This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at|http: //books. google .com/l
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
- ; ^ „ ^ '> 'iOao"'
^""'^^^^o^::::::asa*^^^^ss^;
'^P'ra^(!S^,«l^^/^^
^'*>'>^'^/«\^^^rif^«/?«'
• .'^A,■^/^)'\AA,
:.;^A^fl^/
^^^^^^
NYERE
HISTORISKE STUDIER
AF
FREDERIK SCHIERN.
FØRSTE DEEL.
-»^SS)€--
KJØBENHAVN.
FORLAGT AF J. H. SGHUBOTHES BOGHANDEL.
THIELES BOGTRYKKERI. 1875.
UHIVFSaiTv' 14Jl)NLt943
Hvad der i sin Tid er blevet sagt om de to Bind ^ Historiske Studier**, som jeg udgav i Aarene 1856 og 1857, at flere af disse deri fremkom i en ny Skikkelse, vil maaskee ogsaa findes at være Tilfældet i Henseende til de ligeledes til to Bind fordeelte „Nyere Historiske Studier", hvoraf det første her udgives. Det gjælder navnlig om den Undersøgelse, der er den meest omfat- tende i dette Bind. Det tidligere, for den eiendommelige Stand- punkt er blevet fastholdt, for saa vidt der fremdeles gjøres en Forskjel med Hensyn til den Maria Stuart tillagte Deeltagelse i Mordanslaget mod Darnley og hendes Forhold til Bothwell i Øvrigt. I andre Henseender har Afhandlingen paa flere Steder faaet et noget forskjelligt Udseende, for saa vidt de nye Bidrag til den skotske Historie i Maria Stuarts Tid, der i de senere Aar ere fremkomne i Skotland og England, nu have kunnet komme Fremstillingen til Gode, ligesom et fornyet Eftersyn i Geheimearkivet ikke heller har været uden nogen Frugt.
Hvad jeg nærmest har meddeelt som Kommentar til Oplys- ninger af Historien, efterladte af Andre, eller har udgivet som akademisk Leilighedsskrift, vil, i Overeensstemmelse med hvad der blev fulgt ved den foregaaende Samling, ogsaa udelades af denne.
I September 1875.
p. s.
INDHOLD.
Sidø
Bemærkninger angaaende de af Kong Sigurd Jorsalafarer paa Sophie-
liirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer 1.
Om Oprindelsen til Altertavlen i Roskilde Domkirke 28.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag i For- ening med de Franske 31.
Om nogle gamle Navne 65.
Erik Christian Weriauflf 75.
James Hepburn, Jarl afBothv^cll, hans Anholdelse i Norge og Fængsels- liv i Danmark 93.
Et Øienvidne til Slaget den 2den April 1801 499.
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer 539.
Anmærkninger 574.
Rettelser.
s. 104, L. 7: Ormiston, Lairden af Cockbam læs Coekbarn, Lairden af Onniston S. 258, L. 6: kjørt I, fert — S. 375, L. 20: VII I. VIII ~ S. 896, L. 5: Till 1. IX S. 476, L. 6: 1571 2. 1578 — S. 476, L. 8: to Aar aenere 2. i det aamme Aar.
Bemærkninger angaaende de af Kong Signrd Jorsalafarer paa Sophiekirken i Konstan- tinopel opsatte Dragefignrer.
(1859.)
åle Bemærkninger, som jeg her skal meddele, bestaae væsentlig i en Sammenstilling af nogle af Belgiens og nogle af Nordens historiske Traditioner >. Det forholder sig nemlig hermed saaledes, at medens hine Belgiens historiske Traditioner hidtil ere blevne oversete af Mordens Lærde, ere omvendt de af vore nordiske Traditioner, der her skulle berøres, indtil denne Dag blevne aldeles ubekjendte for Granskerne i Belgien.
Jeg skal begynde med den belgiske Histories Traditioner, og jeg skal da først i nogle Øieblikke henlede Opmærksomheden til Byen Gent i Flandern.
Gent, der, ved Siden af Jernbanenættet, bar en dobbelt Forbindelse med Havet, over Ostende og Terneuzen, og saa- ledes i Aaret 1858 saa sin Havn besøgt af 336 Skibe — der- iblandt 14 danske — , hører endnu ved sin Handel, som ved sin Industri til Belgiens betydeligste Stæder; den sidste Folke- tælling angiver et Antal af omtrent 110,000 Indbyggere. Gaaer
1 Bemærkningerne meddeeltes i et Foredrag, holdt i det Kongl. danske Videnskabernes Selskab den 2den December 1859.
1
2 Om de paa Sophiekirken i KoDstaDtinopel opsatte Drageflgurer.
man imidlertid tilbage i Tiden, viser Gent sig forholdsviis langt større. Da Christiern den Anden i sin Landflygtighed levede i Nederlandene, da hans Svoger, Keiser Carl den Femte blev født i Gent, og hans Hustru, Dronning Isabella der blev be- gravet, da stod Gent saa høit, at Carl den Femte med et bekjendt Ordspil kunde sige til sin Modstander, Kong Frants den Første af Frankrig : aJe mettrai tout votre Paris dans mon gant (Gand)«. Kommer man tilbage til Middelalderen, vise sig Borgerne, eller som de kaldtes, »Herrerne af Gent« endnu mægtigere ; i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede talte Vævernes Gilde alene 40,000 Medlemmer, ved Aaret 1400 paastaaer man endog, at Gent kunde stille 80,000 vaaben- dygtige Mænd i Marken, og som et blivende Vidnesbyrd om denne Byens Fortids Storhed har den endnu sit kjæmpe- mæssige Prihedstaarn eller det saakaldte Belfort eller Befifroi. Med dette Navn betegnede man i Middelalderens bel- giske og nordfranske Stæder det Taarn, hvori man satte Stormklokken, campana banaliSy de banclocke, la ban-cloche^ der skulde sammenkalde Kommunens Borgere til deres ofte stormfulde Møder. Opreiselsen af Byens Beffroi blev et Tegn paa, at den vedkommende Kommune havde vundet potitisk Selvstændighed, medens man omvendt til Exempel i en For- ordning af Kong Philip den Sjette, da denne i Aaret 1331 tilintet- gjorde Laons Frihed, kan læses Ord som disse, «que les cloches, qui furent de la commune jadis de Laon, soient appliquées å notre profit, et défendons que la dite tour ne soit appellée Beffroi«. Forhen vare disse Frihedstaarne tal- rige nok, men den sædvanlige Maade at opføre dem af Træ, og Utaalmodigheden ved at fuldende dem, var Aarsag til deres tidlige Fald. Genierne opreisle et varigere Monument, der stod i Forhold til deres Stads Betydning og Rigdom. Kommunen,
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer. 3
der i Aaret 1178 var bleven konstitueret af Grev Philip af Fiaodern, Elsazeren, lagde allerede i Aaret 1183 Grunden til et kolossalt Monument, der langtfra kunde angive dens Magt og overgive Erindringen derom usvækket til Efterkommerne. Snart indlraadte imidlertid de blodige Stridigheden mellem Greverne af Flandren og Kommunen, der havde til Følge, at Arbeidet til forskjellige Tider afbrødes, for dog senere igjen at fortsættes. Først i Aaret 1324 kunde man i Taarnet opsætte den berømte, af Jan van Bosebek i Aaret 1315 støbte
Klokke Roeland, der fik Indskriften:
Roelandt, Roelandt, als ick kleppe, dan ist brandt, Als ick luyde , dann ist storm in Viaenderlandt * ,
og i Aaret 1380 blev man endelig ogsaa færdig med Byg- ningen af Taget. Man har endnu den i Aaret 1183 paa Per- gament tegnede, originale Plan til Frihedstaarnets Bygning, og til denne Plan med de snevre, lange Vinduer i den ældste Spidsbuestiii svarer endnu lige indtil Earnisen, hvor fiampa- nilen eller Rlokketaarnet begynder, den hele Skikkelse, hvori vi endnu see disse af Aarhundreder mørknede Mure.
Paa Spidsen af dette Taarn seer man en mærkelig Drage- figur. Efter en Skrivelse til mig af 8de November 1859, fra deo bekjendte belgiske Historiegransker, Baron Jules de Saint- Genois, Professor og Bibliothekar ved Universitetet i Gent, kan Størrelsen angives saaledes, at Dragen fra Hovedets gabende Svælg til Haleenden har en Længde af fem til sex Alen, og mellem Vingerne en Brede af halvanden Alen. Den er dannet af forgyldte Kobberplader, som ere naglede paa et
> Denne store Klokke, der endnu spillede en saa vigtig Rolle ved Gents Opstand mod Keiser Carl den Femte, er dog ikke den samme, som Taarnets nærværende. »Den store Roeland« blev ødelagt i Aaret 1659. Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1846. Gand. p. 425.
1*
4 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer.
Slags Skelet af Jern. Ryggen mellem Vingerne er aaben; man benytter sig undertiden heraf, for ved festlige Leiligheder at lade Begfakler flamme eller Faner vaie i den svimlende Høide af næsten 400 Fod. ^ Det er baade mange og faa Aar siden, at Kjæmpedragen befinder sig paa sit nuværende Sted» I Aaret 1839 blev det fundet nødvendigt at fornye den øverste Deel af Taarnet, og Dragen blev da ved denne Leilighed nedlaget. Udførelsen af Bygningsarbeidet blev overdraget Arkitekten L. Roelandt, den samme, der ogsaa har opført det nye Raadhuus i Gent, det nye Theater og den nye St. Annakirke paa Arteveldepladsen. I Aaret 1856 var han færdig med sit Værk. Gents Beffroi havde nu faaet en Spidse af Jern, støbt i gotisk Stiil, og da man i det nævnte Aar feirede Jubelfesten i Anledning af Kong Leopolds femogtyveaarige Regjering, forstaaer det sig af sig selv, at den gamle Drage ikke heller turde savnes. Endnu engang bødede man paa de ofte sammenflikkede Levninger af Dragen, og i sin nye Forgyldning og under Befolkningens Jubel blev den atter opheiset, efterat man forinden til Fordeel for de Fattige havde ladet den besee nærved. Byen Genis Arkiver vise, at Dragen paa lignende Maade har været ned- taget og igjen er bleven opheiset i Aarene 1543 og 1445; i det sidstnævnte Aar betalte Byen saaledes Claes van der Meersch tolv Pund for at forgylde Dragen, Jan Borchman ti Pund for Reparationer paa Dragen [van den draeckene te vermaeckene)^ og Jan de Bysere og Glaes Butsaert to og tredive Pund for at tage den ned og igjen opsætte den ^ 1 det foregaaende Aarhundrede kommer man endelig til det Tidspunkt, da Dra-
1 Messager des sciences historiqaes de Belgique. Année 1839. Gand. p. 247.
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer. 5
gen første Gang Gk Plads oven paa Gents Befifroi. To Aar efter at man var bleven færdig med Bygningen af Taget, var det, at Gent feirede sin store Seier over sin Medbeilerinde Brugge; Brugge blev indtaget og plyndret af Genterne den 4de Mai 1382 >. Da Flandrens store Ruiwaert, Philip van Ar- tevelde, derefter holdt sit Triumphindtog i det jublende Gent, heisedes nu her første Gang paa Toppen af Frihedstaarnet det Seierstegn, der af Genterne var blevet medtaget fra det plyn- drede Brugge og der senere af Folket blev betragtet som Gents Palladium. Auratus Draco^ hedder det hos Sanderus, capta a Bdlduino Constantinopoli Brugas dela/us, iUinc pro spolio Gandavum venU^.
Til Brugge angives Dragen at være kommen &om en Følge af det Qerde Eorstog. Det er bekjendt nok, hvorledes der til den Hær af Korsfarere, som havde forsamlet sig i Venedig, for efler Pave Innocents den Tredies Opmuntringer at prøve en ny Kamp for det hellige Land, ankom Sendebud fra den land- flygtige græske Prinds Alexius Angelus, der anmodede om deres Understøttelse mod den Usurpator, som havde berøvet hans kéiserlige Fader, Isaak den Anden Angelus, Thronen og Synet; hvorledes Korsfarerne virkeligen ogsaa begyndte deres Tog i Orienten med at beleire Konstantinopel, hvor man nu gjen- indsatte den styrtede, blinde Keiser, der tog sin med Kors- farerne tilbagevendte Søn til Medkeiser; hvorledes begge disse Keisere dog snart, da Korsfarerne endnu stode i deres Leir
Recueil des chroniques de Flandre, publié sous la direction de la com- misslon royale d'histoire par I. P. de Smet. Bruxelles. 1837—41. 4°. I, 241, 340, 621.
Antonii Sanderi Presbyteri Gandavum sive Gandavensium rerum libri sex. Bruxellis. 1^27. 4^. pag. 116. Flandria illustrata. Goloniæ Agrippinæ (Amstelodami;. 1641. fol. 1, 97.
5 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
ved Pera, afløstes af en ny Usurpator, som, medens den gamle Keisers Død fremskyndedes af Kummer over det nye Omslag, lod den unge hemmelig kvæles i Fængslet; hvorledes det for- nyede Brud med Grækerne atter medførte Konstantinopels anden Beleiring; og hvorledes Korsfarerne derpaa endelig den 12te April 1204 stormede Konstantinopel, for nu at sætte en af deres egen Midte, Grev Balduin den. Niende af Flandren og Hennegau, paa Konstantin den Stores Throne.
Keiserstaden blev da udplyndret. En af Seierherrerne, den drabelige Marschal af Champagne, Godfred (Gefifroy) Ville- Hardoln siger selv i den lige saa simple som tiltrækkende Krønike, hvori han har beskrevet Keiserstadens Indtagelse, at siden Verdens Skabelse er der aldrig blevet gjort saa meget Bytte i nogen Stad K Med ham stemmer den af de Beleirede^ der er bleven os Hovedkilden til Bistorien om Konstantinopels Fald. Denne Græker, Patricieren Miketas Choniates, har i sin Historie opbevaret os den hele Bitterhed, hvormed han betragtede de for »Skjønhedsfølelse blottede Barbarer« 2, hvis Raahed og Vindesyge nedreve saa mange af Fortidens Kunst- værker for hensynsløst at læsse de sønderbrudte Stykker paa fiirspændte Vogne og bortføre dem til Indsmeltning. Skjønt Niketas udtrykkelig bemærker, at det i denne Henseende ikke er hans Hensigt at berette Alt 3, opregner og beskriver han
1 Puis que li mons fu estorez, ne fut tant gaaigné en une ville. Ville- Hardoins Krønike i Recherches et matériaux pour servir å une histoire de la domination fran^aise aux Xllle , XlVe et XVe siécles , dans les provinces démembrées de l'empire Grec. Par I. A. C. Buchon. Paris. 1840, II, 97.
' Ol TOV xaXov dvépadroi ovtoi pdppapoi. Nicetae Choniatæ Historia. Ex reeensione Immanuelis Bekkeri. Bonnæ. 1835. p. 859.
3 OvSe ydp (ivyypdipadd-at rd ndvru ftpov'&eto, Nicetæ Choniatæ Hi- storia. p. 866.
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer. 7
dog et betydeligt Antal af Oldtidens Statuer, der endnu stode paa Konstantins Forum og paa Hippodromen, men ved denne Leiiighed gik tilgrunde. Det nøgne, ynkelige Skelet af den Pyramide, som Konstantin den Purpurbaarne lod op- reise paa Hippodromen, men hvis StecQstøt1,e nu staaer der, af Korsfarerne aldeles berøvet de Bronce-Reliefifer, hvormed Keiseren havde bedækket den, afgiver endnu en talende Kom- mentar til Niketas's Klager, og ogsaa Nordboen bliver vel skikket til at forstaae hans Smerte, naar han, efter at have gaaet over Atmeidaen og skuet Oldtidens nuværende Levninger, sammea- holder sit Indtryk med det, som endnu i det tolvte Aarhun- drede her lod Mængden af Hippodromens klassiske Statuer minde Gjæsterne fra Norden om Hedenolds Sagn pm Aaerne, om Volsunger og Gjukunger K Niketas fremhæver og^aa, i^t Korsfarerne ei engang skaanede Helligdommene. Han for- tæller saaledes, hvorledes de endog aabnede den keiaerli^e Familiebegravelse i Apostelkirken for at røve, hvad de af Guldsmykker, Perlekroner og kostbare Stene kunde iinda i Keisernes Grave; da de efter saa mange Aars Forløb endnu fandt Keiser Justinians Liig heelt bevaret, studsede de vel et Øieblik, men fortsatte dog Plyndringen. I Særdeleslieø dvæler dog Niketas ved Sophiekirkens Vanhelligelse. Kors- farerne nedreve Kirkens guldvirkede Forhæng, hvis Værdi var anslaaet til to tusinde Miner; fra den prægtige Prædikestol borttoge de alt det Sølv, hvormed den var prydet; de berøvede Helgenernes Billeder deres Smykker af ædle Metaller^ og
Eru l)ar skrifud margskonar forntidindi, Æslr, Volsungar, Gjiikungar, gert af kopar ok niålmi med svå miklom hagleik, at pat t)ykkir allt kvikt vera. Saga Sigurdar Jorsalafara, Eysteius ok Olafs. cap. 12, i Heimskringla. (Norges Kongesagaer af Snorre Sturlassson, udgivne ved C. R. Unger. Christiania 1861. S. 669).
g Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
tilintetgjorde det kostbare, for sin kunstfulde Sammensætning almindelig beundrede Alterbord. Muldyr og Heste bleve førte ind i den herlige Kirke, for at bortslæbe de røvede Skatte, og da de faldt paa det glatte Gulv, bleve de ved Sværdstik tvungne til igjen at reise sig, saa at de ogsaa ved deres Blod besmittede det hellige Tempel.
En Deel af de røvede Skatte bragtes til Vestlandene. An- dreas Dandulo^ der var Doge i Venedig fra Aaret 1343 indtil sin Død i Aaret 1354, angiver i sin' Krønike de Relikvier, der dengang fra Konstantinopel førtes til Venedig >, og Re- publikens Historiograph, Marino Sanuti, der levede i Over- gangen fra det femtende til det sextende Aarhundrede, til- lægger i sine Levnetsbeskrivelser af Venedigs Doger, at med Relikvierne kom ogsaa fra Konstantinopel til Venedig det for- gyldte Fiirspand, der stader over Indgangen til S. Marco- kirken«, der efter Republikens Fald i Aaret 1797 af Fransk- mændene førtes til Paris, men efter den anden Indtagelse af Paris i Aaret 1815 atter vendte tilbage til dets nuværende Plads. Skjønt man derpaa først længere hen i det sextende Aarhundrede hos Venetianeren Paulus Ramnusius træffer en ligefrem Antydning af, at dette Fiirspand er blevet borttaget fra Bippodromen 3, gjælder det dog nu allerede siden den
1 Andreæ Danduil Venetorum ducis Ghronicon Venetum, hos Muratori, Scriptores Rerum Italicarum. XII, 331.
' Marino Sanuti, Vite de duchi di Venezia, hos Muratori, Scriptores Rerum Italicarum. XXII, 534 Tydskerne havde tidligere næret denne Mening om Hestenes Oprindelse, at de >Yon Frid. Barbarossa, umb des Eydes wiUen, auf der Kirchen einen Stul zu machen, gegeben sein wordeni. Tagebuch Christian des Jungern, Furst zu Anhalt. Herausgegeben von G. Krause Leipzig 1858. S. 158.
3 De bello Gonstantinopolitano et imperatoribus Gomnenis per Gallos et Venetos restitutis historia Pauli Ramnusii. Editio altera. Venetiis. 1634. fol. p. 129.
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer. 9
Tid, da Petrus Gyllius^ optegnede sine Bemærkninger om Kon- stantinopels Topographi >, i den arkæologiske Verden som en Troessætning , at dette Fiirspand er eet og det samme som hiint forgyldte Fiirspand, der af Niketas og tre andre byzantinske Forfattere tidligere omtales som slaaende oven paa Skranken af Hippodromen 2, der ifølge de trende sidst- nævnte under Theodosius den Yngre vare blevne bragte til Konstantinopel fra Chios, og som nærmere beskrives af Niketas 3; Heyne er, som det synes, den eneste, der i den Afhandling om den gamle Eunsts Levninger i Konstantinopel, som han i sin Tid oplæste i Videnskabernes Selskab i Gottingen, har yttret nogen Tvivl, om dog ikke Fiirspandet over Indgangen til S. Marcokirken i een Henseende maatte siges at afvige fra Ordene i Niketas's Skildring ♦. De andre Korsfarere bleve il^ke heller i denne Henseende tilbage for Venetianerne^, om
' Exstabant in Hippodromo quum alii permulti equi lapidei et ærei, tum qaattvior inaurati, mira arte elaborati, quaXes hodie exstant super Yestibulum ædis Marcianæ Veneticæ. Petri Gyllii de topographia Gonstant. lib. 11 c. 13, i Imperium Orientale. Opera et studie An- selmi Bandurii. Parisiis. 1611. fol. I, 377.
' Nicetæ Ghoniatæ Historia. p. 156. Anonymus de Antiquitatibus Con- stantinopolitanis, hos Banduri. I, 41. Incerti Auctoris Breves Enarra- tiones Chronographicæ, hos Banduri. I, 115. Georgii Godini Excerpta de antiquitatibus Gonstantinopolitanis. Ex recensione Immanuelis Bek- iLeri. Bonnæ. 1843. p. 53.
3 ""Avod-ev Sitsnioi ^aXxijÅ.aToi frefiijyadi ftldvpeg ^pvd^ ^Xetjiuévoty Tovg av^Bvag vnoyvpoty dvripXéfftovreg dXXijXoig xai Spofiov xa^ftr^pog nvéovng, Nicetæ Ghoniatæ Historia. p. 156.
* Nisi quod Nicetas capite reclini ferocientes et in cursum ruentes facit. Ghr. Gottl. Heyne, Priscæ årtis opera, quæ Gonstantinopoli exstitisse memorantur. Gommentationes Societatis Regiæ Scientiarum Gottin- gensis. Vol. XI. Gottingæ. 1793. p. 36. Jvfr. Michaud, Histoire des croisades. Paris. 1817. III, 345.
* Om de ogsaa af de tydske Korsfarere fra Konstantinopel hjembragte Klenodier hedder det i Pistorii Script, rer. Germ. Gur. B. G. Struve.
10 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
de endog mere end disse fortjente Miketas's ovennævnte Karak- teristik af at være »for Skjønhedsfølelse blottede Barbarer«. Saaledes skikkede navnlig den nye Keiser, Balduin af Flandren, der i et Brev til Innoeents den Tredie selv skriver, at man af alle de Ting, der af iVlenneskene henregnes til Skatte, havde faaet en saa uvurdeerlig Overflødighed, at hele den latinske Verden tilsammen ikke syntes at besidde saa Meget, ikke blot til Innoeents, men ogsaa til Kongen af Frankrig, Philip den Anden August, til Tempelherrerne og til andre af Vestens Mægtige en stor Mængde af forskjellige , saavel profane, som hellige Kostbar- heder — deriblandt til Paven en Statue af Guld og en af Sølv K Og ligesom man har Forordninger af Balduin udstedte fra Konstantinopel for Flandrens Vedkommende ^, saaledes glemte han heller ikke i sin nye Berlighed sine nærmeste Landsmænd. Baade fra ham og fra andre af de belgiske Korsfarere modtoge nu Kirker og Klostre i Valenciennes, Na- mur, Liittich og mange andre af Belgiens gamle Stæder den Række af Relikvier fra Konstantinopel, som opregnes i d'Outre- mann's »Constantinopolis Belgica« , og med dem fulgte da den gyldne Drage fra Konstantinopel til Brugge, hvor Greven
RaUsbonæ. 1726. fol. 1, 1097: »Anno Domini MCCIV civitas Con- stantinopolitana capta est et spoliata a Ghristianis plurimis divitiis et rebus ae multis sanctorum reliquiis, ut apparet in Yenetia et in Halberstøtt. Jvnfr. Wilken, Gesch. der Kreuzzuge. V, 307— 3ia
1 Balduini studium enituit in largitione tum sacræ, tum prophanæ suppellectilis , quam ad Europæ varios principes transmisit. Quo cunctis téstatum faceret, quam alte esset evectus, quamque opu- lenta iUa foret regio, qua jam potiri quidem aggressus esset, sed aggressus tantum: et cui perdomandæ suppetias a Ghristiana nobilitate imploraverat Petri d'Outremanni Gonstantinopolis Belgica, sive de rebus gestis a Balduino et Henrico Impp. Gonstantinopolitanis libri quinque. Tornaci: 1643. 4^ 265.
a Warnkonig, Flandrische Staats- und Rechtsgeschichte. Tubingen. 1835-42. I, 162.
f
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer. \ \
af Flandren Askeonsdagen i Aaret 1200 havde taget Korset i Donatianskirken , hvorfra saa mange kjække IVlænd havde led- saget ham, og som netop nu begyndte at blive et nordligt Venedig, Midtpunktet for Verdenshandlen norden for Alperne ^ Dragen kunde da saaledes senere i Flandren gjælde som et Tegn, der viste, hvor stor en Seier Flamingerne fordum havde vundet, eller — for her at anføre nogle Ord af et Brev til Hjemmet fra Aaret 1206 af Balduins Broder og Efter- følger som Keiser i Konstantinopel, Grev Henrik af Flandren — »hvor stor en Ære og hvor stor en Hæder Flandrens og Henne- gaus Land og hele vor Slægt til evig Tid har opnaaet ved Ind- tagelsen af det konstantinopolitanske Rige» ^. Paa nogen Undersøgelse af, fra hvilke af Konstantinopels Kirker de til Belgien kommende Relikvier stammede, og navnlig om hvor- vidt det om dem kunde siges, hvad Dorotheus, den græske IMetropolit af Monembasia, siger om Kunstværkerne i S. Marco- kirken i Venedig, nemlig at de overhoved hidrøre fra Plyn- dringen af Sophiekirken 3, turde jeg iøvrigt her ikke indlade mig. Derimod maa her udtrykkelig fremhæves, at efter en af Belgiens gamle Traditioner stod den forgyldte Drage, der
1 Die Alllanz zwischen dem Grafen Balduin in Flandern und Venedig, velche mit Eroberungen begann, ^urde wohlthåtiger verewigt durch Handel. Zuerst ward der Verkehr zu Lande gefiihrt, obgleich man zuverlåssige Beispiele hat, dass man schon im drcizehnten Jahrhundert Schiffe dazu gebrauchte. . Die Fahrten der venezianischen Galeeren nach Flandren, i Das Ausland. XXXyillter Jahrgang. Augsburg. 1865. S. 634.
2 Quantum honorem quantamque gloriam terra Flandri^æ et Hainoniæ totaque progenies nostra in æternum in captione Gonstantinopolitani imperii sit adepta. Keiser Henriks Brev fra Konstantinopel, i Recueil des Historiens des Gaules et de la France. XVIII, 527.
3 Kai xa^oXov, atn b^bi 6 aytog Mdpxogf sivai oXa T^g dylaq 2opiag. Bi^Xiov IdTxtpixoVf ftagd tov 'iBpordrov MBTpoftoXiTov MovB^^adiag, Kvpiov Aopod'Bov. 'EvBTirjdiv. 1574. 4o. p. 398.
]2 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
blev Flamingerne til Deel, netop oven paa Sophiekirken, hvorfra Balduin lod den nedtage, for dermed at belønne de af hans Landsmænd, der havde understøttet ham bedst ved Erobringen af Eonstantinopel K
At Kjæmpedragen kunde have en særdeles Interesse for mange af Seierherrerne , kan ikke forundre. Thi Korsfarerne vise sig ved Konstantinopels Indtagelse endnu til den Grad beherskede af germanske Minder, at de til Exempel, efter at have valgt Balduin af Flandren til Keiser, forinden han kro- nedes i Sophiekirken, kaarede hani derved, at de paa gammel germansk Maade satte ham paa et Skjold, hvorpaa han for de jublende Tilskuere løftedes i Veiret af Markgrev Bonifacius af Montferrat, Dogen Henrik Dandulo, Grev Ludvig af Blois og Grev Hugo af Saint Pol. Og det er bekjendt, hvilken stor Rolle netop Dragen spillede i hele den germanske Ver- dens^gamle Minder; den kristne Opfattelse af Dragen, hvor- efter denne siden Johannes's Aabenbaring var en Personifika- tion af det onde Princip, kunde trods Kirkens Indflydelse i Middelaldren aldrig aldeles fortrænge den foregaaende hedenske Opfattelse, hvorefter den skarpsynede Drage eller Lindorm, der i Oldtidens Sagn rugede over de kostbare Skatte, var et Symbol paa Aarvaagenbed. Derimod kunde det vel synes mere besynderligt, at Byzantinerne, naar de overhoved havde ind- ladt sig paa at forfærdige en Drageskikkelse for et af deres kirkelige Monumenter, skulde have givet den en saadan Form; thi Frihedstaarnets Drage synes just ikke at svare meget til de almindelige Forestillinger om den byzantiske Kunst. Saint Génois har vistnok tidligere udtrykt sig saaledes med Hensyn
* Schayes, Histoire de 1 architecture en Belgique. Bruxelles. 1847. IV, 14. Steyart, Volledige beschryving van Gent. Gent. 1857. p. 117- Ferrier, Guide pittoresque en Belgique. Bruxelles. 1889. p. 140.
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer. ]3
til Dragens Form: iSa forme est orientale; on peut s'en assurer, en voyant les espéces de corne dont sa tete est arinée. On sait qu'en Orient le port de cornes est un signe de majesté; aussi la plupart des dieux de ces contrées sont représentés avec des cornes plus ou moins allongées« K Men en Landsmand af ham synes dog snarere at maatte gives Medhold, naar han fremsætter den Mening, at »cette grossiére ébauche ne repond guére h l'état des arts dans le Bas Em- pire« *. En tydsk Forfatter, der nyligen har beskjæfliget sig med Spørgsmaalet om den gentiske Drages Oprindelse, har derfor troet at maatte afgive sin KJendelse derom med disse Ord: • Der Ursprung des fabelhaften Ungethums ist noch immer in Dunkel gehullt. Nur daruber sind die Gelehrten einig, dass es aus dem Orient stamme. Graf Balduin IX von Flandren soli es, nach der Eroberung Gonstantinopels 1204, von der Sophien Kirche haben abnehmen lassen o. s. v.« ^
Saa vidt den belgiske Bistories Traditioner. Vi vende os nu til den nordiske Histories.
Det var i Efteraaret 1107, at den - syttenaarige Kong Sigurd Magnussøn forlod Norges Kyster, for at gjøre et Korstog til det hellige Land. Hans Flaade, hvis Bemanding angives til 10,000 Krigsmænd, talte 60 store Skibe. Dengang betegnedes Langskibet almindeligen som Dragen (dreki) efter det raystiske Dyr, der allerede forekommer i den nordiske Forlids ældste Sagn og Eventyr, af hvilke Digtet om Beowulf saaledes skildrer, hvorledes »den nøgne, ondskabsfulde Drage
* Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1840. Gand. p. 78.
' Wauters, Les délices de la Belgique. Bruxelles. 1844. p. 156.
3 Morgenblatt fur gebildete Leser. Drei und fuofzigster Jahrgang. Stutt- gart und Munchen. 1859. Nr. 40, S. 958.
14 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
flyver om Natlen, svøbt i Ild« '; thi, som Jacob Grimm be- mærker, »die Scblange kriecht oder winzelt sich auf dem Boden, stehn ihr Flugel zu Gebot, so heiszt sie Drache« 2. Hiint mystiske Dyr blev i de nordiske Farvande saa ofte frem- stillet paa Stavnene af Krigsskibene, at Dragen her blev et almindeligt Navn for disse, paa den samme Maade, hvorpaa i Middelhavet Galeierne — og senere Galeaserne — oprindelig ere blevne opkaldede efter det Billede af en Kat, som disse Skibe førte foran sig ^ , og Bucentauren — der i Begyndelsen ikke blot var Navnet paa det berømte venetianske Skib, men paa en heel Art af særegne Galeier — efter det tilsvarende i Forstavnen anbragte Billede af en Gentaur. Den samtidige Forfatter Vilhelm af Malmesbury, der under Sigurd Magnus- søns Overvintring i England havde Leilighed til at blive be- kjendt med Forholdene paa den norske Fiaade, siger ogsaa udtrykkelig, at Kongen selv førte et Skib med forgyldte Drage- Ggurer, navem aureis rostratam draconibus^. En aldeles tilsvarende Udtryksmaade findes i Helgenhistorien om Erke- biskoppen af Canterbury, S. Elphegus, hvor det fortælles, hvorledes Martyrens Legeme modtoges paa Themsen af Knud den Store; Skibet, som Kongen selv styrede paa Floden, be-
1 Nacod nid-draca nihtes fleoged, fyre befangen. The Anglo-Saxon Poems af Beowulf, the sc6p or gleemans Tale. By Benjamin Thorpe. Oxford. 1845. p. 153.
' Grimm, Deutsche Mythologie. Z^eite Ausgabe. Gottingen. 1844. II, 652.
3 Dét var i Overeensstemmelse med denne Oprindelse, at Galeiernes Navn — af det græske yakéri, en Kat — , i den vestlige Deel af Middel- havet saa ofte blev gjengivet ved gatti. lal, Archéologie navale. Paris. 1840. I, 412.
.^ Wilhelmi monachi Malmesburiensis de gestis regum Anglorum libri y, i Henrici Savilii Rerum Anglicarum scriptores post Bedam. Lon- dini. 1596. fol. 91.
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer. |5
tegnes som regia navis ^ aureis rostraia dracomdusK Der- som man ikke vil forstaae dette Fleertal saaledes, som det Davnlig fortælles om et stort Skib, som Sigurds Broder Kong Eystein lod gjøre i Nidaros, og som med Hensyn til Omfang og Form skulde være et Sidestykke til Ormen hiin lange, nemlig saaledes, at det med Guld prydede Dragehoved var anbragt foran, medens Skibet bagtil havde en forgyldt Drage- hale 2, maa det antages, at Dragefigurer baade have været anbragte paa Forstavnen og Bagstaven. Om disse Dragers Størrelse foreligger intet Vidnesbyrd; selv om de imidlertid vistnok roaae antages for i denne Henseende at have staaet tilbage for de Gallionsfigurer, der paa vor gamle Flaades Orlogsskibe endnu i det forrige Aarhundrede havde en Længde af indtil ti Alen, skjønnes det dog klart nok af Beskrivelsen, at de i lang Afstand bemærkelige Dragehoveder maae have været meget anseelige. /
Efter at have overvintret i England, derpaa i Aarene 1108 og 1109 kjæmpet mod Maurerne paa Kysterne af den pyrenæiske Halvø, og saa at have gjæstet de nederitalienskc Normanner, af hvilke Hertug Roger af Apulien nu var gift med Enkedronningen af Danmark, Knud den Helliges tidligere Hustru, Adela af Flandren, landede Sigurd om Sommeren 1110 i Joppe. Kongen af Jerusalem, Balduin den Første kom ned til Kysten for at hilse paa ham, og i Forening droge de tilbage til den hellige Stad. Efterat have knælet og forrettet sin
^ Vita et translatio S. Elphegi, hos Langebek, Scriptores rerum Dani- carum. II, 456.
* Eysteinn konungr lét gera skip mikit i Nidardsi, pat var gert at vexti ok med hætti eptir |)Yi, som Ormr hinn langi hafåi verit, er Olafr konungr Tryggvason hafdi gera låtit; var |)ar ok drekahofuå å fram, en krokr å aptr, ok hvårtveggja gullbuit. Saga Sigurdar Jdrsalafara, Eysteins ok élafs. cap. 27., i Heimskringia (Ungers Udgave S. 684).
15 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer.
Andagt ved Herrens Grav i Jerusalem og i Overéensstemmelse med Pillegrimenes Skik badet sig i Jordanfloden , understøttede Sigurd Jorsalafarer samtidig med Kong Knud den Helliges Søn, Grev Carl den Danske af Plandren, der dengang lige- ledes over Havet var kommen til Palæstina, Kong Balduins fornyede Kamp mod de Vantroe. Først da det haardnakkede Sidon havde overgivet sig den 19de December 1110, forlode Nordens Sønner Palæstina. Kong Sigurd seilede til Konstan- tinopel, hvor han blev prægtigen modtagen af Keiser Alexius Komnenus, der gav ham Bolig i det samme Palads — Blachemæ med den skjønne Udsigt over Staden og Havnen — , hvor Danmarks Konge, Erik den Elegode, paa sin Jorsalafart faa Aar tidligere havde boet. Da Kong Sigurd endelig forlod Konstantinopel, traadte de fleste af hans Mænd i Tjeneste hos Alexius Komnenus, hvem Kongen nu ogsaa overlod alle sine Skibe; selv steg han til Hest og red hjemad mod Norden, gjennem Bulgariet, Ungarn og Tydskland. Efterat have over- skredet Græ^ndsen for Skandinavien, det vil sige efterat have passeret Eiderfloden, opholdt Sigurd sig nogen Tid i Hedeby i Sønderjylland hos den danske Kong Niels, der var bleven gift med hans Stifmoder, Magnus Barfods Enke, Margreta Fredkolla, og hvem han nu kunde fortælle saa Meget om hine fjærne Herligheder, mellem hvilke Broderen, Erik den Eiegode, havde tilbragt sine sidste Dage. Kong Niels fulgte selv Sigurd til Nørrejylland og gav ham det Skib, hvormed han derfra, efter halvfjerde Aars Fraværelse, nu vendte tilbage til sit Rige. Alle vare her enige i, at en berømmeligere Fart end hans ikke var udgaaet fra Norge.
Fortællingen, hvorefter Sigurd Jorsalafarer i Aaret 1111 overlod Keiser Alexius Komnenus sine Skibe, bar et Side- stykke i Orkneyingasaga, hvorefter Ragnvald Jarl og hans
Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer. ]7
Ledsagere senere, da de forlode Konstantinopel i Aaret 1 1 55, ligeledes der efterlode deres Skibe '. Derimod var det eien- dommeligt for Sigurd Jorsalafarer, at han ved sin Afreise fra Konstantinopol ogsaa til Amindelse satte de forgyldte Dragefigurer, der havde prydet hans eget Krigsskib, »som en Trophæ« oven paa Sopbiekirken^. Islændernes Beretninger gaae vel ud paa, at de forgyldte Dragehoveder, som vare paa Kongens Skib, bleve opsatte paa Peterskirken« ^, men Peters- kirken er her kun en Deel af Sophiekirken, nemlig den Deel af Kirken, der stødte op til Palladset Bukoleon, og af Byzan-> tinerne ligefrem nævnes som staaende »indenfor« den store Kirke *. Den samtidige Wilhelm af Malmesbury siger os ud- trykkelig, at Sigurd Jorsalafarer anbragte sine forgyldte Dragefigurer fastigio Sanctæ Sophiæ^ netop som det senere hos Sanderus om den i Gent opheisede Drage hedder: In fastigio iurris eminet auratus Draco.
Den anonyme, under Keiser Alexius Komnenus's Regje- ring levende, senere af Georg Kodinus benyttede, og nu af Banduri udgivne græske Munk, der bar skrevet om Konstan- tinopels Antikviteter, opholder sig paa denne Tid udførligen ved at skildre Sophiekirkens Udseende, uden dog at tilføie
1 Orkneyfnga Saga, sive Historia Orcadensium. Ed. Jonas Jonæus.
Hafniæ. 1780. 4«. p. 318. ' Pro trophæo. Wilhelm. Malmesb.. ap. Sayile. p. 167. Jvnfr. Suhm,
Historie af Danmark. V. 189. Keyser, Bidrag til Kong Sigurd Jor-
Balafarers Historie, i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie.
I, 409. Munch, det norske Folks Historie. H, 591. 3 tau vårusettåPétrskirkju. Saga Sigurdar Jérsalafara, Eysteins ok Olafs.
cap. 14, i Heimskringla (Ungers Udgave S. 670)- Saga Sigurdar kon-
lings J6rsalafara ok broedra hans, Eysteins ok 6lafs. cap. 15, i Forn-
mannasdgur. VH, 98. * Karéd^ év r^ va^ rov dy Lov Hérpov, ro ovrl evSov r^g fiayaXfig
éxxlfjdlag. Ducange, Gonstantinopolis Ghristiana. 1. IV ^ p. 79.
2
IS Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer.
noget Vink om Kong Sigurds Dragefigurer. Men denne Taus- hed har , forudsat ellers at Skriftet ei er blevet affattet førend den norske Konges Ankomst til Konstantinopel, i al Fald ikke mere at betyde, end al hverken Erik den Eiegodes eller Sigurd Jorsalafarers Ophold overhoved blot med et eneste Ord fandtes værdige til Omtale af Keiser Alexius*s egen Datter, Anna Komnena, i hendes berømte Skildring af Faderens Bistorie. Derimod vide vi med Sikkerhed af vore egne Kilder, at Figurerne paa Fortidens Skibsstavne i Almindelighed vare indrettede saaledes, at de efter Behag kunde aftages eller paasættes. I Samtalen, hvormed Beretningen om Slaget ved Svolder indledes, hedder det, at »ræd er nu Olaf Tryggveson, efterdi han ikke tør seile med opsatte Dragehoveder paa sit Skib» K Om Kong Olaf den Hellige læses: »Kong Olaf havde det Skib, som hed Karlshoved (Karlhofdi), i hvis Forstavn et Kongehoved var udskaaret, og selv havde han skaaret det. Dette Hoved blev derefter længe i Norge brugt paa de Skibe, som Høvdingerne styrede« 2. Og dette var Begyndelsen af de hedenske Love paa Island, »at man ikke skulde have Skibe med Hoveder (hofSud skip) i Havet, men at man, naar man havde det, skulde aftage Hovedet, førend man saa Land, og ikke seile mod Landet med gabende Hoveder eller aaben Tryne, for at ikke Landvætterne skulde skræmmes«^. Hvad der imidlertid især taler til Fordeel for Beretningen er det afgjørende Vidnesbyrd, at, som det udtrykkelig hedder sig, hine Kong Sigurds forgyldte Dragefigurer ogsaa i den efterfølgende
* Saga Olafs Tryggvasonar cap. 109, Heimskrfngla (Ungers Udgave
S. 208). ' Saga Olafs hins helga cap. 45, i Heimskrfngla (Ungers Udgave
S. 250). 3 Landnåmabdk. Vidbætir II, i Islendinga Sogur. I. 334.
Om de paa Sophiekirken i KoDstantinopel opsatte Drageflgurer. 19
Tid vare at see i EonstaDtinopel K Som Øienvidner, der kunde afgivet et saadant Vidnesbyrd, ligger det nærmest at tænke paa saadanne Væringer, der senere, efter at være udtraadte af den græske Krigstjeneste, vendte tilbage til det høie Norden ; Væringerne havde vistnok ikke hørt til dem i Reiserstaden, der med mindst Interesse havde overværet, hvorledes Sigurd Jorsalafarer satte sit Mindesmærke oven paa den græske Kirke, og det er historisk bekjendt, at Væringernes Hær- afdeling endnu meget længere hen i Tiden i Konstantinopel vedblev at fornyes ved frisk Tilgang fra Norden, omtrent som Schweitzerregimenterne i Rom eller Neapel i vore Dage rekrateredes ved nye Uvervinger i deres Hjemstavn mellem Alperne^; blandt Korsfarernes farligste Modstandere, inden de formaaede at bemægtige sig Konstantinopel, anføre de saa- ledes udtrykkelig Sigurd Jorsalafarérs nordiske Landsmænd eller, som de ved denne LeiLighed nævne dem, «de mange Engelske og Danske«, hvis Bueskytter navnlig havde forsvaret Taamet i Galata og den dertil knyttede. Havnen spærrende Ejæde, indtil Nordens Sønner ved et Udfald fra Taamet fældes, fanges eller drukne i Havnens Bølger 3. løvrigt kan den nordiske Beretning dog nu ikke med Bestemthed oplyse, om Nordboerne endnu fandt den norske Konges Mindesmærke paa sin Plads, lige indtil Konstantinopels Indtagelse fandt Sted i Aaret 1204, forsaavidt det nemlig netop fremgaaer af den Maade, hvorpaa Hippodromen omtales i Sigurd Jorsala-
^ Eru par sidan tU synis. Saga Sigurdar Jdrsalafara, Eysteins oc élafs
cap. 14, i Heimskringla (Ungers Udgave S. 670). ' Gronholm, Wåringarna. Lund. 1832. S. 198. ^ Et li murs fu mult garnis d*Englois et de Danois. Ville - Hardoins
Krønike hos Buchon II, 72. Greven af Saint-Pols Brev til Hertugen
af Brabant, i Annales Colonienses maximi hos Pertz, Monum. Germ.
Hist. XVII, 812.
2*
20 Oin de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer.
farers Saga, at Fortællingens Kilder maae have havt deres Udspring førend Hippodromens Forstyrrelse af Korsfarerne. Paa den anden Side synes det dog ikke rimeligt, at hine fra Myklegaard hjemvendte Væringer eller Korsfarere, der ogsaa bleve Snorres Hjemmelsmænd, skulde have været meget ældre end dette Tidspunkt. Beklageligt er i hele den her om- meldte Henseende den Taushed, som iagttages af hiin anonyme Forfatter, der har beskrevet de Danskes Korstog til det hellige Land i Aarene 1191 og 1192. Han omtaler, hvor- ledes^ nogle af dem lagde Tilbageveien over Konstantinopel, hvorledes de der bleve vel modiagne af den senere afsatte og blindede, først af Korsfarerne igjen indsatte Keiser Isaak den Anden Angelus, som gjerne havde beholdt ogsaa dem i sin Tjeneste, og da de dog foretrak at tiltræde den samme Til- bagereise over Land, som Sigurd Jorsalafarer havde valgt, lod dem til Grændsen eskortere af nogle af sine nordiske Væringer, der her gave dem Afskedskysset. Det er af Be- retningens egne Ord klart, at Forfatteren havde havt Meget at fortælle om KonstantinopeP, men han indskrænker sig dog til at berøre Relikvierne i Keiserstaden, og forbigaaer derimod alle dens profane Mærkværdigheder, fordi, som han siger, »humana curiositas plus vanitate, quam religione delectatur«.
Jeg har hermed fuldendt denne Sammenstilling af den nbrdiske Histories Traditioner, hvorefter Kong Sigurd Jorsala- farer opsatte sine forgyldte Dragefigurer paa Sophiekirken, med den belgiske Histories, hvorefter det ligeledes var oven
1 Hujus itaque opinatissimæ ci vitatis scrupulosa et superstitiosa prodigia scriptis prosequi duxi superfluum. — Copia siquidem suppetit (lura referendi. Anonymus de profectione Danorum in terram sanctam. cap. 25, 26, hos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. V, 361, 362>
Om de paa Soplviekirken i KonstaDtinopel opsatte Drageflgurer. 21
paa Sophiekirken, at den forgyldte Drage stod, der nu kroner Toppen af Gents Beffroi. Jeg gaaer ikke videre end til denne Sammeostilling. Det lader sig tænke, at en dybere trængende Granskning kunde tillægge den større Vægt, men det er ogsaa muligt, at den kunde opløse den ^ Saa meget er vist, at medens det hedder om Kong Olaf den Hellige, at han selv udskar Kongehovedet til sit Skib, fattes der ikke Vidnesbyrd, hvoraf det fremgaaer, at man i Norden ogsaa har brugt Metal til Figurerne paa Skibene. Et klassisk Sted tindes i denne Henseende i Lovtalen om Dronning Emma, der skildrer den store danske Flaade, som fulgte Kong Svend Tveskjæg paa hans sidste Tog til England, og derved anfører, hvorledes man skjelnede mellem Skibene ved de forskjellige Kobber- stavne, der fremstillede . forgyldte Drager eller andre lignende Figurer 2. Det er et tilsvarende Vidnesbyrd, som Robert
* Idet dette Foredrag fandt saa stor en Interesse i Belgien, at det der blev meddeelt baade i en fransk Oversættelse (i Messager des Sciences historiques de Belgique. Année 1860. Gand. p. 495—514; ogsaa særskilt aftrykt) og i en Oversættelse i det flamske Sprog (i Vader- landsch Museum voor nederduitsche Letterkunde, Oudheid en Ge- schiedeniss, uitgegeven door C. P. Serrure, Professor by de Fa- culteit der Wijsbegeerte en Letteren aen de Hoogeschool te Gent. Vierde Deel. Gent 1861. S. 149—168), fremsattes der ikke blot i disse ingen Indvending imod mine Bemærkninger, [men i de Forord, hvormed Baron St. Génois ledsagede Professor J. F. J. Hereman s's Oversættelse, siger han endog: »M. Schiem prouve å Tévidence dans son mémoire, que le dragon de notre Beffroi vient de la Scan- dioavie«. Med den samme Bestemthed har senere ligeledes Grev Paul Riant udtrykt sig om Sagen (Expéditions et Pélerinages des Scandinaves en Terre Sainte au temps des Croisades. Paris. 1865. p. 202). Selv har jeg dog heller ikke her troet at burde forandre de af mig oprindelig brugte Ord.
' Turritas adscendunt puppes, æratis rostris duces singulos videntibus discriminantes. Hine enim erat cernere leones auro fusiles in puppi- bus, hine autem volucres in summis malis venientes, austros suis
22 Om de paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Drageflgurer.
Wace afgiver, idel han siger om det Skib, hvormed Wilhelm Erobreren seilede fra Normandiet paa Toget til England:
Sor li chief de la nef devant (Le marinier apelent brant) Ont de cuivre fet un enfant Saéte et arc tendu portant^
Paafaldende er det ogsaa, hvorledes den gentiske Drage ligner de Dragehoveder, som man finder gjengivne paa Frem- stillinger af Nordens gamle Skibe ^ eller af de normanniske Skibe, saaledes som vi især kjende disse af Bajeux's Tapeter 3.
signantes versibus, aut dracones varios minantes incendia de naribus. Encomium Emmæ Reginæ 1. I, hos Langebek, Scriptores rerum Dani- carum I, 476. Grev Riant (Expéditions et Pélerinages des Scandinaves p. 202) seer i de forgyldte Drageflgurer en »dragon fait de bois travaillé avec art et recouvert de bronze doré.« • * Robert Wace, Le Roman de'Rou. Publié pour la premiere fois par Frédéric Plucquet. Rouen. 1827. II, 146.
2 Goransson, Bautil, det år: Alle Svea ok Gotha rikens runstenar. Stokholm. 1750. fol. S. 313. Ogsan paa de skandinaviske Hållristningnr ere Skibenes sædvanlige Stavnprydelser Dyrehoveder med udstrakt Tunge og Vinger. Holmberg, Skandinaviens Hållristningar. Stockholm. 1848. 4^ S. 68.
3 The tapistry of Bayeux. London. 1819—23. fol. pi. VIII og IX. Les anciennes tapisseries historiées. Paris. 1838* fol. pi. XI og XIII.
Om Oprindelsen til Altertavlen i Roskilde
Domkirke.
(1860.)
1/eD første Efterretning om Altertavlen i Roskilde Domkirke giver os Jens Lauridsen Wolfs Beskrivelse af Danmark. Her hedder det saaledes om Domkirken: »Der er og at see den meget ypperlig, kunstige, udskaårne, kostelige, vel forgyldte, store Altertavle, som staaer udi Kirken neden for Koret, hvis Lige ud af Kunst man neppelig veed af at sige, hvilken udi høilovlig KoDDing Frederik den Andens høilovlige Regimentes Tid havde staaet udi Frederiksbprgs Kirke, hvor fra den siden af høilovlig KoDDiiig Christian den Fjerde og Store, Gud til Ære, Kirken til en meget stor Zirat og Beprydelse og evig Ihukommelse foræret er, hvilken ikke oplades til at see uden paa de tre store Høitider og Søndagen Jubilate, som er aarlig Markeds Tid; men formedelst dens kostelige og meget kunstige Arbeide og store, herlig Staffering, da, naar der kommer enten ud- landske Herrer og Fyrster, eller Gesandter og andre Fremmede af Rigernes Indbyggere og andre, da forloves dem den at op-
24 Oin Oprindelsen til Altertavlen 1 Roskilde Domkirke.
lades til at see, hvilken de, som sig paa Kunsten og Årbeidet forstaae, ikke der nok berønune og love kan* V
Denne Kilde, der er bleven fulgt af de andre Forfattere, der senere have skrevet om Roskilde Domkirkes Historie, fra Paludan 2 indtil Behrmann^, giver altsaa ingen videre tilbage- gaaende Efterretning om Altertavlen, end at denne tidligere havde staaet i Frederiksborg Kirke.
Åf de enkelte Bogstaver og Tal, som hist og her findes anbragte paa Figurerne, har man lige saa lidet været istand til at komme til nogen Kundskab om Tavlens Oprindelse.
Til Oplysning i denne Henseende er derimod et ved Kirken selv nedarvet Sagn nyligen blevet fremdraget. Det er Steen Friis, hvem Æren tilkommer for først offentlig at have gjort opmærksom derpaa. Saaledes som han fortæller det i sine Skrifter om Domkirken^, gaaer det væsentlig ud paa, at en nederlandsk Skipper, da han vilde føre Tavlen gjennem Sundet, ved Klareringen af Stindtolden angav dens Værdi saa lavt, at Kong Frederik den Anden, da han blev op- mærksom herpaa, lod den kjøbe til sig.
Det er nu vistnok kun et Sagn, der her er Tale om, et Sagn, der alene beroer paa mundtlig Meddelelse fra en
' J. L. Wolf, Encomion Regni Daniæ, det er: Danmarckes Riges Loff, oc dets høyloflige Konge-Riges tilhørige Provinders Beskrifvelse. Kjøben- haflfn. 1654. 4^ S. 456.
' Janus Paludan. De templo, quod Roeskildiæ est, Sancti Lucii Sche- diasma historicum. Hafniæ. 1720. 4°. p. 23.
^ H. Behrmann, Grundrids til Roskilde Domkirkes og dens Monumenters Historie og Beskrivelse. Kjøbenhavn. 1815. S. 76. H. Behrmann. Grundrids til en Beskrivelse af Roskilde med dens Domkirke og sammes Monumenter. Kjøbenhavn. 1832. S. 73.
* Steen Friis, Roskilde Domkirke. Kjøbenhavn. 1851. S. 264. Steen Friis, Veiledning for dem, der ville besee Roskilde Domkirke. Ros- kilde. 1858. S. 28.
Om Oprindelsen til AltertairleD i Roskilde Doml^irke. 25
gammel Klokker ved Navn Købke, der døde i Aaret 1837. Naar man spurgte ham, hvorfra han havde denne Efterretning, svarede han, at saaledes havde hans Formand ved Kirken for- talt ham det, og hans Formand var bekjendt som en troværdig MaDd. Hvad der imidlertid i dette Tilfælde maatte vække Tillid til Sagnet, er den Omstændighed, at den samme Klokker Eøbke ogsaa fortalte, hvor Kong Christian den Første laa be- gravet, ligeledes støttende sig ene paa hans Formands mundt- lige Fortælling — og see, da man i Aaret 1846 skulde lægge et nyt Flisegulv i Hellig Tre Kongers Kapel, stødte man ganske rigtig paa Kongens murede Grav netop paa det af Købke an- givne Sted.
Der forelaa da saaledes en Opfordring til at efterspore, om ikke Sagnets Fortælling allerede skulde kunne lade sig opsøge i et eller andet gammelt Skrift. Og i denne Retning giver da nu ogsaa en tydsk Dagbog fra det syttende Aarhun- drede en mærkelig Bekræftelse af Sagnet.
Herved sigtes til en Dagbog af Fyrsten af Anhalt, Chri- stian den Yngre, der for' ikke lang Tid siden er bleven ud- givet efter Originalmanuskriptet i det hertugelige Bibliothek i Cøtheni.
Christian den Yngre, Fyrste af Anhalt-Bernburg, blev født i Amberg, i Overpfalz, den tOde August 1595. Hans Fader var Christian den Første eller den Ældre, Stifteren af den Anhalt-Bernburgske Regentlinie, der især er bleven historisk i^ekjendt som Anfører for den Hær, hvormed Kurfyrsten af Pfalz, Frederik den Femte, som Konge af Bøhmen søgte at
* Tagebuch Christian des Jungern, Furst zu Anhalt. Nach dem Manu- Bcripte der herzoglichen Bibliothek zu Gothen herausgegeben vod G. Krause. Leipzig. 1858.
26 Oin Oprindelsen til AltertavlQO i Roslulde Domliirke.
værne om sin nylig vundne Tbrone; Moderen var Anna, Grev- inde af Bentheim og Tecklenburg. Den unge Fyrste tik 1 sit fædrene Hjem den omhyggeligste Opdragelse og viste allerede tidlig Hengivenhed for den reformeerte Bekjendelse. Efter Da- tidens Maade uddannede han sig ved Studier i Frankrig og Italien, og i sit syttende Aar traadte han allerede i Krigs- tjeneste hos Carl Emanuel, Hertugen af Savoyen, der dengang laa i Kamp med Spanien. Efter i Aaret 1617 at have besøgt England, hvor ban nød en forekommende Modtagelse af Kong Jakob den Første, deeltog han, efter Trediveaarskrigens Ud- brud med de bøhmiske Uroligbeder, som tyveaarig Oberst under Faderens Overbefaling i Felttoget, der endte med Bøh- mens Undergang ved Slaget paa det hvide Bjerg den 8de November 1620. Efter dette Nederlag flygtede Faderen, Chri- stian den Ældre,' til Danmark, hvor han i længere Tid op- holdt sig med sin Familie i Flensborg; Sønnen, der havde kjæmpet kjækt i Spidsen for sit Rytterregiment, faldt saaret i Hænderne paa Vilhelm Verdugo, en spansk General, der med et Regiment Valloner fra de spanske Nederlande var sendt Keiseren til Hjælp. Ferdinand den Anden gjorde imidlertid Fordring paa sin Ret, hvorefter alle fangne Rigsfyrster skulde udleveres ham, og den unge Fyrste forblev, trods Kongerne af Danmarks, Englands og Frankrigs Mæglinger, i Keiserens Fangenskab lige indtil Nytaar 1623, da Ferdinand løsgav ham med megen Venlighed imod hans Løfte om aldrig mere at tjene maå Huset Østrig. Nu endeligen fri, opsøgte han alle- rede i Februar Maaned 1623 Faderen i Flensborg. Den næstfølgende Sommer besøgte han anden Gang Hertugdømmet Slesvig — der »gehoret unter das dånische, nicht aber unter das romische Reich«, — hvor han stiftede Bekjendtskab med det yngste af den sønderborgske Hertug Hans den Yngres
Om Oprindelsen til Altertavlen i Roskilde DomlLirke. 27
tre og tyve Børn, Frøken Eleonore Sophie. Hun formæledes med ham den 24de Februar 1625 og fødte ham tretten Børn, hvoraf dog kun de færreste overlevede Faderens Død den 22de September 1656.
Et Vidnesbyrd om Fyrst Christian den Yngres aandelige Retning og Udvikling har man fundet deri, at han var et Medlem af detsaakaldte »fruchtbringendejGesellschaft«, der midt under den Gallicering og Demoralisation, til hvis Udbredelse over hele Tydskland Trediveaarskrigen blev Vidne, satte sig til Formaal at arbeide hen til »Reinigkeit und Ausbildung der Mutterspache, wie zur Forderung guter Sitte und Zucht«, og som om dette Formaal vidste at samle femhundrede af de meest fremragende Samtidige af fyrstelige Huse, adelige Fa- milier eller den lærde Stand. Men et langt tydeligere talende Vidnesbyrd afgiver dog den Dagbog, som han har ført over sine vidtstrakte Reiser, eller, som han selv har kaldt den, hans »Journal de Vienne, Ratisbone, Dania, Italia«. Hans Øie viser sig deri ikke mindre aabent for Naturens Skjøn- heder, end for lokale Traditioner, hans Interesse berøres ikke mindre af Videnskabens Skatte og Kunstens Herligheder, end af Fæstningsværker, Tøihuse eller Rustkamre. Overalt seer han med et øvet Øie, og med en hurtig Pen veed han at op- tegne det Væsentligste.
Dette gjælder ogsaa om hans Notitser fra den Udflugt, som han, efter at have besøgt Faderen i Flensborg, alierede i Maanederne Februar og Marts 1623 foretog fra Sønderjylland til de danske Øer. Ligesom hans Optegnelser fra Italien ere rige paa Bemærkninger om Venedigs, om Roms og Neapels Kirker, saaledes besøgte han ogsaa nu med Forkjærlighed Roskilde Domkirke, vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, og Kirkerne paa Kronborg og Frederiksborg.
28 Oin Oprindelsen af Altertavlen i Roskilde Domkirke.
Den 2dea Marts 1623 tilbragte han i Roskilde med at gaae omkring i Domkirken og derefter at optegne de Med- delelser, der her gjordes ham. Og ved Siden af den ældste Beretning af det bekjendte Sagn om Kong Olafs Lemlæstelse ^ tillade disse Meddelelser os da nu ogsaa at føre den ros- kildske Fortælling om Altertavlens Oprindelse mere end to Aarhundreder tilbage i Tiden.
»Foran Koret i Kirken,« saaledes skriver nemlig hiin reformeerte Fyrste med en særegen Interesse, »have vi seet et skjønt Billede ved Alteret, hele Historien om Mariæ Be- budelse og om vor Herre Jesu Christi Fødsel, Omskjærelse, Tilbedelse, Flugt, Liv, Lidelse og Død, meget kunstig ud- arbeidet og prydet med Farver, men meest dog forgyldt. Spa- nierne vilde for længere Tid siden ubemærket bringe det gjennem Sundet fra Danzig, hvor det er blevet gjort, men da Kongen erfarede det, lod han det anholde og forhøre, hvor meget det var værd. Spanierne angave Værdien meget lavt i den Mening, at de saaledes desto lettere kunde gjennem- bringe det, og for ikke at behøve at fortolde dethøit, ansloge de det til fem tusind Gylden. Men da Kongen var kommen under Veir med denne Troløshed, lod han dem tilskyde Pengene og har til Forebyggelse af større Afguderi tiltaget sig Alteret« 2.
1 Jfr. Werlauff, De hellige tre Kongers Kapel. Kjøbenhavn. 1849. S. 69.
^ Ausser des Chors in der Kirchen haben ^ir ein schon bildt an dem Altar ge^ehen, ist die gantze historia von der yerkundigung, geburt, beschneidung, verehrung, flucht, lebens, leidens und sterbens unserés Herren Jesu Christi, gar kunsUikh gearbeitet und mit Farben gezieret, meistentheils aber verguldet. Die Spanier habens Yor jahren durch den Sund un^ermerckt von Danzig aus, alda es gemacht worden, bringen rollen, als es aber derKonig erfahren, hatt ers lassen anhal- tenn und nachforschen, wie viel es werth were. Die Spanier, als welche es desto leichter durchzubringen vermeinet, habens gar gering ange-
Om Oprindelsen til Altertavlen i Rosl^ilde Domkirke. 29
Det er nu historisk bekjendt, at det sextende Åarhundrede allerede saa umiddelbare Søfartforbindelser aabnes mellem Danzig og Spanien, hvor man saaledes, 'dengang England i det samme Åar, hvori Rong Frederik den Anden døde, skulde hjemsøges af »den uovervindelige Armada«, til Fordeel for denne i spanske Havne ogsaa kunde lægge Beslag paa Skibe fra Danzig. Paa den anden Side er det ikke mindre sikkert, at en stor Mængde Flygtninger fra de Spaniens Konger underkastede Nederlande i det samme Åarhundrede vare tyede til Danzig \ og det turde vel i al Fald ved de Spaniere, om hvilke Fyrsten paa det anførte Sted taler, ligge nærmest at tænke paa spanske Neder- lændere. Paa sine Steder betegner vel Dagbogen Indbyggerne i de fra Spaniens Magt løsrevne, reformeerle Provindser som Hollændere, og Indbyggerne i de belgiske, i den gamle Stats- forbindelse forblivende Provindser som Nederlændere 2, men hvor de fremmede Lande nævnes,« der dreve Handel paa Dan- mark, synes dog »Nederlandene« snarest at maatte forstaaes som Holland og de med dette forenede Provindser, og »Spa- niens* Navn derimod at have været brugt om de spanske eller belgiske Nederlande^.
Jeg skal slutte med at henstille som en Hypothese, at arkiva- riske Forskninger i Øresunds Toldruller muligviis kunde bringe os det hele Spørgsmaal endnu nærmere. Da vi nu i Stedet for et
geben, und damit sie es nicht hoch verzollen durfften, auff 5000 fl.
ansGhlagen wollen. Als aber der Konig diese untrew vermercket, hatt
er ihnen dass geldt dargeschossen, und den altar ymb verhuttung
mehrer Abgdtterey zu sich genommen. Tagebuch. S. 91.
Jyfr. Hans Prutz, Danzig, das nordische Venedig. Eine deutsche
Stådtegeschichte, i Historisches Taschenbuch. Herausgegeben von Fr.
y. Baumer. Vierte Folge, Neunter Jahrgang Leipzig. 1868. S. 205.
Tagebuch. S. 151, 214, 234, 294.
Fyrsten skriver saaledes om Sønderborg paa Als: »Es ist ein Schloss
Ynd Sladt an der Ostsee gelegen, ynd hatt einen trefflichen ynd scho-
30 Om OpriDdelsen til Altertavlen i Roskilde Domkirke.
mundtligt Sagn fra Nutiden her ved et heldigt Fund have faaet en Fortælling fra Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, kunde nogen Opmærksomhed i denne Retning ved given Leilighed i det Mindste neppe kaldes ilde anvendt, og saa meget mindre, som det i Almindelighed andetstedsfra udtrykkelig nævnes blandt de gamle vilkaarlige Rettigheder, som fordum have været knyttede til Sundtolden, at man kunde »tage de Varer, som førles paa fremmede, gjennem vore Sunde gaaende Skibe for den Friis, som Skibenes Rhedere, Kjøbmænd eller Skippere selv satte paa deres indehavende Ladning* ^
Den MeerhafeD» das Meer ist gar enge allda, wle etwa die Elbe bei Hamburg so breit. Es kommen viel Schiffe aus fremden landen allda durch, aus Engelland, Spanien, Preussen, Niederlande«. Tagebuch S. 290.
G. L. Baden, Bidrag til den øresundske Tolds Historie, i hans Afhand- linger til Fædrelandets Cultur-, Stats-, Kirke- og Litterær -Historie. Kjøbenhavn. 1820—22. U, 241—43. Thaarup & Martensen, The latest re^ised Sound-tariff, a manual for merchants and masters of Vessels, wrought from the hest sources. Copenhagen. 1821. p 5.
fin paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag i Forening med de
Franske.
(1861.)
Uen 8de Judi 1042, da Knud den Stores Sød, den fem og tyve aarige Hardeknud, Danmarks og Englands Konge, reiste sig ved en Bryllupsfest i Lambeth ved London, for at drikke det ange Brudepars Skaal, sank han om med Bægeret for Munden, ramt af Slagflod. Med ham uddøde paa Mands- siden den gamle Kongestamme, der nævnedes efter Skjold- ungerne, og med ham døde ogsaa det danske Herredømme i England; men Aarhundreder hengik dog, inden man opgav Tanken om, at den, der var berettiget til Kongedømmet i Danmark, ogsaa havde den egentlige Ret til Englands Krone. Saaledes seer man strax Magnus den Gode, som Norges og Danmarks Konge, gjøre Fordring paa denne Ret, da Eng- lænderne efter Elardeknuds Død havde taget dennes ældre Qaivbroder, Edvard Konfessor, Edhelreds og Emmas Søn, til deres Konge. Ved det tidligere Forlig paa Brennøerne i Gøtha- elvens Udløb var nemlig en fuldstændig Arvepagt bleven op- rettet imellem Kong Hardeknud og Kong Magnus saaledes, at
32 ^Q paatæDkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag
den Længstlevende skulde efterfølge den anden i alle hans Besiddelser og Adkomster. Magnus den Gode, der ved Harde- knuds Død altsaa ikke alene havde faaet Ret til Danmark, men til hele det daværende Danevælde, hvortil dengang ogsaa England hørte, skikkede derfor efter sin Regjeringstiltrædelse i Danmark Sendebud til Edvard Konfessor med Brev, hvori han opfordrede denne til at vige Thronen for ham somHarde- knuds rette Arving eller i modsat Tilfælde prøve Vaabenlykken. De engelske Aarbøger fortælle, at denne Trudsel tvang Kong Edvard Konfessor til at holde en Flaade i Sandwich, og at det alene var den i Danmark udbrudte Kamp med Svend Estridssøn, der hindrede Magnus den Gode fra selv at tage sig til Rette ved et Angreb paa England^.
Da Magnus den Gode Aaret førend sin Død ved Forliget paa Gåarden Åker ved Mjøsen havde taget Barald Haardraade til Medkonge, saaledes at vel ikke Norges Rige selv, men Kongedømmet i Norge skulde være deelt mellem dem, da gjaldt Overeenskomsten ikke Danmark anderledes, end at Barald Haardraade nu ikke mindre skulde bistaae Magnus i at forsvare dette Land end Norge, hvorimod Fælledsskabet i Regjeringen alene vedkom det sidstnævnte Land^. Men idet Harald Haardraade efter Magnus den Godes Død den 25de' Oktbr. 1047 dog ogsaa betragtede sig som Arving til hele det gamle Danevælde, og derfor saa længe fortsatte Kampen
' Saga Magnus g6da c. 37—38, i Hcimskringla (Ungers Udgave. S. 544). The Saxon Chronicle. By L Ingram, London 1823. 4°. pag. 216.
' Trådens ei dimidiam partern regni Norvagiæ, nihil in mutua recipro- catione poscens, præter quod regnum utrumque cum eo dcfensare deberet, ita tamen ut in regno Daciæ solus Magnus imperaret. Theo- doricus Monarchus, De regibus vetustis Norvagicis cap. 27, hos Lange- bek, Scriptores rerum Danicarum. 111^ 335.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 33
imod Rong Svend Gstridssøn, maatte han ogsaa i sig see en Repræsentant for de ældre Danekongers Ret til England. Saalæoge Feiden med Svend Estridssøn varede, kunde han vel ikke gjøre sin Fordring gjældende, men han opgav den aldrig, og efter at Feiden mellem Norge og Danmark tilsidst i Aaret 1064 var bleven sluttet for begge Rougernes Levetid, leder Tanken om denne Ret ham endelig til det store Tog, hvorpaa han tillige med Jarlen Toste, der havde hyldet ham soiD sin Herre, falder i Slaget ved Standforbridge, den 25de September 1066, i Kampen mod Tostes Broder, Englands sidste saxiske Fyrste, Kong Barald Godwinsøn, der efter Edvard Ronfessors Død i Begyndelsen af Aaret var bleven denne sin kongelige Svogers Efterfølger paa Englands Throne.
Naar Magnus den Gode og Harald Haardraade af For- liget paa Brenuøerne kunde udlede sig Fordringer paa Eng- land, forstaaes det let, at Tanken om at fornye Knud den Stores Herredømme over dette Rige endnu mindre i Danmark kunde blive fremmed for hans Søstersøn, Svend Estridssøn, da denne tilsidst ved Freden i Aaret 1064 havde opnaaet at see en Ende paa de Herjetog, hvormed Nordmændene saa længe havde hjemsøgt ham. Dersom Adam af Bremen heri ngtigen har forstaaet Svend Estridssøn, fortalte denne ham endog, at Kong Edvard Konfessor ikke blot ved Erlæggelsen af en Tribut havde anerkjendt Svends Ret til England, men ogsaa udtrykkelig tilsagt ham, at han og ingen anden skulde blive hans Efterfølger, selv i det Tilfælde, at han efterlod sig Sønner 1. Da Kong Edvard Konfessor var død den 5te Januar
' Gonstituens eum proximum se mortuo regni Anglørum heredem, vel si fllios Busceperit. — Obtullt tributum, statuens eum post se regni heredem. Ad. Brem. Il, 74. III, 11. Bd. Pertz. Hannov. 1846. pag. 103, 107,
3
34 ^^ paatæDkt LandgaDg i England af Kong Valdemar Atterdag.
1066, Og Broderen til hans Dronning Edgyde, Kong Harald Godwinson, kun havde fulgt ham, for tre Fjerdingaar derefter, den 14de Oktober t066, ved Hastings at falde i Slaget mod Hertugen af Normandiet, Vilhelm Erobreren, der tidligere ogsaa havde ladet Eong Svend i Danmark anmode om Under- støttelse til sit Tog S da bleve den danske Konges Årvefor- dringer paa England ikke heller glemte. Kort efter at Vilhelm Erobreren havde ladet sig krone til Englands Konge, sendte Svend Estridssøn i Aaret 1067 en af sine Hirdmænd til ham med Fordring paa, at da Kongedømmet i England med Rette tilhørte Svend, skulde Vilhelm hylde ham som Overkonge og betale ham Skat; i modsat Tilfælde vilde den danske Konge indfinde sig med Vaabenmagt og fratage Erobreren Landet 2. Vilhelm, for hvem en Krig med Danmark maatte være ube- leilig, saalænge det nordlige, danske England ikke fuldstændig var undertvunget, var endnu langt fra at afvise denne For- dring med Vrede eller Spot; men efter at have lyttet til den danske Konges Fuldmægtige med den Normannerne' eien- dommelige Listighed, lod han det ikke beroe ved at indvugge dem med Fester og Gaver, men han skikkede ogsaa, saasnart Aarstiden tillod det, et Gesandtskab af fire ansete Mænd, af hvilke vi kjende Abbeden Ægelsine fra Canterbury 3, til Sjæl- land, for der ogsaa med Gaver og Løfter at bevidne Kong
^ Guilielmus l^ictaviensis, hos Ducbesne, Historiæ Normannorum scrip- tores antiqui. Lutetiæ Parisiorum. 1619. fol. pag 197.
' Interim quidam miles de Dacia venit ad Willielmum nuper coronatum, petens ab co ex parte regis Daclæ bomagium pro regno suo Ångliæ de noYO conquesto et tributum; quod si Willielmus nollet facere, rex Daniæ ^eniret cum sua forti potentia vi et armis tollere sibi coronam et regnum. Henricus de Knygbton, bos Twysden et Selden, Historiæ Anglicanæ scriptores decem. Londini. 1657. fol. p. 2343.
3 Lectiones de legatione Helsini abbatis in Daniam, bos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. III, 252—^258.
Eta paatæDkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 35
SveDd Erobrerens gode Villie. Men skjønt Vilhelm, som Adam af Bremen fortæller os, ved de samme gyldne Midler virkelig opnaaede at vinde den bremiske Erkebisp Adalbert saaledes for sig, at denne stedse paa det ivrigste raadede Danekongen til Fred, kunde Erobrerens sande Sindelag dog ikke længe holdes skjult, men der blev, efter Adams Ord »imellem Svend og Bastarden en uafladelig Strid om England«^, en Strid, der stedse næredes ved de mange Mænd i England af dansk Æt eller angelsaxisk Slægt, der lagde Kong Svend paa Hjærte, hvorledes han især var kaldet til at gjenhjælpe dem til Fortidens Uafhængighed af de franske Fremmede.
To Gange søgte Svend Estridssøn ved Vaabenmagt at gjennemføre den Ret til England, som hine gjentagne, ind- stændige Anmodninger stedse maatte opfriske i hans Erin- dring. I Aaret 1069, tre Aar efter Vilhelm Erobrerens Land- gang, udsendte han til England en stor dansk Flaade paa tre bundrede Seilere, der anførtes af et Par af hans ældste Sønner, af Harald, senere Kong Harald Hein, og Knud, senere Kong Knud den Hellige, og i Forening med dem af Svend Estrids- søn8 Broder, Jarlen Asbjørn, der tidligere havde været bosat i England, og som nu skulde være en Støtte for Kongesøn- nernes Ungdom; ogsaa Biskop Christian af Aarhuus og andre Geistlige medfulgte, beredte baade til at kjæmpe og til at raade. Den ældre Strid mellem den nordiske og saxiske Stamme kommer ikke længer tilsyne ; lige over for de fælleds frygtelige Fjender af det romanske Tungemaal var den denne Gang saa- ledes ophørt, at Svends Flaade, efter en næsten samtidig Historie- skrivers Fortælling, nu ikke blot bar Mænd fra Danmark og
^ Inter Svein et Bastardum perpetua contentio de Anglia fult, licet noster poDtifex muneribus Willehelmi persuasus inter reges pacem firmare Yoluerit. Ad. Brem. III, 53. Ed. Pertz. p 153.
3*
36 ^n paatænkt Landgang i Rngland af Kong Valdemar Atterdag.
England over Nordsøen, men, ved Siden af Nordmænd og af svenske Skarer, ogsaa talte Mandskab fra Frisland eller Saxen ^. Flaaden lagde først til ved Dover, derpaa ved Sandwich, ved fpswich og ved Norwich, men paa alle disse Steder uden Held ; de landsatte Skarer bleve her hver Gang drevne tilbage. Et bedre Udfald syntes derimod at vente Toget, da Flaaden der- paa var styret nordligere, og Svend Estridssøns Sønner med deres talrige Seilere viste sig ved Mundingen af Humber. Byen York var vel ogsaa af Vilhelm Erobreren allerede bleven betænkt med Sidestykker til Tower og Windsor; ogsaa ved denne Stad, den Gang næst efter London Englands største, vare et Par af de nye normanniske Kasteller blevne an- lagte, der skulde sikkre den ældre Befolknings Undertvingelse, men ved Budskabet om de Danskes Ankomst grebes dog ikke blot Erkebiskop Aldred af York, der heelt havde sluttet sig til Seierherrerne, af en saadan Rædsel, at han faa Dage efter døde, men selve den talrige normanniske Besætning følte sig heller ikke sikkrere i de to nye Kasteller, end at den jo fandt det raadeligst at antænde Fndbyggernes nærmest liggende Huse, for at disse ikke skulde komme til at afgive de Danske Midler til at udfylde Gravene. Antændelsen skete saa hen- synsløst, at Flammerne udbredte sig over hele Byen, ikke blot til dens nærmeste Træhuse, men endog til Kathedralkirken ; da de danske Skibe langsomt gik op ad Ousefloden, kunde Svend Estridssøns Sønner i det Fjærne see Luerne, der ødelagde den
^ Ordericus Vitalis, hos Ducliesne p. 513. Naar det lier ogsaa siges, at «Leutecia quoque pro Anglicis opibus auxiliares turmas mittebat«, da er det yistnolt urigtigt, at Suhm (Historie af Danmark IV, 393.) forstaaer dette om Leutitierne eller de slavislie Wilzer, thi den nær- mere Beskrivelse af Landet hos Ordericus Vitalis viser, at «Leutecia« kun kan være en Feilskrift for •Suecia« eller Sverrig.
En paatæDkt Landgang i England af Kong Valdenriar Atterdag. 37
gamle Stad, medens de til samme Tid ved Bredderne af Floden havde et andet Syn, idet de her mødtes af «alle Landfolkene, ridende og gaaende, i talløse Hærskarer, høilig glædende sig« ^. Tre Dage efter, at Normannerne havde antændt Husene i York, stode de Danske med deres Vaaben- fæller foran Byen, og saa vel ordnet og uimodstaaeligt var deres Anfald, at Staden blev indtaget og Borgene stormede paa den samme Dag (21. September 1069). Den norman- niske Besætning, der bestod af over tre tusinde Krigsmænd, blev nedhugget med Undtagelse af Vilhelm Malet og andre Anførere, der som Fanger bragtes ombord paa de danske Skibe, for at Løsepenge for dem kunde forøge det store Bytte. Vilhelm Erobreren jagede i Deanskoven, da han modtog Bud med Efterretningerne om Yorks Indtagelse, om sine Kastellers Slornoning og Normannernes Fald. Idet han selv nu ilede mod Norden, for at møde de Danske og dæmpe Opstanden, standsedes han af den opsvulmede Ouseflod ; raadeligere end at slaae en Bro for den farlige Fjende, syntes det ham dog at vente i tre Uger, indtil en af haus normanniske Krigere havde fundet et længe søgt Vadested, og en lykkelig Fægtning tillod her at føre hans Hær over. Den nye Kamp om York, der nu imødesaaes, udeblev dog, da de Danske forlode Staden og gik ombord paa deres Skibe, som laae ankrede der, hvor Ouse og Trent forene sig til Humber; her kunde Vilhelm ikke naae dem. Over de Indfødtes Opstand, der, skjønt ud- bredt nok, var bleven altfor planløst ledet, søgte han imidler- tid at blive Herre, og medens de af dem, der faldt i Nor- mannernes Hænder, bleve grusomt lemlæstede, vidste Erobre-
' Aod ealle t»a landleoden, ridende and gangende, mid unmætan here swide fægengende. The Saxen Chronicle. p. 271.
38 Bn paatæDkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
ren ogsaa milevidt at ødelægge Kornet og Kvæget saaledes, at hans Fjenders Bær ikke kunde holde sig i en samlet Styrke. Medens over bundrede Tusind af Indbyggerne omkom af Hun- gersnød, saa man sig ogsaa paa alle de danske Skibe paa Humberfloden snart henviste til den daarligste Føde ^, og ende- lig lykkedes det ogsaa Vilhelm at bestikke Asbjørn Jarl til at holde de Danske stille og uvirksomme den hele Vinter. Heller ikke, da Vintren var ude, lod denne det komme til noget Slag, der paa ny kunde støtte den indfødte Befolkning, men medens en Deel af Skibene, der havde Togets Bytte ombord, da Flaa- den endelig havde sat sig i Bevægelse, af stormende Veir blev adsplittet til alle Sider ^, listede en anden Deel af Flaaden sig kun i Vaaren om de engelske Kyster, for ogsaa paa Themsen at ligge ørkesløst i to Dage og derpaa at vende hjem til Svend Estridssøn med det sørgelige Budskab om den beslæg- tede, nu sig selv overladte Befolknings yderligere Mishandling 3. I Aaret 1075 lod Svend Estridssøn anden Gang England gjæste af en dansk Flaade paa 200 Skibe, hvorpaa hans Søn
* Vitam vllissima pulte sustentabant, nec solom milites gregarii, verum ipsi quoque principes, comites atque pontiflces. Carnes penitus defe- cerant, quibus diu rancidis ae putridls yescebantur. Egredi ad compor- tandum rapinas non audebant, neque litus propter incolarum terrorem ospiam attingere. Ordericus Vitalis, bos Duchesne. p. 515.
^ ta hi comen on middewarde {)e sæ, t>& com an mycel storm and to- dræfede ealle l)a scipe l)ær {>& gersumes wæron inne, sume ferdon to Norwæge, sume to Yrlande, sume to Dænmarce. The Saxon Chro- nicle. p. 275.
^ Chronicon ex Chronicis, ab initio mundi usque ad annum Domini 1118 deductum, auctore Florentio Wigornensi monacho. Londini. 1592. 4° p. 433» 434. Simeon Dunelmensis, hos Twysden p. 198, 199. Ordericus Vitalis hos Duchesne p. 513—15. Aluredi Beverla- censis Ånnales. Descripsit ediditque Tho. Hearnius. Oxonii. 1716. p. 128—129. The Saxon Chron. p. 270 og 273 lader denne Gang tre af Kong Svends Sønner og ogsaa ham selv liomme til Humber.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 39
KDud atter befandt sig, denne Gang ledsaget af Jarlen Hakon. Paany vidste de Danske at bane sig Vei til York, hvis Kathe- dralkirke ved denne Leilighed blev plyndret^, men iøvrigt ud- rettede de denne Gang ikke mere end den forrige. Uden at have vovet noget større Slag, stod Flaaden snart over til Flandern^ og vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark. Det engelske Guld, der overboved med Vilbelm Erobrerens Dage
«
begynder at spille den Rolle, det senere saa ofte bar vedblevet at udføre i Englands Historie, var med samme Held som for- hen bos Asbjørn Jarl, og til Svend Estridssøns forøgede Harme, DU blevet anvendt til at underkjøbe Jarlen Hakon ^.
Da Svend Estridssøn og Harald Hein vare nedstegne i Graven, og Knud den Hellige som deres Efterfølger bar Dan- marks Krone, opgav han ikke under Magtens Fylde Tanken om det Rige, som han i sin Ungdom under Faderens Regje- riog tvende Gange havde været udsendt for at tilbagevinde, og hvorom Erindringen var ligesom sammensmeltet med det Navn, som han havde arvet fra Faderens store Morbroder^.
' The Saxon GhroDicle. p. 282.
' Hvor den danske Kongesøn formodentlig ved denne Leilighed første Gaog saa den flanderske Greves Datter, som han senere fik til Ægte. Suhm, Historie af Danmark. 111, 441.
' S\vanus in regno Danorum resUtutus, ægre quietem ferens, in Angliam bis Cnatonem fiUum misit, primo cum trecentis, secundo cum du- centis navibus. Prioris classis socius fait Osbernus, frater Swani, sequentis Hacco ; utrique, accepta pecunia, conatus adolescentis fregere, domum sine effectu repatriantes. Quare a Swano rege gravi contu- melia inusti, quod fldem pecunia læsissent, in exilium acti sunt. Wil- lielmos Malmesburiensis hos Savile, Rerum Ånglicarum Scriptores. p. 60.
* Tempore quo potestatis plenitudine floruit, paterni sui avunculi se doluit exhæredatum potentia. Svenonis Åggonis compendiosa Regum Daniæ historia c. 6, hos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. 1, 57. Tandem Danorum nomen, armis in desidiam cadentibus, a paterni avunculi tempoiibus obrutum animadvertenti novandarum rerum cupido
40 BQ paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
[ IVlødet ved Kongbelie anmodedes Harald Haardraades Søn, den norske Konge Olaf Kyrre, der var gift med Knud den Helliges Søster Ingerid, om Understøttelse til et nyt Tog til England, hvor den skrækkelige Vilhejm endnu stedse herskede, og hvorfra det ikke fattedes paa nye Opfordringer til Norden om Hjælp. Fra Knuds Side droges atter Olaf Kyrre til Minde, »hvorlunde Knud den Mægtige, vor Frænde, bemægtigede sig hele England, og herskede over dette Rige lige til sin Døds- dag, og hans Sønner efter hamo^; og ogsaa Grev Robert af Flandern blev af Knud den Hellige, der nu havde ægtet hans Datter Adela^, saaledes vundet for Tanken om en samlet Landgang i England, at denne Fyrste, sikker paa Udfaldet, i en Skrivelse fra Aaret 1086 allerede ligefrem nævner Sviger- sønnen som Englands virkelige Konge^. Tidligere havde Grev Roberts Forgjængere understøttet de franske Normanner ved deres Erobring af England^, denne Gang skulde, ved den .forestaaende Brydning med disse Repræsentanter for den ro- manske Stamme, ogsaa de germanske Flaminger stilles ved
subrepsit. (Jtque ejus animum certius repræsentaret, non contentus studia sua orientalibus decorasse victoriis, Angliam, infelicitate arois- sam, hæreditatis duxit nomine repetendam. Saionis Grammatici Hi- storiar. Danicar. lib. XI. Rec. P.E. Muller. I. 582.
^ Knytlingasaga c. 41, i Fornmannassogur. XI, 243.
> Wegener, Om Carl Danske, Greve af Flandern. Kjebenhavn 1839. 4<). S. 8.
^ Me contra Normanuos Anglico Regi ferentem auxilium — saaledes Dæy- ner Grev Robert af Flandern sig selv i en Skrivelse, fundet i Arkivet i Rupelmonde i Østflandern, og aftrykt af J. de Saint-Génois, Sur Tex- pédiUon projetée du comte de Flandre, Robert le Frison, en Angleterre, en 1086, i Compte rendu des Seances de la Gommission royale d'Hi- stoire , ou Recueil de ses bulletins. Tome III, Bruxelles. 1840. p. 284-288-
* Gantrel, Mémoire sur la part que les Flamands et d'autres Belges ont prise å la conqaéte de 1' Angleterre par les Normands. Gand. 1838.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 4|
Siden af naturligere Forbundsfæller, ved Siden af Folkene af ^den skandinaviske Stamme. En Flaade af tusind Skibe havde allerede, som det berettes, samlet sig i Liimfjorden; længere nede, ved Kysterne af Flandern, ventede en anden Flaade af sex hundrede Fartøier paa at forene sig med den til det store Tog^, da dette strandede paa Grund af den IVIisfornøielse med Knud den Bellige, der tilsidst ledede til Kongens Drab i St. Ålbans Kirke i Odense den 10de Juli 1086. Vilhelm Erobre- ren, der havde anseet Faren for saa truende, at han i Anled- DiDg deraf havde hentet nye romanske Skarer over til England, ikke blot fra Normandiet, men ogsaa fra det øvrige Frankrig — saaledes den franske Konges Broder Hugo — , ja endog fra Spanien, der ligeledes paany havde lagt de Kyststræk- DJDger øde, hvor de Danskes Angreb ventedes, for at de hverken skulde finde Levnetsmidler eller Boliger, der havde paa- budt Indbyggerne at aflægge deres Fædrenedragt, hvorpaa de Danske stra\ vilde kunne kjende deres Venner^, og som for at dække Rustningsomkostningerne havde udskrevet den saa- kaldte Danegelds gamle Paalæg, som de normanniske Lens- herrer saa atter udpressede af deres fortrykte Undergivne, synes ogsaa at have anvendt denne Danegeld til i selve det danske Hjemland at kjøbe sig de Vaaben, hvorfor Knud den Hellige blev et Offer. Thi en gammel engelsk Krønike, der omtaler, hvorledes det store Tog fra Danmark kom til at gaae
' Wilhelmus Malmesburiensis, hos Savile. p. 60.
' Anglis autem, quibus non minimi desiderii Danici exercitos adventum didicerat, barbas radere, arma et exuvias ad instar Romanorum coap- tåre, et ad deludendum adventantium visus, per omnia Francigenis, quos et Romanos dici prætulimus, assimilare præcepit, quod perpauci fecere. Ælnotbi monachi Historia ortus, vitæ et passionis S. Canuti regis Daniæ. c. 12, hos Langebele, Scriptores rerum Danicarum. UI. a50.
42 En paatæDkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
overstyr, anfører udtrykkelig, at Kong Knuds Anslag »bleve hindrede, idet Kong Vilhelms Penge flk Overhaand i hans Raadgiveres Punge« ^ Angivelsen vinder i Vægt, naar man tillige tager i Betragtning, at en af Hovedanførerne for Op- standen imod Kong Knud var den samme Asbjørn Jari^, der havde ledsaget Knud paa det første af de af Svend Estridssøn udsendte Tog imod England, og som der alierede var bleven vunden af den franske Erobrer ved en Bestikkelse, hvorfor Kong Svend Estridssøn, Jarlens Broder, i Danmark havde ladet ham fredløs en Tid lang forjage af Landet.
Skjønt saaledes det store Tog, hvormed Knud den Hel- lige som Danmarks Konge havde truet Englands fremmede Herrer, ikke naaede de engelske Kyster, bliver det dog mindre rigtigt, hvad der er blevet yttret om det sidste af de to Tog, som Svend Estridssøn havde udsendt og som begge førte til en virkelig Landgang, at »dette var endelig den sidste Gang, at nogen dansk Plaade og Krigsmagt har truet England ved at prøve paa Fornyelsen af en Erobring og et Herredømme, hvilket Knud den Store havde stiftet omtrent under lige For- hold, som den normanniske Kong Vilhelm« 3. Thi i den første Halvdeel af det tolvte Aarhundrede træffer man selv i den svage Erik Lams Dage et nyt Vidnesbyrd om den Tro, hvorefter Danmarks Konge havde nærmere og bedre Fordringer paa Englands Krone end hine franske Normanner, og disse saae atter Troen lægge sig for Dagen paa selve Englands Strande.
* Prævalente Willielmi regis pecunia in bursis consiliariorum Gnuti. Chronicon Abbatis S. Petri de Burgo ad ann. 1085; hos Joseph Sparke, Historiæ Anglicanæ Scriptores varii. Londini. 1723. I, 51.
» Knyth'ngasaga. c. 49—61, i Fornmannasogur. XI, 262—279.
' C. Molbech, Fortællinger og Sieildringer af den danslie Historie. Kjø- benhavn. 1837—1838. Il, 38.
Ed paatsnkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag 43
Under den Famiiietvist mellem dem, der efter Kong Henrik den Førstes Død (den 1ste December 1135) betegner Begyndelsen af Kong Stepban af Biois's Regjering, havde de ældre Ind- byggere indgaaet en ny Sammensværgelse om at udjage alle Normannerne. Sammensværgelsen blev forraadt og grusomt straffet; men i det følgende Aar, 1138, viste sig ved Englands Ryster en ny dansk Flaade, hvorfra man atter prøvede at gjøre Landgang baade med Rytteri og Fodfolk. Det fortælles, at mange af de engelske Mænd, der havde været indviklede i Sammensværgelsen, havde søgt Frelse for Herrernes Straf ved hemmelig at flye fra Hjem og Eiendom % og den Formodning ligger derfor nær, at nogle af de Landflygtige ogsaa i Dan- mark have opfordret Kong Erik Lam til efter Kong Henriks Død at gjentage de gamle danske Fordringer. Idet Kong Erik Lam virkelig ~ nu . ogsaa optog disse, skal han denne Gang yderligere have understøttet dem ved den folkeretlige Paastand, at ogsaa Naturen gav ham nærmere Ret til England, forsaa- vidt den lod Englands og hans egne Kyster beskylle af de samme Bølger^. Ligesom Kong Knud den Hellige i det fore-
' Ordericos YitaUs, hos Duchesne. p. 912.
^ Rex Danorum, audita morte regis Anglorum, cum muito uavium appa- ratu, com mililari el pedestri exercitu fines Angliæ devastabat omni crudelitatis genere, dicens antecessorum suorum hereditario jure et collimitanei maris vicinitate sibi magis deberi regnum Angliæ, quam Stephane regi et Northmannis ex Wilhelmi Bastard! pervasione. Auc- taarium Gemblacense ad an. 1138, bos Miræus, Rerum toto orbe ge- starum chronica a Ghristo nato ad nostra usque tempora. Antverpiæ. 1608. 4^. p. 200. De danske og engelslie Kilder melde vistnok ellers Intet om dette af Kong Erili Lam foranstaltede Tog, men hiin flan- derskc Krønike viser sig overhoved mere end almindelig bekjendt med danske Anliggender. Saaledes fortæller den senere ved Aaret 1148 (1. c. p.207): »Daci et Westphali ae Saxonum duces consenserunt in hoc, ut, aliis euntibus Bierosylam contra Saracenos, ipsi ^icinam sibi Sclayorum gen tern aut omnino delerent, aut cogerent Christianam
44 Bd paatæDkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
gaaende Aarhundrede, med Hensyn til det paatænkte Tog til England, der gav Anledning til hans Død, havde indgaaet Forbundet med Norge, saåledes synes heiler ikke i det tolvte Aarhundrede Kong EriJi Lam at have ladet det ude af Be- tragtning, hvorledes ogsaa hans Landgang i England kunde styrkes ved Understøttelse fra Norden. Paa den samme Tid, som Kong Stephan havde nok at gjøre med at værne om Englands sydlige Egne, blev i al Fald de nordlige Gjenstand for et nyt Anfald fra Skotland, hvortil, som det udtrykkelig angives, navnlig ogsaa Orkenøernes Nordmænd havde knyttet sig i talrig Mængde ^ Angrebet i Norden blev imidlertid af de her til sig selv overladte normanniske Baroner tilbagedrevet ved det navnkundige Slag ved Northallerton eller det saakaldte »Standard-Slag« (d. '22 August 1 138), og ogsaa i Syden lykkedes det Stephan af Blois at blive Herre over den truende Fare. Kong Stephan havde vel ikke strax mødt de landsatte Danskes Hær, men lod dem adsprede sig, og, medens de søgte at gjøre Bytte, enkeltviis overfalde, hvorved* det lykkedes ham at bryde deres Magt og tilbagedrive deres Angreb.
I Slutningen af det samme Aarhundrede bragtes det danske Kongehuses formeentlige Ret til England igjen paa Bane, da Kong Philip den Anden August af Frankrig i Aaret
fleri. Et quum jam ad arma ex utraque parte ventum fuisset, Teu- tonici, accepta pecunia, yendiderunt Dacos coeptoque proelio se sub- trahentes, et multa millia Dacorum occidit SclaYorum gladius«.
^ Anno Dominicæ incarnationis MCXXXVIII rege Stepbano circa partes australes occupato, rex Scotorum innumerabilem coegit exercitum, non solum eos, qui ejus subjacebant imperio, sed et de insulanis et Orca- densibv>s non paucam muUitudinem accersens. Ailredi, Abbatis Rieval- lensis, Historia, hosTwysden. p.481. De her fremhævede Ord af Abbe- den af Rievaulx ere undgaaede Munchs Opmærksomhed i Det norske Folks Historie. II, 822.
Ed paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 45
1193 skikkede sit høitidelige Gesandtskab til Kong Knud den Sjette i Danmark, for at forlange hans Søster Ingeborg til Ægte. Kong Philip havde dengang i Forening med Kong Richard Løvehjærte af England allerede gjort det berømte Korstog til det hellige Land, hvorpaa begge Kongerne vare skiltes som Uvenner. Han paatænkte allerede paa denne Tid det Angreb paa England og navnlig paa de engelske Kongers Lande i Frankrig, som han senere udførte, og som derefter skulde efterfølges 'af saa mangfoldige andre, inden Kanalen endelig blev den naturlige Grændse mellem de to mægtige diger. Philip vilde da ogsaa nu ikke blot som IVIedgift helst see sig en dansk Fiaade og Hær overladt til den forestaaende Kamp me4 England, men forlangte derhos udtrykkelig, at ogsaa de danske Kongers gamle Ret til England skulde afstaaes haml. Fordringer, der dog ikke tiltalte Knud den Sjette eller hans statskloge Raadgivere, som foretrak at yde Medgiften ved Udredelsen af en stor Brudeskat.
Idet de ypperste Mænd i Danmarks Rige, der omgave og
* Rex autem Danorum magniflce legatos suscipiens, petitionem quoque optimatum suorum consilio libenter amplexus est. Et quid, inquit, Dominos vester vult sibi dari dotis nomine? Illi vero, prout in man- datis acceperant, antiquum, inquiunt, jus regis Danorum in regno Anglorum et ad hoc assequendum classem exercitumque Daniæ in aonum. Guiliel. Neubrigensis 1. IV., c. 24, hos Commelinus, Rerum Britannicarum scriptores vetustiores ae præcipui. Heidelbergæ. 1597. fol. p. 464. Missis enim ad regem Dacorum nunciis, germanam suam sibi dari petiit in uxorem, et nomine dotis sibi concedi antiquum jus regis Dacorum in regno Anglorum, et ad hoc assequendum exercitum Daciæ et classem petiit uno anno. Johannes Brompton, hos Twysden. pag. 1244. Expetiit rex Franciæ per legatos nuptias germanæ regis Dacorum eo tamen pacto, ut dotis nomine sibi concederetur illud an- tiquum jus, quod Dacis ab olim competebat, simul cum classe et exercitu per unum annum ad hoc assequendum. Henricus de Knyghton, hos Twysden. pag. 2406.
46 Bn paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
raadede Knud den Sjette, bevægede denne til at tilbagevise Kong Philip Augusts Forslag i den Skikkelse, hvori de først vare blevne fremsatte, havde de ikke blot fremhævet, at naar Danmarks Piaade nu atter skulde sendes til Englands Kyster, vilde man i Hjemmet kunne komme i Fare for nye Anfald af de barbariske, nylig undertvungne Vender, men med stærke Ord ogsaa henviist til, hvorledes England nu talte saa mange stolte og kjække Indbyggere, der ikke let vilde bøie sig for nye Herrer ^ . Men dog havde England dengang endnu ikke seet den Modsætning uddøe, der saa længe havde dannet en Kløft mellem de af Vilhelm Erobreren overførte. Magten havende Fremmede og den ældre angeldanske og angelsaxiske Befolk- ning 2. Denne Modsætning vilde endnu dengang ikke have savnet stor Betydning, naar den danske Kongeslægts gamle Arvekrav atter kunde støttes ved en stærk Sømagt fra Norden, og at Knud den Sjettes og Ingeborgs mægtige Broder, Kong Valdemar den Anden^ den Seierrige, heller ikke endnu heelt havde opgivet Tanken om den gamle uafstaaede Ret til Eng- land, lærer os et Sted hos Mathæus Parisiensis. Denne siger nemlig, idet han omtaler Kongens Endeligt, at Valdemar til- lagde sig denne Ret og med store Ord havde truet med at angribe og erobre England, inden Døden bortrev ham fra hans stolte Planer^. Sammenholdt med et Vidnesbyrd som
* Nam si Anglos aggrediamur, ferocissimis, qui juxta nos sunt, barbaris fines nostros exponimus. Porro Angloruai gens magna et valida opi- busque famosa propriæ vel saluti vel libertati contra omnem vioi ex- ternam tuendæ sufficere creditur. Guiliel. Neubrigensis. 1. IV, c. 24, hos Gommelinus. p. 464
^ Augustin Thierry, Hlstoire de la conquéte de TAngleterre par les Nor- mands. Paris 1825. II, 112, 111, 486.
^ Idem rex Waldemarus, consentiente regni universitate, classem et ex- ercitum in fine dierum suorum congregaverat ad expugnandum Angliam
Ed paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag 47
dette, er det ikke uden fnteresse at lægge Mærke til, hvor- ledes man under Valdemars Regjering i Danmark ogsaa lod det være sig magtpaaliggende at følge med Forholdenes (Jd- vikliog i England. Den i Danmark skrevne Krønike, hvis Op- tegnelser naae til Aaret 1219, glemmer ikke at anføre, naar RoDg Johan uden Land maa forlige sig med Stephan Langton, Erkebiskoppen af Canterbury, eller naar den Opstand udbryder i England, der førte til Affattelsen af Magna Charta, eller hvorledes den franske Prinds Ludvig kommer over til Eng- land for at understøtte de misfornøiede Baroner ^ Paa den anden Side var Valdemar den Anden i England bleven Gjen- sland for en saadan Opmærksomhed, at det er fra en samtidig engelsk Kilde, fra Aarbøgerne af Prioren Richard afMorins, at en af de udførligste Beretninger om den danske Konges Til- fangetagelse paa Lyø kommer til os 2. Nyere Forfattere have ogsaa antaget, at Kong Valdemar den Seierrige og efter ham hans Efterfølgere, for at betegne de nedarvede Fordringer paa
hostiliter, quæ, ut asserebat, jure antiquo ad ipsum spectabat. Sed dum ordiretur, velut a texente succisa est vita sua, et irritum factum est propositum præsumplionis. Mathæi Parisiensis, Monachi Sancti Albani, Historia Anglorum sive, ut vulgo dicitur, Historia roinor, ad ann. 1241 Edited by Sir Frederic Madden. London. 1866. II, 447. Aano quoque eodem (1241) Waldemarus Rex Daciæ, postquam qua- draginta annis regnaverat, qui ausu temerario comminatus est Angliæ fines invadere et hostiliter impugnare, multiplicans loqui sublimia glo* riando, sublatus est de medio. Mathæi Paris. Historia major. Editore Willielmo Wats. Londini. 1640. fol. p. 551.
' Chronicon Danorum ab an. 1074 usque ad 1219, hos Langebek, Scrip- tores rerum Danicarum. 111, 263. Jvfr. Usinger, Die dånischen Anna- len und Chroniken des Mittelalters. Hannover. 1861. S. 34—36.
* Chronicon «lve Annales Prioratus de Dunstaple una cum Excerptis e Ghartulario ejusdem Prioratus. Thomas Hearnius e Godicibus Mss. in Bibliotheca Harlesiana descripsit, primusque vulgavit. Oxonii. 1733. I, 157.
48 ^n paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
England, føiede det engelske Vaaben til det danske ^ Men skjønt det vistnok forholder sig saa, at de tre danske Løver allerede møde os i Valdemar den Seierriges SegP, skjønnes det dog ingenlunde, hvorledes det skulde kunne være muligt at godtgjøre, at disse Løver have været en Efterligning af hine engelske Leoparder, som man træfifer i Richard Løvehjærtes og hans Eftermænds Vaaben.
Den sidste af Danmarks Konger, der udtrykkelig findes omtalt som den, der vilde haandhæve Kronens gamle For- dringer paa Englands Rige, er endelig Kong Valdemar den Tredie, Atterdag. 1 et fransk diplomatisk Aktstykke fra Aaret 1359 hedder det om den samtidige danske Konge: »que il dit et malntient pour verité que le royaume d'Angleterre lui appartient«. Dette Aktstykke er tilligemed nogle mindre sup- plerende Notitser for ikke lang Tid siden første Gang efter Origi- nalerne i Municipalarkivet i Montpellier blevet offentliggjort af Alexandre Germain i Mémoires de la Société archéologique de Montpellier for Aaret 1858. Det kaster Lys over en hidtil saa godt som ukjendt diplomatisk Forhandling, nemlig over en paatænkt Landgang i England af Valdemar Atterdag i Forening med de Franske. En lille Notits om en saadan Plan* finder man vist- nok allerede i det forrige Aarhundrede meddeelt i et lærd
^ Gebhardi, Geschichte der Konigreiche Danemark und Norwegen. Halle. 1770. L, 516. Christiani, Historisk og chronologisk Undersøgelse om Skilsmissetrætten imellem Philip II (August), Konge i Frankrig, og hans Gemalinde Ingeborg, født Prindsesse af Danmark. Ny Samling af det danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. V. 36. Engelstoft, Philip August, Konge af Frankrig, og Ingeborg, Prindsesse af Danmark. Ud- valg af Laurids Engelstofts Skrifter. I., 234.
^ Seglet hos Thorkelin, Diplomatarium Arna-Magnæanum. Hafniæ. 1786. 4^. Tom. I., tab. II., No. 5.
Eq paatænkt Landgaog" i England af Kong Valdemar Atterdag. 49
Værk af en fransk Forfatter ' , men ligesom denne Notits, som ogsaa blev overseet af Suhm ved Udarbeidelsen af hans Hi- storie af Danmark, dog kun der var aldeles enestaaende, saa- ledes faaer den ogsaa nu først sin egentlige Betydning og sin rette Belysning ved det Aktstykke, hvorpaa den nordiske Læsers Opmærksomhed her skal henledes.
Man maa erindre, hvorledes Frankrigs Forhold stillede sig ved Aaret 1359. Det store Slag ved Maupertuis, et Par Mile fraPoitiers, havde fundet Sted den 17de September 1356; det var gaaét Franskmændene imod; Englændernes Seier under Edvard, Prindsen af Wales, eller »den sorte Prinds«, var bleven endnu større, end den ti Aar tidligere havde været ved Crecy. Eongen af Frankrig, Johan den Anden, den Gode, var selv ved Maupertuis falden i Fjendernes Hænder. Vel mødte han den hæderfuldeste Behandling i det engelske Fangenskab, den sorte Prinds havde paa selve Seierens Aften knælende op- vartet ham ved Taflet, og da det festlige Indtog i London fandt Sted, sad den fangne Konge paa en prægtig Ganger, medens Seierherren ved hans Side kun red paa en lille sort Hest. Men umaadelige vare dog de Fordringer om Udredelse af Penge og Afstaaelse af Landstrækninger, som den sorte Prinds's Fader, Kong Edvard den Tredie af England, opstil- lede som Betingelser for Løsladelsen af sin kongelige Fange og af Halvdelen af den franske Adél. Og skrækkelige Aar kom da nu over Frankrig; Englænderne udbredte sig over den største Deel af Riget, Kong Carl den Anden af Navarra tog Parti med dem, og i de Provindser, som endnu løde Rigs- forstanderen, Kong Johans Søn, Dauphinen Carl — senere
' Af LéoD Ménard i hans Histoire civile, ecclésiasUque et liUéraire de la viUe de Nismes. Paris. 1750—58. 4°, II, 220—224.
4
50 Bd paatænkt Landgang i England af Rong Valdemar Atterdag.
Kong Carl den Femte, den Vise — huserede Skarer af af- skedigede, rovlystne Leiesvende; i Paris gav Stephan IVIarcel Stødet til den farlige Bevægelse, hvorunder man allerede den- gang saa opflammede Demagoger under de blodrøde Huer og den tr'efarvede Fane at trænge sig ind i det kongelige Pal- lads og der at ihjelslaae Kronens Raadglvere; Anarkiet syntes endelig ^at blive fuldstændigt, da ogsaa den under disse For- hold dobbelt trykkede Landbefolkning paa samme Tid reiste sig til den vilde, under Navnet laJacquerie bekjendte, Adelen med Plyndring og Mord overfaldende Bondekrig, flvad sibyl- linske Spaadomme i Danmark havde propheteret for Aaret 1 357 : »Der vil blive en stor Blodsudgydelse, især i Frankrig« ', var kun altfor fuldstændigen gaaet i Opfyldelse for Johan den Godes ulykkelige Land.
Ikke destomindre seer man dog under disse Lidelser den franske Nationalfølelse langsomt, men sikkert at tiltage i Styrke. Dauphinen bliver efterhaanden Herre over Anarkiet, og tilsidst finde Englænderne endog i enhver Landsby Kirke- taarnet befæstet og kunne kun tage det med Magt. Ja medens Kong Edvard den Tredie i Foraaret 1360 med sin store Hær staaer udenfor Paris, vover man endog at optræde imod ham 1 hans eget Rige. Fra Kysterne af Normandiet seilede kjække Franskmænd over Kanalen^, og i Begyndelsen af Marts Maaned
^ Erit magna effusio cruoris specialiter in regno Franciæ. Continnatio chronici Danorum et præcipue Sialandiæ, i Scriptores rerum Danicarum. VI, 531.
' Posuerunt se in mare, ut ad Angliam invadendum totis viribus trans- fretarent, et ut regem Franciæ Johannem in Anglia detentum, si Deus bonam fortunam eis dåret, cum thriumpho reducerent. Continuatio altera chronici Guillelmi de Nangis ad ann. 1359, i Veterum aliquot scriptorum specileg. Opera et studio Lucæ Acherii. Parisiis. 1655 — 77. 4^ XL, 865.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 51
maatte den bevæbnede Befolkning opbydes i hele England; af Frygt for et Angreb lader man Kong Johan, der tidligere var bleven ført fra det savoyiske Pallads i London til Borgen Somerton, bringe endnu dybere ind i Landet. Søndagen den 15de Marts landsætter virkelig en stærk fransk Eskadre i Win- chelsea baade Rytteri og Fodfolk; medens Indbyggerne ere i Kirke, antænde de Byen og husere frygtelig, indtil Strids- kræfter komme tililende fra Naboskabet og tvinge Fransk- mændene til at indskibe sig med de af dem gjorte Fanger. Over de bestandige Tog til Frankrig havde man i England forsømt Søforsvaret; nu fandt man det nødvendigt at samle eD stærk Flaade til Værn foran Thamesfloden ^.
Idet man søgte efter Bistand til en saadan med større Slyrke foretagen Landgang i England, havde det franske Di- plomati kastet sine Øine paa Danmark. Kong Valdemar Atter- dag havde ogsaa yttret sig villig nok til at tage Deel i dette Poretagende, naar man kun fra fransk Side vilde yde ham de dertil nødvendige Pengemidler, og et af Tidens Hovedspørgs- maal var det da saaledes blevet i det udmarvede Frankrig,' hvorledes man vel skulde kunne samle den i dette Øiemed fornødne Sum. Kun i Landet selv kunde man tænke paa at opdrive den, men da Landet selv dengang voterede Paalægene, var det nødvendigt at gjøre det indlysende for Befolkningen, hvorledes Haabet om en bedre Fremtid syntes at være uad- skilleligt fra det yderligere Offer, hvortil Opfordringen nu ud- gik. De ovenfor tilsigtede Notitser gjøre os saaledes ikke blot fortrolige med de Underhandlinger, som tvende kongelige Raader, Vilhelm af Marchiéres og Alexander Lorfévre, i Som- meren 1359 paa en politisk Rundreise i denne Anledning ind-
^ Paalli, Geschichte yon England. IV, 449.
4*
52 ^^ paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
ledede med Kommunerne i Languedoc — og navnlig med Toulouse (24de Juni), Carcassonne (4de Juli), Nismes (6te August) og Montpellier (10de August)^ —, men vi indvies nu ogsaa først og fremmest ved et mærkeligt Aktstykke fra dette Aar i, hvad man efter vor Tids Sprogbrug vilde kalde deres instruktion^. Dette Aktstykke svarede upaatvivlelig aldeles til de Fuldmagter, hvormed andre af Kronens Raader i den samme Hensigt dengang have bereist Provindserne af den saakaldte langue do'il^ og selv uden Hensyn til, at den gamle Sprogform vel kunde medføre nogen Vanskelighed for en eller anden Læser, turde derfor en summarisk Udsigt over Tanke- gangen i dette Aktstykke her ikke være overflødig. * instruktionen, der i sammentrængt Oversigt her skal meddeles, begyndte da med at prise den/ranske Kongestammes, og i Sær- deleshed Kong Johan den Godes Mildhed, Folkelighed og Fortje- nester af Landet. Det var i Frankrigs Interesse, at Kongen saa tappert havde kjæmpet i det ulykkelige Slag ved Maupertuis, og derfor havde Folket ogsaa lige fra Begyndelsen erklæret sig beredt til for hans Befrielse at offre F^iv og Blod, som jo ligeledes de franske Kvinder for at løskjøbe ham havde villet offre deres Juveler og Smykker. Efter derpaa at have dvælet ved den barbariske Maade, hvorpaa Englænderne havde ødelagt Byer og Kirker, og med udtænkt Grusomhed mishandlet de ulykkelige Indbyggere, fremhævede Instruktionen, hvorledes det forlængst var blevet almindelig anerkjendt i Landet, at man fra fransk Side burde gjøre en Landgang i England, for saaledes at give Kongen af England Andet at tænke paa, end at udbrede sig over Frankrig. Der var Intet i Verden, hvorfor Englænderne
^ Mémoires de la Société archéologique de Montpellier. 1858. 4^.
p. 25-30. Ménard. Histoire de Nismes. II.. 220-224. ^ Mémoires de la Société archéologique de Montpellier. 1858. p. 21—25.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 53
havde større Frygt, og nu var det ogsaa spaaet dem, at Kon- gen af Danmark vilde ødelægge Englands Rige ^ Allerede for benved sex Aar siden havde denne Konge af Danmark eller Dacien, en Fyrste i sine bedste Aar^, foretagelseslysten og ligesaa mægtig som klog, tilbudt Kong Johan et Forbund saa- ledes, at hans Søn skulde ægte en af de franske Konge- døttre^, medens Valdemar Atterdag selv mod en Sum af 600,000 Gylden vilde forpligte sig til at føre en udvalgt Hær af 12,000 Mand over til England, hvormed han vilde erobre Landet eller i al Fald hærje det saaledes, at Englænderne skulde blive nødte til at lade Frankrig i Ro. Ansete Franske, hvoriblandt Robert d'Oultre-reaue, en af Kongens Raadgivere, vare i sin Tid i denne Anledning blevne skikkede fra Frank* rig til Danmark, og Sagen havde allerede dengang været sin Udførelse nær; men neppe havde Kongen af England faaetNys derom, førend ogsaa han til Tydskland, som har mange Herrer, der ere Naboer til Kongen af Danmark, havde skikket sine Sende- bud, der med store Gaver og store Løfter havde faaet disse til at bekrige hiin danske Konge, for saaledes at forhindre
' Et dient bien que le roy de Dannemarche destruira le pays d'Angle- terre, et ainsl le dient aacunes pronostications. Mém. p. 23.
' Oe l'aage de xxxvih ans. Mém. p. 23. Denne Angivelse i Aktstykket fra Aaret 1359 stemmer ret vel med Suhms Formodning (Historie af Danmark. XII, 246), hvorefter Valdemar Atterdag var født ved Aaret 1320.
' Et Tolait pour un sien filz ainsné avoir Tune de noz dames, fille du roy. Mém. p. 23. Den danske Konges Søn kan kun være den store Dron- ning Margaretes Broder, Christopher, Hertugen af Lolland. Af den franske Kong Johan den Godes Døttre havde den ældste, Prindsesse Jobanna, allerede i Aaret 1353 ægtet Kong Carl den Anden, den Onde, af Navarra, men først i Aaret 1360 ægtede Prindsesse Isabella Johan Ga- leazzo Visconti, Hertugen af Mailand, ligesom den tredie Søster, Prind- sesse Marie, først i Aaret 1364 ægtede Robert, Hertugen af Bar.
54 Bd paa tænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
ham i at hjælpe de Fransket Kongen åf Danmark havde imidlertid tilsidst ved sin Tapperhed triumferet over sine Fjender, og havde derefter faaet flere af disse Grever, Herrer og Riddere i Tydskland, ligesom flere af hans eget Riges Undersaatter, til at forpligte sig til at følge ham til England, for at erobre Landet og befrie Kongen af Frankrig, og nu havde han hele hiint Antal af 12,000 Krigere samlet, ligesom Flaaden laa færdig og alle andre Fornødenheder vare tilveie- bragte, naar han kun fik den omhandlede Sum til med den at betale sine Stridsmænd. Prinds-Regenten havde ikke und- ladt at sende nogle af sit Raads Medlemmer til Danmark, for at see til, om det virkeligen forholdt sig, som her sagt er; de havde fundet, at dette virkelig var Tilfældet, og i Over- eensstemmelse dermed afgivet deres Betænkning for Prinds- Regenten og hans Raad. Hvad Kongen af Danmarks Bevæg- grunde angaaer, da ledes han deels derved, at Englands Rige, som han forsikkrer, egentlig tilhører ham, idet hans Forgængere efter hans Paastand nretligen ere blevne berøvede det^, dernæst ogsaa af Lyst til at hevne sig for den Skade, som Kongen af England har voldt ham. Kongen af Danmark har desuden sluttet Forbund deels med Skotlænderne, der samtidigen med ham ville gaae ind i England, og deels med Walliserne, der paany have gjort Oprør mod Kongen af Englands Søn, den saakaldte Prinds af Wales. Ligesom den danske Konge ikke vilde forlade England, førend han havde befriet Kongen af
* Maiz si tost comme ce vint å la cognoissance du roy d* Angleterre, il envoia -en Alemaingne ses messages, qui a environ VlIIu grans barons, Yoisins du dit roy de Dannemarche; firent grans dons et grans pro- messes pour faire guerre au dit roy, afin que il ne peust oous aidier, et Tont fermement guerroié. Mém. p. 23.
^ Que ses predecesseurs en furent desheritez mauvaisement et sanz cause. Mém. p. 24.
Ed paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag 55
Frankrig og ødelagt eller erobret Landet, saaledes forpligtede ban sig, for det Tilfælde, at nogen Ulykke dog skulde tilstøde ham, til paa sin egen Bekostning at foretage et nyt Tog, selv om han dertil skulde sælge eller pantsætte sine Lande. Døde ban under dette Foretagende, vilde hans Søn forpligte sig til at træde i hans Sted. Foreløbig vilde Kongen ogsaa til For- sikkring overgive denne sin Søn og andre af hans Riges store Berrer i Prinds- Regentens Varetægt % hvorimod han selv ikke gjorde Paastand paa nogetsomhelst Vederlag fra fransk Side, førend Personer, valgte af Befolkningen i Frankrig, i Forening med saadanne, som Prinds-Regenten selv maatte sende, havde besøgt Danmark, modtaget Gidslerne og overhoved selv over- beviist sig om, at det med denne omtalte Udrustning forholdt sig, som her sagt er^.
Saadanne vare de Motiver, hvortil man i Aaret 1359 støttede sig, idet man opfordrede de franske Provindser til at* sammenskyde den af Kong Valdemar forlangte Sum af 600,000 Gylden. Om den virkelig er bleven tilveiebragt, vides ikke. Freden i Bretigny, der i Foraaret 1360 (den 8de Mai) med saa store OGfre af Frankrig skaffede Kong Johan hans Frihed, gjorde i al Fald snart Ende paa alle de dristige Tanker om et Krigstog af Valdemar Atterdag imod England, og da Chri- stopher, Hertugen af Lolland, faa Aar efter (den Ilte Juni 1363) sendtes i Graven af Følgerne af det Saar, han havde paadraget sig i Kampen i Sundet mod Tydskernes Skibe, havde
' Item et oultre 11 dit roy veult bailler eu la maiu de monsegneur et des gens du royaume son dit fil, et autres grans segneurs de son royaume. Mém. p. 25.
^ E( esl å savoir que il ne veult riens du nostre, Jusques a ce que certaines personnes du royaume de France, que les gens du pays es- liront, auront veu son fait et s'arraée toute preste. Mém p. 25.
56 Bn paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
ei heller Valdemar Atterdag længere nogen Søn, der kunde række Haanden til en fransk Prindsesse.
Den historiske Interesse, der overhoved knytter sig til det gjennemgaaede Aktstykke, lægger det selv Læseren saa klart for Dagen, at den ikke behøver her udførligen at ud- vikles. Kun paa et Par enkelte Punkter ønsker jeg særligen at fæste Opmærksomheden.
Skjønt man vistnok maa give Dahlmann Ret, naar han yttrer om de i Danmark efter den sorte Døds Pest følgende Aar, at det var, som om ogsaa Historieskrivningens Haand var bleven lammet af Tidens Rædsler^, er dog hiint franske Ge- sandtskab, der angives at være sendt til Valdemar Atterdag fra Kong Johan den Gode, forinden han fangedes i Slaget ved Maupertuis, ikke blevet vore Kilder aldeles ubekjendt. I Fort- sættelsen af den sjællandske Krønike hedder det nemlig saa- ledes ved Aaret 1355: »Der ankom Gesandter fra Kongen af Frankrig til Valdemar, de Danskes Konge, for at slutte en Ægteskabskontrakt mellem begges Børn. Omvendt afgik ogsaa Gesandter fra Kong Valdemar til den nævnte Konge, hos hvem de modtoges hæderfuldt, og fra hvem de, efter at have erholdt rige Gaver, vendte tilbage til deres Herre« 2. Ligesom vi nu
' Dahlmann, Geschichte von Danemark. Hamburg. 1840—43. I., 501.
' Venerunt quoque nuncii Regis Franciæ ad Waldemarum Regem Dano- rum pro matrimonio inter liberos utriusque contrahendo. Nuncii etiam regis Waldemar! prædictum Regem petiverunt, ubi reverenter excepti et pretiosis xeniis dotati ad dominum suum sunt revcrsi. ConUnuaUo chronici Danorum et præcipue Sialandiæ ad ann. 1355. Scriptores rerum Danicarum. VII, 529. Efter Hvitfeldt kunde det synes, som om Valdemar Atterdag selv ved et personligt Besøg i Frankrig først havde indledet disse Underhandlinger, efterdi det nemlig hos ham hedder saaledes: »Aar 1354 besøgte Kong Woldemar Paffuens Gaard i Frankrige til Avenion, hvor han hæderligen blef undfangen: Pave UrbanusV gaf hannem en viet Rose« (Danmarckis Riges Krønike, fol. I., 510). Men Urban den Femte blev først Pave efter Innocent
Ed paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 57
have erfaret noget mere om, hvad der dengang var Under- handliDgernes egentlige Gjenstand, saaledes vil det ogsaa sees, at det ikke forholder sig aldeles rigtigt, naar en nyei;p histo- risk Forfatter har tro^t til den anførte Meddelelse i vor Krønike at kunne føie denne Bemærkning: »De mellem begge Kon- gerne gjorte Aftaler kom ved det ulykkelige Slag ved Mauper- tuis eller Beauvoir til at standse« ^
Om den nye Krig, som Kong Edvard den Tredie ved Bj^ælp af Englands Sølv havde beredt Valdemar Alterdag fra hans tydske Naboer, og hvorved der maa sigtes til den Kamp, som opflammede mod Valdemar i Aaret 1357^, have vi i vore egne og de tydske Kilder flere Efterretninger, men om selve Oprindelsen til denne Kamp faae vi dog først nu fra det franske Aktstykke et Vink, som Waitz savnede, da han endDu for faa Aar siden udtrykte sig saaledes: »Kun en An- ledning behøvedes der for igjen at optænde en almindelig Brand. Det er ikke tydeligt, hvorfra den er kommen« 3. For-
den Sjettes Død i Aaret 1862, og Hvitfeldt har her kun urigtigen sat Aaret 1354 i Stedet for Aaret 1864, hvori Valdemar Atterdag, under sit Besøg 1 Frankrig, af Urban den Femte i Avignon modtog den Række af Belikvier. der af Paven findes nævnte i Annales ecclesiastici auctore Odorico Raynaldo. Lucæ. 1747—56. fol. VII, 99.
' Heinze, Diplomatische Geschichte des dånischen Konigs Waldemar III. Leipzig. 1781. S. 143. •
' Cum duce Slesvicensi et comitibus Holsatiæ et Jutiæ discordiam init. Ånnales Danorum et præcipue Sialandorum ad ann. 1357, hos Lappen- berg, Dånische Annalen, ein Nachtrag zu Langebek Scriptores rerum Danicarum, i Archiv fur Staats- und Kirchengeschichte der Herzogth. Schlesw., Holst, Lauenburg und der angrenzenden Lander und Stådte. Altona. 1833-1840. IL, 214.
^ Waitz, Schleswig-Holsteins Geschichte. Gottingen. 1851-52. 1, 241. I den seneste Fremstilling af Grev Henriks Historie, udtrykte en nylig afdød For- fatter sig saaledes, at den engelske Konge »benyttede ham som en Slags diplomatisk Agent« (Graf Heinrich der Eiserne von Holstein voo Wilhelm Junghans, Professor der Geschichte an der Universitåt Kiel.
58 Bn paatænkt Laodgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
kjæmperen i denne Tydskernes nye Kamp mod Eong Valdemar Atterdag var den holsteenske Greve Henrik den Anden med Tilnavnet der Eiserne (ferreus), og det maa da vel ogsaa være tilladt paa dette Sted at kalde i Erindringen, at netop denne Tydsker allerede længe havde været knyttet til Kong Edvard den Tredie. Over Søen var Henrik, efter hvad der berettes os, med en Deel holsteenske Krigsknægte allerede ilet den engelske Konge til Hjælp ved Udbruddet af dennes Krig med Frankrig, og det første store Slag, som England har vundet paa Fastlandet, Forløberen for saa mange andre Seire, Slaget ved Crecy, hvori den franske Konge Philip den Sjette havde kjæmpet mod Englænderne med det samme Uheld, hvor- med Sønnen, Kong Johan den Gode, ti Aar senere kjæmpede ved Maupertuis, havde seet den holsteenske Greve saaledes udmærke sig i Edvard den Tredies Hær, at en af hans Lands- mænd i sin Krønike tillægger ham, i Stedet for den sorte Prinds, den egentlige Ære for, at Englænderne vandt Slaget^. Jeg vil her gaae nogle Skridt videre. I det samme Aar 1353, hvor Valdemar Atterdag efter det franske Aktstykke først gjorde Kong Johan den Gode sit Tilbud, seer man omvendt Grev Henrik af Holsteen atter tilbyde Kong Edvard den Tredie sin Tjeneste, der gjerne modtoges; »naar den rette Tid kommer«, skriver den engelske Konge, »og vi have givet Eder Under-
Soest. 1864. S. 16), men idet den nærværende Afhandling og den hele Underhandling mellem Frankrig og Danmark var forbleven For- fatteren ubekjendt, kunde han dog endnu ikke faae Øie for, i hvil- ken Henseende Danmarks Nabo dengang især maatte have diplomaUsk Betydning for den engelske. Frankrig hjemsøgende Konge. 1 Ghronicon Holsatiæ, hos Westphalen, Monumenta inedita rerom. Ger- manicarum, præcipue Gimbricarum et Megapolensium. Lipsiæ. 1739 — 45. fol 111, 84—86. Junghans (Graf Heinrich der Eiserne S 13—15) har ikke ladet det beroe ved at forkaste denne Kildes Overdrivelser, men hans Kritik førte ham, i Modsætning til Dahlmann, endog aldeles bort fra den hele Tradition om Grev Henriks Deeltagelse i Crecyslagel.
En paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 59
retning, bede vi Eder at berede Eder til at hjælpe os« >. Og i det samme Aar 1355, hvor den sjællandske Krønike lader 08 see Kong Johan den Godes og Kong Valdemars Gesandt- skaber krydses mellem Frankrig og Danmark, finder man, at der den 12te November er blevet undertegnet en formelig Overeenskomst mellem Edvard den Tredie og Henrik an- gaaende den Sidstnævntes Tjeneste, saaledes nemlig, at den, bolsteenske Greve forpligtedes til »med hundrede fljelme« at forfægte Kongen af Englands Sag ^, hvorimod der til Gjengjæld fra engelsk Side bliver ham for hele hans Livstid tiisikkret en aarlig Understøttelse af 2000 Skjoldgylden. Er det da ikke rimeligt, om vi her spore en engelsk-holsteensk Alliance, der skulde danne Modsætningen til den fransk-danske? Thi mod blol at forstaae det af Grev Henrik indgaaede Forhold til Edvard den Tredie som et simpelt Løfte om Tjeneste i selve deD engelske Hær kan, som det synes, en tredie Skrivelse tale, hvori Kongen af England indstændig anmoder Holstene- ren om, fra Tid til anden at underrette ham om de politiske Nyheder, der maatte tildrage sig »hos ham og i Naboegnene« ^.
^ Rogantes, quod eandem afifectionem velitis tenere temporibus succes- siYis, et cum tempus occurrerit et Tobis signiflcabimus, in nostrum auxilium ves parare. Brevet fra Kong Edvard 111. til Grev Henrik II. af 20de April 1353, i Urkundensammlung der Schleswig-Holstein- Laaenburgischen Gesellschaft fur vaterlåndische Geschichte. Kiel. 1839— 58. 40. II, 401.
' Que le dit counte servira le roi ove cent helmes et cent paunsers. Overeenskomsten om Grev Henrik II.'s Tjeneste hos Kong Edvard 111. af 12te November 1355, i Urkundensammlung der Schles^.-Holst.- Lauenb. Gesellsch. II, 401.
^ Fidelitatem vestram alTectuose rogantes et attente, quatinus dé novis et rumoribus penes vos et partes vestras vicinas emergentibus nos certiorare de tempore in tempus per litteras vestras velitis. Kong
' Edvard Ill.'s Skrivelse til Grev Henrik II., i Urkundensammlung der Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft. Il, 402.
60 Bd paatænkt Landgang i England af Kong Valdefflar Atterdag.
Den Interesse for den fangne Kong Johans Skjæbne, som det franske Aktstykke tillægger Valdemar Alterdag, synes denne ogsaa at have bevaret efter Fredsslutningen i Bretigny. Man synes i det Mindste at kunne hente et Vidnesbyrd herom fra det Besøg, hvormed Valdemar Atterdag senere gjæstede Frank- rig i Aaret 1364. Det var endnu Vinter, da Valdemar den- gang ankom til Frankrig, men han kunde dog nu ikke længer der træfife Johan den Gode. Dennes Søn, Ludvig af Anjou, — en af de Gidsler, der ifølge Bretignyfreden skulde være Edvard den Tredie en Borgen for Erlæggelsen af de Frankrig for Kongens Løsgiveise paalagte Løsepenge — var mod sit givne Ord vendt tilbage til Paris, og det var overhoved blevet Kongen uoverkommeligt at tilfredsstille de af Frankrig indgaaede, uhyre tunge Forpligtelser. I Overeensslemmelse med en af Fredsslutningens Betingelser for et saadant Til- fælde, var han da vendt tilbage til England, hvor han den 5te Januar 1364 landede i Dower og atter modtoges med megen ydre Ære. Valdemar Atterdag udbad sig under disse Forhold til et Besøg i England et Leidebrev af Edvard den Tredie, der ogsaa for ham med et Følge af trehundrede Personer udstedte et saadant fra Westminster den 1ste Februar 1364 ^ men Kong Valdemar vendte dog tilbage til Danmark, uden at have be- nyttet sig deraf, efter at Kongen af Frankrig under sit fornyede Fangenskab pludselig var død i det savoyiske Pallads i London, den 8de April 1364. I Interesse for Johan den Gode har man da villet see Grunden baade til Valdemars dengang nærede Tanke om at besøge England og til denne Tankes Opgivelse^.
* Brevet er trykt i Foedera inter Reges Angliæ et alios, cura Th. Rymeri, accurant. Joh Galey et Fred. Holbrooke. Londini. 1816—30. Icl. Vol. III, Pars II, p. 719.
' Gram, Forbedringer til Kong Waldemar Christophersens Historie, i
Ed paatæokt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 51
Overseer man under Eet det lange Tidsrum, hvori de engelske Kongers Herredømme over en Deel af Frankrigs Lande fremkaldte de saa ofte fornyede, haardnakkede Krige, synes det overhoved tilsidst, bevidst eller ubevidst, at være bleven til en traditionel Regel for Datidens franske Politik at søge sig Forbundsfæller ikke blot mod Englands Landmagt i dets skotske Naboland, men ogsaa mod Englands Sømagt i det skandinaviske Norden. Frankrig og England vare dengang endnu ikke »Stormagterne« ; derimod havde man i Syden siden •Folkevandringen« bevaret den gamle Forestilling om et med overflødige Krigerskarer opfyldt Skandinavien, der allerede møder i Jordaoes's gotiske Historie, naar han betegner det quasiofpcina gentUim aut cerle vehit vagina nationum ^ ; fra Normanner- togene og Normandiets Kolonisation holdt sig navnlig i Frankrig ogsaa en Tradition om Nordens Søstyrke, og den umiddelbare For- bindelse mellem Syden og de nordlige Lande forblev under hele Middelalderen altfor ringe tiP, at de urigtige Meninger tilstræk- kelig kunde rettes. Saaledes seer man altsaa allerede Kong Philip August, da han vilde bryde løs mod Kong Richard Løvehjærte, idet han beiler til Ingeborg, Knud den Sjettes Søster, i Stedet for anden Medgifl først at fordre den danske Flaades Bistand, og saaledes have vi nu seet Kong Johan den Gode, førend Bruddet
Skrifter, som udi det Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Viden- skabers Elskere ere fremlagte og oplæste. IV, 134. Heinze, Diploma- tarische Geschichte des dånlscben Konigs Waldemar III. S. 143. Suhm, Historie af Danmark. XIII, 524.
' Jordanis de Getarum sive Gothorum origine et rebus gestis. c. 4. Ed. C A. Gloss. Editio secunda. Stuttgardiæ. 1866. p. 20.
^ Dog udførte Rochelle allerede under Middelalderen sine Vine til Dan- mark, hvorfra dengang omvendt Stridsøxer bragtes som en Handels- gjenstand til Frankrig, og om Korstogenes Tid paastaaes det endog, at det var Tilfældet, at »Gherbourg envoyait annuellement un navire vers Tantique Thule*. Vaublanc, LaFrance au temps des croisades. Paris. 1844-47. IV., 16, 20.
52 £n paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
med Kong Edvard den Tredie, idet han underhandler om et Giftermaal mellem en af sine Døttre og Hertug Christopher, Valdemar Atterdags Søn, at ville tilsikkre sig den samme Sø- magts fljælp i Kampen imod England. I den mellemliggende Tid saa man ligeledes Kong Phih'p den Fjerde, den Smukke, Aaret efter at han havde reist Kampen imod Kong Edvard den Første, paa samme Maade kaste sine Øine paa Kong Erik Præsiehader af Norge, som dengang nærede Fordringer, der paa sin Maade kunde sammenstilles med den af de danske Konger saa længe paastaaede Ret til England. Medens nem- lig Kong Edvard den Første, som bekjendt, efter at den ken- nethske Stammes Mandslinie var uddød med Kong Alexander den Tredie i Aaret 1285, og dennes Arving, Margareta, a Pigen fra Norge«, i Aaret 1 290 havde fulgt Morfaderen i Graven, havde ar- beidet virksomt paa ogsaa at indlemme Skotland under Englands Rige, talte man, blandt de andre Prætendenter til Skotlands Krone ogsaa Kong Erik Præstehader, der havde været gift med Alex- ander den Tredies, allerede i Aaret 1283 afdøde Datler, Mode- ren til den norske Pige, saa at Sagnet i Skotland endnu længe efter vidste at fortælle om, hvorledes »den sorte Flaade fra Norge« engang vilde med væbnet flaand indkræve en saadan Ret Og man seer da altsaa nu i Slutningen af Aaret 1295 Kong Philip den Smukke sende et fransk Gesandtskab til Norge, for at underhandle om et Ægteskab mellem hans Frænke, Isabella af Joigny, og Erik Præstehaders Broder,
' Munch, der har givet et Udtog af denne i det latinske Sprog affattede Traktat, som opbevares i det franske Rigsarkiv, men hvoraf en Af- skrift for nogle Aar siden er kommen til Norge, siger, at den »er endnu utrykt* (Det norske Folks Historie IV., 2, 255). Men dette er urigtigt. 1 Frankrig har man trykt Kong Philips Overeenskomst med Norge paa to forskjellige Steder. Den findes nemlig meddeelt af Jal i hans Archéologle navale. Paris. 1840. II., 294—300, og af Teulet i Bibliothéque de Técole des chartes. I« serie. IV, 359.
Ed paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag. 53
Bertug Hakon — senere Kong Hakon den Femte, Magnus- søn — , efter at han allerede den 22de Oktober i det samme Åar i Frankrig havde ladet Biskop Simon af Paris og Biskop Theobert af Dol tilligemed Kong Erik Præstehaders Sendebud, Br. Audun Hugleiksøn, sætte deres Segl under en mærkelig Sub- sidietraktat^; efter den skulde Kongen af Norge understøtte Philip den Smukke mod England og dettes Venner, navnlig den lydske Keiser Adolph af Nassau, med en Flaade af hundrede store Skibe og to hundrede Galeier, samt med 50,000 gode Krigsfolk, fire Maaneder hvert Aar, saalænge Krigen mod Eng- land varede^, hvorimod Kongen af Frankrig til Vederlag for denne Hjælp skulde udbetale den norske Konge 30,000 Pund Sterling, dog saaledes, at, hvis man fra fransk Side ikke ønskede fuldt saa mange Hjælpetropper, skulde Norges Konge dog være forpligtet til at sende det Antal, der maatte forlanges, hvorimod
* Quod idera dominus noster rex Norwegie ipsi domino regi Francie in presenti guerra, quam contra dictum regem Anglie, fautores et confede- ratos, tam regem Alemanie, quam alios quoscumque valitores eius habere dignoscitur, asslstet ope consilii et auxilii efficacis, ae subsi- dium faciet de ducentis galeis et ceutum magnis navibus, armis, in- stramentis bellicis et alils, victuaiibus opportunis et aliis negociis omni- bus bene et sufficienter munitis, per quattuor menses annis singulis durante guerra predicta, cum quinquaginla millibus bellatorum bonorum et electorum et bene munitorum in predicti regis Franciæ adjutorio
. moraturiS; de quibus personis quatuor cuilibet navi et gaiee preside- bunt. Traktaten hos Jal, Archéologic navale. IL, 296. Den Maade, hvorpaa den norske Konges Fuldmægtige, Hr. Audun Hugleiksøn, her synes ligefrem at have spekuleret i Sydboernes overdrevne Traditioner om Nordens Folkerighed, har et Sidestykke i et af Christian den Førstes Breve til Pave Galixtus den Tredie, der efter Konstantinopels Fald i Aaret 1453 ogsaa havde indledet Underhandlinger med de nor- diske Rigers Konge om et Tog imod Tyrkerne. I en Skrivelse fra Stockholms Slot af 22de November 1457 skildrer nemlig Kong Chri- stian den Første selv sine Landes Magt saaledes, at »tanta est copia hominum et ad arma expeditorum, quod si cetera concurrerent concur- renda, ducenta milia extraduci possent«. Scriptores rerum Danicarum VIII , 391.
54 Bn paatænkt Landgang i England af Kong Valdemar Atterdag.
der da skulde skee forholdsviis Afdrag i den anførte Sum. Og i det femtende Aarhundrede, da den lange Brydning endelig skulde sluttes, seer man endnu engang Frankrig søge en saa- dan Hjælp i Norden. Det var i Aaret 1457, at de Franske, medens Englænderne dog endnu havde Caiais tilbage paa Fastlandet, atter foretoge sig at gjæste England i, hvor deres Landgang ved Sandwich nu blev et ligefremt Sidestykke til deres Landgang i Winchelsea i Åaret 1359. IVlen Aaret i Forveien finde vi, at Kong Carl den Syvende lader en offensiv Alliance afslutte i Køln den 27de Mai 1456 med Kong Chri- stian den Første, hvorefter denne forpligter sig til, paa Kong Carls Opfordring at stille fyrgetyve eller halvtredsindstyve Krigsskibe og sex eller syv tusind Mand, der, underholdte paa Frankrigs Bekostning , skulde kunne anvendes imod England^. Det viser sig da igjen her, at den samme Rolle, som Napoleon Bonaparte under sin Kjæmpestrid med England vilde tildele det skandinaviske Norden, allerede oftere har været det tiltænkt af den franske Diplomati i de Aarhundreders Kampe, hvortil Middelalderen blev Vidne.
1 Martin, Histoire de France. Quatriéme edition. Paris. 1855—1860. VI, 487.
2 Traktaten er trykt hos Dumont, Corps universel diplomatique du droit des gens. Amsterdam. 1726. fol. Tome IJl, parlie I. pag. 239—240. I deii 5te Årtikel, der lyder som den sidste Efterklang af den danske Fortids Herlighed i England, hedder det saaledes: >Quodquesi etiam potentia, assistentia, vi aut suffragio dicti serenissimi domini regis Daciæ, aut suorum ho- minum, aut loca in regno Angliæ debellarentur, caperentur, suhjuga- rentur, aut obtinerentur, extune dictus serenissimus Dominus rex Daciæ debet in illis æqualem cum Ghristianissimo Francorum rege habere portionem, aut unus faciat alteri super illis juxta et secundum eorumdem dominorum regum et consiliariorum utriusqne regis prædic- torum cognitionem et ordinationem « .
Om nogle gamle Navne.
(1861.)
Læserne af Beowulfs Drape kjende Navnet Ongenpedw fra Skildringen af den »gamle Scylfing«, »Høvdingen Ongenpeow«, •den gamle og skrækkelige«, «den graahærdede«, der endelig falder i Kampen mod Qigelacs Hær^.
Det skal her kaldes i Erindring, at det samme Navn opaatvivleligen forekommer i et Par af de ældste latinske Kilder til Nordens Historie. Navnet Ongent)e6w er nemlig vistnok det samme Navn, der latiniseret forekommer som Ongendus i den af Keiser Carl den Stores berømte Lærer, Flaccus Alcuinus forfattede Beskrivelse af den hellige Wille- Wds Liv, hvor dennes Forsøg paa at udbrede den kristne føre norden for Friserne bliver omtalt, og det da om hans Beise til Danernes uhyre vilde Folkeslag hedder, at han hos dem i Ongendus forefandt en Konge, der var grusommere end ethvert Vilddyr og haardere end en Steen 2. Det er
' Gomela Scylfing. v. 4968. Eorl Ongenpeow. v. 5894. eald and egcsfuU. V. 5850. blonden-fexa. v. 5916.
Vita S. Willibrordi Trajectensis episcopi, auctore Albino Flacco Al- CQino. 1. I, c. 9. Den rigtige Skrivemaade, Ongendus, findes bevaret i denne Biographies Aftryk i det gamle Værk De probatis Sanctorum vitis. Quas tum ex msc. codicibus, quum ex editis antboribus R. P. Fr. Laurencius Scirius Carthusiæ Coloniensis professor primum edidit
5
66 Om nogle gamle Navne.
ligeledes vistnok ogsaa det samme Navn, som 0Dgent)e6w, der atter møder hos en anden, samtidig Forfatter, nemlig hos Alcuins Discipel, Keiser Carls Yndling — og i det uhisto- riske Sagn tillige hjins Svigersøn — , hos Annalisten og Bio- graphen Einhard, hvor han, omtalende det berømte Møde i Aaret 811 paa Grændsen af Danmark og Tydskland, nævner de fornemme Danske og Franker, der dengang i lige Antal traadte sammen ved Eideren, og da mellem Danerne blandt de andre ogsaa anfører En med Navnet Ångandeo^,
Men endskjønt man paa disse tre Steder kun har det samme Navn for sig, ikkun forskjelligen gjengivet i old- engelsk, latinsk eller frankisk Form, kan der dog her ikke være Tale om at identificere Personerne. Ligesom det naturligviis er klart nok, at Navnet Angandeo, der af Einhard anføres som en Broder til Kong Hemming, ikke kan tilstede nogensomheist Art af Tanke om Ongent)eow i Beowulf, saaledes maa det samme ogsaa gjælde med Hensyo til hiin Kong Ongendus, som Willebrord forefandt paa sit Besøg i Norden i Aaret 690. Thi vel kunde der i denne Hen- seende ikke uddrages nogen afgjørende Indvending derfra, at OngenJ)eow i Beowulf optræder som en svensk Konge,
et in duodecim menses distribuit. November. Coloniæ Agrippioæ. 1618. fol. p. 177. I Frobens Udgave af Alcuins .<?krifter (Beati Flacci Albini sen Alcuini Opera. Cura Frobenii. Ratisbonæ. 1777. fol. Il, 87) staaer paa det anførte Sted af Biographien Ungendus istedetfor Ongendus. Efter Thunmanns og Suhms Misviisning er man senere i Almindelighed vedbleven at forlilare Navnet som det nordiske Hogne; derfor har N. M. Petersen (Danmarks Historie i Hedenold 1834—37. il, 329) som en Gisning antydet, at Ongendus kunde være forskrevet for Ougendus, og hos Wegener (Actm. Bidrag til Danmarks Historie I, 14) findes den Bemærkning: »da Willebrord omtrent i Aaret 700 kom til en Kong Hogni, som han kaldte Ungendus o. s. v.« Einhardi Annales ad an. 811. Ed. Pertz. Hannoveræ. 1845. 8^. p. 62.
Om nogle gamle Navoe. 67
medens Ongendus derimod efter Alcuins Skildring herskede over Danske; det er jo nemlig ei ubekjendt, hvorledes For- fatterne i sydligere Lande under Begyndelsen af Middelalderen standom brugte det danske Navn i saa udstrakt Forstand, at det derved kom til at omfatte hele den skandinaviske Folke- stamme i Almindelighed, ligesom ogsaa Fremstillingen hos Ålcuin ikke ubetinget behøvede at udelukke enhver Mulighed af, atWillebrords Mission i Norden kunde have ført ham til Egne, endnu Qærnere fra Frankernes Rige end de danske^. Men paa den anden Side kan det dog ei, blot fordi to ligenævnte Konger tillægges den samme Grumhed i Karakteer, være tilladt at identificere dem , førend et Beviis for deres Sam- tidighed først kunde tilveiebringes. Men enhver Mulighed berfor bortfalder, naar man med Føie holder fast ved den Opdagelse , som allerede Grundtvig i sin Tid har været skarp- synet nok til først at kunne gjøre^, og som derefter har
' Ad ferocissimos Danorum populos iter evangelizandi convertit. Ibi tam, ut fertur, regnabat Ongendus ^ homo omni fera crudelior, et omni lapide durior, qui tamen, jubente Deo, veritalis præconem honorifice tractabat. Quem dum obduratum moribus et idololatriæ deditum et iiuUam melioris vitæ spem habentem oftendit, acceptis tQDc triginta ejnsdem patriæ pueris, ad electos a Deo populos regni Francorum reverti festinavit. Sed in ipso itinere catechizatos eosdem pueros vitæ fonte abluit, ne aliquod propter pericula longissimi navigii, vel ex insidiis ferocissimorum terræ illius habitatorum damna pateretur in illis, volens antiqui hostis prævenire astutias etDomini sacramentis animas munire acquisitas. Vita S. Willebrordi. 1. I., c. 9. Et dum pius yerbi Dei prædicator iter agebat, pervenit in confinio Frisonum et Danorum ad quandam insulam, quæ a quodam deo suo Fosite, ab accolis terræ Fositesland dicebatur. 1. I, c. 10.
* Om Bjovulfs Drape, i Dannevirke, et Tidsskrift. Kjøbenhavn. 1816—19. U, 284—85. Grundtvig (Bjovulfs Drape eller det oldnordiske Heltedigt, i Brage og Idun, et nordisk Fjerdingaarsskrift. Kjøbenhavn. 1839— 42. IV, 494) fortjener ligeledes Takken for at have fundet, at »Merewioingas* (Beowulf. V. 5834), den Hygelac fjendtlige Slægt, imod hvilken han falder, kun er en Forvanskning af Merovingernes Navn, til hvilke, som
5*
6g Om nogle gamle Navne.
vundet en saa almindelig Anerkjendelse hos baade de tydskc og engelske Forskere, den Opdagelse nemlig, at Digteta Konge HygelaCy der falder mod Hætvarerne og Friserne paa Strandbredden, er hiin danske Kong Chocilaic eller Chocilas^ som i denne frankiske Form findes nævnt af de gamle Kilder, de til Tiden mellem 512 og 520 henføre hans Vikingetog und&i Kong Theuderichs Llegjering og hans Fald imod Theuderichs Søn Theudebert paa Kysten af Frankernes galliske Rige^.
Derimod turde det fortjene nogen Opmærksomhed, at ligesom man ikke uden Grund i Almindelighed har sammen- stillet Drapens Scyldingas, ScylfingaSy Ingwitias og Wyl- fingas med Nordens Skjoldunger, Skilfinger, Ynglinger o^ Ylfinger, og særdeles Scyldingerne Hrédgar og Helga ^ dei i Drapen forekomme som Sønner af Kong Healfdene. med de af Islænderne nævnte Skjoldunger, Qalfdanssønnerne Kong Hroar og Kong Helge, — og ligesom man da vel ogsaa ved Hrodulf^ der kaldes en Fædrenefrænde af Hréågar og som med ham deelte Forsædet i Hallen, maa mindes Rolf Krake — , som man ved Garrnund og OfTay »den sæleste af al Menneskeslægten mellem Søerne«, neppe uden Føle har erindret de navnkundige Konger over Anglernes Land, Kong Vermund og Sønnen UfiFe, ligesom man ved Hengesi^ der i Kong Healfdenes Tid havde feidet mod Friserne, har tænkt paa den berømte jydske Konge af dette Navn, der først gik til Britannien, og ligesom Høvdingen Hnæf^ der i Digtet nævnes
bekjendt Theudebert hørte. Ved denne Bemærkning fældes Ettmullers Hypothese (Beowulf, Heldengedicht des acten Jahrhunderts. Zurich. 1840. Einleitung S. 22), hvorefter hine »Merowioingas« skulle være det samme Folk som de i »Vandrerens Sang« nævnte Woingas. Gregor. Turonens. 1. III, c. 3. Gesta regum Francorum c. 19. Navnet svarer til den islandske Form Hugleikr,
Om nogle gamle Navne. ()9
som Heogest's Ledsager paa Toget mod Friserne, forsaavidt ikke beller kan siges at være forbleven Norden aldeles ube- kjeodt, som hans Navn forekommer i Opregnelsen af Old- tidens berømte Søkonger i Snorra Edda — , saaledes synes Scylfiogerne Othere og Eadgils^ der i Beowulf omtales som Sød og Sønnesøn af Kong Ongent)e6w, og hvis krigerske Liv er Gjenstand for en temmelig dunkel Omtale, at maatte hen- lede Tanken paa de svenske Konger Ottar Vendelkrake og hans Søn Adils, der i Ynglinga Saga anføres blandt den gamle Kong Øns eller Anes Ætlinger, og hvis Tog mod Jyl- laDd og Saxland der er Gjenstand for udførligere Omtale ^
flvad angaaer den Maade, hvorpaa Navnet Ongenpeéw er dannet, er det i Digtets Fortolkning almindelig antaget at forklare Ongent)e6w som eenstydigt med det nordiske Ångantyr. Dette gjælder saaledes ikke mindre om Kemples elier Thorpes, eod om Ettmullers og MuUenhofifs Bidrag til Kritiken af Beowulf. Men Urigtigheden af denne Sammenstilling lader sig dog formeentligen tilstrækkelig paavise. Til Navnet Ånganiyiy der i Saxos Historie og i Chronicon Erici latiniseres til Ånganturus^ j svare i lignende nordisk Form Her tyr ^ Geirtyr ^ l^attyr^. Paa den anden Side er heller ikke det angelsaxiske OogeDt)e6w noget i sin Form enestaaende Navn; i selve fieowulsdrapen forekommer et Par andre Navne med den samme Endelse, nemlig Ecgpeow^ og Wealhpeéw^ ^ i »> Vandrerens Sang« anføres ligeledes foruden Ongen^eéw ogsaa Incgen-
Ynglingasaga. c. 31, 32.
Sax. Gramm. Hist. Dan. 1. VL Rec. P. E. Muller. I, 294. Chronicon
Erici hos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. i, 173.
Sv. Egilson, Lexicon Poeticum antiquæ linguæ septentrionalis Hafniæ.
1860. p. 230, 329, 848.
Beowulf. V. 532.
Beowulf. v. 1229, 2329, 2434, 4353.
70 Om nogle gamle Navne.
pedw ^ , og i de oldengelske Genealogier over Angelns og Mercias Konger forekommer Angelpeéw'^, Men denne En- delse peow svarer da kjendelig til den nordiske Endelse pjofr^ saa at vi netop i de oldnordiske Former, som Eypjofr og Yalpjéfr^ gjenfinde et Par af disse Navne blandt dem, hvorom Fridthiof kvæder, da han gjæstede Kong Ring og Ingeborg. Medens vi i det latiniserede Navn Ongendus have gjen- fundet det oldengelske Ongent)e6w, kunde det derimod vel findes mere tvivlsomt, om Navnet Lothbrogus eller Loth'- hrogtty saaledes som det ogsaa findes skrevet i de latinske Annalisters Optegnelser ^ , oprindelig altid, efter hvad man pleier at antage, har svaret til det Tilnavn, hvormed den nordiske Sagnhistorie nævner Kong Ragnar Lodbrok, Nor- dens Folk havde fra Fortiden modtaget Sagnene om Kong Ragnar, der havde et berømt Navn for den Maade, hvorpaa han havde fældet den giftige Lindorm eller de Slanger, som bevogtede Kongedatteren Thora, efter at have søgt og fundet Sikkerhed ved at iføre sig en laaden Dragt ^. Om Navnet lodbrog^ det ham derefter givne Tilnavn, hvormed saadanne Tilnavne som ha-brok^ lang-brok^ snuin-brék kunne sam-
1 Sc6p. V. 234.
^ The Saxon Ghronicle. p. 34, 72. Ethelwardi Ghronicorum lib. II, c
19, i Monum. hist. Brit. published by command of her Majesty. Vol. I.
Lond. 1848. fol. p. 508. Henrici Huntendunensis Historiæ Anglorum
lib. II. 1. c. p. 716. ^ Fri5l)j6fs Saga ens Frækna, k. 11, i Fornaldar Sogur Norårlanda, litg.
af C. C. Rafn. Kaupmannahofn. 1829-30. II, 92. ^ Duchesne, Historiæ Normannorum scriptores. p. 216, 218 Flores Hi-
storiarum per Matthæum Westmonasteriensem collecti. Londini. 1570.
fol. p. 314—316. Twysden et Selden, Historiæ Anglicanæ scriptores.
p. 804. Langebek, Scriptores rerum Danicarum. I, 36, 268. ^ Sax. Gramm. Hist. Dan. 1. IX, p. 443. Saga Ragnars koniings Lod- brokar, i Fornaldar Sogur Norårlanda. I, 228.
, Om nogle gamle Navne. 7]
menstilles, syntes kun een Mening mulig; lodinn betød i det gamle nordiske Sprog laaden, brak var Benenes Beklædning, og ligesom Saxo fortæller om Kong Herrød, Thoras Fader, at ban gav Ragnar Øgenavnet Lothbrog, idet ban især spottede over Ragnars Laadenhed * , saaledes indføres Ragnar selv i Rraicas Maal vidnende det Samme ^. Der fremtræder imidlertid en særegen Vanskelighed, Vanskeligheden nemlig ved at forene de nordiske Kilder, hvorefter Kong Ragnar Lodbrogs Levetid maa henføres til det ottende Aarhundrede, og de fremmede Annaler, hvorefter Lodbrogs Død i England og Lodbrogidernes Bævnlog først falder i det niende Aarhundrede. Hvor meget Bryderi det har voldet Granskerne at tilveiebringe nogen Sammenhæng mellem saa forskjellige Angivelser, maae nogle af dem her selv udtale.
Saaledes skrev til Exempel i sin Tid P. E. Muller: »Det er paa Grund af disse fremmede Annalisters Beretninger, at man foruden en Ragnar Lodbrog i det ottende Aarhundrede bar antaget en anden af samme Navn i det niende Aarhundrede, som havde været en vældig Viking, men kun Søkonge, eller i det høieste Pylkekonge , ikke Stolkonge i Danmark , og hvis Sønner havde hærjet de engelske og franske Kyster. Her møder dog den Vanskelighed , at tvende Ragnarer skulde ^avebavt det samme Tilnavn, endskjønt Tilnavn aldrig arvedes.
' Maximeque incomptam braccarum speciem eludens, Lothbrog eum per ludibrium agnominavit. Sax. Gramm. Hist. Dan. 1. IX. p. 444.
' t^adan hétu mik fyrdar, på er ek lyngål um lagdak, Lodbrok, at t>vi vigi. Kråkumål. str. 7, i Fornaldar Sogur Nordrlanda. I, 300. Det samme >brok> eller »brog«, hvoraf Navnet Lodbrog udledes, har man ogsaa villet gjenfinde i »brog« i Danebrog, om endog her med den Indskrænkning, at »brog har dog i Sammensætningen en noget anden Bemærkelse, end i Sammensætningen Lodbrog«. Worsaae, Om Dane- brog, et Foredrag i det skandinaviske Selskab. Kjøbenhavn. 1849. S. 21.
72 Om nogle gamle Navne. •
Og »Lodbrog« ei var et Tilnavn, der som den Frækne, Mykilali, den Mægtige, den Gamle, og flere lignende, letteligen kunde gives Flere, men var foranlediget ved en for denne Ragnar særegen Begivenhed« ^. I N. M. Petersens kritiske Anmærk- ninger findes om det samme Punkt disse Ord: »Der er kun Strid mellem de nordiske Genealoger og de engelske Krøniker; i Følge de første døde Ragnar omtrent 793, i Følge de sidste hævnes hans Død af hans Sønner efter Aaret 867. Enten maa da Ragnar have levet senere, eller de, som hævnede ham, vare ikke hans Sønner. At antage, at alle hans Sønner naaede en saa høi Alder, som her var nødvendigt, vilde være ligesaa urimeligt, som at antage to Ragnar »Lodbroger«. At sætte hans Død senere, end i Slutningen af det ottende Aarhundrede, vilde være at kuldkaste Grundlaget for de paa- lideligste Efterretninger i hele Nordens Historie. Derfor staaer intet Andet tilbage, end at de, der hævnede hans Død, vare ikke hans Sønner. Der skete tvende Tog til England, et da Ragnar døde, et andet, som man formedelst dets Frygtelighed tilskrev en Blodhævn. Ved det første kjendte Englænderne endnu ikke Ragnar Lodbrog; ved det sidste hørte de om hans i hele Norden frygtede og ærede Navn, og antoge, at det var ham, som maatte hævnes« ^. Ligeledes har Munch herom udtalt sig saaledes: »Man maa antage^ enten at Benævnelsen Lodbrogs Sønner har været brugt som et Stammenavn, der ogsaa kunde udstrække sig til Ragnars Sønnesønner og føl- gende Descendenter, eller og, hvad der er det rimeligste, at der to eller tre Generationer efter Ragnar enten i hans egen
^ P. E. Muller, Kritiske Undersøgelser af Danmarks og Norges Sagn
historie. Kjøbenhavn. 1823. S. 164. ^ N. M. Petersen, Danmarks Historie i Hedenold. I, 316.
Om nogle gamle Navne. 73
eller i en dermed nøie forbunden Æt er fremstaaet en efter ham opkaldt »Lodbrog«, der ei førte Regjeringen eller be- herskede noget Land i Norden, men hvis Sønner derimod admærkede sig som de mægtigste og voldsomste Vikinge- høvdinger, England havde seet«^.
Det kan nu vistnok have været Tilfældet, hvad Munch her har antydet, at Tilnavnet Lodbrog mulig er blevet nedarvet, som naar Gunnlaug Ormstungas Oldefader paa fædrene Side ligeledes hed Gunnlaug Ormstunga, eller som da Gretter hiin Stærke arvede Navnet efter sin Oldefader paa mødrene Side Ufeig Gretter. Men for saa vidt man med Lappenberg maatte antage, at angelsaxiske Sagn og Sange ^mne have paavirket de ældre normanniske og engelske Anna- lister^, viser sig en anden Udvei, og man ledes let paa den Tanke, at Navnet Lodbrog forhen paa sine Steder kunde have været anvendt i en anden Forsland. Thi Ordet brd^a betød hos Angelsaxerne Skræk; det forekommer oftere i Sammen- sætninger, til Exempel i Beowulfs Drape here-broga o: Hær- skræk, terror bellicus^ hos Cædmon wite-brdga o: Straffens Skræk, poenæ terror^. Derimod har det angelsaxiske ledd^ der svarer til det tydske Lente^ isl. Iy6-r, Betydningen af Wi, populus\ Sammensætninger som Leod-hata og Leod- sceata betyde derfor Folkehaderen eller Tyrannen og Folke- skaderen eller Djævlen * , og som et Exempel paa, hvorledes man deraf sammensatte Personnavne, kan her anføres Leod- walld, en Konge i Northumberland , der anføres i den
» P. A. Munch, Det norske Folks Historie. I, 358,
* Lappenberg, Geschichte von England. II, 382.
' Beowulf. V. 928. Cædmons Metrical Paraphrase of parts of the holy scriplures in Anglo-Saxon. By Benjamin Thorpe. London. 1832. p. 3.
* Cædmons Metrical Paraphrase. p. 56, 180.
74 OiQ nogle gamle Navne.
' angelsaxiske Krønike ^ Leédrhroga bar altsaa hos Ångelsaxe betydet Folkeskrækken , et Navn, der vistnok vilde ku: kaldes meget passende for de nordiske Søkonger med de vilde Vikinger. Med et saadant lod det sig ogsaa let fore at Annalerne omtale saa mange Lodbrogs Sønner og 1 Lodbrogiderne rase saa længe; hvortil kunde føies, at i Stednavn, som hvilket Navnet i alt Fald ikke lod sig fors med den sædvanlige Fortolkningsmaade , forekommer Na^ Lodbrog ogsaa i England 2.
^ The Saxon Chronicle. p. 65.
' Allerede i Dooms daybook. Jfr. Suhm, Gritisk Historie af DaoE udi den hedenske Tid. Kjøbenhavn. 1774—81. 4«. III, 691,
f
I
Erik Christian Werlanff.
(1861)
Bene viait, qui bene latuit. Disse latinske Ord betegnede Werlaulf som sit Valgsprog, idet han, efter den vedtagne Skik, skulde opgive et Symboium til sit Vaabenskjold, dengang han ved sit halvtredsindstyveaarige Embedsjubilæum hædredes med ilaonebrogsordenens Storkors. Ordene udsige, at ogsaa den levede paa en god Maade, hvis Liv paa en god Maade hen- randt tilbagetrukket. Og Ordene ere karakteristiske for den, der valgte dem. I Samklang med dem blive ogsaa disse Linier, forsaavidt de ikke efter andre Biographiers Exempel ville dvæle ved at opregne enten de flere andre Ordener, som \ Weve den samme Mand til Deel, eller de talrige lærde Sel- skaber, hvoraf han blev valgt til Medlem, elier ved andre lig- Qsode Udmærkelser. Men idet jeg ikke har villet undlade at ^^terkomme en Anmodning om at meddele nogle Ord til at ^'Cflistille Werlaufifs Billede, søger jeg helst at vise, hvorledes '^^s Liv har været ligesom en Afspeiling af Formaningen om *^^ leve stille og varetage hver sin Gjerning.»
Erik Christian Werlauff er født i Kjøbenhavn den
^^en Juli 1781. Hans Fader var Kofifardi-Rapitain JensWer-
^^ff, en Præstesøn fra Norlandene i Norge, hvor det ikke
*^*(i eens skrevne Familienavn maaskee hidrører fra Gaarden
^i'lov i Eger Præstegjæld i Buskerud Amt. Hans Moder
76 Birik Christian WerlaufT.
var Wilheimine Frederike Wirth, en Datler af Landphysikus i Sjælland, Tobias Wirth. Allerede i sit femte Aar mistede han Faderen, der døde paa en Tilbagereise fra Ostindien med Skibet »Laurvig«. Næsten uden Omgang med andre Børn end en Søster og med usikker Helbred opvoxende i den indskræn- kede Huuskreds hos Moderen, hvis sparsomme Indtægter kun havde tilladt Sønnen faa Adspredelser, men om hvis Øm- hed og Omhu en uudslettelig Erindring har fulgt ham, var han fra sin tidlige Ungdom bleven vant til at søge sin for- nemste Tidsfordriv i Læsning, og en naturlig Tilbøielighed lod ham snart især tage Bøger af historisk Indhold i Hæn- derne. Denne historiske Sands, der ogsaa yttrede sig i den Fornøielse, hvormed han som Barn hørte ældre Folk fortælle om mærkelige Personer, som de havde kjendt, eller Begiven- heder, som de havde oplevet, havde allerede, hvad der altid giver et Forspring, ladet ham vælge sin Hovedvidenskab, før- end han dimitteredes til Universitetet
I Aaret 1796 blev han Student. »E&amen Artium«, om hvis uheldige Henlæggelse til Skolerne dengang Ingen drømte, toges endnu i sin gamle Skikkelse af de Enkelte paa een og samme Dag, og mellem dem, der bestode Examen den samme Dag som Werlaufif — og ligesom han med Udmær- kelse — var Brøndsted, til hvem han, der selv ikke var bleven dimitteret fra nogen offentlig Skole, nu knyttede sig med en særlig Interesse, hvorom Brøndsteds Biographi ved Mynster har opbevaret Vidnesbyrd. Men til andre end Brøndsted strakte sig næsten ikke hans Omgang i Studenteraarene, og i det stille Hjem fortsattes kun det tidligere indskrænkede Liv, saa indskrænket, at han ogsaa læste til anden Examen, som han ligeledes bestod med Udmærkelse, og til den juridiske Examen, som han tog med første Earakteer, opholdende sig
Erik Christian Werlaaff. 77
1 det samme Dagiigværelse med sin Moder og Søster. Alle- rede to Aar, førend han blev juridisk Kandidat, havde han imidlertid i Aaret 1800 vundet Universitetets Guldmedaiile for Besvarelsen af et historisk Priisspørgsmaal, ligesom han fra sit første Bekjendtskab med Universitetets Lærere med en for- trioiig Rjærlighed havde knyttet sig til den af dem, der efter Fortidens Skik var bleven hans »private Præceptoro, til Abraham Kali. Med et nyt Led fremtræder her en særegen Kjæde i den danske Literaturs Historie, en Kjæde, der findes sammenknyttet ved personlige Forbindelser mellem Mænd af berømte Navne og ikke indskrænker sig til den almindelige Paavirkning, hvorved Skrifter fra en ældre Slægt have veiledet Forfattere af en yngre. Suhm har selv oplyst, hvorledes det ikke blot var Holbergs Skrifter, der tidlig vakle hans Læse- og Skrivelyst, men hvor- ledes han ogsaa selv forelagde sine første lilerære Forsøg for »vor store Holberg« i, der paa den anden Side har stilet en af sine Epistler til den unge Lærde, der »gaaer den Vei frem, som fører til det rette Maal, og derfore vil blive een af vore dueligste Mænd udi Landet« ^. Til den fortrolige Omgang, fer senere forbandt den ældre Suhm og den yngre Abraham Wl, bleve de Stier Vidner, der saa ofte have seet dem ved Ainandens Side, vandrende mellem Øverød, hvor Suhm havde «in Eiendom, og det Landsted i Holte, der Tilhørte Abraham Kali 3. Og ligesom Werlaufif i Aaret 1807 satte en Dedikation til Abraham Kali foran et af sine Skrifter *, hvormed det, som han udtrykte sig, bliver »helliget den store Lærde, hvis ven-
* P. F. Snhms Samlede Skrifter. Kjøbenhavn. 1788—1799. XVI. 226, 232, 234, 246.
* Ludvig Holbergs Epistler. Kjøbenhavn. 1748—1754. IV, 487. ' Suhms Samlede Skrifter. XV, 89.
* Udkast tU den nordiske Archæologies Historie Indtil Ole Worms Tid. Kjøbenhavn. 1807.
78 Erik Christian Werlauff.
skabelige Opmuntringer, ædle Redebonhed og lærerige Sam- taler jeg skylder saa meget«, saaledes har ligeledes Kali Aaret efter, da Alder og Svaghed ikke længer tillode ham at fore- staae Udgivelsen af Suhms store Danmarks Historie, offentlig udtalt sin Glæde over, at Værkets Fortsættelse ogsaa vilde kunne komme fil at nyde Godt af Werlauffs, hans »lærde og kjære Vens«, indsigtsfulde Omsorg ^ Det havde her gjen- taget sig, hvad der oftere er Tilfældet, at Discipelen vælger sin Lærer efter et eller andet Anlæg, hvori han selv ligner ham. Det faldt senere ogsaa i Werlauffs Lod at skrive Abra- ham Kalis Nekrolog 2, og heri berømmer han ham netop for Egenskaber, hvorfor han selv er bleven saa høit anseet af sin Samtid. Werlauff fremhævede her hos Kali dennes »Lær- domsfylde«, han omtaler ham som <»lærd til Forundring«; medens han indrømmer, at Kali som flere Lærde af første Rang syntes »mindre skabt for Kathedret end for Pulteo«, priser han ham især for hans »vidunderlige Hukommelse« og for »den mageløse Velvillie og Redebonhed, hvormed han til sit sidste Øieblik gik hver den yngre, som den ældre Viden- skabsmand til Qaande«.
I Frankrig var under Colberts Ministerium det kongelige Bibliothek i Paris blevet offentligt, og allerede ved IVIidten af det attende Aarhundrede var dette Forbillede af Paul Henri Mallet, en af de Fremmede, der tilhørte hine Dages franske Koloni i Danmark, her blevet anbefalet til Efterlignelse. Den Liberalitet, hvormed derefter en Privatmand som Suhm, ved sin Tilbagekomst fra Throndhjem, tilstod alle Literaturens Venner Benyttelsen af sin sjeldne og rige Bogsamling, kunde
' Abraham Kalis Fortale til den IXde Tome af Suhms Historie af
Danmark. » Dansk Literaturtidendc. 1822. S. 101-112 og 118-126.
Erik ChristlaD Werlauff. 79
senere ikke Åndet end forøge Opfordringen til at træde i det fremmede Fodspor. Endelig slog man ogsaa lÅaret 1793 lod paa denne Vei; det store kongelige Bibiiothek var nu ogsaa her aabnet for Publikums Benyttelse og fik nu en ofiTentlig Læsesal. En StilliDg som Opsynsmand ved denne var bleven fratraadt af den lærde, for sin Uvillie mod Danmark bekjendte Historie- graDsker I. C. Berg, senere Justitiarius i Ågerhuus Stiftsoverret i Norge, og som hans Efterfølger begyndte Werlauff da i Slutningen af Aaret 1799 den Tjeneste ved Bibliotheket, hvori han senere Skridt for Skridt opsteg i høiere Stillinger. Op- muntret af Hertugen af Augustenborg, Universitetets Patron og det kongelige Bibliotheks Chef, til med denne sin Tjeneste at forene en Virksomhed ved Universitetet, skrev og forsvarede lian i Aaret 1S08 for Doktorgraden sin Disputats »Om Are Frode, den ældste islandske Bistorieskriver« (De Ario multi- 8cio, antiquissimo fslandorum historico), hvorefter han i Aaret 1810 adjungeredes Universitetet og i Aaret 1812 blev Professor. Dan ægtede tre Aar senere Wilhelmine Beger, en Datter af Skuespiller Steffen Beger og Skuespillerinden Ellen Marie Beger, og i de to forenede offentlige Stillinger, ved Bibliotheket og Universitetet, har han i et stille Liv seet Aarene iomme og gaae, indtil han baade saa sig stillet i Spidsen for Bibliotheket, og, fyrgetyve Aar efter sin første Ansættelse som Professor, som Senior ved Universitetet. Dettes Rektor var han allerede i Aaret 1836, da han ved Ind- vielsen af den nu fuldførte nye Universitetsbygning, i Kong J^rederik den Sjettes, og i Prindserne Christian Frederiks og Frederik Ferdinands Nærværelse, holdt den første danske Tale, <Jer er bleven hørt ved nogen Universitetsfest^
Selmer, Akademiske Tidender. KjøbenhavD. 1833—41. IV, 120.
80 Bril^ Cbristiao Werlauff.
At opregne Werlauffs historiske Arbeider vilde selv ar rede være etArbeide. Et betydeligt Antal af dem fremkaldi ved ydre Anledninger. Dette gjælder allerede otn en af h^ i Forening med Nyerup forfattet »Historisk-antikvarisk Besk velse over Øen Samsø indtil Aaret 1675«, der fremkaldtes v en af Grev Danneskjold-Samsø i Aaret 1807 for delte Æm udsat Prils. Det Samme var Tilfældet med hans berømte Prii skrift »Forsøg til det danske Sprogs Historie i Slesvig«. V faldet af den store europæJske Krig, hvorved Keiser Napole« blev styrtet, var for Fædrelandet blevet dette, at medens d< tydske Deel af Monarkiet nu forøgedes ved Bertugdømm Lauenborgs Tilslutning, var derimod i den anden Deel d nordiske Væsen blevet svækket ved Norges Adskillelse f Danmark; Tanken var saaledes lagt nær om faer at see frel for Norden, hvad der endnu stod til at frelse, og lagt s; meget nærmere, som tydske Skrifter allerede i Aaret 181 vare fremkomne med den modsatte Tanke om en stænden Forfatning for et nyt »Slesvig-Holsten«, eet af dem endog und den ligefremme Forudsætning, at »Nationaliteten i HertUj dømmerne Slesvig og Holsten kan man dog ikke ville udgive f Andet end for aldeles tydsk« ^ Etatsraad Scavenius til Gjør lev lod da ogsaa i Aaret 1815 en Priisopgave udsætte, d krævede oplyst, hvorvidt det danske Sprog i ældre Tider h været udbredt i Slesvig, naar og hvorledes dette Sprog efte baanden der er blevet indskrænket, hvordan Forholdet melie Dansk og Tydsk nu var, og hvorledes det danske Sprog igj< kunde blive det almindelige. Spørgsmaalet, der dengang vak en Storm hos de første politiske Slesvig-Holstenere, freo kaldte tre Besvarelser, en af Holsteneren Kruse, en anden
*■ DåDDemark und vorzugl'ch die Herzogtliumer Schleswig und Hollstc im Jahr 1814. BerliD und Leipzig. 1814 S. 49.
Erik Christian Werlauff. 81
åen slesvigske Præst Outzen, og den tredie af Werlauff, hvis grandlærde Skrift vandt Prisen. Som et Dniversitetsprogram DdliOffl iÅaret 1821 hans »Bidrag til Middelalderens Geographi efter islandske Kilder« (Symbolæ ad geographiam medii ævl ex noDumentis Islandicis editæ). I Anledning af den gjenopførte DDiversitetsbygnings Indvielse i Aaret 1836 udgav han i For- ening med sin mangeaarige Kollega L. Engelstoft — hvis ind- til hans Dødsdag bevarede Venskab for Werlauff ret levende udtaler sig i det sidste af de af hans Breve, som Wegener anfører i hans Biographi — som Indbydelsesskrift til Festen »Udsigt over Kjøbenhavns Universitets -Bygnings Historie«. Universitetets Helligholdelse af Reformationens trehundredaarige hbelfest fremkaldte i samme Aar hans »Bidrag til det kjøben- liamske Universitets Historie i Tidsrummet fra dets Stiftelse t3 Reformationens Indførelse«, der senere som Indbydelses- fikrift til Universitetsfesten i Anledning af Kong Frederik den Syvendes Fødselsdag i Aaret 1850 fremkom i en omarbeidet og forøget Skikkelse. Under Christian den Ottendes Regjering formæledes i Aaret 1841 Kronprindsen med Prindsesse Caro- &e Charlotte Mariane af Meklenborg-Strelitz, og som et Ind- bydelsesskrift til Universitetsfesten i denne Anledning udkom Werlauffs Skildring af Frederik den Andens Gemalinde, Chri- stian den Fjerdes Moder, »Sophia af Meklenborg, Dronning til Danmark og Norge«, en Skildring, der tillige giver Tilbageblik paa de tidligere Slægtskabsforbindelser mellem det danske og det meklenborgske Regenthuus. Hvilken Anledning, der har fremkaldt hans i Aaret 1847 udgivne Skrift »Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog i dets fersteAarhundrede«, er allerede klart af Titlen. I det samme Aar havde Kongen i sin Nærværelse ladet aabne Christian den Førstes og hans Dronning Dorotheas i Roskilde Domkirke ende-
6
82 ^rilL Christian Werlauff.
lig opdagede Gravsteder, om hvilken Opdagelse det paa d( længste Kiste faenliggende Sværd, son^ allerede 1581 vides at ha ligget paa Christian den Førstes Kiste, ikke tillod at næ Tvivl; Kongen yttrede for Werlauff det Ønske, at denne O] dagelse ogsaa maatte blive Gjenstand for en Monographi, d kunde komme for Lyset ved Jubelfesten, hvormed Kongen i d følgende Aar vilde feire det oldenborgske Huus*s firehundrei aarige Regjering i Danmark, og ved hvilken ban, som b* kjendt, agtede at give sine Undersaatter den af ham paatænk Konstitution. Kongens Død i Aaret 1848 og de paafølgen< Begivenheder lode Festen bortfalde; det af Werlauff fo langte Skrift er udkommet som en »Historisk-antikvarisk B* skrivelse af de hellige tre Kongers Kapel, stiftet af Kong Christii den Første og Dronning Dorothea i Roskilde Domkirke«.
Af hans Skrifter, der udkom uden nogen saadan udei fra given Anledning, fortjene at fremhæves hans »Bidrag den nordiske Ravhandels Historie« — der gjorde det im lysende, at Ravet, der spillede saa stor en Rolle hos Oldtidei Folkeslag omkring Middelhavet, af disse er blevet hentet ikl fra Østersøen, men fra dets rige Findingssteder paa Jyllan( Vestkyst, det samme Resultat, hvortil Lelewel ogsaa var kon men i sine, dengang af Werlauff ikke kjendte Undersøgels af Karthagernes og Grækernes Opdagelser paa det atlantisl Ocean — , og især hans »Distoriske Antegnelser til Ludv Holbergs Lystspil«, hvortil hans »Historiske Oplysninger o Niels Klims underjordiske Reise« og en Deel lignende Mec delelser knytte sig som Supplementer. Hvad Elisabeths Tidi alder var for Shakespeares Dramaer og Ludvig den Fjortende Tidsalder for Moliéres Komedier, var Frederik den Fjerdes mc Hensyn til Holbergs Lystspil, og fra dette Standpunkt har Wei lauff oplyst dem paa samme Maade, hvorpaa Englænderen Dral
Erik GhrlstlaD Werlauff. 83
, oplyste Shakespeares Værker. Endnu bør det ikke heller forbi- gaaes, at ligesom Werlauff havde holdt sine første Forelæsninger over Norges Historie, saaledes vedblev han ogsaa efter Norges Adskillelse fra Danmark med en saa uformindsket Interesse itbeskjæHige sig med dette hans andet Fædrelands Historie, it han der har bevaret en ualmindelig Popularitet, og at Dahl- mann i Aaretl841, førend den nyere norske historiske Skoles Opblomstring, med Føie kunde bemærke, at »seit Schonning hat Werlauff sich die vielseitigsten Verdienste um die norwe- gische Geschichte erworben« ^. Til hans Arbeider i denne Retning høre hans Udgivelse af et gammelt Stridsskrift fra Middelalderen til det norske Kongedømmes Forsvar mod i iicistligbeden (Anecdoton historiam Sverreri regis Norvegiæ f iUostrans), hans Udgave og Oplysning af den i samme arne- ffiagnæanske Kodex, som hiint Aktstykke, indeholdte »Grændse- liestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede«, hans Undersøgelse »Om Krigen mellem Danmark og Norge i Slutningen af det trettende og Begyn- delsen af det fjortende Aarhundrede«, hans Afhandling »Om Foreningen mellem Sverrig og Norge under Kong Magnus Sneks Regjering«, og hans »Tre Afhandlinger henhørende UlKong Christian den Førstes Historie«. Hans sidste Skrift i denne Retning er den i Danmark lidet kjendte Afhandling •Om Stiftelsen af en Ridderorden for Norge 1747, samt Op- lysninger til Elephantordenens Historie«, som han iAaret 1859 lod udkomme i Christiania.
Naar man betænker, at Werlauff, ved Siden af sine egne ^beider, med sit ualmindelige Kjendskab til den nordiske Histories Kilder og Hjælpemidler, hvorover ban i en Række Aar holdt Forelæsninger ved Universitetet, tillige blev — for
* DahlmanD, Geschichte vod Danemark. 1I» 178.
6*
g4 Erik Christian WerlaufiP.
her at gjentage et af hans egne Ord om Abraham Eall — ligesom et historisk »Orakel«, der raadspurgtes af Mangfoldige ligger det Spørgsmaal nær, hvorledes han har kunnet ovei komme saa Meget. Svaret ligger ved Siden af den udstrakt Hukommelse, der er en Betingelse for al omfattende historis Granskning, og som han i mange Aar beholdt usvækket, ikk blot deri, at han altid mere forblev Historiegransker end Hi storieskriver, men ogsaa i selve hans historiske Granskning Art. Der er en Art af historisk Granskning, der vistnok også gjør Fordring paa grundigt Studium, men tillige næsten tvia gende opfordrer til derhos at stifte umiddelbart Bekjendtskab me Livets forskjelligste Kredse, der allerede førte Herodot fra de: ene Verdensdeel til den anden, og disse Ord bleve ikke sand drue, dersom de vilde sætte denne Art lavest. Denne Art a Granskning var ikke Werlauffs; først i Aarene 1817— 2i lededes han ved antikvariske Exkursioner i Sjælland, hvori bar dengang deeltog med Thorlacius, Finn Magnussen, Thooiseo og Cngelstoft, til at skifte Bekjendtskab med Frederiksborg. Fredensborg, Kronborg og Sorø; han har ogsaa besøgt Lol land, Falster, Langeland og Fyen, hvor han var en velkoromei Gjæst hos Bulow paa Sanderumgaard og hos Yedel-Simonsei paa Elvedgaard ; men hans Fod har aldrig staaet paa Fastlandet han har hverken betraadt den større skandinaviske Halv€ det vil sige Sverrig og Norge, eller den mindre, det vil sig Jylland, han er fra sin Fødsel og indtil denne Dag en Insu låner i Ordets strengeste Forstand. Men ved Siden af biii ommeldte Granskningsart gives der en anden, som ved ei næsten klosterligen eensformig Regelmæssighed kan udrett uoverskuelig Meget, og Werlauff repræsenterer denne Gransk ning saaledes, at han tør medregnes til »vor Tids Benedic tinere », for at jeg her skal benytte et Udtryk, som MicbeU
Erik GhrisUan Werlauff. g5
brugte i siDe Forelæsninger i Åaret 1843 om de franske Bi- storjegranskeres Nestor, den gamle Daunou. »Daunou,« saa- ledes fortalte Michelet, »levede mange Aar i en afsides lig- gende Forstad, omgivet af Gartnere. Hver Morgen, naar de laae Lys i hans Vinduer, gik de til deres Arbeide og sagde: »Klokken er fire««.
Det er allerede sagt, at WeriaufiF mere maa kaldes Hi- storiegransker end Historieskriver. Ligesom der imidlertid ikke gives nogen ægte historisk Fremstilling, uden at denne hviler paa et grundigt Studium, saaledes kan omvendt ikke beller nogen omfattende historisk Granskning skjule den al- lUDdelige Opfatteisesmaade af Historiens Liv overhoved, hvor- til Granskeren er kommen. Det Modsatte af, hvad Werlauff fed en given Leilighed har bemærket om Rahbek, at »hvad der af Historien især ret interesserede ham, var Revolutioner« % iao i denne Henseende siges om ham selv. Han har i det stille Liv, der ligger imellem de historiske Epoker, fortrins- viis øinet Historiens Udvikling. Han kunde tiltræde Geijers Ord, at »Alt Stort skeer tyst.« At han ogsaa deler den Til- Melighed til at parallelisere, der ligger til Grund for de cldre Pragmatikeres Forestilling om et sig gjentagende Kreds- M, har han udtrykkelig vedkjendt sig gjennem disse Ord: *Saa forskjelligt i Henseende til de udvortes Former, som Menneskelivet aabenbarer sig for vor opmærksomme Retragt- Diog, kan det dog aldrig miskjendes, at Menneskenaturen til ^e Tider og under forskjellige Forhold var uforandret den samme. Afsondre vi derfor i mange af Tidens Phænomener detTilfældige fra det Væsentlige, det Særegne fra detAlminde- %, da opdage vi ofte den mærkeligste Overeensstemmelse, ^^W mellem saadanne, som i Tid og Rum synes saa fjærnede,
M P. L. MøUer's Gæa. Kjøbenhayn. 1847. S. 19.
86 Erik GhrisUan Werlaaff.
at ingen egentlig Forbindelse mellem dem lader sig tænke« ^. Det var derfor ei tilfældigt, at, da ogsaa han rettede sig efter Ønsket om at give nogle Linier til det »Album af nulevende 3 danske Mænds og Kvinders Haandskrifter«, der udkom i Åaret 1846, indskrev han deri sit Navn med disse bekjendte Ord af Prædikerens Bog: »Hvad som er, det Samme skal vorde, og : hvad som er skeet, det Samme skal skee; saa er der slet i mtet Nyt under Solen. Er der Noget, om hvilket man kan sige, see, dette er nyt? Det var allerede i forrige Tider, de, som have været for os.«
Med den samme Hukommelse, der ledsagede Werlauff paa hans Undersøgelse af Fortiden, vedblev han ogsaa tillige at følge sin egen Tids Begivenheder. Og hvor rig paa histo- riske Begivenheder, hvor opfyldt med modsatte Optrins Afvex- ling var dog ikke hele denne Tid? Han har, ved Kongens sidste Besøg i Danmark, skuet Gustav den Tredie i Ridder- salen paa Christiansborg; efter Indfaldet i Sverrig og Tnrf- ningen ved Quistrumbro seet Illuminationen af KjøbenbavD, da hen ved Nytaar Linieskibet »Oldenborg« havde ført Kron- prindsen tilbage ; taget Æresportene i Øiesyn, hvormed Hoved- staden atter bragte denne sin storartede Hyldest ved hans Indtog efter Formælingen med Prindsesse Marie Sophie Frede- rike; fundet Plads paa Vesterbro under Høitidsdagen , da Grundstenen blev lagt til Bondefrihedens Seiersstøtte ; seet Taa- rerne i Kjøbenhavn ved Efterretningen om Kong Ludvig dea Sextendes Henrettelse; betragtet Luehavet, der gjorde Chri- stiansborg Slot til en Ruin; oplevet den store kjøbenhavnske Ildebrand; stirret ud over Sundet til de skandinaviske Rigere forenede Flaader i de Aar, hvor Nordens Sømagt skulde hævder
^ I hans Foredrag om »Ridderskab og Mureri« i Rahbeks Eleusis. Kjø- benhayn. 1830. S. 75.
Erik GhristiaD Werlauff. 87
dets Neutralitet under deu ved den franske Revolution fremkaldte Kamp; overværet Bernstoffs Begravelse paa den skjønne Sommer- dagsformiddag; været en af de Studenter, der bare Suiim til Graven; staaet mellem Skarerne paa Toldboden under Slaget paa Rheden; tilbragt de tre Bombardementsnætter i Salene i del kongelige Bibliothek, og efter Overgivelsen her i Mængde medt de Bibliotheket besøgende Seierherrer; været en Til- skuer til Fiaadens sørgelige Bortførelse; overværet den betyd- ningsfulde Fest paa Gjethuset i Anledning af Stiftelsen af Universitetet i Norge, og derefter deelt Sorgen over dette Tvillingriges Adskillelse. Som han efter Julirevolutionen blev Vidne til Provindsialstændernes Stiftelse, saaledes har ban efter Februarrevolutionen, under det nye Demokraties Frem- brud, kunnet deeltage i Valg til en dansk grundlovgivende Rigsforsamling; han har fulgt med Begivenhederne i Krigen mellem Tydskland og Danmark; efter Statskoupet, der snart gjorde en ny Napoleon til Frankrigs Berre, oplevet den paa- felgende Katastrophe i Danmark, som her skulde grundlægge den nye Heelstat, og seet det Rigsraad, hvortil Holstenere og Lauenborgere kom over fra Tydskland.
Herodot fortæller, at da Xerxes havde faaet Broerne, der forhn^i Asien med Europa, lagte over Hellesponten, tog han Plads paa en af Bankerne ved Abydos, hvor han fra et op- heiet Marmorsæde oversaa den uhyre Folkevandring og den Sværm af Skibe, som han nu stod i Færd med at føre mod Bellenerne. »Og da Xerxes«, hedder det, »saa hele Helle- sponten bedækket af Skibene, og alle Kysterne saa vel som Sletterne ved Abydos opfyldte med Mennesker, priste han sig 'ylisalig; men strax derefter brast han i Graad.« Disse Taa- i'ers Kilde var, som Historiens Fader ikke undlader at for-
8g Erik Christian Werlauff.
klare S Følelsen af de menneskelige Tings Forgjængelighed, en Følelse, som hos Perserkongen, »Folkenes Konge, den store Konge«, her blandede sig med Indtrykket af Skuespillets Maj e- stæt. Men endog hele det Skue, der aabnede sig for Be- tragtningen fra Høien ved Abydos, overgik ikke det Drama, som Historien siden Slutningen af det forrige Aarhundrede har viist sin opmærksomme Tilskuer. Er det da underligt, om Vemod ogsaa næredes hos den, der, selv allerede fra s Ib Ungdoms Sygelighed tidlig fortrolig med Tanken om Døde o og vant til en tungsindigere Livsbetragtning, blev Vidne til sd^ megen Forgjængelighed omkring sig? Var der ikke hos deø ellers saa stille Mand rig Anledning til det naturlige Udraab) hvormed han et Sted har spurgt: »Hvo kan tilbageholde eD vemodig Følelse af de menneskelige Planers Usikkerhed?« Dog blev denne Vemod, hvori Tidens forskjellige Tilstand6 afspeilede sig, og som dog ikke udelukker forskjellige Domoi6 over disse, i Werlauffs Sjæl altid forenet med en eiendomae' lig Mildhed i Bedømmelse af Personer. Denne Mildhed og en med den beslægtet Fredsommelighed, der dog stundom har skyet al Bivning og undveget Striden ogsaa der, hvor en naturlig Følelse syntes at maatte kalde til Modstand og Kamp, havde til Følge, at hele denne Tid, hvori Alt med eller uden Grund er hjemfaldet til Kritiken, neppe har seet et eneste offentligt Angreb paa den, der nu er Nordens ældste Historiker,
•
og saa længe forestod et af de offentlige Instituter, der er i idelig Berøring med Mangfoldige. Da han i Aaret 1855 fei- rede Halvtredsindstyveaarsdagen af sin Ansættelse ved denne Stiftelse, gik der kun een og samme Anerkjendelses Stemme igjennem Pressen. I Werlauffs ellers saa stille Hjem mødte paa denne Dag forskjellige Generationer med den samme Vel-
' Herod. VII, 46.
Erik Christian Weriauff. 89
vJllie; Celebriteter, som bekjendte politiske Forhold dengang ^^M bavde gjort til Modsætninger, mødte her som den samme ^m Mands Venner. Det gjælder navnlig om et Sammentræf, der her ^ skalde forene Wegener, som havde feiret Dagens Høitidelig- hed ved at udgive et eget lille Skrift — Engelstofts Tale ved Abraham Kalis Jubilæum — , og A. S. Ørsted, der i Skriftet »For den danske Stats Opretholdelse i densHeelhed« og i sine Optegnelser »Af mit Livs og min Tids Historie« gjerne med en ieinefaldende Forkjærlighed paaberaaber sig Werlauffs Autoritet.,. Paa denne Dag var et halvt Hundrede Aar forløbne, siden Weriauff havde opnaaet sin første faste Ansættelse ved Bibiio- theket, idet han den 1ste November 1805 som anden Biblio- tbekssekretær havde afløst Engelstoft, der dengang forlod denne Virkekreds, for at indtræde som Bureauchef i den i biint Aar oprettede Direktion for Universitetet og de lærde Skoler. £fter Moldenhawers Død i Aaret 1823 var han kom- men i Spidsen for Bibliotheket og endeligen bleven dets anden (og sidste) Overbibliothekar. Til Vurdering af, hvad han 1 denne Stilling har været for Bibliotheket og Bibliotheket for ham, har han for den opmærksomme Læser selv givet Bidrag i et af sine Skrifter, der hører til hans meest fortjenst- BgCj og som forsætlig først nævnes paa dette Sted. Herved sigtes til hans »Historiske Efterretninger om det store konge- lige Bibliothek i Kjøbenhavn«, hvoraf den anden forøgede og forbedrede Udgave udkom i Aaret 1844, forlagt af Samfundet til den danske Literaturs Fremme. Medens Weriauff stod i Spidsen for Bibliotheket, blev dette ved Lokalets Udvidelse med en Trediedeel og ved en Tilvæxt af 100,000 Bind det sjette i Rækken af Europas store Bibliotheker. Den histo- riske Afdeling har, som det kunde ventes, særdeles draget Fordeel af den Indsigt, hvormed han vidste at vælge det Rette,
90 Erik Christian Werlauff.
Og fortrinlig er hans Fortjeneste af Haandskriftsamlingens Be- varing, Ordning og Forøgelse. I de Åar, hvori Werlauff forestod det store kongelige Bibliothek, er neppe noget eneste overkommeligt Manuskript, der var af Betydning for Danmark, vandret ud af Landet.
Da Werlauff helligede den anden Udgave af sin Biblio- thekshistorie til Christian den Ottende, sluttede han Dedika- tionen med at udtale dette Ønske: »Forsynet holde i Frem- tiden, som i Fortiden, sin beskjærmende Haand over en af Fædrelandets ypperste Institutioner; det lade ogsaa denne i mange og lykkelige Aar bære Vidnesbyrd om Christian den Ottendes ophøiede Interesse for Lærdom og Oplysning.« Kun faa Aar hengik dog, inden Døden bortkaldte Kongen, af hvem Bibliotheket havde kunnet vente sig saa meget, og Tidsaanden antog sin nyeste Skikkelse, der ikke ubetmget kunde kaldes gunstig for en Stiftelse som denne. Jeg troer, at fra en na fjærn Tid, fra den Tid, da det store kongelige Bibliothek ikte var aabnet for Publikum, men stod i et særeget Forhold til Kongehuset og Hoffet, ja man kan muligen endog sige, lige fra Traditioner fra selve Stifteren, Kong Frederik den Tredies Tid og fra de Dage, da Griffenfeldt gjorde Tjeneste som Bibliothekar, var der deroppe længe gaaet i Arv en maaskee noget fornemmere Holdning lige over for Publikum, end dette ellers i den nyere Tidsalder var blevet vant til. Den løse Tanke om at sammensmelte det kongelige Bibliothek med Cniversitets- bibliotheket fik dog ingen Indgang ; imod den vidnedes allerede altfor høit af Fortidens Erfaring, der i det forrige Aarhundrede saa Ildebranden under Kong Frederik den Fjerde fortære hele Universitetsbibliotheket saa fuldstændig, at der ikke blev et eneste Værk, ikke et eneste Bind tilbage. Dersom noget lignende Uheld var hændet et saadant forenet Bibliothek, som
Erik Christian Werlauff. 91
man fra en vis Side en Tid lang var betænkt paa, vilde Tabet DU været langt uerstatteligere ; thi endnu i det forrige Åar- hundrede fandtes der heelt anderledes end nu Mænd, der næsten ene og alene levede og interesserede sig for Lærdom, der under et tilbagetrukket Liv havde langt mindre Lyst til at skrive, end Tilbøielighed til at lære, og som især anlagde den Række af store private Bibliotheker, hvis Hovedopgave det var at tilveiebringe den størst mulige Fuldstændighed af Bøger i den danske Literatur, og hvis Lige man nu forgjæves vilde søge efter. Paa den anden Side beholdt Lovforslaget angaaende Embeds- mændene ved det store kongelige Bibliothek, da det endeligen gjennemførtes i Rigsdagen, ikke den Form, hvori det oprinde- lig var kommet fra Regjeringen, og hvorefter blandt de andre en Post som Overbibliothekar endnu tænktes bevaret i For- ening med en eller anden Videnskabsmands Stilling udenfor Bibliotheket. Idet det almindelige Hensyn til ei at faae for mange pensionsberettigede Embedsmænd overboved gjordes gjældende ogsaa med Hensyn til Ordningen af Forholdene ved Bibliotheket, havde et Medlem af Folkethinget yttret: »Jeg ^v al mulig Agtelse for de hæderlige Mænd, der ere ansatte veddet kongelige Bibliothek, men det vilde være for Meget A)riangt, at Mænd i Oldingsalderen skulde kunne udrette saa Meget, som Mænd i den kraftige Manddomsalder.« Den næsten ^enstemmig vedtagne, under 19de Februar 1861 stadfæstede »Lov om Lønningerne for det ved Universitetsbibliotheket og det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn ansatte Embeds- ^S Tjenestepersonale «, der saaledes ordnede begge Bibliothe- l^ers Forhold under Eet, og paa denne Maade kom til at iisvne Universitetsbibliotheket foran det dobbelt saa store ^^^iigelige Bibliothek, skulde efter en af Lovens Paragrapher ^sde i Kraft den 1ste April 1861.
92 Eril^ Christian Werlanff.
Werlauff fratraadte da sin EmbedsstilliDg ved den ham saa kjære Stiftelse, hvor han saa længe færdedes, ja hvor jeg synes, at Bøgerne selv nu maae savne deres gamle Ven, der saa vel kjendte deres Rækker. Han bar forladt Biblio- theket fulgt af sine Medarbeideres Paaskjønnelse af hans Styrelses humane Earakteer, ledsaget af de Mangfoldiges Er- kjendtlighed, der have havt Leilighed til at prøve hans fore- kommende Velvillie, men fremfor Alle savnet af den nordiske Histories Dyrkere, der ville lade hans Veiledning leve i varigt Minde.
James Hepbnrn, Jarl af Bothwell, hans An- holdelse i Norge og FængselsliT i Danmark.
(1863.)
illaar man ad Jernveien drager fra Glasgow sydpaa, er Ud- dingston en af de første Stationer, hvortil man naaer. Herfra seer man allerede i Horizonten Rirkespiret hæve sig over Landsbyen Bothwell, og naar man paa Veien fra Uddingston har nærmet sig denne indtil en Afstand af en Fjerdingvei, har man paa sin høire Side Herresædet Bothwell, hvortil Adgan- gen to Dage om Ugen staaer aaben for den Fremmede. Man ?aaer igjennem Parken og passerer det nye Slot; thi hvad ^«T her drager til sig, er Ruinerne af det gamle, Ruinerne af <^el navnkundige Bothwell Castle, de prægtigste, der ere Wevne bevarede fra Skotlands Middelalder. Man træffer en ®<lel Levnmg af den saakaldte normanniske Bygningsstiil, dan- '^^nde en Fiirkant, der strækker sig to hundrede fire og tredive Fod i Længden og ni og halvfemsindstyve Fod i Bre- ^% og som paa begge Sider flankeres af to høie, runde *^5rne. Op ad Murene, der ere fjorten Fod tykke og tre- smdsiyve Fod i Høiden, slynger sig Vedbende, vilde Roser ^^ Gyldenlakker. Banken, hvorpaa Ruinerne staae, skraaner ^^^ mod den larmende, brune Clyde, der paa dette Sted svinger
94 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
sig raskt i halvrundt Løb, og stundom, som en Indskrift her fortæller, kan stige til en voldsom Høide; den er, lige- som den paa den anden Side af Clyden liggende Bakke, fra hvilken Ruinerne af Prioriet Blantyre række frem, bedækket med Skov, og som »Bothwell Bank« blev den, for sit dog mere tungsindige, end opløftende Indtryk, tidligen feiret i de skotske Sange og uforglemmelig for det skotske Sind. En engelsk Reisende, der i det sextende Aarhundrede i Palæstina kom igjennem en Landsby ikke langt fra Jerusalem, hørte her en Kvinde, der sad uden for Døren til sit Huus og vuggede sit Barn, nynne for sig selv: »Bothwell bank, thou bloomest faire«. Englænderen tiltalte hende, og fandt, at det var en skotsk Kvinde, som en æventyrlig Skjæbne havde knyttet til en Ægtefælle i Tyrkernes Rige, og som nu i Orienten for- mildede Hjemveen ved Folkesangen fra det kjære Skotland ^ Bothwell Castle tilhører nu Grevinde Home, der, tillige- med saa mange andre Eiendomme, ogsaa har arvet denne som den ældste Datter af Lady Montague, en Søster til den sidste Lord Douglas, der i Aaret 1857 døde uden at efterlade sig Livsarvinger. Til den berømte Slægt Douglas var Bothwell Castle allerede kom- men under Middelalderen ; men i den Periode, der følger efter Douglassernes Lehnsforbrydelse under Kong Jacob den Andens Regjering, har Eiendommen blandt Andre tilhørt en Green af den endnu ikke uddøde Slægt Hepburn, Hepburnerne til Hales. Lord Patrick Hepburn til Hales, blev i Aaret 1481 ud- nævnt til Jarl af Bothwell af Kong Jacob den Fjerde, der ogsaa overdrog ham det arvelige Embede som Storadmiral af Skotland tillige med mange andre Værdigheder og udstrakte
^ The Songs of Scotland before Burns. By John Campbell Shairp. Macmillaos MagaEine. Edited by David Masson. March 1861. Cam- bridge, p. 403.
James Hepborn, Jarl af Bothwell. 95
Besiddelser. Hans Sønnesønssøn er bleven den bekjendteste Herre til Bothwell, men ved denne Jarls Fald inddroges hans Besiddelser, og efter at de under Jacob den Sjettes Regjering kno vare blevne overladte til hans nærmeste Frænde, for snart atter at fratages denne, vendte i den nyere Tid Slottet Both- well igjen tilbage til Slægten Douglas.
Jarlen James Bothwell eller, som han selv i det skotske Sprog skriver sit Navn, James Erle Boithuille, var født i Aaret 1536 eller 1537 ^ I Slaget ved Flodden, der bortmeiede Blomsten af Skotlands Adel, var ogsaa Adam, den anden Jarl af Bothwell, falden for Englænderne; hans dengang mindre- aarige Søn Patrick, den tredie Jarl af Bothwell, havde senere pet en betydningsfuld Rolle i Skotlands Historie. Han er af sin Samtid bleven betegnet som »den smukke Jarl« (the fair Earl), men en engelsk Statsmand, der havde langvarig, om endog neppe upartisk Kjendskab til Naboriget, giver ham
en Tid, hvor han hørte til Englændernes Modstandere,
;e det Skudsmaal, at han var den stolteste og hovmodigste
Mand i hele Skotland 2. Ved Aaret 1535 havde han ægtet
lignes Sinclair, tilhørende en af Skotlands berømteste Slægter,
^tt nedstammede fra Normandiet, og som i det skandinaviske
Men især er bleven navnkundig ved Oberst George Sinclairs
^Ald i Gudbrandsdalen, under Kalmarkrigen, ved Christian den
'^iNes høitbetroede Rigsraad, Andreas Sinclair til Sinclars-
^oim, der i den samme Krig stred paa den danske Side, og
^^^ Major Malcolm Sinclairs af Russerne fremkaldte Mord
1
Robert Douglas, The Peerage of Scotland. Edinburgh. 1764. fol. I, 229. I think him the most vain aud insoleut man in the ^orld, full of ^ride aod folly, and here, I assure, nothiog at aU esteemed. The State I^pers and Letters of Sir Ralph Sadler. Edited by A. Glifford. Edin- burgh. 1809. 4:^ 1, 184.
96 James HepburD, Jarl af Bothwell.
paa hans Tilbagereise fra Tyrkiet til Sverrig under »Friheds* tiden«. Agnes Sinclair fødte i sit Ægteskab med Jarlen Patrick Bothwell, foruden den senere saa navnkundige, med Faderea :' oftere forvexlede Søn James, ogsaa en Datter Jane, men alle- rede i 1543 viser Forældrenes Ægteskab sig opløst ved en Skilsmisse, og Jarlen Patrick forblev senere ugift indtil sin Død i Aaret 1556; hans fraskilte Bustru eller, som hun efter ' sit sædvanlige Opholdssted nu sædvanlig kaldes, »Ladyen af Morham«, overlevede ham indtil Aaret 1573, og blev saaledes baade Vidne til Sønnens store Ophøielse og til hans dybe Fald. -
Som Grunden til Skilsmissen mellem Jarlen Patrick Both- well og Agnes Sinclair har man troet at kunne anføre for nært Slægtskab, men den egentlige Grund var dog vistnok en anden. Om Bedstefaderen og Faderen til den første af Hep- burnerne, der blev Jarl af Bothwell, om Lord Patrick Hepbum til Hales og Adam Hepburn til Hales, er det blevet bemærket, at allerede de havde vovet at heile til skotske EnkedronninglerB Gunst — den første til den skjønne Jane Beaufort, Enken efter Kong Jacob den Første, den anden til Maria af Geldern, Enken efter Kong Jacob den Anden. Fra Patrick Hepburn, den tredie Jarl af Bothwell, foreligger ikke længe efter hans Skilsmisse fra Agnes Sinclair, og under hans egenhændige Underskrift, den Forsikkring, at Kong Jacob den Femtes Enkedronning, Maria af Guise, Maria Stuarts Moder, »to forskjellige Gange, ved sin Haandskrift, har troligen lovet at tage den samme Jarl til Ægte^«. Naar hans Søn senere vovede Alt for at knyttes til en regjerende Dronning af Skotland, har han da i sin Slægt kunnet see tilbage paa Forbilleder, der næsten havde løftet Øinene lige saa høit.
* Jynfr. Artiklerne »Deeds connected with the Hepburns Earls of Both- well and the Hepburns of Waaghton« og »Letters of Patrick Earl of
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 97
Om denne Søns Barndomshistorie eller om hele hans Skjæbne i de Aar, hvori han endnu kun nævntes som James Hepburn, træffe vi i et i sin Tid berømt Stridsskrift mod Maria Stuart blot den Oplysning, at han i Spynie Castle ved ElgiD havde faaet en slet Opdragelse hos sin Grandonkel Pa- trick Bepburn, Biskoppen af Murray, som det synes een af de mange, der i det Tidsrum, som gik forud for det sextende Åarhundredes Reformation, og især paa de ved afsides Beliggen- hed fra et virksomt Tilsyn unddragne Steder, i de geistlige Værdig- beder nærmest have søgt Jordbesiddelsen, Rigdommene og den verdslige Indflydelse ^ Saafremt man turde antage, at nogle af de Bøger, der senere tilhørte Bothwell, allerede ere blevne benyttede ved hans unge Aars Underviisning, er iøvrigt denne, saaledes som man kunde vente sig, fortrinsviis gaaet ud paa at danne den tilkommende Hærfører. Endnu har man af de Bøger, der engang vare hans, tvende med hans Vaabenmærke stemplede, smukt indbundne Bind. I det ene Bind finder man et Værk
Botbwell* i The BaDoatyne Miscellany, containing original papers and tracts, chiefly relating to the history and litterature of Scotland. Edin- bnrgh. 1827-55. 4^ III, 273—312, 403-423. Joseph Robertsons Fortale til hans for the Bannatyne Club besørgede Udgave af Inuen- taires de la Royne Descosse, Douairiere de France. Edinburgh. 1863. 4<». p. 84-95.
Qaæ virtutes ab eo expectari poterant? ab homine scilicet, in aula Mo- rauiensis episcopi, hoc est longe corruptissima educato, in vino et stupris, inler vilissima soiutæ illius disciplinæ ministeria. Buchanan, De Maria Scotorum Regina. Londini. 1571. p. 54. At den ofte upaalidelige Buchanans Besl^yldning i dette Tilfælde ei er grebet ud af Luften, Tiser den endog for en skotsk Prælat paa Reformationstiden ualminde- lige Hob af Børn, der senere bleve legitimerede som Biskoppen af Murrays; de findes angivne i en af Anmærkningerne til The History of the ReformaUon in Scotland. By John Knox. Edited by David Laing. Edinburgh. 1856. 1, 41.
98 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
af et Par mathematiske Forfattere ^ ; det andet omfatter tvende sammenbundne Bøger, deels et Skrift af Robert Valturin om Militærvidenskaben^, og deels en Oversættelse af klassiske Forfatteres Afhandlinger om Krigskunsten 3. At alle ere af- fattede i det franske Sprog, er i Overeensstemmelse med den Indflydelse, som fransk Væsen dengang i alle Retninger endnu udøvede i Skotland, men kunde dog ogsaa, sammenholdt med en anden ubestemt Antydning fra Skotland, der paa et senere Tidspunkt nævner den unge Berres h første Indtræden i dette Rige, umiddelbart efter sin Faders Død«, muligen pege hen paa, at han allerede tidligen har været sendt over til at be- søge Frankrig^. Mange have dog i hvert Fald for den unge James
1
Larismetique et Geometrie de Maistre Etienne de la Roche diet Ville France, nouuellement inprimee et des fauites corrigee, a la qvelle soDt adioustees les Tables de diuers comptea, auec leurs Canoos, cal- culecs par Guilles Huguetan, natif de Lyon. A Lyon. 1538. fol. Dette Bind ståaer nu ved Siden af en af Maria Stuarts Bøger i det smoUe Bibliothek, der tilhører Hr. James T. Gibson -Craig. Les Dovze Livres de Robert Valturin touchant la Discipline Militaiie translatez de langue Latin en Francoyse par Loys Meignet Lyonoois. A Paris. 1555. fol.
Flaue Vegece Rene hoooime noble et illustre du fait de Guerre et fleur de cheualerie quatre liures: Sexte Jule homme consulaire des Stra- tagemes especes et subtilitez de guerre quatre liures : Aelian de Tordre et instruction des bataiUes vng liure: Pareillement GXX hi- stoires concernans le faite de guerre ioinctes a Vegece. Traduicts fldellement de Latin au Francois: et collatlonez (par le polygrapbe humble secretaire et historien du pare d'honneur) aux liures andens tant a ceulx de Bude que Beroalde et Bade. A Paris. 1536. fol. Bindet, der indeholder dette Arbeide og det andet fornæynte Skrift, findes nu paa Universitetsbibliotheket i Edinburgh. »Begynand his verie zouth, and first entres to this realm, immediately after the deceis of his fadir« — saaledes lyde nogle Ord af Maria Stuarts Instruktion fra Aarct 1567 til Biskoppen af Dunblane, der skulde kundgjøre hendes Ægteskab med Bothwell for Hoffet i Frankrig, i Lettres, instructions et mémoires de Marie Stuart, publiées sur les originaux et les manuscrits du State Paper Office de Londres et des
James Hepbura, Jarl af Bothwell. QQ
Bepbuni de egentlige Læreaar neppe været; han stod endnu kun i sit nittende eller tyvende Aar, da Faderen døde, og da hao ikke blot efterfulgte denne som Herre til Bothwell Castle, meo tillige indtraadte i de arvelige Stillinger som Lord Stor- admiral af Skotland, Sheriff i Shirerne Berwick, Haddington og Edinburgh, samt Foged i Lauderdale med Hales Castle og Chrichton Castle til sine faste Borget Naar man kun und-
•
tager Hovedet for Hamiltonerne , dengang Lord James Ha- milton, der ved sin Nedstammeise fra Kong Jacob den Andens Datter Maria tillige var bleven den nærmeste Arving til Kronen, og som af Kongen af Frankrig iAaretl554 ogsaa havde erholdt Hertugdømmet Chåtelherault^, — var den unge Bothwell nu ieQ mægtigste, over de talrigste Vasaller bydende Adelsmand i hele det sydlige Skotland.
I denne hans unge Alder see vi ham nu ogsaa tidlig i høie Stillinger deeltage i det offentlige Liv. I Aaret 1557 træffes han som Medlem af det skotske Parlament, dér den Ude December udnævnte de Kommissærer for Skotland, som i det næste Foraar, i N6tre-Dame-Kirken i Paris, den 24de April
^Dcipales archives et bibliothéques de l'Europe, par le prince Alex-
flodre Labanoff. Londres et Paris. 1844. II. 33. Det er Chalmers
.. fCaledonia, or an account, historical and topographical, of North Britain.
London. 1820. 4^. II, 453), der har gjort opmærksom paa den Antyd-
tiing, der kunde ligge i de fremhævede Ord.
A.t disse Stillinger ikke vare Gunstbeviisninger af Maria Stuart, men
^un arvedes af Bothwell, viste Ghalmers allerede i sin Afhandling
^ Of the several grants, ^hich ^ere said to be made by the Scotish ^ueen to James, Erle Bothwell«, i hans Skrift Life of Mary, Queen of ^cots, drawn from the State Papers. London. 1818. 4^. 11,248—255. Repræsentanten for det hertugelige Huns Hamilton fører endnu med Rensyn til denne Erhvervelse i Frankrig o^saa Titlen som Hertug af dhåtelherault. Jvnfr. A. Teulet, Mémoire justlflcatif du droit qui ap-
^artient å Mr. le duc d^Hamilton de porter le titre de duc de Ghåtelhe-
^ault. Paris. 1864.
7*
100 James Hepbnro, Jarl af Bothwell.
overværede Rigets i et Nonnekloster i Frankrig opdragne, sextenaarige Dronning Maria Stuarts høitidelige Formæli med Dauphinen, senere Kong Frants den Andenø Da Bol well efterfulgte sin Fader, havde ogsaa Striden om Neai allerede givet Anledning til den Krig mellem Spanien Frankrig, i hvilken Philip den Andens Giftermaal med Drc ning Maria Tudor lige saa naturligen havde stillet Engla ved Spaniens Side, som Dronning Maria Stuarts Forbinde med Dauphinen stillede Skotland ved Frankrigs. Denne K fremkaldte Bothwells fjørste krigerske Bedrift. I Slutningen Aaret 1557 havde Maria Stuarts Moder, Kong Jacob d Femtes Enke, Maria af Guise, der i sin unge, fraværen Datters Navn var Regentinde over Skotland, befalet de skots Lehnsmænd, der vare samlede vedEelso, at rykke ind i En land; men de mægtigste Ledere af Adelen, der vare misfc nøiede over de Franskmænd , som hun havde tilde vigtige Embeder i Skotland, vægrede sig efter en indbyrd Raadslagning i Forening ved at adlyde, paastaaende, at d vilde være nok at forsvare Landet selv imod Anfald sydf Den unge Bothwell, der nu i det følgende Aar trods sin unge Alc ogsaa blev udnævnt til Overbefalingsmand eller »Lieutenant g neral« over de sydlige skotske Grændseegne, de saakaldte »M^ ker« eller »the Borders« 2, og til »Keeper« af det herliggen — nu Hertugen af Buccleuch tilhørende — Hermitage Casl gik derimod villig over Grændsen, og tog først, efter heU
' TheActs of the Parliaments of ScoUand. London. 1814—1844. Il, 5 ' Om denne Udnævnelse udtrykker Maria Stuart sig selv senere saale« i sin Instruktion til Biskoppen af Dunblane: »NoUithstandig he v yan of verie zoung aige, zit wes he chosin out as maist fit of ye b: nobUitie to be oure Lieutenant-general uponn ye Bordouris, having haill charge alsveil to defend as to assayle«. Labanoff, Lettres, i structions et mémolres de Marie Stuart II. 34.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 101
at have udført et ødelæggende Indfald i England^, den 29de November 1558 atter sin Plads i Parlamentet, da dette paany traadte sammen i Edinburgh^. Ved sin første Optræden paa den offentlige Skueplads havde Bothwell saaledes viist sig som eo Fjende af den engelske Regjering og af det engelske Parti i Skotland, og saaledes vil han ogsaa senere stedse gjenfindes« Krigen mellem Spanien, England, Frankrig og Skotland eodte, efter at Dronning Maria Tudor var død den 17de No- vember 1558, og da hendes Halvsøster Dronning Elisabeths Throobestigelse havde løsnet det spansk-engelske Forbund, ved Fredslutningen i Cateau-Gambresis ^ den 2den April 1559. Ed særegen Bestemmelse ved denne fastsatte, at de nye Be- hstoinger, der under Krigen vare blevne anlagte paa den Motske Side af Grændsen, skulde ødelægges, og at omvendt ligeledes alle Borge og Skandser, der nyligen af Englænderne vare blevne opførte paa deres Side, skulde rives ned igjen. 1 denne Anledning skulde Kommissærer fra begge Rigerne mødes paa Grændsen, og Jarlen af Bothwell blev da nu i For- enJDg med Sir Richard Maitland og Sir Walter Ker udnævnt ^ Medlem af den skotske Kommission, som i Forening med ^ftrgerne for England gjorde Ende paa Striden om disse Punkter. Men hverken Traktaten i Cateau-Cambresis eller nogen ^den Traktat bragte nogen varig Fred til Skotland, saalænge
I
' en af Bothwell skreven FremstilliDg af Begivenhederne i Skotland fra Aaret 1559 til Aaret 1568 (hos Teulet, Lettres de Marie Stuart. Paris. 1859. p- 162) udtrykte han sig senere selv paa denne Maade om dette Tog: O^avois faict des dommages irreparables sur les frontiéres et mesmement å ceux qui y demeurent.« The Acts of the Parliaments of Scotland. II, 503. I danske historiske eller geograflske Haand- og Lærebøger skrives, lige- som 1 mange tydske, stadigen Chateau-Gambresis, ikke Cateau-Cam- bresis. Den sidste Form, der alene bruges af Franskmændene selv, er Imidlertid den rigtigere.
102 James Hepburn, Jarl af Both'well.
som DronDing Elisabeth ikke vilde have den; hun, der be- standig stræbte efter at udvide den engelske Indflydelse i Skotland, og at svække Landets Selvstændighed ^ , støttede ' næsten under hele sin Regjering idelig det ene eller det andet skotske Parti i dets Modstand mod Regjeringen. Faa Maa- neder efter Afslutningen af Freden i Cateau-Cambresis gav John Enox's antændende Veltalenhed Stødet til den skotske Reformationskamp, der som en Stormvind nedrev Billederne fra de katholske Kathedraler, omkastede Klostrene og jevnede saa mange gamle kirkelige Monumenter med Jorden. Faa den samme Tid, der nu i Skotland samlede Reformationens Tilhængere til en aaben Opstand, hvorunder Regentinden lige- frem blev erklæret for afsat, satte derimod paa Fastlandet Henrik den Andens Død den 7de Juli 1559, uventet fremkaldt ved et Kongen i en af hans Tourneringer tilføiet Saar, pludse- ligen hans unge og svage Søn Dauphinen som Frants den An- den paa den franske Throne. Derved kom, under den uoge Konges Afhængighed af sin Hustru, hele den kongelige Magt i Hænderne paa de tvende meest betydende af Maria Stuarts Onkler, de ivrig katholske Brødre, Hertug Frants den Ældre af Guise og Kardinalen af Lothringen, af hvilke den første 'allerede under Henrik den Andens Regjering ved sit heldige Forsvar af Metz mod Keiser Carl den Femte og nu nyligene ved Indtagelsen af Caiais, efter at denne Fæstning i to Aan— hundreder havde tilhørt England, var bleven det franske Foll^ ^ Yndling, og den anden allerede ved Henriks Hof havde ha^i^ politisk Indflydelse fremfor Nogen. Først og fremmest søgt^ Guiserne nu at bruge Frankrigs Magt til at oversende Peng^
^ Jvnfr. Ghalmers Afhandling »Of the project of the english governmeni^ for the subduction af ScoUand, under Henry VIII, Edvard VI an Elisabeth« i hans Life of Mary, Queen of Scots. II, 401—414. .
■^^^^pfl^^
^iéfi^
•i*^#
84i^|it:gji9i^ g)«lM«i|d9 {cif Fpe«iT ^Jtgk skatøke Ariiitolurati ved deDne Kamp ii|liN| ifUffiøaiQ Bei^e^nmd^ mm t(or at r^ eller aom han iidtfykkør »if »det fé| beøyttede det si^ »af RetlgiøneQ |i|lblr(ril tUfaoi^iog uoder Krigen ikke faa
^Éito piiDiilta, ^t aeimo udi pqullateiii «dpA(ddaiii ifsRm Øiitortn. Auetore Geoi^lo BoeheiiaDO.
»II. Jotbwulii Fnmistimiie iios Tetaei, iltres.
• ' i v ,-
v;a.. Si-:-- "
'i
V--
■■', :■'■»• • ti ••7
■ ^m
'■-•»^
■ %■■. >
■ ■'■■■ ^å
• •:-- i^
• -. ^ . .iv . - , ^ » i»
r • ■ ^ '-^^
m^'Wsmfm^m^m^mmm
|
■ 'i V. |
^■'4m |
|
;xvk' |
|
|
rl^-^^ |
^^^^v |
w?,v^
u"^
'^^^^■..
.•■^•-'^
•^'•^•''
l^>i(e étftto Ømrtemébt of Hériii^ef^Ptibtjie
lÉi l^B tbofpé Siq. LoiHioft. 1J356. I,
lil/frøliels åof^ 12to llo-
ii^ al •!& winime D*ettoit qne de jnil ponds
iHdige derimod lutT« aogitet hele den Sqid,
idiglMnide tlUel støttet Opstaadeo» sntrl tU
I« |lSKii)» enart .til tre tmind Pand Sterling
Sdph Sadler. I, d91) har bragt Tenlet
f:%i iéoliiwell iltnlde have nnderstnkket én
^^^1 sin egen Fordeel. Men den af BothveU
1^ af det Beløb, som Elisabeth haVde til*
ier> Cf Sadler (^ Grofies angite selT Snu^meh
^ of St. Andrews. Denne skotske Tlt^, der lieformaUonshistorien, forklarcf, 8aaledé|l An- forvldede skotske Ord: »GominrødaioÉr, who l^b^y or other heneflce • . Anderson, CoUeetions I Qneen of Scotland. Edinburgh. It27. 4^
<i*
-"lå
; s •',
' ■■■'?
.■->:y*
■V,
"■ 'h ■ '-ri
106 James Hepburii, Jarl af BothweK.
— senere Jarlen af Murray — , der, født i Aaret 1531,. var elleve Aar ældre end Maria Stuart , der allerede nu havde lagt sin kraftige Haand paa Statens Ror og snart blev den egentlige Leder for. det reformeerte Parti, hvormed han senere skulde bringe saa megen Fordærvelse over Halv- søsteren ^ — ; den anden var den heftige Lord James Hamil- ton, Jarl af Arran, en Søn af Bertugen af Chåtelherault, der nylig havde befalet den i Frankrig af hvervede Skotter bestaaende Garde, men som havde mistet denne Plads, efter at have an^ taget den reformeerte Lære, og derefter fra Fastlandet, hvor han havde fundet sin Frihed stedt i Fare, hemmelig var vendt tilbage med en Iver for den nye Tingenes Ordning, der lod ham udtale Ønsket om at maatte see alle Papister i Skot* land hængte, og som nu ogsaa havde vidst at vinde Faderen, den mægtige Hertug, for Opstandens Sag. Bothwell var med sit Bytte tyet til det hans Slægt tilhørende, paa Bankeroe ved Tynefloden liggende, nu forfaldne Chrichton Castle, der i sin nærværende Skikkelse er bleven skildret i Walter Scoltø »Marmion«. Slottet blev hurtig taget af de Reformeerte, men Bothwell selv vidste dog forinden at drage sig ud derfra me<^ Pengene, som i hiint Øieblik vare af den største Vigtighed for begge Partier. Hans Eiendom blev skaanet af hans FjeO' der, indtil de havde opfordret ham til at tilbagegive sit Bytt^'i Bothwell undslog sig herfor, og Lorderne lode da Chrichto^ Castle grundigen udplyndre. 1 Jarlen af Arran saa Bothw^^^ dengang den egentlige Ophavsmand til denne Hærjelse, ^^^
* Han bliver efter Biskoppen af Glasgows Omtale af den spanske bassadør i Frankrig senere nævnt som. »grande herege y enneml capital de su Reyna y hermana«. Don France de Alavas Skrivelse Kong Philip 11, dateret Paris den 17 Juli 1567, hos Teulet, Papic^ d'état. 111, 36.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 107
lil denne sin Avindsmand stilede han derfor en Opfordring til en Enekamp, hvori han vilde møde ham aabent »for de Franske og de Skotsket og efter hans eget Tykke, »til Hest eller Fods«, ddfordringen bliver haanligen tilbage viist; »først naar 1«, saa- ledes lød Jarlen af Arrans Svar, »igjen maatte have tilbage- vundet det Navn af en ærlig Mand, som I ved Eders sidste Bedrift har tabt, skal jeg være rede til at staae Eder til Regn- skab, som det sig bør, men ikke for Franskmænd, som I give Plads foran Skotter; thi der er ingen Franskmand i dette Rige, med hvis Dom jeg vil have Noget at skaffe.« Men denne Haan blev heller ikke urevset. Da de skotske Lorder derpaa, fol det i deres Hænder tidligere faldne Edinburgh, ogsaa prøvede pa at angribe Havnestaden Leith, som Regentinden havde bdet befæste, og som forsvaredes af en Deel af de hende sendte franske Tropper, bleve de slagne tilbage, og alle- rede den Sde November kunde Franskmændene igjen besætte Edinburgh, som det aristokratisk-protestantiske Parti havde ladet fømme om Natten. I December 1559 saa Dronning-Regent- inden sig endog i Stand til at overlade den hidtil heldige ftolhwell Befalingen over 800 franske og skotske Soldater, hvor Q)el ban fra Edinburgh sendtes til Stirling for at sikkre dets ^ herlige Slot^ .
Med Begyndelsen af det nye Aar 1560 nærmede sig imidlertid ^et afgjørende Vendepunkt. Skjønt Elisabeth endnu i sine Henven- delser til Maria af Guise vedblev atforsikkre, at hun ikke stræbte ^''ter Andet end Fred og alt Godt, var dog nu et Øieblik kommet, "^or hun ved Gjerningen heelt turde aftage Masken. Den 27de ^'ebruar 1560 lod hun paa sine Vegne Hertugen af Norfolk i ^^rwick afslutte en formelig Alliancetraktat med Naborigets ^pførske Undersaatter, en Traktat, der nærmest gik ud paa at
' The State Papers of Sir Ralph Sadler. I, 667.
108 James Hepburn, Jarl af Both'well.
fordrive de franske Tropper fra Skotland. Forholdene havd( dengang stillet sig saa underlige, at hun dristig turde vov( dette Skridt. Til en Indskriden i Skotlands Reformations- kamp blev hun dengang med en mærkelig Iver endog tilskynde af den meest katholske af alle Fyrster, af Kong Philip dei Anden selv. Thi paa den ene Side havde denne dengang seet Forbundet mellem Spanien og England løsnet, efteral dettes katholske Dronning, hans anden Gemalinde, Maria Tudoi nyligen var død, og paa den anden Side saa han nu For- bundet mellem Frankrig og Skotland saaledes forstærket ved Kong Henrik den Andens næsten samtidige Bortkaldelse, at han paa dette eiendommelige Tidspunkt var bleven let mod- tagelig for Halvsøsterens, Margareta af Parmas Forestillinger, der i de af hende i Broderens Navn styrede spanske Neder- lande fandt Grund til at frygte, at naar Guisernes kjæmpestore Politik først ret blev herskende baade i Britannien og i Frank- rig, vilde ogsaa Nederlandene være hjemfaldne til deres almæg- tige Indflydelse^, linder disse beroligende Forhold udenfor lod Elisabeth den 30te Marts en engelsk Hærstyrke paa 8000 Mand under William Lord Grey de Wilton sætte over Tweed- floden og gaae ind i Skotland, hvor den ved Preston forenedes med en lige saa stor Deel af den skotske Forbundshær under Hertugen af Chåtelherault og Lord James Stuart. Allerede
^ I Rankes Fremstilling af de skotske Forhold, ellers saa fattig og mangel- fuld, bemærkes træffende: »Fur alles, was in der Welt zu Stande kom- men soli, bedarf es der rcchten Zeit und Stunde. Wer sollte es glau- ben? Der Vorfechter des strengsten Katholicismus, der Konig von Spanien, ^ar in diesem Augenblik nicht allein dafur, dass den Schot- ten Hul fe zu Theil ^urde, sondern er draug derauf; seine Minister be- klagten sich nicht, dass die Konigin einschritt, sondern darubei dass sie dies nicht schleuniger that«. Englische Geschichte vornem- lich im sechszebnten und siebzehnten Jahrhundert. Berlin åc Leipzig. 1859-1868. I, 330.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 109
forindeo, endnu midt om Vintren, havde hun ogsaa sendt en engelsk Flaade under Admiral William Winter op til Forlh- fjorden, hvor de engelske Skibe ankrede sikkert omtrent paa dcD samme Tid, hvor Stormene ude paa Nordsøen, her, ligesom senere paa et endnu berømtere Tidspunkt, Elisabeth gunstige, tilbagedreve tvende, paa den franske Kyst udrustede, til For- stærkelse for Maria af Guise bestemte »Armadaer« med Tabet af mange Skibe og af over tre tusind Krigsfolk.
Den af Sygdom angrebne, men endnu stedse heltemodige Regentinde af Skotland var nu selv tyet op til det stærke Edinburgh Castle, men den egentlige Kamp dreiede sig snart atter alene om Leith, der blokeret af de engelske Skibe i Forthljorden, fra Landsiden beleiredes af den forenede store Overmagt. I Dagbrækningen den 7de Mai blev Leith stormet ^ 10,000 engelske og skotske Krigere, men Franskmændene vare forberedte paa Anfaldet, og dreve det, under stor Blods- udgydeise paa Angriberne, tilbage paa alle Punkter. Det havde været en stolt Dag for Frankrig; en Baandfuld af dets Sønner, afskaarne fra al Forbindelse med deres Land, og medtagne af Bunger, havde triumferet over Britanniens forenede Krigs- magt. Maria af Guise havde selv under Kampen siddet ved Moorlinderne paa Edinburgh Castle og herfra fulgt Stridens ^aog, og det er troligt nok, hvad Knox fortæller som meget fcfdømmelsesværdigt, at hun efter at være bleven Vidne til ^'Qe Landsmænds Seir, da hun igjen øinede deres Faner over ^G/ths Volde, strax søgte hen til den katholske Messet Men
Aod qohcD sche perceivit the overthraw of us, and that the ensenyeis of the Frenche war agane displayit upouD the wallis, sche gaif ane gafiK^e of lauchter, and said: »Now I wil go to the Mess, and prayse God for that quhilk my eyes have sene«. Knox, History of the Refor- mation in ScoUand. II, 67.
1X0 James Hepburn, Jarl af Botbwell.
trods denne Seir og trods de kjække Udfald af de til Leitt tilbagetrængte Franskmænd, kunde Skotlands Regentinde dog under de for Haanden værende Forhold ikke imødesee nogei gunstigt Udfald af Striden, og i Mai Maaned overdrog buE derfor Jarlen af Bothwell at ile over til hendes Datters Hof, for paany at drive paa Afsendelse af større Hjælpe. Forsaavidt man tør stole paa en Anmærkning, der forekommer i Reseng Kong Frederik den Andens Krønike, maa Bothwell dengang antages paa sin Reise til Frankrig ogsaa at have berørt de" skandinaviske Norden. Thi til Juli Maaned i Aaret 1560 føiea der den Oplysning, at »udi samme Dage kom Her Jacob, Grev« af Boudevill, Rigens Admiral i Skotland, ind udi Danmark tL Kongen, blev vel empfangen, og som ban videre til Tydsklan« vilde forreise, blev ban baade af Kongen og Hertugen m Holsten gjennem Jylland og Hertugdømmet ledsaget«^. Frankrig, hvor vi nu derefter i Aaret 1560 første Gang træffe Bothwell, belønnedes han efter fuldbragt Hverv med en Ud- nævnelse ved Hoffet som Kongens »gentilhomme de la cham- bre« og modtog en personlig Gave af sex hundrede Kroner^, men formaaede dog ikke at udrette noget væsentligt for Re- gjeringens Sag i Skotland. Den kort Tid før hans Ankomst opdagede Sammensværgelse i Amboise, der ogsaa i Frankrig bebudede Udbruddet af den farefulde Kamp mod Reforma- tionens Tilhængere, havde nødt Hertugen af Guise og Kardi- nalen af Lothringen til kun at tænke paa deres eget Forsvar.
* Bothwells Brev til RegentiDden, dateret Ghrichton den 15de Mai 1560, hos Gbalmers, The life of Mary, Queen of Scots. II, 217.
^ Resen, Kong Frederichs den Andens Krønicke. Kjøbenhavn. 1680. fol. S. 42. • Bondevild« tør her antages for Feilskrift eller Trykfeil for BoudeviU.
^ Hardwicke, Miscellaneous State Papers. London. 1778. 4^. I, 143.
m
^:**'M*
^Kml
'_ • V'^n
^-■^'
,.«-''%♦
/•Pst
.t*^"
ysfcv
^v.t:
^T :- r • »
i-f^ ■,'-^r
r;%i5*'
:..>^aI
•*».
v ^-V.
»•
^flWWPI"- ^WT!R'vi*^i|PPk^4y|rPtAiiWP.
Vyr^
.•<^
■•"I,,
i"<.:
IHI igiit 4<ft tip
^ >yIIii#^ Ilt d^ nm^ f)^ 3k9 And l^&Bi&pill^t iii^ paa 44^ jki^øq
diiii 6te JiiliJ660 afolnttet friHMiiie %<^er, og deirøfter ligt^ Meii beiPtii jndskriBDkflft dej^ tc^^BeDSjm lil Øntktfm fiH^iQ Maria af OQiae havde mar^ ^eHeiD Fwakrjg ogSkollaand 4iemte fce, Uev idelig skuffet; da Reforina- P^tl||ge uflder i Frankrig^ medena dens ^denii Sétir i Skotland, yar der' forbi d, der Qdligere i Wbundredm' bavde ^Lmxå Ui Frankrig, hvorimod Bj^r^ nu |v|k)iiigt 4ef aenejre forst økijÉieeanile
■- '.'<:■ --»ir
- 'v-'/-
A;
•;S
•s ;• Ty
;i >
>V
'fi
^'..■^
^ /
■■*".■
■:t
s ,-t<
>;
112 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Britanniens tvende Kroner paa det samme Hoved, og derpå; gjøre de tvende Kongeriger til eet. Efter at Traktaten i Edin burgb var bleven afsluttet og havde betegnet den franske Ind flydelses Dalen, skrev William Cecil, der især havde tilskynde til Interventionen i Skotland, med den ægte Statsmands lyse Blik til Elisabeth, at »den vilde endeligen tilveiebringe dei Erobring af Skotland, som ingen af hendes Forfædre med alli deres Feltslag havde opnaaet, nemlig Bjærterne og Velvilliei hos Adelen og Folket«^. Den provisoriske Regjering, der va. bleven dannet i Skotland, og som efter Regentindens Dø- triumferede, føiede til sine andre Usurpationer ogsaa denoE uden Kongedømmets Fuldmagt at sammenkalde det ParlamenI der afskaffede den biskoppelige Jurisdiktion, forbød den ka tholske Messe og overhoved grundlagde Protestantismens Byg" ning i Skotland. Maria Stuart sagde i November Maane 1560 med Sandhed til Sir Nicholas Throckmorton, den engelsk Ambassadør i Paris: »Mine Undersaatter i Skotland rette si^ aldeles ikke efter deres Pligt. Jeg er deres Dronning, og d kalde mig med dette Navn, men de behandle mig ikke som ea saadan« ^. Den nævnte engelske Statsmand kunde dengang sine Beretninger til sin Regjering ikke Andet end hos dec unge Dronning prise »den for hendes Aar store Viisdom, Be- skedenhed og Dømmekraft«, hvormed hun optraadte under disse vanskelige Forhold^ ; men saare lidet var dog kun det, som han derved formaaede at udrette i sit fjærne Rige. For at bringe
1 Sir William Cecils og Sir Nicholas Wottons Skrivelse til DronniDg
Elisabeth, dateret Edinburgh åen 8de Juli 1560, hos Tytier, History ol
Scotland. Edinburgh. 1841—43. VI, 170. ^ Sir Nicholas Throclimortons Skrivelse Ul Dronning Elisabeth, dateret
Paris den 17de November 1560, hos Tytler, History of Scotlaod
VI, 193. s Trockmortons Skrivelse hos Tytler, History of Scotland. VI, 199.
A/..^'.A:-h
■.. ■ j.^-
.Vil
■»•v>l -i. •. -*B
w
». J>
^'ii'fVt
:V.\^*^:
m
il- «'»
^-?
^ '■,.'<
^H'j
•'• »i»,>»
jft7>
1^
^'■,vr
<?*?
^i'^,^.,:^
^i^
'^
^>%-C^^;%
r.
« p
/•(.>•/«:•--♦
. ». <!•■
'^
■."h;
-•>3.'j^:.v. '
Æ'
■VT.
l tflT,
^n
'¥»
tisgiMm
l.^fc*'
?*^.-»^tI
f . '■«■
>'<^
< \ »'
-i
/^,'-;"r
éMNtMiii^i.éltttfM JUiitimtt
'■'j
^^jfapifficjl^iii yfpig maii; and
to liii?6 ao'eye to hlnit and alie tb ;oiif Skrivelié af 2d6fi^Ktft^i^ WXli'^
_ idtoit léd« Jpli 1561 on^ de tY^de fBUtre af
iÉrÉiiÉIia ét frater prosi^anntor Jalii Ui^sSat^
fedbmuaitt ip patrlam. Mtsm iniiiN^
i^liettl La^jfnati Sy^iilaQ fap^^«#
« iddéett at S. Il L s^miifiwl -^1^
> 8
^:v.
. %i >
/r.tJt
is
•?*!)»^
I \ ' < f-
\".V«>"j
*:--^
>* V..
*-,=^*^,?Si
\ \ 4 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Hengivne Undersaatter havde opfordret hende til at vene tilbage. ForTidens Herrer, for de egentlige Magthavere i Skot land som i England var derimod Tanken om hendes Tilbage venden alt andet end kjærkommen; vi vide nu, hvorledes ma allerede dengang har tænkt, paa at frarane hende Kronei hvorledes man i hendes Fødeland, medens hun endnu sto paa fransk Jord, bebudede »vidunderlige Tragedier«, der i vilde udeblive, naar hun skulde betræde den skotske. Me dersom hendes Krone ikke reent skulde tabes, var intet Val; levnet hende. Fulgt af tre af sine sex Onkler, Claude, Hertuge af Åumale, René, Marquien af Eibeuf, og deres Broder, de af sine Søkampe mod Tyrkerne berømte MaltheserridderFraal Guise, samt af en Skare af andre franske Herrer, og igjen led saget af sine »flre Marier*, der som Smaapiger havde fule den jevnaldrende, lille Dronning ved hendes Overførelse t Frankrig, indskibede Maria Stuart sig den 14de August 156 i Caiais; faa Dage efter laa Eskadren, hvormed den ung« sorgklædte Dronning efter tretten Aars Fraværelse vendte tii bage, i Mundingen af Forthfjorden. En skotsk Taage, de gjorde det umuligt at see fra Forstavnen til Roret, og tvaa Skibene til idelig at lodde eller ankre, mødte hende her sof^ den første Hilsen fra Hjemmet og i flere af hendes Ledsagere Tanke som et daarligt Varsel ; fire og tyve Timer hengik indøi Taagen lettede, Skotland viste sine alvorlige Kyster, Havnti ved Leith kom i Sigte, og Marias Øine hvilede paa ArtbU Seat og Edinburgh Castle.
[det hun, efter den 19de August at have sat Foden paa sJ Land, nu her selv traadte i Spidsen for Regjeringen, fik også Bothwell sin Belønning. Hans Fader Jarlen Patrick havde sin Tid havt en Plads i Statsraadet (the privy Council), og ds Dronningen den 6te September omdannede sit Statsraad, ble*
James Hepburn, Jarl af Bothvell. 115
ogsaa den nye Jarl af Bothwell, skjønt endnu fraværende, et Medlem af samme ^ . Efter at Bothwell derpaa selv ogsaa var vendt WM^e^ lod Dronningen, for at forebygge Forstyrrelser af den offeDtlige Ro i Landet, nogle af hans fornemste Åvindsmænd, navoligen hendes Halvbroder Lord James Stuart, som hun havde gjort til sin Regjerings første Minister, og John Cock- born, Lairden af Ormiston, efter Datidens Skik — den 11te November 1561 — indgaae Forsikkringer om ei at ville feide mod Bothwell, der omvendt maatte forpligte sig til ei at an- gribe dem. Venner og Fjender kunde dengang ei heller An- det end prise den unge Dronnings hele Adfærd, prise den Opmærksomhed, hvormed hun, naar hun med et Haandarbeide w mødt i Statsraadet, lyttede til dettes Forhandlinger og bad' OBi frimodige Raad, den Takt, hvormed hun, ogsaa hvor det aaldt Lovarbeider, vidste at vælge det Rette. Men de vold- somme og ofte saa blodige Feider, der i saa høi en Grad vare karakteristiske for det skotske Aristokrati, kunde hun dog ikke standse ; endnu længe skulde de vedblive at svække Landet til Fordeel for Naboerne. Ved Slutningen af det femtende Aar- lumdrede viser sig i flere af Europas Vestlande en mærkelig I^D i Lehnsaristokratiets Magt; hvad der i denne Benseende ' fhnkrig eller Spanien væsentlig blev medført ved Handelens H Stædernes Opblomstring, blev i England for en stor Deel ^^ Følge af de langvarige og ødelæggende Kampe, der deelte adelen mellem Husene York og Lancaster. Men i Skotland ^^ der endnu ikke foregaaet nogen tilsvarende Udvikling ; dets ^(^elgmænd vare ikke som Englands blevne svækkede ved ^^ge om en omstridt Arveret, dets Byer havde endnu ikke
Keith, History of the afifairs of Charch and State in ScoUand, from the begioDing of the Reformation to the retreat of Queen Mary into Eng- land. Edinburgh 1734. fol. p. 187.
8*
1)6 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
opnaaet nogen egentlig politisk Betydning; i England var s£ ledes under Henrik den Ottendes, Edvard den Sjettes, Ma Tudors og Elisabeths Regjeringer Souverænens Magt o\ Adelsmændene og Kronens Indflydelse overhoved uende større, end i Skotland, hvor Sir Ralph Sadler dengang k fandt, hvad han i sine Skrivelser til Hjemmet kalder »en bi stisk Frihed« ^ Maria Stuart skulde snart med egne Øine s denne Frihed optræde. Jarlen af Arran havde ogsaa hørt Bothwells bekjendteste Fjender fra Borgerkrigen under Enk dronningens Regjering, han havde ikke villet høre noget c Forsoning, og om Vintren, da Bothwell opholdt sig i Edi burgh, hvor han levede i den fortroligste Omgang med Dro ningens Onkel, Marquien af Elbeuf, som endnu ikke var re hjem, behøvedes der kun en frivol Anledning, en Kamp c en anseet Kjøbmandsdatter, der gjaldt for Jarlen af Arra Maitresse, men hvis Gunst Marquien af Elbeuf ansaaes for have vundet, for at lade Edinburgh see heftige Gadeoptøi eller Gadestridigheder mellem Bamiltoner og Hepburner, d minde om Gadekampene imellem de italienske Stæders Slæ ter, og hvormed Dronningens Regjering kun med Møie i Magt 3. Dronningen udstedte en Proklamation, dermedskar| Ord misbilligede disse Optøier, og Jarlen af Bothwell maat efter hendes Befaling for en Tid forlade Edinburgh. Men stn efter, da Jarlen havde adlydt denne Befaling, vende de samn
•A beasUy liberty«. Den forskjellige Tænkemaade bos Adelen i de Lande bliver ogsaa stærkt fremhævet i et Brev fra Mr. Thomas Mart; til Dronning Maria Tudor i England, dateret Carlisle, den Ilte Ju 1557, hos Tytler. History of Seotland. VI, 380—81. Et Klageskrift fra en nu frygtelig Korporation, fra den protestantis Geistlighed (the Assembly of the Kirk), hvori den forlangte Straf i disse Optøier, og navnlig ogsaa over Dronningens Onkel, meddeles h Knox, History of the Reformaton in Seotland. II, 316—17. Dronning undskyldte sin Onkel, Marquien af Elbeuf — om hvem det hedder i Kno:
James Hepburn, Jarl af Both^vell. ||7
Forboid tilbage, kuD paa et andet Sted; vi høre om en ny Slriå fflellem Jarlen og John Cockburn, Lairden af Ormiston, j£ast-Lothian; da denne med sin Hustru og ældste Søn havde rovet sig for vidt ud paa Jagten, var han atter nær ved at blive overfalden af Bothwell, der virkelig tilfangetog og bort- førte Sønnen, Alexander Cockburn, til Chrichton Castle^
flvor lidet endog Bothwells Karakteer i sig selv her synes at kunne vække nogen dybere Deeltagelse, indtræder der dog nu et Øieblik, hvori endog Skotlands berømte Reformator, John Knox, sees at have helliget ham en særegen Interesse. Bothwell frigav den unge Cockburn, der havde været en Di- scipel af Knox, og lod Knox bede om at benytte sin store Indflydelse til at tilveiebringe en oprigtigere Forsoning mellem ktm og hans Fjender. Bothwell hørte selv til det nye Kirke- samfund, og Knox, i hvis Øine Striden mellem de reformeerte
Skildring af Optøierne, ^t »he starte to ane halbart, and ten men war skarse able to hald him» — , forsaavidt han var en Fremmed, men lovede for Fremtiden at skulle forebygge slige Optrin. Sidst i Februar forlod ogsaa Marquien af Elbeuf Skotland, hvor ban havde en naturlig Søn »de Marguerite Ghrestien, demoiselle Ecossoise«. Thomas Randolphs Brev til Cecil af 31te Marts 1562 hos Fr. y. Rau- mer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart nach den Quellen im liritischen Museum und Reichsarchive. Leipzig. 1836. S. 18. Ran- dolphs Beretninger, der altid ere lige uvillige imod Bothwell, forandre ogsaa, saasnart Maria Stuart mod den engelske Regjerings Ønske knytter sig til Darnley, den Anerkjendelse og Velvillie, hvormed de i Førstningen om- tale den hjemvendte Dronning, til den skarpeste Modsætning. De ere blevne en Hovedkilde for Raumers og saa mange Andres Strenghed imod Maria Stuart; men ved den intriguante Randolphs Beretninger kan man oftere mindes om, hvad en bekjendttydsk Forfatter har yttret om en en- gelsk Statsmands Depecher fra en nyere Tid: »Die ganze Misere der De- pechen mrå mir wieder recht deutlich; was fur elende Nachrichten geben diese in den meisten Fallen! Und jede Luge, jede Albernbeit, jeder Irrthum ist darch das Geheimnis gedeckt. Wehe dem, der aus I^epechen vorzugsweise die Geschichte schopfen willt. Tagebucher von i^. A. Varnhagen von Ense. Leipzig. 1861. II, 406.
\\g James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Herrer var en Skændsel for dette, gik gjerne ind paa Jarlen Ønske om en Sammeokomst. Denne foregik i det endnu som e Relikvie for den skotske Kirke uforstyrret bevarede Buus i theBig Street i Edinburgh, hvorEnox boede fraAaret 1560 og indtil si DødiAaret 1572. I Studereværelset sad Jarlen her en Nat lig over for Reformatoren, ytlrende Fortrydelse over sit foregaaend Liv^, beklagende sig over sine mægtige Fjender, og over at ha nu, for sin Sikkerheds Skyld, maatte holde saa mange vild og kostbare Mænd om sin Person, der ellers kunde have no af en Page og et Par Tjenere ved Boffet^. Knox, der ha efterladt os de Ord optegnede, som han dengang yttrede ti Jarlen, bad ham først og fremmest at begynde med at forlig« sig med Gud, saa vilde Forliget med Menneskene nok følg( efter, da Gud vistnok vilde bøie deres fljærter. Selv vilde hai først og fremmest som Evangeliets Tjener arbeide paa a hjælpe ham til Fred, men dernæst ogsaa som den, af bvii Forfædre flere havde kjæmpet og nogle vare faldne under Jar- lerne af Bothwells Banner^. Det lykkedes ogsaa Knox tiisids
1 The saidEarle lamented his formåre inordinate lyef. Knox, Historyo the Reformation in Scotland. II, 323.
' I wald wait upoon the Gourt vith a page and few servandis, to spat my expensis, vhare nov I am compelled to i^eap, for my awin saiftj a namber of wicl&ed and unprofitabie men, to the utter destructioiu of my living that is left. Kdox, History of the Reformation in Sco^ land. II, 323.
^ For albeit that to this hour it hath not chaunced me to speilL y^ Lordship face to face, yit have I borne a good mynd to your hot^ and have been sorry at my heart of the troubles, that I baye heard 1 to be involved in. For, my Lord, my grandfatber, goodsher, and fa^' have served your Lordshipis predecessoris, and some of tbam tm' died under thair standartis; and this is a part of the obligatiouo of ' Scotishe kyndnes. Knox, History of the Reformation in Scotland. 323. Dette Sted er mærkeligt i Knox*s Historie, som den eneste ^ lysning, vi have om hans Slægt.
James Hepburn, Jarl af Botbwell. ] |9
baade at faae Gockburn og Bothwell til at underkaste sig Jar- leo af Arrans Voldgiftskjendelse, og derpaa ogsaa den 25de Marts 1562 at tilveiebringe en SammeDkomst mellem Årran og Bothwell. I det hamiltooske Pallads i Edloburg, der laa , Ted den saakaldte Eirk-of-Field, saa Enox de tvende Jarler I mødes; da Jarlen af Bothwell indtraadte, og skulde til at hilse med de Ærbødighedsbeviisninger, hvorom nogle fælleds Ven- ner, Gawin Hamilton, Prioren af Eilwinning, og Benry Drum- moDd, Lairden af Riccarton, vare blevne enige, skyndte Jarlen af Arran sig til ham og omfavnede ham ; Enox holdt derpaa en Formaningstale, hvorpaa de tvende Jarler saaes talende meget venlig i et Vindue, »og den næste Morgen kom Jarlen at Bothwell atter og gik i Kirke sammen med Jarlen af Arran, ivorover IVIange glædede sig.«
•Men Gud«, siger Enox, »vilde gjøre et andet Værk, end Menneskenes Øine kunde -opdage«. Det Møde, der skulde
bave forsonet Jarlerne af Arran og Bothwell, havde fundet
I
Sted den 25de Marts 1562. Faa Dage senere blev Jarlen af ^rran, hvis Ærelyst tidligere havde drømt om at opnaae enten Elisabeths eller Maria Stuarts Haand, greben af ^ Sindssygdom, som aldrig forlod ham, og efterat Both- ^ail netop ogsaa havde redet til Einneil Bouse, for at éEJere et Besøg hos hans Fader, Hertugen af Chåtelhe- ''ault — Slottet tilhører endnu Hertugerne af Hamilton — , tortflygtede Jarlen af Arran ved Nattetid fra Slottet og frem- kom den 29de Marts paa Slottet Falkland for Dronningen og ^^thwells uforsonlige- Fjende, hendes Halvbroder James Stuart, '^cd den Anklage, at Bothwell i Forening med hans Fader, ^^^ gamle Hertug, og med Gawin Hamilton havde sammen- svoret sig til et Anslag om at overrumple Dronningen under ^^iXdes Ophold paa Falkland, naar hun jagede efter Daadyrene
■-i^-r^r^^.'^^i-p--
-.^.'.-;^.">A.-A
wmo
^vt;■'■
''i^Vfo^T
SJ53ffi?vS»aEiJ?Sj(i^4''^'*
•S^^^S^^^^^
^s^^fff^??«^^^
»^^■^/■'^'^^
■^v ■: ->..'^;.
;«J<'i^ii
^y^Æ
V--
.r>/ ;:■<"
:^^.
James HepbuTD, Jarl af Both^vell. 121
raadet den 18de April til at tage den Bestemmelse, at Her- tugen skulde til DrooniDgens Regjering, som Sikkerhed for FremtideD, opgive Dunbarton-Castle, hvoraf han var bleven gort til »Keeper« under Maria af Guises Styrelse, men saa- ledes, at denne Tillidspost skulde kunne tilbagetages efter ErooeDs Tykke ^; men skjønt endog det engelske Sendebud i Skotland dengang selv anerkjendte, at der heller ikke forelaa tilstrækkeligt Vidnesbyrd til at kunne reise nogen Anklage mod BothwelP, havde dog Forhøret, der havde belyst Be- skyldningens Løshed, for denne og for Gawin Hamilton ingen ' uden Frugt, end at de, efter i sex Uger at have siddet fangne i St. Andrews, bleve, under Bevogtning af en Rytterskare, IfUede til Edinburgh Gas tie.
Det var medens Bothwell endnu hensad her, at han fik Dnderretning om Udbruddet af den første betydende Strid i Skotland efter Maria Stuarts Hjemkomst. Om ogsaa hendes nu saa mægtige Halvbroder havde tillagt Jarlen af Arrans løse Sigtelser større Vægt, end de turde gjøre Krav paa, havde han vistnok neppe Uret, naar han tillagde flere af Skotlands Stormænd Iversyge over den Vælde, der var bleven hans, og ^ han var beredt til at lade dem føle 3. Især havde dengang sin Fjende i Repræsentanten for den mægtigste
1
fiucbanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 204.
Sir Thomas Randolphs Skrivelse til Sir William Cecil, dateret St. Ad- cirews den 29de April 1562, hos Ghalmers, The life of Mary, Qoeen of Scots. II, 213, og i Galendar of the State Papers relatiog to Scot- land 1, 180.
John Lesley, den l&atholske Biskop af Ross, skriver i sin Skotlands Hi- storie saaledes om James Stuart: »Jacobus, quum nobilium omnium in se animos probe agnosceret, quoscumque vel iufensos, vel infestos sibi putavit, maxime autem eos, qui prudentia ae potentia excellerent^ — etsi sub imagine iustitiæ et Regiæ auctoritatis velo cuncta se gerere
122 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Slægt i Norden, i George Gordon, Jarlen af Huntley. Denn var bleven Rigets Kantsier; han var Bovedet for den Deel £ den skotske Adel, som endnu foretrak Katholicismen, og me andre Tilhængere af den gamle Kirke havde han tidligere ladi det Forslag bringe til Maria Stuart, at hun ved sin Tilbage venden skulde lande i Aberdeen, hvor tyve tusinde Krigsfo vilde være til hendes Raadighed — et Forslag altsaa om ende at vove et stort Slag for den gamle Religion. Maria valg^ dog viselig at lande sydligere, i Leith, og hellerikke i hendi nye Raad kom Jarlen af Huntley til at indtage den førs Plads, da hun fandt det klogest at sammensætte dettes Flee tal af den reformeerte Adel. En ny Gadefeide, hvortil Edii burgh blev Vidne en Sommeraften i Aaretl562, afgav vel ikl Åarsagen, men var tilsidst bleven tilstrækkelig Anledning ' den forhen imødesete Kamp i Norden. John Gordon, en yn^i Søn af Jarlen af Buntley, havde tidligere havt en Strid m^ LordOgilvie; de traf hinanden i Edinburgh, begge ledsagede et væbnet Følge, Sværdene bleve dragne, og LordOgilvie bN farlig saaret af sin Modstander. For at undgaae den Str^ hvormed James Stuart efter Øvrighedens Opfordring og so^ Repræsentant for Dronningens Regjering viste sig meget vill: til at hævne den nye Krænkelse af Lov og Orden, søgte og fane den unge Gordon Leilighed til at undflye til den mægtig Fader, og nu paafulgte det aabne Brud mellem ham og dei bestaaende Styrelse i Skotland. Ved at høre herom, kund Jarlen af Bothwell ikke heller udholde at hensidde uvirksom den 28de August 1562 brød han en af Jernstængerne i Fæng
ab omnibus dignosci cuperet — legis alicujus Yiolationem prætexen aut carcere, aut capite, aut certo exilio damnari provide curavit«. O origlne et rebus gestis Scotorum libri decem, auctore Joanne Leslæ« Scoto, Episcopo Rossensi. Romæ. 1578. 4°. p. 587.
•F-:r-|^C
f\y.:-
i-'ft^'
Ji S'f
mm
w% >-t
-t
•^i*^'
:'i:"H).iÅ
s^-li:^!^
t^
tA.
■-T1
•IA r*;,
ll^
^i»,
/H^
•^ ■*
«». '.y?
^>K^;
:<iiMl'
'.^
^iltmmiiiim'WågB/^^^
(^ ^
^åtKrméum
♦ '
'^'■iit'
■IM
^fJ^'
8itflÉf^^l^^^ val tarikitiiet l|# oftast hBver bategntl. Daa tsr iMi
;Q^-Å?.
M^.
V:n.\
tU^^ sir WUItam Geeil, skrml t Sp3roiø
lot p«r footm 6 toettra åemitaiiii «x »ree
léluuDaQ, Rmm Seottearam Hiitorlt. p. 906*
Olø ! Mtodiiiw or me ^^rn^o; vtllerls "wUipø^
pMstgé by Uie ytttlt. Knox, Hlitory of tbeRe-
% Bål. Naar Knox ber tllMer, tOne tblog It
wts lltlll oifended at bis esebalping«,
l^'it bio icoei« (R, 851) beretter, bTorlédm
»Ils ØiidTig^ee, gieikDém én Veo, Str lobn
^^^'tUftltrevet btfli om at forbolde aig rol%, for
f%tifiit' Méii ogaaa Botbirelt ielv har ieiiem
m aln UndTigeIao fra Fængslet bavde oterfelet^
;^iirrols aa vray a^aitolr, qaelle tolonté la diete
[lifit i|a*l} mo ftiat diet qo'elle eongooisiÉlt bien
par bayne et envye» måls qne, popr Idii, eHe
ayder no'aeeoiirtr, poor n'anolr elle meajOMa
'^Oi^ qne Je ilsse dn mlenlx qne Je pottrrols.«
bos Tenlet, Lettres. p.l62.
■M^.
<*■ :v-^,
..^•■
¥tr:
tV.t.
)24 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
mægtigere end nogensinde, hans Stilling i Regjeringen syntes saa fast, at Jarlen af Bothwell ikke længer øinede nogen Ud- sigt til Sikkerhed for sig i Skotland. Han fandt det raadeligst at søge tilbage til Frankrig, indskibede sig ved Vintertid i North Berwick og var atter ude paa den urolige Nordsø.
Hans Fart var lidet heldig. Stormveir drev Skibet, der førte ham, ind til Holy Island, den engelske 0 paa Kysten af Nort- humberland, og her blev han stoppet og fastholdt^. Bothwell tilskrev strax Elisabeths nærmeste Befalingsmand, Jarlen af Northumberland, hvorledes det kun var vinterligt Uveir, der havde drevet ham til Holy Island ; han lagde i sit Brev ikke Skjul paa, at han havde Frygt for at sendes til Skotland, og bad den engelske Jarl om at anmode sin Dronning om at undte ham sin Beskyttelse 2. Men neppe var Efterretningen om hans Reises Uheld naaet til Skotland, førend ogsaa ThomaLC Randolph, det engelske Sendebud i Edinburgh, efter AnmocE — ning af Murray og dennes Venner havde mindet Elisabetlm ^ Regjering om Bothwells daarlige Sindelag mod Englan(^ og om hvor ønskeligt det var, at Englands Avindsmand gjorde ^ uskadelige. Dronning Elisabeth tog nu ikke heller i BetænL -* ning at lade en skotsk Pair, der i Fredstid var tyet ind 1^
^' Thé Erle of BothweU fleing out of Scotland was taken besyde Tynmonth, -^ where he is in prison in the casUe. William Cecils Brev til Sir Tho--^ mas Smith, dateret Westminster den 7de Februar 1563, hus Thomas ^ Wright, Queen Elisabeth and her times, a series of original letters. London. 1838, I, 123.
^ Bothwells Brev af 7de Januar 1563 til Jarlen af Northumberland i Galendar of the State Papers relating to Scotland. 1, 187.
3 Thomas Randolphs Brev tU Sir William Cecil, dateret Edinburgh den 22de Januar 1563 i Calendar of the State Papers relating to Scot- land. I, 187.
ma aBmm%mM
d.^'j'i ,
iTll-l I
iV'-
f. l«^;!?
k^\:
**W
tt 1to nédiÉirTet BMtiimwrt Uf
> :■<
iMå
«iii4
»Tf
.Wi 'f « »
j^ ra-^ 1"
J^lif?-,
^^U;l^'
Amn til
W rtuifløé' Hånd M Infe «t
mine Iihr I Frankrig. JÉler ift
I 9VI9 man ellers skd Iroei hTadlitts
pji:^ Élu^ Stoart, havde |^?et 8% Løft
eith, men ogsaa i kr»nkenée6rd
.N ■ • . ■ ■ ■ •
&am efter ét Par Aars RraTsrebe
?lt;;..
:"''
IlfVMketb ém at briag« 9olki««ll til Loii#ei^ llies (Calendar ef Steta Papan. Fafaign i|i^ BÉaD maa» hmå Ghalman (Llfa af Mary, Qnaaa iMnunrkat, seiiara Tær^ tUbagøkaldt JBUsab^, datarat Holjrood daa 5ta Fdbraar ^Sti^ Papan lalatlng to Saotlané* I, 195. Aif ftaloniiatlOD la Saotland. II» 961) har aai pl^^aQ^ danaa Banittrkiilog: tfla wat atayad, l^aaa randarad by tha Qnaqa af Enghuad. Bat ^tl»t ha wat DO rabaU» and tfaatili^ iha la- iMLta Uhartla to pai whair it ploltakh ,hiBi.f M^ la gaida Esaossalsa«, laaladaa lyda BathwaQs |i«ilrai. p. 168.
fra Edinbaigh tU Gaall af 15da ag SOta irton ^ dlta llam 1565» 1 Galandar af Stata 1564— 6& p. 315^ 825. »Kardlnalan«, ama
-<'*
yv>^^;
126 James Hepbnrn, Jarl af Bothwell.
atter i Marts Maaned 1565 tilbage til det for barn saa farlige Hjemland, hvor ban først besøgte sId Moder, men senere flakkede urolig om, efterstræbt i Grændseegnene af de engelske Em- bedsmænd, som vare satte i Bevægelse mod ham yed Op- fordringer fra Øvrigheden i Skotland, og her hefligen forfulgt af Murray selv, der endnu fremdeles var hans dødelige Fjende. Ved Efterretningen om Bothwells Tilbagekomst var Murray slrjix gaaet til Søsteren og havde spurgt, hvorvidt det var efter hendes Villie og Baad, at Bothwell var kommen hjem, tilføiende, at enten skulde han selv eller Bothwell rømme Landet. Dronningen svarede, at Jarlen af Bothwell var en Adelsmand, der forhen havde gjort hende saa god Tjeneste, at hun ikke kunde hade ham, men hun vilde ikke gjøre Nogetsomhelst, der kunde være Broderen imod, skjønl hun helst havde seet, om Sagen kunde bortfalde ^. Faa Dage efter blev nu Bothwell i Dronningens Navn atter stevnet til at forsvare sig angaaende den af den afsindige Jarl af Arrao angivne Sammensværgelse og for derefter at have bradt ud af sit Fængsel. I Slutningen af Marts Maaned 1565 holdt Bothwell sig endnu paa Hermitage Castle, hvor han yiste sig omgiven af et stort Følge af sine Vasaller i
Bothwell ved samme Leilighed ogsaa skulde have omtalt paa en Iw- smædelig Maade, kan kun antages for at have været Kardinalen it Lothringen, Maria Stuarts Onkel (jfr. Brantdme, Vies des dames galan- tes, i Oeuvres du Seigneur de Brantdme. A la Haye. 1740. III, 386). Men ligesom Randolphs Skrivelser meddele Bothweils Udtalelser for- skjellig til Cecil og til Throckmorton, saaledes vise de tillige, at ogsaa hele denne Angivelse kun kom fra Murray, der som sin Hjemmel alencp henviser til en vis Daniel Pringie, der tidligere havde været Tjener hos Bothwell i Frankrig og nu opholdt sig i Newcastle. Selv harBothweU senere lige over for Randolph bestemt fralagt sig saadanne fornærme- lige Yttringer (Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566—68 p. 28). ^ Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 473.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 127
Liddisdale, og herfra afgav han, efter OpfordringeD af Dron- ningen, et Løfte om at ville møde for Retten (the justice- court), der den næstkommende 2den Mai skulde blive holdt i Ediuburgb. Men da Murray og. hans Svoger, Archibald Camp- bell, Jarl af Argyle og Rettens Justitiarius, indstillede sig saa- ledes til denne »Lavdag« (law-day), at de, i Overeensstem- melse med den gamle, os fra Islands Historie bekjendte Skik, den 1ste Mai holdt deres Indtog i Edinburgh i Spidsen for fem eller sex tusind Mand, fortvivlede Botbwell endelig om paa nogen Maade at kunne tage det op med saadanne Modstandere. Han lod det beroe ved at lade sin Slægtning, Alexander Bepburn af Wbitsum, møde med Forsikkring om m Uskyldighed og Protest imod, at Jarlens Fraværelse maatte udtydes anderledes end som en naturlig Skyhed for at optræde imod saa mægtige Modstandere ^. Selv havde han paany ind- skibet sig i North Berwick, og denne Gang undslap han til Udlandet uanfægtet, overtydet om ei at kunne vove nye Skridt, saalænge han ikke fandt nogen fast Støtte hos nogen af de tvende rivaliserende Dronninger 2.
Da indtræder det betydningsfulde Omslag i Skotland, der ogua for Bothwell skulde hidføre Opreisningens Time. Both- weO var endnu ikke langt fra Skotland Kyster, da Dronningen 3fttrede sig utilfreds med, at Murray forfulgte ham saa alvor- ligt og, efter at en Ejendelse, paa Grund af Bothwells Ude- blivelse, var gaaet denne imod, lagde hun sig imellem, at Mten skred videre frem imod ham. Thi nu var Bruddet mellem Maria Stuart og Halvbroderen blevet fuldstændigt; *hun saa nu«, sagde hun, nhvorhen han gik, og at
I Bedfords Brev til Cecil, hos Tyller, Hlstory of Scotland. VI, 325/ ' Chalmers, The Life of Mary, Queeo of Scots. II. 215.
128 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
han vilde sætte Kronen paa sit eget Hoved« K Vi tør herom paa dette Sted fatte os i Korthed. Efter den ka* tholske ^Dronning Maria Tudors Død var Englands Throne tilfalden hendes Halvsøster Elisabeth, skjønt en af de engelske; Parlamentsakter i sin Tid efter Kong Henrik den Ottendes Ønske havde erklæret denne hans Datter med Anna BoieyOj for illegitim. Paa den anden Side havde efter Dronning M< Tudors Død Maria Stuart allerede under sit Ophold i Frank-j rig ladet sig bevæge til i Forening med Dauphin i sit Segl ogsaa at antage Englands Vaaben, for saaledes at betegne de Arverettigheder, som hun tillagde sig som en Sønnedatter Margareta Tudor, Kong Henrik den Ottendes ældste Søsl der havde ægtet Kong Jacob den Fjerde af Skotland. »Fi ciscus et Maria, Dei gratia rex et regina Franciæ, Scoliøi Angliæ et Hiberniæt — saaledes nævnte sig derefter Maria. Stuart og Frants den Anden i den korte Tid, hvori Skotlands og Frankrigs Souveræner vare forenede i Ægteskab. Skjønt dette i og for sig ei var synderlig mere anstødeligt, end naar Eiisabetb| som saa mange af hendes Efterfølgere senere, vedblev at be- tegne sig som Souveræn ikke blot af England, men ogsaa sfj Frankrig, var en saadan Rivalitet hende dog utaalelig, og i Over- eensstemmelse med hendes Ønske havde da ogsaa en af Arffr^ j< lerne i Traktaten af Edinburgh af 6te Juli 1560 udtrykMk anerkjendt, at Englands Krone tilhørte hende, og forpIigM Maria Stuart til at aflægge Brugen af den engelske Titel og det engelske Vaaben. Men Maria Stuart vægrede sig ved lig^ frem at bekræfte denne Traktat ^ , og Elisabeth lagde da attet
« Thomas Randolphs Beretning af 3die Mai 1565, hos Tytler, History ®^
Scotland. VI, 325-331. 2 Til Ratiflltation af Tralttaten i Edinburgh føiede Maria Stuart og Fr^**
den Anden dette Forbehold: »n'entendant toutefois, par ceste raU^^
James Hepbnrn, Jarl af Bothwell. 129
sit uforandrede Sindelag for Dagen, da Maria Stuart stod i Begreb med at vende tilbage fra Frankrig; for det Tilfælde, at hun paa Reisen skulde komme i Berøring med engelske Kyster eller Skibe, bavde bun gjennem d'Oysel, Leitbs tappre Forsvarer, som hun bavde sendt til London, udbedet sig et Leidebrev; men herved vægrede sig Elisabeth, foreholdende Trak- ^ taten i Edinburgh ; den engelske Dronnings Raadgivere havde - fundet det farligt, om Maria Stuart nu var kommen til at be- træde en Deel af det katholsksindede Nordengland; den skotske [ Dronnings Venner fandt det end mere ængsteligt, at hun dog ,. ikke veeg tilbage, at hun nu over Havet vovede sig tæt forbi de engelske Skibe, der dengang laae ude for at randsage, om Ibrdsøens Seilere ikke gjemte »Pirater«. Gjennem den skju- lende Taage kom Maria Stuart i god Behold i Land i sit Rige, og en Tid lang smigrede hun sig nu med Haabet om ved venlig Imødekommen at faae Striden endt. »Naar Elisa- beth«, saaledes yttrede hun dengang til Thomas Randolph, »vil behandle mig, som om jeg var hendes Søster eller Datter, da vil jeg , efter som hun vil , opføre mig som den ene eller mden, og vil ikke vise mindre Beredvillighed til at lyde og m hende, end mod en Søster eller Moder« ^. Af de Felter og Forestillinger, hvortil Holyrood blev Vidne efter Karlas Hjemkomst, fremhæves især som prægtig et Optog i en Fastelavnstid, hvorunder man, medens de adelige Herrer viste téV^iS i samme Farver som Maria og hendes Hoffruer, kunde fi^ iiøre et Kor afsynge forskjellige Vers; t)landt disse endnu opbevarede Vers fra Februar 1564, som gjennem den ved
tioD, quicter ne reDoncer aucune chose des droicts qui nous peuvent comporter et appartenir es dits royaulmes, et aultres nos droicts.« De la Barre Duparcq, Histoire de Francois II. Paris. 1867. p. 191. Randolphs Beretning hos Raumer S. 33.^
9
130 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Festen tilstedeværende Randolph bleve oversendte til Elisabeth, vare ogsaa Stropher, som Maria dengang havde ladet affatte af Buchanan, og som offentlig udtalte, at Skotlands Dronning altid vilde elske Englands, den engelske Dronning altid den skotske ^. Maria Stuart ønskede nu ikkun af sin Slægtning paa Mødrenesiden at see sig anerkjendt som nærmeste Arving til England; hun . vilde have beredet Europa det sjeldne Skue af en Sammen- ^
4
komst mellem Britanniens tvende regjerende Dronninger; men efter først at have lovet Maria et Møde i Nottingham og der- næst i York, havde Elisabeth, der aldrig ønskede at vise sig ved Siden af sin yngre og skjønnere Medbeilerinde , sluttet . sine mange Forhalinger med reent at drage sig tilbage. Maria ~ havde dernæst tilsidst, da man i Skotland ønskede igjen at see hende gift, viist sig villig til at tage Hensyn til Elisabeths Forma- ning om ikke at knytte nogen af de britiske Kroner til en af Fast- landets katholske Fyrster; hun havde lyttet til Elisabeths Ønslie om , at hun helst, til dennes Betryggelse mod fremtidig Uro, burde foretrække en af Englands Adelsmænd ; hun havde endog, da Elisabeth til almindelig Forbauselse fandt paa at anbefale hende sin egen Yndling, Lord Robert Dudley, Greve af Leicester, ikke reent tilbageviist denne, der selv i denne Anledning be-
i
1 Randolphs Beretning Ul Cecil af 21de Febrnar 1564 hos Keith, li- story of Ghurch and State in SlLotland, p. 249. Georgii Buchant^ Poemata quæ exstant. Lugduni Batavorum. 1628. p. 417. Af Bucbi- nans Stropher fra Festen i Aaret 1564, der i Samlingen har Oter- skriften »mutuus amor*, lyde de sidste saaledes :
^ (»Dnrabit nsque posteris
Intaminata sæculis Sincera quæ Britannidas Nectit fides Heroidas.
Rerum snpremns terminas Ut astra terns misceat, Regina Scota diliget Anglam, Angla Scotam diliget.
m
v..^- *■.•»•
aSfjVrv^.t
■^sV^?afv
^:;?.>i-
'dK^Tii L.^ ■
iT^i *%" ,^ J
L-.ivS.t-.'>^.'r>
•vj?5
S*V.T. •
:'\x--J
-^Mi^iSMiiiiéi^^
M'i
^^m
»mSial
m^i^
> -- ^v?
•'i^t^
:-:æ^*^
w^i>V<,:
^^:^j-.T'
AiiBiir, lie«ii8 longeUge Søn, bldf
éi i^mdé if Staten i Ldnd^gtiglwd
^ te Dåtler i^ Arebtbidd of
i^ iMd d«B seDere fra del Dorfl^d
I ligsaa til England flygtede , /skotske
, téd favem huxi ber, flfé Aai
i SOt^todv ble« Mø^r til Ren^
^^Øén SÉTKlpm^-Fader , dér selv øltsaa
^t Sled d^ljTpnen baørendé Stositer.
I teden IMtola StnaH Ytr b|ef en
'^v^^
••^-tÅ^
'?-^-»;i
?*?9r ■
:>V-
:d^
»t-vii
^j^f^WOTfl
:-:%-!'m^
»V
i»^^«rF
/' li
■ = .LV*
'■;-*j^ii^<>
:f^^v2^
plpip;^ Fflleiv der il^ iNÉ^HiUf
^9 putaf , (MiiQ Oaratoy l^ød lirade)
fiiceQ^ti «l df tt kiipdt gif e dc%
ii JtPglfuNM i Vaai!W 1566 erl(l%
ji^ Ri^^ Bamlede i Adelji^ al bm
^jfif ^^ . P9i^ Fra^de^ ; (^^ tiyad
1^ If#?li|Bl Stuart, de^t fer Skol^
Mø Ae I Stiriiag, havde- ikke eii
l^fisf^u dette Gifterpaal, men l^f^f
v^jllg^ikké snart Bdød det, baadø |qi
i Engli^id^ og fra Miifi^ : og
d ! i PfiU eDge]#ke Sf pppiDg i|i9^
ockrøorton til Maria Stuart, for at faae
^euaigl; da Maria Stuart kan svarede
^ ^c;r deoii^ 4^mø^ii^y ideV fiw Jo
-■fff.
• iT^F't'
' ij .
i-A' ■ irJ
■--.-ir
■-,■-?
V i-!«
-/i>i
"»
• S' .
- ,-■ -'^
^'
..•-.-li'.^
i^-^-
.*'! -•'^Is'C^vi
•VtJ
IVi^it
• .• . .'*-r
V >;?;^
l-^Sfev;
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 135
paa Fastlandet, at der tvertimod fra Katholikernes Side har været bittert klaget over, at huo forblev døv for de hemme* lige Sendebud, der i dette Ærinde vare skikkede til bende ^ Men for sig selv havde hun krævet den samme religiøse Fri- bed, som hun ikke bestred bos sine protestantiske Under- saatter; hun havde, da hun vendte tilbage til Skotland, aabent ladet sig ledsage af den katholske Præst René Benoist — der under sit Ophold i Edinburgh opfordrede Knox til en offentlig Disputation og senere blev Skriftefader for Kong Henrik den Fjerde af Frankrig, til hvis Omvendelse han væsentlig skal have bidraget^. For Dronningens Vedkommende havde det into- lerante Parlament da ogsaa fundet sig i at gjøre en Undtagelse (ndeo Strenghed, hvormed det ellers havde forbudt alle katholske Ceremonier i Skotland. Miskjendes kunde det heller ikke, at da DroDDingens og Darnleys Formæling fandt Sted den 29 Juli 1565, blev der ogsaa fra deres Side lagt Vind paa ikke at vskke Anstød. Vielsen foregik i Kapellet i Holyrood — den eoeste endnu tilbageblevne Levning af Holyrood-Klosterets gamle Kirke, hvor saa mange af Maria Stuarts Forfædre vare Uevoe kronede og viede; tre Ringe bleve af Darnley satte pia Dronningens Finger; de knælede ved hinandens Side, men dl Vielsesakten var bleven forrettet af John Sinclair, Biskoppen af Brechin, kyssede Darnley Dronningen og vendte tilbage til
' Ma ella non Iha voluto mai intendere, non ostante che slano stati man- dat! alla Maestå Sua Monsignor Dumblanen e il padre Edmondo per per- •uaderla ad abbraciar questa savissima impresa. Skrivelse fra Biskoppen af Mondovi, den pavelige NunUus i Frankrig, UlGosmo I, Storhertugen af Toscana, dateret Paris den 16de Marts 1567, hos Labanoff. VII, 107.
^ Niceron, Mémoires pour servir å l'histoire des bommes illustres dans la république des lettres. Paris. 1729—45. XLI, 1—49.
136 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Værelserne i Palladset, efterladende hende alene i Kapell< til at høre sin katholske Messe. Darnley forsømte ikke heile at besøge St. Giles Kirken, hvor John Knox prædikede, me denne eller lignende Imødekommen havde ikke kunnet al væbne den diktatoriske Reformator, for hvem Biskoppen i Brechin kun var »en topmaalt Hykler« ^, og der med Hensy til Dronningens egen Gudstjeneste allerede længe havde tordm om, at »han hellere vilde see ti tusind Franskmænd i Skol land end een eneste Messe«. Der var ogsaa dem i Skotlam der dengang have antaget, at et hemmeligt katholsk Giftei maal allerede førend den offentlige Formæling havde forea Dronningen med sin Fætter 2, og da denne efter Vielse den 19de August indfandt sig for at høre Enox, talte Refo matoren med saa heftige Ord om Kvinders og Drenges R^ gjering, at den unge Darnley i retfærdig Fortørnelse skynd sig ud af St. Giles-Kirken ^ Af hans Forening med Droi ningen havde man nu taget Anledning til at gjøre Paastai paa, at ogsaa hun skulde opgive sin katholske Messe, og c Maria afslog dette, var der fra denne Nægtelse kun faa Skri< til det aabenbare Oprør.
Det nye Oprør, hvorfor Murray, hemmelig understøttet 3 Elisabeth, satte sig i Spidsen, gik ud paa at rydde Darnley ^
1 Knox angriber John Siociair yderligere saaledes: "No godly man d creditt him, for not onely ganesaid he the doctrin of justiflcation and prayer, ^hich before he had tawght, but also he sett up and ma. teaned the Papistrie to the uttermost priclL«. History of the Refo mation In Scotland. I, 266.
3 I en italiensk Beretning om Begivenhederne i Skotland, afgivet i Aae 1566, efter David Riccios Mord, til Cosmo 1, Storhertugen af Toscai (hos Labanoff. VII, 67), hedder det saaledes om Maria Stuart og Darnle* • FosserTr da un capellano catolicamente sposati in camera di esfi David«.
3 Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 497.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ^ • ]37
VeieD eller at udlevere ham og Faderen til England, at fængsle Dronningen i Skotland og at faae Murray selv som Regent i Spidsen for Riget. Men dette Oprør blev med Kraft og Held kuet af Maria. Hun fulgte selv under Felttoget med sin Hær, som eo Amazone saa man den unge Dronning til Hest sætte over Skotlands Floder eller sprænge fremad mod Fjenderne ; men atter lod hun en Proklamation forsikkre bendes kjære Under- saatter om, at hun aldrig havde tænkt eller nogensinde vilde tænke paa at tvinge en Enestes Samvittighed. Idet hun begav sig til Kampen, havde hun ogsaa vidst at samle alle Murrays Fjender om sig; hun løslod den unge George Gordon, Jarlen af Huntley, der endnu siden Faderens Nederlag og Fald i åaret 1562 sad fangen paa Dunbår Castle, og nu var det ogsaa, at hun blandt Andre fra Frankrig lod tilbagekalde — Jarlen af Bothwell.
Han kaldtes ei forgjæves. Men som forhen, saaledes sagte ogsaa denne Gang hans Fjender at forebygge hans An- koiQgt ved atter at henvende sig til Elisabeths Repræsentant i Sliotlaod: »Der fortælles«, saaledes skriver denne til Cecil, »at iDan har sendt Bud efter Jarlen af Bothwell og Lord Seaton, ^^ad der har Udseende af at være Sandhed, da de ere dygtige V&od til at tjene i den herværende Verden. Man ønsker, 'dersom de skulde ankomme til England, at de for en Tid maatte sættes under god Bevogtning« ^. Bothwell havde
•
^idlertld, idet han forlod Frankrig, indslaaet en anden Vei; ' ^fteraaret kunde Dronning Elisabeth for den spanske Am- '^^ssadør i England med Bitterhed beklage sig over, at man i ^^iiessingen, i de spanske Nederlande, havde tilladt den skotske
^ Randolpbs Brev til Cecil af 4de Juli 1565. hos Keith, History of the Affairs of Church and State in Gotland, p. 295.
138 James Hepbnrn, Jarl af Bothwell.
Jarl at udruste et Par Fartøier og forsyne dem med Krigs- fornødenheder ^. Faa Dage efter at Elisabeth havde klaget saaledes i London, naaede Bothwell over til Skotland. En engelsk Sømand, Charles Wiison, der havde paataget sig med nogle Skibe at standse og tage de Tilbagekaldte, lod forgjæves skyde efter Bothwells smaa Fartøier, Jarlen lod sine Folk bruge Aarerne, og den 1 7de September stod han igjen ved Eyemouth paa Fødelandets Strande Et Amnestidekret af 5te August havde allerede tilgivet ham »hans Bryden ud af Kastellet i Edinburgh uden Tilladeise«, og selv blev han den 20de i Holyrood venlig modtagen af Maria, som gjengav ham alle hans tidligere Stillingisr og Embeder, navnlig ogsaa hans Plads i Statsraadet, hvor han Indflydelse snart blev iøinefaldende. I Forening med JarleiL af Lennox blev han Hovedanfører for den Hær, som Mariai. Stuart og Darnley personlig ledsagede. Han var kommec^ tidsnok til at deeltage i den Raadslagning , som den lOd^ Oktober 1565 af Dronningen afholdtes i Castlehill paa Veien til Dumfries, og til at see den Skjæbne, hvorunder han saa længe havde lidt, nu ramme den, der havde beredt ham dea; Murray maatte nu i Forening med sine Venner selv gaae i Landflygtighed; fra Dumfries undvege de over Grændsen til England. Her, hvor man saaledes saa Marias Regjering sUer- kere end nogensinde , var man dengang ikke uden Frygt ft^i • at den skotske Lehnshær, der var voxet til 18,000 Mand, viU^
^ Paul de Foix's Beretning til Katharina af Medici, dateret London ^^^ 18de September 1565, hos Teulet, Papiers d'État. II, 78.
' Jarlen af Bedfords SItrivelse tU Cecil, dateret Berwick den 19de S®^' tember 1565, i Calendar of State Papers. Foreign Series. 1564 — ^' p. 464. A Diurnal of remarkable Occurrents that have passed \iri^^ the country of Scotland from the death of King James IV tiU the "2^ . 1575. From a Manuscript of the 16th century in the possessicF ^^« Sir John Maxwell of PoUoch, Baronet Edinburgh. 1833. 4®. p. ^^
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 139
følge efter; man talte om, at den skotske Dronning nu vilde gjøre sine Krav alvorlig gjældende og paatænkte at føre sin Bær til London; for Forsigtigheds Skyld fandt den mistænk- ftomoae Elisabeth Opfordring til under et Paaskud at kalde de kalholske Jarler i Nordengland ned til sit Hof. Dronningen af Skotland gik dog ikke over Grændsen, men som øverste Befalingsmand paa denne efterlod hun, idet hun selv drog tilbage til Edinburgh, den hjemvendte Jarl af Bothwell; ham i Særdeleshed tilfaldt det Hverv med Fodfolk og Ryttere at vaage over, at ikke Udsendinge fra Oprørerne, der vare flyede til England , vakte nye Uroligheder paa den skotske Side , og ilyønt Jarlen Francis af Bedford, Befalingsmanden over de tigelske Grændseegne, hadede ham personlig og idelig klagede Ofer ham, lod Maria Stuart sig dog nu derved ei bevæge til at opgive ham. »Jeg fortalte den skotske Dronning«, saa- iedes skrev Randolph dengang til Cecil, »at Bothwell var en PersoD hadet af den engelske Dronning og bekjendt for ikke at være tilbøielig til Fred, saa at dersom onde Følger indtraf, vilde hun alene have sig selv at takke derfor. Hun svarede, ati at hun ogsaa kunde gjøre Udsættelser mod Bedford og derfor cf- 9ie vilde udnævne en anden Person i Bothwells Sted« ^.
Som Skotlands Historie har viist sig, saaledes viser sig
%saa Bothwells: hans politiske Liv havde været stormfuldt.
Bans private Liv havde ikke heller kjendt større Fred. Ogsaa
1 <)et afspeiler sig Skotlands Vildhed, ledsaget af et Afpræg
^^ det seitende Åarhundredes Frankrig. Den nye presbyte-
'^^nske Strenghed havde efter Dronningens Tilbagekomst alle-
^^^^ dømt ham, da han, under hendes Onklers Besøg i
' Bandolphs Brev til Cecil af 24de Januar 1566, hos Keith, History of Chorch and State in Scotland. Appendix. p. 166.
140 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Edinburgh, som Marquien af Elbeufs Stalbroder ogsaa ha\ røbet sin Deel i fransk Letfærd. Aaret efter, medens Bol well saa længe blev fastholdt i England, skrev Randolf der især havde fremkaldt hans Anholdelse, saaiedes til Cec •Jeg besværger Deres Naade, sæt ham, hvor De vil, kun ik i Dover Castle, just ikke fordi jeg frygter for min gamle Modi men min Søster er ung og har mange Døttre«^. Lige over i denne eller lignende Yttringer tør det dog ikke oversees, vi nu ogsaa i denne Retning kun have hans Ungdomsli Karakteristik fra hans bittreste Fjender, der som oftest ik røbe nogen Betænkning ved Valget af Farverne 2, og b^ Sigtelser heller ikke her tør troes uden videre ^. Han syn i det Mindste ikke at have havt anden Afkom end een uæg Søn; denne i en ukjendt Forbindelse fødte Søn efterlod Bot welis Moder, Agnes Sinclair, senere ved sit Testament Alt, hvi hun eiede^. At Lady Margareta Keres, der, selv født iSlægti
1 Randolphs Skrivelse til Cecil, dateret Edinburgh den 3die Juni 15( i Galendar of State Papers. Foreign Series. 1563. p. 383.
' BuchaDans Sluldring af ham er saaiedes deuue: »Ubi adolevit, in al et scortis ita patrimonium amplissimum prodegit, ut etiam, at poc quidam alt, deesset egenti æs laquei pretium*. Buchanan, De Mai Scotorum Regina, p. 54.
' Stundom modsige de hinanden. Under Bothwells tvungne OpboU Nordengland skriver Sir Henry Percy fra Tynemouth-Castle den 1^ Februar 1563 om ham til GecU: »He is very ^ise and not the fltf he was reported to be«, og efter at Bothwell endelig igjen var blev sat paa fri Fod, tilføier han i en anden Skrivelse fra Tynemoo^ Castle den 18de Marts 1564, at »his behaviour has been both courte^ and honourable« (Calendar of State Papers. Foreign Series. 1^ p. 129. 1564—1565. p. 83). En Modsigelse findes ogsaa mellem skyldn ingen mod Bothwell i et Brev fra Jarlen af Bedford til C< skrevet fra Berwick den 6te April 1565, og hans senere Karakter^ i et andet Brev til Cecil, skrevet af Sir William Drury den 13do 1567 (Calendar of State Papers. Foreign Series. 1564—1565. p. ' 1566-68. p. 229).
* Item, tbe sald nobill Lady left hir haill gudis, the saidis dettis be
James Hepburn, Jarl af Bothweil 141
BeatoD, kaldles saaledes efter sit Ægteskab med Arthur Forbes af Reres, og der blev en af Maria Stuarts yndede Hoffruer og Ammen for hendes Søn, tidligere skulde have været en af Botbweiis Elskerinder, beroer alene paaBuchanans upaalidelige Aogjveise^ Om hendes Søster, Janet Beaton, Enke efter sit sidste Giftermaal med Sir Walter Scott af Branksome og Buccieuch, blev det, under en i Aaret 1559 anlagt Sag, lige- ledes gjort gjældende, at hun enten havde staaet i et utilladeligt Forbold eller i alt Fald ved Trolovelse var knyttet til Sheriffen iEdJDburgh Shire', og at derfor denne, det vil sige Bothweil, ei var skikket til at være Dommer i hendes Sag. Men Tro- lovelse eller »Haandfæstning« (hand-fasting), som man sagde i Skotland, vilde dog ikke der været nogen Pagt, der ligefrem /orbaodt til Ægteskab^, og medens Ladyen af Branksome ikke bluedes ved aabent at tillægge sig tidligere Skyld paa anden Maade^, har hun i det Mindste selv ikke vedkjendt sig Dogea Falden lige over for den unge Bothweil. Anderledes optraadte derimod Anna, en Datter af den norske Adelsmand (Christopher Throndssøn, af Slægten Rustung, der efter sin sventyrlige Fortid var bleven en, af Kong Christian den Tredies
payit, to WiHiam Hepburne, son natural to James Erle Bothoel. Testa- mentet af 21de Marts 1573, i The Bannatyne Miscellany. III, 304.
^ Quæ inter pellices Bothoelii fuerat. De Maria Scotorum Regina, p. 7.
' QueyUy marriet or håndfast. Riddel , Inquiry into the law and prac- tice of Scottish Peerage. Edinburgh. 1842- I, 427. Robertsons Furtale til loventaires de la Royne d*Escosse. p. 92—93.
' Bothweiis Søster, Jane Hepburn, blev den 24iieJuli 1556 ved »Haand- fæstning« linyttet til Robert Lauder af Bass, men den Iste September i samme Aar ophævedes igjen denne Pagt. The Bannatyne Miscel- lany. III, 2?9.
* Liber offlcialis SancU Andreæ. curiæ metropolitanæ Sancti Andreæ in Scotia sententiarum in causis consistorlalibus quæ exstant. Edinburgi. 1845. p. 86. Ladyen af Branlisome er den samme Person, der ogsaa flodes nævnt som »Lady Buccleuch«.
TiMi ilTi ' 1 I liitilirn iiii I ^' iiÉii* " i
Wmmm
i™^^?rff^^TC^f^
'xvii^'
•srfc'i'iici
m
né-im^maim^Éi 'émi
J$V
^lf.±
STtbJlSV, ,ti
^m^
^'^m
^^mr Søøleraii; maaikae ar datøi^nia
^ aigtas, naiur fcandb^'mito
étJEi^laaid aigar, al Alt, hvad dar toi^
1 liai^ i an <}ava| aofli hao andim
<i6«keima«rli?it),. liTiDft luui auto Fa- %> Iwsfartr «n tU denne kommen Opfordring om 1^ sende htm en Sll^sl^]rg8^» ^ da- ^lilo Mirtt 1559.
luAiMar, aMirttiaO .g^eiM«B, weleher anch in
and Tor etiUeh Jtiaren Tnteri Heim Vatera^
fMi^tBlaa, Admlfalt Christoffer fnmdtheim
li#;^^ii||esaat nnd mtl^^U^ eber
i^MMi*^iassen«; hedder det i en SMtoIm te Kong
11l«ltes Svoaeri Inriyrst Angnst af Saefasea, da*
' il^f Side Innt 1568, i G^eimearkhret
Qi aé dedbmis potéstatem habitandi et eommo-
atftte indo dlseedoidl ae redenndt, qBmi» el e
^^aaledea hedder det i dette Pasr udstedt af Iferia
illkrift 1 Géhelmearklf ^ or aftrykt af aiflélien i
^mm muå. I}øbenhaim. 1865-*66. B* 889—98.
CÉøit^her fbronduons Bavn«, i aanlbi^er til
ftøglttslcale^ Chriitlanla. l888-^-#8. #«'«!. St^
'•c- i
F'i-,
•■•I i' ■
s.
>■ V
/ I
■^
■4
Viv
Æ
El. CL. Il- *
^44 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
havde til ErindriDg om en Forbindelse med en adelig Dame fra »Nordlandet« ^. Trolovelsen med Anna Throndssøn og den foregaaende Forbindelse med Ladyen af Branksome og Buccleugh, der hos Buchanan fremstilles som Ægteskaber', havde dog ikke efterladt noget varigt Indtryk hos ham, da han efter sin sidste Tilbagekomst til Fødelandet nogle Øieblikke synes at have tænkt paa der at begynde et roligere Liv^. Hao havde nogle Aar i Forveien seet sin Søster ægte Maria Stuarts Halvbroder, John Stuart, Prior til Coldingham, ogsaa et af Kong Jacob den Femtes mange illegitime Børn; Lady Jane |j Hepburns Bryllup var dengang, Søndagen den 11te Januir ^ 1562, »under megen Morskab og mange Lege«^ og i Dron- *^ ningens egen Nærværelse, blevet holdt paa Chrichton Castle.
1
A Portugal piece, which he received for a token out of the North from a gentle^oman. Randolphs Skrivelse fra Edinburgh af 3die JuDi IfifiS.-^ i Caleodar of State Papers. Foreign Series. 1563. p. 383. Hans med de skjærende Farver givne Skildring tillægger allerede Both^ — . y/e\\ inden hans Giftermaal »duas uocores nondum dimissas« (De Marife ^ Scotorum Regina, p. 91). »duas uxores adhuc vivas« (Rerum Scotica^^ rum Historia. p. 357). L. Daae har meent, at der ogsaa sigtedes t-^...:::: Anna Throndssøn i den gamle skotske Sang, der nævnes som »La^^^ Anna Bothwells Lament«, og hvori en ung Kvinde klager over med ^^j Barn at være bleven forladt af sin Huusbond eller Elsker (Histori^^^ Tidsskrift, udgivet af den norske historiske Forening. Il, 344), m^&iy denne Mening er vistnok uholdbar. Heltinden i hiin BaUade er Bothwell, en Datter af Adam Bothwell, Biskoppen over Orknøerne, i^i viede Maria Stuart og Jarlen af Bothwell; hun havde havt en KjsrllS' hedshistorie med en Søn af Jarlen af Mar, Alexander Erskine, som forlod hende (Aytouu, Ballads ofScotland. Second Edition. Edinbars^- 1858. U, 49).
»Je délibéray«, har han om denne Tid skrevet, »de me reposer ^^ vivre paisiblement apres les emprissonuements et exil que j'a^^^^* sulTerts«. Bothwells Fremstilling hos Teulet, Lettres. p. 167. Randolphs Ord til Cecil hos Chalmers, Life of Mary, Queen of Sc^^^ II, 212. John Stuart, der allerede døde i Inverness i SlutningeP Aaret 1563, havde i sit kortvarige Ægteskab med Bothwells SØ^ Sønnen Francis, der fik Maria Stuart til Gudmoder, og i^^'^^
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 145
ettes Herre vilde nu følge Søsterens Exempel, JarleD af Bothwell esluttede selv at gifte sig og ægtede i sit tredivte Åar »en god, rbar og dydig Evinde« i, den tyveaarige Lady Jane Gordon, D Datter af den mægtige, katholske Jarl i Norden, der i
den Sjette betragtede derefter denne Francis Stuart som sin Fætter, om endog i en illegitim Linie, udnævnte ham i Aa- ret 1581 til Jarl af Bothwell og Storadmiral af Skotland, tillige overdragende ham alle de øvrige , Onklen forlængst fradømte Besiddelser og Stillinger. Hans Karakteer blev dog Onklens alt- for meget lig, hans politiske Liv lige saa stormfaldt som dennes. Hvor utaknemlig imidlertid den nye Jarl Bothwell senere ogsaa viste sig mod Jacob den Sjette, glemte han i det Mindste ikke den Godhed, hvormed Maria Stuart havde fulgt ham fra Vuggen; han sagde Jacob den Sjette lige i Øinene, at dersom han fandt sig i Dronning Elisabeths Sagsanlæggelse mod hans fangne Moder, fortjente han at hænges, og da Tidenden om hendes Henrettelse naaede Skotland, udbrød han, at nu var en Staalbrynje den eneste Sørgedragt, som han vilde bære, og satte Alt i Bevægelse for at fremkalde et Indfald i England. Syv Aar seDere maatte han tilsidst søge Tilflugt i Nordens vilde Høilande og derefter ligeledes tye til Orkenøerne, hvorfra han endelig ogsaa over Shetlandsøerne maatte fortsætte sin Flugt til Frankrig. Den franske ^egjering nødte ham i Aaret 1600 til at drage sig tilbage til Spanien, hvorfra han begav sig til Neapel, for her, efterat være gaaet over til ' l^atholicismen, at ende sit Liv i Aaret 1612, som det antoges, af Sorg ^^6r Jacob den Sjettes ældste Søns, Prinds Henrik Frederiks dengang todtrufne Død. Ved Jarlen Francis Bothwells Lehnsforbi7delse blev det 'i'velige Embede som Storadmiral af Skotland overdraget den yngre '^amilie Lennox (egentlig Aubigny), indtil ved denne Families Uddøen '^nder Carl den Andens Regjering dette Kronembede for bestandig '^Jddroges. Jvnfr. Chalmers, Galedonia. IL, 473—479. Robertsons j ''^ortale til Inuentaires de la Royne Descosse. p. 40—41. ^he Earle of Bothuel had, to his viiffe a good, modest and vertuous ^Oman, sister to the Earl of Huntley. The Diarey of Robert Birrel, *^^rges of Edinburghe, i Fragments of Scotish History. Edinburgh. ^7dS. 4<^. p. 9. I en engelsk Beretning (hos Raumer S. 99), ned- ^^ndt den 16de Februar 1566 fra Berwick af Sir William Drurj, hedder ^et derimod om Bothwells forestaaende Giftermaal, at Jarlen af Hunt- '^ys Søster, som han stod i Begreb med at ægte, var en vagabonde- ^'^nde Kvinde (a prole), og at hans tilkommende Svoger derfor selv ^avde fraraadet ham at knytte sig til hende. En saadan Angivelse
10
146 James Hepborn, Jarl af Bothwell.
Aaret 1562 ved Corrichie var falden i Eampen mod Murray, o en Søster til den unge Jarl George af Huntley, i Qerde Le hans egen Slægtninge Et Maleri af hende, der er taget hendes sildigere Alder og opbevares paa Dunrobin Casth fremviser store, men velformede Træk med et mildt, tænkson Udtryk 2; hun holder paa dette Billede et Kors og en Rosen krands i Haanden, og lige indtil sin Død har hun ogsaa, soi sine Forældre og i Modsætning til sin til Protestantisme] overgangne Broder, holdt sig til den katholske Tro, som faui tilhørte, dengang hendes Ægteskabskontrakt med Bothwell blei underskreven den 9de Februar 1 566. Skjønt Kontrakten blaod andre Underskrifter ogsaa fik Dronningens, efter hvis »Raai og Tilskyndelse« dette Ægteskab blev indgaaet^, og skjønl Dronningen nu ogsaa havde en katholsk Gemal, afslog Botb- well dog, i Lighed med andre Medlemmer af Adelen, og Modsætning til dem , som Darnleys Exempel igjen havdf draget over til den romerske Kirke, at lade sig vie efter dei katholske Ritus. »Dronningen ønskede«, siger Knox, der bf er det uforkasteligste Vidne, »at Vielsen skulde foregaae Kapellet ved Messen, men dette vilde Jarlen af Bothwell p ingen Maade indrømme«^. Dette blev dog ikke til Hio'
viser ret iøiDefaldende, hvorledes man overhoved maa være for lige overfor alle engelske Beretninger, der angaae Bothwell.
' Jvnfr. Stamtavlen i The Bannatyne Miscellany. III. 308.
' Maleriet har den sidstafdøde Hertug af Sutherland ladet stikke il men kun til privat Meddelelse.
3 Robertsons Fortale til Inuentaires de la Royne Descosse. p. 9
^ The Queene desired, that the mariage might be made in the at the masse, which the Earle Bothwell would in no wif Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 520. I et Cecil, skrevet et Par Uger førend Jarlens Bryllup, eller den ' nævner Randolph ligeledes Bothwell blandt de skotske Lo ikke vilde overvære nogen Messe, idet han ikke engang i c
m
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ]47
for, at Maria Stuart selv holdt Brylluppet for den i Rigets Tjeneste prøvede Jarl, der i denne Tjeneste endnu ikke havde forraadt det Valgsprog — * Kiip Trest — , som han førte i sit Vaaben^ Vielsen fandt Sted i det kongelige Kapel IHoIyrood og blev den 24de Februar 1566 forrettet af Brudens Onkel, Alexander Gordon, Biskop af Galloway og titulær Erkebiskop af Athenen, der havde frasagt sig den gamle Tro; Bryllups- festen^ der blev feiret »med stor Pragt«, varede med' dens Touraeringer og Ridderspil i fem Dage ^.
II.
Ved Siden af Maria Stuart havde ogsaa Darnley overværet tmne Fests Herlighed, der beseglede Sammenholdet mellem Je tvende Slægters Hovedmænd , som især havde støttet hans Sag. Men Forholdet mellem ham og Dronningen var dog allerede koldt dengang, da Jarlens Bryllup feiredes, og der ligger kun et Tidsrum af Qorten Dage mellem det og den ødelæggende Katastrofe , hvortil hiin Kulde tilsidst forledte Darnley.
Darnley, mod hvis Valg Marias egen Slægt paa Fastlandet ^vde advaret hende ^, havde ikke været skikket til at bære sin plodselige Høihed. Endnu førend hansÆgteskab med Dronningen
ledniDg kan glemme at tilføie: »and of them all Bothwell is stoutest, l)ut worst thougt of*. Thomas Wright, Queen Elisabeth and her times. I 220.
^oth^ells Vaaben, der i det danske Geheimearkiv findes opbevaret i Seglet under en af hans Skrivelser, er blevet gjengivet i Les affaires
<iu Gonte de Boduel. Edinburgh. 1829, efter Aftrykket paa hans Ex-
^Uaplar af Les douze Livres de Robert Valtrin.
^iurnal of remarkable Occurrents. p. 88. Lindsay of Pitscottie, Hi- 3 «tory of Scotland Glasgow. 1749. p. 394.
kardinalen af Lothringen bad hende betænke, at han kun var »ung ^Qntil hutandeau«. Brevet hos Teulet, Papiers d'État. Il, 42.
10*
- 148 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
var han af hende bleven udnævnt til Ridder, Jarl af Ross, og Herre af Ardmanach, senere til Hertug af Albany. Ved det festlige Maaltid i Holyrood, der fulgte efter Vielsen, og hvor«- under Dronningen betjentes af Jarlen af Athole som Taflfel- mester, Jarlen af Morton som Forskjærer, og Jarlen af Craw* ford som Mundskjænk , blev ligeledes Darnley opvartet af Jarlerne af Eglinton , Cassilis og Glencairn med Hatten I Haanden ^ Om Aftenen var der Dands i Holyrood, der varede, indtil det høie Par drog sig tilbage til deres Kam- mer; samtidig bekjendtgjordes en af Dronningen udstedt - Proklamation, hvorefter Darnley skulde tituleres Konge og alh * Breve, som herefter udstedtes, skulde lyde i begges Navol j Forening 2. Der kan neppe være Tvivl om,, at en IVleddelelsft •] af Kongetitlen først udkrævede et Parlaments Billigelse, mea Marias milde Styrelse lod dog dengang en saa usædvanlig Brus j af Kronens Myndighed gaae for sig uden Modstand. Vistnok - gjorde den kongelige Titel heller ikke Darnley til Rigets virke- lige Konge, men man saa dog nu endog hans Navn ved Siden af, ja tildeels foran Marias, paa skotske Mønter fra Aaret 1565, og i skotske Statsskrivelser fra det sammeAar^. Ogsaa Udlandet
^ Ifølge Brevet fra Randolph til Jarlen af Leicester, dateret fra EdiDbwi^ den sidste Juli 1565, hos Wright, Queen Elisabeth and her tiøes- I, 203. Randolph bemærker i samme Brev: »I was sent for to fci** been at Ihe supper, but like a churlisch or uncourteous carle I refo**^ to be there.«
2 Proklamationen, der er dateret fra Dagen førend Brylluppet, den 28^* Juli 1565, er aftrykt i Andersons Gollections. I, 33.
^ Saaledes findes til Exempel i det danske Geheimearkiv en Skriv^^®* til Kong Frederik den Anden, der begynder: Henricus et Maria, ^*^ gratia Scotorum Rex et Regina, og som slutter: Datum ex regia no®*^ . Edinburgensi. Gal. Octobris Anno 1565 et regnorum nostrorum a^^ primo et vicesimo tertio. I Underskriften staaer derimod fc^^^ S(erenitatis). T(uæ). Soror et Gonsanguinea Marie R., og først efter: S. T. Frater et Gonsanguineus Henry R.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. )49
te ham, naar kun England undtages, den samme Opmærksom- d som mod kronede Konger. Endnu under Vinteren, hvori onningen og Darnley vedblivende opholdt sig i Holyrood, an- m en Deputation til ham fra Rongen af Frankrig; i Spidsen for n stod Jaques d'Augennes, Herre af Rambouillet, og dens verv var at overrække ham St. Michaels Ordenen — eller .uslingeordenen , som denne af Kong Ludvig den Elfte liftede Orden gjerne kaldtes efter de gyldne Muslingskaller, voraf Ordenskjæden var sammensat — , den samme for- kemine Orden, som en anden Deputation af franske Herrer •med hvide Kapper paa« nogle Aar i Forveien i Flens- terg havde overrakt til Frederik den Anden, Danmarks dg Norges unge Kongeå Da Investituren, efter Afholdelse af den katholske Messe, var foregaaet i det kongelige Kapel, blev denne nye Æresbeviisning atter fulgt af en glimrende Banket i Slottet og om Aftenen af en Maskerade, hvorved DronniDgen, tillige med alle sine »Marier« og øvrige Fruer — , som sædvanligt til stort Anstød for de protestantiske Pietister — , optraadte klædte i mandlig Dragt ^. Dog satte Darnley sit
' Resen, Koog Frederichs den Andens Krønike. S. 60.
* Id tlie quliilk the quenis grace, and all hir Maries and ladies yver
all cled in men's apperrell. Diurnal of remarkable occurrents. p. 87.
Dronningens -Marier*, der som Smaapiger af samme Alder i sin Tid
vare blevne valgte til at følge med hende til Frankrig, og der senere
ikke undgik Knox's Philippica, vare fire i Tallet: Maria Livingston, der
allerede i Aaret 1565 Var bleven gift med John Sempill af Beltreis,
Maria Beton, der længere hen i Aaret 1566 blev gift med Alexander
Ogilvy af Boyne, Maria Fleming, der 1567 ægtede den atten Aar
ældre William Maitland, Lairden af Lethington, og endelig Maria Seton,
der efter ved Døden at have mistet sin Beiler, Andrea Beton, forblev
Ugift, og efter i femten Aar at have deelt Dronningens Fængsel, ind-
ttaadte i et Kloster i Rheims, hvor hun endte sine Dage (Robertsons
^^ortale til Inuentaires de la Royne Descosse. p. 46 — 51). I den
skotske Folkesang, kaldet >the Queenes Marie* [i The Minstrelsy of the
150 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
Maal ebdnu høiere: ban vilde ikke blot være Konge af Navn, men vilde styre som virkelig Konge og opnaae, bvad hiin Tids Sprogbrug betegnede som tden matrimoniale Krone« (the crown-matrimonial), det vil sige Ret til Kronen efter Dronnin- gens Død. Saa langt fulgtes han ikke af Marias Føleise. Denne tabte sig paa den samme Tid , som han mistede den Velvillie, hvormed en Deel af Folket, trods hans papistiske Syropathier, i Begyndelsen var kommet ham Imøde. Maria havde, førend Brylluppet, med stor Ømhed pleiet Darnley under en Sygdom; hun havde utvivlsomt ikke blot tænkt at give sin Haand, meil ogsaa sit Hjærte til den høie, velskabte Yngling, men snait fjærnede han det selv fra sig ved de store Meninger om si§ selv, der saa lidet svarede til hans drengeagtige Evner, og véd den umodne Raahed, der gjorde hende dette Hovmod endnu utaaleligere. Det var paa denne Tid, at Maria Stuart befalede Thomas Randolph inden fjorten Dage at være over Grændsen,' fordi det var kommet for Lyset, hvorledes han, efter at have holdt sammen med Oprørerne og understøttet dem med Penge, derefter tjente som et Baand mellem de til Eng- land Flygtede og deres tilbageblevne Venner; i Stedet for hans Skrivelser fra det Land , hvor han havde næret en saa farlig Ild ^ , vedblev den engelske Regjering imidlertid paa det kri-
Scottish Border. The poetical works of Sir Walter Scott. Paris 183B. I, 220) forekomme Navnene anderledes; her nævner Maria HamUton dem saaledes:
Testreen the Qneen bad fonr Maries, ^
The nlght she'U hae but tbree,
There was Marie Seaton, and Marie Beaton
And Marie Carmichael and me.
^ A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 88. Hvad Sir James Melvil (Me- moirs. p. 109) skriver med Hensyn til Randolphs fornyede Virksomhed i Skotland paa et senere Tidspunkt, kan vel for en Deel allerede finde Anvendelse paa dette: »Now as Nero stood upon a high part of Rome
James Hepburn, Jarl af Bothwell. |5)
tiske Tidspunkt, fremdeles fra Grændsestaden Berwick at mod- tage Beretninger, der gave Meddelelser fra Skotland, og disse vide nu ogsaa at fortælle om, hvor hengiven Darnley viste sig til Tidens Skjødesynd, Umaadelighed i Drikkelag; især frem- hæve de et Vidnesbyrd fra et Selskab i en Kjøbmands Buus i Edinburgh, hvor ogsaa den frugtsommelige Dronning havde været tilstede, og hvor Darnley paa hendes Bøn om ikke at drikke mere eller at opmuntre Andre dertil, svarede med saadanne Ord, at hun forlod Stedet med Taarer^. Ogsaa paa anden Maade skal han have krænket Hustruen endnu føle- ligere, og den Tanke lader sig endnu ei tilbageholde, hvor- ledes Marias Liv og hendes Folks maatte taget en anden Ret- DiDg ved hendes Forbindelse med en bedre Mand end denne. Elisabeths Agenter, der med stærke Ord havde omtalt Hvede- brødsdagenes Lidenskab, vare snart enige om, at Dronningen af Skotland kjededes ved Darnley og ofte undgik hans Selskab. Hun tillod ikke længer, som i Begyndelsen af deres Ægte- skab, at hans Navn stod foran hendes i Regjeringsskrivelser eller paa Mønter, den virkelige Myndighed ved Statens Sty- relse vilde hun have sig selv forbeholdt, og hun vilde ingen- hmde til Skade for Hamlltonerne indvillige i, at Darnley lige- som hendes første Ægtefælle ogsaa opnaaede »den matrimo- niale Krone«.
Den lidenskabelig opbrusende Yngling vendte sig ikke aiod sit eget Væsen, men gjorde Bruddet dybere ved at finde hele Skylden i de af Dronningen yndede Omgivelser. Fremfor
to see the towD burniog, ^K^hich he had caused to be set on fire, 80 Mr. Randolph delighted to see such fire by his craft kindled in Scot- land, which was in all probability like to bum it up«. 1 Sir William Drurys Beretning fra Berwick af 16de Februar 1566, hos Keith, Uistory of Church and State in Skotland, p. 329.
152 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Alle kastede hans Had sig paa den iblandt dem, der tidiiger netop med Held havde arbeidet for hans egen Ophøielse, pa£ Dronningens begavede og høilbetroede Sekretær for den uden- landske Korrespondance, Italieneren David Riccio, som i De- cember 1564 havde opnaaet denne Plads ved Franskmandens Raulets Afgang, og med saa rigelig en Løn, at den borger- ligfødte Fremmede kunde optræde med en Pragt, der forduok-: lede mangen skotsk Adelsmands ^ Da Riccio havde det Hverv at forelægge Dronningen Alt, hvad der behøvede hendes Underskrift, var han blandt dem, der boede i Palladset, og havde altid en let Adgang til hende. Ogsaa i en anden Egen- skab var han hende ofte velkommen ; thi Maria, der havde arvet Faderens Forkjærlighed for utvungen Selskabelighed, var be-
^ Riccio, der i Aaret 1562 var liommen til Sliotland i Ledtog med den savoyislte Ambassadør, Grev Moretta, og dengaDg var en »liuomo di 28 aDDi iD circa, accorto, savio e virtuoso« (Labanoff. VII, 86), fik til sine Tider særegne Gaver af DrooDiDgen , der saaledes ved si^ Bryllup med Darnley, hvortil han slial have bidraget saa meget, gite ham til Høitidsdragten ti Alen guldindvævet Fløiel (Inventaires de 1 Royne Descosse. p. 155)- Men hvorledes han lige overfor en Steto ning som den slcotske Adels overhoved kunde indtage sin store SU^ ling og samle sin Formue, var dog hidtil en Gaade, der først lø^^ ved et af Aktstykkerne i Teulets Papiers d'Etat. Her finder man ne^ lig en saakaldet »Estat des gaiges des dames, damoiselles, gentilhoø mes et autres officiers domestiques de ia Royne Escosse, douairi^ de France, pour une année commencant le premier jour de jan*^^ 1566 et finissant le dernier jour de décembre ensuivant«. Dokuni^ tet, der af Maria Stuart og af Riccios Efterfølger og yngre Bro^ Joseph Riccio, er undertegnet i Edinburgh den 13de Februar 1^^ skulde til Fordeel for de i samme nævnte Personer tjene som en ^ viisning i Frankrig. Det hele Beløb af de Lønninger og Pensioner, ^ skulde udredes af Maria Stuarts Indtægter som Enkedronning afFrac:^ rig, overskrider tusind Livres, en umaadelig Sum i hine Dage. Forbigaaende kan tilføies, at Bothwells Navn ikke træffes paa (C lange Liste.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 153
rømt for sin Sang og sit SpiP, og Italieneren var — efter Sir James Melviis Ord, der selv advarede ham mod ei at tillade DroDDingen at trænge ham saa meget frem^ — tillige »en munter Selskabsmand og god Musiker« , ogsaa ban kunde ?ed hendes musikalske Underholdninger udfylde en Stemme, oaar denne savnedes. Nyligen havde det været Murray, der gjerDe havde seet Riccio hængt, fordi denne fremmede Darn- ieys Ægteskab; nu blev det snart Darnley selv, der ogsaa af den Fremmedes Fjender opæggedes til i den ind- flydelsesrige Italiener ikke blot at see den politiske Mod- stander, som lod. hans høieste Ønske strande hos Maria, men til med forblindende Jalousi, uagtet Riccio var styg^, over- lioved at finde dennes Omgang med Dronningen utaalelig, i bns Person den, hvis Tilskyndelser han kunde takke for hele
* Ad CHDtus excelleDtiam multum ei profuit natura quædam, non adscita vocis infiexio; testudinem , lyram et clavicymbalum , quod vocant, apte pulsabat. Georgius Conæius', Vita Mariæ Stuartæ, hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ, Scotorum Reginæ. il. 15. ' I told him, that strangers vtere commonly envied, ^hen they medled too mueh in the affairs of other countries. He said he being Secre- tary to her Majcsty in the French tongue, had occasion thereby to be frequently in her Majesties company, as her former Secretary used to do ... . I remembered her Majesties comnoand iately laid upon me, when she particularly injoined me to forewarn her of any circum- stance to be observed in her carriage, ^hich I thought could tend to her prejudice ... I told her Majesty ^ery freely, what advice I had given Rixio. She answered me, that he medled no further then in her French writings and affairs, as her other French Secretary had done formerly. And that whoever found fault therewith, she would not be so far restrained, but that she might dispence her favours to such as she pleased .... And she gave me her band, that she wold take all in good part, whatever 1 did speak, as proceding from a loving and faihfull servant. Desiring me also to befriend Rixio, who was hated ^ithout a cause. The Memoirs of Sir James Melvil, P. 54, 55, 56, 58.
Om Riccios Grimhed haves Buchanans eget Vidnesbyrd i Rerum Sco- tlcarum Historia. p. 209.
154 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
DroDDingens Kulde. Med taabelig Lidenskab havde Darnley, hvis man ellers her tør troe en af Randolphs tidligere Beret* ninger^, dengang, da Justitssekretæren bragte ham Efterretning om, at Udfærdigelsen af hans Opbøielse til Hertug maatte opsættes nogen Tid, villet nedstøde denne med sin Dolk; nu besluttede han sig, for at rydde Riccio af Veien, til at træde i Forening med dennes Avindsmænd, til at række Haanden til Dronningens og hendes Regjerings Fjender, der i den uer- farne Konge vandt et Redskab for deres egne Planer.
Den 1 0de Februar havde Darnley, hvis Moder var en Doa* | glas, sendt sin Frænde George Douglas til den myndige Loti < Patrick Ruthven, der ved sit Giftermaal var knyttet til deft I samme Slægt, for nu at bede om hans Understøttelse imod Riccio. Ruthven var dengang saa angreben af en Sygdom, der snart skulde lægge ham i Graven, at »han neppe kunde gaae til Enden af sit Værelse«, men lovede villig at hjælpe Kongen til Maalet. Ogsaa ham var Italieneren forhadt, for- hadt som Papisten, der kunde blive Dronningens høire Haani^ ved Planer til Fordeel for Katholicismen, forhadt som derm Fremmede — omtrent som vi senere see Concini hadet i Frank- rig — , og forhadt som Manden af simpel Byrd; at en Søn ar en piemontesisk Musiker skulde have Indflydelse paa Rigetø Styrelse, ja at han allerede nævntes som en tilkommende Plir, at en Jarl som den landflygtige Murray nu havde maattet neA- værdige sig til at sende ham en kostelig Diamant, for at han skulde lægge et Ord ind for ham hos Søsteren, var ooget ligesaa Utaaleligt for Skotlands stolte Adel, som Christian dov Andens Omgivelser havde været det for den danske. Lo«^ Ruthven var nøie knyttet til de landflygtige Lorder og
1 Randolphs Brev tU Cecil af 21de Mai 1565, hos Raumer S. 68.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 155
deres tilbageblevne protestantiske Venner, og netop nu skulde et Parlament sammentræde, for at godkjende den Fradømmelse af Værdigheder og Ejendomme, hvormed Marias Regjering vilde straffe dem. IVIan talte ogsaa om, at der fra Kongen af Frankrig og fra den nylig fra Konciliet i Trient tilbage- vendte Kardinal af Lothringen nu skulde været oversendt nye Forslag til Gunst for Katholicismen, om at Riccio søgte at overvinde Marias Betænkeligheder i denne Henseende og, hvad man især frygtede, om at man nu kunde imødesee en Paa- stand fra Regjeringen om Tilbagedragelsen under Kronen af de mange Eiendomme, som Adelen under Dronningens Wndreaarighed »under Paaskud af Religionen« havde tilvendt ^; en skotsk Lov hjemlede Kronens Bærer i de fire Aar, lom fulgte efter Myndighedsalderen, Ret til at tage alle saa* daDoe foregaaende Afhændelser tilbage. Saa blev da Forbundet sluttet mellem Dronningens Mand og hendes systematiske Fjender; Lord Patrick Lindsay, der ligesom Lord Ruthven ved sit Giftermaal var knyttet til Slægten Douglas, og det mægtigste Medlem af denne store Slægt, James Douglas, Jarl ^Morton, en Fætter til Lady Lennox, blev tillige med flere faulre i Skotland vundne for Sagen, og Darnleys Fader, den otaiiDemlige Jarl af Lennox, ilede selv til England, hvor hans Bustru og yngste Søn dengang endnu sad fangne, for at ! iQeddele de Landflygtige Planen, hvorefter de, naar Stats- lioupet blev iværksat, skulde være beredte til fra Grændsen at '^e til Edinburgh; her skulde Riccio ryddes af Veien, Partiets *ndre Modstandere i Regjeringen ligeledes enten dræbes, ^^'igsles, eller paa anden Maade gjøres uskadelige. Paria- ''^^otet igjen opløses, den for det indledede Retsforfølgelse ^^^Islaaes, og Dronningen holdes fast; paa den anden Side ^Ulde Murray og hans Venner nu gjøre deres til at faae
1 56 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Daraleys Moder og Broder løsladte af den engelske Regjering, og i Skotland hjælpe deres Redskab til »den matrimoniale Krone«, saaledes at Darnley, »hvis Dronningen blev barn- løs«, fremfor nogen af Hamiltonerne skulde opretholdes som Skotlands Konge; Jarlen af Murray skulde igjen sættes i Spid- sen for den virkelige Regjering. Darnley paatog sig Ansvaret for Alt og lovede skriftlig ved sin fyrstelige Ære, at Deeltagerne , i denne Sammensværgelse, hvori ogsaa Elisabeth blev indviet, af ham skulde blive beskyttede mod Alle og Enhver.
Den 7de Marts var en pragtfuld Dag i Edinburgh. Koo \ Darnley vilde paa denne Dag ikke vise sig i Ledtog med Mark Stuart, men red med et lille Følge ned til Leith; Dronningen selv, der endnu ikke anede Uraad, drog derimod, ogsaa til Hest og rigt smykket, i høitidelig Procession fra Holyrood op til Edinburgh, for at aabne det her sammentraadte, nye Par- lament, hvori hun nu, ved Siden af de andre Stænder, ogsaa havde sikkret de skotske Prælater deres tidligere, under Re- volutionen dem fratagne Pladser — efter hvad hun selv har vedkjendt sig, ikke uden Haab om derved engang at kunne op- naae nogen Opreisning for den endnu nedtrykte katholske Kirke'. De saakaldte »Lords of Articles«, eller Medlemmeroe af det vigtige Udvalg, paa hvis Indstilling egentligt Alt beroede i det gamle skotske Parlament, bleve udnævnte, og Valgif faldt for største Deel paa saadanne, at Regjeringens Forslig angaaende Straffen over de Landflygtige maatte vise sig endoa mere faretruende for disse. Blandt Udvalgsmedlemmerne var« Bothwell og Huntley. For de Landflygtiges Venner var det ikke længer nogen Tid at tabe. En Tanke om at faae Sla^eX. udført i Seaton, da Riccio, ved et Besøg af Maria Stus^^
1 Maria Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow af 2den April 1^ hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 1, 3^.
'~.i ■_::*•:■ I::
•*fef*^
3»>
^hf^-' -*
ii-sr
.,:■<"> .»'■■> *■
?*;■ -
o»'j^\' 'r ■» .*
:; '•:.>-
Wåfhl^fé lad« Mifift Stttåft - Mfni
m^i I wmm 4eets ^ var derae idM fc«i
li^biMl ; ^tege^ i cid Elanileif s> Mi^emkomftti
af i d« iSaoHÉiønsvorÉe ) Éi Befaling Ul
lØ^iiellm^r^ øg^ Morloii og Liodsay as^d
|1g»ribktdatyva Maaé besatte Hove^erten til
^K.faifide RalbveQ ag flere 'andre af
tf fvi: Dafidleya Værelser, trrør •Krageti«
■ ••.-, . - • - .' "^
hét Labamilr. VII, 72. ^ v^
I B^n4elsiii if det l^6iid«.Aar tkrtvet
$;.<;tibiiftrt festoU toge. dant le circalt, oO Fon asséolt
ilQl estoit de elnqaaote homms.! Teiilet»
J'l,' .
•■ ■.- .- <'* ■ . ■ ■ ■ '^i.
■ ■' "'-Ji?^
■« ''\
■ •■ :'}'^
1
■ V.
\*'i
p
itX'
' ■*.
\A~
rø^ii"
V V.^^
158 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Hvor mange VandringsmæDd fra den gamle og nye Verdens Egne have ikke gjæstet Holyroods Palads og de maleriske Levninger af dets gamle, skjønne Kapel, og hvo iblandt dem har, naar han ellers blot kjendte noget til Skotlands Historie eller til dets Digtekunst, vel kunnet see de dobbelte Taame, der dække Frontsiden, uden at mindes om det skotske Kongedømmes altid faretruede , stormfulde Skjæbne , eller kunnet betræde disse stumme , og dog saa talende Rum, uden at gribes af Vemods og af Deeltagelses Stemninger« Naar Maria Stuarts franske Ledsagere, ligesom hun selv, blevi stødte ved Synet af saa megen Mangel og Raahed i Skotlaoii^ gjorde de dog i een Henseende en Undtagelse; ogsaa fiir de Øine, der vare fortrolige med, hvad Frankrigs Rigdom of Italiens gjenfødte Kunst allerede havde skabt i Amboise og j Fontainebleau, syntes Holyrood en skjøn Bygning^. Den ydre Skikkelse, hvori Holyrood dengang viste sig, blev imidlertid forandret efter dets Brand under en Indkvartering af Cromwelis Krigsfolk og dets paafølgende Ombyggelse undes Karl den Andens Regjering, men endnu seer man i den gamle Deel af Slottet, i deo nederste Række af Værelser, Darnleys Spvekammer og Audients* kammer, og i den ovenfor liggende Række dem, hvori Maria Stuart boede, og hvori Alt saavidt muligt er blevet beholdt i den gamb . Stand. Gjennem det første af disse Værelser, som i AlmiDd^ 7 lighed kaldes »Dronning Marias Audientsværelse«, kommer ntt ind i »Dronning Marias Soveværelse«, fra hvis' Nordside ea ] lille Dør, halvt skjult af Tapetet, leder til en lille hemmelig Trappe, som, ved Siden af Hovedopgangen, fører op flr«i Darnleys Værelser; fra det sydvestlige Hjørne af Sovekammeret fører en snever Dør til Dronningens lille »Paaklædningsværelse «i,
' Est certes un beau bastiment et ne tient rien du pays. Brantdnr&e, Vies des Dames illustres, i Oeures du Seigneur de Brantåme. A J» Haye. 1740. I, 143.
i
Tf' ./V,
■ikkii
*r^"tt''' 'i
^rKt'-i
Mi
IV'.'T^.
Vi^-i:.
r^'?3&-c
V';^
l;.-
^ii|ili^|ltiiA^
' ,•:?>>%.' >•-.
•'^r'-vtt",
v-i-:
iM^ Måf^^ togi idél^ : bmi V€i% iM»tiIté
^Aiiftt^ da» heiMlM Uv ^ . Et Mtoal cfiiiÉ M^ndø SaÉitiiei> attfr tof^t, og lii»|!«É
liN iMfto Stikketeø kMdI t ViÉb«Ki og iiéd ItMiié ^ Biei Sygdommens Negfaed Of • %l $ idot ban bød Riccio al -bigl^ 8% |ndari4iAa H^alp aogeB Plads iwhmiWm^
III iteq^deri%i og troieiade S^^n apraég. fitø^f
ly^de Rtttbven mod en Streoghed, som bon
.', -I- ' ^
hør ivaiito* Lord RlrOiTeiis Øeretniøg øÉ 1fér^t»
.aøt^AørillSge^HotKettli; Biitoiir ^ ^nreh
4 å^etadii^ f. 198.
'£^
;.•■!»! n' .1
, ;.'•-•».■/' j.
;\-W:
t >•
'*«■<.•'
■fcV^
> '■
.ar
4. • -i
■>.
' ' ■'M
',*»•■
J60 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
kunde antage, hvor det var nødvendigt, at forlade hendes kongelige Værelser ; dersom Riccio havde paadraget sig nogen Skyld, skulde hun lade ham straffe af Parlamentet ^. I det samme Øieblik, da efter disse Ord Robert Stuart, Arth Erskine, Beaton af Criech og nogle af Tjenerne vare i Færd med at tage fat paa Lord Ruthven, og da denne med dragen Dolk truede: »Rør mig ikke, thi jeg vil ikke røres«, hørtes Len. men af flere Personer, der styrtede op ad den hemmelige Trappe^ derpaa Trampen af tunge Fødder i det tilstødende SovekammeTi og i det næste Nu styrtede, under Lys af Fakler baarne efter dem, George Douglas, Andrew Ker af Faldonside, Patrick Bér lenden af Stanehouse og nogle Andre end i det lille Værelsej^ med Sværd og Dolke skinnende i deres Bænder — »saa plumpt og uærbødigt«, siger en Samtidig, »at Bordet med Lysene og Retterne paa det blev væltet om paa Gulvets«. Bordet stødte i sit Fald paa Dronningen, hvis Svangerskab dengang var i den sjette IMaaned, og Grevinden af Argyle maatte gribe et af Lysene, medens Ruthven, svingende sin Dolk, udraabte til Dronningen: »Intet Ondt tilsigtes Eder, Madame, men aleoe hiin Skurk«. Hvo kjender ikke den Scene, der paafulgte? ' Hvo seer ikke den Ulykkelige, der i Dødsskrækken spriih.' ger bag ved Dronningen, griber fat i hendes Rjole ma' { Fortvivlelsens Kraft og overdøver Larmen selv med sine Skiy: »Madama, io son morto, giustizia, giustizia«; hvo seer ikte de Sammensvorne trænge paa, og, medens Darnley anstræoget sig for at vriste Riccios Haand fra Dronningens Person, deA brutale Ker af Faldonside truende rette en Pistol mod hend^%
1
' Declaring, we should exhibite the said Riccio before the lords Parliament to be punished,' if any sorte he had offended. Ma Stuarts Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, af 2den April 1566, Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 1, 344.
■^^:: .^
irøfH^ #rittitft '|iftåiiii|#^
lim
é$'
:'■' '. •..
m
tt^' M kttdes afhiiitfi« #rd; ^ iiB^ #Eid ba?6 B«riii)ijtrtigtte4 miå 4Ui i ^åøl Brev til ite AmbiMådør 1 l|;^if dlåsgow, Jaineé ttéatofi. hvori hait lottwn ^er hiin Btttd vefidto Lord irltsirtde, at de og deres ForbiilidifMler yed vor Opførsel og Tyraani^ der )^^tt vans iileviie bedragne af des nævnte oii^i^t, nemUg forsaavidt vi fulgte iigMivlil at opretbolde den gamle Religion, Lérder, holde Yensklfil) med fl^ém- ér , og i vort Raad optage larlerne I i#sr vare P^ødere, og m^d bvém Riecio 4^ I>a Rutfaven ogeaa jttrede, at Altktm
^a^<r e ledel 86|rvitor6» Dto bfiMii mtsørlconlla fra EdiBbtirgii «f Sde Oktober l'fi66» bos
i -..--- .■ ■ . , ■ •--.:■■'_■. .■ '' • ; ■ - ■. ,^/
.^.^
li
lé Marie Staart I,
'i'
^:
-' ,' ''
' r ."V
'' '. ,
-"■*•%»
■■ ':^
^U'--^. M-^
T--' '
.0 >:':"-
152 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
var foretaget i Overeensstemmelse med Kongens Villie, vendte den dybt rystede Dronning sig mod Darnley og bebreidede barn heftigt hans »Judaskys », og at han havde havt Hjerte til saaledes at kræniie hende: »Forræder, Søn af en Forræder, saa er det da den Belønning, som I har viist mod Den, der har gjort Eder saa meget Godt og saa stor en Ære; dette er den Er- kjendtlighed, som I giver mig for at have løftet Eder op til saa høi en Værdighed '. Bvad Ondt har jeg gjort Eder, at I har villet volde mig en saadan Skam«. Darnley talte da nu om, hvorledes hun allerede i længere Tid, i Modsætning til den første Tid af deres Ægteskab, havde skyet ham, hvergug han vilde nærmet sig hende, og om Riccio som den, der fio- i meentlig havde overtalt hende til at vise en saadan Kulde imod ^ ham ^. »Milord«, gjenmælte Dronningen tilsidst, »al den
^ Allora Toltatasi la reina verso il re gli disse: »Hatraditore, flgUuolo di traditore, questa é la ricompensa cbe hai dato a colui che t*ha iatto tanto bene et honor cosi grande; questo é il reconoscimento che dai a me per haverti inalzato a dignitå cosi alta«. BeretniDg til Storber- tugen af Toscana af 8de Ol^tober 1566, hos Labanoff, Lettres de Marift Stuart. VII, 75.
^ My Lord, Wby have you caused to do this wicked deed to me, considering, that i took you from low estate, and made you my husband? wbat offence have I given you that you should do me such shame? The King answered, I have good reason for me, for since yonder feiløv David came in credit and familiarity with your Majesty, you nelAv regarded me, entertained me, nor trusted me after your ^onted faaMn* for every day before dinner you were wont to come to my cbanbv, and past the time iwith me, and this long time you have not done lo; and when I came to your Majesty's chamber, you bare me littiecoa^* pany except David had been the third person; and after supper yoov majesty used to sit up at the cards iwith the said David till ooe o^ two after midnight: and this is the entertainment that I have of y*^'^ this long time. Her Majesty answered, that it was not a gentle v^^* mans duty to come to her husbandes chamber, but rather the husba^"^" to come to the wife's. The King answered: How came you to '^'^-
chamber in the beginning and ever till within these six montbs, tH^* David fell into familiarity wilh you? Lord Ruthvens beretning h "^^^ Keith, History of Church and State in Scotland. Appendix p. 123-1^^^
James HepburD, Jarl af Both>well. 153
Krænkelse, som er bleven tilføiet mig, bar I været vidende om , derfor vil jeg ikke længer være Eders Hustru eller her- efter hvile ved Eders Side , og skal aldrig give mig til- freds, førend jeg har voldt Eder et lige saa sorgfuldt Hjerte, som jeg nu har det« '.
Ordvexlingen mellem Dronningen 'og Darnley var naaet saa vidt, da der blev banket paa Døren til det yderste, større Værelse, hvori de imidlertid, fulgte af Ruthven, vare indtraadte fra det lille, hvor Overfaldet havde fundet Sted. Det blev meldt, at der blev fægtet i Slotsgaarden , og Lord Ruthven, hvis Nærværelse allerede længe havde været Dronningen utaalelig, greb dette Øieblik til, i Stedet for Darnley, at begive sig Wrt. Med Rygtetom, hvad der foregik hos Dronningen, var Tamulten snart bleven forplantet til andre Dele af Paladset, og adskillige af Dronningens Tilhængere , der havde Bolig i Slottets Bygninger, og navnlig Jarlerne Bothwell, Huntley og Athole , havde i Spidsen for nogle hastig væbnede Folk villet ile Dronningen til Hjælp. Ved Ruthvens An- komst vare de dog allerede af de talrigere , bedre nistede Modstandere blevne drevne tilbage til deres Værel- ttr^, og af Jarlen af Morton truede med, at det skulde M dem ilde, dersom de vovede at forlade dem; Lord '^Qthven søgte nu kun at berolige dem, idet han i fion- i^UB Navn forsikkrede dem, at deres Liv ikke var i Fare.
^ My Lord, aU the offence that is done me, you have ihe i^'ite thereof, for the which I shall be your wife no longer, nor ly ^ilh you any more, and shall never like well tili I cause you have as sorrowfull a heart, as 1 have at this present. Lord Ruthvens Beretning hos Keith, Hi- story of Church and State in Scotland. Appendix p. 124.
^ Comites Huntilææ , Atholiæ et Bothuelii . qui in diversa palatii parte coenabant, quum prorumpere vellent, ab iis, qui in area asservabant, intra coenacula sua, sine noxa, sunt cohibiti. Buchanan, Rerum Sco- ticarnm Historia. p. 211.
11*
164 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Men neppe var Larmen standset indenfor Paladset, førend den begyndte udenfor. Ogsaa op til Staden var Rygtet om Voidsgjerningen naaet, »og da,« siger en Samtidig, « reiser sig Skrigen og Larmen i Kannikegaden, hvorpaa Stormklokken ringede saaledes, at enhver Mand greb til Vaaben og med Simon Preston af Cfaigmillar, deres Borgermester, styrtede ned til Holyroodhouse, med det Forsæt at bave villet befrie hendes Naade Dronningen og hævne den ommeldte Sag« ^. Da imidlertid Maria nu vilde tale til Mængden, blev dette ikke tilladt hende af Morderne, »der«, skriver hun, »erklærede oø lige i Ansigtet, at dersom vi vilde have talt til dem, skulfc de skjære vort fijød i Skiver og kaste os over Murene«^. -9 Darniey viste sig i Stedet for hende og forsikkrede Borgemi om, at Dronningen var i god Behold. Borgermesterens Ønske om, at de dog heller maatte høre Dronningen selv tale, be- svarede han med de Ord: »Veed Du da ikke, at jeg er Konge^ jeg befaler Eder at vende tilbage til Eders Buse«^. Borgerne adløde, og om Aftenen gav Darniey Nøglerne til Slotsportene til Jarlen af Morton, der bortviste alle dpaalidehge og med Lord Ruthven skulde vaage over Nattens Sikkerhed.
Eet kom dog i denne Nat anderiedes, end man havde ventet. Bothwell og andre af Dronningens Tilhængere faodtea om Morgenen ikke længer tilstede. Trods den af Lord Rutbføo givne beroligende Forsikkring havde de næret Frygt, især daA« erfarede, at Murray og deres andre Fjender ventedes tilbag« den næste Dag, og skjønt Mordernes væbnede Skarer vogtede Portene til Paladset, gjorde Mørket dem dog Frelse mulig.
1 Diuroal of remarkable Occurrents. p. 94.
* Who in our face declared, if we desired to have spoken them, ^h«y should cut us in collops and cast us over the walls. Marias Brev af 2den April 1566, hos Labanofif, Lettres de Marie Stuart. I, ^^
3 Knox, History of the Reformation in ScoUand. Il, 522.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 165
)ersom«, skriver Bothwell senere, efter at have omtalt Riccios drd, »nogle Herrer og jeg selv, for at undgaae en saadan ire, ikke vare undvegne gjennem et Vindue i Bagsiden af iladset, vilde vi ikke have nydt nogen bedre Behandling, tersom de havde besluttet saaiedes indbyrdes, eller vi vare i )i Mindste blevne nødte til at bifalde en saa slet og af- lyelig Handling« * . Ligesom Bothwell undveg Jarlen af Huntley, ms Svoger, og paa andre lignende Maader John Stuart, Jarlen t Athole, Lorderne John Fleming og William Livingston g Sir James Balfour, »mod hvilke«, skriver Dronningen, Slaget var beregnet ligesaa vel som mod David (Riccio), og led hvis Flugt de Sammensvorne derfor fik nogen Angst og tndt sig meget skufifede i deres Foretagende«.
Da Maria Stuart selv efter den sørgelige Nat, hvori hun frygtede saaiedes for at abortere, at hun lod sende Bud efter en Fødselshjælperske ^ , om Søndag Morgen saa sig som en
* Et 8i, pour éviter ce péril, quelques seigneurs et moy neussions passé par uDe fenestre derriére le diet logis, nous n'eusslons eu melUeur traictement, d*aultant qu'il avoit ainsi esté résolu entre eux. ou pour le moins eussions esté contraintz de approuver ung si meschant et déte- stable acte. Bothwells Fremstilling hos Teulet, Lettres. p. 164. Sir James Melvil siger ligeledes, at Bothwell i Forening med Jar- lerne Athole og Huntley undkom -by leaping over a window to- ward the litlc garden ^here the Lyons ^ere lodged «. Memoirs. p. 64. Maria Stuart bemærker endelig selv: »Yet, be the providence of God, the Earls of Huntley and Bothwell escaped forth of their chambers in our palace at a back-window by some cords« Dronningens ovennævnte brev af 2den April 1566, hos Labanofif, Lettres de Marie Stuart. I, 346. Beretningen hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 113 Jacob den Sjettes nervøse Frygtsomhed, som i Walter Scotts ftoman »Nigels Hændelser« er bleven Gjenstand for en bekjendt Frem- stilling, pleier endnu gjerne at anføres som etExempel paa, hvorledes en forbigaaende Stemning hos Moderen under Svangerskabet kan virke paa Barnets hele tilkommende Liv. Andrew Combe, Physiologiens Bovedsætniuger. Efter tiende Originaludgave oversat af 1. Blicher. Kjøbenhavn. 1842. S. 299.
156 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Fange i sine Fædres Slot, greb hun pludselig en ny Rednings- tanke. Hun saa Sir James Melvil, der endnu ikke var flygtet med hendes andre Tilhængere, idet han nu havde faaet Til- | ladelse til at begive sig op i Staden, gaae over Slotsgaarden ; ' hun Skjød et Vindue op og bad ham om at sætte hendes troe Mænd i Bevægelse, for at hun maatte blive befriet ud af For- \ rædernes Haand. Jarlen af Lennox's Bovmester, Wisbet, blev med en Trop sendt efter ham, men Melvil fik dog Lov til at gaae videre under Paaskud af, at han alene »var i Færd med at gaae til Prædikenen i St. Giles Kirken« ^ Han gav Borger- mesteren Underretning om sit Ærinde, men denne paaberaabto ' sig Darnleys modsatte Opfordring, og skjønt han dog ei var * uvillig til at sammenkalde Borgerne, viste sig Stemningen mellem disse nu kun saa deelt, at Intet blev udrettet. Derimod J&und- gjordes den samme Dag to Proklamationer, der vare blevne undertegnede af Darnley. Ved den ene blev det under Døds- straf forbudt Nogen at bære Vaaben i Edinburghs Gader. Ved den anden blev Parlamentet opløst af Darnley, der som Konge, ved den i hans Navn alene udstedte Befaling, bød alle Med- lemmer af Parlamentet, med Undtagelse af saadanne, som ban særlig maatte undtage, at forlade Edinburgh inden tre Timer. I Slottet blev Dronningen hele Dagen saa strengt bevogtet, al man af Frygt for, at hun skulde undvige forklædt, ikke tilW nogle af hendes Fruer eller Kvinder at gaae tilslørede udrf hendes Værelser 2 , og om Aftenen saa man ogsaa Jarlen at Murray og de andre Herrer af den fordrevne Adel ankomme iiV Edinburgh, og strax ride til Holyrood, hvor de bleve ønskeA.^
^ Memoirs of Sii James Melvil. p. 67.
*' So the King commanded him to give attendance therennto, and P^^ certain to the doors and let no genllewomen pass forth muff^^^ Lord Ruthvens Beretning hos Keith, History of Church and Stat^ Scotiand. Appendii p. 127.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 157
Ikomne af Darnley, medens den fangne Dronning endnu var i uvidende om IMurrays Indvielse i Mordet, at hun glem- mde den gamle Uret over den nye, kastede sig i hans me, kyssede ham og udbrød: »Dersom min Broder havde ret her, vilde han aldrig have taalt, at jeg var bleven saa isomt behandlet« ^
Den Beretning, der taler udførligst om disse indholdsrige ^e, men som udgaaet fra de Sammensvorne selv el har Krav L ubetinget Tillid, vil vide, at denne Dag eller Søndagen dog e endte, uden at Dronningen tilsidst indvilligede i, at -nley kunde tilbringe Natten hos hende^. Hun kjendte gheden, der var forenet med hans Raahed; at kunne ytte sit Herredømme over ham til at frelse sig fra Mor- ne, har vel været Tanken, der oprandt i hendes rystede il. Selv var Darnley dog, vistnok til Lettelse for hende,
overvældet af de foregaaende Begivenheder, at han blev nedsunken i en dyb Søvn indtil henad Morgenen, og st da begav sig til Værelset , hvori Dronningen havde gt Hvile. Da Darnley senere igjen viste sig blandt sine »rbundsfæller, var hans Holdning bleven anderledes. Tidligere Kvde de paatænkt at fastholde Dronningen, indtil de ved et lyt Parlament havde skaffet Darnley den saakaldte »matri- noniale Krone« og den fulde Myndighed som Konge; nu var Jet ham selv, der forestillede Unødvendigheden heraf, da
' Memoirs of Sir James MeWil. p. 67. Lord Ruthveos BeretoiDg hos Keith , History of Church and State in Scotland. Appendix p. 128. Et Udkast til denne Beretning af 30te ^prll 1566 var allerede den 2den April af Lord Rmhven og Jarlen af Nlorton i Forening fra BerwicJ( blevet tilstillet William Cecil, og i en 0[iedfølgeude Sitrivelse (Ghalmers, the Life of Mary, Queen of Scots. Il, 57. Calendar of State Papers relaUng to Scotland. 1, 232) havde cle anmodet ham om at rette deres Udkast, for at man derpaa kunde lade eu saadan Beretning cirkulere i Skotland og Fiunkrig.
158 James Hepburn, Jarl af Bothi^'ell.
DronniDgen var stemt for Forsoning. Han selv førte ogsaa senere Dronningen ved Haanden.ind i den Sal, hvor de sam- j mensvorne Jarler og Lorder vare samlede og modtoge hende med Knæbøining; efter først at have hørt paa Jarlen af Mortoo som deres Ordfører, mindede hun dem om sin Mildhed, om hvorledes hun aldrig havde viist sig blodtørstig, og lod dem reise sig, hvorefter hun nogen Tid saaes gaaende op og ned med Darnley fremdeles ved den ene Haand, med Murray ved den anden. Da Maria tillige havde erklæret sig beredt til at underskrive, hvilke Artikler de Sammensvorne maatte ansee nødvendige for deres Sikkerhed, opsatte Kongens Tilhæugerii som de endnu kaldte sig, nogle saadanne. Darnley modtog dem og fandt dem ikke upassende, men fremsatte dog tillige , en Anmodning om, at Lorderne nu vilde drage deres egne Folk bort og igjen overlade Dronningens Bevogtningen af Paladset, da et Sikkerhedsbrev som det paatænkte ei vel lod sig forene med noget Præg af Fangenskab. Lord Ruthven, som Dron- ningen endnu ikke havde kunnet taale at see^, og som især begyndte at ane Uraad, sagde til Darnley, at skulde der komme nogen blodig Følge af alt Dette, da skulde den komme over hans Hoved, ikke over deres 2. iVIen af Hensyn til det imøde- sete Sikkerhedsbrev, og maaskee ogsaa fordi Murray ikke viste sig saa fri imod dem, som de havde ventet, vare Jarlen af M(N^ ton og de andre Ledere dog stemte for at rette sig efter dea gjorte Anmodning. Efter at Statskoupet i alt væsenligl kuod^ synes lykket, forlode de Mandag Eftermiddag Paladset me ^
' Quhome sho wald not thole to come io hir presens. Diurnal of
markable Occurrents. p. 92. ^ And the Lord Ruthven protested , that what bloodshed and mischi^ *
should ensue thereof, should fall upon the Kings head and his posten -^
rity, and not upon theirs. Lord Kulhvens Beretning hos Keith. Ap«
pendix p. 128
'^^^^^l:^'Kk
«lii^ l^v Me Na^^^^ Tiffd«i MofipÉ^
'/■-..
li^pl^gsføsNig BøUniøg, i]49tedtø e»t ff^ tjStøØ^lii^^ d«f bavde lijeiaaøgl hmå»é MÉ^ 8Io4an^gy4«l8e Qg Itoldt beode seh Hyililin bim $trax efler Ankomsten til Ounbaf |(t>iØl^^afC(imI^Q ^ Lotbringmi, bar bng^ H^llle^f iHariai «n Droooing ndøi^ Rlf«^« ^^i ^IMP^etM^ Dag^ «aa bun fra alle ^er Skarar
i^ .- j
V.-
» ,.*
^F**^*"'
ippijidmidigt at prøT« eo af BothweU og Bmitlei
iftl« meddeeit UniiTigelfleaplao, hvorefter det, som
fji^.j^\mM;, »that we shoiild have eomø ov^ the
^) tbø Qigbt upon towea and chaira, mbleh the^f
flfect.« IMuriaa Brøv af 2deo April 15iS, hos
^tpart. 1, 84S.
|^||arie Stuart. Vil, 78.
^^}^::
.-i- ^
170 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ile hende til Hjælp, de første anførte af Bothwell og HuDtley, der efter Riccios Mord fra Holyrood vare undkomne til Chrichton Castle. De bleve nu meget naadigen modtagne i Dunbar af Dronningen, og saa her hendes Styrke voxe saa- ledes, at Bothwell selv angiver den Hærstyrke, hvormed Dron- ningen nogle Dage efter brød op mod Edinburgh, til (ire tusind Mand^. Hun har forstaaet at dele sine Fjender, idet hun . tilgav Halvbroderen Murray og de andre tilbagevendte Oprørere, imod at de ikke skulde understøtte Riccios Mordere. Disse vovede, efter at Maria Stuart allerede den 19de Marts trium- pherende var vendt tilbage til Edinburgh, hverken efter Dron- ningens Stævning at møde for Retten, eller at gjøre hende nogen synderlig Modstand, men fandt snart i stort Antal, at nu var Touren kommen til dem at flygte til England. Af dem, der bleve tilbage, blev et større Antal fængslet, men den skotske Dronnig lod dog ikke sit Rige blive Vidne til saadanne Rækker af Henrettelser som dem, hvormed Dronning Elisabeth faa Aar senere straffede de nordengelske Katbolikers Opstand til Fordeel for Maria Stuart; medens Elisabeth alene i Durham Shire lod hiin afmægtige Opstand i Aaret 1 569 blive efterfulgt af tre hundrede Henrettelser 2, saa man kun tvende af de i Riccios Mord Skyldige, Thomas Scott af Cambusmichæl, en Undersheriff fra Perth, og Henry Yair, en tidligere kathoU Præst, blive henrettede. Da William Harlaw ogJohn Mowbrq, to edinburghske Borgere, der ogsaa vare blevne dømte fra Livet den samme Dag, som de to andre, allerede stode ved Foden af Galgen, viste Jarlen af Bothwell sig »med Dronnin-
' Hun fremhævede senere selv som Bothwells Fortjeneste „how suddanlie be tiis provvydence not onlie wer we deliverit out of ttie pressoun. bot alswa yal haill company of conspiratouris dissolvit, and we reco- verit oure formår obedience«. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11,35.
2 C. Sbarp, Memoriais of the Rebellion of 1569. London. 1840. p. 140.
^^bi^rde fiiré$kre?ef ^mii U^<im^Mé;lv
y^ié fjed ei prédike oféi'^BfN^*
^i«i^ dild Qefidért da Domwi^i ttm^
é^ Mod^ QJøroiiigs Maad, Qæraédé
/ibiei bitti ei gjestfaafiBrebdeftør Marti
biai irik^ taø tU Veslfafidet, ^ Sfcøtlasd
vaf^ fcaiiiioi Idev kob nødl til at bolde
en åtraffadå Mg selv fød en Erkbe*
ti blev opeiaaet iÉdinburgb, og bvort
'^l^^lil Skjrld f Mordét. flan tilstod vel i
^.iiit%avde feilet, som ban, efter de Sam''
i^diåen Droniitog^s Minde, havde ladet
øøimrrolto. p. dSb Bat the Earl B^thwett pre^ i§ t» Uie PraTest, whieh tBeo vas Jnstice, for Xaesi BIstory af Uie Reformation in Seotland.
^^^MM.-i2J
't?t-r;
«rvuÅi
fafOor to sneh asiilLed tiim . . . . , that by fi^TOd of greai tronble. Knox, History of tiie 11,587.
ft/. '' .
'■•■■' *-«.^
,'rm
" -' •"II'
"■^^^
■ • .-..»/
-^
' , • . *^
■ ■■ \'\«
^/ --
.' '■•".'.*.■
P,. T'
■ ^^
172 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
sig forlede til at give sit Bifald til de fordrevne Lorders Til- bagekaldelse, men for at gjendrive de bagtaleriske Rygter, hvor- efter han ogsaa havde havt Deel ni det gruelige Mord, der var begaaet i Dronningens Nærværelse, og i den forbryderiske Fast- holden af hendes Majestæts ophøiede Person«, hedder det til- lige, at uHans Naade havde for hendes Majestæt Dronningen, i Nærværelse af Lorderne af Statsraadet, paa sin Ære, Tro og fyrste- lige Ord erklæret, at han aldrig havde vidst det Mindste af det troløse Forræderi, hvorfor man uretligen og falskeligen an- klager ham, og aldrig enten havde tilraadet, paabudt eller bi- faldt det« ^ Darnley gik endnu videre; han ikke blot angai sine tidligere Forbundsfæller, men var selv saa ivrig for at faae dem bragte for Retlen , som om han havde været deres Færd aldeles fremmed.
Lige over for Udlandet kunde Dronningen lade, som om ogsaa hun antog Darnleys Skyld for mere underordnet', men selv vidste hun det dog bedre og kunde vanskelig glemme hans »Judaskys«. De af Darnley opgivne Medskyldige havde til Overflod selv sørget for at meddele hende den Overeens- komst, hvorved han skriftlig baade havde betinget sig Rronen og taget Ansvaret for Riccios Mord paa sig. Mere og mere maatle hendes Hjerte vende sig fra ham, mindre end nogen* sinde kunde det tillades ham at gribe ind i Regjeringii. Dog lader det sig ikke sige, hvad mangfoldige ældre og nyere Forfattere have gjentaget, at Maria Stuart efter Riccios Mord uafbrudt har bevaret et uforsonligt Sind mod ham. Om Sommeren, da hendes Nedkomsts Time nærmede sig, beredte
' Darnleys Erklæring hos Keith, History of Church and State in Scot-
land. Appendix p. 167. * Jvnfr. hendes Brev af 2den April 1567 til Erkebiskoppen af Glasgow.
hos LabanofT. I, 349.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 173
hun sig paa at kunne døe; hun opsatte dengang et Testa- ment, hvoraf hun ogsaa sendte en Afskrift til sine Slægtninge i Frankrig, men som nu er gaaet tabt eller hidtil ikke fundet; et samtidigt Tillæg til det er imidlertid ved en heldig Opdagelse i Aaret 1854 kommet for Lyset. Dette gjælder om en fuld- stændig Fortegnelse over hendes Juveler, der omfatter to hun- drede og tre og halvtredsindstyve Numre, og ved ethvert Nu- mer i Marginen har en egenhændig Anmærkning af Maria Stuart, om hvem hun vilde have det efterladt, naar hun og ' hendes Barn skulde døe; »thi naar Barnet bliver i Live», saa- ledes slutter hun, »da skal det være Arving til Alt«*. Ber er Erindringer til alle hendes Slægtninge og Venner: en Rubin ttil min Søster«, en Diamant »til min Broder Murray«, fire andre Diamanter »til de fire Marier«; ved eet Numer har hun skrevet »til Grev Bothwell«, men ved tre »til Fru Bothwell«; Ingen er imidlertid bleven betænkt saa tidt som Darnley, tii hvem hun testamenterer sex og tyve forskjellige Gjenstande, deriblandt en Diamantsring, idet hun har tilføiet: »Det er den, hvormed jeg blev viet; til Kongen, som gav mig den« ^. Ogsaa til sin »Svigerfader« efterlod hun dengang en Diamant, til BID »Svigermoder« tvende, og da hun havde overstaaet sin Æng- stelse, da hun den 19de Juni 1566 paa Edinburgh Castle lyk- kelig var nedkommen med en Søn, Skotlands og Englands vordende Konge , finde vi paa den anden Side , at Darnley selv nied stor Glæde strax sender Efterretning til Fastlandet derom, til
FortegDelsen blev opdaget i »the Register House« i Edinburgh, og er trykt^ af RobertsoD i Inueotaires de la Royne Descosse. p. 93—115. DroDDiugens egenhændige Slutningsord lyde saaledes: »J' entends que cestuissi soyt execute au cas que l'anfant ne me surviue; niais si il vit, je le fays heritier de tout. Marie R.«
C*est celui de quoy ie fus espousée. Au Roy, qui Ta me donné. In- ueotaires de la Royne Descosse. p. 112.
^;"^^^
/-^^w-
<;
• _ • %
• * I-A.- - .
t-^ ■ :■■ ■ '-
\ ^ ,
XAli:^
V. 4«.
• >
:i'i^y%.
■ ■;[•■
•^^r
m^
y,,
^i*
."^ '■
^ii
it^oDf der Geø
:i-.' -Soii:
dM Iranske iÉÉttttieii«
loe Ibirift å
/■•••
i»I»e^ l|^nreli#»N^ f, 8^ felr lig dmi
::ilii
^mbieo eå
"^^^^■^1'
^O^'J .,ii V-'
■' ^
B -^fVjl.''' ^- ii->' -■"■•, --^- '^ ri"-. >'■ '-• ' . * ,. ' ♦J-».■^l^-•-
'--1 '--»I^' -^
|
' V |
"m |
|
•'» |
|
|
Vt:',; |
^Ip |
|
w |
1^ |
i*.
I'/
ØåMi^ii af Afg^, >
if^ilmi^ akidde døbefti Oad^t^
^ f^meltil af dan tf lre^irø[#Ni
BMi^kop af SI. Andrews; "Lord Jeiii
^r Ul &ffitg6D af Gbåteihera&tt ^ Ogiaa
efifcertf barde Iad<;t aig repwaao-
ftÉ^tenbød og efter dea kirke-
^ fiimraiageii .» gUn>n»id« Buiket for de
tordliry af hvilke Øere^ bvøri- havde villet være tilstede i selve Kå- de RefiMrmeertes afvigende , kirkelige % der var tilstede paa Slottet, viste sig
Ér da Groes Brev af 2deD D6eeiiil>«r til Erke- Vbos Keitti. Prefl p^VU. •hs iKOttld |iTe, that It waa a pity to hamr her. I|ia;^ ilahrll p.7i.
la poutiflealibua vith staf, iii]rti»uré» eroee
1^! ji^jpiiniål of remarkable OGcnrrenU. p. 103. ^
i flMlfog hedder det nrig^g hoa Turo^ (Biatory
hoa Wgoet ][Hi8toire de Marie $taiii" Parie.
Bothwdl Tar eo Protestant, Tar det dog ham.
le Ceremoni Dette kan neppe sigea at y§ge I
fyr
f^m
■;v ■'■
|
mm |
|
|
m |
■,.'Vj
>-i
v><
. Vj 1 -^
."■'I
/♦
-■■ X '
^ ' .'ji ■-■■ • "^ ■*-?
./:;s?^
.4
-Il »;'
'..'.
^i;.-
-i '>
176 James Hepburu, Jarl af Bothwell.
aldeles ikke under Høitidsdagen; Elisabeth, der, saalæDge Darnley levede , aldrig vilde give sin bortgangne Vasal Konge- titlen, skal endog ved denne Leilighed have paalagt Jarlen af Bedford og hans Følge ei at bruge den > , og ogsaa over for Skotterne fandt Darnley, der tidligere havde løftet Hovedet saa høit, sig nu i en utaalelig Stilling. Den franske Ambas- sadør, der havde beundret Maria Stuarts EJoldning lige over for de fremmede Gjæster, indsaa, hvor meget denne Selvbe- herskelse havde kostet hende, da hun et Par Dage seners lod ham kalde til sig, og han fandt hende hvilende sig mel taarefyldte Øine og klagende over et heftigt Sting i Side
Tanken om at benytte sig af disse Stemninger, der ikki længe kunde blive nogen Hemmelighed, var dengang allerede bleven undfanget. Den er maaskee nærmest udgaaet fra den macchiavellistiske, men høitbegavede Sir William Maitland, Lairden af Lethington, om hvis Evner hans Samtidige, Venner og Fjender, tale med en eiendommelig Beundring, i en Tids- alder, der var saa rig paa Talenter, maaskee det største
det paaberaabte Brev fra Berwick af John Forster, og dette Bre? er i hvert TUfælde sex Dage ældre end Daabsakten, hvorom en SamUéjf (A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 164) udtrykkelig bemærker: • At this tyme my lordis Huntlie, Murray, Bothv^ill, nor the Inglis 19- bassadour, come nocht i^ithin the said chappel, becaus it was agiM the poyntis of thair religioun«. Grevinden af Argyle, der havde o*P* vundet sine Skrupler, og overværet Daabsakten, fandt den reformeerte Kirke sig opfordret til at give en Irettesættelse. Keith, Historj o\ Church and State in Scotland. p. 569.
' Jussitque expresse, ut nee ille; nee Angli illum comitati, Darlii^tB regio titulo dignarentur. Annales rerum Anglicarum et HibernicarmaTft regnante Elisabetha, Guilielmo Camdeno authore. Londini. 1615. ^o^- p. 109.
* Du Groes Brev af 23de December 1566 til Erkebiskoppen af Gla«^^o« hos Keith. Pref. p. VII.
James Hepburn, Jarl af Bothwell 177
lUe 1« Ogsaa af hans Folk havde nogle været tilstede Mordet paa Riccio, medens han selv havde faaet den le, indtil dette var udført, at underholde Jarlen af Athole; var derfor bleven afsat fra sit Embede som Statssekretær bleven forviist til Caithness. Denne skotske Statsmand var af de første af de mod Riccio Sammensvorne, der opnaaede ^ivelse; efter sin Nedkomst med Jacob den Sjette havde mningen, paa Forbøn af Jarlerne af Athole og Murray, men indeiig meget imod Bothwells Ønske, taget ham til Naade og Bn gjort h^m til Statssekretær. Den 17de September 1566 dte han igjen i Statsraadet. Nylig havde den paafundsrige nd seet den sammensvorne Adel understøtte Darnley mod ria for at opnaae Murrays og de andre til England flygtede røreres Tilbagekomst; kunde man da ikke nu ved at hjælpe iria mod Darnley af hende opnaae det Samme for dennes raadte Medskyldige, Lethingtons gode Venner?^
Een Betingelse syntes dog uundgaaelig. Skotland havde lig seet baade Murrays Opstand og Sammensværgelsen, hvor- r Riccio blev OflTret, strande paa den Dronningen sløtlende raktion af Adelen, hvortil Bothwell hørte. Det gjaldt altsaa m ved denne Leilighed at vinde disse gamle Fjender, og fcWDfor Alle Bothwell selv. Thi vel kan det neppe betragtes som rigtigt, naar endog Samtidige af Bothwell, saaledes som Kdox, have villet forestille hans Villie som Alt afgjørende
' Vir inter Scofos maximo rerum usu, et IngeDio splendidissimo , si Oiioua versatili. Camden, Ad nåles rerum Anglirarum. p. 241. LethingtouD proponet and said, that the nerrest and best way tiJl ob* teiue the said Erle of Mourtounis perdoun, was the promeise to the Quenis Majestie, to fynde an moyen to make devorcement between hir ^race and the Kiuge hir husband. Jarlerne Huntleys og Argyles Er- klæring i Andersons Gol^ctions. IV, 189.
12
178 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
strax efter Riccios Død ' ; men hans Indflydelse hos Dronningen var dog nu bleven større end nogensinde forhen: hun havde nu, under hendes afdøde Moders og hendes egen Regjerings Kampe, saa ofte seet ham sætte sit eget Liv 1 Vove for bendes Sag, at hun i ham troede at have fundet den paaiideligste Tjener; den Holdning, som han havde viist under den sidste Prøvelse, havde nyligen bragt et friskt Vidnesbyrd om hendes Gunst, idet hun havde belønnet ham ved at udnævne ham til »Keeper« af Slottet i Dunbar, der var ligesom et Arsenal for hele Riget, der gjemte dets meste Krudt, og ved at støde, op til Both- wells Godser var af særlig Vigtighed for ham ^ ; ja man troede endog senere efter Jacob den Sjettes Fødsel hos Dronningen at have opdaget en Interesse for Jarlen, der var af en anden og mere inderlig Art, end en blot politisk.
Man havde i denne Henseende især lagt Mærke til, hvad der var foregaaet, da Jarlen i Efteraaret 1566 havde forladt Edin- burgh og havde begivet sig til de til hans Varetægt betroede urolige Grændseegne, hvor Freden dengang især forstyrre-
> Kdox, History of the Reformation in ScotlaDd. II, 527. Naar det her siges, at »the Earl afBothwell had now, of all men, greatest access andfami- liarity with the queen • , kan herimod især henvises til Rao- dolphs Brev til Cecil af 7de Juni 1566 om Forholdene i Edinbargli ved Dronningens Nedlcomst: »The Earls of Årgyle and Moray lodge lo the Gastle and keep house together; the Earls of Huntley andBothwell wished also to have lodged there, hut were refused*. Chalmers, The life of Mary, Queen of Scots. 11, 264.
2 Bothwells egne Ord herom kunne maaskee fortjene at anføres: »Ils se floyent bien fort en moy, å cause de la faveur, que sa Majesté me portoit et de Taccéz que j'avois aupres d*elle. Ge que j'avois acquis seule- ment par le fidele debvoir que je feis, tantes és guerres de feu Ma- dame sa mere, queaussi és siennes propres, ésquellcs je mis plusieurs fois ma vie en hazard, y faisant de grands frais, done elle m'a tres libéralement recompensé tant par présens, que aultres gouvernements, desquels Sa Majesté m'a honoré.« TeuWt, Lettres. p. 167.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 179
des af Slægterne Elliot, Armstrong og Johnston. Bothwell havde allerede faaet fat paa nogle af de mange urolige Skov- mænd i Liddisdale og ladet dem til Rettens Kjendelse sætte i Varetægt i Hermitage Castle, da han selv den 7de Oktober i Skoven tæt udenfor Slottet, i kjækt Forspring for sit Følge, personlig stødte sammen med en bekjendt Fredløs, John Elliot., ogsaa kaldet John of the Park. Efterat være bleven indhentet, spurgte denne, om Jarlen vilde frelse hans Liv, hvortil Bothwell svarede, at han vilde være hjertelig tilfreds, hvis Retten vilde kjende ham fri, men for Dronningens Ret maatte han staae. Da den Fredløse hørte disse Ord, lod han sig glide ned af Hesten, og søgte at løbe bort igjennem Skoven; Bothwell rammede ham da med et Pistolskud og sprang ogsaa af sin Hest for at gribe ham; men idet han heftigt forfulgte ham, snublede han over en Træstub og faldt saa voldsomt paa denne, at han nogle Øieblikke laa bedøvet. Da Elliot saa Jarlen falde, gik han tilbage til, hvor denne laa^ og gav ham med sit Sværd, til Gjengjæld for den Kugle, hvoraf han selv var bleven truffen, tre Saar efter hinanden, eet i Kroppen, eet i Hovedet og eet i Haanden, indtil Bothwell fandt Eraft til med sin Daggert at bibringe sin Fjende et Par saadanne Ulivssaar i Brystet, at han dødelig saaret vaklede bort ^ Jarlen laa besvimet, da hans Følge naaede ham og hans Svende bare ham tilbage til Hermitage, hvor de fangne Banditter imidlertid havde vidst at sætte sig i Frihed og i Be- siddelse af Slottet, saa at man først, efter at det i Bothwells Navn var blevet dem lovet, at de skulde beholde Livet og maatte drage bort, kunde bringe Jarlen ind til Hvile. Paa
> And the said theif Uiat hurt my lord BothwUl, deceissit within ane myle, upone ane hill, of the woundis gottin fra my lord Bothwill of before. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 101.
12*
]gO James Hepburn, Jarl af Both\vell.
denne Tid opholdt Dronningen sig i Nærheden, idet hu efter den ogsaa blandt Skotlands Konger nedarvede Skik, holde Retterting rundt omkring i Landet, netop var ankomm til Jedburgh, Hovedbyen i Roxburgh Shire, tæt ved the Gh^ viot Hills. Hun havde her strax faaet Underretning onn & Jarlen tilstødte Gheld, og, da hun senere den 16de Oktober farm < Leilighed dertil, red hun, ledsaget af sin Halvbroder, JarL^j af Murray, og. nogle andre Herrer, trods Egnens Usikkerhe^^ over til Hermitage for at besøge den saarede Bothwell; efter at have tilbragt et Par Timers Tid hos ham, red hun strax til^ bage til Jedburgh, saa at dette forcerede Ridt, hvorved hum i een Dag tilbagelagde ti Miil, i de næste Da^e paadro^ hende en saa heftig Feber, at det den 25de Oktober blev paabudt at gjøre Forbøn for hendes Liv i Kirkerne. I flere Dage blev hun af Lægerne betragtet som opgiven; hun laa to Timer i Træk som død * ; hun troede sig ogsaa selv dengang Døden nær, udtalte, at hun var lige beredt til at gaae bort og til at leve, eftersom Skaberens gode Villie havde bestemt, formanede efter Moderens Exempel med gribende Ord sit Riges Adel til Fred og Enighed, som den eneste Frelse og Vel- signelse for Folket, overdrog den franske Ambassadør at bringe hendes sidste Hilsen til hendes Frænder i hans Land, an- modede de nærværende Lorder om at bede for hendes Sjml til Gud , og erklærede , at hun døde i den katholske Tro s.
1 For she lay two hours loDg cold dead, as it were vithout breath, or any sign of life ; as length she revived , by reasoD they had boand smaU cords about her shackle bones, her koees, and great toes. Kdox, History of the Reformation in ScoUand. II, 584.
> Knox tilføier: »She said the creed in English, and deslred my Lord of Murray, if she should chance to depart, that he would not be over extreme to such as was of her religion; the Duke and he should have been Regents.« Koox, History of the Reformation in Scotland. II, 535.
•,>*,'.! •
*-^\^\
^^^^^kmå
■4
•ra;
tf.
.''r ■s":>,i.">.
■|«#l^,..
'^'lit
å
m
, A - ■"' ; .w T ^ l.
.*f;
"^ "/l^
V . ■ ' r*
f
:'^--. ■/;
' -•-;->t^
^n^mf
':i£^
:Ai
J-A
Æ^^
A' M'
i^.^'Si
'W^O; '^*PPWW|ii "
^ !9g ^^ 4«« fl^llé^ 1^^
^.-^■. ;
^ippirfi):v(Mllii^ der dleis; pløit it liidtagé^
'^ ^9^^ tiito |ife» luid MH
f'.-V
^^^
'ømé
"V-/V.-*r
Iplta liM honuBe et d'aaflsi maaTtise trace qo*il
,. pr^^T.wT^-^ 1%K| 4ra Jlaiiifs ittnatreai i Oeim«s 4p Salg«-
t \^f#» -1^^ Qaem ai|9or9iil ftii aoo Tiderll, Wiui^
^^^^^*^il«l Mtatsto jiHpiliiabUor. Qotd eBlm amt la
hmattiail eiwaiiplaeaDdiiQi forett Ylaiia do-
i^f ap viitvp aoisiii qa» rerom fortoltanini
I? At 4a ala^nfiitia et formå non ast ;«piU
^vfai.aiim tideilitt« vn^a et Inemiia aarfiorta-
§tipji^^, p^^o^itftta nasi^Qtt et <pil ajidlartat
^ItiAiieiair ttiin^ittl^^ Buc^oaii, Ba^Varla
»tf,|Éed Hesap t^ aln ataéfl^lt« Oragl Mifiea
: itanqiiaoi ak^iia If parpnia«.
■>^''<^M-
• ■.■-•:.-ii*^
• • • *^j:i'iH
^ :'.■■- -.rus
/* , -I
^ N*^* -
'"sr. - . / .
\S2 James Hepburn, Jarl af Both\vell.
*
Den Hastighed, hvormed Dronningen paa hiin Dag lod sL Hest jage fremad paa Veien til Hermitage og paa Tilbagevei^ til Jedburgh, kunde vel ogsaa forklares af hendes Kundsk^ om, at hun her kom igjennem en saa farlig Egn, fuld Fredløse, der kun havde behøvet faa Timer til at bringe Dro^s ningen over den nærliggende engelske Grændse. Og ligesc^ Maria Stuart den 16de Oktober endog under sit flygtige O j hold paa Hermitage ikke har unddraget sig for der at sæ^ sit Navn under en Regjeringsskrivelse, saaledes har hun o^ saa, som det findes optegnet, strax efter sin Tilbagekomst i Jedburgh ladet »en Masse Papirer« oversende til Bothwell hvad der vistnok ikke tager sig ud som noget Elskovsbudska. eller nogen Elskovshilsen. At Jarlen paa den anden Side ved Ae 2 Mandighed, som Dronningen troede at finde hos ham, og son han selv gjerne vilde have Navn for*, kunde have gjort et stær- kere Indtryk paa hende end de tvende ungdommelige Ægtemænd^ til hvilke hun hidtil havde været knyttet, begge af færre Aar eo(f hun, var i og for sig dog ei heller urimeligt. Og nærede man i al Fald først en saadan Overbeviisning , var Jarlen aabenbart bleven en Mand, som det nu maatte være saa meget nødvendigere at faae vunden for Mortons, Lindsays og de
•To ane boy passand off Jedburgh with a* mass of writings of out Soveraoe to the Earl Bothwell« — saaledes træffes under 17de Okto- ber 1566 en Post i de Udtog af Skatmesternes Regnskaber, der med- deles hos Chalmers, The Life of Mary. Queen of Scots. II, 111: Et Brev fra Maria Stuart til hendes Svoger, Kong Carl den Niende af Frankrig, findes ogsaa, dateret fra Jedbourgh, den 16 Oktober 1566, hos Laba- noff, Lettres de Marie Stuart. I, 372, 373.
• Fortitudinis opinionem captavit«, hedder det hos Buchanan, der dog strax, for ikke at tillægge Bothwell nogetsomhclst Fortrin, iler med at tilføie: »sed inter equites, sedens in equo pernicissimo, sui securus, alienæ pugnæ spectator«. De Maria Scotorum Regina, p. 51.
^'^'ØW
rut^'i
^iiilÉå^ ^ inllM % BériMK^^) *ftl dér > #^^Mrléi tf JMiimtt«- Itféf09i M 'lÉ
ji i^f|tf« ddiim^ Botitwellf ^ eftarluiiiideQ bltveii ' MåékiA ti<|! v«AlHlf • Mm ttii«. Omém haidn
nm
3/^
fen^tkéto yed liUii »Hao « , kande . del maa«?
Cfå giålétt ki^miDtDdi BeglveDhedéi^. '
Nl''4Wi\^i^ttnitlLe SUBgU Besiddelser i talk
IlBil odetiret Nesneklosier, hvori Betliirettft
^ ^ ilii Tid 4iatde toet ElleabeUi Repburo, sio
i fliUi é»de I Aar«t 1568, og .under
ilodkPiie^ eg Landflygtighed hatde MattlaQd
IMÉAI mop efter hans Ded-
jfiiÉ^l^io havde feothwell formaaet at gjøre sin
^^ilfeliimde hoi DroiiBtogen (A Didrnal of remar«*
^^91)« d«r der^er, aom Fant |Nia |!red iipeUem
;€|«itlid&»del8e 1 Statsraadet, bragte denne til at
%l^iMi af^ Strideæblet Ifelge et anonymt Brev fra
iJlM. (hos Eeith. Appendix p. 167). skolde Broddet
^IMslandere om Foraaret endog have været saa
^^ ^Ndls servants éonfessed, that himself and foor
i^^pirt mits had eonspired to ranrther or prfoøn * tbé
JLifllliiiHttOQ had eiigsged tbem In that , design,;
were eoneemedv^ln that death» opon ezamina-
ri^.
^
t-^fr.
•<>
■■■,'r*.
• i
■'•.^
4
1S4 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
af LethingtOQ netop selv nærmest at være bleven den, d vandt den indflydelsesrige Jarl og med ham hans Tilhængei Han blev vunden, idet man nu lod ham øine en Udsigt maaskee selv at kunne opnaae den Krone, hvorefter Darnl forgjæves havde stræbt. Dette Syn virkede paa Bothwell, si Hexenes Hilsen paa Heden havde virket paa Macbeth. Hvi for skulde Jarterne af Bothwell ikke ogsaa kunne taale Sammenligning med Jarlerne af Lennox? Havde Bothwe Forfædre da ikke løftet deres Øine lige saa høit som dis havde ikke hans egen Fader været en Medbeiler med Dai leys Fader til Maria af Guises Haand, da denne som Ent dronning styrede Skotland under Maria Stuarts Mindreaar: hed? Kunde han da ikke med bedre Held træde i Fadere Fodspor ved nu senere at ægte Dronningen selv? Baadi Samtiden og Eftertiden har man i en saadan Ærgjerrigb seet den Lidenskab, der herefter skulde drive Bothwell frem ad hans mørke Veie. Med den lader det sig dog vel foreE og det passer vel til Karakteren, at ogsaa han har følt s fængslet af den næsten dæmoniske Magt, hvormed Marii Skjønhed saa ofte vidste at gjøre sig gjældende. Hun v endnu i sit fire og tyvende Aar den samme Skjønhed, so Ingen, under hendes Ungdoms Ophold i Frankrig, havde kui net see, uden at han, efter BrantCmes Forsikkring, der se ledsagede Maria paa hendes Tilbageseilin^' til Skotland, hav maattet tabe sit Hjerte til hende, den samme, der i sin hi landske Dragt, eller, som han udtrykker sig, »estant habill k la sauvage«, havde henrevet ham til Beimdring, den samm om hvem Mindet senere lod ham udbryde: »Ah royauc d'Escosse I je crois que maintenant vos jours sont encore bi plus courts qu*ils n'estoient, et vos nnits plus longues, pui
James Hepburo, Jarl af Bothwell. jg5
que vous avez perdu cette princesse qui vous illumi- noilt K
Paa det nye aristokratiske Forbunds Vegne havde Malt- land ogsaa ført Ordet til Dronningen. Efter at være kommen sig efter sin Sygdom, og efter at have ladet Almisse uddele til Stedets Fattige 2, havde hun den 9de November forladt t^edburgh, for til Sønnens foreslaaende Daab at være i Stir- ling. Med et pragtfuldt Følge af otte hundrede Ryttere,
' Brantéme, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Bran- t6roe, I, 129 Brantémes Yttriog om, at den høilandskklædte Dronning ■ lignede en sand Gudinde«, ledsages af disse Ord: »Ceux qui l'ont Teue habillée, le pourroni ainsi confesser en toute vérité; el ceux, qui ne l'ont veue, en pourront avoir vcu son portrait, estant ainsi ha- billée«; det saaledes tilsigtede Maleri er dog nu gaaet tabt, men af den høilandske Kvindedragt paa denne Tid haves en Skildring af Biskop Lesley, der kalder den meget klædelig (De rebus gestis Scotorum, p. 58). I den Række af gamle Skrifter om Maria Stuart, som Jebb samlede og lod optrykke under Titlen: De vita* et rebus geslis serc- nissimæ principis Mariæ, Scotorum Reginæ, Franciæ Dotariæ. Lon- dini. 1725, fol., finder man andre med Brantomes overeensstemmende Vidnesbyrd fra Samtiden om hendes sjeldne Skjønhed. Saaledes læses hos F. Strada: »Ipsam quattuor regnorum insignia ornavere; sed formå, €ui parem ea ætate fuisse nullam memorant, digna Europæ totius imperio habebatur« (Jebb, II, 105). Ligeledes vidner Robert Turner:
- »Audivi a multis, iisque sane in hoc genere bene lynceis, quicquid viderant in Anglia, Gallia, Italia, Germania, Flandria pulchri et venu- sti, id totum, quantum et quantulum erat, præ hac conformatione membrorum, hac venustate, hac maiestate, hac hujus Reginæ suavitate penitus sorduisse« (Jebb, I, 385). Adam Blackwood nævner hende saaledes: »Inter omnes suæ ætatis Reginas admirabili atque incom- parabili corporis pulchrltudine prædita« (Jebb, II. 177). Ogsaa hos
. de Thou (Jac. Aug. Thuani Historiar. sui temporis T. IV (Londini 1733 fol. p. 435) møder man endnu det samme Vidnesbyrd, hvor han skildrer Dronningens Henrettelse: »Etiam post tædiosi carceris mo- lestiam pristinum oris decus ae pulchritudo, qua tot homines in sui amorem rapuerat, integre adhuc relucebaot«.
^ »By the queenis precept to Maister John Balfour, to gif thc pure in Jedburgh: £ 20«, — anmærker Skatmesteren under den 31te Oktober i Regiiskabsudtogene hos Chalmers 11, 111.
.^m^
mm
James Hepburn, Jarl af Bothwell. iS7
KoDgen leve alene i den ene Deel af Landet og Dronningen i den anden, eller han skulde aldeles drage sig tilbage til et andet Rige; men Dronningen sagde hertil, at hun selv heller vilde gaae over til Frankrig og blive der en Tid, indtil han kom til Selverkjendelse og indsaa sine Vildfarelser. Lairden af Lethington blev dog ved: »Madame, nær ingen Betænkning; vi her høre til de fornemste af Eders Majestæts Adel og Raad og skulle vel finde Raad til at frie Eder for ham uden Skade for Eders Søn; skjønt Lord Murray, som staaer her, af en Protestant at være ei er mindre skrupuløs, end Eders Majestæt af en Katholik, er jeg vis paa, at han vil see igjennem Fing- rene, vil skue vor Færd uden at sige Noget mod den«. Men ^'•onningen gjentog: »Jeg vil ikke, at I gjøre Noget, hvorved vor Ære og Samvittighed kunde plettes. Jeg beder Eder tvertimod om at lade Tingene være, som de ere, indtil Gud i ^in Naade sender Bjælp; hvad I nu vilde gjøre, for at ^i^tie mig, kunde let faae et Udfald til min Skade og For- brydelse«.
Da Lairden af Lethington under denne mærkelige For- l^andling kun havde talt om, at »Bendes Naade ikke skulde ^omme til at see Andet, end Godt og hvad der vilde hilliges «/ Parlamentet^ i , og da Jarlen af Murray ligeledes senere bevidnede, at der paa Craigmillar i hans Nærværelse ikke var blevet foreslaaet Noget, der »sigtede til et ulovligt eller uhæderligt Maal«^, har man heri fundet tilstrækkelig Opfor-
' Madam, said Lethington, let us guyde tiie mather amongis us, and your Grace sall si nathing bot gud, and approvit by parliament. Jarlerne Huntleys og Argyles Erklæring om, hvad der foregik paa Craigmillar, i Andersons Collections. IV, 192.
^ Tending to ony unlavfull or dishonorable end. Murrays Erklæring, dateret fra London den 19de Januar 1569, i Andersons Collections. IV, 194.
Igg James Hepburn, Jarl af Bothwell.
dring lil at antage, at det dengang ikkun har været paatæn^ ogsaa i dette Tilfælde at benytte det nære Slægtskab som ^ Grund til Skilsmisse, eller i al Fald kun at faae Darnley tilt^ for Parlamentet, fordi han selv havde rakt sin Haand til holde Dronningen fangen i hendes eget Slot. Kun faa Da. ^ hengik imidlertid, efter at man havde hørt hine Yttringer Dronningen, førend ogsaa en betydelig Deel af Darnl^. Fjender fandt det nødvendigt at gaae langt videre. Darnl.4 stod vistnok dengang meget forladt; Sir James Melvil, di først skrev sine Memoirer, da hans Søn var bleven Eongr^ omtaler denne hans store Forladthed med en særegen Med følelse; men Samtiden selv saa ikke som Melvii i Darnlej kun »den unge stakkels Fyrste, der feilede mere af Mangen paa godtRaad og Erfaring, end af nogen ond Tilbøielighed«'^ I Samliden tillagdes Staklen, der nu ikke blot vilde gjælde for mere katholsksindet end selve Dronningen, men som virkelig nærede en naturlig Gru for sine svegne og flygtede Medskyldiges Tilbagekomst, nye Tanker om at ville tiltage sig Regjeringen i sin spæde Søns Navn, og de, som han efter Riccios Død havde fornægtet, havde lige saa lidt Medynk med ham, som de, hvilke han førend hans Drab havde formaaet at fordrive. Sir James Balfour af Fittendreich, der var bleven Medlem af Statsraadeti Foraaret 1565 og derefter havde været en af de Mænd, der under Overfaldet paa Holyrood ogsaa havde seet sil Liv truet, — Maria Stuarts Brev om Riccios Mord siger, at Darnleys Forbundsfæller dengang ogsaa havde bavl til Hen- sigt at hænge Balfour ^ — opsatte skriflligen del nye Forbund
' Memoirs of Sir James Melvil. p. 67.
2 And namely to have hangetli the said Sir James. Dronningens Brev lii Erliebisliop Beaton, hos Labanoff. Lettres de Marie Stuart. I, 346.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ^$9
(tlie bond), hvorved man forpligtede sig til, »at saadan en ung tsiabelig og stolt Tyran skulde ikke regjere eller føre Berre- demme over dem«, og udtalte, »at de af forskjellige Aarsager derfor alle vare blevne enige om, at han skulde skaffes af ATeien paa den ene eller anden Maade, og at hvosomhelst, der skulde tage Daaden i sin Haand eller udføre den, ham skulde de forsvare og Opretholde som dem selv, for det skulde være enhver af dem tilregnet og holdt som gjort af dem selv« ^. Forsaavidt Tanken om et Mord herved lægges saa nær som muligt, havde denne vistnok dengang ei heller meget Af- skrækkende for Underskriverne ; den første Optegnelse i en sam- tidig Dagbog af en Borger i Edinburgh lyder betegnende saaledes: "Der har i dette Skotlands Rige været hundrede og fem Konger, sf hvilke sex og halvtredsindstyve ere blevne dræbte«*. Som ^^ første Underskrivere nævnes os , foruden Jarlen af Both- well ^ Jarlerne af Huntley og Argyle, Statssekretæren Maitland ^S Sir James Balfour^, og af disse synes Lethington og især ^c^thwell derpaa at have været dem, der fortrinsviis dreve ^^^en fremad, ligesom de ogsaa, ved at sende Archibald
Dette Dokument forsvanc^t senere, brændt af Maitland, inen de oven- nævnte Ord. »that he sould be putt of by ane way or uther« o. s.v., ere tagne af et større Stykke af Overeenskomsten , som James Ormiston, der havde læst den hos Bothwell, havde lært udenad og endnu kunde huske ved sin sidste Tilstaaelse den 13de December 1573. Denne findes hos Laing, History of ScoUand. II, 291—296. There hes beine in this Kingdom of Scotland ane hundereth and fyve Kings, of quhilk ther wes slayne fyftie sex. Robeit Birrels Dagbog i Fragments of Scotish History. p. 8.
Quha lute mc sie ane contract subscryvit be four or fyve handwriles, quhilk he affirmit to me was the subscription of the erle of Huntlie, Argyll, the secretar Maitland, and Sir James Balfour, and alleaged that mony mae promisit, viha wald assist him gif he vere put an. Lairden af Ormistons anførte Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. n, 293.
190 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
Douglas til England, allerede søgte Bjælpere blandt Darnle; derværende Fjender, førend disse endnu igjen havde betraa^ skotsk Grund. Dette skete i Slutningen af Aaret, da Mai den 24de December 1566, givende efter for næsten hele ^^m^ Adels, ogsaa af Elisabeth med Varme understøttede Fores'^LlI linger, fuldstændig benaadede Jarlen af Morton, Lord Lind^s^aj og sex og halvfjerdsindstyve andre Flygtninger ^ — de samisne, der sex Maaneder senere frareve hende Kronen.
m.
Maria Stuart har selv anbefalet sit Navn til Eftertiden, hun har bedet: »Ayez mémoire de Tame et de l'honneur de celle, qui a esté vostre royne«, og her møde da nu de tveod« Spørgsmaal i Skotlands Historie, der fremfor andre have vær^^ saaledes omstridte, at man kan nævne to lange Rækker ^^ Forfattere, der nu i et Tidsrum af tre hundrede Aar have b^^ svaret dem paa modsat Maade. Det første Spørgsmaal e^ dette: Er Maria Stuart af Bothwell bleven indviet i Mord-^ planen, der skulde udføres imod hendes Ægtefælle? Det andet; vil vide, hvorvidt hun allerede aldeles havde kastet sig i Bolh- wells Arme førend Darnleys Død og hendes Bortførelse til Dunbar.
^ Jarlen af Bedford skriver den SOte December 1566 fra Hallyards Fife saaledes om de Benaadede: »The Earl of Murray hath done vei friendly towards the queen for them; so have 1 according to your a« vice. The earls Bothwell and Athol, and all other lords helped there or else such pardons could not so soon havebeen gottan«. Chalmc The Life of Mary, Queen of Scots. II, 175. Ikkun Andrew Ker Faldonside og George Douglas bleve udelukkede af Amnestien. Første, fordi han havde rettet sin Pistol mod Dronningen selv, Anden, fordi han havde saaret Ricclo i hendes Nærværelse. Patrick Ruthven var død i Newcastle den 13de Mai 1566.
James Hepburn, Jarl af Bothvetl. 191
Besvarelsen af det førstnævDte Spørgsmaal beroer især 3ia den Forestilling, som man danner sig om et Par histo- ske Kilder af en meget tvivlsom Beskafifenhed. Den ene af 2rn er den Samling af forskjellige Skrivelser — egenhændige reve og Sonnetter, samt de saakaldte Kontrakter eller egent- ^ Ægteskabsløfter — , som Dronningen efter hendes Fjenders orsikkring skal have tilstillet Bothwell, og hvorved der her irst skal standses; senere skal Betragtningen vende sig til 3D anden Kilde.
Hvorledes Dronningens Fjender skulle være komne i Be- ddelse af de hende tillagte og hende Fordærvelse bringende (rivelser, have de selv angivet. Faa Dage efter at Opstanden od Bothwell tilsidst havde revet iMaria af hans Hænder, sendte ^n, saaledes have hendes Modstandere forklaret, en af sine enere, George Dalgleish, til Befalingsmanden paa £dinburgh ^stle, Sir James Balfour, i hvis Varetægt han havde efterladt I ikke fuldt en Fod lang, forgyldt Sølvæske. Denne i Cng- tid senere fremviste Æske var kjendelig ved et paa flere eder, under en Kongekrone, anbragt romersk F, og havde tsaa formodenlig tidligere tilhørt Maria Stuart og været en ^\e til hende fra hendes første Ægtefælle , Frants den ^den'. Sir James Balfour holdt vel endnu Edinburgh Castle
^) Denne forgyldte Æske, hvis Indhold havde gjort den tU en sand Pan- doras Æske for Maria Stuart, har man senere i Skotlaud, efter Tabet af Indholdet, villet gjenfinde i en Æske i Hamilton Palace ved Glasgow. Men her har man dog vistnok kun et nyt Exempel paa en Lettroenhed, der allevegne og altid pleier at udmærke Arkæologer. Thi medens Maria Stuarts samtidige Modstandere forklarede, at Æsken »paa mange Steder« (in many piaces) — eller som Buchanan skriver »allevegne« (undique) — var mærket med et romersk F under en Kongekrone, har den Æske, der senere er bleven antagen for den samme, kun paa tvende Steder dette Bogstavmærke, og ingen Krone over det. Denne Bemærkning er allerede bleven gjort af Henry Bell (Life ofMary, Queen
192 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
i Dronningens Navn, men var dog allerede i Forvefen hemme- ligen bleven vunden af Lairden af Lethington for Oprørets Sag. Han overlod altsaa vel Dalgleish Æsken, men gav samtidigen de forenede Lorder et Vink herom, saa at Dalgleish den 20de Juni 1567, da han skulde bringe Æsken til den til Dunbar tyede Hothwell, med den faldt i Jarlen af Mortons Hænder. I Æsken fandt, man da en Samling af Skrivelser og Sonnetter i det franske Sprog, stilede af Dronningen til Bothwell, desuden Porsikkringer, hvorved hun forpligtede sig til at tage ham til Ægte. Saaledes løde vistnok først senere hendes Modstanderes nærmere Forklaringer om den af dem forfægtede Opdagelse^, men allerede en Maaned efter, at den skal have fundet Sted, havde dog Sir Nicholas Throckmorton, der af Dronning Elisa- beth nu var bleven sendt til Skotland, den 25de Juli 1567 kunnet berette saaledes fra Edinburgh: »For det Tredie mene de at lægge hende til Last Mordet af hendes Husbond, hvor- paa de sige, at de have saa tydelige Beviser, som haves kan, saavel ved Vidnesbyrd af hendes egen Haandskrift, som de have faaet fat paa'^ ^ som ved andre tilstrækkelige Vidnesbyrd«. Katastrophen , der havde styrtet Bothwell og gjort Maria Stuart til en Fange, kaldte dengang Halvbroderen Murray tilbage fra Frankrig, hvorhen han havde begivet sig, for at oppebie Eri-
of Scots. Edioburgh 1828,11,294), der tUføier: »ADtiqvarians, howeTer, have iDvestigated subjects of less curiosity', and have been wUiing to belicve upon far more slendei data •
^ Murrays Kvittering for at have modtaget Æsken af Morton, udstedt i Edinburgh den 16de September 1568. hos Walter Goodall, An exami- nation of the ietters sald to be ^ritten by Mary, Queen of Scots, to James, Earl of Bothwell. Edinburgh 1754. 11, 90- Buchanan, Rerum Scoticarum Historin p. 191. Knox. History of the Reformation. I, 562.
2 \.s well by testimony of her own hand-writing , which they have reco- vered. Throckmortons Skrivelse hos Keith. p. 424 — 27.
James Hepburn^ Jarl af Bothwell. I93
sens Udfald, og der hengaaer du nogen Tid, inden saadanne Aktstykker fra Dronningen igjen omtales; men den 4de De- cember 1567 fremlagde Murray igjen i det skotske Regjerings- raad »hendes foregaaende Breve, skrevne og underskrevne med hendes egen Haand og sendte af hende til James Jarl af Both- well, Hovedudføreren af hiint skrækkelige Mord.« K Da frem- deles faa Dage derefter det skotske Parlament traadte sammen, som erklærede Maria Stuart for afsat, skete dette i Henhold til de samme, ligeledes her paaberaabte Aktstykker, idet Par- lamentet den 15de December 1567 erklærede, at »Grunden dertil var Dronningens egen Skyld, for saa vidt det ved forskjellige hendes foregaaende Breve, heelt skrevne med kendes egen Haand^ og sendte af hende til James, forhen Jarl af Bothwell, Hoved- udføreren af hiint skrækkelige Mord, saavel førend som efter dets Udførelse, var aldeles vist, at hun havde været forud- vidende om og Deeltager i dette«. Henved et Aar senere, da Dronning Elisabeth havde tilbudt en MægUng, der tilsyneladende skulde gaae ud paa at forsone den fra sit skotske Fængsel til England flygtede Maria Stuart og Lorderne af Modpartiet, som i hendes Søns Navn regjerede Skotland, sammentraadte man i denne Anledning til en Konference, der den 4de Oktober 1568 blev aabnet i York, men senere flyttet til London eller rettere, som man dengang endnu skjelnede, til Westminster, og ogsaa her fremlagde Murray nu, efter Løfte om Hemmelig- holdelse, baade Sølvæsken og de i denne fra Skotland med-
Her previe letlres wrUten and syJ)scrimt with her amn hånd and sent by hir to James Earl of Bothwell cheiffe executor of the said horrible murder. Goodall , An examination of the letters, said to be v^ritten by Mary, Queen of Scots. II. 64.
be diuers liir previe letteris wrxHin hcUelie with her awin hånd. The Acts of the PailiameDts of Scolland 111. 27.
13
194 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
tagne Aktstykker for de engelske Kommissærer. Om Brevene, som af den skotske Regjerings Fuldmægtige sagdes at være sendte af Dronningen til Bothwell, hedder det udtrykkelig i den officielle engelske Beretning om de Forhandlinger, der i Westminster havde fundet Sted for Elisabeths, her forstærkede Kommissærer: »Originalerne, der udgaves for at være skrevne med Dronningen af Skotlands egen Haand, bleve da ogsai (den 7de og 8de December 1568) fremlagte og læste og efter at være læste, tilbørlig sammenholdte og sammenlignede i Henseende til Haandskrift og Retskrivning med flere andr< Breve, der for lang Tid siden af den nævnte skotske Dron- ning ere blevne skrevne og sendte til Hendes kongelig- Majestæt (o: Elisabeth), hvornæst en Erklæring af Jarlen a Morton blev fremlagt og læst angaaende bemeldte Brev^ Opdagelsesmaade, og kunde ved Jævnførelsen af dem ingen For skjel findesii ^. De i England fremlagte originale Papirer vide^
' Of which letters the originals, supposed to be ^ritten vith the quees of Scots own band, were tben also presently produced and perused and being read, ^ere duly conferred and compared for the manne of hånd writing and fashion of orthography wilh sundry other let ters long since beretofore ^ritten and sent by the said queen c Scots to the queen's majesty; and oext after there y/as produced am read a declaration of the earl of Morton of the manner of findin the said letters: in the collation fjohereof no difference could hé founi The Journal of the Commissioners, apud Westminster, hos Goodal II, 256. Hvorvidt denne Jævnførelse, der ikke vidste at finde nogei Forskjel, dog i Virkeligheden kunde kaldes tilbørlig, vil Enhver kunn bedømme efter selve denne officielle engelske Beretnings Fortsætlels (hos Goodall. II, 258): »It is to bee noted that at the time of the pro ducing, showing, and reading off all these foresaid writings, there wa no special choise nor regard had to the order of the produclng thereof but the v^hole writing lying allogether upon the table, the sami were one after another showed rather hy hap, as the same did li upon the table, than with any choice made, as by the natures thereof if time had so served, migbt have been«.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ]95
at være gaaede i Arv fra den ene til den anden af Skotlands Qre Regenter under Jacob den Sjettes Mindreaarighed , fra Jarlen af Murray til Jarlerne af Lennox, Mar og Morton, og derefter i Aaret 1582 at have tilhørt en Søn af Lord Patrick Ruth\en, William Ruthven, Jarl af Gowrie, der ogsaa havde rakt sin Haand til Riccios Mord og senere, benaadet tilligemed ^6 andre til England flygtede Sammensvorne, igjen havde deel- laget i den nye, Maria Stuart endelig styrtende Opstand. Vi have endnu fire Breve, skrevne i Aaret 1582, fra Robert Bowes af Aske, Elisabeths Ambassadør i Skotland, til Sir Francis Walsingham, den engelske Statssekretær, der vise, med hvor ''legen Interesse man endnu dengang søgte at opnaae eller ^^ bevare hine vigtige Aktstykker ^ Bowes havde, i Elisa- ^^Ihs ^rinde, endelig været saa heldig at opdage, at Akt- stykkerne dengang vare i Jarlen af Gowries Hænder paa ^^thven Castle , og forestillede nu gjentagne Gange denne, ^'^ilken værdifuld Gave han med dem vilde gjøre den engel- ^■^6 Dronning, som man havde lovet dem, førend de kom ' hans Hænder, og som var bedst skikket til at hævde ^^m mod alle daarlige Indvendinger 2, medens ingen Mand,
' Brevene, der ere daterede fra Edinburgh den 8de, 12te, 24de November og den 2den December 1582, findes i Udtog trykte hos Robertson, The History of Scotland during the reign of Queen Mary and of King James VI till his accession to the crown of England. The slxth Edition. Dublin. 1772. II, 431 — 434, og du fuldstændigere i The Correspondence of Robert Bovnes, of Aske, Esquire (et Bind af The Publications of the Surtees Society), London. 1842. p. 236—266.
' That these \vritings may be wilh secrecy and good order commit to the keeping of her Majesty, that ^ill have them ready whensoever any use shall be for them, and by her Highness' countenance defend them and the parties from such wrongful objections as shall be laid against them. Bowes's Brev til Walsingham af 24de November 1582, i The Correspondence of Robert Bowes. p. 254.
13*
^.'y^'3£4^
.'■'<-fiyi •«-
't&i. ' .'»■•» ' -fil
1^-*-';
-> V . . ~
^
,/
;*
//'••
\t-:ik-r-
^-^-^
.'^riia
'•hm' "'
^ ,^ -.^- fB» We?©ii h^nrd^t I Stirtiiig^i i|lÉ
»'' -<; "~&, :•-'•• jC ■ ■<^- ■ . •■-•1. ,3 .- ^^
^ iiit!..m
"i.
.1.
■ •*■' -■
f^^W^
■:i-
•Tiis«!.'. 1 -?>■*.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ]97
disse trykte Gjengivelser eller Oversættelser i Indhold svare til Aktstykkerne, saaledes som de havde været fremlagte af den skotske Regjerings Fuldmægtige, sees tydelig nok af det endnu bevarede Udtog af dem , som en af de engelske Kommissærer
m
i York, den methodiske Sir Ralph Sadler, her har gjort, idet han strax havde optegnet sig de afgjørende Steder til eget Brug ' . Medens Maria Stuarts Skyld med Bensyn til Darnleys Mord efter de nu trykte Aktstykker vistnok i og for sig synes unægtelig , have dog hendes Modstandere ogsaa søgt at gjøre dette gjældende til Fordeel for hine Vidnesbyrds Ægthed, at hendes Skyld alligevel ikke fremtræder tydeligere, end at nogle af hendes ivrigste Tilhængere, endog fra selve det ved bine Aktstykker givne Standpunkt, have troet at kunne finde den omstridelig; thi vilde vel Nogen, saaledes have Mod- standere af Dronningen spurgt, naar man overhoved havde indladt sig paa at smedde hele falske Breve eller at forfalske Dele af ægte, have tilladt, at der efter Forfalskningen endnu kunde blive mindste Tvivl tilbage? En anden og større Vægt end denne Kritik, der mere rammer uheldige Forsvarere end Sagen selv, har dog den mærkelige Overeensstemmelse, man har fremhævet mellem et Par Breve, som Maria Stuart, da hun havde besøgt den syg liggende Darnley i Glasgow, herfra skal have sendt til Bothwell, og et tilsyneladende uaf- hængigt Vidnesbyrd, som under Konferentsen i England frem-
efter fulgtes af Oversættelser paa Skotsk og Fransk, fremkom de paa- beraabte Aktstykker nu ogsaa som TiUæg til disse Udgaver, og her fuldstændige i det sl^otske og franske Sprog. Efter de her nævnte Udgaver af Buchanans Slirift findes Aktstyl^kerne nu, i deres forskjel- lige fremmede Sliiklielser, foruden flere andre Steder, optrykte hos Laing, History of Scotland. II, 146—210, 222 — 234, og hos Teulet Lettres de Marie Stuart, p. 3—76, 105—110. * The State Papers af Sir Ralph Sadler. II, 337.
198 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
kom fra en Tilhænger af Jarlen af Lennox, en vis Thomas Crawford til Jordanhill, der senere under Borgerkrigen i Aaret 1569 vandt et Navn som Indtager af Dumbarton, og der ifølge sin edelige Forklaring under Darnleys anførte Syg- dom ikke blot »strax i Fortrolighed var bleven underrettet af Kongen om alle Ting, som vare passerede mellem den nævnte Dronning og Kongen«, men ogsaa, af Jarlen af Lennox opfordret dertil, »paa den Tid strax havde optegnet Dette Ord for Ord« ^ Da det ogsaa maa ansees for utvivlsomt, at Maria Stuarts Tilhængere senere gjerne have villet have alle hine hende tillagte Originalbreve og øvrige Skrivelser i deres Raadighed, har man ligeledes villet finde det nødvendigt at antage, at de^^ e ved Jarlen af Gowries Henrettelse maae være faldne i Jacob^iiVb den Sjettes Hænder, og at denne har følt sig kaldet til aV^^^<
tilintetgjøre, hvad der virkelig maatte vise Moderens Mord J"
skyld; selve Aktstykkernes Forsvinden, hedder det saaledes^^ -^ nu, »beviser, at de vare ægte« 2. For saa vidt endelig baade^=^c Brevene og Sonnetterne ere uden Underskrift, uden Angivelses^^c af Tid og Sted og ikke heller have nogensomhelst ligefrenL^^"*^ Angivelse af, til hvem de ere stilede, har Dette netop i deres Øine, der forfægte Skrivelsernes Ægthed, kunnet være en Følge af den forsigtige Hemmelighedsfuldhed, hvori Synden gjerne vil skjule sig.
Fra Maria Stuarts og hendes Tilhængeres Side er imid- lertid hine Aktstykkers Ægthed aldrig bleven anerkjendt^ Da Konferentsen i York skulde gaae for sig i Efteraaret 1568, var hun selv ikke bleven uden Kundskab om de farlige
^ That he did, immediately at the same time, >^rite tlie same ^ord by 'word, as near as tie possibly could carry the same a'way. Journalen over de engelslie Kommissærers Møder, hos Goodal. II, 246.
^ The very disappearance of the originals demonstrates , that they were genuine. Malcolm Laing, History of Scotland. I. 230.
James Hepburn, Jail af Bothwell. ]99
laben, der fra Skotland skulde medføres til hendes Skade. illiam Maitland, der, efter at have skilt sig fra Bothwell og ]et denne falde, nu igjen havde været blandt hendes Mod- indere, synes allerede paa denne Tid at have begyndt at angre I Adfærd imod hende; da ogsaa han skulde ledsage Murray
Konferentseo i England, følte han sin skotske Nationalfølelse iret ved et Optrin, der kun altfor meget mindede ham om delandets afhængige Rolle i Edvard den Førstes Tid; han iv maaskee ogsaa paavirket af sin Hustru, der ikke glemte
Følelser, hvormed hun var opvoxet som en af Dronningens re Marier«, og han skal i alt Fald da have meddeelt Maria jart hemmelig Oplysning om, hvorledes Halvbroderen nu vde betænkt at skulle faae Staven brudt over hende ^ Da n i England dengang fastholdte Dronning derpaa udfærdigede I udførlige Instruktion til Biskoppen af Ross og sine andre spræsentanter ved den imødesete Konferents, lod hun det nu
heller beroe ved i Almindelighed at udtale, at hun havde irget mere over sin Ægtefælles tragiske Død, end alle hen- 3S Undersaatter ^ , men erklærede tillige udtrykkelig med ensyn til den hende tillagte Forberedelse af Darnleys Mord: I det Tilfælde, at de have Skrivelser fra mig, hvilke maatte
' That the erle of Murray was wholy bent to utter all that he could aganes the Quene, and to that efifect had carid with hym all the lettres, which he had to produce aganes the Quene for prove of the murther. Biskop Lesleys Forklaring, afgiven i Tower den 6te November 1571 og trykt i A Coliection of state papers relating to affairs in the reign of Queen Elisabeth from the year 1571 to 1596, transcribed from original papers and other authentic memorials never before published, left by William Cecil Lord Burghley and reposited in the library at Hatfleld-House. By William Murdin. London. 1759. fol. p. 52.
.' Ze sall answer, that I lament mair heichlie the tragedie of my hug- bands deith, nor any uther of my subjectis can do. Maria Stuart In- sruktion fra Bolton Castle, dateret den 29cJe September 1568, hos Lo- banoff, Lettres de Marie Stuart, II., 201.
200 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
vække FormodniDg imod mig i denne Sag, da skulle I anmode om, at de vigtigste maae fremlægges, og at jeg selv maa faae dem i Øiesyn og give dem Tilsvar, fordi I skulle forsikkre, i mit Navn, at jeg aldrig skrev Nogetsomhelst angaaende denne Sag til nogen Dødelig. Og dersom der er noglesomhelst saa- danne Skrivelser^ ere de falske, sammensmeddede og opfundne af dem selv, alene til min Vanære og Skjændsel, og der er For- skjellige i Skotland, haade Mænd og Kvinder, der kunne efter- gjøre min Haandskrift og skrive den samme Skrivemaade, som jeg bruger, lige saa vel som jeg selv, og fornemmelig saadanne, som ere i Ledtog med dem; og jeg betvivler ikke, at dersom jeg var forbleven i mit eget Rige, skulde jeg forlængst have faaet dem opdagede, der have opfundet og forfærdiget saadanne Skrivelser, til Beviis for min Uskyldighed og Fordærvelse for deres Falskhed« ^ At man paa hiin Tid især i Skotland virkelig har været meget tilbøielig til at eflergjøre og forfalske Andres Skrivelser, fremgaaer ogsaa klart nok af de efter hinanden hurtig følgende Lovbestemmelser, som man dengang har fundet det nødigt at lade udgaae mod denne Forbrydelse: i Aaret 1540 udkommer en Lov om Straf for falske Notarier; en Forordning af Aaret 1551 udvider Straffen mod Forfærdigere og Brugere af falske Retsdokumenter til Forfalskere af hvilke- somhelst Skrivelser overhoved; Indledningen til en i Aaret 1555 følgende Lov taler om »de store og mange Forfalskninger,
* And thair ar divers in ScoUand, baith man and >vomeii, that can counterfeit my handwritiDg, and write the like maner of writiog quhilk I use, as weiU as myself. and principallie such as are in com- pagnie with thameselfls. And I doubt not, gif I had remanit in my ainrin realme, bot I wald have gottin lina>\ledge of the inventaris and iwriteris of sic writingis or now, to the declaratioun of my innocencie and confusioun of thair falset. Maria Stuarts InstruliUon fra Bolton Castle, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. Il, 203.
-'■jf.\
.;•>.
rMf^
ii'-s»
'&A
Æ^.
^.:
iÉdilBdtkaiog 'i Beim^n^
fiUit^é>^itaK^røte for de^^^^^
Ikkt i liéller åndet ead .^slaae |lii»
^tiiBéig lod de» akolBke DraankÉi^
ilott/'iilv^ at' maatte ti^e drøm i Øli^jÉi
.iMMir. faYit at bave seet aln Begjarøtef tiiw
^fWoto iurn li^dM fremlagte Skrifelsei^,
r^ae fiepMfiataater ?ed Koalei^saa
Ic^er >r hiae 4Skiivetoer fra yfaeadei
i#^er koad« hua Uge saa lidet ^aæ^
^BlmkMi og efter hvad eadog imsete eagelåto
iiHFer for Regjeriagen maatte aaerkjeade
i^^klMe øpaaM » i Narværelee af Droaaiaf^a
$mmm» ef Sootland. Il 360, 487, 496.
ef SeoU« yiDdicated. Ldndon. 1790- THj
til køkken af de bos Whltacker anførte &x-.
Él^-lfiølgé Xabanoff (Lettres de Hari^ Stnart ¥1.
^^I^putofy bf Scotland. YUI, 439—451) ogsaa feie
ffretagen Forfalskning af Maria Stujirts Giflire i den
et s6m et QfoTédmotIf til bendes Benretteise.
aiitotfe de Mavia Stuart Paris 1851. H, 347««849«
for said gnid sister tbat eoples be gevin soo ^airof,
il ihay oifiy be answerit particularlie. Maria Stuarts
o Castle 4en 19de Deeember 1568, hos Labanoff,
aari II, 263.
fii^nkfitng i Tillægget tU La Motte Fénékms Be-
«iibefl5tø tifKbng^ Carl dea Niende og Éatiiarlna
pénidanée dtpiomatiqiié de Bertrand de Salignac '
ambassadeur de Franee en AngletenséMde 1568
ia pfemiére fols snr les -mÉasnseri^ tccHisenrés
iHDÉi. ParU tt Koiaiåres. 1888*^-40^ % dl— 54.
-•^*
"i"
»^■^ •-';>,
-i^'V,
2*
•*?i
♦ *•«
( .
y
"> '^i
mi
•«_ _
202 James Hepburn, Jarl af Bothwell
af England, hele Englands Adel og alle de fremmede Ambas- sadører« at svare paa Alt, hvad der maatte paastaaes mod hende af hendes Bagtalere ^ Det har til Undskyldning for Elisabeth- været antaget af den skotske Dronnings Fjender, at denne^ hvor ofte hun endog androg paa at blive bekjendt med d mod hende fremførte Aktstykker, dog i Virkeligheden ikke har ønsket at erholde dem. Men derimod taler afgjørende ee Omstændighed, der altfor længe er bleven overseet, nemli denne, at hun ogsaa bad den franske Ambassadør i England La Motte Fénélon, om at interessere sig for hendes Begjæring I en lang Audients, som Fénélon derpaa havde hos Elisabetlte^ udtalte han ogsaa sit Baab om, at de fra Murrays Side frem — lagte Skrivelser maatte meddeles den skotske Dronnings Re præsentanter, men skjønt Elisabeth dengang bragtes til at lov dette^ — om endog kun med foregiven Frygt for derved kunne skade Dronningen — , og skjønt den franske Ambassad efter nogle Dages Forløb atter personlig mindede hende o hendes Løfte ^, drog den engelske Regjering sig dog igje tilbage, denne Gang fordi Maria Stuart skulde have ladet si forlyde med, at den ikke havde viist Upartiskhed mod hend under Konferentsen. Dette var det sidste og svageste af all Elisabeths og Cecils Paaskud, hvorunder hendes Begjærin blev afslaaet, og naar det vistnok har været uheldigt for Mari
Stuarts Minde, at hun senere, da hun i det Mindste havd^
1 Goodall. II, 185.
^ Je Yous diray en substance, Sire, qu^elle me promit, qua le lendemaiCP elle åccorderoit aulx depputez de la dicte Dame la dicte commaDi" quatiOD. La Motte FénéloDS Beretning til Kong Carl den Niende, dateret London den 20de Januar 1569, i Correspondance de la Mottø Fénélon. I, 133.
3 La Motte Fénélons Beretning til Kong Carl den Niende, dateret London den 30te Januar 1569, i Correspondance de la Motte Fénélon. L 162-
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 203
iunnet see de trykte Oversættelser af de hende tillagte Skri-
irelser, ikke bar efterladt nogen nærmere Oplysning til deres
Eedømmelse, bliver dog derfor den Tilbageholdelse af de
egentlige Aktstykker ikke mindre paafaldende, hvormed man
paa et afgjørende Tidspunkt nægtede den skotske Dronning en
adkomst, der gjerne tilstaaes selv den groveste Forbryder,
^en skjærende Uret ikke mindre mistænkelig , at man an-
.^reb Dronningens Ære i Skrivelser , som man ikke vilde
^^ise hende. Hellere end at lade hende stifte Bekjendtskab
^■ned Originalerne foretrak den engelske Regjering den 10de
anuar 1569 at slutte Konferentsen med en almindelig Ud-
alelse om, at der hverken var fremkommet noget Nedsættende
or Murray og hans Venner, eller hidtil var tilveiebragt et til-
trækkeligt Beviis mod den skotske Dronning^. Murray blev
Bmidlertid for den af ham ydede Tjeneste strax lønnet med et
Sjaan af 5000 Pund Sterling 2, og kort Tid efter satte netop
^en engelske Regjering Alt i Bevægelse for at faae de Skri-
"\elser, som han havde meddeelt, og som nu vare blevne
trykte, udbredte til alle Sider.
Hvorvidt Bothwell under sit Livs sidste Aar ogsaa kan have været istand til at have gjort sig bekjendl med nogen Udgave af det Skrift, der til Fremstillingen af hans egen Mis- gjerning føiede de Dronningen tillagte Skrivelser, vide vi ikke. Selv om saa var, vilde dog med Hensyn til disse et Vidnes- byrd af ham fra denne Tid neppe have faaet stor Betydning. Derimod have Forsvarere af Maria ikke villet forbigaae, at der
^ On the other part there had been nathiog sufficiently producet nor schowin be them againes the Quene thair soveraDe, quhalrby thé Quene of England sould conceave or tak ony opinions of the Quene her guid sister for onything yit sene. Goodall. II, 305.
^ Murrays Kvittering af 10de Januar 1569 hos Goodall. II, 313
204 James Hepburn, Jarl af Bothwell
fra et meget tidligere Tidspunkt, og igjenDem Andres. Angi- velser, synes at foreligge en ikke umærkelig Tilstaaelse fra. Bothwell, hvorefter han ikke har kunnet raade over Skrivelser som de omstridte. Hermed forholder det sig saaledes. I Slutningen af Aaret 1580 blev Jarlen af Morton, efterat havs været den fjerde af Skotlands Regenter siden Dronningens* Fald, endelig styrtet. Jacob den Sjette , der nu havde over — taget Regjeringen, lod ogsaa ham tiltale som Deeltager i Fa — derens Død, og kjendt skyldig af Juryen henrettedes Morto den 2den Juni 1581 ^. Idet han gik til Døden med Pres byterianerens mørke Energi og en Douglas's ubetvingelig Stolthed, nægtede han til det Sidste at have medvirket ti Mordet paa Darnley, men vedgik at have kjendt Sammensvær gelsen mod ham; han havde ogsaa, efter hvad han yltrede tænkt paa at tale om den til Darnley, men da han troed bag ved Sammensværgelsen at see Dronningens egen Persocm havde han ikke vovet det for sin egen Frelses Skyld, eller- som hans Ord løde, »fordi jeg vidste, at han var saadant ø Barn, at der var Intet, der blev sagt ham, som han jo igje vilde aabenbare for hende« ^. Han havde imidlertid, da ha
^ Med »the Maiden« eller det samme Dødsinstrument, der senere >■ Frankrig, hvor man ikke kjendte dette Minde fra den skotske Refor— maUonsUd, fik Navn af Guillotinen, og hvis Indførelse i Skotland al^ mindelig bliver tillagt Jarlen af Morton, skjønt det var endnu ældr^ end hans Regentskab, som kun gjorde en mere udstrakt Brug dera/- En af Personerne i Walter Scotts »The Abbot< beskriver 'saaledeø dette Instrument, der nu opbevares i Edinburgh i det antikvarisk^ Selskabs Museum: »Herodes daughter, ^ho did such execution witlt her foot and ankle, danced not men's head off more cleanly than thiø Maiden of Morton. 'Tis an axe, man, an axe, ^hich falls of itseK like a sash window, and never gives the headsman the troubl« to wield it.«
' For 1 knew him to be a bairne of such nature, that there was nothing told him but he v^ould reveill it to hir againe. Jarlen af Mortooø Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. Il, 326.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 205
•
efter åen af DronniDgen Juleaften 1566 udstedte Amnesti var vendt tilbage fra England i Begyndelsen af Aaret 1567, i Whittingham Gastle i Gast Lothian, hvor han besøgte sin Fætter Archibald Douglas, havt en Sammeni^omst med Bothwell og Lethington, der maa have fundet Sted omtrent den 20de Januar 1567^. Ved denne Sammenkomst havde Bothwell op- fordret ham til at tage Deel i at rydde Kongen af Veien efter Dronningens Ønske, »efterdi, som han sagde, hun dadlede Kongen mere for Davids (Riccios) Drab end mig«, »efterdi saaledes var Dronningens Sind, og hun vilde have det gjort« ^. »Hertil«, paastod da Morton, »var mit Svar, at jeg maatte bede om, at Jarlen Bothwell vilde bringe mig Dronningens Haandskrift om denne Sag som en Sikkerhed — hvis ikke vilde jeg ei blande mig deri — , hvilken Sikkerhed han aldrig forskaffede mign ». Fra Whittingham havde Morton derpaa begivet sig til St. Andrews til et Besøg hos Jarlen af Angus; herhen var et Par Dage førend Darnleys Mord Archibald Douglas bleven sendt til ham med Brev og Ærinde fra Bothwell, som lod ham vide, at Sagen nu var sin Slutning nær, og bad om hans Bjælp til dens Udførelse; Morton havde
' Morton var endnu i England den 10de Januar 1567, da ban skrev et Taksigelsesbrev til Cecil for hans Beskyttelse, og i et Brev til Cecil fra Drury, dateret Berwick den 23de Januar 1567, hedder det, at Both- i^ell og Lethington dengang nylig havde besøgt Morton i Whitting- ham. Chalmers, The Life of Mary, Queen of Scots. II, 227.
^ Because, as he said, she blamed the king mair of Davids slaughter, than me — because so vfas the queines mind, and she vfBlå have it to be done. Laing, History of Scotland. II, 324.
^ Unto this my answer was, I desyred the eirle Bothwell to bring me the queinis hand-^ryt of this matter for a i^arrand, and then I sould give him ane ansiwer: uther^ayes 1 wald not medl therewith, quhilk warrand he never purchaissed unto me. Jarlen af Mortons Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. II, 324.
206 James Hepburn, Jarl af Bothi^ell.
•
da atter svaret, at han først maatte see Sort paa Hvidt fra Dronningen om Sagen, men, saaledes gjentog ban nu anden Gang, dette lod Bothwell ham aldrig see^. Til denne Til- staaelse af Jarlen svarer et Brev fra hans Fætter, Archibald Douglas, skrevet i London efter Mortons Død. Douglas, der ved Mortons Fængsling var flygtet til England, beder heri Maria Stuart om bendes Forbøn bos bendes Søn, for at han maalte vende tilbage til Skotland^; ban minder i denne An- ledning om, hvorledes ogsaa han forhen efter Riccios Drab i Forening med Morton havde forladt Skotland, men førend denne var bleven amnesteret af Dronningen, og kommer saa ogsaa til at omtale Bothwells og Lethingtons Møde med Morton i Whittingham , « hvor ogsaa ban, den unge Fætter, dengang havde været tilstede: »Hvad Tale der førtes mellem dem, vidste jeg, saa sandt Gud skal være min Dommer, slet ikke paa den Tid; men ved deres Afreise blev jeg anmodet af den nævnte Jarl Morton om at ledsage Jarlen Bothwell og Sekre- tæren til Edinburgh og at vende tilbage med et saadant Svar, som de skulde modtage af Eders Majestæt, hvilket, givet mig af de nævnte Personer, saa sandt Gud skal være min Dommer, ikke var noget andet end disse Ord: »Svar Jarlen Morton, at Dronningen ikke vil høre nogen Tale om den Sag, der er foreslaaet ham« ; da jeg krævede, at Svaret maatte blive mere forstaaeligt, sagde Sekretær Lethington, at Jarlen vilde forstaae
^ My answer was to him , that I wald give no answer to that purpose seeing I had oot got the Queens warrand in vfTiie, qubilk iwas pio- mised; aod therefore, seeing the eirle Both^^ell never reported any "warrand of the queine to me, I Dever meddied fartber with it. Jarlen af Mortons Tilstaaelse hos Laing, History of Scotland. II, 325.
^ Han blev senere Jacob den Sjettes Ambassadør hos Elisabeth. Hans Biographi findes hos Brunton and Haig, An historical Account of the Senators of the college of justice. Edinburgh. 1832. p. 125—128.
James Hopburn, Jarl af Bothi^ell. 207
det tilstrækkelig« ^ Det skulde, som iVlarias Modstandere senere
selvforklarede de omstridte Skrivelser, have været under hendes
strax efter paafølgende Ophold i Glasgow fra den 23de til den
27de Januar, at hun har tilskrevet Bothwell de første af de Breve,
som de derefter lagde hende til Last: hvorfor kunde Bothwell
da ikke — saaledes har man spurgt — efter Mødet i Whit-
tingham vise disse for Jarlen,^ hvorfor ikke vise ham de samme
Breve, som Morton nogle Maaneder senore skulde finde saa
^fgjerende mod Maria? Maatte de ikke altid have talt lige
tydelig?
Der er flere andre og større Betænkeligheder, der kunne gjøres gjældende mod hine Skrivelsers Ægthed. Endnu have vi Forhøret over George Dalgleish, saaledes som dette den ^6de Juni 1567 blev afholdt i Jarlerne af Mortons og Atholes samt i Rirkaldy af Granges Nærværelse; men lige saa lidet som Sir James Balfour, i hvis Værge Aktstykkerne havde været, °^8ensinde blev forhørt angaaende dem, end sige konfronteret ^^6^ Dalgleish, lige saa lidet forekommer der i Forhøret over "®noe nogetsomhelst Spørgsmaal, noget eneste Ord, med Hen- ^y^ til dem 2. Marias Fjender forklare vel denne Omstændighed ^^^ledes, at man dengang kun vilde have Beviser imod Both- ^^ll og helst havde villet indskrænke sig til kun at see ^oøningen afsat og søgt at frelse hendes Ære , Skranker,
Which being given to me by the said persons, as God shali be my judge, vfSiS no other than tbese words: »Schaw to the earl of Morton, tb at the queen 'will hear no speech of tbat matter appointed unto him« ; iwhen I crafit tbat the answer might be made more sensible, secretary Ledington said, tbat the earl "would sufficiently understand it. Archibald Douglas's Sl^rivelse til Maria Stuart, hos Laing, History of Scotland. II, 384. ^ Forhøret over George Dalgleish, aftrykt hos Laing, History of Scot- land. Il, 249—251.
208 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
hvorover maa først senere, ved de politiske Omstændigheders Tvang, om endog ikkun nødig, er bleven tvungen tii at sætte sig ud, først i Skotland, og senere ogsaa under Kon- ferentsen i England; men hverken den Maade, hvorpaa de sammensvorne Lorder strax talte til Sir Nicholas Throck- morton om deres foregivne Opdagelse, eller hele deres øvrige samtidige og følgende Adfærd mod Dronningen gjør nogei saadan Hensynstagen meget rimelig. En anden Grund til Be-
tænkelighed afgiver Sproget. Det er bekjendt, at Maria Stuart indtil sin Flugt til England kun pleiede at benytte sig af dei franske Sprog i sine Breve ^, og det er ogsaa i Overeens- stemmelse hermed, at alle de Breve fra hende, der blevi fremlagte paa Eonferentsen i Westminster og sammenligned« med tidligere Breve fra hende til Elisabeth, ogsaa fra Eng — lændernes Side udtrykkelig bevidnes at have været affattede i
det franske Sprog. Det blev imidlertid allerede i det forrig ^ Aarhundrede af Walter Goodall og senere af den ældr ^ Tytler ved kritiske Undersøgelser af Brevene godtgjort, a^^^ det franske Sprog i to af de meest graverende Breve, elle ^^^ i de saakaldte Breve fra Glasgow, saaledes som disse ni
* Hun skriver fra Bolton Castle i England den 1ste September 1568 saa — - ledes til Sir Francis Knollys: »Mester Knollis, yheun tiar [jeg har hørt sum neus from Scotland; y send zou the double off them y vreit to th Quin my gud sister, and pres zou to do tbe lyk, conforme to that spak zesternicht vnto to zou, and sut besti ansur y refer all to zoo discretion, and "wil lipne beter in zour gud delin for mi, nor y kan persuad zou, nemli in this langasg; excvs my iuel vreitin for y neu
vsed it afor, and am hestet Excm my iuel vreitin thes furtt tym»
Henry Ellis, Original Letters illustrative of English History. London. 1824—46. First Series. II, 252—254. De tidligere i Fædrenesproget affattede Breve fra Maria Stuart ere kun dikterede, dog have nogle faa af dem stundom i Slutningen een elier to skotske Sætninger tilføiede med Dronningens egen Haand.
'I-*"' <•
>^.r^:.^
'^^.
'-fiyi
tpm iMft imm9låfim
^#ri|pv AarliaiKlreAer jn^^JOnitlt
< . Baf teféittoeii w^mK
AHpilM, der Møde paa den. mnI^
npa >#l ;g)ep4ii^e den; den »køteki
ftoDi «ltOo#dill ikke kande ImHim
Jl^WiiABreYene nu foreUggei er ^w
åej< FøTf tien fremlegdee i Weetnrinmeii.
4eri eenere ieanr er bleven gjort g|pt^
l^fiqi'f' ipiaa dei imidlertid anferee^ at det
jlpl^AliJ^piidei at de jStyrende I England og
Éni^i ijM^ 8j^ eaa ivrige for at fi«e bfaie
ijg^ pu^mdtei; ekoMe vsre blevne aai^ lige«
4em deres rette franake Sf^ogform og
bave ladet den- skotske OverMttelee af
e i en anden og ny fransk Over^
e bermed kan beller ikke den Tiibøie*
W4 paafoldende, som den skotske Regje-
^.ff ttndér Konferentsen l»nge viste til at
ii^ike Text. Den skotske Regjerings Re-
ff^vliisidst balvt nødte til i Westmiaster at
i^rea franske Originaler; under Konferentsens
havde de deriniod kun, som de engelske
løg herfra lyder^ og som EnglaBuderoes
Sprog indsendte Udtog godtgjøre, fremviist
Sprog, og dersom man dog ikke heri
trailam Tytler, Ad laqniry, histoiieal aod eiiUeal, liiliiBt Mary, Qaeen of SeoU. .The foortb EditloD^
f4
il
- -'I*
. !,.* :
■ t
**LV
_>fV.^;,t'
•;v-v
'A^.'
.,'4 si*;
•■r>
t»*
■■ ''»^••i-^
^f^?,:^: ...... . .
[?!'# ir" Jr'^ '^ ; '.'fly' WW#P"- -J
lrj'vr^> ; fl^^ €e Mfiiie liaÉu fum- ia^lH
James Hepburn , Jarl af Bothwell. 2 1 1
avde været denne, at Dronningen selv først skulde bemyndige em til at udstede en saadan Erklæring, og at dette virkelig ^saa var skeet ved en af Dronningen egenhændig undertegnet orsikkringsskrivelse , der ogsaa var dateret fra den 19de priI1567, og som de ligeledes fremviste^. En saadan Skri- 3lse kan imidlertid Maria Stuart umulig dengang have under- ;gnet. Mod en saadan Bemyndigelse fra bendes Side stride aade de samme skotske Adelsmænds egne Udtalelser, for saa idt de senere, efter hendes Giftermaal med Bothwell, netop egyndte deres Reisning mod denne med Paastand om, at dronningen ei kunde antages at have indgaaet det frivillig, g i Særdeleshed den sikkre Ejendsgjerning, at de^ inden de log saaledes foretrak at reise sig mod Bothwell, men paa et Mdspunkt, hvor dennes forestaaende Giftermaal med Dron- ingen allerede var blevet en afgjort Sag, selv netop nu først ftertraglede og den Hde Mai virkelig ogsaa opnaaede et os ndnu bevaret Forsikkringsbrev fra Dronningen, der fra nu af kulde betrygge dem mod fremtidigt Ansvar for den Cnder- løttelse, som de ved deres Forbund af 19de April egen- ladigt havde tilsagt Bothwell til det af ham efterstræbte faaP. I Skotland havde i Forsamlingen den 19de April saa ^ lange Adelsmænd været nærværende, at man der ikke vilde annet komme vidt med nogen Paastand som den, de engelske
' De Ord, hvormed de engelske Kommissærer i York omtale denne Skrivelse og Skotternes samtidige Forklaring af deres Forbund, lyde saaledes: »And yet, in proof tbat they did it not willlngly, Ihey pro- cured a warrant, which was noi^ sbewed unto us, bearing date the 19th of April, signed with the Queens band, wereby she gave them license to agree to tbe same, affirming, that before they bad such a warrant, there was none of them tbat did or would set to their bands, saving only the Earl of Huntley«. Goodall. II. 140. ' Marias Erklæring af 14de Mai 1567 findes, blandt andre Steder, nu ogsaa trykt hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 22.
14*
itv^'- '■•
^v
^JW|RPI»T^«'-|^^'^^J'
>^:^i.
■ ;^?^!^!?RW»'' -'"iT^^r-T- "^T^^Lry-r--.;! ■- ^-^^r^-rw - — - .r 7.:.^-*-.^-r«.?^w.r ,tw^
•vi" ■'«
'•é>i
iH
^?om.
ii»l^4i^^^ til locimi^ \ tor f^mdt^ØiBti^^ ^^,
4#l Saimne ^Of i alt PaM m^^.
James Hepburn, Jarl af Bothweil. 213
ides: »Hun gav sig af med at være Digler og at forfatte ers, hvoraf jeg har seet nogle smukke og meget vel gjorte, er aldeles ikke lignede dem, som man har villet tillægge ende om Forelskelsen i Grev Bothwell ; disse ere altfor grove g for lidet slebne til at tilhøre hende. Hr. Ronsard var erom aldeles af min Mening, da vi en Dag samtalte herom »g læste dem sammen« ^ Maaskee har dog Maria Stuart
' Elle se meslolt d'estre poéte et composer des vers, dont j^en ay veu aucuDS de beaux et trés-blen faits et Dullement resemblans å ceux qti'on luy a mis å sus avoir fait sur Tamour du comte de Boutheville ; ils soDt trop grossiers et mal polis pour estre sortis d'elle. Mr. de Ronsard estoit bien de mon opinion en cela, ainsi qoe nous en dis- courrions un jour, que nous les lisions. Brantome, Vies des dames Illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brant6me, I, 112. Maria Stuarts ■Quatrains å son fils«, som hun forfattede til Underviisning for sin Søn, Kong Jacob den Sjette, som denne skattede som en dyrebar Re- likvie, og hvoraf der endnu i Aaret 1627 fandtes mere end een Af- skrift, ere senere forsvundne, og nu have vi kun faa uomstridte Digte fra Marias Haand, neppe flere end sex, med i Alt neppe tre hundrede Linier. Disse Digte ere nu alle trykte, dog ikke samlede paa eet Sted, men kun adspredte i forskjellige Skrifter (anførte i Robertsons Fortale til Les Inventaires de la Royne Descosse. p. 117); her skal kun nær- mere henvises til de lettest tilgængelige, som man kan finde hos Laing, History of Scotland. II, 217—221, og hos Labanoff. VII, 346. At to Verslinier, som Maria Stuart med en Diamant har skrevet paa en Rude i Fotheringgoy Gastle, og som hun selv har faaet Navn for at have forfattet (Ballard, Memoirs of several Ladles of Great Britain, ^bo have been celebrated for their Writing and Learning* Oxford 1752. 4^. p. 161), i Virkeligheden kun have været en Reminlscents fra en I Dronningens Tid yndet Digtsamling (Songs and Sonnettes written by the honorable Lord Henry Hoiward, Earl of Surrey, and others. London. 1557. 4^. p. 53), bemærkedes allerede af Warton (History of English Poetry. London. 1774—81. 4^. III. 56); og at de bekjendte Stropher: »Adieu plaisant pays de France«, der gaae Igjen i Schillers »Grusset mir freundlich mein Jugendland«, Ikkun ere en litterær My- stifikation af Journalisten Anne-Gabriel Meusnier de Querlon, der først — ■ som »tirée du manuscrit de Buckingham« — meddeelto dette Digt
^^^^^^•^ ^tf^fe-tfi Lili: ^•
^^
t ilto er ^Aiteiél flra'iiiUHi ém
;Af^^
^■^i^.:UlU:V^l5;J
^, -./•■• -
*-i..
i • «
""'M^-
•?^ ;- .. V\ iTtrtiiiirtiT ...1 mimmr^n:. , . •
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 215
Bothwell og hans Hustru nu allerede er i Gang, og dog veed man med Vished, at denne Proces først begyndte den 27de April. Sammenligner man overhoved de Grunde, der ere blevne anførte for de omhandlede Skrivelsers Ægthed, og Modgrundene, £om kunne tale for deres Upaalidelighed, synes disse at maatte ^inde Overvægten. Den tilsyneladende bedste Grund, der har ^æret gjort gjældende for Brevenes Ægthed, var den, som an har sagt, »overvældende« Overeensstemmelse mellem et f de Breve, som Dronningen skulde have skrevet fra Glasgow, g den af Thomas Grawford afgivne Forklaring. Men i Virke- igheden maa denne Overeensstemmelse siges at være altfor vervældende. De to Aktstykker ere i Virkeligheden næsten mdentiske. Hvad Maria Stuart efter Hukommelsen skal have skrevet til Bothwell om sin Samtale med Darnley, og hvad Varnley, ligeledes efter Hukommelsen, om den samme lang- ^^arige Samtale skal have berettet Grawford, stemmer med en 9aa fuldkommen Nøiagtighed næsten Ord for Ord, at det maa forbause Enhver, der blot har lagt Mærke til de Afvigelser, som i en Retssal hver Dag møde endog mellem saadanne Vidneforklaringer, der kun angaae de simpleste Fakta. Det synes allerede i Betragtning heraf umuligt, at begge de om- talte Vidnesbyrd kunne være ægte, og nærmere beseet kommer netop Grawfords Vidnesbyrd til at afgive en af de stærkeste Grunde, der tale for en Forfalskning af Skrivelserne. Den nyere Tid har fremdraget et mærkeligt Brev, der i sin Tid er blevet tilskrevet Grawford af Jarlen af Lennox, som paa Kon- ferentsen i Westminster ogsaa fremstod som en af Maria Stuarts Anklagere, og vistnok har været fremkaldt ved Paa- virkning af John Wood af Tilliedavy, der dengang var Sekretær hos Murray og som en af dennes Repræsentanter paa Eon-
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 217
stridte Aktstykker som godtgjørende deres Ægthed bliver altid eD besynderlig Argumentationsmaade; fra det modsatte Stand- punkt kan man netop fuldt saa vel i denne Forsvinden see et Værk af dem, der have frygtet for engang at see en eller anden Forfalskning blive aabenbaret. Og hvad endelig den Omstæn- dighed angaaer, at alle de i Westminster fremviste Skrivelser vare uden Underskrift eller nogen anden nærmere Betegnelse af deres Oprindelse, behøver man heller ingenlunde deri at see den skyldbevidste Hemmelighedsfuldhed, saaledes som Maria Stuarts Modstandere have villet, men det er i denne Henseende tvertimod paafaldende, hvad Dronningens Forsvarere forlængst have fremhævet, at medens hine Skrivelser ifølge Protokollen over det skotske Regjeringsraads Møde den 4de December 1567 nævnes som »skrevne og underskrevne med hendes egen Haanda , omtales de derimod strax derefter den 15de December 1567 af det skotske Parlament saaledes, som de senere fremlagdes i Westminster, og som ogsaa vi nu alene kjende dem, nemlig ikkun som »skrevne heelt med hendes egen Haand«. Mellem disse forskjellige Udtryksmaader har man fundet den haandgribeligste Strid, thi — saaledes har man kommenteret dem — medens det lader sig tænke, at naar den første Udtryksmaade var den mere indskrænkede, og den anden den mere omfattende, kunde, efter Tingenes naturlige Gang, den første derfor gjerne have været fri for Falskhed, synes nu, da det Omvendte er Tilfældet, at den anden retter den første ved at indskrænke samme, et eller andet Falskneri herved at vise sig umiskjendelig. Det var dengang sædvanligt, at den Skrivendes Navn tillige med Datum og Adresse sattes paa Brevets sidste Blad, og det ligger ogsaa her nær at antage, at derved mulig den første Tanke om et eller andet Falskneri kan være kommen til Modenhed.
218 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Det skotske Regjeringsraad kan have fundet Anledning til at borttage et saadant Blad fra nogle af de senere fremlagte Breve. Marias Venner have nemlig været tilbøielige til at antage, at hendes Forfølgere, da de ved hendes Fald satte sig i Besiddelse af Holyrood, eller paa andre Maader, virkelig kunne have stiftet Bekjendtskab med nogle Kjærlighedsbreve og Sonnetter fra hendes Haand, men af en tidligere Oprindelse, stilede til Darnley eller vel endog til Frants den Anden; som et Udgangspunkt have de især henviist til et af de Dronningen tillagte Breve, hvori hun taler baade om et foregaaet hemme- ligt »Ægteskab«, hvorved hun allerede til sin største Glæde var knyttet til den Person, som hun tilskriver, og om et fore- staaende offentligt Ægteskab med den samme ^ ; man har — med mindre den ægteskabelige Forening, som Dronningen da allerede havde indgaaet, kunde antages alene at sigte til den skotske »Haandfæstning« — i dette Brev ikke uden Grund taget Anstød af Ordet »Ægteskab«, efterdi maii aldrig har hørt det Mindste om noget hemmeligt Ægteskab mellem Dronningen og Bothwell; derimod har man kunnet henvise til, hvorledes Samtiden virkelig har omtalt et foregaaende hemmeligt Ægteskab mellem Maria og Darnley, og paa denne Maade fundet særlig Grund til at antage , at Fjenderne, efter hiin anførte Antegnelse fra det skotske Regjeringsraad, kan have ladet Underskriften bortfalde og borttaget det sidste Blad fra ægte Breve, for bedre at kunne sammenblande dem med ligefrem eftergjorte. Ved disse, hvori selve Indholdet ligefrem blev forfalsket, behøver man iøvrigt just ikke altid at tænke paa fuldstændig opdigtede, men kun paa saadanne, hvori enkelte Steder kunne være blevne forfalskede eller indskudte. Saaledes opfattedes Forholdet
Brevet hos Laiog, History of Scotland. II. 206 og hos Teulet, Lettres p. 65.
James Hepborn, Jarl af Bothwell. 219
navDlig allerede af den Deel af de skotske Pairer og Prælater, der endDU toge Parti for Maria Stuart, efterat hun tilsidst havde maattet søge Tilflugt i England. Fem og tredive Jarler, Lor- der, Biskopper og Abbeder,, blandt hvilke man ogsaa træffer Jarlerne af Huntley og Argyle, og hvoraf flere kunne antages at have seet Skrivelserne i Parlamentet, udvalgte dengang, da Kon- ferentsen i Nabolandet skulde gaae for sig, nogle Fuldmægtige, som i deres Navn skulde yde deres flygtede Souveræn Ristand mod IVlurrays og hans Parties Beskyldninger, og i den Fuldmagt, som de i denne Anledning udfærdigede i Dumbarton den 12te September 1568, paastaae de med Hensyn til de faretruende Skrivelser, at disse »i Henseende til nogle vigtige og væsent- lige Sætninger« kun vare et Opspind af Dronningens Anklagere ^. Under Forudsætning af, at hine Aktstykker i større eller mindre Udstrækning have været forfalskede, kan der spørges om , hvem der i saa Fald har været den egentlig Skyl- dige. Man har i denne Henseende stundom henviist til Sir James Balfour, som en berømt skotsk Historieskriver har troet at burde betegne som hiinXids meest fordærvede Mand ^. Andre have tænkt paa den samme Skotte, der senere først i Trykken udbredte hine Skrivelser, det vil sige paa George Buchanan, men selv om han kunde antages for moralsk skikket til en saadan Gjerning, passe hine Skrifter dog neppe til hans Pen. Man har ogsaa villet angive Lairden af Lethington selv. Om ham fortalte navnlig den berømte Englænder William Camden, i sine Annaler over Dronning Elisabeths Historie, ud- trykkelig, at Lethington under Konferentserne i York hemmelig
1
The samin is devysit be thameselfis in sum principal and substantious Clauses. Instruktionen af 12te September 1568 hos Goodall. II, 361. * Sir James Balfour, the most corrupt man of that age. Robertson, History of Scotland. II, 51.
220 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
havde vedgaaet, at han oftere havde eftergjort DronniDgeDS Skrifte Camden var imidlertid paa den Tid, da Konferentsen fandt Sted, kun en syttenaarig, fattig Student ved IMagdalen College i Oxford, og en Søn af Lethington, Sir John Maitland, fandt sig derfor kaldet til at tage til Gjenmæle mod ham. Da Maitland nemlig nogle Aar efter at den første Udgave af Annalerne var udkommen, under et Ophold i Belgien, læste i Camdens Værk og deri blandt flere Steder, hvorved han troede at finde Faderens Minde krænket, ogsaa havde stødt paa det ovenomtalte, tilskrev han i denne Anledning Camden, for at afæske ham en Forklaring'^. Ogsaa den nyere Udgave af Camdens Værk, som denne selv førend sin Død havde forberedt til Pressen, indeholder imidlertid dog i denne Ben- seende ingen Udeladelse, Forandring eller Rettelse ^. Endnu er der een skotsk Stormand , som her tør nævnes. Jarlen af Morton var den, i hvis Bænder Æsken med hine omstridte Aktstykker først skal være falden ved Tilfangetagelsen af Dalgleish, og ogsaa paa ham, der senere selv blev dømt for
^ Et Lidingtonius dam innuisset, se sæpius reginæ characteres ementi- tum esse. Annales rerum Anglicarum et Hibernicarum regnante Elizabetha. p. 143.
^ Brevet » der er dateret •Bruxellis 8. Junii 1620*, og som har til Overskrift »D. J. Metellanus G. Camdeno* , begynder saaledes: • Hisce diebus dum Elizabethæ Annales perlegerem, in loca quædam incidi, in quibus parentis mei mentio non satis honesta facta est jure facta nulio modo mihi possum persuadere«. Derpaa føige for- skjellige Citater af Annalerne, deriblandt det ovenfor citerede Sted,^ hvorpaa Maitland slutter saaledes: »Hæc præcipue sunt loca, de quibus plenius cuperem edoceri, qua demum ratione quave auctoritate im- pulsi libro vestro ea inserenda censueritis«. Gulielmi Camdeni et iilustrium virorum ad G. Camdenum epistolæ. Londini. 1691. 4^ p. 305—306.
^ Gulielmi Camdeni Annales rerum Anglicarum et Hibernicarum reg- nante Elizabetha. E codice præclaro Smithiano propria auctoris mana correcto, eruit ediditque Th. Hearnius. Oxonii. 1717 I, 169.
f .
^
tf
■^ lÉietv ' •! MDM008 Gjeégif #i8e< «l tiii§?^^rflin> poHtisfa) HtBsyii. -Da Mriiiii f^MT Me^eo Regtnt^ 1 Skotlmd og fal^ INfdiVMtti "til fhmmark, for h»r i liåat ik^ Mafft: |it forfetge deres Sig miDd d^li flra UBittirtU, ^F Jiirten af Monos påa eattidlé doi I FcNreoiog med to andre ekolake Bitt^ M udel politisk Æriade. Thomas Buebwlié ^ Ømnark baade med den engdlske og des i^-og ba?de saaledes fra KJøbeiihaTii afsesdl dafer^de den 19de og den 2tide Januar IftTt; var siUet til Elisabetbs Minister, William iMeii tit Regenten, Jarlen af tenn(ML. Under sit ^iøybdoa modtog Morton den sidstnævnte Skrivelse, sMe Kollegaer tog sig den Frihed at aabne og^ den skulde gaae videre til Skotland, og blev 9m' engelske Regjerings Side anmodet om, at denne ^f^e sig bekjendt med dens Indhold. Bvorledes nnis Anmodning, fortieller han da selv i et Brev ban ikke vovede at tilsende ham direkte med
Hr:*/'fV
^dlmt senere lod ham overbringe ved et sarlig
Å
Ut
|
. t^S-ttJ^S^ |
|
|
,iJ.p igSK |
•*• |
|
«i^^?. v |
|
|
- 'M |
8fi^''-',V''- |
|
. ;' h^ |
5»^,i.s: '■. |
|
rniri'S '- |
•Vi vare ikke til Sinds •, skriver Skotlands et af Skrivelsen skulde blive bekjendt, 1^ nogle Ord og Efterretninger deri Snarere H^nd firémmet vor. Sag. ^ Og da miin derfbr at blive bekjendt med Brevets Indhold,
■^L, C^^'
.». s.
• r » I«
w~ -rj
't
222 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
lode \i forstaae, at vi allerede havde. bortseDdt Originalen, og afleverede en Kopi, udeladende saadanne Ting, som vi ikke ansaaé for skikkede til at vises, saaiedes som Eders Naade vil lære af den tilsvarende Kopi, som vi ligeledes hermed have sendt Eder; hvilken I maae meddele til Saadanne, som Eders ^aade ikke finder det hensigtsmæssigt at meddele hele Ind- holdet af det originale Breva ^ IVLAi Nogen, der har lagt Mærke til disse Mortons egne Ord, vil kunne gjenvinde Tilliden, fordi Jarlen dengang, da han af Murray lod sig give Beviis for den mærkværdige Æskes rigtige Overlevering, af denne sin Stalbroder ogsaa lod sig forsikkre , at han ærligen havde bevaret Æskens skriftlige Indhold »uden nogen Forandring, Forøgelse eller Formindskelse deraf i nogen Deel eller i noget Stykket)^, eller fordi Morton selv, da ogsaa han over- værede Konferentsen i Westminster , som det hedder i den engelske officielle Beretning , her atter under Eds Tilbud
And thairfoir, being desirit at court to shaw the lettre, ^e gave to understand, that we had sent the principal away, and deliverit a copie, omittand sic thingis as we thocht not meit to be shawin, as zour Grace may perceave be the Uke copy, quhilk also we have sent zou heremth; quhilk ze may communicat to sic as zour Grace thinkis not exp^ient to communicat the heill contentis of the principal lettre unto. Brevet fra London den 24de Marts 1571 . undertegnet af Morton , Robert af Dunfermline og James Macgill, hos Goodall, II, 382—383. Prioren Robert af Dunfermline og den daværende Regjeringssekrctær (Clerc Register), James Mackgili af Nether Rankeillour, havde, ligesom Morton, allerede under Konferentserne i York og Westminster været blandt de Skotter, der havde fulgt Murray til England som dennes Repræsentanter eller Hjælpere, og Mackgili havde tidligere ogsaa været en af Deel- tagerne i Riccios Mord.
Testifeing and declaring, that he has treiwlie and honestlle observit and kepit the said box, and haill ^rittis and pecis forsaids ^ithin the same, iwithout ony alteratioun, augmentatioun, or diminution thairof, in ony part or portioun. Murrays Kvittering til Morton af 16de September 1568, hos Good&ll. II, 90.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 223
forsikkrede, at han i sin Tid havde taget deo fremlagte Æske med dens Skrivelser fra George Dalgleish, og »at Skrivelserne eodnu vare de selv samme, uden Forandring i nogen IVIaade« ^. Den anden Hovedkilde, hvorpaa man især bygger Over- beviisningen om Maria Stuarts Andeel i Darnleys Mord, ere de Forklaringer, der bleve afgivne af Nicolai Bubert eller, som han efter sin Hjemstavn ogsaa kaldtes, Paris, en Franskmand, der efter at have været i Bolhwells og derefter i Lord Seatons Tjeneste senere var indtraadt i Dronningens. Den første af disse tvende Forklaringer dreier sig om Bothwell som Hoved- manden for Mordet; den anden sigter ogsaa Maria Stuart som medskyldige. Man har allerede i deres dramatiske Karakteer villet finde en Borgen for deres Paalidelighed og for, at de alene kunde hidrøre fra en Person, der havde været i en saadan Livsstilling som Paris; man har sagt, at de udmærke sig ved en saa naiv Tone, at der her ikke let kunde være Spørgsmaal om nogen Eftergjørelse, ved en saa minutiøs De- tail i de omtalte Biomstændigheder, at den dygtigste Falskner ikke vilde kunne have tilveiebragt dem. Men selv om Dette i Dogle Henseender kunde siges med Hensyn til den første Forklaring, gjælder det ingenlunde med Hensyn til den anden, der vedkommer Dronningen. I denne maa Kritiken navnlig finde Tjenerens Fortrolighed lige overfor Dronningen meget usandsynlige; man forstaaer ikke heller let, hvorfor Dronningen og Bothwell, hvor de omtales som skrivende Breve til hin-
1
And fhe writing to be the very same M^ithout any maoner of change.
Goodall. II, 257.
De findes, blandt flere andre Steder, trykte hos Laiug, History of Scot-
land. II, 270—290, og hos Teulel, Lettres p. 79—105.
Tjeneren fremstilles saaledes her paa eet Sted som den, der »tog sig
den Frihed« at tiltale Dronningen med disse Ord: •Madame, Monsieur
224 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
anden, skulde gjøre det Bud, hvormed disse Breve sendtes, til mundtlig Overbringer af Ytlringer, hvorved de maalte stille sig blot. Den anden Forklaring staaer dernæst ei blot i Strid med den første, for saa vidt denne netop aabenbart viser Bothwells Angst for, at Dronningen skulde erfare Noget om, hvad han forberedte, men dens Angivelser lade sig ikke heller forene med de Tidsbestemmelser, som Dronningens Modstan- dere selv have opstillet som en fast Veiledning ved Bedøm- melsen af den hende tillagte Pærd^ Især kommer dog ogsaa her Formen, hvorunder hine Forklaringer fremvise sig, i fortrinlig Betragtning. Det var i Aaret 1569, da Paris sad som Fange i Murrays Slot i St. Andrews, at han skal have afgivet sine tvende Forklaringer, af hvilke den, der dreier sig om Bothwell, er fra den 9de August, den anden, fremkaldt ved et Forhør over Dronningens Forhold, fra
de Boduel m'a commaDdé de luy porter les clefs de vostre chambre; et quUi a envie d'y faire quelque chose, c^est de faire saulter le Roy en Fair par pouldre, quMl y fera mettre«. Forhøret over Paris hos Laing, History of Scotland. II, 285. og hos Teulet, Lettres. p. 98. Dette gjælder nemlig om en i det Cottonslce Bibliothek opbevaret Journal eller Dagbog, der har søgt Dag for Dag at oplyse Dronningens Forhold i Skotland efter Jacob den Sjettes Fødsel. Den har fra skotsiL Side været meddeelt den engelske Regjering som en Veiledning og nævnes derfor gjerne, skjønt mindre passende, snart som Murrays, snart som Cecils ■ Diary«. Ifølge denne Meddelelse, der findes aftrykt blandt Tillæggene hos Malcolm Laing (History of Scotland. II, 81—85.), var Bothwell fra den .24de til den 28de Januar 1567 fraværende fra Edinburgh paa et Besøg i Liddisdale , hvorimod man ifølge den anden Forklaring af Paris maatte antage, at denne den 25dé og 26de Januar havde truffet ham i Edinburgh og der overbragt ham Bud fra Dronningen i Glasgow. Laing, der hører til de Forfattere, som troe paa Paalide- ligheden baade af de Maria Stuart tillagte Skrivelser og af de Paris tillagte Forklaringer, har her, for ei at opgive de sidste, ikke vidst andeo Udvei end at antage Tidsbestemmelserne i den Dagbog, der netop hid- rører fra Dronningens af ham forsvarede Modstandere, for — falske.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 225
^en lOde August. Da Robert Pltcairu, Prioren af Dunfermlioe,
^ørs\ mange Maaneder efter Slutningen af Konferentsen i West-
^inster blev sendt som skotsk Ambassadør til Elisabeths Hof
^g den 15d€ Oktober 1569 fik sine Instruktioner af Murray,
medgaves ham ogsaa hemmelig et nyt Vidnesbyrd, nemlig
Paris's Tiistaaelse om Dronningens Skyld, »for det Tilfælde,
3^ ellers yderligere Beviis skulde fordres« *, og endnu har
man da dette saaledes sendte Vidnesbyrd opbevaret i det
^^S^lske Rigsarkiv. IVIedens der imidlertid i Tilstaaelserne af
'^^l^leish, Hay og Hepburn udtrykkelig anføres, for hvilken
retslig Autoritet de vare afgivne 2, er dette ikke Tilfældet med
'^^i^'is's, hvorom Originalen i det engelske Rigsarkiv ikkun
"^^Ider, at den senere er bleven oplæst for Paris og af ham
'u t:i ^en utvivlsomt sand i Nærværelse af Georg Buchanan, John
*^Ood af Tilliedavy og Robert Ramsay^. Da Buchanan og
'^^^od vare Murrays notoriske Agenter, og Ramsay var hans
ner^, synes man endog paa Regentens Side senere lige-
Tj
«
And gif further pruif be requirit, we have sent ^ith zow the deposition of Niliolas Hubert, alias Paris, a frenshman, ooe that was present at the committing of the saith murther, and of late executed to the deith for the same. Goodall, II, 84—88.
Jvnfr. disse Tilstaaelser hos Laing, History of Scotland. II, 243 — 259. Originalens hos Chalmers (The Life of Mary, Queen of Scots. II, 51) anførte Slutningsord ere disse: »The copie of this declaration and de- position, markit every leaf with the said Nicolas Howberfs own hånd, being read again in his presence, he awowed the same, and all parts and Clauses thereof, to be undoubtedly true: in presence of Mr. George Buchanan, Maister of St. Leonards College in St. Andrews, Mr, John Wood, Senator of the College of Justice, and Robert Ramsay, writer of this declaration, servant to my Lord Regents Grace.« »Markit« vil ikke sige undertegnet, men mærket; Paris har ikke kunnet skrive. Wood havde som Murrays Tilhænger deeltaget i dennes Oprør efter Marias Formæling med Darnley, og ligesom Buchanan var og^aa han en af Murrays Fuldmægtige ved Konferentserne i England. Han blev den 15de April 1570 dræbt ved Arthur Forbes, Lalrden af Reres*s hæv-
15
^i-^iu
*?v,*
• I ■;
I 'buffloilis Sidéd, itien i JlirlNÉi^Jto^ bar haii ilÉI
_*Hip^^*a
■:■ - jr
i i I <■
■.../^:.
Éiei^r doÉim i
- •••»»^:^.r\
^liffMfom
^IMm.
^^^#^
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 227
Historie, som Buchanan senere udgav, er han, skjønt han ogsaa her oftere omtaler Paris, ligesaa taus med Hensyn til de denne tillagte Forklaringer, og altsaa, saaledes tør man vel slutte, har han i Virkeligheden aldrig kjendt eller agtet nogen Tilstaaelse som den, han med sine tvende Ledsagere skulde have overværet ^ For Maria Stuart skjultes ogsaa den Paris tillagte Tilstaaelse endnu mere end de hende selv tillagte Skrivelser; den blev i hele Dronningens Levetid lige over for hende og hendes Venner bevaret som en dyb Hemmelighed, og det var ikke førend henved halvandet Aarhundrede efter hendes Død, at den for første Gang blev offentliggjort^. Fra hendes eller hendes samtidige Venners Side har der derfor heller aldrig været nogen IViulighed for at tage ligefrem til Gjenmæle mod den Forklaring, der først senere er bleven op- stillet som det andet Hovedvidnesbyrd for hendes Indvielse i Mordplanen; men det er ellers saa langt fra, at hendes Til- hængere have skyet at amtale Paris, at nogle af dennes sidste Ord netop til Fordeel for Dronningen paaberaabes i et Skrift, ^er i Tiden ligger nær ved den ham tillagte Forklaring. I ÅSLvei 1571 lod Lesley, Biskoppen af Ross, sit bekjendte For- svarsskrift for Maria Stuart udkomme ILuttich^, og heri vovede han nu ikke blot at fremsætte en ligefrem Sigtelse mod hendes politiske Modstandere som dem , der selv havde udøvet Mordet paa Darnley, men tilføiede ogsaa en bestemt Paastand om, at
^ Buckingham, Memoirs of Mary Stuart, Queen of Scotland. London. 1844.
I. 365. En Domsakt over Paris mangle Ti aldeles.
' I Andersons Collections to the history of Mary, Queen of Scotland.
II, 192 — 205, hvor dog Originalens mærkelige, først hos Chalmers senere tilføiede Slutningssætning om Vidnerne endnu var forbigaaet.
^ A Treatice concerning the defence of the honour of the right high, mightie and noble princesse, Marie, Queene of Scotlande and Doiwager of France. Liége. 1571.
228 James Hepburn, Jarl af Bothwell,
nogle af de underordnede og dødsdømte Haandlangere ved dette, og navnlig Paris, førend de henrettedes, ved deres Bekjendelser netop havde fritaget Dronningen for al Skyld. »Vi kunne fortælle Eder«, saaledes lyde Lesleys Ord, »at John Bay af Talla, at Powrie, at Dalgleish, og endelig at Paris, der alle bleve overgivne til Døden for denne Forbrydelse, i deres Dødsstund toge Gud til Vidne paa, at dette IVIord blev udført efter Eders Kaad, Opfindelse og Tilskyndelse, medens de have erklæret, at de aldrig vidste, at Dronningen havde været Deeltager eller vidende derom. Og vi kunne fremdeles fortælle Eder om Guds store Godhed og Sandhedens mægtige Styrke, hvorved — endskjønt I have underfuldt plaget og tumlet, endskjønt I have paa Pinebænken spændt og i Døden sendt saavel Uskyldige som Skyldige, Eders egne Forbunds- fæller — Gud har dog gjort saaledes, at som hverken Piinsler eller skjønne Løfter kunde bringe dem til falskelig at van- ære deres Herskerinde, saaledes have de aldeles uden Piinsler viliigén renset hende og saaledes lagt Byrden paa Eders Skuldre, at I aldrig skulle blive i Stand til at ryste den af« ^
' Lesley, Defence of the honour of Marie, Queene of Scotlande, aftrykt i Andersons Collections. I, 77. Rettergangen var hemmelig, og at man ikke tog i Betænkning at anvende Tortur mod de underordnede Per- soner» som man fængslede i Anledning af Kongemordet, anerkjende selve Regjeringsraadets Protokoller. Disse have under den 27de Juni 1567 en Befaling om, at William Blacater, James Edmonston, John Blacater og Mynart Fraser, der vare blevne tagne til Fange, skulde blive "put in the irins and tormentis for furthering of the Iryall of the veritie«. (Keith, History of the aflfairs of State and Church in Scotland. p. 407). Paa den anden Side findes der i den officielle Beretning om de Bekjendelser, som umiddelbart førend deres Henrettelse den 3die Januar 1568 bleve afgivne af John Hay af Talla, af William Powrie og Georg Dalgleish (Laing, History of Scotland, 11, 263—65), ingen Ud- talelse angaaende Dronningen som den af Lesley nævnte, og hvnd Paris angaaer, da kjende vi i det Mindste nu ikke mere for hans Ved-
•V
1>t -«■
U^vie?'
Hii::!'-.
■?W,
J_T.M -
have^ ^Hftgt P8»^/ 1^^
%#ifé4<d0øilg ^gte iPreftStii til at. udbr^ v^ød beftda, illem ikke forsæiaede nofsl i^iiAer w Ddfordrii^ som Eiakcf ^ Leste]^ alidedofifr^aoideléB fiuodi dat raadalii^l ^f#|HÉv akjuite, Paris tillagte ForklariBg sqm ^i
S;ii.1
?»:;■''. l.
- \?:^
'„^v"^
^•■■^^^
» .;><&,
k jUiledeå som for de Andres, ved Sidoi af ForkteriDgeme , tlUige dogen førend HenrettelseD afgWen Bekjen- ne. lUen i^a Beljendelse, pornJLalrd^ lames af ^^<^ , Af I iSenere I jidliibunh Gastle, nmiddeUmrt førend sin den iside Deeember 1578 afjsaT til Præsten John Brand of Seailattd. II, 291—- 96), trsflér man ^ et Sted, dér III deaaf Lesley tidligere fremsatte Paastand: »Mng ia* ever tbe quein spake unto hlm at any tyme, or gif he wes tbe qoenis naynd unto It, ansfit, as I shall ansaer to iqpile oever to me nor I to bir of It, nor I kneir natbing fftlil bat as my Lord Botbvell sbav me; for I vill not speUie for a^ tbe gold of tbe eartb«. bibD tbit ye snrmise was tbe bearer of tbem, and irbome ftåiiiied'of late for tbe said mnrtber, be, at tbe time of ayon> tool^e it, upon bis deatb, as be sboald atiswere ». tbat be nener caried any sucb letters, nor tbat tbe Qneene nor of eounsayle in tbe eause. Lesley^ Defenee of tbe pf VføiiuQeeene of Scotlande, i Andersons CoUeetiotts* I, 19 en af Cecils ivrigste Haandlangere, ønskede ogsaa jllii|ii de Paris tillagte Forklaringer. 1 en Skrlv^ilse til ||||^|i#Wber 1571 (tryk^ bos Mordln« State Pa{»ers fidating Ilte reign of Queen Elisab^ p. 57) imntodede Wilsdn ^IHiÉbine Forklaringer »dosely sealed«, og tiljWels, at
^pp %e knoirn, from vrbense it cumetb«, men baæ Aa-
» «
*1 '.--
"■•'-Ttf-"«!
• 1 ■■- -^.yr-TS
rx ]
»jJLJ
■^>
•m
^.V
!5-«
V ' AT
■ ' '^1
■ - ■■''>'
•i'-'..'
■^ -■ HS*,.
■'-^^
'i;:'
230 James Hepburo, Jarl af Both\i^ell.
Medens der fornuftigviis ikke kan herske nogen Strid om Bothwells Udaad^, blive de i Originalerne forsvundne, Maria Stuart tillagte Skrivelser og de saakaldte Tilstaaelser af Paris altid de Kilder, paa hvis Bedømmelse det væsentlig maa beroe, om Dronningen skal antages at have havt Deel i hans Mord- gjerning eller skal frikjendes herfor. I Anledning af det hele omstridte Spørgsmaal har man vel ogsaa gjort forskjellige andre Hensyn gjældende, men man kommer dog ikke vidt med saadanne almindelige Betragtninger som den, at det sex- tende Aarhundrede, under den hele, dybe Lidenskabelighed, der næredes ved Katholicismens og Protestantismens Verdens- kamp, overhoved havde en anden. Maalestok for politiske Mord end Eftertiden, eller ved at gjøre gjældende, at ogsaa Maria Stuart i denne Henseende kun var sin Tids Datter, hvad der især skal fremgaae af den Maade, hvorpaa hun senere, under sit Fangenskab i England, modtog Eflerretningen om Halvbroderen Murrays Mord ved James Hamillon til Bothwell- Haugh og for denne Hamilton, en Slægtning af Erkebiskoppen, bestemte en Pension af sit franske Enkesæde ^. Marias Holdning ved denne Leilighed skal her ikke retfærdiggjøres, men deels maa det dog fremhæves, hvorledes hun dengang
^ Ikkun bos Goodall drives den bistoriske Skepsis saa vidt, at han hel- liger et beelt Kapitel (Examination. I, 332—404) til at begrunde sin Tvivl om »iwhetber the Earl of Bothwell had a hånd in the murder of King Henry« , og endnu i et sildigere Skrift bar han ifølge Laing (Hi- story of Scotland. I, 36) gjentaget, »that tbere are people , wbo do not believe, that be, Bothwell, was guilty of that murder«.
^ Maria skrev herom til sin Ambassadør i Frankrig , Erkebiskoppen af Glasgow: »Ce que Botbwelbach a fait a ésté sans mon commao- dement, de quoy je luy scay aussi bon gré et meilleur, que si j'eusse ésté du conseil. J'attends les mémoires qui me doivent estre envoyez de la recepte de mon douaire, pour faire mon estat, oh je n'oublieray la pension du dit Botbwelbach.« Labanoff, Lettres de Marie Stuart« III, 354.
.fX-yr.:-,
l-i^-
r-'.i'
, _ . 1^.
'■•-:i\ .■ j-
'J-' V
t?
Wbå
ri- ,^*-
\m
^tf'.*^
^lli^tiljli^iiee Alur^ det ffancpie L]fé» bviofi
^pl^^ritqd for b^^^^^ ^oog Jacab, nepiUn
m, M al bradøa DlyUe ^^ men for at b$*
tcitronpipg i Aar^ 1567 Nr nwi dog ttl#
bxku kan if#re blaven . under Fallge»8kabe^
éar^io ikke liedøiiime Ku^aktertn efter epkelte
førblttirétoei. der er yogre end den Kåtastropbé,
^Pfldllidteer m^n eiiarere see ben til, hvilket
Re^teer tidligere bavde efterladt. Qg da
|;ip^ ^llna^ beoden Dngdorosvenner, at de tMrig bes
Jlui^i det baarde eller grusomme Sind, som
péd J£<9t tilekreve bende; for sine Vfiranaké
i^ kun som »MUdbeden selv«^, de miHtdede
^^t|w under sH Qpbold i Frai^rig aldrig bai^e
.^ le ikriTer Gamden I et Brer af 29dé Notendibér }607
^pum de THa Thuaiii. LondiAl. 1788. fel. p. t) iU Øe
DOftter, BneliaDaao iDifensisslmiiji; Ifetaviaai biob
iH matetrnæ ealaniltatis foDtBm H foiiidipf^ iloee a
, ij^rtlclplbiia edoetui, irt^
la doo6(!iir mesmé. Eriatlpe, yies 4|fi '^ da S^aeor dé BranU^e. I, 4dS.
'M;*Æ
>■-■-. V^r-'j -:'. ' ir-':' '
-Æ-^ " '>«^^
232 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
bavl Lyst eller Hjerte til at see Andre lide, eller om, hvorledes hun paa sin Tilbagereise til Skotland udtrykkelig bavde for- budt sin Onkel, Storprioren, at lade nogen af Mandskabet straffe paa den Galei, som førte bende, da bun ikke kunde laale at see det^ Skal der overboved bortsees fra de om- stridte, egentlige Beviismidler eller fra, hvad der berettes om disse , synes derimod et almindeligt Bensyn til andre samtidige Paastande , hvorved Anklagerne forlængst have blottet sig, nødvendig snarest at maatte svække Tilliden til deres Sig- telser i det Hele, ligesom den forandrede Holdning, der senere indtoges af flere af dem , der efter Darnleys Bortryddelse havde begyndt med at tage Parti mod Maria eller dog havde næret Mistanke om hendes Deeltagelse i Mordet, ikke let vil kunne forstaaes anderledes end som en fra deres egen Side afgiven Underkjendelse af de Vidnesbyrd, som de selv tidligere havde fremført eller dog ikke ligefrem havde vovet at forkaste. Det politiske Parti, der sigtede Maria Stuart for at have havt sin Baand med ved den Katastrophe, der endte Darnleys Dage, er det samme, som ogsaa har sigtet hende for tidligere at have villet forgive ham; da Darnley efter Sønnens Daab i Stirling havde begivet sig til sin Fader i Glasgow og her var bleven heftig syg, vilde Partimændene senere ogsaa udtyde de blaalige Pustler, der udbrød allevegne paa hans Legeme,
^ Jamais en France elle ne fil cruauté, mesme n'a pris plaisir, ny ea le coeur de yoir défaire les pauvres criminels par justice, comme beao- coup de Grandes que j'al connues, et alors qu'elle estoit dans sa ga- lere ne Youlut jamaJs permettre, que Ton battit le moins de monde uo seul forpat, et en pria le Grand-Prieur son Oncle, et le commanda trés-expressément au Comite. ayant une compassion extréme de leur misere, et le coeur luy en faisoit mal. Branl6me, Vies des Dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantome. 1, 146.
James HepbnrD, Jarl af Bothwell. 233
som Følge af Gift, der skulde have værel rakt ham af IVIaria ^ ;
dog have umistænkelige Samtidige, som allerede skreve, medens
Darniey endnu var i Live, efterladt udtrykkelige Vidnesbyrd
om, at det var Kopperne, der dengang grasserede i Glasgow,
hvoraf Darniey blev saa stærkt angreben^. Ved et samtidigt,
uomstødeligt historisk Vidnesbyrd, saa paalideligt som noget,
er det opbevaret Efterverdenen, hvor nær den unge Maria
Stuart tog sig sin første Ægtefælles, Kong Frants den Andens
Døå] vi vide deraf, hvorledes hun Dag og Nat har vaaget ved
bans Sygeieie, hvorledes hendes egen Helbredstilstand efter
baLns Dødsfald var svækket ved Anstrengelsen; men dogskam-
'^^de Modstanderne sig senere ikke heller for at udsprede den
l^»*imelighed, at hun allerede havde forgivet sin første Buus-
^<=> Kid i Frankrig, inden hun i Skotland derpaa tog Deel i sin
Cujus fraudis indices liuentes pustulæ, quum Glascuam venisset, loto corpore eruperunt, tanto cum dolore et omnium partium vexatione, ut exigua vitæ spe duceret spiritum, quum interim Regina ne Medicum quidem eumadire sit passa. Buchanan, De Maria Scotorum Regina. p.l3. The King is now at Glasgo mlh his father, and there lyeth full of the small pokes; to whom the Queen hath sent her physician. Jarlen af Bedfords Ord i et Brev til Cecil, dateret Berwick deii 9de Januar 1567 og anført hos Chalmers; The Life of Mary, Queen of Scots. II, 178. My Lord Darniey lieth sick at Glasgow of the small pocks, which disease beginneth to spread theme. Sir William Drurys Brev til Cecil, dateret Berwick den 23de Januar 1567, anført hos Chalmers II, 548 og fuld- stændigere rceddeelt hos Tytler, Hislory of Scotland. VII, 364—365. En Samtidigs Dagbog nævner ligeledes ved den 14de Januar 1567 Marias Ægtefælle som »the Kingis grace hir husband, quha then was lying seik in the castell of Glasgow in the polkis« (Diurnal of re- markable Occurents. p. 105) , og i en anden Dagbog hedder det derpaa om den samme Tid: »King Henrey wes layand seike of the small poks, but some sayed hehadgottenne poysone«. (The Diarcy of Robert Børrel, i Fragments of Scolish History p. 6). Bedfords ovenanførte Efterretning om, at Maria havde sendt en af sine Læger til Darniey, staaer ogsaa I skarp Modsætning til Sigtelsen, der lader en saadan Omsorg være ham nægtet
v>z
^^^^>'.^'^.-^år^^^^^'^lÉ^-i
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 235
Sigtelser, hvormed hun forhen forfulgtes af sine Modstandere,
ligeledes denne, at hun ogsaa skulde have efterstræbt sit Barns
Liv, en Beskyldning, som Maria Stuart selv allerede har imøde-
gaaet med disse Ord, der minde om Maria Antoinettes Svar
til Revolutionstribunalet: »En Moders Kjærlighed til sit Barn
gjendriver demt ^. Snart efter indtræder ogsaa Omslaget i
flere af Modstandernes Holdning. Aaret efter Konferentserne i
England saa allerede William Maitland, Lairden af Lethington,
William Rirkaldy, Lairden af Grange, og andre af Dronningens
tidligere Anklagere tage Parti for hende; efter at Kirkaldy dengang
havde befriet Maitland fra det Fængsel, hvori han af Murray nu
var bleven hensat som en Medskyldig af Bothwell, stillede Be-
Weren og den Befriede sig i Spidsen for el haardnakket Forsvar af
Edinburgh Castle; med dettes tappre Besætning eller de saa-
^aldle »Castilianere« holdt de Fæstningen i Maria Stuarts
^^vn, indtil de tilsidst den 29de Mai 1573 maatte bukke under
^^^ Jarlen af Mortons af en engelsk Hjælpestyrke og engelsk
^'"tllleri nu understøttede Beleiring. Snart at staae paa den
^^^ Side, og snart paa den anden, var vel overhoved karak-
^''istisk for Partimændene under Skotlands lidenskabelige Re-
And as to that quhair thay alledge, that we sould have beeo the occa- sioun to cause our Bone folloi^ his father baistelie, thay cover thame- selfis thair aneot i^ith a weit sack: and that calumnie sould suffice for pruif and inquisitioun of all the rest: for the natural love of a tnother towardis his bairn confoimdis thame. Maria Stuarts Skrivelse fra Bolton Gastle den 19de December 15G8, hos LabanoiOf, Lettres de Marie Stuart. II, 258. Ved Sigtelsen for ogsaa at have villet fordærve SiD egen Søn udbrød senere Marie Antoinette (Poujoulat, Histoire de la Revolution Fran^aise. Tours 1848. 11, 81): »Si je n'ai pas répondu, c'est que la nature se refuse å une pareille accusation faite å une mere; j*en appelle å toutes les meres«.
236 James HepburD, Jarl af Both^ell.
formationstid I , og i deres Hjerte ændsede disse vistnok ei- heller noget Kongemord meget heit, men at en Hustru 8kuld>B have ført sin Ægtefælle li! Døden paa den Maade, hvorfor Anklagen tidligere havde sigtet Dronningen, kunde dog kun til enhver - Tid have efterladt Afsky, og Anklagen synes derfor ogsaa være bleven tilbageviist ved dem, der som Kirkaldy og Mait- land endte deres politiske Liv som Dronningens aabeobar^ Tilhængere og som Offre for hendes Sag^. Endnu stærker*^ taler de engelske Kommissærers senere Holdning mod Paj lideligheden af de Beviismidler, hvormed man havde la<j dem stifte Bekjendtskab. Det er blevet bemærket, at de engels Kommissærer, hvis Antal var blevet forøget ved Konferentsenm« Forlæggelse til Westminster, under den her foretagne, li<l^t grundige Jævnførelse af de Breve, som Skotterne udgave f«=»r at være skrevne af Maria Stuart, med dem, som Elisabe t^l) ydede til Sammenligning, ikke kunde finde nogen Forskjel i Haandskriften, og det var ogsaa i Betragtning heraf, at d e for saa vidt imødekom Elisabeths hemmelige Ønske, som de, ud^i) iøvrigt dengang at udtale sig for eller mod den skotske Drorm - nings Skyld, fandt det mindre passende at tilstede denne A«^' gang til Elisabeths Person, tsaa længe den uhyggelige Sag sic^^
> DeoDe Omskiftelighed i deo politiske Karakteer er for Maitlands V^ ^' kommende bleven skildret i det i hiin Tid bekjendtc Stridsskri ^^' »Chamæleon, written by Mr. George Buchanan against the Laird ^ Lethington«. Georgii Buchanani Opera omnia. Curante Thoma Rt^ ' dimanno. Edinburgi. 1715. fol. II, 13—18.
* Lairderne af Grange og Lethington foretrak, da Edinburgh Castle i^ *
længer kunde holdes, at overgive sig til Englændernes Anfører, £=^"^ William Drury, og sendte Dronning Elisabeth et Bønskrift om frelse dem. Hun valgte dog at udlevere dem til Jarleo af Mort<^^' men forinden denne lod den ridderlige Kirkaldy, »den anden Wallace ^'' hænge, havde Maitland endt sine Dage, efter hvad man antog ved ^ tage Gift, eller som Sir James Melvil (The Memoirs of Sir James Uel^^* p. 122) udtrykte sig, »after the old Roman fashion as was said«.
Bé^M!fti#[^ ^a<i«jp^
jK^-X
i^aoifcé rAilibaøildør !•
Ø^émaH ddéitaf eode engelske Steismi^^ inifii ^Bii^^eiii tnodeai etg det Tryk^ eem éeo Mg#Hte fÉlpK rtf tidø^e ttt Ødél^ for deir ek^ki iHisgik der kun kori Ttd^ indea Tbdimi af Nerfelky den foraeotsle i^ iiittgUgste tf t#/iimimiie«9rer i Tørk og W^lmteeler, optræder wmé^4m ffUigoé Meria Sinarie Harad, og 4eQiie if '•^re af de andre eogelake Stonn«Bd, der pi$ Wøetmiifaler bavde hairt dea liedete Lei^béd ttt ^illiiiiÉ aig en Dom om de aaod deo akoleke Drfm* liWBie^ Bevikrøiidler. ^Vialiiok kan inafi aige^ at Ber-
:i a ^ r
éow élå sUnd. Goodall. II, 260. ftÉ|e ptarty aceiise her of tbe marder by produeing of ber d6ii]f tbeiD« and accus^ tb« most of tbem of manltési e mnrdelr, bardly to be deoled, ao aa opon tbe trial bir proofif wiU jvdiéiaXi/^ faXi h&t otil, om U é tftouøftl. ^ll^leD af Suaaex til Cecil, dateret York dan 29d^Okt«)^ ^|é^ lilluatraiiona of Britiab Hiaiory in tbe relgna of Benry Hilary/ Ellaabetb and Jamea I. London. 1791. 4®. 1, 4(i[ 1 Itavian mostrado algnn Talor j conøaatado nn foeo I« itie éi^ que el geeretario CecH qnerla porder agii^a a^ra, Gneraldo de Eapea til Kong PhiUp li/aflalelaiitiéf ti aiBtory of England FIftb Edition. ItTla. ISÉQk V> Wl,
ik'j-i
^-t«:
ify^A
.!*
K
K^
.■X -.
/yi::?.':
238 James Hepburn, Jarl af Bothvell.
tugen af Norfolk ved sin Ægteskabsplan, hvorfor Elisabeth først sendte ham til Tower, senere til Skafottet, har ladet sig lede af Ærgjerrighed ; vistnok bidroge de katholske Sympathier, der besjælede Jarlerne af Northumberland og Westmoreland, til den Varme, hvormed især disse ogsaa til deres Fordærvelse omfattede den protestantiske Norfolks Plan ; men ingen af dem kunde dog have glemt, hvorledes de nylig af de ved Konfe- rentsen optraadte, frafaldne Skotter havde seet Maria frem- stillet som en Morderske af den værste Slags; den menneske- lige Natur maatte i de tre sidste Aarhundreder vistnok mere end troligt have undergaaet en Forandring, dersom der endnu skulde have været bevaret nogen Tillid til hiin Fremstilling hos Bertugen af Norfolk , da han grebes af Tanken om at lægge denne Kvindes Baand i sin, eller i de ypperste Kredse af det engelske Aristokrati, dengang disse tillige bifaldt den fra Begyndelsen antagne Forudsætning, at denne Kvinde nu ogsaa skulde blive anerkjendt som Elisabeths Efterfølgerske. Det mærkeligste Vidnesbyrd om et Omslag i Bedømmelsen af Maria Stuart er dog et, som den nyeste Tid først har tilladt at tilveiebringe; det gjælder Darnleys egen Moder. Lady Mar- gareta Lennox havde endelig kunnet see sin Søn nærme sig den Berlighed, hvortil han ved hendes Slægtskab syntes hende at være kaldet baade i England og Skotland; hun havde op- levet den Glæde at kunne hilse Sønnen med Kongenavn. Da denne Berlighed havde taget saa brat en Ende, da Darnley var myrdet, findes Lady Lennox i Førstningen ogsaa blandt dem, der strax brøde Staven over Maria som en Morderske; Moderens stærke Følelse drev hende nu fremad i en modsat Retning. Efter at Maria Stuart var flygtet til England, tilskrev bun under sin Fortvivlelse Elisabeth, for at bede hende om
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 239
at bolde Ret over den Undslupne % og støttede saaledes selv
hine engelske Statsmænd , der strax bavde villet have Maria
Stuart betragtet som en Krigsfange, i Erindring af den Brug,
som hun tidligere havde tilladt sig af det engelske Vaaben,
og: i Henhold til , at Darnley havde været født som engelsk
Ui:2dersaat. Svigermoderens Stemning kunde ikke længe blive
ubekjendt, og nogle Aar hengik, inden Maria Stuart fra sit
Pængsel i Chatsworth den lOde Juli 1570 tilskrev hende saa-
lecJes: »Madame, dersom de vrange og falske Beretninger af
«Dder, vel kjendte som Forrædere mod Eder og ikkun altfor
eget troede af mig efter Eders Raad'^, ikke bavde opægget
^cler til den Grad imod min Uskyldighed, og jeg maa sige imod
^* Godhed, at I ikke alene har fordømt mig uretfærdigen, men
^ a^^et mig saaledes, at Eders Ord og Gjerninger have for hele
^ ^ rden bevidnet et aabenbart Mishag hos Eder imod Eders
^*^€t Blod, vilde jeg ikke saa længe have undladt min Pligt
tilskrive Eder og at forsvare mig mod hine usande Be-
''^^tnjnger. Men haabende med Guds Naade og Tiden at
*^^e min Uskyldighed kjendt af Eder, som jeg fortrøster mig
^ J 3 at den allerede er det af den største Deel af alle upartiske
^rsoner, tænkte jeg det bedst ikke at foruleilige Eder for en
^ ^d«3. Da Lady Lennox havde modtaget det Brev, hvoraf
Darnlii enim mater, Gomitissa Lenoxiæ, jam pridem lachrymis op- pleta, suo maritique nomine apud Elisabetham gravem instituerat querimoniam, utque in judicium de fllii cæde vocaretur, obsecrarat. Gamden , Annales rerum Angl carum et Hibernicarum regnante Eliza- betha. p. 138. Paa et Maleri af Lady Lennox fra Aaret 1565 har hun endnu blondt Haar, paa Maleriet i Hamptoncourt, hvor hun er frem- stillet 1 Enkedragt, er huu en gammel Dame med snechvidt Haar. Well kno^n for traytors to yo>\', and alas to muche trusted of me by your advice. Maria Stuarts brev hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. ill, 77.
But hoplng With Goddes grace and tyme to have my innocencie knowen to yow, as I trust it is alreadie to the maist part of all
240 James Hepburn, Jarl af Both^ell.
disse Ord ere tagne, sendte hun det til sin Mand, som paa denne Tid efter Murrays Død var bleven Regent i Skotland, og i det fortrolige Svar, som Jarlen af Lennox i denne An- ledning tilskrev sin Bustru, yttrede han, at han var overbeviist om Marias Skyld ikke blot ved sin »egen Kundskab, men ved hendes Baandskrift, Bekjendelsen af Folk, der vare gaaede i Døden, og anden ufeilbar Erfaring« ^ Jarlen, der vistnok kjendte Marias Baandskrift, sigter ogsaa her til Sølvæskens omstridte Aktstykker. Ban vedbliver saaledes: »Det vil være en lang Tid, som vil være nødvendig til at bringe saa notorisk en Sag i Forglemmelse, til at gjøre Sort til Bvidt eller vise Uskyldig- hed der, hvor det Modsatte er saa vel bekjendt. De meest Upartiske, derpaa forlader jeg mig, tvivle ikke om Retten af Eders og af min Sag og om den retfærdige Anledning til vor Ugunst. Bendes rigtige Pligt mod Eder og mig, som de deri interesserede Parter, vilde være en sand Bekjendelse og hen- des uskrømtede Anger over hiin sørgelige Gjerning, lige saa styg for hende at tale om, som sørgelig for os at tænke paa. Gud er retfærdig og vil ikke i Længden lade sig bedrage; men som han har aabenbaret Sandheden, saaledes vil han straffe Uretten«. Efter at Jarlen af Lennox imidlertid under den fortsatte Partikamp var bleven dræbt ligesom Murray, og havde faaet Jarlen af Morton som Efterfølger til Regent i
indifferent persons, 1 thought it best not to trouble your for a time. Brevet, der er stilet »To my Ladie Lennox, my mother in lawe«, findes hos Labanoff, Let tres de Marie Stuart. III, 77—78. Wat can I say but that I do not marvell to see hir writ the best she can for hirself, to seame to purge hir of that, quhairof mauy besyde me are certainly persuadit of the contrary, and 1 not ooly assurit by my awin knawledge, but by her handwrit, the confessions of men gone to the death , and uther infallibel experience. Jarlen af Lennox's Skrivelse hos Robertson, History of Scotland during the Reign of Queen Mary and of Ring James VI. Il, 348.
James HepburD, Jarl af Bothwell. 241
Skotland, seer man Maria Stuart i et af sine Breve fra Sheffield til hendes Ambassadør i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow, tolke sin Glæde over den gode Forstaaelse, der du var indtraadt mellem hende og Lennox's Enke: »Jeg priser Gud«, skriver Dronningen, »for, at hun nu Dag for Dag stedse mere fatter Falskheden og de onde Hensigter hos dem, der fordum be- iiyttede sig af hendes Navn imod mig selv«^ Endnu bestem- tere træffe vi, da Lady Lennox var død, i et senere Brev fra <Jen fangne Dronning, dateret Sheffield den 2den Mai 1578 ^S ligeledes stilet til James Beaton i Paris, den samme For- sikkring om Svigermoderens Anerkjendelse af hendes »Uskyl- dighed«: »Fru Grevinde Lennox, min Svigermoder,« saaledes ''edder det i dette Brev, »er død for enMaaned siden. Denne So^e Dame havde^ Gud være lovet, givet mig god Opreisning, siden vi i fem sex Aar have staaet i Brevvexling, og har ved Breve, skrevne med hendes egen Haand, som jeg opbevarer, ^''»staaet mig den Uret, som hun havde gjort mig ved sine '^''etfaerdige Forfølgelser, anstillede, som hun har ladet mig wstaae, med hendes Samtykke, fordi hun havde været slet un- derrettet« 2. Med dette Brev stemme aldeles nogle Ord i en
^^^etning til Elisabeth af 16de April 1583, afgiven af Greven
af o
Shrewsbury og Regjeringsraadels Sekretær (clerc) Robert
^^1, der i den engelske Dronnings Navn vare blevne skikkede
^Vlaria i hendes Fængsel. Blandt andre Yttringer af hende
1
4e loue Dieu, quelle coignosse de jour en jour Pinfldellité et perverse InteDtion de ceulx, qui se sont aultres foys aydés de sod nom contre tnoy mesmes. Maria Stuarts Skrivelse af 5te November 1577, hos La- hanoff, Lettres de Marie Stuart. IV, 398.
Et ni*a avoué par lettres, écrites de sa main, que je garde, le tort qu'elle m'avoit fait en ses injustes poursuites dressées, comme elle xne Va fait entendre, par son consentement, pour ayoir été mal iu- formée. Labaooft', Lettres de Marie Stuart. V, 31.
16
242 James Hepburn, Jarl af Both^ell.
nævne de ogsaa denne: »Ikke destomindre tvivler jeg ikU^ om, at min Uskyld allerede er bekjendt for alle Fyrster 1. Kristenheden. Ogsaa forlader jeg mig til, at mange Åndre ^ der i Begyndelsen tænkte haardt om mig, nu ere blevne stil — lede tilfreds, som til Exempel min Svigermoder førend hende ^ Død, hvorpaa jeg har Breve og Tegn«. Med disse Ord pegede hun paa en lille Diamantring paa sin Finger, der kuod^ vise^, at Lady Lennox havde anerkjendt, at hun var bleven skuffet, og al Maria var uskyldig i sin Mands Død. Marias Brev til Erkebiskoppen af Glasgow, der allerede længe har været kjendt, og hendes Yttring til Shrewsbury og Beal, som først den nyere Tid har fremdraget, ere som et selvskrevet Vidnesbyrd blevne frakjendte Troværdighed af de Forfattere, der overhoved ere meest tilbøielige til i hende kun at see deø løgnagtige Bedragerske 2. Men i den nyeste Tid er et Beviis kommet for Lyset, der i det Mindste i denne Henseende ret- færdiggjør Dronningen. Det er et Brev til Maria fra Grevinde Lennox, som er blevet fundet i det engelske Bigsarkiv. Det er skrevet fraBackney den 6te November 1575. Brevet dreier sig især om deres fælleds Omsorg for »vor søde og uforligne- lige Juveel i Skotland«, Darnleys og Marias Søn, den liA^ Kong Jacob den Sjette, og om deres fælleds Bekymring fo*"-* at »den slemme Begent (Jarlen af Morton) skulde faae Ma^^ til at gjøre Ondt mod hans Person«; det tolker den varmes^^ Deeltagelse for Dronningen og underskrives »Eders Majest^*-^ meest ydmyge og elskende Moder og Tante Margareta Lenno^ ** ' »Jeg bønfalder Eders Majestæt«, saaledes skriver Darnl^3^*
1 As one declaring. Shrewsburys og Beals Beretning til Elisabeth, 1»*-^ Ranmer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart S. 332.
* Af Laing, History of Scotland. U, 176, og af Raumer, DieKoniginf ^^ Elisabeth und Maria Stuart. S. 335.
i
Jameg HepburD, Jarl af Bothvell. 243
der, »frygt ikke, men hav Tro til Gud, at All skal blive It: Troløsheden af Eders Forrædere er kjendt bedre end ]en«^ Det er den Myrdedes Moder, der skriver saaledes.
IV.
Porskjelligt fra Spørgsmaalet om Maria Stuarts Andeel i rnleys Mord, skjønt ofte sammenblandet dermed, er det 3rgsmaal, om hun allerede førend Darnleys Død aldeles rde overgivet sig i Bothwells Arme.
Som positive Vidnesbyrd møde atter her i den første Række e forhen ommeldte, saa omstridte Aktstykker. Til Paris's rklariug bar man villet henvise som et Vidnesbyrd om en mindelig Fortrolighed, der allerede førend Darnleys Død i^de udviklet sig mellem Dronningen ^ og Bothwell, og i en
1 beseech your Majesty, fear not, but trust in God thatt all shall be well; the treachery of your traitors is known better than before. Margareta Lennox's Skrivelse til Maria Stuart hos Agnes Strickland, Lives of the Queens of Scotland. London. 1852—59. V, 374. Miss Strickland har i dette Skrift først meddeelt denne mærkelige Skrivelse og ladet den ledsage af et Facsimile; senere er den igjen bleven af- trykt af Teulet, Lettres de Marie Stuart, p. 246—48. Miss Strickland fandt den blandt Cecils Papirer; glemt eller overseet blandt disse, fremkommer denne Retfærdiggjerelse nu fra den samme Side, hvorfra den grusomste Forfølgelse af Maria Stuart fordum udgik. Item interrogé du premier pryveauté quMl a cogneu estre entre la Royne et Monsieur de Boduel? Respond que c'estoyt alors que ledit Sieur de Boduel conduysoit la Royne vers Glascou, quand elle alloyt quérir le Roy. A Galandar aprés souper assez tard, Lady Reress vint å la chambre de Monsieur de Boduel, et voyt le diet Paris lå, et de- mande: -Que faict ce Paris icy?« »G'est tout ung, ce dit-il; Paris ne dyra chose que je luy deffend de dlre«. £t lå dessus elle Taméne å la chambre de la Royne. — Interrogé, s^il scavoit aucune privauté entre la Royne et Monsieur de Boduel durant le temps que le Roy gysoit å Kirk-of-Fild ? Respond, que Monsieur de Boduel lui avoyt diet que, toutes les nuytz, Jehan Hepburn feroit le guet soubz les galleries å
16*
.-k
^.;:.^;^i^'^
'^■W /i'>.'.
^^'.>:
1119 HM
"^ilE
yi^:^-'
-»v* .
■^».. '■-•'!'■":'?{:
^fi;?
'^ ^ "^ SI iom, iiiifiet i^pceti som å |irt Mm ;
"^^iWM Md|«
^^^'i-^^
"f.^y'
tefMilé iiiili^^^^^
fVl
01 liteli^iak ȃfcium, o^^^^^^
' ' .■.'■- ■■'■■' ^ . '
S(T ;' if^Kiimii; I ■ liijii I III
.*;
>,'-."?t^^
S' ■.>"■
^3
nMliir r^ 1 1 II ' /*•■-■ ■•.'■^ isr.:s^gBH
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 245
Hermitage-Castle, og til Dronningens heftige Peber efter hen- des Besøg hos ham og hendes Tilbageridt til Jedburgh, og at
«
man saaledes paa denne Maade i de hende tillagte Sonnetter fra hendes egen Haand har en Tilstaaelse. om, at hun allerede førend hiin Begivenhed, længe inden Darnleys Død, aldeles havde hengivet sig til Bothwell.
Naar og hvorledes dette egentlig var gaaet for sig, paatog den Forfatter sig at fortælle Verden, som .\larias Samtidige, ilendes Landsmænd eller Fremmede, gjerne anerkjendte som den meest begavede i Skotland. Georg Buchanan skrev sin fortolkning af de Breve og Sonnetter, der tillagdes Maria Stuart, og hans Skildring modtog et saadant Præg af hans energiske og opvakte Aand, at den endnu efter tre Aarhundre- derg Forløb bevarer sin Virkning. Buchanans berømte Flyve- ^krift ligger endnu til Grund for den almindelige Fremstilling ^^ Maria Stuarts Forhold til liothwell, hvad enten det bliver '^^iiyttet paa første Haand eller ikke.
For overhoved at vurdere Buchanans Skrift maa imidlertid "^t Standpunkt ei lades ude af Betragtningen, hvorpaa dets ^ ^rfatter dengang var stillet. Født i Aaret 1 506 paa en Gaard
•
' Sognet Eillearn i Grevskabet Stirling, hvor Folkesproget ^^^nu dengang maa antages at have været gælisk, af en
^^mmel Slægt, men af fattige Forældre, var han af en Mor- moder, der tidlig havde lagt Mærke til hans store Gaver, som
^^^gt Menneske i Aaret 1520 bleven sendt til Universitetet i ^^ris. Onklens Død og hans Armod tvang ham et Par Aar
^^t.er til at opgive sine Studeringer her, og han lod sig da "V^ erve som Soldat blandt franske Hjælpetropper, som dengang ^ ^ve overførte til Tjeneste i Skotland mod Englænderne, men
^^^ Nattemarsch gjennem dyb Snee kastede ham snart paa et
*^^gvarigt Sygeleie og førte ham atter tilbage til Bøgerne.
246 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
HaD blev du ved Universitetet i St. Andrews en af Joiin Majors Tilhørere; naar det femtende Aarhundredes Koncilier have
4
paastaaet, at Paven vel modtog sin Magt fra Gud, men i Nøds- tilfælde kunde berøves samme af Kirken, saa udvikler Bucha- nans berømte Lærer i det sexteode, at der ligeledes vistnok tilkom Kongerne en fra Fader til Søn nedarvet Magt, men at. ogsaa i den verdslige Sphære Grundmyndigheden fandtes hos Samfundet, saa at ogsaa en Folket skadelig Regent, der viste sig uforbederlig, igjen kunde afsættes af det. Følgende Major til Paris blev Buchanan her i nogen Tid Professor ved Kollegiet Saint-Barbe, indtil en ung skotsk Adelsmand, Jarlen af Cas- silis, Gilbert Kennedys Forkjærlighed for ham bevægede ham til i fem Aar at ledsage Jarlen som en Slags Hovmester, og denne Stilling skaffede ham, da Jarlen var bleven myndig, efter deres Hjemkomst til Skotland i Aaret 1534 atter her et lignende Kald; Kong Jacob den Femte valgte ham til Lærer for en af sine Sønner ^ Allerede paa denne Tid lagde Bu- chanans Tilbøielighed for Protestantismens Tankegang sig for Dagen ved det Digt, som han dengang udgav mod Francis- canermunkene , kaldet Somnium, hvori han lader den hellige Franciscus aabenbare sig for ham i en Drøm og opfordre ham til at indtræde i hans Orden, hvorimod Buchanan da an- fører sine Grunde. Kong Jacob den Femte, der dengang var misfornøiet med Franciscanerne , opfordrede ham til at gaae videre imod dem, og Buchanan skrev nu Digtet Franciscanus^
1 For James Stuart, hvis Moder var Elisabeth Shav af Familien Sauchie. Denne Søn, der allerede døde i Aaret 1548, er ofte bleven forvexlet med den navnkundigste af Jacob den Femtes naturlige Sønner, den senere saa berømte Jarl af Murray, der ogsaa hed James Stuart, men hvis Moder var Margareta Erskine, senere gift med Sir Robert Douglas til Lochleven. David Irving, Memoirs of the Life and Writings of George Buchanan. Second Edition. Edinburgh. 1817. p. 17.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 247
eo af de meest bidende Satirer, som noget Sprog har frem- bragt, men saa da nu ogsaa ikke blot Munkene, men hele Kirken at falde over sig. Anklaget for Kjætteri, især forfulgt af Kardinal David Beaton, og opgiven af Jacob den Femte, blev han i Åaret 1539 kastet i Fængsel. Flere af de Skotter, der paa det samme Tidspunkt ligesom han bleve fængslede for deres Lutheranisme, maatte døe paa Baalet, og andre maatte offentlig tilbagekalde deres lutheranske Kjætterier; Bu- chanan lykkedes det at undflye og over England igjen at naae til Paris * . Men da han her igjen havde truffet sin Dødsfjende, Kardinal Beaton, som skotsk Gesandt i Frankrig, fandt han det raadeligst at drage videre lige til Bordeaux, hvor han i tre Åar levede som Lærer ved det af den lærde Portugiser Andreas Govea ledede Kollegium Guyenne; det var under hans Ophold i dette Kollegium, at han i Overeensstemmelse med dets Regler, som til hvert Aar forlangte nye dramatiske Forestillinger, forfattede et Par om hans Digteraand vidnende, latinske Tragedier og oversatte et Par af Euripides's græske, ligesom det var her, at han greb Leiligheden til i sit Kolle- giums Navn at feire Keiser Carl den Femtes Gjennemreise i et Digt, som denne naadig modtog i Bordeaux den 1ste December 1539. Ogsaa herhen forfulgtes han dog af Kardinal Beaton; Kardinalen skrev til Erkebiskoppen af Bordeaux, at Bucbanan var en Kjætter, som var flygtet fra en retfærdig Straf i sit Fødeland, men franske Venners Mellemkomst vidste ber at standse Forfølgelsen, og det var først Pesten, der i Aaret 1543 drev ham fra Bordeaux, og som har bevirket, at den berømte Montaigne i sine Essays kan omtale, hvorledes
) In bis fuit Georgius Buchananus, qui sopitis custodibus per cubiculi fenestram evaserat. Bachanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 167.
248 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
han i sin Ungdom paa sin Families Godser ogsaa havde havt Buchanan til en af sine Huuslærere. Buclianans Ven og Vel- ynder, Andreas Govea, blev nogle Aar derefter kaldet tilbage til sit Fødeland for at forestaae Ledelsen af det nylig stiftede Universitet i Coimbra, og i Aaret 1547 fulgte Buchanan en Opfordring af Govea til ikke blot selv at komme, men fra Frankrig ogsaa at medføre en Koloni af Lærere til Portugal, der paa en Tid, hvor ellers næsten hele Europa var indviklet i udvortes eller indvortes Krig, eller stod i Færd med at ind- vikles deri, syntes Buchanan, som han selv har udtrykt sig, at være den Krog af Verden, hvor det var sandsynligst, at han vilde kunne finde Ro. Men efter en kort Lykke vaagnede efter hans Beskytters Død i Aaret 1548 atter Kirkens For- følgelse, idet man nu til de ældre Anker over Digtet Francis- canus føiede nye for hans Overtrædelser af Fasten og hans Yttringer til Fordeel for de Reformeertes Lære. Efterat Bucha- nan i halvtredie Aar havde havt de portugisiske Inkvisitorer til sine Plageaander, lod man ham indelukke i et Munke- kloster for der bedre at oplæres i den romerske Kirkes Grundsætninger; det var her, han begyndte paa sin berømte latinske Oversættelse af Psalmerne. Da han var kommen paa fri Fod, søgte Kong Johan den Tredie endnu at beholde ham i sin Tjeneste; men uden at vente paa Tilladelse greb Buchanan den Leilighed, som et til England bestemt og til Lissabon indløbet candiotisk Skib tilbød ham til at komme bort. Fra England gik ban strax atter til Frankrig, hvor nogen Tid derefter Marschal Brissac, da han stod med en fransk Hær i Piemont, kaldte ham til sig som Hovmester for sin Søn. Efter at have tilbragt en Række af Aar i denne Stilling, snart i Italien og snart i Frankrig, og blandt andet skrevet et Digt i Anledning af Maria Stuarts Formæling med Dauphinen,
James Hepburn, Jarl af Bothvell. 249
vendte Buchanan endelig hjem til sit Fædreland i Aaret 1560, dengang da Eatholicismen her væsentlig blev overvunden. Da Murray var kommen i Spidsen for Styrelsen, gjorde han Buchanan, der fra nu af optræder som hans hengivneste Til- hænger, til Rektor for Leonard-Kollegiet ved Universitetet i St. Andrews; senere blev han, skjønt kun en Lægmand, ud- nævnt til Ordfører for det skotske Kirkemøde i Aaret 1567, og i det følgende Aar lod IVIurray ham, efter Maria Stuarts Flugt til Elisabeth, følge med til England som en af de skotske Tilforordnede ved Konferentserne i York og Westminster, en Leilighed, som han da ogsaa benyttede til at hellige nogle Vers til Dronning Elisabeth.
Saaledes var Georg Buchanan stillet, og saaledes var han bleven forberedt til det anonyme Skrift imod Skotlands Dronning, der efter Murrays Mord, trykt i London og stilet til Elisabeth, udkom fra hans Haand i Slutningen af Aaret 1571 — det første og det farligste af alle de Skrifter, der have angrebet Maria Stuarts Navn^
Buchanan fortæller heri, hvorledes Dronningen, da hun i Juni 1566 paa Edinburgh-Gastle var nedkommen med sin Søn, senere paa Forthfloden gjorde en Udflugt fra Edinburgh til AUoa, Jarlen af Mars Eiendom, og, ved sin Tilbagekomst derfra i September Maaned, i nogle Dage ikke havde taget Ophold i Holyrood' Paladset, men i Stedet derfor, efter de skotske Monarkers hyppige Skik^, først boede i en privat
1 De Maria Scotorum Regina, totaque ejus contra Regem conjuratlone, foedo cum Bothuellio adulterio, nefaria in maritum crudelitate et rabie, horrendo insuper et deterrimo ejusdem parricidio plena et tragica plane historia. Londini. 1571. S^.
' Da saaledes Maria Stuart, efter at være flygtet fra Holyrood i Anledning af Rizzios Mord, seirrip var vendt tilbage til Edinburgh, vilde hun ikke strax igjen boe i Slottet, men boede i Førstningen i »MyLord Home's
250 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Bolig, og derefter i det saakaldte aChekker-house« (the Court of the Excbequer) i Edinburgh, medens Bothwell dengang op- holdt sig i Nærheden hos sin Tilhænger, den ogsaa som For- fatter bekjendte David Chalmers af Ormond. Ikke uden nogen slibrig Haan, der just ikke passer sig bedst for hans Histories »tragiske« Karakteer, men med en veltalende Stiil, og i det flydende Latin, hvormed hiin Tid søgte at kappes med Old- tiden, fremstiller Buchanan omstændelig nok, hvorledes Both- well her skal have overrumplet Dronningen om Natten^ men hvorledes den Vold, hvorover ogsaa Buchanan siger, at hun senere klagede, dog kun i Virkeligheden maatte gjælde for Skrømt, efterdi hun selv unødt nogle Aftener derefter pludselig lod Bothwell kalde til sig, benyttende som sit Bud Lady Reres, en af hendes Boffruer, der her bliver nævnt som en tidligere Maitresse af Bothwell >. Paa Grund af denne Fremstilling
lodgiDg, callit the auld bishope of Dunkeli his lodgiog« (Diurnal of Occurents. p. 94). Nogle Dage senere flyttede hun til en Gaard paa Høien til the Castle, hvor hendes Moder, Dronning- Regentinden, tidli- gere havde boet. * Ubi vero Edinburgum rediit, non in suum palatium, sed in priyatam, in proximo loannis Balfurii, domum divertit. Illinc in alias ædes commigravit , ubi conventus anniversarius, qyem Scaccarium vocaot, tum habebatur. Hæ enim ædes erant laxiores, et hortorum aderat amoenitas, et juxta hortos pene solitudo. Sed erat et aliud, quod omnibus his magis invitaret. Habitabat in propinquo David Camerius, Bothuelii oliens, cuius postieum erat hortis ædium Reginæ propin- quum. Per id postieum Hothuelius, quotiens libitum erat, commeabat Cetera quis nesclt? Nam et rem ipsam Regina, eum multis aliis, tum Proregi et matri ejus est confessa, sed culpam in Reresiam, profligatæ pudicitiæ mulierem, conferebat, quæ inter pellices Bothuelii fuerat, ae tum in intimis Reginæ ministris erat Ab hac, quæ ætate inclinata a meretricio quæstu ad lenocinium se contulerat, Regina, ut ipsa dicebat, prodita est. Nam Bothuelius per hortum in cubiculum Reginæ intro- ductus, eam invitam vi compressit. Sed quam invitam Reresia pro- diderit, tempus veritatis parens ostendit. Nam post pancos dies. Re- gina vini vi, ut reor, ulcisci cupiens destinat Reresiam, quæ et ipsa
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 251
(loder Buchanan da den Interesse kun altfor forklarlig, der i den følgende Maaned førte Dronningen fra Jedburgh til Besøget hos den saarede Jarl, og paa denne Maade var overhoved, ifølge ham, Forholdet mellem Dronningen og Bothwell allerede dengang tydelig nok afgjort. Med en Frihed, som kun den latinske Muse tillader, fremstiller han hende som den, der længe førend Darnleys Død var vant til aabenlyst at hvile i Bothwells Arme, og der ogsaa efter dette Dødsfald uden Blusel allerede havde klynget sig til Bothwell, førend denne bortførte hende til Dunbar. Ved sin Form minder Skriftet om de be- rømteste Anklagetaler fra den klassiske Oldtid; een eneste
«
Ijs Farve, een eneste Formildelse i Billedet vilde have stridt mod Rhetorikens Begler; Sigtelsen stiger fra Slag til Slag til den høieste Klimax.
Buchanans Angreb paa Maria Stuart fremkaldte hos den Angrebne den dybeste Indignation. Endnu kan man ikke heller let frie sig fra et ugunstigt Indtryk, naar man blader i et af de Bind, hvori Buchanans samlede Skrifter ere blevne udgivne efter hans Død, og da i den ene Deel af det samme Bind finder Buchanans hadefulde Udfald mod Dronnin-
vires hominis antea erat experta, quæ eum ad se captivnm adduceret. Regina una cum Margareta Garuodia, omnium secretorum conscia, eam 6 zona suspensam, per maceriem, in hortum propinquum demittunt Sed numquam in re militari omnia sic provideri possunt, ut non ali- quid incommodi interveniat. Ecce zona repente frangitur. Reresia, mulier et ætate et corpore gravis, cum magno strepitu cadit. Sed veterana miles, nihil tenebris, nihil altitudine maceriæ, nihil inexpec- tato casu perterrita, ad Bothuelii cubiculum penetrat; foribus reclusis, hominem e lecto, e complexu conjugis, semisomnum, seminudum, adduxit ad Reginam. Hune rerum gestarum ordinem, non modo maxima pars eorum, qui cum Regina erant, sunt fassi, sed et Geor- gius Dalglesius, Bothuelii cubicularius, paulo ante quam poenas luit, denarravit, quæ ejus confessio in actis continetur. De Maria Scotorum Regina, p. 6—7.
252 James Hepburn, Jarl af Bothvel).
gen og i den anden hans skjønne Lovsyngen af »Caledoniens Nymphe«*, eller i de andre Digte, hvori hans Muse tidligere ved flere end een Leilighed havde bragt Maria Stuart Virak. Maria Stuart, der siden sit Ophold i Frankrig var vant til at anvende en bestemt Deel af Dagen til Læsning^, havde efter sin Tilbagekomst til Skotland ogsaa havt Buchanan til Lærer i det latinske Sprog, hvori hun allerede som Barn havde gjort stor Fremgang; hun læste i Skotland, i sit tyvende Aar, hver Eftermiddag et Stykke af Livius med ham 3. Hun havde ikke heller ladet ham savne sin Understøttelse; det er vel ikke sikkert, at Buchanan .netop skal have havt Maria Stuart at takke for Beskjærmelse under en af de Farer, der havde truet ham i Frankrig, men det er vist, at hun i Aaret 1564 beløn- nede hans literære og digteriske Fortjenester ved at tilstaae ham Indtægterne af Abbediet Crossagwell, der vare blevne ledige ved Quintin Kennedys Dødsfald^. Intet Under altsaa, at Maria Stuart senere betegnede Buchanans Angreb som eo afskyelig Adfærd; hun saa i ham, efter Udgivelsen af hans Skamskrift, kun et foragteligt og atheistisk Menneske^ og
^ I Dedikationen til Maria af hans Oversættelse af Psaimerne: »Nympha, Caledoniæ quæ nunc feiiciter ora Missa per innumeros sceptra tueris ayos Quæ sortem antevenis meritis, yirtutibus annos Seium animis, morum nobilitate genus. ^ Tant qu'eiie a esté en France, eUe se reservolt tousjours deux heures du jour pour estudier et lire. Brant6me, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantdme. 1, 125. ' The Queen readeth daily, after her dinner, instructed by a learned man, Mr. George Boucbanan, somewhat of Lyvie. Randoipbs Brev til Cecil, dateret den 7de April 1562, hos Chaimers, Life of Mary, Queen of Scots. 1, 67. * Dayid Irving, Liyes of Scotisch Writers. Edinburgh. 1851. I, 80. ^ Hun sagde, at det Værste, hyad der yar muligt, allerede yar skeet imod hende, nemlig at man i London og Frankrig havde trykt Bogen af
James Hepbura, Jarl af Bothwell. 253
betragtede det, under sit Fangenskab i England, som den bittreste Krænkelse, at den skotske. Regjering netop bavde villet vælge denne Mand til Lærer for hendes og Darnleys Søn ^ Da denne Søn, Kong Jacob den Sjette, var bleven myndig, vedkjendte han sig ogsaa selv i Gjerning Moderens Stemning mod Buchanan; thi skjønt han ikke mindst havde denne sin Lærer at takke for sin Lærdom og den Tilbøieiighed til Studier, der allerede gjorde ham selv til Forfatter i hans attende Aar og senere lod ham udgive en saa stor Række af Skrifter, lod den unge Konge dog det skotske Parlament i Åaret 1584, ved en Akt mod at beskjæmme Kongen elier bans Forfædre, ogsaa udstede en Fordømmelse af Buchanans vigtigste, til selve den unge Konge dedicerede Værker, nemlig af hans berømte, næsten republikanske* Dialog De jwre regni wpfud Scotos, der første Gang var bleven tr^fkt i Edinburgh i Aaret 1579, og af hans store Skotlands Historie, der første Gang kort førend Buchanans Død tryktes i Edinburgh i Aaret 1582. Inden den syv og halvfjerdsindstyveaarige Buchanan den 28de September 1582 endte sine Dage, havde hans kon- gelige Discipel gjentagne Gange opfordret ham til at tilbage- kalde, hvad han i denne Histories syttende og attende Bog atter saa hensynsløst havde gjentaget om Kongemoderen, og til at efterlade Efterverdenen et Vidnesbyrd om sin Anger i denne Henseende, men Buchanan havde afslaaet denne Op-
BuchåDan, »dette ryggesløse (lewd) og atheistiske Menneske«. Shrewsbury og Beals Beretning til Elisabeth af 16de April 1583, hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 332. ^ I et Brev fra Sheffield af 4de Marts 1571 beder hun indstændig den franske Ambassadør i London, la Motte Fenelon, om at faae Elisabeth til at bevirke, at Sønnen maatte faae en anden Lærer i Buchanans Sted. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. III, 201.
254 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
fordring og derimod henstillet til Kongen efter hans Død at stille sig saaledes til hans Skrifter, som Eongen maatte finde passende.
IVloderens Fortørnelse og Sønnens paaføigende Uviilie have ikke heller kunnet lamme Virkningen af Buchanans Angreb. Ogsaa ansete nyere Forfattere, som den ældre Robertson, Malcolm Laing eller Mignet, have, hvor der var Tale om IVIaria Stuarts Forhold til Bothwell, ikke frygtet for at paaberaabe si^ Buchanan som det gyldige Vidne. IVIen man maa vel spørge: har han virkelig Adkomst til at gjælde for et saadant, kan virkelig en uhildet Kritik i hans Udfald finde en paalidelig historisk Fremstilling? En Samtidig af Buchanan har allerede bemærket, at denne især i sine ældre Dage var bleven altfor tilbøielig til at lade sig lede af sine Omgivelser, saa at han, uden at tage sig i Agt, skrev, efter hvad disse sagde ham, at han gjerne fulgte den ofifentlige IVIenings Strømninger, og ikke heller var fri for Forfølgelseslyst mod dem, som han først var bleven indtagen imod^. Fordi han saaledes gjorde sig til Gjenlyd af, hvad hans Omgivelser antoge eller omtalte som no- torisk, behøver man maaskee ikke at frakjende ham god Tro; Omslaget i den Stemning, hvormed ogsaa Buchanan i Begyn- delsen havde bøiet sig for den Glands, der omgav Marias første Optræden, kan muligen for en Deel udledes af den feudale Følelse, der bandt ham til Slægten Lennox, som den havde draget Knox med en særegen Interesse til Bothwell, af
^ He was aUo religious, but was very easily abused, and so facile, tbat he was led by every company that he haunted, vfhlch made him fac- tious iD his old days, for he spoke and wrole as those, ^ho were about him, informed him; for he vfa» become careless, follo^ing in many things the vuigar opinion ; for he was naturally popular, and extream- ly revengeful against any man, who had offended him, which was his greatcst fault The Memoirs of Sir James Melyil. p. 125.
James HepburD, Jar) af Bothwell. 255
den Hengivenhed, der endog havde ladet Buchanan i et af sine Digte tiltale en Fyrste som Darniey som ^opUme rex*^, og der vistnok ogsaa har ladet ham mere end mange Andre blive rystet og føle SkufiTelse ved Budskabet om Darnleys Mord; men de Overdrivelser og Fordreielser, der opfyldte hele den Ålmosphære, hvori Buchanan aandede, kunne dog ikke derved gjores til sikkre historiske Vidnesbyrd, hans Angreb paa Maria Stuart kan kun betragtes og maa nødvendigviis be- dømmes som et Partiskrift. Dengang Buchanan var fulgt med iMurray til Konferentsen i England, havde Skotterne her som en Veiledning for de engelske Kommissærer, der skulde gjøre sig bekjendte med de fra Skotland modtagne, IVIaria tillagte Skrivelser, ledsaget disse med en almindelig Udsigt over bendes foregaaende Forhold i Skotland. Denne eensidige Anklage lagde Buchanan til Grund for sin rhetoriske Dekla- mation; som han fulgte den, for saa vidt den tillagde Maria Skyld i Darnleys Mord, følger han den ogsaa i sin Fremstil- ling af det hende tillagte Elskovsforhold til Bothwell. Paa sine Steder har han næsten ordret gjengivet Ordene i hiint Klage- maal, paa andre Steder har han enten forkortet eller udvidet det. Det Sidste gjælder om den Maade, hvorpaa Buchanans Flyveskrift fremstiller Oprindelsen til Dronningens Forbindelse med Bothwell og Lady Reres som iMarias Sendebud til denne. Allerede for saa vidt kunde der her let vækkes Mistanke, som der i det IVlindste i den Forklaring, der blev afgiven af Darnleys Kammertjener, Thomas Nelson, da han efter sin Herres Død blev tagen i Forhør, forekommer en Yttring om, at Dronningen endnu dengang, paa Darnleys sidste Opholdssted, »gjerne pleiede ved Aftenstid med Lady Beres at gaae ned i Haven
1 Georgii Buchanan i Poemata quæ exstant. p. 392.
256 James Heptfurn, Jarl af Bothwell.
for der at synge og gjøre Løier« ' ; kunde det ikke været en saadan tilsvarende, naturlig Overgivenhed af den ungdomme- lige Dronning, som hun havde viist ved en tidligere Leilighed, der af hendes Omgivelser senere er bleven mistydet som eu forbryderisk Sendelse? De Kilder, hvortil Buchanan her hen- viser, kunne i alt Fald ikke vække Tillid. Han har nemlig vel tilføiet, at Dronningen selv for forskjellige Personer skal have omtalt sit Fald paa den af ham meddeelte IVlaade, men som disse Personer har han dog udtrykkelig kun anført tvende, og disse tvende blive ved en Beskyldning mod Maria Stuart ikke meget tillidvækkende; det er nemlig ikke andre end iVlurray selv og dennes Moder, Margareta Erskine, Jarlen af IVIars Søster, der havde været en af Kong Jacob den Femtes Friller, inden denne ægtede Maria af Guise, der aldrig havde tilgivet Maria Stuart at være Jacob den Femles legitime Barn, og som, efter selv at være bleven gift med Lord Robert Douglas til Lochleven, dengang Buchanan skrev, paa sin San Murrays Vegne havde været Dronningens Fangevogterske. Større Vægt kunde det synes at have, at Buchanan som Støtte for sin omtalte Fremstilling ogsaa paaberaaber sig en af Georg Daigleisch, Bothi^ells Kammertjener, afgiven tilsvarende Er- klæring som »en Tilstaaelse, der opbevares i Akterne«; men ogsaa her møder den Mislighed, at hverken i det Forhør over Daigleisch, som blev afholdt den 26de Juni 1567, eller i den Bekjendelse, som han afgav umiddelbart førend sin Henrettelse den 3die Januar 1568, saaledes som vi nu have dem for os^,
^ For upon the nyt sche usit ^itb the lasy Rereis to ga furth to the gar- ding, and ther to sing and use pastyme. Thomas Nelsons Forklaring hos LaiDg, History of Scotland. II, 267.
' Forhøret over Dalgieisch og Dalgleisch's Bekjendelse hos Laing, History of Scotland. II, 249-251 og 264-265.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 257
indeholdes det mindste Spor til en saadan Sigteise mod Dron- ningen som den af Buchanan saa bidende fremsatte, løine- faldende viser sig dog især Upaaiideligheden i de Sigtelser, som Buchanan havde paataget sig at udtale, hvor hans Flyve- skrift fremstiller, hvorledes Dronningen i Efteraaret 1566 be- søgte den haardt saarede Bothwell. Efter at have omtalt, hvorledes Bothwell var bleven saaret af Elliot og svævede i Livsfare paa Hermitage-Castle, indledes Skildringen af Besøget saaledes: »Da dette blev meldt Dronningen til Borthwick, fløi hun som en Basende trods den haarde Vinter i store Dags- reiser først til IVIelrose og saa til Jedburgh, og skjønt man her havde sikkre Efterretninger om, at Bothwells Liv ei var i Fare, kunde hun heller ikke her overtale sig til at standse«^; Enhver, der læser denne Skildring, maatte, naar han ei vidste bedre, faae den Forestilling, at Dronningen var ilet sporen- strengs fra Borthwick til Hermitage Castle, men dog er det beviisligt, at Bothwells Kamp med John Elliot allerede fandt Sted den 7de Oktober 1566, Dronningens Ankomst til Jedburgh den 8de Oktober, og at det først var, efter at hun var bleven fastholdt her en Uge ved Retsforhandlingerne, at hun den 16de Oktober red over til det nærliggende Hermitage. Dronningens Ridt foregik ikke heller midt om Vinteren, som Buchanans Læsere maatte troe, men allerede midt i Oktober, der i Syd- skotland lige saa lidt kunde henregnes til den egentlige Vinter- tid, som man der med Buchanan vilde taget stort Anstød af Dronningens Følge ^, hvori man dengang saa »Jarlen af
' Id ubi BorthaicuiTi ad Reginam delatum est, magnis itineribus, aspera jam tune byerne, primumMelrosiamjDdeJedburgum,velut insana.pervolat. Eo etsi certi de ejus vita rumores perferebantur, tamen impatiens moræ animus sibi temperare dod poterat. De Maria Scotorum Regina, p. 8.
2 Cum eo comilatu, cui nemo, pauio honestior, suam vi tam aut fortuoam committere auderet. De Maria Scotorum Regina, p. 8.
17
258 James Hepburn, Jarl af Bothwel).
Murray og andre Herrer« ^. Den stærkeste og usømmeligste Tilsidesættelse af Tidsfølgen, hvortil Opholdet i Jfedburgh har foranlediget Buchanan, staaer dog endnu tilbage. Efter at have omtalt, hvorledes Jarlen af Bothwell, da han begyndte at komme sig, fra Hermitage blev kjørt over til Jedburgh, lader Buchanan Dronningen her saa ubundet overgive sig til sin Lidenskab for Bothwell, at han henstiller, om ikke denne Tøj- lesløshed snarest maa betragtes som den egentlige Grund til den længe haabløse Sygdom, der dengang bragte hende Døden nær^. For ikke at standse ved det lidet Rimelige i, at en farlig saaret, nyligen selv fra det haarde Sygeleie opstaaet Mand strai skulde være gjort til Gjenstand for en saadan Lidenskab, kan det ikke antages, at Bothwell er kommen til Jedburgh førend den 24de Oktober; derimod er det aldeles afgjort, at Dron- ningens heftige Sygdom begyndte umiddelbart efter, at det hur- tige Ridt den 16de Oktober havde bragt hende tilbage fra Hermitage Castle. Et Brev til den skotske Ambassadør i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow, skrevet Onsdag Morgen den 23de Oktober fra de i Jedburgh tilstedeværende Medlemmer af det skotske Statsraad, meddeler den betænkelige Nyhed, »som er den, at Hendes Majestæt har været syg 1 de sidste sex Dage«';
* Pour cette occasioo elle y alla en viligence, accompagnée du Coi»^ de Murray et autres Seigneurs. Udtoget af eu samtidig frausk historisk Skildring hos Tytler, History of Scotland. VII. 48.
' Eoque illuc transducto, eorum convictus et consuetudo pamm ^ utriusque dignitate fuit. Ibi, sive ob noctumos diumosque kibores, ip^ parum decoros, mdgo infames, sive occulta aliqua Numinis provldeot^^ Regina in morbum adeosævum et exitiabilem incidit, utnuHapropesf^^ de ejus vita cuiquam superesset. De Maria Scotorum Regina, p. 9.
3 That ze be not ignorant of the trewth, quhilk is, that hir Majes '^ hes been sick thir sex dayis bypast. Meliem Underskrifterne paa de< Brey fra Jedburgh af 23de Oktober 1566 (hos Keith, History of Ghnr* and State in Scotland. p. 352) finder man endnu ikke Rothwells. M
James Hepburn, Jarl af Bothvell. 259
et andet Brev til den samme Ambassadør, der blev skrevet i Jedburgh af John Lesley, Biskoppen af Ross, og som er da- teret fra Løverdagen den 26de Oktober og Søndag Morgen den 27de Oktober, stemmer fuldkomment med det foregaaende, for saa vidt det beretter om en Fredagen den 25de Oktober med en stærk Sved indtraadt Bedring i Dronningens Tilstand, »der blev holdt for en Frelse fra Sygdommen, fordi det var paa den niende Dag«^; begge disse Breve vise saaledes paa det bestemteste Begyndelsen af Maria Stuarts Sygdom tilbage lige til den første Dag af bendes Hjemkomst fra Hermitage. Faa eet Tidspunkt kommer Buchanan ved sine bittre Sigtelser endog i Modsigelse med sig selv. Hans Flyveskrift lader nemlig paa den Tid, da Jacob den Sjettes Daab foregik i Stirling, det utilladelige Forhold mellem Dronningen og Both- well være bleven saa hensynsløst, at det var, som om de netop selv lagde an paa at aabenbare det for Alle^, men her kan man nu spørge, hvor da Buchanan selv var paa dette Tids- punkt? Svaret maa blive, at ban selv dengang var tilstede ved Daabshandlingen i Stirling, og at han ogsaa der ydede Bidrag til de Festligheder, der betegnede Høitidsdagen. Ogsaa
det øvrige Statsraad har han derimod deeltaget i Udstedelsen af en Proldamatioo , der er dateret Jedburgh den 25de Oktober 1566 (hos Keith. p. 852), og dermed stemmer det, at han i Lesleys Skrivelse den 27de Oktober omtales som nylig ankommen til Jedburgh.
' Quhilk was halden the releif of the seyltness, because it was on the nynth day, quhiik commoniie is callet the creisis of the seykness. Lesieys Skrivelse til Erkebiskoppen af Glasgow, dateret Jedburgh •this Sunday the 26 day of October lait at even« og »at morning the 27 October 1566«, hos Keith, History of Ghurch and SUte in Scotland, Append. p. 134.
* Ad consuetam redierunt palæstram, idque adeo aperte, ut nihil magis timere viderentur, quam ne ignota esset sua nequitia. De Maria Sco- torum Regina, p. 11.
17*
260 James Hepburn, Jarl af Bothweil.
ved denne Leilighed havde man, inden Dagen endte med et Fyrværkeri fra en kunstig Fæstning, i Slotshallen seet et af de store Maskeoptog, som hiin Tids Fester sjeldent savnede, denne Gang en Procession af Naturvæsener, Satyrer, Najader, Oreader eller lignende ; hver Gruppe havde nogle Stropher at foredrage ved Thronen, og disse latinske Stropher, hvoraf nogle atter lovsynge Dronningen som et Dydsmynster^, ere netop forfattede af — Buchanan, af den samme Buchanan, hvis Flyveskrift, talende om det samme Tidspunkt, kun søger at vække Tro paa denne Dronnings dengang saa aabenbare Utugt^. Yderligere aabenbaret skulde, ifølge hvad Flyveskriftet tilføier, hiint Glskovsforhold ogsaa være blevet, efter at maD i Anledning af Festen i Stirling havde seet Dronningen drage Omsorg for Bothwells pragtfulde Optræden, som om hun havde været — saaledes lyde Buchanans Ord — »jeg vil ei engang sige hans Bustru, men hans Terne« ^. Buchanans Fremstil- ling har her et Sandhedsmoment, men, som sædvanligt i hans Flyveskrift, fremtræder dog heller ikke dette i den rette Be-
^ Pompæ Deorum Rusticorum dona ferentium Jacobo VI et Mariæ matri ejus, Scotorum Regibus, in coena quæ Regis baptisma est consecota, i Georgii Buchanani Poemata quæ exstant. p. 402. Dronningen hilstt ber saaledes:
Virtute, ingen io, Regina, et munere formæ
Felicibus felicior majoribus;
Gonjugii fructu sed feiicissima, cujus
Legati honorant exteri cunabula. ^ En af Dronningens tidligste Forsvarere, og iltke den mindst lærde, bar allerede gjort opmærksom paa denne Modsigelse hos Buchanan. Thoøaa Innes, Critical Essay on the ancient Inhabitans of Scotland. LondoD- 1729. I, 348-352. ^ Hic ut Bothuelius inter Proceres conspicuus esset, partim ei ad veati- menta coemenda pecuniam erogabat, partim de mercatoribus emebat« omnibusque conflciundis tanta diiigentia præerat, quasi non dico mor, sed nec anciila quidem foret. De Maria Scotorum Regina, p. 12
James Hepburn, Jari af Bothweli. 261
lysning. Thi det forholdt sig vistnok saaiedes, som Buchanans
I^lyveskrift meddeler, at den prægtige Dragt, hvori Bothweli
optraadte paa Høitidsdagen , var en Gave af Dronningen, men
Buchaoan fortier eller har været uvidende om, at Dronningen
havde skjenket aldeles lignende Gaver til de andre Stormænd.
Det er et heldigt Tilfælde, at blandt de Fortegnelser over
Maria Stuarts Eiendele, som den nyere Tid har fremdraget,
giver et Far netop Oplysning om den slore Samling af Silke-
tøier og andre Klædningsstoffer, som hun havde medbragt fra
Frankrig eller erhvervet sig i Skotland; vedføiede Antegnelser
af Servais de Condé, en af hendes franske Tjenere, som hun
O'orde til »Keeper« i Holyrood, og hvem det paalaa at have
Tilsyn med dets Inventarium, vise ikke blot i Almindelighed,
hvor villig hun gjerne af sit Porraad har uddeeit til Høire og
Venstre, men anføre udtrykkelig, hvorledes Servais de Condé,
ved Siden af det sølvbesatte Tøi til Bothweli, maatte afgive
lignende sølv- eller guldbesatte Tøier til Jarlen af Huntley,
til Jarlerne af Murray og Argyle eller til Maitland af Lethiug-
ton ^ ; allerede i September havde Dronningen, som ogsaa Sir
John Forster dengang vidste at melde Cecil, med kvindelig
Interesse selv valgt de Farver, hvori hendes betroede Mænd
ved den kommende Høitid skulde vise sig for de imødesete
Fremmede, iførte de Dragter, som hun selv vilde bekoste^.
Det tør endnu nærmest betragtes som et Sidestykke til dette
sidst belyste Træk af Buchanans Fremstillingsmaade, naar hans
Flyveskrift, idet det berører en Udflugt, som Maria Stuart
efter Darnleys Død gjorde til Slottet Seaton til Lord William
1 iDuentaires de la Royne Descosse, Donairiere de Fraoce. p. 69, 166. * Sir John Forsters Skrivelse til Cecil fra Berwick den 19 September 1566, hos Agnes Strickland, Lives of the Queens of Scotland. Y,
262 James Hepburn, Jari af Bothwell.
Seaton og hans Hustru Isabella, en Datter af Sir William Haoiilton til Sanquhar, grelt har fremhævet, hvorledes man her kunde see en saa høit stillet iVland som Jarlen af Bothwell tage til Takke med et ringe og uanseligt Værelse, blot fordi det ei laa langt fra Dronningens Soveværelset For at det til- sigtede Indtryk kan opnaaes, maa Læseren her see Dronningen og Bothwell begive sig paa deres Udflugt »med kun nogle faa Ledsagere«; vi vide imidlertid andetstedsfra, at DronningeD, da hun gjorde sit Besøg til Seaton, blev ledsaget af et Hof af ikke mindre end hundrede Personer, et større Følge, end at noget skotsk Herresæde dengang har kunnet huse Enhver efter sin Stand ^. y^
Netop ved sine dristige Sigtelser havde Bucbanans Angreb paa Maria Stuart imidlertid opnaaet at blive et af de Flyve- skrifter, der haade i Originaludgaven, som viser hans Mester- skab i det latinske Sprog, og i de derefter udgivne og for- øgede Oversættelser, under Kampen mellem Ratholicismen og Protestantismen i den anden Deel af det sextende Aarhundrede,
' Ad Setonum cum pauciSf nec iis adeo moestis, advolat Ibi Bothuelias, qaamquam summa qua tum erat iu aula graUa, et majorum nobilitas et hoDores postulare viderentur, ut splendidissime, secundum Reginam, acciperetur, tamen proximum culinæ cubiculum ei datur, neque tameo omnino incommodum ad luctus miuuendos: erat enim Regiuæ cubi- culum subjectum, et si quid repentius doloris accidisset, scalæ eraot angustæ quidem illæ, sed quæ aditum tamen Bothuelio ad eam con- solandam præberent. De Maria Scotorum Regina, p. 24.
2 Det var den 16de Februar 1567, at Dronningen efter sine Lægers Raad tog fra Edinburgh til Seaton, og i en af SlLriyelserne fra Sir Wiiliaø Drury til Cecil, dateret Berwick den 17de Februar, meldes dette saa- ledes: aShe this last night lay at tlie Lord Seyton^s, accompanied by Argyle, Huntley, Bothwell, Arbroath, the Archbishop of St. Andrews* the Lords Fleming and Levingston, with the Secretary, who followed* amounting to a hundred people.* Chalmers, The Life of Mary, Queeø of Scots. I. 208.
James HepburD, Jarl af Bothweli, 263
vandt den største Udbredelse og umaadelig indflydelse. Det var ikke heller blot den nye skotske Regjering, der under Jacob den Sjettes Mindreaarighed havde ladet denne Udbredelse være sig magtpaaliggende ; det Samme gjælder ogsaa, og maaskee i endnu høiere Grad, om den engelske; medens Dronning Elisabeth gav Buchanan en Pension af hundrede Pund, hilste Cecil, hendes høire Haand, strax den i London trykte Original med ualmindelig Interesse^ og oversendte Exemplarer af den til den engelske Ambassadør i Paris, idet ban befalede denne, at han, som om de kom fra ham selv, i fornødent Tilfælde skulde forære dem til Kong Carl den Niende og til han$ høit betroede Mænd, »thi de ville have den gode Virkning at bringe hende i Vanrygte, hvilket først maa gjøres, førend andre Formaal kunne opnaaes«^. Aaret efter udkom ogsaa en fransk Oversættelse, der synes at være bleven be- sørget af en Huguenot og afgjort Fjende af den skotske Dron- ning^, men om end den Understøttelse, som Kongerne Carl den Niende og Henrik den Tredie senere lode blive Maria til Deel^, vistnok ikke heller fyldestgjorde hendes Forventning,
> I et Brev til Sir Francis Walsingham og Sir Henry Killigrew 1 Paris omtaler Cecil Bnctianans Pamphlet som anewly printed in LaUn, and I hear it is to be translated into English with many supplements of the iike condition«. Brevet, dateret Richmond den 1ste November 1571, hos Digges, The complete Ambassador or two Treaties of the intended mariage of Queen Elisabeth. London. 1655. fol. p. 151.
' To present it, if need be, to the King, as from yourself, and some of the other noblemen of his council; for they will serve, to good effect, to disgrace her; which must be done, before other purposes can be obtained. Chalmers, The Life of Mary, Queen of Scots. II, 52.
' Histoire de Marie Royne d^Escosse touchant la conjuration faicte contre. le Roy et Tadultére commis avec le Comte de Bothwell, traduicte en Fian^ois par Thomas Waltem. Edinbourg par moy Thomas Wal- tem. 1572.
* Gheruel, De Maria Stuarta, utrum Henricus III eam in suis periculis tutatus fuerit, an omni ope destitutam Anglis prodiderit. Rotomagi
■k^
264 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
om man endog i de Thous historiske Fremstilling af Maria Stuart endnu kan finde en Paavirkning af Buchanan, blev dog altid i det katbolske Frankrig fra Marias Ungdomsopbold be- varet en Deeltagelse for bendes Skjæbne, der fulgte beode lige til bendes rystende Død ^, og ber opnaaede Bucbaoaos Skrift ikke bele den dermed tilsigtede Virkning. I det pro- testantiske England var Jordbunden derimod langt bedre for- beredt for den giftige Plante; den engelske Dronnings Sende- bud i Skotland og Befalingsmænd paa Grændsen, og endnu mere de upaalidelige skotske Meddelere, der stode til disses Kaadigbed, bavde lige siden Marias Forbindelse med Darnley kun. altfor byppig vidst at tiltale Elisabetbs bekjendte Stemning ved at indberette megen løs Snak om bendes Medbeilerinde, og efter Maria Stuarts Fangenskab i England gik man derpaa ber endnu langt videre i den samme Retning. Hvor bøit den allerede tidligere indledte Ralumui mod Maria, efter Udgivelsen af Bucbanans Skrift, tilsidst steg i England, fremgaaer paa en slaaende Maade af den Brevvexling, som Maria Stuart under sit Fangenskab i England førte med Castelnau de Mauvissiére, den franske Ambassadør i London. Man bavde i Aaret* 1584 udspredt det Bygte om bende i England, at bun stod i et utilladeligt Forbold til selve sin Fangevogter, Jarlen af
1849. Grunden til, at Frankrig ei gjorde mere for den sliotske Dron- ning, tilskrives for en Deel Catharina af Medicis ugunstige Indflydelse. Denne skal tidligere have følt sig tilsidesat af Maria Stuart, og kunde man troe en Skrivelse fra den pavelige Nuntius i Paris, »la Regina di Scotia un giorno gli disse, che non sarebbe mai altro che figlia di un mercante« (Cheruel, Marie Stuart et Catherine de Medicis. Paris 1858. p. 17.) * Jvnfr. Erkebiskoppen af Brugges •Oraison funebret over Maria Staart i Notre-Dame Kirken i Paris — den samme, hvori hun var bleven 'viet til Frants den Anden — hos Jebb, De vita et rebus gestis serenissims principis Mariæ, Scotorum Reginæ, Franciæ Dotariæ. il, 671.
James Hepburn, Jari af Bothweli. 265
Sbrewsbury — den samme, der senere med Jarlen af Rent, som Elisabeths Fuldmægtig, stod ved Siden af Skafottet, bvorpaa Marias Hoved faldt — , og Mauvissiére troede ikke at turde fortie dette Rygte for hende. »Jeg tør ikke heller,« skriver han, »fordølge for Eder, at Eders Fjender have ud- spredt, at I har havt et Barn og nu i en Forbindelse med Eders Vogter er bleven svanger for anden Gang«^. Med en forklarlig Varme svarede Maria: »Der gives Intet, som jeg ikke vilde vove for min Ære, der, selv om jeg ikke var bleven stillet saa høit paa Jorden, dog er mig kjærere end tusind Liv. Derfor beder jeg Eder paa det indstændigste, at \ utrættelig vil vedblive paa den til Tilintetgjørelsen af denne afskyelige Bagvadskelse betraadte Vei, indtil der bliver mig tilstrækkelig Pyldestgjørelse til Deel enten ved en offentlig Bekjendtgjørelse i hele Riget, hvorpaa 1 i Særdeleshed skal holde fast, eller ved en exemplarisk Straf over Ophavsmændene^.« I dette Tilfælde har ogsaa hendes Navn opnaaet en afgjort Opreis- Ding^, om endog det hele Billede, som Buchanan havde ud- malet af den katholske Dronning, ikke derved blev udvisket i England. Et af Hovedtrinene til det Skafot, som saa mange Englændere vedblivende vilde see hende betræde, tør vel siges at være dannet af Buchanans Skrift. 1 Skotland havde Buchanan ogsaa selv sørget for, at det Angreb paa Maria, som først var bleven fremsat i de Lærdes almindelige Sprog, ogsaa kunde
' Mauvissiéres Brev hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria
Stuart. S. 378. ' Maria Stuarts Brev til Mauvissiére af 25de Februar 1584, hos Labanoff,
Lettres de Marie Stuart. VI, 4a 3 i et Brev fra December 1584 fortæller Maria Stuart, at Grevinde
Sbrewsbury, fra hvem hine Kalumnier vare udgaaede, var bleven nødt
til knælende at kalde dem tilbage. Labanoft*, Lettres de Marie Stuart.
VI, 69. Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. S. 392.
266 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
blive tilgjængelig for og virksom hos Landets menige Folk; hans skotske Oversættelse af haqs latinske Originalskrift blev et slaaende Cxempel paa Kraften i det gamle skotske TuDge- maal, viste dettes Evne til i Myndigbed endog at maale sig med Romernes Sprog ^.
Inden Buchanan ogsaa i den latinske Skotlands Historie, som han udgav tyve Aar senere, atter optog , Sigtelserne fra sit Flyveskrift, var det hæslige Billede af Maria Stuart, som dette først havde bragt ud i Verden, blevet udmalet endnu mere af hans Ven og Samtidige John Rnox, den anden af de Forfattere, hvis Fremstilling senere saa længe har ligget til Grund for den almindelige Opfattelse af Skotlands Dron- ning. Knox*s Fremstilling af Reformationens Historie i Skot- lands Rige er i formel Henseende bleven stillet over Alt, hvad Storbritannien tidligere kan opvise i prosaisk Literatur, man har meent at maatte gaae ned til Midten af det attende Aar- hundrede, inden man i det Mindste i Skotland kunde træffe noget Skrift, der kunde maale sig med det, men ved Siden heraf maa det siges, at Reformationens Heros ogsaa i sil historiske Værk fremtræder med den samme Hensynsløshed og Voldsomhed, der gjenfindes i al hans Tale og SkVift, og hvorved han endog vakte Opsigt bos sin egen haarde Samtid'. Ingen Dominicanermunk kunde, som det med Føie er blevet
' Åoe DetectiouD of the DoiDgis of Marie, Quene of Scotland, t^iching the Murther of hir Husbond. Translated out of the Latine, quhiU was written be M. G. B. Sanctandrois be Robert Leekprevick. 1572.
2 Det har tidligere været antaget, at de meest anstødelige Steder i dette Værk, der cirkulerede i Haandskrifter, inden det blev udbredt i Trykken, kun vare sildigere Interpolationer, men denne Tro er ikke længer holdbar efter den sidste og omhyggelige Udgave af ReformaUoneoB Historie ved David Laing, som er bleven fulgt i denne Undersøgelse.
James Hepburn, Jarl af Bothweil. 267
bemærket^, i Intolerance overgaae Knox, der paa det bestem- teste forfægtede, at det var Pligt at straffe »Afgudsdyrkerne« med Døden, og i Reformationshistorien ligefrem betegner Riccios Mord som »en retfærdig Gjerning, der ret fortjente enhver Lovprisning«*. For Skotlands Reformator var Skot- lands katholske Dronning, lige siden hendes Tilbagekomst til Hjemmet, allerede dømt paa Grund af sin Troesbekjendelse, og Dommen blev vistnok ikke formildet efter den Sammen- komst, som hun der havde med ham, og hvori, efter hans egen Fremstilling af den. Overlegenhed baade i Argumentation og Maadehold har været paa den unge Fyrstindes Side^. Ogsaa efter Knox*s Optegnelser blive Sølvæskens omstridte Skrivelser utvivlsomme Vidnesbyrd om Maria Stuarts tidlige Lidenskab for Bothweil^. Skjønt Dronningens Billede ikke heller bliver lysere i Reformationshistorien end i Buchanans Flyveskrifl, er det iøvrigt dog ikke, saaledes som her. Forholdet til Bothweil, der maa afgive den sorteste Farve, Bothweil findes endog i Rnox's Værk ikke omtalt uden en vis umiskjendelig Deeltagelse ; men for saa vidt kom ogsaa Knox til at give alle Sigtelserne i Buchanans Flyveskrift ny Vægt, som han overhoved har fremstillet Livet ved Maria Stuarts Hof med saadanne Farver, som om det kunde have egnet sig for »et Bordel« ^. For Øine som hans kunde Intet ved dette Hof finde Naade, det havde lige fra Dronningens Hjemkomst fra Frankrig kun været
* Hallam, Coostitutional History of England. London. 1842. I, 138.
' That just aet, and most worthy of all pralses. Knox, History of the
Reformation in Scotland. l\, 235. 3 Knox, History of the Reformation in Scotland. Il, 277—86. Jvnfr. II,
331-335, 371-377, 387—389, 403-411.
* He kept lier letters to be an aiKe-bond upon her, in case her affection should change. Knox, History of the Reformation i Scotland. Il, 562.
^ Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 368.
268 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
en Skive for hans utrættelige Angreb. Tbi bun var dengang ikke den Heltinde, som først en følgende Tids sentimentalere Delikatesse og yngre Digteres Romantik senere skabte; hun var munter og livsfrisk, inden de bittre Erfaringer og Lidelser uddannede den Karakteer, bvis Alvor endog vidste at betvinge Dødens Rædsler; hun bavde, som en af bendes første For- svarere allerede fremhævede mod Buchanans Flyveskrift ^, fra sit Ophold i Frankrig medbragt dettes friere Væsen til Skotland, til dettes halvvilde Sæder og næsten barbariske Entbousiasme for Reformationen; at et gammelt Hoved paa ungdommelige Skuldre strider mod Naturen, var Noget, der her ei blev taget i Betragtning af Presbyterianernes Strenghed, bendes ungdom- melige Tilbøielighed for Musik, Dands eller Maskefester stemple- des stedse som Afskyelighed i det ultracalvinistiske Land, hvor den Retning allerede var begyndt, der senere har ladet Søndagene see alle offentlige Samlinger lukkede og selv Ud- flugter i Naturen banlyste, og hvor det endnu næsten gjælder for Synd at gjæste et Theater.
For det Billede af Livet ved det skotske Hof, som Knox^s Historie skulde efterlade, maatte især en ulykkelig Fremmeds Skjæbne afgive den mørke Skygge. Blandt det store franske Herrefølge, der ledsagede Maria Stuart, da hun i Aaret 1561 vendte hjem til Skotland, var ogsaa Chatellard, en Adelsmand fra Daupbiné. Den berømte Bayard 'havde været hans Grand-
' Il ne voit et coDsidére point, que ceste Royne ayant esté nourrie en France se ressentoit des libertés honnestes de ceste royaume, oa les soup^oDS soDt éloignez des privautés. Con tre les peruerses calomnies des trahistres accusans la tres - illustre , trés-chaste et débonnaire Princesse, Madame Marie, Royne naturelle, legitime et souveraioe d*Esco8se. 1572. Igjen aftrykt hos Jebb. I, 457.
James Hepburn, Jari af Bothweli. 269
onkel paa Mødrenesiden ^ , og selv gjorde han sig ben^ærket baade ved Aand og Rjækhed, men endnu mere ved et høist exalteret Væsen. Med en Troubadours Følelser sværmede han for den unge, skjønne Dronning, som Sommerfuglen flagrer omkring Lyset. Paa Overfarten til Skotland seilede han i det samme Skib som Maria, og da man paa Grund af Mørket maatte antænde Lanterner og Fakler, greb han Leiligheden til at bemærke, at »denne Lanterne og denne Fakkel ere aldeles ikke nødvendige for at klare os Søen, thi denne Dronnings skjønne Øine ere saa glimrende, at de med deres Ud formaae at oplyse det hele Bav, ja at antænde det, om fornødent gjøres.« Inden han med den af de store franske Herrer, der havde taget ham med. Hertugen af Danville, senere Connetable af Frankrig, fulgte tilbage til Fastlandet, stilede han, efter Tidens Smag, franske Sonnetter til Dronningen, som hun stundom besvarede med lignende, og da han i Frankrig havde seet den første Religionskrig udbryde mellem Ratholikeme og Huguenotterne og, selv hørende til disse, hverken vilde fægte mod sine Troesfæller eller føre Vaaben mod sin nævnte Be- skytter, drog han efter en kort Fraværelse, med en Anbefalings- skrivelse fra denne, igjeo over til Skotland. Troubadouren medbragte et Hefte med nye Digte, som han overrakte Maria, blev atter en velkommen Gjæst i Holyrood, hvor han i Dandsen ofte havde den Ære at have hende til Dame, og overøste igjen Dronningen med Smigrerier, der vel kun vandt ham hendes Smiil, men Smiil, der bleve ham skjæbnesvangre ; thi de fristede
' BraDtdme, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur du Bran- t6me. 1, 183. Ifølge en HeDviisning hos Joseph Robertson (InueDtaires de la Royne Descosse. Preface. p- 75) til et Tidsskrift, •LaFiancePro- testante«, der her har været utilgjængeligt , hed denne Slægtning af Bayard egentlig Pierre de Boczosei, Herre til Chastelard.
270 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ham, som Brant6me udtrykker sig, til »ligesom Phaeton« at bige efter saa høi en Sol, at han omkom. I Februar 1563 fordristede ban sig til, væbnet med Sværd og Daggert, at stjæle sig ind i Dronningens Soveværelse, hvor ban søgte at gjemme sig under hendes Sengj indtil hun gik til Hvile. Inden dette skete, blev han dog opdaget, og da man Morgenen efter gav Dronningen, som man om Aftenen ei havde villet forurolige, Underretning om hans frække Adfærd, tilgav hun ham vel, men bortviste ham herefter fra sin Nærhed^. To Dage efter, den 14de Februar, da Dronningen havde tiltraadt en Reise fra Edinburgh til St. Andrews og overnattede i Burntisland, forfulgte Ghatellard hende imidlertid atter til hen- des Soveværelse under Foregivende, at han vilde forsvare sig mod hendes Dadel; Maria bød ham øieblikkelig at Qerne sig, og da han tøvede hermed, kaldte hun med høie Skrig paa Hjælp. Ghatellard blev fængslet, sat under Tiltale som Maje- stætsforbryder, dømt til Døden og den 22de Februar 1563 henrettet paa Torvet i St. Andrews. Inden sin Bortgang fra Fængslet læste han atter i sin Ven, Digteren Ronsards Oder Hymnen til Døden; paa Skafottet vendte han sig mod den Egn, hvor han antog, at Dronningen opholdt sig, og skal med disse Ord have sendt hende sin sidste Hilsen: »Farvel, skjønneste og grusomste Fyrstinde i hele Verden I« ^
* Mais la Reyne, sans faire aucun scandale, luy pardoona. Brantdme, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brant6me. 1, 188. Ghatellard havde inden sin anden Reise til Skotland til Afsked hilset paa Brant6me, »car nous estions bons amis«.
' Adieu, la plus belle et la plus cruelle princesse du monde. BraDt6me, Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur de Brantdme. 1, 188. Brantdme tilføier: »Aucuns out voulu discourir å quoy il l'apelloit tant cruelle, ou si c/estoit, qu*elle n'eut pitié de son amour ou de sa vie. Lå-dessus, qu^eust elle speu faire? Si, aprés le premier pardon,
James Hepburn, Jarl af Both^ell. 271
At en Tildragelse som denne vilde sætte Ondt i Omløb, har den unge Dronning, der i den fandt^ Opfordring til at lade en af sine fire Marier dele Soveværelse med sig ^ , vel maattet sige sig selv, og blev strax bebudet af Thomas Ran- dolph, paa hiin Tid endnu Elisabeths Ambassadør i Skotland. Randolph, hvis Beretninger dengang og endnu langt senere — indtil Marias Forbindelse med Darnley krydsede de engelske Planer — ellers altid kun fandt den skotske Dronning »saa værdig, saa vils, saa hæderfuld i al hendes Færd« ^, lægger dog ogsaa ved sin Omtale af hiin »beklagelsesværdige« Til- dragelse Dronningen selv kun til Last, at hun havde viist for stor Ligefremhed mod en lavere staaende Person, der havde været altfor uværdig dertiP. Idet derimod Knox's Historie, uden dog at skjelne mellem de to Attentater, ogsaa har en Episode om Ghatellard — eller, som han her unøiagtig nævnes, »den stakkels Chattelet« — , søges den Mening først bibragt Læserne, at den opbragte Dronning egentlig vilde have havt
elle eut donné le secood, elle estoit scandalizée partout«. Dommen vilde iøvrigt stille sig i et nyt Lys , hvis Ghatellard virkelig inden sin Død havde bekjendt kun at have handlet som et Redskab for Prote- stanterne og Guisernes Fjender, der ved Dronningens Beskæmmelse vilde see hende udelukket fra et dengang befrygtet , nyt fyrsteligt Ægteskab. Men det er kun i en Beretning af 3die Mai 1563 fra Perrenot de Ghantonnay, den spanske Ambassadør i Paris (bos Teulet, Papiers d^Etat. Hl, 5), at man nu kan træffe denne Beretning om Ghatellard, hvorefter -enemigos de la casa de Guisa le avian persuadido de pas- sar en Escocia y procurar por todos las vias possibles de hazer alcuna «osa con la qual la honra de la dicha Reyna viniesse a* disputa.« Hun valgte dertil Maria Fleming, senere Maitlands Hustru. Joseph Robertson, Inuentaires de la Royne Descosse. Preface. p. 49. Randolphs Beretning til Gecil af 21de Mai 1565, hos Raiimer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart. I, 64.
Unto so unworthy a creature and object a varlet. Randolphs Beretning til Gecil af Idde Februar 1568, hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria Stuart 1, 26.
272 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ham hemmelig ombragt, for at han ikke skulde yttre Noget til hendes Vanære; og efter at Fortællingen dog ikke kan fortie, at den franske Protestant er bleven tiltalt for Retten og dømt, bliver Slutningen endnu den samme: »Og saaledes modtog Ghattelet Lønnen for sin Dandsen, thi han mistede sit Hoved, for at hans Tunge el skulde røbe vor Dronnings Hemmeligheder«. Men naar man endog, som det forlængst er blevet paaviist^, ofte ei engang kan stole paa Knox's Angivel- ser, hvor disse angaaé Sager, hvortil han kunde have Rund- skab, er hans Historie overhoved stedse især mistænkelig paa de Steder, hvor den bringer Skildringer af Hoffet. Og i det her berørte Tilfælde synes ogsaa netop Forholdet mellem Buchanan og Knox at faae en særegen Betydning. Ligesom der i Knox's Reformationshistorie haves en Henviisning til Buchanans Flyveskrift ^, saaledes har Buchanan, skjønt Knox's Hang til Overdrivelser ei var ham ubekjendt^, dog i sin Skot- lands Historie saa ofte ladet det beroe med at afskrive Knoi, at hans fuldstændige Udeladelse af Fortællingen om Chatellard vel tør ansees for betegnende^. Grunden til, at han her ei har fulgt Knox, turde vel ogsaa foreligge. Ifølge Knox skulde nemlig hiint Ønske om at see Chatellard hemmelig dræbt, son han har villet tillægge Dronningen, være strandet paa Murrays
> Af Lord Hailes, Anoals of Scotland. Edinburgh. 1819. 1II» 260—262.
^ Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 562.
^ I det Aar, hvori Reformatoren døde, skriver Buchanan tU Randolpb: •As to Maister Knox, his hystorie is in hys freindes handes, and thsi ar in consultation to mitigat sum part the acerbite of certain wordis.* Buchanans Brev hos Wright, Queen Elisabeth and her Times. 1, 429-
* Joseph Robertson har allerede gjort opmærksom paa denne BucbanaDS • omission of the story of Chatellard, which the Reformer teils vitb scandals, as far as 1 have observed, told by no one else.« Innen- taires de la Royne Descosse. Preface. p. 126.
James Hopburn, Jarl af Bothwell. 273
Modstand, men efter hvad Randolphs Beretninger oplyse, var det netop Maria, der gierne vilde have Chatellard frelst fra Døden, og derimod den endnu dengang saa formaaende Murray, der raed andre Medlemmer af Statsraadet gjorde gjældende, at Dommen maatte fuldbyrdes*. Den Retsprotokol, hvori man især kunde truffet nærmere Oplysninger om den Brøde, hvorfor Chatellard blev straffet, er nu for hele Tidsrummet fra Mai 1562 til Mai 1563 gaaet tabt; men ogsaa Ghatellards egne Vers klage netop kun over, at hans »Flamme« ho§ Dronningen havde mødt uovervindelig Kulde ^. Den Sikkerhed, hvormed Knox her har villet tillægge Dronningen et utilladeligt Forhold, veier ikke mere end den Sikkerhed, hvormed til Exempel et af hans andre Udfald mod Marias Hof melder saaledes: »Det var be- kjendt nok, at det var for Skams Skyld, at man fik saa meget Hastværk med Bryllupet for John Sempill, kaldet Dandseren, og Maria Livingston, med Tilnavnet den lystige« ^ Der sigtes herved til Ægteskabet mellem Maria Livingston, en af Dron- ningens fire Marier, en Datter af Lord Alexander Livingston, og den unge John Sempill af Beltrees, en Søn af Lord Robert
^ Randolphs Beretning hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth und Maria
Stuart. S. 29. ^ De findes aftrykte i Tillæggene til Mémoires de Messire Michel Gastelnau, Seigneur de Mauvissiére. Illustrez par J. le Laboureur Bruxelles. 1731. fol. I, 549—550, og have Linier som disse:
Et neantnooins la flåme, Qui me brule et enflåme, De passion,
N^émeut jamais ton arne D^aucune aifection. * But yit wes not the Gourte purged of hureis and huredome, quhilk vas the fontane of sic enormities, for it wes ^eill known, that shame haistit marlage betwix Johne Sempill, callit the Danser, and Marie Livingstoune, surnameit the Lustie. Knox, History of the Refor- mation. 11, 415
18
274 James Hepburn, Jarl af Bolhweil.
Sempill; deres Forbindelse blev støttet af IVIaria Stuart, der ved et Gavebrev af Ode Marts 1565 overdrager det unge Par en Deel Jordegods, »eftersom det nu har behaget Gud at bevæge deres Hjerter til at indtræde i Ægteskabets Stand« ^. iVlen det var saa langt fra, at man har havt Hastværk med dette Bryl- lup, at man allerede iMaaneder i Forveien finder det bebudet i de fremmede Ministres Beretninger, af hvilke Randolph dengang omtaler en Jarlen af Bedford tiltænkt Indbydelse til det fore- staaende Br>llup^. F{uox staaer ogsaa ene, naar han ikke engang fritager Maria Stuarts Moder, Enkedronningen Maria af Guise, for sine Sigtelser, men snart paa den anstødeligste Maade taler om den katholske Regentinde, som om hun havde været Kar- dinal David Bealons Maitresse, og snart synes at antyde, at hun havde staaet i et lignende Forhold til d'Oysel, Befalingsmanden over de franske Eljælpelropper i Skotland^
Saaledes forholder det sig med de Kilder, hvoraf saa mange senere Skrifter have øst deres Fremstilling, naar de allerede førend Darnleys Død lade Maria Stuart have overgi\et sig til Bothwell i lidenskabelig Elskov. I Forening med de kirkelige og politiske Lidenskaber, der villig troede alt Siet om en farlig Fjende, kunne de forklare, hvorfor den hos Sam-
* The Acts of thc Parliaments of Scotland. II, 559-
'^ Randolplis Breve til Cecil og til Jarlen af Bedford, begge af 9de Januar 1565. i Calendar of the State Papers relating to Scotland. I, 204. Paul de Folx^s Skrivelse til Catharina af Medicis, fra Januar 1565, hos Teulet, Papiers d'Etat. U, 32.
3 Knox, History of ihe Reformation in Scotland. I, 92, 203. II, 70. DM er en Nemesis, at Knox fra den katholske Side lige indtil den sidste Tid selv er bleven Gjensland for lignende Sigtelser, som han saa let var færdig til at udsprede mod Andre. See til Exempel The Life and Times of John Knox. Two Lectures delivered to the Members of the Edinburgh St. Patricks Catholic young Men's Society. Edinburgh. 1868. p. 69—71, 92—93.
James Hepburn, Jarl af 6oth>well. 275
tiden og den nærmeste Efterslægt herskende .Mening i Skot- land og England saa hurtig blev enig om et Punkt, der har været saa længe omstridt i Eftertiden. Men i og for sig ere de positive Vidnesbyrd om Maria Stuarts tidligere Forbindelse med Bothwel) kun af en saadan Art, at de snarest kunde friste til ogsaa i denne Henseende kun i Maria at see et Offer for saadanne løse Rygter, der saa gjerne hjemsøge den Høit- staaende. Derfor er det nu ogsaa Tilfældet, at der lige over for de mange Skildringer, der baade have ladet Maria Stuart tage Deel i Darnleys Mord og førend dette fremstille hende som Bothwells hensynsløse Elskerinde, staaer en anden Række af Skrifter, hvori Dronningen ikke blot frikjendes for enhver Mistanke om Deeltagelse i Mordet paa sin Ægtefælle, men ogsaa med den samme Sikkerhed bliver frikjendt for enhver Forbindelse med Bothwell, inden denne senere bortførte hende til Dunbar. Men denne Sikkerhed turde dog være altfor stærk, en Mellemvei synes dog vel her at maatte frembyde sig som den, der turde komme det Sande nærmest. Man behøver vistnok ikke at see Maria Stuarts Haand i den Katastrophe, der endte Darnleys Dage, og man kan ogsaa med Grund anerkjende Upaalideligheden i de positive Vidnesbyrd mod Dronningen om en foregaaende Forbindelse med Bothwell, men dog bliver det altid, uden Forudsætningen om en saadan tidligere Forbindelse, vanskeligt at fatte hendes hele følgende Holdning lige over for Bothwells Færd. Uden denne Forud- sætning er det vanskeligt at forstaae, hvorledes hun saa kort Tid efter Darnleys Død kunde bestemme sig til at ægte Jarlen, til at ægte den, der nyligen havde været sigtet for at være — Darnleys Morder ».
1 Efter at denne historiske Undersøgelse først fremkom i Aaret 1863» er baade Antallet af dem, der med Hensyn til de tvende ovenfor om-
18*
;♦■ 'ff' ;
-i-j/^v
f^t% ■ ''-:/■
■'f-^'^^''^-
£-■■ 1 i •■'' ^ ■ ^ ■■" ■-.-»« www«« . wwb'^ 'JSiM id WM«^ '^ fto
^'
ii^;":^'aHÉJ
IS®'.
alte tM|ld^^ ø#i&Ké^
i^%iÉftå#T^f)^i
X
1»
. "'^'^^^
tv >" i:-; -• ■
fe
fip et Vfttiliøtti (the liostdry)^ !^M ^
<»-?»:•« .i-
'-i ,!.,.'
' r» I
^finuiii gtrlvi^ie, mm f alle 0|^egni^8«r. Iéii «j|^ fÉiif ffts>å«n^tfciliv «t ji« U ^ ji^W^fiffiKm €{U^o«iBt«|ii ilds Frotide lai^ %»lii^
å!^
' I* •••
^' '-''fÉiiilj
9r^
/••-
■^!=&'
James Hepburu, Jarl af Botliwell. 277
rter de Amnesteredes Tilbagevenden, som det synes med en bestemt Anelse om en forestaaende Fare, selv pønset paa at
Arbeide (Marie Stuart et le Gomte de Botbwell. Paris 1863.), der i enhver Henseende frifandt Maria Stuart for Skyld, men ogsaa denue Fremstilling liunde Vnke opnaae almindelig Anerkjendelse (jfr. Histo- rlsche Zeitschrift, herausg. von H. v. Sybel. XIV, 521—524.); senere har Alexander M'Neel-Gaird fMary Stuart, her Guilt or Innoccnce. Second Edition. Edinburgh. 186G.), Jules Gauthier (Histoire de Marie Stuart. Paris 1869. T. I -III.) og John Hosack (Mary Queen of Scots and her Accusers. Edinburgh. 1869.) stillet sig paa samme Side som han. Gauthier har især som betydningsfuld meent at kunne anføre en af ham fra Arkivet i Simancas fremdragen Indberetning, hvorefter Dronning Elisabeth selv i Aaret 1568 for den spanske Ambassadør i England har omtalt de Maria Stuart tillagte Skrivelser som falske; men det bør dog herved bemderkes, at denne deres Omtale af Elisabeth er ældre end Aabningen af Konferensen i England og hine Aktstykkers Fremviisning for Kommissærerne i Westminster, den findes, efter hvad Gauthier selv anfører, allerede i en Beretning fra Guzman da Silva af 21de Juli 1568 (Dixome que no era verdad, aunque Ledington avla tra- tado esto, y que si ella le viese, le diria algunas palabras que no le harian buen gusto). Det uden Sammenligning ypperste af de nyeste Forsvarsskrifter er imidlertid Hosacks. der for første Gang har offenlig- gjort den almindelige Udsigt over Maria Stuarts foregaaende Forhold i Skotland eller den saakaldte »Book ofArticles«, som Murray tilligemed de Søsteren tillagte Skrivelser lod meddele de engelske Kommissærer i Westminster (Hosack, Appendix. p. 522—548). Det er aabenbart, at Buchanan, for saa vidt han ikke selv skal antages at have havt Deel i Affattelsen af Texten, deraf har laant de fleste Træk til sit senere Flyveskrift, men Malcolm Laing, der selv aldrig havde seet det nu fremdragne Aktstykke, har dog feilet, for saa vidt han har villet gjøre gjældende, at det var »utvivlsomt det samme« som Flyveskriftet (Hi- story of Scotland. 1, 241); den bedre underrettede Gamden (Annales rerum Anglicarum et Hibernicarum regnante Elizabetha. p. 144) har med større Ret skjelnet mellem begge. En ny Ankepost møder man saaledes i Murrays Klagemaal over Søsteren, for saa vidt dette ogsaa vil gjøre gjældende mod hende, at hun i sitTestament i Aaret 1566 frem- for Alle skulde have begunstiget Both>\'ell og derimod ikke undt Darnley det Mindste af sine Eiendele (She disponit also hir haill movables to uthers beside hir husband), en Beskyldning, der nu saa heldigen kan gjendrives ved Hjælp af hine hendes ovenfor paaberaabte egenhændige testamentariske Bestemmelser, der fandtes i Aaret 1854.
\
27S James Hepburn, Jarl af Boihwell.
forlade Skotland og at begive sig til Frankrig eller Spanien, var der, som tidligere et Par Dage om Sommeren, ved Nyt- aarstid indlraadt en Tilnærmelse. Thi da Darnley blev an- greben af Kopperne under sit Ophold i Glasgow, sendte Dronningen ham sin Læge, tilskrev ham flere venlige Breve ^ og kom endelig selv til ham til Glasgow, for derpaa, da hans Kræfter tillod det, i en Bærestol at føre ham tilbage til Edin- burgh. Hertil ankom hun med Kongen om Aftenen den 30te Januar 1567. For, som det hed sig, ikke her at udsætte Andre, og navnlig ikke den unge Kongesøn, for Smitten, og for tillige at skaffe Darnley en friskere Luft under hans Re- konvalescens, blev han ikke strax bragt til det lavere liggende Flolyrood, men, da han selv ikke heller vilde boe i Craigmillar- Castle Syd for Edinburgh, saaledes som det først var paa- tænkt ^, ført til en Bolig, som Jarlen af Bolhwell imidlertid havde paataget sig at berede til den Syges Modtagelse, og som dog laa tæt nok ved Holyrood til, at Dronningen let kunde besøge ham.
Bothwell, der mødte Kongen og Dronningen paa Veien med Beretningen om sit Ærindes Udførelse^, havde valgt et eenligt og afsides, af Baver omgivet Buus, der laa i Nærheden af den saa- kaldle St. Maria- eller Vor Frue-Markkirke (St. Mary's eller Our
M BuchsDan, Rerum Scoticarum Historia. p. 213.
2) Det hører Ul de mange vilkaarlige Fordreiclser hos Froude, at hao fremstiller Darnley som ivrig for at komme til Craigmillar og forhindret heri af Dronningen (Histury of England. VIII, 363). Darnleys Tjener, Thomas Nelson, der ledsagede dem fra Glasgow, har netop udtrykkelig bemærket, at det var Darnley selv, der ikke vilde tage til Craigmillar. og at derfor Bestemmelsen blev forandret.
*) •kndBoihueii.keipping tryist (o: trust), met hir upon the way«, hedder det herom, med en Allusion til Bothwells Valgsprog, i WUIiam Cecils Daiibog hos Laiug, History of Scotiand. II, 87.
James Hepbuin, JurI af Buthwell 279
(Lady Kirk in the Fields). Længe førend den skolske Hovedstad havde udvidet sig paa begge Sider af den steile og snævre Aas, der fra Holyrood strækker sig op til Edinburgh- Castle, stod denne Kirke oppe paa det samme Sted, hvor det i Aaret 15S2 af Darnleys og Maria Stuarts Søn stiftede Universitet nu har sin Bygning. Kirken havde sit Navn deraf, at den op- rindelig havde staaet udenfor Byens Mure, men efter som Byen voxede, var ogsaa Bymuren bleven udstrakt omkring den med dens tilhørende Bygninger, et Hospital eller en Pleie- sliflelse og en Præstebolig. Bymuren havde dog ikke frelst disse Bygninger fra at hærjes ved Englændernes Indfald i Aaret 1544, under hvilket de i tre Dage og tre Nætter lode Edinburgh slaae i Luer, og ti Aar efter var det ruinerede Hospital kom- met i Hertugen af Chatelleraults Besiddelse, der paa del Sted, hvor det havde staaet, lod opføre en Bolig for sig. I*ræste- eller Domherreboligen var ogsaa nyligen bleven islandsat og som en Præbende overdraget Robert Balfour, en Broder til Bothwells daværende Tilhænger, Sir James Balfour. Denne Bolig havde Besidderen^ nu overladt til at modtage Darnley. Uuset, der vistnok bar Præg af gammelskotsk Simpelhed, om endog neppe paa nogen for Samliden paafaldende Maade^, lalte sex eller syv Værelser, fordeelte i to Stokværk, der
^ Med Hensyn til ham hedder det senere i Lairden af Ormistons For- klaring over Bothwells og hans Følgesvendes Færd: »For they had 13 fali kcys of the lodging maide and given, as Ihey said to mc, by him thai aught the house • Laing, History of Scotland H, 292.
*) Den engelske Ambassadør Nicolai Throckmorlon, der senere hen i Aaret nogen Tid opholdt sig hos Lord Hume paa Fastcastle. beskriver dette i et Brev Ul Cecil af 12ie Juli 1567 (Tytler, History of Scotland Vil, 128;, som »very little, a place fltter to lodge prisoners than folks at liberly«, og da Brantdme omtalte Holyrood som en meget skjøn Byg- ning, glemte han ikke strax at tiiføie, at den »ne tient rien du pays« (Vies des dames illustres, i Oeuvres du Seigneur do Brautome 1, 143.)'
2S0 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
forbandtes ved en Vindeltrappe. Det havde een Hoveddør mod Nord, en anden mod Øst førte ud til en Have, og gjennem Bymuren, hvortil Sydgavlen af Uuset stødte lige op, førte en Bagdør ned til Kjelderen ^.
Buchanan, der ikke har kunnet lægge Skjul paa, at man som Grund til Valget af Huset ved tbe Kirkof-Pield deels havde henviist til den nødvendige Forebyggelse af Smitte i Holyrood^, deels til Stedets sunde Beliggenhed*, — som i en nyere Tid ogsaa har ladet en nærliggende Grund vælges til Plads for et Hospital — , kan selv dog ikke forstaae, hvorr - ledes der skulde Ondes frisk Luft »mellem døde Menneskerst j Grave, og søger overhoved at fremstille Valget af delte Op- — holdssted som en Tilsidesættelse af ethvert sømmeligt Hensyn.^ For saa vidt fortjener det ei at forbigaaes, at man efter e Opdagelse, som man i den nyere Tid har kunnet gjøre, n dog seer sig istand til at opregne alle de Tapeter til Væg gene, de Fløielspuder og al Slags anden Bohave, der i Anledning af Darnleys Ophold i Huset ved the Kirk-of-Field fra Holyrood ere blevne bragte derhen, og som der senere AU gik tabt. Darnley, der havde sit egentlige Syge- og Bade- kammer i et af de øverste Værelser, havde saaledes ogsaa
2
) I Registrum Domus de Soltre, Charters of the Hospital of Soltre. Edinburgh. 1861., udgivet for the Bannatyne-Glub ved David Laing, findes meddeelt en Tegning af Grunden ved the Kirk-of-Field paa den Tid, Darnley myrdedes. Originalen blev af den engelske Ambassadør i Skot- land sendt til Hoffet i Whitehall og findes nu i det engelske Rigsarkiv. ) Ducitur Edinburgum, non in palatium. Cur ita? Ne videlicet cod- tagio pestiientis morbi filio adhuc tenello noceret. Buchanao, De Maria Stuarta, Scotorum Regina, p. 67. ^) Cur hie potissimum delectus est locus? aeris salubritas prætendilur Buchanan , De Maria Stuarta , Scotorum Regina, p. 68. Hos Sir James Melvil (Memoirs. p. 77) findes the Kirk-of-Field ogsaa omtalt 'as a place of good air«.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 2St
tier »en Seng af violet Fløiel, besat med Guld og Sølv« ^, og i »>E]allen« eller »Salent var der blandt andet Bobave ogsaa blevet opsat »en Baldakin af sort Fløiel«.
M • PremieremeDt ung lict de veloux \iolIet å double pante, passementé d'or et d'argent« — saaledes beskrives den i Servais de Condé's Fortegnelse og ■Decharge des meubles que j'avoye faict porter au logis du feu roy, lesquelz meubles ont esté perdu sans en rien re- couvrer« i Les Inventaires de la Royne Descosse, Douairiere de la France. p. 177—178- Denne Beskrivelse af Sengen stemmer kun lidet med Klagepunkterne mod Maria Stuart, hvormed Murray og hendes andre Fjender fremkom for Kommissærerne i England, og hvoraf eet (Hosack. p. 536.) gik nd paa. at Dronningen førend Darnleys Mord havde ladet nogle Sager af Værdi (of valour) bringe tilbage til Holyrood, nemlig nogle Tapeter og en Seng, i Stedet for hvilken en daarligere (ane utter wors) var bleven opsat. De henvise i denne Henseende til en Forklaring af Thomas Nelson, den eneste af Darnleys Tjenere, der havde overlevet Katastrophen , hvorefter Dronningen havde ladet »en ny Seng al sort figureret Fløiel« borttage fra Darnleys Sygekammer, da hun frygtede for, at den der kunde lide ved Badene, og i Stedet derfor ladet »en gammel Purpurseng« hensætte. Men ligesom don eneste Seng af figureret sort Fløiel, der fandtes i Holyrood, for saa vidt kun uegentlig vilde kunne benævnes »en ny Seng«, som den allerede var kommen i Dronningens Besiddelse i Aaret 1562, saaledes kunde Darnleys Seng, der blev tilintetgjort ved Katastrophrn ved the Kirk-of- the Field, ikke heller vel udgives for en gammel Seng, men var en rigelig udstyret Gave fra Dronningen til ham Aaret i Forveien, som dette umiskjendelig fremgaaer af de af Servais de Condé førte, officielle Inventarielister. Tilliden til den hele Ombytningshistorie kunde iøvrigt allerede svækkes, naar man lagde Mærke til, hvorledes Buchanan, der dog antages at have hjulpet ved Affattelsen af de i England overgivne Klagepunkter, senere i sin Skotlands Historie (Historia Rerum Scoti- carum. p. 214) har ladet Dronningens, og ikke Kongens, Seng blive ombyttet, men henved tre Aarhundreder m^atte dog hengaae. inden den hele Beskyldning fik sin rette Belysning ved den, under Op- søgelse af nogle juridiske Aktstykker fra Begyndelsen af det sextende Aarbundrede, heldig gjorte Opdagelse af Servais de Gondés Fortegnelser over Alt, hvad af Bohave gik tabt ved Katastrophen i Februar 1567. Ikke uden Grund fremsatte den berømte, nylig afdøde Sir James SUnpson strax efter i en Tale denne Opdagelse som et af de mærke- ligste Exempler paa, hvorledes »omstridte Punkter i Skotlands Historie
282 James Hepburn, Jarl af Bolhwell.
Skjønt Maria Sluart i de ti Dage, Darnley lilbragte i Buset ved the Kirk-of-Field, bavde sit egentlige Ophold i Holyrood, saaes hun dog i dem ogsaa jævniigen i Besøg hos ham. Hun sad oftere hos Darnley i hans Sygeværelse, og ligesom hun stundom fandt Behag i at spadsere i det forrige Dominicaner- kiosters nærliggende Have eller medbragte sit Musikchor fra Paladset til Huset ved the Kirk -of- Field, saaledes valgte^ hun ogsaa, i det Mindste et Par Gange, Onsdagen og Fre- dagen, heller at forblive her om Nætterne end sildigen al vende tilbage til Holyrood. Et af de nederste Værelser, lige^ -^e under Kongens, var af Hensyn til saadanne Ophold blever ^^t indrettet til Soveværelse for hende, og Darnley skrev dengan^^ ^g ogsaa til Faderen, Jarlen af Lennox, der selv var bleven sy^^^g tilbage i Glasgow, om den større Venlighed, Dronningen nu-^ JU viste ham; da hun en Dag netop traf ham i Færd med al -^3t skrive dette Brev, kyssede hun ham kjærligt. Hendes ældr^^ ""^ og nyere Fjender have fremhævet Modsætningen mellem Marias^^ -*^
leilighedsviis ere blevne afgjorte ved Haandskrift-Opdagelser, der v aldeles tilfældige« (Arcbaiology, its past and its future Work. Edin- burgh. 1861 p. 44). Men selv om en saadan historisk Beiysoiog og Berigtigelse af det Faktiske ei var fremkommen, maa det fra et reeot psychologisk Standpunkt vække Forundring, at hiin Maria Stuart til- lagte Befaling — eller vel ogsaa den Omstændighed, at en af hendes Jomfruer, Margareta Carwood, ifølge Paris's Forklaring, en Dag skal have ladet denne tilbagebringe et foret Sengetæppe fra DronningeDS eget Værelse i Darnleys Bolig — ogsaa af mange nyere Forfattere, og endnu af Teulet (Lettres de Marie Stuart p. 88), har kunnet fremstilles som noget saa Graverende. Mon vel nogen Hustru, end sige en prægtig Dronning, der stod i Færd med at myrde sin Ægtemand^ blot for at bevare noget Bohave fra Skade, vilde sætte sig ud over ethvert andet Hensyn? »Hvor kan man vel« — som Lord Stanhope allerede i Aaret 1841 har udtrykt sig i en Recension af Tytlers skotske Historie (Quarterly Review. Vol. Ixvii, p. 339) — , »hvor kan man vel finde noget andet Exempel paa en Dronning, der udraaber: Kvæl min Ægte- fælle i hans Seng, men spar Gardinerne og Tæppet.«
i'
James Hppburn, Jarl af Both\seIl. 283
dligere Uviliie mod Darnley^, som hun endnu bar udtalt et ar Dage førend sin Afreise til Glasgow*, og hele denne Op- >rsel, hvori de derfor ville see den afskyeligste Falskhed, kun eregnet paa at dysse det udsete Offer i Søvn. Hendes sam- dige Venner eller sildigere Forsvarere have derimod i Dron- Ingens Deeltagelse ved Darnleys Sygdom seet Spiren til en Ibagevendende Tilbøielighed^ og antaget, at det var Frygten \r en saadan, der fremskyndede Mordernes Gjerning.
Ligesom der ikke kan herske Tvivl om, at Jarlen af Both- ell fra Begyndelsen ikke havde været ene om at undfange
') BuchaoaD, Rerum Scoticarum Historia p. 213.
^) I hendes Brev til hendes Ambassadør i Paris, dateret fra Edinburgh den 20de Januar 1567. Men i det samme Brev sliriver hun dog ogsaa: »And for the King, our husband, God knawis alwayis our part towartis him«. Og ligeledes: »Alwayis we persave him occupeit and bissy aneuct to haif inquisitioun of our doyings, quhilkis, God willing, sall ay be sic as nane sall haif occasioun to be ofTendit with thame, or to report of us any wayis but honorably. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. I, 399.
^) Telle mala venture est advenue au temps, que sa Majesté et le roy estoient au meilleur mesnaige, que Ton pouvait desirer. Det franske Sendebud de Clernaults Erklæring i Berwick, den 12tc Februar 1567, hos Ghalmers, The Life of IMary Stuart I, 113. Den nævnte franske Adelsmand opholdt sig i Skotland, medens den franske Minister du Croc havde faaet Orlov til et Besøg i Hjemmet (Sandret, Ambassade de Philibert du Groc en Écosse. Etude historique. Paris. 1870. p. 12.), og var først to Dage i Forveien bortreist fra Edinburgh, for ufortøvet at give Catharina af Medicis og Kong Carl den Niende nærmere Under- retning om Darnleys Død. Han medbragte ogsaa en Skrivelse tU disse om Katastrophen , der strax om Mandagen var bleven affattet i det skotske Statsraad, men havde Ullige ved sin Gjennemreise 1 Berwick havt Leiiighed til her at give en Beretning om den indtrufne Tragedie, der fra Berwick blev sendt tU det engelske Hof. Ghalmers (Life of Mary, Queen af Scots. II, 113—115), der ogsaa har aftrykt Glernaults Erklæring mellem sine »Proofs of Marys Reconciiement to Darnley, before she set out to bring him from Glasgow«, giver disse Over- skriften: »Amaotium iræ amoris redintcgratio est«.
S^^v
iK^^\
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 285
Dronningens Parti stadigen havde holdt sig siden Begyndelsen
af Borgerkrigen, faldt blandt Åndre ogsaa John Hamilton, den
katholske Erkebiskop af St. Andrews, her i Fangenskab. Han
blev, uden nogen rigtig ført Proces, af Seirherrerne ført til
Stirling og her hængt; men at han saaledes skulde blive den
første Biskop i Skotland, der omkom ved Bøddelens Haand,
skyldte han ikke mindst den flereaarige Mistanke om hans
Færd ved Darnleys Mord. Indicierne, hvortil ogsaa Buchanan
i denne Henseende, først i sit Stridsskrift og senere i sin
Bistorie, med den hos ham ei usædvanlige Letfærdighed har
støttet sig, vare dog i det Hele taget kun svage. Buchanan
paaberaaber sig saaledes, at Erkebiskoppen, der havde ledsaget
Dronningen paa hendes Heise til Glasgow, under sit Ophold
i Edinburgh i Vintren 1567 ei, som forhen, boede i Stadens
mere befolkede Deel, men i den hans Broder, Hertugjen af
Chatelherault, tilhørende nærmeste Bygning ved Darnleys
Sygehuus, og at man fra den høieste Deel af Edinburgh
om Natten her havde seet Lys, der først slukkedes ved
Katastrophen ^. Buchanan, der altid viser sig forblindet af
Lennoxernes nedarvede Had mod Slægten Hamilton, maa
selv have fundet Indicierne tilstrækkelige, da han, efter Erke-
biskoppeus Tilfangetagelse, i Forening med Lord William
Rutbven og Justitssekretæren, Sir John Bellenden af Auchinoul,
i Stirling selv fremførte Anklagen mod Erkebiskoppen; han
* Auxit hominum suspicionem. quod tum in ædes fratris ComiUs Aranii divertisset, ei domui proplnquas, in qua Rex occisus erat, cum sem- per antea in celebri urbis loco habitaret, ubi commode et salutationi- bus celebrari et epulis popularem gratiam colligere posset Item quod e superioribus urbis locis lumen et pervigiliæ in eius ædibus tota nocte conspiciebantur. Ae tum demum, ubi ruinæ ptopinquæ fragor Insonuit, lumina sunt exstincta, et clientes» qui freqventes armati vigi- laverant, vetiti egredi. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia p. 214.
^C>\'
••!>■
'^«>:
*.v/?
L^.'vi,«-;
m
m
w
i^
l'tT
W
m
PjWw 'r ]MB *^WV7*^^P9f ^7*4'
li:^
11;
TM:
^v.i.,
F NV. .-
?'^'\.
lir?^-
'I > -4
##01^
««
■jrVJ- '.i
n 4>v
i|c^v % Mfi
p^ff^
»>t
^>i
^^-
■ v*
^>-r^ r . , ■ ^ ,'j'?«>JV*..OiU!/.
.>^j||if^i|^y J>^ |i^: .h^t_jKe|«:ii^>:^ .|i^
^^i^f^i ,
James Hepburo, Jarl af Bolhwell. 287
Buset ved the Kirk-of-Field, som Medskyldige, og mod disses Brødre, mod Statssekretæren William Maitland af Lethington og Sir James Balfour, var den samme Sigtelse allerede tidli- gere bleven rettet, men det synes, at Samtiden dog ogsaa med Hensyn til dem forvexlede det foregaaende, almindelige Forbund mod Darnley og Kundskaben om det tilsigtede Maal med selve Værkets Udførelse.
Hovedmanden for dette var i alt Fald utvivlsomt Jarlen af Bolhwell. Til sine nærmeste Hjælpere havde han valgt fire mindre skotske Lairder, Vasaller af sig, nemlig James, Laird af Ormiston i Teviotdalen, dennes Onkel eller, som han paa Skotsk nævnes, hans faderbroder, Hob Ormiston, John Bay af Talla og John Hepburn af Bolton, en Fætter X\\ Jarlen. 1 Forening med disse, som han vandt for Værket ved at betroe dem Adelens Aftale i Craigmillar ^, benyttede eller medtog Jarlen om Mordnatten ogsaa af sine Tjenere William Powrie, Palrick Wilson og George Dalgleisch, af hvilke dog den Sidste, førend sin Henrettelse, høilideligen erklærede, at han, dengang han fulgte Bothwell, ikke vidste, at det gjaldt Kongens Død, førend denne allerede havde fundet Sted *. Af Dronningens Tjenere havde han fremdeles sikkret sig den afgjørende Med- hjælp af Franskmanden Nicolas Hubert eller Paris, der tidligere
* The earle requyred me to take pairt with him Iherein, because, as he alledged, I \v'as ane man of activeness, alace theirfor! Quhair I ulterly refuisit, and said, God forbid, bot, gif it were upoD the Held, to fight ^ith your Lordschip uDto the death, I sould not feir my skinn cutting. Then the said Earle said to me: Tuishe, Ormiston, ve need not to talie feir of this, for the haill lords has concluded the samen langsyne in Craigmiller. Lairden af Ormistons Bekjendelse, hos Laiog, History of Scotland. If, 291.
^ Daglishe sayd, as God shall be my jugde, I knew nothing of the Kin> ges daith befoir it ^as done. Dalgleisch's Bekjendelse, hos Laliig, History of Scotland. If, 264.
288 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
havde været i hans egen Tjeneste; til ham henvendte han sig om, 0^ af ham opnaaede han tilsidst Nøglen til Dropningens Værelse i Balfours Huus, han vilde ogsaa raade over den, skjønt han allerede i Forveien havde vidst at skaffe sig Nøgler, som kunde lukke op allevegne der. Foruden de her nævnte mere underordnede Mænd ailfører endelig Parlamenls- akten, der den 30te December 1567 udstedtes mod Bothwell, ogsaa Symon Armstrong og William Murray som Medskyldige i Mordet i.
Lord Robert Stuart, Prior af Holyroodhouse, Marias Halv- broder, havde under Tausheds Løfte betroet Darnley, at Døds- fare truede hans Liv, hvis han ikke hastig forlod det Sted, hvor han opholdt sig 2. Darnley fortalte dette igjen til Dron- ningen, der i denne Anledning, da hun tilbragte Fredag Nat i Balfours Huus, tilskrev Halvbroderen; men Robert StuarV fragik nu, at han havde sagt noget Saadant, og kan man tro( Dronningens Fjender, kom det ved denne Nægtelse til ei Ordstrid mellem ham og Darnley, der begge lagde Haandei paa Sværdet 3. Dødstiden var dog virkeligen rykket nær Efter at man først havde paatænkt at dræbe Kongen, naar hai under sin Rekonvalescens spadserede i de omliggende Haver, ^ var denne Tanke bleven opgiven, da Drabet saaledes lettere^
* Anderson, Collections IV, 152. Lairden af Ormtstons Forklaring nævnte sex Aar senere af Dronningens Foll( ogsaa Archibald Beaton ved Sideo af Paris: »Pareis and Arcliie Betoun com and met us, and said all was ready preposit for the setting of tbe lånt«. Laing, History of Scot- land. II, 292.
* Memoirs of Sir James Melyil. p. 77.
^ Buchanan, der altid veed at forklare Maria Stuarts Tanker, lader hende ikke blot glæde sig over de unge Mænds Opbrusning, men, siger hao, »Regina hoc spectaculo læta alterum f ratrem Jacobum advocat, yelut ad litem dirimendam, re vera, ut ipse quoque per occasionem tolli posset«. Rerum Scoticarum Historia. p. 213
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 289
unde opdages. Ved Hjælp af Krudtfade, som Bothwell fra ^unbar-Caslle havde ladet bringe til sine Værelser i Hoiyrood, vntes Maalet at kunne naaes med større Sikkerhed, og Ud- )relsen var allerede bleven berammet til den samme Løver- ag Nat, da Darniey havde sin Strid med Robert Stuart. Ian var dog dengang ikke bleven færdig med alle Forberede!- srne, men hiint Optrin, der ikke kunde blive skjult for Both- ell, viste, at ingen Forhaling længer var tilraadelig. Søndag ftermiddag den 9de Februar 1567 holdtes i Bolhwells Værelser Holyrood i et Par Timer den endelige Raadslagning mellem irlen, begge Ormistoneme, John Hepburn og John Hay. Toimingen havde lovet, at hun om Aftenen vilde overvære ands og Lystighed paa Slottet i Anledning af, at en af hendes jenere, Sebastian Pagez, en Franskmand fra Clermont, den ag der havde Bryllup med en skotsk Pige^. Tiden kunde .ke blive béleiligere.
^ Han blev gift med Christily Hogg. To Dage senere havde ogsaa Mar- gareta Carwood, en af Dronningens Jomfruer, Bryllup; hun blev den Ilte Februar 1567 gift med John Stuart af Tullypo^'reis (Joseph Robert- sons Fortale Ul Les Inuentaires de fa Royne Descosse. p. 57.). Disse nærliggende Brytluper have givet Anledning til Forvexlinger hos nyere Forfattere, saaledes lade Malcolm Laing (History of Scotland. I. 35), MIgnet (Histolre de Marie Stuart I, 302), Wiesener (Marie Stuart et le Comte de Bothwell. p. 253. Revue des Questions historiques. III, 5, 103). Froude (History of Engtand. VIII, 367) og Gauthier (Histolre de Marie Stuart. I, 333) urigtigen Sebastian Pagez den 9de Februar blive gift med Margareta Carwood, Dronningens betroede Jomfru. Bucbanans Flyveskrift (De Maria Scotorum Regina. p.l8) nævner ham som »Sebasti- anus, Arvernus genere, ob psalendi peritiam et sales Reginæ admodum gratus«, og ved Jacob den Sjettes Daab i Stirling havde han forestaaet den dengang givne Maskefest. Den 16de Juni 1567, da Maria Stuart var styrtet, blev ogsaa han fængslet, som mistænkt i Anledning af Konge- mordet (Diurnal of Occurents. p. 115.), men han maa senere Igjen være frigiven ; endnu i Aaret 1586 nævnes han (hos Labanofif. VII, 250) blandt Maria Stuarts Tjenerskab under hendes Fængselliv i England.
19
290 James Hepburn, Jarl af< Bothwell.
Da Raadslagningen var tilende, begav Bothwell sig til en Banket, som den samme Dag, i Anledning af den savoyiske Ambassadør Morettas forestaaende Afreise, blev given af Bi- skoppen af Argyle, der boede i John Balfours Buus i Edin- burgh, og som Dronningen, der havde overværet Bryllupet om • Formiddagen, ogsaa havde lovet at beære med sin Nærværelse^. Men da man reiste sig fra Bordet, og Alt allerede var ind- hyllet i Vinterens Mørke*, begav Bothwell sig alene bort for at samles med sine Bjælpere i Nærheden af Domherrehuset. Krudtet var af William Powrie og Patrick Wiison efter Befaling af John Hepburn blevet læsset paa et Par Heste og blev Klokken ti, ikke gjennem Staden, men uden om Bymuren, bragt op imod Huset; Mængden deraf var saa stor, at det maatte bringes i to Hold dertil. Bagdøren blev aabnet af Paris, og Leiligheden var gunstig; thi ogsaa Dronningen havde kort i Forvejen meget munter forladt Bankelten i Staden for at vende tilbage til Bryllupet, men var paa Veien, ledsaget af Jarlerne af Argyle, Huntley og Cassilis, ankommen til et Besøg hos Kongen, hos hvem hun forblev et Par Timer, inden Dandsen skulde begynde paa Slottet, og Dronningen efter den gamle Skik der »bringe Bruden i Seng«. Da en stor Tønde, hvori Morderne først havde tænkt at indbringe Krudt- sækkene, ikke kunde gaae igjennem Bagdøren, maatte Sækkene bæres særskilt ind af Lairden af Ormiston, Hepburn og Hav, hvorfor Bothwell, der utaalmodig saa til, spurgte, om ikke Alt
' John Hepburns Forklaring hos Laing, History of Scotland. II, 257. Cecils saakaldte Dagbog hos Laing. 11, 87. Buiton (History of Scot- land. Second Edition. IV, 188) nævner urigtig Grevinden af Argyle som den, der gjorde dette Gjæstebud,
^ Sua sone as it was niirk. John Hays Forklaring hos Laing, History of Scotland. 11, 253.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 291
snart var færdigt, og »bad dem om at haste, inden Dronningen kom tilbage fra Kongen, thi hvis hun kom igjen, førend de vare færdige, vilde de ikke finde saa god en Leilighed«^. Da Krudtet var indbragt, og en stor Deel deraf ogsaa ophobet i selve det af Dronningen i de foregaaende Nætter benyttede Værelse, bleve Hay og Hepburn indelukkede nedenunder for der tft forberede Alt til Sprængningen^, medens Jarlen af Bothwell steg op til Darnleys Gjæster ovenpaa. Dronningen var endnu i Samtale med Darnley, medens Jarlerne, som havde ledsaget hende, vare beskjæftigede med Tærningspil. Denne sidste Sammenkomst mellem Darnley og Maria Stuart havde baaret Præg af en længe' savnet Bjerlelighed ; den af Bryliupet opfyldte Dronning havde oftere kysset Kongen og givet ham en Ring*, og ogsaa Kongen talte, efter at hun havde forladt ham, endnu førend han overgav sig til Søvnen, til sine Tjenere om den Glæde, som hendes Venlighed nu lovede ham, kun at han igjen var bleven truffen, da hun engang var kommen til at nævne Riccios Navn*. Af Tjenere forblev William Taylor
' My Lord come and speirid, gyf all 'was redy, and bad yame baist be- fore the queene cum furth of the Kingis house, for gyf shc come furth before yay wer reddy, yay ^ald not find sic commodity. John Hepburns Forklaring hos Laing, History of Scotland. Il, 257.
' Be force of gun poulder, qlke a lytle afore ^as plasit and ionput he him and his foresaids under the grund and angular stains, and within the voltis, in laich a»d darnit (o: lave og skjulte) pairts and piaces. Donjmen over Jarlen af Morton, hos Laing, History of Scotland. II, 320.
^ »None but those wives,« siger Chalmers, »who stand recorded for their barbarity and wickedness, could have given her husband such a pledge of her fldelity and afifection, knowing that he was to be put to death. soon after her departure.« The History of Mary, Queen of Scots. II, 181.
* Ibi cum hilarius solito per aliquot horas collocuta esset, sæpe eum deosculata annulum etiam tradidit. Post dicessum Reginæ, quum Rex inter paucos, qui aderant, mlnistros illius diei dicta factaque retractarct,
19*
292 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
om Natten i Kongens Værelse; ved Siden af dem laae oven i Uuset Thomas Nelson, Edward Symonds, Andrew Mackay og Drengen Glen.
Jarlen af Bothwell ledsagede Dronningen, da hun Klokken elleve kom ned fra Kongen — og forbi sit Værelse^ som hun, om hun havde kunnet betræde det, nu vilde fundet opfyldt af Krudtet — ; med Pakler baarne foran sig, vendte hun med sit Følge tilbage til Pesten i Bolyrood^. Bothwell forlod denne ved Midnat og aftog i sine egne Værelser paa blottet sin sølv- broderede Hofdragt af sort Silke og Fløiel; iført en simpel Klædning og indsvøbt i en Rytterkappe, ilede han derpaa tilbage til Domherrehuset, medtagende Paris og Dalgleisch og foruden dem fulgt af Powrie og Wilson, der ligesom han selv vare vendte tilbage til Holyrood. Denne Gang toges Veien ei uden omkring Bymuren, men gjennem Forstaden Canongate, der dengang optog Pladsen mellem Holyrood og Canongate-Porten, og dereflerigjen- nem Staden selv. De forlode Slottet igjennem dets Have, men undgik dog ikke ved Udgangen fra denne af Skildvagten, der her stod paa Post, at blive anraabt med Spørgsmaalet »Hvem der«, men de svarede, at de vare »> Venner« — »Venner af Lord Bothwell« , og dette mægtige Navn nedslog yderligere SpørgsmaaP. Da de kom til Canongate-Porten og fandt denne
iDter alios sermones ad bene sperandum ejus »Dimum erigentes pao- corum verborum recordatio lætitiam noD nibil turbavit; — iojecta est ab ea meDtio, Dauidem Rizium superiore anno circa id ipsum tempos interfectuoi esse. Buchanan, Rerum Scoticarum Historie, p. 214.
' »Yay carryit tlie saids maili and troDk again to the abbay, and as yay came up the Blaik Frier wlnd, the queenes grace was gangand before yame ^ith licht torches«, hedder det i William Powries Forklaring, hos Laing, History of Scotland. II, 244.
'^ Saaledes hedder det i William Powries Forklaring, hos Laing, History of Scotland. 11,245: »And deponis, yat as yai came by the gait of the quenes south garden, the two sentinellis yat stude at the let yat
James Hepburn, Jarl af Bothwell- 293
lukket DU, da del var over Midnat, maatte de ogsaa her raabe paa Portneren, John Galloway, for at han skulde aabne for »Venner af Lord Bothwell«, og ogsaa her blev der adlydt. Ankommen til Bavémuren ved Balfours Huus bød Bothwell de tre af sine Ledsagere at vente stille her, hvad de endog saae eller hørte; selv sprang han, skjønt hindret ved sin endnu efter Kampen med Elliot ei heelt lægte Haand, tilligemed Paris over Muren. En halv Time efter kom de tilbage, medhavende Bay og John Bepburn, der nu havde antændt den ene Ende af en tyk Lunte, som førte til Krudtet, og derpaa fjernet sig efter at have lukket Døren efter sig. Klokken var bleven to. Da det varede noget, inden Lunten var udbrændt, blev Both- ^e\\, der ikke vilde gaae bort, førend han saa Ende paa Sagen ^, utaalmodig og spurgte, om der ikke var noget Vindue i Buset, hvorigjennem man kunde see, om Lunten endnu brændte. Medens de endnu talte herom, indtraf Explosionen, og de skyndte sig bort; Braget lød frygtelig i den stille Nat^; Buchanan skriver selv, at nogle Bygninger i Nærheden bleve rystede ved Explosionen, og at Folk i de fjerneste Dele af
gaogis to the uther cloiss, speirit at yame, quha is yat? and yai ans- \verit: frieods. The sentinel speirit, quhat friends? and yai answerit: my lord Bothwells friends.« En tilsvarende Angivelse findes ligeledes i George Dalgleisch's Forlilaring hos Laing, II, 249.
^ And quhen my Lord saw yat ye matter came not hastily to pass, he ^as angre, and wald have gen in himseif in the house, and the said John Hepburn stoppit him, saying this >^'ordis, ze neid not. Hays For- klaring hos Laing. II, 255. And speirit, gyf yair iwas ony part of the house yat they mycht se the lunt, gyff it ^as burnand anouch. Hep- burns Forlilaring sammesteds. II, 258.
> I den Forlilaring, der tillægges Nicolas Hubert eller Paris, hedder det om ham selv og om Bothwell: »Voyiå comme ung tempeste ou ung tonnoyre qui va eslever. De la peur que j'eu je cheus en terre, les cheveux dressés comme aliaines, dysant: Hélas, Monsieur, qu*est-ce cecy? 11 me diet: Je me suls trouvé å des entreprises grandes, mais
294 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Ryen, der hvilede trygt i Søvnens Arme, vaagnede forfærdede^. Darnley og af hans Tjenere Taylor og Mackay laae som Liig paa Jorden; Mackay og Glen vare knuste; Nelson og Symonds kunde levende reise sig op fra Ruinerne. Da Darnley, der i nogen Afstand, udenfor Havemuren, laa under et Træ i sit bare Linned, men med sin øvrige Klædning og sit Podtøi ved Siden, hverken var forslaaet af noget Fald eller havde for- - brændt Legemet*, fremkaldtes herved senere i hiin Tid, ^ hvor man mindre end nu kjendte Krudtets expansive Kraft,^ Mistanken om, at han førend Sprængningen var bleven kvalte med et Lommetørklæde, stoppet ham i Munden, en Mistanke^ som Rygterne i de nærmeste Dage vidste at udmale mere o mere*. Men ligesom man, dersom Darnley var bleven myrdeP ^^^ i Forveien, vistnok ikke vilde have lagt hans Liig saa langø* "^l fra Huset, saaledes hedder det udtrykkelig i den Forklarings^ g
jamals ne me feit sy grand peur que cest-ycy.« Lalng, History ot Scotland. II, 279.
Taoto cum fragore, ut ædes aliquot viclnæ quaterentur, et in longiu— quioribus urbis partibus, qul somno gravissimo erant oppressi, velu attoniti expergiscerentur. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. S. 214. Swa that thair remaioit nocht ane stane upoun utber undistroyit. Diurnal of Occurrents. p 106.
Sir James Melvil fortæller i sine Memoirer, at Bothwell selv Morgenen efter Moidet gjorde ham opmærksom herpaa: »He desired me to go up and see him, ho\^' that there was not a hurt nor a mark on all his body.« Memoirs. p. 78.
Memoirs of Sir James Mel vil. p. 78. Et af de tidligste Rygter er ny- ligen igjen blevet fromdraget ved en Depeche fra den pavelige Nuntius i Paris til Cosmus den Fnrste af Medici, som Fyrst Labanoff har af- trykt i sin bekjendte Samling. Her træffer man ikke blot Sagnet om, at den flygtende' Darnley var bleven kvalt, men endog en beslægtet Fortælling, hvorefter »alcune donne, che allogiavano vicino al giardino. afifermano d*haver udito gridar il Re: Eh fratelli miei, babbiate pielå di me per amor di Golui che iiebbe misericordia di tutto il mondo.« Lettres de Marie Stuart. VII, 108, 109.
« >f
/
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 295
om Explosionen, som vi endnu have fra Darnleys Tjener, Thomas Nelson, der havde sovet i Værelset hge ved Siden af Kongens, at han og hans Kammerater »ikl^e havde mærket til det Mindste, førend Huset, hvori de laae, var faldet over dem«^. Da man længere hen i Tiden efterhaanden havde kunnet grihe John Hepburn, John Hay og James Ormiston, forsikkrede de ogsaa eenstemmig, inden deres Henrettelse, at Kongen døde ved Husets Sprængning, uden at være kvalt af Nogens Haand^. Troen paa, at man ved en saadan Sprængning sikkert nok kunde blive af med sine Fjender, vandt ogsaa senere, under Reformationskampens Fortsættelse, almindelig Indgang. Alle- rede under Elisabeths Regjering paatænkte Kalholikerne i Eng- land at sprænge Dronningen tillige med hendes Parlament i Luften*. Og da Jacob den Sjettes Regjering i England heller ikke kom til at svare tilstrækkelig til de Forventninger, hvor-
^ Quhilks newir knew af ony thing, quhiU the hous quherin thay lay wes fallin about thame. Thomas Nelsons Forklaring hos Laing, History of Scotland. U, 268.
^ I Joho Hepburns Bekjendelse af 3die Jaouar 1568 hedder det: "He knowis nat other but that he was blowin in the ayre, for he was handilit with na mens* handes as he saw, and if he ^as, it was with others and not with tham.« I John Hays Bekjendelse af samme Dag læses ligeledes: »He afflrmit, that in Setoun my Lord Bothweil cailit on him and sayd, quhat thought you quhen thou saw him biowin in the ayre.> I Lairden af Ormistons Bekjendelse af 13dc December 1573 findes fremdeles disse Ord: »Being requyrit bc the said minister, gif he knew not that the king was utherways handilit be menes handes, for it is comonlie spokin he was brought furth and wirryet, quha an- serit, as I sall answer to my God, I knew nothing but he was blawin up; and did enquyre the samyn maist dilligentlie at John Hepburne and John Hay, and all that tarreit behind me, quha swore unto me, they never knew nae uther thing bot he was blawin up.« Laing, History of ScoUand. II, 263, 264, 293.
^ Ranke, Englische Geschichte, vornehmlich im sechszehnten und sieb- zehnten Jahrhundert. I, 587.
^^■,''^1 m^^
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 297
Brag havde betydet^. De havde dog naaet Slottet saa hastig,
at Bothwell selv, efter at have forlangt Noget at drikke, kunde
lægge sig til Sengs og efter en halv Times Tid anstille sig som
den forfærdede, da man ogsaa bankede paa Døren hos ham
og næsten maalløs af Skræk fik sagt, hvad der var skeet^.
Ban reiste sig strax, iførte sig igjen Gaarsdagens prægtige
Dragt og begav sig, ledsaget af sin Svoger, Jarlen af Huntley,
og flere Åndre til Dronningens Værelser, hvor nu ogsaa hun
blev underrettet om Kongens Død. Fulgt af et Kompagni
Soldater optraadte Jarlen, der som Sheriff i Edinburgh-Shire
nærmest var kaldet til at give Møde, derpaa for Tilskuerne
yeå the Kirk-of-Field og lod Darnleys Liig bringe til et privat
Buus i Nærheden, hvor det efter Dronningens Befaling blev
undersøgt af Kirurgerne, der erklærede Dødeil for fremkaldt
ved Sprængningen, og ligeledes blev taget i Øiesyn af de
andre Medlemmer af Statsraadet. Det blev herfra baaret til
Holyrood, hvor det blev indbaisameret og lagt paa Parade;
mellem dem, der her betragtede det og kunde lægge Mærke
til, at det ikke havde Spor af ydre Vold, var ogsaa Maria
Stuart selv, der længe i Taushed lod sine Øine hvile paa
^ T^a of the watchis speirit, quhat yai were, and ye deponar answerit: We are serwants of the Erle BothweU, gaogand to him with news out of the to^n. John Hepburns Forklaring hos Laing, History of Scot- land. II, 258. Als speirit, quhat crak yat was, and yai answerit, yai knew not. William Po^ries Forklaring hos Laing. II, 246.
' Mr. George Hacket come to the zet (o: Slotsporten), and knocks, and desired to be in; and quhan he came in, he appeared to be in ane greit effray, and ^as black as any pik {o: Beeg), and not ane word to speik. My Lord enquirit, quhat is the matter man? And he answerit, the kingis bous is blawn up, and 1 trow {o: troer) the king be slayn. And my Lord cryet: Fy, treasonl And yan he raise and pat on his claiths. William Powries Forklaring hos Laing, History of Scotland. II, 246.
298 James Hepbuin. Jarl af Bothwell.
Darnleys Liig^. Løverdag Aflen den 15de Februar blev Liget ved Fakkelskin i Stilhed bisat i det kongelige Kapel i Holyrood*, og Darnleys Kiste erholdt sin Plads i den samme Hvælving, der allerede havde modtaget de jordiske Levninger af Marias Fader, Kong Jacob den Femte, og dennes første Gemalinde, Kong Frants den Førstes Datter Magdalena, — Maria af Guises Liig var blevet overført til Rheims i Frankrig — tillige med de to smaa Kister, der gjemte Støvet af Maria Stuarts strax efter deres Fødsel døde Brødre. Søndagen den 23de Marts blev der efter Dronningens Befaling læst en høi- tidelig Sjælemesse over den i saa ung en Alder bortrevne Konge, og fem Dage derefter, Langfredag den 28de Marts, kom Dronningen, alene ledsaget af to af sine Damer, over til Holyrood-Kapellet for at blive her i Bønner fra Klokken elleve om Aftenen til Klokken tre den næste Morgene
Fra Slottet Holyrood havde Maria Stuart i den første Tid efter Darnleys Død holdt sig borte. Ligesom hun, for større Sikkerheds Skyld, ved Sønnen Jacob den Sjettes Fødsel havde begivet sig til Edinburgh Castle, saaledes havde hun ogsaa ou efter det overraskende Kongemord fundet en lignende Op- fordring til atter at tye op til Klippefæstningen. Henry Killi- grew, den engelske Gesandt, der af Elisabeth strax var bleven
* Ipsa corpus omnium iliius ætatis formosissimum avide spectairit, nuilo in alterutram partern Indicio animi secreta prodente. Buchanan, Rerum ScoUcarum Historla. p. 214. Et Æmne for en Maler!
' The ceremonies indeede were the fewer, by cause that the greatest parte of tlie Counsaile were Protestantes, and had before enterred their o^ne Parentes, without accustomed Solennities of Ceremonies. Leslie. A Defence of the Honour of Marie Queene of Scotiande, i Andersons GoUecUons. 1, 23.
3 Sir William Drurys Skrivelse til Cecil fra Berwick den 29de Marts 1567. i Calendar of State Papers. Forelgn Series. 1566—8. p. 198.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 299
sendt til Edinburgh for at bevidne hende Dronningen af Eng- lands Deeltagelse, fandt her endnu den 8de Marts »hendes Majestæt i et mørkt Værelse, saa at han ikke kunde see hendes Ansigt, men efter hendes Ord syntes hun al være meget sorg- fuld«^. Tre Uger efter meldes i en anden engelsk Korre- spondance om Forholdene i Skotland: »Dronningen er be- standig sørgmodig eller syg, og især har hun været det i den sidste Uge; i Tirsdags og Onsdags besvimede hun flere Gange. Hun tager meget af; forrige Søndag havde Flere Leilighed til at blive Vidner dertil, eftersom der den Dag var en Messe for Kongens Sjælero«*. At Maria Stuart dog ikke i fyrgetyve Dage, saa længe som den skotske Sørgeskiks Strenghed for- drede det, holdt ud alene at leve ved de ogsaa om Dagen tændte Lys, men tillod at aabne Vinduerne for Sollyset og senere, for at nyde den friske Luft, foretog sig Udflugter fra Edinburgh, navnlig et Par Gange til Seaton, blev snart ivrigen lagt hende til Last og fortolkedes endog bittert som et Tegn paa hendes Tilfredshed med Mordet fra den samme Side, hvor man nyligen kun havde pønset paa Darnleys Undergange. Hendes Venner gjorde i denne Anledning ikke blot gjældende, al Darniey ei kunde stilles ved Siden af Fortidens kronede Konger, men hendes ivrigste Forsvarer, Biskoppen af Ross,
^ Killigrews Brev til Cecil, dateret Edinburgh den 8de Marts 1567, i Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566—8. p. 185.
2 Sir William Drurys Skrivelse af 29de Marts 1567 hos Stricltland. V, 229.
' Buchanan sliriver: "Nam quum in more esset a priscis usque tempo-
ribus, ut Reginæ post maritorum obitum complures dies non modo
^^ycoetu hominum, sed lucis etiam fBbstinerenl aspectu, simulatum quidem
/ luclum agressa est, sed animi superante læUtia, foribus occlusis fene- stras aperit, el — coelum solemque adspicere sustinuit. Et ante diem duodecimum conflrmato adversus vulgi rumores animo, in agrum Se tonium ad septem ab oppido millia passuum excurrit«. Rerum ScoU- carum Historia. p. 215.
300 James Hepburn, Jarl af Bothv^eli.
der dengang selv var Medlem af Statsraadet, skriver ogsaa, efter at have omtalt hendes Liv i de for Dagslyset tillukkede Værelser, at hun »endnu længer vilde vedblevet med denne sørgelige Levemaade, dersom det ikke var blevet hende meget alvorlig fraraadet ved indstændige Opmuntringer og Overtalelser af hendes Raad, som blev bevæget dertil ved Underretning fra hendes Læge, der erklærede dem, at der var stor og over- hængende Pare for hendes Helsen og Liv, dersom hun ei i al Hast brød af og opgav denne indesluttede og eensomme Leve- maade«^.
Den samme Dag, da Darnley var død, var der imidler- tid begyndt at anstilles Forhør *. Dagen efter. Tirsdagen den 11te Februar, tilskrev Maria Stuart Jarlen af Lennox i Anledning af Sønnens Død, og i et Brev, som hun den samme Dag, ogsaa med Efterretningen herom, sendte til sin^ Gesandt i Paris, Erkebiskoppen af Glasgow, udtaler hun den Fortrøst- ning, at Gud i sin Naade havde bevaret hende $ for at bua kunde tage en eftertrykkelig Straf over Misgjerningen. »Hvo der endog«, lilføier hun, »har taget dette Nidingsværk i sio Haand, holde vi os dog overbeviste om, at det var mønt^^ lige saa vel paa os som paa Kongen, for vi laae størst^^ Delen af hele Ugen i den samme Bolig og var der, ledsag^^ af den største Deel af Lorderne, som ere i Byen, den samoi^ Nat henved Midnat, og det var kun ved et reent Tilfælde,
^ Leslie, A Defence of the Honour of Marie, Queen of Scotlande, i Andei sons Gollections, 1,24. Biskoppen tilføier her: "Al which yet notwitl standing, this her faet is with these most seuere and graue ceosoi — ' taken for and reputed as the very next sin of al to the most greoou^ sinne against the holy Ghoste«.
^ I Thomas Nelsons Forklaring hedder det, at »on the Monouoday m^^ efter none he ^as callit and examinat«. Laing, History of ScotlaiK^' H. 268.
James Hepburn, Jarl af Botbwell. 301
.nledniDg af en Maskefest i Holyrood, at vi ikke bleve der liele iatten; dog vi troe ikke, at det var et Tilfælde, men Gud, er satte det i vort Hovedt*. Den 12te Februar blev der i )vereeDSStemmelse hermed i Dronningens Navn udlovet en »elønning af to tusind skotske Pund og en aarlig Livrente til en Første, der kunde give nogen Oplysning om Morderne, g der blev, hvis han selv havde været deres Medskyldige, ilsikkret ham Tilgivelse. Botbwell, der den samme Morgen, a Misgjerningen havde fundet Sted, først søgte at forklare enne som en Følge af Lynild*, havde selv op ad Dagen naattet sætte sit Navn under en Skrivelse til Enkedronning Catharina af Medici og Kong Carl den Niende i Frankrig, ivori det skotske Statsraad udtaler den Forvisning, at Gud ildrig vilde tillade, at en saadan Udaad forblev skjult eller istraffet^, og nogle Dage efter blev Parlamentet sammenkaldt
' And of very chance taryit not all Dight, be reasoD of sum mask in the abbaye; bot -we beleive it vas not chance, hot God that put it in our hede. Maria Stuarts Brev af Ilte Februar 1567 til Erliebislioppen af Glasgow, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 4.
' I came to the door the next morning after the murther, and the Earl of Bothwell said that her Majesty was sorrowful and quiet, which occasioned him to come fortb. He said the strangest accident had fallen out, vbich ever Was heard of, for thunder had come out of the sky, and had burnt the King's house The Memoirs of Sir James Melvil. p. 78.
^ Vostre Majesté et tout le monde cognoistra, que le pays d'Ecosse ne vouldra longuement endurer, qu'une si grande honte luy demeure sur les espauls, qui serait bastante pour la rendre odieuse par toute la Christianneté, si semblables malheuretéz demeurassent cachées ou im- puoyes. Brevet, dateret Edinburgh (Lislebourg) den 10de Februar 1567. er trykt hos Laing, History of Scotland. II, 95. Det er underskrevet af Erkebiskoppen af St. Andrev, Biskopperne af Ross og Galloway, Jarlerne Athole, Argyle, Cassilis, Huntley, Bothwell, Caithness og Sutherland, Lorderne Fleming og Livingston, Justitssekretæren Belienden og Statssekretæren Maitland.
302 James Hepburn, Jarl af Botliwell.
i Anledning af Kongens Død. Bothwell anlog dog, at i Skot- land selv vilde Darnleys Mord ikke fremkalde nogen stor Deel- tagelse; her havde Kongen næsten været lige dødelig forhadt af Hamiltonernes mægtige Slægt, der ved hans Ægteskab havde seet deres Arvepretensioner til Thronen kuldkastede, af Murray, der med Vaaben havde bekæmpet hans Ophøielse, og af Morton og hans Forbundsfæller, som han havde for- raadt; her havde Kongen været foragtet af Folket for sin hele Holdning efter RicciosMord; her var man i det sextende Aar- hundrede endnu saa fjernt fra den nyere Humanitetsfølelse, der overhoved kun har en saa kort Historie, at endog Mænd som Buchanan og Knox ikke blot med en eiendommelig Kulde, men stundom næsten med en ligefrem Lyst udmale os Be- givenheder som Riccios Død. Skulde dog nogen levende Deeltagelse have fremtraadt, turde Bothwell desuden ikke uden (irund forudsætte, at Mistanken snarere vilde rette sig mod Darnleys ældre Fjender end mod ham, der meenle kun al have handlet forsigtig og troede sikkert at turde stole paa sine nærmeste Hjælperes Troskab. Han havde Morgenen efter Mordet givet Hay af Talla en bruun Ganger og Hepburn af Bolton en hvid, ladet den Sidstnævnte kaste de brugte Nøgler i en Steenbrudskløft mellem Holyrood og Leith^, lovet Powrie og Wilson, at han vilde sende dem til Slottet Hermitage, hvor de skulde nyde en hæderlig Underholdning, og om Aftenen paalagt alle sine Følgesvende fra den forrige Nat »at holde deres Tunger, thi de skulde aldrig mangle, saalænge ban havde Noget«.
Bothwell blev imidlertid skuffet i begge sine ForudsætDln- ger. Var Darnley død en naturlig Død, vilde han snart være
^ QuhUk the deponar keist in ihe quarie hole betwix ye Abbay aodLeitb« John Hepburns Foi klaring, hos Laing, History of Scotlaod. II, 259.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 3Q3
bleven glemt, men nu fremkaldte de tragiske Omstændigheder ved den unge, syge, fra Søvnens til Dødens Arme bortkaldte Konge hos en Deel af Folket en Deeltagelse, der snart blev forsætligen næret af Bolhwells ældre Fjender. Thi medens man vistnok baade i Ildlandet og i Skotland i Førstningen ogsaa tænkte paa iVlurray og IVlorton som Ophavsmænd til .\1ordet', rettede den almindeligste IVIistanke sig dog snart imod den, der virkelig havde udført det. Forsigtigheden ved Mor- dets Udførelse havde jo ikke heller været større, end at Jarlens Følgesvende i Mordnalten gjentagne Gange vare blevne anraabte og gjentagne Gange havde svaret, at de vare Jarlen afBothwells Folk. Snart hed det sig almindelig, al Bothwell var Gjernings- manden; man hørte om ^atten Stemmer i Edinburgh, der raabte, at Bothwell var Morderen; man lagde hans Billede paa Gaderne med Overskrift: »Ber er Kongens Morder«*; man opslog hemmelig Plakater, der i Spidsen for de Skyldige ogsaa nævnede ham. Men skjønt Bolhwells Forventninger for saa vidt vare blevne sku£fede, og om han endog nu, under den ham truende Mistanke, naar han talte med Fremmede, jævnlig saaes
* MortOD var dog forbleven paa Wittingham, og Miirray havde været saa forsigtig eller, ifølge Buchanan, paa Grund af en for tidlig Nedkomst af Jarlens Hustru, saa heldig at forlade Edinburgh den saonme Soiidag, der blev Kongens sidste Levedag. Dersom man kan troe et af Miskop- pen af Ross meddeelt Rygte, skal dog Murray, da han var kommen forbi Forthfjorden og red videre i Fife, om Aftenen have sagt til rn betroet Tjener: »This night ere morning Ihe Lord Darnley shal lose bis life.« Leslie, A Defence of the Honour of Marie, Queene of Scoi- lande, i Andersons Collections. I, 75.
' Some drawing his pourtraiet to the life, set above it this superscrip- tion: »Heie is the Murtberer of the King«, and threw the same into the streets. Spottiswood , The History of the Church of Scotland , be- ginning the year of our Lord 203, and conUnued to the end of the Reign of King James the VI. The third Edition. Londoq 1668. fol. p. 200. Nu findes der i hele Skotland intet Portrait af Bothwell
304 James Hepbmn, Jarl af Bothwell.
at lægge Haanden paa sin Dolk^, kunde han dog endnu stol paa den Indflydelse, som ban selv, den høitslillede Jarl, o hans mægtige Venner i Statsraadet kunde gjøre gjældende m Hensyn til den Maade, hvorpaa Undersøgelsen af Mordet bl ført*. Nogle faa Personer, og især nogle fattige Folk, d boede i Nærheden af Domherrehuset, bleve tagne i Forh men man vogtede sig vel for at lade noget stærkere 1^ ^ fremkomme. Dronningen, hvis tidligere Brud med hend «, Ægtefælle havde været almindelig bekjendt, og hvem derTor ogsaa de første Gisninger angaaende Darnleys Død stundom havde været lidet gunstige, var af sine høie Slægtninge / Frankrig og fra andre Sider bleven mindet om Nødvendigheden af en alvorlig Retsforfølgelse ; men i en Sag som denne maatfe en Dronning dog støtte sig paa sit Raad, og følte hun sig virkelig uskyldig, var hun dengang, som hun forsikkrede, selv uvidende om, hvo der havde været de egentlige Gjernings- mænd', maatte hun ogsaa være saa meget mindre tilbøielig til at lade en Anden, et iVledlem af sit Statsraad, fængsle efter hine Angivelser af Anonyme, der selv holdt sig tilbage.
* And his band, as he talks with any, that is not assured unto bimi upon his dagger. Sir William Drurys IndberetniDg til Cecil fra Ber- ^ich, dateret den 28de Februar 1567, hos Tytler, History of Scotland. VII, 371.
^ Sed quis auderet Bothuelium attingere? quum idem rens, judei, qo^' sitor, poeoæ exactor esset futurus. Buchanan, Rerum ScoticaroØ^ Historia. p. 215
' Biskoppen af Ross, der dengang stadigen deeltog i Statsraadets Møder> skriver: »For she, good innocent Ladie, hath, upon her honour, pro* tested and plainly declared, that afore her taking and imprisooineDt she nener knew, who were either principal or accessarie, or by aoy meanes culpaple and blame-worthy concerning the said mortber* Leslie, A Defence of the Honour of Marie, Queene of Scotlande, i Ao- dersons Gollections. I, 42.
James Hepburn, Jarl af BothweiL 305
>a Dronningens Navn ikke heller altid blev skaanet \ blev det othwell derimod saa meget lettere at give den begyndte ndersøgelse en saadan Retning, at Forfølgelsen af Mordet æsten slugtes af Forfølgelsen af Pasquillerne^.
Sagen blev først farligere for Bothweli, da tilsidst en and aabent vovede at give sit Navn til Anklagen. Darnléys ader, Jarlen af Lennox, som Droqningen strax havde under- ittet om Sønnens Død, havde derpaa været i Brevvexling med ende om Sagens Forfølgelse. Da Lennox, der endnu i et rev fra sit Slot Houston af 20de Februar ikke havde vidst at emføre nogensomhelst bestemt Sigtelse, derefter i et Brev ' 26de Februar meldte, at han havde hørt Tale om visse lakater, der vare bleve opslagne i Edinburgh, angivende visse ersoner som skyldige i Mordet, og derfor maatte ønske disse ersoner tagne i Forvaring, havde Maria Stuart i denne An- dning den 1ste Marts svaret ham, at der gaves saa mange ' de ommeldte Plakater med saa mange modsatte Navne, men
^ Ifølge Sir William Drurys Indberetninger til Cecil i England kunde man endog en Dag, da Maria Stuart passerede Torvet i Edinburgh, høre Torvekonerne udbryde: »God preserve your grace, If yon are saikless (o: sagesløs) of the kings death.« Tyller, History of Scot- land. VII, 83.
^ Ita omissa de Regis morte quæstione, subit altera multo acrior ad- versus libellorum auctores, et, nt ipsi loquebantur, Bothuelii caliimni- atores. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia p. 215. Der fandtes dengang ingen Opposition mod Bothweli i Statsraadet. Murray havde den 8de Marts foraden Jarlerne af Huntley og Argyle og Statssekre- tæren, Lairden af Lethington, ogsaa Bothweli til Middag hos sig, tre Uger efter at denne o£fentlig var bleven sigtet for Mordet. Dette frcm- gaaer af Killigre^'s Brev, skrevet den nævnte Dag til Cecil, i Chalmers Life of Mary, Queen of Scots. Il, 231. Under en Proklamation fra Statsraadet af 14de Marts 1567 (aftrykt i Andersons Collections. I, 38) imod nogle af de for Dronningen fornærmelige Karikaturer, som vare blevne opslagne, træffer man ogsaa Murrays Navn ved Siden af Both- wells og dennes Venners.
20
306 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
at, naar Jarlen selv vilde nævne nogle af disse Navne, skulde de Vedkommende tiltales og, hvis de befaodtes skyldige, straffes efter Fortjeneste. Darnleys Fader tog da endelig Mod til sig, og i et Brev af 17de Marts, hvori han yttrer sin For- undring over, at disse Navne syntes at være blevne skjulte for Majestæten, anførte han som Personer, hvilke han for sin Deel ogsaa høiligen mistænkte \ efter een Plakat Jarlen af Bothwell, James Balfour, David Cbalmers og en vis JobD Spens; efter en anden af Dronningens Tjenerskab Udlændin- gerne Francisco de Bisso, Sebastian Pagez, Jean de Bordeaux og Joseph Riccio, Broderen til David. Dronningen fremlagde dette Brev for Statsraadet, ved hvis Møder ogsaa Bothwell dengang stadigen var tilstede, og Svaret derpaa foreligger i tvende Skrivelser. Den ene er et Brev til Lennox fra Maria Stuart, dateret Edinburgh den 24de Marts, hvori Dronningen underretter ham om, at de af. ham nævnte Personer skulle blive underkastede en saadan retslig Undersøgelse, som Rigets Love hjemlede, og beder ham om snart at indfinde sig i EdiD-
* Quhiik personis, I assuyre zour Majestie, I, for my part, greitlle suspect. Jarlen af Lennox's Brev til Maria Stuart af 17de Marts 1567, i Andersons Collections. 1, 48. David Cbalmers of Ormond, oprindelig opdragen til Kirkens Tjeneste, var senere bleven et gelstllgt (spiritual) Medlem af den bøieste Ret, ligesom ban blev Medlem af Statsraadet Han understøttede siden Maria Stuart ved bendes Undvigelse fra Loch- leven, og efter bendes Flugt til England trak ban sig selv tilbage Ul Spanien og Frankrig. Her dedicerede ban i Aaret 1572 Kong Karl den Niende sit Afrids af Skotlands, Frankrigs og Englands Historie, i Aaret 1573 Catbarina af Medici en Afbandling om Kvindernes legitime Successionsret og i Aaret 1579 Maria Stuart •Recbercbe des singularltex les plus remarquables concernant les Etats d'Cscosse.« Senere am- nesteret fik ban sin Plads i Retten tilbage og døde i Skotland i Aaret 1592. Brunton and Haig, Historical Account of tbe Senators of the College of Justice. p. 123—125.
James Hepborn, Jarl uf Bothwell. 307
burgh for at see til, at Sagen førtes paa rette Maade^; den anden er en af Statsraadets Medlemmer, og deriblandt ogsaa af Bothweli, den 28de Marts udstedt Akt, som efter at anføre, hvorledes Jarlen af Lennox havde ønsket Jarlen af Bothweli og de andre i nogle anonyme Plakater nævnte Personer satte under Bevogtning og Tiltale, uden at gaae ind paa Fængslin- gen af dem bebuder en Assiseret, der i denne Anledning skulde boldes den næstkommende 12te April, og som offentlig skulde forkyndes fra Torvepladserne i Edinburgh, Glasgow, Dumbarton og andetsteds, hvor det ansaaes nødigt, for at Alle og Enhver, der vilde anklage Jarlen eller de andre af Lennox mistænkte Personer, kunde møde for Retten i Edinburgh til den bestemte Tid. Fra Lennox's Side, der sikkert indsaa, at det var lettere at sigte end at fælde en saa mægtig IVIand som Bothweli, er der blevet klaget over, at Anstanden var for kort, medens omvendt Bothweli lod, som om han fandt Tiden for ringe til Forberedelse af sit Forsvar; i Virkeligheden var det dengang netop , Skotlands Lov, at femten Dage skulde hengaae mellem Stævningen og Rettens Boldelse ^. Da Rets- dagen nærmede sig, gjentog sig et lignende Skuespil som i Aaret 1565, da Bothweli selv havde manglet Mod til at optræde. Men^ denne Gang var det Bothweli, der havde
> And thairfore ve pray zou , gif zour lassour and commoditie may sut, address zou to be at y/s heir in Edinburgh this oulk approcheand, quhair ze may see the said triall, and declair thay things quhilk ze knaw may further the same; and thair ze sall haue experience of our ernest m\\ and effectuus mynd to haue an end in this mater, and the auctours of sa unworthie a deid realie punist, als far furth, in effect, as befoir this, and now presentile we haue writtin and promist. Brevet af 24de Marts 1567 til Jarlen af Lennox, undertegnet tZour gud Dohter, Marie R«, i Andersons Coliections. 1, 49.
' Hume, on the Lav of Scotland, respecting Trial for Grimes. Edinburgh. 1800. 4«. Il, 257.
20*
/
308 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
samlet den umaadelige Pølgeskare; Slægten Hepburn, bans Vasaller og andre Tilhængere vare i saa stor en Mængde strønimede til Edinburgb, at da Jarlen om JVIorgenen den 12te April red fra Holyrood til Retten, var ban ledsaget af en beel Hær af Venner. Jarlen af Lennox kunde ikke danne nogen Modvægt; bans Vasaller vare under hans lange Land- flygligbed i England blevne vante til en vis Uafhængighed, og ban havde endnu ikke formaaet at gjenvinde det stærke Herre- dømme over dem , som en skotsk Høvding ellers pleiede at øve. Umiddelbart førend Rettens Afholdelse tilskrev han Dronningen den 11te April fra Stirling, paastod, at han var bleven syg, og anholdt om Sagens Udsættelse, ligesom han ogsaa havde bedet Elisabeth om at tilskrive Maria Stuart i den samme Hensigt. Overbringeren af Elisabeths Brev, der var skrevet den 8de April, naaede dog først til Edinburgh Klokken sex om Morgenen den 12te April; han kunde her ikke tidsnok med sit Ærinde trænge igjennem Skarerne af Bothwells Tilhængere, der dengang bølgede frem og tilbage, ventende paa Jarlen foran Holyrood, med truende Tale om »saadanne engelske Skurke, der vilde standse Retten« \ og uvillige til at besørge hans Brev afleveret. Først da alle Adelsmændene og Vasal- lerne stege til Hest, dengang Bothwell i Forening med Letbiog- ton kom ud fra Slottet, kunde disse selv modtage Elisabeths Brev, hvormed de vendte tilbage til Slottet, og hvorom Letbing- ton, idet de efter kort Tids Forløb atter sluttede sig til de
1 Soch Inglishe Tilaynes as sought and procured the stay of the Assiss. Sir William Drurys Brev til Cecil, dateret Ber\vick den 15de April 1567. Iios Chalmers, The Life of Mary, Queen of Scots. II, 245. Sir Wiliiam Drory havde den Ilte April Kl. 10 om Aftenen modtaget Elisabetb^ Brev i Ber\vick og herfra ufortøvet oversendt det ved »the Profosl Marschall« til Edinburgh.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 309
ventende Rytterskarer, yttrede til Elisabeths Sendebud, der fordrede at vide, om det virkelig var blevet givet Dronningen, at hun endnu sov, at han derfor ei havde afgivet det, og at der paa denne travle Dag neppe førend efter Rettens Afholdelse vilde blive Tid dertil.
Ledsaget af det store Antal af Adelsmænd og Vasaller, som Elisabeths Sendebud anslog til fire Tusinde^, red Bothwell til Retten. Denne blev dengang holdt i den i Aaret 1561 opførte og først i Aaret 1817 nedrevne Bygning, der kaldtes the Tolbooth, men som ved Walter Scotts Roman er bleven mere bekjendt under sit andet Navn »The Heart of Mid-Lothian«. Som Assessorer i Retten finder man nævnt James Mac Gill, Henry Balnaves af Hallhill, Robert Pitcairn, Prior af Dumfer- line, og Lord Lindsay^; den blev præsideret af Jarlen af Argyle som Justitiarius , og denne, der to Aar i Forveien havde været Bothwells Fjende under hans Strid med Murray, var nu allerede længe hans politiske Forbundsfælle.
Da Bothwell traadte frem til Skranken, var han dog bleg og nedslagen. Lairden af Ormiston, en af hans Ledsagere, der havde fulgt ham til den Sag, der i Virkeligheden ogsaa gjaldt ham selv, rykkede i ham og talte sagte til ham: »Fy, Mylord, hvorledes bærer I Eder dog adl Eders Ansigt røber, hvad 1 er; løft dog for Guds Skyld Eders Hoved og see munter ud; I seer snarere ud som En, der skulde gaae i
* So giviog place to the thronge of people that passed, which was greate, and by the estiraacion of men of good judgements alone 4000 gentlemen besids other. Sir William Drurys anførte Brey hos Chalmers. Il, 246.
' Keith, History of the affairs of the Church and State in Scotland. 1, 375. Laing (History of Scotland. 1, 69) vil dog, at denne Angivelse JLun maa betragtes som en reen Gisning af Keith.
310 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
Døden. Ak og Vee over dem, der nogensinde udtænkte det jeg Iroer, det skal bringe os alle til at sørge.« Bothwell sva^ - rede ham dog kun: »Hold din IVIund; jeg vilde ønske, d^ var ugjort; men jeg har dog en Udvei derfra, komme, hva^ ^ der vil, og det vil du snart faae at see« ^ Og Jarlen a^ Lennox havde virkeligen ikke vovet at give iMøde; paa hac^s Vegne fremtraadte kun Robert Cunningham, et idedlem af den lennoxske Slægt, der havde deeltaget i Sammensværgelsen imod Riccio, og som androg paa Sagens Udsættelse. Fra Bothwells Side paastodes derimod Sagen fremmet, og dette blev taget til Følge. Juryen, der talte femten Medlemmer, var kommen til at bestaae af Jarlerne Andrew af Rothes, George af Caithness og Gilbert af Cassilis, Lord John Bamil- ton, en Søn af Hertugen af Chatellerault, Lorderne James Ross, Robert Sempill, John Herries, Laurence Oliphant og Robert Boyd, John »Mastera af Forbes, og Lairderne Jobo Gordon af Lochinwar, James Cockburn af Langton, James Somerville af Gambusnethen, John Mowbray af Barnbowgall og Alexander Ogilby af Boyne. Nogen Forhandling synes at
^ After the qohilk 1 naver spake to the said earle of it quhiil the da; YiG gate his assyse, quhaire the said earle standiDg at the barr, luikiog douD sadlyke, I plukit upoa him and said: »Fye, my lord, what diTlll is this ye are doand. Yaur face shainres what ye are, hald ap your face, for Godis sake, and luck blythlie; ye might luike swa and n were gangand to the deid. Allace and v/o worth them that ever deyysit it, I trow it sail garr us all murne.« Qnha ansrit me: »Hald your tongue; I wald not yet it were to doe: I have ane outgait fra it, com as it may, and that ye m\\ knaw belyye*. James Ormistons Forklaring, hos Lalng, History of Scotland. II, 294. Stedet maa have yæret over- seet af Mignet (Histoire de Marie Stuart. I, 323), der i sin Fortslliog lader Bothwell optræde ganske anderledes: »L'accusé, le comte de Bothwell, se présenta d^un air assuré et conflant deyant la coar de justice.«
James Hepburo, Jarl af Bothweil. 311
have fundet Sted for Retten; thi' Retsmødet, der var begyndt om Morgenen, endte først Klokken syv om aftenen. Efter nogen Retænkning afgav Juryen gjennem Jarlen af Caithness, en med Rothwell ved Ægteskab beslægtet Adelsmand, som den havde valgt til sin Formand, eenstemmigen Kjendel- sen »Ikke skyldig«. Cunninghams almindelige Anklage af de af Lennox Sigtede, der skulde være »notorisk kjendte« som Gjerningsmændene, lignede vistnok ei heller noget Beviis; nogle af Jurymændene vare vel ogsaa endnu paa dette Tids- punkt uvidende om, hvor vidt Rothwells Skyld strakte sig, og de Medlemmer af Juryen, der ikke allerede i Forveien vare gunstig stemte for ham, havde derhos faaet en særegen Grund til Reroligelse for Samvittigheden, idet den bogstavelige For- tolkning var lige saa karakteristisk for det skotske som for det engelske Retsvæsen, og man, maaskee ikke af Vanvare, havde stillet Spørgsmaalet til Juryen saaledes, at den spurgtes om Mordet som foregaaet den 9de Februar, medens det dog først var foregaaet et Par Timer efter Midnat eller den næste Dag^. Umiddelbart efter Frifindelsen udstedte Bothweil ende- lig i Overeensslemmelse med en Skik, der dengang endnu ei var gaaet af Brug i Skotland, en offentlig Erklæring om i Tvekamp at ville bekæmpe den, som herefter vilde tillægge ham Skyld i Kongens Mord, hvorimod Jarlen af Lennox, saa- snart han fik Underretning om Sagens Udfald, søgte og erholdt Tilladelse til at forlade Skotland. Efter at have besøgt sin Sønnesøn paa Stirling-Castle, besteg han den 17de April selv Trettende et Skib paa Vestkysten af Skotland og seilede gjen-
* Sir James Melvil skriver om Jurymæodene, at de »cleansed and acquit- ted him, some for fear, some for favour, and the greate part in ex- pectation of ad vantage.« Memoirs. p. 78.
S!h^-*'i?-
^A^'
»•
James Hepburn, Jari af Bothwell. 313
imidlertid var bleven vedtagen af Parlamentet, maatte omvendt Gjenindsættelsen ogsaa anerkjendes af et Parlament, og Parla- mentet i April 1 567 var nu det første, som Maria Stuart havde seet samlet siden hiint, der ved IVlordet paa tliccio strax var blevet opløst. Det var da saaledes ingen ny Gunst for Jarlen af Huntley, hvorom der her var Spørgsmaal. Dronningens Løfte til Huntley var allerede tyve Maaneder gammelt, sex IVIaaneder ældre end Bothwells Bryllup. Desuden var det ikke Huntley alene, der nu opnaaede den endelige Bekræftelse af sine Be- siddelser og Værdigheder, men den samme Gunst vistes den- gang mange Andre af Adelen, hvis tidligere Sammensværgelser ikke mindst havde været fremkaldte ved Frygten for, at Maria skulde tilbagedrage under Kronen de mange kirkelige Eiendomme, som Adelen under hendes Mindreaarighed havde tilegnet sig og vel ogsaa. havde faaet sig overdragne, men i hvis Besiddelse den dog havde seet sig truet ved hiin anden Bestemmelse, hvorefter Souverainen endnu i de fire første Aar efter sin Myndighedsalder, hvor der ei var givet fuld Betaling, kunde undlade at stadfæste saadanne Overdragelser, men i Stedet derfor tilbagekalde dem. Under den efter Darnleys Mord indtraadte Uro vidste man nu fra de forskjelligste Sider at faae sine Adkomster stadfæstede; i Parlamentet stadfæstedes saaledes omtrent tredive saadanne Bekræftelser fra Kronen, heraf nogle netop til Gunst for dem, der havde været Dron- ningens værste Fjender. For sit Vedkommende opnaaede ogsaa Bothwell Bekræftelse paa Besiddelsen af Dunbar-Castle, men for saa vidt der under Parlamentets korte Samling kan være Spørgsmaal om nogen særegen Indflydelse af Bothwell, kan man snarere "finde en saadan i nogle Lovbestemmelser til Fordeel for Protestanterne, ligesom vistnok Jarlen af Huntley fra dette Tidspunkt, og snart upaatvivlelig i Forbindelse
^?C?C^*^^-'"--
^m^'.
- ^- • f^.'
L^^;
>f
'iim^
lÅ
;|attMlll^^
vmmmi^^ii^ «ftiM^;gBit«^:i^
d
VI
T'flt-^'^y-
»■v,^
^f^V^T^,'
'":*.^-~
1
-I-i-iiaS
"m^^
.^%-:^-
0
xr^r--
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 315
ende Ægtefælle for DroDningen, hvis fortsatte Enkestand var kadeiig for Landet. Botbwelis nærmeste Tilhængere og de, er frygtede for, at han, naar han gik glip af Dronningens [aand, kunde blotte dem som Mestere for hvad der var skeet^, ave først Exemplet med at underskrive ; . derpaa lovede de ndre ligeledes at hævde hans Fordring paa Dronningens (aand med deres Ære, Liv og Gods og at betragte Alle, der ilde hindre det, som »deres fælles Fjender og Avindsmænd«. landt de Tilstedeværende nævnes ogsaa Biskoppen af Koss, ord Herries og andre Mænd^, der vare Dronningens troe og angivne Tilhængere, og hvor dybt den moralske Sands endog
lang hes perseverit betwix his Hoois and everie ane of us, and otheris our Predecessoris in particular. Dokumentet i Andersons Collections. I, 108.
^ Ne Bothuelius. promissis nuptiis exclusus, eos ut totius sceleris archi- tectas insimularet. Gamden, Annales. p. 138.
^ Under Konferentsen i Westminster modtog Cecil en Afskrift af det Forsikkringsbrev , som af de sleotske Herrer den 19de April 1567 var blevet vedtaget til Fordeel for Bothwell. Afsliriften var dog uden un- dertegnede Navne, og den Person, som bragte den til Cecil, en Skriver hos Buchanan, John Read, maatte da efter sin Hukommelse anføre Navnene for Cecil, der egenhændig optegnede dem paa hiin i det Cotta^ske Bibliothek endnu opbevarede Afskrift med disse Ord: "The names of such of the nobility as subscribed the hånd, so far as John Read might remomber, of whem I hav thi% copy , being in his own hånd, being commonly called in Scotland Aynslies supper.* Det første af de an- førte Navne (1 Andersons Collections. I, 112) kan dog just ikke vække ubetinget Tillid til Listens Rigtighed, thi dette Navn er -- Murrays, der paa det omhandlede Tidspunkt ikke befandt sig i Skotland, men forudseende det kommende Uveir havde søgt og erholdt Dronningens Tilladelse til at begive sig til Frankrig. Han var endnu tilstede i Skotland den 2den April 1567, da han, i skjærende Strid med sine senere Sigtelser mod Maria Stuart som en Morderske, ved et Testament indsatte Dronningen til Formynder for sit eneste Barn, eller, som Sproget dengang lød, til • oueriswoman to se all thingis be handillit and reulit for the weill of my said dochter« (Registrum Honoris de Morton. A Series of ancient Charters of the Earldom of Morton wlth other original Papers. Edinburgh.
\^
li8»««' '""Tw'i«'""' 1. MW-«" "^la 0.1«*«
* ledes, so«^ «"' et <ien ^^^^ ''^"o«. ^el^je«^^'
.^e \*»8e .er de« ^a «>»» .^ue ot«,
v^sVooV iW^ ^^ ete «» ^^ GttO*^' .^od, ^»^^^ . .
' .edb\ev<^« »^ ' «.e\die UV ^e n«* ®^
i ftatvet.
James Hepburn, Jarl af Bothweli. 317
IVIaria Lethington, skulde have tilnikket Bothweli en Hilsen, dengang han red op til Retten, eller dog senere, under Rettens Afholdelse, skikket Bud for at høre, hvorledes det gik ham^, begyndte nnan fra nu af, især i England, .at forudsee, hvad der forestod, og snart kom nu det Rygte i almindeligt Omløb, at Bothweli stod i Begreb med at ægle Dronningen. Sir James IVIelvil fortæller i sine Memoirer, at gode Cndersaatter, der elskede Dronningen, smertedes ved dette Rygte, og han lil- føier endog, hvorledes der endnu gaves Enkelte, som med egen Fare vovede at advare Dronningen. Han fortæller saa- ledes, at Lord John Herries kom vel ledsaget til Edinburgh, betroede Dronningen All, hvad der sagdes om Bothweli og hans Flaner, og knælende bad hende om ikke at ægte Jarlen. Dronningen lod til at undre sig over, hvorledes slige Rygler kunde være komne ud, og forsikkrede ham, at hun ikke havde Tanke om noget Saadant. Lord Herries bad Dronningen op- tage hans Forestilling i en god Mening og red, af Hensyn til Bothweli, strax tilbage fra Edinburgh efter her at have ladet enhver af de halvhundrede Ryttere, hvormed han var kommen, kjøbe sig et nyt Spyd. Men denne Fortælling lader sig dog
* Efter Drurys Beretning til Cecil, hos Tyller, History of Scotland. VII, 375, 376. Det beroer paa en Misforstaaelse, naar endog Tytler som et særeget mærkeligt Tegn paa Bothwells Begunstigelse efter Darnleys Død ogsaa fremhæver, at Jarlen, baade da Dronningen red Ul Parla- mentet ved dets Aabning og ved dets Slutning, bar Rigets Scepter foran hende, medens Jarlen af Argyle bar Kronen og Jarlen af Cravf' ford Sværdet (jvfr. A Diurnal of remarkable Occurents. p. 108, 109). Dette var en ligefrem Følge af hans Stilling og havde allerede været Tilfældet længe førend Aarefl567. Da Maria Stuart den 7do Marts 1565 begav sig til det dengang aabnede Parlament i Edinburgh, hedder det allerede: >In hir majeslies cuming thairto, George lord Gordoun, eldest sone to vmquhile George erle ofHnntlie, bure the croune, James erle of Bothigvill Ihe ceptour, and David erle of Grawfurd the swoid of honour*. Diurnal of remarkable Occurents. p. 89.
318 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ikke vel forene med det Faktum, at Herries var i Edinburgh under Parlamentet, eller med den Angivelse, hvorefter ogsaa han undertegnede Dokumentet ved »Ainslie*s Supper«, lige- som han overhoved paa denne Tid snarere viser sig som en Tilhænger af Bothwell, saaledes ved at være et af Vidnerne ved den paafølgende Ægteskabskontrakt mellem Bothwell og Dronningen og ved tre Dage efter, den 17de Mai, at overvære et Statsraadsmøde , hvori Bothwell havde Forsædet^. Mærke- ligere synes en anden tiisvarende Fortælling hos MeLvil, for saa vidt denne af ham meddeles efter personlig Kundskab. Han fortæller nemlig ligeledes, at en anden Skotlænder, Thomas Bishop, der længe havde levet i England og ber med Iver arbeidet for Maria Stuarts Adkomster, tilskrev ham selv et Brev, som han besvor ham at forevise Dronningen, og hvori denne hendes hengivne Tilhænger yttrede sig i den samme Aand som Lord Herries, men med den større Frihed, som Fraværeisen i et fremmed Land tillod; dersom Dronnin- gen ægtede Jarlen, saaledes hed det i dette Brev, vilde boo tabe Guds Naade og alle Hjerter i England, Irland og Skot- land. Sir James Melvil viste ogsaa virkelig Brevet til Dron- ningen, der, efter at have læst det, taus gav ham det tilbage, men kaldte paa Statssekretæren, William Maitland, og bad ham ogsaa at læse denne mærkelige Skrivelse. Lairden af Lethington yttrede da til Melvil, at han havde handlet mere hæderligt end viseligt, og raadede ham til al fjerne sig, inden ogsaa Bothwell snart traadte op til Dronningen, et Raad, som Melvil fandt sig vel tjent med at følge; thi Jarlen blev strax rasende over, hvad Dronningen nu ogsaa meddeelte ham, indtil Maria Stuart — saa megen Magt havde hun endnu over det
^) Goodall. II, 61.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 3)9
vilde Sind — beroligede ham ved at bede ham om ikke at skille hende ved sine bedste Tjenere ^. Melvil fortæller dette som Noget, der havde tildraget sig førend Dronningens Bort- førelse til Dunbar, men hans Memoirer, som han først skrev som Ældre, vise sig i det Hele ikke paalideligst der, hvor der er Spørgsmaal om Tidsbestemmelser^, og da Rygtet omÆgte- skabsprojektet neppe kan have vundet Indgang i England før- end ved Efterretningen om Undertegnelsen af Forbundet den 19de April, kan en Advarsel fra England som den ommeldte ikke heller vel antages at have naaet Skotland førend efter Dronningens Bortførelse, da den maatte komme for sildig. Men selv om nogen saadan Advarsel dog tidligere var frem- kommen, var den i alt Fald dog ei det Samme som en ligefrem Beskyldning mod den eenstemmig frikjendte og af Adelen an- befalede Bothwell for virkelig at have havt Andeel i Darnleys iMord, og at i det Mindste ingensomhelst saadan Beskyldning af nogen af hendes Lndersaatter førend deres Opstand mod Bothwell er blevet forebragt hende, har Maria Stuart paa et senere Tidspunkt høitidelig forsikkret, med Tilføielse af, at hun, dersom hun havde havt nogen Tanke derom, i saa Fald vistnok aldrig vilde have ladet Tingene komme saa vidt, som Tilfældet blev ».
' Memoirs of Sir James Melvii. p. 78—79.
^ Melvii fremstiller saalcdes Maria Stuarts Besøg til Jedburgh, som om det først havde fundet Sted efter Jacob den Sjettes Daab ; han henfører Adelens Undertegnelse af det Alitstykl^e, hvorved Dronningen opfordre- des til at ægte Bothwell, til Tiden efter Bortførelsen, skjønt den allerede havde fundet Sted den 19de April; han lader ogsaa Dalgleisch først tages til Fange paa Orknøerne i Efteraaret 1567, medens han dog allerede var bleven fængslet i Edinburgh i Juni (Memoirs. p.77, 80, 85).
^ Hun har med Hensyn til Darnleys Mord yltret: »Nor nane of my sub- jectis did declair unto mc, befoir my taking and imprisounment, thai
320 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Det var kun faa Dage efter Parlamentets Slutning og Forsikkringsbrevets Underskrivelse, at Bothwell foretog det navnkundige Overfald, hvorved han bortførte iMaria Stuart som Fange. Mandagen den 21de April havde Maria Stuart forladt Edinburgh med et mindre .Følge for at besøge sin lille Søn i Slirling-Castle; under den farefulde Tid, som Darnleys Mord synteft at bebude, var han den 20de Marts 1567 her bleven betroet i John Crskines Varetægt, der fordum, medens han kun nævntes som Prior af Inchmahome, havde været en af Marias første Lærere, men som nu efter sin Faders og ældre Broders Død selv var bleven Jarlen af Mar ^. Idet Maria Stuart efter et kort Ophold paa det skjønne Stirling-Castle, hvor bun nu for sidste Gang havde seet sin Søn, og hvor delte hendes Barn senere maatte forblive under hele sin Mindreaarighed, den 23de April vendte tilbage, overfaldtes hun paa Veien pludselig af saa heftige Smerter, at hun nogen Tid maatte tage Ophold i en lille fattig Hytte; da hun fortsatte Veien og havde overnattet paa sit Fødeslot, Linlithgow, saa hun sig Torsdagen den 24de April overrumplet af Bothwell ved en Bro
thay quha ar now haldin culdabill and principal executours thrairof, wer tbe principal auctoris and committaris of the samin; quhili( (giO thay bad done, assuritlie I ^ald not bave proceidit as I did sa far Maria Stuarts Instrulttion til hendes Repræsentanter ved Konferentseo i England, dateret Bolton Castle den 29de September 1568, hos La- banoff, Lettres de Marie Stuart. II, 201. * Det var i Anledning af dette Besøg til SUrling, at det blinde Had øod Maria Stuart kulminerede i den Maade, hvorpaa det ogsaa beskyldte hende for her at have villet rydde sin lille Søn af Veien: »She offe:«<l him an apple, but it would not be recieved of him; and to a grey- hound bitch having ^helps 'was thro'wn, vho eat it and she and ber ifthelps died presently.« Sir William Drurys Brev til Cecil, dateret Ber\viclc den 20de Mai 1567, i Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566—8. p. 235.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 321
ver Almondfloden ^. Jarlen af Bothwell havde givet sig Ud- eende af igjen at ville begive sig til de urolige Grændse- trækDinger; han havde udtalt sig saaledes for sine Omgivelser g havde derved kunnet samle saa mange Mænd, at han her ar ledsaget af henved tusind spydførende Ryttere, saa at det betydelige Følge, der ledsagede Dronningen, selv om det avde havt Villien dertil, ikke havde havt Udsigt til at kunne jøre nogen Modstand mod den store Overmagt, som her om- ingede det. Bothwell yttrede kun nogle hastige Ord om, at dronningen var truet af en overhængende Fare, hvorfra han ilde frelse hende ^, og medens nogle af hendes Følge fik
* Den Akt, hvorved Bothwell den 20de December 1567 bliver erklæret fredløs, angiver, at han havde overfaldet Dronningen »in via sua inter Linlytgow et oppidum Edinburgi prope pontes vulgo vocatos foull brig- ges (The Acts of the Parliaments of Scotland. III, 6). Det nævnte Sledsnavn har man i den nyere Tid villet gjenflnde i Fountalnbridge, nu et Slags Forstad Vest for det gamle Edinburgh, med Greenhills og Merchistons Forstæder Syd for sig; saaledes ogsaa Burton, History of Scotland. Second Edition. IV, 216. Men det er ikke blot Buchanan, der lader Bothwell møde Dronningen »ad Almonis pontem« (Rerum Scoticarum Historia. p. 217), men allerede i et Amnestidekret, som den 1ste Oktober 1567 blev udstedt til Fordeel for en Andrew Reidpeth, der havde været i Bothwells Felge ved Overfaldet og senere i hans
.Tjeneste deeltaget i Forsvaret af Dunbar-Gastle, siges det ligeledes, at Dronningen var bleven gjort til Fange »prope aquam de Awmond* (Hosack, Mary, Queen ofScots and herAccusers p. 567). Robert Gham- bers (Domestic Annals of Scotland. Second Edit. 1859. I, 42) har ogsaa nærmere troet at kunne gjenflnde det Sted, hvor Dronningen blev an- holdt paaVeien fra Linlithgow til Edinburgh, et Par Milo borte fra dette; i Nærheden af det paagjældende Sted fører een Bro over Almond og en anden over Gogar Burn. Af de to samtidige Dagbøger, der have optegnet Begivenhederne, henfører den ene Overfaldet »at ane place callit the hriggis (Dlurnal of remarkable Occurrents. p. 109), den anden (The Diarey of Robert Birrel, i Fragments of Scotisch History. p. 8) »at the bridge of Craumont*. ' Onde lul, un giorno che la Regina se ne andava con molti de suoi, et con buone parole et con mostrarle, che la Maestå Sua si trovava in
21
322 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Tilladelse til uhindrede at drage videre, tog han selv Dron- ningens Hest i Tøilen, hans Mænd sikkrede sig paa lignende Maade Jarlen George af Huntley, William Maitland, Lairden af Lethington, og Sir James Melvil, og nu gik det med disse Fanger iilsomt til det ved Mundingen af Forthfjorden lig- gende, faste Dunbar-Castle, det Bothwell som Belønning over- ladte Slot.
Naar man paa en senere Tid, under Maria Stuarts Fængsel- liv i England, spurgte hende om Bothwells Forhold til hende, svarede hun kun med nogle almindelige Ord eller hun be- gyndte at græde ^. Fra et Tidspunkt, der ikke ligger langt fra hendes Bortførelse, har man derimod fra hendes egen Side en nærmere Fremstilling af, hvad der paa Dunbar-Castle skal være foregaaet mellem hende og Bothwell, inden hun gav ham sin Haand. Den foreligger i en Instruktion, som hun, strax efter at have ægtet Bothwell, meddelte William Chisholm, Biskoppen af Dunblane, der for Kongen af Frankrig, Enke- dronningen Catharina af Medici, Kardinalen af Lothringen og hendes andre Frænder paa Fastlandet skulde forklare det Skridt,
grandissimo pericolo, la condusse in uno delli suoi castelli. Den fra Maria Stuarts Side til de kristne Fyrster sendte Fremstilling, skreven i Carlisle i Juni 1568, hos LabanoIT, Lettres de Marie Stuart. VII, 317. Meget fyldigere yeeå Froude at fremstille denne Begivenhed; det kan tjene som et lille Exempel paa hans romantiserende HistorieskriTDiog, at han (History of England. IX, 64) uden nogensomhelst Kilde 80ID Hjemmel fortæller Overfaldet saaledes: »As the royal train appeared, he(9: Bothwell) dashed forward with a dozen of his followers and sei-
' zed her briddle-rein ; her guard fiew to her side to defend her, wben, With singular composure, she said she would have no bloodshed; ber people were outnumbered, and rather than any of them should lose their lives, she would go whereever the Earl of Bothwell wished. Vn- certain what to do the dropped their swords.«
^ Sir Francis Knollys Beretning hos Raumer, Die Koniginnen Elisabeth lind Maria Stuart. S. 221.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. ' 323
hun da havde gjort, ligesom Sir Robert IVlelvil, Broderen til Sir James, skulde gjøre det for Elisabeth i England^. Efter at have berørt de uforglemmelige Fortjenester, som Jarlen afBoth- well havde indlagt sig under Begyndelsen af hendes Regjering, siger hun, at det først var »efter Kongens, hendes Huusbonds Død, at hans Prætensioner begyndte at blive høiere«. »Hans Opførsel«, bemærker hun, »kan i denne Flenseende tjene til et Exempel paa, hvor forslagent Mænd, naar de have et stort Forelagende i deres Hoved, kunne skjule deres Hensigter, indtil de have sat deres Planer igjennem. Vi tænkte, at hans Bestandighed i at være os tjenstagtig og hans Redebonhed til at udføre alle vore Befalinger alene hidrørte fra Anerkjen- delsen af hans Pligt, som vor fødte Undersaat, uden noget andet skjult Hensyn, hvad der da bevægede os til at vise et venligere Ansigt, med Tanke om alt Andet, end at dette, den sædvanlige Holdning mod saadanne Adelsmænd, som vi finde hengivne til vor Tjeneste, nogensinde skulde give ham Dristig- hed til at vente nogen yderligere Gunst af vor Haand«. I Begyndelsen har Bothwell, da han vovede at røbe sine Tanker for Dronningen, kun søgt at vinde hendes Villie ved ydmyg Opmærksomhed, men han havde fundet hendes Svar intet mindre end svarende til hans Ønske ^. Da var det, at Jarlen, i Betragtning af Dronningens Uvillighed, af de Hindringer, som hendes Venner eller hans Fjender kunde lægge ham i Veien, og af den mulige Forandring af deres Sind, hvis Ind- villigelse han allerede havde erholdt, havde besluttet sig til at prøve sin gode Lykke og havde foretaget Overfaldet ved Almond-
1 Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 32—44 og 45—49.
2 But flnding oure ans^ere nathing correspondent to his desyre. Maria Stuarts Instruktion til Biskoppen af Dunblane, hos LabanofT, Lettres de Marie Stuart. II, 37.
21*
324 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
broen og Bortførelsen til Diinbar. »Hvorledes vi optoge en saadan Bandlemaade, og i Særdeleshed hvor forbausende vi fandt den af hanf), om hvem vi havde tvivlet mindre end om nogen anden Undersaat ^, er det let at forestille sig. Under vort Ophold i Dunbar forekastede vi ham den Hæder, hvormed han var bleven beæret af os, den Gunst, vi altid havde viisl ham, og nu hans Utaknemlighed, tillige med alle andre Fore- stillinger, der kunde tjene til at frie os fra hans Hænder. Men uagtet vi fandt hans Gjerning vild, vare hans Svar og Ord dog kun Høfligheden selv: at han vilde hædre og tjene os og ingenlunde krænke os, at han bad om Tilgivelse for den Dristighed, hvormed han havde tiltaget sig at føre os til et af vore egne Huse ^, hvortil han var lige saa meget dreven af Nødvendighed som tvungen baade af Kjærlighed, hvis Heftighed havde ladet ham tilsidesætte den Ærbødighed, han ellers som vor Undersaat nærede foros, og af Hensyn til at frelse sit eget Liv. Og da begyndte han at holde os en Tale om sit hele Liv, om hvor ulykkelig han havde været at finde Mænd som sine Fjender, hvilke han aldrig havde fornærmet, om hvorledes deres Ondskab aldrig havde ophørt at angribe ham ved enhver Leilighed, endskjønt urelfærdigen, om hvilke Bagvaskelser, de havde udspredt om ham, med Hensyn til den hæslige Vold, der var bleven øvet mod Kongens, vor sidste Huusbonds, Person , om hvor ude af Stand han var til at frie sig for sine Fjenders Rænker, dem han ikke engang kunde kjende, da Enhver udvortes anstillede sig som hans Ven, medens han dog fandt saa megen skjult Ondskab, at han ikke
^ Of quhome ^e doubtid les yan of ony subject i^e had. LabaDoiT.
Lettres de Marie Stuart. Il, 38. > Askit pardoun of the banldness he ha<^ tane to eonvoy ws to an«; of
oure awin housis. LabanofT, Lettres de Marie Stuart. II, 38.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 325
kunde fiode sig i Sikkerhed, med miudre liaa var vis paa, at vor Naade vilde vare uden Forandring; og om hvorledes han ikke kunde stole paa nogen anden Porsikkring om vor Naade, end naar det vilde behage os at vise ham den Uæder at tage ham til Buusbond, idet han altid bevidnede, at han ikke søgte noget andet Herredømme end tidligere, men blot vilde tjene og adlyde os alle vort Livs Dage, og dertil føiede al sømmelig Tale, der kan bruges ved en saadan Leilighed. iMen da han ikke destomindre saa os forkaste al hans Opmærksomhed og Tilbud, viste han os tilsidst, hvorvidt han var kommen med hele Adelen og de Fornemste i vore Stænder, og hvad de havde lovet ham under deres Daandskrift; om vi da havde Aarsag til at blive forbausede, overlade vi Kongen, Dronnin- gen, vor Onkel og andre vore Venner at dømme. Seende os selv i hans Magt, adskilt fra alle vore Tjeneres Selskab og fra alle Andres, hvem vi havde kunnet spørge om Raad, ja, seende dem, paa hvis Raad og Troskab vi før havde forladt os, hvis Magt skulde og burde opretholde vor Myndighed, uden hvem vi paa en Maade ere Intet — thi hvad er en Fyrste uden et Folk — , allerede paa Forhaand enige i hans Forlangende, og saaledes os virkeligen forladt alene, som et Kov for ham ^, overveiede vi mange Ting inden i os, men kunde aldrig finde nogen Frelse, medens han imidlertid kun gav os liden Tid til Selvoverveielse, men bestandig trængte os med uafladelig og besværlig Opmærksomhed«^. Blandt de mange Tanker, som da havde paatrængt sig Dronningen,
* And swa we left allane, as it wer, a pray to him. Labanoff, Lettres
de Marie Stuart. Il, 39. ^ And zit gaif he us lytill space to meditate with oure self, evir preis-
sing ws with continewall and importune sute. LabnnofT, Lettres de
Marie Stuart. II, 39.
326 James Hepburn, Jarl af Boihweii.
nævner hun udtrykkelig, hvorledes hun selv nu næsten følle sig nedbrudt af de hyppige Oprør, hvorledes det i Partier sønderrevne Rige trængte til at faae en Mand i Spidsen, og hvor vanskeligt hendes Folk var til at modtage en Fremmed, og derpaa hedder det endeiigen om Bothwell: »Efter at han havde ved disse Midler og mange andre ledet os hen til sit Forsæt, saa deels aftvang han os og deels erholdt han vort Løfte om at tage ham til Huusbond^, og endnu ikke tilfreds hermed, men altid frygtende nogen Forandring, vilde han ikke engang slaae sig til Ro ved alle de gode Grunde, vi kunde anføre for at faae dette Ægteskabs Bekræftelse opsat, som det havde været rimeligst, indtil vi havde kunnet meddele samme til Kongen, Dronningen, vor Onkel og andre vore Venner, men ligesom han i Begyndelsen ved en Bravade havde vundet det første Maal, saaledes standsede han ikke, førend han ved Overtalelser og besværlig Opmærksomhed, der ikke var fri for Tvang ^, tiisidst havde drevet os til at ende den begyndte Sag paa en saadan Tid og i en saadan Form, som han tænkte bedst skikket til sin Hensigt«.
Paa samme Tid, som Maria Stuart gav Biskoppen af Dunblane denne Instruktion, tilskrev hun ogsaa sin Ambas- sadør i Paris for at bede denne hende saa hengivne' Ven om paa bedste Maade at yde Biskoppen Bistand i hans van- skelige Dverv til hendes Frænder. Og ligesom hun ved denne
^ He partlie extorted, and partlie obteinit our promeis to tak him to oure husband. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 41.
2 Bot as be a bravade Id the begynning he had yt\n ye fyrst point, sa ceased he nevir till be perswasiones and importune sute, accumpaoeit not ye Icss ^ith force, he has finelly drevin us to end ye work begno at sic tyme, and in sic forme, as he thocht my hest serve his torn. LabanofT, Lettres de Marie Stuart. II, 41.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 327
Leilighed gjentog, at AU, hvad hun havde sagt i hiin Instruk- tion, var Sandhed ^, saaledes har hun paa et senere Tidspunkt, da hun overdrog et andet Sendebud i Hom at virke for Op- hævelsen af hendes Ægteskab med Bothwell, ved denne Lei- lighed alter gjentaget, at hun kun mod sin Villie, kun ved Tvang, var kommen ind i dette Ægteskab ^.
Med Kjernen af Maria Stuarts Fremstilling, hvorefter del altsaa var imod hendes Vidende og Villie, at Bothwell tog hende til Fange, stemme ogsaa de første Proklamationer og Skrivelser, som Lederne af Opstanden imod Bothwell senere udstedte. Thi disse fremføre netop som en af Hovedankerne mod Jarlen, at han nu var bleven til en Høiforræder ved ogsaa at have øvet Vold imod Dronningens egen, høie Person^.
^ In our instructioun to the bishop of Dunblane v/e have maid full dis- cours of the verie trewth of the matter -— ^e have mentionit the samyn sinceriie, from the very beginniog. Maria Stuarts Brev til Am- bassadøren i Paris, Erkebisl^oppeo af Glasgow, daleret Edinburgh den 27de Mai 1567, hos Labanofif, Lettres de Marie Stuart. 11, 54, 56.
^ Contra nostra volunta — contra nostra voglia. Maria Stuarts Instrulc- tion til Robert Ridolfl, fra Marts 1571, hos Labanoff, Lettres de Marie
** Stuart 111, 231.
3 I »en Erklæring, i Skotlands Adels Navn«, daleret den Ilte Juni 1567, tales der om »the ravishing and detentioune of the Quenis Majesties persoune«. I »en Proklamation ved Lorderne af Statsraadet og Adelen«, dateret den 12tcJuni 1567, hedder det: »James Erle bothwell put vio- lent handes on our Soveraine Ladies maist nobill persoune«. I »Asso- ciations-Forbundet af Skotlands Adel«, dateret den 15de Juni 1567, staaer der: »He ambesett hir Majesties way, tuike and ravishit hir maist nobiU person«. Fremdeles taler »en Akt og Proklamation om at gribe Jarlen af Bothwell«, dateret den 26de Juni 1567, om »Hir Hienis awin persoun tressonabillie ravischit«. 1 »Svaret fra Skotlands Lorder til Sir Nicholas Throckmorton«, dateret den Ilte Juli 1567, staaer der: »How shamefully the Queen our Sovereign was led captive, and by fear, force and (as by many conjectures may be well suspected) other extraordioary and more unlawfull means compelled to be the bed- fellow to another wife^s husband«. 1 »en Akt om Forbud mod at betale
:K A^
W^
i>2t3
'•?r V ^jw?
h»:^f"r
«'
'lÉK^J
r-e-rl-
-AiNMl^^
.^
•^^•
stim tod J^ørl^khd|LlM|lQr
VjBBffO
'•» !.>
,!•♦ t
Mi5^ 'n\>i^ >.
■^Ai
l»g om j$ sitm^
lit al Bo^eUs dal^^,^^ v^.;>pp|llpftl(^ Ijiiflat Dd)ai^irø»(oi|it» apd M hif ,c ^^^ |tM^_9Plln af jCbmre^ a^4 Stato tp SeøOaiijdi. J^
>*v
^''- ■'-
fv7*{yv
aif«-;- i ,>v»»: ■ -i->.
'-*^^~:5f-^^''
^^^t?
VI'..-« • i-'.
i\, i^:\;ø%^-
"^
l^ø^^M
li
r^«^..*-^-*.
;f»;
> .i
•4.
>.>'
i-'*^' ^:^. +:>■■
A s .•*'■
:-..^C;^,Af^^
James Hepburii, Jarl af Bothwell. 329
deres Vaaben, og Portene stængedes, roedens Skytset tordnede fra Edinburgh-Castle ^.
Denne Opfattelse maatte imidlertid snart vige tilbage for den i Skotland senere overveiende Mening, hvorefter man lige fra Begyndelsen ikke havde villet nære Tvivl om, at hvad Bothwell havde foretaget sig, var skeet ifølge Overeenskomst nned Maria Stuart ^. Nærmere forklarede man sig da hans Færd paa trende Maader. Det var i Skotland en gammel Praxis, at naar Akter udfærdigedes, hvorved Nogen opnaaede Benaadning for Forbrydelser, skete dette saaledes, at kun Bovedforbrydelsen udtrykkelig blev nævnet, hvorimod man der- paa blot med en almindelig Vending tilføiede, hvad den Ved- kommende ellers maatte have forbrudt. Buchanan vil nu, at da Kongemorderne, og navnligen Bothwell, frygtede for, at der dog kunde komme en Tid, hvor man alvorligen vilde lade dem undgjælde for hiin Misgjerning, havde de udfundet, at de ved Hjælp af en saadan Klausul vilde kunne faae sig den Udaad tilgivet, hvis udtrykkelige Omtale i et Aktstykke maatte synes lige saa farlig for Gjerningsmændene som usømmelig for den Naadegivende ^. Man kunde ikke nævne Mordet paa
^ The rumour of the revissing of hir Majestie come to the provest of Edingburgh, iucoDtiDent the commoun bell rang, and the inhabitants thairoff ran to armour and i^'appynnis, the portes wes steikit, the artailzerie of the casteli shot. — Upoun the samin day, it ^es alledgit, that it wes devisit, that William Maitland, younger of Lethington, secretare to our soverane ladie, being in hir cumpany the tyme foir- said, suld have been slane. ADiuinal ofremarlLableOccurrents. p. 110.
2 Tytler, History of Scotland. VII, 88. Denne Mening udtaltes endog under selve Bortførelsen til Dunbar af en af Bothwells egne Fortrolige: • Gapitain Blachater, who has taken me, alledged, that it was with the Queens own consent«, hedder det i The Memoirs of Sir James Mclvil. p. 80.
3 Nam quum in Scotia mos esset, ut diplomata, quibus scelerum gratia flt, qui yeniam petit, gravissimum facinus nominatim exprimant, ae
330 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
Dronningens Ægtefælle, men man maatte udfinde en anden IVIajestætsforbrydelse, der var mindre forhadt, og under hvis Skygge Kongemordet da med en Smule Sophistik kunde skjules og tilgives. En saadan graverende Forbrydelse var et Angreb paa Dronningens egen høie Person, og derfor havde man ikke kunnet udtænke noget mere Passende end hiin forstilte Bort- førelse. Andre udtydede det besynderlige Optrin saaledes, at Hensigten dermed var at stoppe Munden paa dem, der allerede længe havde tænkt, at Dronningen i Forveien stod i et altfor fortroligt Forhold til Jarlen ^ Mere naturlig end begge disse søgte Forklaringer er den, der vel ogsaa i Bortførelsen kun saa et aftalt Spil, men fortolkede den som en ligefrem Følge af en umaadelig Forelskelse i BothwelP, der utaalmodig higede efter heelt at kunne kalde ham sin. Da de, der hyl- dede denne Forklaringsmaade af det hastige Bryllup, netop gaae ud fra Forudsætningen om, at Lidenskaben allerede læn- gere Tid i Forveien havde ladet Maria Stuart overgive sig til Jarlen, har en af hendes sildigere Forsvarere troet at kunne blotte Taabeligheden af en saadan Forklaring ved sine Spørgs- maal: »Var der da overhoved nogen Nødvendighed for et
cetera generalibus verbis adjiciant, decreverunt paricidii publici coDScil Dominatlm de manus injectione in principem veniam petere, deinde velut in cumulum subjicere ceteris nefariis factis. Bucbanaii, Rerum Scoticarum Historia. p. 217.
^ Bot it was rather done for the stanche of tbe mouthes of the peopill, that allegit, that the said erle wes mair familliar with hir grace lang of befoir, nor honestie requyrit. A Diurnal of remarkable Occurrents. p. 110.
^ Allerede den 20de April 1567 skrev Kirkaldy af Grange i et Brev til Jarlen af Bedford, at Dronningen af Skotland skulde have sagt, at >she care not to lose France, England and her own crown, for him, aod shall go With him to the worlds end in a white petticoat, before she leave him«. Tytler, History of Scotland. VU, 88.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 331
forhastet Bryllup? Var Maria saa begjærlig efter at blive Bothwells Hustru, til hvem hun jo længe havde staaet i en utilladt Forbindelse, at hun ikke kunde udholde den af almin- delig Anstand fordrede Tid til at bære sin Enkedragt for Darnley? Var hun virkelig saa aldeles blottet for enhver finere kvindelig Følelse eller for den almindelige Skam, saa aldeles døv for sin egen Interesse og sit Kygte, eller i saa høi en Grad skrupuløs mod en Smule længere at fortsætte sin utilladte Elskov, at hun saaledes, hellere end at taale nogle faa Maaneders Opsættelse, vilde udsætte sig for den Fare at paadrage sig en evig Vanære« ^? Spørgsmaalene ere ikke heller ugrundede lige over for dem, imod hvem de ret- tes, men naar Forholdet kun opfattes lidet anderledes, vilde de vel kunne imødegaaes. Der er med Hensyn til Bortførel- sen og med Hensyn til det paafølgende pludselige Ægteskab en Omstændighed, der i denne Henseende ellers ikke tages i Betragtning, men hvortil der mulig kunde henvises som et Svar. Strax efter Maria Stuarts nye Giflermaal forkyndte hendes Modstandere, at hun igjen var bleven frugtsommelige, og da Dronningen var bleven styrtet og sad fangen i Loch- leven, skrev Sir Nicholas Throckmorton, der af Elisabeth var bleven sendt til Skotland for at underhandle om Maria Stuarts Befrielse, i et Brev fra Edinburgh af ISde Juli 1567 saaledes til sin Herskerinde: »Jeg hur ogsaa villet overtale hende til at gjøre Afkald paa Bothwcll som hendes Fluusbond og til at finde sig i at taale, at der bliver gjort Skilsmisse
* Bell, Life of Mary, Queen of Scots. II, 86.
' The priDce is in greater danger than before, by reason the Queen is mih child. Jarlen af Bedfords Brev til Jarlen Naf Leicester, dateret Garendon den 15de Juni 1567, i Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566—68. p. 252.
332 James liepburo, Jarl af botb>vell.
mellem dem; hun har sendt mig det Svar, at hun paa ingen IVlaade vilde indvillige deri, men heller døe, idet hun støtter sig paa den Grund, at hun antager sig for at være med Barn siden syv Uger; ved at gjøre Afkald paa Bothwell vilde hun anerkjende at være frugtsommelig med en Bastard og at have forspildt sin Ære, og førend hun skulde gjøre det, vilde hun døe^a. Kunde Maria Stuart ikke, under hiin ommeldte Forud- sætning, dengang eller tidligere have troet en saadan Frugt- sommelighed ældre? Og kunde Bolhwell da ikke i en saadan Frygt hos Dronningen, efter Darnleys Død, have fundet den endelige Opfordring til at vove Bortførelsen, og Dronnin- gen derefter en Tilskyndelse til nu ei heller at tilbagestøde hans Baand? Selv om Bortførelsen til Dunbar ei har fundet Sted med Dronningens Villie, var dog den Modstand, som hun her ydede Bothwell, i ethvert Tilfælde saa ringe i Sam- menligning med hendes tidligere kjække Væsen, navnlig under den Katastrophe, der havde gjort Ende paa Riccios Liv, at
^ Throckmortons Brev hos Robertson, History of Scotland. II, 311. • Elle eut du Cooite de Bothuel, son troisiéme mary, une fille qui fut Religieuse å Notre Dame de Soissons«, hedder det, i OvereeDsstem- melse hermed, i Laboureurs Tillæg til Mémoires de Messire Michel de Gastelnau. I, 648. Men skjønt man ogsaa paa den anden Side af Kanalen har en Yttring ora, at Maria Stuart paa Lochleven var ned- kommen med et Barn (Wright, Queen Elisabeth and her Times. 1,266), ville dog neppe Mange med Fyrst LabanofT (Lettres de Marie Stuart. 11, 63) i saadanne Sagn finde noget virkeligt Faktum. Selv nævner Maria Stuart i Juli 1570 Jacob den Sjette i sit Brev til Lady Lennox •zoure littil sonne (d. e. Sønnesøn) and my onelie childe« (Labanoff, Lettres de Marie Stuart. III, 78), og synes netop at have følt sig stolt af kun at have født oet Barn, for saa vidt man tør slutte af en af hendes Yndlingsdeviser, der viser en Løve og dens Unge med Om- skriften Unum quidem, sed leonem (Diplomatum et Numismatum Scotiæ Thesaurus. CoUegit I. Andersonus. Edinburghi. 1739. fol. Tab. elxivii, nr. 4).
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 333
denne Svaghed altid bliver den vægtigste Grund — og egentlig den eneste uomtvistelige — til at antage en tidligere og inder- ligere Fortrolighed mellem hende og Jarlen, end hun ligefrem har vedgaaet. Da man engang for David Hume nævnte, at der var udkommet en ny Afhandling, hvis Forfatter med Held syntes at have forsvaret Maria Stuart, spurgte den berømte skotske Historieskriver kun: »Har han ogsaa efterviist, at Dronningen ikke ægtede Bothwell?« og da intet saadant Svar kunde gives, betegnede han dermed Spørgsmaalet for løst^.
Medens Dronningens Ophold paa Dunbar fandt Sted, frem- skyndte Bothwell en Skilsmisse fra sin tidligere Hustru paa den Maade, der dengang, under Reformationens Opløsningstid, var saa almindelig, at den lod Fremmede sige, at »i England, men endnu mere i Skotland have de en besynderlig Skik: at kunne skille sig fra hinanden, naar de ikke mere synes godt om hinanden^«, paa den lette Maade, hvorpaa Maria Stuart ogsaa i sin egen Slægt havde nærliggende Exempler, da hen- des Bedstemoder, Dronning Margareta, efter Kong Jacob den Fjerdes Død havde ægtet baade Archibald Douglas, Jarlen af Angus -— Faderen til Grevinde Lennox — , og Henrik Stuart,
» Taylor, Pictorlal Hlstory of Scotland. London. 1859. II, 57.
^ Ils ont une coustume estrange en Angleterre, mais plus pratiiquée en Escosse, de pouvoir se répudler Tun Paultre quand ilz ne se trouvent bien ensemble. La chose est remarquable par les exemples qui s*en sont ensuivis. Den franske Minister du Groes Brev til Kongen af 27de Mai 1567, hos Teulet, Papiers d*ÉUt. II, 157. Du Croc for- moder her, at denne Skik i Kongeslægterne skriver sig »de Matilde, fllle de Henry ler, troisiesme fllz de Guillaume le Conquérant, laquelle ayant espousé Henri III, empereur, elle le lalssa pour prandre Galfroy de Plantaganet«. Bothwell udtrykte sig selv i Danmark paa en lignende Maade: »Au mcsme instant ils consulterent comment je pouvrois légi- tement répudier ma premiere prinecsse, selon les lois divines de TÉglise et la coustume du pays«.
334 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Lord Methuen, og derpaa ladet sig skille fra dem begge, og da hendes Grandonkel, Dronning Margaretas Broder, Kong Henrik den Ottende havde fulgt i Søsterens Fodspor ved sine Skilsmisser fra Catharina af Arragonien og Anna af Cleve. Bothwells Skilsmissesag med hans Hustru var dog allerede begyndt førend Dronningens Bortførelse^ og blev paa een Gang ført for den nye og den gamle Kirkes Jurisdiktion. Den ka- tholske Geistligheds tidligere Myndighed til at dømme i Ægte- skabs- og Skilsmisse-Sager var bleven ophævet af det Parla- ment, som den provisoriske Regjering iAaretl560 efter Maria af Guises Død paa egen Haand havde sammenkaldt, og som afskaffede den biskoppelige Jurisdiktion. For at bøde paa Savnet af en Jurisdiktion i Sager som de ommeldte var der vel derefter i Aaret 1563 blevet dannet en særegen Ret, hvori fire Kommissairer havde Sæde; men Afskaffelsen af den biskop- pelige Jurisdiktion i Landet hørte dog til de reformerende Akter, som Dronningen aldrig havde givet Kronens Bifald, og ved en Forordning af Dronningen var senere den konsistoriale Ret bleven formelig gjenoprettet, med Crkebiskoppen af St. Andrews i Spidsen for den. Dette havde dog allerede fundet Sted den 23de December 1566, faa Dage efter at Erkebiskop- pen og de andre katholske Prælater havde forrettet den unge Prindses Daab i Stirling, og hiin dengang udstedte Forordning kan derfor ei heller ligefrem, som Nogle have villet, sættes i Forbindelse med den Skilsmisse, som Bothwell nu eftertragtede. For den fornyede katholske, kirkelige Ret anlagde han en Sag mod sin Hustru om Ophævelse af deres Ægteskab som ind- gaaet i for nær Slægtskabsgrad. At hans Hustru selv nu maa have været vunden for Sagen enten af Bothwell eller af
1 Laing, History of Scotland. II, 83.
James Hepburn, Jarl af Both'well. 335
sin Broder, Jarlen af Huntley, kan ikke betvivles; fntet er mere urimeligt end den Paastand, at der ikke bestod en Kollusion mellem Parterne. Det kan i denne Henseende frem- hæves, at ligesom det overhoved i hine Dage ikke var usæd- vanligt, at forsigtige Slægtninge af en Brud endnu førend Brylluppet erhvervede sig den katholske Kirkes Dispensation som Sikkerhed mod dets Ugyldiggjørelse af Hensyn til for nært Slægtskab, saaledes har Buchanan anført, at en saadan Dispensation virkelig i sin Tid var erhvervet i Anledning af Bothwells Bryllup med Jane Gordon, men at denne Dispensation under Processen blev holdt skjult^, og i dette Tilfælde kan hans Angivelse ikke synes ugrundet, da selve hiin Dispensation for kort Tid siden er bleven opdaget^. Desuden havde den katholske Lady Jane Bothweii paa samme Tid, som den protestan- tiske Jari sagsøgte hende for den katholske Ret, fra sin Side ogsaa for den reformerte Ret anlagt Skilsmissesag mod sin Ægte- fælle for tidligere Utroskab. Sagen førtes nu med saa stor Hurtighed, at Ægteskabet ved den protestantiske Ret eller den saakaldte Commissary Court allerede blev erklæret ophævet den 3die Mai, og at den tilsvarende Dom ved den katholske, kon- sistoriale Ret blev afsagt den 7de Mai. Sagen var upaatvivlelig
^ Celato interim ponUflcis Romani diplomate, quo venia ejus culpæ facta erat. Buchanan, De Maria Scotorum Regina, p. 29.
2 Report of the Records and Manuscripts at Dunrobin, belonging to bis grace the Dnke of Sutherland, i Second Report of the Royal Gom- mission on Historical Manucripts. London. 1871. fol. p. 177 — 180. DispensaUonen er udstedt af den pavelige Legat i Skotland, Erke- biskoppen af St.Andre'ws, og maa antages af Bothwells fraskilte Hustru at være medtaget til Dunrobin. Dispensationen maa dog i dette Til- fælde siges at være kommen post festum, thi den er dateret »den 13de Marts 1565«, som, da Aaret i Skotland dengang begyndte med den 25de Marts, betyder den 13de Marts 1566, og Brylluppet var alle- rede holdt den 24de Februar 1566.
336 James Hepburn, Jarl af Boihwell.
bleven ført ved begge Retter, for at saavel Protestanterne som Papisterne skulde kunne komme til Overbeviisning om, at Dronningens senere Ægteskab med Boihwell var lovlig.
Ved Skilsmissen overlod Boihwell Lady Jane Gordon, for hendes Livstid, Godset og Byen Nether-Hales i Hadinglon- shire, en Overdragelse, der senere, efter hans Ægteskab med Dronningen, blev bekræftet ved et under det store Segl ud- stedt Kongebrev^. Bothwells unge, fraskilte Hustru ægtede senere iAaretl573 paa Stratbogie Jarlen Alexander af Suther- land, der ligeledes dengang havde ladet sig skille fra sin tidligere Ægtefælle — Barbara Sinclair — under Anke over Utroskab; efter Jarlens Død i Aaret 1594 blev hun derpaa i et tredie Ægteskab gift med Lairden Alexander Ogilby af Boyne, en af de Dommere, der havde frikjendt Bothwell, og nu Enkemand efter Maria Beaton, en af Dronningens »fire Marier«. Efter at have overlevet baade Maria Stuart og sine tre Mænd endte Bothwells tidligere Hustru selv sine Dage i en Alder af fire og fiirsindstyve Aar^. Med Klogskab havde
1 Af Ilte Juni 1567. Chalmers, The Life of Mary. Queen of Scots. II, 234. Maaskee det kun er dette Gavebrev, der ligger til Grund for eo Yttring af William Maitland i den franske Gesandt du Groes Brev til Enkedronning Catharina af Medicl af 17de Juni 1567 (Teulet, Paplers d'État. II, 170), der lyder saaledes: »Mais nous ne douhtons point en ce royaume, qu^il n^aime mieux sa premiere femme que la Royne.* Naar der i det samme Brev refereres en anden af de mange uguDSlige Yttringer om Bothwell, hvorefter denne skulde have skrevet Breve til sin fraskilte Ægtefælle, »par lesquelles il mande å ladicte contesse la tenir pour sa premiere femme et la Royne pour sa concubine«, staaer denne Yttring i det Mindste i ligefrem Strid med du Groes eget Vid- nesbyrd i et andet Brev (af 27de Mai, hos Teulet, Papiers d'État II, 157), hvorefter Bothwell tvertimod skulde have sagt om sin første Gemalinde, »qu'il ne Tavoit jamais espousée, et Tavoit toujonrs teooe pour concubine.«
2 Joseph Robertsons Fortale til Inuentaires de la Royne Descosse. p. 43, 114.
James HepburOt Jarl af Bothwell. 337
hun vidst iDdtil sid Død at bevare sig det hende af Bothwell overladte Gods, uden at see det inddraget ved hans andre Eiendommes Fortabelse, og med Dygtighed havde hun efter sit andet Ægteskab, hvori hun var bleven Moder til fem Sønner og to Døttre, under sin ældste Søns Mindreaarighed, forstaaet at styre de sutherlandske Besiddelser. Bun var den Første, der drog Omsorg for, at Kulgruberne i Sutherland, ved Bredderne af Broray, bleve benyttede, og at Saltkogningen der kom i Gang. Da hun døde paa Dunrobin Castle den 14de Mai 1629, blev hun af sine Sønner bisat i Kathedralkirken i Dornogb, i Jarlerne af Sutherlands Familiebegravelse, og efter- lod sig den Lov at have været »en dydig og tækkelig Kvinde, skjønsom, af udmærket Bukommelse og af større Forstand end hendes Kjøn«^.
Efter et Ophold under Bothwells Tag fra den 24de April til den 3die Mai, den samme Dag, da Skilsmissedommen blev fældet ved den protestantiske Ret, forlod Dronningen Dunbar og red til Edinburgh i Ledtog med Jarlen og hans Mænd ^. Førend Maria Stuart paa denne Maade drog ind i sin Hoved-
' A genealogical History of the Earldom of Sutherland, from its origin to the year 1630. Written by Sir Robert Gordon of Gordonstoun. Edinburgh. 1813. fol. p. 168, 409. Forfatteren af dette SkTifi, den af Jacob den Sjette til Baron af Nova Scotia udnævnte Sir Robert, var den anden af hendes Sønner med Jarlen af Sutherland. Et smukt Exemplar af Legen da Aurea — Udgaven af Aaret 1470 — , hvori hen- des Navn oftere findes skrevet, synes ogsaa at vidne om, at Lady Jane Gordon har været en Kvinde, der efter sin Tids Forhold ikke var uden Dannelse.
* William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. Il, 89. Ifølge en anden Kilde, der ved denne Leilighed ogsaa nævner Jarlen George af Huntley og Statssekretæren William Maitland blandt Dronningens Følge, fandt denne hendes Tilbagevenden til Edinburgh først Sted den 6te Mai. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 110.
22
338 James Hepburn, Jarl af Both'well.
stad, kastede Bothwells Ledsagere deres Spyd som for at vise, at Dronningen var fri, og Jarlen selv steg af Hesten, tog Dronningens Pasgjænger ved Tøilen og førte den med tilsyne- ladende Ærbødighed. Dronningen drog ind i Byen gjennem Veslporlen og red over Torvet (the Grassmarket) op til Edin- burgh-Castle, bestandigen ledet af Bothwell — et Syn, hvortil Marias Venner kun bleve Vidner med Sorg, medens det lod Fjenderne af hendes Regjering hovere.
Medens Maria Stuart derpaa en Uges Tid, og bestandigen omgiven af Bothwell, forblev oppe paa Cdinburgh-Castle, skik- kede man herfra den reformeerte Kirke Bud om at tillyse det Ægteskab, som Dronningen nu vilde indgaae med Jarlen. Af en af Bothwells Slægtninge, Thomas Hepburn, overbragtes Præsten John Craig ved St. Giles-Kirken en mundtlig Begjæring herom, og senere af Justitssekretæren, Sir John Bellender, en skriftlig, da Præsten havde vægret sig ved at efterkomme den første Opfordring, med mindre han saa Dronningens Under- skrift, ikke destomindre ophørte den frimodige Præst, en lignende Karakteer som den danske Mester Ole Vind, endnu ikke med sin Modstand, men forlangte forinden at stedes for Parterne selv, ellers vilde han enten aldeles afholde sig fra Lysningen eller samtidigen sige hele sin Mening derom i Kirken. Derefter opkaldt i Statsraadet, hvor Jarlen af Bothwell var tilstefle, foreholdt han denne paa det Alvorligste alt det, der lagdes ham til Last, Utroskab, Bortførelse og endog An- deel i Kongens Mord, og da Bothwell ikke svarede ham til- fredsstillende^, endte han med at sige, at han ikke kunde
^ Bot he aDswerit DathiDg to my satisfactioun. The Declaration of Ur. John Craig, Minister of Edinburgh, concerning his proclaimiog the banns of mariage bet^ixt Mary, Queen of Scotland, and James, Earl of Bothwell, i Andersons CollectioDS. Il, 280.
James Hepburn, Jarl af Both'well. 339
Andet end offentlig udtale sin INIeninfr for Kirken. Ved Gudstjenesten i St. Giles-Kirken om Søndagen den 9de Mai adlød han saaledes vel den stillede Fordring, for saa vidt som han anmeldte det forestaaende Ægteskab, men han tilføiede derpaa: »Jeg tager Himmel og Jord til Vidne paa, at jeg af- skyer og forbander dette Ægteskab, som afskyeligt og skjæn- digt for Verden, men idet jeg seer den bedste Deel af Riget billige det, enten ved Smiger eller ved Taushed ^, opfordrer jeg de Troende til at bede alvorligen om, at Gud vil vende en Ting til Baade for Riget, som de nu tilsigte imod al For- nuft og god Samvittighed.«
Efter at Skilsmissedommen mellem Bothwell og Lady Jane Gordon var bleven afsagt baade ved den protestantiske og den katholske Ret, og efterat derpaa Dronningens forestaaende Ægteskab med Jarlen var blevet tillyst i St. Giles-Kirken og samtidigen proklameret i Holyrood, begav Dronningen sig den 12te Mai selv ned til Paladset fra Edinburgh-Castle^ Paa Veien standsede hun dog først ved den øverste Ret i Edinburgh eller den saakaldte Court of Session. Hun mødte her i egen Person og afgav en Erklæring for Rettens Kantsier og Dom- merne og for den Samling af Adelen, som hun havde ladet stævne til at møde her. Hun erklærede, at hun havde bragt
1 SeiDg the best part of the realme did approve it, ather be flatterie or be thair sileoce. The Declaration of Mr. John Craig, i Andersons Col- lectioos. II, 280. Craig blev som den, der havde overskredet sit Kald ved at nævne Fyrstindens Ægteskab som »odious and sclandrous to the vorld«, senere igjen stævnet til et Møde for Statsraadet, men da han tilsidst her lige over for Bothwell vilde til at bevise, at hans Udtryk stemmede med Guds Ord, med god Lov og Orden, endte Mødet, som han selv skriver, dermed, at »my Lord pat me to silehce, and send me away«.
2 William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. II, 90. Den Ilte Mai angives som Dagen i Diurnal of remarkable Occurrents. p. 111.
22*
340 James Hepburn, Jarl af Both'well.
i Erfaring, at Doraraerne havde nærel nogen Tvivl om, hvor- vidt de kunde sætte Retten, efterat deres Souveræn var bleven holdt i Fangenskab i Dunbar af Jarlen af Bothwell, men bød dem nu at opgive disse Skrupler; thi endskjønt hun først var bleven fortørnet paa den nævnte Jarl for hans Bortførelse af hendes Person, havde hun dog i Betragtning af hans fore- gaaende gode Tjeneste og af den gode Tjeneste, hun frem- deles ventede af ham, senere tilgivet ham, ligesom hun tilgav alle de Medskyldige, der havde været i Ledtog med ham, og paatænkte at ophøie ham selv til endnu høiere Værdighed ^. Om Aftenen den samme Dag blev Jarlen derefter med stor Pragt udnævnt til Hertug af Orknøeme — og de med disse overdragne Hetlandsøer — , og Dronningen satte selv Hertug- kronen paa hans Hoved. For at feire denne Høitidelighed saa meget mere, bleve samtidig fire Herrer slagne til Riddere, nemlig Lairderne Jam^s Gockburn af Langton, Alexander Hep- burn af Benston, Patrick Whitlaw og James Ormiston, som vi kjende som en af Hovedmændene ved den Katastrophe, der havde gjort Ende paa Darnleys Liv. En anden af Bothwells Tilhængere, Sir James Balfour, der skriftligen havde opsat det Forbund, hvorved man havde forpligtet sig til at skaffe Darnley af Veien, og hvis Broder, Domherren Robert Balfour, havde overladt det Huus, hvori Darnley tilbragte sine sidste Dage, var allerede i Forveien, i Stedet for Sir James Gockburn, Lairden af Skirling, bleven gjort til Befalingsmand paa Edin- burgh-Castle.
Skjønt Maria Stuart nu offentlig ogsaa havde tilgivet alle Bothwells Medskyldige, ansaae dog de Adelsmænd sig endnu ei sikkre, der ved »Ansleys Supper« havde undertegnet For-
^ Maria Stuarts Erklæring i Andersons Gollections. I, 87—^9.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 34 1
sikknngsbrevet til Jarlen, men maaskee dengang neppe havde forudsat, at Bothwell derved vilde ansee sig beføiet til at an- vende Magt. De raaae have fordret, at Bothwell, hvis Herre- dømme over Dronningen i disse Dage fremtræder saa umis- kjendelig, skulde skaJBTe dem en særegen Betryggelse fra Dronningen, og denne blev dem ogsaa et Par Dage senere tilstaaet. Den 14de Mai satte Maria Stuart sit Navn under en kort Erklæring, der blev føiet til selve det af Adelen til Both- well udstedte Sikkerhedsbrev, og der var affattet i disse Ord: »Efterat Hendes Msyestæt Dronningen har seet og overveiet det ovenstaaende Forbund, lover hun ved sit fyrstelige Ord, at hverken hun eller hendes Efterfølgere nogensinde skal som Forbrydelse eller Fornærmelse tillægge nogen af de Personer, der have underskrevet samme, deres ovenstaaende Billigelse og Undertegneise af den omtalte Sag, og at de eller deres Arvinger ikke nogensinde skulle stævnes elier anklages derfor; ikke heller skal den ommeldte Billigelse eller Undertegnelse være til nogen Nedsættelse elier Piet for deres Ære, eller de, for at have handlet saaledes, ansees for ulydige Undersaatter, hvad der saa end maatte fremføres elier paastaaes i modsat Retning. Til Vitterlighed heraf har Hendes Majestæt under- skrevet med sin egen Haand«^. Den samme Dag blev endelig ogsaa en Ægteskabskontrakt undertegnet, der var bleven opsat ret kløgtig og med Behændighed stræber at tildække Uligheden i Partiet mellem den kongelige Enke og »den meget ædle og
1 Maria Stuarts Erklæring af 14de Mai 1567, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 22. Bell føier til DrouDingens Erlilæring disse Ord: • Here is anotber argument against the idea of collusion bet^eenMary and Bothwell; for in that case, so far from having any thing to fear, Bothwelis friends would have known that nothing could have recom- mended them more lo Mary, than the countenance they gave his mariage.« Life of Mary, Queen of Scots. II, 94.
342 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
mægtige Fyrste, James, Hertug af Orknøerne, Jarl af Bothwell, Lord af Hales, Ghrichton og Liddisdale, Stor-Admiral af dette Rige Skotland«. En af Artiklerne fastsætter, at alle Staten vedkommende Dokumenter herefter skulde have begge Parternes Underskrift i Forening, baade Dronningens og hendes tilkom- mende Ægtefælles ^.
Dagen efter, den 15de Mai, fandt Brylluppet Sted i Holyrood- Paladset. Af Skotlands høiere, verdslige eller .geistlige Adel overværedes det kun af Jarlerne Crawfurd, Huntley og Suther- land, Lorderne Aberbrothok, Oliphant, Flemyng, Livingston, ()lammis og Boyd, Crkebispen af St. Andrews og BiskopperDe af Dunblane og Ross; de øvrige Tilstedeværende, blandt hvilke man dog ogsaa nu kunde bemærke Præsten John Craig, vare mest uanselige Smaaadelige i Bothwells Følge ^ For dem, der kjendte Dronningens Karakteer, maatte Maaden, hvorpaa Ægteskabet blev fuldbyrdet, være det mærkeligste Tegn paa det Herredømme over hende, som Bothwell nu udøvede; lige- som han, dengang han havde ægtet den katholske Jane Gordou, havde sat igjennem, at den kirkelige Handling skulde foretages af en af de reformeerte Geistlige, saaledes havde han nu' vidst at gjøre det Samme gjældende, da Dronningen skulde række ham sin Haand. Dronningen , som man endnu ved denoe
^ Furthermair it is concluded and accordit be hir Majestie, tbat all signatures, lettres and ^rittings to be subscrivit be hir MajesUe in tyme to cum, efter the completing and solemnizatioun of the said mariage, othir of giftis, dispositionis , graces, privilegis or utheris sic thiogis quhatsumevir sall be alsua subscrivit be the said noble Prince and Duke for his interesse, in signe and token of his consent and assent tliairto, as his Majestie's husband. Ægtesliabsliontraliten af 14de Mai 1567, bos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. II, 28.
^ Diurnal of remarltable Occurrents. p. 111. Ty tier, History of Scolland. VII, 97.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 343
iCiiighed saa fremtræde i Sørgedragt, blev tidlig om Morgenen let til den nye Hertug af Protestanten Adam Both^eli, Biskop f Orknøerne ^, som indledede Vielsen ved en Prædiken over et andet Kapitel af Genesis, hvori han udbredte sig over irudgommens Anger over Fortiden og hans Forsæt om i Frem- iden at rette sig efter den reformeerte Kirkes Tugt og Orden, ^e Festligheder, som man var vant til at see ved et fyrsteligt iryllup, savnedes ved denne Leiiighed; Bothweil havde selv )rgjæves søgt at overtale den franske Ambassadør du Croc, er nu var vendt tilbage til Skotland, til at hædre det med in Nærværelse, Folket saa kun til med Uvillie, og Sir James lelvil, den mod Bothweil saa ugunstige Samtidige, der som )ienvidne var tilstede paa Bryllupsdagen, havde endnu ikke, a han som Ældre nedskrev sine Erindringer, forglemt dens hy^g^Iig^ Indtryk ^. Dagen efter havde en ubekjendt Haand
* Adam Bothweil var ingen Slægtning af Jarlen af Bothweil, men havde været en af de fire skotske Prælater, som knyttede sig til Reformato- rerne. Hans Funktion ved Brylluppet blev lagt ham til Last af den reformeerte Kirke; den gav Knox Anledning til at sige: »If there be a good work to be done, a Bishop must do it«, (History of the Refor- mation in Scotland. Il, 555); og Adam Bothweil blev senere i denne Anledning suspenderet af Kirken og maatte, førend han igjen toges til Naade af den, gjøre en offentlig Afbigt. Andersons Collections. II, 283, 284.
' I found myLord Duke ofOrkney sitting at his supper, who welcomed me, saying, I had been a great stranger, desiring me to sit down and sup With him, the Earl of Huntiey, the Justice-Glerk and diverse others being sitting at table with him. I said, I had already supped. Then he cailed for a cup of wine, and drauk to me, saying, you had need grow fatter, for, says he, the zeal of the commonwealth hath eaten you up, and made you lean. I answered, that every little member should serve to some use, but that the care of the common-wealth appertained most to him and the rest of the nobility, who should be as fathers of the same. I knew well, says he, he would find a pin for every bore. Then he felJ in discoursing with the gentlewomen.
344 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
paa Porten til Bolyrood skrevet det ovidiske Vers: »Mense Maio malas nubere vulgus ait« ^, og den udbredte Folketro betegnede det især herefter længe i alle Stænder som et uheldigt Varsel at giftes i Mai. Blandt Almuen i Skotland skal siden denne Bryllupsdag endnu kun faa Ægteskaber ind- gaaes i denne Maaned ^.
Det har været Gjenstand for Strid, hvorvidt Ægteskabets protestantiske Indgaaelse har været ledsaget af en Vielse efter den katholske Ritus, og dette Spørgsmaal er ikke uden Be- tydning med Hensyn til den Maade, hvorpaa Dronningen i en senere Tid stillede sig lige over for Bothwell. I en Beretning til Kong Philip den Anden fra den spanske Ambassadør i Frankrig, Don Frances de Alava, opgiver denne i Henhold til, hvad den fra Skotland ankomne Biskop af Dunblane havde meddeelt ham, at hele den religiøse Ceremoni kun var fore- gaaet paa Calvinisternes Maade; Sir James Melvil omtaler ligeledes kun en Vielse efter den reformeerte Kirkes Skik, og et tilsvarende Vidnesbyrd haves ogsaa i den af en unævnt Skotte dengang førte Dagbog over Tidens Begivenheder^. Andre Samtidige paastaae derimod, at Ægteskabet paa hiin Morgen
speakiog 8uch fllthy langwage, that they and I left him, and vieni op to the Queen, \7ho expressed much satisfacUon at my coming. Tiie Memoirs of Sir James Melvil. p. 80.
* Keith, History of Church and State in Scotland. p. 386. Verset er af Ovid. Fast. lib. V, v. 490.
* Taylor, Pictorial History of Scotland. II, 57.
' Toda la ceremonia fue å la calvinista. Don Frances de Alavas Siiri- velse tU Kong Philip den Anden, dateret Paris den 16de Jani 1567, hos Teulet, Papiers d'Etat. 111, 31. In the great hall, \(rhere the eoaocU useth to sit, according to the order of the reformed religion , aod not in the chappel at the mass , as ^as the kings mariage. Memoirs of Sir James Melvil. p.80. Within the auld chappel, not ^ith the mes«, but With preitsching. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 111 H^' er dog med Hensyn til Stedet en Strid med Melyils AngWelse.
James Hepburn, Jarl af Both^ell. 345
baade er blevet indgaaet for den katholske og den reformeerte Kirke ^. Der synes dog ikke at kunne næres Tvivl i denne Henseende, naar man bliver opmærksom paa den Maade, hvorpaa Maria Stuart selv har udtalt sin Misfornøieise over Bothwell med Hensyn til den Form, hvori Ægteskabet blev indgaaet. »I denne Henseende«, skrev hun strax efter Bryl- lupet til sine Frænder i Frankrig, »kunne vi ikke fordølge, at han har handlet anderledes mod os, end vi havde ønsket, eller vi havde fortjent sif hans Haand, idet han har taget mere Hensyn til at fornøie dem, ved hvis paa Forhaand givne Bifald han antager at have opnaaet sit Maal, end taget vor Tilfreds- hed i Betragtning, eller hvad der var passende for os, der have været opfødt i vor egen Religion, og som aldrig ville opgive den enten for ham eller for noget andet Menneske paa Jorden« ^
vn.
Da Maria Stuart efter Bryllupet gav sine Instruktioner til Biskoppen af Dunblane og til Sir Bobert Melvil af Murdocairny, der i Paris og London skulde give en Forklaring af hendes pludselige Ægteskab med Jarlen af Bothwell, skrev denne
' Accomplishit on baith the fashlons. Den skotske Adels Forbund af 16de Juoi 1567, i Andersons GoUections. I, 136. After bathe the sortis of the kyrk, reformed and unreformed. William Cecils Dagbog hos Laing, History of Scotland. II, 90. Andre saaisteaimende Kilder hos Laing, History of Scotland I, 90—91.
' Maria Stuarts Instruktioner til Biskoppen af Dunbiane, hos Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 41. Hun tilføier dog her strax efter: »For now, sen it is past, and can not be brocht bak agane, we will make ye best of it, and it mon be thocht, as it is in effect, yat he is our Husband, "whom we will bayth luff and honour, swa yat all, yat pro- fessis yameselfls to be oure friendis, mon profess ye iyke freindship towartis him, quha is inseperably joynit with us.«
346 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ogsaa selv til Frankrigs og Englands Monarker. Hans Ord til Kong Carl den Niende, hvis skotske Garde han forhen bavde befalet, vare kun en ærbødig Hilsen ^ ; hans Brev til DronniDg Elisabeth blev derimod skrevet i en kjæk, næsten kongelig Tone. Han var, saaledes yttrede han sig, ikke ubekjendt med, hvor ildesindet Dronningen var ham, men han paastod, at dette Sindelag var ufortjent, og udtalte sin Beslutning om at opretholde Venskabet mellem de to Kongeriger. Mænd af større Rang end han, saaledes sluttede han, kunde have været valgte til den høie Stilling, som han nu indtog, men Ingen, det turde han sige, skulde være mere villig end han til at vise den engelske Dronning enhver Opmærksomhed. Stilen var forskjellig fra den Servilitet, der ellers gjerne betegner Samtidens* Udtalelser til Englands stolte Herskerinde, et Vidnes- byrd om den Selvfølelse, der, ved Siden af Brøden, udmærkede den forvovne Mand^
Ogsaa William Cecil, Elisabeths betroede Minister, blev dengang tilskrevet af Bothwell, ligesom af Maria Stuart selv, om hvorledes de haabede , at ogsaa han vilde bidrage Sit til at bevare det venskabelige Forhold mellem de to Dronninger^ men Elisabeth havde, da disse Breve skreves, allerede tilsagt Bothwells Fjender i Skotland sin Hjælpe De, der selv bavde
^ Bothwells Brev til Kong Karl den Niende, dateret Edinburgh den 27(ie Mai 1567, hos Teulet, Papiers d^État relaUfs å rhistoire de TÉcosse au XVIe siécle. II, 156.
2 Udtoget af Bothwells Brev til Dronning Elisabeth, dateret Ediobargb den 1ste Juni 1567, hos Tytler, History of Scotland. VII, 103— 104.
^ Maria Stuarts og Bothwells Breve til Cecil , begge fra Edinburgh deo Isto Juni 1567, i State Papers. Foreign Series. 1566-1568. p- 242-
* Allerede den 8de April 1567 blev det tilskrevet Jarlen af Bedford. Befalingsmanden paa Grændsen, at »he is to give thcm comfort* (Ca- lendar of State Papers. Foreign Series. 1566—1568. p. 202), og deo
James Hepburn, Jarl af Both^ell. 347
deeltaget med ham i SammeDsværgelsen mod Damley eller senere havde anbefalet ham som den meest passende. Ægte- fælle for deres Dronning, vare dog snart blevne opfyldte med Avind over »hans umaadelige Ærgjerrighed«, over at see Rigets fornemste Slotte i hans Hænder, over det Maal, som de tillagde ham, »at han maatte kunne smykke sig selv med Rigets Krone«; man havde jo dog oprindelig kun sluttet sig til ham for at have et Redskab mod den, der nu var borte, og man frygtede nu ikke mindre end forhen for fransk Ene- vældes Overføreise til Skotland. Adelen havde, saaiedes ud- trykte den sig efter at have styrtet Bothwell, maattet see IMonarken »Dag og Nat, hvor hun end gik, omgiven af en bestandig Vagt af to hundrede Bøsseskytter foruden af et Antal af hans Vasaller«; Bothwell havde »ved disse Midier bragt Adelen i den ynkelige Stilling, at naar Nogen vilde henvende sig til Landets Overhoved, maatte han, førend han kunde komme frem for hende, efter en notorisk Tyrans Naade gaae igjennem Bøsseskytternes Rækker, som om han skulde gjennemgaae en Spydgade, et nyt og for denne Nation ukjendt Exempel; og dog blev der tilstedt Faa eller Ingen Adgang til hende, efterdi hans mistænksomme Hjerte, som en ond Sam^ vittigheds Vidnesbyrd bragte i Frygt, ei kunde taale, at Un- dersaatterne havde Adgang til Hendes Majestæt, som de vare vante til«^. Andre af Rigets Store havde ogsaa fundet den
23de Mai 1567 blev det tilmeldt Jarlen af Morton, at i England liunde man »by no means allow of Bothwell«, og at man derfor ogsaa ventede sig Bistand af »such as béfore and after the murder ^ere deemed to allow of Bothwell«. (Caird, Mary Stuart, p. 148). ^ De 8i(otske Lorders Svar af Ilte Juli 1567 til Sir Nicholas Throclt- mortOD, der dengang som Dronning Elisabeths Gesandt var ankommen til Sicotiand, aftrykt hos Keith, History of Church and State in Scot- land. I, 418—20.
348 James HepburD, Jarl af Bothwell.
Tanke uudholdelig, at den unge Kongesøn, Thronens Arving, snart kunde komme i den Mands Hænder, der gjaldt for at være Faderens Morder, og som man nu, for Alvor eller paa Skrømt, ogsaa tillagde Hensigter, faretruende for Barnets Liv^. Som en yderligere Grund tU at reise sig mod Bothwell anførte man endelig Omsorg for Maria Stuart selv. Det synes vistnok ogsaa, hvad enten Lidenskab eller andre Hensyn have bragt Maria Stuart til at begaae den uoprettelige Feil, at det ikke har varet længe, inden hun er vaagnet fra enhver Drøm om, at hendes nye Forbindelse kunde bringe Lykke. Allerede inden Ægteskabet blev fuldbyrdet, talte man i Skotland om, hvorledes Bothwell ved sin overordentlige Jalousi snart vilde gjøre det ulykkeligt^, og den franske Minister du Croc, der havde vægret sig ved personlig at overvære Vielsen, men som talte med Dronningen kort i Forveien, hørte hende paa selve Bryllupsdagen yttre til ham selv, at naar han saa hende sørgmodig, da var det, fordi hun aldrig mere kunde glædes og blot ønskede sig død^. Hun traf, om man heri tør troe
' Is autem nemo dubltabat, quin puerum primo quoque tempore per occasionem de medio tolleret, ne vel cædis Regiæ ultor saperesset, vel ne esset, qui liberos suos in hereditate regni adeunda præiret. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 220. Jvfr. Kirlialdy af Granges Brev, den 8de Mai 1567, til Jarlen af Bedford, hos Tytler, History of Scotland. VII, 92—93.
' There has been a great unkindness between her and Bothiwell for half a day. He is held the most jealous man , that lived , and it is believed, that they ^ill not long agree after the marriage. SlLrivelsø fra Sir William Drury af 13de Mai 1567 i Calendar of State Papen. Foreign Series. 1566— f568. p. 229.
' Jeudi (o: d. 15de Mai) sa Majesté m'envoya quérir, oh je m'apparceos d^une éstrange fapon entre elle et son Mary, ce qu*elle me voollot excuser , disant que si je la voyois triste c'estoit pour ce qa^elle oe voulloit se résjouyr comme elle dit ne le faire jamais, ne desiraot qac
James Hepbuni, Jarl af Bothwell. 349
Bothwelis Uvenner, snart hos ham ikke længer den Hensyns- fuldhed, hvorfor hun tidligere havde været Gjenstand. For saa vidt kan det ei heller undre, at Bothwelis Fjender, da de reiste sig mod ham, ogsaa have udtalt, at det tillige gjaldt om at befrie Dronningen fra hendes nye Ægtefælle, fra en Mand, der, som de paastode, ellers om et halvt Aar ogsaa \ilde overgive Moderen til den samme Død, som han havde beredet Paderen og tiltænkt Sønnen ^. Men mon denne Grund, i det Mindste hvad de egentlige Ledere angaaer, dog har været ret oprigtig meent? Det stemmer ei med den, at man neppe havde seet Maria Stuart ude af Bothwelis Hænder, førend man netop selv skikkede hende i Fangenskab og afsatte hende fra
la mort. Du Groes Skrivelse til Catharina af Medicis den 18de Mal 1567, hos Teulet, Papiers d!État. II, 155. Naar du Groc her tilfeler: »Hier estant renfermez tous deux dedans un cablnet avec le Gompte de Bodwell, elle cria tout hauit, que on luy baillast ung couteau pour se tuer, ceulx, qui estoient dedans la chambre, Tentendirent«, da stemmer denne Meddelelse med, hvad Sir James Meivil (Memoirs. p. 81) senere har berettet: »In presence of Arthur Arsklne, I heard myseif her ask for a knlfe to stab herself, or else, sald she, I shali drown myseif. •
I de skotske Lorders Svar af Ilte Juli 1567 nævnes blandt Forklarings- grundene til Lordernes Opstand ogsaa den, at man havde havt »Both- well suspected, seeing him keep another wife in store, to make the Queen also to drink of the same cup, to the end he might Invest himself with the crown of the realm«. Længere hen i samme Skrivelse hedder det ligeledes, at man ikke blot havde frygtet for den unge Kongesøns Liv, men ogsaa for Dronningens, »who would not have lived with him half a year to an end, as may be conjectured by the short time, they lived together, and the maintaining of his other wife at home at his house«. Keith, History of Ghurch and State in Scotland. p. 418. I Stedet for med Bell (Life of Mary, Queen of Scots. II, 102) af de meddeelte Yttringer om Jane Gordon at udlede, at Bothwelis Skilsmisse kun havde været et Proformaværk, turde det maaskee sna- rere antages, at de alene beroe paa, at han efter Skilsmissen overdrog Nether-Hales til sin forrige Hustru.
350 James Hepburn, Jarl af Bothveli.
ThroneD, og for saa vidt de skotske Lorder vilde forklare denne Modsigelse derved, at det kun var »lige stik imod deres For- ventning«, at de nu havde opdaget større Følelse hos hende for Jarlen ^, og at de derfor foreløbig havde maattet holde hende i Forvaring, da passer ogsaa det Jcun daarlig til de Vidnesbyrd fra deres egen Kreds, som den nyere Tid har aabenbaret. Disse nyere Oplysninger have nemlig ikke blot tilstrækkelig viist, at Lordernes hemmelige Forbund, som ældre Bistorikere have fremstillet som først stiftet efter Bothwells Ægteskab med Dronningen, i Virkeligheden allerede var ind- gaaet en Maaned forud, men de vise tillige, at hendes Fjen- der, idet de søgte om Understøttelse fra England, endnu førend Bothwell bortførte hende til Dunbar, allerede da netop gjerne havde villet tillægge Maria Stuart den samme ub - grændsede Hengivenhed for Bothwell, hvis overraskende Op- dagelse de, efterat deres Opstand var lykket, senere fremførte som Grund til Dronningens Fængsling^.
Den lille Kongesøns Ophold i Stirling-Castle kom denne Gang til at afgive Skotlands Adel Foreningspunktet for dens nye Sammensværgelse, for en Sammensværgelse, som denne Gang ikke mindre end tidligere fandt sig støttet fra Nabo- landet. Jarlen af Mar, der skulde drage Omsorg for Thron- arvingens Sikkerhed, havde forhen som Prior af Inchmahome været en Tilhænger af den gamle Tro, men derpaa, som saa.
* For plat coDtrary to our exspectations we found her passion prevail Id mainteDBDce of him and his cause, that she would not with patieoce hear speak any thing to his reproof, or suffer his doings to be called in question. De skotske^ Lorders Svarskriyelse til Sir Nicholas Tlirock- morton, af Ilte Juli 1567, hos Keith. p. 419.
^ Jyfr. Kirkaldy af Granges Brev til Jarlen af Bedford, af 20de April \^^' hos Tytler, History of Scotlaod. VII, 87.
James Hepburn, Jarl af Both^ell. 351
mange Andre, baade skilt sig fra den kathoiske Kirke og sam- tidig omhyggelig vidst at bevare sig de fra denne modtagne Abbedier, siden det forrige Aar var han nu tillige forlehnet med ^tirling-Castle ved et af Maria Stuart og Darnley undertegnet Vaadebrev. Det var hans Søster, Margareta Erskine, der ved lacob den Femte i sin Tid var bleven Moder til James Stuart 3ller Jarlen af Murray, og idet Jarlen af Mar nu ogsaa tog Parti med de andre Lorder, som begyndte Opstanden, er han /istnok især bleven paavirket af denne sin Søstersøn, der saa ænge havde higet efter at opnaae den øverste Magt i Skotland, )g som, skjønt foreløbig fraværende, dog ogsaa fra det ejerne gjorde sin Indflydelse gjældende. Kongesønnens Frelse, ^traf for Kongemordet og Dronningens Befrielse var allerede inder Dronningens Ophold hos Bothwell paa Dunbar-Castle )levet valgt som det Løsen, Forholdene selv syntes at tilbyde; ned det red fra Stirling Jarlen af Argyle til Vestlandet, Jarlen af Athole til de nordlige Egne, og Jarlen af Morton il Fife, Angus og Montrose; med et Løsen som dette vandt le sig allevegne Tilhængere blandt Skotlands stedse let be- /ægelige Adel. Selv til Dronningens og Jarlens nærmeste Omgivelser strakte sig det skjulte Forbund; William Maitland, ^airden af Lethington, Sir Robert Melvil og Broderen Sir farnes Melvil havde hemmelig tiltraadt det S og Sagens Udfald orekom Lorderne sikker, da der allerede faa Uger efter
' Memoirs of Sir James Melvil. p. 82. Ligesom Melvil fortæller, at Both- well, da han begyndte at mærke, at ogsaa William Maitland var knyttet til hans Modstandere, havde villet rvdde ham afVeien. hvis ikkeDron- ningen havde frelst ham, saaledes har Buchanan, der ikke synes at have havt rigtig Kundskab om Tiden , da Jarlen af Murray havde for- ladt Skotland, en tilsvarende, men mere romantisk Fortælling om,
352 James Hepborn, Jarl af Bothwell.
Brylluppet syntes at tilbyde sig en let Udsigt til at overrumple Jarlen.
De første Uger efter Brylluppet vare Bothwell og Maria Stuart forblevne i Holyrood, hvor der dengang oftere holdtes Møder af Statsraadet^. Bothwell paatænkte nemlig paa deDoe' Tid at gjøre Alvor af et Tog til de samme, hans særlige Om- sorg betroede Grændseegne, hos hvis vilde Beboere han i det forrige Aar havde været saa nær ved at tilsætte Livet, og hvis stedse utæmmede Befolkning senere endnu stærkere havde foruroliget de fredeligere Indbyggere. Dronningen lod i deoDe Anledning udstede Proklamationer i sit Navn og »efter Raad af vor kjære Ægtefælle, James, Hertug af Orknøeme, Jarl af Bothwell, Lord af Hales, Chrichton og Liddisdale, Storadmiral af vort Rige og Medlem af Statsraadet« ^. Proklamationerne indeholdt en Befaling til hendes Vasaller i de sydlige Egne om til en vis Dag at samles med hende og Jarlen ved Melrose. Da det imidlertid var blevet udspredt, at den egentlige Hensigt med Mandskabets Opbydelse denne Gang ikke gjaldt Grændse- egnene, men at man i Virkeligheden havde til Hensigt at drage til Stirling-Castle med det, for at være sikker paa her at faae Kongesønnen udleveret af Jarlen af Mar, og da disse Rygter vare blevne Dronningen meddeelte, havde hun derpaa den 1ste Juni 1567 ladet dem paafølge af en »Erklæring om
hvorledes Both^eU ligeledes skulde have været nær ved at faae Marray ombragt Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 215.
* Saaledes haves endnu Statsraadsakter fra den 17de, 22de og 2ddellai 1567. Den 22de Mai var Statssekretæren William Maitland endoo til- stede. Keith, History of Gburch and State in Scotland. p. 386.
' Proklamationerne ere trykte hos Keith , History of Gburch and State in Scotland. p. 395, 396.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 353
Rygterne.«^ I denne Erklæring drages det Undersaatterne til iVIinde, at siden Dronningen var vendt hjem til Riget og her i egen Person havde overtaget Regjeringen, havde de ikke følt nogen fremmed Hærs Tryk, men nydt god Fred med Ud- landet; der havde ikke heller viist sig indre Uroligheder, uden at disse strax vare blevne dæmpede, »saa at de med Føie kunne sammenligne deres Stilling under denne Hendes Majestæts Regjering med de lykkeligste Tider, der have fundet Sted i lyiands IVIinde.« »Men,« saaledes hed det derefter, »da Avind altid er en Fjende af det Gode, og oprørske og urolige Aander bestandig søge at vedligeholde Forvirring og Splid, saa kan Hendes Majestæt aldrig mene det nok saa ærlig og oprigtige og aldrig styre sine Handlinger nok saa fuldkomment, uden at hendes Mildhed, i Stedet for at træffe taknemlige Hjerter og god Lydighed, som oftest misbruges og lønnes med Vrang- villie og Utaknemligbed, idet, naar hun mindst af Alt paatænker nogen Forandring, altid nogle Opdigtelser bringes i Omløb, og Folket bevæges til at troe dem.« For saa vidt det saaledes nu hed, at hun havde i Sinde at afskaffe Adelens Bistand ved Regjeringen og, i Modsætning til Fortidens Skik, at afgjøre Alt alene , erklærede Hendes Majestæt herved , at hun ikke havde i Sinde at omstyrte Lovene »i noget eneste Jota.« Naar man ligeledes havde udspredt, at det Mandskab, som Dron- ningen havde ladet opbyde imod de hendes fredelige Under- saatter plagende Grændsefolk, skulde have en anden Bestem- melse, da vilde Sandheden allerede vise sig om faa Dage, og
' The Quenis Declaratioun upoun the brutls, hos Keith, History ofChurch and State in Scotland. p. 396-397.
2 Sa can hir Majestie nevir meane sa sincerelie and uprychtlie. Keith, p. 397
23
354 James Hepburn, Jarl af Bothiwell.
naar man endelig frakjendte hendes Moderhjerte den rette Følelse for hendes inderlig kjære Søn, stolede hun ogsaa trygt paa Tiden, saa øiensynlig vilde den aabenbare Alle hendes moderlige Kjærlighed til ham^.
Efter Udstedelsen af denne Erklæring havde Dronningen i Forening med Bothwell den 7de Juni forladt Edinburgh, ledsaget af det Par hundrede Bøsseskytter, der nu dannede hendes Garde. Det øvrige til det berammede Tog opbudte Mandskab havde dog endnu kun mødt i saa ringe Antal, at Bothwell, ligesom Dronningen, havde maattet finde sig i for nogle Dage at tage Ophold paa Bortwick-Castle, et Slot, der tre Mile fra Edinburgh ligger paa en Banke , omgivet af den lille Strøm Gore, og som i det følgende Aarhundrede var stærkt nok til i nogen Tid at gjøre Cromwells seierrige Skarer Modstand. Den tOde Juni, da man i Borthwick-Castle sad til Bords, fik man her pludselig Nys om, at Jarlen af Morton og Lord Alexander Bume med en Skare af tolv hundrede Ryttere hastede mod Slottet for efter deres skyndsomme Natteridt at tage dets Gjæster til Fange. Overraskelsen lykkedes dog ikke. Den først ankommende Trop raabte vel uden for Slottet, at den kom som Flygtninger, forfulgte af Rebeller, men Both- well lod sig ikke fange med denne Krigslist. Da han dog ikke ansaa Slottet for fast nok til at kunne holde sig deri, undslap han fra Bortwick-Castle gjennem en skjult Bagport, kun ledsaget af en Søn af Lairden af Crookstone'. Nogle af Lord Humes Folk kom dem imøde og gjorde Jagt paa de to
1 Sa saU hir Majesties moderlie affectioun towartis him appeir evideDt- lie. Keith. p. 397.
^ Understanding the ^eakness of the place, he escaped. Sir Williain Drurys SItriveise til Cecil, dateret Berwick den 12te Juni 1567, I Ca- Icndar af State Papers. Foreign Series 1566—1568 p. 248.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 355
Jndvegne, men da Fjenderne kun vare et Bueskud fra dem, ikiltes de i forskjellig Retning, og Forfølgerne valgte nu at ætte efter den Urette, Bothwell undkom til Haddington. Da le fjendtlige Skarer efter Bothwells Undvigelse ikke længer roede at burde opholde sig uden for Bortwick-Castle , fandt •gsaa Dronningen senere, efter at være stegen til Hest og lædt i Mandsdragt, ligeledes Leilighed til at komme bort fra »lettet^. Den i Forveien tilbagevendte Bothwell havde i nogen ifstand ventet paa hendes Ankomst og begav sig nu atter led hende til Dunbar, som de naaede den Ilte Juni Klokken re om Morgenen.
Den samme Dag droge derimod Bothwells Fjender, efter t have seet sig skuffede foran Borthwick, imod Edinburgh, g Jarlen af Mar, Lord Lindsey, Lairderne af Tullibardine, lOchleven og Grange sluttede sig paa Veien til dem med en Dden Skare af syv hundrede Ryttere ^. Jarlen af Mar lod, a han fandt Portene til Edinburgh lukkede, disse med Magt pbryde, og uden nogen Hindring fra Borgerskabet rykkede lOrderne ind. De af Dronningens Tilhængere, der befandt sig
1 Med Hensyn til denne Dronningens Undvigelse yttrede Lorderne senere i et Svar til Sir Nicholas Throckmorton , der som Ambassadør fra Dronning Elisabeth var bleven sendt til Skotland 1 Anledning af Maria Stuarts Fangenskab: »It appeared ^ell, when at flrst we came about Bortwick, we meant nothing to the Queens Person, in so far that hearing he (Bothwell) was escaped out of the House, we insisted no further to pursue the same, it being most easy to have been taken.« Lordernes Skrivelse til Tbrockmorton af Ilte Juli 1567, hos Keith, History of Ghurch and State in Scotland. p. 419.
> Den samtidige franske Beretning om Begivenhederne i Skotland fra den Ilte til den 15de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'État. II, 159. Den unævnte Forfatter omtaler sig i denne Beretning som Befalings- mand over »risle aux chevaux,« som var de Franskes sædvanlige Be- nævnelse for den lille 0 Inchkeith i Forthfjorden, og har alfsaa vistnok været en i Maria Stuarts Tjeneste tilbagebleven fransk Krigsmand.
23*
356 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
i Edinburgh, George Gordon, Jarlen af Huntley, John Leslie, Biskoppen af Ross, John Hamilton, Eriiebisiioppen af St. An- drews, Gawin Hamilton, Prior af Rilwinning, og Lord Claude Hamilton, Prior af Paisley, søgte, da de forenede Lorder vare komne ind i Staden, at opmuntre Borgerne til at gjøre Modstand, men kun faa af disse knyttede sig til deres egne væbnede Mænd, saa at de saa sig trængte tilbage op til Edinburgh-Castle ^. Dettes Befalingsmand, Sir James Balfour, optog dem vel og gav dem ogsaa nogle Morgener efter, den 15de Juni, Udvei til paa den modsatte Side at undkomme uskadte, men selv havde han dog ikke ladet Slottet rette et eneste Skud mod de forenede Lorder. Sir James Melvil havde, efter hvad han beretter i sine Memoirer, allerede rokket Bal- four ved at fortælle, at en af Bothwells Fortrolige, Befalings- manden paa Dunbar-Castle, Lairden Patrick Whitlaw, havde betroet ham, at Bothv^ell paatænkte at tage Edinburgh-Castle fra Balfour og give Befalingen derover til Lairden af Been- ston, et Medlem af Slægten Hepburn ^ Uden endnu reent at bryde med noget af Partierne vilde den lunkne Sir James Balfour allerede nu blot vente paa at see, hvo der viste sig stærkest. Han rettede sig efter de Bud, som Dronningen til- sendte ham, for saa vidt som han efter dem opfordrede Lor- derne til at forlade Staden, men han var dem ulydig, for saa vidt som han undlod at bruge Magt.
Da de forenede Lorder var samlede i Edinburgh, tilbød den franske Minister du Croc dem her efter Dronningeos
^ Hl quum sensissent hostes snos in urbem acceptos, in forum provo- låntes duces multitudini sese offerunt. Sed quum rarl admodom ad eos sese aggregarent, letro cedendo ad arcem usque compulsi faeraot Buchanan, Rerum Scoticarum Hlstoria. p. 220-
^ Memoirs of Sir James Melvil. p. 81.
James Hepbarn, Jarl af Bothwell. 357
Ønske sin Vfægling, og de begave sig i denne Anledning til hans Bolig. Han lagde dem her paa Sinde, hvorledes Bothwell var bleven frikjendt af Assiseretten, at Parlamentet selv nylig havde stadfæstet denne Frifindelse, og at derpaa saa mange Jarler, Biskopper og andre af Rigets store Herrer havde under- skrevet den Erklæring, der netop anbefalede Bothwell til at blive Dronningens Ægtefælle, og som han paa Dunbar-Castle havde forelagt hende. Lorderne forlangte tre Dage til at give et bestemt Svar, men undlode dog i Mellemtiden ikke at trykke og uddele Proklamationer mod Bothwell og lovede fem Pund maanedlig til Alle, der vilde slutte sig til dem og tjene dem mod Jarlen. 1 Edinburgh fandt de dog ikke i den Grad Tilløb, som de havde gjort Regning paa, nogle af Lordernes Standsfæller holdt sig neutrale, og da de vare blottede for Skyts, stode de i Begreb med at opgive det hele Foretagende. Endog Buchanan og Rnox sige udtrykkelig, at dersom Bothwell kun et Par Dage var forbleven rolig med Dronningen i det faste Dunbar, som Lorderne ikke havde kunnet indtage, vilde disse i Edinburgh have, opløst sig, og Enhver kun søgt at sørge for sig selv^. Men Smigrere forestillede nu, at Alle vilde bortkaste Vaabnene, naar blot Dronningen viste sit Aasyn i Marken. Thi Bothwell havde heller ikke været ledig, ogsaa fra Dunbar var der udgaaet Opraab, der opkaldte alle loyale og vaabenføre Mænd mellem sexten og tredsindstyve Aar til Kamp for Dronningens Tjeneste, og foruden Bothwells egne Frænder og Vasaller nævnes der som dem, der viste sig villige til at lyde dette Kald, Lorderne George Seaton, John Borthwick og William Hay af Yester samt et betydeligt Antal af mindre
^ BuchaDaDy Rerum Scoticarum Historia. p. 221. Kdox, Hlstory of the ReformatloD io Scotland. 11, 558
358 iames Hepburo, Jarl af Bothwell.
Adelsmænd ^. Allerede om IVlorgenen Løverdagen deo 14de Juni saa man Maria Stuart bryde op fra Dunbar med hendes to bundrede Gardeskytter, med tredsindstyve Ryttere og ad- skillige Kanoner og drage imod Edinburgb, paa hvis Kastel man endnu antog at kunne gjøre Regi^ing, og hvor man der- for troede sig sikker paa allerede at kunne holde Indtog den næste Dag.
Toget fra Dunbar opholdtes vel derved, at Vaaben paa Veien skulde uddeles til den fra Omegnen opbudte Land- befolkning, ved hvis Tilstrømning den fra Dunbar bortdragne Styrke bestandig voxede, men Bothwell standsede dog ikke ved Haddington, som man havde ventet, men fortsatte, for al vinde Tid, Toget lige til Slottet Seaton, hvor han med Dron- ningen ankom om Aftenen, og hvor de overnattede, medens deres Troppeskarer tilbragte Natten i de tilstødende Landsbyer Preston og Prestonpanns. Søndag Morgen den 15de Juni blev nu ved Solens Opgang, paa Efterretning om Fjendens Nær- melse. Toget fortsat og i Dronningens Navn en ny Proklamation meddeelt hendes Krigere, hvorved alle Oprørernes Beskyldnin- ger gjendreves som løse Paafund; de havde talt om at ville hævne den forrige Konges Død, men Ingen var nærmere til at hævne ham end Dronningen selv, dersom hun kun kjendte Ophavsmændene dertil; de fremkom med Sigtelser mod Jarlen af Bothwell, skjønt han havde brugt alle mulige Midler til at aabenbare sin Uskyldighed, skjønt den lovlige Ret havde
1 Disse Lairder nævnes I et Brev, der af Sir John Beaton blev stilet til Åndrev Beaton/ men som af denne igjen skulde gives til deres Broder James, Erltebislioppen af Glasgow; det er dateret fra Edinburgh deo 17de Juni 1567 og trykt blandt Tillæggene hos Laing, History of Scot- land. 11, 106—115. De forekomme ligeledes i det franske ØieDTidoei Beretning hos Teulet, Papiers d'État. II, 158-170.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 359
rifundel ham, Parlamentet yderligere bekræftet denne* Fri- indelse, og han selv til Overflod tilbudt at ville i Enekamp dfægte Sagen mod enhver jævnbaaren Anklager; de talte om t ville beskytte den unge Prinds, og dog befandt netop denne nge Prinds sig i deres egne Hænder. I Dronningens Navn lev der derfor ogsaa paa denne Dag lovet, at fyrretyve und Land skulde gives den, der nedlagde en Jarl, tyve Pund land den, der fældede en Lord, ti Pund Land den, der slog n Baron, og det efter Menigmand hjemfaldne Gods til den, )r hvem han var falden ^. Det var endnu Morgen , da man avde naaet op paa Carberry Hill og her fik Fjenderne i Sigte, aa Carberry Høien, der kun ligger halvanden Miil fra Edin- urgh, fandtes endnu nogle gamle Skandser og Grave, som nglænderne havde opkastet, da de lige i Nærheden af dette unkt i Aaretl547 ved Pinkie vandt deres Seir over Skotterne, arien af Bothwell, der red omkring paa en prægtig Hest og led det kongelige Banner, som viste Skotlands springende løve ^, lod sine Skarer støtte sig til disse Skandser. 1 deres'
^ The samyn day the Quenis majestle causit mak proclamatioun in the camp, thai quha sould sla ane erle suld have XL pund land, ane lord XX pd. land, ane barroun X pd. land, and ane gemane his escheit. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 115.
' La Royne en sa bandiére portoyt ung lion qui sont les armes de ce royaume. Du Groes Skrivelse til Carl den Niende af 17de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'État. II, 177. Monsieur le Duc porloyt le lion rouge. Det samtidige Øienvidnes Beretning sammesteds 11,167. Løven, der allerede forekommer i det skotske Vaaben i det tolvte Aarhundrede (Taylor, Pictorial Hlstory of Scotland. II, 71, 72), og som gjenfindes i Norges, Danmarks, Hollands, Hennegaus, Flanderns, Normandiets og i Virkeligheden ogsaa i Englands (Leoparden), svarede overhoved i det nordvestlige Europas Vaaben til Ørnen i det østliges. I Henrik den Syvendes Kapel i Westminster Abbediet, hvor Maria Stuart, siden hendes Søn, Kong Jacob den Sjette, i Aaret 1612 lod hendes jordiske Levninger bringes hid fra Peterborough, nu hviler lige over for Dronning Elisa-
360 iames Hepburn, Jarl af Bothiwell.
Nærhed var en Steen, som endnu paaCarberry-Høien betegnes som den, hvor Dronningen en Tidlang tog Plads, da hun var stegen ned af ^in Ganger for at tage nogen Hvile. Bud sad hér med Fløielshat og Slør paa Hovedet, men efter de sidste Dages Forstyrrelse iført en simpel Dragt med sammensnørede Ærmer og et rødt Skjørt, der neppe naaede til Læggene
Det var næsten blevet Midnat, da Lorderne i Edinburgh fik at vide, at Bothwell og Dronningen havde sat sig i Be- vægelse for at tvinge dem til at forlade Staden. Lorderne stege da til Hest, og midt om Natten hørte man i Edinburgh deres Skarer rykke ud under Trompeters Blæsen og Trorarae- larm, idet de iilsomt fra Leith droge langs med Forthfjorden fremad ad Strandveien, der nu næsten forener de herliggende Flækker og Villaer ligesom til een uafbrudt Forstad for Edin- burgh. Ved Daggry var man allerede i Flækken Musselburgb, og efter at have passeret denne saa man, at Bothwell, ved at fremskynde sin IVIarsch, var kommen først op paa den en halvMiil sydøstligere liggende Carberry-Høi. Lorderne sikkrede sig dog den Bro, Magdalene -Broen, der førte over en neden for Høien løbende Bæk, og opstillede her deres Mænd i tvende Træfninger, den første under Jarlen af Morton og Lord Alexander Hume, den anden under Jarlerne af Mar,
beth, seer man den skotske Løve afbildet oven paa Fodsiden af hendes prægtige GravmoDument. * Ttie Qneens apparel id the fleld \va8 after the fashiOD of the womeo of Edinburgh, in a red petticoat, sleeves tied with points, a partlyte, a velset hat and muffler. Sir William Drurys Skrivelse til GecU, da- teret Berwick den 18de Juni 1567, i Galendar of State Papers. Foreigo Series. 1566—1568. p. 254. Elle estoyt abillée d'une cotte rouge qui ne luy venoyt que å demie de la jambe. Den samtidige Beretning bos Teulet Papiers d'État. II, 162. Tunicula tantum vestita, eaque vlii et detrita, ae paulum in fra genua demissa Buchanan, Rerum Scoticarom Historia. p. 221.
James Hepburn, Jarl af Bothiwell. 361
Athole og Glencairn. Lordernes Styrke angives forskjellig, men var omtrent lige saa stor som deres Modstanderes ; efter den største Angivelse beløb begge disse skotske Hære sig til- sammen til 8,000 Mand ^. Lorderne, der aldeles savnede Kanoner, havde paa den anden Side det Fortrin for Bothwell, at alle deres Folk vare krigsvante. Deres Banner, der var beregnet paa at gjøre Indtryk hos Mængden, fremstillede Darnleys Liig liggende under det Træ, hvor det om Morgenen var blevet fundet, med den lille Kongesøn knælende ved hans Side og havde derunder denne Paaskrift: »Døm og hævn min Sag, o Herre.«
Om den Katastrophe, hvortil Carberry-Høien paa denne Søndag blev Vidne, haves ikke saa faa Efterretninger, men de ere vanskelige at forene, især fordi de tillægge Dagens Begivenheder en forskjellig Orden. Saa meget er dog klart, at det slet ikke kom til nogen egentlig Kamp, at den endelige Afgjørelse først fandt Sted ud paa Aftenen, og at man forinden, som en Samtidig siger, hele Dagen saa Sendebud gaae frem og tilbage mellem Uærene '.
Det første af disse Sendebud var den franske Gesandt du Croc. I Edinburgh havde han om Natten været Vidne til
1 Son armée estoit de quatre mil hommes. Les eonemys ne pouvoient estre plus de trois mille cinq cens hommes au plus. Les deux ar- mées faisoient nombre de buit mil hommes. Du Groes Skrivelse hos Teulet. II, 17G. Andre Kilders Angivelse af Hæren er kun halv saa stor. Ifølge Brevet af 17de Juni 1567 fra John Beaton, Erkebiskoppen af Glasgows Broder, var saaledes Lordernes Hær »juglt to be 18 hun- dereth horsemen and beUer and four hundereth futmen or ma« , og Dronningens »hail companie on hors and fut wus noucht nommerit to twa thousand men«. Laing, History of ScoUand. 11, 110, 111.
' The uther armey stoode over aganist it, messingers going betuixt them all day till neir night. The Diarey of Robert Birrel, burges of Edin- burghe, i Fragments of Scotish History. p. 10.
362 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Lordernes Opbrud, men var endnu senere forbleven tre Timer i Staden for ikke at faae Udseende af at have taget deres Parti. Med et lille Følge red han derpaa efter de i Forveien dragne Krigerskarer, som han om Morgenen Klokken otte nu traf i Nærheden af Musselburgh ved Bækken neden for Carberry- Høien. Franskmanden, der i en Skrivelse til sin Konge selv har efterladt en udførlig Skildring af den af ham forsøgte Mægling, forestillede Lorderne, at de, hvoriedes de endog ellers dømte om Forholdene, dog nu stode lige over for deres Souveræn, at de maaskee, dersom de skulde være heldige nok til at vinde Slaget, bagefter vilde befinde sig i større Forlegen- hed end nu; og fremdeles, at han altid havde fundet saa stor Godhed hos Dronningen, at han maaskee dog i Forbindelse med hende vilde kunne finde paa en Udvei^. Lorderne gave ham til Svar, at de hellere vilde lade sig levende begrave, end at Sandheden med Hensyn til Kongens Død ikke blev bekjendt, idet de troede, at dersom de i denne Henseende ikke gjorde deres Pligt, vilde Gud lade dem selv undgjælde derfor. »De kjendte kun to Muligheder til at undgaae Blods- udgydelse: enten maatte Dronningen selv unddrage sig de Elendige, som nu havde hende i deres Magt^, i hvilket Til- fælde de som^ydmyge og lydige Undersaatter skulde modtage hende knælende, eller ogsaa maatte Bothwell stille sig i Midten af de tvende Hære, da i saa Fald Een af deres Bækker skulde gaae frem for at bekæmpe ham som den forrige Konges sande
^ Que je Tavois toujours cognue princesse de si grande bouté, qoe, peult-estre, je trouverois quelque moyen avec elle. Du Groes Skrivelse til Kong Carl den Niende, dateret Edinburgh den 17de Juni 1567, bos Teulet, Papiers d'État. U, 174.
^ Si la Royne se voulloyt tirer a part de ces malheureux qul la tenoient Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. Il, 172.
James Hepburn, Jarl af BothwelL 363
Morder, ja vilde han nok een, eller indtil fire, ti elier tolv, skulde de ikke fattes.« Lorderne gave med disse Ord den franske Gesandt en Ryltertrop, der ledsagede ham over Broen til Carberry-Høien; her kom en anden Rytterskare fra Dron- ningens Side ham imøde, som førte ham til Maria Stuart. Efter at have hilset paa hende og kysset hendes Baand be- gyndte du Croc atter her at tale for Forsoning med dem, som dog ogsaa vare hendes Undersaatter og selv kaldte sig hendes ærbødige og hengivne Tjenere. Dronningen svarede ham: »Det vise de dog nu kun meget daarlig ved at handle imod, hvad de selv have undertegnet, og ved nu at anklage den, som de have frikjendt, og som de have giftet mig med. bog er jeg, naar de blot ville fortryde og bede om Tilgivelse, beredt til at modtage dem med aabne Arme.« Bothweil, der havde været meget beskjæftiget med Ledelsen af sin Hær ^, kom her til og spurgte med en sikker Stemme, som han forsætligen hævede saa høit, at det kunde høres af Tropperne^: «Er det mig, de ville til Livs? Hvad har jeg da gjort dem? Jeg har aldrig tænkt paa at krænke en eneste af dem, men tvertimod kun paa at tilfredsstille dem alle. Hvad de nu sige, sige de kun af Avind over min Uøihed. . Men Lykken tilhører den, der kan gribe den, og der er ikke en eneste blandt dem, som ikke havde ønsket at være i mit Sted.« Han til- føiede dog, at han havde dyb Medfølelse med den piinlige Stil- ling, hvori han nu saa Dronningen ^, og at han derfor og for
1 Qui estoyt fort enteotif a la coDduicte de sod armée. Du Groes Skri- velse hos Teulet, Papiers d'État. Il, 175.
' Il me demanda tout hault, affln que son armée l'entendist, d^une paiolle fort assurée, si c^estoyt a luy qu'ils en vouUoient. Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d^État. II. 175.
' Pour mettre la Royne hors de la peine ou il la voyoit, de la quelle
364 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
at undgaae Blodsudgydelse, og i Guds Navo var beredt til, trods sit kongelige Ægteskab, at ville prøve en Enekamp med Enhver, der vilde møde ham mellem de to Bære, forudsat at han var ham jævnbaaren; han bad indstændigen Gesandten om at melde dette til Lorderne, thi hans Mellemværende med dem var saa retfærdig, at han stolede paa at have Gud for sig. Da Dronningen imidlertid ikke vilde høre Tale herom, og da Bothwell i det Samme saa sine Fjender gaae over Bækken, maatte du Groc med dyb Beklagelse sige Farvel til Dronningen, som han forlod med Taarer i Øinene^, og kunde neden for Høien kun sige til Lorderne, at han havde fundet Dronningen fuld af Godbed og beredt til Tilgivelse, naar de vilde gaae i sig selv. Jarlen Alexander af Glencairn — en af Tidens heftigste Zeloter, der nogle Dage efter med sine Folk gik ind i Dronningens katholske Kapel i Holyrood og nedrev dets Alter og hellige Billeder^ — svarede i Lordernes Navn: »Vi ere ikke komne hid for at trygle om Tilgivelse for os selv, men snarere for at tilstaae den til dem, som have forbrudt sig.« Lorderne satte igjen deres Hjelme paa og af- brøde Mæglingen ^, som havde medtaget et Par Timer. Du Croc maatte, uden at' have naaet sit Maal, vende tilbage til Edinburgh.
Det fortjener at fremhæves, at skjønt denne franske Ge- sandt ingenlunde var venlig sindet mod Bothwell, tilstaaer han
il disoit porter une peine extréme. Du Groes Skrivelse hos Tealet,
Papiers d'État. II, 176. ' La laissaot la larme å Toeul. Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers
d'État. II, 177. ' Koox, History of the Reformation in Scotland. Il, 561. ^ Et prirent oppinion que parlement leur porteroit dommage, poorquoy
misrent tous leur morion en la main. Du Groes Skr|ve}se hos Teulet,
Papiers d'État. II, 177.
James Hepburn, Jarl af Botbwell. 365
dog, at ban med stor Interesse var Vidne til den overlegne Dygtighed, hvormed Bothwell styrede Alt. Naar Bothwell blot kunde stole paa sine Folk, betvivlede du Groc ikke, at han vilde blive Seirherre, thi medens han paa Garberry-Høien var ene om at befale, skreg i Lordernes Hær den ene i Munden paa den anden ^; »jeg kan ikke andet end sige,« saaledes meldte den franske Gesandt sin Konge, »at jeg havde seet en- stor Feltherre optræde med stor Sikkerhed, og som førte sin Hær med Kjækhed og Klogskab.«^ Hvor sikker Bothwell endnu var paa Dagens Udfald ved du Groes Bortgang, viste han ogsaa, idet han dengang, ved Synet af Fjendernes Over- gang over Bækken, raadede denne Mægler »til at ligne den, som vilde stifte Fred og Venskab mellem Scipios og Hannibals Hære, da disses to Hære vare i Færd med at slaaes, som de tvende herværende, men som, da han Intet kunde udrette og hverken vilde tage Parti for den ene eller anden Side, tog sig en Plads som Tilskuer og saaledes blev Vidne til det største Skuespil, som han nogensinde havde seet; dersom du Groc nu vilde gjøre det Samme, vilde han aldrig komme til at opleve større Underholdning, thi han skulde see dem kæmpe dygtig. « »
' Et aussi restimois beaucoup quMl commandoit tout seul, et je faisois doubte des autres pour ce quMls estoient plusieur testes , et y avoit une grande cryerie parmi eulx. Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. Il, 177.
^ Il fault que je dise que je veiz on grand cappitaine parler de grande asseurance et qui conduisoit son armée gaillardement et sagement Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. II, 176.
* Du Groc, der gav til Svar, »que ce n'estoit pas de la Royne et de ces deux armées que je vouldrois veoir ce plaisir, mais que au contraire je n'aurois jamais veu chosc qui m'enyast tant que ce que je vorrois« (Teulet, II, 176), har formodentlig enten forvansket Bothwells Henviis- ning til Oldtiden, eller Bothwell har selv sammenblandet P. Gornelius
366 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Den Kamp, som Bothwell havde tænkt sig forestaaende, da han saa Fjenderne overskride Bækken, kom dog ikke. Paa den ene Side indsaae disse den Overvægt, som den af deres Modstander valgte Stilling ydede ham, Bøien var for steil til uden for stor Fare at kunne angribes vestfra, de havde her maattet udsætte sig for de af Jarlen medbragte Kanoner^, og kæmpe med Solen lige i Øinene; paa den anden Side vilde Bothwell ikke med saa mange uøvede Stridsmænd forlade sin faste Stilling for at kaste sig over de mere krigsvante Fjender, især da det hed sig, at Hamiltonerne, Lord Herries og andre af Dronningens Tilhængere havde samlet stærke Rytterskarer og allerede nu vare i Nærheden, eiler dog kunde ventes den næste Dag. Kun af og til lod Bothwell sit Artilleri rette nogle Skud paa deres Forposter, men disse vare for langt fjernede, til at Kanonerne kunde ramme dem. Efter at være gaaede over Bækken havde Lorderne indskrænket sig til at gjøre en Be- vægelse til Høire hen imod Dalkeith og selv at indtage en
Scipio Åfricanus major og Africanus minor. Det tøf formodes, at hao har villet sigte til den Sidstnævnte, der forgjæves kom til at optræde som Mægler mellem Masinissa og Karthaginienserne, om hvis indbyrdes KampÅppian (VIII, 71) ved denne Leilighed har fortalt saaledes: •Scipio saa fra et høit Punlct til ved dette Slag som ved et Skuespil. Han sagde senere ofte, at saa mange Kampe han ogsaa havde overværet, havde han aldrig fundet nogen Fornøielse som denne. Thi ene og alene ved denne Krigsbedrift, hvor et hundrede og ti tusind Mand havde staaet mod hinanden, havde han«været sorgfri Tilskuer. Med Selvfølelse tilføiede han endog, at kun To førend ham havde seet et saadant Skuespil, nemlig i den trojanske Krig Zeus fra Ida og Poseidon fra Samothrace. • Jvfr. Homers Illade. VIII, v. 51—67, og XIII, v. 10—16. Maleres machinæ. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221. And thair plaissit 7 or 8 peices of artillerie, the quhilk they had broocbt wyth thaim of Dunbar. James Beatons Skrivelse hos Laing, Hlstory of Scotland. II, 111. 11 y avoit trois piéces de campaigne. Du Crocs Skrivelse hos Teulet. II, 176 Ung double et deux simple fauconneaux. Den samtidige Beretning sammesteds, II, 162
James Hepburn, Jarl af Both^rell. 367
Høide uden for Kanonernes Skudvide, hvorved de ikke længer fik Solen imod sig, og hvorfra Adgangen til Carberry-Uøien dog blev mindre vanskelig. Dalkeith tilhørte Jarlen af Morton, og herfra bragtes der da ogsaa paa den klare, varme Sommer- dag, hvor man efter Landets Brug var steget af Hestene for at kæmpe tilfods, og medens de tvende Hære alene iagttoge hinanden ^, Overflødighed af Spise og Drikke til Mortons Vaabenfæller. I Dronningens Hær saa man derimod, trods alle Befalingsmændenes Bestræbelser for at opretholde Ordenen, om Eftermiddagen hele Hobe forlade Rækkerne for trætte at søge Forfriskning i Nærheden; kun Dronningens Bøsseskytter under Kaptainerne Alexander Stuart og Hew Lauder og en anden Skare afBothwells nærmeste Tilhængere holdt sig stedse paa deres Plads, men Lorderne stolede paa ogsaa at skulle trætte disse saaledes, at de om Aftenen, for at forfriske sig, maatte opgive Stillingens Fordeel.
Forinden tilbød der sig dog en anden Cdvei. Medens Jarlen af Bothwell kunde stole paa sine egne Frænder og Vasaller, fandtes der i Dronningens Hær Andre, der vare af den Mening, at hun stod i hemmelig Forbindelse med Lor- derne, og at Dronningen gjerne vilde blive fri for Jarlen, men undsaa sig ved selv at faae Udseende deraf ^. Og saaledes skete det, at det ved Forposterne for de tvende Hære tilsidst kom til en Parlamentering, hvorved man dog fandt det bedst
^ Ils furent depais les onze heures du matin jasqu' å cinq heures du soir å se regarder, ayant tous mis piedz å terre, comme c'est la fa^on dn pals, qui vont 2l cheval jusqu'au point de combattre. Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. II, 178.
• For many of those, who were with her, were of opinion, that she had intelligence with the Lords. — Part of them believed, that her Majesty would fain have been qult of him, but thought shame to be thc doer thereof directly herself. Memoirs of Sir James Melvil. p. 82.
368 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
at lade Striden finde sin Afgjørelse ved en Tvekamp. Dron- ningen, der om Morgenen ikke havde villet høre Tale om denne Udvei, kunde ikke med samme Sikkerhed afvise den, idet Forslaget om saaledes at undgaae videre Blodsudgydelse fremførtes af hendes Egne. Thi en saadan Afgjørelsesmaade stemmede endnu med Tidens Aand ; ikke mange Skridt fra Carberry- Høien havde den forrige Jarl af Huntley, umiddelbart førend Slaget ved Pinkie i Aaret 1547, som Befalingsmand over den skotske Hær tilbudt Hertugen af Sommerset, der anførte den engelske Angrebshær, paa ridderlig Maade at møde ham med et Følge af Tyve imod Tyve, af Ti imod Ti, eller alene Mand imod Mand^; det var endnu kun faa Aar over en Menneske- alder siden, at man i Syden, under den anden af Krigene mellem Frants^ den Første og Carl den Femte, havde seet Frankrigs Konge sende og Keiseren modtage Udæskningen til en Tvekamp, og selv over en Menneskealder senere saa man i Norden, under Kalmarkrigen, Sverrigs Konge stile en Id- fordring til en saadan til Danmarks og Norges^. Maria Stuart havde ladet Sir William Kirkaldy, Lairden af Grange, den an- seteste Kriger i den fjendtlige Hær, hente til sig, og ham blev det overdraget at bringe Bothvyrells Beredvillighed til Lordernes Klindskab ^.
^ BurtoD, History of Scotland. III, 211.
' Endnu længere hen i Tiden skal, for her ogsaa kun at nævne Krigene i Norden, Kong Frederik den Tredie, ved Carl Gustavs andet Angreb paa Danmark, have tUbudt den svenske Konge at afgjere Striden ved en Enekamp (Mémoires du Chevalier de Terlon. Paris 1681. I, 254), ligesom Kong Carl den Tolvte endnu senere vilde have udfordret Peter Czar Ul Tvekamp (Norberg, Anmårkningar wed Konung Carl XIFs Historia. Kiøbenhavn. 1754. S. 30—32).
3 Memoirs of Sir James Melvil. p. 82. Melvil, der ogsaa lader Lairden af Grange selv forgjæves tilbyde sig til Tvekampen, har om denne første Samtale mellem Dronningen og Kirkaldy ladet sig sige, al •m be
James Hepburn, Jarl af Bothwell. , 369
Ligesom dog hine Fyrsters Tvekamp ikke blev til nogen Virkelighed, saaledes kom Tvekampen paa Garberry-Høien Ikke iieller til Udførelse. Hvad der foregik minder levende om Forholdene i det gamle Norden, hvor det ikke sømmede sig, at Konger eller Jarler stillede sig mod Mænd af ringere Æt eller mindre Berømmelse ^. Efter at Bothwell var redet frem foran sin Hær, villig til nu at indløse sit efter hans Frifindelse gjorte Tilbud ^, vilde først James Murray efterkomme hans Opfordring, en ung Adelsmand, der i Edinburgh havde begyndt [ned at opslaae de hemmelige Plakater imod Jarlen. Da han midlertid var bleven vraget fra^ den anden Side som altfor *inge i Sammenligning med Bothwell, tilbød i hans Sted hans Bidre Broder Sir William Murray, Lairden af Tullibardine, at ville udfægte Striden, idet han paastod hverken med Hensyn il sin Families Ælde eller i Formuesstilling at vige for Jarlen. Oog blev ogsaa ban forkastet, da han ikke som Bothwell var m af Kongerigets Pairer; Dronningen og Bothwells Frænder ^ilde kun see en Jarl eller Lord som hans Modstander, og bothwell selv nævnte Jarlen af Morton, som ogsaa skal have
was speaking wHh her Majesty, the Earl of Bothwell had appolDted a soldier to shoot him, untill the Queen gave a cry and said, that he would not do her that ehame, seeing she had promised, that he should come and return safely«.
* N. M. Petersen, Danmarks Historie i Hedenold. Kjøbenhavn. 1834—37. III, 394. Om den polske Kron feltherre Zamoiskis Udfordring af Hertug Carl af Sodermannland , den senere Kong Carl den Niende, bemærker Lelewell (Histoire de Pologne. Paris et Lille. 1844. II, 86): »Le grand Zamoiski méme, qui refusa en republicain le titre de prince, vouloit dans sons åge avance, obtenir le titre de comte, afin de se mesurer BD duel avec Charles duc de Sudermanie prince, usurpateur de la Suéde.«
2 Ibi Bothuelius equo insigni ante aciem provectus per præconem postu- lat, quo cum ipse singulari certamine decernat. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 221.
24
370 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
yllret at være beredt. Lord Patrick Lindsay, der med Morton og Lord Ruthven havde spillet en Hovedrolle ved Kiccios Drab, bad dog nu, at det maatte tilstaaes ham som en Løn for hans Tjenester at optage det med Jarlen. Det fortælles, at Lor- derne i Førstningen ikke vilde tillade Lindsay at paatage sig alene en Sag, der lige saa meget var deres som hans^, roen at de senere dog yttrede sig glade over hans Beredvillighed; Morton, der da traadte tilbage for ham, laante ham til den forestaaende Tvekamp et gammelt Slagsværd, som en af hans Forfædre, Jarlen Archibald af Angus, fordum havde gjort navnkundigt, og man saa Lindsay falde paa Knæ i hele Hæ- rens Paasyn og med høi Røst bede Gud om, at hans Naade vilde bevare den Uskyldige og lade sin Retfærdighed rarome Morderen, der bar Skylden for Kongens uskyldige Blod. Lor- dernes senere Stikbrev mod Bothwell, ligesom derefter Buchanan og Knox, vil, at Dronningen, som en Følge af Feighed af Jarlen, endnu ogsaa har forkastet Lord Lindsay som altfor ringe af Byrd i Sammenligning med hendes Ægtefælle^, men
1
The Laird of (trange being retornit to the Lords wyth that anser, the Laird of Trebro^ne was send sone after him to knav, quhair tbe plaiss sould be appointil, and in quhat appareill thay suld come to the feild, qnha, at his retorning, rapported to the Queinis Majestie and to my Lord Duk, that the Lordis vald noucht suffer my Lord Lindsay to faicht, and to tak all the haill bording upon him that was equallie thairs and his; and s^a the proposs staylt. John Beatens Brev af 17de Juni 1567, hos Laing, History of ScoUand. II, 112. Efter that he had covardlie refusit singular combat, baith of a Baron and Gentleman undefamid, and of a Lord and Barron of Parlement Det skotske Statsraads Stikbrev af 26de Juni 1567, 1 Andersons Gol- lecUons. I, 140. Ibi quoque quum Bothuelius tergiversaretur, nee se honeste expedire posset, Regina suam interposuit auctoritatem , atqoe eo depugnare vetito contentionem diremit. Buchanan, Rerum Scoti- carum Historia. p. 221. Bothwell seeing that there was no more subterfuge nor excuse, underband made the Queen to forbid him. Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 561.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 371
Bothwell forsikkrer, at han selv baade fik de med ham komne Adelsmænd og Dronningen til at antage Lord Lindsay, og da hans Vidnesbyrd her ikke staaer ene, tør det neppe frakjendes Vægt^. Det manglede nu kun, at Sekundanterne, tyve Adels- mænd fra hver Side, der skulde overvære Tvekampen som Øjenvidner^, bleve enige om at bestemme Holmstedet og fastsætte Stridens Vilkaar.
Hvorfor blev Trætten da ikke løst ved Tvekampens Gu'ds- dom? hvorfor mødtes ikke Lindsay og Bothwell til den Af- .gjørelse, hvorpaa den Sidste senere har sagt, at han indtil langt ud paa Sommeraftenen forgjæves havde ventet^? Det synes, som om Lorderne dog i de sidste Øieblikke have fore- trukket en anden Afgjørelsesmaade af Striden, efterat den idelige Parlamenterin^g angaaende den bebudede Tvekamp havde givet dem bedre Kjendskab til Modstandernes Mangel paa Sammenhold, og maaskee ogsaa Frygt for, at Sagen var bleven
^ The Queinis majestie vas lang or she could be persuadlt to thai, bot at the last, albeit sche fand it not noucht gud, sche consentit to it noucht wythout grat dificultie. John Beatons Brev af 17de Juni 1567, hos Laing, History of ScoUand. 11, 112. A la fin ung nooamé milord Lindsay s'y presenta: on faisoit semblant d*accepter celuy-lå. Du Groes Skrivelse hos Teulet, Papiers d'État. Il, 178. Et Monsieur le Duc se travaille et ses barons, de son cousté, envers la Royne pour luy faire accorder de permectre. Et, aprés avoir longtemps persuadé, elle feust contante plutost que d'avoir entré en effusion de sang, et fut long- teoaps aprés devant qu'elle le voulust accorder. Den samtidige Beret- ning sammesteds. II, 164.
* Thair was 20 gentlemen in ether syd to see thair partes. John Beatons Brev af 17de Juni 1567, hos Laing, History of Scotland. II, 112.
3 »Peu aprés«, forsikkrede Bothwell i Danmark, »je allay au lieu du combat pour y attendre mon ennemy, oti je demeuray jusques au soir bien tard, sans qu'il se montrast, ne feist semblant de vouloir comparoir, comme je prouveray, quand il en sera besoing, par ung mille de gentilzhommes, sur peyne de perdre la vie«. Teulet, Lettres. p. 175.
24*
372 James Hepburn, Jarl af BothwelL
trukken i Langdrag, for at Dronningens Venner kunde naae til med deres Forstærkning. Efterat Sir William Kirkaldy af Grange, Sir William Douglas af Dramlanrig, Sir William Kerr af Cessfurd og Sir John Home, Lairden af Coldingknowes, med to hundrede Ryttere i Forveien vare dragne imod Østen omkring Høien for at afskjære Bothwell fra Dunbar, saa man heniniod Klokken otte om Aftenen Lorderne i Begreb med at angribe Høien forfra. Dronningen, der igjen var stegen til Hest, fandt vel endnu Botbwells Frænder og Vasaller og hendes Bøsseskytter beredte til at kæmpe for Jarlen^, men den øvrige Hær i en saadan. Opløsnings-Tilstand ^, at hun nu tilkjendegav som sin Beslut- ning at ville begive sig til Lordernes Hær. Hun lod atter Kirkaldy af Grange kalde, der nyligen havde talt til hende om, hvor gjerne Lorderne^ naar hun forlod Bothwell, vilde modtage hende som deres Herskerinde; Dronningen sagde, at hun, naar de lovede hende dette, nu var beredt til at efter- komme deres Ønske. Forgjæves vil Bothwell, medens Grange red ned ad Høien med dette Budskab til Lorderne, endnu dengang have bedet Maria Stuart om heller at søge tilbage mod Dunbar og lade ham kæmpe med sine Folk, forgjæves vil han have advaret hende mod de smukke Ord, der kun skjulte Forræderi^; han saa — som han selv har bemærket, og
1 Bothuelii propinqui et clientes confligere cupiebant. Buchanan, Scoti- carum Rerum Historia. p. 221.
' Od the oder partie the Queines Majesties folks haid na will of straiks, bot rather was drawand thamselfs asyd and sum of thalm steillaod away. John Beatons Brev hos Laing, History of Scotland. II, 113.
' tSur quoy«, har Bothwell senere skrevet, »je la pryai d*advi8er å ce qu^elle vouloit faire, et que par sa bonté elle ne se perdist, car je congnoissois assez leur cueur plain detrahison« (Teulet, Lettres. p. 176). John Beaton betegner ogsaa i sit Brev denne Dronningens Adskillelse fra Bothwell som den »the quhilk his Majestie haid persuadit to hlm nocht wythout gryat difficultie« (Lafng, History of Scotland. II 118.).
James Hepburn, Jarl af Bothiweli. 373
hvad der kun stemmer lidet med den forblindende Lidenskab for ham, som Marias Fjender have tillagt hende — , at det for ham »ikke var muligt at bringe hende fra sit Forsæt eller at faae hende til at høre nogen fnd vending« , men kunde ikkun bede hende om forinden at lade sig give al fornøden Forsikkring fra Lorderne. Aftenens Skygger havde allerede udbredt sig over Carberry-Høien, da Bothvy^ell bavde denne Samtale med Maria Stuart; man saa ham ikke uden Bevægelse skille sig fra hende ^ for med en lille Rytterflok at galo- pere tilbage til Dunbar. Det var den sidste Gang, de saaes i Livet.
Da Kirkaldy af Grange igjen kom op paa Høien og traf Dronningen ene, var hun beredt til at følge ham, naar Lor- derne lovede ikke at ville tilføie hendes Mænd noget Ondt, men tillade Hver at vende hjem til Sit. Da Kirkaldy havde givet hende denne Forsikkring ^, og Bothwell allerede var et godt Stykke borte, yttrede hun lydelig: »Laird af Grange, jeg overgiver mig til Eder paa de Vilkaar, som I har gjentaget i Lordernes Navn«^ Derpaa gav Dronningen ham Haanden, som han kyssede, han tog hendes Hest ved Tøilen og ledte den ned af Høien. Da hun havde naaet den første Række af
Et plus souventefois s'entrebessérent au départir. Sur la fin, mon- sieur le Duc luy demanda si elle ne vouloit de sa part garder la promesse de fidellité que elle luy avoit faicte; de quoy elle luy assura. Lå dessus, luy bailla sa main aussi que il départoit. Den auonyme Samtidige hos Teulet, Papiers d'État. II, 165.
The quhilk being fund gud be the Lordis, thay causit mak ane pro- clamation incontinent defendant all, that ^as of thair parte, to persue or invaid any, that ^as of the Queenis parte. John Bealons Brev hos Laing, History of Scotland. II, 113.
Laird of Grange, I render myself unto you, upon the conditions you rehearsed unto me in the name of the Lords. Memoirs of Sir James Melvil. p. 83.
374 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Lordernes Bær, hvor disse endnu, bøiende Knæ, modtoge hende med tilvant Ærbødighed, talte hun til dem om, at det ikke var af Frygt eller af Mistvivl om Seier, men kun for at spare Blod, at hun nu kom til dem, til hvis Raad hun gjerne vilde lytte ^. Men allerede da hun talte om at ville drage Hamiltonerne imøde, mødte hun en uhyggelig Kulde, og da hun nærmede sig Hærens anden Afdeling, overdøvedes hun af Skrig, der hilsede hende som en Morderske^. Hun saa sin Tillid skuffet, og daanende var hun falden af Hesten, der- som man ei havde støttet hende. Hendes Bevægelse var heftig, som forhen ved Mordet paa Riccio, hendes Fortvivlelse over, at hun, som hun klagede, var bleven bedragen af sine egne Undersaatter, kjendte ingen Grændser^. Det var ikke som en Fyrstinde, men som en Overvunden, over hvem man triumpherede , at hun endnu sildig om Aftenen paa denne skjæbnesvangre 15de Juni maatte bolde et ydmygende Indtog i Edinburgh. I Overeensstemmelse med et Løfte, hvormed Bothwell har sagt, at hun skiltes fra ham, og hvorefter hun vilde lade ham i Dunbar høre fra sig, skal hun om Natten hemmelig have skrevet ham et Brev; men Brevet blev over- givet til Lorderne, og disse udlagde det som hendes egen Dom om, at hun hverken havde forladt ham eller vilde forlade ham^;
^ Knox, History of the Reformation in Scotland. II, 56t.
' Quum ad secundam aciem pervenisset, concors ab omnibus clamor sublatus est, ut meretricem, ut parricidam cremarent. BuchanaD, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.
^ Minas, maledicta, lacrymas et cetera, quæ muHebris amat dolor, pro- fundebat Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p 222.
* Den mod Maria Stuart altid saa milde Sir James Melvil, hvis Frem- stilling fremhæver, at hun dog nu faktisk havde forladt ham, tilføier ber: »For sbe could not do that so hastily, which process of time might have accomplished« (Memoirs of Sir James Melvil. p. 84.). Men imod den hele Paastand om det kompromitterende Brev taler dog
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 375
de erklærede det for en uundgaaelig Nødvendighed at holde hende i Forvaring; og som en Fange blev hun da den næst- følgende Nat fra Edinburgh bragt til Øslottet i Søen Lochleven, det samme Fængsel, som allerede havde været hende tiltænkt ved Murrays Oprør for to Aar siden, længe førend man kunde paaberaabe sig hendes Forhold til Bothwell. Denne Under- søgelse tør ikke følge hende paa hendes senere, i det næste Aar udførte Undvigelse fra dette skotske Fængselsliv eller, efter at Modgangen derpaa igjen havde rammet hende i Slaget ved Langside, paa hendes ulykkebringende Flugt til Nabo- landet, eller til det nye og langt varigere Fangenskab, der her ventede hende, eller paa hendes Gang til den tragiske Død, der tilsidst skulde beredes hende af den samme Baand, der havde været den første Aarsag til hendes Ulykker, af den Slægtning, der aldrig havde kunnet tilgive hende at være
skjøn, katholsk og Tudorernes Arving, af hiin
— — false voman, Her Bister and her fae.
VII.
Bothwells og Maria Stuarts Historie er, indtil Begiven- hederne paa Carberry-Høien fjernede dem fra hinanden, saa- ledes sammenknyttet, at en Skildring af den Enes Skjæbne kun sjeldent kan adskilles fra den Andens. Efter at hiin skjæbnesvangre Dag, den 15de Juni 1567, havde ført dem bort ad modsatte Veie, vedblive vel endnu den Eues Vilkaar,
høiligeo, at et saadant aldrig blev fremlagt paa Konferentserne i England, hvorimod der i den her meddeeite, saakaldte »Book of Ar- ticles« (hos Hosack. p. 547) ikkun siges, at »in farther pruif of hir inordinat affectioun towardes him she convoyit a purs with gold to him be David Kintor the same XVI day«.
376 James Hepburn, Jarl af Boihwell.
trods den vo&eode Afstand, at øve Indflydelse paa den Andens, men de saaes dog nu aldrig mere, og fra dette Tidspunkt kræver Slutningen af Bothweiis Liv sin egen FremstilHng. Men en Vanskelighed herfor møder dog nu deri, at medens de skotske Kilder, skjønt næsten i uafladeh'g Strid om ethvert enkelt Punkt, hidtil vare talrige nok, ophøre de nu pludselig næsten aldeles; idet stormfulde, indholdsrige Tider uafbrudt vedblive at fængsle Skotlands Opmærksomhed, blev Slutningen af Bothweiis Liv der allerede et taaget Minde for den næste Slægt. Det er først i en nyere Tid og især fra Norden, at noget større Lys er blevet udbredt over hans sidste Dage. Efterat Suhm allerede i Slutningen af det forrige Aarhundrede havde henledt Opmærksomheden paa Haandskrifter i Norden, der kunde yde Oplysninger om Bothweiis senere Skjæbne ^, kunde derpaa en Literat i Danmark, idet han ikke mange Aar efter i Oversættelse udgav en af Gentz skreven Skizze af Maria Stuarts Historie, efter en Meddelelse af Thorkelin fra det danske Geheimearkiv fremdrage andre tilsvarende Bidrage. Det varede derimod længe, inden et Bovedaktstykke, der meddeler Oplysninger fra Bothwell selv, og paa hvis Tilstedeværelse i et svensk Haandskrift Suhm allerede havde gjort opmærksom ^,
* Samlinger til den danske Historie. Kjøbenhavn. 1779—1784. 4P. 11,2, 99, 101—102. Nye Samlinger til den danske Historie KjebenhavD. 1792-1795 4«. IV, 108.
' Den skotske Dronning Maria Stuarts Historie med et Anhang af forhen utrykte Papirer af M. G. Bergenhammer, og en Fortale af K. L. Rahbek. Kjøbenhavn. 1803.
' Suhm har allerede rigtigen angivet Titlen paa dette Haandskrift, der nu findes paa det kongelige Bibliothek i Stockholm: Les Affaires da Gonte de Boduel, l'an 1568, nec non Garoli Dantzæi, Galliarum Regis LegaU, Literæ ab anno 1575 ad annum 1586, ad Regem, Reginam, Proceresque Galliæ, datæ durante legatione in Dania. Titelpagiuaen har denne Paaskrift: »Ex donatione Excelleotissimi Vlri Dni Glaodii
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 377
var bleven videre bekjendt paa den anden Side af Nordsøen^; men efter at dette var skeet, erhvervede man sig i Skotland en Afskrift deraf fra Bibliotheket paa Drottningiiolm, hvor det dengang opbevaredes, og forenede samme med de i Danmark fra Geheimearkivet fremdragne Bidrag til et særeget lille Skrift, der tryktes for the Bannatyne Club ^. Da imidlertid, som be- kjendt, alle Skrifter af the Bannatyne Glubben kun trykkes i et meget ringe Antal, blev dette lille Skrift snart endog en bibliographisk Sjeldenhed i Skotland og saa godt som uopdrivelig paa Kontinentet, saa at endog Fyrst Alexander Labanoff-Rostolfski, i hvem Maria Stuart næsten har fundet en ny Elsker i det nittende Aarhundrede, endnu ikke kjendte det, da han udgav den store Samling af sin ulykkelige Heltindes Breve og Oplysningerne til disse. De fra Danmark og Sverrig fremkomne Bidrag til
Plumii J. U. D. et iD Regia Acad. Hafniensi Prof. anno Messiæ Regis Æterni CIO lOXLIV die XVIII Augusti«, og Haandsl^riftet antages at være Isommet til Sverrig, dengang den kongelige Historiograph Stepha- Dias's Bibllothek i Danmark solgtes til den svenske Rigskantsler M. G. de la Gardie Jvnfr. Molbech, Danske Haandskrifter , fornemlig af historisk Indhold, i det kongelige liibliothek i Stockholm. Historisk Tidsskrift. IV, 143. Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibllothek. Kjøbenhavn. 1844* S. 19. Den ligeledes i dette Haandskrift opbevarede Deel af Dancays Brevvexling er udkommen som den Ilte Deel af Handlingar rorande Sliandinaviens Historia (eller Nya Handllngar rorande Sliandinaviens Historia. 1ste Deel) og med den sær- skilte Titel: Correspondance de Charles Dantzai, Ministre deFrance å la cour de Dannemare. Stockholm. 1824, medens den Deel af Dancays Brevvexling, der opbevares i det danske Geheimearkiv, endnu venter paa sin Udgiver.
Eu engelsk Oversættelse deraf meddeeltes i New Monthly Magazine. (.luni 1825) XIII, 521-37.
Les AfTalres du Conte de Boduel. Presented to the Members of the Bannatyne Club by Henry Cockburn and Thomas Maitland. Edinbourg. 1829. 4°.
378 James Hepborn, Jarl af Bothwell.
Botbwells Historie bleve derfor senere igjen optrykte, først i et særeget lille Skrift af Fyrst Labanofif ^ og senere , da heller ikke dette er kommet i Boghandelen, i det Supplement af Breve ^, som Alexander Teulet bar føiet til sin store Udgave af politiske Aktstykker om Skotlands Historie i det sextende Aarhundrede. De fra det danske Gebeimearkiv saaledes hidtil fremdragne Aktstykker udgjorde imidlertid kun en Deel af, hvad samme gjemmer til Oplysning om Botbwells senere Skjæbne, og den lærde Islænder Tborleifr Gudmundson Repp, der, medens ban i Edinburgh var ansat ved The Advocates* Library, havde ydet sin Understøttelse til Udgivelsen af det af tbe Bannatyne Club bekostede Skrift, foretog sig derfor, efter sin Hjemkomst til Danmark i Aaret 1837, at tilveiebrioge en fyldigere Samling fra det danske Gebeimearkiv. Det lykkedes ham dog ikke at faae sit i det engelske Sprog skrevne Arbeide udgivet^, og af de Uddrag, der i andre Skrifter ere gjorte
^ Piéces et Documents relatifs au Comte de fiotbwell. St Pétersboorg. 1856.
^ Lettres de Marie Stuart. Par A. Teulet, Membre de la Société im- periale des Autiquaires de France. Paris. 1859.
'' Haaudskriftet blev faa Aar efter hans Død af Familien, igjeDoem Mægling af Etatsraad Worsaae, afhændet til den engelske Toarist, Kaptain Hurace Marryat, der har optaget Notitser om Bothweil i sine Reiseskizzer fra Danmark (A Residence in Jutland, the Danish Isles, and Copenhagen. London. 1860. I. 410—19) og Sverrig (One Year in Sweden, including a Visit to the Isle of Gotland. London. 1862. I, 13—20), men ei veed at skjælne mellem Jarlen James Bothwell, Maria Stuarts Ægtefælle, og dennes Neveu, Jarlen Francis Bothwell. Den nævnte Tourist vilde ogsaa selv have anstillet Undersøgelser med Hen- syn til Bothwell i Geheimearkivet, men det hedder herom saaledes i Udsigten ovrr Arkiv-Kontoirets Besøg i Aaret 1860: •Capt Marryat ønskede i April at maatte meddeles Efterretninger om Grev Botbwells Ophold i Danmark; men efter at have foreløbig erfaret de herværende Dokumenters Beskaffenhed (de ere nemlig næsten alle paa Dansk) fra-
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 379
deraf, skjønnes det ogsaa, at heller ikke han har havt Øie for alle de Aktstykker, Arkivet kan yde, hvortil kommer, at om endog det danske Geheimearkiv giver de fleste Bidrag til Botbwells senere Bistorie, kræve disse dog, for saa vidt muligt at klare Æmnet, nødvendigviis at forenes med de Oplysninger, der for den, der vil efterforske med Omhyggelighed, ogsaa ere fremkomne andetsteds.
I nogle først i den nyere Tid for Lyset komne skotske Optegnelser til Maria Stuarts Historie fortælles det, at da Kir- kaldy af Grange paa Carberry-Uøien blev sendt til Dronningen for at underhandle med hende, var der blevet medgivet ham et hemmeligt Ærinde og Tegn fra Jarlen af Morton til Both- well, hvorved denne raadedes til, paa Grund af Mænadens Raseri, at begive sig ud af Riget i nogen Tid, indtil Jarlen kunde bringe Sagerne i en anden Gang, og hvorved det til- sagdes, at Ingen skulde faae Lov til at forfølge Bothwell^. Dette Vidnesbyrd om en saadan udtrykkelig Forstaaelse mellem Bothwell og hans Modstandere er vel altfor enestaaende, til at man kan fæste Lid dertiP, men dog synes den Maade, hvorpaa man om Aftenen lod Bothwell fjerne sig, ikkun at kunne forstaaes, naar man erindrer, at baade Jarlen af Morton
faldt han sit Ønske.« Wegener, Aarsberetninger fra det kongelige Ge- heimearkiv. Tredie Bind, S. XI.
* Historical Memoirs of the Reign of Mary Queen of Scots and a portion of the Reign of King James the Sixth, by Lord Herries. Edited and prcsented to the Åbbotsford Club by Robert Pitcairn. Edinburgh. 1836. 4^ p. 94.
' Dog har allerede Gamden viilet gjøre gjældende: »Re vera submonue- runt, ut sibi faga consuleret, non alio consilio, quam ne apprehcnsus totam machinationem renudaret, et ipsius fugam in argumentum ad Reginam regicidii acciisandam arriperent.« Annales Rerum Ånglicarum et Hibernicarum regnante Eiizabetha. p. 117.
380 James Hepburn^ Jarl af Bothwell.
Og andre Hovedledere af Lordernes Hær med Bothwell havde deeltaget i Forhandlingerne om det i det foregaaende Aar indgaaede Forbund imod Darnley ; vare de endog i Stand til at overbevise Bothwell om hans Brøde , saa kunde han paa jden anden Side blive et saa farligt Vidne mod dem selv, at de i Begyndelsen vel kunde finde deres egen Interesse bedst tjent, naar han underhaanden kudde slippe bort. Men da dette var skeet, og da man med Maria Stuart var vendt tilbage til Edin- burgh, undertegnedes den følgende Dag her et Forbund, hvor- ved man ikke blot paa Ære, Tro og Love forenede sig om at faae Dronningens Ægteskab med Bothwell ophævet, men ogsaa lige saa høitidelig, som man forhen havde tilsagt Jarlen Bi- stand, nu forpligtede sig til ikke at hvile, førend man havde faaet ham tilbørlig afstraffet, »saa sandt som vi ere Adelsmænd og elske vort Fødelands Ære«^. En Uge derefter kunde man da ogsaa paa Torvet i Edinburgh og paa Torvene i andre af Rigets Stæder høre en Herold oplæse en Proklamation fra Statsraadet, der forbød Alle og Enhver at yde Jarlen af Both- well Ly eller Understøttelse, til Lands eller til Vands, og ud- lovede en Belønning af tusind Kroner til den, der maatte gribe ham og overgive hum i Retfærdighedens Hænder^.
Efter i Dunbar at have erfaret, at Maria Stuart hos Lor- derne havde mødt den Skjæbne, som han havde forudseet,
* The quhilk to do, and faythfullie to performe, wee proiiiit, as wee vill answere to almychtie God , upon our honouris , trewth and fideliUe, as wee are Nobilmen, and lufes the honour of our native Countrie. Skotlands Adels Forbund mod Bothwell, underskrevet i Edinburgh den 16de Juni 1567, i Andersons Collections. I, 138.
^ Statsraadets Proklamation af 28de Juni 1567 i Andersons Collections. I, 139—141. Anderson omtaler her ikke, at man ogsaa bar ladet denne Proklamation cirkulere i Aftryk: Imprentit at Edinbourgh be Robert Lekpreuik. Anno Do. 1567.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 3gt
forlod Bothwell den 27de Juni Slottet til Søes^ og seilede med et Par af ham rustede Partøier forbi Porthfjorden nordpaa. Grunden til, at Bothwell ikke forblev i Dunbar-Castle, kan vistnok dengang neppe have været nogen Frygt for hans Sik- kerhed^; thi han havde en paalidelig Befalingsmand over dette Slot i Patrick Whitlaw, som han havde ladet slaae til Bidder, dengang han selv blev gjort til Hertug; flere trofaste Medlem- mer af Slægten Hepburn begave sig ogsaa villigen til Dunbar' for at deeltage i dets Forsvar, og trods gjentagne Opfordringer vedblev Slottet senere at holdes for Bothwell, ogsaa efterat
' »Le Duc, mary de la Royne,« meldte du Croc den dOte Juni 1567 fra Edinburgh til Kong Carl den Niende, »est sorti, il y a trois jours, et s^est mis sur un navire: Ton ne sgait pas oh il a fait voille. Si croy-je qu'il ne c^esloignera point de ce royaulme.« Teulet, Papiers d'État. II, 186. Denne Skrivelse af du Croc henføres paa andre Ste- der formodentlig urigtig tU den 21de Juni (State Papers relating to Scotland. I, 248. State Papers. Foreign Series. 1566—68. p.258), men at Bothwell, forinden han endelig forlod Dunbar-Castle, derfra skal have gjort et kort Besøg til Fife, berøres i Sir William Drurys Beret- ninger fra Berwick af 16de og 27de Juni 1567 (Calendar of State Papers. Foreign Series 1566—68. p. 255, 263).
' For that he feared to be inclosed. Spottiswood, History of theChurch of Scotland. p. 213.
* Blandt de Medlemmer af Slægten Hepburn, der med Patrick Whitlaw deeltoge i at forsvare Dunbar for Bothwell, indtil Fæstningen den 1ste Oktober 1567 kom i Murrays Hænder, nævnes William Hepburn af Gil- morton, Patrick Hepburn af Wauchton, dennes Broder Adam Hepburn af Smeton og Thomas Hepburn af Auldhamstocks. Jvfr. Diurnal of remarkable Occurrents p. 122. Til dem, der havde tyet til Dunbar, og paa hvis Udleverelse Skotlands nye Regjering forgjæves havde gjort Paastand ved en særegen truende Opfordring af 26de August 1567 (aftrykt i Andersons Collections. I, 148—150), var ogsaa Patrick Wilr son, der i Forening med William Powrie fra Holyrood havde bragt Krudtet, hvormed Bothwell lod Darnleys Bolig sprænge. WMlson om- tales endnu i et Aktstykke af 30le Juli 1572 som ikke paagreben (Diurnal of remarkable Occurrents. p. 309) og har altsaa formodentlig frelst sig.
382 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Sir James Balfour havde forraadt Edinburgh*Castle til hans FjeDder; Dunbar kom først efter at have gjort en alvorlig Modstand, og eflerat man havde maattet føre det syære Skyts fra Edinburgh-Castle ned imod det, ifølge en Kapitulation, om Efleraaret i den nye Regjerings Magt^. Grunden til, at Both- well begav sig bort fra det faste Dunbar til det nordlige og vestlige Skotland, har vistnok, som han selv har bemærket, nærmest været den, at han her vilde træfife Aftale med Hamil- tonerne og de mange andre Venner, som Dronningen endnu havde i disse Egne, og som i det næste Aar, da det var lyk- kedes hende at undvige fra Lochleven, virkelig ogsaa reiste sig til Kampen mod hendes Fjender^ Naar derimod Bothwell ogsaa har villet gjøre gjældende, at det var blevet Resultatet af en her mellem ham og Dronningens Tilhængere afholdt Raadslagning, at han burde begive sig til Udlandet for herfra at skafife Bjælp imod den ved Katastrophen paa Carberry- Høien hidførte nye Tingenes Orden, da er der vistnok Grund til her at drage hans Sanddruhed i Tvivl; er et Raad om at fjerne sig virkelig blevet ham givet, da er dette dog neppe blevet ledsaget af nogen Bemyndigelse eller Fuldmagt til i Ud- landet at tale om Skotlands Anliggender paa Andres Vegne, men Opfordringen til at drage bort har snarest kun havt sin Grund deri, at det for Dronningens Tilhængere er blevet klart, at netop hans Tilstedeblivelse i Skotland vilde afgive en Hoved- hindring for Maria Stuarts Sag. Hvor en saadan Raadslagning skulde været afholdt, i det nordlige eller Vestlige Skotland, har han selv ikke heller nærmere betegnet. At Bothwell derimod dengang ei har undladt at besøge sin tidligere Svoger, tør
* Oiuroal of remarkable Occurrents. p. 125.
2 Both^ells Fremstilling af Begi Yenhederne i Skotland fra Aaret 1559 Ul Aaret 1568, hos Teulet, Lettres. p. 178—180.
James Hepborn, Jarl af Bothwell. 3g3
antages efter en af Indberetningerne til Dronning Elisabeth fra Sir Nicholas Throckmorton , hvori denne den 16de Juli 1567 melder fra Edinburgh, at Bothwell nylig i Norden af Skotland havde opholdt sig hos Jarlen af Huntley i Strathbogie og havde søgt at hverve Mandskab og fremkalde en Opstand, men at Jarlen, skjønt de nye Magthavere ikke stode paa en god Fod med ham, dog havde indseet, at Bothwell i alle Egne kun havde ringe Medhold, og derfor ikke vilde vove no^et for ham *.
»Jeg hører ogsaa nu«, tilføiede den engelske Ambassadør, »at Bothwell om Natten pludselig har begivet sig bort fra Jarlens Eiendom; han er dragen til Spynie, og sandsynligviis vil han gaae til Orknøerne, men der finder han neppe en god Modtagelse«. Brevet viser, som det vil sees, hvor vel under- rettet man i Edinburgh allerede dengang har været om For- holdenes Stilling nordpaa, skjønt man endnu ikke havde lagt Bothwells Fjernelse nogen alvorligere Hindring i Veien. Af en Akt, som nogle Dage senere blev udfærdiget af den skotske Regjering, fremgaaer, at Bothwell virkelig nu en Tid lang maa have fundet Tilflugt hos sin Grandonkel, Patrick Hepburn, Biskoppen af Murray, paa Spynie-Castle ved Elgin, hvor han selv som Barn var bleven opdragen, idet nemlig den nævnte Akt af denne Grund under Trudsel om Straf forbyder alle Fæstere under Bispedømmet Murray at yde nogen Betaling eller Tjeneste enten til Biskoppen eller til nogen af dennes Fuldmægtige '. Fra Spynie-Castle kom der ogsaa dengang et
^ ThrockmortoDs BeretDing af 16de Juli 1567 hos Raumer, Die Koniglnnen Elisabeth UDd Maria Stuart. S. 153— 54, og iCalendar of State Papers. Foreign Series. 1566 -68. p. 286.
' Denne Akt, udstedt af RegjeringeD den 21de Juli 1567, flndes Irykt i Andersons Collections I, 142—145 Biskoppen blev senere, paa Grund
384 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Tilbud til Edinburgh om at gribe Bothwell eller ombringe ham. Tilbudet kom fra en fremmed Æventyrer, en katholsk Englæn- der, der var flygtet fra London for at undgaae Arrest for Gjæld og senere i Skotland havde paataget sig at tjene Cecil som Spion. Da han ved sin Færd havde paadraget sig Mis- tanke, havde den skotske Regjering Åaret forud ladet ham anholde og forhøre, og da de Breve, der fandtes hos hani, og der ogsaa blottede Cecil, godtgjorde hans Skyld, havde han i længere Tid ihaattet hensidde som Fange i det stærke Spynie- Castle. Ved Forbindelser, som han her havde stiftet, troede han sig nu i Stand til at kunne bemægtige sig Bothweils Person eller at rydde ham af Veien ; paa hans Vegne fremkom
en Broder af ham, Anthony Rokesby, med Forslag herom til
•
Dronning Elisabeths Ambassadør, Sir Nicholas Throckmorton, der endnu dengang opholdt sig i Edinburgh. Den forsigtige Diplomat, der meente, at det ikke vilde være saa let at* gribe Bothwell levende, og der selv ikke vilde bemyndige til noget Mord, lod det dog beroe ved at henvise Rokesby med det gjorte Forslag til Lairden af Lethington i Stirling, og den skotske Statsmand har maaskee endnu dengang heller villet see Bothwell bortfjerne sig end villet gjensee ham som Fange ^. Bothwell mødte i alt Fald endnu ingen Bindring, da
af hiin Modtagelse af Bothwell, sat under Tiltale som medskyldig i Darnleys Mord, men frikjendtes af Assiseretten den 28de November 1567 (Galendar of State Papers. Foreign Series 1566—68. p. 367). ' Throckmortons Skrivelse til Dronning Elisabeth, dateret EdiDburgb den 31te Juli 1567, i Galendar of State Papers. Foreign Series. 1566 —68. p. 305* Den samme Skrivelse meddeler ogsaa, at man fortalte, at Bothwell under sit Ophold paa Spynie-Castle havde dræbt en af Biskoppen af Murrays uægte Sønner, men denne Meddelelse er ikke mere troværdig, end naar en af Beretningerne fra Sir Wiliiam Drory i Berwick under 27de Juni 1567 fortæller om Bothwell, at »it is said, that since his retreat by his consent a French page, whom he had,
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 3g5
han skiltes fra sin gamle Slægtning paa Spynie-Castle for fra Moraylandet at drage over til Orknøerne.
Naar Bothwell først havde bestemt sig til at forlade Landet, maatte ogsaa den Tanke af sig selv ligge ham nær- mest først at gjæste Orknøerne. Det var dengang endnu kun to Maaneder siden, at han havde modtaget sin Udnævnelse som Hertug over dem, og Orkn- og Hetlandsøerne vare alle- rede ved deres Beliggenhed i mindre eller større Grad fjernede fra Partibevægelserne i Skotland; de havde endelig en Befolk- ning, der endnu ikke havde opgivet sin nordiske Nationalitet, og hvis Sindelag og Interesser altid havde viist sig saa vidt forskjellige fra Skotternes. Da Bothwell indskibede sig i det nordlige Skotland og nu atter, og for bestandigen, fjernede sig fra dettes Kyster, lod han de smaa Fartøier, hvorpaa \\dLn havde indskibet sig og de Mænd, der vare i hans Følge, staae over imod »Hertugdømmet«, der endnu ikke havde seet sit nye Overhoved. Han landede paa Mainland. Men her træder Skufifelsen ham strax imøde. Fogden paa Orknøerne var Gilbert Balfour af Westray, som nu i Bothwells Navn tillige var »Keeper« af Slottet iKirkwall. Gilbert Balfour hørte, lige- som Sir James Balfour, ogsaa til dem, paa hvem Samtiden stundom rettede en af sine mange Sigtelser for Deelagtighed i Bothwells (Jdaad ^, iheu Gilbert Balfour har, hvis ellers Mis-
vho knew of his proceedings, is drowned« (Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566-8. p. 262.). Den Pidstanførte Efterretning, der aabenbart sigter til Paris, er jo utvivlsomt falsk, og de skotske Med- delelser til Englænderne blive overhoved paa denne Tid i den Grad upaalidelige, at endog Sir William Drury fandt sig nødsaget til at klage hos Cecil over, at »they so often fail in their reports« (Calendar of Stete Papers. Foreign Series. 1566—8. p. 254). * Blandt »those that Inid hånds on the King to kill him, by Bothweli^s direction«, veed Knox saaledes ved Siden af Sir James Balfour ogsaa
25
386 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
tanken har havt nogen Grund, i saa Fald ligesom Sir James Balfour hastet med at vende om, da Magten vendte sig. Endnu førend den Sidstnævnte havde faaet Kastellet i Edinburgh solgt til Skotlands nye Ilegjering, vægrede Gilbert Balfour sig nu i Kastellet i Rirkwall ved at indlade sig paa nogeo Maade med Bothwell, ja viste ham endog en saadan Modstand, at Bothwell selv senere har bemærket, at hans Ophold her kun har varet to Dage^. Som et underligt, forbifarende Meteor saae Orknøerne deres Hertug forsvinde mod Norden.
Paa Hetlandsøerne , hvis Foged Olaf Sinclair tilhørte den samme Slægt som Bothwells Moder, Jane Sinclair, viste For- holdene sig gunstigere. Til Underholdning for det Mandskab, som Bothwell havde medbragt, bekvemmede ethvert Præste- gjæld paa Hetland sig til at yde Hertugen en Oxe og tvende Faar, — en frivillig Gave, der ifølge det Undertrykkelses- og Udpresningssystem , som de skotske Herrer senere saa længe
at nævne Gilbert Balfour. History of the Reformation in Scotlaod. II, 551. Gilbert Balfour blev senere i Forening med Archibald Rathven Hovedanfører for tre tusind Skotter, der traadte i Krigstjeoeste bos Kong Johan den Tredie af Sverrig. Her beskyldtes han i Aaret 1573 for at have deeltaget i den Sammensværgelse, hvorved Charles Mornay skal have villet rydde Johan den Tredie af Veien og igjen føre den fangne Erik den Fjortende paa Thronen. *Kong Johan skulde have været nedhugget, idet man til hans Adspredelse paa Stockholms Slot forestillede den skotske Sværddands, der udførtes af en Skare Krigere, væbnede med Hjelme, Harnisker og dragne Sværd. Anslaget kom dog ikke til Udførelse, men Sammensværgelsen blev senere angiven, og blandt de i denne Anledning Fængslede var ogsaa Gilbert Balfour. der blev dødsdømt og halshugget i Aaret 1576. Celsius, Konnng Erik den XlVdes Historia. Stockholm. 1774. S. 288—290. Girs, Konung Johan den Illdies Chronika. Stockholm. 1745- 4°. S. 41—42. Fryxell, Beråttelser ur Svenska Historien. Stockholm. 1828-1873. HI, 333— 335. Barry, History of the Orkney Islands. Edinburgh. 1808. 4^ p. 248. David Balfour, Odal Bhigts tind Feudal Wrongs, a Memorial for Orkney. Edinburgh 1860. p. 56.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 3g7
have gjort gjældende mod den gammel-norske Befolkning paa Orkn- og Hetlandsøerne , endnu bestandig der udredes som en blandt de nyere Skatter ^ Bothwell havde ogsaa, siden han havde forladt Dunbar, kun havt et Par mindre Fartøier med sig, men nu traf han ved Mainland nogle større efter den Tids Forhold armerede Skibe, hvorover han ogsaa fik Raadighed. Allerede dengang var den Handel begyndt, hvor- ved senere Skibe i Mængde, fra Hansestæderne som fra Dan- mark, bragte Hetlandsøerne Korn, 01, Brændevine eller Lærreder, og i Betaling modtoge Fiskevarer, Vadmel og Heste. Ved Bothwells Ankomst opholdt sig saaledes en hanseatisk Kjøb- mand, Geert Hemelingk fra Bremen, paa Dunrossness eller det sydligste Sogn paa Mainland, hvor han havde, et Skib, kaldet »Pelikanen«, liggende under Ladning ved Sumburgh Head eller Øens allersydligste Spids, hvor nu Fyrlaarnet staaer. Hemelingk indvilligede i, at Bothwell skulde raade over Skibet og dets Besætning; han afsluttede en Kontrakt med Jarlen, hvorefter denne skulde yde ham en vis Sum, saa længe han beholdt »Pelikanen« til sin Tjeneste, og en Erstat- ning, naar Skibet forulykkede eller ei tilbagegaves^. Paa lignende Maade vidste Bothwell ogsaa at sikkre sig et andet hanseatisk Skib, tilhørende en Hamburger, der dengang ogsaa opholdt sig paa Mainland. Begge Skibene bleve med hans egne
1 The exacUoD was recorded in the Exchequer under the name of »Ox and Sheep Silver«, and it is paid at the present day. Hibberl, De- scription of the Shetland Islands. Edinburgh. 1822. 4°. p. 288.
2 Kontrakten mellem Bothwell og Geert Hemelingk, hvoraf en Afskrift findes i Geheimearkivet , er dateret »jnn Schvineborchouett den voff- teindenn Augusti nha der gebort Christi 1567«. At Navnet Sumburgh tidligere maa have havt Formen Svinborg, blev allerede formodet af Munch, Geograpbiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stednavne, i Annaler for nordisk Oidkyndighed. 1857. Kjøbenhavn. S. 376.
25*
3Sg James Hepburn, Jarl af Bothwell.
førle op til Bressay-Siindet eller det Sund, der lige ved Byen Lerwick adskiller Mainland fra det mindre, østligere liggende Bressay^. Hans Udsigt til i Sikkerhed enten at kunne blive paa Hellandsøerne eller herfra at kunne begive sig, hvorhen han vilde, syntes nu saa meget større, som Nordsøens Efter- aarsstorme nærmede sig.
Til de Sigtelser, hvorfor Bothwell allerede i Skotland havde været Gjenstand, kommer der imidlertid paa dette Tids- punkt igjen en ny. De samme Avindsmænd, der allerede, medens han endnu var i sin Velmagts Dage, gjerne omtalte Bothwell som omgiven af en Skare af »Pirater«*, paastaae nu, at han med sit Besøg til Orkn- og Hetlandsøerne skal have begyndt et formeligt Sørøverliv ^. Denne Fremstilling er dog
^ Bre^say-SuDdet er det gamle Brideyarsund, hyorhen Kong Hakon den Fjerde, Hakonssøn, paa sit Tog mod Skotland, efter at baye forladt Norge om Sommeren 1263, ankom efter to Dages Seilads, og byer han derpaa laa næsten en halv Maaned, inden han seilede videre til Orknéerne. Munch, Geographiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stednayne, i Annaler for nordisk Oldkyndighed. 1857. Kjøbenhavn. S. 349.
2 Cfterat Maria Stuart den 19de Juni 1566 paa Edinburgh-Castle yar ned- l(ommen med sin Søn, gjorde hun den 20de Juli et Besøg hos Jarlen af Mar i Alloa-House. Da hun ikke kunde taale at ride, besteg hun i Newhaven et lille Skib og seilede paa Forthfjorden til Ailoa , ledsaget af Murray, Mar og af Bothwell, Storadmiralen af Skotland. De, der gjerne vilde udbrede den Tro, at Maria allerede paa denne Tid var Bothwells Elskerinde, fremstillede disse faa Timers Seilads paa den Maade, at man i Cecils, af Marias skotske Avindsmænd dikterede Dagbog herom læser saaledes: »She fled tbe Kings cumpany and past be boytt with the pyrattis to Alloway« (Laing, History of Scotland. II, 85). Paa samme Maade udtrykker sig ligeledes BuchanaD saavel i sin Pamphlet (De Maria Scotorum Regina, p. 5), som senere i sin Historie (Rerum Scoticarum Historia. p. 212): »Apparaverant autem eam navl- culam Gulieimus et Edmundus Blacateri, Bduardus Robertsooos et Thomas Dicsonus, Bothuelll cllentes et notæ rapacltatls piratæ*.
^ Forsaemokill as James Erle of Bothwell — accumpanelt with certaio notorious pyrattis, ar past to the Sey, myndlng to continew in yalr
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 389
allerede bleven modsagt af en samtidig Forfalter, kun faa Aar etter Bothwelis Død ^, og det turde vistnok ogsaa, hvis man ikke vil udtyde Sigtelsen om noget blot paa hine hanseatiske Kjøbmænd øvet Tryk ^, kun være en Misforstaaelse eller kun en altfor eensidig Opfattelse, der ligger til Grund for den. Thi det er bekjendt, at under den samtidige nordiske Syvaars- krig var Nordsøen ikke mindre end Østersøen opfyldt af Kapere, og de, der bleve lidende ved disse, vare til alle Tider tilbøielige til at stemple Kaperne som Sørøvere. Det vil til Exempel erindres, hvorledes Christoffer Walkendorff i det samme Aarhundrede, en Menneskealder senere, efter Dronning EUsabeths Opfordring lod den berømte Magnus Heinesen, for
reif aod piracie, bayth aganis Uie subjectis of yis Realm and all na- tionis, and fljrst are begunn at his Majesties propper landis of Orknay. Det skotske Statsraads Skrivelse til Kommunalstyrelsen i Dundee af 10de August 1567, i Andersons Gollections. I, 145. Bothuellus rerum omnium inopia circumventus piraticam facere coepit. Buchanan, Rerum Scoticarum Historia. p. 222.
* Mais les coojurez, voyans quMl ne se retiroit, mais quMl se pourmenoit de lieu å autre sans faire demonstration de vouloir abandonner le royaume, semérent un bruit quMl faisait le corsaire et escumeur de mer. Adam Biackwood, Martyre de la Royne d^Escosse. Edinburgh. 1587, efter Aftrykket hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scotorum reginæ. II, 227. Forfatteren, Adam Blackwood, der forekommer i Maria Stuarts Breve, var ved hendes Anbefaling bleven ansat i Frankrig og dengang Medlem af Overretten i Poitiers.
3 Den ene af dem, Bremeren Geert Hemelingk, forklarede senere, da han allerede vidste, at »Pelikanen« var bleven opbragt, sin Indvilligelse i den af ham indgaaede Kontrakt ved en Fiemstiiling af, 'wie das mir inn Hittlandt ein Herr ausz Schottlandt mitt etzlich hundertt Man- nen unvohrsehnlich angeszenn. der alszbald mein Schiff eingcnommen, denn flsch vnnd andere wahre, zu meiuem mercklich vnnd vnnuber- windtlich schadenn vnnd nachteil, an den strandt auszgeworfen vnnd mich dahin gedrungen Ime mein vnnd meiner SchifFsfreunden Schiff entweder zu verkauffen oder aber an die zwey Monatt lang zu ver- burenn zu willigen.« Geert Hemelingks Andragende til Borgermester og Raadmænd i Bremen, dateret den 3dle Marts 1568, i Geheimearkivet.
390 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
at have taget et londonsk Skib, dømme og henrette som Sø- røver, skjønt det senere til hans Æres Opreisning blev godt- gjort, at han kun havde gjort det med Hertugen af Parma, Alexander Farneses Fuldmagt, der under Søkrigen mellem England og Spanien, som dettes Statholder over Nederlandene, med rund Haand udstedte Kaperbreve*. Intet er mere troligt, end at der blandt de skotske Sømænd, med hvilke Storadmi- ralen Bothwell tidligere var i Berøring, ogsaa fandtes saadanne, der, hvad enten det nu var skeet med dansk-norsk eller sna- rest med svensk Fuldmagt, havde deeltaget i Kapervæsenet, og det kan, efter hvad der senere oplystes, ligeledes neppe være Gjenstand for Tvivl, at i det iVlindste en Deel af Besæt- ningen paa de hanseatiske Skibe, som Bothwell fandt liggende ved Hetlandsøerne , og som han leiede for sin større Reise, forhen havde været Kapere. Men naar dette nu forholdt sig saa, hvor nær laa det da ikke at faae Jarlen af Bothwell gjort til en Sørøver, hvor nær blev dette ikke allerede lagt ved selve Sproget. Det endnu dengang saa brugelige latinske Sprog afgav ikke noget Udtryk for det nyere Begreb om Kapere, men betegnede baade disse og virkelige Sørøvere som »Piratæ« . Da Historiographen Niels Krag, Dr. juris og Professor ved Kjøbenhavns Universitet, under Kong Christian den Fjerdes Regjering i Åaret 159S var bleven skikket til Dronning Elisa- beth i et diplomatisk Ærinde, for at reklamere danske Under- saatters Skibe, som Englænderne under deres Krig med Spanien havde plyndret eller priisdømt, førte han en Dagbog over sit Ophold i England og navnlig over sine Forhandlinger med de engelske Kommissærer, og her læser man et Sted,
^ c. P. Rothe, Christoffer Walkendorffs Liv og Levnet. Kjebeohayn. 1754. S. 54-57.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 391
at medens de engelske »Senatorer paastode, at han ikke kunde kalde dem Sørøvere, som paa egen Bekostning under offentlig Autoritet drive Kaperit, blev det dog hertil gjort gjældende, at »i det latinske Sprog lader denne Distinktion sig ikke an- bringe«^. Og ligesom da Sydens gamle Ord har næret For- virring, saaledes skete det Samme ved det nyere fra Norden. En Kaper blev under den nordiske Syvaarskrig i Kong Fre- derik den Andens dansk -norske Kaperreglement eller, som dets Bestemmelser kaldtes, »Friibythers Artickell« betegnet med Ordet Fribytter ^, men da Kaperne ikke saa snart lærte at respektere Krigens Slutning, blev ogsaa dette Ord snart eenstydigt med en Sørøver. Da de vestindiske Farvande gave det syttende Aarbundrede det samme Syn, hvorfor i Oldtiden de ciliciske, først af Pompeius udryddede Sørøvere saa længe havde gjort Middelhavet til Skueplads, blev den nyere Tids Sørøverrepublik indskreven i Historien med »Flibustiernes« Navn, det vil sige som Fribyttere efter Ordets franske Form^. 1 Virkeligheden var det vistnok ei heller nogen Tanke om truende Sørøveri, der tilsidst bragte Bothwells Fjender fra Skotland op til Hetland. Efter at de skotske Lorder havde afsat den fængslede Maria Stuart og den 29de Juli 1567 i Stirling havde ladet Kronen sætte paa hendes Barns Hoved, var Murray, som den første Regent under Jacob den Sjettes
1 Niels Krags Relation om sit Gesandtskab til England 1598—99, i Nye danske Magazin, udgivet af det kongelige danske Selskab til den nor- diske Histories og Sprogs Forbedring. IV, 191.
' Kaperreglementet er meddeelt af Werlauff i Nye danske Magazin. VI, 215—216.
^ Dannet nærmest efter det engelske freehooter. Archenholz, Histoire des Flibustiers. Paris. 1804. p. 42. Jal, Glossaire nautique. Reper- toire polyglotte des termes de marine anciens et modernes. Paris. 1848 4<». p. 701.
392 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
MiDdreaarighed , bleven tilbagekaldt fra Frankrig, hvor han bavde afventet det forudsete Uveirs Udbrud. Den 23de Juli ankom han til England, og efler et Besøg hos Dronning Elisa- beth, af hvem han ogsaa gjerne havde seet nogle engelske Krigsskibe udsendte efter BothwelP, drog han den 8de August efter fire Maaneders Fraværelse over den engelsk - skotske Grændse og holdt den Ilte August sit Indtog i Edinburgh. Nu ophørte den tidligere Slaphed lige over for Bothwell. Efter at Kommunalstyrelsen i Dundee allerede under 10de August var bleven tilskreven om at tilveiebringe det fornødne Mand- skab og ruste de fornødne Skibe til Kongens Tjeneste ^, lod Murray den samme Dag, han var koromen til Edinburgh, Sø- breve udstede for disse Skibe ^, og som Bothwells gamle Avindsmand fremskyndede han deres Udrustning saaledes, at en skotsk Eskadre den 19de August kunde løbe ud for at forfølge hans Dødsfjende^. Den bestod af Skibene »The Uni- com« (Eenhjørningen), »The Primrose« (Primel eller Primula veris), »James« og »Robert«, var vel forsynet med Kanoner og havde foruden Sømandskabet en Besætning af fire hundrede Bøsse- skytter^. Som Ledere af Toget medfulgte et Par af Bothwells Hovedmodstandere paa Carberryhøien, Sir William Kirkaldy af Orange og Sir William Murray af Tullibardine , og desuden
> Ifølge Throckmortons Skrivelse til Elisabeth, dateret fra Edinburgh den 22de August 1567, aftrykt hos Keith, History of Ghorch and State of Scotland. p. 448.
2 Skrivelsen i Andersons Collections. I, 145—147.
' Fuldmagten i Andersons Collections. I, 147—148.
* The Diarey of Bobert Birrel, i Fragments of Scotish History. p. 2& Ifølge Buchanan bley Skibenes Udrustning nu ogsaa understøttet af Jarlen af Morton »qui tum impendio priyato publicæ necessitatia onus sustinuit«. Beruih Scoticarum Historia. p. 224.
^ Diurnal of remarkable Occurrents. p. 119.
James HepburD, Jarl af Bolhwell. 393
Gilbert Balfours Svoger, Adam Bothwell, Biskoppen overOrkn- øerne, den samme, der nyligen havde viet Maria Stuart lil Jarlen, men som søgte at udslette Mindet herom med en Iver, der allerede nu i Stirling havde ladet ham udføre Salvingen af den lille Kong Jacob den Sjette, og der senere ogsaa lod ham som en af Murrays Fuldmægtige optræde imod Dron- ningen ved Konferentserne i York og Westminster. Der blev givet ham og de to andre Anførere Fuldmagt til at holde Standret over Bothwell, hvis de kunde gribe ham.
Efter at have berørt Orknøerne for her at indhente nær- mere Efterretninger om Jarlen seilede de fire skotske Skibe den 25de August ind i Bressay- Sundet. Her laae dengang de fire Skibe, hvorover Bolhi^ell nu raadede, for deres Ankre, men en Deel af Besætningen var i Land paa Betland ligesom Bothwell selv, der dengang netop var Gjæst hos Fogden Olaf Sinclair^. Da Mandskabet, der var ombord paa Bothwells Skibe, fik Øie paa Fjenderne, kappedes Ankrene, og alle Seil bleve satte til for at gaae Igjennem Bressay- Sundets nordre Løb. Kirkaldy af Orange tilstod ikke at være nogen god Sømand, men havde inden sin Afreise fra Skotland lovet, at naar han kun traf Bothwell, skulde Jarlen denne Gang ikke undgaae ham, men enten skulde Bothwell tage ham selv til Fange, eller ogsaa skulde han bringe Jarlen levende eller død til Edinburgh^. Kirkaldy var nu tillige med
* Beiog in the tyme foirsaid upoun the Ile of Zetland, at his dinner \^'ith Olave Sinclare, foude of Zetland. Diurnal of remarkable Occurreots. p. 123. Denne Kilde bestyrkes ved Bothwells egen Fremstilling (Teulet, Lettres. p. 181): »Mais quelques ungs de mes ennemys survindrent cependant que festois en terre au logiz du receveur«.
' And for my owne part, albeit I be no gud seeman, I promess unto your Lordship, gyfT I may anes enconter with hym, eyther be see or land, be sall ejtber carie me with him or ellis I sall bryng hlm dead
394 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Biskop Adam Bothwell ombord paa »The Unicom«, der førte, og befalede da ligeledes at sætte alle Seilene til. Styrmanden, der, som ukjendt med Farvandet, viste sig ængstelig, blev tvungen til at lyde. Fremad gik det i flyvende Fart, og Kir- kaldy halede stedse mere ind paa det bageste af Bothwells Skibe. Da holdt dette, der var en daarlig Seiler, men bedre bekjendt med Farvandet, bort fra Dybden og tæt ind under et skjult Skjær, hvorover det slap, om endog ikke uden Skade, men da den uforsigtige Kirkaldy heller ikke her havde standset Forfølgelsen, løb hans Skib, et af de største i Skotland, med saa stor Hast paa Klippen, at det knustes og gik til Grunde. Medens han og Biskop Adam Bothwell fik nok at gjøre med, under denne Fare, at redde sig selv og deres Mandskab om- bord paa de efterfølgende Skibe, undkom Jarlens til den nordligste af Øerne, Unst eller Ørnist. Skjæret i Bressay- Sundet, hvorpaa »The Unicom« forgik, bærer endnu sit Navn efter Skibet ^
Da Bothwell paa Hetland havde faaet Kundskab om sine Fjenders Ankomst, lykkedes det ham, inden disse her vare gaaede i Land, ubemærket over Yellsund og Øen Yell at und-
or quik to Edinburgh. William Kirkaldys Brev til Jarlen af Bedford, dateret Edinburgh den 10de August 1567 og efter >the State Paper Office« tryl(t hos Ellis, Latter Years of James Hepburn, Earl of Both- well. London. 1861. 4°. p. 9. ^ From the accident, that befel Kirkaldys ship, the bank has ever since, from the name, which the vessel bore, acquired the title of •theUni- corn Rock«. Hibbert, Description of the Shetland Islands, p. 289. Med Undtagelse af dette Faktum er Hibberts øvrige SagnberetniDg, der er bleven altfor udbredt gjennem nyere Fremstillinger, ikkun Forvirring. Den Omstændighed , at James Bothwell var Hertug og Adam Bothwell Biskop af Orknøerne, har, som det allerede andetsteds er blevet be- mærket, »involved local history in a Strange comedy of errors«. Bal- four, Odal Rights and Feudal Wrongs. p. 57.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 395
komme over til sine Skibe ved Unst. Han tilbageseDdte herfra et af Skibene til Vestkysten af Hetland, hvor det skulde anløbe Scallowaybugten ; det skulde søge her at faae de af hans Mænd ombord, der vare blevne ladte tilbage paa Øen, og derpaa følge ham videre, idet Jarlen nu havde besluttet sig til at forlade Betlandsøerne. Forinden han imidlertid efter sit Forsæt havde kunnet fjerne sig fra disse, blev han indhentet af sine Forfølgere^. De tre skotske Skibe, der førte Fjen- derne, kæmpede i flere Timer med Bothwells Skibe, af hvilke det bedste fik sin Stormast knækket ved et Kanonskud, og Bothwell kunde selv for sin Frelse nærmest kun takke Syd- vestvinden, der blæste op til en Storm, som adskilte de Kæmpende og snart førte Jarlen med tvende af hans Skibe vidt ud i Nordsøen. Kun eet af hans Fartøier var ved Betlands- øerne falden i hans Fjenders Hænder, formodentlig det samme daarlige Seilskib, der havde stødt an i Bressay-Sundet, og som han derpaa mulig selv ved Unst kan have bestemt sig til at opgive*; men da de tre skotske Skibe den 13de og 14de
^ »Les dicts séditieux«, skriver Bothwell (Teulet, Lettres. p. 182), "ine poursuyvirent et pressérent de tel^e fa^oo que fusmes au combat Tespace de trois heures, et enlin d^un coup de canon coupérent le grand matz du meilleur de mes navires«. En af Maria Stuarts overfladiske Biographer (Dargaud, Histoire de Marie Stuart. Paris 1850. 1, 384) har forvexlet dette Angreb paa Bothwell i Nærheden af Hetlandsøerne med hans senere An- holdelse ved Norge, og denne Forvexling har igjen fremlialdt et uhistorisk Marinestykke, idet for nogle Aar siden den sædvanlige danske • Fortegnelse over de ved det kongelige Akademi for de skjønne Kun- ster ofTeotlig udstillede Kunstværker« (Kjøbenhavn. 1858. S. 12) beteg- nede et Maleri af Anton Melby saalcdes: »En dansk Orlogsmand an- griber og overvinder Bothwell i Nærheden af Shetlandsøerne. Efter Dargaud, Histoire de Marie Stuart«.
3 The Laird of Grange with ye Gonstabill of Duode is landit in Schyt- laod, and hes tain ye principal man of the cuntre, and hes takln ane of the lord Bothuelles shippis. Brev fra David Sinclair til Jarlen af
396 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
September kom tilbage til Dundee og Leitb, maatte Kirkaldy af (jrange, Murray af Tuilibardine og Adam Bothwell melde, at Jarlen selv var undsluppen ^.
VIII.
Bothwell har oftere havt Leilighed til at paastaae, at det var hans oprindelige Tanke paa den anden Side af Nordsøen
Bedford, den 15de September 1567, hos Ellis, Latter years of James Hepburn, Earl of Bothwell. p. 10. Leaving his ship behiod him, which Grange took, and therein the Laird of Tallow, John Hepburn of BautouD« Dalgleesch and divers others of the Earls senraots. Me- moirs of Sir James Melvil. p. 85. Melvils Beretning om, hvad der foregik ved Hetlandsøerne, er dog for en stor Deel urigtig. Det er saaledes utvivlsomt, at af Bothwells Tjenere var George Dalgleisch ikke mindre end William Powrie allerede et Par Maaneder tidligere faldne i hans Fjenders Hænder; de første over dem afholdte og os opbevarede Forhør (hos Laing, History of Scotland. U, 243—251) bleve allerede optagne den 23de og 26de Juni 1567. Hvad dernæst angaaer John Hay, Lairden af Talla, da blev denne, der med en af sine Tjenere, James Ross, havde leiet en Fiskerbaad, der skulde føre ham tilbage til Sliotland, her allerede den Ilte Juli forraadt til Lord Lindsay og af denne som Fange bragt til Edinburgh-Castle, hvor han forhørtes den 13de September. >This Johne Hay«, hedder det udtfyk- kelig i et Kildeskrift (Dlurnal of remarkable Occurrents. p. 121), "past to Orknay ^ith James Erle Bothwill, and quhen the schippis send be the Regent andLordis to Orknay and Zetland, for (d: for at) iovaid the said erle and his schippis, the said Johne and James Ross, ane ser- vant man, conducit ane fischeing boit of Pittenweme to transport thame to Lowthiane, quhilk bote come to Pittenweme, and caasit Shaw to the Lord Lindsay, that sik ane man and senrant was come thair with thame«. Den eneste af de af Melvil nævnte Vidner mod Bothwell, som dennes Fjender have kunnet bringe tilbage fra deres Tog til Hetlandsøerne, bliver altsaa John Hepburn, Lairden af Bolton. I den Bekjendelse, som denne inden sin Henrettelse afgav for Præsten (Laing, History of Scotland. 11, 263), siger han ogsaa selv, at han saa Guds Forsyn deri, at »I had schippis providit to flie, but coulde not escape«, hvad der imidlertid nærmest antyder, at ogsaa han var bleven tagen i Land, ikke paa Søen.
The Diarey of Robert Birrel, i Fragments of Scotish History. p. 12. Diurnal of remarkable Occurrents. p 122.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 397
at besøge Kong Frederik den Anden af Danmark og først der- efter at drage til Kong Carl den Niende af Frankrig. Og vistnok kunde ogsaa i den anden Halvdeel af det sextende Aarhuudrede en saadan Tatike ligge den skotske Stormand nær. Lige siden Kong Christian den Første, som Danmarks, Sverrigs og Norges Konge, i Aaret 1469 havde giftet sin Datter Margrete med Kong Jacob den Tredie af Skotland, havde inderligere Baand sammenknyttet de nu fra den samme Konge stammende Linier, der herskede paa begge Sider af Nordsøen ^ De skotske Skarer, der havde fulgt Kong Chri- stian den Første, Kong Hans og Kong Christian den Anden
' P. W. Becker, De rebus inter JoaDoem et Ghristianum 11, Daniæ Beges, ae Ludovicum XII et Jacobum IV, Galliæ Scotiæque Beges, actis. Hafniæ. 1835. p. 35. I Begyndelsen af Aaret 1558 blev Kong Christian den Tredie af Maria Stuart og Dauphinen indbudt til at komme til Paris for. der personlig at overvære sin Slægtnings forestaaende Bryl- lup, men i Anledning af sin allerede dengang aftagne Helsen lod Kon- gen det beroe ved at lade sig repræsentere ved et dansk Gesandtskab (Stephanii Historiæ Daniæ libri duo, regnante Ghristiano Tertio. Soræ. 1650. 4^. p. 102). Den ved Christian den Andens Afsættelse fordrevne Green af den oldenburgske Kongestamme søgte ogsaa under Land- flygtigheden, ligesom den tilbageblivende, at pleie Forbindelse med Slægten i Skotland. Tanken om, at en af den fordrevne Konges Døtlre kunde ægtet Maria Stuarts Fader, Kong Jacob den Femte, og bringe denne hele Norge i Medgift, blev næret af Keiser Carl den Femte (Tytler, History of Scotland. V, 196), og paa Betydningen af de Baand, der bestode mellem Hertuginde Christine af Lothringen, Christian den Andens berømteste Datter, og Dronning Maria Stuart »propter conjunc • tionem sanguinis. quæ est inter ipsam et Reginam Scotiæ«, troede Languet endnu i et Brev fra Paris af 17de November 1565 at burde gjøre Churfyrsten af Sachsen opmærksom (Epistolæ ad Joachimum Camerarium. Lipsiæ et Frankfurt!. 1685. p. 231). Hertuginde Chri- stine besøgte ogsaa Maria Stuart, inden denne i Aaret 1561 drog til- bage fra Frankrig. Négoliations , Lettres, et Piéces diverses, relatives au Regne de Franpois 11, tirées du portefeuille de Sebastlen de V\n- bespine, Evéque de Limoges. Par Louis Paris. Paris. 1841 4^. p. 752.
398 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
paa deres Tog imod Sverrig, vare blevne førte til Norden af den samme krigeriske Aand, der allerede længe havde ladet saa mange Skotter indtræde i Frankrigs Tjeneste^, de havde kun været Forløbere for den stigende Udvandring, der gjennem et Par Aarhundreder skulde vedblive at føre Skotlands Sønner til saa mange Krige i fremmede Lande ^ og give skotske Slægter enÆresplads blandt saa mange fremmede Folks Adel; ogsaa i Aaret 1567, da Bothwell for stedse forlod Skotland, befandt sig allerede længe, under den nordiske Syvaarskrig, en stor Deel af hans Landsmænd i Kong Frederik den Andens Hær. Til disse politiske eller militaire Forbindelser svarede de mere fredelige. Danmarks Hovedstad havde, som man seer af en af Kong Christian den Tredie i Aaret 1539 udstedt »Benaadning for den skotske Nation«, et heelt Gilde af Skot- lændere, der i det katholske Afsnit af det sextende Aarhundrede i Kjøbenhavn oprettede kirkelige Stiftelser og efter deforma- tionen grundede særegne »skotske Senge« for deres her hospitalsøgende , syge Landsmænd ^. Ligesom vi træffe eo
^ Francisque Michel, Les Écossais en France et les Frangais en Écosse. Londres. 1862. Vol. I— II.
' John Hill BurtOD, The Scot abroad. Edinburgh and London. 1864. II. 131—223. Optegnelser om nogle af de Skotter, der saaledes paa et senere Tidspunkt traadte i dansk Krigstjeneste, har man i Robert Monros Skrift: Expedition ^ith the "worthy Scots regiment, levicd io August 1626, by Sir Donald Mac-Key, Lord Rhees, Golonell for his Majestys Service of Denmark, and reduced after the battle of Nerling to one Company in September 1634. (London. 1637. fol.). Fra dette Skrift har Walter Scott især hentet Stoffet til sin karakteristiske Skil- dring af en fra disse militaire Udvandringer tilbagevendt Skotte, Rit- mesteren Dugald Dalgetty i »Montrose«.
^ Hofmann, Samling af Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge. Kjøbenhavn. 1755—65. 4°. X, 155. Det her omtalte S^ iVymans Altar i Frue Kirke er kun en Feilskrift tor St. Ninians; det var Ninian, der, som Beda (III, 4) melder, i Aaret 394 havde om-
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 399
Række af Skotlændere som Professorer ved Kjøbenhavns Uni- versitet i Aarhundredets første Halvdeel, Peter David og Johan- nes Macchabæus (John Mac-Alpyne) i det theologiske Fakultet, Alexander Kynghorn i det medicinske, Thomas Alame i det philo- soOske^, saaledes findes indtil Aarhundredets Slutning ikke blot flere danske Studenter ved Universitetet i Aberdeen^, men ogsaa skotske i Kjøbenhavn ^. Baade paa Forekommenhed hos Kon- gen og paa Sammentræf med Landsmænd kunde da altsaa i Almindelighed den skotske Stormand være sikker, der ankom
2
vendt PicterDe i SydskoUand til KristendommeD. (Bædæ Historia ec- clesiastlca gentis Anglorum. Cura Robert! Hussey. Oxonii. 1846. p. 122). Naar man ogsaa ellers hos os oftere finder >Skotter« nævnte i det sextende Aarhundrede, tør man dog ikke uden videre antage dem for Mænd fra Skotland, men »Skotter« er undertiden kun det samme som Sutlere eller Kjøbmænd, der dreve Smaahandel med Kramvarer. (Cron- holm, Skånes politiska Historie. Lund & Stockholm. 1847—1851. I, 536. II, 623).
Werlauff, Kjøbenhavns Universitet fra dets Stiftelse indtil Reformationen. Kjøbenhavn. 1850. 4<). S. 60, 61, 65, 66, 72. En udførligere Bio- graphi af Johannes Macchabæus meddeles af Holger Rørdam, Kjøben- havns Universitets Historie fra 1537 til 1621. Første Deel (Kjøbenhavn. 1868-69), S. 587-597.
1 The Autobiography and Diary of Mr. James Melvil. Edited by Robert Pitcairn. Edinburgh 1842, p. 418. hedder det ved Aaret 1597 saaledes om Forfatterens Onkel, den berømte Andreas Melvil: »Ther was a number of strangers, Polonians, Dences (o: Dånes), Belgians and French- men, schollars, wha, at the fame of Mr. Androe's lerning, came to the Universitie of St.Androis that yeir, and war resident within the sam«. Til Exempel hiin Andreas Robertson fra Aberdeen, der, medens han studerede ved Kjøbenhavns Universitet, her paa Latin oversatte sin berømte Landsmand Sir David Lindsays Digte og i Aaret 1591 udgav den derefter af Jacob Madsen gjorte danske Oversættelse. Sir David Lindsay havde selv besøgt Kjøbenhavn i Aaret 1544, paa en Sendelse til Kong Christian den Tredie, og med Kjøbenhavn som Trykkested udkom nogle Aar derefter: Ane Dialog betuix Experience aud ane Courteour, coropylit be Schir David Lyndesay of the Mont, and im- prentit at the command and expensis oO* Doctor Machabeus, in Cop- manhouin. 1552. 4°.
400 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
som Gjæst til Frederik åen AndeD. Ikkun Bothwell selv synes ikke her at have kunnet regne paa nogen særdeles velvillig Modtagelse. Der skal dog i denne Uenseende ikke lægges for megen Betydning deri, at Kong Frederik den Anden, lige- som hans Modstander Kong Erik den Fjortende, selv tidlig.ere havde friet til \1aria Stuart, dengang hun var bleven Enke efter Frants den Anden af Frankrig ^, skjønt det vistnok lige over for den Omstændighed, at Frederik den Anden selv havde beilet til sine kongelige Slægtning, ikke synes at have kunnet give Jarlen saa stor en Vægt, naar han snart lige. over for den endnu ugifte Konge netop meente at burde gjøre sig gjældende som Maria Stuarts Ægtefælle. Mere betyder det derimod, at Murray i et Brev, stilet til Frederik den Anden i den umyndige ' Kong Jacob den Sjettes Navn og allerede
* Vilhelm af Oranien skrev i April Maaned 1561 fra Breda til Chnr- fyrsten af Sachsen, at han havde faaet hemmelig UDderretning fra Hoffet i Paris, "das der Kunig von Dennemark neulich seine Botbschaf dae gehabt und um des verstorboeD Kunigs Wittwe hab lassen werben mit vielem erbieten« (Archives ou correspondanee inédite de la Maison d'Orange Nassau. Recueil publié par G. Groen van Prinstern. Pre- miere Serie. Leide. 1835—47. I, 57), og i samme Aar skriver LaDgoet senere fra Paris den 9de Olitober 1561: »Audio ex iis, qui e Scotia veniunt, Scotos non abhorrere a conjugio Danico« (Huberti Langueti Epistolæ secretæ ad principem suum Augustum, Sax. ducem et S. R. J. septemvirum. Primus e museo ed. J. P. Ludovicus. Halæ 1699. 4^ p. 146). Det tilsigtede Ægteskabsprojekt havde vistnok været betroet de Gesandter, hvis Sendelse baade til Maria Stuart, der endnu som Enke opholdt sig i Frankrig, og til Regjeringen i Skotland findes, om endog kun med Anførelse af et andet Hverv, ommeldt af Resen ved Aaret 1561 (Kong Fredrichs den Andens Krønike S. 53); de senere Underhandlinger i samme Sag. hvorunder Frederik den Andens Søster, Churfyrstinde Anna af Sachsen, sendte et Portrait af Maria Stuart til Danmark, og der fortsattes lige indtil den skotske Dronnings Forbin- delse med Darnley, findes nærmere omtalte i G Droysens Meddelelser af de saakaldte »dånische Bucher« i Webers Archiv fur die såchsische Geschichte. Funfter Band. Leipzig. 1867. S. 7—8 og af F. Krarup. Oplysninger om Kong Frederik den Andens Ægteskabs-Forhandlinger.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 40]
skrevet og afsendt den samme Dag, da Bothwells Skibe først bleve jagede ved Hetlandsøerne , har paastaaet, at GrundeD, hvorfor en skotsk Kriger, som Frederik den Anden havde hjemsendt for at hverve flere Landsmænd til sin Tjeneste, længe ikke havde kunnet sætte dette igjennem, kun var den, at netop Bothwell i sin Magts Dage havde lagt ham Hindringer i Veien *. Dagen efter, den •26de August 1567, da man i Skotland maa have været lige saa uvidende om^ hvorhen Both- v^eli vilde vende sig, lode hans Fjender ligeledes, efter hvad de senere meddeelte Frederik den Anden, da de vilde stemme ham mod Bothwell, et aabent Kongebrev udgaae, der skulde kundgjøres paa Torvene i alle Kjøbstæder, og hvorved Skot- lands nye Regjering høitidelig tilbagekaldte et under den forrige Styrelse og ifølge Bothwells Indflydelse udstedt Privi- legium, der indrømmede et Par af hans Tilhængere, William Blacater og James Edmonston, allevegne at maatle gjøre Jagt paa Kongen af Sverrigs Fjender *. Af disse Skotter er William ^
KjøbenhaTD. 1872- S. 27—30. Meget tidligere, medens Maria Stuart endnu liun var et lille Barn, allerede førend hun i Aaret 15é8 var bleven forlovet med Dauphin, var under Christian den Tredies Regjering hendes Haand af det franslie Diplomati bleven tilbudt Kongens unge Sød (Ribier, Lettres et Memoires d'Estat des Rois, Princes, Åmbassa- deuTS et autres Ministres sour les regnes de Fran^ois 1, Henry II et Franpois II. Paris 1676. fol. I, 606—607).
^ Sed el in hoc negocio Gomes Boithuallus, qui tum forte malis artibus summam in rebus administrandis auctoritatem obtinuit, impedimento fult, quo minus, quod a Regina, matre nostra, petierat, impetraret. Murrays i Jacob den Sjettes Navn udstedte Anbefalingsbrev for John Clark, skrevet i Stirling (Ex regia nostra Striuilingensi) den 25de August 1567, i Geheimearkivet. Brevet ankom allerede til Kjøbenhavn den 9de September.
' Dette aabne Brev af 26de August 1567 begyndte saaledes: »Ad aures Maiestatis Regiæ carissimique avunculi sui Jacobi comitis Moraviæ domini Abirnethiæ prorege ae summi regni sui administratoris amplis- simorumque virorum, qui ilii in consilio adsunt, porvenit, carissimam
26
402 James Hepburn, Jarl ar Bothwell.
Blacaler bekjendt som en af Bolhwells Følgesvende ved Over- faldet paa Maria Stuart ved Broen overÅlmond; greben til Søes to Dage efter Katastrophen paa Carberry-Qøien, var han allerede bleven hængt paa IMidsommersdagen den 24de Juni 1567; indtil det sidste Øieblik havde han gjentaget Forsikkringen ooi sin Uskyldighed i Darnleys Mord^, men har han, som man der- efter paastod, i Forening med den med ham fængslede Edmon- ston, gjennem Bothwell forhen vidst at udvirke en saadan skotsk Bekræftelse paa uanfægtet at turde færdes som svensk Kaper, da maa man upaatvivlelig give hans Fjender Ret i, at der ved en saadan Bekræftelse var givet Kongen af Danmark al Anledning til at afbryde tidligere Venskab ^. For saa vidt
suæ maiestatis matrem circumueotam atque deceptam a comlte Boith- vallo, magDo omnium qui in regno ae ditione sua vivunt incommodo, Jacobo Edmonston atque Gulielmo Blacader priuilegio sub secreto soo sigillo concessisse, ut omnes omnium regionum homines, quibuscum regi Suetiæ bellum esset, vi et armis terra marique impune perseque- rentur. • Ordene ere tagne af en Kopi af Brevet, verificeret af Alexan- der Hay, dengang Clerc of the privy Council. Mærkeligt er det iøvrigt, at medens Brevet ifølge denne meget tydelige Kopi angiver sig som udstedt i Jacob den Sjettes Regjerings første Aar (anno primo), be- tegnes dette jævnsides som anno Dominicæ incarnationis millesimo quingentesimo sexagesimo sexto, i Stedet for septimo.
' En Samtidig røber sin forsigtige Kritik af Dødsdommen ved disse Ord om Betten: »The assyise v/er of the genlilmen of Lennox, for the maist pairt vassallis and servandis to the erle thairof. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 116.
2 Quo quidem privilegio non modo ipsius regis maiestas violata civibns- que suis iniuria allata, sed eUam regi Daoiæ, aliisque suæ maiestatis sociis ae confoederatis, anså a pristina amicitia ae societate desce- dendi si quidem illi aliive iilorum permissione potestate coDcessa nsi fuissent) supeditata videtur. Imod det ommeldte Brev, hvoraf ogsaa disse Ord ere tagne, taler dog et af Maria Stuart allerede den 3die Juni 1566 til Frederik den Anden skrevet og ligeledes i Geheimearkivet op- bevaret Brev. Kongen havde under 25de April 1566 tilmeldt Droonio- gen et Rygte, hvorefter man i Leith skulde udruste et Skib for Kongen
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 403
Jarlen af Rothwell virkelig har havt det Forsæl, forinden han drog til Frankrig, at opsøge en af Nordens Konger, skulde man da snarere troe, at dette maatte have gjældt om Erik den Fjortende af Sverrig. Da en bøiere Magt havde ført Jarlen til Frederik den Andens Riger og Lande, kan det let forstaaes, at han her fandi det klogest at optræde som den, der var kommen hid i et bestemt Ærinde, men bos Bothwell fandtes ingen saadan Sanddruhed, at bans egne Ord om, hvad ban havde foresat sig, under disse Forhold kunde bortmane Tvivlen.
Oa Stormen over det oprørte Nordhav, hvis Bølger fordum bragte Skotland Vikingernes Skarer, tiisidst havde jaget Jarlen op under Kiippelandet^ hvorfra de udgik, fandt han sig her, paa Norges sydvestlige Kyst, uden Kjendskab til Farvandet og, paa Grund af den iilfærdige Afsked fra Hetlandsøerne, uden tilstrækkelig Proviant. Udenfor den folkerige 0 Karmen, hvor han havde faaet Landet i Sigte, var han dog saa heldig om Aftenen at træffe sammen med et hanseatisk Fartøi, hvis Skipper, en Rostocker, paatog sig den næste Morgen at lodse Bothwells to Skibe ind i Karmsund eller den Havarm, der Norden for Bukkefjorden skiller Karmøen fra Fastlandet ^
af Sverrigs Tjeneste (nomine regis Sueciæ), men DronDingen svarer, at man efter en med Nøiagtigbed anstillet Undersøgelse ikke havde kunnet finde nogensomhelst Grund for en saadan Mistanke. • En un lieu appelé Garmesund«, skriver Bothwell (Teulet, Lettres. p. 182). Maaskee har det af Jarlen omtalte Møde med 'ung navire de Rostock« havt sin Andeel i det følgende Sagn i Skotland om, at Bothwell ved Kysten af Norge skulde have taget »ane ship of Lubky (o: Lubeck)«, hvad der tiisidst blev til ^a ship of Turkey (o: Tyrkiet)«. Diurnal of remarkable Occurents. p 123. Udtoget afCrawfords haandskrevne »Hi- storie and Life of King James the sext« hos Keith, History of Ghurch and State of Scotland. p. 459. Omvendt skrev Gecil endnu i et Brev af 2don Oktober 1567: »Bothwell is not yet laken to our knowledgc,
26*
404 James Hepburn, Jarl af Both^ell.
.Neppe vare de dog naaede saa vidt og havde faaet et af deres Ankre bragt ind til Land, førend der viste sig en ny Seiler, førende dansk Flag. Det var det dansk-norske Krigsskib »Bjørnen«^ der oftere nævnes under den nordiske Syvaarskrigs Historie, indtil det blev taget af Svenskerne, da disse under Admiral Claes Fleming i Krigens sidste Aar joge en dansk Flaade fra Østersøen ind i Øresundet. Det befaledes af Kap- tain eller, som man dengang sagde, »Skibshøvidsmand« Cbri- stiern Aalborg, en af Frederik den Anden velanseet Sømand, som Kongen, da han endnu under Krigen besluttede igjen at lade Grønland beseile, i det næste Aar udkaarede til at føre en Expedition dertil ^ Bothwells to Skibe eller, som de i Norge kaldtes, de tvende skotske »Pinker« ^, saluterede det fremmede Krigsskib, der lagde sig ved Siden af dem ^, og hvis Kaptain forlangte at see deres Skibspapirer, som de maatte have her »i Hans Kongelige Majestæts Have og Strømme«. Bothwell lod da svare, at »de vare skotske Adelsmænd, som ønskede at begive sig til Danmark for at tjene Hans Majestæt«, og bød en af sine Ledsagere eller, som han udtrykker sig,
though it be said, he should been takeo od the Sea by a ship of Bremen.« Keitb. p. 458. ' Grønlands historiske Mindesmærker. Udgivne af det kongelige nordislL« Oldskriftsselskab. Kjøbenhai^n. 1838—1845. in, 200, 203, 634. Ved Brev fra Frederiksborg af 15de April 1568 tillod Kongen ogsaa, at »Os Elskelige Christiernn Olborg maa bekomme nogenn Anndworskouff closters Boder Tdj vor kjøpsted Kjøpnnehaffnn vdi Kattesund liggendes*. (O.Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium. Andet Bind. Kjøbenhavn. 1874. S. 332.).
2 Tomastede mindre Krigsskibe kaldtes t Pinker«. Garde, Deo dansk- norske Sømagts Historie 1535—1700. Kjøbenhavn. 1861. S. 95.
3 »Je commanday«, skriver Both^ell, •qu'on feist Thonneur aceonstamé és mer et jurisdiction des princes estrangers«. Both^veUs FremsUlling hos Teulet, Letties p. 183.
James Hepburn, Jarl af Botbwell. 405
»en af mine ÅdelsmæDd«^ begive sig til Kaptain Aalborg for at forklare ham, at Den, der i Skotland skulde udstede saa- danne Papirer, nu befandt sig i et strengt Fængsel. Da Christiern Aalborg altsaa, som han selv har meldt, havde fundet disse skotske Pinker »uden al Besked, Søbrev, Leide og Bestillinger, som det søfarne, oprigtige Folk sædvanligen pléie og pligtige ere at have«, bestemte han sig for at bringe dem til Bergen. Opgaven var dog ikke saa let, da Mandskabet paa Bothwells tvende Skibe, som han selv angiver til et hundrede og fyrgetyve Mand, var talrigere end Besætningen paa »Bjørnen«, og Bothwell havde, efter hans egne Ord, der- som han havde anet Kaptainens Adfærd, »> kunnet vise ham og hans Kompagni, hvad der tyktes mig bedst«. Men Sømanden vidste at hjælpe sig. Medens han om Natten opbød de norske Bønder omkring Karmsundet, idet han lod dem vide, at de maatte hjælpe Kongens Sømagt til der at tage nogle Kapere (»Fribyttere«) til Fange ^, Ok han firsindstyve af Bothwells
* Ung de mes geDtilzhommes. Bothwells Fremstilling hos Teulet, Lettres p. 183. I en Skrivelse fra Kong Frederik den Åndeo (i Geheime- arkiTet), hvori han den 14de November 1567 fra Aalborg har meddeelt sin senere Svigerfader, Hertug Ulrik af Mecklenburg, Efterretning om Skotternes Anholdelse, siges det, at der iblandt dem fandtes 40 -Adels- niænd*. Den samme Skrivelse lader Bothwell, da Christian Aalborg traf ham ved Karmsund, have i det Hele havt to hundrede Mand med sig.
' »Pour ven ir secourir les navires de Hoy de Dannemarch«, hedder det i Bothwells Beretning (hos Teulet, Lettres. p. 184. Man kunde fristes til i disse Udtryk at see mere end en unøiagtig Talemaade, for saa vidt Sagnet i Skotland ogsaa troede at kunne fortælle, at >The capitane of Birrame (o: Bergen) in Norroway addressit tua grelt schippis to tak tbe said erle«. Diurnal of remarkable Occurrents. p.l2d. Men udtryk- keligen nævner Bothwell dog alene Orlogsskibet Bjørnen (rOurs) i Karm- sund, og det Samme er Tilfældet med det senere i Bergen optagne Forhør. Absalon Pederssøn (Dagbog over Begivenheder, især i Bergen.
406 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
Folk over paa sit Skib, UDder Paaskud af at ville skaffe dem Proviant; en Deel af Folkene lod han dernæst landsætte og foreløbig fordele mellem Bønderne, og efter saaledes at have adskilt Skotterne og efter ogsaa at have besat de Partøier, hvormed de vare komne, med en Deel af sit eget Mandskab, erklærede han for de Fremmede, som han havde beholdt om- bord, at han vilde føre dem og deres Skibe med sig *. For- gjæves gav Bothwell, der hidtil havde holdt sig tilbage, sig da selv tilkjende for den danske Befalingsmand, forgjæves gjorde Jarlen Indvendinger mod en Fremgangsmaade, der var ham uforklarlig, da han aldrig enten havde fornærmet Hans Majestæt eller forurettet den mindste af hans Undersaatter eller handlet imod Sølovene, eller blot taget for en Skillings Værdi, uden at betale. Bothwell havde, efter hvad han har forklaret, sine Klædninger i det Skib, som han fra Unst havde tilbagesendt til Hetland, og Christiern Aalborg havde Vanske- lighed ved i den Mand, som nu viste sig for ham »iført gamle, revne og paltuge Baadsmandsklæder«, at skulle see »>den ypperste Regenter i alt Skotland«. Ogsaa Bothwell maatte følge med Kaptain Aalborg, då denne med det ham betroede Orlogsskib og med de to skotske- Pinker seilede ud af Karmsund.
Den 2den September 1567, en Uge efterat Bothwells Ledsagere havde flygtet i Bressay-Sundet, ankrede de tre Skibe uden for Bergen, og Christiern Aalborg afgav til Bøvedsmanden
S. 148) forvexler Orlogsskibet •David« med Orlogsskibet »Bjørnen«, men anfører dog ogsaa JLun eet Skib.
Daruf unser Hauptmann die Gapitenen und die von Adel zu sicti ge- nommen und das ander Volk zu Lande gesetzt und bis an weitero Bescheid unter die Bauern vertlieilt und ihre Schiffe mit unsern Volk besetzt. Frederik den Andens Skrivelse af 14de November 1567 til Hertug Ulrik af Meckienburg, i Geheimearkivet.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 407
paa Bergenhuus, Erik Ottessøn Rosenkrands lil Valsø, en Be- retning om de mærkelige Fremmede, som han førte med sig. Lehnsmanden befalede da, at et Forhør i denne Anledning skulde optages af en Kommission, bestaaende af Jørgen Daa til Cdsteen-Rloster, Axel Gyntersberg til Torgen, Erik Hansen, Foged paa Nordmør, Biskoppen i Bergen, l)r. Jens Skjelderup, samt af en Deel norske Lagmænd, Raadmænd i Bergen og Repræsentanter for »Garperne« eller »de Rontorske« eller »de Atten ved Bryggen«, det vil sige for de tydske Kjøbmænds Samfund i Bergen. Denne Kommission, der tilsammen talte fire og tyve Medlemmer, begav sig ombord paa Orlogsskibet »Bjørnen«, og for den forklarede nu Jarlen af Bothwell, at han var »Dronningens Ægtemand i Skotland«, at han kom derfra, og at han agtede sig til Hans kongelige Majestæt i Danmark og derpaa til Frankrig; ogsaa her adspurgt, om han havde noget Leidebrev eller Søbrev med sig, svarede han kun »foragteligen og spurgte af os, hvo han da skulde tage Besked eller Brev af, efterdi han selv var den ypperste Regenter i Landet«. Bothwell begjærede, at der maatte gives ham Til- ladelse til at tage ind i Byen i et Herberge og der opholde sig paa egen Bekostning, og denne Tilladelse blev af Erik Rosenkrands villigen meddeelt ham.
I Bergen, hvor der dengang gjerne opholdt sig saa mange skotske Kjøbmænd, at det ikke kunde feile, at Jarlen af Both- well her ogsaa maatte blive kjendt som den, han var\ forblev
' Being detected by some Scottisch merchants. SpoUiswood, History of tlie Church of Scotland. p. 213. Where he was knowen by some Scots merchants, that acquented the Earle of Murray at there return. Herries, Historical Memoirs of ihe Reign of Mary, Queen of Scots. p. 96. Gognitus tandem parUm vultus serenitate, parUm indicio mer- catorura. Maria Stuarta, Kegina Scotlæ, Dotaria Franciæ, Hæres Angliæ
408 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
han i September Maaned. Han kunde spadsere om i Staden, hvor ban vilde, og nød her megen ydre Opmærksomhed af Lehnsmanden paa Bergenhuus. I en samtidig Dagbog, der for. et Far Decennier giver Optegneiser om Bergen og dens Indbyggeres Liv i alle Betninger, læser man saaledes under den 25de September 1567: iKom Greven til Slottet, og Erik Boseukrands beviste hannem stor Ære«, og ligeledes under den 28de: »Gjorde Erik Rosenkrands Greven og hans Adels- mænd en stadselig Banket«^. iVlen denne ydre Opmærksomhed
et Hyberniæ, Martyr eccleslæ, inpocens a cæde Darnleiana. Vindice Oberto Barnestapolio (o: Roberto Turnero). Fngolstadii. 1588, hos Jebb. I, 415. Paa alle disse Steder forvexles dog Norge med Danmark. Et Viddesbyrd om de mange skotske Kjøbmænds Ophold i Bergen af- giver et Brev af Kong Frederik den Anden af 27de December 1567, hvori han, i Anledning af Byens store Ildebrand i det foregaaende Aar, bevilger samme den Tiendepenning, der skal erlægges efter Engelsk- mænd og Skotter, som døe i Bergen (Absalon PederssøDS Dagbog. S. 283), og et andet Vidnesbyrd om Forbindeisen mellem de to Lande har man i hiin Tids Indførsel af Heste fra Norge til Skotland (James Paterson, James the hifth, or the • Gudeman of Ballangeich«, his Poetry and Adventures. Edinburgh. 1861. p. 264). Under Skotlands stormfulde Historie 1 det syttende og attende Aarhundrede har Bergen senere ogsaa oftere seet skotske Flygtninger som Gjæster, saaledes i Aaret 1646 James Graham, Marquien.af Montrose, der dengang paa et norsk Skib var flygtet til Bergen, hvorfra han over Land reiste til Ghristiania og til Kong Christian den Fjerde (Mark Napier, Memoirs of the Marquis of Montrose. Edinburgh. 1856. II, 643. 656. Mikel Hofnagels Optegnelser i Norsk Magasin, udg. af N. Nicolaysen. Ghri- stiania. 1860—1870. II. 212), og i Aaret 1746 tretten, tildeels for- nemme Jacobiter, der vare undkomne efter Slaget ved Culloden .og med en fremmed Skippers Fartøi, som de havde bemægtiget sig, naaede Bergen (L. Daae, Christopher Throndssøn Rustung, hans Sød Enno og hans Datter Skottefruen, i Historisk Tidsskrift, udgivet af den norske historiske Forening. I, 160—161).
Absalon Pederssøns Dagbog over Begivenheder, især i Bergen. S. 149. Ved de her omtalte "Adelsmænd« kunde man tænke paa Lairderne James og Hob Ormiston , af hvilke den Sidstnævnte aldrig vides at være bleven greben i Skotland, og den Førstnævnte ikke fængsledes
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 409
kunde dog ikke opveie den Bække af Ydmygelser, der for Jarlen af Bothwell begyndte med hans Ophold i Bergen. Først maatte han see sig mistænkt af de tydske Kjøbmænd med Hensyn til den Maade, hvorpaa ban var kommen i Besiddelse af det største af sine Skibe, »Pelikanen«, hvorom Tydskerne vidste, at det tidligere havde tilhørt en Bremer; han kunde dog nu hertil svare, at han havde bekommet det med Sammes Villie, ligesom ban uanmodet var beredt til at lade begge Skibene forblive liggende i Bergen, om der kunde komme Nogen, som med Bensyn til dem havde at klage ^. Dernæst maatte han ogsaa see en af sine Ledsagere bragt i Fængsel. Thi ogsaa det Mandskab, hvormed han var kommen til Norge, var blevet taget i Forhør, og for den Deel heraf, der ikke hørte til hans Nærmeste, maa man antage, at han har holdt
førend deo 10de November 1573. Diurnal of remarkable Occurrenls p- 338. Om James Ormistons Liv i Aarene 1567 — 1573 haves kun en almindelig Bemærkning af ham selv i den Bekjendelse» som han inden sin Henrettelse afgav for Præsten John Braw, og hvori det hedder: • For it is not raervell that 1 have bein wickit, for the wickit com- panie that everl have bein in, bot speciallie v^ithin this seaven yearis bypast, quhilk 1 never saw twa guid men or ane guid deid, but all kind of wickedness.« Laing, History of Scotland. II, 295. * Den paa Hel landsøerne tilbageladte Geert Hemelingk henvendte sig ogsaa senere, da han havde faaet Efterretning om Bothwells Anholdelse, til Øvrigheden i Bremen med Anmodning om, at den vilde forhjælpe ham til at tilbagefaae » Pelikanen • eller at faae den ham af Bothwell lovede Erstatningssum. For at støtte sit Andragende havde han ved- lagt en Attest, dateret »Lassefirde« (o: Laxfirlh) den 15de September 1567, hvorved Olaf Sinclair til Bru, »Kemener vnd ouerste principall van Hidtland«, »mit miner handt op de fedder gevohrdt«, bevidner, at Hemelingk fra sin første Ankomst til Landet havde viist sig som en tro og ærlig Kjøbmand. Baade Hemelingks Andragende og Sinclairs Attest ere, ligesom Hemelingks Kontrakt med Bothwell, som Bilag blevne tilføiede en Skrivelse til Kong Frederik den Anden, hvorved Borgermester og Raadmænd i Bremen den 8de Marts 1568 have anbefalet Andragendet, og findes derfor nu tillige med denne i Geheimearkivet.
/
4i0 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
sit NavD skjult, da han kom ombord ved Uetlandsøerne. Medens flere af Folkene overeenssteramende erklærede, at de med Hensyn til Jarlen af Botbwell ikke vidste rettere , end at han endnu befandt sig i Skoiland, nævnte de derimod som deres Kaptain en vis David Woth ^, og da Rygtet i Bergen forhen havde stemplet en saadan Mand som den , der kort i Porveien havde kapret »et Skib, som Landet gjorde Tilføring«, og fralaget det to og tyve Tønder 01 og fire Tønder Brød, blev denne Bothwells Kaptain, der havde ført hans »Pinker« over Nordsøen, slrax sat under Tiltale af de tydske Kjøbmænd^ og, da han ikke kunde benægte Sagen, men tilstod hiin Gjer- ning, derfor hensat paa Raadstuen i Bergen i Hægtelse og Forvaring. Kfler Kjøbmændenes Klage fulgte fremdeles lige saa uformodenlig en Klage af Fru Anna, Christopher Throndssøns Datter, der fordum havde været Jarlens Trolovede, og som
* »Tha gaffue the Alle samptligen enn Berettniing och thet met theris Eeder bekrcfftede At de icke wiiste aff theoD herre att siige anndet ennd hånd enndda wor y skotlanndt.« Saaledes hedder det i det ori- ginale Forhør, som opbevares i Geheimearkivet. Bergenhammer af- trykte det først blandt Tillæggene til sin Oversættelse af Gentz's Skizze af Maria Stuarts Historie, men han har, maaskee ved en Trykfeil, i (lette Aktstykke »y skotrnndt* i Stedet for »y skotlanndt*, og dette bar senere avlet den meest forstyrrende Forvirring. Ved Gjenaftrykket af the Bannatyne Club blev nemlig Tanken af Repp, der forstod det meningsløse Ord som svarende til isl. skdgarmadr, gjengivet saaledes,
• that they knew nothing of this gentleman, but that he was still a wanderer«, og derefter atter ved det sidste Aftryk hos Teulet saaledes,
• qu'ils ne connaissaient rien de ce gentilhomme, si ce n'est quMls le regardaient comme un aventurier«.
^ »Och strax bleff aff de kontorske her for rethc thillthanet«. Det her nødvendige »a/f«, der findes i det originale Forhør i Geheimearkivet, er blevet udeladt først i Aftrykket hos Bergenhammer, og derefter i de følgende Aftryk, af hvilke the Bannatyne Clubs lige saa urigtigbn over- sætter »de kontorske* ved "the Customhouse-officers*, som Teaiets oversætter Ordet ved »les gardes-cotes«.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 411
nu, linder saa forandrede Forhold, i Bergen skulde træffe sammen med den utro Elsker. Efter sin kortvarige Forbin- delse med Bothwell og sin æventyrlige Udflugt til Udlandet havde Fru Anna eller »Skottefruen«, som hendes Landsmænd nu gjerne nævnede hende, taget Ophold i Norge, hvorhen ogsaa Moderen, efter Faderen Christopher Throndssøns Død, var vendt tilbage fra Danmark. I Åaret 1565 omtales AnnaThronds- datter som tilstedeværende i Bergen*, men sit egentlige Opholds- sted har hun dog maaskee havt paa nogen af sine Søstres eller Svogres Gaarde i den sydlige Deel af Stiftet. Da Budskabet om Bothwells uventede Ankomst ogsaa var naaet til hende, greb ogsaa hun gjerne denne Leilighed til at søge Opreisning for de Tab, hun fordum for hans Skyld havde lidt; ogsaa hun lod nu Jarlen stevne for Retten ; hun lod der for ham oplæse de Breve, hvorved han fordum havde tilsagt at ville ægte hende, og »meente Fru Anna, at det var intet bevendt med hannem, efterdi han haver tre levende Hustruer^ først hende og siden en anden i Skotland , fra hvilken han haver kjøbt
' I een og samme Maaned i dette Aar nævnes hun som nærværende Ted tvende store adelige Gjæstebud, først ved et Barselgilde den 18de August hos Jørgen Daa, Lebnsmanden paa Utsteen Kloster, hvis Søn Herluf da blev døbt, og dernæst den 27de August ved den adelige Jomfru Brynhild Benkestoks Bryllup med den unge Adelsmand Erik Hansøn, som paa Erik Rosenkrands's Bekostning blev holdt i dennes endnu bevarede Huus i Bergen (Absalon Pederssøns Dagbog. S. 104 og S. 107). Efter den Maade, hvorpaa Fru Anna ved den sidstnævnte Leilighed omtales, synes hun siden sit Ophold i de fremmede Lande at have havt større Sands eller Smag for fremmed Pragt: end ellers var almindelig i hen- des Hjemstavn. Det hedder nemlig i Absalon Pederssøns Skildring med Hensyn til Bruden: »Och udrede fru Anna Trons. Skotlefroen, henne paa Spansk, som er, at hun hafde en guldkæde kring pannen och offuen for it halsband, fuU af eddel steene, och en perlekrantz och perlefier vdi, en rød damaskes kiortell«.
412 James Hepburn, Jarl af Botbrwell.
sig, og den sidste er DroDning Maria« ^. Ved at love Fru Anna en aarlig Livrente fra Skotland og til hende overlade det mindste af sine Skibe fik Bothwell dog ogsaa dette Segs- maal nedslaaet^
Men det meest ydmygende for Jarlen var dog dette, at trods den ydre Anstand, der blev bevaret lige over for ham, maatte han selv sige sig, at han i Bergen ikke længer var fri. Naar han her talte om^ at han nu vilde drage til Holland eller Frankrig, eller vel endog om at vende tilbage til Skot- land, traf han kun døve Øren, og forgjæves havde han skrevet til Erik Rosenkrands og anmodet denne om at udstede ham et Pas, for at han, der just ikke synes at have havt nogen stor Kundskab til de geographiske Forhold, »paa en Jagt eller Baad langs Søsiden« saa snart som muligt kunde komme ned til Danmark og der faae Adgang til Kongen. Skotlands Stor- admiral har forklaret, at han i Nordsøen havde lidt af Søsyge, og at han derfor nu helst vilde roes langs med Kysten, men^ Mistanken i Bergen troede i hans Ønske at opdage, at det »var hans meste Attraa med en Jagt eller Baad at komme til Varbjerg, eller hvor han snarest kunde komme ind i Sverrig«. Under en høflig Form afslog Erik Bosenkrands hans Begjæring; ban lod ham vide, at det kunde befrygtes, at naar ban kom
1 Absalon Pederssøns Dagbog. S. 148.
^ Ligesom Jane Gordon har ogsaa den norske Brud, som Bothwell havde forskudt, længe overlevet ham. Isin Visitatsbog har Biskop Jens Niel- sen fra Oslo i Aaret 1594 optegnet, at »AnneThrondsdatter« den 21de April var tilstede i Ide Kirke i Smaalenene, og at han den følgende Dag talte med hende i Bergs Præstegaard (Norsk Magasin. II, 151— 152), og i Aaret 1607 overdrog Fru Anna Faderens Hovedgaard Seim i K vindherred, hvoraf hun nu var bleven Eierinde, ved Mageskifte lil sin Søster Else (Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie. VI, 242).
James Hepborn, Jarl af Both\velI. 413
til de Svenskes Grændser, maatte han maaskee begive sig ivers igjenDem Fjendernes Land, og det forlangte Pas vilde da snarere blive ham til Hinder i hans Ærinde; Lehnsmanden fandt det derfor, under de for Haanden værende Krigsforhold, uforsvarligt i Fremtiden at give ham et saadant Pas, men raadede ham • idelig og altid« til at begive sig ned til Dan- mark paa et kongeligt Orlogsskib.
Dersom Erik Rosenkrands ellers havde havt nogen Tvivl oni, hvorvidt han burde føie Jarlen i hans Ønske, er denne vistnok bleven bortryddet ved Opdagelsen af de Papirer, som Jarlen havde ført med sig, og hvorved han senere, førend nogen Anklage af hans Fjender kunde indhentet ham, selv kom til at medbringe til Danmark^ de ugunstigste Vidnesbyrd imod sin egen Person. Under det ombord paa »Bjørnen« optagne Forhør var Jarlen ogsaa bleven adspurgt, om der i hans Skibe var noget Guld, Sølv, Klenodier, Klæder eller Breve, da han i saa Fald kun skulde tilkjendegive det for strax at bekomme det efter sin Villie. Bothwell havde den- gaqg svaret, rat han der aldeles Intet havde, som han enten agtede eller begjære vilde«. Men henimod Slutningen af sit Ophold i Bergen, da han formodenlig har forudseet, at han vel snart vilde blive skilt fra sine Skibe, sendte han dog, som det hedder i det officielle, over hans Ophold i Bergen optagne Aktstykke, »trende af sine Tjenere til Slottet og lod give til- kjende, at deres Herre havde i Ballasten i en af Finkerne nedlagt enVædske* med nogle Breve og var derfor begjæren- des, at han dennem bekomme kunde, uanseet han Sligt tilforn benægtet havde. Da gik strax med dennem Jørgen Daa og Christen Aalborg og der med den skotske Herres tre Tjenere
J Wædske, \s\. veski, det svenske wåska eller brefujoska o: en Brevtaske.
414 James Hepburn, Jarl af Bothwell
optoge fornævnte Vædske og den opbar paa Slottet. Anden Dagen derefter lod den gode IVland Erik Rosenkrands paa Slottet opkalde nogle Lagmænd, nogle af Raadet og nogle af »de Atten« med nogle den Skottes Tjenere, som havde Nøg- lerne til samme Vædske og da i alle de gode Mænds Nærværelse opløste. Da fandtes i Synderlighed mange og adskillige Breve i forskrevne Vædske, skrevne og prentede paa Latin og skotsk Tungemaal, hvilke vi strax overfoer og lod læse for os og dennem lod udtyde, saa vi dennem forstaae kunde. Og var iblandt forskrevne Breve et stort Pergaments latinsk Brev, med hvilket Dronningen havde tilfordeelt den Greve af Both- well en Hertug at være til Orknø og Hetland, hannem og hans Efterkommere, som af Mandkjøn vare og fødte af han- nem, til evindelig Besiddelse og Eiendom. Dernæst fandtes der mange adskillige Breve prentede og skrevne, som Rigens Raad med Ridderskabet i Skotland have ladet udgaae, i hvilke de haardeligen anklage denne forskrevne Herre, en tyrannisk Morder, Røver, og forrædeligen, at han med egen Haand om- kommet sin egen rette Herre og Konge; og i samme deres Breve lyse hannem fredløs og tilbyde alle dennem, som ville antage og paagribe forskrevne Herre af Bothwell, og denne vil forskikke til Edinburgh, for slig hans Umage, et tusinde Kroner. Derhos have de forskrevne skotske Herrer udrustet nogle Orlogsskibe til Søes, som hannem der søge skulle. Findes og iblandt forskrevne Breve et Brev skrevet med Dron- ningens egen Haand, i hvilket hun beklager sig og alle sine, saa at vi i samme hans medhavendes Brev kunde klarlig be- mærke, at han ilde var fraskilt fra sit fæderne Rige«. Alle disse Aktstykker bleve senere, tillige med den over Bothwells Anholdelse opsatte Forklaring, nedsendte fra Bergen til Dan- mark og have her engang været i Rigets Arkiv, men ere nu
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 4I5
for den allerstør^e Oeel forsvundne, og deriblandt ogsaa, hvad der især er beklageligt, det af iMaria Stuart til Bothwell skrevne Klagebrev ^.
Medens Bothwell senere i Danmark har anket over, at Kaptain Christiern Aalborg havde bedraget ham i r{armsund, idet han nemlig efter Jarlens Forklaring der skal have givet sit Æresord paa, al Skotlerne fra »Bjørnen« frit kunde vende tilbage til deres Skibe og seile, naar de vilde ^, omtalte han derimod her kun med Velvillie Lehnsmanden paa Bergenhuus eller, som han kalder ham, »ce bon sieur Erik Rosenkranz«. Men fra den skotske Jarls Standpunkt maatte dog den IVledfart, som mødte ham i Bergen, vise sig i et saadant Lys, at det vel kan være troligt, naar de Mænd, der opsatte Forklaringen over Bothwells Ophold i Bergen, have anført, at »ogsaa hørtes der af hannem dagligen mange adskillige spotske Ord, som han lod sig med høre, at han engang skulde betale Sligt udi Fremtiden«. De forsigtige Borgere og Kjøbmænd tilføiede derfor ogsaa den Bemærkning, at der vel turde være nogen Opfordring til at lade den skotske Jarl »gjøre en Åarfeide at aldrig skulle nogen Tid arge ind paa Riget eller nogen Kon- gelig Majestæts Undersaat eller og nogen af dennem, som gjorde Hans Kongelige Majestæts Land nogen Tilføring«.
Men enhver saadan Sikkerhed blev dog overflødig ved den Skjæbne, der ventede Bothwell. Efterat de fire og tyve Mænd, som Erik Rosenkrands havde udnævnt, den 23de Sep-
1 Patentet, hvorved Orknøerne og Hetlandsøerne den 12le Mai 1567, tre Dage førend Bothwells Bryllup med Maria, oprettedes til et Hertug- dømme for ham, findes endnu i Geheimearkivet, men kun i en dansk Oversættelse.
^ Han har endog tilføiet: »dont il nous donna lettres cachettées de son c^chet« Teulet, Lettres. p. 184.
416 James Hepborn, Jarl af Bothwell.
tember 1567 paa Bergenhuus havde underskfevet den af dem afgivne Forklaring om Botbwelis Anholdelse, blev det betydet denne, at han nu maatte holde sig beredt til at seile ned til Danmark paa et af Kongens Orlogsskibe, og at han til at følge sig paa denne Beise kun kunde udtage fire eller fem af sine Tjenere, hvorimod det skulde staae Resten af hans Folk frit at vende tilbage til Skotland eller at begive sig, hvorhen de vilde. Da Christiern Aalborg den 30te September gik under Seil fra Bergenhuus, fulgte Maria Stuarts Ægtefælle, som han havde ført til Bergen, atter med ham til Ejøbenhavn. Som en Følge af Jarlens Anholdelse vendte det Skib, der havde skullet følge ham over Nordsøen, og som allerede var ankommen til Kysten af Norge, pludselig om. »Det Skib«, skriver Bothwell, »hvilket jeg havde sendt til Hetland for at medtage mine Folk, som jeg havde efterladt der, og hvori jeg havde mit Gods, mit Sølvservice, Klæder og Juveler, seilede allerede langs med Norges Kyst, men efter at hav^ erfaret, at jeg var anholdt, og mine Folk bortsendte, vendte det til- bage.« Ogsaa en Deel af Jarlens Folk, som havde fulgt ham til Bergen, drog den 10de Oktober 1567 paa et lille Skib, som Erik Rosenkrands havde overladt dem, tilbage til Skot- land, og Rygtet i Norge fortalte senere, at de ved deres Hjemkomst vare blevne aflivede ^. Maaskee er det dem, som Maria Stuarts Ambassadør i Paris, James Beaton, Erkebiskop- pen i Glasgow, har havt for Øie i et Brev af 8de Februar 156S, hvori han til Kardinalen af Lothringen meddeler en Udsigt over de sidste Nyheder fra Skotland og saaledes mei-
' »Droge een part aff Grevens karle tU Skotland paa en liden pioke, Erik Rosenkrantz lente dem. Sigis de ^ere afliuede, da de hlem komme*. Absalon Pederssøns Dagbog. S. 149.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 417
der, at »omtrent ved den sidste Juletid bleve tolv eller femten af Jarlen af Bothwells fornemste Tjenere tagne til Fange paa Orknøerne af Prioren af Uolyrood, en af Dronningens uægte Brødre, der nu har gjort sig til Berre over de nævnte Øer. Af Uveir paa flavet vare de blevne nødte til al lande der, og efter at være blevne førte til Edinburgh og anklagede som Mor- dere bleve de dømte til Døden, men henrettede i Fængslet«^.
X.
Efter paa det fremmede Orlogsskib at være bleven ført forbi Norges og Danmarks Ryster, saa Jarlen af Bothwell paa en af de sidste Dage af Efteraaret 1567 endelig dettes Konge- stad — »Cowpmanhowin« , som Skotterne kaldte den* — ligge for sig. Han traf dog ikke her Kong Frederik den Anden, der dengang, som oftere under Syvaarskrigen , var fraværende fra Bovedstaden paa en Reise i Provindserne. Derimod blev han modtagen af Bigets Hofmester, Peder Oxe til Gisselfeld. Denne havde allerede siden den 9de September kunnet gjøre sig bekjendt med den Fremstilling, som Murray havde ladet den dansk-norske Regjering meddele af Begiven-
^ »Pour ce que«, tilføies det, »quelques UDgs d'eux, ayant demandé de grace estre ouy par le conte de Murray. confessérent bien avoir merité la mort, declarant IMnnocence de la Royne et accusant les plus grands et principaux de son coDseil, qui assistoient lors avec lui, et mesmes le coDte de Morthoo et le secretaire Ledinton et Balfour, qui estoit capitaine de chalteau de Lislebourgh, et le dit conte leur maitre en Danemark. Erkebiskoppen af Glasgo^ws Brev hos Laing, History of ScoUand. II. 24—25. Laing, der ikke har kjendt den norske Dagbogs Efterretning, antager dog, at der til Grund for hele Erkebiskoppens Beretning kun ligger en Forvexling med Hays, Hepburns. Dalgleisch's og Powries Henrettelse den 3die Januar 1568.
' Knox, History of the Reformation in Scotland. I, 55.
27
418 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
bederne i Skotland i den første Deel af Aaret^, og fandt det derfor nu raadeligst foreløbigen at beholde den uventede, under saa eiendommolige Forhold ankommende Gjæst i Vare- tægt paa Kjøbenhavns Slot. Her ilede Jarlen da med at skrive tvende franske Breve. Det ene stilede han til Kong Carl den Niende af Frankrig. Han medjdeler heri denne, at han havde forladt Skotland for at forebringe den danske Konge den Forurettelse, hvorfor denne Konges nære Slægtning, Dronnin- gen af Skotland, var bleven et Offer, og for derefter at begive sig til Frankrig, men at Stormen havde kastet ham over paa Kysten af Norge, forinden han nu var kommen til Danmark. Han beder den franske Konge om at ville tage Hensyn til den gode Villie, hvormed han i hele sit Liv altid havde stræbt og fremdeles vilde stræbe at være ham til Tjeneste, og an- moder ham om at forundes et naadigt Svar, da hans Haab, næst Gud, nu alene beroede paa Hans Majestæt ^ Bothweil havde i Kjøbenhavn ogsaa truffet Charles Dancay (Carolus Dancæus), den franske Minister, der efter allerede at have gjæstet Danmark som saadan under Kong Christian den Tredie senere opholdt sig her i samme Stilling lige fra Kong Frederik den Andens Regjeringstiltrædelse, og indtil han i høi Alder, omtrent fiirsindstyve Aar gammel, døde her i Aaret 1589
1 Ceterum quæ tn Scotia superioribus hisce mensibus gesta sint, et qoo in statu nunc res nostræ yersantur, ut S. T. exponeret, loaoDi Clerk in mandaUs dedimus. Marrays i Kong Jacob den Sjettes Navn skrevDe. den 25de August 1567 daterede og den 9de September ankomne Bref, i Geheimearkivet.
* Comme å celuy qui n'a, aprés Dieu, aultre espérance qu*en Venstre Majesté. Brevet, hvis Original nu findes paa det store BibliothelL i Paris, blev af Both\vell dateret »De Copenhaguen, le douxiesme jour de Novembre«, og underskrevet »Vostre trés-humble et tres- obéissant serviteur, James Duc of Orknay«. Det blev trykt af Teolet, Lettres de Marie Stuart, p. 150—151.
James Hepbnrn, Jarl af Bothwell. 419
som den fremmede Minister, der formodentlig længst af alle nogensinde har havt Fuldmagt ved det danske Hof. Ligesom han for Danmark blev en af Mæglerne ved den stettinske Fred, der tilsidst skulde gjøre Ende paa Krigen mellem de skandinaviske Riger, og som Tycho Brahes Ven kunde lægge Grundstenen til Uranienborg paa Hveen ^, saaledes var han af de franske Konger, Henrik den Anden, Frants den Ånden og Carl den Niende, udtrykkelig bleven instrueret til i Danmark at bruge sin Indflydelse i den skotske Regjerings Interesse; Maria af Guise og hendes Datter, Maria Stuart havde aldrig sendt nogen Ambassadør til Danmark uden at paalægge ham her at rette sig efter Dancays Raad, og Dancay har derfor selv kunnet give sig det Vidnesbyrd, at han har havt lige saa megen Uleilighed for Skotterne som for Frankrigs egne Un- dersaatter^ Bothwell, der havde givet den franske Minister en omstændeligere Forklaring af sin hele Stilling, bad ham da ikke heller nu forgjæves om at ile med at tilstille Carl den Niende hans Ord ved et særeget Sendebud. 1 et andet lige- ledes i det franske Sprog affattet Brev søgte Bothwell ogsaa for Kong Frederik den Anden at give en tilsvarende Forklaring af de Omstændigheder, hvorunder han havde naaet til Kjøben- havn. Af Peder Oxe, som han paa Slottet gjorde bekjendt med det, begjærede og erholdt han Tilladelse til selv at lade dette Brev overbringe til Kongen ved en af de fra Skotland medfulgte Tjenere, som man endnu havde ladet forblive hos Jarlen.
^ Jacobsen, Bidrag til Danmarks Personal- og Tids-Historie i det 16de
Aarhundrede. Historisk Tidsskrift. V, 481—495. ' 1 et af hans i Gelieimearkivet bevarede Breve skriver han selv Ul Kong
Carl den Niende fra Kjøbenhavn, den 10de Juni 1570: »Et pour vray,
Sire, ie n'ay moins eu de peine poor les Ecossais que poor voz propres
sobiectx.i
21* ^
420 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Kong Frederik den Andea opholdt sig i Nørrejylland, da han erholdt Budskabet om Bothwells Anholdelse i Norge og Ankomst til Kjøbenhavn. De første Ord, hvormed Peder Oxe sendte Kongen Bud herom, ere gaaede tabt, ligesom de, der vilde have viisl det første Indtryk, som denne overraskende Efterretning strax maa have gjort paa Kongen. Men efter at Frederik den Anden havde faaet en yderligere Beretning, som Peder Oxe lod overbringe til ham af den Mand, der selv kunde give de bedste Oplysninger, nemlig af Kaptainen paa Orlogs- skibet »Bjørnen«, Christiern Aalborg, tilskriver han fra Aalborg, den 18de November 1567, Rigets Hofmester et Svar, der, som hidtil utrykt, fortjener at meddeles paa Grund af den eiendommelige Maa^e, hvorpaa Bothwell deri endnu bliver nævnt: »Vor synderlige Gunst. Vi have med vor Skibs- høvedsmand Chresten Aalborg bekommet Eders Skrivelse, den overlæst og hvad I derudi formeldet forstandet, og som I giver tilkjende om den skotske Konge, da have Vi tilforn skrevet Eder til om hannem, forseer os til, samme vort Brev er Eder tilhænde kommet, og synes Os bedst være, at han bliver der paa Slottet til vor Tilkomst, eller og til I videre vor Skrivelse derom fangendes vorder.«
Tre Dage efter, og førend dette Svar endnu kunde være naaet til sin Bestemmelse, modtog Kongen imidlertid en af Peder Oxe og Johan Friis til Hesselager affattet Betænkning om, hvorledes man efter deres Mening burde forholde sig med den fremmede Gjæst. I denne Betænkning, der allerede var bleven opsat paa Kjøbenhavns Slot den 13de November, hedder det nemlig, at »efter som jeg, lieder Oxe, nu senest skrev Eders Kongelige Majestæt til om den skotske Greve, som havde Dronningen udi Skotland, hvorledes han var kom- men hid til Byen, og jeg havde ladet fordre hannem her op
James Hepburn, Jarl af Both^vell. 42]
paa Slottet, da haver jeg her til med god Vagt vel ladet ban- nem forvare. Men efterdi han er meget listig og anslagisk ^, efter som jeg, Johan Friis, ydermere vil berette Eders. Kon- gelige Majestæt, naar jeg kommer tilbage igjen til Eders Kongelige Majestæt, synes os ikke raadeligt, ikke beller Lei- ligheden saa at være, at han længe kan være her paa Slottet. IVlen vi see paa Eders Majestæts Behag for godt an, at Eders Kongelige Majestæt lader hannem komme paa eet af Eders Kongelige Majestæts Huse (o: Slotte) i Jylland, hvor det kan være bedst beleilig, og det kan skee mindst uden Fare. Sammeledes var han og af mig, Peder Oxe, begjærendes, at han med hans eget Bud maatte skrive Eders Kongelige Ma- jestæt til, hvilket jeg hannem paa Eders Kongelige Majestæts Vegne ikke vidste at vægre. Og efterdi ban lod mig see Brevet, og jeg ikke vidste, om der var Nogen hos Eders Kon- gelige Majestæt, som kunde forstaa Frantsosk, haver jeg samme hans Brev paa Dansk ladet transferere, saa at Eders Majestæt deraf hans Mening kan forfare. Og see vi for godt an, at naar Eders Kongelige Majestæt haver beraadslaget, paa hvilket Huns Eders Kongelige Majestæt vil, at han skal blive sidden- des, at Eders Kongelige Majestæt da skriver hannem til, at efterdi Eders Kongelige Majestæt ikke saa hastig kan komme hid, at han da begiver sig til samme Huus der at forvente Besked og Svar fra Eders Kongelige Majestæt.«
1 den med Peder Oxes og Johan Friis's Betænkning føl- gende, just ikke smagfulde Fordanskning af Bothwells Brev kunde Kongen læse, hvorledes, ifølge dennes Fremstilling, »efter det sidste Forbund, Fængsel og falske Klagemaals Paa- fund imod Dronningen af Skotland, Eders Kongelige Majestæts
Anslegische, det tydske anschlågig o: opfindsom, paafundsrig.
422 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Slægt og Byrd, og mig, haver baade hendes Raad, Eders Majestæts underdanige, som og den største Part af Skotlands Riges Adel, anseet for godt, at jeg kom for Eders Majestæt hendes Sag at forklare, og om hendes Forløsning begjære Eders Majestæts gode Raad og Hjælp, som af den Herre og Fyrste, tii hvilken hun baade for Slægts og Byrds, som og for gammel Forbunds Skyld, som imellem begge Eders Riger af Arild været haver, sig ganske forlader. Er jeg af Storm og Veir indtrængt udi Norge, paa et Sted som kaldes Arsond (o: Karmsund), hvor jeg agtede at ville bie og fortøve nogle mine Skibe, som af samme Storm og Veir, efter at jeg haste- lligen var løben fra Skotland, vare udi Søen fra mig adspredte. Der over er kommet eet af Eders Majestæts Skibe, som mig paa halvtredie Maaned eller ved det Pas haver anholdt til nu. Jeg er kommen hid til Kjøbenhavn for den Aarsag, at Eders Kongelige Majestæt skal vide den ganske Handel, Bulder og Klammer, som sig nu begiver udi Skotland; haver jeg saa længe været forhindret og opholdt, og efterdi jeg ikke er fuldvis paa, hvad Tid Eders Majestæt kommer tilbage, haver jeg ombedet Eders Majestæts Statholder Peder Oxe, at jeg ved denne Brevviser, min Tjener, maatte vide Eders Majestæts gode Villie og Mening«^.
Kong Frederik den Anden fandt sig, efter at være bleven gjort bekjendt med Bothwells Andragende, ikke foranlediget til at følge det af Peder Oxe og Johan Friis givne Raad om at sende Bothwell til et af Slottene i Jylland. Kongen lod efter
^ Denne danske Oyersættelse af Bothwells Brev, der underskrives »James Hertug aff Orkenøer«, er, ligesom Peder Oxes og Johan Friis's Betænk- ning og en Afskrift af Kongens foregaaende Svarskrivelse Ul Peder Oxe, endnu tilstede i Geheimearkivet, derimod savnes her den fransl^e Original af Bothwells Brev til Kongen.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 423
sin tidligere Bestemmelse Jarlen forblive paa Kjøbenhavns Slot, indtil ban selv ved Aarets Slutning var vendt tilbage til Sjælland. Men da kunde det ikke heller længer opsættes at tage en nærmere Bestemmelse med Hensyn til Jarlens Skjæbne. Thi allerede i Slutningen af September Maaned havde man i Skotland, som det siges ved hjemvendende skotske Kjøb- mænd, faaet Kundskab om Bothwells Anholdelse i Norge; paa den samme Dag, da Ghristiern Aalborg seilede fra Bergen for at føre Bothwell til Danmark, havde Murray i Jacob den Sjettes Navn fra Stirling tilskrevet Frederik den Anden en Begjæring om Jarlens Udlevering, og den skotske Herold William Stuart, der afgik med samme den 7de Oktober^, kunde, efter længe at være bleven opholdt af stormende Veir, endelig den 15de December 1567 paa Sjælland overgive denne Be- gjæring i den danske Konges Hænder.
Om at udlevere Jarlen vilde Kongen dog ikke nu høre Tale. Naar paa den ene Side den skotske Regjering anklagede Bothwell som Darnleys Morder, gjorde denne omvendt gjæl- dende hos Peder Oxe, at han paa lovlig Maade allerede var bleven frifunden for denne Sigtelse i Skotland, at han selv var Skotlands rette Regent, Dronnyigen hans Ægtefælle, og
1 Upoun the sevinth day of October 1567 my lord regent directit Wil- liame Stewart Ross, herauld, away to Denmark to the kiog tbairof, to obtene his favour for delyuering to thame of James erle of BothwiU, upoun thair expenssis. Diurnal of remarkable Occorrents. p. 125. Herolden anføres i denne Kilde (p. 137» 146) alene som William Stuart, men som Sir William Stuart i The Diarey of Robert Birrel, der om- taler hans Udnævnelse til Rigsherold: »The 22 day of Februarii Sir William Steuarte wes inaugurat Lyone king of arms in the kirk, after sermone in ye forenoone, in presence of ye Regent and Nobilitie«. Fragments of Scotisch History. p. 14.
424
James Hepburn, Jarl af Bothwell.
hans Modstandere kun Oprørere ^. Eet var jo ogsaa sikkert, at Maria Stuart nu holdtes fængslet og afskaaren fra alle For- bindelser paa det eensomme Lochleven; det var ikke fra hende, ikke fra Skotlands fangne Dronning, at der nu lød nogen Klage over Bothwell til hendes danske Slægtning, der gjerne vedkjendte sig det gamle Ord, som han under For- følgelserne i et andet Land nylig havde udtalt, at de ægte, sande Venner netop skulle kjendes i Nødens Time*. Det falder
1 Intelleximus autem ex relaUone nostrorum eum, cum de his argue- retur, purgandi sui causa plurima in medium adduxisse, inter cetera purgationem ejus, cujus insimularetur crimiois, in Scotia a se legitime factam, ideoque in decisorio judicio per sentenUam absolutum, se Regem Scotoriim, serenissimam Reginam, consaoguiDeam nostram, coDjugem suam, contrariam factionem subditos rebelles asserens, nec uUam hac in causa Heginæ accusationem intervenire. Frederik den Andens Svarskriyelse af 30le December 1567, efter Geheimearkiyets Afslirift. Denne Skriyelse blev først efter en anden Afskrift i the State Paper Offlce trykt blandt de mange Tillæg hos Laing, History of Scot- land. II, 300—302, og derfra igjen aftrykt i Skrifterne om Bothwell af the Bannatyne Club, af Fyrst Labanoff samt af Teulet. Det er saa- ledes urigtigt, naar ogsaa Ellis (Latter Years of James Hepburn, Earl of Bothwell. p. 10 — 11), der endnu engang har ladet denne Skrivelse aftrykke, mener at. kunne meddele den som »not hitherto printed*. Her meddeles derimod Underskriften rigtig som ^ex Regia nostra Haff- nia*, i Stedet forLaings *exRegia nostra Hostenia*, som Teulet (Lettres de Marie Stuart, p. 151) atter oversatte ved »Palais de Holstein*.
' Da Vilhelm af Oranien i Aaret 1567 ved Hertugen af Albas fore- staaende Ankomst gik i Landflygtighed bort fra Nederlandene, tUskrev Kong Frederik den Anden med smuk Deeltagelse ham et Brev fra Sorø, den 9dc Marts 1567, hvori han i Anledning af hiin den Tause truende •Livsfare« {leibsgefahr) indbyder ham til at komme tU sig i Danmark. Det hedder bl. A. i dette Brev: »Weil danil die rechtenn, wahrenn freundt, dem alten sprichwort nach, inn der uott erkaiidt und wir E..L. dafur gehalten, auch dieselbigen im werck gegen uns bis daher nit anderst erspurt, wolten wir dasselbig nit wcnigers auch mit der that erweissenn. Da sich demnach E. {,. dergestalt zubefahren uod ausser ihrer landt in sorgen schwebteun, wollen die sich, zu verhuttudg und abwehrung desselbigen. ungescheucht hercin ins Reich begebenu,
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 425
da ikke vanskeligt at forstaae, at Kong Frederik den Anden, under en daadslagning med Peder Oxe paa Kronborg, har kunnet enes med ham om, at man, selv uden. Hensyn til, at den kon- gelige Jurisdiktion syntes at kunne krænkes ved en Udlevering, for Tiden ikke turde indlade sig paa nogen saadan. IVlan lod det beroe ved at tilbyde det skotske Sendebud, at han i Dan- mark selv kunde tiltale Bothwell for de ham tillagte Forbrydel- ser, naar digsraadet snart traadte sammen. Noget, som Sir William Stuart dog ikke strax turde paatage sig ^. Derimod modtog denne en Forsikkring om, at man indtil videre vilde vaage over, at Bothwell forblev i Danmark, hvor Kongen ogsaa DU, for større Trygheds Skyld, bestemte sig til at give ham Plads paa Malmøhuus. Denne Forsikkring blev udtrykkelig udtalt i den Svarskrivelse, hvormed William Stuart vendte til- bage, og hvori man, under en forekommende Form, udviklede de ovenmeldte Bensyn, der foreløbig havde formeent at op- fylde den skotske Begjerings egentlige Ønske.
Forinden William Stuart afgik med hiin Forsikkring, fandt man baade at burde meddele Svaret og den Hegjæring, som
und die gelegenheit dieser orter zu freundtlichem gefallen unnd so gut als ^ir habenn.« Archives ou Correspondance inédite de la Maison d'Orange Nassau. Premiere serie. III, 109 — 110. Vilhelm af Oranien takkede Kongen i en Skrivelse fra Dillenburg den 22de Juli 1567 for det ikke benyttede Tilbud (Anf. Sted. III, 111-— 113) og opkaldte senere den 12te Juni 1584 sin berømte Søn Frederik Henrik efter Frederik den Anden og Kong Henrik den Tredie af Navarra (den Fjerde af Frankrig). Motley, The Rise of the Dutch Republic. London. 1856. 111, 597.
■Memorato yero Serenitatis Vestræ feciali, cui prosecutionem hujus causæ et rei accusationem commissam esse literæ Serenitatis Vestræ testabantur, potestatem feeimus, in proximo procerum nostrorum con- ventu, legitimo judicio contra eundem experiundi disceptandique.« Frederik den Andens Svarskrivelse af 30te December 1567.
426 James Hepbarn, Jarl af Botbwell.
havde fremkaldt det, til Jarlen paa Kjøbenhavns Slot. Om hvorledes Bothwell modtog Underretningen herom, bringer et Brev fra Peder Oxe, skrevet paa Kjøbenhavns Slot den 30te December 1567, følgende Oplysning: »Eders Kongelige Ma- jestæt, min ganske villige, pligtige, tro, underdanige Tjeneste altid tilforn. Stormægtigste, høibaarne Fyrste, allernaadigste Herre og Konning, efter som jeg nu senest udi Helsingør talte med Eders Kongelige Majestæt om den skotske Greve, som sidder her paa Slottet, og Eders Kongelige Majestæt da ' saa for godt an, at han skulde forskikkes til Malmø Slot, og der holdes udi god Forvaring paa videre Besked, til saa længe hans Sag kunde bedre overveies, og Eders Majestæt kunde komme udi videre Forfaring om Alting, da efterdi jeg ikke selT kunde gange ud, havde jeg i Dag Licentiaten Gaspar Vaselich og Niels Kaas hos hannem, og lod give hannem Eders Majestæts Mening tilkjende, og at den skotske Herold var hid ankommen med Breve og Instrux fra Kongen af Skot- land, udi hvilke han havde Befaling at skulle anklage hannem for en Morder, og den, som havde været udi Raad og Gjer- ning med at ombringe Kongen af Skotland, og lod hannem forelæse samme skotske Brev. Men efterdi Eders Kongelige Msgestæt af mig havde forfaret hans Beretninger, som hao havde forevendt imod samme Anklage, og paa det Eders Ma- jestæt kunde komme i videre Forfaring om Alting, og ikke imod nogen af Parterne skulde forgribe sig imod Retten, havde Eders Kongelige Majestæt paa denne Tid skrevet Kongen af Skotland et Svar til, hvilket hannem og blev forelæst, og udimidlertid vilde Eders Kongelige Majestæt lade holde hannem udi Forvaring paa et andet Sted, og hannem med god tilbørlig Underholdning forsørge, til saa længe Sagen kunde komme til Forhør, og Alting kunde forhandles efter Retten; Eders
James Hepburxi, Jarl af Bothwell. 427
Kongelige Majestæt som en kristelig og forstandig Potentat \ilde have Indseende med, at ingen af Parterne skulde veder- fares nogen Uret. Da besværede han sig paa det heftigste, at det skulde være hans Vederpart og Misgyndere frit for hannem med ubillig Anklage at besvære, og løgnagtige Tidin- ger om hannem at udsprede, og han ligevel skulde holdes udi Bægte og Forvaring, efterdi det var hans Mening og Forsæt at begive sig til Eders Kongelige Majestæt og hos Eders Majestæt som Dronningens næste Slægt og Blodsforvandte at søge Hjælp og Trøst. Men hvad (letten belangede, vilde han Intet frygte sig for, dog begjærede han, at han maatte ud- skikke en af hans Tjenere udi Skotland og Frankrig efter sine Breve, Beviisninger og Vidnesbyrd, hvorledes Leiligheden sig havde begivet, paa det han sig med Retten kunde forsvare. Og synes mig, paa Eders Majestæts Behag, at Eders Majestæt det med god Lempe kan lade skee; Eders Majestæt vil vær- diges at give -mig Eders Kongelige Majestæts Villie derom tilkjende.« I et Postscriptum til Brevet havde Peder Oxe endnu tilføiet disse Ord: »Allernaadigste Herre og Konning, siden dette Brev var tilskrevet, sendte den skotske Greve mig en Seddel, hvorudi han var begjærendes at maae fange en Kopi af det Brev, som Kongen af Skotland havde skrevet Eders Kongelige Majestæt til, om hvad Klagemaal, som de Skotter have imod hannem; Eders Kongelige Majestæt vil værdiges at lade mig vide, om Eders Kongelige Majestæt vil, at han maa bekomme en Kopi af samme Brev«^.
* Med Peder Oxes Brev har Geheimearkivet ogsaa dette hans Postscrip- tum, der slutter saaledes om Bothwell: •Sammeledes begjer hånd och att mothe fange ijc Daler til Ions, Thlj hånd haffuer inthet att kiøbe sig kleder fore, E. kon. may. 'will och werdes at schriue mig till, om jeg skall forstrecke hanoem nogit paa E. kon. may/s vegne.«
428 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Kong Frederik den Anden, der Nytaarsaften paa Frederiks- borg blev bekjendt med Jarlens Ønsker, tillod paa den første Dag af det nye Aar 1568 at opfylde dem begge, »dog at der- som han noget skriver, at han' da tilforn viser Brevene, førend de besegles og udskikkes.« Men Kongen havde derhos paa den samme Hag, hvorpaa man i Kjøbenhavn meddeelte Both- well hans Skjæbne, og i Overeensstemmelse med den tagne Bestemmelse, ligeledes fra Frederiksborg allerede skrevet saa- ledes til Bjørn Kaas, Befalingsmanden paa Malmøhuus : »Vider, at vi have befalet Os elskelige Peder Oxe, vor Mand, Raad og Danmarks Biges Hofmester, al skulle forskikke den skotske Greve, som sidder paa Kjøbenhavns Slot, did over til vort Slot Malmø, hvilken paa nogen Tid skal blive der sammesteds besiddende. Thi beder vi Eder og ville, at I lader tilflye det hvælvede Kammer der paa Slottet, som Hofmester Eyler Hardenberg havde til sit Værelse, og at I lader tilmare Hem- ligheden udi samme Kammer, og dersom Vinduerne med Jernsprinkel ikke stærke og vel ere forvaret, at I da det der- med bestiller, og naar han did kommer, at I da hannem lader lægge i samme Kammer og forskaffer hannem Senge og^ god Underholdning, eftersom Peder Oxe Eder videre tilkjendegiver og underviser, og at I for Alting lader have god Vagt og Varetægt paa samme Greve, at han ikke bortkommer, eftersom I kunde tænke meest. Dermed skeer vor Villie«^.
^ Baade af Kongens Skrivelse til Peder Oxe, dateret Frederiksborg Nyt- aarsdag Aar 1568, og af Kongens Skrivelse til Bjørn Kaas findes Af- skrifter i Geheimearkivet. Den sidstnævnte Skrivelse blev allerede trykt af Bergenhammer, derpaa ved Henry Cockburn og Thomas MaiUand i Skriftet for the Bannatyne Club, fremdeles af Fyrst Labanoff og endelig af Teulet. Disse have imidlertid alle taget Angivelsen »Skrevet i Fre- derichsborg 28 Decembris Aaer effther Christi Fødzell 1568« altfor bogstaveligen, hvad der ligeledes er Tilfældet i T. Beckers Skildring af
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 429
Xf.
Det var paa en Januardag i Aaret 1 567, at Jarlen af Both- well var redet ud fra Edinburgh for at modtage Maria Stuart, da hun med den syge Darnley vendte tilbage fra Glasgow, og paa en Dag i Januar Maaned 1568 blev han, efter et Aar, hvorpaa han kunde see tilbage som det stormfuldeste af alle, fra Kjøbenhavns Slot bragt over Øresundet til Malmøes. Af det nuværende Malmøhuus hidrører kun den nordlige Fløi til- lige med det nordlige Porttaarn fra Christian den Tredies Tid; den store vestlige Fløi, der for nogle Aar siden blev ødelagt ved Ildebrand, blev først byggel af Kong Christian den Fjerde, og de øvrige sandsynligviis først endnu senere; naar der er Spørgsmaal om et Statsfængsel i Aaret 1568, vil dette derfor alene kunne søges i den nordlige Fløi, og virkelig paavises der ogsaa her et gammelt Værelse, en stor, aflang, hvælvet Sal naed Vinduer mod Syd, der efter Beskrivelsen synes at maatte være det Værelse, som Eyler Hardenberg havde beboet som Lehns- mand paa Slottet, og som nu igjennem flere Aar skulde afgive Bolig for Kong Frederik den Andens mærkeligste Statsfange ^.
Bothwell havde allerede, forinden han betraadte dette sit Fængsel, under sit Ophold paa Kjøbenhavns Slot forfattet en
Adelersborg i Folkekalender for Danmark. Tredie Aargang. S. 53. Om den ældre Skik, der er fulgt i hiin Angivelse, at regne det nye Aars Begyndelse fra Herrens Fødselsdag eller Juledagen den 25de December, og om de forskjellige Lande, hvori den gjaldt, handles udførligere hos Brinckmeier, Handbuch der historiscben Ghronologie. Leipzig. 1843. S. 67-73. ^ Hverken Slottets eller Kommandantskabets Arkiv i Malmø strække sig tilbage til den danske Tid; Gouvernementsarkivet, som svarer til den tidligere Lehnsmands paa Malmøhuus, indeholder ogsaa kun faa Doku- menter, som gaae saa langt tilbage, og skjønt flere Dokumenter fra Slotsarkivet under den danske Tid have forvildet sig til Raadhuus- ar^ivet i Malmø, ere dog ogsaa disse blottede for enhver Oplysning med Hensyn til Both'wells Ophold.
430 James Hepburn, Jarl af Bothvell.
udførlig Memoire, der for Kongen og det danske Rigsraad skulde begrunde hans Klage over den Tvang, hvorved det nu blev ham formeent hos andre Fyrster og Herrer at virke for den skotske Dronnings Befrielse; »for at Kongen af Danmark og hans Rigsraad bedre og klarere kunde kjende hans Anklageres Ondskab og Forræderi, havde han saa summarisk, som det havde været ham muligt, sammentrængt og sandfærdigen for- klaret Aarsagerne til de indtrufne Uroligheder og Bevægelser, hvortil hine alene vare de egentlige Bedskaber og Ophav, fra Aaret 1559 lige indtil den Dag i Dag«^. Denne Beretning, der ikke var affattet uden en vis Dygtighed, er oftere bleven benyttet i den ovenstaaende Fremstilling, skjønt kun med stor Forsigtighed, da Bothwell i den ikke blot fralægger sig al Deel i Darnleys Død, men endog aldeles forbigaaer saadanne aabenlyse Kjendsgjerninger, som Dronningens Overrumpling ved Almondbroen og hendes Bortførelse til Dunbar. Dengang Bothwell den 5te Januar 156S sluttede denne Beretning paa Kjøbenhavns Slot^, fremhævede han vel, at han var kommen med Fuldmagt ikke blot fra Dronningens Venner, men ogsaa fra Maria Stuart selv, der, trods sit strenge Fangenskab paa Lochleven, skulde have fundet Leilighed til i Eet og Alt at bekræfte, hvad disse havde vedtaget^, men han opgav dog
1 Afin quc le Roy de Dannemarck et le Gonseil de son royaume pois- sent mieulx et plus clairement congnoistre les meschancetez et trahi- soDS des mes accusateurs, cy-dessous nommez, j'ay, le plas sommai- rement qu*il m^a esté possible, comprins et yérltablement déclairé les causes des troubles et esmotions adyenues, desquelles eux seolz sont les principaulx autheurs et commencemeDt, depuis Tan 1559 jasqoes aujourd'huy.
' A Gopenhaguen, la yeille des Roys. M. D. LXVIII.
' Måls, pour plus grande seureté, je feiz tant que j'en euz son adYli, qai estoit qu'elle trouvoit fort bon tous ce que les Seigoeurs m'avoyeDt
James Hepburn^ Jarl af Bothwell. 431
endnu kun som Formaalet for sit Ærinde til Kong Frederik den Anden, at han i Almindelighed skulde bede denne om Hjælp i Raad og Daad ^. Men da han faa Dage efter saa sig som Fange indenfor Malmøhuus's IMure, gik han et Skridt videre. Han tilføiede nu en mindre Skrivelse, hvori han ikke lod det beroe ved overhoved at gjentage, at han var kommen for at bede om Hjælp til Lands og Vands, men særligen til- føiede, at det var ham paalagt til Gjengjæld at tilbyde Kongen Orkn- og Hetlandsøerne^; naar kun Kongen og hans Rigs- raader selv vilde angive, hvorledes de vilde have Sikkerheds- breve udfærdigede med Hensyn til disse Øers Overlevering, indestod Jarlen for, at de skulde blive saaledes udfærdigede og forseglede af Dronningen, af ham selv og af det skotske Statsraad^. Denne Skrivelse, som Bothwell opsatte den 13de Januar ^, gav han tillige med den foregaaende samme Dag paa Malmøhuus til den franske Gesandt, Charles Dancay, der ogsaa der maa have besøgt ham, og denne har bemærket,
conseillé, me pryant d'effectuer le tout le plus diligentement qu'il me seroit possible.
^ EsUmans pour vray qae cecy pourrait induyre le diet Roy a me don- ner son bon conseil, secours, ayde et faveur, et, pour Tobtenir plus facilement, je luy debvois presenter mon service et tout ce qui estoit en ma puissance.
' Premiérement, que je debvois demander å Sa Majesté de Dannemarclc, comme allié et confédére de la dicte Royne, ayde, faveur et assistance, tant de gens de guerre que de navires, pour la déllvrer de la captiyité od eUe est. Item, pour les fraiz qui y pourroyent estre faicts, que je fisse offre å Sa Majesté de rendre les Msies de Orquenay et de Scbetland, libres et quittes, sans aulcun empeschement, å la couronne de Dannemarck et de Noryégue, comme ils avoyent cy-devant quelque temps esté.
3 Et je prometz en bonne foy que les dictes lettres seront scellées de la Royne, de moy et du Conseil du royaume d^Escosse, et signées de chascun de nous, de noz propres mains.
* De Malmoé, le Xllle de Janvier 156a
432 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
at han tre Dage senere, den 16de Januar 1568, i Helsingborg havde Leilighed til at overrække dem til Peder Oxe og Johan Friis ^.
Hvad enten Tilbudet af Orkn- og Hetlandsøerne, som Bothwell nu fremsatte, virkelig har været den skotske Dron- nings og det skotske Statsraads »Hensigt og endelige Villie«^, eller kun en Reminiscents fra den Tid, da Bothwell fulgte Forhandlingerne i det skotske Statsraad, har ladet ham paa Malmøhuus gribe Tanken derom som det sidste Rednings- middel, kunde han gjøre temmelig sikker Regning paa, at han
* Af Bothwells her nævnte Memoirer haves tvende samtidige Afskrifter. Den ene, der tidligere fandtes paa Drottningholm og, som ommeldt, nu opbevares paa det kongelige Bibliothek i Stockholm, har denne Paategning af Dancay: »Je receus cette instrnction au chasteau de Malmeu, le Xllle jour de janvier, Tan 1568, du sieur Jacques de Boduel, conte de Boduel, duc des isles de Orquenay, mary de la Royne d*Escosse, etc. , et i'ay préaenté å Helsingbourg au sieur Peter Oxe, present le sieur Jehan Friz, chancellier' le XVI de janvier. Surqooy je receus d'eux mcsmes la response au chasteau de Copenhagen le XXI du diet mois*. Denne Afskrift har altsaa været en Kopi, som Dancay forbeholdt sig, da han i Helsingborg overleverede de originale Memoirer til Peder Oxe. Den blev første Gang trykt af The Bannatyne Club. Den anden samtidige Afskrift, der opbevares blandt Familien d*Esnevals Papirer paa Slottet Pavilly i Normandiet, har Marginalnoter, som efterhaanden med et Par Ord angive Textens Indhold, og slatter mod denne Tilføielse: »Le diet conte a luy mesmes écris les anno- tations qui sont en la marge.« Den er ahsaa uden Tvivl fra Bothwell selv bleven sendt Ul Frankrig, hvor den formodenlig senere for sine Oplysningers Skyld blev overgiven til Baron d'Esneval, Herre til Cour- celles, dengang denne i Aaret 1585 gik som fransk Gesandt til Skot- land. Denne Afskrift blev først benyttet af Fyrst Labanoif Ul hans Piéces et Documents relalifs au Comte de Bothwell. Paa nogle faa Varianter nær have dog begge Afskrifter en fuIdlLomment overeens- stemmende Text, der her er citeret efter Aftrykket hos Teulel, Lettres de Marie Stuart, p. 155—189.
2 LMntention et finale volonté de la dicte Royne et de Messiears de son Conseil.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 433
for et saadant Tilbud vilde træffe aabnere Øren. Det Skridt, som Christian den Første havde gjort, dengang da han, i Stedet for den Medgift, hvormed hans Datter skulde have været ud- styret, pantsatte Orkn- og Hetlandsøerne til Skotland, har ikke bragt denne Eonge større Lov i Norges Higes Historie, end han opnaaede i Danmarks ved den Maade, hvorpaa han, for at vælges til Fyrste i Holsteen, ogsaa lod Slesvig knyttes til et fremmed Land. Under Kong Christian den Tredie havde den dansk-norske Regjering allerede begyndt paa den store Hække af Forsøg, hvorved man senere frugtesløst søgte at vinde Øerne tilbage *. Forgjæves havde Christian den Tredie
* Den sidste Bog af Torfæus's Orcades (p. 207 — 228) er kun en Frem- stilling aDe indefessis potentissimorum Regum Daniæ Norvegiæque studiis jus suum in Orcades adjacentemque Hetlandiam pacifice repe- tendi«. Under Slutningen af Christian den Fjerdes Regjering, der trods sin egen Trængsel baade med Penge og Mandskab søgte at understøtte Kong Carl den 1ste under Borgerkrigen i England, troede man sig i Danmark saa nær ved Maalet, at der ifølge Torfæus allerede skal have været Spørgsmaal om, hvo af Rigsraaderne der skulde forestaae hine Øer. Under den Søkrig mod England, hvori Kong Frederik den Tredie deeltog i Aarene 1666—67 i Forening med Hollænderne, skal det lige- ledes have været paatænkt at lade Viceadmiral Nicolaus Heldt gjøre et Forsøg paa Orknøernes Erobring, og ved Freden i Breda gjordes der derpaa af de danske Gesandter endnu et udtrykkeligt Forbehold om Rettens Bevaring (Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik den Tredie. Udgivne af P. W. Becker. Kjøbenhavn. 1847—57. II, 152, 195—96, 408). 1 Slutningen af Aarbundredet kan selve Udgivelsen af Torfæus's Orcades betragtes som en Reservation fra den dansk- norske Side, idet Torfæus i Dedikationen af sit Værk lige over for Kong Chri- stian den Femte udtrykkeligen betegner Øerne som •provinciamTnam«; Kongens Ministre havde i Anledning af den skarpe Maade, hvorpaa Løsningsretten til Øerne hævdes, ikke villet give deres Minde til Vær- kets Trykning, uden at der i denne Henseende foretoges nogen For- andring, men Christian den Femte havde derefter selv befalet, at >Præ- tcnsioncrne saa langt fra ikke maatte agtes som forbudne, at Skriftet tvertimod ingenlunde maatte komme for Lyset, med mindre de bleve fuldkommeligen udførte.« (Eriksen, Thormod Torfesens Biographi. Mi-
28
434 James Hepburn, Jarl af BothwelL
tilbudt Skotterne at ville udrede den Pengesum, der i sin Tid var bleven lovet som Medgift af hans Farfader; fransk Mægling havde ogsaa bragt ham til at opgive den Tanke, han derefter en Tid lang havde næret om ved en stor Krigsflaade med Magt at sætte sine Fordringer paa Øerne igjennem ^. Ogsaa Kong Frederik den Anden havde lige fra sin Thronbestigelse, og til den nordiske Syvaarskrig havde fængslet hans Opmærksomhed i andre Retninger, forgjæves fortsat Faderens Underhandlinger med Skotland for at faae Øerne tilbage. Og hvad er da rimeligere end at antage, at Bothwells Tilbud ikke har bidraget mindst til den Mildhed og Omsorg, hvormed den skotske Statsfange nu igjennem filere Aar bliver beskyttet i Danmark? Hvor kunde det være anderledes, end at Kong Frederik og hans digsraader jo maatte lytte til et saadant Tilbud, som nu gjordes af en Mand, der selv netop, som hans medbragte Patent udviste, var »Orknøernes Qertug«, som fremsattes i den skotske Dronnings Navn, og som den bestandig fortsatte Partikamp i Skotland vel kunde gjøre til mere end en Drøm
Denra for December Maaned 1787. S. 307). Ved Midten af det attende Aarhundrede gjeotog endelig Kong Frederik den Femte endna en Gang Fordringen om Orlin- og Hetlandsøernes Tilbagegiveise (Historiscli- genealogische Naehrichten von den vornehmsten Begebenheiten, \velche sich an den europåischen Hdfen zugetragen. Leipzig. 1741—1752. CXL, 695 ). 1 Den franslte Minister, Charles Dancay sliriyer i en Memoire af 12te April 1575 efter at have omtalt sin første Sendelse til Danmark: • Aprés que j*eus satisfait å cette charge, je retournai en France, oi^ je ne fut loogtems, que Marie, Reine Douairiére d*Ecosse, mere de la Reine d'Ecosse qul est å present, envoya devers Monseign. le Roi Henri pour Tadyertir que le Roi Christiern de Dannemark dressait ane grande armée de mer, pour se joindre avec celle de la Reine Marie d^Angleterre , pour l'esperance qu'il avait de recouyrer par ce moyen les isles Orcades et autres terres que les Ecossais tienoent«. Nya Handlingar rorande SlLandinaviens Historia. I, 46.
James Hepbnrn, Jarl af Bothwell. 435
for eo Tid, der kun var lidet mere end en Menneskealder fjernet fra Slagdagen, der ved Summerdale (den 7de Juni 1529) endnu engang havde seet Orknøernes forladte nordiske Be- folkning som Seirherre over de indtrængte Fremmede fra Skotland? Det bliver vel kun en ubegrundet Gisning, om Botiiwell fra det Fjerne kan have øvet nogen Indflydelse paa de Stemplinger til Fordeel for Kong Frederik den Anden, der tilsidst bidroge til, at den skotske Regjering, under hans Op- hold i Danmark, en Tid lang endog fængslede hans Efter- følger som øernes Lehnsherre ^, men det er ikke uden Be- tydning, at da i Aaret 1570 nogle fremmede Krigsskibe havde viist sig paa Nordkysten at Skotland, vidste Rygtet at melde, at det var Jarlen af Bothwell, der nu kom tilbage', eller uden Betydning, at hans Modstandere endnu i det følgende Aar nærede Frygt for, at Maria Stuart fra sit Fængsel i England vilde finde Leilighed til at udfærdige de af Bothwell lovede Sikkerhedsbreve ^, og at Frederik den Anden vilde udruste Skibe og Mandskab til Bothwell, for at han kunde tilbage- bringe ham de Norges Rige kun med Uret fraskilte Øer^
1 Dette var DronniDgeDS Halvbroder, Lord Robert Stuart, hvis »dangerous and treasonable practices with Denmark« med ubestemte Ord berøres hos David Balfour, Odal Righis and Feudal Wrongs. p. 62.
2 Les aultres disoient que c'estoit le comte de Boduel qui venoit de Danemarc avec quelques gens quMl avoit ramassez. La Motte Fénélons Beretning til Kong Carl den Niende og Catharina af Medici af 27de IMarts 1570, i Correspondance diplomatique de la Motte Fénélon. III, 98.
* Lettres of favour from the Kynges moder to this king that the mor- dorer Bothwell be not delivered to be pnnished, with sum promes of kyndnes to hym thairfore of the yles of Orlinay and Schetland. Thomas Buchanans Brev tU Cecil, dateret fra Kjøbenhavn den 19de Januar 1571 og efter the State paper Office meddeelt hos Ellis, Latter years of James Hepburn. p. 13.
* Ceulx cy avoient eu adviz que le roy de Dannemark estoit aprés å accomoder le comte de Boudouel de quelque oombre d'hommes et
28*
436 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Den skotske Regjering har dog ikke ladet det maDgle paa gjentagne Forsøg paa at faae Kong Frederik den Anden til at opgive Bothwell. Medens William Stuart i Slutningen af Aaret 1567 opholdt sig i Danmark som Overbringer af Murrays første Fordring om at faae Bothwell udleveret, var i Skotland det Parlament sammentraadt, der i Eet og Alt skulde bekræfte den nye Regjerings Forholdsregler og forlange Ka- tholicismen aldeles afskaffet; den bortdragne Jarl og de andre endnu ikke paagrebne Mænd, der med ham gjaldt for Med- skyldige i Darnleys Død, havde været stevnede til at møde for Parlamentet, og dette havde derpaa den 20de December 1567 dømt den udeblivende Bothwell fra Adelskab, Ære, Liv og Gods ^. Da William Stuart i Begyndelsen af Aaret 1568 var kommen tilbage fra Danmark med uforrettet Sag, optoges denne nu af Murray med forøgel Iver.. Murray henvendte sig baade til Dronning Elisabeth i England, der altid havde viist sig som en Fjende af Bothwell, og til Kong Carl den Niende i Frankrig med Anmodninger om, at de vilde understøtte den skotske Begjerings Andragende hos Kongen af Danmark. Elisabeth efterkom villig denne Opfordring: hun tilskrev i denne Anledning Frederik den Anden fra Weslminster den 30te Marts og senere atter fra Greenwich den 4 de Mai 1568; medens hun med sit kongelige Ord vilde indestaae for, at Bothwell, hvis han blev udleveret fra Danmark, skulde faae
de vaysseaulx, pour faire une descente en Escose, et que le diet Boudouel luy promeltoit de luy mettre entre les roains les Orcades, mais cella n'a pas continué, dont ceulx cy n'ent sont plus en payne. La Motte Fénélons Beretning til Kong Carl den Niende af 6te Marts 1571, I Correspondance de Bertrand de SaUgnac de la Motte Fénélon. IV, 8. ^ Parlamentsdommen i Acts of the Parllaments of Scotland. Edinburgb. 1814—1844. fol. 111, 5. Jvfr. Andersons CollectioDs. IV, 152.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 437
sin Sag paany paakjendt i Skotland i Overeensstemmelse med Bet og Upartiskhed, fremhævede hun især, hvorledes Darnley havde været hendes egen Slægtning, og hvorledes det her gjaldt alle Monarkers Sag, hvis Majestæt efter en høiere Lov og Guds egen Villle altid burde være hellig og aldrig krænkes ustraffet^. Derimod var Murray ikke saa heldig i Frankrig; trods de meest levende Forestillinger af en af hans Agenter lykkedes det ikke her at lede Carl den Niende eller Catharina af Medlci i den samme Hetning; det var saa langt fra, at Dancay, saaledes som man havde udbedt sig, blev instrueret til at understøtte den skotske Regjerings Andragende ^, at den franske Konge, til hvem Bothwell saa bønfaldende havde hen- vendt sig fra Kjøbenhavns Slot, tvertimod paalagde sin Minister i Danmark at modarbeide Jarlens Udlevering. Under disse Forhold ansaa man det i Skotland for hensigtsmæssigst, om
^ Det hedder i det andet af hine Breve fra Elisabeth, der begge findes t Geheimearkivet , og hvoraf det her nævnte først blev trykt af Bergen- hammer (S. 324): >Hoc facinus privati in principem» subditi in suum dominum, re exsecrabile, exemplo intolerabile plane existit, cunctis quidem hominibns, præcipue vero regibus, quorum majestatem raUo vult et Deus ipse sacrosanctam esse jubet«. Denne Opfattelse af Ma- jestætens Hellighed blev paa et senere Tidspunkt dog ikke fastholdt af Elisabeth, da hun i Aaret 1587 til Frederik den Anden stilede det Brev angaaende Maria Stuarts Henrettelse, der efter Originalen, i Ge- heimearkivet er meddeelt i Nye danske Magazin. IV, 268—69, ja den opgaves egentlig allerede et Par Uger senere, da en Fiskerbaad over Solway Bugten havde ført Skotlands flygtende Dronning til Kysten af Cumberland. Men da Elisabeth skrev sit Brev i Greenwich den 4de Mai 1568, hvori den skotske Dronning endnu faaer Navn af hendes kjæreste Søster (sororis nostræ charissimæ), stod Maria Stuart, efter Undvigelsen fra Lochleven , endnu i Spidsen for den Hær af hengivne Tilhængere, der først den 13de Mai skulde lide Nederlaget ved Langside.
' Memorandum af en unævnt Agent, sendt af Murray til Kongen og Enkedronningen af Frankrig, hos Teulet, Papiers d'État relatifs k Thi- stoire de TÉcosse. Il, 942.
438 James Hepbarn, Jarl af Bothwell.
man kunde overdrage Sagens Gjenneroførelse til en Skotte, for hvem man forudsatte personlig Gunst hos Kong Frederik den Anden, og en saadan troede man at have fundet i Kaptain John Clark eller, som han i Danmark blev kaldt, Kaptain Johannes Clark. Ved Begyndelsen af den nordiske Syvaars- krig havde denne skotske Adelsmand begivet sig til Danmark med Anbefalinger baade fra Dronning Maria Stuart og fra Dronning Elisabeth og var her bleven ansat i Hæren ^; han havde derpaa under Krigen gjort Frederik den Anden god Tjeneste' og var i Aaret 1567 bleven sendt ud af Landet for i Frankrig, England eller Skotland at hverve flere Leie- tropper til den danske Konge ^ Ban havde dengang i denne Anledning først begivet sig til Frankrig, men eftersom han senere har havt Leilighed til at fremstille Sagens Gang, var det paa Grund af den anden Religionskrigs nær forestaaende Udbrud ikke lykkedes at hverve tilstrækkelig mange Krigsfolk i dette Land, derimod havde han i Skotland fundet, hvad han
^ Hans Bestalling som Ritmester for 206 skotske Ryttere, udstedt i Bor- desiioim den 15de Januar 1564, findes i Geheimearkivet.
' Hos Resen, der nævner tiam som »en fornem skotsk Gapiteiu Johannes Claricti, en veliærd, veibereyst, vidt forfaren oc tapfer Krigsmand, som i Begyndelsen bieff fra Engeland her ind forskrefven«, lægges det ham dog tU Last, at han i Aaret 1565, medens han Skulde ligge i Varbjerg, med sin Lieutenant David Stuart og den bedste Deel af Mandskabet egenraadig begav sig ned til Daniel Rantzau i Halmstad, idet STeo- skerne under denne hans Fraværelse uformodet beleirede og efter cd blodig Storm indtoge Slottet. Kong Frederichs den Andens Krønicke. S. 131» 261.
' Han havde paataget sig at hverve »vier feindlein hackenschutzen, jedes drittehalb hundert starckt. Frederik den Andens Bestalling, udstedt i Frederiksborg den 2den Marts 1567, i Geheimearlcivet. Kongen, der ber nævner GlarlL som »den erbare vnd manha£ften vnsern Obristeo', anbefalede Dagen efter i en Skrivelse til Maria Stuart (Galendar of State Papers. Forcign Series. 1566—68. p. 184) Clark til velvillig Understøttelse fra Dronningens Side.
James Hepburn, Jari af Botbwell. 439
Søgte, og ogsaa nylig bragt de af ham hvervede Krigsfolk til DaDmaric. Det var under dette hans Ophold i Skotland, at
•
Sammensværgelsen imod Bothwell kom til Udbrud, og Clark havde dengang ikke taget i Betænkning at slutte sig til Op- standen; et Øienvidne, der har beskrevet Lordernes Tog fra Edinburgh i Natten mellem den 15de og 16de Mai, nævner saaledes blandt de tU Carberry-Høien uddragne Skarer, der vilde optage Kampen med den fra Dunbar kommende Bothwell, udtrykkelig ogsaa Kaptain Clark og de af ham dengang an- tagne Krigsfolk^; Clark havde derefter ligeledes den 17de Juni med den samme Iver ladet det være sig magtpaaliggende paa Søen at tilfangetage William Blacater, den af Bothwells Fortrolige, der først blev henrettet som Jarlens Medskyldige^. Da Kaptain Clark i Efteraaret med sine Krigsfolk endelig drog bort til Danmark, havde den nye skotske Regjering, som han havde forpligtet sig saa meget, medgivet ham en Skrivelse til Frederik den Anden, der fortier hans Deeltagelse i Kampen mod Bothwell, men undskylder hans langvarige Udeblivelse
^ And Captain Ciark with sa many as he bad lafUt on bis awin expense, in deliberation to pass thairefter in DanmarlL to the nommer of four- scoir of men or thairby. John Beatons Brev, dateret Edinburgh den 17de Juni 1567, hos Laing, History of Scotland. II, 110.
' William Blacader capitane, suspectit lykwise for the said slauchter, wes takin be capitane John Glerk, servand to the king of Denmark, quha come heir to ralse men of weir, vpoun the sey, quhen he wes fleand away. Diurnal of remarkable Occurrents. p. 115- Gappitaine Blakkarton a été priz sur la mer par le cappitaine Glerque. Den sam- tidige franske Krigsmands Beretning om Begivenhederne fra den 7de til den 15de Juni 1567, hos Teulet, Papiers d'État. 11, 168. Sir Ni- cholas Throckmorton , der nævner Clark som »Captain Glerk, which hath so long served in Denmark and served at Newhaven«, taler ud- førligere om denne hans Bedrift i sit Brev til Dronning Elisabeth, dateret Edinburgh den 18de Juli 1567, hos Robertson, History of ScoUand. II, 311.
440 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
som en Føige af, at netop denne tidligere skulde have lagt hans Hverving Hindringer i Veien, ligesom man ikke heller dengang vidste i bedre Hænder end hans at overgive et Hverv, hvorved det blev ham paalagt baade paa en passende iVlaade at fremstille Aarsagerne til Lordernes Opstand og Dronningens Fængsling for den danske Konge og tillige at gjøre denne Forslag om et Forbund mellem lligerne mod den, som det dengang syntes, den evangeliske Sag fra Papisterne nær truende Fare ^. Da den ivrige Presbyterianer var kommen tilbage til Danmark, havde han ikke ladet det beroe med at meddele disse Fremstillinger og Forslag i den skotske Regjerings Navn, men han havde tillige i sit eget tilføiet en IVIemoire ^, der ikke blot fremstiller det som en utvivlsom Kjendsgjerning, at der, ved Albas Ankomst til Nederlandene, var indgaaet eo Sammensværgelse mod de Evangeliskes fælleds Sag af Paven, de fornemste italienske Fyrster, Keiseren, Kongen af Spanien og Hertugerne af Savoyen og Baiern, men hvori Clark ogsaa fremhæver, at han under et Besøg i Nederlandene, som hao ogsaa havde gjæstet under sin Fraværelse, havde havt Leilig- hed til at overbevise sig om, at Danmark nu først og frem- mest vilde blive rammet af de Sammensvorne^; der foreslod
1 Til Murrays for den tilbagevendende Clark i Jacob den Sjettes Navn skrevne Anbefalingsbrev, der er dateret fra Stirling-Castle den 25de August 1567 og findes i Geheimearkivet, knytter sig sammesteds en • Brevis declaratio eorum, quæ lllustrissimus Dominus Vicerex et Coo- siliarii Regni Scotiæ Serenissimo et potenUssImo principi Frederico llo, Danorum etc. Regi, et sui Regni consiliariis per nobliem virum Joan- nem Glarck Scotum, eius Mi«. Gapitaneum, significari voluerunt.«
' Monita quædam privata dicti capitanei Glarck, i Geheimearkivet.
* Præterea postrema mea in Belgium profectione ego omnes fere iocolas tantopere a Serenissimo Danorum Rege alienatos reperi, et tam »perte de impedimentis et incommodis, quæ in liuiusce ballici maris angustiis hoc bello perpessi sunt, conquerebantur, ut maxime metuam, ne Hi-
James Hepburn, Jarl af Botbwell. 441
derfor de Evangeliske en almindelig Ruin, dersom Enhver kun vilde sørge for sig selv, hvorimod Kongen ved nu at stille sig i Spidsen for dem alle vilde kunne danne et kirke- ligt Forbund, hvortil Verden lige siden Frelserens Dage ikke havde kjendt Mage ^. Vistnok havde den danske Konge, da han derpaa den 1ste Oktober 1567 fra Kjøbenhavn tilstillede den skotske Regjering Svar paa disse Porslag, temmelig koldt afviist Tanken om et saadant almindeligt Forbund mod Pa- pisterne, overbeviist, som han var, om, at Gud nok vilde vide at beskytte sin Kirke imod uretfærdig Vold, og idet han iøvrigt forsikkrede om sin egen uforanderlige Bestandighed for Evan- geliets Sag^, men i det samme Svar havde han derimod baade med Velvillie modtaget den skotske Regjerings Undskyldning for Clarks Udeblivelse og selv saaledes anerkjendt dennes prøvede Tapperhed og Paalidelighed, at hans Landsmænd ikke troede at kunne finde nogen dygtigere Talsmand for Forfølgelsen mod Bothwell, end naar de nu atter i denne Sag kaarede Clark til deres Fuldmægtig. Murray fremdrev igjen Sagen med sin sædvanlige Energi. Den 16de Juli 1568 tilskrev han Kong Frederik den Anden en indstændig Anmodning om at tillade, at Kaptain Clark maatte gjøre en kort Reise tilbage til Skotland, for at man der mundtlig kunde træffe Aftale med
spani initium istius nefariæ conjuratioDis potius ab ejusdem Majestate quam a quovis alio faciant. Monita quædam privata dictl Gapitanei Glarck, i Geheimearkivet.
1 Futurus enim ille est caput et dux talis actionis, quæ omnium, quæ ab adventu salvatoris nostri Jhesu Gtiristi tentatæ sunt, erit maxime memorabilis. Glarks anførte Memoire i Geheimearkivet.
> Etenim nos in professione doctrinæ cælestis, quæ nobis a Domino pa- rente nostro tradita est, et quæ Domini beneficio in ecclesiis et sctiolis Regnorum nostrorum viget, perpetuo perseveraturi sumus. Kong Fre- derik den Andens Skrivelse af 1ste Oktober 1567, i Geheimearkivet.
442 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ham om en Sag af den største Vigtighed ^, og førend den dansice Konge endnu havde kunnet opfylde denne Begjæring, ilede Murray derpaa med den 21de August at udfærdige en Fuldmagt for Clark til at lade Bothwell henrette i Danmark, idet han paa samme Tid atter tilskrev Kong Frederik den Anden for at gjøre ham opmærksom paa, at efter Retsvæsenet i Skotland havde den Parlamentsakt, der den 20de December 1567 havde dømt Bothwell, en urokkelig Lovs Kraft, og at det derfor vistnok var langt at foretrække, at Bothwell nu maatte kunne komme til at lide sin Straf i Skotland selv, men da han dog ikke kunde miskjende, at man, imedens Nordsøen endnu var saa opfyldt af Kapere, ei med Sikkerhed vilde kunne faae ham oversendt uden med en saadan væbnet Søstyrke, hvorover man nu ikke let kunde raade^, vilde han indskrænke sig til at fordre ham overgiven i Clarks Hænder, for at denne derpaa kunde lade Jarlens Hoved afhugge og i det Mindste oversende dette til Udstilling paa det Sted, hvor Misgjerningen var begaaet^. For at sikkre sig den danske Konges Indvilli-
^ Rem Dobis gratissimam Tua Serenitas factura est, si, remisso ad breye tempus militari, quo est ille jamdiu obstrictus, Sacramento, veniam largiri velit in Scotiam traDsmittendi et nobiseum, qui hoc a Sereni- tate Tua veliemeDter contendimus , colloquendi. Murrays SlLrivelse i den umyndige Kong Jacob den Sjettes Navn, dateret fra Stirling-CasUe den 16de Juli 1568, I Geheimearl^iYet.
> Yerum quum per sævitiam bellorum, quibus vicina regna atqoe adeo universus fere Christianus orbis conflictatur, mare a piratis obsessom sit, satis tutum non \idebatur illum mari committere sine yalentl navium et strenuorum militum comitatu, ut in Scotiam sine periculo transportari posset. Murrays i Jacob den Sjettes Navn udfærdigede Siiriveise er dateret fra Edinburgh den 21de August 1568 og blcT først efter Originalen i GeheimeariLivet tryl^t hos Bergenhammer. S. 328—333.
3 Quam ob causam igitur Serenitatem Tuam maxime rogamus, ut illam eidem capitaneo ad extremum supplicium dedi curet, utque is abscis-
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 443
gelse havde Murray derhos, uagtet Skotlands egne Uroligheder kunde synes at fraraade det, med stor Imødekommen tilladt Axel Wiflfert til Næs, en anden af Frederiks Hververe, at samle to tusinde nye Leietropper for dennes Krigstjeneste, og denne Adelsmand troede derfor ogsaa den samme Dag, hvorpaa Murray selv tilskrev Frederik den Anden, ligeledes at burde tilskrive Kongen, at han havde fundet Skotlændernes »Skrig« mod Bothweil saadant, at han underdanigst vovede at anmode Kongen om at opfylde fleres Begjæring K Med Par- lamentets Dom over Bothweil, der i det herskende Parties Tanke overflødigen afgav det fra dansk Side i det forrige Aar fordrede Beviis, og med Murrays og Wifferts Skrivelser til Frederik den Anden afreiste én anden adelig Skotlænder, der ogsaa var indtraadt i Kongens Krigstjeneste, Gawin Elphin- stone, den følgende Dag fra Edinburgh^, men Murray gav sig dog endnu ikke Ro; ogsaa da Axel Wiffert efter fuldendt Hverv nogle Dage senere selv fulgte efter Elphinstone til Dan- mark, medgav han ham den 26de August et nyt Brev til Frederik den Anden, hvori Murray atter forestiller denne, at naar Bothweil ikke sikkert kunde overbringes til Skotland, maatte Kongen dog i det Mindste ikke taale, at »denne efter
sum a cerTicibus parricidæ caput ad dos in Scotiam transmittat, quod, pro more, palo præflxum, in loco, quo cædes perpetrata est, deflgen- dum curemus. Sammesteds.
^ Do ist Mein gants Tndertheuigst vnd demuethiges bitt Euer Kod: Mat: wolle iDDeD solches gDedigst zulasseu vDd \erguDneD. Axel Wifferts Bre? til Frederili den Anden, geschreben zu Edinburg jn Schottlandt am 21 tag AugusU 1568, i Geheimearkivet
' Vpoun the xxij day of the said moneth of August thair v/es ane com- missioun send be my lord regent, mth ane geDtilmao callit GawiD Elphingstoun, to the King of DenmarlL. A Diurnal of remarliable Oc- currents. p. 137.
444 James Hepburn, Jarl af Botbvell.
guddommelige og menneskelige Love fordømte Røver« ogsaa i Danmark undgik sin fortjente Straf ^.
Da Kaptain John Clark i Oktober kunde fremstille sig i Roskilde med den eiendommelige Fuldmagt, der var bleven ham tilstillet fra den skotske Regjering, havde Frederik den Ånden imidlertid faaet forøget Opfordring til ikke at rette sig efter en saa besynderlig Begjæring. Forudseende, at den skotske Regjering ikke vilde lade Sagen beroe, havde Kongen nemlig forinden henvendt sig til andre Fyrster; han havde for disse fremstillet, hvor vanskelig og betænkelig en fuld- stændig Tilfredsstillelse af den skotske Regjering maatte synes ham af Hensyn til hans egen Jurisdiktion og Overhøihed, paa Grund af hans nære Slægtskab med den skotske Dronning, af Omsorg for hans kongelige Reputation og i Betragtning af den Uro og hele usikkre Tilstand, hvori Tingene i Skotland endnu befandt sig, og han havde derefter endt med at bede om, at »andre kristelige Øvrigheder« nu vilde komme ham til Hjælp med deres oplyste Raad. Disse saaledes tilskrevne Fyrster havde nu vel principielt skudt Sagen fra sig, yttrende sig paa en høflig, næsten ironisk klingende IVIaade, overbeviste om, at den danske Konge og det danske Rigsraad med deres »høitbegavede Forstand« selv bedst maatte kunne vide at raade i en saadan Sag; men for saa vidt de raadspurgte Fyrster dog subsidiært indlode sig paa selve Spørgsmaalet, hvorom Kongen af Danmark imødesaa deres Yttringer, havde kun een af dem
^ Ut divina humanaque sententia damnatus latro aut tuto ia Scotiam transportetur, aut meritas in Dania poenas luat, suppliciumque de eo sumatur ab iis, quorum fidei sententlæ a senatu latæ exsecutio a nobis mandata est. Ogsaa dette Brev fra Murray, dateret Edinburgb den 26de August 1568 og udstedt i Jacob den Sjettes Navn, blev først trykt af Bergenhammer S. 325—328.
James Hepburn, Jarl af Both^irell. 445
udtalt sig nogenlunde bestemt for at opfylde den skotske Regjerings Ønske. Dette var Frederik den Andens Svoger, Kurfyrst August af Sachsen; Kurfyrsten havde fremhævet, at en saadan »Remission« af Forbrydere allerede var fastsat mellem ham paa den ene Side og Keiseren og Kronen i^øhmen paa den anden, og han fandt i dette Tilfælde en saadan saa meget mindre betænkelig for Kongen, naar Jarlen af Bothwell, som det var blevet meldt, tidligere under den nordiske Krig havde været denne imod og derimod i Skotland begunstiget den svenske Konge ^. Kongens Farbroder, Hertug Adolph af Slesvig og Holsteen, Hertug Julius af Brunsvig- Wolfenbuttel og Hertug Ulrich af Meklenborg havde derimod meent, at Hensynet til den kongelige Jurisdiktion maatte fordre, at Sagen kun kunde føres i Kongens egne Riger, for upartiske Dommere og ved Advokater for begge Parter, den samme Anskuelse, som Kongen allerede i det forrige Aar havde gjort gjældende i sit Svar til den skotske Regjering ^. Den anden af Kongens dalevende Farbrødre, Hertug Hans den Ældre af Slesvig og Holsteen, havde vel formanet Frederik den Anden til at undgaae at støde Skotland og England, der hidtil under Kongens Krig med Sverrig havde viist sig som velsindede Naboer, men han havde dog kun opmuntret ham til at see
* Ynd weil wir den auch aus Euer koD. Wirden hieuorigen an vns er- gangenen schriefften vornehmmen, dass der GrafF Euer Kon. W. in ^erendem Schwedischen Kriege fast zu wieder gewesen, vnd niclit alleine Euer Kon. W. in der bey Schottlandt gesuchten nachbarlich hulffe vnd beistand gehindert, dem Konige zu Schweden aber alle furderung erzeigt. Kurfyrst August af Sachsens Skrivelse, dateret Dresden den 1ste September 1568, i Geheimeari^iyet.
' Skrivelserne fra Hertug Adolph af Slesvig og Holsteen, Hertug Julius af Brunsvig- Wolfenbuttel og Hertug Ulrich af Meklenborg, daterede fra Gottorp den 27de August 1568, fra Wolfenbuttel den Ilte September 1568» og fra Wismar den 19de September 1568, alle i Geheimearkivet.
446 James Hepburoi Jarl af Bothwell.
Tiden an, der vilde bringe de bedste Raad, og til derfor lige over for den skotske Regjerings Paatrængen som en passende Undskyldning at nævne Optagelse af de dengang aabnede Fredsunderhandlinger; Kongen vilde da maaskee i Fremtiden ogsaa kunne faae Leilighed til at virke noget for den ulyk- kelige skotske Dronning, om ikke til hendes fuldkomne Gjen- indsættelse i Regjeringen , saa dog i det IMindste til, at hun fik en anselig »Livgeding«^, thi hvad de ved denne Sag frem- for Alt maatte mindes, var deres nære Slægtskab med Dron- ningen, hidrørende fra deres fælleds Stamfader, Kong Christian den Første ^ Med saadanne Yttringer stod den Fordring i fuldkommen Strid, der nu, uden videre Anstand, kun i Hen- hold til den i Skotland afsagte Dom, vilde have Bothwell henrettet i Danmark ; efter dem behøvede Kongen ikke længer at frygte for sin Anseelse hos fyrstelige Venner og Frænder, fordi han ikke vilde gaae ind paa hos sig at lade Bothwells Hoved falde for en Fremmeds Haand.
Men skjønt altsaa Clarks Fuldmagt, for saa vidt ban i Danmark skulde have ladet Jarlen henrette, ikke kunde fyldest- gjøres, blev den dog i en anden Henseende ikke uden Frugt. Det er blevet anført, at da Bothwell i Bergen skiltes fra sit
^ Wo E. Ko. W. YDter solcher handlung was gutes zu erledigung der Khonigin, vDd wo Dicht zu der vullenkhomenen Khoniglichen Regierung, jedoch yff ein stadtlich leibgedings gelegenheit werden vor sich ?Dd durch andere befurdern khonnen, Die wollen an Ihrem muglicheo vleisse, wie wir dann E. Ko. W. darzu ohDe das woll geneigt vissen, niclit erwinden lassen. Skrivelse fra Hertug Hans den Ældre, affattet •in abwesen unserer rethe« og dateret «uff vnserm hausse Hansburgk den 25 Aug. 1568% i Geheimearkivet.
' Furnemblich aber die nahe Bluttsverwandtniss der Khoniginn von td- serm loblichen Grossvattern Khonig Christian, Christmilter gedechtniss, dem Ersten, herrurendt. Skrivelsen fra Hertug Hans den Ældre, i Geheimearkivet.
James Hépborn, Jarl af Bothwell. 447
Følge, tillodes det ham dog til Danmark at medtage nogle faa af hans Tjenere, og til at forfølge et Par af disse, der i Skotland gjaldt som Medskyldige i Mordet paa Darnley, havde man ogsaa udstrakt den Clark overdragne Bemyndigelse ^. Hvad den skotske Fuldmægtig opnaaede, kan her siges med hans egne Ord. »Jeg John Clarkt — saaledes skrev han i Roskilde den 30te Oktober 1568 — , »Overhefalingsmand over de skotske Hærafdelinger, tilstaaer ved denne min Haandskrift af den ædle og fornemme Herre, Hr. Peder Oxe til Gisselfeld,^ Danmarks Riges Hofmester, at have modtaget tvende Mænd, nemlig William Murray og Franskmanden Paris, der sigtes som Forrædere og Mordere af Skotternes høisalige Konge Henrik, hvilke fornævnte Mænd jeg forpligter mig til at frem- stille for det skotske Riges Dommere, for at faae deres Sag undersøgt og dem straffede, dersom de have Brøde og Skyld, og til at sætte i Frihed, dersom de frikjendes, dog saaledes, at der tilstaaes dem en Tid af en Maaned til at paakalde de Venner eller Frænder, som de maatte have, og som kunde eller vilde rense dem for den Beskyldning, der hviler paa dem; og at dette skal være fast og sikkert, har jeg her villet bekræfte med mit Familiesegl« '. Ligesom den her nævnte William
^ Dantes, concedentes et committentes illi Dostram plenam potestatem, speciale mandatum, expressum præceptum et onerationem, memoratum Jacobom olim Comitem de Boithuile, Paridem Gallum et alios de dicto crudeli murthiro delatos et convictos de maoibus talium, eum quibus præseatialiter detenti sunt, recipiendi. Den skotske Fuldmagt for Kaptain Giark i Geheimearkivet.
' Da dette mærkelige Aktstykke hidtil ikke har været trykt, meddeles det her efter den samtidige Afskrift i Geheimearkivet: »Ego Johannes Klarck, Scoticorum cohortium supremus Gapitaneus, proflteor hoc meo chirographo accepisse me a Nobili ae præstanti Dno, D. Petro Oxe de Gislefeldt, Regni Daniel Magistro Guriæ, duos viros, utpote Yilhelmum Murranum et Paridem Gallum » qui dicuntur proditores necnon inter-
448 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
IVIurray ogsaa var en af de Mænd, der ved den skotske Par- lamentsakt af 20de December 1567 dømmes som Bothwells Medskyldige ^, saaledes kan der ikke heller være nogen Tvivl om, at vi her i Franskmanden Paris gjenfinde hiin Nicolas Hubert, kaldet Paris, efter hvem Maria Stuarts Modstandere, ligesom et dræbende Teslament, nu snart kunde fremlægge hine Forklaringer, der ved Siden af de Dronningen selv til- lagte Breve og Sonnetter skulde bliver saa fordærvelige for hende og ogsaa efter hendes Død, under den Tvist om hendes Minde, der nu snart har varet i tre Aarhundreder, have af- givet en Hovedgrund for at tilskrive hende Andeel i Darnleys Mord. Et Hovedstridspunkt i denne Tvist har 'det Spørgsmaal været, naar Paris kunde antages at være kommen i den nye Regjerings Hænder^; men medens dette Spørgsmaal nu er
fectores Sereniss: Regis Scotorum piiss: memoriæ Henrici etc. , quos præfatos rae obligo sisturum coram judices Regni Scotici, ibi exami- nandos ae puoiendos, si sontes reique fuerint, liberosquc proDunciatos demissurum, hac tamen lege, ut eis concedetur (sic) tempus unius mensis, amicos ae propinquos suos sollicitandos (sie), si quos habuerint, qui cos de erimine, quo sunt iousti, purgare possiot aut velint. Hæc ita firma atque vera esse, sigillo meo proprio atque natiuo munien- dum volui. Datum Rosehildiæ 30 Oetobris, A«- 1568. • Den her an- førte Si^rivetse — hvormed det staaer i den bedste Samklang, at Clark, som nylig oplyst paa et andet Sted, i en Skrivelse fra Roskilde af ^Ode November 1568 ogsaa selv har kunnet melde Ceeil Udleveringen af »begge Bothwells Tjenere« (Calendar of State Papers. Foreign Series. 1566—68. p. 575) — - viser bedst, med hvor stor Uret man tidligere har paastaaet, at »de Papirer, som findes her i Geheimearkivet, inde- holde iøvrigt ikke Noget, som kan give mindste Oplysning i Marias Historie« (Bergenhammer. S. 226). Kun Mangel paa dybere Kjendskab til det, hvorpaa det ved Kritiken af Maria Stuarts Historie egentlig kommer an, kan have over&eet Betydningen af et Bidrag som det nærvæiende.
^ The Acts of the Parliaments in Seotland. HI, 5. Jvfr. AndersoDS CoUeetions. IV, 152.
' »When Paris was first seized by the rebels, does not appear«, hedder det hos Whitaker, og delte Moment, hvorpaa han lægger saa megea
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 449
iøst ved det her fremdragne Aktstykke, bliver Tvisten dog igjen kun næret paa en anden Maade ; ligesom nemlig den til Clark ogsaa udleverede William Murray herefter forsvinder aldeles, saaledes bliver det nu en Gaade, hvad man har gjort med Paris i den lange Tid, der forløber, inden han først i Midten af Juni Maaned i det følgende Aar bliver landsat i Leith. Thi at Paris virkelig først paa dette Tidspunkt igjen kom til Syne i Skotland, har i alt Fald Jarlen af Murray selv bevidnet i Efteraaret 1569. Dronning Elisabeth havde den- gang fra England skyndsomt sendt Jarlen Bud med Anmodning om at opsætte Paris's Henrettelse, og i Jarlens Undskyldning forekommer da disse Ord: »Med Hensyn til det, som Eders Majestæt skriver om en Paris, en Franskmand, Deeltager med den forrige Jarl James Bothwell i Mordet paa Kongen, min Souveræns Fader, da er det sandt, at den nævnte Paris ankom til Leith ved Midten af sidstforløbne Juni, paa hvilken Tid jeg var langt fraværende i de nordlige Egne af dette Rige«^.
Vægt, kommer atter igjen i Spørgsmaaiet : »When then shall we seek for the time of seizing Paris? v/q cannot find it in the seizure of so many others of the murderers at the Shettland isles«. Mary Queen of Scots vindicated. I, 470, 471. De ældre Forfattere, Keith, Tytler, Gathrie, Gilbert Stuart, tænke sig, som Whitaker bemærker, kun urigtigen Paris hensiddende i Fængsel over to Aar, førend hans Forklaringer afgaves; Paris's her oplyste Ophold i Danmark er baade dem og ham aldeles ubekjendt. Agnes Strickland (Lives of the Queens of Scotland. VI, 201) og Wiesener (Marie Stuart et leComte de Both- v/e\\. p. 183, 483, 495) lade ham vel først senere falde i Murrays Hænder, men Tidspunktet henføres allerede til Januar eller Februar 1568. •As tho that quhilk your majestie writtes of ane Paris, a Franshman, partaker viiih Ja. sumtyme E. Bothwele, in the murther of the K. my soverains fader, trew it is, that the said Paris arrlvit at Leyth about the middes of June last, I at that time being in the nortb partes of this realme far distant«. Jarlen af Murrays Brev fra Stirling, den 5te September 1569, hos Laing, History of Scotland. II, 269—270 Hosack, der
29
450 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Jarlen vedbliver: »Derpaa skete det ved min Tilbagekomst, efter flittig og omhyggelig Examination, og efter lang Tid an- vendt derpaa, at han den 16de Dag af sidstafvigte August led Døden efter Lovens Bud, saa at han var henrettet et Tidsrum af syv eller otte Dage førend Modtagelsen af Eders Naades Brev. Ellers skulde Eders Majestæts Opfordring til at opsætte hans Dødsstraf meget villig have været efterkommet, da samme har saa god en Grund. Men jeg forlader mig til, at hans efterladte Vidnesbyrd skal Qndes saa authentisk, at sammes Troværdighed ikke skal synes tvivlsom enten for Eders Maade eller for dem, der af Naturen have størst Åarsag til for hiint Mord at ønske tilbørlig Straf.« Denne Fortrøstning om, at Paris's efterladte Vidnesbyrd maatte synes Alle authentisk, gik, som bekjendt, ikke senere i Opfyldelse, men h^sxå man endog nu maatte dømme om hiint navnkundige Vidnesbyrd, afgivet af Paris den Ode og 10de August 1569, da han sad som Fange i Murrays Slot i St. Andrews, synes det i det Mindste, at man ogsaa har udpresset andre Forklaringer af ham. Thi den samme Dag, hvorpaa Paris blev henrettet, maatte ogsaa hiin William Stuart følge ham i Døden , der i det næstforegaaende Aar som Herold havde været sendt til Danmark for at forlange Bothwell udleveret, og som en Hoved- beskyldning, man nu havde fremsat mod Paris's Clykkesbroder,
lægger megen Vægt paa den af mig givne Oplysning om Paris^s Ud- levering fra Danmark, og som har aftrykt det af mig herom fremdragne, ham meddeelte Aktstykke (Mary Stuart and her Accusers. Prefare p. VII og p. 245—246), bemærker iiike uden Grund i Anledning af Murrays her meddeelte Ord om Paris's Ankomst til Leith: »We are not inTormed, why he was sent away from Edinburgh, \^here it was usual to bring political ofTenders to trial, and where aU the otber murderers of Darniey, iwithout exception, had been tried and execated*.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 451
nævnes udtrykkelig, at denne William Stuart skulde have taget Deel i et Anslag mod Regenten, Jarlen af Murrays Liv ^
Hvad Bothwell har følt ved at see sine sidste Ledsagere bortrevne til den ham selv truende Elendighed, meldes vel ei udtrykkelig, men Skjæbnen gav dog snart Jarlen Leilighed til at aabenbare sit Sindelag mod den Landsmand, der nu tvende Gange, først i Skotland og saa i Danmark, skjønt han var indtraadt i en fremmed Fyrstes Tjeneste, havde viist sig som hans fjendske Forfølger. Efter at have røgtet sit Ærinde som Fuldmægtig for den skotske Regjering forblev Clark frem- deles i den danske Konges Krigstjeneste, og endnu i Vintren 1569 tilstodes det ham som en Gunstbeviisning at maatte lægge sine Skotter i Vinterkvarteer i Landskrone *, men om £fteraaret paadrog han sig Kongens uovervindelige Cnaade, da han under den nye Beleiring af Varbjerg, der kostede
^ Den her oftere paaberaabte skotske Dagbog, som først den nyere Tid drog for Lyset, melder: »Upoun the fyft day of August 1569, Williame Stewart, sumtyme lyoun King of armes, being suspectit for airt and pairt of the conspirand of my lord regentis slauchter, and brocht to the castell of Edinburgh out of Dunbartane, and als Paris frencheman, being brocht out of Denmark, and ane of the slayaris of our souerane lordis fader, to the said castell of Edinburgh, wer baith tane owt of the said ca»tell to Sanctandrois, thair to be puneist according to thair demeritlis. — Upoun the XV day of the said moneth, Williame Stewart being convictit for witcherie, wes burnt, and the said Paris convictit for ane of the slayaris of the King, wes hangit in Sanctan- drois«. Diurnal of remarkable Occurrents. p 146. Antog man maaskee, at William Stuart under sit Ophold i Danmark af Bothwell og igjennem Paris var bleven vunden for et saadant Anslag?
^ 1 Geheimearkivet findes et latinsk Sikkerhedsbrev, undertegnet i Kjø- benhavn den 16de Marts 1569 af Clark i Forening med hans Lieutenant Andrew Armstrong, hvori de takke »pro quo quidem regio erga nos favore«, indestaac for tilbørlig Opførsel mod Indbyggerne og love, uden alt Hensyn til deres Sold, igjen at skulle forlade Fæstningen fri og vel bevaret.
29 ♦
452 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Daniel RaDtzau og Frands Brockenhuus Livet, benyttede sig af Kongens Forlegenhed til at fremkomme med Fordring om en ny Kontrakt i Stedet for den tidligere mellem dem opret- tede. Han opnaaede dette, men det var ikke nok hermed, Spliden forøgedes ved den IVIaade, hvorpaa hiin Tids Hærvæsen var ordnet, idet de hvervede Skarers Befalingsmænd maatte staae i Forskud snart for det Ene og snart for det Andet, og der let kunde opstaae Uklarhed angaaende Punkter, som ikke vare tilstrækkelig omhandlede i de givne Bestallinger. Da Kongen ved Slutningen af Krigen skulde til at aftakke den største Deel af de fremmede Krigsfolk, og da ogsaa Clark fremkom med sit Regnskab, fandt Kongen nu den Sum — sylten tusind Daler — , hvorpaa han gjorde Paastand for sine Udlæg, saa opskruet, at Clark, trods daglig fornyede Ansøgnin- ger og Begjæringer, snart mærkede, at han ikke vilde blive betalt; han begjærede da, inden Freden i Stettin endnu var bleven afsluttet, sin Afsked for strax at begive sig ud af Riget, idet han uforsigtigen lod sig forlyde med, at selv om han nu ikke skulde faae sin Betaling i Danmark, skulde han vel paa andre Steder og ad andre Veie søge og opnaae sin Ret. Da han paa denne Maade allerede var falden i Unaade og høiligen mistænkt for at have noget Ondt i Sinde imod Kon- gen, modtog denne af hans egne Landsmænd Vaaben imod ham. Thi netop paa denne Tid synes den Partistrid, der efter Murrays Død igjen sønderrev Skotland, ogsaa at være forplantet til dets i Danmark tjenende Sønner, idet nu nogle af de skotske Kaptainer her som Forrædere angavé ikke blot Kaptain Clark, men ogsaa Alexander Campbell, en Slægtning af Jarlen af Argyle, og Archibatd Stuart, en Slægtning af Lordenaf Ochiltree^
1 »Alter e nobilissima comitum Argatheliæ, alter item ex æque Dobili DomiDi de Uchiltre familia«, hedder det i Jarlen af Lennoi's Bre? Ul
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 453
Kåptain Aikman angav, at Alexander Campbell havde været i de Svenskes Lelr og derefter havde forhandlet med nogle af Aikmans Folk om, at de skulde drage til Sverrig, men at han forgjæves gjennem sin Lieutenant Thomas Robinson havde opfordret Clark til i denne Anledning at lade Campbell fængsle og tiltale til Straf. Gawin Elphinstone fremkom lil samme Tid med Afskrift af et Brev, som han paastod forhen at have overbragt fra Clark til Jarlen af Murray, og som ikke mindre maatte vække Anstød hos den danske Regjering; Brevet var blevet afsendt til Murray, efter at Efterretningen om Maria Stuarts Undvigelse fra Fængslet i Lochleven var naaet til Dan- mark, og medens Clark deri bebreidede Jarlen, at han havde givet Dronningen Leilighed til Flugt — eller, som den heftige Calvinist udtrykte sig, at han havde »givet den ubarmhjertige Jesabel altfor megen Frihed, og ikke efter Guds Ords Under- viisning gav hende til Hunde at opsluge hendes Kjød og Been« — , havde han derimod understaaet sig til at tilføie en bestemt Opfordring til ei at tillade Axel Wiffert at føre flere Krigsfolk fra Skotland til Frederik den Andens Tjeneste, førend man fra de Danskes Side i det Mindste havde fundet sig i at udlevere den fangne Bothwell, som »de holde for en stor, dyre- bar Helligdom«^. Kaptain Clark stevnedes til at møde for et
Frederik den AndeD, dateret Cdinbargh den 18de Juli 1570, i Geheime- arkivet. Af de i dette Brev oævnte Anklagere kjendes Gawin Elphin- stone som den, der i Aaret 1568 havde overbragt Fuldmagten for Clark ; Kaptainerne Walter Alkman og Richard Skowgall omtales senere i Aarene 1571 og 1572 for deres Deeltagelse i den fortsatte Partikrig i Skotland, hvor den Sidstnævnte blev dødelig saaret ved Beleiringen af Merchingstown. * Diurnal of remarkable Occurrents. p. 137, 238. 258, 262, 263, 294, 296, 297. ^ Ordene ere tagne af den danske Oversættelse af Clarks Brev til Jarlen af Murray, der i Geheimearkivet er opbevaret ved Siden af en Gjen- part af den latinske Original. 1 Originalbrevet løde Ordene om Maria
454 James Hepburn, Jarl af Boithwell.
Forbør i KjøbeDbavD, der den 16de JudI blev holdt i Over- værelse af Peder Oxe, Joban Friis, Bjørn Andersen til Steen- holt — nu Kongens Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot — og af mange andre baade Adelige og Uadelige. Da det ud- trykkelig meldes, at de skotske Angivere tidligere i deres Fødeland havde været bekjendte som Tilhængere af BothwelP, kunde man fristes til at troe, at det var Jarlen, der fra Malmøhuus først har vidst at sætte dem i Bevægelse, og at ban saaledes blev den egentlige Aarsag til Fængslingen af hine skotske Adelsmænd; at Bothwell i alt Fald strax har sluttet sig til Anklagerne, fremgaaer af et Brev til Frederik den Anden, hvori Peder Oxe og Joban Friis den 22de Juni 1570 blandt Andet tilskrive ham saaledes fra Kjøbenhavns Slot: »Saa kom her og til os i Gaar nogle af de skotske Kaptainer og gave tilkjende, hvorledes at den skotske Greve, som sidder fangen paa Malmø, haver bavt sit eget Bud her over og befalet at sige os, at ban vilde bevise Kaptain Clark tre Skjelmsstykker
Stuart: •Ooleo autem Vestra GlemenUa adeo iDcircumspecte tantam licentiam isti crudeli Jesabellæ permisisse, et non potius secuodum præscriptum verbi Dei carnem ipsius et ossa canibus deyoranda prs- buisse*; om Bothwell: »Reputant enim eum tanquam reliquias precio- sas, existimantque vos eum multo redempturos precio«. Underretoiog om det mærkelige Brey var strax bleven meddeelt Sir WUliam Drury i Berwick, der den 14de Juli 1568 herfra kunde melde Cecil, at ClarlLS Opfordring gik ud paa, at det dansi^e Sendebud »should be stayed, unUl they heard further from him* (Calendar of State Papers. Foreigo Series. 1566—68. p. 500). * Walter Aikman karakteriseres i Jarlen af Lennoi^s Skrivelse af 18de Juli 1570 som »notæ in GaUia rapacitatis et domi omnium scelerum comltis Bothuelii administer«. Ligeledes taler Thomas Bucbanan om •delatoribus illis, quos esse audio nonnullos regiæ cædis ministros,* i hans i Geheimearkivet bevarede Skrivelse tU Frederik den Anden, dateret Kjøbenhavn den 19de Marts 1571 og først trykt hos Bergen- hammer (S. 355).
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 455
over, det første ban havde gjort imod Eders KoDgelige Ma- jestæt, det andet imod KoDgeD af Frankrig, og det tredie imod Kongen af Skotland, og hvis ban ikke det hannem over- bevise kunde, da vilde han være den, som han burde at være, hvilket vi ikke havde kunnet undbolde at give Eders Kongelige Majestæt tilkjende. Og synes os bedst at være, dog paa Eders Kongelige Majestæts naadigste Behag, at man affærdiger een eller to af de skotske Kaptainer derover til Malmø, hvilket vi ikke dog gjøre ville, førend vi gave det Eders Kongelige Majestæt tilkjende, at de der kunde forbøre, hvormed den Greve, som der sidder fangen, kunde bevise Kaptain Clark sligt Forræderi over«^. Kongen billigede i sit Svar, at »I for- skikke nogen af de skotske Kaptainer, med nogen af de tydske, over til Malmø til den Greve, der sidder fangen, og af hannem forhøre, hvad han veed Kaptain Clark at beskylde t^. Skotske Brevskrivere og skotske Dagbogsforfattere havde i Aaret 1567 været opmærksomme paa den Iver, hvormed den fra Fre- derik den Anden udsendte Krigsmand, som ovenfor berørt, under Opstanden mod Maria Stuart og Bothwell havde kastet sig ind i Striden med de Kræfter, hvorover han kunde raade, men dette var hidtil blevet aldeles ubekjendt og skjult for Begjeringen i Danmark. Efter Bothwells Forklaring over de Tildragelser,
^ Peder Oxes og Johan Friis's Brev til Frederik den Anden, »schreifuit paa E. M.s Slott Kjøbneliaffn thennd 22 Dag Junij Aar 1570s i Ge- lieimearkivet. At det i dette Brev i Stedet for »Alexander CawalU burde iiedde »Alexander Campbell*, og i Stedet for »Gapitain Egmund* »Gapitain Åikman*, synes at fremgaae af en Jevnførelse med Jarlen af Lennox^s Skrivelse af 18de Juli 1570. Brevet er trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse. Kjøbenhavn. 1765. 4°. S. 248-249.
' Den i Geheimearkivet opbevarede Koncept til Kongens Svar dateres fra Frederiksborg den 24de Junii A. 7Q.
456 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
der havde ledsaget eller fulgt Katastrophen paa Carberryhøien, kuDde maD derimod nu til de tvende andre Klageartikler mod Clark ogsaa føie denne tredie, »at han haver brugt Eders Kongelige Majestæts Krigsfolk i Eders Majestæts Bestilling imod Dronningen af Skotland«. En Krigsret, der skulde dømme i Sagen, sammentraadte den 28de Juni paa Kjøbenhavns Slot; den bestod af de tydske Kaptainer Jacob Wins, Jurgen von Schweinitz, Jørgen von Minden og Edward Meffen, og af de skotske Kaptainer Alexander Durham, Richard Skowgall og Lorenzo Cagnioli, af hvilke den sidstnævnte upaatvivlelig var en Broder eller Slægtning til David Riccios italienske Lands- mand Timotheo Cagnioli, der i Skotland havde været Maria Stuarts Bankier^. Retten vilde foreløbig, indtil Clark havde udtalt sig om de andre Klagepunkter, kun holde sig til det første, eller til hans Forhold lige over for Alexander Campbell, men med Hensyn til dette afgave de syv Kaptainer, som det blev meldt Kongen, en Kjendelse, hvorved de »have samt- ligen seet for godt og raadet, at vi skulle tage nøiagtig Borgen og Vissen for hannem, saa han ikke undkommer, efterdi han sig saa utroligen imod hans Eed haver skikket og forholdet, og vidste Den Eders Majestæts Forræder var, og ikke vilde Den straffe.« I den Skrivelse, hvori Peder Oxe og Johan Friis saaledes fra Kjøbenhavn tilmelde Kongen Dommens Ud-
^ Det paa Tydsk affattede og med de syv Kaptainers Segl forsynede Do- kument, hvori de udtale deres Kjendelse, er »gegeben zu Goppenbageo Mitwochens post Jobannis Baptistæ Ao 70« (o: den 28de Juni 1570) og findes i Gebeimearkivet. En Alexander Durham, der havde staaet i Darnieys Tjeneste, havde efter dennes Død faaet en Pension af Maria Stuart og havde ogsaa i denne Anledning en Tid lang været fængslet (Laing, History of Scotland. 11, 49. Diurnal of remarkable Occurreots. p.l21); ligesom Timotheo Cagnioli, og som endnu i Aaret 1567 tilstede- værende i Skotland, findes Lorenzo Cagnioli omtalt i Joseph Riccios Brev til Joseph Lutyni bos Tytler, History of Scotland. VII, 367.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 457
fald, tilføiede de endnu: »og have vi bannem nu her oppe paa Slottet, indtil han sætter nøiagtig Borgen for sig, hvilken vi vel troer, ban skal svarligen kunne fange« ^. Og forgjæves afgav Clark da ogsaa derefter en udførlig Forklaring, hvori han med Hensyn til de forskjellige Klagepunkter, der efter hans Begjæring vare blevne ham skriftlig meddeelte, vilde undskylde sin Handlemaade ^; Kongen, der ved Syvaarskrigens Slutning var bleven paafaldende uvilh'g imod de skotske Kri- gere^, gjorde senere saa mange Vanskeligheder, hvergang
i Peder Oxes og Johan Friis's Skrivelse til Frederik den Anden, "schri- ffuit paa Eders May:s slott Kiøbnehaffn thend 28 Dag Junij Aar 1570*, i Geheimearkivet. Ogsaa denne Skrivelse er trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levneis Beskrivelse. S. 249—250.
' Clarks skriftlige Forklaring over de ham den 1ste Juli meddeelte Anke- poster findes i Geheimearkivet. Den gaaer med Hensyn til Aikmans Angivelse væsentlig ud paa, at denne havde ladet den ene Dag hen« gaae efter den anden, uden at fremstille Vidner, idet Aikman og Campbell, der længe havde været personlige Fjender, efter den Først- nævntes Sigtelse senere vare blevne forligte og havde udvexlet Gaver som Venskabstegn. Det paaankede Brev til Regenten i Skotland ved- kjendte Clark sig ligefrem, men han antager, at han ved at skrive det ikke kan have forseet sig, i Betragtning af, at der var givet ham Fuld- magt til at underhandle i Bothwells Sag. I Henseende til det tredie Klagepunkt, eller hans Forhold i Skotland i Aaret 1567, gjorde han gjældende, at Maria Stuart netop forgjæves, da hun paa hiin urolige Tid drog ud fra Edinburgh, havde opfordret ham til at træde i hendes Tjeneste, idet hun i saa Fald vilde sende Frederik den Anden saa mange Penge tilbage, som Clark havde faaet med sig fra Danmark; Oprørerne mod Dronningen aog den Forræder, som lod sig kalde hen- des Mand«, havde han derimod vistnok været til Hjælp med godeRaad og Anslag, men ved Carberry havde ban dog kun været fulgt af fire Svende, de andre Krigsfolk havde han først antaget tolv Dage derefter, og om Nogen kunde bevise, at han paa denne Tid, da Dronningen blev fangen, havde udgivet eller udlaant af de Penge, der vare ham betroede, »vilde han miste baade Liv og Ære«.
^ »Mais il a été d'une fort grand rigueur enuers les Ecossais«, skriver Dancay den 2den April 1571 fra Kjøbenhavn til Kong Carl den Niende, og ligeledes: »Combien que durant ceste guerre ilz ayent tres bien
458 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
den skotske Regjering eller DronDing Elisabeth ønskede at gaae i Kaution for Clark, at denne Bothwells Avindsmand selv kom til at døe som en Fange i Danmark.
Den franske Minister i Danmark, Charles Dancay har engaDg bemærket, at han havde bragt i Erfaring, at Jarlen af IMurray, der havde tilladt Frederik den Anden at drage Tusin- der af Skotter ud af Landet til sin Krigstjeneste, inden sin Død skal have yttret sig høiligen krænket ved den Maade, hvorpaa han til Gjengjæld havde seet alle sine Fordringer om Bothwell skuffede af Kongen ^ Den 23de Januar 1570 blev Murray, da han red igjennem Linlithgow, Maria Stuarts Føde- sted, ved høilys Dag skudt fra et Huus af en af den land- flygtige Dronnings Tilhængere, James Elamilton af Bothwellhaugb, og først efter en blodig Kamp, og kun ved Dronning Elisabeths nye Understøttelse, lykkedes det Jarlen af Lennox at følge ham som Begent. Da de ved Syvaarskrigens Slutning tilbagevendte Skotter paa denne Tid ikke blot fortalte om Clarks Fangenskab i Danmark, men da det Bygte ogsaa ved dem var kommet i Omløb, at Bothwell nu var bleven sat paa fri Fod^, følte
lait leur debuoir, neaotmoiDS le Roy de Daonemarck leur est meruel- leusemeot enoemy«. Den franske Minister melder, at Kongen har forbudt Resten af de skotske Bøsseskytter, der dengang stod i Jylland, men omkom af Hunger, at maatte komme over Ul Sjælland uden Pas, at tre hundrede af dem havde søgt ud af Landet til Tydskland, og at »les aultres esperant troner nauires au port de Helseigneur poor re- tourner en Ecosse passérent å pied quatre grandes lieues de mer sur la glace ou plusieurs d'eux se perdirent«. Skrivelsen haves iGeheime- arkivets Kopisamling af Dancays Breve.
* J*ay bien entendu que ledict feu Regent d^Ecosse se sentoit grande- ment offensé de ce que le Roy de Dannemarck ne s^y comportoit aultrement. Dancays Brev til Kong Karl den Niende, dateret den 10de Juni 1570 i Geheimearkivet.
2 Yerum quum nuper præter omnium expectaUonem audiamos, eum non modo carcere liberatum, sed in bonorum etiam peroiciem incumbere,
James HepburD, Jarl af Bothwell. 459
LeDDOx, som den myrdede Darnleys Fader, sig kaldet til endnu mere indtrængende end sin Forgænger i denne An- ledning atter at henvende sig til den danske Konge. Dronning Elisabeth af England var ikke heller mindre villig til at under- støtte ham, end forhen Murray, ved sine tilsvarende Forestil- linger hos Frederik den Anden ^, og i begges Navn afskikkedes DU til Frederik den Anden en Gesandt, paa hvis Klogskab, Veltalenhed og hele personlige Anseelse man med Tryghed forlod sig. Det beroer dog kun paa Vildfarelse, naar Resen omtaler denne Sendelse saaledes, at »Dronningen af England og Kongen af Skotland haver ved en anseelig Legation og den navnkundige Herre Georgium Buchananum, sin Hovmester og det skotske Riges Historicum, ladet Kongen besøge«^, og denne Misforstaaelse er ikke hævet eller bleven mindre, fordi af tvende Forfattere, der i den nyere Tid have dvælet ved Bothwells Fangenskab, den ene, med Forbigaaelse af For- navnet, indskrænker sig til at lade den skotske Regjering »sende den bekjendte Historieskriver Buchanan, Kong Jacobs Hovmester, som Gesandt til Danmark« ^, eller den anden
et accusatoribus etiam poeDas, quas ipse meritus erat, minari«, hed- der det i JarleD af Lennox's Skrivelse til Frederik den Anden, affattet i Jacob den Sjettes Navn og dateret fra Stirling den 26de August 1570, i Geheimearkivet.
1 Jvnfr. Dronning Elisabeths Brev tii Frederik deu Anden , første Gang trykt hos Laing, History of Scotland. II, 304—305. Glark faaer i Brevet denne Anbefaiing: »Intelligat igitur Vestra Serenitas Joannem Glerk præclare hic in Anglia nobis nostrisque diu esse notuni, nec vero quicquam umquam in ejus moribus pravum aut fucatum vidisse quemquam, contraque potius ea hominem virtute, lide, integritate cognovimus atque audivimus, ut nuUa ratione nos dubitemus, quin ab audacissimo homine, Bodoveilio comite, hæc innocenti crimina afficta sint«.
3 Resen, Kong Frederichs den Andens Krønike. S. 261.
3 T. Becker, Adelersborg, i Dansk Folkekalender. Tredie Aargang. S. 53.
460 James Hepbaro, Jarl af Bothwell.
derefter nævner Gesandten som »Historieskriveren Thomas Buchanant ^. Forholdet er i Virkeh'gheden dette, at Skotlands navnkundige Historieskriver utvivlsomt hedder George Buchanan, men slet ikke var den, der iAaretl570 ankom som Gesandt'; denne var derimod en Slægtning af ham, Thomas Buchanan, en i den skotske Beformationshistorie ogsaa høit anseet Mand^ Thomas Buchanan ankom til Kjøbenhavn i Efteraaret 1570; trods gjentagne Opfordringer vægrede han sig standhaftig ved, under Frederik den Andens Fraværelse, til nogen Anden at overgive de medbragte Skrivelser fra sin Regjering og fra Elisabeth^, og efter Kongens Tilbagekomst opnaaede han endelig at stedes for ham selv paa Kjøbenhavns Slot, hvor Buchanan da den 14de December 1570 i en ziirlig latinsk Tale udførlig forklarede Hensigten med sin Sendelse. Med Talent vidste han i dette Foredrag at omtale den forrige Re- gent, Jarlen af Murrays Drab paa en Maade, som om dette
* Woraaae, Bothwell's Gray i Faareveile Kirke. Illustreret Tideode. III. 147.
^ Forvexlingen, der ogsaa lindes andetsteds (Wegener, Om Ånders Sørensen Vedel. Kjøbenhavn. 1846. 4°. S. 199), er maasliee bleven foranlediget ved det Portræt af George Buchanan, der ved Siden af Copernicus's og andre berømte Mænds hang i Museet paa Uranienborg. Men dette Por- træt var liun en Gave fra en af de sliotslie Gesandter, der i en senere Tid bleve sendte til Danmarli, fra Sir Peter Young eller »aPetro Junior , som Navnet gjengives hos Gassendi, Tychonis Brahei, EquiUs Dani, Astronomorum Goryphæi vita. Parisils. 1654, 4°. p. 123.
3 Biographislie Oplysninger om Thomas Buchanan, Historieskriverens Bro- dersøn , Qndes meddeelte af David Laing i Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland. Vol. IV (1861). part. I, p. 85. Han var Provst (provost) til Kirl^hiU og døde den 12te April 1599.
* Den liongelige Sekretær Elias Eysenbergs tydske Beretning om hans Forhandling med Thomas Buchanan, dateret -Kopenhagen deD26Nov. 1570«, og Buchanans Skrivelse tU Kongen om samme Sag, »Dat. Hafniæ. M. Vestræ. 30 Nouemb. die, anno 1570«, begge I Geheime- arkivet.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 451
ikke miodre end Darnleys kunde tillægges eet og samme Parti, som hvis Overhoved han forlangte Bothwell afstraffet eller udleveret^. Efter ved dette Foredrag, som han efter Op- fordring derpaa afgav skriftlig, at have banet sig Vei for $it Ærinde, søgte den skotske Gesandt senere ved en anden Forestilling at fastholde den danske Elegjering i dens Imøde- kommen. Da der paa denne Tid af det herskende Parti i Skotland og af Elisabeth var blevet givet eller rettere fore- gjøglet iVlaria Stuart Udsigt til atter som Dronning at skulle vende tilbage til sit Rige, vidste Buchanan i Overeensstem- melse hermed skarpt at skjelne mellem IVlaria Stuart, der kun »aldeles blind« var styrtet i Elendigheden, og hendes Forfører, hvis Overfald paa Dronningens Person nu ei længer kunde blive skjult for den danske Regjering; »hiin afskyelige For- ræderi, indskærpede Buchanan, »vil aldrig kunne nægte, at han offentlig har øvet Vold mod Skotlands ophøiede Dronning og med Vold trukket hende til Rigets stærkeste, ham over- ladte Fæstning«, en efter Buchanans Dom uafsonelig Skjæn- dighed, »da hiin hæderfulde og mægtige Fyrstinde, udstyret med Guds største Naadegaver, og for sine udmærkede Dyder og sjeldne Sjæls- og Legems-Fortrin at regne blandt de yp- perste Fyrster i Aarhundreder, aldrig vilde være falden, dersom
^ Sed acie victi slmile parricidium commiserunt, comite Moraviæ, bonæ memoriæ, Regis avunculo et regni ejus regente interfecto, quale antea commiserunt in Rege trucidando. Denne »Oratio Magc^ et gen^i viri Thomæ Bucbanani Legati ae Oratoris ^cotici coram ipsa Sereniss« Regia W^ amplissimisque regni Senatoribus habiia Hafniæ die 14 De- cembris, die vero 16 hoc scripto exhibita, Anno 1570«, findes ligesom den danske Regjerings Svar af 9de Marts 1571 og Thomas Buchanans yderligere Forestilling af 19de Marts 1571 i Geheimearkivet, hvor- efter disse Aktstykker første Gang bleve trykte hos Bergenbammer. S. 333-359.
462 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
hine Egenskaber ikke vare blevne fordærvede og ødelagte af hiint (Jhyre i Naturen ved bans Fortryllelser , Elskovsdrikke, Forhexelser, Trolddom og øvrige onde Kunstero^. Inden Bu- chanan forlod Kjøbenhavn, havde han da ogsaa opnaaet, at man her havde imødekommet den skotske Regjering nærmere end nogensinde. Thi vel havde man nu atter mindet om Bothwells tidligere Frifindelse af Skotterne selv og igjen hen- viist disse til det forrige Tilbud om , at de kunde føre^ deres Sag imod Jarlen for Retten i Danmark, men man gav dem dog nu ogsaa Udsigt til endelig at kunne opnaae Bothwells forlangte Udlevering, saafremt nemlig Dronningen af England og den skotske Regjering vilde inden den næstkommende St. Bartholomæusdag , eller den 24de August 1571, tilstille den danske Konge deres Kautionsbeviser for, at Bothwells Sag vilde blive prøvet og afgjort efter alle Retfærdigheds og Billig- heds Regler, at hans Udlevering aldrig vilde blive gjort gjæl- dende til Skade for Kongen eller for hans Efterfølgere som Danmarks og Norges Konger, og endelig ogsaa for, at Dron- ningen af England og Kongen af Skotland for kommende Tilfælde vilde forpligte sig til Reciprocitet lige over for den dansk-norske Regjering^. Ved Thomas Buchanans Tilbage-
1 Scelus meo judicio inexpiabile; nam princeps illa illustrissima poten- tissimaque, summis Dei donis ornata, meritoque inter præcipuos moi- torum seculorum principes ob ipsius singulares virtutes rarissimasque tum corporis tum animi dotes numeranda, [numquam peccasset], si hæ ab isto naturæ monstro, fascinationibus, filtris, incantationibos ae veoeflciis ceterisque malis artibus, corruptæ subversæqae non essent. Thomas Buchanans Forestilling, "Dat. Hafniæ Majestatis Vestræ, 19 mensis Martii, anno Domini 1571«, i Geheimearkivet.
' De quo Begia ipsius Majestas ante diem Barthoiomæi currentis aoni certam declarationem exspectabit, ae re ipsa præstabit, ut experiantur Serenitates ipsorum cam mutuæ et auctæ conjunctionis, cum ipsis et florentissimis Angliæ et ScoUæ regnis, augeodæ et dllatandæ cnpldis-
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 453
komst til Skotland syntes saaledes Bothwells Skjæbne afgjort. Da udrakte» fra det Fjerne atter den Haand til hans Frelse, der allerede een Gang havde reddet ham. Kong Carl den Niende var ikke blot fra sin Minister i Danmark, Charles Dancay, bleven underrettet om den til St. Bartholomæusdag forestaaende Udlevering af Bothwells Person ^, men ogsaa den franske Minister i England, La Motte Fénélon, havde ind- berettet, at. Regenten, Jarlen af Lennox ligeledes selv havde ladet sig forlyde med, at Kongen af Danmark nu endelig var gaaet ind paa til denne Termin at opfylde hans Ønske, og at endog Dancay i Danmark skulde have været enig heri. »Der- for«, skrev den franske Minister i England, »bønfalde Vennerne af Skotlands Dronning ydmygst Eders Majestæt om, at I aldrig vil tillade noget Saadant, men saa snart som muligt vil fore- komme det, eftersom Bothwells Tilbagekomst aldeles vil for- styrre den gode Orden, som I har begyndt at give Tingene i hiint Rige^, og han selv alene vil blive ført hid for aldeles at ødelægge denne stakkels Fyrstindes Sager og Anseelse ■'. »Jeg bliver alter«, saaledes skrev den samme Minister nogle Dage senere, «indstændigen anmodet om at bønfalde Eders Majestæt om paa alle Maader at forhindre Jarlen af Bothwells
j^imem esse. Den danske Regjerings Svar af 9de Marts 1571, i Ge- beimearkivet.
1 Dancays Indberetning tU Kongen om Thomas Buchanans Sendelse, dateret »de Copenhaguen ce ij© AurU 1571«, i Gehelmearkivet.
3 Dont les amys de la Royne d'Escoce supplient tres hurablement Vostre Majesté de ne vouloir permcttre telle chose, ains de la remedier, le plus promptement quc faire se pourra, de tant que le retour du diet Boudouel viendroit traverser tout le bon ordre qu' avez commancé de donner aulx choses du diet royaulme, et luy mesmes seroit conduict icy pour achever de ruyner les afifair.es et la reputation de ceste pauvre princesse. Skrivelsen af 20de Juni 1571, i Gorrespondance diplomatique de la Motte Fénélon. IV, 147.
464 James Hepboro, Jarl af Bothwell.
Tilbagekomst, thi man antager, at ingen Ting i Verden vilde kunne blive til større Skandale for denne stakkels Fyrstindes Anseelse eller til større Forvirring for hendes Sager og Eders egne Interesser paa denne Side«^. Dancay modtog i Danmark nye og bestemte Befalinger fra sin Konge om at forhindre Bothweils Udlevering, og han vidste at gjøre dem gjældende^. Uveiret over Bothweils Hoved var atter draget bort.
Af hvad der ovenfor er blevet fremstillet, og navnlig af den Maade, bvorpaa Bothwell kunde række sin Haand til at styrte Clark, vil det allerede være klart, at der paa Malmø- buus har været tiistaaet Jarlen en ikke ringe Frihed. Til dette Resultat kommer man ogsaa ved at betragte hans sam- tidige Forbold til Maria Stuart. Efter at Dronningen, under Begyndelsen af sit Fængselsliv paa Locbleven, forgjæves havde søgt at tilskrive Bothwell, førend denne endnu var ankommen til Norge og Danmark', kunde hun faa Timer efter sio
1
Je suys de rechef fort iDstantmeDt sollicité de supplier Vostre Majesté d^empescher en toutes sortes le retour du comte de Boudouel, car Ton estime que nul plus grand escandalle å la reputation de ceste pauvre princesse, ny nul plus grand destorbier å ses affaires et å ceulx de vostre service par degå, ne spauroit venir de nuUe aultre chose qu'on peult praticquer au monde. Skrivelsen af 24de Juni 1571, i Gorrespondance diplomatique de la Motte Fénéion. IV, 152. Dancays Skrivelser til Kong Carl den Niende, daterede fra KjøbenbavD den 15de Juli og 1ste September 1571, og de tilsvarende Breve fra de samme Dage til Catharina af Medici, i Geheimearkivet. I Dancays Skrivelse til Kongen af 1ste September 1571 tillader han sig dog denne Bemærkning med Hensyn til Maria Stuarts Interesse: »Aussi tous ceox qui sont venuz en Danemarc pour poursuyvre ledict conte Tont toa- jours excusée et. rejecté toute la culpe sur ledict conte comme seul autheur et cause des calamitez advenues en Escose, tellement qa'il semble s'il estoit mort que la cause de ladicte Royne serait d^autant plus facile et plus faucrisée d'un chascun«.
Hun skal paa Locbleven efter Sir Robert Melvils Sigende, da denne ved et af sine Besøg talte med hende under fire Øine og el havde
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 455
æventyrlige Undvigelse, den 2den IMai 1568, fra Lord George Seatons Bolig i Niddry give det Ærende til en af Jarlens Frænder, Alexander Hepburn af Riccarton, der i hendes Navn skulde see at tage Dunbar i Besiddelse, at han derefter skulde overbringe Bud fra hende til Bothwell i Danmark ^. Da Maria Stuart derpaa, efter Tabet af Slaget ved Langside og hendes Flugt til England, udtrykjiielig havde erklæret sig villig til at lade sig paa lovlig Maade skille fra Jarlen af Bothwell ^, og da det for Tilhængerne af hendes Sag baade i England og Skotland var blevet en Hovedopgave at see hende gift med den senere af Elisabeth henrettede Thomas Howard, Hertugen af Norfolk, seer man ogsaa hendes Venner føre Underhandling herom med Bothwell paa Malmøhuus. Man seer, at Bothwell her i Aaret 1569 har udfærdiget en Fuldmagt til Lord Robert Boyd, der havde været en af Maria Stuarts Repræsentanter under Konferentsen i England, hvorved ogsaa han erklærede sig villig til at see sit Ægteskab med Dronningen ophævet ^,
villet paatage sig at besørge et Brev til Bothwell, have kastet dette i Ilden. TyUer, History of Scotland. VII, 135.
» Tyller, History of Scotland. VU. 175, 177.
' I en Fuldmagt for Biskoppen af Ross, Lord Herries og Prioren af Kilwinoing, dateret fra Maria Stuarts engelske Fængsel i Bolton den 21de Oktober 1568, skriver hun saaledes: •Item, in cais ony thing bels proponit, concerning tbe marriage of the erle Bothwell, and unlauch- fulnes thairof, ze sall answer that we are content that the lawis be usit for separatioun thairof, sa far as the samin will permit. Item, anent the punischment of the slauchter of my laitt husband, the exe- cutouris thairof to be punisht according to law and ressoun«. Labanoff, Lettres de Marie Stuart. 11, 221.
^ Denne Fuldmagt fra Bothwell opbevaredes senere af Lord Boyds Efter- kommere blandt Kamillens Papirer, og nævnes endnu som tilstede- værende i Aaret 1746 (Ghalmers, Life of Mary, Queen of Scots. II, 2é2)- Det var at ønske, at en eller anden skotsk Gransker igjen maatte kunne drage den for Lyset.
30
466 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Og at Lord Royd ingen Fremgang havde, da han kunde op- træde i Skotland med baade Dronningens og Jarlens Bemyn- digelse, blev alene eo Følge af Presbyterianernes Modstand; Murray og den Deel af den skotske Adel, som Regenten i denne Anledning havde sammenkaldt til et Konvent i Perth den 25de Juli 1569, mødte kun Dronningens Andragende med den Erklæring, at de aldrig vilde gaae ind paa at lade hende skille fra BothwelP, og William Maitland, der nu var traadt over paa hendes Side, kunde saaledes allerede dengang bidende spotte over, at de samme Modstandere, der netop havde op- stillet Maria Stuarts Forbindelse med Bolhwell som Anlednin- gen til hendes Afsættelse, nu med ikke mindre Iver stræbte efter at holde den ved Magt^. Allerklarest viser dog en af de Beretninger, som Thomas Buchanan uncjer sit Ophold i Kjøbenhavn tilbagesendte, at Bothwells Ophold paa Malmøhuus hidtil kun havde været, hvad man forhen kaldte »et adeligt Fængsel«^. I et Brev til William Cecil gjorde Buchanan denne opmærksom paa, at ligesom han af høitansete Mænd havde faaet Grund til at antage, at Jarlen paa Malmøhuus havde modtaget Breve fra Maria Stuart, saaledes underholdt ogsaa Bothwell fra sin Side endnu en stadig Forbindelse med den i England som Fange levende Dronning, at der saaledes nu var Opfordring til at holde et vaagent Øie med en vis
* At the quhilk day it Is said that ii wes decreiUt be the cooDstle, that ane hoDOurable man should pas to the queoe and counsale of Ingland with ane wreitting, declaring that myiord regent nor bis counsale wald nather consent that the queois grace ofScotlaod sould be separated fra the said erle Bothwile, nor zit that she sould marie aganc, nor wald ressaue hir auctoritie, feaime nor bonour. ADiumai of remarkable Occurrents. p. 145.
» Tytler, History of Scotland VII, 235.
3 Resen, Kong Frederichs den Andens Krønilie. S. 229.
James Hepburn, Jar) af Bothweil. 467
Horsey, der nylig var bleven afsendt »saavel af l^othwell som af de første Mænd i dette Land«, for at undersøge Tingenes Gang baade i England og Skotland, og at endelig ligeledes en Page bos Botbwell for et Par Maaneder siden af ham var bleven sendt som Bud til Maria Stuart, »hvilken Page vel er dansk af. Fødsel, men vanskelig at kjende som saadan af nogen Skotte, eftersom ban taler Skotsk til Fuldkommenhed«^; Bu- chanan anmodede Cecil om at træffe saadanne Forholdsregler, at disse Personer ikke kunde bane sig Vei til Maria Stuart, men maatte blive grebne og straffede. Det er da ogsaa i god Overeensslemmelse med hele denne Frihed, der var ble- ven indrømmet Botbwell paa Malmøhuus, naar man ogsaa seer Frederik den Anden ikke blot der hjælpe ham med Penge, men ogsaa drage Omsorg for, at han kunde vise sig i Fløiels- og Silkeklæder efter sin Stand ^.
^ For as I do understaDd , thair is aisua ane page of Bothwellcs send by him in England >witb certane wretinges to the same i^oman for the same effect and purpos, which page is a Danish borne, zit not easilie to be Imo^in by a Scott be reasone he speketli perfyet Scottes. Thomas Buchaoans Brev til Cecil, dateret fra Kjøbenhavn den 19de Januar 1571, hos Ellis, Latter Years of James Hepbnrn. p. 13.
3 I en Opgjørelse af Kongen • med oss Eisicel. Oluff Bagger, borger udi vorKjøbstad Otthense«, hedder det, at denne har • Sammeledes leffue- rit Oss Elskelige Biørn Kaasz, vor mand, Raad och Embitzmand paa vort slott Malmø, e£fther for^^e vor Hofmesters befalinge Engelst Fløieli och Sindentoig for Ixxv dall. vj fi, som ^ij thennd Skotsche grefTue, som sidder fangen ther sammestedz, till Kleder medforerrit haffuer«. Efter Koncepten til en Afregning, dateret •Hafnie, 2 Martii Anno 69 ■, i Geheimearkivet. Skildringer af den ved sin store Handelsvirksomhed og sine store Bygningsforetagender bekjendte Oluf Bagger meddeles af J. TrutzRchler . Hanck , Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Odense. 1837., af Vedel Simonsen , Bidrag til Odense Byes ældre Hi- storie. Odense. 1842—44. 111. 72—143, og af C.T. Engelstoft, Odense Byes Historie. Odense. 1862. S. 131, 147—152.
30*
468 iaipes Hepburn, Jari af BothwelL
Det var først i Aaret 1573, at der indtræder et gjennem- gribeDde Omslag i den Behandling, der tidligere var bleven Bothwell til Deel i Danmark. Bevæggrundene ere ikke komne til vor Kundskab. Det er muligt, at Buchanan allerede, idet han har søgt at sætte Jarlens tidligere Historie i et nyt Lys, kan have forberedet Omslaget ved at svække hans Anseelse^, men iøvrigt vil Gisningen, med mindre Omslaget var frem- kaldt ved nogen Forandring i Bothwells personlige Væsen, alene kunne lede efter Forklaringen i Udlandets Forhold. Maaskee kunde man saaledes ogsaa her øine en af Følgerne af den franske St. Bartholomæusnat i Aaret 1572; Blodbadet, hvorfor fem hundrede protestantiske Adelsmænd og ti tusinde af lavere Stand vare blevne Offre, tilintetgjorde i alle prote- stantiske Lande den Konges Anseelse, der fra Yinduerne i sit eget Palads havde gjort sig til en Tilskuer ved sine (Jnder- saatters Mord, det fremkaldte Forbandelser over Guisernes Navn og forringede allevegne Deeltagelsen for Maria Stuarts Interesser. Maaskee kan ogsaa Udfaldet af Partistriden i Skot- land her have været afgjørende. Efter at Jarlen af Lennox den 4de September 1571 var bleven overfalden og fangen i Stirling af et Parti af Dronningens Tilhængere, anført af Jarlen af Huntley og af Lord Claud Hamilton, og var bleven ibjel- skudt af Kaptain Galder, da Overfaldet dog tilsidst glippede, og efter at derpaa den tredie Regent, Jarlen af Mar, ligeledes var død den 28de Oktober 1572, ikke uden Mistanke om at være bleven forgivet, havde endelig Jarlen af Morton overtaget Skotlands Regjering i den umyndige Kong Jacob den Sjettes Navn. Understøttet af Dronning Elisabeth lykkedes det ham
^ »This ambassade was not without fruit, and put Bothwell out of all ciedil«, skriver Spottiswood, History of the Church uf Scotland. p. 24Å
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 459
endelig at knække det sidste lille Parti, der endnu var ved- blevet at føre Vaaben i Maria Stuarts Navn, og i hvis Spidse William Maitland og Kircaldy af Grange nu allerede gjennem flere Aar havde søgt at udsone den Skyld, hvorved de tidli- gere for en saa væsentlig Deel havde bidraget til Dronningens Fald. Thomas Buchanan var under sit Ophold i Kjøbenhavn kommen til den Mening, at en Hovedgrund til, at Bothwell ikke blev udleveret fra Danmark, maatte søges i de Hensyn, som man her tog til den med Opmærksomhed fulgte Parti- strid i hans Hjem, men denne Strid var endelig forbi, efter at Jarlen af Morton i Forening med en engelsk Troppeafdeling, under Sir William Drury, den 25de April 1573 havde kunnet begynde Beleiringen af Edinburgh-Castle, hvis tappre Besæt- ning, eller de saakaldte Castilianere, den 29de Mai nødtes til at overgive sig paa Naade og Unaade. Hvad enten man iøvrigt heri eller andetsteds har at søge Bevæggrunden til den strengere Behandling, der nu ogsaa træffer Bothwell, er Om- slaget selv i alt Fald utvivlsomt. »Kongen af Danmark«, saa- ledes slutter Dancay den 28de Juni 1573 en Beretning fra Kjøbenhavn til Kong Carl den Niende, »havde hidtil behandlet Jarlen af Bothwell meget godt, men for faa Dage siden har ban ladet ham sætte i et meget slet og snevert Fængsel«^. Hvor dette Fængsel laa, har Dancay i dette Brev ikke omtalt, men maaskee kan han have opgivet dets Navn i et af sine Breve fra de nærmest følgende Aar, der nu ere tabte eller ubekjendte. Det er i det Mindste en Landsmand af ham, den
^ Le Roy de Dannemark auoit jusques å present assez bien entretenu le Conte de Baudouel. Mais depuis peu de jours il Ta faict mettre en un fort mauluaise et estroite prison. Dancays Brev til Kong Carl den Niende » dateret fra Kjøbenhavn den 28de Juni 1573, i Geheime- arkivet.
470 Junies Hepbiirn, Jarl af ButhwcU.
berømte franske Historieskriver Jacob August de Thou, der for sin store europæiske Læserkreds første Gang offentlig har nævnt det Fængsel i det fjerne Norden, hvor Jarlen af Botb- well skulde ende sine Dage. Allerede fra sin tidlige Ungdom havde de Thou foresat sig som sit Livs Opgave at fortsætte Paolo Giovios Historiarum sui temporis libri XLV; paa Ud- førelse af denne Opgave havde han henvendt alle sine Studier, alle sine Keiser; efter at have samlet Stoffet til Værkets 138 Bøger, begyndte han i Oktober 1593 paa Nedskrivelsen, og den 38te Bog, hvori han berører Bothwells Historie, maa han allerede have nedskrevet rum Tid førend Aaret 1603^. Som det Slot i Sjælland, til hvis strengere Fængsel Bothwell blev ført tilbage fra Skaane, nævner allerede han her det gamle Dragsholm^. Det er det senere Adelersborg, hvis nyere Navo først hidrørte fra den Tid, da Dragsholm, efter at være blevet afhændet som Krongods, var tilfaldet den berømte Cort Adelers Slægt. Her blev, efter en samtidig dansk Optegnelse^, Fængsels- døren første Gang lukket for Bothvvell den 16de Juni 1573.
^ Duntzer, Jacques August de Thous Leben, Schriften und historische KuDst yerglichen mit der der Alten. Darmstadt. 1837. S. 56.
' In arctissima \incula Drachholmii trusus est. Jac. Aog Thuani Histori- arum sui temporis Opera. Offenbacbi. 1609. fol. p.804. Mærkeligt er det, at de Thous Kilder ogsaa her have ladet ham vide, at Bothwell efter sin Flugt var bleven »accusatus ab amicis cujusdam nobilis virgiois Norvegicæ, quam ante plures annos pacto matrlmonio violatam, alia superinducta, deseruerat«. Endog Mignet. Labanoff ogTculet, der lade Bothwell, saalænge han levede, forblive paa Malmøhuus, have overseet dette Sted hos de Thou , der ved det bedre Kjendskab . til Forholdeoe i Norden, som her møder, bliver et Sidestykke Ul hans Skildring af Felttoget mod Ditmarskerne i Aaret 1559. (De Thou*s Bericht voo den Vorfållen in Dithmarsen. Mit einem Vor- und Nachwort begleitet von E. C. Kruse, i Kieler Blåtter. Kiel. 1815—1819. IV, 212—235, 407-426.)
' »Anno 1573. Bleif den skothske Greffue indseth paa Dragsholm«, saa- ledes lyder en Antegnelse til »Der XVI. Tag Junii« i et af Poul Ebers
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 471
XII.
' Det omskiflningsrige Liv, hvis første Dage vare henrundne paa »Bothwell Bank«, ved den brune Clyde, eller paa Spynie- Castle bos Biskoppen af iVlurray, udsluktes lige saa eensonit og ubemærket bag Fængselsmurene paa Dragsholm. Her påa- viser Sagnet endnu i Fængslet, der kaldes Bothwells Kjelder, to Jernbøiler i Muren, hvorved Jarlens Lænker skulle have været saaledes fastgjorte, at han har kunnet gaae omkring med dem ^. Altfor ofte har imidlertid en historisk Kritik paaviist, hvorledes saadanne Traditioner først opkom i en senere Tid, til at Nogen OU kunde skjænke det uhjemlede Sagn fuldkommen Tillid. Dog kan det tilføies, at man ogsaa i Ildlandet havde en For- tælling om, at Kongen af Danmark tilsidst havde ladet Jarlen »kaste i et afskyeligt Fængsel, hvor Ingen havde Adgang til
Kalendarier, der nu findes i Karen Brahes Bibliothek i Odense (Calen- darium historicum von dem ehrwurdigen Herrn Paulo Ebero, vod seinen Sonen verdeutschet. Witteberg. 1582. 4^. S. 232). Kun en Deel af de skriftlige Antegnelser, der ere føiede til dette Exemplar af de Eberske Kalendarier, har tidligere været trykt efter den Afskrift af dem, der tilhørte Christen Testrup (nemlig i Magazin til den danske Adels Historie. Udgivet af det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Kjøbenhavn. 1824. 1, 93—120), nu foreligge de meddeelte efter Originalen og fuldstændigere som »Eiler Brockenhuus^s historiske Kalenderoptegnelser for 16de Aarhundrede, udgivne af Joh. Grundtvig. Kjøbenhavn. 1873«. De allerfleste af Antegnelserne ere skrevne af den i Aaret 1602 afdøde Eiler Brockenhuus til Damsbo og Nakkebølle, som i sin Tid har eiet Kalendariet, og dette gjælder navnlig ogsaa om Antegnelserne om Statsfangerne paa Dragsholm. > Prospekter af danske Herregaarde. Udgivne af Fr. Bichardt og T. Becker. Tredie Binds tredie og fjetde Hefte. Kjøbenhavn 1847. Det kan alene beroe paa en eller anden Forvexling, naar T Becker paa et andet Sted (i sin Skildring af Adelersborg i Folkekalender for Dan- mark. Tredie Aargang. S. 53) urigtigen har skrevet, at Bothwell paa Dragsholm »endog fik Tilladelse til al gaae paa Jagt*.
472 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ham uden de, som bragte ham den usle !V1ad og Drikke, der var ham tilstaaet, og som raktes til ham igjennem et lille Vindue« ^
Efter at man havde indesluttet Bothwell i Dragsholm, var Jarlen snart bleven fremmed for Verden, kun sjeldent naaede nogen sparsom Cnderretning om hans sidste Dage, og da ei engang uimodsagt, ud i en videre Kreds. 1 Åaret 1575 sagde man, at han var død. tVleddelelser fra Danmark havde i For- aaret bragt en Fortælling herom til Skotland, og ved Aarets Slutning har man i Frankrig modtaget en tilsvarende Med- delelse. 1 Skotland varede det dog ikke længe, inden hiin Efterretning igjen var bleven modsagt ; Jarlen af Morton skriver da ogsaa ved Midsommerstid til Peder Oxe for ind- trængende igjen at minde ham om det i sin Tid Thomas Buchanan givne, endnu uopfyldte Løfte angaaende BothwelP.
* It is recorded, that the King of Denmark caused cast him in a loatb- some prisone, i^here none had access uoto him, but onlie those who caried him such scurvie meat and drinl( as was allowed, v^hich was given in at a little window. Historical Memoirs of the Reign of Mary, Queen ofScots, and of a portion of the Reign of King James the sixtb, by Lord Herries. p. 96.
' Jarlen af Mortons Slcrivelse til Peder Oxe, dateret Edinburgh den 26de Juni 1575, i Geheimearkivet. Mortons Skrivelse, som han udbeder sig besvaret saa hastigt som muligt (»quam celerrime*), fremkom først i Kjøbenhavn den 29de September, og den 24de Oktober døde Peder Oxe paa Frederiksborg. I den Beretning fra Kjøbenhavn. hvori Dancay den 24de November melder Kong Carl den Niende ^ at Danmarks Rige havde mistet sin navnkundige Hofmester, læses derefter ou ogsaa disse Ord : »Le Comte de Baudouel écossais est aussi décedé. Le Roi d'Dcosse aussi derechef a envoyé devers le Roy de Dannemarck poor en faire punition digne de ses faits« (Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia. I, 116). Den Forbindelse, hvori deo skotske Regjerings Rekvisition saaledes viser sig med den Udlige An- givelse af Bothwells Død , har først bragt Repp til at forklare denne som en Udvei , hvorved den danske Regjering mulig har villet slippe
James Hepburn, Jarl af Bothweil. 473
Hvad der skal have givet Anledning til den foregaaende, urig- tige Efterretning, findes berert paa et Sted i William Cecils Dagbøger. I nogle af denne gjerne vel underrettede Stats- mands Optegnelser findes nemlig under Åarnt 1575 denne Melding: »Der kom Efterretninger fra Danmark om, at Jarlen af Bothweil og Kaptain Clark vare døde i deres Fængsel, men senere har alene Kaptain Clarks Død bekræftet sig, hvorimod Bothweil kun er stærkt ophovnet og ikke død ^. En saadan Forvexling som den af William Cecil her omtalte maatte ogsaa let kunne fremmes derved, at de Mure, bag hvilke lk)thwell maatte tilbringe sine sidste Aar, vare de samme, inden for hvilke ogsaa hans Landsmand og Fjende nu blev fastholdt; efter at John Clark var bleven dømt paa Kjøbenhavns Slot, var ogsaa han i Aaret 1571 bleven ført til Dragsholm; de to Skotter, der paa Carberry-Høien havde staaet lige over for hinanden med Sværdet i Haanden, skulde her begge ende som Fanger under det samme Tag. Forgjæves havde allerede Jarlen af Lennox, der under Partikampen i Skotland ønskede
fri for videre Overhæng i denne Sag. Repp bemærlLede: "It seems, tliat the Danish authorities, wearied by the ScoUish and English de- mands en the one side and the French entreaties on the other, ^il- lingly permitted the report to be spread abroad, that Bothweil died in 1575; this v^ould put an end to a course of diplomacy, which was beginning to run unsmoothlyt. Bemærkningen findes i det Udtog af Repps oven omtalte Haandskrift, der inden sammes Afhændelse til Kaptain Marryat er blevet meddeelt af Ellis (The Travellers Hand- Book to Copenhagen and its Environs. By Anglicanus. Copenhagen & London. 1853. pag. 182. — Latter Years of James Hepburn, Earl of Bothweil. p. 4). ' There came news out of Denmark, that the Erle Botheville and Capt. Clarke v^ere ded in prison; howbeith, since that, the death of Capt. Clarke is confirmed, and that Botheville is but great s^'ollen, and not deed. Murdin, State Papers relating to affairs in the reign of queen Elisabeth, p. 285.
474 James Hepburn, Jarl af Bothweii.
at benytte Clarks militære Dygtigtied, søgt at tillægge ham en folkeretlig Karakteer som den, der ogsaa var optraadt som skotsk Gesandt i Danmark ^, og forgjæves havde Jarlen af IMorton endnu i Åaret 1574 gjort et nyt Forsøg paa at skaffe ham Frihed; han havde, for at see ham løsladt, dengang sendt en ny Kaution for Clark til Danmark % men Kong Fre- derik den Anden havde ei heller villet finde denne Kaution tilstrækkelige Med William Cecils Optegnelser, hvorefter Clark ikke længe har overlevet denne Mortons Forbøn, deo sidste^ der kjendes, stemmer ogsaa den danske Kalender- optegnelse, der lader Kaptain John Clark døe paa Dragsholm i Aaretl575^ Hvad Bothweii angaaer, fattes ei heller andre Angivelser, hvorefter Dødsspiren hos ham endnu har brugt nogle Aar til at udvikle sig. Man har saaledes en skotsk
^ Jarlen af LeDnox*^ Skrivelse til Frederik den Anden, stUet i Jacob den Sjettes Navn og dateret fra Leith den 5te Juli 1571, i Geheime- arkivet.
^ Jarlen af Mortons Skrivelse til Frederik den Anden, stilet i Jacob deo Sjettes Navn og dateret fra Stirling den 19de August 1574, i Ge- heimearkivet.
' Kongen vilde have Kautionen saaledes affattet, at saafremt Clark eller Tiltiængere af ham prøvede paa at skaffe sig Opreisning paa Bekost- ning af Kongens Undersaatter , skulde der ved den udtrykkelig være tilsagt Kongen »facultas et potestas Scotorum naves et bona, in salo ae statione nostra, tantisper arrestandi detinendique, donec subditis de damnis istis iUatis, ex æquo et bono, plane satisfiat«. Afskriften af Frederik den Andens Svarslcrivelse, dateret fra Skanderborg den 18de OliLtober 1574. i Geheimearkivet.
^ Eiler Brockenhuus har i sit Exemplar af Ebers Kalendarium ved deo 8de August bemærket, at »Anno 1571 bleff Johannes Capitanius iod- seth paa Dragsholm*, og ved den 14de April, at »Anno 1575 døde Johannes Chapitanius paa DragshoUm«. (Eiler Brockenhuus's bistorislLe Kalenderantegnelser. S. 34, 36). Ved »Johannes Gapitanius« meoes paa disse Steder utvivlsomt Kaptain John Glark; at denne som Faoge blev hensat og døde paa Dragsholm, er ogsaa bemærket af Re»eo, Kong Frederichs den Andens Krønike. S. 262.
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 475
Angivelse, hvorefter Bothwells danske Fangeliv havde varet et Decennium, en Angivelse, der først møder i den Skotlands Historie, som George Buchanan, Bothwells bittre Fjende, har udgivet, og derefter gjentages i den ligeledes sam- tidige Sir James Melvils Memoirer, i Erkebiskop Spottis- woods skotske Kirkehistorie og i Lord Herries*s Optegnelser. Resens Kong Frederik den Andens Historie anførte ogsaa Aaret 1578 som Slutningsaaret for Bothwells langvarige Fæng- selsliv *, og en af Eiler Brockenhuus's Kalenderantegnelser fra det sexteude Aarhundrede angiver ikke blot Aaret, men ogsaa Dagen for Bothwells Død, idet den henfører denne til den 14de April 1578^
»Samme Tid« — skriver Resen under Aaret 1578 — "døde ocsaa den Skotske Greffve Botuel udi sit langvarendis Fængsel paa Dragsholm.« Kong Frederichs den Andens Krønike. S. 315.
Eiler Brockenhuus's historiske Kalenderantegnelser. S. 42 Imod Væg- ten af denne og de andre Angivelser, der lade Bothwells Fangetid vare i ti Aar og henføre hans Død til Aaret 1578, har J. Grundtvig frem- draget et nyt Vidnesbyrd, men dette synes dog ikke at eie den Evne til at afgjøre Spørgsmaalet, som han har villet tillægge det. Selve Regnskaberne fra Dragsholm savnes nu, men naar man tager de »korte Extracter« af Lehnsregnsliaberne for sig. viser det sig, at de Extraliter, der gjælde Reguskabsaarene 1573—1574, 1574—1575 og 1575—1576, angive, at Udgifterne fra Dragsholm, blandt de forsl(jelligo, ikke altid specificerede Anvendelser, ogsaa have været til »den sliotske GrefiTue«. Extrakter for de næste Regnskabsaar bringe derimod, under Extraherin- gen af Regiiskaberne for Dragsholm, ikke iænger hiin lakoniske An- givelse, og heraf sluttes da. at Bothwell altsaa nu maa være død (Danske Samlinger. IV, 12—23). Men Extraicten, der gjælder Regnskabs- aaret 1571—1572, angiver ogsaa, at Udgifterne fra Dragsholm, blandt forsI(jellige andre Anvendelser, dengang ogsaa havde været til »Capitein Klerck, som ther sidder fangenn«. Extrakten for det næste Regnskabs- aar har derimod, under Extraheringen af Regnskaberne for Dragsholm, ikke nogen saadan Angivelse, og dog er det fra alle Sider anerkjendt, at Kaptain Clark ogsaa efter dette Aar endnu fremdeles i nogle Aar • der sidder fangen«. Naar det i dette Tilfælde altsaa er aldeles umuligt at uddrage nogen Slutning om en indtrutfen Død fra Regn-
476 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Det var paa Dragsholm, at Bothwell endte sine Dage, og den fremmede 0, der her havde beredt ham hans Fængsel, kom nu ogsaa til at yde hans Grav. Bans Moder, Anna Sinclair eller »Ladyen af Morham«, var allerede død i Aaret 1571 med en, som det tør sluttes af hendes Testament, indtil det Sidste bevaret Deeltagelse for sin ulykkelige Søn; hans Grandonkel, den gamle Biskop af Murray, var to Aar senere ogsaa død paa Spynie-Castle; og det lod sig forudsee, at i Bothwells Fødeland kunde heller ingen anden, levnet Slægtning, hverken hans Søster eller dennes Søn, nogensinde nære Tanke eller Ønske om at faae Liget tilbage. Fra Dragsholm bragte man Jarlens Kiste til Faareveiles, den nærmeste Landsbyes Kirke ^. Denne, der ligger afsides fra Landsbyen, ved deo vestligste Viig af Isefjorden, omflagret af Maager og Strand- fugle, saa eensoih og stille som vel nogen Kirke, skulde afgive det jordiske Hvilested til ham, der engang favnede Skotlands Dronning.
Ligesom Sagnet endnu paa Dragsholm påaviser det Rum, der har været Bothwells Fængsel, saaledes har det ogsaa mellem Liigkisterne i Faareveile Kirke villet fremhæve en uden al Indskrift eller Prydelse som den, der skulde være den navnkundige Skottes. For at komme til Vished, om Sagnet har talt Sandhed, blev denne Kiste aabnet den 3He Mai 1858, men uden at man kunde opdage nogetsomhelst positivt Mærke paa, at det deri fundne Liig virkelig har været Bothwells. Man har vel bemærket, at en iøinefaldende Simpel-
skabsextraktens Taushed, vil en saadan Slutning ikke heller med nogen Sikkerhed kunne udledes af andre Regnskabsextrakters tilsyarende Taushed. * Eiler Brockenhuus's historiske Kalenderantegnelser. S. 42. Resen, Kong Frederichs den Åndens Historie. S. 315.
James Hepburo, Jarl af Bothwell. 477
hed ved Kislens Udstyrelse og en stor Sparsomhed med Silketøi ved Liigklæderne »snarest kunde tænkes at være skeel ved Gravlægningen af en fornem Statsfange, paa hvis stands- mæssige Jordefærd man dog ikke vilde anvende større Be- kostning end høist nødvendiga ^. Men denne Bemærkning svækkes allerede ved den almindelige Betragtning, at en heel Bække af Statsfanger i Tidsrummet mellem Keformaliouen og Souveræniteten have været hensatte paa det nærliggende Drags- holm. Man har vel ogsaa yttret, »at Hovedet umiskjendelig havde et skotsk Præg« ^, men ogsaa Betydningen heraf maa væsentligen bortfalde, idet det her tør gjøres gjældende, at Bothwell ikke var den eneste Skotte, der er begraven i Faare- veile Kirke '.
1 Worsaae, Bothwell's Grav i Paareveile Kiike. Illustreret Tidende, UI, 148.
' Dette anføres som den afdøde Anatom, Professor Ibsens Mening, hos Worsaae, Bothwell's Grav i Faareveile Kirke. Illustreret Tidende. III, 148. Den engelske Tourist, Kaptain Marryat, yttrer ligeledes: •! defy any impartial Englishman to gaze on this body without at once de- claring it to be that of an ugly Scotshman« (A Residence in Jutland, the Danish Isles and Copenhagen. I, 418.). Hvor meget der af den her ogsaa nævnte •ugliness« kun maa tilskrives tre Aarhundreder, tilbragte i Graven, er det iøvrigt vistnok el saa let at afgjøre.
3 Eiler Brockenhuus's Antegnelse i hans Eberske Kalendarium ved den 14de April lyder nemlig under Eet saaledes: »Anno 1575 døde Johan- nes Chapitanius paa DragshoUm och bletf begraffuen i Faareuell Kircke ved DragshoUm. Anno 1578 døde den Skotske Greffue paa Drasholm. Bletf och begraffuen y samme Kircke«. Grunden til, at man hidtil saa længe har overseet, at begge Skotterne, baade Clark og Bothwell, fik deres Grave i Faareveile Kirke, hidrører fra den urigtige Maade, hvorpaa den anførte Antegnelse tidligere har været gjengivet, nemlig i Magazin til den danske Adels Historie. I, 115. Thi her, som i Af- skriften, hvorefter den tryivtes, læses ikke "Johannes Chapitanimi , men •Johannes Capetom*, og dette gav da igjen Anledning til, at disse Ord i den anførte Antegnelse bleve oversatte som * the Chaplain of Drachs- holm« af Repp (hos Ellis, The Travellers Handbook to Copenhagen
478 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
Om den sjælelige Tilstand, hvori Rothwell befandt sig, da han endte sit Liv, er kun een nærmere Efterretning kom- men til os. Det er den, der melder, at Jarlen havde tabt Fornuftens Brug, forinden han døde. Denne Efterretning meddeeltes først af George Buchanan i hans store Skotlands Bistorie, der udkom i Aaret 1582, kun faa Aar efter Bothwelis Død. Ligesom Buchanan i sin Historie henfører Bothweils Død i Danmark til Aaret 1578, saaledes fortæller ban i den ogsaa udtrykkelig, at Jarlen døde afsindige. Den samme Efterretning gjentages derpaa af en heel dække Samtidige, af en katholsk Forfatter, der i Aaret 1587, strax efter Maria Stuarts Død, udgav et Skrift om hendes Benrettelse, af Sir James Melvil i hans Erindringer, af Erkebiskop John Spotlis- vvood i hans skotske Kirkehistorie, af de Thou i hans For-
and ils EnviroDs. p. 183 — Latter Years of James Hepburn, Earl of Bolhwell. p. 4). * Ae fere post decenDium, ad sordes aliasque miserias accedente amen- tia, vita turpiter acta dignom habuit exitum. Buchanan. Rerum Sco- ticarum Historia. p. 224. Som en af de Kilder, hvoraf Buchanan kan have øst sin Kundskab om Bothv^ells sidste Tilstand, tar man anføre Skotlænderen William Lummisden. Denne havde i den nordiske Syv- aarskrig tjent under Kaptaih John Clark og synes efter dennes Fængs- ling at have havt personlig Adgang til Dragsholm. Et i Geheimearkivet opbevaret Brev til Frederik den Anden, skrevet af Morton i Jacob den Sjettes Navn og dateret fra Edinburgh den 8dc Oktober 1576, anbe- faler Lummisden, der havde beviist sin fangne Herr^ saa mange Tje- nester (•»honesta lllius in patronum suum difflcillimis etiam temporibos offlcia«) og ved Clarks Død saa sig berøvet Lønnen for sine idelige Reiser mellem Rigerne ("totiesque inter dao regna repetitæ expediUoois fructum«), til nu af Kongen at opnaae den Løn, som endnu skyldtes ham for hans Deeltagelse i Syvaarskrigen. At den skotske Historie- skriver personlig har kjendt Lummisden og af denne har modtaget Oplysninger om andre danske Forhold, fremgaaer af et Brev fra Bo- chanan, dateiet Stirling den 6te September 1576, som han dengang lod Lummisden medtage til Tycho Brahe (Georgii Buchanan! Opert omnia. Tomos II, Epistolæ. p. 14).
James Hepburn, Jarl af Bothwell. 479
tælling om Bothwells Fangenskab paa Dragsholm og endelig i Lord Berries's Memoirer ^, saa at man ikke skulde vente, at der herimod vilde møde nogen Indsigelse. Men ligesom næsten ethvert Punkt i Bothwells Liv er blevet et Æmne for Strid, saaledes ogsaa dette om Maaden, hvorpaa han dede. Ct pseudonymt udgivet Forsvarsskrift for Maria Stuart, der i Aaret 1588 blev forfattet af en Ralholik, Robert Turner, og som skulde modarbeide et for Dronningens Minde ugunstigt Indtryk, som Buchanan kunde have fremkaldt i Tydskland, beskylder ham ogsaa for forsætlig at have skrevet Usandhed, idet han i sin Historie lader Bothwell døe i Vanvid. Turner veed nemlig at fortælle, hvorledes Frederik den Anden som Maria Stuarts nære Slægtning meer end engang, under Both- wells Ophold i Danmark, skal have søgt at faae Sandheden at vide af ham om Dronningens Forhold til Darnleys Mord, og at Kongen, da Jarlen laa for Døden, ved den høiere Dom- stol, hvorfor han snart skulde staae, skal have besværget ham nu frit at vidne om hendes Skyld elier Uskyld. Med romantiske Farver omtaler Turner derpaa, hvorledes Bothwell da med høi Bøst skal have frikjendt Maria Stuart for enhver
1 Qui in Dania captus arnens obiit. Narratio supplicii et mortis Mariæ Stuartæ, Reginæ Scotiæ, Dotalis Franciæ, decollatæ in Anglla decimo octavo Februarii 1587, stylo novo, in Castello Fodringhaye, hos Jebb. II, 116. Kept in a strait prison, wherein he became mad and dyed miserably. The Memoirs of Sir James Blelvil. p. 85. He was put in a y\\e and loathsome prisoo, and falling in a frensie made an ieno- minions and desperate end. Spottis^ood, History of the Church of Scotland. p. 213. Desperate of iiberty he turned mad. Spottiswood. 1. c. p. 243. Accedente ad sordes aliasque miserias amentia. Thnani Historiarum sui temporis Opera p. 804. Being overgrown yvMh hare and fllth, he went mad and diod. Historical Memoirs by Lord Herries. p. 96.
480 James Hepburn, Jarl af Bothweil.
Andeel i Darnleys Mord, men tillagt sig selv, Murray og Morton hele Skylden og bekræftet alt dette i en af ham efter- ladt, skriftlig Bekjendelse. Og naar da Bothwell, saaledés slutter Turner, har afgivet en saadan Erklæring, inden han endte sit Liv, kan han altsaa ikke heller have været afsindig, da han laa paa sit Dødsleie, men dette bliver kun et nyt Paafund af Bucbanan, for at det efterladte Vidnesbyrd kunde tabe sin Betydning ^.
Slutningen er dog ikke saa fyldestgjørende, som den katholske Forfatter har villet fremstille den. Den vilde kuo bevise, hvad den skulde, dersom Bothwell aldrig har ligget for Døden, førend han endte sit Liv paa Dragsholm. Men det er klart, at man, under Jarlens langvarige Fængselsliv i Danmark, meget vel ved en tidligere Leilighed kunde have
^ Garcerem Bothueiii vide Reginæ theatrum, et ipsam mortern testem ^ innoceotiæ. Siquidem Rex Daniæ pro communlone sanguinis et fa- miliæ, quæ ilii perpelua est cum Regibus Scotts, cum sæpenumero minis illecebrisque conatus fuerit exprimere e Bothuelio Yeritalem, tum in mortis articulo aggressus hominem, per Dei paulo post faturi j udicis obtestationem, ut liberam iam tandem vocem mitteret iodicem innocentiæ, aut sceleris Reginæ iudicem. Post muitum variumqae * sermonem de multa variaque re, quem cum Rege habuit, libera alla- que Yoce ita sibi Deum propitium precabatur, ut Regina cædls Dar- leanæ nec conscia, nec præscia. Regi de percussore pergenti quærere, Murrauius spurius, inquit, orsus est, Murtonius duxit, ego cædis hujas telam pertexui. Literas relinqnit scriptas, modum præscriptum, locum notatum, conjuratorum numerum, fldem datam, alias res indices cædis et authorum. Moritur Bothuellus, Yivit Danus princeps vestrarom partium tesUs. Botbuellium amentia perditum exbalasse scribit Bu- cbanan us, scilicet ut populus credat bas voces fuisse iosaDiæ, noa veritatis. Maria Stuarta regina Scotiæ, Dotaria Franciæ, Hsres AoglUe et Hyberniæ, martyr ecclesiæ, innocens a cæde Darleiana. Vindice Oberto Barnestapalio. Ingolstadii. 1588, efter Aftrykl&et hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scotorum Reginæ. I, 415. Undertegnelsen af Turners Dediltation til »D Gulielmo Alano, S. R. E. Gardinali«, viser, at han har fuldført Si^riftet »Venetiis, idibus Februarii. 1588«.
le.
' ^' -; iV.
:^||gi^illiM|^il^^
>'!
• T^ H'.^«
-^■-'••-Sj.irV.
.•'ni
liijcWi^;! ^':/J?'^^U^-^r >-.v.;i\:^.v
"f^i
« Qi
vi-*/
^^
r^4>j
>»
<• ..ii..^^,C...,-. >.-:.' 'J .|jv,,;v^;^i >'-;:J,^Ji iS: :-!j^ o>i*?tf^V^ V^VT^A
^.^>-V
- > T
4S2 James Hepburo, Jarl af Bothwell.
naaede til os^, vise ligeledes hiint Vidnesbyrd, hvis det ellers nogensinde blev til, ikke mindre bestemt tilbage til et eller andet af Bothwells første Fængselsaar i Skaane. Disse Udtog af Bothwells saakaldte »Testament«, hvori han aldeles fri-
^ Det franske Udtog er kommet til os fra det skotske Kollegium eller le College des Écossais, der i Åaret 1«333 blev stiftet ved Universitetet i Paris af James, Biskop af Murray. Det blev i Aaret 1639 forenet med et Seminarium for skotske, katholske Præster, som var blevet grundet af den i Aaret 1603 afdøde Erkebiskop af Glasgow, James Beaton, Maria Stuarts mangeaarige Ambassadør i Frankrig. Kollegiet, der først laa i Rue des Amandiers, blev i Aaret 1665 flyttet til Roe des Fossés-Saint- Victor, hvor man i Kapellet i en forgyldt Urne op- bevarede Hjernen af Jacob den Anden, den sidste af Storbritanniens stuartske Konger. Tillige med saa mange andre Kollegier og Seminarier blev ogsaa det skotske Kollegium under den franske Revolution op- hævet i Aaret 1792, men gjenoprettet under Keiserregjeringen, forenet med det irske Kollegium og stillet under det franske Universitets Tilsyn, har det endnu sit eget Huus i Rue du Cheval Vert eller Roe des Irlandais (Belin et Pujol, Histoire civile, morale et monumentale de Paris. Paris. 1843. p. 134, 358). Blandt de mange Dokumenter til Maria Stuarts Historie, der tidligere fandtes opbevarede i det skotske Kollegium siden tieatons langvarige Ambassade, men som senere gik tabt, var ogsaa et samtidigt fransk Udtog af hiin Bothwell tillagte Erklæring. Dette Udtog hørte dog allerede til de Bidrag fra Kollegiet, som Keith havde kunnet benytte, og foreligger saaledes nu forlængst trykt i hans History of State and Church in Scotland. Appendix, p. 144 Det begynder saaledes: »Le comte de Bothuel, maladc å l'extremité, aa chateau de Malmay, a vérifié ce qui suitt Vévesque de Scone, tvoec quatre grands seigneurs, d scavoir: les seigneurs Berin Gawes, du chateau de McUmay, Otto Braw, du chateau dOttenbrocht, Paris Brmc, du chateau de Vescut, et M. Gullunstarne, du chateau du Pulcenstrie, avec les quatre baillifs de la viUCf priérent ledict comte de déelarer librement ce qu'il spavoit de la mort du feu roy Henry et des autheun d'icelle, comme il vouloit répondre devant Dieu et au Jour du joge- ment, lå oCi toutes choses, tant cachées soyent-elles , seront mani- festées«. I det britiske Museum findes tvende samtidige Udlog af Erklæringen, skrevne i det engelske Sprog, begge i den Gottooske Samling, Manuser. Caligula, D. II, fol. 519, og i Manuser. Titos, G. VII, fol. 39. Noget forskjellige i Redaktionen, stemme de i Indholdet med det franske Udtog. Begyndelsen lyder saaledes: »The confession of
WS^
■'I-
AU
'''>w
^Kfyi hflar j^ii^ii'^iiWy.
- /
,|4Bl».4Né^^HiiÉr er^i tf Miss AfiM^Slriellli^ li^M. ollfm.
*.1I/
->■■• '• ■...;*^^-
.. ■;.:' '^^^^
■vv- ''''■'^^
- /-■'jL*'
484 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
i Malmø, Bjørn Kaas, LebnsmaDden paa Malmøhuus, Otto Brahe, Lehnsmanden paa Helsingborg, Benrik Brahe til Yid- skøfle og Mogens Gyldenstjerne til Fultofte. Af disse Mænd døde Henrik Brahe først den 19de Februar 1587 og Bjørn Kaas først den 26de Marts 1581, men Otto Brahe, Tycho Brahes Fader, allerede den 9de Marts 1571, og den gamle Mogens Gyldenstjerne, der allerede paa Christian den Andens Tog imod Sverrig iAaret 1520 havde ført det danske Hoved- banner og derefter i Aarene 1531 — 1532 forsvaret Akershuus mod sin forrige Konge, endog den 8de Oktober 1569. Er- klæringen, hvoraf hine [jdtog skulle være uddragne, kan altsaa kun være bleven gjort i et af de allerføriste Aar af Bothwells Fangenskab i Danmark, i Tidsrummet mellem Januar 1568 og Oktober 1569.
Denne Bothwells Erklæring eller hans saakaldte Testament, som han døende skal have efterladt paa Malmøhuus, hvoraf et [Jdtog ogsaa var kommet Maria Stuart for Øie, og der, som en af hendes Tilhængere ogsaa beretter, af Kong Frederik den Anden skal være bleven tilstillet forskjellige Fyrster i Kristen- heden og navnlig ogsaa Dronning Elisabeth \ er i nogen original Skikkelse aldrig kommet for Lyset. Forgjæves havde Maria Stuart, da hun i denne Anledning tilskrev Erkebiskoppen af Glasgow, søgt at opnaae det originale Dokument eller en attesteret Afskrift fra Danmark. Hun havde dengang tilføiet disse Ord i sit Brev: iDersom de Monceaux, der tidligere
' Lesquels propos ayant esté fldellement recueillis de la bouche de Bod vel, et raportez au Roy de DanDemarck, fureot depuis envoyex å plusieurs princes chrétiens, Dommement å la Royne Elisabeth. Adam Blackwood, Martyre de la Royne d'Gscosse. Edinbourg. 1587., efter Aftrykket hos Jebb, De vita et rebus gestis Mariæ Scotorum Regioæ. II. 227.
c" ■ I
i
om ^ aasdafi^-iangéa Itlssiwi,' 4i^' ktt^ ékiBlB jat; fra Øa^PM^^ Maasfce^^ er , toii t llistt^i^
. Cc
•>■,(.
*i^^^
. • * ■^%'!
486 James Hepburn, Jarl af Bothi^ell.
ogsaa bleven uoderrettet om, at det ikke var iMalmøhuus, men Dragsholm, der siden Aaret 1573 var bleven Botbwells Fæng- sel, og maaskee har denne Underretning lært hende selv at dømme anderledes om hele Rygtets Værd. Qos mangfoldige Udlændinge er dog Troen paa »Bothwells Testament« bleven bevaret lige indtil vore Dage; endnu i Aaret 1838 lod Lord Palmerston sig bevæge til at opfordre den britiske Minister i Kjøbenhavn, Sir Henry Wynn, til at anstille Efterforskninger om et saadant, og skjønt denne med god Grund dengang kun gav liden Udsigt til, at nogen saadan Erklæring vilde kunne findes i Danmark, bevirkede dette kun, at man nu snarere vilde tænke sig den skjult i et af de engelske Arkiver ^. Selv. i den nyeste Tid have kun de allerfærreste af de Forfattere, der have søgt at oplyse Maria Stuarts Historie, undladt at bygge deres Fremstilling paa hiin formeentlige Erklæring, som Bothwell skulde have afgivet under sit Ophold paa Malmøhuus'. De have især henviist til, at et saakaldt »Testament« af Both- well paa en Tid, hvor Kong Frederik den Anden endnu var i
ErkebiskoppeD af Glasgow, fra Sheffield, den 6te Januar 1577, hos LabaDoff, Lettres de Marie Stuart. IV, 340.
1 Tre Aar efter den af Lord Palmerstoo støttede Opfordring skriyer Lord Stanhope i en Aumeldelse i The Quaterly Revie^v (Vol. LXVll, p.342): »Although this sugges tioD came from a quarter opposed to Lord Palmerstoo in politics, it ^as received by his Lordship ^ith the utmost coartesy aud readiness, and he wrote accordingly to Copenhagen; but the an- 8\ier of Sir Henry Wynn gave little hope, that a paper of that remote period could be dow recovered. Perhaps, however, the documeot sent to QuecD Elisabeth, ^hether original or copy, may yet lark lo some of the recesses of our own Stat-Paper-Offlce.«
^ Wiesener har vel fundet sig nødt til at antage, at Udtogene af »Te- stamentet« have modtaget Tilsætninger (»interpolations«), men udtaler dog saa ubestemt som Nogen, at »la déclaration premiere emaoait d'une source étrangbre et indépendante , la chancellerie danoise* (Marie Stuart et le Gomte de Bothwell. p. 508).
■'•^^r'^
. -• '■« : * ■
éiMli tniiøf
\- ■■:■- •• V . -*: ■ -V ,- • ■'•'■• ►*^.-
<•■-
>:-^^
éÉ^ JBÉg^^' Wl^ . i^^
-. .t4;
BeittprtdtlHl^f-dér i $fcoUaiH^ vinre l^»ø frømlaf te imod
Der tte^ilii^ iinidiertfd^ Jd Qmnåi ^il miMtgilf øhr (m^w ber kiHi ef'B^et' fil «t tf de iiilel Niteeodé OdUg itf »IFésta-
. J'T^'-"-
■'«&S
-'•-•i.'.Vi^^
ii^^aii^ |gii(ii; ji^^ -mist
^■r\-!'
ttte
•<■;•. Ilt '-Siil
■•■'■-.• -^
.."i.
■i,
>' -. .- * 'A r.-^ -
vlniQi^el:
. • > -*
■■:"^-V''M..^'%
^
''".V.
Li .-' " **
^\V>^^S^';^^*^^
4S8 James Hepburii, Jarl af Bothwell.
meDtet«', hvilke vi tilstrækkelig kjende ^, og fra en anden Side lader den Tanke sig overhoved ikke bortvise, at der her kun bar mødt os et nyt Exempel paa en af de Opdigtelser af Do- kumenter, hvorpaa Dødskampen mellem Katholicismen og Protestantismen især har været saa frugtbar paa de britiske Øer^. Dronning Maria Stuart og bendes Venner have altid paastaaet, at hine forsvundne Breve og Sonnetter, der skulde godtgjøre Dronningens Andeel i Darnleys Død, have været opdigtede eller forfalskede af Presbyterianerne ; det ligger nær at antage, at omvendt En eller Anden blandt Kathollkerne først har fabrikeret det efterhaanden afskrevne og udbredte Udtog af en imaginær Bekjendelse, hvorved den flygtede Botb- well i det fjerne Norden havde afgjort hele Striden og gjort enhver nærmere Undersøgelse overflødig. Man kan vistnok
1
Sir John Forster slutter sit Brev saaledes: »Postteript: The mao, that brought me this newes, came from EdsDburge, od Fridaye last, at t^o of the clock, and then the said Earl of MortoDC was staDdiog OD the scaffold; and yt is'thought, that the accusatlODS, that were laid against him were verie slender, and that he dyed very stovtlye«. Ghalmers, History of Mary, Queen of Scots II, 98. Som et Sidestykke fra Fastlandet kan maD vistDok aDføre deD saa- kaldté »Discours du Roy Henry troisiesme å un persoanage d'hoDDeuret de qualité estant pres de sa Majesté sur les causes et les moUfs de la St. Barthélemy*. Den udgiver sig for at være en BeretDiDg om, hTor- ledes Henrik af Anjou, to Dage efter som Konge af Polen i Aaret 1573 at være ankommen til det ham ganske fremmede Krakau, plaget af Sjæleangst, under en søvnløs Nat paa Slottet, skal have ladet kalde en unævnt Fortrolig til sig, for denne have tilstaaet, at Bartholo- mæusnattens Skrækkebilleder ikke tiilode ham at sove, og da ved eo Fortælling om, hvorledes Alt var gaaet til, have søgt en Lettelse for sit Sind. Mod Ægtheden af denne Beretning, som Sismondi, Michelet og Henri Martin endnu antage for authentisk, har først Mackintosh (History of England. London. 1830—1836. 111, 230) og senere Ranke (Franzosische Geschichte vornehmlich im sechszehnten und siebsehn- ten Jahrhundert. Stuttgart uodTubingen. 1852—1861. I. 330) vistook med Føie udtalt sig.
• ■ , " • ■ ,• - • < >
lUe :}]H#ir 1^^ atlfor fliegøii^>^diBqptiy iÉi^BlNii^
' . - •. ■'• " - - * .\ * ' .
éié liiiiiiiM^^ tiii ntnlip iu dél jé/ Mi
hmm [pdA 4i^ yM Ajrdkriteme. øg vt tflle ^4M
fiibFt al fiNPi^te Orøiiiidbs iaikledw kir IfH^ ;biftte'#dtøg UNiédé fiiiiit
i-r
.<^t
■'^j
i- . .r
u^h
i W dé
*^w t'iH »in fct
øm
# s
■'■<•:•
■ ••V. .'^.•,.3i
... -.'Miv
i .'fx
'• »^. •■ ■'
.. ' >> : , •« -tj
•/Cé:
„i.-, -.1 ^ -'3"' i. , ;i .'■ '• u-Swv*-!
i * *"
^
■*K •,
i^?«S
* f . .4 I
' ' V » .
' T
w '; ; ■.,?^t^._^: j>r ,_/•■:, v'^', > ■■' ,
,:f.
•-; v^N^;'.',
490 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
men man har allevegne, og især i det overtroiske Skotland, ogsaa troet det om sig selv; skjønt den Forbrydelse, som Lovgivningen stemplede som Trolddom, i Virkeligheden ikke kunde udføres, kunde man dog være sig de forbryderske Ben- sigter bevidst, hvormed Indbildningen var skredet til Værket; ogsaa Bothwell, der for Samtiden gjaldt som vel bevandret i den sorte Kunst ^, kunde i Bekjendelsen om sit Forhold til Dronningen have forvexlet Følge og Aarsag. Men endnu staaer der een Betragtning tilbage, hvormed nogen Tro paa den Bekjendelse, som Jarlen skulde have afgivet, ikke lader sig forene.
Da Maria Stuart den 19de Juni 1566 havde født Kong Jacob den Sjette paa Edinburgh-Castle, og Darnley var kom-
' Comme 11 en s^ait bien le mestier, d* ayant faict plus grande proffession, du temps qu'il estoit aux escolles, que de lire et estudier en la né- gromancie et magie deffeodue. La Motte-Féuélons Beretning til Kong Carl den Niende, dateret fra London den 29de November 1568, i kor- respondance dipiomaUque de la Motte-Fénélon. 1, 20. At Maria Stuart selv \kke havde frigjort sig for Tidens Tro paa Tryllemidler, viser Knox, naar han beretter, at hun i den mærkelige Samtale, hun havde med ham efter sin Tilbagekomst til Skotland, ogsaa yttrcde, »tbat it was said to hir, that all which he did was by necromancye«, og naar han senere omtaler, hvorledes hun i Aaret 1563 sagde tU ham, at hun ikke kunde lide Lord Ruthven, »for I know him to use en- chantment« (History of the Reformation in Scotland. II, 278, 372). Da den tredsindstyveaarige Knox Aaret efter ægtede den femtenaarige Margareta Stuart, en Datter af Lord Andrew Stuart af Ochiltree, gav dette hans nye Ægteskab, der baade ved Brudens høie Rang og uoge Alder syntes lidet naturligt, Katholikerne saa meget mere Anledning til at tillægge Reformatoren Trolddomskunst: aQuaciimque iler faceret, securo aiiquot mulieres circumducebat, quibus ad explendam llbidioem uteretur, donec magicis artibus allectam flliam comitis Ochiltris pro uxore habuit. Erat enim magus, ut in multis per totam vitam appa- ruit« (Davidis Camerarii de Scotorum fqrtitudine, doctrina et pietate, ae de ortu et progressu hæresis in Regnis Scotiæ et Angliæ Libri quatuor. Parisiis. 1631. é«. p. 277).
V-.
Æ^ Aflib; étiMg 4I^Bf«i teiteiøl tnéOam^kii^iidft låge
.-.^^M
'^ift
492 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
der forgjæves havde været paatænkt mellem IVIaria Stuart og Kong Frederik den Anden, skulde der træde en Forbindelse mellem deres Børn; med en Flaade af elleve Orlogsskibe, der blev ført af Kigens Admiral, Peder Munk til Estvadgaard, og som var seilet fra fijøbenhavn den 5te September t589, be> fandt Bruden sig allerede paa Overfarten til Skotland, da ved- holdende Storme og Uveir tvang Skibene til at løbe ind til Norge. Ogsaa paa Skotlands Kyster herskede længe det samme forrygende Veir; den af Maria Stuarts Jomfruer, som buD havde elsket meest, Jane Kenedy, der to Aar i Forveien havde bundet Tørklædet for Dronningens Øine, dengang hun i Fo- theringay-Castle maatte lægge sit Hoved paa Dødsblokken, og som derefter, hjemvendt til Skotland, var bleven gift med en Broder af James og Robert Melvil, Sir Andrew Melvil til Gar- wock, omkom ved denne Leilighed, da hun trods Stormeo vilde seile over Forthfloden til Edinburgh, hvorhen Kongens Ønske havde kaldt hende som Hoffrue for hans imødesete Brud. Paa begge Siderne af Nordsøen var man enig derom, at Trolddom havde fremkoglet det overordentlige Uveir; »de skotske Hexe« tilstode selv dette for deres Deel, og i Dan- mark bleve deres Medhjælpersker brændte, anklagede af Peder Munk for at have været med om »at forgjøre og omkomme Kongens Skibsflaade« ^. Men Jacob den Sjette brød sig ved
Tilbøielighe() i den Retning.« The State Papers and Letters of Sir Ralph Sadler. II, 389. 390.
Ordene ere anførte efter et Kongebrey, dateret fra Koldinghuus den 22de Juli 1590 og omtalt i Danske Magazin. Tredie Række. 1, 52- Sir James Melvil (Memoirs. p. 180) bemærker, efter at have omtalt, hvorledes hans Svigerinde druknede: »This the Scottish witches coo- fessed to His Majesty ^as procured by them«; og ligeledes med Hen- syn til Stormen, der vedblev at forhindre Prindsesse Annas Ankomst: • Which storm of wind \i9A alledged to be raised by the wltcbes of
E?
.* >
^'x. V-- ^•
-*»i_v-"i rift
. - - ,y
r'^^iJiV
QpQiærkiiiiprbdd Ni SamtidtQ ^ V4^4 din
4k |p««^C|^^i.ipØft:
'>
^
r-'t
r??T^v''
ban $aa
^'vp-!^'*^"'
■;•■ * >'
'X f»«'^'T5"
>. •«.
.«>J
'Ai'-'-'i.
""sii^^r ■»:S''!i '^;;iJ>
iilÉiiiilBl'ii^lf "■«!'' Il '■ ' É-fciili tÉMiih - •|iir"ilriilHiÉi' iwÉii 'illtii'ABiJiiiii'ilÉ i artfl liliii- *^*^v^^^^
.'i
:.. r, joÆ
■ i ' ■ ,t
Kt?il
•^,.1. ■
Ui'
/ ;'■ * 1: Vi
■ IV'
.V «
J .-
. . -^ - .■ '
1 v""
'i
\^^^Wf&i
■^t^r-M-l
494 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
ser^; det latinske Universitet, der som et Minde om hans Interesse modtog den Sølvpokal, der først gik tabt under den britiske Beleiring i dette Aarhundrede, saa ham en Dag tre Timer efter hinanden som Tilhører ved dets Forelæsninger*. Og ogsaa udenfor Universitetet og udenfor Kjøbenhavn har denne Videbegjærlighed ført ham til den ene Videnskabsmand efter den anden, ledet ham fra den ene Tankegang i den anden. Fra Uranienborg, hvor han var Gjæst hos Tycho Brahe, og fra Kronborg, hvorfra han har skrevet Breve til Hjemmet*, har hans Øine over Øresundet kunnet hvile paa Malmøes Taarne, under hvilke Jarlen havde hensiddet, der havde været hans Faders Morder; i Roskilde, hvor hans Besøg ikke blot gjaldt Domkirken, men ogsaa den gamle Niels Hemmingsen, stod han ved den samme Fjord, ved hvis Kyst, faa Mile borte, Gravens Fred endelig hvilede over den, der havde været Moderens Elsker. Skulde han da, trods Videlysten, der saa- ledes paa ethvert Sted lagdes for Dagen, alene have forglemt
^ Barrington, Observations on the more ancieDt statutes from Magna Charta to the twenty-flrst of James 1. The fourth edition. LoodoD. 1725. 4P. p. 553. BarringtoD bemærlier, at »it is remarltable alsu thai three of the statutes of this reign for the punishment of crimi- nåls agree exactly with the Danish ordinances on the same head«.
2 Slange, Geschichte Christian des Vierten, mit Anmerkungen von J. H. Schlegel. Kopenhagen und Leipzig. 1757—71. 4**. I, 112.
3 David Irving, The History of Scotish Poetry. Edited by John Aitken Carlyle. Edinburgh 1861. p. 492. Naar et af hans Breve dateres • from the castell of Groneburg, quhaire we are drinking and dryoing our on the auld manner«, sigtes herved formodenlig til Bryllupsfesten paa Kronborg den 19de April 1590 i Anledning af Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Wolfenbuttels Formæling med Elisabeth, en anden af Ghristian den Fjerdes Søstre. 1 Helsingør besøgte Jacob den Sjette ogsaa Skotlænderen Thomas Kingo, Bedstefader til Bispen og Digteren Thomas Kingo. N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Hi- storie. Kjøbenhavn. 1853—61. III, 634.
. •-<-. •*l.i»^ ■ '1 V'-A'r-. "'Itaiv.. ^.V'^«^ :*4i -dSk..!^' ■,«*. 1*1 «.--■: *■;-...
rr.j. ■:
AJ^ bliBdt éea ftadep&ai Aaa» til IKwf^^
tti #iiiidslnipi Jtrgeof BNtbe jili^
sfløcile til Ri^tr^ L?iaiergøiiiiii^t tf 4« MmiAi' ^
"*iti'i''if ■ ■ .'»'■■<n "! ■ ....;,.--• .,-Jif.- ■■r:.:y>:\ ':'.■■.■ <j»;.»*;' ^-V; ,:* Hf- .. -'*-■
f tøtte sfartlNNr lan^ Miw^ "^^ éå&^^tém
«iid State 'in Seotiani. H, 14^^14$. Haa M# laeob åm Siiito teiiia éo JlÉg Biddet og «lie¥iåi]^a ^r^^ig^^Sitttli^ ht«^ 1^ TnlitiMHrdlee JMutdt ^ i eeamøfm^i^i« eg l«al|-iipegii at^ppyi^t wélla testapeiii (ta e«f (e du dU téilaiii«i|^ |t>i et Ba kaTde des ange Koiige ^iidee% rdift % fra ieédel, '^ må, og^tofleiHl^ iil fee; #vad dii%b!#<8lr <M
der, hvad Imb e§UA ef|«r Bogle åfslftt liMdi^ i#Da^ haTe gjenoenteit det ^M i^i Ofd gty Inui dii tooe Uibate ^^
iii»dfanl% eiviiw^ ^^ •Talliherdlfie, htiil^^^iåm^W^'^Miå^ . ' -l«i^e• ^ • tf3^dtel< énfcliiiiv« ■ of °^^lMiliM^ . :..<Dg»ttfttai^,^4iriBiliei«f^''^^ eilMMtaP:'
Bittd»elee^iti»ait»Waitfrt^
' dea;:t:ii^^ilNi^itai«iiMiø^ ' ' ham if^m 9t^uméåt^mmå^ .mm:øsl^^^^^fåé^l^ im^kitf^M
.•\w
'■j*
-♦•*■ .!• -r.
m
4ilfteraB8il Mnneh I Itofii«
-»-».
»•.i
*<^:i;
- : ' .:'?
?!.^'-
»*-^,
i:f^' -■■■:
Ch^ »y ^h - --. r^.'
•\
.>-«^
496 James Hepburn, Jarl af Bothwell.
stode nu der, hvor Maria Stuart fordum havde sal Hertug- kronen paa hans Hoved, stode her Ansigt til Ansigt med hans Søstersøn, Jarlen Francis Bothwell, Skotlands nye Stor- admiral og et [Medlem af den Regjering, der havde været indsat under Rongereiseu, Side om Side med dennes Gemalinde, Grevinde Margaret Bothwell, en Datter af Jarlen David af Angus og nu en af de skotske Damer, der ved Kroningen holdt Dronningens Slæb. Og derfor bliver det det tungeste Lod i Vægtskaalen, at Jacob den Sjette, der »bedre end Nogen« kjendte Moderens Historie ^, senere aldrig har ladet noget saadant Vidnesbyrd som det ommeldte komme for Lyset, aldrig har ladet det meddele til nogen af de Historikere, hvis Arbeider han fulgte med sin Interesse, enten til de Thou eller til Erkebiskop Spottiswood eller til Camden.
Medens Jacob den Sjettes Vinterophold i Danmark maa nedbryde Troen paa en saadan Bekjendelse, som de oven- meldte Udtog skulde have havt til deres Grundlag, tjener det derimod til at bestyrke Beretningen om Bothwells Afsindighed. Blandt de Skotter, der i Kongens Følge havde overvintret paa Sjælland, og hos hvem det ei er muligt at tænke sig Lige- gyldighed for Bothwells sidste Skjæbne, var Kantsleren John
stiania. I. 450—512. De ovenaDførte Adelemænd floder man ber S. 490—491 anførte i Fortegnelsen over de medfulgte danske Herrer, der overværede Kroningen i Skotland. * Da de to første Bind af de Thous Historie vare blevDe udgivne i Paris, skrev Isaak Casaubonus, som Jacob den Sjette havde indbudt Ul sig, saaledes til Forfatteren: »Rex ipse, quo nemo est hodie calleotior istarum rerum, singula recenset, atque ad exactissimam verltaUs tru- tinam exigit, missurus staUm ad te, ut \eram narrationem tuæ histo- riæ inseras, falsam et calumniarum plenam rejicias.« Brevet, som Gasaubonus daterede fra London den 27de Marts 1611, er trykt forao den engelske Udgave af de Thous Historie (Jac. Aug Thuani Hist. soi temporis. Londioi. 1733. fol. I, 44).
'^"^■^^^
V.-.
-^^^S:.
. 1 : <
iV4i
^*Jih'*^
firttttf
^ Saaiedes den 2ime Mal 16S0» oTonop denor BeiB»rkiiiii| nnåtå^ fm ^-^Ité^rt €teii^ iDøttesfie AttMiÉW^Mil^ tl#lMbrii^
. .beiBf aa 3onday> Ui« dasia^ ii<^lea Mi ganUaii^Oy ; - 'Téyéd tiie qactfd tci éisotliind, vetéiieå' iwrmf'knmi ' > the iiM^atfvtiå «f E(Mi»iiiil|. A >liafMliiifll# alsi^f iroQHi, ÉÉteteiUli
, ftil%Ui. Id «>« Mw ©f j(lf(Jft»t^ pf % IRnt, |^.t^^p*|^^ apjpropriated for the pQrpoae«. Sraiiiigco v«r 1 huii ti|iå)d«r" iijof lliit/^«^ tiBdvaiilliatt tiigM tir t^ritighetfiig 6Me#V h^N^ #iiÉI^ ptorpnfiprts boa ioi^hol^^r^^ J ^ft Foipl»I« )R J^^ Royne Oeaeoaaa. p* 79./
^IÉb Ifoleaty at bit uåmg m pteåéék triaiid to mé WtiiBåir eoflapniiy, wbiob I deed HDtU tbefr pirUitg ibrhil$:mBtmiiMmi9^^^lt9li ttDimcnt. Tbo Momolri of Sir ^amea MeM. p. 183. Med Hei^ni ttl^ det daaake Geaandtåkab t Aarat 1985 — beataaende af Maedarop Plia« bjerø til l«KboUii , j^amili t JMm M -Hj^llerii^i ot ;Mt Jkøfaiftiiliio^ piMlaå^>r, de^ i«r aiiilt i|l SMl^i^^
. .walin«eii,:..i>eiiii|r|^^iiel«((> iJlkmilimø^r^^
■' .-!.• i
Omaovg ior tf ooda loidra Lai^tioQfr^ #nr
rio$oø iiiDdit.liiHPir!(CMelliP den jggriifbip Skotland (TbirilMioiii:^ :Hr |iiW)i;]M^% af diaao U^øøm^^ ^i^9øM 9i %m^ Niels Krag, aonn
'it
'.,,!>,
r
* '-
^4i
^(r
•V
4 - ^
'■'Jr..
\'' * ' ■ • "'•T' ^
'.
fefc^.-
498 James HepburD, Jarl af Bothwell.
mede Kilders Vidnesbyrd forene sig endelig iMenneskeslægtens sørgeligste Aarbøger, Aarbøgerne over dem, bos bvem Sygdom tilsidst fortærede selve Sjælen. Paa kun altfor mange Blade er her at læse, hvad Sindels dybe Frygt og Angst, Uvishedens uafbrudte Spænding eller den bittert skuffede Forventning har formaaet at virke ^. Hvad der er foregaaet i Bothvsrells lang- varige Fængsel, i de eensomme Øieblikke, hvori Fortidens Billeder atter giede forbi Sjælen, og den usynlige Dommer talte , bar ingen Pen vidst at opbevare. IVlen ingen saadan behøvedes for at udvikle, hvad ban maa have følt, da han tilsidst ogsaa saa de iMænd, der havde fulgt ham til Danmark, herfra lilbageskikkede i Elendighed, som nye OfiPre for den gamle Brøde, og da han dagligen kun lagde sig med Tanken om, at den næste Morgen ogsaa kunde udlevere ham selv til en forsmædelig og grusom Død, eller med hvilke Følelser ban i de mange mørke Timer har maattet sammenligne disse angstfulde Aar med de stolte Forventninger, der havde fore- gjøglet ham en saa forskjellig Bane. Faa Mænd have hensyns- løsere end han higet efter at naae op til den ydre Æres og Høiheds Tinde, og faa Mænd ere hastigere end han blevne nedstyrtede fra den.
eller stadfæstede, der ved hendes Formæling fra skotsk Side vare blevne hende udtrykkelig tilsikkrede; den anden bestod af Steen Bilde og ChrisUan Barnekov til Birkholm, der i Skotland skulde overvære Jacob den Sjettes og Dronning Annas ældste Søn, Prinds Henriks bøi- tidelige Daab. Efter at den sidstnævnte Legation var vendt tUbage til Danmark, staaer Sir James Melvil endnu i Aaret 1595 i Brewexliog med Christian Barnekov. De la Gardiska Archivet. Lund. 1831—43. V, 113-116. 1 Prichard, Om Sindssygdommene. Oversat af H. Selmer. Kjøbenhavo. 1842. S. 217—235.
-r— . .—-■
^-^
%iimm<^'4
~ - t -'^-v ■■';;-'':^ -r^'*. .>i^'i<'«>^ •^'»t>i^C?-'■*
i^
,'7. L ■:
:• .- - ..iH
^?^i
^^^* -?*'''*
•1- •• ^
^tn
eodnu kun nar
■c- 'Its«
■Sv«'
^^
'i"*.-
'^■»f*"'' • •».-.•*• ■• ■ itf-: . -^i'
n»,y«?
> • \ :•■ -'
«
- '- -i^^^-'V«*'
?T*><3??>>>«T^^
T^Jjip. ?»V*^j?*Tk1^
med bvem ban km iS IM dele 4^diii "liiiÉterSi^lto^M -^v. .^^
batde déf^
Xf2'^^- .•Uv.Ai.r-^^;-*'.^ .
500 ^^ Øienvidne til Slaget den 2den April 1801.
af deD Række af historiske Værker, hvorved han senere blev korre- sponderende Medlem af det franske Akademi, den første Udgave af hans Skildring af det spanske Monarki ^. Nu var han af Grev Montmorin bleven kaldet til den under Revolutionens første Aar betydningsfulde Stilling som fransk Minister i Spanien, og medens han selv over Paris begav sig til sit Bestemmel- sessted, havde ban valgt at lade sin Familie tage Søveien indtil Bourdeaux.
Efter at være bleven vugget af Nordsøens og Atlanter- havets Bølger tilbragte da den lille Paul Bourgoing sine første Aar i Madrid, indtil Krigen mellem Spanien og den franske Republik udbrød i Aaret 1793. Da de Vogne, hvori Bour- goings Familie efter Krigens Udbrud vendte tilbage, kjørte ned ad den franske Side af Pyrenæerne, traf de allerede bele Kolonner af hine Linieregimenter og af hine frivillige Batail- Ioner, som under Perignons og Dugommiers Anførsel snart skulde opnaae en fortjent Navnkundighed, og som nu iilsomt bevægede sig mod den truede Sydgrændse. De unge Frivillige hilsede Frankrigs tidligere Repræsentant med deres Vivatraab og iode sig ikke afholde fra at vexle Haandtryk med bans Børn, af hvilke især den lille Paul viste sig meget ivrig for at gjengjælde disse Vidnesbyrd om den samme nationale Uafhængighedsfølelse, hvorfor han senere selv, da han bedre kunde forstaae den, tillige med sine Brødre saa ofte skulde vove Livet.
Den nærmest følgende Tid tilbragte Bourgoings Familie i Nevers, Faderens Fødeby, hvor han levede tilbagetrukkent under de stormfulde Aar, nærmest optagen af sine historiske
1 Voyage eo Espagne ou Tableau de Tétat actuel de cette MoDarcbie. Paris. 1789. Vol. I-III
--^cyK^'ivr^^
^^^m mm
lit
|ii^ iigiJwp^li^i^^ øflog# %liiÉI 1^ ^Éii^^fhÉ 1^
^' -• -;.':-xiS
-'■?«.^
9å-^åm tmmbd Qmiiaåt tm^aaémi^' hmåmt- ém^^-mm' WmHått
fodl de hmå^ »odUigt^ fmiiMKr IMBétél%fiiiMiif ^ ^^^lÉil i^lmidfté 1 Rtfiiditii^^iifl^ fjwesiit IMIiMMÉi:
Mm for @beÉ til ^ WMaåO^ m l^ea of ilttt "ip^f^ lÉ
åmihåaing m^ ai
^J
■.■■■-'ir'--
med il8ailNif||^ Inm^Miø Mito ta^sfai^^
og Btt f)ra »kl Stii« den 9ié (MMnét i^lir tefdi
• -- . iSi -
■: -f ri 'i
-.-.'■• -Pi'.
1
1 Méoioir««
f|f p«l^^|8^ ^ l!|^
•■■■'■■ •' ■ • -■'■'....• -"«.' ■.' le ■ i^-^-XVi
■ ■ ■■ .' ■- - v>- >:ii ■ ^- ^ . ' ^.-Tl'
. V-- • •:*'>-'• ■-'■■■■\-'- -Ma'Hri
502 ^t Øienvidne til Slaget den 2den April 1801.
erlagt af Hamburg med 4^ Millioner Francs ^, men hans Op- hold i den tydske Rigsstad, hvor han tidligere havde repræ- senteret Ludvig den Sextendes Regjering, var dog kun forbi- gaaende, hans egentlige Bestemmelse gjaldt nu en Stad uden for Tydskland. Naar man aabner den danske Stats- kalender for Aaret 1801 og efterseer Listen over »De ved det kongelig danske Hof akkrediterede Herrer Gesandter«, læser man saaledes: »Batavisk Republik: Borger Bangeman Huygens, den bataviske Republiks befuldmægtigede Minister. Borger Johnson, Legationssekretær. Frankrig: Borger Bourgoing, den franske Republiks befuldmægtigede Minister. Borger Desaugiers den Ældre, første Legationssekretær. Borger Desaugiers den Yngre, anden Legationssekretær«. Den her nævnte »Borger« Bour- going er Chevalier Jean Bourgoing, der den 8de September 1800 havde sin første Audrents hos Kong Christian den Syvende; han skulde i Kjøbenhavn fungere som den franske Republiks Minister i Stedet for »Borgeren« Philippe Antoine Grouvelle, der som Sekretær i den provisoriske Regjering eller det saakaldte exekutive Raad den 20de Januar 1793 havde oplæst Nationalkonventels Dødsdom for Kong Ludvig den Sextende i Temples Fængsel og senere samme Aar var kommen til Danmark som Repræsentant for Republiken, men som nu efter Revolutionen den 1 8de Brumaire var bleven tilbagekaldt.
Da den nye Minister forlod Frankrig, havde han deone Gang der efterladt sin Familie, Hustru og Børn, kun med Undtagelse af Sønnen Paul, som han havde taget med sig. Da han fra Hamburg reiste videre, var Sønnen forbleven til-
^ Gallois, Gescbichte der Stad t Hamburg. Hamburg. 1867. S. 450— 453. Elers, Chronologie der Gescbichte Hamburgs. Hamborg. 1868. S. 126-128.
»ti:
m:
■iif\ ' -
L-*i
■i'^'
':?w^£.
i'T-
■> >.
!tSs>;
• 1« -^fc?- '■
i': 4,' /X-
^ -.' .'
ti
VtjV
'i-
^^
^^
^^m'
10
T**^ ->w
K3^ ">1^
■i.'?*^I^PiV**^K?'' ^^W^WP? -1" ^ r^^^^^^^!P^^^-15**^^^^^^^B»iFlBHP!*yj'
^tai|i^.ic4tMNM ^ '^'iSlfti
- . -- • »■»•»ii
• :. ■.■.^•■''■.^ic:^
^^V"' 'v *"■"• "^fc ■■■■■ .iti ' "i
504 Bt øjenvidne til Slaget den 2den April 1801.
lldiændiDg, der blev sal i denne Skole. Til dens og de andre »philanthropiske« Skolers Væsen hørte ogsaa, at der i Mod- sætning til den Ringeagt, hvormed den ældre Pædagogik især fra iVlidten af det syttende Aarhundrede og indtil Slutningen af det attende havde forsømt den physiske Uddannelse, nu i fortrinlig Grad lagdes Vægt paa at øve, styrke og hærde Le- gemet; Bahbek, der i flere Aar var Lærer ved Christianis Institut og henregnede dem til sine lykkeligste Dage, har omtalt det som »en synderlig Nydelse at see denne vakkre, raske, sunde, livlige og hjertelige Ungdom«, hvoraf man her var omgivet ^. Christianis Institut laa ved Siden af den kon- gelige Skydebane paa Vesterbro^, og bagved Gaarden og dens Bygninger strakte sig en meget rummelig Qave, der var ud- stykket i Smaahaver, hvoraf enhver var overdragen til en enkelt Elevs Omsorg; bagved den store Have havde man paa Vesterfælled vid Plads til Øvelser og Lege, og bagved Fælleden kaldte Kallebod Strand om Sommeren til Svømning, om Vin- teren til Skøiteløbning. Paul Bourgoing maatte ombytte alle de Klæder, hvori den omhyggelige Moder havde indhyllet sin lille Søn, med Inslituteis uniforme Klædedragt å la Rousseau, der lod Bryst og Hals staae aabne og hele Aaret ikke taalte nogen Hovedbedækning, naar Eleverne færdedes i Haven eller paa Fælleden — kun paa de længere Spadseretoure eller de Dage, hvor Eleverne havde Frihed fra Institutet, var en saadan tilladt; han maatte see at vænne sig til de nye Forhold, om
Åltoua. Leipzig. 1771.* var strax blevet oversat paa Fransk af J. F.
Bourgoing: »De réducation des princes destlnées au tr6ne, tråd de
TAllemand. Verdun 1777.« 1 Rahbek, Krindriuger af mit Liv. Kjøbenbavn. 1824-1829. V, 344. * »Den første store Gaard paa høire Haand«, — hedder det hos Nyerop
(Kjøbenhavns Beskrivelse. Kjøbenhavn. 1800. S. 211) — »Daar man
er kommen Frederiksberg AUee forbi, er anlagt af Hofpræst Christian!
til den af ham oprettede Opdragelsesanstalt«.
m^^m
m.
f^ ■^■^'n
f*iy
VS >•
- ^ •■■':->.>;
A-r^i^^,
^<^-^*^.^
m
m%.
wm
iK-É^
^>V>^,NV-'">- V-- «
r^'^^*
'^i'-
506 ^^ Øienvidne til Slaget den 2deD April 1801.
Rigets tredie Deling. Paul BourgoiDg beklagede sig i Førsl- ningeD billert over et saadant Opdragelsessystem; da han paa en Decemberdag iAaret 1800, paa en af Spadseretourene fra Institutet, i Frederiksberg Have mødte sin Fader, og da denne her, indhyllet i sin Peltsfrakke, spøgende spurgte ham om, hvorledes han syntes om Inslilutets Uniform, fik han Taarer i Øinene; da Sønnen i Aarel 1812, paa Tilbagetoget fra Moskau, i Rusland maatte taale en Kulde af 25 Grader Reau- mur, troede han dog, at hiin Vane og hine Bade maaskee havde hærdet hans Legeme til at udholde det, hvorfor saa mange Tusinder bukkede under.
Da hans Fader i Aaret 1800 som Minister kom til Kjø- benhavn, havde Danmark faaet en stor Betydning fur den franske Politik. Endnu i Aaret 1799 havde Keiser Paul af Rusland viist sig som Englands paalideligste Forbundsfælle i Kampen mod den franske Republik og havde som saadan ogsaa givet Ruslands Forhold til Danmark en fjendtlig Karak- teer; han havde dengang forbudt danske Undersaatter Adgang til sit Rige, som hans Manifest udtrykte sig, »i Anledning af de saavel i Kjøbenhavn som i hele Kongeriget bestaaende og af Regjeringen taalte Klubber, hvis Tendentser hvile paa det samme Grundlag, som i Frankrig have fremmanet en almin- delig Folkerevolulion og omstyrtet den lovlige Kongemagt« ^
^ MilluUn, Geschicbte des Krieges Russlands mit Frankreich uoter der RegieruDg Kaiser Pauls I. im Jahre 1799. Nach dem russischen Ori- ginale ubertiagen von Ghr. Schmitt. Munchen. 1856—1858. III, 109. Da Keiseren i Sommeren 1799 paa en russislL-britisk , af Kaptain Sir Home Popham ført Flaade afsendte Tropper, der i Forening med Eng- lænderne under Hertugen af York skulde gjøre Landgang i HoUand, gav han Gcnerallieutenant Hermann, den Øverstbefalende over det russiske Korps, denne Ordre: »Ur. Generallieutenant Hermann I Skolde der fra den danske Regjerings Side lægges nogensomheUt Hindring i
m
imlti ^rrt ter |»^
tfter at; ijleii anmie Bfgjmiof mlcnei^ hår briååt déD $m% mitsieTA« koft bar aUereda iMiai iHiaå^ da Jiid««
(Mm'
'Dit
- t-j''='9»il
L. r ' . » *. ^
" - ■ : ^ ■^rk^^-^''^^^^^i^^^m^>:'^i^^'
/■•. '
j-::r *:*''-i'ii^,->'' --.:
508 E:t øjenvidne til Slaget deo 2den April 1801.
af Åaret 1801, der snart derefter ogsaa saa den store engelske Flaade under Parker og Nelson i Sundet^.
Vaaren var dengang kommen tidlig; da Englænderne den 30te Marts heldigen havde passeret Batterierne paa Kronborg, viste Sjællands Kyst dem grønklædte Marker. Skjærtorsdagen den 2den April kom som en frisk Poraarsdag, og blandt dem, der paa denne Dag bleve Øienvidner til Slaget paa Rheden, var ogsaa Paul Hourgoing. Selv har han fortalt, hvilket Ind- tryk Slaget gjorde paa ham som Barn:
»Jeg var dengang endnu ikke ti Aar gammel, men i denne Alder kan man allerede være tilgængelig for de Følelser af Enthousiasme og Medynk, som i en Stad, der opløftes ved et modigt Forsvar, blive fremkaldte ved Kanonernes Torden og ved Synet af de blødende, lemlæstede Saarede. Saadanne Skuespil indskrives i Hukommelsen med uudslettelige Træk.
Den Pensionsanstalt, hvori jeg blev opdragen, var fuld af Sønner af Sø- og LandofQcerer, der strede paa Skibene eller paa Batterierne ved Kysten. En levende, let forklarlig Bevægelse herskede derfor mellem os, og det var en Selv- følge, at Skoleunderviisningen paa et saadant Tidspunkt blev afbrudt. De fleste af vore Lærere havde ladet sig indskrive i den Legion af Studenter, der blandt denne kjække og pa- triotiske Deel af Danmarks Befolkning, paa Grund af Forholdenes Fare, var bleven skabt i Løbet af nogle Dage; vor Lærer i Latin og Dansk, Digteren Rahbek, varOfflceer i denne Legion. Vi havde paa dette Tidspunkt faaet »Slagferie^, og vi havde forlangt at maatte spadsere ud til Høiderne ved Lystslottet
1 Grimur Thomsen, Grundene til Fredsbruddet med Storbrltanoien 11801. i Dansle Maanedsskrift, udgivet af Dr. M. G. G Steenstrup. Første Blod. (Kjøbenhavn. 1855.) S. 357—390.
Et Øienvidoe til Slaget deo 2deti April 1801. 509
Frederiksberg, hvorfra vi kunde oversee Rheden, det aabne Hav og den engelske Flaade, der fra om Morgenen dannede sin Slaglinie. Vort Forlangende om at føres herhen blev fremsat af en Deputation, sammensat af vore meest veltalende Kammerater, og blev tilstaael af Christiani, vort Instituts faderlige Forstander. Det omtalte Sted var uden for Kanoner- nes Skudvidde, paa den Vei, der danner en Fortsættelse af Forstaden Vesterbro. Medens vi begave os til Høiderne ved denne kongelige Have, mødte vi unge Bønder, der ankom inde fra Sjælland for at gjøre Tjeneste i den truede Hoved- stad, svingede med Hatlene og sang nogle af hine Dages patriotiske Viser. Vi istemmede de samme, og mit Hjerte bankede af den samme Følelse, som opfyldte alle mine danske og norske Kammerater, thi man skulde jo maale sig med Englænderne, vore fælleds Fjender, og min franske Patri- otisme kunde blande sig med vore Allieredes Patriotisme.
Vi ankom paa Høien ved Frederiksberg Have, førend det første Kanonskud var faldet. Alt bestod endnu fra de en- gelske Skibes Side i forberedende Manoeuvrer, og paa de danske Batterier i Overførelse af Munition, i Laden af Kanoner og i forberedende Sigten i Retningen af de fjendtlige Skibe, der efterhaanden nærmede sig og snart maatte være i Skud- vidde. Trods vor Uerfarenhed kunde vi dog ret godt gjøre os Rede for den Scene, som forberedtes i Frastand. Thi mange af Kjøbenhavns Indbyggere havde forsamlet sig paa den samme Høi, der var meget bekvem til Iagttagelse, nogle Kikkerter vare blevne medbragte, og man tillod os, efter Om- gang, i dem nølere at betragte disse Skibe, hvis Masse, til- syneladende noget forvirret, nærmede sig til Kamppladsen.
Den af vore Lærere, der havde ledsaget os paa denne Spadseretour, og som forstod sig noget paa Søvæsen, lod os
510 £t øieoTidne til Slaget deo 2deD April 1801.
«
lettelig adskille de engelske Skibe fra dem, der forsvarede Kjøbenhavn. Thi alle Flagene vare heiste og flagrede for Vinden, tydelig kjendelige i denne Afstand af en halv Miil. .Vi kjendte alle det smukke danske Plag, rødt med et stort, hvidt Kors, der efter de gamle Krøniker nedstammer fra det Banner, Danebrog kaldet, der nedfaldt fra Himlen i de gamle Dage, hvor de kristne Danske strede mod Hedningerne i Estland. Ogsaa det engelske Flag lod vor Lærer os lettelig kjende. Det er bekjendt, at den engelske Flaade bestaaer af tre Afdelinger, den hvide^ den blaa og den røde, hvis trende Flag i deres øverste Hjørne har en særegen, af de tre Farver betegnet Fiirkant, der kaldes »the union jack^. Man seer der, anbragte over hinanden, St. Georgs røde Kors og St. Andreas's blaa Kors, Symbolerne paa Unionen mellem England og Skotland.
Flere af mine Meddisciple opdagede omtrent, i hvilkeo Deel af Havnen eller Batterierne Søofficererne, deres Fædre, eller Kadetterne, deres Brødre, havde faaet deres Plads. En af dem, der paa vore Spadseretoure pleiede at gaae under Armen med mig, Christian Thurah, min bedste Ven, der havde paataget sig at lære mig det danske Sprog, søgte ogsaa at udfinde, hvor det Skib laa for Anker, hvorpaa hans Fader var ombord. Den stakkels Djreng græd. Jeg søgte at opmuntre ham, at trøste ham, saa godt jeg kunde. Men hans Taarer vare en Anelse, thi Kaptain Thurah blev et af Offrene i dette blodige Slag ^.
^ Kaptain Albert Thurah faldt som Chef paa Blokskibet •Indfødsretten«. Sønnen Christian Erik Thurah, født i Arendal den 27de April 1794, kom senere fra Christianis Institut Ul Kjøbenhavns Kathedralskole og i det samme Aar 1812, hvori den lidet ældre Paul Bourgoing deeltog i Felttoget i Rusland, som Student Ul Universitetet Som Sognepræst
Et ØieDvidne til Slaget den 2den April 1801. 51 1
Baade for Tilskuerne og Deellagerne i et Søslag efter- lader altid den tause Ko, der gaaer forud for den heftigste Kamp og lader Mandskabet i ubevægelig Uvirkson[)hed, Leilig- hed nok til Betragtninger. Man er færdig med sine For- beredelser, man nærmer sig, man iagttager hinanden gjensidig, indtil Tordenen paa een Gang kan frembryde. Vi fik snart dette majestætiske og skrækkelige Skuespil. En levende Ka- nonade begyndte mellem de to Linier, og efter et Par Minuters Forløb saae vi ikke længer Åndet end Røgskyerne«.
Ligesom Slaget paa Kjøbenhavns Rhed blev et af de hæderfuldeste Søslag, som Danmarks Aarbøger kjende, saa- ledes betegner det ogsaa en af de smukkeste Epoker i den danske Historie overhoved. »Følelsen af den gamle Helteære tilsøes«, skriver en berømt Samtidig, »havde ganske bemæg- tiget sig Nationen og især Hovedstaden. Alle Tidens smaalige Laster: Misundelse, Gjerrighed, Hovmod, Forfængelighed, Bag- talelse, Nag havde som fule Niddinger skjult sig i Krogene. Derimod fremtraadle Brodersind, Velvillie, vexelsidig Hjælp og Bistand overalt. Fremmede Mennesker, som aldrig havde seet hinanden før, trykkede begeistret hinandens Haand, naar de mødtes paa Gaden. En ubeskrivelig Munterhed udbredte sig over hele Staden«^. Stemningen blev om muligt end mere løftet ved den af Olfert Fischer afgivne Rapport, hvori Slagets
i Fyen tog ban sin Afsked i Aaret 1868 og døde Aaret efter den 30te Juli 1869 i Kjøbenhavn, hTor han blev stedet til Jorden paa Søetatens Kirkegaard i sin Faders Grav.
Oehlenscblågers Erindringer. KjøbenhavD. 1850—1851. 1,158. Oehlen- schlåger har her bemærket: »Jeg stod med flere Bekjendtere paa Sø- kadetakademiets Altan og saa paa Slaget, som gik for sig ikke langt borte lige for voreøine«. Hans Digte i Anledning af Slaget, der høre til hans allerførste, findes sammenstillede i Liebcnbergs Bidrag til den Oehlenschlågerske Literaturs Historie. Kjebenha?n. 1868. I, 313— 320, 402-432.
512 £t Øienvidne til Slaget den 2deo April 1801.
Hede endnu gløder, ved den saarede Befalingsmands Vidnes- byrd om hans Undergivnes, Offlcerers og Mandskabs ufor- ligneiige Tapperhed. »Slaget maatte«, som det er blevet vidnet i andre Erindringer om det samme Tidspunkt, »som elektrisk gjennemryste hele Danmark, selv hos den mindste Skoledreng i Landet fremkaldte det en uforglemmelig Virk- ning«^. Dette gjælder ogsaa om den franske Dreng, der med sine Skolekammerater paa Frederiksberg Slotsbakke var bleven et Øienvidne til Kampen, om ham kan det netop siges, at Indtrykket blev uforglemmeligt, at det er blevel bevaret gjen- nem et langt og indholdsrigt Liv.
Paul Bourgoings Fader, den franske Republiks IVIinister, havde ledsaget Kronprinds-Begeuten af Danmark og Norge, da denne, for at enes om en fælleds Forsvarsplan mod Eng- lænderne, den 6te Marts 1801 i Helsingborg havde bavt en Sammenkomst med sin Fælter, Gustav den Fjerde Adolf. Den unge svenske Konge, der hidtil havde været den franske Republik saa lidet gunstig, havde gjennem sin Repræsentant ved HofiFet i Kjøbenhavn, Friherre Carl Gustaf Oxenstjerna, tilskyndet Bourgoing til ved denne Leilighed ogsaa al indfinde sig i Helsingborg og udtalt sig her personligen for Bourgoing med saa stor en Gunst om den første Konsul og dennes monarkiske Tendentser, at Bonaparte allerede den 3die Mai
1 Bernhard Severin Ingemanns Levnetsbog skreven af ham selv, udgiven af J.Gaiskjøt. Kjøbenhavn. 1862- II, 42. Naar Ingemann her tilføier: • Heie Rækiten af det niUende Aarhundredes nærmest paaføtgende danske Skjalde havde som Drenge l>ttet til Opvækkelses Buldrel«, — gjælder dette navnlig om ham selv. Han var under Paaskeferien i Slagelse Skole Skjærtorsdag Morgen gaaet ud Ul Bakken ved Antvorskov; hvileode her lyttede han stærkt bevæget til Dønet af den fjerne Kanon- torden, der kunde høres langt mod Vest. (Efter en Meddelelse af af- døde G. N. Rosenkilde.)
Et Øjenvidne til Slaget den 2den April 1801. 513
kaldte Bourgoing fra hans Stilling som IVIinigter ved det danske Hof og i Stedet derfor udnævnte ham til fransk Mi- nister i Stockholm, hvor ban havde sin første Audients den 29de September 1801 ^. Denne Forandring i hans Stilling medførte dog ikke nogen tilsvarende Forandring for Sønnen. I Programmet for Christianis Pensionsanstalt for Aaret 1802 nævnes endnu mellem Eleverne i Skolens tredie, studerende Klasse: »Paul Bourgoing, født den 19de December 1791, en Søn af Br. J. F. Bourgoing, fransk Minister i Stockholm^. Eensomheden var kun bleven mere trykkende for den lille Pensionist; medens hans Moder og Søskende vare forblevne i Frankrig, levede han nu ogsaa vidt adskilt fra Faderen. Da denne, der antog, at Sønnens Underviisning vilde lide ved ny Forandring, maatte forlade Danmark, havde han imidlertid cinbefalet sit Barn til sine Kollegaer, Ministrene for Holland, Sverrig, Østerrig og Spanien. Den østerrigske Minister, Grev Ludolf, havde selv sat en Stedsøn i Christianis Institut, og Minister for Spanien var dengang Don Alfonso d'Aguirre, Greve af Yoldi, en især senere i Danmark bekjendt Personlighed, der havde staaet i nær Forbindelse med Bourgoing, medens denne endnu var Ludvig den Sextendes Repræsentant i Madrid, fsær nød den unge Bourgoing dog megen Godhed hos General Macdonald — senere som fransk Marechal Hertug af Tarent — , der i Aaret 1801 kom til Kjøbenhavn som Faderens Efterfølger. Det var ikke blot for derved at fjerne en af Moreaus Til- hængere, at Macdonald var bleven kaldet til denne Sendelse,
» Schinkel, Minuen ur Sveriges nyare Historia. Stockholm. 1852—68. IV, 139-140.
' Efterretninger om Opdragelsesinstitutet yed Kjøbenhavn. Udgivne af G. J. R. Christiani, kongelig Hofpræst. Oversatte af J. Tliomsen, Lærer i Matlicmatiken og Handelen ved Instilutet. Kjøbenhavn 1803. 1. 342.
33
514 l^t Øienvidne til Slaget den 2den April 1801.
men Bonaparte nærede selv efter Keiser Pauls Død og Slaget paa Kjøbenhavns dhed endnu i nogen Tid Tanke om at kunne tilveiebringe en ny Sammenslutning af de nordiske Magter imod England, og havde ogsaa med dette Hensyn for Øie valgt IMacdonald, som allerede paa dette Tidspunkt havde vundet et europæisk INavn ved Felttoget i Italien i Aaret 1799, og som nu kom til Danmark med et heelt Følge af franske Officerer, med en Stab af alle Vaabenarter. I Følget med ham var ogsaa Grev Philip Ségur, dengang en tyveaarig Lieu- tenant, senere saa berømt ved sit glimrende Mod i Keiser- dømmets Felttog og endnu mere ved sin glimrende Skildring af Felttoget i Rusland i Aaret 1812; af de nye Landsmænd, som Paul Bourgoing nu kunde træffe i det franske Gesandt- skabs Hotel, søgte han især Tilhold hos denne ^.
^ At Philip Ségur dengang blev Attaché ved den franske Legation, havde vel nærmest sin Grund deri, at Bonaparte havde smigret sig selv og Macdonald med, at der for denne efter et kortere Ophold i Kjøbenhavo vilde blive Udsigt til en vigtig Ambassade Ul Petersborg; den første Konsul havde ikke glemt det store Navn, som Ségurs Fader som Ludvig den Sextendes Gesandt havde efterladt sig ved Catharina den Andens Hof. Det var ogsaa efter Faderens Raad og Exempel, at den unge Ségur i det halve Aar, hvori han opholdt sig her, lod det være sig magtpaaliggende at samle statistiske og politiske Notitser paa en Maade, der blev afgjørende for haus Fremtid. Da Bonapartes daværende betroede og indflydelsesrige Adjutant Duroc, den senere Hertug af Friaul, der havde været sendt til Petersborg for at lykønske Keiser Alexander, vendte tilbage over Stockholm og Kjøbenhavo, fremsatte han i de flre Dage, han opholdt sig her, i den franske Legation nogle Spørgsmaal om den danske Flaade og Hær, som Ségur alene saa sig i Stand Ul at besvare, og dette gav Anledning Ul, at Duroc roste ham for Bonaparte, og at han næste Aar blev optagen i den første Konsuls egen Stab. Oplysningerne om Flaaden havde han søgt og faaet hos Emigranten, Maltheserridderen Ludvig Herbert de Saint-Simon, en yngre Broder til Stifteren af Saint-Simonisternes Sekt, der i Aaretl799 var bleven Sekondlieutenant i den dansk- norske Søetat, og som her har udgivet • Fransk-dansk Ordhog for Orlogs- og Sø-Udtryk«. (Kjøbenha\n 1805.,
Et Øienvidne til Slaget den 2clen April 1801. 515
i SlutningeD af Åaret 1801 , da enhver Tanke om at see det nordiske Neutralitetsforbund fornyet havde maattet opgives, og Freden i Amiens stod for Døren, opnaaede Macdonald at tilbagekaldes fra Ejøbenhavn, som han med sit Følge forlod den 23de December. Grev Henrik d*Åguesseau — en Sønne- søn af Frankrigs berømte Kantsier af dette Navn — kom efter ham i det næste Aar som den franske 'Republiks nye (Viinister til Danmark og blev en ny Fader for Sønnen af den i Sverrig fungerende Kollega, Paul Bougoing kunde fremdeles regne den franske Legation til dem, hvis Døre stode ham aabne, men ofte vare dog de diplomatiske Velyndere i Selskab eller paa Landet, naar den franske Dreng om Helligdagene, efter at have gjennemgaaet sit uundgaaelige Bad, havde Frihed fra Pensionsanstalten , saa at han stundom, som han udtrykte sig, kunde gjøre en heel »europæisk Reise«, inden han om Søndagen fandt den Kouvert, hvorfra han kunde tilbagebringe Desserten til sine nærmeste Venner i Institutet. Blandt de Adspredelser, som dette selv tilbød ham, satte han især Priis
Detvarogsaa i Forening med ham, at Ségur besøgte den Eskadre af fem Skibe — Orlogsskibene Danebrog og Tre Kroner, Fregatten Iris og Briggerne Sarpen og Nidelven — , der var bleven udrustet i Begyndel- sen af Aaret 1801 for at konvojere til Norge, og som, uden at have taget Deel i Slaget den 2den April, tillige med Kanonbaadene og den tilbageblevne Deel af Defensionslinien -- Blokskibene Ciephanten og Mars samt Fiydebatteriei Nr. 1 — i Løbet af Sommeren under Be- faling af Kommandør-Kaptain Bille var forbleven stationeret paaRheden. Det er dog vistnok ikke efter nogen samtidig Optegnelse, men efter en senere, dunklere Erindring, at Ségur om dette sit Besøg med Saint-Simon i sine Memoirer blandt Andet har bemærket: »Je visitai avec iui le port, la rade et les batiments de guerre qui avaient échappé au desastre du 2 avril. Je vis lå, sur son vaisseau de 74, le contre-amiral Bille. Il se plaignait amérement du découragement du Prince Royal dans cette journée, de la defence quMl en avait repu d'achever Nelson échoué*. Histoire et Mémoires par le General O^ de Ségur. Paris. 1873. 11, 1G6.
33*
516 Et Øienvidne til Slaget den 2den April 1801.
paa blandt de flinkeste af sine Kammerater at faae Plads i den Loge i det kongelige Theater, som Christiani havde leiet. Han saae her oftere den Fyrste, der nævntes for ham som Danmarks og Norges Konge, over hvis bizarre Holdning i den kongelige Loge han dengang studsede, og om hvis Færd han, da han som Voxen gjensaa Kjøbenhavn, endnu med Interesse samlede Anekdoter hos den ældre Slægt.
Ådskillelsestiden , der havde ladet Paul Bourgoing blive ene tilbage i Kjøbenhavn, blev ikke langvarig. 1 Begyndelsen af dette Aarhundrede havde man ved HofTet i Stockholm endnu ikke aldeles opgivet den gamle Skik, hvorefter den fremmede, nyansatte IVlinister debuterede med en officiel Tale lige over for Souverænen. Blandt de Ord, som Bourgoings Fader rettede til Sverrigs Konge, forekom denne Yttring: »Frankrig og Sverrig have ofte sluttet Alliancer, og en nominel Regjeringsforskjel bør ikke længer forhindre dem fra at knytte deres Venskabs Baand.« Denne forhastede Allusion til Frankrigs forestaaende Overgang fra Republiken til Monarkiet kom Ministeren dyrt at staae; Moniteuren afholdt sig vel med et officielt Blads sædvanlige Forsigtighed fra at indrykke Talen, men den blev optagen af forskjellige andre franske Blade og gav det demo- kratiske Parti Anledning til at anstille ubehagelige Betragtnin- ger. Republikens Minister faldt i Unaade hos den første Konsul, blev i Foraaret 1S03 hjemkaldt fra Stockholm og medtog paa sin Gjennemreise gjennem DanmarjL sin her efter- ladte Søn. Paul Bourgoing, der selv har bemærket, at der- som han var forbleven længere i den danske Pensionsanstalt, »vilde han maaskee for hele Livet have beholdt den danske Accent eller den norske Accent, der er sammes Overdrivelse«, ombyttede Christianis Institut med et Par Skoler i Paris.
Rt Øieovidne til Slaget deu 2den April 1801. 517
Hau forblev i dem, iDdtil Faderen gjenvandt ILeiserens Gunst og skikkedes til nye Lande. Herfor kunde han især takke sin ældste Søn, der under Felttoget i Åaret 1805 havde be- gyndt at gjøre Tjeneste og ogsaa deeltog i den polske Krig i Aarene 1806—1807. Den 30te December 1806, da Napoleon i Hovedkvarteret i PuUusk, hvorfra den 47de Bulletin om den store Armee blev dateret, modtog en detailleret Beretning om den foregaaende heftige Rytterfægtning ved Golymin den 26de December, standsede hans Øie ved Navnet Armand de Bour- going, en af de unge Officerer ved det fjerde Dragonregiment, der indstilledes til Æreslegionens Kors. Udenrigsministeren Maret, Hertugen af Bassano, en Ven af Familien Bourgoing, sad dengang med et Referat lige over for Keiseren. Han greb Leiligheden til med Sandhed at bemærke, at denne unge Lieutenant for otte Dage siden, da han drog bort fra Varschau, havde sagt til ham: »Enten vil jeg tjene min Fader, eller jeg omkommer paa Valpladsen«. Den samme Koureer, der over- bragte den 47de Bulletin til Paris, overbragte ogsaa en Ud- nævnelse, hvorved Jean Bourgoing blev kaldet til at være fransk Minister i Sachsen; efter at Kurfyrst Frederik August ved Nederlaget ved Jena ogAuerstådt havde seet sig nødsaget til at skille sine Tropper fra Preusserne og til den 11te De- cember 1806 at slutte Freden med Frankrig i Posen, havde han ved denne tiltraadt Rhinforbundet og faaet Kongetitlen. Endnu førend Familien var bleven færdig med Forberedelserne til Afreisen, men paa en Tid, da Bourgoing var fraværende fra Paris, ankom hertil et nyt Brev, ligeledes skrevet fra Krigens Skueplads, affattet i det tydske Sprog og adresseret til Fru Bourgoing. Med Undtagelse af Faderen forstod Ingen i Familien uden den unge Paul Bourgoing det tydske Sprog. Den ængstede Moder lod ham strax hente hjem fra Skolen
518 ('^t øjenvidne til Slagel den 2den Apiil 1801.
for al oversætte Brevet. Det var fra en tydsk Præst Keber i Bartenstein ved Eylau; det meldte, at Armand Bourgoing i Slaget den 8de Februar 1807 var bleven saaret af en Kanon- kugle, at Præsten havde truffet den Saarede paa Valpladsen og ladet ham bringe til sit Hjem, og at Armand Bourgoing nu var uden Fare.
Den franske Hærs Opofifrelser og Anstrengelser i Slagene ved Eylau og Friedland fandt deres Løn ved Freden i Til.sit. Da det gode Forhold, som nu var blevet tilveiebragt mellem Keiser Napoleon og Keiser Alexander, skulde befæstes ved Kongressen i Erfurt, blev den hertil ogsaa indbudte Kong Frederik August ledsaget af den franske Minister, og dennes Søn Paul, der havde fulgt Faderen til Sachsen, kom' da ogsaa til at overvære hiint mærkværdige Møde, hvor Talma og de andre Skuespillere fra Théatre Frangais dengang spillede Rå- dnes og Corneilles Stykker for, hvad man har kaldt »et Par- terre af Konger« ^. Napoleons Minister i Dresden ledsagede ogsaa Frederik August ved dennes Besøg i Varschau, der nu ikke længer var en preussisk By, men Hovedstaden i del Storhertugdømme Varschau, som var blevet oprettet ved Freden i Tilsit, givet til Kongen af Sachsen og af Polakkerne blev betragtet som en Hjørnesteen for et kommende Kongerige Polen. Her blev der for Paul Bourgoing ogsaa Leilighed til at lære noget Polsk. Medens den franske Ministers Datter paa Ballerne hos Fyrst Joseph Poniatovski optraadte i polsk Nationaldragt og dandsede Mazurka med den unge Grev Ludvig Kicki — den Samme, der under Uafhængighedskrigen i Aaret
1 At det egentlig burde hedde et Parket af Konger, sees af, hvad P. A. Heiberg herom som Øienvidne har optegnet: Erindringer af min po- litislie, selsliabelige og litterære Vandel i Franlcrig. Christiania. 1880
. S. 229—230.
Et øjenvidne fil Slaget den 2de(i April 1801 519
1831 som polsk General faldt mod Russerne i Slaget ved Ostrolenka ~, fik den franske Ministers lærelystne Søn Timer i del polske Sprog, der senere, under Felttoget i Rusland i Aaret 1812, bleve ham lil Nytte. I Aaret 1808, da Moderen og Søsteren vendte tilbage til Paris, forblev Paul Bourgoing hos Faderen i Varschau, og i den næste Vinter, da det alle- rede var begyndt at trække sammen til den truende Krig med Østerrig, var han paa Sletterne ved Vola Vidne til Revuerne over den krigeriske polske Hær. Han hørte Polakkerne hilse Kong Frederik August med deres »Vivat Krol«, og, tilskyndet af sin egen Lyst og af sine unge polske Venners Opmuntrin- ger, bad han Faderen om at maatte indtræde i et af disse polske Regimenter og at begynde sin Krigsfærd med den polske Landse. Baron Bourgoing havde egentlig bestemt denne Søn for den diplomatiske Bane, men denne var under Keisertiden ikke uforenelig med den militære. Faderen gav efter for Sønnens krigeriske Tilbøielighed, men gjorde kun gjældende, at han burde lære Krigshaandværkets Theori, inden han saa ung begyndte paa dets Praxis. Paul Bourgoing blev i Aaret 1809 skikket tilbage til Frankrig for at gjennemgaae Militær- skolen i Saint-Cyr.
I Aaret 1811, da Paul Bourgoing endnu ikke havde fyldt sit nittende Aar, indtraadte han som Officeer i den Afdeling af den store Armee, der af Keiseren havde faaet det poetiske Navn af ^den unge Garde«. Da dennes 5te Tirailleurregimeut, hvorved Bourgoing blev ansat som Sekondlieutenant, i Som- meren blev oprettet i Rueil mellem Paris og St. Germain, bleve Bataillonscheferne og Kaptainerne valgte blandt Officerer, hvis Tjenestetid gik tilbage til Konsulattiden; men Underoffi- cerernes Alder oversteg ikke det fem og tyvende Aar, og Lieutenanterne og Soldaterne naaede ikke det tyvende. Efter
520 ^^ Øienvidne til Slaget den 2deD April 1801.
i Efleraaret 1811 at have ligget i Garnison i Caiais, hvor ban oftere blev Vidne tii og een Gang Deeltager i de Fægtninger, hvori de franske Kanonbaade og Kapere dengang ideligen maalte sig med Englands Skibe, kom Bourgoing om Vin- teren til Brussel, den forrige Hovedstad i de østerrigske Neder- lande, hvor hans Regiment blev forenet til en Brigade med det 5te Voltigeurregiment. I Foraaret 1812 brød man op til Felttoget mod Rusland, men dette blev først aabnet om Somme- ren. Maaneder vare blevne fundne nødvendige for at lade de talrige Afdelinger af den store Armee drage igjennem de vide Strækninger, som Jernveiene nu vilde have tilladt at passere i Løbet af faa Dage. Der fattedes ikke erfarne Mænd, som paa Grund af denne Forhaling allerede spaaede ilde om det forestaaende Felttog. Men for den unge Bourgoing var Mar- schen gjennem Tydskland, Opholdet i de store Stæder, kun en lykkelig Tid; han var omgiven af Ungdomsvenner, der vare ham kjære, og med hvem han kun troede at gaae herlige Seire imøde. Da den store Armee gik over Niemen den 23de Juni, da Bourgoings Regiment her kom tæt forbi det Sted, hvor de franske Ingenieurer, paa Flodens høieste Bredde, havde bygget Keiseren et Slags Tribune, dækket med en Parasol af Løvværk, var Alt endnu Solskin for de unge Krigere. Det var dengang Skik i de franske Regimenter, at man søgte at forkorte Marschen ved at gjennemgaae hele det Re- pertoire af Sange, der levede i Soldaternes eller OfGcerernes Erindring. I Almindelighed bleve Versene sungne solo, og hele Kolonnen faldt kun ind som Chor. En Sang, der sær- lig var bleven skreven for Bourgoings Korps, havde dette
Omkvæd:
•Les tirailleurs sans souci —
Ou sont Ils? Les voici —
Ou sont ils? Les voici«;
Et Øien vidne til Slaget den 2den April 1801. 521
naar Spørgsmaalet blev fremsat af Forsangeren i Spidsen, og naar Svaret lød fra alle de følgende Rækker, havde Sangen et særeget Præg af Munterhed, som Bourgoing ikke havde glemt paa et senere Tidspunkt af sit Liv, hvorom han har bemærket:
»En stor Deel af Veien mellem Vitebsk og Smolensk, som jeg havde passeret med mine Ungdomsledsagere, har jeg gjenseet 1828, efter et Mellemrum af sexten Aar. Jeg begav mig nu i lige Linie fra Nord til Syd, fra Sankt Petersborg til Ismail ved Donau. Ankommen til en let gjenkjendelig Egn steg jeg ud af min Vogn og lod den kjøre i Forveien, indtil den skjultes for mig ved en Bøining i Landskabet. Man maa ikke beskylde mig for falsk Følsomhed, men Enhver vil kunne forstaae de Indtryk, som disse Steder lode mig føle, da jeg gjensaa dem under saa forskjeilige Omstændigheder. Jeg gjenkjendte de svage Bølgeformer i Ruslands grønne Jord, de lange Alleer dannede af den høie Birk, Nordens graciøse Træ med det blege og lette Løv. Jeg huskede saa tydelig, hvorledes jeg fordum havde seet'vore to Bataiiloner af den unge Garde i Slangelinie stige op ad disse Høie, der nu stode saa tomme. Jeg syntes, at Ekkoet i disse snevre Dale maatte have be-^ varet en Gjenlyd af den Sang, der havde tonet fra saa mange glade Stemmer, af Sangen fra det Regiment, der saa lidet kjendte den Skjæbne, som ventede det. Men ingen Lyd, intet Aandedrag lod sig høre i denne Eensomhed. Næsten alle disse livsglade og forhaabningsfulde Stemmer vare forstummede, grusomt rammede af Klimaet i disse Egne, der ere saa smi- lende og blomstrende i den smukke Aarstid, saa øde, kolde og vilde, naar man vil trodse dem om Vinteren.«
Ledsagende den unge Garde i Følge med Divisionsgeneralen Delaborde, der havde optaget ham i sin Stab paa Grund af
522 ^t øjenvidne til Slaget den 2den April 1801.
hans Bekjendtskab med det polske Sprog, red Bourgoing over ValpiadsttD ved Borodioo eller Moskova tre Dage efter, at Slaget her havde banet Napoleon Vei til Ruslands gamle Hovedstad. Dynger af Liig« gjorde endnu de Steder kjendelige, hvor Batail- Ionerne vare blevne ncdmeiede uden at forlade de Pladser, som de havde indtaget, og lige saa kjendelige vare de af Døde betegnede Spor, som andre Kolonner havde efterladt, idet de stormede fremad mod den russiske Stilling. Den næstfølgende Aften saa Divisionen Delaborde Moskau ligge for sig, hvis mange Kirker med de forgyldte Kupler skinnede i den nedgaaende Sol. Efter Indmarschen i Staden fik Bourgoing med General Delaborde Kvarteer i Gouvernøren, Grev Rostop- schins Palais. I dettes rige Bibliolhek fandt han den første, i Aaret 1789 udkomne Udgave af Faderens Værk om Spanien; som et Slags Visitkort skrev han -uden paa det første Bind: »Forfatterens Søn har med Fornøielse, saa langt fra sit Fædre- land, fundet en Bog, skreven af hans Fader. Han beklager kun, at det er Krigen, der har ført ham til dette Palais.« Læseren blev dog snart afbrudt ved det Ildsprog, hvormed den store Armee allerede siden Indtagelsen af Smolensk havde begyndt at stifte Bekjendtskab, og som nu gjenaem Moskaus Flammer talte himmelhelt om det Alvor, hvormed man fra russisk Side var bestemt paa at gjennemføre Kampen. At det var fra Russerne, og ikke fra Franskmændene, som man ea Tid lang paastod, at Ilden hidrørte, blev aldrig betvivlet af Bourgoing, der under Opholdet i Moskau som Adjutant bos General Delaborde havde rig Leilighed til at undersøge Bran- dens Oprindelse.
Tilintetgjørelsen af de i Moskau samlede Forraad kunde ikke andet end fremtvinge den franske Bærs Tilbagetog, under hvilket Bourgoing med den unge Garde deeltog i den blodige
Et Øjenvidne tii Slaget den 2deD April 1801. 523
Kamp ved Krasnoe og i Overgangen over Berezina. Som saa utallige Åndre, der omkom af Kulde og Qunger, alene med Bimlen som Vidne til deres sidste Strid, laa tilsidst ogsaa Bourgoing, efter at have mistet sin Hest, selv nedsegnet af Mathed ved Siden af den sørgelige Vei, paa hvilken Tilbage- toget gik for sig. Han hørte Enkelle af de Forbidragendes Opmuntringer til ham om at tage sig sammen, medens han kunde høre andre raaere Stemmer tale, om man ikke burde tage Peltsen fra denne Halvdøde. Da han havde søgt at reise sig nogle Øieblikke, faldt hans Øie paa en forbifarende Slæde, kjørt af en Dragon, hvori to Officerer sad stærkt tilhyllede. Han formaaede at lægge Mærke til den Enes store, gule Op- slag, der i hele Armeen alene bares af det 23de Dragon- regiment, der var ankommet fra Italien. Han saa nølere til, han gjenkjendle sin Fætter August de Tamnay, der var Officeer i delte Begiment; den anden Officeer i Slæden var Bourgoings ældre Broder Armand, der under Felttoget gjorde Tjeneste som Adjutant hos Marechal Ney, Fyrsten af Moskova, og ved dets Slutning faldt i russisk Fangenskab. Paul Bourgoing var bleven frelst paa en Maade, hvori han stedse saa et Under. Foruden ham kom kun henved tredive Mand af det 5te Tirail- leurregiment tilbage over den russiske Grændse.
I Begyndelsen af Aaret 1813, inden Hæren blev reorga- niseret, holdt Napoleon ved Trianon en Mønstring over, hvad der var levnet ham af hans gamle og unge Garde. Det 5te Tirailleurregiment betegnedes ved denne Leilighed af Chefen, Oberst Hennequin, af nogle Officerer og Underofficerer og af en lille Tambour. Da Napoleon kom forbi Fronten, spurgte han Bourgoing om hans Alder. »En og tyve Aar, Sire«, lød Svaret, hvortil Oberst Hennequin forklarede: »Hele Begimen- tet har denne Alder«. En mørk Skygge fløi over Keiserens
524 E^t Øienvidne til Slaget den 2den April 1801.
AasyD, men Øjeblikket efter var det atter roligt, og Bourgoing vovede, efter Datidens Skik, at tilføje: »Sire, jeg har gjort det russiske Felttog med, jeg føler mig istand til at kommandere et Kompagni, og jeg anmoder om at blive Kaptain.« »Til- staaet«, sagde Keiseren, »tag hans Navn«. Medens en General, der ledsagede Keiseren, allerede optegnede dette, troede Obersten dog at burde bemærke: »Sire, det er kun tre Maa- neder siden, han blev Premierheutenant«. »Nu vel, min Vem, sagde Keiseren, idet han smilende fjernede sig, »endnu eet Felttog er nødvendigt til at blive Kaptain«.
Efter at have fulgt den fornyede unge Garde til Tydskland og i dens Rækker med Udmærkelse at have kæmpet i Slagene ved Dresden og Leipzig fik Bourgoing sin Udnævnelse til Kaptain ved Slutningen af Felttoget i Aaret 1813. Under Felttoget i Frankrig i Aaret 1814, hvor han var ansat som Adjutant hos Marechal Mortier, Bertugen af Treviso, deeltog han atter med den unge Garde i Slagene ved Fere Champe- noise og ved Paris. I Anledning af den Maade, hvorpaa Marechal Marmont, Hertugen af Ragusa, i de indholdsrige Memoirer, som han udgav under sin Landflygtighed efter Juli- revolutionen, har givet Mortier Skyld for, at de to Marechallers Armeekorpser ikke i det rette Øieblik fandt sig forenede ved Fere Champenoise ligeoverfor.de Allieredes store Overmagt *, har Paul Bourgoing som gammel Mand, da han var den eneste tilbageblevne af Mortiers Adjutanter, troet at burde tage til Gjenmæle. Da det ved Slutningen af Slaget ved Paris viste sig, at Montmartre og den hele Stilling uden for Frankrigs Hovedstad, trods alle de Anstrengelser, hvori baade de franske Invalider og Eleverne fra den polytechniske Skole deeltoge, ikke
Mémoires du Duc de Raguse. Paris 1857. VI, 230—236.
Et Øjenvidne til Slaget den 2den April 1801. 525
kunde holdes til Napoleons imødesete Ankomst, var Boiirgoing en af de Officerer, der med hvide Tørklæder fæstede til de løftede Sabler, ikke uden øiensynlig Livsfare, sendtes over til de Allieredes Linier for at forlange en Vaabenhvile til at rømme Paris. Efter Rømningen blev Bourgoing paa den anden Side af Seine i Essonne oienvidne til JVIarmonts paafølgende Frafald fra Napoleon og berygtede Overgang til de Allieredes Linier. Morlier overdrog Paul Bourgoing at overbringe denne Efter- retning til Keiseren i Fontainebleau. Gjennem den opfyldte Slotsgaard , hvor Officererne endnu kun talte om at marschere mod Paris, red Bourgoing til den store Slotstrappe, sprang af Hesten og banede sig Vei til Napoleon, der var alene med Berthier, Fyrsten af Neufchatel. Paul Bourgoing meddeelte sin sørgelige Nyhed. Det blev et af hans Livs meest gribende Øieblikke. Han kunde ikke finde Ord til at skildre det dybe Indtryk, som hans Budskab gjorde paa Napoleon. Da Keiseren havde søgt at fatte sig, yttrede han til ham: »Og Mortiers Tropper, og min unge Garde, vil den ogsaa forlade mig?« Bourgoings ældste Broder, Armand, var paa denne Tid russisk Krigsfange i Viatka; hans yngre Broder, Honoré Bourgoing, der indtil Felttoget i Aaret 1814 havde været en af Keiserens Pager, var nylig som syttenaarig Landseneerofficeer bleven saaret i Træfningen ved Craonne; saa meget større var Sandheden i den Bevægelse, hvormed Bourgoing svarede: »Sire, den unge Garde og Frankrigs Ungdom er beredt til at døe for Dem«. Keiseren lagde Haanden paa hans Skulder, medens han henvendte sine Ord til Berthier: »Ja, den unge Slægt er trofast, det er kun den gamle, der svigter«.
Ved Bourbonnernes Indsættelse og Freden i Paris vendte Bourgoings ældste Broder Armand tilbage fra sit Fangenskab i Busland. For ham især betød et «fait accompli« kun lav
526 ^^ ØieovidDe til Slaget deu 2deD April 1801.
Tilbedelse af Magtea; han stod fjernt fra, hv.id TegDérs Digt om Napoleons Fald kaldte »ogonblickets lumpne skara«; han vidste, at Mængden gjerne stirrer uvis og omtaaget paa, hvad der skeer, indtil Alt er afgjort, og at ogsaa det politiske Liv kun beroer paa Initiativet af »den Enkelte«. En Foraarsdag i Åaret 1815 mødte han i Paris sin Broder med disse Ord: »Veed Du det, Paul? Krig! Keiseren er landet«. Paul de Bourgoing var endnu dengang ansat som Adjutant hos Mare- chal Mortier, der efter Bourbonnernes Tilbagekomst havde faaet Befalingen over den 16de Miiitærdivision, som talte en Styrke af tredive tusind Mand og omfattede Lille og de andre franske Fæstninger paa Nordgrændsen. Han maatte nu efter Napoleons Tilbagevenden skyndsomt med sin Marechal begive sig til Garnisonen i Lille. Da Keiserens raske Fremskridt og Troppernes Frafald derpaa bragte Ludvig den Attende til at forlade Paris og selv at- begive sig til Lille, maatte han en Tid lang standse uden for de optrukne Fæstningsbroer, indtil Paul Bourgoing, afsendt af Mortier, ankom ved Siden af hans Vogn for at forklare den studsende og frygtende Konge, at Marechallen havde troet disse Forsigtighedsregler nødvendige, da de fremmede Tropper kun stode saa faa Mile fra Grændsen. i Lille oplyste derefter Hertugen af Treviso Ludvig den At- tende om, at Borgerne vel vare kongeligsindede, men at Sol- daterne vare stemte for Keiseren; han raadede ham til at reise til Dunkirken, hvorfra han vilde have. Adgang til Havet. Ludvig den Attende foretrak dog at begive sig til Nederlandene, og Paul Bourgoing overbragte til den hannoverske General Hinuber i Tournai et haandskrevet Brev fra Kongen til Prindsen af Oranien, hvori Ludvig den Attende anmeldte denne sin forestaaende Ankomst. Da Bourgoing kom tilbage til Lille, havde Garnisonen allerede anlagt den trefarvede Kokarde, og
Et Øienvidne til Slaget den 2den April 1801. 527
Herlugen af Treviso sammenkaldte alle sine Adjutanter. Han forklarede dem, hvorledes der under disse vanskelige Forhold stode to Veie aabne, der begge lode sig forsvare. Den ene var at følge Kongen, den anden at sætte Fædrelandet over Kongen. Den sidste vilde han selv vælge, der aldrig vilde ophøre al forsvare Frankrig mod de Fremmede. Alle Offi- cererne erklærede, al hans Følelser vare deres egne, at ogsaa de vilde blive troe imod Frankrig.
Efter Felttoget i Belgien i Aaret 1815, hvor Bourgoings yngre Broder Honoré, der i det forrige Aar var bleven saaret ved Craonne, atter blev haardt saaret i Slaget ved Quatre- Bras, begyndte med den anden Restauration en ny Periode for Paul Bourgoing. Hans Fader var som fransk Minister hos Kongen af Sachsen og Storhertugen af Varschau, og efter af Napoleon at være bleven udnævnt til fransk Kigsbaron, allerede i Aaret 1811 død under et Ophold i Carlsbad*. Hans Moder, Baronesse Marie Bourgoing, født Prévot de Lacroix, blev af Ludvig den Attende udnævnt til Forstanderinde for det konge- lige Pigeinstitut i Saint Denis, hvor hun døde i Aaret 1838. Hun havde med megen Omhu sørget for sine Sønners Fremtid. For de to af dem vidste hun at bevare deres Stilling i Hæren paa en Tid, da den Nationalfølelse, der i ethvert Land, under naturlige Forhold, er Regjeringens Stolthed og Styrke, næsten var bleven til en Forbrydelse for Reaktionen. For Paul Bour- going opnaaede hun, efter Krigstidens Slutning, Adgang til den diplomatiske Bane, for hvilken han oprindelig havde været bestemt. Hun opnaaede delte ved Hjælp af en gammel Be-
' Kn Biographi af ham, der nævner ham som en »i enhver Henseende udmærket og almindelig agtet Mand«, flndes optagen i Dansk Stats- tidende for 5te August 1811.
52S £t Øienvidiie til Slaget den 2deD April 1801.
kjendt, Marquis Fran^ois de Bonnay, der under Begyndelsen af Revolutionen oftere havde været valgt til Præsident i National- forsamlingen og under Emigrationen havde boet i England. Marquis de Bonnay havde et Gods i Nærheden af Nevers, der stødte op til Fru Bourgoings Eiendom, og da han i Åaret 1816 skulde afgaae som fransk Minister til Berlin, viste han sig ikke uvillig til at medtage hendes Søn som Legations- sekretær. Paul Bourgoing er som Ældre optraadt som en ivrig Tilhænger af det System, der gjør Adgang til den diplo- matiske Bane afhængig af visse bestemte Examensbetingel- ser. Men i Aaret 1816 var dette System endnu ukjendt; »eo særdeles slet Methode«, har Bourgoing et Sted bemærket, »og en Methode, der først nylig er bleven modificeret, overlod dengang Valget af Attachéer, og stundom ogsaa af Legations- sekretærer, til Udenrigsministeren, til dennes Bureauers eller til Ambassadørernes Vilkaarlighed, uden at det var nødvendigt at have gjennemgaaet nogensomhelst Prøve«. For at bøde paa Savnet af en saadan, afholdtes der gjerne et Slags Kakkelovnsexamen. Vedkommende Aspirant blev en Lgestid, i visse bestemte Timer om Dagen, indesluttet i et Værelse i Udenrigsministeriet, for efter Aktstykker, der her betroedes ham, at udarbeide et Par Afhandlinger. Den ene af de Op- gaver, som Marquis Bonnay paa denne IVIaade fordrede be- svarede af sin Klient, krævede en Skildring af Karbonariernes politiske Sekt. Den anden lød ordret saaledes: »At udvikle Betydningen af den Skade, som Wienerkongressen bar tilføiet det danske Monarki som en Straf for dets udholdende Ved- hængen ved Bonapartes Parti, idet den har skilt Norge fra det og, som en næsten spottende Erstatning, givet det en Sum Penge og det lille tydske Hertugdømme Lauenburg«. Der havde for Marquis de Bonnay været en nærliggende An-
Et Øienyidne til Slaget den 2deD April 1801. 529
ledning til at vælge denne Opgave, idet han nemlig i Aaret 1814, som Bourbonnernes første Minister i Kjøbenhavn, for en kort Tid havde afløst Napoleons sidste Repræsentant, Baron Charles Alquier. Derimod vidste han dengang ikke, at den, til hvem Spørgsmaalet var rettet, ogsaa havde tilbragt et Par Aar i Danmark. Ved Qjælp af sine herfra medbragte Bøger og ved Hjælp af nogle andre danske Bøger, som Bourgoing fandt i Paris's Bibliotheker, kunde han besvare Opgaven paa en Maade, der fuldkomment tilfredsstillede hans Dommer, ja han forbausede denne ved de Citater i det danske Sprog, som han havde anført nedenfor Texten. Til Baron Ange Bourjot, der var Departementschef i Udenrigsministeriet og en Ven af den afdøde Baron Bourgoing, yttrede den gamle Marquis: »Haandskriften er slet, men Afhandlingerne ere gode; jeg tager ham.«
Fra Berlin, hvorhen Bourgoing fulgte med Marquis de Bonnay, kom han i Aaret 1818 som Legationssekretær til Kjø- benhavn. Han kunde, da han blev forestillet for Frederik den Sjette, paa godt Dansk sige til Kongen, at han aldrig havde forglemt hans Riges Sprog. I de fem Aar, hvori Bourgoing nu gjensaa Kjøbenhavn og fik Leilighed til at gjøre Udflugter paa Sjælland, havde han til Ministre først Grev de la Ferron- nays — der som fransk Emigrant, 1 Kong Gustav den Fjerde Adolphs Tjeneste, havde deeltaget i det svenske Felttog mod Norge i Aarene 1808—1809 og senere i Aaret 1828 blev. Medlem af Ministeriet Martignac — og derpaa Hertugen af Saint-Simon; i den Tid, der forløb fra den første af disse Ministres Tilbagekaldelse (den 6te Juli 1819) og indtil den anden her blev befuldmægtiget (den 26de Marts 1821), fungerede Bourgoing som Chargé d'affaires i Danmark. Efter i Aaret 1823 atter at være bleven forsat til Berlin, kom han i
34
530 Et Øienvidne tU Slaget den 2den April 1801.
Februar 1828 til St. Petersborg som Ambassadesekretær bos Hertugen at Mortemart. Da han her traf Grev Nesselrode, kunde han sige til denne, at han allerede havde stødt sammen med ham ved hans første Skridt paa den diplomatiske Rane; thi Bourgoing havde i Aaret 1814 ogsaa seet ham blandt de Allieredes Fuldmægtige, med hvilke Marmont og Mortier i det lille Værtshuus ved Barrieren St. Denis underhandlede om Paris's Rømning, og, som Bourgoing sagde, »en Parlamentær er en Ambassadør til Hest, der kun har en Trompeter til Attaché^. Frankrig og Preussen støttede dengang, da Keiser Nicolaus begyndte Krigen imod Tyrkiet, begge Rusland lige saa meget, som England og Østerrig vare det kolde og uvillige. Ligesom Reiser Nicolaus, da Carl den Tiende efter Freden i Adrianopel besluttede at foretage Toget mod Algier, af sig selv paalagde sin Krigsminister at tilstille den franske Regjering alle Op- lysninger om den rette Krigsmaade imod Tyrkerne, der k-unde ydes fra de russiske Arkiver, saaledes var ogsaa den franske fortrinsviis en af de fremmede Legationer, der ledsagede Ni- colaus under hans Ophold ved Hæren i Krigens første Aar, og dens yngre militære Medlemmer deeltoge selv leilighedsviis i Kampen. Dette gjælder ogsaa om Paul Bourgoing, der deeltog i Beleiringen af det smukke Silistria, og hvis Navn oftere forekommer nævnt med Udmærkelse i de russiske Bulletiner fra General Roth, Chefen for det sjette Armeekorps. I Aaret 1830 fungerede Bourgoing, under Hertugen af Mortemaris Fraværelse i Paris, som fransk Chargé d'affaires i St. Peters- borg, dengang Efterretningen om Julirevolutionen indløb hertil. De tre første franske Skibe, der ankom under Revolutionens trefarvede Flag, fik ikke Tilladelse til at løbe ind til Kronstad! ; man talte til Bourgoing om at give ham hans Passer, og Krigspartiet, der isa^r blev repræsenteret af Diebitsch og af
Et ØieDTidne til Slaget den 2deD April 1801. 531
Krigsministeren, Grev Chernichef, tænkte allerede paa at lade russiske Tropper overføre til Holland som iAaretl799; Freds- partiet, der havde en Støtte i Pinantsministeren Grev Cancrin, var lige ved at ligge under. Paa dette kritiske Tidspunkt vidste dog Bourgoing, der var personlig yndet af Keiser Nico- laus, at overvinde dennes Fortørnelse over hans Allieredes Fald ved en taktfuld Sagtmodighed, der til sine Tider, hvor det var nødvendigt, kunde blandes med den største Bestemthed. Bour- going havde den Tilfredsstillelse at opnaae Ruslands Aner- kjendelse af det trefarvede Flag, hvorunder han selv forhen havde kæmpet. Derimod formaaede han ikke at udrette Noget til Fordeel for sine polske Ungdomsvenner, til hvis nye Uaf- hængighedskamp han nu blev Tilskuer fra Petersborg. Alle hans Forestillinger strandede paa Keiserens Anker over, hvad han kaldte Polakkernes Utaknemlighed. Ogsaa lige over for Bourgoing paaberaabte Nicolaus sig især den bekjendte Op- mærksomhed, der i hans Øine synes at skulle have bødet paa AU, at han havde foræret Staden Varschau de Kanoner med det polske Vaaben, der i Aaret 1444 vare blevne Tyrkernes Bytte ved Kong Vladislav den Tredies Nederlag og Død ved Varna, og som ved denne Fæstnings Overgivelse i Aaret 1828 faldt i Kussernes Hænder.
Efter i Aaret 1832 som fransk Minister at være forsat fra Petersborg til Dresden og derfra i samme Egenskab til Mun- chen blev Bourgoing i Aaret 1841 udnævnt til Pair af Frankrig af Kong Ludvig Philip, der i fortrinlig Grad tilskrev ham, at et Brud med Rusland og en almindelig Krig var bleven undgaaet efter Julirevolutionen. Efter Ludvig Philips Fald i Aaret 1848 drog han sig en Tid lang aldeles bort fra det politiske Liv. Fri for alle tomme Abstraktioner, dannet og modnet ved histo- risk Erfaring, kunde han ikke sympathisere med Februar-
34*
532 Bt ØieoTidDe til Slaget den 2deD April 1801.
revolutionens eensidige Retning; han var fremsynet nok til strax at forudsee, hvor snart det vilde være forbi med den Frihed i det Indre, som Julirevolutionens smukke Tid havde villet grunde, og forbi med denne Friheds moralske Erobringer i andre Lande. I Aaret 1849 modtog han imidlertid af Ludvig Napoleon, Republikens nye Præsident, en Udnævnelse som fransk Ambassadør i Madrid, og han endte saaledes sin diplomatiske Bane paa det Sted, hvor hans Fader ogsaa havde været Frankrigs Repræsentant, hvorhen han selv for mere end et halvt Aarhundrede siden var bleven bragt som et spædt Barn. Hjemvendt til Frankrig blev han af Ludvig Napoleon paa den sidste Dag af Aaret 1852 kaldet til at være Medlem af det nye franske Senat. Han havde nu sin Bolig i Paris i Rue de TUniversité , hvor flere end een Dansk har nydt Godt af hans Velvillie.
Paul Bourgoing har intet saadant litterært Navn som Fa- deren, der fandt Leilighed til at udgive en Række af historiske Skrifter, men dog er ogsaa han fremtraadt som Forfatter. I Aaret 1815 udgav han en Fortælling, hvortil Motivet var taget fra hans ældste Broders Fangenskab i Rusland ^, i Aaret 1842 en Udsigt over de Fremskridt, som Jernveiene dengang havde gjort i Tydskland og paa det europæiske Fastland over- hoved ^ Af større Interesse er et lille Skrift, som han i Aaret 1849, inden han afgik som fransk Ambassadør til Spanien, har forfattet i Anledning af Nationalitetskampene efter Februar- revolutionen ^ Han optraadte her mod de Theorier, der
^ Le Prisonnier de Russie. Paris. 1815.
' Tableau de Tétat actuel et des progrés probabies des chemlns de fer
de FAUemagne et du GonUneDt Européen. Paris. 1842. ' Les Guerres d'Idiome et de natioDalité. Tableaux, esquisses et souvenirs y^^U^w. eontAmfioraioe. I-—I1 Partie. Paris. 1849.
Et ØieDTidDe til Slaget den 2deD April 1801. 533
eensidigen kun stræbte efter, hvad han betegner som den philologiske Ordning af Nationerne, uden at ville tage andre, historiske og geographiske Hensyn ^. Hertil kan vel have bi- draget, at han noget tidligere end de fleste af hans kort- synede Landsmænd er bleven opmærksom paa Tydskernes Begjærlighed efter at gjenvinde Elsass og Lothringen; han giver med Hensyn til den iVlaade, hvorpaa denne Lyst allerede lagde sig for Dagen i Aarene 1814 og 1815, den Oplysning, at Reiser Alexander af Rusland, paa hvem denne Tanke den- gang især strandede, gjorde Hertugen af Richelieu en Gave af det Eaart, hvorpaa man fra tydsk Side allerede havde af- stukket Vogeserne som den rette Grændse for Frankrig; han har ikke været døv eller blind for, hvad der i Tydskland blev sagt og trykt i Anledning af Festen i Strassburg den 23de Oktober 1848, der skulde feire Elsass's tohundredaarige For- ening med Frankrig. Bourgoings Skrift betegner det vel endnu kun som et tomt Hjernespind, at Klebers, Kellermanns, Le- febvres, Rapps og saa mange andre franske Heltes Hjemstavn — ligesom Neys — skulde kunne gjenvindes af Tydskland, men den Omstændighed, at han ikke havde overseet, at den tydske nationale Higen dog ogsaa sigtede til Departementerne Øvre- og Nedre- Rhin og en Deel af Mosel-Departementet, har væsentlig bidraget til, at han paa den anden Side aldeles misbilliger den i Frankrig saa længe populære Tanke om igjen at opnaae Rhingrændsen eller, som man har kaldt den, »den naturlige Grændse •; Bourgoing gjorde i sit Skrift sine Lands- mænd opmærksom paa, at de Liberale i Cdln og Trier nu
^ L'erreur des partisans de ce systéme Douveau, du classement des races, c*est évidemmeDt de transformer en principe absolu une régie qui, le bon sens et Texperience le prouvent, ne saurait étre pracUquée qu* avec de nombreuses restrictions. Les Guerres d'idiome. 1, 18.
534 Bt ØieoTidne til Slaget den 2deD April 1801.
ikke læDger havde Sympathier for Paris, men for Berlin, han havde i Aaret 1840, under Thiers's Ministerium, da de franske Talere og Journalister begjærede den venstre Rhinbred for Frankrig, ikke forgjæves selv været Gesandt i Tydskland og her været Vidne til den Varme og Censtemmighed, hvormed man allevegne reiste sig for at værne om »den frie, tydske Rhin«. Ogsaa af et andet Hensyn kunde Bourgoing ikke sympathisere med »den philologiske Theories« Tilhængere; Inkonsekventserne i den tydske nationale Bevægelse, Mod- sigelserne, hvormed det samme Princip anvendes paa forskjellig Maade, efter hvad der paa de forskjellige Steder tiltaler Am- bitionen bedst, var ikke heller undgaaet hans Opmærksomhed. Han oplyser navnlig dette ved en Fremstilling af den dansk- tydske Strid, der er Gjenstand for en særegen Afdeling af hans Skrift^, og hvorom han bemærker, at den kan afgive det sørgeligste Vidnesbyrd om, hvad Lærdom kan formaae til at forvirre det simpleste Spørgsmaal. Bourgoing, der altid læste og skrev Dansk med Lethed, ledsagede sit Skrift med et ethno- graphisk Kaart over Landene mellem Elben og Øresund, hvor- over han har ladet paa Dansk trykke Ønsket: »Gud velsigne Danmark«. Det franske Titelblad havde han ogsaa givet et dansk Motto; et Par Verslinier møde paa det ved Midten af Aarhundredet som en Reminiscents fra en af de Sange, han ved dets Begyndelse, under det britiske Angreb paa Danmark, her havde istemt med sine Kammerater:
•l Lænker af Teutoners Love Skal Cimbrernes Sønner ei staaei'.
^ La Paciflcation du Danemarc. Paris. 1849.
' Aabenbart kun bans Variant af et Par Stropher i Enevold Falsens Sang: •Til VaabenI see Fjenderne liomroe« (Hædersminde for 2den April
Et ØieDTidne til Slaget den 2deD April 1801. 535
I det samme Aar,^ hvori Bourgoing fremkom med dette Vidnesbyrd om den Deeltagelse, som han havde bevaret for sine Venner i Norden, blev der i Danmark fra den Haand, der har skrevet disse Ord, givet en Anmeldelse af hans Skrift, og Anmeldelsen blev af Bourgoing meget paaskjønnet, blot fordi den kom fra hans Barndoms Land. Offentligen at vidne om deltes Ret blev ham ogsaa senere en kjær Opgave. Efter det nævnte Skrift er, ved Siden af nogle titsvarende Betragtninger over den internationale Ret og en Fortale til et af det franske ethnographiske Selskab udgivet Arbeide^, fra hans Haand ud- kommet en lille Bog, der giver en Fremstilling af Napoleons Reise i December 18t2, da han forlod den store Armee for at vende tilbage til Paris; Bourgoing havde selv i Smorgoni i Lithauen været Vidne til hans Afreise, men skyldte egentlig sine Med- delelser en uudgiven Beretning af en polsk Officeer, Grev Dunin Wonsowicz, der var en af Eeiserens Ordonnantsofficerer og kom til at følge med som en paa den første Deel af Rei- sen nyttig Toik^. Bourgoing har igjen optaget denne Skil- dring i sit sidste Skrift, som udkom i Aaret 1864^ og som ikke er nogen Biographi, men har en fragmentarisk Karakteer, idet Bourgoing deri har meddeelt nogle Episoder fra sine
1801 eller Sange og Digte, som ere udgiyne i AnledniDg af Krigen
mellem England og Danmark. Kjøbenhavn. I, 3):
•I Aag af Britternes Love Skal Cimbrernes Sønner ei gaae«. ^ AperpQs nouveaux de politique internationale. Paris. 1852. E. Gor-
tambert et L. de Rosny, Tableau de Cochinchine, procédé d'une intro-
duction par M. le baron Paul de Bourgoing. Paris 1862. 3 Itinéraire de Napoleon ler de Smorgoni å Paris. Episode de la guerre
de 1812. Paris. 1862. ' Souvenirs d'histoire contemporaine. Episodes militaires et poliUques.
Paris. 1864.
536 ^t ØienvidDe til Slaget den 2den April 1801.
tidligere Aar, deriblandt den Omtale af Slaget den 2den April 1801, der her er bleven anført. Ligesom han tidligere, som Medlem af det franske Senat, ikke havde undladt at gjøre opmærksom paa den Danmark fra Preussen truende Fare, saaledes har han ogsaa her villet give et Indlæg i Danmarks Sag. Hvad Tydskland kalder Eenhedsbestræbelser — saaledes udtrykker han sig — er i Virkeligheden Delingsbestræbelser, Bestræbelser for at dele Danmark. »Dengang«, skriver han, »da alle de andre Nationer forlode vore ulykkelige Faner, bleve Polakkerne og de Danske os alene troe; de Første forsvarede Paris med os, de Andre strede endnu for Frank- rig, da det, angrebet af hele Europa, gjorde heroiske An- strengelser for at modstaae«. Jerzmanovskis polske Lansenerer fulgte atter i det følgende Aar med Napoleon fra Elba til Waterloo, og da de Allieredes Ministre i Kjøbenhavn den 6te Juli 1815 illuminerede i Anledning af Waterlooslaget, lød ogsua her fra Mængden Raabet »Leve Napoleon«, og Steen- kast indsloge Vinduerne hos den engelske Minister, Mr. Augustus Forster, der ved sin Illumination i Norgesgade havde anbragt et Transparent, fremstillende Wellingtons og Bluchers Omfavnelse ved La Belle Alliance. »Er det ikke paa Elementer af denne Natur«, saaledes havde allerede Bourgoings Fader engang yttret til ham, »at vor Eeiser hellere burde støtte sig end søge efter de gamle Monarkiers Venskab, der aldrig lang Tid i Træk ville blive Frankrig oprigtig hengivne«?
Det sidste Vidnesbyrd om Bourgoings Hengivenhed for Danmark var neppe naaet hertil, da Døden bortkaldte ham den 16de August 1864. Ban efterlod i Frankrig et almindeligt Indtryk af, at med ham en af dets bedste Sønner var gaaet bort; en Dansk, der fra Aaret 1848 og til hans Død vel bar staaet
Et Øienvidne til Slaget den 2den April 1801. 537
i stadigere Forbindelse med ham end andre Landsmænd^, faar givet ham dette Vidnesbyrd : »Baron Paul de Bourgoing staaer for mig som den smukkeste Personlighed, jeg nogensinde har kjendt«. Inden han døde, fandt han Leilighed til at stifte Bekjendtskab med Fredspræliminairerne i Wien af 1ste August, der bedrøvede ham inderlig og vistnok ei heller havde smertet mindre, dersom den gamle Diplomat endnu havde været nær- mere ved den politiske Skueplads til at øine de skjulte Traade. Allerede den Skilsmisse var ham imod, hvorved Fredsprælimi- nairerne, efter Tydskernes nyere Maade, som mellem side- ordnede Begreber, skjelne mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark , hvorefter det sidstnævnte da kun naaer til Eongeaaen. Bourgoing vidste aldrig andet, end at Slesvig- var en Deel af det egentlige Kongerige Danmark. Han havde kun lært denne Inddeling i de Aar, da han her modtog den første geographiske Underviisning.
Paul Bourgoing havde overlevet sine Brødre, der begge opnaaede høie Stillinger i den franske Hær. Selv var han Storofficeer af Æreslegionen, han havde Storkorset af Dane- brogsordenen og af den spanske Kong Carl den Tredies Orden og flere andre Dekorationer, af hvilke St. Helena- medaillen var ham den kjæreste som et Minde om hans Felt- tog under Napoleon. Ved hans Jordefærd, der fandt Sled den ISde August, var hans Søn, der ogsaa har betraadl den diplomatiske Bane, langt fraværende fra Frankrig*; i Spidsen for Sørgetoget gik Grev Waldener, der tilhører en fra Elsass
* Hr M. Qvistgaard-MuusmanD, nu Adjunkt i Roskilde, i et Brev til Forfatteren.
> Som fransk Legationssekretær i Bogota; han er nu (1875) Ambassade- sekretær i Wien.
538 Bt ØieDYidne til Slaget den 2deD AprU 1801.
Stammende Slægt og er gift med en Datter af Bourgoing, og Hertugen af Tarent, den Afdødes Neveu. Toget havde Præg af, at den^ der nu stedtes til Jorden, havde et Navn fra Keiser- tiden. Det var Samtidige fra denne, eller berømte Samtidiges Sønner, der, efter den franske Skik, holdt Fligene af Liig- tæppet: Marechal Magnan, General Lallemand, Hertugen af Treviso og Hertugen af Bassano.
Knriyrst Frederik der Eiserne af Branden-
bnrg og hans Planer.
(1866.)
I den Tale, som den preussiske Gouvernør i Slesvig, General- lieutenant, Friherre Edwin Manteuffel den 25de September 1865 holdt til Embedsmændene i Flensborg, forekom ogsaa disse Ord : »Jeg kommer fra et Land, hvor Albrecht der Bar rodfæstede del tydske Element, og hvorfra Ørnen bar det videre indtil Havets Bred. Jeg kan ikke paa nogen Maade føle anderledes, end som det ligger i denne Tanke« ^ Bvad der skal ligge i denne Tanke er beller ikke vanskeligt at forstaae : det er Forestillingen om, hvorledes den preussiske Stat fra sin første Begyndelse af har udvidet sig, stadig bringende sit tydske Element videre, stedse givende det større Vægt. Albrecht, som man gav Tilnavnet »der Bar« eller Bjørnen ^, er hiin Grev Albrecht af Ballenstedt, der i
1 Ich komme aus einem Lande, wo Albrecht der Bar das deutsche Ele- ment einwurzelte, und von dem aus der Adler es bis ans Meeresgestade weiter trug Ich kan gar nicht ånders fuhlen als in diesem Gedanken. Generallleutenant — nu Generalfeltmarschal — Manteuffels Tale. med- deelt i Norddeutsche Zeilung af 26de September 1865.
' Ikke, som man tidligere har meent, af noget Skjoldmærke eller Vaaben, men yistnok nærmest fordi man derved har villet stille ham ved Siden af den samtidige Hertug i Sachsen, hans Medbeiler Henrik Løve. Heinemann, Albrecht der Bar. Darmstadt. 1864. S. 316—319.
540 Kurfyrst Fredeiik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
Aaret 1134 blev forlehDet med den da saakaldte Nordmark, der omfattedes af Mellemelben og Floden Ohre og allerede stam- mede fra Carl den Stores Tid, som for at beskytte sit Rige mod de lilgrændsende Folk og for at have en OperatioDsbasis for videre Fremtrængeu havde omgivet det med et Bælte af mili- tærisk ordnede Markgrevskaber, omtrent som Østerrig paa den saakaldte Militærgrændse stedse har gjort Front mod Tyrkerne. Ved Elben skulde de gjøre Tjeneste mod Slaverne, men fra den siden saakaldte Nordmark paa Vestsiden af Mellemelben havde man imidlertid dog i halvfjerde Aarhundreder ikke formaaet at gjøre noget fast Fremskridt imod dem; først i det samme Aar 1157, hvori Slaget paa Grathehede stod oppe i Jylland og der- med en ny Tid oprandt for Danmark S kastede Albrecht der Bar sig over Branibor, de slaviske Stoderaneres Hovedby ved HaveP, idet han deels lod sine Krigere føre til Angrebet paa Baade over Floden, deels fra tre andre Sider lod dem storme frem fra anlagte Skandser. Trods en fortvivlet Modstand af Slaverne indtoges Branibor den 11te Juni 1157, efter at denne Hovedborg i Landet mellem Elben og Oder i det fore- gaaende Tidsrum af 235 Aar allerede ni forskjellige Gange var kommen i Tydskernes Magt, men lige saa ofte igjen var bleven tabt til Slaverne^. Da den gamle Nordmark var bleven
1 Begge Begivenheder findes allerede sammenstillede i Ånnales Palidenses hos Pertz, Monumenta Germaniæ historica. Scriptorum Tomus XVI,
p. 90. ' Stoderanorum populi, hi videlicet qui Havelberg et Brandenburg habi-
tant. Helmoldi Chronica Slavorum. I, 37, hos Pertz, MoBura. Germ.
hist. Scriptorum T. XXI, p.40. Stedsnavnet Brandenburg stammer fra
det slaviske Branibor, som det slaviske Ratibor blev til Ratzeburg. 3 Heffter, Geschichte der Kur- und Hauptstadt Brandenburg von den
friihesten bis auf die neuesten Zeiten. Potsdam. 1840. S. 78.
Heffter, Der Weltkampf der Deutschen und Slaven seit dem Ende des
funften Jahrhunderts. Hamburg und Gotha« 1847. S. 381.
Karfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 54 \
forøget med denne herefter fastholdte Krobring, kaldte Albrecht der Bar sit Omraade efter den: han blev den første Mark- greve af Brandenburg ^. En Bjørnesteen havde han lagt til en ny politisk Bygning, til en varigere Magt paa den hele Strækning fra Elben til Oder. Thi hans Værk blev fortsat af hans krigeriske Efterkommere, at udvide deres Herredømme over Slaverne og med dette en systematisk Germanisering forblev Maalet for deres Stræben. Medens imidlertid Mark- greverne af Brandenburg fuldførte de slaviske Stoderaneres Underkuelse, var i den nye Tid, som i Norden var begyndt med Slaget paa Grathehede, de slaviske Bygiere og de slaviske Pommeranere blevne underkastede Danmarks Konger; Stettin, der allerede dengang findes nævnt som Pommerns gamle, anselige Hovedstad, havde seet Valdemar den Store plante sit Banner paa dets Mure^; seirrige kunde de Danske lade deres Hærskibe gaae op ad Oderen. Det blev da hos Pommeranerne selv gjort gjældende, at hellere end at underkaste sig det tydske Folks Herredømme maatte de foretrække det skandi- naviske Folks, der ikke som hiint havde Slavernes fuldstændige Udryddelse til sit Maal^ Det kunde imidlertid dengang, da
* Adalbertus Marchio de Saltwedel expugnavit Brandenburg, pellens inde Slavos et suos in urbem illam locans, et mutato nomine in posterum se scripsit Marchioneqi de Brandenburg. Hermann! Corneri Gbronicon ved Aaret 1157, i £ccard's Corpus historicum medii ævi. Lipsiæ. 1723. fol. 11, 760. Staden Salzwedel laa i Nordmarken, og derfor blev dette Markgrevskab stundom ogsaa nævnt efter Staden. Signum suum propugnaculis afflgi precepit, receptæ dedltionis indicia præbiturum. Saxonis Grammatici Uistoriæ Danicæ lib. XIV. (Rec. P. E. MuUer. 1, 868.)
* Quippe Saxones, quantum ex ipsorum flnibus occupaverint, protlnus cuitu atque babitatione complecti, nec præda aut gloria contentos, pro- ferendi iroperii cupiditate victoriæ lucra continua possessione firmare. — Danos vero diverso studio beila gerere, nec bosUum fines, sed mutuæ
542 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
I'ommerns Sydgrændse gik langt dybere end nu ^, ikke und- gaaes, at det i de Grændseegne, favor det brandenburgske Omraade kom i Berøring med Dåne vældet, maatte komme til Sammenstød ; efter at de pommerske Fyrster vare blevne Vasaller af de danske Konger, maatte disse beskjærme dem, da Markgreverne af Brandenburg higede efter ogsaa at tilriye sig rommeranernes Qernere Egne og som Støttepunkter for Angreb eller Forsvar mod disse og den fremmede Magt, som skulde beskytte dem, anlagde forskjellige nye Borge; endnu finder man en Række af gamle Befæstninger, som udledes fra disse Tider, de strække sig fra Havel indtil Oder. Da de mægtige Herskere, der allerede længe havde nævnt sig som »de Danskes og Slavernes Konger*, stedse syntes at blive farligere, og forskjellige nordtydske Fyrster, deriblandt den senere kun altfor bekjendte Grev Henrik af Schwerin, efter at Holsteen nu ogsaa var blevet indlemmet i det danske Rige, i Aaret 1214 sloge sig sammen for at bekæmpe dettes Vælde, træffer man i Spidsen for disse Fyrster Albrecht der Bars Sønnesøn, Markgrev Albrecht den Anden af Brandenburg, der for sin Deel bryder ind i Pommern og virkelig ogsaa naaer at kunne besætte Stettin. IVIen denne Lykke var dog kun kortvarig; da Danmarks stærke Hær under Valdemar Seler nærmer sig, viger Brandenburgeren skyndsomt tilbage, ikke blot fra Odoren, men til den anden Side af Elben, den danske Konge sælter sig ikke blot slrax igjen i Besiddelse af Slettin, men borttager nu ogsaa Mucov, en af Markgrevens nye Borget 1 det føl-
pacis commercium affectare, proprium tueri quam alienum appetere
cupidiores. Sax. Gram. Lib. XIV (I, 814—815). * Schwarz, Kurtze Einleitung zur Geographie des Norder-Teutschlands
Siavischer Nation und mittlerer Zelten Greifswald. 1745. S. 49—50. ' Marchio de Uraodeburgh cum exeicitu Albiam transivit, volens contra
Kurfyrst Frederik der EiserDe af Brandenburg og hans Planer. 543
gende Aar gjentages det samme Skuespil; Markgrev Albrecht var denne Gang i Forening med sine Forbundsfæller brudt ind i Holsteen og havde ogsaa havt Held nok til at indtage Hamburg, men saasnart Kong Valdemar fører sin mægtige Hær imod dem, gaae de igjen som Flygtninger tilbage over Elben, og Hamburg maa overgive sig. Markgreven af Bran- denburg fandt ^ig, ligesom de andre nordtydske Fyrster, den- gang ikke Danmarks Magt voxen; han kunde i Aaret 1218 ikke længer tilbageholde Ønsket om at opnaae en Fred, som Valdemar Seiér ogsaa Aaret efter indgik m^d ham. l>et var først, efter at Grev Henrik af Schwerin, der nu deels havde maattet blive den danske Konges Lehnsmand, deels ogsaa havde modtaget et Lehn af Markgreven af Brandenburg, havde udført sit skjæbnesvangre Overfald paa Lyø og efter den danske Hærs paafølgende, ulykkelige Kamp i Slaget ved Bornhøved, dengang da Danmark nu tabte sin tidligere Betydning, at Al- brecht den Andens Sønner, Markgreverne Johan den Første og Otto den Tredie af Brandenburg, kunde opnaae, hvad deres i Aaret 1220 afdøde Fader forgjæves havde stræbt efter, Er- hvervelsen af Landskaberne Tellov og Barnim, der nærmest havde givet Anledning til den foregaaende Strid med Pom- meranerne og Danmark. I Aaret 1232 seer man dem i et Diplom med uindskrænket Magt raade over hele hine, til Pommern vistnok hidtil knyttede Strækninger, hvor den tydske Kolonisation nu ogsaa gjennemføres; Berlin, der laa ved den Teltov fra Barnim adskillende Flod Spreva, Tydskernes Spree,
Regem pugnare. Sed quum percepU exercltum Regis valde magnum, in fugam ultra Albiam est conversus. Castra, yidelicet Pozowolk et Stetin, quæ Marchio occupaverat, sunt reacquisita. — Gastrum Marchionis Mucov est acquisitum. Chrouicon Danicum ab an. 1074 usque ad 1219, i Scriptores Rerum Danicarum. HI, 263» 264.
544 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
og hidtil kuD kan have været en uanselig Landsby — af slavisk Oprindelse, som det ogsaa andetsteds forekommende slaviske Stedsnavn viser ~-, findes nu første Gang nævnt i Aaret 1244. Det fremtræder da som en By med tydsk Kjøbstadsrettighed og kort Tid efter, i Stedet for Byen Brandenburg, som Mark- grevernes Bovedstad *.
Ligesom Manteuffel i sine anførte Ord som et Forbillede for det preussiske Regimente i Sønderjylland har henviist til Albrecht der Bar, den første Markgreve af Brandenburg, Sla- vernes Betvinger, saaledes have andre preussiske Samtidige ogsaa villet gjøre gjældende, at den Politik, der nu har gjort Huset Uohenzollern saa mægtigt, allerede skal vise sig meget tidlig, efter at det var blevet kaldet til at herske i Albrecht der Bars Omraade. Efter at dennes Stamme eller den saa- kaldte ascaniske Slægt var uddød, blev endelig i det satnme Aarhundrede, hvori en Fyrste af den oldenburgske Stamme kaldtes til at herske i det skandinaviske Norden, Herredømmet i Brandenburg overdraget til en Fyrste af den hohenzollernske Slægt. Dette fandt Sted i Aaret 1415, Frederik af Bohenzol- lern blev dengang som den Første af sin Slægt Markgreve af Brandenburg og samtidig for sig og sine Efterkommere op- høiet til Værdigheden som tydsk Kurfyrste; den 21de Oktober
* Schafariks Slawische Altertbumer. Deutsch von M. v. Aehrenfeld, her- ausgegeben von H. W^uttke. Leipzig. 1843—1844. 11, 584. Riedel, Die Mark Brandenburg im Jahre 1250. Berlin. 1831—1832. 1, 390, 400. FIdlcin. Die Grundung Berlins. Berlin. 1840. S. 27, 57. Jevnfør, hvad Ranke senere har bemærket (Genesis des preussischeo Staates. Leipzig. 1874. S. 19): »Es ist die Epoche, in velcher Berlin ent- standen ist. In dem politischen Moment lagen die gunstigsten Aospi- cien fur die Grundunc einer grossen Hauptstadt; es war der Augcn- blick, in welchem der von Danemark ausgeubte Einfluss uber Pommern und Sla>wen auf immer zuruckwich«.
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 545
1^15 blev ban i Berlin, i det saakaldte »bobe Haus« — det nuværende »Lagerbaus« i Klosterslrasse —, bvor Markgreverne pleiede at stige af, naar de opboldt sig i Byen, byldet af Stænderne, medens ban fra sin Side bekræftede deres Fribeder og Ketligheder. Fra dette Tidspunkt af bave nu i over halv- femte Aarbundrede bans mandlige Efterkommere, næsten alle i uafbrudt nedstigende Rækkefølge, baaret den brandenburgske Kurbat og senere den preussiske Kongekrone. Selv de, der anerkjende, at de forskjellige Tidsaldre nærmest sammenboldes af de store Institutioner, naar disse først ere fast grundlagte, finde dog oftere ved Siden af dem visse genealogiske Træk ligesom uforandrede at gaae igjennem Historien, og med Hen- syn til Hobenzollerne bar man i fortrinlig Grad fundet, at dette var Tilfældet. Ogsaa Fremmede bave allerede i Kong Frederik den Anden, der tilrev sig Scblesien og fremkaldte Poléns Deling, seet en Repræsentant for den Aand, der i det følgende Aarbundrede bar viisl sig saa mægtig raadende ^, men preus- siske Forfattere gaae langt videre tilbage; Opfattelsen af Preussens »Mission« som et Kald til at omfatte det bele eller dog det nordlige Tydskland dateres af dem ikke først fra det Navn, som Kong Frederik den Anden grundede paa sine Kriges Valpladser, men denne Tanke, de politiske Grundsæt- ninger, Synspunkter og Formaal overboved, som Preussen
Mt is a singular thlng in the history of nations, of some nations at least, tliat their diplomatic cliaracter and their foreign policy ha^e a permanent form, Hurviving successive monarchs and successive admi- nistrations. — The diplomatic character and the foreign policy of Prussia may be traced bacli as far as Frederick the Great, I mean that Fredericia, whom the flattery of the French philosophers , in exchange for patronage, sometime accorded and sometime withheld, gratifled wifh the UUe of »Great«. Lord Lyndhursts Tale i det briUske Overhuus den 20de Marts 1855, i Times af 21de MarU 1855
36
546 Kurfyrst Frederik der Biserne af BraDdenbnrg og hans Planer.
senere har fastholdt, eller de Egenskaber, der have viist sig som karakteristiske for dets nyere Regenter, ville de allerede langt tidligere forefinde hos Brandenburgs ældre Fyrster af ^uset Bohenzollern. Dette gjælder navnlig ogsaa i Uenseende til disses Forhold lige over for Danmark. Som Eong Frederik den Anden endnu tilsikkrede den holsteenske Bertug Carl Peter Ulrich sin Bistand, da denne var bleven russisk Keiser og var ifærd med at gjøre sine formeentlige Rettigheder i Slesvig gjældende med Vaabenmagt ^, saaledes havde det alle- rede oftere været Tilfældet, at hiin mægtige Fyrstes holsteen- gottorpske Forfædre under deres Svaghed havde fundet Støtter mod Danmark i Bohenzollerne. En saadan Understøttelse var ikke bleven afskaaren derved, at Brandenburg og Danmark, da Sverrig paa den ene Side af Østersøen havde sat sig i Be- siddelse af Pommern, paa den anden af de skaanske Pro- vindser, lige over for denne Erobringsmagt vare blevne Allierede. Kurfyrst Frederik Wilhelm havde selv som Anfører deeltaget i Felt- toget i Jylland, der skulde bringe Danmark Bjælp mod Sverrigs Overmagt — og saaledes navnlig fra sit Bovedkvarteer paa Dybbøl ledet Overgangen over Aissund og den glihirende Er- obring af Als' — , hans brandenburgske Tropper deeltoge
' Ved den første hemmelige Artikel i Traktaten af 8de Jani 1762 mellem Peter den Tredie og Kong Frederik den Anden lovede den Sidstnævnte at understøtte Keiserens Fordringer paa Slesvig ved Forestillinger tics det danske Hof og, hvis disse ikke frugtede, at stille et preussisk Korps af 15,000 Mand Fodfolk og 5,000 Ryttere til Keiserens Raadig- hed under Krigen med Danmark. Traktaten, der ikke har været kjendt af Wenck, Kocli, Martens eller Schoell, findes meddeelt bos Smitt, Frédéric il, Catherine et le Partage de laPologne. Paris. 186t p. 160.
* Bircherod omtaler Overgangen om Morgenen den lide December 1658 saaledes: »Om Formiddagen Kl. mellem 7 og 8 lod Churfyrste Friedericb Wilhelm fra Sønder-Jylland til Als nogle tusind Mand oversætte, samme
Kur^st Frederik der Etaerne af Brandenburg og hans Planer. 547
Aaret efter ved Sideo af de danske i Seiren over Svenskerne paa Pyen, han var senere utrættelig i at tilskynde Kong Chri- stian den Femte til at gjøre Landgangen i Skaane, og hans Søn og Efterfølger viser sig derefter ligeledes som Kong Fre- derik den Fjerdes Forbundsfælle, da denne paany forsøgte at tilbagevinde Østdanmark, og det berlinske Hofs Gesandt i hans Leir i Skaane, ved Raa, lykønsker ham til igjen at have faaet Fodfæste i det gamle danske Land. Men naar Christian den Femte og Frederik den Fjerde søgte at bryde det holsteen- gottorpske Berredømme, der, understøttet af Sverrig, var blevet Danmark som en Pæl i Kjødet, giver Alliancen dem intet Udbytte, den Bjælp, som den danske Flaade og danske Trop- per ydede Brandenburgerne ved deres Fremtrængen i Pommern, var da som glemt; alle Skridt for at udvide Danmarks Magt
Insul med de derpaa liggende Slotte at indtage, saasom 17 Skuder vare til denne Transports Befordring diebus præcedentibus ankomne, foruden 2 danske Orlogsskibe, hvilke lagde sig midt paa Farvandet og skøde Yældelig imod Landet, saa at Fjenden, som sig ved Havbredden forsamlede liines Landgang at afværge, maatte sig derfra reUrere og de Skandser, hvilke de nyligen havde opkastet, forlade« (Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk- biographiske Dagbøger, udgivne ved G. Molbech. Kjøbenhavn. 1846. S. 17). Efter at de svenske Tropper, der havde skullet holde Als, deels havde rømmet Øen paa de svenske Skibe, der overførte dem til Faaborg, og deels havde overgivet sig, tog Kurfyrsten af Brandenburg sit Hovedkvarteer i Sønderborg, hvor nan i et Dagen efter afholdt Krigsraad takkede Generalerne og Trop- perne for »die bezeugte Tapferkeit und guteGonduite«. At de Alliere- des "Disposition zur Attake auf die Insel Alsen, Vi 4 Dec«, der er dateret »Tippel, 2 Dec. 1658s ved Haandskriften viser sig som ned- skreven af en af Kurfyrsten oftere benyttet Sekretær og derfor maa antages at være dikteret af Kurfyrst Frederik Wilhelm selv, blev alle- rede Aaret førend, at Preusserne under General Herwarth von Bittenfeld om Morgenen den 29 Juni 1864 anden Gang gik over Aissund, frem- hævet af J. G. Droysen, Geschichte der preussischen Politik. Dritter Theil, iweite AbUieilung. (Leipzig. 1863.) S. 422—423.
35*
548 Kurfjrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
i Slesvig stødte i Berlin paa en Stemning ikke ulig den, som Christian den Femte ligeledes der fandt, da han under Ludvig den Fjortendes Reunioners Tid ogsaa søgte at gjøre gjældende, at Hamburg jo egentlig var en holsteensk Stad, der skyldte ham Bylding; Kurfyrst Frederik Wilhelm, der dengang, under Bamburgs Indesluttelse og Beleiring af den danske Hær, lod ni brandenburgske Rytterkompagnier som Hjælpetropper rykke ind i den beleirede Stad, havde bemyndiget sin Gesandt, Ge- heimeraad Thomas Knesebeck, til i den danske Leir at erklære Christian den Femte, at »et Angreb paa Hamburg var Kur> fyrsten det Samme, som om man angreb Berlin«, en Erklæ* ring, der efter den brandenburgske Historiographs Forsikkring bragte den danske Konges Omgivelser til at blegne^.
Man har imidlertid ikke fra preussisk Side indskrænket sig til at fremhæve den Støtte, som de holsteen-gottorpske Hertuger i de to foregaaende Aarhundreder oftere fandt hos HohenzoUerne, men for saa vidt disses almindelige Politik gjøres til Gjenstand for nærmere Betragtning, har man ogsaa som betydningsfuldt villet henvise til, hvorledes nogle af de første hohénzoUernske Fyrster i Brandenburg, medeos deres Omraade endnu var indskrænket til dettes snevre Grændser, allerede havde havt for Øie, om de ikke kunde tilvinde deres eget Dynasti Herredømmet i Slesvig og Uolsteen eller dog i alt Fald i Holsteen.
* Thomam Knesebecium ad Regem Daniæ mittit signiflcatorum: •— mX fere perinde sibi sit, Hamhurgum, an Berolinum oppugnetur. — Knese- becius quæ jussus erat Regi in castris ante urbem exponebat. Ubi observalum adstantes expallescere , quum pronunUaret ^ectori perinde fore Haniburgum, an Berolinum oppugnetur. Pufendorf, De rebos gestis Friderici Wilhelm! Magni, Electoris Brandenburgici Libri noveo- decim. Berolini. 1695. fol.^ II, 1559— 156a Jyfr. Gallois, Gesehichu der Stadt Hamburg. S. 322'
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 549
Dette skal saaledes gjælde om den ærgjerrige Eurfyrst Joachim den Første af Brandenburg, som paa Grund af sine Kundskaber har faaet Tilnavnet Nestor, og hvem man under hans Syslen med Astrologien tillægger flere Forudsigelser om det brandenburgske Huus's fremtidige Storhed. Han var i Aaret 1502 bleven gift med Elisabeth, Kong Bans's Datter, Christian den Andens Søster, og foregav senere i Aaret 1517 for dén tydske Keiser, at der ved hiint Ægteskab var blevet tilsikkret hans Gemalinde og dennes Børn Arveret til den kongelige Deel af Slesvig og Bolsteen, naar den kon- gelige Linie skulde uddøe paa Mandssiden; han fremstillede tillige begge Landenes statsretlige Stilling, som om, naar den hertugelige Linie uddøde, ogsaa dennes Andeel ikke blot af Holsteen, men ogsaa af Slesvig vilde være hjemfalden til det tydske Rige, og udbad sig i Benhold hertil baade Bekræftelse paa hiin formeentlige Arveret til den kongelige Balvdeel og Exspectance paa en eventuel Forlehning med den hertugelige Ualvdeel. Keiser Maximilian var dengang opfyldt af Ønsket om at see sin Sønnesøn, den spanske Konge, den senere Keiser Carl den Femte, valgt til sin Efterfølger og trængte derfor til Joachims kurfyrstelige Stemme, han vidste, hvorledes der fra fransk Side gjordes denne store Tilbud for at stemme anderledes, og for at staae sig godt med Brandenburgeren, hvem han kjendte som den personificerede Bavesyge^, lod han ham
* Le dit de Mayence a donné å entendre audit nostre sécretaire les gran- des pratiques que font les Franchois par dons, promesses et alliances pour rompre le fait du roy, et principalemeot vers le marquU Joachim, electeur,' qui est le pére de toute avarice. Den diplomaUske Agent MaxlmUian de Berghes's Beretning Ul Keiser Maximllians Datter, Regent- inden i Nederlandene, Margareta af Østerrig, dateret Augsburg den 5te og 6te Februar 1518, i Négociations diplomaUques entre la France et
550 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandeoborg og hans Planer.
ogsaa give baade en Bekræftelse og en Exspectance, som han vilde have den^. Men hvor lidet det hele Forlangende i sig selv havde paa sig, maatte dog allerede Joachim den Førstes Søn, den efter Morfaderen Kong Hans opkaldte Markgreve Bans af Branden- burg lade sig sige. Da denne endnu kun var en tyveaarig Yngling, havde Faderen under Grevefeiden forgjæves sat sig i Bevægelse for at faae den unge Hohenzoller, som ogsaa en Ætling af den danske Kongestamme, kaaret til Konge i Dan- mark ' ; senere, under den store nordiske Syvaarskrig, medens Kong Frederik den Anden under Sverrigs Kamp mod Danmark og Norge ogsaa truedes af Christian den Andens Slægt i Lothrin- gen, havde Markgreve Bans selv fundet Forholdene gunstige til at fremkomme med Prætensioner og — dog vel nærmest for derved at afpresse Penge — oversendt Kongen Afskrifter saa- vel af Keiser Maximilians Kon6rmation og af en Fornyelse af denne, hvilken Joachim den Første, Markgrevens Fader, senere
i'Autriche duranl les trente premieres aoDées du XVI« siécle, pobliées par M. Le Glay. Paris. 1845. å^. W, 203.
Keiser Maximilian den Førstes Diplom, dateret Breda den 10de Mai 1517, aftrykt hos G. W. y. Raumer, Codex diplomaticus Brandenborgicus con- tinuatus. Berlin. 1831—1833 11, 247. Det er urigtigt, naar Bertugen af Augustenborg, der i sit anonyme Skrift mod Professor Paulsen netop blev den, der i den nyere Tid først henledede Opmærksomheden paa disse Huset Hohenzoilerns gamle Arveprætensioner, men som aabenbart ikke har været nøiere bekjendt med Reiser Maximilians Diplom, kun omtaler dette som alene givende en Exspectance paa Holsteen. (Die Erbfolge in Schleswig-Hoistein. Eine historische Beleuchtnng. Halie. 1837 p.33,34.). Den samme mindre nøiagtige Angivelse har ogsaa Allen i sin Afhandling : Elisabeth, Prindsesse af Danmark, Kurfyrstinde af Bran- denburg, i Dansk Maanedsskrift Tredie Bind. (Kjøbenhavn. 1856.) S 7. Als auch aus Konigiichem stamme zu Dennemarclten geboren, vnd des gepluts, sunst auch rechte erbgenomraen in Norwegen. Kurfyrst Joachim l.^s Sltriveise til Hertug Albrecht af Mekienburg. dateret Schonebeck den Ilte September 1533, i Aktstylilier til Nordens Historie i Grevefeidens Tid, udgivne ved C. Paludan -Muller. Odense. 1852— 1853. I, 21.
Karfyrst Frederik der Eiserne af Braodenburg og hans Planer. 551
i Aaret 1530, paa Rigsdagen i Åugsburg, havde opnaaet af Reiser Carl den Femte, som ogsaa af sin Moders, Kurfyrst- inde Elisabeths Trolovelsesbrev, af den af Prindsessen ved hendes Udstyr og Giftermaal givne Renunciation paa hendes Fædrene- og Mødrenearv og af en i denne Anledning af Kong Hans udstedt Erklæring^. For saa vidt det herved bliver. for- beholdt, at Renunciationen ikke skulde komme Kurfyrstinden til Skade i Henseende til »nogetsomhelst rørligt eller urørligt Arvegods«, naar Kong Hans eller hans Sønner døde uden mandlige Livsarvinger, gjorde Kong Frederik den Anden Mark- greven opmærksom paa, at herved aldeles ikke var sigtet til nogen fyrstelig Forlehning enten med Slesvig eller med Hol- steen, hvor der ikke gjaldt nogen kvindelig Arvefølge, men kun til saadant særeget, iehnsfrit Arvegods, hvorover, i Modsæt- ning til Lehnet, Fyrsten kunde have en friere Raadighed. Kongen tilføiede, at selv om man vilde forudsætte, at Kong Hans's Villiesyttring virkelig havde havt den Mening, som man fra Markgrevens Side vilde lægge i den, vilde den dog som stridende mod al Statsret været aldeles kraftløs. Med Hensyn til den keiserlige Konfirmation mindedes for Bolsteens Ved- kommende om, at Lehnsherren lige saa lidet som Vasallen eensidig kunde gjøre nogen saadau Forandring til Skade for Agnaterne, medens den danske Konge i Benseende til Slesvig indskærpede, at alle tydske Keiser-Konfirmationer i dette danske Lehn overhoved vare uden nogensomhelst Betydning '. Med
* Brevet om Elisabeths Trolovelse, dateret Riel den 6te Februar 1500, hendes Renunciation, dateret Stendal den 13 April 1502, og den sam- tidige Deklaration fra Kong Hans findes trykte hos Riedel, Godex diplo- maticus Brandeoburgensis. Berlin. 1858—1868. 4^ Dritter Haupttheil, Hl, 134-136, 146-149.
3 Ohne diess gestehen wir Im Furstenthum Schleswig, welches, wie ge- dacht, unsers Reichs DånemarJK Lehn ist und mit dem Romischen
552 Kurfyrst Frederik der Eiseroe af BraDdenburg og hans Planer.
denne Affærdigelse maatte den brandenburgske Markgreve lade sig nøie, og det fik ikke beller nogen Virkning, at man dog fra brandenburgsk Side ogsaa senere, efter nye Keiseres Valg i det tydske Rige, i lang Tid fandt det Umagen værd at faae den keiserligc, til Joachim Nestor udstedte Konfirmation for- nyet, lige indtil Aaret 1715, da dette sidste Gang fandt Sted under Keiser Carl den Sjette, kun faa Aar førend Kong Fre-
Reiche oicht zu schaffen hat, der kaiserlichen GoDflrmation gar nichts. Koug Frederik deo Andens Skrivelse af 14de Juli 1565, lios J. Voigt, Die Erbanspruche des Brandenburgischen Hauses an die Herzogthumer Schleswig-Holstein , i W. A. Schmidt's «Allgemeine Zeitschrift fur Ge- schichte (Berlin. 1844—1848). VII, 237. Da Markgrev Hans af Bran- denburg, inden Kongens Skrivelse af 14de Juli endnu var kommen ham i Hænde, i Slutningen af Maaneden ogsaa havde afsendt sin Kantsier, Dr. Hieronymus Buchholz og sin Kammermester Leonbard Stdhr som Gesandter til Danmark for at drive paa et imødekommende Svar og en fordeelagtig Overeenskomst, og da disse, efter den dem givne Instruktion, i Kjøbenhavn ogsaa lode sig forlyde med, at deres Herre kun af Maadehold foreløbig (»jetziger Zeit«) ikke tiUige vilde have berørt nogen Adkomst til Norge, flk de af Kongen, idet han til- stillede dem en Afskrift af sit allerede den 14de Juli til Markgreven stilede Svar, i en Skrivelse af 6te August 1565 (hos Voigt, anf. St. S. 243—244) den Tilføielse om Norge, »dass soich Konlgreich von der Konigin Margaretha, des letzten Waldemars Tochter, bis daher iiicbts liveniger als Danemark ein Kur- und Wahlreich sey, vorin keinem Menschen auch månuliches Stammes einige Succession oder Erb- gerechtigkeit lugestanden gewesen, noch auch jetzt sey«. At maii i Brandenburg nu allerede havde udfundet, at Huset Hohenzolleru ogsaa havde en Ret til Kongeriget Norge, hidrørte aabenbart alene fra den Titel »ret Arving til Norge«, hvormed de fra Christian den Første nedstammende Hertuger i Slesvig og Holsteen, ligesom Fyrsterne af hans Mandsstamme overhoved, tidlig havde faaet den Vane at kalde sig, og som de ei engang opgave efter Souverainitetens indiørelse i Norge og Danmark, men paa hvis Uretmæssighed der forlængst er blevet gjort opmærksom (G. L. Baden, Oprindelsen til de slesvig- bolsteenske Hertugers Titel: Arving til Norge, i hans Afhandlinger til Fædrelandets Gultur-, Stats-, Kirke- og Litterær-Historie. 11, 61—82).
Kurfyrst Frederik der Eiserne af BrandeDburg og hans Planer. 553
derik den Fjerde igjen inkorporerede Slesvig i det danske Rige K
Og saaledes havde det i Virkeligheden ikke heller havt større Betydning, at ligeledes Grandonklen til Kurfyrst Joachim Nestor, Kurfyrst Frederik den Anden eller »der Eisernet, endnu førend denne havde viist sig som en af de hohenzol- lernske Markgrever i Brandenburg, der ogsaa havde fæstet begjærlige Øine paa Bolsteen. x
At denne Fyrste i sin indre Politik fremtræder paa en Maade, der kan minde om Træk hos den hohenzollernske Slægt i den nyere Tid, skal iøvrigt ikke nægtes. Da han ved
1 Under Bevægelsen i Tydskland efter Udgivelsen af Kong ChrisUan den Ottendes aabne Brev af 8de Juli 1846 udgav den preussiske Professor Ernst Helwing et særeget Skrift (Die Erb-Anspruche des Koniglich Preussischen Hauses an die Herzogthumer Schieswig-Holsteln. Lemgo u. Detmold. 18^6.) • hvori de Årveprætensioner, om hvis Ugyldighed Markgrev Hans af Brandenburg allerede i det sextende Aarhundrede havde faaet tilstrækkelig Oplysning, igjen fremdroges som retmæssige og fremstilledes som endnu gjældende. Efter Krigen i Aaret 1864 lod Helping sit Skrift udgaae i en ny Udgave (Preussen und die Schleswig-Holstei- nische Staats-Erbfolge. Berlin. 1865.), og af nogle heri meddeelte Breve til Forfatteren fra Alexander Humboldt (af 6te og 15de November 1846) sees det, at denne Notabilitet strax nødte Kong Frederik Wilhelm den Fjerde til at gjøre sig bekjendt med Skriftet. Om Kongen bemærker Humboldt dog selv, at »dasErbrecht var ihm ganz neu«, og hvorledes den preussiske Konge senere ogsaa selv i sit Brev til Hertugen af Augustenborg af 24de Marts 1848 har udtalt sig om Arveberettigeisen fra et ganske andet Standpunkt, er bekjendt. Helwings Skrift, som Humboldt med sin bekjendte Tilbøieiighed til at ville forstaae sig paa Alt strax priste som »ein Muster von Klarheit und Grundlichkeit«, har senere heiler ikke fra tydsk Side undgaaet at blive Gjenstand for en knusende Kritik (Waitz, Die angeblichen ErbansprQche des Kgl. Preussischen Hauses an die Herzogthumer Schleswig-Holstein. Gdt- tingen. 1864. Zur Abweisung der angeblichen Brandenburgischen Erbanspruche auf die Herzogthumer Schleswig-Holstein. Leipzig. 1865. Warnstedt, Die Oidenburger und Brandenburgcr Erbansprfiche auf die Herzogthumer Schleswig-Holstein. HauDOver. 1865.)-
554 Kurfyrgt Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
sin Fader, Kurfyrst Frederik den Førstes Død i Aaret 1440 tiltraadte Regjeringen i Brandenburg, skete det med Troen paa, at Tiden allevegne trængte til en Omdannelse, til en Overgang til nye Former, til andre politiske Midler end de hidtil anvendte. I Mark Brandenburg, paa denne Tydskhedens gamle, mod Slaverne skabte Militærgrændse, havde Alt fra For- tiden bevaret et krigerisk Præg, Buset HohenzoUern forefandt her 400 befæstede Punkter, Borge og Byer. Men netop den- gang forandredes Krigsmaaden, Middelalderens autonome Til- stande havde især beroet derpaa, at Forsvarsmidlerne havde Overvægt over Angrebsvaabnene; nu var det blevet anderledes. Indførelsen af Skytset blev det virksomste Middel til at be- grunde Fyrstens Autoritet, til at give »Landsherren« Overvægt oYer de Stænder, der hidtil mere havde følt sig som Bestand- dele af de europæiske Samfundslag, som de tilhørte. Kurfyrst Frederik den Første var det allerede lykkedes at gjøre en Ende paa den brandenburgske Adels Tøilesløshed; Sønnen brød Byernes Overmagt, idet han lod Berlin blive til en Ad- varsel for alle. I Berlin herskede især en demokratisk Aand, Fyrstens Indflydelse var her meget indskrænket. Kun som en Gjæst og kun med saa mange Ledsagere, som Byraadet vilde tillade, turde han ride ind, naar han vilde tage Ophold i sit Huus i Berlin; Byens Porte lukkedes efter ham, og dens Nøgler bleve hver Aften afgivne til Byraadet. Byerne i Branden- burg havde indgaaet en Forening med Hausaen og en Forening indbyrdes, ikke blot til gjensidig Støtte og Forsvar, men ogsaa til fælleds Indvilligelse eller fælleds Nægtelse af Afgifter til Fyrsten. Bvor fast besluttet den nye Fyrste var paa at optræde imod Byernes Selvregjering, viste han allerede, da han den 19de Mai 1440 modtog Hylding i Berlin. I Stedet for først at bekræfte og besværge Byens Privilegier og derpaa, selv forpligtet, at modtage Hyldingen,
Kurfyrsl Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 555
fordrede han først Hyldingseden aflagt og lod saa åen simple ForsikkriDg følge efter, at han vilde beskytte og forsvare Byen efter bedste Evne. Berlin var egentlig dengang en Dobbelt- stad, Byen bestod af to Kommuner, det egentlige Berlin og Coln ved Spree. Mellem dem fandtes Rivning fra ældre Dage, og den gamle Misundelse mellem de to Byer flammede op paa denne Tid, »næret ved Sendelse og Øretuden af onde Mennesker«, som en berlinsk Byskriver udtrykker sig i de Forord, hvormed han indledede en ny Byprotokol, der be- gyndtes, efterat Uenigheden var bragt til Ende. Den sluttedes paa den Maade, at Berlin-Coln lagde det i Fyrstens Haand som »den rette, naturlige Arveherre« at afgjøre Striden. Og rask var han ved Haanden; inden de Stridende kom til Be- sindelse, stod han med 600 Byttere foran Spandauer Porten, tiltvang sig Indgang og bemægtigede sig Staden (den 24de Februar 1442). Et Lægemiddel som det, ban anvendte, havde dengang vel Ingen ventet. Han fordrede Ret for sig til her- efter at bekræfte eller forkaste dem, der af Borgerskabet valgtes til Raadet. Ban gik videre. Ban bød begge Byer, at de skulde udlevere ham deres Privilegier, og da han havde dem i sin flaand, rev han Seglene af dem. I de gamle Privilegier stod der med Sort paa Bvidt, at Staden ogsaa var berettiget til at aflukke Adgangen for Markgreven, naar han kom med Krigs- folk, men den nye Landsherre tog nu Portenes Nøgler til sig. Alle Foreninger og Forbund, som Byerne havde eller havde havt »inden eller uden for Landet«, skulde være afskafl'ede for stedse. Foreningen mellem Byerne i »Marken«, Forenin- gen med Bansaen var hermed sønderreven. Ogsaa Borgerskabets Ed blev forandret. Der skulde herefter ikke blot sværges Troskab og Lydighed mod Byraadet, men først og fremmest at være Fyrsten lydig og tro, at ramme hans Tarv og afvende
556 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandeoburg og hans Planer.
hans Skade; i ingen Sag at være imod ham og hans Herre- dømme. »Give Gud, at det snart igjen maatte vende sigt, antegnede den nævnte Byskriver i den nye Byprotokol, som han havde maattet anlægge. Men Kurfyrsten vidste at bevare, hvad han havde grundlagt. For at holde Borgerne i iTømme begyndte han i Aaret 1443 ved Spreebrden Bygningen af det faste Slot i Berlin, der stod fuldført 1451 og paa engang blev Huset Hohenzollerns Residents og et Kastel for de besoldede Krigsfolk, som de nye Skydevaaben havde fremkaldt. Da det berlinske Borgerskab sammenrottede sig herimod, bleve Førerne forviste, og saaledes endte den »Berliner Cnwille« med Fyr- stens fuldstændige Seir. I Berlin fandt ogsaa alle de andre Byer i »Marken« sig trufne, og Berlins Underkasteise gjorde Indtryk ud over Brandenburgs Grændser. I Ltibeck skrev man om Fyrsten: »Han har betvunget begge Partier; nu ere begge afhængige, medens de før vare frie og vel havde kunnet for- blive frie«. Det var en fuldkommen Seir af Fyrstedømmet over Borgerskabet; et nyt Princip var brudt frem, et Princip, der satte andre Grændser mellem det Politiske og det Kom- munale. Ogsaa Brandenburgs Adel og Bidderskab vedbleve at være bøiede. Kunde de endog fremdeles, ja mere end forhen, trykke nedefter, gjordes det dem stedse vanskeligere at trodse opad. Kurfyrst Frederik den Anden forstod allerede at holde Brandenburgs Junkere i Aande ved Krigstjeneste, at fængsle dem ved Hoftjeneste, ved Adgang til nye Ærestegn ^ Kurfyrst Frederik den Anden har af sin Tid faaet Til- navnet »der Eiserne« eller »mit den eisernen Zåhnen«, maa- skee nærmest fordi han saa skarpt og fast tog fat paa Berlin.
1 Droysen, Geschichte der Preussischen Politik. Berlin. 1855—1874. Il, I, 50-67.
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 557
Man har dog ogsaa tillagt ham en religiøs Rarakteer. I denne Benseende henvises ikke blot til hans Stiftelse af den i vore Dage fornyede »Schwanenorden«, der, bestemt for Personer af ridderlig Fødsel, i sine Statuter fordrede »den kristeh'ge Sand- heds Bekjendelse gjennem Gjerninger«, hans Grundlæggelse af Domkirken i Coln (ved Spree) eller hans Valfart til Jerusalem, men ogsaa i Særdeleshed til hans egne Udtalelser. »I saa vanske- lige Tider som disse«, har han engang yttret, »gives der ikke bedre Raad og Trøst end Livets Forbedring og Tilflugt til Gud«. Naar han talte om, at han handlede i sin Faders Aand, udtrykte han dette saaledes, al han fulgte »sin Faders salige Fodspor«. Men denne Fromhed var imidlertid ikke til Binder for, at han under sin Stræben efter den størst mulige Eon- centration af sin Magt ogsaa vidste at opnaae den pavelige Indrømmelse, at han selv skulde udnævne Biskopperne til Landets Bispedømmer, eller for, at han gjennemførte en Ind- skrænkning af de geistlige Retters Kompetence, og hans reli- giøse Retning strakte sig ikke heller videre, end at han ikke let vilde paalage sig Noget, hvortil han ikke kunde ansee sig beføiet ved nogen »Retstitel« eller ved sit fyrstelige Kald. Var dette derimod kun Tilfældet, forsmaaede han, haard og streng, hverken List eller Vold for at naae sit Maal eller, som han et Sted skriver, for »at formere Land og Berredømme med Gud og Ære«.
I den hele urolige Stræben, hvormed denne Fyrstes ydre Politik i de forskjelligste Retninger viser sig virksom for at udvide Mark Brandenburg, har en nyere preussisk Bistoriker ogsaa villet see en almindelig Plan, der fremstilles saaledes:
• Af største Betydning for et Statsomraades Værd er stedse det Spørgsmaal, om og i hvilken Udstrækning det besidder
558 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
Kyst ved Bavet. Thi ogsaa kuD betragtet som Begrændsnin- gens Maade, tilfredsstiller Havgrændsen alle Fordringer, der kuDDe gjøres til en god Grændse for et Land, i ulige høiere Grad end enhver anden, efterdi den Skillevæg, som den danner mellem Folkene, letter deres fredelige Samkvem og dog van- skeliggjør deres Qentdlige Berøring. Men Bavet er altid tillige en uudtømmelig Kilde til Næring og Velstand for den Befolk- ning, der beboer dets Kyster, og, hvad der er Bovedsagen, den til hele Verden udførende, bekvemme Vei, som Bavet byder Menneskenes og Varernes Færdsel, vækker mægtigen Fol- kenes industrielle og aandelige Liv. Ingen stor Stat har derfor i Længden formaaet at bevare en livsvarig Bestaaen uden med sit Omraade at have vundet Bavets Kyster til Grændse, og det Omfang, hvori dette lykkedes en Stat, var ofte i høi Grad af- gjørende for dens økonomiske, intellektuelle og religiøse Ud- vikling, for dens nationale Kraft og dens politiske Magt.
Vidt skuende Grundere og Styrere af Stater, som de første hohenzollernske Kurfyrster af Brandenburg vare .det, gjorde derfor ogsaa stedse Erhvervelsen af Kystlande og Udvidelsen af deres Indrelands Berredømme indlil Bavets Strande til Gjeo- stand for deres ivrige Stræben. Ved den første Grundelse af den brandenburgsk-preussiske Stat fremtræder denne Retning i Særdeleshed i den ved store Planer og ved store Bedrifter lige udmærkede Kurfyrste Frederik den Andens Liv. Den dristige politiske Idee, som denne Fyrste fra Begyndelsen og til Slut- ningen af sin Regjering holdt fast for Øie, var ikke nogen mindre end den Plan — som de ædleste af hans Efterfølgere have overtaget at udføre videre — ved Kysterne af Østersøen, i Sammenhæng med hans fra Bavets oplivende Indflydelse hidtil udelukkede markiske Indreland, at lade et Rige opvoxe, der
Karfyrst Frederik der Eiserne af BrandeDburg og hans Planer. 559
fra Kiel og indtil ud over Memel kunde herske over Øster- søens Strand«^.
Er nu denne Opfattelse rigtig? Har Kurfyrsten af Bran- denburg virkelig ogsaa været besjælet af »den politiske Idee« udadtil, der her tillægges barn? For at dømme herom vil det kun være nødvendigt noget nærmere at betragte, hvorledes snart det ene, snart det andet af de Kystlande, hvorom der her kan være Spørgsmaal, har fængslet hans politiske Interesse, naar det kun derhos ikke glemmes, at hans Lyst til at skaffe sin Familie Exspectancer eller Annexioner tillige har været virksom i beelt andre Eietninger end netop her*.
I Aaret t442 havde Kurfyrst Frederik en Sammenkomst i Wittstock med de tre Hertuger af Meklenburg og sluttede her den 12te August en politisk Overeenskomst. Han offrede vel i denne Successionsfordringer paa Landskabet Wenden, men Erhvervelsen af dette vilde dog kun have udvidet hans Indreland med et ringe Omraade. Inden han opgav hine Fordringer, vandl han derimod for sig og sine Efterkommere, at det hele meklenburgske Land skulde være dem hjemfaldet for det Tilfælde, at det hertugelige Huns, der allerede dengang hørte til de ældste Dynastier i Tydskland, engang skulde uddøe.
^ Riedel, Ueber den Kurfursten Friedrich II. von Brandenburg und sein Streben nach der Herrschaft am ganzen Ostseestrande, namentlich auch nach dem Erwerbe von Holstein und Lauenburg, i Monatsberichte der koniglichen Preuss. Åkademie der Wissenschaften zu Berlin. Aus dem Jahre 1864. Berlin. 1865. S. 108.
' Saaledes ved Arveovereenskomsten med Sachsen og Hessen eller ved hans Strid om det Bohmens Krone tilhørende Lausitz, som han havde faaet i sin Besiddelse som Pant, men ikke vilde tilbagegive, indtil han i Aaret 1462 blev tvungen dertil af Kong Georg Podiebrad, der selv har fremstillet Stridens Gang i en Skrivelse til Kong Christian den Første, dateret Prag den 20de Marts 1462 (Diplomatarium Christierni Primi. Udgivet af C. F. Wegener. Kjøbenhavn. 1856. p. 136—140).
560 Karfyrst Frederik der EiserDe af Brandenburg og hans Planer.
Senere viser hans Ddvidelseslyst sig især lige over for de pommerske Kystlande. I disse som i andre af de gamle Slaverlande ved Østersøen var det Hegel for den lavere Lehns- adel, at naar Besidderen af et Lehn døde uden mandligt Af- kom, kunde hans overlevende Datter følge ham i Lehnet. Dette blev benyttet af Kurfyrsten til at lave sig en Retsadkomsl til den Meklenburg nærmest liggende Kyststrækning af Pom- mern. Agnes, Enken efter hans yngre Broder, !V1arkgrev Fre- derik, var eneste Datter af en af de pommerske Delings- hertuger, af Hertug Barnim den Fjerde af Pommern-Biigen, og da denne Hertug den 19de December t451 døde 1 Stral- sund uden mandlige Efterkommere, blev Kurfyrst Frederik af Brandenburg med sin Svigerinde snart enig om, at hiin Begel eller »das Erbjungfernrecht«, som Tydskerne kaldte den, lige saa vel maatte kunne finde Anvendelse, naar der var Spørgs- maal om Fyrstelehn, som naar der var Tale om Arv efter den lavere Lehnsadel, og senere fik han Enken til at aftræde ham de Fordringer, der for hende kunde følge af en saadan For- tolkning. Med Brodersønnerne af den afdøde Hertug, der, uden at bekymre sig om Markgrevindens Fordringer, strax havde sat sig i Besiddelse af deres afdøde Farbroders Lande, var Kurfyrst Frederik paa denne Maade kommen i Strid. Striden tiltog, da Døden ogsaa bortskar en anden af de pom- merske Hertugers Mandslinier. Hertugerne af Pommern-Stettin uddøde den 16de September 1464 med Hertug Otto den Tre- die, og dennes Datter Magdalena var ikke engang som Agnes bleven knyttet til det brandenburgske Huus. For ogsaa med noget Skin af Bet at kunne gjøre Krav paa alt Det, som Hertug Otto i Pommern havde efterladt af Folk og af Land, maatte en ny Betsadkomst opstilles. I Brandenburg vidste man altid bedre end i Pommern at fremdrage og benytte
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 551
gamle Dokumenter, og paa Grund af dunkle, æventyrlige Tra- ditioner om en Lehnsafhængighed, hvori alle Pommerns Her- tuger og deres Lande fordum skulde have staaet til Branden- burg, gjorde altsaa Kurfyrst Frederik nu tillige Fordring paa Hertug Ottos Besiddelser som paa et til ham hjemfaldet Lehn. Et brandenburgsk Parti var alierede blevet vundet i Pommern, som det tydelig viste sig, da Stænderne paa en Septemberdag i Aaret 1464 vare samlede i Domkirken i Stettin for at over- være Hertug Ottos Begravelse. Da Kisten var sænket i Graven, tog Albrecht von Glinden, der var Borgermester i Staden, men af Fødsel fra Brandenburg, den Afdødes Skjold og Hjelm og kastede begge ned til Kisten med de Ord: »Der ligger vort Lands Herskab«. Dette var Skik, naar man jordede det sidste Skud af en Fyrsteslægt, og hvad der her var foregaaet kunde vel ogsaa have forvirret flere af de Nærværende, dersom ikke en pommersk Adelsmand, Ridder Frants von Eickstedt, strax var sprungen ned og igjen havde hentet Symbolerne paa Fyrstemagten op af Graven. »Aldeles ikke«, forkyndte han høit for de Branden- burgsksindede, »vi have endnu et nedarvet, indfødt Herskab, Her- tugerne af Pommern- Wolgast, dem tilhøre nu Skjold og Hjelm «^ Hertugerne af Pommern- Wolgast, Erik den Anden og Vladis- lav den Tiende, gjorde ogsaa selv med Styrke gjældende, at Pommerns Lehnsafhængighed af det tydske Bige var en umid- delbar, at alle Pommerns Hertuger vare Grene af den samme gamle slaviske Fyrstestamme , og at det nu kun tilkom dem at indtræde i Besiddelsen af de Landsdele, der havde tilhørt det med dem beslægtede stettinske Fyrstehuus. Senere seer
^ Thomas Kantzow, Ghronik von Pommern. Herausgegeben durch W. Bohmer. Stettin. 1835. Il, 126. Barthold, Geschichte von Rugen und Pommern. Hamburg. 1839—45. IV, 1, 283.
36
562 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
man dem vel i nogle Øieblikke vakle, paa nogle Møder villige til at anerkjende Brandenburgs Lehnshøihed, men strax efter forkaste de igjen Indrømmelsen, og hele Frederiks følgende Regjering maatte vies en Kamp, der med den største An- strengelse blev ført for at sætte hans foregivne Krav paa Pommern igjennem.
Efter den pommerske Kyst følger den preussiske, den, der fordum tilhørte de gamle med Letter og Lithauer til een og samme Stamme hørende Preussere. Paa disse Strande, over dette Folk herskede dengang den tydske Ridderorden. Fra alle Kanter af »det hellige romerske Rige« vare fattige Junkere strømmede sammen til »det nye Tydskiand« for her at øve et grusomt Regimente over den ældre, ulykkelige, snart sin Undergang imødegaaende Befolkning. Polakkerne, det af de slaviske Folk, der havde seet en af sine Fyrster indkalde den tydske Ridderorden imod Preusserne, havde snart maattet sige sig selv, at de nye Naboer vare farligere end de gamle. Kong Vladislav Jagellos og Polakkernes store Seir ved Tan- nenberg i Aaret 1410, hvor Ordenen efterlod 40,000 Liig paa den blodige Valplads, havde endelig viist, at Tydskerne ikke vare uovervindelige, een Dag havde her rokket Grundlaget for en Stat, som i næsten to hundrede Aar ved uafladelige Seire havde hævet sig til en saadan Høide, at alle Nabomagter kun saae paa den med Bekymring. Da den tydske Ridderorden ved Tannenberg havde mistet sin Glands, viste selv den tydske, i Preussen indvandrede og bosatte, men ei til Ordenen børende Befolkning sig uvillig til at taale dens exkiusive, trykkende Herredømme, den reiste sig tilsidst mod Ordenen i en Opstand, der nu fandt villig Understøttelse fra Polen. Under dettes tretten- aarige Krig mod Ordenen, der begyndte med hiin Opstand i Aaret 1453, vidste Kurfyrst Frederik af Brandenburg at erhverve sig
Kuifyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 563
den saakaldte Neumark, som Ordenen i Aaret 1454 pantsatte til ham mod at forstrækkes med et Laan af 40,000 Gylden, hvor han strax lod Indbyggerne hylde sig, og som nu kunde blive ligesom et brandenburgsk Brohoved paa den anden Side af Oder. I den nærmest følgende Tid holdt han sig ogsaa beredt til efter en større Maalestok at gribe ind i Forholdene her; for at forekomme en Eatastrophe, hvorved de øvrige Ordenslande ^ilde tilfalde Polen, og som hans egen Magt ei var tilstrækkelig til at forebygge, søger han længe Bistand hos andre Fyrster, og at han heller ikke herved har glemt at have sin egen Fordeel i Sigte, tør man vel slutte af en Yttring, hvormed nogle af hans Tilhængere fremkom i Aaret 145S, at nemlig de preussiske Stænder vistnok maatte antages at ville foretrække Brandenburgs Fyrste for at faae den polske til Herre ^.
Men ogsaa paa den anden, paa den vestlige Side af Meklen- burg har denne Fyrste viist sig virksom for at opnaae »Exspec- tancer«. For at erhverve sine Efterkommere Ret til Hertug- dømmet Lauenburg kom han saaledes i Juli 1452 i Wilsnack sammen med Hertug Bernhard af Sachsen-Lauenburg. Begge Fyrster vare ledsagede af deres Raader, og, under disses Bistand, underhandlede de om en Overeenskomst, hvorefter en Datter af Kurfyrsten skulde formæles med Hertugens Søn. Kurfyrsten vilde da sikkre Hertugen sin Understøttelse i dennes Stridigheder med Hamburg og Liibeck. Hertugens Land og Folk skulde derimod yde Kurfyrsten af Brandenburg eventuel Arvehyiding for, naar det hertugelige Huus engang skulde
> Wann die Preussen keinen Fursten so wol ynd gutlich zugetan vnd geneiget sin, als seinen gnaden. Lausitzernes Skrivelse tU de bohmiske Landstænder fra Aaret 1458, hos Riedel, Godex diplomaticus Bran- denburgensis. III, 1, 325.
36 ♦
564 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
uddøe paa Mandssiden, at kunne tilfalde Kurfyrsten eller dennes Arvinger. Det blev paalagt Eiaaderne at afifatte formelige Re- cesser herom *.
Selv paa Holsteen har Kurfyrst Frederik nogle Øieblikke fæstet sine begjærlige Øine. Den schauenburgske Slægts Senior, Adolph, Lehnsgreve i de tydske Rigslande Holsteen og Stormarn, Lehnshertug i det danske Kronland Slesvig, døde den 4de December 1459 uden at efterlade sig mandligt Afkom. For deelviis eller fuldstændig at blive hans Efterfølger frem- stode Grev Otto af Schauenburg, hans nærmeste Slægtning paa Mandssiden, der havde Arveret til Holsteen og Stormarn, og Christian den Første, Danmarks, Norges og Sverrigs Konge, der nu havde kunnet betragte Slesvig som et hjemfaldet Lehn. Medlemmerne af det tydske Ridderskab, der foruden deres Godser i Holsteen og Stormarn ogsaa havde erhvervet sig Eiendomme i Slesvig, foretrak Christian for ikke at see Landene adskilte ved to forskjellige Fyrster. Ved Prælaters og Adelsherrers Valg og de Vilkaar, som det foreskrev, kaldtes Christian til at efterfølge Adolph ei blot som Hertug i Slesvig, men ogsaa som Greve i Hol- steen og i Stormarn, hvorpaa han i Forliget i Oldeslohe den 12te Mai 1460 affandt sig med Grev Otto af Schauenburg mod at betale denne 43,000 Gylden. Det er bekjendt, hvorledes den Maade, hvorpaa han opnaaede dette Valg, i den nyere Tid gjerne er bleven bedømt i Norden, og det er ligeledes bekjendt, hvorledes Dommen over det Skete i Førstningen ikke lød gunstigere fra tydsk Side. »Saaledes«, siger den samtidige lybske Krønike, »bleve Holstenerne Danske og forsmaaede
^ Saameget, men heller ikke mere, fremgaaer af eo i det preassiske Statsarkiv opbevaret Protokol fra den 31te Juli 1452, hos Riede! , Codex diplomaticus Brandenburgensis. Supplementband. S. 70—72.
Kurfyrst Frederik der Eiserne af BrandeDburg og hans Planer. 565
deres Arveherre og gave sig med god Villie uden Sværdslag under Kongen af Danmark, imod hvilket deres Stamfædre og Forfædre havde været i mange Aar, hindrende det med Værge i Baand»^. Kurfyrst Frederik der Eiserne fremtraadte dengang med en tilsvarende Stemning. Ved denne Leilighed lader han sig dog ikke tilskynde af nogen Interesse for en legitimere Arvefølge. Det var ikke af Agtelse for Agnaten, Grev Otto af Schauenburgs Arveret, at Kurfyrsten optraadte. Endnu mindre tog denne Repræsentant for Huset Hohenzollern noget Hensyn til, at han stod i Slægtskabsforhold til Christian den Første, hvis Dronning var Kurfyrstens Broderdatter, eller til, at Christian altid var beredt til at tjene det brandenburgske Huus og saaledes gjerne havde viist sig villig til fra sin Side at yde Bistand, da Kurfyrsten tænkte paa at forebygge den polske Krones Herre- dømme over den tydske Ridderordens hidtilværende Lande. Selv havde Kurfyrsten nyligen hjulpet den tydske Keiser, Frederik af Østerrig, i at modstaae Czechernes vise og heltemodige Fører, den ved Folkestemmen fra Adelstand til Thronen løftede Kong Georg Podiebrad af Bøhmen, og han havde nu udseet sig en Belønning, da han i Marts 1461 sendte en Gesandt til Keiseren. Gesandten skulde gjøre denne op- mærksom paa, at »efter at Landet Hoisteen var blevet ledigt efter den slesvigske Hertug, havde Kongen af Danmark faaet det underlagt sig, men saaledes, at han ikke erkjendte det som et Lehn af det tydske Rige«^. Naar Keiseren derfor nu vilde
' Ghronik des Franciscaner Lesemeisters Detmar, mit Ergånzungen aus andern Ghronilten. Herausgegeben von F. H. Grautliofir. Hamburg. 1829-1830. II, 233.
2 Das lanndt zu Holstein antreffend, das ledig vorden ist Yon dem Her- zogen von Slesvicl^, des sich der Konig von Dennemark vndermannet hat vnd nicht bekennt zu lehen vom Reicli. Instrulition for Wenzlaw,
566 Kurfyrst Frederik der Eiserne af BrandeDbnrg og hans Planer.
vise den Naade at forlehne Kurfyrsten af Brandenburg med Holsteen, »saa vilde han gjøre sit Bedste for at see at bringe det til sig«^ Der fandtes vistnok dengang ikke let nogen anden Fyrste i Nordtydskland, der med denne Freidighed vilde talt om en Brydning med den i Ejøbenhavn, i Throndhjem og i Upsala kronede Christian den Første.
Østerrigeren tog intet Hensyn til det Andragende, som Wenzlaw, Kurfyrstens Gesandt, overbragte. Keiser Frederik begunstigede altid kun nødig Huset HobenzoUern og vidste upaatvivlelig allerede, hvor lidt den fremsatte Sigtelse havde paa sig med Hensyn til Christians Forhold til det tydske Rige'. Dengang Keiseren i Åaret 1474 forenede Grevskaberne Hol- steen og Stormarn til et Lebnshertugdømme for Christian den Første, inkorporerede han endog deri det hidtil af Holsteen uafhængige Ditmarsken, hvormed han nu ogsaa havde villet forlehne Christian. Da Eurfyrst Frederik den Anden døde den
Kurfyrstens Gesandt, dateret den 15de Marts 1461. Dette mærkelige Aktstykke er blevet overseet af. danske historiske Forfattere, men er dog allerede trykt i: Das kaiserliche Buch des Markgrafen Albrecht Achilles. Aus dem ehemals hohenzollerschen Archiv des Piassenburg herausgegeben von Dr. Gonstantin Hofler. Bayreuth. 1850. S. 78—80.
^ So iwolie er versuchen vnd fleiss haben, ob er das elnbringen moge. Instruktionen for Wenzlaw, hos H5fler. S. 80.
* Riedel har i Tillid til Kurfyrstens Foregivende villet antage, at Gbri- slian den Første i Begyndelsen har tænkt paa at udfrie Holsteen af Lehnsforholdet til det tydske Rige og først, idet Ditmarsken senere ogsaa overdroges ham, har indhentet det Forsømte ved nu endelig at erkjende Keiseren som Lehnsherre til Holsteen. Men Kurfyrstens An- givelse om Kongen af Danmark, der maaskee alene er bleven fremkaldt ved det foregaaede Valg, tør kaldes falsk, thi allerede i Aaret 1460, hvad ogsaa Hvitfeldt nævner » blev Christian i Segeberg forlehnet med Grevskaberne Holsteen og Stormarn af Biskop Arnold af Lubeck »dede de macht hadde uan des keisers wegen« (Die Ghronik der nord- elbischen Sassen. Herausgegeben von J. M. Lappenberg. Kiel. 1865. S. 145).
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 557
10de Februar 1471, var overhoved ingen af de Forventninger om den brandenburgske Stats Udvidelse, hvortil han havde hengivet sig, gaaet i Opfyldelse. Han havde vidst at bevare den Forøgelse af Mark Brandenburg, som han havde opnaaet ved Pantbesiddelsen af Neumark, og hvorved Landets Omraade under ham var voxet fra 424 til 614 Kvadratmile, men han havde ellers ikke formaaet at forebygge Katastrophen i den tydske Ordensstat ; Ordenens andre Landstrækninger bleve efter den trettenaarige Krig ved Freden i Thorn middelbart som Vasalland eller umiddelbart som Provinds knyttede til det polske Rige, og det var først i langt sildigere Tider hans Efterfølgere forbeholdt at forene ogsaa dem med Brandenburg. Under hans langvarige Kamp med Pommern havde deltes Djervhed endnu som saa ofte tidligere vidst at staae sig mod den brandenburgske Snuhed ; Kurfyrsten havde tilsidst i denne Strid oplevet saadanne Nederlag, at disse ikke mindst bidroge til at fremkalde en Sindssygdom eller Uro, der i Forening med hans nedbrudte Helbred Aaret før hans Død havde bragt ham til at resignere til Fordeel for hans Broder, den krigeriske Kurfyrste Albrecht Achilles. Det blev først denne, der ved For- liget i Prenzlau i Aaret 1479 gjorde Ende paa Fortidens mange Kampe mellem Brandenburg og Pommern, idet Pom* merns Hertuger her endeligen anerkjendte Kurfyrsterne af Brandenburg for deres Lehnsherrer; Lehnshøiheden blev vel under Albrecht Achilles*s Efterfølgere igjen opgiven ved Over- eenskomsterne 1 Pyritz (1493) og Grimnitz (1529)^ men dog kun saaledes, at i Stedet for den traadte den Bestemmelse om en Arveret til Pommern, der senere, efter at de pom- merske Hertuger i Aaret 1637 vare uddøde med Hertug Bugislav den Fjortende, ogsaa har ledet til, at Hohenzollerne , først under de indtrængte Svenskeres Deeltagelse, og senere alene.
568 Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og baos Planer.
opnaaede Besiddelsen af Pomnaern^. Ligesom de pommersi^e Hertugers Grif har nu ogsaa det sorte Tyrehoved med Sølv- hornene, der staaer i de meklenburgske Hertugers Vaaben, længe været optaget i det preussiske Statsvaaben, men endnu er det gamle meklenburgske Dynasti, der nedstammer fra de førend Kristendommens Indførelse herskende slaviske Obotriter- fyrster, dog ikke uddød, og den ved Overeenskomsten i Åaret 1442 opnaaede Exspectance har endnu ikke medført Landets umiddelbare Hjemfalden til Preussen. Efter Mødet i Wilsnack i Aaret 1452 med Hertug Bernhard af Lauenburg seer man virkelig senere dennes Søn, Hertug Johan den Fjerde, i Aaret 1464 ægte en Datter af Kurfyrst Frederik der Eiserne, Dorothea af Branden- burg, men nogen videre Forhandling om eventuel Arvehyldning, som Lauenburgerne skulde yde Hohenzollerne, eller nogen herom affattet formelig Reces har man dog fra preussisk Side ikke formaaet at opdrive. Kurfyrst Frederik der Eisernes Tanke om ved mindelig Underhandling at sikkre Hertugdømmet Lauen- burgs Hjemfalden' til det hohenzollernske Huus havde ikke havt større Frugt end hans Forsøg paa ved Hjælp af den tydske Keiser at opnaae Hertugdømmet Holsteen.
I Kurfyrst Frederik der Eisernes hele ydre Politik har imidlertid, som ovenfor anført, den tydske Historiker dog nu villet see noget Andet og Mere end en urolig Stræben, der ved enhver Leilighed gjerne vilde gribe om sig og gjerne var paa Færde til alle Sider, han har i den allerede villet see en storartet, bevidst »Stræben efter Herredømmet ved hele Østersø- stranden«; »i denne Udstrækning«, siger Riedel, »fattede
* V boblen, Die Erwerbung Pommerns durch die Hohenzoliern: aVom Fels zuuu Meer«. Berlin. 1865. Zober, Die Vereinigang des ehe- maligen schwedischen Pommerns und Rugens mit dem preussischeo Staate. Stralsund. 1866.
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 559
Kurfyrst Frederik den Anden for 400 Aar siden Opgaven for den af barn først grundede Stat«^. Vi kunne dog ikke troe, at det prophetiske Blik, der her tillægges Kurfyrst Frederik den Anden, har været fuldt saa klart og sikkert, som han antager; dersom Kurfyrsten nu kunde slaae sine Øine op igjen, vilde han sikkert studse noget, naar han nu saa det samme Flag ikke blot over Berlin og over det af ham angrebne Stettin, men ogsaa vaiende i Konigsberg og Danzig, i Lauenburg og KieP. Det politiske Fremsyn, som lillægges Frederik der Eiserne af Riedel, hænger sammen med en Tendenls ogsaa hos denne Forfatter til overhoved fra Begyndelsen at stille HoheDzolierne høiere, end der tilkommer dem, med den al- mindelige Tilbøielighed til kunstigen at fremstille Huset Hohen- zollern som en naturlig, sidiol&rdnet Rival af Huset Habsburg, T W^ der findes hos hele den saakaldte gothaiske historiske Skole. Denne minder ved sin Ophøien af de ældre hohenzollernske Fyrster ofte om, hvad der finder Sled i China, hvor det er Tilfældet, at naar Nogen for sin Fortjeneste bliver adlet, med- fører dette ogsaa, at hans Forfædre i flere Generationer ophøies i Adelstanden. For den historiske Gothaisme er det blevet karakteristisk gjerne at udlede de største Konsekvenlser og
^ In dieser Ausdehnung fasste Kurfurst Friedrich 11. vor 400 Jahren die Aufgabe des von ihm zuerst begrundeten Staates. Riedel, anf. St. S. hl.
3 Af Ranl^e har man nu ogsaa med Hensyn til den senere preussiske Stats to Hjørnestene, saaledes som disse endnu i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede vise sig uden Forbindelse, denne Udtalelse: •Heutezutage liann man sagen, dass sie bestimmt levaren, zu einem grossen Staate Yon universaler Bedeutung vereinigt zu werden ; damals hatte man nicht daran denken lionnen«. Genesis des Preussischen Staates S. 75. Denne Udtalelse er saa meget mere velkommen, som Kanlie selv ellers stundom har deelt Tilbøieligheden til at see altfor Meget i nogle af Fortidens Hohenzollere.
570 Knrfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og haos Planer.
hele politiske Systemer af et enkelt, af sin Sammenhæng løs- revet Citat, stundom ogsaa at gjengive Citatet mindre nøi- agtigt^. Begge Dele gjælde om Riedels Fremstilling, naar det hos ham hedder: »Vilde Frederik den Anden, som han i en Skrivelse af Aaret 1470 siger til sin Broder Albrecht, op- høie Brandenburg til en •den hele Østersøstrand beherskende tydsk Statvi^ saa kunde i Vesten kun Eiderens Mundinger danne et Grændsepunkt for hans Erhvervelsesplaner«^. I den tilsigtede Skrivelse, hvori Frederik der Eiserne gjør Rede for de Bevæggrunde, der bragte ham til at resignere, findes ikke de Ord •den hele Østersøstrand »^ hvortil der alene hen- vises som Grundlag for den hele Opfattelse, men Ordene •den hele Søstrand*^ og disse Ord gaae efter Sammen- hængen kun paa hele Kysten af Pommern, mod hvilket Bran- denburgs Kamp endnu var staaende ved Kurfyrstens Resigna- tion; som en Hovedgrund til denne har hans Skrivelse, ved Siden af hans Sygdom og nedbrudte Helsen, i Forveien anført, at han ikke kunde finde sig i lige over for de nye Hertuger af Pommern-Stettin at skulle gjøre nogetsomhelst Afkald paa den Udvidelse af Brandenburgs Herredømme, som han tidligere af dem havde faaet anerkjendt, og hvorved dette efter hans Me- ning var blevet ligt et Kongerige ^ Riedels Fremstilling er
^ Nogle ItaralLteristiske Exempler, hentede fra Droysens »Geschichte der preussisclien Politik«, fremhæves af Onno KIop, Kleindeatache Geschichts- baumelster. Freiburg im Breisgau. 1863. S. 103—107.
' Wollte Friedrich II., vie er in einem Schreiben yon 1470 seinem Bruder Albrecht sagt, Brandenburg zu einem •schier den ganxen Ost' seestrand* beherschenden Deutschen Staate erheben, so konnten im Westen nur die Mandungen der Eider einen Grenzpunl^t fur seine Er- werbungsplåne bilden. Riedel, anf. St. S. 111.
3 Wann viir ichts den Stettioischen Heren woUten nachgeben, so het wir Ruhe, — und were Una in jener Welt leyt, das solche unser Arbeit und Oberlteit uber dlese Lande und schire den ganxen See-
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 571
et Dyt Exernpel paa en Lyst til at overføre den nyere Tids Anskuelser, Sympathier og Antipathier til Fortiden, der med Føie ogsaa er bleven fremhævet som betegnende for den gothaiske historiske Skole ^; den afgiver overhoved et af de meest betegnende Vidnesbyrd om den Tankegang, hvormed man i Preussen begyndte den sidste Krig imod Danmark. Hans Afhandling fremkom først i en »Gesammtsitzung« af det kongelige preussiske Videnskabernes Akademi i Berlin, og Dagen, da den meddeeltes, ligger ikke langt fra Kampdagen ved Mysunde; den blev foredraget den Ilte Februar 1864.
Ligesom det var under Henviisning til hiin ældre Kurfyrste af Brandenburg som en Repræsentant for den Politik, Efter- slægten burde følge, at man i Preussen begyndte den sidste Krig mod Danmark, saaledes var det ogsaa til Brandenburgs Fortid, at Manteuffel i det følgende Aar, efter Erobringen ikke blot af Holsteen, men ogsaa af Slesvig, her sigtede, da han talte om det Land, hvorfra det tydske Element er blevet baaret videre til Havets Bred. Naar man imidlertid overhoved saa langt tilbage i Fortiden vil finde Forbilleder for den nyere preussiske Erobringsaand og Annexionslyst, skulde disse da ikke snarere være at søge andetsteds? Den nyere preussiske Stat er, som bekjendt, hovedsagelig grundet paa en Forening af to forskjellige Omraader, af Mark Brandenburg eller den tydske Kolonisation i Vesten og af det egentlige Preussen
stranl, das Wirs hingebracht haben, mit Uns solle zu Grab geen. — Lassen Wir eurer Liebe und ewern Kindern nicht Land und Leute, dy grosz und schire einem Konigreich gleich sint? Knrfyrst Frederik der Eisernes Skrivelse Ul Broderen, Albrecht Achilles, dateret Goln ved Spree den 3die April 1470, hos Riedei, Godex diplomaticus Bran- denbutgensis. Dritter Haupttheil. I, 525—527. ^ Onno Klop, Kleindeutsche GeschichtBbaumeister. S. 15«
572 Kurfyrat Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer.
eller den tydske Kolonisation i Østen. Den førstnævnte Halv- deel var en Sicole for Hohenzoliemes regjerende Buus, men den sidste Halvdeel eller de tydske Rjdderes tidligere Ordens- land turde snarere end den første have Adkomst til at komme i Betragtning, hvor der er Spørgsmaal om den senere Udvik- ling og den hele Dannelse af den brandenburgsk-preussiske Stat. Skulde dennes Historie skrives fordomsfrit, burde man maaskee neppe begynde den fra Mark Brandenburg, som det gjerne skeer, men fra Preussen. I den tydske Ordens Herre- dømme ved Weichselfloden træffer man i det Mindste flere af de Træk, der have udmærket den preussiske Stat i den senere Tid og været afgjørende for dens Historie. Ogsaa de tydske Bidderes Stat var, for her kun at antyde enkelte Momenter, 3n Militærstat med en stedse slagfærdig Hær og med Vaaben, der overgik alle Andres, med et fyldt Skatkammer og ordnede Finantser, med en Administration, der næsten bevægede sig i moderne Former paa en Tid, hvor der andetsteds neppe viser sig den svageste Begyndelse til en saadan. Intetsteds fandtes der længe en strengere Tugt, men heller intetsteds en mere hensynsløs Krigsførelse, et større Tryk paa de Undertvungne eller en større Selvfølelse over den tydske Kultur. Mange af de Indretninger, hvorved Ordensstaten under sin Blomstring havde viist sin Overlegenhed, gik vel til Grunde under dens Forfald i det femtende Aarhundrede, men dog var Preussen, da det i Aaret 1618 blev forenet med Brandenburg, i Hen- seende til sin politiske Organisation dette langt overlegent, og det er da ogsaa naturligt, at Kurfyrsterne strax søgte Tyngdepunktet for deres Magt i den nye Provinds og efter dens Forbillede begyndte at omdanne deres hele Omraade til en Stat i høiere Forstand. For saa vidt er det ogsaa be- tegnende, at det er den østlige Halvdeels Navn, der gik over
Kurfyrst Frederik der Eiserne af Brandenburg og hans Planer. 573
paa hele Staten, at det er det tidligere Ordensland, hvis Riddere bare en hvid Kappe med et sort Kors, der har givet Mønstret for de »Landsfarver«, som de preussiske Grændse- pæle nu fremvise i saa viid en Kreds, og at det ikke er den røde Ørn, som man seer i Mark Brandenburgs gamle Vaaben, men den sorte Ørn, som den tydske Ridderordens Stormesler i det trettende Aarhundrede af Keiseren flk Tilladelse til at føre i sit Skjold og i sin Fane, der er bleven det Mærke, hvorunder den nye Erobringsstat nu udsender sin Krigsmagt til Lands og Vands.
Anmærkninger.
i.
Til Afhandlingen om det af Valdemar Atterdag paatænkte Tog
til England.
I Revue des Sociétés savantes des Departements, publiée sous les auspices du Ministre de ^Instruction publique. Quatriéme Serie, Tome IV, p. 33 — 34, har Leopold Delisle meddeelt et Par franske Breve fra det fjortende Aar- hundrede, der fortjene at anføres i Forbindelse med den ovennæTnte Af- handling. I denne er der blevet gjort opmærksom paa Stedet i den sjællandske Krønike, hvorefter Kong Johan den Gode har sendt flere Franskmænd som Gesandter til Valdemar Atterdag, og efter det i Afhand- lingen fremhævede franske Aktstykke er een af dem bleven anført ved Navn (»des quieux messire Robert d'Oultre-Veaue, conseler du roy, de mon- segneur le regent et de monsegneur de Poitiers, et mestre des requestes de leurs hostieux, estoit li uns<). Navnet paa en anden Franskmand, der dengang ligeledes som en af de franske Gesandter kom til Danmark, fore- kommer i et Brev af Kong Johan den Gode, dateret Paris den 16de Februar 1355 og stilet til hans Skatmestere: »Nous vous mandons et com- mandons estroitement et å chascuns de vous que, sanz delay ou autre mandement attendre, vous baillez et delivrez å nostre amé sergent d*armes Guerart de Gambelanges, lequel nous envoions és parties de Danemarche pour aucunes secrétes besongnes qul nous touchent, la somme de six vins deniers d'or å Tescu pour faire ses despens ou dit voage, et gardez quMl n'y alt deffaut«.
Det andet af de tilsigtede Breve vil yderligere kunne antyde den diplomatiske Forbindelse, der endnu i Aaret 1364 bestod mellem Valdemar Atterdag og Frankrig. Brevet er dateret Paris den 10de April 1364 og gaaer ud paa, at der efter Dauphins Bestemmelse skal udbetales Vaaben- Sergeanten Henriet de Burcelot en Sum af sex og tredive Pariser Livres • en recompensacion de ce que noz ennemis l'ont desmonté de ses chevauh et desrobé en alant de Paris å Avignon , od nous Taviens envoié en message devers notre tres cher et feal cousin le roy de Dannemarche å Avigooo«.
Aomærknioger. 575
II.
Til Afhandlingen om Jarlen af Bothwell og hans Fangenskab.
I Calendar of State Papers, Foreign Series (London. 1861—1874), i Bindet for Aarene 1560—1561 (p.l08, 253, 293), findes Udtog af nogle Breve, der be- kræfte Angivelsen hos Resen, hvorefter Bothwell i Aaret 1560 skal være an- kommen her i Juli Maaned. I et Brev fra Thomas Randolph til Jarlen af Norfolk, dateret Holyroodhouse den 7de Juni 1560, meddeles det nemlig som en sikker Nyhed, at Bothwell dengang befandt sig i Nordskotlaod for derfra at søge Overfart (•in the north parts to search passage«), og efter at Throckmorton endnu den 22de Aagnst 1560, 1 en Skrivelse til Dronning Elisabeth fraMelun, havde indberettet, at man i Frankrig ikke havde hørt Noget til Jarlen af Bothwell og derfor antog, at han var omkommen, melder han strax efter, i en Skrivelse til Cecil fra Paris, dateret den 12te September, at Bothwell nu er kommen til Nederlandene fra Danmark (»out of Denmark into Flanders«) og hver Dag ble? ventet i Paris. Ligesom Tidsangivelsen hos Resen saaledes be- kræftes ved disse Breve, kunde man maaskee i et andet, noget ældre Brev i Samlingen (p. 131—132) finde Grunden til Bothwells Besøg. I en Skri- velse til Cecil, dateret Kjøbenhavn den 20de Juni 1560, fra Professor Hans Mønster (Johannes Spithovius Monasteriensis), hvori denne omtaler, hvor- ledes den danske Flaade dengang, med en fortrinlig Besætning og udmærket vel udrustet med Artilleri, laa i Sundet ved Helsingør og oftere mønstredes af Kong Frederik den Anden, gives i alt Fald ogsaa den Oplysning, at den franske Minister (Dancay) dengang ivrigen gjorde Kongen Forestillinger om, at han skulde overlade hans Herre, Frants den Anden, den danske Flaade til at anvendes mod de oprørske Skotter.
Det sidstudkomne Bind af den nævnte store Samling, Bindet for Aarene 1569—71, bringer ogsaa med Hensyn til Bothwells andet Ophold i Danmark et nyt Vidnesbyrd om, at dette virkelig i Førstningen, som det har turdet antages, har været forenet med en ikke ringe Frihed. Et saadant Vidnesbyrd kan man nemlig finde i et Brev (p.70— 72), der er skrevet til Cecil I Kjøben- havn den 12te Mai 1569 og sendt ham fra en Englænder Peter Adrian, der var fra den engelske Stad Rye ved Rotherflodens Udløb og dengang som Skipper under den nordiske Syvaarskrig gjorde Tjeneste paa et af den danske Flaades Skibe. Brevskriveren giver Oplysning om, at inden Clark fik Paris og William Murray udleverede, havde den Sidstnævnte, der tidligere havde været en af Maria Stuarts Kammertjenere (»once the Queens of Scotlands cham- berlain«), boet i Kjøbenhavn i et Kjøbmandshuus , hvor Adrian dengang ogsaa opholdt sig, og hvor denne, efter Clarks Tilskyndelse, havde udtalt sig med saa stor Interesse oin Jarlen af Bothwell og foregivet saa megen Deeltagelse for dennes Skjæbne, at Murray skrev til Jarlen i Malmø om.
576 Anmærkninger.
hvilken venligsindet Englænder han ou havde truffet paa, og at Bothwell selv skrev tilbage, at Adrian skulde indfinde sig hos ham paa Malmøhuus. Adrian havde da ogsaa her besøgt Jarlen og var forbleven hos ham i fire Dage, hvori det iltke havde manglet paa god Beværtning (»and lacked no cheer«). Bothwell, der under hans Ophold med stor Frihed udtalte sig om sine Forhold — der saaledes vel fralagde sig ligefrem Deel i Darnleys Mord, men ikke nægtede, at dette var udført med hans Bifald saa vel som med deres, der nu gjorde ham saa sort, men, naar han kom løs, skulde komme til at sees langt sortere end han — , opfordrede Adrian til at begive sig til Frankrig med Breve fra ham til Kong Carl den Niende, Catharina af Medici, Kardinalen af Lothringen , en skotsk Biskop (vistnok Erkebiskoppen at Glasgow) og Hr. de Martigues; naar han ved Frankrigs Hjælp kun kom bort fra Danmark og flk nogle franske Krigsfolk med sig, vilde han lande ved Dunbarton og nedtræde alle Maria Stuarts og sine egne Fjender. Efter Brevskriverens Forsikkriog havde Bothwell derpaa allerede været i Færd med at skrive de ommeldte Breve, som Adrian efter et Løfte til Clark da skulde sende Cecil, men dog foreløbig opgivet dette ved Underretning om, at det var kommet til et nyt Brud mellem England og Frankrig — eller vel snarere, som man tør formode, ved i Mellemtiden at være kommen under Veir med, at han havde at gjøre med en engelsk Spion. '
Den Forfølgelse, hvorover Bothwell ikke blot, som her fremhævet, endnu paa Malmøhuus, men ogsaa tidligere saa ofte har beklaget sig, har et nylig udkommet Skrift, der anmelder sig som et Bidrag til hans Historie (Zur Geschichte des Grafen Bothwell. Von Dr. Phil. A, Petrick. St. Peters- hurg. 1874. 52 S. 8vo), villet forklare saaledes, at den skotske Adel har forfulgt Bothwell og hans Slægt som utaalelige homines novi. »Dass Robert- son«, saaledes hedder det i dette tydskc Skrift, »ihn das Haupt einer alten Familie nennt, ist unbegreiflich« ; Historien skal nu først faae sit rette Lys, naar det fastholdes, at Jarlen er bleven hadet som en Ramsay, som en Descendent (•Urenkel«) af en af hine Yndlinger af den laveste Stand, hvor- med den demokratisk sindede Kong Jacob den Tredie gjerne omgav sig. Hele denne Opfattelse er en Vildfarelse, kun fremkaldt derved, at Yndlingen Jacob Ramsay en kort Tid ogsaa fik Bothwell Castle til Lehn af Jacob den Tredie , hvorimod netop Hepburncrne ogsaa deeltoge i den adelige Oppo- sition imod Kongens Regjering. De andre tilsvarende Feiltagelser i det lille Skrift ere ikke heller alene forvoldte ved det store Ubekjendtskab med den nyere Litera tur; undtagelsesviis har Forfatteren saaledes vidst at skaffe sig den her udkomne Monographi om Bothwell, der citeres en Snees Gange, uden at det dog anføres, hvor den findes meddeelt, men af Mangel paa Sprogkundskab viser Forfatteren sig lige saa uheldig i at tyde en dansk Text, som han komisk har misforstaaet Buchanans latinske StiiL
. I
X
|
B^>^^|l^/^'^-'■ — -•^^-,, .- |
|
' ,.-;:J'^p!^'^''~'^^ni^!^''^0'?'^^^'' |
|
^^S^^^^^f^^,^^^;: . - |
|
1 - " : "■~=«s;;„ |
|
,oc^^W5^j.g52Å^^^f^^« |
|
|--,...^,^.,,.— ^. ^_,^^_^--^ |
|
1 *^*^^*A*^,,^. |
|
^«fffli?^;;J?^W^(^^^^fe. .;;:;■ |
- '^r\^f^r\i^rv
:^^>^«««'rS8&PP?^
mmmamp'
^'m^f''
■^ap^;;;?^^^'
:^^::K;..o^n^A.^wA^^^j^:
|
1 |
|
|
i 1 |
|