-r-^cc^ Nyt Magaz in for Naturvidenskaberne Udgives af den phyisiog^rapIiis(ke Foreninga i Christiania. Tredie Bind, med 4 Steentryktayler. Cliristiania. Johan Dahl. 1842. enf foif I n d h o I d. Forste Hefte» I» Bidrag til Bestemmelsen af forskjellige Constanter for Christiania» Af Chr» Hansteen . ♦ ♦ ♦ , , ♦ , 1. 11* Om en almindelig Egenskab ved Integraleme af alge- braiske Differentialer. Af Chr. Jürgeusen, Profes- sor (i Kjöbenhayn) ♦♦♦•♦♦ 85. Ill» Magnetiske lagttagelser, anstillede paa et Togt i Mid- delhavet med den norske Corvet Örnen i Sommeren 1840 af Capitainemc Konow og Valeurj meddeelte af Chr» Hansteen ♦ ♦ 89» Andet Hefte» . IV. Om Merkerne efter en almindelig Afskuring, som Yort ^(ordens Klippegrund har yæret underkastet. Af B, M» Keilhau • . . ♦ 115, V» Reise fra Christiania til den östlige Deel af Christian- sands-Stift i Sommeren 1840» Af B» M« Keilhau , . 169. Tredie Hefte. VI. Alagnetiske lagttagelser paa en Reise igjenncm Danmark og en Deel af det nordlige Tyskland, i Sommeren 1839» Af Chr» Hansteen 227» VII. Bidrag til Bestemmelsen af forskjellige Constanter for Christiania af Chr» Hansteen » . . » » » . . 270» VIII. Magnetiske Terminsiagttagelser i Christianias magnetiske Obserxatorium, meddeelte af Chr» Hansteen « . . 291. IXi Magnetiske lagttagelser anstillede paa et Övelsestogt 61073 med den dorske Corvet Örnen til Lissabon og de azo- riske Öer i Sommeren 1841, af Expeditionens Office- rer^ meddeelte af Chr. Hansteen 302« X. Bidrag til Bestemmelsen af Throndhjems Middeltempera- tur j bearbeidet af ObserTator Münster 308. XI. Solformörkelsen den ISdeJuli 1841 iagttaget i Christia- nia af Chr. Hansteen 313. XH. Minimum af Magnetnaalens Inclination i Christiania af Chr. Hansteen 315. Wjcrûe Hefte. XIII* Wogle Bemerkninger og Forsog angaaende Atomtheo- rien af Th. Scheerer 319, XIW Beretning om Vandstands -Merkers Anbringelse paa nogle Steder af den 2Vorskc Kyst i Sommeren 1839. Af CI* Schive 390, XV. OptiÄk Wotit« af Chr. Lamgbcrg 402. XVI. Temperaturens aarlige Forandring i Dresden; udledet af Inspector Lohrmanns tiaarige lagttagelser j ved Chr, Hansteen ,..«••,«,.•,«• 405. 1\ y t 31 a g' a z i n for iNaturyidenskaberne 3 Bind. Bidrag til Bestemmelsen af f orslîj eilige Constanter for Christiania, af Chr. Hajisteen, T cd et Stcds Coustauter forstaaer man saadanne Störrel- sor, som cre afliængige af Stedets ßcliggculicd paa Jordens Överilade. Blaiidt de meteorologiske Constanter höre: det midlere Lufltryk eller den midlere Barometer- höide ved Havets Överilade, og dennes timevise Forandrin- ger i de forskjellige ^laanedcr, den midlere Temperatur, for hver Dögncts Time i de forskjellige Maaneder, for hver Maaued, og for hele Aaret; den midlere maanedlige og aarlige Regnm.Tngde; Atmosphærens midlere Fiigtigheds« tilstaud, eller den Mængde Vanddampc, som i samme fiudes i oplösl Tilstand, og dennes Forskjellighed i de forskjellige Maaneder og Dagstider; Forholdet imellem de forskjellige 111. 1. A 2 Chr. Hansteen Vindretmng-er i hele Aaret og* til forskjellige Aars- og* Dagstider, Forholdet imellcra klare og overskyedc Dage, Antallet af Dage, paa hvilke Torden aarllg hemærkes o. s.v. ïil demagnetiske Constanter regnes: I^Iagnel- naalcns Misvisning, og Helding*, samt Intensiteten af Jor- dens magnetiske Kraft; hertil kunde maaskee ogsaa regnes det aarlige Anta! af Nordlys. De g eo gr a phi ske Con- stanter ere Stedets Brede og^ Længde, samt Höide over Havets Overflade» Blandt de physiske Constanter maa endelig* regnes Tyngdens Störreise eller Secundpen- delens Længde» Da Luftens Temperatur og* Elasticitet modificeres af saa mange, tildeels uhekjendte, tildeels af Aars- og^ Dags- tiden uafhængigc Aarsager, saa ere de saa store uregel- mæssige Forandringer underkastede, at de hidhenhörende Constanter huns hunne bestemmes ved iagttagelser, der fortsættes igjennem en lang- Rækhe af Aar» De meteoro- logishe Constanters Bestemmelse höre til det Slags utak- nemmelige Arbeider, der ndfordre lang? Tid, megen Taal- modighed og' Udholdenhed, og' som kun give et forholds- mæssigt lidet Resultat. En nöiagtig? Bestemmelse af disse Constanters Störreise over en stor Deel af Jordens Over- flade vilde imidlertid ikke være uden mærkelig Interesse med Hensyn paa Oplösningen af forskjellige Opgaver i Jordens physiske Theorie. Man maa derfor ikke skye den Möie, som en nöiere Bestemmelse ndfordrer^ det er den eneste Vei, paa hvilken man kan rykke fremad. Af disse Grunde vil jeg cfterhaanden som dette Tidsskrift dertil kan indrömmc Plads, og* et tilstrækkeligt Antal lagftagelser er samlet, til deraf at kunne udlcde et nogenlunde tilnærmet Resultat, levere Bidrag til Bestemmelsen af forskjellige af de ovenfor omtalte Constanter. Bidrag^ til Bestemm, af forsk. Constanter. 3 I« ßarometerstaud. Siden Iste April 1837 ere Barometer- og- Therniome- terslandcn samt Vindens Retning' og Styrke og Himmelens Udsecnde uafhrudt Meven antegnede her paa Observatoriet paa 4 bestemte Timer ^ nemlig Kl, 9 Formiddag, og Kl. 2, 4 og 10 Eftermiddag. Fra Begyndeisen af Marts 1838 er hertil endnu föiet en lagttagelses-Time Kl, 7 Formiddag» Disse Klold^eslet cre valgle, fordi ßarometerhöidens Maxi- raum i Almîndelighed antages al iudlræffe omtrent Kl, 9 Formiddag, deng Minimum omtrent Kl. 4 Eftermiddag ,• der- imod indtræffcr den höieste Temperatur i Almîndelighed Kl. 2 Eft. For at homme efter, om Maximum af ßaro- mcterhöidcn til alle Aarstider falder paa Kl. 9 Formiddag, eller maashee i visse Aarstider noget tidligere, tilföiedes endnu lagttagelsen Kl. 7 Formiddag. lagttagelses-Klohhc- slettene ere Christianias Middeltid, og de overholdes saa noie, at der sjelden antegnes nogen lagttagelse 5 Minuter för eller efter det bestemte Klohhcslet, hvilket anmærkes i Dagbogen. Höideu af Qviksölvets Overflade i det underste Barometerrör er 76i IXorske Fod over Christiania-Fjorden. I Aaret 1837 observcredes ßarometerhöiderne paa et metrisk Barometer af Forliu i Paris, med en cylindrisk Glascapsel, og' en Eiphenbccus Spidse, med hvilken det underste Qvik- sölv-I\ivcau skal bringes i Berörelse. INonien angiver umid- delbar Jg Millimeter. Fra Iste Januar 1838 fortsattes lagt- tagelsernc paa et Hæverbaronieter af Pistor & Schieck i Berlin, hvor Rörets indvendige Diameter er 6 Franske Li- nier; lodret paa Fladen af den bevægelige Scala, er ved nederste Ende befæstet et dobbelt Mikroskop, hvis optiske Axe îndstilles paa den convexe Overflade af Qviksölvet i det aabne Rör 5 paa en INoniusplade ved överste Ende er befæstet et andet Mikroskop, hvis optiske Axe er parallel 4 Chr. Hansteen med det förstes* IXaar dettes optiske Axe er indslillct paa Overfladen af Qviksölvet i det Jukkede Rör, saa angiver IXonien Afstandcn imellem beg-ge Mikroskopers optiske Axer, altsaa Qviksölvhöiden, til ^^ af en Fransk Linie, hvoraf endog det Halve kan gisses. Til at undersög^e, om Afslanden mellem beg^ge Mikroskopers optiske Axer virke- Jig' er nöiaglig- 28 Franske Tommer, naar det överste Mi- kroskops Wonius angiver 28" O^'-O, er medg^ivet en Mes- 8ing:-Etalon5 paa hvilken i to indlagte Sölvplader ere ind- skaarne to fine Streger nöiagtig" i en Afstand af 28 Fr. Tommer fra Liuanden» ]>aar Scaiaen afskrues af Barome- teret og lægges paa denne Etalon saaledes, at det faste Mikroskop's Filamentkryds noiagtig^ dækker den ene af disse Streg^cr, saa skal det andet Mikroskops Filamentkryds dække den anden S treg, naar Nonien staaer paa 28" O'^.O. Indtræffer dette ikke, da kan Feilen rettes ved en Correc- tionsskrue, som er anbragt ved det underste fasle Mikro- skop. I 1833 blev denne Berigtigclse udfört, og' ved en ny Prove i 1838 fandt jeg' intet at rette. Hver Barometerhöide er reduceret til Temperaturen 0^, hvorved er tag^ct Hensyn saavel til Scalens som til Qvik- ßölvets Udvidelse. Det Fortinske Barometer har kuns eet Thermometer, hvis Kugle er indsluttet i det Barometerröret omg^i vende Messing rör, paa hvilket Inddelingen er anbragt 5 det tjener altsaa til at angive Qviksölvets og" Scalens fæl- leds Temperatur. Paa det Pistorske Barometer ere to Ther- momètre anbragte; det enes Kugle er indlagt i Messing- scaleu omtrent ved dens Midte, og skal saaledes angive dens Temperatur- det åndets Kugle er nedsænket i et med Qviksölv fyldt Glasrör, af samme Kaliber, som Barometer- röret, og er anbragt inde i den Barometeret omsluttende Træekapsel tæt ved Barometerröret i den överste Tredie- Bidrag* til Bestemm, af forsk. Constanter. 5 cleel af Instrumentet. Dets Bestemmelse er at angive Qvik- sölvets Temperatur. I Morgentimerne angive disse Ther- mometerc sædvanlig samme Temperatur, eller det sidste slaaer 0.1 Grad lavere end det förste; Kl. 2 eller 4 Efter- middag stiger denne Forskjel ild;e sjelden til 0^7 eller 0^8. Det er vel vansfceligt at afgjöre, om den Leie Scala, og Qviksölvet i hele Barometerröret Lar samme Tempera- tur, og om den nöiaglig angives af disse Thermomètre. For Beqvemmeligheds Sl;yld har jeg ved det Pislorske Baro- meter betragtet Middeltallet af disse to Thermomètre som Scalens og Qviksölvets fælleds Temperatur, og- udfört Re- ductionen ved Hjælp af de Tabeller, som Ondes i Sehuma- chcrs Aarböger for 1836 og 1838. Ved 20 Sammenlig- ninger imellem begge Barometere fandtes, naar P. beteg- ner det Pistorske, F. det Fortinske Barometer, efter at dets Angivelser vare reducerede til Franske Linier P = F — O'^'Oll. Denne lille Correction er anbragt ved fagtfagclserne med Barometeret F i 1837, efteråt Meterinddelingen var rcduccret til Franske Linier. Timerne ere regnede paa astronomisk Maade fra Middag til Middag, saaledes, at 19 og 21 be- tegner Kl. 7 og 9 Formiddag. Januar. Aar 19 21 2 14 10 1838 1839 1840 Middel 341'" — 329, 935 331, 403 334, 371 21 2 1 ' ! 341'"952 341'"837 i341"'857 330, 069 329, 914 329, om 331, 620 331, 505 331, 438 334, 547 334, 419 334, 428 341'^'9T7 330, 256 331, 375 Î34, 536 c 11 r. Hansteen Februar. Aar 19 21 2 4 10 1838 334'" — 334'"906 334'"642 334'"512 334 '945 1839 333, 414 333, 401 333, 274 333, 374 333, 932 1840 338, 541 338, 684 338, 516 338, 438 338, 607 Middel 335, 599 335, 664 335, 477 335, 441 335, 828 Aar 1838 1839 1840 xllkldcl 19 335"'429 337, 531 337, 692 336, 884 Maris. 21 •> 335"'458 337, 555 337, 722 336, 912 335'"418 337, OU 337, 372 336, 600 April. 335'"343 336, 983 337, 257 336, 528 10 335"'551 337, 349 337. 479 336, 793 Aar 19 21 2 4 10 1837 337'" — 33r"129 336,'"893 336,'"768 336, '869 1838 332, 727 332, 754 332, 561 332, 509 332, 769 1839 338, 816 338, 800 338, 563 338, 374 338, 616 1840 336, 808 336, 895 336, 686J336, 494 336, 743 Middel |j^ 336, 222 336, 362 336, 228 336, 395 336, 006 336, 176 335, 884 '336, 035 336, 085 336, 249 Mav. Aar 19 21 2 4 10 1837 335"' — 335"'173 334"'936 334"'844 334'"988 1838 337, 030 336, 952 336, 501 336, 363 336, 787 1839 336, 2G0 336, 288 335, 970 335, 831 336, 075 1840 334, 980 335, 020 334, 656 334, 536 334, 742 Middel! j^^ 336, 163 335, 864 336, 138 335, 861 335, 802 335, 516 335, 079 335, 394 335, 950 335, 648 Bidrag: til Bestemm. af forsk. Constanter, 7 Aar 19 Jiinî. 21 2 4 10 1837 335'" — 335'''625 335'"37I 335"'240 335'"43l 1838 334, 915 334, 899 334, 703 334, 571 334, 845 1839 334, 571 334, 535 334, 211 334, 132 334, 355 1840 333, 667 333, 667 333, 294 333, 177 333, 393 Middel 1^ 335, 046 334, 699 335, 020 334, 682 334, 762 334, 395 334, 648 334, 280 334, 877 334, 506 Jull. Aar 19 21 2 4 10 1837 335''' — 335'"163 334'"819 334"'708 334'"987 1838 333, 967 333, 988 333, 664 333, 540 333, 796 1839 335, 083 335, 087 334, 816 334, 684 334, 795 1840 332, 692 332, 738 332, 537 332, 493 332, 571 Middel 1^ 334, 733 334, 764 334, 433 334, 311 334, 526 334, 205 334, 229 333, 959 333, 856 334, 037 Aar 1837 1838 1839 1840 Middel Aar 19 335'" — 332, 427 334, 797 335, 497 1737 1838 1839 334, 369 334, 653 19 21 Aug*ust» 335"'938 332, 512 334, 821 335, 522 334, 424 334, 698 335"'678 332, 243 334, 666 335, 360 334, 196 334, 487 4 335"'461 332, 161 10 335'"696 332, 335 334, 532; 334, 730 335, 2:8 335, 545 334, 051 334, 254 334, 358 330'" — 336, 640 333, 845 335, 579 September. 21 336"'227 336, 731 333, 705 335, 554 335"'976 336, 584 333, 703 335, 421 335"'850 336, 509 333, 590 335, 316 334, 577 336"'042 336' 739 333, 823 335, 535 s Chr. Hansteen October. Aar 19 21 2 4 10 1837 1838 1839 334"' ^ 333, 266 339, 591 334'"671 333, 435 339, 735 334"'335 333, 342 339, 554 334"'24i 333, 211 339, 502 335, 651 334,'"153 333, 082 339, 731 flidde! 335, 790 335, 947 335, 744 335, 655 IVovcmber, Aar 19 21 2 332,"'304 4 [ 10 1837 332'" — 332,"'196 332,"'319 332,"'446 1838 333, 955 333, 121 332, 927 332, 897 332, 994 1839 236, 553 336, 717 336, 582 336, 578 336, 670 Middel 333, 846 334, 011 333, 938 333, 931 334, 037 December. Aar 19 21 2 4 10 1837 1838 1839 336'" — 336, 047 337, 217 336, 673 33G"'196 337, 379 336,"'715 336, 157 337, 272 336, 715 336"'777 336, 079 337, 289 336"'952 336, 205 337, 425 Widdei 336, 593 336, 749 336, 715 336, 861 I Ovenstaaendc betegner i Sommcrmaaucderne a Mid- del af de tre förste, b Middel af alle fire Aar. Da ßaromeierhöiden ved Kloldicslettet 19 först er antegnet fra Begyndclsen af Marts 1838, saa kan den midlere Barome- terstand for dette fiilohkeslet iU;e bestemmes paa samme Maade, som for de övrige. I de Maaneder, hvor Barometer- ständen for Klokkeslettet 19 mangler i det forste Aar, er denne ogsaa udcladt af det förste Aar ved Klokkeslettet 21 og af de övrige n — 1 Aar er Medium taget for begge disse Klokkeslett Forskjellen imellem disse (d. e. 19 — 21) er til- lagt den midlere Barometerstand for Klokkeslettet 21 af Bidrag til Bestemm, af forsk, Constanter. 9 alle n Aar. Saaledes er i Januar Maaned af de sidste to Aar Baromelerhöiden for Timen 19 = 330,669, for Timen 21 = 330,8445, og- af alle tre Aar = 334,547 5 læg^ges hertil Forskjellen mellem de to forste = — 0,1755, faaer man for Timen 19 Barometerböiden 334,3715. Af disse maanedlige Middeltal for de fem lagttagelses- timer viser sig: en rcgelmæssig* daglig Variation i alle 12 Maaneder, i det Barometerböiden er störst imellem Timerne 19 og 21, tager af til noget for eller efter Kl. 4, og^ tager derpaa til indtil Kl. 10» Klokkeslettene, naar de egentlige Maxima og Minima indtræffe, og disses sande Störreise kunne imidlertid ei umiddelbar findes af disse fem daglige lagtta- g^elser, men maa först udiedes ved en malbematisk Be- handling^. Forsaavidt Luftens Tryk og Temperatur have en daglig regclmæssig* Forandring-, maa denne være en Function af Solens Tiraevinkel og Declination. I de maanedlige Mid- deltal af ßarometerhöiderne kan Declinationcn ansees som constant, og* altsaa Baromcterböiderne i de forskjellige Ob- gcrvationsmomenter som Funktion af Timevinkelen alene. En stor Deel periodiske Funktioner kunne udtrykkes ved en Række af folgende Form: ß = fJ- + ai sin (ai + t) + a., sin (a^ + 2t) + + «3 sin (ag + 3t) + (1) hvor p er den foranderlige Störreise, ja, a^^ a^ ♦ . . a^, 32 . » . ere Constantcr, t en vilkaarlig Deel af Perioden, som forestilles ved en heel Revolution eller 360^. Da der kun ere observerede fem Barometerböider ß i hvert Dögn, saa kunne af de ovennævnte Constanter kun de fem förste bestemmes, og det Led i Rækken (1), som indcboldcr 3t, saavelsom alle de folgende, maae sættes ud af Betragtning. Sætter man IlL 1. A 2 10 Chr. Hansteen a^sin a J = x, aiCOS a^ = y, (t.^ü\n a^ = z, a^cos a^ == u, (2) saa kan Lîguingfcii udtrykkes paa folgende Maadc: ß = jj. + X cos t + y sin t + z cos 2t -}- u sin 2t, (3) Iivor t betegner Solens Timevinkel i del ÖieLlik ßarometer- Iiöidcn er = ß. Giver man nu efterliaanden t Værdierne 30^, 60^5 150^^ o, s. y, som höre til de fem Observalious- fimer 2, 4, 10 o. s* v. og ligeledes ß efterliaanden de fem i disse Momenter observerede Widdelværdier, saa faaer man for hver Maaned fem Ligninger, af hvilke de fem Constan- ter (X, x, y, z, u kunne bestemmes. Af de fire sidste findes igjen ved Hjælp af Ligningerne (2) Conslanterne a^ ^ a^, a^, a^» Folgende Tabelle indeholder de saaledes bestemte Constanter for alle 12 Maaneder, beregnede af de tre förste Aars lagttagelser: Maancci« 0"a730 0, 1252 0, 0944 0, 0682 0, 0931 0, 0799 0, 1245 0. 1428 Jannar 333'^'4023 0'"1793 Februar 335, 6227 I 0, 0984 xllarts 336, 7463 ' 0, 1336 April 336, 1031 j 0, 1836 May 335, 9712 0, 2499 1 0, 0621 Juni 334, 8979 | 0, 2204 j 0, 0573 Juli 334, 5562 | 0, 2029 0. 0698 August 334, 2636 j 0, 1607 September 335, 5211 | 0, 1850 October 335, 6935 | 0, 1738 rVovcmber 333, 9070 I 0, 1586 December 336, 6942 ! 0, 1557 Af denne Tabelle sees, 1) al Constanten a^ , som er afliængig af den enkelte Timcviokel, er i Sommcrmaancdcrne 35^59- 264 45 189 47 188 59 192 22 194 39 181 12 177 11 208 1 94 13 31 41 O, 1344 i 16 35 178« 10' 146 47 160 6 104 20 120 56 100 39 135 3 116 25 74 41 168 28 169 32 163 33 Bidrae: til Bestemm, af forsk. Constanter 11 «j omtrent 4 Gange saa stor som Constanten a^^ der er af- Iiængig- af den dobbelte Timevinkel, i Vintermaanedcrne ere de derimod omirent af samme Störreise 5 2) at Vinke- len a J er mindst ved Vintersollivervet, og* tiltager regel- mæssig' indtii SommersoHivervet, bvorpaa den igjen aftager^ en Uregelmæssigbcd indlræfFer ved de to Maaneder Februar og^ September, som ligge nær Jevndöguene. 3) at Vinke- len a.2 derimod synes at aftaçe noget fra Vinter- til Som- mersolhver^', og* dcrpaa igjen at tiltag'e. Indsætter man disse Værdier af Constanterne i For- melen (1) og' beregner BarometerLöidcn for bver af Dög*- iiets 24 Timer i hver ]>laaacd, saa vil man see, at Baro- meterböiden i de 6 I^Iaaneder, i bvilke Solens midlere De- clination er sydligj bar to Maxima og* to Minima, og altsaa bar en dobbelt Oscillation 5 i de Maaneder, i bvilke Solens midlere Declination er nordlig* derimod, forsvinder det ene Maximum og* det ene Minimum, som indtræffer om IVatten, enten ganske eller bliver næsten umærkeligt. I Viuter- maanederne er INat-Oscillationcn betydelig* större end Dag^- Oscillationen ; Forskjellen bliver mindre bcniraod Jcvndogns- tiderne, og* i Soramermaanederne er IVatoscillationeu aldeles forsvunden undtagen i Maanedcrue April og' August , i bvilke et svagt Spor af samme endnu (inder Sted. Diffcrentierer man Ligningen (1), og^ sætter jr = 0, saa finder man de Værdier af Timevinkelen t, ved bvilke Maximum og* Minimum indtrælfej nemlig* a,cos(ai + t) + 2a.^cos(a^ + 2t) = 0, Vil man bcraf söge sin t, saa vil man finde, at Ligningen bliver af fjerde Grad, og* kan altsaa bave 4 Rodder. Er «2 meget liden i Forbold til a^, saa blive de to af disse 'Â.Jreas.':-^':'^-'^^' 12 Chr. Hansteen îniaginaîre, og: Natoscillalionen forsvindcr» Skriver man Li(>'ning^eii under fölg-ende Form 1 ^V»Ö\^M2 cosCa^ + 20 2a2 cos(a, + t) ' saa kan man paa folgende Maadc (inde dens Rödder, og af disse Klokkeslettene j naar Maxima og* Minima indtræffe. Sætter man log^ a^ — log^ 2a2 = C, log €08(3^ + ^O — — Jog cos(ai -|- 2t) = U, og er t den tilnærmede Værdie af Timevinkelen, som giver et Maximum eller et Minimum, t -|- ^^^ ^^^ sande^ er endelig Tilvæxten af log cos(a -\- t) for eet Minut e= X og af log cos(a2 + 2l) = X', saa er: C — Ü ^*=27-=rr^ hvor At findes i Minuter. Er ^t Iienimod en Grad eller derover, saa maa Regningen gjentages med den forbedrede Værdie af t ; at X og x' ansees som negative, naar Logarith- men af disse Cosinusser aftager i det Vinkelen voxer^ altsaa naar Vinkelen er i förste eller tredie Qvadrant, fölger af sig selv. Har man beregnet Værdierne af ß for hver Ti- me i Döguet, saa (inder man let indtil \ Time de Klokke- slet, naar Maxima og Minima indtræffe, og deraf den til- nærmede Værdie af t. Folgende Tabelle indeholder disse Klokkeslct: Bidraga til Bcstemm. af forsk. Constanter. 13 II. a. Maanectv 31aximiim IV. Minimum Maximum 11. Minimum 111. Januar 22t 5,'5 2t 52,'4 8t 6,'6 15t 10,^3 Februar 21 36,5 3 32,5 10 28,0 16 48,8 Marts 20 24,5 4 6,6 11 9,7 14 47,9 April May Juni 20 18 14 36,0 43,9 58,0 5 5 5 28,4 4,3 20,4 14 18 14 14,7 43,9 58,0 17 22,3 Juli August 20 21 25,3 40,8 5 5 6,0 26,5 20 13 25,3 2,7 16 19,4 September October 13 21 51,6 58,8 5 4 38,0 48,4 13 8 51,6 48,8 14 28,2 November 22 27,0 3 8,6 8 19,6 15 28,0 December 22 43,6 3 1,1 8 35,9 15 50,9 Heraf sees 1) at Eftermiddags-Minimum (I) indtræffer tidligst ved Vintersolliverv, nemlig omtrent Kl. 3^ derpaa senere efterhaanden som Dagen længes^ saaledes at det först indtræffer efter Kl. 5 i Sommermaancderne; 2) at det der- paa folgende Maximum (II) ligeledes indtræder tidiiost ved Vintcrsolbverv 5 nemlig lidt efter Kl. 8, og kommer i Sommermaanedernc senere, saaledes at det ved Sommer- solhverv först indfalder benimod den 15de Time eller Kl. 3 om Natten. Tidsintervallet imellem dette Maximum op* del fofegaaende Minimum forlænges saaledes fra Yinter- til Sommersolhverv fra 51 til 9i Time. 3) At Formiddags- Maximum (iV) ved Vintcrsolbverv indtræffer efter den 22de Time, d. e. efter Kl. 10 Formiddag, men indtræder tidligere eftersom Solen staaer tidligere op, saaledes at det ved Som- mersolbverv endog synes at liomme for den 19de Time eller Kl. 7 Formiddag 5 paa hvilken Tid det falder sammen 14 Chr. Hansteen med (let for omtallc Maximum,- 4) at det andet Minimura (111) omtrent indtræffer imelJem den 15de og' 17de Time d. c. I\i. 3 eller 5 Fornu hvis det ikke i Sommermaanedernc aldeles forsvinder, i det de to Maxima II og IV falde sammen. Indsætler man i Formelen (I) de til disse Klokkeslet for Maximum og: Minimum iiörendc Timevinkeler t, saa finder man fölg^ende störste og- mindste ßaromelerliöidcr i Dog-ncti III. a. Maaned, Maximum IV. Jauuar Februar Marts April May Juni Juli Aug^ust September October Piovember December 334'"5736 335, 6696 336, 9130 336, 2288 336, 1633 334, 7495 334, 4295 ^liiiimum 1. 334, 4062 335, 4370 Maximum 11, 334'"6225 335, 8322 336, 5278 i 336, 8066 335, 8514 ! 336, 2374 335, 6596 — — 334, 6216 I 335, 0776 334, 2916 Minimum llK 334'"0515 335, 5445 336, 7665 336, 2181 334, 3204 334, 0142 ; 334, 3490 335, 2786 ' 335, 7356 j — — 335, 9680 335, 6430 335, 6898 ] 335, 4524 334, 0497 333, 9207 ' 334, 0928 I 333, 6059 336, 7970 336, 7022 [ 336, 9004 | 336, 4115 I den ncdcnslaaende Tabcl beJegner IV — I Baromete- rets Fald fra Maximum i Formiddagstimerne til Minimum i Eftermiddagstimcrne; II — I dets Sligen fra delte Mini- mum til det derpaa folgende ^laximum; Il — 111 og" IV — III Slörrelsen af dets derpaa folgende Falden og- Stigen om Walten 5 IV— II Forskjellen imcllem begge Maxima, I — III Forskjellen imcllem bcg-ge Minima. Bidrag: til Bestemm, af fors!;. Constante!*. 15 IV. a. Mnd. Falden lV-1. Stigen 11-1. 0'''2]63 Falden 11— HK 0'^'5710 Stigen IV-lll. 0'''5221 IV-IK i -UK Jan. — 0'"0489 + 0"'3547 Febr, 0, 2326 0, 3952 0, 2877 0, 1251 — 0, 1626 — 0, 1075 Warts 0, 3852 0, 2788 0, 0401 0, 1465 + 0, 1064 — 0, 2387 April 0, 3774 0, 3860 0, 0193 0, 0107 — 0, 0086 — 6, 3667 May 0, 5037 — — — — — — — — — — Juni — — 0, 4560 — — — — — — — — Juli 0, 4579 — — — — — — — — Aug'. 0, 4154 0, 3348 0, 0286 0, 1092 + 0, 0S06 — 0, 3062 Sept. — — 0, 4570 — — — — — — Oct. 0, 3250 0, 04680, 2374 0, 5166 + 0, 2782 + 0, 1906 JSOY. 0, 1290 0, 1721 0, 4859 0, 4428 — 0, 0431 + 0, 3138 Dec. 0, 0948 0, 1982 0, 4889 0, 3855 — 0, 1034 4-0, 2907 I de fire Maancder nærmest om Vintersolhverv er saa- ledes Baromelercis Falden II — III, og- Stigen IV — HI om Natten mærkelig större end Oscillationernc IV — I og II — I om Dagen; nærmere hcnîmod Jevndögnene bliver den natlige Oscillation mindre^ indtll den aldeles forsvinder i de tre Maaneder nærmest om SommersoHiverv» Den störste Oscillation for Christiania synes at være henved 0'"5 eller 1,13 Millimeter. Endelig- synes ved Vintersolhvervet Aften- Waximnm II at være större end Morgen-.llaximum IV, hen- imod Jevndögnene derimod det omvendte at finde Sted; ligeledes synes ved Vintersolhverv det nallige Minimum III at ligge lavere end Minimum I om Eftermiddagen, nærmere ved Jevndögnene derimod höiere. For at erfare, hvorvidt de ovenstaaende Resultater ville modificeres ved en længcre Obscrvalionsræklje, har jeg for Sommermaanedcrnc, i h sV çs^^C>4/ r> Vac ^ LIBRARYJ5 ^^ V..-..yfe 16 Chr. Hansteen lan:ttaf^elsorne ere fortsalte igjennem fire Aar, udfört de samme Beregninger, som Jndeholdes i folgende Tabeller. Ib. Waaned» April May Juni Juli August IJ- <^i »2 »1 «2 336'"2576 0'''1735 0'"0866 185^12' 107^44' 335, 6704 0, 2274 0, 0698 186 42 135 22 334, 5342 0, 2207 0, 0557 190 16 116 26 334, 0576 0, 1608 0, 0669 177 21 141 42 334, 5627 0, 1197 0, 0777 180 23 131 13 M b. Maaned. i^iaximiim IV. Minimum ?t^aximum 11. 31inimum III. April 2lt26'5 5t 29'0 13t33'0 17t 9'5 May 19 58,8 4 58,0 mangler mangler Juni 18 56,2 5 46,0 -__ — — Jjili 20 41,7 4 59,6 — — — — August 21 23,7 5 0,0 12 19,3 15 48,8 Maaned. Maximum IV. Minimum I. Maximum 11. Minimum 111. April 336'"397l 335'"9977 336'''3779 336'"3437 May 335, 8713 335, 3781 mangler mangler Jnni 334, 7032 334, 2580 — — — — Juli 334, 2300 333, 8421 — — — — August 334, 6996 334, 3706 334, 6226 334, 5930 Bidrag; til Bestcniin. af forsk. Goastanter. 17 IV b, Maaned. Falden. IV— I» Stigen» II-I» Falden» II-III» Stigen» IV-111. April 0"'3994 0'''3802 0'"0342 0'"0534 0, 4932 Juni 0, 4452 Juli 0, 3879 August a, 3290 0, 2520 0, 0296 0, 1066 Ved at saramenligfne disse fire Tabeller med de til- svarende, som alene ere udledede af de förste tre Aars lagitajjelser, seer man: 1) Af Tabellerne I, at de constante Factorer a^, a^ og* Vinkelen a^, a^ paa lidet nær Lave be- holdt deres Værdier uforandrede» 2) Af Tabellerne lïj at de to Maxima II og IV fremdeles falde sammen i de tre Sommcrmaaneder May, Juni og Juli, saaledcs at det natlige 31inimum III i disse Maaneder forsvinderj samt at Morgen- Maximum IV i Juni Maaned i Resultatet af de fire Aar er forrykket fra 14t58' til 18t56', og saaledes bedre falder i Række med dets Epoche i den foregaaende og efterföl- gende Maaned. 3) Af Tabellerne IVj at Oscillatiouen IV — I fra îttorgen til Eftermiddag fremdeles vedbliver i May Maaned at være större end i alle de övrige Maaneder, og har den betydeb'ge Storrelse af ^ Linie, eller 1,1 Milli- meter, hvilket for den 60de Credegrad vistnok er en uventet Störreise» Det fortjener her at bemærkes, at Variationerne i den horizontale Deel af den magnetiske Intensitet, fra Formiddag til Eftermiddag, saavidt der kan sluttes af et Par Aars lagttagelser, ogsaa synes at være större i May end i Aarets övrige Maaneder, hvoraf man kunde forledes til at slutte til en fælleds Oprindelse til disse Forandringer. Alle Omstæudighedcr ved disse Barometrets Oscilla- III. 1. B 18 C h r. H a n s t e e n lioner gjöres Lcdst ansl^iiclige vjed de paa medfölgendc PFa- dcr conslnicrede Ciirver, hvor hver Eenhcd paa hoire o^; venstre Side af Hammen betegner 0,1 Fransk Linie. Paa Plade I forestilles Oscillatiouerne i de sex Maaneder, da Solen er söndenfor Æcjuator, hvortil ogsaa Warts er hen- regnet, da Solens Declination i de to Trediedele af denne l^laaned er sydliga» Paa Plade II forestilles Oscillationerne i Sonimerhaîvaaret^ A ere de Ciirver, som ere udledcde af de tre forste, B de, som grnnde sig* paa alle fire Aars lagt- tagelser, Man seer af hegge, at i Waanederne April og August, som ligg^e nær ved Jevndögnstiderne, er der endnu et lidet Spocr tilbage af Oseillationen omlValten,- i de öv- rige Sommermaaneder er vel del natlige Minimum forsvnn- det, men Linierne have dog' paa det Sted, hvor delte ellers pleier indtræffe, enten en liden Inflexion, eller nærme sig; til en rei Linie. Nær Æquator ere disse Oscillationer betydelige större, i det de stige til IJ Fransk Linie 5 Ogcillationen om Natten er i alle Aarets Maanedcr omtrent ligesaa stor, som om Da- gen, og Maxima og* 3Iinima falde i alle Aarstidcr omtrent paa samme Klokkeslet, i det Dag- og' Nat der hele Aaret igjennem omti-ent ere lige lange. I större Afstand fra Æquator, blive Oscillationerne mindre, og der indlræder en mærkelig Forskjel imellem Aarstiderne. Henimod Som- mersolhverv f. Ex. fjerne Morgen- og' Aftenmaximum sig" fra hinanden og* Dag-Oscillationen bliver större end Nal- oseillationen; ja ved den 60de Dredegrad falde endog i de tre Maaneder nærmest om Sommersolhverv begge disse Maxima sammen om Natten, og Natoscillationcn forsvinder, i det ved Sommersolhverv Natten kun varer 5, Dagen 11) Timer» Henimod Vinlersolhverv dcrimod nærme Morgen- og Aflcn-Maximum sig til hverandre j Dagoscillationen bli- Bidra{> til Bestemm, af fovsL Constanter. 19 ver mindre, Naloscillationcn större. INærnicre Polarcirkeleu raaa der sandsynligviis gives Paralleler, i Lvilhe ved Vinter- solhverv Morgen- og Aften-3Iaximiim falde sammen om Dagen, og saaledes Dagoscillationen forsvinder. Her vil altsaa et Maximum finde Sted om Eftermiddagen, og Baro- meteret vil om Morgenen og Aftenen staae lavere. Dette Pliænomen er hemærhel ved de Engelske JNordpol-Expcdi- tioncr. Deter imidlertid urigtigt, at forestille sig, at liaro- meter-Oscillationen i disse Egne forsviuder, eller endog bliver negativ. Man seer af det Oveuslaaende, at den samme alraindelige Regel ogsaa gjælder for disse Egne, blot med den Forskjel, at i Vintermaanederne Eftermitldags- Mininuim, forsvinder. Det vilde være interessant, ved sta- dige Observationer i större Breder f. Ex. i TLrondhjem og paa et Punkt indenfor Polar-Cirkclen f. Ex. Tromsüe at bestemme, i bvilken Parallel Dagoscillationen og Eftermid- dags-Minimum forsvindc i Vintermaanederne^ dette er en Opgave, bvis Lösning fortjener at anbefales det Tlirond- bjemske Videnskabernes Selskab. fir. Willi. Gottb. Lobrraann, Overinspcelor ved den malbematiske Salon i Dresden bar i "Beiträge zur Meteoro- logie des Königsreicbs Sacbsen" leveret Besultaterne af 10 Aars meteorologiske lagttagelser i Dresden (1827 — 1837), ! bvilke ibiandt andet den midlei*e Barometcrböide for bver Maaned, antegnet 0 Gange daglig, nemlig Kl, 6 og 9 For- middag, om Middagen og Kl. 3, 6, 9 Eftermiddag, anföres. For at see, om IVatoscillationen ogsaa i Dresden forsvinder ved Sommersolbverv, bar jeg af Lobrmanns lagttagelser bestemt Constanterne iJ-, a^, «2? ^i? ^2? ^8' deruæst bereg- net Barometer-Curvernc for Dresden. B^rometerböiderne for Juni Maancd ere f. Ex» folgende: 20 Chr. Hansteen Oll = 332'"991 3 = 332, 77^ 6 = 332, 664 9 = 332, 920 19 = 333, 037 21 = 333, 087 Af disse Störreiser har jeg: fandet ^ = 332'"9365, ^i = 0'^a621, a, = 0^'0950, a^ = 187^20% a, = 125022'. Den af disse Constanter beregnede Curve for Jnni Maaned findes paa Plade II, Lvoraf man seer, at for Dresdens Pa- rallel (51^ 2' 50") er det natlige Minimum endnn ikke for- sTundet, omendskjont Synkningen kuns er liden* Sand- synlig-viis vil det forsvinde omtrent ved Kjöbenhavns Pa- rallèle lövrig-t er denne Curve for Dresden næsten fuld- kommen congruent med den tilsvarende B for samme Maa- ned i Christiania. Af Beregpniugen fand tes Maximum IV, 211^ 18,'l = 333"'0958 Minimum I. 5 3. 0 = 332, 6854 Maximum II. 12 38, 6 = 333, 0430 Minimum III. 16 18. 7 = 333, 0031 altsaalV— 1=0'"4104, II— 1=0'"3576, II— III = 0"'03995 IV— m = 0"'0927. I Christiania var efter label IV. h for Juni Maaned, IV — I = 0"'4452, fölgelig- omtrent som i Dresden. Tidsmellemrnmmet imellcm Maximum IV og^ Minimum I er i Dresden 7 Tim. 45', i Christiania 10 Tim. 50', hvilken Forskjel opstaaer af den læng^ere Dag^ paa denne Aarstid hos os. Eu Sammenlig-ning" imeliem Baro- metercurverne for forskjellige Breder, forsaavidt Malerialier dertil haves, forbeholder jegp mig' ved en anden Leilig^hed al levere. Det folg^er af sig; selv, at Störrelscn af den natb'ge Bidrag til Bestemm, af forsk. Constanter. 21 Oscillation, og- Tidspunfcternc for dens Maximum og 3Iini- miim ere mindre vel bestemte end de samme Storrelser ved Dagoscillalionen, saasom den förste indtræffer i de 9 Ti- mer, dåder ikke observeres. Imidlertid betinges den förste Oscillation nödvendig^ af den Omstændighed, om Darome- terböiden ved Timen 21 er större eller mindre end ved Ti- men 19, og" tillige af Barometerböidcn ved Aftentimcn Kl. 10, Ved at tilföie en Observation Kl. 3 om IXatten vilde denne Oscillations Störreise meget nöiere bestemmes. Men skulde noget paalideligt Resultat beraf udledes, maatte lagt- tagelserne fortsættes i flere Aar^ og dette vilde blive for besværligt. IWuItiplicerer man det almindelige Udlryk for Baro- meterböidcn ß i Ligningen (I) med limevinkelens Diiferen- tial dt, og* tager Integralet ßdt imellem Grændserne t = 0. og t = 2~5 bvor TC er den balve Omkreds af en Cirkel. hvis Radius er == 1^ saa bliver dette Integral = 2-ij., det Fladeindhold, som indsluttes imellem den krumme Lioie^ hvis Ordinate er den foranderlige Barometerböide = ß, og Abseisseaxen, og imellem Ordinaterue for t=0_, og t = 2-. Men 2-iJ. er Fladeindboldet af etRcctangel, som bar Grund- linien 2- og Höiden jj., allsaa er ja Dögnets midlere Barometerböide^ og daßcr Middeltallet af en beel Maaneds lagttagelser, saa er ijl tillige den midlere Barome- terböide for hele Maaneden. Heraf fölger, at naar i Lig- ningen (I) aisin(ai -}- t) + a.2sin(a2 + 2t) = 0, bliver ^ = ja, hvorved altsaa de Klokkeslet kunne findes, paa hvilke den midlere Barometerböide indtræfler i de for- skjellige Maanedcr *)» Forsaavidt disse bunne ndledcg af •) De Værdier af t, som fyldest§jöre Ligningen findes paa sam- 22 C hr. Hansteen Jaunar 19t 18' Februar 19 36 Marts 0 7 April 0 34 3Jay 0 0 Juni 0 0 Juli 0 32 August 112 September 23 34 October 18 7 IVovember 18 39 December 22 16 lit 9' 6 53 8 48 10 19 10 20 10 19 10 43 10 2 9 51 2 51 11 23 11 56 de ber meddelte förste tre Aars lagtlag-elser og' Formler ere de folgende: Janu Febr Mart Apri 3Jay Juni Juli Augi Sept< Octoi ]\ove Dece Medium indtræffer altsaa fra Marts til September inclusive temmelig nær ved Middag- og Kl. 10 Aften; de to forste og de tre sidste Vinterraaaneder afvige mere eller mindre fra denne RegeK Den midlere ßarometerböide for Cbristianias Observa- torium, vil man altsaa finde, ved at multiplicere Yærdien af [j. i Tabellen S. 10 respective med Antallet af Dage i hver Maaned, og dividerer Summen med 365, Saaledes finder man den at være 335'''2807. Havde man laget Middeltallet af Baromelerlioiderne ved Middagv, vilde man fandet det nogct större, nemlig ligt ovenslaacnde Tal -f- 0"'0515; og? havde man taget Middel- tallet af Daromelerböiderne Kl. 10 Eftermiddag, vilde det være ligt ovenstaaende Tal + 0'"0454. Da Barometrets Höide over Havfladen er 76,5 IXorsbe Fod og Cbristianias me 31aade, som ovenfor er antydet angaaendc Maxima o;; M\ nimaj af saadaiine kan der i Almiudclighcd gives fire. Bidrag' til Bestemm, af forsl«. Constanter. 23 ül i (Ideltera peratur er omli'cnt = + 4^,4 R, saa finder matt Reductionen (iJ Havfläden efter de i min Lærebog- i Me- chanifeen 3 Deel S. 710, 717 meddelte Tabeller = + 0'"9895 ; altsaa er for Christiania Observatoriums Pol- böide 59^54' 42/'5 ved Havfladen den midlere Baro- meterstand = 336'"2702 = 28'' 0'"2702. Ved Middel af 4 Aars lagttagelser fra 1823 til 1826 med et andet mindre fuldkomment Instrument, liar jeg- fun- det den = 335/"ö99^ d. e. 0'"27 lavere. Ved mangeaarige Iakttagelser paa Pariser Observatoriet, Lvis Brede er 48*> 50', bar man fundet den midlere Barometerstand ved Havets Overflade og* ved Qviksölvtemperaturen O^ = 761,1 Milli- metre. Men da Tyngden er mindre i Paris end i Christia- nia, saa vil ved samme Lufttryk Barometret staae hOierc paa del forste cud paa det sidste Sted; reducerer man alt- saa Barometerhöidcn i Paris tit Christiania i omvendt For- hold af Tyngden paa begge Steder, (min Meehan. S. 703). saa faaer man 760,382, Millim. eller 337'"075 Fr. Linier, hvilket er 0"'805 höiere, end jeg har fundet den for Chri- stiania. Det midlere Lufttryk ved Havets Overflade synes altsaa ikke at være det samme i alle Breder, men at aftagc mod Polerne. Beskinnedes Atmosphæren ikke af Solen, og var den i fuldkommen Ligevægt, saa maattc nödvendig en saadan Lighed finde Sted fra Æquator til begge Poler. Overalt hviler der endnu nogen Dunkelhed over denne Sag-, og den midlere BarometerhOidc ved Havets Overflade er neppe endnu bestemt med den behörige IXöiagtighed. iNogen tilfredsstillende Förklaringsgrund til den ovcn- omtalte daglige periodiske Oscillation ved Barometret har jeg intetsteds trufi'et. Göthe yttrer sig- derom i hans sam- lede Værker 51dc Bind saaledcs: "Wenn nun die Baro- meterstände der verschiedensten Orte das Acnhiiche, wo 24 C h r. H a 11 s t e c n nicht (las Gleiclie hesag-eii, so selieinen wir dadurcli berech- tigt allen ausscrirdischen Einßuss auf die Quechsilber-Bc- we(>un(j' abzulehnen, und wir wagten auszusprechen: dass hier keine hosmische, heine atmosphärische, sondern eine lellurlsche Ursache obwalte." Denn es ist anerkannt und bostäti^t, dass alle Schwere von der Anziehungskraft der Erde abhängig- sey; übt nun die Luft, insofern sie körper- lich ist, eine Schwerkraft, einen vertikalen Druck aus, so geschiclit es vermöge dieser allgemeinen Attraction: ver- mindert und vermehrt sich daher der Druck, diese Schwere, so folgt es darauss, dass die allgemeine Anziehungskraft sich vermindere, sich vermehre. Nehmen wir also mit den Physikern an, dass die Anziehungskraft der ganzen Erd- masse von der uns unerforschten Tiefe bis zu dem IWeeres- iifer. und von dieser Gränze der uns unbekannten Erdober- fiüehe bis zu den höchsten Berggipfeln und darüber hinaus rrfahrungsgemäss nach und nach abnehme, wobei aber ein gewisses Auf- und Absteigen, Aus- und Einalhmen sich ergebe; welches denn zuletzt vielleicht nur ein g^eringes Pjilsireu ihrer Lebendigkeit andeuten werde." Denne Forklaringsmaade vil neppe tages for gyldig af nogen INafurforsker. En daglig Forandring i Tyngdens Intensitet paa et o^' samme Sted vilde frembringe en daglig Vai'ialion i Penduluhrene« Gang, hvortil de astro- nomiske lagttagelscr ei vise det ringeste Spoer. Desuden vilde en Forögelse i Tyngdens Intensitet have den samme Indflydclse paa Qviksölvets som paa Luftens Vægt, og Lige- vægten imollem begge vilde derved blive aldeles uforstyrret. Da fremdeles paa forskjellige Sleder i een og samme Pa- rallel paa «lorden Maximum og Minimum af Barometerhöi- i(©t + ©2) + iKi®^ + Ø3) + + ih„(0n + 0,)]; (4) og i Tilfælde af symmetrisk fordelte lagttag'elser, 36 Chr. Hansteen ^ = 720 livor [i. er Dögnets midlere Temperatur, d. e. en uforaD- derligf Temperatur, der i samme Tid vilde have sammeEffect, som den foranderlig e. Er en Time den Eenhed, hvori I og" h ere udtryhte, saa er Z = 24; er Dög- ncts Længde ndtrykt ved Længden af en Cirfcel-Omkreds. hvis Radius er = I5 saa er Z = 2%, For n symmetrisk fordelte Iakttagelser i Dögnet bliver ^ = — , og fölgelig 1 = r 20. Dette er altsaa fra Calculens Side den letteste Maade, paa hvilken Middeltemperaturen af Dögnet kan bestemmes, nemlig at dividere Summen af alle de i Dögnet observe- rede Temperaturer med deres Antal. Men denne Methode kan kuns under folgende Betingelser ansees, som en Til- nærmelse til Sandheden, naar lagttagelserne a) ere sym- metrisk fordelte i Dögnet, og b), folge hinanden i temmelig korte Mellemrum af een eller hoist to Timer, Men disse Betingelser ere fra lagttagelsens Side yderst besværlige at opfvlde, især da de formedelst Luftkredsens variable Til- stand maa fortsættes igjcnnem en Række af flere Aar, naar et nogenlunde paalideligt Resultat skal erholdes. Ere lagt- tagelserne ikke symmetrisk fordelte, maa Formelen (5) an- vendes; og da sædvanlig lagttagelserne afbrydes i 8 til 9 Timer om IVatlcn, i hvilken Tid Temperaturens Minimum jnerne indtræffcr, saa vil denne Methode i Almindelighed jï-ive en meget for hoi Middeltemperatur. Endnu urigtigere er den ofte anvendte Methode, at iagttage Temperaturen paa tre eller fire vilkaarlig valgte Tidspunkter af Dagen, og af disse al tage det arithmctiske Middeltal. Af disse Bidraga til Bestemm, af forsk. Constanter. 37 Grunde forekommer det mig^ saadsynligt, at der ere faac Punkter paa Jordens Overflade, hvis Middeltemperatur er bestemt til en Nöiagtighed af et Par Tiendedele af en Re- aumursk Grad. Vil man bave en nog-enlunde sikker Bestemmelse af et Steds 31iddelteraperatur, saa er det altsaa nödvendigt, i det mindste i et Par Aar at iagttage Temperatoren ved ße- gyndelsen af hvert af de 24 Klokkeslet i Dögnet, for dera f at adlede Loven for Temperaturens Forandringer i Dögnet i enhver Maaned, Tiden, naar Maximum og Minimum ind- IræiTe, og de Rcductioner, som maae anbringes ved et mindre Antal daglige Thermometer - lagttagelser paa be- stemte Klokkeslet, for deraf at odfinde den sande Middel- værdie. Saadanne timevise Thermometer-Iagttagelser bleve först anstillede i Leith Fort ved Edingburgh i Aarene 1824 og 1825^ og Resultaterne af disse lagttagelser ere meddelte af Dr. Brewster i: Transactions of the royal society of Edingburgh, Vol X, pag. 362— 3S8. I Aaret 1826 an- modede jeg General, Baron Wedel- Jarlsberg om at lade anstille lignende lagttagelser i Christiania paa Officiers- Vagten paa Agershuus Fæstning og paa Underofficiers-Vag- ten ved Toldhoden. Med sædvanlig Redebonhed gav Hr. Generalen hertil de fornödne Befalninger, og havde endog jevnligt Tilsyn med lagttagelserne. To Thermomètre, som gik omtrent fra 18 Grader under Frysepunktet til 30 Gra- der over samme, bleve forfærdigede hos Instrumentmager Clausen. Frysepunktet blev bestemt paa sædvanlig 3Iaade ved at nedstikke Thermometret i smeltende Snee; et Punkt nær ved den 30te Grad Varme, ved at nedsænke Thermo- metret i Vand af denne Temperatur tilligemed et efter den Besselske Methode undersogt Thermometer af Schaffrinskv 38 Chr. Hansteen i Berlin. Efteråt Scalen paa begge de Clausensl;e TLer- mometre var inddelt i Grader og Iirer Grad i 5 Dele, hvilke sidste cndua efter Öiemaal kunde underdeles i miudre Dele, da hver Grad havde en Længde af et Par Linier, bleve de af mig omhyggelig undersögte efter den Besselske Metho- de, og derved Correcliooer bestemte for hver Grad imelleni de yderste Grændser, saa at jeg troer at kunne antage, at enhver rigtig aflæst Temperatur er, naar Correctionen an- bringes, sikker til et Par Hundredele af en Grad. Paa Officiers-Vagten blev tillige ophængt det ovenomtalte Ther- mometer af Schaffrinsky, som havde Fahrenheitsk Inddeling, og begges Angivelser bleve antegnede i Dagbogen f hvor- ved en gavnlig Control for lagltagelsernes iNöiagtighed, og Sikkerhed for at opdage Skrivfeil, opnaaedes, Paa begge Vagter bleve Thermometreue beskyttede for Sol- straalernes umiddelbare Virkning ved en Skjærm af malet Seildug. Paa begge Vagter antegnedes de hele Grader, og Femtedelene, samt Brok af disse sidste. Ofßciererne vante sig snart til at angive Tiendedele af Femtedelene, altsaa J^ af en Grad^ paa det Fahrenheitske Thermometer aflæstes Tiendedelene af en Grad. En noget udförligere forelöbig Anmeldelse af disse lagttagelser findes i dette Magazins forste Række, ottende Bind S. 328—337. lagt- tagelseme begyndte den Iste Jaoaar 1827 og fortsattes til Enden af 1828. Forend jeg skrider til 3leddelelsen af lagttagelserne, finder jeg det gavnligt, at anföre nogle Ord om den INöi- agtighed, Resultaterne kunne antages at have fra lagttager- nes Side. Paa Officiers-Vagten viser Sammenligningen af begge Thermometrenes Angivelser, efteråt de behörige Cor- rectioner ere anhragte, i Almindelighed en saa fuldkommen Overeensstemmelge, at det er klart, at disse lagttagelser Bidraga til Bestemm, af forslî. Constanter. 39 ere udförte med den slörste Samvittighedsfoldhed. Kuiis tre af lagttajjernc have deels ved shjödeslös iXedsI.TiviuD^, feilagtig^AflæsniujJ^, o^ ved undertiden al forlade den almin- dcli(j"en anvendte Sljrivemaade givet Anledning til typpige Tvivl under lagttagelsernes Beregning. Den af mig anbc- falede Skrivcmaadc var, at anföre af det Reaumurske Ther- mometer de hele Grader, samt Femtedelene af en Grad, adskilte fra de hele ved en Slreg, og derefter Broken af Femtedelene som DecimaîhrOk. Saaledes findes f. Ex. den 18de Juli 1827 Kl. 1 Eff. IT«— 0,8 R, 68^3 F: hvilket betegner 17 Grader, ingen Femtedecl, ^^^ Femtedel. Efter Correclionstabellen for det Reaumurske Thermometer er den sande Værdie af 17^ = 16^49; foies hertil ^ = O^ie, bliver Temperaturen efter dette Thermometer 16*^65. Den sande Værdie af 68^ paa det Fahrenheitske Thermo- meter er 68^59; lægges hertil O^^S, faaer man 68^89, hvil- ket reduceret til den Reaumurske Inddeling, er 16^39. 3Ien de omtalte tre lagttagere og et Par andre have nnder- tiden adskilt Underafdelingernc af Graden paa det Reau- murske Thermometer fra de hele Grader ved et Comma, og man finder ved Sammenligning med det Fahreuheitskc Thermometer, at en Signatur som 13,4 f. Ex. paa forskjel- lige Steder har tre forskjellige iietydninger: enten 13--* Grad, eller l^ Grad elier 13—0,4 d. e. 13 Grader 0.4 Femtedele, eller 13^,^ Grad. Undertiden ere lagttagelserne paa begge Thermomètre i flere Timer i Rad, sædvanllp- fra Midnat ill Kl. 5 eller 6 om 3Iorgenen, angivne i hele Gra- der, og jevnlig skrevne med en anden og slettere Haand. •>aar i disse uheldige lagtfagercs Antegnelser ingen sand- synlig Conjeclur kunde frembringe Overecnsstemmelse imcl- lem begge Thermomètre, men det ene har steget flere Gra- der, imedens det andet har været stalionair eller har snn- 40 Chr. Hansteen ket, da Lar jeg^ i saadanne Timer Indfört lagttagelserne fra Underoffieiers-Vagten. Det er Lældigt, at disse tre lagt- tagere meget sjeldnere Lave gjort Vagt, end de övrige, Lvis fortreffeL'ge lagltagelser ellers ved en större IndLlan- ding af disse mindre sikfere Antegnelser, vilde være bleven forvandsLede. Ved de ovenomtalte ForsigligLedsregler troer jeg derfor, at det maanedlige Middeltal af Temperaturen i Lver Time meget sjelden Lar en UsikkerLed af 0^,1, og at denne lille UsikkerLed alene forekommer i Timerne efter Midnat, Paa Officiersvagteq var ogsaa opLængt et Capselbaro- meter med Flotteur, Lvis Scala var inddcit i Millimeter, Men da Flotteuren ikke er hieven berigtiget ved Lver lagt- lagelse, saa vil der neppe af disse lagttagelser kunne ud- bringes noget paalideligt Resultat med Hensyn paa Luft- trykkets daglige regelmæssige Variationer. De folgende Tabeller indeLolde alene Middeltallene af Teraperatur-Iagttagelserne paa Officiers-Vagten med det Beaumurske TLermometer. Antegnelserne paa det FaLren- Leitske TLermometer og paa Underofßciers-Vagten ere alene anvendte i de ovenfor omtalte tvivlsomme Tilfælde. Det Rcaumurske TLermometer Lar efter alle anbragte Correc- tioncr Leie Tiden i AlmindeligLed angivet Temperaturen 0/'2 Löiere end det FaLrenLeitske, Lvilket jeg, i Betragt- ning af den paa begges Berigtigelse anvendte Flid, ikke kan forklare paa anden Maade, end af den bekjendte Er- faring, at TLermometerkuglen nogen Tid efter Forfærdigelsen sammentrykkes lidet af AtmospLærens Tryk, Lvorved Qvik- sölvet stiger i Röret. Da Berigtigelsen af dette TLermo- meter udförtes faae Dage efter dets Forfærdigelse, kan denne Forandring være indtraadt senere^ det FaLrenLeitske TLer- mometer var derimod flere Aar gammelt ved L'ndersögelsen. 111. 1. € 2 42 Chr. Hansteen Tab. Middeltemperatur af hver Time for H i Januar. Februar» Marts. April* May, Juni. 13 — 5^014 — 70870 —20164 2^866 6^581 100869 14 —5, 327 —7, 926 —2, 336 2, 650 6, 261 10, 576 15 —5, 419 —8, 276 —2, 578 2, 336 5, 867 10, 383 16 —5, 448 —8, 694 —2, 594 2, 157 5, 893 10, 625 17 —5, 560 —8, 843 —2, 715 2, 059 6, 627 10, 898 18 —5, 602 —8, 884 —2, 565 2, 478 7, 599 11, 622 19 -^, 647 —9, 084 —2, 615 2, 873 8, 503 12, 557 20 —5, 657 —8, 669 —2, 278 3, 409 9, 150 13, 444 21 —5, 657 —8, 145 — 1, 267 3, 889 9, 763 13, 886 22 -^, 219 —7, 277 — 0, 510 4, 413 10, 306 14, 647 23 —4, 850 —5, 910 +0, 126 5, 046 10, 749 15, 201 0 —4, 217 —5, 052 +0, 715 5, 406 11, 255 15, 303 1 —3, 936 4, 317 +0, 965 5, 757 11, 648 15, 508 2 —3, 787 —3, 883 +1, 002 5, 919 11, 608 15, 465 3 —3, 794 —3, 687 +1, 284 5, 868 11, 805 15, 337 4 —3, 965 —4, 105 +0, 986 5, 818 11, 805 15, 120 5 -4, 227 —4, 856 +0, 682 5, 527 11, 479 15, 094 6 -4, 478 5, 228 +0, 161 5, 076 11, 178 14, 782 •7 —4, 701 5, 910 —0, 240 4, 550 10, 792 14, 034 8 —4, 894 —6, 272 —0, 685 4, 050 9, 807 13, 387 9 —4, 945 —6, 912 —1, 064 3, 684 9, 190 12, 708 10 1—5, 003 —7, 265 —1, 330 3, 446 8, 450 12, 030 11 —4, 940 —7, 525 —1, 461 3, 297 7, 842 11, 642 12 —5, 081 —7, 999 — 1, 726 3, 154 7, 373 11, 177 m. —4,8905 —6,7743 —0,9253 3,9887 9,2305 ; 13,1790 Bidraga til Bestcmm. af forsk. Constanter. 43 iiver Maaned o(j hele Aaret 1827 August 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Ml. Juli. 10«952 10, 446 10, 285 10, 382 11, 052 11, 817 12, 560 13, 424 14, 062 14, 546 14, 940 15, 418 15, 771 15, 749 15, 751 15, 489 15, 399 15, 075 14, 399 13, 882 13, 097 12, 329 11, 707 11, 250 i 3,3201 100459 10, 151 9, 925 9, 741 9, 982 10, 448 11, 374 12, 194 12, 805 13, 481 14, 043 14, 429 14, 609 14, 657 14, 523 14, 469 14, 220 13, 728 12, 917 12, 241 11; 11, 194 10, 925 10, 637 12,2581 Sep- tember» 9^289 9, 106 8, 944 8, 931 8, 829 8, 968 9, 423 10, 210 10, 729 11, 463 12, 203 12, 864 13, 079 13, 319 13, 213 13, 035 12, 476 11, 986 11, ^5 10, 811 10, 566 10, 251 10, 036 9, 670 Oc- tober. 10,8609 50039 4, 990 4, 4, 729 4, 734 4, 781 5, 139 5, 810 6, 360 6, 836 7, 182 7, 413 7, 467 7, 352 7, 129 6, 77 6, 296 6, 032 5, 670 5, 49îj 5, 151 5, 063 4, 725 5,822 No- vember. — 1^254 —1, 213 —1, 214 —1, 31 —1, 303 —1, 494 —1, 301 —1, 301 —1, 088 -O, 502 4-0, 281 +0, 775 +0, 874 +0, 862 +0, 452 +0, 073 —O, 366 ~0, 619 —O, 839 — 1, 013 —O, 933 —O, 984 -1, 045 -1, 128 De- cember» I —0,6528 + 10479 1, 362 1, 224 1, 308 1, 443 1, 571 1, 464 1, 580 1, 542 1, 617 1, 760 2, 060 2, 141 2 1, 814 1, 685 1, 676 1, 653 1, 679 1, 702 1, 650 1, 626 1, 407 1, 435 1,6219 1827. 305075 3, 2975 3, 1006 3, 0432 3, 1722 Î, 4697 3, 8305 4, 3020 4, 7759 5, 3559 5, 9402 6, 4139 6, 6921 048 6, 7652 6, 7223 6, 5260 ^, 2252 5, 8095 , 4045 4, 9613 5913 4, 2296 3, 9836 3, 6964 4, 8282 44 C li r. iTa n s t e c a Tab. Middeltcmpcraltu' af hver Tîine for 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 0 1 2 Januar. 4^414 4, 202 4, 218 4, 301 4, 290 4, 438 4, 464 4, 531 4, 399 4, 360 3, 909 3, 554 3, 424 3, 245 F ebruar» Marts, 1 3 3, 484 4 3, 898 5 4, 182 6 4, 384 7 4, 377 8 4, 438 9 4, 476 10 4, 637 11 4, 776 12 4, 678 Ml. —4,2116 50119— 0*^375 5, 169!- 0, 521 5, 283—0, 715 5, 383J— 1, 001 5, 5721—1, 186 5, 421 i— 1, 084 5, 477—1, 074 5, 388i— 0, 561 5, 278 4, 477 3, 904 3, 485 3, 062 2, 863 2, 898 3, 072 3, 478 3, 764 4, 080 4, 279 4, 476 4, 612 4, 732 4, 929 +0, 285 +0, 937 +J/ 531 +1, 973 4-2, 255 +2, 627 -4-2, 779 +2, 723 +2, 260 4-1, 776 +1, 273 -fO, 829 4-0, 626 +0, 353 -1-0, 145 0, 071 4,4250 April. May. 0^^631 60956 -1-0,6493 0, 213 0, 222 0, 231 0, 111 0, 529 1, 191 2, 106 2, 865 3, 547 4, 350 4, 811 5, 310 5, 354 5, 276 5, 022 4, 701 4, 097 3, 473 2, 856 2, 228 1, 780 1, 356 1, 069 I 6, 675 I 6, 317 ; 6, 324 I 6, 923 ' 7, 783 8, 717 9, 347 9, 922 10, 711 11, 212 11, 731 11, 915 11, 959 11, 929 11, 900 11, 559 11, 112 10, 543 9, 726 8, 979 8, 340 7, 892 7, 479 2,6416 Juni. 9,4146 IO09I6 10, 072 9, 999 10, 222 11, 256 12, 702 13, 524 14, 131 14, 783 15, 435 15, 831 16, 227 16, 426 16, 282 16, 546 16, 409 16, 118 15, 560 14, 863 14, 170 13, 362 12, 516 11, 788 11, 137 13,7615 Bidrag- til Bestemni. af forsk. Constanter. 45 II. ver Maaned og- Leie Aaret 1828. B duli. August. Sep- tember. Oc- tober. No- vember. De- cember. 182». 13 1S<>116 10^778 7^634 50092 1«512 — 1«983 3«7602 14 12, 974 10, 696 7, 340 4, 988 1, 508 1, 844 % 5951 15 12, 925 10, 558 7, 202 4, 846 1, 534 1, 852 3, 4896 16 12, 857 10, 381 7, 151 4, 759 1, 587 1, 971 3, 4402 17 13, 257 10, 151 7, 099 4, 610 1, 571 1, 948 3, 5570 18 13, 928 10, 908 7, 154 4, 564 1, 590 1, 864 3, 8962 19 14, 759 11, 940 7, 783 4, 576 1, 680 1,904 4, 3141 20 15, 504 12, 911 8, 771 4, 970 1, 829 1, 93- 4, 7942 21 15, 994 13, 690 9, 469 5, 510 2, 031 1, 919 5, 2808 22 16, 468 14, 290 10, 319 6, 207 2, 254 1, 891 5, 8192 23 17, 028 14, 608 10, 886 6, 781 2, 530 1, 589 6, 3121 0 17, 104 15, 106 11, 391 7, 023 2, 630 1, 329 6, 6677 1 17, 137 15, 603 11, 960 7, 384 2, 715 1, 356 6, 9356 2 17, 148 15, 647 11, 972 7, 481 2, 722 1, 414 7, 0035 3 17, 164 15, 793 12, 009 7, 412 2, 607 1, 418 7, 6070 4 17, 005 15, 475 11, 886 7, 146 2, 309 1, 513 6, 8132 5 16, 825 15, 025 11, 330 6, 817 2, 108 1, 627 6, 4919 6 16, 383 14, 138 10, 649 6, 362 1,950 1, 650 6, 0849 7 15, 876 13, 963 W), 661 6, 050 1, 903 1, 547 5, 6992 8 15, 211 13, 264 9, 364 5, 591 1, 846 1, 497 5, 2519 9 14, 493 12, 525 8, 919 5, 398 1, 692 1, 613 4, 8360 10 14, 034 11, 955 8, 342 5, 307 1, 608 1, 617 4, 4795 11 13, 530 11, 562 8, 056 5, 055 1, 485 1, 668 4, 1787 12 13, 238 11, 181 7, 775 4, 977 1, 463 1, 676 3, 9462 »11. X5,1649 13,0061 9,3551 5,7876 1,9444 —1,6927 5, 1523 46 Chr. Hansteen Tab. Middeltemperatar af hver Time for hver Maa r p Januar, Februar, 13 — 40714 — 6047I 14 4, 765 6, 523 15 4, 819 6, 753 16 4, 875 7, 070 17 4, 927 7, 179 18 5, 020 7, 122 19 5, 056 7, 249 20 5, 094 7, 000 21 5, 028 6, 686 22 4, 790 5, 852 23 4, 380 4, 889 0 3, 886 4, 255 1 3, 680 3, 678 2 3, 516 3, 364 3 3, 639 3, 285 4 3, 932 3, 580 5 4, 205 4, 155 6 4, 431 4, 483 7 4, 539 4, 979 8 4, 666 5, 258 9 4, 711 5, 673 10 A, 820 5, 915 11 4, 858 6, 104 12 4, 880 6, 437 ]»11. —4,5510 —5,5792 Marts. 10201 — 1, 428 —1, 647 —1, 798 — 1, 951 — 1, 825 -1, 845 ~1, 420 -0, 491 +0, 214 +0, 829 4-1, 344 -f 1, 610 +1, 815 +2, 032 +1, 855 +1, 444 -I 0, 969 4-0, 517 4-0, 072 -0, 219 -0, 489 —0, 658 —0, 899 April, Ï0749 1, 432 1, 279 i, 194 1, 085 1, 504 2, 032 2, 758 3, 377 3, 980 4, 698 5, 109 5, 534 5, 637 5, 572 5, 420 5, 114 4, 587 4, 012 3, 453 2, 956 2, 613 2, 326 2, 111 May, Juni, 60769 6, 468 6, 092 6, 110 6, 775 7, 691 8, 610 9, 249 9, 843 10, 509 10, 981 11, 493 11, 782 11, 784 11, 867 11, 853 11, 519 11, 145 10, 668 9, 767 9, 085 8, 395 7, 867 7, 426 100893 10, 324 10, 191 10, 424 11, 077 12, 162 13, 041 13, 788 14, 335 15, 041 15, 516 15, 765 15, 967 15, 874 15, 942 15, 765 15, 606 15, 171 14, 449 13, 779 13, 035 12, 273 11, 715 11, 157 9,3226 13,4702 Bidrag til Bestemm, af forsk. Gonstantcr. 47 JII. ned OQ for begg^e hele Aar 1827 og; 1828. H Juli» August Sep- tember, Oc- tober, No- vember, De- cember, 1827 1828. 13 12^034 100619 8^462 5^066 0M29 -.0«252 3^6343 14 11, 710 10, 423 8, 223 4, 989 0, 148 — 0, 241 3, 4465 15 H, 605 10, 242 8, 073 4, 867 0, 160 — 0, 314 3, 2954 16 11, 620 10, 061 8, 041 4, 744 0, 099 — 0, 331 3, 2418 17 12, 154 10, 217 7, 964 4, 648 0, 134 ^0, 252 3, 3649 18 12, 873 10, 678 8, Oil 4, 649 0, 048 -0, 146 3, 6833 19 13, 660 11, 657 8, 603 4, 678 0, 189 — 0, 220 4, 0686 20 14, 464 12, 552 9, 491 5, 054 0, 264 — 0, 178 4, 5484 21 15, 028 13, 248 10 ,099 5, 660 0, 476 —0, 189 5, 0280 22 15, 507 13, 885 10, 891 6, 283 0, 876 — 0, 137 5, 5878 23 15, 984 14, 325 11, 544 6, 809 1, 407 +0, 171 6, 1264 0 16, 261 14, 767 12, 123 7, 103 1, 703 -f-O, 365 6, 5410 1 16, 454 15, 006 12, 519 7, 398 1, 795 +0, 393 6, 8141 2 16, 448 15, 152 12, 645 7, 474 1, 792 +0, 317 6, 8845 3 16, 458 15, 158 12, 611 7, 382 1, 530 +0, 198 6, 8649 4 16, 247 14, 972 12, 461 7, 137 1, 191 +0, 086 6, 6698 5 16, 112 14, 623 11, 903 6, 797 0, 871 +0, 025 6, 3587 6 15, 729 14, 138 11, 318 |6, 329 0, 666 +0, 002 5, 9773 7 15, 138 13, 440 10, 673 6, 041 0, 532 +0, 066 5, 5521 8 14, 547 12, 752 10, 087 5, 630 0,417 +0, 102 5, 1067 9 13, 795 12, 107 9, 742 5, 448 0, 380 +0, 019 4, 7138 10 13, 182 ; 11, 574 9, 297 5, 229 0, 312 +0, 005 4, 3547 11 12, 619 11, 243 9, 046 5, 059 0, 220 —0, 131 4, 0814 12 12, 244 10, 909 8, 723 4, 851 5,8052 0, 167 — 0, 121 3, 8215 m. 14,2446 12,6562 10,1063 0,6460 —0,0318 4, 9903 48 Chr. Hansteen Af de ovenstaaende Tabeller sees for det förste, at den midlere Temperatur af hele Aaret 1827 var = + 4^8282, og af hele Aaret 1828 = + 5^1523, samt af begge Aar = «|_ 4^9903» Men ihvorvel disse Middeltal ei afvige mere end -1^ Grad fra hinanden, saa kan det dog let hende, at enkelte Aar kunne være mærkelig koldere eller varmere, end de to foranforte, og man kan ei vente at erholde en nogenlunde sikker Middeltemperatur, med mindre et större Antal Aar tåges i Detragtnîng. Paa Christianias Observa- torium er, som ovenfor S, 3 er anmærket, en uafbrudt Række af meteorologiske lagltagelser bleven fortsat siden Iste April 1837. I de forskjellige Maaneder fandtes for de fem fastsatte daglige lagltagelsestimer folgende Tempe- ratur, Januar. 10 Aar, 19 21 2 4 1838 l__ 60 974 —6^510 — 6« 848 1839 —50 194'— 4, 758 —2, 632 — 3, 360 1840 -4, 582 - 4, 852 —2, 894 — 3, 477 Middel —5, 6I1U 5, 528 —4, 012 — 4, 562 7^042 4, 618 3, 939 — 5, 200 Februar. Aar. 19 1838 1839 —40557 1840 —3, 251 Middel -6, 216 21 10« 945 — 3, 611 2, 869 5, 774 2 4 10 —70 256 — 70 816 — 90 793 — 0, 410 — 0, 945 — 3, 573 — 0, 511 — 0, 697 — 2, 152 —2, 700 — 3, 125 — 5, 137 Bidraga til Bestemm. af forsL Constanter* 49 IWarts, Aar. 19 21 1838 —30 135 — 10 688 1839 —6, 836 — 5, 013 1840 —2, 697 — 1, 036 Middel -4, 223 — 2, 579 -[-00286 —1, 070 4-2, 929 +0, 715 April. 10 — 0<^289 — 2, 298 + 2, 810 -f 0, 074 — 20 795 — 5, 303 — 0, 506 — 2, 868 Aai\ 1837 1838 1839 1840 Middel 19 21 1+ 20545 —10 052— 0, 725 — 1, 366'+ 0, 227 +3, 010+ 5, 132 +0, 448+ 1, 795 +40700+ 40759 +3, 968 + 2, 840 +4, 435 + 4, 220 +8, 624 + 8, 132 10 + 30 962 — 0, 338 — 0, 350 + 3, 720 +5, 432!+ 4, 988i + 1, 749 May. Aar» 19 21 2 4 10 1837 70 839 90951 90574 5'o 958 1838 508OO 7, 711 11, 210 10, 492 5, 439 1839 5, 997 7, 834 11, 668 11, 176 6, 678 1840 6,042 7, 352 9, 655 9, 297 6, 145 middel 5,998 7, 684 10, 621 10, 135 6, 055 Juni. Aar* 19 1837 1838 1839 1840 100624 11,202 10, 382 Middel 10,556 110452 11, 758 12, 746 12, 018 11, 994 2 t 10 14° 157 13» 778 9» 277 H, 718 14, 202 10, 420 14, 703 14, 106 10, 871 14, 703 13, 995 10, 043 14, 570 14, 020 10, 153 Ul 1. 50 Clir. Hansteen Juli. Aar. 19 21 2 4 10 1837 13« 320 16<> 178 15« 837 11« 072 1838 12^810 14, 352 16, 861 16, 574 12, 371 1839 12, 974 14, 225 16, 118 15, 557 12, 578 1840 10, 721 12, 082 13, 924 13, 466 10, 236 Middel 12, 110 13, 495 15, 770 15, 359 11, 564 August. Aar. 19 21 2 4 10 1837 12« 214 15« 731 15« 671 11« 265 1838 9^847 11, 161 13, 969 13, 399 9, 774 1839 10, 196 11, 671 13; 619 13, 255 9, 729 1840 11, 621 13, 134 15, 040 14, 848 10, 955 Middel 10, 611 12, 045 14, 590 14, 293 10, 431 September. Aar, 19 21 ^ 4 10 1837 8« 981 11« 752 11« 261 7« 598 1838 8« 582 9, 786 11, 457 10, 996 8, 525 1839 8,732 9, 708 10, 702 10, 462 8, 605 1840 8,067 9, 299 11, 386 10, 790 8, 675 Middel 8,307 9, 444 11, 324 10, 877 8, 351 October. Aar. 19 21 2 4 10 1837 5« 678 8« 078 7« 405 5« 421 1838 2« 663 3, 769 6, 132 5, 659 3, 296 1839 5,244 6, 056 7,824 7, 398 5, 844 1840 1,839 3, 118 5,045 4, 496 2, 803 Middel 3,589 4, 655 6, 770 6, 240 4, 341 Bidrag til Bestenam. af forsk. Constanter. 51 November. Aar. 19 -1^820 + 0,043 1837 1838 1839 I^Iiddcl — 0,772 21 — 0M22+P233 — 1, 560 + O, 215 — O, 556 +0,023 + 1,042 +0,766 4 10 + 0« 893 + 0« 742 — 0, 614 - 1, 450 t 0, 576^ + 0, 068 + o, 285; — o, 213 December. Aar. 1837 1838 1839 19 —4^087 — 4,529 21 I^Iiddel — 2^545 '- 4, 090 — 4, 416 —3,7391— 3, 684 2 4 10 _ 20 144 -3,038 —3,855 — 2^378 — 3, 408 — 4, 127 — 2^470 — 4, 047 — 4, 489 -3,012 — 3, 304 — 3, 669 Da disse lagtlagelser ikke ere symmetrisk fordelte i Dögnet, saa maa man, for at beregne Itliddeltemperaturen af hver Maaned, betjene sig af Formelen (4). Lader man ©1 betegne Temperaturen Kl. 2, 0^ Kl. 4, o. s. v. 0n Kl. 21, saa er b^ = 2, b^ = 6, bg = 9, b^ = 2, b^ = 5, n = 5, / = 24. Som Exempel paa Beregningsmaaden vil jeg vælge Middeltemperaturen for April Maaned i Aa- rene 1827 og 1828 afTabellll, beregnet af lagttagelserne i de samme fem Klokkeslet 19, 21, 2, 4, 10. Her var: Kl. 2, 01 = 5«637 4, 0^ = 5, 420 10, 03 = 2,613 19, 04 = 2,032 21, 05 =3,377 Altsaa faaer man efter Formel (4): 52 Chr. Hansteen 11O057. t = 1P057 8, 033. I = 24, 099 4,645. I = 20,902 5, 409. i = 5, 409 9,014. f = 22,535 Sum = 84,002 Dividerer man denne Sum med 24, faaer man 3*^5001 , mciî det sande Middeltal af alle 24 Timer var efter Tabellen = 3,3152^ altsaa er den af de fem lag^ttag-elser bestemte Middeltemperatur 0^1849 for boi. Aarsagen til denne Feil er ovenfor angivet; af Tabel III sees nemlig^, at den laveste Temperatur, som indtraf ved Klokkeslettet 17, var P0S5, det er betydelige mindre, end Middeltallet 2^3225 af Tem- peraturerne Øg og^ ©4, som er antaget for den midlere Temperatur i Tidsmellemrnmmet imellem Timerne 10 og 19; fölg*elig maa Effecten af de fra Timen 10 til 19 inclu- sive virkelig observerede Temperaturer beregnet efter For- mel (3), være mindre end 9 Gange Middeltallet af de to yderste. Denne Effect findes nemlig = 15^002, isledetfor den antagne Værdie 20^902. Correctionen for den efter Formel (4) beregnede Middeltemperatur findes altsaa for disse fem Klokkeslet for April Maaned=— 001849. Paa denne Maade kan man for ethvert Antal daglige lagttagel- ser til bestemte Klokkeslet og for enhver af Aarets tolv Maaneder finde Correctionen for den efter Formel (4) be- regnede Middeltemperatur. Men denne Correction gjældcr naturligviis blot for Christiania^ og ikke engang for ethvert andet Punkt ved den 60de Bredegrad, da Temperaturens daglige Variation i samme Parallel er betydelig forskjel- lig, eftersom Stedet ligger i större eller mindre Höide over Havfladen, i större eller mindre Afstand fra Occanet o. s» v. Bidraga til Bestcmm. af forsk. Constantcr. 53 Saaledes ere de i föigfende Tabel anfortc Correclioner be- stemte, nemlig baade for 4 daglijje Observationer (I) ved Klokkeslettene 2, 4, 10, 21 og^ for 5 Observationer (II) ved Klokkeslettene 2, 4, 10, 19, 21. II. Maaned, I, | II. Maaned» 1. Januar +0« 0002 Februar — 0, 1684 Marts — 0, 4108 April — 0, 4613 May — 0, 6256 Juni — 0, 7597 +0« 0152 — 0, 0072 — 0, 0587 — 0, 1849 — 0, 4026 — 0, 5300 Juli August Septbr. October Aovbr. December .00 5398—0^^ 3033 -0, 5639—0, 2691 — 0, 4733 — 0, 2129 — 0, 0830 — 0, 0311 — 0, 1639 — 0, 0058 — 0, 0241 — 0, 0159 Ved Hjælp af disse Correctioner ere folgende Middel- temperaturer af Aarets tolvMaaneder beregnede for de Aar, i hvilke kuns 4 eller 5 daglige lagttagclser ere anstillcde, Aar» Januar» Februar» | Marts» 1827 1828 1838 1839 1840 Middel Aar. 4« 8905 4, 2116 6, 9093 4, 2559 3, 9749 1827 1828 1837 1838 1839 1840 Middel 4, 8484 April» 6^ 7745 4, 4250 9, 6464 2, 9120 2, 0338 3" 9887 2, 6416 3, 2688 0, 4147 0, 7759 5, 0287 2, 8531 5, 1312 May» -00 9253 +0, 6493 — 1, 9038 —4, 5526 — 0, 0318 9^ 3226 9, 4146 7, HU 1, 1342 8, 1679 6, 9320 \, 3528 Juni, 13^ 1790 13, 7615 10, 7042 11, 3878 11, "880 11, 2169 8, 0193 12, 0062 54 Chr. Hansteen Aar, Jub\ August» September» 1827 130 3201 12^2581 10« 8609 1828 15, 1649 13, 0061 9, 3551 1837 12, 8203 12, 4031 8, 8020 1838 13, 8125 10, 9411 9, 3975 1839 13, 6186 11, 0051 9, 2464 1840 Ij, 3891 12, 4426 9, 2105 Middel 13, 3543 12, 0094 9, 4787 Aar, I October» 1827 1828 1837 1838 1839 1840 5« 8229 5, 7876 6, 0119 4, 0215 6, 2794 3, 2648 IVoTcmber» - 0^ 6528 + 1, 9444 + 0, 4678 — 1, 2208 + 0, 2863 December» + 1^6219 — 1, 6927 —2, 4632 —3, 8247 -4, 3506 Middel 5, 1980 4- O, 1650 — 2, 1419 Beregner man Middeltemperaturen for hver af de fire fuldstændige Aargange 1827, 1828, 1838, 1839, med behö- rigt Hensyn paa Antallet af Dage i hver Maaned, saa finder man den for 1827 = + 4« 8282 1828 = 4-5, 1523 1838 = + 2, 8786 1839 = + 3, 3952 Et 31idde1tal af disse 4 Aar vilde give Christianias Mid- deltemperatur = -|- 4^0639 + 0^3705, hvor det sidste Tal er den sandsynlige Usifcherhed af denne Bestemmelse. Uagtet denne üsikl;erhcd stiger til ^ Grad, saa synes det dog klart, at Christianias Middeltemperatur er under 5^, Bidraga til Bestemm. af forsk. Constanter. 55 hvortil deo sædvanlig- ansætles. Aarene 1828 og' 1838 synes at have været nær de niodsalte Extremer. Temperaturens Fordeling i de forskjellige Maanedcr finder man af alle de foregaaende lagtlagelser at være: Januar = — 4^ 8484 Februar = — 5, 1312 Maris = — 1, 3528 April = + 2, 8531 May = + 8, 0193 Juni = +12, 0062 Juli = +13, 3543 August = +12, 0094 September = + 9, 4787 October = + 5, 1980 rVovember == + 0, 1650 December = — 2, 1419 Tager man heraf et Middeltal med behörigt Hensyn paa Dagenes Antal i hver Maaned^ saa faaer man Christianias Middeltemperatur at være = + 4^1 885. Man seer^ at Extreraerne af hver Maaneds Middeltemperatur ikke ligge lige langt fra hinanden i alle Maaneder^ saaledes er Forskjellen af störste og mindste Middeltemperatur af Februar = 7^61, af December = 5^97 3 derimod af Au- gust og September blot 2^07 og 2^06. Beregner man den sandsynlige Usikkerhed af en enkelt Bestemmelse af hver Maaneds Temperatur, udledet af en Aargang (S) og Usihkerheden af Middeltallet af alle Aargange (A) , og ord- ner Maanederne efter Störreisen af §, saa faaer man fol- gende Resultat: 56 Chr. Hansteen Februar 2^081 O» 930 December J, 587 0, 710 Marts 1, 369 0, 613 April 1, 228 0, 500 May 0, 932 0, 380 Juli 0, 830 0, 338 November 0, 814 0, 364 Januar 0, 809 0, 362 Juni O, 808 O, 329 September O, 681 O, 278 October O, 587 O, 278 August O, 568 O, 231 Februar er altsaa den Maaned, som har den mest ustadige Temperatur, idet Middeltemperaturen af denne Maaned, sluttet af et cnlielt Aars lagttagelser, kan være usikker indtil over 2 Grader; derimod ere de tre Maaneder efter Somraersolhvervet, August, September, October de, som bave den stadigste Temperatur^ i det den sandsynlige Feil af Middeltemperaturen, udledet af et Aars lagttagelser, ved disse Maaneder ei udgjör mere, end lidt over ^ Grad. Lsikkerbeden af Middeltallet af alle 5 Aargange udgjör saaledes for Februar næsten en heel Grad, hvorimod Usik- kerheden af Middeltallet af 6 Aars lagttagelser for de tre Maaneder efter Sommersoihvervet udgjör omtrent ^ Grad, Regelen synes at være den, at Foranderligheden er störst i de Maaneder, i hvilke Temperaturen stiger, og mindst i de, i hvilke den aftager. Soger man endelig afVærdiernc A den sandsynlige Lsikkerhed af denne Bestemmelse af Christianias Middeltemperatur for hele Aaret, saa Cndcr man den = i 0^1380» Der vil altsaa udfordres lagttagelser omtrent 1 det dobbelte Tidsrum, indeu Middeltemperaturens Bidrag til Bestemm, af forsk. Constanter 57 Üsikkerhed kommer under J^ Grad. Efter de ovenanförle lagttagelscr er altsaa Christianias Middeltemperatur = -I-. 4« 1885 ± 0M380. Da Temperaturen har en daglig: periodisk Forandring, saa maa den være en Function af Solens Timevinkel, og- altsaa^ ligesom Caromelerhöiden, kunne udtrykkes ved Ræk- ken (1), (Side 9): 0 = IJ. + a^sin(ai + t) -|- a^sin(a2 -|- 2t) ) + a3sin(a3 + 30 + |(5.a) -|- otai sin(a^, 4- mt) + .... + ansin(a,i + »*)î ) hvor {jL, a^ a^ . . . «11, «i 5 a^ • • • ^** ^^^ Constanter, og t Solens Tiraevinkel i lagttagelsesöiehlikket. Sætter man am cos am == Xm, «msinam = Vm, saa kan denne Række ogsaa saaledes udtrykkes: 0= jjL-}- x^sint -\- y^cos t + x^siuSt + ya^os 2t+ . . . . 4- Xü^sinmt -f- Vmcosmt + . . . +^iisinnt+yncosnt (5 h) i begge Ligninger ere der 2n + 1 Constanter at bestem- me, nemlig i den förste [jl, a^, a.^ . • . an 5 »i, a^ ... an; i den sidste p., x^, x^ . . . xn^ y^, y^ • • • y*»' Vil man altsaa gaae lige indtil det Led, som er afhængigt af den n dobbelte Timevinkcl, saa maa man i del mindste anstille 2ii _[_ 1 daglige lagltagelger til bestemte Klokkeslet. Har man anslillet p daglige lagttagclser, og har altsaa for hver Maaned p Værdier af 0, og er p et ulige Tal, saa er den holeste Værdie man kan tage af n = ^(p-i)) Opgaven er da bestemt, og Rækken vil nöiagtig fyldestgjöre alle de p observerede Værdier af 0. Vil man standse ved en rin- gere Værdie af n end ^^(p-i), saa bliver Opgaven mere end bestemt, og Rækken vil ei nöiagtig fyldestgjöre alle Værdier af 0. De Værdier af Constanterne, som bedst ville fyldestgjöre lagttagelserne, maae da söges ved de HL L D 2 58 Chr. Hansteen inîndste Qvadraters Methode. At anvende denne Methode er altid nödvendigt, naar p er et lig^e Tal, da n i saa Til- fælde ei han tåges höiere, end ^p — 1, og* man saaledes faaer en Værdie af 0, og fölgelig ogsaa en Ligning mere end nödvendigt til de p — 1 Constanters Beslennnclse. Vilde man i dette Tilfælde ihhe anvende de inindste Qvadraters Methode, blev det Led, som indeholder nt, ufiildstændig be- stemt, i det man i Ræhken (5. b) maattc sætte enten x„ = 0, eller y» = 0. Fandt man i förste Hypothese en posi- tiv Værdie for yn, saa maatte an være = 90^5 fandt man en negativ Værdie, maatte 3;, sættes = 270^ ; i sidste Hy- pothese vilde en positiv Værdie af Xi, give a^ Værdien O^, en negativ derimod Værdien 180^. Da denne Opgaves Lös- ning har saa megen Anvendelse, ei alene i Meteorologien, men ogsaa i andre Grene af IVaturforshningen, hvor Loven for periodiske Variationer skal undersöges (see min Afhandl. om en periodisk Forandr, i Jordens magnet. lutens* i dette Magazins 2det Bind, HI Hefte), saa vil jeg her udvikle Methoden, hvorledes Constanterne kunne bestemmes, naar lagttagelserne ere symmetrisk fordelte i Perioden^ samt an- före Formlerne, hvorefter Constanterne kunne bestemmes i det specielle Tilfælde, naar lagttagelserne, saadan som her i Christiania, ere austillede ved de fem Klokkeslct 2, 4, 10, 19, 21. Mueligen kunde dette beqvemme System antages af flere lagttagere, og derved en nöiagtigere Kundskab om Barometeroscillationernc i andre, især större, Breder erhol- des, end man hidindtil er i Besiddelse af. Betegner man i dette System Baromcterhöiden eller Thermometerstanden ved Klokkeslettene 2, 4, 10 o. s. v. med h^, h^, h^^^ o. s. v. og sættcr h4-h2 = Hïj hio-h^ = m', hiQ-h^ = m", h2i-h2= m'", og beregner folgende Störreiser: Bidraga til Bestemm. af forsls. Constanter. 59 m'.î = m'— (0,67504)m5 m".1 = m"— (0,21982)m, m"M =:m'"— (9,63766)111; in".2=mM— (0,07807)mM, m'^2=m"M — (9,89689) qiM; m'^3 = in'".2 — (9,84947)m''.2; hvor de i Parenthese indsluttede Tal ere Logarithmerne til Coefficienlerne, saa kunnes^, y^, x^, y^ bestemmes af föl- g-ende Ligninger: m =— (9,56352)yi+(9,56352)x,— y^, mM=: — (0,23856)x,+(0,67504)y.2— (0,23856)X2, m''.2= — (0,73005)y2+(9,84949)x2, m'''.3 = — x^. Ogfsaa her ere de i Parenlheserne indsluttede Tal F^o- garithmer. Hvor ingen Coefficient er anfört 5 er den = ], 'altsaa dens Logarithme = 0. Naar af disse Ligninger Constanterne x^, x^, y|, y^ ere bestemte. Ondes Constan- ten [J. af Ligningen (5) f. Ex* ved at sætte 0 = h^, t = 30^ 5 og man har Yi- X, ^ ^ Xj' * F 1 ~r w I sina^ cosa^ ' tang a. = î^, a. = |/x.2 + ^2 =: _1^ =, .1^ ^ ^ ^2: « -2 sina^ cosa^' Disse Ligninger ere fundne ved almindelig Elimination 3 jeg holder det derfor for nnödvendigt, længere at opholde mig ved samme. Efter disse Formler ere Constanterne for Barometeroscillationerne i det Foregaaende bestemte. Ere Observalionerne symmetrisk fordelte iDög- nct, bliver Constanternes Bestemmelse ved mindsle Qva- draters Methode betydelig simplificeret, da i dette Tilfælde hver Constante han bestemmes uafhængig af de övrige, og roan saaledes han söge saa mange eller saa faa, som man holder fornödent. For at finde den Ligninfr, hvoraf f. Ex. deo sandsynligste Værdie af x^ bestemmes , multiplicerer 60 Chr. Hansteen man Lîgnîngea (5. b) med Factoren ved x^j , som er sinmf, hvorved man faaer 0sinml=iJi.sinmt-j-x^sînt.sinml-|-yiCOsl.sînmt + • . •) -|- Xjiisin^mt -|- y,asinmt.cosrat-}- • ♦ ♦ > (ß) -)-x,iSinntsinmt-|-y,,cosnt.sinmt. ) Erc ©o, ©i, ©2 . . . 0JJ-1 de observerede Temperaturer, der böre til TJmevinWerne t = C5 c-]- b, c-|-2b... c -|-(p-i)b5 saa er, naar lagttagelserne ere syniiiielrlsk for- delte i Dögnetj b = -^, pb = 2u, naar tc er den bal ve Cirfcelomkreds, bvis Badius er = 1. Indsætter man i Lijjningen (6) efterbaanden de ovenslaaende Værdier af 0 og af t, og' summerer de p derved erholdte Ligninger, saa bliver Leddet paa venstre Side af Ligbeds- teguet 20sinmt = 0oSÎomc-j-0iSÎnm(c + b) -|- 02sinm(c + 2b) + • » • + 0p-isinm[c + (p-i)b]. Da sin^mt = i — icos2mt5 saa bliver Summen af alle de Led, som have Factoren Xj^ , eller Xm ssin^i"* = ^mlip — iScos2m(c + J'OJ? hvor i er en Störrelse, som i Summen shal gives alle bele Værdier fra i = O til i = p-i. De övrige Led have alle Factorer af folgende Form: sinnt. sin mt = ^cos(n — m)t — icos(n -|- m)t, cosnt.sinmt= ^sin(n -|- m)t — isio(n — m)t. I hver af disse Factorer skal altsaa t gives de p ovenstaa- ende Værdier, og Summen af samme tages. Men tages Summen af sinqt og af eosqt, hvor t = c -}- ib, imellcm Grændserne i = o og i = p-i, saa er Bidraga til Bestemm. af forsk. Constanter. 61 ^«î„„f — cosq(c — jh) _ cosq(c + ph -- iL) Ssmqc — 2sinlqh Sii^ih ' ^.nc«f — sînq(c — jh) sînqÇc + ph — ih) 2cosql - 2smiqh "^ 2^iqli ' Sælfer man m^ 2m, n — m, d -f" "^ for q, og bemærkcr, at ph = 2tc^ saa seer man at ^siumt = o, ^sînnt.slnmt = o, ^cosnt.sînmt = o, for hvilkesomhelst hele Værdier af m og' n, undtagen naar qh = 2tc. Fremdeles hliver Ssln^mt = ip. Altsaa forsyindc aile Led i Summen paa höire Side af Lig- hcdstegnet, undtagen del Led , som har Faetoren x,n , hvil- het forvandler sîg til ^pxui» Fölgelig er ipxm=0^sinmc-|-0isinn)(c-|-h)-|-0^sinm(c-|-2h) -j- . . . +0p.i8Înm[c+(p-i)h]. (7) For at finde den Ligning, af hvilken den sandsynligste Værdie af yo^ bestemmes^ multiplicercr man Ligningen (5, b) med cos mt 3 iudsætter man for 0 og t cfterhaandcn de samme p Værdier som ovenfor, og summerer de derved erholdte p Ligninger, saa vil paa höire Side af Ligheds- tcgnet alle Led forsvinde undtagen yn^^cos^mt. Men da cos^mt = i -{- icos2mt, saa forvandler dette Led sig til ipy^ , og man har ^pyaj = øoC03mc-j-ØiCOsm(c-t-li) + €)2COsm(c-|-2li)4- • • ♦ + Øp.iCosm[c -f- (p-i)h]. (8) Da Xü, = a^cosa^i , y^ = a^sina^^ , saa er tangaa, = ^—, am = —r = . (9) " xm sina^, cosa„, ^ ^ Sætter man i Ligningen (5) t = c -)- ib, og gi\er efterhaanden i alle Værdier fra i = o til i = p — J, og © de tilsvarende Værdier 0^ , ö^, 0^ o. s. v. samt summerer 62 Chr. Hansteen alle de derved fremkomne p Ligninger, saa forsvinde i Summen alle Led, som ere Functioner af t, og man behol* der alene Pix = ©0 + ©1 + ©2 + • • • = 2®? (10) ved hvilken Ligning* ja bestemmes^ og saaledes er Opgaven fuldstæudig löst Tlii sætter man i Formlerne (7) og (8) efterhaandcii m=l, 2, 3... n, saa finder man x^, x^, » . . Xn5 y^j y«a • • ♦ yn? og' af disse findes ved Form- lerne (9) a^, «^ . . . «„, a^, a^, a„. Vil man fyldestgjore lagttagelserne nöiaglig, saa maa man, som ovenfor er bcmærket, naar p er et ulige Tal, tage den höieste Værdie af m, eller n == i(p-i)» Er p et lige Tal, saa sætte man m = n = Ap ; da i dette Tilfælde alene een af Störrelserne x,, og y„ kan bestemmes, saa kan den anden antages vilkaarlig. Sætter man f. Ex. x,i = o, og söger yn, saa er, da n = lp, nt = ip(c -|- ih) ==: Ipc + '^? ^cos^nt =; Scos^CJpc + î^) = pcos^ipe, altsaa efter (8) y^pcos-^pc = (øo — ^i + ©^ — .... — 0p-i)cos|pc. Dividerer man paa begge Sider af Lighedstegnet med cosjpc, og betegner for Kortlieds Skyld Forskjellen imel- lem Summcrne af Temperaturerne ved de ligc og ulige Klokkeslet med a? saa er y- = F^c ""-"■" *'°^ '" = * ' ^"^ hvor Bç^ = 90^5 naar y» er positiv, og a^ = 270^, naar yn er negativ, og a^^ allid tagej positiv. Er Temperaturen 0^ iagttaget ora iUiddagen, saa er c = o, og Formlerne (7) (8) og (11) forvandle sig til Bidrag til Bestemm, af forsk. Constanter. 63 JpXm = 0jSÎnmh-[-02sin2uili-f- . . .©p-isinm(p-i)b5 (10.) ^pyni=0Q-}-0j^cosmli+02Cos2mIi-j-. . .öp-icosm(p-i)h. j pyn = pa.i = A. Da pL =: 2u, saa er sinmh = — sinui(p — l)li , cos tub = tosm(p-i)Ii, og dette gjældcr tillige, naar man for h sætter eîhvert Mul- tiplum af samme, og' for alle hele Værdier af m. Er p el ulig-e Tal^ saa ere der allsaa i RæKkcrue (12) a! tid io og- to Temperaturer, men ikl;e flere, der have »amme trigono- metriske Factor, hvilken i Rækken for Tm har samme Tegn, i Rækken for Xm forskjelligt Tegn. Disse Temperaturer falde paa Klokkeslet, hvis Ordenstal, regnet fra Middag til Middag, udfylde hinanden til 24. Er p et lige Tal = 2r, saa er rh = ic, altsaa siumh = + sinm(r-i)h = jrsinm(r-|-i)b = — sinm(2r — l)h , cosmh = IT cosm(r- i)h=ircosm(r-}-i)h =-|-cosm(2r — 1 )h ^ hvor de överste Tegn gjælde, naar m er et ulige, de ne- derste, naar m er et lige Tal, begge ere tillige gyldige, naar man for h sætter hvilketsomhelst Multiplum af samme. I dette Tilfælde ere der altsaa fire Værdier af 0, der i begge Ræfcfcer have samme trigonometriske Factor, nemlig, naar man efter borgerlig Tidsregning regner Klokkeslettene saavel fra Middag som fra Midnat, de to Værdier, der höre til Klokkeslet, hvis Ordenstals Sum , saavel i Foruiiddags- som Eftermiddagstiraerne udgjör 12. Er m et ulige Tal, have de til homonyme Formiddags- og Eftermiddags-Klok- keslet hörende Factorer i begge Rækker modsat 1'egn; êr m et lige Tal_, bave de i begge Rækker samme Tegn. Er m en ali4U0t Deel af p og mindre end ip, saa forekommer der i begge Rækker m saadanne Par. Er, som i vort Til- fælde, p = 24, og betegner man Forskjellen imcllem to 64 Chr. Hansteen til iioraonymc Formiddags- og Eftermiddagsl^lokkeslet ho- rende Temperaturer med det Romcrtal, som udlrykker Ti- mens Orden fra Middag eller Midnat, Summen af samme med det samme Tal, bemærket med en Aceent, d, e. ©0 ^ ©12 = Ö, 01—0^3=1, ... Øj 1—023 = XI, ®o+øi2 = 0', øi + øi3=r, . . . 011 + 0^3 =xr, og betegner man fremdeles Summen af to af disse Störrel- scr, bvis Tal tilsammenlagte udgjör XII, med Sn, byor Index n er det mindste af Tallene, Forsljellen af samme med Dn, nemlig I+XI==S,,II+X=S„ V+VII =S,, I — XI = Ol , II — x = D 2, ... V — VII == D ^ , r-f xr=.s\, ii' + x' = sv . . . v + vir = S', , r — XI =D'i, II —x =0'^, . . . v — vir = d'^; saa er 12x^ = Sl sin 15« -f S^ sin 300 _j_ SgSinéö« + S^sinGO« + Sg sin 750 + VI, 12yi = D1COSI50 + D^cosSO« + D3COS450 + D4COS6O0 + D5COS750 + O, 12x2 = (D'i+D'Jsin30« + (D'2 4- I>'4)sin60« + O'g, riy^ = (S\ — S'5)cos3oo-f.(S'2— S'4)cos6oo4.o'— vr 12x3 =z (S1 + S3 - S,)sin45« + S, - VI, 12y3 = (D1--D3— D5)cos45o -f- O — D^, 12x4 =r (D\ + D'^ — ü\ — D'5)sin60o, 12y4 = (S'i — S'^ — S'^ + S' JcosCO« -f 0'+ Vr-S'a, 12x5 = S^sinlSo + S^sinSO« — S3sin45« — S^sinGOo + Sisin75« + VI, 12y3 = D5COSI50 — D^cosSOo — D3COS450 + D4OOS6O0 + Dicos75o 4- O, 12y, = D\ - D'3 + D'„ 12y, = O' ~ VI' - S', + S'4, Bidraga til Bcstemm. af forsk. Constanter. 65 12x7 = S5SÎQI50 — S^sinSOo — 83810450 4- S^sinCO« + SiSin75o — VI, 12yy = — D5COSI50 — D^cosSO^ + D3COS450 + D4COS6O« — Dicos75o 4. O, 12x3 = (D', - D'^ + D'^ - D',)sîn60^ 12y3 = - (S',+ S',+ S',+S',)cos60o+0'+Vr+S'3, 12x, = (S, + S3 - S,)sin45o - S^ + VI, 12y, = - (D, - D3 - D,)cos45'> + O - D^ 12x,(, = (U\ + D' Jsin30<>— (D'2 + D'Jsin60«+D'3, 12yio = — (S'i— S'5)cos30«+(S'2— S'4)cosC004.O'--VT 12xn = Sisinl5« — S^sluSO« + S3sin45o — S^sineoo + S^sinTS« — VI, 12yi, == — D^eoslS« + D^cosSO^ — D3COS45« + D4COS6O0 — D5COS75« + O, 24x,^ = ]\ul. 24y,, = O' + Vr ~ S, + S', - S'3 + S', ~ S',. Disse 23 Constanter giye 12 periodiske Led afRækkcu (5. b), af hvilke dog* det sidste er ufuldstæudigt. De ville tilllgemed j^? som bestemmes af Formelen (10), nöiagtig- gjengive de 24 observerede Værdier af 0. Hvor mange af disse Led man i Praxis bör anvende, kan ei fornd bestem- mes. Dette er afbængigt af Rækkeus Convergents, og af den Nöiagligbed, man troer at kunne tillægge lagttagel- serne. Finder man, at Coefficienten a^ efter Formel (9) kuns ndgjör et Par Hundrededele af en Tbermometergrad, og^ anseer man ikke Middellemperaturerne sikkre indtil saa ringe en Störreise, og ßnder man Værdierne af Vinkelen am for de forskjellige Maaneder aldeles uregelmæssig at til- og aftage, saa synes det af den m dobbelte Timeviukei afliængige Led ikke at være begründet i INaturen, men alene at have sin Oprindelse af tilfældige Omstændigheder eller af lagttagelsesfeil. Hällström har alene anvendt de to, IIL 1. £ 66 Chr. Hansteen Kämtz de tre forste periodiske Led. For Resten seer man, at de Ligning^er for x^, ogf ym 5 i hvilke Index m er over 6, Gndes af de foreg^aaende ved at opsöge de Ligning^er, i hvilke Index er 12 — m, ogp i samme ombytte Tegnene for x ved de lig^e^ for y ved de ulige Led. Er lag^ttagcl- semes Antal i Dög'net p = 12, saa behöver man blot af de ovenstaaende Formler at udelade de Led, i hvilke D ogf S have en ulige Index^ og sælte Ox^ , 6ym for 12x«, , 12yTü. Saaledes er f. Ex. 6x1 = S^sinSOo + S^sin 60« + VI, 6yi = D^cosSO» + D4COS6O0 + O, 6x^ = (D'^ + D^sinCO«, 6y2 = (S'2 — S'4)cos60« + O' — VI', 6x3 = S, - VI, 6y3 = O - D4, 6x4 = (D'à — D'4)sin60o, 6y4 == — (S'2 + S'4)cos60o +0' + VI' o. s. v. Ved at anvende disse Formler paa Thermometer-Iagt- tagelserne i 1827 og 1828, har jeg sat alle Led, som folge efter aßSinCae + ^O "^ ^^ Betragtning. Folgende Ta- beller indeholde Værdien af a„ og a„ indtil n = 6, for JUiddeltallet af heg^e Aar for hver Maaned, samt for hele Aaret 1827, hele 1828 og for begge Aar under eet. Bidrag til Bestemm. af forsk. Gonstanter. 67 Tab. IV. Jan. Feb. Ulrts Apr. May Juni Juli Aug. öep. Oct. INov. Dec. Ï827 1828 1827 & 18281 — 4«5510 —5, 5792 -0, 1321 I 3, 3152 -f 9,3226 f 13, 4702 -f 14, 2446 tl2, 6562 -j-lO, 1063 f 5,8052 f 0, 6460 —0, 0318 f 4,8282 t 5, 1523 f 4,9903 0Ö5464 1, 7401 1, 8263 2, 1868 2, 8077 2, 8440 2, 4747; 2, 5365! 2, 3048 0, 4097 1,3283 0,4254 0, 74620, 3382 0, 2528 0''3650 0, 6020 0, 4442 0, 3043 0, 2571 0, 3360 0,2113 0, 2005 0, 0845 1,7993 1,7704 0, 2347 0, 1771 ,7834 0,2062 0,0258 001202 0, 1212 0, 0494 0, 1020 0, 1617 0, 1416 0, 1215 0, 2084 0, 0731 0, 0905 0^ 1146 0, 1012 0, 0175 0, 0358 »4 0«0546 0, 0117 0, 0962 0, 0182 0, 1329 0, 1158 0, 0828 0, 0559 0, 0499 0, 0462 0, 0148 0, 0452 0, 0389 0, 0190 0,0257 0«019(] 0, 0527 0, 0476 0, 0379 0, 0378 0, 0603 0, 0264 0, 0440 0, 0419 0, 0278 0, 0189 0, 20JL3 Ô^OÏOÔ 0, 0203 0^0023 0,0539 0, 0088 0,0259 0, 0273 9, 0149 0, 0110 0, 0301 0, 0465 0, 0392 0, 0253 0,0106 0, 0040 0,0119 0, 0168 0, 0063 Tab. V. • Periode» dj a. ^3 33^23' »4 3^28' a* »6 Januar 43« 8' 26^45' 146^55' 21« 2' Februar 33 46 29 54 46 42 359 35 153 33 205 44 Maris 38 15 50 10 181 49 186 7 223 18 250 57 April 47 40 65 59 231 50 46 18 22 46 109 42 May 51 15 179 14 264 57 53 50 134 40 196 49 Jni 57 43 188 36 257 11 64 18 145 48 289 27 Juli 56 53 182 0 227 42 26 5 118 13 329 46 August 53 34 94 34 223 7 335 0 34 38 133 8 September 48 46 56 27 220 26 215 59 16 20 75 35 October 50 30 44 10 129 35 234 8 182 45 292 42 November 61 23 55 52 50 13 59 12 124 1 180 15 December 42 19 84 17 41 48 261 24 19 5 58 9 122 43 106 10 102 40 1827 48 15 61 17 248 25 1828 51 44 63 45 231 49 2 2 126 13 165 47 1827&1828 49 57 62 20 247 48 40 44 120 35 183 44 68 C hr, Hansteen Af Tab. IV sees, al Coefficienten a^ er störst ved Sommer- ogf miodst ved Vintersolhverv, og da denne er betydelig: större end de övnge, saa fölg^er, at Forskjellen imellcm det daglige Maximum og' Minimum er störst i Juni og mindst i December. Cocfßcienten a^ synes at være lidt större ved begge Jevndögnstider end ved Solhvervene j der- imod ag at være mindst ved begge Jcvndögn og- störst ved beg-ge Solhverv, Ved de övrige tre CoefGcienter^ som paa faae (Jndtagelser nær ere under 0,1 Grad, kan man ing-eu Regel opdage« Af Tab. V sees, at Vinklcrue a^, a^, a^ bave deres störste Værdier ved Sommersolhverv, og aftage mod Vintersolbverv. IVovember, som sædvanlig er en uklar Ulaaned, synes beri at gjöre en IJndtagelse, men delte er maaskee en Anomalie, som vilde forsviude i et Medium af flere Aar, Da de tre förste Ligninger i Functionen ö (|), ajsin(aj + t), a2sin(a2 + 2l), a3sin(a3 + ^0 ^*ä^'c de störste Coefficientcr, saa have de mest Indflydelsc paa Ti- den, naar Maximum og Minimum af Temperaturen ind- træffer. De tre ovrîge Vinkler a^, a^, a^ tillage fra For- aarsjevndögn til Sommersolhverv, og aftage derpaa mod Efteraarsjevndögn. I Vinterhalvaarct ere deres Forandrin- ger fra Maaued til Maaned meget uregelmæssige. For at erfare, hvor stor Indflydelsc de sex sidste Led i Formlen (I), hvis Index er over 6, og som i ovenstaaende Tabeller ere udeladte, have paa ø, har jeg for Middeltallet af Timerne i begge Aar 1827 og 1828 beregnet alle 12 Lcd, hvorved findes e = 4«,9903 + I07834sin(49057',4 -f t) + 0«2062sin(62«20' + 21) + 0«0258sin(240o48' + 3t) + 0O0257sin(40O44' + 4t) Bidraga til Bestemm. af forsk. Constanter, 69 + 0oO168sin(120f^35' + 5l) + 0"0063sin(183O44' + 6t) + 0û0037sin(78«44' + 7t) 4- 0O0006sin(40«24' -)- 8l) + 0«0034sîn(311«51' + Ot) + 0ö0072sin(29P24' + lOl) 4- 0ö0061sin(12«26' + Ilt) + 0O001(5sin(270<^0' + 12l). - Man seer iieraf, al Summen af de sidsfe 6 Led kun sjelden vil udgjöre 0^01. Beregner man Summen af de förste 6 Lcd, saa faaer man, naar Timerne regnes fra Middagen, ( 9 H 5* obsery» beregn» 6^5325 0 605410 1 6, 8141 6, 8016 2 6,8845 6, 9000 3 6,8649 6, 8553 4 6, 6698 6, 6775 5 6, 3587 6, 3656 6 5, 9773 5, 9904 7 5, 5521 5,5488 8 5, 1067 5, 1131 9 4, 7138 4,7093 10 4, 3547 4, 3523 11 4, 0814 4,0725 e Forskjel 4- 0^0085 12 + 0, 0125 — 0,0155 + 0,0096 — 0, 0077 — 0, 0069 — 0, 0131 -j- 0, 0033 — 0, 0064 + 0,0045 4- 0, 0024 + 0, 0089 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 observ. 3^8215 3, 6343 3, 4465 3, 2954 3, 2418 3, 3649 3, 6833 4, 0686 4, 5484 5, 0280 5, 5878 6, 1264 beregn» Fürskjel, +000036 +0, 0057 -—0, 0002 —O, 0003 —0, 0085 —O, 0041 ~0, 0039 —O, 0144 +0, 0131 —0, 0061 308179 3,6286 3, 4467 3, 2957 3, 2503 3, 3690 3, 6872 4, 0830 4, 5353 5, 0341 5, 5793+0, 0085 6, 125l|+0, 0013 Kuns ved 5 Klolikeslel overstiger Forskjellen lidet y i^ Grad. Ikke fuldkommen saa vel stemme Formlerne for de enkelte Maaneder. Jeg vil her blot som Exempel anföre Maane- derne nærmest om begge Solhvcrv« 70 Chr. Hansteen Januar 1827 og 1828. e ob- ! serveret ^^^^8^^^ 30886— 30932 3,688,— 3,626 3,5161—3,536 3,639J— 3,656 3,932-3,914 4,205—4,205 4, 431 1— 4,431 4,539—4,559 4 I ^1 6 r 8 9 loj— 4,820 11 — 4, 4,711 4,858 Forskjel, —4,636 —4,720 —4,823 — 4,874 +00046 —0,062 4-0,020 +0, 017 —0,018 0,000 0,000 + 0,020 — 0, 030 + 0,009 + 0,003 + 0,016 H b' 12 13 14 15 16 17 18 20 21 I 22 23 ob- serveret November 1827 e > H i ob- servcret beregnet Forslîjcl. i* 12 0 10703 10720 -0001* 1 1,795 1,834 —0,039 13 2 1,792 1,770 +0,022 14 3 1, 520 1,543 — 0, 013 15 4 1,191 1,109 — 0, 001 16 5 0,871 0,856 + 0,015 17 6 0,666 0,633 + 0,032 18 7 0,532 0, 518 + 0,014 19 8 0,417 0,436 -0,019 20 9 0,380 0,370 + 0,01 Oj 21 10 0,312 0,321 — 0,009122 11 0,220 0,251 — 0,031 l23l — 40880 — 4,714 — 4,765 —4,819 —4,875 —4,927 —5,020 — 5,056 —5,094 —5,028 — 4,790 —4, 380 og 1828. e ob. , serveret ^^"S«et beregnet, i Forskjel. —40832 — 4,764 —4,748 ■4,805 •4,884 —4,942 4,996 — 5,059 — 5,102 5,036 -4,778 —4,365 00048 +0,050 —0,017 — 0,014 + 0,009 +0, 015 — 0,024 +0, 003 +0,008 + 0,008 —0,012 —O, 015 Forskjel. 00767 0,129 0,148 0,160 0,099 0,134 0,048 0,189 0,264 0,476 0,876 1,457 00157 0,108 0,131 0,149 0,124 0,090 0, 125 0,176 0,247 0,466 0,897 1 +00010 +0,021 +0, 017 + 0,011 — 0,025 + 0,044 — 0,077 + 0,013 +0,017 +0,010 -0,020 +0,071 Bidraga til Bestemm, af forsk. Coastanter. 71 December 1827 os 1828. e 6 7 8 9 10 11 ob- I serveret I beregnet 0 + 0^365,+ 0^333 1+0,393+0,395 2 + 0,317+0,332 » + 0,198 + 0,218 + 0,086+0,098 5]+ 0,025 + 0,002 + 0,066 + 0,102 + 0,019 + 0,005 --0,131 + 0,006 — 0,021 + 0,049 + 0,104 + 0,076 — 0,010 — 0,117 Forskjel.! g" ob- servcret + 0^032 — 0,002 — 0,015 — 0,020|15 —0.012 16 12i 13| 14 +0,019 + 0,023 + 0,017 — 0,002 — 0,057 + 0,015 — 0, 014 — on2i — 0,252 — 0,241 — 0,314 — 0,331 — 0,252 — 0,146 — 0,220 — 0,178 — 0,189 — 0,137 + 0,171 beregnet iForskjel. — 0n78 + 0«057 — 0,220 — 0,258 — 0,289 — 0,229 — 0,270 — 0,221 — 0,173 — 0,032 + 0,017 —0,024 — 0,032 + 0,018 + 0,075 — 0,047 — 0,186J+ 0,008 — 0,191+0,002 _-_0, 073—0, 064 +0,1361+0,035 Juni 1827 0Ç 1828. H ob. « serveret 0 15^765 1 15,967 2 15,874 3 15, 941 4 15, 765 5 15,606 6 15, 171 7 14, 449 8 13, 778 9 13, 035 10 12, 273 11 11,715 beregnet Forskjel 15^810 —0^045 15,918+0,049 15,919—0,045 15,888+0,053 15,814—0,049 15,591+0,015 15,139+0,032 14,496—0,047 13,767+0,011 13, 016 12,341 11,680 + 0,019 — 0,068 + 0,035 12 13 14 15 16 17, 18 19 2ol 21 22 23I ob. serveret e beregnet 11^157 10,892 10, 324 10, 191 10, 424 11, 077 12, 162 13, 041 13, 787 14, 335 15, 041 15, 516 110210 10,805 10,407 10,170 10, 382 11, 132 12, 138 13,044 13,764 14, 390 14, 961 15,506 Forskje I — 0^053 +0,087 — 0, 083 + 0,021 +0, 042 — 0,055 + 0,024 — 0,003 + 0,023 — 0,055 + 0,080 + 0,010 72 Chr. Hansteea Juli 1827 og 1828. H s' ob- serveret beregnet Forskjel. -1 5* 12 ob- serveret beregnet ForskjeL 0 16^291 160276 — 0^015 12^244 12^264 — 0^020 1 16, 454 16,451 +0, 003 13 12, 034 12, 032 +0,002 2 16, 448 16, 475 — 0,027 14 11, 710 11, 749 — 0,039 3 16, 457 16, 409 +0,048 15 11, 605 11,570 +0,035 4 16, 247 16, 299 —0,052 16 11, 620 11,660 —0,040 5 16, 112 16, 094 + 0,018 17 12, 154 12, 128 + 0,026 6 15, 729 15, 717 + 0,012 18 12, 873 12, 875 —0,002 7 15, 138 15, 170 — 0,032 19 13, 660 13, 694 — 0, 034 8 14, 547 14, 518 + 0,029 20 14, 464 14, 430 +0,034 9 13, 795 13, 825 —0,030 21 15, 028 15, 037 —0,009 10 13, 182 13, 162 + 0,020 22 15, 507 15, 536 — 0,029 11 12, 619 12, 625 —0,006 23 15, 984 15, 955 +0,029 Af disse Exemjjîer seer man, at Forskjellen imellem de observerede og* beregnede Temperalurer ogsaa i de en- î:elte Maaneder kun sjelden overstiger 0^05, men sædvanlige er meg"et ringere, saa at de beregnede Temperaturer kunne ansees at udtrykke Loven for Temperaturforandringerne niere befriet fra Tilfældig heder, end lagttagcJserne selv. I)e Timevinkler, ved hvilke Maximum og M i n i m u m indlræffe, erholdes ved al diffcrenliere Ligningen (5. a) incd Hensyn til 0 og t, og* sætte i^ = 0 == aiC08(ai + t) + 2a2COs(a^ + 2t) + . . . + nancos(an + nt); (13) de Timevinkler, ved hvilke 0 er lig^ det daglige Medium, ved at sætte 0 = p., altsaa, 0 = aisin(aj + 1) + aasinCa.^ + 2t) + . . . + ansin(an + nt). (14) Bidrag: til Bestemm, af forsk. Constanter. 73 De Timevinkler, ved hvilke Temperaturen h ur fig's t tiltager eller a ft a ger, findes ved at differcnliere Lignin- gen (13) endnii en Gang, og sætte Diffcrcntialcoefficienten = 0, nemlig ^ = 0 = aisin(a, + i) + 4a.,sin(a^ + 2t) + . . . -|- n^a sin(a„ + ni). (15) Middeltemperaturen ^/ af en Deel af Dögnet, som ind- sluttes imellcm lo Öieblikke, da Solens Timevinkel havde Værdierne t og t', findes ved at tage Integralet /Ødt imel- lera disse Grændser. Varmens Effect i delte Tidsmellemrum er nemlig tx'(t'~.t) = Kt'-0 +a,[cos(a, + t) -cos(a,+lO] + 4aJcos(a2+2t)-cos(a,+2lO] + . . . + —a [cos(aü+nl)— cos(an+nlO]. (IC) Er dette Tidsmellemrum et halvt Dogn, saa er t' — t = T., og man faaer »^'=fx+% cos(a, +0 + 1^ cos(a3 + 3t) + . . . + -^ cos(a^ + mt), (16) Lvor m er et ulige Tal. Önsker man at vide Störreisen af de to Timevinklei», som afdele Dögnet i to ligestore Dele, der have samme Hîiddellemperatur, altsaa lig hele Dögnets, saa sætte man jj.' = H-, d. e. O = a^cos(ai + t) + |cr3COs(a3 + 31) + . . . -j a^cos(am -(- mt). (17) Vil man endelig vide Störreisen af de to Timevinkler, som afdele Dögnet i to ligestore Dele, af hvilke III. 1. E 2 74 Chr. Hansteen den ene liar den störste, den anden den mîndste Mid- deltemperatur, saa differentîere man ovenstaaeude Ud- tryk for [*-' med Hensyn paa ix' og* t, og sætte DiiFerential- Coefficienten = 0, nemlig du.' jj = 0 = aiSin(a, + t) + agsinCag + 3l) + . . . + %sin(a^ + rat). (18) Klokkeslettene, paa hvilke Temperaturens Maximum og Minimum indtræfTe, beregnede efter Formel (13), indelioldes i folgende Tabeller, i bvilken ogsaa er tilföiet Klokkeslettet ved Solens Opgang i Midten af hver Maaned. Tab. VI. ForslijcL 48' 138 21 19 2 — 26 — 7 2 25 42 185 24 Heraf sees: 1) At Temperaturens Maximum indtræffer imcllem Kl. 1 og 2 Eft. ved begge SolLvervstidcr, og imel- lem Kl. 2 og S ved begge Jevndögnstider, dog noget se- nere ved Foraarsjcvndögn, da Temperaturen er i Tiltagende, end ved Efteraarsjevndögn, da den er i Aftagcnde. 2) At Minimum i Almindcligbed indtraeifer omtrent | Time för Maaned. Maximum Minimum« 0 Opga Januar lt44'8 20t 21 20t50 Februar 2 38,9 17 23,9 19 42 Marts 2 58,9 17 55,7 18 17 April 2 19,6 16 28,6 16 48 May 2 45,9 15 23,0 15 25 Juni 1 27,8 15 7,0 14 41 Juli 1 40,0 15 15,3 15 8 Angnst 2 34,2 16 16,1 16 18 September 2 22,9 17 4,3 17 29 October 2 2,5 18 0,1 18 42 INovember 1 6,1 16 55,4 20 0 December 0 54,9 20 37,9 21 1 Bidrag til Bestemm, af forslî. Constanter. 75 Solens Opg-ang-, dog gjöre Maanederne Februar og IVo- vember berfra en Undtagelse, i bvilbe Minimum er ind- tniffct 3 og 2 Timer för Solens Opgang, og Juni og JuK, i hvilke det er indtruffet nogle Itlinufer efter samme. For Medium af alle Maaneder i begge Aar 1827 og 1828 ind- træflfer Maximum Kl. 2t 14'0 og Minimum Kl. 15t53'l. Slörrelsen af Maximum og Minimum for bver Maaned indeholdcs i ncdenstaaende Tabel, bvor iJi betegner Middel- temperaturen af bver Maaned, som indeboldes i den neder- ste horizontale Linie af Tabel III *). Tab. VII. Maaned, Maximum« Minimum» Variation. Januar Februar Marts April May Juni Juli August September October IXovember December ,x+2, 3173 IX +2, 1251 IX +2, 3516 j, +2, 5607 1^+2,4550 {X— 0^5513 ^,— 1, 6909 y.—l, 7923 IX— 2, 2352 ^—3, 2648 „—3, 3057 IX +2, 2341 t,— 2,6871 ^.+2, 5015 V--2, 5827 i,+2, 5228} ^,— 2, 1628 ^.+I,6837|tx--l,1726 ,jt+l, 1888^—0,5566 p.-f0,4269|p.— 0,1659 Af denne Tabel sees : 1) al i Vintermaanederne Qcrner Maximum sig mere fra Medium, end Minimum, i Sommer- maancdernc finder det omvendte Forhold Sted; 2) At den 1^5656 4, 0082 3, 9174 4, 5868 5, 8255 5, 7607 4, 9212 5, 0844 4, 6856 2, 8563 1, 7454 O, 5928 *) Tabellerna VI og VII ere beregnede af Hr. Bergcandidat, Ob- servator Emil Münster. Chr. Hansteen Ue à içfigi Tanatiö«, dier ForskjeUen imelJem Maximam o^ Khbmb, er stÂrst i May Mii«i?J, kvilkct otcsTm* S. là mç 17 %eie4es er kelÎBto M vxn TMeUef w»cà Ban»- »^ àem homoMitalc Ba^Betiske foleiisitets Varia- De KIofckeslet. Ted farilke Teaperatsca i Lt^t Maa- Bed er fig det naaiiedlîge Mediom. beregnede efter Formel 14 ere f^g^esde: Cmder 15^ 37^ 13 2^,6 12 51,7 13 SS,5 11 26^ 11 18,9 11 24,S 12 0> 13 2,9 12 46,3 15 a4,0 12 ip alfsaa i Sommermaa- iSTOi : fra deooe Re- lucrmest om \1q- îjftdtrzffer den Ted Vinter- rerret Ted RIokkedetlet 22^. o» trackfcer sig benlmod üilMtge ti] HMàeOettet m. Folgen fra Aften- tu bTÜkeB JüddeJTarrdien . tr Ted Vintenol- Bidrag til Besleauu. af forsk Coas fanter. TT ^ bv^on IdJ Tine; i ^ tie Maanfdrr May. Jmsi o,^- Jsji tr dra deriaiod kvas w^et orer 11 Tmbct. D«tte er Aam- gou krwfer i de timmr tre W-iTrJerMM— efierTak VII ligger érbere ■■der MediuB c»d XaannHi orer saa»- ■le. Beregner iei»d paa samiBe Ma^de af f— ifiwliii i •eder^ Lioie af Tab. IV og V f«r Middelet af begge liele Aar l^T! ^ 1828 de Elobfcesic^ Ted kvübe Mcdni iadtra^er. saa fadrr waam »ir 4 9Z Ved af afttrgne Tenperatere» dagfig keieAarei ^je»- M» I eet af diæe EloUxslet. eBer i Iwgge TUde Middeltal af åis^e Tcmpenimer gire dea aidleie Tc ratm- fcNr Cbrisiiania med teiMrlig TiiauuiJUc. Mca dkse Klokkcslet kave äfae, som tilfon er anniei, »ed SateAed »vades f«r a.^ Ptefcicr paa Owde^ Orer- lade, eadog »der saa^e Brcdegiad. Bet forijeiier at bemaerkes^ at i de tre Vii '. Msse CT* λ 78 Chr. Hansteen gpLærcn, som tlJhöre denne Aarstid^ kan alene bestemmes ved en længcre Observatiousræhke. Ved Formlcrne (15), S. 73 kan man bestemme de Klokkeslet, ved bvilke Temperaturen burtig^st til- eller af- tager^ ved Formlen (17) de to Klokkeslet, der dele Dov- net i to lige Dele, som bave samme Middeltemperatur^ og" ved Formel (18) de to Klokkeslet, der dele Dög:net i to Vigc Dele, af bvilke den enes JMiddeltemperatur er et Maxi* mum den andens et Minimum. Som Exempel vil jeg* alene anvende disse Formler paa Juni Maaned. I denne Maaned indtræffer den bastigfste Temperaturforandringa ved Klokke- slettene 7t44'35^ og- 18t3'5r'. Naar Solens Timevinkel faaer Tilvæxlen At, faaer Temperaturen Tilvæxten AØ = _.M. Er At = ^TC = 15^^ saa findes for de to ovenstaaende Klokkeslct Temperaturens Forandring i en Time = — 0^^7428 og = + 0^7761. De Klokkeslet, der dele Dög'net i to lige Dele, som bave samme Middeltemperatur, ere i Midten af Juni 2t 24^16^' og 14t24'16". De to balve Dögn, af bvilke det ene bar den störste, det andet den mindste Middeltemperatur, be- grændses af Klokkeslettene 7t57'52" og 19t5r52", i bvilke Middeltemperaturen er (i + 1^8316, bvor jx er Middeltem- peraturen af Juni og det överste Tegn gjælder for det balve Dögn, i bvilket Middagen falder, det underste for det, i bvilket Midnat indtræffer. Da den midlere Temperatur af bver Dag i Aaret maa være en Function af Solens Declination, altsaa ogsaa af dens sande eller midlere Længdc i Ekliptiken, saa maa den kunne udtrykkes ved Formlen (5. a) eller (5. b) S. 57, uaar ^ betegner Aarets Middeltemperatur, t Solens mid- Bidrag»: til Bestemm. af forsk. Constantcr. 79 leie Længde, rejjnct fra et vilkaarligt Puuht i Ekliptiken. Bestod Aaret af et vist Anlal hele Dage, som uden Rest kunde divideres med et andet Tal, saaledes at man erholdt Qvotienten p, saa vilde man, ved at observere Middel-Tcm- peraturen af hver pde Dag- i Aaret, formedelst Formlerne (7), (8), (10) S. 61, 62, kunne bestemme Constanternc i Formlen (5. b). Men da Aarets og- Dagens Længde ere incommensurable Störreiser, saa kau dette ei nöiagtig ud- föres. Sætter man Overskuddet :J, over 365 Dage ud a f Belraglning, saa lader Aaret sig* dividere med 73, hvorved man faaer Qvotienten 5. Deler man altsaa Aaret ind i Grupper af 5 Dag-e, og- antager Middeltemperaturen af hver Gruppe som Middeltemperaturen af Gruppens mel- lemste Dag-, saa vil man temmelig" nærme sig Sandheden. Men for at fjerne alle tilfældige Ujevnheder, maatte man fortsætte lagttagelserue igjennem en længere Aarrække, end vi her for Tiden have til Disposition. For at bestemme disse Constanter, kunde man ogsaa g-aae en anden Vei, Betegner t og t' Solens midlere Længde ved Begyndeisen og Enden af en vis Maaned, og er t' — t = h, M Maanedens Middeltemperatur, saa ßnder man denne ved at tage Integralet /Ødt af Formel (5. b) imellem Grænd- serne t og t', og dividere dette med h. Saaledes faaer man x v M = ix -j -i- (cost — cost') -j y- (sint' — sint) 4- -^ (cos2t— cos2t') + -||- (sin2l'— sin2t) + + Xm . ... V, H r- (cosmt — cosmt') + -^ (sinmt' — sinmt) Sætter man ^(t + t') = T, saa er T Solens Længde 80 Chr. Hansteen paa den uiidtcrstc Dag i MaauedcD, og man kan udtrykke det almindelig-e Led i denne Række saaledes: Xßi. -^ — - sinral + Vm. r — cosmT. mb ' " mil IVu ere Middeltemperaturerne 31^, M^^ Mg . . . M^^ af Aarets tolv Maancder, saavelsom hele Aarets Middeltem- peratur [i. bekjendt (S. 55). Man Lar altsaa for den rte Maancd Mr — U. = 2sin(imlir) . .p , ^ 2sin(imL,) "■ "iJ^r ^'"""^^ + 5^'"* tab^ cosmlV, hvor man under Summalionstegnene maae give m alle bele Værdier fra m = 1 til og med m = 6. Indsætter man nu for JIIj. efterbaanden de tolv Waaneders Middeltempera- tur, og for Lr og Tr efter Ordenen den Lalve Différents og den Lalve Sum af Solens Længde ved Lver Maancds Begyndelse og Ende, saa faaer man tolv Ligninger, af Lvilke de tolv uLebjendte Constanter x^, x^, . • . Xg, y^, y2 • . . ye Lunne bestemmes. Men i Betragtning af den betydelige UsikkerLed A (S. 56), der endnu er ved Værdien af Middeltemperaturen af Lver Maaned , vil det neppe lönne Umagen, at udföre denne tenmielig vidtlöftige Regning, förend en længere Observationsrække Lar indskrænket den raaanedllgc Middeltemperaturs UsilikerLcd inden snævrere Grændser. Vil man imidlertid, for at erLoIde en forelöbig Idee om Temperaturens Forandringer i Aarets Lüb, sætte Maa- nedernes forskjellige Længde ud af Belragtning, altsaa Lj = L^ = L3 o. s. v, og Tl = 0«, T^ = 30^ Tg = CO^ o. s. V., samt sæltc Forskjellen imellem 2siu(imL) og mb ud af Betragtning, saa kan man bestemme Værdiernc af Couslaulerne cftec Formlcrue S. 65, bvor p=12, b = 30^% Bidraga til Bestemm, af forsk. Constanter. 81 ogf af disse finde a^ , a^ o. s, v7 a^, a^, o. s. v. Paa denne Maade Lar jcg; fundet fölg:ende Lldtryl; for Tempera- turen i Christiania, naar t belegener Solens Bevæg^else i Længdc fra Middagen den 16de Januar: 0 = 4oi885+8«4013sin(27l«3'4 + t)+0«4534sin(165'^43'4-f-2t) 4-l«3383sin(265«22'4+3t)+0"4226sin(179^18'3+4t) +lo5698sin(156<^13'3-[-5l)4-0û0019sin( 90« O' +6t). Vil man regne Solens Længde l' fra en anden Epoche, f. Ex. fra Januar 0 (31 December Middaga), og' er Solens Bevægelse i Længde i 16 Dage = c = 15«46'225 saa er I/ = c + t Er a',1 den Værdic, som Constanten a,! faaer, naar man reg-ncr fra dcaue nye Epoche, saa maa være a„ 4- nt = a'„ -f ne -f nt, altsaa a'n = an — ne. Saaledes finder man, naar Constanterne a^, a^ o. s. v. for- andres til Epochen Januar 0, © = 4«1885+8«4013sin(255nr2+t)+0«4534sin(134m'0+2l) +103383sin(218<^3a+ 3l)+0''4226sin(116n3'4+4t) +l«5696sin( 77<^22'2+5t)-[-0<>0019siQ356«36'7+6t). Da Solens midlere daglige Dcvægelse er = 0«59'8"33, saa kan man, ved at sætte t = n.(0"59'8"33) i ovcnstaacnde Formel, beregne den midlere Temperatur til Aarets nte Dag", Denne Formel fcan af de ovcnanförte Grunde ihhe gjengive Temperaturen til den midfcrele Dag i hver ülaancd nöiag^ tig lig Middeltemperaturen af Maaneden (S. 55), men vil dog tllnærmelsesviis angive Temperaturens Gang i Lobet af Aaret. Det fortjener at bemærhes, at Coefficienterne ved de Led, som indcholdc et ligc Mangefold af t ere be- lli. 1. F 82 Chr. Hansteen tydelige mindre, end ved de, som indebolde et wli^je Mange- fold af samme. Sælter man eftcrhaanden n =0, 10, 20, o. s. v. saa faaer man folgende Middeltemperaturer for hver Aarets 10de Dag: *) Januar 0 — 205277 Juli 9 + 1208273 10 — 3, 7861 19 + 13, 6549 20 -- 5, 0247 29 + 14, 1920 30 — 6, 5697 August 8 + 13, 7226 Februar 9 — 6, 2146 18 + 11, 9644 19 — 4, 1934 28 + 9, 3495 Marts 1 — 1, 1662 September 7 + 6, 8138 11 + 1, 6570 17 + 5, 2231 21 + 2, 0297 27 + 4, 8228 31 + 3, 5419 October 7 + 5, 0935 April 10 + 3, 0999 17 + 5, 1171 20 + 2, 9656 27 + 4, 2010 30 + 4, 4054 November 6 + 2, 3273 May 10 + 6, 0958 16 — 0, 2304 20 + 8, 5818 26 — 1, 4428 30 + 10, 6168 December 6 — 2, 1009 Juni 9 + 11,7578 16 — 2, 0803 19 + 12, 1028 26 — 2, 1410 29 + 12, 2994 Ved at kaste Oiet paa denne Række, opdagcr man let, at Temperaturen i Aarets Lob bar fire Maxima og fire Minima, De Dage, paa bvilke disse indtrœfi'e ere *) Disse Middeltemperaturer ere fra Juni Maancds Bcgyndelsr beregnede af Hr. Observator E. Münster, saavelsom Tiden for Maxima og Minima, Bidraga til Bcstemm. af forsk. Constanter. 83 Minimiim Maximum Februar 2 Marts 28 April 17 Juli 30 September 26 October 13 December 10 December 20 Del störste Maximum iadtræffer den Söte Juli, det la- veste Minimum den 2den Februar, disse ere en simpel Folgte af Solens Declination. Minimum i April fremkommer sand- synlig: af SneensOptöen og^Udvikling- af en betydelig Mængde Vanddampe i Midten af denne Maaned, hvorved en Mængde Varme bindes *). Minimum i September kan maaskee forklares deraf, at i denne Maaned sædvanlig hersker klar Himmel, hvorved Varmens üdstraaling- befordres 5 Ügesom det lille Maximum den 20 December af en Strömning af varmere Luft fra den sydlige Kugle, som paa denne Tid ♦) Cancellieraad Christopher Hammer anförer i sin Hushold- nings-Kalender, 2den Deel S* 262 folgende Bemærkning: "Lumpenætterne om Vaaren Italdes Nætterne til den 12te 13 og lide May, og Lumpenætterne om Hösten de tre Nættcr den 19de, 20de og 21de August. Disse Nætter pleie undertiden at være Frostaættcr, som man giver Agt paa i Henseende til de Væxter, som ikke taale mindste Nattekuld. De kaldes Jernnætter (noctes ferreæ); da pleie Erter, Portulak, Agurker, Laduk med mere at fryse bort/' Mueligt staae disse Lumpcnætter i Forbindelse med de ovenfor fundne Minima den 17de April og 26de September, der ere bleven forskudte noget fra deres sande Sted» I Slutningen af December indtræffer ofte Toeveir i den Tid Bonden gjör For- beredelser tilJulens Helligholdelse, hvilket sandsynligviis har givet Anledning til den dette lille Maximum tillagte Benæv- Helse : "Lefse-Töa.' 84 Chr. Hansteen har Soinmersolhverv. Det er sandsynligt, al de mindre blandt disse lüaxima og' Minima ere ved de ovenfor be- mærkedc urig^tige Forudsætninger, som have en mærkelig Indflydelse paa Constanlernes ßesteramelse, forslaidte flere liger fra deres sande Sted, men at de alle virhelig finde Sted, holder jeg for sandsynlige. (Fortsættes). II. Om en almindclig^ Eg-enslîab ved Integ^ralcrne af alg^ebraiske Differentialer. Af Chr* Jürgen s en J Professor (i Kjöbenhavn), m Abels samlede Værker I pag-. 324 Gudcs den alminde- lige Sætnings om de transcendente Functioner, der ere In- tegraler af algebraiske Differentialer, at Summen af et An- tal af saadanne Transcendente vil, naar de Variable af- Længe af hinanden ved en vis algebraisk Lig^ningp, reducere sig* til et algebraisk og* log^arithmisk Cdtryk. ulen hvilket dette Udtryk er, har han kuns for et specielt Tilfælde an- g^ivet i sit bekjendte Theorem (saml. Værker I p, 288). Det kan imidlertid ganske almindelig^en opstilles paa fölg-ende Maade. IVaar y er en Function af x, bestemt ved Ligning-en P = y"+ Pir-' + Piy''-'+ . . • +Pn-iy + p,. = o, hvis Coefticienter ere rationale og* hele Functioner af x, o^ naar ^^ betyder en rational og- hecl Function af x ogp en 86 Chr. Jürgenscn Rod Vj. af denne Ligning, saa bar den transcendente Func- tion ^ dx, x — a den Egenskab, der angivcs i folgende Læresætning. Dersom man indsætter Röddcrne y^, y^? • . • yn i en vilkaarlig yalgt Lecl Function af y, hvilken allid kan anta- ges at være af Graden n — 1 i det böieste, nemlig Q = qiy"-' + q^y"-' + • • • + q—iy + q«, bvor qi 5 fja > • • . qa ere rationale og bele Fimctioner af x, hvis Cocfficienler afhænge af en anden Variabel z, — be- tegner de derved fremkommende Fnnclioner ved Ø^x, Ø^x, . . . 0„x, og antager den symmetriske Function af Röd- dcrne yj, y^, . . . y,„ altsaa rationale og hele Function af x, der fremkommer ved at danne Productet af alle disse, eller, hvad der er det samme, ved at eliminere y af Lig- ningerne P = 0 og Q=0, oplöst i sine enkelte Factorcr, saa at 0,x. Ø^x. . . . 0,x = K.(x — Xi)(x — x^) , . . (x — Xp.), endelig lader 4>Xj, v^x^, . . . ^Xjj. være Værdierne af ^\ for x = Xj, x^, . . . Xjxj idet y. i denne Function stedse gi- ves den Værdie, der svarer til Index for det 0, som for- svinder for x = x^, x^ ♦ . . Xy,, saa er '^''i + vi^x^ + . _ + q,xp. = xa ~ 0(737-^) + ^y hvor Xx = 9ixlogØ,x + cp^xlogØ^x + . . . +9nxlogØnX, H angiver Coefßcienten til — i LIdviklingen efter aftagende i hele Potenser af t af den under dette Tegn staaende Func- tion, og C er en Störreise, der ikke afbænger af z, altsaa heller ikke af x^, x^? ♦ • » ^v-* Alm.Eg^ensk. vedlnte(jr. af algebr. Differentialer. 87 Beviîs. DiiTcrenticrcs Functionen ^a med Hensyn Ul z, erholdes, idet 9 a ikke indeholdcr z og" idet —r— he- oz teg-nes med Ø-a, Ø-ja ø-^a 0-,a ^Ta^^' + '^^'-'+^'^ + ö;:^^"'^ Denne Function er rational og symmetrisk med Hen* syn til de deri indeholdtc Rodder af Ligningen I* = 0, hvor a er sat istedet for x, bringes den til eens Benæv- ning, saa bliver den en med Hensyn til a rational Bröl:, hvis INævner hliver Øja. Ø^a ... Øua= K(a — Xi)(a — x^) . . . (a — x\x), 1 .» . , T(a) di\(a) , ^, Betegnes denne Brok ved =^-- og —^ — ved IX-a, saa har man, for at opiöse den i Partialhröker, Reglen Ta Tx^ dxi Tx^ dx^ Wa "~" (xi — a)]\-Xi dz "^ (x^ — a)N-x^ "dT "•" * * • • • • "^ (X{ji — a)iX-x^ dz "*" (t — a J>t/' der umiddelbart fölger af de almindelig behjendte Sætnin- ger om Brokers Decomposition. Indsætter man heri Vær- dierne af Txj, ^x\ o. s. v. nemlig TXj = Ø-^Xi.Ø^Xj . . . 0,.Xi.cpiXj^ 4- . . . .^ IV-Xi = e-iX^.e^Xj . . . e,,Xi + ...., o. s. v., og bemærher, at for enhver Værdi afx, nemlig forx=Xj, x = x^ o. s. v. forsvinder een af Functionerne O^x, e^x, . . . 0„x, saa har man en Ligning, der, ved at integrere paa begge Sider med Hensyn til z, strax giver Theoremets Ligning. Man gaaer fra denne Sætning, der, som man seer, og- saa gjælder naar nogle af Rödderne x^ , x^ ♦ . . Xfx ere ligestore, uden Vansfcelighed over til den mere almindelige, 88 Chr. Jürg^ensen livor Nævneren i den Function, hvis Integral ^x er, ihke er X — a, men en LviJkensomlielst rational og* heel Func- tion af x, saa at Theoremct omfatter alle de Transcendente, hvis Differentialer ere algebraishe, d. v. s. stamme fra al- g^ebraisfce Ligninger 5 thi enhver saadan Function kan, som hefcjcndt, reduceres til Formen . , hvor cp. x har den oven ilde Beskjæftig^elsc med saadanue Gjcn- stande give vore Söeofficicrcr et mere videnskabelig^t Svinga, hvorved de Eng^clsle og; især de Franske Söeofficierer saa forlriulig' udmærbe sig'. Et Sammenstöd af flere uhældig-e Omstændiglieder gjorde endeel af de lagttag-elser, der bleve anstiliede paa Corvetten Örnens Expedition til Brasilien i 1838 og- 1839. og til hvilke jeg- ved en anden Leilighed skal komme lil- hag-e, næsten ubrugbare. Da samme Corvet i Aar ud- rustedes til et Ovelsestogl til lliddeHiavet, tilböd Söeetatetis Commando, at benytte denne Leilighed til at anstille lig;- nende lagttagelser, og- Corvetten blev fra det herværende Observatorium forsynet med et Inelinatorium af Gâmbev ogf et Intensitets Apparat ^ Corvetten var selv udrustet med et Boxchronometer af Kessels og* med et Söebarometer, samt et Azimuth-Corapas. Med disse Instrumenter anstil- Jedes lagttagelser under Reisen; de magnetiske dog- alene paa to Landing-sstcder, ncuilig; i Gibraltar og- Algier, lir. Capitain Konow overtoga fornemmelig- Intensitets-Iagttagel- serne , Hr. Capitain Valeur lagttagelsernc med Inclina- toriet. A. IncITiiation« Med Inclinatoiiet fulg^tc to IVaale, hvilke paa den ene S^deflade nær ved den ene Ende vare mærkede, den eue med to den anden med tre Streg^er. Jeg; vil derfor betcg^ue disse to IXaale med IVo. 2 o^ No. 3, og- ved den '^mærkede 92 Konow og Valeur Ende" og: den ^'mærkede Flade" forstaae den Ende og den Flade af hver JXaal, paa hvilken Stregerne fîndes. In- strumentet blev paa den sædvanlige Maade stillet i den magnetiske Meridian, i det nemlig Instrumentet, efteråt det var nivelleret, dreiedes om den vertikale Axe til de to Stil- linger, i hvilke IVaalen staaer vertikal, og et Medium imel- lem disse to Azimuther paa den horizontale Cirkel blev antaget som den magnetiske Meridian. Omdreies Instru- mentet 180^ fra denne Stilling omkring den vertikale Axe, kommer det atter i den magnetiske Meridian, saa at Ind- delingen paa den vertikale Cirkel kommer til at vende mod Vest, ifald det i den förste Stilling vendte mod Öst, og omvendt. INaalen kan nu, naar Instrumentet staaer i den magnetiske Meridian, lægges i 4 forskjellige Stillinger, en- ten med den mærkede Flade mod Öst eller mod Vest, för og efter Polernes Omvending. Men da det er mueligt, at den Diameter, som er mærket med 90^, ikke er nöiagtig vertikal, naar INiveauet staaer ved sine Mærker, og ligeledes at de Agafplader, paa hvilke INaalens Tapper rulle, ei ere fuldkommen horizontale, saa raaae man, for at eliminere den hcraf oprindende Feil, ogsaa omdreie Instrumentet ora den vertikale Axe, en Gang med den inddelte Rand mod Öst, en anden Gang mod Vest. Dette giver altsaa 8 for- skjellige Combinationer af INaalcns og Instrumentets Stil- linger, hvilke nödvendig- höre til en fuldstændig lagtiagelse. Da Naalen, naar den ved Hjælp af Tangen hæves fra Agat- planernc og igjen nedlægges, ei altid nöiaglig viser samme Inclination som forhen, saa maa i hver af disse 8 Stillin- ger lagttagelsen gjentages flere Gange, og af alle tåges et Middeltal. lir. Capitain Valeur har i Almindelighed i hver Stilling gjort to, undertiden tre lagttagelser^ saa at enhver Bestemmelse i det mindste er et Resultat af 16 enkelte Magnetiske Iakttagelser* 9$ Iakttagelser, eller dobbelte Aflæsninger ved Naalens to modsatte Ender. Folgende Schema angiver de loclinatio- ner, a, b, c, d, som i Instrumentets 8 forskjellige Stilling^cr bör observeres: JMLærkede Inddelingen Ende Flade Öst Vest ( Ö IVordpoI I .r Sydpol I Ost a est b Öst c Yest d d' Inclinationerne a, a', b, b' o. s. v« ere et Middeltal af to eller flere enkelte lagtlagelser. For Kortbeds Skyld vil jeg i det folgende blot anföre de 4 Middeltal af a og a', af b og b', c og c', d og d'. Cbristiania. 1840, 15de May Kl. 91 og lOJ Formiddag, c , d I Middel» NaaL 72«17'2 71059'5 71 54/2 72» 3'4|7102S'3 72" 9'2 71 54,5 71 57,7,71 49,1)71 55,4 Disse to lagttagelser bicve wdforte af Hr. Capitain Valeur og mig paa en Marmorpille i Observatoriets vestre Flöi, bovedsagelig for at öve Hr. Capitaincn i Instrumentets Be- handlinga og da dette Locale ei er frit for en liden Local- magnetisme, saa kunne de ovenstaaende lagttagelser ei an- sees som fuldkommen paalidclige. Et Middeltal af he^^e er 71«56'8; men et Middeltal af 14 lagttagelser paa frie Mark i October og IXovember 1839 med tre forskjellige Naale, som ved en anden Leilighed skal meddeles, har givcl Inclinationen 3'3 mindre. 94 Konow o^ Valeur Juins, 4iE. 15,l0iF. 1511 F JuIilS 41E 13 5|E r a b c d 1 1 2 61«55a 61045'3 58038'2 59057^2 3 59 7,2 59 4,5 59 20,8 59 54,9 2 60 52,8 59 52,6 58 44,7 60 0,5 2 61 30,1 60 40,6 57 16,0 54 45,5 3 59 24,8 59 5,8 59 35,6 60 24,1 Gibraltar. Dag. S a b c <1 | Middel» 60033'9 59 21,8 59 52,7 59 48,1 59 37,6 Ved disse lag'ttagelser er at mærke: begge IVaale vare af mig i October 1839 ved Slibuing* saa noie afveiede, at ingen af de 4 specielle Resultater a, b, e, d afvecg mere end i til 1 Grad fra Middelet^ hvilhet sees af ovenstaaende lagttagelser i Cbristiania. Desiiagtet bar især INaalen 2 i Gibraltar givet betydelig' större Afvig^clser, bvilkc fornem- melig den 13de Juni bave nærmet sig- til 2 Grader, saa at Differentsen ioiellem a og c den 13de Juni ved denne Naal er 3^17', den 15de Juni 2^8' den 13de Juli 4«24'. Aar- sagaen bertil kan jeg- ikke opdagc. Ved den förste lagtta- gelse er anmærket "Lynild med Tordenskyer." Jeg bar derfor^ som lagitageren selv, anlaget det rigligst, at udc- lade denne förste lagttagelse. lagltagelsesstcdct var uden- for Byen paa den saakaldtc neutrale Grund, som bestaaer af Sand, ved de Engelske Poster, der eflcr Tollnos Karter ligge i Breden 36«59'50'% og 7^39'10'' Længde vest Pari- aer Observatorium. Ved Middel af de 4 sidste lagttagel- ser bliver altsaa paa dette Sted Inclinationen = 59^40'. Ved Azimutb bcfandtes samme Sted Jtt i s v i i 8 n i n g c (21^55') ° == (21 26)' ved Middel =2F40' vest. Magnetiske Iag^tta(j eiser. 9ä Tid. s» 2 3 a Ai g^ie r b c d Junî30,10iF. 30 ULF. 58«57'2 57 46,6 58« 3'4 57 13'4 56034^6 57 55,6 57«5'3 58 4,5 Middel. 57«40a 57 45,0 Ogfsaa her viser sig^ ved IXaalen 2 den samme Forskjel imellem a ogf c, nemlijj 2«23'. Ved i^Iiddel af beg^jye lag^t- t»gfclscr bliver Inclinationen = 57«42'6. B. Intensitet. Til Bestemmelse af den magnetiske Intensitet havde jegf medgivet Expeditionen en magneliseret Staalcylindcr, mærket I\o. VII, hvilken ved Sammenligning med min uforanderlige Normalcylinder af Dollond i flere Aar har riist sig som uforanderlig. Med disse to Cylindere fand- tes nemlig paa Observatoriets Mark folgende Tid af 300 Svingninger, ved hvilke alle Reductioner formedelst Svin- gebuens Störreise, Temperaturen, Filamentcts Torsionskraft og Ghronometrets Gang, ereaubragle: Aar og Dag» Klokkcslet VII, Klokkeslet D. llt27'F. 813"45 0 56 E. 812, 70 6 45 E. 812, 25 log D. 0,01938 9,01886 0,01906 1839, 7 Febr. 10t59T. 850"56 1840, 20 April 1 22 E. 848, 77 1840, 19 Sept. 6 15 E. 848, 70 Da Tallene i sidste Rubrik, som er Forskjellen imellem begge Cylinderes næsten samtidige Svingetider, paa Lidet nær have samme Störreise, og i det mindste ikke have til- taget, saa er det klart, at Cy linderen VII i over 1^ Aar intet har tabt af sin Kraft. Et Middeltal af disse (re Vær- dier — 0,01910, er altsaa den Reductionslogarithmc, hvor- 96 K o n o w og^ V a 1 e u r ved Tiden af et vist Antal Svingninger af Cylinderen VII kan reduceres til Tiden af det samme Antal Sving-ninger af Cylinderen D under samme Omslændig-heder» Uagtet der paa forskjellige Steder i dette Magazins förste Række er givet Regler for Reductionerne af en Mag- netnaals Svingetider med Hensyn til Svingebiiens Störreise, Temperaturens Indflydelse og* IJhrets Gang' (4de Bind S. 299— 308 5 9de Bd. *) S. 59—62, S. 85), saa ere nogle af disse alene anvendelige paa specielle Observationsmethoder, og Reductionen for Opliængningsfilamentets Torsionskraft er forbigaaet, fordi ved de paa disse Steder anförte lagt- tagelser et aldeles enkelt Silkeormcspind var anvendt, bvis Torsionskraft kan ansees som en forsvindende Störreise. Jeg finder det derfor gavnligt ber paa eet Sted kortelig at sammenstille alle disse Rcductioner î en almindeligcre Form. Reduction for Svingebuen* 1) Et om en fast Axe svingende Legemes störste Elonga- tioner paa begge Sider af den Linie, i hvilket Kraftens Moment er Nul, aftage formedelst Luftens Modstand saalcdes, at disse Elongationer c^, e^, e^ . . ♦ Cr ud- gjöre en geometrisk Progression , bvis Forholds-Ex- ponent h er en Brok, der er lidet mindre end 1. Saa- *) Denne Af handling, som er trykt under min Fraværelse i Si- birien, er saa forvandsket ved Trykleil, at den er aldeles ufor- slaaelig, i det Multiplicationstcjjn og Lighedstegn paa sine Steder ere forvcxlede med Additionstegn, og Texten saavcl i Talværdier, som i JVavne og Sætninger vrimle af Urigligheder, Jeg kan derfor ikke vedkjcnde mig denne Opsats som mit Ar- beide. Ma|jn etiske lag^ttag^elscr. 97 ledes er ved Enden af den rie Svingning* e^ = c^Ir. Man 6nder altsaa h = 7 (loger — loge^)). Er f. Ex. Cf = ^Cq, saa er logh = — ilog2. INaar e^, ikke overstiger 30^5 saa viser Erfaring, at denne Proportion imcllcin Svingebuerne meget nær finder Sted. 2) Er t' deu Tid, i hvilken det svingende Legeme Levæ- ger sig fra Ligevægtsslillingen til Elongationen e og tilbage igjen, t den Tid i hvilken en saadan Svingning i en forsvindende Bue vilde udföres, saa er 3) Sælter man i — icose for sln^— og udtrykker cose ved en Række af stigende Potentser af e , faaer man 22941 /^e Y 1417487/ eV 0 1 + 2OI60U/ + 9072OOV4/ +J' 4) Regner man derimod Tiden t' fra Elongationen e til Elongationen — eh paa den modsatte Side af Lige- væglsstllllngen, saa forvandler ovenstaacnde Række slg^ til t' = {1 + i(a)a + 1-) + M(7)'(i +•"*)+ • •] 5) Har man iagttaget Tidsmomentet a ved Enden af Sving- ningen 0, da Elongationen var = e, og Tidsmomentet b ved Enden af Svingningen n, da Elongationen var = eh", saa er b — a = St' Tiden af n Svingninger, der begrændsedes af Elongatlonerne e, eh, eh^ . . . eh". Indsætter man efterfaaandcu disse Værdier i ovenstaa- 111 1. G 98 K o n o w og^ V a 1 e u r ende Rælikc, o{^ (a(jcr Summen af de eensstaacndc Lcd i hver Række, saa forvandler det förste Led i Klammerne sigf (il n, de to fölp/ende faae Faclorernc SL^* og" 2I|4t^ livor i er et Tal, dor î Summen sl;al gives alle hele Værdicr imellcm Grændsernc i = 0, og' i = n. Imellem disse Grændser er 2h^i = i — - — :sii^t= ~= — - Sætter man ' "~ ' 2 1— L2 — ^' 24 1— h4 — ^' saa er T'=i[n+Aa-i.^")(J3VB(i-i'*°)(J3*+- •]• <'^> 6) For at formindsl;e Observationsfeilenes Indflydelse, han man lagUage Tidsmomenlerne ved hver lîdc Sving- nings - Oplior, indtil man kommer iH Svingningen n -f- plî. Tager man nu Forskjellen imellem Tids- momenterne ved Enden af Svingningerne 0 og; k, fremdeles ved Enden af Svingning^erne k og n -)- k, 2k og n -j- 2k, . . . pk og' n -]- pk, saa har man p + 1 Værdier af n Svingninger med Begyndelses - Elonga- tionernc c, cb , eh , . . ch*^ . Indsælter man cfter- haanden disse Værdier for c i Rækken (A), og; sum- merer alle de censstaaendc Led, saa faae det andet og; tredic Led i Klammerne folgende Factorer Sh2ik = ^J—^ -, , SL^ik = , naar Summen tåges imellem Grændserne i =: 0 og- i = p. Dividerer man Summen med p -|- 1, og; sætter for Korllieds Skyld Mag-netîslîC lag^ttagclser. 99 saa faacr man FTi^-f - {» + ,7Ti ^Kl) +,7Tx«Ol'(«) hvoraf t, cllcr ifaltl man saelîcr n mlcnfor Klammerne, 0{j dividerer alle Lcd i Klammerne med n, nt Lan ßn- des, naar Ii er bestemt paa den i iXo. 1 angivne lllaadc. 7) Ved denne Frcmgangsmaadc, som er den letteste med Hensyn til Forsogcts Bercgnm[»'5 Lar man alene be- nyttet de p + 1 förste ojj sidstc observerede Tids- momenter. Vil man uddragc det s a n d s y n I i jj s t c R c- s ul tat af hele Rælihcn, maa man gaae frem paa fol- gende Maade: n være del Leie Antal af Svingninger, saa er -j — |- 1 Antallet af de observerede Tidsmomenter med Bcgyndclses-Elongationcn c, og Shitninjys-Elonga- tioncn eh". SLriver man nu den förste halve Deel af observerede Tidsmomenter a^^, a|,^ o. s» v. cftcr Ordenen under hinanden i en vertikal Ræhhe, og den sidste halve Deel a„j., a(,i _ dj, o. s. v. ved Siden, men i om- Tcndt Orden, saaledcs at det förste og sidste, det an- del og næstsidsle Tidsmoment homme til at staac ved Siden af hinanden, og tager Forsl;jellcn imellcm disse Tidsmomenter a„j^ — a^, , a^n — djj — aj;? o. s. v. saa kunne to forslijelligc Tilfældc indtræffe. a) Er-p et ligc Tal = 2p, saa er Tidsmomentcrncs An- tal = 2p -4" Ij og man bar allsaa p Par og ligesaa mange Difi'ercntser; folge Hg bliver den midterste Ob- servation, der horer til Slutningen af Svingningen p!;, ubenyttet. I Rækben (A) sælter man dcrpaa 2(p ■ — i)l; for n, eh''' for e, multipliccrer alle Led i Ræhhcn med 100 Konow og^ Valeur p — i, OQ lager Summen af alle de homonyme Led imcllem Grændserne i = O og i = p — 1. Man faacr saalcdesy naar man sæfter M = JkpCp + l)(2p + 1), _ l-l-I.(4p+2)k 1.21^(l_1.4pt) 2(p _ i)T'= i[M + AR(-^)' + BSg)']. (C) Factorcn (p — i) forestiller ber den naturlige Tal- række p, (p — 1), (p — 2) . . . . 3, 2, 1. L) Er -r et ulîge Tal = 2p — 1, saa Lar man 2p ob- K serverede Tidsmomenter, og altsaa, som i forrige Tiï- fælde, p Par, og ligesaamange Dijfferentser. Sætter man (2p — 1 — 2i)fc for n, eb^^ for e , multîplicerer Rækben (A) med 2p — 1 — 21, og tager Summen af de homonyme Led imellem Grændserne i =0 og i =p — 1, samt sætter M' = ikp(2p _ l)(2p + 1), _ (2p-l)(l+l.^P'') _ 2h2'(l-L(^P-g)'') ~ 1-1,2'' (l_|.2l')3 ' _ j[2p-l)(l+lM)_ _2h«^(l-J^Cfl^)>0 ~ " I-L*'' (l-l.*'')^ ' saa har man 2(2p - 1 - 2i)T'= .[M' + AR'(|) V BS'(J)']. (C') Factoren (2p — 1 — 2i) forestiller Ræbken af de ulige Tal (2p — 1), (2p — 3) . . . 5, 3, 1. 8) Har man beregnet den til forsvindcnde Buer reducc- redc Tid af cen Svingning t efter (B) IVo. 6, saa kan Mag-nctiske lag^ttagelser. 101 man let fiudc SlörreJsen af den lagttag-clsesfeil, der Ijæfter ved hvert Tidsintervall T'. Betegner T'^ det Tidsintervall, der er forlöbet imellem Enden af Svingningen ik og: Enden af Svingningen n -f- ik, saa findcs Störrclsen af samme ved i Formel (A) at sætte ch*^ for c 5 sæltcr man det Led, som har Fac- toren e'* ud af ßetraglning, saa er T'i = l[n + A(l - li2n)1.2ik(|j J. Men Middcllallet af alle p + 1 Intervaller er efter (B) P + 1 L -r p-|_l V i-_h2k /V4>'J. Træhher man dette fra T'^, saa har man Giver man efterhaanden i alle hele Værdier imellem Grændsernc î = 0 og i = p, hvor p har samme Betvd- ning, som i IVo. 6, saa han man, da t er hehjendt, beregne alle p + 1 Værdier af T'^, og sammenligne disse med de ved lagttagelsen umiddelbar fundne Værdierj af Diffe- rentserne imellem disse observerede Tidsintervaller findcs den sandsynlige Feil af eet Intervall paa den behjendte ülaadc. Ere nemlig a og b de observerede Tidsmomenter ved Begyndeisen og Enden af en Svingning, saa er Tiden af en Svingning t = b — a behæflet med de uimdgaaelige smaae lagttagelsesfcil ved a og ved b, hvis Sum eller Dif- férents udgjör lagltagelsesfeilen ô ved t. Ligger der imel- lem a og b n fuldstændigc Svingninger, saa er 1Ô2 Ronow og^ Tale ur den sandsynligste Værdie af t =: den sandsynlîg-e Feil af t = - — naar 5 er den sandsynlige Feil^ med hviiken Observationen af et enkelt Tidsintervall b — a er bebæftet. Har man der- imod iagttaget n isolerede Svingningslider t^ =: b^ — a^, t^ = b^ — a^ ♦ . . . ta = b,i — a,5 saa er den sandsvnligste Værdie af t ==: • — ^^ • , Ju n' den sandsynlige Feil af t = 1 dette Tilfælde have nemlig 2n îagllagcisesfeil ved de 2n observerede Tidsmomenter, Indflydelse paa Resultatet 5 i det forrige Tilfælde derimod alene 2 lagltagelsesfeil. Indcbolder (bj — a^) p^ Svingninger, (b^ — a2) Pa Svingninger o. s. v. (b» — an) pn Svingninger, saa er 1 11. -.7 !• n 2p(b — a) den sandsynliPste Værdie al t = — ^-^^ — " ^ Spp - (» den sandsynlige Feil ved t = — , 1/Spp naar 8 bar samme Betydnings som ovenfor. I det specielle Tilfælde, at p^ = P2 = . . . = . pu? er den sandsynliîiste Værdie af t = - — ^ np . - (^> den sandsynlige Feil af t = zz^ pl/n Rcglerne (ß) og (y) indeboîdc Grunden til Fremgangs- maadcn i No. 7 og 6. NöiagMgJj^den af t er altsaa i de forsbjelligc laglta- gelsesmcthodcr under ellers lige Omslændjgbeder proporlio- ncret med den Slorrclsc, bvorracd S er divideret,- denne Mag-netiske lag^ttag^elser. 103 StöiTcIse kundc derfor Laides JNöiagtighedens M aal. Ligger der imcllem de oLserverede Tidsmomenter a og' b IS Svingninger, saa er efter (a) den sandsynlige Feil af * = N- Sknlde denne Bestemmelse af t have samme NoîagtîgLed, som i det almindelige Tilfælde (ß), saa maatte være Endelig' indsecs^ at naar den sandsynlige Feil af t er =-j^ saa er den sandsynlige Feil af nt = :j^5. Anvendes dette paa de Beregningsmetlioder, der lig'ge lil Grand for Formlerne (ß), (C) og* (^C'), saa maa man for p i (y), som i (B) sætte k(p -|- 1), altsaa er N = Kp + i)Kn ligeledes maa man efter JNo. 7 (a), naar n er et lige Tal, for Spp i (ß) sætte 4k^Z(p — i)^ = | k^pCp + l)(2p+ 1)^ fölgelig N = hVipiP + l)(2p + 1) = fc^âM . Er endelig; n et niige Tal, maae man i (ß) for 2pp sætte li2S(2p — 1 — i)2 = Jk^p(2p — l)(2p -I- 1); folgeliff IV = kl/^ip(2p - l)(2p + 1) = hVW. Reduction for Temperaturen» Ved at observere Svingetiden af min Dollondske Nor- malcylinder i et Apparat, i hvilket Luften afvexlende kunde opvarmes og afkjöles, har jeg fundet, at Svingetiden ved Temperaturens Forhöielse saa meget foroges, al naar T er Tiden af et vist Antal Svingninger ved en vis IVormal- temperatur a, og T' Tiden af samme Antal Svingninger 104 Konow og" Valeur ved Temperaturen a -[- lO^', beg-gc efter det Reaiimurske Thermometer, saa er, naar maa regner med femciffrede Logarllhmer, LogT' = logT + 149. Er i Almindeliglied T' Tiden af et vist Antal Svingninger ved Temperaturen 0, T Tiden af samme Antal ved Nor- maltemperaturen % saa er altsaa logT = logT' — 14,9(0 — a). Denne Reduction gjældcr, strængt taget, alene for denne Cylinder; men da Cylinderen No. VII er af samme Slags Engelsk Stöbestaal, og omtrent har samme Dimensioner, saa er det sandsynligt, at denne Reduction uden betydelig Feil ogsaa kan anvendes paa den sidste Cylinder. Reduction for Filamentets Torsionskraft. For at bestemme Filamentets Torsionskraft lade man forfærdige en Messingeylinder nöiagtig af samme Længde og \2R^i^ som den magnetiserede Staalcylinder, og som altsaa har samme Træghedsmoment som Slaalcylinderen, ophænge denne î samme Filament og Hylse, hvori ellers den magnetiske Cylinders Svingninger observeres 5 finder man, at denne Messingcyliuder efter endeel Svingninger altid kommer til Hvile omtrent i samme Stilling, saa er Filamentets Torsionskraft af saadan Storrelse, at det har Indftydelse paa den magnetiske Cylinders Svingningstid. Er Messingcylinderen derimod næsten astatisk, d. c. stand- ser den snart i en, snart i en anden Stilling, hvilke ere betydelig forskjellige fra hinandcn^ da kan Filamentets Tor- sionskraft sættes ud af Bctraglning. I förste Til fælde iagl- tage man efter Cbronometret Tidsmomenterne a^, a^, a^ o. 8. v. naar Cyl inderen bevæger sig f. Ex. fra höire mod Mag-nctiske Iag:ttag:elser. 105 venstre Side forbî en tîs Grad paa Inddelingcn, der falder licnimod Midten af Sving^ebuen^ ligelcdcs Tidsuioraenternc a^, 835 o. s, v. naar den gaaer forbi samme Punkt 1 mod- sat Retning-, saa ere Middeltallene K^o+^i)? iC^i+^-z)^ 1(22 -f- 33) O.S. v, 5 Tidsmomenternc, da Cylinderen havde sin störste Elongation paa modsatle Sider af den Diameter, i hvilken Torsionen forsvinder; og' Forskjellen imeîlem to paafölg-ende Middeltal er Tiden af een Svingning-, foraar- saget alene ved Filaraentcts Torsionskraft. Sættes denne Svingetid = t, Tiden af en Svingning- af den magnetiskt» Cylinder, naar denne svinger i samme Filament, = t', og^ den ubekjendte Svingetid af samme, naar den var ophængt Î et Filament «den Torsionskraft rrr tj er fremdeles Staal- cylindcrens magnetiske Moment = rn, naar Momentet af Filamcntets Torsionskraft antages som Ecnhed, saa er t2:t'2 = m + l:m, t = i'V "'"'"''"; ' m fremdeles t'î : t'^ = m + 1 : 1 (t2 — 1^2) . T2 = ni : (m -f 1) altsaa V^±i. = y". X2 m -^ t2_. t'2 Indsætter man denne Værdie i Ligningen for t, finder man = .'K: Saalæng^e Filamenfet bliver uforandret, er "^ en uforander- li(ï Störrclse^ man kan altsaa for 1'antage forskjcllig^e Vær- dicr med lig^e Dtffcrcntser og^ af disse beregne en Tabel for Correclioncn log" — i'og^(T -j- t')(^ — t') , med Ar- liS. L G 2 106 Konow og" Valeur g^umentct l', eller heqvcmmere med Argumentet ni', naar Observalioncrne beregnes eHer Formlen (B). Reduction for Chroiiometerets Acceleration* Er Chronoraeferefs daglige Acceleration for Mid- deltiden = a, saa maa man, for at rediicere den observe- redc Svingetid T' til Middelsoltidsseciinder, naar man reg- ner med femciffrede Logarilbmer, for logT lage logT' _ la, Lvop ^a er udfryLt i Eenbeder af femte Decimalsted. Re- tarderer CLronometret, maa man give Correctionen po- sitivt Tegfn. For at give et Exempel paa de i det Foregaaende fremsatte forsbjclligc Beregningsmclboder og* Rediiclioner af en Intensitetsiagllagelse, vil jeg* anföre den förste lagt- tagelse i Gibraltar 1840 den 13de Juni Kl. 6t52' Eft. Begyndelse 6t47', Tberm. = + 18^ |, Ende 6 58 , — = + 18 f . Cbronometrets daglige Acceleration = 4"2. e = 20<^, r = 95. (Tid af 200 ^o. Sec, No. Sec. 0 49"5 100 43"5 10 13 110 7,5 20 36,5 120 30,5 30 0 130 54 40 23,5 140 17,5 50 47 150 41 60 10,5 160 4 70 33,5 170 27,5 80 57,5 180 51 90 20,5 190 14 No. 200 210 220 230 240 250 260 270 280 290 Sec. Svinjjn. 37" 7'47"5 1,5 48,5 24,5 48,0 48 48,0 11 47,5 34,5 47,5 57,5 47,0 21,5 48,0 44,5 47,0 8 47,5 Mag^netiske lagitag^elser. 107 Tallene i Rubrikken No. beteg'nc Sving-nlngernes Or- denstal, î Rubrikken Sec. det ved Enden af Svingning^en efter Cbronomelret antegnedc Secund; Regyndelses-Elon- gationen e var 20^ j ved den 95de Svingning var Elonga- tionen = le = 10^ 5 Cylindcrens midlere Temperatur 0 under Forsöget var = 18^7. Tallene i sidsle Colonae ere Differentserne iraellem Tidsniomenterne i de förste og de sidstc hundred Svingninger, efteråt det beLörige Antal Minuter er tillagt. Ved Middel af disse 10 Værdier findes Tiden af 200 Svingninger = 7'4r'65 = 467"65. Fila- mentet var et enkelt Silkeormespind, hvis Torsionskraft kan ansees iig]\ul. Vil man mi reducere denne Svingetid efter Formel (B) ti 200 Svingninger i forsvindcnde Buer, saa er n = 200, k = 10 og Rcductionslogaritbmcn for c = 20^, r = 90 er — 58, e = 20", r = 95 er — 60. Antages fremdeles Normaltcmperaturen a =z= -[- 7'^5, saa er, da 0 = +18^7, ø — a = ll^S. Altsaa staaer Reg- ningen saaledes JogT' = log 467''65 == 2,66992 log Red, for e = 20", r = 95 = — 60 for 0 — a = 11<>2 ..,...= —167 for Chron. Acc. a = 4" . . . . = — 2 T == 465'a9. logT — = 2,66763 Da der i hver Observation er iagttagel 290 Svingnin- ger, saa kan den sandsynligste Værdic af Tiden t af en enkelt Svingning i en forsvindende Bne beregnes eflcr Formel (C') naar man sætfer p= 15, k = IO5 vil man have Tiden af 200 Svingninger, behöver man blot at divi- dere Störrelscn i Klammerne raed 200. Saaledes er 108 Konow og: Valeur naar r = 90, 95, W = 44950 44950 R' = 60,31 64,63 S' = 0,15 0,10 Sum = F =; 45010,46 45014,73 loff ^h^ F = 2,35228 2,35232 Man seer heraf, at for e = 20^ fcan S' gjerne sættes ud af Betragtning, naar man regner med 5 Decimaler, Tager man nu efter Forslirif terne i JNo. 7 (b) Forskjellen imellem sidste og förste, îmellem næstsidste og andet Tids- moment o» s. v. og' multîplicerer disse Differentser efter Ordenen med de ulige Tal 29, 27, . . « 5, 3, 1, samt sum- merer disse Producter, faaer man folgende Resultat: T' (2p-l-2i)T' 19676"5 17050, 5 14625, 0 12362, 5 10311,0 8436,0 6757. 5 5265, 0 3952. 6 2821,5 1894,5 1144,5 585,0 210,0 23,0 29 678"5 27 631,5 25 585,0 23 537,5 21 491, 0 19 444,0 17 397,5 15 351,0 13 304,0 11 256,5 9 210,5 7 163,5 5 117,0 3 70,0 1 23,0 2(2p-l L — 2i)T'== 105114,5 Mag^netiske Iag^ttag:elser» 109 lo82(2p — 1 — 2i)T' = 5,02166 for r = 95, — log: ^^^ F = — 2,35232 for 0 — a = 11«2 ... — 167 for Chrou. Accélérât, a = 4'' — 2 200t = 465''22, log^ 200t = 2,66765 Iivilket paa 0''03 nær stemmer overeens med den foregaa- ende Rediictlonsmetliode. Beregner man efter Formel (D) Værdierne af den Fac- tor, hvormed t er multipliceret, for de to Værdier af h, der udledes af r =90 og: r =: 95, samt for alle Værdier af i imeliem Grændserne i == 0 og; i = 9, saa faaer man, naar denne Factor betegfnes med f, f r = 95 i r :=: 90 0 + 0,2238 1 + 0,1565 2 + 0,0988 3 + 0,0493 4 + 0,0069 5 — 0,0294 6 — 0,0606 7 — 0,0873 8 — 0,1103 9 — 0,1299 + 0,2278 + 0,1608 + 0,1029 + 0,0530 + 0,0096 — 0,0278 — 0,0601 — 0,0881 — 0,1122 — 0,1330 Mulliplicerer man Tallene i sidste Colonne, Lvor r == 95, med t = 2"326, ogf læg-ger disse Producter med behörigt Fortegn til den ureducerede Middelværdie af Tiden af 200 Svingninger 467^65, saa faaer man Tidsintervallerne af 200 Svingninger imellem Svingningerne 0 og 200, 10 og 210 o, s. v. og disse sammenlignede med de virkelig observe- rede Intervaller, give lagttagclsesfeilen ved hvert Intervall. 110 Konow og" Valeur 200 Svîngnîng-er. No. oh serv. heregaet Forskjel, 0 467"50 468'a5 + 0"65 10 468, 50 467, 99 — 0,51 20 468, 00 467, 86 — 0,14 30 468, 00 467, 74 — 0,26 40 467, 50 467, 64 + 0,14 50 467, 50 467, 55 + 0,05 60 467, 00 467, 48 + 0,48 70 468, 00 467, 41 — 0,59 80 467,4)0 467,36 + 0,36 90 467, 50 467,31 — 0,19 Beregner man af disse Forskjeller den sandsynlige Feil af et observeret Tidsintervall, og af Middeltallet, da ßnder man den forste = 0'^2786, del er noget over J Secund, og den sidste = 0"0881. Delle Resultat [.uudc ogsaa formo- des deraf, at Tidsmomenteme alene ere angivne i hele og halve Secunder. IVöiagtig hedens Maal findcs for den förste Beregningsmaade, naar man i Formel (y) for n sætler (p + l)fc og for p sætler n, saml erindrer, at n = 200, p = 9, nemlig N ~ 200 yw = 632,46 5 for den sidste efter Formel (ß), I\ =h]/ip(2p — l)(2p + 1) = 10V^5.29.31 = 670,44, da k = 10, p = 15. Mulliplicerer man disse Værdicr af IN med Tiden af cen Svingning t = 2^326, og dividerer den ovenfor fundne sandsynlige Feil ved et enkelt obser- veret Tidsinterval S = 0"2786 med disse Prodiicter, faaer man de sandsynlige Feil af Værdien af t, beregnet eftcr begge Melhoder, og udtrykt i Øclc af I, nemlig Magnetiske lag^ttagelser. Ill efter förste Methode = 0,0001894t, efter sidste Methode = 0,0001701t; d. e. paa cn Svingetid af 1000 Secunder vil den saudsvn- liyc Fell være + O^aSD o|y + 0^179. Resultatet er alt- saa sihkert i de forste 4 Ciffre, og- der er saa lidet vuudct ted den meget raöisommeligere sidste Bercgningsmethodc, at man i Praxis gjerne han anvende den förste. Efter disse forelöbige Beniærkninger fean man nu med- dele lagttagelserne selv. lagttagelsestid» 13Juni6t52'E 15 _ 10 49 F 15—11 8 F, 15 ^ 11 31 F. 13 Juli 5 7E. 13—5 52 E. Gibraltar 1840. e = 200. a = 4^/2. e r A B +1807 95 467"65 4-24, 7 95 468, 50 +24, 7,95 468, 25 -1-25, 5 90 467, 65 -i-21,5 90 467,90 -i-22, 5190 467, 10 465^19 465, 22 465, 08J465, 10 1 05114^5 105306,5 105239, 0'464, 83 464, 81 105102, 5 464, 15464, 13 105154, 5 465, 04 465, 00 105001, 0'464, 09464, 15 Algier 1840. e = 20« fagttagelsestid» 0 30Junil0tl2'F+22O4 30 30 rso. 1. IVo. 2. IVo. 5. No. 7. 10 32 F 10 57 F a = 4''2. B —23,0 --23,7 90j459''35 90 460, 25 90458, 80 103221''5 103429, 5 103114, 5 456''41 457, 21 455, 65 Ta 456^1 457, 10 455,63 Nv. IVo. 8. Konow et Valeur. Lidet Lynild med Tordenskyer. Klart næsten stille. Denne og alle de folgende lagttagclser ere anstillede af Capt. K. alene. Sydvestlig? stærk Blæst^ klart, Uden for den nordre Port Bab-el-Onsd. Ovcr- trukken Luft, næsten stille. Overtrukken Luft, östlig, Labert. Solskin men skyet $ IV. O. Bramseils Kulingv 112 Konow Oî? Valeur ir I ovenstaaende ïabcl betegner a Chronomelrets dag- lige Acceleration 5 lagtlagclsestiden cr Uhrels Tid, da dels Stand ei er angivet 5 0 Middeltallet af Temperaturen i Ap- paratet ved iagltagelsens Begyndelse og Ende,- r Ordens- tallet af den Svingning, ved hvilken Svingebuen var = ie eller 10«, A Middeltallet af de 10 Værdier af Tiden af 200 Svingninger, T^ denne Svingningstid efter at alle Re- ductioner ere anbragte,- B er "S(2p — 1 — 2i)T', T^ den beraf «dledede reduceredc Tid af 200 Svingninger, Nor- maltemperaturcn er a ^^ -|- 705 Rcaimuir, Da Rcsulfaicrnc af de to forsljjellige Bcregningsmaadcr 1\ og T2 intctsteds afvige mere end 0"1, saa seer man, at der i lagltagelsernc ikl;e er indlöbet nogen Feiltagelse; og da lagttogelsesfeilen bar noget mindre ludflydclse paa Re- sultaterne, T^ Lan man bolde sig- til dem. Man finder saa- ledes ved Middel Tid af 200 Svingninger af No. VII i Gibraltar = 464"74 i Algier = 456,35. Yil man beraf finde Tiden af 300 Svingninger af min Dollondsl.e Cylinder, saa maa man til Logaritb- merne af ovenstaaende Resultater lægge Iog| — 0,01910, = -f- 0,15699. Herved finder man for Gibraltar 66T'll, Alßier 655,07. Den absolute horizontale Intensitets Slörrelse i Chri- stiania har jeg' ved 9 lagltagclser i Observatoriets Have imcllcm 28 August og' 6 December 1840 bestemt ved Hjælp af det iranspoi-lable VVcbersbe Magnetometer (beskrevet i "Resultate aus den Beobachtungen des maguelischen Ver- eins im Jahre 1838 von Gauss und Weber, S. 08 ff.) 0{j fuadct den at være Magnetiske lag^ttag^elser. 113 1,5647 + 0,0022. En noiagtigere Bestemmelse tiI kunne gjures, naar det store Gaussiske Ulagnetomcter bliver sat i Brng, Lægger man Imidlertid dette forclöbige Resultat til Grund, hvis sandsynlige Feil omtrent er ^ku ^^ ^^^ '**^'^ Værdie, saa kan man heraf finde Störreisen af den absolute horizontale Intensitet 9 der hörer til en vis given Svingetid T af den Dollondske Cylinder, naar denne Cylinders Svingetid var observeret ber i Christiania samtidig med de ovenanförtc lagltagelser med det Weberske Magnetometer. Hörer nemlig Svingetiden T til Intensiteten K, Svingetiden T' til Intensiteten K^ saa er X2 : X'^ = K' : K i;/X'2 K = Xa Ved 17 lagttagelser Formiddag og Eftermiddag med den Dollondske Cylinder paa en Marraorpille i Observato- riets Have imellem 12 Dec. 1839 og 6 May 1840 fandt jeg i Middel T' = 813"27; ved 5 lagttagelser imellem 5 og 27 September 1840 paa samme Sted T' = 812"51. A f det sidste Resultat, som næsten er samtidigt med de abso- lute Bestemmelser finder man, naar K' anta ges = 1,5647 logK'T'2 = C = 6,01408^ altsaa er paa el andet Sted, hvor Tiden af 300 Svingnin- ger af denne Cylinder er T, den absolute Intensitet = K, logK = 6,01408 — 2logT. Da Svingnings-Iagttagelserne med den Dollondske Cy- linder ei ere udförte paa samme Dage, som lagtlagelserne med Magnetometeret, og endnu mindre ved samme Klohke- slet, saa har jeg, for al fjerne den Tvivl om dette Resul- tats JNöiagtighed , som kunde opstaae af den magnetiske m. 1. H 114 Konow og Valeur Krafts store Foranderlighed endog i korte Tidsmellemnini, senere udfört to fuldkommen samtidige lagttagelser med magnetometeret og med den Dollondske Cylinder, hvor- ved fandtes KT C 1841, Jan. 10 1,5623 813^20 6,01415 _ — 13 1,5638 813,27 6,01465. Ved middel af disse tre Bestemmelser af C er altsaa paa ethvert Sted logK = 6,01429 — 21ogT. Er paa dette Sted Inclinationen = i, saa er den totale Intensitet = K.sec i, den vertikale — = K.tangi. Ufled de ovenanförte Værdler af Inclinationen i Gibraltar og Algier ßndes saaledes \ Gibraltar Algier horizontale Intens. = 2,3222 2,4083 Tertikaie — = 3,9687 3,8114 totale — = 4,5981 4,5085. Barometer- o scillationer i Christiania i hinter- Halvaaret, ^ ^-v ^ \ 1 i / %a ^ ^ mn K. '^A r fc \ \ ^^k, -^H — ! ' / v ^ rt^r H ■^ ,^ o^ L^ ^1 ^,- ■— J ■o^ ^ s^ r^ N^ L!^. r, -^ ' i ^^ r^ ^-, -^b- , - " >1 Y- ^ \ld i ti ^ i\l ' i 1 i ! / 0 ^ J^ k ■^ L ». :^ N s \ % ^PVJ"^ i Î 1 / /.. y \ s ^ ■— — k- / K 1 \ i T % 1 / t \ ^ \, \i^ '^ <^: i\ ^ \ -T" 1 /\y / ^ . i ^ P^^^ ^ ^ s \^ H ^ i/ y Y^ Å 1 1 ! \ \ i^ __|\i_N --4ÜS, — 1 H / _Y \ \L V i , V . ^.^^ 1 ■ 1 1 ^ 1 v| An. ^ k / ! ^ "T 1 \A i -y i ^ y 1 1 1 V i ^ v^ ~. •^ A i ! ! -- .!„., !J _1 — i ! ,1 i i ! L_ -l_ _ _ _ _ i_ _ _ _ - _ Uj XI xn xMi xn- XV' »1 xvn xsm jox xx xxi xxu xxin o i n ni ir t vi tii Tin ix x jj yi xm | / / \ f\ ^ ''' /} . yyfJfc.jx^ßr.Yautra JÆ V . 4 Barometer- Osci Uationer i Cliristiania ■ 1 s< Jimaer- îalvaaret • n a Ml XIII XIV XV xvr XV» xvDi XK .XX XXI xxn xxni 0 i u m iv v vi vii vm ix x xi xu xni j 20 19- 18 17 16 15 14 J.V 12 11 10 9- ô 7- 6- 5 4 3 2 I- TT- 1 ga '20 .9 18 lï m 15 14 13 12 a 10 9 8 7 6 5 4 ; Mu V Di e^iei,. i ^ Mm . ^ -^ — - ■ ' "^ iitk — — o— u- — ' \ ^"^A'- N y \ s ^ y — _- _ r~ — g L — um — ! ■'t' m -- ^._ — X \ 1 — — — - — y — _J Ç^ w^rf — ^ ^ — — \ — Æ Lie — ' — ^ — ü. — -^s N — — — — ~y' 3 — -- — " ^ ^ M ^^ ^ ^ -JL ^ _, _ 4. "~~" ■=^ k- \ ^ _ _ "^ ^ =>- *' ^ _ _ ^ _ ^^ -> li' -K' ^ =:^ ^ — — ' ' = ■^ ^ k S s N \ — — — — -- r^ — — , 7^ ^ .^ -T ^ t J> ■ — — hv N \ / K' / y^ --^ 1 - "^ X N N k v^ y / y fil i^.-r^"*^ Ma ^ ^Ku. N \ k \ ■^ ■>^ - — 1 .»r k --— / / y ^e. a^ ''^J^ — — _- k>- N k \ 1 ^ / / ^ ^ 4u'l j &ti A ^. "^ ■^ k ■^ ^ ^ \ s \ \ y l/ y' ^ > 0i yah]^ ~~- ■— _ 5s :::^ < \ s. N, \ \ ^ y y i-1 f^ 1 [ t \ \ '-v, ^ ~~, ~à P-. A ^ — r^ -^ \ \ '~- — p «^ / K <^ ''■ 1 N s ■\ Vn >^ K y y 1 1 \ \ ^ / / _ _ __ 1 — -7» OT? _ __ _ __ r- JU ^ _ _ R _ _ _ N ^ \ ■^ _ ^j. _ — ^ -y y __ _ ._ _ r.,7" ma, ß ^ Viz - — ^ F= ^ = r^ 3 ^ — - — :=^ ^ "v — - — — - — ^^ ^^ m ^ — — — — — ^  ^ -- " î \ N Y 1 _- ■— ^ \ \ 1 y ^ éi — - P — r^ ;^^ ^ - Æ ne =- =^ _ ^ s \ N — — — — — r- — — — ^ y •^ — y ^ -^ iK^ -^ ^ ^ — — — — "Tl — — "1 -^ 'N ~ — — Js \ — — — — K ^ ?-„ — — / y — y *.. __i -^ — ^ " Ma oc N S \ y / JiMi^ M -- .^ — ' ^ X s \ ^ / ^- éiay) ^r"^j-- —- h^ *« \ \ N \ ^ y ^ =- y ^ -y^. 4_ -4- — N s \ U mn ^ ^ 1 'l \ ' s, s \ y •^ _(-- __ 2 1 1 h t— H ■ \ ^ ■>^ Å ifK ^ K ^ - — ^ T 1 L 1 1 1 "^ i ' ^ ^ -^ .- i— 1 "TH 2i- h- , 1 — ! 1 1 1 1 — : t 1 _ 1 — 1 XI HI Aur m ^ ivi XVII xvni m xx xxi xxii xxiii o i ii m n' v n vji yiii K x xi xu mii_ Nyt Mag^a zîn for ÎXaturvîdenskaberne. 3 ßlud. rv. Om Merkerne efter en almiadelig* Arskuring;*, som vort Nordens Klippegrund har været underkastet. Af B, M. Keilhau. vPmfatlende 0{y noîag'li{];e ündersög^elser ang^aaendc den Gjenstand, hvorom vi her skulle handle, ere först nyligen komne ig"ang-, og^ d«t er endnu langt fra, at endog" blot de lettere tilgjængelige, Saçen vedrørende Kjcndsgjerninger haves samlede nog'cnlunde fuldslændig^en. IValurligviis er man da endnu mindre kommen til nog'en Ende med Discus- sionerne over de bemerkede Phænomeners Aarsagf. Læse- ren maa derfor i nærværende Meddelelse ikke vente nog'en Ul. 2. II 116 B. M. Keilhau fuldstændig; IJdvîkling*^ ber opteg^aedes ikkun nogle indle- deode IVotilscr for dem, som endnu slet Intet kjeiide til Sagen, samt derhos enkelte Bidrag-, der forhaabentlig ville findes brugbare som Material ved en fremtidig fuldkomnere Bearbeidelse af delte £mne. Henimod Slutningen af den Jordpcriode, som Geolo- gerne kalde den tertiaire i), bar vor Halvoe i Forbold til Havet beviisligen ligget flere Hundrede Fod lavere end nu ^)^ engang för denne Tid^ og, geologisk talt, vel ikke me^et længe för, da Land - INiveau'et kanskee igjen bar været böiere, var det, at den overordentlige Begivenbed indtraf, som bar eftcrladt sig de ber i Spörgsmaal værende Spor, ogdesuden sikkerligen endnu andre Merker. Disse Spor bestaae decis deri, at Fjeldgrunden paa enkelte Steder vi- ser sig ganske glat poleret, deels i en regelmæssig Strib- ning paa de afglattede Overflader, deels i en forskjelligartet Tildannelse ved Afrunding eller Indbuling af Klipperne, der ligesaa bestemt vidner om en paa det faste Fjeldicgemes Overflade foregaaet Slibning eller Rivning, som Politurerne og Stribnings - Bidserne. At navnligen de sidste virkeligen bidröre, ikke fra lo- cale Aarsager, man fra en enkelt gjennemgribende Begi- venbed, der under Eet traf idetmindste en Strækning af mange Tusinde Qvadralmiles Areal i vort INorden, bar aller- först S e f s tr Ö m klarligcn beviist. Hans Afbandling derom, med Titel : „Undersökning af de räfflor, bvoraf Skandinaviens berg äro med bestämd riktning fårade, samt om deras san- 1) See dette Tidsskr. I B,, S. 123, Adj 2) 1. c«, især Side 252. Om Afskuring-s -Merler paa Klipperne. 117 nolika uppkomst", findes i det svenske Videnskabs - Acade- mics Handling^er for 1836 (som dog^ först ere udkorane to Aar senere). Flere svenske Naturforskere, og- deriblandt Til as, havde vistnok för Jagt Merke til de paa Klipperne indskuredc Ridscr, men en nöiere Gransknings af Særsynet var ikke paafulgt, Vig^tigere vare, för Sefström's lagUa- gelser, först Lasteyrie's (179 -f) og^dernæst Drong^niart's Bemerkning^er over Frictions -Phænomenerne paa Klipperne i Egfnen ora Wenern, — Bemcrkning-er, som jeg- allerede för Lar Lavt Anlednings til at omtale i nærværende Tids- skrift ^)5 men beiler ikke disse formaacde at forskaffe Sa- gen den almindelige Interesse, som den fortjener. For min Part maa jeg- tilstaae, at ogsaa jeg- borte til dem, som derved ikke bave kunnet erbolde nog^en faldkommen Ovcr- beviisnings om, at bine Pbænomener skylde en enkelt al- mindeligs Aarsag- deres Oprindelse^ saaledes kom den vidt- löftige, i 1836 langs vore Kyster foretagfne Omreise, bvis Resultater ere meddeelte i Mag^azinets IsteB., 4de Stykke, ogs paa bvilken vistnok en Mæng^de Frictions - Merker iagt- toges, alligevel for denne Sag; bun til at afgive et ringe Udbylte. Værdien af de fine Ridser paa de afskurede Klippe -Overflader var mig dcngang ubekjendf, forsaavidt jeg bemerkede dem, ansaae jeg dem kun som Folgen af særskilte paa de enkelte Steder foregaaede Paavirkninger, og forsömte saaledes — med Beklagelse maa jeg tilstaae det — endnu ogsaa paa biin Periplus ligesom paa mine tid- ligere Reiser at opsöge dem og antegne deres Retning 2). 1) 1 B., S, 160. ') Om groTcre Rifler, som obServeredes paa Reisen i 1836, vil man i min Afhandling paa det anforte Sted (f. Ex. S. 229 og 232) finde noglc Antegnelser, til Beviis paa, at Sagen ikke 118 B. M. Keilhau Efter S e f s t r ö m bar W. B ö t h 1 i n g* k leveret de vîglîg- 8te Bidraga ti] Kundskaben om disse Pbænomener i vört Nor- den. I Aarene 1838 og^ 39 anstillcde ban gcog^nostiske Undersög'clser i Finland, o^ i det sidstnævnte Aar g^ik Reisen^ efter Foranstaltnings af Vidcuskabs-Academict i Petersburg-, — lige til Lapland^ navnlig*en iaglloges Ret- ningen af Skuringas -Rids erne overalt, bvor de vare at Onde. Siden 1838 bar ogsaa jegp, overalt bvor Anledning' til- böd sig-, sögt at samle Data til Besvarelsen af Opgaven, aadan som den nu er. Spörgsmaalet er for Jordklodens Historie af stor Vigr- tigbed,- tbi det er ikke i vort Norden alene, at Særsyn, som de, vi bave foröie, ere blevne bemerkede. Man anförer dem alt som forekommende paa flere Steder i Tydskland, i England, i Sydfrankrig', Ovre-Ægypten, de forenede Stater, o. s. v., men især i og omkring Scbiveilz, bvor da ogsaa Forbandlingerne om Gjenstanden allerede ere i rask Gang. Noget af disse skulle vi beiler ikke undlade at be- rorc i det Folgende. Yt gaac nu först til S e f s tr o m s Afhandling. Her bedder ganske var undgaaet min Opmcrksomlied. Forliaabentlig vil man ikke lægge mig tillast, at jeg ikke udretfrede Were; endnii efteråt Sefström saa klart bar viist Forholdet med Frictions- Stribernc, nægtes endog deres Existents af Hr. Robert, der som Geolog var med paa den franske Tidenskabeligc Expedi- tion til Spitsbergen, og som dercfter ^ennemreisle en stor Strækning af vore Lande, hvor Pbænomenct, for den, der engang er bleven gjort opmerksom dcrpaa, paa det Tydeligste ligger tilskue (Bulletin de la S oe« géol« de France, T* XI, S* Om Afskurin g-s -Merker paa Klipperne. 119 del i Indledningen : „Det er umuligt, at gjöre Fremstillin- gen tilstræl;kcli(j klar og* give Dclaillerne nogct Liv, udcn i Forveien at meddele nogle Ord om den Gisning- bctræf- fende Pliænomenets Aarsag*, hvorved der erholdes en Lede- traad ved ündersög-elsen, og* som kan sætte Læsercn island til at opfatte Specialia, som uden denne Lcdetraad kun skulde synes Jidct vigtig-e. — De Forholde, jeg- har iagtta- gct, lede til den Formodning-, at en Masse af större og^ mindre Slene, Sand ogf Grnus er hieven hevægelig- forme- delst Vand og- har flydt frem over Bjcrgenes hiottede Yde,* herunder rulledes disse Stene mod hinanden i Farten og- afrundcdcs saalcdes, som vi finde dem i de langstrakte Hoie, som kaldes Åsar; de tung-este af dem, som mindre let væltedes omkring-, hlcve, under Trykket af den ovenpaa ligfg^ende Steenmasscs uhyre V^æg-t, slæhede hen over Bjergfladerne, og^ furede dem, ligesom en poleret Marmor- flade ridses af Sandkorn, som man under Paatrvkninn- med Fingeren i ret Linie forer hen over den. For at hetogne d enne geolog-iske Tildragelse, skal jeg- kalde den RuIIe- steensflom (Rullstensflod) af Navnet Rullestene (Gerolle), som vi tillægge de rullede Stene til Adskillelse fra saa- kaldte „Jordstene" (Geschiebe, Blocs erratiques), hvorved man forstaaer de store, löse, umiddelbart paa Jordens överste Yde liggende, Jidel eller slet ikke rullede Steen- blokke, som almindeligf antag-es paa en ganske anden Maade at være blcvne förte til deres nuværende Leiesteder i). — 1) Vistnok maa man blandt de löst liggende flyttede Stene ad- skilte de rullede fra de ikke rullede, nemlig de afrundede fra de skarp kantede. Men Benævnelsen erratiske B 1 okke er tildeèls fælles for begge Slags, Brongniart, der allerförst har brugt dette üdtryk, anvender det netop paa de mere eller mindre rullede Stene, som forekomme i Sverrigs Asar, See 120 B. M. K e i 1 h a u Vil man for Bullcsteensflommcn Lave et af det Græskc afledet, î alle Sprogf beqvcmt INavn, saa kunde den kaldes den petrîdelaiiniske Flom^ af TtexplSi.o'*, en liden Steen, og 'eXâuvcù, jeg væller frem." I selve Afhandlingen kunne vi ikke folge Forf. skridt- viis, men maae indskrænke os til af den al udhæve det Vig- tigste. Deaf Sefströms lagttagclser fremgaaende factiske Resultater ere hovedsageligen folgende: 1, Det gjælder som Regel, paa de hoieste saavelsom paa de laveste Steder i hele del sydlige og det midlere Sverrjg, d. v. s. i al den Strækning af Landet, som for- gaavidt af Forf. er Lleven undersögt, al Klippekullerne paa deres nordlige Side ere ganske afrundede, medens de paa Sydenden have friske Kanter og Björner, og at der fra den ene til den anden af disse to Ender lobe Rifler eller Ridser hen over Klipperyggcne: ganske som om den opstaaende nordlige Deel, — Slödsiden, som S. henævner den, — havde gjort hiin formodede Flom en Modstand, hvoraf Föl- gen blev Afslibniiig, medens derimod ved den modsatte Ende Massen formedelst sin Hurtighed sköd sig saale- des ud over den steile Pynt, at paa denne Side, — Læsi- den — ingen Afnytning eller Ridsning fandt Sted. 2. De Ridser, som begynde ved en saadan Klippes afrundede INordpynt og gaae frem over Klippens hoieste Ryg, folge den samme Retning saa nöiagligen, som om de vare dragne efter en Lineal, og kunne saaledcs ansees som normale. Stiller man sig derimod i IVord for Klippen eller der, hvorfra efter den omtalte Hypothese Rullesteens- Strommen maa være kommen , med Ansigtet vendt mod hans AfhandliDg om denne Gjenstand i Annales des se. nat«, Mai 1828» K» Om Afskuring-s- Merker paa Klipperne. 121 Syd, saa finder roan, at Riflerne paa den vestre Side afvijje fil Höire, medens de paa den östre afvige til Venstre. At denne ülighed ikke er blot tilfældlg^, indsecr man let, signer Forf., thi idet den opstaaende Klippe stod urokkeligpen mod den paastödende Ström, maatte den sidstnævnte nöd- vendigen afvig^e til beg-ge Sider, og' Forboldet skulde isand- Led være langt ubeg^ribelig-ere, om Riflerne ikke devierede saalcdes, som de virkelige gjöre. Alt dette falder saaledes ganske naturligt, vedbliver ban, og er et yderligere Beviis før, at Rullesteensströmmen er gaaet fra IXord til Syd, og at den umuligcn kan bave bavt den modsatte Retning. 3. Ogsaa paa bele Bjerge synes Riflerne med Hensyn til Deviationen at folge samme Lov, som i det Mindre paa enkelte Klipper» Wan bar altsaa ogsaa der at adskillc de nor- male, langs over Höiryggen lobende Rifler, fra de i tvende Retninger afvigende Side-Rifler, 4. Hvad som er IXormal- Rifler paa en liden Höide betragtet for sig alene, kan være Side -Rifler i Forbold til en större Landböide. Selv paa en ganske jævn Flade, hvor Riflerne fordetmcste Jöbe aldeles parallelt ved Siden af binanden, spores ikke sjelden afHoider, der ligge i Nær- heden, en modificerende Inflydelse paa Retningen af Rif- lerne. 5. Undertiden forekomme grove Rifler og fine Striker med binanden paa samme Sted uden at stemme ganske overeens i deres Lob; man vil da altid finde, at det er de finere Ridser, som folge de almindelige Strög-Regler, me- dens de grovere ere meer eller mindre uregclmæssige. (De sidsle, mener S. , ere Sporene efter de större Rul- lestene, som med et eller andet Hjörne med ualmindelig Hæftigbed stödte imod eller skare ned i Klippen; et saa- dant Hjörne kan nemlig kun sjelden have ligget netop un- 122 B. M. Keilhau der Stenens Tynj;:dcpiinl«l , ogf saaicdcs seer man da ofte, især paa (jrovl.orncdc Bjc!r{;'arfcr, at de [jrovc Riller {jaae snart Lid snart did over de fine. 6» Del ovenfor Anförte, al Klippeknllernc overalt, ïivor de i Svcrrig- ere undergoçlej vise s\^ afrundedc paa den Ende, som vender mod INord, er al fortsaac saaledes, at Stödsi- den der vender mod den nordll^^'ellimmclc^n i Almindcli^lied, oßp slet ikhc allid nöla{|(i(;cn mod del sande IVordpunhl; Iverl- jmod, ljclyd('li(;c Afvi{yclscr finde forsaavidl Sted, og" disse ere nelop af fortrinli(j Vi{;li(;Iicd. Allsaa afvi(;-e o(;saa de forskjcllijjc E{;nes NormalslriLer meer eller mindre fra Nord- 0{j Sydlinien; paa Landcls almindeli{;e I1æidnln(]^ nedad mod Kal(c[»al jjaae de i sydvcslli(;^ Ucliiin(; ,• fra Pliilip- slad, paa et Strög' omtrent midt cflcr Landet mod Syd, jjaae Uiflernc nicest lij;e i denne Rclninj»;, men paa Lan- dets Skraanin{>* mod Östersöen lölic de i Ainiin(leli(];hed sydostlig;. De mindre Afvig eiser herfra tjene hun til endnu mere al lieslyrke d«'l Hoved -Uesultal: at Killernes samtlige Retninger paa del Öiensyniigsle ere afliængige af Landets Overflade-Form i del Store *). Dette Forhold frem- trædcr særdeles tydeligt paa et med Afhandlingen folgende Kart over del sy(klige og* midlere Sverrig, paa hvilket et særdeles betydeli(;t Antal af ohservcrede Rille -Strög ere noiagligen afsatte. Man seer der, at det, gom anfört, ikhnn er i det Store, at Landets Relief har den anförte særdeles væsenllige Indllydelse, idet mindre Fordyhninger eller For- höininger lildeels saagodtsom slet ifche aflficere den i Eg- 1) At lir. S cf s t ro m selv ihkc frcmhævcr :othland. Disse hvile paa et Granit -Plateau af 150 — 330 Föds Höide o. H., og ere selv 500 — 700 Fod höie. Unæg- teligp er Intet vissere, end at Lagene, bvoraf de ere op- byg^g'ede, oprîndelig'en bave dannet et fortsat Dække oyer Granit - Grunden ; dette Dække er nu for störste Delen af- revet og- bortfört, og* bine Bjerge cre kun enkelte gjen- staaende Rester deraf. Saavidt maa vistnok Enbver Tære enig med Förf., men videre komme vi ikke^ det er os in- genlunde îndlysende, at den vidtstrakte horizontale Aflei- ningp nödvendigviis bar lidt den antydede store Destruction just ved den Tildragelse, som frembragte de saakaldte pe- tridelauuiske Pbænomener» Vi see ikkun, at disse fore» komme nede mellem Bjcrgene ligesaavel som ovenpaa dem^ og beraf fölgcr kun, at de dannedes engang, efteråt Landets Ujævnbeder allerede vare tilformede som nu, og slet ikke, at denne Tilformning var skeet ganske umiddelbar för, og ved det samme Middel, som frembragte Frictions-Pbænome- nerne. I IVorge, bvor den samme Formation forekommer som den, bvoraf Vestgötbe-Bjergene bestaae, ere deri store Dale udbulede, som lobe i ganske andre Retninger end Ridscrncs Normal -Slrög paa Stedet, og bvis Dannelse man derfor alt af den Grund ikke tor sætte i Forbindelse med Ridscrnes; at de sidste, som ligelcdes findes i saadanne Dale, maae være nyere end disse, er ligctiK Ved at betragte det omtalte Kart, hvorpaa Riflernes Retninger ere afsatte, vil man, siger S., ikkeundlade at gjöre sig det Spörgsmaal, om Rullcsteens- Floden er kommen fra vor Ilalvöes böieste Dee! og bar derfra faret udover til alle Sider, eller om den er kommen længere nordfra og bar gaaet over bele Landet eller saa meget deraf, som laae under Flommens Overflade. Allerede i den citercde Af- handling, som vi ber altid bave bavtforöie, synes Förf. — be* Om Afskuringps- Merker paa Klipperne. 127 synderligst nok — at forelræfcfce den Mening-, at det Sidste har været Tilfældet^ at nemlig^ den i Hypothesen antag^ne Ström er kommen skråas over den Bothniske ßug-t og- i det Hele har g:aaet mod SV. eller SSV,; saaledes læg^g^es med Hensyn herlil Vægt paa det sydvesth'ge Löh af Rif- ]erne ved Gefle (ovenfor S. 123), hvilke dog', som anfört, paa et andet Sted i samme Afbandling^ erklæres som Fin-» grundens Siderifler. I et Tillægp, som indeholdcr flere se^ nere Observationer, navnlig-en i fremmede Lande, siges det udtrykkeligen at være „sandsynlig-t, at den Bnllesteens-Flod, som med sydlig- Retning har gaaet over Skandinavien, Tydsk" land og England, ogsaa har fortsat videre over det sydlige Europa og over Africa i samme Retning nemlig i Sydvest" (Sv» Vet. Ac. Handl. 1836, S. 243). -— Dette Resultat, som vistnok ikke kan bifaldes, selv neppe fra det Standpunkt, som alt dengang havdes til Sagens ßedömmelse, blev strax med roegeu Hæftigbed tilbagevilst af L. v. Buch i), hvis Be- merkninger nedenfor nærmere skulle omtales. Om den Kraft, som skulde kunne antages at have foraarsaget Rullcsteens- Strömmen, forekomme forskjellige Ytringer af vor Forfatter. Forsaavidt det skulde være at antagc, at Strömmen var kommen fra Landets störste Höide og derfra var faret ned til alle Sider, nævnes Landryggens Op- skydning eller ogsaa Skybrud som tænkelige Aarsager. Siden ytres, at den förste Aarsag til hiin Kraft vel altid vil blive skjult for vore Forskninger. „Dog maa vi derfor," heder det videre, „ikke opgive Haabet om at kunne udfinde dens Beskaffenhed. Idet vi see, at Rullesteneiie have været i Bevægelse mod de faste Bjerges Overflade og med be- *) See Poggendorffs Annaler, 43 B., 9de Stykke, foran hvil* ket Sefström's Afhandting er meddeelt i IJdtog. 128 B. M. Keilhau tvdelîj; Kraft have stödt an mod samme, saa er det tænke- Jigt, at denne Kraftytring: Lar kunnet opkomme paa to ulig-e Maader: enten saaledes, at Rullestenene af nogen ydre Aarsag bleve satte i Bevægelse paa Jordklodens Overflade, som da selv relativt til dem var i Hvile, eller og saaledes, at JordModen var kommen i Bevægelse i en Retning-, i hvilken Rullestenene relativt vare i Hvile. De Hypo- tlieser, som i disse Henseender ere opslillede, om Foran- dring i Jordens Rotations- Axe, ora Forandring i Rotatio- nens Haslig^hed, om Folgerne af Dagjævnings -Punkternes Præcession og den eue eller anden Pols INærmelse til So- len, eftersom denne kom til at være i Epigæum, idet den tillig-e for samme Pol stod liöiest, Gjeudrivelserne keraf, Oversvömmelses-Hypotlieserne og hvad derimod er indvendt, — Alt delte er bekjendt og^ opmuntrer ikke til endnii mere at foröge Antallet af saadanne Hypotbeser. Det er desuden i sin Orden först rigtig^en at observere Pbænomenet, og; siden at söge at udfinde Aarsagen. I nærværende Tilfælde vilde det forsaavidt komme an paa at opsöge et Kjendetegn, som kunde vise, om Rullestenene ere blevne bevægede mod Jorden, eller Jorden mod Rullesteens-HIassen. Et saadant kunde muligviis findes. Om man t Ex. kunde udstrække lagtlagelserne angaaende Riflerne over bele Jordkloden, og nemlig faae at vide, om de ßndes paa den sydlige ligesom paa den nordlige Halvkuglc, saa skulde dette rimeligviis give megen Opiysning med Hensyn til det omtalte Spörgs- maal. — Ligeledes er det klart, at om Rullestccnsmassen har bevæget sig" mod Jorden af egen Kraft, eller rettere formedelst en vis a tergo, saa maatte i saadant Tilfælde Hastigheden i Rullesteensmassen have været större paa Overfladcn end i Dybet, medens det Omvendte maatte have været Tilfældet, dersom Jorden havde bevæget sig mod Rui- Om Afskurings- Merker paa Klipperne. 129 lestecnsinassen/' „ Har Rullcstecnsmasscn bevæ(>-et sîç formcdelàt eu vis a tcrg^o^ saa synes det 0(]^saa, at den van- skelig^en skulde have kunnet lösslidc store Klippestykker fra Bjerkenes Læside, Iî{jcsom oç nogen ülighed burde vise aig i Leiet og BcskafTcnhcdcn af de Masser , som lig^ge i Læ. Lig^esaa maatte gjcnncraskaarne Gruus- og^ Sandnias- scr heri forskaffe nogen Oplysning^, thi hvor Ilastig^heden bar været störst, der er den fine Jord bortslæmraet, medens Gruset lig'g'er ig^jen, Merkværdigt er forsaavidt Forholdet nedenfor Afvestad, hvor Dal - Elven har gjenncniskaarcl en Sandmasse af 114 Föds Mæg^tighed, under hvilken Masse den har truffet Sfeenflader, der ere riflede vinkelrel mod Elvens nuværende Lob. Havde nu en vis a tergo fört Kullesteens- Strömmen frem, saa skulde den snart have fyldt den Dal med Slam, hvori Dal -Elven nu flyder, idet Strömmen gik tvært over den, og* da kunde Klipperne ikke været saa stærkt riflede som de ere* (ovenf. S. 124). — Hvor forsig^ligt end Forf. har udtrvkt sigf i Alt dette, saa sees dog*, at han fortrinlig- har yndet den Idee, at det maa have været Jorden, som har bevæg-et sig^ mod llullesteens - Mas- sen, og^ ikke omvendt. Ifölg'e denne Anskuelse vilde i det östlige Asien de löse Masser være blevne bevægede mod Nord, og^ saaledes kunde heri, ytres det (I. c, S. 243), til- ligge en Forklaringa erholdes for den bekjendte Forekomst af Elephantbeen i Sibérien. Endeligp kunne vi anmerke, at Sefström ikke bar indladt sig^ paa at upstille et ndförllg^erc Beviis for den Grund-Anskuelsc, at en fremfarende Masse af Steen, Gruus og Sand har foraarsaget Skuriog^s-PhænoiDenerne. Dette sy- nes han at have anseet som en saag-odtsom lig^efrcm golvet Sag, og anförer forsaavidt kun nogle faa Data, saasom at man ved Fablun finder Rullestene af Porphyr fra Elv- 130 B. M. Keilhau dalen, der altsaa ere flyttede nef op i samme Retninga, som den^ hvori Riflerne dersteds lobe, at Blokke af saadan Gra- nit OQ Kalksteen^ som findes i fast Fjeld paa den nordiske Halvöe, iig'g;e udspredte over Pommern ogf Brandenburg o. 8. v. Hr. v. Buch, hvis Videtur i Sagen vi ovenfor om- nævnte, vil lig^efrem have de af Sefström saakaldte petri* delauniske Ridser betrag-lede blot som et underordnet Phæ- nomen ved det store Særsyn, som de flyttede Blokke frembyde. Han gjör opmerksom paa, at de baltiske Sletters Sand, der af Sefström ansees som et Produkt af den nordiske Flom, ligfg^er under Blokkene, og^ fordetmeste tilhörer den fra en ældrc Periode hidrörende Bruunkulformation. Be- træfl'ende de fra INorden stammende Blokke selv bring^er han navnlig^en fölg^ende Resultater af P lisch (see denne Forf's» Beschr. von Polen, B. H., S. 571) i Erindringa : Undcrsög;e]serne ang^aacnde disse Blokkes Udbredelse vise^ at de ßndes paa Englands Östkyster, nordlig* i IXederlandene^ paa det flade Nordtydskland fil den nordlige og östlige Fod af Teufoburger- Skoven, VVeserbjcrgcne, Hartz og Sudeternc, og i Polen og Rusland fra Nord til en Grændselinie i Syd, der gaaer omtrent midt gjennem Polen og derfra fil Twer i Rusland; de ere saalcdes udbredte mod S}d indenfor en vis Kreds, som de ikke have overskredet, en Kreds, i hvis Middelpunkt Scandinavien ligger. Og disse Blokkes petrographiske Beskaflenhed viser derhos, at de^ som ere udbredte over det nordlige Rusland til Floden INiemen, stamme fra Onega -Soen og Finland, at de, som man fin- der i Preussen og Polen, fordetmeste ligeledes hidrörc fra Om AfsJkuring^s- Merker paa Klipperne. 131 Finland, men at disse dog^ all ere blandede med svenske Bjergarler, videre, at de, der ere udströcde over det iiord- lig^e Tydskland ogf Nabolandene, bave deres Oprindelse fra Sverrig^s og- INorg^es Fjelde, medens de paa den östlige Kyst a r Fug-land kun synes at være fra IVorge. Just disse Be- stemmelser godtgjöre, siger v. Bucb, at det kun kan lede til Vildfarelse, naar man vil udstrække Pbænomenet videre. For sin Part antager Hr. v. Buch som sandsynligt: at Frembrud af store Flomme bave fundet Sted fra alle Dale i Urbjerg^e, et IJdtryk , bvis eg^eullige Mening, ifölge denne Geologs bckjendte Ideer om Bjergenes Soulèvement vel er den, at den pludselige Fremstig-ning^ af saadaune Bjerge i Beg*elen bar foranlediget Fremstyrtningen af store Vand- masser til alle Sider» At iallefald en Mængde Blokke, — om ikke, som v. Buch sig-er, dermed beladte Flomme gan- ske lig-e dem, som troes at være udg^aaede fra vort IVorden, — virkelige ere komne frem fra enhver Dal i Alperne og- der- fra have naaet frem til fjerne Steder, er da rigtignok ogsaa allerede læng-e bekjendt, men synes al være overseet af Sefström» I en Opsats med Overskrift: Ein Blick auf die Diluvial- und AI lu vial gebilde im südl ich en Finn- land, læst i et af Petersburger-Academiels Mödcr i 1839, og indtag-et i dets Bulletin scientifique T. Y., omtaler Bot b- lingk, al samtlige Hlippe-Höider i det sydlige Finland (ban kjendte dengang ikke mere af Landet) vise sig afrundede, saa at de ikke have fremspringende Hjörner eller skarpe Hanter; ligemeget enten de bestaae af granitiskc eller skifrige Bjerg- arter, have de alle Lighed med hoie Havsbölger efter en m. 2. 1 132 B. M. Keilhau Storm. Hvor de Laardere Klipper Tcd nogetsombelst Gruus- dækkc beslîylledes mod AtmospliæriUernes destcucrende Ind- Tirkning-er, der finder man, siger Forf, Klippe-Overfladcrne List og* her, ligesom ved Kunst, saa jævnt afslebne, at de reflectcre Solstraalerne, og* paa de glatte Fläder seer man parallelt indrldsede Smaafiirer, som overalt der i Landet temmelig noie folge een og^ samme Retning*, nemlig* fra IVNV. til SSO 1). En i ovennævnte Bulletin, T. VII, indfört Beretning* om den i 1839 forelagne Reise gjcnncm Finland og Lap- land (ovenf. S. 118) bar Forf. ledsaget med et lidet Kart, som giver en Oversigt over alle Hr. Bôthlingb's egne saa- velsom de af Sefström samlede lagltagelser over Sfcurings- Ridsernes Retninger i INorden. Resultaterne af de fgrste ere: ibke Llot i det sydlige Finland, men og^ videre mod INord lige op til og* forbi Tx)rncå, samt mod Öst til de vest- lige Bredder af Onega - Soen og* den sydvestlige Deel af det H vide Hav gaae Ridserne overalt i sydostliga Ret- ning; i den östlige, men især i den nordlige Deel af denne Strækning afvige de dog* mere mod Öst end Tilfældet er sydlig ved den Finske Bngt; ved den midlere Deel af det Hvide Havs Vestkyst' og^ ved Kandalaks- Bug-ten gaae de lige mod Öst eller tildeels endog lidt nordostlig*, en Ret- ning, som bliver aldeles nordostliga ved det smale i SV. gaaende Indlöb til det Hvide Hav 5 siden er Retningen paa Leie lisbavs-Kysten til Varangcr-Fjorden ogsaa nordostlig; eller nordnordosllig; oppe i Landet, ovenfor Kola, fandtes den ostnordostlig;. ») Observationer over Skurings-Stribcrnes Retiiin}; i en Deel af det sydlijje Finland ere ellers ogsaa anforte af Sefström« See Tillæg til Afbandlingen om Rillcrne» Om Afskurings -Merker paa Klipperne. 133 Her see vî da alt med mcg'en Bestcmthcd, at de höie- ste Dele af vor Ilalvöe danne llg^esom et Middelpunkt for det hele Phænomen, og iallefald, at det ikke kan udiedes fra en Ström, der kom fra J\0. og: gik frem i en enkelt Retning^. Med dette yig*tig^e Resultat stemmer det forlræf- felig^en, at Blokkenes Flytnings i Finmarken, ifölg-e de af mig' allerede i 1827 og^ 2S samlede Data, er foreg^aaet i nordlig- Reining (see N. Mag, f. N., 1 B., S. 247). Men vi vende for Öieblikket tilbage til det af ßölli- lingk leverede Bidrafj. Paa Kivola - Bjerg^cne nordostliga ovenfor Kemi fandtes Skuring:s-Ridserne i en Höide af 700 Fod over Kemi-Elv; videre i det Indre, i Retning-en mod Kola, vare Bjcrgarterne tildcels forvitrede, og; först 20 Werst för Kola bemerkedes igjen Ridscrne. Ved lishavet opdukkede overalt afslebne og; polerede Klipper, og^ Rid- serne saaes igjen med den samme udmerkede Tydclighed, som ved Östersöen. Deres Retning' er imidlertid ved lis- Iiavet mindre bestemt, og" varierer ofte 2 — 3 Kompas-Timer. Lang's hele Laplands Kyst, fra ISorg^c til Swiatoi-iNoss og; til den sydlige Kyst af den store, det Hvide Hav begrænd- sendc Halvöe, seer man dog* de afslebne Klippers saakaldte Stödside i Reg^elen vendt mod SV., og; kun undtagelsesviis mod SO. ^), medens den ved den Bothniske Bugt altid findcs vendt mod INV. Men ikke blot de af Havet opduk^ kende Skjær, selv ogsaa de til tusind Fods Höide opsti- g;ende Klippebjerge vise tydelig*, at de have været paavir- ») 1 ethvert Tilfælde er det altsaa vist, at Skurings-Ridseme ved lisiiavet virkelig gaae fra den sydlige Himmelegn mod den nordlige, og ikke omvendt, hvad man yistnok kunde paastaae, naar ene og alene Ridsernes Strög havde været angivet» K. 134 B. M. K e i 1 h a u kede af den afsllbcndc Kraft, om end selve Slibning-s-Rîd- serne der formedelst Forvitring* fordetmesle ere udslellede. Hvad liiue inden et Spilleriim af et Par Timer vahlende Reloinger af Ridderne ang^aaer, da lade disse, siger Forf., sigp let forklare af Bjergsidernes store Steilbed mod Havet i Forening* med deres forskjellige Belig^g-enlied^ Ridsernes Retning- fandtes derfor ofte modißceret efter Fjordenes Lob. Bötblingk nærer ingpen Tvivl om, at de Frictions- Pbænomener^ vi ombandle, bidrörc fra en bæftig^en frem- s.tyrtende, Frag^menter af Fjeldcne med sig* rivende Vand- masse (yDiluvialfliith"). Med de fleste ældre Geolog^er an- tag-er ban den nuværende „rolig^e" („Alluvial - Formationer- nes") Periode at have fulgt efter en saakaldet Diluvial-Tid, Lvori disse voldsomt sammensvömmede Aflcininger danne- des, som man pleier at benævne Diluvium f men disse, me* ner Forf., dannedes dog: ikke ved en enkelt kort ogf rask Oversvömmelse, men i et længere Tidsrum — i en beel Diluvial-Periode — , „i bvilken Vandflommene först virkede med overordentlig odelæggende Voldsombed, derpaa lidt efter lidt tabte deres Vandstaudsböidc og Kraft, indtil ende- lig- ogsaa den sidst tiloversblevne Havströmning' standsede''. Saaledes sluttede da dette Tidsrum ved ganske . successivt at forlöbe sig i det nuværende. De voldsomme Virkninger, som man ber i Norden iagltager fra Periodens förste Tid, tilskrives „den udstrakte Vandmasses" (d e. Havs -Vånde- nes) „Tilbagevigning ved Scandinavieus og Finlands pludse- lige Continental-Soulèvement.'* Disse Meninger om en saadan beel Diluvial-Periode ville dog vel vanskeligen kunne Gnde Bifald,* navnligen seer man iJkke nogen Grund til en Vedbliven af Vand- Om Afskuring^s- Merker paa Klipperne. 135 strönifuen, efteråt det med Laodet bævede Vand engange var faret ned. Angaacnde de flyttede Blofcfce, da adskiller Forf. dem, der transporteredes ved de voldsomt frcmfarendc Diluvial- Vande, fra dem, der ere blevnc flyttede ved Hjælp af svöm- mende Ils, nemlig^ paa samme Maade, som dette endnii al- tid sfceer hvert Foraar i Finland, naar Kystîsen lösner. Til disse sidstnævnte, mener B. , höre de paa IVordtydsklands Sletter udspredte fremmede Blokke; fra vore nordiske Lan- de dreve de didhen paa en Tid, da Östersöen strakte sigp saa meget sydiig'ere. Hvad de af mig" over Frictions • Phænomerne samlede lagttag^elser ang^aaer, da skal jeg benytte nærværende An- ledning til just her fuldstændigen at optegne dem deraf, som ikke allerede för ere auförte i delte Tidsskrift, eller i et strax hereffer folgende Stykke ville blive det. 1 1839, under et Ophold af flere Uger ved Badet i Sandefjord, gjorde jeg mig noie bekjendt med Afskurings- Herkerne paa Klipperne der i Egnen, hvilken med Hensyn til disse Phænomencr netop horer til de meest inafructive. Fjeldgrunden er blottet i smaae Bjergpartier, som i den nærmeste Omegn stige til en Höide af omtrent 350 F. o. H. ^),- mellem disse ligge smaae, mulddækkede Sand- og ') Kamfjord-Vardens Basis, efter min Maaling, 348 F. En Kup pel, der ligger tætved mod Vest, og som syntes at være et afde böieste Punkter omkring Sandefjord, er neppe 10 Fod böiere. 136 B. M. Keilhau Lcerfeldt, hvorpaa del dyrkede Land befindcr sîg*. Bjcrgf- arten er overalt en fordelmesle grovkornet Syenit, hvis ecnsformige Struktur ikke foranlediger noget Forhold, der kunde vihilede ved lagttagclscrne over den paa Klippernes Ydre stedfnndne mechaniske Indvirkning. Hvor FjeldgTunden ikkun med ganske srnaae Masser stikker op gjcnnem det af de löse Jordlag bestaaende Be- dæknings-Terrain, seer man den, ofte midt inde i Engene og* Agrene, som nögne, fladthvælvede Banker eller Reev at vise en paafaldendc Jævnhcd, saa at man ofte kunde være tilhöielig til at ausee saadanne Stykker af den faste Klippe blot som Segmenter af meget store, vel afruudede, kun lidt over Jordsmonnet opstikkendc Rullestene. Man vil imidlertid snart finde, at disse Klipperecv gjerne have nogle meer eller mindre friske Brud paa Sydsiden, ligesom og- saa, at de gjerne ere meest udslrakte i Nord- og Syd -Li- nien^ endvidere sees ogsaa snart, paa de fleste af dcm^ baade paa Sidcrne og paa den övre Fladc, fine Stribcr, der ligcledes lobe omtrent i den nysnævnte Retning, og som især ere regelmæssige paa den övre meest horizontale Deel af hele den hvælvedeOverflade^ hort. Forholdet med disse Sycuitklipper er ganske overeensstemmende med det af Sefström bemerkede ved Gncisklipperne ved Fahlun. Allcrmeest instructive ere Skjærene og de smaae Hol- mer i de herværende Fjorde. Tænker man sig et Æg vendt mod INord med den« spidscre Ende, og^ at det er no- get afslaaet paa den budte Ende, samt at det er nedsænket i Vand med lidt meer end Halvparten, saa har man i den over Vandfladen værende Deel dnraf el meget nöiagtigt Billede af mangfoldige af disse Skjær. Den tilrundcde Deel af Overfladen, nemlig IVordspidsen, Ryggen og Flan- kerne i 0- og* V., men is«r IVordspidsen, sees ved förste Om Afslturing^s-Merlier paa Klipperne. 137 Öiekast at bcsîdde en finere eller grovere Politur; Afglat- ningens Frisl^hcd er her langt mere paafaldencle end ved hine Reev inde paa Landet, hvor det synes, at især visse Læderraosser ikke have arbeidet ndcn Virkning" paa Klippe- fladerne, idet de dcrpaa sögle at finde Fæste i). Den angivne sædvanlige Typus for Skjærene saavelsora for de tilrundcde Klipper i Ahnindelighed er alligevel rao- difieeret paa mangfoldige Maader, men dog altid saaledes, at det nctop ved disse Forandringer bliver end mere paa- tageligt, at Fjeldgrunden har været udsat for Indvirkningen af et med stor Kraft i sydlig* Retning paagnidende Fric- tions-Middel. Paa en Excursion i Tönsberg-Fjorden kom jeg" forbi flere smaae, g-anske nögne Öer eller Holmer, der lignede hinanden saa meget, at det Længdcprofil, jeg er- holdt for en af dem, næsten kan gjælde for alle. See Fig*. 1, Tab. III. En ganske liden Holme, egentlig- blot et Skjær, viste sig^, seet fra Östsiden, saaledes som Fig. 2 fremstiller. Her er især den ved a fremspring-cnde Deel merkværdig^ dette Partie, omtrent 8 Fod over midlere höit Vande, gaaer nemlig* meget tilspidset og^ frit frem, men 1) At især Vegetationen, og ikke saa meget Atmosphærilierne, virker til at borttagc Polituren paa Klipperne, synes bestemt at maatte sluttes deraf, at dog ogsaa Steder findes inde paa Landet, som vise ligesaa fuldkomment friske Politur -Fla- •dcr, som Havskjærene j saadanne Steder findes, hvor Klipperne först nylig have mistet deres Bedækning af de löse ovcrlig, gendc Jordlag, hvilke nemlig, om end nok saa tynde, altid holde Mosvæxten borte fra den underliggende Klippe, men ingenlunde altid beskytte den mod Virkningen af Atmospliæriiierne, navn- ligen af Regn- og Sneevand. Fra Söklippernc. paa hvilke baade Vand og Luft næsten uafladelig virke, holder Bölgeslaget ogSaltvands Duusterne ("aura maritima") Vegetationen borte. 138 B. M. K e i 1 h a u viste tillige den fiildkomncste Afrunding;. Nedenunder, ved b, er en ]ig:edân Form, men do{]p ikke saa udmerket. JUelJein a og* b löber benimod c en meget glat Fure, gom CP saa dyb, at Partiet ved a seet forfra ogsaa viser sigp over- bængende til Siden, nemlig', formedelst Furen c, til Östsi- den ; paa Vestsiden er der ligelcdes saadanne Furer, der begynde nedenunder a. — Saadanne Slibning'er paa Ost- og; Veslflankerne, som frembringe paafaldende Tværprofiler, viste el Skjær i Lahelle • Fjorden paa en udmerket Maade; see Afbilduingen dcraf. Fig-. 3: Partiet ved a er paa en Læng^de af et Par Favne aldeles udoverbæng^ende^ det frem- stiller allsaa en lang^ Vulst, som ifölg^e sit Lob omtrent fra IVord til Syd beist er at antage som dannet beelt og' boldent ved Frictions-Proccssen, og" ikke at være blot en Tilrunding^ af en ældre tilfældig' Klippe - Form med en indadfaldendc Begrændsningsflade. Er man först eng^angp bleven opmerksom paa disse For- mer, saa gjenfinder man dem ogsaa lettelig oppe i Landet, hvor de ligeledes ere meget hyppige, hvorvel formedelst Kratskov og Buskplanter, der gjerne holde sig ind til saadanne isolerede Klipper, ikke saa lette at bemerke, som hvor de stikke frem af Soen. Blandt mangfoldige Exem- pier skal jeg kun anforc eet fra Egnen vestenfor Skyds- stalioncn Haukcröd^ her stryge flere hoie, smale, mod Syd abrupte men ellers overalt afrundede Klippereev tæt ved hinanden omtrent i Nord og Syd (i h. 121 retv.); paa deres Östsider, hvor.de i det Hele ere næsten vertikale, have de store, med et Fald af 20 — 30^ nordlig nedadskraanendc Render, gom tildeels ere saa dybe, at Partiet over dem bli- ver overhængende; et af disse Reev visle et Tværprofil, som er afbildet i Fig. 4. Rcnderne eller de större Furer ere i Almindelighed Om Afslturing^s-Merlier paa Klipperne. 139 fra en halv til halvanden Fod brede og^ nogle Tommer dy be ^ undertiden ere de flildkommen halvcylindriske. Det synes, at det allerstorste Antal af dem findes paa meer eller mindre Tertikale Klippefladcr, der lobe omtrent i Nord- o^ Sydli- nien^ imidlertid ere tJndtagelserne fra denne Reg;el — ifald det er en — dog^ særdeles mange. Paa uog^enlunde opret- staaende Fläder ere de vel sjelden eller aldrig ganshe hori- zontale, og" de sænke sig ligesaa ofte mod INord som mod Syd; hvorvel de ikke sjelden paa flere Favnes Længde ere temmelig snorlige, saa forekomme dog ogsaa hyppige Af- vigelser herfra, og man seer Böininger eller overhoved Cre- gelmæssigheder i deres Lob, som lilligemed den sædvanlige Afvigelse fra Horizontalitcten bortfjerne enhver Tanke om, at man i dem skulde have for sig Resultatet af Slibningeâ* foregaaede netop ved Randen af Havet eller overhoved af et Vandbassin. Hvor Renderne forekomme paa Fläder, der nærme sig det Horizontale, ere de næsten uden Uudtagelsc snorlige, og sfryge constant i den samme Retning, som paa de sam- me Steder er Regel for de fine Stiiber, hvorom nedenfor. Paa Ryggen af de hvælvede Klippereev folge de altsaa disses Længde - Direction ^ ogsaa folge de Hvælvingens Krumning nedad mod INord og Syd uden derfor at afvigc i Ströget. Det Linéaire, det efter et vist Strog Fortsatte eharak- teriserer da dette Slags Fordybuinger. Denne Charakter er tildeels slet ikke forhaanden ved andre, forövrigt med Renderne ganske analoge Udh ulinger. Ofte seer man saadanne at være ganske uregelmæssige, medens andre af dem fremstille ligesom inddrciede Concaviteter af en tem- melig regelmæssig Kuglesegment-Form. Ogsaa disse findes ligesaavel paa vertikale som paa horizontale og gkraae Fläder. HL 2. 12 140 B. M. Keilhan Der savnes ing^ensomhelst midlere Former mellem de liné- aire ogf disse rnnde Udhuling'er, og* de sidste igjen, naar de forekomme paa horizontale Fläder, gpaae over til de be- kjendtc vertikale cvlindriske ludboringer, som man kalder Jettegryder (her ofte „Kjedler"). Jeg* Lar i denne Eçn seet saa mange Exempler paa alle Led i Overgangs-Rækken, at jeg virkelige ikke k^n betvivleden indbyrdes analoge Op- rindclse* af alle, hvilket er et vigtigt Resultat ved Spörgfs- maalet om disse Særsyns Oprindelse; de dannedes alle ved den samme Procès, og ikkun Biomstændigheder modißce- rede de indslebne Rums Former ^). De med den fuld- Isomneste Regelmæssighed uddannede canalformige Render sees undertiden at ende i circulaire Fordybninger ogp i com- plet te Jettegryder. Af de sidstnævnte findes de skjonneste her bekjcndte en Fjerdingpsvei ude i SandeQorden, under Gaardeu Vindal, paa et lavt IVæs lige ved Soen; nogle af disse ere flere Alen i Diameter, og sikkert ere de meget dybe, men Bunden var fuld af Jord ogp Stene,* en af dem udvidede sig nedad. Ligesom man fra de regelmæssige Render kan forfolge en Formrække, hvis Endelcd er Gryderne, saa kan man paa den anden Side ogsaa finde fuldstændige Övergångne fra Renderne til de ganske fine Striber, der kunne be- tragtes som udgjörende den tredie Hovedlypus af alle disse Indsiibnlnger. Jeg har imidlertid aldrigp seet een ogp den samme Rende (vi forstaae derved allid de meer eller min- ») Bag Forbjerge og trange Dalklöfter red lishaTS-Kysten fandt Buthlingk en Mængdc Jettegryder, om hvilke han bemerker, at de sandsynligviis bleve indslebne i Diluvialliden af H vir- vel er eller smaae Malströmme, som dengang maatte være forhaanden paa saadanne Steder, Om Afskuring-s« Merker paa Klipperne. 141 dre bctydelig^c Farer) at gaae over til en fiin Stribe, ved efkerhaanden at blive smalere. Overgang^ene finde Sted mellcm de forskjellige Specîmîna, saa at der gives enkelte Exempter paa alle Grader af Smalbed mellem de bredeste OQ dybeste, ganske canalformige Render, og de fineste Striber eller Ridser. Ikkedestomindre udgjore Stribcrne en cbarakteristisk Klasse for sig; man seer hine Overgang sied temmelig sjel- den, og Slriberne udmerke sig ved særdeles constante For- holde. Paa Klippeskjærene og paa de i samme Grad som disse vel conserverede Sleenreev inde paa Landjorden ere de, troer jeg, forhaanden overalt paa de formedelst den store Frictions-Proces afrundede Overflader. De ere regel- mæssigen af 1 til 3 Liniers Rrede og kanskee af lidt min- dre end 1 Linics Dybde (vi sigte her altid til Egnen ved Sandefjord), altsaa i Regelen af meget constante Dimensio- ner, og deres Strög retter sig efter en meget stræng Lov. Paa Skjær af den omtalte ægdannede Normalform fandl jeg Striberne at forholde sig saaledes : de begynde vel ikke alle ganske noie ved INordpynten, men de fleste vise dog did, som til et fælles Udspring; Divergentseu mellem dem, der lobe ud til Siderne, og dem, der stige op og folge Ryggen af Ranken, er strax paafaldende; de, som gaae ud Û\ Siderne, afvige ikke meget fra det Horizontale, naar Revets Flanker nærme sig at være vertikale; da seer man dem deels at stige, deels at falde 5 — lO^' under Flugten mod Syd, og deres Strögretning, — som naturligviis viser nogle Dugter og Böininger efter Fladen, hvorpaa de fore- komme, kan da ikkun rette sig efter Stillingen af denne Flade. Men de, der gaae op enten over selve Ryggen af Revet eller henad de ikkun svagt skraanende Dele af dets Flanker, have et selvstændigt Strög, og dette er det, som 142 B. M. Keilhau vîser sîgp saa regelmæssict ; overlioved finder man det saa- ledes ved alle Striber paa meer eller mindre noie liorizon- tale Fläder. For at Læseren selv kan bedömme hvor vidt denne Reg-elraæssigbod çaaer, skal jeg anföre de specielle Ridse-Strög-, som antegnedes i Egnen ved Sandefjord; de vedkommende Sleders Beliggenbed kan sees af Kartet over Jarlsberg- og Lanrvigs-Amt af Munthe og Ramm. I Vest for Sandefjord : henimod og ved Gaardcn Virik, llj, I2J5 paa Veiea mcllcm denne Gaard og Fiirstad, 12^, 12J, 12, 12i, lli (Middel vest for Sandcljord 121 mg. == lOJ rctvisende). ?fordcnfor Sandefjord: lidt ovenfor Kirken^ llj^ lidt videre mod IVordost llf (Midd. lOi r.),- ved Vaggeslad ostenfor Gog-Söen, 11 J 5 mellem Gjöleröd og Hvitsteen i ^V. for Gog-Söen, 11 5 ved Gosholt Dam videre mod Vest, lOi (Middel nordvestlig ovenfor Gog-Söen, î)i r.) 5 î Lan- gens Dal ved den östlige Fod af Fjeldet Jordstöp ^), 11 (= 91 r.). Ostenfor Sandefjord: henad Kamljord, 12.1; ostenfor Gogstad, 12i; paa en Holme i Lahelle-Fjorden, 12^ (Midd. lli r.). 1 og ved Tönsberg-Fjorden: paa et fladt Skjær ved rValhoImen, 1, 12|,- paa el andet Skjær ved Aaröens Syd- oslside, 11; paa Veierlands Vestside, 12J, 12 J (Midd. 11 J r.) i nordligst paa denne Öc, I5 paa sammes Aordostside, I5 ved Osicbakke fremdeles paa Vcicriandef, nemlig sydostlig paa Ocn, IJ, 1, 12J, 1, 1 (Midd. paa Veierlands INord- og Östside, 11Î r.). 1) Dette Fjeld ligger sydvcstli|; red Qvelle Kirke, og nai*er ef- ter min Maaling en Höide af 970 F, o, II. Om AfskuriD{js -Merker paa I^ipperne. 143 Sydenfor Sandefjord: Ted Jettcgrydcrnc paa ISæssct under Vindal, 122 (= I)! p.); paa Fjordens Vcslside, ved Stranden nedenfor Hystad, IJ, 1; paa Flad-Skjær under Gaarden Bergman, ligeledes paa Fjordens Vestside (her skjön- ne Render ofj mellemlig{*-ende Vulsts), 1, 12|, 12|, 12J (midd. paa Fjordens Vestside, llj r.) Da lagtlaçelserne ere péle-méle fra liviltiesomlieM Si- der af de i Egnen i Alraindeliglied 200— 30a Fod o. H. opstigende Bjerghoider, saa er det fclart, al disse mindre Ujævnhcder i Landets Relief ikke have havt nogen bety- delige Indflydelse paa Ridsernes Retning; ci» Overecns- stcmmelse af denne Retningr med de herværende Hoved- Fjordes og^ selv med Gog-Söens Lob synes vistnok at finde Sted, men denne Overeenssteinmelse turde dog blot være tilfældig, da andre ligesaa store Fjorde i Egnen vestenfor krydses af Ridserne. Fra Veierlandet, der maaskee naaer en Höide af lidt meer end 150 F., have vi lagttagelscr saa- vel af Ridser ved IXordpyulen, som af „Siderifler'* i Öst og Vest, og \i see, at Differcnlserne for de tre Hovedstationer indbyrdes ikke ere större end melleni de specielle Aflæs- ninger paa en enkelt af disse Stationer, saml at Sideriflcrne paa bemeldte Oe ikke mindre kunne gjælde som IVormaF- rifler end de fra dens ?lordpynl fremgaaende. Vi maae UDægtcligen slåtte, al Ridsernes Slrög i al denne Egn, som i det Hele skraaner svagt fra IM\V. til SSO., just er hie- vet bestemt ved denne Landskraaning i det Store- de lo- cale Forhöininger og Indüuidt paa den store Landtavle have alene kunnet frembringe Afvigelser i Slribernes saa- ledes bestemte IVormal-Strög, der i det Höieste naae om- trent een Time til hver Side fra det sidstnævnte. Dette Forhold synes ikke bcgribeligt aden ved at antage, at Fric- tions - Middelet bar været forhaanden paa een Gang over 144 B. M. Keilhau hele Trakten og' har været bevæget nnder Eet; nærmest ledes man vistnok derved til Forestillingpen om en Vand- eller Mudderflom med Sand og Stene, saa hoi og navnligen saa presset^ at Overfladens mindre Ujævnheder ikke for- maaede at bringe de enkelte Partier af den tykflydende stive Masse til at vige synderlig til Siden. Som et Beviis paa det Samme i det Mindre fandtes det og som et ganske sæd- vanligt Forhold i denne Egn, at Striberne paa steile IXord- pynter af Klipperne der heller stige steilt opad for at folge det normale Strog, end boie om til Siderne af Revet, om de end derved kun vilde komme til at deviere i ringe Grad. Men hvorledes forklarer man de Facta, som forlange Anerkjendelsen af en idetmindste i Hovedsagen fælleg Op- rindelse af de fine Ridser og af alle de övrige Frictions- Phænomener lige til Jettegryderne? Som S ef s tru m har bemerket, kunde disse sidste og desuden endnu flere afSlib- nings-Formerne ikkun være dannede ved et i en læugere Tid virkende Frictions-Middel. — Visselig er hele denne Opgave hoist vanskelig. Og jo mere man undersöger Gjenstanden i dens Detailler, desto mere furviklet finder man den. Til Beviis herpaa skal jeg fra denne Egn endnu kun anföre folgende lagttagelse. Meilern Gaardene Kjel- berg og Virik saaes et Klippereev, A B, Fig. 5, T. Ilf, af omtrent 5 Fods Höide over det omgivende Jordsmon ogp strygcnde i h. 12 mg.; det har paa den sydlige Halvdeel nogle dybe Indfuringcr, som oppe paa den næsten horizon- tale Ryg af Revet stryge snorlige i h. 12J (h. 11 r.); fra Sydenden af Banken komme de saaledes, naar man fölger dem uordefter, til at nærme sig den ostre Flanke, og her findes de, ved a . . a, at hoie sig i en skarp Krog nedover denne her meget steile Side af Revet; ved förste Ôiekast seer det ganske ud, 8om om de vare dannede ved et æt- Om Afskupîngs-Merlçer paa Klipperne. 145 fiende Fluidum, der havde havt sit Lob i Rcndeme ogf der- fra Tar flydt ud over ßankens Sider; men Ted nærmere Betrag^tning bemerltes det let, at de ere böiede meer til- båge, end dette forudsætter, og at Renderne hælde svagt mod Syd, altsaa fra og ikke til de over Klippens Side ned- gaaende Fordybninger, hvilke dog i alle Tilfælde enten ere hines Fortsæltelse eller Begyndelse. Meget tydelige fine Ridser af det sædvanlige Slags sees ved Nordenden af deri samme Banke — ved b, og Spor af de samme opdages endnu ved de krogformigen hoiede Render; men her er det tydeligt hvorledes de sidste, der hvor de gaae ned over Klippesiden, sætte tværs over og saaledes forendeel udslette Ridserne, og altsaa aabenbare tilkjendegive sig som yngre end disse. Altsaa synes her, tværtimod vort forrige Re- sultat, baade Dannelses • Tiden og Dannelses -Maaden at være forskjellig for de fine Ridser og for Renderne. I 1838 foretog jeg i Begyndeisen af Sommerferierne en Reise i en Deel af Budskeruds-Amt, og begav mig der- efter til Österdalen. Paa den forstnævnte Excursion sam- ledes folgende lagtlagelser over Afskurings-Phænomenerne. Midtskoven, överst paa Krogskovcn, 1420 F. o. H.^ Bjergarten er Porphyr med smaatpuklet Överilade, der ofte viser sig afpoleret og paa mange Steder frembyder skjönne Exempler ligesaavel paa större indslebne Render som paa fine Ridser,- de sidstes Slrög aflæstcs lidt för Pladsen Midt- skoven i h. 10^, lli, 11, altsaa omtr. h. 11 mg. 5 umiddel- bar ved Midtskoven, constant h. 11 mg. (9f r.) Ved Kro g klevens Överste, paa Randen afPorphyr- Plateau'et, 12, 121 (lOf r.). Ved Hö nef oss en, paa de mellcm selve Faldene lig- gende Klipper, som fordetmeste bestaae af en meget fast 146 B. M. Keilhau Horoblendeblldning, eller ogf af Gneis, og^ som i Flôm- tlderne altîd overskylles af Elven , cndnu temmelige l\delig^e Ridser i Ij. 2J, 2, 1| (12| r.). Saavcl Elven som Bjerg- artens Sklkter have et andet Lob end dette Strögf af Rid- serne. Ved G rön vold, mellem Iloncfossen o^ Sperlllen, et Par kort fortsatte, een Fod brede Render, 11^ D^gf., en Ret> Ding^, bvori baade de herværende næstcn vertikale Gneis- skikter oq Dalen stryg'er. Paa et IVæs ved Sydostsiden afSperillen, — hvilken Soelîg(ïer520F. o. H., — fine Stribcr i h. li, H(ll| r.); Soen gaacr just i samme Retnin(]p nordefler; de steile Gncisskikler stryg^e her î h. 8f mg*. 1 Fjeldeg-nen i V. eller SV, for Sperillen, hvor Jö- ranfiscn naaer et INiveau af 3442 F. o. H., viste Klip- perne hyppigen, selv paa de störste Holder, disse tilrundede Former, som gjerne tindes, hvor Sknrings-Ridserne fore- komme. De sidste bemerkedcs dog her intetsteds. Omkring: Gaarden Oppen, ^ Ml. vestenfor Höne- fossen, 12f, 12|, og henad Veme, 12f, 12f (Midd. lOJ r.). Vestenfor Veme, paa Veien til Krydsherred, 7^; ved Oppeg^aard, ved samme Vei og omtrent 500 F. o. H. 1), 8|; Middel: 7J (6^ r.), hvilket omtrent er Retnin- gen af den Dal, hvori Veien her löber, og som altsaa har bragl Ridserne fil at deviere særdeles meget. Et kort Stykke vestenfor Oppegaard saaes en liden Rende endog at gaae i h. 5 mg. Oétligst i Krydsherred, ^ Ml. vestenfor Oppegaard ^) Skydsstationen Oppegaard, 571 F* o. H. efter Esmarks Maaling. Kraft, 11, 3S6. Om Afslîurinçs -Merker paa Klipperne. 147 og omtrent 150 F. lavere end Veiens Kulminations-Punlil ^) mcllem delte Sted og^ Krören samt paaAfialdct mod denne Soe, Strlberi h. IJ (11| r.). Ved Soen Krören, 45S F. o. H., ikkun svage Tcg^n til Politur og- nordsydlig lobende Striber paa Nordsiden af et lidet Forbjerg, benved en balv Ml. sydenfor Sorleberg ,• nordenfor, nær véd Sogne-Grændsen mod Flaae, ligeledes nordlig paa en Odde i Soen, utydelige Striber i h. llj (10| r.). Paa Nore-Fjeld, 4800 F, o. H., en forvitrende Qvartsit. Paa Grubestrækningen ved Skutcrud, en temmelig fritliggcnde Ryg af mcer end 1000 F. Höide "^), ere Fric- tions-Slriber, brede og dybe Furer eller Render samt Poli- turer paa Klipperne meget byppige; Slribcrne og Renderne lobe i Almindeligbed nöic i retvisende N. ogS. ; ved son- dre Grube No. 2, i h. IJ mg. Da Bjcrgarternc ber ogsaa stryge omtrent i N, og S. , og da de falde meget stærkt og ere letklyvelige efter Skiktningen, saa træffes ofte ver- ticale eller endog udoverhængende Klippeyægge lobende netop i de linéaire Indslibningcrs Retninga paa saadanne Xæ^^e seer man da ogsaa disse Frictions-Merker ofte paa en udmerket Maade, fremstillende meer eller mindre bori- zontale Iluullister med mellemliggendc lange Vulste; For- holdet er ganske som paa del i Fig. 4 afbildede Klippereev ovenfor Sandeljord. •) Sollie-Höidon, det llöieste af Veien mcllem Oppegaard i Sog- ncdalen og Slevig i Krydslierred, 753 F« o,ll., efter min Maa. ling i 1838» *) En af Grubcrne ved Sltuterud, 1049 F, o. H. efter Maaling af Bergstuderende «I* Maschmann, m. 2. K 148 B. M. K c i 1 h a u I Modum mcllera Hæg'(jen o{^ Björnstad, i Nærheden af Gaarden Mælum, smal Fure i h, 2i (l^ r.). Reisen til Österdalen gav saagodtsoni intet Udbytte betræffende nærværende Gjenstand. Ikkun paa eel Punkt, nemlijj i IVærheden af Glommen, iag^tlojjes Skurinrjs-Ridser, hvis Strög^ er anfört i dette Tidsskr,, II, S. 204 og 205. At de i Österdals-Traktcn ikke saaes oftere, kan enten gan- ske sim|)elt forklares deraf, at Klippegrunden dersteds kun sjelden Gndes blottet, eller deraf, at en stor Deel af Egneo bestaaer af meer eller mindre let forvitrende Sandsteen- ßildninger, hvis Dagflader ikke bave vedligeboldt sig-, siden den store Action foregik, eller endelig deraf, at denne vir- kelig her ikke bar været saa kraftig som paa andre Steder. Holder man fast ved Ideen om en Rullesteens-Oversvöm- melse, saa vil man let forestille sig, at den fremstrümmende Masse ikke overalt bar været lige dyb og i lige Grad blan- det med Blokke og Gruus^ bvor den bestod mere af Vand og beiler ikke var dyb, vil den da bave virket mindre paa Fjeld-Grunden. Der vil den beiler ikke bave kunnet frem- bringe saa parallele Ridser, som disse ellers ofte findes selv i et couperet Terrain, tbi i det mere tyndt opblandede Flui- dum kunde de fremfarende Stene lettere vige til Siden, hvor Fjeldgrundens Overflade-Form fordrede det. Med Hensyn hertil er det ikke uinteressant, at virkelig Ridserne paa biint Sted ved Glommen ere heel ustadige i deres Ret- ning. Afslibnings - Pbænomcnerne paa Christiania - Da- lens Klipper har jeg i de Par sidstc Aar efterbaanden undcrsögt» Om AfsLuring-s -Merlscr paa Klipperne. 149 Överst i Toldbodpfaden, paa smaae Grönsteens-Gang^c i Porphyr, meget tydelige Striber i h. 2 (12f r.). Ved Foden af Agershuus Fæstning, i Nærheden af Pipervigs-Baliken, Strihcr paa Gneis og Porphyr, i h. 3|, 3J, 3|, 2|, 2|, ^ 1), d. e. 3 (If r.). Paa Tyveholmeus Isthmus, paa haard Skifer, 2|, 3^, 3, d. e. 3 (1| r.). Paa Ryggen af denne Ilalvöc, paa Porphyr, 2f , 2|, 23, 2|, 2|, 24, d. e. 2| (li r.). Ved Philipstad, paa Grönsteens- Gange, 2|, 2J, 2f, d. €. 2| (1 r.). Den ene af disse Gange, hvilken næsten keskylles af Fjorden, viser S(riberne med en ganske nd- merket Friskhed 5 den staaer el Par Fod op over den om- givende let söuderfaldende Leerskifer, og lader saaledes see et fortræffeiigt Exempel paa en ganske tilrundet „Stöd- side.* Denne vender nahirllgviis, som alle disse Sider af Klipperne her i Egnen, omtrent mod N. eller INNO. Ovenfor Sollie, paa Grönsteen, 2f, 2J d. e. 2J (I r.). Nedenfor Kongeboligen, paa haard Skifer og paa en Grönsleens-Gang, 3f, 4, 3f, d. e. 3J (2| r). Fjeldgmn- den, som just var bleven afdækket ved Anlægj^el af den nye Vei fra Staden til Slottet, laae paa dette Sted under et hoit Lag af det tertiaire Söeleer, som her i Landet sti- ger til en Höide af omtrent 600 F. o. II. Fremmede rullede Blokke hvilede dog- nærmest paa den faste Klippe. Paa St. Hans-Höien, överst og mod NO, paa fast Leer- skifer, 3|, 4, 4, d. e. 4 (2| r.). Et Stykke nede paa Sydostsiden af St. Hans-Höien, ^) Samtlige enkelte Aflæsninger ere anforte, baade for at man kan sec, hvorledes jeg har gaaet frem, og for at man kan er- fare, hvor meget Stribe'Ströget varierer paa et enkelt Sted. 150 B. M. Keilhau paa Gronsteen^ Kalksteen og^ Skifer, 3|, 3|, 3|, 3f, d. e. 35 (^2| r.). Ved den vesllig-e Fod af den samme Höide kom jeg' til et liöist interessant, omtrent 150 F. o. H. be- lig-g^ende Sted, hvor den nysberörte Leerformation stöder ind til Bjcrgets ber meget bratte Side ; en Dcel af Leret var netop borttaget og^ derved var et ved stærk Afslibning g-anske indhulet Klippepartie kommet tilsyne, bvorpaa en Mængde Serpula - Skaller endnu sad fast fra den Tid, da Dyrene levede i dem. Den afslebne, tildccls overbængende Klippeflade, paa hvilken heller ikke Spor af Skurings-Rid- ser mangle, stryger omtrent i den forRidserne almindclig:e Retninga her i Egnen. Paa IVakholmen, paa Porphyr ogp Grönsteen, Stribcr i h. 2f, 24 m r.). Paa Næsodtangen, paa Grönsteen og^ Porphyr, 2*, If j 2, d. e. 2 (121 r.). Foruden paa disse Steder har jegf endnu bemerket Skurings-Ridserne paa mangfoldige andre Punkter ber ved Staden,* men noiaglige lagttagelser over deres Strogp har jeg* hidtil kun fra de anförte. Et Sted, som viser en over- ordentlig stærk Afskuring-, er Foden af Egeberg-, ved det forrige Alunverk,- Rjerget danner der et mod Vest skarpt fremspringende Iljörne, som öiensyniigcn tvinger de der» paa indskurede Rifler og Ridser noget til Siden fra det Strög, de vist ellers skulde have fulgt 5 uagtet de ved at stige noget o pad have sögt at holde sig i den for Stri- berne her i Egnen normale Strög^ - Retning, saa have de åoQ maattet rette sig^ saa meget efter Bjergsidens Strög^, at de paa den lobe g-anske sydvestlige ^)« 1) Det synes derfor, at en Observation fra Christiania, som Mag. Brostrüm har meddeelt Sefström (Sv, Vet, Ac, Handl, for Om Afskuringps- Merker paa Klipperne. 151 Mine owif^e hidhenliörendc specielle lag-ttag^elscr ßades deels i Bcretningfen om en Reise i Lister o. s. v., indfört i Illagazinets II B., 12(e Stykke, decis i nærværende Binds her- efter följjende 6te Stykke, hvilket i det V^æsentlige var ned- skrevet for den her foreligg^ende Oj>sats, ogf hvorfra jeg- ikke, ifolgfe den alligevel kun fragraeutariske Beskaffenhed af denne sidstnævnle, ansaae det nödvendigt at tage nd hvad vistnok egentlig- horer hid. Disse lagllagelser vise, at den övre Grændse for Frictions-Phænomenernc hos os endnu ikke an- træffes î en Höide af 3000 F, o. H., at Ridserne ogsaa i de i hine Reiseberetninger omhandlede Egne — som navnligcn udgjore det Meste af Chrisliansands-Stift, — lobe ned efter de store Landskraaninger, men at de dog; undertiden modi- ficcres bclydeligen af Terrainets locale Ujævnhcder. Især vil man i det omtalte fölg^ende Stykke hcrpaa finde paafal- dende Exempler, som da og-, troer jeg, ere af megen VijJ- tig^héd ved Spörgsmaalet om det hele Phænomens Aarsag*. Det blev ytret, at Særsyn af samme Slag-s, som de af os her omhandlede, ogfsaa forekomme udenfor vort IVorden, og at de navnligen i og ved Schweits have vakt Opraerk- somhed. De lagtlagelser og Meninger, man der forsaavidt er fremkommen med, bör vi naturligviis kjcnde, da det er at antagc, at Problemets Lösning med Hensyn til een Lo- calitet enten virkelig ogsaa vil kunne gjacide for de övrige, eller dog idetmindste med Hensyn til dem vil være meget oplysende. 1836, S. 197), maa være fra et Sted ved Alunverljetî Afvigelscn fra Alerldiaaeu anföres nemlig at være 42® mod V, 152 B. M. K e i 1 h a u Ved at studere lisbræcrncs Forholde i Alpenie ere flere Forskere, og- blandt dem især Ajjassiz (Professor i IVaturliislorien i ISeucIiatel), komne til merkværdige Resul- tater. I del franske geologiske Sciskabs extraordinaire Sammenkomst i Porrentruy 1838 meddeclte Agassiz nogle «lagKagelser om Gletscberne" (Bulletin de la Sociélé géol. de France, T. IX, S. 443), hvori han, efteråt have handlet om lisbræernes allid fortsatte Fremrykning ^) og- om den derunder sledGndende Transport af paaslyrtede Klippefrag- menler, viser disse lismassers Virkning- paa Fjeldgrunden, hvorover de skyde sig^ frem 5 han har forsaavidt fondet, at ^G »gjöre den jævn ved Gnidningen, og* undertiden polere den ligesaa fuldkomment, som om det var skeet ved Mar- morslibercns Haand",- de afrunde alle dens Cjævnheder, og* give disse Formen af smaae hvælvede Forhöininger^ naar Beskaffenheden af Bjergarten tillader det, indgraver lis- masscn Furer deri, een Tomme til een Fod brede, lobende i Bevægelsens Retninga, og med polerede Overflader samt «den skarpe Vinkler. Herben horer ogsaa Fordybninger i Form af Skeer, — ligesom Beg^yndelsen fil Render, der ikke bleve fortsalte, — antydende vanskeligen forklarlige Bevægelser i Isen. Qvarlskorn og andre meglet haarde Dele af det ved Knuusningen af en iMængde Klippepartier dannede Sand, der altid er forhaanden mellem Isen og- dens Underlag, virke som Glasskjærerens Diamant ogp ridse de polerede Steenfladcr, hvilke saalcdcs findes bedækkedc med en Mængde retlinede Striker, meer eller mindre fine og indbyrdes parallele. Disse Striber, siger A., ere ganske *) "lisbræcrne ryhkc bcstandi|;n€dajc üdgan{>spunkter ganske vist været Folgen. Ulen nu selve Arten af Frictions- Middelet? Al man ikke med de ældrc Alpe-Forskere kan tænke paa mcer eller mindre sædvanlige Stramme af Vand beladte med Slene og Gruus, beLover vel nu ikke mere nogen særskilt Lldvikling*. Vi bave fortiden ikkun Valget mcllcm to Meninger: enten maae vi antage, at Frictions -Middelet var Jökeliis med isiddendc Slene, eller at det var en ubyrc Masse af löse Stene med Jndblandel Gruus og Sand (eller bvilkcsombelst finere Mincralpartikler, som iallefald maatte indmænges ved selve Rivningen), og' nödvendigviis ogsaa blandet med en meer eller mindre rigelig Vand-Mængde. Til at vælge den förste af disse Hypotbcser vil man vel især fole sig' tilskyndet ved den, som det maa antages, ganske utvivlsomme Kjendsgjerning, at lisbræerne kunne frembringe Virkninger paa den underliggende Klippegrund, som idetmindste i mange Henseender ere meget analoge medde store Særsyn, vi ombandlc. — Men ber er en saadan omtrentlig Overccnsstcmmclse ingenlunde nok; just >igti- çere end denne blive de Afvigelser fra den fuldkomne Lig- bed, som opdag'es ved en nærmere ündersögelse. Renoir siçer om de bam bekjcndte Frictions -Stribcr, bviike \i kunne medgi ve at være dannede af li^bræer, al de ligne dem, que traceraient, sur un marbre poli, des pointes de diamant, attachées ensemble à ane large mon- ture (I. c, S. 62); med dette Dillede «dtrykkes paa det Tydeligste, at bemeldte Stribers Reskaffenbed viser, at del Legeme, som bevirkede Rivningen, virkelig- var sammen- 160 B. M. Keilhau bængende oç fast gjennem sin fiele Masse. Men netop denne Beting-else opfyldes ikkun paa enkelte meget ind> skrænkcde FJadcr af de Skuring-s - Rîdser, vi Iios os have betragtet; især naar man undersöker de furede Klippers „Stödsider", viser det sig tydeligen, at de ridsende Partikler slet ikke have havt en urokkelig Stilling mod hinanden, raen Lave kunnet undvige meget forskjelligen efter Formen af den modendc Klippe: de kave, synes det, været for- haanden i en deigagtig Masse, og slet ikke i en ab- solut fast; eller de have iallefald, — som vi ligefrem knnne sige, for ikke at læggc ubillig Vægt paa hiint ellers gan- ske træfFende Billede, — ikke siddet i lis, der dog maaskee ikke kan nægtcs, i nogen, om end for disse Virkninger ntilstrækkelig Grad at kunne tillade de indvoxede Steen- stykker at vige til Siden, enten ved den ö^ccessive Smelt- ning eller ved Sönderknuusning af lismassen. Endvidere: til de locale Afvigelscr fra Stribcrnes I\ormaI-Flugt i en Egn horer navnligen det l^ilfælJe, at de undertiden nede i Dalene folge disses Lob, selv om dette er bctydeligen af- vigende fra Retningen af den almindelige Landskraaning paa Stedet, eftcr hvilken de normalt slr^gende Striber rette sig; indtræffcr nu dette med klöftformige Dale indskaarne i et Plateau, saa Cnder man sædvanlig to indbyrdcs heeit forskjelligen lobende Sæt Stribcr, det ene paa Dalbunden, hvilket gaacr udefter Dalen, og det andet oppe i Holden paa Plateau-Kanten og videre, sættendc tværs eller skråas over Dalen, efter Egnens normale Stribe-Relning. Hvis oo Tort förste Resultat er rigtigt, nemlig at alle til det samme store Radie-Systeni borende Striber ere dannede under Ect, at altsaa her de tvende Sæt, hvoraf det ene saaatsige ligger ovenpaa det andet, ere fremkomne samtidigen, saa ere heller ikke disse sidst anförte Omstændigheder begribelige Om Afskuring^s-Merlser paa Klipperne. 161 uden under den Forudsætnlngp, at Delene i den rivende Masse vare indbyrdcs bcvægclige, da de övre Dele, som kom til at yirke biinsides Klöften, ikke, og navnlig^en ikke med uforstyrret Retning- bave kunnet passere samme, uden ved at skydes frem ovenpaa de Dele, som fyldte Klöften og som i det Hele fulgte dens Retning^. At en jökelartet Masse aldrig^ bar kunnet forbolde sig' saaledes, tor kanskec ikke ligcfrem paastaaes, da Bevægelserne i Dræerne vistnok ofte ere besynderlige nok; men en af ganske löst mellem binanden blandede Dele bestaaende Masse viser sig gan- ske lig-etil i Besiddelse af den Egenskab, vi l>er forlange af Rivnings-Middelet. £fter disse Betrag;tning-er skulde da den anden af de tvende Hypolbeser synes at fortjene Fortrinnet. Suppo- nerer man altsaa, at en stcenskre^lignende Masse bar været Frictions-Middelet, saa maa man og antage, at den bar været overordentlig mæg^tlg*, for at bave kunnet virke saa- ledes som antydet, paa böie og lave Punkter. Og^ da bliver det beiler ikke for os nogen Indvcnding-, at Fjeldskrcd, som foregaae i vore Dage, maaskee ikke frembringe merke- lige Politurer og^ Frictions-Ridser paa den Klippegrund, bvorover de fare ned. Har den af Slam og^ Stene Lcstaaende Masse paa nogle Steder været ikkun lidet vandblandet og fölgelig me- get stiv, saa ville, som vi alt ovenfor sluttede, de enkelte Stene deri, som stödte an mod Ujævnbedcr paa Grunden, mindre let bave kunnet nndvige til Siderne af saadanne op- staaendc Partier; de bave da beiler passeret op over dem, og" Resultatet blev meer eller mindre noie parallele Striber selv i et couperet Terrain. Men var Vandmængden stor i Forbold til de faste Dele, saa maatte, som lig-eledes for be- merket, Grandens Ujævnbeder gjure sig^ mere gjældende. 162 B. M. Keilhau l^'^a^^ «lO Paa saadanne ForskjelIîgLedep, der og^saa ere ugfimstige for lishypolhescn, troe vî virkelige al have fundet Exempler. De endoii allid med deres skarpe Kanter forsynede Blokke^ som 6ndcs fjernede fra deres Moderfjelde, kunne visfnok neppe fænkcs flyttede anderledcs end red Hjælp af lis, det være nu enten paa Ryg-gen af fremrykkende Bræer, eller paa Stykker af disse, som naaede Soen, fradeeltes fra det Övrig-e og gvömmede afsted, eller ved Hjælp af Kyst- ÜS, hvori Strandstenene fros ind og^ med hvilken de siden kom til at flyde ved lislosningen. Men Flytningen af de afrundcde og tydeligen rullede Stene, hvis Mængde er langt större end Antallet af de erratiske Blokke med skarpe Kanter, synes dog vel i det Hele at erholde en lettere For- klaring, naar man forelrækker den sidste af vore tvende Hypotheser for den förste. Denne skaffer os ikke engang den Fordeel, som man dog nærmest hurde vente af samme, at vi derved overalt kunne angive Dannclsesmaaden af visse ogsaa hos os hyppigen forekommende Volde af Gruus og Slene, der, ligesom virkelige ved Bræcrnes Forrand frem- komne Morainer, ligge tværs over Dalenes Bunde, og som man, med Gletscher-Hypothesen foröie, vil finde saa natur- ligt ogsaa virkeligen at ansee som Morainer^ jeg har alt paa et andet Sted gjort opmerksom paa, al de idetmindstc her i vort Land ialmindelighcd mangle den hos sande For- rands-Morainer saare væsentlige Egeriskah at være huefor- mige, og at de altsaa neppe, saaledes som man ogsaa hos os har meent, kunne forklares som Virkninger af en tid- ligere Tids Jökler ^). I) rVyt Mai;, f. IV., I, S. 194, 224, 243 o, fl. St. — Hist og her forekomme imidlertid ogsaa i Norge Masser, der ere utvivl- somme Jofcclgjærdcr, paa Steder, hvor nu ingen lis er; paa Om Afslsurîngs- Merker paa KL'ppernc. 163 Befragter man ikkun Frictions-Stribernes Forholde paa ÎNordens Fjeldgmnd, og" Forholdet med de paa visse Sider filrundcdc Klipper i ogf for sig" eller i det Hoieste med et flyjjtigt Sideblik til Rullestenenes Udsprednings - Forholde, saa vil man da kanskee^ efter det Anförte, fole sig* mindre tiltrukken af Forestillingen om en forhenværende udstrakt Jokelbedækiiing^, end af den om et engange foregaact uhyre Steenskred ; man vil idetmindste ikke strax skrækkes tilhag^e af del Enorme i denne sidslberörte Forestillinga, som viser os Skredet paa een Gang^ farende ud over hele den nor- diske Halvöcs Hovedskraaning^er, ogp der vindende en Fart tilstrækkelig til Massens Fremskydning" over Finlands raö- dende Forhöining*, over Östersöens og^ selv maaskee ogsaa IXordsoens Bassins; man vil, sig'er jeg", ikke slrax vige for Dristigheden af en saadan Idee, thi den paatrænger sig^ granske uvilkaarlig^cn som et umiddelbart Indtryk af hiin ikke TÎdere udoverskuende Betragtning^ af de nysnævnle Phænoinener. Men snart slöde vi ogfsaa her paa Vanskeligheder, og^ de synes kun at blive flere og* flere, jo længere vi overveie Sag'en i denne Retning*. Vi erindre, at idetmindste et stort Antal afJetlegryderne samt flere lig^nende Afslibnings- Særsyn, der forlange at regnes med til Virkningcrne af den store Friclions-Proccs, vise hen paa en Dannelses-Maa- de, der fordrede Tid mere end Vold og Kraft. Heller ikke undlader det noicrc Studium af Rullestecns-Afleinin* gernes Forholde at afholdc fra Forestillingen om en som ßingyadsöe 0}j ved Ulvstind i Tromsen har jeg bemerket saa- danne (1. c», 243), og nogle lignende Masser ved Beitved paa Statlandet lige ved Soen synes og at hore hid (1. c, 224—225). m. 2. L 164 B. M. K c i 1 h a u en enkelt raskt forbîg^aacnde Katastrophe stedfunden Flyt- ning* af Ruilcstenenes store Masse ^). Dog^ endnu vanskeligere bliver det at holde fast ved Steenskred-Hypothesen, naar der begyndes med Spörg's- maalene om Aarsagen til og^ Muligheden af en saadan Be- g^ivenhed. Om man, tilsidesættcndc den bekjendlc Erfaringa om en lang'som Stig^ning- af Skandinaviens Landmasse, vil lye til Ideen om disse Landes pludselige Opskud fra Havbunden, saa er man dermed iog^enlunde sluppen ud af Forleaenheden. Hvorfra den uhvre Masse af Steenst\kker, som forlanges i Hypothesen? Om man end vil tillade sig^ den, som jeg^ troer, uhjemlede Forudsætning*, at det red Landets pludselige Opdukning^ hævede og^ strax derpaa af- flydende Vand selv har været island til at lösrive Materi- alicrne til Steenskredet, saa er dog* ingen Omstændighed bekjendt, hvorefler det kunde være tilladt at formode Bort- skyllingen af betydelige Stykker af vore Fjelde ved denne Leilighed, medens tværtimod Mangt og^ Meg"et ved selve Frictions-Phænoraenerne tyder hen paa, at Fjeldlegemets Relief just allerede dengang' var tilformet næsten noie som det nu er. Heller ikke kan det tænkes, at Materialet til 1) Jeg haaber med det Förste at kunne levere en særskilt Af' handling om den nordiske Gruppe af flyttede Blokke« — At Spörgsmaalet om Hlokkene knytter sig noie til det om Fric- tions-Phænomenerne, kan vist Ingen nægte*, men paa den an- den Side have vi nu seet, at det rette Sammenhæng mellem begge Særsyn er intet mindre end en given Sag, hvorfra man ligcfrem kan gaae ud ved disse ündersögelser. lallefald maa det, trærlimod v» Buchs Paastand, være tilladt at handle om Skurings-Alerkerne uden paa samme Tid at gjöre fuldstændigt Regnskab for de flyttede Blokkes Forholde» Om Afskurings -Merker paa Klipperne. 165 Skredet, i Form af en lös Urd^ laae granske færdi{>-t til INed- glidning', da de Iiævede Vande styrtede tilbage,* at Blokke- nes petrographiske BcskafTcnlicd i flere Henseender taler herimod, kan her forblgaaes; det vil være nok at bringe i Erindringa at Friclions-Massen, for i couperet Terrain at have kunnet frembringe den paa>iste regelniæssigc Slrib- ning, der findes selv i de laveste Egne, da ogsaa i disse, det vil i vor Hypotbese sige, langt fra Skredets hoie LM- gaogs- Punkter, — maa have udgjorl et sanimenbæn- gende Dække af stor Mægtighed^ men saaledes vil- de man paa Udgangsstederne komme til at antage en Op- hobniug af Skrcd-Materialet i saadan I^Sasse, at al Rime- ligbed gaaer tabt for den hele Supposition« Er saaledes denne Idee om en pludselig Fremstigning- af hele vort Norden under Eet ikke brugbar, saa indseer man let, at det éndnu mindre kan nytte at tænke paa el partielt Fremskud af nogen mindre Deel af Halvöen, og navnligen kunne vi ubetinget fra Behandlingen af vor Op- gave bortvise de moderne Fietioner om pludseligen op- skudte Fjeldkjeder. Skulde da ikke Frictions - Massen kunne være tillu)m- men ganske udenfra, fra et fremmed Himmellegeme, fra det store Rum, spörger kanskee Nogen i denne Forleg-en- hed. Af de flere Omstændigheder, som ikke tillade at g-ive en saadan Tanke Kum, vil det være nok at paaminde om den 9 at Frictions-Phænomenerne ligesaavel som Blokkene ganske vist danne store Grupper, den nordiske, Alpernes og kanskee mange flere, der ere ganske afhængige af de bestaaende Forholde i Jordoverfladens Re- lief, at iallefald Skurings -Ridserne og de paa visse Ste- der afrundedc Klipper hos os ad^ore et saadant eg^et Sy- 166 B.M.Keilhau stem af disse Særsyn, som ikke tilfældi(];en kan være ord- net netop om Skandînaviens Löiesle Strækning^cr. Vi ere altsaa ikke island til bestemtere at aiigive hvad det var, som bevirkede de Særsyn^ vi have skjænket vor Opmcrksomhed^ ikke beiler vide vi endnu^ hvad enten det er et ganske almindeligt Moment i Jordklodens Historie, som her aabenbarer sig^ for os, eller om vi blot have fon- det Sporene afi>oget, som alene har tildraglet sigp i en en- kelt Eg^n, eller som, med större Steds-Almiudelig^hed, bar truffet de forskjcllig^e Eg^ne til forskjellig^e Tider. Uagtet disse Mangler i vor Erkjeudelse bliver dogf endda el g'an- ske g^odt Udbylte tilovers. Forskeren i Nordens geologiske Historie — vi vende til Slutning igjen udelukkende tilbage til vore egrne Egne, — bar dog nu, blandl Miudesmerkernc efter de her foregaaedc JValurbegivenbeder, faaet Oiet sik- kert fæstet paa el bidtil saagodtsom ganske upaaagtet blandt disse Minder, hvilket paa det Allertydeligste angiver det ind- trufne Factum som saadant, og derhos dog ogsaa giver os et Begreb om dets forbausende Storhed. — Tiden for dette grandiose Moment i Bækken af IVordens geologiske Om- skiftninger kan desuden ogsaa nogeulunde tilfredsstillende bestemmes. Da den ved Slutningen af den tertiaire Peri- ode afsatte mariniske Formation, som viser, at Landet her siden den Tid er löftet omtrent 600 Fod iveiret, bedækker de polcrede og stribedc Klipper, saa er det tydeligt, at Frictions-Processcn er foregaaet för Begyndeisen af den actuelle Periode. Men at den ikke indtraf i en meget tid- ligere Tid, synes alt at maatte sluttes af de afskurede Overfladers udmerkede Friskhed paa mange Steder. Under Om Afskuring^s- Merker paa Klipperne. 167 Forudsætning- af, al Rivningen paa den ene eller anden ^ Maadc har staaet i Forbindelse med den store Uullesteens- Flytnings, kan man og' ved Hjælp af RuUesteneue bestemme et Tidspunkt, bag^enfor hvilket den Begivenhed, vi her al- tid have foröie, ikke kan höre hjemme- forsaavidt kan det da anföres, at de ældste Spor af nordiske Blokke i de svd- bahiske Lande ifölg^e de nyeste Undersögelser kun synes at tilhöre temmelige nye tertiaire Lag^, og^ at de navniigen ikke ere at finde saa langt tilbag'e som i Terliair-Gruppens ældste Afdeling^. — Den aldeles directe Bestemmelse af den fjerneste Tidsgrændse, hvortil Rivning^s-Epochen kan an- tagnes at naae op, ved at augive den nyeste Formation, som har været udsat for Rivning^eu, moder den Vanskelighed, at de Formationer, der forsaavidt komme i Betrag tning;, fordetmeste bestaae af mindre faste Bjergartcr, lidet skik- kede til at bevare Frictions -Merkerne^ saalcdes ere de Data, man i denne Henseende bar sögt at forskaffe sig', in- g^enlunde fyldestgjörende. Som et Resultat af de Undersögelser, der her have beskjæftig^et os, maa det endelig og-saa gjælde, at vi nu kunne indsee Aarsagen til, at Norge, Sverrig* og^ Finland for en saa stor Deel ere blottede for de meer eller mindre löse Formationer, som ellers i Almindelighcd bedække det g^amle haarde Klippelegeme, og^ som i saa mangle Egne bringe Landene Velsignelse ved deres Frug-tbarhed. Den store Frietions-Proces^ som vi have erkjendt, denne afniin- delig"e Skurinç, som gik over vort Norden, maatte jo först OÇ fremst, för den kunde virke paa selve Klippegruoden, reenfeie denne og' skaffe bort alle paaliggende löse Sager, kort g'jöre den saa nögen og: gold, som den desværre endnu lignger der over Tusinder af Qvadratmilc. De löse Masser, der kunne formodes at være lilbag^e som Rester af selve 168 B. M. K e i 1 h a u Skurings-Middelet 9 ere granske faae og desuden^ som be- staaende af Sand, Grnas og Steen , af en meget skarp og iifrugtbar Natur; det Jordsmon, som Forvitringen siden har fliveiebragt, er i det Hele af liden eller ingen Betydenhed, bvad man ogsaa allerede yil slutte just af den overordent- ligen fuldkomne Yedligeholdclse af Skurings-AIerkerne paa saa mange Steder. Saaledes 6nder man da fordctmeste kan de Stykker af Tore Lande, der siden den store Begi- venhed have været bedækkede af Havet, og som derved be- lagdes meden især afLeer bestaaende Formation^ at frem- træde som mere frugtbare Egne. v. Reise fra Christiania til den östlig^e Deel af Chri- stiansands-Stift i Sommeren 1840. Af B. M. Keilhau. (»led dette Stykke el Kart, Tab, III). Mße g^eologiske Dala, som jejj i de tvende sidst fbrlöbne Sommere har sö^t at samle, angaae især de iodre Dele af Christiansauds-Stift; i 1839 bereistes Trakteo vestenfor Sæ- tersdalen, hvorom Beretnings findes i dette Tidsskrifts 2det Bind, S. 333— 400 5 i 1840 besögte jeg ostligere Egne i Stiftet, nemlig nogle Dele af INedenæs- og Raabygdelaugets Amt samt af Tellemarken, og Besnltaterne af denne sidste Reise er det, jeg har antegnet i nærværende Stykke. De bestaae atter kun i blotte Illaterialier til en vordende större geologisk Beskrivelse, hvori först saadanne Sammenstillin- ger ere mulige, der kunne ventes at erholde nogen almin- deligere Interesse. Mit llaab ved disse tvende Reiser at 170 B. M. Keilhau Joanne Jevcre et nogenlunde selvstændlgt Bidraga over det Indre af Chrlstlaosands-Stift skufTedes forsaavidl, at jeg" paa den sidste Tour raaatte lade Sætersdalen granske obe- rört; ang-aacnde dette Stykke af Landet^ hvoraf jeg i 1839 kun betraadte en liden Deel længst mod Vest, udgjöre saa- Jedes INaumann's og £smark's desværre altfor sparsomme Bemerkninger endnu fremdeles det vigtigste Bidrag. Fra Christiania til iVæs Jernverk. Skurîngs-Rîdser (Frictions-Striber) paa en Grönslcens- Gang i Nærheden af Hovig, i h. 2J i) ; mcllem Hovig og Saiidvigen, i h. 2, 2f 5 Middel ved Hovig og henad Sand- vigen, h. 1 r. I min Afliandling om vor Landjords Stigning i den nyere Tid har jeg omtalt et Par Steder ved Drammens-Veien (Nyt Mag. f. N., 1, S. 175), hvor Skaller af Söconchy- lier forekomme i det löse Terrain. Et i samme Hense- ende endnu mere interessant Punkt er, siden liiin Afhand- ling udkom, blevet opdaget af de mineralogiske Medlem- mer af dén franske Spitsberg - Expedition i 1838. Naar man bar naaet det Höieste af Veien mellem Sandvigen og Gyssestad, saa kommer man, lidt videre frem, til et Par smaac Kalkklipper, hvori Hullerne efter en Art Boremus- lingcr (Saxicava Pholadis) sees fortræffeligen vedligeholdte,* >) Hvor ikke Merket r., d, c. retviscnde, er tilföiet, er red disse Angivelser overalt at forstaae de ligcfrem aflæste Hompas-Ti- Reise til Christiansands-Stift. 171 ja i nogle afdem finder man cndnu hele ^luslingluiset med beg^ge dets Skaller. Stedet ligger omtrent 150 F. o. H. (Hr, Robert bar angivet Höiden til 500 eller endog^ 600 F.). Skurîngs'Ridser ved Gaarden Næs nær Ravnsborg, i h. 121, 12|, d. e. 11 r. c. M. Pladsen Hogda överst paa Paradiisbabberne, ifölge en flygtig Barometer-Maaliug paa denne Reise, 872 F. ^) o. H. Gjellebæfc, der ligger lidt böiere, 765 F. efter Hisînger, og 811 F. efter Carpelan. Skiirings-Ridser överst paa Graniten i Paradiisbakkernc, i b. If , If , Ii, Ii, Ii, d. e. 12 r. e. M.5 nederst, i b. 12|. — Ved Tangens Kirke, î b. 7 og^ 7f ; lidt videre mod Öst, nemlig^ östligst paa Tangen, i b. 8f, lOf. Ilerefter er det aldeles tydelig t, at den skurende Masse, som bar virket paa Tangen, bar bevæget sig^ i Retningen fra Eger- dalen, ikke fra Lier, bvilket er et ved det almindelige Sporgsmaal om de bidbenbörende Særsyn særdeles merk- værdigt Forbold. — Sydlige ovenfor Tangen, paa det östlig- mod Fjorden vendende Affald af Granitbjerget, iagtloges Stribe-Ströget först i b. 11, derefter i b. llf 5 benåd Östre i b. 1^ lidt nordenfor Sande Præstegaard i b. 2f^ ved Sande- Rügten i b. 12, llf, llf , d. e. ved Sande-Bugten i b. 10| r. e. M, Paa sidstnævnte Sted forekomme Afskuring's-Pbæ- nomenerne iövrigt under meget interessante Forbolde: Fjeld- grunden constitueres af Sandsteen, a, Fig. 6, T. III, med indleiede Masser af en meget baard Trapbjergart, b 5 da Fal- det er svagt, og Sandstenens üdgaaender ere langt mere de- struerede end Traplagenes, saa seer man de sidste tildeels at *) Fodmaalet er iicr overall det norske. III. 2. L 2 172 B. M. Keilhau stikke flere Alen frem med gpanske overhæng-ende Fläder; paa disse frie Undersider^ saasom paa c, findes nu, cndnu hyppigere end paa de övre Fläder, ligesaavel dybe canal- aglig-e Furer og Vulste som fine Frictions-Striber^ begge Slags folge meer eller mindre noie Lagenes Strög, hvilket just ogsaa er omtrent i h. 12. At Lagene alt have staaet saaledes frit frem idetmiudste för Frictions -Processen var ganske tilende, og at Rivnings-Middelet ogsaa har kunnet passere ind under disse overhængcnde Masser, seer man da heraf, ligesom man og faaer noget Begreb om den frem- skydende Krafts Styrke, idet den, idetmindste mod Proces- sens Ende, ikke har været lilstrækkelig til at bortrive saa- danne dog saa meget fremspringende Klippepartier. — Fo- den af de hoie Porphyr- Vægge, under hvilke Veien löber frem til Flolmestrand, vistCj paa næsteu lodrette Brudflader, temmelig horizontale Frictions -Striber, der altsaa stryge som selve Præcipicerne (omt. i h. 11). Den ved Holme- strand foran disse Vægge fremspringende Sandsteen kan paa mange Steder sees siden Skuringen at have mistet sin överste Skorpe, idet et Lag af 2 til 3 Liniers Tykkelse en- ten lidt efter lidt er afvitret, eller, som det heller synes, paaeengang er sprunget af ; thi tildeels findes en halvfor- vitrel let fralöselig Skorpe af den anförte Tykkelse endnu at sidde igjen. Hvor derimod Sandstenen er frisk, saasom især lige ved Strandbredden, ere Skuringsslriberne tildeels meget vel vedligeholdte paa den 5 efter et üliddcital af mange Aflæsninger fandles Ridse-Ströget her i h. 8| r. — ]\ær ved det Överste af Söndre-Klev, Frictions-Ridser paa Porphyren i h. 9, men ganske oppe paa Höidcn, umiddelbar ved Kan- ten af Plateau'ct i h. 6 og 6J, og lidt videre i h. 7, d. e. i h. 5| r. e. M. ; altsaa her oppe ved Randen afLandtavlen en meget iöinefaldende Afvigelse fra Slribeströgets almin- Reise til Christiansands- Stift. 173 delig^e Reg^el i denne Eg^n, antydende, kunde man sige, ligesoin et Drag* til Siden i den skurende Masse, hvilken da ogsaa virkelig', ifald den har havt nogen Analogie med et Vandfald, ved Præcipicerne, — hvis Rand stryger om- trent i h. 11 r., — maa have styrtet sig udover i en östlig eller eodpg^aa nordostlig Retning. — Ved Solleröd, Sku- ringsridser fremdeles paa Porphyren, i h. 8f r. e. M. Höiden af sidstnævnte Sted (Skydsstation i Vaaler), 157 F. o. H. Skovaasene i Omegnen syntes neppe at stige meer end 100 F» holere. Paa en Excursion til Vestlandet havde jeg engang, efter IJdgivelsen af mit store Kart over Christiania-Territoriet, fra Dampskibet, hvorpaa jeg reiste, bemerket skifrige Bjergarter paa Kysten mellem Fredriksværn og' INevlungen. Denne- gang blev dette Sted besögt. En ottcndedeel üliil östen- for Nevlungen finder man baade Urterritoriet blottet, og et Feldt af haarde Skifere af Overgangs - Formationen, det forste bestaaende afalmindelîg gråa Gneis med Hornblende- baand og Qvartsleier, indskydende 80^ mod V. 10| r. e. M., og Skiferne, der tildeeis ere fulde af grön Granatmasse, faldende 70» i Retningen IV. 31 r. e. M. ind imod den nærliggende Syenitgrændse. Furer og Striker fandt jeg her paa Gneisen, strygende i h. 121 r. e. M. Jkke langt fra dette Sted, nemlig ved Helgeraaen, bemerkedes paa Tilbagereisen Frictionsstribcr i h. llf, 105, 11, d. e. i h. 9| r. e. M. Henreisen gik videre over Hl Undingen af Langesnnds- Fjorden til Jomfruland, en Oe, der allerede i Formen afviger paafaldende fra sine Omgivelser. Opforelsen af det hervæ- rende Fyrtaarn har givet Anledning til flere interessante ün- dersögelser, hvoraf Resultaterne velvilligen ere mig med- dcelle afHr. Havne- og Fyr-Inspecteur (nu Told-lnspecteur) 174 B. M. Keîlliau Schive, Jomfrulands höieste Tunkt Wg^er 62 F. o. H. Ifül8:e de forelagne Bonog^er, fean del aufaçes, at Öen ho- vedsageligen er en fladthvælvet indtil 40 Fod höi Leer- banke, hvorover et Lag af Sand og Steen er udbredt, paa Hældning^en îndîmod Fastlandet i det Hele kun faa Fod mægtigt, men paa Öens Ryg- opnaaende en Tykkelse af omtrent 20 Fod,- derover igjen, især paa den indre Side, 1—2 Fod Muldjord; de större Stene Vigfçe ialmindelîghed dybcst d. e. nærmest Leret 5 nedimod Havsiden forekomme dog ogsaa meget store Kampestene umiddelbar ved Over- fladen 1). — Jeg fandt de allerflcste af disse större og min- dre Blokke at bestaae af Gneisbildninger^ men mange dog ogsaa af Christiania -Territoriets Syenit, Porphyr, Porphyr- Tuff, og haarde Skifere 5 især de mindre ere gjerne ganske tilrundede. Det forekom mig, at de tiidecls ere anhobede til at danne et Par smaae Rygge, der lobe ved Siden af fainanden efter Öens Længde-Relning. üagtet nu Öen i det Hele er bygget saaledes som an- fört, mangler den faste Klippe dog ikke ganske paa Jom- fruland 5 den stikker frem paa enkelte Steder nede ved I) Ved en 10 Fod-dyb Boring foretaget 82 Alen sydostlig fra Öens höiesfe Punkt fandtes fürst , . , *'and med meget store Stene, 6^ F,, derefter Leer f 18 Al. JN V» fra samme Punkt, ialt boret 10 F. : Sand og Stene 19 - livorund. Leer; 0^-—- — — — — 12- —, _ 7. derefter Leer; 118 . - . _ -. - -. 10 . - . - 4 - - rø - - - _ - - - 10 .-->-. 4 . __ 218 - >. . -. - - - 10 - - - _ 3 . - 268--. _ ___^8. -._2.- 318 - — . — _, ijge ^cd Söbrcdden, boredes 8 Fod dybt, hvor- ved ikkun fandtes Leer, der överst var blödt, men siden var baarderc. Oppe paa Landet fandtes Leret overalt meget haardt og endog vanskeligt at bore i. Reise til Christiansands-Stift. 175 Soen, lig'esoni Skjær, af hvilke Öeng losere Hovcdmasse fastholdes. Paa Sydosfsiden fandtes saaledcs Gneis med hyppig-e Baand og^ Strlher af sort Ilornhlcnde, faldende 80« V. 9|, 9|, 10, 91, 9|, d. e. V, 8| r. c. M. Paa et Skjær ved Bryggen paa Öens mod Fastlandet vendte Side, den samme Gneis, 80« IN. 1, 12|, 12f, d. c. V. 11| r. e. M. — Det forstnævnte Sted viste et Exempel paa en idetmindste tilsyneladende lateral Forrykkelse , gom især forekom mig^ merkværdig- derved, at den har truffet nogle granske faa Skikter midt inde i det ellers granske uforstyr- rede Skiktmassiv ; Forskydningen fremtraadte med den fuld- komneste Tydelighed paa den horizontale, afglattedc Klippe^ overflade saaledes som Planridset Fig*. 7, T. I1Ï, viser: a a, et Hornhlendelag-, omtrent en Fod mægllgt, og" h b, almin- delig gråa Gneis, heg:g;e faldende som ovenanfort omtrent 80« 5 CC, en saagodtsom granske vertikal Ridse, der forrykker a a samt de ved delte Lag" nærmeste Gneis-Skikter, og^ der- efter taber sig" ganske til beg^ge Sider. Hvor nu Ridsen op- horer, er det ogsaa forbi med Forrykkelscn, hvilket man ikke lettelige beg^riber, idet man seer Bjcrgmassen granske Leel og^ uforstyrret til begge Sider fra de forskudte Skik- ter,- thi man indseer ikke, hvorledes en Bevæg^else af disse Lar kunnet have Sted, uden at en Sammenpresningf eller deslige maatte være bevirket ved den ene Side, saasom ved d, og^ derimod et aabent Rum maatte være fremkommet paa den anden Side, saasom ved e. Flere dybe og^ brede Furer og canalagtig^c Fordyb- ^ninger sees med temmelige ureg^elmæssig^t Lob paa disse afg^lattede Gneisklipper ved Jomfrulands ydre Strand- de 6ne Frictions -Striber stryg^e derimod sammesteds meget constant i h. 9| r. Paa hiint Skjær ved Bryg-g^en fandles Striberne lobende meg-et stadig^en i b. 7f r. 176 B. M. Keilhau Ved Korset, en liden Havn mellem Jomfruland og Krageröe, Gneis med Hornblendestriber, faldende svagt og obestemt. Friclionsstriber sammesteds i h. 8J r» e. M. Paa en Holme i Kiil-Fjorden, Hornblendcskifer, 50^ S. 12|, S. 2, d. e. S. 12 r. e. M, Ved Kiil, Hornblende- gneis, 60« Ö. 9| r. e. M.,- Spor af Rulil i feldspathrige, grovkornig-granitiske Udsondringsmasser. Frictions-Ridser paa den nysomtalte Holme i b. 8 r. e. M.5 ved Kiil i h. lOf, 9f, d. e. h. 8} r. e. M. Uagtet Terrainet her er vildt couperet, saa synes dog disse, slet ikke paa udsögte Steder erholdte Strög-Bestemmelser tem- melig noie at angine det i Egnen normale Stribe-Strög; îdetmindste skjærer den midlere Retning af Ridserne paa de tvende Observations-Steder i og ved Kiilfjorden (b. 9| r.) den almindelige Kystlinie retvinklig, hvilket unægtelig maa antages at tyde ben paa samme Retnings fuldkomne Coincidents med Landets generelle Skraabed nedimod hiin Linie (see det hermed folgende Kart, T. IH). Ved Röd i Söndelöv i), Friclionsstriber i b. 7, 7|, d. e. h. 5f r. e. M.j en Fjerdingsvei videre mod Vest, i b» lOf , 11|, d. e. h. 9f r. e. JW. , hvilket sidste Strög öiensynli- gen er nogenluude det normale i Trakten, medens den an- förte afvigende Retning ved Röd ligesaa tydeligen er be- stemt ved den derfra omtrent lige mod Ost udlöbende Fjord. Ï) EnMængde tidligere lagltagelser over Fj eldgrundens Bygning paa disse Steder forbigaaes her som henhörende til en (færdig- liggende) speciel Beskrivelse over Grubetrakten i IVedenæs» Dog ere fra denne Beskrivelse Bjergarternes Strög« og Fald-For- holde nedsatte paa det med nærværende Beretning folgende Kart Tab. III. Reise til Qiristiansands-Stift. 177 Ogsaa her er Landskabet mang^foldig-en gjcnnemskaaret af dybc Dal-lndsnidt, som lobe i de forskjcllig^ste Rctoinger. Paa Nordsiden af det Bjerg: ved Næs Verk, bvori Sol- berg-Gruben er drevet ind, Friclionsridser, — paa en me- get skråa Klippcvæg", — i h. 10, 11|; paa den anden Side, nær Gruben, i h. llf,- Middel ved Solberg-Grube, b. 8|^ r. Ovenfor Verket, ved den fra Lbergs-Vandel kommende Elv, i h. llf , 11, 11|, d. e. h. 10 r. e. M., som er en Retning-, der svarer til Directionen af Dallobet« Slriberne omkring- Splberg--Grube maae derimod ansees som meget lidt eller intet afßcerede af Egnens locale Configuration, nagtet den fra Nordvest komne Frictions-Masse ber har maattet lobe o pad fra den dybe Dalbund ved IXæs. Fra Næs Verk til Förresdal i Nedre-Tellemarken» Basis af Hovedbygningen paa Næs, 105 F. o. H., ef- ter Middeltal af Observationer paa tre Dage, og', ligesom samtlige övrige her anförtc Maalinger, beregnet efter cor- responderende lagttagelser anstillede paa Observatoriet i Christiania. — Ubergs-Vandets Höide over Havet, 190 F., ifölge Maalling.af mine Reisefæller DHr. Bergcandidat El- l^fsen og Student Suhrland. Mellem Næs Verk og Ubergs- Våndet falder Gneisen •ÎO— 900 deeig ^^d Ö. deels mod V. 6f r. e. M. Ved SydoslsiJen af tIbergs-Vandet, Gneis 70—800 Ö. 8| r. e. M. Ved Ubergmoen, Gneis med Q vartslag, 70 — 80^ mod Ö. of r, e. M. Mcllem Songedalen og Ormshammer, Gneis, 70—800 Ö. 8f r. e. M. Ved Gaarden IJxvatn, Hornblendegneis, 70o Ö. 8 r. e. M. Frictionsstriber ved Songedalen, strygende opad paa en fra Syd nedgkraancnde Flade, i h. 10f5 videre paa 178 B. M» K e i 1 h a u Veien til Ormshammer, i et aabent Terrain og: paa næstcn horizontale Heller, i li. 9|, 9f, 9f, lOf ; paa Gaarden Onus- hammer, i en fortræffclig- flad og* aaben Situation, i h. 10|, lOf 5 10|. Middelströget i Egnen fra Sonçedalen til Orms- hammer g-aaer altsaa i h. 8| r., en Reining: , der dog* kan- skee formedelst Hovde - Fjeldel (sec allid Kartet) er lidt mere östliga, end Stribernes almindelige Strögregel her kanskec eg-entlig" fordrer. — En saadan östlig- Afvig-else spo- res endnu tydeligere paa Höidcn heniraod Uxvafn, hvor man befinder sig' næsten ligc i IVord for Hovde-Fjeldet; jegf faudt nemlig* der Striberne lobende i h. 8i r. Fra Ux- Våndet har man ikke langt over til den syd- vestlige Ende af det store Veg^aards-Vand. Oidhen blev en Excursion foretaget af mine Reisefæller, som ved Mid- deltal af tre Maaling^er paa to Dage have fundet sidstnævnte Fjeld-Söe at ligge 526 F» o. H. — Först bemerkedes paa denne Afstikker Gneis med Hornblendeskifer, 40 — 10^ Ö. 8f r. e. M. (etsteds Gneis 40« Ö. 6f r.) 5 videre mod IXord, nemlig umiddelbar ved Vegaards-Vandet, i Egonen ved Gaar- den Kiil, Gneis, 30—500 Ö, 8| r. e. M. Nordenfor Kiil, Gneis, tildeels med Hornblende, 30—50« Ö. 7f r. e. M. Her træffer man, omtrent J Miil fra den nysnævnte Gaard, en i Gneisen lig^gende Masse af rödlighvid salinisk Kalk- steen, der synes at være 3 — 4 Alen mægtig og^ at danne et ganske svag-t mod Öst faldende Leie,- ved Gneisen i det liængende ere Drusehuller med meçet store Krystaller af Idokras og^ röd Granat. I SO. fra Ux- Våndet lijjg^er Hovde-Fjeld, 1634 F. o. H. 1). Udsigten herfra er ganske udmerket^ videre ud 1) llovdcf. d. 13 Juli, 1644 F, o» Ih SuhrK&E. med et Kapselbarom» — - 14 — 1622 — — -^ — - — — . - — 1635 — Keilli, — tvende Hæverl- Reise til Ghristiansands-Stift» 179 mod Kysten findes intet Punkt af denne Höide, o^ selv mod del Indre, hvorhen Landmassen ellers i del Hele sti- ver, omgives Fjeldel a f en forholds viis lav Slrækniug*. Det Höieste af Veien mellem Uherg^ og- Uxvatn, nemlig et Punhl lidt öslenfor sidstnævnte Sted, ligger efter en af mig forelagen Maaliug 962 F. o. H.5 Gaarden Valaasen i Vegaardsheiens Sogn, IJ Ml. fra Dberg, efter Maaling af S. & E., 926 F. o. H., og meer end el Par hundrede Fod over disse Steder syntes Fjeldraarken i INO. fra Hovde- fjeldel saml i Nord mellem dette og Vegaards-Vandel ikke at stige. De laveste Steder i hiin Landsænkning nordlig", nordvestlig og vestlig om Hovdofjeldet indlages af Ve- gaards-Vandel, Ux- Vandel og Nid-Elven med flere smaac Soer ovenfor IXelong- Våndet. Först el godt Stykke hagen- for denne Fordybning saaes, mod den nordlige og nord- vestlige Horizont, Hoifjeldstrækningen al reise sig op over Skovregionen^ i en temmelig marqveret Linie fra Grænd- sen mellem Gjerrestad og Drangedal, gjennem den nord- lige Deel af Omlie i Retningen ned til den midlere Deel af Topdals-Elven sætter den, ganske som en enkelt, sam- menhængende Masse, med en kjcndelig Afsals ligesom Fod paa den foranliggende Skovmark, og viser sig i det Hele som et höiere Platcan over denne. L^dmerkel fremslikkendc Punkter vare ikke al opdage derpaa, idel nogle Fjeldc med Snepletter i del fjerneste Norden formodentlig tilkorte Trakten nordenfor Hvidesöe-Vandet; mecst fremhævede sig som isoleret Partie en liden Fjeldkam, der maa ligge mcl- barometre. At det ved Maalingen med disse erholdte Middel- tal stemmer saa noie meil Middeltallet af de tvende förstan- förte Maalin^jer, er naturligviis ikkun at belra>;te som tilfæl- digt. UL 2. M 180 B. M. K e i 1 h a u lem Topdal og" Gjævedal, og- hvîs Navn af IVogle angaves at være Övre-Ramse-Fjelcl, af Andre Midtstölknudeo^ idet- mlndste sect herfra synfes dette Partie oæslen ikke at til- liore det övrige continentale fiöiiand. — Mere end de opstik- lîende i*unkter i) paa Höifjeld-Massivet udmcrkedc sig en- kelte dybe Indsnidt deri 5 især viste sig trange Fordybnin- ger skarpt nedskaarne i den compacte, ovenpaa sora det syntes meget jævne Fjeldkrop der, hvor iNissercn og För- res-Våndet maatfe ligge. En anden dyb og trang Rende, nemlig- Gjævedalcn, kommer netop frem med sin Munding lige over for Hovde-Fjeldet. Med den omtalte isolcrede Fjeldkam ender mod Syd de skovbare Fjeldes Region; den sydlige Deel af Sognet Lille-Topdal, heleMökland, Vegus- dal og Heirefoss, kort alt det Land, der ubegrændset, som det syntes, udbreder sig^ mod V. og SV., viste sig^ som et skovbedækket Hav af Fjeldmark, ganske uden udaierket fremstigende Punkter. En saadan Sfcovmark fremstiller ogsaa Landet mod S. og- SO. , som i det Hele skraaner ud mod Havet5 dog stikker paa dette Stykke den Fjeld- hump op, som deels kaldes Omdals- og Jomaas-Knuderne, deels Tromlingernc, og desuden ogsaa el andet mere en- keltstaaende Fjeld, der syntes at ligge omtrent 1 Miil oven- for Frolands Kirke; det sidste er betydeligen lavere end HovdeQeldet, medens Omdalsknuderne (de fremstillcde sig herfra ikke med flere Toppe) kanskee naae en Höide af ^) Omlands Knudcn, som af Kraft (III, 198) auföres som et höit rjcld i Gjævedal, viste sig fra vort Standpunkt blot som en i denne Dal fra Plateau'et bagenfor fremspringende noget mecr end almindclig skarp Pynt; del er ganske sædvanligt, al Bön- derne betegne Fjeldc, der egentlig kun udmerke sig ved Sleil- hed, som forlrinligviis hoie. Reise til Christiansands-Stift. 181 1400 F. o. H. — Selv paa Hovdefjeldcls Nordside voxe an- selifje Egetræcr fil temmelige nær op under Bjergloppen. Gaarden Eikaas nordvesllig: paa Fjeldfoden, 739 F. o. H. (S). Ved Eifcaas, Gneis, 60<^ Ö. lOf; vestlige under Toppen af Hovdefjeld, Gneis, 60^ Ö. 101, 80^ Ü. lOf, 40^ Ö. 9| (Middel ved Eikaas og- Hovdefjeld, 60« Ö. 8| r.). Oven- paa de sidst bemerkede, forholdsviis temmelig- svagt falden- de Skiklcr folger til det Överste af Hovdefjeldet en uskik- tel g^rovkornigf Bjcrgarl, især bestaaende af Orthoklas i Tvillinger, af en smudsig^ gunlgraa, næsten bruun Farve, blandet med lidt sort Hornblende og Glimmer saml magne- tiske Jernerts- Partikler 5 Bjerg-arten ligner saaledes ikke lidet de granitiske Feldspatb-Bildning^cr, der paa den fore- g^aaende Sommers Reise saa ofte mödte i Lister- og^ Man- dals-Amt. JSovdWß ved Üx-Vand, Gneis, 20—60« Ö. 8| r. e. M, Friclionsslriber sammesteds i b. 101 r. Veien til Tvedt gaaer derefter over et lidet, men dog- meglet frit liggende Bjergpas af omtrent samme Höide som det östenfor Uxvain. Gneis her 60« Ö. 6f, 7|, 6|, d. e. W. 5| r. e. M. Paa dette Pas maae vel Frictionsstriberne formedelst Stedets aabne Beliggenhed anfages at have et meglet nor- malt Lob 5 imidlertid turde det dog- være, at Hovdefjeldet, nagtet det her alt er temmelig- fjernt, har bragt dem til at deviere lidt til Höire (see Kartet) 5 folgende Slrögrel- ninger aflæstes: h. 11|, llf, llf, 121, d. c. lOf r. e. M. Striberne visle sig ofte paa smaa polerede Fläder, der stode igjen iudenfor aftærede Steder af Klippen, af hvilken da €n Skorpe af omtrent en Linies Tykkelse er borlvitrel, eller • — tildeels ved Skovbrand som det svnes — i slörre 182 B. M. K e i I h a u Partier arspriin(];et, üdracrkcde saakaldte Svaberge (^yt Mag-., II, 355) dannes her af Gnciskllppcrne, der iövrigt tvdeligen ere formede som Havskjærene, med afrundede Stödsidcr i Nordvest, medens den modsatte Side er brudt i skarpe Satser. Her, saavelsom paa hele den övrigc lilbag^elagtc Vei antraf vi en Mængfde afrundcde ßlokke,- men i en saadan Situation som paa dette Pas og" især paa de store nögne Svaberg-Flader ere de fortrinligviis iöinefaidende. INogen særdeles merkelig* med Hensyn til Bjergartens Beskaffenlied fandtes ikke iblandt dem,* dog* bör det anfores, at mange af dem, der bestaae af en meer elJer mindre cbarakteristisk röd Granit, derved med megen Sikkerbed vise, at de ere komne nordfra, da just saadan Granit, saaledes som vi siden saae, er almindclig* nordenfor, medens den dcrimod ikkii er antruffet sydenfor disse Steder. Henimod Tvedt, Gneis, 50« Ö. 7f r. e. M. Frielionsridser sammesteds i b. l)f r. e. M,, et Resul- tat, som erholdtes af folgende enkelte Aflæsninger : h. llf , 10|, llf 5 11. En saadan Overeensstemmelse mellem de observerede enkelte Slrög* er ganske merkværdig, da Lo- calileten, som ber er et temmelig couperet Landskab og desuden egentlig udgjörden vestlige Bjergskraaning neden- for det nysomtalle Pas, maalte synes meget ugunstig for Tilveiebringelsen af et regelmæssigt Stribelöb. Tvedt, en af de större Gaarde i Omlie, 660 F. o. H., cftcr Middel af fire 3laalingcr paa tre Dage. Gneisen er her uregelmæssigen skiktet. Faldet tildeels svagt og Lagene snoede. — Mellem Tvedt og Rusland, Gneis, tildeels næsten horizontal, deels faldende 30« mod S. 4|, 30O V. 8, 60« V. 7, ?« V. 9, d. e. S. ^ r. e. M. Kort för Rusland, Frictionsstribcr paa skraat mod Da- Reise til Christiansands-Stift 183 len faldende Svaberg^e î h. 12, saa at de stige diagonalt opad Bjergfladerne og ligge i Vinkel over Dalen. Profilet Fig. 8, T. III, viser Omlie- Dalens Habitus ved Rusland og videre opefter. Den veslrc Fjeldside rei- ser sig, nögen og afglattet ved Skred, paa ecn Gang til en Höide af 4 — 500 Fod over Dalbunden, bvorefter Fjeldet ovenpaa synes at være temmelig plant 5 Östsiden skraaner forboldsviis ganske svagt, i Overeensslemmelse med Bjerg- lagenes svagt vestlige Fald. Formen af de vesfre Præci- picer og Aflösningerne i dem antyde samme som bestaaende af Granit eller Graoit-Gneis, som ogsaa siden bliver ber- skende opefter Dalen. ÎSid-Elven raellera Omlie og Æpletvedt, 400 F. o. H. (406 F. K j 393 F. S.). Olstad-Fjeldet, som Kraft omtaler, er en af de sædvanlige Præeipicer vestlig ved Elven 5 det stiger neppe meer end 7 — 800 F. op over denne. Lidt ovenfor Olstad, granitagtig Gneis, 40^ ? V. 10|; men meest er Bjergarten saa granitisk, at Strog og Fald ikke kan bestemmes. I Nærheden af Fiskvand syntes Fal- det at være 60<> Ö. 7f , 7|. Lidt videre, cbarakteristisk, graa Gneis, 30—400 IN. If, if, l|, d. e. J\. 12f r. e. >L ; dog er den kun en Indleining inde i det granitiske Feldt. Dette fremstiller ogsaa her disse som lange Banker opstik- kende Masser, som ere saa sædvanlige hos den endnu no- get gneisagtige Granit. — Ligeoverfor Lia, 1 Miil fra Öv, Granit -Gneis, 30^ IV. 12. — Gneisens og Granitens ind- byrdes Forhold er paa disse Steder ikke at miskjende; de höre uadskilleligen sammen, her virkelig som blotte Modi- ficationer af een og samme Hovedbildning: store ganske uskiktede Masser af den meest charakteristiske Granit gjen- nemsættes af Fläder, der ligge i den almindelige Slrög- og Faid-Retning^ disse Fläder dannes af Glimmerpailletter, 184 B. M. K e i 1 h a u hvilfce clog^ i et saadanl Plan ingeDlunde li8r(je saa tæt, at tie bcröre hinandcn, eller saaledes at de liunne sig'es at ad- gjörc et TÎrkeligt Gneis- eller Glimmcrskikt ; de ere kun forhaandcn i den til at frembring:e en tydelijj Parallelstruk- lur nödvendige Mængde^ og" paa denne Maade kan da Mas- sen i det Store ansees som Gneis^ medens dogf de enkelte, tildcels mange Tommer tjkke Lag^, som ligge mellem hine med Glimmerskjællene belag^tc ^ men Con ti nui teten slet ikke ophævende Fladcr, ere fuldkommen charakte- ristisk Granit. Denne er röd og* af et jævnt, næsten smaat Korn f det er jnst den samme, som man saa ofte anlræffer i de Granitblokke, der ligge udslröede over den hele Trakt sydvestlig" herfra nd mod Havet. Forndcn de saaledes som anfört i enkelte Planer liggende Glimmer-lMviklinger fore- komme dog^ ogsaa hist og^ her i Graoilfeldtet hele Gneis- skiktcr af sædvanlig-t Slag s 5 men mange af disse vise sic allikevel igjen afvigende fra det almindelige Forhold deri, al de efler et nicer eller mindre kort Lob afbrydes efter Strög^et, og^ saaledes oplræde lig^esom fragmentariske 5 ofte ere de og" temmelige snoede, men desuagtet finder man dem sædvanligcn i en indbyrdes overecnsstemmcnde Beliggen- hcd, der tilligge svarer til de Spor af Parallelslruktur, som selve Granilen besidder formedelst de omtalte glimmerrige Fläder. Saaledes ved Öy, Gneis-Granit og^ deri indsluttcdc Gneisflammer eller isoleredc Gneispartier af det sidst be- leg^ncde Slajjs, 30« V. 6, 40« V. 7f, 6, d. e. 30—40« S. 5J r. e. M. Denne Dal opefter fra Rusland til Öy er lærerigf med Hensyn til Spörgsmaalet om Daldannelsen. Allerede For- holdene ved liiisland^ — som ere frcmstillede i det ideale Profil Fig^. 8, — vise, at vistnok en Sönderrivelse eller Itristning; af Fjeldmassen er g-aact forud for Udhuliiig^eD Reise til Christiansands-Stift. 185 af Dalrendcn, men dog: ingenlunde en Bristning-, som var forbundet med Opbrydninjj og Omstvrtning' af Bjerglag^enc. tili dis^e have oiensynligen alt för Sönderrivelsen l»a>t den Skraalied, som de endnu altid vise; man seer, at deo skik- tede Fjeldmasse har erholdt Spallerne just i de Refning^cr, hvorefter den altid lettest brister, nemlig: deels parallelt med Lagdeling^en, deels retvinhlig: imod den. Hvorvel det lader sig' formode om disse Spalter, — og" da især om den næsten vertikale Klöft, som har været forhaanden, hvor ^i nu see Dalens vestre Væg", — at de gaae kanskee endog^ meget videre end netop til Dalbunden, saa er der alligevel slet ing^en bestemt Grund til at ansee disse Klyvninger af Klippekroppen som vedkommende stort Andet end dennes ydre, just formedelst Dalindsnidtenc for os tilg^jængelige Deel. Hoiere oppe, nemlig^ ved og- især lidt ovenfor Öv, op- klares nu den her stedfundne Daldannelse idetmindstc i nogle Punkter endnu bedre. Ved Öv er ikke blot den vesllig-e men og* den östlige Dalside brudt steilt ned i Fjcld- massivet, maaskec fordi dette, hvorvel ogsaa her bestaacnde af eller dog indbefattende svagt vestlig' faldende Lagmasser, dog: idet Hele er mere uskiktet og^ fölg^elig' frembyder mindre Anledning- til Spaltnings efter Skiktplanerne. Dal- profilet er da paa dette Sted omtrent som Fig'. 9 viser, og- lidt hoiere oppe er det fremdeles saaledes, uajjtet Dalen her er meglet videre 5 de östre Væg^g^c vige her ud i en stor ßue og; danne næsten et Amphitheater^ overalt i den temmelig* plane Dalbund sees den faste Klippe i urokket Tilstand, og^ Fjeldvægg^ene selv og hele Fjeldet med dets jævne Höiflade til beg-g-e Sider af Dalen bære heller ikke noget Spor af, i Forbindelse ra ed dennes Dannelse at være bragte af Lave. Del er, synes mig, ikke at betvivle, at et 186 B. M. Keilhau Stj'ltlie Fjcidtnasse netop svarende til Dalens nuværende Hiiulriim^ a b c d, Fig^. 9, virkelige Lar været forhaanden, at meer eller mindre vertikale Spalter, ed, fe og: vel man|>'e flere dermed nogenlunde parallele, opstode i Steenkroppen, videre at og;saa meer eller mindre horizontale llidser kom til i denne der, hvor Udsnidtet nu er forhaanden, hvorefter da de saaledcs lösnede Dele ere blevne borlförte. Just saadanne Bristninger efter vertikale og- horizontale Retnin- ger, hvorved ofte endog: meglet reg-clmæssig^en parallelepipe- dale Afsondring-smasser fremkomme, ere som bekjendt g^an- ske sædvanligpe ved Graniten, og* det raaa vel antagnes, at det granitiske Fjeldmassiv og"saa et g-odt Stykke til begg-e Sider fra en saadan Dal, som vi her have foröie, ja kan- skee ovcralf, i nogen Grad er söndcrdcelt saaledes som an- fört til en vis större eller mindre Afstand fra Overfladen. Det er især paa saadanne Steder i Dalen, hvor den, under iövrigt aldeles lig^e Forholde, har erholdt en overordentlige Udvidelse, saa at den som bemerket fremstiller sig' som et stort Amphitheater, at man erholder den Ovcrbeviisning-, at horizontale Spalter ligesaa væsentlig;en have bidraget til at forberede Excavationen , som de vertikale, samt al Dal- dannelscns Aarsager her vist ikke ere at söge indeufor eller under den Deel af Fjeldlegemet, som dog altid kun er at ansee som dets yderste forholdsviis ganske tynde Skorpe. At ogsaa de vide eircusagtige Duikjedlcr, som ofte lindes lige oppe ved den förste ßegyndelse af vore Fjelddale, lede til lignende Anskuelser og navnligen lydelig vise, at ikke hele Dalen i saadanne Tilfælde kan være en enkelt vidt- gabende og saaledes ogsaa overordentlig dyb Revne, har jeg paa andre Steder Iiavt Anledning til at omtale. Ved Fremkomsten af saadanne Dale som denne i Omlie ere rigtignok först og fremst nogle Ilovcdrevner paa Langs at Reise til Chris tiansands-Stift. 187 forudsælte; men Resultatet blev do{y ikke ejjcntlige Spalfe- dalc ; efter Bristningen , som ikke har kunnet frembringe selve Dalaabningen, paafulgtc en Borlförelse af den ved Bristningen ikkun lösncde Stcenmasse^ og först derved aabnedcs Da'rummet. Det er altsaa ganske vist et ved „Udrodnin g" dannet ludsnidt i Fjeldkroppen, man ber bar for sig. Men hvor- ledes skede denne Udrodning og denne næsten fuldstæn- dige Bortbringelse af en saa stor Masse? Dette er cndnu det dunkle Punkt; paa en langsom Erosion og^ en successiv, dermed folgende Bortskylling er ikke at tænke; dcrimod Jigger det nær at forestille sig* en voldsom lldskylling frem- brag-t ved nogen saadan overordentlig Naturbeglvenbcd, som deuj de erratiske Blokkes IJdspredelse viser os at bave fun- det Sted. Og bvorfor ikke netop denne selv? Jeg^ troer ikke, at det just bar været den, fordi jeg- fremdeles ikke kan andet end sætte denne Udspredning* af de rullede Blokke, den nemlig som af os kau studeres, den sidste î Tallet, bvis der bave været flere, — i Forbindelse med de faste Klippers Afskuring-j men efter denne Procès findcs de sædvanlige Merker paa og ved Bunden af Omlie-Dalen, bvilken altsaa var forbaanden, forend Afskuringen foregik. At Frictionsridser forekomme paa den skråa Dalbund ved Rusland, er alt anfört 5 ved Öy findes de ogsaa nede i Da- len og tildeels i en end merkværdigere Situation end bist 5 paa Svaberge som g, Fig. 9, sees de endnu lige under de östlige Præcipicer, og det ingenlunde i ganske parallelt Lob med disse V^ægge, men ogsaa ber sögcndc at bolde sig- i det normale Strög, med bvilket Dalströget ingenlunde falder noie sammen. Stribe - Stroget fandtes ved Öy at være i b. 12^, 11, 12, llj, llf , d. e. i 10| r. e. M., me- dens den tætved opstigendc östre Fjeldsidc stryger omtrent III. 2, ' M 2 188 B. M. Keilhau lîge î ]\. ogf S. r. — Saaicdes bliver og-saa Refnin^cn af Frictionsstribcrnc et Bcviis mere paa, at den Aarsag^, som bevirljcde dem, ikl^e tilligge udiiiilcdc Dalcn^ men at denne alt för maa have været meer eller mindre fuldstændigen færdigdannet. At den for nogcn Deel er bleven modifiée- rei ved en saa kraftigp Paavirhning* som den, hvorfra Stri- bernc og de ovrige dermed i Forbindelse staaendc Fric- tions-Pbænomener bidröre, er en Selvfölgc, og at det des- uden berbos allid maa erkjendes, at visse ringe Forandringer bestandigen foregaae, er vel overflodig^t at anmerke. Linierne a b og* b i i vort Profil (Fig*. 9) antyde med INöiagligbed det naturlige Forhold af den svagthvælvede mod Dalen skraanende Ovcrflade af Fjeldmassen paa begge Dalsider; hvorledes en saadan Form er bevirket, og paa bvad i^Iaade Stykkerne a e b og b f î, som vist engange have existcret, ere forsvundne, lader sig^ vanskeligen sige; idetmindstc nogen Andeel i den sidste Tilrunding^ af disse Fläder har den store Friclions-Proces dogp visl havt, og^ jeg tvivler ikke paa, at Skuringsridser ere forhaandeu deroppe med fiildkommen Tydelighed. Öv, Skvdsstalion i Omlie, 513 F. o. H., efter Middel- tal af trende den 16de og* 17de Juli dersteds anstillede Maalinger. — Ilugsjaasund, umiddelbar ved Elven, cen Miil ovenfor Öy, 506 F. o. H. (S). — Dalbunden frem- stiller paa den störste Deel af Veien mcllem disse Sleder en viid Sandmoe^ til Ilöire og* Vcnslre slaae Granilfjcldc, der ikke synes at være 500 F. höierc end Moens Flade, ogf som vise sig mere usammenhængende end Dalsiderne nedenfor. ]\ær Sundet aabner Ldsiglen sig nog^et opad til de tvcnde store Dale, som her modes 5 man seer alt nær foran sig et vildt, meget sönderskaarct Landskab med nögne Fjeldtoppe. Denne Nögenhed bar imidlertid ikke sin Grund Reise til Christiansands-Stift. 189 deri, at Fjcidcnc virkelig- allerede lier naae op over Skov- g^rændgco, nien er eu Folgte af Steilhedea og' Bjergarlens Ten- denls til at afskallc sig" og* danne glatte Flaug-. Længcre borte, ved INissercn, saaes jævnerc, skovbegroede Aase. ßjerg^arten er overalt granilisk^ men lidt ovenfor Hng"- sjaa-Sund er der Hornblende i den, saa at den lier egent- h*g- fremstiller en Syenit. Delte varer dog* ikke længe, og; man seer nu en fuldkommen cbarakteristisk Granit, smukt rod og; af middels grovt Korn,- den er afsondrel paa sæd- vanlig; Maadc i meer eller mindre horizontale Bænke, og; danner Vulste og* lange Klippereev. Som flere Terrasser fremtræder den ved Ilaage-Fossene, betydelige Fald i den store fra JNisser- Våndet frcmströmmcnde Elv. Överst ved Begyndeisen af disse Fald, paa de horizon- tale Granilheller, Furer eller grove Sfriber i h. lli eller 9|^, r. ^ de vare endnu ret tydelige, uagtet Steenfladernc oiensynllgen have lidt noget ved Forvitring*. Stribernc pege her ud imod et i disse Egne ualmindelig;en aabent Landskab, nemlig* Kjöruld-Vandets flade Bassin. Vistnok er det, naar man beGnder sig; paa saadanne Steder, hvor Stribernes Strög* falder saa g;anske sammen med Dallöbene, ganske naturligt, at man finder sig* lilböielig* til at söge en fælies Aarsag; til den stcdfundnc store Friction og til Udhulingen af mangen Dal. Lidt ovenfor Faldene, Granit-Gneis, slrygende i h. 8, 7|, d. e. 6| r. e. M.j Indskydningen kunde ikke bestem- mes, men formodentlig- er den svagt nordlig, thi ganske sædvanligen danne sig Vandfald, hvor Bjerglagene skydc ind imod Elvens Retning; nedenfor Hugsjaasund syntes desuden den hist og her lidt gneisagtigc Grauitbildning virkelig at sænke sig omtrent 20<^ nordostlig. ülellem JNygaard og Store • Dale culmincrer Veien, 190 B. M. Keilhau som forer over til det med Forres- Våndet forbundne Daas- lîjen,- Culmînatîons-Punktet lig'g^er 1150 F, o. H., og* tæl ved stiger en næsten lodret Fjcidvæg endnu 4 — 60O F. op over Passet. Man er her inde i den forreste Deel af det couperede Terrain, som sees saa vel fra Hiigsjaa-Sund. Paa disse Steder bemcrkedes endelig endeel afrundede Blokke, der ved deres Bjcrgart med Bestemtlied visle sijf tilforte langveisfra^ de bestode af saadanne ubestemte halv- krystalliniske mecst qvartsagtige Skifere, som for en stor Deel danne Fjeldgrunden i Trakten nordenfor Bandag- Vandet, og sikkerligen ere de ogsaa komne derfra. Ellers er Gneis og Granit ogsaa her Bjergarlen i de fleste Rulle- stene. Fra Ilöiderne ved Store-Dale har man en god üdsigt vestefter, men til de skjonne horer den visselig' ikke 3 man overskuer en Egn bestaacnde blot af Fjelde, der næsten overalt ere ganske nögne, uagtet de slet ikke ere meget hoie og heller ikke særdeles steile. Nu viste de sig sorte og? ganske glindsende, udcntvivl af Fugtighed, som löber ud- over de glatte Klippeskraaninger 5 de enkelte vantrevne Fur- rer, som have kunnet fæste sig paa Grændsestrimlerne niellem Flangene, formaae ikke meget at formilde Landska- bets rye Udseende. Ved Daaskjen, charakteristisk Gneis, men, som det syntes, udcn bestemt Faldregelj etsteds 50 — 70<> S. 5, 5, og tælvcd 20^ N. 1, samt ogsaa ganske vredne Skikter. De mod IMNV. udstikkende Strandklipper ved dette Vand ere fuldkomment tilrundedc paa de mod den anförte flimmelegn vendte Pynter 3 de ere i det Hele tildannede ganske som Havskjærene og Landspidserne ved Havet; de i sydsydosllig Retning opad disse Klipper lobende Frictions- Reise til Christiansands-Stift. 191 rîdser kunde paa det Tydeligste sees fra Baaden, hvori vi g-Iede frem over Våndet. Ovenfor Kilan (cl. e. Kilene) gik vi over en liden Landtunge og: reiste derefter tilbaads op efter Förres-Yan- det. Paa nysnævnte Landtunge, Gneis, 60« IV. 3, 2|, 20^ IN. 4, 300 ]X. ^^ 5^ d. e. IV. 2f r. e. M, Paa et Forbjerg vestlig lidt ovenfor Våndets Sydende, almindelig graa Gneis indskydende 70 — 80^ omtrent mod ONO. Nedenfor Skin- farodden eller omtrent ligeoverfor Valeberg, sædvanlig fiin- kornig Granit med en Mængde mægligc gangförmigen gjennemsværmende Masser af Skriftgranit. Paa Skinfar- oddeu indebolder Graniten smaae Gneispartier. Disse Strandklipper have meget ofte til den Höide over Vandspeilet, hvortil ßölgerne sqvulpe op, smaae Sku- ringsflader af en fuldkommen frisk Glathed, der staae igjen en relief som Fragmenter af store Politurer. Tykkelsen af det Afætsede er dog ogsaa her ubetydelig. De poleredc Fläder fremvise sædvanlig meget fine, men fortræffeligen conserverede Slriber. Da Klippesiderne og med dem Poli- tur-Fladerne ved denne næsten blot af steile Fjeldvægge omgivne Söe fordetmeste ere meget skraae, saa seer man de afglattede Fläder ofte med meer eller mindre opad- stigende Slriber 5 dog ligger Våndet i det Hele saa me- get i Stribe-Strogets Retning, at man undertiden ogsaa finder de skraae Politurfilader næsten ganske horizontalt stribede. Excursioner i ' Förresdal. Fra Hovedstationen Veiing nær Molands Kirke fore- toge» först en Reise henimod Sætersdalen. Vi droge opad 192 B. M. Keilliau Fardaleu, over Fjeldct Haart og" til Fitjcdalen, hvor uheldige Onistæiidigheder nödtc til Tilbagctog* ad samme Vei. Fjeldct Haart, 2490 F. o. H., ligger omirent i Middel- höiden af deo östre Halvdeel af Fjeldmarken mellem For- res-Vandel og Sætersdalens Hoveddal,* saavel liöiere som lavere Sleder seer man rundtom; selv i Syd, mellem För- res-Våndet og ISæs - Våndet gives et Par Koller, der ere lidt Iiöiere. Ved og især hiinsides Grændsen mellem Telle- marken og Sætersdalen stiger Fjeldmarken i det Hele flere hundrede Fod over liiin Middelhöidc; man synes der at see en temmelig sammenLængende Ryg at lobe fra Nord mod Syd oppe paa Plateau'et; dog er det kun brede Höi- ijcldpartier, som, nagtet de vistnok ere hentrængte nogen- lunde paa een og samme Linie, dog ikke formaae at danne nogen bestemt Vanddeler, idet Tværdale midt imcllcm dem snart fra et mere vestligt Punkt före Våndene mod Öst, snart fra Punkter östenfor det midlere Kuppcl-Löb före dem mod Vest. De anseligste Kupler eller Fjeldhoveder paa den betegnede Linie syntes sydvestlig ved Filjedalen at være 4 — 500 F. böiere end Haart, og de nordligere, henad Findals-Elvens Kilder i), kanskee 8 — 900 F» höiere end det nysnævnte Sted^ henad denne Kant saaes noglc faa Sneeplettcr. Paa den vestlige Skraaning nedenfor det maalte över- ste Punkt paa Haart kom vi over Grangrændsen — idet- mindste den locale for dette Sted — i en Höide af 2382 F. o. H. (S). I) Naumann (Reise, I, 99) har fundet del höicste Punkt af Veien mellem Findals Elv og Valle ("Bispeveien"?) at lijjge 3190 F. o. H., 0{j de omkringstaacndc Fjeldhoveder stige neppe meget holere» Reise til Christiansands-Stift. 193 Fitjedals-Slölen, hvor vi overnattede, ligger 2466 F. o. H., og* kanskce 200 F. over Öyar- Våndet (sec Kartet). Til disse Maalinger kan cnduu lægges en Bestemmelse af Strömsfjordens Niveau ,• dette hetydclig^e Fjeldvand, der ikke Jigpger langt fra Filjedalen mod V. eller SV. og' næ- sten midt paa den omtalte höieste Deei af Fjeldmasscn mel- lem Sætcrsdal og' Förresdal, har efter Maaling' af Hr. Pro- curator Isaachsen i Mandal, en absolut Höide af 2464 F. eller med et rundt Tal 2400 F., da der er Grund til at antage det erholdte Tal som lidt for höit. Kun nogie faa Fod höiere ligger det deri indfaldeude Mjaa- Vand, som ogsaa har et ved en liden Udgravning' ^) bevirket üdlöb mod Vest til Sætcrsdaien. De höieste Steder i Omegnen troer Hr. Isaachsen ikke at naae mecr end 6 — 800 F. over Mjaa- Våndet, en Conjectur, som stemmer ganske vel med den af migf ved Gisninga paa Haart for den samme Egn antag;ne Elevation. Paa Gonoe i Förres-Vandet nordlig' ved Mundingen af Fardalen, granilagtig* Gneis, 70^ ? Ö. 6| r. e. M. Friclionsslriber paa Sydostsiden af denne Oe, i h. llf. Ved Landingsstedet nordenfor üdlöbct af Fardais -El- ven, Gneis, 40« I\. 4| r. e. M. Ved Pladsen Brokko mellem Fardalcn og' Fjeldet Haart, Gneis, 40— 50« N. 3| r. e. M. Lidt videre, samme Bjerg- art, 10<> Ö. 6, IN. 4|, og^ fremdeles videre, do., 20—40« N. 5, saa at Faldet mellem Brokko og^ Haart i det Hele kan sættes 30« mod N. ^ r. Paa selve Haart, Gneis, 80« Ö. 6| r. e. M. 0 Man har engang tænkt paa at anlægge et Kobberverk i denne Egn, hvor der paa den saakaldte Strömshei gives nogle Kob- beranviisnin;;er. 194 B. M. Keilhau Frîclîons-Slrîber paa Haart* a. lidt östlig* nedenfor del Löieste Punkt i h. 10|, og' b. paa en liden Platform ved Vestsiden af dette Punkt men kun meget lidt lavere, i Ii. lOi. Altsaa er Stribe-Stroget her i h. Or., en Direction^ der for hele Trakten kan ansees som fuldkommcn normal- da Stedets Beligg^enhed er udmerket fri, idet lig^esaalidt nogen Dalfure som nogen beherskende Höide har kunnet virke til at frembring^e Afvigelse. Mellem Haart o^ Öyar- Våndet, Gneis, 60— 80» IV. 5f r. e. M. Desuden forekommer her Granit af samme Slagrs som nede ved Förres-Vandet ; det synes, at den lig^ger lag- formig- mellem Gneisskikterne. Andre Granit- Varieteter gjcnnemsværme Gucis-Terrainet g^angag-tigen. Frietionsstriber paa den samme Vei nedad til Öyar- Vandet, men endnu altid i ret gfod aaben Situation, i h. lOf, lO-J, 10|, d. e. i h. 9f r. e. M., et Resultat, der og- saa stemmer g-odt med det foregaaende, og' hvis Afvig^else derfra ligefrem erat forklare deraf, at Landskabet paa dette Strögf skraaner mod Vest. Gneis i Fitjedalen, 20—60« Ö. 7^ r. e. M. Betræffende de erratiske Blokke forekom det mig", at de i denne Eg'n i det Hele ere sparsommere forhaanden end paa de fleste andre Sleder. Ved Filjcdals-Stölen et Par store fuldkommen afrundede Hullestene af en storkornig' röd Granit; andre afrundede Blokke fandtes bestaaende af Hornblende- og^ Gncis-Bildning^cr, hvortil heller ikke granske tilsvarende bemerkedes blandt Egnens egne Bjerg^- arter. Trakten nordenfor Förres-Vandet besögtes paa en Vd- flogt forbi Hæglaud og* Veum til Skre-Vandel. Reise til Christiansands-Stiflt. 195 Veom Kirke, 1384 F. o. H. (S). Skre- Vand, 1100 F. o. H. (1097 F. K, 1103 F. S). Det er jyanske merk- værdigt, al Daleo ovenfor Förres-Yandct forlsællcr forbi Veum til Skre -Våndet og* derfra videre lige til Bandag^- Vandet, nagtet Vasdragene slet ikke rette sig^ efter dette Forhold (see fremdeles Kartet) 5 Vanddelet vestlige nedenfor Venm Kirke er kanskec il^ke stort mecr end 100 F. höiere end Skre-Vandet, og" fra Sydenden af det sidstnævntc saaes i Retningen af Bandaglicn et aldeles lavt Landskab, — en bred Sadel i den ßjergryg, som fölg^er ßandag-Vandet paa Sydsiden. Skre- Våndets besynderlige Udvidelse mod Syd er en Folgte af denne Dalfordybning, der ligger fuld- komnien relvinklig^ over det Indsnldt i Fjeldmassivet, hvori det Omdalske nemlig' Skre- Våndets Vasdrag^ har sil Lob. At Fjcidlegemets indre Bygning- har havt Andeel i Frem- bringelsen af denne særeg-ne Overflade-Forni, er neppe tvivlsomt^ det synes ogsaa, at det er een og' samme Zone af Skikter, der lober fra Lanrdal midt igjennem Moland til Kilan ved Sydenden af Förres- Våndet, Flere enkelte Fjcldc, som omgi ve Bygden i Veum, naae ikke ubelydeligen op over Skovgrændsen, höiest er Fjeldet Roan î Nordost 5 der endnn, den 22(Je Juli, havde mange Sneflekker, og^ hvis Top sikkert ligger meer end 3000 F. o. H. Melleni iHolands og Hæglands Kirker, Gneis med lîorn- blendeskifer, 20—50*^ N. 5| r. e. M. Mcllcm Hægland og Veum, Gneis, 20—40« N. 4| r, e. M. Paa Veien fra Ve- um til Skre-Vand samt ved deltes Sydende, meg-et fiinkor- nig^ ogf tlldeels fiinskifrig' Gneis, 20 — 40« Ö. 7f r. e. M. Denne sidslnævnte, i mangle Skikter forholdsviis temmelig: milde Bjerg^arl var og^saa paa nogle Steder ikke lidel for- vitret ; og^ dcnoc Beskaffenhed ved Bjerg^arten i Forbindelse III. 2. > JN 196 B. M. K e i 1 h a u med de anförte Slilling-er af Skîkterne turde fortjene at lægges Merke til i Anledning' af det nyligen Ytrede om den tværs over Omdals-Vasdraget lobende Dalgång. Fuldkommen afnindede Rullestene i stor Mængde paa Ströget mcllcm Förres- og Skre-Vandet^ de fleste ere som sædvanlig Gneise^ dernæst en g-od Deel Blokke bestaaende af röd grovkornig- Granit lig den, som de i Fifjedalen be- merkede Granilblokke fremböd, — en Bjergart, der i lidt nordligere Dele af Tellemarken hyppig* forekommer in situ; videre Rullestykker af en mörkfarvet, grov men dog^ horn- steenagtig Qvartsskiferbildning, hvilken ogsaa antræfies ofte som fast Bjergart höiere oppe i Tellemarken. Men cnduu bestemtere angives Retningen af den her stedfundne Blokke- flytning af ikke faa Rullestene, som bleve antrufne mcllem Hægland og Veum 5 de bestaae af en ganske særegen con- glomerataglig Gneis, som et Vav Mile herfra mod NV., nemlig' i Skafse, danner en udmerket Zone i det derværende Skiferfcidt. Uforklarlig* syntes Forekomsten af en liden Rullestecn, der fandtes paa en Moe i Dalen noget ovenfor Hægland 3 bestaaende af en Porphyr med rödliggraa horn- steenaglig Grundmasse, hvori store Krystaller af Feldspath og smaa af Qvarts, viste den sig* saa fuldkommen ovcreens- stemmende med visse Varieteter af den store Gruppe af Porphyrbildninger i Chrisliania-Territoriet, hvortil Rhombe- porphvren henhörer, og' derimod saa ulig* alle Bjcrgarlerne vestenfor hiint Territorium, at den virkelige kun kan ansees som kommen derfra. En Excursion paa Förres-Vandet gav folgende Resul- tater : Paa Ytre-Sandnæs, Gneis, der er meget granilagtig, 30 — 40^ TS, 41 r. 5 paa Mommerak-Oerne samme Gneis, 20 Reise til Christiansands-Stift. 197 — 40^ IN. 4^ P. 5 paa Stranden mcllcni Monimcrak og* Vc- ting*, fremdeles Gneis, men ber tildeels med hornblende- boldende Baand, 30—400 I\. ^ r. Alle disse Bestemmel- ser af Indskydnings-Reiningen ere Middeltal af mange med binanden vel overecnsstcmmende enkelte Aflæsninger. Frictionsstribcr paa Ytre-Sandnæs, i b. 101, lOJ, d. c. b. 8| r,; först i nogen Afstand bagenfor INæsset, der selv CP ganske lavt og fladt, stiger et brat Fjeld iveiret. Paa Mommerak-Öcrne, som ogsaa kun stikke lidet op over Vån- det, Striber i b. 10|, lOf, lOf, d. e. Of r. e. M. Paa en liden, ligelcdes ganske lav, mod Syd fremspringende Odde mellem Mommerak og Ovre-Sandnæs, viste Striberne sig meget friske nordvestlig paa Stödsiden, paa den ydsrste Spidse i Syd, samt nordostlig ogsaa lige ved Vandkanten, overalt lobende nöiagtigen i b, 11 d. e. 9f r. Blokke af öieusynligea fremmede Bjergarter bemerke- des ikke paa denne Tour. Förres-Vandets Höide over Havet bave vi ved folgende MaaHnger fundet at være 856 F.: 17de Juli Kl. 4 Kftcrm 861 F. S. 18de — 23de — 24de — 7 Form. • • « « 877 — 7 — . 841 — 9 — . 856 — 4 Efterm. 827 F. K. 9 Form. 878 — 879 — 2 Efterm. 857 — 866 — 7 Form. . 835 — 9 — 852 — 853 — 859 — To af de holeste Fjelde nær ved P^ordenden afFörres« 198 B. M. K c i 1 h a u Våndet bleve bestegne af mine llciscfællcr : Gjedenoten sydoslligr op fra Vcting', 2493 F. o. H., og Viigfjeld paa den vestre Side ved Gaarden Viigf, 2685 F. o. H. Reise til ^'issedaK Excursion til TorrisdaK Den almindeligfe Ridcvei fra Moland til Fjone i I^iisse- dal forlader ved Mommerak Förres - Våndet og* gaaer opad lige mod Öst; snart naaer den sit höicste Punkt (1748 F. o. H. K.j 1740 F. S.), hvorefler den siden fordelmeste fölger tvende östligcn til INisseren nedgaaende Dalgange. I den störste af disse ligger INapper- Våndet, omtrent 1550 F. o. H. (1550 F. K.5 1548 F. S.), omgivet af Fjelde, hvoraf enkelte turde slige endnii omtrent 1000 F. höiere. Ganske merkværdig er Formen af INapen eller Napper-I\u- ten, der fra IVord springer skarpt frem i Våndet, og fra dettes Sydside viser sigf som en meget slank Kegle. Ovenfor Momnierak, Gneis med Uornblendcskifer, 20 — 70^ i\. 5J r. e. M., dcrcftcr variabelt og tildeels meget svagt Fald. Ved Veiens Culminalionspunkt, 20—300 V. 9f , 9, 7| og 0—20^ V. 8, og lidt videre, nemlig henad Vestenden af INapper- Våndet, hornblcndcholdende Skifere gjennemsatle af grauiliske Masser, 20 — 40^ V. 8|5 altsaa vestenfor Napper- Våndet, 0—40» V. 7^ r. c. U. — Ved selve Vesfcndcn af denne Fjeldsöe begynder en cbarakteri- stisk Granit af temmelig smaat Korn, som forbliver den raadende Bjergart omtrent \ Miil östefter. IXapper - Nuten syntes fordelmeste at bestaae af en skiktet, nordlig faldende Bjergart, og da ganske visl Gncis^ men den överste Tredie- deel saae ud til at være Granit med en tydcligcn nordlig faldende, med de underliggende Skikter parallel Paaleî- nîngsflade. Omtrent midtveis ved IVapper- Vaudcl, Gneis Reise til Christiansands-Stift 199 slîîktagïîç i Granilfcldtet, 70»? V. 6|; nær Öslenden af samme Vaiid^ Hornbicndcskifer (zoneviis?) i Graniten, 80 -—90^ Ö. 81. Lidt videre, ved Beg^yndelsen af det lille, strax efter IVapper - Vandel folgende Rus-Vand, Gneis i Grauiten, 40^ V. 81, videre ved Rus- Våndet, Hornbiende- skifer, formodentlig- ogsaa i Graniten, 40<^? i) Ö. 8, og fremdeles ved dette Vand, smukke Plader af Hornblendc- skifer tydeligen mellem Granit, 60^ S. 5.5 Iivorvel Skik- ferne saaledes forekomme ganske sporadisk i den uskiktede Bjergart, synes de allsaa dog at folge en nogenlunde be- stemt Stillingslov, nemlig med et steilt Fald at stryge om- trent mellem IV. og S. (ved Rus- Vand 40— 90» mod Ö. og V. 6^ r. e. M.), INu opbörer Granit-Fcidtet og et Ter- rain af Hornbleudeskifcr og Gneis begynder, bvori den sidstnævnte Bjergart cfierbaanden bliver ganske eneraa- dcnde. Ved den ostre Ende af Rus- Våndet, Hornblende- skifer, vreden, med særdeles mange gjennemsværmende l^lasser af en mcer eller mindre fuldkommeu Skiftgranit, 10 —400 v. 7|, 7|, d. e. V. 6 r. Lidt videre. Hornblende- skifer, 60^ S. 4f, og strax efter, Gneis, 30« S. 4, 4; 30 — 60« S. 41, Strögretningen ovenfor Pladsen Dalen (see Kartet) er saaledes i b. 8| r. e. I^L, en Direction, som ogsaa den i den herværende vilde Fjelddal fra Bus-Vandet nedskummcnde Elv noie fölger paa 1 JWiils Længde. — - i) At Faldet saa ofte ikke med fuld Sikkerhed har kunnet an- gives, liar fordctmeste sin C rund deri, at mange af vore ür- skifere og især Gneisen paa sine Steder virkelig ikke besidde nogen fuldkommen Skiktning eller Struktur efter parallele Fläder, men kun hiin linéaire Parallelstruktur, som navn- ligen rVaumann fremhæver som el særeget Forhold ved Gnei- sen i Ertsgebirge. 200 B. M. K e i 1 h a u Endnii ct 0*0111 Stykke nedenfor Dalen, nær Gaardcn Fjale- stad. Gneis med Skiiftgranit- Masser, 40*^ S. 4. Umiddel- bar ved Fjalcstad syntes Sklkterne etsteds, Ler Hornblende- skifer, at falde 20^ S. 12|. Henad Fjone, en qvartsrig uskiktct Gneisbiidning, fuld af eller ligesom |]anske blandet med en ujævn grov Granitbildning' ^ etsteds i dette Feldt, utydelig* Indskydning 30^ mod Ö. lOf ? I\ærmere Fjone, fremdeles en ubestemt Gneisbildning, faldende 40^ nord- ostlig. Umiddelbar ved den sidstuævnte Gaard er Bjerg- arten en meget ufuldkomment udviklct Hornblendegneis, bvoraf nogle Partier vise sig næsten som en grov graalig- sort Kiselskifer eller Hornsteen^ ogsaa ber utydelig Skikt- ning: 10—40« S, 4, 5, ^, d. e. S. 2| r. e. M. Fuldkommen tydelige Frictionsstriber bemerkcdes paa hele denne Vei ikkun i ßakkerne ovenfor 31omuierak ; de stryge ber i b. 9|^ r., altsaa nagtet den store Forskjel i Situationen ganske som paa Mommcrak-Öerne. Paa nogle Granitklipper ved Vestenden af INappcr- Våndet, Spor af Striber lobende i b. 8. Blandt Rullestenene anmerkedes som ualmindelig et lidet afrundet Stykke af en kornig glimmerblandet Qvartsit- Bildning, der laae paa AlTaldei mod IVisseren. Jndsnidtct i Fjeldmassen, ad hvilket vi vare komne ned til INisseren, gaaer næsten nöic retvinkligen ned til denne Söc; ligcoverfor, paa Soens tislre Side, kommer en lig- nende Fordybning ned, og saaledes danner Soens Rende tilligemed disse Tværdale et slort i Fjeldlegemet nedskaaret Kors. I og ved Dalmundingcn paa den ostre Side ligger Kirken og ikke faa anselige Gaarde, blandt hvilke Præsle- gaardcn og Bakka, samt Söftestad , bekjendt vedde der forekommende rige Jernmalm-Auviisninger. IHordlig^ ved Kirken stikker Kirkenæssct frem, OQ over det hele smukke Reise til Christîansands-Stîft, 201 Partie reiser sig: Skaarnetten, cd temmelig' Isoleret Fjeldtop sydostliga indcnfor Dalbiigten. Kirkenæsset bestaaer af Grönsteenbildning'er, som deels ere dioritag^tlg'c, dcels fremstille en næsten tæt chioritlsk I^Iasse, deels optræde næsten som Hornblendesklfer ; den sidstnæynte Afændrlng- seer man tydelig' at Indskyde stærkt mod I\. 1. Sydlig: ved Præsteg^aarden dannes Strandklip- perne af feldspathholdendc Hornblendeskifer eller Hornblen- degneis, 50—700 S. 12| r. efter Middel af mange indbyr- des lidet afvig:ende Aflæsninger. Videre mod Syd kommer man til Softestad og et kort Stykke sydostlig* derfra moder Jernmalmfeldtet i en Ilden Bjergryg kaldet Loflhuus-Aasen. ßjcrgarten er paa denne Strækning temmelig ecnsartet og at bcnævne enten born- blendeboldende Gneis eller meget fcld$pathförcnde Horn- blendeskifer^ Aarer af Feldspath og Qvarls gjennemsætte den hyppigen; Faldet er fra 30 — 10^ deels östligt deels sydostligt, idet Skikterne i det Hele synes at lobe i en Bue, nordligst nær Softestad med Faid mod Ö. 7 r., og sydlig med Fald mod Ö. 10 til 11 r.; ved smaa Afvigelser herfra viste nogle Slrögparalleler sig S formige, Jnst paa en af disse holder Ertsen sig, som er deels smaatkor- nig deels meget Ginkornig Magnetjernsteen. Man har den ypperligste Anledning til at see, hvorledes den forekommer. Leleformig vil den, nagtet sin Optræden nogenlunde nöle mellem de samme Skikter, i det Holeste dog kun for nogle enkelte Partiers Vedkommende kunne synes at være. Har man iagttaget, hvorledes Hornblenden ofte optræder i Gneis, som er paa Overgangen til Hornblendeskifer, saa vil man let kunne forestille sig Ertspartiklernes Forhold paa mange Steder af det herværende metalförende Strög: deels seer mao dem der forenede til compacte, aldeles ublandede, 202 B. M. Keilhau flamnieforraîg'c Smaapartîcr og^ ganske lyndc Lag-, der ere nöie parallele med Skiktningen, deels ere de ganske blan- dede med Bjcrgartens Mineralier og jævnt fordeelte mellem disse under fuldkommcn Bibeholdelse af Gneisstruktnren i den Yed Oplagelscn af Ertsdelene llgesom kun noget mo- dificerede Skifer. Paa andre Sleder i den samme Ertslinie er dcrimod Ertsen mere samlet,* man træffer da mægtige rene Masser, hvorfra Bjergartens Destanddcle ere saagodt- som ganske fortrængte, men hvori dog endda en Parallel- struktur overcensstemmendc med Sidesfenens fordelmestc tydeligcn vedligeholder sig. Disse renere Masser, hvis Mægtighed synes al naae indtil halvanden Favn, komme nu Leieformen nærmest; men da de efter en kortere eller læn- gere Fortsætlelse paa den ovenanförte Maade ligesom for- löbe sig i Bjcrgarten, saa kan man, om end en meget de- failleret ündcrsögclse skulde vise, at den hele Længderad, de danne efter hinandcn, ganske nöie fölger Sidesleneus Strög, dog ikke, formedelst de med de rige Stykker af- vexlcnde fattige blot af Bjcrgart med indsprengt Erts be- staacnde Partier, betragte det Hele som el Leie. Jeg troer desuden ikke, at en saadan Undersogelse virkelig vilde före fil det antydede Resultat 5 thi allerede hvad jeg ved en kort Befaring kunde bemerke, förte mig til den Mening, at den med Metal ansvangrede Strækning vel, som anfört, nogen- lunde nöie ligger mellem de samme Skikter, men at den forsaavidt er at tænke som temmelig bred og selv indbe- fattcnde en god Ueel Slakter, hvoraf de enkelte ikke ved- holdende optage Ertsen i sig, men kun strögviis, og det saalcdes, at Ertsgehalten paa nogle Stykker enten lidt efter lidt flytter op i det Ilængende eller ned i det Liggende, — et Forhold, som turde finde Sted ved Forekomsten af flere Ertser, hvis Deposita man pleier at betegne som Reise til Chrisüansands-Stift. 203 Leier (Faldbaadcne ved Kongsberg-, Koboltleiestederne paa Modum o. s. V.)« — Soin forekommende med Jernmalmen bemcrkedes ganske lidt Flusspath og- Granat samt Pnnkter af Kobberkiis eller deraf dannet Kobbergrönt. IJdmerkede Friclionsstribcr paa Kirkenæsset, som i det Hele er fladt og bar mange jævne Klippeflader; Ströget aflæstes i h. li, If, 1, 1, d. e, 11| r. e. H, Paa Nord- siden af to smaae Forbjergc lidt nedenfor Præstegaarden og-saa meget tydelige Slriber i b. 12i, 12^, 12|, 12, d. e. 10| r. e. M. Mellem Söfteslad og Loflbuus- Aasen saaes de ligeledes slrygende i b. 12. Forskjellen i Ströget paa de to sidste Steder og paa Kirkenæsset forklares let deraf, at det sidstnævnte Punkt endnu ligger under den boie Fjeld- side, som just fra dette Sted nordefter begrændser INisseren, medens Situationen paa de to andre Punkter ikke er saale- des spærret mod Öst. Den 26de og 27de Juli fra INissedal til Boe i Törris- dal og tilbage. underveis Afstikker til Skaarnetten. Skaarnettens Top, 2773 F. o. H. (Vort Standpunkt, 30—40 F. lavere end Toppen, 2735 K, 2741 S). Træer findes ikke paa det Överste, men ret kraftige Graner voxc dog" temmelig nær op til Fjeldfoppen, saa at denne dog^ kanskee neppe naaer den egentlige Grangrændse. INogle faa Höifjeldplauter forekomme paa Stedet, især Arbutus alpina meget hyppigen. Herfra viseredes til folgende Punkter: Nissedals Kirke, benved en balv iWiil borte, i V. OJ^ INapper-INuten, i V. 7f. Man seer, at den i Höide nogenlunde maaler sig med Skaarnetten. Bagenfor, Fjeld- ryg med Sneepletter benåd Valle î Sætersdal^ en temmelig' jævn Byg*, der udgjor det hoieste Partie IH. 2, ' IV 2 204 B. M. Keilhau af den sydenfor ISappcr- Våndet lîg-g^ende DecI af Aasstræk- ningen niellcm Nisseren og- Förres-Vandet, i S. 4|^. Den er bestemt lidt höiere end Skaarnetten (2800 F. o. H.?) ,• et Fjcidpartie i S. 3|, der lîgeledcs viser sigf soni en liden Ryg', og^ som turde være Midlstölknudcns Fjeld- masse melleni Gjævedal og* Topdal (see ovenfor S. 180)^ Hovde-Fjeld i S. 12J. (Veiviserne kjendle det ikke). Det syntes betydeligen höit; til Huirc Tromlingernes Fjeld- knude, der og-saa viste sig* anseligen fremragende over sine Omg^i velser; trende paa den fra Skaarnetten udbredte Aasstrækniugp kanskee lidt höiere end vort Standpunkt opstigende Fjeld- kupler, den förste, omtrent 1 Miil borte, i S. If , den an- den, 11 Ml., i S. 12|, og den trcdie, en lialv illiil, 1 Ö. 6i. Ellers er denne Aasstrækning- meg-et jævn og^ saaledes fuldkomuien plateauformig'. Kun i de svage Indsænknin- ger mellem Skaarnetten og* hine trende Hoider seer man Træer, navnllg^en Gran 3 tveude anselig-e Fjelde, der sikkert ere betydeligen over 3000 F. hoie, det ene, formodentlig Roholt-Fjeld i Vraa- dal, i X 12, det andet î V. 11 Jj to Fjcide, lavere end de sidstnævnte, men en god Deel höiere end Skaarnetten, paa Strækningen mellem IVisser- Vandet og Moland, respective i V. lOf og V. 10. Man seer her tydeligcn, at denne Fjeldstrækning nordenfor IVap- per- Våndet har mange Tunkter, der idetmindste nærme sig en Höide af 3000 F. o. H. — Fjcidmassen i Öst fra den nordlige Halvdeel af IVissc- ren er baade noget lavere og, lig det Parlie, hvortil Skaar- netten horer, mere plateauformig end hiin vestlige Stræk- ning; den stiger ganske svagt fra Ö. mod V. lige til den Reise til Ghristiansands-Stift. 205 ydcrstc Rand over ^^isscrcn, hvor den er skarpt afskaaret ved de til KIrkcnæssct ncdlöbcndc Præcipicer. Det var just til delte nordlige Plateau, vi stegle op, efteråt have forladt Skaarnetten og* passeret den mellem- lig-g^ende Dal. Et Vasdrag-, som ovcnpaa bemeldte Höi- strækning' g-aaer til Djor-Vand i Torrisdal, begynder saa- g^odtsom lige ved Randen af den ved Nisseren afbrudtc Platform. Stolen Fiskvalten, paa Nordsiden af dette Vas- drag, 2027 F. o. H. (2014 K, 2040 S), ligger ikke meget under Aasmarkcns almindelige Niveau dersteds, hvilket for- modentlige er Aarsagen til, at allerede i en saa ringe Höide Halvparten af de omkringstaaendc Grantræer sees uddöde. Omtrent en halv Miil östenfor Fiskvattcn kom vi ned \ en dyb oge malerisk Dal, der skjærer sig^ op fra Djor-Vandj endnu ved den skjönne Gaard Austad, en Miil ovenfor dette Vand, ligg^er dens Rund neppe 500 F. o. H. — Djor-Vand, 223 F. o. H. (den 26de Juli: 227 F. K, 218 F. S 5 den 27de: 223 F. S), Lidt ovenfor Rakka, Gneis 10« V. 8f , 20—30« S. 1|; videre Hornblendeskifer, 80—90« Ö. llf ; ved ïvedtene (en Gaard nordvestlig- under Skaarnetten), Hornblendc- gneis, 80« S. 2J, 2|. Paa Skaarnetten, deels charakteri- stisk Gneis, deels en fiinkornig- qvartsrig; Gneis, 20 — 60« N. 1 r. efter mange indbyrdcs temmelig* vel overeensstem- mende Aflæsning-er,* Bjerglagene gjcnnemsætles hyppigcnaf Aarer af en tildeels smukt grön Feldspath med Qvarts. Ved igjen at stige ned i Dalen nordenfor Skaarnetten, kom vi, ved Gaarden Grimstvedt, næstcn tilbage til hiint Sted ovenfor Rakka, hvor Indskydningcn fandtes mod Ö. llf; ved Grimstvedt mödfe nu ligeledes en skifrig Horublende- bildniog- med et Fald af 70« mod Ö. llf, lli,- altsaa i Egnen ved Grimstvedt, 70—90« Ö. 10 r. e. M. Paa Höidcu 206 B. M. Keilhau nordlig* ovenfor samme Gaard, fremdeles hornblendchol- dende Skifer, CO^ S. 12. Henimod Sfearshjön, et Fjeld- vand, hvorfra liiint til Bjor -Vand lobende Vasdrag* löber ud, antræffes ogsaa Hornblendebildninger, 80^ S. 121, If, 12, Ö. llf ,* den midlere Faldretning- paa de to sidslnævnte Steder er altsaa meget constant mod Ö. 11 r. Man (Inder saaledes, at en bornblendeboldendc Zone her er forbaanden, der netop stryger i Retningen mod Kirkenæssetj virkelig" ligner ogsaa Bjergarten ved Skarskjön i nogle af sine ModiGeationer den paa Kirkenæssct forekommende Bild- ning", Henad mod Sæteren Buiia, östenfor Skarskjön, Horn- blendeskifer (ogsaa henborcnde til den nysberörte Zone), 80^ deels N. deels S. 12f ; ved Bulia, meget fiinskifrig Gneis, 50 — 70® S. 121, og' videre, alter en skifrig^ Ilorn- blendebildning", 80» S. 11; altsaa omkring- Bulia, 50— 80« Ö. 11§ r. e. M. Fremdeles videre paa Veien til Stolen Fiskvatlen samt umiddelbar ved dette Sted, fiinskifrig" Gneis^ 20 — 50® Ö. llf r. e. M.,- hist og" her antyde rustbrune Pletter, hidrörende fra forvittret Svovlkiis, et Slags Fald- baand-Dannelse paa dette Strög"; paa en noget meer end almindeligen concentreret Kiismasse ikke langt fra Stolen havde man skjærpet. Östenfor Stolen ophörer det constante sydlige Fald; paa Veien til Gaardcn Brösdal bemcrkedes: en fiinskifrig^ Hornblendcbildning* med fiinskifrig" Gneis, 70® N. 3; videre frem, de samme Bjcrgarter, 60® IN. 3| 5 en fiinkornig" qvarts- rig: Gneis, der tildecls næsten g^aaer over til Qvarlsskifer, 50® IN. 3, 4, 3, 0-^20® N. 3f ; den midlere Faldretning- mellem Fiskvatten og" Brösdal bliver altsaa mod IN. 1| r. — Ved Brösdal og" nede i Dalbunden til ^ Ml. ovenfor Ån- stad, almiudelig' Gneis og^ fiinskifrig^ Hornblendegneis .samt Reise til Christiansands-Stift. 207 et Slags Grönskifer ((illiörendc Horublcndcskîfereiis Fornia- lionsled), 60« N. 5f r. e. M. Eo Fjcrding^svei ovcofop Austad beg"ynder et Grön- steensfcldf, der fortsættcr til mcer end midtveis inelicni Au- stad og; Böe^ det fremstiller tildcels en granske charaktcri- stisk Diorit, men alligevel indcho'der det og;saa paa nog-Ie Punkter de samme skifrig-e HornbleudcLildning^cr, som saa ofte forekomme med Gneisen, og; som^ efter det Ovenan- förte, just i denne Eg;n vise sig; Iiyppigen i Gneisterritoriet. Feldtct livorpaa Austad ligger, er ikkun en mere udviklet Repetition afKirkenæssets; i Bjergartens meer eller mindre fuldkomment skifrig;e ModiGcalioncr seer man tildecls Horn- blenden i tydelig;e Smaablade , der indbyrdes ere idet- mindste lineairt parallele, nemlig; efter disse Krystal-Indi- viders længste Dimension,* saalcdes resulterer da egentlig mere en i Stæng;ler klyvelig- Masse end en Skifer. Tildeels er derimod Hornblenden ikke tydelig' udviklet, og saaledes fremkommer en ubestemt Grönskifer; denne synes at gaae over til en Art Cbloritskifer, bvilken igjen paa nogle Sle- der mister sin Skifrigbed, og saaledes fremstiller en meep eller mindre tæt ehloritagtig Masse uden Skiktning. At umiddelbare Overgange findes fra den sidstnævnte Bildning til Dioriten, er ikke at betvivle. Henimod Grönstecnsfeldtets Ostgrændse antegnedes Grönskiferens Skifertavlcr at falde 60<^ mod IV. 1|. Ved selve Ostgrændscn moder en röd Granit, der först synes at forekomme som uregelmæssigen gangförmige, men dog ikke ramificerede Masser i Grön- steenbildningerne, og som snart dereftcr ganske fortrænger disse. Denne Granit optræder nu med et meget jævnt Korn, medens grovkornigere Masser af ujævnt Korn kun danne uregelmæssige tildeels gangförmige Udsondringer deri. — 208 B. M. Keilkau Af den samme bcstaaer hele Terraînet omkring Torrîsdals Kirke, Oaibnnden saavelsom Fjeldene, og' rinieligviis slræk- ker den sig ogsaa et godt Slykke videre. Del ved Bjor- Vandct beliggende anselige Fjeld l\önnu-]\ipcn, överst en grotesk Ruinform, nedenfor paa Nordsidens steile Skraa- ning i paafaldende Grad afglattet, viser sig tiJligemed et andet ligeoverfor i Vest staaendc Fjeld allerede langtfra at bore til dette betydelige Granitfeldl. Frictions-Pbænomener: a. Paa Skaarnettcns IXord vest- side iudlil næsten överst, meget fine, men særdeles tydelige Striber paa fuldkommeu blankt polerede Smaaflader i b. 92^ 9f, 9|, 9|, d. e. 8 r. e. M.5 de aldeles Inldstændigen vedligcboldfe Politurer bcmerkedes undertiden paa de oven- omtalte af grön Feldspatb og Qvarts beslaaende Gange, b. Lidt ovenfor Grimstvedi, paa Fjeldsidens AfTald mod Syd, Striber i b. 9|, 9f. c. Sydvestlig ved Skarskjon, paa en til I\0. nedimod Våndet bældendc Skraaning, Stri- ber i b. 9|. d, Nordostlig over Skarskjon, paa svagt mod Syd skraanende Terrain, men endda saagodtsom överst paa Plateau'et, udnierket friske Striber, især paa ganske speilblankt poleret Qvarts, i b.9f, 9|. — Middeltallet af alle disse med biuanden saa noie stemmende Aflæsninger, nem- lig b. 8i r., angiver udentvivl ganske noie det normale Stribe-Strög i denne Egn,* at Silnations-Forskjcllen, som især ved Slationerne a og b er betydelig, ilike bar bevirket större Afvigelser i Strögct paa de forskjellige Localiteter, forlj"ener at lægges Merke til, — Granitklippcrnc i Törris- dal ere tildeels meget fuldKomment afrundcde, men, som Tilfældet sædvanlig er ved Graniten, fandtes de kun med rue Overdåder, men dog saaledes, at man synes at er- kjende en forhenværende blot ved senere Forvitring afætset Poliiur. Under saadaunc Forholde ere de tilovcrsblevne Reise til Christiansands-Stift 209 Spor af Frîcliotisslribernc naturligfviis ofle kun lidet syn- lige 5 vist er del dog- saadannc Slribcr, som mcgel rcgel- mæssig^cn löbc over Grauithcilcrne ved Böc^ de stryge constant i L. 9^ r., d. e. ganske i Dalens Retning*. Væl- digen maae de store nögne Flaug, som Röunu-Nipen ven- der mod Nord, være blevne paavirkede under den Procès, som frembragte disse Friclions-Pbænomener, vi ber altîd have foröie. Afrundede og rîmeligviis mere eller mindre langveisfra tilforte Blokke bemerkedes selv oppe paa Skaarnettcn, dog^ paa al denne Strækning mellem Nissedal og^ Törrisdal idet Hele ikke byppigcn. Ved Brösdal en mindre Rullesteen af en Bjcrg'art meget lig Conglomeralet i Skafse (see ovenf. S. 106), hvorfra den vist ogsaa hidrörer. 1 Dalen mellem Austad og' Boe flere store ganske tilrundedc Blokke af en skjön porphyragtig' Gneis-Granit, hvis fuldkomment tilsva- rende Typus siden fand(«s umiddelbart ved Nordcndcn af Nisseren, men som i hiin Egn ganske visl forekommer paa flere Punkter. I samme Dal ovenfor Boe ogsaa Rullestene af en Qvartsskiferbildning*, hvilke dog paa Grund af Bjerg- artens Beskaffcnhed kanskee ikke behove at ansees som komne fra de egentlige Qvartsskiferfeldl i Tellemarken, da, som vi have seet, allerede Gneisfcldtet ved Brösdal indhe- fatter lignende Bildninger. Fra iXissedal til Brevig» Nissercn eller Nissedals-Vandet har efler de af os an- stillede l^laalinger en Höide af 765 F. o. H. : 210 B, M. Keilhau 25de Jull Kl. 9 F.: 759 F. K, 784 F. S. — — - 2 E.: 772 — 27de — - 4 - : 789 — 28dc — - 9 F.: 742 — 744 — Med. = 765J _« 764 — Til Nordcndcn af dette Vand reiser man tilbaads for at komme fra Nissedal til Hvidcsöe. Först passeres Fjone- Siindet^ der dannes af to langt fremspringende Landtunger. Dereflcr moder Hegefjeld ved Vestsiden af JNisseren, vist noget höicre end Skaarnetten, og paafaldende formedelst dels Stcillied og Nögenhed^ uagtet kun en uregclmæssig Rest af en ruineret Granit- eller Gneisgranit -Masse, er det dog^ nu noget tilrundct, formodentlige ved den særegne Afskalliog, som saadanne Fjelde ikke sjelden sees at være underkastede,- det fremstiller sig som en bred Kuppel, hvis Sider indtil Midten af Höiden ere næsten vertikale. Saa- danne Former synes just at være eiendommelige for den heromkring forekommende ßjergart; da det er öiensynligt, at de, som Bjerge, kun ere dannede ved Paavirkning uden- fra, saa ere de lærerige med Hensyn til Spörgsmaalet om Bjerg-Dannclsen. Fra Skydsskiftet Moen nordligst ved Nissercn gaaer en god Landvei til Spjosodd- Sund ved Hvidesöe- Våndet^ denne culminerer i en Höide af 1165 F. o, H, (1158 F. K, 1172 F, S), og det Höiestc af selve Bjergsadelen paa dette Sted, hvor man tætved har det betydelige Roholt- Fjeld i Vest, og et lignende men noget lavere Fjeld i Öst, har saaledes kanskee et INiveau af 1100 F. o. H. Reise til Chrisüansands-Stift. 211 Hvidcsöc-Vantlcls absolute Höide er ifölg-e vore Maa- liogcr 179 F. 1): 28ac Jiill Kl. 81 E.Î 202 F. K. 29de — - 7 F.: , ... 157 F. S. _ _ - 9 - 158 — — — - 4 E.: 152 — soie — - 7 F.: 199 — — — - 9 - .... 202 — Med. = 178 — 180 — Disse tvende store Vandbeholdere, INîssercn med dens Löil opslnede og^ Ilvidesöc-Vandel med dels lave Vandmasse, fremstille med den adsliillcnde smale Bjergrygf et ganske ualmindelipt, fremdeles ved Spörgsmaalet om Landformens Uddannelse interessant Forhold. *^\ Pét vestre af de tvende Næs ved Fjonesundet fandtes béstaaendc af forshjellige til hinandcn oVergaaende Grön- steensbildninger, hvoraf een Varietet er utydeligcn sl;iktct; ved Hjælp af denne bcslemtes F'aldct til 60^ mod Ö. llf r. è. HI. En Zone ganshe lig Kirkenæsstets er altsaa her atter forhaandcn. De seige Grönsteensbilduiugers Stilling retvinklig mod INisserens lange Rende forklarer let dennes Sammenknibning ved Fjone-Sundet; at ogsaa den östlige Landtnnge, der er cndnn længere fremspringende end den vestlige, er en Deel af den samme Grönsteens-Zone, be- tvivlede vi ikke, naglet den kun saaes î Afstand og saaledes næsten præsenterede sig som en lav Sandodde. Ved Qvithammer, et steilt Fjeldpartie nordvestlig oven- ^) Efter Naumann, 79 F., en Bestemmelse, som dog IV. selv har ànseet som mistænkelig; efter Carpelan 656 F. (!); efter Berg- studerende Masciimann 213 F. UL 2. O 212 B. M. Keilhau for Fjone-Sundet, Gneis, 10—40« S. 1. I Öst nedenfor Heg^efjeld, fremdeles ved Våndets Vestside, Gneis, 70« S, 1|. (IWiddcltal af de tvende sidstc vistnok meget isolercde Observationer af Faldretninjjen = S. 12 r.). Lidt nord- ligere paa samme Side moder en formedelst smaa flamme- formige Glimmer-Ansamlingcr ligesom marmoreret Gneis, hvis Fald er vanskeligt al bestemme; etsteds syntes det at være 50« Ö. llf , paa et andet, ?« V. llf. Fremdeles videre mod Nord og paa Våndets Vestside, omtrent i Miil fra Moen, en ligedan Gneis, 30—40« IV. 2f r. e. M. No- get ovenfor Moen, Gneis, forst 70«, derpaa 20—30« IV. 5^ r. e. M.j nær opimod Passet, samt bvor Veien cnlminerer, 20—60« N. 12 r. e. M.; lidt ovenfor Ilvidesoe-Kirke, 20 (—60«?) S. 12f r. e. M.; mellem Spjosodd-Sund og- Gaar- den Næs, 10—30« V. 7J r. e. M.j ved INæs, 10—20« V. 10| r. e. M. Paa alle disse Sleder uafbrudt en Gneisbild- ning, som lige fra Qvilbammer bevarer een og samme Ho- vcdcharakter; den fremstiller en jævnt kornig Masse af rod Feldspath, graalighvid klar Qvarts og sort glindsende Glim- mer, hvis Blade vistnok ligge nogenlunde noie i indbyrdes Parallélisme, men sjelden ere forhaanden i saadan Mængde eller samlede i saa fortsatte Fläder, at Strukturen bliver virkelig skifrig, selv ikke ved biin Varietet med flamme- formige Glimmergrupper; Bjergarten er derfor altid i hOi Grad granitisk, og paa nogle Steder gaaer dette saa vidt, al dens Gneis-IVatur næsten ikke mere er at spore 5 saaledes ved Moe, hvor den graniliske Masse dcsudcn bliver endnu mere afvigendc ved at optagc en Mængde kjödröde Feld- spalh-Kryslaller, og hvor den saaledes fremtræder porphyr- agtig. At der ved denne Beskalfenhed af Bjergarten fremkal- des Fjeldformer, som ere eiendommelige for Graniten^ er Reise til Chrisfiansands-Stift* 213 allerede ovenfor berört f selv paa Steder, Lvor de mecst rceut (jueisag(ig:c Hlodifîcatîoner ere forbaandcn, seer man lUasserne al afskalle sig* parallelt med Fjcidsldernej lige- mcg^et om Strufclurplanerne saaledes maae overskjæres end- ogp ganske relvinkligen af Brislningerne; og: ikkcdcstomin- dre kunne de frabrustnc Stykker, nagtet de ofte ere meget store og- tynde Heller, med denne transversale Stilling* af Glimmerbladene bevare meg-en Fastbed. Overboved er dette Afsondring^s- Forbold, der ikke synes at ledsages af nogpen Forvitring-, vel værdt at lægg-e Merke til. Den eneste underordnede Bjcrg-art i delte Feldt er en meg-et fiinkornig- Gneis, der forekommer yderst sparsomt og kun danner smale Baand eller Siribcr i den berskende Bildning. I den sidstnævnte ere derimod gjcnncmsællende Aarer af en meget grovkornig Feldspatb med Qvarts byp- pige; indvoxede Partikler af Hornblende og Jernerts findes hist og ber. Friclionsstriber paa IVordsiden af IVæset ved Fjonc- Sund, i b. 12|, 12|, 12|, 12|, llf, 21, 12t, d. e. b. Ul r. e. M. Paa Qvilbammerens temmelig lodrelte Klippevæg sees en næsten balvkugleformig Indbuling, som er at ben- regne til Jellegryderne, naglet dens Axe er borizontal (sec den foreg. Afhandl., S. 139 — 140). Ved det næslsidsle af de ovenfor omtalte Punkter opimod IVisserens Nordende, bori- zontale Slriber, strygende i b. 12|^ r. paa en lige i Vand- kanten liggende, temmelig- steilt mod Ost skraanende Kiippe- flade ^). Oppe paa Bjergsadelen mellem Moen og Spjosodd- Sund, men dog lidt nede paa det nordlige Aflald, bemer- *) Det paa det hermed folgende Karl i Vest for Gaarden Fin- dreng afsatte Slribeströg grunder sig blot paa denne enkelte og fra en mindre god Lokalitet hentede Bestemmelse. 214 B. M. Keilhau Isede mine Lcdsajj-cre Afskurîngs - Stribcr i h. 8|^ ogf 9|, d. e. h. 7| r. e. M. Mcllcm samme Sund og* Næs saae jeg' paa en me Klippcflade smaae Furer, der synles at höre til Friclions-Merkerne, sirygende i li. 9| r. «f ßloiike af uogctsomliclst usædvanligt Slags mödte ikke paa liele Veien fra INissedal til Næsj ved det sidstnævnte Sted selv, en liden Rullcsleen bcstaaende af en Conglo- merat-Bildning med afrundede Gneisstykkcr i cl, som det synles, gronsleenagtigt Bindemiddel. iWiue Reisefæller besiege Crokc-Fjeldet. Fra Toppen, 3388 F. o. H. (S), viscredes til Skorve-Fjeld i N. 12|, til Mæl-Fjeld i N. l/é? til ßöe Kirke i Ö. 6|; 1 SSO. saaes Havet. — Bjergarten er granilisk Gneis; i Fjeldets nedre Deel (nærmest Hvidesöe-Vandet) nærmer den sig i det Hele Graniten n»eest. Fald ber, 20—30« V. 9| r.; omirent paa den halve Höide, 20—30» V. lOf r.; videre mod Öst (i Grangrændsen), 10 — 15« V. 9| r. 5 paa Toppen, 10^ — 20« V. lOi r. — Etsteds boit oppe paa Affaldet mod Hvi- desöe-Vandet, utydelige Frictions-Slriber lobende i h. 8| r. — Blokke af en granitaglig Bjergart, tildeels overordent- lig store, bicve hyppigen antrufne. — Fra Næs i Hvidesöe gik vor Reise nafbrudt tilvands ligc til Nomme östlig ved IXomme-Yandet, en Udvidelse af Lunde-Elven, derefter tillands til Holden-Verk ved Nord- söe-Vandel. Herlig L'dsigt nedenfor Buköe og Hvidesöe Kirke, under Broke- Fjeldets og Brakendals- Nutens impo- sante Masser 5 bag den paa Reisen fra Nisseren passerede Bjergsadel stiger især Roholt-Fjcidet oharakleristisk iveiret med Granitgncisens eiendommelige Former; længst i Bag- grundcn sees Rauberg- Nuten, et ganske conisk Fjeld paa den almindelige Aasmark - Basis og kanskee hoierc end Roholt-Fjeldet. Reise til Christiansands-Stift. 215 .•.r> Fra Hvidesöc -Våndet I^ommer niao {>jcnncni Fjaag^e- Sund lid i Rör -Fjorden og- Flåa -Våndet, men beholder fremdeles det samme iNivean, da der ligesaalidt i Fjaage- Snndet som i det ovre Sund, der forener ßandag- med Hvidcsoe-Vandet, gives nogct merheligl Slrömfald. Lunde- Elvcn, hvorlgjennem Flåa- Våndet udlömmer sig^, sl^ynder sig: derimod nedad ,• fra Saltevje löber den paa en lang' Strækning- saaledes afsted, at den kun vanskelig^en kan be- fares med Baad 5 men de störste Satser gjör den nedenfor INorame- Våndet 5 og- saaledes naaer den det store INordsöe- Vand, hvilket ikkun ligger 60—70 F. o. H. Paa Buköe, temmelig" grovkornig Gneis, lig^ den för i disse Egne antrufne, deels med utydelig", decis med ube- stemt Skiktning' (etsteds aflæstes Indskydniiigf mod V. 71, paa et andet Sted syntes den at være sydvestlig). Frictionsslriber paa ßuköe : a. paa INordsiden, med skraat opadstigende Lob paa en steilt mod JNord faldende Flade, i h. 9|; b. paa INordostsiden i h. lOf. (Middel = ^ r.). Paa samme Oe mange sniaae fremmede Rullestene: fiinkornige Gneise; faste, meest af Glimmermasse bestaa- cnde blaalige Skifere, som nærme sig' lidt til Leerskifer5 Qvartsilbilduinger, dog" ingen eharakleristiske; Porphyr- bildninger med Grönsteen-Grundmasse og tætliggende grön- lighvide Feldspath -Krystaller. Disse sidstnævnte Rulle- stene vare mig især paafaldende; ikkun een af dem er- indrede om nogensomhclst Porphyrbildning' i Christiania- Territoriel; denne stemle nemlig- temmelig' overecns med visse >Iodifica(ioner af deltes qvartslöse Porphyr, og ilen lignede da ogsaa hiint mellem Moland og' Veum fundne Porphyr-Fragment (ovenf. S. 196). De övrige syntes mig^ al kunne hidrörc fra en Porphyr-Formation som den, der 216 B. M. Keilhau niaa have a%ivet den mcrkværdigfe Blok fra Hardanger^ som opbcvarcs i Bergens IHuseuni (]\yl M.bq, f. N., I, 228). En fjcrdcdeel Mill ovenfor Fjaage-Sund^ paa den nord- lige Söbred^ den samme graniliske Gneisbildning som oven- for, 60^ V. 11, N. 12|, og' fætved, Hornblendegneis ind- iciet i den almindelige Gneis, 40^ V. llf , altsaa ovenfor Fjaage-Sund, 40—600 y. lOi r. c. M. Lidt længer frem saaes oppe i Præcipicerne ved INordsidcn af Våndet horn- blendeholdende Baand, som enten ere borizontalc eller falde nordlig'. Fremdeles videre frem, ved Öslenaae, Gneis, 30^ Ö. 10| r. e. M. Meget vel kan man nede fra Våndet see, at Faldet oppe i Væggene sydlig bag Gaardcn Fjaagesund er svagt sydlig eller vel egentlig sydvesNigt. Af disse fire sidste lagltagelser angaaende Faldet fremgaaer det Re- sultat, at Skikterne ved Fjaage-Sund ere ligcsom kuppel- formigen ophvælvede. Og da det store Indsnidt, bvis Bund Hvidesöe-Vandet og dets Fortsættelse indtager, gaaer tværs gjenncm den saaledes dannede Kuppel, og det navnligeo saa at dennes concenlriske Lag sees uforstyrredc paa begge Sider af Dalklöftcn, saa er det umiskjendeligt, at den sid- stes Dannelse er foregaaet efter og i fuldkommeu Uafhæn- giglied af de Bevægelser, der formodentlig have maattet foregaac, for at de nuværende Skiktningsforholde kunde tilveiebringes. Temmelig tydeligt er det herved ogsaa, at Dalen ikke er en vidtgabende Revne, men et virkeligt CJd- snidt af Fjcidmassen. Ved en Bugt sydvestlig i Rör-Fjorden, Gneis, 50^? Ö. 9 1 r. c. M. Frictionsstriber sammesteds i b. 6 d. e. 4^ r. ^ de stige skraat opad paa en i sydvestlig Retning faldende Flade tilkorende et lavt Forland, der stikker frem modlNV. under Reise til Christiansands-Stift 217 et mcQet steilt Fjeld. Dcde^ som syntes ilikc fiildt at naae Skovgrændscn, ender just lier mod Vest ^), men forlsætter mod Öst med steilt over Flåa -Våndet opsligende V^ægge, der netop slrygc mod O. 6. Ved en Klippe l^aldet Biskopsliavnen sydlig ved Flaa- Vandet (eller Rör-Fjorden, dersom Indsöen Ler eudnu har dette IVavn), Gneis, hvis Indskydnrngs-Relning mod Ö. 11^ r. ganske vel kunde bestemmes, men hvis Faldvinkel (30^?) formedelst Skiktningens Ufuldkommeuhcd ikke var mig; tydelig. Foran de lodrette Fjeldvægge ligger her slet ingen Fod, saa at man paa delte Sted ganske savner disse meer eller mindre horizontale Klippeflader, der gjerne afgive interessante Data med Hensyn til Strihesfröget. Etsteds oppe i Væggene syntes en vertikal FJade, der stryger pa- rallel med Fjorden, at vise horizontale Furer; iovrigt ere disse Præcipicer fulde af Sprækker og Ridser, og Weget deraf er visl faldet ud , siden Friclions-Merkerne hieve til. Ved den nordlige Fjordrand, omtrent en fjerdedeel Miil fra Gaardcn Kilen, Gneis med utydelig Parallclslruk- tur og saalcdes endnu altid temmelig granitisk, 30 — 50^? Ö. 10, S. 3, 4|, Ö. 11«, lOf. Friclionsstriher paa delte Sted, der ligger ved Mun- dingeu af en til Kilen fra NV. nedkommende meget bred Dal, i h. 9, 9f, 9|, 9, d. e. h. 7f r. e. Ml., uden Forskjel enten opadstigende paa Planer, der sænke sig indtil 20^ mod Sydvest, eller paa ganske horizontale Fläder. Ved Pladsen Rödhelle, lidt östenfor forrige Sted, *) En Bjergsadel lig den mellem Hvidesöe ogJXisseren forer paa dette Sted over til Gaarden Sneaasen i Törrisdal» 218 B. M. K e i 1 h a u Gneîs, tydcligen 30—400 S. 4f, 5|, 4, V. 6, d. e. S. 8| r. e. M. Friclionsslribcr Tcd Rodhellc 1 b. OJ^ man befiuder sigf ber i IWundinjjcn af en liden fra Nord nedstigende Dal, og- ovcrboved synes Stdiationcu becl forskjellig* fra den paa forrige Station,- dog- er der, som Observationerne vise, saagodtsom ingen Forskjel i Stribeströget paa disse Ste- der. Men lidt udenfor er Afvig^elsen desto betydeligere; paa Vestsiden af el lidet Skjær fæl ved Rödbelle fandtes nemlig' gode, paa Stödpynt- Fläder nogel opadstigende Striker lobende i b. 7f. Her bar Fjordsiden ligfeoverfor i Syd, der fremdeles er meget boi og steil, öiensynlig^en virket som en modslaaende Munr, der bragte den freni- farende Masse til at vigc ganske wd til Siden. Da del nysnævnte Skjær, som anfört, ligger g-anske tæl ved Röd- belle, bvor Stribeströget cndnu er temmelige noie del nor- male, saa seer man, at Omböiningen i den fremadbevæ- gede Frieiionsmasses Retning* er indtraadt ligesom med Eet, hvilket er saa meget desto merkværdigere, da Klippenuiren i Syd endnu er et godt Stykke borte fra bine Punkter, som ligge ved Nordsiden a f Vandel. Ved Omnæs, benimod Ösfenden af Flåa- Vandel og^ fremdeles ved Nordsiden, Gneis saa lidet skiktet, at Ind- skydningen ber slet ikke kunde bestemmes. 1; tydelige Striber sammesteds i b. G|, G, d. e. i b. 5 r. e. M. Vore lavere Egnes sædvanlige Leerformation, bvoraf, paa denne Reise, i del Indre af Landet bidtil kun el Spor var bemerket ved Næs ^) i Ilvidesöe, viser sig^ ved Ösl- ») Iler skal Leret tildeeis være udmcrket ildfast ^ det er grovt og af en lysere Farve end det almindelige Blaalcer; det forekom- Reise til Christiansands-Stiflt. 219 enden af Flaa- Våndet ogf videre nedefler i smaae Terrasser ved ßjcrg^föddcrne ; selve Leret er Ler af det alinindclig^e Slaji^s^ o{j bliver og^saa benyttet til Teglslecn. — Andre lose Masser mode lidt oslenfor Saltevjc^ ber forekommer Dcmlig' en af disse merbværdige transversale Rygge af Sand og Steen, der ifcbe sjelden ligge som Barrer tværs over vorcDale, men som Elvene siden bave gjennembrudt. Just ved denne Darre begynde Fossene i Lundc-Elven. TSær Östenden af !> omme- Våndet, Gneis, 60» Ö. 7| r. c. M. (E & S). Frietionsstriber sammesteds i h, 7f r. e. M. (E & S). Lidt vestenfor Holden Verk, Slriber paa nordlig faldende Fladcr i b. 6f r. Nedenfor Ulefoss og nordlig ligeoverfor Holden Verk, Striber i b. 6 r. e. M. (E <& S), og paa en flad Holme tætvcd Verket, i b. 8f, 7^, 8, d, e. i b. 6f r. c. Ü1. Striberne lobe altsaa paa de forskjelligste Punkter i og ved Mundingen af den ved Ulefoss til JNordsöe-Vandet nedkommende Dal uæsten lige mod Öst. IN'ordsöe- Våndets Omegn frembyder flere interessante Punkter,- de omtales imidlertid ikke ber, da jeg til de alle- rede forbaandcnværende Beskrivelser derover ikke fra denne Tour kan gjore noget Tillæg. Vi reiste udefter Våndet til Fjærestrand, og derefler over Gjederyggen til Skien. Paa Skibnæs- Odden, en balv Miil fra Holden Verk, Gneis, 70« V. 9| r, 1 PSærbeden af Holden Kirke be- merkede mine Reisefæller bornbicndeboldende Gneis, 70« Ö. 7f r. — Ved Olsbryggen, eu Skydsstation ^ Jlliil fra Holden Verk, Gneis, 70« V. 10| r. e. M. Paa Houkc- nier nede ved Våndet i ganske tyndc horizontale Skikler, og indeltolder en Mængde okkerrige Concretioner* III. 2. O 2 220 B. M. Keilhau næs-Odilen J Mul fra FjærcstraDd er Gneisen jyranîfag^lîg^ og; saalcdcs saa lidet slïiktet, at Faldet ikke kunde bestem- mes. Ved Fjærestrand, Gneis, 30« N. 4, 70« V. 10. Paa Gjederyg^gen ojy nedenfor i Öst, Gneis, (ifölge Obs. af E & S) 40—800 j\. 46 r. e. M. Friclionsstriber paa Skibnæs- Odden i h. 85 de sætte opad paa udmerket skjönt afriindede Stödpynter, som vende mod V. 8. Ved Olsbryggen (inder det samme Forhold Sted, kun at Stödpynterue der vende mod V. 9| ogf at Striberne paa dem lobe i b. 9f ^ ved sammesteds at opsoge dem paa den fra Stödsiden vendte Oeel af Klipperne, som tildeels fandtes ganske horizontal, aflæsles deres Strog; i h. 9|, 9f, 9|, 10; altsaa ved Olsbryggen i h. 8| r. c. M., som just er selve Nordsöe -Våndets Retninga saavel i det Hele som paa dette Sted i Sæideleshed. Paa Houkenæs- Oddcn, der er ganske lav og: frembyder granske svagt hæl- dende Steenflader, Striber paa de mod JNordvest skraanende Fläder i h. 11|, llf, paa den modsatte Kant i h. lOf , IOJ5 Middel == h. 9Î r. Paa Gjederygfgen, löse Porphyr-Stykker ffa Christia- nia-Territoriet, men ogfsaa en Mængdc Rullestene af Qvarl- sit og* IIornsteenbildnin{>'er fra Tellemarken. Ved Skiens store Broe, nemlig" granske lidt ovenfor denne, Frielionsslriber i h. 11|, llf, llf , d. c. 10| r. e. M, (E Si S). Omtrent den samme Retning' have de ogsaa umiddelbar ved Broen, hvorfra man kan see dem midt i Elverenden. Den sidstc dannes af Kalksteen, som falder 20 — 40« nordostliga, hvorved Stribernes Strög kommer til at blive ganske lig;elöbende med Kalklagfcnes. Og^saa El- ven, som her danner en lang' Fos, fölger idetmiiidste styk- keviis den samme Direction^ forövri|>-t kaste Vandmasserne ir •> Reise til Cliristiansaiids-Stift. 221 sig ganske til Siden tværs over Lagene. Midt î Rende» befinder sig en liaardere Bjergart, der partiviis rager niuur> förmigen op over Kalklagene, og som synes at væie en vertikal Grönsteens-Gang, men dog noie af samme Stroç, som de sidste. Dens L'dgaaende er deelt i flere Stykker med Skar paa Tværs, og gjennem disse Skar kaste be- tydelige Vandpartier sig tværs over Gangen for at komme fra den ene Halvdeel af Elverenden, hvis D«nd er höiere, til den anden, som er lavere; i Flomtidcr finder dog dette transversale Lob af Våndet kanskec ikke Sted, ifald nemlig^ den lavere halve Rende da ganske fyldes. Paa de mellem Skarene liggende Stykker af Gangens Udgaaende er det nu, at granske fortræfl*eligen vcdligeholdte Frictionsslriber forekomme^ og' det netop noie efter Slröget af Gangen; kun ved de enkelte Gang-Slykfccrs IXordveslpynler cre Stri- berne böiede i Conformilet med disse Pynters Runding, der ogsaa observeres her som ved Slödpynler i Alminde- lighed. Ethvert Skar har paa den ene Side en saadan til- rundet Stödpynt og* paa den anden et skarpkanlet Brud, Alt paa det Faldkomneste vedligeholdt, nagtet den urgamle Elvs Vande, som paa nogle Aarstider före lisstykker og* paa andre Sand og lignende faste Dele med sig', fremdeles altid medrivende Fart skyde hen derover, underveis fra Skien roede vi udefler Frier - Fjorden, som deler mellem Overgangs- og^ Urbjergarterne. De sid- stes store, mod Vesten udbredte Territorium, hvis Llnder- sogelse just var Formaaîet for denne Reise, fremböd ogsaa her el Partie, som endnu var ganske ubekjendt. Paa en særskilt Exeursion blev derfor dette Stykke besögt. Som de höieste Punkter dersteds nævnte man Kittelskollen ved Kile-Vandet samt S t o r e f j e 1 d, he^^e i Solum, og i Bamle PræstegjeldHafsaas og* H ors fj eld. Vi reiste fra Herre 222 B. M. K e i 1 k a u vesllîgfst ved Frier -Fjorden, op efter en Række af Vande, af hvilke Flaate- Vandel er det störste. Slorcfjeld, der lig- g^cr nordlig- ved delte Vasdrag", blev besieget af mig-, me- dens Hafsaas, i Syd for Söernes Kjede, besög'les af mine Reisefællcr. Slorcljcld naaer efter den der anstillede Maaling* en Höide af 78Î) F. o. 11,; omtrent i samme Niveau ligger Kittelshollen 5 tynd IXaaleskov ^) fortsættcr paa begge til det Överste, og overhoved seer man her næstcn ikke Andet end et med saadan Skov bcdækket Landskab. llafsaas, 843 F. o. H. (S) er ganske rigtigen det höicsle Piinikt i al denne vilde Skovmark, som dog lige hen lil Drangedals Vas- drag har betydelige lavtliggende Parlier. Hvad den IJd- sigt viste, som vi erholdt fra disse Sleder, er i Forbindelse med de tvende anförle Maalinger, Grnndlagct for den paa det hermed folgende Kart givne Fremstilling af Traktens almindeligc Niveauforholde. Seet fra Havsiden, t. Ex. fra Jomfruland, viser Bamlc sig meget couperet, og synes at have en Middclhöide af omirent 300 F. allerede lige ved Kysten. Beskaffenheden af Landets Relief her ved den slore chrisliansandske Urfjeldstræknings öslligsle Hjörne er, som man let indseer, af fortrinlig Inleresse ved Spörgs- maalet om Sliflcls orologiske Forholde i det Hele. Ovenfor Herre, ubestemte Gneisbildninger, lildeels fremslillcnde rode hornsteenagtige, ligesom uudviklede i!Ias- ser, 50 — 80^ Ö. 7| r. e. M.5 dog er Skikloingen ulydelig og vaklende 5 etsteds tæl ved Herre fandles saaledes Ind- 1) Mellcm de ganske forherskendc Fiirrer og Graner Hades dog ogsaa hist og her Lind og Eeg samt Barlind og enkelte Lön- nctræcr. Reise til Clirîstiansands-Stift. 223 skydning^ mod I\. 12. Mclleiu Ilellcstvedt- VantI oj; Med- Vand, fiinskifrig-, do^ utydelig? sfeikeet Gneis, 30«? Ö. 8| p. e. M. Ved Svarvereid, ooitrent | Miil fra Herre, ube- stemte, tildeeis hornsteenagtig-e Gnelsbîldninger, 60« (). 10, 50« Ö. 11, 10| (etsteds ogsaa 80« V. 6)5 paa Bjergsldcn ovenfor omtrent halvveis mcllem Svarvereid og Toppen af Storefjeld, meget charakteristisk blaalighvid Qvartsskifer (med smale Chalcedon-Aarer), dannende en temmelig bred Zone i Gneisterrainet, 60« Ö. 7f 5 paa selve Storefjeld, overalt en röd, grovkornig, næsten uskiktct Granitgneis, 80« Ö. 11|, 11^5 altsaa ved Svarvereid og paa StoreQeld, 60—80« Ö. 8f p. e. M. Ovenfor Flaate- Våndet ved Öst- enden af Våndet Langen, Qvarts og Gneis i ubestemte Masser, 60—80« Ö. 9i r. e. M. Sydostlig ved Flaale- Vandet bemerkede mine Reisefæller Ilornblendeskifer fal- dende 70 — 80« mod Ö. 9| r.,- ved Foden og paa Toppen af Hafsaas, en lignende Skifer, 80—90« Ö. 8f p. Frictionsstribep lidt ovenfor Herre i h. 91; de stile lige mod en brat og ganske tætved mödcnde Klippevæg, der danner Dalsiden i Sydost. Nordlig oppe i Bakkerne ovenfor Svarvereid, Striber i h« 7|, paa en steilt nedad- gaacnde Flade, Paa det Överste af Storefjeld saaes paa flere Steder smaae polerede Fläder; paa en af disse Spor af Frictionsstriber i h. lOJ. Af fremmede Blokke bemerkedes paa Storefjeld graac Qvartse samt enkelte rode af en Bjergart ganske lig en Varietet af Qvartsskiferen i Sillejord. Ogsaa paa andre Steder i Egnen saaes Qvartsblokke. Hyppigst forskjellige Gneise. Ved Svarvereid et Stykke Grönstecn, og ved Herre Fragmenter af Porphyr fra Christiania -Territoriet, hvilke sidste dog muligviis kunne være tilforte med Far- toier. — Leer- og især Sandmasscr bedækkc formodent- 124 B. I»L K e i 1 h a u llg'CD enkelte Ikke ganske smaae Partier af den ellers nögne Fjeldgnmd vestenfor Frier-Fjorden, men i del Hele fore- komme de der dog* i en paafaldende Grad sparsomt i For- hold til Traktens lave Niveau. Omtrent midtveis mcllem Herre og* Brevig ligger Ringsholmen i Fricr-Fjorden. Den er sammensat af fuld- kommen charakteristisk Glimmerskifcr med ligcsaa charak- teristisk Hornbicndeskifer og Qvartsskifer; Fastlandskysten ganske tæt ved denne Oe hestaaer dcrimod af en meget feldspathrig Gneis. Paa he^ge Steder, paa Öen og paa Fastlandet, 70« Ö. 8^ r. e. M. Frictionsslriher paa Ringsholmens Sydside i h. 11, lOJ; paa Midten af Holmen, — som er ganske flad, — i h. lOf , og nordvestlig ved Stödpynten i h. lOf , 11 ; inden- for paa Fastlandet i h. 10|; Middel = h. 9| r. Den for Geologen og Mineralogen lige merkværdige Egn ved Brevig hesögtes heller ikke dcnnegang uden at afgive interessant lldhytte. Det ovenfor (S. 170) omtalte Phænomen, som man seer paa Veien mellcm Sandvigen og Gysseslad, hvor nemlig en temmelige höitliggende Kalk- klippe er vcdllgcholdt med HuUernc efter Lithodomer siden den Tid, den hcrörtes af Havspeilet, gjentager sig ved Brevig i en langt större Maalestok. Yi saae, nniiddcihar ved Byen, i indlil en Höide af oml. 90 F. o. H. (83 F. S), mange store Partier af de derværende Kalkhjcrges frilliggcndc Vægge ganske fnide af Boreliullerne. Skaller af Boremuslingerne, siddcnde inde i Htillcrne som ved Gyssestad, lykkedes cfct ikke al lindoj men dcsnagtet kan Den, som har lært l*hæ- nomenet at kjende paa det sidslnævnte Sted, slet ikke drage itvivl, at ved Brevig notop del samme Særsyn er tilstede som paa hiin anden Lokalitet. Hr. Pastor Esmarl;, som iremdcles hoer paa Stedet, lovede imidlertid at fortsætte Reise tîl Christîansands-Stift 125 Sogrnîngen efter selve MusIJngskallerne, og- granske vist ville disse findes, naar fenn de Partier af de auljorcde Klipper, som nil ere skjulte bagenfor beskyttende Masser af Sand og- Graus, ved Bortfyldning blive tilgjæng^cliffe for Under- sög-elsen. Nyt Magpazin for Naturyidenskaberne. 3 Bind. Mag^nelisle lag^ttagrelser paa en Reise i^enncm Danmark og^ en Deel af det nordlig^e Tydskland i Sommeren 1839. Af Chr, Hansteen, Jt aa denne Reise, hvis Hovedhensig^t var, at ^ore mig bekjendt med Indretningen af det af Hofraad Gauss i Götting-en indrettede mag-netiske Observatorium og^ Bru- gen af de af ham nyeopfundne mag^nctiske Apparater, medbrag^te jeg- et Intensitetsapparat ogf et Gambeysk In- clinatorium. Formedelst den store "Vanskeliçhcd i at fore det sidste Instrument paa de Tydske Dilig^encer, maatte det efterlades i Altona, og^ saaledes kunde i m. 3. p 228 Chr. Hansteen ïydsliland alene lajjttag^elser anstilles over den horizon- tale Intensitet. Inclinatorict er det samme, som af Capi- tainerne Konow og^ Valeur hiev anvendt paa Corvetten Örnens To^yt i Middelhavet i 1840 (jvnf. S. 89—95)^ men da det Lavde været brug-t af Premier-Lieutenant Hagperup paa samme Corvets Tojjt til Brasilien i Aaret 1838, hvorved Axernes Tapper havde antag^et nogle smaae Rustpletter, der gjorde Naalenes Bevægelse min- dre frie, saa hlevc i Altona den 20de Juli 1839 Axerne paa nye afdreiede ogp polerede af Hr. Agent Kessels og Pîaalene afpudsede af Hr. Mechanikus ßaumann fra Ber- lin. Herved hiev Beligg^enhcden af Naalenes Tyngde- punkt nog-et forandret. De lagttag-elser, som ere anstil- lede för denne Tidspunkt, maae derfor ansees som min- dre gode. Iakttagelsen hlev anstillet paa samme Ulaade, som paa det ovenfor anförte Sted er heskrevet, kuns at i hver af IXaalens og Cirkelens 8 forskjellige Stillinger lagttagelsen hlev gjentaget 4 Gange, saa at hver Incli- nation er et Resultat af 32 enkelte lagttagelser. Ved hver af de 4 IXaalens Stillinger a, h, c, d har altsaa P^aalen 8 Gange været hævet fra Stenpladerne og igjen nedlagt, og Inclinationen aflæst ved hegge Ender. Til disse lagttagelser har jeg endnn föiet nogle andre, som bleve ndförte i Kjöhenhavn i Juli 1840 i Anledning af de nordiske Naturforskeres Mode sammesteds. Mag'netiskc lagfttagelser. 229 -^  S ^ o «s S o 3 " -S >-' 0» ä — ■■ * r-M e •^ s «s B — Ä C O S» 5 fi o >^- ^ -S >■ 'w C8 03 M U «s « 2 «8 ^-^ X .- «8 'fi'^ « ^-d^ 's» ^s :0 <^ ^ ^ ^ 1^ V :o !y .^^ .= ^ ^ mm .Z; •■^-^ ci K^_;^^^___^ _^^^__^tf ^ •^ o 'C 'S C5;5'^C5î^xe»'^x -^^i« r» ^ M Cï •f X -♦ © w «.'«.•«. «k ^ ^ s « t^ crt^''x"cr;s"x""^'*5r'^":^"r-rr*''r*''ï'î" ^ 9 'r » ^9 lÄ o ut if2 Cl O es S o o ea o c^ o ^.-î ÄÄSSÄÄXXÄCTÄCSÄCSÄrs Ci Ä S5 C5 « Ä B J^ç^ç^ç^ç^.^^ç^^^^;^^;^^ Ç5 œ © O ?0 «Ô M^x ^^'^:ooe'^'^^? r\r* s^ -«* ^ X x" cT ^*" -^" «^f" x" o" f" ;^" p^" cTff^" T-T s" »^" x'i-'x"*;: o 2 "*! f— 1 lÄ r^ o rH ^ e Ä © Ci X M i- o t- o © » • X v.'î fl ©^M^X xfH^CDt^^CO^CCifi^ ^^X^ © © «^ S © © c V x^fH^•'^^^'»to r-""Ä a '^ r^ ^ ^ Ko'uT^^r-iro' •M S^rf^^ ^id W «^ ^ rH ^ lO vO -^ o o »O ^ c fi CiOï^ï^r^eesseîooMAeA C5 © Ci © X ^ »t^o»Ot-t-Ot-Cî»-0«t^«S © © © © ^ »O »5 »!î M -^ ^ '-vAexAOCS'^e'^v.'îMtv'ît-rJ ff © «^ O'* © fi ,q «cT cT L-T ^ X ^T ^ :s^ F^ ^" cT îtT Ö" cT lO" -^ ^» ^5 © X »o N e^T-HÇ^C^r-l i-ieOOi— (r-iTf-^ff^-^t «^ -* «^ -* w «^ ÄÄÄCiCiJ^r^otÄor^MOOCs © © © © © î^ ;5;S;0»ÎOeOt-OS5îS©t-«*0 © © © © o o w^r^ x^s^rse-^xc^Är-e *^^^^ w © Î:? X M X sT ©* (xT ^T c^ F-T ^ cT i^ cT cT ©" s^" i^" o" v-r©"«^"©"»Ärc^i * ff^ S^ w "^ ^5 rt à.0 ff^ «^ »r? r^ k.*? O »rî lO o kTS r^ OAOC©«^î0At^Xr-Î^C5C5O ©© ©©ift 2} r*At-t^t'0;5»0'^îO'*;A»t^ ©©;;;♦-©© IVaal. MMMM«^WW«^WMfOMfi^fHW 1^ î^ T-H M ;^ ^ Ol-lF-lHWF^F^^IMkfî©©'^J.©lH H • fei • §« e fH © — © ^ i S2?îi5-»2££5S§Sï5ïî - L-î ».-î © © © © 3C __ _^ _i^ _^ ^^ m^ S ^ « 's 2yQliHMW^i«»r»X©©^«^W*àfî ^*"22§S 230 ^ Chr. Hansteen Ved No. 8 0{j 13 ere formodentlige a 0(j b forvex- Icde med hinandcn , saavelsom c og^ d^ men delte har ing^en Indflydelse paa Middeltallet. INo. 13 er anstillet i Haven ved Hotellet Stadt Lübeck iidenfor Staden. Ved No. 10 oge, 12 blev anbragt en Lalililunip paa Midten af Naalen i en betydelige Afsfand fra Oradrei- ningsaxen, hvorved Tyng-depiinfctet mærlielig* forrykke- des. Ved denne lagttageelsesmaade frigjör man sig- al- deles fra den Indflydelse, som Naalens muelige forskjel- lige magnetiske Kraft för og cftcr Polernes Omvending, og tildecls for den som Tappernes Afvigclse fra den nöiagtige cylindriske Form, og magnetiske Partikler i den inddelle Ring, kunne bave paa Resultatet. Men ln- clinationen findes da ei, som naar Naalens Tyngdepunkt ligger meget nær ved Omdreiningsaxen, ved at tage et Middeltal af a, b, c og d. Er i Inclinationcn , saa er cotaug a -f- colang d — cot ang- b — cotang c " cotanga cotangd — cotangb colangc No. 14 og 15 saavelsom de 6 lagUagelscr i 1840 ere iid- förte med et nyt Instrument af Gambey, som tilkorer det Kjöbenhavnske pbysiske Kabinet. Ved No. 20 og 21 var en Voxklump bcfæstetpaa Midten af Naalene. Tager man et Middeltal af lagttageelserne paa hvert Sted, faaer man 1 1639 Aug. 15 69^59,95 KjöbenhavnHolkensBastionj^^^^j^,. ^^ ^^ ^^^ Kiel , Stadt Lübeck 1839 Sept. 21 C9 27,7 Alt on a , Kessels Have 1839 Juli 30 69 3,3 Schumacbers Have 1839 Sept. 19 C9 2,1 Vil man for Kjöbenbavn udclade de to forste lagt- tagelser i 1839 med Cbristiania Observatoriets Naale, Ma|]^netiske laçtfagf eiser. 231 som mistænljclig^e formedelst de paa Tapperne synligpe smaae Rustplcttcr, saa faaer man 1839 Sept 15 69«56'15 1840 Juli 18 G9 52,1 hvilket gpiver en aarli(j Aftagclse af nogct over 4 Minu- ter, der dojj sandsyulijjviis er lidt for stor. Intensitet. De fölg-ende Intensitetsiagttagelscr ere udförtc med den samme uforanderlige Dollondske Cylinder, som jcjj siden 1820 Lar benyttet ved alle mine Iakttagelser. Paa ethvert Sted er efter Chronomctrct Tiden antegnet ved Begyndeisen af hver 10de Svingninga indtil den 361de ^ derpaa er Tidsforskjellen taget mcllcm Bcgyndclsen af den Iste og SOltc, den Ilte og 311tc o. s. v. indtil den 61 de o^ 3Glde Svingninga, af hvilke 7 Værdicr af Tiden af 300 Svingninger der er taget et Middeltal. Reductio- nen af denne Svingetid til forsvindcnde Buer kan altsaa skee formedelst Formlen (B) S. 99, naar man der sæt- ter n = 3ü0, k=:10, p=6. Bcgyndelscs-Elongationen Cq var overalt =20^ undtagcn ved Observationen i Leip- zig den 21 Aug. hvor e^, = 30^ 5 r betegner Ordcnstallet for den Sving^ning, ved hvilken Elong^ationcn var afïag^et til det Halve, d. e. til 10« (See S. 97. 1). Chronomctercts daglige Acceleration er betegnet med a 5 hvilken Stör- reise altsaa har en negativ Værdie, naar Uhrct retar- derer. Temperaturen er antegnet ved hver lagttagelses Beçyndelse og Ende^ er e Middeltallet af disse Tem- peraturer, saa er Svingetiden reduceret til Temperaturen -4-7^5 Reaumur ved Formlen (S. 101) logT=loçT' — 14.9(6 — 7^5), hvilken forudsætter Regning med femciffrede Log-arith- 232 Chr. Hansteen mer. IndtU den 22de Augfiist benyttcdes til Cylinderens Ophæng^ning^ et Filament (1), i hvilket Prövecylinderen af Messinga (See S. 105) gjorde en Sving^ninjj i 329''2; efter Observationen i Leipzigs den 21de Ang^ust blev et andet (II) indsat, i hvilket den gjorde en Sving^ning i 145"l. Efter den sidste Observation den 29de Augpust i Göttingfen blev atter indsat et nyt Filament (III), i hvil- ket Prövecylinderen gjorde en Sving^ning^ i 163"55 og dette blev bibeholdt til Reisens Ende. For folgende Værdier af Tiden T' af 300 Svingninger af den magne- tiske Cylinder finder man af Formlen S. 105 folgende Correctioner for disse tre Filamentcr, som maa anbringes ved det 5te Decimal af log T' , hvortil jeg endnu har föiet Correctionen for Buen. Filament ( 'O T' 1 11 III r 70 20O 30O 750" + 1 + 6,5 + 5 — 33 — 74 780 + 1 + 7,5 + 5,5 80 — 40 — 90 810 + 1,5 + 8 + 6 »0 — 47 — 105 Det i nedenstaaende Tabel ved hver lagttagclse an- förte Klokkeslet er Middeltallet imellcm Chronometrets Tid ved lagttagelsens Bcgyndelse og Ende, reduceret til Stedets 3iiddcitid. Alle lagttagelser ere anstilledc paa frie Mark langt fra Iluns. Mag^nctiske lag^tt ag eiser. 233 ?? irT lo" kO* o" cd" — "^ m"^ î^*" i-T i-T 1-h^ cT I--" '^■'^ wT \ ^\n p^ § P ^ s_ s_ s s_ s_ s i s s C5 cT X^ X^ CT cT "^"^ k^ lO" »^ "^"^ "^ Ç^' "^'^ r-^ ;s^ xxxxxxr-t-fr^r^r^r-r^i-r» C5 x"" »rT "^*" ♦-•'" x"" «sT j-.*" e" K d" «T o" sT r-" ^^ ++++++++++++++++ X cT »ft" o" «s" x" r*'" ÄflT cT t-" îd" b" *>•'' x"" H" K ++++++++++++++++ tm gg§S§S§Æg§S§SSgg§ ea 09 mT w" co" «t w" x" x" x" x" x"^ x" x" x" x" x" 1 1 1 1 1 1 II 1 1 1 1 1 1 1 1 Ui4 1 H 1 Em H ^ 1 1 bi . 1 H 1 ui 'O fri X u i:: g §i ^ co WO g Si s a s lH 1-M r» r* e x « p-4 05 fH » co ii^ ^ M lO O LO X ^ — ff^ «^ «^ 5^ (M C« eO e a .2 ^ c- S' ' it ^ S u t. b K <^ b % ^ b O) U U ^ R - ^ 2 « s ^ w 234 Chr. Hansteea i g SE^ i SS S s S Î2 SS g s H I-T o' cT i-h" ^ cT o" tf fi^ ©" ss^s r» *^ r- r* J"» »o »fl •^ -^ •^ r- t' r» r« *" 1- t- r« t^ t- t- t- F- r- C5 M ^^ co CO ^ l-H © 15 ? ♦7 Î-I x ;© «^ r» •* CO 1-1 CO H ^ mT mT oT s^" «f 9^ ©^ ^ cT oT c^^ r* f r» r- r» co 1^ »O \fi f ^ \fi t- t- t- t- t^ r^ ^ t' t' r- f t^ t «^ © 5> •^ Oi O w Ci o 1-^ 0» — mT «r ^" «^^ co"" cT co" r*'' lO" ^•^ OD^ j^ r^ rH ^ 1-^ FH rH r- 1-^ 1-^ iH ® + + + + + + + + + + + + © f- W 1- »H rH C^ © 10 «^ C5 OD c ^ -» ^ ^ ^ _ •. .*. •>. ^ ^ G ^ :D ifi \o © iO î^ r* \fi Lfl 05 «^ r^ p- f-^ 1-H »H fH ^ i-i PH 1-H + + + + + + + + + + + + h S å i S S g i 'cS i 'di S £ se«« CO w »^ © » «^ w N «8 3d cd >-"" «"" 1 1 1 1 7 7 1 1-- »r 1 1 1 1 1 H • ' • i 1 bi • 1 H 1 • •^ H à § S 2 1^ w» S S ^ ^ '' n e f œ t» r* O I-l ■ » © 1-1 »Ä CO co 1 - - - ^ CD «^ eo kO QD S s ?: M «0 IM 1«^ ri rH ff^ 1 bb rH 4 < ti 1? es >3 1 î î , S (u r: b rt b* « ? ;#9 CA s ^ 2 •^ fi- •« i So 'e •Sd '•« = ? 1 * «£ S3 It g TS 5 •S CA O •O >>> S s re S ^ 1 O o ^ ii >• fli tm O lî 11 "5 .S* ^ -- g" *5 •o P. 'O fi = Alagnetislte Iakttagelser. 235 S" ^" ^*" ^*" w" ko 5o" «T o" H" r»" rf rf 12" CT g s s 8 s s £ ^ SI ;s s s 5 s" s Sf S" s?- 3§- !S 3§- 3§- g- g- s' s" .f s »« »i f '' *- r* r« tr» r» '' *' t^ '' r» '' fh" cT '^'" àftT '^'^ »^ r^ oT «^^ -^*" kflT w" mT mT iflT ++++ + ++ ++++++++ f-T o" FN*" "^ kflT 5o" «o" '^'" wT "^" »ß" à« wT «r wT ++++ + 4+ ++++++++ s æ s äS S S S qd5söSosqdo505qd »< S4 «4 «4 fff *f fff ffi" 1 1 1 1 94 m" 1 1 I oooeoooe e" ©" ©" 0" 0" ©" cT 0^ cl 99 kO 91 n ans * ®8 Ui^^s^"*»«!? to fi H ^ ä 1? 'O ^ I2 a 1 0 Ci C^ 'S •M s g 'S ippen burg paa •H es s 1 >-• es g (0 af Kl Wart assel a 1 1 0 H U 0 III. 3. P 2 236 Chr« Hansteen ^ cf ^^ ^ ^ CT cf CT «S" cf ^" Qc" ^ il *^ ^ QP'«t©OQDr'C^C^TH«HW »"^ÇOOD OS ©" QcT o" od' ©^ o" ©*" ©" ©" ©" :5'" 1-h" od" ©" '^9^0Koe^©iH94vHe4©;o©©fHQC) o wT ^*" eo* €4" mT ©" ©*" ©" fo ©" r»"" ©^ ©"" ©" i^T ++++++++++++++++ i^i-l©Oe«iHTt4©Wff^©T-|»lH|HX ä '^'" fi^*" ff^*" mT ti' t^ »o" ©" ©" ©" tø" orT ©" ©^ ■^'^ + + + + + + + + + 4- + + + + + + © u QO©©©QOXQOQC)XQDQt)XaDX©X <9 9©©©©'^'«*'^'^'^'*"*'*'^'^'* © ©" ©" ©" ©" i-T fH rn" 1-r ,-r i-T »H ,-r ,-r ,-r «" + + + + + + MIM W ' ' ' 1 b 1 H 1 1 ■ U4 1 1 H b ^ « gg s 2§ ^ 94 S iS t* » g S S ■& es e« M © © 1-1 W W eo "^ 1-1 1-1 1-4 »o OD S g^ i^ ii: SS n s S n s n g S g ^ g i to ^ • /^ CO Cl o iH {« e« e^ Ä 05^ w «^^ o^ w^ 50^ ^ © '^ § OD c/S^ t^ t^ t^ ^ krtT ^*" ^r ^ w'" «^" w" e«' w' ^^" ++++++++++++++++ ao x" od" î^'^ ï^" "*" «"" ff^"" «^" «^" «^" «^*" «^" W" w" w" ++++++++++++++++ h s g i § t i s xqdxSqdqcqdqdx ^ •♦•*•*•*« « ©©©©©©©©© (S 1 1 1 M 1 1 777777777 H "©o w w '^ -^ © © 1 ^ ^ ^ TH fh e^ e^ fc e>9 CO eo M 5 « WWMWWWWWCO n fl V a Magnetiske Iakttagelser* 239 r^ r**" ©" îo" «cT «o" W H" cT ä" cT cT oT oT qd" a^* qd" of k^ àft lO «if ^ -^jT kflT -^*" -It" -**" os" e^ TjT ^*" «^jT wî" kft" kfiT irtT iä" "^ ++++++++++++++++++ "^'" ^*" ^" '^'" ift' "»i^ '^'" '«t" ^r «r '^'" -^" '«t' m" iflT o" ift" kflT ++++++++++++++++++ OOeOOO9O»9e909»9C0«9099«0Se0 7777TT777T77TT7T7T I ^ • I f I I I [^ 1^ I I i I I I f ^•aD^ftM)©QDw5^ooÄ»:5M05X^•^* i-iO945^C0C909^fhO9OtHC^^0909M o "JU " 1 s fl il« w g h a ^ 'S = s fi K a 240 Gli r« Hansteen OD oo^croocrcTorQo'oooo'ooarQo'oo'ocrt-^ co ^^ r^ *!* c^ O ^ 05 ^ r^ on co tH r^ •r*< 00 ^ C5 T^ r^ T-1 co Oi CO c> co co co co co o O O O O o o o o o o c8 TT T T TT TH TH ^H TH 1 i 1 i ^H TH 1 1 TH 1 TH TH ^H 1 1 1 H H co^c^T-ia>ço'*!j<«-r^ocoQO «o t^ •«* CO ÇO S to r^ t^ t^ t^ «o»^t~^t^r^r^i^QO 1^ •«'lï' "^ 00 00 c» O to O i2 OOtOOO'^'^Oïl^ in CO -^ Gi s s S' S^ '^ CO cT rH T-l tH + + + + ++++++++ + + + in Oi co COOCOOOOïSoïO o CO T- \n -^ CC (^ ^ ^ ^ (^ '^u-rn-T'^in'o'T-r^ u-T fo" fo TH T-i -r-i + + + + ++++++++ + + + Gi Gi co 0> COGiCCGiOOGiGiCO 00 05 00 o o Gi Gi Gi Gi Gi Gi Œ> Gi O o O o o T T o' 1 O 1 C^OOOOStOOïtrt«^ CO CO -^ -^ ^e c^oooastoasin«^ -^ Gi ce co»r5"^iO c^'^^oc^cO'r-isçtico incQ»n o »rs o o <^< CO CO r^ r^ r^ ^-H ^H 00 o o ^H ^H ^l ^rS T-1 '^ -th ^H c« c< Oi CO CO à s ^ t< S H :S « O 'Ti G ^ =« r^* S *, TS iÄ Jî ' î« 2 « ^ •S S-S fi_r-Ss.2 u B ^ â ^ o u 242 Chr. Hansfeen 00 (^< 00 CO o 00 "<* c^* z:^z::?:^'^'^^^Qooooooooo'^'^ (X)00oooooor^i~^r^t^t^i>.i^oooo ^ 't! S2 •^ :ä! 05 •^ o PO no o CO O r- »p ü^ co O CS r^ ^H in 1-- •^ o -«^ co '^ im in *<* 00 CO ,^ oT O^ r^ OfT $~ orT åB •^t' •^ ^—1 ^F^ r-i ■r-H •rH ou on ou GO on ou OU OU 00 OU t-- i^ r- 1-- r^ t^ r^ 00 00 0 ooin^c^^oc^co-^cic^oin '»-tooci-'F-icociO'^t^t^oocs'^in ++++++++++++++ •^ooo5coo^ 00 '^ -«-1 CO c^ ^-« CO CO in in "T-t th th S o 00 O) CO O) O) O) ^-t CO tH ^H (N Mag^netiske lag^tfagelser. 243 Anfag-es som Eenlied for de magnetiske Kræfter en saadan Kraft, som ved at virke paa en Masse-Eenhed i en Tids-Eenhed kan meddele denne en Hastighed lig Længde-Eenheden^ er fremdeles M Magnetnaalens mag- netiske Moment, naar en saadan Kraft virker paa alle dens Partikler i parallele Retninger, H Jordmagnetis- mens horizontale Intensitet, udtrykt i samme Eenheder, K Magnetnaalens Træghedsmoment, tc Længden af den halve Omkreds af en Cirkel, hvis Radius er = 1, t Ti- den af en horizontal Svingning i en forsvindende Bue, saa er Tt^K Hta = M Er Naalens magnetiske Moment uforanderligt , hvil- ket ved denDoUondske Cylinder er Tilfældet, saa kliver nödvendig paa ethvert Sted og: enhver Tid Ht^ en con- stant Störreise, og det samme gjælder om HT^, naar T, som ovenfor, hetegner Tiden af 300 Svingninger. Ved de til det store Gaussiske Magnetometer hörende fire fire- pundige Magneter har jeg fundet folgende Værdier for H, og ved samtidige lagttagelser med den Dollondske Cylinder hosstaaende Værdier af T, hvoraf Værdien af Constanten C kan bestemmes, naar Masse-Eenheden er et Milligram, Længde-Eenheden et Millimeter, Tidseen- heden et Secund Middelsoltid. 1840» Ap. 12, 5*42'E. 16.10 51 F. 22.11 6 - 29, 0 3 E. May 9, 1 42 - aunil5,ll 26 F. m. 3. III III I IV II III H 1,5531 811''37 1,5453812, 71 1,53761812, 64 1,5403 812, 08 1,5490|811,47 1,5436,812, 31 log 0,19120 0,18901 0,18684 log T' 5,81844 5,81987 5,81980 log C. 6,00904 6,00888 6,00664 6,00681 0,1876 J 5,81920 0,19005 5,818551 6,00860 0,1885415,819451 6,00799 Q 244 Chr. Hansteen Ved middel af disse sex Værdier, findcs forelöbig Værdicn af lo(j C = 6,00808, In ilken Störreise ved fort- salte lagttarjelser sandsynlige vil blive ganske lidet modi- ficcret. For enhver af de ovenfor anförte Værdier af T kan altsaa den horizontale Intensitet beregnes efter Formlen lo(yH =6,00808 — •ilog- T. Ved de folgende beregnede Værdier afHer anvendt Middeltallet af de fem forste Bestemmelser af C, nemligp log- C =6,00811. Da næsten alle lagttagelser ere udförte imellem Kl. 10 Form. og* KL 6 Eftermiddag-, og^ den horizontale Intensitets I^Iinimum ordentligpviis indtræffer imellem Kl. lOi Formiddag: og' Middag-, dens Maximum derimod indtræffer om Sommeren imellem Kl. 7 og^ 9 Eftermiddag-, saa kunne alle Intensiteter, der ere obser- verede imellem Kl. 10 Formiddaga og^ Kl. 1 Eftermiddag^y antagnes at nærme sig- til det daglige Minimum^ de der- imod, som ere observerede senere om Eftermiddagen, at nærme sig- mere eller mindre til det daglige Maxi- mum. Yed at tage Middeltallet af forskjellige lagtta- g^elser paa eet og- samme Sted, har jeg- derfor deelt dem i to Klasser, nemlig^ de som falde för Kl. 1, og- de som ere udförte senere om Eftermiddagen. Et Middeltal af disse to Middeltal maa nærme sig^ nog^et mere til det daglige Medium, För Reisen fra Christiania observe- rede jege imellem den 7de Februar og 4de May ti Gange Tiden af 300 Svingninger af denne Cylinder, og fandt ved Middel Formiddag T = 811"752, Eftermiddag Ï=811"3S6. Fra 4de May til 30tc Juni fandtes ved Middel af 8 Formiddags- og 9 Eftermiddagsiagttagelser Formiddag T = 812"172, Eftermiddag T =810^42. Majynelislîe lagtfag^elser. 245 Ved 8 Formiddags- og 10 Eftermiddags-Iapltagelser imellem 30 Sept. og 23 Oet. fandtes Formiddag T=813''275, Eftermiddag T=812«33, Heraf findes for Christiania 1838. April 9Form.H=l,5462, Eft.H=l,5477, Mid. H =1 ,5470, J«ni 6 — 11 = 1,5446, — H=l,5524, — H=l,5485, Octb.9 — H=l,5404, — H=l,54405 — H=l,5422. Kjöbenliavn. 1839, Juli 16 11' 8' F. 1,6510 — 11 27 - 1,6520 — 7 22 E. . . , 1,6519 — 7 42 ... . 1,6494 17 11 58 F. 1,6477 — 0 17 E. 1,6488 Middel 1,6499 1,6507 1840, Juli 29 11* 22' F. 1,6482 — 11 42 - 1,6514 — 6 51 E. . . . 1,6541 Aug. 1 2 30 - . . . 1,6512 3 11 34 F. 1,6514 — 3 21 E. . . . 1,6-31 — 3 43 - . . . 1,6541 Middel 1,6503 1,6531 Altsaa var i Kjöbenhavn den midlere horizontale In- tensitet 1839 i Midten af Juli = 1,6503 1840 i Slutningen af Juli = 1,6517 246 Ch r. Hansteen Altona. (Kessels Haye), 183Ö, Juli 21 8* 22' F. 1,7102 — 8 55 - 1,7091 — 10 33 - 1,7091 22 9 15 - l,709i> 28 3 54 E . . . 1,7123 Aug. 1 6 25 - . . . 1,7149 — 7 16 ... . 1,7140 6 7 14 ... . Middel 1,709S 1,7145 1,71 4> Middel af hegge H = 1,7120. (Schumachers Hare, överste Terrasse). Jull 31 11* 27' F. 1,7007 — 11 51 - 1,7016 Mid. 1,7012. (Schumachers liuve, nederste Terrasse). Juli 31 0*25'E. 1,7113 — 86-... 1,7148 Sep. 16 2 40 - . . . 1,7102 — 2 58 ... . 1,7087 17 10 29 F. 1,7036 — 11 36 - 1,7061 — 1 10 E. . . . 1,7065 Middel 1,7070 1,7101 Middel af hegge 11=1,7085. Da Schumaclicrs Ilavc i Palmaille er lideo og paa lo Sider indsluflet af Bygninger, saa ere lagttagelserne her maaslsee noget mistænkelige 5 Kessels Have ved En- den af grosse Bergstrasse er större og ligger ud mod Mag^netiske lag^ttag^elser. 247 den fric Mark, hvorfor lag-ttajjelserne i den maae være befriede for JHistanke om lodflydelse af Localmag^netis- me. Bremen. Juli 25 10* 58' F. 1,7119 — 11 15 - 1,7116 — 6 58 E. . . . 1,7226 »Uddel 1,7118 1,7226 Middel af begge H =1,7172. Magdeburg. Aug. 12 0*S6'E. H = 1,7662. Leipzig. Aug. 13 11'52'F. 1,8098 21 6 22 £. 1,8086 Middel H= 1,8092 Dresden. r. 15 8*58'F. 1,8230 18 10 9 - 1,8223 20 5 42 E. . . . 1,8279 — 64-... 1,8282 Middel 1,8227 1,8276 Middel af beggt H = 1,8252. Gotha (Seeberg), Aug. 23 4*59' E. . . . 1,8081 — 5 25 - . , . 1,8060 24 9 38 F. 1,8025 — 9 57 - 1,8061 Middel 1,8043 1,8071 248 Chi\ Hansteen Middel af begge H =1,8057. Eisenach Aug. 24. 4*9'E. H== 1,7973 Casscl. Aug. 26 9' 6' F. 1,7842 — 9 27 1,7826 Middel H= 1,7834 Hannover Sept. 12 11*22'F. 1,7490 Bramstcdt — 21 6 45 - 1,6857 21 3 34 E. 1,6819 28 0 54 - 1,5723 Kiel Götheborg lagttagelscstid. Aug. 27 6*23'E. 6 45 - 28 10 5 F. 10 25 . 10 44 - 11 5 - 11 24 - 11 45 . 0 4 E. 5 9 - 3 38 - 3 55 . 6 12 - 29 9 58 F. 11 55 - 3 2 E. 3 25 - 3 45 . Ciötti H ngen. la, ttagclsestid. H 1,77967 Aug. 29 4* rE. 1,78024 1,77924 30 11 8 F. 1,77176 1,77777 11 36 - 1,77234 1,77786 11 59 - 1,77450 1,77739 5 14 E. 1,78414 1,77679 31 8 23 F. 1,77246 1,77670 8 44 - 1,77343 1,77768 9 2 . 1,77306 1,77985 9 21 - 1,77376 1,77725 9 39 - 1,77213 1,77843 9 57 . 1,77079 1,77876 10 14 - 1,77134 1,77866 10 31 - 1,77106 1,77440 10 49 - 1,77106 1,77644 11 6 . 1,77097 1,77571 11 24 - 1,76995 1,78185 11 41 - 1,77004 1,77688 11 59 - 1,77199 Mag^netisltc lagttagelser. 249 la^jltagclsestid» Il lagtagelsestid» II Aug. 31 0*16'E. 1,77255 Sept. 4 11*50' F. 1,76460 0 33 . 1,77366 0 9 E. 1,76562 0 52 - 1,77506 0 29 - 1,76753 2 24 . 1,77492 0 49 - 1,76604 2 42 - 1,77492 1 6 . 1,76804 3 1 . 1,77664 2 41 - 1,76737 8 18 . 1,77923 3 0 - 1,77130 3 36 - 1,77852 3 18 - 1,77080 3 57 . 1,78095 3 37 - 1,76971 4 15 - 1,77833 3 54 - 1,77315 4 36 - 1,77711 4 13 - 1,77265 Sept. 2 0 20 - 1,77199 4 32 . 1,77036 0 40 - 1,77293 4 52 - 1,76818 3 8 44 F. 1,77478 5 11 - 1,76990 9 1 - 1,77362 5 29 . 1,76668 9 17 . 1,77306 5 10 36 F. 1,76795 9 35 - 1,77255 10 54 - 1,76594 9 52 - 1,77306 11 11 - 1,76920 10 9 - 1,77156 11 29 - 1,77059 10 25 . 1,77297 11 47 - 1,77144 10 43 - 1,77228 0 5 E. 1,77265 11 2 . 1,77469 0 22 - 1,77162 11 47 - 1,77492 0 40 • 1,77315 0 8E. 1,77529 0 57 - 1,77315 2 35 - 1,77899 2 56 . 1,77292 2 53 - 1,77985 3 15 - 1,77343 S 10 - 1,77985 3 34 • 1,77306 3 28 . 1,78047 3 52 - 1,77297 3 45 - 1,77757 10 4 41 - 1,77483 4 2 . 1,77786 4 59 - 1,77967 250 Chr. Hansteen Tager man her, som i det Foreg^aaende et Middel- tal for hver Dagp af alle de Iakttagelser, som falde för Kl. 1 Eftermiddag:, og de som ere anstillede efter dette Klokkeslet, saa faaer man Form» Efterm. MiddeL Aug. 27 1,77945 28 1,77772 1,77828 1,77800 29 1,77557 1,77867 1,77712 30 1,772S8 1,78414 1,77851 31 1,77208 1,77757 1,77483 Sept. 2 1,77246 3 1,77353 1,77910 1,77632 4 1,76637* 1,77011* 1,76819 5 1,77063 1,77310 1,77187 10 1,77725 ]»Iiddel 1,77266 1,77752 1,77509 Af disse Middeltal af 96 i Göttingen imellem den 27de Aug. og 10de Sept. udförte lagttagelser, seer man tydelig, at den horizontale Intensitet uden IJndtagelse har været större om Eftermiddagen end om Formidda- gen. Fremdeles seer man, at Middeltallet for de for- skjellige Dage ogsaa er föränderligt. Den 3die Sept. om Aftenen fra Kl. 9 til lOi viste sig stærhe rode IVordlys paa den nordlige Himmel, og disse havde den sædvanlige Virkning, at Intensiteten den næstfol- gcnde Dag var mærkelig svækket, og neppe havde gjen- vundet sin forrige Styrke den 10de September. Den störste Intensitet, som i denne Periode indtraf, var den sote Aug. 5*14' E. = 1,78414 5 den svageste Dagen efter Nordlyset den 4 Sept. Kl. 11*50' F. = 1,76460 5 For- Majjnctiske lag^ttagelser, 251 sltjellen imellem disse ei • =0,01954, d. e. 0,01095 eller ^\ af den förste. Sammenstiller man alle disse Værdicr til bedre Over- sight, saa har man Christiania 1839 April 1,5470 — Juni 1,5485 — Octbr. 1,5422 1841 April 1,5464 Göthehorg^ 1839 Sept. 1,5723 Kjöbenhavn — Juli 1,6503 1840 — 1,6517 Kiel 1839 Sept. 1,6819 Bramstedt — — 1,6857 Altona Kess. — Juli 1,7120 Schum ,. — Sept. 1,7085 Bremen — Juli 1,7172 Hannover — Sept. 1,7490 Älag^dehurg^ — Aug. 1,7662 Leipzig — — 1,8092 Dresden — — 1,8252 Gotha — — 1,8057 Eisenach — — 1,7973 Cassel — — 1,7834 Göttingen — — 1,7751 Den 9de og lOdc August 1839 fandt Hofraad Gauss i Forening med Dr. Goldschmidt med 3Iagnetometeret i det magnetiske Observatorium i Göttingen ved Middel af 3 Bestemmelser Intensiteten =1,7766, hvilket temme- lig noie stemmer ovcreens med mine to Bestemmelser den 10de September. Den 30tc Juli 1834 omtrent Kl. 9 Formiddag observerede Hofraad Gauss Tiden af 300 Svingninger med min Dollondske Cylinder paa samme III. 3. Q 2 252 Chr. Hansteen Sted i Observatoriets Have, livop ovenanförte Ia(jtta- geiser ere anstillede, og fandt efter alle Reductioner T = 75îV'29, hvilket vilde give den horizontale Intensitet H = 1,7672. Dersom man hunde slutte noget af en en- helt lagttagelse med Hensyn til et saa föränderligt Phæ- nomen , som Jordmagnetismens Intensitet , saa vilde heraf folge, at den har tiltaget noget fra 1834 til 1839, i Overeensstemmelse med de af mig i dette Magazins 2 Binds 3die Hefte anförte Resultater af 20aarige lagt- tagelser her i Christiania. Ved Middel af 7 lagttagelser paa Farumgaard, om- trent 3 Danske 3Iiil nordvest for Kjöhenhavn, fandt jeg imellem 13 og 15 Juli 1839 Tiden af 300 Svingninger af den DoUondske Cylinder om Formiddagen 789"15, om Eftermiddagen 787^37. Disse Observationer ere an- stillede efter et Secundlommeuhr af Urb. Jiirgensens Sonner i Kjöhenhavn, hvis Gang bestemtes ved Sam- menligning med et Chronometer. Heraf fölger Inten- siteten i Farum Formiddag = 1,6360, Eftermiddag = 1,6434, i Middel= 1,6397 5 hvilket ifölge Farums nord- ligere Religgenhed er 0,0106 mindre end den omtrent samtidige 1,6503 i Kjöhenhavn. Endelig maa bemærkes, at dersom Constanten C ved fortsatte absolute Bestem- melser skulde erholde en liden Berigtigelse, saa ville alle ovenfor beregnede Intensiteter undergaae en for- holdsmæssig Forandring. Er V den hele magnetiske Kraft, H den horizontale Deel af samme, i Inclinatiouen, dDeclinationen, og op- löser man V i tre Kræfter, X, Y, Z, af hvilke den för- ste er horizontal og parallel med Middagslinien, den an- den horizontal og lodret paa samme, den tredie vertikal, saa er Mag^netislse lag^ltag^elser. 253 H=Vcosi, Z=Vsmi, X=Hcosd, Y=Hsin(l. Da i det Ovenstaaende alene H og^ i ere fimdne ved umiddelbar lagttag^elsc , saa har man V=Hsec.i5 Z=Htan^.i. I Christiania fandtes ved Middel af 14 lagttajjelscr med det Gamheyslte Instruments tre Naale i October og^ November 1839 Inclinationen i=71053'54. For de Ste- der, hvor Inclinationen er iagttaget, finder man heraf V. Sted, Tid i H Z 4,7162 Christiania Oet. 1839 71053'54 1,5422 Kjöbenhavn Juli — 69 56,15 1,6503 4,5184 — 1840 69 52,1 1,6517 4,5158 Kiel Sept. 1839 69 27,7 1,6819 4,4893 AltonaK.H. Juli — 69 3,32 1,7120 4,4728 S.H. Sept. — 69 1,8 1,7085 4,4578 4,9616 4,8103 4,7990 4,7940 4,7893 4,7740 At bestemme de Dagstider, paa hvilhe den hori- zontale Deel af den magnetiske Kraft har sit Maximum og sit Minimum, vilde være af megen Interesse- men denne Bestemmelse er forbunden med mange Vanskelig- heder. Jordens magnetiske Kraft forandrer paa ethvert Sted af Jorden næsten öieblikkelig sin Störreise og Ret- ning. Disse Forandringer kunne inddeles i 3 Klasser: a) den daglige regelmæssige periodiske Va- riation; disse Forandringer indtræffe, i det mindste i den tempererte Zone , under alle Meridianer paa samme Dagstider, altsaa tidligere paa de östlige end paa de vestlige Punkter, er större i Sommer- end i Vinterhalv- aaret, og rette sig altsaa efter Solens Stilling 5 de maae 254 Chr. Hans teen fölgelig^, ligesom Barometervarîatîonerne, have deres Op- rindelse af Solstraalernes Indvh'kning^ paa Jordens Over- flade ellcr paa Atmosphæren 5 h) de uregelmæssig^e Variationer^ disse ere öiehlililige Zittringer, som indtræffe overalt i eetog^ samme absolu teÖiehlik^ de ere heftigst, naar Nordlyset viser sig-, og maa altsaa have samme Oprindelse som dette, nemlig fra det hele Jordlegeme, hvis hele magnetislîe System synes at svæve omkring en vis Ligevægtstilstand , der bestandig forstyrres ved os ubekjendte indre Kræfters Indvirkning^ c) de séculaire Forandringer, hvorved det hele System langsomt forandrer sig fra det ene AarLundrede til det folgende, hvorved f. Ex. nu luclinationen i den nordlige Kugle aftager, den vestlige Misvisning i £uropa aftager, paa Island og Grönland tiltager, o. s. v. For nu at adskille de regelmæssige daglige Variationer, hvorom her er Tale, fra de uregelmæssige , der ofte ere langt större, maa man tage Middeltal af mange paa bestemte Dagstider i hele Dögnet i en Række af Aar anstillede lagttagelser, lîgesom man gjör ved Barometeriagttagel- serne, for at finde dets daglige regelmæssige Variationer. Men dette er for en enkelt Person uoverkommeligt. For at nærme sig noget til Sandheden kan man imidlertid gaae en anden mindre besværlig Vei 5 da nemlig de uregelmæssige Variationer folge paa hinanden i korte Mellcmrum, af mindre end et Tidsminut, saa vil deres Indflydelsc for endeel hæves, naar man i hver Time anstiller saa mange lagttagelser som mucligt, og af en- hver saadan Gruppe tager et Middeltal ^ denne Middel- værdie vil da svare til det midlere Tidspunkt, og temme- lig være befrict fra Indvirkningen af de uregelmæssige Variationer, ifald disse ikke i hele Gruppen virke til Magpnetislîe lagttag^elser. 255 samme Side. Allerede ved et Middeltal af et Par Dag^es lagfttaçelser i samme Aarstid, livor lagttag-elserne omtrent falde paa samme Klokkeslet, vil man komme Sandheden nogpenlunde nær. Mine Observationer i Göt- ting^cn den 31 August og 3 September imellem Kl. 8 om Formiddagen og 4 om Eftermiddagen falde omtrent paa samme Klokkeslett og synes at vise, at paa disse to Dage, har Jordmagnetismen været temmelig befriet fra uregelmæssige Forandringer. Ved Middeltal af de lagt- tagelser, som paa disse to Dage paa nogle Minuter nær falde paa samme Klokkeslet, og ved Interpolationer, har jeg udledct folgende Middelværdier af den horizontale Intensitet H. For- H. Efter- IL middag middag 8' 23' 1,77314 0* 3'5 1,77364 8 44 1,77410 0 12 1,77342 9 1,5 1,77334 0 33 1,77536 9 19 1,77341 2 24 1,77662 9 37 1,77234 2 38,5 1,77695 9 54,5 1,77193 S 1,5 1,77821 10 11,5 1,77145 3 14 1,77954 10 28 1,77201 3 32 1,77950 10 46 1,77167 3 40 1,77850 11 4 1,77283 3 51 1,77926 11 24 1,77127 3 59,5 1,77940 11 44 1,77248 4 8,5 1,77810 4 36 1,77688 Da hvert Svingningsforsögf vårede i 15 Minuter, saa ere altsaa alle de Uregelmæssigheder, som ere indtrufnc i denne Mellemtid, allerede udjevnede, og dette maa 256 Chn Hansteen end mere være Tilfældet ved Middeltallet af begfg^e Da- ges lag-ttagelser. Ved mindste Qvadraters Methode har jeg i Ræklien H=pL + aiSin(a,+t)-|-a2smCa2+2t) bestemt de sandsynligste Værdier af Constanterne jji, aj, •^2 9 ^i> ^2 5 ^^^ ^^^ ^® forskjellige Værdier af Solens Timevinkel t nöiagtigst gjengire de observerede Værdier af H i Tabellen, og fundet folgende Formel H == 1,772356 +0,005087sin(ll in3'+ t) +0,005535sin(315«24'+2t). Denne Formel giver folgende Værdier af H i det halve Dögn fra Formiddagstimen 18 (6) til Eftermiddags- timen 6: Time H, Time H. 18* 1,778083 0* 1,773212 19 6568 1 5065 20 4666 2 7013 21 2937 3 8339 22 1981 4 8489 23 1924 5 7141 6 4401 Da Maximum og Minimum indtræfTc, naar t har den Værdie, der fyldestgjör Ligningen O=ajcos(ai +t) -f- 2a2Cos(a2-j-2t), saa finder man Minimum 22*32'6(10*32' Form.) =1,771909 Maximum S*36'4 Eftermiddag =1,778603. Om Intensiteten har flere Maxima og Minima i Dög- net kan heraf ei med Sikkerhed udledes, da lagttagel- serne alene omfatte 8 Timer eller ^ af Dognet, og lagt- tagelser om Natten sandsynligvis vilde have indfört end- Majj^netiske lag^tfaçelser. 257 nu flere Led i Rækken, som vilde være afhængig-e af den tredobbelte og: firdobbclte TimevinkeL Ovenstaa- cnde Formel maa altsaa blot ansees som en Interpola- tionsformel for de 8 Timer fra Kl. 8 Formiddag; til 4 Eftermiddag^. Den överste Curve paa medfölg^ende Plade forestiller Intensitetens Forandringer fra Kl. 6 Formid- dag- til KL 6 Eftermiddag: 5 beregnet efter ovenstaacnde Formel ^ de over og- under samme bemærkcde Kryds forestille Iag;ttag:elserne , til hvilke den saa noie, som man kan vente det, anslutter sig;. Saavel af Construc- tionen som af ovenstaaende beregnede Værdier af H seer man, at Intensiteten hurtig:st tiltager imellem Kl. 2 og; 3 Eftermiddag", og' hurtigst aftager imellem Klokke- slettene 19 og' 20 (7 og: 8 Formiddag;) 5 men dette sidste er af de ovenanforte Grunde mindre sikkert. Den 30 August indtraf en magnetisk Terminsdag-, som begyndte om Aftenen Klokken 10 og- sluttedes næ- ste Aften Kl. 10. Under denne Tid antegnedes i Göt- tingen hvert 5te Minut ved Unifilar-Magnetometeret den horizontale 3Iag'netkrafts Retning;, og' ved Bifilar-Magnet- ometeret dens Intensitet igjennem hele Dögnet. Da disse Observationer vare samtidige med mine ovenan- forte Sving:ning'sobservationer den 31te Aug;ust saa vil man ved at bereg;ne Iag'ttag;elserne med Bifilarmag-neto- meteret, paa samme Maade, som ovenfor er skeet med iagttagelserne med mit lille Sving;eapparat, see hvorvidt Uesultaterne af disse to paa aldeles forskjellig;e Princi- per byg;g:ede Instrumenter harmonere. Af de Götting;ske Iag:ttag:elser, som findes i "Resultate aus den Beobacht. des magnet. Vereins im Jahre 1839", har jeg-, for saa- vidt muelig;t at tilintetgjöre Virkning;en af de uregel- mæssig;e Variationer, i nedenstaaende Tabel, anfört Mid- 238 Chr. Hansteen deltallct af Intensiteten ved Timens Begynd else og af de næstforegaaende og næst efterfölgende sex lagttagel- ser i den foregaaende og efterfölgende halve Time, saa at enhver Intensitet i Tabellen er et Middeltal af 13 observerede Værdier. De i Tabellen anförte Tal ud- tryhhe egentlig Overskuddet af enhver iagttaget Inten- sitet over den mindste i Dögnet, som indtraf den 30te Aug. 23*40' (31 Aug. Kl. 11*40' Form.), og som derfor i den Göttingske Tabel er angivet =0. Antages den mindste Intensitet = 1 , saa er hver Eenhed i Tabellen YY^j^ af denne 5 altsaa er den mindste Intensitet = 17915 saadanne Eenheder, og naar i nedenstaacnde Tabel for Kl. 8 findes Intensiteten 113, saa var den hele Intensitet i dette Oieblik =17915+113 = 18028 af de omtalte Een- heder. Af disse 24 Værdier af Intensiteten ved Begyn- delsen af hver Time i Dögnet har jeg beregnet de sand- synligste Værdier af Constantcrne i den ovenanförle periodiske Række, lige indtil det Led, som er afhængigt af Solens firedobbelte Timevinkel og fundet H = 77,52 + 28,08sin(279«40'5 + t) + 12,48sin(278« 5'7 + 2t) -f 9,08sin(336^29'4 + 3t) + 7,40sin(308«41'5 + 4t). Ved at bestemme Constanterne for de to folgende Led, som ere afhængige af 5t og 6t, vilde man erholdt en endnu bedre Overeensstemmelse imellem de obser- verede og beregnede Resultater. I denne Række be- tegner Tallet 77,52 den midlere Intensitet i Dögnet, som altsaa efter det Foranförte er =17915 -{-77,52 = 17992,52. Magnetiske lag^ttag^elser. 259 H H H ob- he- For- H ob- be- For- ï serveret rcjjnet skjel, g* serveret regnet skjel» 0 19,07 26,37 — 7,30 12 85,21 89,97 — 4,76 1 50,41 46,64 + 3,77 13 90,03 91,00 — 0,97 2 67,55 70,92 — 3,37 14 93,21 88,58 + 4,63 8 76,39 77,99 — 1,60 15 95,86 93,55 + 2,31 4 79,78 77,67 + 2,11 16 91,91 90,23 + 0,68 5 73,06 76,28 — 3,22 17 78,74 88,14 — 9,40 6 81,59 79,78 + 1,81 18 94,16 87,00 + 7,16 7 89,93 91,73 — 1,80 19 90,13 85,19 + 4,94 8 113,09 103,37 + 9,72 20 66,51 74,77 — 8,26 9 94,91 108,48 —13,57 21 55,59 56,02 — 0,43 10 106,35 103,29 + 3,06 22 36,98 33,97 + 3,01 11 102,81 1)5,46 + 7,35 23 27,17 22,(i4 + 4,53 Af de bereg^nede Værdier af H seer man, at der i dette Dög^n er indtruffen flere Maxima og: I^Iinima; men endeel af disse kunne have deres Oprindelsc af de ved Middeltallene ikke endnu fuldkommen udjevnede iiregel- mæssige Variationer. Den næstoverste Curve paa med- fölgende Plade forestiller Intensitetens Forandringer i Götlingen i dette Dögn fra Formiddagstimen 18 til Efter- middagstimen 6, altsaa i det samme Tidsrum, som den förste Curve. Siden i liver Qvadrat betegner i den överste Curve x^Viq ^S * ^^^ nederste jy^rs ^^ ^^" mindste Værdic af H^ de ere altsaa begge construerede omtrent i samme Maalestok. Uagtet den överste Curve forestiller Middeltallet af Intensiteterne paa de to Dage den 31te Aug. og den 3die Sept., og altsaa ikke kan være fuldkommen identisk med den folgende, saa seer man dog en stærk Tilnærmelse til Parallélisme, hvorved Over- eensstemmelsen imellem heg^e lagttagelsesmethoder be- ni. 3. R 260 Chr. Hansteen kræftes. Den periodiske Række for H g^iver for Ia(>tfa- g^elserne med Bifilarmag-netometeret Minimum ved Klok- keslettet 23'll'(ll'll'Form.) og^ Maximum ved Klokke- slettet 3*33', hvilket temmelige nær falder sammen med Resultatet af Sving^ningsiag^ttagelserne, For imidlertid end meer at eliminere de ureg^elmæs- sige Forandringer 5 har jeg paa samme Maade taget et I^Iiddeltal for hver Time i Dögnet af de ved Terminen Site August 1837 i Göttingen med samme Instrument udförte lagttagelser (Beobacht. des magnet. Vereins im Jahre 1837), og derpaa for hver Time i Dögnet taget et Middeltal af Middelet for 1837 og for 1839. Af disse Middelværdier , som indeholdes i nedenstaaende Tabelle har jeg bestemt Constanterne i folgende Række: H=70,095+27,110sin(279o 7'+ t) + ll,S15sin(308022' + 2t) + 9,829sin(359«16'+3t) + 3,400sin(3l5«ll'+4t) 4- 0,504sin(202«30'-|-5t) + 2,749sin(147«16'4-6t). I de beregnede Værdier af H er det næstsidste Led af Rækken, hvis Coefficient er =0^504, sat ud af Be- tragtning. Mag^oetiske lag^tfagelser. 261 H H H ob- S serveret 0 27,18 1 52,10 2 59,80 3 73,42 4 70,23 5 70,19 6 66,04 7 79,03 8 98,55 9 83,82 10 95,52 11 93,61 be- For- rejjnet skjel, 33,41 -6,23 46,61 +5,49 62,34 — 2,54 72,97 +0,45 71,48 -1,25 66,04 +4,15 69,54 —3,50 81,50 -2,47 90,19 + 8,36 91,99 -8,17 92,35 +3,17 91,93 + 1,68 H 3' ob- servere 12 83,37 13 85,56 14 84,18 15 88,80 16 93,44 17 83,06 18 81,87 19 73,23 20 56,61 21 33,08 22 22,13 23 27,47 be- rejjnet 87,21 82,39 84,74 90,82 î)0,74 85,32 80,60 73,42 56,25 35,33 22,03 26,91 For- skjel. — 3,84 +3,17 — 0,56 — 2,02 + 2,70 — 2,26 + 1,27 — 0,19 +0,36 — 2,25 + 0,10 + 0,56 Af Værdierne af H i ovenstaaende Tabel seer man Bekræftelse paa, Lvad der allerede viste sig* ved Termins- iagttagelsen i August 1839, nemlig at der i Dögnet gi- ves tre Ulaxima og tre Minima. Bestemmes disse paa sædvanlig Maade og er [J. Medium af Dögnet, saa finder man Maximum 3'23'3 = fx+ 3,740=73,835 Minimum 5 13,3 = tx— 4,335=65,760 Maximum 10 26,0 = [x+ 22,439 = 92,534 Minimum 13 13,3 = |x+ 10,169 =80,264 Maximum 15 30,1 = 5jl + 21,649=91,744 Minimum 22 19,5 = {1—48,772=21,323. Ved Terminen i 1837 betegnede hver Eenhed af Intensiteten ^atWo ^^ ^^^ mindste Intensitet i Dögnet 5 ved Terminen i 1839 derimod jjijs'^ hver Eenhed i Middeltallene af disse to Terminer betegner altsaa om- trent YW7 4» ^f ^^^ mindste Intensitet, og den midlere 262 Chr. Hansteen Intensitet î Dög-net er fölg-elig i saadanne Dele =19748 + 70,095 = 19818,095. Ved S vingnlngsiag^ttag-elserne med den Dollondske Cylinder den 31 Aiig-ust og^ 3 Sept. 1839 i Götting-en fandt jegr, som ovenfor er viist. Tids- punktet af det förste Maximum i Eftermiddag^stimerne 3*36'4 ogp àf det sidste Minimum i Formiddag^stimerne 22^32^6, hvilke temmelige nærmer sigr til ovenstaaende Bestemmelse. Den midlere Intensitet vil indtræffe fire Gangue i Dög^net nemlig: 2*47'35 4*10'35 6'4'7, 19*15'!. An- stiller man altsaa Iag:ttag^elser over Intensiteten i Nær- heden af disse Klokkeslet, saa vil man nærme sig: tem- melig* til den midlere Værdie. Da de ovenfor erholdte Resultater alene grunde sig paa to Dages lagttagels er, og altsaa let endnu kunne indeholde betydelige Spoer af de uregelmæssige "Varia- tioner, og desuden alene gjælde for Slutningen af Au- gust Maaned, saa har jeg paa samme Maade taget Mid- deltallet af lagttagelserne med Bifilarmagnetometeret i Göttingen paa Terminsdagene den 29de Juli 1837 og 28de Juli 1838, hvilke indeholdes i nedenstaaende Ta- belle. Af disse har jeg for Intensiteten erholdt folgende Række: H = 70,119 + 19,258âin(282oir -f t) + 9,l54sin(308oir4-2t) + 2,197sin(119«36' -f 3t) + 3,575sin(222021' -f- 4t) + 3,637sin(177« 4' -f 5t) -f 3,349sin(219«10' + 6t). som giver de i Tabellen anförte beregnede Intensiteter Magnetiske lagttagelser. 26S H H H ob. be- For- H ob. be- s serveret regnet skjel. 3* o serveret regnet 0 38,84 41,68 — 2,84 12 79,72 75,12 1 37,11 40,45 — 3,34 13 78,29 80,83 2 60,61 55,47 +5,14 14 88,04 89,79 3 69,87 70,70 —0,83 15 92,40 90,90 4 69,57 75,45 —5,88 16 85,33 84,53 5 81,89 75,62 + 6,27 17 78,23 79,70 6 75,45 78,49 —3,04 18 74,22 75,55 7 83,45 82,38 + 1,07 19 65,58 62,79 8 81,08 83,51 —2,43 20 49,23 47,80 9 89,20 83,74 +5,46 21 44,57 45,02 10 79,08 82,83 —3,75 22 48,85 50,63 11 77,56 78,31 —0,75 23 57,59 51,17 For- skjel. + 4,60 — 2,54 — 1,75 + 1,50 + 0,80 -1,47 — 1,33 + 2,79 + 1,43 — 0,45 — 1,78 + 6,42 I 1837 var Værdien af en Eenhed = ääeöTT? î 1^38 = 20^3^ af den mindste Intensitet ^ altsaa Lliver hver Eenhed i Middeltallet =2X1-52 ^^ ^^^ mindste Intensi- tet, og^ den midlere Intensitet i saadanne Eenheder = 21 152 + 70,119 = 21222,119. Bestemmer man af ovenstaaende Bæhke paa sædvan- lige Maade Klokkeslettene, naar 3Iaxima, Minima og^ Me- dia indtræffe, samt Störreisen af hvert Maximum og: ^li- nimum, sau finder man, naar H'=70,119 Mnimum 0*34'7={x— 30,011 = 40,108, Medium 2 56,8 = |jl, Maximum 4 2,5 = [x+ 5,396=75,515, Minimum 4 44,0=}/.+ 5,036=75,155, Maximum 9 11,2 = {1+13,642=83,761, Minimum 11 56,1 = ^^+ 4,989=75,108, Maximum 14 41 ,3 ={x+ 21,587 = 91 ,706, Medium 18 30,8 =tx 264 Chr. Hansteen iMinîmiim 20 40,5= fx— 26,101 = 44,018 Maximum 22 27,5 = {x — 17,034=53,085. I Jiili har der altsaa indtruflfet 4 Maxima og- 4 Mi- nima i Dögnct^ men det sidste Maximum ved Klokke- slettet 22^27' har alene sin Oprindelse af en i Slutnin- gen af Terminsdagen den 29de Juli 1837 imellem Ti- merne 22 og 24 pludselig indtrædende anomal Forögelse af Intensiteten. Dersom denne Perturbation var ude- bleven, vilde Intensiteten for Juli ogsaa alene havt 3 Maxima og 3 Minima, ligesom i August i det begge Mi- nima hort för og efter Middagen da vilde faldet sammen ved Klokkeslettet 22J. De paa den medfölgende Plade optrukne to nederste Curver forestille Intensitetens dag- lige regelmæssige Forandringer for Maanederne August og Juli for hele Dögnet, construerede efter de for Bcgyndelsen af hver Time beregnede Værdier af H. Man seer deraf, at naar det omtalte sidste Maximum ved Timen 22*27' undtages, saa nærme disse to Curver sig temmelig til Parallélisme. De Egenskaber ved disse to Curver, som ere fælles for hegge, kan man med temme- lig Sikkerhed antage for at have deres Oprindelse af den daglige regelmæssige Variation. De Slutninger, heraf kunne uddrages, ere folgende : a) Det laveste daglige Minimum indtræffer om- trent ved Klokkeslettet 22i (10| Formiddag). b) Fra dette ÖiebÜk stiger Intensiteten temmelig hur- tigt indtil hcnimod Kfokkcn 3 Eftermiddag, da Me- dium indtrælTer. c) Efter Kl. 3 stiger Intensiteten cndnu lidet og naaer et M a x i m u m henimod Kl. 4, hvilket kun« er lidet over Medium, tager derpaa lidet af og erholder Mag^netiske lag^lt^igjelser. 265 efter henred en Times Forlöb et minimum, hvor- paa den i^en stigmer nog^et mere, indtil det næste, nog^et héiere Maximum indtræffer imellem Kl. 9 og 10^ Eftermiddag". Fra Kl. 3 til 6 Eftermiddags er Intensiteten næsten uforandret oç kuns lidet forskjellig fra det daglige Medium, d) Et lidet Minimum indtræffer igjen i jNærlieden af Midnat imellem Timerne 12 og 13. e) DethöiesteMaximum indtræder i 3Iorgentimerne imellem Klokkeslettene 14^ og 151, hvorpaa Inten- siteten först langsomt og senere fra Timen 19 hur- tigt aftager, og naaer det laveste Minimum omtrent li Time för Middag. f) Fra Timen 3 til Timen 19, altsaa hele Natten, er Intensiteten bestandig större end den dag- lige Middelværdie5 i de ovrige 8 Timer om Dagen fra Timen 19 til 3 er den under Middel- værdien. For Praxis kan heraf det ^vnlige Resultat ud- drages, at magnetometriske lagttagelser , hvis Hensigf ^r, at ndbringe Intensitetens Middelværdie, bör anstilles i Eftermiddagstimerne imellem 2^ og 6i. Det fölger af sig selv, at de ovenanförte Regler alene gjælde for Sommermaanederne Juli og August. Det vilde derfor være af Interesse, om Terminsiagttagelserne efterhaan- den foi^yttedes igjennem alle 12 Maaneder, og disse lagttagelser behandledes paa ovenanförte Maade, hvor- ved man vilde blive sat istand til at finde disse Varia- tioners Afhængighed af Aarstiden, paa samme Maade, som jeg i et foregaaende Hefte har bestemt Lufttrykkets og Temperaturens daglige Variationers Forbindelse, med Solens Declination, med hvilke disse Variationer have 266 Chr. Hansteen saa megen OYereensstemmelse, naar man seer hen paa Klokkeslettene, i hvilke Maxima og^ Minima indtræffe. Under Forudsætning^ , at det under litr. c , fnndne Resultat, at Intensiteten i Eftermiddag^stimerne fra 3 til 6 meget nærmer sig til det daglige Medium, er rigtigt, kan man af mine Svingningsiagttagelser udlede den mid- lere Intensitet i Göttingen imeliem 27 Aug. og 10 Sept. 1839, udtrykt i de af Gauss ovenfor S. 243 valgte abso- lute Eenheder, ved at tage et Middeltal af alle de Vær- dier af H i Tabellen S. 248—249, som falde imeliem Klokkeslettene 3 og 6 Eft. Jeg har heraf fundet H= 1,77766, hvilket upaatvivlelig nærmer sig mere til Sand- heden, end det S. 251 fundne Resultat, der er udledet ved at tage et I^Iiddeltal af de lagttagelser, der falde för, og af dem der falde efter Kl. 1 Eftermiddag, og af disse atter at tage Middeltallet. Da Værdien af hver Eenhed i Rækken for H S. 259 er j^fjg af den mindste Inten- sitet i Dögnet, og Störreisen 70,095 egentlig er den midlere Intensitets Overskud over den mindste, saa bli- ver den midlere Intensitet udtrykt i disse Eenheder = 19748,5 + 70,095 = 19818,6, og man udtrykker H i ab- solute Eenheder ved at multipliccre hvert Led i Rækken med Y^HsJSüöTT? hvorved man faaer for August Maaned 1839 10000 H=17776,6+24,316sin(279o T-f t) + 10,146sin(308«22' + 2t) + 8,816sin(359«16'+3t) 4- 3,049sm(315oil'+4t) + 0,452sin(202«30'+5t) 4- 2,4668in(147«16 -f 6t). Man finder heraf Magnetislte lagptfag^elser. 267 det störste Maximum 10* 26' = !i + 20,32 = 17798,92, det mîndste Minimum 22* 1 9' = fi— 43,75 = 17732,85, altsaa den störste dajjli(ye Variation =64,07, eller naar man dividerer med 10000, i absolute Eenheder =0,006407. Da, saavidt mig- belîjendt, ingen Correction for Tem- peraturens Indflydelse paa det magnetiske 3!oment af Bifilarmagnetometerets femogtyvepundige Magnetstav er anbragt, saa trænge de Ted ovenstaaendc Beregninger vundne Resultater med dette Instrument endnu til nogen Modification. Da nemlig Temperaturens daglige Mini- mum indtræffer om Morgenen benimod Solens Opgang, og dens Maximum om Eftermiddagen omtrent Kl. 2, og denne Temperaturforandring nödvendig, sbjönt maasbee i mindre Grad, maa meddele sig til Luften i det Locale, hvor dette Instrument er opbængt, saa vil Fölgen beraf være, at Magnetometeret maa angive Intensiteten om I>atten for stor, og i Eftermiddagstimerne for liden, og forsfcyde Tidspunktet af det laveste Minimum ved Timen 22i noget benåd imod Middag. Ved Forsög med tre til det berværende Lnifiîarmagnetometer borende firepun- dige Magnetstave bor jeg fundet, at det magnetiske .^fo- rnent aftager ved en Forogelse af Temperaturen af en Reaumursk Grad ved Magneten INo. I 0,001C0ß, ved >o. III 0,001026 og ved iXo. IV 0,000869. Ved den til det transportable Weberske Magnetometer borende Staal- cylinder, som kun veier 74,03 Grammer eller omtrent 4J Lod IVorsk Ilandclsvægt, fandt jeg denne Formiiid- skelse =0,0007655 og ved den DoUondske Cylinder, III. 3. R 2 268 Cbr« Hansteen hvîs Væjjt er 2,668 Grammer ellcr 0,1714 Lod IV. H. V. er den =0,000654. Denne Temperaturens Indflydelse paa Mappnelens 3loment synes altsaa at tiltag-e nojjet til- llgremed Mag-netens Masse; formodenlIi{j er den ogpsaa nog-et afhæng^ig^ af Staalets clicmlslîe Bcskaffenlied og^ Hærdningp. For den femog-tyvepundig-e Mag^netstav Ijan man altsaa i det ring^este antag-e l>!omentcts Aftagelse for en Rcaumursk Grad =0,001. IWen i samme Forhold, som dette Moment aftagper, i samme Forhold ang^iver In- strumentet en forringet Intensitet. Ved Middeltallet af beg-ge Aiignst-Termincrne var f. Ex. den midlere Inten- sitet =19818 saadanne Eenheder, i hvilke Variationerne i Tabellen ere udtrykte; ved en Grads Forögelse i Tem- peraturen vil altsaa Instrumentet angive en Aftag-else af 19,8 saadanne Dele i Intensiteten^ om end denne i Mel- lemtidcn var forbleven aldeles uforandret, og en For- andring af 4 Reaumurske Grader vilde, om end Intensi- teten i hele Dögnet var uforandret, frembringe en til- syneladende Forandring af 79,2 saadanne Dele, d. e. noget mere end den hele observercdc daglige Variation, som for denne Termin udgjör71,2. For denne Usikker- hcd ere imidlertid Bestemmelserne med den Dollondske Cylinder befriede, da Temperatur-Correction her er an- bragt. Förend jeg slutter denne Meddelelse, maa jeg bc- rigtige Reductioncn af Capitainerne Konows og Valeurs magnetiske Intcnsitetsbcstemmelser i Gibraltar og Algier til absolute Eenheder (dette Binds S. 11^—114). Ved det lille transportable Weberske Magnetometer var i Mag^nctiske Iakttagelser. 269 1840 den absolute Intensitet 1 Christiania fandet = 1^5647 og Lograrithmen af Reductionsconstantcn C =6,01429; ved det store Gaussiske Mag^nctometer fandtcs i 1841 H = l,5464, log C=6,0Ü808. Det lille Magnetometer har altsaa angivet hegge disse Störreiser for store; og Aarsagcn til denne Uovereensstemmclse iaac deri , at Kunstneren urigtig havde opgivet Vægten af de to cy- lindrishe Ulessinglodder, som hænges paa Endernc af den magnetiske Cylinder, for at bestemme dens Træg- hedsmoment, for 50016 Milligrammer; ved Veining fandt jeg den blot =49346,2 Mgr. Efteråt denne Feil var berigtiget, stemmer Resultatet af begge Instrumenter saa noie med hinanden, som man kan vente. Af log C = 6,00808 fiudes i absolute Eenheder Gibraltar. Algier, horizontale Intensitet =2,2892 2,3741 vertikale — =3,9123 3,7569 totale — =4,5327 4,4442. VIL Bidraga til Bestemmelsen af forsljjellige Constanter for Christiania af Chr^ Hansteen^ (Fortsat fra Sdie B ds, förste Hefte, S» 84). III, Re(in- o« Sneiuængde. Æ^aa Observatoriets Altan ^ omtrent i 100 Fods Höide over Havfladcn er opstillet en Rcg^nmaaler , bestaaende af en lukket Kobbcrkassc med en Tragt, bvis to Tom- mer hoie vertikale Sideflader danne en firkantet Aab- ning^, i bvilken bver Sidelinic nöia(jti|j er en Norsk Fod eller 139,08 Franske Linier. For at Sneen om Vinteren ved stærk Vind ei skal fy(je af denne Tragt, sættes paa denne Aarslid over Tragten en böiere Træramme, hvis överste Kanter ere beslagne med retlincde Strimler af fortinnet Jernblik, der ligeledes danne en qvadratisk Aabning med Sidelinier af en Norsk Fods Længde. For at udmaalc den faldne Regnmængde, har jeg i et cyliu- Bidrag til Bestcmm. af forsl;j. Constantcr. 271 drisk Glas af henved 2 Tommers Diameler, afvciet Aandmasser af 1 , 2, 3 o. s. v. Decimalcubiktommers Vægt, o(j paa Glassets Sideflade indskaaret horizontale Slrejjer ved Höidcn afOvcrfladcn af liver af disse Vand- masser. Da et iXorsk Ilandclspund erYæg^ten af ^i^ Cii- hikfod Vand, saa er Væg-ten af en Deeimalkiihiktommc eller af yJ^ Cuhikfod Vand =0,062 Norsk HandeJs- pund. Er Grundfladen af et prismatisk Kar =h, Ilöiden = h, Kuhikindholdct =K, saa er K = hh, h = r- Er Læng-de-Eenhcden en Fod, saa findes K i Kubik- fed 5 er den en Decimaltomme eller ^L Fod, saa kliver den Eenhed, hvori K er udtrykt ij^f^ Kubikfod, eller en Decimalkubiktomme. Er som ber K çiven i Decimal- cubiktommer 0(j b en Qvadratfod eller 100 Decimal- fjvadrattommer , saa findes b i Decimaltommer eller Ti- endedele af Foden, ojj ifald man sætter b = l, i Tusin- dedele af en Fod. Da Afstanden imellem to Delestrc- g^er paa Maaleg^lasset let efter Öiemaal kan deles i 10 Dele, saa kan altsaa Reg^nmæng-den i et vist Tidsrum udmaales til en Nöiactighed af iöÄttö Cuhikfod. Gvdes denne Vandmasse i et prismatisk Kar, hvis Bundflade er en Qvadratfod, ojj forstaaer man ved Beg^nh öi den den Höide b, som den i samme indtag^er, saa betejjncr altsaa hver Cubiktomme af Reg^nmæng-den j^Vît ^^d Ren-n- höidc. Sneen optöes först til Vand 0(j maales derpaa paa samme Maade, som Rejjnmæng-den. For at Våndet ei skal uddunste ved læng^ere Ilenstaaen i Beçnmaaleren, opmaales det jevnlig imellem hvert Reçnfald. Multipli- cerer man Reg^nböiden udtrykt i Fod med 139,08, saa finder man den i Franske Linier, i hvilket ^laal den 272 Chr. Hansteen sædvanlig; pleier at udtrykkes. Fölg^ende Tabelle inde- holder Resultatet af de hidiudtil anstillede lag^ttag-elser : Regn- Regnmængde. Maaned 1839 1840 1841 Januar 48,90 89,70 59,60 Februar 56,20 64,45 87,55 Marts 28,20 12,70 120,08 April 21,50 4,50 86,43 Mai 159,45 99,80 159,85 Juni 128,30 245,10 208,68 Juli 284,50 393,10 159,62 Aug^ust 224,70 207,40 479,63 September 623,05 347,20 October 111,10 101,30 November 121,05 257,55 December 49,60 33,40 Sum 1857,05 1856,20 Middel. 66,07 69,40 53,6}> 37,48 139,70 194,03 279,07 303,91 485,42 106,20 189,30 41,50 höide i Franske Linier. 1965,74 9"a89 9, 652 7, 463 5, 213 19, 430 26, 986 38, 813 42, 268 67, 512 14, 770 26, 328 5, 772 273, 396 Tagger man Summen af Rc^nrøænjjden i bvert Fjer- diu(v^aar, saa faaer man for Iste Qvartal 189,13 2dct — 371,21 3dic — 1068,40 4de — 337,00 Forsaavldt man tor uddragc nog-en almindeligf Slut- ning af 2J- Aars lagttag^elser, er altsaa a) den a a ri ig; c Rccnmæng;de= 19(i5,74 Cubil:tonimcr, folg-eliç R e ç n- höidcn =1,96574 INorskc Fod eller 273,3ÎH5 Franske Linier^ b) i det trcdie Qvartal, som har den störste Rcg;nmæng;de, er denne næsten 6 Gangue saa stor som i det Bidragp til Bestemm. af forslsj. Constantcr. 273 förste, i hvilket den er mindst. c) Den störste Reçn- mænjjde er indtruffen i September, og^ den mindste 1 3Iaanederne April og December. Den störste Regn- mængde synes altsaa at indtrælTe efter Hundedagenes Ende, i det Luftkredsen efter den störste Opvarmning begynder at afkjöles. IV» Den ma{i;netiske Krafts Retning og Styrke» Magnetnaalens Inclination er fra den sidste Fjer- dedeel af 1819, hyppig hieven observeret her i Chri- stiania. Fra 1819 til 1828 betjente jeg mig af et lidet Instrument af 5 Tommers Diameter, forfaerdiget af Dol- lond i London. Dette Instrument, som er inddclt fra 20 til 29 Minuter, har to IN aale. Den ene ]Naal er cylin- drisk og conisk tilspidset mod he^^e Ender; he^^e de coniskc Ender forene sig i Midten i en Cubus, som er gjennemboret i to Retninger, der danne rette Vinkler med hinanden; i disse cylindriske Aabninger kan Axen indsættes fra fire forskjellige Sider og efter Behag om- dreies, for i de forskjellige Observationer at lade Naa- len hvile paa forskjellige Punkter af Tapperne. Den anden Naal er flad og landsetformig tilspidset; ogsaa i denne kan Axen oradreies. Naar en Observation var udfört med en af disse Naale, blev Axen omdreiet 90^ og en nye Observation udfört, og saaledes fortsattes, indtil Axen kom tilbage til sin förste Stilling. Sædvan- lig findes Inclinationen noget forskjellig, naar Axens Stilling forandres ; men et Middel af fire saadanne sam- menhörende lagttagelser maa antages at være temmelig befriet for constante Feil. Paa begge Naale anbragtes **yPP*ff en liden Vægl i Midten, hvorved INaalens Tyngde- 274 Chi\ Hansteen punkt fik en excentrisk Belig-g^enhed , og" Inclinationen beregnedes da efter den ovenfor S. 230 meddelte For- meJ. f 1828 erholdt jeg fra Ertel i München et andet Inclinatorium af 6 Franske Tommers Diameter, som var bestilt for min Sibiriske Reise; paa dette er hver Grad deelt i 6 Dele. Naalen, som er flad og tilspidset mod begge Ender, har 3 forskjellige Axer, hvilke kunne om- byttes med hinanden og omdreies i det i Naalens Midte befæstede Rör. I 1830 erholdt Observatoriet et Inclina- torium af Gambey i Paris af den sædvanlige Innretning- med to 9 Tommers INaale, hvortil jeg senere har Jadet forfærdige en tredie Naal. I disse Naale kan Axen ei omdreies 5 for imidlertid ogsaa ved dette Instrument at kunne frigjöre licstemmelserne saavidt mueligt fra de af Tappernes Form udspringende Feil, har jeg til dette saavelsom til det Ertelske ladet forfærdige en Messing- skrue med en Möttrik, som kan befæstcs paa Axen, hvorved Naalens Tyngdepunkt efter Behag kan bringes mere eller mindre uden for Omdreiningsaxens Middel- linie. Af de forskjellige Observationsrækker med disse tre Instrumenter finder jeg, at den sandsynlige Feil af en enkelt lagttagelse er ved det Dollondske r=(»,R27, ved det Ertelske =:r>,407, ved det Gambeyskc =2,519. Föl- gelig give 10 lagitagelser med det sidste samme iNöiag- tighed, som 46 med det anI. R — 15,6 23 11 F. F.Y — 26,2 20 1 E. R — 35,2 23 0 M. F.V — 41,8 23 7 F. R — 51,9 24 - . F.V — 29,7 Dec,22 2 £. R — 25,8 25 10 F. R — 26,7 1823. 25 111- R -18,1 Jan. 5 14 E. R 72031'5 25 04 E. R — 25,5 10 31. R — 15,3 25 li- R - 7,4 Marts 3 3^- R -17,9 Marts 1 — R — 13,6 Juli 13 41- R - 9,3 1 — R -10,1 13 öi- R - 6,9 21 6J- R — 20,3 23 8 - R - 3,0 Augp. 7 - - R — 30,2 lagttagelses- tid. 1828. Apr.24 liE. 24 25 »i- H Ertels Inclinatorinm. Inclina- lagttagelseS' tid. tion. 72013^4 -24,1 — 31,2 1828. Apr. 25 5 E. 25 6 - 26 8 F. V V Inclina- tion. 72010'4 — 25,1 — 22,4 278 Chr» Hansteen lagttagelses- !3! Inclina- lagttagclses- Inclina- tid. £- tiOD, tid. Bf tion, 1828, 1830. Apr. 26 0 M. 72020'!* Juni 30 5 E. 720 6/5 26 S|E. v — 56,3* 30 5i - -14,0 27 IIJF. 72 6,7 Juli 1 Hi F. - 4,8 28 0|E. — 12,4* 1 1 E. 1 5.1. 71 58,6 72 8,7 *) Disse tre lagttagelser ere udforte af Lieutenant Due* Gambeys Inclinatorinm. lagttagelses- Inclina- tid. tion. 1830, l\ov.l4 3 JE. I 720 9/6 16 11 F. II — 10,6 16 0 M. I - 9,4 16 liE. I.V - 6,9 17 01 - II — 9,8 17 l-i- II.V - 2,2 18 111 F, I.V - 4,6 18 OIE. II.V - 4,2 1831. Apr. 1 111 F. I 72« 9^05 1 41E. I — 5,35 1 5J. 11 — 8,16 2 101 F. 11 -10,4 2 101 . 1 — 8,54 2 6 E. II — 10,76 2 6 - I — 8,69 lagttagelses- ? Inclina- tid. t^ tion. 1832. Juli 9 6 E. I 71058'8 9 71 - II 72 0,8 10 111 F, 11 - 1,05 10 11 - I - 1,6 1838. Mai 26 8 E. 11 71058'6 26 9 - I 72 5,2 27 10 F. I 71 57,35 27 lOf - 11 — 57,3 29 101 . 11 -57,4 31 111 - I — 55,9 31 OJE. 11 — 51,3 1839, Spt.30 5iE. II 71«48'9 Oet. 1 01 . III — 55,8 1 2 - 11 — 54,6 3 10 F. III — 58,2 3 10| - II - 45,26 Bidraga til Bestemm» af forslsj« Constanter» 279 fagKagelses- ? Inclina- tid. M tion. 1839» Oct. 13 2 E. III 71048'3 27 2 - III — 62,9 IVov. 7 10 F. I — 50,55 17 11 E. HIV -54,7 18 llfF. III.V — 52,2 19 liE. II.V — 56,9 19 2i - Il.V -57,3 lagttagelses- tid. u 1839. Nov. 20 11 F. I.V 21 21E. I.V 1841. Apr. 15 OiE. III 15 li- II Mai 3 6| - I Inclina- tion. 71049^2 — 54,7 7l«52'65* — 44,83* — 38,6 * For saavidt muellg^t at tilintetgjöre den Indflydelse, som Instrumenternes Ufuldkommcnhcd har paa lagttagel- serne, har jeg deelt de oyenstaaende 157 Iakttagelser i 21 Grupper af 7 til 9 i hver^ i nedcnstaaende Tabel fin- des l^Iiddeltallet af Inclinationen i Lrer saadan Gruppe, dette Middeltals sandsynlige Feil, samt den midlere Ob- servationsdag for hver Gruppe , udtrykt i Brok af Aar. I de 10 Aar fra 1820 til 1830 har Inclinationen aftaget omtrent 37 Minuter, i de folgende 9 Aar huns 13 ]^Iinu- ter5 Aftagelsen er altsaa ujevn, og ifald Inclinationen ikke, foruden den langsomme séculaire Forandring har nogen anden periodisk Forandring af kort Periode, saa maa den, i det mindste i et maadeligt Tidsrum, kunne forestilles ved en Række af folgende Form: i = a + bt+ct2, hvor t er den fra et vist Tidspunkt forlöbne Tid, a, b, c Constanter. Ved mindste Qvadraters Methode har jeg, *) lagttagelserne i 1841 ere udforte af Hr. Obserrator Münster. JNaalenc vare angrebne af Rust, efteråt have været brugte paa Corvetten Örnens Togl til Middelhavet i 1840 j og rimeligviis havde Axernes Tapper ogsaa tabt noget af deres Politur. 280 Chr. Hansteen ved at g^ive ethvert Middeltal en Væ(jt i omvendt For- hold af dets sandsynlig-e Feil, fandet folgende sandsyn- lig^ste Værdier for Aaret 1820-}- 1 : i =72045'9 — 4'926(t— 1820) +0'11749(t — 1820)2, og af denne Rækkc beregnet de i nedenstaaende Tabel anförte "beregnede Inclinationer". lagt- tagels es- tid. Observerel clination. 1819, 8571 1820, 3970 1820, 4956 1820, 6778 1820, 8227 1821, 1588 1821, 2260 1821, 3026 1822, 2619 1822, 5482 1823, 3725 1825, 1441 1825, 1549 1828, 3245 1830, 4970 1830, 8771 1831, 2507 1832, 5213 1838, 4053 1839, 8227 1841, 3038 Man seer, godt, som 72«39'00 72 43,63 72 44,90 72 42,70 72 48,05 72 47,80 72 37,60 72 42,90 72 33,30 72 33,80 72 16,80 72 21,80 72 21,60 72 16,20 6,50 7,16 8,71 0.56 Sandsynlig Beregnet In- Forskjel. Feil, clination« 2'915 72046'61 — 7'61 1,410 43,96 __ 0,33 1,892 43,49 + 1,41 1,212 42,61 + 0,09 2,059 41,93 + 6,12 3,587 40,35 + 7,45 2,873 40,04 — 2,44 3,517 39,68 + 3,22 1,809 85,38 — 2,08 3,757 34,11 — 0,31 2,503 30,66 — 13,86 2,828 23,67 — 1,87 2,741 23,63 — 2,03 2,325 13,03 + 3,17 1,757 7,14 — 0,64 0,753 6,22 + 0,94 0,508 5,35 + 3,36 0,414 2,64 — 2,08 1,042 71 55,04 + 2,54 0,851 54,42 — 0,88 2,732 54,29 — 8,93 72 72 72 72 71 57,58 71 53,54 71 45,36 at denne Række fyldesîgjor lagtlagelserne saa man han vente det, især fra Aaret 1828, da Bidrag til Bestemm» af forsltj* Constanter. 281 Instrumenter af större Dimensioner beg-yndte at anven- des. Den runde Naal ved det Enjjelslîe Instrument har for stor Vægt ogp for tykke Tapper i Forhold til Naa- lens Læng^de. Jeg^ har fundet, at de i Paris fra 1798 til 1836 observerede Inclinationer kunne fremstilles ved fölg^ende Række i = 69«38'î) — 4'465(t — 1800) + 0'023395(t — 1800)^ 5 og^ i Genf i=67027'4— 4'381(t— 1800) + 0'01654(t — 1800)'^. En Formel af följjende Form i = a — b(t — tO + c(t— 1')'^ g'iver et Minimum, naar .=•■+£■ Sætter man for Genf o^ Paris t' =1800, for Chri- stiania t' = 18205 og indsætter de respective Værdier for a, b og; c, saa faaer man Minimum for Genf =62«37'3 i Aaret 1932, Paris =66 5,8 i Aaret 1895, Christiania = 71 54,27 i Aaret 1840,96. Den sandsynlig^e Feil af Constanterne a, b, c er for Christiania 1'053, 0'2007, 0'0097835 »Its^a af Tiden da Minimum er indtruffet = 1,423 Aar. I Christiania skulde altsaa Minimum allerede være indtruffet henimod Slut- ningen af forrige Aar. Dette er vel neppe rigtigt, og modsiges af den sidste Bestemmelse i 1841, om- endskjönt denne af de anförte Grunde maa ansees som mindre paalidelig. Denne interessante Bestem- melse kan alene bcgrundes ved fortsatte og talrigere lagttagelser. Alle tre lagttagelsesrækker stemme der- imod overeens i folgende Punkter, a) at Inelinatio- nens Aftagelse i Europa aarlig formindskes, 282 Chr« Hansteen saa at Inclinationen nærmer sig til et Min lm nm. b) at dette Minimum i Europa ril indtræffe tidlig^ere paa nordlig- e Punkter af Jordens Overflade, end paa de sydlig^ere, og^ inden Forlöbet af et Seculum. Da jeg^ imidlertid i dette Magazins 2det Bind S. 207 — ^231 har viist, at den horizontale Deel af Intensiteten har en bölgeformigr Forandring, som synes at tyde hen paa en hort Periode af 19 Aar, saa er det ihhe usand- synligt, at Inclioationen har en lignende periodisk Foran- dring, foruden den séculaire. I saa Tilfælde vil den hele Variation ikke kunne forestilles ved en saa simpel Formel, som den ovenfor anförte, og det efter denne Formel bestemte Tidspunkt for Minimum vil hlive mindre rigtîgt. Magnetnaalens Declination eller Misviisning har de samme Forandringer, som de övrige magnetiske Phænomener, nemlig en langsom Seculairf orandring^ en regelmæssig daglig "Variation, som er afhæn- gig af Solens Höide over Horizonten og Timevinkel, og pludselige uregelmæssige Variationer, som altid finde Sted, men især stærkest fremtræde, naar Nordlyset viser sig. At bestemme en Middelværdie af Misvisnin- gen i en vis Epoche er altsaa ikke miieligt, med mindre man ved Observationer til hver Time i Dögnet i flere Aar havde været istand til at eliminere de uregelmæssige Variationer og udGnde Loven for de regelmæssige. Til dette Maal vil man efterhaanden kunne nærme sig, naar de i Christianias magnetiske Observatorium paabegyndte Tcrminsiagttagelscr i en Række af Aar ere hieven fort- satte. Hidindtil er jeg kuns i Besiddelse af enkelte iso- lercde lagttagclscr med mindre fuldkomne Instrumenter, hvoraf hver Bestemmelse vist nok er sikker indtil hen- Bidraga til Bestemm. af forsltj* Constanter. 283 imod 5 Minuter, men hvoraf dogp, formedelst Phænomenets Foranderlig^hed , de almindelig^e Love for Forandrlng^en OQ Misvisningens MIddelstörrelse ei med fuldkommcn Sikkerhed kan udledes. Disse lagttag^elser ere folgende: 1761 27 Oetbr. lö^lö' Prof. Holm 1769 15—30 Januar 16 45 — — 1780 17 Mai 18 42^ Capt. Rick 1816 23 Januar 20 15 Prof. Hansteen 1817 10 Marts 20 3 id 1818 22 Mai 19 59 id. 1821 28 August 19 57 id. 1821 12 Scptbr. 19 43 id. 1821 26 — 19 34 id. 1822 24 Mai 19 47,5 id. 1830 24 Juni 19 42,4 id. 1830 25 — 19 57,6 id. 1831 2 April 19 57,1 id. 1831 2 — 19 55,5 id. 1840 29 Maris 18 51,8 id. Min Observation i 1816 er udfort ved det interlml* stiske Observatorium söndenfor Agershuus Fæstning med en 12 Tommer lang cylindrisk IVaal, der bevægede sig uden Agatdup paa en Staalsplds i en flad firkantet Træ- kasse med Glaslaag. Instrumentet blev stillet norden for Observatoriet i dets Meridian og rettedes efter et Meridlanmærke paa Hovedöen, som kunde sees igjennera Meridianaabningen. Da Instrumentet manglede DIop- tere, saa rettedes det efter to Knappenaale, der bleve indstukne ved de modsatte Ender af den med 0^ mær- kede Diameter. Da det kuns er en enkelt Observation, saa kan den daglige Variations Indflydelse gjöre den IH. 3. S 2 284 Chi\ Hansteen usikker paa flere Minuter. De föigpende lag^ltag^elser indtil 1830 ere udförte med et lidet Compas med Diop- tere og^ med en fin 34,5 Franske Linier lang^ fra Midten mod beg^g^e Ender tilspidset Naal. Cirkelen var inddelt i hele Grader, og ^ Grad aflæstes ved Hjælp af en Loupe; hver Observation heroer paa 8 til 10 Azimuther af Solen. Fra 1830 er henyttet to nog-et större Com- passer af Ertel i München med Naale af 44 Franske Li- niers Længde; Naalene ere dannede som et langt Rec- tangel, der bcvæger sig paa Höikant i en Agatdup^ som kan udtages og indsæltes fra den modsatte Side. Llm- hus er kun deelt i hele Grader, hvoraf dog ved Loupens Hjælp 277 ^^^ aflæses, altsaa indtil en jXöiagtighed af 3 Minuter. För enhver lagtlagelse med disse tre Instru- menter er Naalens Bevægelighed undersöp;t, i det jeg ved Hjælp af en Nögel eller Kniv flere Gange tråk den en Grad fra sin Stilling, og derpaa overlod den alene til Jordmagnetismens Virkning 5 naar den efter nogle Svingninger ei nöiagtig kom tilhage til det samme Punkt paa Gradbuen, blev Spidsen siebet finere, og dens Form undersögt med en stærk Loupe, indtil Naalen erholdt et fuldkommcn frit Spil. Bestemmelserne i 1830 og 1831 ere et Middeltal af Observationer med begge de Ertelske Compasser No. 1 og INo. 2. Alle Observatio- ner fra 1817 til 1831 inclusive ere udförte i Midten af en stor Have i Pilestræde; i 1840 derimod i det nye Observatoriums Have. Som Exempel paa Observations- maaden vil jeg anföre folgende Jagttagelser den 17de April 184(K Bidraga til Bestemm. af forslsj. Constantcr. 285 Chronom. Solens magn« Tid. Azimuth. 6*31' 6" 305^9 33 43 306,38 35 3 306,8 3611 306,95 3714 807,1 3816 307,3 39 22 307,6 4011 307,8 40 51 307,9 4146 308,1 43 46 308, 28 Middel 6* 37'57''2 307«283 =307« 17'0" Solens magnetiske Azimuth er her reg-net fra Nord igjen- nem Öst tilbage til Nord 5 den midlere Ulirtid reduceret til sand Tid er 7*0'38''35 altsaa Solens Timevinkel = 10509'34"5^ dens Declination = 10O41'46"8, Polhöidcn = 59^54'42''5. Hcraf lindes Solens sande Azimuth = 288*^23'8"5 fölgelig Magnetnaalens vestlige Misvisning = 18^53'52". At Naalcn liar været bevægelig nok, sees af det magnetiske Azimuths jevne Tilvæxt. De i 1840 udförte lagttagelser ere folgende Tid. ^lisTisn. Antal. 17 Febr. 22*52' 18^35'5 10 27 Marts 5 49 19 2,3 10 5 April 6 35 19 5,3 5 16 April 6 58 18 53,9 7 17 April 7 1 18 53,9 11 1 Middel af disse 5 Bestemmelser, beroende paa 45 Azimuther af Solen, bliver altsaa Misvisningen i Ghri- 28(1 Chr. Hansteen stîanîa =:18^54'25 hvillct kan antagnes at gjælde for det midlere Tidspunkt 29 Marts 1840. Til Slutning maa anmærkes, at Gapt. Rick af sine Samtidig^e ei var anseet som nogen noiagtig- lagttager. Udtrykker man nu hver Observationsdag i Brok af det lobende Aar, og söger ved mindste Qvadraters Me- thode de Værdier af Constanterne a, b, c, som i folgende Række Å=a+bt4.ct^ (hvor t er den fra 27 Oet. 17(51 forlöbne Tid) giver en Værdie af Misvisningen A, der bedst slutter sig til de observerede Værdier j saa finder man: 1) A = 15«3;i'5+10'755t — 0a0426t«5 eller naar t regnes fra Christi Födsel: 2) A = 19«52'1 + 2'794(t — 1800) — 0'10426(t — 1800)2. INedenstaaende Tavle indeholder de observerede og be- regnede Værdier af A, samt deres Forskjel, A t obserreret beregnet Forskjel. 1761,82 15«15'0 15«33'5 — 18'5 1769,06 16 45,0 16 45,9 - 0,9 1780,38 18 42,5 18 0,2 + 42,3 1816,06 20 15,0 20 10,1 + 4,9 1817,19 20 3,0 20 9,4 - 6,4 1818,39 19 59,0 20 8,2 - V^ 1821,70 19 44,7 20 3,7 — 19,0 1822,39 19 47,5 20 2,4 -14,9 1830,48 19 50,0 19 40,4 + 9,6 1831,25 19 56,3 19 39,6 + 16,7 1840,24 18 54,2 18 55,8 - 1,6 Havde man i Rækken for A indfört et Led, som er af- hængigt af tredie Potents af Tiden t, vilde den endnu Bidragp til Bestemm, af forsLj, Consfanter» 287 nog^et nöiere Lunnet anslutte sîg" til Ia(jttajjelserne ; men lagttaçelsernes Nöiagtig^hed er ikke stor nok, til at for- tjene denne Möie. Imidlertid maa man ei ansee alle disse Afvigelser for Observationsfeil, da de, naar Hicks Be- stemmelse i 1780 undtag^es, ei ere större, end at de for en stor Deel kunne tilskrives de dag^lig^e reg-elmæssig^e ogf ureg;^elmæssig^e Variationer. Imcllem 1780 og^ 1816 har Misvisningen i Christia- nia havt et ^laximum. Tiden da dette indtraf, samt dets Störreise findes af Hækken 1) eller 2) nemlig Maximum 1813,40 = 20« lO'lS. I Kjöbenhavn synes dette Maximum efter Comman- deur Wleugels lagttagelscr at have indtruffet i IS 1 6, hvilket altsaa paa 2^ Aar nær træffer sammen med oven- staaende Bestemmelse. Den aarlige Forandring findes af ovenstaaende Række 2'79i— 0'20832(t— 1800) ; altsaa , imellem 1839,5 og 1840,5= — 5'53 1840,5 - 1841,5=— 5,74 1841,5 . 1842,5=— 5,95 o. s. v. Ved daglige i 6 Aar med Magnetometcret i Göttingen fortsatte lagttagelser har man der fundet den aarlige Af- tagelse imellem 1839,7 og 1840,7 =5'37''=5'62, hvilket næsten aldeles stemmer med Ovenstaaende. Vilde man ansee alle de ovenanförte Bestemmelser af Misvisningen i Christiania som lige nöiagtige, hvilket de sikkerlig ikke ere, saa vilde man af Differentserne imellem de observerede og beregnede Værdier finde den sandsynlige Feil af en enkelt Bestemmelse = 13'57, og af Constanterne a, b, e i Rækken 1) ir05, 0'7533, 288 Chr. Hansteen 0^009722, altsaa af Tiden, da Maximum er i'ndtruifet, = + 6,02 Aar. I det af Professor Weber opfundue transportable Magfnetometer er en magnetîseret Staalcylinder indskudt Î et Messmg^rör, i hvilket den med en Nög^el kan om- dreies, og' ophængt horizontal i et Filament af 6 paral- lele Silkeormespind, saalcdes at den i sin Kobberkasse med to modsatte Aabninger, der ere tilsluttede med Flä- der af Marieng-las, har en frie horizontal Bevægelsc. Staalcylinderen er g-jennemboret concentrisk med Axen, og- i den ene Aabning er indsat et lidet convex Glas, hvis Brændvide er nöiagtig saa stor som Cylinderens Axe 5 i den anden et Planglas, paa hvilket ere ind- skaarne 11 parallele Streger, der alle overskjæres under retle Vinkler af en tolvte Streg, som under Observatio- nen stilles horizontal. Naar Kikkerten i en liden 4 Tom- mers Theodolit, som horer til Apparatet, stilles i en vilkaarlig Afstand fra Instrumentet med Objectivglasset vendt mod den magnetiske Cylinders eonvexe Glas, saa kan man i Theodolitens Kikkert, naar den er stillet for meget fjerne Gjenstande, klart see Delestregcrne paa Planglasset i det magnetiske Staalrör. Dreier man nu Kikkertens optiske Axe saaledes, at dens Filament dæk- ker den midterste Streg paa Planglasset, saa falde disse lo Rors optiske Axer sammen, og man kan paa Theodo- litens 4 JNonicr aflæse Beliggenhedcn af denne Linie til noglc faae Secunders Nöiagtighed. Dreier man derpaa Staalröret eller Magnetcylindcrcn ved Hjælp af INögelen ISO^ om sin Axe, indstiller Ihcodolitcns Filament paa nyt paa midterste Delestrcg og aflæser IHonicrne , saa gi- ver middeltallet af disse to Aflæsninger Betningen af Staalrörcts magnetiske Axe. Dreier man derpaa Kik- Bidraga til Bestemm, af forslsj. Conshintcr. 289 kerlens optiske Axe mod en fjero Gjenstand i Horizon- ten, hvis Azimuth er bekjendt, og^ aflæser INonicrno, saa giver Forskjellen imellem denne Aflæsning- oq det for- rig-e Middeltal Vinkelen imellcm Staalcylinderens mag- netiske Axe og Linien fra Theodolilens IHiddelpunkt til dette bekjendte Punkt i Horizonten, hvoraf Misvisningen kan findes, naar Filamentets Torsionskraft er undersögt. 3Ied delte Instrument, som kan angive îllisvisningen til en Nöiagtigbed af benved 5 Secunder, har jeg i 1840 gjort endeel lagttagelser, hvoraf jeg her vil anföre fol- gende, til Sammenligning med de med de mindre fuld- komne Instrumenter vundne Resultater. 6 September. Tid, Misvisninjr. 5* 56' Form. 18«53' 6'' 6 5 — 5411 - 14 — 55 12 - 23 — 56 28 . 30 — 5455 . 36 — 54 52 7 September. 8* 48' Form. 18'^44'46" 9 2 44 4 10 9 47 21 11 4 53 57 0 0 Mid. 58 23 0 56 Eftcrm . 56 48 1 21 56 51 2 10 56 46 3 12 53 44 5 0 492îai 1^41« lagttagelserne begyndtes denne Gang en Time för- end den sædvanlige Tid, og udförtcs af Prof. Hansteen d. "iSde fra 9 til DJ. Obs. Münster - — - 9.V - 10 Lieut. Moller - — - 10 - 12 — rViclsen - — - 12 - 14 Mag^netiske Terinînsiag^ttag^elsen 293 O' 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 Lieiiln. Falsen d. 28dc fra 14 til 16. — - 16 - 18. — - 18 - 20 — - 20 - 22 — - 22 - 24 — Klingenberg d.*29de fra O til 2 — - 2 - 4 — - 4 - 6 — - 6 - 8 Prof. Hansteen - — - 8-9 Wohr Knudsen Rosenquist Johansen Gude Rohde Kaurin Hansteen Observ . Miinster - — - 9 - 10. 9 Tim. 10 Tim. 11 Tim. 12 Tim. 13 Tim. 532,76 551,11 539,04 534,92 530,80 33,27 52,81 39,10 31,46 30,20 32,60 56,49 39,98 30,46 28,02 33,03 56,90 39,13 29,70 24,50 35,29 50,84 38,18 29,18 24,80 40,07 43,26 38,85 28,30 27,30 49,00 40,71 87,71 27,13 30,98 57,14 41,82 37,57 27,98 31,42 58,76 41,31 38,37 29,24 34,60 58,02 41,83 38,06 29,66 37,83 57,05 40,67 36,75 33,24 39,51 56,18 40,04 35,38 31,08 39,34 294 Chr* Hansteen 14 Tim» 16 Tim, 0' 542,75 544,40 5 48,55 42,58 10 52,16 42,51 15 50,54 43,67 . 20 47,96 44,25 25 44,83 44,63 30 43,25 45,69 35 42,31 46,05 40 41,86 45,91 45 43,13 45,25 50 44,88 45,51 55 44,94 46,26 15 Tim, 17 Tim. 0' 543,97 546,89 5 43,57 46,61 10 42,77 47,05 15 42,94 48,88 20 4:5,67 49,50 25 44,09 49,12 30 44,41 49,57 35 43,91 50,35 40 44,72 49,12 45 45,02 50,28 50 45,71 50,13 55 45,08 49,96 18 Tim, 549,74 49,72 49,56 48,94 50,06 49,96 49,70 49,50 49,14 49,76 50,20 50,22 19 Tim. 550,18 49,42 48,50 48,04 47,90 47,74 47,25 47,16 47,44 47,12 46,99 47,98 20 Tim, 546,61 46,16 43,32 43,62 42,67 42,19 42,30 40,74 44,34 40,41 39,24 37,23 21 Tim. 537,56 32,72 33,99 33,68 34,42 32,28 30,56 31,99 30,22 30,34 30,05 29,66 22 Tim, 528,84 28,70 29,11 29,94 28,55 26,59 27,64 26,16 25,43 26,02 24,84 25,11 23 Tim, 525,72 23,97 22,61 24,29 24,87 23,26 22,73 22,71 21,37 21,19 21,23 20,72 Mag-netîske Terminsiag^ttag-clser. 295 0 Tim» 2 Tim. 4 Tim» 6 Tim» 8 Tim. 521,12 524,50 532,57 531,22 530,94 22,43 23,70 32,57 29,86 30,78 23,21 22,58 32,83 29,89 30,40 22,67 22,84 32,73 31,26 30,80 19,87 23,72 32,18 31,20 31,28 20,87 23,75 32,68 30,61 31,48 21,65 23,88 33,05 29,71 31,08 22,61 24,55 32,69 29,70 30,89 22,44 26,17 32,90 29,51 30,87 22,19 27,00 32,77 31,75 31,20 21,92 27,09 33,04 32,83 31,35 21,31 27,80 33,19 34,17 31,81 1 Tim, 3 Tim» 528,19 5 Tim» 7 Tim» 9 Tim» 522,70 533,84 534,22 532,05 23,63 29,43 33,95 33,81 31,71 24,43 30,55 33,48 33,25 31,71 24,16 31,05 33,96 33,16 31,95 24,46 29,93 33,22 31,96 31,90 22,97 30,13 32,74 31,75 32,42 23,04 29,40 32,80 31,17 32,13 22,54 29,31 33,20 30,58 32,09 22,99 30,68 33,26 31,08 32,60 23,58 31,90 33,13 31,06 32,59 22,40 32,72 33,31 31,08 32,75 24,79 33,07 32,27 30,85 33,08 31,93 296 Chr. Hansteen Terminsiagltajjclser den 27 — 28 August 1841. lag^ttag^erne vare: 27 Aug-. Kl. 8—10 Student Seil 10—12 Lieutn. Möller 12—14. — Slîjeldenip 14—16 — Tostrup 16—18 — Mohr 18—20 — Rosenqvist 20—22 Observ. Münster 22—24 Lieutn. Vibe. 28 Auç. Kl. 0—2 — rSielsen 2—4 — Gude 4 — 6 — Johansen 6—8 — Bull 8—10 — Falsen 10—12 Student Suhrland. 8 Tim. 9 Tim. 10 Tim. 11 Tim. 12 Tim. 0' 540,21 535,83 554,67 598,35 551,37 5 39,91 36,64 56,39 98,07 51,17 10 40,20 37,00 58,76 91,65 53,24 15 40,28 37,51 60,04 86,45 60,62 20 41,63 38,78 63,21 81,16 66,47 25 41,64 39,20 62,94 76,89 71,.^ 30 44,06 38,00 63,26 66,23 74,42 35 46,52 41,22 54,32 57,60 30,84 40 46,98 44,72 46,76 54,87 483,99 45 43,86 48,17 54,12 53,33 496,94 50 39,38 49,93 75,67 51,57 512,23 55 36,68 51,13 91,22 50,96 35,22 Mag:netiske Terminsiag^ttajj^elser* 297 13 Tim, 0' 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 0' 5 10 15 20 25 30 ] 35 40 45 50 55 548,02 51,27 62,80 55,15 47,77 4*^,96 58,92 60,39 57,96 59,20 58,88 62,47 14 Tim, 564,98 68,20 68,85 66,68 64,93 64,36 64,06 64,09 62,36 63,14 62,62 64,59 15 Tim. 565,66 63,66 68,60 69,25 67,23 63,20 63,73 63,55 63,01 60,44 59,80 58,48 Hi Tim. 558,45 56,24 57,91 57,17 59,39 58,84 58,16 54,29 54,85 54,37 52,30 55,92 17 fim. 550,90 50,62 50,44 46,59 44,15 42,74 43,24 44,68 43,52 44,04 44,37 40,24 18 Tim. li> Tim. 538,31 34,84 33,36 27,97 26,96 25,92 23,63 25,56 26,41 28,35 29,22 32,51 I 533,76 33,67 34,38 30,35 24,38 23,55 23,67 26,73 29,08 31,75 36,01 34,88 20 Tim. 535,03 34,02 34,16 37,66 36,17 34,63 36,68 39,09 39,39 33,16 31,79 33,81 21 Tim. 532,73 35,37 36,28 37,97 34,88 35,07 34,22 32,22 32,81 34,11 34,16 33,26 22 Tim. 532,76 32,44 32,20 30,89 30,21 29,84 31,26 30,52 30,15 28,32 27,80 26,68 298 Chr* Hansteen 0' 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 0' 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 23 Tim. 526,88 26,92 26,57 27,36 30,45 29/25 29,23 26,93 24,98 22,20 21,85 20,71 0 Tim. 518,98 21,17 21,29 17,01 16,03 18,06 17,47 15,92 14,02 14,36 16,20 16,62 1 Tim 3 Tim. 5 Tim. 7 Tim. 516,50 526,38 535,38 561,95 16,12 32,45 35,22 63,40 16,00 35,60 34,42 56,18 16,14 35,54 34,41 35,66 16,01 34,02 36,12 36,53 16,67 32,47 35,82 43,50 16,32 31,62 34,95 39,68 13,62 32,74 34,87 39,25 15,62 32,28 34,16 47,65 16,92 31,36 34,62 49,49 17,01 30,83 35,81 47,18 16,33 29,55 37,63 45,19 2 Tim. 4 Tim, 6 Tim. 8 Tim. 516,00 528,14 537,60 551,40 16,16 29,05 36,93 49,81 16,60 29,48 39,07 48,15 16,78 29,52 37,63 48,39 17,79 29,56 43,81 47,87 16,00 29,87 45,20 50,57 16,44 30,22 55,55 54,27 20,42 30,91 55,27 56,78 22,00 3?,32 47,91 49,21 22,14 32,06 49,10 47,19 20,01 32,59 59,75 48,93 22,24 34,18 1 59,40 48,30 Magnetiske Terminsiag^ttag^elser, 299 9 Tim» 10 Tim, 0' 548,78 552,35 5 47,46 52,01 10 45,84 47,96 15 46,04 46,82 20 45,91 47,07 25 49,74 47,26 30 48,73 48,63 35 47,91 51,50 40 49,89 45,90 45 52,21 50,80 50 53,07 53,83 55 53,28 68,13 11 Tim. 60 I 579,45 78,13 70,67 61,93 52,38 46,49 43,58 48,96 50,07 45,89 47,93 50,31 53,59 Terminsiagttaf;elscr den 26—27 IVovember 1841. Disse udförtes af Observator Throndsen , Fourererne Hansen , Lem. Münster, Vag^tmester Nielsen og? Serg^eant 10 Tim. 11 Tim. 12 Tim, 0' 567,31 568,40 568,28 5 66,82 68,14 69,16 10 66,04 68,01 68,70 15 65,46 68,14 67,31 20 66,61 68,85 67,05 25 67,31 67,55 68,12 30 68,43 67,33 70,62 35 68,42 66,36 71,05 40 68,69 65,69 70,14 45 69,50 66,08 69,23 50 69,97 66,73 68,50 55 69,55 66,40 67,77 13 Tim, 567,28 67,50 68,06 66,99 68,55 14 Tim. 564,58 64,05 61,81 62,18 63,46 66,65 63,65 67,17 64,04 67,94 63,65 67,90 65,21 67,39 67,58 67,16 69,19 66,30 68,72 III. 3. T 2 300 Chr. Hansteen 15 Tim, 17 Tim, 19 Tim, 21 Tim, I 23 Tim 0' 568,00 567,71 566,11 563,34 559,19 5 60,54 66,12 66,31 63,31 57,94 10 71,58 65,72 66,07 62,09 57,43 15 71,44 64,59 65,34 63,44 57,61 20 71,80 64,68 65,14 62,65 55,87 25 71,00 64,82 65,53 62,35 55,41 30 70,43 6*,89 65,50 62,98 55,52 35 68,35 65,31 65,03 62,59 56,66 40 67,41 64,97 65,41 62,30 56,98 45 (i6,23 64,64 65,53 61,91 56,69 50 66,28 63,22 65,12 61,52 55,88 55 65,52 61,54 65,18 60,99 55,53 16 Tim, 18 Tim, 20 Tim. 22 Tim. 0 Tim, 0' 564,42 565,41 585,19 560,86 555,77 5 63,72 65,55 61,65 60,79 55,36 10 63,80 65,71 64,96 60,58 55,01 15 65,81 66,74 64,77 60,22 54,63 20 67,51 67,09 64,49 60,77 54,77 25 68,84 67,65 64,53 58,89 54,77 M) 67,21 67,99 64,32 58,39 54,84 35 66,90 67,21 64,06 59,14 55,61 40 66,63 67,00 64,29 60,04 56,01 45 67,76 66,66 63,78 58,12 56,22 50 68,14 66,23 65,81 58,09 55,84 55 68,90 65,40 63,85 59,28 55,91 Mag-netislîe Terminsia|jttagelser« 301 0' 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 1 Tim. 3 Tim. 5 Tim. 555,94 558,06 558,55 55,C9 58,18 59,04 55,52 57,18 59,15 55,09 57,21 57,81 55,56 56,50 57,20 56,41 57,42 56,34 56,47 57,10 55,86 56,89 57,04 55,63 57,76 56,76 55,07 58,38 56,11 55,74 58,31 56,05 54,71 58,91 56,30 55,74 2 Tim. 0' 55S,69 5 58,89 10 58,79 15 58,75 20 58,37 25 58,90 30 59,12 35 58,94 40 58,02 45 58,02 50 57,79 55 58,19 7 Tim» 564,10 9T 572,96 64,39 69,36 64,64 67,89 64,88 70,33 1 64,39 76,98 j 6^,37 73,66 i 61,32 72,17 64,35 63,75 63,96 64,86 64,87 8 Tim. 564,90 64,49 63,98 64,09 64,70 66,49 70,63 75,80 81,70 85,23 83,03 77,53 71,43 71,14 71,31 70,98 70,39 68,97 vV '^\GAi, .OS Hr LIBRARY]^ .4^ ^fAS^^ Majynetisfce lag^tla^elser anstillede paa et Övelsestog^t med den Nor&ke Cervet Örnen til Lissabon o^ de Azoriske Öer i Sommeren 1841, af Expeditionens Offieierer^ meddeelte af Chr, Hansteen, JLFa Söe-Etatens Commando, som med Beredvillig^hed har optaget min Anmodning, at benytte disse Expedi- tioner til at udföre Iakttagelser, som staae i Forbindelse med Navigations-Kunsten og Hydrographien eller kunne oplyse Jordens almindelige Physik, ogsaa kort för denne Expeditions Begyndelse tilböd mig at benytte Lcilig- hcdcn paa samme Maadc, som ved Örnens Togt i Middel- havet i 1840, og Expeditionens Chef, Hr. Kammerherre Hesselberg med mcgen Interesse tog sig af Sagen, og lovede paa bedstc lUaade at befordre lagttagelsernes Ud- förelse, samt om mueligt at skaffe lagllagelser fra en af de Azoriske Öer 5 saa aflevercde jcg til Expeditionen de samme Instrumenter, som bleve benyttede paa det forrige Magnetiske lag-ttag^elser. 303 Aars Togt. Med [disse bleve fölg^ende lag^ttag^elser an- stillede : A. Inclination. Fredriksværn. Observ« Tid« 1841. 27 Mai 9 F. 10 . 3 Sept. 21 E. !2 72021^6 72 12,5 70 48,2 71 58,7 72«18'5 71 49,9 72 21,0 71 33,7 71«27,5 71 48,8 71 44,0 72 0,0 71»52'0 72 19,3 72 9,8 Middel« 71«59'9 72 2,6 '71 45,81 3 71 29,5171 45,5j 4 lag^ttag-elserne ere anstillede i Værftschefens Hau^e af fölg^ende Officierer 1) Capt. Valeur og^ Lieut. Krogh, 2) Lieut. Krog^h og^ Lieut. Müller, 3) Lieut. KrogL, 4) Lieut. Müller. Lissabon. Observ. Tid, 1841« 3 Juli 9 F. 10 F. Middel« 60«49'7 61«52'0 61051'7 62 0,562 15,562 3,6 62«27'0 62<>18,2 61 58,761 59,5 lagttag^elserne ere anstillede i General-Consul Kan zows Haug^e, 1) af Lieut. Krog^li, 2) af Lieut. Müller. Angra paa Terceira. Observ, Tid« 1841« 20 Juli 9 F. lOiF. 66«42'7 67 8,7 66"56'0 66«57'0 65 57,5 Middel. 67« 8'5 66«56'0 67 14,0 66 45,0 66 40,0 lagttagelserne ere udförte i Civil - Gouverneurens Hauge 1) af Krogh 2) af Müller. 304 Chr. Hansteen Ved Middel lieraf findes altsaa i 1841 Inclinationen i Fredriksværn = 7l^r>3'5 Lissabon = 61 57,7 An^ra z=z 66 50,5 B. Intenis^itet. Disse lagltagelser bleve iidförte med en af Hr. Me- chaniltus Meyerstein i Göttingen af sveitsbart Stöbestaal fra Uslar forfærdig^et Cylinder (M), der bar samme Di- mensioner og- Væg^t, som min nforanderlige DoUondsbe Cylinder (D). Denne Cylinders mag^netiske Moment var endnu ei fnldkommen nforanderJigt^ dens Svingetid blev för og* efter Heisen sammenlignet med den Dollondske Cylinder, bvorved fandles fölg;endc Tid af 300 Sving^- n ing er. D M 1841, 23 Mai 2*22' Eft. 81J''02 8lf6''26 15 Sept.lO 12 Form. 811,63 811,30 — — 10 35 — 811, 8Î) 811,38 Tager man Differentserne imellem Logaritbmerne af D og^ M faaer man for 23de Mai logD— logM=0,0 Svingn. 90 539''30 90 539,40 î)2 46!, 60 95 461,65 95 461,55 95 478, 70 95 478, 40 95 478, ;^5 95 541, 30 95 540, 65 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 lag^ttagelsen No. 2 er af Lieutn. Krog-li, alle de öv- rige af Capt. Konow 5 Observationsstederne de samme som ere angivne ved Inclinationerne. Ved de to förste lagttagelser i Fredriksværn var Chronometrets daglige Acceleration = 4'% i Lissabon = 6"2^ og ved alle de folgende == 6"4. Begyndelses-Elongationen var overalt = 20^5 r betegner Ordenstallet af den Svingninp-, ved hvilket Svingebuen var aftaget til det Halve. F|lamcntet var et enkelt Silkeormespind, livis Torsionskraft kan sæt- tes nd af Betragtning. Heduceres disse Observatioiu'r efter de i Istc Hefte S. 1)6—106 meddeelte Formler, oî»^ antages INormaltemperaturen a.=-{-'é^ô^ Keduetionslooa- ritbmen for Temperaturen 0 = — 14,9^0 — a) for Regninp med femciffrede Logaritbmer, saa finder man de i neden- staaende Tabel anförte Yærdier T' af Tiden af oOO Sving- ninger af Cylinderen M. Heraf findes igjen T for Cy- lindcren D ved den ovenanförte deduction. 306 Chr. Hansteeo t T' FredriksværD 3 805"02 3 805, 04 Lissabon 41 688, 34 41 688, 36 41 688, 16 Angra 58 713,44 58 712, 62 58 712, 74 Fredriksværn 103 808, 26 103 807, 67 809^64 601,00 ^715, 18 808, 80 Er H den horizontale Deel af Jordmag^netismens In- tensitet, udtrykt i absolute Eenheder efter den af Gauss foreslagnc iUethode, saa er logH=logC— 2logT5 for Gyllnderen D er (see ovenfor S. 244) logC = 6,00811.*) Er i Incllnatlonen , I den hele Intensitet, Z dens verticale Deel, saa er I=H.seci, Z=:H.tangi. Af de ovenfor anförte Værdier af T, o^ i erholder man altsaa Il Z I Fredriksværn 1,5597 4,7692 5,0178 Lissabon 2,1338 4,0066 4,5393 Angra 1,9915 4,6599 5,0638 *) Ved Tilföiclsen af flerc nyere lagttagclscr er den senere fun- den Jidt större, nemlig m 6,00843 5 men da denne Værdie maa- skee endnu ril undergaae en liden Forandring ved fortsatte lagtlagelser, saa beholdes indtil videre den forrige Værdie* MaçDetiske lagttag^elsen 307 I Ancra fandt Lt. Müller ved Azimuth af Solen den 20de Juli 1841 Kl. 9| Form, paa samme Sted, hvor de övrige Observationer toges, Misvisning^en =24^2'. Den g^cog^raphiske Beliggenhed af Observations- stederne ang^ives af lagttagerne efter Tofinos Karter som folgert Brede. Længde V. Paris. Lissabon 38043' 11^22' Angra 38 39 29 32^ III. S. U x. Bidrag til Bestemmelse af Throndhjems Middel- temperatur; bearbeidet af Observator E* Mil nster^ (meddeelt af Chr. Hansteen)« JCifterat de i dette Binds förste Hefte S. 43—47 med- deelte timevise lagttag^elser over Temperaturen i Chri- stiania vare begyndte, tilböd Hr. Generalmajor P. H. Birch velvillig-en at lade udföre lignende lagttagelser 1 Throndhjem paa den derværende Vagt, hvorfor de samme Thermomètre, som havde været anvendte i Christiania tilligemed Ohservationsböger bleve did sendte fra Chri- stiania (See Magaz. f. iValurv. förste Række, 8de Bà, S. 173). Observationerne bleve udförte saavel paa Vag- ten i Throndhjem, som paa Munkholmen, og fortsatte igjennem hele Aaret 1829. Af disse leveres her alene Resultaterne af lagttagelscrne paa Throndhjems Vagt. Man maa hehlage, at nogle af de Herrer Corporaler, som have dceltag^ct i disse Observationer^ ci derpaa have Throndhjems Temperatur* ^09 anvendt den bebörig^e Flid o^ Opmærksombed. Fölg^ende er et af de mest paafaldende Exempter. Corporal H. N. Lang- bar den 27de og^ 28de Juli gjort fölg^ende An- teg-nelser : den 27de Kl. 7 Eft. + 15» — 3 den 28de Kl.l Form. +5«— 4 8 — 13 ~2 2 — 5 —4 9 — 10 —0 3 — 5 —4 10 — 10 —0 4 — 5 —4 11 — 10 —0 5 — 5 —4 12 — 10 —0 6 — 6 4 Da bver Grad var deelt i 5 Dele, saa betegner det efter de hele Grader anförte Tal Femtedele af en Grad. Det er bölst usandsynlig-t, at Temperaturen fra Kl. 9 til Ulidnat sbulde bave været aldeles uforandret =:10^, der- paa Kl. 1 næste W orgien pludselig: forandret sig^ til 5^8, og^ derefter atter i 4 Timer været aldeles uforanderlig^. Den 6te Aug^ust ved Midnat ang^iver den samme Obser- vator Temperaturen 16^, og^ derpaa de folgende 6 Timer efter 3Iidnat uforandret =10« 5 den 27de Aug^ust fra Kl. 10 om Aftenen til 9 næste Morg-en, altsaa i bele 12 Ti- mer, uforandret med rundt Tal =9^5 bort alle denne Observatörs Anteg^nelser , g^ive böilig-en Anlednings til Tvivl. De fleste övrig^e lagttageres Anteg^nelser bære derimod umisbj endelig- Sandbedïns Præg^ og indtil nöi- agtigere lagttagelser bunne erboldes fra Tbrondbjem, Lvortil det derværende Vidensbabernes Selsbab forbaa- bentlig vil ræbbe en bjælpsom Haand, maa disse leveres som en forelöbig Tilnærmelse. lagttagelserne ere beelt igjennem beregnede af Hr. O^Jservator E. Münster efter de i dette Binds Iste Hefte S. 64 meddeelte Formler. 310 E. Münster Tab. Januar. Feljruar, Marts. April. Mai. tfuni. — 40 574 —2" 757 —0^990 +00 460 +50 290 +9« 247 4, 532 2, 8'»3 — 1, 174 0, 313 4, 948 9, 127 4, 506 2, 993 —1, 329 0, 213 4, 794 9, 067 4, 477 3, 057 — 1, 490 0, 080 4, 886 9, 067 4, 416 3, 100 — 1, 593 0, 353 5, 164 9, 373 4, 387 3, 171 — 1, 639 0, 730 5, 616 9, 927 4, 326 2, 9Î2 — 1, 571 1, 040 6, 239 10, 500 4, 361 2, 578 — 1, 393 1, 460 7, 090 11, 280 4, 277 2, 264 — 0, 632 2, 427 8, 203 11, 920 4, 190 J, 864 0, 097 3, 253 9, 213 12, 813 4, 12Î) 1, 564 +0, 422 4, 300 10, 010 13, 900 3, 687 1, 271 +1, 126 4, 977 10, 732 14, 317 3, 477 1, 128 +1, 477 5, 063 11, 197 15, 143 3, 597 1, 200 + 1, 481 4, 860 11, 193 15, 207 3, 797 1, 550 +1, 319 4, 627 11, 168 14, 940 3, 919 1, 786 +1, 148 4, 230 10, 816 14, 673 3, 987 1, 993 +0, 842 3, 703 10, 116 14, 343 4, 114 2, 243 4-0, 529 3, 303 9, 616 13, 733 4, 374 2, 307 +0, 319 2, 973 8, 948 12, 893 4, 548 2, 521 -fO, 051 2, 607 8, 290 11, 850 4, 73:> 2, 721 — 0, 219 2, 247 7, 416 11, 480j 4, 806 2, 875 — 0, 452 1, 797 6, 821 10, 813 4, 748 2, 853—0, 658 1, 500 6, 311 10, 260 4, 729 2, 839—0, 852 1, 133 6, 000 9, 820 -4,2812 —2,3483 —0,2238 +2,4022 +7,91!J9 11,8900 Have iJt, ttj, a^, »3, a^, a^, 83 den samme Betydning for disse i.onstanter fundet folgrende Værdier: Throndhjems Temperatur. 311 H s' Juli. August. Sep- tember. 7« 603 Oc- tober. No- vember. De- cember. 1829. 13 10« 92(] 9« 013 3« 423 —l« 150 — 2^783 2^ 8566 14 10, 70^ 8,848 7, 497 3, 4(iO 1, 183 2, 763 2, 7412 15 10, 687 8, 613 7, 383 ,3, 348 1, 107 2, 873 2, 6552 16 10, 810 8, 755 7, 427 3, 248 1, 160 2, 797 2, 6552 17 11, 103 8, 94S 7, 387 3, 457 1, 180 2, 870 2, 7687 18 11, 59: 9, 397 7, 487 3, 603 1, 017 1 2,880 2, 9950 19Jl2, 290 9, 945 7, 900 3, 897 0, 880 1 2, 810 3, 3272 20 13, 055 10, 506 8, 407 4, 257 0, 860 2,810 3, 7244 21 13, COO 11, 30« 9, 040 4, 603 0, 740 2, 64(i 4, 2684 22 II, 760 12, 745 9, 863 4, 900 0, 717 2, 477 4, 9096 23 15, 4i0 14, 157 10, 313 5, 197 0, 543 2, 333 5, 4624 0 16, 223 14, 732 II, 020 5, 516 0, 500 2, 037 ->, 9934 1 16, 661 14, 913 11, 090 5, 458 0, 440 2, 03;i f>, 2258 2 16, 529 14, 884 11, 2505, 406 0, 4f)0 1, 980 6, 1964 3 16, un 14, 735 10, 820 5, 384 0, 593 2, 087 6, 0242 4 15, 864 14, 339 10, 400 5, 174 0, 713 2, 163 •>, 7387 5 15, 474 13, 752 10, 063 4, 819 0, 820 2, 230 5, 4137 6 14, 610 12, 797 9, 767 4, 829 0, 960 2, 223 5, 0283 7 14, 064 12, 210 9, 2îi3 4, 597 0, 970 2, 150 4, 6849 8 13, 451 11, 419 8, 940 4, 332 1, 047 2, 260 4, 2720 9 12, 800 11, 013 8, 540 4, 094 0, 923 2, 343 3, 9429 10 12, 284 10, 348,' 8, 223 3, 761 1, 007 2, 390 3, 5967 11 11, 977 9, 861 7, 950 3, 577 0, 990 2, 470 3, 3613 '1 11, 574 9, 393 7, 693 3, 177 1, 070 2, 47^ 3, 1187 m' 13,4568 11,5261 8,9732 4,3145 —0,8762 —2,4531 4,24786 som i Formel (5. a) i dette Binds S. 57, saa har Ilr. M, 312 E. Münster Tab. IL 31 aa. ned» Jan. Febr Marls April Mai Juni Juli Aug-. Sept. Oct. Nov. Dec. — 4^2812 0O4627 I — 2, 3483 0, 8354 — 0,22381,4201 + 2, 4022'2, 2857 + 7, 9X99 3, 1703 +11, 8900 3, 0285 -1-13,4568 2,8092 +11,5261 3,111() 4- 8,9732 1,8333 + 4,3145 1,1093 — 0, 8762 0, 3041 0, 4052 2, 4531 0^2072 0,3310 0, 4235 0, 4948 0, 3472 0, 2535 0, 3437 0, 5155 0, 3930 0, 0981 0,1036 0^0379 0, 0775 0, 1120 0, 1755 0,0128 0, 0426 0, 0979 0. 1351 75«10' 61 1 37 19 50 59 50 51 51 17 55 31 53 30 0, 1120 54 50 59 53 73 5 27 54 0, 0750 0, 0506 lO, 0683 a 2 ^3 7037/ 50«21' 6618 128 1 52 58 80 38 86 24 60 4 78 18 109 49 48 16 350 45 71 20 357 40 ti2 50 72 1 65 31 97 23 89 23 12511 9153 354 28 82 51 53 1 0, 0998 Hr. M liar ved Hjælp af disse Constanter beregnet Middeltemperaturen for de 24 Timer i bver Maaned^ af disse 288 Værdier vare der dog kun 49 som afveeg fra de obscrveredc Middelværdier i Tab. I J^ Grad, eller lidt derover 5 kuns 7 Gange har denne Différents været 0^2 eller derover. Efter disse lagttagelser skulde altsaa Tbrondbjems Middeltemperatur =-|- 4^24786 omtrent være den samme som Christianias 5 men denne Yærdie, som alene er ud- ledet af eet Aars lagttagelser, trænger til nöiere Berig- tigelse. At beregne Störreisen af Maximum og Mini- mum for hver Maaned og de Klokkeslet, naar disse ind- træffc, har man ei fundct at lönne Umagen, da lagttagel- sernes ISöiagtighed ei lover noget sikkert Resultat. XL Solformörkelsen den 18de Juli 1841 iagtta{jet i Christiania af Chr^ Hansteen^ i löget för Begpyndelsen af denne Solformörkelse stil- ledes Kilîlîertcn saaledesj at jeg- Lavde det Punkt af So- lens Rand, ved hvilket efter Beregningen Maanens Rand först vilde vise sig, omtrent midt i Kikkertens Campus^ jeg vedblev derpaa uafbrudt at hetragte denne Egn af Solranden, og blev först opmærksom paa en liden Ujevn- hed, som jeg formodede kunde være Randbjerge paa Slaa- tten, der projicerede sig paa Solranden, Efter et Par Secunders Forlöb bekræftedes denne Formodning ved et kjendeligt Indsnit i Solens Skive, i hvis Midte der viste sig en langagtig Forhöining, der maatte være en lang Fjeldryg, Senere hen, da Indsnittet var bleven betyde- lig större, viste sig længer mod venstre Haand i den omvendende Kikkert tre andre nær ved hinandcn liggende 314 Solformörkelse i Gbristîania i 1841. Forhöininger, der saae ud som îsolerede afrundede Fj eld- kupp er. Jeg- vil for Kortheds Skyld betegne den forste Fjeldryg- med a, og de tre paafölgeode Fjeldkupper efter Ordenen med b, c, d. Folgende ere de observerede Tidsmomenter udtrykte i Christiania Observatoriums Mid- deltid: Förmörkelsens Begyndelse . 2 54'19"46 Udgang af sidste Punkt af a. 3 33 59, 5 Udgang af forreste Punkt af b 3 44 10, 5 Udgang af Midten af c . . 3 45 18, 5 udgang af Midten af d . • 3 52 3, 5 Förmörkelsens Ende . . . 4 8 14, 59. Da denne Förmörkelse var liden, og fölgelig den relative Bevægelse af Maanens og Solens Middelpunkter langsom, saa kunne disse Momenter ei være synderlig nöiagtige, isærdeleshed er det at formode, at Begyndei- sen er seet et Par Secunder for seent. xn. Miaimuin af Mag^netoaalens Inclination i Christiania 5 (Tillæg til ündersögelsen S. 273— 282)» af Chr^ Hansteen» ' T ed den sidste Bestemmelse af Inclînationen i 1841 (Tabellen S. 279) vare Naalenes Tapper nog^et ang^rebne af Rust, og^ da de tre Naale g^ave Resultater, der vare nog^et afviçende fra hinanden, og^ hvis Middeltal likele- des afveg^ fra de foregj-aaende, saa lod jeg^ IVaalene af- pudse og deres A\er polere af Hi*. Uhrmager Paulsen. Derpaa observerede jeg folgende Inclinationer. 184L Naal, Inclina- tion«. Octbr.S 5* E. I 71«60'0 8 41 - II — 55,9 10 01 . III — 50,7 10 2J - I — 50,3 11 H - II — 48,8 12 Hi F. III — 50,5 12 2-1 E. I — 50,7 12 4| - I — 52,9 III. 3. Ü2 S16 Chr. Hansteen Yed Middel af disse 8 Iakttagelser finder man i Christiania for Tidspunktet 1841,769. Inclinationen = 71ö52'48 med en sandsynlige Feil = X 0'888. Indförer man disse Værdier i Tabellen S. 280 og- udelader Iakt- tagelsen 1841,304, saa finder man for fnclinationen fol- gende Udtryk: i = 72«45'145 — 4'706(t — 1820) + 0' 1 0632(t — 1820) 2 • i hvilken Række Constant erne efter Ordenen have fol- gende sandsynlige Feil + 1'284, + 0^07022, + 0^009654. Heraf findes Minimum at indtræffe 1842,13 i: 2,037. Denne Række fyldestgjör lagttagelserne saaledes: Minimum af Magnetnaalens Inclination. 317 Inclination. Aar 1819,857 1820,-397 1820,406 1820,678 1820,823 1821,159 1821,226 1821,îl03 1822,-262 1822,548 1823,.373 1825,144 1825,155 1828,.325 1830,497 1830,877 1831,251 1832,521 1838,405 1839,823 1841,769 ob- serveret beregnet ForskjeK 72»39'00 72»45'81 — 6'8l 43,63 43,29 + 0,30 44,90 42,84 + 2,06 42,70 42,00 + 0,70 48,05 41,34 + 6,^1 47,80 39,83 + 7,97 37,60 39,53 — 1,93 42,90 39,19 + 3,71 33,30 35,04 - 1,74 33,80 33,84 — 0,04 16,80 30,48 -13,68 21,80 23,74 - 1,94 21,60 23,71 - 2,11 16,20 13,33 + 2,87 6,50 7,45 — 0,95 7,16 6,53 + 0,63 8,71 5,15 + 3,56 0,56 2,88 — 2,35 71057,.58 71«54,.54 + 3,04 53,54 53,63 — 0,09 52,48 53,08 — 0,60 /J,„ ''""'/'"' ''1,/e J/t/r /ji/f/ y^ / ''9 1 l'ti/Kt^flnf/ 1 frri/^tf/ae^> Tai n' /7 /if m !u- SJ 3x 21 > 2 3 . 1 '1 ! ; ! 1 : ' r ' 1 ^ ' 1 1 1 1 1 i„l |. 1 : i ! 1 iL ' 1 ' M r 1 h 1 , 1 i 1 i 1 1 ^ r- •j — ^- --J ^ L 1 1 T MM M 1^^ -L ^ 4- ^ ^^-L _^ __ _^ r:^ ' _ __ _ _^ 1 P^^ _^ -^ 1 Mj ill /^^ffp^ ^- ^:^.^ ..*.. v....,^^^^.^.^.p^^ ~- ^- "-- --J - - - ^ - - -- 4^- -- - 4^ ilJT-k^r^-^^iiJJ T^^ H = ^ ^ ^-_ ^- f^- — — -- T ^- -^ - - - J H ^ - -M — - - Lh ^-rj^^^^i-l tt-it "-—X 1^M 1+t ii4. r" -n r - -- ~^r\ 4- C P - ^ -- - - =t — ^ 17' ' ! ■ M : il ' ^^^^J 1 ^ I T" -Mt4-^ , 'l ^ -H 1 1 ---. ^ ! >séLU 1' Ur..**UW, ^ - 1 1 M 1 ^^ '' 1 ! 1 MM i^ ~X 1 1 1 Mil ^^~ _ _ ! 1 i 1 , 1 r 1 'Il 1 ^ 1 1 1 1 Mim . ' 1 ill' 1 1 : 1 '"^ " 1 i 1 li 1 MIL m V 21 22 ' lèn/n/is - /a^fln^e/^wr /ne€é £i//^i^r/7zctan^.^//ie/cre/ f ûo/éùiçc/e Jfif/^az .. ^or X.f////-\-if/.- .? /ii^ Nyt Mag^azin for Naturvidenskaberne. 3 Bind. XIII. Nogle Beinerltning:er og: Forsög* angaaende Atomtheorien^ Af Tïu Scheerer. Mßev gives, som bekjendt, tvende Anskuelser over Ma- teriens inderste Beskaifenhed: den dynamiske og den atomistiske. Den forste antager, at Materien er delelig i det Uendlige, eller med andre Ord, at den udfylder Rummet stadigt 5 den anden derimod lærer os, at Mate- riens Deelbarbed har sine Grændser, at den er sammen- sat af overordentlig smaae Partikler, som ei kunne deles videre: Atomer* Den dynamiske Theorie var, indtil for ra 4. x 320 Th. Ccheerep nog^le Decennier, den alene hersliende, og^ Atomtlieopîen gjaldt neppe for nog^et andet end en Hypothese, for hvis Sandsynlighed det manglede paa Beviser. Optik, Chemie og: Mineralogie have imidlertid, under deres raske Fremadskriden , mere og" mere henledet Naturforskernes Opmerksomhed paa den atomistiske Theorie, og den kan nu ei læng^ere hlot hetragtes som en tom Idee. Man er næsten hieven enig^ om, at Materien ei kan ansees som noget Homogent i Rummet, men at den nödvendigviis maa være Indbegrehet af en utallig: Mængde afsondrede saa at sige individuelle Dele. ßigtignok strækker Antallet og Beskaifenheden af de Kjendsgjerninger, som hidtil kunne anföres for Atomtheorien, ikke til for at sætte dens Sandhed udenfor al Tvivl, men i ethvert Tilfælde har den faaet Vigtighed nok for atkomme iBetragtning ved mange physiske og. chemiske Spörgsmaale, og* det bör ei forsömmes, ligesaavel at samle alle hekjendte Kjendsgjerninger (baade de som tale for og imod den), som ogsaa at opsöge nye Facta, som herved kunne være af Betydenhed. Udgaaende fra et saadant Synspunkt har jeg (tildeels i Fællesskah med Hr. Dr. Marchand i Berlin) anstillet de Undersögelser, hvis Beskrivelse jeg vil meddele i det Folgende. Det er min faste Overheviisning, at Afomthcoriens videre Uddannelse vil have den störste Indflydclse paa alle Grene af IXaturvidenskaherne. Tlii Enhver, som har gjort Naturen til sit Studium, og som med egen Aand og Haand har forsögt at trænge ind i dens Hemmelighe- der, vil af egen Erfaring vide, at vi tilsidst, ved de fleste af vore Spörgsmaale, hlive henviste til Materiens Bcskaf- fenhcd i dens mindste Dele. Det er i denne, for os al- deles usynlige Verden, hvor, saa at sige, alle de Traade ang-aaende Atomtlieorien. 321 ere l;nyttede fast , der^ som ligesaa mange Gaadcr, stige op til Menneslîets indsfcrænliede Synskreds. I Materiens indre ßeskaffenhed maae vi derfor söge den ^ögle, som vil lijælpe os til at trænge ind i mangent hidtil uforklar- ligst IXaturphænomen. Have vi 'först faaet den Overbeviisnîng, at Atomer- nes Tilværelse maa antages , saa er der især tre Spörgs- maale^ som knytte sig hertil: 1) hvilken er Atomernes Form? 2). hvorledes ere de anordnede i de forskjellige Ma- terier? 3) hvilke Kræfter ere det, som forene de enkelte Ato- mer til dette IndbegTeb af samme, som vi kalde Materie? Angaaende det förste Spörgsmaal maa man naturligviis gjöre en Hypothese, da Ingen hidtil har seet et Atom, og da man heller ikke af Kjendsgjerninger har lumnct drage en Slutning, som bestemmer Udseendet af et saadant. Hauy har antaget, at Atomcrne i krystalliniske Legemer have en til deres Krystalform svarende Habi- tus. Men saa bequem denne Hypothese unægtelig er for Krystallographen , som derved let kan faae construe- ret sine Krystaller, saa lidet harmonerer den med mange naturvidenskabeligc Facta, som ere altfor vigtige til at kunne oversees. Tillige er det aldeles stridende mod Begrebet Atom, ifölge Hauy's Hypothese at antage, at Atomerne have forskjellige Former. Forstaaer man derimod Hauy's Atomtheorie paa den Maade, at de smaae Krystalpartikler , som han betegner med ]Xavnet j^mole- 322 Th. ScLeerer cules", ei ere Materiens sîdste, udelelige Dele, men blot en Anordning- af flere integ-rerende Atomer, saa han man Lenytte Haiiy's Hypothese, uden at stöde an mod de Fordringer, som, af andre Grunde, maa gjöres til Ato- merne. At de alle liave en lig^edan Form, er meglet sandsynlig-t, da vi Ler staae paa den anorg-aniske Verdens laveste Trin, Lvor SimpelLed vist er den forste Lov. Men LvilLen Form skulle vi antagne for Atomerne? Der grives vel ing-en simplere og* mere naturlig: end Kug-Iefor- men. Det er denne, man i den senere Tid fordetmeste Lar antag:et, og- til denne ville vi derfor og^saa Ler holde os med vor Forudsætningp. Det andet Spörgsmaal er ei saa let at Lesvare, da der grives en uendelig* IWæng-de Maader, Lvorpaa Kugler Lunne arrangeres. Dog* Llandt alle disse Maader er der Leldigviis Llot fire Hovedarter af Anordninger^ naar vi gaae ud fra det Princip, at Laade Symmetrie og SimpelLed Lör være LersLende i Löist mulig Grad. Disse ere nemlig folgende: 1) naar 1 Kugleatom Leröres af 6 omkringliggende 5 2) — 1 — — — 8 3) — 1 — — . — 10 4) — 1 — — — 12 Eftersom Kugleatomerne ere anordnede efter den ene eller anden af disse 4 Hovedsystemer, maa ogsaa TætLeds- tilstandcn af den Materie, som er IndLcgreLet af disse Atomer, være forskjellig. I det Tilfælde, da 1 Atom Leröres af 12 andre, ere Atomerne sammentrængte i det mindst mulige Rum (da en Kugle ei paa engang kan Le röres af flere end tolv Kugler af samme Störreise), og da maa Materiens TætLedstilstand, eller Lvadder siger det samme, dens specifiske Vægt, være störst. I det ang-aaende Atomtheorien» 323 Tilfælde derimod, hvor 1 Atom hlot herores af (5 om- kringliggende, vil Materiens specifiske Vægt være mindst. Herved er naturligviis forudsat, at vi hlot have med Atomer at hestille, som have den samme chemishe Beshaffenhed og fölgclig den samme specifiske Vægt og- den samme Störreise. Det er let at indsee, at det Forhold, i hvilket de 4 Hovedgriipperingsarter staae til Materiens Tælhedstilstand, kan hlive gjort til Gjenstand for en nöiagtig Bereg- ning. Dersom nemlig et vist Antal af ligeartede Ato- mer hlivcr grupperet efter de nævnte 4 Hovedarter, saa ville de forskjellige derved dannede Materiers Volumina forholde sig som: 1 : i |/3 : } : f y 2 eller 1 : 0,866 : 0,750 : 0,705, naar man nemlig sætter den Materies Volumen = l, hvor hvert Kugleatom herores af 6 andre. Da nu de for- skjellige Tæthedstilstande , eller med andre Ord de spe- cifiske Vægter, som den samme Materie kan antage, staae i omvendt Forhold til de dertil svarende Volumina, saa vil en og den samme chemiske Materie, ved Atomgrup- pering efter de 4 Hovedarter, kunne antage 4 forskjel- lige specifiske Vægter, staaende i Forhold som Tallene: eller 1 : 1,155 : 1,333 : 1,418 hvor den Materies specifiske Vægt er sat=l, hvori hvert Kugleatom herores af 6 omkringliggende. Gaae altsaa Atomerne i et Legeme, ved nogensom- helst chemisk eller mekanisk Paavirkning, fra den ene Hovedanordning over til en af de 3 andre, saa maa For- holdstallene af de to tilsvarende specifiske Vægter stedse være af folgende 6 Par: 324 Th. Scheerer 1: 1,155 \ /86,6:100 îmellem 1 ogp2Gruppermgsart 1 : 1,333 1 1 75,0 : 100 — 1—3 — 1 : 1,418 (1 70,5 : 100 — 1 — 4 — 1,155 : 1,333 /~\ 86,6 : 100 — 2 — 3 — 1,155 : 1,418 l 1 81,4 : 100 — 2 — 4 — 1,333 : 1,418 ) (94,0 : 100 — 3 — 4 — Vi see lieraf, at der eg^entlig* blot g-ives fem saadanne Forholde, som ere forskjellig^e fra hinanden. Naar nem- lig: den forste Atomgruppering: Lliver forandret til den anden, saa er, som vi see af denne Tabel, Forhol- det af hegge Materiers Tæthedstilstande det samme, som om den anden Grupperingsart g^aaer over til den tredie 5 i hegge Tilfælde = 86,6 : 100. Ved disse theoretiske Betragtning^er have vi antaget, at Atomerne virkelige heröre hinanden. Af flere Om- stændigheder, som t. Ex. af Varme- og* Elasticitets-Phæ- nomenerne, er det alligevel klart, at dette ei kan være Tilfældet, men at de nödvendigviis maae have en vis Af- standfra hinanden. Anordning^s-Symmetrien kan alli- gevel herved ei lide nog'en Forandring-, ja ei engange de forskjellig-e Materiers relative Tæthedstilstand, saa- fremt der blot foriidsættes , at Atomernes Afstand fra hinanden, ved de forskjellige Anordningsmaader er con- stant. Om denne Forudsætoing^ altid er rig:tig*, er ikke beviist, men for det Förste kunne vi antage det. Det tredie Sporgsraaal: hvilke Kræftcr det er, som holde Atomerne svævende, og^ som bevirke Materiens Fast- hed, udcn at Atomerne blive pressede tæt ind paa hin- anden, skal ei være Gjenstand for denne Afhaudling^, men for en senere, som allerede er paabcg-yndt. Vi kunne her lade os noie med, at det er to Kræftcr, en til- trækkcndc og^ en frastödcnde, som holde Atomerne paa angaaende Atomthcorîen. 325 lig^nendc Maade i Afstand, som to saadanne Kræfter gjöre det med Fixstjernerne i Verdensnimmet. Det er især del andet Spörg^smaal, nemlig^ om Atomer- nes Anordninga, som lier sLal betragtcs nærmere. Vi have allerede sect, at der grives fire saadanne Hovedan- ordninger, og^ at disse svare til fire forskjellige specifi- ske Væg^ter. Dette Resultat ûh. vi, ved a priori at folge Atomlheorien 5 men det vil nu komme an paa, om vore Anskuelser ere overeensstemmende med kvad Erfaringen herom virkelig lærer os. Det förste Spörgsmaal bli- ver da: Kjender man SuLstantser, som, uden at forandre deres chemiske Sammensætning, alligevel kunne have to eller flere specifiske Vægter? At en og samme chemiske Materie kan have flere end to specifiske Vægter, er hidtil ei med Sikkerhed bekjendt, især naar vi for det Förste indskrænke vore Betragtninger til saadanne Materier, hvis Dannelse ligger i den uorga» niske Chemies Omraade. Om organisk chemiske Mate- rier skal her ei være Tale, da vi, for at gaae frem med störst mulig Sikkerhed, ei ville forlade hidtil mere udfor- skede og bekjendte Gebeter. Af Stoffe med to forskjel- lige specifiske Vægter kjende vi derimod flere, nemlig hovedsagelig: 1) Kul under de to Former Diamant og Gra- phit 5 2) Tilansyre under de to Former Anatas og Rutil ^ 3) Kulsuur Kalk under de to Former Kalkspath og Arragonit 5 4) Svovljern under de to Fonner Svovlkiis og Spærkiis ^ 326 Th* Scheerer 5) Et Silicat af Leerjord, Jernoxyd, Jernoxydul, Kalkjord etc. under de to Former Granat og Idokras» Det er altsaa en meget indskrænket Kreds af Legemer, som vi kunne anvende til at prove Rigtigheden af vorc theoretiske Anskuelser. Det vil nemlig komme an paa, om de specifiske Vægter af de tvende Former ^ under hvilke de nævnte fem Stoffe optræde , staae i et af de nylig anförte Forholde. Er dette Tilfældet, da vil det hidrage meget til at hevise Atomtheoriens Rigtiglied^ er det derimod ikke Tilfældet, saa vil det rigtignok ei lægge noget i Vægtskaalen til Gunst for Atomtlieorien, men ei heller vil det kunne modsige den. Vore Betragtninger over Atomernes Anordning have nemlig, for Simpelhedens Skyld, hlot været indskrænkede til hine 4 H o v e d-Gruppe- ringsarter, men det er klart, at der gives langt flere un- derordnede Grupperingsarter , efter hvilke Atomerne Jtunne være arrangerede, ^og fölgelig hehöve de to speci- fiske Vægter af et dimorpht Legeme ei absolut at staae i et af de 5 anförte Forholde. Eudvidere blev hvert Atoms Afstand fra de nærmest omgivende antaget som constant, men ei heller dette behöver at finde Sted. Der er altsaa to vægtige Grunde, hvorfor der muli- gens kan træffes Afvigelser fra hiin a priori opstillede Lov. Men for at kunne bedömme, hvorvidt vi ere komne Naturen paa Spor, er det nödvcndigt at erfare hine fem dimorphe Substantsers specifiske Vægt for begge de For- mer, under hvilke de optræde. Det mangler ei paa Un- dersögelser herover, dog variere dcsværre de forskjellige Undersogcrcs Angivelser saa meget, at man er nödsaget tilj istedetf or bestemte Tal, blot at angive Grændse-Vær- an(yaaende Atomthcorien. 327 dlerne for liver spccifisk Vægt. Saaledes finder man den specifiske Vægt af: 1) Kul, ... i Form af Diamant, af Graphit fra 3,5 til 8,6 — 1,9—2,1 2) Titansyre, Anatas — Rutil 3 8 -^ 4,2—4,3 8) Kulsuur Kalk, Arragonit, — Kalkspath 2/J3— 2,05 — 2,()— 2,75 4) Svovljern, - ■ Svovlkiis, — Spærkiis 4,9—5,1 — 4,6—4,8 5) Et Silicat af AI, Fe, Fe, Ca, &c. Granat — Idokras " 3,4—4,3 — 3,3—3,4 Heraf sees, at Grændsetallene for de enkelte spccifiske Vægter desværre, for en stor Deel, staae saa fjernt fra hinanden, at det ei er muligt at beg^runde en nogenlunde nölagtijy Beregning: derpaa. At de forskjellige Forsög- ei liave giret et mere overeensstemmende Resultat, er imidlertid ikke lagttagernes Skyld, men der ere andre Omstændigheder, som gjöre Bestemmelsen af disse Le- gemers specifiske Vægt meget usikker. At t. Ex. Grænd- setallene for Grapbitens specifiske Yægt ligge imellem 1,9 og^ 2,1, kommer deraf, at dette Mineral aldrigp findes reent, men stedse mecbanisk forurenet med andre Le- gemer, især Jernoxyd. Tillige bidrager endnu Gra- pbitens særegne bladig^e og fedtagtige Bcskaffenbed meget til denne Usikkerbed. Lignende Forbolde, med Hensyn til ebemiske eller mecbaniske Blandninger, frembringe en lignende Uvisbed i Bestemmelsen af de övrig^e Mine- raliers specifiske Vægt. Granat og Idokras kan endvi- dere derfor slet ikke komme i Betragtning, da de vel m 4. x 2 328 Th. Scheerer have samme stöclnometriske Forme] , men eî de samme Bestanddele. Disse ere nemlijj \od isomorph Ombyt- niiig^ meoet variable i bcgg^e Mineralier, ojy maae naturlige have Indilydelse paa sammes specifiske Væg^t. Under saa- danne Omstændiglieder bliver altsaa blotTitansyrentilbajye, som i de to Modificationor som Anatas og- Rutil ei synes at give Anledning- til en saadan Usikherhed. Her ere Forholdstallene af den spccifiske Vægt 4/2 indlil 4,3 : 3,8, svarende til 100 : 90,5 eller 100 : 88,4 eftersom man antag^er Riitilens specifishe Vægt til 4,2 el- ler 4,3. Dog' intet af disse Forholde stemmer overeens med noget af de fem angivne. I det Holeste nærmer det sidste sig^ til Forholdet 100 : 86,6 som finder Sted mellem 4de og- 3die Atomg^ruppering^. Dop* selv om vi vilde være tilböielige til at sætte Priis paa denne svag^e Lighed^ saa er der cndnu et Par Omstændig^heder , som meget uvelkomment mode og^ forstyrre vor Betrag-tning^. Nemlig^ 1) er Rutilen hid- til aldrig^ bleven fundet iiden idetmindste at indeholde 14 p(>t. Jernoxyd, ja undertiden og-saa Chromoxyd lig^e til 3 pCt. 5 2) betvivle enkelte Chcmihere, at Anatas vir- kelig- er Titansyre, idet de anlagte, at den bestaaer af en lavere Oxydationsgrad af Titanet nemlig^ af Titanoxyd. Saaledes er altsaa den lille Hoh Kjendsg-jerning-er, som vi möisommelig^en have sammenbragt, ved Tvivlens og llsikkerhedcns Magt paa eengang adsplitlet igjen, og^ vi staae nu med vor Theorie paa tom Mark og speide forgjæves efter Ting-, hvorpaa vi kunne anvende den. Jeg vil nu forsöge, om jeg ved Beskrivelsen af de folgende ang^aaende Atomllieoricn. 329 Forsöfj kan bîdrag^e nogct til , at vi med vore theorcti- skc Bctragtning-cr ci blive staacnde aldeles blottede for Kjendsjj-jcrninjjer. Dogf för vi forlade binc fem (eller fire) dimorpbe Leg-emer, vil jeg- endnii gjöre opmerbsom paa, at de ei ere aldeles uden iîefydning* for Atomtheorien. Allerede det Factum, at der gives Legemer af samme cbemlskc Con- stitution, som bunne bave tvende forskjellige Tælbedstil- stande, taler dog- langt mere for end imod de atomisti- ske Anskuelser. Endviderc er det bekjendt, at disse Le- g^cmer i enbver af deres Tætbedstilstande bave en eg:en Krystalform, som ei alene ved Combinationsflader er for- skjellige fra den anden, men som endog- borer til et andet Krystalsystem. Begge Facta i Forening- bentyde vis- selig^en ei lidet paa Atomernes Tilværen, og" paa det Sammenbænge, som finder Sted mellem et Leg^emes Atom- grupperings, dets specifiske Væg^t og^ dets Krystalform. Ved Beskrivelsen afdeUndersög-elser, jeg- nu skalmed^ dele, bar jegs ikke alene det Öiemed at levere et Bidrags til Atomtbcoriens Sandsynligbed (det kunde endogs bænde, at man fandt dem mindst fru g^tb rin gående i denne Hen- seende), men jeg- troer især, at baade Cbemie og Pbysik derved vil blive beriget med nogle nye Facta» Som saadanne ville de vist eng^ang- kunne finde en passende Anvendelse, om ogsaa Atomtbeorien åldrigs vandt nogsen Nytte derved. Derfor bar jegs ved disse Forsögs heller ikke altid bavt Atomtbeorien alene foröie, men jeg bar tillige stræbet at udvide dem til andre, ei mindre interes- sante Sider; og- jegs baaber, om end ikke Atomistikeren finder deri sit længe sogte Beviis, at man dogs ^^ ^^™ * andre naturvidenskabeligse Henseender vil kunne udskeide nogsle nyttigse Korn. 330 TL Scheerer I. Om Allanif, Ortliit, Cerin, Gadolinît ogp Euxenit Alle disse Mineralier höre tll en holst interessant Grup- pe ^ skjönl de i det Ydre, Ted det ukryslalliniske Ud- seende ei synes at love meglet, indeliolde de dog^ den rigeste Skat for den mineralog^isLe Cliemiker. Det er î disse tilsyneladende ligeartede og simple Mineral -Le- gemer, at Naturen liar skjult en stor Rigdom af sjeldne Metaller og Jordarter, som tildeels enten kun sjelden eller slet ikke findes i andre oryktognostiske Specier. I denne Gruppe af Mineralier er det, hvor der forekommer som Bestanddeler Tantal, Titan, Thorium, Yttrium, Be- ryllium, Cer, Lanthan og Uran. En anden Eicndomme- lighed ved denne Mincralklasse er, at den udeluk- kende optræder i den ældste geognostiske Formation, i Urformationen. Aldrig, saavidt mig hekjendt, ere disse Mineralier Llevne fundne i forsteningsförende Bjergar- ter^ ja de findes selv ikke i Gange i) eller Leier, men 1) En Undtagelsc herfra synes at være Gadolinitens Findestcder ved Brodbo, Finbo, Kårarfvet og nojjle andre Punliter i Sver- rig, hvilke Berzelius har beskrevet som Gange» Jeg vover her alligcvel at drane den store lagttagers Udsagn noget i Tvivk Et Findested som med hine anförte har den meest paafaldendc Li{;hed, er paa Sætersbjergcl, tæt ved Modums Blaafarvevcrk, i Norge 5 og dette kan jeg aldeles ikke ansec for al være en virkelig Gang (af senere Oprindelse end de omgivende Bjcrgarters), men jeg holder det for en Udskeid- ning (af samtidig Oprindelse med den af de omgivende Bjergarter). Findestedets Bcskaflcnhed har jeg nærmere be- skrevet i Po^DCndorffs Ann» Aargang 1840, Bd» XXXXIX» S, 533» En noiaptig Charakteristik af hvad jeg forstaacr under jjUdskeidning" (Ausscheidung) udgjör en Dcel af en Afhand* Jing, som jeg har meddeelt i det sidste Hefte af Karstens Ar- ttng-aaende Atomtheorien. 331 -deres Oprindelsesdd synes aldeles at falde sammen med Urfjeldenes. 1 disse ere de hist og: lier indsluttede som enkelte skarpt be(jrændsede Korn, og: undertiden og-saa i större Partier. De afbryde, paa saadanne isolerte Ste- der, pludselig:Urbjerg^arternes uhyre, eensformige Areal, og^ det synes som om Naturen, under sin shabende Pro- cès, hist og^ her havde sög^t at ^'öre dette Verk min- dre eensidig^t, ved at frembringe, saa at sig-e med lu- nefuld Haand, disse isolerte Partier af sjeldne Legemer. Deres üprindelse har ikke nog:et Analogt med Feld- spathkrystallernes Dannelse i Graniten^ thi disse have blot ved chemisk Tiltrækning^skraft udskeidet sig- af Gra- nitmassen, som overalt indeholdt Feldspathens Bestand- dele. Hine sjeldne Metaller vare ei saaledcs fordeelte som Silicium, Aluminium, Calcium, Kalium og: Natrium ellers maatte de antræffes langt hyppigere 5 men de maae enten ved en hidtil uforklarlige chemisk Procès være op- staaede paa samme Sted hvor de findes, eller de maae være brag^te did ved en mechanisk Virkning-. Af den Kjendsgjerning-, at disse Mineralier synes at være bundne til UrQeldene, bliver det og-saa forklarligt, at de hidtil næslen udelukkende ere blevne fundne i de nordlig^e Lande, som Scandinavien, Rusland og: Nord- Amerika ^). Netop i disse Lande optræde nemlig: Ur- chiv for Aaretl841, under Titelen: Über die Bildungsgesetze des Gneuses, mit besonderer Beziehung auf die Keilhau'sche Theorie, *) Foruden de allerede for længere Tid «iden bekjendte Fin- desteder af disse 31ineralier, som man fuldstændi^t finder op- tegnede i v. Leonhard's bekjendtc ^^Handbuch des Orykto- gnosie", har jeg i PoggendorflTs Ann, Aargang 1840, Hefte ]J 332 Th. Sclieerer fjcldcne î det mecst storartede og^ ndbrcdtc Areal, og det er især lier, hvor Geognosten mäa söge at trænj;e înd i Hemmeligheden af deres Dannelse. Iler ere de mindst skjulte for Oiet ved paalig-gende yng^re Formationer, og kanskce turde her heller ikke vulkanske Virkninger have fremkaldt mange Revolutioner indenfor deres Omraade. Efter saaledes at have sklzzeret det Gaadefulde, som disse Mineraliers Optræden lig-esaavel maa have for Mi- neralogen som for Chemikeren og' Geognosten, vil jeg gaae over til den nærmere Beskrivelse af de oryk- tognostiske Specier af liiin Gruppe, som her især skulle udgjöre Gjenstanden for vore Betrag! ninger. Allanit, Orthit og Cerin kunne, efter mine Un- dersögelser, blot ansees som Modificalioner af en og den samme mineralogiske Grundtypus, og Hovedforskjellen mellem disse Fossilier er alene begründet i enkelte isomorphe Legemers Optræden i deres Sammensætning. Det er derfor, at jeg vil omtale disse Mineralier un- der £et. Allanit er, Indtil for omtrent tyve Aar siden (da sammcnstillot en Fortegnelse af nye Findesteder dcraf i INorgG, Svcirig, Finland og JNord- Amerika« Donne Forteg- nelse indeholder, foruden det som Hr,. Prof. Keilhau og jeg have ydet i denne Henseende, især en Sammenstilling, som Hr. Tamnau i Berlin har været saa god at meddele mig. Hans skjönne og ud merket rige Samling indeholder nemlig en betydelig Mængde af herhenhörende Mineralspecier fra hidtil ubekjendte Findesteder» Endvidere maa jeg tilföie, at Hr. Hermann nylig har analyserct et Mineral fra Uliask i Ural, som han bar kaldct Ural-Orthit. Ogsaa dette Mineral horer til den her omtalte Gruppe. Det skal senere ben blive nær- mere omtalt. ang^aacnde Atomtheorleo. 333 Hr. Prof. Keilhau fandt den i Jolunfjeldenc ved Strand- bredderne af Byg-dinvandel) blot bleven fundet i Grön- laud. Den grönlaiidske Allanit er bleven analyscret af Thomson og^ Stromeyer, og- denne sidste Chemikers Ana- lyser före til samme Hesultat, som mine Undersögelser af Allaniten fra Jotiinfjeld. En anden Art AlJanit har jeg^ fundet i Nærheden afGaarden Loflhuus paa Snarum. Orthit forekommer i Særdeleshed paa flere Steder i Svcrrig'. 1 JNorge har toan hidtil blot fundet den een- gang. Stykket er gjemt i vor universitetssamling 5 dog dens Findested vides el med Vished. Hr. Prof. Keilhau formoder, at det er Filefjeld. Cerin er bleven opdagct af Hisinger paa Bastnæs- Gruben ved Riddarhyttan i Sverrig. Den forekommer her med Cerit. Noget andet Findested af Cerincn kjeu- der man hidtil ikke. En nöiagtig Beskrivelse af de Undersögelser, som jeg har anstillet for at blive bekjendt med disse Mine- raliers chemiske Constitution, har jeg meddeelt i Poggen- dorfF's Annaler, Aargang 1840, Hefte 12. Her vil det være nok at meddele Analysernes Resultater, og disse ere i Korthed folgende. (Atomværdierne har jeg, for den lettere Oversigts Skyld, sat ved Siden af de en- kelte Stoffes procentiske Mængde. Allanit fra Jotunfjeld og fra Snarum har jeg analyscret to Gange). 334 Tb. Scheerer 1) Allanit fra Jotuilfjeld I. Kiseljord . ♦ Leerjord . . Jernoxydul . Ceroxydul \ Lanthanoxyd ) Mang-anoxydul Ka]kjord . . Talkjord . . (Vand) • . Kiseljord . Leerjord Jernoxydul Ceroxydul Lanthanoxyd Ulang^anoxydul Kalkjord . Tallîjord ^Vand) . . 34,60 15,58 14,42 19,65 1,55 11,90 1,09 0,52 99,40. a 35,15 • 16,23 . 15,55 . 13,34 . 5,80 . 0,98 . 12,02 . 0,78 . 0,50 Atomyærdier . , 6,00 . . 2,42 3,28, 2,91 0,42)io,3a 3,34 1 0,35 609 2,53 3,54, 2,83 1 0,22)10,21 3,38 1 0,30 100,3&, ang^aaende Atomtheorien. 1) Allanit fra Snarum. I. Kiseljord 35,75 Leerjord 15,49 Jernoxydul .... 15,19 Cevoxydul ) Lantlianoxyd j Kalkjord 11,25 Talkjord 0,77 335 19,98 Kiseljord . Leerjord . Jernoxydul Ceroxydul Lautbanoxyd Kalkjord Talkjord . 98,41. IL 34,00 16,40 15,51 13,73 7,50 11,75 0,56 99,75. Atomværdier . . 6,20 . . 2,41 3.46 2,96 3,16 1 0.30, 9,88 590 2^55 3,53 3,30 1 0,20, III 4. 336 Th, Schecrer 3) Orthit fra Filefjeld (?). Atomværdier KJseljoid 84,03 6,00 Lcerjord 14,26 2,22 Jernoxydiil .... 14,90 . . . 3,40 Ceroxydul 21,43 ... 3,18 Ytterjord 1,91 . . . 0,38 Manganoxydul . . . 0,85 . . . 0,19)10,40 Kalkjord ..... 10,42 . . . 2,92 Talkjord ..... 0,86 . . . 0,33 (Vand) ...... 0,52 100,08. 4) Cerîn fra Uiddarliyttan» Kiseljord . Leerjord Jernoxyd Jernoxydul Ceroxydul ♦ Lanthanoxyd Kal hjord Talhjord . (Vand) . . 32,06 6,49 11,86 12,03 23,80 2,45 8,08 1,16 0,60 1,01 1,21 2,74 3,89 2,27 0,45 5,55 2,22 ^9,35 98,53. Af disse Analyser hJiver det indlyscnde: at den chemi- ske Forshjel mellcm Allanit og' Orthit hlot hestaaer deri, at Ytterjord optræder som isomorph Bestanddeel i det sidstnævnte Mineral j og^ mellem Allanit ogp Ccrin, at en Deel Leerjord i Cerinen er bleyen ombyttet med Jern- ang^aaende Atomtheorien» 337 oxvå"*)» Beteg-ner man derfor med R alle Baser, som indcholde 2 Atomer Metal op^ 3 Atomer Surstof, og^ med R alle Baser, som bestaae af 1 Atom Metal og- 1 Atom Surstof, saa bliver disse Mineraliers Fællesformel : 2 a Si 4- 3 R^ Si Uagtet denne fuldkommen analog-e Sammensætning; , ere disse Mineralier alligevel ei i enhver Henseende saa lig^e hverandre, som man skulde troe. De hunne nemlig: ind- dcles i tvende Grupper, hvoraf den ene indeholder dem, som i flin pulveriseret Tilstand ere oplöselig-e i Saltsyre, og- den anden dem, som i denne Syre ere uop!öseIig"e. Til den förste Gruppe höre: Allanit fra Jotunfjeld og^ Orthit fra Filefjeld^ til den anden derimod: Allanit fra Snarum og: Cerin fra Kiddarhyttan. ') Herrmann angiver den för omtalte Ural-Ortbits Sammensæt- ning (Erdmann's og Marchand's Journal, Bd, 23 Hefte 5) saaledes: Kiseljord » » , ♦ ♦ 35,49 Leerjord ♦ ♦ ♦ . . 18,21 Jernoxydul , » , . 13,03 Ceroxydul . , , , 10,85 Lantlianoxyd * , , 6,54 Manganoxydul ♦ ♦ . 2,37 Kalkjord , , , . . 9,25 Taikjord , ♦ . , , 2,06 Vand ,.♦♦.. 2,00 lleraf sees, at dette Mineral er ganske analogt sammensat med Allanit fra Grönland, Jotunfjeld og Snarum. Navnet Ural-Orthit turde derfor kanskee ei være passende« "Vi have altsaa i delte Mineral et nyt Exempdi paa denne Mine- ralgruppes fortrinsvise Optræden i de nordiske IJrfjelds-Di- slrikter» 338 Th. Scheerer Disse Mineralier g^ive altsaa et nyt Exempel paa, at Stoffe af samme chemiske Sammensætning kunne have f orskjellig-c Eg^enskaber. Dette Fac- tum maa, som allerede för omtalt, vist bidrage meget til Atomtheoriens Sandsynlighed, da en saadan Eiendommelig- hed vel blot ved Atomernes forskjellige Gruppering kan forklares nogenlunde tilfredsstillende. Af de anförtc analytiske Resultater sees, at Allanit fra Jotunfjeld og* fra Snarum have saa godt som aldeles den samme procentiske Sammensætning. Da nu den förste er opiöselig og: den anden uoplöselig i Saltsyre, ogr da vi ere nödsagede til at forklare dette Pliænomen ved Atomernes forskjellige Gruppering i begge Minera- lier, saa opstaae Spörgsmaalene: 1) om disse Mineraliers specifiske Vægter ei ere forskjellige? og 2) om de, î saa Fald, staae i et af de för omtalte 5 Forholde? Angaaende det förste Spörgsmaal, da fandt jeg^ den specifiske Vægt af Allanit fra Jotunfjeld = 3,53 indtil 3^54^ den anden (i Saltsyre uoplöselige) Allanitarts speci- fiske Vægt derimod = 3,79. Begge Mineraliers specifiske Vægter ere altsaa virkelig forskjellige fra hinanden« At Allanit fra Snarum er specifisk tungere end den anden, harmonerer endvidere ligeledes godt med vore atomisti- ske Anskuelser, da det synes klart, at Atomerne i den uoplöselige Varietet maae være mere sammentrængte, end i den opiöselige. Betræffende det andet Spörgsmaal, da er Forholdet, i hvilket disse specifiske Vægter staae til hverandre: 3,53 til 3,54 : 3,79 eller 93,14 — 93,40 : 100» Dette Forhold nærmer sig i Sandhed meget til Forholdet: 94 : 100, angaaeade Atomtheorien» 339 som vi have sect at maalte finde Sted mellein 3dîe og: 4de Hoved-Atomgrqpperingp, Efter atomistiske Principer fcan man altsaa virkelige antagne, at Atomerne 1 Allanit fra Jotunfjcid ere anordnede efter 3die, og^ i Allanitfra Snarum efter 4de Ho ved- Atomgrup- per i n g'. Dog^ dette er imidlertid kun et isoleret Factum, og- hvad vi herved tilskrive Atomernes Gruppering:, kan blot være bleven frembragt ved Tilfældet. Vi maae altsaa see, om muligt, at finde flere lig:nende Kjendsgjerninger. Cerin har rigtignok den samme chemiske Formel som Allanit, men ei granske de samme Bestanddele, da en Deel af Leerjorden i liiinl I^Iineral er bleven ombyttet med Jern- oxyd. IXoget lig-nende er Tilfældet med Orthit fra File- Çeld^ som derved er forskjellig: fra Allanit fra Snarum, at Ytterjord i hiin optræder som isomorph Bestanddeel. Man kan altsaa ei med tilstrækkelig^ Sikkerhed anstille en saadan Sammenligninga mellem disse Mineraliers speci- fiske Yægter, som vi have gjort det mellem begge Arter Allanit. Alligevel kan man let overtyde sig^ om, at de specifiske Vægtforholde af disse Mineralier idcîmindste nærme sig: meget til Forholdet mellem 3die og' 4de AtomgTuppering» Hisinger bestemte nemlig* Ceriuens specifiske Vægpt til 3,77 — 3,80, og^ jeg- fandt Orthitens fra FileQeld = 3,ß5. Forholdet mellem Cerinens og- Alla- nitens (fra JotunQeld) specifiske Væg:t svarer derfor al- deles skarpt til Forholdet mellem 3die og: 4de Atomg^rup- pering'. Mindre g-odt stemmer Forholdet mellem Orthit og: Allanit fra Snarum, hvad muligens kan komme deraf, at den specifisk tunge Ytterjord, som Orthiten indeholder, bidrager meglet til delte Minerals större specifiske Yæg:t. Saa meget er altsaa, under alle Omstændighcdcr, afgjort. 340 ' TL Scheerer at disse ^lincralier ei Liinoe bidra>je iioget til at sætte vor nys opstaaedc Forliîaringsniaade i Tvivl. Yed de forskjellige Forsög-, som jeg anstillede med disse Mineralier, fandt jeg, at Allanit fra Jotunfjeld ogf Ortliit fra Filcfjeld viste den samme merkværdige Egen- skab, som for af andre Chemikere er bleven iagttag^et vedGadoünitcn ; nemlig- opliedcde til en vis Grad, pludselig at udvikle et mere intensivt Lys , end denne Varmegrad tilkommer. Saasnart denne Lysudvikling- er indtraadt ved Gadoliniten, bliver dette Mineral, som bekjendt, siden nop* löseligt i Syrer, »leg bavde derfor Grund til formode, at det samme kanskee kunde Hnde Sted med hine to Mine- ralier. Et Forsög' stadfæstede min Formodning*: baade Allanit fra JotnnQcId ogr Ortbit fra Filefjeld vare efter Lyspbænomenets Indtræden blevne uoplöselige i Syrer^ Jeg sluttede derfor videre, efter Principerne i min Tbeorie, at deres Atomgrupperingf maatte bave forandret sig^, og at de, meget sandsynligt, vilde bave faaet en större spe- ciljsk Vægt end för. Ogsaa denne Formodning: bekræf- tede et Forsög. Allanit fra JotunFjeld veiede nemlig^ i uglödet Tilstand 3,54 og- i glödet (efter Lyspbænomenets Indtræden) dcrimod 3,76. Ortbit fra Filefjeld veiede i disse to Tilstande 3,C5 og- 3,94. Innkom det an paa, om de tvende Mineraliers to specifiske Vægter stode i et saa- dant Forbold til binanden, som passede til de atomistiske Principer. Ved Allanit fra Jotnnfjeld forbolde sig^ l>cg^g'e speci- fiske Vægter som 3,54 : 3,76 eller 94,17 : 100, altsaa fuldkommcn skarpt saaledcs, som Forboldet melleni Sdic og 4de IIoved-Atomg^ruppering udfordrer. ang^aaende Atomllieorien. 341 Ved Orthit fra Fileljcld ere Forholdstallene mellem dens spccifishe Vægter: 3,65 : 3,04 eller 92,64 : 100, et Forhold j som idetmindstc nærmer sig- det nylig* an- förte. Jeg- havde desuden hlot en saa ubetydelijj Quantitet af dette Mineral, at det var yderst vanshelig-t at finde dens specifishe Væg^t med tilstræhhelig- Nöiagtig-- hed. Men om jeg- derfor heller ihkc sætter stor Priis paa det Resultat, som jeg- erholdt med denne Orthit, saa er det vist, at dog- Allaniten fra Jotnnfjeld har givet os et nyt, tilforladeligt og- vigtigt Bidrag; til vore atomistiske Specniationer. Der er endnu en anden Omstændighed , som jegp her vil gjöre opmerhsom paa. Allanit fra Snarum er, som jeg- allerede har antydet, af samme ehemishe Con- stitution som Allanit fra Jotnnfjeld, og- Forskjellen mel- lem hegge Mineralier hestaaer hlot deri, at 1) det först- nævnte Mineral er uoplöselig-t i Saltsyre, det andet op- löseligt, og; at 2) det förste er specifish tungere end det andet. Da nu Allanit fra Jotnnfjeld, ved Ophedning- til Lysphænomenets Indtræden, ogsaa er hieven noplöselig; i Saltsyre, saa er derved den ene Forskjel ophævet, og det er derfor interessant at vide, om nu kanskee og-saa den anden er faldet hort? Det er virkelig- saa. Som vi allerede have seet, har denne Allanit efter Ophedningen forandret sin specifiske Vægt til 3,76 og Allanit fra Snarum veier 3,79. Herved synes det i hoi Grad sandsynliggjort, at Alla- nit fra Snarum og Allanit fra Jotnnfjeld ere 342 Th. Scheerer Mineralier af samme chemiske Constitution^ dog^ derved f orslîjellîg-e, at Atomerne i det förste ere anordnede efter 4de5 og^ i det an- del efter 3die Hoved-Atomgruppering^sart. Ved det sidste Minerals Op hednings til Ind- trædelse af Lysphænomenet, Lliver dets Atom- stilling- forandret og* gaaer over fra 3die til 4de Grupperingsart, hvorved enhver Forskjel m ell em hegge Mineralier h or t fal de r. Jeg- har glemt at anföre, at intet Lysphænomcn be- merkes hverken ved Ophedning^n af Allanit fra Snarum eller af Cerin fra Riddarhyttan. Efter vor Theorie kan det ei heller finde Sted, da vi have fundet, at Atomerne i hegge Mineralier allerede maae være anordnede eftcr 4de Grupperingsart. Da denne nu er den muligst tætte, saa kan Atomerne ei mere trædc nærmere sammen. Men med en saadan Atomhevægelse staaer Lysphænomenet uden Tvivl i Sammenhæng, og hlot saadanne Legemer kunne vise det, som efter Glödningen ere hlevne speci- fisk tungere. Je^ skal senere hen endnu næwnerc om- tale denne Sagp. Det ligger meget nær, at man ogsaa tænker paa Krystalformen , saasnart der tales om Atomernes Grup- pering, da hegge uden Tvivl maae staae i en vis Relation til hinanden. Det vilde altsaa være meget interessant at sammenligne Krystal forme ne af hegge hine Arter af Allanit, for at see, om de lode sig hringe i Harmo- nie med Atomgruppcring-enI disse to Mineralier. Des- værre har jeg hidlil ei kunnet finde Allanit fra Snarum i krystalliscret Tilstand. Efter dens Atomgruppering- at dömme er det mecst sandsynligt, ^t dens Krystalform maa være et Rhomhcdodecaedcr, eller i det mindste angaaende Atomtheorien. 343 staae et saadant nær. Af samme Grund finder man, at den anden Allanits Krystalform maa nærme sig mere eller mindre til en rejjelmæssig sexsidîg Söile. Dog og- saa af dette Mineral har jeg bidtil ei fandet Krystaller, som vare tydelige nok for desangaacnde at bestemme Noget med Sikkerhed. Men AUanit fra Grönland er i alle Henseender fuldkommen lig^ Allanit fra JotunPjeld^ og da det grönlandske Mineral er bleven fundet krystal- liseret, saa kan man ansee dets Krystalform som aldeles identisk med det jotunfjeldske. Haidinger ^) bar beskre- vet denne Krystalform. Det er en uregelmæssig sexsi- åig Söile, med Vinkler af 115^, 116« og 129«. Gadolinit. Den Art af dette Mineral, som jeg anvendte til mine ündersögelser , er af Hr. Prof. Keil- bau bleven opdaget paa Hittcröcn, i JNærbeden af Flek- keQord, bvor den forekommer i större Quantitet, end man hidtil nogetsteds bar fnndet. Enkelte Stykker deraf have over et Par Punds Vægt. Den cbemisk - analytiske Undersög^else af denne Gadolinit har givet mig folgen- de Resultat: Kiseljord 25,78 Beryljord 9,57 Ytterjord 45,67 Ceroxydul 1,81 Lantbanoxyd 4,75 Jernoxydul 12,79 Kalkjord 0,34 100,71. Ved denne enkelte Analyse anseer jeg alligevel Gadoli- •) Transact: of the royal society of Edinburgh, Vol. VII, Part II» IH 4. Y 2 344 Th. Scheerer nitens chemîshe Constitution ei endnu med fuldkommen Siklîerhed udforsket, især fordi man hidtil ikke har væ- ret bekjendt med en god analytisk Methode, for med JVöiagtiglied at skille de i dette Mineral forekommende sjeldne Jordarter. Jeg^ er derfor netop nu sysselsat med et saadant Arbeide, og: skal meddele Resultatet deraf i denne Journal, saasnart det er tilendebragt. Her alligevel, hvor det ei kommer saa meget an paa Mineralets Sam- mensælning, kunne vi lade os noie medde anförte Talfor- holde. Den vigtigste Side for os er den, at Gadolini- ten fra Hitterö^n i udmerket Grad viser liiint Lysphæno- men ved Opliedningen. Jeg undersögte derfor strax, om dets Indtræden ogsaa ved dette Mineral var forbundet med en Tilvæxt af dets specifiske "Vægt. Virkelig f andtes det at forholde sig saa. Gadolinitens specifiske Vægt i uglödet Tilstand var nemlig 4,35; efter Gledningen derimod 4,63. Forholdet, i hvilket hegge specifiske Vægter staae til hverandre, er altsaa 4,35 : 4,63 eller 93,95 : 100. Dette afviger kun 0,05 fra Tætheds forholdet mellem Sdie og 4de Atomgruppering, og vi have derfor herved igjen faaet et vigtigt Bidrag for vor Theorie. Paa dette Fac- tum lægger jeg mere Vægt, end paa noget af de för an- förte, da jeg haade havde en saa tilstrækkelig Quan- titet og saa udmerket rene Stykker af dette Mineral, at jeg ved gjentagne Forsög fuldkommen kunde overtyde mig om Resultates IXöiagtighed. Gadolinitens Krystalform er ikke med Sikkerhed be- ang^aaende Atomtheorien* 345 kjendt, da den for det meste Gndcs uden Krystalflader. Saale- des er det f. Ex. Tilfældct med Gadoliuiten fra Hilter- öen. Den svenske Gadolinlt er imidlertid enkelte Gange bleven fiindet i ufiildkommen krystallinisk Tilstand. Saa- vidt man kan bedömme saadanne Krystaller, svnes de at have stor Lighed med Krystallerne af den pTÖnlandske Allanit. Men netop saaledcs hör det være efter vor Theorie, som lig^eledes angiver os Gadoliniten som et Mineral af 3die Atomgriippering. Eu x en it. Dette Mineral er fiindet i Jölster^ i iXordre-Bergenhuus Amt. Ved en dermed foretagen Un- dersögelse fandt jeg, at det var et hidtil ubckjcndt Mi- neralspecies , som jeg har kaldct ^^Euxenit'% paa Grimd af de mange sjeldne Stoffe, som det indeholder. Dets Sammensætning kunde jeg (med Hensyn til quantitative For- holde) ei bestemme med fuldkommen Nöiagtighed, da den analytiske Chemie hidtil endnu aldeles lader os i Stikket, naar saadanne Stoffe forekomme sammen, som Euxeni- ten indeholder. Desforuden var ogsaa den hele Qvanti- tet af dette Mineral, jeg var i Besiddelse af, blot saa ringe, at en Repetition af den analytiske ündersögelse ei var mulig. Det folgende analytiske Resultat er altsaa blot at betragte som et omtrentligt Billede af Mineralets chemiske Constitution: 346 Th« Scheerer Tantalsyre 49,66 Titansyre 7,94 Ytterjord 25,09 Uranoxydul 6^34 Ceroxydul 2,18 Lanthanoxyd ...... 0,96 Kalkjord •...,.. 2,47 Tallîjord 0,29 Vand 3,97 98,90. Det vilde ei paa nogen Maade lykkes at adsl;ille al Ti- tansyren fra Tantalsyren. De ang^ivne 49,66 pCt. af denne sidste Syre indeholdt derfor endnu Titansyre ^) . Og^saa dette Mineral udmerker sig ved at vise Lys- phænomenet, naar det ophedes indtil en vis Grad. Saa- ledes iagrttog jeg: det idetmindste^ da det befandt sig i pulveriseret Tilstand. Om det samme fandt Sted med Stykkerne af Mineralet, kunde jeg ei undersöge, da den hele Quantitet, som jeg hesad deraf, maatte anvendes til Analysen. Dog vilde vi alligevel herved ei heller have kunnet finde et nyt Factum for vor Theorie. Da £uxe- niten nemlig, som det anförte analytiske Resultat viser, indeholder næsten4 pCt. Vand, og da dette forflygtiges, för Lysphænomenet indtræder, saa har Mineralet efter Glödningen ei mere de samme Bestanddele som för, kan altsaa her ei tjene som Exempel. Samme Omstæn- dighed træflfes desværre ved mange af de Legemer, som Ï) Analysens Gang har jeg beskrevet i PoggcndorJTs Ann. Aar- gang 1840, Bd. L. S. 149. anij^aaendc Atomtheorien. 347 ere befcjendte for, ved Ophedningen pliulselig: at udvifcle Lys, som Pyrochlor, Titansyre o. s. v. För jeg forlader denne Mineralgruppe, vil jeg endnn nærmere omtale enkelte af sammes mange interessante Si- der, og blandt dem især det ofte nævnte LyspLænomen. De Legemer, hvorom man hidtll med Sikkerhed veed, at de vise det, ere (foruden Allanit, Orthit, Gadolinit ogEuxenit) især: Titansyre, Tantalsyre, Zirkonjord, Jernoyjd (under visse Forholde), antimonsnurt Kobberoxyd, Chromoxvduj Tschewkinit, Uranotantal og P^TOchlor. Jeg har fore- slaaet at kalde disse Legemer: pyrognomiske, og betvivler ei, at deres Tal vist er langt större, end man hid- til har bragt i Erfaring. Lysphænomenet er af fölp-ende Beskaffenhed. Naar man opheder t. Ex. et Stykke Ga- dolinit i en Platindigel, saa bemerker man, naar Tem- peraturen omtrent er steget til den mörke Rödglödhede, at Gadolinitstykket pludselig ved en af dets Kanter eller Spidser, hvormed det ligger Plantinet (og fölgelig ogsaa Varmeindvirkningen) nærmest, begynder at blive lysere glöclende. Fra dette Sted, og undertiden fra flere tillipe, trænger nu denne Lysudvikling frem, og udbreder sip- temmelig hurtigt og med aldeles skarpe Grændser, indtil den har været synlig i alle Dele af 3Iineralets Overflade. Man kan meest passende sammenligne dette Phænoraen med en Lysström, da det fuldkommen har Udseendet af, at et glödende, tyndt Fluidum blev opsuget af Mineralet, og banede sig Vei mellem dets Atomer, indtil det havde udfyldt alle disses Mellemrum. Man seer Phænomenet især godt, naar Fosöget foretages paa et mörkt Sted, og 348 Th. Scheerer naar man beskytter Oiet îmod Lysudvikiinjjen af Spiri- tiisflammcn, soni man behöver til Opvarmningen. Tillig-e har jcg' fundet, at det sees bedre, naar Ophedning:en sheer hastig-t, end naar den sheer langsomt. Stiger nem- lig* Ophedningen blot meglet efterhaandcn , saa er det (Især naar Rlineralet tillige anvendes i Pulverform) me- get vansheligt at iagttage Phænomenet^ ja undertiden sees det slet ihhe. Grunden dertil er uden Tvivl den, at biin Forandring i Mineralet, som netop be- virher Lysudvihlingen, under de nævnte Omstændighe- der faaer Tid til at gaae for sigp efterhaanden, saa at den herved ei han blive paafaldende noh for Oiet Thi om man i et saadant Tilfælde end ihhe iagttagcr nogen Lysud- vihling^, saa er desuagtet Mineralpulveret ved Glödningen bleven uoplöseligt i Syrer, og bar faaet en större specifish Yægt At Lysphænomenet ei han have sin Grund i en Oxy- dation af en eller anden af Mineralets Bestanddele, sees deraf, at dets absolute Yægt för og^ efter Glödningen viser sig saagodtsom aldeles den samme. Jeg fandt nemlig^, at 3,390 Grm» Gadoliuit i Styhher efter Glödnin- g-en veiede 3,384. Det hele Vægttab udgjör altsaa blot 0,000 Grm. eller omtrent 0,18 Procent ^ det er altsaa saa ubetydeligt, at Grunden dertil vel blot er at söge i en Smule hygroshopish Vand, som selv de tætteste Minera- lier synes at indeholde. Man hunde nu rigtignoh indvendc, at en Oxydation alligevel hunde finde Sted, men at 3Ii- neralet tillige indcholdt saa meg-etVand, at det absolute Vægiquantum, hvormed Mineralets hele Yægt ved Oxy- dationen blev f or öget, omtrent var ligt det Yægt(|uan- tum, hvormed denne Yægt ved Yandets Forllygtigelse blev formindshet. Men i dette Tilfælde maatte Ga- angaaende Atomtheorien» 349 dollnîtcii, indsiultet i et paa den ene Ende tilsmeltet Glasrör, «dvikle en temmelig: betydelige Quantitet Fug^- tig'hed 5 og* dette slîeer ei. Dog-, kan maaskee ikke Oxy- dationen gpaae for sig- paa den Waade, at Yandet, som Gadoliniten indeliolder, herved bliver decomponeret? Da kan den naturligviis ei udvikleFugtiglied ved Ophedningcn, dog- isaafald maatte den udvikle Vandstofgas» Men ei heller dette finder Sted. I et Slag's Smeltninge af Gadoliniten kan man lige- saalidt söge Grunden til Lysphænomenet^ thi selv de tyn- deste oge skarpeste Splinter af Mineralet beholde derved fuldkommen deres Form. Desuden vilde det være me- glet paradox, at et Leg-eme ved Smeltning- skulde ud- vikle Lys. Med en Lysudvikling^ er nemlig- , hoist sand- synlig, ogsaa en tilsvarende Varmeudvikling forbunden, og man vced vel, at Varme bliver bunden, naar et Le- geme fra den faste Aggregattilstand gaaer over til den Hydende, men intet Factum er hidtil bekjendt, som vi- ser, at Varme herved bliver frie. Lysphænomenets Beskaffenhed, i Forening med de anförte Grunde og med det Factum, at Mineralet efter Lysudviklingen har formindsket sit Volumen og faaet en större specifisk Vægt^ lod mig formode, at det alene er ved Atom er nes Omgruppering i de nævnte Le- gemer, at baade Lys og Varme bliver frembragt. Det er derfor, jeg har foreslaaet at kalde disse Legemer py- r o g-n o mis k e. Imidlertid er det ei endnu beviist, at ogsaa virkelig Varme udvikles. Desværre er det over-» maade vanskeligt desangaaende at anstille nöiagtige For- sög. Hr. Prof. H. Rose meddeelte mig, at han havde forsögt at udfinde det paa folgende Maade. Han lod sig gjöre en huul Platinkugle med muligst t^nde Væ^^e^ 350 Th. Scheerer hvorpaa der var befæstet et tyndt o^ temmelig- langt Platinrör. Iiislrumcntet havde altsaa omtrent Formen af et ahnindeh'gt Thermometer, hlot med den Forskjel, at Kiig-Ien var större, end den almindeligviis pleier at være ved et Thermometer. MedPlatinröret hiev et andet Rör (af Glas eller Metal) forenet lufttæt, 0{j deltes anden Ende var böict nedad. Den tomme Platinkugle hiev nu nedsænhet i en Plalindi^el, som var fyldt med Chromoxydul, og^ Rörets nedhöiede Ende mundede under Vand. Saasnart nu Digelen med Chromoxydulet ophededes, maatte naturligfviis den i Kuglen indesluttede Luft ndvides, den maatte söge en Udvei gjennem Röret og* stig^e op ved dets Ende under Våndet, i Form af smaae Blærer. Disse Blærer maatte folge paa hverandre med en vis, inden et lidet Tidsrum temmelig- constant Hastighed. Men det er klart, at denne Hastig^hed maatte tillage, saasnxirt Platinkuglen pludselig: hiev ophedet i höiere Grad end för. Var altsaa Lysphænomenet forbundet med Varmeudvikling; , saa var det at antage, at næsten i samme Öiehlik som Phæno- menet indtraadte i det ophedede Chromoxydul, maatte en förödet Hastighed ogsaa vise sig- i Blærenes Opstigen. Forsög-et viste alligevel, at dette ei med Tydelighed kunde bemerkes. Dette Resultat beviser imidlertid neppe, at Lysphæno- menet virkelig' ei staaer i nogen Forbindelse med en Varmeudvikling^. Der ere flere Omstændigheder, ved hvilke man nödsages til at anlagte, at Grunden, hvorfor Luflblærenes Hastighed ei i tydelig- Grad forögedes, alene ligpgcr i Apparatets Beskaffenhed, o^ det især af folgende Grunde. 1) Er Luften i Platinthermometret, paa den Tid Lysphænomenet viser sig-, ved den Hedeg^rad, som den da har antag^et, allerede bleveu saa forlyndet, at den ei ang-aaende AtomtLeorîen. 351 læng-cre kan være en meget fölsom thermometral Sub- stants. 2) Er det Itlart, at Hastigheden, hvormed de en- kelte Blærer efter hverandre opstige i Våndet, maa af- tage, jo holere den Temperatur stiger, som Chromoxy- dnlet faaer ved Opvarmningen med Spirituslampen. Me- dens nu Lysphænomecet i Begyndeisen indtræder i den ved Dlglens Yægge nærmest liggende Deel af Chromoxydu- let, han den ei paa samme Tid indvirhe paa Platinkug^len, thi Chromoxydul er en meget slet Varmeleder. Platin- knglen vil derfor ei för i nogen betydelig Grad blive afficeret af den ved Lysphænomenet udviklede Varme, end dette Phænomen har naaet den Deel af Chromoxy- dulpulveret, som nærmest omgiver Platinkuglen. Men dette sheer vist ei engang i samme Oieblik fra alle Kan- ter (först sikkert fra den nedre Side, da Varmen, som den ophedede Spiritusflamme frembringer, stiger fra Diglens nederste Deel opad, saa at Chromoxydulet, som ligger paa Diglens Bund, altid först maa komme til Lys- ndvikling, hvad der alligevel ei kan sees), og derfor kan Virkningen ei skee pludseligt. Endvidere maa nu Var- men först gjennemtræn ge Platin et, for at kunne indvirke paa den indsluttede Luft. Men Platina er ikke af de bedste Varmeledere, og indsluttet Luft er en af de sletteste. Alle disse Omstændigheder maae nödvendigviis bidrage til at udhale Varmeindvirkningen og gjöre dens Effect mindre momentan. Indtræder den omsider, saa maa rig- tignok Blæreudviklingens Hastighed derved blive foröget, men af de nævnte Grunde vil dette ei skee i et Mo- ment, men i et vist Tidsrum. I dette Tidsrum vilde nu Blærernes Hastighed ved den almindelige Tempera- turf orhöining , frembragt med Spiritusflammen , have af- taget, men da der opstaaer en ny Varmekilde ved Lys« lU 4. Z 352 Th. Scheerer pliænomenet , saa vil mulîg-ens dens hele Eifect bestaae deri, at Blærernes Hastigbed en Tid lang- bliver mere con- stant, eller idethöieste at de udvikles i lidt kortere lUellemrum. Men nu er 3) Oiet den eneste Maalestok eller Skala for at bedömme disse ubetydelige Forandrin- g^er i de opstigende Blærers Hastighed. Det vil derfor vel blive umuligt ved dette, ellers ganske sindrige Ap- parat, at faae den ene eller anden Overbeviisning. Medens jeg opholdt mig i Berlin, anstillede jeg der- for, i Fællesskab med Hr. Dr. Marchand, nogleForsög, som havde samme Hensigt. Vi led construere to thermo-electriske Söiler, hvoraf enhver bestod af om^ trent 4 ParPlader, sammennitede i W Form, dog: saale- des, at Pladerne vare hverandre saa nær som muligt. De thermoelectriske Metaller bestode i Jern og Nysölv, som Hr. Prof. PoggendorfT har fundet at frembringe en meget god Virkning, og som tillige kunne anvendes ved en langt större Hedegrad end Antimon og Vismut. Begge Söiler vare hverandre ganske lige, og enhver af dem havde omtrent en Höide af 2J Tomme. Begge de- res andre Dimensioner vare neppe over i Tomme. Me- talpladerne laae efter Söilerues Længdedirection. I begge Söilers övre Ender vare to Kobbertraade befæstede, som Ledere for -f- og — Electricitet, som bleve satte i For- bindelse med et Galvanometer, indrettet til 4 Traade. Dette udgjorde den ene Dcel af vort Apparat. Den an- den Deel bestod i en Platindigel, hvis indre Rum ved et verticalt Platinblik var hieven dcelt i 2 ligestore Par- celler. Det ene halve Rum blev, ved et Forsög, fyldt med glödet og et andet med uglödet Chromoxydul. Ved et andet Forsög anvendte vi derimod glödet og uglödet Gadolinitpulver, for saaledes at fylde begge Diglens Rum. I ethvert af de paa saadan Maade fyldte Rum af ang^aaendc Atomtheorîen. 353 Platlndig'Ien blev nu en thermoelectrisfc Söile af den beskrevne Art, omtrent til ^ af dens Holde, nedsænket i Chromoxydulet. Platindiçlen ophededes derpaa ne'- denfra, ved Hjælp af en Spiritnslampe, ogr flere Foranstaltning^er vare trufne, for at Opliedningen skulde skee saa jævnt som muligt. Fölgen af Opliedning-en maatte naturlig-viis være, at beg-g-e Söilers electriske Strömme (som opstode af Uligheden mellem Varmegraderne af deres frie og deres i Chromoxydul nedsænkede Ende) Äögte at dreie Magnetnaalen til to modsatte Sider. Da dette (saafremt Temperaturen i begge Rum af Dig- len var den samme) tillige maatte skee med samme Kraft, saa maatte fölgelig Resultatet af begge Söilers Virksom- hed blive = 0, det vil sige, Magnetnaalen maatte blive uforandret i sin Stilling. Saasnart derimod Ophedningen havde naaet den Grad, hvorved det för uglödede Chrom- oxydul eller den för uglödede Gadolinit viste Lysphae- nomenet, saa maatte, ifald der herved tillige udvikledes Varme, Strömmen i den hertil hörende thermoelectriske Söile blive stærkere, og Magnetnaalen maatte afvige tii den hertil svarende Side. Saaledes var vor Theorie om Apparatet, dog ved den praktiske Udförelse mödte vi desværre flere Van- skeligheder, som tilintetgjorde det Haab^ vi havde sat til Apparatets Nytte. 1) Var det umuligt, som vi ogsaa allerede havde frygtet iforveien, at holde Magnetnaalen i Roe medens Opvarmningen skede. Den var i idelig; Svingninga dog vare disse Svingninger heldigviis tem- melig ligeartede, saa at de holdt sig indenfor visse Grændser. Men alligevel maatte dette bidrage til atlagt- tagelsen blev vanskeligere. 2) Steg den ved Ophed- ningen (med en berzeliusk Spirituslampe; bevirkede Tem- 354 Th. Scheerer peratur i Dîg-len saa laiigpsoint, at det för omtalte Til- fælde îndtraadte, at nemlig^ Lysphænomenet slet ikke kunde bemerkes. Delte var den værste Omstændig^hed, Grunden hertil laae vist deels deri, at Legge Söilers Me- talmasse virkede for meget varmeafledende paa de i Diglen værende pulveragtige Substantser og derved ud- halede deres Ophedning^ og deels deri, at Diglen ei var bedækket, saa at Pulverets överste Lag tabte megen Varme ved Udstraaling. Diglen kunde nemlig for heg^e thermoeleetriske Söilers Skyld, som ragede frem over dens övre Rand, ei godt boldes bedækket, og heller ikke for Lysphænomenets bedre Observations Skyld» Ved det förste Forsög (anstillet med Chromoxydul) blev Op- hedningen endnu derved svækket, at vi, for at opnaae en mere jævn Hedegrad i begge Diglens Rum, anvendte to Platindigier, hvoraf den ene mindre, med Chromoxy- dul fyldte, stod i en större. Rummet mellem begge blev udfyldt med en pulverformig usmeltelig Substants. Da vi alligevel indsaae, at hvad der herved paa den ene Side vilde blive vundet i Temperaturens Jævnhed, vilde paa den anden Side gaae tabt med Hensyn til Hedegra- dens Styrke, saa lod vi indströmme Surstofgas i Spiri- tuslampens hule Væge. Men ei heller herved blev Tem- peraturen tilstrækkelig foröget. Ophedningen skred for langsomt fremad, og, i Folge deraf, var intet Lysphæno- men at iagttage. Skjönt nu baade Dr. Marchand og jeg ved begge Forsög bemerkede til et vist Tidspuùkt en större Urolighed i Magnetnaalens Bevægelse end för, og en större Afvigelse til den ene, ved Theorien angivne Side, saa beviser det vel neppe noget, da vi ei kunde see, om det skede paa samme Tid, da Lysudviklingen fandt Sted. Desværre havde vi dengang ei Material (Ga- ang^aaende Atomtheorien^ 255 dolînit og: ChromoxyduJ) nok for at repetere disse For- sog:, og mulig^ens at anstille dem bedre, med Hensyn til de gjorte Erfaringer. Dog- have vi derfor ei opgivet Haabet om at komme dette Phænomen paa Spor, og: vi have besluttet, saasnart Omstændig^hederne tillade det, at anstille nye Undersög^elser desangaaende. Resultatet skal da i denne Journal blive meddeelt. Om altsaa hiint Lysphænomen tilligge er ledsag^et af en Varmeudvikling-, maa hidtil endnu ansees som uaf- ggort. Imidlertid maa jeg- tilstaae, at jeg^ holder det for meget sandsynligst, at det virkelig: forholder sig: saaledes, ikke fordi jeg stoler paa de nævnte vag^e Teg-n, som vi fik ved hine Forsög^, men fordi andre Grunde, som senerehen nærmere skulle omtales, synes meglet at tale herfor. Ogsaa i geognostisk Henseende ere enkelte af de pyrog^nomiske Leg-emer af megen Interesse. Gadoli- nit, Orthit, Allanit og- Euxenit forekomme nemlig-, som allerede anfört, i Urbjergarter, især i Granit og Syenit, hvorom den plutoniske Skole antager, at de engang have været ildflydende under overmaade stærkt atmosphærisk Tryk. Men, ifald dette virkelig forholdt sig saa, hvor- ledes kunne vi da forklare os, at hine pyrognomiske Mi- neralier have beholdt den Egenskab at vise Lysphæno- menet, som de dog öicblikkelig tabe, saasnart de blot ophedes over en Spirituslampe? At de, i Tidens Længde efter skeet Ophedning, skulde faae denne Egenskab igjen, er der vist ingen Grund forhaanden til at antage. Den eneste Udvei, som Plutonisten herved muligens kunde have, er den, at man ei veed, hvorledes en meget lang- som, kanskee igjennem Aartusinde gaaende Afkjöling kan indvirke paa disse Mineralier. Men da er det merk- 356 Th. Scheerer værdigt, al Allanîten fra Snarum endnu findes saa at sig-e i demie glödede Tilstand, ogp at den ei îgjen har antaget samme Tilstand som den fra Jotunfjeid. Heraf vilde nu kansltee Plutonisterne dragne den Slutninga , at blot den Bjergart, hvori Allanîten fra Jotunfjeid bliver fundet, er en virkelig: Urbjerg-art, som bar havt en lang- som Afbjöling-, og: at derimod den, som indebolder Alla- nîten fra Snarum, var af nyere plutonisk Dannelse, og* derfor var b leven hastigere afkjölet. Overveie vi endnu engang Alt, hvad ündersögel- serae af disse Mineralier have viist os, saa kunne Hoved- resultaterne i Korthed sammenstilles i folgende Sætnin- ger, især naar der meest tåges Hensyn til det atomistiske Spörgsmaal : I. Be^^e Arter af Allanit (fra Jotunfjeid og fra Sna- rum) afgive et nyt Exempel paa, at to Legemer kunne have den samme cbemiske Sammensætning, men dog iövrigt forskjellige Egenskaber. 11. Lysphænomenet ved alle pyrognomiske Legemer er meget sandsynligt (ved Gadolinit, Orthit og Alla- nit beviisligt) forbundet med en Sammentrækning af deres Masse og en deraf folgende Forögelse af deres specîfiske Vægt. Om ogsaa en Varmeud- vikling dermed staaep i Sammenbæng, kan ei endnu ansees for beviist, HL Hiin Sammentrækning af de pyrognomiske Lege- mers Masse kan paa en hidtil tilfredsstillende ]!f aade forklares ved Atomtbeorien. IV. De pyrognomiske Mineralier bevise, at en Bevæ- gelse i Materiens fineste Dele eller Atomer kan ind- træde selv i faste Legemer, saasnart en vis Temperaturgrad er forhaanden, som dog langtfra ang^aaende Atomtheorien» 357 er stærk ook til at bevirlîe en virLelig: Smclt- ning', II» Om Svovlens tvende Krystalformer» Det er en af Mitsclierlich's skjönne Opdag-elser, som vi maae takke for Kimdskaben om Svovlens dimorphe Tilstand. Mitsclierlich fandt, at de Svovlkryslaller , som man faaer ved Svovlens Smeltning^, höre til det 1 og 2 leddede (1 und 2 gliedrige) eller diklinoedriske System 5 at de Krystaller derimod, som man faaer ved Svovlens Sublimation eller ved dens Krystalliseren af en Oplös- ning, höre til det 1 og 1 axede eller rhombiske System. Efter at jeg havde faaet de nysnævnte Resultater ved Undersögelsen af endeel pyrognomiske Legemer, og ud- gaaende fra atomistiske Principer, laae den Tanke me- get nær: om ikke muligens ogsaa begge Svovlens Kry- stal former skulde staae i Sammenhæng med Atomerncs Gruppering, og om ei, i Folge deraf, Svovlen i heg^e disse krystalliniske Tilstande skulde have en forskjellig specifisk Vægt? Jeg anstillede derfor, i Fællesskab med Dr. Marchand i Berlin, en Række af Forsög, hvis Ho- vedudfald jeg her vil meddele. Mere udförligt ere disse Undersögelser allerede blevne beskrevne i Erdmann's og Marchandas chemiske Journal. I Förslningen syntes vi, at Sagen maatte være let at undersöge ^ nemlig simpelthen ved at tage den spe- cifiske Vægt af he^^e Slags Svovllirystaller. Heri alene bestaaer rigtignok den hele Undersögelse , men vi fandt snart, at dette tilsyneladende simple Forsög ei lod sig 358 Th. Scheerer saa let iverksætte^ som vî havde troet» For at bestemme den specifiske Vægt af de Svovlkrystaller, som höre til det rhombiske System, kunde vi bequemmest betjene os af saadanne, som man faaer ved Svovlens Oplösning: i Svovlkulstof eller Chlorsvovl, eller ogsaa af saadanne, som forekomme naturligt. De i Naturen forekommende Svovlkrystaller have nemlig; stedse en rhombisk Form, hvilket tillige beviser, at de ei kunne være dannede ved Smeltning, men at de maae være opstaaede enten ved Solution eller ved Sublimation. Begge disse Slags Kry- staller kunne let erholdes, og begge anvendte vi derfor til vore Forsög. Vi fandt herved, at Krystaller, erholdte ved Krystallisering af en Oplösning i Svovlkulstof, havde en specifisk Vægt af 2,051 5 naturlige Krystaller derimod 2,066. Denne uventede Forskjel kan ei være begründet i den Vanskelighed , som det i Almindelighed har, at finde et Legemes specifiske "Vægt med en Nöiagtighed, som gaaer til det 3die Decimallal. Denne "Vanskelighed staaer, som er let at indsee, i lige Forhold til Legemernes speci- fiske Vægt, det vil sige: jo specifisk tungere et Legeme er , desto vanskeligere bliver det at bestemme sammes spe- sifiske Tyngde nöiagtigt. Men da Svovlen blot er om- trent 2 Gange saa tung- som Vand, saa kan man angive dens specifiske Vægt med fuldkommen Skarphed til 3die Decimaltal, forudsat at man har en god Vægt og ellers en hensigtsmæssig Indretning til saadanne Vægtbestem- melscr. Den Vægt, som vi anvendte til disse Forsög, var af Örtling i Berlin. Karret, hvori Krystallerne veie- des under Vand, bestod ei i et Uhrglas, men i el lidct Bæ- angpaaende Atointheorîen. 359 gper af fiint Solv. Dette er en mejjet væsentli(y Omstæn- dlghed, thi et saadant Ubrglas, som almîndeliçvlis foîg-er med chemiske Væg-ter til specifiske Væg^tbestemmelser, er aldeles iibnigbart til nöiagtig^e Forsog^. Derom over- tydede jeg* mig^ allerede ved de Veînînger, som jeg fo- retog med de pyrognomiske Mineralier. Uhrglassets meget uhensigtsmæssige Form, livorved en större Vand- masse skal trykkes tilside, er Grund nok for dette Fac- tum. Et saadant Bæger af Solv, eller endnu bedre af Platina, kan enten have en conisk eller en cylindrisk Form. Til specifiske Vægtbestemmelser af Substantser, hvoraf jeg blot har meget ringe Quantiteter, anvender jeg et lidet Kar, som nedad udlöber i en conisk Spids, og hvorpaa der kan sættes et Laag af lignende Form. Paa den överste Deel af dette coniske Laag er anbragt et lidet Öre, i hvilket det Haar bliver befæstet, som tjener til Kärrets Ophængning paa Vægtskaalens Krog. Laaget og Karret holdes sammen ved Friction. Ved et saadant Apparat maa der naturligviis anvendes tilbörlig Forsig- tighed, at ikke en liden Luftblære kan indsnige sig ved Diglens Nedsænkning i Våndet. Hiin Forskjel kan altsaa ei have en saadan Aar- sag. Den maa enten komme deraf, at de naturlige Kry- staller ei vare af fuldkommen chemisk eller mechanisk Reenhed, og derved bleve tungere, eller at de kunstige Krystaller endnu indsluttede en liden Quantitet Svovlkul- stof, hvorved de maatte blive lettere. Det förste syn- tes ei at være Tilfældet, da Krystallerne vare siciliansk Svovl af fuldkommen Gjennemsigtighed, og da deres Farve ei hentydede paa en chemisk Ureenhed. Derimod fandt det sid^te unægtelig Sled^ thi skjönt disse Krystal- ler vare fu!dkommcn lörre paa Overfladen, og skjönt de III 4. Z 2 360 Th, Scheerer i mangle Maancdcr havde været opbevarede i Luften, saa havde de dog^ endnu Svovlkulstojffets meglet penetrante og: charakteristiske Liig-t. Disse Krystallers specifiske Vægpt maatte altsaa blive for let, og^ derfor kan man antagne, at Svovl, som er krystalliseret efter det rhombi- ske System, har en specifisk Vaégt af : 2,066. ^u kom det an paa at bestemme de diclinoedriske Svovl- krystallers specifiske Tyngede. Til delte Öiemed smeltedes 20 ^ Svovl i en Leerpolte. Efter skeet Smeltning: Iode vi Svovlen afkjöles saa meg-et, at der omtrent havde sat sig en Skorpe af IJ — 2 Tommers Tykkelse paa dens , Overflade. Denne blev gjennemboret ved Hjælp af en ophedet Jerntraad, og Potten blev vendt om, for at al Svovl, som cndnu befandt sig i flydende Tilstand under den stivnede Skorpe, kunde flyde ud. I denne omvendte Stilling blev Potten omtrent staaende i 12 Timer. Efter den Tid blev den, tillige med den tilbageblevne Svovl savet tvært igjennem, og paa denne Maade fik vi to skjönne Druser af Svovlkrystaller. Enkelte af Kryslal- lerne havde flere Tommers Længde, og de fleste vare ei under en Tomme lange. Det stod nu blot tilbage at af- brække en Deel af disse Krystaller og bestemme deres specifiske Vægt. Men herved var det, at to uventede Vanskeligheder indlraadte. 1) Beslaae disse Svovlkrystal- ler altåd af et större eller ringere Antal enkelte Krystal- ler, som ere sammenhobede til et sammcnsat Kryslalin- divid, hvilket i Folge deraf har en Mængde smaae, indspringcnde Vinkler, saa at det er yderst vanskeligt at bringe saadanne Krystaller under Vand, uden at der vcdhænger nogle Luftblærer. JWan kunde nu alligevel, ved Hjælp af nogle Haandgreb, sikkre sig mod en saadan angpaaende Atomtheorien. 361 Fell i Operationen, dersom eî 2) disse Krystaller viste sig: af en særegen Ubestandighed. Saasnart der nemlig^ rores ved dem, eller saasnart de blive udsatte fornog^en- somhelst Rystelse, ja selv blot ved at gjemmes i længere Tid, tabe de deres Gjennemsigtigbed. Allerede den al- deles uundværlig^e Operation at slaae eller save Potten eller Svovlsborpen i Slybfcer, er tilstræbhelig" til at den störste Deel deraf bliver ugjennemsig^tig. Men endnu mere skeer delte ved at brække Krystallerne af, og^ ved dermed at foretage de nödvendige Manipulationer til Bestemmelsen af deres sp ecifi ske Tyngde. Har man om- sider været saa heldige at bringue en Portion deraf under Vand, saa findes i Almindeliglied i dette Öieblik ikke en eneste blandt Krystallerne, som ei havde beg^yndt at blive iigjennemsigtig'. Dette Pbænomen indtræder saale- des, at der i Förstning^en i Krystallcrnes Indre eller paa deres Overflade opstaae smaae ngjennemsigtige Prikker, som meget snart tiltage i Störreise, indtil disse voxende ugjennemsigtig^e Pletter mode hverandre, og^ saaledes til- sidst beröve hele Krystallen dens Gjennemsigtigbed. At saadanne forandrede Krystaller imidlertid kunne be- finde sig; i samme Tilstand med Hensyn til den speci- fiske Væg^t, syntes os formeg^et vovet at antag-e. Beskri- velsen over de fölg^ende Forsög; vil vise, at vor Formod* ning^ herom fuldkommcn blev retfærdig-gjort. Da vi havde seet, at der fra denne Side ei var no- gen fremkommelig* Vei for os, saa sloge vi ind paa en anden, og langt simplere. Vi gik herved iid fra den Be- tragtning: dersom man smelter en Quantitet Svovl og lader den langsomt afkjöles, saa vil, efter indtraadt Stiv- ning, hele Massen bestaae af et Aggregat af enkelte Kry- staller. Tager man altsaa den specifiske Vægt af en 362 Th. Scheerer saadan, for kort Tid siden stivnet Svovlmasse, saa maa man, forudsat at den er frie for alle Caviteter, faae aldeles det samme Resultat, som om man havde taget flere en- kelte Krystaller. Men nu er det langt lettere at erholde og veie en saadan Svovlmasse end mange enkelte Kry- stalindivider. Vi toge derfor et Glasrör af omtrent J" Diameter og 6" Længde, som var tilsmeltet i den nedre Ende (et saakaldet Probeerglas) og smellede Svovl deri, indtil Röret næsten var fyldt dermed. Svovlen ophededes til Kogning for at befrie den fra alle Lufl- hlærer, og derefter blev den hensat til Stivning. Saa- snart denne var indtraadt, blev Glasset slaaet i Stykker og Svovlstangen af omtrent 6" Længde, udtaget. Mel- lem f og ^ af dens Længde blev den skaaret itu, og blot dens kortere Deel (som ved Smeltningen havde været den nedre) blev anvendt til den specifiske Vægts Bestem- melse. Svovlstangens övre Ende er nemlig, formedelst det mindre Tryk, som har hvilet paa den, altid af en utæt Beskaffenhed, idet enkelte Caviteter have dannet sig mellem Krystallerne. Den kortere, brugbare Deel blev nu ophængt i et Menneskehaar, og dens specifiske Vægt bestemtes paa den almindelige Maade. Resultatet blev, at diclinoedriske Svovlkrystaller have en Egentyngde af : 1,9935 altsaa i Forhold til den omtalte JNoiagtighcd, hvormed man kan bestemme Svovlens specifiske Yægt, betydelig ringere end de rhombiske Krystaller. Gjentagne For- sög gave stedse det samme Resultat. Min Formodning havde altsaa fuldkommen stadfæstet sig. Et nyt Spörgsmaal for mig blev nu: staae Tallene af begge disse specifiske Vægter i et af de för nævote 5 Forholde, svarende til Atomerncs flovedgrupperings- ang^aaende Atomtheorien. 363 arter? Forholdstalleac mclleni disse specifiskc Vægfter ere: 1,993 : 2,066 eller 96,46 : 100. De staae fölg^ellg- i et saadant Forhold. Dcraf maa maa derfor slutte, Daar man gaaer ud fra en atomistisk For- hlariug^smaade : at Atomerne i heçg*e Krystalforraer ei han være anordnede efter en eller anden af Hovcd- g^ruppering^sarterne. Dette hlivcr endnu mere sandsynlig-l, na^r man betrakter heg-g^e Svovlens Krystalformer, med Hensyn til den Relation , som de hurde staae i til Atom- gruppering^en. De rhombiske, altsaa specifish timg^ere Krystaller have nemlig^ 3 lodrctte Krystalaxer^ de dicli- noedriske, speciiisk lettere derimod 3 Axer, som ei gan- ske skjære hiuanden under rette Vinkler. Dette lader sig^ ei bringue i Harmonie med nog^ensomhelst af Atomer- ncs 4 HovedgTuppering^sarter. I Afhandling-ens videre Forlöb vil jeç endnu eng-ang- homme tilbage til dette £mne. Efter at være kommen til det Resultat , at beg^g^e Svovlens Krystalformer havde forskjellige specifiske Vægter, var det interessant at vide, hvilken Foran- dring der egentlig; foregik i de gjennemsigtige, diclinoe- driskc Krystaller, saasnart de begyndte at blive ugjen- nemsig^tige , og; især om dette Phænomen og^saa stod i Sammenhæng; med en Forandring; i Atomernes Gruppe- ring^. Ifald det skulde finde Sted, saa maatte diclinoe- driske, gjennemsig;tig;e Krystaller have en anden Tæt- hedstilstand , end saadanne , som vare blevne ugjennem- sîçtigpe. Dette kunde lettest erfares paa den Maade, at man ophæng-te en, efter den beskrevne Art erholdt Svovl- stang; paa en Vægtskaal under Vand, tarcrle den nöiag;- 364 TL. Scheerer ligt 5 oç iag-ttog^ nu , om Alt endnu var i Lig^evægt, efter at Svovlen havde antaget liiln ugjennemsig-tigre Tilstand. Beholdt nemlijj Svovlen, ved at hlive ugjennemsigtig (hvad altid sheer inden faae Dage) aldeles sit oprin- delige Volumen, saa maatte Alt f orhiive i Ligevægt 5 for- ög-ede den derimod sit Volumen, eller, med andre Ord, aftog" dens specifishe Vægt, saa maatte den Vægtshaal, paa hvilhen Svovlen var ophængt, stig-e 5 og formindshede Svovlen sit Volumen, tiltog den altsaa i specifish Vægt, saa maatte hiin Vægtshaal synhe. Vi bleve ei længe tvivlraadige , hvilhe af disse tre Mulig-heder shulde blive til Virhelighed. Neppe havde vi nemlig: tareret den under Vand ophængle Svovl, för det allerede viste sig- meget utvivlsomt, at den dermed forbundne Vægtshaal begyndte at synhe. Denne Synh- ning tog mere og mere til, og paa den modsatte Vægt- shaal maatte der lægges flere og flere Lodder, for igjen at frembringe Ligevægt. Af de f orshj eilige Forsög, som vi herover have anstillet, vil jeg, blot som £xempel, ud- hæve folgende: En Svovlstang, som veiede 14^3545 Grm. i Luften, blev ophængt under Vand og tareret. Dens Tara ud- gjorde i Begyndeisen afForsöget 7,154, eller, med andre Ord, saa meget veiede den under Vand. Folgende lille Tabcl vil nu give en Oversigt, hvorledes Taraen havde forandret sig i visse Tidsrum. ang-aaende Atomtheorien. 365 14,3545 Grm. Svovl veiede under Ct Volumen Svovlcns Vand eller blev tareret med: Vand, lüg Svovlens, veiede derfor deraf folgen- de specifîskc Vaegt: Grm. Grm. 7,154 7,2005 1,993 7,179 7,1755 2,000 7,201 7,1535 2,006 7,237 7,1175 2,016 7,254 7,1005 2,022 Ved Forsögets Bcg*yn- delse 3 Timer efter Fors. Beg-, 9 — — — — 19 — — — — I 19 Timers Forlöb maatte altsaa Taraen forög-es med 100 Mllgr., for at bevare Ligevægt, og Svovlens Volu- men var derfor i dette korte Tidsrum aftaget saa meget som det Rum, 100 Wllgr. Vand indlage. Da nu 1 Cub. Tomme Vand ved 16^ R. omtrent veier u Lod = 19,33 Grm., saa fölger heraf, at Svovlstangens Volumen, som oprindeligen udgjorde 676 Cub. Lin., bavde formindskct sigr omtrent 9^ Cub. Linie. Ved andre Forsög^, bvor Svovlstykhet i længere Tid blev bængende under Vand, opnaaede Svovlen naturlig- viis endnu en större speeifisk Vægt, indtil denne, efter flere Dages Forlöb, da den ugjennemsigtige Tilstand fuldkommen var indtraadt, endelig blev constant. Den ugjennemsigtige Svovls störste specifiske Vægpt, som vi paa denne Maade fandt, var benimod: 2,040, altsaa dog ikke granske saa boi som den af de rbombiske Svovlkrystaller, bvis Egentyngde fandtes til 2,066. Al- ligevel ligger den Formodning meget nær, at Svovlen, ved at blive ugjenncmsigtig, gaaer over fra de diclinoe- driske Krystallers Tilstand til den af de rbombiske. Men 366 Th. Sclieerer hvorfor opnaaer den da ikke aldeles disse sldstcs speci- fiske Vægt? Grunden dertil er vist at söge î folgende Omstændighed. Baadc Dr. Marchand og jeg havde allerede af flere Grunde formodet, at gjennenisigtig Svovl, medens den bliver ugjennemsigtig og tillige formindsker sit Volumen, ei gjorde det sidste, ved at Irække sig sammen fra alle Kanter, paa en aldeles jævn og regelmæssigMaade, men ved at faae en utallig l^Jængde yderst fine Sprækker, som udbrede sig i alle Retninger. Grunden, hvorfor disse Sprækker danne sig, syntes os rimeligst at være deo, at der i de diclinoedriske Svovlkrystaller, lidt efter lidt, individualisere sig yderst smaae rhombiske Krystaller, som bevirke, at Svovlens blasse maa blive porös og sönderrevet i alle Retninger. At nu saadanne fine Sprækker (som kanskee ei engang kunne opdages med Microscopet; virkelig ere forhaanden 1 den «gjennemsig- tige Svovl, beviisliggjorde vi paa folgende JMaade. En paa den beskrevne Art erholdt Svovlstang, som strax ef- ter indtraadt Aflîjoling var hieven ophængt under "Vand, og der havde hængt i flere Dage, indtil dens specifiske Vægt var bleven constant, blev taget ud af Våndet, af- törret og i længere Tid henlagt paa et tempereret Sted, hvor Luftvexel og Solskin kunde virke paa den. 1 en saadan törret Tilstand blev nu atter dens specifiske Vægt taget ^ den faldt nu betydelig lettere ud end det Maximum, som den havde antaget under Våndet. Ved Törringen var nemlig en Deel af det Vand, som var indsluttet i de fine Sprækker, bleven fordunstet, og Sprækkene ha% de derved tildcels fyldt sig med atmosphærisk Luft. Da nu Svovl- stykket igjen blev bragt under Vand, saa kunde denne Luft ei fortrænges ved Våndet, og derfor maatte Svovlens speci- angaaende Atomtheorien. 367 fiske Væ^t findes mindre. Nopct andet rar det, da disse Spræfckcr i den netop afkjölede Svovl opstode under Vand: i dette Tilfældc vare de lufttome, op; Våndet biey derfor presset ind i dem, og- maatte iidfylde samme. Men dersom det er afgjort, at den ugjennemsigtijje Svovl er gjennemtrukket af et saadant Netverk af yderst fine Sprækker, saa er det derfor ei sagt, at der finder en saa fuldkommen Communication Sted mellcm dem alle, at Våndet, som Lnftlrykket presser ind, kan udfylde dem oden Undtagelse, Det er vist mere sandsynligt, at det ei vil kunne skee, og deri ligger Grunden til, at den dicli- noedriske Svovl, ved at blive ugjennemsigtig, tilsyne- ] a den de ei ganske opnaaer den rhombiske Svovls Tæt- hedstilstand , og at dens specifiske Vægt findes under 2,066. At den ugjennemsigtige Svovl virkelig blot bestaaer af et Aggregat af Krystalindivider, hvis Axer ei bave no- gen Parallelismus, bliver, netop ved dens Ugjennemsig- tiglied, meget sandsynliggjort; thi det er vist, at Ato- merne i alle gjennemsigtige Legemer ere anordnede ef- ter en vis, gjennemgribende Parallelismus. Endvidere bliver denne Ugjennemsigtighed forklarlig ved de fine Sprækker, som bevirke, at Svo viens Masse taber sit indre fuldkomne Sammenliæng, og at den saa at sige forvand- les til et sammenhængende Pulver. Men etbvert gjen- nemsigtigt Legeme bliver i Pulverform ugjennemsigtigt. Det Factum, at smeltet Svovl, strax efter indtraadt Störkning, begynder at omgruppere sine Atomer og der- ved forandrer sit Volumen og sin Tætbedstiistand, er af megen Vigtighed ved den specifiske Vægts Bestemmelse af diclinoedrisk (smeltet) Svovl. Det er nemlig klart, især da denne Forandringa i et Tidsrum kort efter Störknin- III 4. A a 368 Tb, Scheerer gen skeer liiiitip;st, at man ei vil være istand tll at be- stemme den diclinoedriske Svovls speclfiske Væjyt med den samme >olap;tigïied, som den rhombisfce Svovls. Denne förstes specifiskc Vægt maa stedse falde for huit ud, da en Decl af den smeltede Svovl, ved de nödvendige Manipulationer og: den til disse igjen udfor- drcde Tid, bestemt allerede maa have forandret sin Tæt- hedstilstand i det Öieblifc, hvori Svolstykfcet veies under Vand. Tallet 1,993, som för blev angivet for den di- clinoedriske Svovls specifiske Vægt, er derfor for stort, og: det CP vist, at Forholdet mellem begpge Svovlarters specifiske Vægter mere vilde nærme sig^ til Forholdet 94 : 100 (mellem 3die og 4de Atomgruppering), dersom den sande specifiske Vægt af den diclinoedriske Svovl var bekjcndt. Ved min ündersögelse af de pyrog-nomiske Minera- lier blev det indlysende, at deres Forandring i Tætheds- tilstanden eller Atomgrupperingen stod i noie Sammen- hæng med det særegne Lysphænomen, som de viste ved en vi« Grad af Ophedning. Tillige forekom det os me- get sandsynligt, at hiin Lysudvikling var forbundet meden Varmeudvikling, men vi fandt, at det var yderst vanskeligt ved Forsög at sætte dette sidste Factum udenfor al Tvivl. Dr. iMarchand og jeg troede nu, at der i Svovlens Egenska- ber frcmböd sig en ny Leilighed til at komme paa Spor eftcp noget Lignende. Da nemlig Svovlen, medens den gaacr over fra den gjcnncmsigtige Tilstand til den ugjen- nemsigtige, contraherer sin Masse eller anordner sine Atomer efter en tættere Grupperingsart , saa afgiver den et iuldkomment Analogon til de pyrognomiske Mineralier, blot med den Forskjel, at Atomernes Bevægelse ved disse sidste först skeer ved en svag Glödhede, medens ang'aaende Atomtlieorien. 369 den vcd Svovleii allerede indtræder ved alinindcliji^ Luft- temperatur. I^Ien netop denne sidstc Onistændiplicd maatte bidragfc meglet til at lette Undersöjielsen , da et nöiagtig^t Thermometer maatte være nol» for at brinoe Sagen paa det Rene, selv om man op;saa anlogt, at Var- meudvifcling^en ved Svovlens Forandringa maatte være langt svag-ere end ved de pyrognomiske Mineraliers Me- tamorphose. Forsög-et lamde lettest anstilles paa den Maade , at et godt Thermometer med sin nederste Deel blev indsmeltet i Svovl, og: at man sidenefter nöiagtigt iag-ttog: Qvægsolvsoilens Höideforandringer i Thermo- metret. Tæthedstilstanden i Svovlens Masse begyndcr nemlig- i Særdeleshed först at forandre sig-, hort efter at en fuldkommcn Aflijöling- er indtraadt, forndsat at Svov- len ei har været underkastet Rystelser o. s. v., og derfor maatte Qvægsolvsoilen, efter at være nedsunket til en Höide, som svarede til den omgivende Lufts Temperatur, igjen begynde at stige, og i længere Tid holde sig- höiere, saasnart en nogenlunde betydelig Varmemængdc blev ud- viklet ved Svovlens tiltagende Lgjennemsigtighed. Vi valgte til dette Forsög et udmerket godt Thermometer, forfærdiget af Greiner i Berlin, og sænkede det ned i et Probeerglas, fyldt med smeltet Svovl, som för var hie- ven ophedet til Kogepunktet^ for at uddrive al indsluttct Luft. Thermometret viste i Begyndeisen noget over 150^ C. Ved 111^ indtraadte Svavîens Störkningspunkt^ og Thermometret sad nu fast i den stivnede Svovl og kunde med den bekvemt transporteres til et for den se- nere lagttagelse skikket Sted. Jo mere Temperatu- ren sank under 111^, des langsoniniere skede Afkjölin- gen. Endelig viste Thermometret i Svovlen blot nogle faae Grader holere, ead den omgivende Lufts Tempera- 370 Th. Scheerer tur var. Nu troede vi, at Stig-nmg-en , foranledigfet ved Svoviens indre Forandringa, snart maattc indtræde. Men skjönt vi saa at sijje bevoktede Thermometret uaflade- ligen i flere Timer, saa kunde saadant aldeles iklie iag^lta- ges. Omtrent efter 24 Timer havde Thermometret i Svovlen næslen samme Stand som det andet Thermome- ter ved Siden af, som var ophængt i Luften. Alt Haab om Temperaturens Stigen var nu forbi, da vi, ved de beskrevne Veining-er af störknet Svovl med Bestemthed vidste, at Svoviens störste Volumforandring netop falder i denne Tid. Resultatet af dette Forsög var altsaa ei saaledes , som vor Theorie havde spaaet det* En vis indre Overbeviisning om vor Menings Rig- tighed lod os alligevel ei endnu give Slip paa disse Un- dersögelser. Der var endnu en Omstændighed tilbage, som, uagtet Forsögets benægtende Svar, alligevel gav os en ny Gnist af Haab. Det var nemlig den, at Thermo- metrets Synken i de sidste Grader over Lufttemperatu- ren blev saa længe forhalet. Var den ved Svoviens Ugjennemsigtigbliven udviklede Varmemængde blot me- get ringe, saa kunde den muligens ei have Virkning nok til at foranledige Thermometrets Stigen, men den vilde blot forhindre Hastigheden af dets Synken. Rigtignok er det et almindcllg bekjendt Factum, at naar to Legemer af forslîjellig Temperatur (som altsaa i dette Tilfælde Luft og Svovl) sætte sig i Temperaturligevægt med hinanden, saa skeer det hurtigst i den Tid, hvori det ene Legeme endnu har en betydelig höiere Temperatur end det andet, men des langsommere jo mere begge Legemer ved Varmemeddeüng nærme sig til hiin Tempe- raturligevægt. Og dette kunde altsaa være Grund nok til Afkjölingens Forhaling i de sidste Grader over Luft- anjjaaende Atomtheorien. 371 temperaturen. Desuden var det Probcerglas, i hvilket den stivnede Svovl befandt sig, omhyllet med Bomuld, da vi havde befrygtet, at den ring-e Varmerpiantitet, som udvifcledes ved Svo viens Tætheds forandring-, ellers kunde g-aae tabt, eller idetmindste blive mindre synlig. Og- saa denne Omhylling maatte bave bidraget sit til den langsommere Afkjöling. Ved et andet Forsog blev der- for Probeerglasset ei omgivet med en slet Varmeleder. Temperaturen aftog nu hurtigere, men Tbermometret standsedc igjen længe ved de sidste Grader, og længere end vi syntes, at biin förste Grund (Temperaturens Afta- gen, medens to forskjellig op varmede Legemer sætte sig i Temperaturligevægt; for sig kunde bevirke. Men denne lagttagelse kunde ei före til nogen Overbeviisning. I det höieste kunde den give Grund til at betragte Spörgs- maalet som ubesvaret, men ei som benægtet. Da den ved Svovlens indre Forandring udviklede Varmemængde i al Fald blot kunde være meget ubetydelig, saa blev der kun en eneste Udvei for Fortsættelsen af disse Forsog. Det kom nemlig an paa, om der ei exislerede noget lUiddel, hvorved Svovlens Tæthedsforandring kunde paa- skyndes? Skede nemlig Atomernes Omgruppering i den stivnede Svovl ligesaa hastigt, som i de ophedede pyrognomiske Legemer, saa var der intet Spörgsmaal om, at den derved udviklede Varmemængde maatte con- centreres til en mere bemerkbar Varmegrad. Men saa- dant et Hjælpemiddel existerede virkeligen. Havde vi ikke iagttaget, at Svovl en des snarere gik over til den ugjennemsigtige Tilstand, jo mere den blev rystet? Der- som man nu, paa den beskrevne Maadc, indsmeltcde et Thermometer i Svovl, dercfter slog Probeerglasset i Stykker, og nu ridsede den uomhyllede Svovl med et 372 Tb. Scheerer skarpt Instrument- saa maatte liiin Forandringa bestemt paaskyndes og- den ndviklede Varmemænfjde maatte der- ved saa meglet conccntrcres , at den bevirkede Tbermo- metrets Stigmen. Dette Forsog- blev anstillct. Et Ther' mometer blev indsmeltct i Svovl, Glasset slaaet itu, og vi ventede nu til Thermometret næsten viste den omgi- vende Lufts Temperatur. I\u toge vi en skarp Staal- spids og ridsede dermed Svovlstykket i flere Retninger. Saaledes kom vi endelig til et bestemt Resultat. Ther- mometret steeg meget burtigt flere Grader. Dog skjönt dette Factum syntes at tale meget bestemt, be- gyndte alligevel nogle Betænkeligbeder at indsnige sig. Kunde ikke ogsaa Frictionen, som nödvendigviis maa være forbundet med liiin Ridsning, have frembragt Var- meudviklingen? Er ikke Svovlcn et meget electrisk Le- geme, og maa Ridsningeu ei have foraarsagct en electrisk Ström? Men hvo kan vide, om ikke den ogsaa kan have havt sin Andeel i Thcrmometrets Stigen? Saadanne Skrupler ere meget fatale, selv om de, ved nærmere Betragtning ei engang skulde have megen Vægt, og især naar man ei seer nogen Udvei til at forjage dem. Dog heldigviis havde vi her en saadan Udvei. Vi bchövede jo blot at lade Svovlen saa længe sidde paa Thermome- tret, indtil den var bleven aldeles ugjennemsigtig, og da ridse den igjen med samme Staalspids^ steeg nu Ther- mometret atter, saa var vore Betænkeligheder grun- dcdc, men steeg det ikke, saa vare de hævede. Dette gjorde vi, og Thermometret steeg ikke. Hermed kan altsaa hiint Factum vel ansees at være bragt paa det Rene, og det bidrager vist ei Jidt til at bestyrke '»or Troe, at Ly sphænomenet ved de py- rognomiske Legemer maa være forbundet med ang*aaende Atomtheorîen. 373 eu Varm eu dv i k I in g: 5 og^ al det blot er den hoie Temperatur, i hvilken Phænomcnet indtræder, som gjör Iag^lta(jelsen vanskelig^. Hovedresultaterue, som disse Undersögelser af Svov- lens dimorphe Tilstand have givet, ere altsaa fölg^ende: I. Svovlen har i sine tvende Krystalformer en forskjel- lig: Tæthedstilstand , som er ring^ere i de diclinoe- driskc Krystaller end i de rhombiske. Bcgpg^es spc- cifiske Vægter forholde sigp omtrent som 1^993 til 2,066. II» Tæthedstilstanden eller Atomgruppering^en i de di- clinoedriske Krystaller forandrer sig^ efterhaanden, uden nogensomhelst synligp udvortes Grund, til den Atomgruppering; , som svarer til de rhombiske Krystaller. III. Denne Forandring af Svovl ens Tæthedstilstand eller Atomgruppering: er ledsaget af en Varmeud- vikling. IV. Svovlen giver et Beviis paa, at der kan foregaae en Atombevægelse i faste Legemer, uden at der hertil udfordres hverken nogen höiere Temperatur eller en vis Fluiditet. in. Om nogle Metallers Sammentrykbarhed. Disse Undersögelser höre lîgeledes til en Forsögs- række, som jeg har foretaget i Fællesskab med Dr. 3îar- cfaand, og som udförligere end her skal meddeles i Erd- mann's og Marchand's Journal. Den Idee, som ligger til Grund for disse Undersögelser, er folgende. Ved de 374 TL. Scheerer pyrognomiske Legemer o^ cndnu mere ved Svovlens nys beskrevne Egenskab, erdet beviist, at fasle Legemer, liden at antage en anden Aggregattllstand , og uden at lide nogen Forandring i deres chemiske Sammensætningj kunne omgruppere sine Atomer og* derved forandre dere& specifiske Vægt. Disse Forandringer foregaae ved en indre Kraft, bvis INatur hidtil er os aldeles ubekjendt. Dog opstsaaer nu det Spörgsmaal, om ikke ogsaa lig- nende Forandringer i faste Legemer kunne frembringes ved en y dre Kraftindvirkning, som t. Ex. ved mechanisk Tryk? Her kan naturligviis ei være Tale om de Tæt- liedsforandringer, som ere begrundede i Legemernes Elasticitet, og som blive opbævede ig-jen, saasnart Tryk- ket opliæves, men blot om saadanne, som endnu vedvare, selv efteråt Trykket, bvorved de bleve frembragte, bar op- hört at virke. Det kommer lier især an paa, om det er mul igt, ved mechanisk Tryk at kunne indvirke paa Atom- grupperingcn af faste Legemer, fornemmelig af Metal- lerne, bvis Smidighcd netop beviser, at deres Atomer let maa kunne forflyttes og forandres i deres relative Stil- ling. Dersom nemlig Atomerne i Metallerne ei alle- rede ere ordnede efter den tætteste (4de) Gr upp eringsart, saa maae de ved stærkt Tryk kunne tvinges til at antage den, og deres specifiske Vægt maae herved mere eller mindre betydeligt foröges. Det kom altsaa fordetförste an paa at erfare ved Forsög, om Metallerne saaledes kunne blive sammenpressede, at de beholde en större specifisk Væg^t, eiter at Trykket igjen er ophævet. Et Metal, som af flere Grunde syntes meget godt skikket til saadannc Forsög, er Kobber. Sammenligner man forskjellige lagttagercs Angivelser af dets specifiske angaaende Atomtheorlen. 375 Tyngede, saa afvig^e dc tildcels temmelige bclydeligt fra hverandre, og^ netop dette lader formode, at en saadan præsumeret Sammenpresning- virkelig: kan bevirkes ved dette Metal. -For at g:ive en Idee om disse Afvig-elscr, kan den folgende Tahel tjene, som indeholder Kobberets specitiske Vægt, som den er fandet af forskjellig^e lagt- tagere. Kobberets specifiske Væg^t: 1) smeltet 7,788 Brisson. 2) japansk, smeltet 8,434 Tbomson. 3) gedig^ent ........ 8,584 Hauy. 4) chcmisk reent, fra en fransk Fabrik 8,721 Karsten. 5) japansk, smeltet 8,762 Muschenbroek, 6) udtrukket til Traad .... 8,878 Brisson. 7) reent, smeltet 8,883 Berzelius. 8) fiint svensk 8,895 Hatcbett. 9) smeltet i en Dig^el og' afkjölet i samme 8,900 Herapath. 10) udtrukket til en Cylinder af 2'" Tykkelse 8,946 Berzelius. 11) efter denne Cylinders FladLam- ring: 8,959 Berzelius. 12) japansk, hamret ..... 9,000 Muschenbroek. 13) japansk, smeltet 9,324 Bergmann. Afvigelserne ligge altsaa mellem Græn ds erne 7,788 og 9,324. Det er sandelig intet ubetydeligt Spillerum for et Legemes specifiske Vægt, og man skulde troe, at en- ten Kobberet kunde antage forskjellige Tæthedstilstande, eller at der existerede en Omstændighed, som gjorde det meget usikkert at bestemme Kobberets Egentyngde paa en tilstrækkelig nöiagtig Jüaade. I det Folgende vil III 4. Aa 2 376 TK Scheerer det nu blive opiyst, hvilken Grund disse Afvig^elser have. Först og fremst maatte der sörg^es for at faae Kob- ber, som baade var chemisk reent og- frit for alle indre Caviteter. Det förste skede ved at buudfælde Kobber ved en g^alvanlsk Ström af en Kobbervitriolsolutîon, oç det andet syntes at kunne blive opnaaet ved Smeltning*. Af saadant præcipiteret Kobber blev derfor flere Quanti- teter indsmeltede i forskjellig^e bessiske Dig-ler, under et Dække af Glas og^ Borax, og^ den specifiske Væg^t af de erholdte Kobberreg-uli blev taget» Dog desværre viste det sig, at de forskjellige Regulins specifiske "Vægter al- deles ikke vare overeensstemmende med hinanden, og at de tillige alle faldt lettere ud, end man burde have ven- tet. En chemisk Forskjel kunde ei være Aarsagen her- til, altsaa maatte det være en mechanisk: Kobberstyk- kerne kunde ei være tætte i deres Indre. For at under- söge dette nöiere, bleve de, ved Hjælp af en IJhrQeder- saug, skaarne i flere Plader, og det viste sig nu, at alle Kobberreguli mere eller mindre vare opfyldte med smaae Blærer. Men hvorledes skulde man undgaae denne Fa- talitet? För dette kunne bestemmes, maatte man först være paa det Rene med, af hvilken Grund den opstod. Denne Grund kunde især ligge i to Ting: i Glasflussets Indvirkning paa Kobberet, eller i det sidstes altfor ha- stige Aflîjoling. Smeltediglerne bleve nemlig i stærkt glödende Tilstand tagne ud af Ovnen, og siden afkjölede i Vand. Kobberet kunde altsaa pludsclig være stivnet i et Slags kogende Bevægelse. Prover af det samme Kobber og med den samme Glasfluss bleve derfor igjen smeltede. Efter Smeltningen bleve de ei strax udtagne af Ovnen, men man lod dem angaaende Atomtheorien. 377 staae mellem de glödende Kul indtil de, efter omtrent 12 Timer, havde aflyölet sig- saa fuldhomment, at man kunde tage dem ud med Haanden. De erholdte Kohher- reguli bleve befriede for Slaggen og deres specifishe "Vægter tagne 5 dog ei heller deunegang fandtes de at være over- eensstemmende med hverandre. Vel syntes det, at den langsomme Aflyöling nogenlunde havde bevirket et gun- stigere Resultat (alle specifishe Vægter noget större), men Afvigelsen var ei hævet endnu. Den maatte altsaa sand- synligviis have sin Grund i Glasflussets Indvirhen paa Kobberet. En Ræhke af Forsög blev derfor anstillet med forskjellige Fluss-Arter, for al udfinde, om den ene ei viste sig bedre skikket end den anden. Saaledes blev Kobber smeltet 1) med Glas, 2) med Borax, 3) med Glas og Borax, 4) med Soda, 5) med Glas og Soda, 6) med Kjökkensalt og 7) aldeles uden Fluss. Af disse 7 Kobberreguli havde det Kobber den störste specifishe Tyngde, som var indsmeltet under etDække af Kjökken- salt. Alle övrige specifiske Vægter faldt lettere ud, end man med Grund kan antage, at det smeltede Kobbers Eegentyngde er 3 desuden vare ei to af de övrige speci- fiske Vægter overeensstemmende med hinanden. Ved Gjennemsaugning fandtes ogsaa, at disse Kobberreguli, ligesom de först erholdte, indvendig vare opfyldte med et större eller ringere Antal af smaae Blærer. I det Kobber, som var smeltet under et Lag af Chlornatrium, kunde derimod saadanne Caviteter ei opdages. Gjen- tagne Forsög stadfæstede ogsaa fuldkommen, at Kobbe- ret kan erholdes i en tæt Tilstand, saasnart det smeltes under et Lag af Chlornatrium. Alle saadanne Kobber- reguli have en meget overeensstemmende specifisk Vægt. Dette Factum har kanskee i förste Öieblik noget 378 Th, S che er er Paafaldende, dog^ Grunden lierfor er ci vanskelige at ud- finde. Det er befcjendt, at baade Sölv ogf Kobber be- siddc den Eg^enskab, i smeltet Tilstand at absorbere Snr- stofgas, som udvikler sig* i samme Moment, da de störkne, og: derved frembringer liiin iitætte l'ilstand af begge 31etallt'r, som er til slor Hinder ved enkelte metallurgiske Processer. Især ved Sölvet finder dette Pbænomen (das Spratzen) i boi Grad Sted, dog ogsaa ved Kobberet vi- ser det sig tydeligt nok. Det simpleste Middel til at forliindre denne Surslofabsorption maa natuiligviis være at afspærre al atmosphærisk Luft fra det smeltende Kob- ber. Man skulde nu troe, at dette var noksom skeet, ved at bolde det bedækket med et tyndflydende Flussmid- del, som t. Ex. Glas, Borax o. s. v. MenForsöget bar viist, at det alligevel ei er Tilfældet. Grunden hertil maa være, at alle disse Flussmidier, med Undtagelsc af Cblornatrium, indebolde Surstof , og at Kobberet under Smeltningen maa være istand til at bemægtigc sig en Decl deraf, hvorved hiint Pbænomen bliver frembragt, trods Glasflussets beskyttende Dække. Allerede af de enkelte Kobberregulis's ydre Udseendc kan man bedömme, om de indvendig ere tætte eller ei. Saasnart de nemlig paa den Side, som under Smeltnin- p-cn har været den överste, ^ise en mere eller mindre- vortcformig Forhöining i Midten, saa indslutfe de sik- kert Blærer i det Indre. Er derimod Ovcrttaden plan eller (som oftc hænder) indsunket hcnimod Midten, saa kau man være vis paa, at de ere af tæt, homogen Beskaffen- hcd. Det sidstc er allid Tilfæ'ldel med Kobber, der er smeltet under et l^ag af Chlornalrium, hvorimod Kobber, ftuieltet under et andet Flussmiddel, altid antager hiin paa LUæthed hentydende convexe Forui. Et eneste Fîussmid- ang^aaendc Atomtheorien. B79 del gives der endnu, som, efter livad man skulde troe, burde have samme Virkning som Kjökkensalt, nemlig- Flusspath. Da Flusspath er et surstoifrit Legeme, saa maa den ligeledes kunne forhindre Kobberets Surstofabsorption. Alligevel lykkes det ei saa godt med dette Fiussmiddel som med Kjokkensalt^ og dette kommer deraf, at Fluss- spathcns Smeltepunkt ligger höiere end Kobberets, hvor- ved Kobberet faaer Leilighed til at opsuge Siirstof, for- end Flusspathen ved sin Smeltning kan forhindre det. I Kobberets Tilböielighed til at opsuge Surstof i smeltet Tilstand og til at udjage det igjen ved indtrædende Störk- ning, ligger allsaa vel uden Tvivl den störsle Deel af hiint Spörgsmaals Besvarelse, hvorfor forskjellige lagt- tagere have fundet saa meget forskjellige Resultater, med Hensyn til Kobberets specifiske Vægt. Kobber, som var blevet smeltet med Ghlornatrium, havde aldrig en specifisk Vægt under 8,9, hvorved det er be\iist, at alle de specifiske Vægter af Kobberet, som ei opnaae dette Tal, maae være feilagtige, og at Feilen, forudsat at Kobberet %ar chemisk reent, har sin Grund i mechanisk Utæthed. Det kan derfor med Vished paastaaes, at alle Angivelser i ovenanforte Tabel fra 1 ti! 9 ere urigtige. Hele Spillerummet, som herefter bliver tilbage for Kobberets specifiske Yse^ty ligger altsaa blot mellem Tallene 8,9 og 9,3. IXaturlig- viis bliver det eudnu uafgjort , om Kobberet ei , ved Hjælp af meget stærkt Tryk, kan bringes til en endnu höiere Tæthedsgrad. Den lagttagelse, at Kobber under et Lag af Kjök- kensall kan faaes smeltet i aldeles tæt, blærefrie Tilstand, pr ei heller ganske aiden Interesse for den practisk« 380 Th. Scheeper Metallurgy. Om man end ei \îl kunne benytte sîg^ af den ved Kobberg^aringrs-Proeessen , hvor Kobberets saakaldte jjAschern" og ^^Steigen" er til stort Besvær, og hvor man derfor ofte er nödsaget til, ved Hjælp af en liden Blytil- sats, at befrie Kobberet for det optagne Surstof, saa ban den dog være af Vigtigbed ved Kobberets Omsmelt- ning til Stöberiet, som t. Ex. paa Myntverkstederne. Paa enkelte Hytteverker stöber man Formerne (til Blæ- seindretningerne) af Kobber, og beklager sig ber ligeledes over hiin Fatalitet. Ogsaa her kunde man benytte sig af den anförte Erfaring. Alle Kobberreguli, som bleve smeltede med Chlor- natrium havde en specifisk Vægt, som laae mellem Grændsetallene 8,9 og 8,92. (Nöiagtigere end til andet Decimaltal kan Kobberets specifiske Vægt ei godt bestemmes, paa Grund af den allerede för omtalte Vanskelighed at bestemme den spe- cifiske Vægt af specißsk tunge Legemer). Denne Afvi- gelse, som endogsaa finder Sted mellem de specifiske Vægter af forskjellige Kobberreguli, som bleve smeltede med Kjökkensalt, beviser vel ei noget andet, end at det er ydcrst vanskeligt at forebygge al Surstofabsorption af smeltende Kobber, som t. Ex. kan gaae for sig gjen- nem Diglens \ægge i). Efteråt det saaledes var lykkedes mig at tilveiebringe 1) Hror betydelig Indflydelse K|ökkeiKsaltcl havde paa Kobbe- rets Tathed, sees deraf, at enkelte al" de Kobberre|;iili, som erholdtes ved Smeltning; med siirstofholdige Flussmidier, blot havde en specifisk Vægt af omtrent 7,7, altsaa omtrent saale- des ,som Brisson (sec den oyenunforte Tabel) bar fundct den« ang^aaende Atomtheorien» 381 et tilstrækkelig^t Antal af muligfst tætte Kobberregulî, kom det nil an paa at erfare, om man, ved Hjælp af stærkt Tryk, var island til at sammenpresse Kobberet saa me- glet, at det derved fik en betydelige höiere specifisk Væg^t, ef- teråt Trykket ig^en var ophævet. En Oeel af disse Pres- ningfsforsöge anstillede jeg^ paa det skjönne mansfeldske Amalgameerverk Gottesbelohnung^, i Nærheden afHettstädt. Her fandt jeg- en udmerket g^od hydraulisk Presse, som ved en af den derværende Maskinebygg^emester Richard selv foretagen Undersög^else, med Bestemthed kunde frembringe et Tryk af 562,000 W, Apparatet, i hvilket Kobberet sammenpressedes bestod af: 1) en Jernplade, omtrent 8" i Fiirkant og^ 1" tyk, be- lagt med et | Tomme tykt Lag* af det bedste en- gelske Staal (east steel). I Midten af denne Jern- plade var der anbragt en rund Fordybning af om- trent ;j" Dybde og 4" i Diameter. Denne Fordyb- ning var bestemt til at modtage 2) en stærk Staalring, hvis indre cylinderformige Aab- ning havde J" i Diameter og noget over 1" i Höi- den. Denne Ring blev, ved Hjælp af 3 stærke Skreier, som med Hovederne vare indfældte i den nedre Side af den fiirkantede Jernplade, befæstet paa denne sidste. I den cylinderformige Aabning, i Jernringens JWidte, passede meget nöiagtig S) en cylinder form ig Piston, ligeledes af udmerket Staal. Det hele Apparat havde altsaa megen Lîghed med en saadan Staalmorter (Zerkleinerungs-Apparat), som i Al- mindelighed anvendes for at knuse Mineralier, blot med den Forskjel, at det var af större Dimensioner og stær- kere Construction. 382 Th, Scheerer Det Stylifce Kobber, som skulde sammenpresses, blev nu lag-t i den cylinderformige Aabning: i Ringens Midte, Stemplet blev sat paa og Apparatet lagt under Pressen. De i Förstningen anvendte Apparater, som ei vare saa stærht og hensigtsmæssigen construerede som de sidst beskrevne, bleve allerede ved et Tryk mellem 100,000 og 200,000 ^ fuldkommen ubrugbare til videre Forsög*. Men selv dette stærke Apparat taalte intet höiere Tryk end omtrent 300,000 « . Med mere end omtrent 3000 Ctr. formaaede jeg derfor ei atNsammenpresse Kobber, men da et saadant Tryk virkede paa en Överilade af om- trent 1 Quadrattomme, saa troer jeg ei, at man har nogen Grund til at frygte, at det ikke skulde have virket i til- strækkelig^ Grad. Resultatet af jflere saadanne Forsög* var nu i Kort- hed : at Kobber ved et Tryk, som gaaerlige til 300,000 9t paa ^ Quadrattommes Overflade, ei antager en större specifisk Vægt, end det har itæt, smeltet Tilstand. Rigtignok viste sigp alle Kobberreguli, efter skeet Sammenprcsning, noget speci- fisk tungere end för, nemlig^ mellem 8,92 og 8,94, men denne Tiltagen beviser neppe noget andet, end hvad der allerede för blev yttret, at det er i höieste Grad van- skeligt at smelte Kobber, som, efter indtraadt Störkning^, kan ansees for at være aldeles blærcfrit i sit Indre. Da det altsaa med megcn Sandsynlighcd kan antagcs, at alle de Kobberreguli, som bicvc anvendte til disse Presnings- forsög, ei vare fuldkommen frie for smaac Cavileter, saa fölger deraf, at selv 8,94 ei endnu ganske op- naacr Tallet for Kobberets sande speciliske Vægt. Det indslultcde Surstof kunde nemlig^ ved den Maadc, hvorpaa Sammenprcsningen skeede , vel blive meget comprima angaaende Atomtheorien* 383 ret, men neppe aldeles bortfjernet. Jeg troer derfor, at man, med meg-en Slkkerhed, kan antagc, at Kobberets sande speciOske Vægt, som ei ved noget Tryk kan for- oges, falder mellem Grændsetallene 8,94 og 8,95. Hermed stemmer Angivelsen af Berzelius, som fandt den specifiske Vægt af tæt, fladhamret Kobber = 8,959, saa godt, som det, under sllge Omstændigheder, kan ven- tes. Alle Angivelser, som overstige denne Grændse, ere bestemt feilagtige , som t. Ex. 12 og 13 i ovenanförte Tabel, hvor jeg anförte to specifiske Vægtbestemmelser ai Muscbenbroek og Bergmann, hvoraf den ene fandt Kob- berets specifiske Vægt = 9,00 og den anden = 9,324. Feilens Grund kan muligens ligge deri, at det anvendte Kobber enten var bly- eller guldholdigt. Resultater ganske analoge med dem, som Forsögene gave over Kobberets Sammentrykbarhed, fik jeg ved lig- nende Undersögelser over Antimonets og Wismuthens Sammentrykbarhed. Ei heller disse Metaller antoge en större specifisk Tyngde efter Presningen. Hermed troer jeg at have anfört det Væsentligste af disse Presningsforsög, og jeg vil nu gaae over til enkelte theoretiske Betragtninger , som ere baserede paa den Kjendsgjerning, at hverken Kobber, Wismuth eller An- timon (og hoist sandsynlig ei heller de övrige Metaller) kunne sammenpresses til större Tæthed, end de faae ved en feilfrie Smeltning. Den förste Slutning , som vi kunne drage af hiint Factum, naar vi gaae ud fra vore atomistiske Anskuelser, er den: at Atomerne i Kobber, Wismuth og Antimon, (og sandsynligyiis ogsaa i de övrige Metaller) maa være anordnede paa den tættest mulige Maade, d. v. s. efter III 4. B b 384 Th. Scheerer 4de Hovcd-AtomgTuppering^. Ved denne Gruppering^sart er hvert Kugicalom symmetrisk omg^ivet af 12 nærmest- liggfcude. En saadan Anordning; af Atomerne svarer netop til et Rhombedodccaeder, det vil sig:e, at man af en saadan Atomg:ruppering skulde troe, at alle Metaller maatte krystallisere i Rhomhedodecaedre. Rigtignok höre de fleste Metallers Krystalf ormer til samme Krystal- system, hvortil Rhomhedodecaederet regnes, nemlig til det tesserafe (med 3 paa hinanden lodrette, lige lange Axer), men langt hyppigere krystallisere disse Mineralier i Terninger eller Octaèdre, som t Éx. Kobber, Solv, Titan, Wismulh o. s. v. Delte siger imidlertid vel ei noget andet, end at Krystallernes ydre Fläder (ligesom vist ogsaa de indre Klövningsflader) maae blive betin- gede ved endnu en anden Grund end blot ved Atomgrup- peringen. At saadant virkelig er sandt, kan med fuld- kommen Vished bevises. Saa meget er nemlig vist, at Atomgrupperingen i alle Mineralier af den samme che- miske Constitution og den samme specifiske Yægt, maa være den samme. Men nu hnder man, at t. Ex. Blyglauds, Kalkspath, ja næsten ethvert Mineral fra forskjellige Findcsteder har mecr eller mindre særegne eller af- vigende Combinationsflader. Krystallernes ydre Be- grændsningsflader maae altsaa staae under Virkningen af locale Omstændigheder. Jeg troer derfor at kunne ud- tale folgende Sætning: Atomernes Gruppering bestemmer Krystalsystemet, en anden Grund dcrimod den spe- cielle Krystal form. Hvad man derfor ved förste Betragtning skulde troe, at nemlig Atomerne i et Legeme, som er krystalliseret i Terninger, maatte være anordnede efter förste Atomgrup- peringsart (hvor 1 Kuglcatom er symmetrisk omgivet af angpaaende Atomtheorien. 385 6 nærmestlJgpg^ende) , da Atomræklserne i denne i de 3 Hovedretning^er staae lodrelte til hverandre, finder ei i Virkeligheden Sted^ men Atomerne synes i alle Krystal- ler, som höre til Tesseralsystemet , anordnede paa den muligst tætte Maade, det yil sige efter 4de Hoved-Atom- grupperlngsart. Deraf fölger igjen, at egentlig hverken Terningen eller Octaedret han ansees som dette Systems Grundform, men derimod Rhomhedodecaedret. Det kunde kanskee, ved förste Öiekast, synes ligegyldigt, hvil- ken Form man vælger til Grundform for el Krystalsystem, men ved nærmere Overveielse finder man, at det er af stor Vigtighed, især med Hensyn til den Relation, i hvil- ken de 7 krystallographiske Systemer staae til hverandre. Det vilde allîgevel hlive altfor vidlöftigt, ved denne Leilighed, at gaae nærmere ind paa denne Gjenstand, som jeg forbeholder mig at oplyse nærmere i en senere Afhandling. Det kan ei ansees som fuldkommen heviist, men det har en stor Grad af Sandsynlighed, at Atomerne i alle krystalliniske Legemer, hvis Krystalform horer til Tesse- ralsystemet^ ere anordnede efter 4de Atomgruppering. De dimorphe Legemer give os en god Leilighed til at prove denne Anskuelse nöiere. Dersom nemlig tilfældig- viis den ene af deres to Krystalformer horer til Tesseral- systemet, saa maa med denne stedse en större specifisk Vægt være forbunden, end med den anden Krystalform. Folgende Sammenstilling vil forskaffe os en Oversigt heraf. Det er blot at beklage, at vi hidtil kun kjende et saa lidet Antal af Legemer, som her kunne komme i Betragtning. 386 TL Scheerer 1) KuL som specifisk Væct: I Diamant , krystalliserer tesseralt 3,5 — 3,6 j Graphit, iSvovlkiis, Spærkiis, 3) Et Silicat af/ hexag^onalt 1,9 — ^2,1 tesseralt 4,9 — 5,1 rliombisk 4,6 — 4,8 tesseralt 3,4 — 4,3 tetragonalt 3,3 — 3,4 Al,Fe,Ca,<îf;7*' - ■ — — jldokras, — - som ( Blot disse 3 dimorphe Leg*emer ere det, som her kunne anfö- rcs til denne Sammenlig^ning*. Vi see i det mindste, at vor Theorie ved dem ei bliver modsag^t^ thi Diamant, Svovl- kiis og Granat, som krystallisere efter Tesseralsystemet, ere alle speciGsk tung^ere end den anden tilsvarende di- morphe Form, hvori deres Bestanddele kunne optræde. Dog^ denne Lov synes selv at udstrække sigf endnu videre. JNemlig^ ved de dimorphe Leg^emer, som have 2 Krystalformer , hvoraf ingen horer til Tesseralsystemet, synes den större specifiske Tyngde altid at være forbun- det med den Krystalform, som horer til et System, som staaer n æ r m e r e til Tesseralsystemet, end den anden Kry- stalforms System. Krystalsystemerne folge nemlig meest naturligt med Hensyn til deres Axeforhold saaledes paa hverandre. 3 paa hverandre lodrette, lige- store Axer. 3 paa hverandre lodrette Axcr, hvoraf 2 lige. 3 paa hverandre lodrette AiLer, alle 3 ulige. 1) Tesseralsystemet 2) Tetragonalsystcmet 3) Rhombcsystemet 4) Uexagonalsystemct 4 Axer, den ene ulige lodret som paa de 3 andre ligc , skjære hverandre under 60® anjj^aaeode Atomtheorien. 387 5) iWonocliiioidsys te- met 6) Diclinoidsystemet 7) TricliDoidsystemct 3 ulig^c Axer, skjærende hver- andre under 2 rette og^ 1 slyæv Vinkel. 3 ulige Axer, skjærende hver- andre under 1 ret o^ 2 skjæve Vinkler. 3 ulig-e Axer skjærende hver- andre under 3 skjæve Vinkler. Krystalliserer altsaa et dimorph Legeme t. Ex. Laade cfter Rhomhe- og- Hexag^onalsystemet, saa maa det i for- ste Tilfælde antagne en större specifisk Væg^t end i det andet. Det er især 2 Legremer, som her kunne komme i Bctrag^tning^5 nemlig;-: specifisk Væg^t: IArraçonit, krystalliserer rhom- bisk 2,93—2,95 Kalkspath, krystalliserer hexa- gonalt 2,6—2,75 f ved Sublimation (krystalliserer eller Solution . (rhombisk . . 2,066 1L3 1^ • (krystalliserer mo- vedameltning/ " ( noclinoedrisk . 1,993 Ogsaa her har vor Theorie spaaet rigtigt, da Arragoni- tens og den sublimerede Svovls Krystalformer staae nær- mere Tesseralsystemet end Kalkspathens og den smeltede ♦ Svovls Krystalformer. At Tæthedstilstanden i alle krystalliniske Legemer, som krystallisere efter Tesseralsystemet, er den störst mu- lige, blev endvidere derved sandsynliggjort, at Blygland* paa den för beskrevne Maade blev sammenpresset med omtrent 2000 Ctr. Tryk paa ^ D" Overflade, uden at den derved i mindstc Maadctiltog i specifisk Tyngde. Havde 388 Th. Scheerer dens Atomer været anordnede efter Iste Grupperiugsart, (parallele med Terningens 3 Fladepar) og vare de ved Tryk bîeven tvungne til at anordne sig efter 4de Atom- gruppering, saa maatte Blyglandsens specifiske Vægt = 7,7 derved være bleven foröget til lienimod 11. Undersögelserne over 31etallernes Sammentrykbarhed have givet folgende Hovedresultater: I. Kobber, Wismuth og Antimon, forudsat at de ere frie for enhver mechanisk Utæthed, tiltage ei i specifisk Tyngde ved et Tryk af 300,000 % paa -J n" Över- ilade, og det er sandsynligt, at det samme ogsaa er Tilfældet med de övrige Metaller. Atomgruppe- ringen ved alle Metaller synes altsaa at være den muligst tætte. II. Ved alle hidtil bekjendte dimorphe Legemer er den Krystalform forbunden med den störste speci- fiske Tyngde, som af begge Krystalformer staaer nærmest Tesseralsystemet. III. I alle Legemer, som krystallisere efter Tesseralsyste- met, synes Atomerne at være anordnede efter 4de Hoved- Atomgruppering, altsaa paa den muligst tætte Maade. lihombedodecaedret maatte herefter ansees som Tesseralsystemets egentlige Grundform. Mit förste Bidrag til Atomtheoriens Fremme, i dette Tidsskrift, er hermed sluttet. Skulde INogen finde, at jeg kanskee med min Theorie hist og her var ilet formeget forud paa den Vei, som Undersögelsernes Resultater havde aabnet, saa kan det vel være sandt, men — neppe skadcligt. Det er umuligt at begive sig paa en Opda- ang^aaende Atomtheorien, 389 gelsesreise i Videnskabernes store Gebeet, uden tiîlig^e un- dertiden at forlade Kjendsgjemlngernes banede Veie. At man ei bör tab e demafSig^te, er nog-et Andet ^ men dette troer jeg^ ei heller at kunne beskyldes for. Om og^saa det Slags ]\aturphilosophie, som, især for nogle Decen- nier siden, sögle at bemægtige sig: Videnskabernes Scep- ter, med fuldkommen Ret i vore Dage er bleven tilbagc- viist til det Mörke, hvorfra det kora, saa vilde !\atur\'iden- skaberne, og^ især deres analytiske Deel, blive fornedret til et Haandverk, dersom al foregribende philosophisk Betragtning skulde udelukkcs fra deres Omraade. Haan- den bringer os langt, men Aandcn iler forudl — XIV. Beretnîng^ om nogle Vandstands -Merkers Anbrin- gleise paa nogle Steder af den norske Kyst i Som- meren 1839. Af C* /. Schive^ Toldinspccteur* W oranledlg^et dertil af Professor Keilhau , anmodede den pliysio(jrapliiske Foreninga Forfatteren, — som deng^ang var Canal- og^ Havne-Inspecteur, — om at söge foranstal- tet, at der anbrag^tes faste eller i Fjeld indbug^g^ede iUer- ker paa forskjellig^e Punkter af ttig^ets Kyster, for at kunne i Tidens Lob bolde Control med mulig- foregaacnde Forandringer ved Havets og Landets indbyrdes Höide- forbold. Overeensstemmcndc hermed blev der 1 Aarct 1839 andraget hos Marine -Departementet om Tilladelse til at udrede af Fyrvæsenets ]|Iidler hvad der behovedes (il saadanne lUcrkcrs Anbringelse, forsaavidt de maatte om Yandstands- Merkers Anbriog^else* 391 være Iienslg^tsmæssig^e paa Steder, hvor Fyre foreßndes^ lîgeledes androg^es, noder Betlng^else af at vedkommende Havnekommissîoner Intet havde derlmod, om Bcmyndi- gélse til at afliolde Omkostningerne for Mcrkerne î en stor Deel af Kjobstædernes Havne. Departementet ind- vilgede Andragendet, og efteråt de ommel dte Kommissio- ners Samtykke ligeledes var indhentet, udstædtes i Mal Ulaaned i fornævnte Aar de fornödne Ordres og Anmod> ninger tilllgemed Instructioner for üdförelsen, ved hvilke sidste der maatte tåges særdeles Hensyn til, at Arbeidet blev saa simpelt som muligt, deels fordi der paa mange Steder manglede de nödvendige Arbeidsfolk, deels for ei at forvolde betydelige Omkostninger. Instruciionenerne indcholdt i det Væsentlige, at Höiden af dagligt Sommervand og, hvor de forefand- tes, af Flod og Fjære skulde saavidt muligt observeres i nogen Tid, forend Merkerne bleve anhragte, at disse skulde indhugges i lodret staaende Klipper imellem 8de Juni og 4de Juli 1839 , eller i den Tid af Aaret, hvori Våndet er underkastet mindst Forandring, eller hvori Havet er roligst 5 hvor Flod og Fjære forefindes, skulde Vandhöiden desuden bestemmes i Nip eller ved förste og sidste Qvarteerskifte. Fremdeles at Merkerne maatte Tære tilsrækkelig tydeligt indhuggede, at Dagen og Ti- men, paa hvilken Vandhöiden endelig bestemtes, skulde nedtegnes, og i en efter Arbeidets Udförelse indsendende ful dstæn dig Rapp ort angives; at paa Steder, som ligge östen- for Lindesnæs og hvor ingen kjendelig Flod og Fjære fore- findes, skulde Merkerne alene bestaae i en enkelt til dag- ligt Sommervand svarende Linie eller Strega vestenfor Lindesnæs og paa den nordlige Kyststrækning derimod, III 4. B b 2 392 C. L Schive af 2de Streg-er *), den ene for Ebbe, den anden for Flod; i beg-g-e Tilfaelde skulde der anbrlng^es Aarstal ovenover Merkerne. Endelige skulde og^saa Merkernes respective Pladâ noîag^lîg^ ang^îves i itapporterne. Paa ethvert Sted blev Anligpgcndet overdrag^et en Mand i offentlige Stillinga, og^ der var Grund til at vente den störste Omhu ved Udforelsen, forsaavidt kun Instructio- nerne bleve vel forstaaede. Dette har imidlertid ikke al- leveg^ne været Tilfældet, ogf der savnes ved flere af Rap- porterne Opiysning: om, hvorvidt Vandhöiden er obser- veret i nogen Tid, förend Merkerne anbragtes, forudcn andre mindre vigtig-e men dogp önskelige Data, hvorimod man paa mangle andre Steder har gpaaet frem med megen Nöiag^tighed. En Forskjel i üdförelsen var ei at und- gaae, hvor saa mang-e forskjellig^e Personer skulde deel- tag^e deri, men Resultatet formenes dog; i Almindelighed at kunne være til Gavn for den i en læng^ere Fremtid anstillende Sammenlig-ning. Paa Steder, hvor större Elve have deres üdlöb, saasom ved Fredrikstad, ved Svelvig^en o. s. V., er ikke anbrag^t Merker, fordi det variable Flod- vand vilde tilintetgjöre al Sikkerhed med Hensyn til Vandhöiden 5 ved benævnte tvende Steder haves ellers kjendelige og^ regelmæssig^ Flod og^ Fjære, medens saadant ei kan med Vished bemerkes andetsteds î eller ved Chri- stianiaQorden. Fra enkelte Punkter, til hvilke der og^saa var udfærdig^et Anmodnings om Merkers Oprettelse, ere ing^en Oplysning^er indkomne, og^ paa eet Sted, Oxöe ved Christiansand, var Merket indhuçgct i en vel meglet ») Enhver i Klipperne indhu[;get Sireg er 2 Fod lang, a Tom- me bred og ligesaa dyb» Taltegneae i Aarstallet ere 1 Fod hoie og Liuierne | Tomme brede og dybc. om Vandstands -Merkers Anbring^else. 393 stor, men dogp lös Steen, og* antoges derfor cj at kunne optages i nærværende Fortegnelse. De Steder paa Kysten, hvor Merker ere anbragte, ere tllligemed de til Samme hörende sp3868 sin (256« 14' + 21) + 009007 sin (183«16' -}- 31; + 001317 sin (I7309' + 41) + 004762 sin (19204' + 51) 4- 004366 sin (190027' + 61). 410 Chr. Hansteen INedenstaaende Tabel îndeholder Grnppernes Ordens- tal n, og- de dertil svarende Dag^e i Aaret, de observe- rade og de efter den forste Formel bereg^nede Tempera- turer tillîgfemed de sidstes Afvig^else fra Observationen. e I>as, n obscrv« beregnet 1 Forslîjel. Jan. 0 0 — 30 040 — 1« 247 — 1« 793 5 1 — 2, 816 — 2, 082 — 0, 734 10 2 — 2, 090 — 2, 689 + 0, 599 15 3 — 1, 934 — 2, 978 + h 044 20 4 — 1, 538 — 2, 949 + h 411 25 5 + 0, 036 — 2, 576 + 2, 612 30 6 — 1, 432 — 1, 737 + 0, 305 Febr. 4 7 — 0, 714 — 1, 127 + 0, 413 9 8 + 0, 150 — 0, 184 + 0, 334 14 9 — 0, 258 + 0, 599 — 0, 857 19 10 + 1, 180 + 1, 801 — 0, 621 24 11 + 3, 758 + 2, 104 + 1,654 Marts 1 12 + 2,748 + 2, 734 + 0, 014 6 13 + 3, 030 + 3,345 — 0, 315 11 14 + 4, 546 + 3, 990 + 0, 556 16 15 + 4, 984 + 4, 720 + 0, 264 21 16 + 4, 700 + 5, 568 — 0, 868 26 17 + 4, 912 + 6, 532 — 1, 620 31 18 + % 570 + 7, 496 + 0, 074 April 5 19 + 7, 284 + 8, 649 — 1, 365 10 20 -f. 8, 466 + 9, 666 — 1, 200 15 21 +10, 194 +10, 619 — 0, 425 20 22 +10, 708 +11, 265 — 0, 557 25 23 +11, 246 +12, 069 — 0, 823 30 24 +13, 024 +12, 592 + 0, 432 Temperatur i Dresden. 411 0 Dag. n observ. beregnet .^lai 5 25 +14« 330 +13« 161 10 26 +13, 144 +13, 431 15 27 +14, 100 +13, 865 20 28 +15, 992 +14, 354 25 29 +15, 686 +14, 927 30 30 +14, 920 +15, 468 Juni 4 31 +16, 736 +16, 267 9 32 +17, 682 +17, 000 14 33 +18, 798 +17, 653 19 34 +18, 566 +18, 270 24 35 +20, 358 +18, 808 29 36 +19, 062 +19, 266 Juli 4 37 +19, 556 +19, 658 9 38 +19, 798 +19, 973 14 39 +20, 814 +20, 229 19 40 +19, 320 +20, 419 24 41 +19, 186 +20, 529 29 42 +19, 928 +20, 514 August 3 43 +19, 356 +20, 471 8 44 18, 982 20, 042 13 45 20, 066 19, 547 18 46 18, 132 18, 371 23 47 18, 140 18, 112 28 48 16, 848 17, 120 Septbr. 2 49 16, 024 16, 382 7 50 16, 140 15, 543 12 51 14, 972 14, 925 17 52 13, 734 14, 066 22 53 13, 168 13, 390 27 54 14, 172 12, 751 Forskjel + lu 169 — 0, 287 + 0, 235 + 1, 638 + 0, 759 — 0, 548 + 0, 469 + 0, 682 + 1, 115 + 0, 296 + 1, 550 — 0, 204 — 0, 102 — 0, 175 + 0, 585 — h 099 — h 343 — 0, 586 — 1, 115 — 1, 060 + 0, 519 — 0, 239 + 0, 028 — 0, 272 — ^^ 0, 358 + 0, 597 + 0, 047 — 0, 332 — 0, 222 + 1, 421 412 Chr. Hansteen 0 Dag. n 55 Octbr. 2 7 56 12 57 17 58 22 59 27 60 IVovbr. 1 61 6 62 11 63 16 64 21 65 26 66 Decbr. 1 67 6 68 11 69 16 70 21 71 26 72 observ» beregnet Torskjel + 13« 750 + 12" 101 + 1^^649 12, 560 11, 258 4- 1, 302 11, 220 10, 357 + 0, 863 8, 924 9, 355 — 0, 431 8, 290 8, 286 + 0, 004 7, 916 7, 219 + 0, 697 6, 632 6, 224 + 0, 408 5, 346 5, 364 — 0, 018 3, 612 4, 284 — 0, 672 2, 754 4, 177 — 1, 423 3, 772 3, 910 — 0, 138 1, 834 3, 562 - 1, 728 2, 546 3, 485 — 0, 939 3, 244 2, 905 4- 0, 339 2,096 2, 361 - 0, 265 1, 008 1, 636 -- 0, 628 + 1, 428 + 0, 737 + 0, 691 — 1, 292 — 0, 234 — 1, 058 Den ovenstaaende Formel g^iver alene cet I^linînium den 17de Januar = — 3",019 C. og^ eet Maxîmam den 2Cdc Juli = -f- 20^,538 C. bvoraf altsaa fölg^er, at den mid- iere Tcmperaturforandrînp; i Aarets Lob i Dresden er = 23^,557 C. = 18^,8450 R. I Cbristiania indtræffer efter den ovcnciterede Afbandling- Minimum = — 6*^,6 R. den 2den Februar, Maximum = + 14^,2 R. den 30te Juli , op; den bclc Temperaturforandringa var fölgelig; = 20^8, d. e. 2 Grader större end i Dresden. Sammen- ligner man Formelen for Temperaturen for Dresden med den for Cbristiania (S. 81), saa seer man, at i beg^g^e ere Temperatur î Dresden. 413 Coefficienterne for de Led, der îndeholde ulige Mange- fold af I, merkelig- större end ved de, som udtrylîkes \ca\ lige Mangefold. üdtrykker man Coefficienten ved clc;t forste Led i Rækken for Dresden i Reaumiirske tirader, saa er dette Led for Dresden = 8«4032 sin (255» 30' + 1), for Christiania = 804013 sin (255» 17' + 1)5 hvilken Overeensstemmelse er ganske merkværdig. Rettelser. Side 8 IVov. 18S8 Time 19: for 333'"955 læs 332'"955, 1839 — 19: — 2;!6, 553 læs 336, 553, -- 12 Linie 7 fra oven: for cos(ai t2t) læs cosCa^ •{• t). 16 -11 — — Maximum læs Maximum, — 22 -— 9 fra neden: — dividerer, læs dividere — 34 — 1 fra oven : — der blander , sig med en koldere ophæves, læs der blander sig med en koldere, opbæves ^ 35 - 12 — — - t" læs tn. — 36 — 8 fra neden: — (5) læs (4), __ 54 _ 6 — — — 3,3952 læs 3,7935, _ _ — 4 — — — 4,0639 læs 4,1632, — 61 — 12 fra oven: — OiSiu me læs OoSin mc, — 62 — 4 fra neden: -- a^ læs »„ ^67 10 — — — Jni læs Juni, — 70 — 12 — — — 0O767 læs 0oi67, — 94 — 4 fra oven: — 54» 45'5 læs 59° 45'5 — 95 — 1 fra oven: — Juli 13 læs Juni 13 _ 97 _- 2 — — — h læs log h — 98 — 16 — — — k læs n — 101 - 10 - - - (4)' læs (l^y, 12^ _ ^^b ^ (pii)^i_b2^)y — 107 — 8 — — — bundred læs bundredc« — 13 — — — ti 200 læs til 200. — 118 — 11 — — — aadan^ læs saadan — 119 — 10 — — — ffydt læs flydt — 136 — 12 fra neden : — med læs ved — 151 — 4 fra oven: — 6te læs 5te — 209 — 11 — — — idet læs i det — 231 — 3 — ~ — Sept, 15 læs Sept. 25 Side 244 Linie 14 fra oven: for Kl. 7 og 9 læs KL 8 og 10» 1;6520 læs 1,6518 August læs September 20 til 29 læs 20 til 20 720 56/3 læs 71° 56'3 5t56' Form. læs 5' 56' Eftermid. har fundet læs har fundet den havde begyndt læs er begyndt opstsaaer læs opstaaer i Overskriften — om nogle Vand- stands- læs om Vandstands- Formedelst Bogtrykkeriets Mangel paa Typer til at betegne Exponenter og Indices maa paa Side 57 Linie 18 og 14 fra neden og flere Steder for an, an, xn, yn læses a , a , x , y , hvilke Forvexlinger den kyndige Læser forhaabentlig let vil op- dage og undskylde« — 245 — 11 — — — — 251 — 8 fra neden : — — 273 — 13 fra oven: — — 278 — 2 — - — -289 — 15 fra oven: — — 343 — 13 fra neden : — — 361 — 14 fra oven: — — 374 — 8- — — - 390 — 1 _ — —