Nyt Magazin

for

Naturvidenskaberne.

lldgives af

den physiographiske Forening

Christiania.

Sjette Bind,

ed 1 S t e e n t r v k t .T v I e.

CHRISTIANIA. JOHAlXr »AHIi.

Trykt i Carl C. Werner d' Comp. s Boktrykkeri. 1851.

Il i x «ii li l^ I//

9flïedj5ia«9bÎ7TDJjsi

■pMi'i^^ -'Å^'- ijhi i\'^\^

AlOI.

i 11 (I 11 i) I (I.

Förste Hefte.

Side

I. Kunsten at veje. Af Chr. Hansteen 1

II. En simpel 3Ietho(le til uöiagtig at regulere et astronomiskt

Pendeluhr. Af Chr. Hansteen 30

HI. Meteorologiske Conslanter for Christiania. Af Chr. Han- steen .... 37

IV. Sammenligning mellem forskjellige Veilinier med Hensyn

til Transportpriserne. Af 0. J. Broch 42

V. Om de Frauenhoferske Linier i Solspectret, saaledes som

de vise sig for det ubevæbnede Oie. Af 0. J. Broch . . 50 VI. Magnetiske lagttagelser paa en Reise i Christianssands Stift

i Sommeren 1848. Af Chr. Langberg 56

VH. Nikkeloxyd i Serpentin og Talk. Af Aug. Stromeyer . 87

VIH. Om roterende Blæsemaskiner. Af E. Mönster 89

IX. Om amorph Svovl, erholdt uden foregaaende Smeltning.

Af E. Münster 120

Åndet Hefte.

x. Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken. Af M. Sårs, Sognepræst, Dr. philosophise 121

XI. Beretning om en i Gudbrandsdalen foretagen botanisk Reise.

Af Exarninatus medicinæ J. Nojman 212

Tredie og fjerde Hefte.

XI. Beretning om en i Gudbrandsdalen företagen botanisk Reise.

Af Exarninatus medicinæ J. Norman (Fortsættelse) .... 233 XII. Om den litauiske Folkestammes Forhold til den slavoniske.

Af Ludviff Kr. Daa 292

ÖlAf/

M I n il h il

Nyt Magazin

for Naturvîdenskaberne.

6te Bind.

L

Kunsten at veje.

Af Chr. Hansteen,

At veje en Masse synes ved forste Öjekast, at være en af de simpleste lagttagelser, som Enhver maa kunne udföre. Man lægger Massen paa Balancens ene Skaal og saa mange Lodder paa den anden, indtil Vægtbjelken kommer i Lige- vægt i en horizontal Stilling, og optæller Summen af Vægt- lodderne. Men skal-Resultatet opnaae den höjeste Grad af Nöjagtighed, som Maskinen kan give, saa maa mange Forsig- tighedsregler og Berigtigelser iagttages. Balancens Bjelke bevæger sig om et trekantet, stærkt hærdet, Staalprisma (Cen- terkniven), der hviler paa et vel poleret horizontalt Plan af Staal eller Agat. I Nærheden af begge Ender har den to VT. 1 A

2 Chr. Hansteen

lignende Staalknive, paa hvilke Skaalernes Ophængningspander hvile. Til en nöjagtig- Vejning udfordres folgende Egen- skaber ved Balancen og Lodderne, samt lagttagelse af den Masserne omgivende Lufts Beskaffenhed.

1) De tre Knive maa være nöjagtig parallele; thi ellers vil, naar Panderne ved Gjentagelse af samme Vejning ikke erholde nöjagtig samme Afstand fra et paa Centerkniven lodret Plan, som förste Gang, de vejede Massers Tyngde- punkt faae en forskjellig Afstand fra Vertikalplanet igjenneni Centerkniven, hvorved man erholder et fra forrige Vejning afvigende Resultat.

2) Begge Ophængningsknives Afstand fra Vertikalplanet igjennem Centerkniven maa være lige stor.

3) Loddernes Underafdelinger maae være nöjagtige, det er, have det bestemte Forhold til Vægteenheden.

4) Da det ikke vel lader sig udföre, med Nöjagtighed at forarbeide saa fine Vægtdele, som Balancen kan angive, og disse tillige ville være ubeqvemme at behandle, saa maa man vide, at kunne bestemme en liden Overvægts Störreise af det lille Udslag, den foraarsager paa Balancens Bjælke.

5) Da et Legeme, som er nedsænket i et Fluidum, taber saa meget af sin Vægt, som den af Legemet bortjagede Masse af Fluidet vejer, saa gjælder dette ogsaa om Vejning i Luften. Holder i Luften en Masse Q paa den ene Skaal Ligevægt med en Masse P af Lodder paa den anden Skaal, og ere v og v' disse Massers Kubikindhold, udtrykte i Brok af en Kubikfod, L Massen af en Kubikfod Luft, saa tilkjen- degiver Ligevægten paa Balancen, at Q — vL :^ P — v'L eller Q = P -|- (v — vOL. Man maa altsaa kjende Kubikindholdet saavel af Massen Q, som af Lodderne P, og Massen af en Kubikfod Luft, hvilken er afhængig af Temperaturen af den Luft, i hvilken Vcjningen skcede, og af Barometerstanden.

Kunsten at veje. 3

Kuns naar Massen Q og Lodderne P ere af samme Materie, altsaa v = v', er Q = P.

At stille Knivene parallele, kan Kunstneren uden Van- skelighed med behörig Nöjagtighed udföre. Til at stille Op- hængningsknivene i lige Afstand fra Centerkniven, har en til videnskabeligt Brug bestemt Balance altid egne Corrections- skruer. Imidlertid kan dette aldrig i strængeste Forstand opnaaes; og om det endog et Öieblik var opnaaet, saa vil den ringeste Temperaturforskjel imellem begge Bjelkens Arme tilintetgjöre Ligheden. Hvorledes Virkningen af denne Ulig- hed kan ophæves, Loddernes Underafdelingers indbyrdes For- hold, og Balanccns Udslag med Nöjagtighed iagttages og an- vendes til den finere Bestemmelse af Vægten af Massen Q, vil blive klart af nedenstaaende Udvikling af Balancens Theorie. C Tænker man sig et

B ^ Plan lodret paa de tre

parallele Knive, saa vil dette skjære Centerkni- ven i C, de to andre i Punkterne A og B. G ./ ; i" --i^ være Tyngdepunktet af

Vægtbjælken med depaa- hængte tomme Skaaler, eller dets Projection paa hiintPlan, ifald det ikke er lagt igjennem Tyngdepunktet, R Vægten af disse samlede Masser. Fælder înan CE lodret paa den rette Linie AB, og antager CE som Abscisseaxe, C som Abscis- sernes Begyndelsespunkt, saa er Coordinaterne af A, B og G CD = «, DA = a, DB = -b, CE = /?, EG = ^ Paa en brugbar Balance maa CD være yderst liden eller = 0, saa at Punktet D uden mærkelig Feil kan ansees som Middelpunkt for de om C concentriske Gradbuer, der ere befæstede paa Balancens Stativ, og paa hvilke to Spidser

4 Chr. Hansteen

paa Bjelkens Ender ved A og- B angive Udslagels eller Bjel- kens Svingningers Slörrelse. Paa den ene Gradbue tælles Graderne fra neden opad, f. Ex. fra 0 til 20, paa den anden fra oven nedad, fra 20 til 40. Jeg antager, at den Skaal, som hænger ved den sidste Bue er mærket med Tallet I, den anden med II, og at man ved den förste Vejning lægger Massen Q i Skaalen I, Lodderne P i Skaalen II. Paa Vægt- bjelken virke altsaa tre vertikale Kræfler, Q og P i Betnin- gerne AI og Bil, og B i Betningen GK. I Ligevægten maa deres vertikale Besiiltant CV gaae igjennem Centerkniven C, og skjære Linien AB i et Punkt F. Summen af disse tre Kræfters Momenter med Hensyn til dette Punkt maa altsaa i Ligevægten være = 0; d. e.

Q.FA-P.FB4-B.FH = 0.

Er Vinkelen DCV = u, saa er FA = a — a tang u , FB = b -}- « t'^"^ ^i? YVi=^Y — ß tang u ; altsaa

0 Ca — « lang u) — P (b •+ « tang u) + f^ Cr — /^ lang u) = 0, Oa - Pb + B;' - CP« + 0« + ^ß') lang u = 0. CD

Er Uo det Punkt paa Scalen ved I, paa hvilket Staal- spidsen paa Bjelkens Ende viser, naar Vinkelen VCE = 0, altsaa CE er vertikal og AB horizontal, og u det Punkt, som horer til Vinkelen VCE, c Scalens Afstand fra C, saa kan

man sætte tang u = Tillægger man i Skaalen I en

c

liden Masse (ji, og i Skaalen II en liden Masse pi, og er

Ul det Scalapunkt, som under denne Belastning horer til

Ligevægten, saa faaer man, ved i Ligningen CD at sætte

Q-f-qi for Oj og P -f- Pl for P, og Værdien for tang. u,,

nedenstaaende Ligning {\\). Omlægger man P og 0, og

lægger q^ til 0, P2 1'^ P? <^^ ^'' l'a <^6t til Ligevægten under

denne Belastning hörende Scalapunkt, saa faaer man af CD.

Kunsten at veje. 5

ved at sætte P + P2 tor Q, 0 -[- q.2 for P, ug Værdieii af tangu^, nedenstaaeiide Ligning Gil), Oa-Pl3 + Rr4-aqi - bp,

- [CP + Q + Pi + qJ« + R/^]^— = 0; (10

Pa-Qb 4- R^ 4- ap2 — bq.

-[CP + 0 + P2 + q23«+R/î]^^^-=^ = 0. UIO

c

Masserne pj, q^, p2, q^ ere i Sammenligning med P,

Q, R, smaae Störreiser af förste Orden; det samme gjælder

om Dimensionerne a, ß, y, (a — b) i Sammenligning med

a, b og c. Trækker man (III) fra (II), og sælter Slörrcl-

serne «CPi + qi) og « (P2 -j- q2) *^f anden Orden ud af

Betragtning, saa faaer man

(0 - P) (a + b) + (qi - P2) a 4- (q. - p 1) b

<^-P + ^Cq,-p2)+^(q.-pJ

og naar man dividerer med a -f- b

a 1 I 1 a - b b a-h

Da — F~r=^-t-i — ,—r^ — i~i:=^ — i: — \~r ^ saa kan a+b ^ ' ^3 + b a + b - ^ a4-b

man, naar Störreiser af anden Orden sættes ud af Betragt-

a b

ning, for — .—r og -—f-r- sætte ^, hvorved den ovenstaaende ^' a-j-b ® a + b -'

Formel forvandler sig til folgende:

0=P+iCPi+P.-q.-q.) + ^-^-^^^gtM(„^_„^3. (IV)

Herved er at mærke:

1) Dimensionerne a og b ere uforanderlige, undla- gen forsaavidt en ujevn Temperaturforandring under Vej-

6 Chr. Hansteen

ningsforsöget kan forandre deres indbyrdes Længdeforhold. I saa Tilfælde have a og" b ikke samme Værdie i Formlen (IIO efter Omlægningen af Masserne P og Q, som i Formlen (II) för Omlægningen. Den heraf oprindende Feil i Værdien af Q — P kan elimineres ved flere kort efter hinanden fol- gende Omlægninger af P og Q, saaledes at P ved forste og sidste Vejning laae paa samme Skaal.

2) Dimensionen a voxer positiv ved en större Belast- ning P -f- 0, formedelst Bjelkens Elasticitet; ogsaa ß kan af samme Aarsag erholde en liden Forögelse; men ved samme Belastning, altsaa under hele Vejningsforsöget med samme Masser, kunne de betragtes som uforanderlige.

3) Dersom a ved en större Belastning skulde foröges saa meget, at Balancen blev for træg, det er at Vinkelen "i ~~ ^2 ved Paalæg af en liden Masse p paa den ene Yægt- skaal blev for liden, saa kan Factoren ved denne Störreise (IV) paa folgende Maade formindskes. Paa enhver til viden- skabeligt Brug bestemt Balance findes over Bjelkens Midte en vertikal Staalskrue, paa hvilken efter Omstændighedernc kan skrues en eller flere smaae Masser af forskjellig Störrclse. Er en saadan Masse = R', dens Tyngdepunkts Afstand fra Centerkniven = — ß\ saa bliver Tælleren i denne Factor = (P-j- 0) «H-R/Î — R'/î', hvorved man kan bringe den saa nær til Nul, som man önsker, og altsaa veje svære Masser med samme Nöjagtighed, som lettere.

4) Dimensionen y kan ved en og samme Vejning ansees som uforanderlig; men ved forskjellige, naar Masserne R' paaskrues, kan den noget forandres. Da disse imidlertid under Vejningen af samme Masser ej bcröres, saa har en saadan Forandring ingen Indflydelse paa Resultatet.

5) Af Formelen (IV) sees, at enhver liden Masse p^, p^, lagt paa samme Skaal, som P, fnaor positivt, enliver Masse

Kunsten at veje. 7

fJi? ^2 5 ^^g"t til 0) ne g-a ti v t Teg-n. Man kan altsaa ved förste Vejning- simpelt hen skrive p^ for pj — q, , og- ved anden Vejning- p2 for P2 — q^? i»»r "1^»^ ved p^ og Pa for- staaer den algebraiske Sum af de, til at bringe Balancen til at oscillere nær den horizontale Stilling, paalagte smaae Mas- ser, idet de paa samme Skaal som Q paalagte Masser be- Iragtes som negative, eller i det en Masse q, lagt paa Skaa- len ved Q, ansees som ligegjældende med en ligestor Masse borttaget af den Skaal, paa hvilken P ligger. Dog er dette

kuns tilladeligt, naar 2 r. _Lk-> ^^" betragtes som en Stör- reise af anden Orden, der ligger udenfor Vejningens Nöjag- tigheds Grændser. Vil man f. Ex. ikke feile y^rW ^f q? saa

maa altsaa —t-t være mindre end 5^0, hvilket ved en brug-

bar Balance altid maa være Tilfældet.

6) Sætter man for Kortheds Skyld Factoren

(a + b)c — ^' saa kan den efter det Foregaaende under een og samme Vejning, naar de over Bjelken paaskruede Massers Stilling ej forandres, betragtes som uforanderlig; og naar p^ og p^ tåges i den ovenanförte Betydning, forvandler Formlen (IT) sig til folgende:

Q = P + i(Pi + p,)4.F(u.-u,). CV)

Factoren F kan bestemmes paa folgende Maade. Har man ved de paa Skaalerne lagte smaae Vægler pj, q, bragt Balancen til Hvile omtrent i horizontal Stilling, saa at u^ CFormel H} kuns er lidet forskjellig fra Midtpunktet Uo, saa lægge man en liden Masse p' paa Skaalen (I), hvorved Uj vil forandres til u'; sætter man for Kortheds Skyld 0 -f- qi = Q', P-]-p^=P' og udelader Störreisen af anden Orden

8 Chr. Hansteen

(p^ _|_qj)«, saa faaer man af (II) den forste af de neden- staaende Formler. Borttager man dcrpaa denne lille Masse p' fra Skaalen (I) og lægger den, eller en anden p" paa Skaalen GI), saa forandrer Uj sig til u", og man faaer den anden af de nedenstaaende Formler:

0'a-P'b + % + ap'-[CP + 0)« + R^] ^""^"""^=0,

Q'a - P'b + Rr - bp''— [CP + Q) « + R/5] ^'' '"'^''^ = 0.

c

Trækker man den sidste fra den förste og dividerer med

a -{- b, faaer man

a+b^+a+b^ (a + b)c ^"^ " ^ - ^.

eller i (p' + p'0 = F (u' - u") : (VI)

JL fp' J_ p")

hvoraf F = ^ , _ //— findes, naar Hvilepunkterne u' og u"

ere nöjagtig observerede, og de smaae Vægter p' og p" ere bekjendte. Disse maa vælges saaledes, at Viserne paa Axens Ender ved maadelige Svingninger ej skride udenfor Buernes Endepunkter.

Med Hensyn til Anvendelsen af Formlen (IV) skal jeg endnu gjöre folgende Bemærkninger:

A) Bliver Massen q^, som ved forste Vejning laae paa Skaalen (I) ved Siden af Q, liggende paa samme Skaal efter Omlægningen af P og 0? saa faaer den efter Regelen (5) niodsat Tegn, og falder allsaa ud af Formelen, og har ingen anden Indflydelse, end at forandre Værdien af y, i det den kan betragtes som henhörende til Balancens egen Masse R; den udgjör den saakaldte Thara. Det samme gjælder om pi, ifald denne efier Omlægningen af P og 0 bliver liggende paa Skaalen (II).

B) Jo mindre Factoren F er, desto större bliver u' — u" ved samme Værdie af ij(p' + p"), eller desto fölsommere

Kunsten at veje. 9

er Balancen. Den bliver altsaa fölsommere, jo længer Bjel- ken a -f- b er, og jo mindre a og ß ere. Er a = 0, saa vilde Belastningen P + 0 ingen Indflydelse have paa Facto- toren F, dersom Bjelken ej ved en foröget Belastning böjede sig. Den kan altsaa ved den ubelastede Balance gjerne have en liden negativ Yærdie, naar blot Summen af Momenterne CP + 0)a + B/5 beholde en positiv Værdie; thi i modsat Fald vil Balancen slaae over Cdevénir folle). Hvorledes Mo- mentet B.ß under en större Belastning kan reguleres efter Behag, er ovenfor bemærket^).

C) Da Factoren F er afliængig af a og ß, og disse for- öges ved en foröget Belastning P-f-Q, hvilken paa det nær- meste er = 2P, og som jeg for Kortheds Skyld vil betegne med TT, saa kan man antage

a = f + vciTt, /J = ^7 -|- nTT, hvor € og 1] ere Værdierne af a og ß, naar 7r = 0, m og n Constanter. Indsættes disse Værdier i Formlen for F, bli- ver Tælleren .

B^y + (f 4- nR) TT + nm'^, hvorved F faaer folgende Form:

F = x + 7ry + 7r2z, CVII)

hvor x, y, z ere Constanter, der af en Forsogsrække med forskjellige Belastninger tt, men med uforandret R, ved mindste Ovadraters Methode kunne bestemmes.

Da man kan iagttage Balancens Ligevægtspunkt paa begge Gradbuer, hvorved man faaer en nöjagtig Controlle,

^) Ved den Balance af Repsold, som ved de nedenfor anförte Forsög er anvendt, findes tre Messingkugler, hvis Vægt er 14,5, 27,6 og 53,2 Engelske Grains, hvilke kunne paaskrues, naar Belastningen paa hver Skaal nærmer sig til et Kilogramme. Ved mindre Belast- ninger anvendes blot to eller een, og ved meget smaae Massers Vejning maae de alle borttages, da Balancen ellers slaaer over.

VI. 1 A 2

10 Chr. Hansteen

saa vil jeg betegne dette Punkt paa Gradbiien (I) med u, paa Gradbuen OD med v. Jeg skal nu beskrive en Methode til med stor Nöjagtighed at bestemme disse Punkter, som anvendes af Gauss i Göttingen og Schumacher i Altona, og som jeg har anvendt ved Sammenligningen af de Copier af vore Vœgteenheder, der ere sendte til det Franske Akade- mie, med Originalerne i vört Rigsarchiv, og oplyse Methoden med et Exempel. Paa den Balance afRepsold, som jeg an- vendte, er Afstanden a -f- b imellem de to Knive, paa hvilke Skaalene hænge, 12 Tommer; Afstanden imellem de to EI- phenbeens-Gradbuer, som angive Udslagets og Svingninger- nes Störrelse, 14^ Tommer. Paa Stativet er befæstet to ho- rizontale Arme, som ved en Nögel, hvis Hoved sidder uden- for Kassen, kunne hæves omtrent ^ Tomme, hvorved de löfte saavel Vægtbjelken fra sit Underlag, som Panderne, der bære Skaalerne, fra deres Knive. Naar dette er gjort, be- lastes Skaalerne med de Masser, der skulle vejes, hvorpaa Bjelken igjen nedlades paa sit Underlag. Kassen har tre Dore, en foran og en paa hver Sideflade. De to sidste aab- nes, naar man skal paalægge Masserne, eller omlægge dem; den förste behöver aldrig at aabnes, uden naar man ved Vejning af större Masser nodes til at formindske Balancens Træghed, ved at paaskrue en eller flere Kugler paa Skruen over Bjelken. Under Vejningen er altsaa Balancen beskyttet for Luftens Bevægelse og om Sommeren for indtrængende Fluer. Saavel den forreste Dör, som Kassens Bagside be- staaer af en Ramme med Speilglas, hvorigjenncm begge Grad- buer og de ved samme sig bevægende, paa Bjelkens Ender befæstede, fine Staalspidser tydelig kunne iagttages. For at Varmen fra lagttagerens Legeme ej skal meddele sig til Luften i Kassen, og derved foraarsage Strömninger, og til- lige en ulige Udvidelse af begge Bjelkens Arme, opstiller

Kunsten at veje. 11

man paa et Bord i en Afstand af 6 til 8 Fod fra Balancen en Kikkert paa et Stativ, og- iagttager igjennem denne Ba- lancens Oscillationer. Paa den Gradbue, ved hvilken Skaalen GO hæng-er, gaaer Delingen fra neden opad fra 0 til 20; paa den modsatte fra oven nedad fra 20 til 40, saa at det midterste Punkt paa den forste er 10 paa den sidste 30. Naar Bjelken svæver i horizontal Stilling- viser altsaa den ene Spids paa Tallet 10, den anden paa 30 O- Man har herved den Fordeel, at man af de nedskrevne Tal strax seer, paa hvilken Side Observationen er gjort.

Jo större Belastningen, og jo fölsommere Balancen er, desto langsommere svinger den, og desto længere varer det inden den kommer til Hvile. At oppebie dette, vilde altsaa være tidsspildende, og giver desuden ej saa nöjagtigt Resul- tat, som at iagttage de yderste Punkter paa Gradbuerne, imellem hvilke Spidserne svinge. I hvor nöiagtigt Center- kniven er bearbeidet, saa er den dog ej en fuldkommen ma- thematisk ret Linie, og den mindste Uregelmæssighed kan bringe den til at standse i en Stilling, som afviger lidt fra den sande Ligevægtsstilling. Man benytter derfor folgende Fremgangsmaade:

1) Naar Massen Q er lagt paa Skaalen I, og saa mange Lodder P + p, paa Skaalen II, at Spidserne paa Bjelkens Ender svinge om et Punkt, der ligger nær Midtpunkterne 10 og 30 paa Gradbuerne Qivilket er Hensigten med Tillægget af den lille Masse p, der, ifald den maa lægges til Q, be- tragtes som negativ^, iagttager man flere Gange i Rad de överste og nederste Punkter paa Gradbuen I, ved hvilke Vi- seren standser. Disse være a, b, c, d; ere a og c de ne-

0 Hver Deel paa Gradbuerne betegner en Vinkel af hdt over 15 x^li nutter.

Andreas Holmsen

12 Chr. Hansteen

derste (höjeste Tal), b og d de överste, saa vil, da Svin- gebuen formedelst Luftens Modstand og en liden Friction paa Centerkniven bestandig aftager, c være lidt mindre end a, d noget större end b. Af de tre förste vil man altsaa erholde det rette Hvilepunkt ved först at tage et Middeltal imellem a og c, og derpaa et Middeltal imellem dette og b; det er

u,=^^'+^^^ + ^=i(a + c+2b)=^l(b4-d+2c) = o.s.v.

Derpaa bestemmer man paa samme Maade HvilepunktetVj paa den modsatte Gradbue II. At Bestemmelsen af Hvile- punktet iidföres paa begge Gradbuer, tjener deels til Con- trolle, deels til at formindske Indflydelsen af de miielige De- lingsfeil paa Buerne. Da Bestemmelsen af u^ og Vj bör være samtidig, saa gjör man först n Bestemmelser af u^, derpaa 2n af v^, og endelig n af u^. De to heraf udledede Middelværdier af u^ og v^ kunne da ansees som lige nöjag- tige. Til n Værdier af Hvilepunktet ndfordres n -f- 2 lagt- tagelser af Maximum og Minimum.

2) Man lægger P om paa Skaalen I, 0 paa Skaalen II, og til P en anden liden bekjendt Masse p2, som er fornö- den til at bringe Balancen til at svinge om et Punkt nær Gradbuernes Midte Oaegges den i samme Skaal som Q, an- sees den som negativ), og bestemmer paa samme Maade som ovenfor Hvilepunkterne U2 og v^.

3) Endelig omlægges atter P og 0, og til P lægges den samme Masse Pi, som förste Gang, og Punkterne Uj og v^ bestemmes paa samme Maade som forhen.

Har man i 1) og 3) gjort n Bestemmelser af Uj og v^, saa bör man i 2) gjöre 2n Bestemmelser af u^ og \^. Mid- delværdierne af Uj og Vi i 1) og 3) ere altsaa bestaaende af ligesaa mange enkelte Værdier, som Middelværdicrne af

Kunsleii at veje.

13

"2 ög V2 i 2). Man har altsaa efter Formel (V), ifald Uj — U2 ikke er nöjagtig lig v, — v^

Da Balancens Constanter altid formedelst Temperatur- forandringer under Vejningsforsöget undergaae smaae For- andringer, saa er det nödvendigt, at Bestemmelsen af Fac- toren F C^D skeer saavel strax för, som efter den egent- lige Vejning i No. 1 , 2 og 3. Bestemmelsen af u', v', u'', v" skeer paa samme Maade, som af Uj, v^, U2, v^, blot at man, naar p' borttages af Skaalen I og p" lægges paa Skaa- len II, lader de övrige Masser blive liggende uforandrede; hvorved Formol (VQ forvandler sig til folgende: p' -f- p" = F Cu' - u" + v' — v").

Som Exempel paa Methodens Anvendelse vil jeg anföre en Sammenligning imellem et Kilogramme af Repsold P og et Kilogramme af Fortin Q, som blev udfört den 18de Fe- bruar. Efter at begge Kilogrammer vare lagte hver paa sin Skaal, og Balancen ved smaae Masser, som her ej komme i Betragtning, var bragt til at svinge om et Punkt nær Buer- nes Middelpunkt, lagdes paa Skaalen II en liden Masse p"== 0,203 Engelske Grain, og folgende Svingninger bleve obser- verede til Bestemmelse af Factoren F:

p" = 0,203 paa Skaalen II.

I

u"

II

v"

21,0

27,25

24,125

0,7

21,0

24,063

6,3

3,550

27,0

0,9 6,15

3,562

21,9

3,600

26,1

24,013

1,2

3,613

21,95

23,988

5,9

25,95

Middel

24,047

Middel

3,581

14

Chr. Hansteen

p' = 0,133 paa Skaalen I.

I

u'

II

v'

37,0

39,9

38,550

17,1

37,2

38,525

19,1

18,138

39,8

38,575

17,25

18,150

37,5

38,600

19,0

18,163

39,6

17,4

18,175

38,2

18,9

18,200

39,1

38,650

17,6

18,225

38,2

38,638

18,8

18,225

39,05

38,637

17,7

18,238

38,25

38,638

18,75

39,0

Middel

38,602

Middel

iai89

= 0,203 paa Skaalen IL

28,1 21,0 27,9 21,2

27,0 22,1

26,8 22,3

Middel

u"

II

24,45

7,25

24,55

1,1

7,0

1,35

24,55

6,9

24,50

1,65

24,513

Middel

4,113 4,113

4,150 4,200

4,144

Man seer heraf, atMiddelværdien afu" og v" i detsidste Forsög er omtrent ^ Grad större, end ved det förste; ligc- ledes have de forskjellige Værdier af u' og v' tillaget omtrent

Kunsten al veje.

15

iV Grad fra den förste til den sidste, hvilket bekræfter den ovenfor yttrede Formening, at Constanterne ved Tempera- turvexling-er undergaae en liden Forandring. Tages Middel- værdierne af begge Bestemmelser af u" og v" har man

u" = 24,280 v"= 3,863 p' + p- = 0'336

u' =38,602 v' =18,189

u" = 14,322 v

F =

v" = 14,326 uTZT^^+V^ = 28^9 = ^'^1 1^29 gr. Q paa Skaalen I, Pi = 1,131 gr.

Gradbue I

Ul

Gradbue II

Vl

30,25

31,8

30,4

31,062 31,100

31,150 31,200

9,7 11,4

9,8 11,25

10,575 10,563

31,8 30,6 31,8

10,2 11,2 10,3 11,05

10,725 10,713

xAliddel

31,128

Middel

10,644

0 paa Skaalen II, Pa = - 1,770 gr.

Gradbue

Gradbue

I

«2

II

v.

11,0

36,3

9,5

10,225

24,9

30,500

10,9

10,225

35,9

30,575

9,6

10,238

25,6

30,700

10,85

10,275

35,7

30,725 30,650

9,8

25,9

14,0

35,1

30,575

6,4

10,150

26,2

30,600

13,8

10,150

34,9

30,650

^,6

10,138

26,6

13,55 6,9

10,150

Middel

30,829

Middel

10,195

16

Chr. Hansteen

Q paa Skaalen I, pi = 1,131 gr.

Gradbue

Gradbue

1

Ul

II

Vi

8,35

29,25

13,2

10,838

33,2

31,338

8,6

10,850

29,7

31,438 31,475

13,0

33,15

9,6

29,9

31,500

12,45

11,075

33,05

9,8 12,35

11,100

Middel

31,438

Middel

10,966

Middelværdier af Ul = 31,283 Yl = 10,805 Pi4-P2=— 0,639

u^ = 30,829 V2 = 10,195

Ui-u^= 0,454 vi-va= 0,610

Fortsættelse af lagttagelser til Bestemmelsen af F: p' = 0,113 gr. paa Skaalen I.

Gradbue

Gradbue

I

u'

"

v'

18,1

38,7

16.0

17,038

37,1

37,900

18,05

17,075

38,7

37,938 37,975

16,2

37,25

18,2

38,7

38,018

17,2

17,675

37,4

18,1 17,3

17,675

Middel

37,958

Middel

17,366

Kunsten at veje.

17

p'' = 0,203 gr. paa Skaalen II.

Gradbue

Gradbue

I

u"

II

v"

1,5

22,75

7,8

4,713

27,85

25,338

1,75

4,750

22,9

25,225

7,7

4,788

27,65

25,300

2,0

4,800

23,0

25,238 25,175

7,5

27,3

3,1

23,1

25,175

6,6

4,875

27,2

25,188

3,2

4,850

23,25

25,200

6,4

4,825

27,1

3,3 6,3

4,815

Middel

25,245

Middel

4,804

p'=(

3,113 gr.

paa Skaalen I.

Gradbue

Gradbue

I

u'

II

v'

15,2

36,2

20,1

17,70

40,1

38,163

15,5

17,75

39,9

38,125 38,163

19,9

36,6

16,2

39,0

38,225

19,2

17,75

16,4

17,80

19,0

Middel

38,169

Middel

17,750

VI. 1

18 Chr. Hansteen

Tag-er man Middeltallet af begge Værdier af u' og af v', saa har man

u' = 38,063 V = 17,558

u" = 25,245 v"= 4,804

u' - u'' = 12,818 v' - v'' = 12,754

F = , KT^K ,, == rfÆ^ = 0,01 2358 gr.

u — u +v — v 2o,572 ' "^

Af den förste Vejning fandtes F = 0,011729, alt-

saa bliver ved Middel af begge F = 0,012043, og da

iCui-u,+v, -v,)=0,532, 1 (Pl +-p,D==- 0,3195,

1 Engelsk grain =64,767 Milligrammer, bliver:

Q == p _ 0,3195 + 0,01204 . 0,532 = P - 0,3131 gr.

= P- 20,278 Mgr.

Da ovenstaaende Vejninger ere udförte i Luften, og de to Kilogrammer ej havde samme Tæthed, altsaa forskjelligt Rumindhold, saa maa deres Vægltab i Luften ogsaa være forskjelligt, og der maa til den ovenfor fundne Vægt af Q endnu lægges Forskjellen imellem den af Vægten af den af 0 og P udjagcde Luftmasse. Det Vægttab, en Masse P lider i Luften, er saa stor en Deel af Massens Vægt, som den om- givende Lufts Tæthed er af Massens Tæthed. Luftens Tæt- hed er afhængig af dens Temperatur og dens Tryk. Biot og Arago have fundet, at Tætheden af Luft ved Tempera- turen 0^ og et Barometertryk i Paris af 760 Millimeter er

7rqÄ ^^ destilleret Vands störste Tæthed ved Temperaturen

-f 4« C. Da Tyngden i Christiania er 0,00094 större end i Paris, saa maa man i Christiania ved samme Baromelerhöide

1 erholde en större Tæthed af Luften, nemlig nôôTô^- V<^tl en

Kunsten at v ej e. 19

anden Barometerhöide b i Millimeter vil altsaa Luftens Tæt-

b

760

hed ved Temperaturen 0" her blive ^^^ af den foregaaende

Störreise, eller -qa^qo- Ligeledes har man fundet, at en

Luftmasse under samme Tryk udvider sig 0,00375 af sit Rumindhold for hver Centesimalgrad, altsaa 0,0046875 for hver Reaumursk Grad. Betegnes for Kortheds Skyld dette Tal med a^ 584193 med /9, saa er altsaa Luftens Tæthed ved Temperaturen t og Barometerhöjdon b i Millimeter =

•-— — 1 1). Tætheden af Massen P er alene afhæn^iff af

/5(l+al)

dens Temperatur, da den Sammentrykning, som kan frem- bringes af Lufttrykket, er umærkelig. Er Længdeudvidelsen af den Substants, hvoraf P bestaaer, for 1 Reaumursk Grad = e, saa vil en Dimension af dette Legeme, der ved 0^ Tem- peratur var = 1, ved Temperaturen t forvandle sig til 1(1 -j- et), og Kubikindholdet K til K(l + et)3. Da Tætheden forhol- der sig omvendt som Kubikindholdet, saa vil den, hvis den ved Temperaturen 0^ var = D, ved Temperaturen t blive

Dividerer man Luftens Tæthed ved Temperatu-

Cl+et)^

ren t og Barometerhöjden b, med denne Tæthed, og multi-

plicerer Qvotienten med Massens Vægt P, saa har man Vægt-

tabet for P i Luften

p bCl + etP^ */9Cl+«t)D* Betegne e' og D' det samme for Massen Q, som e og t for P, saa er Vægttabet for Q

Q bÇl + e'tp >a + «t}D'*

O Min Lærebog i Mechanik 1 D. S. 188; 2 D. S. 415. Rudberg har siden fundet Udvidelsen « for en Centesimalgrad = 0,03646.

20 Chr. Hansteen

Trækker man den forste Störreise fra den sidste, saa har man Reductionen til Vacuum for Vægten af Q udtrykt i Dele af P; og da Q kuns er lidet forskjellig fra P, kan man ud- trykke denne Reduction R saaledes

_ Pb rçi+e^ _ çi+eon

ßC^+cci)\_ D' D J*

Da Vægtlodderne sædvanlig ere af Messing, sjeldnere af Platina eller Solv, saa kunde man, da Broken e for hver af disse Metaller er bekjendt, beregne Tabeller for Cl-|-et)^ for hver af disse Metaller og tillige for 1 -f- «t for de sæd- vanlig forekommende Værdier af t O-

Da i vört nærværende Exempel begge Lodder ere af Messing, saa er e' = e = 0,000023481. Man kan altsaa skrive den ovenstaaende Reduction til Vacuum for Messing- lodder af forskjellig Tæthed, der skulle sammenlignes, saa- ledes

naar den forste af Temperaturen afhængige Factor betegnes med A. Nedenstaaende Tabelle indeholder Logarithmen af A for Messing fra 0^ til 20^ Reaumur. Er Barometerhöj- den angivet i Franske Linier, saa maa man til log A lægge den constante Logarithme 0,35331. Barometerhöjden b maa först reduceres til Temperaturen O", hvilket, naar Barome- terets Temperatur er = t', lettest skeer ved at trække lOt' fra de sidste Ciffre af log b, udtrykt med 5 Decimaler.

^) Saadanne Tabeller findes i et af Etatsraad Schumacher i Altona udgivet Skrift: Ueber die Berechnung der bei Wägungen vorkom- menden Reductionen, Hamburg 1838.

Kunsten at veje.

21

loff A

0«

4,23345

1

4,23145

2

4,22946

3

4,22748

4

4,22551

5

4,22355

6

4,22159

7

4,21965

8

4,21771

9

4,21578

10

4,21387

Difr.

t

10»

200

11

199

12

198

13

197

14

196

15

196

16

194

17

194

18

193

19

191

20

log A

4,21387 4,21195 4,21005 4,20816 4,20628 4,20440 4,20253 4,20068 4,19883 4,19698 4,19515

Diff.

192 190 189 188 188 187 185 185 185 183

I det ovenstaaende Vejningsforsög var P = 1000000 Milligr., D = 8,44361, D'=7,99226, altsaaD-D'=0,45135, b=: 744,85 Millim., t = +ll«37R., Q -P = — 0,3131 Eng. gr. = - 20,278 Milligr.

log A =4,21125-10

log P = 6,00000

log b =2,87207

IogCD—DO= 9,65452 -10

logD log D'

= 0,92653 = 0,90267

log CDDO= 1,82920

log CDDO

2,73784 = 1,82920

log R =0,90864

Altsaa er R = 8,103 Milligr.; Q - P =- 20,278 + 8,103 = — 12,175 Mgr. Ved Vejninger paa 4 foregaaende Dage, hvor der anvendtes andre Værdier af pj og p2, Fac- toren F havde en anden Værdie, og Barometer- og Thermo- meterstanden var forskjellig, fandtes den til Vacuum reduce- rade Værdie af Q - P = - 12,694, -12,107, -11,300, - 12,079 Milligr. Middeltallet af alle 5 bliver - 12,070,

3* Chr. Hansteen

altsaa er den störste Afvigelse fra Middeltallet f Milli- gramme.

Af det foregaaende Exempel sees, at der fra Balançons Side ej kan forlanges större Nöjagtighed. Men dersom de Lodder, hvis Sum udgjör P, og hvormed Massen O skal vejes, ej ere nöjagtigt inddeelte, vil man faae et forskjelligt Re- sultat, ifald man sammensætter Summen P ved en forskjellig Combination af Loddernes Underafdclinger. Findes der f. Ex. Underafdelingerne 1, 2, 3, 4, saa kan 5 forestilles baade ved 4+1 og ved 3 + 2; 4 tillige ved 3+1; 3 tillige ved 1 + 2. Er der nu imellem disse Værdier, der burde være ligestore, Forskjeller, som Balancen kan angive, saa finder man ved Vejninger under forskjellige Combinationer, forskjel- lige Resultater. At rette disse Fejl ved Lodderne, saa at de havde det aldeles nöjagtige Forhold, og tillige den rette ab- solute Værdie, er en praktisk Umuelighed. Thi fandt man f. Ex.at4+l = 3 + 2 + a,4 = 3 + l + b,3 = l + 2 + c, saa skulde disse Feil fordeles paa alle 4 Lodder, saaledes, at tillige deres absolute Værdie blev rigtig. Og kjendte man end disse 4 Correctioner, saa veed man ej, hvormeget man ved et Filströg eller et Strög paa et Smergelpapir borttager; og de som vare for lette, maatte forkastes. Vejningerne, hvorved a, b, og c findes, kunne desuden gjenlages saa ofte man vil, og man kan derved nærme sig saa meget til Sand- heden, som Balancens Construction tillader; efter den sidste Afslibning vil man dog altid finde en liden Forskjel, som man ej vover at borttage, for ej at indbringe den modsatte Fejl. Skal en Vejning udföres med den störste Nöjagtighed, er det altsaa nödvendigt, at kjende hvert Lods absolute Vær- die, eller den Correction, som skal lægges til dels nominelle

Kunsten at veje. 23

Værdie. Hvorledes disse Correctioner kunne findes, skal jeg- nu vise.

Til videnskabeligt Brug er det beqvemmest, naar Vægt- Eenheden er inddeelt efter Decimalsyslemet, saaledes, at hver höjere Eenhed er 10 Gange saa stor, som den næst lavere. Saaledes har den Franske Gramme- Vægt de höjere Eenheder: Decagramme, Hektogramme, Kilogramme; og de lavere: Decigramme, Centigramme, Milligramme. For at kunne sammensætte hvilkensomhelst Sum af disse Eenheder, behöver man kuns 4 Lodder af hver af de lavere Eenheder f. Ex. 5, 2, 1, 1 eller endnu beqvemmere synes mig den Inddeling, som den Vægtindsats af engelske Troy grains, jeg benytter, har, nemlig 4, 3, 2, 1. Af disse 4 Lodder kan man nemlig sammensætte alle Summer indtil 10 inclusive. Indtil 4 behöver man kuns eet Lod, fra 5 til 7 inclusive to, fra 8 til 9 tre Lodder, og Summen af alle 4 skal være lig den næst höjere Eenhed. Jeg skal nu vise, hvorledes den sande Værdie af hvert enkelt Lod i et saadant System af Lodder kan findes.

Betegne A, B, C, D de 4 Lodder af de laveste Eenhe- der, A^, Bl, Cj, Dj de 4 Lodder af den næsthojere Een- hed, 0. s. v. og ere de sande Værdier af disse A = 4+x, B = 3+y, C = 2-|-z, D == 1+u, A,= 40+Xi, B,= 30+yi. C,= 20+Zi, J),= lO+u^, A,=4004-X2, B,=300+y„ C,=200+z^, T)^=m+u^,

0. s. v. saa kan man ved g^enfaget Vejning finde folgende Forskjel- ler a, b, c, d imellem de Combinationer af disse Lodder, der burde være eensgjældende

Di-A-B-C-D = Ui— x-y-z-u=a (1)

A-B-C + D= x-y-z4-u = b C2)

A — B -D= x-y -u = c C3)

B-C-D= y_z-u = d (4)

24 Chr. Hansteen

Af disse 4 Ligninger imellem 5 ubekjendte Störrelscr kan man ved Elimination finde de 4 sidste udtrykte ved Ui og de bekjendte Slörrelser a, b, c, d. Saaledes finder man

x=|C2ui-2a+ b+2c+ d)

y=Ä(3ui-3a- b-2c + 4d)

z=iCui— a-2b+ c-2d)^

u = ^VCiii- a+3b— 4c-2d)

Tager man Summen af disse 4 Værdier, finder man

x-f-y-f-z-f-u = Ui— a, hvilket er overeensstemmende

med Ligningen (1), og altsaa tjener til Controlle. Paa samme

Maade findes Correctionerne for de 4 Tiere, Xj, yi, Zj, u^

udtrykt ved Correctionen Ua for Loddet D2, naar Difierent-

serne a^, b^, 0^, dj ved Vejning ere undersögte:

xi= J- C2u2-2ai+ bi + 2c,+ d,)

yi==T()C3u2 — 3ai — bl— 2ci + 4dJ

Zi = i ( "a — ai— 2bi+ Ci — 2diD

Ui = tVCu2— ai+3bi — 4ci — 2di)

Endelig kunde man finde Correctionerne x^, Y27 ^2? u^ for Hundrederne udtrykte ved U3 som er Correctionen for Loddet D3, der forestiller 1000, ved blot i Ovenstaaende at foröge enhver Index med en Eenhed. Var Eenheden et Gramme, saa blev altsaa U3 Correctionen for Kilogrammet. Denne maatte soges ved umiddelbar Sammenligning med et andet Kilogramme^ hvis Feil var bekjendt, ved hvilken Sam- menligning da begge Kilogrammers Tæthed (specifike Vægt) maatte være bekjendt, og Barometer- og Thermometerstan- den iagttages, for at kunne reducere Resultatet til Vacuum. Af den saaledes bekjendte U3 fandtes altsaa x^, y2> Z2, u.2. Ved at indsælte Værdien af u^ i Ligningerne (II), fandt man ^ij Yn 2 15 "i5 Off ^c^ ^t indsætte den sidstes Værdie i Lig- ningerne (I), fandt man endelig x, y, z, u. Ved lignende

ÖD

Kunsten al veje. 25

Fremgan^smaade kunde man gaae nedad, for at finde Cor- rectionerne for de lavere Eenheder Decigramme, Centigramme og Milligramme.

Har man ikke Leilighed til at bestemme Kilogrammets Feil U3, saa kan man sætte den = 0, hvorved man i det mindste erholder et Sæt Lodder, som, naar de saaledes be- stemte Correctioner lægges til de nonnnelle Værdier, ere indbyrdes overeensstemmende; og dette er i mange Tilfælde tilstrækkeligt. Finder man siden Leilighed til at bestemme U3 , saa maa denne Correction forholdsviis fordeles paa alle Underafdelingerne.

Paa denne Maade har jeg undersögt Correctionerne for Lodderne i den Engelske Troy Vægt, som jeg har benyttet ved at bestemme Underafdelingerne af det Norske Handels-, Solvvægts- og Medicinalpund. Naar nemlig Pundets Vægt er udtrykt i disse Engelske Grains, hvad enten deres abso- lute Störreise er rigtig eller ej, saa kan Vægten af enhver Underafdeling af Pundet, udtrykt i disse Engels^te Grains, findes ved Regning, og saaledes Loddet med Lethed reguleres.

Mindre Lodder, end 0,01 grain eller 0,647 Milligr. be- hoves ikke, da de ringere Forskjeller mellem P og Q bestem- mes ved Udslaget og Factoren F. For at erholde de 4 Lodder, 0,01, 0,02, 0,03, 0,04 gr. har jeg af en fin trukken Sölv- traad afklippet en Længde, hvis Vægt nöjagtigt udgjorde 0,1 grain; og efteråt have udmaalt dens Længde paa en Messingscale med Transversalinddeling, skaaret den i 4 Styk- ker, hvis Længder foriioldt sig til hinanden som Tallene 1, 2, 3, 4. Ved Hjælp af disse ere Differentserne a, b, c, d 0. s. v. i ovenstaaende Formler fundne.

VL 1 B 2

26 Chr. Hansteen

Ovenfor er viist (Formel VII), at Factoren F kan, naar n betegner Summen af Belastningen paa begge Skaaler, ud- trykkes paa folgende Maade

F = x -{- Try + ^^z? hvor x, y, z ere Constanter. Det kan være af Interesse at vide, hvorvidt denne Factor i længere Tid er uforanderlig, saa længe ingen Forandring foretages ved Balancens Cor- rectionsskruer; thi er den endog i korte Tidsmellemrum mærkelige Forandringer underkastet, saa maa den bestemmes för og efter hver enkelt Vejning, og denne maa udföres i saa kort Tid som mueligt. At en partiel Temperaturforan- dring maa forandre den, er klart; og da Correctionsskruerne ere af Staal og Balancens Bjelke af Messing, saa kan endog en lige Temperaturforandring i alle Balancens Dele, forandre Constanterne a og /Î, hvoraf x, y og z ere afhængige. For at undersöge dette, afskruede jeg de tre Kugler, som tjene til at formindske Momentet B/9, og bestemte paa den oven- beskrevne Maade Værdien af Factoren F ved forskjellige Be- lastninger lige fra tt = 0 til tz: = 2 Kilogrammer eller 30880 Engelske grains. Ved mindste Qvadraters Methode bestemtes deraf de tre Constanter x, y, z. Saaledes fandtes 1000F= I,1113-h0,00214247r+0,00000000667827r2 grains, =71,975 +0,13876 TT + 0,0000004325 Tr^Milligr.^).

^) I 1843 fandtes paa samme Maade: 1000 x = 3,1345 1000 y = 0,0021054 1000 z = 0,0000000579.

Værdien af y er næsten den samme, som ovenfor er fiindet; men de to övrige ere mærkelig forandrede. I de forlobne 6 Aar maa der altsaa være foregaaet en liden Forandring i Knivenes relative Beliggenhed.

Kunsten at veje.

27

De sandsynlig-e Fejl af disse Constanter i den förste Formel ere:

af 1000 x = dr 0,02265 = ±-g%, af 1000 y = + 0,000004036 = ±-sh, af 1000 z = + 0,00000000003287 = ± ^V Den nedenstaaende Tabelle indeholder i forste Colonne Belastningen tt, i den anden og tredie den observerede og efter ovenstaaende Formel beregnede Værdie af 1000 F, i sidste Forskjellen J imellem den observerede og beregnede Værdie, alle iidtrykte i Engelske Grains.

1000 F

7T

observeret

beregnet

J

0

1,013

1,111

- 0,098

10

1,078

1,133

- 0,055

100

1,242

1,326

- 0,084

200

1,459

1,540

- 0,081

400

2,061

1,969

+ 0,092

600

2,487

2,399

+ 0,088

800

2,933

2,829

+ 0,104

1000

3,154

3,261

- 0,107

2000

5,500

5,423

+ 0,077

4000

9,821

9,787

+ 0,034

8000

18,715

18,678

+ 0,037

30880

73,631

73,637

- 0,006

Disse Vejninger ere foretagne paa forskjellige Dage i et Tidsrum af et Par Uger, og man seer, at Formlen paa en mærkværdig Maade stemmer overeens med Resultatet afVej- ningerne, og at altsaa Balançons Constanter a og ß virkelig kunne ansees som temmelig uforanderlige ^, nagtet Tempera- turen under de forskjellige Vejninger ej har været ganske den samme. Dette bekræftes ogsaa ved de ovenfor anförte

26

Chr. Haneeen

Ovenfor er viist (Formel VII, at Factoren F kan, naar n betegner Summen af Belastnin-n paa beg-ge Skaaler, ud- trykkes paa folgende Maade

F = x+ Try -TT^z, hvor X, y, z ere Constanter. D kan være af Interesse at vide, hvorvidt denne Factor i lagere Tid er uforanderlig, saa længe ingen Forandring forages ved Balançons Cor- rectionsskruer; thi er den end»- i korte Tidsmellemrum mærkelige Forandringer underkas I, saa maa den bestemmes för og efter hver enkelt Vejnin^ og denne maa udföres i saa kort Tid som nuieligt. At i partiel Temperaturforan- dring maa forandre den, er klart og da Correctionssknierne ere af Staal og Balancens Bjelke if Messing, saa kan endog en lige Temperaturforandring i e Balancens Dele, forandre Constanterne a og /Î, hvoraf x, og z ere afhængige. For at undersöge dette, afskruede jc de tre Kugler, som tjene til at formindske Momentet R/Î, g bestemte paa den oven- beskrevne Maade Værdien afFaoren F ved forskjellige Be- lastninger lige fra tt = 0 til tt =2 Kilogrammer eller 30880 Engelske grains. Ved mindste (adraters Methode bestemtes deraf de tre Constanter x, y, z. Saaledes fandtes 1000F= l,11134-0,00214247r-0,00000000667827r2 grains, =71,975 +0,13876 TT - 0,0000004325 Tr^Milligr. O-

O I 1843 fandtes paa samme iMaad( 1000 x = 3,1345 1000 y = 0,0021054 1000 z = 0,0000000579.

Værdien af y er næsten den san e, som ovenfor ei de to övrige ere mærkelig foran ede. I de forlöbnc der altsaa være foregaaet en lidi Forandring i Kniven Beliggenhed.

Kunen at veje.

a?

De sandsynlige Fcjl if disse Constaiitor I den lorslc Formel ere:

af 1000 X = + ( »2265 = t^V, af 1000 y = + ( *00004036 = + j^^, af 1000 z = ±C '0000000003287 = + ^V- Den nedenstaaende '.belle indeholder i förste Colonne Belastningen tv, i don an 3n og tredie den observerode og efter ovenstaaende Form! beregnede Værdie af 1000 F, i sidste Forskjellen J iiiiel n den observerede og beregnede Værdie, alle udtrykte i E^elske Grains.

1000 F

TC

observet

beregnet

J

0

1,0]

1,111

- 0,098

10

1,0^?

1,133

- 0,055

100

1,2^

1,326

-0,084

200

1,4-^

1,540

- 0,081

400

2,0(

1,969

4-0,092

600

2,4^

2,399

+ 0,088

800

2,9:

2,829

+ 0,104

1000

3,15

3,261

- 0,107

2000

5,5(

5,423

+ 0,077

4000

9,82

9,787

+ 0,034

8000

18,71

18,678

+ 0,037

30880

73,6:

73,n,^>7

_ n iMiii

Disse Vejninger el Tidsrum af et Par mærkværdig Maade si ningerne, og at altsa; kunne ansees som d turen under de for- den samme. Dett(

Re- lægeret,

•.ctJ paa

ig-e Bæge-

>g 2) hvor

paa dette Sled,

ccelerere eet

'm Pendelens Tyngde-

28 Chr. Hansteen

smaae Værdier af de saiidsynlig-e Fejl af x, y og z. De störste DifTerentser imellem den observerede og beregnede Værdie af F er indtruffen ved 7r = 1000 og 800. Ved den förste skinnede Solen paa den midterste Deel af Vægtbjelken; dette blev forhindret ved de tre folgende Vejninger (800, 600, 400) 1), hvorved disse större DifTerentser sandsynligvis ere oprundne under Opvarmningen og den derpaa folgende Afköling. Naar saadanne Tilfælde forebygges, saa kan alt- saa Factoren F, i det mindste i flere Dage, betragtes som uforanderlig for samme Belastning ti, og saalænge intet for- andres ved Balancen.

Factoren F er den Forskjel imellem Vægterne P og Q, som udfordres, naar disse omlægges paa Skaalerne, til at frembringe et Udslag u^— U2 = lGrad paa Gradbuerne. Ved meget smaae Masser er F kuns lidet over jö^qö Grain; og da Ui — u^ kan observeres til yV Grads Nöjagtighed, saa kan Balancen altsaa ved Vejningen af smaae Masser angive en Forskjel af tttoT)^ »f et Grain eller 0,0065 Milligramme. Ved Vejning af större Masser bliver F större, hvis man ej anbringer Kuglerne; men ved disse kan den formindskes efter Behag. Saaledes fandtes ved det ovenfor anförte Exem- pel ved Afvejningen af de to Kilogrammer, hvorved alle tre Kugler vare anbragte, F = 0,012 gr. = 0,777 Milligr., ognaar Ui — u^ var bestemt til Nöjagtighed af ^V Grad, var altsaa Resultatet nöjagtigt indtil 0,0777 Milligramme.

Anvender man den Franske Methode, at veje P og Q paa samme Skaal, nemlig först at balancere Q, ved at an- bringe endeel ubekjendte Masser M, f. Ex. Hagel, paa den

) Forsöget begyndte nemlig med större Belastninger og endte med de tomme Skaaler. Selv disse Differentser af 0,0001 grain i Vær- dien F ere ubetydelige.

Kunsten at veje. 29

niodsatle Skaal, og iagltago Hvilepunktet u,; derpaa isiedet for Q at lægge en Sum af Lodder = P paa samme Skaal, og uxgilcige Hvilepuiikltt u^, samt ved Forögelse eller Formind- skelse af P, at bestemme Factoren F, hvormed Ui — u^ skal multipliceres; saa kan denne Methode ikke give den samme Nöjagtighed, som den ovenfor beskrevne, og har desuden flere Ubeqvemmeligheder» Thi for det förste giver enhver Forskjel imellem P og Q et dobbelt Udslag Uj — u^ ved Omlægningen; dcrnæst elimineres ved denne Omlægning fuld- komnere de Forskjeller i Længden af Vægtarmene a og b, som kunne fremkomme af ulige Temperaturforandringer, og endelig udfordres der til Reduction til Vacuum, at lage Hen- syn til den forskjellige specifike Vægt af de tre Masser M, P og Q, altsaa en vidtlöftigere Beregning.

De meget forskjellige Angivelser af det Franske Kilo- grammes Vægt, udtrykt i Engelske grains eller andre Vægt- Eenheder, som forskjellige Physikere have angivet, formoder jeg kunne udledes deels af Forsömmelse i at undersöge Cor- rectionerne for de ved Sammenligningen anvendte Lodders Underafdelinger, deels af Reductionen til Vacuum ved unöj- agtigt Bekjendtskab til Loddernes specifike Vægt, og maa- skee ogsaa af de anvendte Balancers mindre Fuldkommenhed, og en mindre fuldkommen Vejningsmethode.

IL

En simpel Methode til nöjagtigt at regulere et astronomiskt Pendeluhr.

Af Chr. Hansteen.

fort Observatorium besidder et udmærket Pendeluhr med Qviksölv-Compensalion af Hr. Agent Kessels i Altona. Til den grovere Regulering tjener den sædvanlige Skrueindret- ning, hvorved den Ramme, der bærer det med Qviksölv fyldte cylindriske Glaskar, kan hæves eller synkes et Par Linier. Möltriken har en cirkelrund Plade, hvis Omkreds er inddeelt i 20 ligestore Dele; giver man Möttriken ^^ af en heel Omdrejning, hvilket angives af en faststaaende Viser, saa forandrer dette Uhrcts daglige Gang eet Sekund, og da hver Deel er deelt i 4 Underafdelinger, og man efter üjemaal tem- melig sikkert kan anslaae jV af disse mindre Dele, skulde man omtrent kunne regulere Gangen til enNöjagtighed af 4V Se- kund. Men dette forudsætter, at en heel Omdreining af Möt- triken nöjagtig frembringer en Forandring af 20 Sekunder,

Pendeluhrs Regulering. 31

at Skruegangens Stigning er fuldkommen regelmæssig, og at Beröringsfladerne imellem Möttriken og Rammen ere fuld- kommen plane og lodrelte paa Skruens Axe. Desuden har dette den Uleilighed, at man maa standse Uhret, hver Gang en saadan Regulering skal foretages. Paa det ovenomtalte Pendeluhr har Hr. Kessels anbragt en Indretning, hvorved man, uden at standse det, paa en let Maade kan bringe Re- gulationen til en höj Grad af Nöjagtighed. Omtrent paa Midten af den et Par Linier tykke cylindriske Staalstang, som bærer Rammen med Qviksölvkarret, er anbragt et lidet koniskt Bæger af Messing, som omgiver Pendelstangen. Med Uhret fulgte en Æske med særdeles fine Spurvehagel; lader man et saadant Hagel rulle ned i Bægeret, saa accelererer dette den daglige Gang ^^ Sekund. Anvendelsen af dette Apparat er folgende: man regulerer Uhret forelöbig ved Hjælp af Skruen indtil det taber daglig en liden Brok af et Secund, f. Ex. et Par Tiendedele; derpaa observerer man i et Par Ugers Tid ved Hjælp af Stjerneculminationer dets Gang, hvorved den daglige Gang meget nöjagtig kan bestem- mes. Multiplicerer man nu denne daglige Retardation med 30, faaer man det Antal Hagel, som skal lægges i Bægeret, for at bringe Gangen til Nul. Saaledes fandtes kort efter Uhrets Opstilling og forelöbige Regulering, dets daglige Re- tardation =0"3, og efteråt 9 Hagel vare kastede i Bægeret, var Gangen i lang Tid meget nær forsvunden.

Jeg skal nu undersöge 1) paa hvilket Sted paa Pendelstangen, man rigtigst bör anbringe Bæge- ret, og altsaa de smaae Regulerings-Masser, og 2) hvor stor den Masse skal være, der, anbragt paa dette Sted, kan bringe en given Uhrpendel til at accelerera eet Secund.

Tænker man sig en Axe igjennem Pendelens Tyngde-

ââ Chr. Hansteen

punkt, parallel med den horizontale Axe, hvorom Pendelen svinger, og er Afstanden af en Partikel dm af Pendelens Masse fra Axen igjennem Tyngdepunktet = r, saa er Pen- delens Træghedsmoment, ifald den drejer sig om denne Axe =/r^dm, naar dette Integral udstrækkes til hele Pendelens Masse. Men da den svinger omkring Ophængningsaxen, hvis Afstand fra den forrige jeg vil sætte = a, saa er Træg- hedsmomentet om denne Axe = M (a^ -j- k^), naar hele Pen- delens Masse er = M, og det ovenstaaende bestemte Integral betegnes med Mk^; k betegner da en lineair Störreise, hvis Værdie er afhængig af Pendelens Form, og Tætheden af de forskjellige materielle Dele, hvoraf den er sammensat. Da Pendelen altid bestaaer af en meget stor Masse af liden Ud- strækning i Forhold til Pendelstangen og dens Masse, saa maa Integralet /r^dm = Mk-, blive lidet i Forhold til Ma^, d. e. k maa være en liden Brok, naar a antages som Een- hed. Er I Længden af den simple Cmathematiske) Pendel, der vilde gjöre en Svingning i samme Tid, som denne sam- mensatte Pendel, saa findes som bekjendt dens Længde, ved at dividere Træghedsmomentet M Ca^ + k^) med det statiske Moment Ma; altsaa er

'-"-^-=-0+S>

(ID

Den simple Pendel 1 er altsaa altid længere end Tyng-

depunktets Afstand a fra Ophængningsaxen; men da -^

efter det Foregaaende altid er en liden Brok, saa er 1 kuns lidet större end a, d. e. Svingningspunktel ligger kuns lidet under Tyngdepunktet.

Anbringer man paa denne Pendel en liden Masse m i en Afstand = x fra Ophængnings-Axen, saa bliver Trægheds- momentet = M (a^ -f- k^) + mx^, del statiske MoFiient =

Pendeluhrs Regulering. 33

Ma -|- nix; er V Længden af den simple Pendel, der har

samme Svingetid, som denne saaledes forandrede Pendel,

saa bliver

x^

^^ ^ M(a^+k^) + mx^ ^ ^1*1^, (2) Ma + mx . , x'

a naar man dividerer Tæller og Nævner med Ma, for Kortheds

Skyld sætter — = //, og- indsætter Værdien af (1). Sætter

man i denne Ligning x = 0, eller x = l, saa bliver i begge Tilfælde l' = l; der maa altsaa gives en Værdie af x, som gjör 1' til et Minimum. Betegner man 1' og x som forander- lige Störreiser, diffcrentierer Ligningen (2) med Hensyn paa disse Störreiser, og sætter Differentialet = 0, saa faaer man folgende Ligning, hvoraf den Værdie af x, som gjör l' til et Minimum kan bestemmes:

o , 2a al 0 = x2 -J x

Heraf fmdes

Da x nödvendig maa have en positiv Værdie, saa kan alene det överste Tegn af Rodstörreisen benyttes; og da 1 kuns er lidet större end a, og ^ en liden Brok, som kan antages mindre end 0,001 , saa kan Rodstörrelsen udvikles i en stærkt convergerende Række. Man har saaledes

(.+ii)L-,+j<i.,Ç+...,

og da man under den foregaaende Forudsœtning kan sætte fi^ og de höjeré Potcntser af samme ud af Betragtning, findes af C3)

x = il; VI. 1 C

l^\OAl

bf (LIBRARY15

^:

c^

34 Chr. Hansteen

d. e. Bægeret skal anbringes midt imcUein Ophængningsaxen og Svingningspunktet. Da 1' kuns lidet forandrer sig, om x har en Værdie, der er lidt större eller mindre, end den som gjör r til et Minimum, saa har man herved den Fordeel, at man uden mærkelig Fejl kan anbringe Bægeret midt imellem Ophængningspunktet og Middelpunktet af Qviksölvcylinderens Axe, saasom 1 kuns er lidet forskjellig fra a, og hele Pen- delens Tyngdepunkt kuns kan ligge lidet höjere, end Qvik- sölvcylinderens Tyngdepunkt.

Sætter man i Ligningen (2) x = 41, saa faaer man

1 j_ ^

'■+'2a naar man sætter de höjere Potentser af fi ud af Betragtning. Er t Tiden af en Svingning af Pendelen 1, t' af Pendelen l', g Tyngdens Störreise, saa er

^ g ^ g ^ g ^ 4a^

Udvikler man Störreisen i Parenthesen i en Række, sæt- ter de höjere Potentser af fi ud af Betragtning; og indsætter Værdien af t, faaer man

Da 1 kuns er lidet forskjellig fra a, kan man gjerne sætte t' trl 1 ^ 8 0- 1')

t = t ri — 1^) , fl = — - —

Da en Dag indeholder 86400 Sccunder, saa maa, naar

Uhret skal bringes til at accelerere 1 Secund daglig. Tiden

af hver Pendelsvingning forkortes ^^(yiy. Indsæder man

t — 1' rlenne Værdie for i sidste Liffnino-, faaer man

Pcndeluhrs Regulering^. 35

8 6 400 lOöTTTTr ^ TOftOiT

Var f. Ex. Pendelens Masse M = 3 Kilogr. = 3000000 Milligr., saa blev ^t^ = 278 Milligr. for en daglig Acceleration af 1", og 27,8 Mgr. for ^^^ Secund o. s. v.

Hr. Urban Jürgensen har paa et af ham til Observa- toriet leveret Uhr med Ristpendel paa den midterste Staal- stang anbragt en Masse, cfler Formodning af 3 til 4 Lods Vægt, som efter Behag kan befæstes i vilkaarlig Afstand fra Ophængningsaxen, for at man derved kan tilvejebringe den finere Regulering. Denne Methode er iihensigtsmæssig; thi deels maa man standse Uhret, naar denne Masse skal flyttes, deels kan man kuns ved en Beregning finde, hvor meget den skal flyttes, for at frembringe en given Forandring i Uhrets daglige Gang; og for at kunne udföre denne Bereg- ning, maatte man kjende denne Masses Forhold til de övrige Deles Masse hvoraf Pendelen bestaaer. Men da den ikke kan lösgjöres fra Pendelen, uden at denne skilles ad, er dette Datum ikke at erholde. Sættes som ovenfor denne Masse = m. Massen af den övrige Deel af Pendelen = M, og har ^, 1, l' og a samme Betydning som ovenfor, saa findes af Lig- ningen C2), naar man der for x sætter ^1 + y, og i Udvik- lingen sætter Störreiser af anden og höjere Orden ud afBe- tragtning, paa samme Maade som i (4):

naar man for Kortheds Skyld sætter / = 1 11 — fi- ller ere if A, V Længden af de mathematiske Pendeler, der vilde have samme Svingtid som den physiske, 1) naar Massen m var borttaget, 2) naar den var i Afstanden ^1 fra

36 Chr. Hansteen

Ophængningsaxen, eller 3) i Afstanden ^1 + y. Ere I og^ t' Tiden af en Svingning af Pendelerne A og l', saa er

altsaa

t^_^ C6) t 2aÅ

Uhret vil altsaa retardere, hvad enten y er positiv eller negativ, d. e. enten man flytter Massen m over eller under Middelpunktet af 1. Man maatte altsaa ved den fore- lobige Regulering ved Möttriken bringe Uhret til at accele- rere lidet, og naar denne Acceleration ved lagllagelser var nöje bestemt, ved Regning efter Formelen C6) söcre den Værdie af y, som vilde bringe Gangen til Nul. Men da man ej nöjagtigt kjender det Punkt af Stangen, som betegnes ved Afstanden ^1, og en Indstilling af den ikke ubetydelige Masse m til en Nöjagtighed af j\ Linie eller derunder er forbun- den med Vanskeligheder, saa troer jeg, at man med större Lelhed kan naae en nogenlunde Tilnærmelse, ved formedelst Möttriken at forkorte Pendelen paa den sædvanlige Maade. Paa en af Sonnen Hr. Louis Urban Jürgensen til samme Uhr senere leveret Qviksölvpendel er en mindre Masse i Form af en Lindse anbragt omtrent paa Midten af Pendel- stangen, som paa dette Sted har en Inddeling i Franske Li- nier, hvorved Reguleringen skulde lettes, men Hovedvanske- ligheden ved Methoden bliver den samme som för.

^^

III.

Meteorologiske Constanter for Christiania.

(Fortsættelse fra N. Mag. for Nat. Vidensk. 5te B. S. 374—424).

Af

Chr. Hansteen.

III. Regn og Sneemængde paa en Qvadratfod.

I dette Magazins 3die Bind S. 270 har jeg beskrevet Indrel- ningen af den Regnmaaler, som er anbragt paa Observato- riets Platfond i en Höjde af 100,86 Norske Fod over Havfla- den, og angivet Maaden, hvorpaa den opsamlede Regnrnængde eller smeltede Snee udmaales i Norske Decimal-Kubiktommer, d- e. jxHTTT af en Norsk Kubikfod. Er K Kubikindholdet af et vertikalt Prisma, b dets Grundflade, h dets Höjde, saa er

K = bh, h=-^-

D

Er K Kubikindholdet af den i Regnmaaleren, hvis Aab- ning b er en norsk Qvadratfod, i en Maaned opsamlede Vand- mængde, saa er, da Længde-Eenheden her er antaget =

38 Chr. Hansteen

j\ Fod, b = 100, og Regnhöjden h findes i Tiendedele af Foden CDecimaltomnier); vil man have h udtrykt i Dele af Foden som Eenhed, bliver altsaa h = 0,001 K. Da en Norsk Fod er = 139,08 Franske Linier eller 313,74 Millimetre, saa kan man ved at multiplicere h, udtrykt i Norske Fod, med et af disse Tal, fmde Regnhöjden udtrykt i Franske Linier eller i Millimetre. Folgende Tavle indeholder Regnmængden i hver afAarets 12Maaneder fra 1839 til 1848 incl. udtrykt i Norske Decimal-Kubiktommer.

Aar

Januar

Februar

Marts

April

Mai

Juni

1839

48,9

56,2

28,2

21,5

159,45

128,3

1840

89,7

64,45

12,7

4,5

99,8

245,1

1841

59,6

87,55

120,08

86,34

159,58

208,68

1842

65,775

54,75

78,60

0,0

209,0

50,68

1843

109,85

1,70

40,88

85,954

79,59

176,81

1844

85,875

16,625

122,705

36,775

41,53

148,204

1845

125,4

38,9

42,0

19,3

80,4

180,6

1846

124,9

83,0

188,9

56,3

147,3

11,3

1847

72,2

51,3

10,9

11,4

79,3

215,8

1848

71,6

107,7

242,7

75,3

152,1

218,3

Middel

i 85,38

"56,218""

88,767

39,737

120,805

158,377

Aar

Juli

August

September

October

November

December

1839

284,5

224,7

623,65

111,1

121,05

49,6

1840

393,1

207,4

347,2

101,3

257,55

33,4

1841

159,62

479,62

165,45

256,47

128,28

209,1

1842

204,18

36,205

47,17

199,64

106,90

34,18

1843

116,955

362,13

82,05

133,638

212,292

14,22

1844

251,778

527,03

79,417

264,554

73,721

48,245

1845

302,7

471,1

266,7

140,8

207,8

103,6

1846

228,5

159,0

122,5

619,9

78,1

33,3

1847

102,2

113,4

301,7

74,9

148,1

178,1

1848

310,8

383,1

220,8

185,7

79,3

174,6

Middel 235,433

"2:96,369

225,664

208,800

141,309

"87,835

Meteorologiske Constanter for Christiania. 39

Man seer heraf, at Regnmængden i Christiania er mindst i April; tao-er derpaa regelmæssi^ til indtil August, da Maxi- mum indtræffer, og aftager siden temmelig regelmæssig, med Undtagelse af Februar, til det laveste Minimum i April O- Den störste Regnmængde er indtruffen i Septbr. 1839, der- næst i August 1844; den mindste i April 1840 og 1842 samt Februar 1843, da der saa godt som har været bestandigt Opholdsvejr. Tager man Summen af Regnmængden i hvert af de 4 Fjerdingaar, saa har man 1 = 230,364, 11 = 318,919, 111 = 757,466, IV = 437,944.

I det 3die Fjerdingaar Juli — Septbr. er altsaa Nedsla- get mere end 3 Gange saa stort, som i det ferste Januar — Marts.

Dividerer man de ovenstaaende Middeltal med 1000, saa har man den midlere Regnhöj de i Christiania for Aarets 12 Maaneder udtrykt i Dele af den Norske Fod, og multi- pliceres disse med 139,08, bliver den udtrykt i Franske Linier. I nedenstaaende Tabel har jeg til denne Regnhöjde i Franske Linier endnu tilföjet den midlere Temperatur og Barometer- stand for hver Maaned fra det foregaaende Afsnit (Magaz. 5 Bd. S. 374-424).

*) Construerer man en Cur\e, hvis Abscisser forestille den fra Aarets Begyndelse forlöbne Tid, Ordinaterne Regnhöjderne i Franske Li- nier efter den nedenstaaende Tabel, saa vil man see, at imellem 31idten af September og October antydes just ikke et lidet 3Iaxi- mum, som i 3lidten af-Marts, men dog en ubetydelig Aftagelse af Regnhöjden af 2,3 Linier, hvilke to Uregelmæssigheder formodent- lig foraarsages af Jevndögnene.

40 Chr. Hansteen

Regnhöjde

Temperatur

Barometerstand

Januar

11,875

— 4^373

334963

Februar

7,819

- 5,225

4,891

Marls

12,346

- 1,389

5,336

April

5,527

+ 3,041

5,758

Mai

16,802

+ 8,077

6,015

Juni

22.027

4-11,685

4,509

Juli

32,745

+ 13,028

3,997

August

41,219

+ 12,684

4,980

September

31,386

+ 9,054

5,386

October

29,040

+ 4,409

4,387

November

19,654

+ 0,474

4,739

December

12,216

- 3,115

5,758

I Aimindelighed seer man heraf, al Regnmængden og Regnhöjden tiltager med Temperaturen, dog gjör April heri en Undtagelse. Ved Temperaturens Forögelse maa nödven- dig Havets Uddunstning, og fölgelig ogsaa Nedslaget, for- öges; men uagtet April altid er berygtet for Foranderlighed, er dog Nedslaget i denne Maaned et Minimum. Med Luft- trykkets Störreise synes det derimod ikke at staae i nogen mærkelig Forbindelse.

Tager man Summen af Regnmængden i alle 12 Maane- der for hvert af de 10 Aar, og beregner deraf Regnhöjden i Franske Linier, faaer man folgende Resultat:

Regnmænffde Regnhöjde Temperatur

258,30 3*^759

258,17 4,020

294,92 3,761

151,19 5,372

196,95 4,548

235,94 3, 272

275,28 3, 741

257,72 5, 260

189,06 4,170

3^,04 3,803

242,66 4,170

1839

1857,15

1840

1856,20

1841

2120,46

1842

1087,08

1843

1416,07

1844

1696,46

1845

1979,30

1846

1853,00

1847

1359,30

1848

2222,00

Middel

1744,70

Meteorologiske Constaiitor for Christiania. 41

Den midlere aarlige Regnmængde paa en norsk Qvadrat- fod i Christiania er altsaa efter disse 10 Aars lagttagelser = 1744,7 Decimal-Kubiktommer, og Regnhöjden = 1,7447 Norske Fod = 242,66 Franske Linier. Den störste Regnhöjde indtraf i 1848 = 309"'04 med Middel -Temperaturen 3^803, ligeledes i 1841=294'"92 med Middel-Temperaturen 3^61; den mindste i 1842= 151"'19 med Middeltemperaturen 5^372. Tager man Summen af Regnhöjderne h i de 5 Aar, da Mid- deltemperaturen t var under 4^, og i de övrige 5 Aar, da Middeltemperaturen var over 4^, saa har man

Aar

h

t

Aar

h

t

1839

258,30

3^759

1840

258,17

4«020

1841

294,92

3,761

1842

151,19

5,372

1844

235,94

3,272

1843

196,95

4,548

1845

275,28

3,741

1846

257,72

5,260

1848

309,04

3,803

1847

189,06

4,170

1 5 Aar = 1374,48 18,336 I5Aar=1053,09 23,370

Aarlig 274,896 3,6672 Aarlig 210,618 4,6740

Ved een Grads lavere Middeltemperatur i de först an- förte 5 Aar var altsaa den midlere Regnhöjde 64,278 Fr. Lin. höjere, end ide sidst anförte 5 Aar. At der kan være en causal Forbindelse imellem disse to Phænomener, er sand- synligt, da overtrukken Himmel og en stærk Fordampning maa bringe Temperaturen til at synke.

VL 1 C 2

IV.

Sammenligning mellem forskjellige Veilinier med Hensyn til Transportpriserne.

Af 0. J. Broch.

Gerstner har ved talrig-e Undersögelser fiindet at en Vogn- hests Kraft kan udtrykkes ved Formelen:

hvor k betegner Hestens midlere Kraft, efter Gerstner J af dens Vægt, c den midlere Hurtighed, 4 Fod i Sekundet, t den midlere daglige Arbeidstid, 8 Timer, v den stcdfindende Hurtighed og z den stedfmdende Arbeidstid. QGerstners Handbuch der Mechanik Ister Band Istes Kapitel).

Da en Hest benyttes fordeelagtigst, naar Produktet vz, der er proportionalt med den daglig gjennemlöbne Vei, er et Maximum, saa fölger hcraf at Hurlighcden, hvormed man kjörer et Læs, og den Tid hvori man daglig kjörer bör ret- tes saaledes efter hinanden at ^ = — , eller at den stedfin-

Veies fordeelagligste Stigning. 43

dende Hurtighed og Arbeidstid er proportional med den mid- lere Hurtighed og Arbeidstid. Af den foregaaende Formel

faaes nemliff: vz = ct— /2 ^-^ , hvilket Udtryk

bliver et Maximum, naar — = 2— I/ -—, hvorafda videre findes at ogsaa — = 2 — y —

eller — = — . Anta-

t c

ger man at stodste dette fordeelagtigste Forhold mellem v og z benyttes, saa bliver altsaa:

K = k(2-^)^ = k(2-^y,

-^=-=2-1/^--

et r \

Og

Belragter man nu en Vei, hvis Længde er 1 og Stig- ning x, og betegner man ved m den til Vognen og Veien svarende Friktionskoefficient, ved W Vognens Vægt, ved Q Læssets Vægt og ved P Hestens Vægt, saa er: K = mOV-f-Q) + xCW + 0 4-P).

Da nu den Vei, som en Hest daglig tilbagelægger, naar Hurtigheden v regnes efter Sekunder og Arbeidstiden z efter Timer er 3600 vz, saa bliver det Antal Dage, som behoves

for at transportere Læsset Q henad den givneVei: — -— — = , hvor K=mCW+0)-t-xOV4-0+P);

3600 et (2 -|/^)

og det Antal Arbeidsdage, som flere Heste tilsammen ville bruge for at transportere et Ovantum Varer, hvis Vægt er A bliver altsaa:

. JA

3600ct(2-|/'|)'0 Betragter man nu en horizontal Vei af en bestemt Art,

44 O. J. Broch

f. Ex. en Chaussée, for hvilken Friktionskoefficienten beteg- nes ved f Cantages sædvanlig = 0,03) og man betegner ved L sammes Længde, ved Q' det Læs, som föres paa samme, og ved W den til dette Læs fornödne Vogns Vægt, saa bli- ver Hestens Kraft paa denne Vei = f CW-|- Q'), og det An- tal Dage, som behoves for at transportere Læsset Q' henad den givne Chaussee, findes da at være:

L

3600

et(2-|/"î^i50)^

Læsset Q', der föres paa den horizontale Chaussée, be- stemmes fordeelagtigst saaledes at det Antal Dagsarbeider, som falder paa hvert Pund der transporteres frem, bliver saalidet som muligt, altsaa at Udtrykket

L

,,(2-}/i^ï±myQ^

3600 et 2-

bliver et Minimum, eller at: Q' (2 -J/^^^^^^^y bli- ver et Maximum. Antages nu Vognens Vægt stedse at være proportioneret med Læssets Vægt, f. Ex. — - af samme.

\r = ^Q', saa skal aUsaa: 0'(2-|/ î^.'. !L±i)'

allsaa

n'' ^ r K n

være et Maximum. Dette bliver det naar: Q' = — r-J'

r n -j- 1

eller naar den af Hesten udövede Trækkekraft f(W-f-QO = fO' . ^^-^ er lig k, lig den midlere Kraft. Heraf föl- ger fremdeles at, naar Læsset har denne fordeelagtigste Störreise, bör Hurliglieden v være lig den midlere Hurtig- hed c, og Arbeidstiden z lig den midlere Arbeidstid t. Ind- sættes denne Værdie af fCW'-)-QO = k i den foranslaaende Formel, saa findes det Antal Dage, som benyttes for at trans-

Veies fordeelagtig-ste Stig-iiing. 45

portcro on Vægt lig 0' P«^ ^'^ horizontal Cliaussoe, hvis Længde er L, at være lig: -3^^^ og altsaa det Antal Dags- arbeider, som flere Heste tilsammen ville benytte for at trans- portere et Qvantiim Varer, hvis Vægt er A, bliver altsaa:

LA LAf n + 1

3600 et Q ' 3600 ctU* n Sættes dette Antal Dagsarbeider lig det Antal Dagsar- beider, som benyttedes for at transportere det samme Qvan- tum Varer ad den 1 Alen lange Bakke, saa faaes: LAf n + 1 ^ IA _

3600 et (2-}/ ^)'o'

3600 et k

hvoraf findes: Ik

hvor som forhen:

K=On + x) (W + Q) 4- xP = Cm + x) -|^ 0 + xP.

Da nu Transportprisen for Varer er proportional med Antallet af de til Transporten anvendte Arbeidsdage, saa sees heraf, at paa en 1 Alen lang Bakke ved Stigningen x og Friktionskoefficienten m, transporteres et vist Qvantum Varer med samme Bekostning, som paa en L Alen lang horizontal Chaussee, hvor Friktionskoefficienten er f. Ovenstaaende Udtryk for L kan derfor kaldes Bakkens horizontale C h a u s s é e - A r b e i d s 1 æ n g d e.

Gaaer Bakken nedover saa regnes x som negativ. Er nu x negativ og saa stor at K bliver negativ, det er:

at Hesten udöver nogen egentlig Trækkekraft. Anlages det

m

x^ — i-- , saa vil Vo2fncn rulle nedad Bakken uden

n-|-l ' "

46 O. J. Broch

at Vognen er forsynet med en Bremseindretning, som tilla- der i saadant Tilfælde at foröge FriktionskoefTicienten m ind- til K bliver lig Nul, saa sættes i dette Tilfælde stedse i den foregaaende Formel K=^0. Er derimod Vognen ikke for- synet med nogen Slags Bremseindretning, saa bliver K ne- gativ, det er, Hestene maa holde igjen; og da det kan an- tages at anstrænge Hestene ligesaameget at holde igjen med en Kraft lig K, som at trække frem med samme Kraft, naar Hurtigheden af Bevægelsen fremad i begge Tilfælde er den samme, saa sættes i dette Tilfælde for K sammes positive Talværdie. Bestaaer den givne Vei af flere Bakker, saa bli- ver den hele Veis horizontale Chausée-Arbeidslængde:

hvor Summationslegnet har Hensyn til den til enhver Deel af Veien svarende Værdie af 1, m og x og hvor det er antaget at ikke Omlæsning skeer underveis eller at Förspänd benyttes, men at Q hele Veien beholder den samme Værdie uforandret. Det fordeelaotigste Læs er det, som gjör ovenstaaende Værdie af L til et Minimum; fölgeligt det, som tilfredsstiller Ligningen:

n + l ( Um + x)

v

hvor K er bestemt som ovenfor anfört, nemlig for opad- gaaende Bakker:

K = On + x).î^±iO + AP;

Veies fordeelagtig-ste Stig-ning. 47

for nedadgaaende Bakker, hvis Helding^ er mindre end

n + lr»

m . — ■ — Q n :

for steilere nedadg^aaende Bakker, hvis Vognen har Brem- seindretning:

K = 0, og m==x[p+^0] og hvis ingen Bremseindretning haves:

11 ' '

og i hvilket Tilfælde ligeledes i ovenstaaende Formel for Q istedetfor m — x sættes x — m.

Af denne Ligning kan K uden stor Vanskelighed be- regnes ved Approximation, naar man först engang for alle har beregnet Tabeller for de til de forskjellige Værdier af K svarende Værdier af Udtrykkene:

1 1

^og

Dannede hele Veien blot en eneste sanimenhængende Bakke opover, saa blev Læsset Q bestemt ved Ligningen:

"^ n + 1 (m + x)

hvoraf findes, naar værdien af K indsættes:

Q_, n k — xP +l/T|/k + 2xP ^ n -f 1 * 2 (ni 4- x)

Dannede Veien en eneste sammenhængende Bakke ned- over, der dog ikke var saa steil at Vognen af sig selv rul- ler nedover, uden at Hesten anvender nogen Trækkekraft, saa bliver det fordeelagtigste Læs:

48 O. J. Broch

k-j-Px-f j/"k]/ir=^px

^ n + l 2(m — x)

Er Bakken steilere nedover og Vognen ingen Bremse- indretning har, saa bliver:

0 = -^}— k-xP4-|/kT/"k4-2xP

^ n + r 2Cx — m}

Har Vognen Bremseindretning kan Læsset være af en vilkaar- lig Störreise.

Skal en vis Höide bestiges, og man antager at der her- ved benyttes Förspänd, saa at det for denne Bakke fordeel- agtigsle Læs anvendes, saa kan man söge den fordeelagtig- ste Værdie af x eller den hensigtsmæssigste Længde, som man ved Slyngninger bör give Veien. Kaldes Höiden h saa

er 1 = — Off Bakkens horizontale Chaussée-Arbeidslængde

x ®

bliver:

kh

L =

hvor K==Cm + x).îî-iiQ+Px. Söger man her deVær- dier af Q og x, der gjöre dette Udtryk til et Minimum, eller Nævneren:Qx [^2 — |/äV til et Maximmn, saa findes disse

bestemte ved Ligningerne: l/k~Cm + x)"±^Q + Px =Cm+x) . :i±i O + ^x;

]/k^ö«H^x)l±r^+lp^=Cim+x) ."-±i O + Px;

11 Px

Af disse Ligninger findes: Q = ;;-:pï--' og naar denne Værdie substitueres, saa findes x bestemt ved folgende Lig- ning af 3die Grad:

Veies fordeelagtigste Stigning.

49

Antages med Gerstner at Hestens Vægt P er det fem- dobbelte af dens midlere Kraft eller P = 5k, saa bliver oven- staaende Ligning:

x3 +3mx2 + Am^ -^'\x-^ = 0, hvilken Lignings Oplösning sees af folgende Tabel:

Hertil svarende fordeelagtigste Vægt af

den paa hver Hest faldende Deel af Læs

og Vogn, naar Hestens midlere Træk-

kraft k sættes lig 125 %.

Veiens Mod-

standskoefQ-

Fordeelagtigste

cient m.

Stigning.

0,03

0,0632

0,04

0,0706

0,05

0,0769

0,06

0,0820

0,08

0,0904

0,10

0,0972

0,12

0,1029

1316 ^ 1103 - 961 - 854 - 706 - 608 - 536 -

Kan man ikke benytte Förspänd for at faae det til en- hver Hest svarende fordeelagtigste Læs, og er altsaa Q be- stemt af andre Grunde, saa findes den fordeelagtigste Værdie af x af Ligningen:

J^/^k Cm + x) î^ Q + Px = (ém -I- x) îî±1q + Px.

0 Gerstner har opstillet en herfra afvigende Formel, idet han har antaget Vognens Vægt,' som uafhængig af Læssets Störreise. Som Folge af at han nu antager den samme tunge Vogn benyttet paa slette Veie, hvor Læsset kun er lidet, som paa gode Veie, faaer han altsaa den fordeelagtigste Stigning ved gode Veie betydelig mindre end den findes af ovenstaaende rigtigere Formel.

VL 1

D

Om de Frauenhoferske Linier i Solspectret, saaledes som de vise sig for det ubevæbnede Oie,

Af 0. J. Broch.

iTlan behöver kun et middelmaadigt Prisma for allerede i Solspectret, eller endog blot Spectret af det indfaldende Dags- lys, at kunne med ubevæbnet Oie bemærke enkelte af de Frauenhoferske Linier. For at kunne projicere samme paa en Papirskjærm eller en matsleben Glasplade behoves deri- mod et noget bedre Prisma. Det bedste Glasprisma, det herværende physikalske Kabinet er i Besiddelse af, er af Soleil i Paris. Det kan dog ikke i nogen Henseende maale sig med de af Frauenhofer slebne Prismer, ligcsom vel for Tiden ingen optisk Instrumentmager er istand til at skaffe saa rene Glasmasser tilveie som Frauenhofer. Saavidt mig bekjendt benyttes cndnu denne udmærkedc Kunstners og Vi- denskabsmands efterladte Glasklumper, naar noget særdeles

Linier i Solspectret. 51

flint optisk Instrument af hans Efterfölgere i München skal forarbeides.

For at fremstille Solspectret paa en Skjærm lader man Sollyset falde ind gjcnnem en smal Sprække paa den her- med parallele Kant af Prismet, og den her briulle Straale- bundt concentreres af en achromatisk Samlelindse paa Skjær- men. Betegnes Lindsens Brændevidde ved f, Veien som Sol- lyset gjennemlöber fra Sprækken gjennem Prismet til Lind- sen ved a og Afstanden fra Lindsen til Skjærmen ved b,

saa maa a Off b vælo-es saa store at [- — = —. Paa

Ö » a ' b f

Skjærmen sees da flere af de Frauenhoferske Linier. Tyde- ligst sees disse naar Skjærmen er et matslebet Glas. Med et Frauenhofersk Prisma har jeg paa denne Maade i Stok- holm hos Baron Wrede seet de faste Linier i Spectret i stort Antal saa skarpt og tydelig aftegnet som man kunde önske. Det herværende Soleils Prisma viser langtfra saa- mange Linier, og disse heller ikke saa skarpt tegnede. I medfölgende Tegning af Solspectret Tab. I Fig. 1 ere de stær- keste Linier optegnede efter denne Projection paa Skjærmen, og de finere derimcllem efler Öiemaal.

For umiddelbart at see de faste Linier i Solspectret stil- les Oiet tæt bag Prismet, og Afstanden fra Prismet til den fine Sprække hvorigjennem Lyset falder ind gjöres lig den tyde- lige Synsdistance eller dog blot lidet större. Naar ikke umid- delbart eller regelmæssigt reflekteret Sollys, men kun almin- deligt Dagslys anvende^, sees Intet bortenfor III og heller ikke lettelig Noget bortenfor XIII. Ved Sollys derimod sees langt flere end de her optegnede Linier. For at see Linierne bortenfor XIII bruges bedst et azurblaat Glas, der betydelig svækker Lyset fra VI til XII og saaledes tillader lettere at see den övrige Deel af Spectret. For at see Linierne i den

52 O. J. Broch

rode Deel af Solspectret bruges bedst et rodt Glas, der kun lader see den rode og orange Deel af Spectret indtil VI. Linien IV viser sig da omtrent midt i denne Deel af Spectret.

Nogen skarp Overgang mellem Farverne i Solspectret bemærkes ikke. Lidt skarpere end ellers er dog denne Over- gang fra Orange til Guult ved VI og Guult til Grönt ved VII, samt fra Grent til Blaat mellem IX og X. Guult indta- ger kun en liden Deel af Spectret fra VI til lidt bortenfor VII, men er meget intensiv.

Da jeg först sammenlignede det af mig optegnede Spec- trum med de, der findes i de sædvanlige Læreboger CPouillet, Baumgartner, Lamé, Herschell, Radicke) og de der angivne Farvegrændser, blev jeg hoist usikker om hvilke Linier de 7 Frauenhoferske med B, C, D, E, F, G, H betegnede Linier vare. Mellem de forskjellige Tegninger var heller ingen syn- derlig Lighed. Jeg maa derfor antage at disse Tegninger i Almindelighed ikke udföres efter Naturen, og at ingen synderlig Omhu derpaa anvendes. Jeg tog derfor for mig Frauenhofers i Münchener Akademiets Afhandlinger af denne Kunstner selv med saa udmærket Flid udförte Tegning af Spectret, saaledes som samme viser sig for det med en Kikkert bevæbnede Oie. Da imidlertid flere Li- nier, der for det blotte Oie vise sig som stærke enkelte Streger, ved lagltagelse gjennem en Kikkert ofte oplöse sig i en Mængde tætstaaende svage Streger, og tillige en utallig Mængde för usynlige Streger nu træde frem, er en Sammen- ligning mellem to saadanne Tegninger ikke let. Enhver vil let i et analogt Tilfældc kunne overbevise sig herom ved at sammenligne Maanens Billede, saaledes som det viser sig for det blotte Oie, med et Maanekart.

Enkelte Frauenhoferske Linier, som H, vare vistnok let kjcndelige, men om de vigligste i den lysere Deel af Spectret

Linier i Solspectret. 53

Faldende Linier blev jeo- do^^ i nogen Uvislied. Jeg benyt- tede mig derfor af folgende Observationer.

En parallel med Axen sieben Bjergkrystalplade, hvis Tykkelse ved en nöiagtig Lamelleniaaler var fundet at være

mm

0,200, blev stillet mellem to krydsende Nikolske Prismer og viste da en grön Farve. Analyseret med et Glasprisme viste den en tydelig sort Streg ved VI lidt henimod V, og en an- den mindre tydelig ved XII. Ved parallele Nikolske Prismer viste den en sort Streg ved VIII. Betegnes ved d Plädens Tykkelse, ved n' — n DifTerentsen mellem Brydningskoeffi- cienterne, og ved k et heelt Tal, saa maa de sorte Streger ved krydsede Nikolske Prismer vise sig i de Dele af Sol- spectret, hvis Bolgelængder ere " ~ og ved parallele Ni- kolske Prismer i de Dele, hvis Bolgelængder ere ^" •

Nu er for de gule Straaler, i hvis Nærhed VI ligger, n' — n = 0'Û091 og for de midlere grönne Straaler, hvor VIII ligger, n' — n = 0'0092. Man har altsaa, naar man ved 1 og 1' be- tegner Bolgelængden i Luften for de Dele af Spectret, hvor de to sorte Streger ere observerede, folgende Ligninger ;

mm

0,2 . 0,0091

mm

0,2 . 0,0092

Sættes nu k=l, saa erholdes 1 = 0,00182, l' = 0,001227

- k = 2, -^ 1 = 0,00091, 1' = 0,000736

- k = 3, - 1 = 0,000607, 1' = 0,000526

- k = 4, — 1 = 0,000455, 1' = 0,000409. Nu er efter Frauenhofers Observationer:

mm

for B, 1 = 0,0006878 _ C, 1 = 0,0006564

54 O. J. Broch

mm

for D, 1 = 0,0005888

- E, 1 = 0,0005260

- F, 1 = 0,0004843

- G, 1 = 0,0004291

- H, 1 = 0,0003928.

Man maa altsaa antage for de i Nærheden af VI og ved VIII observerede Streger k = 3, for den ved XII observe- rede Streg k = 4, Linien VI maa være Frauenhofers D, Li- nien VIII E og Linien XII maa falde nogenlunde midt mel- lom F og G.

At Linien VI er Frauenhofers D fölger ogsaa af at denne Linie netop falder sammen med den lyse orange Streg i Spectret af Talglysets ydre Flamme, der efter Frauenhofer har samme Refractionskoefficient som D. Jeg overbeviiste mig derom ved paa eengang gjennem Spalteaabningen at lade Dagslyset og Lyset af den yderste Flamme af et Talg- lys falde ind.

Ved Sammenligning med Frauenhofers Tegning findes nu let at:

I er A, II er a,

III er B,

IV er C, VI er D,

VIII er E,

IX er b,

X er F,

XIII er G,

og XIV er H.

Imellem C og D findes ved V en stærk sort Streg, der er intensivere end Linien C, den fmdes ogsaa i Frauenho-

Linier i Solspectret. 55

fers Teg-ning-, inen langt svagere. I Nærheden af D ved VII sees en Mængde tætte fine Linier, der, naar Spalteaabningen er bred, synes at danne en bred sort Streg, som er en af de der lettest bemærkes i det af et mindre godt Glasprisme dannede Spectrum. Ved XI er ligeledes en Bundt af fine Linier. Meilern G og H er tre meget brede Bundter af fine Linier. Ved H er ligeledes to stærke Bundter af lignende Linier, der gjöre denne Streg meget tydelig.

I det af Maanens Lys dannede Spectrum sees de samme Linier som i Sollyset. Da Forskjellen mellem Lysintensite- ten i den gule Deel af Spectret og begge Ender af samme er betydelig mindre ved Maanelyset end ved Sollyset, sees ogsaa de yderste Linier, især i den violette Deel, meget tydelig.

Da Tykkelsen af det Luftlag, Sollyset gjennemlöber, har en ikke ubetydelig Indflydelse paa Tydeligheden af de faste Streger i Solspectret og den Styrke hvormed de fremtræde, tilföies at mine lagttagelser gjordes i Begyndeisen af Vinte- ren 1845—46 og stedse naar Solen stod lavt paa Himmelen enten kort efter dens Opgang eller nær dens Nedgang.

VI.

Magnetiske lagttagelser paa en Reise i Christiansand Stift i Sommeren 1848.

Af Chr. Langberg.

Ved talrige Iakttagelser, som ere meddeelte i Magazin for Naturvidenskaberne for 1825, Iste Hefte, har Prof. Hansteen viist, at Christiania Omegn i en Strækning af flere Mile be- sidder en stærk Lokal-Magnetisme, der foranlediger, at den horizontale magnetiske Kraft findcs ikke ubetydelig större, end den efter Stedets geographiske Beliggenhed burde være; Hr. Hansteen sluttede af sine lagttagelser, at paa den hele Strækning af omtrent 4 Qvadratmile, som omgiver Christia- nia, er Intensiteten for stor; men at saavel sonden- som nordenfor dette Fladerum er den betydelig mindre, og at Overgangen er pludselig. Medens nemlig Tiden af 300 Sving- ninger af den ved Hansteens lagttagelser bekjendte Dollond- ske Cylinder i Aarene 1822 og 1823 i Christiania fandtes lig 814''76, var den to Mile VNV for samme, paa Bærum,

Magneliske lagttag-elser. 57

lig 827"04, o^ i Mill ]\V for dette Sted paa Johnsrud alle- rede 84r'5; fremdeles paa Ravnsborg 1| Miil VSV for Chri- stiania 820"5 og ved Bracrernæs Kirke li til 2 Mile SV for dette Sled 848"6. Paa den östlige Side af Christianialjorden, længere mod Syd, hvor Svingetiden i Regelen skulde aftage, findes den ligeledes större end i Christiania; saaledes paa Sundby 826"8, Sooner 827''9, Fredrikshald 830''3, og först ved Qvistrum i Sverrig, er den atter lig 815"4 eller omtrent saa stor som i Christiania.

Imidlertid havdes endnu ingen fuldslændige lagttagelser over den magnetiske Tilstand af Egnene Vest for Christiania- fjorden og i Christiansandstift, med Undtagclse af nogle iso- lerede Punkter, saasom Fredriksværn, Christiansand og et Par andre Steder. Da imidlertid Kundskaben om disse Egnes magnetiske Tilstand nu er bleven af foröget Interesse, siden Christiania har faaet et permanent magnetisk Observatorium; da tillige en större Nöiagtighed i Sammenligningen nu kan ventes opnaaot, da lagttagelserne paa de forskjellige Steder ved Hjælp af Bifilariagttagelserne med tilstrækkelig Approxi- mation kunne reduceres til en fælles Epoche, besluttede jeg i Sommeren 1848 at foretage en Excursion langs Vestkysten af Christianiafjorden nedad mod Christiansand og Mandal for at iagttage den magnetiske Intensitet og Hældning; jeg maa imidlertid beklage, at den usædvanlig regnfulde Sommer i hoi Grad indskrænkede Antallet af de paalidelige Observa- tioner, jeg paa denne Reise kunde udföre.

Til Udförelsen af disse lagttagelser havde Hr. Professor Hansteen den Godhed at laane mig sit eget Svingningsap- parat med den dollondske Cylinder, et fortrinligt Inclinato- rium af Gamhey, samt et Chronometer af Kessels. lagtta- gelserne afMagnetnaalens Svingninger ere anslillede paa den almindelige af Hansteen anbcfalede Maade; dog har jeg,

VI. 1. D2

58 Chr. Langberg

ligesom ved mine för publicerede magnetiske lagttagolser (Nyt Mag. f. Maturvid. ölcBind, Side 274) stedse, hvor Om- slændighederne tillode det, iagttaget 390 Svingninger af den magnetiske Cylinder, cg heraf beregnet Tiden af 300 Sving- ninger ved Normaltemperaturen 7^5 R. efter de paa det ci- terede Sted anförte Formler og Tabeller.

Under min hele Reise iagttoges paa det herværende magnetiske Observatorium Bifilarets Stand to Gange daglig, nemlig Kl. 9 Formiddag og Kl. 2 Eftermiddag. Den neden- for ved de enkelte Observationer angivne Bifilarstand, er Bifilarmagnetometrets Stand til de anförte Klokkeslet, fandet ved Interpolation, og reduceret til Normaltemperaturen 5" R. Een Scaladeel udgjör 15^777 af den horizontale magnetiske Kraft, som naar Bifilaret staaer paa 540 er lig 1.5545 i ab- solute Eenheder; altsaa svarer 1 Scaladeel til 0.00009734 Gaussisk Eenhed.

Med Hensyn til Nöiagtigheden af denne Interpolation har Hr. Observator Fearnley, som har hävt den Godhed at udföre samme, gjort folgende Bemærkninger:

„Det ligger i Sagens Natur, at disse interpolerede Tal i Almindelighed ere temmelig usikkre, især for Eftennid- dagstimerne efter Kl. 2, da Bifilaret blot observeredes Kl. 9 F. og Kl. 2 E. Jeg har imidlertid, for at formindske denne Usikkerhed, ved Siden af den simple Interpolation be- tjent mig af en Curve, der fremstiller Bifilarets daglige Van- dring i Juli 1842 CCurverne for Juli og August samme Aar afvige i Ordinaterne kun et Par Scaladele fra denne). Delte fandt jeg nödvendigt, da Maximum, som indtræffer omtrent Kl. 7 Eftm. falder meer end 20 Scaladele over den ved In- terpolation mellem 2 Eftm. og 9 F. Cnæstefter) fundne Bifi- larstand. Jeg har kun anfört Bifilarstanden i hele Scaladele, da selv i hældigste Fald llsikkerheden dog er större. Nogen

Magnetiske Iakttagelser. 59

stærk magnetisk Storm synes ikke at være indtruffet i det opgivne Tidsrum, da Forskjellen mellem den störste og mind- ste Bifilarstand, hvilke begge observeredes fra Ilte til 12te Juli, kun udgjorde 270 Scaladele, hvorfra endda gaae om- trent 33 for den daglige Vandring. Bortseet fra denne og et Par af de andre antydede Uregelmæssigheder, troer jeg at Feilene i Gjennemsnit neppe naae 5 Scaladele, hvilket ikke fuldt udgjör i Tusinddeel af en Gaussisk Eenhed.*

Er H den absolute horizontale Intensitet, naar Bifdaret staaer paa Scaladelen 540, H' Intensiteten ved Bifdarstanden 540 + ^, saa er

altsaa

H'~'._i J_ ~~ 15970*

"^15970 Betyder fremdeles T og T det Antal Secunder, som forlöbe medens Magnetnaalen gjör 300 Svingninger ved en bestemt Normaltemperatur og ved Intensiteterne H og H\ saa er

T=.r l/'E = r fi-^-i— 1-

^ H V.'^15970>'

Efter denne Formel har jeg redueeret den paa forskjel- lige Steder observerede Svingetid, til den som vilde have fundet Sted, naar Bifilarct i Christiania stod paa Scaladelen 540, eller naar den absolute horizontale Intensitet samme- steds var = 1.5545.

Er T Tiden af 300 Svingninger af den Dollondske Cy- linder, reducerede til forsvindende Svingebuer og til Nor- maltemperaturen 7^5 R, saa findes den absolute horizontale Intensitet H i gaussiske Eenheder af Formelen

60 Chr. Langberg

\ogH=\ogC-2\ogT hvor ifölge üansteens lagttagelser O log C =6.00843.

I.

Intensitet.

For Kortheds Skyld betegne B den i Christiania samti- dig fundne Bifilarstand, J Forskjellen mellem denne og den midlere Bifilarstand 540; t den ureducerede Tid af 300 Sving- ninger af den dollondske Cylinder, T Svingetiden reduceret til forsvindende Buer og til Normaltemperaturen 7^5 R., og endelig T den til Bifilarstanden 540 reducerede Svingetid. Fremdeles betyde 0 Middelet af Magnetnaalens Temperatur för og efter enhver Observation, og r den Svingning, ved hvilken Svingebuen aftog til det Halve af Begyndelses-Elon- gationen, der ved alle lagttagelser var lig 20^. Chro- nometrets daglige Retardation var 0"5 fra Afreisen og til 26de Juli; fra denne Tid og til Hjemkomsten retarderede samme 2" daglig.

Horten. Den 27de Juni. 1 Lunden Syd for Jacobsens Værtshuus.

1.

7'25' E. B = 554, ^ = 14, 0 = 13^7R., r = 110

< = 822"15 T' = 819"42 r = 819"79.

2.

Sammesteds. 7'47' E. J5 = 554 ^ = 14 0=12'>9 r=105 f = 821"97 r = 819"52 r=819"89.

1) Nyt Mag. f. N. 3dic Bind, Side 306 i Noten.

Mag-netiske Iakttagelser. 61

3.

Juni 28de. Sammesteds. 3'36' E. 5 = 551 J = ll 0 = 14^85 r = 105 < = 823"90 T' = 820''98 r=821"22.

4.

Sammesteds. 4'2' E.

5 = 553 J = \3 Q = WO r = 105

f = 824"4 r = 821"68 r = 822"02.

Middelet af disse 4 Observationsrækker giver altsaa

T = 820"73, 5=1.5137.

Vallöe Saltværk.

1.

Juni 30te. I Skoven N for Værket. 10'22' F. Vind; Naa-

len meget pendulerende.

5 = 510.5 ^ = -29.5 0 = 14«0 r = 100

f = 822"73 T' = 819^92 T = 819"10.

2. Paa aaben Mark, Öst for Kirken. 6'2' E. I Begyndeisen Vind, siden Stille.

5 = 560.5 ^ = 20.5 0=13^6 r = 95 ? = 82r'28 r = 818''77 T = 819^29. Middelet bliver altsaa

r = 819"19 ^=1.5159.

Ved Nötteröe Kirke.

Juli Iste. 6'51' E. Aaben Mark. Temmelig stærk Vind.

5 = 560 z^ = 20 0 = 13^9 r = 100

f = 816"78 r = 814^16 T = 814''67

5 = 1.5363.

Sandefjord. 1. Juli 5te. SV for Byen paa Kjöbmand Söehergs Eng. Stærk Vind, Naalen meget pendulerende. 1043' F.

68 Chr. Lang-berg

5 = 482 ^=-58 0=16«4 r = 90 < = 821"42 T' = 818"16 T=816"66.

2. Sammesteds. 10'36' F. Vind som ved forrige lagltagelse. Naalen urolig.

J5 = 486 ^ = -54 0 = 16^9 r=120 « = 821"45 r = 817''72 T=816"32.

3. 6'37' E. Paa Fjeldet Öst for Byen, tæt ved en vertikal Klip- pevæg; Stille.

ß = 555 J=15 0 = 17^3 r=115 i = 816"31 r = 812''51 r = 812''90.

4.

7'7' E. Sammesteds. Stille.

ß = 554 ^ = 14 0 = 1796 r = 115

« = 817^^4 r = 813^30 T=S13%5.

5.

7'39' E. Sammesteds.

5 = 554 J = U 0 = 16<^5 r = 107

t = 816%^ T' = 813"18 T=:813''54.

6.

Juli 6te. 10'ir F. Paa Fjeldet Vest for Byen. Stille.

5 = 483 J=-bl 0 = 18«1 r = 95i)

^ = 823''06 r = 819"14 r = 817"68.

7.

10^36' F. Sammesteds. Stille.

5 = 484 ^ = — 56 0 = 20^3 r = 88

f = 823"49 T' = 819''16 T = 817"73.

^) lagttagelsen maatte standses ved den 360de Svingning.

Magnetiske lag^ttagelser. 63

8. Juli 7(ie. 11'56' F. NO for Præstegaarden ved Veien til Sand. Stille.

j? = 509 J=-3\ 0=16^0 r=% f = 819"61 T' = 816"43 T = 815"64.

9.

0^20' E. Sammesteds. Stille.

J5 = 515 z/=-25 Q = W9 r = 95

f = 819"16 T' = 816''30 T = 815''92.

10.

1'20' E. Paa Kjöbmand Söebergs Ager Vest for Byen, lidt

nordligere end de to förste lagttagelser den 5te Juli.

^ = 529.5 z/=-10.5 0=1890 r = 85

^ = 821"64 r = 818"02 r=817''75.

11. 1'42' E. Sammesteds. Stille. ß = 534.5 ^ = — 5.5 0 = 18« r = 95 f == 821^34 r = 817''60 r=817"4G. Den temmelig store Forskjel i Svingetiden paa disse forskjellige lagttagelsessteder, nemlig fra 812"9 til 817"7 antyder en betydelig Lokalmagnetisme for Egnen om Sande- fjord, idet den horizontale Intensitet er större paa den öst- lige end paa den vestlige Side af Dalen. Tager man nemlig Middelet af de sammenhörende lagttagelsesrækker, saa findes: 5te luli, paa Engen SV for Byen T = 816^66

816^32

Middel = 81 6"49

7de Juli, paa Ågeren V for Byen lidt nordligere end forrige lagttagelse T =817^75

817'-46 817"61

64 Chr. Langberg

6te Juli. Paa Fjeldet V for Byen r = 817"68

817"73

817"70

Middeltallet af Sving-etiden paa disse 3 Steder er altsaa

T = 817''27 og ^=1.5265. Paa den östlige Side af Dalen fandtes 5te Juli, paa Fjeldet Ö for Byen r = 812''90

813''65 813"54

813''36 7de Juli, NO for Kirken T = 815''64

815''92

815"78 Middelet af Svingetiderne paa denne Side af Byen bli- ver altsaa

T = 814"57 og Jï== 1.5366. Som vi siden skulle faae at see finder en lignende Lo- kalafvigelse Sted med Hensyn til Inclinationen og den totale Intensitet.

Laurvig.

1.

10de Juli. I Madame Christiansens Have. 7'42' E.

^ = 550 0 J = iO 0 = 13«5 r = 90

< = 815''05 r = 812''64 T = 812^90.

2.

I Bogeskoven N for Byen, langt fra Huus. Stille. 8»52' E.

ß = 5452) ^ = 5 0=10^3 r = 115

f = 804"67 r = 802''80 T = 8ü2''93.

^) Temmelig usikker Interpolation. ^) Ligesaa.

Mag-netiske Iakttagelser. 65

Juli Ilte. 11'34' F. I Skoven; SO for det forrige Sted. ^ = 550 J=10 0=14«6 r = 110 f = 815"67 r = 812"74 T==813"00.

4.

6'32' E. Holere oppe i Skoven, SO for det forrige Sted. B = 660^:^ J = 120 0 = 14^2 r = 108 f==812"37 T' = 809^58 1>==812''62. Her viser sig altsaa^ ved især ved lagttagelsen 2, Virk_ ningen af en betydelig Lokalmagnetisinej da Svingetiden ved den anden Observation er 10 Secunder mindre end ved den förste; hvilket aabenbar ikke alene er at tilskrive den noget usikkre Interpolation af Bifilarstanden. Thi vistnok indtraf i Christiania den folgende Dag den störste magnetiske Pertur- bation, som iagttoges under min hele Reise, da Forskjellen mellem den störste og mindste Bifilarstand fra Ilte til 12te Juli udgjorde 270 Scaladele, men selv hele denne Forskjel vilde dog, om den havde fundet Sted, kun have forandret Svingetiden af den Dollondske Cylinder 6.8 Sekund, medens paa den anden Side lagttagelsen 4, for hvilken Usikkerheden ved Interpolationen er störst, stemmer godt med ResuUa- terne af den forste og tredie. At heller ikke nogen lagtta- gelsesfeil er Aarsag til den i anden Observation fundne ringe Svingetid viser sig deraf, at denne beregnet af alle 390 iagttagne Svingninger, som oven anfört findes lig 802^80 og naar den beregnes alene af de förste 200 Svingninger ligeledes findes 802"84. ' Nogen mærkelig Perturbation me- dens Observationen udförtes synes saaledes heller ikke at have fundet Sted. Udelades derfor denne lagttagelse, saa tindes som Middel af de tre övrige

r=812''84 Ä = 1.5432.

*) Endnu större Usikkerhed, maaskee -|-100 Scaladele.

VI. 1 E

66 Chr. Langberg

Porsgrund.

Juli 12te. 8'30' E. Paa Kjöbmand Floods Eng.

JB = 530 ^=-10 0 = 16^3 r = 105

« = 822"70 T' = 819"35 T = 819"08

F= 1.5198.

Skien. Juli 13. 540' E. I Madame Bloms Have.

1.

ß==516 z/=-24 0 = 19«9 r = 115

« = 82^29 r = 819"77 T = 819"16.

2.

5'40' E. 5 = 517 ^=-23 0 = 19^6 r =104 f = 823''93 r' = 819^62 r = 819''04.

3.

6'45' E. Længere Syd i Haven.

ß = 518.5 z/ = -21.5 0 = 19^0 r = 105

t = 822''76 r = 818"62 T = 818^04.

Middelet af disse tre lagttagelser giver

r=818''75 H= 1.5210.

Brevig. Juli 14. 6'33' E. Paa Pastor Esmarks Lokke „Myren" lidt udenfor Byen.

1.

ß = 601i) .^ = 61 0=16n r = 100

* = 817^34 T' = 813''92 r = 815''49.

2.

Juli 15. 10'52' F. Et andet Sted paa samme Lokke.

5 = 485 z^ = — 55 0 = 19^3 r = 105

e==825''38 r' = 821''02 T = 819''66.

^) Usikker Interpolation.

Magnetiske lagttagelser. 67

3. 11'45' F. Sammesteds. i5 = 488 ^=-52 0 = 20^0 r = 120 ^==825"81 r = 821"20 r = 81^85. At Intensiteten ved den förste Iakttagelse er fundet större end ved de to folgende, kan maaskee tildeels grunde sig paa den usikkre Interpolation af ßifilarstanden, men er vel især en Föl^e af en Lokalmagnetisme^, da, som vi siden skulle faae at see, ogsaa Inclinationen paa begge Steder fin- dès lidt forskjellig, og som man kunde vente mindre ved den forste, end ved de sidste lagttagelser. Udelades derfor denne forste Observation, saa findes Svingetiden lig 819"75, hvilket ogsaa er i god Overeensstemmelse med Resultaterne af la^ttagelserne i Porsgrund og Skien. For Brevig antager jeg derfor

T = 819"75 og ^=-1.5173.

Skydsstationen Humlestad i Sannikedal nær Krageroe.

1.

Juli 16. 7'14' E. Paa Engen ovenfor Bygningerne.

5 = 539 z/=-l 0 = 1395 r = 110

f = 817''07 r = 8ir42 r = 814''40.

2.

Juli 17. 914I' F. Omtrent paa samme Sted; Stille.

5 = 500 J=-AO 0 = 17«2 r = 95

t = 825"94 T = 822''41 T = 821"38.

3.

10'4' F, 5 = 500 ^=-40 0 = 17M r = 90

i = 825''97 T' = 822''41 T = 821"38.

4. I Nærheden af forrige Sted omtrent 100 Skridt fra Lade- bygningerne, paa samme Sted som den senere anförte

68 Chr. Langberg

Inclinations lagttagelse, ved en i Marken opstikkende Klippe eller Steenrös. ?22' E. B = 547 z/ = 7 0=:1P8 r = 105

t = 806"! 1 r = 804''02 T = 804^21 . Udelukkes den sidste lagttagelse, som aabenbar giver Intensiteten for stor, saa bliver ved Middel af de 3 förste T=819"05 jEr= 1.5198.

Arendal. Juli 22de. 4^15' E. Udenfor Byen ved Veien til Strömsboe, nær ved Kiels Bugten.

1. 5 = 572 J==32 0=15n r = 105

« = 825"82 T' = 822^75 T = 823''57. jy= 1.5032.

2. 4'51' E. Sammesteds, 35 Skridt længere Vest. 5 = 578 J = 38 0 = 13n r = 105 t = 865"56 T = 862"76 T = 863''78. Paa disse to saa ganske nær hinanden liggende Steder viser sig altsaa den overordentlige Forskjel af 40 Sekunder i Tiden af 300 Svingninger af den Dollondske Cylinder, eller 0.1367 Gaussiske Eenheder i den horizontale magnetiske In- tensitet Det vilde vistnok været af Interesse at have un- dersögt Lokalmagnetismens Indflydelse og Fordeling paa mange forskjellige Punkter af dette saa særdeles jernholdige Distrikt, men det vedholdende Regnveir forhindrede mig stedse, uagtet gjentagne Forsög, fra at erholde flere paali- delige lagttagelser.

Skydsstationen Tvede mellem Christiansand og Lillesand.

1. Juli 23do. 7^22' E. Paa frie Mark.

Magnetiske lagttagelser. 69

B = b48 J=^S 0=13«.5 r = 100 f = 815"76 r = 813"24 r==813''45. .

2.

7'44' E. B = 548 J = 8 0 = 12^6 r = 110 f = 815"ö0 r = 813''10 T = 813"39.

3.

Juli 24de. 9'24' F. 200 Skridt fra det forrige Sted.

5 = 456.5 ./ = — 83.5 0 = 14«5 r =100

f = 819"75 r' = 816"94 T = 814"55.

Middelet af disse lagttagelser giver

T = 813"79 ^=1.5396.

Ctiristiansand.

1.

Juli 26de. 11'5' F. I Politiemester Petersens Have, Ostre

Strandgade, ligeoverfor Trenchementct.

5 = 486.5 z/ = -53.5 0 = 15"9 r = 135

f = 821"01 r = 817"40 r = 816"07.

2.

August 5te. 0'46' E. Paa Engen ved Ullitz's Keglebane,

nær Kirkegaarden ved Veien til Krossen. Vind; Naa-

len pendulerende.

5 = 510.5 z/ = — 29.5 0 = 16H r = 95

#==817"57 T' = 813^82 T = 813^08.

3. 4'53' E. Et andet Stod paa samme Eng. Vind. Naalen me- get pendulerende.

5 = 533.5 z^=-6.5 0 = 15<>3 r = 105 f = 814"76 r = 811"66 r = 811"54.

4.

5'22' E. Sammesteds. Naalen noget roligere.

5 = 534.5 ^ = — 5.5 0=14«3 r = 100

f = 814"18 T' = 811"44 T = 811"34.

70 Chr. Langberg-

5.

August 8de. 6'2T E. Ved Bækken og FjeldetNV for Byen, en tusinde Skridt fra det forrige Sted. Naalen meget rolig.

5 = 518 J=-22 Q = rS^2 r = 105 « = 812"33 r==80r84O T = 809''31.

6.

Aug. 10de. 10'48' F. Omtrent paa samme Sted.

JB = 496 ^=-44 0 = 15^3 r = 115

T' = 813"78 2) T = 812''68.

7.

11*42' F. Sammesteds.

^==503 J=-31 0 = 16^0 r = 105

f = 816^78 r = 813''50 r==812''58.

8.

Længere borte ad Krossen til. Vind og lidt Regn.

0'28' E. 5 = 507 z^=-33 0 = 18^0 r = 105

f = 8l7"88 T' = 814''03 T = 813''21.

9. Paa den anden Side af Elven ved Fjeldet SV for Odder- næs Kirke.

4'41' E. J5 = 538 J = — 2 0 = 15«3 r = 103 ^ = 814"05 T' = 810"97 T = 810"92.

10.

Længere mod Syd, henimod Kongsgaardbugten. Vind.

5'33' E. ß = 541 J = i 0=15M r = 115

« = 814"22 r = 811"00 r=811"00.

1) Af de forste iagttagne 200 Svingnincrcr findes 7' = 809.80

=) Observationen afbrödes ved Regn, saa at blot 140 Svingninger iagttoges; af de förste 100 er ovcnstaaende Svingetid beregnet.

Mag-neliske lagttagelser.

71

11.

Endnu længere Syd.

6'26' E. 5 = 543 ^ = 3 0 = 14^0 r==nO

^ = 815"98 r = 813"18 r=813"26. For at Formindske den Indflydelse som Lokalmagnetis- men öiensynlig har hävt paa enkelte af disse 11 Observa- tionsrækker, har jeg fordeelt dem i flere Grupper efter de forskjellige Lokaliteter, hvor de fleste ere blevne anstillede, nemlig

1) Paa Ullitz's Eng tæt ved Kirkegaarden.

r=813"08 811"54 811"34

Middel = 811"99 H= IMU

2) Paa Fjeldet længere Nordvest.

r=809"31

812''68 812"58 813"21

Middel = 81 1''95 lf= 1.5466 3) Paa den anden Side af Elven, SV for Oddernæs Kirke. T = 810^92 811^00 813"26

Middel=811"39 Ä^=1.548?

Hvad angaaer Observationen den 26de Juli i Politime- ster Petersens Have, da er den her fundne mindre Intensitet, aabenbar en Folge af en ved de omliggende Huse foraarsa- get Lokalmagnetisme, hvilket ogsaa de paa samme Sted fo- retagne Inclinations-Iagltagelser, som siden skulle anföres, bekræfte. Sættes altsaa denne lagttagelse ud af Betragtning,

72 Chr. Langberg-

saa giver Middelet af de Ire ovenstaaende Bestemmelser den horizontale Intensitet i Christiansand lig ^=1.5472. Sættes den horizontale Intensitet i Christiania, der naar Bifilaret staaer paa Scaladelen 540, ved Normaltemperaturen 5^ R. er lig 1.5545, som Eenhcd, saa bliver den relative horizontale Intensitet i Christiansand lig 0.99531. Delle stemmer ret godt med en ældre lagttagelse af Lieutenant i den norske Marine (nu Statsraad) O. W. Erichsen, som den 7de April 1823 i Tjos, ^ Miil SV for Christiansand ved Flæk- keröe, i en Have fandt den til den Dollondske Cylinder re- ducerede Tid af 300 Svingninger lig816''28i) medens Prof. Hansteen fandt den midlere Svingetid for 300 Svingninger af samme Cylinder i Christiania for 1822 og 1823 lig 814^76 ^), hvilket giver den relative horizontale Intensitet for Christian- sand lig 0.99628, eller kun lidt forskjellig fra, hvad jeg har fundet. En anden Svingnings-Observation derimod, som Hr. Erichsen anstillede i Christiansand i en Have den 8de Decbr. 1822 0. c. S. 22) giver aabenbar et urigtigt, eller af Lo- kalmagnetisme paavirket Resultat, da Tiden af 300 Sving- ninger fandtes 820''26, og den relative Intensitet altsaa = 0.9866.

Lyngdal ved Skydsskiftet Bergsager. Juli 28de.

1.

7^41' E. jB = 547 J = 1 0 = 10*^9 r = 95

t = 825''40 T' = 823"62 T = 823"83.

2.

8'18' E. 30 Skridt længere Nord.

5 = 546 J = 6 0 = 9^5 r=110

t = 825"44 r = 823''88 T = 824',05.

0 Mag. f. Naturvid. 1825, Iste Hefte, Side 22 og 23. 2) 1. c. Side 28 og 45.

Magnetiske lagttagelser. 73

Middelet af disse lagtlagelser giver

r = 823"99 ^=1.5017.

Ved Bakke Kirke nær Sirenæs. 30te Juli.

1.

Lidt ovenfor Gaardcn Bakke, ved Bækken.

10'36' F. jB = 494.5 ^=-45.5 0=13^ r = 95

t = 803"52 r = 801"03 T= 799''91.

2.

En Snees Skridt fra det forrige Sted.

11'21'F. 5 = 498.5 z^=-41.5 0 = 13^9 r = 110

t = 827'70 T = 824"90 T = 822''80.

3.

Et Par hundrede Skridt Ö for Kirken.

6t4r E. 5 = 538 J = — 2 0=12«5 r = 105

f = 822''67 r = 820"35 r = 820"32.

4.

Tæt ved forrige Sted.

740' E. B = 538.5 ^ = — 1 .5 0 = 10^9 r =: 95

< = 821"10 r = 819"35 T=819"34.

5.

Sammesteds.

7'38' E. 5 = 539 ^ = — 1 0 = 9^3 r=115

i = 820''42 r = 818^88 r = 818''87.

Udelukkes den förste lagltagelse, hvis Resultat aabenbar

er en lokal Anomalie, saa giver Middelet af de övrige .

r=820"33 F= 1.5151.

VI. 1. E2

74 Chr. Lang-berg

IL

Inclination

og Totalintensitet af den magnetiske Kraft.

Inclinations -lagttagelserne anstilledes paa den i dette Magazins 3die Bind, S. 91 og flg. anförte Maade, hvorefter enhver Hældningsbestemmelse idetmindste er et Resultat af 16 enkelte lagttagelser eller dobbelte Aflæsninger ved begge Naalens modsatte Ender. I enhver af Naalens 4 Stillinger för og efter Polernes Ombytning ved en ny Magnetisering gjordes i Almindelighed 4 forskjellige Aflæsninger, idetNaa- len mellem hver Aflæsning hævedes op fra Tappeleierne, og atter forsigtig nedlodes paa samme. Enhver Inclinationsbe- stemmelse er altsaa i Regelen udledet af 32 enkelte lagtta- gelser af hver af Naalens modsatte Ender, eller i det Hele af 64 enkelte Aflæsninger.

Christiania paa Marmorpillen i Observatoriets Have. Den 17de Juli Kl. 8 E. i = 71«34'19

19de IIL F. ^ = 71«35'78

— 1 E. i = 71«32'û8

Horten.

1.

I Lunden Syd for Jacobsens Værtshuus.

27dc Juni Kl. 12, Middag ê = 72*^0'49

2. Et andet Sted Syd for Værtshuset. 28de Juni Kl. 6 E. 2 = 7P55'23 Ved Middelet af begge lagttagelser bliver altsaa Incli- nationcn lig

7P57'86.

Magnetiske lagttag^elser.

75

Kaldes den totale magnetiske Kraft /, den horizontale son» tor H, saa er

I =11 sec i = 4.8889.

Vallöe. Aaben Mark SV for Kirken. 30te Juni Kl. 7J E. ^ = 71«51'70 För er fundet ^^1.5159, altsaa er ^ /=4,8693.

Sandefj ord. Den 6te Juli Kl. 1 E. Vest for Byen paa Kjobmand Söbergs

Ager, paa samme Sted som Intensitetsiagttagelsen ClO)

den 7de Juli.

i = 72^8'43 Den 7de Juli, Kl. 7 E. Paa Fjeldet Öst for Byen, omtrent

paa samme Sted som Svingnings -lagttagelserne den

5te Juli Efterm.

« = 74"35'41.

Denne store Forskjel i den paa begge disse nærliggende Steder fundne Inclination, maa klarligen grunde sig paa en betydelig Lokalmagnetisme paa det sidste Sted, hvilket ogsaa viste sig i den horizontale Intensitet paa samme Sted; me- dens nemlig Tiden af 300 Svingninger paa den vestlige Side af Dalen fandtes 817"7 var den derimod her blot 813^36, hvilket giver //=1.5412 og /=5.8001. Derimod give Svingningsobservationerne den 6te og 7de Juli Tiden af300 Svingninger = 817"655,- altsaa i/=1.5251 og /=4.9728, eller, naar man tager Middelet af alle Svingningsobservatio- ner paa den vestlige Side af Byen

^=1.5265 / = 4.9774, hvilke Intensiteter, skjöndt de ere noget större, end man af de paa de omliggende Steder, t. Ex. Horten, Vallöe, Pors-

76 Chr. Lang-berg

grund og Brevig fundne kunde vente, dog stemmer meget bedre med disse, end de paa Östsiden af Sandefjord iagt- tagne.

L a u r v i g.

Den Ilte Juli Kl. 1 E. I Bögeskoven Nord for Byen paa

samme Sted, som Svingning^sobservationerne 3 og 4.

i==7P27'16,

för er fundet If =1.5432, altsaa er

/=4.8515.

Porsgrund.

Den 12te Juli Kl. 7 E. Paa Kjöbmand Floods Eng.

2 = 71 «4877

^=1.519^, altsaa /=4.8691.

Brevig.

14de Juli Kl. 7 E. Paa Pastor Esmarks Lokke.

« = 71M7'43.

15de Juli Kl. 0*50' E. Samme Sted som Svingnings-Iagtta-

gelserne 2 og 3.

I min Observations- Journal er anfört, at den sidste af disse lagttagelser er nöiagtigere end den förste, da baade Veiret var mere stille, og Niveauet under hele lagttagelsen mere uforrykket; tillige have vi för sect, at Svingnings-Iagt- tagelsen den 14de om Aftenen antydede en liden Lokalafvi- gelse paa det förste Sted. Da imidlertid den om Aftenen fundne Inclination stemmer godt med den ved samme Klok- keslet i Porsgrund iagttagne, og Inclinationen paa Grund af dens daglige regelmæssige Forandringer bör ventes mindre om Aftenen, end om Morgenen, saa troer jeg dog- at man ved at tage Middelet af begge disse Bestemmelser Formid- dag og Eftermiddag nærmer sig mere til den sande Inclina-

Magnetiske Iakttagelser. 77

tion. Denne bliver altsaa lig îl^51'91, og da för er funclet H= 1.5173, saa bliver

/ = 4.8747.

H lim les tad nær Krageröe, Den 17de Juli Kl. 12 Middag. Stille. ï = 70«53'71. Denne Inclinations-Iagttagelse udförtes paa samme Plads, som Svingningsobservationen 4, der tydede hen paa en stor Lokalmagnetisme for dette Sted, da Tiden af 300 Svingnin- ger fandtes 804"21, altsaa /r= 1.5765; hvoraf findes /=4.8167.

Chris t i ans and. Den 26de Juli Kl. 12^ E. I Politimester Petersens Have.

« = 71^35^53 Den 7de August, Kl. 10'40' F. Sammesteds ^=-71"35'75

Middel e = 71^35'64 Paa samme Sted er den horizontale Intensitet fundet lig 1.5310, altsaa bliver

/=4.8488. Paa aabenMark; Enjren ved Kirkegaarden paa UlUWs luokkc. D. 7de Aug. Kl. 5|- E. Stærk Vind. 2 = 7P21'45

D. 8de Aug. Kl. 11 F. Hyppige og stærke Vind- stöd. « = 7P26'41 D. 8de Aug. Kl. 5 E. Vinden mindre stærk. ^ = 7P18'34 Middelet af begge Eftermiddagsobservationer giver i = 71^19'89; Middelet af dette og Formiddagsobservationen giver ^ = 7P23'15. Men paa den nordvestlige Side af Byen er för fundet ff =1.5465, altsaa bliver

/=4.8450. Den i Hr. Petersens Have saavel for Hældningen som

78

Chr. Langberg

for Horizontalmagnetismen fundne Lokalafvigelse, har altsaa, som man seer, kun en ubetydelig Indflydelse paa Styrken af den hele magnetiske Kraft.

Til bedre Oversigt sammenstilles Resultaterne af alle oven anförte lagttagelser i folgende Tabelle. Den i 4de Co- lonne anförte relative Intensitet er funden ved at sætte den absolute horizontale Intensitet i Christiania, reduceret som de foregaaende til Bifilarstanden 540 ved Normaltemperatu- ren 5« R., eller Jï= 1.5545 som Eenhed.

Relativ t h total

Absolut

lagtlagelsessted.

horizontal

Christiania

1.5545

Horten

1.5137

Valloe

1.5159

Nötteröe Kirke

1.5363

Sandefjord i ..

1.5265 1.5366

Laurvig

1.5432

Porsgrund

1.5198

Skien

1.5210

Brevig

1.5173

Humlestad

1.5198

Arendal

1.5032

Tvede

1.5396

Christiansand

1.5472

Lyngdal

1.5017

Bakke

1.5151

Et Blik paa denne Resultat, at modsat den

4.9162 1, 4.8889 0, 4.8693 0

0 4.9774 0 5.8001 0 4.8515 0 4.8691 0

0 4.8747 0 4.8167 0

0

0 4.8450 0

0 .0

Tabcl viser os strax almindeliire Lov, at ^

horizontal Intensitet.

Inclina- tion

.0000 .9737 .9774 .9883 .9820 .9885 .9927 .9777 .9785 .9761 .9777 .9670 .9904 .9953 .9660 .9747

det ma^rkelige den horizontale

7r34'05 71 57'86

71 5r70

72 8'43 74 35'41 71 27'16 71 4877

71 5r91 70 5371

71 23'15

Magnetiske lagttagelser.

79

magnetiske Intensitet voxer jo mere den geographiske Brede aftagcr, er dog den horizontale Intensitet i Christiania större end paa noget af de sydlig for samme liggende Observa- tionssteder ligetil Christiansand, som dog ligger næsten to Bredegrader sydligere. For bedre at kunne bedömme denne vidtstrakte Lokalmagnetismes Indfly deise, vil jeg söge at complettere ovenstaaende af mig udförte lagttagelser ved at sammenstille dem med en Deel ældre Observationer af Prof. Hansteen og Andre. I folgende Tabel betegner H Hansteens, L mine lagttagelser.

lagttagelsessted.

Tid afSOO Sving af den Dol- londske Cylinder

Relativ horizontal Intensitet

Drammen

1. Nord og Vest for Christianiafjorden.

Bærum (2 M. NV for Christiania) 1822

. April H

Johnsrud Q M. NV for Bærum) H 1821

August

Ravnsborg (IJM. VSV for Christiania) H Christiania i) 1822 og 1823 H . . .

Auestad 1822 H . .

Bragernæs Kirke . . Kongsberg. 1820 og 1821 H Bolkesjö. 1821 Juni // Vik - -

Tindoset — — Ornæs H 1821 Juni Ingolfsland —

Miland — -

TindPræstegaard —

852"1 ^

848

827"04

841''5 820"5 814^76

850^35 841^9

835"43

832''9

0.9705

0.9375 0.9861 1.0000

0.9181 0.9366

0.9511

0.9569

) Denne og de övrige lagttagelser af Hansteen findes sammenstillede i Mag. for Naturvidensk. 1825, Iste Hefte.

80

Chr. Langberg

laffttaffelsessted.

Tid af 300 Sving af den Dol- londske Cylinder

Relativ horizontal Intensitet

Horten 1848 L

Saalleröd 1822 Aug. H

Vallöe L

Nötteröe Kirke L

Sandefjord L .... Middel . . . .

Stubberud. 1822 Aug. H

Laurvig. L

Fredriksværn. 1824. /f G ä'ocää Have) J — 1841. Mai og Septbr. i>

Verftschefens Have. Capt. Konow ^) )

Helgeraa. 1822 Aug. H

Porsgrund. L

Skien. L

Brevig. L

Humlestad. L

Korset ved Jomfruland 1822 Aug. H .

Arendal. L

Tvede. L

Christiansand. L

ïjos ved Flækkeroe 1823 April. O. W.

Erichsen

Mandal. 1823 Januar. Erichsen . . .

Lyngdal, Bergsager. L

Bakke. L

Ost for Christianiafjorden.

Sundby. 1822 Juni. H

0 Nyt IMag. for Naliirvidsk. 3 Bind Side 306.

820"73

826"5

819^19

814"67

815"87 818"9 812"84 813"5

809''22

822"?

819''08

818"75

819''75

819"05

824"5

823''57

813"79

811"78

0.9737 0.9718 0.9774 0.9883 0.9852 0.9899 0.9927 1.0031

1.0033 0.9808 0.9777 0.9785 0.9761 0.9777 0.9769 0.9670 0.9904 0.9953

816''28 0.9963 814''29 1.0012

823"99 820"33

0.9660 0.9747

826''8 0.9711

Magneliske

la^ttag-g"lser.

81

Tid af 300

Sving af

den Dol-

Relativ

lagttagelsessted.

londske Cylinder

horizontal Intensitet

Sooner. 1822 Juni. H

82î''95

0.9684

Elleöen ved Laurkullen 1822 Juli.

H .

826"?

0.9713

Skieberg Præstegaard 1820 Febr.

H .

826"7

0.9713

Fredrikshald. 1822 Juni. H . ,

.

830"3

0.9629

Boe nær Fredrikshald. 1822 Juni.

H .

823"2

0.9796

Altorp i Sverig. 1822 Juli. H .

.

816''3

0.9962

Ödskjoldsmoen — — H .

.

816"0

0.9970

Qvistrum. 1820. H

815"4

0.9984

Götheborg. 1820. H (i en Stue) .

.

812"!

1.0066

Man seer af denne Tabel, at paa begge Sider af Chri- stianiafjorden ligetil Mandal paa den ene, og til Gothenborg paa den anden Side er den horizontale Intensitet med een Undtagelse mindre end i Christiania; men at tillige Christia- nia maa ligge paa den nordligste Grændse af det hele Ter- ritorium, hvortil denne Lokalmagnetisme strækker sin Ind- flydelse, da Intensiteten allerede ved Johnsrud, som blot lig- ger ganske lidt nordlig for Christiania, er aftaget til 0.9375, der er mindre, end nogen af de andre i Tabellen anförte In- tensiteter; og Nord for Johnsrud bliver den efter Hansteens lagttagelser ^) endnu mindre.

Af det i Mag. for Naturvidsk. 1825 Hefte 1 af Hansteen leverede Kart over de magnetisk-isodynamiske Linier for en Deel af det nordlige Europa sees, at Intensiteterne, saavel

0 Mag. for Katurvidsk. 1825, 1 Hefte S. 30.

Yl. 1

82

Chr. Langberg

paa Johnsrud, som i Christiansand og Golhenborg maa an- sees for de normale; Indflydelsen af den omtalte Lokalmag- netisme bestaaer altsaa (som allerede Hansteen har bemær- ket) i at foröge Horisontalmagnetismen for alle sydlig for Christiania liggende Steder ligetil Lindesnæs paa den ene, og Gothenborg paa den anden Side. Man seer ogsaa, at medens Intensiteten mod Syd gradeviis gaaer over til sin normale Störreise, er denne Overgang Nord for Christiania mellem Bærum og Johnsrud pludselig. Uagtet nu denne Lo- kalmagnetismes Indflydelse paa den horizontale Intensitet maaskee i Christiania er större, end paa noget andet Sted i det betragtede Territorium, synes Middelpunktet for denne Lokalmagnetisme dog ikke at maatte soges nær Christiania, men længere sydlig, og virkelig viser ogsaa ovenstaaende Tabel, at Horizontalmagnetismen har opnaaet sit Maximum nær Fredriksværn, omkring hvilket Sted den aftager til alle Sider, dog med forskjellig Hastighed. Dette viser sig gan- ske tydelig ved folgende Sammenstilling.

Omtrentl. Af-1

lagttagelsessted.

Relativ harizontal Intensitet.

stand fra Fre- driksværn i Norske Miil.

Forskjel i Intensitet.

Intens. Af-

tagelse for

1 Miil.

Fredriksværn

Laurvig . .

Stubberud .

Sandefjord .

SoUeröd . .

Horten . .

Nötteröe . .

Vallöe . .

EUeöen . . Skieberg

1.0032 0.9927 0.9899 0.9852 0.9718 0.9737 0.9883 0.9774 0.9713 0.9713

IM.

3 4 ~

u-

3i- 3|-

N

N

NNO

NO

ONO

0.0105 0.0133 0.0180 0.0314 0.0295 0.0149 0.0258 0.0319 0.0319

0.0210 i

0.0177)

0.0120

0.0081

0.0Û64

0.0052

0.0076

0.0077

0.0053

Mag*neliske lagttag-elser.

83

lagltagelsessted.

I Omtrentl. Af-

I ï^^'^"^ stand fra Fre- ^ ,., M^^^'^^- Ihorizontal , ., . ''«'"«»^jei ^aeelsefor

I driksværn i t ^ •. »

Intensitet.

Intensitet. ^^^,^^^ ^^..^

1 Miil.

Fredrikshald Böe . . Porsgrund Skien . . Helgeraaen Brevig . Humlestad Jomfruland

91 _

0.9629 0.9796 0.9777 0.9785 is - 0.9808 |l - 0.9761 |2 - 0.9777 '4f- 0.9769 2|--

6pi.0til]N

^- 0

NV

NV

V

vsv sv

0.0403 0.02c6 0.0255 0.0247 0.0224 0.0271 0.0255 0.0263

0.0060

0.0034) 0.0102i 0.0082) 0.0224) 0.0135) 0.0058 1 0.0095)

I 1 Miils Afstand fra Fredriksværn vil altsaa den hori- zontale Intensitet omtrentlig aftage

mod N = 0.0193 eller 193 _ NNO = 0.0088 — 88 _ NO = 0.0068 — 68 _ ONO = 0.0053 — 53

— 0 = 0.0047 - 47

- NV = 0.0092 — 92 _ V = 0.0179 - 179 _ sv = 0.0076 - 76

Altsaa skulde Intensiteten være ligestor paa Steder, hvis Afstande fra Fredriksværn ere proportionale med folgende Tal

N= 52

NNO = 114

- NO = 147

ONO = 189

0 = 213

NV = 109

V= 55

SV = 131

84

Chr. Langberg

Disse Tal kunne vistnok ikke tillægges stor Nöiagtighed, mon de vise dog i ethvert Fald, at Horizontalintensiteten af- tager fra Fredriksværn til alle Sider, og give en omtrentlig Oversigt over de isodynamiske Liniers Lob i dette Territo- rium. Den ved disse Afstande bestemte isodynamiske Linie er Fremstillet i Fig. 2 Tab. 1.

Men denne Lokalmagnetisme viser ikke alene sin Ind- flydelse paa Magnetismens horizontale Intensitet; ogsaa den hele magnetiske Kraft har et Maximum i Fredriksværn, og aftager til alle Sider med forskjellig Hastighed. Dette sees tydelig af folgende Tabel.

lagttagelsessted.

Inclina- tion.

Relativ total In- tensitet.

Afstand fra Fredriksværn,

Forskjel i Intens.

Christiania F 18201

—1825 72«34' 1.0000

Fredriksv. 1841 i) 71 53'5 1.0207 Laurvig L . . . .171 27'2 0.9868 Sandefjord L . . .|72 8'4 1.0054

Horten L l71 57'9 0.9944

Vallöe L 171 51 '7 0.9905

Elleöen^l822Julii72 38' Skieberg H 1820;

Februar ... .172 29' Fredr.hald H 1822'

Juni 72 41'

71 48'8

0.9747

0.9666

0.9692 0.9904

4f- NNO

Porsgrund L . .' . HelgeraaenHl822

Juli 172 39' 10.9846

Brevig L l71 51'9 0.9916

Humlestad L . . .70 53'7 0.9798 Jomfruland F 18221 I

Juli 72 24' 10.9673

N NNO

NO

6- ONO

0.0339 0.0153 0.0263

Afta^else

f. 1 Norsk

Miil.

0.0678 0.0102) 0.0057 (

0.0302 0.0089 i 0.0460 0.0111/

0.0541

0.0090

6f -0 til N 0.0515 0.0076 2i-

NV 10.0303 0.0121

1 -

2 -

V V

vsv

0.0361 0.0361 0.0291 0.0145 0.0409,0.0093;

2J- SV [0.0534 ;0.0185J

De med H betegnede lagttagelser ere udförle af Han- steen (MdL^, for Naturvidsk. 1825, Iste Hefte), de med L be- tegnede af mig. Ved 3 lagttagelser af Inclinationen i Chri-

) Nyt !Ma{T. for Naturvidsk. 3 Bind, S. 306.

Magnetiske lagttagelser. 85

stiania paa Marmorpillen i Observatoriets Have den 17de og 19de Juli 1848 fandt jeg samme lig 7lo34'0, hvilket i For- bindelse med den horizontale Intensitet 1.5545, hvortil alle mine foreg-aaende Observationer ere reducerede, giver To- tal-Intensiteten lig 4.9162 i absolute Eenheder. Ved at di- videre de af mine lagttagelser udledede, og forhen anförle Totalintensiteter med dette Tal, ere de oven i Tabellen an- givne relative Intensiteter for disse Steder beregnede.

I een Miils Afstand fra Fredriksværn vil altsaa den to- tale Intensitet aftage

mod N = 0.0678

- NNO = 0.0079

— NO = 0.0100

- ONO = 0.0090 _ 0 = 0.0076

— NV = 0.0121 _ V = 0.0253 _ SV = 0.0139

Altsaa kan Totalintensiteten antages at have samme Stör- relse paa Steder, hvis Afstande fra Fredriksværn ere pro- portionale med Tallene

mod N= 15

— NNO = 127

- NO = 100

— ONO = 111

- 0 = 131 _' NV= 83

- V= 40

— SV= 72

Den ved disse Tal bestemte isodynamiske Curve er Ü- geledes fremstillet i Fig. 2 Tab. I, dog er Maalestokken for

86 Chr. Langhero;

bego^e Linier ikke den samme. Man bemærker strax en paa- faldende og- vistnok uventet Overeensstemmelse i disse Car- ver for den horizontale og totale magnetiske Kraft. Den almindelige Regel, at paa alle Steder, hvor man finder den horizontale magnetiske Kraft större, end den normale, der er ogsaa Inclinationen fortiden, og omvendt, synes altsaa her, hvor den totale og den horizontale Kraft voxe og af- lage i samme Forhold, at lide en mærkelig Undtagelse.

VII.

Nikkeioxyd i Serpentin og Talk.

August Stromeyer,

Jr rofessor Sillimann den Yngre har nylig- fundet, at det grönne Overdrag paa Chromjernsteen fra Texas, som man tid- ligere har holdt for Chromoxyd, bestaaer af Nikkeioxydhydrat. Dette har foranlediget mig til at söge efter dette nye Mine- ral iblandt Chromjernstenen fra Röraas, uden atjeg dog hidtil har kunnet opdage det. Herved har jeg imidlertid fundet, at Serpentinen, hvori Chromertsen forekommer, indeholder en ringe Mængdc Nikkeloxyd. Jeg fandt nemlig i en vakker grön ædel Serpentin fra Röraas . 0,45 Procent

do Sundal . 0,304 -

smudsig guul almindelig . . . Röraas . 0,32 — dröi do. ... Sachsen . 0,22 —

Nikkeloxydet lader 'sig ei ved kaustisk eller kulsuurt Ammoniak extrahere af det pulveriserede Mineral, og fortyn- det Saltsyre eller Svovlsyre oplage kun saamegel som svarer til Qvantiteten af det decomponerede Mineral. Deraf fölger vel at Nikkeloxydet er indeholdt som Silicat i Serpentinen, og horer til dens Constitution.

88 Nikkeioxyd i Serpentin og Talk.

En vakker grönlig Talk fra Röraas holdt 0,4 Proc. Nikkeloxyd

Klæbersteen fra Sell 0,43 — —

— fra Lademoen ved Throndhjein 0,23 — — Talken bliver som bekjendt ei angreben af Syrer, og disse optage heller ikke noget Nikkeloxyd deraf, men den maa först decomponeres ved Smeltning med kulsuurt Alkali. Deraf fölger at ogsaa her Nikkeloxyd horer til Mineralets Constitution.

Chromjernstenen holder sædvanlig et Spor af Nikkeloxyd, dog synes dette kun at hidröre fra indsprængt Serpentin, thi i reen Stuf er en Nikkelgehalt kun med Nöd at paavise.

I en Dolomit og en vakker Asbest der ledsage Chrom- jernstenen fra Röraas forefindes intet Nikkeloxyd.

Da ingen Serpentin eller Talk fra andre Fundsteder staae mig til Raadighed, maa jeg overlade det til andre at afgjöre, om Nikkeloxydet, som jeg formoder, stedse forefindes i disse Mineralier. Som bekjendt holder Olivin ligeledes Nikkeloxyd. Da Nikkeigehalten i Serpentinen er saa ringe, er der vel vanskelig nogen Tanke om dens tekniske Benyttelse hvor- meget end dens hyppige Forekomst, og som Folge deraf, de ringe Vindingsomkostninger kunne tilsige saadant.

Ved en Smelteproces lader Nikkelgchalten sig ret vel concentrere. 20 Grammer Serpentin, som indeholdt 0,064 Grm. Nikkeloxyd gav med 10 Grm. Quarz og 10 Grm. Kalk- steen i Kuldigel en velflydt krystallinisk Slag og smaae Jern- korn, der ved Analysen gave 0,055 Grm. Nikkeloxyd.

Ligesaa lykkes temmelig vel Concontrationen i en Sjer- steen ved Smeltning med Jernfriskslag og Svovlkiis.

Til Slutning bemærker jeg endnu, at jeg ingenlunde be- tvivler Rigtighoden af Sillimanns Angivelse. Hans Beskri- velse af Nikkeloxydhydrat tillader ei at tænke paa en mulig Förväxling med Serpentin.

VIII.

Om roterende Blæsemaskiner.

Af E. Munster.

Iblandt den nyere Tids Maskiner fortjener Repsolds rote- rende Spröite Hyttemandens Opmærksomhed, da denne lige- saavel kan tjene til Blæsemaskine, hvis man lader Luft iste- detfor Vand træde ind i den. Det kunde derfor ikke være uden Værd at undersöge, hvorledes den bör construeres for at svare til Hensigten.

Lad det Skrafferte i Fig. 3 være Gjennemsnittet af to cylindriske Legemer, hvilket begrændses af tvende paa lidt nær halve Cirkelbuer af forskjellig Radius Ro og ro, afCur- ven BC, den rette Linie GD og Curven DE. Cylindrene have paa Axerne 0 og 0' to ligestore, i hinanden gribende og med samme Antal Tænder forsynede Hjul og ere omgivne paa Ende- og Sidefladerne med en tætsluttende cylindrisk Kappe, hvis Radius er = Ro, og som kun har Aabninger ved F og F' for det ud- og indströmmende Fluidum. Bevæges

VL 1 F 2

90 E. Munster

Cylinderen O i Retningen ab, saa bevæges den anden naturlig- viis i Retningen a'b'; Rummet V vil periodisk forstörres og U periodisk formindskes. Stilles Aabningen F' i et hvilket- somhelst Fluidum og Maskinen bevæges, vil der altsaa fore- gaae en Indströmning ved F' og en Udströmning ved F, der- som tillige begge Cylindre beröre hinanden i hvilkensomhelst Stilling, og den omgivende Kappe slutter godt.

Förend jeg forsöger at bestemme det Forhold, der bör finde Sted imellem den store og lille Halvcylinders Radius, imellem Cylinderens Gjennemsnit og Höide og den absolute Störreise, som disse bör have, jfpr a| Maskinen kan afgive et bestemt Vindqvantum i Minuttet, vil det være nödvendigt at udvikle Ligningerne for de tvende Curver BC og DE, samt at bestemme nogle af deres Egenskaber, som siden ville komme til Anvendelse.

Vi tænke os i et Plan tvende Punkter A og B (Fig. 4), og liggende i dette samme Plan to andre Planer M og N uafhæn- gige af hinanden. Planet M staaer i fast Forbindelse med Punktet A og har om dette Punkt en constant Vinkelhastighed xp, Planet N med Punktet B, hvorom det bevæger sig med en cortstanl Hastighed y, men i en Retning modsat M*s. Der gives iblandt de uendelig mange hinanden berorende Cirkler, som man kan drage om disse Punkter, tvende, der have den Egen^ skab, 2LiRip==r<p; R betegner Radius til Cirkelen i det Plan, der har Vinkelhastigheden ip; og r Radius til Cirkelen i Pla- net med Vinkelhastigheden 93; R + r a^^saa Punkternes indbyr- des Afstand O- Fast i Planet N ligger den plane Curve mn. Vi ville nu bestemme, „hvilken Form maa Curven m,n„ oivr-L .■ '»om

')" Vi kunne efter det Tydske kalde disse Cirkler Dehngscirkléf, De^ * ' Imgskredsc CThéilkréise),' thi r disse foregaaerlnddelingen til Tært^ derne paa njiil. '

Om roterende Blæsemaskiner. 9*1)

der skal ligge fast i Planet M, have, saafreintj Cur- verne, nnidens Planerne dTeie sig, bestandig skulle beröre hinanden.". Er m,n/s Form saaledes bestemt, saa vil fölgelig en af disse Curver, idet den dreier sig eensfor- mig med sit Plan og berörer den anden Curve, kunne med- dele den og dens Plan en eensformig dreiende Bevægelse., Da jeg intetsteds har sect fremsat en almindelig Oplösning af denne Opgave, anseer jeg det ikke for överflödigt at for- udskikke en saadan.

Ethvert Punkt i Planet N og fölgelig i Linien mn vil ved Dreiningen beskrive en Curve i Planet M. Tænker man sig selv stillet i Planet M, der kan antages at have en uover- skuelig Udstrækning og selv deoltagende i dets Bevægelse, medens Planet N, der for Öieblikket kan være reduceret til Cirkelen om B, fremdeles dreier sig som forhen om sit faste Punkt B, vil det synes, som om Planet M er i Hvile og Cir- kelen om B vælter sig rundt om Cirkelen om A, og at B ikke er et fast Punkt; men Rip vil dog være = r(/). Lader man Planet M virkelig være i Hvile, saa vidt dette kan siges, og lader Cirkelen om B rulle om paa Cirkelen om A's Om- kreds, vil ligeledes ^ip være = r^. Det bliver heraf tyde- ligt, at det er ligegyldigt, enten man tænker sig begge Cir- kler dreiende sig om deres faste Punkter A og B, eller den ene fast og den anden rullende paa dens Omkreds. Vi ville nu derfor anläge Planet M som ubevægeligt, eller idetmindste lægge vort Axesystem fasl i dette Plan, som da forövrigt kan bevæge sig eller ikke.

Jeg omtalte, at et hvilketsomhelst Punkt i Planet N vilde beskrive en Curve i Planet M. Da een af dens Egenskaber vil tjene os til Bestemmelsen af m,n,, ville vi derfor först udvikle Ligningen for hiin krumme Linie.

LadPB=r, (Fig. 5) være Punktets Afsland fra Centret B, FBC

02 E. Münster

= y, EAC = i/^, altsaa Vinkelen ADB=:7r — (V^ + y); PM' = y, A]VK=x, saaerDA:DB:AB = sin 9 : sin i/;: sin (.ip-\-(p'),

altsaa DA=^4Vt^> DB = ^«iïliiîL^, PM' = AH = DA-DH, AM' = HP, DH = — DP cos CV + <f3 , HP = DP sin OP + <f), men DP = DB - PB = OR^jr) sin^^ _

altsaa DH = - (^-tl^^ _ r,) cos CV + «p), ' og

"^ = (SW5-'')^'"C,A + .); „«ery = DA-

^»= fl1^+ (.^Urt^^j^l - .) cos C,4-.) 0. x = HP, fölgelig

y = CR + r) cos xp — y, cos (ip-^-if))^ x = CR + I*) sin \V — r, sin C?/^ + <p)i Er r, = r, kaldes Kurven en Epicycloide og er altsaa den krumme Linie, som beskrives af et Punkt i en Cirkels Peripherie, der ruller paa Omkredsen af en anden Cirkel. Af Ligning-erne Cl) findes

dy = -^ CR + r)[^sin V^ - ^ sin (jp + y)J åip,

dx= CR + i*)j_cosï/;— — cosCV^ + y)J dj//,

da Ri// = ry, altsaa dy = — àip, iåip -\- dy) = ( _lt£ J di//;

og -ÎÎI= - r s^" V^ — f/ sin CV^ + y)

dx r cos xp — v, cos (^ -)- y)

Drager man en ret Linie fra Punktet P i Curven til Cir- klernes Beröringspunkt C, gjör CH'-J-PM' og CN'-L-AX, saa er den trigonometriske Tangent til Vinkelen M'PC =

^; men H'C = M'N' = AN' = AM' = Rsinz/; — x, og H'P

Om roterende Blæsemaskiiier. 93

= PM' - H'M' = PM' - CN' = y - R cos ^; altsaa ^

_ x — R sin ^ r r sin ^ — r^sin (^4- 9^)^ dy

y -- R cos lp Vr cos ip — r, cos (^ -f~ 9^^ dx

Heraf seer man, at PC danner samme Vinkel med Ordi- nalen y, som Tangenten til Punktet P i Curven danner med Abscidelinien, fölgelig er PC en Normal.

Ethvert Punkt altsaa i Linien mn (Fig. 4) beskriver en krum Linie i Planet M, hvis Ligning i Almindelighed er y = (R + r) cos ^ — r, cos C^P + y) x = CR + r3 sin jp — r, sin Qip -\- 9), hvor r, er Vectorradius til et Punkt mn regnet fra Polen R, og hvis Normal falder sammen med den rette Linie, som man kan drage imellem et Punkt P i Curven og Cirklernes Reroringspunkt C. En Egenskab, som den sögte Curve m,n, maa have, er altsaa den, at dens Normal ogsaa falder sam- men med PC; men da begge Curverne blot skulle berore hinanden i Punktet P, er det tillige nödvendigt, at PC er Normal til Curven mn. Ligningen for Curven mn i Planet N være y = fCx), R Abscissernes Regyndelsespunkt, RF Or- dinataxe, RD Abscidelinie. Flytter man Abscissernes Re- gyndelsespunkt til A og regner Coordinaterne x, og y, til Axerne AX og AY, bliver

y= CR+r)cosy — y, cos(^ + ^) — X, sin C^ + y) ^21 X ^ — (R+r^sin cp — x, cos C^ -\- cy)) -f- y, sin Qip -f- (p')

Da nu Normalen skal gaae igjennem Punktet C, er dens Ligning

11*1) i jj.

y, — R cos ^ ^ dx, ^

x, — R sin lp dy,

Kjender man altsaa fCx), finder man af Ligningerne (2) og C3) Coordinaterne til det Punkt i Linien mn, hvis Nor- mal gaaer igjennem C, som Functioner af jp og cp; men disse

94 E. Münster

Coordiiiater ere tillige Coordinaterne til el Punkt i Curveii in,n, i Planet M, og ved at lade Vinklerne ip og (p variere, finder man alle dens Punkter. For at tydeliggjöre Anven- delsen vil jeg tilföie nogle Exenipler. -' Forste Exempel.

Ligningen for mn være y = ax + b. I Planet M's Ax!èi-' System er

y= (;R_|_r)cosy — y,cosCî/' + f/D — X, sin C^ -[-(/))=: ax 4- b x= — CR 4- O sin y — x, cos C^ -f- y) + 7/ sin (^ + 9). nA

Sætterman a = tg^, flytter b over paa den anden Side, muUiplicerer den förste Ligning med cos ^, den anden med sin tî> og trækker dem fra hinanden, bliver den rette Linies Ligning i dette nye System

CR + r) cosCy — ^) — y, cosC^+9— ^) — x/sinCî/'+fy— «^) — bcos^ = 0 (4) r.A\

CR+Ocos (0) — 19^) — bcost^- ^ ,, , üs'''

Iler y, = ^^,-^(^^^^^^^5 ^-x,tg»+<P-£.,

Heraf findes iî,;

Eliminere vi y, af Ligningerne C^) og (5), faae vi

(a+Û^l'P-JDjrï^^îÊ _ ^, ,g C^ + ^ _ ^3 _ R cos *

COS (jp-\- cp — ^) ' ""^ ^^

= x, cotg (?/> -f- .7; — ,9-) — R sin ip c olg Qip -^ cp — ^)) eller

-^^ ^ . ^ = R [sin 2p cotg CV" -{-q^-'d-')

Sin C^+ cp — ^') cos C^+^— ^)

■" ' cosi(p-\-(i> — ^)

sin OP + 9 — ^) cos (jp -\- cp — -d^:) giver x, = R cos (ii-\-q^—0-') [sin ip cos Ol'+Ç^—^0—cosips\n Crp+ç—^^li ^_ [(R _|_ r) cos Q<p — ^) — b cos ^] sin OP + cp ~~ d-') ^ =— R sinCr— ^) cosC^+f7>— ^)+R cosC^— '»«i"('/'+<7>— iî^)

Om roterende Blæsemaskiner. 9Ö

+ rcos((p — xF)sm(jl)-\-cp — ^) — b cos i9- sin (^+(p — -»ÎA)

= R sin ^ -|- |r sin ^ + Jr sin [i/' + 2 (^/^ — ^)]

— bcosi^-sinCî/'-l-«^^ — ^), da

cosC^ — ^)sin(i/^+^ — -^)=isin^+isin[0 + 2C^^-~aî^)];

altsaa x,= CR 4-iOsin^4- ^r sin [ø + 2Ctp — t^3] — bcos^sin(î/^4-^ — 19-); ligeledes findes y,=(R-j_^r)co$ø -f ir cos [^4-2 (^ — i9-}] — bcosa9-cos(^4-^ — ,5^). Disse to Ligninger kunne ogsaa skrives saaledes:

y/=(:R+èOcos^-ircos |^+2(^+^-^)j

— b cosi:^sin lî/' 4- -ö-H-y"^! x, = (R-f èr)sin^--4rsin |î/' + 2^|^+^-^-|| + b cos i9- cos It/' -f -^^cp — S-l-

Kalde vi Vinkelen ■ ir+^P — ^j = 9\ dreie Coordina-

teaxerne om Abscissernes Begyndelsespunkt igjennem Vinkelen n, hvorved Ligningerne faae ip-^-n istedetfor f, gjöre denne

j* Vinkel î/' + n, som vi ville betegne med i^\=r=r(p* eller n

R

Y / tu \

= —1-;^ — ^f, faae Ligningerne folgende Form:

y^ = (^R + Ir) cos ^' - Ir cos QP' -f- 2^>0 )

— b cos i?- sin (é' + cp*') f

> rfi"^ x, = (R 4- Jr) sin ./ - Jr sin 0/.' + 2^0 (

-|- b cos -«9-cos C^' -f (//) 1

Heraf see vi, at den sögte Linie m,n, i dette Tilfælde

er en med en Epicycloide, hvis Ligning er

y, = (R + ir) cost/»'- Jr cos (i/»' + 2^')

x, = CR 4- èr) sin>' - ir sin QP' +2cpO,

æqvidistant Curve. Er bcosi9^ = 0, d^t er: gaaer den rette

96 E. Munster

Linie igjennem B, Cirkelens Centrum, saa er Curven ra,n, en Epicycloide.

Andet Exempel. : I Curven mn være en Cirkel, hvis Centrum er beliggende i y Axens og Delingskredsens Overskjæringspunkt, dens Ra- dius = r, dens Ligning altsaa x^ -f Cy — r)^ =r,*. I det andet System faae vi:

y,2 4. x,2 -j- 2y, [r cos (^ + ç?) ~ (R + r) cos t^ + 2x, [r sin Cf + (p) - (R + r) sin t^] + CR + ry — 2r (R + r3 cos ^ + r^ = r,^, men r cosOP-\-q)') — r cost/? — R cos^= — 2r sin(T/>4-i<^)sin Qiq)')

— R cos?/',

r sin C^4-<p) — rsint/;— Rsini/;= 2rcosC^+i^)sinCi^)

— R sin t/',

(R 4. r)2 — 2rCR + r) cos cp + r^ = R^ + 4r(R+r)sin2 (i<?>); altsaa

y,^ + x,2 - 2y, [2r sin(7/. +|) sin | + R cos ^J

4- 2x,[2r cos (jp + 1) sin I - R sin ./.] + R^ )> CÎ) + 4r(R + rDsin2-|=r,2

y, — 2r sin (^ +^J sin -^ — R cos T^ ^^' x, + 2r cos (y + ^) sin I — R sin.>

^y, — Rcos^^ hvoraf findes x, — R sin il^

cp R cos ^

Om roterende Blæsemaskiner. 9t

Indsætler man denne Værdie af x, i Ligningen G), ud-^ vikler og reducerer, findes n)l)

( ; y,=R cos^4-2r sin [y + |-J sin ^ + r, sin [jp + ^li

der indsat i Ligningen (8), giver

x, = R sin 1^ — 2r cos (^ + ^) sin ^ ± r, cos (i^ + ^) eller

y, = Gl+r)coS^-^rcosCØ+Sp) + r,sin yip + ?■ J

>;_4_,^-4-,s,ni^.^,,i-- (V,4-- -+■'■■ ' ) (9)

x, = (R -|- r) sin ^^rsin (J>^(f) + r, cos y^ + S" J

Ligningerne C9) ere overeensstenimende med Lignin- gerne (6), dog gjeldie hine for tvende med en Epicycloide, hvis Ligning er Jr/

y, ^ CR -}~ ï*3 cos \p — r cos (j^ -|- 9D x, = (R 4^ r) sin -ip — r sin (^ + 9)? æqvidistante^Curver, der ligge paa hver sir^ Side af denne i Afstanden r, og hvis genererende Cirkels Radius er dobbelt saa stor, som den i förste Exempel. Tredie Exempel. Som sidste Exempel vælge vi Cirkelens Evolvent, hvis Ligning er

y = r, (cos i9— |- 19- sin i9-) = (R + r) cos y — y, cos (^ + ^)

— x,sinOA+9) = ->' . x=r,(sinT9^ — ^008^-)= — (R+r)sin9)— x,cos(^'-[-y)

-f-y^sifiC^+y) hvor r,, Evolutecirkelens Radius, nödvendig maa være min- dre end eller ligeStor med r, Delingscirkelens Radius, Ihi det er umuligt fra et Punkt, som ligger indenfor Evolutecir- kelen åt drage en Normal til Evolventen, â- er den Vinkel, som en Radius dragen til Kruniningsradiens Beröringspunkt YL 1 G

98 E. Münster

med Peripherien, danner med Ordinateaxen. Af Ligningerne (10) faae vi i det nye System üy

y,=(R+r)cos^— r,cos(i/;+9)4-.9-)— r,^sin(i//4-^+^)i x,:^(R+r)sin^— r,sin ixlJ+(p+^)+T,â'COs(ip-\-(p+^) 1 og dy, = — r,i9- cos Cî/^ -|- ^ + ^) ^^

dx, = - r,^ sinixp + œ 4t ^) M, ., . „_ altsaa

dy, ^^^-r^-T- J x, -^ R sin I/; -:= ^y

rcos?/; — r,cosCi//-(-^--f~^^ — r,>9-sin(i/^-f-^~t~^)

rsini^ — r,sin CV^-|-<^4-^)"^-r,^cos(i/^+<P+^)- z

Heraf findes

cos (i// +^j == — eller ^ = Arc|cos=— 1 — a>=

.i r,\ R . yninüiJ ai/d

Arclcos=— I xp. ^ ^

Sætte vi \p -]- tp -^- d^ = ijj' , saa er-;i) — ^x ^f^-^'— (^ _|_ ^) ==^/_ Are (cds==^'!^1,''"' ■'■■•*

^ = i[cR + rDArc(cos=^) — R^/']^ '^*^^^

y^ = (R -j- r) cos \jp' — C^ + 19-)] — r, cos ^' — r/i^-sini ip' x, = (R + r) sin [ip' - (^ + ^)] — r, sin ^' + r,^ cos V'', j

De to sidste Ligninger give udviklede

'■','. ■ -

y, = ^ R [cos t' + Cø' — n) sin ^T

(iiiip.'/i-f- (i<{)vT^=/

x, =ï^ R [sin 0' - dii)' — n) cos^'], r

biißJelA

hvor n = (^Y^)[Arc(cos=^) -- l]/r^-r;^J

/il mb

Bevæges Coordinateaxerne med Bibeholdelse af dereS' Begyndelsespunkt igjennem en vis Vinkel m, faae vi i dette! nye System *';*i Ji * "J<>^

I vr '

Om roterende Blæsemaskiner. 99

Ï'/

y, =^ li R [COS (^' +_ nO + (.t' — n) sin C^'+ m)]

r - ^ ) in-

^>' -^x/=^R[sin Cø' + m) - (t/^'-n)cos (^'+m)].

f.. •• ■.,'.! r

Sætte vi nu endelig i/y'-(-m = en ny Variabel ^' y alt- saa i/^' = t>' — m og gjöre m -j- n = 0, saa er

' ^ / .y, = l^R(cos^' + ^'sin^O/

(12) x;==^Rtsin ^' — Fcos^O

a '<^:î..'i'fiv4;^l :' «/) v;P.ir'«/^i « s?« p>

r I i iniiif HßM

Curven m,n, bliver ligeledes en Evolvent til en Cirkel,-

hvis Radius er —R. . . , . . ,..

Drager -man fra Delingscirklernes Beröringspunkt en Tan- gent til den ene afEvolutecirklerne, saa vil denne Linie ligele- des tangere den anden. Men denne Tangent vil tiHige være Normal til alle de Evol venter, som man kan tænke sig be- skrevne fra ethvert Punkt i begge Evolutecirklerne. Da nu enhver Evolvent ved een Omdreining vil have indtaget alle de mulige Stillinger til den reite Linie, som de tænkte be- skrevne Evolventer have, saa fölger heraf, at de to Evol- venters Beröringspunkt bestandig ligger i en ret Linie, der

danner^ en Tin kel med Centrallinien, hvis Sinus er — •

Disse Exempter være tilstrækkelige til at vise Anven- vendelsen af Ligningeme (2) og C3>. Det staaer altsraa i vor Magt ikke alene paa een men paa mangfoldige Maader at holde Rummet U afsluttet fra V (Fig. 3); dog bringer An- vendelsen af en ret Linie og en Epicycloide de fleste Fordele. Jeg vil derfor blot indskrænke mig til Benyttelsen af dem.

Af Ligningerne (1) findes, som allerede bemærket, ved al sætte r, = r Epicycloidens Ligning '

too r>ni/h«rE. aMünster

y = CR -f- r) cos ifj — r cos (i/» + 5p) \

x = (R 4. rD sin ip — r sin (^ + 9)) i R den faste, r den genererende Cirkels Radius, B.if)=-rcp. Paa folgende Maade kan den construeres. Man afsætter paa Cirkelen om C*s Periplierie CFig. 6) en Bue AB=AB', lader for Beqvemheds Skyld AB' være = 7rr og deler begge Buer i det samme Antal ligestpre Dele. Igjennem Punkterne a, n^ ^3 0. s. v. slaaes Buer om Centret C, og igjennem Punkterne «1 «2 «3 0. s. v. drages fra C rette Linier til disse Buer. Mangjörb'/J = b«i, c'y = ca^, d'J = da3 0. s.v., saa ligge Punkterne ß, /, ô o, s. v. i en Epicycloide. Af Ligningerne Cl3) findes dy = (R -|- r) [sin d^P + gO —■ sin ^] d^ =

2 (R + r) d/- cos (0+1) sin ^

dx = (R +t) [cos lp — cos Cip + y)] dø =

2 CR + rDdî/^sin I ?/'+— Jsin-^ 1

■n T) I -,

å2L' Aj) = — dip og dî/^-|-d7^==— — ^di/^; og

dy . ^ sin (i/' + ^0 — sin ^^ Vrt f , \ ^^1

d^ = 'g -^ = cos » -cos Cø+y) -= 'g i 2 ~ '-'^2^1,

eller & = ^ - (^f+~~). Heraf fölger at B"P er Tan-

gent og PD Normal, thi Vinkelen ?B''D = y, ACD = ip,

BA'K = PBD + ACD = z/; + ^, 90« - BA'K = O^,

-if -(♦+!)■

f'^'l det förste Exempel paa Anvendelsen af Ligningerne (2) cg (3) have vi fundel, at, saafrenit mn (Fig. 4) er en ret Linie, som gaaer igjennem Punktet B, er m,n, en Epicy- cloide, hvis Ligning er

Om roterende Blæsemaskiner. 101

y = (R + -^)cosV^--^cos(i/^+.,2(p)

x = (r + -|) sin I// - ^ sin (î/^ + 2/0,

og hvis generende Cirkels Radius er halv saa stor som De- lingscirkelens. Havde in,n, derimod været en i Planet M og igjennem Punktet A given ret Linie, var mn bleven en Epi- cycloide, hvis Coordinater vare

y = (^r+-2)cos^ - -^ cos C<p + 2^/^)

x = (r 4--^) sin ^^ — -^ ^''" ^^ + ^^^*

Enhver af disse to forskjellige Epicycloider vil altsaa, ved al Delingscirklerne bevæges, ligge i Rorörelse med en rei Linie, som gaaer igjennem Omdreiningens Centrum i det andet Plan, dog saaledes, at efteråt Epicycloidens Vendepunkt har passeret Centrallinien, kommer den anden Side af den rette Linie i Berorelse med den. Denne sidste Omstændig- hed vilde bevirke en praktisk Uanvendelighed af disse Linier^^ hvis man ikke kunde benytte Epicycloiden og den rette Li- nie saavel i det ene som i det andet Plan. Men da Intet derfor er til Hinder, behöver man blot at anvende den Deel af Curven, der kommer i Berorelse med den ene Side af den rette Linie og kan, efteråt Epicycloiden i det ene Plan har virket paa den rette Linie i det andet indtil Vendepunktet, altsaa til Centrallinien, lade en ret Linie i forstnævnte Plan og en-Epicycloide i det andet være saale- des beliggende, at fra Centrallinien af kommer sidstnævnte tvende Linier til at virke sammen. Antage vi nu, at begge Cylindre skulle bevæge sig lige hurtigt, bliver ip = <p oc^ R=r, og da Afstanden mellem Axerne er R^ + ro, bli- ver R=r= "^ " Delingscirklernes Radius, og -^~— ^^

102 .loaiJsßiE. Münster

= den genererende Cirkels Radius. 3egge Cylindres Gjen- nemsnit ville blive congruente og hvert symmetrisk om Linien O'O (Fig. 3). Epicycloidebuen BC vil efterhaanden ligge i Be- rörclse med den rette Linie D'C, indtil at Punkterne C og C falde sammen i Centrallinien, og derpaa Buen C'B' med CD indtil samme Vinkel paa den anden Side. Man seer altsaa^ at hvis Cylindrenes Gjennemsnit ere construerede saaledes som angivet, deres indbyrdes Stilling fra först afsomiFig. 3 og Omdreinings-Bevægelsen i hver er samtidig lige hur- tig men til modsat Side, (ved Hjælp af tvende, paa Axerne befæstede, i hinanden gribende, ligestore og med samme An- tal Tænder forsynede Hjul), saa ville begge bestandig kunne beröre hinanden.

Fra det Öieblik af, at Punktet B kommer i Berörelse med C, indtil det kommer i Berörelse med E', ere paa eeri Gang saavel Epicycloidebuen og den rette Linie som og Om-| kredsen af den store og lille Cirkel af de forskjellige Cylin- dres Gjennemsnit i Berörelse med hinanden. Der vil fÖl- gelig imellem disse tvende Punkter' indesluttes en vis Mængde Fluidum, der atter vil træde tilbage til Rummet V. Men la- der man Cylinderens Gjennemsnit begrændses fra D, til É, af den Curve, som Punktet B beskriver i det andet Omdrei- ningsplan, vil det indesluttede Rum betydeligt formindskes. Dette er ikke uden Vigtighed, især hvis Fluidet er Luft, hvil- ket senere vil blive tydeligt. Den almindelige Ligning' for en saadan Curve er Ligningerne (1) *

y = (R + r) cos t// — r, cos Cip -f- <p) X = (R -f- r) sin ^ — r, sin {ip -\-qO. '"'''1 dette specielle Tilfælde er ^ = y, R = r, allsaa

y = 2r cos xp — r, cos Zip ^

X = 2r sin tp — r, sin 2{/',

mon r = \r , r, = Ho, folgelig

Om roterende Blæsemaskiner. 108

y = CRo + 1*0) cos ^ — Ro cos 201 ^^

x == (Ro + To) sin ^ — Ro sin 2ip) dy = - [(Ro + i-o) sin ip — 2Ro sin 2ø] åipi ^^^^ dx == [(Ro 4- To) cos ^ - 2Ro cos 2ip^ dip) Constructionen af denne krumme Linie kan saaledes ud- föres. MangjörCO = Ro + ro(Fig-.7). Med en Radius CD = OE = Ro slaaes Cirkléi^' oiri € og- 0. Man deler Omkredsen af Cirkelen om 0 i et vist Antal vilkaarlige Dele Eai, a^a^,

8283 O.S. v. OggjÖrD«! =Eai, «i«2==^l»25 CC2^3=^2^3

0. s. v. Igjennom Punkterne «1, a^, «3 0. s. v. slaaes Buer om Punktet 0, og igjennem 0 og aj, 82, 83 0. s. v. drages rette Linier, indtil de overskjære dissß Buer i bj, Cj, dj 0. s. v. Gjör man nu b'/J = bai, cV = ca2 5 d'ô = àa^ o. s. v., ligge Punkterne ß, y, ô 0. s. v. i Curven.

For det Folgendes Skyld vil det være nödvendigt at kjende Længden af Buerne BC og DE samt Fladeindholdet af Sectorerne BOC og DOE. I Almindelighed er DifFeren- tialet af en Bue s = |/^dx^ -f- dy^ og Differentialet af en Sector z = i (ydx — xdy). Af Epicycloidens DifTerentiallig- ninger (14) faae vi (^^.dx2=4(R-f rD^dt/^^sin^ (t/; + |-) sin^ |-

dy2 = 4 (Tl _|_ r)2 dip'^ cos^ (i^ + ^) sin^ ^ ; altsaa

. dx^ + dy2 = ds^ = 4 (R + r)2 dø^ sin^ |-, eller

ds = 2 (R + r) d^ sin | = ^ f^^t ."^-^ d^ sin |, fölgelig ^^4r(R + rOy;.„ |Ç^4KR±rO (, __ ^^^|).

Naar (p = 0, er s = 0, altsaa C = l, og ' s = 4-LÇM (1 _ eos|) = ?!:M,i„.|.

104 rmAf" E. Münster

R -4- r

Ved at indsælte Værdierne af r= ^ 7" " og

R = !^Afaaevi

s = f CRo + ro) (l - cos |) = 3 CRo + r«) sin^ ^' Af Ligningerne 03) og C14) fmdes ydx= (R+r) [CR-f r)COSi/;— r C0S(î/j+9))] [cosr/; — cos(t^'-fy)]dv> xdy=— (R+r)[(R-J-r)sin ^/;— rsinC^-f^))] [sini^ — sinCH-y)3d^> altsaa i Cydx — xdy) == dz = i (R+r) (R4-2r) d^ Cl — cos ç^) ==

^ CR+r) (R + 2r) d^ (1 — cos (^) og "^ '"'"^

l.i

z = ^ (R + r) (R + 2v:)Jdcp (1 - cos çO

^ *lL(R4.r)CR + 2r)(y — sinç>)-fO,'inen C = Oi ^''^^^' 2R

^_Ro^ ^^j^^Roilo^ ,lts3^

z = ACRo+ro)H9' — sin^)). Grændserne, imellem hvilke Buen BC og Sectoren BOC^ som vi ville betegne med L og F, skulle lages, ere ç> = 0 og den Værdie fp har,^ idet Epicycloidens Vectorradius er = Ro, nemlig: ' v

C-T— j ^"' (2^"/

den Vinkel, som Vectorradius Ro danner med Coordinateax^n.

Om roterende Blæseniaskiner. 103

Folgelig bliver

L=ÎCRo + ro) (l-cos|) C1Î) F=/çCRo+ r«)*' 0/^ - sin cp') (18)

naar Værdierne af ^, sin ^ og cos-^ indsættes.

Af den anden Curves Differentialligninger (16), faae vi ds = dV^|/"CRo + ro)^-i-4Ro^— 4RoCRo+ro)cos^. Integra- let heraf er en elliptisk Function af anden Grad. Da

xb cosî// = 2cos^ir- — 1, er ogsaa

2

Gjör man ^ — ^ = i9-, altsaa di/; = — 2d^ og m^ =

8Ro (Rq -f- rp)^ bliver ds==-2(3Ro + rô)d5-V^l—m^sin2^, (3Ro + ro)^

menydt9-j/l — ni^sin^i9- çr efter Legendres Betegnelses- maade = E (m,^), altsaa

s = C-2(3Ro+ro)JECm,^). Ved Hjælp af Rækker, der temmelig hurtig convergere, kan s paa folgende Maade findes.

dØl/CRo + ro)* + 4R„« - 4R„ CRo + r„} cos t// =

^(R„+,„).+4R.^.;d^ Ki-ê^.^^^

= adV' V^l— ecosî/, naar a = |/'(Ro + ro)^ +^ Ro^ og 4RoCRo + ro) (Ro + ro)^ + 4Ro^'

|/^1 — e cos t^ = 1 — ^ e cos tp — ^— -r e^ cos^ i' —

Yl. 1 G 2

106 E. Münster

1.3 , 3 , 1.3.5 . ^ ,

Multiplicerer man med dip og integrerer fra ip = 0 til ^ = ^ og bemærker, at /cos ipdip= sinip fcos'^ipdip=ismipcos ip'-\-'^xp f<ios^yjdiß=l sinipcos^ V'-J-f sin?//

3 3 fcos^^pdlp^=ism^pcos^^p^^r—^■s\h'^pcos ip-\--^r-r\p

4 2 4 /cos*i//d^==^sin^cos*^+ô~FSini//cos^i//4-7— ^ sin xp

o ,o 1.0.0

0. S. V.

og dernæst ordner Ledene, saa faaer man s =

|4k-S-l^e^)-s^V^+W^^ 3.5 r ^ 1 (2^-1) „ (22_i)(62_i) ^ e , i

hvor "^ •" M^

^2-— 42© -t- 42 82 ^ 'T 42T8M2^

2n C

, (42— 1)C82-1)C12^-1) .... [(4n-4)^-l] :

i- A;.;.. 42. 82.122.16-2 __ C4n)2 ^

^3 — 22^-t- 22,62 ^^ 2^6M02

, (2'^-l)C62-l)Cl02-l) . . . . [(;4rT-6)2-l] ^2n-i

-h . . . . 2^62.102.142 TT^T' c4n-2)2 "^

Om roterende Blæsemaskiner. 107

Er So Længden af Buen imellem ip = 0 og ^ = tt og Sl imellem ip^O og '(p = iy, bliver-

Si=a(^|(l-^,)-2z^3jj

"'■^ Da det ved Bestemmelsen af s kommer meget an paa,

at Rækkerne J2, ^§ ^2 stærk convergere, vil jeg fremsætte

en anden Methode^ ved Hjælp af hvilken Værdierne af ^^

og J^ endnu hurtigere kunne findes. Ovenfor havde vi

ds=^dV/>/'cRo+ro)^+4Ro^ — 4Ro(Ro+ro)cos^, der kan

bringes til folgende Former

Det forste Udtryk benyttes, naarRo>ro, og det sidste, naar Ro < ro. Lad b betegne enten 2Ro eller Ro + ï'o ^g p

^+I« eller -^^, altsaa ds=bdî//l/l -2p cosi/;+p~^ 2Ro Ro +1-0

T/r-2pcosø+p^.=>^M:p^[i - i. 'f^-

_1_ f2pcosipY''' 1.3 r2pcosi/;^3 ^ t

Multiplicerer man med åt og integrerer fra ^ = 0 til ^ = — , faaer man : -

?døl^l+p^-2pcosV/=|l/^^[l-~2Q^

1.1.3.5r p Y 1-1-3.5.7.9Y- p -w^ _ "I 2.2.4.4M+p2j 2.2.4. 4.6:6M4.pia/ ' • • • J

ß.

108 E. Münster

"^3.3.5.5.7. 7 vi + p^J -r } der udviklet efter Potentserne af p, giver

~ lP~ lT2:3P''+'l.2.3.4.5P^~r2X77P^"+" 801 124785 ^j , -|

I.2.3..9P I.2.3..I1P "^----J hvor den sidste Rækkes .almindelige Led er / , 3.5.7,.(2n-3X2ii-lD — ^•'^•9 ..(2n-l)C2n+l)

(21)

2.4.6..(2a-2) . 2n ^ 3.2.4.6..C2n-4) (2ii-2) , 7.9.11 ..C2n+l)C2n+3) -p ± 3.5.2.4.6..(2ii-6)(2n~4)"T"^- ^* ^* (2n — l)(2n + l)..C4n-7)C4n-5) "^ 3.5.7..(2n-3) . 2.4

_ (2n + l)C2n+3)..C4n-5)C4ii--3) ~ 3.5.7..C2n— 1).2

• , C2n+3)(2n+5)..C4n-3D(4n-l)\ "^ ^3.5.7.. (2n+l) /

Gange p'^""^^ Det överste Tegn gjælder, naar 2n + 1 er af Formen 4m -|- 1 og det nederste, naar 2n -j- 1 er af For- men 4m + 3.

Havde man integreret imellem i/; = 0 og t/; = yr var bleven

y^d^V'l+P^-2pC0SØ=: TT (l + a-)>2+[2y%)-^ +

- 1.3 Y fi I r 1.3.5 - 2.4.6J ^' "^12.4.6.8-

r 1.3 1^ 6 , r 1-3.5 y . , \n

0 Erp = l bliver /*^dt/»l/l-2pcos^'4-p'=2/'^dj/' sin l' =,4, • 'o •/ <, 2

Om roterende Blæsemaskiiier. 109

Er jQ = den förste og ^j=den anden af Rækkerne i Ligningen (21), faae vi So = irhJf^ og s i = b [ -^Jq — Ji\, Af disse Ligninger og Ligningerne (20) findes

Af Ligningerne (15) og (16) findes ydx= [(Ro-^ro)cos7/;-RoCos2(/^] [(Ro+ro)cos?/r-2RoCOs2i/^]dj/? xdy=— [(Ro+ro)sin2/r— RoSin2j^'] [(Ro+ro)sinj^-2RoSin24;]di/; altsaa

i(ydx-xdy)=dz=è[CRo+i-o)^+2Ro^— 3Ro(Ro+ro)cos^.]d;/» og z = Li (Ro + i-o")] ^/^ — I Ro CRo 4- ro) sin ^ (23)

Ved denne Curve ere Grændserne î/; = 0 og f fanden

PT. . y dy ,, (Ro + ro)cos^/; — RoCOs27/;

af Ligningen ^- = — eller '^ v^ f r d— • o7= —

^ ^ x dx (Ro + ro)sini/j — R^sin 2?/;

(R _i_ro)sinî/; — 2RoSin27^ j , ^. ^ ,. ,.„. rr

.r. i — oTT^ o det er: Vectorradius er tillige Tan-

(R^ _j_ r^) coSï/> — 2Ro cos2i/;

gent. Man faaer cos ^A = — Su rn T — ^^' ^^^ naturligviis

'^i^oC'^o+i'o)

har samme Værdie som cos I -^— aj ved Epicycloiden. Ved

at indsætte denne Værdie af cos i^ i Ligningerne (19) og (23) findes Buen DE, som vi ville betegne med 1 og Secto- DOE, som vi ville betegne med — f, da denne er beliggende paa den negative Side af Coordinateaxerne.

TT r r ^ v , r 1-3.5 ^' , f 1.3.5.7 >.«

altsaa 1 =— |^i -j- (^)^ + ^^^j -flaTOTsJ + vOTeTsTTo^'

-j- (o 4 fi Q in lo) "i"! ^^ temmelig convergcrende Række for TC.

110 E. Münster <>

Vi g^aae nu over til at bestemme de Forhold, enkelte Dele af Maskinen bör have.

-^. Denne Brok kan ikke have alle mulige Værdier,

saafremt V og U bestandig skulle være afsluttede fra hin- anden. Delte finder kun Sted saalænge « <C 90^ — ß^ hvor ß er Vinkelen FOX'. Grændsen er altsaa a = 90^ — ß eller sin a = cos ß. Sætter man for Kortheds Skyld i Udtrykket

for cos^ = 4-3^|«^-i^,, cos|-=Ki+p, ,i„ |

=1/ l-cos'P ('P ■._(Ro+ro)^+2Ro^ .(p_ .

r 2 ''"*''^2 '^ 3R„CR„+r„) °SsiH2 «J

= |/^l-cos'(|-a) y istedetfor^"^^''", faae vi

cos^=y^ 3 .sin-2=yF — g^.coH^-«) = ?Ö^, sin (|-«) = ^ 1^9y^-(2y^+l)^ Men sin« = sin[-^ — l'9"~"^jj ^^ sin -^ cos (^-^—«J — cos -^sin (-JJ— «J, altsaa sin cg = "^q 2 r — ^^ —

3y2|/ — — -3 - og

cos /9 = y == sin «, altsaa''^*''' '

y— 3y2— r -3 sy^r —3

BortskafTer rnan Rodtegnene, og bringer Ligningen paa Nul, faaer man

y ï 1 7 y ^ ï 1 y y 21 ? y ^^21? — '-' ^'^^j

De reelle Værdier af denne Ligning ere y^ = y ogy^ =

2 ^. , Dtjn förste Værdie giver sin Op — cc) = cos ß,

2+3 y 2

Om roterende Blæsemaskiner. 111

som det ikke var vor Hensikt at finde, men som ogsaa maatte indeholdes i Ligning-en (24), da man paa Grund af Rodteg- nene faaer den samme Ligning-, enten man gaaer ud ifra

cos ß = sin [-^ + (?—«)] = sin C9' — «) eller ifra cos ß = s\\\\~ — r^— «)J=sin«; den anden Værdie er den

sögte.

y^= — -^=1(1+^0 ', altsaa

9

— 1=0.176494 eller lidt större end ^

^o l/l + 3 ^2 og « = 36°2'.

Alle Værdier af ~-^ der ligger imellem 0.176434 og

1 ere mulige; men i Praxis kan man naturligviis ikke an- vende et Forhold, som ligger meget nær nogen af Grænd-

serne. Nærmer — ^ sig Eenlieden, ville Cylindrene erholde Ro

r

et saa stort Gjennemsnit, at de blive uanvendelige. Er — ^

Ro

derimod nær ^, da maa man, hvis Rummene U og V (Fig. 3) skulle være afsondrede fra hinanden, gjöre Aabningerne for den ind- og udströmmende Luft meget smaae. Men nu er det nödvendigt, at det udvendige Tryk i Rummet V saavidt muligt ikke er mindre end Atmosphærens. Man seer sig derfor nödsaget til at lade Maskinen bevæge sig saa lang- somt, at dette kan finde Sted. Heraf fölger alter, at dens Dimensioner maa gjöres forholdsmæssig större. Det fordeel- agtigste er udentvivl, at Aabningen for det indströmmende Fluidum ikke er mindre end CRo — 1*0) h , hvor h er Cylin- derens Höide. Större behöver den ikke at være, thi Rummet

112 .I'tfri^p- E. Münster

U kan alligevel ikke fylde sig- hurtigere. Vi faae saaledes Betiiigelsesligningen — -^ — ° = -^9"-° — Ro sin a eller sin a

= ^. Er y = ^^^ bliver

y«-Vy^+lty^-AyHHiy"-¥y^-yy^-+Vy+f=o (25)

Heraf findes y = 1.34452 og ^-^ = 0.34452 = i? , « =

30°9'. Det er dog nödvendigt, at gjöre dette Forhold endnu noget större paa Grund af Pakningen, saa at f omtrent er

den mindste Værdie for =r^. Som forhen anmærket jo större

Ro

r r

~- desto större maa Maskinen gjöres; 5^ bör derfor heller

Ro Ro '

ikke gjores .meget större end f, og bör vel ikke overskride ^, den Værdie, som Repsold skal have valgt ved Forfærdi- gelsen af sine Spröiter.

Ved denne Bestemmelse af Forholdet-^ har jeg antaget,

Ro

at Kappens Cylinderform saavel ved Ud- som Indlöbsaabnin- gen strakte sig lige vidt fra Centrallinien fra X til B og B", dog saa meget udenfor disse, som Pakningen udfordrer, og at Rummet W kun i den Stilling, det har i Fig. 3, var af- sondret fra U og V. Man kunde jo nok paa don ene Side af Maskinen, hvor Udströmningsaabningen befmder sig, lade Cylinderformen gaae endnu videre henimod F, naar der kun lodes en Aabning stor nok i Forhold til den Presning, man havde i Sinde at* give Vinden; dog ikke alene vilde den derved bevirkede större Böining af Viiidströinmen foröge Modstanden, men der er ogsaa en anden Omslændighed, som gjör en saadan Anordning mindre tilraadelig, og heri ligger især Forskjellen imellem denne Maskine anvendt som Blæseværk og som Spröite, nemlig: Luftens Elaslicitel. Er Cylindrenes

Om roterende Blæsemaskiner. 113

Stilling saaledes som i Fig. 3 — dog cominunicerer Rummet U allerede med W — og har Maskinen allerede i længere Tid været i Virksomhed, vil Luften i disse Rum have anta- get en vis Spænding, der er större end det ydre Lufltryk og afhængigt af Omdreiningens Hurtighed og Udlöbsaab- ningens Störreise. Er denne eller det mindste Gjennemsnit i Rörledningen = (Ro ~~ 1*0) hj vil Udströmningen være tem- melig stadig og skee med en Hurtighed, hvormed Radien

— ~^— ^ bevæger sig, og med etTryk ubetydeligt större end

Atmosphærens. Er den endelige Udlöbsaabning eller det mindste Gjennemsnit i Rörledningen mindre end (Rq — ro) h, vil Spændingen være större end Atmosphærens og forander- lig. Den vil strax, efteråt Forbindelsen imellem U og W er foregaaet, efterhaanden stige, indtil efter en halv Omdreining et nyt Lufttilskud W kommer til fra den anden Cylinder, der kun har Atmosphærens Tryk. Jo större altsaa U er i Forhold til W^ desto mindre bliver altsaa Variationen i Luf- tens Spænding, eller med andre Ord, desto stadigere bliver

U

Vindströmmen, Men ^^7 bliver större io snarere W bliver sat

i Forbindelse med U. Man seer deraf, at sidstnævnte Om- stændighed ikke er uvæsentlig. Fra R og B'" staaer Kappen naturligviis i fortsat Forbindelse med Vindledningen. — Er Vand det benyttede Fluidum, saa er dets Sammentrykkelig- hed for liden til at derved nogen mærkelig Variation i Ud- strömningen skulde finde Sted.

— . For at formindske Modstanden bör man til Bestem- me

meisen af — lægge til Grund, at Overfladen af det i Ma-

skinen fyldte Rum er et Minimum. Kalde vi Gjennemsniltet af en af Cylindrene = G, saa er

VL 1 H

114 E. Münster

G == 2B0C + 2D0E -f BOB" + EOË" men BOC = F, DOE=.f, BOB'' = iRon^ - 2«), EOE" ==iro\7t-2a), altsaa G=i(7r-2«DCRo'+roO + 2CF+0

Fladen FXF'X"F = 27rRo ' - 2Ro ^ C/^ - sin ß cos /Î) = 2Ko''C^— /^ + sin/Jcos/9).

Trække vi herifra 2G, faae vi Gjennemsnittet af det med Luft fyldte Rum, som vi ville betegne med mro^ mro^=7rCRo'-roO+2«CRo'4-ro')-2Ro'OÎ-sinyîcosiî) -4(F4-0 (26).

Da ~ antages som bekjendt, er Rq^ F og f hver = en

Ro

vis constant Störreise Gange Tq^ Er h Cylinderens Höide

og K det oubiske Indhold af dette Rum, bliver '*' "i*^ «ë»^

K = mro% C27) ' "'-^^'^

Omkredsen af Gjennemsnittet er 2 Gange Omkredseri à^ W og kan betegnes nro og er, som man let seer nro=2[7rCRo+ro)4-2«CRo -ro)+Ro+ro-2ç+2(L+l)] (28) hvor ^ = OD = V^CRo + rÖ) ' + Ro' - 2Ro (Ro + roD cos y

= |/"2RoroJ:ro! da cos o) =^o+ro)'+2R^2^ Kalde vi

^ 3 ' ^ 3Ro(Ro + ro)

Rummet K's Overflade S2, saa er

i2 = 2mro" + nroh (29)

K

Af Liffninffcn (26) findes h = -, altsaa

" ^ mro^

o = 2mro^+ "^

mr.

d-Q Skal S2 være et Minimum, maa — ^:^Ü eller

dro

imro--^ = U (30)

Om roterende Blæsemaskiner. 115

Heraf findes To = y j-\ og af (27) og (30) h =

4m altsaa

J^=^"^ (31) Tn n

Ved hver halve Omdreining fremfores af Maskinen til Rummet U en Masse Luft af Atmosphærens Tryk, hvis Vo- lumen r

W == Htc (R^ 2 - ro ^) + « (Ro " + ro ^ - 2 (F 4- 0]h Hele denne Mængde kommer dog ikke ud af Maskinen, da en Deel atter træder tilbage til Rummet V. Der afsondrer sig- nemlig hver halve Omdreining fra Rummet U under en vis

Tt (J) TC

Vinkel -^ — 9- og -^ -|- a en Mængde Luft, hvis cubiske Indhold er

[C-f 0^'^ I - ^ c«»'+t^ (!-«) - CF -f- 0] h

og[(?^+''°)''^«-(^+f^]''

Vinklerne -^ — -^ og -0 + « ere regnede fra den Stil- ling, Cylindrene have i Fig. 3 eller derfra 180^ forskjellig. Den i disse Rum indesluttede Luft, der er afskaaren al For- bindelse med U, træder under en Vinkel -^ — « og -0- + -9

atter sammen med Luften i Rummet V. Er H' og H" Ma- nometerhöiden, saa bliver

og ^^'[(^^^^j^'tga — (F+f)]h den under en halv

116 E. Münster

Omdreining tilbagetrædende Luft, naar b er Baromelerhöiden. Udcn at begaae stor Feil kunne vi gjerne istedelfor H' og H" sætte den midlere Stand, som Manometret viser, og som vi ville betegne med H. Den under en halv Omdreining igjennem Tætten virkelig udströmmende Vindmængde findes altsaa at være

{i;i(R„^-r„^)+J(R„'+r„')(|+«)-(^«-+ï-»)'(tg|+lga) _ H |-(R^j:„)^(,^|+,^„)^.2çp_^p]j , (32)

(TT ^

m, — -j^ n,J naar m,ro^ = i tt CRq^ — 1*0^)

+iCRo'+ro')(|+«) - (^)ïtg|+tg«) og

n,r„^ = (to.)' (tg| + tg«) + 2 CF + 0

Er M den Mængde Luft, som Maskinen skal levere i Mi- nutet, w Antallet af Omdreininger i samme Tid^ bliver

M = 2wro^h (m, - -^ n,) = _^:^£o_ Q^^ _ _ „,} altsaa

■-*l/

nM

wm lm, yT^fJ

C33)

b

Som forhen anfört er Vindströmmen ikke ganske stadig, og ved hver halve Omdreining vil dens Intensitet have el Maximum, der umiddelbart paafölges af et Minimum. Jo större w er, desto hurtigere komme disse Variationer efler hinanden; er w = 60, er der kun el halvt Secund imellem det ene og andet Maximum, og Variationerne ville blive al- deles umærkeligc. Ja selv om w er blot 30, en Hurtighed, der ganske vist ikke vil være Maskinen til nogen Skade, ville dog Variationerne, hvis Vindledningen ikke er altfor kort, blive saa godtsom umærkclige. Vilde man anvende en

Om roterende Blæsemaskiner. 117

Regulator eller Vindsamlckassc, kan dens cubiske Indhold saaledes bestemmes. Vi ville betegne med N det indre Vo- lum af Regulatoren og Vindlcdningen, b Barometérhöiden, H' del Antal Tominer^ Qviksölvmanometret viser, för U er sat i Forbindelse med W, og H", naar dette er skeet. Luft- volumet N -f- U, som har Maximum af Presning, foroges plud- selig med et Luflvolum W af Presning b, altsaa i

(b + H'0CN + U + W) = Cb4-H0(N + U) + bW

Ere H' og H" angivne i Tommer, og önsker man, al H' — H" ikke skal overskride en Linie, er

H'-H''=î^^^ = tV, altsaa

N = wa2H'-l)-U. ^ (34) Vi ville nu anvende vore Formler paa de Ivende Til- fælde, at R()=2ro og Ro = 2.5ro

Ro = 2ro

Ro = 2.5ro

^

6P13'1 = 1.0685

72^10'5 = 1.2597

a

11<^25'2=:0.1993

16^377 = 0.2902

ß

4P24'6 = 0.7227

45«34'4== 0.7954

o

^U

iroT/149

b

4ro

5ro

c

M

m

^«

1.14648

1.12683

^i

0.68019

0.64333

^2

0.08284

0.07686

^3

0.54416

0.52704

F

iro'(yy-l/35)

iro^OfV- 31/34)

f

iro^[2K35-34(|-

-«)]

W [61/34-99(1-«)]

L

åroCl-fV^f)

VroCl--fl/2)

Hg

;

E.

Munster

Ro

= 2ro

Ro = 2.5ro

1

0.3995.

ro

0.5774. ro

Q

ToVî

T,V2

m

11.833

24.978

n

24.589

31.314

"1/

4.1310

8.4353

n,

2.5855

4.9001

Endelig findes naar Rq = 2ro og man sætter

K;

M =M'

w(l- 0.02235 H) h = 0.7654 M', ro = 0.39765 M', R„= 0.7953 M'

3

Og naar Ro = 2.5ro og man for f/ ^y(i_QQ2075H) ^^^" 1er M"

h = 0.845 M", fo = 0.26485 M", Ro = 0.6621 M" Er M = 400 Cubikfod, w = 30, H = 3 Tommer, bliver i forste Tilfælde

r^ =0.9650 Fod h =1.8575 R^= 1.9300 3Ro+ro = 6.75 og i andet Tilfælde

r„ =0.6416 h =2.0472 R^== 1.5040 3Ro+ro = 5.1 Det kommer i det Hele taget ved denne Maskine an paa, at den er godt udfört. Saaledes er det ikke uvigtigt, at de tvendeHjul, som gribe ind i hinanden udenfor Kappen, have mange og nöiagtig udförte Tænder, med en Höide — den Dimension der er parallel Hjulets Axe — större end almin- delig. Afnyttelsen af et Gjcnnemsnit af Tanden vil da blive

Om roterende Blæsemaskiner. 119

mindre. Desuden bör det ene Hjul kunne dreies lidt uaf- liængig af Axen, for at Hjulene o^ Cylindrene kunne faae den rette Stilling til hinanden deels fra först af og deels siden, naar Tænderne skulde være formeget afslidte. End- videre bör man ikke forglemme, for at Luften i de smaae Rum, som afsondre sig fra U, ikke formeget skal sammen- Irykkes, at lade Curven D'E' ikke ligge ganske i Berörelse med Punktet B.

)-b

or r .vu

IX.

Om amorph Svovl, erholdt uden foregaaende SmeUning.

Af E. Münster.

!Soin bekjendt erholdes Svovl i amorph Tilstand, naar det ophedet til 160^ C. — altsaa som tykflydende — bringes i Vand. Det danner da en noget gjennemskinnende, rödlig guul Masse, er veegt, og besidder en ikke ubetydelig Elasti- citet. At Svovl ogsaa uden foregaaende SmeUning kan brin- ges i en Tilstand, der har noget tilfælles med ovenanförte, har jeg nylig iagtlaget. Leder man Svovlvandstof ned i en Oplösning, der indeholder Salpetersyrling, t. Ex. i rygende Salpetersyre, udskilles Svovl, der efterhaanden samler sig i större Masser, og lægger sig som en Hinde ovenpaa Vædsken, og den indvendige Deel af Glasset, derbefindes ovenfor Væd- sken, beslaaes stærkt med Svovl, da den Gas, der kom- mer ud af den salpetersyrlige Oplösning, udstöder en tyk Rög. Dette saaledes udskilte Svovl er veegt, lader sig ælte og besidder en hoi Grad afElaslicitet og dets Farve er mere rödlig guult end Stangsvovlets; men det vedligeholder sin Veeghed og Elasticitet i længere Tid, thi endog efler otte Dage var det endnu noget veegt og elastisk. Efter fjorten Dages Forlöb var det derimod ei at skjælne fra almin- delig StangsvovL Amorph Svovl, dannet paa den alminde- lige Maade, beholder kun denne Aggregationsform i 24 Timer.

v llaf /hr.V,.t„rmW.^.B

Nyt Magazin

for Naturvîdenskaberne.

6te Binds 2det H.

X.

Beretning

om en i Sommeren 1849 foretagen zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken.

Af M. Sars,

Sognepræst, Dr. philosophiæ.

riensig-ten af Reisen var at erholde en Oversigt, saavidt den dertil bestemte korte Tid kunde give den, af de Former af hvirvellöse eller lavere Dyr, som forekomme i Havet ved hiin vidtstrakte Kyst. Norges höiere eller saakaldte Hvirveldyr, ogsaa de i Havet levende, kjender man nu ret godt, da denne Deel af vor Fauna som den lettest tilgjængelige har fundet de fleste Dyrkere saavel blandt vore egne som fremmede i Landet reisende Naturforskere; men den umaadelige Række Yl. 2 ' H 2

122 M. Sårs. Beretnino- om en zoolog-isk

af de lavere Södyr er kun lidet kjendt. Vel er der over disse sidste leveret Meget i O. J. Midlers udö delige Værker og i vore Landsmænd Gunnerus's og Strom's forskjellige Af- handlinger, og naar efterhaanden de Undersögelser, som nogle af Landets nulevende Naturforskere have anstillet, blive be- kjendtgjorte, og de rige Materialier, deres Samlinger inde- holde, bearbeidede, vil den sydlige Deel af Norge i denne Henseende være temmelig vel bekjendt, i det mindste hvad de forskjellige der forekommende Former af Dyr angaaer. Men de nordlige Disiricter, Nordland og Finmarken, have indtil denne Dag været saagodtsom et Terra incognita. Og dog frembyder denne Europas nordvestlige Ende en særegen og hoi Grad af Interesse som Sammenligningspunkt med Ame- ricas og Asiens nordlige Kyster til Udvidelse af vor Kund- sk^b om Lovene for Dyrenes geographiske Fordeling paa Jordkloden. Videnskaben eier ikke engang den simpleste Navneliste over de der forekommende Södyr, endsige nogen Skildring af Forholdene ved deres Forekomst og Udbredelse. Tvende Glasser, Molluskernes og Krebsenes, gjöre imidlertid paa en Maade en Undtagelse herfra. Af Loven, som har til- bragt næsten 2 Aar med zoologiske Undersögelser i Finmar- ken, have vi erholdt en Fortegnelse over de derværende Mollusker i hans Index Molluscorum liltora Standinaviæ oc- cidentalia habitantium, 1846, og af Kröyer over Krebsene i forskjellige Afliandlinger i det af ham udgivne „Naturhistorisk Tidsskrift". Denne sidste Classe har jeg i det Folgende la- det ganske ud afBetragtning, deels fordi det Nye, jeg kunde foie til, ikke er saa belydeligt, og deels fordi der cndnu ikke har været levnet mig Tid til en nöicre Bearbeidelse af det indsamlede Material. — For at vise, hvormcget der cndnu staaer tilbage at gjöre i Finmarken, vil jeg kun anföre, at Molluskerne, denne ved Lovens Flid saa vel undersögte Dyr-

Reise i Lofoten off Finmarken. 123

o

gruppe, af hvilken man ikke mere skulde vente at finde noget Nyt derhenne, tæller i Finmarken 128 Arter. 28 af disse traf jeg imidlertid ikke paa min Reise; derimod fandt jeg 49 for Finmarkens Fauna nye Arter, af hvilke 4 ere nye for Videnskaben, 6 tilforn kun fundne i Grönland, og de öv- rige 39 sydligere i Norge.

I det Hele blev af mig i Lofoten og Finmarken fundet og nöiagtig undersögt 364 Arter af hvirvellose Södyr, nem- lig: Polyper 101, Acalepher 6, Echinodermer 27, Mollusker 171, Annelider 59. Af disse ere 41 nye for Videnskaben, nemlig 20 Polyper, 2 Acalepher, 1 Echinoderm, 6 Mollusker og 12 Annelider; 4 af dem danne nye Slægter. Jeg tvivler ikke om, at jo dette Antal ved nye Undersogelser vil blive betydelig foröget, ja maaskee fordoblet. De nye Slægter og Arter vil man i det Folgende finde characteriserede ved latin- ske Diagnoser, idet den udförlige Beskrivelse méd Afbildnin- ger forbeholdes for ethvert udkominende Hæfte af den af mig paabegyndte Fauna littoralis.

Reisen tiltraadtes i Mai og sluttedes i Midten af Sep- tember. Undersögelserne begyndte med Lofoten, hvor jeg opholdt mig paa Ure paa Vestvaagö (under 68° 7' N. B.), Sund og Flakstad paa Flakstadö (68°--68° 5'), Reine paa Moske- næso (67° 57') og Væro (67° 37').

Lofoten.

Hav-Faunaen har overalt i Lofoten endnu tydelig den germaniske Regions Physiognomie. Kun faa arctiske Arter træde her op. Saaledes af Mollusker: Astarle corrugata istorMængde, A. danmoniensis var: arctica af og til, Natica clausa og N. helicoides talrige, N. grönlandica sjelden, Mar- garita cinerea ligesaa; Tritonium antiqvum var: arctica og Littorina arctica i stor Mængde, T. Gunneri hyppig, T. cia-

124 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

thratum og T. Pin^elii? vsjeldcn; T. eburneuin og Cloëlia tri- lineata, 2 nye Arter. Derimod blev jeg forbauset ved her at gjenfinde Arter, hvis nordligste Grændse hidlil er antagen at være ved Bergen. Saaledes f. Ex. Solen pellucidus, Corbula gibba, Lyonsia norvegica, Thracia prætenuis, Syndosmya prisinatica, Psammobia tellinella, Artemis exoleta , Pcctcn opercularis, P. septemradiatus, Anomia palellifonnis; Denta- lium entalis Cdenne Art gjenfandt jeg i Finmarken paa for- skjellige Steder lige til Hanimerfæst}, Chiton einerens, Rissoa rufilabris, Littorina obtiisata, ïurritella iingulina (ikke funden i selve Lofoten, men ved Stötö paa 67°}, Natica Montagui, N. pulchella, Aporrhais pes pelicani (denne Art fandtes se- nere i Öxfjord i Finmarken), Scaphander lignarius. Alle disse Arter, hvorom ikke anderlcdes er bemærket, synes i Lofoten at naae deres nordligste Grændse; i det mindste er ingen af dem förekommen mig i Finmarken.

Den störste Deel af de i Lofoten iagttagne Polyper forekomme baade ved Bergen og i Finmarken. Af Arter, som ogsaa findes ved Bergen, synes Corymorpha nutans, Mamillifera, incrustala, Edwardsia duodecimcirrata, Puslulipora gracilis og Ascidia parallclogranuna at naae deres nordligste Grændse i Lofoten. Kun her er hidtil Virgularia Christii ble- ven funden, ogsaa Pennalula borealis (som dog ogsaa fore- kommer i Ranenfjord paa Helgeland og ved Söndmör), samt Cellularia plumosa. — Af Aealepher forekom ved Bodö, der omtrent ligger paa samme Brede {67° 15') som det sydlige Lofoten, 2 nye Physophorider, en Familie, af hvilken der al- drig tilforn er funden nogen Art paa sua hoie Breder. — Blandt Ech i no derm erne synes Astropecten Mülleri, A. Andromeda og Amphidetus cordatus at naae deres nordligste Grændse her. — Af Annelider faudt j(>g iivki> Castalia punctata, Chætopterus norvégiens, Amphitrile auricomn, Sa-

Reise i Lofoten og- Finmarken. 125

beila pcnicillus, Ditrupa arielina og- Sipiinculus concharum lænprerc nordlif^ end i Lofoten.

Finmarken.

Nordenfor Vestfjorden eller i Finmarken begynder först eg-enllig den arcliske Region, idel alt flera cg flere germa- iiiske Arter efterhaanden forsvinde og de höinordiske træde frem. Dog er det temmelig lydoligt, at mange germaniske Arier i nærværende Jordperiode holde paa at udbrede sig mere og mere mod Norden ved Iljælp af den langs den nor- ske Kyst lobende slærke Strömning, en Folge af den be- kjendte Golfström, der norden om Skotland gaaer over til Norge, som den naaer ved Söndmör og derfra fortsæller i syd-nordlig Retning langs Kysten ligetil Nordkap og ud i lishavel. Denne Antagelse bekræfles ogsaa ved flere niær- kelige Erfaringer. Saaledes fandles paa denne Reise, som ovenfor ommeldt, af Mollusker alene det betydelige Antal af 39 germaniske Arter, som ikke tilforn ere fundne i Finmar- ken. En mere iöinefaldende Kjendsgjerning er, at Hummeren CAstacus marinus) i de sidste Par Aar bar begyndt at vise sig i Lofoten og nordre Foldenfjord, hvor den tilforn var aldeles ubekjendt. Det synes ogsaa vanskeligt at forklare Forekomsten i Finmarken af enkelte udmærkede germaniske Former, f. Ex. Thuiaria thuia o. fl., der i Norge ikke ere fundne söndenfor Stat, uden ved at antage deres Æg eller Unger hidförte ved Havströmmen fra de brittiske Kyster, hvor de ere almindeli^e. Endelig viser en Sammenligning med den grönlandske Fauna, hvor de sydligere Arters Ind- trængen forhindres ved den langs Kysten lobende nord-syd- lige Strömning, klart nok, hvor stor Indflydelsen af ùen til- grændsende germaniske Region i Norge er paa den arcliske eller Finmarkens Fauna.

126 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

Ö'

I Finmarken anstillede jeg mine Undersögelser paa fol- gende Stationer: Tromsö C69M0' N. B.), Öxfjord CÎ0M4O, Komagfjord (paa samme Brede, men 1 Længdegrad östligere), Hammerfæst CÎO° 40'), Havösund eller Nordkap C^P og 70° 110.

Jeg fandt der i Alt 89 Arter Polyper, til hvilken Classe jeg ogsaa midlertidig henförer Lamarcks Tunicata (de enkelte og sammensatte Ascidier). Af disse ere 17 nye (deraf fore- komme 6 ogsaa ved Bergen, 11 ere eiendommelige for Fin- marken); 63 tilligemed de nys ommeldte, altsaa tilsammen 69 Arter, fmdes ogsaa ved Bergen. Derimod ere folgende 5 i Finmarken forekommende og ved de brittiske Kyster hyppige germaniske Arter hidtil ikke fundne ved Bergen. Thuiaria thuia, Serlularia argentea, Campanularia verticillata, Flustra carbasea og Gemellaria loriciilata. — De eiendomme- lige arctiske Arter ere saaledes forholdsviis kun faa. Blandt disse udmærke sig fornemmelig Myriothela arctica, som slaaer midt imellem Coryna og Syncoryna; Ulocyathus arcticus, den eneste Stjernecoral i hiin Region, henhörende til Turbinoli- derne, en Familie, der mest tilhörer de varmere Have, og hvis nordligste Repræsentanter ere 3 ved de brittiske Kyster forekommende Arter, af hvilke den ene (Cyathina Smithii) nylig er bleven funden ved Bergen; endelig Virgularia fin- marchica, som tilligemed de i de sidste Aar i Lofoten fundne (og rimeligviis ogsaa i Finmarken forekommende) Virgularia Christii og Pennatula borealis, samt den endnu saagodlsom ubekjendt Umbollularia grönlandica, synes at vise, at den lidet talrigc Familie Pennatulina maaskec har sine fleste Ar- ter i de nordlige Have. Til de af mig i Finmarken fundne 89 Arter maae endnu foies Nephtya Rathkiana Ehrb. (Gor- gonia florida Rathke), af hvilken det Bergenske Museum be- sidder et Exemplar fra Moskenæsocn, og Eunicea pinnata

Reise i Lofoten og- Finmarken. 127

(Gorgonia) Rathke, vi\ Linn., som jeg- oo-saa har fundet ved Herlovær ved Bergen, saa at den Finmarkske Fauna altsaa tæller 91 Arter Polyper. Deraf henhöre 35 til Antliozoa, 35 lil Bryozoa og 19 til Tunicata.

Af A c al ep h er forekom mig i Finmarken kun 4 Arter, hvoraf 3 henhörende til Discophoræ og 1 lil Ctenophoræ; men sikkert vil der findes flere ved fortsatte Undersögelser i den gunstige Aarstid, nemlig tidligt om Yaaren og silde om Ho- sten. Det er sandsynligt, at de 2 af mig ved Bodö opdagede nye Physophorider ogsaa ville findes i Finmarken.

Det er paafaldende, hvormeget Art-Antallet af Echi- no derm er aftager i den arctiske Region; fornemmelig gjæl- der dette om Holothuriernes Orden. Jeg fandt i Finmarken kun 22 Arter, af hvilke 15 Asterider (deraf 1 ny), 5 Echi- nider og 2 Holothurier. Regnes dertil den af Loven i Fin- marken fundne Spatangus purpureus, som jeg ikke tral nor- denfor Lofoten, er det hele Antal 23. Blandt disse kunne folgende betragtes som arctiske Arter. Astrophyton Lamarckii (som dog gaaer lige ned til Bergen, men er der meget sjel- den), Ctenodiscus crispatus (som gaaer sydlig til Christian- sund), Astropecten arcticus og Ophiacantha spinulosa, hvilke begge kun forekomme i Finmarken.

Efter Loven tæller Finmarkens Fauna 128 Arter Mollu- sker (som jeg paa Reisen alle gjenfandt med Undtagelse af 28), hvortil jeg hor föier 49 (af hvilke 4 ere nye, 6 tilforn kun fundne ved Grönland, og de övrige 39 sydligere i Norge i den germaniske Region), tilsammen 177. Af det samlede Antal ere 66 Acephaler, 5 Brachiopoder, 3 Pteropoder og 3 Cephalopoder. De nye Arter ere: Dentalium vitreum, Ca- pulus radiatus, Lamellaria glacialis og Tritionium incarnatum. De 6 forhen kun i Grönland iagttagne ere: Cardium ele- gantulum, Yoldia arctica, Littorina arctica, Velutina lanigera.

128 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

Tritonium cylindraceum og- T. Pingelii? — Blandt de tilföiede germanniske Arter ere folgende som ligesaa mange for den arctiske Region nye Slægter de vigtigste. Teredo spec, (nor- vagica?), Pholas crispata, Embla Korenii, Nucula tenuis, Crania anomala, Dentalium entalis, Paludinella ulvæ?, Tur- bonilla albella, Aporrhais pes pelicani, Capiilus hungaricus, Defrancia linearis, Mangilia attenuata? — Blandt Gasteropo- derne synes Nudibranchiernes Gruppe, efter Lovens Forteg- nelse, meget fattig paa Arter i den arctiske Region. Han opförer nemlig kun 4 Arter i Finmarken. Jeg fandt dog der, foruden 2 af Lovens (hans 2de andre traf jeg ikke paa]), endnu 10 Arter, nemlig 1 Pontolimax, 3 Æolis, 1 Tergipes, 1 Doto og 4 Doris, saa at Finmarkens Fauna i Alt tællcr 14 Nudibranchier.

Af Annelider (Annulata) fandt jeg i Finmarken 52 Arter, af hvilke 12 ere nye (deriblandt 2 nye Slægter), 4 tilforn kun fundne ved Grönland, og de övrige 36 sydligere i Norge i den germaniske Region. 5 af de nye Arter fore- komme ogsaa ved Bergen. Det hele Antal er saaledes for- deelt paa de forskjellige Ordener: Sipunculider 4 (deraf 2 nye), Abranchiata 5 (2 nye og 1 grönländsk), Capitibran- chiata 21 C6 "ye og 1 grönländsk, Dorsibranchiata 22 (2 nye og 2 grönlandske).

Sammenligner man Finmarkens Littoral-Fauna, saavidt vi nu kjende den, med Grönlands, den eneste der her frem- byder sig, som kan ansees for at være ret godt, ja langt hedre kjendt end hiin, da viser sig strax vor arctiske Fau- na's större Rigdom paa Arter. Vi bruge igjen her Mollu- skerne som den for Öieblikket paalideligste Maalestok, og anföre Antallet af Grönlands Hav-Mollusker efter Möllers In-

Reise i Lofoten off Finmarken.

129

(lex med Reduction af nogle nominelle Arier (hvilke noden- for nærmere skulle omhandles).

Acephala .............

Brachiopod.a .^^,„ j.^..., . .

Gasteropoda cochleata ......

Gasteropoda nudibranch . . .....

Pteropoda

Cephalopoda .... i|,,..,w-. . .

Grönland.

Finmarken.

34

66

1

5

72 ;

-,.,. 86 :

8

14

3

3

5

3

123

177

Dog det er ikke alene Antallet af Arter, men ogsaa af Slægter, som er meget större i Finmarken end i Grönland. 10 Acephaler, 1 Brachiopode, 16 Gasteropoda cochleata, 5 Gasterop. nudibranch., 1 Pteropode og 1 Céphalopode, til- sammen 34 i Finmarken forekommende Slægter, mangle i Grönland. Derimod findes der 1 Slægt af Acephaler, 3 Ga- sterop. cochl., 1 Gasterop. nudibranch. og 1 Céphalopode, tilsammen 6 Slægter, som hidtil ikke ere fundne i Finmarken. Dog er der al Rimelighed for at de fleste af disse ogsaa ville findes her, da man jo seer, at alt flere og flere grön- landske Arter efterhaanden opdages hos os (saaledes 6 Ar- ter af mig paa denne Reise). Aarsagen til Finmarkens over- veiende Antal af Slægter maa aabenbart soges i den ger- maniske Regions Nærhed, hvorfra den störste Deel af dem ved den syd- nordlige HaVströmning er indvandret.

For de andre her omhandlede Dyreclassers Vedkommende kan der, saalænge de ere saa lidet bearbeidede, endnu ikke anstilles nogen frugtbar Sammenligning med andre Fauner.

Yl. 2

130 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

Hvad Dyrenes Fordeling i Dybet angaaer — et vanskeligt og lidet eller slet ikke bearbeidet Feldt — da fandt jeg den i den arcliske Region væsentlig overeenssteinmende med samme ved den Bergenske Kyst.

1) Littoralzonen, d. e. det Bælte som blottes ved Ebben, indtages ogsaa her överst oppe ved Flömaalet af tal- rige Littoriner: L. grönlandica, L. tenebrosa, L. arctica, sjeld- nere L. littorea; derunder vor almindelige Bjergrur, Chlha- malus plicatus CLepas) Spengl., i uhyre Mængde dannende et horizontalt hvidt Bælte paa Strandklipper og Stene, tælte Höbe af Mytilus edulis, talrige adspredte Purpura lapillus. Paa de derunder voxende Fucusarter leve Coryna sqvamata, Syncoryna ramosa, Sertularia pumila, Laomedea gelatinosa, Alcyonidium hispidum, Cycloum papillosum og Sarcochilum polyoum, samt Doris pilosa &c. Endnu lavere paa Klipper og Stene Lottia testudinalis, Tritonium cyaneum og Actinia mesembryanthemum, under Stene i Sand og Gruus Natica clausa, Modiolaria discors. Nereis pelagica, Cirratulus borealis. Paa de smaa Alger mellem Stene Lucernaria auricula, Cya- mium minutum, Skenea planorbis, Lacuna pallidula, Rissoa arctica, Pontolimax niger. Nedgravne i Strandsandet ved laveste Ebbe findesMya truncata, M. arenaria sjeldnere, Car- dium edule, Arenicola piscatorum, og i det seige blaa Leer Pholas crispata, Echiurus vulgaris og Priapulus caudatus. Paa Laminarierne, hvis överste Bælte blottes ved Ebben, leve Laomedea geniculala, Tubulipora serpens, T. patina og T. hispida. Patella pellucida, Rissoa interrupta, Margarita helicina, M. undulata, Trochus cinerarius; paa Stene derimellem Gemel- laria loriculata og Sertularia rugosa.

2) Fra 0 — 10 Favne: Asleracanthion rubens — Echinus dröbachiensis — E. esculentus — Modiola vuk^aris — Akera

Reise i Lofoten o<>- Finmarken. 131

bullata — - forskjellige Niulibranchier, som Æolis papulosa, Æ. brancliialis, Doris tuberculata.

3) 10—20 Favne: Hydractinia carnea — Idmonea at- lantica — Lucernaria qvadricornis — Gonactinia proliféra — Asteracantliion rubens, store Exemplarer — A. Miilleri — Solaster endeca — Echinaster sangvinolentus — Astarte cor- rugata — A. semisulcata — A. striata — Modiolaria lævigata

— Pecten islandicus — Sabella crassicornis — S. Lucullana

— Terebella cirrata — Euphrosyna borealis — Lepidonote punctata — L. cirrata.

4) 20—30 Favne: Myriothela arctica — Actinia digitata

— A. plumosa — A. coccinea — forskjellige enkelte og sam- mensatte Ascidier — Echinaster sangvinolentus — Solaster pap- posus — Ophiolepis ciliata — 0. scolopendrica — Ophiacantha spinulosa — Cucumaria frondosa — Cardium echinalum — C. elegantulum — Denlalium entalis — Patella cæca — P. virginea

— P. rubella — Margarita cinerea — M. alabastrum — Natica clausa — N. grönlandica — N. helicoides — Scalaria grönlan- dica — Aporrhais pes pelicani — Trichotropis borealis — Can- cellaria viridula — Tritonium antiqvum var: arctica — T. gra- cile — T. islandicum — T. incarnatum — T. turricula — T. Gun- neri — Philine scululum — Nolomastus lalericius — Ammo- chares assimilis — Sabella infundibulum? — Terebellides Stro- mii — Nerine cirrata — Glycera alba.

5) 30— 50 Favne: Thuiaria thuia — Sertularia abietina — S. polyzonias — S. fallax — S. argentea — Campanularia ver- ticillata — C. dumosa — C. fruticosa — C. abietina — Halecium halecinum — Tubularia indivisa — Eudendrium ramosum — Hornera frondiculata — Retepora cellulosa — Cellepora coarc- tata — C. cervicornis — C. lævis — C. Skenei — Flustra trun- cata — F. carbasea — Tubulipora lucernaria — forskjellige en- kelte og sammensatte Ascidier — Amphidetus ovatus — Astarte

132 M. Sårs. Beretning" om en zoologisk

danmoniensis var: arctica — A. scolica — Leda pernula — L. caiidata — Area peclunciiloides — Crania anomala — Terebra- tula psittacea — T. cranium — T. caput serpentis — Scissurella angulata — Turbonilla albella — Natica aperta — Capulus ra- diatus — C. hungaricus — Velutina haliotoidea — V. plicatilis V. lanig-era — Lamellaria prodita — L. glacialis — L. latens — ' Tritonium clathratum — T. harpularium — T. cylindraceum — T. reticulatum — T. pyramidale — T. Pingelii? — Triopa lacer — Doto coronata — Ciymene cirrosa — Serpula polita — Filo- grana implexa — Sabella papulosa — S. neglecla — Siphono- stoma plumosum — S. vaginiferum — Glycera setosa — Nephtys borealis — N. longosetosa — Phyllodoce grönlandica — P. mu- cosa — Lumbrineris fragilis — Eunice norvegica — Onuphis conchylega — Lepidonote scabra — Oniscosoma arcticum. • <> 6) 50 — 100 Favne: Astrogonium phrygianum — Cteno- disiius crispatus — Yoldia arctica — Nucula tenuis — Sca- phander lignarius — Ciymene lumbricalis ~ Amphitritc Es- clirichtii — Sabellides octocirrata — S. cristata — Nephtys borealis.

7) 100—200 Favne: Primnoa lepadifera — Lobularia arborea — Ulocyathus arcticus — Astrophyton Lamarckii — Astropecten arcticus — A. Parelii — Ctenodiscus crispatus — Dentalium vitreum — Siphonostoma plumosum ~ Terebellides Strömii — Onuphis conchylega — Aphrodite hystrix.

8) 200-300 Favne: Virgularia finmarchica paa 240 Favnes Dyb.

„Sotræernes" Csom vore Fiskere kalde dem) eller de större Corallers Region begynder i Finmarken saavelsom ved hele den norske Kyst omtrent ved 100 Favnes Dyb. Ved Herlovær i Nærheden af Bergen har jeg dog faaet den sjeldne Eunicea pinnala paa 80 Favnes, og den almindelige Muricea placomus med paasiddendc Astrophyton Linckii paa 80—90

Reise i Lofoten o«? Finmarken. 138

Favnes Dyb. Astropliylon Laiiiarckii, som lier er overmaade Fjelden, firules paa 100 F.; Primnoa Icpadifera og- Lobularia arborea forekomriic her, lii(esom i Finmarken, paa 120—200 Favne. Paa samme Dyb har jeg faaet Oculina parviflora S, (- Madrepora ramea Müll. Prodr. 3042), og Oculina proliféra IVa 190 indlil 300 Favnes Dyb, hegge ved Manger. Mærke- ligt er det, at saaledes de större Corailer i Nordens Have altid sidde saa dybt, medens de i Middelhavet, i det mindste adskillige Arter f. Ex. Eunicea verrucosa, Corallium nobile, Cladocora calycularis, efter Cavolini's lagttagelser voxe tæt ved eller nogle faa Favne under Soens Speil.

Det betydelige Rum, som indbefiUtes mellem Littoralzonen og de större Corallers Region, kan vistnok inddeles i flere Regioner, saaledes som Forbes i hans fortjenstfulde Under- sögelser af det ægeiske Hav har forsögt det; men da lagt- tagelserne over Dyrenes Fordeling i Dybet for vort Hav endnu kun ere sparsomme og mindre sikkre, vil det udentvivl være rigtigere at afvfente flere og vel bekræftede Data förend man foretager sig Saadant.

En Bemærkning vil jeg dog ikke undladc ved denne Leilighed at tilföie, den nemlig, at det animalske Liv i vort Hav synes at gaae langt dybere ned end Forbes har antaget. Denne ivrige Naturforsker udstrakte sine lagttagelser indlil 230 Favnes Dyb, hvor han kun fandt 2 Mollusker og et Par Serpuler levende, og han mener CR<^port of the Mollusca and Radiala of the Ægean Sea. p. 170), at alt animalsk Liv op- hörer omtrent i 300 Favnes Dyb. Men, som ovenfor anfört, forekommer hos os paa dette enorme Dyb endnu Oculina proliféra (hvorpaa jeg har fandet Retepora cellulosa, Filo- grana implexa, Area nodulosa &c.3, hvortil jeg endvidere kan foie Terebratula septigera (med paasiddendc Unger af T. caput serpenlis) og Lima excavala (med paasiddende Diastopora

134 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

obelia, Tubulipora patina, Alecto granulata, Lepralia spee, Anomia sqvaniula og A. aciileata) — altsaa cndnu et kraftigt animalsk Liv, udpræget endog i Arter af betydelig Störreise CTerebratula sepligera er nemlig If" lang, og Lima excavata 6" lang, og begge ere saaledes, saavidt mig bekjendt, de störste bekjendte Arter af deres respective Slægter.

■■^^ÏÏÏÏTT"

Fortegnelse

over alle de af mig i Lofoten og Finmarken fundne Arter af lavere Sodyr, med Beniærkninger over deres Forekomst &c.

!♦ Polyper.

~ ' ' a. Anthozoa.

*'' -1. Coryna sqvamata CHydra) Müll. Almindelig paa Fucus nodosus &c. ligetil Hammerfæst.

2. Hydractinia carnea (Podocoryna) Sårs. Ikke sjel- den paa Conchylier, som beboes af Pagurus Bernhardus, paa 20—30 Favnes Dyb i Öxfjord, Hammerfæst og Havösund.

3. Myriothela arctica S., nov. genus et spee. Qu ij^v- QioQ innumerabilis, et S^riXrj papilla). Character generis: Ani- mal solitarium, nudum, cylindraceum, affixum, superne tenta- culis numerosis brevibus sparsis apice globoso, ore terminali; inferne gemmis globosis breviter pedicellatis, racematim coa- corvatis.

Denne nye Slægt staaer mellem Coryna, fra hvilken den adskiller sig ved sine talrige i Enden knoppede Tentakler, og Syncoryna, fra hvilken den afviger ved sin Nögenhed eller Mangel af Polypstok. Ved Tromsö paa 20—30 Favnes Dyb, fæstet til Stene eller Sertularier.

4. Syncoryna ramosa (Stipula) S. Havösund, paa Fu- cus vesiculosus.

Reise i Lofoten og Finmarken. 135

5. Sy n cor y na Lo veni i S. Ved Sund i Lofoten, i Strand- luiller paa Cystoseira siliqvosa, men især i uhyre Mængde paa Fucus vesiculosus, bedækkende denne Plantes Löv i lange Strækninger, fornemmelig i Sunde hvor der gaaer stærk Ström, med sine nydelige lysröde Smaabuske. De acalephagtige Gemmer, som i stor Mængde vare tilstede, kom hos nogle Exemplarer frem af Enden afRör, hvilke som oftest et Stykke nedenfor havde en kort Gren med en KöUepolyp i Enden, men hos de fleste sad de paa Polyphovedet eller den tykkere nögne Deel af Köllepolypen. De vare langagtige klokkefor- mige, aldeles vandklare, med 4 rode Randkorn eller rudi- mentaire Tentakler paa den frie Ende omkring Randen af dens Aabning, og havde inden i Klokken en levende blodröd farvet Mave, hvis frie Ende hos nogle ikke naaede til Klokkens Rand, men hos andre rakte et kort Stykke udenfor samme. Hos de fleste af disse Gemmer iagttoges acalephagtige Be- vægelser af Systole og Diastole.

6. Corymorpha nutans S. Paa Vestfjorden, ^ Miil östenfor Reine, fangedés denne ellers saa sjeldne Polyp paa 4ûr~50 Favnes Dyb, noget sandig Bund, temmelig hyppigt, oftest med sine lange Tentakler indviklet i Skrabenættets Masker. Den havde (d. 2öde Junii) talrige Gemmer, hvilke paa samme Stilk vare af den forskjelligste Störreise, men alle acalephagtige. De mindste vare ovale med smalere tilrundet Ende, og Skiven (Klokken) var hos dem ikke at adskille fra Maven; andre vare mere forlængede og havde paa den frie Ende 4 smaa Knuder, de fremvoxende Tentakler. De störste endelig havde en fuldkommen udviklet klokkeformig Skive, forlil med 4 knopformige eller noget mere forlængede ud- voxende Tentakler, fra hvilke 4 Canaler lob hen til Basis af Maven. Denne sidste var hos de mindre Gemmer kort oval med smalere tilrundet Ende, hos de större mere cylindrisk

13f5 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

og rakte ligetil eller endog et kort Stykke udenfor Skivens Aabning. Indvendig viste Maven en efter de ydre Contourer dannet Huling fyldt med en overmaade fiinkornig Materie; hos et eneste Individ fandt jeg udenpaa Maven 2 store ovale ægformige opake Legemer. Skiven var aldeles farvelös og vandklar, Maven og Tentaklerne samt de 4 radierende Canaler opak hvide. Hos alle de större Gemmer viste Skiven livlige acalephagtige Bevægelser, Systole og Diastole, og tråk sig ogsaa hyppig sammen i longitudinal Retning, hvorved störste Delen af Maven kom frem udenfor dens Aabning. Hos ingen af disse Gemmer fandt jeg den ene af de fremvoxende Ten- takler större end de 3 andre, saaledes som hos de Individer, jeg observerede ved Glæsvær ved Bergen (Beskriv, og lagttag. p» 8 Tab. 1 f. 3, f. g.), men alle fire vare ligestore og den klokkeformige Skive lige afskaaren paa dens forreste Ende. Da jeg ikke kunde opdage nogen Artsforskjel mellem disse og hine Individer, synes den Formodning at frembyde sig som dçn rimeligste til at forklare denne Ulighed, at Gem- merne hos de Bergenske Exemplarer alle have været mandlige (som ogsaa Steenstrup antager, "lieber den Generations- Avechsel" p. 24) hos de i Lofoten observerede Individer der- imod af Hunkjön.

7. Tubularia indivisa L. Af og til ved Tromsö og Havösund paa 30 Favnes Dyb, hyppigere ved Bergen. Po- lypens Tarmror viser regelmæssige Længdestriber, som aldrig findes hos T. larynx. Bliver indtil 7" lang.

8. End endr iu m ramosum CTubularia) L. Tromsö og Hammerfæst, med forrige Art.

9. H ale ei um halecinum (Sertularia) L. Tromsö og Havösund, almindelig paa 30—50 Favnes Dyb.

i 10. Sertularia ab i e tin a L. Paa somme Steder, især i Havösund i stor Mængde, paa Klippegrund hvor der er stærk

Reise i Lofoten og- Finmarken. 137

Ström, Forholde som alle Serlulariner og Tubularincr elske. Naacr eu Læiif^de af 8".

11. Sertularia pol y zon i as L. Sammesteds almindelig. Cellerne have snart ingen, snart 2 — 3 tandformige Udskjæ- rinofcr i Randen. En Varietet med mere tælsiddende Celler forekommer ved Flakstad i Lofoten paa Laminariastilke.

12. Sertularia fallax Johnst. Tromsö, paa 30 Favnes Dyb sjelden; meget almindelig ved Bergen paa Laminariastilke.

13. Sertularia argen tea Ellis & Solander. Havösund, paa 30 — 50 Favnes Dyb. Finnerne ere hos yngre Exem- plarer simple, hos ældre C2" lange, som ogsaa vare bedæk- kede med talrige ovale Vesikler eller Frugtkapsler) flere Gange tvedeelte. Er ikke tilforn fundet i Norge.

14. Sertularia pumilaL. Almindelig overalt i Stranden paa Fucus vcsiculosus, F. nodosus og T. scrralus ligetil Hav- ösund.

15. Sertularia rugosa L. Havösund, kun smaa Exem- plarer paa Gemellaria loriculata paa Stene i Stranden.

16. Thuiaria thuia CSertularia) L. Tromsö & Havö- sund, paa Skjæl (f. Ex. Pecten islandicus) & c., i 30 — 40 Favnes Dyb. 5" lang, Polyperne guulhvide med 13 — 18 Ten- takler. I nogle Celler, hvor Polyppen manglede, fandtes i dens Sted en stor oval Unge af gjennemsigtig blaalighvid Farve med brunröd indre Kjærne eller Huling, som bevægede sig langsomt og uregelmæssigt omkring i Cellen ved Hjælp af sine Cilier. I yngre Tilstand er Polypstokken hos denne Art simpelt finnet. Jeg'besidder saaledes et Exemplar, som nederst paa Stammen er simpelt finnet til begge Sider i een Plan, men længere oppe besat med de sædvanlige tvedeelte Grene, der danne Krandse rundt om Stammen. Denne Art er först funden i Norge af Ström (Acta Hafn, 12 B. P. 3 f. 5, 6) ved Söndmör, senere af Koren ved Udlöbet af Trond-

VI. 2 12

138 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

bjemsQorclen (Beian). Dens Udbredelse gaaer (efter engelske Naturforskere) fra Cornwall,^ Irland, det nordlige England og Skotland, over til Norge ved Söndmör og derfra nordlig ligetil Nordkap.

17. La 0 mede a geniciilata (Sertularia) Müll. Almin- delig paa Larninarier ligetil Havösund.

18. Laoniedea gelatinosa CSertularia) Pallas. Ligesaa paa Stene og Fiicusarter ved Stranden sammesteds.

19. Laomedea gracilis S., nov. spec. Caule filiformi parce ramosa, ramis divaricatis; cellulis elongato-campanulatis margine denticulato, in pedicellis longiusculis annulatis insi- dentibus; vesiculis axillaribus elongatis apice truncatis lævibus. Denne nye Art forekommer parasitisk paa Campanularia ver- ticillata og C. fruticosa i Havösund og paa Laminarier ved Bergen.

20. Campanularia volubilis (Sertularia~) L. Paa Ser- tularia argentea i Havösund sjelden, temmelig almindelig ved Bergen.

21. Campanularia ver ti ei 11 a ta (Sertularia) L. Ved Tromsö sjelden, i Havösund almindelig paa 30—50 Favnes Dyb. Denne anseelige Art, som danner Buske af 7 Tommers Længde, og hvis Polyper ere melkehvide med 23 — 25 Ten- takler, er forhen ikke fundet i Norge.

22. Campanularia dum osa Flem. Havösund, paa samme Dyb, temmelig almindelig, sjeldnere ved Bergen. Findes i begge de hos Johnslon (British Zoophytes p. 113) anförte Varieteter: den oprette grenede henved 3" lange, og den krybende (opad Stammen og Grenene af Sertularia polyzonias ogFlustra truncata). Polypstokken svagt hornguul gjennem- sigtig, Polyperne svovl- eller gröngule med 17 — 20 Tentakler.

23. Campanularia fruticosa S., nov. spee. Valde ramosa, caule e tubulis filiformibus composito, ramis erectis;

Reise i Lofoten og- Finmarken. 139

cellulis tubæformibus 0*. f. superne latioribus, inferne coarc- tatis) apertura intégra absqve operculo, pedicollo brevi an- nulate insidentibiis; polypis tentaciilis circiter 20. Ved Tromsö sjelden, i Ilavosund aliuindelig ligesom ved Bergen, med de forrige Arter. Den staaer nærmest ved C. dumosa, men ad- skiller sig fra denne ved at Cellerne sidde paa en kort Stilk, der har 3 — 4 Ringe, og fra C. syringa ved Mangelen af Oper- culum og Polypcrnes större Antal af Tenîakler.

24. Camp an ul aria ab ie ti na S., nov. spec. Parce ra- mosa, caule e tubulis filiformibus composito, ramis erectis; cellulis tubulosis, recurvis, sessilibus apertura intégra, in se- riebus 4 vel 5 verticalibus alternantibus dispositis; polypis tentaculis 18—20. Denne nye Art opdagede jeg for et Par Aar siden ved Manger (Bergen) paa 30—40 Favnes Dyb, Klippegrund, især hvor der er stærk Ström, og gjenfandt den under samme Forholde i Havösund. Den bliver 2J" hoi. Mangen skulde maaske være tilböielig til af denne Form at danne en ny Slægt, da dens Celler saa betydelig afvige fra den klokkedannede Form og mangle de ringede Stilke, som udmærke de typiske Campanularier; men stiller man de for- skjellige Arter sammen, seer man her de tydeligste Over- gange. Allerede hos C. fruticosa blive Cellerne langstrakte eller noget rörformige og Stilken ubetydelig, hos C. dumosa forsvinder denne sidste aldeles medens Cellerne endnu have en smal Basis og vid Aabning; hos C. abietina endelig ere de fuldkomne Rör, lige vide ved Basis som i Enden. Af större Betydcnhed synes Ordningen af Cellerne i regelmæssige ver- ticale alternerende Rader at være hos denne Art, men hos C. dumosa bemærker man allerede en, skjundt mindre tydelig udpræget. Tendens dertil.

25. Yirgularia finmarchica S. 40 pollicaris, sang- vinea; stipile sterili crassiore, subfusiformi, sexpollicari; pin-

140 M. Sårs. Beretning- om en zoolog^isk

niilis utrinqve 93 — 95, alternis, semilunaribus, sessilibiis, sli- pitem obliqve circumdantibiis, spiculis armalls, serietn cellu- larurn 8 — 10 gerenlibiis. Öxfjord, paa 240 Favnes Dyh, sidder med den sterile Deel af Stilken nedsænket i D yndet. Denne mærkelige nye Art afviger fra de andre a f samme Slægt ved Tilstedeværelse af talrige Spiculæ, livilke Yirgularierne mangle Cvide Ehrenbergs Corallenthiere d. roth. Meeres p. 65), idet- mindste den hos os forekommende V. mirabilis Müll. Derimod stemmer i denne Henseende den i Lofoten opdagede Virgu- laria Christii Kor. & Dan., som forövrigt adskiller sig ved den totale Mangel af Finner, idet Cellerne ere sessile, over- eens med vor Art. Jeg fandt nemlig ved nyelig at undersöge hiin, at dens Celler have talrige hvide glindsende Spiculæ, som stötte deres Vægge og ere stillede i Knipper, der lobe spids op mod Cellernes frie Ende. Ogsaa Polypernes 8 fin- nede Tentakler have ved deres Basis og langs ad deres ydre Side en hvid Slribe af Spiculæ (il^ke mellem Tentaklerne som hos Pavonaria qvadrangularis Forbes, Johnston Brit. Zooph. 2 F. 31 f. 5, 6), som dog ere mindre og finere end de i Cellernes \ægge. Begge disse Sofjære danne saaledes ved Tilstedeværelsen af Spiculæ Overgangen til Pennatula. For denne sidste Slægt bliver der fölgelig intet andet Characte- ristisk tilbage end de store frie Finner. Men af hvor liden Betydning Finnerne ere, see vi deraf, at de hos nærstaaende Former snart, som hos V. finmarchica, kunne være tilstede, og snart, som hos V. Christii, mangle. Man maa derfor enlen danne en ny Slægt for de med Spiculæ forsynede Virgularier, eller forene dem med Pennatula, og lade Virgularia enten forsvinde af Systemet eller bibeholde det for de Arter som ikke have Spiculæ.

26. Pri m no a lep a di fera (Gorgonia) L. Öxfjord & Hammerfæst, store Grene af næsten 1 Alens Længde, paa

Reise i Lofoten og Finmarken. 141

100—200 Favnes Dyb i Bakken eller åim sleile Klippe, som gaaer ned til den dybere Dyndgriind. Ofte rev Skraben Styk- ker af denne Coral, men altid kun döde; de levende ere saa seige, at de ikke brydes af Skrabejernet. De fabelagtig store Sotræer af denne Art fra Finmarken, hvorom Johnslon (1. c. p. 173) fortæller, vidste de herværende Fiskere ikke noget af.

27. Lobularia arborea (Alcyonium) L. Öxfjord, med forrige Art. Jeg saae der Stamstykker af næsten et Laars Tykkelse, og Fiskerne forsikkre, at denne Coral skal kunne opnaae Menneskehöide.

28. Ulocyathus ar c ti eus S., nov. genus & spee. (ovAoç crispus, et xva^og cyathus) Character generis. Po- lyparium simplex, liberum, cum vestigiis adhæsionis in basi brevissima, cuneiformi, adunca, acuminata. Costæ parum eminentes, interdum obscuræ. Calyx profundissimus, margine sinuato et crispo. Columella nulla. Lamellæ radiantes super marginem calycis valde prominentes, latæ, tenuissimæ, tota longitudine discretæ (non fasciculalæ). Animal simplex, ac- tiniiforme; ore plicis numerosis, seriebus tentaculorum co- nico-subulatorum verrucosorum non retractilium pluribus Ccir- citer qvatuor) circumdato. — Dette mærkelige Dyr; som jeg fandt i Öxljord paa 150—200 Favnes Dyb, blöd dyndetLeer, horer til Turbinolidernes Familie, saaledes som denne nylig er bleven begrændset og characteriseret af M. Edwards og Haime (Annales des Sciences nat. April 1848 p. 211). Blandt de af disse Forfattere opstillede Slægter synes vor Coral at staae nærmest ved Desmophyllum, med hvilken den stemmer overeens i Mangelen af Columella, men adskiller sig ved at dens Lameller (cloisons) ikke ere knippeformig forenede (fasciculées) , men adskilte fra hverandre som hos de andre af Familien, samt ved den væsentlige Eiendommelighed, at

142 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

den er fri, i det niindste allerede i en temmelig tidlig Alder, medens Desmopliyllum gjennem sit hele Liv er fast- voxen til Bunden eller andre submarine Legemer.

29. Ma m i 11 i fera incrustata v. Diib. & Kor. Paa samme Localitet som Corymorpha nutans. Ligesom de ved Bergen forekommende, vare ogsaa her alle Exemplarer be- boede af en Pagurus, som havde dannet sig en Hule i Mas- sen af det sammensatte Dyr.

30. Mamillifera spee. Öxfjord, et eneste Exemplar bestaaende af 2de Individer, der hang sammen ved Basis, som var sönderreven. Brungråa, med ikkun 16 minieröde Tentakler med guul Endespids. Er udentvivl en egen Art, der vel i Formen ligner M. incrustata, men ikke er synlig incrusteret med Sand, og afviger ved det ringe Antal Ten- takler.

31. Edwardsia duodccimcirra ta S. nov. spee. Corpore cylindrico albido-hyalino, epidermide fusea; tenta- culis 12 uniseriatis, cylindraceis, brevibus, apice rotundato- oblusis, albo-hyalinis annulis 2 fuscis; ore haud prominente, maculis 12 fuscis circuradato. — Ved Ure i Lofoten paa 20 Favnes Dyb, ogsaa ved Bergen; adskiller sig fra de andre bekjendte Arter af Slægten ved sit ringe Antal Tentakler.

32. Gon act in i a proliféra S, Cyov^ proles). Denne mærkværdige af mig ved Bergen opdagcde og beskrevne Po- lyp Cvide Beskriv, og lagtt. p, 11 T» 2. f. 6 a — d), som sikkert bör danne' en ny Slægt, udmærket ved de ikke re- tractile Tentakler og dens Prolification ved Tværdeling, og som jeg tillader mig at give det ovenanförte Navn, fore- kommer ogsaa i Finmarken, nemlig ved Tromsö hist og her paa 10 — 20 Favnes Dyb Inellem NuUiporer, og ved Hammer- fæst, hvor den er meget almindelig paa Delesseria sinuosa paa nysnævnte Dyb, Klippegrund, endog inde paa Byens

Reise i Lofoten og Finmarken. 143

Havn. Hos de Heste Individer liiulor mnn om Soinmeren en udvoxende Unge; hos el fandt jeg 2(le Unger, af hvilke di'n nederste iiæsten havde en ligesaa stor Krop som Moderen, men kun halvt saa store Tentakler, og den överste kun en halv saa lang Krop og Tentakler som runde eller ovale Kun- der og endnu ikke forlængede til Traade. Udentvivl skiJk'S ilen nederste mest udviklede Unge först fra Moderstannnen, og den överste bliver endnu i nogen Tid hængende ved Moderen for at udvikles videre; thi man finder hyppig E.\- emplarer med en mindre Unge ved Basis a f Dimensioner og Forholde, der ganske svare til samme hos den överste hos det omhandlede Exemplar.

33. Actinia digitala Müll. Pallide ful va vel albida, coriacea, superne coslis tuberculatis 12 verlicalibus inferne evanescentibus, medium corpus non attingentibus; tentaculis roseis, interioribus longioribus; ore 12 — plicato. — Da denne Art kun er daarlig beskreven og afbildet i Zoologia daniea 4 Fase. p. 16 T. 133, giver jeg her en ny Diagnose og nogle faa Bemærkninger. Den forekonnuer allerede ved Ber- gen, dog meget sjeldent og i store Dyb (100 — 200 Favne), men i Lofoten og Finmarken meget alniindelig paa 20—30 Favnes Dyb, faslhæflet til Stene, Skjæl og især levende Con- chylier f. Ex. Tritonium anliqvum og T. gracile. Den er hoi, cylindrisk, i contraherel Tilstand hemisphærisk, glat overall med Undtagelse af 12 verticale i lige Afstand fra hverandre staaende Ribber oventil, hvilke dog ikke uaae ned til Kroppens Midte og bcstaae hver a f nogle faa (2—4) ad- skilte Knuder, hvoraf den överste er aflang, men de övrige runde. Tentaklerne staae i 2—3 Rader, de inderste ere störst, de ydre efterhaanden mindre. Munden har constant 6 ophöiede Folder paa hver Side af Mundspalten. Farven paa Kroppen er meget bieg minieröd, sjeldnere graahvid.

144 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

iioget mere intensiv paa Mundskiven og Tentaklerne, men især paa Mundfolderne. Figuren i Zoologia danica giver en nrigtig Forestilling om Dyret, da det seer ud som om de knudede Ribber strakte sig lige ned til Basis, hvilken Tilsy- neladenhed kun fremkommer ved Dyrets Contraction i Spiri- tus, og har gjort, at Johnston G« c. p. 224) identificerer denne Art med A. coriacea, fra hvilken den er ganske forskjellig.

34. Actinia plum osa Müll. Af og til med foregaa- ende Art ved Tromsö. Et Exemplar bestod af 2de ved Ba- sis fuldkommen sammenvoxne Individer med særskilt Mund og Tentakelkrands.

35. Actinia cocci nea Müll. Temmelig almindelig og i store Exemplarer med de forrige Arter ligetil Havösund; ved Bergen sjelden og mindre.

36. Actinia mesembryanthemum Ellis & Sol. Al- mindelig mellem Strandstene i Öxfjord Qg ved Hammerfæst. Oftest blodröd med talrige hvidagtige eller lyseblaa af Prik- ker sammensatte verticale Linier, hyppig ogsaa eensfarvet le verb run.

37. Lu cerna ri a qvadricornis Müll. Er tilforn ikke funden nordenfor Kind i Bergens Stift. Den forekommer imidlertid i Lofoten, ved Haunnerfæst og i Havösund, ja paa sidstnævnte Sted endog af over 2^ Tommes Höide, som er den betydeligste Störreise den opnaaer, paa Lamiiiarier i 10 —30 Favnes Dyb. Jeg besidder ogsaa Exemplarcr fra Grön- land, der ganske stemmer overeens med de norske.

38. Lucer nåria auricula J. Ralhke (non 0. Fabr.). Denne ogsaa ved Bergen forekommende Art fandtes i stor Mængde i Havösund i Strandhuller mellem store Stene, især hvor der er Ström og Sögang, paa Alger f. Ex. Conferva sericea, Rhodomela lycopodioides, Halimenia palmata, Ulva lactuca, U. porph^Tia &c. — Ved Ure i Lofoten fandt jeg paa

/ Reise i Lofoten off Finmarken. 145

Laininaria digitala en Lucernaria, som afveeg fra den fin- markske og bergenske Form ved mindre Klokke eller Skive og större Stilk, idet den förste kun er halv saa lang som den sidsle og lillige mindre vid eller bred; ogsaa ere iiandkornene mindre. I alt delte ligner den mere Exemplarer fra Grönland, og maaskee tor den blive en egen Art.

b. Bryozoa.

39. Tubulipora serpens L. I Lofoten paa Lami- narier, ved Tromsö og Hammerfæst paa Delesserier, Rör af Tubularia indivisa &c.

40. Tubulipora patina Lamk. Hammerfæst (fc Komag- Qord paa Skjæl, Serpuler &c. i ringe Dyb.

4L Tubulipora hispid a (Discopora) Flem. Ure i Lofoten og Tromsö, paa Laminarier, Delesserier &c.

42. Tubulipora lucernaria S, nov. spee. Polypa- rium pedicello cynlindrico brevi insidens, superne in corpus cyalhiforme sese dilatans; cellulis tubulosis tenuibus coalitis, radios 16—18 verticales distinclos componentibus extus valde prominentes cl latiores , intus humiliores et tenuiores, aper- turis in margine superiore radiorum confertis polygonalibus. — KomagQord, paa Stene i 30 — 40 Favnes Dyb. Denne nye Art staaer nærmest ved den ved Bergen forekommende T. truncata Jameson.

43. Idmonea a ti an ti c a Forbes. Meget almindelig ved Hammerfæst paa de fine rode Tarer, især Ptilota plu- mosa, paa 12 — 20 Favnes Dyb, sjelden ved Bergen. En Varietet, som har kortere og mere udbredte Grene, der ligge fladt henad Söplanten, til hvilken Poh/pstokken sidder fast, forekommer ogsaa hyppig baade der og i Lofoten, og synes at danne en fuldkommen Overgang til Tubulipora serpens, saa at Arten og endnu mere Slægten Idmonea synes mig

VI. 2 K

146 31. Sårs. Beretning om en zoologisk

meget tvivlsomine. Maaskee clog Arten I. atlantica kunde be- slaae, da den virkelig iidinærker sig ved de oprette, længere og mere lige Grene, men maa da henföres til Tubulipora. Navnet Idmonea synes mig at burde udgaae af Systemet.

44. Diastopora obelia Johnst. Paa Tritonium anti- qvum, Mactra elliptica &c, i Havösund, paa 30 Favnes Dyb, ved Bergen paa Lima excavata paa betydelige Dyb.

45. Horn era frondiculata Lamx. Almiiidelig ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb, Klippegrund, ogsaa temme- lig hyppig i Öxfjord, sjeldnere i Lofoten og ved Bergen. Der er 2 Varieteter, en tykkere med kortere, og en tyndere med længere og smalere Grene.

46. Pustulipora gracilis S., nov. spec. Dichotomo- ramosa, fruticosa; ramis cylindricis, gracilibus, apice tenuio- ribus, subasperis; cellulis qvadriserialibus, alternantibus, apertura breviter tubulosa margine superiore et inferiore prominente. — Denne nye Art er ikke sjelden her ved Man- ger paa 30—40 Favnes Dyb paa Klippegrund, hvor der er stærk Ström; jeg fandt den ogsaa i Lofoten under samme Forholde, dog sjelden.

47. Cris i a denticulata CCellaria) Lamk. Lofoten, Tromsö, Öxfjord, paa Skjæl og Sertularier, 20 — 30 Favnes Dyb. Leddene ere ikke sorte (som Johnston siger) paa vor Art.

48. Gem ellar ia loriculata (Cellularia) Pallas. Denne ikke tilforn i Norge fundne Polyp forekommer sjelden ved Hammerfæst paa Eudendrium ramosum, men hyppig i Havö- sund paa Stene i Stranden, hvor man ved stærk Ebbe kan lage den med HæMiderne. Den danner mangfoldig forgrenede, oventil meget lætte Buske af 1 — 2 Tominers Höide. Farre siger (Johnston Brit. Zooph. p. 294), at Polyperne have 10 Tentakler, men jeg fandt hos alle af mig undersögte stedse

Reise i Lofoten og Finmarken. 147

12. Ing-cri Forrnave. Maven guulbrun, viser sig for det blotte Oie som en aflang brun Plet indcn i Cellen. Den cylindriske iidenfor Cellen trædende Deel af Polypen med dens12hvirv- lende Tentakler er omtrent saa lang som selve Cellen.

49. Cellepor a p um i c osa L. Forekommer under for- skjellig-e Former, snart som smaa rundaglig-e eller incruste- rende Masser paa andre Legemer og af en lysbrunlig Farve, snart som större forgrenede Buske, hvilke, da Grenene ere korte, tykke og but tilrundede paa Enden og voxe i alle Retninger til en vis Længde, danne rundagtige Masser af mere end en knyttet Næves Störreise og af en rosenröd eller fiolet Farve. Tromsö, Öxfjord (en graahvid forgrenet Form), Hammerfæst, Havösund (de störste Masser), paa 30— 50 Fav- nes Dyb. I Ramfjorden ved Tromsö forekommer paa Bun- den en uhyre Mængde döde Exemplarer af den forgrenede Varietet. Den Form, man har kaldet C. ramulosa, og som har længere, smalere og i Enden mere tilspidsede Grene, er ikkun en Varietet af C. pumicosa. Den forekommer med denne ved Bergen.

50. Cellepora Skenei (Millepora) Ellis & Sol. I Komagfjord paa 30—40 Favnes Dyb, Steengrund, sjelden; ogsaa ved Bergen sjelden. Ccllernes Anordning i regulaire Rader eller Qvincunx hos denne Form gjör, at jeg ikke med Johnston kan antage den for en Varietet af C. pumicosa, hvor Cellerne sidde uden nogen vis Orden, men maa holde den for en egen distinct Art.

51. Cellepora cervicornis Flem. Ved Hammerfæst og i Komagfjord temmelig hyppig paa 30—40 Favnes Dyb, Steengrund, sjeldnere ved Tromsö. Dichotomisk forgrenet, Grenene smale og anastomosere aldrig, saaledes som John- ston angiver. Ligesaa er den ved Bergen forekommende

148 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

Fonn; meget sjelden findes lier en Varietet med korte brede Grene, hvilke paa et enkelt Sted kunne anastomosere.

52. Cellepora lævis Fleni. Ved Hammerfæst, Ko- inagfjord og Öxfjord med forrige Art, mindre hyppig.

53. Cellepora coarctata S., nov. spee. Dichotomo- ramosa, patula; ramis cylindricis, gracilibus, punctatis, cras- siludine æqvali usqve ad apices truncatos, cellulis simplicibus haud prominenlibus undiqve obsitis, passim coarctatis ibiqve cellulis destitutis, — Denne eiendommelige nye Art fandles kun paa en eneste Localitet, Hammerfæst, paa samme Dyb som de foregaaenda Arter, temmelig hyppig.

54. Lepralia hy alin a (Cellepora) L. Almindelig paa Tritonium cyaneum ved Stranden i Havösund; jeg har den ogsaa paa samme Conchylie fra Grönland. Jeg kan ikke be- mærke nogen Forskjel paa denne Art og L. tenuis Hassall, som er almindelig paa Laminarier i Lofoten og ved Bergen.

55. Lepralia annula t a (Cellepora) 0. Fabr. Ligesaa paa samme Conchylie sammesteds; ogsaa ved Grönland, hvorfra jeg har Exemplarer. Almindelig ved Bergen paa Laminarier.

56. Lepralia variolosa Johnst. Almindelig paa Skjæl (fcc. ved Tromsö, Hammerfæst og Havösund. Hvidagtig, lys- brunlig eller rödlig, og stundom dyb fiolet. Ligeledes almin- delig ved Bergen.

57. Lepralia ciliata (Cellepora) L., Johnst.? — Öx- ijord, paa Retepora cellulosa. Den stemmer ikke ganske med Johnstons Beskrivelse; thi den mangler Pi^^gcn (mucro) ved den nedre Læbe af Celleaabningen, ogsaa ere Cellerne mere aflange, mere fremstaaende og opad rettede. Maaskee en egen Art.

58. Lepralia patula S., nov. spee. Lutea-alba, cel- lulis ovalibus punctatis, interstiliis parce (2—3) puncluratis,

Reise i Lofoten og Finmarken. 149

apcrtura magna rotundato-triang-ulari. -- Staacr nærmest ved L. variolosa. Ved Hammerfæst, paa Skjæl.

59. Lepr ali a are ti c a S., nov. spee. Coccinca, cel- liilis immersis, confluentibus, verrucis sparsis rudibus, aper- tiira maxima circulari, margine inferiore denticulo orna to. — Havosund, almindelig paa Sertularia abietina, ogsaa ved Tromsö paa Eudendrium ramosum.

60. Membra ni pora membranacca (Flustra) Müll. I Lofoten paa Skjæl (Modiola vulgaris &c.) og Havosund paa Cellepora pumicosa, Skjæl &c. Ogsaa ved Bergen.

61. Membranipora pilosa CFlustra} L. Ure i Lo- foten, baade den membranöse og den frie grenede Yarielet, almindelig ligesom ved Bergen.

62. Cellular i a rep tans L. Almindelig i Havosund paa 30 — 50 Favnes Dyb, i Masser af 4 — 5 Tommers Længde, ogsaa ved Hammerfæst. Den afviger noget fra den ved Ber- gen forekommende Form ved længere Celler og en conisk Knude paa deres y dre Side, og nærmer sig saaledes til C. scruposa.

63. C ell ul aria scruposa L. Lofoten, Tromsö og Ö.vfjord. Tor maaskee kun være en Varietet af C. reptans (den Form, som fmdes ved Bergen), hvortil den ved den fmmarkske Form af C. reptans synes at danne Overgangen.

64. C el lui aria tern a ta Ellis & Sol. Sjeldnere i Havosund, Hammerfæst, ÖAfjord og ved Tromsö, mere almin- delig i Lofoten ligesom ved Borgen.-

65. Cellularia phimosa Pallas. Paa Vestfjorden ved Beine i Lofoten, paa 40—50 Favnes Dyb. Ligner i det Hele taget Johnstons Figur (1. c, T. 61.); men Piggen ved det övre og ydreHjörne af Cellerne er mcgfet kortere. Ligesom hos C. aviculnria viste mange Celler oven over Aabningen en kugleformig Ægkapsel og omtrent midt paa den ydre

150 M. Sårs. Beretning' om en zoologisk

Side af Cellen et fuglehoveddannet Appendix. Polypstokken gjennemsigtig og farvelös, Polyperne smukt fiolette. Er ikke tilforn fund et i Norge.

66. Flustra Mur ray ana Bean. I Mængde paa Skjæl (Pecten islandicus, Modiola vulgaris) &c. i Lofoten, ved Tromsö, Hammerfæst og Havösund, ligesaa almindelig ved Bergen. Den er snart bredbladet, snart mere smalbladet.

67. Flustra setacea Flem. Mod forrige Art samme- steds. Johnston omtaler ikke dens characteristiske Form af en Vifte eller undertiden en Tragt, som er lidt aaben paa den ene Side.

68. Flustra truncata L. Reine i Lofoten, Ramfjord ved Tromsö, og Havösund, paa 40 — 50 Favnes Dyb, sjelden. Bliver indtil 6'' hoi. Den svarer i det Hele til Johnstons Figur 0- c. T. 62 f. 3), men mangler de kortstilkede öxe- dannede Tilhæng paa Siderne af Grenene. Vor Form er allid kun tvedeelt forgrenet (omtrent 9 Gange) ligetil de yderste Ender, og ligner derfor mest Dalyell's Afbildning CR^re et remarkable Animals of Scotland, Vol. 2 T. 6); ikkun ere Grenene hos vor længere og mindre tætte.

69. Flustra carbasea Ellis & Sol. Temmelig almindelig ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb, Steengrund , ogsaa i RamQord ved Tromsö sjeldnere. De af Johnston C- c. T. 63 f. 1) og Dalyell (1. c. T. 1) givne Figurer, svare ikke ganske til vor Form, da denne har et mindre dybt deeltLöv, som ogsaa er meget bredere og uregelmæssig bugtet eller ind og udböiet i forskjellige Retninger, men dog med tydelig Tendens til Tvedeling. Cellernes Beskaffenhed og de andre Arlscharactcrer stemme iövrigt ganske overcens, saa at denne bredere, mere bladede og bugtede Form kun maa betragles som en climalisk Varietet. Bliver omtrent 2" hoi og ligesaa bred. Johnston siffer, at den smale Stilk ved Basis har for-

Reise i Lofoten og Finmarken. 151

tykkede Rande, hvilket ikke kan bemærkes hos vor Form. Denne Art er ikke tilforn fundct i Norge, men er ikke sjelden ved den engelske Kyst.

70. Flnstra membranacea L. Ure i Lofoten, paa La- minarier; almindelig ved Bergen.

71. Flustra? lineata L., Johnst. Almindelig paa Tri- lonium cyaneum i Havösund, og ved Bergen paa Laminarier. Ligner meget Membranipora pilosa, men Cellerne ere ikke rördannede, Börsterne ved deres Rand mindre, og den lange Borste ved den ene Ende af Celleaabningen fattes, d. e. alle Börster ere lige store. Tor dog maaskee ikke være andet end en Varietet af Membranipora pilosa.

72. Retepora cellulosa (Millepora) L. Hyppig ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb, Klippegrund, ogsaa i Hav- ösund og Oxfjord, hvor jeg fandt Exemplarer slyngede om i Soen faldne Birkeqviste. Denne ogsaa ved Bergen almin- delige Art har man i England under Navn af R. Beaniana alsondret fra Middelhavets R. cellulosa, da den skal adskille sig fra denne sidste ved Mangelen af de stærke hageformige Pigge, som her i Almindelighed sidde 2 paa hver Side af en Maske, samt ved at Maskerne ere smalere end Intersti- tierne. Ved Sammenligning af begge Former har jeg fundet, at Maskerne hos forskjellige Polypstokke snart ere smalere snart ere videre. Det Sidste er især Tilfælde ved yngre Exemplarer. Hos nogle saadanne bemærkede jeg i Hammer- fæst talrige og store fuglehoveddannede Appendices ved Cel- lerne, bestaaende af et stærkt, h vidt, conisk og i Enden ha- geformig indadböiet Stykke, som er fastvoxet til Cellen, og et andet bevægelig indlænket meget tyndcre og ligeledes noget hageformig imod hiint böiet Stykke af en lys hornbrun Farve. Dette sidste Stykke er ofte faldet af hos den törrede Coral; men det stærkeste Stykke sidder igjen, og man seer

152 31. Sårs. Beretning- om en zoolog-isk

det hyppig ogsaa hos fuldvoxne Exemplarer, stundom ogsaa tilligeined det bevægelige Stykke. Nu ere de hageformige Pigge hos Middelhavets R. cellulosa intet Andet end det igjensiddende fastvoxne Stykke af hine fuglehoveddannede Appendices, som hos vor nordlige Form hyppig, og heller ikke saa sjeldent hos den middelhavske, forsvinder hos fuld- voxne Exemplarer. Hos enkelte saadanne fra Middelhavet har jeg dog fandet begge Stykker vel conscrverede. Det er fölgelig klart, at Navnet R. Beaniana bör forsvinde af Systemet.

73. Alcyonidium h i sp i dum (Flustra) 0. Fabr. Almin- delig i Stranden paa Fucus nodosus i Lofoten, ved Tromsö og Oxfjord, ligesom ved Bergen.

74. Cyclo um papillosum Hassall. Ligesaa med for- rige Art ligetil Hammerfæst.

75. Sarcochilum polyoum Hassall. Ligesaa paaFucus serratus ligetil Havösund.

76. Bowerbankia imbricata (Sertularia) Adams. I dens förste Tilstand (=B. densa Farre) findes denne Art i Havösund hyppig paa andre Coraller f. Ex. Gemellaria lori- culata. Cellerne cylindriske, lange, sessile, sammenhobede udon nogen vis Orden hist og her paa den krybende Stilk. Polyperne have 10 Tentakler, en Formave med gadelagte fiirkantede Tænder og en aflang guulbrun Mave. Ogsaa hyppig ved Bergen.

77. Farrella repens (Lagenella) Farre. Paa Sertularia polyzonias i Havösund; ogsaa ved Bergen paa Confervcr, Sertularia &c.

78. Pedicellina nutans Dalyell 0- c. q. 50 T. 20}. Denne ved dens korte glatte, oventil tyndere og ved Basis tykkere Stilk udmærkede Art har jeg længe förend Dalyells citerede Skrift udkom fundet ved Bergen og betegnet den

Reise i Lofoten og Finmarken. 153

som den tredie Art af denne Slægt. Den findes ved Bergen paa Sertulafia fallax, S. rngosa, Membranipora pilosa, Cy- cioum papillosum, Delesscria sangvinea d:c., hvilke alle voxe paa Stammen af Laminaria digitala faa Fod under Soens Speil. Jeg gjenfandt denne Art i Havösund paa Gemellaria loriculata. Den er ganske forskjellig fra min P. gracilis, med hvilken Anmelderen af Dalyells Skrift (i Annals of Natural History 1840 p. 393) urigtigen vil identificere den.

c. Tu ni ca la.

79. B otr y Hoi des aure a S., nov. spee. Polyparium (i e. massa tcgumentaria communis) bipollicare, pallide cine- reum, pellucidum, gelalinosum, molle, incrustans, rotundatum vel lobalum. Animaiia flava aut violacea, subpellucida, vertice lætissime aureo, sulphuroo aut aurantlaco, systemata irregu- laria orbiculata, elongata aut sinuosa formantia. Thorax seriebus stigmatum branchialium 9 — 10 (sæpissime 10), utrinqve cir- citer 15 in qvaqve serie. Denne smukke nye Art er meget almindelig paa 30 — 40 Favnes Dyb, Klippegrund, ved Tromsö, Öxfjord og Hammerfæst. Den ligner mest B. rubrum M. Ed- wards, som dog synes at være forskjellig ved Dyrenes opak rode Farve og det ringere Antal af Stigmata i Gjellesækken.

80. Bo try 11 0 id es spee. Reine i Lofoten, paa Ptilota plumosa i 20—30 Favnes Dyb. Polyparium graahvid gjen- nemsigtig, Dyrene brungråa.

81. Didemnum gelalinosum M. Edw. Denne ved Ber- gen almindelige Art er ôgsaa hyppig ved Tromsö og Ham- merfæst, især paa Nulliporer i 10 — 20 Favnes Dyb.

82. Didemnum ros eu m S., nov. spec. Polyparium pal- lide miniatum vel roseum, opacum, bipollicare, tenue, planum, incrustans, subcartilagineum, durum, spiculis globosis spinis brevissimis obtusis obtectis farctum. Animaiia minuta fere in

VI. 2 K 2

154 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

qvincuncem disposita, ore lobis 6 triangularibiis, qvorum 3 minores cum majoribus alternantes, circumdato. Ved Tromsö, Hammerfæst og Havösund, paa Ascidia mentula, Nulliporer &c. ikke sjelden.

83. Leptoclinum gelatinoSum M. Edw.? Med fore- gaaende Art. Polyparium som et tyndt Overtræk af opak melkehvid Farve og gelatinös Beskaffenhed.

84. Leptoclinum li vi dum S., nov. spee. Polyparium pollicare, lividum, pellucidum, planiusculuni, incrustans, sub- cartilagineum, læve. Animalia livida, opaca, ventriculo fer- rugineo. Ved Hammerfæst med de forrige.

85. Leptoclinum clavatum S., nov. spee. Polyparium luteo-cinereum , pellucidum, bi-vel tripollicare, gelatinosum, molle, læve, clavatum aut fusiforme, pedicello cylindrico crasso animalibus destituto insidens. Animalia minuta, flava; syste- mata irregularia, sinuosa, sæpissime series longitudinales for- mantia. Thorax seriebus stigmatum branchialiuin 4; abdomen globosuin ventriculo ferrugineo. Denne mærkelige nye Art, hvis Polyparium ved dets Form afviger fra de andre bekjendte Arter af denne Slægt, hvilke alle danne Overtræk paa andre Legemer, forekommer i utrolig Mængde ved Hammerfæst og Havösund, paa 30—40 Favnes Dyb, klyngeviis paa Ascidia mentula o. fl.

86. Dis to mum vitreum S., nov» spee. Polyparium ci- nereo-albidum, hyalinum, sesqvipoUicare, subcartilagineum, clavatum aut fusiforme, basi angustiore adnatum. Animalia lactea, systemata irregularia. Os et anus extus sese aperi- entia vicina, utrumqve lobis 6 rotundatis æqvalibus circum- datum. Abdomen oblongum pedicello longo crassiusculo cum thorace junctum; ventriculus globosus longitudinaliter plicatus, fusco-cinereus. Ved Reine i Lofoten og ved Hammerfæst. paa 40 Favnes Dyb, ikke ualmindelig, sjeldnere ved Bergen,

Reise i Lofoten og- Finmarken. 155

Ino-cii Art af Savio^ny's SlægtDistomum har hidtil været fimdet i Norge.

87. Amaroiiciuni poinum S., nov. spee. Polypariiim niagnitudine pugni, luteo-cinereiiin, subcarlilagineum, globo- siim, absqve pedicello, papillis pariim eminentibus obteclum. Animalia flava (straminea), systema ta regularia, numerosa, Csupra 100) orbiculata aut ovalia, ex individuis 6 — 11 com- posita, formanlia. Thorax luteus, peliucidus, seriebiis stig- matum branchialiiim 16 — 18; abdomen brevius, ovale, ven- triculo ovali fusco-flavo; postabdomen longissimum (thoracem pluries superans), cylindricuni, tenue, fiaviim, opacum, inferne acuminatum. Denne anseelige nye Art har jeg fundet meget sjeldent ved Ure i Lofoten paa 20 Favnes og i Havösund paa 40 Favnes Dyb.

88. Am ar ou c iu m mu t ab i le S., nov. spec. Polyparium luteo-cinereum, bipollicare, subcarlilagineum, globosum, ovale aut subfusiforme erectum, lævissimum. Animalia flava (stra- niinea), systcmata numorosa irregularia, orbiculata, ovalia aut sinuosa, ex individuis 10—17 vel pluribus composita, for- mantia. Thorax longior qvam in præcedente; abdomen æqvali longitudine, ventriculo globoso; postabdomen longissimum. Appendix lingviformis supra aperturam analem valida, dimi- diam partem thoracis longitudine æqvans, apice trilobato. Ved Hammerfæst, paa 40 Favnes Dyb, ikke sjelden. Arts- navnet har Hensyn saavel til den forskjellige ydre Form som til den Farveforandring, denne Art undergaaer i Spiritus, hvor den, ligesom mange Botryllusarter, bliver intensiv mör- kefiolet, hvilket ikke er Tilfælde med A. pomum o» a., som beholde deres naturlige Farve.

89. Amaroucium incrustatum S., nov. spee. Poly- parium cinereum, pellucidum, J pollicare, subcartilagineum, globosum, interdum subpedicellatum, læve, arena incrustatum.

156 M. Sårs. Beretning" om en zoologisk

Animalia paiica (10 — 20), systemata irregularia. Thorax al- bido-pellucidus, seriebus stigmatum branchialium 10—12; ab- domen æqvali magnitudino, ventriciilo ovali granulato fusco- flavo; postabdomen cylindriciim breve (thoracem una cura abdomine æqvans), flavum, opacum. Temmelig almindelig ved Ure i Lofoten paa döde Skjæl &c., paa 20 Favnes Dyb.

90. Am a r ou ei um spec. Kugleformig, oval eller ogsaa (i yngre Tilstand) lidt kölleformig, i— f hoi, Polyparium graahvid gjennemsigtig, noget bruskagtig og fast; Dyrene store, livlig gule Cguinraigutgule) med brunröd Mave, Post- abdomen kort. Ved Tromsö og Havösund paa Nulliporer, ogsaa ved Bergen paa Rödderne af Laminarier.

91. Cl a velin a spee. |" lang; Stilken, som forbinder Abdomen med Thorax, ikke synderlig længere end dette, Gjellesækken med ikkun 6 Rader Stigmata. Er maaske Ungen af C. lepadiformis? — Paa Campanularia fruticosa og C. ver- ticillata i Havösund.

92. Ascidia mentula Müll. I uhyre Mængde paa Klip- pegrund, 20—40 Favnes Dyb, lige til Havösund. Sidder ofte sammen i Klynger af et Menneskehoveds Störreise.

93. Ascidia intestinalis L. Ikke sjelden med den forrige og paa Laminarier lige til Havösund.

94. Ascidia parallelogramma Müll. Ved Ure i Lo- foten, smaa Exemplarer paa Laminarier; nordligere har jeg ikke truffet den.

95. Ascidia patula Müll. Yderst almindelig med A. mentula ligetil Havösund; danner Klynger af et Spänds Di- ameter.

96. Ascidia spee. Ved Hammer fæst, med de forrige. Kugleformig, ganske glat og glindsende, noget læderagtig, lys blodröd, begge Aabninger firefoldede.

97. Ascidia pyriformis L Rathke. Denne af Ralhke

Reise i Lofoten og Finmarken. 157

ved Bergen fundne Art Givor den dog maa være meget sjelden, da den aldrig er förekommen mig der), er temmelig almindelig ved Tromsö paa 10—20 Favnes Dyb paa de rode Nulliporer; sjeldnere i Havösund, hvor jeg fandt en melke- livid Varietet. Jeg har ogsaa Exemplarer af denne Art fra Grönland.

98. Ascidia conchilega Müll. Havösund, med de for- rige Arter. Bedækket overalt med Conchyliefragmenter og Sand har den oventil en nögen Split, som kan udfoldes og igjen lukkes, og hvori Mund- og Analaabningerne ligge, hvilke begge ere firefoldede.

99. Ascidia echinata Müll. Af og til med de andre Ascidier ligetil Havösund.

100. Ascidia monoceros Möller. Almindelig med de foregaaende Arter i Havösund, er ligeledes hyppig ved Bergen paa Östers, og ved Grönland , hvorfra jeg har Exemplarer.

101. Ascidia Lovenii Koren & Danielssen. Til denne nye ved Bergen paa Lima excavata (altsaa paa store Dyb) fundne Art, som endnu er ubeskreven, henförer jeg midler- tidig en ikke sjelden i Lofoten og ved Tromsö paa döde Skjæl &c. i 30 Favnes Dyb forrekommende Ascidia, som kan characteriseres saaledes: Valde depressa, fere plana, repanda, coriacea, cinerea, arena incrustata, medio paululum conica ibiqve aperturis subapproximatis qvadriplicatis coccineis, sac- culo rubicundo.

S. Acalepher. ^)

a. D i s c 0 p h 0 r æ.

1. Medusa a ur i ta L. Almindelig endnu i Öxfjord og af en Haands Störreise.

0 Acalepherne anföres her efter sædvanlig i\Iaade som en særegen Classe; men jeg har andensteds udtalt min Ovcrbeviisning om, at

158 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

2. Cyanea capillata CMedusa) L. Ligesaa almindelig ligetil Havösund.

3. Oceania multicirrata (Thaumantias) S. I Havö- sund, et uhyre Exemplar af en Ilaands Störreise. De 4 fra Maven mod Skivens Peripherie lobende Generationsorganer vare her smale i deres hele Længde (hos yngre Individer ere de i Ender mod Skivens Rand kölleformige) og fryndsede langs hele Undersiden. Ogsaa vare Randtraadene ved deres Basis mindre bulböse end hos yngre Individer. Det er klart, at Eschscholtz's Slægt Thaumantias, da den kun beroer paa saadanne mindre væsenlige og alene yngre Individer tilkom- . mende Characterer, bör udgaae af Systemet, og dens Arter forenes med Oceania.

b. Ctenophoræ.

4. Mn e mi a norvegica S. Temmelig almindelig ligetil Havösund, og der i större Exemplarer end ved Bergen, indtil 3 Tommers Længde.

c. Siphonophoræ.

'5. Physophora glandifera S., nov. spee. Yesicula aëre impleta obpyriformis. Canalis reproductorius mediocris longitudinis, filiformis, superne partibus cartilagincis natatoriis 7 (præter superiores minores enasccntes) non dislichis cir- cumdalus, inferne in discum expansus rotundatum supra con- vexum, de cujus peripheria vesiculæ magnæ liqvore replelæ elongatæ attenuatæ, et 14—16 tentacula simplicia verrucis alternis obsita, superne vesiculis elliplicis numorosis et basi gemmis minutis globosis racemalim coacervalis ornata, depen- dent. Partes cartilagineæ solidæ nullæ.

de, som i intet Væsenlif^t forskjelli|Te, bor forenes med Polyperne. De stemme mest overeens med Anthozoa, ja langt mere end Biy- ozoa, hvilke snarere burde afsondres som en egen Classe.

Reise i Lofoten off Finmarken. 159

Ö

Ved Bodö C6î° 15' N. B.). Blandt de opslillede Slægter af Physophorider kan denne Art ikke vel henföres til nogen anden end Physophora, endskjöndt den ikke ganske svarer ill Slægtscharacteren: ^tenlacula raniulis clavatis". Imidlertid ligner den meget den fuldstændigst bekjendle Art, P. niiizo- nemaPeron, og adskiller sig hovedsagelig kun ved dens tal- rigere og med Knuder CSuevorter) besatte, ikke grenede Tentakler.

6. Physophora vesiculosa S., nov. spec. Priori simil- lima, sed minor, partibus cartilagineis nalatoriis 4; tentaculis longissimis ramulis clavatis, clava seu vesicula oblonga hyalina filum purpureum trochleæ instar intortum et extensile inclu- dente. Sammesteds med forcgaaende Art, fra hvilken den afviger ved dens ganske anderledes dannede Tentakler.

3. SiChinoderiner.

a. As teri (1er.

1. Astrophyton Lamarckii Müll. & Trosch. Ikke sjelden paa Sotræer, f. Ex. Primnoa lepadifera, i Öxfjord, paa 100—200 Favnes Dyb. A. Linckii, som ved Bergen er den almindeligste Art af Slægtcn, synes ikke at forekomme i Finmarken.

2. Ophiolepis ciliata M. T. Almindelig overalt ligetil Havösund. Exemplarer af ualinindelig Störrclse (7", Skiven l'O fandtes hyppig ved Tromsö.

3. Ophiolepis scolopendrica M. T. Ligesaa yderst almindelig overalt paa 20 Favnes Dyb eller mindre.

4. Ophiacantha spinulosa M. T. Denne höinordiske Art forekommer fra Tromsö til Havösund tennnelig hyppig paa 20—30 Favnes Dyb, paa Nulliporer, mellem hvis Grene den slynger sine Arme i talrige Bugter, saa at den kun med Vanskelighed trækkes frem ubeskadiget; ogsaa paa de mindre

160 M. Sårs. Beretnin«- om en zooloo^isk

Ç, V.... ^.^ x.v.v.^v,^.

Coraller og Ascidier. Rygsiden af Skiven er brun, snart mörkebrun indtil næsten ganske sort, snart lysbrun eller graa med mörkebrune rundagtige Pletter. Armene ovonpaa lyse- brune med mörkebrune Ringe mellem hver andet eller Iredie Led. Nedenunder er Skiven saavelsom Armene lyse, brun- lighvide. Armenes Pigge lysebrune. Hos yngre Individer ere Armene med deres Pigge brungule. Et Exemplar var ovenpaa Skiven og Armene eensfarvet sortbrunt, et andet overalt guulgraat.

5. Ctenodiscus crispât us M. T. Denne ligeledes arctiske Söstjerne, som först blev fundet ved Grönland og senere af v. Düben i Norge ved Christiansund paa 30—40 Favnes Dyb, traf jeg ogsaa, men kun paa faa Localiteter^ nemlig Reine i Lofoten, Ramfjord ved Tromsö og i Oxfjord, paa 50—100, ja endog paa 200 Favnes Dyb, dyndet eller leeret blöd Grund. Farven er som ofîost ovenpaa graagul, hos nogle lysere og mere guulgraa, hos andre, og det de fleste, mod Kanterne af Skiven og Armene livlig staalgraa eller ofte næsten orangeguul; nedenunder graahvid. Rlind- tarmene skinne sortagtige gjennem Huden, ligesaa Genera- tionsorganerne, hvilke hos de fleste Individer vare lysegule, men hos et enkelt rödlige. Tentaklerne ere forholdsviis meget store, tykke, i Enden coiiisk tilspidsede ligesom hos Astropecten, paa Enden af Armene dcrimod meget tynde Off lano^e.

6. Astropecten Mülleri,M. T. Denne ved Bergen almindelige Art forekommer endnu ved Ure i Lofoten paa 20 Favnes Dyb og i store Excmplarer; men længere nordlig fandt jeg den ikke mere.

7. Astropecten Andromeda M. T. Af denne meget sjeldne Art besidder jeg Fxemplarer fra Lofoten; selv fandt

Reise i Lofoten og- Finmarken. 161

jeg den ikke der. Den lever paa betydelige Dyb, saaledes ved Bergen (Fensfjorden) indlil 200 Favne.

8. Aslropecten Parelii Diib. & Kor. Af denne li- geledes temmelig sjeldne Sösljerne, som tilforn ikke er fun- den nordenfor Trondlijem, traf jeg et Exemplar af 2^ Tom- mes Gjennemsnit i Öxfjord paa 100 — 150 Favnes Dyb, blöd dyndet Leer.

9. Astropecten arcticus S., nov. spee. Sinubus inter brachia rotundatis; diametro minore ad majorem (in l^pollicari) = 1: 2^; sentis marginalibus 25, spinis brevis- simis undiqve obsitis; superioribus spatio paxillifero qvater angustioribus, inferioribus latitudinem superiorum ter supe- rantibus. Color pallide miniatus vel aurantiacus. — Denne nye Art, hvoraf jeg fandt 4 Exemplarer i Öxfjord paa 100 — 150 Favnes Dyb, blöd dyndet Leer, savner ligesom A. Parelii al Bevæbning af större Pigge, og ligner ogsaa denne Art i Formen, ved Skivens betydelige Störreise og den brede runde Vinkel mellem Armene, men adskiller sig strax fra denne og alle andre bekjendte Arter ved de överste Randpladers ringe Brede, som kun udgjör en Trediedeel af de nederste Rand- pladers og Cpaa Midten af Armene) en Fjerde- eller Femte- deel af Paxillarfeldtets Brede.

10. P te r as t er mil i tari s M. T. Meget ringe og af ringe Störreise ved Bergen, synes denne Sösljerne at blive al- mindeligere og större (indtil 2J Tommes Diameter) i Finmar- ken. Jeg fandt den der \ed Tromsö, Koinagfjord og Ham- merfæst paa 20—40 Faviles Dyb. Den forekommer i flere Varieteter: sneehvid, guulhvid, teglsteens- eller næsten car- minröd, og endelig (og det var de störste Exemplarer) smud- sig straaguul eller brunguul ovenpaa Skiven og Armen; ne- denunder er den altid lysere, guulagtig eller bvid.

11. Astro go ni um phrygianum M. T. Ved Ham- VL 2 L

162 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

merfæst paa 40 — 80 Favnes Dyb, ogsaa i Lofoten. De arc- tiske Exemplarer (varietas spinosa SO have större Pigge saavel paa Rygsiden af Skiven som paa Randpladerne end de ved Bergen forekommende; især ere hos disse sidste Piggene paa de ventrale Randplader meget korte, næsten kunKnuder. Farven er den samme, nemlig ovenpaa blodröd med lysere- Pigge, nedenunder guulhvid.

12. Sola s ter ende ca M. T. Ved Tromsö paa 20 Favnes Dyb, sjelden.

13. S ola s ter papp o s us M. T. Ikke sjelden ved Tromsö og i Havösund paa 20— 40 Favnes Dyb; bliver indtil 8'' i Diameter. Varierer med 11 — 13 — 14 Arme, det nor- male Antal er 12.

14. Ech in aster sangvinolentus CAsterias) Müll. Overalt ligetil Havösund, ikke sjelden paa 20 — 30 Favnes Dyb, saavel den almindelige mindre Form (E. Sarsii M. T.) som den större med de lange og srnale Arme (A. pertusa Müll., 0. Fabr.), og af 3 — 4 Tommers Længde.

15. Asteracanthion glacialis M. T. Ved Tromsö med de forrige sjelden.

16. Asteracanthion Mülleri S. Ikke sjelden paa 10—20 Favnes Dyb ligetil Havösund.

17. Asteracanthion rubens M. T. Almindelig over- alt ligetil Havösund, og der paa 10 — 20 Favnes Dyb store stærkt piggede Exemplarer af en Tallerkens Störreise.

b. Echini de r.

18. Echinocyamus pusillus (Spatangus) Müll. Af og til ved Ure i Lofoten og i Öxfjord, ikke almindelijj;-.

19. Amphldetus cordatus (Echinus) Pennant. Ure i Lofoten, længere nordlig er den ikke förekommen mig.

20. Amphidetus o va tus CSpatangus) Leske. Almin-

Reise i Lofoten og- Finmarken. 163

delig i Lofoten, sjeldnere i Finmarken, dog i enkelte Exem- plarer ogsaa ved Hammerfæst og i Havösund paa 20 — 30 Favnes Dyb.

21. Spatangus purpureus Müll. Af og til ved Ure, hyppig og ualmindelig store Excmplarer Cover 4" i Diame- ter) ved Væroen i Lofoten. Holder sig fornemmelig ude ved Havet paa ringe Dyb (10—12 Favne). Loven fandt den og- saa i Finmarken, hvor den ikke er förekommen mig.

22. Br is s us fra gi lis Düb. & Kor. Ved Ure og Reine i Lofoten, Tromsö og ÖxQord i Finmarken, paa 30 — 40 Fav- nes Dyb. Den er saaledes her mindre sjelden end ved Ber- gen, hvor den horer til de störste Sjeldenheder, og opnaaer ogsaa en betydeligere Störreise, nemlig indtil 3j", da den ved Bergen sjelden bliver större end If — 2". Den er derfor udentvivl at regne som en hoinordisk Art.

23. Echinus dröbachiensis Müll. Fra Lofoten og til Havösund yderst almindelig, især i Sunde med stærk Ström, paa faa Favnes Dyb, saa at man fra Eaaden af kan see dem ligge paa Bunden i Mængde, f. Ex. i Tromsösund og Havö- sund. De mellem Strandstenene levende og for Sögangen udsatte Individer have ofte Piggene stærkt afslidte og butte paa Enderne. Denne Art opnaaer her en langt betydeligere Störreise (indtil 3'0 end ved Bergen, og kan derfor ansees for en nordlig Art.

24. Echinus es cul en tus L. (= E. sphæra Müll.) Li- getil ÖxQord og i temmelig store Exemplarer, dog neppe saa hyppig som ved Bergen..

c. H 0 1 0 1 h u r i e r.

25. Cucumaria frondosa (Holothuria) Gunn. Al- mindelig ved Tromsö og i Havösund paa 20—30 Favnes Dyb, og af 9 Tommers Længde i contraheret Tilstand.

164 M. S ars. Beretning om en zoologisk

26. Cuvieria phantapus Strussenf. I Lofoten ved Hammerfæst og Havösiind, kun unge Exemplarer.

27. Thyonidium pellucidum (Holothuria) Vahl? — Ved Sund i Lofoten, paa 1 — 2 Favnes Dyb, nedgraven i Sand. De fangne Exemplarer, som jeg ikke fik Leilighed til at un- dersöge noiera i levende Tilstand, viste, ligesom T. commune, Ingen Kalkpartikler i Huden, men kun paa Enderne af Föd- derne, hvor de danne en rund Skive, der bestaaer af niang- foldige regelmæssige Smaaskiver af Form som et Hjul med 6 fra Centrum udgaaende Spiler eller Radier, hvilke ved Peripherien ende i en bredere opstaaende rundagtig DeeK Heri synes altsaa denne Art at afvige saavel fra T. commune som fra T. pellucidum Düb. d: Kor., og maaskee er den egent- lig den rette Holothuria pellucida Vahl, som da bliver en tredie Art Thyonidium.

4. Mollusker.

a. Ac ep hal er CConchifeia).

1. Teredo spee. I Bryggestokke fandtes i Oxfjord de lange kalkagtige Rör af en Teredo, som, da selve Skal- terne ikke vare bevarede, ei kan bestemmes, men formodes at være den ved Bergen hyppige T. norvegica Spengl. Og- saa ved Tromsö skal findes en Art Teredo.

2. Pholas crispata L. Af denne Art, hvis tomme Skaller forekomme hyppig i Leer ved Stranden ved Udlöbet af Trondhjemsfjord (Beian) under Forholde, der gjöre det tvivlsomt, om den virkelig lever der eller er fossil, ligesom den paa andre Steder Cf- Ex. i Namdalen) findes fossil eller langt over Havets nuværende Niveau, fandt jeg först ved Bodö nogle Skaller, som syntes ganske friske og nylig opkastede ved Stranden, og senere i Oxfjord mange tomme Skaller. Forgjæves forsögte jeg derpaa ved Hjælp af Bundskraben at

Reise i Lofoten off Finmarken. 165

'to

forskaffe mig lovende Exernplarcr. Endelig kom jeg til Kund- skab om, at dette Dyr egentlig ligger nedgravet i det com- pacte og seige blaa Leer ved Stranden, livoraf man kun kan optage det ved stærk Ebbe ved HJælp af Spaden. Saaledes forskaffede jeg mig det levende Dyr. Dette er graaguulhvidt med de 2de Siphoner forvoxne til eet meget tykt cylindriskt og i Enden noget smalere Rör, der kan udstrækkes meget langt (2 — 3 Gange længere end Skallen), og hvis inderste eller forreste Halvdcel er bedækket med en iijævn, tværryn- ket, sortgraa Epidermis, medens den yderste (bågeste) Halv- deel er graaguulhvid. Hos flere Exemplarer fandtes ijidven- dig paa Kappen et stort over 1 Tomme langt Snyltedyr, som synes mig at være Malacobdella grossa (Hirudo) Müll.

3. Solen ensis L. Af og til ved Tromsö.

4. Solen pelhicidusPenn. Ved Ure i Lofoten. Læn- gere nordlig er den ikke förekommen mig.

5. My a tru nea ta L. Almindelig overalt ligetil Havö- sund og ligesaa stor som ved Bergen.

6. Mya arenaria L. Bliver i Finmarken sjeldnere (det synes som Loven ikke fandt den der) men forekommer dog i enkelte og mindre Exemplarer ligetil Havösund. Ved Tromsö fandtes endnu Skaller af 2} Tommes Længde.

7. Mya S wains 0 ni i (Sphenia) Turt. Havösund, og- saa ved Bergen.

8. Co r bula g ib b a (Tellina) Olivi = C. nucleus Lamk, Ure og Sund i Lofoten, i Mængde og af Störreise som ved Bergen. I Finmarken er 'den ikke förekommen mig.

9. Lyonsia norvegica (Mya) Chemn. Kun 1 Exem- plar i Sand ved Ure, ikke nordligere. Ved Bergen temmelig almindelig.

10. Thracia phaseolina (Amphidesma) Lamk. Kun ved Ure fandtes nogle faa Exemplarer af den Bergenske

166 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

Form, men der 02^ i hele Finmarken liketil Havösund fore- kom meget almindeli^ en temmelig afvigende Form, varie- tas arclica S. Denne er kortere (For- og Bagsiden ere lige store, hvorimod den Bergenske har Forsiden stedse længere) og meget höiere Cd. e. fra Laasen og til Ventralranden) end den Bergenske Form, men forresten overeensstemmende i Laasen og Muskelindtrykkene. Den er tydelig en climatisk Varietet, om ikke en distinct Art, som allerede i Lofoten er hyppig, og vedbliver talrig og stor (27 Millimeter lang, 22 M, hoi ligetil Nordkap.

11. Thracia distorta (Mya) Mont. Ved Tromsö, sjelden.

12. Thracia prætenuis (Mya) Pult., Mont. Denne af mig först ved Bergen fundne Art forekommer endnu ved Ure i Lofoten, men meget sjeldent ligesom ved Bergen. Den er, som jeg af Exemplarer, sendte mig af Dr. Philippi selv, har erkjendt, identisk med hans Anatina oblonga, som er fossil i Siciliens nyeste Tertiairformation.

13. Embla K ore ni i Loven. Först funden af Koren ved Bergen i et eneste Exemplar, er den aldrig förekommen mig förend i Öxfjord, og ligeledes kun et enkelt Exemplar. Den synes saaledes at være overordentlig sjelden.

14. Mactra sub tr un c a ta (Tringonella) da C. , Mont. Flakstad i Lofoten og Öxfjord, sjelden; temmelig almindelig ved Bergen.

15. Mactra elliptica Brow^n. Almindelig ligetil Havö- sund. I Lofoten og hele Finmarken forekommer hyppig en Varietet med tykkere Skal og stærkere Laastænder. Ved Bergen, hvor denne Art ogsaa er almindelig, har den altid en tynd Skal.

16. Syndesmya prismatica (Ligula) Mont. Er af

Reise i Lofoten og Finmarken. 167

mig först funilen ved Bergen, og nu ved Reine i Lofoten, paa 40—50 Favnes Dyb.

17. Kellia lactea Brown. Ure i Lofoten og Öxfjord, i tomine Skjæl (Modiola vulgaris &c.)

18. Mon t acuta substriata CLigula) Mont. Ure, paa Piggene af Spatangus purpureus.

19. Cyaniium mi nu tu m (Venus) 0. Fabr. Ydersl almindeb> overalt ligetil Havösund mellem Conferver i Stranden.

20. Psammobia fero ens i s CTellina) Gmel. Almindelig i Lofoten. Loven fandt den ogsaa i Finmarken.

21. Psammobia te Hi nei la Lamk. Sund i Lofoten, sjelden.

22. Te Hin a lata Gemel. Almindelig overalt og i ligesaa store Exemplarer som ved Bergen ligetil Havösund.

23. Tell i na tenuis daC, Mont. Lofoten og Öxfjord, ikke almindelig.

24. Tollina solidula Pult. Temmelig almindelig i Lo- foten og ved Tromsö, sjeldnere i Öxfjord.

25. Saxicava rugosa (Mytilus) L. Almindelig overall ligetil Havösund.

26. Saxicava arctica (Mya) L. Ligesaa.

27. Venus pullastra Mont. Almindelig i Lofoten (Sund), sjelden i Öxfjord.

28. Venus ovata Penn. Ikke sjelden ligetil Havösund. 29j Venus undata Penn. Ure i Lofoten, sjelden. Lo- ven fandt den ogsaa i Finmarken.

30. Venus striatula (Pectunculus) daC, Don. = V. gallina L., Fauna svec. Meget almindelig i Lofoten, ogsaa i Öxfjord, i alle tre af Loven anförte Varieteter. Den af Middelhavets Zoologer (f. x. Philippi, Enumeratio Vol. 2 p. 34) under Navn af V. gallina beskrevne Art er specifisk for- skjellig fra vor nordiske, da dens Sinus palliaris er meget

168 31. S ar s. Beretning om en zoologisk

mindre dyb. Og-saa den fossile ved Palermo forekommende Art stemmer ikke med vor, men med den endnii i Middel- havet levende Art, som jeg ved Exemplarer, sendt mig af Philippi, har overheviist mig om.

31. Artemis exoleta O^eniis) L. Ikke sjelden ved Sund i Lofoten og i store Exemplarer, ikke nordligere. Er forhen ikke funden nordenfor Bergen.

32. Axinus flexiiosus (Tollina) Mont. Ikke sjelden ligelil Hav osund.

33. Axinus Sarsii Phil. Ligeledes temmelig almindelig paa 30—50 Favnes Dyb, mudret Bund, ligetil Öxfjord. Dyret af Slægten Axinus er, saavidt jeg veed, endnu ubekjendt. Jeg skal kortelig beskrive det af A. Sarsii: De 2de Lukke- muskler omtrent som hos Lucina. Kappens Kant temmelig fortykket, uden Tentakler. Ingen Siphoner, kun bagtil (hvor Sinuosileten paa Skallen findes) paa den overalt næsten lige til Laasen spaltede Kappe en rund contractil Aabning. Gjel- lerne 2 Par, af sædvanlig Dannelse, forvoxne med hverandre baade fortil og bagtil; de inderste, som ere noget bredere end de ydre, ere forvoxne med hinanden langs deres invendige Kant. Bugen liden, stærkt tammentrykt fra Siderne; foran fra den udgaaer en meget tynd, traaddannet, i den yderste Ende lidt kölleformig fortykket Fod, som udstrakt er 2 — 3 Gange saa lang som Skallen, men som kan contraheres stærkt og ganske skjules indenfor Skallen. Men det Mærkværdigste ved Dyret af Axinus og det hvorved det adskiller sig fra alle andre mig bokj endte Conchiforer, er, at Generationsor- ganerne ikke indeholdcs i Bugen, men ligge udvcndig og rage frit frem imellem Bugen og Gjellernc, ja endog et langt Stykke udenfor disse, som tvendc ovale, noget sammentrykte, hvidagtgie Legemer, eet paa hver Side af Bugen, hvilke ere forgrenede til begge Sider med talrige korte i Enden lilrun-

Reise i Lofoten og* Finmarken. 169

dede Grene. Den Side af disse Legemer, som vender indad mod Bugen, er flad og viser bedst Forgreningen; den udåd mod Gjeilerne vendte Side er derimod convex og viser Gre- nenes Ender, som alle komme frem her. I Förstningen holdt jeg de tvende omhandlede forgrenede Legemer for Lever, fornemmelig fordi de invendig i Grenenes Ender viste brune forgrenede Canaler, som man skulde kunne antage for Gal- degange; men da jeg undersögte dom mikroskopisk, fandt jeg snart, at de ere Generalionsorganer, neirdig hos nogle Indi- vider Ovarier, hos andre Testikler. Hos de saaledes paa forskjellige Individer fordeelte Kjön bemærkes iövrigt ingen Forskjel i disse Organers Bygning. Deres hele udvendige Flade er bedækket med vibrerende Cilier, der bevirke en rask Strömning i det omgivende Sövaiul; invendig ere de hule Grene ligetil Enden fyldte enten med Æg eller Sper- malozoer. Af Æggene i Ovarierne ere de större ovale eller noget kantede og deformerede derved at de ere saa tæt paa hverandre pakkede, med gjennemsigtig tynd Chorion, opak hvid ?neget fiinkornet Blomme og en stor rund lys Kiimblære; de mindre mere runde viste inden i Kiimblæren en tydelig Wagnersk Blære, og Blommen var hos dem mere gjennem- sigtig. Testiklerne ere fyldte med kugleformige vandklare Korn, sandsynlig Spermatozoernes Udviklingskugler, samt tallöse livligt sig bevægende Spermatozoer med langagtig cylindrisk eller noget spindelförmig Krop og en overmaade flin og lang Hale. Ingen Conchifer har, saavidt migbekjendt, sine Generalionsorganer udenfor Bugen. Vel findes stundom Æg i Kappelapperne hos Mytilus og Anomia, men de ere ikke dannede der, men förte derhen i en senere Periode for videre at udvikles. I denne Henseende kan derfor Axinus alene sammenlignes med Brachiopoderne, hvilke (hos Tere- bratula efter Owens og hos Crania efter mine egne lagtta- VI. 2 L 2

170 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

geiser) virkelig have deres forgrenede Generationsorganer beliggende i Kappelapperne, altsaa dog ikke ganske frie som Axinus. Denne Organisation af Generationsdelene maa iövrigt udenlvivl antages for lavere end hos de Dyr, hvor de ere indsluttede i Bugen og saaledes mere centraliserede.

34. Lncina borealis Chenus) L. Almindelig ligetil Öxfjord.

35. Cyprin a islandica (Venus) L. Overalt, endog meget almindelig i Öxfjord og Ilavösund, og ligesaa stor som ved Bergen.

n')<.'üi36. Astarte corrugata (Crassina) Brown. Denne, den störste Art af denne nordiske Slægt, er yderst almindelig i Finmarken ligetil Havösund; ogsaa i Lofoten er den meget hyppig, sjeldnere ved Helgeland (Stölö), og synes endelig i enkelte Exmplarer at gaae lige ned til Beroen, thi jeg har eengang fundet en tom Skal af denne Art i Bergens Fjord. Den forekommer i 2 Varieteter, den ene længere (især Bag- siden) og mindre convex, ôen anden kortere og mere convex. Den er identisk med A. arctica Gray, efter Sammenligning med Exemplarer fra Grönland.

37. As tar te s em i sulcata (Crassina) Leach. Meget almindelig overalt ligetil Havösund. Den bliver i Finmarken meget större end ved Bergen, nemlig henved 1^" lano.

38. Asta r te danmoniensis (Venus) Mont. Reine i Lofoten, Ramfjord ved Tromsö, Hammerfæst og Havösund, paa 40 — 50 Favnes Dyb, ikke almindelig. Den er en tydelig climalisk Varietet (varielas arctica S.), om ikke forskjellig Art, som udmærkcr sig fra den ved Bergen forekonmiende Form ved Skallens mere tri^^onale Skikkelse, större Convexilet især paa Hvirvlerne, den rundere og mindre obtuse Bagside, ved mindre Lænf^de, större Höide, og især ved Tværfoldernes Smalhed og- större Antal (32—40, indlil 45 hos de slörsle

• : Reise i Lofoten og Finmarken. 171

Exemplarcr). Störrelsen er ogsaa langt betydeligere, nemlig indtil 1^" eller 32 Millimeter lang og 30 Millim. hoi. For- resten er Randen tyk og indentil crenuleret som hos den Bergenske Form.

39. Astarte scolica CVeniis) Mat. & Rack. Af og tU med forrige Art ved Reine, Tromsö og Havosund. Er ikke af Loven trufïen i Finmarken.

40. Astarte striata C^Nicania) Leach. Almindelig overalt ligelil Havosund. Hvorved A. Banksii er forskjellig fra denne formaaer jeg ikke at indsee; hegge Former synes mig at gaae over i hinanden.

41. Cardium edule L. Almindelig ligetil Öxfjord.

42. Cardium échina tu ni L. Af og til ligetil Öxfjord og der endnu af betydelig Störreise (2^" lang). Loven har ikke fundet den i Finmarken.

43. Cardium fas ei a tu m Mont, Almindelig overalt ligetil Havosund. Jeg har Exemplarer af denne Art fra Nord- america under Navn af C. pinnulatum Conrad.

44. Cardium svecicum Reeve. Ure og Öxfjord, sjelden; almindelig ved Bergen.

45. Cardium nodosum Mont. Hyppig i Öxfjord.

46. Cardium p arv um Phil.? Öxfjord, kun to en- kelte Skaller; jeg har ogsaa fundet den ved Bergen, men meget sjeldent, og Loven i Bohuslehn. Jeg er lilböielig til at holde vor nordiske Art for specifisk forskjellig fra Mid- delhavets C. parvum, da denne, som Exemplarer meddeelte mig af Philipp! vise, har- flere og smalere Ribber.

47. Cardium elegantulum Beck, Möller. Denne ud- mærket distincte lille Art, som hidlil kun er iagtlaget ved Grönland, fandt jeg först ved Tromsö paa 30 Favnes Dyb temmelig hyppig, senere i Komagfjord, ved Hammerfæst og Havosund, sjeldnere.

172 M. Sårs. Beretning- om en zoolog-isk

48. Yoldia lu ei da Loven. Reine i Lofoten, sjelden. Den forekommer ikke sjelden ved Bergen med Y. pygmæa Miinst., og begge ere af Loven ogsaa fundne i Finmarken.

49. Yoldia ar et i ca C^^ucula) Gray. Denne for Nor- ges Fauna nye Art, som hidtil kun er funden ved Grönland og Nordamerica Qeg har nemlig faaet Exemplarer fra Mas- sachusets under Navn af Nucula limatula Say, hvilke fuld- kommen stemme overeens med vore og grönlandske), var det mig overraskende at finde i temmelig Mængde, men ikkun paa en eneste Localitet, nemlig Ramfjorden, 1 Mill östenfor Tromsö, paa 50 — 100 Favnes Dyb i blöd dyndet Leer. Den er den smukkeste og störste afSlægten, noget over 1^" lang, hvid med en brungrön stærkt glindsende Epidermis. — Dyret er guulhvidt, dets Kappe heelt aaben og begge Randene af dens bågeste Halvdeel besatte med talrige korte lilspidsede Föletraade. Foden meget stor, noget smalere ved Basis end i Enden, öxeformig eller comprimeret fra Siderne, höiere men kortere end hos Nucula (vide Philippi's Afbildning af Dyret af Nucula sulcata i Wiegmanns Archiv f. Naturg. 1845 T. 7 f. 35), paa Bugsiden sammenfoldet efter Længden ligesom 2 Klapper, hvilken Sammenfoldning kan udbredes til longitu- dinal elliptisk Skive med rundtakket Ccrenuleret) Rand. Dy- ret bevæger sig gjennem Dyndet, hvori det lever, ved raskt at böie og vride sin udstrakte store Fod hid og did, og kry^ ber ved Hjælp af Sueskiven paa dens Ende. Oventil paa hver Side af Foden sidde 2 Gjeller, hvilke, som sædvanlig, ere lamelleagtige, ikke oplöste til Traadc som hos Area og Peclunculus, og tværstribede. De ere af lige Störreise, de paa cen Side sammenvoxne langs deres Basis, men ikke med dem paa den modsatle Side, og den ydre har paa dens ha- geste Ende et traaddannel tilspidset Tilhæng. Lige ovenover Gjellerne og forvoxet med deres Basis, altsaa ualmindelig

Reise i Lofoten og- Finmarken. 173

langt bagtil, sees paa liver Side et meget langt og smalt Appendix buccalis (Labialpalpe), der er fladlrykt (ovenfra nedadlil), tværslribet, og hvis begge Rande ere foldede i de- res hele Længde; det er frit og rettet lige bagtil, bliver ef- terhaanden smalere imod Enden, og kan slrækkes ud langt udenfor Skallen. Tæt bag delte, dog ikke forvoxet dermed, og saaledes fuldkommen bag Gjellerne, bemærkes paa hver Side et andet Organ, som er trindt og tykkere, men neppe mere end halvt saa langt som hiint, ligeledes rettet bagtil og noget indad mod Midtlinien, hvor det med sin noget tilspidsede Ende moder samme fra den modsalte Side, men uden at forvoxe med det. Dette Organ , som er hæftet til Kroppen langs ad dets hele överste Flade, bestaaer af lutter Tværblade som i en Kam, og derfor antager jeg det for 2det eller bågeste Par Appendices buccales, nagtet dets usædvan- lige Beliggenhed saa langt fra Munden. Endelig ere begge Siphoner i deres hele Længde forvoxne til eet meget langt og smalt Rör, som kan strækkes langt udenfor Skallen. Sik- kert har Möller, naar han (Index Molluscorum Gronlandiæ i Kröyers Tidsskrift 4 R. p. 91.) characterisercr Slægten Yoldia som „animal tubulis longis curvatis instruclum" antaget et af de forreste Appendices buccales for den anden Sipho.

50. Leda pern ula (Area) Müll. Af denne Art, som uomtvistelig er Lamarcks Nucula roslrata, fandtes ved Tromsö paa 30 Favnes Dyb temmelig almindelig, og i Ramfjorden paa 50 Favnes Dyb, smukke og store (1''^ lange) Exemplarer, hvilke ganske stemme övereens med L. macilenta Steenstr. efter Sammenligning med Exemplarer fra Grönland, som ere mig meddeelte af Steenstrup selv, og med Nucula tenuisul- cata Couth, efter Expl. fra Nordamerica. Derimod har L. buccata Steenstr. en kortere Bagdeel, men stemmer iövrigt saavel overeens med vor Art, at den ikke kan antages for

174 M. Sårs. Beretning" om en zoologisk '

Andet end en Varietet af denne. — Til Sammenligning med Yoldia arctica undersögte jeg nogle paa Spiritus satte Exem- plarer af Leda pernula fra Ramfj.orden. Dyret ligner meget samme af Y. arctica. Fodcn og Appendices buccales vare ganske overeensstemmende i Form og Bygning; kun er det forreste Par af de sidste kortere, saa at de neppe række udenfor Skallens bågeste Ende. Gjellerne ere forlioldsviis kortere eller have en kortere Basis, saa at de faae en bred triangu- lair Form, og blive bagtil efterhaanden smalere indtil de, og det begge Par, ende med en tilspidset Traad. Nogen Sipho kunde ikke bemærkes; men Kappen var ved dens bågeste Ende betydelig forty kket, muskulös og stærkt foldet. Kap- pens Rand endelig mangler ganske Föletraade.

51. Leda eau da ta (Area) Dan. Ure i Lofoten, Tromsö, Öxfjord og Havösund, ikke sjelden paa 20— 30 Fav- nes Dyb. Alle de samlede Exemplarer höre, ligesorn de ved Bergen forekommende, til Lovens Yarietas /9., som svarer til L. complanata Möller (der kun har en lidt kortere Bagdeel). Den ægte grönlandske Form, Area minuta 0. Fabr., som er ganske kort og stærk buget, er ikke forekommet mig i Norge. — Forresten maa jeg tilstaae, at jeg tvivler om, at L. cau- data er specifisk forskjellig fra L. pernula. Denne sidste sy- nes mig gjennem Formen L. buccala at gaae over til L. complanata; idetmindste har jeg Exemplarer fra Lofoten, hvilke ligesaà godt kunne henföres lil den ene som lil den anden. De forekomme mig alle kun som climatiske Varieteter af een og samme Art.

52. Nucula tenuis Mont. Er tilforn ikke funden i Norge. Den forekommer dog ved Bergen, men sjeldent og i smaa Exemplarer (7 Millimeter lange). I Finmarken fandt jeg den ikke sjeldent i Ramfjorden paa 50—100 Favnes Dyb med Yoldia arctica og af 13 — 14 Millimeters Længde. Jeg

Reise i Lofuteii oir Finmarken. " 1=75*

^

har ogsaa fra Nordaincrica oo^ Grönland Exemplarer af denne Art, livillîe fuldkommen stemme overeens med (le norske.

53. Area peclunculoidcs Scacehi, Phil. Denne ved Bergen hyppig forekommende Art er heller ikke sjelden i Finmarken; hyppigst traf jeg den i Komagljord paa 30—40 Favnes Dyb, Klippegrund, faslbæftet til Smaastene, og af en betydeligere Störreise (ß^ Millimeter lang) end ved Bergen (hvor den ikke overstiger 5 — 6 Millim.). Ligesom ved Ber- gen findes den ogsaa her i 2 Yaric^tcter, en mere rund og stærk convex, og en længere og temmelig sammentrykt fra Siderne. Den synes saaledes at være en nordlig Art, som findes fossil i Italien og Sicilien. Philipp! angiver kun 3 Tænder paa hver Side af det glatte Rum i Laasen; men hyp- pig findes 4 paa den forreste og 4—5, ja hos de störste Ex- emplarer indtil 7 — 8, paa den bågeste Side.

54. M y ti lus e du lis L. Almindelig overalt ligetil Havösund, siddende i Mængde fast til Klipper og Stene i Stranden,

55. Mo di ola vulgaris Flem. Ligesaa, paa et Par Favnes Dybde og ligesaa stor som ved Bergen.

56. Modiolaria di scor s (Mytilus) L. Denne ogsaa ved Bergen hyppig forekommende Art har jeg fundet ligetil Havösund temmelig almindelig under Stene og mellem de grönne Conferver i Stranden.

57. Modiolaria lævigala (Modiola) Gray. Tromsö, Hammerfæst &c. , især meget alinindelig ved Tromsö mellem Nulliporer paa 10 — 20 Favnes Dyb.

58. Modiolaria nigra (Modiola) Gray. Lofoten, Tromsö, Öxfjord, sjelden overalt. Indtil \^" lang.

59. Grene 11 a decussata (Mytilus) Mont. Lofoten, Öxtjord, Hammerfæst, temmelig sjelden.

60. Pecten islandicus Müll. Denne store og smukke

176 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

Art, som ved Bergen er temmelig sjelden, bliver allerede ved Aalesund og nordefter i Trondhjems Stift almindeligere, og er paa Helgeland, i Lofoten, og i hele Finmarken ligetil Havösund yderst almindelig (kaldes Hestekjæl og spises), især i Strömme, f. Ex. Tromsö- og Havösundsströmmen, paa 10—20 Favnes Dyb.

li 61. Pecten opercularis COstrea) L. Er tilforn ikke fanden nordligere end Bergen. Jeg fandt 1 Exemplar, l^" langt, ved Ure i Lofoten.

62. Pecten sep tem r a dia tus Müll. Er heller ikke funden nordenfor Bergen. Jeg har dog faaet den fra urlan- det ved Trondhjem, og fandt selv 1 Exemplar, 1" langt, ved Reine i Lofoten.

63. Pecten tigrinus Müll. Lofoten og Komagfjord, paa det sidste Sted endnu hyppig og i mangfoldige Farve- forandringer.

64. Pecten striatus Müll. (= P. rimulosus Phil., fos- sil i Italien). Lofoten, Komagfjord og Havösund, sjelden overalt.

65. Pecten vi treu s (Pallium) Chemn. Öxfjord, faa Exemplarer.

66. Pecten imbri fer Loven. Komagfjord, paa 30— 40 Favnes Dyb, sjelden,

67. Pecten tumi dus Furt. (=P. pygmæus Münst., fos- sil paa Sicilien). Sund i Lofoten, Tromsö, Öxfjord & Ham- merfæst, ikke almindelig. Den bliver i Finmarken större (12—13 Millimeter lang) end ved Bergen (8—9 Millim.).

68. Anomia patelliformis L. Ure i Lofoten, tem- melig almindelig, ikke nordligere. • ' ^"

69. Anomia aculeata Müll. Overalt, dog ikke almin- delig, ligetil Havösund. Er ikke funden af Loven i Finmarken.

Reise i Lofoten og- Finmarken. 177

70. An om i a sqvamula L. Almindclig' overalt ligelil Havösund.

b. Bra ch i op o (I er.

71. Crania an o mal a (Patella) Müll. Det var mig overraskende at gjenfinde denne forhen ikke nordenfor Ber- gen bemærkede Brachiopode höit oppe i Finmarken, i Komag- fjord, hvor den forekom hyppig paa Stene i 30 — 40 Favnes Dyb og af samme Störreise som ved Bergen.

72. Terebratula cranium Müll. Ligetil Hammer- fæst, især hyppig i Komagfjord paa nysanforte Dyb og af betydelig Störreise (indtil 27 Millim.).

73. Terebratula caput serpentis (Anomia) L. Med forrige Art sammesteds, dog mindre hyppig og af samme Störreise Cl'0 som ved Bergen. Jeg har Exemplarer af denne Art fra Massachusets under Navn af T. septentrionalis Couth.; ogsaa findes den i Middelhavet, er altsaa meget vidt udbredt.

74. Terebratula psittacea (Anomia) Gmel. Fra Tromsö ligelil Havösund, paa 30 — 40 Favnes Dyb, Klippe- grund, hyppig i Komagfjord fasthæftet til Smaastene og ved Hammerfæst til Retepora cellulosa og Hornera frondiculata. Dyrets 2de Arme ere sammenlagte hver i 8—9 Spiraler COwen i hans berömte Afhandling om Brachiopoderne giver dem kun 6 — 7 Spiraler, men jeg har oftest fundet 9), hvilke tilsammen danne en hoi Kegle, idet de imod Spidsen efler- haanden blive mindre. De ere endvidere ganske frie, kun ved Basis fastvoxne til 2de nær ved Laasen udgaaende Apo- physer paa den uigjennemborede Skal, og kunne oprulles til en Længde af 2 Gange Skallens Diameter.

c. G a s t e r 0 p 0 d e r.

75. Den t a li um entalisL. Jeg fandt denne Art, som tilforn ikke er funden nordligere end Bergen, næsten paa min

VI. 2 M

178 M. Sårs. Beretning- oni en zoologisk

heie Roise, i Lofoten, ved Tromsö, Oxfjord, Komagtjord og HammciTæst, og det ikke sjeldent paa 20—30 Favnes Dyb. Desto besynderligere er det, at Loven aldrig traf den i Fin- marken, Den opnaaer der en Længde af 36 Millimeter; i Lofoten fandt jeg Exemplarer af 45 — 50 Millim., som ogsaa i Almindelig er den betydeligste Störreise, den opnaaer ved Bergen. Ikkun et eneste Exemplar besidder jeg fra det sidstnævnte Sted af den ualmindelige Længde af 56 Millim.

76. Den tal i um vitreum S., nov. spee. Testa tereti subarcuata, poslice minus angusta qvajn in D. entall, lenui, translucida, lævissima, nitidissima, apice denlibus 6 obtusis ornato. — Af denne udmærkede nye Art fandt jeg nogle faa Exemplarer i Oxfjord paa 100 Favnes Dyb, dyndblandet blöd Leerbund.

77. Chiton ruber L. Ligetil Havösund, almindelig overalt.

78. Chiton lævis Penn. Paa samme Sleder, mindre

hyppig.

79. Chiton albus L. Almindelig ligetil Havösund.

80. Chiton cinereusL. Denne Art, som tilforn ikke er funden nordenfor Bergen, er ikke sj(,>l(]en ved Ure i Lo- foten. Ved Tromsö fandtes en graa eller lysebrun, og i Komagfjord hyppig en næsten beegsort Varietet, hvilke begge ere noget smalere og mangle de brune; Linier, som de ved Bergen og i Lofoten forekommende Exemplarer have, og derved synes at nærme sig til C. albus, af hvilken de maa- skee ere Varieteter.

81. Chiton Ha nie y i Bean. Ved Tromsö, meget sjelden.

82. Patella vulgata L. Endnu i Lofoten meget al- mindelig, men synes ikke at gaae længere nordlig.

83. Patella p ell u ci da L. Overall ligetil Ilavö-

Reise i Lofoten og- Finmarken. 179

sund, paa Laminaria sacliarina og digitala, i stor Mængde i Öxfjord.

84. Patella cæca Müll. Almindelig i Lofoten og ved Tromsö paa Slijæl &c.

85. Patella rubella O. Fabr. Ved Tromsö paa Mo- diola vulgaris, sjelden.

86. Loltia tes tu din alis (Patella) Müll. Ligetil Hav- ösund, meget almindeligere i Finmarken end ved Bergen. Sidder i Mængde paa Klipper og Stene i Stranden. En hvid og een eensfarvet rödbrun Varietet forekommer i Havösund; begge findes ogsaa ved Bergen.

87. Lott i a virgin ea CPatella) Müll. Almindelig paa Skjæl &c. ligetil Havösund.

88. Skenea planorbis (Turbo) O. Fabr. Endnu almin- deligere i Finmarken end ved Bergen, ligetil Havösund, hvor den forekommer i stor Mængde i StrandhuUer mellem Con- ferver. Ulver og andre Alger.

89. Rissoa ru filabris (Alvania) Leach. Ved Ure i Lofoten, sjelden.

90. Rissoa interrupta (Turbo) Ad. Ligetil Öxfjord, og ber meget hyppig.

91. Rissoa aretica Loven. Öxfjord, Hamnierfæst og Havösund, i stor Mængde under og mellem Stene i Stranden, hvor den træder istedelfor den ved Bergen almindelige R. striata (Turbo) Ad., som har flere Vendinger (7) og som oftest Folder foran Suturen.

92. Rissoa spec. 1 Exemplar ved Tromsö. 5|- Ven- dinger, convexe, gittrede; Mundingen f af hele Skallens Længde.

93. Rissoa? spec. Testa conico-turrita, albido-fusces- cente, glabra, nitida, anfractibus 7, sutura profunda, peristo-

180 j\r. s ars. Beretning om en zoologisk

mate ovalo contiiuio, aperlura ^Js—'^U lotius teslæ æqvante '*/j,5 Millim. I Oxfjord, kun 1 Exemplar.

94. Paludinella iilvæ (Turbo) Penn.? I Oxfjord, ogsaa ved Bergen ved Stranden i dyndede Vige eller Smaabugter.

95. Lacuna soli du la Loven. Ligetil Havösund, dog sjeldnere end den folgende.

96. Lacuna fri gi da Loven. Oxfjord og Havösund, almindelig paa Laminarier.

97. Lacuna divaricata (Trochus) 0. Fabr. Oxfjord. ikke almindelig.

98. Lacuna pallidula (Nerita) daC. Ligetil Havösund og der almindelig i Strandhuller mellem Conferver og andre Alger, opnaaer ogsaa her samme Störreise (40 Millim.) som ved Bergen, nordenfor hvilket Sted den ikke tilforn er funden.

99. Lit to rin a li I to rea (Turbo) L. Ligetil Havösund, mindre almindelig i Finmarken end den folgende Art.

100. Littorina grönlandica Möller. Denne ogsaa ved Bergen forekommende Art er i Lofoten hyppig og i Finmarken yderst almindelig. Den gaaer hoist op over Flömaalet af alle Södyr.

101. Littorina tenebrosa Mont. Almindelig paa samme Steder med den forrige. Den synes mig virkelig ikke at være Andet end en Varietet af L. grönlandica, hvis op- höiede kjölformige Spirallinier man seer elterhaanden at for- svinde, hvorved Skallen bliver glat eller kun viser overmaade fine tætte Spiralstriber. Varierer mangfoldig i Farven: graa brunacrtig, citronguul, orangeguul, kjödröd eensfarvet eller med 2 sorte Baand, guulgraa med guulhvide Pletter eller 2 h vide Baand o. s. v. Exemplarer, som jeg har faaet fra Maine i Nordamerica, slemme fuldkonnneu overeens med de Norske.

102. Littorina arctica Möller. Almindclio- i Lofoten

Reise i Lofoten og- Finmarken. 181

saavelsoni i hele Finmarken ligetil Havösund i Stranden tæt under og niellem Fucus vesiculosus. Ogsaa hos denne Art varierer Farven næsten i det Uendelige: mörkebrun, lysebrun, eensfarvet eller reticuleret med lysegule Striber og Pletlrr, brun eller grön med gule eller hvide Baand, graagrön, brun- guul , gummiguul , orangeguul. Ogsaa i Formen gives bety- delige Forandringer: 1) varietas elatior S. med Spiren lige- saalang som Aabningen, ved Tromsö og Havösund, 2) vari- etas angulata S. med en slærk Kjol paa den sidsle opblæste Vending, ved Tromsö. Denne Art stemmer, som jeg ved Sammenligning med andre Exemplarer fra Grönland har over- beviist mig om, ganske overeens med Nerita littoralis 0. Fabr. Fauna grönl. No. 404 eller L. arctica Möller.

103. Littorina obtusata (Turbo) L. Er endnu almin- delig ved Væroen og Ure i Lofoten i de sædvanlige ved Bergen forekommende Varieteter, men er ikke funden i Fin- marken.

104. Turritella ungulina (Turbo) L. Ved Stölö i Nordland (67° N. B.) fandt jeg 1 Exemplar. Den er tilforn ikke funden nordenfor Bergen.

105. Riinula no a chin a (Patella) L. Ikke sjelden ligetil Havösund.

106. E m ar ginul a reticulata Sow. = Patella fissura Müll. Ved Ure i Lofoten, sjelden. Loven fandt den ogsaa i Fin- marken.

107. Scissurella angulata Loven. 1 Exemplar ved Hammerfæst mellem Retep^ora cellulosa paa 40 Favnes Dyb.

108. Margarita al a bas t ru m Beck, Loven. Ikke sjelden ligetil Havösund.

109. Margarita cinerea Couth. Af denne höinordiske Art fandt jeg allerede ved Ure i Lofoten 1 lidet Exemplar,

182 M. Sårs. Beretning' om en zoologisk

og senere ikke sjelden ved Tromsö, Hammerfæst og Havö- sund paa 20—30 Favnes Dyb.

110. Margarita und ula ta Sow. Meget almindelig paa Laminarier overalt ligetil Havösund.

111. Margarita helicina C'Ti'oclius) 0. Fabr. Almin- delig paa Laminarier, ogsaa paa Stene ved Stranden, ligetil Havösund.

112. Tro chus cinerarius L. Ligesaa sammesteds paa Laminarier.

113. Turbonilla albella Loven» Det var mig uventet at finde Slægten Turbonilla i den arctiske Region, saameget mere som ingen Arter deraf tilforn ere fundne i Norge. Ved mine Undersögelser af den Bergenske Kyst har jeg dog alle- rede truffet 5 Arter, iblandt hvilke den nævnte, som jeg nu gjenfandt ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb.

114. jXatica clausa Sow. Er en ægte nordisk Art. Jeg har fundet den meget sjeldent og i smaa Exemplarer allerede ved Bergen. I Lofoten ved Ure og Flakstad er don temmelig hyppig., og i Finmarken er den den almindeligsto Art Natica og forekommer overalt ligetil Havösund paa 20— 30 Favnes Dyb. Paa det sidstnævnte Sted fandt jeg den med Dyr i Mængde ved Stranden under Ebbetiden, lidt nedgraven i Sandet under Strandstene. Skallens Farve er i frisk Til- stand kjödröd, sjeldnere brun, med hvid Basis (d. e. den forreste Deel af den sidste Vending ved IVavlen). Dyret er ikke saa frygtsomt som hos N. grönlandica og N. helicoides, men kommer strax frem af Skallen efter nylig at være foru- roliget, og ligner meget samme hos de nævnte Arter. Det er guuliividt, ovenpaa med faa adspredte smaa mörkegraa uregelmæssige Pletter eller Punkter, hvilke midt paa Ryggen danne en Længderad af större graa Pletter og baglil ovenpaa Fodrn flyde sammen, saa at denne, især imod Randen, er

; Reise i Lofoten og Finmai-keu. 163

ganske graa. Den baî^til op over Skallen slagne Lap af Kappen har större graasorte Plotter eller er hos nogle Ex- eiriplarer næsten eensfarvet sort.

115. Natica grönlandica Beck, Moll. Af og til, f. Ex. ved Sund i Lofoten, hvor jeg fandt de störste Epemplarer (l'' lange), ikke sjelden ved Tromsö paa 20--30 indlil 50 Favnes Dyb (i Ramfjorden), Öxfjord og Havösund, hvor den dog er langt sjeldnere end forrige Art. Loven fandt den ikke i Fin- marken. Skallen er stedse sniudsighvid. Dyret graahvidt uden Pletter.

116. Natica Monta gui Forbes. Ved Ure i Lofoten, ikke almindelig.

117. Natica pulchella Risso. Er, ligesom den fore- gaaende, tilforn ikke funden nordenfor Bergen, men fore- kommer dog i det Trondhjemske (f. Ex. ved Hitteren og Ur- landet), ja endnu i Lofoten ved Ure og Sund temmelig almin- delig, skjöndt af ringere Störreise (11 Millim.) end ved Bergen (15 Millim).

118. Natica helicoides Jonhst. Denne Art, som ved Bergen er meget sjelden og af ringe Störreise (14 Millim.)? er i Lofoten ganske almindelig og opnaaer en betydelig Stör- reise (28 Millim.). Længcre nordlig synes den igjen at af- tage i Hyppighed, skjöndt den af og til forekommer ligetil Havösund. Dyret er guulhvidt uden Pletter. <i/

119. Natica a p erta Loven. Synes at være overor- dentlig sjelden; thi jeg fandt kun 3 Exemplarer, alle uden Dyr, ved Hammerfæst og 1 Öxfjord, paa 40 Favnes Dyb.

120. Scalaria grönlandica (Turbo) Chemn. Af og til ligetil Hammerfæst, temmelig hyppig ved Tromsö paa 20— 30 Favnes Dyb. Dyret askegraat, paa Siderne bagtil henimod Laaget gaaeiide over i det graablaa, overalt med melkehvide Punkter; Laaget brunsort, hornagtigt.

184 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

121. Aporrliais pes pelicani (Sfromhus) L. Jetr fandt denne Art, som forhen ikke er hemærket nordenfor Bergen, ved Ure i Lofoten, dog sjeldnere end ved Bergen; ja den gaaer endog ind i den arctiske Region, thi jeg traf 1 Exemplar af den i Öxfjord.

122. Capuliis luingaricus L. I Öxljord 1 Exemplar (Loven fandt den ikke i Finmarken) af ringere Störreise (15 Milliin.) end ved Trondlijcm og Bergen (27 Millim.). Denne Art har saaledes en betydelig geographisk Udbredclse, nem- lig fra Finmarken til Middelhavet. Fra det adriatiske Hav har jeg Exemplarer af 49 Millimetres Længde (Philippi fandt kun 13 — 14 Linier lange, Enum. Mollusc. Vol. 1. p. 118), hvorimod de fossile paa Sicilien skulle være af gigantisk Störrelse.

123. Capulus radialus S., nov. spec. Testa ovato- rotundata , regulari, obliqve conica, tenui, lævi, alba radiis luteo-fuscis; epidermide tenui, pallide lutea, lævi; vertice postico, medio, inflexo, non spiraliter revoluto. — I Komag- fjord mellem Stene paa 30—40 Favnes Dyb, 2 Exemplarer, det ene med levende Dyr. Denne eiendommelige nye Art turde vel maaskee formedelst dens symmetriske Skal komme til at dannb en ny Slægt. Skallen ligner nemlig ved dens fuldkommen symmetriske Form en Patella eller Lotlia, men viser sig strax forskjellig fra disse derved at dens Top (Vertex) ligger bagtil og Dyrets Hoved fölgelig træder from under den modsatte Ende af den store ovalrunde Aabning af Skallen.

124. Lamell aria latens (Bulla) Müll. Af denne ved Bergen temmelig hyppige Art traf jeg i Komagfjord paa 30—40 Favnes Dyb 1 Exemplar af sædvanlig Störrelse (J").

125' Lamellaria prodita Loven. Ved Hiunmerfæst og især ved Havösund forekommer denne arctiske Art meget

Reise i Lofoten og- Finmarken. 185

'Ö

almindelig- niellem Ascidia menlula og- Leptoclinum clavatum paa 30 — 50 Favnes Dyb. Dyret har en dyb Indskjæring eller Fold i Kappen bag den venstre Tentakel og en anden lig- nende endnu dybere paa höire Side omtrent paa Midten af Kappens Længde. Farven er almindelig paa Ryggen lyse- giiul eller orangegiiul, snart med ingen, snart med faa eller talrige graabrune smaa iiregelmæssige eller rundagtige Plet- ter, eller graahvid, stundom ogsaa næsten sort af utallige meget smaa tætsiddende mörkc Prikker. Nedenunder er Kap- pen saavelsom Foden og Hovedet med Tenlaklerne lysegule, eller orangegule, eller graahvide, allid noget lysere end Kappens Rygside. Kappen er paa Midten af Ryggen meget tynd og som oftest klovet, med en aflang eller ovalAabning, som lader en Deel af den underliggende Conchylie tilsyne, og omkring denne Aabning findes paa Kappen en Deel (10 — Ifi) temmelig store coniske Knuder. Skallen er egentlig ikke opak, som Loven siger, men temmelig gjennemsigtig og sneehvid.

126. Lamellaria glacial i s S., nov. spec. Pallium ovale, valde conveAum, crassissimum, marginibus crassis, ci- nereum, maculis paucis sparsis fuscis punctisqve numerosis luteis. Testa magna, hyalina, tenuissima, flexilis et fere cu- tacea, cornea, nitens, ovalis, patelliformis, supra convexa, subtus concava, apice postice rotundato spira nulla. — Denne mærkelige nye Art , som forekommer ved Hammerfæst og Havösund paa 30—40 Favnes Dyb, Klippegrund, mellem As- cidier med forrige Art, ifien sjeldent, afviger især ved Skal- lens Form og Beskaffenhed betydeligt fra alle andre bekjendle Arter af Slægten, medens Dyrets Organisation er væsenlig den samme som hos de andre af mig undersögte Arter.

127. Yelutina haliotoidea THelix) 0. Fabr. Ikke VI 2 M 2

186 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

sjelden og i store Exemplarer ligetil Havosund, paa 30—40 Favnes Dyb. Dyret graahvidt.

128. Velutina pli c a ti li s (Bulla) Müll. Paa samme Steder og Dyb som forrige Art, men meget sjeldnere. Dyret orangerödt. Kappen slaaer sig om Skallens Rand noget op paa dens Rygside.

129. Velutina lanigera Möller. Til denne Art hen- forer jeg nogle Exemplarer, hvis Dyr jeg desværre forsömte at undersoge (det seer paa de törrede Exemplarer ud til at have været orangerödt), og som fandtes i Komagfjord og Havosund med de foregaaende 2de Arter, De svare godt til Möllers Diagnose (Kröyers Tidsskr. 4 B. p. 83), og udmær- ke sig ved kun at have 1^ Vending (ligesom V. plicatilis, hvorimod V. haliotoidea har 2|^), ved den sidste Vendings mindre hugede og bredere Form, samt ved Epidermis, som er jævn og besat med fine Haar, og ikke, som hos V. halio- toidea, foldet efter Længden, eller, som hos \. plicatilis, ganske glat.

130. Trichotropis borealis Sow. Af og til ikke sjelden ligetil Havosund.

131. Cancellaria viridula (Tritonium) 0. Fabr., Loven. Ligesaa, ved Bergen meget sjelden.

132. Purpura lapillus (Buccinum) L. Yderst al- mindelig ligetil Havosund, overalt ved Stranden, i flere Far- vevarieter: hvid, graa, censfarvet brun eller med 2 hvide Baand, citronguul, den sidste hyppig i Lofoten.

133. Nassa in crass a la (Buccinum) Ström. Denne ved Bergen saa almindolige Art er i Finmarken overmaade sjelden; jeg fandt kun 3 Exemplarer i Oxfjord.

134. Pleurotoma nivale Loven. 1 Exemplar med Dyr paa Vestfjorden ved Reine paa 40 -oQ Favnes Dyb.

Reise i Lofoten os Finmarken. 187

'Ç?

Loyén fandt den ogsaa i Finmarken, hvor den ikke er före- kommen mig".

135. Defrancia linearis (Murex) Mont. Tilforn ikke funden nordenfor Bergen. Jeg" liar dog Exemplarer fra Örlandet ved Trondhjem, og selv fandt jeg den i Öxfjord.

136. Mang-ilia altenuata Olurex) Mont.? 1 Exem- plar i Öxfjord. Stemmer temmelig godt overeens med Phi- lippis Beskrivelse (Enum. Mollusc. Sic. Vol. 1. p. 198 & Vol. 2. p. 166), kun har det flere Ribber, nemlig- 11 (Philippi angiver kun 8 — 9), og færre Vendinger, nemlig 6, hvorimod Philippis Afbildning (I. c. T. 11 f. 23) synes at vise 8 eller 9 saadanne. Da jeg ikke har havt Leilighed til Sammenlig- ning med Exemplarer fra England, er det mig endnu tvivl- somt, om den finmarkske Form kan henfores til Monta- gus Art.

137. Tritonium reticulatum (Pleurotoma) Brown. Tromsö, Öxfjord, Havösund, temmelig sjelden.

138. Tritonium harpularium (Fusus) Couth. Lige- til Havösund, i Öxfjord meget hyppig. Den har almindelig 16 — 23 Ribber; men yngre Exemplarer have kun 14— 13 — 12, og disse synes da at gaae over til den ved Bergen fore- kommende Form, T. roseum S., som neppe i noget Væsenligt adskiller sig fra T. harpularium. Denne Varietet forekommer ogsaa ved Ure i Lofoten og i Öxfjord. Hos T. harpulariuni ere snart Ribberne paa den sidste Vending tydelige og for- svinde först paa Cauda, snart ere de næsten ukjendelige paa den hele Vending. En saadan Varietet, hvor det Sidste var Tilfældet og hos hvilken Vendingernes Kjol Gnngulus) tillige var forsvunden, fandtes af og til i Öxfjord.

139. Tritonium cylindraceum CDefrancia) Moll. 1 Öxfjord, sjelden. Stemmer ganske med Exemplarer fra Grön- land, mig meddeelte af Prof. Steenstrup; kun er den norske

188 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

större Cl3 MilimO end de grönlandske (9 Milliin.) og har 7 Vendinger.

140. Tritonium pyramidale (BuccinunO Ström = De- francia Vahlii Beck, Moller. Ved Tromsö, Öxfjord og Havö^ sund, temmelig sjelden. '

141. Tritonium Pingelii (Defrancia) Beck, Moll.? Ved Reine i Lofoten og i Komagfjord, sjelden. Har flere Ribber (21 — 25) end den grönlandske 08), der ogsaa er meget mindre ClOMillim lang) end den norske, som opnaaer en Længde af 18—20 Millimeter og har en hvid Farve. De Exemplarer fra Grönland, jeg har havt til Sammenligning^ vare iövrigt mindre godt conserverede, saa at jeg ikke er ofanske sikker om Identiteten med de norske. - ^ i/ -i-

142. Tritonium turricula (Murex) Morit. Lofoten, Tromsö, Öxfjord, Havösund, ikke sjelden. Den forekommer i flere Varieteter, nemlig: 1) Aabningen længere end Spiren, med 13 — ISstærke Ribber =Defrancia nobilisMoll.; 2) Aab- ningen kortere end Spiren , med 20 — 23 fyndere Ribber = De- francia scalaris Moll.; 3) Aabningen snart længere snart kortere end Spiren, med talrige tynde Ribber, saa at Skallen næsten kan siges at være reticuleret = Defrancia exarata Moll. Disse Varieteter gaae umærkeligt over i hverandre. Jeg har havt til Sammenligning Exemplarer fra Grönland, og over- beviist mig om, at de nysnævnte 3 Möllerske Arter ikkun ere Varieteter af T. turricula. Var. 1 opnaaer en Længde af 20 Millim., var. 2: 24 M., og var. 3: 12 M.

143. Tritonium Gun ner i Loven. I Lofoten og Fin-» marken ligetil Havösund paa 20— 30 Favnes Dyb, ikke sjelden. Bliver indtil 29 Millimeter lang. Den forekommer ogsaa ved Bergen, men overmaade sjelden og kun af 12— 15 Millimeters Længde. Dyret sneehvidt, Tentaklerne smale og tilspidsede; Oiet sidder ved over Halvdelen af deres Længde. Aande-

Reise i Lofoten og- Finmarken. 189

roret kort som Skallens Canal. Laaget negledannet (oper- culum ungviforme), hornguult.

144. Tri to ni um cia th ra tu m (Murex) L. Sjeldnere end forrige Art, ved Flakstad i Lofoten, Oxfjord og Havö- sund, paa 40 Favnes Dyb. Dyret guulhvidt, ganske som hos T. Gunner). .

145. Tritonium Holböllii (Mangelia) Möll. Dehne ved Bergen temmelig hyppig forekommende Art fmdes ogsaa [Finmarken ved Tromsö, Öxfjord og Hammerfæst, dog- sjelden. Den afviger fra den grönlandske Form, som jeg har havt Leilighed at sammenligne den med, derved, at den næsten allid mangler Rynker eller Ribber ved Suturen; kun hos faa Exemplarer har jeg fundel svage Ribber paa de 2 — 3 bågeste Vendinger. Den er saaledes at bütragte som en climatisk Varietet, var. lævior S. ..q^'.,.?!! ••.,,,!' .5 ^r.M';! .

146. Tritonium cyan eu m (Buccinum) Brug. Denne er i Finmarken den almindeligste Art af denne nordiske Slægt, og findes i Mængde paa og mellem Stene i Stranden, f. Ex. ved Öxfjord, Hammerfæst, Havösund. Den forekommer i alle de af Moller (Index Mollusc. Grönl. p. 84) nævnte Farve-^ forandringer, og har en nætformig cilieret Epidermis d. e. den danner talrige regelmæssige ophöiede Tværlinier, som ere besatte med korte Haar, der staae i lige Afstand fra hver- andre, saa at de danne lige Rader langs ad Vendingerne og saaledes krydse hine ophöiede Tværlinier.

147. Tritonium Humphreysianum (Buccinum) Renn. Havösund, sjelden. Afviger fra T. cyaneum, som den ligner saameget at man næsten skulde troe den kun at være en Va- rietet, ved dens meget tynde og glatte, ikke cilierede Epi- dermis. Mangelen af Rynker eller Ribber ved Suturen har den tilfælles med en hyppig forekommende Varietet af T. cyaneum. ;

f 90 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

148. Tritoniurrt undatum (Buccinum) L. Almindelig ligetil Havosund, og der endnu af betydelig Störreise (indtil 4.r lang).

149. Tritonium antiqvum (Murex) L. Af denne Art, sonn er meget almindelig paa 20 — 30 Favnes Dyb ved Fiske- værene i LoFolen, hvor den finder överflödig Næring i Af- faldet af Skrei og anden Fisk, og i hele Finmarken ligetil Havosund, har jeg blandt de talrige indsamlede Exemplarer ikke fundet et eneste uden med 1 eller flere, oftest 2, frem- trædende mere eller mindre skarpe Kjole langs ad Yendin- gerne. Den er saalcdes tydelig- en climatisk Varietet (var. arclica S.) af den sydligere forekommende glatte Form uden Kjole. Den opnaaer en Længde af 5.V', og er indvendig lys rödlig, brunagtig eller guul. Ældre Exemplarer have en videre og mere udbredt Munding end de yngre, hos hvilke sidste ogsaa Kjolene langs ad Vendingerne ere skarpere og mere udprægede. Dyrets Fod er nedenunder hvid og ovenpaa med et graat Anströg af meget smaa sorte Punkter eller korte Streger. Hoved, Hals og Tentaklerne ligeledes graa. Tentaklerne ved Basis meget tykke af de med dem forvoxne Ommatophorer, der række noget ud over deres halve Længde og paa Enden bære det sorte Oie; torövrigt ere de temmelig korte med but Endespids. Aanderöret rager langt udenfor Skallens Canal, og er graat med sortagtige Tværstriber, hvilke ovenpaa langs ad Midten lobe sammen til en graasort Stribe efter Længden. <iîr?'^'-

150. Tritonium gracile (Buccinum) daC. Paa samme Steder og Dyb som forrige Art, men sjeldnere. Dyret graa- hvidl eller guulhvidt uden Pletter. Tentaklerne hengere end hos T. antiqvum, og i Enden mere tilspidsede; Onimatopho- rerne række kun lidet ud over en Trediedeel af Tentak- lernes Længde.

Reise i Lofoten og- Finmarken. 191

151. Tritonium islandicum CFusus) Chemn., Jonas. Lofüten, Tromsö, Öxfjonl, med forrige Art, temmelig sjelden. Den adskiller sig fra T. gracile ved dens mere convexe Ven- dinger, til Anlal 9 hos voxne Exemplarer (T. gracile har kun 8) med Spiralstriber Ccingiilæ), der især paa de bågeste 6 Vendinger ere stærkt ophöiede, samt ved dens ganske lige Hale eller Canal (cauda), som hos T. gracile er hoiet lidt til Venstre. Epidermis tynd, glat, glii;dscnde, lys brunagtig. Længden 3". Den kan characleriseres saaledes: Testa fusi- formi-turrita; anfractus 9 convexi, cingulis obductis elevatis; cauda recta; epidermis lævis, nitida. Dr. Jonas, som (i Ham- burger Abhandl. aus dem Geb. d. Naturwissenschaft: Tab. 10 fig. 12) har givet en ret god Afljildning af denne Conchylie, siger, at Spindelpladen ligger fast paa Spindelen, hvilket ikke er Tilfældet hos mine Exemplarer, som ikke have nogen egenlig Spindellamelle, men kun, som hos T. gracile, vise dens Plads ved Glands og manglende Stribning. T. islan- dicum Loven (Index Mollus. Scand. p. 11) synes forskjellig fra vor Art ved Tværrynker paa Vendingerne og dens foldede cilierede Epidermis. Fusus pygmæus Gould er derimod vir- kelig en yngre T. islandicum, som Exemplarer, jeg har fra Massachusets, der aldeles stemme med de norske, have viist mig.

152. Tritonium incarnatum S., nov. spee. Testa fusiformi, intense carnea, epidermide tenuissima luleo-albida lævi obtecta; anfractibus 1—1^ convexis, cingulis spiralibus numerosis elevatis obductis; costis transversis crassiusculis, rectis, in ultimo evanidis; cauda producta, recta, breviuscula. Longitudo 22 Millim., latit. 9 M. Ved Tromsö og Havosund paa 20—30 Favnes Dyb, temmelig sjelden. Den synes at slaae meget nær ved Fusus latericeus Moll.; men da Udtrykket „spira transversim leviter rugosa" i hans Diagnose (1. c. p.

192 M. Sårs. Beretning' om en zoologisk

88) ikke passer paa vor Form, og jeg ikke har scel Exem- plarer fra Grönland, vover jeg ikke at identificere den med Mollers Art.

153. Tritonium eburneumS., nov. spee. Testa ovato- conica, solida, lævissima, alba; anfractibus 4|- convexis sutura profunda, ultimo spira longiore; cauda Iruncata; operculo ungviculalo, nuclco apicali. Animal pallide roseum. Long. I", lat. f". Paa Vestfjord«^n, ^ Miil östenfor Reine, paa 40 — 50 Favnes Dyb. Dyret meget bieg rosenrödt overalt: Ten- taklerne temmelig korte med but tilrundet Eudespids, Öinene paa en fremragende Knude udvendig ved deres Basis. Aan- deröret temmelig tykt, conisk med smalere tilrundet Ende, rager et godt Stykke udenfor Skallens Canal. Foden næslen af Skallens Længde, foran med en Tværfure. Laaget ovalt, hornguuU, med Nucleus ved åen ene Ende.

154. Philine scutulum Loven. Ved Tromsö paa 20 — 30 Favnes Dyb, sjelden. Dyret hvidl, Skallen livid og tem- melig gjennemsigtig. De 2de fortykkede Baand paa Skallen, som Lovéen omtaler, har jeg ikke kunnet bemærke. Skallen har talrige fine bölgeformige Tværstriber, og stemmer for- resten med Lovens Beskrivelse.

155. A k era bulla ta Müll. Endnu i Ö.\ fjord hyppig paa Desmarestia aculeala og andre Alger i 2— 4 Favnes Dyb, især i rolige Bugler og Vige.

156. Cylichna alba (Bulla) Brown. Ved Tromsö og i Öxfjord, sjelden; almindelig ved Bergen.

157. Scaphander librarius Loven. Ved Reine i Lo- foten og i Öxfjord paa 50—100 Favnes Dyb, sjelden. Dyret guulhvidl; Hovedels forreste Kant, som i Midten har et tem- melig dybt Indsnit, lys brunguul. SkaUen melkehvid.

158. Scaphander lignarius Cßuü^) L. Ved Reine i Lofoten paa 40—50 Favnes Dyb. Den nordiske Form af

Reise i Lofoten off Finmarken. 193

'Ö

denne bekjendte Art, som af og til forelvommer ved Bergen og temmelig hyppig ved Chrislansund, afviger fra Middel- havets, foruden derved, at den er meget mindre (kun | — 1^" lang, hvorimod Exemplarer fra Middelhavet ere 2" lange), ogsaa ved dens stærkt glindsende Epidermis, som hos hiin er meget mat, samt ved Farven, som aldrig er guulrod (fulvus), men meget lys brungråa eller brunguul med brune, ofte næsten sorte, punkterede Spirallinier. Er den saaledes ikke en forskjellig Art, bliver den i al Fald en stærkt udpræget climalisk Varietet. Dyret rödlighvidt. Sidefuren med Gjellerne brunröde. Munden skydes stundom frem som en stor rund Knude og viser de 2de Maxiller, der ere besatte hver med en halvcirkelformig Rad af vandklare hornagtige Tænder.

159. Pontolimax nigra (Limapontia) Johnst. Almin- delig mellem Conferva rupestris i Stranden ligetil Hanimerfæst.

160. Æolis papillosa CLimax) L. -Doris bodöensis Gunn. I Oxfjord fandt jeg mellem Strandstenene ved stærk Ebbe Exemplarer, der vare ligesaa store Clè" lange) som ved Bergen. Ogsaa forekom sammesteds faslhæftet til Stene dens nys lagte lange baandformige sammenslyngede blegrode Ægsnor.

161. yEolis branch i alis (Doris) Müll. Af denne ved Bergen almindelige Art, som ogsaa forekommer i Lofoten og ved Tromsö, og sædvanlig har blodröde eller brunrödo Gjeller med hvid Etulespids, fandtes i Oxfjord en Varietet med leverbrune Gjeller med opak kridhvid Endespids paa Laminarier i 3—4 Favnet Dyb.

162. Æolis spee. I Havösund paa Campanularia fru- licosa. Staaer nær ved Æ. papillosa, men Gjellerne ere trinde og i Enden but tilrundede, medens de hos hiin ere noget fladaglige og spidse i Enden. Tentaklerne og Labial-

VL 2

194 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

palperne melkehvide, Gjellerne sortbrune. Tæt hag Tentak- lerne staae 2 sorte Öiepunkter. i" lang-.

163. Tergipes lacinulatus (Doris) Gmel. I Havö- sund paa Campanularia verticillata.

164. Cio ell a tri li nea ta S., nov. spee. f pollicaris, flavido-cinerea, dorso lineis 3 longitudinalibus niveis, media non bifida, punctisqve niveis sparsis ornato; branchiis utrinqve 5 intense flavis; tentaculis ante branchias silis; velo margine integro. Paa Vestfjorden ved Beine, paa 40— 50 Favnes Dyb, Gruus- og Skjælbund. Staaer nær ved C. formosa Loven, men adskiller sig ved de anförte Characterer saavel fra denne som fra C. fimbriata CDoris) Vahl.

165. Doto coro nata (Doris) Gmel. Temmelig almin- delig i Havösund paa forskjellige Sertnlariner.

166. Dendronotus arborescens (Doris) Müll. Af og til i Lofoten, ved Tromsö og Öxfjord.

167. Triopa lacer (Doris) Müll. Ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb, Klippegrund, mellem Retepora cellulosa og Hornera frondiculata. Gjellernes Antal 4—5, tredobbelt fin- nede; bag og mellem dem Anus som et conisk fremragende Rör. Tentaklerne kunne, tværtimod Lovens Paastand, fuld- kommen inddragos i Huller eller meget korte Rör af Kroppen. Farven overalt melkehvid; kun don lange gjennembladede Deel af Tentaklerne (Lugteorganet efter Hancock éc Embleton), som ganske ligner samme hos Doris, og Gjellerne ere lys æggeblommegule, og Foden paa dens granulerede övre Rand lyseguul. Ogsaa alle Cirri paa Ryggen og Hovedet ere mel- kehvide. Forresten overeensstemmende med Lovens Beskri- velse. Unge Individer ere ganske hvido overalt, ogsaa paa Tentakler og Gjeller; kun Leveren skinner brunlig igjennem Huden.

168. Doris mu ri ca ta Müll. Af denne Art forekommer

>' i Reise i Lofoten og Finmarken. 195

ved Bcrg-en 2 Varieteter: den ene, g-iiulhvid med meget store Knuder paa Ryggen, er meget almindelig paa Laminarier; den anden, riistbrun med mindre og talrigere lyse Knuder, er sjeldnere. Denne sidste, af hvilken jeg har givet en Af- bildning og beskrevet dens Udvikling i Wiegmanns Archiv für Natur« eschichle 1840 p. 210 Tab. 7, forekommer ogsaa hyppig i Öxfjord mellem Strandstene og paa Bryggestokke, hvor den ved stærk Ebbe ofte sidder tor. Denne Varietet synes ogsaa at findes i Grönland; thi Exemplarer af D. litu- rata Beck, som jeg ved Stecnstrups Godhed har erholdt fra Grönland, forekomme mig ganske overeensstemmende med de norske.

169. Doris tuberculata Cuv. Af denne störste norske Doris traf jeg ved Hammerfæst og i Havösund af og til mellem Strandstene eller i faa Favnes Dyb Exemplarer af 2 Tommers Længde og orangeguul Farve uden Pletter. Ved Bergen er den sædvanlig paa en orangeguul Grund marmoreret med store rödbrune Pletter. Jeg bemærkede et Individ, som just var ifæid med at lægge Æg. Disse, hvis Antal er ganske uhyre og sikkert belöber sig til Millioner i et eneste Kuld, ere kuglerunde, opak æggeblommegule, og indsluttede i et farvelöst gelatinöst Hylster af Skikkelse som et Baand, der er dreiet sammen i flere Spiraler og med dens ene Kant fast- hæftel til Stene eller andre submarine Legemer. Dette Æg- baand er næsten i" bredt, neppe ^V' ty^^^) ^^ oprullet af omtrent 6 Tommers Længde.

170. Doris pilosa Mtill. IRamQorden ved Tromsö paa Fucus nodosus i Stranden. Ligesom ved Bergen forekomme her 2 Varieteter af denne Art: den ene, hvid og uplettet, synes at være Lovens D. tomentosa (Cuviers D. tomentosa er en ganske anden Art, som ogsaa findes ved Bergen); den anden, hvid med talrige meget smaa brune eller brunfiolette

196 M. Saris. Beretning- om en zoologisk

Prikker og Smaastroger paa Rygsiden, synes at være Lovens D. fusca og Forbes's D. Flemingii. Begge Varieteter udinærke sig ved Kappens conisk-lilspidsede, lange, blöde Papiller („leurs tubercules sont en cônes alongés, flasques et retoin- bans, de manière à représenter des poils" siger Cuvier, Mem. sur le genre Doris p. 26, om Doris pilosa), ved Tentaklernes med lappet Rand forsynede Skeder, og ved 7 — 9 Gjeller om- kring Anus.

171. Doris obvelata Müll. I Havösund paa 20—30 Favnes Dyb. Den er strax kjendclig ved dens svovlgule Punkter eller smaa rundaglige Pletter indeni og nær ved Randen af den melkehvide noget gjcnnemsigtige Kappe.

5. Annelider (Annulata).

a. Si pil ne ul i da.

1. Pria pul US caudatus Lamk. Ikke sjelden i Öx fjord, hvor den ved Ebbetid tåges ved Spaden i Sandet eller Leret i Stranden, i hvilket den lever nedgraven, tilligemed Are- nicola piscatorum. Exemplarer fra Grönland stemme ganske over.eens med de norske. Den forekommer ogsaaiyed Bergen, men meget sjeldent. .■■im^-r-r

2. Sipunculus margaritaceus S., nov. spee. Corpore pollicari elongato, postice breviter acuminato, lævi,'marga- rilaceo, nilido, ubiqve papillis minutissimis punctiformibus, series transversales numerosas formantibus, obtecto. Ved Hammerfæst og i Komagfjord, paa 30— 40 Favnes Dyb. Blaa- lighvid eller perlegrå». Huden glat og glindsende, overor- dentlig flint Ckun ved Loupen bemærkelig) nætfornn'g stribet, med overmaade smaa Papiller af lige Störreise som lidt niör- kere Punkter adspredte overalt paa Kroppen og dannende ufuldkomne Tværrader; Bagenden kort tilspidset. Da Dyret ikke strakte Halsen ganske ud, saa at de paa dens Ende sid-

Reise i Lofoten og- Finmarken. 197

dende Tentakler bleve synlige, knn jeg Intet sige herorr.. Sikkert er det imidlertid , at det er en fra de ved Bergen hidtil fund ne forskjellig Art.

3. Sip lin cuius concharum (Phascolosoma) Örst. = S. capitatus Rathke. Denne overalt ved den Bergenske Kyst almindelige Art forekommer ogsaa i Lofoten, hvor jeg fandt den ved Reine i tomme Conchylier paa 20 Favnes Dyb. Den adskiller sig fra S. granulatus (Phascolosoma) Leuckart, af hvilken jeg besidder Exemplarer fra Middelhavet, ikke alene ved {\en tyndere og længere Hals, som Orstad (De regioni- bus marinis p. bO) bemærker, men fornemmelig ved de sær- egne Knuder med brun kornagtig Vulst i Form af et Kreds- afsnit, hvilke sidde adspredte kun paa den bågeste Halvdeel af Kroppen, da den middelhavske Art derimod har simple brune coniske Knuder over hele den egentlige Krop. • ;:>

'''•4. Sipunculus eremita S., nov. spee. Corpore f pollicari elongato, cinereo, haud nitido, striis transversalibus densis et papillis minutissimis in seriebus irregularibus si- nuosis longitudinalibus dispositis reliculato; collo corpore breviore, apice tentaculis filiformibus brevibus 20 et ultra. Ved Tromsö og Hammerfæst paa 30 Favnes Dyb, i tomme Conchylier, især Dentalium entalis. Den har en mat graa Farve uden Glands samt lætte Tværstriber eller Furer paa Kroppen. De overmaade smaa Papiller danne ufuldkomne buglede Længderader„ saa at Huden derved bliver paa en Maade reticuleret. Ragenden meget kort tilspidset. Halsen ikke fuldt saa lang som Kroppen; paa dens Ende sidder en Krands af noget over 20 korte traadformige Tentakler.

b. Ab ranch i a ta.

5. Echiurus vulgaris Sav. = Lumbricus echiurus Pallas. — Af dette ikke forhen i Norge fundne Dyr traf jeg

198 M. S ars. Beretning om en zoologisk

paa samme Localitct i Öxfjord, hvor Pholas crispata fore- kommer, et onesle Exemplar nedgravet i Leer i Stranden. Den cylindriske Krop er i contraheret Tilstand 3" lang og J" tyk, men smalere i begge Ender, især i den forreste. Snabelen elliptisk-forlænget, med tilrundet (ikke indskaaren) Ende, skeedannet (en cuilleron, Lamarck) eller ovenpaa con- vex, nedenunder concav med Siderandene henimod Basis ned- ad- og indadböiede, ikke retractil. Kroppen bestaaer af utallige overmaade korte men ganske tydelige Ringe, der ere besatte med mangfoldige smaa rundagtige eller paatværs ovale ophöiede Vorter, hvilke danne tælte Tværrader paa Bug- siden af Kroppens forreste Halvdeel, men sidde mere ad^ spredte paa dens bågeste Deel og paa Rygsideri. En Deel af disse Vorter, der ere lidt större end de andre, danne re- gelmæssige i omtrent lige Afstand fra hinanden staaende Ringe omkring Kroppen og dele saaledes denne i 13 eller 14 större Segmenter. Paa Grændsen mellem det 2det og 3die af disse Segmenter sidde paa Bagsiden 2 meget stærke hage- formig baglil boiede guldglindsende Börster nær ved hver- x^ndre paa höire og venstre Side af Rugens Midtlinie. Ende- lig sidde paa det bågeste Segment nær ved den paa Krop- pens Ende sig aabnende Anus 2 Tværrader af ligesaa lange men mindre stærke og mere lige guldglindsende Börster, 7 i liver Rad, hvilke omgive Kroppen rundtom, undtagen paa Bugsiden, hvor de synes at lade et lidet Rum tomt. Krop- pens Farve er i levende Tilstand rödlighvid; Snabelen oran- geguul Cefter Forbes skarlagenröd) og indeni dens underste Huling noget brunagtig. Langs hele Bugsidens Midte skin- ner et slærkt Blodkar rödagtigt gjennem Huden. Denne An- nelide giver en betydelig Qvantitet guul Saft fra sig, som farver Spiritussen, i hvilken den kastes, intensiv guul endog citer flere Ganges Ombytning. Denne Saft afsondrcs sand-

Reise i Lofoten 02 Finmarken. 199

o

syiiligviis af de talriore Vorter paa Huden. — Jeg har be- skrevet dette Dyrs Udvorles saa omslændcligt, fordi Arierne endnu ikke ere nöiagtig- bestemte. Til Quatrefagcs's E. Gaert- nerii henhörer vort Dyr sikkert ikke, men vel heller til Pal- las's Lumbricus echiurus, Savigny's og Forbes's Echiurus vulgaris eller Oken's Thalassema (Isis 1818 p. 878 T. 12), Oken angiver vel blandt Andet Antallet af Börsterne i Nær- heden af Anus noget forskjelligt, nemlig 8 i den forreste og 7 i den bågeste Rad. Hos mit Exemplar bemærkedes ogsaa i den bågeste Rad endnu i Huden et rundt Hul, som vel turde være Sporet af en ottcnde udfalden Borste, ligesora der og paa Rygsiden i den forreste Rad findes et nögent Rum, som maaskee har været udfyldt af en nu udfalden Bor- ste, saa at Antallet af Börster turde blive 8 i hver Rad. Forbes angiver (History of Brit. Starfish, p. 265) derimod 10 i hver af de Ivende Rader,

6. Lumbricillus spee. Almindelig mellem Conferva rupestris i Stranden ved Hammerfæst, ligesom og ved Ber- gen. Lys brunguul, Hovedet aflangt tilrundet, Kroppen be- staaende af nogle og 30 Segmenter, som paa hver Side have 2 Knipper af Börster, hvilke alle ere af eet Slags, nemlig sylformige med lidt hageformig böiel Ende; ingen Haarbör- ster. Synes at være en ny Art.

7. Notomastus latericeus S., nov. genus et spee. (a VCÛTOÇ dorsum, et fiaçzoç mamilla). Character generis. Caput conico-acuminatum absqve tentaculis et oculis. Os subtus, exsertile, breviter clavatum, papillis obsitum. Ante- rior corporis subcylindrici pars pinnis utrinqve duabus fa- sciculo setarum capillarium absqve mamillis; posterior pinnis (toris) seu mamillis Iransversalibus serie setarum uncinatarum ornatis, superlore dorsali, inferiore lateral!. Branchiæ nullæ. — Af denne nye, i Nærheden af Clymene staaende, Anne-

200 M. Sårs. Beretning- om en zoologisk

lide, som forekommer meg-et sjeldent ved Floröen i Söndfjord, Bergens Stift, nedgraven i Sandet tæt ved Stranden, erholdt jeg et Exemplar i Komagljord paa 20— 30 Favnes Dyb. Den bliver 4" lang og J" lyk.

8. Clymene liimbricalis (Sabella) 0. Fabr. Capita conico-obliiso, fronte convexo descendente; corpore segmen- tis sctigeris 22 — 23 elongatis, mediis longissimis, postico anteanali absqve setis et ex duobiis annulis minoribus com- posito; margine analis infundibuliformis cirris brcvissimis triangiilaribus 20 — 21 æqvalibiis ornato. — Jeg har her gi- vet en ny Diagnose af denne Art, som saa fuldkommen stem- mer overeens med Fabricius's Beskrivelse (Fauna gronl. No. 369), at jeg ingen Tvivl nærer om Identiteten. Den fore- kommer temmelig hyppig ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb og i Ramsfjorden ved Tromsö paa 50 — 100 Favne, blöd dyndet Leer. Hele og ubeskadigede Exemplarer ere sjeldne. Af 4 saadanne havde det ene 20, det andet 21, det tredie og fjerde (hvilke næsten vare dobbelt saa store som hine) kun 15 Cirrer paa Analsegmentets Rand. Man skulde vel heri maaskee troe at see forskjellige Arter; men de stemme alle saa noie overeens i Segmenternes Antal og Bygning, at jeg ikke vover al gjöre nogen Adskillelse. Rörel, hvori delte Dyr boer, er temmelig stærkt og sammensat af grov Sand, Conchyliefraji^menler &c. — Ved Bergen forekommer hyppig en anden Art, som maaskee tor være den af Muller (Zool. dan. T. 104 f. 5) kun ufuldstændigen beskrevne Lum- bricus sabellaris. Den udmærker sig ved en flad Pande (Langflade, som Savigny kakler den) af oval Form omgiven af en fremslaaende tynd Hud, som, hos nogle Individer mere hos andre mindre tydeligt, ved et Indsnit baglil og et paa hver Side nogel mere baglil er dcelt i 4 lave rundaglige Lappe, af hvilke de 2de forreste ere de störste; endvidere

Reise i Lofoten og Finmarken. 201

ved 19 — 20 borslebærende Ringe, hvilke alle ere meget lan- ge, og de 4 Ringe baglil uden Börster, samt endelig ved at Randen af den tragtformige Analring har 18—28 meget större Cirrer, af hvilke de 2 nederste eller paa Bugsiden siddendc ere dobbelt saa lange som de andre. Röret som hos C. sa- bellaris. Den kan diagnoseres saaledes:

Clymene Miilleri S. Capite cylindrico obtusato, fronte obliqve truncate, piano, ovali qvasi operculiformi plica cutacea circumdato; segmentis corporis setigeris 19—20, et postice 4 absqve setis; niargine segmenti analis infundibuliformis cirris 18 — 28, qvorum 2 ventrales cæteris duplo longiores sunt, ornato.

9. Clymene cirrosa S., nov. spee. Capite ignoto; segmentis corporis setigeris valde elongatis, duobus antea- nalibus elongatis absqve setis; margine segmenti analis in- fundibuliformis cirris brevioribus 36, qvorum infimus seu ventralis duplo longior est, ornato. — Det eneste ved Tromsö paa 30 Favnes Dyb fangne Exemplar manglede Hovedet og nogle af de forreste Segmenter, men viser sig dog tyde- ligt nok ved de angivne Skjelnemærker at være en distinct Art.

c. Ca pi tibia ne hia t a.

10. A mm och are S a s si mi lis S., nov. spee. Branchiis 6 dichotomo-ramosis; segmentis corporis 22 — 24 setigeris, anticis 3 connatis et pinna venlrali destitutis, seqventibus valde elongatis, posticis 6 brevibus. Color pallide luteo- viridis, capite annulo et branchiis maculis 2 fulvis. — Tem- melig almindelig ved Tromsö som ved Bergen paa 20 — 30 Favnes Dyb. Staaer meget nær ved A. Ottonis Grube, fra hvilken den fornemmelig adskiller sig ved et större Antal Segmenter og ved Sammenvoxen af de 3 forreste til een Ring. Allerede förend Grube (Wiegmanns Archiv f. Naturg.

VI. 2 N2

202 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

1846 p. 163 T. 5 f. 2) bekjendlgjorde sin Aiiimochares havde jeg betegnet nærværende Annelide som en ny Slægt i Nær- heden af Sabella, en Mening, som jeg endnu holder for rig- lig, da jeg ikke kan antage de 6 grenede Organer for Andet end Gjeller. Grube synes at ansee dem for Tentakler, og nærmer Slægten til Clymene. Med denne sidste har den dog ikke Andet tilfælles end Segmenternes Form og Bygning, medens Hovedet og dets Appendices (Gjellerne) samt Anal- ringen ere ganske afvigende.

11. Sabella Liiciillana delle Chiaje, Grube. Ved Bergen forekommer en for Norges Fauna ny Sabella, som ganske svarer til Grube's Beskrivelse af denne Art (1. c. p. 46 T. 2 f. 3, a). Ved Tromsö og Hammerfæst fandtes mel- lem Nulliporer paa 10—20 Favnes Dy b en Varietet, udmærket derved at Ydersi.den af de guulhvide Gjelletraade (hvis Antal er omtrent 40) mangler de 2de characteristikse smaa mörkc fioletbrune ovale Pletter tæt ovenover hvert Par af de ud- vendige eller dorsale Smaatraade Cpinnulæ); hvorimod der her er en brunröd smal Ring nedenfor hvert Par af disse, en Farvning, som ogsaa de lige under siddende ventrale Smaa- traade antage. Kroppen er graahvid paa Midten, grönagtig paa Siderne med en liden sort Prik mellem begge Finner. De 2de ved Basis brede og i Enden stærkt tilspidsede Ten- takler ere brunröde. Gjellerne ere næ^sten af Kroppens Længde. Röret ikke synderlig længere end Dyret, mem- branöst, lysbrunligt, gjcnncmsigtigt i dets nederste og in- crusteret med Dynd i dets överste Halvdeel.

12. Sabella pe ni ei I lus CAmphitrite) Müll. = S. pa- vonina Sav. Ved Reine i Lofoton paa 40 Favnes Dyb, sjel- den. Almindcliff ved Bero-en.

13. Sabella crassicornis S., nov. spee. Branchiis æqvalibus, semiorbem simplicem componcnlibus, qvartam to-

Reise i Lolbton og Fiiiniarken. 203

tius corporis partem adæqvantibus, filis iitrinqve 12 — 16 in- fra in qvinta vel septa eoriiin parte meinbrana coaiitis, cras- siusculis, albo rufoqve vittatis, sæpe fere totis rufis, dorso niidis ibiqve maciilarum intense rufarum ovalium interduin: confluentiuni paribus 4 — 5 æqvidislantibus ornatis; corpore crassiorc fulvo. — Meget abnindellg- melleni Nulliporer ved Tromsö paa 10— 20 Favnes Dyb. — Ved Leilighed kan jeg ikke undlade at bemærke, at den af H. Rathke (Beiträge zur Fauna von Norwegen p. 226 T. 9 f. 10—14) opstillede nye Slægt Clymeneis rimeligviis kun er gründet paa en , vor her omhandlede Art meget lignende Sabella, der har mistet sine Gjeller, saaledes som ikke sjeldent er Tilfældet, og at altsaa Navnet Clymeneis bör forsvinde af Systemet.

14. Sabella papillosa S., nov. spee. Branchiis æqva- libus, spiram simplicem componentibus, terliam vel qvartam totius (Corporis partem adæqvantibus, pallide carneis^ haud maculatis, filis utrinqve 11 dorso nudis: apice filiformi longo sensim attenuate nudo; corpore graciliore, segmentis thora- cicis brevioribus subtus ex annulis 2 compositis, abdominali- bus iongiusculis simplicibus duobus paribus papillarum ven- tralium ornatis. — I Öxfjord og Havösund paa 40 Favnes Dyb, sjelden. En udmærket distinct Art.

15. Sabella neglecta S., nov. spee. Branchiis æqva- libus, spiram simplicem componentibus, tertiam vel qvartam totius corporis partem adæqvantibus, fusse cinereis, haud maculatis, filis utrinqve 11 dorso nudis apice simplici; cor- pore graciliore, segmentis omnibus simplicibus augustioribus. — Ved Hammerfæst og Tromsö paa 40 Favnes Dyb, ikke almindelig.

". 16. Sabella infundibulum CAmphitrite) Mont,? — Af denne ogsaa ved Bergen forekommende Art fandtes et Exemplar ved Tromsö paa 20—30 Favnes Dyb. Den har i

204 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

hver Gjelle 12 Traade, hvilke ere forenede ved en tynd Membran næsten lige indlil deres Ender, der som korte Spid- ser rage iid over den. Kroppen cylindrisk med overmaade smaa Börster. Længden 1^", Farven smudsiggrön overalt. Röret hiidagtigt-gelatinöst. Det er uvist, om den virkelig er identisk med Montagu's Art.

17. Filogran a implexa Berk. Ligetil Havosund paà 40 — 50 Favnes Dyb, hvor den, som overalt, forekommer paa Steengrund, især hvor der er stærk Ström, i rundagtige gjennemhullede eller gittrede Masser af 5 — 6 Tommers Dia- meter.

18. Ditrupa arietina CDentalium) Müll. = Serpula li- bera S. = D. subulata Berk. Temmelig almindelig ved Reine i Lofoten paa 40—50 Favnes Dyb; nordligere er den ikke förekommen mig. Müllers Navn bör som det ældste fore^ trækkes for det almindelig brugelige D. subulata.

19. Serpula triqvetraL. Testa repente, flexuosa, triqvetra, subrudi, opaca, alba, dorso carina simplici flexuosa ad aperturam in cuspidem triangulärem desinente; opcrculo tricuspidato. — Almindelig paa Stene, Skjæl &c. overalt i Stranden ligetil Havosund.

20. Serpula poli ta S., nov. spee. Testa repente aut apice ascendente, flexuosa, triqvetra, alba, lævissima, nitida, pellucida, dorso carina sæpissime dentata, apertura mucro- nibus 3 validioribus; operculo orbiculato subinfundibulato lævi. — Denne Art, som ved Bergen er almindelig og som jeg ligeledes fandt hyppig i Öxfjord og Komagfjord paa 30 — 40 Favnes Dyb, synes hidtil at være bleven sammen- blandet med den forrige, hvorfor jeg her giver Diagnoser af begge Arter. Overhovedet hersker der den störste Forvir- ring hos Forfatterne angaaende Serpula-Arterne.

21. Serpula vcrmicularis MülL Vel bcskreven af

Reise i Lofoten og Finmarken. 205

Müller og let kjendelig ved dens Laag. Almindelig med for- rig-c Art ligetil Havösund.

22. Spirorbis por recta (Serpula) Müll. Almindelig paa Sertulariner og Tubulariner ligetil Havösund. Danner med Hensyn til Skallen Overgangen fra Spirorbis til Serpula. Er maaskee Serpula sinislrorsa Mont.

23. Spirorbis nautiloides Lamk. = Serpula spiror- bis L., Müll. — Ligesaa, paa Stene, Conchylier, Alger 6cc.

24. Spirorbis contortuplicata (Serpula) 0. Fabr., non L. Ligesaa med forrige.

25. Spirorbis granulata (Serpula L.) Ligesaa al- mindelig med de forrige Arter ligetil Havösund.

26. Sabellides octocirrata S. Ved Reine i Lofo- ten paa 50 Favnes Dyb, Dynd- og Leerbund, temmelig hyp- pig, sjeldnere i Öxfjord.

27. Sabellides cristata S., nov. spee. 1^ pollicaris, fulva, cirris tentacularibus octo, pone hos collari seu crista margine crenulato ornata; segmentis thoracicis qvindecim (præter antica tria fasciculum setarum ferenlia absqve ma- milla) pinnis superioribus mamilla conica fasciculo setarum capillarium instructa. — Denne nye Art, som jeg for nogen Tid siden har fundet ved Bergen, forekommer ogsaa i Fin- marken, nemlig i Havösund, paa samme Dyb og Grund som forrige Art. Den adskiller sig ved Antallet af Thoraxseg- mentcrne (15), hvis överste Finne er conisk og bærer et Knippe Haarbörster (hvorved de 3 foregaaende Segmenter, som ikke have nogen fremragende Finne, men kun et Bör- steknippe, ikke regnes med), samt ved den fremstaaende hudagtige Crista eller Halskrave, som sidder paa Rygsiden af det Iste Thoraxsegment et Stykke bag Tentakeltraadene, og hvis forreste frie Rand er besat med 10 — 12 meget smaa trekantede Lappe. S. octocirrata har derimod kun 13 Tho-

206 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

raxsegmenter (ligcledes uberegnet det her eneste med et Börsteknippe iideri fremragende Finne forsynede Segment}, og mangler Halskraven. Gjellerne ere hos begge Arter tal- rige, retractile, traaddannede, og paa begge Sider besatt^ med fine korte Smaatraade. i ; ; -ffiH h'»m

28. Amphitrite auricoma Bliill. Af og til ved Ure i Lofoten, meget almindelig ved Bergen.

29. Amphitrite Eschrichtii H. Rathke (Beitrage zur Fauna von Norwegen p. 220). Denne hid til kun ved Grönland iagttagne Art forekommer allerede, skjöndt meget sjeldent, ved Bergen, men bliver nordligere, i Lofoten, og især ved Tromsö (i Ramfjorden), hvor A. auricoma savnes, meget hyppig paa 50 indlil 100 Favnes Dyb, blöd dyndet Leerbund, og naaer en Længde af over 1^", Röret 2^". '

30. T er eb ella cirrata CAmphitrite) Müll. Meget al- mindelig paa 10—20 Favnes Dyb mellem Nulliporer, Skjæl, Ascidier &c. overalt ligetil Havösund, og der endnu ligesaa stor som ved Bergen (6—"^" lang).

31. Terebellides Strömii S. Hist og her paa dyndet Grund i 20— 30 Favnes Dyb i Lofoten og Öxfjord. Paa det sidste Sted gaaer den ned til det betydelige Dyb af 200 Favne, hvor jeg fandt Exemplarer af over 2 Tommers Længde.

32. Si phono stoma plum o sum (Amphitrite) Müll. I Komagfjord paa 30—40 og i Öxfjord paa 100—150 Favnes Dyb, sjelden.

33. Siphonostoma vaginiferum H. Rathke. Fïia 30 —40 Favnes Dyb ved Tromsö og Hammcrfæst, sjelden.

d. Dorsi brancliiata.

34. Arenicola piscatorumLamk. Er endnu ved Tromsö saa hyppig, at den der bruges til Agn ved Smaafiskcric.

Reise i Lofoten og Finmarken. 207

Ogsaa i Öxfjord forekommer den, overalt nedgravcn i Sand og Dynd ved Stranden.

35. Chætopteriis norvcgicus S. Ved Ure i Lofoten mellem Nulliporer paa 20 Favnes Dyb. Den ånden hos os forekommende Art, C. Sarsii Boeck, som fornemmelig- adskiller sig ved at det 4de Par Finner næsten ere ligesaa lange som det 3die Par, medens de hos hiin Art kun ere halvt saa lange og have forholdsviis större Börster, fandt jeg ikke.

36. Ophelia bicornis Orsted. Ved Sund i Lofoten, paa 20 Favnes Dyb, Sandbund. Ikke sjelden ved Bergen.

37. Ophelia m a mil la ta Örst. Sammesteds. Ligeledes temmelig almindelig ved Bergen, og fmdes især hyppig med den forrige i Maven af Flyndre, hvilke ofte sees at ligge paa sandig Grund lurende efter disse og andre Annelider, som leve der.

3.8. Dodecaceria concharum Örst. Almindelig ved Tromsö &c. i Skjæl af Modiola vulgaris, Cyprina islandica &c., hvori den udhuler sig Gange, ligesom ved Bergen i Östers.

39. Cirratulus borealis Lamk. Almindelig under Strandstene i Lofoten og Finmarken ligetil Hammerfæst.

40. Nerine cirrata S., nov. spee. Branchiis filiformibus ab appendice foliata pinnæ superioris discretis in segmentis 40 anterioribus corporis; tenta culo parvo fdiformi in vertice capitis. Til den af Orsted opstillede Slægt Nerine, som ligner overmaade meget Spio, og fornemmelig adskiller sig fra denne ved de med bladformigß Tillhæng forsynede Finner, horer en stor QA—b'' lang) ved Bergen forekommende Art, N. fo- lios a S. Denne Art udmærker sig derved, at den överste Finnes bladdannede Tilhæng er forvoxet med den traadfor- mige i Enden tilspidsede Gjelle langs dennes udvendige Side i dens hele Længde, saa at de tilsammen danne et stort af-

208 M. Sårs. Beretning om en zoologisk

langt op over Ryggen böiet Blad, hvis indvendige smalere Deel (Gjellen) er tykkere og paa Randen besat med vibre- rende Cilier, men hvis udvendige bredere Deel (det blad- dannede Tilhæng) er ganske tyndt med foldet Rand. Saa- ledes er Forholdet med de 54—65 forreste Segmenter af Kroppen. De dernæst folgende 35—47 bære traaddannede Gjeller, hvilke ere adskilte fra det her ogsaa mindre blad- formige Tilhæng af den överste Finne. De bågeste 80 — 84 Ringe endelig mangle ganske Gjeller. En nærstaaende Art er nu N. cirrata, hvis Diagnose jeg ovenfor har givet. Den forekommer ved Ure i Lofoten, Tromsö og HammerfæS/t, paa 20-*-30 Favnes Dyb, Sand- og Leerbund. Den har de sæd- vanlige for Spiofamilien characteristiske 2de lange Cirri ten- taculares, og paa Hovedets bågeste Deel en liden uparret traadformig Tentakel. Fra N. follosa adskiller den sig derved, at de lange traadformige i Enden tilspidsede Gjeller ikkun iindes paa de 40—41 forreste Segmenter, og ere ganske adskilte fra den överste Finnes bladdannede Tilhæng.

41. Glycera alba (Nereis) Müll. = G. capitata Örst. Denne hos os almindeligste Art, der er hyppig saavel ved Bergen som i Lofoten og Finmarken (Tromsö <&:c.), er efter al Sandsynlighed Müllers Nereis alba. Den er g-anske hvid. Den af Örstcd 'under Navn af G. alba beskrevne Art, som ogsaa forekommer ved Bergen, er derimod langt sjeldnere og af en rödlighvid eller lys kjödröd Farve, som kommer af den gjennemskinnende blodröde Snabel.

42. Glycera se to s a Örst. Ved llammerfæst oo^ iïav- ösund paa 40 — 50 Favnes Dyb, sjelden; Farven lys brunröd. Er tilforn kun funden ved Grönland.

43. Nephtys borealis Örst. Af og til i Lofoten, ved Tromsö og i Ö-xfjord.

44. Nephtys lon «^ ose to sa Örst. Denne tilforn ikkun

Reise i Lofoten off Finmarken. 209

ved Grönland fundnc Art forekommer i Ramfjorden ved Tromsö paa 50—60 Favnes Dyb, sjelden. Nephtys cæca (Nereis) 0. Fabr., som jeg ikke traf paa min hele Reise, maa dog sikkert ogsaa forekomme i Finmarken, da jeg har fundet den, skjöndt yderst sjeldent, ved Floröen i Sundfjord, og den er almindelig ved Grönland.

45. Phyllodoce grönlandica Örst. Ved Hammerfæst paa 40 Favnes Dyb, sjelden.

46. Phyllodoce mucosa Örst. Ved Tromsö, ligesaa; almindelig ved Bergen.

47. E ul al i a viridis (Nereis) Müll. Hist og her ved Tromsö.

48. S y His arm illa ris (Nereis) Müll. Ligetil Havösund og der endnu hyppig mellem Nulliporer og Sertulariner (Campanularia verticillata, C. frulicosa &c.), langs hvis Grene den fæster et sliimagtigt vandklartRör, hvori den skjuler sig.

49. Castalia punctata (Nereis) Müll. Kun et Exemplar i et Skjæl ved Væroen i Lofoten. '^»0 .8g

50. Nereis pelagica L. Yderst almindelig overalt ligetil Havösund, under Stene i Stranden, mellem Nulliporer og Skjæl.

51. Lumbrineris fragilis (Lumbricus) Müll. I Lofoten, ved Tromsö og Hammerfæst, paa Sand- og Leerbund i 40^ 60 Favnes Dyb, ikke sjelden.

52. Eunice norvegica (Nereis) Müll.. Almindelig paa 30—40 Favnes Dyb, Steengrund, ligetil Hammerfæst.

53. Onuphis conchy le g a S. (1805) = 0. Eschrichtii Örst. (1843). Ligesom ved Bergen er denne Art almindelig i Lofoten og hele Finmarken, men her i större Exemplarer (l^'^lang). Saaledes er den yderst hyppig i Öxfjord i det dyndede blöde Leer i det betydelige Dyb af 150— 200 Favne.

54. Lepidonote se ab r a (Aphrodita) O. Fabr. Denne VL 2 O

210 M. Sårs. Berelning om en zoologisk

ved Bergen sjeldne Art bliver mod Norden hyppigere, og forekommer ligelil Havösuiid i store Exemplarer C2— 3" lang) paa 30—40 Favnes Dyb. Den har almindelig 15 Par Ryg- skjæl; hos et Individ fandt jeg dog kun 12. De ere sæd- vanlig lys rustbrune med en lysegraa rund Plet paa Midten, og deres Knuder, som imod Randen blive större og pigformige, mörkebrune. Hos et 3" langt Exemplar i Havösund vare de derimod guulgraa med faa uregelmæssige guulhvide Fletter^ det andet Par hver med en stor rundagtig brunsort Plot; Knu- derne faa og runde, ikke forlængede til Pigge.

55. Lepidonote ei r rata (Aphrodita) 0. Fabr. Ikke sjelden ved Tromsö, Öxfjord og Hammerfæst.

56. Lepidonote punctata CAphrodita) Müll. Almin- delig mellem Nulliporer og Skjæl paa ringe Dyb ligetil Havösund.

57. Aphrodita hystrix Aud. & Edw. 2 Exemplarer paa 100—150 Favnes Dyb, dyndet Leer, i Öxfjord. Ikke sjelden ved Bergen.

58. Oniscosoma arcticum S., nov. genus et spee. Character generis. Corpus ovale, depressum, supra convexius- culum, subtus planum, ex segmentis circiter 20 compositum; caput tentaculo unico et oculis 4 in dorso segmenti tertii notatum, absqve caruncula. Pinnæ discretæ, superior arcuata latissima dorso connata, setis numerosis apice furcato mem- brana communi unitis, inferior multo minor conico acuminata setis paucis falcatis. Cirri nulli. Branchiæ nullæ, expansio membranacea pinnæ superioris forsan earum officio fungens. Denne besynderlige Annelide, som jeg fandt i Komagljord paa en Spongia paa 30 — 40 Favnes Dyb i eft Par Exemplarer, danner en ny Slægt, som efter den y dre Skikkelse og Byg- ning synes at staae nær ved Euphrosyna, men afviger bety- deligt ved Mangelen af Gjeller, i hvis Sted en Membran synes at trædc, der indhyllcr hele den överste Finne med Börster.

Reise i Lofoten og Finmarken. 211

59. Eu plir 0 syn a bo realis Örst. 1 Exemplar ved Tromsö inellem Nuliiporer paa 10—20 Favnes Dyb. Det afveg fra Orsteds Beskrivelse af denne grönlandske Art CGrönlands Annulata dorsobranch. p. 18 Fig. 23 — 27) ved et ringere Antal Segmenter, nemlig 21, og kun T— 8 Gjeller paa den överste Finne, af hvilke alene den överste er tvedeeU, men de andre simpelt traadformige. Disse Afvigelser synes dog kun at hidröre fra Aldersforskjel, da det omhandlede Exemplar neppe var en ^" langt. Specifisk forskjellig synes derimod en ved Bergen forekommende Art, Euphrosyna armadillo S., som kun er -J'Mang, har 16 borstebærende Ringe, og 7 Gjeller, af hvilke den överste og den 4de fra oven ere simpelt traad- formige, men de övrige 5 diohotomisk forgrenede (3 Gange deelte). Hovedets fremragende Deel Ccarunculus) er som hos E. borealis og paa dens forreste Ende forsynet med en kort traaddannet tilspidset Tentakel, der sidder paa en tykkere cylindrisk Basaldeel, altsaa toleddet, ved hvis Grund sidde 2 Par sorte Oinc.

IL

Beretning om en i Gudbrandsdalen fortagen botanisk Reise.

Af Examinatus medicinæ J. Norman.

Jjiflerat være af det Offentlig-e tilstaaet et Reise-Slipendiiim for at undersöge Vegetations -Forholdene i Præstegjeldene Vaage og Lom, tiltraadte jeg i Selskab med min Assistent botanisk Gartnersvend Moe, Reisen fra Christiania den 12te Juli forrige Aar.

Idet vi lagde Veien over Eidsvold, indsamlede jeg den her voxende i det hele taget temmelig sjeldne Carex glohu- laris; fra Eidsvoldsbakken tog vi med Dampskibet Dronningen over Miosen til Lillehammer og fortsatte herfra Reisen under det gunstigste Vcirligt til Skiftet Elstad i Ringebo, hvor vi opholdt os i flere Dage, deels for at botanisere i Omegnen, deels for at faae repareret en vor Bagage ved Væltning af Læsset tilföiet betydelig Skade. Ifra dette Sted gjorde jeg en Exkursion til Stulsbroen, en Bro, der tre gode Fjordingc fra Skiftet i en dyb snever og mörk særdeles romantisk Dal,

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 213

til begge Sider begrændset af perpendikulære Muur-Ruiner fuldkomment lignende Skiefervægge, forer over en i Dybet brusende Elv, som aldeles udfylder den smale Dalbund; Hen- sigten med denne Udflugt var at samle den lige ved Broen voxende Blyttia svaveolens og Cladonia umbellata (Sommerfelt), men den förste blomstrede endnu ikke paa Grund af den sil- dige Sommer, og af den anden fandt jeg kun meget lidet, der voxede i Sprækkerne af de store Klippe-Blokke, som her ligge nedrullede. Paa Tilbagereisen i de forste Dage af Sep- tember gjorde jeg atter en lille Udflugt til samme Sted, hvor jeg samlede en betydelig Mængde af Blyttia, som allerede begyndte at visne, og fandt til min store Forundring allerede paany udviklede Exemplarer af Cladonia-Arten paa de Ste- der, hvor jeg forste Gang havde afskrabet den. Forövrigt viste der sig allerede her en fuldkommen subalpinsk Vege- tation; Myosotis sylvatica, Saxifraga aizoides og nivalis, Arabis alpina, Pedicularis Öderi, Carex Yahlii, Milium efFu- sum, Salix hastata, Cystopteris montana, Asplenium viride, Selaginclla spinulosa, Aspidium spinulosum o. s. v. voxede i Selskab med Blyttia.

Omkring Elstad botaniserede jeg ogsaa ved Bredderne afLosna, foråt opsöge den her voxende Glyceria remota, men uden Held; Salix daphnoides og amygdalina samt Phaca as- tragalina trivedes godt paa disse Steder. Af Betula alba, som endnu er meget frodig i denne Egn, samlede jeg flere Former, der viste betydelige Variationer i Bladenes Ge- staltning.

Da Vegetationens Tilstand i Dalen i Forening med de store extraordinære Sneeflække paa Fjeldtoppene tilfulde over- beviste mig om, at der endnu ei kunde være Noget at udrette i de höiere liggende Fjeldegne, som skulde være Maalet for vor Reise, opholdt vi os, efteråt have forladt Elstad under

214 s'Miii:^!; J. Norman.

en kold Regn, som senere stedse fulgte os, flere Dage paa Skiftet Viig og næsten 8 Dage paa Laurgaard. Omtrent i Miil syd for Viig ved en lille Huusmands-Plads Steenulen fandt vi lige ved Landeveien en ny Lokalitet for den lige saa sjeldne som i flere andre Henseender udmærkede Bregne Cystopteris crenata, hvoraf jeg samlede flere Hundreder Ex^ emplarer. Den voxede selskabelig paa en temmelig indskræn- ket Plads imellem Krat, store Stene og lösrevne Klippestykker. Lige ved Skiftet Viig samlede jeg Herminium Monorchis, Ma- laxis monophyllos, PrimuJa _sc^ti^a, Cerastium vulgatum alpi- num, Parmelia ventosa og noget længere i Syd for Skiftet Parmelia speciosa. Fra Laurgaard af, hvor jeg forsynede mig med Exemplarer af Ranunculus hyperboreus, Myricaria germanica, Myriophyllum spicatum, Phaca astragalina, Cera- stium alpinum, Gentiana nivalis og tenella, Epilobium origani- folium, Juncus triglumis m. fl., gjorde jeg en Exkursion til Sell's Våndet for at söge efter Epipogium Gmelini, men uden Resultat; af Orchideer saa jeg alene Goodiera repens, Gym- nadenia albida og Coelolossum viride, der voxede i Selskab med en heel Deel alpinske Planter.

Fra Laurgaard fortsatte vi Reisen til Vaage, og valgte her Skiftet Svee til Station. I de sidste Dage af Juli gjorde vi herifra en större Exkursion öp i det Fjeldplateau, der ligger i Syd for Vaage-Dalen og adskiller denne fra Valders; vi reiste forbi Indsöerne Flatningen og Leniunsjö, og tilsidst langs Tragtcn af Sjaadals- Elven til den sydligste og holest over Havet liggende Sæter i denne Egn, Bcssæteren., der ligger ved Birke -Grændsen eller noget over denne og om- trent 4 Mile i Syd for Vaage-Dalen. I Omegnen af denne Sæter og paa de omliggende Hoider bolanisorede vi om Aftenen eftcr Ankomsten og den paafölgende Formiddag, men Vege- tationen var her endnu ganske lidet frcmrykket, Salices stode

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 215

for en storDeel i Knop, Ericacecrne blomstrede ikke, o^ paa det noget höiere ligfrcndc Russvand svömmedc cndnu (Iste August) store lisflao-, medens Sneen paa enkelte Steder strakte sig lige ned til dels Bredder. Udbyttet for Herbariet v«r derfor ringe, og Observationerne af de her voxende Planter. ufuldstændige og usikkre. Paa den lave Aasryg, som ad- skillerRussvandets höiere liggende kjedelformige Indsænkning fra det nedenfor liggende Plateau, fandt vi efter længere forgjæves Sogning Saxifraga hieracifolia, hvoraf vi samlede alt, hvad der var at see, for at kunne skaffe Exemplarer til Herbarium Normale. Den stod just 1 sine forste Blomster og er utvivlsomt en af Alpefioraen's forste Foraarsplanter, da den paa dette Sted var den eneste blomstrende Plante, og da der endnu laa Snee rundt om endog paa lavere liggende Steder. Den voxede her under temmelig særegne lokale For- holde, nemlig paa en fugtig Mosebund, der var bedækket med store Rullestene og opfyldt med en Mængde af mindre ligesom gravede og dengang med Vand fyldte Huller, i Kanten af hvilken den fornemmelig syntes at trives; og disse Loka- liteter vare, som bemerket, beliggende paa det höieste Punkt af en applaneret, for Vind ogVeirligt særdeles udsat Aasryg. — Ved Foden af denne ligesom ogsaa længere nede paa Plateauet bemærkede vi enkelte Exemplarer af Draba nivalis (muricella) og fjorsgamle Exemplarer af en Carex, der syn- tes at maalte være C. fuliginosa. Carex ustulata og atrata, Phaca frigida og de almindelige Alpeplanter stode i deres tidligste Udvikling omkring selve Sæteren. Da vi paa den hele Tour vare udsatte for uophörligt Regnveir og en stadig kold Storm, og desuden vare udmattede af de i vaade Klæder paa Sætergulvene tilbragte sovnloseNætter, bleve saavel mine lagttagelser som Samlinger meget ufuldstændige fra denne Exkursion.

216 J. Norman.

Efteråt have indlagt og törret det indsamlede Udbytte og samtidig gjort smaa Exkursioner i Omegnen, hvor jeg blandt Andet bemerkede Polemonium cæruleum, Parmelia fulgens og en egen paa Fjeldsiderne voxende Ramalina -Form, gjorde jeg en Exkursion til det nordenfor Vaage -Dalen liggende Plateau, og til den i dette indsænkede for sin frodige Vege- tation bekjendte Dal-Sprække Jondalen. PaaHöiden af denne Fjeldmasse, som kaldes JæUa-^Fjejd, observerede jeg Carex parallela og Salix pyrenaico- norvegica, begge yderst spar- somt forekommende. Lokaliteterne fremböd her en paa- faldende Overeensstemmelse med samme ved Bessa- Sæter, hvor Saxifraga hieracifolia voxede, og som venteligt var, viste denne Plante sig ogsaa paa dette Sted og det i stor Mængde og i den skjönneste Udvikling. Paa de holeste Punkter ved Nedgangen til Jondalen voxede Diapensia lappo- nica, den eneste i denne Egn bemerkede Lokalitet. Den dybe sprække-formige Jondal, som ender blindt mod Vaage og udvider sig noget imod Læsjo-Præstegjeld, er merkelig ved sin Sneverhed og Fjeldhöidernes Steilhed, der gjör, at den kun er tilgjængelig fra et eneste Punkt, hvorifra den smale Ridevei i et uendeligt Zik-Zak sænker sig ned til en med en særdeles smuk og frodig Alpevegetation og skjön BirkeskovbeklædtDalbund, der gjennemstrommes af en gjen- nom et Belte mörke Eqviseter roligt flydende Elv. Alle de alpinske Leguminoser, Gentianernc, Pediculariserne, de alpinske Juncus-Arter, Salix lanala, hastata og reticulata, Carex atrata oguslulala. Ranunculus aconitifolius, en smuk Form afFestuca rubra med stærkt laadne Smaaax, Coeloglossum viride, Hiera- cium alpinum, Saxifraga-Arterne og kort sagt en Samling af de fleste alpinske Planter fremböd et usædvanligt smukt Ensemble i Bunden af Dalen og paa dens bralte nedentil skovklædle Sider. Vi havde imidlertid botanisorct saa længe

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 217

paa Hoi-Plateaiiet, at vi först scent ud paa Eftermiddag-en naaede Bunden af Dalen, og- da der ei var Anledning til at overnatte her, var det kun et meget lidet Partie af den, vi havde gjenncmstreifet, inden Mörket faldt paa, og dct saale- des blev os nödvendigt at forlade denne venlige og- fortryl- lende Have, der ligger skjult i en Rift af et Höiplateau, som er mere end sædvanligt öde og sterilt, og derfor gjorde os hiin dobbelt tillokkende.

Vor næste större Udflugt gik atter op i det sydlige Pla- teau, idet vi denne Gang tog mere mod Vest til den lige ved Grændsen af Loms Præstegjeld liggende J^uglsætcr, hvor vi opslog vort Nattekvarteer, og den paafölgende Dag gjen- nemvadede de omliggende store Sumpe uden at kunne op- spore det Ringeste af nogen særlig Interesse. Derpaa be- steg vi den nærliggende Fuglhö, der fremböd foruden alle de almindelige Alpeplanter vor tidligere Bekjendt Saxifraga hie- jacifolia i störste Mængde paa sine fugtige Sider, og Draba nivalis i Selskab med lapponica og Cardamine bellidifolia paa sin fladtrykte Top, hvor disse Planter voxede i Gruset mellem de tættc af Cladonia rhangiferina, Evernia- og Cetraria-Ar- terne dannede gulhvide Matter, der gjorde det i hoi Grad vanskeligt at faae Oie paa den uanseelige med disse næsten eensfarvede Draba nivalis. — Nedenfor Sæteren paa en fugtig Eng viste Poa flexuosa sig, og Sedum villosum voxede her som mange andre Steder i del sydlige Plateau i den störste Mængde tiliigemed Carex microglochin og capitata. Langs Yeien i Birkeskoven samlede jeg en rigelig Mængde af den særdeles siirlige Vahlodea atropurpurea; hist og her lavere nede kom Lycopodium complanatum tilsyne ledsaget afEqvi- setum hyemale. — Efteråt være færdige med Præparationen af det fra denne Tour samlede Udbytte, tog vi over Ota- Vand til Garmoen i Lom og derifra til Anvord, et Skifte, VL 2 ~ '~ 0 2

218 J. Norman.

som ligger lige ved Foden af den östlige Ende af Lomseg- gen, hvor Skeager og Bæverdalen slöde sammen. Herifra gjorde vi Udflugler til de nærliggende Dele af Lom, Bæverda- len og Skcager og desuden to större: den ene op paa Loms- eggens Plateau og den anden til Sotasæter, der ligger paa den vestlige Kontinuation af det sydlige Vaage-Plateau. Vi besteg Lomseggen fra dens östlige Ende, gjennemstreifede dens Plateau mod Vest og steg igjen ned i Bæverdalen. Paa Toppen voxede Draba nivalis aldeles paa samme Lokaliteter som paa Fuglhö, paa de store Slene viste Umbilicaria atro- pruinosa sig i störste Mængde, Rhododendron lapponicum der- imod kunde vi uagtet al Sogning ikke finde; forövrigt var Vegetationen aldeles den samme som paa de andre Höifjelde, vi havde besteget, maaskee nogcl fattigere, hvorimod den var ganske smuk paa de bratte af Smaaelve gjennemfurede Bak- ker, der före ned til Bæverdalen. — Ved Opstigningen til Sota-Sæter stödte vi paa Chamorchis alpina lige ved Korn- grændsen, noget höiere op Parmelia fulgens, sparsomt voxende men dog fructificerende paa Mossetuerne i Rifterne af de bratte Fjeldsider; endnu höiere viste Elyna spicata sig i störste Mængde, og derpaa traf vi enkelte Exemplarer af Carex pa- rallela paa en lille Myr. Efteråt vi vare naaede op paa Pla- teauet, stödte vi igjen paa Saxifraga hicracifolia paa Veien til Sæteren. Paa dennes Jordtag voxede en temmelig egen Form af Draba liirla, som jeg i den mcdfölgende Opregning har kaldt Var. abbreviata. Under koldt Regn- og Snee-Veir be- steg vi de nærmest liggende Höidcr, hvor igjen Saxifraga hieracifolia viste sig i Mængde tilligemed de for denne Engn almindelige höialpiniske Planirr.

I don sidste Trcdicdeol a f August forlod vi Anvord og tog nu opad Bæverdalen til det överste Skifte Hoft; længere kunde vi ei komme med vor Bagage, og selv hid var det

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 219

med störste Vanskeliglied og ved idelig at iinderstölte Læs- sene og löfte Kjærrerne over de store i Veien liggende Stene, at vi naaede frem. I fra Hoft besteg vi et Par Gange den Fjeldmasse, der skiller Bæverdalen fra Skcager, og hvis höieste Punkt kaldes Storhö, men som Iænge'-e ned i Nord- Ost kaldes Lomseggen. I Bakkernc fra Dalen til op imod Plateauet var Vegetationen smukkere og rigere end i det öv- rige Lom og Vaage; fornemmelig gjelder dette Ströget ne- denfor Birke-Grændsen, som udmærkede sig ved Tilkomsten af mange Hieracium-Former, hvorpaa de nys forladte Egne havde viist sig ganske utroeligt fattige, hvortil dog maaskee det slette Aar kan have bidraget noget, medens disse Egne af Bæverdalen havde en særdeles heldig Beliggenhed mod Solen, laa mere i Ly for Virden, vare mere muldrige og gjennem- trukne af en Mængde Smaabekke. Men var Vegetationen saa- ledes baade rig og tiltfods for Uaaret ganske vel udviklet paa de steile Bakker lige til Kanten af det over Birkegrænd- sen liggende og her pludseligt begyndende Höiplateau, var den kun lidet udviklet paa dette selv, saaat med Undtagelse af de förste Foraarsplanter en stor Deel af den övrige Ve- getation ikke satte Blomster denne Sommer. Lige i Kanten af denne Höimark fandt jeg til min store Glæde Rhododen- dron lapponicum men med fjorsgamle Frugter og uden Blom- ster, samt en særdeles udmærket Draba-Form, der synes at staae nærmest Draba Wahlenbergii, men maaskee med ligesaa stor Ret vil af Botanikere, der hylde de for Öieblikket meest gjængse Anskuelser om Ai'lsbegrændsningen, ansees for en egen Art som henföres til denne. Draba nivalis og rupestris stod i Blomst og Frugt; Poa laxa i Selskab med alpina, Vah- lodea atropurpurea, Agrostis rubra m. fl. af de almindelige Alpeplanter blomstrede her, medens de store græsbevoxede Myre vare ganske brune og sterile, da den paa disse lavere

220 J. Norman.

liggende Steder sandsynligviis i stor Mængde tidligere anlio- bede Snee nelop syntes at være bortgaaen , uagtet Sommeren nu næsten var forbi, og der endog faldt ny Snee under vort Ophold der.

Vor næste Udflugt liavde Bestigningen af Galdho tilMaal; vi tog tilhest opad Visdalen til dennes överste Sæter, der ligger lige ned for Galdhöpiggen ved eller noget ovenfor Birke-Grændsen. — Landskabet var her særdeles öde og Vegetationen trist; Luzula parvifiora og hyporborca voxede lige ved Sæteren, og en forvoxen Fofm af Ranunculus pyg- mæus stod i Frugt udenfor Sæterdoren; ved Elven viste Ara- bis petræa sig, og paa de steile Bakker, som före op til Galdhö's evige Sneemarker, kom de almindelige Höifjelds- planter tilsyne men i en forkuet og ussel Tilstand; jeg fandt her kun en eneste Plante, som jeg ei tidligere havde bemær- ket, nemlig Mulgedium alpinum, der stod i Knop og uden en eneste Blomst. Det var mit Önske at bestige Galdhö-Piororen, da det vilde have været af særdeles Interesse at observere Lichen- Vegetationen paa dennes nögne Klippesider, der rundt- om ere omgivne af et Sneehav; men det stadige Uveir, som under hele vort Ophold i disse Egne stedse havde lagt vore Undersögelser Hindringer iveien, tilintetgjorde ogsaa denne Plan.

Vore to sidste Höifjeldstoure gik atter op paa Loms- eggen, som det eneste Sted, hvor vi kunde vente at gjöre noget Udbytte. Den 4de September besteg vi den for sidste Gang, idet vi fulgte en lille af et livligt grönt Belle omgiven Bæk midt imellem Hoft og Anvord. Naar jeg undtager vor Tour til Jondalen, var denne den eneste Udflugt i Höifjcldet, hvorunder vi havde Opholds-Veir, og om den end ei skaf- fede os mange Sjeldenheder, var dog Vegetationen i denne Fure afFjeldet frodigere og smukkere, hvad Enkellhederne an-

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 221

gaaer, end noget andctstcds. Aldrig saa jegsaadannePragt- excmplarer af Salix lanata som her, hvor den i Forening med usædvanligt store Buske af Salix haslata og nigricans conco- lor dannede et tætKrat omkring en nede i Birkebeltet liggende Sneebræ, hvorifra man i mindre end tredive Skridt kunde gjennemvandre alle Aarstider og betragte disse Vidje-Arter i deres Vinter-, Vaar-, Sommer- og Höst-Udvikling.

Imellem Krattet voxede Calamagrostis epigeios og Milium effusum, Coeloglossum viride og den deilige Myosotis sylvatiea i den rigeste Flor; længere nede Hieracium setigerum og sabinum, Erigeron droebachensis og Gnaphalium norvegicum, höiere oppe Hieracium prenanlhoides i Selskab med en Skare af Alpeplanter. Paa Kanten af Plateauet kom atter Rhodo- dendron lapponicum tilsyne og ved Bredden af Bækken Saxi- fraga hieracifolia, der her stod i Frugt; endnu höiere oppe viste Draba alpina, rupestris og nivalis sig baade blomstrende og fruktificerende , og de af nedsilende Sneevand fugtige mosse- klædte Klipper vare aldeles bedækkede med lange Guirlander af rigtblomstrende Saxifraga oppositifoüa , medens paa de torre Bakker Pulsatilla vernalis stod i fuld Flor —, og al denne förste Foraars- Vegetation viste sig i Vidjebellet i Sep- tember Maaned!

Efteråt være færdige med Indlægningen af de mange paa denne Exkursion samlede Planter, forlode vi Egnen under Sneeveir i selve Bygden, og ankom til Christiania den 14de September, efteråt have været fraværende to Maaneder.

222 J. Norman.

I det Hele fa^et kan jeg ingenlunde være ganske for- nöiet med det videnskabelige Udbytte af denne Reise. Mine lagttagelser af Höifjelds-Floraen maa paa Grund af de ugun- stige Forholde have været hoist ufuldstændige, ligesom ogsaa mere af Lavlands-Floraen maa have undgaaet min Opniærk- somhed, end Tilfældet vilde have været under heldigere Om- stændigheder. — Den forudgaaede Vinter havde i hele Gud- brandsdalen modsat af, hvad Forholdet var i Christianias Omegn og det sydöstligc Norge, medfört en ganske usæd- vanlig Masse Snee, som den kolde Sommer ei var istand tilat optöe, hvorved S'ieen blev overliggende paa vidtstrakte Höi- fjelds-Egne, som tidligere i Mands Minde stedse havde været blottede midtsommers, og selv, hvor dette ei var Tilfældet, var dog Vegetationen saa lidet udviklet i de höiere Regioner, at meget maa kunne være overseet. Hvad Uaar denne Som- mer har været for Alpe-Planterne, troer jeg bedst at kunne oplyse ved enkelte Exenjpler, hentede fra almindelige Fjeld- planters fuldkomne Mangel paa Blomster eller i al Fald sil- dige Blomstringstid. — Saaledes var Hieracium alpinum, naar undtages paa enkelte ophöiede mod Solen vendende og tidligt blottede Lokaliteter, i Regelen ei at træffe i Blomst ovenfor Birkgrændsen, selv i de sidste Dage af August; Mulgedium alpinum stod til samme Tid i Knop i Vidjebeltet, og kom saaledes ei til at blomstre i denne Sommer; Salices (retit^ulata undtagen), Retula pubescens og nana vare vanskelige at træffe med Frugt, uagtet dog Fleerheden af disse selskabelige Træer og Buske bedække umaadelig store Strækninger og saaledes observeredes i tusindviis. Andromeda hypnoides, som over- alt i Vidjebeltet vo.ver i störste Mængde og som oftest var rigelig forsynet med fjorsgande Frugler, traf jeg blomstrende og fruklificerende kun paa et Par Plette, hvor jeg samlede næsten alt, hvad jeg saa, uden at kunne forsyne mig tilstræk-

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 223

keligt til mit Herbarium; Gymnadcnia albida saa jeg aldrig med Blomst og Archangelica officinalis, der var temmelig almindelig, ei engang med Slænget. De fleste Foraarsplanter stode 4de September i Knop og Blomster i Vidjebeltet, uden at staae i nogen nærmere Berörelse n ed permanente Sneebræer. At Vinteren havde viist sig usædvanlig odelæg- gende for Vegetationen — skjönt vist; ok paa en anden Maade — ogsaa i de sydligere og lavere Egne, havde jog god An- ledning til at observere paa Reisen fra Christiania til Eids- vold, thi langs Veien vare alle Skovkrat ganske gule af i Tusindtal hendöede Eene-Buske, hvorimod disse ingen Skade havde lidt i Gudbrandsdalen.

Efter hvad jeg her har oplyst, vil man let kunne indsee, at Vegetationens egen Tilstand i Forening med de ugunstige Veirligts-Forholde, hvorunder mine lagttagelser ere gjorte, maa have bidraget meget til at gjöre den medfölgende Kata- log mindre fuldslændig end jeg kunde önske.

För jeg gaaer over til AfTatlelsen af denne, skal jeg til- lade mig at gjöre nogle faa Beroærkninger om den under- sögte Egns naturlige Forholde, fornemmelig forsaavidt de kunne have nogen Indflydelse paa Vegetationen i det Hele taget og Planternes Höide-Stigning over Havet i Særdeleshed.

Det undersögte Gebet ligger under en Polhöide mellem 61° 30' og 61° 55' og ^n Længde mellem 26° og 27° 10' ostl. f F.

Gebetets ostligste Punkt er den nærmeste Omegn afLaur- gaard, dets vestligste Punkter Galde i Bæverdalen og den över- ste Sæter i Visdalen, dets nordligste Jondalen og dets syd- ligste Sydenden af Russvand.

224 J. Norman.

Gebetet henfalder i to mere adskilte Strög, et mindre — det östlige —, som indbefalter den vestlige Deel af Sells- Annex nemlig Omegnen af Laurgaard og Sells-Vand, og et langt större — det vestlige —, som indbefatter en större Deel af Vaage- og Lom - Hovedsogn samt Bæverdalen; begge disse Slrög ere indbyrdes adskilte ved en höiere Aasryg, men kommuniccre dog lidt længere nede i Gudbrandsdalen ved de respektive Dalförers Indmunding i hinanden.

Det hele Gebet er en ringe Deel afNorges centrale Höifjelds- Plateau, og er paa de forskjellige Punkter af en meget ulige Höidebeliggenhed over Hav-Fiaden; i sin vestlige Deel hæver det sig som Ymes-Fjeld eller Galdhö i sin Heelhed over Snee- Linien og bærer her flere fremragende Kegler, der, saavidt man veed, ere de höieste Punkter i den östlige Jord-Hemi- sphæres nordlige kolde Segment.

Plateauet er fra Ost mod Vest gjennemskaaren af en dyb og snever Fure, der i sit Lob mod Vest idelig afsætter Bi- furer under en spids Vinkel og i denne sin Fremrykkcn sta- dig hæver sig höiere og höiere over Havets Niveau, hvorved Hoved-Furen med sine udskydende Side-Furer faaer Lighed med en ramificeret Aare, hvis lavere-liggende Stammedcel begynder fra Östen af, men hvis Endegrene tabe sig i Vesten.

Denne Stammedeel er den egentlige Continualion af Gud- brandsdalens Dal-Fure, fra hvilken den dog i sit Udspring udlöber tilsyneladende som en Green, der gaaer i Nord-Vest men derpaa böier om og antager en Retning lige mod Vest. Idet den samtidig hermed udvider sig, formerer den den egentlige Vaage-Dal, og fortsætter sig nu, efteråt have ud- sendt i Nordvest en temmelig bred men ei meget langBifure, der optager Fin-Elven, videre som Loms Præstegjeld lige til delte Sogns Piæstegaard, hvor Hovedfuren — som Skcagcr An- nex — böier mere mod Nord, efteråt den först har afsat en trang

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 225

og dyb sydvestlig Bifure — Bæverdalen — , der gaaer udeelt iiultil Hoft, men hor paa Ny afsætlcr en mod Syd lobende Bifure — Visdalen, som fra en trang Indmunding i sin Hoved- Fure iidvider sig i Syd og Iiæver sig betydeligt over Hav- Fladen, hvorimod Hovedgrenen — Bæverdalen nemlig — efter Emissionen 'af Jdenne Bigreen af anden Orden böier ube- tydelig mod Nord og ender her som den saakaldte Galde- Bygd.

Dette aareformige Fure-System, som i Vaage og Lom har mere Udseende af en jævnt udhulet Fure, der med næ- sten umærkeligt tilrundede Rande gaaer over i Plateau-Fla- den, men som i Bæver- og Vis-Dalen har mere Lighed med- en dyb Sprække, hvis mere perpendikulære Vægge danne skar- pere Hjörner med den her langt höiere liggende Plateau- Flade, viser i sin hele Konfiguration stor Overeensstemmelse med de dybere Sprækkesystemer, der i Bergens-Stift danne Fjordene, og med sine Endegrene pege hen næsten mod det samme Central-Plateau som dette; kun udlöbe hos de sidste Bifurerne under skarpere Vinkler og böie sig ofte om i Enden, hvad her aldrig er Tilfældet, hvorimod de ofte ligesom Vaage- Furens Grene udgaae af Hovedfuren med en trangere Hals og derpaa udvide sig.

Denne Fure med dens Grene udsondrer saaledes det hele Plateau 0 i flere mindre Partier, som jeg med et Par Ord skal omtale.

Det sydlige Plateau, der er af störst Udstrækning, ad- skiller Vaage-Dalen fra Y^lders og forsyner den forste ved sine vide Indsænkninger og brede Furer, hvis Bund er fyldt med mange smaa Soer og Bække, med udmærkede og viden berömte Sæter-Græsgange. Med vistnok særdeles bratte men

0 see Prof. Munchs Kart over Norge.

226 J. Norman.

dog oventil mere tilrundede torre og muldede Bakkesider skraaner Plateauet ned i Vaage-Furen, og er i hele sit nord- östlige Strög saa lavt, at Hovedmassen ligger nedenfor Fyrre- grændsen, hvorimod det fornemmelig i Vest men ogsaa i Syd stadigt hæver sig mere og mere over Havfladen, saaat dets sydligste Sæter Bessa og dets vestligste Sota-Sæter i Lom ligge omkring Birke-Grændsen, medens de nærliggende Hoer ere bedækkede med evig Snee. — For de Planter, hvis Höi- degrændse falder i den överste Region af Fyrre-Beltet eller i Lobet af Birkebeltet, vilde dette Plateau med dets jævne Skraaning være særdeles skikket til lagttagelser af deres Höide- Stigen; hvorfor jeg maa beklage, at mine lagttagelser just her — paa Grund af de tidligere omtalte ugunstige Forholde — vare saa mangelfulde.

Det mindre vidtstrakte, men höiere liggende nordlige Vaa- ge-Plateau — Jættafjeld, der har endnu steilere og mere stenede Heldings - Sider mod Dalfuren, end det foregaa- ende, ligger for en större Deel over Birkegrændsen, er sterilt og tilyder kun ubetydelige Græsgange; imod Syd afsætter det en mindre hoi Green imellem Vaage og Seil. Denne Greens Hovedmasse er ved en sadelformigFordybning adskilt fra det ovrige Plateau, og i denne Indsænkning ligger Sells-Vandet, og over den forer Landeveien fra Laurgaard til Vaage.

Af de kileformige Prolongationer fra Hovedplateauet, der fra Vesten a f trænge ind i Bifurka turen af Furernes Forgre- ninger, nævner jeg kun Skai-Höe's Plateau, der adskiller Vaage's Hovedfure fra Finelvens Sidefure, hvorimod de to vestligere Kiler ere af större Vigtighcd. Af disse trænger Lomseggens og Hestbræpiggens fælleds Plateau med en bred Basis i Vesten og en temmelig skarp Kilespids i Öst (hvoraf vel Navnet Loms-Eg har sin Oprindclse) ind imellem Bæver- dalen og Skeakcr, i hvis Dalfurer det styrter sig ned med

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 227

overordentb*»- steile Sider. Hele Plaleauel, hvis Höide aflager mod Kilens Spids, lig'ger over Birkegrændsen, og dels vest- lige Dcel — Heslbræpiggen — over Sneegrændsen, medens den östlige af mig undersögte Deel alene med sin midterste I»yg trænger op i Lavbeitet, og er kun paa enkelte Spidser — hvoriblandt Storhö — bedækket med permanent Snee. Den anden Plateau-Kile, som kaldes Ymes-Fjeld eller Galdhö og som lægger sig ind i Bæverdalens Bifurkatur, idet den skiller dens Hovedgreen Galde-Bygden fra dens Bigreen den trange Sæterdal Visdalen, ligger med hele Plateaufladen over Sneegrændsen, medens endog dens Fod höiere oppe i Vis- dalen ligger over Birke-Grændsen.

Med Hensyn til disse Bjergmassers geognostiske Beskaf- fenhed, horer det hele Strög til den ældre Overgangs-For- mation, naar undtages de lo sidstnævnte Plateaukiler, der begge ere af Urformationen, Ymes-Fjeld af Syenit.

Paa den hovedsagelig af tilskyllet Sand bestaaende fla- dere Bund af den nys beskrevne næsten dichotomisk for- grenede Fure ligger den beboede og for Agerdyrkning skik- kede Deel af Vaage og Lom, nemlig langs Bredderne af Vasdraget, hvis Hovedmasse i en lang Strækning af Furen finder et bredere og kun lidet inklinerende Leie, og saaledes danner Ota-Vand, der gjennem Elve fra alle Furens Ende- grene (Ota-Elv, Bævra, Vinstr^Xfaaer sin Næring fra de hoie Egne i Vesten og de her liggende Sneereservoirer, men som ved Vaage-Kirken atter sammentrækker sig til en Elv, der optager Fin-Elven fra Furens förste östlige Sidegreen, og derpaa i Bunden af Furens Stammedeel styrter sig ned i Longen, som den vistnok tilforer en större Vandmasse end det fra Læsje og Dovre kommende Vasdrag. Fra det syd- lige Vaage-Plateau modtager Ota-Elv kun ubetydelige Bidrag, da dettes stærke Inklination mod ()st gjör, at den störste

228 J. Norman. f

Mæiigde af dets Vamlmasse samler sig i en særskilt i Lou- gen udilydende Elv.

De dyrkbare Slriber langs Vasdragets Bredder ere saa smale, at de med Undtagelse af Furens noget udvidede Bi- furkaturer ei give Pläds til mere end een Gaard i Bredden, og disse Gaarde ere i Bæverdalen ofte ei bredere end et Riffelskuds Længde; ja paa detsidste Sted udfylder Elven i den Grad Dalforet, at der paa sine Steder neppe bliver Rum til en Vei, der kun uegentlig fortjener Navn af en saadan. — Paa de dyrkbare Striber ligge i Regelen Gaardene meget tæt, Ager aflöses idelig af Ager, og som Eng hviler en forholds- viis saa ubetydelig Deel af Jorden, at Egnen uvilkaarligt min- der om Skaanes frugtbare, alene med Ågre beklædte Sletter. Foldrigheden af Byggen er ogsaa i disse Egne, fornemmelig Lom, overordentlig, saaat Lom med sit ubetydelige dyrkbare Areal ei alene brödföder sig selv, men endog kan forsyne Nabobyg- derne, fornemmelig det mindre begunstigede Læsje, med Over- skudet af sin Overflod. Denne Frugtbarhed skyldes for en Deel den sædvanligviis meget hoie Sommervarme i det trange og indknebne Dalföre, men fornemmelig en kunstmæssig og om- hyggelig Agervanding, hvortil Våndet ofte hentes meget langveis fra, deels gjennem gravede, deels gjcnnem Træ- Render, og endelig den rigelige Gjödning, som et ved Sæter- driften alene muligt særdeles stort Kreaturhold afkasler.

Klimatet er, som man kunde vente, næmieMJionUjiiml^ dog paavirkes det i de vestlige Egne utvivlsomt noget af Kysten, uagtct de hoie Bjergmasser i Vesten naturligvis sætte en betydelig Skranke for den meteorologiske Indvirkning af Havet, der ogsaa kun med de indersle Grene af de dybe Fiorde nærmer sig til Grændsen af Lom. Vinterkulden er temmelig skarp, og Sommerhcden i Regelen stærk i selve Dalen, hvad der blandt andet viser sig i Farven af Husenes

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 229

rödligbrime, ligesom forbrændte eller tjærede Tommervægg-e, et Udseende, der niaa være en Folge af en stærk Solvärmes ligesom sydende Indvirkning paa Tömmerets resinösc Dele. Det hele Gebet, og fornemmelig det nærmere Havet og de ko- lossale Sneerefervoirer liggehde Lom er i en ganske usæd- vanlig Grad udsat for stærke Storme, der i et Nu om Vinte- ren kunne feie al Snee ud i Elven og Våndet, eller om Ho- sten afblæse Kornet; man tor i denne Egn ei höstplöie, for- di man udsæUer sig for, at Stormen bortförer al den löse Muldjord.

At det barske slormfulde Veirligt, Havet og de store permanente Snee-Massers Nærhed, Dalförernes Sneverhed og fremfor alt Fjeldsidernes Steilhed maa udöve nogen perturbe- rende Indßydelse paa Vegetationens Udbredning i Forhold til Höiden over Havet og Stedets geographiske Beliggenhed, er meget sandsynligt.

Hvor Fjeldsiderne ere saa steile som i Lom og Bæ- verdalen, erholde de reent mechaniske Krætter et friere Spillerum til at influere paa Vegetationens Udbredning; Lav- landsplanterne ville have större Vanskelighed ved at naae op til den samme Höide som paa en jævn Skraaning, medens paa den anden Side Höifjeldsplanterne med langt större Lelhed ville kunne nedstige i lavere og for dem ellers frem- mede Regioner.

Usædvanlige klimatiske Forholde, saadanne som det her raadende excessive stormfulde Veirligt, ville ogsaa let give Vegetationen et mere indjviduelt Præg med Hensyn til dens geographiske Distribution og derved tillige gjöre den mindre egnet til at oplyse os om de almindelige Love for Plante-Udbred- ningcn. — Det vilde endnu ei have saa meget at betyde, hvis det kun var en indbyrdes proportional Forögelse eller Formind- skelse af alle Planters Stifrninffs-Grændser m. H. t. den ab-

230 J. Norman.

solute Höide over Havfladen, som deslige klimatiske Forholde fremkalde; men hvad der volder den egentlige Perturbation, er, at de foraarsage en Forstyrrelse ogForrykning i de for- skjellige Plantearters til hinanden indbyrdes refererede Di- stribution; thi de samme ydre Forholde, der for en Planie- Individualitet vise sig som skadelige Potentser, der hindre eller indskrænke dens Uc'bredning, ere det ei derfor for en anden; saaledos er et meget stormfuldt Klima i Almindelighed til langt större Hinder for Trævegatationen end for Fleerhe- den af de urteagtige Yæxter og igjen i en meget forskjellig Grad for de forskjellige Arter af disse sidste, hvoraf endog nogleO synes at trives bedst ved idelig at pidskes af Vin- dene, ligesom Veibreden ved at trædes under Födderne. Da nu Graderne, om jeg saa maa udtrykke mig, i åen opstigende Fjeldflora's Höide-Skala hovedsagelig — og det af andre Grunde medrette — bestemmes efter træ- eller buskagtige Væxters överste Grændselinier, er det saaledes sandsynligt, at de op- stigende urteagtige Planter under et særdeles haardt og stormfuldt Klima ville i Forhold til hine naae en större (re- lativ) Höide end ellers.

I den medfölgende Opregning af de i Vaage og Lom observerede Planter ville deres Höideforholde refereres til folgende Vegetations-Belter, hvis respektive Grændser neden- fra opad ere antydede ved de perpendikulære Linier fra ven- stre tilhöire, nemlig: 1) Kornbygden, Dalbunden fra dens laveste Punkt (c. 1000 F. o. H. N.) til Korndyrkningens överste Grændse. 2) Fyrrebeltel, alt ovenfor Korngrænd- sen men nedenfor Fyrre-Grændsen. 3) Birkebeltet, alt ovenfor Fyrregrændsen men nedenfor Birkens (Retula pu-

') f. Ex. (le i Vaage's Gebet saa særdeles almindelige men ellers sjeldne Planter Draba nivalis og Saxifraga hieracilolia.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 231

bescens) Grændse. 4) Vidjeboltet, alt ovenfor Birke- eller Træ-Grændsen men nedenfor de oprelte Vidjers Grændse (navnlig Salix glauca). 5) Lavbeitet, alt ovenfor Vidje- cller Busk-Grændsen lige til Sneegrændsen. Det er foröv- rigt en stor Mangel ved denne Inddeling, at medens de tre överste Vegetations-Grændser ere tagne af træagtigt peren- nerende og spontant næsten overalt i Fjeldegnene voxende Planter, er den nederste derimod bestemt ved eenaarige og kultiverede Planter, hvorfor der altid vil vise sig en större Variation i Afstanden mellem denne og den nærmeste höiere liggende, end mellem nogcn af de övrige, fordi der ved denne — foruden at den er underkastet Menneskets Vilkaarlighed — alene kommer an paa et vist Maximum af Sommerens Middel- varme og Udeblivelsen af Frostnætterne, medens de övrige ogsaa, og maaskee fornemmelig, dependere af Vinterens Tempe- ratur-Minimum. Dog synes Kornvæxterne at være meget at foretrække ved Fastsættelsen af en Vegetations-Grændse frem- for Granen, der viser en uforklarlig Lunefuldhed med Hensyn til sin Udbredning; i Lom gaaer den saaledes paa Lomseggen næsten lige saa höit som Fyrren, hvorimod den mangler paa Dovre; den skyer Bergens-Stifts Littorale, og trives godt i det trondhjemske; hos os gaaer den ei saa langt mod Nord som Fyrren, medens den i Sibérien gaaer langt nordligere end denne o* s. v. Korngrændsen er desuden særdeles tjenlig som Vegetations-Grændse af den Grund, at Agrikulturen er ledsaget af en Sverm sandsynligviis med denne indtrængte, fornemmelig eenaarige PJanter, der alene trives under samme Forholde som Kornarterne. Korngrændsen har jeg i Lom og Bæ- verdalen antaget at maatte sættes om- trent 50-100 Fod over Gaarden Hoft eller 1600—1650 Fod o. H. N., hvad

232

J. Norman.

der svarer til Belij^genheden af Bæver-

dalens överste Korngaard .... 1600— 1650 F. o. H.N. Fyrregrændsen skal efter on Maalning

- i Lom ligge c. 2640 — —

Birkegrændsen efter Lektor Langbergs

Maalning i Skeager -3150 — —

Sneegrændsen paa Jætta-Plateau . . - 4610 — —

Opregning af de Phanerogamer og Bregner

som ere iagttagne i Vaage og Lom.

Ranunculaceæ DC.

1. L Thalictrum alpinum. L. . . . . . . .

Almindelig overalt fra Bunden af Dalen til no- get 0 verJVidj egrænd se n.

2. IL T, simplex L. . . .

Meget hyppig nedenfor Korngrændsen; synes i denne Egn ei at stige op over Fyrregrændsen.

3. IIL Pulsatilla vernalis Mill

Overalt i störste Mængde, hyppigst i Birke- og Vidje-Beltet, livorifra den stiger op i Lavbeitet og gaaer ned lige til Ota-Vand.

4. IV. Ranunculus aconitifolius L

Jeg observcrede den kun paa et Par Steder, nemlig i Jondalen og Bæverdalen, og her voxedc den i tor muldet Bakke i Birkeskov noget ne- denfor Birkegrændsen.

5. V. R. glacialis L.

I den midterste Deel af Lavbeitet savnes den næslcn aldrig og opliver disse öde og triste Effne særdeles med sine store snart hvide snart

F^ Y

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 233

rode Blomster; ncdenforJ3irkegrændsen kan jeg ei erindre at have bemærlvct den.

6. VI. R. pygmceus Soland. . •

Den findes i störste Mængde i den överste Deel af Vidjebeltet og den nederste Region af Lavbeitet; jeg har kun nogle faa Gange seet åGW nedenfor Birkegrændsen, saaledes ved Udsæteren i Visdalen, hvor en luxurierende Form med mange Stængler fra el skraatliggende Rhizom syntes at vise, at den allerede var kommen i en for den fremmed Region.

7. VIL R, hyperboreus Rottb

Denne Ranunkcl-Art, der er mærkelig ved dens Blomsldeles Tretallighed, idet den normalt har 3 Bægerblade, 3 Kronblade og 9 Stöv- dragere, elsker den löse sorte Myre-Humus, der opslammes i stagnerende Bække. Jeg saa den aldrig i de nordlige Plateauer, hvorimod den i det sydlige er hyppig i J'yrre_-_ogJfcW- beUet, hvis överste Region den ei syntes at naae. Kun ved Laurgaard^j)emærkede.4eg: den. n_edenfor Korugræiidsen.

8. VIII. R, auricomtis L

I Bunden af Vaage- og Bæverdalcn .... IX. R. acris,h

— . ß. pumilus Wahlb

I Selskab med R. giacialis og pygmæus.

X. R, repens L ,^

XL R. aqvatilis L. Nedenfor Laurgaard i Elven

c. 1000 F. 0. H. N.

— ß. pantotrix. I Bielve til Bævra c. 1300

F. 0. H. N. VI. 2 P 2

r-]

i i

9.

10. 11.

I

234

J. Norman.

r^

12. XII. C alth a palustris L. . . ... . . . .

Hist og her. Jeg bemærkede den ei over Fyrregrændsen.

13. XIII. Aconitum Lycoctonum L

14. XIV. Actæa spicata L. . ' . . .

I Bæverdalen og Vaage; jeg saa den ei over Birke-Grændsen.

Fu m a ri a c eæ DC.

15. I. Fumaria officinalis L.

I Blinden af Vaaffe-Dalen.

Cruciferæ Juss.

16. I. Barbarea stricta Andrzejow. (Vaage) . .

17. II. Ar ah i s alpina L .

Ahn. overalt fraBjgden aXllLJidloverBirke- graendsen.

18. III. A. hirsuta Scop

I Dalen hist og her.

19. IV. JL^trcea Lamarck.

— a glabrata

I Flodsandel ved_Bævr_a*s Udlöb i Ota- Vand CLom's Præstegj.) ogjangs Elven op til Hoft. I Visdalen ved Elven noget ovenfor Udsæte- ren. Paa de angivne Lokaliteter i stor Mængde.

20. V. A. thaliana L

21. VI. C ard amine hellidi folia L

Alinindelig paa gruset nögen Jord fra den överste Begion af Fyrrebeltct til överst op i Lavbeitet, hvor den paa Toppen af Ilöerne fin des i större Mængde.

22. VII. C. amnra L

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 235

r ,i-

23. VIil. C. iraiensis L.

24. IX. Dr ah a alpina L

Paa fugtig-. mossct Bund saa jeg- den ved Bcs- sa-Sæter o^ paa Lomseggcn ved den överste Grændse for Vidjebeltet.

25. X. D. nicalis Liljebl

a legitima — rosulis dense imbricatis glaiico- cinerascentibus.

ß laxa — rosularum laxiorum foliis magis elongatis viridioribus.

Hovedformen er abnindclig- paa de höieste nögne for Veir og Vind særdeles udsatte Höi- der langt over Vidje-Grændsen. Den voxer her i det torre Grus mellem Lav-Malternc i Selskab med &ex\ folgende, Cardamine bellidi- folia og Umbilicaria alropruinosa. Enkelte Exemplarer vandre ned i Fyrre- og Birke- Beltet, ja et enkelt har jog fundet endog lige nede i Bygden ved Hoft Cc 1600 F. o. H. NJ Varieteten fandt jeg paa Lomseggen paa mere fuglige Sleder.

26. XI. D. lactea Adams (s. Fr.) CD. Wahlenhergii

Hartm.)

a homotricha Lindbl. (Dr. androsacea Wahlb.) X D. L nidificans — radice multicipite, caudi- culis crassis rigidis divaricatis læve-corticatis v. rudimenlis sqvamosis foliorum emortuorum tedis, apice rosub'feris, rosula densa globi cavi inslår scapum floriferum minimum (semi-pol- licarem) fere onniino includente, deniqve, fructificalione peracta, sub-expansa; rosularum foliis lingulatis, nervo medio subtus conspicuc

ffp

236

J. Norman.

elevato instructis, basi longe attenualis rigi- dulis, pliirimiis ab initio glaberrimis nitidulis, inferioribus pilis siniplicibus ornatis, omni- bus toto margine pilis simplicibus rigidulis ciliatis; scapo perbrevi glaberrimo apliyllo v. folio rudimentario lineari iinico, non ciliato, pedicellum infimuni vulgo fulcrante, instructo, interdum scapis secundariis serotinis e axillis folioriim rosulæ supremis advenientibus adaucto; petalis albis obovatis apice integris v. levis- sime emarginalis ungve flavicante sepala sub- duplo superantibus; siliculis ablongo-lanceolatis basi attenuatis glaberriniis nitentibus unacum pedicello breviore patulis, loculis seminibus 5—8 instructis; stylo perbrevi, stigmato ca- pitellato.

Hovedformen paa samme Lokaliteter som D. nivalis.

Den under Navn af nidificans opstillede hoist besynderlige Form, dor dog maaskee er me- re end en Varietet af D. lactea, hvorifra den foruden den paafaldende med Draba tri- cbela overeensstemmende Konnivenls afRoset- tcrnes Blade ogsaa adskiller sig ved sit sær- deles korte Skaft og sine ved Basis mere til- spidsede og noget mere udsperrede Smaaskul- per, voxede paa en enkelt Plet i Kanten af Lomseggens Plateau lige op for Skiftet Hoft. 27. Xn. D. hirta L.

a. nipestris (Lindblom's D, laxa Linn. 1889 p. 326, Dr. rupestris Bot. Not. 1841 p. 220).

b. Dovrensis (Sum. Vegct. Scand. p. 150).

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 237

c. ahhrevlata — rosulis Iaxis congeslis, follis

orccto-patulis apice acutis basi longe alle-

nuatis iiUegris vel sæpe supra incdiuin utro-

qiiG latere dente minuto paliilo instruclis,

siiperficiebus niargineque pube stellari lon-

giore permanente, ciliis simplicibus paiicis

apice & præsertim basi intermixtis, veslilis;

scapo' aphyllo vel sæpiiis folio iinico late-

ovato basi pubescente sæpe subcordata in-

structo, toto vel modo inferne pube stellari

veslito; racemo virgineo, floribus minoribus

etiam siccalis albis, erecto; siliculis maturis

crassis ovatis v. lanccolate-ovatis basi

rotundato - abtusala unacum pedi-

cellis perbrevibus patentibus, slylo

distincte, stigmate capitellato sub-bilobo.

Af denne med Hensyn til Störreise, Stængel-

bladenes Antal og Form, Haarbeklædning og

Skulpernes Udscendc særdeles variable Art,

livis Former af Lindblom i 1839 opstilledes

som 3 Arter, nemlig: scandinavica, laxa og

hirta, hvilken sidste igjen indbefattede Hart-

mann's D. incano-hirta, men hvilke et Par Aar

senere af Forstnævnte reducerodes til to af Fries

i hans Summa Vcgctabilium bibeholdte Arter

(D. rapestris og D. hirta), fandtes i denne

Egn, for saavidt det efter den kun uogenledes

tilsvarende Beskrivelse lader sig afgjöre, kun

den egentlige Draba laxa (Lindbl.) paa Loms-

Qggc^'i i Vidjercgionen og Dr. hirta Dovrcnsis

(Fries. Sum. Veg.), der sporadisk voxede gjen-

238

J. Norman.

nem det licle Gebet fra Kornbygden af til henirnod Yidje-Grændsen. Den som abbreviata opslillede Varietet sam- lede jeg paa Sota-Sælcrnes Jordtage. Den er en kun et Par Tommer höi Form, som ved sine korte og tykke ægformige ved Grunden afstumpcde, i en tæt Klase samlede udsper- rede og kortstilkede Smaaskulper fjerner sig fra de övrige Varieteter og nærmer sig mere Draba lactea, fra bvilken den dog paa det be- stemteste er adskilt ved Bladenes hele Udse- ende saavel som ogsaa disses og Sliaftets Haarbeklædning samt den noget længere Griffel. Med Beskrivelsen af Draba scandinavica (Lindbl. Linn. 1839 p. 322) stemmer den vel overeens med Hensyn til Bladenes Stilling og Haarbe- klædning, det sædvanligviis 1-bladede Skaft, de smaa Blomster og Skulpernes Omrids, men lader sig dog ikke forene med denne paa Grund af de udsperrede Skulper og Frugtstilke, den distinkte Griffel og det mere hovedformige, Svagt tolappede Ar.

28. Xni. D. incana L ^

a, legilima CLindbl. Linn. 1839 p. 326). ß. Jiebecarpa CLindbl. 1. c.) 7]. ampUata — cauli vulgo ramoso, foliis eau- linis late-ovatis basi subcordatis brovibus grosse-dentatis, siliculis crassis ovalibus basi apiceque obtusatis sæpe patulis, in- ferioribus folio fulcratis sæpe fere ad ba- sin caulis allingenlibus, omnibus pube- scenlibus.

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 239

Ô, angustata -- caud\cu\\s\Me clongatis, foliis rosiilæ lineari-lingulalis deiiiqve glabre- scentibus pilis siniplicibus manifeste cilia- tis, cauli simplici elongato, fob'is nume- rosis erectiiisculis hiiiceolatis subintegris ornato, siliculis basi apiceqve angustalis glabris. €. contorta (Lindbl. 1. c.) y, elatior, forma umbrosa major virescens, fo- liis caulinis magnis ovalo-lanceolalis den- tatis, silicub"s pubescentibus apice atle- niiatis basi latiore sulrotiindata. Almiiidelig gjennem det hele Gebet, dog sti- ger den meget sjelden synderlig op over Birkc-Grændsen; de to förste Varieteter ere de hyppigste og voxe i Forening med f i störste Mængde i Bunden af Dalforet. Varie- teten Ô fandt jeg kun paa et enkelt Sted af Jætta-Fjeld; den staaer aldeles paa Overgan- gen til Dr. lîirla m. H. t. Habitus, men har flere Slængelblade.

29. XIV. Thlaspi arvense L

30. XV. Cap sella bursa partoris ßloench ....

31. XVI. Sisymbrium Sophia L

32. XVII. Erysimum hieracifolium L

33. XVIII. E. cheiranthoides L

34. XIX. Brassica campestris L

35. XX. S in ap i s arvens is L

Saavel denne som de 6 nærmest foregaaende bemærkede jeg kun i Bunden af Dalen til Kornffrændsen.

A C

'Æf

240 J. Norman.

36. XXI. Subularia aqvatica L

Ved Ota-Vand nedenfor Loin's Præstegaard.

37. XXII. Nasturtium palustre L

I Vaage sporadisk.

Violarieæ DC.

38. I. Viola palustris L

39. II. F. hirta L

40. III. V. mirabilis L

Paa Lomseggen omtrent til Birkegrændsen.

41. IV. V. canina L. Cp. pO

— ß montana Fr.

Denne iidmærkede Form, der forövrigt meget vel svarer til Kochs Beskrivelse af V. stricta Hörnern. CSyn. Fl. Germ. ed, iida p. 93), forekom i Skovkrat fra Korngr. til Birkegr., og var fornemmelig hyppig paa Lomseggens mod Bæverdalen vendende Sider.

42. V. F. arenaria DC

43. VI. F. biflora L

Hyppig fra Bunden af Dalen til Vidjegrænd- sen (f. Ex. ved Fuglhö) paa fugtige og skyg- gefulde Steder.

44. VII. F. tricolor L. «. vulgaris

ß, arvensis (V. arvensis Murræy) . . . Varieteten overalt i Agrcne; den er slankere, mindre forgrenet og mere opret end den ved Christiania almindclige Form.

Droseraceæ DC.

45. I. Drosera rotundifolia L

Jeg Lemærkedo den kun ved Skiftet Hoft.

46.

47.

48.

49. 50.

51.

52.

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen.

II. Parnassia palustris L

NB. Polygala-Arterne bemærkcde je^ in^rcn- steds.

Caryopbylleæ DC.

I. Silene acaulis L

Meo^et almindelig" i de holere Rcf^ioner, hvori- fra den hyppig stiger ned i Dalen; det lave- ste Punkt, jeg saa den paa, var ved Laur- gaard. Den varierer med aldeles hvide Blom- ster. Paa særdeles fugtige og skyggefulde Steder blive Slænglerne mere langstrakte, nedliggende, med betydeligt forlængede Inter- nodier, smalere Blade, lange Blomsterstilke og blegere Blomster; paa törrere og mere for Sollyset udsatte Lokaliteter danne de korte, mere oprette, af imdviklede Stængelled bestaaende Stængler tætte rigtblomstrende Matter.

II. S, infläta Sm

Stiger paa enkelte Steder op over Birke- grændsen.

III. *S>. rupestris L

IV. Lychnis Viscaria L

Hoie bredbladede pragtfiilde Exemplarer voxede i de överste Birkelier paa Loms- eggen kun lidet nedenfor Birkegrændsen.

V. L. alpina L

Almindelig. Fra Fyrregrændsen til Vege- tationsgrændsen.

VI. L. diurna Sibth

Paa Lomseggen gaaer den langt op i Vidje- beltet.

Q

r s

242 J. Norman.

53. VIL L. vespertina Siblli

54. YIII. D i ant hus deltoïdes L

I Bæverdalen nedenfor Korngrændsen.

55. IX. Wahlher g ell a apetala Fr. CLychnis ape-

lata L.)

Særdeles hyppig i Vidje- og Lav - Beitet, hvorifra den stiger ned i den överste Region af Birkebeltet.

56. X. Spergula arvensis L

Fölger med Agrikulturen.

57. XI. S ag in a procumbens L

Stiger op over Fyrregrændsen, men synes ei at naae Birkegrændsen. Den varierer paa lignende Maade som den folgende.

58. XII. S. saxatilis Wimm. (Spergula saginoides L.)

Fra Bunden af Dalen til noget op i Vidjebeltet. Den varierer:

a. — elongata — caulibus elongatis laxioribus, e multis internodiis conflatis, procumbenti- bus, flores e pluribus axillis emittentibus, pedauculo cauli cætero multo breviore.

b. — ahbretiata — caulibus abbrevitais stric- tioribus suberectis subunifloris, e interno- diis evolutis 1 — 3 conflatis, pedunculo cæterum caulem fere æqvante vel eo lon- giore.

— ß. nivalis, pygmæa pedunculis brevioribiis & strictoribus, capsulis calyce paulo lon- gioribus. Dens forkortede ei saa byppigt forekommende Fonn, der har lige saa lange Erugtslilkc som nogen S. saxatilis, er vanskelig at skjelne lia

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 243

^^

den korresponderende Varietet af denne, iiden at tage Tallet af Blomsterdelene tilhjælp. Men saavel Blomsternes aritlimetiske Forliolde, der endog- variere hos ect og samme Ex- emplar, som Kapselens Længdeforhold til Bæ- geret og dettes Aabenhed eller Tillukniiig om den modne Kapsel ere lige saa lidt kon- stante Mærker som Frugtstilkenes större -eller mindre Længde. Alle disse Forliolde ere saadanne, som Erfaring viser hos en Mængde Planter at være meget afhængige af de Ve- getationen paavirkende ydre Potentser, for- nemmelig Lys og Fugtighed. — Hvad Sagina nivalis Lindbl. angaaer, synes den mig ei at være specifik forskjellig fra S. saxatilis, men kun en noget egen Dvergform af denne; jeg fandt kun faa Exemplarer af den i Nærheden af Sota-Sæter og paa Lomseggen, og paa begge disse Steder i Vidjebeltet.

59. XIII. S. nodosa E. Mey.

ß, pubescens

I störste Mængde paa Sandbankerne ved Ota- Vand nedenfor Loms Præstegaard, den stiger herifra op paa Foden af Lomseggen omtrent til Korngrændsen; den har noget mindre Kron- blade end den ved Christiania almindelige Form.

60. XIV. Arenaria serpylUfolia L

Gaacr i Bæverdalen omtrent til Korngrændsen.

61. XV. Alsine stricta Wahlb

Paa fugtige Steder. Ovenfor Fyrregrændscn hist og her gjenneia det hele Gebet. Nær

r s

Tl

244 J. Norman.

S^ells-Yandet bemærkede jeg den nedenfor Korngrændsen.

/. 62. XVI. A, biflora Wahlb

Den er langt hyppigere end den foregaaende og savnes næsten aldrig i de höierc Regio- ner. Varierer paa samme Maade som Sagina saxatilis og prociimbens.

yC 63. XVII. A. rubella Wahlb. CA. hirta Fl. D.) . . .

Ligesom den foregaaende paa torre Bakker. Jeg bemærkede den kun paa et Par Steder i Bæverdalen, nemlig strax ovenfor Skiftet Hoft, hvor den voxer i Kornregionen ved Foden af den Bjergmasse, som skiller Vis- dalen fra Bæverdalen, og paa Lomseggen i Nærheden af Birkegrændsen.

64. XVIII. Stella ria nemorum L.

65. XIX. S, media Smith.

^^. XX. S. graminea L.

67. XXI. S, Frieseana Seringe (S. longi folia Fr.) . .

Den sidste er almindeligere end den fore- gaaende i de subalpinske Egne.

68. XXIÎ. S. glaiica Wither ^

Ved Skiftet Svee i Vaage bemærkede jeg den I paa et Par Steder ved Elven Cc. 1200 F. o. H. N.). S. uliginosa, crassifolia og alpestris (Fr.) saa jeg ingensteds i denne Egn, nagtet jeg stedse havde min Opmærksomhed hen- vendt paa Stellaria-Formerne.

69. XXIII. S. borealis Bigelow ,

Ahnindclig. I Bæverdalen gaaer den lige ned til Elven. Den er hyppigst i Birkebeltet og stiger op i Vidjebeltet. •

Æ ^11

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 245

70. XXIV. Cerastium milgatum Wahlb. . . . . «s

a. radice annua vel bienni caudiculis peren-

naulibus destiUita. ß, alpinum — radice perenni caudiculos pcren- nantes protrudente, foliis ovalibus apice margineqve longe lanatis, petalis niox inarcescentibus calycem æqvantibus vel paulo superantibus,, pedunculis cauliqve glandulose-pilosis. E. vulg. ß, alpinum Hartm.? Saadan som denne Plante fremstiller sig i den subalpinske Flora i denne Egn, er den ei ved bestemte Mærker adskilt fra den fol- gende Art; den naaer op i Birkebeltet.

71. XXV. C. alpinum L

ß. glahratim L. (C. glabratum Hartm.) , y, glanduliferiim Koch Fl. G. p. 135.

Hovedarten er almindelig i de lavere Egne paa tor gruset Jordbund. Den glatte Varie- tet, der er udmærket ved sin mörkegrönne Farve, mere rigide Væxt, rodligbrune mörke Bægere og Blomsterstilke samt endelig ved den stærkere Fremtræden af Bæger- og Stæn- gelbladenes Midtnerve, er den hyppigst fore- komm nde Cerastium-Form i Vaage ogLom . Den har sit egentlige Hjem i Vidje- og Bir- kebeltet. Nedenfor Fyrregrændsen har jeg ei observeret den. Den kjertelhaarede Va- rietet samlede jeg i Bæverdalen.

72. XXVI. C, trigynum Vill

Næsten lige saa almindelig som den gialte Varietet af den foregaaende og sædvanligviis

246 J. Norman.

■ m

i dennes Selskab; dog stiger don noget la- vere ned, skjönt neppe nedenfor Korngrænd- sen.

Linoæ DC.

73. I. Linum catharticum L

I Bæverdalen til Korngrændsen sparsomt.

Gcraniaceæ DC.

74. L Geranium sylvaticum L

75. II. G. pratense L

Begge variere med livide Blomster, og ere almindeligc paa Sætervoldcne i Vaage; i Bæ- verdalen syntes de ei naae saa höit.

76. IIÎ. Er odium cicutarium L'Héritier . . . .

I Bunden af Dalen.

Oxalideæ DC. .

77. I. 0 x ali s Acetocella L

i j ; Stiger op i Vidjeb eltet.

Leguminosæ Juss.

78. I. Ant hy I li s Vulneraria L

j Stiger neppe over Fyrregrændsen.

j I j 79. II. Trifolium pratense L

80. III. r. repens L

Begge Klöverarter gaac i Vaages sydlige Plateau op i Birkebeltet.

; 81. IV. Lotus corniculatus L

"; 82. V. Phaca frigida L

I Jondalen viser den sig noget over Fyrre- "" I t 1 grændsen, og ved Bessa-Sæter strax nedcn-

' for Birkcgrændscn; andre Sleder har jeg ei

anmærket den.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 247

K

83. VI. P. astragalina DC . -

Paa torre og sandede Steder har den kor- tere, bredere og mere laadne Blade, paa fug- tige og skyggefulde derimod længere og sma- lere af en friskere grön Farve. Den begyn- der alt at vise sig langt nede i Gudbrands- dalen, og bliver fra Laurgaard af i Bunden af Dalforet en af de hyppigste Væxter. ' Den stiger op omtrent til Birkegrændsen.

84. VIL P. oroboides DC -

Jeg har ei seet den paa noget lavere lig- gende Sted end Sletterne langs Elven i Vaage (c. 1200 F. 0. H.), hvor den voxer i störste Mængde. Over Birkegrændsen har jeg neppe bemærket den. Den blomstrer sildigere end den foregaaende og folgende.

85. VIII. Oxytropis lapponica Gaud -

Viser sig i Bunden af Dalen i Selskab med den foregaaende og stiger noget höiere op end denne. Den blomstrer tidligere end begge de sidst nævnte Phaca-Arter.

86. IX. Vicia Cracca L , . ■

I Jondalen bemærkede jeg den strax neden- for Birkegrændsen.

87. X. V. sepium L ■

Naaer op i Birkebellet men neppe saa höit som den foregaaende.

88. XI. Lathy r us pratensis L»

I Bæverdalen bemærkede jeg den ei over Korngrændsen.

y-

/

248

J. Norman.

Rosaccæ Juss. 89. I. Prunus Padus L

Naaer neppe Fyrregrændsen; er ei alinindclig-. SO. II. Spir æ a Ulmaria L

Er hyppig i Bunden af Dalen og stiger næ-

sten op til Fyrregrændsen.

91. III. Dry as octopetala L

Hyppig i Fyrre- og Birkebeltet; stiger fra Bunden af Dalen op til Birkegrændsen og paa enkelte Steder (f. Ex. Jondalen) langt op i Vidjebeltet.

92. IV. Geum rivale L

ß, strictum, forma altior stricta, foliis radi-

calibus longissime petiolatis erectis, caule

calycibusqve pilis glanduliferis omnino

destitutis.

Stiger liöit op i Yidjebeltet; Varieteten i Sel-

skabmedSaxifraga hieracifolia paaLomscggen.

93. V. Rubus idæus L.

Hist og her men sjelden. Stiger neppe hol- ere end Korngrændsen.

94. VI. -R. saxatilis L .

Naaer op over Fyrregrændsen.

95. VII. R. Chamæmorus L

Hist og her; i Vaage gaaer den op iFyrre- beltet. Fruglen modnes i Regelen ikke' — selv i Dalen — efter Beboernes Udsagn.

96. Vin. Fr a g ar i a vesca L. . ,

I de sidste Dage af August fandt jeg store og prægtige men endnu kun blomstrende Exemplarer af den paa Lomseggen omtrent midt imellem Fyrre- og Birkegrændsen.

'I

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen.

07. IX. Potentilla nivea L

Sporadisk og sparsomt ved Sola-Sætcr, paa Lomseggcn nogct nedenfor Vidjegrændsen og i Vaages sydlige Plateau.

98. X. P. norvegica L

Synes at standsc i Vaage nedenfor Korn- grændsen.

99. XI. P. Tormentilla Nest! ". .

100. XII. P. alpestris Haller ßl. .

Særdeles hyppig i de hoiere Regioner; den varierer med 3-koblede Blade. — De Ka- rakterer, der hentes fra de relative Læng- deforholde og Antallet af Smaabladenes Sag- takker, ere aldeles værdilose.

XIII. P. argeîttea L. Cahn.)

XIV. P. anserina L i

Hist og her i Vaagedalen; i Bæverdalen bemærkede jeg den ei.

XV. C om arum palustre L

XVI. Sibbaldia prøcumbens L

Særdeles hyppig. Begynder at vise sig ne- denfor Fyrregrændsen og naaer hoi t op i Lavbeitet. XVII. Alchemilla vulgaris L

106. XVIII. A. alpina L

Almindelig overalt.

107. XIX. Rosa cinnamomea L» . , •

Den almindeligste Rosc-Art i denne Egn. Den er i Almindelighed större afVæxt end ved Christiania.

108. XX. R* tomentosa Smith . . . * ,

I Bæverdalen sparsomt.

02

101. 102.

103. 104

105.

I— rH

^

%

>

VI. 3

250 J. Norman.

109. XXI. Cotoneaster vulgaris Lindl ,

Sparsomt til over Fyrregrændsen(?)

110. XXII. Sorh7is aucuparia L ,

Stigmer neppe höiere end til Fyrregrændsen.

Onagrariæ Juss.

111. I. E'pilobiiun angustifolium L

112. II. E. montanum L. .

113. \\\, E. palustre h.'

Stiger i Sell og Vaage op over Korngrænd- sen. Den nærstaaende E. lineare (Mülilenb. Fr.) med tætte siddende axillære Bladro- setter bemærkede jeg ingensteds.

114. IV. E. alpinum L

Mindre hyppig fra noget over Korngrænd- sen til Birkegrændsen eller endog over denne CVaage).

115. V. E. or ig ani folium, Lamarck

Ved Bække i Seil og Bæverdalen. Jeg saa den ei over Fyrregrændsen, skjönt den sandsynligviis i Vaages sydlige Plateau gaaer langt höiere; i Regelen voxede den endog nedenfor Korngrændsen. Egnen synes i det Hele taget at være særdeles fattig paa Epi- lobium-Former. HG. VI. Circæa alpina L. (alm.) .....

Halorageæ R. Br.

117. I. Myriophyllum spicatum L

I Sumpc nedenfor Laurgaard.

118. II. Hippuris vulgaris L

Hist og her til Fyrregrændsen CLomscggcn).

xf^

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 251

Callitrichineæ Link.

119. I. Callitriche verna L

Tamaris eine æ DC.

120. I. Myricaria germanica Desv

Hypjîig ved Bredderne af Elven og paa dennes Sand-Öer fra Laiirgaard til Hoft; sandsynlig gaaer den længere op i Bæverdalen, hvori- mod jeg ei bemærkede den i Visdalen.

Portulaceæ Juss.

121. I. M ont i a fontana L. Calm.')

Paronychieæ St. Hil.

122. I. Scleranthus anniius L ,

I Bæverdalen nedenfor Korngrændsen. Crassulaceæ DC.

I. Rhodiola rosea L

II. Sedum album L «

III. S, acre L

IV. S. annuum L

Alle disse 3 Sedum-Arter men fornemmelig den sidste, der stiger höiere end de to övrige, ere temmelig hyppige i Bunden af Dalen, isærdeleshed i Bæverdalen.

V. S, rillosum L

Almindelig i det sydlige Plateau. Grossularieæ DC.

I. Ribe s rubrum L

Sporadisk nedenfor Korngrændsen. Saxifragaceæ DC.

I. Saxifraga Cotyledon L

Hyppig i Bæverdalen, hvor den stiger höit op i Birkebeltet.

KT

M

rs

■^

>

y-

252 J. Norman.

A- 130. II. S. aizoides L

ß. crocea. Den hyppigste Saxifraga-Art i denne Egn, hvor (len fra Korngrændsen af til over Vid- jegrændsen overalt pryder de fugtige Klippe- \ægge. Den gaaer neppe op i den överste Lav-Region, i det Mindste er den her me- get sjelden.

i- 131. III. S. stellaris L

Viser sig allerede ved Laurgaard og stiger op til samme Höide som den foregaaende. Ovenfor Vidjegrændsen bliver den ofte me- get dvergagtig og af en mere rödlig Farve.

I 132. IV. S. cæspitosa L

Almindelig. Stiger vel saa höit op som de foregaaende. I Bæyerdalen_ voxer_den ved Bredden af Elven.

> 133. Y.S,Petrœaï7T

Stiger noget over Birkegrændsen. Jeg kan ei antage, at den her almindelige Form er ' specifik forskjellig fra S. tridactylites.

^ 134. VI. S. cernua L

I 135. VII. S. rivularis L

Begge de sidsnævnte Arter findes hyppigst i Birke- og Vidjebeltet, hvorifra de stige op i Lavbeitet. Sjeldnere træfTes de nedenfor Korngrændsen f. Ex. yedJHoft.

-^ 136. Vm. S. nivalis L

ß. elatior Hartm. Sc. Fl. 4de Opl. p. 134. Hovedformen almindelig overalt. Varieteten ved Sells-Vandet.

Beretning om en botanisk Reise i Gudljrandsdalen. 253

137. IX. S. hieracifolia Kit

Paa fugtige Steder ovenfor Birkegræiidsen er den almindelig CBessa-Sæter, Jætta-Fjcid, Jondalen, Sota-Sæter, Fuglhö, Loniseggen). Nedenfor Birkegrændsen har jeg ei seet den.

138. X. S. oppositi folia L

Hyppig i de höiere Regioner lige ned I Korngrændsen, nedenfor hvilken den ei 'hel 1er er sjelden.

NB. Chrysosplenium alternifolium bemærkcde jeg ei i denne Egn.

139.

140. 141.

142.

143.

144.

Umbelliferæ Juss.

I. Carum Carm L

Jeg bemærkede den kun nedenfor Fyrrc grændsen; den gaaer sandsynligviis langt höiere i Vaages sydlige Plateau. II. Pimpinella Saxifraga L

III. Angelica sylvestris L

I Visdalen lidt over Korngrændsen.

IV. Archangelica officinalis Hoffm. . . Sporadisk gjennem del hele Gebet til höit op i Vidjebeltct (f. Ex. nedenfor Galdhö i Vis dalen).

V. Heracleum Sphondylium L

I Bunden af Dalen ei almindelig. VI. Anthr i s cus^ sylvestris Hoffm. ... . Som den foreo-aaende.

Capri foliaceæ Juss. 145. I. Linnæa horealis L. . .

254

146.

147.

148. 149. 150.

151.

152.

153.

154.

155.

156.

J. Norman.

Rubiaceæ Juss.

I. Galium boreale L. . .

Almindelig.

11. G. verum L

Almindelig.

III. G. uliginosum L

IV. G, palustre L

VI. G. trifidum L

I Sumpen nedenfor Laurgaard Ce 1000 F. o. H. N.)

VII. G. Aparine L

I Agrene til henved Korngrændsen (Bæ- verdalen).

Valeriancæ DC. I. Valeriana officinalis L. ......

Almindelig.

Dipsaceæ DC.

I. Knautia arvensis Coult .

Almindelig.

Compositæ Adanj-.

I. Tussilago Farfara L

Sporadisk. Den höieste Region, hvori jeg saa den, var i Midten af Birkeheltet (Jon- dalen).

II. T. frigida L

Sporadisk. Den saaes aldrig med Blomst, kun med Blade CBessa, Sota-Sæter).

III. Eriger on acris L

Almindelig i Dalen og opad Fjeldsidcrnc om- trent til Fyrrcgrændsen.

JI

iZû

Beretiiiiio- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 25^ f jg

157. IV. E. Droehachensis (Fl. D. sec. Fries). . .

Skjönt en særdeles udmærket Form synes den dog at gaae over i E. acris; de samlede Exemplarer svare aldeles lil Excmplarernc i Herbarium Normale og ganske vel lil Fries's Beskrivelse i Summa Vegetabilium, naar und- lagcs, at de snarere have „involucra nigri- cantia'^ end „virentia," hvilket sidstc netop tillægges denne Art som Skillemærke fra E. rigidus (Fr.). Den voxede over Korn- grændsen i Fyrre- og Birkebeltet paa flere Steder i Bæver- og Visdaien (paa Eiigvolde ved den nedre Sæter) samt ved Landeveien paa det holeste Punkt mellem Seil og Vaage.

158. V. E. alpimis L

1. grandi florus Fr. Nov. Fl. Sv

a. teuuifoUus Fr. 1. c, C?).

b. leucocephalus Fr. 1. c.

2. minor 1. c.?

Denne med Hensyn lil Störreise, Bladenes Haarighed og Stilling samt Randkronernes Farve særdeles variable Art er temmelig al- mindelig i Fyrre- og Lavbeitet, hvorifra den stiger op i Vidjebeltet, og gaaer hist og her i Bæverdalen ned i Kornbygden. Den store Form holder sig i de lavere, den mindre i de holere Regioner.

159. VI. E. uniflorus L

ß. pulchellus Fr. 1. c

Den er almindeligere end den foregaaende og savnes sjelden i den överste Region af Bir- kebeltet og hele Vidjebeltet, over hvis över-

fa

^C

^

256

J. Norman.

ste Grændsc den ei sjelden skrider op. I den nederste Region af Birkebeltet har jeg aldrig bemærket den. Varieteten findes paa de höieste Steder omkring Vidjcgrændscn eller i Lavbeitet.

160. VII. Solidago Virgcmrea L j

ß. ]aj)£oniça Walhb. Almindelig. Varieteten stiger höit op i Vid- jebeltet.

161. VIII. Gnaphalium sylvaticum L •

Hist og her i Bunden af Dalen til over Korn- grændsen.

162. IX. G. norvegicum Gunner. (G. sylvaticum ß,

fuscatum Wahlb.) . -

I Bæverdalen paa Lomseggen fra nedenfor Korngrændsen til op i Vidjebeltet; hyppigst i Birkebeltet, sjeldnest nedenfor Korngrænd- sen.

163. X. G. uliginosum L , . '.•

; Ovenfor Anvord' i Lom c. 1300 F. o. H. N.

164. XI. G, supinum L

Sporadisk gjennem det hele Gebet (Bessa, Fuglhö, Sota-Sæter, o. s. v.), dog beniær- kede jeg den ikke i Vaages nordlige Fjeld- masse (Jættafjeld). I Nærheden af Sota- Sæter stiger den over Birkcgrændsen, i Lom nedenfor Korngrændsen. Hyppigst i Birke- beltet.

165. XIL Antennaria dioica Gaerln

Almindelig. Meget stor og frodig i Fyrre- og Birkebeltet, hvori fra den sliger op i Vid- jebeltet.

K^f^

Berelniiiiï om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 2^7,^Y.S.

166. XIII. Ant 61171 ar i a alpina Gacrtn '

ß. elegans sqvamis involucri obscuriiis olivaceis, pappo purpureo. Meget ahnindelig i de höierc Belter endog Lavbeitet: paa Vaages sydlige Plateau ei- den byppig langt nedenfor Fyrregrændsen: i Lom stiger den undertiden ned i Korn- bygden Iig;e_jil_Ota-Yan(j. Varietelen bist og her mellcm Hovedarten. (Sota-Sæter, Lomseggen).

167. XIV. F ila go montana L *

Omkring Anvord c. 1300 F. o. H. N.

168. XV. Chrysanthemum Leucanthemuni L. . .'

Hist og her men ei almindelig; jeg saa den ei over Korngrændsen.

169. XVI. Matricaria inodora L '

Almindelig i Dalen.

170. XVII. Achillea Millefolium L '

Meget almindelig; den stiger op over Bir- kegrændsen.

171. XVin. Artemisia vulgaris L .'

Overalt i Dalen, hvorfra den stiger op i Fyrrebeltet.

172. XIX. Tanacetum vulgare L.

ß. boreale CFisch.)

Kun Varieteten observeredes nogle Steder i Bæverdalen, hvor den paa Lomseggens Fjeldsider stiger op i Birkebeltet.

173. XX. Senecio vulgaris L '

Hist og her i Bunden afVaagedalen neden-

f

for Korngrændsen.

VI.

R

/

258

1 174.

h ■

175.

*

1 'i

.iji

J. Norman.

XXI. Carduus crispus L

Almindelig-. Stiger i Bæverdalen lidt over Korngrændsen.

XXII. Cirsiiim heter ophylliim All. . . . ,- Den er meget almindelig og stiger ofte op til eller lidt over Birkegrændsen.

XXIII. Saussurea alpina DC -

Den er almindelig nedenfor Korngrændscn og særdeles hyppig i Fyrrcbeltet, hvorfra den stiger op til Birkebeltet.

XXIV. Lappa tomentosa Lam =.

Ved Svee i Vaage nedenfor Korngr.

XXV. Centaurea Scabiosa L

I Bæverdalen omtrent til Korngrændscn.

XXVI. S on chu s arvensis L

Almindelig i Agrene.

XXVII. S. oleraceus L •

I Vaage nedenfor Korngrændsen.

XXVIII. Mulgedium alpinum Lessing

Jeg fandt den kun paa et enkelt Sted ne- denfor Galdhö i Visdalen lidt ovenfor Bir- kegrændsen, medens den i Nærheden af Christiania (Rustan i Asker) stiger langt

I I nedenfor Korngrændsen.

182. XXIX. Crépis tectorum L

Hist og her. Gaaer i Vaage over Korn- grændsen, men hvor höit, har jeg ikke bemærket.

XXX. C. puludosa Koch

Lomscggen.

XXXI. Leontodon antumnalis L

ß. Taraxaci Hartm. Sc Fl. p. 252.

xrS^

177.

■178.

h

179.

,. 180.

181.

..f

183.

184.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 259

\ Almindelig. Varieteten stiger næsten op

til Vidjegrændseii (Loniseggen).

185. XXXIL Taraxacum officinale Wigg. . . . •

Paa Lomseggen nedenfor Storhö stiger den op til samme Höide som den forc- I gaaende.

186. XXXIIÏ. Hieracium Pilosella L -

Almindelig i Bunden af Dalen. Stiger i Bæverdalen op over Korngrændsen.

187. XXXIV. H. Auricula L -

Den almindeligste Hieracium-Form i den lavere Egn. Den stiger noget liöiere end den foregaaende.

188. XXXV. H, setigerim CFries Nova Acta Societ.

scient. Upsaliens. Vol. XIV fase. 1. p.

32) "

En cymös Hieracium-Form, som jeg fandt i Bæverdalen i Nærheden afHoft, synes at maatte være denne, skjönt den ei ganske ligner de Exsiccator, jeg under det anförte Navn har modtaget af Pro- fessor Blytt.

XXXVI. H. sabinum CFr. 1. c. p. 42) . . . . ' I Bæverdalen i Selskab med den fore- gaaende.

XXXVIL H. floribundum (Fr. 1. c. p. 17) . . . - I Bæverdaleii paa Lomseggen. XXXVni. H, alpinum (Fr. 1. c. p. 69) . . . . Den er meget almindelig i Birke- og Vidjeb eltet, over hvis Grændse den un- dertiden stiger op.

XXXIX. H. atratum (Fr. p. 105) (?) ....

260

193.

J. Norman.

kfJS

194.

195.

XLII.

196.

XLIII.

197.

XLIV.

198.

XLV.

199.,

' XL VI.

200.

XLVII.

^ 201,

Paa Lomseggen fra nedenfor Fyrregrænd- sen til Birkegrændsen.

XL. H, murorum (Fr. 1. c. p. 108) . . — silvaticum Fr. 1. c. Almindelig baade i Vaage og Lom, for nemmelig i Bunden af Dalforet, mei stiger hist og her höit op i Birkebeitel

XLI. H, vulgatum (Fr. 1. c. p. 115) . . . Som den foregaaende hyppigst i Bun den af Dalen.

H. saxifragum (Fr. 1. c. p. 100) (?) .^ I Bæverdalen.

H. prerianthoides (Fr. 1. c. 161) Paa Lomseggen omtrent fra Fyrregrænd sen næsten op til Birkegrændsen. H. rigidum (Fr. 1. c. p. 173)(?). . , I Bæverdalen.

H. umhellatum (Fr. 1. c. p. 177) . . ^ Meget hyppig i Bunden af Dalen; de i stiger op over Fyrregrændsen. H, crocatum (Fr. 1. c. p. 183) . .^ Nedenfor Skiftet Hoft ved Elven.

Hypochæris maculata L ^

Jeg bemærkede den kun i Bunden t Vaagedaîen.

Campanulaceæ Juss.

L Campanula rotundifolia L ^

ß. alpicola Hartm. Sc. Fl. p. 77. Almindelig gjennom det hele Gebé Stiger höit op i Lavbeitet og gaacr dfi over i Varietelen.

202. 203. 204. 205.

206. 207. 208.

209.

Beretnini? om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 261

NB. Campanula uniflora bemærkedes ingen- steds.

Vaccinieæ DC.

I. Vaccinium Myrtillus L

210. 211.

212. 213.

II. V. uliglnosum L

III. F. Vitis idæa L

IV. Oxycoccos palustris Pers* . . „ . . .

Ericineæ Desv.

I. Arctostaphylos alpina Spreng

II. A, officinalis Wimm. & Grab

III. Andromeda poli folia L

Den bliver mere smaablomstret og smalbla- det paa de höiere Stationer.

IV. A. hypnoides L

Almindelig. Den stiger langt op i Lavbeitet men neppe til den sande Sneegrændse, skjent den ofte voxer ved Bredden af de perma- nente Sneebræer i de höiere Regioner.

V. C al lun a vulgaris Salisb

VI. Phyllodoce taxi folia DC

Den bedækker ofte store Strækninger. Ved Laurgaard stiger den næsten ned til Korn- grændsen.

VII. Azalea procumhens L

VIII. Rhododendron lapponicum Wahlb. . .

Paa to Steder i Lomseg-Plateauets Kant, hvor det helder ned mod Bæverdalen; det ene midt imellem Anvord og Hoft, det andet li- geop for Hoft og nedenfor Storhö. Paa begge Steder i Vidjebeltet og temmelig sparsomt. Den voxer halvt skjult af Lichen-Matterne

mr''

1

i 1

1

1 i

1

1

1 1

262

J. Norman.

4

f

mellem dvergagtig-e Exemplarcr af Vaccinium Myrtillus og Betula nana og er derfor van- j skelig at faae Öie paa.

Pyrolaceæ Lindl.

214. 1, Pyr ola roiundi folia L

Hist og her. I Bæverdalen til henimod Bir- kegrændsen.

215. II. P. minor L

Almindelig paa Lomseggens Sider.

216. III. P. media L. . .

Imellem de foregaaende.

IV. P. secunda L. .

Almindelig gjennem det hele Gebet neden- for Birkegrændsen.

V. P. uniflora L. . .

Bæverdalen.

Gentianeæ Juss.

I. Gentiana nivalis L

Almindelig paa de torre Bakker saavel nede i Kornbygden som i Fyrre- og Birkebeltet; ovenfor Birkegrændsen har jeg ei bemær- ket den.

220. II. G. campestris L

221. III. G. Amarella L '

-^222. IV. G. tenella Rottb

Paa noget fugtigere Steder, Den er almin- deligst nedenfor Korgrændsen og i Fyrre- beltet; dog stiger den höiere end nogen af de foregaaende, men bliver saa lille Q"— 3"0, at den er vanskelig at see. Ved El-

j yenjiedenfor_Lauj:gaard Cl 000 F. o. H. N.)

er den almindelig.

217.

218.

219

Xt

^ï

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 263

223. V. Menyanthes trifoUata L

Sparsomt i Vaagedalen.

Polemoniaceæ Juss.

224. I. P ol em 0 ni um cæriileum L

Jeg sa a kun nogle faa Exemplarer paa en eneste Lokalitet, nemlig mellem Vaages Ho- vedkirka og Præstegaarden.

Boragineæ Desv.

225. I. Asperiigo procumbens L

Almiiidelig i Kornbygden. Jeg har aldrig- tidligere seet saa gigantiske Exemplarer af denne Plante som i Bæverdalen langs Gjer- dene af de kunstigt våndede Ågre; den bli- ver her over to Alen lang og beklædcr Gjerdene paa det Smukkeste med sit rige Lovværk.

226. II. Echinospermiim Lappula Lehm. . . .

227. III. E. deflexum Lehm

Begge Arter ere almindelige til op over Korngrændsen.

228. IV. An chu s a officinalis L

Sjeldnere. I Vaagedalen men neppe i Bæ- verdalen.

229. V. Lycopsis arvensis L

I Agrene i Vaage.

230. VI. Myosotis arvensis L

231. VII. M. stjlmtica Hoffm

Almindelig i Fyrre- og Birkebeltet, hvilket den endog stiger op over.

232. VIII. M. cæspitosa Schultz

I Vaagedalen.

JCl

bZS

^ '^t,

T!

264 J- Norman.

^*« Solaneæ Juss.

233. I. Hyoscijamus niger L. ...... .

Ved Loms Præslegaard — 1350 F. o. H. N.

Verbasceæ Bartling.

234. I. Verbascum nigrum L.-

Hist og her; hyppig^st i Bæverdalen. Don stiger op til Korngrændsen.

;235, II. V. Thapsus L

I Seil er den hyppig paa de torre Bakker, i Vaage mindre hyppig og i Bæverdalen savnes den aldeles. Den syntes aldrig at naae Korngrændsen.

Antirrhineæ Juss.

230. I. Linaria vulgaris Mill

Almindelig. Stiger i Bæverdalen over Korn- grændsen.

237. II. Veronica serpyllifolia L

238. III. V. alpina L

Meget almindelig i Fyrre- og Birkebeltet; den stiger op til Vidjegrændsen.

239. IV. F. saxatilis L

ß. flore dilute roseo. Almindelig; Varieteten paa Lomseggen, hvor den stiger nedenfor Fyrregrændsen.

240. V. V. officinalis L

j U Stiger paa Lomseggen over Fyrregrændsen.

-J24Î. VI. F. Chamædnjs L

242. VII. F. scutellata L

Lom.

Rhinanlhaceæ DC.

243. I. Melampyrum pratense L

K.r3m

244.

245. 24Ö.

247.

248. 249.

250.

251.

252.

253.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 265

II. Melampyrum sylvaticum L

Stiger i Jondalen langt op i Birkcbcltet.

III. Pedicularis palustris L

IV. F. Ödcri L

Ahnindelig i Birke- og Vidjebeltet. Den stiger ned til Fyrregrændsen og undertiden lavere.

V. P. lapponica L

Meget almiiidelig i Vidjebeltet og Lav-Re- gionen, stiger neppe saa lavt ned som den foregaaende. VI. Rhinanthus Crista galli L. (p. p.) . . . .

VII. R. minor Ehr

Hist og her til op i Birkebeltet.

VIII. Bartsia alpina L

Almindelig fornemmelig i Birkebeltet, hvor- fra den stiger op i Lavbeitet og ned lige til Fyrregrændsen og lavere. CSell), IX. Euphrasia officinalis L.

«. pratensis Koch FI. Genn. p. 638. ß, neglecta Koch 1. c. y. alp est ris Koch 1. c. Almindelig tilligemed Varieteterne gjennom det hele Gebet til Birkegrændsen. Labia læ Juss.

I. Galeopsis Tetrahit L

ß. pallens flore albido minore Hartm. Sc. Fl. p. 193. Varieteten er den almindeligste Ukruds-Plante i Agrene.

II. Cr. versicolor Curt

Sjeldnere end den foregaaende i Agrene. VI. 2 R 2

266 J. Norman.

254. III. Calamintha Achws Clairvill

Almindelig til op over Kornorændsen.

255. IV. Aj ug a pyramidalis L'. . . -

Vaage (Moe).

256. V. Stachy s palustris L ^,

I Lom sparsomt.

257. VL Prunella vulgaris L

Hist og- her; i Vaages sydlige Plateau over Fyrregrændsen.

Lentibularieæ Rich.

258. L Pingvicula vulgaris L

Almindelig til over Birkegrændsen.

Primiilaceæ Vent.

259. L Diapensia lapponica L

I Lavbeitet paa Jættafjeld ved Nedstigningen til Jondalen.

260. IL ^ndrosace ifeptentrionalis L. . . . . .

Almindelig i Dalen. Jeg har ei bemærket den ovenfor Fyrregrændsen.

261. IIL Primula scotica Hook

Fra langt nede i Gudbrandsdalen stiger den i Vaage op til Birkegrændsen. Den er me- get almindelig paa fugtigc Steder.

262. IV. Tri entasis europæa L

Almindelig. Stiger op i Vidjebeltet.

Plantagineæ Juss.

263. I. Pl ant ago major L

264. II. P. media L

Begge Arter i Dalen. Hvor höit de stige op, har jeg ei lagt MæMke til; sandsynligviis folge de med til Sæterne.

'f

m

Beretning om en botanisk Reise i Gnc]l)randsdalen. 267

Chcnopodeæ Vent.

265. Î. Chcnop odium album L

ß. viride (Ch. viride L.)

Saavel Arten som Varietelen alrnindelige i og omkring A grene.

Polygon eæ Juss.

266. I. Rum ex Acetosa L ,

267. II. R. AcetoceUa L

268. III. R. domesticus L. .

Jeg har bernærket den sidste Art alene i Kornbygden i Nærheden af de beboede Ste- der (f. Ex. Svee i Vaage); medens de to foregaaende ere almindelige langt höiere.

269. IV. Oxyr.ia digyna Campd. .......

Meget almindelig. Fra Kornbygden til höit op i Lavbeitet; dog synes dens egentlige Hjem at være i Birke- og Vidjebeltet.

270. V. Polygonum viviparum L

Overalt i störste Mængde. Den forsvinder först i Vidjebeltet.

27L Yl. P. aviculare L, , . .

s^, *"*" Almindelig i Kornbygden; hvor höit den sti- ger op paa Fjeldene, har jeg ei bernærket.

272. m\. P. Convolvolush. ........

I Agrene saavel i Vaage som Lom og Bæ- verdalen. '

273. Vin. K oenig i a islandica L .' . .

Hist og her paa opslammet Dynd ved smaa Vandpuds og stagnerende Bække f. Ex. nær Bessa-Sæter og Sota-Sæter. Ved eller noget nedenfor Birkegrændsen.

KfßJ-i

u~

1 1

!

I !

275.

276.

277.

268 J. Norman.

T h y m cl c æ Juss.

274. h Daphne Mezereum L .

Sporadisk. Paa Veien til Fuglsælcren voxcr (len langt ovenfor Fyrregrændsen.

Urticaceæ Juss.

I. Humiilus Lupulus L ■

Voxer — sandsynligviis forviklet — i Bæ- verdalen. (Moe).

U. Urtica dioica L ..

III. U, urens L

Begge Nelde-Arter i Bunden af Bæverdalen nedenfor Korngrændsen.

Salicineæ Rich.

278. I. Salix pentandra L

Sporadisk gjennem det hele Gebet. Stiger over Fyrregrændsen.

279. II. S. alba L

Den voxer frodig paa et enkelt Sted i Vaage nær Svee, hvor den sandsynligviis er plantet.

280. III. S. lanata L

Almindelig.

281. IV. S, nigricans Fr.

ß. eriocarpa Koch. Syn. Fl. G.- p. 749.) y. concolor Koch. 1. c. )

Almindelig. Under Torringen sortne Bladene snart aldeles, snart flekkeviis, og til andre Tider beholde de den smukkeste grönnc Farve. Varieteten y, concolor er hyppigst i de höierc Regioner., Hvorved denne Art ad- skiller sig fra S. phylicifolia CFr.), kan jeg efter de hos Koch givne Beskrivelser oi

K F

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen.

falle; Uli disse synes mig at være lil mindsle Detail eensbetydende (skjent affaltede inogel forskjellige Udlryk) med den eneste Undla- gclse, at Bibladene skulle være forsynede med „apice recto" hos S. nigricans og deri- mod med „apice obliqvo" hos S. phylicifolia, en Forskjellighed, der er iiden al Betydning, da intet er mindre konstant hos disse vari- able Planter end Bibladenes Storrelse og Form.

282. • V. S. Caprea L. .

Hist og her i Bunden af Dalen, hvorifra den i Visdalen stiger op til Fyrregrændsen eller noget höiere.

283. VI. S. hast at a L

Varierer som alle Salices m. H. t. Propor- tionen mellem Bladenes Længde- og Tvær- Diameter og deres 'större eller mindre Til- spidshing eller Afstumpning i Toppen og ved Basis. Bladene ere snart mere skidengrönne og noget opake paa Overfladen, snart livligt- grönne og stærkt glindsende. Denne Art er tennnelig hyppig fra nedenfor Fyrregrændsen til op over Birkegrændsen; hist og her sti- ger den ned i Kornbygden.

284. VII. S. glauca H.

a. pullata Fries Sum. Veg. p. 208.

b. pallida — — _

Den er den hyppigste af alle Salix-Arter i disse Egne og bcdækker store Strækninger med tæt Kralskov. Varierer meffet m. II. t.

269

270

J. Norman.

KTS

Bladenes Form, Haarbeklædning og Farve efter Törrin^en.

285. VIII. S. Lapponum L. (sec. Læst. & Fr.) . . .

Sjeldnere mellem den foregaaende fra Dal- bunden af.

286. IX. S. Myrsinites L

Den varierer med ovale bredere og butte Blade og med lanzetformige smalere og spidse. Den stiger neppe ned til Korngrænd- • sen, er hyppigst i den överste Deel af Fyr- rebeltet og den nederste Region af Birke- beltet, og bliver meget sjeldnere i Vidjebeltet, til hvis Grændse den ei naaer. Den synes at trives bedre paa de bratte Fjeldsider end paa selve Plateauerne.

287. X. S. pyrenaico-norv)egica Fr

Jeg bemærkede kun et enkelt Exemplar paa Jættafjeld.

288. XI. S. reticulata L

Meget hyppig. I Bæverdalen stiger den ned i Kornbygden, og er meget hyppig i den överste Deel af Fyrrebeltet. Den stiger op til samme Höide som S. glauca.

289. XII. S., herbacea L

Meget almindelig i de holeste Regioner, hvorifra den stiger nedad til nedenfor Fyrre- grændsen.

290. XIII. S. polaris Wahlb

Jeg fandt paa et Par Steder i Lom og paa Jættafjeld en lille Salix-Form, som jeg antog for S. polaris, men som jeg ei samlede Ex- cmplarer af, da den var aldeles steril. Der-

Beretning' om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 271

for lor jeg- ei med Siklicrhcd af^'-jöre, om S. polaris findes i denne Egn.

291. XIV. Populus Tremula L

Hist og her. I Visdalcn naaer den næslcii til Birkcirrændsen som tenimeuir stort Træ.

Betuliueæ Rich.

292. I. Alnus iucana L. . . . . . . . . . .

Omtrent til Fyrregrændsen.

293. II. B etui a alba L. Koch. CBeluhi verrucosa

Ehr.)

Den er neppe almindeiig- i Vaage og; Lom ovenfor Korngrændsen, og her vanskeligere end ellers at skjelne fra B. pubescens; imid- lertid synes enkelte Former i Vaage med Vished at niaalte regnes til denne Art, som er særdeles hyppig- længere nede i Gud- brandsdalen.

294. III. B. puhescens Ehr

Det er denne Art, som udeiukkcnde danner de store Skove ovenfor Fyrregrændsen. Den synes aldeles at gaa over i den foregaacnde.

295. IV. B. humilis Hartm.

Paa Lomseggen i en Region, hvor den fo- regaacnde Art blev dvergagtig, og begyndle at forsvinde.

296. V. B. nana L. . . . . ,

Almindeiig.

Coniferæ Juss.

297. I. Juniperus communis L

ß. alpina Hartm.

Bys

i !

272 J. Norman.

Overalt i disse Egne som lav Gndtil 11 Alen höO Busk med vidi udsperrcde Grene og blaaagtigt beduggede Blade. Den naaer næsten op til Vidjegrændsen.

298. II. Pinus sylvestris L

299. III. P. Abies L.

Sjelden i Vaagedalen. I Lom viser den sig som Skov paa Lomseggen, hvor den gaaer omtrent til Fyrregrændsen. Efter Sigende skal den paa Plateauet mellem Lom og Læsje stige endnu höiere op.

Juncagineæ Rich.

300. I. Triglochin palustre L

Potameæ Juss.

301. I. Potamogeton natans L

I Seil og Vaage.

302. II. P. rufescens Schrader

: Seil i en Bæk, der kommer fra Sellsvandet

c. 1100 F. 0. H. N.

303. III. P. abtusifolius Mert. & Koch

I en Evje nedenfor Laurgaard. — 1000 F.

j- j i 0. H. N.

'304. IV. P. pectinatus L. .

Ved Laurgaard mellem den foregaaendc, og ved Sellsvandet c. 1000 F. o. H. N.

Orchidcæ Juss.

305. I. Gymnadenia albida Rich

Kun Bladene af den bemærkedes hist og her. I \\ (Jættafjeld, Seil).

306. IL Coeloglossum mride Hart. . ; . . .

KP3JA

4i

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 273 '

Sporadisk og sparsomt. Paa JættaQeld höit over Birkegrændsen.

3Ü7. III. Cham orchis alpina Ridi

Paa fiigtig, noget stenig Bakke i Lom oven- for den östlige Bred af Bævra, för den fal- der ud i Otavand.

308. IV. C or all or r hi z a innata R. Br. . . . . .

I Bæverdalen paa Siderne af Lomseggen naacr den op i Birkebeltet (3Ioe).

309. V. Go di er a repens R. Br

Sporadisk gjennem det hele Gebet. Naacr höit op i Fyrrebeltet.

Asparageæ Juss.

310. I. Convallaria majalis L

I Vaage sparsomt; paa Bakkerne syd for Elven höit oppe i Fyrrebeltet.

311. IL. C. verticillata L , .

Vaage i Kornbygden sparsomt

312. ÏIL Maianthemum bifolium DC ,

I Vaage almindeligere end den foregaaende; den stiger næsten op til Birkegrændsen.

Liliaceæ DC.

313. I. Allium fisfulosum L. .

Paa Jordtagene overalt i Gudbrandsdalen, hvor den kaldes Svenske-Lög. Det höieste Sted, jeg bemærkede den paa, varpaaGaar- den Svee i Vaage. Den maa efter al Sand- synlighed være plantet paa disse Steder, da den alene findes paa disse kunstige Lokali- teter og neppe er hogen nordisk Plante;

^ r VI. 3 s

274

J. Norman.

imidlertid benægte Böndcrne at vide den mindste Besked om, hvorfra den er kommen.

Colchicaceæ DC.

314. I. Tofjeldia borealis Walilb

Overalt i störste Mængdc. Hyppigst i Fyrre- og Birkebeltet, hvorifra den stiger op næsten til Vidjegrændsen, og ned lige i Kornbyg- den. (Bæverdalen).

Juncaceæ Barti.

315. I, Jun eus arciicus Wild

Almindelig. Hyppigst i Bunden af Dalen i Sandet langs Elvene. I Jondalen og paa det sydl. Vaageplateaii stiger den op omtrent til Birkegrændsen.

316. H. J. filiformis L

Sporadisk og sparsomt. TræfFes undertiden (Sota-Sæter) höit oppe i Birkebeltet.

317. III. J^ castaneus Smith

Holder sig mere paa de hoiere Steder end J. arcticus; jeg mindes ei at have bemærket den nedenfor Fyrregrændsen. I Nærheden af Bcssa-Sæter ovenfor Birkegrændsen, ellers i Vaage sporadisk i Birkebeltet; i Lom kun ved Sota-Sæter.

318. IV. J. triglumis L ,

Den almindeligste Juncus i denne Egn, for- nemmelig i Vaage. Den er hyppigst i Fyr- re- og Birkebeltet, men stiger ned i Korn- bygden (Seil) og naaer lidt op over Birke- grændsen.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 275

KF

319. V. J. biglumis L. .

Ei fuldt saa hyppig som den foregaaende i Vaage, hvoriraod den i Lom er vel saa al- mindelig. Den bemærkedes aldrig nedenfor Fyrregrændsen og stiger höiere op i Vidje- beltet end liiin; paa Sidcrne af Galdliö naaer den næsten Vidjegrændsen. Begge disse nærbeslæglede Arter voxe paa de dynd- fulde Bredder af smaa Bække og Vandpuds.

320. VI. J. aJpinus Vill

Paa Bredderne af Elven i Vaage og Bæver- dalen.

321. ' VII. J. trifidus L

Overalt omtrent fra Midten af Fyrrebeltet til höit op i Vidjebeltet; hyppigst er den i Bir- kebeltet. Den voxer paa törrere Lokaliteter end J. biglumis og triglumis.

322. VIII. J. hufonius L

I Bunden af Dalen til Korngrændsen.

323. IX. Lu z ul a campestris DC.

ß. congesta Liiz. multiflora ß. con gesta Koch. Fl. G. p. 847.

y, nigricansL. m. y, nigr. Koch 1. c.

Ö. nivalis L. m. ô. niv. Koch 1. c. Tilligemed Varieteterne almindelig. Den naaer höit op i Vidjebeltet.

324. X. L. pilosa Wild

Sporadisk og sparsomt til over Fyrregrænd- sen.

325. XI. L, spicata DC .

Almindetig i Fyrre- og Birkebeltet, hvis överste Grændse den undertiden overskri-

B.VS.

276

J. Norman.

der. Nede i Kornbygden har jeg ci bcniær- ket den. 32(). XII. L. hyperborea R. Br .

Særdeles hyppig ovenfor Birkegrændsen, ne- denfor hvilken den aldrig bemærkedes. Den naaer op i Lavbeitet.

327. XIII. L. parviflora Ehr. CFr.)

Sjeldnere end de foregaaende; hyppigst i Lom (Sota-Sæter, Lomseggen, Galdhö). I Vidjebeltet, fornemmelig ved eller noget oven- for Birkegrændsen. Den naaer omtrent Vid- jegrændsen. Voxer sædvanligviis i Steen- röser.

Typhaceæ Juss.

328. I. Sparganium natans L

I Bæverdalen almindelig.

Cyperaceæ Juss.

329. I. Heleocharis palustris R. Br

I Evjen ved Laurgaard og i Bæverdalen i en lille Sump.

330. IL H. acicularis R. Br

Paa samme Lokaliteter som den foregaaende.

331. IIL S eir pu s cœspitosus L

332. IV. S. paucißorus 'higÜiL

Begge sporadiske gjennem det hele Gebet, men temmeligt sparsomt forekommende.

333. V. Eriophorum alpinum L

Bemærkedes knn i Bæverdalen og her spar- somt.

334. VI. E. Sheuchzeri Hopp.

lfy[>pigst i Vidje- og Birkebcllet, fra hvilket

X€i-ï-i

Berelnins" om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 277

335.

336.

337.

338.

339.

340. 341.

342.

343.

344.

den stiger op i Lavbeitet, dog neppe til dets överste Region. I Bæverdalen voxer den i störste Mængde ved Elvene.

VII. E. vaginatum L

Alinindclig. Den gaaer höit op iVidjebellet 'CLomseggen), hvor den bliver pygmæisli.

VIII. E. angustifolium Roth -. . ..

Almindelig. Paa Fuglhö naaer den höit op i Vidjebeltet.

IX. £. latifolium Hopp

Meget sjeldnere end den foregaaende. Naaer neppe Birkegrændsen.

X. Elyna spicata Schrad

Sporadisk i Fyrrebeltet men sjelden G det sydlige Vaage-Plateaii, i Lom paa Veien til Sota-Sæter).

XL K ob re sia caricina Wild

Sporadisk og meget sparsomt (Jættafj eld, Lom). Udviklede Exemplarer bemærkedes ei.

XIL Carex clioica L

XIIL C. parallela Sommerf.

Paa Veien til Sota-Sæter, Jættafjeld. Paa Myrene.

XIV. C. capitata L

Sporadisk (Seil ved Kongeveien, Fugl-Sæ- teren og flere Steder i Vaages sydlige Pla- teau). Fra 'noget over Korngrændsen til Bir- kegrændsen. Stedse paa Myrebund.

XV. C. rupestris All

Ovenfor Birkegrændsen, fornemmelig i Lom (Lomseggen, Galdhö).

XVI. C. micro glo chin Wahlb. .

x.?fff

278

4

345. XVII.

J. No

rman.

KF^^

346. XVIII.

347. XIX.

348. XX.

34Ö. XXI.

350. XXII.

351. XXIII.

352. XXIV.

353. XXV.

354. XXVI.

Hist og her i Birkcbeltet i def sydlige Pla~ teauer. •

C. incurva Lighlf.

I Bunden af Dalforet paa Sandet ved Elve- bredderne er den hyppig fra Laurgaard til Hoft. Sjeldnere paa höiere Steder som i Jon- dalen i Birkebeltet. .

C. chordorrhiza Ehr . .

Hist og her.

C. layopina Wahlb •. . .

I störste Mængde gjennem det hele Gebet i Birke- og Vidjebeltet; jeg. har ei bemær- ket den nedenfor Fyrregrændsen.

C. loUacea L

Hist og her. I Seil overskrider den Korn- grændsen.

C. canescens L

Overalt til lidt over Birkegrændsen.

C. teretiuscula Gooden

Jeg kan ei erindre, hvor jeg har seet den, men har noteret den som voxende i denne Egn uden at anföre Lokaliteten.

C. stellulata Gooden

I Fyrrebeltet paa Vaages sydlige Plateau.

C. micro&tachya Ehl*.

Ved Sells-Vandct og i Nærheden af Fugl- sæteren.

E. Vahlii Sclik

Meget almindclig fra Korngrændsen eller endog lidt nedenfor denne til op i den ne- derste Region af Vidjebeltet." C. rigida Gooden.

r-r

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 279

X monstro silas amj)\illacea-îv\\c{\\)\\s deni- qvc valde globose-inflatis rufo-fuscis ni- tentibiis sqvamas superantibus, mice colla- bente somen in massam morbosam atrophi- cam sæpe aurantiacam muta turn incliidente. C. saxatilis ß, infläta Hartm. Sc. Fl. ed. Ima. C. rigida ß monstrositas Sommerf. - Den her forekommende Form, der viste sig som almindelig gjennem det hele Gebet, er den typiske C. rigida, netop saadan, som Goodenough beskriver og afbilder den i Transactions of Linnean Society, nemlig med rigide krumt udåd böiede Blade, for- i holds vus tykt, svagt krummet og oventil skarpkantet Stråa, særdeles butte Axskjæl og en stærkt krybende Rod. Derimod stödte jeg ei paa de Former af C. rigida, som fornemmelig ere blevne anseede for den linnéiske C. saxatilis. At den sygelige Monstrositet, der forekommer lige saa hyp- pig som den normale Jorm, og som med sine store oppustede brune Frugter og ud- sperrede Hunax faaer et ganske fremmed Udsecnde, ogsaa har bidraget sit til For- virringen, idet den er bleven anseet for C. saxatilis L., er ei usandsynligt. — Efter Sommerfeldts Udsagn foranlediger en lille Larve denne sygelige Monstrositet, der be- staaer i en meget abundant og tillige alie- neret Udvikling af det frugtdækagtige Peri- goniums Celler med samtidig degenererende Atrophie af Nödden og Fröet. Perigoniets j i ? i

280 J- Norman.

Luxuria lion udstrækker sig snart til alle (lets Dele, snart indskrænker den sig til dels Fläder, medens de mere rigide Side- kanter og Spidsen blive uforandrede, hvor- ved de lig en Gjord foranledige en Indsnö- ring af Frugten efter dens Længde. — C. ,rigida foretrækker noget fugtige Lokaliteter Ilden at söge de egentlige Myre. Paa Fuglhö naaer den op lidt over Vidjegrændsen.

355. XXVIL C. vulgaris Fries

Den almindeligsle Carex-Art i Bunden af Dalforet.

356. XXVIIL C. cæspitosa L

Ei saa almindelig som den foregaaende.

357. XXIX. C. Buxbaumii Wahlnb

I Visdalen.

358. XXX. C. atrata L

Almindelig fra Korngrændsen til noget over Birkcgrændsen.

359. XXXL C, limosa L

ß. irrigua (C. irrigua Sm.) Meget almindelig; Varieteten i Vaagedalen.

360. XXXIL C. ericetorum Poll

Almindelig. Den stiger op i Vidjebeltet. (Bessa).

361. XXXIIL a digitala L

I Bunden af Dalforet til op i Bæverdalcn men yderst sparsomt.

362. XXXIV. C. oniithopoda Wild

Jeg erindrer medVished at have seet den i denne Egn, men Lokaliteten har jeg ei notercl.

KF.^^

VS-

m'\ii

364.

365. 366. 367.

368.

369. 370.

Beretning om on botanisk Reise iGudbrandsdalen. 281

> NB. C. pediformis C. A. M. bemær- "'

kede jeg" ved Slulsbroen, men ei holere oppe i Gudbrandsdalen.

XXXV. C. panicea L

Almindelig.

XXXVI. C. sparsißora Stend

Hist og her til over Birkegrændsen (Jæt- tafjeld). Sandsynlig kun en Varietet aF den foregaaende (C. paniceæ v. sparsi- flora Wahlnb.)

XXXVII. C. pallescens L ,

Almindelig i Kornbygden.

XXXVIII. C. capillaris L

Hist og her til Korngrændsen.

XXXIX. C. ustulata Wahlnb

Sporadisk paa fugtige noget dyndfulde Lokaliteter. Fra den nederste Deel af Fyrrebeltet til höit op i Vidjebeltet : oven- for Vidjegrændsen bemærkedes den ei.

XL. C. fuliginosa Schk

Paa Höiden ovenfor Bessa-Sæter be- mærkedes en Carex-Form, der at dömme efter de fra forrige Aar gjenstaaende Stråa syntes at maatte være denne.

XLI. C. flma L

Hist og her til op Fyrrebeltet.

XLH. C. Öderi Ehr

Sparsomt i Dalen. Den er sikkerlig kun en Varietet af den foregaaende, i hvilken den gjennem Mellemformer af Frugtdannelse, hvilke forekomme saavel paa samme Exemplar som paa forskjel- VL 3 ' S2

282

J. Norman.

lig-e, hyppig synes at gaac over. Egenllio; bestaaer Forsjcllen ei heller i andet, end hvad der lader sig forklare af en forskjel- lig Udviklingsgrad af Frugtens Nerveskelet i Forhold til det delte omgivende Paren- chym, et Forhold, der i de fleste Plantedele efter al Erfaring er meget afhængig af de Plantelivet udenfra paavirkende Potentser.

371. XLIII. C. vesicaria L. . c.

Sporadisk og temmelig sjelden. C. ampul- la cea bemærkedes ikke.

372. XLIV. C. saxatilis L. Fr. (?)

Descriptio.

Spica mascula solilaria, femineæ 1 — 3, ly- pice 2, ovatæ vel ovales erectæ distantes V. sub-approximalæ, infima, pedunculo usqve ad dimidium spicam æqvante, stipitala vel subsessilis. Bractea inferior angusta folia- cea auriculata basin spicæ, masculæ åttin- gens, non raro vacua & tum major, folium culmeum referens, rarius brevissima sub- sqvamacea. Sqvamæ spicules mox ad api- cem atro-herbaceæ rectolineo acutatæ fruc- tum superantes, mox apice scariosæ obtu- siores fructu conspicue breviores. Fructus, fere semper disligmatici, inflati manifeste ovati utroqvc latere nervo hand invisi- bili inclructi, rostello tereli apice semi- lunariter emarginato ornati. Culmu;? cur- vulus v. subflexuosus angulatus, superne seitq)er angulo allero v. omnibus scaber, inferno vulgo lævis sæpe non angulatus.

KFBj^

373.

374. 375.

376.

377. 378.

Beretning' om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 283

Folia margino scabra, ligiilifera, siiperiora plana, inferiora haud raro complicata. Va- ginas, & aphyllæ (gemmaceæ) & foliiferæ, omnino efibrillosæ. -- In paludibus semper habitat.

Denne Carex-Form, der i det Væsenl- ligere stemmer vel overeens med Fries's Beskrivelse af C. saxatilis, men i sil Ha- \ \

i i

biutelle lige saa meget ligner det i H. N. som C. rotundata opstillede Exemplar, og desuden stedse viser sig som en Sump- plante, er ganske almindelig i BirltebeUet og gaaer herfra ofte höit op i Yidjebeltet CJættafjekl). Nogen anden fra denne for- skjellig men nærbeslægtet Form (C. rotun- data) bemærkedes ei.

Gramineæ Juss.

I. Alopecurus geniculatus L

ß. fiilvus Hartm. Sc Fl. p. 22. (A. ful- vus SmO- Almindelig.

II. Phleum pratense L .-

Hist og her i Kornbygden. '

III. P. alpinmn L

Almindelig fra Korngrændsen til op i Yid- jebeltet.

IV. Agrostis stolonifera L

I Bæverdalen til over Fyrregrændsen.

V. A. vulgaris Wither

Som den foregaaende.

VI. A. canina L

I Bunden af Dalen, neppe over Korngr.

-L

VS.

380.

VIII.

381.

IX.

482.

X.

284 J. Norman.

379. VII. A. rubra L

Almindelig- i de höiere Regioner — for- nemmelig i Lom — ligc til Vidjegrænd- sen; nedenfor Fyrregrændsen bemærkedcs den ei.

Ap era spica venfi Beauv

I Vaage nedenfor Korngrændsen sparsomt. Calamagrostis phragmitoides Hartm. . I Bæverdalen nedenfor Korngrændsen.

C. epigeios Roth. .

Paa Lomseggen strax ovenfor Fyrregrænd- sen og noget höiere oppe i Birkebeltet.

383. XI. C. strida Spreng.

Almindelig.

384. XII. Milium effusum L

I Bæverdalen paa Lomseggen omtrent i Mid- ten af Birkebeltet.

Phragmites communis Trin

Ved Sell's Vand c. 1100 F. o. H. N.

Ai r a cæspitosa L

Almindelig til Birkegrændsen.

A. alpina L . .

Hyppig i Birke- og Vidjebeltet. A. flexuosa L,

ß. montana Hartm. Sc. Fl

Almindelig tilligemed Varieteten; denne- sti- ger op i Vidjebeltet.

389. XVII. Vahlodea atropurpurea Fr

Sporadisk, ei sjelden C^ere Steder i det sydlige Vaage-Plateau, Lomseggen, Galdho). Omtrent fra Fyrregrændsen eller noget ne-

VS.

K^£3^

385.

XIII.

386.

XIV

387.

XV.

388.

XVI.

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 285

denfor denne til höit op i Vidjcbellet CLomseggen).

390. XVIII. Avena fatua L .

I Agrcne til KorngrændscMi. ^

391. XIX. A. pratensis L

I Bunden af Dalforet.

392. XX. A. pubescens L

Hvor höit den stiger op, har jeg ei be- mærket.

393. XXI. A. subspicata Clairvil

Almindelig. Den begynder i den överste Deel af Birkebeltet og overskrider Vidje- jegrændsen. Voxer hyppigst i Klipperif- ter og paa Steenröser.

394. XXII. Me lic a nutans L

Hist og her til over Fyrregrændsen (Loms- eggen).

395. XXIII. Poa annua L '. . . .

Almindelig nede i Bygden.

396. XXIV. P. laxa Haencke

Hist og her fra ovenfor Birkegrændsen til op i Lavbeitet.

397. XXV. P. alpina L

Almindelig overalt til op i Vidjebeltet; paa Lomseggen endog nedenfor Vidje- grændsen.

398. XXVI. P. cæsia Sm

ß. scabra (P. aspera Gand.) Almindelig i de lavere Egne. I störste Mængde paa Jordtagene, hvor den be- gynder at vise sig allerede langt nede i Gudbrandsdalen. Den er snart lyse-blaa-

286

399. XXVII,

40

0.

XXVIII.

40

1.

XXIX.

40

2.

XXX.

304. XXXI.

405. XXXII.

406. XXXIII.

J. Norman.

graa snart temmelig mörkegrön; intet af

de opstillede Mærker, hvorved den skulde

skjelnes fra P. nemoralis, er konstant.

Der gives aldeles intermediære Former,

der med lige stor Ret kunne henföres til

enhver af dem.

Poa nemoralis L

«. vulgaris Koch. Fl. G. p. 931. ß. firmula — — — y. glauca — — —

Ô, montana — — —

Almindelig gjennem det hele Gebet til op

i Birkebeltet.

P. fertilis Host

I Bunden af Dalen.

P. sudetica Haenckc

I Bæverdalen CMoe).

P. trivialis L

Hist og her gjennem hele Dalen. Dens

Höide-Opstigning har jeg ei lagt Mærke til.

P. pratensis L

ß, humilis Hartm. Sc. Fl. p. 35. y, rigens Hartm. 1. c.

Almindelig overalt. Den stiger op i Vid-

jebeltet.

P. flexuosa Wahlnb

Hist og her f. Ex» Fuglsæter, Sota-Sæter.

Den viste sig i den överste Decl af Bir- kebeltet og höit oppe i Vidjebeltet, nicn

temmelig sparsomt»

G ly c er i a distans Wahlnb

Ei ovenfor KoHigrændscn i Bæverdalen.

Kr?-

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 287

407. XXXIV. G. fluitans R. Br

I Vaage (Moe).

408. XXXV. Catahrosa aqvatica Beaiiv

I Bæverdalen ovenfor Korngrændsen.

409. XXXVI. Mo Uni a cærulea Mocnch

Paa Bakkorne ovenfor Hoft höit oppe i Birkebeltet.

410. XXXVII. D act ylts glomerata L ,

Hist og her til lidt over Korngrændsen CBæverdalen),

411. XXXVIII. Fe s tu c a ovina L

ß. 'civipara.

y, pallida culmo & panicula flavicante,

antheris intense flavis. Tilligemed det næst folgende det meest udbredte Græs paa Sæter-Græsgangene i Fjeldegnene. Den stiger op til Vidje- beltet (Varieteten ß, paa Lomseggen) men neppe synderlig over Vidjegrænd- sen. Var, y. observeredes paa det syd- lige Plateau. ^rwiiVi^.

412. XXXIX. F, duriuscula L. (Fries)

Imellom den folgende til over Fyrre- grændsen, men ei almindelig.

413. XL. F. rubra L. . . * .

ß. villosa Kocli. Fl. G. p. 939.

y. arenaria — — — Den er almindelig til Birkegrændsen. En Form med store og særdeles stærkt laadne Smaaax fandt jeg i Jondalen; det er denne, som jeg formoder, er Kochs y. arenaria.

KF,_

sy S

288 J. Norman.

414. XLI. F. elatior L

I Bæverdalen ophörer den nedenfor Korn- grændsen.

415. XLII. Triiicum repens h. :

ß. violaceum Hartm. Sc. Fl. p. 43. CT.

violaceum Hörnern. T. biflorum Brig-

noli.) Meget almindelig i Bunden af Dalen og op i Fyrrebellet som Varieteten ß. (paa Loms- eggen), der stadig gaaer over i Hoved- formen.

41b'. HLHI. T. caninum L

Paa Lomseggen gaaer den op i Fyrre- beltet næsten til dets överste Grændse.

417. XLIV. Nar dus stricta L

Paa Lomseggen gaaer den i Selskab med Festuca ovina vivipara op i Vidjebeltet. • n')T>'ü'^»? Almindelig.

418. XL V. P h al ar i s arundinacea L. ......

Svee i Vaage.

419. XL VI. Anthoxanthu7n odoratum L

Almindelig overalt til Vidjegrændsen.

420. XLVIL Hierochloa borealis Rom.

ß, fragrans Hartm. p. 28

Varieteteten paa Lomseggen til liöit op i Birkebeltet.

Eqvisetaceæ DC.

421. I. Eqvisetum arvense L

Hist og her. Jeg har ei bemærket dens Höide-Opstigning.

422. II. E. sylmticim L

i I

i

-I ?

Beretning- om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen.

I Bunden af Dalen; den bcmærkedos oi over Korngrændsen.

423. III. E. pratense Elir

Som den foregaaende.

424. W. E. palustre L

I Jondalen stiger 'clen op i Birkebeltet.

425. V. E. hyemale L

Sporadisk gjennem det hele Gebet. I den överste Deel af Fyrrebeltet og den nederste af Birkebeltet. Nedenfor Korngrændsen be- j mærkedes åen ei i denne Egn.

426. VI. E, variegatum AVild. . . .« ■

ß. scirpoicles. Almindelig fra Elven i Bæverdalen til op i Vidjebeltet, fornemmelig som Varietelen seir- III r poides.

' 427. ' VII. E. limosum L. . . . . .-

Seil.

Lycopodiaceæ DC.

428; I. Lycopodium Selago L '

Almindelig. I Lavbeitet savnes den sjelden i Pedilvularisernes og lis-Ranunklens Re- gion og naaer ulvivlsomt dets höieste Grænd- selinie. Den bliver her lille, 1—2 Tommer hoi, mere gulagtig. steril, men i Toppen af Grenene bærer den en Mængde af de særegne Propagationsgemmer, der tilkomme denne Art. 429. II. L. annotiniim L.

ß, alpestre Hartm. Sc. Fl. p. 353 . . . Almindelig, fornemmelig Varietelen, der over- skrider Birkegrændsen (f. Ex. p. Fuglhö). VI. 3 T

I

4

I

-i

i I

290

430.

431. 432.

433.

434. 435. 436.

437.

438.

J. Norman.

III. L. alpinum L

I Birke- og Vidjeregioneii er den almindelig

paa det sydlige Plateau.

NB. L. clavatum L. bemærkedes ei.

IV. L. complanatiim L

Paa det sydlige Plateau i den överste Region af Fyrre- og den nederste af Birkebeltol. Ei almindelig.

V. Selaginella spinulosa Braun

I Fyrre- og Birkebeltet synes den at have sit egentlige Hjem, men er dog ogsaa al- mindelig i Kornbygden, og stiger op i Yid- jebeltet. Den er den almindeligste og meest udbredte af alle kryptogame Kotyledoneer i den lavere alpinske Flora, medens Lycopo- dium Selago kan siges at rcpræsentere den samme Typus i den höiere, hvor den med Hensyn til Udbredningen indtager samme Plads.

Polypodiaceæ R. Br. I. Polyp odium 'culgare L.

Hist og her. I Bæverdalen overskrider den Fyrregrændsen , men naaer aldrig Birke- grændsen.

H. P. Phegopteris L

Hl. P. Dnjopteris L

IV. Woodsia hyporborea Br

I Kornbygden i Bæverdalen.

V. Aspidium filix mas Sw

I Bæverdalen til omkring Fyrregrændsen.

VI. Cy stop 1er i s fragilis Bernh

Almindelig til op i Birkebeltet. -

iT/I

^M

Ophioglosseœ R. Br.

445. I. Botrychium Lunaria S w.

ß. divisa Harlm. Sc. FI. p. 352 .... Sporadisk til op over Fyrregrændsen for- nemmelig i Vaage.

Beretning om en botanisk Reise i Gudbrandsdalen. 291

439. VII. C, montana Link. -

Ahnindelig. Hyppigst i Fyrrebcltet, hvorifra den stiger höit op i Birkebeltet.

440. VIII. Asplenium filix foemina Bernh -

Hist og her fornemmelig i Bunden af Dalen. Sliger i Bæverdalen neppe saa höit som den foregaaende.

441. IX. A. viride Huds -

Stiger höiest af Polypodiaceerne; dog har jeg ei bemærket den over Birkegrændsen.

442. X. A. septentrionale Sw -"

I Bæverdalen i Kornbygden.

443. XI. Pt er i s agvilina L *

Synßs at ophöre i Vaage, hvor den voxer meget sparsomt.

444. XII. Struthiopteris germanica Wild

I Bæverdalen voxede den paa en Höide af c. 1600 F. o. H. N.

VS

-U

NB. P. 233 Ranunculus hyperboreus — „er hyppig i Fyrre- og Lavbeitet" læs: „i Fyrre- og Birkebeltet."

XII.

Om den litauiske Folkestammes Forhold til den slavoniske.

Af Lüde i g Kr. Daa.

1 det Kystland, hvorig-jennem Floderne Njemeii og Duna strömme ud i Östersöen, bor endnii en af Europas i elhno- grafisk Henseende interessanteste Stammer, forsaavidt som dens Sprog frembyder nogle af de antikeste Former, som cndnu bruges i de nu levende Menneskers Tungemaal. Det Land, som denne Stammes Boliger nu indtage, strækker sig ifölge Safarziks Slowansky Narodopis (Side 112) og der- til horende Sprogkaart, (Prag 1842), hvilket uden Tvivl in- dcholder de nyesle og sikreste Oply^ninger om de Folkeslags geografiske Omraade , der staa i Berörelse med Slavonerne, omtrent fra 57° 50' N. B. CFloden Salis [Salace] i Licftand) til 53° 50' N. B. (Byen Grodno) og fra 38° 10' 0. L. fra Ferro (den sydligste Ende af den kuriske Nehrung i Öslpreussen) indtil 45° 50' 0. L. (Floden Utroja, som falder i Indsöen Pskow). Landet danner en temmelig regulær Firkant af fire

Om (len litauiske Folkestanime. 293

Bredegraders og sex Længdegraders Udstrækning, udgjorende Dele saavel af Rusland som af Preussen, nemlig Stykker af de Provinser, som ellers ere bckjendte under Navn af Lief- land, Kurland, Semgallen, Witebsk, Wilna, Grodno, Augustowo og Östpreussen. Denne Folkestammes sproglige Naboer ere mod Vest Tyskerne i Ostpreussen, imod Nord de liefland- ske Finner (Estherne), mod Ö. og S. tre slavoniske Stammer, nemlig det Polske og den nowgorodske og hviderussiske Sprogart af del Russiske.

Dog er ikke hele denne Landstrækning indtaget af delte urgamle Folk paa den samme Maade som de Nationer, der tillige danne Stater, eller optræde i Verden som herskende Folk, besidde eller indehave sit Land. Inde i det her skil- drede Omraade bo dels Kolonier dels maaske Levninger af fremmede Folkefærd, nemlig lieüandske Finner, Tyskere og Slavoner i hele Menigheder, og hvad værre er, de höjere ogMiddelklasserne i Samfundet Cdet meste af Bybefolkningen, samt Ejendomsmændene paa Landet, Adelen) ere enten Ty- skere, Russer eller Polakker saavel i Sprog som ogsaa ri- meligvis i Herkomst.

Den Nation, der er Hoved-Gjenstanden for denne Un- dersögelse er altsaa væsentligen ikke alene en Almue af Husmænd og Arbejdere, men endog for störste Delen endnu og indtil for nylig i det hele, en ulykkelig undertrykt Masse af Livegne eller Slaver.

Den Sprogafdeling, som den danner, deler sig i to Grene, der udgjöre tvende Folkeslag med saa forskjelligt Tungemaal, at de, naglet det umiskjendeligste Sprogslægtskab, dog neppe forståa hverandre. Drager man en næsten ret Linje fra Lie- bau ved Öslersöen til Dünabürg ved Duna, da bo der nor- den for den Letter, som kalde sig selv Lalwis, Latwetis, af sine sydligere Naboer, Litauerne, kaldes Latwys og Landet

294 Ludviff Kr. Daa.

ö

Latwija. Af Polakkerne kaldes de £olysz eller £otwin. Det Folk, som bor söndenfor denne Linje og som vi be- nævne Litauer, kalder sig selv Lietuwninkas og sit Land Lietuwa; Letterne kalde dem Leilis. Polakkerne kalde Fol- ket Li twin eller Litewski efter Landet, som hos dem heder Litwa.^) Medens altsaa den sydlige af disse Grene, som befolker Litauen, har givet dette gamle Landskab Navn, bor den nordlige Gr*en i de Provinser, som have de af Folkesla- get uafhængige Navne Liefland og Kurland. Ligesom der inde i dette den litauiske Stammes Omraade findes talrige 'Kolonier eller Oaser af anderlcdes talende Mennesker, saa- ledes angiver Safarzik paa det anförte Sted, at der ogsaa i de nærmest tilgrænsende russiske Guvernementer findes enkelte dels lettiske dels litauiske Landsbyer, uden at han forklarer, enten disse ere ved sednere Krigsbegivenheder sprængte lös og fordrevne fra det egentlige Slammeland, eller de skulle ansees som tiloversblevne Ruiner, der vidne om at Urhjemmct har havt en större Udstrækning förend det blev erobret af Germanerne samt af de russiske og polske Slavo- ner. Denne litauiske Sprogafdelings Statistik angiver Safarzik for Aaret 1842 til folgende Folketal:

Letter 942,000.

Litauer 1,438,000.

Tiisammen 2,380,000 Mennesker.

0 i^lan ser hcraf at der ikke er nogensomhelst Grund til, som de vestlige Nationer picje, at skrive Litauen med th. Dette Skrivesæt er i den Grad uægle, at ikke engang Lyden th forekommer i no- get hverken litauisk eller slavonisk Sprog. Skulde nogen afBog- staverne i delte Ord have en særegen Modifikation niaatte del heller være Begyndclseshogslavet L, der dels forekommer med den tykke polske Ildtale £ og dels som muljcret Lj.

Om den litauiske Folkestamme. 295

Samtlige disse Mennesker ere Kalholiker af Religion med Undtagelse af 120,000 protestantiske Letter og 156,000 protestantiske Litauer. Disse sidste ere ogsaa preussiske Undersaatter, hvorimod den hele Stamme forövrigt er under- kastet Ruslands Spir.

Men foruden disse endnu levende Dialekter og Folke- slammer, hörte til den samme ogsaa det ganske forsvundne Folk, som nu kaldes af Litauern-e Prusai, nemlig Beboerne af Provinsen Östpreussen, der dels ere blevne udryddede dels denationaliserede i de historiske Tider af Tyskerne. Om deres Sprog findes den fuldstændigste Efterretning hos Vater (Sprache der alten Preussen 1821), der meddeler med kri- tiske Sprogbcmærkninger de faa Levninger, som existere af Sproget, nemlig et Par Oversæltelser af Luthers Katekismus og andre Smaastykker. Fremdeles nogle Stykker i Hartknochs Alt. u. Neu. Preussen 1684. At disse gamle Prusser vare en litauisk Stamme er antaget af alle Forskere og ligger aaben- bart saavel i Ordforraadet som i slige Særegenheder saasom at Preusserne ogsaa savnede Bogstaverne F. og H. Foröv- rigt fremviser dette Sprog vistnok meget store Forskjellig- heder fra sine litauiske Söstre, saasom:

at Genitiv saavel i Sing. som i Plur. ender paa s. Csjæl-

den paa n), at Prussisk har baade en bestemt og en ubestemt Artikkel,

nemlig stas Git. og let. tas er et demonstrativt Pronom.)

og ains Git. wienas, let. wens er Talordet 1) saavel Futurum som Passiv dannes ved Hjælpeverbet wirst.

Som den folgende Udvikling af den litauiske Sproglære vil vise, er dette Særegenheder, der ganske stride imod de lit. Sprogs Aand og ikke kunde forklares uden ved at antage at Sproget i sin Hendgen var bleven stærkt blandet og for- dærvet afTysk: et Tilfælde som ellers ikke plejer at indtræffe

296 Liidviff Kr. Daa.

ö

ved Sprog, der paa den Maade forsvinde. De pleje tvertom at udslukkes med eet, idet Folkestammens sidste Repræsen- tanter under Paavirkning" ai" Had og- Frygt haardnakket endog afsondre sig stærkere fra det dem overvældende fremmede Element.

Men allerede for henved 200 Aar siden paaslod en i det Litauiske kyndig Historiker, Prætorius, at hine oldpreus- siske Levninger vare et uselt Makværk af Præster, som vare næsten ganske ukyndige i det Sprog, hvori de vilde over- sætte. Vistnok bære ogsaa disse Oversættelser de tydeligste Præg af den groveste Unöjagtighed enten i Nedskrivning eller i Tryk. Saaledes forekommer Gen. Sing. Mask. af den bestemte Artikkel paa faa Blade i otte forskjellige Former. Af denne Grund kan man heller ikke lægge nogen Vægt paa den ellers saa forunderlige Omslændighed at Sproget kuns synes at have havt en Hvislelyd, S. Ikkedesmindre har Va- ter forsvaret disse preussiske Levningers Æglhed endog med den ulingvistiske Formening, at det Litauiske maaske i en sednere Periode kunde have optaget sin större Formrigdom af det Slavoniske (S. XXX). Pott (Lith. Borus. P. 1. P. 13) medgiver at saavel den ukonsekvente Ortografi som Bru- gen af wirst til at udlrykke Futurum og Passiv vække væ- senllige Tvivl om ikke disse Oversættelser ere altfor daarlige til at kunne tillægges noget. stort filologisk Værd. Dette be- styrkes ogsaa derved at ved Siden af den tyske Form wirst forekommnr ogsaa (Vater S. 104) flere Former af Verbet postat CinQ litt. pasloju (pr. Ind.) polsk postac, poslanac (der ogsaa omtrent er ligebctydcnde med tysk werden og lat. exislo).

Ligcsaaiidt som de Litauiske Folkpslag udmærke sig ved Talrighed, fortjene de Opmærksomhed formedelst sin Kultur.

Om den litauiske Folkestamme. 297

Deres Sprog ere, som för bemærket, kun briigelige blandt den livegne Almiie. Stender siger S. 2—4 at det Polske er Her- resproget i Litauen, at Letterne beherskes af de Tyske som Livegne og at deres Sprog er „eine gemeine Bauernsprache." Egentlig Literatur have disse Tungemaal derfor heller ikke. Den Dyrkelse, de have faaet, bestaar i grammatiske og lexi- kalske Optcgnclser fornemmelig til Brug for Præsterne, der næsten ere de eneste dannede Mennesker, som have Behov for at underholde sig med Bönderne i deres eget Tungemaal, og i den sidste Tid de sammenlignende Sprogforskeres Bemærk- ninger over disse Sprogformer.

De Sprogarbejder af förste Slags, som jeg har seet nævnte, ere:

A. 1) Erster Versuch einer kurz verfasslen Anleitung zur

lettischen Sprache von Henrico Adolphi. Mitau 1685.

2) G. F. Stender lettische Grammatik nebst einem hin- länglichen Lexikon, wie auch einigen Gedichten. Braun- schweig 1761.

3) Samme Skrift, zweite Auflage Mitau 1783.

4) Anmerkungen und Zusätze til samme Værk von C. Harder. Mitau 1809.

5) Flections - Tabellen für die lettischen Verba 1808. (16 Sider).

6) Formenlehre der lettischen Sprache v. Rosenberger, Lector der let. Spr. Mitau 1830.

7) Lettische Sprachlehre von H. Hesseiberg. Mitau 1841.

8) Myles Grammatik 1837 og

9) Stenders Lexikon 1791 nævnes af Safarzik.

B. 10) Anfangsgründe einer litauischen Grammatik v. P. F.

Ruhig. Königsberg 1747. 11) Lit. Deutsches u. Deutsch-Litauisches Lexicon v. P. F. Ruhig 1747. VI 3 T 2

298 Ludvig- Kr. Daa.

12) Betrachtung der Litauischen Sprache v. Ruhig. Kön. 1745.

13) Anfangsgründe einer litauischen Sprachlehre v. C. G. Mielcke. Königsberg 1800.

14) Litauisch deutsches und deutsch litauisches Wörterbuch von C. G. Mielcke. Königsberg 1800.

Hvorved man niaa niærke at de tvènde sidste Skrifter af Mielcke egentlig ere fo logede Udgaver af de to næst fore- gaaende CIO og 11) af Ruhig. Denne Forfatter nævner tre endnu ældre Lit. Grammatikere: Klein, Schnitze og Haack. Fremdeles omtaler Mielcke Gr. S. 165 og 193, 196 et Par Andagtsböger, dels for de katholske dels for de protestantiske Litauere, samt nogle oversatte Vers. I det engelske Bibelsel- skabs Reports berettes, at det har udgivct hele Bibelen baade paa Lettisk og Litauisk. Avisberetninger have ogsaa i i\en sidste Tid næVnt Tidninger i det mindste i det Lettiske. Af egentlig originale Frembringelser nævnes kuns i Mielckes Lex. zweite Vorrede Kjærlighedsviser, Dainos.

Af disse Skrifter have 2, 6, 7, 10, 11, 12, 13 og 14 været mig tilgjængelige.

Den bedröveligen fortrykte Tilstand, hvori det litauiske Folk nu befinder sig, staar i en mærkelig Strid med det saa- kaldte litauiske Storhertugdömmes store Magt, da det 1386 under Jagiello forenedes med Polen. Men de fleste af dette Riges Provinser nævnes udtrykkclig som erobrede Lande, be- boede Slavoner, hvilket saavel deres Navn Rus beviser, som ogsaa at ejendommelige slavoniske Sprogarter, og kuns saa- danne, ere herskende der. Litauen bestod efter Chodzko, Tableau de la Pologne 1831, ikke blot af Palatinaterne Wilna, Troki og Samogitien, der for det meste nu beboes af Li- tauere, men derhos af Palatinatet Nawogrodck, fordum czarna

Om den lilaiüske Folkestanune. 299

Rus (Sorte Rusland), af Rrzesc lilewski fordum Polesien, fremdeles af Minsk, Polock, Witebsk, Mscistaw og Smolensk, af hvilke de fire sidsle skildres som særskilte Hortugdömmer, der tildels endog ved Giflermcal forencdes ved Litauen. Paa Szafarziks Sprogkort ansættes de samtlige som bebocde af Hviderusser (Bjalorus) med Undtagelse af det sidst erobrede Smolensk, der endog horer til Storrussernes (vvielkorus) Sprogfelt.

Vigtigere ere de Undersögelser som Podczaszynski le- verer i et Anhang til Chodzkos nysanförte Yærk. De ere Resultatet afLelewels Forskninger. Som Lærer i Historie og Statistik ved Wilnas Universitet (S. 288) maatte denne be- römte Historiker have fortrinlig Adgang til at erhvervc sig sikker Kunskab, ligesom han heller ikke kan mistænkes for at have villet overdrive den russiske Stammes fordums Be- tydning. Han antager at Litauerne ere Efterkommere af Odoakers Folk, de gamle Heruler, og forskjellige fra Slavo- nerne. Vden at gaa ind i denne dunkle antikvariske Under- sögelse, vil det være tilslrækkeligt at gjöre opmærksom paa at Safarzik Slaw. Alt. 1 Th. 434—7. og 450 aldeles benægter dette Resultat. Men ligesom det er ganske almindeligt at grundige Historikere, naar de begive sig ind paa Ursagnenes og de ældste utydelige skriftlige Monumenters gaadefulde Taagefelt, komme til modsatte Resultater, vil ikke denne Om- stændighed kunne afskrække fra at meddele Lelewels Forkla- ringer om Litauernes' historiske Tid, som virkeligen tro- værdige.

„Dcngang Tartarerne erobrede flere af Ruslands Pro- vinser, forblev alene Litauen uafhængigt, fordi det forenede sin Interesse med Slavonerne i Hvide-Rusland mod Öst og i Sorte Rusland i Syd. I det Öjeblik da det iiæver sig af sit

300 Ludvig Kr. Daa.

Intet, er det slavonisk , i den Grad at ikke alene Fyrstcrne (uden Tvivl Russo-Skandinaver af Herkomst: til Ex. Ringold, Skomond, Svarno o. s. v.) og Adelen og Borgerskabet tale dette Sprog, mon ogsaa Landet, Byer og Floder forandre sine Navne. Wilna selv kaldes paa herulisk GitauislQ Neri, AVilia Nera. Nu for Tiden er det kuns i Samogitien, som blot var en Dépendons af Litauen, og som længe var under tysk Aag, i Preussen og i Kurland at Folket taler herulisk; thi i det egentlige Litauen er dette Sprog fremmed og til- hörer alene nogle Landsbyer. Den hvide-russiske Dialekt er der den herskende og jeg har allerede vist hvorledes den hos Adelen og Borgerskabet veg Pladsen for det Polske." S. 322.

„Fyrslerne talede russisk ligesom hele Litauens Adel og Borgerskab, thi det var deres Nationalsprog lige til det syt- tende Aarhundrede." S. 277.

S. 280 fremstiller han hvorledes „Adelen i Litauen li- gesom Beboerne af dets Byer siden antoge det polske Sprog og bleve Katholiker."

Saaledes skildres Forholdet ogsaa af den ligesaa dybe Kjender af den slavoniske Oldtid, Safarzik, som i Narodopis S. 31 siger om den hvide-russiske Sprogart: „I dette Sprog, som engang herskede ved de litauiske Fyrsters Hof og siden efter Litauens Forening med Polen, var officielt i de litaui- ske Lande, ere alle Dokumenter og embedsmæssige Skrifter skrevne, der angaa lokale og private Anliggender, hvilke dels opbevares i Original i Petersburg dels i Afskrifter i

Warschau og for en Del allerede ere udgivne af "

Han bemærker videre at delte hviderussiske Skriftsprog fra li, 15 og 16 Aarhundrede er forskjelligt (Va det nuvæ- rende Almuesprog i de nævntc Egne, Qd^^ naturligviis maa være forfaldet, efteråt de dannede Klasser bcgyndlo at betjene

Om den litauiske Folkestamme. 301

sig' först af det Polske, siden af det Storrussiskc) og- at man har kaldet det det Litauisk-russiske.

Disse Lærdos Undersögelser have allsaa ledet til det Re- sultat at det JagieUonske Fyrstehuses virkelig helleinæssigo Historie, der har gjort Litauens Navn ogsaa politisk herömt, kuns i Navnet vedkommer delte Folk, da den store saakaldte Litauiske Stats Nationalitet var russisk ligesom dens Fyrster. Men heraf synes atter at folge, at de egentlige Litauer alle- rede paa denne Tid, da deres Navn förste Gang gjenlyder i Historien, maa have været det samme underordnede og under- tvungne Folk som nu, hvis Land om ikke ogsaa deres Per- soner ejedes af en slavonisk Adel. Paa anden Maade kan man neppe forklare sig Sprogforholdet og den Omstændighed at Livegenskahet og Böndernes Fornedrelse i ingen polsk Provins var större end just i Litauen. Man maa altsaa tænke sig at der i Litauen har fundet en saadan Tingenes Tilstand Sted som i England efter Anglernes og Saxernes Erobring, da Briterne bleve til Livegne. Den eneste Forskjel (men som har ladet Historikerne miskjende den hele Sag) var, at det herskende Folk i England gav Landet sit Navn og altsaa ikke under Navn af Briter udförte sine krigerske Bedrifter. I Litauen gik det derimod med Navnets Overgang paa en erobrende Stamme ligesom i Mexiko, hvor et indiansk Folk har overdraget sit Navn paa sine spanske Erobrere, et Til- fælde, som ogsaa tildels finder Sted i England efteråt Staten har antaget Navnet Stor-Brilanien som officiel Titel, og som kan sammenlignes med det germaniske Kongerige Preussen, der har faaet sit Navn af de undertrykte litauiske Prusser. Historien kjender altsaa ingen stor Litauisk Periode. Den kjender kuns, ligesom Nutidens Geografi, en undertrykt Almue af dette Navn.

Til det samme Resultat kommer ogsaa Folkesagnet og

302 Ludvig Kr. Daa.

Oldgranskningen for den Periodes Vedkommende, der g-aar forud for Historien. Den polske Historiker Dliigosz (t 1480) sig-er om Litauernes store Rige i 1328 Inter septemtrionales obscurissimi Lituani, Riithenorum servituti ac tributis vilibus obnoxii, ut cuivis mirum videatur ad tantam eos felicitatem sive per finitimorum igiiaviam et desidiam provectos ut im- perent nunc Ruthenis, sub quorum imperio annis prope mille veluii servile vulgus fuerc CSzaf. Slaw. Alterthiim 1. Th. 451). Oof endnu forend Litauerne saaledes underkastedes de slavo- niske Nabostammer, antager Szafarzik at de have været un- dertvungne af germaniske Folk fornemmelig Golher. Den Omstændighed at Litauernes Indvandring i deres nuværende Land ikke kan historisk paavises eller endog gjöres sand- synlig, i Forening med flere gamle Historikeres, Pylheas, Jor- nandes, udtrykkelige Vidnesbyrd om at de omhandlede Land- strækninger, et Par Aarhundreder för og efter Christi Födsel vare besatte af germaniske Folk (Golher) forener Szafarzik ved at formode at de Sidste allerede dengang boede der som Herrer over de undertrykte Litauer, hvilke han tror at gjen- kjende i Tacitus's og Jornandes's fredelige og arbejdsomme Æstyer. (2 Th. S. 366. 1 Th. 458, 463). Ja han tror endog at gjenfinde deres Navn i Navnet Leti, som romerske Histo- rikere -give en underordnet Klasse blandt Gallerne og Ger- manerne. (1 Th. 261. 465). Ligesom det vel er sikkert at det er formedelst dette Gothernes Herredömme over Litauerne at Kadliibek, Gallus og flere Middelalderens Sagaskrivere kalde Litauerne Gelæ. Sz. 2 Th. 569. 388. Det er dette Navn som Thunmann og Rask oplyser ogsaa at forekomme i For- men Viter, Joter, Juter, men som de efter den gamle Maade forklare ved at disse Letter have fordrevet de forhen i de samme Egne boende germaniske Goter: en Gjetning, som savner alt historisk Stöltepunkt, fordi endog Sagnet tier om

Om den litauiske Folkostainiue. 303

Letters og- Slavoners Indvandring, o^ som chMiios er blottet lor al Riinelighed da Letterne vare det svageste Folk af de trende Cßasks isl. Spr. Opr. S. 157).

Det samme som gjælder om Litauernes Hovedstamme, gjælder ogsaa om den lettiske Sidegren. Disse Beboere af Kurland og LieOand kjondes ikke uden som et barbarisk Folkefærd, der efterbaandeii blev plyndret og. undertrykt af Dansker, Tyskere, Svensker, Polakker og Russer. Den bele Nation har saaledes dyrt maatlet betale at den boede, som en liden Stamme, indeklemt mellem mæglige Grander.

Det som i meget lange Tider har hendraget Filologers og Historikeres Opmærksondied paa delte ellers foragtede li- tauiske Folk, er dels Sprog,i hvilket man har troet at finde et af Europas ældsle og mest lærerige. Allerede den förste af dette Sprogs Grammalikere, Ruhig, har skrevet en Afhand- ling, hvori han, uden ganske at miskjende Sprogets store Lighed med det slavoniske, dog udleder det af del græske. Hans Afhandling herom (1745) er ganske i samme Stil, som de mange lignende Forsög, hvilke have været gjorte i andre Sprog, paa at udlede dem af eller henföre dem til Alderdom- mens mest berömte: en Daarskab i den Form, hvori den var fr^msat, men bevisende og tjenende som Forlöber for den nyeste Ethnografis store og sande Resultat, nemlig de for- skjellige sideordnede Folkestammers indbyrdes Slægtskab.

Den Ordforlegnelse, Ruhig anförer, paa Ligheder mellem Lit. og Græsk, vilde saaledes være et meget agtbart Bidrag til Bevis for den Sætiiing at saavel Litauer som Slavoner ere med Grækerne sideordnede Grene af den japetiske Stamme. Som et Bevis for at Litauerne slaa Grækerne nærmere end Slavonerne, er Beviset det mest illusoriske. Thi selve Ru- higs Fortegnelse godtgjör at denne Forestilling er en Vild- farelse. De litauiske Ord, han sammenligner med Græsk,

Gr.

Litt.

dßd?,s

bille

aßtoc

nabagas

dyxcov

alkime

ayxog

lanka

dylaiai

geidulei, af

geidziu

304 Ludvig Kr. Daa.

staa nemlig oftest endnii nærmere de slavoniske Sprog. Saa- ledes, for at nævne Begyndeisen af hans Fortegnelse, ligne folgende litauiske Ord de hossatte slavoniske aldeles i Be- tydning og langt mere i Form end de græske.

Slavon. Andre Spr. Betydning.

polsk byle, dersom kuns.

p. niebogi, fattig,

r. arszin Alen.

p. laka Eng.

Vellyst, rus. clioczut. geizen forlange, önske dêiôoo gædmi (synger) p. gede spiller.

Ved flere af disse Ord kan Ligheden egentlig befragtes som Identitet, da Forskjellen er en fuldkommen analog Brug af enstydige Endelser eller Bogstaver, som nabagas og niebogi gædmi og gede, hvor gas og gi, mi og e ere fuldstændigen tilsvarende. Ordene lanka og- laka ere kuns orlho^rafisk ad- skilte, samt ved den polske £-Udtale. En anselig Del li- tauiske Ord gives der vel, som neppe kunne henföres til nogen Rod i de slavoniske Sprog, men dette viser kuns at det litauiske ikke staar dem saa nær, at det kan ansees for en Dialekt.

I Ruhigs Fodspor, skjönt udrustet med en langt större Skarpsindigh^d og med uendelig större filologiske Hjælpe- niidler, traadte Rask i den Udsigt over den lettiske Sprog- klasse, som han giver i sin Afhandling om det „Islandske Sprogs Oprindclse" der er skrevet 1813. Den store Sprog- gransker viser dog heri at han endnu havde henvendt sin Opmærksomhed altfor lidet paa de slavoniske og litauiske Sprog til al kunne dömme om deres indbyrdcs Forhold. Saaledes antager han S. 151 at det litauiske har en cgQw

Om den litauiske Folkestamme. 305

Artikel svarende til den tyske og græske bestemte Artikkel. Han tror fremdeles S. 155, at de slavoniske Sprog savne Dualis, og slutter af disse sine fejlagtige Præmisser rigtigon at det kunstigere litauiske Sprog ikke kan være oprundet af det simplere, slavoniske, undtagen forsaavidt at Spörgsmaalet om Oprindelse for den sunde Kritik bör staa tilbage for Spörgsmaalet om Slægtskab eller Forbindelse. -

Den höje Forestilling, som Rask fornemmelig af Ube- kjendtskab til de slavoniske Sprog fik om det Litauiskes Op- rindelighed, er ogsaa gaaet over i Bopps berömte Verglei- chende Gram., af hvilket Værk det förste Hefte, udkommet 1833, aldeles ikke medtager det Slavoniske i Sammenlignin- gen, men derimod indrömmer det Litauiske en Hovedplads. De sednere Hefter efter 1835 have vel medtaget slavoniske Former, men först i 5 Hefte (1849) ere de slavoniske Sprog anskuede i det rette Forhold. Indtil den Side 1079 indtagne Anm. er det kirkeslavoniske betragtet som Stamsprog for alle de nyere Dialekter og hint gamle Sprog er kuns an- skuet gjennem Dobrowskis Værk. Man kan altsaa först i den sidste Del af Bopps Værk vente en Erkjendelse af det Slavoniskes Jævnbyrdighed med det Litauiske i Ælde, og vir- kelig udtaler han sig her paa mange Steder om deres nær- mere Slægtskab. Men han har ikke bestemt dettes Grad og kunde heller ikke vel erklære det Litauiske for at være en Gren af det slavoniske, med mindre han tillige vilde erkjende at hans Plan indeholder en Uoverensstemmelse deri at han særskilt har behandlet to saadanne Sprog som Slavonisk og Litauisk, uden paa samme Maade at udhæve det Islandske blandt de germaniske Sprogarter.

Til et ganske andet Resultat kom Thunmann i sine Un- tersuchungen (1772), hvori han söger at bevise at Litauerne ikke er noget gammelt Folk, men tilblevet efter Christi Föd- VL 3 U

306 Ludvig Kr. Daa.

sel i Anledning- af Folkevandringerne, formedelst en Blanding af Slavoner, Finner og Germaner (S. 34). Der er i denne Me- ning den ubevislige Dristighed, at Forfatteren indbilder sig at Blandingen er foregaaet i den scdnere historiske Tid og altsaa skulde være paavislig af Dokumenter. I den historiske Tid ere vistnok forholdsvis faa Nationer opstaaende, og disse karakterisere sig ved sine moderne Sprog (Engelsk, Dansk, Romansk o. s. v.) paa en fra det litauiske saa væsentligen forskjellig Maade, at Rask med sit dybere filologiske Blik kunde sige om Thunmanns Resultat at det var falskt, fordi Litauisk paatagligen var et antikt Sprog. Ikkedesmindre har Thunmann fremstillet saa stærke lingvistiske Grunde for sin Mening, at det synes mest retfærdigt at sige om den at den alene i Formen er urigtio-, Hans Paastand, at den allerstörsto Del af det litauiske Ordforraad er ægle slavonisk, maa med- gives af Enhver, som vil underkaste Sagen tilbörlig Dröflelse, og er ogsaa nu i den sidste Tid af Pott (De Borusso-Li- thuanicæ Principatu. 1837) saaledes bevist ved Ordfortegnel- ser, at det neppe vikle lönne Umagen at tillægge noget. Den finske og germaniske Blanding er ogsaa noksom paavist i Thunmanns Ordfortegnelser og har saamegen geografisk og historisk Sandsynlighed, at den derved vinder Sikkerhed. Men endskjöntbaade Adelung og Vater i Milhridat og de nyere Ethnografer, Klaproth og Balbi, have efterfulgt Tiiunmann i at benævne det litauiske et slavonisk-germanisk Sprog, inde- holder dog dette Navn noget vildledende, först fordi det sy- nes at betegne at de tvende Sprog indlræde som nogenledes lige Faktorer i Dannelsen af det tredje (istedetfor at det litauiske kuns indeholder en saare liden Brokdel Tysk) der- uæ^t medförer det Ideen om noget enten Nyt i den hole Sammensætning eller noget Blandet. Man tænker sig derunder et Sprog som det franske, der kunde kaldes germanisk-lalinsk. Et

Om den litauiske Folkeslamme. 307

saadant nyere Blandingssprog- indeholder ikke alene en Sam- mensætning-, men denne har ogsaa bevirket en ny Skabelse eller Org^anisation. De som benævne den Litauiske Folkeaf- delin^ den slavonisk-gcrmaniske, fremstille altsaa ikke det virkelige Forhold, nemlig en væsentligen slavonisk Sprogart, som har optaget et anseligt Ordforraad fra sine Naboer, men uden at lade dette faa den ringeste Indflydelse paa sin Sprogbygning. Man kan med ligesaastor men ikke heller mere Grund kalde den serbiske Dialekt af det Illyriske en slavo- nisk-tyrkisk, fordi den har optaget en Del tyrkiske Ord af det herskende Folks Benævnelser, men uden at lade sin Sproglære i mindste Maade paavirke deraf. Ja i Grunden er Antallet af latinske eller romanske Ord i de nyere germaniske Sprog vist ligesaa stort, som hin germaniske Blanding i det Litauiske. Resultatet af Polts omfattende lexikalske og ety- mologiske Forskninger over dette Sprog, angiver han i sin Afhandling 1 P. 11 — 13 at være paa en vis Maade omvendt af Thunmanns, nemlig at de litauiske Sprog vel höre til den slavoniske Stamme, men at de udgjöre dens ældste og op- rindeligste Grene. Formentlig kan dette Spörgsmaal, hvilket af flere sideordnede Sprog viser de oprindeligste og mest uforvanskede Former, ikke tilfredsstillende löses uden ved en gjennemfört tabellarisk Sammenligning, saaledes som i det Folgende er gjort med Grammatikens Hoveddele, men som laa ganske udenfor Potts Plan, der fornemmelig omfattede det lexikalske. Men en saadan Sideordning vil Jieppe give det Litauiske en saa afgjort Overvægt over de andre slavo- niske Sprog. Ved Siden af enkelte urgamle Former, saasom Bibeholdelsen af S i mange af Substantivernes Endelser, og i Lok. Plur. for ch, samt Futurums Endelse, og hvori man maa erkjende at Litauisk bedre end Slavonisk har bevaret de ældste Former, der findes i Sanskrit, stöder man ogsaa

308 Ludvig Kr. Daa.

paa Tilfælde hvor Slavonisk er rigcre paa sligc Oldformer. Saaledes har Litauisk, men ikke Slavonisk, tabt Neutrum-Kjön- net og frembyder i det hele en simplere og mere regelret Deklination end den slavoniske. Kort, det vilde visselig kunne underkastes megen Tvivl, hvilken af disse Sproggrene har tabt eller forandret de fleste og vigtigste af sine oprindelige Særkjender. Men denne Undersögelse synes ogsaa at være mindre vigtig. Er det bevist at disse Sprog staa hverandre saare nær, at de begge staa paa et meget antikt Standpunkt, er det baade givet for Historikeren at vedkommende Folke- slag ere udsprungne fra samme Rod eller nær beslægtede med hverandre, og for Filologen at de omhandlede Sprog gjensidigen kunne oplyse hinanden.

Blandt dem som særskilt ere kaldede til at dömme om det Litauiske Sprogs Forhold til de beslægtede, er Sagen endnu meget tvivlsomt. Hesselberg begynder sin Lettisclie Sprachlehre (1841) med den Bemærkning at: „i Undersögelsen om det lettiske Sprog tilhöror den indogermanske eller sla- voniske Sprogstamme ereAkterne endnu ikke sluttede, saaat Afgjörelsen her ikke kan foregribcs. Men i alle Tilfælde er Slægtskabet med de slavoniske Sprog i flere Dele af Sproget ret synlig, om det end sednere er opstaaet ved Afhængig- hedsforholde." — De forskjellige polske Forfattere, som have bidraget til Chodzkos Pologne, ere endog ganske uvidende om det Littauiskes Slægtskab til deres eget Modersmaal. De give S. 109 en Udsigt over det litauiske Sprog efter Malle Brun, hvori de ældste Kilder ere benyttede til at un- derstöllc de mest forældede ethnografiske Fordomme. Men denne Omstændighed er vigtig nok i kritisk Henseende. Den beviser tydeligen til hvilken Grad Ubekjendtskabct endog hos Naboer kan gaa til en underordnet og foraglet Nations Sprog, hvorliden Vægt der altsaa maa lægges paa at ældrc

Om den litauiske Folkes lamme. 309

cllcr nyere Forfattere bcnægte to Folkeslags Slægtskab, da det kims er selve Sprogsaminciiligniiigcii som derom kan give fuldt Lys, saasnart Forbindelsen mellem de to Nationer er saa svag at de ikke forståa hinandens Tale. Delte er nemlig den eneste Maalestok for Lighed eller Forvantskab, som Per- soner uden Sprogstudier kunne anvende. De slavoniske Na- tioner finde saamcget snarere paa at anvende denne ind- skrænkcde Maalestok, som deres Sprog (Polsk, Russisk, Böh- misk 0. s. v.) virkelig staa hinanden saa nær, at de ere ind- byrdes forstaaelige uden Tolk, naar Talen gaar ud paa me- get dagligdagse Gjenstande, ligesom at den ringeste Övelse og Sammenligning gjör dem det let at tilegne sig en saadan be- slægtet Sprogart fuldkommen. Da disse saakaldte slavoniske Sprog altsaa næsten ikke ere andet end selvstændigen udbildede Dialekter, forekommer et virkelig beslægtet Sprog, som det Litauiske og Lettiske, Slavonerne ganske fremmed, fordi de ikke forståa det, og fordi det staar i samme Forhold til deres som t. Ex. Dansk til Tysk.

Det er derfor den ethnografiske Videnskab, som ikke alene skal bevise Folkenes indbyrdcs Slæglskab til binanden, men endog bestemme dels Grad. Thi ringe er den Kun- skab, som i og for sig meddeles ved Oplysningen om at to Gjenstande staa i Klasse sammen, naar ikke Klassens Grad er given. Med andre Ord, saadanne Videnskaber som Elh- nografi og Naturhistorie ere ikke komne ud af Begyndelses- grundene, saalænge de ikke have formaaet at opstille et Klassesystem.

En af de störste Aander, som have offret sig for denne Videnskab, den udodelige Rask, forsögte allerede i 1818 at opstille et elhnografisk System CAfhandl. 1. D. S. 5). Uagtet dette Udkast just blev skrevet förend han tiltraadte den store Rojse, som væsentligen gjorde ham til en kosmopolitisk og

310 Ludvig Kr. Daa.

verdensberömt Videnskabsmand fra at være en skandinavisk, har det dog saa ofle været gjentaget, at det fortjener at an- föres, som det der nærmest angiver Videnskabens nuværende Standpunkt i Lærebogerne. Det vil dog ikke lede til noget at benytte Rasks usædvanlige Betegnelser, saavel paa Gjen- standene som paa Kunstordene. Det vil være mere forstaae- ligt at benytte Udtryk, som staa nærmere Zoologiens almen- bekjendte Kunstord, ligesom ogsaa at bruge de mest gjængse Benævnelser paa Folkeslagene. Hans Anordning er altsaa udtrykt i denne Form folgende:

1. Den kaukasiske (ifidoevropæiske) Race CFamilie) dannes af folgende Klasser:

2. den a) indiske (sanskritiske).

b) mediske.

c) pelasgiske (græsk-latinske).

d) slavoniske.

e) litauiske (lettiske).

f) gotiske (germaniske, tysk-skandinaviske). g) keltiske (kymrisk-galiske). I forskjellige af sine Skrifter inddeler han Klasserna f og g i liver tvende Stammer (Ordener).

1. Pelasgisk Klasse a) den græske, b) latinske (roman- ske) Stamme.

2. Gotisk eller Germanisk Klasse a) den tyske, b) den skandinaviske Stamme.

3. Keltisk Klasse a) den kymriske, b) den galiske Stamme.

At en saadan ensartet Forskjellighed bestemmer denne Inddeling, er ogsaa af andre Sprogforskere erkjendt. Saaledes siger Conybeare, Illustrations af Anglosaxon Poetry Lond. 1825, om disse to llovedafdelinger af de keltiske Sprog:

,,Tlie difference existing between these two principal

Om den litauiske Folkeslamme. 311

branches is at least as striking- as that which distinguishes the Greek from the latin languages" p. LVIII.

Det fölger af sig selv og er langt mindre omtvistet at hver af disse Stammer atter bestaar af flere Sprog, repræsen- terende Nationer, og at disse atter indbefatte Dialekter i de forskjellige Provinser, hvoraf ethvert Land bestaar.

Af Rasks syv Klasser af japetiske Spi'og ere altsaa de tre nysnævnte, hver bestaaende af trende Undcrafdelinger og de fire uden saadanne. Disse sidstc skulde altsaa umiddel- bart være at inddele i Slægter (Sprog, Nationer).

Men det maa vel ansees som et af de sikreste Resul- tater af de indiske Granskninger, der ere anstillede efter Rasks Tid og fornemmelig gjennem Ropps store Sprogværk ^Vergleichende Grammatik" ere blevne almindelig tilgjænge- lige, at der ikke existerer en saadan Forskjel eller Adskil- lelse mellcm Indiens og Persiens japetiske Folk, som Rask antog. Stamsprogene for disse to Nationer, Sanskrit og Zend , staa tverlimod som hvert Riad i Ropps Skrift beviser, hinanden saa nær, at Ligheden tildels endog kan sammen- lignes med den, som ellers hersker imellem Dialekter, og Rask maatte endog selv siden, da Ophold i Indien havde udvidet hans Synskreds, i sin specielle Undersögelse om Zendsprogct CAfhandl. 2. R. 360} udtrykkeligen gjendrive den modsatte af Erskine fremstillede Mening at Zend kuns var en Af^irt af Sanskrit. Han maatte anvende sin Skarp- sindighed og sit Studium paa et hævde Zendliteraturens Rang som et eget Sprog (Shegt), i hvorvel han altid indrömmede dets store Lighed med sin östlige Söster.

Dersom man altsaa som Maalestok for den Lighed og Ulighed, der er af finde imellem Sprogafdelinger, som sam- menstilles i en Klasse, mon adskilles i to Ordener, benytter det Forhold hvori Latin og Græsk, Tysk og Islandsk staa til

312 Ludvig Kr. Daa.

hinanden, kan det neppe ansees tvivlsomt at Rask selv un- der sin scdncre Udvikling maatte have opstillet Zend og- Sanskrit til hverandre paa denne Maade. Oldhistorien har virkelinjen ogsaa et Navn Arier, hvormed saavel persiske som indiske Folk i de ældste Tider benævnede sig, ligesom Pe- lasgernes Navn anvendtes baade om græske og italiske

Stammer. 0

Det er derfor neppe tvivlsomt, at hvis man vil opstille dette Rasks ethnografiske System, saaledes som han selv tænkte sig det, da hans Undersögelser havde vundet den höjeste Modenhed, maatte man i alle Fald slaa disse to Klas- ser sammen og altsaa fremstille det saaledes: Den japetiske Familie. a) den ariske eller sanskrit-zendiske Klasse. \)') den pelasgiske eller græsk-latinske —

c) den gotiske Cgermaniske) eller tysk-skandinaviske Kl.

d) den keltiske eller galisk-kymriske Kl. e)denslavoniskeog>,^,^^^^_

0 den litauiske i

Det er Resultatet af nærværende Afhandling, at heller ikke disse to sidste Adskillelser have nogen linguistisk Gyl- dighed, men at derimod disse Klasser bör slaaes sammen til en, som man med Szafarzik kan benævne den windiske eller slavonisk-lilauiske Klasse. Det er her ogsaa allerede udtalt at denne Anskuelse ikke er ny, men at netop den dybeste Elhnograf blandt Slavonerne selv har fremsat den i sin Na- rodopis og i sine slawische Alterthümer. Men medens man maa indrömme hans Mening om disse Sprog, der staa hans eget nærmest, stor Vægt, kan dog ingenlunde hans ethno- grafiske System tillægges noget Fortrin for Rasks. Han ad-

') Se Piilcharcls INatural history of Man 1845. S. 163.

Om den litauiske Folkestamme. 313

skiller paa den ene Side Hinduerne og" Perserne i to ganske forslvjellige Stammer og forener paa den anden Tyskerne og Kelterne til en. Man kan endog- af disse hans Anskuelser komme i Tvivl om han virkelig ved sin Sammenstilling for- binder det samme Begreb ora Slæglskabets Grad som Rask.

Imidlertid er vistnok Szafarziks Autoritet om de slavo- niske Folkeslag saa stor, at de der staa udenfor denne Stamme, neppe kunne gjöre sig Haab om at udfinde nogen Sandhed, som skulde stride imod hans Uiidersögelser. En anden Sag er det at Sz. endnu ikke har bevist denne sin Mening om Slægtskabel mellem det slavoriiske og litauiske. Han anförer det som et sikkert Faktum, det er Alt. Thi hans nys nævnte Skrifter gaa kuns ud paa at bestemme Forholdet mellem do slavoniske Stammer indbyrdes; ja i Detaljen modsiger han endog paa en Maade sit aimindelige System, idet han efter at have beskrevet alle de slavoniske Folkeslag og deres Un- derafdelinger, gaar over i sin Narodopis til den anden Del, jazykovre cizi, fremmede Sprog, der fremstilles i deres For- bindelse med Hovedgjenstanden, Slavonerne, og her opföres Litauerne ved Siden af Romanerne, Tyskerne, og Flere, idet han kuns bemærker at Litauerne ere de mest beslægtede med Slavonerne. Fremdeles hvor han i sine Slawische Alterth. paa flere Steder, saasom 2 Th. 234, 246 og 614 fgl. omtaler Ligheden mellem litauiske og slavoniske Ord, udleder han den af at de vedkommende Stammer have boet sammen i Fortiden, altsaa af Laan, ikke af Urslægtskab.

Med Hensyn til den slavoniske Gren ere Szafarziks Un- dersögelser saa fuldstændige, at hans Klassifikation af de slavoniske Sprogarter er gaaet over til Lærebogerne som almcnerkjendt. Da disse Sprog ogsaa formedelst sin större Lighed og skarpere Særegenheder ere fremfor alle andre skikkede til saaledes at kunne ordnes med Bestemthed, kan YL 3 - V 2

314 Ludvig Kr. Daa.

hans Anordning af slavoniske Sprogarler næsten opslilles som et Mönster paa en Del af af Ethnografiens Felt, der al- lerede er bleven fuldstændigen bearbejdet.

Hans Inddeling af Slavonerne er folgende: A. Den sydostlige Gren: tales af

1. Det russiske.

a. den storrussiske Sprogart 35,314,000 Men.

b. den liUerussiske — 13,144,000 —

c. den hviderussiske — 2,726,000 —

Sprog 51,184,000 Mennesker. 2. Det b ul ga ri- ske Sprog

3 587 000 { ^^® ^^^' kyrilliske — uddöd.

Mennesker. P' ^^» nybulgariske - 3,587,000

a. den kirkeslavoni-

3. Detillyriskej Sprog 7,246,000 Mennesker.

a. den serbiske — 5,294,000 —

b. den chorwatiske

Ckroatiske) — 801,000 -

c. den korutanske

Ckärntiske) - 1,151,000 -

B. Den vestlige Gren:

4. Det polske

Sprog 9,365,000 -

9,365,000 Mennesker.

5. Det czekhi-/'

ske Sprogi|a-den czekhiske — 4,414,000 —

7,167,000 U. den slovakiske — 2,753,000 — Mennesker, f

6. Det serbisk-/

lauzitziskc |a. den övre Lauzitz. — 98,000 —

Sp. 142,000 \ b. den nedre Lauzitz. - 44,000 —

Mennesker, f

7. Det polabiske Sprog uddöd.

Om den iitauisko Folkestamnie. 315

Tilsarnmen udg-jöre saaledes Slavonerne 78,69 1,000 Meil- ncsker (Sz. Narodopis p. 5, 148—150).

Hertil bör, for at fremstille den vendiskc Stammes Fol- ketal, efter det foranförle læo-g-es 2,380,000 Litauer.

Den mærkeligstc Afvigelse fra det sædvanlige, som in- deholdes i denne Szafarziks Oversigt, er at det kirkeslavoni- ske eller kyrilliske, der af de ældre Sprogkyndige er be- tragtet som alle slavoniske Dialekters Moder, her kuns stilles i Spidsen for den bulgariske Gren. Szafarziks udtömmende Bevisförelse for denne Sætning findes baade i hans Narodopis og i hans Slaw. Allrlh. 2 Th. S. 477 flg. Af den fölger det vigtige Resultat for det sammenlignende Sprogstudium, at de andre slavoniske Sprogarters ældste Mindesmærker, erholde en ligesaa stor lingvistisk Gyldighed som hin noget tidligere dyrkede Dialekt. Det maa altsaa herefler komme an paa Formernes Væsen og Karakter, hvorvidt en oldpolsk Form til Ex. skal ansees for mere eller mindre oprindelig end en kirkeslavonisk. Resultaterne heraf for de slavoniske Sprogs Studium have allerecie været meget store.

Samtlige disse 12 slavoniske Sprogarter ere dyrkede ved en Art Literatur, som idetmindste bestaar af Opbyggelses- skrifter og Folkepoesier: en Mangfoldighed, som vistnok udvider og beriger Sproggranskerens Indsigt i en Sprog- klasse, der saaledes kan overskues under saamange Udvik- lingsformer, men som paa den anden Side betydelig har svæk- ket Slavonernes Nationalitet i den sidste Tid. Kuns tre af alle disse Sprog nemlig Russisk, Polsk og Czekhisk, eje en, Literatur, der paa rioget Vis kan opfylde en moderne euro- pæisk Nations Behov. Men som bekjendt viser sig ogsaa blandt de Nationer, som skulde oplyses af dens Straaler, den mærkelige Foreteelse, at de höjere og mere oplysle Samfunds- klasser i större eller mindre Udstrækning benytte det franske

316 Ludvig Kr. Daa.

eller tyske Sprog baade som skriftligt og inundlligt Meddc- lelsesmiddel. Denne Tilböjlighed til at anläge fremmede Sæder og denne Föjelighed i at underkaste sig udenlandsk eller Udlændingers Herredömme er et Træk, som paa en ganske ejendommelig Maade gaar igjcnnem den hele slavo- niske Historie. Ligesaa sjælden som andre Nationer ved frit Valg have underkastet sig en Udlænding, ligesaa hyppigt har saadant fundet Sted blandt Slavonerne.

Ikkedesmindre udgjore Slavonerne ikke blot en af de talrigste, men ogsaa mægtigste Afdelinger af Mennskcslæg- ten. En Undersögelse, der vil levere et Bidrag til at stille en saadan Stamme paa dens rette Plads i Oldhistorien og i Forhold til andre Nationer, er saaledes ikke en orkeslös Leg med uvigtige Gjenstande.

Imidlertid har denne Klassifikation ikke alene Betydning for den særegne Gjenstands Skyld, som derved nærmest op- lyses. Den ene Afdelings Forhold kaster Lys paa den an- dens. Idetmindste har man oftere seet Forsög paa at ad- skille Stammer, der dog i Forhold til andre maa staa hver- andre meget nær, af Hensyn til at man har opstillet andre som selvstændige, der ikke mere fortjente at være det. Saa- ledes har der fra Litauernes formentlige selvstændige og iso- lerede Stilling indenfor den japetiske Sprogæt været hentet Grunde til at sondre strengere mellem Skandinaver og Ty- skere. Resultatet af den her forsögte Bevisförelse vil være Fremstillingen af en fuldstændig Analogi mellem disse to Klasser, saaledes at den vendiske Klasse med sine Underaf- delinger: Litauisk og Sydöstslavonisk samt Vestslavonisk for- holde sig ganske som Germanisk og dets Grene Skandinavisk OgOvertysk samt Nedertysk. Den tjoner til at vise de mang- foldige Grader af ^^ighed, hvorpaa Sprogene staa til hver- andre, og gjör del til en sandsynligere Antagelse at de ere

Om den litauiske Folkestamme. 317

udviklede af ældre fælles Elementer ved den menneskelige Aands fortsatte Skaben, iiden at der udfordrcs til Forkla- ringen disse voldsomme Gjætninger om Folkevandringer, Folkeudröddelser og Folkcsammensmellninger. Ethvert Sprog deler sig i mange Underafdeiinger ligesom det er beslægtet med mange ovenfor det staaendo Klasser, hvormed det i en forud for al Historie eller Optegnelse gaaende Tid har været i Berörelse eller rettere været identisk. Ligesom Bopp skarp- sindigen hemærker, Vorrede, 4te Abth. Ycrgl. Gram. VII, at intet Sprog fortjener at opstilles som Ursprog, idet „Sanskrit ikke overalt tilkommer Fortrinet for heri at have opbcvaret Urtilstanden, men at det i mange Punkter har iindergaaet Forstyrrelser, .hvor det ene eller andet af de europæiske Söster-Idiomer troere have overleveret Urtilstanden", hvorpaa han fremstiller flere slaaende Exempler tildels af Sammenligning mellem Sanskrit og Litauisk samt Slavonisk, saaledes lader det sig heller ikke ethnografisk forsvare at nogen Egn eller Ver- denspart fremstilles som de europæiske Stammers oprindelige Hjem, hvorfra de bevisligen ere udgaaede og hvor de ere blevne hvad de nu ere. Ligesom det Latinske og Litauiske stundom indeholde antikere Former end selve Sanskrit, saa at dette ikke sjælden kan oplyses af hine Sprog, der af en vis Skole ansaaes for utvivlsomt yngre, saaledes maa den Mening at anse alle Sprogbildninger for Udartninger eller Fordærvelser af noget oprindcligt og fuldkomment, sikkerli- gen forkastes. Sprogdannelsen er en af Tænkningens nöd- vendige Processer, som har vedvaret fra Menneskets Skabelse til denne Dag og som vil fortsættes saalænge der ere Men- nesker til. Haand i Haand med denne Sprogenes OprJide^se gaar den opkommende Bevidslhed om at de Menneske •. som tale dem, som saadanne udgjöre egne Afdelinger, Nationer, Sprogfrænder {o^oyloocsooi). Ligesom Sprog kunne opstaa saavel

318 Ludvig Kr. Daa.

i Europa som i Asien, og virkelig- ogsaa mange ny Sprog ere opkomne i de historiske Tider, saaledes kunne Nationer (i ethnografisk Betydning) blive til saavel i den ene som i den anden Verdenspart, da dertil kuns udfordres Bevidst- hed om indbyrdes Lighed og Opfatlelse af dens Modsætning, Uliglied med Naboerne.

Hera f fölger ogsaa at hvor historiske Kjendsgjærninger mangle, er man ikke af to Stammers Forskjellighed i Sprog alene berettiget til at danne sig historiske Gjætninger om deres Indvandring som forskjellige til det Land, de nu bebo. De Forskjelllgheder, som ovenfor ere betegnede med Kunst- ordet Ordener, (saasom mellem Græsk og Latin, Tysk og Islandsk, Kymrisk og Galisk, Litauisk og Slavonisk) behove ingenlunde at have existeret ved de dertil hörende Folkeslags Udvandring fra Asien eller Nedsæltelse i deres nuhavende Bopæle. Den i Aarhundreder fortsatte Afsondring maatte af sig selv frembringe et forskjelligt Tungemaal i Italien og i Hellas; i Irland og i Storbritanien. CTil Skolland anlages Hojlænderne at være indvandrede i sednere Tider fra Irland); i Skandinavien og i Tyskland. Dersom den skriftlige Over- leverelse virkeligen tier om naar og hvorledes denne Forskjel er opstaaet, er der ingen tænkelig Grund til vilkaarligen at overfore den paa Asien og at sætte Nationens Oprindelse i et Tidsrum, der gaar forud for dens Indvandring til dens nuværende Bopæl.

Men ligesom denne selvslændige organiske Udvikling har havt den væsentlige Indflydelse til at danne Sprogene, saa- ledes vise alle de nyeste Undersögelser at Sprogblandinger virkeligen have havt en meget stor Indflydelse, idetmindste paa Ordforraadet. Saavel de slavoniske og litauiske, som skandinaviske Sprog indeholde saaledes store Blandinger med Finsk, en naturlig Folge af at hine japeliske Folkeslag altid

Om den litauiske Folkestanime. 319

i de historiske Tider have været denne frenim?de Stammes Naboer og fordelmeste Herrer. Det Litauiskes store Paavirk- ning af de germaniske Sprog er forhen berört.

I Overensstemmelse med denne Theori maa man uden Tvivl ogsaa modificere de sædvanlige Forestillinger om Fol- kevandringer. Den almindelige Mening at ved saadanne vt Folk er rent traadt i Stedet for et andet paa- samme Sted, fordi det helt og holdent har udröddet det eller denation^ili- seret det, er vistnok i det hele iirigtig, da den kuns frem- stiller Undtagelsen. Et Folks fysiske Udröddelse horer vist- nok til de allersjældneste Begivenheder i Historien, saa at man aldrig er berettiget til at forudsætte noget saadant uden Bevis. De nyeste Undersögelser have jo vist at flere saa- danne Udröddelser, som Historien antog, ikke have fundet Sted.

De gamle Ægypter ere saaledes ikke blcvne udröddede af de arabiske Erobrere, men leve fysisk endnu. Ikke alene de kristne Kopter C^er ere meget faa) men ogsaa den træl- bundne Agerdyrkerklasse, de muhamedanske Fellaher, ere Born af Faraonernes Undersaatter, som have glemt sit Sprog og sin Religion. Indianerne paa Antillerne ere heller ikke aldeles udröddede, men smeltede sammen med Negrene til en Slavekaste, der fejlagtigen er betragtet som udelukkende afrikansk.

Denationalisering er, som man ogsaa af disse Exempter kan se, hyppigere. Preusserne ere, ligesom mange Slavoni- ske Stammer, denationaliserede til Tyskere, ikke at omtale de store Virkninger af Romernes Erobringer. Men endnu bliver det et Spörgsmaal om saadanne Begivenheder vare sædvanlige i de barbariske, urhistoriske Tider. Samtlige de Begivenheder, som kunne historisk oplyses, hvor en Nation har aflagt sit Sprog have, fundet Sted formedelst en höjere

320 Ludvig Kr. Daa.

Kulturs mægtio-e Paavirkning- og" en ordnet Regjerings plan- mæssige Stræbcn efter at sammensmelte alle' sine Undersaat- ter til en Masse. Det er vanskeligt at tro enten at en raa Stamme skulde have havt Midlerne til at öve en saa stor moralsk Paavirkning, eller endog at antage at den skulde anseet det i nogen Mon enten nyttigt eller nödvendigt og altsaa villet det.

• Der er derfor Grund til at antage at Folkevandringer og Erobringer iblandt barbariske Folkefærd hyppigere have ge- staltet sig paa den Maade, som vi endnu se i Oslerig, Rus- land, Tyrkiet, Amerika og flere Steder: at det undertvungne Folk har vedligeholdt sit Sprog og sin Ejendommelighed bred- vèd Erobrernes. Saaledes bliver det ogsaa forklarligt, hvad Lelewels og Szafarziks ovenanförte Undersögelser godtgjöre, at Litauerne kunne have boet i Aarhundreder, hvor de nu findes, uagtet de i den Tid have været beherskede af flere efter hinanden folgende erobrende Stammer. De have altid været Underordnede, men deres indvandrende gotiske Herrer kunne være blevne fordrevne af Polakker, disse af nyere Tyskere eller Russer, Danske, Svenske og saa videre, ganske ligesom de illyriske Slavoner (Kroaterne o. s. v.) have væ- ret underkastede Græker, Avarer, Magyarer, Tyrker, Tyskere og maaske flere af Folkevandringernes erobrende Folkeslag. Endnu kunde det synes passende at anstille en Under- sögelse om denne litauiske Folkeafdelings Navn, ikke som om dets Oprindelse med Sikkerhed kunde udfindes; men fordi adskillige urigtige Meninger have været fremsatte, hvoraf man har draget Slutninger. Det er dog ikke llensigten at fremstille alle de Etymologier, som have været fremsatte og hvoraf flere blot paa Grund af Videnskabens Udvikling maa ansees for at være bortfaldne.

Det er allerede ovenfor bcmærket at:

Om den litauiske Folkestamme. 321

a) Letterne Italde s\cr selv Lalwis, Lalwelis, af Lit. kaldes Latwys, af Pol. £olysz, £otwin.

b) Litauerne kalde sig selv Lietuwninkas, .af Let. kaldes de Leitis. af Pol. Litwin;

ligesom Landet kaldes a) Lalwija, b) Lietuwa, Litwa.

Af disse Endelser ere is, ys, ysz saavel i Let., Lit. som Polsk kuns Afledsendclser for handlende Persaner af Han- kjonnet. (Hesselberg S. 18, Mielcke 158 og 180).

Det samme gjælder ogsaa om den polske Endelse in, der ganske særskilt bruges om Nationers Navne, Bandke S. 51. Szaf. Sl. Alt; 1. Th. 193. Saaledes baadeRus og Riisin. Sz. Sl. A. 1 Th. 198.

Endelsen wa bruges paa Polsk til Dannelsen af Hunkj. Subst, som bitwa, Slag, af bie, slaa.

Roden til disse Ord er altsaa Lat, £ot, Liet (Ljet), Leit (Lejt), Lit, som egentlig kuns er et, da Vokalen regel- mæssigen paa den Maade forandres. Saaledes findes af Po- lakkernes ældste Navn folgende parallele Former Lech, Lach, Ljech, Ljach (Szaf. Sl. Alt. 2 Th. 395). Ligeledes Czech og Czach S. 439. Mouillering af delte sidste Ord kan, formedelst Hvislelyden Cz's Beskaffenhed, ikke finde Sted.

Men foruden dette Litauernes Navn Lat, £ot, Ljct, Lejt, Lit, findes der blandt de slavoniske Folkestammer apregnede en- Mængde hos Szafarzik (Sl. Alterth.), der ligne dette mere end at Overensstemmelsen kan ansees for rent tilfældig, uag- tet denne Forfatter ikl^e anser den anderledes. a) Lnzicane (t. Lusizer, Lausitzer, lat. Luitici, Lunsixi,

Lunsinzani, Lusici, Lusizi, Luizici, Luizizi, 2 Th. 530,

541, 595—6.) hvilket Navn Sz. udleder af Folkets Bopæl

luzize, Lausitz, som han afleder af luh (Aue, Niederung).

Men dette Navn kan dog ikke være ganske fremmed for YL 3 \

322 Ludvig Kr. Daa.

de eg-entlige Litauer. Thi den lettiske Grammatiker Sten- der briiger S. 2 Navnet oberlausitzisch om en Sprogart, som stuar imellem Lettisk og- Litauisk. 1)) Lutici, lat. Leutizi t. Lutizen, 2 Th. S. 550, 560. var det andet Navn for den nærmere Östersöen boende Slavon- ske Stamme, som ogsaa i Middelalderen var kjendt under Navnet Weleti, Wlci, Wlckowe (Wilzer), hvilket kan udledes af Wilk, Uilv.

Szafarzik godtgjör, i hvilken historisk Forbindelse denne Stamme har staael med Litauerne, 566, 569. 610 — 618, og udleder endog Navnet Wilna eller Wilda (Litauens Hovedstad) af dem. Dog synes han kuns at udlede den af ham paaviste Lighed i Sprog af Naboskab i de histo- riske Tider.

c) Lulici, Ljutici, et gammelt Folk i Rusland CLat Lendizi, Leudizi). Navnet udlcdcr han at Ljut Cacer) 3 Th. 140, 23. 1)

d) LuCane, gr. ^£r^«rfVo^, p. £aczanie, £eczanie, lat. Len- zanini, Beboerne af Landskabet Luky i Guvernementet Pleskow. 2 Th. S. 113, 111, 54.

e) LuCane, en Stamme af Czekherne i Böhmen 2 Th. 445. I deres Distrikt fandtes Bygden Luka.

1) Szafarzik anförer til Bcstyrkelse et Sted af Helmolds Chron. Slav. 1. 2. Hi quatuor populi (Kyzini, Circipani, Tholenzi et Rhedari) a fortitudinc Wilzi sive I^utici appellantur. Men dette maa ikke nüd- vendigvis fortolkes som om det var en Angivelse af Oprindclsen til Navnet Lutici. Thi Wilzi er ganske simpelt Flertal (cg. Wilci) af Wilk, der betyder en Ulv, Symbol paa Tapperhed, Slav. Alt. 2 Th. 564. og llclmold behöver saalcdes ikke at have lænkt ndcn paa delte ganske almindelige Ord, hvis Betydning ligger nær for- haanden, medens Ordet ljut er sjældnerc.

Om den litauiske Folkestamme. 323

Da Endelsen anin pl. ane, ligcsom ici, kuns erAfledsen- delse for Nationers Navne (Sz. S. A. 2 Th. 43.), följer heraf at Stainordet i alle disse Navne kuns er Luz, Lut, Leut, Ljut, Luc, £ocz. De synes at ligne hinanden altfor meget til at Lighcden kan være tilfældig, hvilken den maatte være efter Szafarziks Udiedning af ganske forskjellige Onistændigheder eller Egenskaber ved disse indbyrdes beslægtede Stammers Tilværelse. En saadan Udledelse fölger heller ikke af de af den böhmiske Lærde oplyste sammentræffende Omstændighe- der. Egnene Luzice, Lausitz, Luka, Luky, kunne ligesaavel have faaet Navn af den der boende Stamme LuCanerne og Luzicanerne, som omvendt. Gallernes gamle Folkenavne (Parisii, Treviri o. s. v.) ansees saaledes at have givet de franske Byer Navn, ikke omvendt hine Slammer at have væ- ret benævnede efter Stæderne. Navnlig er det usandsynligt at to ganske af hinanden uafhængtge Stæder i Rusland og Böhmen, som Luky og Luka, skulde have givet to vel be- slægtede men dog langt fra hinanden boende Folk ganske samme Navn — alt ved et rent Tilfælde.

Men ifölge de almindelige Regler for Bogstavovergange, som ogsaa gjælde i de slavoniske Sprog Q. Ex. Jordan wend. serb. Spr. p. 30) gaar T regelmæssigen over til c, el. cj og D til dz, Bandke 28. Det paatrængcr sig saaledes letteligen at saavel hine forhen nævnte litauiske Navne, som de nu anförte slavoniske, kuns ere eet Folkenavn, der bru- ges om en Mangfoldighed af endog saa forskjellige Stammer at de ikke forståa hinandens Sprog. Et saadant Forhold er intet nyt i Historien, der endog fra de ældste Tider nævner Folkenavne af en saa stor Udstrækning at de, ligesom de ethnografiske Slægtsnavne, omfattede Klasser, som man stud- ser over at Menneskerne allerede paa et saa tidligt Kulturtrin

324 Ludvig Kr. Daa.

kunde sammenfatte og afsondre til Helheder. Saadanne Navne ere ikke alene Pelasgcrnes, Serbernes, Slavonernes, men det fuldstændig-ste Sidestykke danner Gothernes, der under ligesaa mange Former som nu Litauernes, Lulicernes, — t. Ex. Jyder, Geater, Gother, Gythoner, Gauter, Vitcr, Geler, — bruges om en Mængde fjærnt fra hinanden boende tyske og skandinaviske Folkefærd. Det er gaaet dette Navn blandt Historikerne ligesom de forhen nævnte lilauisk-slavoniske, at der har været opstillct en Mængde Ildledninger og at man har troet at ordne Sagen paa bedste Maade ved skarpt at afsondre fra hinanden de adskilt fra hinanden boende Natio- ner: som om Nationcrne vare fastgroede Planter og som om der var nogen rimelig Slutning i saaledes gjentagne Gange at statuere at de samme Sprogrödder tilfældigvis frembringe samme Nationalnavn, som dog skal, formedelst Oprindelsens Forskjellighed, have mange forskjellige Betyd- ninger* 0

En ganske ejendommelig Anskuelse har indvirket paa Szafarzik til at han, uagtet sine rige historiske Samlinger og ^in store Sprogkunskab, dog har frcmsat flere tvungne Ety- mologier. Han er i Reglen utilböjlig til at udlede Egen- navne paa Nationer af udtryksfulde Ord, men udleder tvcrtom disse af hine. I SI. Al. 1 Th. S. 52 giver han en Forteg- nelse paa adskillige Tilfælde af denne Art, som ere virkelige og flere som ere tvivlsomme eller urimelige. At en saadan Omdannelse kan finde Sted, erfarer man utvivlsomt nok af det

Ï) Szafarziks Forskninger have leveret et andet Exempel paa den Mangfoldighed af Alændringer, hvori endog samme Nations Navn kan forekomme hos Historikere. Bulgarerne nævncs som Bulg, Burg, Borg, Burug, Wurug, Wurg, Vulg, Bular, Byler, Biler, Bilir, Beire, alt med et ligesaastortUdvalg af Endelser. S. A. 2 Th. 169.

Om den litauiske Folkes tamme. 325

i de fleste nyere Sprog g-jængse Appellativ Slave, som iiöd- vendigvis maa udledes af Slowianin, Slavoncr. Men ikko desmindre maa dog visselig denne Fremgangsmaadc bctrag- tes som en Undtagelse og som det sjældnere, tlii den cr upaatvivlelig en af de mest kunstige Sprogdannelsesmaader. Den forflytter desuden kuns Spörgsmaalet, thi naar man har godtgjort at Srowianin ikke kommer af Slave, fremstiller sig atter Spörgsmaalet hvoraf det da kommer? Szafarzik for- kaster derfor de af ældre Forskere opstillede Udledelser af Litauernes Navn som sprogstridige, uden selv at opstille no- gen ny, Sl. Alt. 1 Th. 465. Man behöver ogsaa kuns at se Ruhigs latinske og hebraiske Etymologier, for at finde dem uholdbare for den nu gyldige Videnskab. Hans Forsög at udlede Ljetuwa af lit. Ijeju Cgyder), hvilket skal betegne at Landet er fladt, ligesoni Potts (De Borusso-Lithuanicæ pr. Com.) Pars 2 p. 12, af lett. leja CDal) forklarer ikke det Tun- gebogstav, som dog klarligen ligger i alle disse Navne-For- mer. Thunmanns Forklaring af lett. list (rödde) lidums CRöd- ning) er af Pott paa anf. Sted gjendrevet.

Men holder derimod den ovenfor forsögte Sammenstilling af de flere slavoniske og litauiske Stammers Navne stik, er der Sandsynlighed for at Benævneleen ikke kan gaa ud paa en geografisk eller lokal Ejendommelighed, men den maa heller hvile paa åen mest almindelige, hvilket i dette Tilfælde ogsaa tillige bliver den simpleste, mest naturlige, eller om man saa vil, mest barbariske Forestilling.

Forfatteren af disse Linjer har havt Anledning til ved en foregaaende Lejlighed at bemærke folgende om deslige Folkenavne:

Pel a s ger nævnes paa mangfoldige Steder i Italien og Grækenland, men man er der bleven nödt til at er- kjende at dermed ikke menes det samme specielle Folk,

326 Ludvi<r Kr. Daa.

ö

(lor lig Zigener har vandret omkring, men derimod det gamle Slægls-Navn paa den hele græsk-lalinske Stamme, og at det altsaa ikke siger mere end at det Folk, som kaldes Pelasger, talede et Sprog, som hörte enten til den græske eller ro- merske Gren af hin Klasse. Fremdeles nævnes Wender, Winder, Veneder ikke alene i Fortiden, men endog den Dag idag baade ved üstersöen og Adriaterhavet, men man ved dog med Sikkerhed at det ikke er samme Folk, men kun et Fællesnavn for alle slavoniske Stammer, hvilket altsaa kuns vil sige saa meget at den Nation, der benævnes saaledes, er slavonisk, uden at derved afgjöres noget om til hvilken Un- derafdeling af dem den horer og uden at nogen Folkevan- dring mellem dem har fandet Sted. Iligemaade nævnes Ser- ber i Tyrkiet og Ungarn og Soraber i Lausitz, mon det er saa langt fra at de ere samme Eolk, at det ene horor til den russiske, det andet til den polske Gren af Slavonerne. Ved dette almindelige Navn for hele Slavonerstammen betegnes altsaa den Dag i Dag to Afdclinger, der adskille sig mere fra hverandre end nogen anden af de slavoniske Sprogarter.

Det er ikke saa aldeles usandsynligt, at saaledes kan det ogsaa forholde sig med Navnene Goter og Daner.

Det er en bekjendt ethnografisk Omslændighed at de fleste raa Nationer i alle Verdensparter kalde sig selv med et Ord, som i dores Sprog ogsaa eller egonllig betyder Mænd, Folk, fordi de ikke engang anse dem, hvis Sprog de ikke forståa (Barbarerne, de Stumme, Njemci) for Mennesker i fuld Betydning af Ordet.

Prof. Keyser paaviser at dotte er Oprindelsen til Navnet Manheimr paa de gamle Svears Land, hvilke altsaa have kaldt sig Mænd, fremdeles til Ordene Fylke, Ileraô, som be- tyder Provins eller Hærafdeling (eg. Folk, Hær), fremdeles Ul Navnet tysk, som kommer af I)iod (Folk). Andre Forf.

Om den litauiske Folkes tamme. 327

have gjort opmærksomme paa at Tyskernes Ivende andre mest bekjendte Navne Allemanner (alle manner) og Ger- maner [hvad enten det iidledes af her (Hær), geir (Spyd) eller Wehr (Vaaben)] ligeledes betyder Mænd eller mere specielt Krigsmænd. Navnet Daner udleder Keyser, Samling til Norsk Sprog og Historie 6te B. 1839 S. 323, af fegn en friMand paa angelsax. Ôane el ôegen. Dette er iiltsaa samme Udledelse, som gives en anden tysk Stammes Navn Fran- kerne, af frank, fri (eng. franklin, en Selvejer). At Navnet Goter ogsaa betyder Mænd har allerede Thunmann (Nord. Völker 1772 S. 39) forklaret, idet han udleder det af isl. Godar); (Til samme Betydning kunde man ogsaa komme gjennem det isl. gotnar (Krigsfolk) eller efter Annaler for Nord. Oldkynd. 1848. S. 235 formedelst Ordet Gaut, Herre; Roden til Ordet blev vel under enhver Omstændighed det isl. geta, gat d. s. s. eng. beget, begotten).

Heraf sees at den germaniske Stamme baade i Tyskland og Skandinavien har brugt at benævne sig med Ord, som betyde Mænd; at naar noget af disse Navne, altsaa til Ex. Daner, Franker, Goter, Germaner bruges om nogen Stamme, betyder det kuns og intet mere end at den var germanisk, det er, enten skandinavisk eller tysk; at disse Navne have skif- tet, saa at samme Land efter hinanden er bleven kaldet Ger- manernes, Frankernes, Allemannerues og Tyskernes, ligesom Goternes og Danernes. Det kommer nu an paa Historikerens Smag, hvorledes han vil forklare denne Forandring. Er han slemt for kraftige Forholdsregler, Folkevandringer, Folke- Udröddelser m. m. siger han, at Germanerne bleve udröd- dede af Allemanerne og disse igjen af Tyskerne, samt at i Norden Danerne forjoge eller udröddede Goterne, altsammen i Folkefeltslag, som Historien maa have glemt at optegne. Hvis derimod Sagamanden ikke har nogen saa krigersk Hu,

328 Ludvig Kr. Daa.

kan han ogsaa meget vol hjælpe sig med den Forklaring, at et Navn paa samme Ting (Nation) er bleven ombyttet med et andet af ganske samme Betydning."

Den lier fremstillede Theori, hvorefter de som forståa hinandens Tungemaal, og altsaa ere Medbrödre i Ordets fulde Betydning, indbefattes under eet Navn som Mennesker, Folk, Talende, og de Naboer, hvis Sprog de ikke forståa, betegnes som Barbarer^), Slumme, finder sit fuldstændigsle Udtryk i Slavonernes Nationalnavn Slowianin Caf stowo, Ord) altsaa Talende. Det er, som Senkowski^) har vist, rimeligvis kiins en ældre Form for det almindelige Ord for Menneske p. czlowiek, der kunde antage Formen szlowjek, slowjek, slo- Avak, og som han bevidner endnu af de simple Russer den Dag idag bruges som Nationalnavn. De nyere russiske Ord polczanin (af polk. Folk, vulgus) og Ijudjanin af ljud (t. Leute) ere dannede ganske paa samme Vis Sz. Sl. Aft, 2 Th. 46, Szafarzik har bevist Sl. Alt. 1 Th. 165—280. at Slavonernes andet ligesaa gamle Fællesnavn Serber QZ^TtoQoi) ligeledcs betyder Folk. Ja han har fremstillet en anden mær- kelig Overensstemmelse med Ideerne inden den germaniske Stamme, idet han 2 Th. 394 fgl. beviser at Polakkernes æld- gamle endnu i mangfoldige Tilfælde brugelige Nationalnavn Ljech Gitau. Lenkas) er det samme Ord, som det sednere opkomne szlachcic og betyder en fri Mand (Adelsmand, Mand i politisk Betydning) altsaa ganske det samme, som de nys nævnte Navne Franker, Daner.

') Navnet Barbar er udentvivl en Nnturlyd, som skal antyde hvad der kuns kling^cr, uden at give Mening. Aristolanes brugcr dette Ord Av. 200 om Fuglene.

2) Oversåt i Annaler for Nordisk Oklkyndighed 1847 S. 19.

Om den litauiske Folkeslamme. 329

Efter denne Anvisning turde det maaske ikke være fov voveljgt at henföre hine Nationalnavne for de litauiske og slavoniske Stammer, hvori Roden er dels Lat, £ot, Ljet, Lejt, Lit delsLuz, Lnt, Lent, Laut, Ljut, LuC, samtlige til det let- tiske Ijaudis, polsk lud og ludzie, rus. Ijudi, bom. lid, lidi, tysk Leute, isl. liô: nit i Bemærkclsen Folk, Mennesker. Til Bestyrkelse kan ikke blot anföres det ny-snævnte rus. Ijudjanin, men ogsaa den endnu ældre Oversæltelse af gr. Xaoc, med Ijudii Sz. Sl. Alt. 2 Th. 231. q

Saavel det Litauiske som Lettiske have i det Væsentligc samme Lydsystem som de slavoniske Sprog. Dette fremgaar temlig klart af den litauiske Orihografi, saaledes som den er fremstillet og forklaret af Ruhig og Mielcke. Den af dç tyskdannede Præster for det lettiske Sprog antagne Retskriv- ning er derimod saa aldeles ensidigen indrettet efter tysk Mönster, at Sprogets egentlige Lydsystem kuns vilde være en Gjenstand for Gjætiiing, dersom ikke Rosenbergers Gram- matik, formedelst flere Sammenligninger med den russiske Udlale, havde oplyst baade de lettiske Bogstavers virkelige Betydning og dennes ægle slavoniske Karakter.

Det fremgaar af en Sammenligning mellem de lettisk- litauiske Bogstavrækker og de slavoniske Sprogs;

at det litauisk-leltilske ikke har en eneste Lyd, som er uhört i eller fremmed for de slavoniske Sprog,

at begge disse Sprog aldeles savne Lydene 0 g F.

(Ruhig S. 8. Stender 6). Bogstavet Ö er ogsaa ukjendt i de

slavoniske Sprog. Det samme gjælder ligeledes i deres op-

rindelige Skikkelse om F. Baade cp og -D- anvendtes vel i

VL 3 . V2

330 Ludvîo- Kr. Daa

det kirkc-slavoniskc Alfabelh, men kuns til at betegne frem- mede Ord (Dobrowsky Institut. S. 10). I de slavoniske Sprog er vel ikke Lyden F ganske ukjendt, men den viser sig at være dem tilbragt formedelst Beröreisen med Fremmede. Thi de Ord, som skrives med F, antages at være af tysk, latinsk eller græsk Oprindelse,0 og kunne ogsaa fordetmeste med den yderste Lelhed gjenkjendes som iidenlandske.

DetFolkefærd, som har staaet mest isoleret fra den euro- pæiske Kulturström, Serberne i Tyrkiet og Ungarn, mangler endnu aldeles F-Lyden, idet disse Illyrer endog udtale Bog- stavet F i de laanle Ord enten som V eller P. (Wuk. Sleph. Gr. S. 13). I noglc slavoniske Sprog, saasom Russisk og Polsk, forekommer vistnok F-Lyden nu hyppigere, idet W efter en Vokal i Almindelighed udtales saaledes (p. môic udt. mw/). Men just denne Skrivemaade med w (jus- B) beviser at dette er en sednere Brug eller Sprogudvikling, der ikke tilhorer den ældste og oprindeligere slavoniske Individualitet. Heller ikke har denne Forandring havt nogensomhelst Indfly- delse paa Ordenes Begyndelse.^)

Denne Bogstavsystcmcts Overensstemmelse er af megen Vigtighed for Afgjörelsen af Hovedspörgsmaalet, om de mange unægtelige Ligheder mellem de litauiske og slavoniske Sprog

0 Herved ere baadc (f og -^ bleven til F i den russiske Udtale, saa- ledes at Qso(fi?.oç udtales FeofiJ. Crater U, Gram. S. 7).

2) Det fortjener endnu at bemærkes, at de lalinsk-slavoniske AlfaVe- llier som oftest kuns anvende TF-Tcgnet, aldrig F., nagtet del mod- satte vilde være naturligere, da den l.yd, som skal udtrykkes, er den som i engelsk og i de romanske Sprog betegnes med V. og da Slavonerne hverken kjende eng. W. eller ville udtrykke, som Tyskerne, nogen IModsætning ntellem det egentlige V og det til F o verga a en de V.

Om don litauiske Folkestaniine. 331

skulle forklares af at disse Nationer, som oprindelig forskjel- lige have boet saa længe sammen som Naboer, at den min- dre talrige har laant meget af den mægtigere, som omgav den, eller om der finder et nöje Urslægtskab Sled. Thi frem- mede Ord, som optages i et Sprog rette sig oftest efter dets Bogstavsystem, formedelst den let begribelige Vanskelighed, der er ved at lære kuns i enkelte Tilfældc at udsige en ganske ejendommelig Lyd. Endog om man antager en saa betydelig Sprogblanding, at den enten tilforte Sproget ny Grundlyd eller foranledigede deres Udvikling af den ny Ska- belse, der maatte foregaa naar de forskjelligartede Elementer skulde uddannes til en harmonisk Helhed (hvilket man maa- ske maa antage at have været Tilfældet med det Engelske), vilde dog denne Procès aldrig kunne bevirke Udstödelsen af en forhen bekjendt Lyd, som Bogstavet F. Thi det kunde ikke tænkes at just alle de gamle Ord, som indeholdt denne Lyd, skulde udstödcs og remplaceres med laante frennuede. Heller ikke kan denne de litauiske og slavoniske Sprogs Mangel af F fuldkommen sammenlignes med den lignende Forekomst i Græsk og Sanskrit, hvor man ogsaa antager at det egentlige F savnes. Thi disse Sprog bave i dets Sted andre aspirerede Former af Læbebogslaverne, nemlig Gr. (p og Sanskr. baade ph og bh svarende til ^ samt tli og dh blandl Tungebogstaverne. I disse vendiske Sprog mangler derimod hvilkensomhelst Aspiration baade af Læbebogsla- verne G bvis Sted træder w) og af Tungebogstaverne, hvis Plads tildels Hvislelydene have udfyldt.

Det slavoniske Bogstavsystem i sin Rigdom er derhos blandt de europæiske Sprog saa ejendommeligt, at man ikke kan være udsat for Misforstaaelse, naar man gjenfinder det i en saadan Fuldstændighed som i de litauiske Sprog. Saavel dette Systems mest udmærkede Kjendctegn„ de hypp igt au-

332 Ludvig- Kr. Daa.

vendte i saa manf^e fine Afskygninjrer fremtrædende Hvisle- lyd, som i det hele tagel den rjendommelige slavoniske Ud- tale, ere med Konsekvens afbildede i den polske og endnu simplere og nöjagligere i den nyeste böhmiske Orthografi. Af Hensyn til typografisk Simpelhed, har det dog været nöd- vendigt i denne Afhandling at give den polske Orthografi Fortrinet for den böhmiske. Den förste af disse er saaledes benyttet til Hovedbetegnelse, at de mindre fuldkomne Bog- stavsystemer til Ex. Russisk, Serbisk o. fl. reduceres til det polske System. Det nyeste böhmiske Skrivesæt er ellers i den sednere Tid begyndt at indföres i samtlige de slavoniske Dialekter, der skrives med latinske Bogstaver og som staa under den vestlige Kulturs Indfly deise, det har derhos ved Rasks Skifter faaet en stor Anvendelse i den sammenlig- nende Sprogvidenskab.

Men det slavoniske Bogstavsystems mest paafaldende Særegenhed de saa hyppigt anvendte og kuns ved fine For- skjelligheder fremtrædende Hvislelyd, ere i de litauiske Sprog folgende og betegnes saaledes dels i Sproglærerne og dels, forsaavidt disses Forfattere have været opmærksomme paa Lydens Selvslændighed, i Ordbögerne: polsk og bömisk s. - eng. og fr. Sj, tysk sz. er lilh. s lettisk s

med en Streg midt over. p. og b. z - eng. og fr. z, tysk s er lith. z lettisk s uden

denne Streg. p. og b. c - eng. og fr. ts. er lith. c lettisk z. p. dz - eng. og fr. dz, ilal. og tysk z er lilh dz lettisk ds.

Hertil höre de beaandede: p. sz b. S - eng. sh, fr. eh., tysk sch er lilh. sz^ lettisk sch

med en Tvær.slreg over Set.

Om den litauiske Folkestamme. 333

polsk og bömisk z> - eng. zh, fr. j er lilli. z, lettisk sch

uden denne Slreg. p. c:5 b. c - eng. og sp. c/i, ilal. ei er lilh. cz ^ lettisk tsch

med Tværstreg over s. p. og b. cH - eng. Jj, ital. gi er lilh. (/^-^ lettisk dsch.

Flere enkelte Hvislelyd findes heller ikke i nogen anden slavonisk Dialekt undtagen det polske rs el. höhmiske r, der

0

er en særegen Modification af z og udviklet af r i det ældro slavoniske Sprog formedelst Jcr-.Systemet. Men flere af disse Hvislelyd kunne i de slavoniske Sprog forbindes med hinan- den, dels virkelig iiden Vokal og dels med svagt mcUemly- d(.Mide Halvvokal (ShvaJ. Den mest paafaldende og som tydeligst iidtales iiden Understötlelse af Vokal, er den For- bindelse SC, somPolakkerne udlrykke med szcz ogRusserne med et eget Bogstav. Den avvendes hvor andre Sprog bruge de simple Lyd st^ saasom szczygiel (lysk Stieglitz^. Men denne Sammensætning forefindes heller ikke i alle slavoniske Dia- lekter. Böhmerne og lUyrerne (Wuk Slephanowilsch Serb. Gr. S. 15) lade sig nöje med S/, hvilket er den almindelige tyske Udtale af de tyske Ord som Stadt t. Ex. Schtadt.

En anden Særegenhed ved de slavoniske Bogstavsyste- mer er den Modification flere Konsonanter kunne modlage formedelst J-Lyden, eller om irian saa vil Slavonernes Util- böjlighed til at udtale visse Konsonanter i Forbindelse med visse Vokaler uden til «amme Tid at indskyde et J imellem dem. De som först optegnede disse Sprog vare, iigesom de sedneste Sproglærere, uenige om den Maade, hvorpaa Lyden skulde opfattes og altsaa udtrykkes. Det cyrilliske og sed- nere russiske Alfabeth anvendte en dobbelt Bi^tegnelsesmaade; gnart sættes et Tegn Jer til Konsonanten for at antyde at den

334 Ludvig Kr. Daa.

or blöd (înoulUè) snart slöjfes Vokalen sammen med Jodly- deu til et difthonfjisk Tegn je, ja, ju, hvorved allsaa Lyden fremstilles soin om den tilliörte Vokalen. Den samme Dob- belthed findes ogsaa i de Sprog-, som anvende de latinske Bokstaver. Forskjellen bestaar kuns i at de istedelfor det efter Konsonanten staacnde jer, sætte over den et Komma, og- istedelfor de særegne Tegn for Tvelydene skrive enten I eller J med en folgende Vokal, eller ogsaa sætte et Punkt over Vokalen, som udtrykker at j skal höres foran den. Ud- talen betegnes altsaa enten pie, pe, pe eller pje. De Kon- sonanter som kunne modtage denne Tilsætning af et j ere i Polsk, Rus. Laus. Gammel- og Ny- Böhmisk p, b, w, m, n, r, c el. t, z, (der dog fattes i Laus.) dz el. dje (ligesaa) 5 (ligesaa). Laus har derhos alene /; /* haves i det Ny Bom.

I det nyere Böhmiske, udtrykkes Lyden (Ziaks Gram. og KoneCnys Lexikon) ved et Tegn over e samt ved et Kom- ma til t, d og n. Saaledes joe^ (pje^j, «owaCkonja) (Hestens). At denne Lyd har sin Oprindelse af et med Konsonanten sammensmeltet j el. i, viser sig ogsaa i denne Orthografi der- ved at det mouillerende Tegn udelades, naar der efter et saadant Bogstav fölger et i, saasom choditi (for chod- ziti, uàlales chodzjifji, at gaa) Ziak S. 4. S og ^anföres ikke af Ziak i denne Dialekt at undergaa en saadan Forandring og findes heller ikke i KoneCnys Lexikon at have et c efter sig. Men dcrimod forekomme Ord, i hvilke det ligebety- dende J staar efter s og z. saasom sjednati (forene) zjednati (anskaffe).

At disse Betegnelser virkelig ere ensbetydende vise de righoldige Sammenligninger af Dialektformer, som findes i Safarziks Narodopis og Jordans lausitziske Gram. Saasom Nar od. S. 76. sammenstilles polsk mje (eg. mie) med

Om (len litauiske Folkeslamme. 335

bom me, polsk cje (e^. c?>)^) medb. te som lios Ziak p. 112

c c

skrives t'e (Akkus. Sino^. af Iste o^ 2iien Persons Pron.) S. 80 polsk swjat Cel. siciaf) = b. swét^ (Verden) p. cja\o (el. cialo') bom. télo (Krop) p. 81 p. mjedz (miedz) =' b. med' (Kobber) p. nac = b. naV (Url). Flere Beviser i Jor- dans lausilziske Gram. S. 11 — 14.

I de Sproi^, som benytte Modifikationer af det cyrilliske Alfabeth, finder det samme Forhold Sted og Midlerne til at betegne det ere ogsaa de samme tvende, enten at föje et blödgjörende Tegn (h, jer) til Konsonanten, eller at föje et Tegn til Vokalen, som udtrykker at der skal höres en Jodlyd foran den (ja, jii, je).

Wuk Stephanowilsch har i sin serbiske Gram. forsögt at danne et nyt Alfabeth af det kirkeslavoniske, men som skulde være simplere end det russiske. Han har deri ogsaa Tegn for d^, c, 1j og nj, men isledetfor at betegne Vokalerne paa en særegen Maade, har han anvendt latinske Tegn for J. For- saavidt man uden at gjennemgaa et Lexikon kan gjöre sig et Begreb derom, synes Wuks Gram. at vise at Jodsystemet i denne serbisk-illyriske Sprogart forekommer efler de samme Konsonanter som i andre slavoniske Dialekter.

I de litauisk-letliske Grammatiker, som hverken synes at være forfattede af Mænd, for hvem det beskrevne Sprog var egentligt Modersmaal og paa hvilke heller ikke Sammen- ligningen med de slavoniske jVaboers Tungemaal har udövet nogen klarnende Indilydelse, er dette finere Sprogforhold fremstillet meget forvirret og utydeligt. Heldigvis gjör Ro- senbergers lett. Grammatik i sidste Henseende en Undlagelse;

0 Polakkerne skrive i disse TiTfæTdc i, men Ordet er do^ et Eiista- velsesord.

336 Ludvig Kr. Daa.

lios ham har man derfor disse moiiillcrede Bogslaver ganske tiildslændigen anförte, ligesom han ogsaa udlrykkehg gjör opmærksom paa Lydens Overensstemmelse, naglet Betegnel- sens Forskjellighed, idet j-Lyden ved de flydende Bogstaver samt g og k ndtrykkes ved en Slfeg over Bogslaven, ellers ved et j efter den. Han anförer da pj, hj, trj, kj, (jj, Ij, ^fV\ HJj i^j' Derimod bemærker hverk(Mi han eller nogen af de andre Sproglærere nogen analog Modification af Ilvisle- lydene s, z^, c og ch.

I det litauiske betegnes denne Lyd dels med i, hvilket Grammatikerne i saa Fald sige danner en uegentlig Dilthong med den folgende Vokal, dels med j. Men det erKjendes udtrykkelig at Lyden tilkorer den foregaaende Konsonant, hvilken den meddeler sonum difiTusiorem s. duriorem. Den forekommer efter p, b. w, k, g, Ij m, n, r, s, z, Cj dz>.

Det sidste åz falder rimeligvis sammen med den i Lexikonnet to Gange forekommende Betegnelse åie. Thi i det Polske er Lyden dz, el. dzi opkominen af die, som bestandig for- vandles dertil (gospoda (Herberg) i Dat. og Lokativ ^o^joorf- zie^ istedetfor gospodie, som vilde folge af de aliniiidelige Deklinationsregler). Sammenlign hermed de engelske Ord Jew og deWy church og natural. De let. Bogstavovergange bevise ogsaa noksom at dz er udgaaet af d ligesom c af t. saaledes zodis, Gen. zodzio istedetfor zodio og zaltis ^ G. zalcio for zaltio. Hine tvende Ord diewas (Gud) og dienas CDag) have Sprogets förste Oplegnero rimeligvis skrevet paa denne Maade, istedetfor dzewas og Dzenas el. dziewas og dzienas, for at anskueliggjöre den saa m egot yndede Lighed med de latinske Ord Deus og dies^ uagtet man derved for- dunkler den naturligere Sammenstilling, nemlig at lit. dzienas er identisk med polsk dzien, i]\u\\<\gcn at det förste har en

Om den litauiske Folkestamme. 337

Kasusform (br Nominativ, hvilket det sidstc Spro^^s Aand ikke taaler. Ligeledes kaii der være Sporgsmaal om de to eneste Ord, sorrj i 3Iielckes Lexikon skrives med ti udtaler iorskjel- ligt fra ei el. c. Skriveniaaden kan nemlig ogsaa her for- klares af etymologiske Hensyn Ciiekelis af tekenu, tie, tieko af tas).

Ligcledes maa man vel antage at Forbindelsen ni som hyppigt forekommer i Deklinationen og Konjugationen, har en analog Udtale mod de övrige mouillerede Konsonanter, uagtet den ikke udtrykkelig opföres blandt disse. Det vilde være altfor besynderligt om Genitiv-Endelsen io skulde ud- ove saa stor Indflydelse paa d og t som bemærket, men ingen paa ti , der dog viser sig langt mere modtagelig for denne Modification, saasom den forekommer ved / og w i de romanske Sprog, der ellers ikke kjende til Jod-Lydens vide Forgrening i de slavoniske Tungemaal. Rimeligvis have Gram. her undladt at bemærke en Modifikation, som de troede faldt af sig selv og af den brugle Orlhografi, ligesom vi Norske, naar vi skrive henge, indbilde os at enhver kan be- gribe, at n'et her skal udtales nasalt. Den samme Bevisfö- relse vil rimeligvis ogsaa være fyldestgjörende for Optagelsen af det ligeledes i Gram. udlalte s. Det forekommer i Forbin- delse med j i flere Kasus af Superlativernes Deklination.

Vi have altsaa i de litauiske Sprog gjenfundet det samme J- el. Jer-System, som karakteriserer de slavoniske Sprog og anvendt i de samme Konsonantrækkcr: Læbebogstavernes, de Flydendes og de Hvislendes. Særskilt bemærkes:

1. Det Litauiske og Lettiske har ligesom det Polske ud- videt dette System til Ganebogstaverne K og G. Ved förste Öjekast kunde man vel tvivle paa Rigtigheden af denne gra- matikalske lagttagelse, da Rosenberger sammenligner det let- tiske K med og uden Streg med Lyden af det tyske K i VL 3 X

338 Ludvig Kr. Daa.

Kamm og Kammen el. Kind; tin mellem disse tvcnde lyske Lyd er der neppe anden Forskjel end den som fölger af de forskjellige Vokalklasser, der ytre nogen Indflydelse paa Medlydene. Men Exemplerne gjöre det dog sandsynligere at Regelen har sin Rigtighed, da der som blöde Lyd anföres Ord, som tcalgja (p. icoiii^ Oxens), likja Qt. der Leiche), hvilke have en haard Vokal efter sig. De litauiske Gramma- tikeres Beskrivelser ere endnu mere bestemte for Tilværelsen af en virkelig gj- og /y-Lyd.

Grunden til at i Almindelighed i de slavoniske Sprog G og K ikke kunne modtage Jodlyden eller Jer, er at de umiddelbart modtage den endnu stærkere Forvandling til en

0

Hvislelyd. Saaledes gaar i Illyrisk-Serbisk g over til z eller z, el. 1j Cdj?) og k til cz, c, eller tj CWuk S. 7-8) Po- lakkerne gjöre en stor Anvendelse af denne samme Overgang saasom N. S. noga (Fod) reka CHaand) Dat. og Lok. nodze

c

rece, 1 P. S. Pr. Ind. möge Cjeg kan), tluke (slaar) 2 P. S.

c CC

mozesz (Du kan) tluczesz. Ikkedesmindre bestaar i Polsk ved Siden deraf delte ovenanförte Jodsystem, hæftet til de uforandrede Bogstaver G og K. Men det förste ægt-slavo- niske System har en langt videre og hyppigere Anvendelse. Gj og Kjlyden viser sig fornemmelig i Ordenes Rodder og det især i fremmede Ord, gjemein, kieroicanie (das Kehren) D^y z, c og 05 forekomme derimod i Formlærens æglnatio- nale Endelser. Gj viser sig stund um som en Overgang til en mere simpel Form. Saaledes skrives baade General, Gje- neral ogJeneral, af hvilke vel kuns det sidsle horer hjemme i Folkets Mund og crkjendes af Sprogets Genius. Kuns i Russisk forekommer je i Afledsendelsernc efter k og g, idet de nysanförle Ord noga og reka hede nogje og rukjc i Lo-

Om den litauiske Folkestamme. 339

kat. Safarzik söger at forklare dette i sin altböm. Gram. S. 10 ved at anläge et haardt je ved Siden af det l)löde.

2. At det Lettiske mangler J-Systemet i Hvislelydenes Række. Dette, hvilket i saa Fald vilde være en Afvigelse fra det slavoniske System, maa dog ansees for at være tvivl- somt, da J-Lyden her er vanskeligere at opfatte, naar den folgende Vokal er i, saasom i de polske Ord zimiiy, silny. Ord med folgende / forekomme oftere i Lexikonet saasom zils (skrives siW) blaa, ligner p. zielomj (grön) og har muligens samme z-Lyd; sirpe Q^^gy ogsaa skrives cirpe) Sigd, ligner p. sierp og kunde tænkes at have samme s-Lyd o. s. v.

Det er imidlertid sikrest at antage at Grammatikerne have opfaltet Lyden af disse Ord rigligt og at altsaa si, zi, ei, dzi virkelig i Lettisk udtales uden Mouilleren med J. Denne Omstændighed kan imidlertid neppe bevise mere end at det Lettiske i denne Henseende, ligesom i det Hele Sammenlig- ningen med det Litauiske udviser, befinder sig i en Oplösnings- tilstand, i hvilken det har tabt en stor Del af den oprinde- lige faldstændigere Formlære, som tilhörte den Sprogstamme, hvoraf det er udgaaet, og dermed lillige en Del af hin Bog- stavsystemets Rigdom. Der er intet mere underligt i at et Sprog taber disse fire Bogstaver end at det taber en Kasus (Ablativ) og et Tal (Dualis) hvilket Lettisk har gjort i For- hold til Lit. Den samme Indskrænkning i Bogstavsystemet viser sig ogsaa oftere i de nyere germaniske Sprog ved Ta- bet af }) og Ô. Det fölger af Lydenes BeskafTenhed at ingen kunde være mere udsatte for at gaa til Grunde end disse

0

sj^ ^j> Q og" dzj^ formedelst deres Lighcd med sz, z, cz og

0

dz, en Lighed, der er saa stor at det horer til de störste Vanskeligheder ved den slavoniske Udtale at adskille mellem dem. De slavoniske Sprog bevise ogsaa ved sine Bogstav-

340 Ludvig Kr. Daa.

overgange at der finder det nöjeste Siægtskab Sled mellem disse Lyd. Saaledes i Polsk liar pycha (StoUlied i D. og Lok. pysze (S el. sh^ derimod mnich CMunk) i N. TI. 7nnisi Qs el. -Si/) og deraf Diminutivet ?nniszek (Klerk) mt'd s eller sh. Safiirzik beviser i sin altböhmische Gram. S. 13. at i mangfoldige Tilfælde er s, z og c opslaaet af s, z og c eller traadt istedetfor disse sidste Lyd, hvilke Sproganalogien egent- lig medforte. Endnu större ere Forandringerne fra en Dia- lekt til en anden. Saaledes anförer Safarzik Narod. S. 65, 72 at de illyriske Kroater og Krainer bruge Cv istedetfor c ell. cj i andre Dialekter. I del lausitzisk-serbiske forandres det polske dz (dzj) til ds (dz/i). Ligesaa hyppigt er det at Mouillerin- gen aldeles falder bort og at der i Overgangen fra Dialekt til Dialekt kommer simpelt s. istedetfor sj eller sh. Saalcd(^s i den mazovviske Dialekt bliver c, s og z til c, s og z (Na- rod. 82) i det lausitzisk-serbiske s (sj) til s. z (zj til z (Jor- dan S. 12-14).

Af Reglerne for Bogstavovergange i del Lettiske ser man ogsaa at dette maa have været Sammen hængen med Udfaldel- sen af sj, y, cj, og dzj. Sh, zh, ch og chh ere traadte istedetfor dem. D gaar nemlig i Lettisk over til z, d. e.

0

zh Cskrives sdi) hrediz')^ Gen. hreza, i Polsk derimod bliver D til dv., 7'od, Lok. rodzie. F gaar i Lettisk over til S, d. e. sh saasom Leitis, en Litauer, Plur. LeiSa derimod i Polsk til c (rj), saasom Iwciei, en Kjedel, Gen. kolla. S i Lett. gaar over til S, d. o. sh, irersis COxc^Vl. tcerSi, derimod paaPolsk ofte til s CV^ (Rosenberger S. 24, Bandtke S. 28).

Af Ganebogstaver have de slavoniske Sprog fire^ h. g^ ch (det er kh, græsk x- spansk j) og /?, som staa i et saa-

Om den litauiske Folkes lamme. 341

dant indbyrdes Forhold til hinanden, at neppe noget Sprog kjender mere end to eller tre af dem.

G forekommer i Böhmisk og Laiisilzisk (Jordan S. 25) kuns i nogle fremmede Ord. I Böhmisk og Laus. skrives og udsiges stadigen h, hvor t. Ex. Polsk har g. Disse to Sprog adskille derfor kuns k, h og ch. Det Russiske har derimod ikke, ligesaalidet som detKirkeslavoniske, i sit Alfabet optaget noget Tegn for H. Bogslavrækken kjender kuns ky ch (kh, y) og g. Med det sidste Bogstav skrives de Ord som i andre Sprog have H saasom Geroj CHelt), Gerold (Herold), Gercog (Hertug). Dets Lydsystem danner allsaa med Hensyn til Ganebogstaverne en Modsætning til det czekhiske og lausit- ziske. Den polske Orthografi atter kjender vel baade h og ch, men Udtalen slaar dem sammen. Den erkjender altsaa kuns ky g og ch. Det samme er ogsaa Tilfældet med det Bulgariske ifölge Narodopis S. 43« Det illyrisk-serbiske kjender hverken h eller ch, hvilke enten rent udelades, (li- gesom det latinske h i de romanske Sprog) eller ombyttes med g, w, j el. k (Wuk Steph. p. 14).

De fire Ganelyd benyttes altsaa i disse Sprog saaledes: Böhm, og Lausitz, k, „ ch^ h. Russisk k, g, ch,, ,,

Polsk og Bulgarisk A% g, ch, „ Illyrisk-Serbisk. k, g, „ ,,

Dog saaledes at E i Russisk erstaltes ved G , i Polsk derimod ved Ch.

Saavel i det Litauiske som Lettiske mangler baade E- Gg CA-Lyden aldeles.

Dette behöver efter de ovenanförte Exempter dog ikke al bevise nogen forskjellig Oprindelse fra de slavoniske Sprog (da aet kuns medförer en Overensstemmelse med det af dem der er fattigst paa disse Lyd) og kan altsaa muligens hidröre

342 Ludvig Kr. Daa.

af atBogstavet er bortfaldet ved den samme Moderniserings- Proces, som de romanske og det illyrisk-serbiske Sprog er undergaaet. Denne Forandring er vel ved de Ord, som ere optagne i de nyeste Tider foregaaet paa den Maade, at H simpelthen er udeladt, saasom Ansis^ det tyske Navn Hans, (Stender S. 12). Ligeledes er det polslie cli i nogle Ord gaaet over til k. saasom

polsk chart, litauisk kurtas. Vindspiller.

— chalupa — kalupka, Hytte.

— chudy — kiidas, mager.

— chytry — kytrus, giidrus, listig.

Men disse Ord ere atter saa ganske lige de tilsvarende polske, at man kunde antage dem laante i den sednere Tid, da Sprogets Dannekraft var formindsket. Der findes et större Antal Ord, hvori en litauisk Hvislelyd svarer til et slavonisk eller germanisk H, og af disse Ord have ogsaa flere et stær- kere Originalitets Præg.

Polsk chala, lit. szeira, czetra, Hytte. — chory , lit. ser g as, let. sir gt, syg. polsk Heim, t. Heim, lit. szalmas. Hjelm.

— ser ce ^ t. Herz - szirdis - sirdz. Hjerte.

t. Halm - salms, Halm.

bom. chladny, t. kalt - salts, kold.

t. Hermelin, lit. szarmo, szarmonys, let. ser- mulin, ser mels, Væscl. t. Harst. let. sersna.

■3

polsk ges, bom. hus, lit. zasis, let. zos, Gaas.

— gwiazda, t. hwezda, lit. ztcaigzde, let. zwaigzne. Stjerne.

t.Holz, - zuHs, Træ.

polsk herb (Vaaben), lit. szarwas CPanscr) deraf herboicnik, lit. szarirhiiukas.

Om den litauiske Folkeslamme. 343

Tysk Hund, litauisk sziins, sui, lettisk suns (polsk suka, suczka 0: Tispe).

Det mest utlbredtc og villigste Exempel paa en saadan Overgang er imidlertid Endelsen for Lokativ, Plur., som i de slavoniske Sprog er cli, men i Lit. se el. sa og i Lettisk s. I det illyrisk-serbiske Plural, er derimod Lokativ faldet sam- men med Instrumentalis og Dativ til en eneste Form. Imid- lertid viser Sammenligningen med Sanskrit at det er Litauisk, som her har beholdt den ældste Form og at det er de slavo- niske Sprog, der have forvandlet S til ch.

De slavoniske Sprog have tre Modificationer af L nem- lig foruden den nysnævnte Ij og saa den almindelige L og den polske £. Den sidste horer imidlertid til de forsvin- dende Bogstaver, som næsten alene bruges af Russer og Polakker. De Nationer, som have forkastet dette Bogstav, udelade det dels simpelthen, dels forandre de det til Ij, eller til Oj u og 10. I Illyrisk-Serbisk findes Exempter paa de forste af disse Former, p, czlowiek, serb. czowiek (Menneske), WladislaiDj Wlaisaw, dal, dao; i den kärnthiske Dialekt af samme Sprog findes Exempter paa Overgangen fra £ til w og u som p. popiol (Aske) ill. kr. pepew, p. dlucji, il. kr. dovg (lang) p. koziei, ilkr. kozu (Narodopis S. 71). I det Lau- silziske bliver I ligeledes til w, ligesom ogsaa ofte hos den simple Mand i Polen (Jordan S. 5) uagtet baade de som skrive den Lausitziske og den Krainske Dialekt ere saa vel- bekjendte med at dette er en sednere Forandring, at de frem- deles skrive de vedkommende Ord £ eller L.

Det Litauiske og Lettiske savne denne polsk-russiske £.

Blandt Vokalerne maa mærkes, at det Litauiske har Na- salvokaler, der betegnes enten ganske som i Polsk med et Tegn under eller ved en Streg over Vokalen. Saadanne Tegn findes ved a, e, i og u; Grammatikernes Udtryk herom

344 Ludvig Kr. Daa.

ere vistnok saa aldeles ubestemte at man ikke kunde vide om der haves Næselyd i flere Tilfælde end a, og om det ikke

c ,

ellers var et etymologisk Paafund. Mon af Ordregislerne ser man at Skrivomaaden har sin fuldkomne Begrundelse i Ud- talen. Saaledes skrives den Præposilion, dor i Betydning og Form svarer til den latinske og german, in, paa lit. baade ^^S og i. I Polsk finder kuns lo Nasal-Vokaler e og a, hvilke

Wostokow og Safarzik allböm. Gram. S. 21 oplyse ogsaa exi- sterede i det kirkeslavoniske. De ældre slavoniske Gram. an- lege nemlig at der i de gamle Bibelhaandskrifter fandtes li'e Tegn for U nemlig de græske ov^ s samt et tredje ejen- dommeligt, hvilke alle kunde tage j foran sig, fremdeles to Tegn for Ja, saasom det nyere russiske Sprog i alle disse Tilfælde ikke kjonder anden Udlale end u, ju ellor ja. Alen de tre af disse Togn, som ere ugræske, forekomme, ifolge Wostokows Opdagelse, i don ostromirske Codex nöjagtigen i de Ord og Former, hvor Polsk har Nasallyd (J. Grimms Forlale til Wuk S. XXXII). Da de græsk-latinske Sprog i disse samme Tilfælde have m ellor n, er dotte et foröget Bevis for donne Udtales Ælde. Del har saalcdos mogen Ri- melighed, at hine tre Togn i det kirkeslavoniske Alfabolh bör læses a, ja og e. Dobrowski bruger i sine Instilutiones det

CCC

sidste Tegn, saaal man overalt kan resluere det i don latinske Skrift mod e. Men uheldigvis har han ringeagtet de Ivcnde

c

förste, saa at han i Stödet for dem har sal ov og tov. Han forlæller kuns S. 14 al Hnandskrifterne have raka, hvor Rus.

c

har ruka off Polsk reka (Haa nd) samt wjera, prawa, hvor

c c c

Latin har fideîn rectam og Græsk Ttiüriv ôiy,atrjv^ Polsk wjare prawa^ mon i hvormange Tilfælde dotte fandl Stod, angives ikke. Navnligon ikke om del brugtos i 1 P. S. Præs. Ind. hvor del Russiske har u og det Polske m eller r..

Om den litauiske Folkestamme. 345

Det Lettiske viser sig ogsaa deri simplere end Litauisk al det mangler disse Næselyd.

Endelig mangler Lettisk y, som findes i Litauisk saavel- som i de slavoniske Sprog.

Det Kirkeslavoniske har fremdeles i Enden af de Konso- nanter, som ikke faa Jer, et Tegn Jerr, som skal betyde det modsalte af hint. De Konsonanter, som betegnes med dette, ere i de nyere Dialekter enten

1) rene (ikke mouillerede) h. p. k, o. s. v.

2) den saakaldte tykke Lyd af det polske £ betegnes i Rus- sisk med L og vedfojet Jerr.

3) I Midten af Ordene sættes i Stedet for dette Tegn i nyere Russisk o el. e, i Röhmisk ofte e, og i Serbisk- Illyrisk a.

J. Grimm ytrer i Fortalen til Wuk (S. XXXIV) den Formodning at dette Jerr i de ældste Tider var en kort Vo- kal, saaledes at ethvert slavonisk Ord endtes paa en kort Vokal enten Jerr el. Jer. Ogsaa Safarzik antager i sin'altböm. Gram. at alle de blöde Konsonanter, som nu findes i Enden af slavoniske Ord, have sin Oprindelse af en simpel i-Vokal, som de forhen havde i Enden. CS. 12). Man maa vel alt- saa anse dem begge som halvvokaliske eller shva-agtige Tegn, der paa Grund af denne svævende Reskaffenhed baade kunde gaa over i en ren Vokal og aldeles bortfalde, saaledes

Jerr, kirkeslav. ic:lk, russ. icolk, polsk icilk, böhm. wlk Cda I og r i Rohm. neiop have den Egenskab at danne Sta- velser, ligesom Vokaler, fordi allid en shvaagtig Lyd for- bindes med dem); ligesaa den saa hyppige Præposition w:z heder russisk woz men i polsk og bom. kuns wz.

Som Exempel paa Overgangen mellem Jer og J behoves vel ikke at anföres mere end Infinitiv-Endelsen, som i Kirke- VL 4 X 2

346 Ludvig Kr. Daa.

slav. er tij, i Rus. f/ eller (t med Jer) polsk c (en Modifica- tion af tj) Off Bom. tiy der udtales som tji el. ei og hvor altsaa Jer baade har virket paa Konsonanten mouillerende og tilligc er fremtraadt som ren Vokal.

Et væsentligt Kjendetcgn, hvori de slavoniske Sprog stemme overens med de litauiske, er at alle disse, lige- som del latinske, aldeles fattes Artikler. Vel giver Ro- senberger det Lettiske baade en ubestemt Artikel wens, wena og en bestemt tas, ta. Men begge de andre Grammatikere, saavel den ældre Stender, som den yngre Hesselberg, for- sikkre med Bestemthed at Lettisk ingen Artikler har og at de to anförte Ord ikke ere andet end Talordet en og det de- monstrative Pronomen, som vel lettelig i enkelte Tilfælde kunne anvendes som eller rettere forvexles med Artikler, men ingenlunde ere det. Rosenberger erkjender at hans Ar- tikler have denne dobbelte Brug, og mere behoves der neppe for at gjöre det sandsynligt at han har Uret. Thi sande Ar- tikler ville snart adskilte sig fra det demonstrative Pronomen, idet disse paa den ene Side ved hyppig Brug afslcbes til kortere Former Csaasom itat. ih Ich sp. el^ la. fr. le eller l' og la el. T), disse derimod udvidedes ved emfatiske Tilsæt- ninger, for at betegne den mere markerede Henpegning (ital. eglij ella samt queglij quella, sp, el, ella samt aquel, aquella, fr. il, elle, celui, celle) af hvilke begge Par nedstamme fra det latinske ille, som kuns har en Form og derfor blot er Pronomen.

Den samme lagttagelsc vil man ogsaa kunne gjöre i de Græske og Tyske Sprog. Aldeles sikker bliver denne Bcmærk- ning, naar man gjcnnemgaar de i Stendt^rs Gram. anförte Ordsprog. Disse, som naturligvis fremstille Sprogct i en langt ægtereForm end de af Udlændinger forfærdigede Over-

Om den litauiske Folkestanime. 347

sættelser, hvilke man ellers benævner dets Literatur, kjende intet til Artikler. Substantiverne staa altid der uden Bestem- melse af nogensomhelst Art Artikkel.

Navneordenes Deklinationsform er ganske den samme i disse to Sproggrene. Tre Tal, Singular., Dual. og Plural, samt syv Kasus, Nominativ, Genitiv, Akkusativ, Vokativ, Da- tiv, Instrumentalis og Lokativ, ihvorvel, naar man gaar til de enkelte Sprog flere af dem befinde sig nogle Skridt fremad paa den Oplösningsbane, som danner de nyere romanske Sprogs Forskjel fra de ældre. De have nemlig tabt noget af denne store grammatiske Fuldstændighed, som karakteriserer Stammen. Saaledes har det lettiske Sprog, saavelsom alle de nulevende slavoniske Dialekter med Undtagelse af det Lausit- ziske oglllyrisk-Krainske tabtDnalformerne. Paa et tidligere Stadium fandtes de derimod hos alle Stammer. Den Kirke- slavoniske Gram., det Oldböhmiske og ældre Polske frembyde fuldstændige Dualformer ligcsom det Litauiske. Da det Let- tiske forst i den sidste Tid er optegnet, kan man rigtignok ikke ligefrem bevise at det har havt et Dual., som nu er tabt. Men da det dog efter Alles Dom ikke er andet end en Sprog- art af det Litauiske, maa det alligevel ansees for vist, at det har havt en större Lighed med dette i Fortiden end nu. Men efter Sprogudviklingens bekjendte Gang kan denne Lighed umulig have bestaaet i andet end at det Lettiske har tabt noget af den fordums fælles Formrigdom og at det altsaa i Grammatik er skredet videre from paa Moderniseringens Vej.

Ved Siden af denne Overensstemmelse mellem Litauisk og Slavonisk bemærkes dog ogsaa to store Forskjelligheder. Litauisk har kuns to Kjön, Mask. og Fem., Slavonisk har deri- mod tre nemlig tillige Neutrum. Fremdeles have Litauisk og Lettisk Kjönsendelser eller Kasusbetegnelser for Substantiver- nes Nominativ, Singular, hvorimod de slavoniske Sprog, endog

348 Ludvig Kr. Daa.

i sin ældste Form savne disse o^ som Nominativ kiins an- vende Ordets simple Rod. Jak. Grimm har riglignok paa det nysanförte Sled i Fortalen til Wuk ytret den Formodning at de Kirkeslavoniske Tegn for Halvvokaler eller Konsonant- Modifikationer, JerogJerr, vare Levninger af Substantivernes gamle Kjöns-Endelser, saaledes at Jerr var Maskulinets o el. u, og jer Femininets i, svarende til Litauisk as og is. Lige- som ogsaa det oldslavon. Dat. Plur. har et Jerr svarende til Litauisk s. CS. XXXIII). Denne Formodning svækkes ingen- lunde ved de af Forf. selv anförte Ind vendinger, nemlig at der ogsaa gives Maskuliner paa Jer eller med en blöd Vokal saasom konj, Hest i Polsk. Thi der findes ogsaa i Litauisk en Mængde Maskuliner paa det tilsvarende is. Heller ikke derved at han bemærker at hint i/err ogsaa forbliver i Akkus., uagtet, efter Analogien af de andre Sprog, Nominativets s el. r der skulde udfalde. Thi Jerr er under inomen Omstændijr- hed en Konsonant. Det er en vokalisk Lyd og denne Lyd, Maskulinets Mærke, forbliver baade i hi. dominus og domi- num, gr. ^€oç og x}^€or,

I denne Egenskab stemme de overens med Sanskrit, Zend, Græsk, Latin, Gotisk og Islandsk, altsaa med de ældste Sprog af den japetiske Stamme. Den er derî'or vel skikket til at paadrage sig Opmærksomhed, ja man tor endog an- läge at det er denne Omstændighed som det Litauiske væ- sentligst skylder baade de tidlige Forseg paa at udlede det af Græsken og de nyeste Filologers store Agtelse for dets Oprindelighed, der har bragt dem til i flere Henseender end billigt at forctrække det for de slavoniske Sprog og, hvad som end mindre kan forsvares, til at adskille det fra disse, som en egen Sprogstamme.

Uaglet vislnok ogsaa disse Nominaliv-Endelser ere en mærkelig Alderdoms-Lcvning, vil dog et nöjcre Rlik paa

Om (len lilauiske Folkeslamiiie. 349

Sagen snart overbevise Læsoren om at de i Litauisk staa i et ganske andet Forhold end i hine omtalte ældre Sprog. I de ældre Sprog er hin Endelse sat i uadskillelig Forbindelse med Kjönssystemet, saaledes at dette er et ligesaa væsentligt Begreb for Formen, som det logiske Subjekts Forhold. Han kjöns-Endelsen föjes aldrig til et Neutrum; thi hvor et saa- dant tilfældigvis skulde have åen, er den ikke vedlojet En- delse, men en Forandring i Roden, som i Grunden staar nö- gen. Saaledes er det latinske facinus ikke facin med Tillæg af Mask. -Endelsen us, men det er Roden facinor, som har undergaaet en Vellyds-Modifikation, hvorved us er foretruk- ket for or. Yistnok benyttes ofte samme Nom. -Form for begge de belivede Kjön, Mask. og Fem., saaledes at Ord af begge Kjön endes paa s i Nom., men at denne Udgangsvokal ogsaa har Sted i Intetkjönsord. som gr. €Ttoç^ sansk. vacasy lat. feZ/j: er Undlagelse. Fremdeles finder man at disse Kjöns- endelser, ligesom enhver Form inden de japetiske Sprog Cog hvorved de fornemmelig adskilte sig fra de finske og ameri- kanske Sprogs mere mekaniske Agglutinations-Former) paa den inderligste og mest organiske Maade forbinde sig med Roden, Rex har ligesaavel sin Kjönsendelse som dominus^ men paa en ganske forskjellig Maade vedfojet. Af denne mangfoldige Indvirkning af Rodens Udgang paa de forskjel- lige Endelser hidröre de forskjellige Deklinationer og de mange Afvigelser inden disse, som endog for hvert enkelt af hine gamle Sprog danne en velbekjendt Vidtlöftighed og Mangfoldighed, saaledes at 1. Ex. flere Ord forekomme nögne uden saadant Kjonsmærke og at flere Bogstaver end et kunne anvendes som saadant, saaledes i græsk og latinsk r, der ligesaa bestemt i Endelserne ior , ter betegner Mask. sonl iiSj os.

Det Litauiske frembyder derimod en fra disse Sprog

350 Ludvig Kr. Daa.

meget afvigende Ensformiglied. Dets Substantiver ere kuiis fordelte paa to Kjön Mask. og Fem. og for disse ere Endel- serne saa aldeles bestemte, at alle Mask. ender paa s med en Vokal foran (as. is,, ys og usj og alle Femininer paa enten Vokalen a Cjå) eller e. De eneste Undtagelser ere at Endelsen is ogsaa anvendes for Femininer og at der findes to apokoperede Former, som danne en egen Deklination, bestaaende deri at den ikke alene savner Nom.-Endelse, men endog har bortkastet Rodens sidste Bogslav Cmote for moter). Denne sidste Deklination er aldeles slavonisk. I Analogi dermed bruges ogsaa af nogle Ord paa is en apokoperet Form paa u^ t. Ex. ved Siden af det regelrette akminis ogsaa akmu Cen Sten), polsk kamien. Endelig to Femininer paa i. Disse Endelser ct^ is,, as o. s. v. ere saa nödvendige i Spro- get at de vedföjes de mange fremmede Ord, som ere op- tagne i det (Edenis O: Eden, kylikas t. Kelch, czepronas t. Safran).

Det Lettiske har for Mask. Endelserne is, us og 5 eller S, og for Fem. a, e og s. Undtagelserne, i hvilke a og e tilhöre Mask. ere faa. Disse Endelser tilföjes ogsaa uden- landske Ord som Priccis (Fritz), skriweris (Schreiber), skur- sztenis (Schornstein).

Adjeklivernes Endelser ere endnu simplere, nemlig i Lithauisk for Mask. as, is og us og Fem. a, i og e. I Let- tisk findes endog kuns en Endelse, nemlig s (el. S) for Mask. og a (cl. ja) for Fem.

Flere Omstændigheder godtgjöre imidlertid at endskjönt disse Endelser vistnok indeholde nogct urgammelt, ere de dog ikke i sin nuværende Form særdeles gamle eller de fremstille ikke Sproget paa det mest antike Standpunkt.

1. En Ordfortcff neise hos Harlknoch (Alles u. neues

Om den Ulauiske Folkeslamme. 351

Preussen Side 95), indeholder en hel Del Substantiver af den nu uddödc preussiske Dialekt, saaledes som de vare opteg- nede af Grünau. Denne Samling frembyder mange Substan- tiver, som ikke endes paa s, men saavel paa Radikalkonso- nanter, som paa andre Vokaler end de, som nu alene taales i det Lithauiske og Lettiske. Enkelte af disse Endelser stemme endog overens med de slavoniske Neutra saasom:

pevvo (polsk piwo), Ö1.

wablko Cp. jablko), Æble og med den samme polske neutrale og mest diminutive Endelse pipelko, Fugl. Frem- deles synes denne Diminutiv-Form at herske i Ordet Wai- kello (Dreng), lit. waikelis, Dimin. af icaikas. Fremdeles glasso (Glas), rus. glaz (Öje), hvilket sidste Ord danner sit Plur. paa a som et Neutrum.

Uden Endelse forekommer ogsaa Deyn (Dag), russ. denj, hvorimod Litauisk diena, leit. dena. Paa den anden Side raaa ikke fordölges at denne Fortegnelse ogsaa indeholder nogle Ord paa o, som i alle slavoniske Sprog ere Fem. paa «j, nemlig galho og ranko (polsk glowa, reka), hvoraf man muligens kunde slutte at Ordsamlingen er optegnet af en saa ukyndig Haand, et den t. Ex. ikke har anfört Ordene i No- minativ, og dette Spörgsmaal, som allerede för er berört, kan formedelst det Mörke, som hviler over denne uddöde Dialekt ikke tilfulde opklares.

2. Men det Litauiske selv afgiver et tydeligere Vidnes- byrd paa at det engang- har havt et Neutrum, idet det endnu besidder et Pronomen, som har tre Kjön, nemlig Demonstra- tivet TaSj ta, tai. Naar delte Neutrum tai sættes til et Ad- jektiv paa us, faar ogsaa dette en Neutralform paa u. Et saadant Adjektiv har altsaa tre Kjön, grayjis, grazi, grazu. (Ruhig 37). Ligeledes de Participier som endes paa pä (Perf.

352 Ludvig Kr. Daa.

og Filtr. Aktivi), hvilke i Neiitr. faa ß (R. S. 110, Mielcke 144).

c

saasoni sukseSj, m. suksenti, f. siikse, n. CxtV7](ro)v^ -ctovda^ -dov'). Saadaniie Former om de end ere isolerede og" iifuld- stændig^e,- vidne formentlig- tydelig imod den Antagelse at det Litliauiske oprindeligen kims skulde havt to Kjön som de semitiske Sprog. De maa iidentvivl betragtes som tilbage- staaende Levninger fra en ældre Sprogperiode, da disse Sprog ligesom de slavoniskc havde et gjennemfört Neutrum. En- deiserne ere ogsaa ganske slavoniske. Uagtet vistnok den sædvanlige JMeutr.-Endelse for Adjektiver i Polsk er e^ findes dog ogsaa i flere Ord o (Bandkte 121). Hyppigere er 0 Endelse for Adverbier og for Adjektiver, som bruger sub- stantivisk som dobroj, det Gode. I Bohmisk og Lausilzisk er Endelsen o endnu hyppigere i Neutr. I Kirkeslavon. en- des alle Participer i Neutrum paa o.

Det er derfor rimeligt at Litauisk og Lettisk ikke slaa paa det oprindeligere Standpunkt med Hensyn til Nominativ- Endelser og Kjönsformer som Latin, Græsk, Islandsk og de egentlig gamle japetiske Sprog, men paa det Overgangsstade som Italiensk, da der vel findes Kjönsformer, men kuns for et Todelingssystem, hvoraf fölger at Sproget har faaet en Fattigdom paa Endelser, der frembringer en langt större Regelrethed og Simpelhed end det ældre og oprindelige Sprog kjendte. Saaledes ere paa Hal. baade Mask.-Endelsen us og Neutr.-Endelsen um slagne sammen til Maskuliner paa o^ til hvilken Form end videre ere slagne en Del Femininer paa us efter Lyden, saasom il cielo , il braccio og il frassinOy som paa Ilaliensk have regelmæssigen et Kjön og en En- delse, paa Latin to Endelser og tre Kjön, hvortil komme endnu större Forandringer, som albero (arbor) ^ tempo ^ pl. tempi (tempus^ ra). Det Litauiske Sprog maa endog ansees for endnu simplere med Hensyn til Endelser end det Italien-

Om den litauiske Folkestamme. 353

ske og Spanske. Det adskillcr sig- dcrimod fra disse sidste deri at de liave slaaet det gamle Neutrum til Hankjönnct, hvormed det har mest Lighed i Deklination. Litauisk har derimod for det meste gjort de slavoniske Neutra til Hun- kjönsord. Grauimatikerne have ikke været opmærksomme paa denne Omslændighed, uden forsaavidl aiigaar Adj. o^ Partieipier, Iivor de udtrykkelig- anföre at Adjekti vernes Fe- mininform brugcs med tai for Neutrum, naar dette ikke har iiogen egen Endelse. Men Sammenligning af Ord synes at vise at det samme ogsaa gjelder for mange Substantiver.

Litau. zocUs, p. sloico, n. Ord.

let. aco, lit. akis^ p. oko^ öje.

sirdZy - sz-irdiSj p. serce. Hjerte.

mares, F. Pl. - morze. Hav. guszta, - gniazdo. Rede,

Men forneramelior Afledning"s-Endelser som; Lit. Brohjste f. p. bractico, n. (Broderskab).

- karolysie f. p. krolestico, n. CKongcrige).

- bagotyste f. p. hogactico, n. (RigdonO.

Hertil horer lett. zts som wahts (Rige), icezts (Budskab) Caf polsk wladac og wiesdz).

Dog Inævnes ogsaa Undtagelser, hvori slavon. Neutr. ere blevne til Hankjönsord.

Lett. tnests, lit. miestas, p. miasto (Stad). - kreslaSy p. krzezlo, (Stol). Den talrige Klasse' af Diminutiver synes at være Mask. paa is, som szunnytis (Hvalp), medens de i Slav. oftest ere Neutra paa e, t. Ex, p. szczenie. Fremdeles endes den over-

c * c

maade talrig-e Klasse af Verbal-Substantiver, Lit. paa ammas

og Lett. paa ums eller nns Mask., hvortil svare slavoniske

Ord paa nie eller eie, der altid ere Neutra (saasom Polsk

YL 4 Y

354 Ludviff Kr. Daa

t?

pytanie, Spörnen, czytanie, Læsnino^). Dog- forekommer ogsaa stundom Hunkj., der synes at höre hidheii, saasom gi- minne CSlægt) af gimu (föder), gawine (Fastetid) af gawju. I den Lettiske Endelse duiDoszana(ß\,he\e, Subst, aî dziwot,

lig p. zycie af zyc^ domaszana^ Eftertanke af domat, polsk domyslac, formode). Af Metallernes Navne, som i Latin, German, og Slavon. ere Neutra, har Lit. baade Mask, og Fem.

t. Ex. p. zelazo (Jærn), srebro (Solv) zloto (Guld), alle Neut.; lit. gelezis f. lett. dzehe f. sidabraSj m. og auksas m. lett. zelts m. Men da Grammatikerne ikke indeholde nogen Kjönsregler for det Litauiske, er denne Undersögelse forbunden med större Vanskeligheder, da man alene har ufuldstændige Ordfortegnelser at holde sig til.

Sammenlignes det Lettiske med det Lithauiske eller de Slavoniske Sprog i Henseende til Deklinationssyslem, viser det sig som langt mere grammatisk oplöst eller modernt end de andre.

1. Det har ligesom de fleste nu levende slavon. Sprog tabt Dualis.

2. Instrumental-Kasus er borte i Subslanliverne og Ad- jekliverne. Som man af Deklinationstabellerne vil se, maa detle Tab tildels være gaaet for sig paa den Maade at Dativ er gaaet ind under Inslrum., dels omvendt. Thi i Formen ligner det lettiske Dativ stundom det slavon. eller litauiske Instrumental, stundom omvendt. I et Tilfælde frembyder Spro- get endnu et Spor af sin ældre rigere Tilstand. I det lettiske Pronomen nemlig findcs for Lokativ dobbelte Former anförtc, af hvilke den ene ligner Lokali v-Endelsen, den anden deri- mod har saa mcgen Lighed med den gamle Instrunientalforni i Lit. og Sl. at man uden Tvivl maa antage den for at være en Levning deraf. Den er i Betydning faldet sammen med

Om den litauiske Folkestamme.

355

Lokativ og derfor bleven ubemærket af Grammalikerne. Sten- der oplyser § 201 at den baade lyder med n og m og alt- saa stundom aldeles paa samme Maade som i de ægte sla- voniske Sprog^.

3. Betydningen af Kasus er endvidcre forvirret, idet alle Præpositioner styre Dativ, naar Substantivet staar i Plur. (Rosenberger S. 161).

I baade Litauisk og Slavonisk er Dcklinationssystcmct væsentligen bundet til Kjönnet, saa at der findes tre Hoved- Deklinationer:

-'. ^

^

3

ö

Q

>

î^

<

t^

J^

ö

en

>

î:^

c

O

t/i

£2

c

pr

C

c

O

c/5

M

o

^

o

-r

^

^

T*

?r

2

pr

pr

P

V

=

3

s-/

*

•

'o .

^

^

"^

^

"^s"

"^^

"^"

•^

^

"^

o

O

&

5^

Ç5

^

s

a

^

a

a

B •

s

g

g

SS

s

s

g

g

?;

.c2. .

S

S

S

s

52

jg

g

»-•

O

o

«>

s

g

e*.

Ç5

Ä

a

5;

S

XTi'

xn

p3 !

«c

i

c«

g

^

^

•^

"tå

"^3~

^s

^

*^

^"~

^^~

"^s"

"%"

^

^

"Ö

r;

c/l

Ü5 * HA ,

c'

i

o

Os*

i

O

o

i

v*

i

o

o

O

o

o s a

S"

<

i

Hi

^

a s

o

p

o

'w

*

Z

a;

oL .

ts

n— 1

O-

Xfl

^

o

1

V-/

o

=r

3'

5

■i •

.g.

s

2

c SÖ*

lHj

5

2. 35'

s —

O

C«5

a

C!

o».

o «o

1

1

^ g

a S

S"

p

f

CD

0

S

C*S

*

;"

55*

pr

2 *

'•^^

f^^

S —

«^

^*

p^

,^

«^

^

«^H.

«>

a

•» a

a

1 :

o .

Co

«c

Cö*

Co*

«o

1

r*

S'

i

';:^ a

«^

so

tr.'

>

0

<*

*

fö

(^

O)

a

v» *

O

«5*

i.

,s

g.

^

^*

<?".

5^

^i.

9^

.f

*^r

1

1

^.

«2.

/-^

f-\

/— ^

/'-*\

•

o

^ S O

«SS

g-

^-^

1

g

y

tn <

356

Ludvig Kr. Daa.

Litauisk.

Old.-Böhm.

Lettisk.

Kirkesl

Nom. Y.

p 07111.

pamj [a].

tu

ta.

Akkus.

ponu,

c

pany [a].

lu.

c

ta.

Gen.

ponu.

panu.

in.

tu.

Dativ.

ponam.

panoma.

tiem.

tyma.

Dual

i.-Böh

\ny [a

\ny [a

im.

noma.

Som för anfört fattes Dualis i det Lettiske. Del förste af disse Exempler er Ordet Pan, Herre, som

0

forekommer i Polsk, Böhmisk og ligeledes i illyrisk :::upan. Ban) samt er gaaet over i det magyariske izpan. Ikkedes- mindre forekommer det ikke blandt Dobrowskis Kirkeslavo- niske Bodord. I Russisk, ere Ordene gospod, gospodin, go- spodarj , traadte istedelfor det. Af denne Grund er det old- böhmiske opstillet, som Repræsentant for de slavoniske Sprog. De oldbohmiske Endelser ere ellers aldeles lig de kirkesla- Yoniske med to Undlagelser, der ere anforte inden []. Ordet Pan forekommer heller ikke i Lettisk, som istedet derfor bru- ger kungs, et Ord, som bestyrker Formodningen om at det russ. knjaz og det polske ksia^e (Fyrste) ere beslægtede med germanisk kung. Ogsaa den berömte slavoniske Titel car er forkortet af cesar og laant af Romerne. Den opkom efter Szaf. först hos Bulgarerne Sl. Alt. 2 Th. 186. Derimod betyder det her som Paradigsma opförte. lettiske Ora. pauns en Pande. Det er stillet ved Siden af det ligelydende|)owfl5^ ogsaa fordi det heller ikke er umuligt at deres Betydning kan være beslægtct. C00I0 betyder paa Polsk Pande, deraf naczelnikj, Hövding, Övergeneral, Qcaputj, capitano , chef, höfud, höfdingi). Szafarzik udlcder :^up an nï zup a , Slaw. Alt. 290. 2 Th., hvilket snarere synes at være en Forvcxling af Moder og Daller.

Det andet Ord bruges i alle disse Sprog i den samme Betydning nemlig som et demonstrativt Pronom.

Om den litauiske Folkeslamme. 857

Sammenligner man Siibslantivernes Deklination med Ad- jektivernes i ethvert af disse Sprog, er det slavoniske mang- foldigst. Adjektivernes Endelser ere en Modifikation af Pro- nomet toj , saaat de i de fleste Kasus falde sammen dermed, i andre adskille de sig ved at Vokalen o forandres til a og je til y. De kirkeslavoniske Adjektivers Endelser ere derfor paa nysanförte Tabel indesluttede i Parentiies' efter Prono- mets. De afvige meget fra Siibstantivernes Former. I Li- tauisk derimod deklineres Adjektiverne ganske som tas-?ro- nomet og indeholde kuns faa Afvigelser fra Substantiverne. r Lettisk endelig finder det simpleste Forhold Sted: Adjek- tiverne böjes aldeles som Substantiverne og Ordet tas staar med sine særegne Former igjen som en isoleret Levning fra en ældre Sprogperiode. Kuns et andet Demonstrativ sis deklineres ligedan.

Betragter man de enkelte Kasus bemærkes:

I Nom., Sing. overalt Kjonsmærket s, «a i Lettisk og Li- tauisk, som visselig formedelst dets Overensstemmelse med de ældste Former i Sanskrit, Græsk og Latin samt Gothisk, maa regnes til de tidligste Sproglevninger, der vare forsvundne endog af de ældste slavoniske Monumenter. Thi her staa Substantiverne nögne og Adjektiverne have antaget et andet Kjonsmærke yj eller i de fleste nyere Dialekter kuns i. Denne Litauiske Endelse vakler imidlertid endog i Ordet ponas mellem as, is og kuns s.

Akkus. frembyder ogsaa i Lit. og Lett. en langt æl.lrc Form, nemlig Nasalen « istcdetfor gr. v og lat. og sansk. m^ hvoraf Leltisk kuns har bevaret den simple Vokal. I det ældste slavoniske var ifölge Dobrowski Inst. 462 Akk. Mask. overalt lig Nom. ligesom Neutrum. De nyere slavoniske Dialekter have derimod indfört den Distinktion at ved levende

358 Ludvig Kr. Daa.

Væseners Navne er Akk. Mask. ligt Gen. Altsaa heder i nyere Polsk og" Böhmisk pan i Akk. S. pana. *

Genitiv er aldeles overensstemmende. Thi de slavoniske Substantiver dele sig i to Underklasser, af hvilke nogle have a, andre u^ og i Lit. bestaar Formen a dialektisk ved Siden af 0 (Mielcke S. 27). Adjektiverne have ogsaa antaget den. I Slavonisk have derimod Adjektiverne udviklet en selvstæn- dig Gen. ogOj, ago el. ego^ som maaske bör sammenlignes med den latinske paa ius i Pronomer og pronominalske Adjektiver.

Dativ, Instrumental og Lokativ danne en egen Afdeling af Kasus, hvis Mærkebogstaver (m og w) stemme saa aldeles overens og ere saa mangfoldigen indflettede i hinanden, at man kan se de maa være udviklede af den samme Grund- tanke, der er bleven adskilt efter torskjellige scdnere op- kommende Hensyn. Dialekternes sednere Udvikling viser atter ogsaa en mangfoldig Splittelse og Forandring, hvor- under der dog altid vedligeholder en vis Forbindelse mel- lem disse Kasus; saaledes den nyere polske Lokativ paa u, panu stemmer overens med det kontrahercde Dativ paa u, Saaledes bruger Lit. ikke Mærkebogstavet m i denne Dekli- nations Substantiver, men i alle disse tre Kasus i Adjekt. samt i Instr. Sing. af Deklinationerne paa is og paa us (akis, akimij dangus, dangumi). Derimod have de lettiske Subst, i Dat., Sing. m ligesom Adj. nogct som er ukjendt i Slavon. og Lit. Litauernes Instrumental er en Udvikling af Dativ. Lnellem de slavon. og lilhauiske Adjektiver er Overensstem- melsen næsten fuldkommen.

I det Lettiske ere tai og taniii faldne sammen og be- Iragtes begge som Lokativer. Men Formerne vise forment- ligen at kuns det sidste er et ægte Lokativ, hvori 7ii er hie- vet til n: en Overgang, som f;temmer overens med den mang-

Om den litauiske Folkes lamme. 359

foldig hyppige, hvorpaa det græske og lalinske Sprogs En- delser" afgive Exempler og som ifölge Stender § 201 ud- trykkelig bruges i Lettisk, saaat Formen tammi höres bred- ved tanni. Paa Slægtskabet mellem disse tre Kasus afgiver ikke alene Latin et Exempel, hvori Ablativet er faldet sam- men med Dativ i hele Plur. og i 2 Dekl. Sing., men ogsaa det græske, hvori hin Sammensmeltning er aldeles fuldbragt. Sammenlign ogsaa dermed den nysnævnte lettiske Regel at alle Præpositioner styre Plural-Substantiver i Daliv.

Den særegne Lokativ i det Lettiske paa a er rimeligvis udgaaet afGcn. eftersom de slavoniske Adjektiver have samme Endelse i Gen. og Lokat. Plur. De Maskuliner, som endes paa is have derimod i Lok. i.

Vokativ forekommer i Lettisk kuns af Subst, paa is, der bortkaster s. Overensstemmelsen mellem den Litauiske og Slavoniske Form, (som ogsaa i nogle Ord kan endes paa u) er maaske et Vidnesbyrd om at det sidste Sprog engang har havt en Kjöns-Endelse for Mask. og deraf dannet Vokativ ved at udstöde S. og beholde en forkortet Vokal i Endelsen. En saadan Vokativ, s^m ender paa en Vokal, findes nemlig heller ikke i Latin og Gr. uden i Ord, der have Kjönsendelse for Mask.

Dualis stemmer overens i Gen. og Dativ, som ere Mo- difikationer af de tilsvarende Pluralformer. Det slavoniske har i flere Tilfælde foretrukket at betegne Dualis ved En- delsen a, der rimeligvis er hentet af Talordet dwa, hvilket ogsaa ofte i disse Sprog tilföjes for Tydeligheds Skyld. Det Litauiske Akkus. udmærker sig ligesom Sing. ved Nasalen u, I

c

det oldböhmiske viser sig i N. og A. formedelst Endelsen y en Overgang til Plur. og altsaa til Dualets Forsvinden.

I Nom. Plur. maa Endelsen overalt ansees som væsent- ligen en, nemlig en af de to beslæglede Vokaler e og i*

360 Ludvig- Kr. Daa.

Den slavoiiiskc Form paa owe Csednere owle') er uden Tvivl kuns en Udvidelse idet lo er indskiidt imellem o, som staar tilbage af Hankjons-Endelsen (ligesom i Litauiske ponai og Græske logoi^. Delte iidvidede Plural, anveiidos nemlig i Polsk ved Siden af de kortere Former paa i^ y , i, ie, som en Art pluralis majestatis Cse Bandke S. 71—3).

Akkus. dannes i det Lit. og Lett. paa us og os^ der stemmer overens med de latinske og græske Former for disse Tilfælde. I de slavoniske Sprog er Akk. Pl. en Modifikation af Nom. Ci de sednere Dialekter stemmer det ved levende Væ- scners Navne overens med Gen. pl.) Mærkeligt er det dog at det kirkeslavoniske her i Adj. frembyder den forhen nævnte Nasal, som det havde tabt i Sing. og Dualis, medens Lit. og Lett. der havde beholdt den. Denne Nasal i Plur. maa alt- saa betragtes som et almiudeligt Akkusativmærke, der ,kuns staar igjen i et enkelt Tilfæidé.

Del Litauiske og Lettiske Gen. Plur. er en Modifikation af den slavoniske Form for Gen. af Substanliverne, hvis Vo- kal 0 i det polske udtales som ii (oiD=uf). Adjektiverne have faaet en forskjellig Form i det Slavon., nemlig paa ch.

Dativerne stenmie, undtagen at Lit. her har beholdt sit Kjonsmærke s ligesom Sanskrit.

Instrumentalis har i Lit. ogsaa delte Kjonsmærke fra San- skrit. Forresten er åen, som man kan se af den fuldstæn- digere Form i FemininiMMie og som allerede Ruhig (S. 23) har bemærket, dannet ved at Kjendehogslavet m er udfaldci" ponais staar allsaa for ponamis. I det ældre slavoniske brugtes denne fuldere Form med m i Inst. Plur. kuns i Ad- jektiverne, i de nyere Sprog (Pelsk, Russisk, Lausilzisk og Böhmisk) bruges derimod hyppigst i Instrumentalis P. En- delsen ami Cpananii^ fuldt ud.

Lokativ Plur. har i de slavoniske Sprog lx sljindig Mær-

Om (len litauiske Folkostainme. 3(3 1

k(îI)ogslavet ch. Litauisk o^^ Lellisk liave dcriniod beholdt s cflcr del Sanskritske. Denne Svævcn ineliein s oi^ en Cul- tural fandt, ifoige Bopp Vergl. Gram. p. 288, ogsaa Sled i ilen ældslc asiatiske Klasse af de japeliske Spr()<r, hvor Endelsen var i Sanskr. sa e\. su og- i Zend su, ^ra el. hu,.hvçi.

Vokativ Fl. er i alle disse Sjirog ligesoni i Gr. og Lat. ligt Nom. ^ ;5 s:

De mangfoldige Deklinalionsregler, som foreliomTnc i de litauiske og slavoniske Sprog for Maskulincrne, lade sig uden Vanskelighed henförc til det nu fremslillede. Exempel. De bero for den störste Del paa hvad enten Roden ender paa en haard Konsonant eller en, som, efter det under Bogslav- læren anförte, har et j efter sig, hvilket J da beholdes i alle Kasus. Den sidsle Klasse faar i Lettisk og Litauisk i No- minativ Sing. Endelsen is, ys, hvori Vokalen egentlig er radikal ligesom i Slavonisk og felger Ordet gjennem alle dets Forandringer. Andre Afvigelser flyde afKonsonanternes For- bindelse med visse Vokaler, hvorved d bliver til t/-3, t til es eller c m. m. hvori de litauiske og slavoniske Sprog i det hele stemme ganske overens. Saaledcs: Lettisk sapni (Dröm) Gen. sapna (p: sapnja). Lilau. zodis (Ord) Gen. zodzio. Polsk harp (o: karpj, en Karpe), Gen. karpia (o: karpja).

VL 4 Y2

362

Ludvig Kr. Daa.

o o > ^

ss o 5cr o

o o

a c t> ^25

05 ^

►T *

c

5

TT O

pr 3

-t -^ *t "Î

Ä Ö Ö Ç5

S S S S

Sc- ?ç- ft-

« -■*.

s •

-5

•t:

-t

"1

^

t-<

o

C

O

o

o

^

Sç«

;^

:^

Sr

. Ö

a

S5

C5

J^,

«c

a»

pr

•^

*^

-^

•^

*t

*^

f

Ä

<a

55

ç^

!5

S

s

jg

S

Jg

S

s-

^

sr-

55-

;^

?ç-

?ç-

• a.

Ö

Ç5

g".^

&

. Cï)

pr

55- O

*5 frri

c. s

1 S ^ ^ ^

^. V, ^ V.

w

•i

•^ -^ -^ ^ ^ "^

Oç^ o<Ä o<Ä o<^ o^ ^

55« Ç5 S5- ?Ç^ ^ c« «Ci

ÇO

Cî»

? Ä-

«^ en. «. «H. «^ ^H. tr* Ö a a Ç5 O S en

—

.

r<

«s.

o

g

Q-

• ^.

a

a

o

«a

a

S-

si

c^

w'

pr

>

- —

o

W

?r

a

s

«2:

Ç:

a.

o

S-

<

<

,^ ,«4. «s. «-fc «^ PS. o

Om den litauiske Fülkeslamine. 363

J -xij '1 < i-^ ^ G c^ > ^

E, ® 55 M 2 ^ ^

Ä- ?r j:j. r- p pt ^

«\V n i.i ■

^

.

"t

^

^!

*^

r*'

6

o

O

•O

O

o

>r-

•

?ç-

??*

5?-

??-

«■^

.§

;

i

s:

a

ET".

*)ijyjj<-)!

li/i'^a

i

a

t^

-•■•. 0

(c

s

s

o

c_

Ö

S

*

C<B

Jo

v.'

15 1;' i

(fi

«o

pr

*^

•^

^

"^

^

.*

t^

S

s

s

s

S

S

— L*;^;i •''

;^

^

??-

a-

?r-

?5-

►t*

ö

Ä

^

^

^

Ob/iJ(l ..;.

"■ t-i ■■' . ' .

.-

vT-

.s

v«

w

o

2

Job hoifi ■

lornrn •

<:

S3

»2'

,2,

,2

c^;i'

^

55«

5Ç-

5Ç-

A'

Ä-

??-

o^

Ci

Ö

O

*

r*'

en

,

§-

1-

i

fr

Ol.

■ „^

^s.

«N.

«>..

^

t^

S

B

ö

p

a

a

ra

^

S

c<a

c«

xr'

Ç«

?r

»«4.

«s.

o*i

oi.

r^

C

O

o

S

S"

~**

--■:

CC

w. Ce

•g

c«

•

cc

JtJH. .

*

I*)l)btni>!0-

'■.'fHf?r.O

O.

<?".

w

Î

^

^

g?

Ci

55

o

**

•^

^

«>j

s-^

5?r

vT"

vT-

v.

vT

'S'

^

K/1

r.

1 C^ o !Ä

^

v.

^

<

1

1

1

1

,^

,^

^

«Sï

^

«5Ï

««s

P

?

o^

•

o

S.

S

C5

pr

iOii :r)b

5 SX

?/I i

'■•fi :

1>I?,

obOgsaa i Fem. deklineres de lettiske Adj. som SubslaH tiverne; ligeledes de litauiske. De slavoniske g-aa efter ias, imdtagen at Vokalen i Plur. bliver y for je, ligesom i Polsk^ baade i Pronomet og Adjektiverne. Def valgte Deklinations-^-

364 ,,< Lurlvrsr Kr. Daa. d røO

Exempel, ruka, betyder Haawd. Den lettiske Porm ligner mest den russiske, den litauiske mest den polske. Dog maa bemær- kes, at det kirkeslavoniske Sprogs Regler for Bogstavforandrin- ger ere det samme som det polskes, saaledes at k foran je forandres til c. De i Parenthes indslutlede Kasus hede altsaa der riicje. Russerne derimod, ligesom Litauerne, tilsidesætte denne ellers almindclig slavoniske Overgangsregel. Derfor er her den russiske Form indsat, formedelst dens större Over- ensstemmelse. (Dobr. Inst. cap. II. §. XIII"). Fremdeles maa det erindres at Ordet, som allerede för bemærket, ifölge Do- browskys Vidnesbyrd i Kirkeslavon. egentlig heder raka lige- som i Lit. og at det, idetmindste i Akkus. ogsaa havde denne Nasal-Vokal raka. der fuldkommen stemmer med det

c c'

Litauiske.

Af særlige Bcmærkninger hidsættes:

I Nom. Sing. have samtlige disse Sprog en Vokal som Kjonsmærke: Lettisk og Litauisk a eller e, Slavonisk kuns a el. i y en Forskjel, som alene foranlediger faa Afvigelser, der ere begrundede i disse Vokalers Væsen.

I Akkus. stemmer det polske Sprog overens med det Lit. deri, at det har bevaret den Næselyd, der er det oprinde- lige Kasusmærke, hvilket alle de slavoniske Dialekter havde tabt i Mask., medens det Lita. havde dette Bestemmelsesmiddel ogsaa der. Al det endnu findes i polsk Fem. er et Bevis paa disse Sprogs Overensstemmelse, som kuns adskille sig ved den forskjellige Troskab, hvormed de have bevaret den engang fælles Ejendom.

Gen. Sing. saavelsom Nom. og Akkus. Plur. udmærker sig, i Lett. og Lit. ved dette urgamle i Sanskr. stedfindende ÄJ jsqm ,. de slavoniske Sprog overalt have afströget. At dette i * er-| speiel .ved d^n. samme konsekvente Forvandlinga seesjäfnii disse tre Kasu^'s Overensstemmelse i de Irendc Sprogafdö-f+h«?

Om (len litauiske Folkestamme. 365

linger. Paa deri ene Side Sj, paa den anden y el. i, men overalt næsten samme Endelse. Den Overg-ang-, Slavon. her har været underkastet, er ganske den samme som del Latin- ske Sprogs, idet dette ombyttede familias i Gen. S. Og Nom. Pl. med f ami I iæ. Men Slavon. maattc konsekvent iidstrække denne Forvandling ogsàa til Akk. Plnr., da Sproget fordrer at det skal staa Nom. saa saare nær. I Gresk udstrækker sig denne S Lydens Udfalden kuns til N. P. Litauisk slaar i den Henseende ganske ved' Siden af Sanskr. Mærkeligt er det at det kirkeslavoniske i denne Konsonants Sted har Nasal. En »anden Særegenhed er at i "det islavoniske stemmer Nom. Plur. overens med åen Form, som baado i Lit. og Slavon. udtrykker Nom. Dual. '"^- '«'^ ' ' -^^ "' '''-'---'>

I Dat. har Lett. og Lit. ^'hcn 'É^mrne ^oûmàtin,-"^ i Slavon. kuns er brugelig i Adjektiverne. ' '''■î"''' ^* '•''■ ''>

lustrum/ Paa Grund af den Polske Nasal, kan der være Spörgsmaal om Dobrowskis rukoju ikke er eu Russicisme, som skulde rettes til Rakoa; oj, ej (efter polsk Orlhogr. e^) sees ellers at være karakteristisk for Lokativ, i hvis Former Instrumentalis har en afgjort Tendens til at gaa över. Ilfcr er Overensstemmelsen mellem det slavon. og lit. næsten fuld- kommen. Den lett. Instr. ligner den polske med Udeladelsen af Nasalen.

Mærkelig er Overensstemmelsen mellem den litauiske Lokativ og den slavonisk-russiske Instrumental. ^ ''/hit ni:

Dualis i disse lo Sprogafdelinger slemmer, undtagen al Lit. har det nasale Akk. Mærke. •J-n-i'-^-'^u i^^v / i,i: ].-

Gen. Plnr. af Femiuinerne endef''i ûet^è Tilf^läe i'Pöl^k og allid i det Lausitziske paa oip (del er ti f) ligesom i Mask (BaUdlke p. 102). Adjektiverne have derimod yrh. Hvil- kensbnihelst af disse svage Konsonanter kunde ved al bort- fcdde i Endelsen forklare den lit. Gen,, som endes paa en

ßm Ludvig^ Kr. Daa.

Vokal. Den almindelige slavoniske Gen. Endelse for Fem. Substanlivor er derimot! frembragt ved en Afliugning af hele Endelsen.

~ iTÎ I

jij^/Epdelserne for Dativ, ïnslrum. og Lokal. Pl. ligne hinanden endnu mere i de Lit. og Slav. Feminer end i Maskulinerne.

Endelig maa det bemærkes at ifölge Ruhig (S. 5. 6) afhugge Litauerne af Substantivernes Endelser, naar en Vokal paafölger, e^ i og endog is. Herved komme Lokativ Pl. og Instr. end nærmere til de slavoniske Former.

„ r I det slavoniske have Femininerne ogsaa en anden De- klination, bestaaende i at de endes i Nom. paa en blöd Kon- sonant, der igjennom hele Deklinationen beholder deniie Egenskab, som atter foranlediger Lempninger med Endevo- kalen. Denne Deklination udmærker sig ogsaa ved at den er uden Kjönsendelse i Nom. Litauisk og Lettisk have be- handlet disse blöde Fem. aldeles saaledes som de för nævnte blöde Mask. De have givet dem i Nom. Endelsen is. Ogsaa disse Sprog have altsaa holdt dem adskilte fra Ilovedmassen af Fem. paa a. Det Lit.-Leltiske har derved faaet en vidllöftig Dekl. paa is^, bestaaende baade af blöde Mask., Fem. Qog en Mængde slavoniske Neutra). I sine Endelser ligner denne Dekl. fornemmeligen Femininerne. Det samme gjælder ogsaa om en særegen Mask. Endelse i Lit. og Lett. paa us. Den bevirker en mangfoldig Overcnsslemmelse i Dekl. med Femi- ninernes Former.

Endog i Deklinationerncs Uregelmæssigheder finder en nnægtclig Overensstemmelse Sted mellem Slavonisk og Li- tauisk. Begge disse Sprog have visse Klasser af Substan- tiver, som i Nom. ere forkortede, men i de övrige Kasus gjenvinde de bortliuggede Konsonanter. Disse Tilfælde ere ikke saa hyppige som i Romernes og i Grækerncs tredje Deklination, men der findes dog nogle, Saaso.m Lit. motq„

Om (len litauiske Folkestamme.

367

Kvinde ogf Slavon. maiij, Moder; Lit, akmu (Sten, det slavon. kantien er regelrel) slavon. ime. Navn (lat, nomen).

c

Sing.

Kirkeslav. oir Russ. Lett. KirkesL

mati.

materj.

malere (r. - i).

materi.

akmu (akmenis). ime.

c

akmeni. ime,

c

akmenis (ens), imene. akmenui. imeni.

akmenui (enimi). imenem. akmenije, imeni.

Lit. Nom. Mote. Akk. moteri.

c

Gen. moteries.

Dat. moterei.

Instr. moterimi. materiju.

Lok. moierije, materi.

I det Russiske, hvor e er Llcvet ja^ er Gen. af imja \\g

c

Dat. og Lok.

Da det litauiske Ord akmu tillige heder akmenis, kan det ogsaa tjene som Exempel paa den Blanding af Maskuliners og Femininers Dekk, som Iiin Endelse frembyder, ligesom paa det Litauiskes Stræben efter Regelmæssighed.

Det Lettiske kjender ikke denne Uregelrethed. Ordet maie (Moder) faar aldrig noget r igjen og nogen Endelse, som savner Kjonsmærke, existerer ikke.

Hvor meget det Litauiskes Deklinationssyslem er for- simplet ved at Neutrum er ganske gaaet ind, er för berört.

Det har forhen oftere været antydet, at Subslantivernes og Adjektivernes Deklinationer gaa i hinanden og at i det Hele taget de Litauiske Sprog liden eller ingen Forskjel gjöre mellem Substantivers og Adjektivers Deklination.

Dette er ikke nogen Afvigelse fra det slavoniske System, men hænger Iværtimod sammen med en mærkelig Overens- stejnmelse i syntaktisk Henseende.

De slavoniske Sprog mangle, som forhen bemærket, egentlig Artikel. Men nogle af dem have dog ved Adjekti- verne en dobbelt Form, hvis Brug gaar over i det Bestem- melses-Begreb , som i andre Sprog betegnes med Artikkel.

368 Ludvig Kr. Daa.

Ifölge Dobrowskis Inst. (p. 482, 595) have det Kirkeslavo- niskes Adjekliver lo Former, en ubestemt Ondefmita) oo- en bestemt (defmita). Den förste bruges naar Adjektivet er Prædikat, åen sidste naar det er rent Tillægsord og naar andre Sprog anvende bestemt Artikkel til det med Adjektivet forbundne Substantiv. I Formen adskilte de sig saaledes at de förste have apokoperet Adjektivernes Kjönsendelser cg deklineres siden som Substantiver, de sidste, som ogsaa kal- des intégra, have do egentlige adjektiviske Endelser. De adskille sig altsaa saaledcs: indefinit, j krksl. sivet m. sweta f. sweto, n. Chellig).

I russ. sicjat m. swjata, swjato. définit, l kirkesl. sicetijj m. swetae f. swetoe.

1 c CCC

i russ. sicjatoj, swjataja, swjatoje. Ogsaa i det Illyrisk-serbiske er denne Adskillelse gjen- nemfört, I de vestslavoniske Sprog derimod: Polsk, Böhmisk og Lausitzisk, ere de apokoperede Former langtfra saa hyp- pige og deres Betydning heller ikke saaledes udpræget.

I den litauiske Gram. findes et hermed ganske overens- stemmende Faktum. De Adjektiver, som allerede ere frem- stillede, ere indefinita. Nanr de skulle anvendes definite, til- föjes i Endelsen jis^ ji. Saaledcs:

indefinit, géras, mase. géra f. définit, gerasis — gcf'^fji (el. gcrojï). f. I Formen endog er åor en Overensstemmelse af den mest paafaldende Artikel. Det definite Adj. heder i Gen. S. Mask, gerojo , der stemmer nöje overens med den slavon. Endelse ago, ego el. ogo.

Samme Form findes ogsaa i Lettisk (Rosenberg 55 Slen- der 26).

Indefinit, lahi^, m. Uihha f. (god; Oprindelsen (il del pol- ske Comparât, leps-^y).

Om den litauiske Folkestamme. S69

De fl 11 iL labb aj s ni. labb aj a f.

Den ruhlerc Form kan i delte Sprog ikke li<3^frein föres tilbage til noget tilknyttet Pronom.

Adjektivernes Grader dannedes i det Kirkeslavoniske saa- ledes, at en længere og" kortere Form existercde med samme Mærkebogstav sz j, hvilke egentlig betegnede Komparativ, men af hvilke den længere ogsaa brugtes for Superlativ. Altsaa :

Positiv. Komp. Komp. og Sup.

swetyj. sicetszij. swefjejszij.

•^ c c

De nyere slavoniske Sprog beholde dette ældre Kompa- rativ og danne Superlativ ved derforan at sætte nay, saa- som i Polsk

sictety, sioietszy, nayswipAszy.

CC c

Saaledes ogsaa i Bohmisk, hvor Superlativpartikelen he- der nej eller naj og i Lausitzisk og Serbisk-Illyrisk naj. •

Derimod have alene Russerne af det Oldslavoniske ud- viklet en cjendoinnielig Gradforhöjelsc, idet Endelsen med 53 har faaet superlativ Betydning og til Komparativ benyttes kuns den vokaliske Forbindelse, som i Slav. stod foran denne. Dette russiske Komparativ har ogsaa den Egenhed, at det er udeklinerligt og enslydende med Adverbernes Komparativ, som Positiv. Komp. Superlat.

dor og. dor oie. doro/MJszij^

i hvilken form z ikke er noget Mærkebogstav, men kuns Rodbogstavet g^ som efter de gjængse Regler er gaaet over til åen tilsvarende llvislclyd, ganske som tydsk Garten bliver

0

fr. zarde {jardiii).

c

Det Oldpreussiske har ogsaa havt en Superlativ paa shi Qnaldai-maldaisiji, p. m\ody~) urs. (^anmeO vraisins CV&- ter S. 92). , i

VI. 4 Z

370 Ludvii? Kr. Daa.

ö

De Litauiske Grader ere:

. géras (god) geresnisy geraiisas.

De Lettiske:

labs (god) labbaks, -ka, tas labbakajs, -ja, oiniif^ Det sidste har wogen Lig-hed med det slavoniske, forsaa- vrdt man tager Koniparativets iængste eller udvidede (definite) Form labbakajs til Superlativ. Men det foransatte Demonstra- tiv er den samme Udvej, som de romanske Sprog anvende Qle meilleur^. Endskjönt disse Former ved det förste Blik ^ ere meget afvigende, fortjener det dog at bemærkes, at nay (som i den krainske Dialekt heder nai\ Dobrow^ski Inst. S. 336) rimeligvis er beslægtet med det polske Adj. nadei' og nadto (meget, altfor) som bruges til at forstærke Positiv og at det nedstammer fra Præpositionerne na (tiO og nad (over) der begge i Sammensætninger have forstærkende Betydning, ja endog komparativ Bemærkclse. Denne Partikkel kunde altsaa ligge i den litauiske Komparativ Endelse iiiSj, der kuns bestaar af n og Kjonsmærket. Blandt de lett. Præpos. findes ellers kuns nu, som har nogen Lighed med disse og betyder fra, lett. no. Gerausas, det Lit. Superlativ, stemmer mere overens med det udvidede slavoniske Komparativ, der og- saa har superlativisk Betydning og fornemmelig med denne Form saaledcs som i det Russiske er bleven udbildct. Ved den lettiske Komparativ kunde man maaske tænke paa den slavon. Præp. ku eller k (imod), der ogsaa kan opfattes som Udtryk for Sammenligning.

Naar vi saaledes i Grad-Endelserne bemærke större Af- Vigelser i denne Sprogklasse, maa det ikke tabes af Sigte at Sprog, der slaa hinanden ligesaa nær, saasom Latin og Græsk, ogsaa frembyde saadanne betydelige Forskjelligheder, lige- -som at Formerne for Grad-Bogrebet i den historiske Tid have forandret sig saare meget, hvilket man kan se af Sam-

Om den litauiske Folltëslamnie. 371

menligningon mellem Latin oor Romansk. En meget stor Mængdc barbariske Sprog savne aldeles Endelser for dette Forhold, der altsaa ikke kan have været blandt dem, der tidligt bleve Menneskerne bevidste.

lovrigt er det et Spörgsmaal om de nu anförte Endelser virkelig ere de oprindelige for de slavoniske og litauiske Sprog. Andre japetiske Sprogs Exempel (Latin, Græsk, Ger- manisk) vise at Ordenstallene stemme overens i Endelser med Adjektivernes Superlativ, med hvilke de have en Analogi i Betydning. Ordenstallenes Endelser ere:

Lettisk is. 4. czetri — cettorts 9 dewini — dewits,

50. peec desmit — peekts desmits. Li tau. tas. 4. keturi — ketwirfas 9 dewyni — dewintas, 50. penkios deszimtis — penktadeszimtas,

0

Böhm. tij. 4. czttjry ^ c:ctiDrty 9 dewet — dewaty,

S, bO. pcidesat — padesaty. Polsk tT. 4. cztery — czioai-ty 9 dziewiec — dziewiaty,

c c

50. piecdziesiat —■ piecdziesiaty.

.c c c c

Russ. tyjj, toj. 4. czetyre — czetwertyj 9 deicjatj ^ dewjatij 50. pjatjdesjafj — pjatidesjatyj. Denne Endelse er ikke uden Undtagelse i de slavoniske Sprog, saaledes bom. 8 osnl — osmy, og da de fleste Mæng- detal endes paa t eK c, falder Rodens sidste Bogstav sammen med Endelsen. Men Tilfælde som 3. tri — treti bevise dog vel at man her har en fælles Karakterbogstav for alle disse Sprogs Ordenstal. Den er da uden Tvivl dette st, som i Græsk og Germanisk danner Super.; det te, som danner gr. Komp. og gjenfindes i Sanskrit baade i Grader og Ordenslal (Polt. Etymol. Forsch, p. 2 Th. 460 folg.)

Pronomerne ere i Grunden mindre tjenlige end andre Ord til al betegne Sprogenes Slægtskabsgrad. I mange Sprog

372

Ludvig Kl

Daa.

frembyde de saa store Ligheder, meget. Imidlertid anföres her:

a a > ^ r^ ^ I r' r B r s?

• • • • • ,

at de egentlig bevise for

a Cl > "^

§

§ §

5S ïà

S §

■o <^ «5 CÏ

s CC

crq

ST c

iJ

\)i^>\

a

na? nje?

\r,\-u- '

^'

.v.^ûe^J>»^

.

• •

Si S

l' ^- ^.

<^ g ~

2* * S

. «w

. Ö

i ^-

^. ««-. ^.

g gg

Ci. a- çi-

g fs ^

« S

§

«i

*5.

&

Ä

a

a a

g

s

S

S

?ï S

r'

as

S

S"

E.

«•1).

«««,

<>t>

«•^ «"^

«•i«.

W

«^

o

a

f^ o Ç^

«.r-

r<^-

CT-

er' •

ZZ'

CTi'

^.

.*^

g

s^.

22-

O

o

O 2:

c-

Cr-

<^ o-

« a

^^ S.

Ti

vi^

a- .^

Vi

2

2

~

.<5

Om den litauiske Folkestainmc. 373

sr !-r r^ 3 sr =

s s e <^ S- J« .fh* i>o .Vif;;'-^< '[ . g g «* .'^ s^.

îio)>:lJno>.j"v .vu. .^ übnabliiliiKq 1

§

1

S'

§ s s

.-,

8

S

. s s ^

<—

1

: gf::?9' y»

s

5.

S

g

ôô*

iO

«S:

?r

.vlil)f;>l-fe!ub

a

ç

-i

W

g

g

s

8 s Î2

^'

■ 'iî

S5

a

l,."^..'?

?r

.*»

e*.

i

ft»

, . ... . .....,„ ,/a

-i;

tfÙ\^\-,\l^^V•

IP '

'h m'^lî'jffiî /î':)! q rf JO/3

s

•T3

^t obi8

r

•r;(j

i/lainov

-' Vo • '-i^ *-- ^. ^^^ ^. «^. j^ . \i^'>^^ysiin

-gflO Isb lobvJiiß n') * p- iov

iJî .bloihod oboJ'iß

«**. «-. «»-. ^. «>*. V-..

s s s s s s

S2 s s 2 .^ .'^

010 ,mofio'i4 2m ;«. l' |. .fTîî:(T toi •rr-no'H'

»bncniff liJ ßßja

w

?ï

?l

?^

<3 ^

?^

-s

^

Sa

a ^

^

ssr

tn

:s

5;

c« •

P-

r; ' ^ /i

1

/jh

(/3

5r-

•^-t .UU'

374 Ludvig- Kr. Daa. ol» mO

De Kasus, som i det Polske ikke ere lidförte, ere aldeles stemmende med det Oldslavoniske.

Den væsentligste Forskjel mellem det Litauiske og Sla- voniske viser sig her, som forhïîn-under Subst, og Adj. at være den, at det forste bevarer en langt större Rcgelrethed eller Stivhed end det sidste. Det Litauiske har i de fleste Kasus af disse Pronomer, tvertimod andre Sprog, væsentligen de samme Endelser som i Substantiverne. Mest paafaldende er dette i Plur., hvor det har hævdet' den öprindeligeBcgyn- dels-Radikal nij der i Slavon. ligesom i Lat. er bleven til w. At Litauisk i Dual. og Plural, af anden Persons Pron. har j, medens slavon. har iVj, fölger af disse to Bogstavers Om- byttelighed i disse Sprog, hvorpî\a Yerberne levere tiisinde Exempter. Imellem de græsk-Iatinske Former, paa den ene Side r^fisig^ — noSj r/z«ç, — i^os^ og de Litauisk-slavoniske paa den anden mums — natn; jiims — wam^, findes vistnok en mærkelig Parallélisme. Denne beviser imidlertid ligesaalidet at det Litauiske nedstammer fra det Græske, som at det Sla- voniske oprinder af det Latinske, men den antyder det ens- artede Forhold, hvori disse to Sprogklassers Underafdelinger staa til hinanden.

lövrigt fortjener det Opmærksomhed at disse litauiske Former for Dual. og PluraL af 2den Persons Pronom, ere næsten ganske identiske med dels feminine dels maskuline Former af det för nævnte 3dje Persons Pronom, jis, ji. Saajcdes :

Dual. S

2den Person.

3dj

e Person.

Nom.

ju.

ju.

Akk.

ju.

ju.

Gen.

c

jumu.

ju.

Dat.

jum.

jom f.

Om (len litauiske Folkeslanime. 375

Plural.

2den Person.

3dj

e Person.

Nom.

jus.

jos r.

Akk.

jus.

jus.

Gen.

jusu.

ju.

Dat.

juins.

joms r.

Instr.

jumis.

jomis f.

Lokat.

jususe.

juse.

Man skulde saaledes lettelig tro, at her har fundet den samme Forblandelse Sted mellem 2den og 3dje Person ij/ Plural., som i det tyske sie og norske De. Men delte jis, ji er neppe andet end det defektive slavoniske tredje Persons Pronomen, som i Akkus. heder i, jUy je, Gen. jego, jeja, jego 0. s. v. Dobr. Inst. S. 497.

Det bemærkes, at Dual. eg. kuns er mw, mwnu, mutn, hvortil er föjet de tilsvarende Former af Talordet dît f. dwi. Om den slavon. Duals Tvivlsomhed se Dobr. Inst. S. 491.

Reflexivet. Lettisk. Litauisk. Kirkeslav, Akkus. sewij sew. sawe, se.

c c

Gen. sewis. sawes, sehe.

c

Dat. sewinij sew. saw. sehje, si.

Instr. sawimi, soboju.

Lok. sawije, sebje,

er ikke alene meget overensstemmende i Form, men endnu mere i Betydning. Saavel i de slavoniske Sprog, som i Li- tauisk og Lettisk brugés nemlig dette Pronom ikke alene tilbagevisende paa alle tre Tal, men endog om alle tre Personer (Dobr. Inst. 490. Ruhig 137. Hesselberg 98.) og udtrykker altsaa det samme Forhold som i Engelsk og Græsk er udpræget i tre Ord Qsficcvtov^ myself o. s. v.) Nærmest falder denne Sprogbrug sammen med det græske Verbums

376

Ludvig" Kr. Daa.

Medium, og virkelig danne ogsaa saavel Slavonerne som Li tauorne et fuldslændigt Medium ved al fojo det reflexive Pro- nom bag efter det aktive Verbum. Derimod bar denne Form ikke udbildet sig til noget egentlig Passiv, saaledes som i Islandsk og de sednere skandinaviske Sprog, hvis Form paa stj, eller s Coprindelig sk) egentlig er et tilhængt reflexivt Pronom, der giver Verbet medial Betydning.

Til en forelöbig Ovcrsigt over Verbernes-Endelser forud- skikkes en Tabel af Verbet er, uagtet det ikke kan tjene som Mönster paa et regelmæssigt Verb.

'i:-n

to to ^

CO

^3 H-».

CO to

«S'.

if) Ce

8

•

v?

TO

1 r

<*•

«r-s

e^.

-S, é

^

^

•

^

s

.

Kr.

g

«Ti

*

?£

TO ?r

î*

t * -

Oi.

Co

Si

«C

■■ 1 \ ! 1 , ,' '. : 1

So

■5^

■)iT i'. T Wr

Î-. ■

<Ä

c^

c^

Cfe

a>

TO

TO~

TO

TO

■G«

Co

c«

■ '-' 'U''

S.

So

Co

So

Co

v«

S a

v. 0»

p

S

a

TO

So

Oi.

Of.

^.:JÀI.,, ^'

?■

S i-'

Co c

^

os

§

•^' 1 •

^

.- - w* •

S

."^

C5

î»r

v.

>>.

<JS

^

^

! ' ( »

)

.*t

."^

.c^

"•^."~

""«^"^.77

6Ö~

^.

"^. .

- '.'Cs. C. s.^.

,«^.

■«-*. «.

1^

^

g

w

C^

Oi ÇS a

TO

s^

TO

TO

TO

TO f?:^

Vs

i-rt «c Se «5

(K

e»5

>5

«O

So

5*

'^. /-~\

a'

«1"

0(,

a.

TO

<Ç".

o<.

Il

&Î

Ö «2*.

28 S

3

2

^

2L ^ <;

C3

W

'^<^

<^'

... . ...'..

«n~

«^r

_^__

V*. "^

„rf«§

g-

y'fv-'i qAvau..-.

'•

TO

eo

1

^ ^

Ï5.

«*►.

* •

«

Ol,

sr ^

»'i« 'f.

2,

--i

ß'

I-

iiûfl •••'!->b

•)4ibn9n

'Jj

TO

-

. ?'

;^V^')H 'Si',[

-^

ih^

■4

'I '

Co

1 P,

^"T

tn

—ri; C«

'!>•■ g

?

t''

*;.(!/: i 1 : '

.kd

•luf •

•>ii

' :

TO

S5.

«x.

•'tOT^tÄi^^V b'iO 0

ainudïs/ îi/laoîT

Om den litauiske Folkestamme. 377

For at förUlare sig disse Fonners Overgang i hinanden, bemærkc man de slavoniske Sprogs Tendens til at skyde j foran et e (Elisabeih — Jelizaweta).

I nöje Forbindelse mod Pronomerne staa Verbernes Per- sonal Endelser. De udrnærke sig ligesom liine ved en Sejg- hed, som bevirker at de i Aarlusinder undergaa langt færre Forandringer end saavel andre Dele af Grammatiken som Ord- bogen. Saaledes frembyde Personal Endelserne, baade i det Lettiske, Litauiske, Kirkrslavoniske og de moderne slavoniske Sprogarler större Ligheder end Verbernes Konjugation ellers.

Formen essii i Lit. og L( It. er en Följde af disse Sprogs Ten- dens til Forsimpling, formedelst Udslettelsen af Uregelmæssighe- der. Det er nemlig de lettisk-litauiske Verbers almindelige 1 Persons Endelse i Præs. Ind. Akt. Den anden Form mi er der- imod, ligesom de slavoniske Sprogs Endelser, en Levning fra en langt ældre Sprogperiode Cgr. si^fxO-

Al i Lettisk og tildels i Litauisk r. i tredje Person er Iraadt i Stedet for s^ ligesom i de skandinaviske Sprog, er saare mærkeligt, da disse Sprog ellers neppe ytre niegen Tendens til den Overgang, der i Islandsk har vundet en saa vid Udstrækning.

Den tredje Person i Letlisk og Litauisk viser den Be- synderlighed, der er aid« les gjennemfört i alle Verber og alle Tider, at dens Form er ganske ligelydende i alle tre Tal. Aarsagen hertil er uden Tvivl at del n som oprinde- ligvis adskilte Plur. fra Sing. Oegunt, Xiyovrm -- legit, llytrav o. s. v.) og som i Slavon. har vedligeholdt sig i den polske Nasal a i tredje P. Plur., er i Lit. aldeles udfaldet.

Forskjellen mellem det oldslavoniske og polske Ord er at dette sidsle har anlagt t en kunstig Regelrethed, idet 3(lje Person jest er bleven betraglet som Rod, til hvilken de sædvanlige VL4 '-^''^'^' Z2

;*Î8 Ludvig lii.,jff>y^i, uio

Personalendelscr er^ ^öjedc, isledelfor at Roden egentlig kuns er es. I Böhiiiisk er den forste Stavelse bortfaldet.

Med Hensyn til de enkelte Personer i Præsens be- rn ærk es :

Forste Person Singularis endtes nden Tvivl i de slavo- nisk-litauiske Sprog, ligesom i de græsk-latinske, oprindelig paa 7niy m. Heraf er tilbage folgende Levninger:

I det polske endes forste Konjugation endnu paa am (i' Ex. znam) og de övrige Verber alle paa. ß, hvilken Nasal

c

er en Levning af det gamle ßl.

I Böhmisk endes to Konjugationer i Præsens paa m og den tredje paa u. (Ziak Gr. p. 25). Dobrowsky har i det kirkeslavoniske de anomale Verber paa m. jnmj (spiser), wjemj Cveed), jesmj QeiO, iiuamj (tager) og damj (skal give) S. 353 og 375, 537. Men om ikke alle de andre Ver- ber endes paa a kan man ikke se af hans Bog, da han, som

c

bemærket, har forsömt at anvende det vedkonmiende Tegn, men i det Sted har brugt Tegnet for u^ som han antog for dermed enstydigt, paa Grund af at i det Russiske endes alle Verber paa u med de samme Undlagelser som i det kirke- slavoniske. Safarzik forklarer deri mod udtrykkelig i Naro- dopis p. 36 N. 8 at alle kirkeslavoniske Verber have i 1 Pers. Pr. Ind. a og ikke u.

c

I det lUyrisk-Serbiske er En(J,çj^^ep .??^ (^pqa et Par Un,d- tagelser nær) overalt bibehöll. .., ^r^ î:îi,.î nr T

I det Litauiske endos det anförte esmi saavelsom 12 an- dre Verber paa rni ved Siden af den mere almindelige Form paa u. Denne mærkelige O verensslem meise med det græske har allerede tildraget sig de ældste Sproggranskeres Op- mærksomhed. Imidlertid indeholder d,en intet som er frem- med for de slavoniske Sprog. Den .kirkeslavoniske Jer efter m istedelfor « er dets eneste Afvigelse fra den græske Ty-

Om den litauiske. Folkes tamme. 319

pus, som lillige viser hvorledes Overg-ang-en har kumiet g-a'» tor sig. Thi da dette j kuns er en Bilyd til Konsonanten, vil den have Tendens til at bortfalde, idet en ren Konsonant sættes istedetfor den mouillerede.

I det Lettiske fmdes dette m kuns i tre Verber, nemlig^ esmUy eemu og donm, ved Siden af Formerne essu, eeju og dodu (er, gaar, giver) (Rosenberg- S. 132), dog saaledes at de foruden det g-amle Mærkebogstav have faaet den nyere Endevokal u. Thi saavel i Lett., Lit. som i flere slavoniské Sprog, især Russisk er det, som anfört, en Reg-el, at förste Pers« Sing-, endes paa Uj, hvortil den gamle Form er gaaet over ved en yderligere Sammendragning end i det Polske og lig det græske Xsyovai^ for '/Jyovz^Ji.

"WvAlMéh Pers. endes i kirkeslavon. paa szi, i polsk paa sz, i Lett. og Lit. paa i. Da den slavon. Form er den, som slemr- mer med det gr. lat., kan det vel ikke være tvivlsomt at deii= er den oprindelige og at s Lyden i den leit. lit. Endelse er bortfaldet paa ganske samme Vis som i ItaHensk. il, 3dje Person S. endes i det kirkeslavoniske Verbum paa t< llgesom i Lat. Men denne Kons. er i de nyere slavon. Sprog» udfaldet ligesom i Ital. Nu dannes tredje Person i Polsk, overalt uden Konsonant, hvoraf Fölgen er at den snart be-^ staar af Verbets Grundvokal, saasom i Præsens ^na^ uczyymowi^ pisze, snart som i Imp. af Tidens Endekonsonant (. Det samme er Tilfæidet i Lett. og Lit., hvor dels Grundvokalea lett. doma^ wele, luko, og lit. suka, myli, laiko, dels Tem^. p uskår aktoren saasom Ht. og lett. 3 P. S. Fut. s\iks af IvFi suksu og domas af doînaszii, goiqS a^TJb e^'rllmßa

Endeiserne i Dual. wa og ta ere aldeles ovèrensslem-* mende, I tredje Person bestaar Forskjellen i at Slavon. gjör den lig 2 P. D., hvorimod lit. som anfört gjör 3 Person ligs i alle Tal Iste og 2den Plur. endes i Kirkeslavon. pa» cwj

380 . Ludvig Kr. Daa.

ete eî. im, ite, i, i polsk mt/, eie, i bom. me, te, foran hvilke slaar Konjuiffllioncns karakterisliske Vokal. Med denne sidste moderne Form slemmer det lit. me, te, hvorimod del lettiske ikke bruger no^on Vokal efler de samme Mærkebogslaver m Qor t, men anvender dels.a, <iels t og dels iß foran dem som Bindevokaler. !:'.''.il'^ c ' .«ko^- t'-^ {*9^

Det tredje Person Plur. endes i det kirkeslav. paa ot, at eller 0^ I Polsk overall paa fl, i Bom. paa je eller ou. I

c c

Litauisk og Lettisk er den stedse, som för bemærkel, lig 3 P. S., idel dis5e Udgange, efteråt v^re bievne vokaliske, faldt sammen. i-T'î ')ln!r>,v) !!^)h fil-fovd .m f^uq -fo*f

rih i ba —

Resultatet af den foregaaénde Ündersögelse af Deklina- tionssystemel, Pronomerne og de dermed i Forbindelse staa- ende Endelser for Verbernes Personer har allsaa formenlligen været at der har \hi sig en umiskjennelig Overensstemmelse mellem de litauiske og slavoniske Sprogarter. Grundcne her- til ere formenlligen tvende, nemlig at alle disse Dele af Grammaliken i de japetiske Sprog have været udbildede me- get tidlig, förend cndnu vedkommende Nationer adskilte sig" fra hinanden, og dernæst at saavel de litauiske som slavo- niske Sprog den Dag i Dag befinde sig paa el ligesaa antikt Standpunkt, som Sanskrit, Zend, Laiin, Græsk og fl. Sprog indehavde for Aarlusinder siden. Man kan af de Kirke- slavoniske Monumenter se at disse vendiske Tungemaal have holdt sig næsten slilleslaaende i over 1000 Aar. Af samtlige deres Sprogarter er det kuns del Lettiske og tildels det Serbisk-illyriske, der begynde at vise Spor af den For- mernes Oplosning og Sammensmeltning, som betegner Eu- ropas moderne Sprog. Men endog Let. og Illyr. besidde cndnu en Rikdom afDeklinationpformer, som slaar ved Siden af del lyske

Om den litauiske Folkestamme. S8t

Sprogs oçr over alle andro nyere japeliskes. Den ellers ia^llacrne slore Li<^ho(i niellem hine to Sproj^arter og de andre vendisUe borger noksom for at der her Kuns kan være Tale om en sednere Forstyrrelse, ikke om nogen oprindelig Forskj«'!.

Sien noget anderledes forhoMer det sig med Koiijuga- tionens Hovedelementer: Dannelsen af Tider, Maader og an- dre Former. Allerede Sammenligningen mellem det Kirke- slav. og de nu levende slav. Sprogarter beviser at disse i den historiske Tid have undergaaet större Forandringer i denne Afdeling af Grammatiken. Sammenstilles Slav. med Litauisk og Lettisk, vise sig ogsaa Afvigelser, der vidnc om at denne Adskillelse har begyndt i de tidligste Tider. Meningen af denne lagttagelse er dog ikke at de vendiske Sprogs Kon- jugation i væsentlig Mon skulde stemme overens med' de moderne Sprogs t. Ex. de romanskes. Det vendiske Konjuga- tionssystem er visscligen ogsaa antikt. Men der synes inden den japetiske Slanmie fra först af at have fandet et ganske andet Forhold Sted med Hensyn til Tidernes Dannelse end ellers i Grammatiken.

Mange ellers meget formrige Sprog frembyde i sine ældste Monumenter en jxaa faldende fattig Tcmpus-Dannelse. Saaledes have de ældste germaniske Sprog (Islandsk, Gothisk, Ganunel Höjtysk) o. fl. kuns to Tider, Præsens og en Art Aorist, som maa Iræde istedetfor alle de förbigångne Tidsbe- stemmelser; Futurum betegnes ogsaa ved Præsens. (Bopps Vergl. Gram. S. 913). : :k)illivrf .Tio-iqg ad.

. Det for sin Rigdom og Oprindelighcd saa höjt berömte Sanskrit har dog kuns tre Tider: Præsens, Aorist og Futu- rum. Tili de tre Dannelsesformer, der i Græsk betegne Im- perf., Aorist og Perfekt., hvilke Sanskrit rigtignok ogsaa ejer, have i de os overleverede Sanskrit-Skrifter samme Be- tydning. (Bopp S. 745). Vel antager denne Sprogforskér

382 Ludvig- Kr. Daai^b mO

at de forskjellige sanskriliske Former ogsaa i en forud for Literaluren gaaende Tid maa have havt en tilsvarende for- skjellig Bemærkelse (S. 748) og at den nu stedfnulende Iden- titet er „Entartung.'' Men til en saadan Vanslæglelse findes neppe noget andet historisk Exempel, som kunde berettige til at formode den. De nyere Sprog ere som bekjéndl langt pigere paa Tempusmodifikationer end de gamle, i hvorvel de tildels anvende længere Sammensælninger. Man skulde ogsaa tro, at Kulturen umulig kunde bevirke at Nödvendigheden til at adskilte Handlingernes Tidsfölge og Sætningernes Forhold blev mindre stærk, hvorimod det modsatte overalt viser sig. at have været Tilfældet. Ja Bopp leverer selv et Bevis paa at hans Formodning neppe kan være den rette. Han oplyser S. 746 at Sanskrit-Literaturen har föltNödvendigheden af en Betegnelse for den rent fuldbragte Handling og at Skriben-^ terne dertil betjene sig af sammensatte participiale Udtryk ligesom de sednere indiske og Europas moderne Sprog, saasom gatan tvaya Cgaaet af Dig = Du har gaaet), uktavau asmi (dicto præditus sum = dictum haheo = dixi) , Men det er næslen iitænkeligt at Sproget i samme Moment af Kul- turens Fremtræden skulde paa engang have forvexlet Imperf^- Aor. og Perfekt., saaledes at deres Betydning faldt sam- men, og tillige föltNödvendigheden af at udpræge den mis- kjendle Tanke i en ny Form. Denne Modernisering kunde nemlig ikke sammenlignes med det Tilfælde, som har fundet Sted i de romanske Sprog, hvilket i Grunden gaar ud paa at erhverve Tanken et rigere udtryk. Thi det latinske Perfekt er kuns delt i tvende Tider, hvorved man har vun- det et i særegen Form udprægct Aorist eller forlællende Tempus^HP,! iiiii Jif.i-;

-j.i .,:'!;Mi:'', •|'jili'i/l^-Jii.!'!î:.-; -jl)') i'jYüi i'JVO ^(\ 'u» \ my/;ij ^-irj'

Olli den litauiske Folkesfaninie. 383

' ""^ ' ^Laf. canto, cantaham, caniavi.

Ital. canto, cantava, cantai, ho cantato. Yw chante, chantais, chantai, ai chanlé. Al de romanske Sprog have vraget en slor Del latinske Former,' saasom Romernes Futurer og" i deres Sted dannet nye ~ '' Lat. cantare habeo, cantare habebajn.

Ital. canter - o, canter - ia.

Fr. chanter - ai, chanter - ais. kan ikke sammenlignes med den af Bopp fremstillede For- modning", da det tvertom vidner om at Nödvendigheden af Tempusadskillelse. naar den först er kommen til Beyidsthed hos en Nation, ikke siden kan udviskes, men endog strax danner sig ny Betegnelsesmaader, saasnart de gamle, forme- delst Bogstavernes forandrede Udtale, kunne blive Gjenstand for Forvexling, Qcantabo — cantabam, audiam fut. audiam, Pr. Conj. Diez. 97).

Det synes saaledes rimeligst at tænke sig Forholdet niellem de ligebetydende sanskritske Former ligedan som mellem de samme Tid betegnende Græske Aorister (eßf^r^ eßriaa) og go- Ihiske Imperfekter s^am, svömmede, tcrought, worked^ nemlig som Resultater af en forskjellig Formdannelse, hvoraf hvert Verbum i Regelen kuns benytter een, saa at de ved Siden af hnanden staaende Former enten have forskjellig Betydning, eller tilhöre forskjellige Dialekter eller forskjellige Sprog- perioder. Heraf bliver det da klart, at de japetiske Stammer ikke kunne i Almindelighed henföre Konjugationssystemet til den fælles Arv paa samme Maade som Deklinationssystentet, da det tvertoin hos hver enkelt Afdeling er udviklet med langt större Selvstændighed end dette. Det græske Sprogs Udprægning af hine tre Former til Imperf., Aor. og Perfekt., inaa allsaa rimeligvis tænkes som en Udvikling tilhörende

384 Ludvig Kr. Daa.

den græske A and, hvad enten nu denne er foregaael i Eu- ropa eller i en Tid, som gaar forud for den pelasgiske Slammes Indvandring til vor Verdenspart.

De anförle Exempler tjene ogsaa til at bevise hvorledes Sprogforstyrrelsen i væsenllig Mon angriber Konjugationen. Moderniseringsproeessen i Bogslavernes Udlale foranlediger, at visse Former falde sammen i Lyd og blive udsalle for For- vexling. Den ene af dem udfalder allsaa og maa er>lalles ved en ny Skabelse, for at betegne den tilsiglede Adskillelse mellem Belydningerne. Delte kan altsaa ogsaa bevirke en Forsky velse (Verschiebung) af Formerne: saab'des det La- tinske Plusqu. Conj. som i alle romanske Sprog er bleven til Imperfekt. Conj. (Diez 103. 2 Th.)

Uaglet de fleste slavoni.'>;ke Sprogarlers Konjugationstabel nu for Tiden er idelmindste dobb<'It saa rig paa usammen- satte Tider, som de germaniske Sprogs, har dog det Kirke- slavoniske egenllig kuns tvende, nemlig et Præsens, der til- lige anvendes som Fulurmn og i visse Tilfælde ogsaa ud- præges til et selvslændigt Fulur. og et Aorist, eller den ube- stemte Fortid. Delte Aorist, som nu kuns lever i det lausit- zisk-serbiske og mere lemlæslet i det serbisk-illyriske, end- skjönt del fandles baade i det oldböhmiske (Szafarziks Gram.) og i det Oldpolske (Bandlke 220), endtes paa ch. Bopp udleder det (Vergl. Gram. 4 Ablh. VI. og VII. S. 8C9) af de sanskritske, græske og latinske Prætériler adUisam,^'ôtiliaog dlxi, idet det karakteristiske Bogslav S er bleven forvandlet til ch, aldeles saaledes som för er nævnt om den slavoniske Lokativ Endelse ach, der er opstaaet af sanskrit su eller su.

De forskjellige Kanjiignlioner (ßöjningsmaader), hvor- cfter Tempusdann(>lsen i de slavoniske saavelsom litauiske Sprog bestemmes, have uden Tvivl forandret sig saamegel, at de nu ikke længerc kunne hcnföre*! til de samme i alio

Om den litauiske Folke.stamnie. 3S5

Sprog. De forskjellige Grammatikere opslille ganske forskjel- lige Konjugalioner, skjönt de fleste, iiævne tre oller fire,, og disse ere ligcsaa lidet fuldstændigen tilsvarende som i do romanske Sprog. Thi overall have moderne Bildninger trængt ind og gjort Verber regelrette, som i ældre SprogptTioder ikke vare det. I de vendiske Sprog er det især den Dan- nelse aya, som Bopp 730, 873 paaviser som -dannende den 10de Klasse af Sanskrit Verber, nemlig Denominativa og Kausativa. I flere af de vendiske Sprog er vel denne Urbe- tydning ogsaa tilstede, men J-Förmenliar saaledesgrebel om sig, at den synes at være bleven Regel for de allerfleste Verber^ Böjning.

Fremdeles maa man bemærke for at forståa denne Dan- nelses Indflydelse, at Bogstavet j stadigen gaar over i lo, eller som Slavonerne og Litauerne vilde sige, at omvênât w gaar over i j, thi saaledes fremstiller det sig for dem, da For- merne med ^c ansees for de hovedsagelige. Jordan bevidner at i det Lausilzisk-serbiske udlales to som j (som hans Ex- cmpler godlgjöre foran i, c og a), hvilket han dog ikke har indrömmet Gyldighed i sin Orlhografi, hvori han i Over- ensstemmelse med de övrige slavoniske Sprogarter skriver praicicj endskjönt Udtalen er prajic. Kuns i eet Tilfælde har han maaltet antyde denne Udtale, nendig idet han skri- ver i Nom. Plur. af Masknliner popojo ved Siden af den al- mindelige slavoniske Form popowe, af hvilken Form den paa ojo hos Serberne maa være fremkommet ved denne Over- gang. Dette Slægtskab mellom w og j har i alle Sprogarter faaet on stor Indflydelse paa Konjugationen, hvilken ogsaa fi;emtræder i Skrivesættet. Saaledes findes i to af Vaters rus- siske Konjugationer et Præsens med j svarende til Impeif. Plusqup. og Infinitiv med ?r.

VI. 4 Æ

3S6 .?H Ludvig- Kr. Daa.n 1j mO

-lulihtiil 0)I'4inr4Biliiiiiv|'> »I M.iii.iiHui.ii) 'iy^ll't^-W.nil id .^f)iq?4

o!> Imperf. wojewaU cjelowai. ' '' > 'J?.^''

Ign Plqup. wojeicywal. cjelowiwal,

VÅ) Inf. wojewatj. cjelowatj,

I det Polske er denne Over^ano^ saamegét tydeligere, da

' ' '

Verberne paa lnr. awacj ywac og iwac have i Præsens baade

awam, ywam efter Isle Konjug-alion og tije efter anden, saa-

>l

som poznawacj poznaicam og poznuje (Bandtke p. 231 fgl.)

Endnu hyppigere adskille sig to Sprogarter ved denne Ud- videlse. Illyr. Krain. delam^ russ. djelaju (arbcjder}, polsk czytam, russ. czitaju Qæser, tæller). , , "^ ^ '

De to slavoniske Sprogarter som have bevaret det gamle Aorist paa ch^ det Serbisk-illyriske og det Lausilzisk-serbiske ligne hinanden saa meget, at man gjenfinder hos Jordan de samme Ord, som Wuk Stefanowicz bruger til Böjningsmön- stre, endskjönt deres Konjugationer ikke falde sammen:

'i:;;

-T'., liif.iii'j-ihiii

. ;il Hl

Om (len litauiske Folkestamme. 387

^ nr

co to i-»' 'c'

2 55 g ^ 'S* S ? ^ ^- ^- :? ^

p- ^

^* ^ i S ? e. ? ^ * 2

s^

o s^ c^ ^ r- <3- ,^, *« ^

s.- fc^ S o ^: '^- ^ ?i

'-^ ^ S sf * S. t^ S-

•Sgl F- ^;^- • •

r «?. : s • i' :i :;* ^

a. 2

il. ^ >* e«. (Ä 55 a r& -rtj rï

4^

Ä-

?ç-

«*«<

:«

«a

s

c%

*^.

C5

a " "is

.^^

w -

,^ -

<a

Vj

ST

i

o-'

3q

O

s»

Q •^

"-s

.cr 9

1

tr- es

?

P

21

o'

'e

■^- K/i

388 Ludvig Kr. Daâ;'î> niO

Til Exoinpler paa de mange Afvio^elser, som findes i det Litauiskes fire Konjiicralioncr, anfores flere Exenipler, der umis- kjendeligen slerninc med de nu anförle, saavel i Almindelig- hed som ojrsaa i denne Dannelse med j og w. Det bemær- kes, al da jeg ikke har havt Adgang til Serb.-illyr. og Lau- sitz.-Serb. Ordboger, har jeg maattet idenlificere Betydnin- gen med andre slavoniske Sprogarler. Men al Ordforrådet mellem dem er fælles, maa anlages som forlængst godtgjort.

Folgende litauiske Verber nævnes blandlExempIerne paa Konjugationsklasser :

55^

;.-

t-Jii.

c

.->

CS-

c^

* ■

3

! •

O

i-

1

«<9

Ce

^

< 5-

a.

1

S£

2-

S-

c«

rt

~^

e

«5.

. ,

"

1

3

Pf

a.

S..

Cr

»—'

ft-

©-•

«C5

^

s»

S

o

Ce

r

Cr»

cS.

i

a"

«2. .1

a

> 0

er

c

o

3

a S

Ö

c5.

Ci

Ö

e

,:.-'

-1

er/

^

T'

K

r 'i^

: T

'.-

r

'5

-'

a

'— •

Ä-

^ »»T

a-'

«ft

►';-

Ä-

«

«c

S

3

Ö

^

a

a

^

ç;

, '

1-

Cc

8 •

o

\.

^

H,

S

o'

J^

>•

H"

**

5^

^

O

«^

v.

vT**

S

<r-

<'

o*

a>

vT*'

3

o

V5_

B

3^

F

W

8 3

V5

Cl. e2.

w

0

P

F

3=5

Ç

03

'-:':

re*

p

c

3

n

1

C3

C:

?

1

1

1

W

H

1

^

Vi

1

1

1

~

c«

-1

'

•

-<

- n

o

ft~

a.

;*

•5«

?r«

se

Ce

Î3

t«, 3"

cj

C/5

«p'-

0

0..

S.

0

S.

0

3

6

a

^!

V.

C".

«Q

?J

a

o'

O

>*

^.

Vi'

pr ro

o

i--

3'

0

i

1^

^*-

«Q

rt)

"1

P

:5

■V-/

p-

1

1

Om (len litauiske Folkeslainmc. 389

ni'', 'hrip. çx> to ^

t::r .^ ^?- 5* ^'"^ «x a c-

s^ ^ iS ~.. 5 45 t^ S » o ?5 a a o 6

i:: 1^-

? 2

^ s » <^ J^ li <^

.5 ^. •" ^ • x

, a.

."*•• o

-r-w 3-3 «^. er S^pri

Ö O

2 r?-

f^- ti 1 ■ fro' X*^ " JÎ "^ CB e— . -: •— ^

o. ra 3

o

ra _^

3

n

ra

«* i' ar, . en

S ■ ' O

a.

390 n!fi!fî(Ludvig Kf. Daa. ^

Den lettiske Sprogart viser ved Siden heraf sin Oplos- ning og Ufuldkommenhed deri, at i flere Verbalklasser Præ- sens og Aorist er faldet aldeles sammen (Rosenberger 95) saaledes at de kuns adskilles ved en Art Tonefald.

1- 1^ f -^ p g § I t i ^"^ I. ^: ^ B

Q>

«2 *S: <2 * s

8 s

I ^~ t S. t I g ^ ^- ^ ^ - ^

■^ &i -fi w t— O'

S- S? o pr* ra « '-'' "^ «-«s M 03 i-' ?;'

C5>

Ce

*2.

§■

a.

S

S

S

§

<:%

a-

^^

«2:

§

ç^

a-

1

Ä- o

«0

1

1

8

S §•

«2. 8

i

§■

i.

tn

Ä

§-

«c

S

e-».

V«

. V«

a

<^«. '«

c?

O' •-s

S3

S'

p'-

o

8

?

S9

3 S-

rb

3 I s ^ 3 ^ i 3

t^

^.^t^'s 2 t^ ^- )Li

S. S$S«« ^«8 -7'Sf^"r5

?: 5-: '' -• »■ g- I -a. <S. ~; ^ ?• -

3

'S

8 O

a '"•

a

<^'

8

a- s

«^

O

^.

, pr

cr

2" x-

Oj

Ce

CO

o u

ri -

OQ

O

r^

Vw/

?r

Om den litauiske Folkestamme.

391

Dog vindes i 2den og- 3dje Pers. Sing. og 3 P. PI. en Forskjel i Iste Konjugation ved at Præsens apokoperer sin Endelse, hvilket ikke Aoristet gjor.

I Rosenbergers anden og tredje Konjugation, hvor der rig- tignok er et særskilt Aorist, er det vundet paa samme Maade, som i Serb.-IIIyr., Laus.-Serb. og Lit. nemlig ved^^ w eller w.

co

to

§ s;- ^ Ö M i^ ~- a

i CO 5: ^. ^. s il

*< J5. s s s 5 s ^

•s * * * •. •

o'

(n

r5

*i

«o

c«

<<9

S-

a

*2.

1

•

*

S

K

»<î

:j.

^

f>

«r>

f

V

«*'

•<

Ce

tø)

c2

vT-

i

«o

s

«c

i'

1

sr

•4

<

2.

Xfi

-i

'J

<

".

B

Ë.

"<

«-<

rt.

o

S

c

7^

c-

(IQ

o

et)

O

03

■-Î

^

^^

W

^

Sd

W

P3

1

C:

85

c

C:

s

1

5

c«

5

Cß

^

^

*1

5j

S

«e ■

^

«!*.

a

2

v«

s.

1

a

.^

a r

c.

r:;

Ä Ö

ts

-^

-Ä

^ -^

-Ä

"f-î

-« na

■ r

. r

' r ' r

• r- •

r •

r • f-

Personérnes Dannelse i dette Aorist s^^s af folgende Sam- menligning af Ordet Bære, som brages i alle disse Sprogarler.

:392

Ludvig- Kr. Daa.

n > .!'!

-3>n loiv

^

w

c

c

p

SL

co

lO

r-*"

•^

lO

»-k

CO

to

y

^

>,

>,

^

>,

^

^

^

^

W

Vi

fT»

ct^

n>

CV

■ a

CM

(M

CM

aq

Oa

Co

«0

6c

«o

e«9

<o

so

Co

O

o

o

C5

o

O

CM

CM

o

'r*.'

Ce

&5

n

«c

09

O

•

*

O

^

?

7s- o

»-». ?

P

r

5r

CS

< o

3

S

a

jg

■;2

S

a

S

Co

ca

Co

i«

CM

Co

O

O

O

o

C

o

o

o

r'

«o

V»

Ce

Ce

■ Co

fe<

o»

t<

fc<

fc<

fc^

&

fci

g-

CM CM

o». a.

a.

3. s

CM

CM

s 1

<«

*

*

a

Ç5-

ft-

CU

ft.

ft-

ft-

o

o

O

o

o

o

;s

s

s

s

s

CM

CM

CM

CM

CM

CM

«o

Co

Co

Co

Co

Co

O

o

o

CM

CM

o

re

-1

to

e>»

Co

v»

^

w

^*

CM

v«

>•

1

cu

G-

R-

1

o

O

O

ft-

ft-

a.

i— >

s

55

s

O

O

o

C!*

*^:

^:

a

S

a

<M

?>■

CM

*2:

^:

^2*

Co

CM

So

3

CM

CM

CM*

O

a

S

Jg

S

3

S

3

3

s

CM

CM

CM

CM

CM

CM

CM

CM

CM

r

Co

So

Co

«o

Co

Co

So

CO

Co

6^1

fc*

t*

fc<

fc<

<•'

i.^

fcj

fe»

^*

o».

<M.

««.

»o.

as

CM*

<m"

cm'

CM

ÇM_

CM*

CM

CM*

a

S. 5Ö*

CM

s

*

a

S

r**

8

CM

pi

pr

S

»

a

3

2

a

CM

CM

r>

CM

CM

CM

r'

Co

«O

Co

Co

Co

Co

Co

<o

Co

Co

Co

Co

CM

a

R

CM

v*

e

5".

a ?:-

a

a

A«

a

a a a ??- ?r* 55-

a a a

-IUI

ii<iubt:o^ilop;,|

..'^

Om den litauiske Folkestamme. 393

Dobrowski 525, Jordan 151, Wuk 87, hvor der kuns forefindes dette med do CliO sammensatte Verbum. Der bemærkes at foruden de to anförte Former, forekomme ogsaa i Serbisk done, donijo, doneo, donesao, hvilket sidste kom- mer det Litauiske endnu nærmere.

Mielcke S. 100, hvor det bemærkes at e i dette Verbum foran Endelsen er en Undtagelse, da o overensstemmende med det Kirkeslavoniske vilde være det sædvanlige. . >. i .; Rosenberger 95, 128. ^ ,sVm<V

Bopp Vergl. Gram. 763. -AulWwW^A

Den sidste sanskritske Form er vedföjet fordi den store Sprogforsker, uanseet den store Lighed mellem de sla- voniske og litauiske Aorister^ lillægger dem en ganske for- skjellig Oprindelse og altsaa antager Ligheden for at være aldeles tilfældig. Medens det slavoniske Aorist, som anfört, udledes af den Sanskritform, der svarer til gr. Aorist 1. ud- leder han paa det sidst anförte Sted den litauiske af den Form, der svarer til gr. Imperf. og Aor. 2. Ikkedesmindre vil den eneste Forskjel befindes at være mellem de slavon. og lit. Former, at de förste have et ch eller s foran Personal-En- delsen, som de sidste mangle. Men det er vanskeligt at til- lægge denne Omstændighed saa megen Vægt. De litauiske Sprog mangle jo, som anfört, aldeles saavel Aspiraten ch som h, og det er notorisk at denne Beaanding i nyere Ord bortfal- der ganske uden at erstattes ved noget andet Bogstav. Saa- meget mere kunde saadant indtræfTe i dette Tilfælde, for- medelst disse Sprogs Tendens til Forsimpling, hvorefter de have givet alle Tider væsentligen de samme Endelser, hvilke tor störste Delen ere opkomne ved Udeladelse af Konsonan- ter. Saaledes den paafaldende Regel at 3dje Person i alle Tal skal have samme Form, at 1 Person Sing. skal endes paa u 0. s. v.

VL 4 Æ 2

394 Ludvig" Kr. Daa.

Bopp er ved denne sin Antagelse gaaet iid fra Aorist til Verbum Subst., en Methode, som ellers har fört ham til hans aandrigste Slutninger, men som maaske i delte Tilfælde kan være vildledende. Han beraærker at denne Form i Sanskrit heder ab'avam og i Litauisk buwau. Men der kan være stor Tvivl om ikke denne Lighed er opkommen i den sednere Tid. Aoristet a( jeg er heder:

Kirkeslav. og Serb.-Laus. bjechj, bych.

Illyr.-Serb. | Litauisk. Lettisk. bi, bija, \ buwau. biju. Infinitivet: .;.;;>{..) .l;^;^/ q^j^U

hxjti, bye, \ biti. ' \'huti. '] buf.^

Det synes saaledes at dette to i Litauisk ikke er videre end den för omtalte udvidede og regelrettere Form, som er indlræiigt i de nyere Sprog og som kan ombyttes med 7. Paa Vokalen u kan der aldeles ikke lægges nogen Vægt, da den just er forherskende i dette Verbum i de fleste nyere Slavoniske Sprogarter, hvor Futurum (ero) i. Ex. i Alminde- lighed heder budu fpolsk bede, kirkeslsvan. bada).

^ ~ c c CC

At Litauisk efter denne Antagelse udvider sit Verb. subst, er ikke mere paafaldende end at Ital. har givet Infinitiv en regelret Form essers og Polsk hele Præs. Indik.; eller at Litauisk har givet 1 Person Sing. Pr. Ind. saavel af e^/wa som af næsten alle sine andre mi-Verber en regelret Biform essu, diidu 0. s. v.

Det nu anförte slavoniske Aorist er i Russisk, Polsk og Böhmisk aldeles forsvundet. Men da disse Sprog endnu be- finde sig paa det antike Standpunkt, da Dannelseskraflen i Sprogene til Frembringelse af ny Former ikke er forsvundet, have nogle af dem vundet en endog rigere Erstatning ved en ny Bildning. Af den kirkeslavoniske Part. Perf. Akt. paa Ij, la, lo have de dannet sig præteriske Tider paa folgende Vis, saasom af Verbum Subst. C^uit.)

Om den litauiske Folkestamme. 395

aq

co to

1-^

y y

y

B ^

%■ »

^ ^ 5 tS^ .2" ^

er*

o*

er'

^

^

^

«~>«

«c

&}

O:

^

•

2

«•

v.

3

O-

to

^

e—

pr

CO

^D

(-*.

3

r**

3

s

.3

,c-

.er'

c-

Cr-

o'

^

p

^

^^

^

^«

T^

ï^

o

C-

o-

^

^

co

S'

c^

*

v.

S

?9. as

Disse tre Sprog vise saaledes den regelmæssige Over- gang fra simpel modern Sammensætning som i Russisk, til Efterhængning og delvis Sammensmeltning i Böhmisk, men fuldslændig antik Organisation i Polsk.

Disse nyere slavoniske Sprog have vel ved Hjælp af

396 Ludvig- Kr. Daa.

disse to Tidsendelser, Præsens og dette Præleritum, dannet en Mængde Tider, som synes at være udprægede til Besteml- hed i de historiske Tider af mere svævende Former, som fore- fandtes i Oldsproget. Thi ihvorvel det System, hvorpaa denne Formrigdombestaar, de forskjellige Verbalstammer, især verba perfekta og imperfekta, omtales i alle sla voniske Sprog , sy- nes det dog at være iidbildet med störst Bestemthed i de mest kultiverede af dem, hvorfor det her fremsættes fornem- melig efter Vater og Bandtke.

Hovedpiinkterne i dette System ere:

1. Ethvert Verb henfores med Hensyn til Tidernas Dan- nelse til en af de tvende Klasser

enten verba perfecta, perfectiva,

eller verba imperfecta, imperfectiva, durativa. I hvilken af disse Afdelinger Verbet skal indpasses, be- ror paa denne tildels vilkaarlige Sprogsans, som be- stemmer ethvert Folks Talebrug. Dog anfores som Ho- vedregler at oftest

de med Præpositioner sammensatte simple Verber

ere perfecta,

saavel de simple Verber som de freqventative

(iterative) Verber ere imperfecta.

2. Ethvert Verbum kan sammensættes med mangehaande Præpositioner (hvilken der skal vælges, afhænger af Verbets og Præpositionens Betydning) og tillige i denne Sammensætning modtage freqventaliv Endelse. I disse Sammensætninger er vel hverken den præpositionelle eller den freqventative Betydning ganske udslettet, men dog ofte saaledes fordunklet at Sammensætningen væsentligen kuns tjener lil at danne de Tider, som skulle betegnes ved Handlingernes Forhold til hinanden.

3. Det imperfekte Verb. danner da de tvende Tider Præ-

Om den litauiske Folkeslamme. 397

sens og Imperf.; det perfekte ogsaa to Futurum ogPer- fectuni, hvilke have samme Endelse som de foregaaende, fra hvilke de i Regelen nedstamme. Saaledes anfores som et almindelig polsk Verb.

Præs. Ind. znain^ jeg kjender, Verb. imperf.

Imperf. znalem. — —

Futur. poznam. verb. perf.

Perf. poznaiem. — —

Af dette sidste Verb dannes alter det frekventalive poznaicam som er Verbum imperfectum og altsaa forsaavidt falder sammen med det simple znmn. Systemet bliver altsaa folgende: verbum singulare. Verb. perfect. Verbum frequentativum.

Præs. Ind. znam. poznawam \

, > verba imperfect. Imp. znalem. poznawalem) ^

Futur. poznam.

Perf. poznaiem.

Hvad her kaldes frekventativ Betydning betegner ligesaa ofte Handlingens længere Varighed og kaldes derfor ogsaa af andre Gram. durativ. Det er indlysende at saadanne Verber omtrent maa falde sammen med sine simple Stamord. Herved er da aabnet en bred Vej til Formernes Udvidelse gjennom Dannelser med w og j, som allerede forhen har været berört.

Dersom, hvilket er det sjældnere Tilfælde, Stamverbet betragtes som v. perfectum (fordi man altsaa tænker sig den dermed udtrykte Handling, som paa engang fuldbragt) faar denne polske Tempus - Dannelse Lighed med det græske Sprogs udvidede Præsens- og Imperfektformer i Sammenlig- ning med Aorist og Futur.

398 Ludvig Kr. Daa.

Polsk. Græsk.

Præs. Ind. dawam, giver. Verb, durât impf. ),anßdvw. Imp erf. dawalem. — _ >-. lldfxßavov.

Futur. dam. — sing. perf. Xrixpo QficcO-

Perf. dalem. — — — elaßov.

Samtlige disse Stammer kunne danne saavel sammensatte Tider i Indikativ (efter de moderne Sprogs System) som in- finitiviske og participialske Former.

Ligesom den Endelse, der sædvanlig betegner Handlin- gens Variglied eller Gjentagelse, ogsaa kan benyttes til blot at antyde dens ikke-Fuldendelse, saaledes findes der ogsaa en Afleds-Endelse, som egentlig udtrykker Tilblivelsen eller det Inchoative, men som ogsaa simpelthen anvendes for al udtrykke Ikke-Fuldendelsen, det Momentane, ganske som i det Latinske, Verberne paa sco kuns bruges i Præs. og Im- perf. Denne Endelse er polsk ne, russ. nu (svarende til Oldnorsk no). Denne slavoniske JV-Form kan allsaa simpelt- hen anvendes til at danne Futur, og Perf. Saaledes af det polske bUjsk (t. Blitz') kommer blyskam (Isle Konjug.) og biysne (istedetfor blyskne, 2den Konj.) der tilsammen danne

c c

et Verb saaledes;

Præs. Ind. blyskam,

Imperf. blyskal.

Futur. biysne.

c

Perf. blysnal, blysl.

c

Denne samme Bemærkning har Jordan om det Laus.- $erb. S. 87 og Vater for det Russiske S. 169 fgl., hvor en stor Mængde Verber opföres som Exemplcr. For det Serb.-Illyr. se Wuk XLVII. I det hele taget er dette System med de sideordnede Verhalstammer mest udviklet i det Rus- siske, hvor endog Grammatikeren Lomonosow dosformedelst opstiller et Schema af 10 Tider. Disse kunne rigtignok lige-

Om den litauiske Folkeätamme. 399

saa lidet der, som i andre slavoniske Sproor tænkes sammen i samme Verb, da de ilcste slavoniske Verber ere defektive og kuns udfylde hinanden forsaavidt en logisk Nödvendighed medförer saadant (Valer 161). Imidlertid kan det russiske Sprog undertiden fremstille en stor Rigdom af Tempusfonner, frembragte derved, at

1. • det simple Verb;

2. det freqventative Verb Oivis Aorist i det Russiske altid antager Remærkelsen af Plusquamperfektum, dog med stadigt Begréb af Handlingens -Gjentagelse Vater 92);

3. det med en Præposition forslærkede Verb;

4. det en enkelt Handling betegnende Verb sammensættes til en sig gjensidig udfyldende Tempusrække.i Saasom (Vater Tab. X. 116 fgl.) af kolotj, stikke:

Præs. Kolju,

Iraperf. Kolol.

Perf. 1. ukoloh

Perf. 2 ^M-'^?„ [\\rkoljnui.

Plusqupf. Kolywal.

Futur. 1. ukoJju.

Futur. 2 ♦ . . . koljnu.

De to sidste Par Tider ere saaledes forskjellige at Præp. u egentlig betyder sonder, hvorimod Endelsen ww kuns betegher at Handlingen engang er skeet og altsaa enten maa være alde- les forbi eller ikke kan have den Varighed som Præsens for- udsætter, og derfor tænkes som det mest ubestemte Futurum eller maaske rettere som el Futur, exact. (Vater 115).

Dä fremdeles flere Præposilioner kunne anvendes til at give et simpelt Verb denne Bibetydning af Fuldendelse, og da de saaledes sammensatte Verber end yderligere næsten samtlige kunne gives et frekvenlativt Præs. og Imperf. paa ywaju og ywal (Vater 140) indses let at dette medförer en

400 Ludvig Kr. Daa.

stor Rigdom paa Former og tillige en stor Uregelrcllied. — Delte russiske frekvcntative Plusquamperfektum har et umis- kjendeligt Sidestykke i et for det Litauiske Sprog ejendom- meligt Tempus, som Grammatikerne kalde Gewohnheits Im^ perfektum. Det konjugeres aldeles som det nysnævnte Im- perfektum eller Aorist og udmærker sig kuns ved at der foran Endelsen er indskudt Stavelsen daw, saasom af Ver- bet er:

Litauisk. i ïh i Russisk.

Aorist. Gewohnh. Imp. ' Imp. Plqu.pf. huwau. hudawau, byl. hywyical..

At dette Tempus ligesom det russiske er en sednere Dannelse, kan rimeligen sluttes deraf, at det lettiske Söster- sprog ikke viser ringeste Spor dertil.

Bopp udleder det S. 764 ved en Sammensætning med daioau = daicjau (gav, Imperfekt af dumi «Iler dudu). Men at det i alle Fald ikke kan være en ganske mekanisk Agglu- tination, ser man strax af disse to Endelsers temlig forskjel- lige Form.

Sing. 1 P. sukdawau (plejede at dreje), dawjaii Cgav). . 2 sukdaicai. dawei.

w .(|:;; 3 sukdawo. dawe.

ln Thi dersom Sammensætningen skulde være gaaet saale- des for sig, vilde der være indtruffen, den vistnok ellers uhörte Omslændighed, at Vokalen i det selvstændige Ord er bleven svaikkel, medens den i sanmie Ord, benyttet som grammatisk Suffix, har vedligeholdt sig eller antaget en stær- kere Form. Det vilde vel ogsaa være mirakulöst at to Na- bosprog som Russisk og Litauisk skulde have fremstillet samme Betydning ved Former, dor ligne hinanden saa meget og som; dog kuns skulde have en tilfældig Lighcd uden Slægtskab. Ser man nu hen til den store Rolle to spiller i Dannelsen af

Om den litauiske Folkestamme. 401

litauiske Verber lig^esom slavoniske (\. Ex. Anvendelsen i Denominativer) maa inan antag-e at det ligesaavel i den ene som den anden Sproggren har været anvendt ogsaa i frc- kventaliv Betydning, ligesom Mielcke ogsaa S. 137 opförer flere frequentative Verber dannede ved Endelsen eju. Den Stavelse drt^ som det litauiske Verb ogsaa benytter i denne Hensigt, har uderi Tvi vi sin Analogi i den Endelse di, som efter Mielcke 136 bruges til at danne transitive eller kausa- tive Verber, saasom raszydinu (lader skrWo)^ wesdynu (la- der före), sakydinu (lader sige) af de simple Verber ras- zau, weduy sakau. Omendskjönt det Lettiske ikke har ud- viklet noget saadant frekventativt Tempus, har det dog den samme Stavelse di med frekventativ eller intensiv Betydning i Orddannelsen, saasom (Rosenberger 71) swaidit (kaste frem og tilbage) af swesf ; spardit (sparke ofte) af speilt. Endog i de slavoniske Sprog findes en saadan kausativ Be- tydning af dj saasom polsk wiode el. wodze (inf. tciesdz elv

r ti t

îcodzic') ved Siden af icioze el. woze (inf. wiese el. wozic)

c c

hvilke begge betyde at före, men det förste i Betydningen af Anförer, det sidste som Kusk eller Færgemand, fremdeles af wiem (inf* wiedziec) (ved) kommer doioiadywam (spör- ger efter) og powiadam (fortæller). At denne Sammen- stilling af Afledsendelser med kausativ og frekventativ Be- tydning er, med Hensyn til Meningen, ligesaa vel skikket til at forklare dette Gewohnheits Imperf. som Bopps Sam- mensætning med gav, s^^nes klart.

Det er allerede ud vikl et at Futurum i de slavoniske Sprog i sin Form ikke adskiller sig fra Præsens, som i deres ældsle Monumenter ofte har futurisk Betydning. Det er lige- iedes bemærket, hvorledes Systemet med de sideordnede Verbalstammer giver Anledning til at der fremtræde selv- VI. 4 Ö

402 Ludvio: Kr. Daa.

slænclige usammensatte Former for Futurum. Naar Bopp 887 0^ 888 udleder to af disse Futurer budu Cskal være) og idu Cskal gaa) af en Sammensætning med et; Verbum af Be- tydning gj öre, sætte Ceng. doy t. time ^ gr. tiO-tj^ii), er denne Anskuelse egentlig ikke specielt begründet i den slavoniske Grammatik. Disse Ord, som egentlig oldslavon. hede, lige- som paa polsk, hede og ide, danne en jæynsides Stamme til

CCC

j^steni og cliodze, af hvilke den sidste er imperfekt eller dura- tiv, medens den forste er perfekt og altsaa regelmæssig faar futurisk Betydning. Hermed er det dog ingenlunde Menin- gen at ville benægte, at den lexikalske Oprindelse af disse uregelmæssige eller defektive Verber kan være som Bopp antager. Den gramatiske Foreteelse, at ide og hede have fu- turisk Betydning, har derimod en ganske anden Oprindelse, begründet i de slavoniske Sprogs Aand.

Ved Iljælp af dette Futurum af Hjælpeverbel, danne de nyere slavoniske Sprog med Lethed sammensatte Tider, hvor de nysanförte usammensatte kunde være mindre anvendelige, saasom polsk dawac hede = dam.

CC

russ. hudu kolotj = ukolju^ koljnu.

Men Dobrowsky fortæller S. 379, at det Kirkeslavoniske

ogsaa anvendte to andre HjælpOverber til Dannelsen af sam-

mensat Futurum, nemlig hnamj Char) og choszczu [polsk

chcie'] Cvil), netop de samme som anvendes paa den ene

c ■ , , ■

Side i de nyere romanske Sprog og paa den anden i de nyere germaniske, og mærkeligt nok findes to mindre bety- delige Sprogarlcr;, hvori disse Hjælpevcrber virkelig ere sam- menvoxede til en ny Dannelse. Saaledes endes Futurum i Serbisk-IIlyrisk ofte paa cu, som ikke er andet end en For- kortelse af ocu Cd. e. hint choszczii^ chcie')^ saasom dacu

Cvil give) = ocîi dati^ hvilket ogsaa ofte findes adskilt. Wuk

Om den litauiske Folkestamme.

403

Stef. 68. Bopps Mening 910 at ogsaa dette Serb.-lll yr. Futur; skulde være en Sammensætning med Stammen do, that, be- ror kuns paa en urigtig Læsning af de serb.-ill. Bogstaver. Det af ham anförle Ord heder ikke, som han vil, igradju el. igradzu, men igracu = igratju.

Den anden saadan nyere Bildning nævnes af Szafarzik i Narodop. CS. 27) nemlig at den lillerussiskeDialekt sammensælter Futurer paa -mu som mohtymu, i hvilket Ord de to forste Stavelser forklares at være Infinit, af Verbet kunne, bom. mod. Den sidste er rimeligvis den lillerussiske Form afhint imamj (bom. mam, har): allsaa ganske det samme som hin för omtalte romanske Futurendelse.

Saavel det Litauiske som Lettiske have derimod bevaret det urgamle sanskritske og græske Futurum med Mærke- boffstav 5.

Litauisk.

Lettisk.

1 Konj.

Inf.

Futur.

Inf.

Fut.

sukl i.

suksu.

doniat.

domaszu.

laupsinti. laupsiii.

? laupsjsu.

2 Konj.

peneti.

penesu.

sinnet.

sinnaszu.

3 Konj.

laikyti.

laikysu.

rat.

raszu.

4 Konj.

jeszkoti.

jeszkosu.

Dannelsen er overordentlig regelret, Personalendelserne ere som i Præs. Aspirationen sz for s, er i Lettisk indskrænket til 1 Pers. Sing.; i de andre Personer bruges^som i Litauisk.

Vilde man ogsaa Irer, hvor Litauisk fremviser et aaben- bart Fortrin, forfölge Sammenligningen med det slavoniske, kunde man maaske sammenligne det slavoniske Futurum med Græskens andet Futur., medens det Litauiskes Fremtid er lig Græskens Iste Fut. QayyeXa)., Tvxpco).

Efteråt saaledes Indikativets enkelte Tider ere gjennem-

404 Ludvig Kr. Daa.

gfaaede i de vendiske Sprog, synes det mindre fornodent al opholde sig ved de sainmensalle Tider, der grangiveligen liihöre en sednere Sprogperiode.

ü\}; Den afhængige Sætnings Udtryk, Konjunktiv, Optativ o. s. v. er mindre iidbildet i de slavoniske Sprog. Det Russiske sætter simpelt hen Konjunktionen by til Indikativets Præteri- tum, saaat man kan sige at Konjunktiv som en egen Form mangler (Vater 119).

I det polske Konjunktiv sættes i Grunden ogsaa kuns

0

Konjunktionen (t. Ex. by^ zehy) til de af Participcrne dan- nede Præteriter, men da denne Forbindelse paa en ejendom- melig Maade sammenvoxer, opstaar derved en selvstændig Form. Indikativ. Konjunktiv.

0

Sing. 1 Pers. Mask. znaiem. znalbym og zebym znal, Personssuffixerne i Polsk have nemlig bevarel en saa stor Böjelighed, at de kunne sammensættes med allehaande Ord og træde istedelfor Verbet er, fra hvilket de oprinde- ligen ere udgaaede og af hvilket de ere Forkortelser. Saa- ledes kan man sige:

0 0

zo{nierzem= zolnierz jestem, jeg er Soldat.

zolmerzes^=zolnierz j estes j du er Soldat.

dobrym = dobry jestem, jeg er god (Bandtke 214). En lignende Betegnelsesmaade finder man ogsaa i del Litauiske og Lettiske. Conjunktivus har ogsaa viîn Indica- tim siger Mielcke om Lit. S. 88 og Ind. anvendes ofte i Sæt- ninger, hvor Latin bruger Conj. 146. I Letlisk udtrykkes Conj. ofte ved Indikativ (Hesselberg S. 31).

Men hyppigst udtrykkes i disse Sprog den indirekte Tale ved Participer eller Infinitiver. Saaledes siger Mielcke 145, at Litauerne enten bruge det Tempus af Particip, som svarer lil det Tempus i Konj., der skal udtrykkes, med Personen

Om den litauiske Folkestamme. 405

enten i Nominativ eller i Akkusativ, eller ogsaa som 3dje Form Akkusativ og Infinitivets enten Imperfekt eller Perfekt eller Futurum, hvilke kuns adskilte sig fra Participerne der- ved, at de ikke have Kjönsbelegnelse. ' Med Hensyn til den afhængige Tales Former, ere de tre lettiske Grammatikere: Stender, Hesselberg og Rosenberger saa aldeles afvigende, ikke alene i Benævnelscn Relativ, Kon- junktiv, men ogsaa i Angivelsen af den rette Form at det er umuligt at sige videre derom, end at de alle stemme overens deri at der benyttes samme Slags Udtryk, som de för nævnte Litauiske, nemlig et Pronom i Nomin. og et Particip eller en ude- klinabel Verbaldel. Rosenberger giver dem nemlig Kjöns- og Tal-Endelser; de to Andre ikke. I Formerne er der en saa stor Afvigelse, at Hesselberg benævner elleve af de hos Sten- der opförte participiale, gerundiske eller infinitive Former i Verbet at være for Barbarismer (S. 35). Saaledes heder Præs Konj. af være

hos Rosenberger i 1 P. S. m. es essots.

f. es essoti.

— Hesselberg es essot og essam og essus,

— Stender es essus og essot.

Af hvilke Former essots , essoti regnes for Particip Præsens, deriniod essot^ essus _, essam for Infinitiver (ell. Gerundier) (Hesselberg 31). Rosenberger 76. Rimeligvis er det Anförte en Folge af at Sproget under sit Forfald har splittet sig i Dia- lekter, af hvilke enhver forkaster dem, som han ikke er for- trolig med som uægte eller forvanskede. Hvad herom kan være at bemærke, finder sin naturlige Plads siden ved Op- regningen af disse Taledele. To Modi, som af nogle af disse lettiske Grammatikere opföres: Debitiv og Koncessiv, fortjene ingen nöjere Undersögelse, da de kuns beståa i Partiklcrne ja, og lai der sættes til Verbets tredje Person med Sub-

406 Ludvig Kr. Daa.

jeklet i Dativ, mihi est scribendum (Stender 57. Hesselberg"

36 Rosenberger 79).

Dog har det litauiske saavelsom lettiske et Imperfekt

Konjunktiv, som ved forste Öjekast synes at være en mere

selvstændig Dannelse. Til Exempel anföres Verbet var ved

Siden af den polske Form.

Polsk i Mask. bylbym el. zebym byU bylbys - zebys byl bylby - zeby byl o. s. v.

Lettisk.

Litauisk.

s.

1. butu.

bucziau.

2. butu.

butumbei.

3. butu.

butu.

D.

1.

hutumbiwa.

2.

butumbiia.

3.

butu.

Pl.

1. butum.

butumbime.

2. buiut.

butumbite.

3. butu.

butu.

bylibysmy. bylibyscie. byliby.

Men det maa bemærkes, at samtlige disse Sprog" have verbale Biformer, der forholde sig ganske til dette Tempus som de för omtalte Konjunktiver, hvilke erkjendes for at være Sammensætninger. I Litauisk findes det deklinable Part. Perf. Pass. suktas og den dertil svarende indeklinable Supi- numform suklu, som er aktivisk; i Lettisk sammeledes P. P. P. kauts og Supin, kautu (Rosenberger 79). Af Verbet Være kunne naturligvis ingen af disse Former fmdes eller lænkes, men i alle andre Verber staa de overalt parallelt med hint Impf. Konj. Imellem dette Supinum og P. P. P. finder den samme etymologiske Lighed Sled som mcllem de tilsvarende latinske Tider. At Impf. Konj. ikke kunde dannes lettisk og litauisk paa samme Vis som deres övrige konjunkti- viske Tider, fölger af at det Particip (eg. Aorist), som med Hensyn til Tid skulde bruges, havde passiv Betydning. Man

Om den litauiske Folkestamme. 407

maatle altsaa alene anvende den indeklinable Biform, det saakaldte Supinum, som var aktivisk.

Meilern dette Supinum og det litauiske Imperfekt Konj. fmder en næslcn fuldkommen Identitet i Form Sted. Hessel- berg vidner (39) at i den lieflandske Dialekt af Lettisk er Impf. Konj. uböjeligt, saa at det ganske falder sammen med Supinum, idet begge hede kaiitu og Personerne kuns adskil- les ved foransatte Personer ligesom i de for nævnte Om- skrivninger af Præs. Konj. Mielcke bevidner C143) al i det Litauiske borthugges ogsaa Stavelsen bim^ saaledes at man siger suktum eller butum ganske som i Lettisk. Det er saa- ledes næslen sikkert, at ogsaa i dette Sprog er den egentlige Form for Impf. Konj. kuns butUj, suktu, saaledes som det he- der i 3dje Pers. i alle Tal og hvilket er Supinum. Deraf er bucziau, sukcziau fremkommet ved en sædvanlig Over- gang fra d til c;s^ idet 1 P. S. Suffix, er sat til. M er ri- meligvis kuns tillagt for Vellydens Skyld, formedelst det fol- gende beslægtede Bogstav b.

Men Endelsen bei^ biwa o. s. v.? Skulde ikke denne være det polske by (for at)? Saadanne Sammensætninger ere ganske sædvanlige i de formrige og böjelige vendiske Sprog. Saaledes er det sædvanlige litauiske Reflexiv sam- mensat paa en fuldelig ligesaa kunstig Maade, idet reflex. Pronom, sættes imellem Præpositionen og Verbet: pa - si - naudoju, gjör mig nyttig, is - si ^ fenku, strækker mig ind (Mielcke 125). Analogien mellem samtlige disse polske, let- tiske og litauiske Dannelser af Konjunktiv synes at være fuldkommen , og samtlige synes ogsaa at være nyere Bild- ninger.

Ganske anderledes antager Bopp. Vergl. Gram. 941, at denne litauiske Mærkestavelse mbi el. bi er det samme bi^ som viser sig i det latinske Futurum. Ligesom dette heder

408 ...Ludvig Kr. Daa.

dabo Cfor dabio) — dabimus, saaledes skulde i Litauisk bucziau være for butumbiau — butumbime o. s. v. Som Yidnesbyrd for Slægtskabet mellem Futurum og Konj. paavi- ser han den latinske Konjugation. Dette bi skulde endelig være sammensat af den sanskrit-zendiske Moduscharakter ya og b'û (være), hvoraf i 3 Pers. af Precativ b'uyât.

Uden at ville bestride den store Lærdes Slutninger, maa det være tilladt at bemærke, at han ikke har undersögt den Regel for Konjunktiv-Udtrykket, som i det hele taget aaben- barer sig i de litauiske Sprog og at, dersom denne er fun- den, da maa den i Betydning staa over de fjernere ariske og romanske Analogier, saavist som at det specielle altid i saa- danne Tilfælde har en större logisk Gyldighed end det al- mindelige.

Han leverer derimod S. 8Î8 en Bemærkning, der yder- ligere fuldstændiggjor den Analogi, som jeg har sögt at op- stille. Efter Bopp er nemlig det oldslavoniske Perf. Part. Akt. bylj byla, bylo, hvoraf alle de nu brugelige Fortider efter det Foregaaende ere dannede, intet andet end det san- skritske Part. butas, buta, butam ved en Overgang som lacryma, levir = dacryma, demr og litauisk /iÆct (ti) = de/ea. Paa denne Maade bliver altsaa dette aktive Particip oprinde- ligen det samme som det passive, der endnu bruges i Slavon. byty og ligeledes i litauisk og lettisk Qsuktas, sargats lig lat. amatus'). Analogien i Oprindelse mellem det litauiske bucziau og det polske bylbym bliver derved fuldkommen. Som litauiske Beviser paa denne Overgang fra t til / kan endvidere anföres Deminutiverncs Endelse, som regclmæssi- gcn er baade lis og tis, saasom Brolelis og Brolaitis (Mielcke 159) og selve Stamordet hertil Brolis i Forhold til det polske brat (lat. frater, t. bruder').

Poll udleder derimod (Etymol. Forsch 2. B. S. 469) det

Om (len litauiske Folkestamme. 409

slavon. byl af sanskr. bhamla (beiîig, existing') og adskillige lignende verbale Adjektiver dels paa la og dels paa ra.

Ligcsaa svagt udpræget som Konjunktiv er i de litauiske Sprog er rimeligvis ogsaa Imperativ- I de lettiske Grammatiker opföres 2den Person i Sing. og Plur., hvilke dog ere i alle Konjugationer lig de samme Personer i Præs. Indik. (Rosen- berger 973. Man kan altsaa ogsaa sige at Imperativ aldeles fattes nogen særegen Form.

I det Litauiske er tredje Person i Imp. i alle Tal ogsaa lig samme Pers. i Præs. Indik. med foransat Konj. te (dog). De övrige Personer lyde derimod mere særegent: Sing. 2. P» bukij buk, vær. Dual. 1. P. bukiwa. 2. P. bukita. Pl. 1. P. biikime, 2. P. bukite, hvorefter ogsaa alle andre Verber böjes, undtagcn de som endes paa k i Stammen, hvilke sammendrages, saasom suki for' siikiki (af sukau) o. s. v. Foran Stavelsen ki staar altid Infinitivets Vokal laikyki, peneki o. s. v.

Den simpleste Forklaringsmaade synes at være at antage denne Stavelse ki identisk med den enklitiske Partikel gi, som ogsaa forstærkende (altsaa efler Antagelsen tautologisk) föjes til Imperativ (Ruhig 104) penekigi (nær dog), dukgi (giv dog). Saadanne tautologiske Udtryk, hvor enten el Ord gjenlages for at forstærke Retydningen (Mielcke 192) eller to Endelser af samme Relydning sammensættes (saasom Di- minutivers Diminutiver, hvoraf Mielcke 159 anförer tolv Ex- empter blot af Ordet Rroder, brolis) ynder det litauiske Sprog meget. Dersom altsaa dette litauiske Impcr. egentlig er en ved en Partikel forstærkel Form, bliver del forsaavidt ana- logt med det saakaldle udtryksfulde Imperativ i Polsk, som VI. 4 Ö 2

410 Liidviff Kr. Daa

5=)

dannes ved at hænge Partikelcn se i Enden af den simple Im- perativform badzze^ vær dog o. s. v. Gi er vel endog del samme Ord som ze. Ikke at tale om det franske Sprog,

0

hvor lat. g regelmæssigen gaar over til z^, findes ogsaa i

0

Litauisk Exempler nok derpaa, geguze (en Gjög), bom.

0 0 0

zezhulka, lit. gelezis (Jærn), bom. zelazo; lit. ^edfw (sorger),

3 0

bom. zeletij, lit. geltonas (gul), bom. zluty, lit. gerwe (Kra-

.0 o

ge), böm. zeraw, lit. gille (Agern), bom. zaludj lit. girnos

0

(Kværn), böm. zerna.

Parlikelen te foran tredje Person har en lignende Betyd- ning, ligeledes det polske niech (der selv er et Imper. af niechanij böm. nechati, lade, hvilket uden Tvivl er det samme som lit. liekmi i samme Betydning, og maaske beslægtetmed polsk chciecy rus. chofjetj (ville)).

Bopp udleder derimod S. 814 og 933 denne litauiske Form af det sanskritske Prekativ i Medium (dasid'viajn = du~ kite y dasi = duki)y hvilken Form svarer til Aorist Opt. i Græsk. Han anförer de græske Aorister som eôcoxa til Be- viser paa at k kan udvikle sig af s^ men inden det litauiske har han ikke paavist noget Exempel. Det er heller ikke ven- teligt at man skulde finde en saadan Overgang i et Sprog, der med saa stor Standhaflighed har bevaret de sanskritske Hvislelyd i Deklinationen, uden nogensinde at tillade sig den slavoniske Afændring til ch. Derimod anförer han tvende Gjetninger om de beslægtede Sprog, det prussiske og lettiske. I den förste af disse Sprogarter forekomme Former paa se, som han antager for Optativer eller Konj. (Vater 104 og 107)* Men efter den bedrövelige Tilstand, hvori de prussi- ske Levninger befinde sig, er det vistnok ligesaa rimeligt at antage, at Oversætterne have betjent sig af det almindelige

Om den litauiske Folkestamme. 411

litauiske Futurum paa s y til at betegne de tyske konjunkti- viske Udtryk würde, som at formode tempora og modi, hvor- til der ellers ikke i denne Sprogafdeling fmdes noget Spor. Om det Lettiske antager han (S. 936), uagtet nu Imperativ og Indik. ere identiske, at Indikativ har antaget Imperativets Form i visse Verber og at denne skulde have sin Rod i det san- skritske Potential. Ved denne ganske uhistoriske Antagelse kommer man dog ikke videre end at disse to Söstersprog, Lettisk og Litauisk, skulde have laant sit Imperativ af to for- skjellige sanskritske Kilder, Prckativ og Potential. Dog an- förerBoppto regelmæssige Biformer af Imperativ til Yerberne være og give, hvilke jeg ikke har kunnet finde i Gramma- tikerne.

Dersom ellers dette eller andre Opdagelser i de litauiske Sprog skulde bevise at de have til Mærke for Imperativ i eller en Difthong sammensat med i, ligt gr. Opt., vilde dette ikke være nogen Afvigelse fra den slavoniske Typus, hvilket Bopp selv beviser S. 952 ved Exempler baade af det Polske og III y riske.

Saavel de slavoniske som litauisk -lettiske Sprog ere overordentlig rige paa verbale Biformer, der benævnes Infi- tiver. Gerundier, Supiner og Participier og som ikke vel, naar man befragter Sagen i Masse og kuns fra Formlærens ydre Standpunkt, kunne adskilles fra hinanden. Det er ikke engang muligt at vide i ethvert Tilfælde hvilken Form der er den ægte. Hvad som hos Hesselberg i det Lettiske er Gerundium eller Infinitiv, har hos Rosenberger Kjönsendelser og er altsaa Particip. Stender anmærker i sin Gram. § 73 Former, som han kuns har hört engang, og Hesselberg be- skylder ham S. 35, for at have optaget en stor Del Former,

412 Liidvi> Kr. Daa.

som ere rene Barbarismer og aldeles iiliortc, medens deri- mod Rosenberger har bibeholdt dem S. 154 og fl. St. Til nærværende Sammenlignings Öjemed synes det at være bedst at oplage alle de i nogen Grammatik anförte Former, da de visselig ikke af Grammatikerne ere opdigtede, men idet- mindsle have dialektisk Betydning og Tilvær, om de end ikke bruges alle af samme Menneske og altsaa tilhöre samme Sprogart.

ss

c^

>

ÏS

{IT.

n'

<

'-a

■<

c

^

T!

CD

Co

y

■-î

•^

■-;

"^

f

c

r^

ss

S"

r^

^

y

?^

^

Co

Co

et»

Co Co

t

Co

o

Ä §

o'

t^

C<5

1

Co

/^

«o

Co

Co

Co

er-

er'

Co

Co

Co

Co

&5

Co

60

«0

CO

St

O

j^

o.

ö

ö

Ö

Si

Ö

?i

g

a

&

S

pr

1

«o

«2

§

^

c2

<^

=i

Co

6»

fei

«o

<2

a

1

«Ä5

^' ^

Co

Ci

O

«o

Si-

3

Co

o

O

Co

Co

o

i

Co

Co

P

«a.

Co

o

1

o So

c2 a.

Co

a.

Co

3

Co

CO

O

CO

OQ

î^

r^

v^

«o

«o

Co

5

Co

Co

«o

Co

Co

Co

S

s

ss

ÇS

s

s

S

s

55-

5Ç-

Sî-

^

Ä-

a-

^

;ç-

;5-

?ç-

eo

"S

Ö-

Si-

o Ö

oo

C!h

Ö

n C^

v^

Çs

Ö

CO

2

Co

s;:^

s

. *

v.^

c?

^

v.

*

V.

2

2

Co

3

o»

B

1

v.

v.

3 s

Co

«v.

3 1

v.

1

Si

l-H

3

CD

•-J

P7'

<-s

r;

s»

B.

on'

pr

« «%

oC^

•

v.

?

ps

r^

to

s

5

b3

Om den litauiske Folkestamme. 413

Passiv. Lettisk. Litauisk.

Part. Præsens. sukamas, -a.

Præter. sargats, m. -ta, f. suklas, -a. Futur, sarg ams, m. -ma, f. suksimas, -a, 5ar(/ah'ws (Stend. 53). suktinas, -a. Ved at gjennemgaa denne Mangfoldighed afFormer, fin- der man at Infinitiv-Endelsen t og ti er den kirkeslavoniske ti, rus. tj og polsk c cl. dz. Det lettiske sardzin er et Diminutiv-Infmitiv (Rosenberg-cr 78).

De ovrige Former ere gerundiske Former, der rimelig-- vis samtlige maa udledes af de tilsvarende Participer, af hvilke de ere kjönslöse og uböjeligc Forkortelser. Præsens Particip, paa ols og as, er nemlig den samme Endelse som ent, ont, der fmdes indeslultet i det græske Part. paa wv og det latinske paa ns. Det er ogsaa det samme som det pol- ske paa acy, t. Ex. znajacj/. Af dette Part. kommer det

*■ c c

polske Gerundium znaiac (idet man kjender). Det lettiske sargat og sargiis samt litauiske sukant og sukus synes kuns at være forskjellige Forkortelser heraf, idet man enten har udslettet s og beholdt Stamkonsonajiterne, eller ogsaa be- holdt s og ladet den opsluge disse; lell. sargajuszu og lit. sukdawus ere analogiske Dannelser heraf henhörende til Im- perfektum Indik. sargaju og sukdawau. De svare i Betyd- ning og endog i Form til det polske Gerund, præter. znawszy (da man har kjcndQ. De analoge Futur.-Former, hvilke Lett. og Lit. endvidere har tilföjct, savnes i Slavonisk, der ikke har den Futurets Mærkebogstav, som betinger dem.

Supinum sargalu svarer til det kirkeslavoniske t. hit af Inf biti.

De lettiske Biformer hertil paa am, sargam og sargas- zam have maaske sit tilsvarende i den russiske Gerundform til Præs. dwigqja, som bestaar ved Siden af dwigajuczi.

414 -^ f'üii-lLudvig- Kr. Daa. ?

Samttig-e litauiske og- næsten ganske de lettiske Partici- per i Aktiv ere regelrette Dannelser efter det forhen nævnte slavoniske acy^ idet Karakterbogstavet for ethvert Tempus i Indikativ bibeholdes og adskiller Tiderne ogsaa i Participet. Den slavoniske Dannelse gjennem de flere sideordnede Stammer kan ikke blive saa simpel. Blandt de lettisk-litauiske Parti- ciper maa dog særskilt udhæves den afvigende Endelse dams og damas, Disse aktive Participer ere dannede med den ellers for Passiver i de slavoniske og litauiske Sprog sæd- vanlige Endelse m^ idet den kausative Stavelse da noksom betegner at det er aktive Former.^)

I det kirkeslavoniske findes nemlig to passive Participer t. Ex. af bitiy baade Præs. biem^ biema^ biemo og Præt. bien, biena, bieno. Af det sidste nedstammer den sædvan- lige polske Endelse for Perf. Part. Pass. -ny ^ som znamj, znanaj znane, men Præs. part. pass. manglerj i ^.e^te^. Sprog. I Russisk findes begge Former: ;i -il -nn »O u

Pr. Part. Pass. dwigaemyj, ^maja/ -ràoe."^ \y>\:y.\?, Præt. indef. dwigannyj, -naja, --noe. — frequ. dwigiwannyj , naja, -noe.

De litauiske sukamas og suksimas, samt lett. sargams ere ikke andet end denne Form paa m med sædvanlig ad- jektiv Endelse. Det litauiske Part. Perf. P. suktas svarer

i '"johi.

0 Formedelst Mielckes Bemærkning S. 139 kan det endog være tvivl- somt om delte Particip paa damas ikke heller burde opföres som et Gerundium. Han siger nemlig at det kuns bruges i Casus recti og at, naar Casus obliqui skulle anvendes, erstattes de ved Infini- tivel suhant. '^"^^ •'*"' '"

''•^'^ V Omvendt paastaar Hesselberg S. 30 at Præs'. Participerne paa ots bör udgaa af den lettiske Konjugationstabel^.da, de kuna bruges som Verbal-Adjcktivcr. .,^,^ ,5>\))V.ni\) .f/i;T'l Ih

Om den litauiske Folkestamiiie. 415

aldeles til del slavoniske ty , hvormed mange Verber danne Perf. Part. Pass. Delte samme t finder man ogsaa i de let- tisk-litauiske Biformer til Futur. Part. Pass. rimeligvis for- medelst den samme Tankeförbindelse, som har bragt Slavo- nerne til at henföre Præt. og Futurum til samme Verbalklasse og Romerne til at udlede futurus af fuit. lövrigt bemærker Mielcke at Futur, paa siîiias i det Litauiske næsten er bleven ubrugelig't (S. 80) idet dette andet Futur. Part. paa tinas har fortrængt det. Omvendt vidner Stender (S. 53) at det letti- ske paa tins forekommer sjældent og de to sednere Gram- matikere have endog forbigaaet det.

Saavel de slavoniske som de litauiske Sprog danne til ethvert Verbum, hvor Betydningen tilsteder det, et Verbal- substantiv. Dette udledes ikke, som i de germaniske Sprog af Infinitiv, men ganske regelmæssigt af Particip Passiv. I Polsk endes det altsaa aldeles gjennemfört paa anie^ naar Participet er any^ saasom znanie^ Kjenden, af, Z7iany og paa eie i de færre Tilfælde da Participet endes paa ty^ saasom decie

c

CBIæsen) af dety (Inf. dac^, ligeledes hy eie (Væren) af det

c c

forudsatte hyty.

Lettisk anvender paa samme Vis Endelserne ums og uns (Hesselberg 62), hvilken förste Endelse maa henföres til Part» Pass. paa ams og den sidste til den af Stender § 201 op- lyste Omstændighed at n og m i det Lettiske i mange Til- fælde ombyttes. Sammeledes betjener Litauisk sig af En- delsen ummas.

Saavel i de litauiske som lettiske Grammatiker opföres et selvstændigt Passiv, dannet ved en Sammensætning efter de tyske og romanske Sprogs Mönster. Men der er megen Grund til at antage at dette Passiv aldeles ikke tilhörer det ægte Sprog og at det kuns er fremstillet formedelst Grammatikernes

416 Liidviff Kr. Daa

o

Vedhængeii i de tilvante Former samt maaske tildels og-saa fordi det er bleven anvendt i oversatte Skrifter af Ukyndig- hed, eller formedelst den begyndende Sprogblanding under den tyskfc Kirkes og det tyske Herredömmes Indflydelse. Mielcke lilstaar S. 80 at Litaueren kuns sjælden bruger Pas- siverne og taler ofte active, hvor Tyskeren og Latineren ud- trykke sig passive. Den samme Bemærkning gjör Hesselberg S. 28 om Letterne, hvilke han siger at Anvendelsen af Pas- siv er „fremmedaglig og mindre forstaaelig." Ogsaa i de slavoniske Sprog var Passivet ukjendt eller ikke saaledes ud- præget, som i de græsk-latinske (Dobrowsky S. 394, Bandtke S. 269). Derimod findes den forhen omtalte og meget gjen- nemförte mediske Dannelse med Reflexivet dse^ kirkeslavon.

c

sie polslO 5 hængt efter det aktive Verb. Denne Udtryks- maade udfylder i det Polske i mange Tilfælde Passivets Plads, saavel i upersonale Talemaader som ogsaa tildels i person- lige, saasom Polska dzieli sie na trzy prowincye (Polen de-

0

les i tre Provinser).

De litauiske Sprog saavelsom Russisk have endog fört dette System et Skridt videre, idet de sammensmelte Re- flexivet med Verbet. Russisk sætter saaledes i Enden af det aktive Verbs Personalendelser enten helt ud det reflexive Pronom sja eller dets Forkortelse sj. De litauisk-lettiske Sprog, der ligeledes i disse Tilfælde bruge Reflexivet som Suffix, kunne dertil ikke benytte sit eget tungvinte Pronom sewi^ saice, men foretrække forkortede Former, som have

c

langt mere Lighed med det slavon., der kuns bestaar af det karakteristiske 5 og en Vokal. Litauisk bruger nemlig enten

1. at föje et s til Enden af Aktivets Form,

2. eller i de med Præposition sammensatte Verber at sætte Stavelsen si mellem Præpositionen og Verbet,

3. eller at anbringe Præpositionen paa begge Steder, saa-

Om den litauiske Folkestammc. 417

som priesziju (inodsætler), pa-si-prieszijus, modsælter mig: Alle tre Maader med samme Betydning.

Her findes imidlertid en Afvigelse mellem de to Gram- matikere, som rober en Overensstemmelse med de slavoniske Sprog, der ellers vilde været ubekjendt. Den ældre Ruhig anförer disse sammensatte Verber helt iid ligesom de usam- mensatte, saaledes at det altsaa skulde hede pasilinksminus (glæder mig) ligesom linksminus, kun bemærker han p. 105 at det sidste Verb i nogle Tilfælde ikke kan bruges, fordi der vilde opstaa Tvetydigheder mellem det reflexive ä og Verbalendelsen ä Gsær i Participernes Kasus). Den yngre Grammatiker, Mielcke, opförer derimod linksminus som Ho- vedordet og anvender kuns det sammensatte pasilinksminus i visse Tider (navnlig Participer og de med dem sammen- satte) til at supplere det förste med, altsaa analogt med at de slavoniske Sprog anvende Præpositionerne til Betegnelse af Konjugationen. Denne Omstændighed fremstilles, uden at Forfatteren gjör opmærksom paa dens mærkelige Overens- stemmelse med det Slavoniske. Hvor dybt den er trængt ind i eller bibeholdt i det Litauiske, kan man altsaa ikke vide. Ordbogen opförer i Aktivum linksminu og palinksminu som enstydige (jeg glæder), den gjör det samme ved den re- flexive Form, men Mielcke har oplyst at i visse Tilfælde er den ene ubrugelig. Hvad om den anden ogsaa skulde være ubrugelig i mange Tilfælde, saa at sjælden begge Former existerede samtidigt? og hvilken var i saa Fald Forskjellen mellem dem?

Lettisk kjender kuns den ene Form at sætte s til Enden af Aktiverne; derved fremkommer en tilfældig Lighed med de nyere skandinaviske Sprog, saasom kaiiju (jeg slaar), kanjos Cjeg slaas).

Formedelst den Forbindelse, hvori Præpositionerne i VL 4 A a

418

Ludvig Kr. Daa.

alle Sprog staa med Deklinationen og^ i de slavoniske tilligc med Konjugationen, kan der være Grund til at behandle dem under Formlæren. Men just fordi denne Taledel griber saa dybt ind i de slavonisk-litauiske Sprogs Bygning, vilde det ogsaa medföre en særdeles Vidtlöftighed at behandle dem udtömmende. Præpositionernes Antal er meget stort, deres Betydninger mangfoldige, og da Ordene endnu hyppigere forandre Betydning fra det ene Sprog til det andet, vilde hver enkelt Præpositions Gjenfindelse fordre Undersögelser, til hvis Gjennemförelse der ikke engang haves nok fuldstæn- dige trykte Hjælpemidler. Men Hovedsagen, at næsten alle litauisk-lettiske Præpositioner ere ægt-slavoniske, bliver saa indlysende af Sammenstillingen af deres Former, at den ikke kan benægtes, om det endog skulde befmdes at en eller an- den var ffivet en mindre korrekt Tilsvarende.

Lettisk.

Litauisk.

Polsk.

Russisk.

bes.

be.

bez.

del

del

dia.

no.

na, nu, nug.

na.

ap.

ap, api, apy.

ob, obe.

at.

at, ant.

od, ode.

pa.

po, pa, pas.

po.

pakkalj.

pagal.

Cpo-koio^.

pee, par.

pri, prie, prieg, pi. przy.

(pri. ipere.

preUim,pret. pra^ pro, pirm.

przed.

prezde, pred.

pec.

per, par.

przez.

pro.

priesz.

przeciw.

protiw.

sa.

su.

f

so.

is.

isz.

1 s, z.

iz.

us, icers.

us.

wz.

woz.

ee.

u.

caur.

czerez.

Om den lilaiiiske Folkestamme. 419

Uaglet Sammenligning-en med andre Sprogklasser ikke egentlig horer til dette Emne, hvor der hverken forsöges Be- nægtelse eller Bestyrkelse af den i sig selv med visse Ind- skrænkninger rigtige Sætning, at de Litauiske Sprog ere baade beslægtede med de andre japeliske og have laant af dem, maa det dog ved denne længere Opregning af Gloser være tilladt at gjöre opmærksom paa at det Litauiske ved Siden af en saa stor Mængde rent slavoniske, har nogle, som nærmere kunne henföres til en anden Sprogklasse og nogle, hvis Stamme er mig ubekjendt. Til förste Klasse höre dog kuns: lit. hjg Csom), (udledes af adj. lygns, lig).

lett. ais Cbag), lat. ah? •ji^- ing, i, lett. ee, eeksz, lat. in. - at, ant (ill), lett. ar (med) lat. ad, germanisk at, gr.

Thi Ligheden i Betydning og Form er större mellem at og ad, ee og i end mellem de slavoniske Ord ot og u, hvor- med de ovenfor Cog det ene allerede af Hesselberg) have været sammenstillede. Imidlertid er dette Spörgsmaal ikke saa vigtigt, da ingen Ethnograf har faldet paa at benægte den store Overensstemmelse mellem de slavoniske og saavel de germaniske som græsk-latinske Sprog.

Nogle ejendommelige Propositioner ere fælles for de to Sprog, som lit. tarp, lett. starp (imellem). De övrige, som ikke engang frembyde Ligheder mellem det Litauiske og Lettiske, maa henhöré til de lexikalske Forskninger.

De syntaktiske Regler ere nödvendigvis magre i Gram- matiker over saa lidet dyrkede Sprog. Det tor imidlertid an- tages at folge af hele de omhandlede Sprogs ensartede pa- radigmatiske Bygning at deres Ordfojningslære maa stemme

420 Ludvig^ Kr. Daa.

overens, ligesom den ogsaa maa væsenlligen være den samme

som i det græske og latinske.

Som den mest paafaldende Afvigelse fra det sædvanlige

kan maaske anföres, at i de slavoniske Sprog t. Ex. Polsk

(Bandtke S. 327), Russisk (Vater 247) fölger Instrumentalis

efter de Verber, som betyde at gjöre til, gjöres til, blive,

II I ^ ^ I

ansees t. Ex. zrobic krolem, gjöre til Konge, zrobic ste kro^

letn, blive Konge. Ganske den samme Regel findes hos Mielcke

S. 182 som Litauisk t. Ex. karalumi mostitiy salve til Konge,

Krikszczonim tampu, jeg bliver Kristen.

Denne Særegenhed kan ikke vise sig i det Lettiske, hvor

Instrumentalis er bortfaldet. Men Hesselberg nævner S. 82

en Konstruktion af være med Dativ, som muligens kunde

være en Udartning af den ældre med Instrum. , da Dativ har

megen Overensstemmelse med Instrumentalis i Formen.

Uagtet det ikke har været Hensigten med denne Under- sogelse at godtgjöre hvilket af de vendiske Sprog som be- finder sig paa det mest antike Standpunkt, har den dog op- lyst, hvad der for alle, som kuns have kastet et Blik paa dem, maa være forlængst bekjendt, at samtlige disse endnu levende Sprog befinde sig fremdeles paa det samme Stade som Græsk, Latin og Sanskrit for Aartusinder siden inde- havde, hvorimod nu alle andre japetiske Stammer, saavel de germaniske og keltiske, som de ariske og pelasgiske, tale langt mere moderne Sprog. De vendiske Folkeslag danne saaledes inden det Omraade af kultiverede Nationer i Europa og Asien, som henregnes til japetiske (kaukanske) en ligesaa mærkelig Fornlevning som Pompejis Ruiner. Og denne Oldsag bestaarafotteti Millioner Mennesker! Udenfor denne vendiske

Om den litauiske Folkeslamme. 421

Folkeklassc fmdes kuns forholdsvis indskrænkede ogisolcrcdc Exempler paa det Gamles Fortleven, saasom det Islandske.

Men skulde ikke en Sammenstilling- af disse mange Na- tioners ethnografiske, geografiske og historiske Forholde kunne oplyse Fænomenels Aarsag? Skulde man ikke kunne udfinde den Regel, som gjælder for alle de Nationaliteter, der have holdt sig stationært, saaat man allsaa tillige kunde paavise det komiske Oplösningsmiddel, som omformer Sprogene?

Jeg tror ikke at de Efterretninger, som man sikkert kan udfinde om de vendiske Nationer, vidne om andre Aarsager end den forlængst opgivne nemlig:

Isolering bevirker Nationaliteternes Vedligeholdelse eller udpræger dem ejendommeligt til flere smaa adskilte Stammer.

Forbindelse med andre Folkeslag, udvisker Ejendomme- lighederne og samler Stammerne til större Nationer med mindre ejendommelige Kjendetegn.

De vendiske Nationer udgjöre efter de ethnografiske Undersögelser, som ere uddragsvis fremsatte i Indledningen, en kompakt Masse af en ganske usædvanlig Mægtighed. Den er stærk nok til at danne til en vis Grad et Humanitetens Fokus for sig selv, og er heller aldrig indtraadt i en saa nöje og indgribende Forbindelse med nogen anden Nationa- litet som den germaniske og keltiske indgik med den ro- manske formedelst Romernes Erobringer og Katholicismen. Den slavoniske Sprogstamme traadte vel i Forbindelse med den byzantinske Kultur, formedelst Russernes og Bulgarer- nes Omvendelse til Kristendommen, men den vedligeholdt herunder en langt större Selvstændighed. Den bevarede sit nationale Tungemaal i Kirken og dennes Tjenere vare Lan- dets Indfödte, medens i den germaniske og keltiske Verden Latin blev messet i de fjerneste Menigheder af Skotland og Norge, for hvilke ikke saa sjælden italienske Munke vare Lærere.

422 Ludvig Kr. Daa.

Fremdeles har der i Slavonernes ejendommelige Udtale og Bogstavsyslem ligget en Skillevæg for Europas övrige Beboere, som har gjort dem til en Verden for sig. Faa have lært deres Sprog og Folket i de slavoniske Lande har heller ikke anlaget noget fremmed- ihvor stærk end Tenden- sen til Blanding med Udlændinger har været blandt deres Aristokratier. Endog hvor en slavonisk Nation er bleven un- dertvunget, har hin Sejghed, hin Urokkelighed vist sig paa en saa mærkelig Maade, at selve Ulykken har ligesom forhærdet Nationaliteten, istedetfor at udslelte den. Saaledes se vi at de store slavoniske Folkeslag, som under en selv- stændig politisk Forfatning have udviklet en ejendommelig Kultur og Literatur, t. Ex. Russerne, Polakkerne og Böh- merne have tillige i nogen Henseende modificeret sine gamle Sprogformer, fordi nemlig Udviklingen er foregaaet formedelst en höjere Samfundsklasse, der stod i aandelig Forbindelse med andre Folkeslag, og derved havde erhvervet den Aands- bevægelighed, som ogsaa en Sprogforandring forudsætter. Blandt disse Nationer vare Kongeslægterne og Adelen tildels stundom af germanisk Herkomst CWarægerne i Rusland, hvor- fra ikke alene de gamle Tsarer, men ogsaa den höjere Adel (Knjazj) nedstamme). Men til trods for det at Rusland har hentet sit Navn og sit Fyrstehus fra Skandinavien, har dog denne Indvandring neppe udövet större Inddydelse paa Fol- kets Sprog og Karakter end Normanernes paa Frankrig, hvor de rigtignok ogsaa plantede sit Navn og sine store Ætter. Det franske Folks Nationalitet ligesom det slavoniskes op- slugte den lille men stærke ind vandrede Krigerstamme, som efter et Par Slægter kuns bevarede Sagnet om sin Herkomst tilbage og en vis Tilböjlighed til Samkvem med Nabona- tionerne.

De vcndiske Stammer dcrimod, som i sin hele Tid have

Om den litauiske Folkestamme. 423

været undertrykte, Litauerne, Serberne, i Lausitz, disse Fol- keslag af Livegne, for hvilke det aandelige Lys var ligesom sluknet, da deres dannede Klasse var fremmed: disse Stam- mer ere ligesom fastfrosne i en Ubevægelighed, der har be- virket at deres Tungemaal staa som levende Mumier i Nu- tiden mellem de övrige. O^edligeholdelsen af Dual. og Ao- ristet). Grunden hertil maa antagcs at være, at-naar en saa selvstændigen udpræget Stamme som de 'angjældende, un- dertvinges, adskilles den ved et svælgende Dyb af Had paa den ene Side og Foragt paa den anden, fra alle sine Naboer og Overordnede, saaat den nedsynker til en Pariakaste. Som saadan kan den i Aarhundreder fortsætte et ligesaa iso- leret Folkeliv, som Islænderne, der ved mægtige Naturkræfter ere adskilte fra Berörelse med den övrige Verden. Man ser ogsaa kuns faa Spor i det Litauiske eller Serbiske til at disse Stammer kunne gaa over i nogen anden. Geografien og Hi- storien viser kuns at der paa Kanterne af Folkets Bopæle eller Omraade foregaar en Overgang. Men denne er ogsaa en fuldkommen ethnografisk Död. Det slavoniske Lausitz, lige- som flere andre til Tyskernes Land stödeiide vendiske Land- skaber, formindskes efterhaanden, idet Grænsebyer, som i en Slægtfolge vare slavoniske eller litauiske, i den næste Men- neskealder ere Ivetungede og i den derpaa folgende tyske, uden engang at ville vedkjende sig Overgangen. Ja endog Historien har i mange Tilfælde mistydet Forholdet og indbildt sig at der her var Tale om tyske Kolonier og tysk Indvandring. Dersom det altsaa er rigtigt at kuns Isolering og Sam- kvem ere de bestemmende Faktorer for Folkenes Ejendomme- lighed eller Lighed, maa man ophöre at forundre sig over at Islænderne have bevaret sit gamle Sprog tiltrods for deres Adskillelse og Litauerne og Serberne sit tiltrods forLivegen- skabet, men man maa tvertom sige at disse Folkefærd ere

421 Ludvig Kr. Daa.

saa originale og saa ejondommelige, fordi de enten ved na- turlige eller kunstige Hindringer ere adskilte fra Samkvem med andre Mennesker, hvilke kunde have bevirket Forandringer i deres Maade at være paa.

Foreteelsen bringes derved tilbage til den i Menneskets Natur dybt begrundede Sætning, som aabenbarer sig i alle Individets Handlinger og er en Nögle til hele Slægtens Historie:

Det ensomme Menneske antager, formedelst Aandens skabende Kraft, [Meninger og Fremtrædelses-Former, hvilke, da de ere selvstændige og uafhængige, maa blive i det Uen- delige forskjellige fra hvad der opstaar under lignende Be- tingelser blandt andre Mennesker. Det er denne Menneske- aandens Rigdom, som danner dens Fortrin for Dyrenes ens- formige Fremtræden, endog naar disse udvikle sig ganske isolerede fra andre af sin Slægt.

Hos det selskabelige Menneske danner Eflerlignelses- driften en Modvægt imod Uafhængighedssansen og Originali- teten. Ved Siden af den selvskabende Tænkning og Fast- holden paa egne Meninger, gaar Undervisning, Efterligning og Modtagelighed for Indtryk, hvorunder omsider kuns det firmentlig Bedste, eller ogsaa det Almindelige, kommer til Gyldighed og vedligeholdes. Af disse modsatte Grundsæt- ningers samtidige Virken opstaar som endeligt Resultat det civiliseredc Samfunds Ensformighed. Denne Overensstemmelse mellem Medlemmerne af de moderne Nationer har sin Mod- sætning i de vilde Stammers og Ercmiternes stivsindede og mennefiendtlige Originalitet, og sin uendelig afvigende Analogi i de selskabelige Dyrs inslinktmæssige Overensstemmelse i nogle faa Rækker af Handlinger og Fornemmelser.