CJ^ c i5i\n oLn t-c^- C ffi,Vmaï,,|/,î?ra,.-. Senals IIIIII II 11 llllllll 5 WHSE 00341 Andreas Holmsen NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE, Udgives af den physiographiske Forening i Christiania ved M. Sårs og Th. Kjerulf. Sexténde Bind. Med 4 lith. Tavler. CHRISTIANIA. JOHA.IV I>A.H1L.. 186 9. Trykt hos H. J. Jensen. I ndho Id Første Hefte. Side I. Nogle Bemærkninger om imaginære Størrelser, af S. A. S e x e 1. II. Om Underberget ved Kongsberg, og om Guidets Forekomst sammesteds, af Th. Hiortdalil 37. III. Om Feilenes Kompensation i den leibnitzske Infinitesimal- regning, af Dr. A. S. Guldberg 46. IV. Bestemmelse af den almindelige Form for en Ligning, af Dr. A. S. Guldberg 76. V. Register over Forfattere og Indhold af Magazin for Natur- videnskaberne 2den Rækkes iste og 2det Bind, samt Nyt Magazin for Naturvidenskaherne iste til l5de Bind . I — XIII. Andet og tredie Hefte. VI. Botaniske Observationer fra Sogn, af A. Bl ytt (forts.) . . 81. Fjerde Hefte. A. Bl ytt (Fortsættelse) : Oversigt over Naturforholdene i Sogn 86 Om Vegetationsforholdene 98 Sogns Flora 53 Barometermaalinger i Sogn 183 Tillæg: I. Fortegnelse over de i Sogn bemærkede Sphagna og Løv- moser, af N. Wulfsberg 189. II. Meteorologiske Observationer fra Lærdalsøren 1866, af Chr. Stabell 207. VII. Undersøgelser over Christianiafj ordens Dyb vandsfauna, af G. 0. Sårs 305. ms Nyt Magazin for Natiirvidenskaberne sextende Binds Iste Hefte. I. Noglc Bemærkniuger om iinagiiuTre Störreiser, af S. A. Sexe. § 1 V ed Kvadratroclen af en Størrelse forstaaes den ene af to numerisk ligestore, positive, negative eller absolute*) Faktorer, hvis Produkt baade med Hensyn til Talværdi og Fortegn er ligt bemeldte Størrelse. Kvadratroden af Størrelsen A, hvis Udtryk er y^ lader sig altid, bortseet fra Irrationaliteten, udtrykke ved Tal, naar A er givet, lader sig overhovedet direkte paavise, eller fremlægge som Gjenstand for Forstandens umiddelbare Beskuelse. I den Algorithmus, som gjælder for V^ forekommer, som bekjendt, følgende Satser: *) Som bekjendt, sættes den absolute Størrelse i Klasse med de positive Sté^rrelser, hvorlios en Størrelse uden Fortegn betrag- tes som positiv. Det samme vedtages lier, hvor ikke ander- ledes bestemmes. s. A. Sexe. (a 4- « V T) -f (1) - 1- /J V Ä) = (a - 1- b) I - (« f ß) V T (a f « V A ) — (1) -I- ß Va") = (a - b) -I- (« — /î) V Â" « VT = Vö^ä: V «~ • yx = v « A Va = 1/-Ï Va : rf=. i ^i/^" V A : V « = (VT)" -= VA"~ Ingen af disse Satser er blevct antaget uden lîeviis; mon alle ere de beviste. §3 Kvadratrodon af den negative Størrelse ( — A), Iivis Udtryk er V — A > eller overhovedet en ligo Rod af den negative Størrelse kaldes en <,i magin ær", en „umulig" Størrelse. I Modsætnig hertil slaaes alle andre Størrelser sammen under Navn af „reelle" Størrelser. En imaginær, en umulig Størrelse er en contradictio in adjecto, medens en reel Størrelse er en Tautologi, da Begrebct Størrelse uødvendigviis forudsætter Mulighed, Virkeligbed. Er Kvadratroden af ( — A) en Størrelse, saa er den ikke imaginær, og er den imaginær, saa er den ikke nogen Størrelse. I første Fald liar man givet den et usandt og vildledende Prædikat; i sidste Fald hører den ikke hjemme paa Mathematikens Gebet. Besynderlig nok, har der, uden at dette Spørgsmaal er bragt paa det Rene, udviklet sig en hecl Lære om Kvadratroden af den negative Størrelse, hvoraf følgende Satser ere de mcest elementære og saaledes de vigtigste: Om imao^inære Størrelser. 3 "O (a + «V=Ä) + (b+;«V=Ä)=(a+b) + («+/?)V:rÄ (1) (a+«V=Ä)-(b+^V=:Ä) = (a-b) + (a-/S)V=Ä (o) a y:^ = V a ' (— A) (3) VTrT. y^Ä := yp^)-p-Äj (4) a: V:^ = l/"-^- (5) V=rÄ : «= I/ —^ (6) V=Ä : v:r^= |/ ir^ (7) (yiTÄ)--- \/(=^")" (8) Enhver af disse Satser forudsætter, at der prives en Kvadratrod af ( — A). Men ingen af dem er ])L'viist og ingen af dem lader sig bevise, førend deres Forudsa?tning ])liver bragt til Vished. Saaledes som de nu foreligge, kunne de kun betragtes som Skabuingcr af Analogien, eller som Efterabelser efter Satserne i § 1. Man har nemlig simpelthen, udfii Beviis, overfort ])aa V — A, livad der gjælder for V "A o: en Overførelse af hvad der gjæl- der for en Ting, som er til og som man kjender, enten paa hvad der ikke er til, eller i bedste Fald pna et Noget, som man ikke kjender. Det er klart, at ingen af de Satser, som forudsætte en Kvadratrod af (— A), kan tjene som Middel til at bevise, at der existerer en Kvadratrod af ( — A). En saadan Beviisførelse vikle være don aabenbare petitio principii. §3. Hvad der hovedsagehgst taler imod Existentsen af en Kvadratrod af ( — A) er, at den aldrig har ladet sig direkte paavise, hvilket vilde være høist besynderligt, 1* 4 S. A. Sexe. naar den ikke var imaginær. Man har ikke kunnet paa- vise noget Tal eller overhoveclet nogeiisomhclst Størrelse, hvorom det kan siges: der er Kvadratrodcn af det givne ( — A). Med Hensyn til Paaviisniiigen af Kvadratroden af ( — 1) f. Ex. præsteres ikke andet end en Definition, hvorefter bemeldte Rod er en Størrelse, som, multipliceret med sig selv, er = — 1, med Hensyn til hvilken Defini- tion det ikke synes overflødigt at bringe i Erindring, at en Ting, et Begreb defineres ikke, førend sammes Mulig- hed er beviist. Hvor stor eller liden Kvadratrodcn af et givet ( — A) er, kan Ingen sige, ikke engang approxi- mativt. Den er hverken positiv, negativ eller absolut. Thi Produktet af to positive Faktorer er positivt, ligeledes af to negative Faktorer, medens Produktet af to absolute Faktorer, strengt taget, hverken er positivt eller negativt. Følgelig er intet af disse Produkter = — A. Kvadrat- roden af ( — A) findes saaledes hverken mellem ( — co) og (+ c>o) eller i de absolute Sti-ørrelsers Klasse, som ligger mellem 0 og oe. Og hvor den ellers skulde være at finde indenfor Menneskeforstandens tydelige Synsvidde, veed Ingen. §4. Der paastaaes og læres imidlertid, at naar ( — A) er en geometrisk Størrelse, saa er ^/'^^K ikke en imagi- na^r, men en „lateral" Størrelse, ved hvilken Anledning man pleier at omforme V — Ä til r V^^l , idet man sæt- ter — A =^ — r -, altsaa V^^A = V — i", og, ifølge den ubeviste Sats (3) § 2, ^/Z^^ = r V=T. Ved en lateral Størrelse forstaaes, som bekjendt, en Afstand fra en ret Linie Xj X (Fig. 1), naar en Udstræk- ning i Linien, regnet fra et Punkt i samme i Retning Om imaginære Størrelser. 5 mod X, kaldes positiv, altsaa on Udstrækning i mod sat Retning negativ, eller omvendt. Ere saaledes OB, OBj og OE, hvilken Sidste staaer lodret paa X^ X, numerisk ligestore, og er OB = -|- r, altsaa OB, = — r: saa er OE =: + r y— 1 . Beviset for denne Paastand føres omtrent saaledes: Xj X og Yl Y (Fig. 2) være to Koordinataxer, som skjære hinanden under rette Vinkler. OB, OBj , OC, OC^ og OCji være numerisk ligestore. OB være = -[" r. OPC, OPCj og OPjCii være retvinklede Trinangler. OP være = x og PC ^:::^ y. I Triangelet OPC er da Sætter man i denne Ligning y = o, saa falder OC sammen med OB og x bliver = -|- r. Medens y voxer fra 0 til r, dreier Linien OC sig i Planet XOY om Punk- tet 0 90'^ modsat Viserens Gang paa et Uhr. Naar y = r, er x == o, og OC falder paa OY, i hvilken Stilling OC forbliver, om y bliver >> r. Sættes y >> r, f. Ex. y- = 2r^, saa bliver x ::^ -f- Vi^"—Tr' = -|- y — r" = -[- r V^^- Udtrykket -J- r V^^ maa saaledes forestille en ret Linie OE, der er afsat fra 0 i Retning mod Y^ , følgelig forestiller — r V— i den numerisk ligestore, men i mod- sat Retning udgaaende OE^ . Altsaa er + r V— ^i = + V — A en lateral Størrelse med Hensyn til + r. Hermed følger: Da -f- r V^^^ er ^=^ OE, og da -|- r = OB, saa er OE = OB V=n: ): *) I Trianglet OP.Cn er x = - V^^^=^ /^^!^13^'^ 6 S. A. Sexe. At multiplicere en ret Linie med yiT^ kom- mer ucl paa (let samme som at dreie Linien om dens Udgangspuukt i et Plan 90^ Følgelig er OB V=T. V=l =^ OB, = — OB OB y-i. V=ri. V=^ =z OEi = — OB V=rî OB yiri. yzri. ynr. yiri r^ OB 0. s. v. Dividerer man med OB, saa faar man: yzri. yzTî = — i yzn[. yiTï. yzTî = — y-nï yzri. yiTï. yzri. yni = i 0. S. V. eller (V=l)' = — 1 (yiTT)'^ = ~ y-i 0. S. V. Ved demie Beviisførelse er imidlertid at erindre: 1) I Trianglst OPCj (Fig. 2) er Lader man PCj = j voxe indtil y = r, saa dreier OCj sig om O indtil den falder paa OYj , i hvilken Stilling den forbliver, om y bliver >- r. Sætter man y >► r, saaledes at y^ = 2 r^, saa bliver x = -f- y r^— 2r' = + y=^^ = + r y ^^ . I dette Tilfælde maa -f- y — r' == -(- r y^^ være Udtrykket for OE^ . Da man gik lul fra Trianglet OPC, blev det selvsamme -\- r y^^ Udtrykket for OE. Udtrykket -f- ^ V— ^ ligger saaledes i Strid med sig selv. 2) Naar man, gaaende ud fra Ligningen x = -[- yr' — y% der gjælder baade for den ene og den anden af de Om imaginære Størrelser. 7 retviuklede Triangler OPC og OPC^ , kommer til Ud- trykket -\- V — r% saa maa det iiidrømmes, at ( — r-) under Rodtegnet er en lateral Størrelse, Men naar man ogsaa gjør -\- ^/^^' til en lateral Størrelse, saa er dette en aldeles ubeviist Paastand. Det skal nemlig først bevises, at V — r^ er en Størrelse, med andre Ord: bevises, at der existerer en Kvadratrod af den negative Størrelse. Og saalænge dette ikke er beviist, er Satsen y' — r' = r V^^ en Tilsnigelse ; og selv om dette var beviist, vikle Satsen ikke kunne antages uden videre. Og hermed falder, ikke rettere end jeg kan skjønne, det hele Beviis for at Hh \^^^ er en lateral Størrelse. Imidlertid kan eudnu til- føies : 3) I det retviuklede Triangel OPM (Fig. 3) være OM == + r, OP = x, og lad MP, MN og MN^ have den samme Talværdi = y, altsaa x=: Vf^:Z7^= V(r-y){r + y)= V ON, XON. De ligestore Produkter (r — y) (r -|- y) og ON^ X ON ere lineære Udstækninger paa den rette Linie L^ L. Lader man y i denne Ligning voxe indtil y bliver = r, saa dreier Lj L sig om 0, indtil den falder sammen med Y^ Y, i hvilken Stilling den forbliver, om y bliver større end r. Sætter man her y := r -(- z, saa bliver x = V(-z)(2r + z), og x'~ = (-z) (2V + Z). Men x, som udgaaer fra 0 og falder paa Linien Yj Y, maa være enten positiv eller negativ, noget Tredie er her ikhe tænkehgt. Og da hverken (-t-x)^ eller (— x)- kan være =^ (— z) (2 r 4- '^), saa maa 8 S. A. Sexe. det ansees for beviist, at i dette Tilfælde gives der ingen Kvadratrod af den negative Størrelse. §5. Som Noget, der synes at tale for den Paastand, at Kvadratroden af den negative Størrelse er en lateral Størrelse, maa jeg her indtage et Citat af en Meddelelse af Hr. Drobisch über die geometrische Construction der imaginæren Grössen:*). „Wenn auf einer nach beiden Seiten unbegrenzten Geraden X' X ein fester Punkt A gegeben ist, und von diesem aus nach entgegengesetzten Richtungen auf X'X (Fig. 4) zwei gleiche Abschnitte AB = AB' aufge- tragen werden, so bezeichnet man die Lage des Punktes B' gegen A in Vergleichung mit der Lage des Punktes B gegen A durch — AB, und ungekehrt die Lage von B gegen A in Vergleichung mit der Lage von B' gegen A durch — AB'. Man erhält also die Bestimmung der Lage eines jeden der beiden Punkte B, B' aus der Bestimmung der Lage des andern durch Vorsetzung des Minuszeichens oder, vie es auch aufgefasst werden kann, des Coefficien- ten (—1), so dass AB' = (— 1) AB und AB==(— 1)AB' ist, wenn resp. AB, AB' die Bestimmungen der Lage von B, B' gegen A bedeuten. Der Coefficient (— 1) drückt hier also die wechselseitige Beziehung aus, welche zwischen den Lrigen der beiden, in gleichen Entfernungen von A nach entgegengesezten Richtungen bestimmten Punkte B, B' gegen A statt findet. *) Berichte über die Verhandlungen der königlich, sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. Zweiter Band V. 1848. Om imaginære Størrelser. 9 Wenn nun in der Ebene, in welcher X' X liegt, aus- serhalb dieser Linie ein dritter Punkt C in der Entfernung AG = AB =: AB' von A gegeben ist, und AC mit AB den Winkel cp bildet, so fragt es sich, ob auch dann noch ein Coefficient von AB aufgefunden werden kann, der die Lage von C gegen A in Vergleichung mit der Lage von B ge- gen A ausdrückt. Da die Verschiedenheit zwischen der Lage von C ge- gen A und von B gegen A nur auf der Verschiedenheit der Richtungen der beiden Geraden AB, AC beruht, und diese durch den Winkel cp bestimmt wird, so muss der gesuchte Coefficient eine Function von cp sein. Er sei daher = f(y), so dass also AC = AB. f(c/)). (1) Aendere jetzt AC seine Lage, indem eller <; y, er et Retktangel, og at to af dettes Sider udgaa fra Koordinaternes Begyndelsespuukt, og falde, den ene paa X-axen, den anden paa Y-axen. Naar bemeldte Rektangels Indhold i alle Tilfælde skal svare til den arithm etiske Différents (r^ — y^), saa maa enten dets ene Side være = (r -|- y) og den anden = (r — y), eller maa dets ene Side være = r, og den anden = (r — z), hvor z = -^ . Man faar saaledes enten x = + V (r -f y) (r — y) eller ^ = ± V v (r — z) ; medens x baade i den ene og den anden af disse Lig- ninger forestiller de fra Koordinaternes Begyndelsespuukt udgaaende, og paa Koordinataxerne faldende Sider i det Om imaginære Størrelser. 15 Kvadrat, der med Hensyn til Indhold og Fortegn svarer til den under Rodtegnet staaende Størrelse. Sættes nu enhver af de variable Størrelser y og z større end det konstante r, saa bliver Størrelsen under Rodtegnet i begge Ligninger negativ. Og da x m a a være enten po- sitiv eller negativ, medens hverken (-]- x)^ eller ( — x)^ kan være = den under Rodtegnet staaende negative Størrelse, saa maa det ansees for beviist, at der heller ikke i det foreliggende Tilfælde gives nogen Kvadratrod . af den negative Størrelse. §7- Efter hvad der saaledes er blevet bemærket i §erne 4, 5 og 6 kan det idetmindste ikke siges at være beviist, at der gives en Kvadratrod af den negative Størrelse. Og naar hertil kommer, hvad der er udhævet i § 3, saa synes den Tanke ikke at kunne ligge fjernt, nemlig at der aldeles ikke existerer nogen Kvadratrod af ( — A), eller at V — A med Rette kaldes imaginær. Men saa opstaar det Spørgsmaal: Hvorledes kunne da de imaginære Størrelser spille en saa vigtig Rolle, være saa anvendelige i den mathematiske Analyse? At foretage Operationer med eller ved Hjælp af et Noget, hvis Tilværelse man benægter, betvivler eller dog ikke kan være sikker paa, og hvis Egenskaber man ialfald ikke kjender, og at saadanne Operationer skulle føre til sikre og sande substantielle Resultater er dog høist be- synderligt. Man har kaldt de imaginære Størrelser „symbolske" Størrelser. Heri har jeg ikke formaaet at finde nogen Løsning af Knuden, Det er blevet sagt og ofte gjen- 16 S. A. Sexe. taget, at de imaginære Størrelser ere blotte Reguings- former, som taales i Mathematiken, fordi de i visse Til- fælde lede til reelle Resultater. Noget Lignende be- mærker Hr. Drobisch i den ovenfor citerede Mittlieilung. Han siger nemlig: „Die Wichtigkeit der imaginären Grös- sen für die Analysis wurde nun swar von Eule r und andern grossen Analysten vollständig erkannt, und ihr Algorithrmis systematisch ausgebildet; sie wurden jedoch immer nur als Rechnungsformen betrachtet, die, an sich ohne reelle Bedeutung, diese erst durch solche Verbin- dungen erhielten, bei denen das Imaginäre wieder ver- schwindet,, sie wurden nur um dieser aus ihnen abzulei- tenden Folgen willen als gültige Grössenformen angesehen; eine Ansicht, die schon Leibniz aufgestellt hatte." Heller ikke heri formaar jeg at see nogen Løsning af Knuden, medmindre Meningen skulde være: Det er kun en Illusion, at man gjør Kvadratroden af ( — A) til Gjenstand for arithmetiske O^Derationer; det er ogsaa en Illusion, at man bruger samme som Instru- ment i dem. Hvad man gjør til Gjenstand for Opera- tionerne og hvad man bruger som Instrument, er ikke Kvadratroden af ( — A), men det under Rodtegnet staaende virkelige, substantielle ( — A), hvilket man gjør paa en saadan Maade, som Rodtegnet medfører, og hvilket man kunde gjøre med samme Følger, om Rodtegnet ikke var der. Behandhngs- og Benyttelses- maaderne af det under Rodtegnet staaende ( — A) ere ikke udledede, men de ere op fund ne. Deres Gyldighed beror ikke paa Beviisligheder angaaende deres Herkomst, men deels umiddelbar paa deres egen logiske Tænkelig- hed, deels middclbar paa det Vidnesbyrd, som Virkelig- heden afgiver om dem, idet den har Forbindelser mellem Om imaginære Størrelser. 17 Størrelser at opvise, som paakræve eller finde sit Udtryk i saadanne arithmetiske Fremgaiigsmaader. Hvis dette er Meningen med de „symbolske" Udtryk eller med „Regningsformerne", saa forekommer det mig, at de have Meget for sig. Der ligger ikke noget Fornuft- stridigt deri, at man behandler et ( — A) som Stof paa en vis extraordinær Maade, eiheller deri, at man benytter det som Instrument paa en saadan Maade, og antager at deraf kommer noget Virkeligt ud. Behandlingsmaaden af og Operationsmaaderne med det under Rodtegnet staaende ( — A) vise sig paa høire Side af Lighedstegnet i Satserne i § 2. Naar undtages (1) og (2), hvor det ikke kommer til Behandling af ( — A), beståa de arithmetiske Fremgangsmaader med ( — A) deels deri, at ( — A) multiplicerer eller multipliceres med den første eller anden Potents af en Størrelse, deels deri, at ( — A) dividerer eller divideres med første eller anden Potents af en Størrelse, deels endelig deri, at ( — A) op- høies til en vis Potents — alt under Rodtegnet, hvis Krav søges fyldestgjort bagefter, eller alt under Forud- sætning af, at der forsøges en Kvadratroduddragning af det Udkomne. At disse Operationer let lade sig tænke og at der maa komme noget Virkeligt ud af dem, lader sig vanskelig nægte. Lader Slutningsakten, Kvadratrod- uddragningen sig udføre, saa har man et færdigt Resul- tat; lader den sig ikke udføre, saa har man under Rod- tegnet et Materiale til videre Behandling, eller et Instru- ment, hvormed der lader sig operere. De omhandlede Operationer have ogsaa Analogien for sig. De ere nemhg en Efterligning af de arithmetiske Fremgangsmaader, som vise sig paa høire Side af Lighedstegnet i Satserne i § L 18 S. A. Sexe. At bemeldte Operationer ogsaa kunne have en, saa at sige, faktisk Betydning fremgaar af Følgende: OMP^NO elier OPj (Fig. 6) være et Rektangel, som er kongruent med hvert af Rektangler ne OPg, OP3 og OP4. Grundlinien i Rektanglet OPj, nemlig OM være = + x, og Høiden ON være = + y, hvoraf følger at en Udstræk- ning fra 0 i Retning mod X^, og ligeledes en Udstræk- ning fra 0 i Retning mod Y^, er negativ. Fladeindholdet af OPj er saaledes = (+ x) (-f- y), og Siden z i det Kva- drat, som med Hensyn til Fladeindhold og Fortegn svarer til OPj er hg Kvadratroden af (+ x) (+ y)o: z = V{+ x) (+ y). Multiplicerer man under Rodtegnet med ( — 1) først Fak- toren x, derpaa y, derefter x 0. s. v. saa faar man: z = F(+ x) (-1) (+~y) = V{-x) (+ y) ... (1) z = ^(-x) (+ y) (-1) = l/(-x) (-y) ... (2) z = V(-x) (-1) (-y) = y{+ x) (-y) ... (3) z = |/(+ x) (-y) (-1) = n+x) (+y) ... (4) 0. s. v. Det er klart, at i (1) forestiller (—x) (+ y) Fladeindholdet af Rektanglet OPg (2) „ (-X) (-y) - „ ~ OP3 (3) „ (+x) (-y) ~ „ - OP, (4) „ (+ x) (+ y) - „ - OP,. Multiplikationen med ( — 1) under Rodtegnet forestiller alt- saa Rektanglets Overførelse fra Kvadrant til Kvadrant om- kring 0 modsat Viserens Gang paa et Uhr, medens Kra- vet paa en Kvadratrod følger med. Multiplicerer man Faktorerne x og y med ( — 1) i omvendt Orden, kommer Multiplikationen til at føre Rektanglet fra Kvadrant til Kvadrant omkring 0 i Retning med Viserens Gang paa et Uhr, medens Kravet paa en Kvadratrod ligeledes følger Om imaginære Størrelser. 19 med. Den vilkaarlige Multiplikation med ( — 1) under Rod- tegnet har saaledes en virkelig Betydning. Desuden fører Multiplikationen til to, saa at sige, faktiske Værdier af z, nemlig en negativ i (2) og en positiv i (4). Naar man betragter V — A som et mathematisk Fan- tom, og naar de Operationer, som vare Kvadratroden af ( — A) tiltænkte, overføres med de Modifikationer, som Rod- tegnet medfører, paa ( — A), saa synke Udtr3ttene paa venstre Side af Lighedstegnet i Satserne i § 2 ned til me- get uegentlige Angivelser af hvad der skal foretages med de i samme under og udenfor Rodtegnet forekommende Størrelser. De blive da ikke længer kvantitative, men blot operative Ækvivalenter til hvad der staar paa den anden Side af Lighedstegnet saaledes, at man f. Ex. ved V — A : I'' — a f or staar de Operationer med ( — A) og ( — «), som ligge i | /=A-, ved a V— A forstaar de Ope- rationer med a og ( — A), som ligge i Va^ — A) o. s. v. §8. De to omhandlede Opfatningsmaader af de imaginære Størrelser lade sig maaske kortest karakterisere saaledes: Den ene antager, at der existerer en Kvadratrod af ( — A), men skylder Beviset. Den vedlager ogsaa en Algorith- mus for V — A, men skylder atter Beviset. Den anden Opfatningsmaade betragter Kvadratroden af ( — A) som kun værende til i Indbildningen, og dens Algorithmus som særegne arithmetiske Fremgangsmaader med det under Rodtegnet staaende ( — A) og søger disses Gyldighed deels i deres logiske Tænkehghed, deels deri, at Virkeligheden ialfald ofte godkj ender dem. Den er dog ikke saa letfat- 3* 20 S. A. Sexe. telig som den første. Desuden lader der sig tænke føl- gende Indvendinger imod den: 1) Naar man frivillig bringer de imaginære Udtryk ind i Kalkülen, saa gaar det maaskee an, at betragte dem som konventionelle saaledes, at man f. Ex. lader V — A . V — CC operativt betyde det samme som V{ — A) ( — a). Men naar man, saa at sige, uformo- detstøder paa dem i arithmetiske Operationer: hvil- ken Ret og hvilken ForpHgtelse har man da til at opfatte dem paa samme Maade? 2) Det er besynderligt, at en Funktion f. Ex. y i^^^^ skal ophøre at være til, medens Moderstørrelsen, (r^— y^), hvoraf den udspringcr, eller Materialet, hvoraf den dannes, endnu existerer, hvilket er Tilfældet med (r^ — y2)j om r er mindre end y . AfNogetmaa jo dog komme Noget ud. 3) Det er besynderligt, at den ene Deel af en Ligning skal kunne forvandles til et Fantom, medens den anden Deel [vedbliver at være en Størrelse. I Ligningen Vx^X . V x— A = V(x— A)(x— A) f. Ex. forvandles første Deel til Fantomet yi^ . V^^, medens den anden Deel forvandles til Størrelsen y {—A) (—A), naar x sættes =- 0. 4) Det er besynderligt, at man i en Videnskab skal støde paa udtryk, som man maa kalde meningsløse Fanto- mer, medmindre man lægger en Mening ind i dem, som de, egenthg talt, ikke vedkjende sig. 5) Saalænge x er > A i Ligningen, V^^^^I". V x— A =^ V (x— A) (x"-^^, opfattes den første Deel af samme i sin egentlige Betydning, nemlig som et kvantitativt Ækvivalent til den anden Deel; men saasnart x bliver mindre end A, maa første Deel^tages i en uegentlig Om imaginære Størrelser. 21 Betydning, nemlig som et operativt Ækvivalent til den anden Deel. Dette er tvungent og stridende mod Tankens Kontinuitet. De tre første af disse Indvendinger skrive sig egentlig derfra, at man har vanskelig for at opgive Tanken om, at der gives en Kvadratrod af (—A). De træffe saaledes Opfatningsmaadens Forudsætning, men ikke dens Konsekvents. Desuden lader sig bemærke: ad 1) Naar man under arithm etiske Operationer støder paa et Udtryk uden materielt Indhold, kan man være sikker paa, at man har gjort en eller anden uri- melig Forudsætning. Og det vilde saaledes maaske være rigtigst, at lade Fantomet fare. Men da de imaginære Udtryk vel egentlig ere Aarsag til at man er faldt paa Operationerne med den under Rodtegnet staaende negative Størrelse, saa synes det ialfald ikke at være urimeligt, at man beholder Udtrykkene som Betegnelser for bemeldte Operationer. Og hvilken anden Mening skulde der vel kunne lægges i ud- trykkene, naar man seer sig nødsaget til at opgive deres Forudsætning, nemlig Existentsen af en Kvadrat- rod af den negative Størrelse? ad 2) Her handles ikke om at udbringe et lige- gyldigt Hvadsomhelst af Noget i dette Ords alt- omfattende Betydning, men om at udbringe en begrebs- raæssig bestemt Ting af et ligesaa begrebsmæssig be- stemt Materiale. Og det er tænkeligt, at det mathe- matiske Materiale undertiden kan være ligesaa ubrug- bart for Øiemedet, som mangengang det fysiske Do. ad 3) Heri er intet Besynderligt, saalænge der mangler Beviis for at Ligningen gjælder for alle Vær- dier af x. 22 S. A. Sexe. Hvad de under 4 og 5 gjorte Indvendinger angaar, saa maa det indrømmes, at de ere fuldelig berettigede. § 9. Skal man nu antage, at den Knude, som foreligger i de imaginære Størrelser, skriver sig fra det objektive Stof, som Mathematiken har at behandle, Størrelserne og deres Relationer, eller fra en eller anden Eensidighed og For- kjerthed i Opfatningsmaaden af samme? M a as kee kom- mer den hele Ugreie deraf, at man i Mathematiken har indført den begrebstrange Kvadratroduddragning i Stedet for den rummeligere Operation: Opløsning i to numerisk ligestore Faktorer med intet Fortegn, lige eller uhge For- tegn, som det kan falde sig. Enhver Størrelse, positiv, negativ, absolut, lader sig, naar man sætter Irrationaliteten ud af Betragtuing, opløse i to numerisk ligestore Faktorer: den absolute Størrelse A i de absolute Faktorer u . u, den positive (-|- A) i ( -f- u)(-[- u), ( — u) ( — u) og (-f- u) u, den negative ( — A) i ( — u) (-[- u), og ( — u) u. Betragter man, som sædvanligt, den abso- lute Størrelse som positiv, saa har man kun positive og negative Størrelser, af hvilke A lader sig opløse i u . u og i ( — u) ( — u), medens ( — A) kun lader sig opløse i ( — u) u. En Opløsning i to numerisk lige Faktorer uden Hen- syn til Fortegnene er et Slægtsbegreb, der omfatter Arts- begreberne: Opløsning i to numerisk lige Faktorer med lige Fortegn, og Opløsning i to numerisk lige Faktorer med ulige Fortegn. Man har intet Navn og intet mathematisk Udtryk for en Opløsning i to numerisk lige Faktorer uden Hensyn til Fortegnene, ei heller for en Opløsning i to numerisk Om imaginære Størrelser. 23 lige Faktorer med ulige Fortegn. Derimocl har man baade Navnet Kvadratroduddragniug og Tegnet ^J for en Op- løsning i to numerisk lige Faktorer med lige Fortegn. Den sidstnævnte Opløsning spiller en stor Eolle i Mathe- matiken, den kræves iværksat baade paa de positive Størrel- ser, som tilstede den, og paa negative Størrelser, som ikke tilstede den. Opløsningen i to numerisk lige Faktorer med uHge Fortegn derimod spiller ingen Rolle, anvendes hver- ken paa negative Størrelser, som tilstede den, eller paa positive Størrelser, som ikke tilstede den. Naar man betænker, at disse Opløsningsarter ligge sideordnede i samme Begreb, og at der er lige meget Stof for dem Begge, de positive Størrelser for den ene, og de negative Størrelser for den anden: saa viser der sig en besynderlig Mangel paa Symmetri deri, at den ene har fortrengt den anden og optaget hele Feldtet. Nogen i Sagens Natur liggende Grund hertil synes der ikke at være. Ikke Hgger Grunden deri, at der aldrig kan blive Spørgsmaal om en Opløsning i to numerisk hge Fak- torer med uhge Fortegn. Tvertimod kan man meget let støde paa Tilfælde, hvori saadanne Spørgsmaal opstaa, f. Ex. : Man har et Rektangel, hvis Grundhnie er = — a og hvis Høide er = -j- ^, dets Fladeindhold altsaa =^ — ab. Nu vil man vide Grundlinien og Høiden i det Kvadrat, hvis Fladeindhold baade med Hensyn til Talværdi og For- tegn svarer til (— ab). Her fordres hgetil et Produkt ( — c) (-t-c), som er = — ab o: man kræver ( — ab) op- løst i to numerisk lige Faktorer med ulige Fortegn. Der kan overhovedet let blive Spørgsmaal om at bestemme Mellemleddet i Proportionen ( — a) : ( — y) = (-f- y) : (-j- b), f. Ex.: I den Cirkel, som skjær Koordinataxerne (Fig. 7), 24 S. A. Sexe. være OM^ = — a, OM = -|- b, og man vil vide Afstandene ON og ONj. Grunden til den ulige Anvendelse af disse to Opera- tioner med lige Anvendelighed synes snarest at ligge deri, at den positive Størrelse, eller egentlig den derunder ind- befattede absolute Størrelse traadte tidligere ind i Bevidst- heden, end den negative Størrelse, og at der saaledes ogsaa tidligere opstod en Lære om den første end om den sidste af disse Størrelser. Saaledes er det næsten en Selvfølge, at Spørgsmaalet om en Opløsning i to numerisk lige Fak- torer først gjaldt en positiv Størrelse, og at denne Opera- tion blev Gang og Gjænge, førend et lignende Spørgsmaal opstod med Hensyn til den negative Størrelse. Det er ikke sandsynligt, at man fra først af eller i Førstningen foretog Opløsningen i to numerisk lige Faktorer med nogen bevidst Forudsætning om eller Krav paa, at disse skulde liave lige Fortegn. Men den positive Størrelse gav af sig selv to identiske Faktorer. Hvad der laa i Stoffets Natur gik over i Operationens Begreb, og man fik Kvadratrod- uddragningen, der søger den ene af to numerisk lige Fak- torer med Krav paa, at de skulle have lige Fortegn. For- trolig med Kvadratroduddragningen og vant til at finde, hvad man søgtc, i den positive Størrelse, krævede man ogsaa en Kvadratrod af den negative Størrelse og fandt den imaginære Størrelse. Havde det truffet sig saa, at man først var kommet paa Gang med at opløse den ne- gative Størrelse i to numerisk lige Faktorer, og saaledes var blevet fortrolig med og præokkuperet af Opløsningen i to numerisk lige Faktorer med ulige Fortegn, saa havde man udentvivl ogsaa lagt den positive Størrelse under denne Operation, hvortil man havde haft hgesaamegen Føie, som til at kræve en Kvadratrod af den negative Størrelse. En Om imaginære Størrelser. 25 saadan Fremgangsmaade vilde have ledet til Opdagelsen af en anden Kilde til imaginære Størrelser. Thi det er ligesaa umuligt, at opløse en positiv Størrelse i to Fakto- rer med ul ige Fortegn, som at opløse en negativ Stør- relse i to Faktorer med lige Fortegn. Men den Omstæn- dighed, at man undgik de imaginære Størrelser fra den ene Kilde, synes at være en Paamindelse om, at de just heller ikke udsprang med metafysisk Nødvendighed af den anden. * § 10. Der Hgger noget Sagens Natur Foregribende deri, at man stiller en Størrelse under Rodtegnet med Krav paa at den skal lade sig opløse i to identiske Faktorer. Kra- vet er ialfald baade overflødigt og virkningsløst. Thi Stør- relsen leverer de Faktorer, som den ifølge sin Natur rna a levere, hvad enten man stiller et saadant foregribende Krav eller ikke. Det Rette synes saaledcs at være, at man stillede Størrelsen under Kvadratrodtegnet blot med Fordring paa en Opløsniug i to numerisk hge Faktorer, overladende Bestemmelsen af disses Fortegn til Størrelsen selv. Naar man opfattede Kvadratrodtegnet paa denne Maade, vilde man ingensinde støde paa noget Imaginært. Man vilde ganske undgaa de imaginære Størrelser og de med samme forbundne logiske Ulemper. Thi, som allerede bemærket, enhver Størrelse lader sig, bortseet fra Irratio- nahteten, opløse i to numerisk Hge Faktorer. Men medens y X, tænkt som Størrelse og ikke som Operation, under den modificerede Forstaaelse af Rodteg- net vikle beholde sin oprindelige Betydning, vilde V^^, der kan sættes =z V(— u) (-fu), opfattet som Størrelse, 26 S. A. Sexe. faa en Dobbeltbetycliiing. Dette vilde medføre, at naar y(_u) (-f-u) traadte ind i arithmetiske Forbindelser, saa vilde man ikke iiden nærmere Bestemmelser kunne vide, hvilken af de to numerisk lige Faktorer det gjaldt. Saa- ledes kan Betydningen af (I) -+VF^H^v.re £ + [-;;); II a— VP^^-^ III a V(_n)(+u) IV a: V(-u)(+uj V(-u)(-^n) Men ikke nok med at y (_ u) (-f- u) giver dobbelttydige Resultater; det kan ogsaa, naar det optræder flere Gange i en Forbindelse, give flere end to Alternativer. Thi naar det er ganske uafgjort, i hvilken Betydning V(— u){-|-u) skal tåges, saa er man ikke forpligtet til overalt at tage Udtrykket i samme Betydning. Det lader sig idetmindste tænke, at man kunde have fuld Valgfrihed i denne Hen- seende. Saaledes vikle man kunne forståa f. Ex.: la-(- u) JJ \«(-u); u). « «(+u). ( ^ ?) JJ (+:■ Om imaginære Størrelser. < < 27 < I < I < < + + < I a- + < I so + < II d i + I < + Tit -T; I -r-1- i I TT^T öiff ö_tf ^^1^ "T I ~r 1 ^" " " ^ ^ çl ^ 1111 ++++ 5^^'^'r" ^5.'^^'^ 11+11! CO iC> ^^^CO^O^-» ^P».o:)^Dl— ' k^OJ?>3 28 S. A. Sexe. X + 55 < + CQ P P fD < T + p < S5 -^ 5. >^ p p p p tt) "(Ct) "to tC) + + + + I + sii ci, Ci pi !=: pi Ö ^ pi -Ö, + -f pi pi + pi +++++++++++++++ 55 cr o- cr ?5 R 55 o- o- er' er ?5 ?5 55 R + + + pipipipicipiPiPi + I + I I I I I M I I I I I I I I I S5Î5?5?5S5?5^^ 55 3 ^ "tt. ^t> ^ 55 J5 S5 Î5 tC) "^ "tfe tto + + I + pi Pi C pi pi Pi S 1 + + pi pi Pi I + + + ci ^ çl ^ I I I + I 1 + 1 pi Pi. pi pi pi Pi Pi. pi ++ I ++++ pi pi pi pi pi pi pj + cr < T + I ++ + 55 < T < O5üx>f^CWlOv-'OCD00- 1— » p to 4 P 1 P + P b" CD o •-b O 1 T > o- O- o ^ ' • •-s ■^— ^ h?* cd' P CD CD CD t! P > CD CD P O c-t ^ ^ - ^ a ?r o S CD P CD CO . < CD 5 Cß ^^ C» CD B ^7i B ja P 03 O CO* C» O g rdier Fre O ÏÎ ^ o crq !2. l'? B crq P CQ < g 0^' r^ p PL, P ^ s ^ ^ ^ p (Tt- ^— -^ oq t» l-i "^ "^ w^ g CD .0 J^ -^ < < CD 2 B p cT ^ K-» rf^ 1— 1 ^ CfQ CO o p OT pJ CD _L ^ 3 I—« >^ P 1+ &^ crq 1 O »• CD P P O B P 05 1— • o crq o aq o aq P-i CD p^ + + 1 +i ? pi + 1+ +1 1+ +1 1 « + < T < T ■f IM + T + < to + 0 < 4- Om imaginære Størrelser. 33 > + •i + I > + 9" + + I—t 1^ x ±1 9 !+ 9 +! x H- 9 +1 + 9 9 1+ ^ +1 > + > o Oi + + 9 > 1— t + 9 > co + 1+ x ±\ ZD + 9 1+ c3 a g ±1 ^ !+ bß in i ^ co r-s O g ft ë 11 2 + ri4 -M P •+3 I + +1 o CO + > o CO CO o r— I >- 's + + il ^ >i g II + <^ s I + 19 ^ I» + CO CO _J3 CO "7^ >-» O P^ a> O Ö CD OS as 03 c» 1 1 --0 Tl C! ?-l r-. O) O! ^ <— * O >^ ^ CO s^ + o CD T— 1 II 3 2 .§ ^ + CÖO (D --^ Ö fcX) ^ ., ^ o "7 O) P 1—1 ;=^ ^ II 3.^ > O CO ^ 03 CO rH CO 1 O 03 i c^ S 1 CO 1— 1 > + Ö ^ Ö o to o 34 S. A. Sexe. rH C^ CO -^ p' ;^ > > + 1 +.1 sl> ?3 X4- c3 1« > + + |««JjM '1 I > ^ fQ tt I 1 I I ^ ^ '3d <1 rt ^ -Si o ^ 8 !i > II > > 'o > > CD tD c3 fcß ;d I > :S i !> ■4J a o* -♦J O TJ ri4 O P-. tß o fi -M o ;t^ -=ï1 o 03 03 P^ a a es OJ CO 5h Pi p^ S s CÖ r:4 O» fl co c2 + > 9" I .s '5b a 11 > TO C3 c3 O PL, nr «3 OD 3 -M â CO O ce 0) O CD J, < 1 ^ -(-3 a m Ù O -4J ce CO CO a o» tß nr cg o > a c5 d~ ce ce CO OJ a ce ce co o ' — ' '-+3 o > pH .bß O) le ce 5 c3 ^ > nr O 3 ^ ^ o CO o nu S C O) -M eu ]tß O 'o 9 CO O o O 5 ce G 1 < P »3 o c3 O a O 'ID O CO eu CO o» CO O G ce CO fcß o o ^bß G ^ ^ o^ co s 0^ (D 0? "Ti nr a o .a 'bß ce bß G «4-1 Ö % O) o ce G O 03 CO ?>► co G • l^ 3* 36 S. A. Sexe. Om imaginære Størrelser. Resultater, er åen, at medens man troede at operere med imaginære Størrelser, saa opererede man med dobbelt- tydige Størrelser. Den saaledes udviklede Anskuelse medfører, at Udtryks- maaderne, imaginære Størrelser og reelle Størrelser, maa bortfalde, hvorimod man faar enkelttydige Størrelser og fleertydige Størrelser, eller egentlig enkelttydige og fler ty di g e Udtryk, der paa det mathematiske Feldt danne en mere naturlig Modsætning til hinanden, end det Virke- lige og det Indbildte, IL Om Underberget ved Kongsberg, og om Guidets Forekomst sammesteds. Af Th. Hiortdahl. -Det Vest for Bergstaden optrædende Høidedrag, der mod N. begrændses af Jolmdalen og mod S. af Kobberbergs- elven, har to meget udprægede Afsatser. Den øverste af disse kaldes Overberget, den nederste er Underberget. Paa hvert af disse findes et Strøg, der indeholder Kise og Svovlmetaller mere eller mindre rigeligt indsprængt — Over- bergets og Underbergets Faldbaand. Bergarterne ere i begge Afsatser forskjellige af Grundfjeldets Skifere, der stryge omtrent i nord-sydlig Retning. I begge de nævnte Afsatser optræde Gange, der gjen- nemsnitligen stryge i øst-vestlig Retning. Paa disse ere Gruberne anlagte. — V. for Bergstaden findes altsaa to parallele Drag af Gruber, nærmest Bergstaden Underber- gets Gruber, længere borte Overbergets Gruber. For Ti- den drives af Sølvværket kun Grub er paa Overberget — • Armen, Kongen, Gottes Hülfe, Haus Sachsen — ; Under- bergets mangfoldige og store Gruber ligge derimod forladte siden lange Tider. 38 Th. Hiortdahl. Nordligst paa Underberget ligge Louise Augusta og Charlotte Amalie. Herfra gaar i en nogenluude sammen- hængende Række mod Syd omtrent 30 Gruber, hvoraf den sydligste er Samuels Grube. Endnu sydligere ligger Skjær- pene omkring Svartaas (Adam, Eva o. s. v.). Samtlige 30 Underbergets Gruber ere forbundne ved Underbergsstollen, der fra Bergstaden gaar mod 0. til „Blygangen", omtrent midt i Feltet, og herfra med 2 Fløie mod Syd til Samuel og mod N. til Charlotte Amalie. Foråt orienteres i Underlagets Gruber har jeg gjen- ■nemgaaet den ved Sølvværket værende Samling af ældre Grubekarter. Af saadanne findes fuldstændigt Kart over Underbergstollen og over de fleste Gruber. Det er kun for enkelte Grubers Vedkommende at de ere ufuldstæn- dige eller ikke tilstede. Paa de allerfleste Karter ere ogsaa Gangene, deres Strøg og Fald indtegnede. Af dette Materiale, som derhos er suppleret efter gamle Befaringer, har jeg sammensat medfølgende Gjennemsnit af Underber- get i Hovedstollens Linie. Profilet er med Rødt indtegnet paa den sidste Commissions Betænkning ledsagende Copi af Uslers Gjennemsnit af Overberget. Dette Profil viser, hvorledes Underbergets Gruber ere anlagte paa Grupper eller Knipper af Gange, aldeles saa- ledes som af Commissionen af 1865 er paavist paa Over- berget. Kun at disse Ganggrupper her fremtræde med endnu større Tydelighed. Man vil fremdeles i dette Snit gjennem Underberget se en Eiendommelighed med Hensyn til Gangenes Fald, der nemlig ikke som paa Overberget er constant og mod S., men vexler; nordligt Fald er ligesaa hyppigt som syd- ligt. Derfor krydse Gangene hinanden ofte. Mod N. falde Om Underberget ved Kongsberg. 39 følgende større Griiber: Prinds Christian, Christian Vtiis, Gamle Segen Gottes, Juel, Hannibal, Frøken Christiane, Prindsen af Augustenborg, Trefoldighed, Silberspur Gru- berne, Sophie Hedvig og Samuel. Paa Karterne ere de Gruberne tilhørende Gange og ligesaa de ved Underberg- stollen överfarne Gange indtegnede. I det hele har jeg fundet 160 Gange anførte paa Karterne med Angivelse af Faldet. Af disse faldt 75 mod Syd og 85 mod Nord. Gangene ere omtrent saaledes fordelte: Nord for Charlotte Amalie . . 20 Gange, hvoraf 18 mod S. og 2 mod N. Nordre Ort af Hovedstollen 56 — — 31 - - - 25 Søndre Stollort 63 — — 23 - - - 40 Omkring Svart- aas ... 21 — — 3 - - - 18 Af Overbergets Gruber falder Gottes Hülfe mod N., de øvrige falde mod S. Paa Meinichs og Kvales Kart over Cbristians Stoll 1865 er mellem søndre Dagaabning og Gottes Hülfe anført 251 Gange, der alle paa 1 eller 2 nær falde mod S. Disse lagttagelser gjør det usaudsynligt, at Gangene sætte over fra det ene Faldbaand til det andet, som man ofte har antaget, fra Overberget til Underberget — og ville saaledes maaske faa nogen Betydning for Spørgsmaa- let om Gangenes og Faldbaandenes indbyrdes Forhold. Veien fra Bergstaden til Gottes Hülfe Grube paa Overberget skjærer Underbergets Gruberække mellem Her- tug Ulrich og Concordia Gruber. Følger man fra dette Skjæringspunkt Sporene af den gamle Grubevei nordover, 40 Th. Hiortdahl. kommer man snart til den store „Salomons- Vidde", senere til Frøken Christiane, Blygangen og forbi flere, indtil man naar de uhyre Dagaabninger af Juels Grube. Har man paa denne Vandring mellem de storartede Mindesmærker om hine Tiders Bergmandsvirksomhed kastet et Blik paa Berghaldene, der paa begge Sider af Veien ligge opstab- lede som vældige Mure, kan man ikke andet end undres, ved paa en lang Strækning at se Gangstykker, der ere saare forskjellige fra hvad man træffer alle andre Steder i Kongsbergegnen. Fra Frøken Christiane til Juels Grube sees nemlig i Berghalden meget lidet Kalk, som ellers overalt er det raadeude Gangmineral, men næsten blot Kvarts. Skjønt krystalliseret og drüsig Bergkrystal sees overalt som det vigstigste og i de fleste Tilfælde eneste Gangmineral. Følger man. engang opmærksom paa dette Forhold, Veien tilbage igjen og gaar langs Gruberækken mod Syd, ser man at man omtrent ved Frøken Christiane Grube kommer ud af det med Bergkrystal betegnede Strøg, og at Gangstykkerne paa Halderne fremdeles sydover til Samuels Grube ikke i noget væsentligt afvige fra den Cha- racter, der er den sædvanlige i hele Distriktet. Gange med Bergkrystal kunne ogsaa sees i Dagen nogle Steder paa Underberget; de ere af liden Mægtighed. — I gamle Befaringer af Underbergets Gruber omtales oftere Kvartsgange og drüsige Kvartsgange; undertiden omtales de som særskilte ved Siden af Kalkgangene. Saadanne Gange omtales ikke blot ved de nævnte Gruber, hvor Hal- derne hovedsagelig vise sig at beståa afKvartsgangstykker, men ved flere af Underbergets Gruber. Paa Mineralcabi- nettet findes ogsaa nogle smukke Druser af Bergkrystal fra Gott allein die Ehre. Af det anførte kan man slutte, at flere Steder paa Om Underberget ved Kongsberg. 41 Underberget optræder selvstændige drüsige Kvartsgange, og at disse isærdeleslied i et Strøg, der indbefatter Frø- ken Christiane, Blygangen, Hannibal, Braunschweig og Juels Gruber, åndes samlede i stor Mængde. Underbergets Gruber have været bekjendte som af og til guldførende. Samler man herom bekjendte Efterret- ninger*), vil man se at Guidet, hvis Forekomst forøvrigt neppe nogensinde har været betydelig, ingenlunde har været i jævn Fordeling over hele Underbergets Gruberække, men at kun et indskrænket Antal af Gruberne have været Fin- desteder for Guid. Angivelsen om Guldholdighed refererer sig nemlig kun til følgende Gruber: Beständige Liebe, Frøken Christiane, Blygangen, Hannibal, Braunschweig, Juel, Charlotte Amalie og Louise Augusta (for denne sid- ste Grube angives kun, at en gyldisk Stuf er fundet). De fleste af disse Gruber ligge i et sammenhængende Strøg, ') Bergmanden af Langberg. 1846. 17. Følgende af Hr. Sølvværksdirectcur Andresen velvilligt til- stillede Meddelelse: „Bergmester Weichliardt i Forestilling af 22 Novbr. 1701 „og 15 Febr. 1704 samt Bergamtskriveren 28 October 1701 og „8 August 1703 omtale et Kvartsbaand, der stryger gjennem de „fleste af underbergets Gruber og ikke blot forædler Gangens „Kigdom paa Sølv, men ogsaa Sølvets Kigdom paa Guid „naar „Kvartsbaandet findes i en Hovedfall ligesom ogsaa i en sort „glimrende Jernsten" og „der ikke indtrænger sig Latten mel- „lem Kvartsen og Sahlbaandet af Gangen." Specielt nævnes „Braunschweig, Beständige Liebe, Hannibal, Julius og Charlotte „Amalie Grube. Enkelte Stuflfer nævnes at være funden med y, „og V, Dels Guldgehalt." 42 Th. Hiortdahl. nemlig Frøken, Blygangen, Hannibal, Braunschweig og Juel. Dette Grubedrag er netop det samme, som vi ovenfor have vist adskiller sig fra de øvrige Underbergets Grub er ved den hyppige Forekomst af drüsige Kvarts- gange. Man maa følgehg tro paa en Sammenhæng mel- lem Guidet og Kvartsgången. En saadau Sammenhæng sees ogsaa at linde Sted ved Charlotte Amalie Grube, hvor i Befaringerne Kvartsgange og drüsige Kvartsgange endogsaa gjentagne Gange omtales. Og Intet er rimehgere end at tænke sig Guidets Fore- komst i Sammenhæng med Kvartsgange. Det stemmer med al Bergmauds-Erfaring allevegne fra at Guidet føl- ger med disse. Man har ogsaa tidligere paa Kongsberg sat Guidets Optræden i Forbindelse med Kvartsen (se f. Ex. Xoten paa forrige Side), men efter de paa Kongsberg igjennem lange Tider herskende Theorier om Ertsbaand har man tænkt sig et Kvartsbaand strygende langs underberget fra N. til S. og Guldholdigheden knyttet til dette Baands Kryds- ning med Gangene. Men da maatte jo alle Underbergets Gruber have været guldholdige. Vi tæuke os altsaa paa Underberget et System af fat- tige guldførende Kvartsgange, der ere forskjehige fra de sølvførende Kalkspathgange og findes sammen med disse, i størst Mængde paa et enkelt Strøg af Gruberækken. Hvorvidt denne Forklaring, der for Underbergets Ved- kommende med stor Bestemthed fremgaar af iagttagne Forhold, ogsaa er den rigtige for de andre Lokaliteter i Kongsbergegnen, hvor Guid er fundet, maa indtil videre lades uafgjort; dog er det sandsynhgt, at en saadan Sam- menhæng i flere af de andre Grubefelter vil lade sig paa- vise og de forskjelhge Beretninger tyde tildels derpaa. Om Underberget ved Kongsberg. 43 Guidet, som forekommer paa Underberget, er en me- get mere sølvlioldig Legering end det fra andre Findeste- der i:)leier at være, saakaldet gyldisk Sølv (Electrum)*). Hr. Samuelsen og jeg har analyseret et i Berg- hauptmand Hjorths Samling opbevaret Stykke fra Frø- ken Christiane; dette indeholdt 45 pCt. Guid. Efter en i „Bergmanden" meddelt Prøve af 1733 holdt Guidet fra Frøken Grube 26,9 pCt. Guid. Gyldiske Sølv fra Beständige Liebe angives for 1697 med 53,1 pCt. Guid. Fra Lovise Augusta 1800 med 50 pCt. Fordyce (Brooke and Millers Mineralogy. 123) har analyseret gyldisk Sølv fra Kongsberg (Findestedet nævnes ikke videre) med 28 pCt. Guid. Her kan endelig ogsaa anføres, at der i Vaar (1868) blev fundet en Legering med omtr. 27 pCt. Guid i Blaarud Skjærp. Dette ligger S. for Kobberbergselven og maaske i Forlængelsen af Underbergets Grubelinie. De angivne Guldmængder 45, 50, 53, 28, 27 og 26,9 pCt. ere tydelig fordelte i 2 Grupper og synes at nærme sig 3 bestemte Forbindelser, maaske Au Ag (beregnet 47,6 pCt.) og Auo Agg (beregnet 26,7 pCt. Guid). De angivne Lidhold af Guid i det gyldiske Sølv ere forsaavidt af Interesse, som de Forbindelser, som de an- tyde, ere eiendommelige for Kongsberg. Guid og gyldisk Sølv fra andre Findesteder vise nemlig altid en Sammen- sætning af mere Guid og mindre Sølv. Saa godt som alt Sølv fra Kongsbergegnen indeholder smaa Mængder Guid; til Sammenligning og Oversigt vil jeg her meddele en Del Bestemmelser af Guldmængden i Sølv fra forskjellige Steder i Distriktet. *) Enkelte gyldiske Ertsers Guldindhold efter gamle Prøver findes i Bergraanden, anførte Sted. 44 Th. Hiortdahl. »73 Ti à © CO o ä G CO B -B 6 d 6 d «:^ d d d d d d d d d d 6 d 0 13 '^ 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 •T3 13 13 (=! a S § O) cö Ph CQ OJ -M U $:^ «2 ^ -iJ Jd O -tj I 1 1 1 1 1 1 1 1 I O 1 O 1 1 ^ CU O 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 a 1 ;-i Ä 1 1 1 § c/3 a c^ O o CO t^ O O S -1-3 t/D i:- o O O O t- O CO O O o T—H ^ ÖQ CO C^ CO £^ O 'TTl o CO CO 1— 1 00 lO CO O o o O O O CM î>- ^ t- -^ o o o O t— 1 '^ t^ -=:tH o o o o o o^ O OÎ OÎ CO CO o T— t r— 1 o o t- o ö^ o o ö^ o" O &H 5 CD o" o" o" ö^ Ö^ Ö^ O' o' o' o" CD CÎ tJ^ CO CÎ CO lO lO CO o CO 00 CO C/D OO CO G '-C 'B O) -TS ^ 13 :5 O U ••&'' hvilket er en exakt Ligning. Ligeledes har man: Ax ^ _^ 2y + Ay Ay • 2x + Ax' Efter den leibnitzske Methode sætter man nu ndenvidere Ç dx dx 2y (1) og faar, naar Værdien af y- substitueres i Iste Ligning s -^ '■' hvilken er den søgte Relation, som ovenfor er fundet. Med Hensyn til Ligningerne (1), da ere disse, som Car not bemærker, begge feilagtige; i den første mangler 56 Dr. A. S. Guldberg. f. Ex. Leddet CD. Han kalder dem derfor „equations imparfaites". Man slipper ikke fra denne Vanskelighed ved at antage dx og dy for uendelig smaa, med mindre man definerer det uendelige Smaa som absolut Nul, thi isaafald er ogsaa CD = o; men man kommer derved over i langt større Vanskeligheder, idet man skal operere med lutter Nuller, som ingen Betydning har. Tvertimod maa som tidligere fremhævet dx og dy betrag- tes som virkelige Størrelser, hvis væsentlige Egenskab er, at de kunne gjøres saa smaa som man vil, uden at derfor de øvrige Størrelser x, y og S forandres. Betragtede paa denne Maade kunne aldrig Ligningerne (1) være exakte, da virkehge Størrelser i begge ere bort- kastede, men disse bortkastede Størrelsers Led have samme Egenskab som dx og dy. Foråt faa Ligningerne (1) exakte maa man sætte: dx dx 2y , . s + -^ = y 5^ °s d^ = - 2^ + ^' hvor Cf og (p^ ere Feilene. I dette Tilfælde er da y = 2y . dx — dy CD og y' = 2x . Indsætter man nu Værdien 2x + dx -^, faaes altsaa: dx ^ "^ ^ = ~ ^-S "^ ^^'' '"'^ ^ == ~ ? ^ '^" Men som oven vist, sluttes heraf: y2 x da y" = y (p' — (f = 0 o: Feilene hæve hinanden eller, som Car not siger, kompensere hinanden. Den leibnitzske Methode er kun at betragte som en Forkortelse af Descartes's de Ubestemtes Me- Om Feilenes Kompensation. 57 thode, idet Feilene, som ere infinitesimale Størrelser, bortkastes i de oprindelige Ligninger, hvorved faaes Car- nots equations imparfaites, ikke fordi man betragter disse som nøiagtige, men fordi dette ingen Indfly del se har paa det endehge Resultat; thi Endeligningen spalter sig i to, hvoraf den ene kun indeholder Opgavens givne Størrelser, den anden de infinitesimale Størrelser, hvilke Ligninger hver for sig ere lig Nul. Man kan derfor med Rette — synes mig — med Carnot sige, at Hemmeligheden ved den leibnitzske Methode beror paa en Kompensation af Feilene, som i dette Exem- pel vist. Man kan ogsaa med Carnot sige, at, me- dens man i de Ubestemtes Methode opskriver og be- holder Alt, altsaa opererer med exakte Ligninger under den hele Kalkul, har man i den leibnitzske Feilene saaatsige i mente, man underforstaar dem, indtil man naar til EndeHgningen, hvor de i ethvert Fald ikke forekomme. Som andet Exempel vælger Carnot den Opgave at bevise om en Cirkel, at dens Fladeindhold er Produktet af Periferien og den halve Radius. Periferien er 27rr, Cirkelens Fladeindhold være S, og man skal bevise, at: S = TT ri Foråt gjøre dette, indskrives i Cirkelen en regulær Poly- gon; derpaa fordobles sukcessive Sidernes Antal, indtil Fladeindholdet af Polygonen differerer saa lidet, som man vil, fra Cirkelens Fladeindhold. Paa samme Tid vil, som bekjendt af Geometrien, Polygonens Perimeter og mindre Radius differere saa lidet, som man vil, fra Cirkelens Omkreds og Radius. Man kan altsaa sætte Polygonens Fladeindhold lig: P = - r . 271T + y (P er nøiagtigt = - q X Perimeteren), 58 Dr. A. S. Guldberg. hvor (f) er en Størrelse, der kan gjøres saa liden, som man vil. Ligeledes er: S = P + y' hvor y' kan gjøres saa liden, som man vil. Substitueres nu Værdien for P, faaes: S = Trr^ + y + y' eller (S — yrr^) — (y + y') = 0. Men Leddet (S — Trr^) er en konstant Størrelse, da Cir- kelens Fladeindhold har en konstant Værdi ; tty^ er en Konstant; Leddet y + y' kan gjøres saa lidet, som man vil, da (p og (p' har denne Egenskab, følgelig sluttes med Nødvendighed: S — 7rr2 ^ 0 og y + y' = 0, af hvilke Ligninger den første giver den forlangte Sats. Man ser atter, hvorledes Feilene y og y' gjensidig kom- penseres. Til 3die Exempel vælger jeg følgende simple af Inte- gralregningen: at finde Fladeindholdet af et Parabelseg- ment. Ogsaa der er det let at vise, hvorledes dx og åj indtræde kun som Hjælpestørrelser, hvis væsentlige Ka- rakter hgger i deres Variabilitet, samt hvorledes i Ende- resultatet de infinitesimale Størrelser fors vinde ved Kom- pensation. (Se Fig. 2.) Man deler Fladen AYB i Striber ved Linier parallele Xaxen. Jeg antager, at Stykket AY er delt i n ligestore Dele, hver hg dy. Det sees da umiddelbart af Figuren, at Fladen ABY, som betegnes med F, bestaar af n Rekt- angler, hvoraf et er m n o q, samt af n Smaastykker, hvoraf et er nor. Det sees fremdeles, at Summen af de n Smaastykker er mindre end Rektanglet q B, der dan- nes af den sidste Ordinate Y B og Grundlinien q Y = dy. Eftersom man nu fordobler Antallet af disse Rektangler Om Feilenes Kompensation. 59 ved at dele A Y i det Dobbelte, Firdobbelte o. s. v. An- tal Dele, blive Rektanglerne stadig mindre, og Summen af alle "Rektanglerne bliver lig Fladen F plus Summen af alle Smaastykkerne, der er mindre end det sidste Rekt- angel D q B. Hvert af Rektanglerne er x dy; betegnes Summen med |, saa er altsaa: F = J* X dy + y, hvor (f kan gjøres saa liden, som man vil, uden at man derfol" behøver at forandre S og Tir^; deraf sluttes, at man har exakt S =: 71V\ III. For Fladeindholdet, der begrændses af en Pa- rabelbue, en Ordinate og Abscisse, er før funden: / x dy + (^ Her kan ikke y bortkastes, thi vistnok kan 9 gjø- res mindre end enhver given Størrelse, men paa samme Tid forandres Værdien af Summen I x dy. Men man kan vise — som tidligere omtalt — at istedet for y *) Fortegnet minus foran ^ angiver her kun, at Subtangenten lig- ger til modsat Side for Abscissen x med Hensyn til Ordinaten y. Om Feilenes Kompensation. 67 denne Sum kan sættes 1 Y' , 2i^T + *' hvor Y betegner Længden af den begrændsende Ordinate og 9' kan gjøres saa liden, som man vil, ligesom 9, uden at dette har Indflydelse paa Y. Man faar da ved Substitution 1 Y^ 1 Y^ Man har altsaa for Størrelsen F fuiidet Udtrykket 1 Y^ — . —, der er saaledes beskaffent, at det kan gjøres saa /*p 0 lidet forskjellig fra F, som man vil, uden at man behøver at forandre Nogen af dem, da cp'' kan gjøres mindre end enhver given Støri^else; altsaa sluttes ifølge III Cor.: 2p 3 Disse Exempler ville forhaabentlig være tilstrækkeligt oplysende til at hindre Misforstaaelser af III Corollær. IV Cor. „Enhver Størrelse, som man kan ef- ter Behag gjøre saa liden, som man vil, kan bort- kastes som absolut Nul i Forhold til enhver an- den Størrelse, der ikke kan gjøres saa liden som man vil, uden at dette medfører nogen Feil i det endelige Resultat, forudsat at alle arbitrære Størrelser ere eliminerede væk.'- Bevis. „Naar man bortkaster som absolut Nul en- hver Størrelse, der kan gjøres saa liden, som man vil, i Forhold til andre Størrelser, hvorom dette ikke gjælder, og hvortil den er adderet eller subtraheret fra, da er det klart, at den Feil, som deraf maatte opstaa i det endelige Resultat, ligeledes maa kunne gjøres saa liden, *68 Dr. A. S. auldberg. som man vil; men cleraf følger, at i Resultatet maatte forekomme en arbitrær Størrelse, hvilket strider mod Be- tingelsen, da alle arbitrære Størrelser antages at være eliminerede væk." Ogsaa hertil bør knyttes nogle Bemærkninger. Man studser maaske ved Suppositionen om, at alle arbitrære Størrelser skulle være bortehminerede af det endelige Re- sultat, og spørger, om dette ikke er umuligt paa Forhaand at antage. Men denne Indvending kan let imødegaaes. I alle Problemer vedkommende Tangenter, Fladeindhold, Krumningsradier etc. vil man paa Forhaand let overbevise sig om, at det endelige Resultat ikke kan indeholde nogen arbitrær Størrelse. Naar man saaledes skal bestemme Fladeindholdet, der begrændses af en Kurvegren, en Ab- scisse og en eller to Ordinater, da er det klart, at dette Fladeindhold har en bestemt Værdi; vistnok varierer det, eftersom man vælger forskjellige Abscisser og Ordi- nater, men det er konstant for en bestemt Abscisse og Ordinate. Naar man deler den givne Abscisse i et ube- stemt Antal Dele, og indfører de arbitrære Hjælpestørr ei- ser dx og dy, saa kan umuligt det endelige Resultat, som er Ligningen for Fladeindholdet, afhænge deraf. Det samme gjælder om Subtangentens Værdi, om Størrelsen af den Vinkel, Tangenten til et bestemt Punkt i Kurven danner med Abscisseaxen, osv. Suppositionen er altsaa ikke alene mulig, men den er endog nødvendig, thi det endelige Resultat maatte være falsk, om der fore- kom arbitrære Størrelser i samme, medmindre disse gjen- sidig hævede hinanden, men da er jo Resultatet uafhængig af samme. Lad os nu nærmere betragte det tidligere Problem om Parabelsegmentet. Man har Om Feilenes Kompensation. 69 F =-J x dy + er. F er her en konstant Størrelse, afhængig af den kon- stante Abscisse og Ordinate. Derimod er baade t x dy og (f arbitrære Størrelser, hvis Sum derimod er konstant, som Ligningen udtrykker. Deraf følger, at det arbitrære Led I x dy maa kunne spaltes i to Led, hvoraf det ene er konstant og nøiagtigt hg F, det andet arbitrært og saaledes beskaffent, at samme tillagt (j) giver nøiagtigt Nul. Nu kan y gjøres saa liden, som man vil, hvilket deri- mod ikke er Tilfæklet med I x dy, der voxer, jo mindre dy tåges. Ifølge Corollæret IV kan cp bortkastes som ab- solut Nul uden at dette vil medføre Feil i det endehge Resultat. Fremdeles er / 1 Y^ ^^ "^y = 2^ • y + ^' hvor 9' kan gjøres mindre end enhver given Størrelse, og følgelig kan man sætte 1 Y^ s ^ ^y = 2p • 3 Man har Ligningen F = i x dy Ehmineres den arbitrære Størrelse i x dy, faaes som endehgt og ifølge Corollæret exakt Resultat: 1 Y^ F == — . ". 2p 3 70 Dr. A. S. Gddberg. Her er Eliminationen simpel, og Opgaven vil ikke have nogen Vanskelighed selv om (/ og cp^ tåges med som i de übestemtes Methode, men i mange Tilfælde yder, som bekjendt, denne Bortkasten de største Fordele, og hører netop til Infinitesimalregningens store Overlegen- hed over flere af de andre Methoder. Cor. V. „Enhver Størrelse, hvis Forhold til en anden Størrelse kan gjøres mindre end enhver given Størrelse, kan bortkastes som absolut Nul i Sammenligning med denne sidste, uden at de Feil, som deraf maatte opstaa i Løbet af Reg- ningen, har nogensomhelst Indflydelse paa det endelige Resultat, forudsat at alle arbitrære Størrelser i dette ere élimine rede bort." „Dette Corollær er kun en Udvidelse af det foregaa- ende. I hint var forudsat, at de Størrelser, i Forhold til hvilke de andre kunde bortkastes, ikke kunde gjøres mindre end enhver given Størrelse; her derimod forudsættes, at begge kunne gjøres saa smaa, som man vil, men at For- holdet mellem de første og de sidste kan gjøres saa lidet, som man vil. Hvordan nu end disse Størrelser ere be- skafne, saa kan altid de første bortkastes i Forhold til de sidste. Det er nemlig klart, at hvis der skulde opstaa en Feil ved denne Bortkasten, kunde denne gjøres mindre end enhver given Størrelse i det endelige Resultat; men deraf følger, at Enderesultatet maatte indeholde noget arbitrært, hvilket strider mod Betingelsen, da alle arbi- trære Størrelser forudsættes bortehminerede. Beviset er altsaa det samme for Cor. V som for Cor. IV." Dette sidste Corollær er naturligvis det, som Mod- standerne af den leibnitzke Infinitesimalmethode Om Feilenes Kompensation. 71 mindst ville indrømme at være bevist. Det er ora Car- nots Bevisførelse her, at Charles de Frey ein et siger: „line telle demonstration, bien que vraie au fond, n'est pas satisfaisante pour l'esprit, car elle semble con- fondre le signe de l'effet avec la cause elle-même." Denne Dom turde dog være en Smule forhastet, og beror vistnok paa en mindre nøiagtig og opmærksom Exa- mination af C ar nots Sats og Bevis. Som i foregaaende Sats er Opmærksomheden at fæste paa Suppositionen, at alle arbitrære Størrelser skulle være bort- e li mine rede i det endelige Resultat. At denne Supposition er mulig og nødvendig er ovenfor vist, og ligger forøvrigt simpeltvæk deri, at de arbitrære Størrelser kun indtræde i Regningen som Hjælpestørrelser, hvoraf det endelige Resultat maa være uafliængigt. I sit Bevis siger nu Carnot: hvis nogen Feil skulde opstaa i det endelige Resultat ved at bortkaste enhver Størrelse, hvis Forhold til en anden Størrelse kan gjøres saa hden, som man vil, da maatte Feilen ogsaa kunne gjøres saa liden, som man vil, i det endehge Resultat. Dette er let at paavise. De første Størrelser være: s 8' e'' de andre være a a' a'' saa har man ifølge Betingelsen: s' , e" hvor «, ft)', oa" kunne gjøres saa smaa, som man vil. Deraf følger at: e-\- e' ~\~ e" -\- __ «+«'+«'' + ~ ^' hvor if) ligger imellem den største og mindste Værdi af &;; følgelig maa y ogsaa kunne gjøres saa liden, som man 72 Dr. A. S. Guldberg. vil. Man faar da . + .^ + .- + = y (« _f «' + «- _|_ ). Hvis nu Summen a -\- a' ~\- a^^ -{- . *. . . ., der er en arbitrær Størrelse, ikke kan gjøres saa liden, som man vil, men er endelig, da kan dog (p Gange denne Sum gjøres saa liden som man vil. Hvis man f. Ex. skal bestemme Fladeindholdet af et Segment ABCD (Se Fig. 3), hvilket være F, saa betegner a Rektanglet abcd = y dx, og s Kurvetrianglet ebc, hvis dy Forhold til Rektanglet er < — og altsaa kan gjøres mindre end enhver given Størrelse. Summen a -\~ a^ -j- a" -\- , som er en arbitrær Størrelse, da den afhænger af hvor stor dx vælges, kan her aldrig overstige det søgte Fladeindhold F, som er en endelig og konstant Størrelse. Følgehg kan Feilen, der begaaes ved at bortkaste Sum- men: {€ ~\- €' ~\- s^^ -}- ) gjøres mindre end en- hver given Størrelse, da den er < cp X F, hvor 9 kan gjø- res saa liden, som man vil. Imidlertid kan der indtræde to Tilfælde, hvor man kunde komme i Tvivl. Det kan hænde, at man søger et Fladeindhold, der svarer til en uendehg stor Abscisse eller Ordinate og en uendelig Kurvegren f. Ex. Fladeind- holdet mellem en Kurvegren og dens Assymptote. Her kan indtræde, som sagt, to Tilfælde: enten kan Summen af de arbitrære Rektangler aldrig overskride en vis endelig Størrelse eller denne Sum kan blive uende- lig stor. I første Tilfælde (som Exempel kan nævnes Cyssoi- den) bortkastes uendeHg mange Størrelser, hvis Forhold til andre i Opgaven forekommende, kan gjøres mindre end enhver given Størrelse, men den deraf resulterende Ora Feilenes Kompensation. 73 Feil kan ogsaa gjøres mindre end enhver given Stør- relse. 1 sidste Tilfælde derimod, hvilket egenthg danner Undtagelsen, kan man ikke ialmindelighed og paa For- haand sige, at Feilen kan gjøres mindre end enhver given Størrelse, tvertimod det kan vel indtræffe, at denne Feil bliver en endelig Størrelse, men det er her aldeles ligegyldigt, om den endog bliver uendelig stor. Thi har man forvisset sig om, at Summen af de arbitrære Rektangler a voxer i det UendeHge, da er det klart, at det søgte Fladeindhold, som altid er større end Rektang- lernes Sum, ogsaa voxer i det UendeHge. Opgaven er i dette Tilfælde ubestemt eller, om man vil, umulig, thi det er umuligt at bestemme et uendeligt Fladeind- hold; man kan derom kun sige, at det er større end en- hver nok saa stor Størrelse, men ikke sige, at det er netop saa og saa stort, da her ethvert Maal viser sig utilstrækkeligt. Man kan generahsere disse sidste Bemærkninger og i Almindelighed føre Ræsonnementet saaledes: Man har, som oven vist, Summen af de bortkastede Størrelsr « -f 6' + 6" + ^ ,^ (« _j_ «' 4- a- + ), hvor (f kan gjøres saa Hden, som man vil. I. Er Antallet af «'er endeligt, saa er deres Sum en arbitrær Størrelse, der aldrig kan overskride en ende- lig Størrelse med mindre et eller flere Led ere uendeligt store; følgelig er Summen af de bortkastede Størrelser en Størrelse, der selv er arbitrær og kan gjøres saa Hden som man vil. II. Er Antallet af a'er uendeHgt stort, men man kan paavise, at Summen aldrig kan overstige en endeHg 74 Dr. A. S. Ouldberg. Grændse, da er fremdeles Feilen arbitrær, og kan gjøres mindre end enhver given Størrelse. III. Er Antallet af «'er en de ligt, men en eller flere af samme uendeligt store, eller er Antallet uen- deligt og Summen selv uendelig stor, da kan Feilen ved Bortkastningen meget vel blive endelig og altsaa ikke kunne gjøres mindre end enhver given Størrelse; isaafald vil imidlertid i det endelige Resultat indtræde uendelig store Størrelser, og Opgaven ialmindelighed være ubestemt. Jeg tror ved disse Bemærkninger at have paavist, at Carnot er i sin fulde Ret, naar han i sin Bevisførelse siger, at Feilen i det endelige Resultat maa, hvis nogen Feil forekommer i samme, kunne gjøres mindre end en- hver given Størrelse, idet Undtagelsestilfældet sættes ud af Betragtning, hvilket ingen Skade medfører. Føies nu hertil Suppositionen om, at det endelige Resultat ingen arbitrære Størrelser skal indeholde, da samme skulle tænkes borteliminerede, en Supposition, der som oven omtalt, kan og maa gjøres, da sluttes med Nødvendighed, at der ingen Feil existerer i det en- delige Resultat. Paa det nævnte Fundamentalprincip og de deraf ud- ledede fem Corollærer hviler, som man let indser, hele Infinitesimalregningens Theori, og det er her unød- vendigt nøiere at paavisc dette. Carnot har, for ora muligt at gjøre Sagen klarere, ogsaa fremstillet den fra et lidt andet Synspunkt, men Kjernen ligger i det her Fremstillede. Forøvrigt henvises de, der maatte interes- sere sig derfor, til Car nots eget lille Skrift ^Reflexions sur la métaphysique du calcul infinitésimal,'' der i mere end en Henseende fortjener Opmærksomhed. Jeg ender disse korte Bemærkninger med et Citat af Om Feilenes Kompensation. 75 Carnot selv, hvor han i faa Ord fremhæver den leibnitzske Infinitesimalregnings Fortrin fremfor de øvrige Methoder: „Le mérite essentiel, on peut le dire, de la méthode infinitésimale, est de réunir la facihté des procédés ordi- naires d'un simple calcul d'approximation à l'exactitude des résultats de l'analyse ordinaire. Cet avantage im- mense serait perdu, ou du moins fort diminué, si à cette méthode pure et simple, telle que nous l'a donnée Leib- nitz, on voulait, sous l'apparence d'une plus grande ri- gueur soutenue dans tout le cours du calcul, en substituer d'autres moins naturelles, moins commodes, moins con- formes à la marche probable des inventeurs. Si cette méthode est exacte dans les résultats, comme personne n'en doute aujourd'hui, si c'est toujours à elle qu'il faut en revenir dans les questions difficiles, comme il paraît encore que tout le monde en convient, pour quoi recourir à des moyens détournés et compliqués pour la suppléer? Pourquoi se contenter de l'appuyer sur des inductions et sur la confirmité des ses résultats avec ceux que fournis- sent les autres méthodes, lors qu'on peut la démontrer directement et généralement, plus facilement peut-être qu'aucune de ces méthodes elles-mêmes? Les objections que Ton a faites contre elle portent toutes sur cette fausse supposition, que les erreurs commises dans le cours du calcul, en y négligeant les quantités infiniment petites, sont demeurées dans le résultat de ce calcul, quelque petites qu'on les suppose; or c'est ce qui n'est point: l'élimination les emporte toutes nécessairement, et il est singulier qu'on n'ait pas aperçu d'abord dans cette condi- tion indispensable de l'élimination le véritable caractère des quantités infinitésimales et la réponse diriminante à toutes les objections." Bestemmelse af den almiudelige Form for en Lig- ning af n*' Grad, hvis Redder representeres ved n n Formelen VW^ + VK^ hvor n er et Primtal, Ri og R2 ere Redderne i en qvadratisk Ligning. Af Dr. A. S. Guldberg. ^^om bekjendt ere Røclderne i den kubiske Ligning x^ + px + q = O ifølge Cardans Regel bestemte ved Formelen: De algebraiske Udtryk under Kubikrodtegnene ere Rød- derne i en qvadratisk Ligning, hvis Koefficienter ere hele Funktioner af p og q. Man kan stille sig den mere al- mindelige Opgave, at søge Formen for en irreduktibel Ligning, hvis Rødder ere representerede ved x = I/ r; + ^% hvor R^ og R2 ere Rødderne i en qvadratisk Ligning.*) *) Forfatteren har i sin Disputats for den philosophiske Doctor- grad „De omvendte Funktioner anvendte paa Theo- rien for de algebraiske Ligninger" behandlet denne Best, af den alm. Form for en Ligning 77 Man betragte en Ligning af 2den Grad, hvis Rødder Ul og u 2 (1) (u— Uj) (u— U2) = u2 + au + /î = 0. Man danner sig en ny Ligning af 2den Grad, men hvis Rødder ere u^" og Ug", saa er: (2) (u— Ui°) fu— U2°) = u2 -f A u -f B = 0. Ifølge et bekjendt Theorem er da A og B som syme- triske Funktioner af i\ og U2 hele Funktioner af « og ß og respektive af n*^ Grad med Hensyn til de samme Stør- relser. Man har: A = f («, ^j og B = ß-, hvor f betegner en hel Funktion af n*^ Grad med Hensyn til a. Af Ligning (2) erholdes: v=-|+v1^og.v=-4-l/f::"B: Følgehg bhver: Substitueres ß"" for B og skrives derpaa x for « og B for ß, saa bhver: f (x, B) — A = 0 (3) den søgte Ligning, hvis Rødder representeres ved: »-VTHy¥~B.+l/^--l/i---B..^.. (1) Klasse Ligninger saavelsom det generelle Problem, hvor Roden har Formen x = VJT, + Vr, + . . . . VRnZ7 og Ri, Ro . . . Rn— 1 ere Rødder i en Ligning af Graden n — 1, Den almindelige Form for Ligningen er imidlertid der ikke bestemt. 78 Dr. A. S. auldberg. Til Bestemmelse af f (x, B) har man i Lign. (2): A = f {a, ß) = -^ (Ul- + u,-) Ifølge Ligning (6j er: — « = Ul 4- Ug, y^ = Ul Ua Det er altsaa let at danne f for specielle Talværdier af n. Er saaledes n = 3, faaes: f («, /?)==- (Ui^ + U,3); men nu er: (u^ + Ug)^ = Uj^ -|- ^2^ + ^^i "2 (^1 + ^2)- ludsættes Værdierne a og ß, faaes: - (Ui^ + u^^) == «3 ~ 3 « /? = f («, /?). Skrives x for « og B for ß, gaar altsaa Lign. (3) for n = 3 over i følgende: x^ — 3" Bx — A -- 0, hvis Kødder representeres ved: Sættes — 3 B = p og — A = q, bliver Ligningens Form : x^ -\- px -\- q =:: 0 og Udtrykket for Rødderne: 3 3 y 2 ^y 4,^27^^ -J K 4^27' som er den Form, hvorunder Cardan fremstillede Rød- derne i en kubisk Ligning. Sætter man n = 5, saa faaes: (Ui+U2)-' = Ui-^ + 5u/U2+10Uj3u2 2_|-10Ui%o^+5UiU2^+U2^ Indsættes Værdierne Ui-|-"2 = — cx^u^u^ = ß og bemærkes, at ovenfor fandtes: saa faaes: Best, af den alm. Form for en Ligning 79 Skrives atter x for a, B for ß, gaar Lign. (3) for n = 5 over i følgende: x^ — 5Bx3 + 5B2x — A = 0, hvis Kødder representeres ved: 5 Sætter man n=7, saa faaes: (u, -f- Ug) '=u,^ + 7UiS + ^1 ^iW + 35U/U2' + SSUi^u/ = (u,^ + u,0 + V u,u, (u,^ + u,^) + 21 u,2 u,^ K^ 4- u,3) + 35u,^U2M^h+U2) Indsættes Værdierne Uj -|- Ug = — «, iij Ug = /9 og de før fundne Værdier for Ui^ + ^^â"^ ^S Uj^-f-iig^ faaes: ~ (iij' + Ug') =«^ — 7 («^ — 5 «3 ^ + 5 « /9^) ;5 — == ,,7 _ 7 ^ ^5 .^ 14 ^2 «3 _ 7 ^3 „ Skrives atter x for «, B for ß, gaar Lign. (3) for n — 7 over i følgende: x 7_ 7 Bx"^ 4- 14 B2 x3 — 7 B^ x — A == 0, hvis Kødder representeres ved Betragter man de foregaaende Ligninger: (u — Uj) (u — Us) = u2 4- « u + /5 == 0 (u — Ui^) (u — U2°) == u2 4- Au + B == 0, saa kan man ved Hjælp af Determinanttheorien paa føl- gende Maade bestemme Formen af den almindelige Ligning. For ikke at sammenblande Bogstaverne, skrive man i sidste Ligning z for u, og man faar: 80 Dr. A, S. Guldberg, (z — Uj^) (z — U2^) = z'+kz + B = 0. 1 Man bar da : z = u° og u = z " , hvilken Værdi indsat i første Ligning giver: z«+«z^-f/9=:0. Multipliceres denne sidste Ligning successive n — 1 Gange 1 med z", saa erholdes følgende, System af Ligninger: 2 1 z" +« z^ 4-/5=1=0 i- i. J_ Z^-f«Z^-|-^Z°-f-0=:0 i. A ^ Z^+WZ^+y^Z^-j- 0 -|-0 = 0 n— 1 n— 2 n— 3 z~^ -\-a z^ +/ÎZ" +0+ 4-0==0 n— 1 n— 2 az" 4-/5z'^ -f- 0 -{-0+ +z = 0 n— 1 £ /5z°+0 + 0 +0+... +z.z^-{-az=0 Af dette System Ligninger elimineres z", z'^,.... n— 1 z '^ , og man erholder tilbage en Ligning mellem z, a og /5. Denne Ligning er udtrykt ved følgende Determinant: 10000 I CC ß \ 0000 I aß 0 0000 l«/500 A = l a ß 0 00000 a ß 0 0 ,,0000z /SOOO OOOzaz 0 Best, af den alm. Form for en Ligning. 81 Multiplicerer man nemlig respektive P*^, 2^^", 3^^« osv. n— 1 n— 2 J_ Kolonne med z "^ , z " , .... z^, og adderer samme til sidste Kolonnes Elementer, forsvinder dennes Elementer ifølge det givne System af Ligninger; følgelig er Determi- nanten Nul. Denne Determinant indeholder z^ og z og er følgelig af 2^^" Grad med Hensyn til z; høieste Potents, hvori a og ß forekomme er n. Udvikles den efter Potentserne af z, faar den Formen: z2 + Az + B -:= 0. Sættes z = 0, forsvinder alle Elementer paa høire Side af Diagonalrækken, og man faar: B = ß-, et Resultat, som forud er bekjendt, da B = Uj° u^" =^ = (u, u^)- = ß-. Differentieres med Hensyn til z, faaes: dA ^ dA dann-i I dA dann I dA dan-i,n*) _ dz dann~i * dz ' dann * dz ~'~dan_i,n' dz = An,n-1 + Ann« + An_i,n naar ialmindeliglied A^k betegner Koefficienten for Ele- mentet ark. Differentieres Ligningen z^ -|- Az J- B = 0, faaes altsaa: 2Z -|- A ~ An,n_i -j- An_i,n + An,n«, hvoraf, idet man sætter z = 0: A = [An,n-1 + An-l,n] + Ann«, 2=0 idet Koefficienten Ann er uafhængig af z og altsaa ingen Forandring lider, om man sætter z = 0. *) Som sædvanligt vedtaget betegner her ark et Element i r*« Li- nie og kte Kolonne, 6 82 Dr. A. S. Guldberff, Nu er, naar man ved A^n,n-i og A^n_i,n betegner Vær- dierne af An,n-i, An-i,n for z = 0: "^ n.n — 1 — 000... 000.. .. Iß ..1 «0 laß.. aßO.. ..000 ..000 000 000 laß laß /SOO 000 000 og A, 0 0 0 0 0 0 . . . . la , . . . I a ß laß 000 a ß O 0 0 0 Betegner man ved D Determinanten: 000 1 000 la 0 0 0 laß laß 000 saa faaes, naar Koefficienten i denne Determinant for et Element i r*^ Linie og k*® Kolonne betegnes ved Drk: AVn-i = + {ccßDn + ß'^12) og A^. + MD,, + ß'-D,,) Ann = - («'D,, + aßJ),, + aßD,, + ß'D,,) = - («^D,, + aß (D2, + D,,) + ßm,,). Indsættes disse Værdier i Udtrykket: A = [An,u-1 + An_i,n] + Ann«, z=0 saa faaes: Best, af den alm. Form for en Ligning. 83 A = ~ «^D,, - «V (D21 + D,2) - ccß'D,, + + 2aßD,, + ß' (D^, + B,,) = + D,i (- «2 + 2aß) + D,, (- a'ß + ß^) + + D2, (- a'ß + ß'^) ~ aß'^-T),,. Herved er altsaa det almindelige üdtryk for A bestemt. Den søgte Ligning var: f («, ß) = k eller f («, ^5) — A = 0. Skriver man x for « og B for ß, gaar denne Ligning, som før nævnt, over i: f (x, B) — A = 0. Denne Ligning erholder altsaa nu følgende Form: (5) ....(_ x3 + 2Bx) D,, + (B^ - Bx2) (D,, + D,,) -- — B^xD 22 A = 0, (6) hvor man har: 0000 1 0000 lx 0 0 0 0 IxB D OlxB 000 IxBO 000 Rødderne i denne Ligning repræsenteres — som før vist — ved Formelen: • - /f +/f^+ Vi-V^ Ex. Er n = 5, saa bliver: ,0 0 1 D = 0 1 x 1 x B D, 1 x x B f>i2 = - D,, =~ 0 1 x B D,, = 0 1 1 B B°. 0 x 1 B 84 Dr. A. S. Guldberg. Altsaa er: Du = (B — x^), Djg = x, Dg^ = x, D22 = — 1, og mau faar: (— x3-f2Bx) (B — x2)-f (B2 — Bx2) Sx + B^x — A = 0 eller, naar Ligningen ordnes: x^ — 5Bx3 -f öB^x — A = O, et Resultat, som ovenfor paa anden Maade er fundet. Ved Ligningerne (5) og (6) er altsaa den almindelige Form for en Klasse Ligninger bestemt, hvilken som sit simpleste Tilfælde (n == 3) indeslutter den kubiske Ligning, hvis Rødder ere givne ved Cardans Regel. Formen af denne Klasse Ligninger afhænger af Deter- minanten D, der er overordentlig simpel, og hvis Værdi — mærkværdigt nok — er lig 1, da alle Elementer forsvinde paa den ene Side af Diagonalrækken. Man skulde tro, at Bestemmelsen af den almindelige Lignings Form lettelig lod sig udføre ved Newtons Binominalformel, inen saa er ikke Tilfældet. n n^ Til Slutning bemærkes, at naar VR^^ og VW2 betegner A \ /a} den arithmetiskeRod af R^ ogRg, hvorRi = -^-|-j/ -r B° A \ /A''^ og R^ = -^ KT — ^""^ erholdes de øvrige n — 1 Rødder af Formelen n n hvor CÙ er en imaginær Rod i Ligningen w^ — 1 == 0, og hvor r antager alle Værdier fra 1 til n — 1. Den nævnte Klasse Ligninger kan sammenhgnes med den bekjendte Klasse, der har Formen: x2° -f- Ax^ + B = 0, og hvis Rødder repræsenteres ved: Best af den alm. Form for en Ligning. 85 -v^un 2 4--B- Denne sid ste Klasse har som sit simpleste Tilfælde den qvadratiske Ligniog: x2 + Ax + B = 0; den oven fremstillede har deriraod som sit simpleste Til- fælde den kubiske Ligning: x^ -|- px -[- q == 0. — — »— ïSir-Tr Gjeiiiieiusnit af Overbordet i Christians Stolls IjiiiK a.J :d' rnih;-lir,-2'-l llh^r.hlolh-ii.yl.inir Ef/a- I'j-lers frofil af lîSrjned Ttltvi/ afsrnrrr finm(/riii;ifr Ofl t'/'h'r titimfe ff'nihi'/iCrft'/- ^ ^ II ? I It .1 I I ^ f I } ^1 4^—ÆidMljø^^:^W^.^ 'li i J i^ V .,.'7-7 2i^SaCZZ33! T"/~^r=^'7^-" I Fù,./. X\1. Y ^ aC Fiy.2 J^ O / A / \ I' B / / s \ C, Fiff.^. E, Y Figo. c, JB c :k Fig. 7. T J", .A' I>, x ' Figo' o .Jf el I. grændser i Sogn. Høideo. H. i norske Fod. Maalt med*) Maalt af Anmærkninger. 1748 Kb. A. Bl. 2563 Ab. — Middel af to Maalinger. Kornet mod- nes sjelden. I de sidste 6 Aar (1861—66) er det skaaret grønt. 1558 Kb. — 2161 Ved Sætrene Farningerne, hvor man engang ikke uden Held skal have forsøgt at dyrke Korn. Den øver- ste Korngaard er Op tun 1320' (if. Vibe). 1227 — — omtr. 1900 Ab. Kun et udtørret men temmelig stort Træ fandtes nu; før har her rime- ligvis været Fureskov. 2668 Kb. — Enkelte forkrøblede Furetræer voxte noget høiere. "^) Kb. = Kviksølvbarometer. Ab. = Aneroidbarometer. 106 — G r æ n d s e r. Stedet. Længde 0. f. Expo- Ferro. sition. Faaberg i Justedalen. 25« 5' V Vettismarken, Aardal. 25« 40' v 2 b. De øverste enkeltvis Storhaugen i Sogndal. 24» 50' SØ staaende, forkrøblede Furebuske. Ringadden i Fortun. 25« 30' Smeddalen paa Filefjeld. 25« 50' 3. Birkegrændsen (Betula Espelandsfjeld i Hyllestad. 23« 5' sv giutinosa Wallr.). Ladvigsaata ved Yærholmen. 23« 10' S Fagersletnipa ved Vadem. 23« 35' s Fondestøl ved Ortnevig. v Vetlef jorden i Fjærland. 24« 15' Nø Rambæren ved Vig. 24« 20' SV Storaskaret ved Vig. 24« 20' SØ Steindalen ovfr. Horpedal i 24« 30' sv Fjærland. Ljoasæte paa, Ravnanaasi i 24« 50' NV Urland. Gommedalen, ibidem. 24« 50' SV Merkisgjelet ovfr. Faaberg, 25« 5' SØ Justedalen. Vetlestølsdalen, ibidem. 25« 5' v Fardal i AardaL 25« 25' s Ringstjeldene i Fortun. 25« 30' NV Fleskedalen i Aardal. 25« 40' V 107 Høide 0. H. i norske Fod. Maalt med Maalt af Anmærkninger. 1958 Kb. A. Bl. Blot enkelte Træer. Læugere nede i Justedalen skal Furegrændsen ligge høiere. 2847 — — Eu Fure paa Stølsnaasi syntes at staa omtr. 20' høiere. omtr. 3600 Lidt nedenfor Toppen ; en meget liden Busk sammen med Ranunculus gla- cialis L. henved 3000 — Cfr. Pag. 32. omtr. 3000 M. Blvtt. Cfr. Pag. 32. 1227 — A. Bl. Enkelte Buske turde muligvis voxe høiere. 1636 Ab. — 2419 — — Nogle faa forkrøblede Buske lidt høiere. 1869 Kb. Seiersted. 2359 — De Seue. 2420 — Seiersted. omtr. 2950 Ab. A. BL 2781 Kb. — omtr. 3600 Ab. — Birkegrændsen varierer i Høide langs Fjeldet og falder etsteds lidt høiere. omtr. 3630 Kun enkelte Træer. Begge disse sidste Grændser ere usædvanlig høie. Her- til bidrager muligvis den Omstæn- dighed, at saavel Ljoasæte som Gommedalen ligge paa Randen af Flaamsdalens 3—4000' dybe Kløft, hvorfra en stor Mængde Yarme maa stige op og muligvis bidrage til at hæve Grændserne. Underlaget .er beggesteds løse Lerglimmerskifere. 8368 Kb. — 2787 — — Birkegrændsen falder høiere hinsides Dalen, hvor Expositionen er SØ. 3081 Nedenfor Sætrene Muradden. Birken sparsom. Paa en fjern Fj eldkam stod en Birk muligvis 50' høiere, 3311 — — To Træer! Cfr. Pag. 32. 3238 — — 108 — G r æ n d s e r. Stedet. Længde 0. f. Ferro. Expo- sition. 3 b. De øverste forkrøb- iede Birkebuske. 3 c. Grændsen for Ainus incana. 3 d. Grændsen for Po- pulus tremula L. 4. Vidiegrændsen d : Grændsen for de større Vidier, (Salix Lappo- num, S. giauca &c). Skogadaleu i Aardal. Fagersletuipa ved Vadem. Legdene i Jordalen. Skoeadalen i Aardal. Engedalen i Gaupne. Skogadalen i Aardal. Essefjorden i Balestrand. Smørbottennaasi i Jordalen. Kvandalseggen i Fjærland. 25» 45' 23^ 35' 240 20' 250 45' 25^ 5' 250 45' 240 10' 240 25' 240 30' Haabergnaasi i Urland. 250 0' Fagerdalen ovfr. Faaberg, 250 5' Justedal. Biskeliorn, ibidem. 250 5' Skagastølstinderne. 250 35' Fanaraaken. 250 35' Dyrhaugtinden. 250 35' Sognefjeldet. 25" 35' Stølsnaasi i Aardal. Fleskedalsnaasi i Aardal. Skogadalsnaasi i Aardal. Skineggen ved Tyen paa Grændsen af Valders, 25" 40' 25" 40' 25" 45' 26" 0' 109 — Høide 0. H. i norske Fod. Maalt med Maalt af A n m æ r k n i n g e r. omtr. 3550 Ab. A. Bl. 2905 — — omtr. 3600 — — Den ]iuværende Birkegrændse falder flere liimdrede Fod lavere. omtr. 4000 I Lierne paa Skogadalsnaasi. Sorbus Aucuparia L. som Busk uæsten til samme Høide. 2594 Kb. Oren danner lier Trægrændsen. Bir- ken forekommer kun yderst spar- somt. Engedalen bar forben været beboet. Maaske har da Trægrænd- sen faldt høiere. omtr. 3550 Ab. — 2823 Kb. De Seiie. Usædvanlig lavt; rimeligvis paa Grund af lokale Forhold. omtr. 4000 Ab. A. Bl. Dannes af Salix Lapponum. 3222 Kb. Grændsen falder udentvivl høiere paa Fj eldets anden Side. Paa denne Side ligger Kvandalsbræen strax ovenfor og bidrager sikkert til at deprimere Yidiegrændsen. Exposi- tionen er hellerikke gunstig. omtr. 4450 Ab. N. Wulfsberg. Dannes af S. Lapponum. 3724 Kb. A. Bl. 4423 Kun et Par Buske. 4410 I Høide med Yaudet under Skaga- stølsbræen, som if. Vibe ligger 4410' 0. H. 4439 — — omtr. 4700 Ab. — Kun enkelte Buske af S. Lapponum. 4497 Kb. — Paa det Høieste af Veien. Maaske endnu høiere andensteds. omtr. 3700 Ab. S. glauca, S. Lapponum, S. lanata. Usædvanlig lavt paa Grund af lokale Forhold. 4105 Kb. — S. lanata &c. Enkelte Buske voxe muligvis høiere. omtr. 4600 Ab. — S. Lapponum. omtr. 4400 — — S. Lapponum. 110 — Grændser. Stedet. Længde 0. f. Ferro. Expo- sition. 4 b. Grændsen for Juni- perus communis ß nana. 4 c. Grændsen for Betu- la nana L. 5. Snegrændsen. 5 b. De øverste Pliane- rogamer. 5 c. De øverste Lichener. Smørbottennaasi i Jordalen. Roaldshovden i Urland. Biskeborn i Justedalen. Stølsnaasi i Aardal. Skogadalsnaasi i Aardal. Skineggen ved Tyen. Skineggen ved Tyen. Kvandalseggen, Fjærland. Lodalskaabe, Justedalen. Lodalskaabe, Justedalen. Storbaugen i Justedalen. Dyrbaugtinden i Fortun. Stølsnaasi i Aardal. DjTbaugtinden. Stølsnaaseken i Aardal. 24« 25' 240 50' 25^ 5' 25*^ 40' 250 45' 26» 0' 26^ 0' 240 30' 25» 40' 250 35' 250 40' SØ V s NV NV 250 0' ? 250 0' 9 250 5' ? 250 35' — Ill Høide 0. H. i norske Fod. Maalt med Maalt af Anraærkninger. omtr. 4100 Omtrentlig ! 4500? Jugeret ved Sammenligning med andre bekj endte Høider i Naboskabet. 4423 Kb. A. Bl. Enkelte Buske. omtr. 3700 Ab. — Ved Yidiegrændseu. Cfr. Anm. ved denne. omtr. 4630 — — omtr. 4530 — — omtr. 4400 — — 4567 Kb. Kvandalsbræen gaar paa Nordvestsiden af Fjeldet ned til 3855'. Omtrent i samme Høide syntes den nedre Rand af Justedalsbræen paa Tjel- dene i Bojumsdalen at ligge. Sne- grændsen paa Steindalseggen ligger derimod i samme Høide som den for Kvandalseggen anførte. 5260 9 Bohr. 5384 9 vou Buch. 5200 ? Keilhau. 6900 A. Bl. Omtrentlig! Ranunculus glacialis (c. fr.), Poalaxa, Aira alpina (sterile). 5533? Ab. Ranunculus glacialis og Saxifraga oppositifolia (sterile). Luzula hy- perborea og et Par andre Arter voxe lidt lavere nede. 7000 — Omtrent ! Paa Toppen enduu rig Lav- vegetation. 5832? Middel af to Maalinger. Tjeldet var i store Strækniuger snebart. Ingen Phanerogam observeredes, men flere Lavarter. — 112 — Denne Synken af Vegetationsgrændserne i de vestligste Egne vilde fremtræde endnn tj^deligere, hvis der ikke var saa mange lokale Forhold, der udøvede sin ludfljdelse, saasom Expositionen, Nærheden af større Bræer, Terrainets Beskaffenhed o. 1.. Enkelte Grœndser^ saasom Furens og Bir kens ^ have ofte paa selvsamme Sted i Tidernes Lob sænket sig betydelig. Dette har man ofte paa vore Fjelde og i vore Fjelddale Anledning til at observere, og alene fra Sogn kan jeg anføre mange Exempler herpaa. Man finder ikke sjelden i Mj^erne tykke Kødder og Stammer af Furetræer i Høider, hvor nu ikke længere noget Spor af levende Fure viser sig. I Smeddalen paa Filefjeld fiudes i 3000 Fods Høide saadanne Levninger*) af fordums Fureskov i Myrerne. I 1839 fandt Professor Blytt i denne Dal rimehgvis den sidste gjenlevende og nu sandsjnligvis udryddede Furebusk. I Egnen ved Horungerne fandt jeg i 1864 i en Høide af henved 3000' ovenfor Sætrene Rin- gadden i Fortun to alenhøie Furebuske som de eneste levende Spor af dette Træ. Paa samme Sted saa jeg tykke Stam- mer i Myrerne-, her har altsaa forhen**) voxet anselige Furetræer. Nu findes her ikke engang Birk ^ kun to smaa Birketræer saaes i denne Egn hdt høiere oppe (3311'). Birkeskoven forsvinder nutildags et Par hundrede Fod lavere nede (2800'?). Forhen skal der i denne Egn efter Bønder- nes Fortælling have været Birkeskov høit oppe i de nu træ- løse Lier næsten til Oskarsvarden eller omtrent til 3500' o. H. I denne Høide viser man Tomter efter Sætre, som man *) Cfr. Lindblom i Vet. Ak. Handl. 1839 pp. 269—270. **) Den nuværende Furegrændse i Fortundalen falder flere hundrede Fod lavere. — 113 — efter Skovens Udhugning af Mangel paa Brændemateriale har maattet fl3^tte lavere ned. — I Utledalens øvre Del, (ved Sætrene Guridalen 2900' o. H.), hvor man nu vanske- lig vil finde et eneste Træ, skal der efter ældre Folks Be- retning enduu for 50 Aar siden have været vakker Birke- skov, og saavel her som i den noget høiere liggende store Utledal (3000'), hvor Birken kun voxer sparsomt og for- kuet, findes anselige Furestammer i Myrerne. I Juste- dalen naar Furen for Tiden endog ikke længer end til Faa- berg, hvor Furegrændsen nu falder meget lavt (cfr. Tabellen), medens den før gik langt ovenfor Faaberg, hvor der endnu i Begjndelsen af dette Aarhundrede ifølge ældre troværdige Mænds Beretning skal have været Furestubber af aldeles kjæmpemæssige Dimensioner. Uden Vanskelighed skulde jeg have kunnet nævne endnu flere Exempler af samme Slags, og, om man i hver Egn vilde undersøge Sagen nøiere, frygter jeg for, at man vilde komme til det Resultat, at dette Forhold er en Regel. Den væsentligste Grund til dette sørgelige Faktum er uden- tvivl Sætrenes store Vedforbrug. Gjennem lange Aarrækker har denne stadige Udhugning af de høiestliggende Skove, som paa Grund af Klimatets Barskhed fortrinsvis trænge til at fredes, bevirket en total Ødelæggelse af al Trævegetation. Hvis den fik Ro til at voxe, vilde den udentvivl langt om læuge komme igjen: men da de unge Skud stadig ere ud- satte for nye Ødelæggelser, ville disse forhen skovbevoxede Fjelddale og Lier rimeligvis forblive træløse. Med Hensyn til de i den medfølgende Flora for de enkelte Arter anførte Høidegrændser maa jeg bemærke, at de ere refererede til Barometermaalinger, dels af de ovenfor nævnte Vegetationsgrændser , dels af andre nærliggende Steder. De kunne, da de ikke ere bestemte ved direkte Nyt Mag. f. Naturv. 8 — 114 — Maaling, naturligvis kun være omtrentlige. Det følger for- resten af sig selv, at mange af Grændserne ere for lave; man kan ikke haabe paa en enkelt Exkursion altid at støde paa de høiest voxende Individer af en Art, og de anførte Grændser maa derfor i Regelen ikke ansees som Maxima. De have alligevel Værd, fordi de vise, at Arten dog i et- hvert Fald gaar saa høit. Man vil af Floraen se, at ogsaa de urieagiige Planters Grændser"^) i Regelen synke mod Vest. Der er mange rent lokale Forhold, som kunne bidrage til at hæve og sænke Grændserne. Saaledes kunne f. Ex. Sumpplanterne ikke stige høiere paa et Fjeld end til de høiestliggende Myrer, og det kan naturligvis let hænde, at disse paa Grund af lokale Forhold ligge lavere end Grænd- sen for Muligheden af Artens Tilværelse. Selv Bergartens Beskaffenhed synes at kunne udøve en Indflydelse paa Ar- iernes Høidegrændser (cfr. nedenfor). En heldig Exposition og Beskyttelse mod Veir og Vind begunstiger ofte i høi *) Jeg har tidligere staaet i den Formening, at de urteagtige Planters Grændser ikke sank mod Vest i samme Grad som Træernes og Buskenes. Dengang kjendte jeg yderst lidt til Vegetationen paa Fjeldene vestligere end i Fjærland og Vig; men senere har jeg havt Anledning til at stifte nærmere Be- kjendtskab med de vestligste Egnes yderst fattige Fjeldvege- tation. For endel Arters Vedkommende er dog denne Synken tilsyneladende langt større, end den i Virkeligheden vilde være, hvis Fjeldene i de vestlige Egne vare høiere. Naar man saale- des finder Arter, hvis Høidegrændser for indre Sogn angives til 4 — 5000', medens de i ydre Sogn ikke gaa høiere end til 2000', da maa man betænke, at der i de vestligste Egne ikke gives Fjelde høiere end 2000', saa at deres Toppe maaske ikke paa langt nær naa Grændsen for Muligheden af disse Planters Trivsel. — 115 — Grad Ariernes Opstigen paa Fjeldene. At denne sidste Om- stændighed i hei Grad maa bidrage til^ at Grændserne synke i de vestligste Egne^ er klart^ naar man betænker^ at der i indre Sogns heier e Fjeldegne findes lune. af 2 — 3000 Fod heie Fjeldsider indhegnede Dale og solvarme Lier^ der ligge lige saa heit og ofte meget heier e end de vestligste Egnes heieste^ veir- haarde og negne Fjeldvidder. Men fremfor Alt er det vel Havet, som bidrager til at Grændserne S3mke mod Vest. At Sommervarmen maalt i Skyggen er lavere i insulære end i kontinentale Klimater under samme Bredde, er be- kjendt. Endnii større maa naturligvis Forskjellen blive, naar man opstiller sit Thermometer paa et Sted, hvor Solen har fri Adgang. Under Kystens overskyede Himmel maa det direkte Sollys og den direkte Solvarme nødvendigvis være langt svagere end i indre Sogn. Desværre savner man Temperaturiagttagelser fra vore Fjeldegne. üet er saaledes for Tiden umuligt at angive, hvor stor Temperaturens Aftagen er for hvilkensomhelst given Høide paa vore Fjelde, og det er ligeledes umuligt at sige noget om den mulige Forskjel mellem Temperaturens Afta- gen paa Fjeldene i Kystegnene og i de mere kontinentale Dele af vort Land. Under Forudsætning af at denne Forskjel, om den exi- sterer, ikke er saa særdeles betydelig, maa alle de Arter^ hvis Heidegrændser bestemmes ved Temperaturens Aftagen^ (og disse ere vel de fleste), mede Grændsen for Muligheden af deres Tilværelse i lavere Beider paa de vestlige Fjelde end paa de estlige^ og endnu sterre maa Forskjellen mellem Grændserne ude ved Kysten og i indre Sogn blive^ naar man tager Hen- syn til den Mængde Varme (og alt det Lys?), som ved Sol- straalernes direkte Virkning tildeles Planterne i denne sidste 8* — 116 — . Egn. Her maa denne Virkning bidrage til at hæve Høide- grændserne endmere. Nogen detailleret Skildring af Vegetationen i de for- skjellige Høideregioner vil jeg ikke her forsøge paa at levere, men kun henvise til den medfølgende Flora, hvor de enkelte Arters Høideudbredelse ogsaa afhandles. I Tabel IV har jeg opregnet endel af de for enkelte Regioner mest charak- teristiske Arter. Ved at studere den medfølgende Flora vil man finde, at Vegetationen paa Fjeldene har meget tilfælles med Vege- tationen i Kystegnene. Naar man undtager de i Tabel II opregnede Kystplanter og den egentlige Strandvegetation, vil man se, at saagodlsom alle de Planter^ der gaa ud til de vestligste Egne^ ere med Undtagelse af endel Ugræsplanter saadanne^ som^ i det Mindste i de estligere Egne., ogsaa stige op paa Fjel- dene. Hverken Hav- eller Fj eldluften synes altsaa at lægge nogen Hindring iveien for disse Arters Forekomst, og derfor ere de ogsaa de almindeligste af alle Sogns Planter. Andre derimod taale hverken Havets eller Fjeldenes Klima. Næsten alle de Lav landsp tanter^ som kun forekomme i indre Sogn^ ere der bundne til de lavere Egne og stige ikke op paa Fjeldene, Men der er ogsaa en anden eiendommelig Overensstem- melse mellem Kyst- og Fjeldvegetationen. For den, som førstegang botaniserer i det vestlige Norge, er det paafaldende, at mange Alpeplanter allerede findes i de laveste Egne. Selv Ilde ved Havet finder man Alpeplanter som Alchemilla alpina, Arclostaphylos alpina, Salix herbacea, Hieracium al- pinum, Bartsia alpina. Myosotis sylvatica, ßhodiola rosea, Festuca o vina ß vivipara o. fl. a. i de laveste Egne^ hvor de — 117 — under Kjßtens kjølige Somre i Regelen synes at trives lige- saa godt som paa Kjeldene. Men endnu stærkere fremtrædende er denne Forekomst af Alpeplanter i de lavere Egne i indre Sogn. Her begunstiger nemlig Høifjeldets ringe horizontale Afstand fra Fjorden i høi Grad de Naturkræfter, som bidrage til at føre Alpeplan- terne ned i Lavlandene. De talrige Elve og Bække, de hyppige Fjeldskred, som styrte udover de steile Fjeldsider lige fra Høifjeldet ned i Bunden af de djbeste Dale, med- føre i sin rivende Strøm Frø og Rødder af Alpeplanter, og at de heftige Kastevinde, som om Høsten fare ned fra Fjel- dene, og som ofte have en forfærdelig Styrke, ogsaa maa føre en Mængde Frø ned i Dalene, er vel utvivlsomt. Intet Under derfor, at man i indre Sogn næsten overalt finder enkelte Alpeplanter selv i de laveste Egne. Og jo trangere en Dal er^ jo steilere dens Sider- desto hyppigere meder man ogsaa saadanne nedvandrede Fjeldplanter. 1 Vig og paa Syr- strand, i Sogndal, Kaupanger og Hafslo, hvor Pj eldene have jevnere Skraaninger og Dalene ere mere aabne, er ogsaa Lavlandsvegetationen mere ublandet; men i Lærdal og For- tun og især i Aardal og Urland findes en Mængde Alpeplan- ter i de lavere Egne, ja endog lige nede paa Strandklipperne. Da jeg i Floraen kommer til at give detaillerede Oplysnin- ger angaaende disse Forhold, vil jeg ikke her opregne alle disse Planter. I Justedalen og Fjærland, hvor Justedalsbræens Jekler skyde sig ned i Dalene, feige en Mængde endog heialpinske Planter med. Saaledes har jeg paa Suphellebræens Sand- og Grusmorainer i en Høide af kun 100' eller lidt mere op- tegnet Planter som : Luzula spicata, Agrostis rubra, Sibbaldia, Sagina saxatilis, Salix herbacea, Phleum alpinum. Silene acaulis, Cerastium trigynum, Phyllodoce, Gnaphalium supi- — 118 — num og norvegicum, Epilobium alpinum, Veronica alpina, Festuca ovina ß vivipara, Juncus trifidus, Oxyria, Saxifraga Cotyledon, S. cæspitosa cum ß grønlandica, S. aizoides, Alchemilla alpina og Bartsia alpina. Dette kun som et Exempel ; jeg har fundet ganske lignende Forhold ved alle andre af mig besøgte Bræer. At Jøklerne i de senere Tider have trukket sig tilbage, kan man se af de vidtløftige Morainer, som omgive dem og af Vegetationen paa disse. Nærmest under Bræen er San- det og Grushobene i 20 — 30 Skridts Afstand fra Isen uden Spor af Vegetation. Men eftersom man fjerner sig fra Bræen, tiltager Vegetationens Frodighed i samme Grad som den Tid, hvori Terrainet har været blottet for Is. Man støder her omtrent paa de samme Belter, som man møder ved at stige ned ad Fjeldene. Først vise enkelte Moser sig; dernæst kommer en Skare af de ovenfor nævnte Alpeplan- ter blandede med en Del Lavlandsarter ; derpaa begynder et mere og mere frodigt Vidiekrat, indtil man endelig i et Par hundrede Skridts Afstand fra Bræen kommer til Træ- grændsen (i Regelen dannet af Birk og Graaor). Paa dette Sted vil jeg ogsaa omtale Vegetationens Ud- vikling i Kanten af de ved Sneskred opdyngede Snefonder, som man ikke sjelden finder i de vildere Dele af indre Sogn. I Slutningen af August 1865 laa ved Bojiim i Fjærland en saadan Snefond igjen kun faa Skridt fra og faa Fod over Søen. Omkring denne Fond gjennemvandrede jeg i et Par Snese Skridt de 4 Aarstider lige fra Fondens Vinter til den fuldt udviklede Høstvegetation lige i Naboskabet. Nærmest i Kanten af Fonden var Jorden endnu (den 19de August) ganske sort, og kun bladløse Vidier og neppe synlige Skud af de fleraarige Planter viste sig. Et Par Skridt derfra blomstrede Equisetum arvense, og Viola palustris stod i Knop, — 119 — medens Betula glutinosa og Vidierne vare i sin første Løv- spretning. Endnu et Par Skridt til, og Viola palustris var i fuld Flor, medens Equisetum var afblomstret og allerede havde begyndt at udvikle golde Stængler. Faa Skridt læn- gere fra Fonden blomstrede Viola canina, Anthoxantbum og Rhodiola, medens Planter som Ranunculus acris. Geranium sylvaticum, Cerefolium sylvestre, Kubus saxatilis, Melan- drium sylvestre og Achillea Millefolium endnu kun havde drevet det til at sætte Knop. Et Par Skridt længere borte var der fuld Sommer. Her mødte en broget Blomsterflor, saadan som man træffer den ved Sanctehanstid, af Geranium sylvaticum, Cerefolium, Ranunculus acris, Rumex Acetosa og neppe udsprungen Silene infläta. Fra nu af begyndte det at se mere og mere høstligt ud, og, fjernede jeg mig endnu kun nogle Skridt, forsvandt ethvert Spor af Fon- dens Indflydelse, og jeg fandt den almindelige Høstflor af Chamænerion, Solidago, Tormentilla, Høsthieracier o. s. v. Størstedelen af Sogns Fjelde beståa af Grundfjeld og eruptive Bergarter, der ere meget haarde og vanskelig for- vitre. Paa enkelte Steder f. Ex. i Urlandsfjeldene og Vig finder man dog løse Lerglimmerskifere, der let opsmuldres. Kalksten forekommer saavidt mig bekjendt kun ved Aafjor- den*) i de laveste Egne og i meget liden Udstrækning. *) Se herom Hjortdahls og Irgens's Afhandling: „om de geologiske Forhold paa Kyststrækningen af nordre Bergenhus Amt", Univ, Program for 1864. Kalkstenen ved Aafjorden er meget haard og frembød ingen eiendommelig Flora. Arenaria trinervia er den eneste Plante, som jeg saa paa Kalken her uden at finde den anden- steds i Sogn. Paa Engene syntes Orchideerne at være hyppigere eijd ejlers. — 120 — Det er ingen let Sag at bedømme de forskjellige Berg- arters Indflydelse paa Vegetationen, fordi denne ogsaa er afhængig af saamange andre 3'dre Momenter, saasom Klima- tet, Jordbundens Fugtighed, Høiden over Havet o. s. v., og fordi alle disse Forhold virke paa engang, saaat man vanskelig kan udsondre den Virkning, som hver af dem ud- øver, idet et Steds Vegetation er det samlede Resultat af dem alle. Paa de lavere Fjelde i de vestligste Egne^ saasom ved Evindvig, Værholmen og Vadem, er Vegetationen i keieste Grad triviel. Som ovenfor berørt falde alle Grændser saavel for de m-teagtige som for de busk- og træagtige Planter meget lavt i disse Egne, og en stor Del af Lavlandsplanterne forsvinde derfor allerede i Høider mellem 1 og 2000 Fod. Af Alpeplanter forekomme kun faa af de almindeligste. Den egentlige Høifjeldsvegetation mangler næsten aldeles paa disse Fjelde, hvor al Sne i Sommerens Løb forsvinder. Løse Skifere har jeg ikke seet der» Langt rigere er naturligvis Fj eldvegetationen paa indre Sogns Fjelde. Hvis man sammenligner den med andre af vore Fjeldegnes, vil man finde, at den har stor Lighed med Vege- tationen i de tilgrændsende Valdersfjelde. Den staar ligesom disse Fjeldes med Hensyn til Arternes Antal i Almindelighed langt tilbage for Dovrefjelds^ idet en Mængde af Dovres mest udmærkede Alpeplanter savnes. Meti ligesom H elinstr åndenes*) Ler glimmer skifer ur er danne en lysende Undtagelse fra Valders- fjeldenes almindelige Fattigdom paa Arter^ saaledes frembyde i Sogn Ler glimmer skiferne i Storaskaret ved Vig og i Urlands- fjeldene^ fremfor alt paa Ravnanaasi^ Sogns mest botaniske Fjeld^ ligesaa glimrende Beviser paa den mægtige Indflydelse^ som Berg- *} Cfr. A. Blytt: bot. Reise i Valders pp. 24—26. — 121 — artens physiske Egenskaber udeve paa Vegetationen. Skifer- urerne paa Ravnanaasi i Urland og VasendliQeld i Valders frembyde begge den rigeste Alpeflora; jeg bar hverken i Sogn eller Valders seet den saa rig andensteds; men disse Fjelde ere ogsaa de eneste i disse Egne, hvor jeg har fan- det saa let forvitrende Skiferiirer i den for Fjeldvegetationen gunstigste Høide*). Ja selv paa lavere Steder, hvor man ellers ikke skulde vente at finde nogen stærkt udpræget Alpeflora, svnes Skiferne i Forening med andre Forhold at begunstige denne. Det ved Urlandsvangen udmundende Dalføre er et af de allervildeste i hele Norge. Omtrent Va Mil fra Søen, men kun faa Fod over denne, møder man et lidet Ferskvand. Ovenfor dette begynder Dalen at antage en mageløs Vildhed, og denne Vildhed beholder den i et Far Miles Strækning. Efteråt man har passeret Gaarden Sønjereim støder man ved Sæteren Belskaar paa et mægtigt Lerglimmerskiferlag , som siden følger et langt Stykke opigjennem Dalen. Paa disse Skifere fandt jeg ved Belskaar og lille Bergkvam kun 2100' o. H. en rig Alpe- vegetation. Fra de mange hundrede Fod høie lodrette Fjeld- vægge ere store Urer nedrasede, og i dem trives omtrent 60 alpinske Arter ligesaagodt som paa de Fjelde, hvorfra de ere nedvandrede. Ligeledes synes Skiferne at begunstige enkelte Lavlands- *) Følgende Planter har jeg i Sogn kun seet paa de lesere Glimmer- skifere: Aspidium Lonchitis * gracile, Carex rariflora, C. iistu- lata, Hieracium dubium - strigosum, Pj^rola rotundifolia, Draba nivalis, Arenaria norvegica, Potentilla nivea, Dryas octopetala og Oxytropis lapponica. Følgende forekomme fortrlnsvis paa dem: Woodsia glabella?, Asplenium viride, Asplen. Breynii, Triticum violaceum, Carex rupestris, Salix myrsinites, S. reticu- lata, Hieracium rupicolum ß Heuffelii, Primula scotica, — 122 — planters Opstigen, saaat disse synes at stige høiere paa Skiferne end ellers. Man vil af Floraen se, at jeg har enkelte usædvanlig høie Grændser for Lavlandsplanter fra Storaskaret i Vig og Ravnanaasi i Urland. Anthvllis Vul- neraria har jeg aldrig seet paa Fjeldene undtagen paa Ler- glimmerskiferne i Storaskaret og paa ßavnanaasi: i Valders gaar den ogsaa høiere paa Skiferne ved Helinstrandene end andensteds ; Cotoneaster vulgaris synes ogsaa at stige høiere paa Skiferne end ellers ; Silene maritima voxer om- trent 4000' o. H. paa Ravnanaasi; Sedum acre gaar sam- mesteds usædvanlig høit; i Storaskaret finder man Asple- nium Trichomanes, septentrionale og ruta muraria, Veronica Chamædrjs, Geranium Robertianum, Orobus tuberosus o. Fl. høiere end ellers. Ingensteds paa Sogns Fjelde finder man en frodigere Vegetation end i Vidieregionens og endmere i Birkeregionens Lier. Under gunstige Forhold opnaar Græsset i dem en for- bausende Frodighed. En stor Del*) fra lavere Egne stam- mende Arter trives ypperlig og forekomme i stor Mængde. Den egentlige Alpeflora findes mere ublandet i Sprækkerne af de steile Klipper, især hvis Snevand risler ned og fugter dem. De tørre og jevnere Fjeldskraaninger og Vidder, der uden Sammenligning indtage det største Areal, har lie;esom Fjeld- myrerne en lidet afvexlende Vegetation ; Vacciniumarterne, Calluna og Empetrum optræde paa de tørre Steder i stor Mængde og dække store Strækninger. I Vidieregionens øvre Del tiltage Lavarterne i Hyppighed i Forhold til de andre Planter i kjendelig Grad, og de tørre Heier ere i denne *) En Fortegnelse over Charakterplanterne i de subalpinske Lier findes i Tabel IV. Med faa Forandringer kunde den ogsaa gjelde for Vidielierne. ^ 123 — Høide ganske gulgråa af Cetratrier, Cladonier, Cornicularia ochroleuca o. A. Førend jeg slutter, vil jeg endnu omtale Vegetationen ovenfor Vidiegrændsen. I ingen Region fremtræder Naturkræfternes ødelæg- gende Virkning paa Fjeldmassen stærkere end i det nærmest nedenfor Snelinien liggende Belte fra 4500 — 5000' og paa de af den evige Sne fremragende nøgne Tinder. Fra den smeltende Sne risle Snebække i tusindvis, og Våndet trænger ind i alle Sprækker og Fordjbninger i Fjel- dets Overflade, som i denne Høide ikke længere ved noget sammenhængende Plantedække* beskyttes mod Temperaturens og de øvrige Athmosphæriliers umiddelbare Indvirkning. Temperaturen falder endog midt paa Sommeren om Natten ofte under Frysepunktet. Våndet fryser og sprænger. I denne Høide synker derfor selv det haardeste Fjeld hastig i Ruiner, og man kan ofte vandre milevidt gjennem løse Urer næsten uden at se Spor af fast Fjeld. I disse løse Stenurer og i Randen af de bortvigende Snefonder spire endnu nogle af Blomsterverdenens mest haardføre Arter*) og friste i den kortvarige Vaar, som atter snart afløses af Vinteren, en kummerlig Tilværelse, (mange af dem sætte aldrig Frugt, enkelte ikke engang Blomst), medens nogle faa andre just her synes at være i sit rette Hjem og trives fortræffelig, saasom Ranunculus glacialis, R. pygmæus , Andromeda hypnoides, Cardamine bellidifolia, Luzula hyperborea, Poa laxa og n. a. Selv ovenfor Snegrændsen (5200')**) kan man finde Steder, som paa Grund af en særdeles heldig Beliggenhed *) Se Tab. IV. c. **) Den røde Sne har jeg ofte bemærket paa Sogns Snefonder, — 124 — i Sommerens Løb blottes for Sne, og paa disse findes ikke alene Lichener men undertiden endog enkelte Phanerogamer. Paa Stølsnaasi i Aardal har jeg seet Ranunculus glacialis og Saxifraga oppositifolia (rigtignok kun sterile) i Klippespræk- kerne mer end 5500' o. H. og et Par andre Arter nogle faa Fod lavere (Cfr. Tab. over Vegetationsgrændserne). Paa den i store Strækninger snebare Ryg af Fjeldet, der har en Høide af 5800 — 5900' saaes derimod kun Lichener. Paa Dyrhaug- tinden har jeg endog i en Høide af henved 7000' (altsaa næsten 1800' over Snegrændsen) bemærket Ranunculus gla- cialis, Poa laxa og Aira alpina. Den første var afblomstret allerede den 10de August og syntes ikke at være forkuet; de to Gramineer vare derimod sterile. Overalt, hvor Stormen feier Sneen væk, eller hvor Fjeldet enten paa Grund af sin Steilhed eller heldig Expo- sition er blottet for Sne, finder man Lichener i Overflod selv paa de høieste Tinder. Stølsnaasekens og Dyrhaugtin- dens Klipper ere i 6 — 7000 Fods Høide rigelig bevoxede med Lichener, og jeg tvivler ikke paa, at de findes paa selve Skagastølstindens ubestigelige, 8100' høie, nøgne Top. Paa Galdhøpiggen saa jeg Lecidea geographica og nogle andre Arter paa de sidste snebare Klipper i en Høide af omtrent 7800'. — 125 — Taî3. II. Forte g n e I se over endel paa Østlandet almiudelige xirter, som mangle i ydre Sogn og i den af Forstmester Normann undersøgte Del af den christianssandsk-bergenske Skjærgaard. (De med * mærkede lindes i indre Sogn). * Equisetum hyemale. C. virens. * E. pratense. C. teretiuscula. * Polypodium Robertianum. C. paradoxa. * Strutbiopteris germanica. Alisma Plantago. Lolium temulentum. * Convallaria Polygonatum. L. linicola. Calla palustris. Bracb}^odium pinnatum. Lemna polyrbiza. Bromus secalinus. Potamogetones varii. Poa compressa. Ruppiæ. Avena pratensis. Sparganium ramosum. * Apera Spica venti. * Pinus Abies. Calamagrostis arundinacea. Salix pentandra. C. stricta. S. amygdalina. C. lanceolata. S. depressa. Hierocbloa borealis. Cbenopodium polyspermum. Scirpus sylvaticus. Blitum glaucum. S. maritimus. * B. bonus Henricus. Heleocbaris acicularis. Atriplex littoralis. Eriopborum latifolium. Polygonum minus. * Carex capillaris. * Fagopyrum tataricum. * C. acuta. Rumex maritimus. * C. disticba. R. Hippolapatbum. * C. cbordorbiza. * Dapbne Mezereum. * C. muricata. * Bidens tripartita. C. birta. * Cbrysantbemum Leucantbe- C. præcox. mum. C. ericetorum. * Matricaria Cbamomilla. C. elongata. * Autbemis arvensis. C. loliacea. * Acbillea Ptarmica. C. cæspitosa. Artemisia Absintbium. nQ * Centaurea Scabiosa. * C. Cyauus. * Cirsium arvense. * Lappa minor. * Sonchus asper. Tragopogon pratensis. * Crépis tectorum. * Taraxacum corniculatum. Lonicera Xylosteum. Campanula Trachelium. C. persicifolia. Convolvulus arvensis. * Cuscuta europæa. Anchusa officinalis. * Lycopsis arvensis. * Myosotis stricta. * Lithospermum officinale. Echium vulgare. Cynoglossum officinale. * Echinospermum Lappula. * E. deflexum. * Asperugo procumbens. Thymus Chamædrys. Glechoma hederacea. Dracocepbalum Ruyschiana. Lamium amplexicaule. * L. album. Galeopsis Ladanum. * Origanum vulgare. Gentiana Amarella. * Solanum Dulcamara. * Hyoscyamus niger. Veronica verna. * V. scutellata. * y. agrestis. Odontites rubra. * Utricularia minor. Primula veris. * Androsace septentrionalis. * Pyrola rotundifolia. * P. cblorantha. Peucedanum palustre. * Torilis Anthriscus. * Heracleum sibiricum. * Æthusa Cynapium. Adoxa Moschatellina. Batrachium trichopbyllum. * B. sceleratum. Hepatica triloba. Trollius europæus. * Myosurus minimus. * Thalictrum flavum. * T. simplex. * Aconitum septentrionale. * Chelidonium maj us. * Corydalis fabacea. * Brassica campestris. * Sisymbrium Sopbia. * S. officinale. * Erysimum bieraciifolium. * E. cbeirautboides. * Cardamine amara. * Turritis glabra. * Barbarea stricta. B. vulgaris. * Nasturtium palustre. * Draba verna. Neslia paniculata. Lepidium ruderale. * Impatiens Nolitangere. Polygala amara ß uliginosa. Malva rotundifolia. Erodium cicutarium. Viola hirta. - 127 — * V. mirabilis. * Scleranthus anDUUs. * Stellaria Frieseana. * Cerastium viscosum. * C. semidecandrum. * Arenaria serpyllifolia. Lepigonum rubrum. L. medium. * Melandrium pratense. * Viscaria vulgaris. * Agrostemma Gitbago. * Dianthus deltoides. Saxifraga granulata. Rbamnus catbartica. * Sedum album. * Euphorbia Helioscopia. E. Peplus. Cotoueaster vulgaris. Rosa dumetorum. R. ciunamomea. Fragaria collina. Potentilla norvegica. Spiræa Filipendula. Medicago lupuliua. Melitotus alba. M. arvensis. Ononis arvensis L. (0. repens). Orobus vernus. Ervum birsutum. E. tetraspermum. Astragalus glycypbyllus. Trifolium hybridum. T. agrarium. T. arvense. Tab. III. Fortegnelse over de Planter, der forekomme i y dre, men sjelden eller aldrig i indre Sogn og som aldeles mangle i Sogns inderste Dele. 1. Kystplanter. (Mangle i Østlandets kontinentale Egne. De, der forekomme i de vestlige Dele af indre Sogn, ere mærkede med en *). Potamogeton polygonifolius. Rumex obtusifolius. Hymenophyllum Wilsonii. * Polysticbum Oreopteris. Asplenium Adiantbum nigrum. * Air op sis præcox. * Holcus mollis. Carex biner vis. * Juncus squarrosus. * Luzula maxima. * Allium ursinum. Centaurea nigra. C. Phrygia. Hypocbæris radicata. * Galium saxatile. * Lonicera Periclymenum. * Digitalis purpurea. Pedicularis sylvatica. 128 — Lysimacliia nemorum. Primula acaulis. Erica cinerea. E. Tetralix. Ilex Aquifolium. Heracleum australe. Bunium flexuosum. Polygala depressa. * Hypericum pulchrum. Sagina subulata. Cerastium tetraudrum. Chrysosplenium oppositifo- lium. * Sedum anglicum. Herheu kunde maaske ogsaa regnes : *) Aspidium aculeatum a vul gare. Blechnum Spicant. Carex sylvatica. C. pulicaris. Narthecium Ossifragum. 2 a. Strandplanter, Callitriclie stagnalis. Taxus baccata. Senecio Jacobæa, Euphrasia gracilis. Sanicula europæa. Festuca dumetorum * scopu- lorum. Glyceria maritima. Carex maritima. C. salina & affines. C. norvegica. C. glareosa. C. incurva. Armeria maritima. Aster Tripolium. 3 a. Matricaria maritima. Cakile maritima. •Cochlearia anglica. Archangelica littoralis. Halianthus peploides. Lepigonum marinum. b. Zostera marina. Z. angustifolia. Ferskvandsplanter. (Potamogeton polygonifolius). Lobelia Dortmanna. Utricularia neglecta? Sparganium affine. b: Juneus conglomeratus. Iris Pseudacorus. Malaxis paludosa. Lemna minor. (Callitriche stagnalis). Nuphar luteum. N. Spenneriauum. Sumpplanter. Polygonum ampbibium. Salix repens. Drosera intermedia. *) Disse Arter forekomme for en Del ogsaa paa Østlandet, men gjerne sparsomt. — 129 Myosotis palustris. Limosella aquatica. Viola suecica? 4. Listera ovata. Myosotis hispida. Myrrliis odorata. Arenaria triuervia. Hieracium Lycopifolium. Tat». IV. Charakterpl anter. Paa Torvemyrerne og Lyngen i de vestligste Egne (f. Ex. ved Kraakevaag i Sulen) : Erica cinerea. — Tetralix. Calluna vulgaris. Myrtillus uliginosa. Myrica Gale. Tormentilla erecta. Hypericum pulclirum. Polygala depressa. Nartliecium. Juncus squarrosus. b. I Stenur erne og de stenede Krat i indre Sogns lavere Egne (f. Ex. ved Sogndals- og Lysterfjorden) : Trichophorum cæspitosum. Carex binervis. — pulicaris. — pilulifera. Molinia cærulea. Triodia decumbens. Pteris aquilina. Bleclmum boreale. Polysticbum Oreopteris. a, Træer og Buske Viburnum. Tilia parvifolia. Fraxinus. Ribes Grossularia. S orb us Aria. — liybrida. — Au cup aria. Cratægus monogyna. Cotoneaster vulgaris. Rosa canina. — dumetorum. — mollissima. Nyt Mag. f. Naturv. Rubus idæus. Pyrus Malus. Prunus avium. — Padus. Ulmus. Corylus. ß. Urter: Lactuca muralis. Lapsana communis. Lappa minor. Crépis tectorum. Asperula. Echinosperma. 9 — 130 Origanum. Calamintha. Clinopodium. Stachys sylvatica. Verbasca. Solanum Dulcamara. Scrophularia vulgaris. Linaria vulgaris. Torilis. Alliaria. Turritis. Arabis liirsuta. — Thaliana. Hj^ericum perforatum. — quadrangulum. — montanum. — hirsutum. Geranium Robertianum. Agrimonia Eupatoria. c. I den subalpinske Regions Birkelier (f. Ex. Aardal ca. 2500' o. H.) : Geum urbanum. Lathyrus sylvestris. — pratensis. Orobus niger. — tuberosus. Vicia sylvatica. — Cracca. — sepium. Erva. Astragalus glycyphyllus. Trifolia. Antbyllis. Polygonum Dumetorum. Urtica dioica var. Carex muricata. Triticum caninum. Calamagrostis Epigeios. Brachypodium sylvaticum. Avena elatior. Fleskedalen i Mulgedium. Aconitum. Ranunculus aconitifolius. — acris. Gnaphalium Norvegicum. Saussurea. Hieracium Prenantlioides. — paludosum. Calamagrostis Pseudopliragmites Convallaria verticillata. Chamænerion angustifolium, Solidago. Geranium sylvaticum. d. Valeriana sambucifolia. Spiræa Ulmaria. • Milium. Myosotis sylvatica. Aira cæspitosa. — flexuosa. Luzula pilosa. Cirsium heterophyllum. Angelica sylvestris. - Rumex Acetosa. Melandrium sylvestre. Stellaria nemorum. Geum rivale. Hoifjeldsfloraen ovenfor Vidiegrændsen (4500 — 5000' o. IL) i de östlige Egne. Ranunculus glacialis. | Ranunculus pygmæus. 131 Andromeda hj^pnoides. Cardainine bellidifolia. Luzula hyperborea & spicata. Poa laxa. Saxifraga rivularis. Juncus biglumis. — trifidus. Silene acaulis. Salix herbacea. Lycopodium Selago. e. Vegetationen paa Rumex crispus. Atriplex bastata. Triticum repens. Glaux maritima. Haloscias scoticum. Eljmius arenarius. Galopsis versicolor. — Tetrabit. Lycopodium alpinum. Empetrum. Sibbaldia. Festuca ovina vivipara. Polygonum viviparum. Aira alpina. Carex saxatilis. Myrtillus nigra. — uliginosa. Vaccinium vitis idæa. andige Strandbredder. Stacbys palustris. Scutellaria galericulata. Potentilla anserina. Galium Aparine. Soncbus arvensis. Polygonum aviculare. Spergula arvensis. 0. s. v. 9» Sogns Flora, Forteg'iielse over de i Sogn bemærkede Phanerogamer og Bregner med Angivelse af deres Udbredelse. Forkortelser. Lindbl. = Lindblom. Somf. = Sommerfelt. Bl. = M. N. Blytt. L. = Lagerstedt. W. = Wulfsberg. Bgr. == Birkegrændsen. Hgr. = Høidegrændse. *) h. 0. b. = Hist og ber. alm. = almindelig. m. = meget, sj. = sjelden. Anm. Hvor det Modsatte ikke udtrykkelig bemærkes, har jeg selv fundet Planten paa det angivne Voxested. *) Naar et Stednavn og en Høideangivelse anføres i Parenthes, maa man aldeles ikke betragte Høidegrændsen som absolut. Den angiver blot, al; Planten gaar i det Mindste saa høit. A. .A.eotyled[oiieæ D. C. (p. p.). 1. E q u i setaceæ. D. C. £qiiisetiiiii L. 1. arvense L. Alm. i indre Sogn. I de vestligere Egne synes den at være sjelden ; den gaar dog ud til Bø- Qorden. Hgr. : Vig 2600'. ß alpestre Wg. Alm. paa Fjeldene. Hgr.: Horun- gerne 3900'; (Gaupne 3100'). 2. pra ten se Ehrh. H. o. h. ud til Fjærland. Hgr.: Skogadalsnaasi 3600'. 3. sy Iva t i eu m L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Jordalen 3800'; Urland 3700'; Horungerne 3500'; (Vig 2600'). 4. palustre L. H. o. h. : Tjen (til 3700)'; Vettis- morken; Døsen; Breidalen (2800'); Evindvig. ß tenellum Bl. N. Fl. Engedalen (2600'). 5. fluviatile L. Fr. Herb. norm. XI, 97. M. sj. : Kaupanger. * li m os um (L.) Fr. Herb. norm. XI, 98. Alm. lige ud til Sulen og Evindvig. Hgr.: Horungerne 3400—3500'; Gaupne 3000'. — 136 — 6. hjem ale L. H. o. h. i JotunQeldene : Skaga- stølene i Fortun (3000'); store Utledalen (3400', L.); Mor- kekoldedalen (3300', W.) ; Slottet og Koldedalen (3800'). Den skal ogsaa voxe ved Ytri og i Turteskaarene i Fortun- dalen. 7. variegatum Schleich. Sj.: Haabergnaasi i Urland (4000' W.); Sopandberg i Vig paa Skifer (3200—3300'). 2. Poly pod iaceæ R. Br. Polypodiniii L. 8. vulgare L. M. alm. i de lavere Egne lige ud til Utvær. Kun ved Tyen har jeg seet den tilfjelds, (3700'). 9. Phegop teris L. M. alm. lige ud til Evindvig og Sulen. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Horungerne 3700' Urland 3300' (W.); Jordalen 3500'; Vig 3200-3300' Fjærland 3000-3100'; Vadem 2600'; Lifjeld 1200-1500' (Gaupne 2900'). 10. rhæticum L. Alm. paa Fjeldene lige ud til Evind- vig, hvor den gaar ned omtrent til 1000'; paa de østligere Fjelde bliver den først hyppig i en Høide af 2000-3000'; nedenfor Birkegrændsen er den sjelden, f. Ex. i Sværeskaret (sammen med Asplenium Filix femina), i Fjærland temmelig langt ned i Birkeregionen, i Justedalen mellem Nigaard og Faaberg i Fureskoven (1100'). Hgr.: Skogadalsnaasi 5000'; Jordalen 4300'; Fjærland 4000—4100'; (Evindvig 1400'). 11. Dry op te ri s L. M. alm, lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Tyen 3800'; Horungerne 3700'; Urland 3500' (W.); Jordalen 3800'; Vig 3200-3300'; Fjærland 2900-3000'; Lifjeld 1200— 1500'; (Gaupne 3100'). 12. Robertianum Hoffm. Fr. Herb. norm. XIV, 95. Fl. Dan. Suppl. Tab. 41. M. sj. : Blaaflaten i Lærdal (100' W.). — 137 — ^Voodf^ia R. Br. 13. ilvensis R.Br. Alm. ud til Bøfjorden, (Sulen?) ogEvindvig. Hgr. : Skogadalsnaasi 3700'; Fanaraaken 3500' ; Evindvig 1200—1500' (W.). ? 14. glabella R. Br. Hook. Fl. bor.-am. II p. 259 Tab. 237. Sj.: Rønei i Gaupne i Urerne ved Fjorden; Lerglimmerskiferne i Urlandsfjeldene f. Ex. ved lille Berg- kvam2100', paa Ravnanaasi 3700— 3800'; Storaskarets Ler- glimmerskifere 2900'. Asp id ill lu R. Br. 15. Lonchitis Sw. Tem. alm. paa de østligere Fjelde, mod Vest til Vig og Fjærland, hvor den i Suphelle- dalen og ved Foden af Bojumsbræen gaar ned til 400'. Ellers viser den sig i Regelen først iden subalpinske Region, (i Justedalen 1200—1500'). Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Fanaraaken 3900'; Urland 3500' (W.); Vig 3200—3300'; Sjrstrand 3100'. 15b. Lonchitis * gracile n. subsp. Meget spæ- dere end Hovedarten med 3—5" lange og omtrent ^/4" brede, nedliggende, t3'nde, gjennemskinnende Løv, hvis Fin- ner ere bredere og kortere end hos «, næsten æg-triangel- formede, paa begge Sider ved Grunden stærkt øreformig ud videde og dybere og mere uregelmæssig tandede end hos a. Løvstilken glattere. Fructiticerer sparsomt. I mørke Huler og Klipperifter paa Lerglimmerskiferne ved Storaskaret i Vig (2500—2900') og lille Bergkvam i Urland (2100'). 16. aculeatum (L.) a vulgare Gren. & Godr. ? Med mindre skjællet Stilk, blaagrønt, glattere og stivere Løv end/^; Smaatinnernes Tænder spidse, den nederste Tand paa Ydersiden noget udtrukket; Smaafinnernes indre Side næsten helrandet, /oJ^^i— ^ / ^[library — 138 — Ved Leknæssund i Sulen. Anm. Den samme Form ligger i Bljtts Herbarium fra Holmestrand og Kvalø i Bergens Stift. 16 b. aculeatum (L.) ß an gul are Gren. & Godr. Bl. N. Fl. p. 14. Stilken stærkere skjællet; Løvet Ijse- grønt, af en blødere Consistens* Smaafinnerne paa Ydersiden ved Grunden udtrukne i en afrundet, rundtakket Flig, som ender i en Braad. Kun i de lavere Egn« til 1000—1200'. 1 indre Sogn sj.: Ved Foden af Morkefossen i Aardal og Feigumfossen i Lyster; i Urerne mellem Gudvangen og Bakke ved Nærø- fjorden. I ydre Sogn hyppigere: Maaren og Kirkebø (Myrin) ; Værholmen; ved Bøfjorden, Aafjorden og Li fjord en er den almindelig og stiger op 800 — 1000' o. H. Polysticfliuni Roth. 17. Oreopteris D. C. Alm. gjennem hele ydre Sogn. I indre Sogn trænger den paa Nordsiden af Fjorden gjennem Fjærland, (Sværeskaret, Suphelledalen, Bojumsdalen), Syr- strand og Snauedalen paa Veitestranden ind til Justedalen, hvor jeg saa den lige fra nedenfor Myklemyr til ovenfor Faaberg. Paa Sydsiden af Fjorden er den i indre Sogn kun bemærket i Sendebotten i Jordalen (omtr. 3000' W.), medens den ei saaes i Omegnen af Vig. I de østligere Egne f. Ex. ved Vadem, paa Syrstrand (fra 1000'), Veite- stranden og i Justedalen sk}^ den de laveste Steder og fore- trækker den subalpinske Region. Hgr. : Lifjeld 1200 — 1500'; Værholmen 1600'; Vadem 1800— 1900'; Syrstrand 2000'; Jordalen 3000' (W.). 18. Fil ix mas Roth. M. alm. lige ud til Utvær og Øerne udenfor Evindvig. Hgr.: Utledalen 3700' (W.); Horungerne 3200'; Vig 3200—3300'; Vadem 2600'. 19. sp i nul os um D. C. M. alm. lige ud til Utvær — 139 — og Øerne udenfor Evindvig. Hgr. : Horungerne 3200'; Jor- dalen 3400'; Vig 3200'; Lifjeld 1200—1500'. 20. dilata tu m Bl. N. Fl. p. 18. Sjeldnere end Foreg. f. Ex. ved Sogndalsfjorden; Vettismorki (2500'). Cy§tf opter is Bernh. 21. fr agil is Bernh. M. alm. lige iid til Utvær. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Tyen 3800'; Horungerne og Fanaraaken 3700'; Urland 3500' (W.); Jordalen 4300'; Vig 3700'; Evindvig 1000' (W.); (Gaupne 2900'). Aspleiiiiiiti L. 22. Filix femina Bernh. M. alm. lige ud til Skjær - gaarden. Hgr. : Bergsdalen i Fortun 2800'; Vettismorki i Aardal 2500'; i Justedalen 2500'? 23. A dia nth um nigrum L. Sj. : i Sulen paa Odder- kalven, ved Strømnæsset og Kaldgrav ; Hillø ved Evindvig ; paa Klipper, der vende mod Havet. Hartmann opgiver, at den skal voxe i Leganger, hvilket forekommer mig meget tvivlsomt og rimeligvis beror paa en Misforstaaelse. 24. Tri ch o m an es L. Tem. alm. ud til Evindvig og Sulen. Hgr.: Aardal 1700'; Storaskaret 2900' (paa Skiferne); Evindvig 1200—1500' (W.). 25. viride Huds. Tem. sj. : Store Utledalen 3400' (L.) ; paa Skiferne i Urlandsfjeldene og ved Vig flere- steds f. Ex. ved lille Bergkvam (2100'), nedenfor Gom- medalen (3100'), Vindhellerne i Vindedalen (2600'), Stora- skaret (2500—2900') og Hovefjeld (500') ; i Havets Niveau paa Røneibergene i Gaupne og ved Myklebust og Hyllestad ved Aafjorden. 26. septentrionale Sw. Tem. alm. i de lavere Egne ud til Øerne ved Sognefjordens Munding. Kun i Storaskaret ved Vig 2900' (paa Lerglimmerskifer) har jeg seet den tilfjelds. — 140 — 27. Breynii Retz. M. sj.: Lærdal (Lindbl.); Urland: Otternæs ved Flaamsfj orden (W.). 28. ruta muraria L. Sj.: Vig i Storaskaret (2900'); Sulen: Odderkalven sammen med n. 23, Tungodden, Kleven ved Kraakevaag. P teris L. 29. aquilina L. M. alm. i de lavere Egne lige ud til Øerne ved SogneQordens Munding. Hgr.; Vettismorki 2200—2400'. Blecliiiiiiii L. 30. Spicant Roth. I jdre Sogn er den meget alm. lige ud til Øerne ved Fjordens Munding fra de laveste Egne til og over Birkegrændsen : ved Evindvig til 1200 — 1500' (W.); ved Bøfjorden gaar den op til Trægrændsen (1200') og maaske høiere; ved Værholmen paa Ladvigssaata til 1800'. I indre Sogn aftager den i Hyppighed østover og skyr i Regelen de laveste Egne. Paa Nordsiden af Fjorden er den her hyppigere end paa Sydsiden. Jeg har bemærket den paa Balestrand, i Fjærland, paa Syrstrand alm. men ei i de laveste Egne op til 2800', i Justedalen, hvor allerede Lindblom fandt den, i Gaupne fra 2700—2900', ved Solvorn omtr. 3000'; Wulfsberg fandt den i Sogndal ved Sogndals- vandet (c. 1500') og i Hafslo (omtr. 700'). Paa Sydsiden af Sognefjorden fandt jeg den i Vig, hvor den allerede før var bemærket af Sommerfelt, fra Birkeregionens øvre Del til op i Vidiebeltet (2200—3200'), og i Jordalen (3200 — 3300'). Strutliiopteris Willd. 31. germanica V\^illd. H. o. h. i indre Sogn : Lær- dal (BL), Aardal i Vettisgjelet og ved Foden af Morkefossen (til 1200'), ved Kroken, hvor den if. W. gaar op til over — 141 ^ 2000', Hafslo (Indrebjgden), Veitestranden (800'), Sogndal, Syrstrand (omtr. til 1000'), Nærødalen. Allosiirus Bernb. 32. crispus Bernh. Tem. alm. iid til Evindvig og Aafjorden, saavel i lavere Egne som paa Fjeldene. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Horungerne 3700' ; Justedalen 4000'?; Vig 3500'; Fjærland 4300'; (Gaupne 3000'). Den er især hyppig i Urerne af de haardere Bergarter og skyr de løse Skifere. Ved Engen og i Tundalen ved Fresvig saa jeg den i allerstørste Mængde. I Ytterdalen ved Vadem if. Ro- bert Collett i uhyre Mængde. Hyiuenopliylliini Smith. 33. Wilson i Hook. Kun i de vestligste Egne : Sogne- fæste (Vahl, Chr. Smith); Myklebust ved Aafjorden; Sulen paa Buskøen, ved Leknæssund og Strømnæsset; ved Evind- vig tem. alm. f. Ex. langs Evindvigsundet paa Fondøen (W.), mellem Grønnevig og Navdal (W. & L.), Omdals- vigen (L.), Dalsbygden; paa Øerne udenfor Evindvig f. Ex. paa Hillø (W.), Glavær og Koøen. Jeg har kun seet den i de laveste Egne, men if. Doctor Koren gaar den ved Ber- gen temmelig høit op paa Fjeldene. 3. 0 p h i 0 g losse æ R. Br. Botrycliiuin Sw. 34. Lun aria Sw. H. o. h. f. Ex. i Vindhellen i Lærdal (Robert Collett); ved Tyen (omtr. 4000'); Urland: Medjo; Bergsdalen i Fortun (BL); Syrstrand (omtr. 1000'); Vig, hvor den i Storaskaret gaar op omtr. til Bgr. (2900') ; Balestrand (L.) ; Evindvig ved Gulen (L.) og paa Hillø — aldrig i Mængde. 35. matricarioides boreale Bl. N. Fl. p. 30. — 142 — Fr. Herb. norm. XVI, 85. M.sj.: Svarthamrene paa Aasen ovenfor Syrstrand (omtr. 1000'). 4. Isoëteae Rich. Isoëtes L. 36. lacustris (L.) Dur. Fl. Dan. Tab. 2742. Tem. sj.: Evindvig: Dalsbygden; Bøfjorden; Vadem; Sogndals- vand. (Sulen ved Kraakevaag og Tungodden? Hafslovandet? — maaske I. echinospora Dur.). ß maxima. Med meget forlængede indtil 18" lange Blade, i Espelandsvand ved Bøfjorden. 5. LycopodiaceæD. C. liycopodfiuiii L. 37. Selago L. M. alm. lige ud til Øerne ved Sogne- fjordens Munding. Den stiger fra Søen op til den evige Sne. Hgr. : Skogadalsnaasi (til Toppen) 5100'; Dyrhaug- tinden 5300'; urland: Ljosbergnaasi 5100', Haabergnaasi 5300' (W.), Ravnanaasi (til Toppen) 4900'; Jordalen mindst til 4600'; Fjærland 4600'. 38. inun datum L. Sj.: Balestrand (Lindbl.) ; Evind- vig ved Gulen (L.) ; Vestrem i Sogndal; Veumhaugen i Hafslo. Neppe høiere end 500—600'. 39. annotinum L. Alm. ud til Bøfjorden. Hgr.: Utledalen 2900'?, Fjærland 2500'. Paa Fjeldene gaar den omtr. ved Bgr. over i ß alpestre, som ved Evindvig og i Sulen allerede forekommer i Havets Niveau. Hgr.: Horungerne 3200'; Vadem 2500'. 40. alpinum L. Alm. paa Fjeldene ud til Evindvig (W.) og Bøfjorden. Laveste Gr. : Vettismorki ved Stølen (2400'); Sværeskaret 1000'?; Sogndalsvand 1500'; Vær- holmen 1800'; Evindvig 600-800'. Hgr.: Skogadalsnaasi — 143 — 4600'; Skagastølstinderne 4400' (i detMindste); Jordalen 4600' (i det Mindste). 41. complanatum L. M.sj.: Fureskoven ved Hafs- lovandet, (Overgangsform til L. Chamæcyparissus Al. Br.). 42. clavatum L. Tem. alm. ud til Øerne ved Fjor- dens Munding. Hgr. : Guridalen i Utledalen 2900'; (Vettis- morken 2200—2300'); Gaupne 2900'; Vadem 2600'; Vær- holmen 2100' (paa Toppen af Ladvigsaata). §clag;inella Spring. 43. spinulosa A. Br. Tem. alm. ud til Bøfjorden og Sulen saavel i de laveste Egne som paa Fjeldene. Hgr. : Skogadalsnaasi 3600'; Horungerne 3000'; Urland 3800'; Gaupne 2900'; Jordalen 2800' (W.); Fjærland 3000'; Vig 2600'; Vadem 2400'; Værholmen 1800' (W.). B. ^XoiiocotyledLonese Juss. 6. Gramineæ Juss. AlopeciiFus L. 44. pratensis L. M. sj.: Kaupanger. 45. geniculatus L. Alm. i de lavere Egne lige ud til Øerne udenfor Evindvig og i Sulen til Utvær. 46. ful v us Sm. M. sj.: Lærdal (Somf.). Pliieiiiii L. 47. pratense L. M. alm. ud til Evindvig og Sulen i de lavere Egne. 48. alpin um L. Alm. paa indre Sogns Fjelde fra den subalpinske Region og opad. Den gaar ud til Fjærland og Vig. Undtagelsesvis findes den i lavere Egne : Fjærland ved Foden af Bojums- og Suphellebræen (400 & 150'); Sogndalsvandet (1500'); Utlaelv ovenfor Vetti (900—1000'); Urland i Vasbygddalen (2100'). Hgr.: Horungerne 3700'; Urland 8500' (W.); Fjærland 4000—4100'. — 144 — ß elongatum, Axet forlænget, cylindrisk. Helgedalen i Fortun, 3100'. P halar is L. 49. arundinacea L. Tern. alm. ud til Evindvig og indre Sulen. Hgr. : Filefjeld ved Otrovand 3000' (Bl.); Vadem 1500—2000'. Holens L. 50. lan a tu s L. Lærdal (Somf.), Sogndal, Syrstrand; fra Vig og Balestrand alm. mod Vest til Skjærgaarden, hvor den gaar lige ud til Utvær. Paa Fugleholmene i Husø var den særdeles frodig. Kun i lavere Egne. ß pal li di or (= H. argenteus R. S. Ands. Gram. p. 83). — Toppen bieg, hvidgrøn ; Hanblomstens Stak længere udskydende. Paa skyggefulde Steder i Krat ved Vigøren. 51. mollis L. Tem. alm. i ydre Sogn, hvor den gaar ud til de yderste Øer, (Hillø, Utvær, Buskø). I indre Sogn paa Balestrand (800—1000' o. H., allerede observeret af Lindbl.), i Fjærland (Bojum), paa Syrstrand (500'), i Sogndal (ved Skarsbø og i Sogndalen 800—1000'). AittliojLaiitliuiii L. 52. od ora tum L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær) ; fra Søen stiger den op næsten til den phané- rogame Vegetations Grændse. Hgr.: Skogadalsnaasi 5000'; Horungerne 4700—4800'; Jordalen 4600' (mindst); Fjær- land 4500'. ]?Illiiim L. 53. effusum L. Tem. alm. ud til Vadem og Bø- fjorden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Tyen 3800'; Horun- gerne 3200'; Jordalen 3100—3200'. Catabrosa (P. B.) Fr. 54. al gi da Fr. M. sj.: ovenfor Vidiegrændsen og — 145 — kun bemœrket i Urlandsfjeldene, hvor W. fandt den paa Haabergnaasi i Vindedalen (omtr. 5000') ; senere fandt jeg den i Skaret ovenfor Kaldevatnet (mellem Flaam og Fret- heimsdalen), omtr. i samme Høide. Ciniia L. 55. arundinacea L. — pendula A. Gr. Blyttia suaveolens Fr. M. sj. : Aardal i Mængde i de mørke Krat ved Smaabækkene ovenfor Vetti omtr. 1100—1300' sammen med Galium triflorum, Milium, Calamagrostis Pseudophrag- mites etc. A^rosfis L. 56. sp i ca ven ti L. Sj. i indre Sogns laveste Egne : Lærdal ved Øren (BL, Somf.) og Blaaflaten ; Fimreite (W.) ; Rønei i Gaupne (W.); urland ved Præstegaarden. 57. vulgaris With. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Paa Fjeldene til og undertiden over Trægrændsen. Hgr. : Fortun 2900'; Gaupne 3100'; Vig 2500'. 58. alba L. Alm. lige ud til Utvær. Jeg har ikke seet den paa Fjeldene. 59. canin a L. Alm. ud til Sulen. Ei bemærket paa Fjeldene. 60. rubra L. Alm. paa de østligere Fjelde ud til Fjærland og Vig. Nedenfor Birkegrændsen træffes den sjel- den, f. Ex. i Fjærland ved Foden af Bojums- og Suphelle- bræen (400' og 150'); Justedalen paa Nigaardsbræens Mo- rainer (1000') og i Stordalen ned til Bjørnestegene (1400'); Urland ved lille Bergkvam (2100'); i Vettismorki er den hyppig paa Myrene lige ned til 2100—2200'. Hgr.: Sko- gadalsnaasi4200'; Horungerne 4100-4200'; Fjærland 3000'. Naar ikke Vidiegr. * hyperborea Læst. Hartm. Sk. Fl. ed. 9 p. 260. Melkedalsbandet i Skogadalen 4000'. Nyt Mag. f. Naturv. 10 — 146 — Calaiuagrostis Adans. 61. E pig ei OS Roth. Tern. aim. især i Urerne^ ud til Aafjorden. Hgr. : Aardal i Afdal 1700—1800'. 62-, Hart m an nian a Fr. M. 8j.: Styggeteigene i Sogndal (W.). ß laxior Bl. N. Fl. p. 88. Blegere og spædere Form end Exempl. i Bl. Herb. Jeg har samlet den i Styggetei- gene og i Kaupangerskoven i Sogndal. 63. Pseudophragmites (Link.) Rchb. Bl. N. Fl. p. 89. Den almindeligste Art af Slægten. Den gaar ud til Vadem og rimeligvis lige til Evindvig, hvor jeg fandt en steril C, der sikkert var denne. Den stiger paa Fjeldene langt op i Vidiebeltet. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'^ Horun- gerne 3700'; Jordalen 3200—3300'?; Fjærland 3100'. ß rari flora Bl. 1. c. p. 90?. Toppen temmelig stiv, sammenkneben; Kronbælgen med en lige under Toppen fæstet Stak, der er længere end Bælgen og omtrent af Længde med eller lidt kortere end Haarene. Meisuren udenfor Fimreite (W.), Hafslo, Fjærland, Fleskedalen i Aar- dal (2500'). En Form fra Nærødalen med rigblomstret og aaben Top ligner forresten denne ganske. 64. phragmitoides Hartm. Sk. Fl. ed. 2. Bl. N. Fl. p. 90. M. sj.: Justedalen. 65. rubicund a Bl. N. Fl. p. 91. M. sj.: Veite- stranden, (aldeles lig Exempl. fra Abildsø i Bl. Herb.). P Sara g m i tes Trin. 66. com munis Trin. Sj.: Sogndal paa Nordnæsset; Evindvig; Bøfjorden; Sulen. Aira L. 67. cæspitosa L. M. alm. ud til Evindvig og Sulen. Hgr.: Skogadaisnaasi 4200'; Horungerne 3900'; Jordalen 3200—3300'; Syrstrand 3000'; Fjærland 2800'. — 147 — /9 ochroleuca Bl. 1. c. p. 99. Justedalen; Nærø- dalen; Bergsdalen i Fortun (2800'). 68. alpina (L.) Wbg. Tern. alm. som /J vivipara paa de østligere Fj elde omtrent fra Birkegrændsen til og over Sne- grændsen. Den gaar mod Vest til Fjærland og Vig. Nedenfor Birkegrændsen er den sj. men føres dog af og til paa for- skjellige Maader ned i de laveste Egne f. Ex. : i Englierne mellem Gudvangen og Bakke ved Nærøfjorden og i Bunden af Nærødalen (neppe mer end 100'); Fjærland ved Bo- jum og ved Foden af Suphellebræen samt ovenfor denne i Suphelledalen; Justedalen paa Nigaardsbræens Morainer (1000'), i Stordalens Bund mellem Faabergstølen og Stege- holtbræen ; Kroken i Hafslo (W.) ; Aardal ved Utlå ovenfor Vetti (900'). I de laveste Egne bliver den meget stor og ligner da A. cæspitosa ß vivipara meget. Ikke topspirende har jeg samlet den i Vindedalen i Urland. Hgr. : Djrhaug- tinden henved 7000' (lige under Toppen) ; Skogadalsnaasi 5000'; Fjærland 4600'. 69. flexuosa L. M. alm. lige ud til de yderste Øer, (f. Ex. Utvær). Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Fjærland 2900—3000'. ß montana. M. alm. især paa Fjeldene ud til Øerne udfr. Evindvig. I de vestlige Egne er den allerede paa de laveste Steder hyppigere end Hovedarten. Hgr. ; Djr- haugtinden 4700'; Skagastølstinderne 4400'; Skogadalsnaasi 4600'; Jordalen 3800'; Vig 3500'; Fjærland 4600'. Valftloctea Fr. 70. a trop ur pur ea Fr. Kun paa de østlige Fjelde: ved Horungerne ; i Utledalen og ved Tyen ; Urlandsfjeldene (allerede bemærket af Somf.). Ved Horungerne m. alm. fra den øverste Del af Birkens Region (2900—3000') til 4400' paa Skagastølstinderne. Fra Utledalens- øvre Del gaar 10* — 148 — den ned i Vettismorken, hvor den sammen med Agrostis rubra allerede er hyppig i en Høide af 2100—2200'. I Ur- landsfjeldene fandt jeg den i Vidieregionen, (hvor den gik høit over Bgr.), men ikke almindelig; i Bergdalen (Vasbjgd- dalen) saa jeg den ogsaa i den øvre Del af Birkebeltet (3000'). ß pallida — med bleggrøn Top. Fortun: Høgeli i Bergsdalen omtr. 2900' o. H. Airopsis (Desv.) Fr. 71. præcox Fr. Syrstrand (Somf.). Jeg har kun fundet den paa Øerne : Sulen (alm. paa de ydre Øer lige ud til Utvær), Lihelleren i Sognesøeci, Glavær udenforEvindvig. Trisetiini (Pers.) Fr. 72. subspicatum P. B. Paa Fjeldene i indre Sogn ikke alm. : ved Horungerne fra 3100' til 4800' (Keiseren paa Utledalsfjeldet); i Utledalen (Melkedalsbandet) ; ved Tjen; urland (allerede bemærket af Somf.) i Vidieregionen ned til Nosestøl i Stemberdalen 2800—2900'; paa Haaberg- naasi til 4600' (W.); i Vig paa Ende nær Toppen (3600'). Jeg har ikke seet den nedenfor den nuværende Birkegrændse. Ave It a L. 73. fatua L. I Sogn (Kraft Norges Beskrivelse). Jeg saa den i Hafslo. 74. elatior L. H. o. h. gjenuem hele Sogn: Lær- dal (nedfr. Blaaflaten [Lindbl.] og i Lierne ved Øren); Sogndal (alm. ved Fjordens Strande og i Krattene ved denne); Syrstrand ved Nybø; Lierne ved Nærøfjorden mel- lem Gudvangen og Bakke; Maaren og Kirkebø (Myrin); Vadem ; Ladevig; Bøfjorden; Aafjorden ; Evindvig, (Gulen, Fondevig); Sulen (Kraakevaag). Den voxer især paa Strand- bredderne. ß bia ri stat a. Begge Blomster med Stak; hos den øvre udgaar Stakken ovenfor Midten, er temmelig lang og — 149 — undertiden knæbøiet, men kortere og finere end den nedre Blomsts Stak. Ulvig i Øen (Hyllestad). 75. pubescens L. Sj.: Lærdal op til Hæg (1400'); Urland; Ravneberg ved Fresvig?; Sogndal ^ Vig (W.). Trioclisi R. Br. 76. decumbens P. B. Gjennem hele Sogn især i de vestligere Egne, hvor den gaar lige ud til de j^derste Øer (f. Ex. Utvær); i indre Sogn forekommer den h. o. h., i Vig, Balestrand, Fjærland, (Sværeskaret, Bojum), Sjrstrand (til lOOOO, i Justedalen (Faaberg 1200—1300% Gaupne (2400—2500'), Hafslo, Sogndal, Kaupanger, Aardal; Ur- land (W.). Poa*) L. 77. annua L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Utledalen til Skogadalsbøen og Guridalen 2900'; Ur- land 3100' (W.); Jordalen 3200—3300'; Gaupne 2900'; Sjrstrand 2900'; Vig 2500'; Fjærland 2500—2600'. 78. lax a Hænke. Alm. påa Høiijeldene i indre Sogn, mod Vest til Jordalen og Fjærland. Den bliver først alm. ved og ovenfor Bgr. og stiger op til den phanérogame Ve- getations Grændse. I lavere Egne sj. f. Ex.: Nigaards- bræens Morainer 1000', i Stordalen (Justedalen) gaar den lige ned til Bjørnestegene (1400'). Hgr. : Djrhaugtinden (lige under Toppen) henved 7000'; Skogadalsnaasi (paa Toppen) 5100'; Urland paa Haabergnaasi 5400' (W.) og paa Ljos- bergnaasi 5100'; Fjærland 4600'. 79. alpina L. Alm. ud til Vadem og (if. W. (fe L.) til Evindvig. Hgr. ved Horungerne 3500—3700'; Urland 3300' (W.). *) Foruden de lier omtalte Former har jeg endnu nogle, hvoraf et Par synes at være meget udmærkede, men om hvis Bestemmelgç jeg endnu ikke er sikker. — 150 — ß vi vip a ra. Paa Kjeldene i indre Sogn ud til Fjær- land og Jordalen. Hgr. : Fjærland 4300'. y purpurascens. Fjærland, Vindedalen etc. 80. tri via li s L. Alm. ud til Øerne, hvor den gaar lige ud til Utvær. Jeg har ikke seet den paa fj eldene. ß lævis. 81. nemoralis Wahlenb. M. alm. lige ud til Evind- vig og Sulen under de forskjelligste Former. Fjeldformerne ere i Regelen stivere og ofte smukt farvede, Lavlandsfor- merne gjerne slappe med blegere Top. Foruden Hovedfor- men har jeg følgende af de hos Bl. 1. c. opstillede Varieteter : ß te nei la Fl. D. Tab. 750 — i de lavere Egne f. Ex. ved Sogndalsfjorden, Syrstrand, Vadem etc. ;^rariflora. Syrstrand(lOOO') \ Vig : Løvruste(2500'?) etc. à fir m ul a a viridis. Lervig ved Bøfjorden ; Syr- strand ved Svarthamrene og Nystølene 1000'. à firmula b glaucescens. Vindhellen i Lærdal (1200—1300'); Urland. s micrantha. Skogadalsnaasi i Utledalen (omtr. 4000'). X, glaucantha a. Sværeskaret. X, glaucantha b variegat a. Fjærland i Suphelledalen og paa Kvandalseggen ; Justedalen \ Helgedalen i Fortun 3000'. ^ montana. Den hyppigste Form paa Fjeldene i indre Sogn f. Ex. i Fjærland, hvor den gaar ned til Suphelle- bræens og Bojumsbræens Morainer (150 — 400'), Justedalen, ved Horungerne til 3700' og paa Fanaraaken. 82. gl au ca*) Vahl. *) Saavel denne som de to Følgende ere udentvivl tem. alm. i indre Sogn, især paa Fjeldene og i Fjelddalene, Da de imidlertid ere vanskelige at bestemme uden ved en nøiagtigere Examination, tør jeg kun med Sikkerhed anføre de Voxesteder, hvorfra jeg har Exemplarer. — 151 — Jeg har Exemplarer af den fra Ravnanaasi i Urland, Ende i Vig (3600'), Engedalen i Gaupne. ß. Med 3 — 5 -koblede Topgrene. Storaskaret i Vig omtrent ved Bgr. 2900'. 83. cæsia Sm. Med 3 — 5-blomstrede Smaaax. Paa Tage og Klipper i de lavere Egne f. Ex. ved Hæg i Lær- dal (1420'), Sogndal ved Bondevig (lige ned til Søen) og i Sogndalen; ß flaccid a Bl. 1. c. Ravnanaasi i Urland paa Ski- ferurerne 4000'. 84. asp era Gaud. Udmærket smukt blaagraa med mørkt violet Top og flerkoblede Topgrene. Ikke sjelden i indre Sogn. Jeg har Exemplarer af den fra Nærøfjorden og Vig; paa sidste Sted voxte den paa Tågene. ß lax i us cul a Bl. 1. c. Paa Høifjeldene: i Fjærland; Skaarsnaasi i Urland; Ende i Vig (3500'). 85. B al fou ri i Parn. Sj. paa indre Sogns Høifjelde i Vidieregionen : Ende i Vig (3600') ; ved Horungerne og paa Fanaraaken til 3700'; i Utledalen paa Skogadalsnaasi og, om jeg ei erindrer feil, ogsaa ved Tjen i Vidielierne under Slottet. 86. flexuosa Wahlenb. ß elongata Bl. N. Fl. p. 127. Fr. Herb. norm. VI, 84 (kun forskjellig fra min ved jevnere Topgrene). Høit over Birkegrændsen (3700') i Lierne under Dyrhaugtinden paa den mod Ringsbotten ven- dende Side. Formen distichophjlla-muUiflora Ands. Gram. ogsaa sammesteds. En Form af samme Plante med hori- zontalt udstaaende Topgrene og noget rue Blade har jeg fra Skogadalsnaasi i Utledalen (4200'). 87. pratensis L. Alm. i det Mindste i indre Sogn, hvorfra den gaar lige ud til de yderste Øer. Den er meget — 152 — variabel. Af de hos Bl, 1. c. opstillede Varieteter har jeg følgende fra Sogn: ß subcærulea. Horungerne over Bgr. — hu m i lis. Fr. Herb. norm. IX, 93 B. Øerne uden- for Evindvig, Utvær. — rigens. Sulen. Enden lignende Form fra Utvær, Aafjorden, Urland og Fjærlandsæte i Leganger (henved 3000'). Y macrorhiza. Meget smuk Form med stærkt kry- bende Rodstok, IV'i' høie Stråa, violet- og hvidspraglet ud- bredt Top med 4 — ^5 koblede Grene. Skagastølene i For- tun (3000'). à alpigen a. Fr. Herb. norm. IX, 93 A. Paa indre Sogns Fjelde til høit over Birkegrændsen: Ende i Vig; Hor- ungerne (til 3700'). En Form med lysere farvet Top har jeg fra Utledalen og Urlandsfjeldene. Glyceria (R. Br. Wahlenb.) Fr. 88. f lui t an s Wahlenb. Tem. alm. lige ud til de yderste Øer (f. Ex. Utvær). ß tri tic ea Fr. Herb. norm. V, 92. Vig etc. 89. maritima Wahlenb. Fr. Herb. norm. V, 94. Buskø i Sulen. Mindre Former ved Aafjorden? og Evindvig. Jeg har ogsaa noteret den for Glavær, Hillø, Værholmen og Balestrand; men da jeg ikke har Exemplarer fra disse Steder, tør jeg ikke benegte Muiigheden af, at den der- steds bemærkede Plante kunde tilhøre Former af den føl- gende Art. 90. distans Wahlenb. ß pul vina ta. Fr. Herb, norm. V, 90. Kaupanger; (Sulen?). Briza L. 91. media L. H. o. h.: Urland; Syrstrand; Sogn- dal (Kaupanger, Fimreite, Meisnæs) ; Ladevig; Aafjorden; Sulen (Kraakevaag) . — 153 — melica L. 92. nutans L. M. aim. ud til Evindvig og Sulen. Hgr. : Skogadalsnaasi 3700'; Fanaraaken 3200'; Lærdal (til Maristuen) 2500' (Lindbl.); Urland (Vindedalen) 2700—2800'; Vig 2900'; Evindvig 1000' (W.). ^lolinia (Sehr.) L. 93. cæruiea Moench. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Charakterplante paa Torvbund. Hgr.: Skogadals- naasi 4000'; Justedalen 3100— 3200'; (Gaupne 2900') ; Vær- holmen 1800'. Dactylic L. 94. glomerata L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den, hvor jeg har seet den endog paa jdre Sulen. Hgr. : Fortun 1300', Aardal 1500'. Festuca L. 95. ovin a L. Hovedformen er alm. i indre Sogn, mod Vest til Vig, men ei bemærket i Fjærlands indre og Justedalens øvre Del. Hgr.: urland 2100'; Dyrhaugtinden i Løfteskaari 3700', (en spæd Form, lig F. alpina Sut. Rchb. Agr. Tab. 1533). ß v i vip a r a. M. alm. i indre Sogn især paaFjeldene; i ydre Sogn fortrænger den selv i de laveste Egne Hoved- formen og gaar lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Dyrhaug- tinden 5300', Skogadalsnaasi 5000', Jordalen 4600' (mindst), Fjærland 4600'. ? 96. duriuscula (L.) Fr. Bl. N. Fl. p. 143. Kaup- anger. ?*elegans. Omtrent 6" høi; Toppen temmelig rig- blomstret, smukt lyserød; Skederne lidt oppustede; Stakken omtrent af Kronbælgens halve Længde. Lierne i Løfteskaari paa Dj^haugtinden 3700', — 154 — 97. dumetor um (L.) ß scopulorum Bl. 1. c. p. 145. Ladvig paa Strandkanterne. 98. rubra L. Alm. ud til Øerne udenfor Evindvig. ß hirsuta Bl. 1. c. p. 146; alm. ogsaa paaFjeldene, f. Ex. ved Skagastølene i Fortun 3000'; i Urland til 4700'?, i Vig til 3000'?. 99. elatior L. (F. pratensis Huds.) Bl. 1. c. p. 147. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Fortun 1300'. , Bromus L. 100. secalinus L. M. sj. : Lærdal (BL). 101. mollis L. Alm. ud til Skjærgaarden. Hgr.: Fortun 1300'. J 102. tectorum L. Sj. : Lærdalsøren paa Torvtagene (allerede bemærket af BL); Haugevig udenfor Fimreite saa- vel paa Tågene som paa Marken, samt i Mængde i Meisuren sammen med Følgende (W.); Sjrstranden (Somf.) ; Urlands- vangen paa Torvtagene, overalt i de laveste Egne. BracBBypodiifliBa (P. B.) Fr. 103. sy Iva ti c um R. S. H. o. h. i Urer og Krat': Kleven ved Kraakevaag i Sulen; indre Galden ved Vig og Styggeteigene i Sogndal (W.); Meisuren udenfor Fimreite i stor Mængde; Eikuren ved Lysterfjorden i Mængde. liOlillBBl L. 104. perenne L. H. o. h. : Syrstrand (Somf.) ; Ur- land; Fortun; Hafslo (W.); Veitestrand (600—800'; Hauge- vig udfr. Fimreite (maaske ß W.). ß tenue. Fimreite (W.); Hoperstad i Vig. Tritieuna L. 105. repens L. Alm. ud til Værholmen og Aafjor- den, kun i lavere Egne. Varierer meget: ß gl au c um. Urnæs o. fl. St. paa Strandkanterne. Y latifolium. Bladene meget brede, paa Overfladen — 155 — rue, de nedre Skeder glatte, forøvrig lig var. dumetorum Bl. 1. c. p. 163. Urlandsvangen paa Stranden. Ô littorale — Blaagrøn med i Spidsen indrullede Blade, glat Axstilk, stakkede Kron og Bægerbælge. Paa Strandkanter. Endmere udmærkede Former ere : * in vol ut um. 3 — 4' høi, stiv, blaagrøn. Bladene indrullede i Kanterne, stive^ med stikkende skarp Spids. Ax- stilken haaret. Axet dannet af omtrent 20, store, tætsid- dende, 4-6 blomstrede Smaaax. Bægerbælgklapperne 5-7- nervede^ noget længere end det halve Smaaax, tilspidsede med en braadagtig ru Spids. Den ydre Kronbælgklap af samme Dannelse som Bægerbælgklapperne, men kun med 5, mindre tydelige Nerver og undertiden i Spidsen med to tandlignende Füge ved Grunden af Braaden. Den indre Kronbælgklap kortere end den ydre, i Toppen udrandet, budt, i Randen stivhaaret. M. sj. : Syrstrand paa Strandkanterne. Anm. Denne Form har meget tilfælles med T. pungens Gr. o. Godr., saaledes som denne afbildes i Fl. D. Tab. 2704, (non Bl. N. Fl. nee. Rchb. Agr.) og kunde maaske med ligesaa stor Ret henføres til denne Art som til T. repens. En Form fra Haverne ved Vigøren har flade Blade, men har forøvrig den mest slaaende Lighed med den citerede Figur i Fl. D. * eæsium. IV2' høi, slapt opret; Bladene slappe^ flade, paa Overfladen haarede, graagrenne^ paa Underfladen rue, glatte, grønne. Axet biegt graagrent, slapt^ alm. ikke naaende over det øverste Blad, dannet af 7 — 20 smaae, 1-2- blomstrede, ofte temmelig fjerntstaaende Smaaax. Axstil- ken ru. Bægerbælgklapperne S-nervede, spidse, paa Rygner- verne rue, i Kanterne hindeagtige, V2 — Va kortere^end Smaa- axet. Kronbælgens Yderklap med kun henimod Spidsen — 156 •— tydelige, noget rue Nerver, budt afstumpet med en meget kort, ru Braad; den indre Klap omtrent af Længde med den jdre eller lidt kortere, spids men uden Braad, paa Kanterne utydelig randhaaret. H. o. h. paa skyggefulde Steder i Urer og Krat i indre Sogns lavere Egne, f. Ex. ved Lysterfjorden i Eikuren, Almeskoven ved Kroken etc. A n m. Denne Form er maaske identisk med T. repens — ne- morale Ands. Gram. p. 5. Fra den normale T. repens skiller den sig ved sin Slaphed, de paa Underfladen rue Blade og de 3-ner- vede Bægerbælgklapper. Større Lighed har den i habituel Henseende med T. caninum, med hvem den dog ei kan forenes paa Grund af de stakløse Smaaax og de spidse indre Kronbælgklapper. 106. violaceum Hörnern. Sj.: Lærdal i Vindhellen (1200—1300^ Hartm. FL); Urland paa Ravnanaasis Skifer- urer sammen med Arenaria norvegica o. fl. a. (4000'), lige- ledes paa Skiferne ved lille Bergkvam i Vasbygddalen, hvor den voxer paa begge Sider af Elven (2100'); Vig paa Storaskarets Skiferurer (2900'). 107. caninum Schreb. M. alm. især i Urer og Krat i indre Sogn til Vig. I ydre Sogn har jeg blot bemærket den ved Aafjorden. Hgr. : Veitestranden 800' (mindst); Urland paa Glimmerskiferne ved lille Bergkvam 2100'; Aar- dal i Afdalsskaari 800' og ved Vetti til 1200—1400'. Klyniiis L. 108. arenarius L. Ikke alm.: Sulen; Øerne uden- for Evindvig; Vig; Fjærlandsfjorden; Syrstrand ; Sogndals- fjorden; Lysterfjorden. Anm. Hordeum j ubatum L. forekom forvildet paa Stranden ved Nybø paa Syrstrand. ~ 157 — {^/nBRAR\jg IVardtis L. Vt^^^îîlEâ^'^W 109. stri c ta L. M. alm. lige ud til Skjærgaardehs ^ y/ yderste 0er, (Utvær). Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Skaga- stølstinderne 4400' (omtr. ved Vidiegrændsen) ; Vig 4000' (over Vidiegrændsen paa Toppen af Løvruste). 7. Cyperaceæ D. C. Capex L. 110. di oi c a L. Tem. alm. ud til Sulen. Hgr.: Gaupne 2700'; Urland i Vindedalen 2600'. Overgangsfor- mer til * i store Utledalen 3100 (W.) * paralleloides Lund. Ands. Cyp. p. 72. H. o. h. paa indre Sogns Fjelde, f. Ex. i Jotunfjeldene: Skogadalen (fem. 3100' W.), Skagastølsbotten (fem. 3500'), Skagastølene (mas 3000'); Engedalen i Gaupne sammen med a (2700'); Urlandsfjeldene paa Ravnanaasi (3600 — 3700'); Haaberg- naasi (4000', mas W.). 111. pulicaris L. Alm. i de vestlige Egne f. Ex. i Skjærgaarden, ved Evindvig, Bøfjorden, Aafj orden, Vær- holmen. I indre Sogn har jeg kun seet den i Stjggeteigene ved Sogndalsfjorden. 112. pauciflora Lightf. Alm. ud til Evindvig, Bø- fjorden og Øen i Hyllestad. Hgr. : Horungerne ved Bgr. (3000'); store Utledalen (3100'); Vig i Sendalen lidt neden- for Bgr. (2200'). 113. rupestris All. Sj. paa Fjeldene: Horungerne i Løfteskaari paa Dyrhaugtinden (3700'); Urlandsfjeldene paa Glimmerskiferne f. Ex. paa Ravnanaasi og Skaarsnaasi (4000—4400'), Vindedalen i Vindhellerne (2700—2800'), lille Bergkvam paa begge Sider af Elven (2100'). 114. chordorhiza Ehrh. Sj. : Urland ved Gom- medalen (omtr. ved Bgr. 3600' W. &, ipse.); Vestrem i — 158 — Sogndal; Hafslo ved Ugulen (W. & ipse) og Veum- haugen. 115. incurva Lightf. M. sj.: Olderøen i Sulen paa en gruset, fugtig Strand sammen med C. glareosa. ? 116. disticha Huds. M. sj.: Urland. 117. microstachya Ehrh. M. sj.: Myrerne ved Skagastølene i Fortun ved Bgr. (3000'). 118. h el vol a Bl. Ikke sj. paa Fjeldene i indre Sogn: Jotunfjeldene fra Bgr. til høit over denne, saasom i Helgedalen (3000'), Skagastølsbotten, ovenfor Ringadden, Toppen af nederste Dyrhaug (3700'), Berdalen, (alle disse Steder ligge i Fortun ved Horungerne), i Utledalen ved Luse- haugene (2900'), store Utledalen og Skogadalen (3100'), Hillersboden ved Tyen (3800'); Urlandsfjeldene i Vinde- dalen (2700—2900'), ved Rygtvedtvand i Fretheimsdalen (2900'); Jøranskaarene i Gaupne (2900'); Smaahaugene ovenfor Solvorn (over Bgr. 3100'). 119. muricata L. Tem. alm. i Urer og Krat i indre Sogn ud til Vig (W.). Jeg har seet den paa Syrstranden, fra Meisuren udenfor Fimreite ind langs Sogndalsfjorden, ved Lysterfjorden (fleresteds), paa Veitestranden (800'), ved Nærøfjorden, i Aardal i Urerne ovenfor Afdal og Vetti (1700'). 120. 1 ago pin a Wahlenb. Alm. fra Birkeregionens øvre Del eller fra Birkegrændsen næsten til og til Snegrænd- sen paa Høifjeldene i indre Sogn, mod Vest til Fjærland og Vig (paa sidste Sted allerede bemærket af Somf.). I de lavere Egne forekommer den kun undtagelsesvis f. Ex. : Fjærland paa Bojumsbræens Endemoraine (400') ; ligesaa ved Foden af Nigaardsbræen (1000') og i Stordalen (Justedalen) ned til Bjørnestegene (1400'). Hgr. : Skogadalsnaasi 4900' og steril til 6000'; Dyrhaugtinden 5300'; Fjærland 4300— 4400'. Den voxer saavel paa tørre som fugtige Steder. — 159 — 121. norvegica Willd. M. sj. paa grusede og fug- tige Strande: Evindvig mellem Grønnevig og Navdal samt ved Midttunvaagen, paa begge Steder sammen med Følgende. 122. gl a reo s a Wahlenb. Sj. paa grusede og sum- pige Strande: Olderøen i Sulen (sammen med C. incurva)^ ved Evindvig tem. alm. f. Ex. ved Midttunvaagen, mellem Grønnevig og Navdai ved Sundet, der skiller Fastlandet fra Øen Hiseren, Fondevig og i Dalsbjgden ; Ladvig; Bojum i Fjærland. 123. leporina L. Alm. lige ud til Øerne ved Fjor- dens Munding. Hgr. : Gaupne 2900'; Fortun 2100—2200'. ß capitata. Anm. C. fe s ti v a Desv. angives for Lærdal af Lindblom. Jeg har ikke bemærket den i Sogn, og BI. antager (N. FL p. 197), at L. har forvexlet den med C. leporina. 124. stellulata Good. En af de almindeligste Carices gjennem hele Sogn lige ud til Øerne ved Fjordens Munding. Den gaar paa Fjeldene omtrent til Birkegrænd- sen. Hgr.: Utledalen og Horungerne 3000'; Gaupne 2900'; Vig i Sendedalen 2200'. 125. Pers on ii Sieb. Især paa Fjeldene, gjennem hele Sogn ud til Evindvig, hvor W. fandt den over Birke- grændsen (1200—1500'); (Sulen?). I Justedalen saa jeg den ved Nigaardsbræen kun 1000'. Hgr. : Horungerne 3900 — 4000' (en Form med stivere og mere blaaagtig grønne Blade); Vig til Vidiegrændsen 4000'; (Gaupne 2900'). 126. c anes cens L. En af de almindeligste Carices. Den gaar lige ud til Bøfjorden og Øerne udenfor Evindvig. Hgr.: Store Utledalen 3100'; ved Horungerne og paa Fana- raaken over Bgr. ved Vetlevandet til 4000'; urland 3200' (W.); Vig i Sendedalen 2200'; Fjærland omtrent til Bgr. (2800'). - 160 — /9 robusta Bl. Fr. Herb. norm. VII, 85. Paa Fjel- deue i indre Sogn: Horungerne, Store Utledalen (3100'), Justedalen, Fanaraaken til 3700'. y subloliacea (Læst.) Ands. Jeg har den fra Kau- pangerskoven, fra Utledalen (2900'), Skagastølene i Fortun (3000'). 127. r ufin a Dr. Ikke sjelden paa indre Sogns Høi- Qelde. Jeg har fundet den i M^^rerne ved øvre Fresvigsæ- ter i Jordalen, hvor den voxte i største Mængde (2900'), paa Ende i Vig (nær Toppen 3600'); i Urlandsfj eldene tem. alm. f. Ex. paa Ravnanaasi (3800'), Roaldshovden, i Fretheims- dalen (2900—3000'), ved Seltuftvandet (2300—2400'?), i Vindedalen ved Vindedalsvandet (3000') og i Vindhellerne, i Stemberdalen (2800') og Sauevadsdalen (2900'): Justedalen: Stordalen i Mjrerne ved P^aabergstølen og paa Sandsletterne i Dalbunden mellem denne Sæter og Stegeholtbræen (1500'); ved Horungerne paa mange Steder saavel i Mjrerne som paa Sandbund fra 3000' (f. Ex. i Helgedalen, ved Skagastølene) til 4200—4300' (f. Ex. fleresteds paa Sognefjeldet); Utle- dalen ved Guridalen og Lusehaugene (2900'), i Reinidn, i store Utledalen og Skogadalen (3100'). Forhen i Norge kun bemærket ved Vinstervandene. 128. alpina Sw. H. o. h. paa indre Sogns Fjelde, mod Vest til Maalsæter i Vig. Den er hyppigst omtrent ved Birkegrændsen men stiger undertiden langt ned f. Ex. ved Hæg i Lærdal (ned til 2000'), Gesme i Flaam (1500— 1700'?) og Belskaar og lille Bergkvam (2100') i Urland; jeg har seet den i Gaupne 2900', ved Horungerne, i Utle- dalen (3000— 3100') ; ved Tjen (til 3800— 3900'), i Urlands- fjeldene til 3800'. 129. Buxbaumii Wahlenb. ß m uti c a Ands. Cjp. Tem. sj. paa Fjeldene i indre Sogn: Urland i Vindedalen — 161 — fra 2700—2900', Bergdalen i Vashvgddalen i fugtige Birke- lier 2600—2800'; Skagastølene i Fortun (3000' — en Form med mere nærstaaende, brunagtige, kortere Smaaax) ; Vet- tismorki (fra 2800' omtrent til Birkegrændsen 3200'); Utle- dalen paa Skogadalsnaasi (4000'), og i store Utledalen (3100' — med Overgangsformer til var. alpicola o : alle Smaaax nærsiddende, men Dækskjællene spidse). Lindblom har ben)ærket Arten og rimeligvis den samme Form som min i Justedalen. ß heterostachya som den Foregaaende, men med hanblomstret Endeax ; Fortun ved Skagastølene, i Vinde- dalen, Store Utledalen, paa Skogadalsnaasi. 130. atrata L. I indre Sogn m. alm. paa Fjeldene ud til Fjærland og Vig fra den subalpinske Region. I ydre Sogn sjeldnere: Vadem (in subalpinis 1500'?), Aafjorden (ned til Søen paa Katlenaava). I indre Sogn har jeg ogsaa seet den i de lavere Egne, men sj., f. Ex. ved Nigaards- bræen (1000'), paa Fresvigmulen (500'), ved Fimreite og Ylvisaker i Sogndal (næsten ned til Søen), Aardal i Vettis- gjelet 800—1000' og ved Foden af Moikefossen (1200'), ved Belskaar og lille Bergkvam i Urland (2100'). W. saa den ved Blaaflaten i Lærdal (100—150'). Hgr. : Skogadals- naasi 4200'; Horungerne 4100 - 4300'; Urland 3800'; (Gaupne 2900'); Fjærland 3000'. 131. saxatilis Gunn. (C. rigida Good.) Alm. paa Pjeldene fra Birkegrændsen til Snegrændsen lige ud til Lihesten og Evindvig. Hgr.: Dyrhaugtinden 5300'; Skoga- dalsnaasi 5000'; Haabergnaasi 5300' (W.); Jordalen 4600' (mindst); (Fjærland 3000—3100'); (Værholmen kun over Bgr. 1800'); (Evindvig fra Bgr. 1000—1700'). Nedenfor Birkegrændsen forekommer den sjelden, f. Ex. ved Nigaards- bræen 1000'; Urland ved Seltuftvand og i Vindedalen Nyt Mag. f. Naturv. 11 — 162 — (2300 — 2700'); Vettismorken ned i Fureregionens øvre Del (26000. * androgyna. Lav, med xA.xene hovedformig sammen- hobede; Endeaxet androgynt, ved Grunden hankjønnet; Frugterne ofte sorte. Ved Horungerne ; Formen med sorte Frugter ved Foden af Styggedalsbræen paa Sandbund (3900') og paa SvarteQeld. 132. pulla Good. Ikke sj. paa indre Sogns Fjelde : Justedalen (Lindbl.); Gaupne fra 2700— 2900' i Engedalen; ved Horungerne f. Ex. paa Svartefjeld 3400— 3500' ; i Utle- dalen alm. omtr. 3000—3100'; herfra stiger den langt ned i Fureskoven i Vettismorki (2500'); ved Tjen 3700— 3800' ; Hallingskeiet (Somf.) ; Lærdal i Morkdalen (2500'? W.); i Urlandsfjeldene er den alm.; den gaar her ved Seltuft- vand ned i Birkeregionen (2300 — 2400'?): Fjeldene mellem Vig og Voss (allerede bemærket af Somf.); jeg saa den her ved Maalsæteren 3200 — 3300' og paa Løvruste. ß dichroa. Urlandsfjeldene sammen med Hovedarten f. Ex. i Vindedalen og paa Ravnanaasi. ? — ? En Form med 3 Ax i Endeaxet hunblomstrct eller androgynt, i Spidsec hankjønnet, budt: Bladene rende- daunede, kjølede, dog ikke sammenfoldede, selv ved Frugt- modningen af Læugde med eller iængere end Straaene ; Hunblomsternes Dækskjæl brune med tydelig, gr^.m, nedenfor Spidsen forsvindende Rygnerve meget spidsere end hos C. pulla a, ofte afLængde med, ja endog temmelig meget Iæn- gere end de lysfarvede, gulbrune, tydelig nervede Frugter; Støvveien tokløvet. Af denne fra den alm. C. pulla meget afvigende Form faudt jeg et Par Exemplarer paa Jøranskaa- rene i Engedalen i Gaupne (3000'). 133. vulgaris Fr. Under forskjellige Former m. alm. lige ud til Skjærgaardens yderste Øer. Hgr. : Tyen — 163 — 3700'?; Horuugerne 3200'; urland 3700'; (Vig 2200') ; Fjær- land 2800'; (Gaupne 2700'). Følgende Former ere de mest afvigende : ß laxa. Med slappe, oventil rue, 1 — IV2' høie Stråa, middels brede Blade, omtr. 2 Hunax-, 1 Hanax. Frugterne omtrent afDækskjællenes Længde. Almeskoven ved Kroken. Y a ngus ti fol ia. Tuet med slapt oprette , IV2' hoie, jevne Stråa, meget smale Blade, 2 — 3 Hunax, 1 — 3 Hanax. Hunaxene temmelig Ijerntblomstrede, det øverste undertiden i Toppen hanblomstret, det nederste stilket. Frugterne om- trent af Længde med Dækskjællene: det nederste Blomster- blad ei omskedende, naaende til Toppen af Hanaxet. I Krat ved Elvebredder ved Bojum i Fjærland. ? à atrata Bl. N. Fl. Med Udløbere og glindsende brune Skeder ved Grunden af Straaene. Siraa og Blade temmelig stive, rue. Bladene middels brede. Hunaxene siddende, 3 — 4, det nederste undertiden noget Qernet, de øvrige nærstaaende, det øverste ægformet. alle med .--orte Dækskjæl , der omtrent ere af Længde med Frugterne. Hanax \. Blomsterbladene borsteformede, ikke omskedende, det nedre længere end Axet. Dalsbvgden ved Evindvig. 6 co 11 fe r ta. Med tæt sammenhobede Ax, omtr. 4 Hunax og 1 siddende Hanax, temmelig korte Stråa og mid- dels brede Blade. (Ligner C. elytroides Fr.) Helgedalen i Fortun omtr. 3000'. 133 b. ■"■ platvcarpa Ands. in litt. Tæt tuet med enkelte Udlobere, omtrent 2' hoie, jevne eller rue Stråa, kjølet rendedannede Blade, 2 — 4 C3'lindriske Hunax. Frug- terne fladtrykte, omtrent af Længde med eller længere end Dækskjællene, ordnede i tydelige Kader. 1 Myrerne Ved Vestrem i Sogndal, Veumhaugeu i Hafslo og paa Utvær. ? 134. turfosa Fr. Herb. norm. X, 79. Omtrent ^ix' 11* — 164 — høi, med oventil rue, stive Stråa, temmelig brede Blade, smalt C3'lindriske, i Spidsen ofte hanblomstrede Hunax, hvoraf det nedre lidt stilket, Frugterne omtrent af de sortbrune Dækskjæls Længde, 1 — 2 Hanax. Vadem ved Hovlands- støl omtr. 1500'. 135. salina Wg. Af denne Art, saaledes som den er begrændset i Hartmanns Flora 9de Opl. p. 231, fandtes paa Stranden af Midttunvaagen ved Evindvig tre Former: CC mutica Ands. Cyp. Fr. Herb. norm. VHI. 72. Med mindre tæt sammenhobede, omtrent 1' høie Stråa, 1 — 2, temmelig fjerntstaaende Hunax paa Stilke, der omtrent ere af Axenes Længde. ß cæspitosa. Med tæt tueformig sammenhobede, lave (omtr. V2' høie) Stråa, 2—3 kortstilkede Hunax, til- spidsede (sj. braadede) Dækskjæl. Alle Ax nærstaaende. Paa græsbundne Steder. y pallida Bl. N. Fl. En Overgangsform til Følgende, (Hunaxene tykkere, Han- axene flere som hos C. salina, men Frugterne kortere end Dækskjællene som hos C. hæmatolepis), fandtes paa Strand- kanterne ved Bøfjorden. 136. * bæmatolepis Dr. Fr. Herb. norm. XIV, 82. Fl. D. Tab. 2370. Midttunvaagen paa grusede Strandkan- ter. En mindre Form ved Fondevig. 1 37. * subs pat h ace a Wormskj . — planifolia. En Form fra Midttunvaagen synes nærmest at høre herben. 138. " cryptocarpa C.A.Mey. En Form fra Midt- tunvaagen med 1 — 2 hæugende, langstilkede Hunax og Frug- terne kortere end Dækskjællene, maa vel høre hid, skjønt Axstilkene ere rue. 139 * ob t usa n. subsp. Roden stærk^ mer eller mindre tuet, udsendende vandret krybende (af til Trævler opløste — 165 -^ Skeder alm. bedækkede) underjordiske Rodskud og med tjukke stive Rod trevler. Den frembringer bladede Sideskud og Stråa. Straaene aldeles oprette, omtrent V høie, sam- menhobede, jevne, kun øverst mellern Axene lidt rue, tre- kantede, bladede, ligesom Sideskudene ved Grunden om» givne af glindsende sortbrune, bladløse, hele eller til Trev- ler opløste Skerier. Bladene oprette, flade, paa begge Flä- der jevne, heniniod Spidsen i Kanterne rue, linieformede, tilspidsede. Va — 1 V2"' brede ; de paa Sideskudene meget længere end Straaene, omtrent IV2' lange, undertiden næsten af Straaenes dobbelte Længde; Straabladene betydelig kor- tere (4—6"); ikke engang det øverste naar til Toppen af Axsamlingen. Hunaxene 2 — 3, sj. 1, temmelig nærstaaende eller det nederste noget Qernet (1 — 3'' fra de øvre), de nedre stukede, (Stilken ikke, m. sj. lidt længere end Axet) ; de øvre næsten eller ganske siddende, alle oprette eller det nederste m. sj. hængende (som hos C. salina * crj^ptocarpa) ; de ere tæl blomstrede, cylindriske, sj. alle, men næsten altid de øverste i Spidsen hanblomstrede, (hvorved de blive kegle- formede), korte og forholdsvis tykke; de nederste ere længst, i Regelen to Gange saa lange som brede, de øverste kortere. Det nederste Blomsterblad alm. ved Grunden kort omske- dende, med lysegrøn Skede, sj. øret med farvede Ører, af samme Dannelse som Straabladene og omtrent naaende til Toppen afStraaet; de øvre smalere og kortere, (det øverste børsteformet, skarpt rut), ved Grunden øreformig udvidede, med brune, hindeagtige, ikke sammenvoxede Ører. En Egen- hed ved denne Form er det, at de øvre Blomsterblade i Regelen indeslutte to fra samme Punkt afStraaet udgaaende Ax, hvoraf det ene (næsten altid hunblomstrede) er siddende og kugleformet (undertiden erstattes det kun af nogle faa Hunblomster), det andet i Almindelighed kortstilket, m. sj, — 166 — siddende, sj. hunblomstret eller hanblomstret, alm. kegle- formet med Hunblomster ved Grunden og Hanblomster i Toppen. Hanaxene 2 — 3, (det øverste meget længere end de nedre), linieformede, spidse. Jeg har Exemplarer med et næsten fra Grunden af Straaet udgaaende langstilket linie- lancetformet, ved Grunden fjernblomstret, i Spidsen tykkere Hunax; jeg har ogsaa et Par Exemplarer, hvor der er et Hanax istedenfor det nederste af Hunaxene samt et Exem- plar med et Hunax og et endestillet, i Spidsen han- ved Grunden hunblomstret Ax. Hunblom s ternes Dækskjæl mørk- brune, næsten sorte med eller uden en meget smal hvid Hindekant, ægdannet-ovale, mer eller mindre budte (aldrig spidse) og med en meget smal, enkelt, lysere, nedenfor Spid- sen forsvindende eller til denne naaende, men aldrig udlø- bende Rygnerve. Hanb loms ternes Dækskjæl rødbrune med en meget smal hvid Hindekant, afrundet budte eller næsten tvert afstumpede med lysere nedenfor Spidsen forsvindende Nerve. Frugterne omtrent af Dækskjællenes Længde, men bredere end disse, meget bredt ovale, budte, jevne og i det Mindste i yngre Tilstand uden tydelige Nerver, med et kort, rødligt, tydelig udrandet Næb. Arrene to. Planten har en grøn Farve. I frisk Tilstand ere Hunaxene smukt grønt og sort spraglede. Ved Tørring antage Frugterne en meget mørkere graagrøn Farve, ligesom Bladene let gulne. Fra alle andre mig bekjendte Former af C. salina skil- les denne let ved de budte Dækskjæl, hvis Nerve er ganske enkelt, og ved de meget brede, budte, ved Tørring mørk- farvede Frugter. De kegleformede, androgyne Ax give den ogsaa et høist eiendommeligt Udseende. M. sj. : Stenede Strandkanter ved Midttunvaagen ved Evindvig sammen med C, maritima og C, salina og dens øvrige Former, — 167 — 140. acuta L. Fr. Herb. norm. VIII, 74. Jordanger i Hafslo. 141. maritima Müll. M. sj. : Bøfjorden ved Ler- vig ; Evindvig ved Midltunvaagen og i Dalsbygden. 142. pilulifera L. Alm. i ydre Sogn lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Utledalen 3200' (ovenfor Lusehaugene), Gaupne 2900'; Vig 3200-3300'; Værholmen 2100' (Top- pen af Ladvigsaata); Evindvig 1400—1500'. 143. flava L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Utledalen 3200—3300'; Urland 3700'; Gaupne 2900'. ß oedocarpa Bl. N. Fl. p. 228. Fr. Herb. norm. XIII, 83. Jeg har den fra Bøfjorden, Fresvig og en større Form af den fra Slyggeteigene i Sogndal. 144. 0 ed er i Ehrh. Udentvivl alm.; jeg har seet den lige ude i Skjærgaarden. Hgr. : Vig i Sendedalen 2200'? 145. Hornschuchiana Hoppe. Sj. : Kaupanger, Ladevig, Kraakevaag i Sulen. 146. binervis Sm. I de vestligste Egne alm. f. Ex. i Sulen, ved Evindvig og paa Øerne udenfor Evindvig; Sognefæste (Mjrin) ; Bøfjorden; mod Øst til Værholmen. Hgr.: Evindvig h. o. Bgr. 1500' (V^.); Lifjeld over Træ- grændsen 1000—1500'; Ladvigssaata til Bgr. 1600'. ? 147. rotundata Wahlenb. angives for Justedalen af Lindbl., hvilket ikke nævnes hos Bl. 1. c. 148. v a gi nata Tausch. M. alm. lige ud til Evind- vig og Bøfjorden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4400': Fanaraaken 3900'; Tyen 3700—3800' (mindst); Urland 3700'; (Gaupne 2900'); Vadem 2400'; Værholmen 2000'; Evindvig 1000'? (W.). 1 min Samling har jeg Hovedformen (Fr. Herb. norm. VII, 78) fra indre Sogns Fjeldtrakter, og denne Form er udentvivl hyppigst paa Fjeldene. ß sparsiflora Wahlenb. (Fr, Herb, norm. X, 70) er — 168 ~ udentvivl sjeldnere. Jeg har den kun fra lavere Egne : Grønnevig ved Evindvig, Hoveaasen ved Vig. y basig j na med et fra Grunden afStraaet udgaaende langstilket Hunax. Ô misogyna. Straaet kort, omgivet afl — 2 bladløse Skeder, uden Hunax, men med et endestillet, enligt Hanax. Urlandsfjeldene f. E. i Vindedalen (2700—2900'). 149. panicea L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Gaupne 2700'; Vettismorki 2200— 2500'(?). 150. pallescens L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Skogadalsnaasi 3700'; (Fortun 2100— 2200') ; Urland i Vidielierne paa Gleimsnaasi 3100'; Jordalen 3300'; (Gaupne 2900'). 151. lim osa L. Tem. alm. i indre Sogn. I ydre Sogn har jeg kun seet den paa Sulenøerne? Hgr.: Horun- gerne 3000'; Tyen 3700'?; Store Utledalen 3100'; Urland 2800—2900' (i Vindedalen); Jordalen 2800- 2900'(Breidalen); Syrstrand 3000'? (Fjærlandsæte). 152. irrigua (Sm.) Hoppe. M. alm. ud til Evind- vig og Bøfjorden. Den gaar høiere op paa Fjeldene end Foreg. Hgr.: Store Utledalen 3100'; Horungerne 3700'; Tyen 3700' (mindst); Urland (i Vindedalen 2800—2900'), paa Ravnanaasi 3700'. ß basigyna. 153. ra r i fl o ra Sm. M. sj.: Urland i Vindedalen 2700—2800'. 154. ustulata Wahlenb. Kun bemærket i Urlands- fjeldene paa Glimmerskiferne fra 2000—2100', (paa Fjeldet ovenfor Vinjum, ved lille Bergkvam), til og over Birke- grændsen, Vindedalen (2700'), Bergdalen i Vasbygddalen, Ravnanaasi (3800'). 155. sylvatica Huds. M. sj.; Aafjorden ved Stien - 169 — meliem Myklebust og Hyllestad, Lierne under Liljeld (omtr. til 8000; Lifjorden ved Hellem. 156. capillaris L. Tem. alm. i indre Sogn, mod Vest til Vig. Ei bemærket i Fjærland, paa Veitestrand eller i Justedalens øvre Del. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; (Fortun i Bergsdalen 2600'?); Urland 3800'; (Gaupne 2900'^); Vig i.Storaskaret 2900'; paa Løvruste h. o. Bgr. 3200—3300' (dvergagtig). 157. di gi ta ta L. Tem. sj. i indre Sogn: Lærdal op til Vindhellen 1200 — 1300'; urland; Kaupangerskoven (W.); Vig i indre Galden (W.). ? 158. gl au ca Scop. En Form fra Fondevig, voxende paa Stiandkanter sammen med C. salina, hører maaske hid. Griflerne ere affaldne, saa den ikke med Sikkerhed kan be- stemmes. Hanax 1, Hunaxene oprette, næsten siddende, forøvrig meget lig C. glauca. 159. fi lifo r mis L. H. o. h.: Hiserø ved Evindvig (W.); Sulen ved Kraakevaag ; Fres vig; Vestrem i Sogndal (W.); Hafslo ved Hillestad (W.) og i Indrebygden; Vettis- morki 2300—2400'; Skagastølene i Fortun ved Bgr. 3000'. 160. vesicariaL. Neppe alm. : Nærødalen; Aardal; Hafslo (W.); Nageløren i Sogndal (W.); Hiserø ved Evind- vig (W.); Bøfjorden. * lacustris Th. Fr. (if. authentiske Exemplarer fra Østfinmarken). Hartm. Scand. Fl. ed. 9 p. 223 (p. p.) Mulamyren ved Fresvig (1000'). Noget grovere Form end den finmaikiske. 161. a m pul lace a Good. Alm. ud til BøQorden og Evindvig; (Sulen?). Hgr.: Store Utledalen 3100—3400'?; ved Tyen miudst 3700' ; Horungerne paa nedre Dyrhaug og ved Vetlevandet 3700—4000' (steril og derfor ikke aj. deles sikker). — 170 — * b o re ali s Ands. Cyp. p. 20 (min passer ganske paa de hindkantede Dækskjæl nær.) M. sj. : Urlandsfjeldene paa Ravnanaasi 3700' og i Vindhellerne i Vindedalen 2700'. £lyiia Schrad. 162. spicata Schrad. Sj.: Vig paa Endes Skifere nœsten ved Toppen 3600'; Horungerne i Løfteskaari paa DjThaugtinden 3900 — 4000', beggesteds meget h. o. Bgr. Rhyneliostpora Vahl. 163. alba Vahl. Sj.: Sulen ved Kraakevaag; Byfjor- den og Aafjorden ; Kaupangerskoven ; Hafslo ved Hillestad og i Indrebygden. Bl^siniis Panzer. 164. ruf us Link. Tem.sj.: Sulen; Bøljorden; Evind- vig; Urlandsvangen; Aangelsnæs i Lyster. Seirpiis L. (p. p.) 165. pauciflorus Lightf. I indre Sogn ikke sj. til Vig. Ei bemærket i Fjærland eller Justedalen. I ydre Sogn har jeg kun seet den ved Evindvig. Hgr. : Gaupne 2700'. 166. cæspitosus L. M. alm. gjennem hele Sogn lige ud til Skjærgaarden. 1 de vestligere Egne er den en af de allerhyppigste Planter. Hgr. : Horungerne 3000' (mindst); Skogadalsnaasi 4400'; Tyen 3700' (mindst) ; Ur- land 2900' (mindst): Vig 3200— 3300' ; Evindvig meg. h. o. Bgr. 1500' (W.). ß vi viparus. Øen, Annex til Hyllestad. Y major. I alle Dele meget større end Hovcdarten, indtil over 1' høi. I de vestligste Egne: Bøfjorden; Evind- vig; Sulen. Heleocliaris R. Br. 167. palustris R. Br. Alm. ud til Skjærgaarden, Hgr, : Filefjeld 3000' (Bl,). — 171 — 168. uniglumis Koch. Fra de østligste Egne ud til Sulen, rimeligvis ikke sj. * rotund a ta mihi. Axene næsten kuglerunde. 1 Habitus meget lig Scirpus pauciflorus. Sogndal ved Ylvis- aker; Ladvig og Lervig ved Bøfjorden paa Strandkanterne. Anm. Den af Bl. 1. c. p. 269 Anm. omtalte Heleocharis fra Kaupanger er if. Bl. Ilerb. udentvivl den samme Form, som jeg her har opført som en Varietet af H. uniglumis Erio|>lioruni L. 169. alpinum L. I indre Sogn, men ikke alm., mod Vest til Vig; (Bøfjorden?) Hgr. : Utledalen 2900— 3000' ; Gaupne 2700'. 170. va gina turn L. M. alm. lige ud til Øerne ved Fjordens Munding. Hgr.: Dyrhaugtinden 4900'; Tjen 3700' (mindst); Vig 2600'; Lifjeld 1000—1500'. 171. capitatum Host. Alm. paa Fjeldene, mod Vest til Fjærland og Vig. I de lavere Egne forekommer den undertiden ved Bredden af Elvene og Bræerne f. Ex. i Fjær- land lige ned til Bojum (kun faa Fod over Søen) og Foden af Bojumsbræen ; nordre Næset paa Veitestranden 700 - 800'; Stordalen i Justedalen mellem Faabergstølen og Stegeholt- bræen paa Sand ved Elven (1500'); Nigaardsbræen 1000' (Sverdrup), Vestrem i Sogndal; i Fortundalen (allerede observeret af Bl.) og Aardal paa Elvebredderne kun 200 — 300' o. H. Hgr. : Urland 3800'; Horungerne 3900'. 172. angustifolium Roth. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Horungerne fleresteds til 4100 — 4200'; Dyihaugtinden steril næsten til Snegrændsen 5100'; Skoga- dalsnaasi steril til 5000'?; Haabergnaasi 5300' (W.); Sogn- dal 3700' (mindst; Toppen af Storhaugen); (Sjrstrand — 172 — 2800—29000; Vig 2600'; Fjærland 2800'; (Lifjeld 1000^ 1500'). En spæd Form med næslen siddende Ax (var. Vaillantii Koch?) har jeg seet paa flere Steder, 8. A I ismaceæ. R. Br. Triiclochlii L. 173. maritim lim L. I ydre Sogn er den alm. lige ud til Sulen. I indre Sogn har jeg seet den ved Lyster- fjorden, Kaupanger, Syrstrand. 174. palustre L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Horungerne3700'; Urland 3100' (W.) ; Gaupne 2900'; Vig 2300'. Sciieiiclizeria L. 175. palustris L. Sj. : Mulamyren ved Fresvig ; Hafslo ved Hillestad og i Indrebygden ; Justedalen mellem Elvekrog og B^aaberg 1100'; Vettismorki 2200—2400'. 9. Juncaceæ. Ag. Jiinciis D. C. 176. co nglo m e ra tu s L. Kun bemærket i de vest- lige Egne fra de yderste Øer (f. Ex. Utvær) ind til Vær- holmen, hvor den stiger op til 1400— 1500' o. H. (Fjærland?) 177. fil i for mis L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (f. Ex. Utvær). Hgr.: Horungeine 4100— 4200' ; Tyen 3700' (mindst) ; Urland 4000' (W.)- Justedalen 3700'; Gaupne 3100'; Vig 3200—3300'; Fjærland 2800'. 178. castaneus Sm. Sj.: Jøranskaarene i Enge- dalen i Gaupne 2900'; Utledalen alm, i den överste Del af Birkeregionen 2900 - 3000'; Urlandsfjeldene alm. f. Ex. paa ^avnanaasi, i Vindedalen, i Vasbygddalen og Stenbergdalen; — 173 — den viser sig allerede i en Høide af 2100-2300' ved Bel- skaar og lille Bergkvam, ved SeUuftvand (L.) og stiger op i Vidieregionen, paa Haabergnaasi til 4000' (W.). 179. biglumis L. Tem. alm. fra Bgr. paa Høifjel- dene i indre Sogn : Justedalen, Gaupne, Jotunfjeldene, Ur- landsfjeldene, Vig (mod Vest til Sopandberg). Kun undta- gelsesvis gaar den nedenfor Bgr. : Nigaardsbræen 1000'j Vet- tismorken ned til Stølen 2400' (W.). Hgr. : Skogadalsnaasi 4400'; Jordalen 4600' (mindst). 180. triglumis L. Tem. alm. paa Fjeldene i indre Sogn, fra den subalpinske Region, men især i Birkeregionens øvre Del og aldrig saa høit op som Foreg. Sj. i de lavere Egne f. Ex. ved Lærdalsøren (Somf.) og i Urland h. o. h. ned til Søen. Vestligere end i Vig har jeg ei seet den. Jeg fandt den heller ikke i Fjærland. Hgr. : ved Horun- gerne 3000' (til Bgr.)^ Urland 3800'. 181. tri fid us L. M. alm. paa Fjeldene lige ud til Lifjeld og Evindvig. I de lavere Egne forekommer den sj.: Aardal og Lærdal 200-300'; urland ved Otternæs ned til Søen; Nærødalen 200-300'; Nigaardsbræen (1000') og Suphellebræens Endemoraine (150'). Først i Birkeregionens øvre Del bliver den alm. og stiger herfra op til den evige Sne. Hgr.: Skogadalsnaasi 5000'; Dyrhaugtinden 5100 — 5200'; Urland 4800' (W.); Jordalen 4600' (mindst); Vig paa Toppen af Løvruste (4000'); Fjærland 3000—3100' (mindst): Evindvig paa de høieste Fjelde 1500' (W.). 182. articulatus L. Bl. N. Fl. p. 287. Udentvivl alm. i de lavere Egne i det Mindste i indre Sogn. Hvor langt den gaar mod Vest tør jeg ikke af^jøre. Vadem? (R. Collett). ß subatratus Fr. Herb. norm. XII, 72. Jeg har den i min Samling fra Pjærland. — 174 — y vivi parus. Ytre Eikuni ved Lysterfjord (W.). 183. sylvaticus Reichard Bl. 1. c. p. 288. Gjennem hele Sogn, neppe sjelden, lige ud til de 3'dre Øer (f. Ex. Utvær). Kun i de lavere Egne. ß pallescens Koch. H. 0. h. med Hovedarten. 184. alpinus Vill. Bl. 1. c. Alm. i indre Sogn modV. i det Mindste til Fjærland og rimeligvis længere, fra Søen til og over Bgr. f. Ex. ved Horungerne 3000' ; i Utle- daleu 2900—3000'; Urland 3800'? (W.); Gaupne 2700'. Der er ogsaa en Form med noget spidsere Blomsterdækblade end den almindelige. 185. supinus Mønch. Tem alm. især i de vestlige Egne, hvor den gaar lige ud til de vdre Øer. I indre Sogn synes den at være sjeldnere. ß fluitans. 186. squarrosus L. Alm. i ydre Sogn lige ud til Øerne. Mod Øst til Vadem; Maaren og Kirkebø (Myrin) ; østligere har jeg kun seet den paa Vola myren paa Syrstrand (1000'). Hgr. : Evindvig til over Bgr. næsten til Toppen af Slængesolkletten (1500 - 1600') ; Espelandsfjeld ved Bø- Qorden næsten til Trægrændsen (1200- 1300') og muligvis høiere ; Ladvigssaata op over Bgr. (1800'); ved Vadem be- mærkedes den kun fra Birkeregionens øvre Del til og over Birkegrændsen 20007—2600'. 187. bulbosus L. Fr. Herb. IX, 71. ß littoral is Wahlenb. Fr. Herb. norm. X, 63. Disse to Former forekomme h. o. h. saavel i ydre som i indre Sogn. Hovedformen har jeg i Samlingen fra Syr- strand. Varieteten fra Urlandsvangen, Evindvig og Lervig. Arten er desuden noteret for Sogndal, Aangelsnæs i Lyster, Fjærland, Værholmen, Bøfjorden og Sulen ; men da jeg ikke — I7â — har Exemplarer fra disse Steder, tør jeg nu ikke henføre Voxestederne til nogen enkelt af dens to Former. 188. buffonius L. Alm. lige ud til de ydre Øer, (f. Ex. Husø i Sulen). Hgr. : Urland ved lille Bergkvam 2100'. liuziila D. C. 189. pil osa Willd. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Paa Fjeldene gaar den op til og undertiden over Bgr. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Tyen 3700—3800' ; Horungerne 3400—3500'; Ravnanaasi 3800'; Sjrstrand 2800—2900'; Vig 2400—2500'; Vadem 2600'. 190. maxima Desv. Alm. i ydre Sogn fra Balestrand (allerede bemærket af Mjrin og Lindbl.) og lige ud til de ydre Øer (f. Ex. Bægla i Utvær). Den stiger op til og over Birkegrændsen. Hgr.: Evindvig 1400'; Bøfjorden 1100—1200' (mindst), ved Værholmen 1500', ved Vadem 1700'?, ved Balestrand 1000—1500' (Sverdrup). * tenuis mihi. I alle Dele meget spædere end Hovedarten, 1-1 V2'høi, Bladene smale, Blomsterstanden mindre sammensat, med faa meget ulige lange, næsten opret aabne Grene. I Ha- bitus er den særdeles forskjellig fra den alm. Form, men lader sig neppe ved de ovenanførte Charakterer skille fra denne som egen Art. M. pj. : Eugene ved Myklebust ved Aa- fjorden (paa kalkholdig? Bund). 191. parviflora Desv. Sj. i Vidieregionen paa Fjel- dene: Thorskarsnuten i Urland: Horungerne tem. alm. paa den mod Fortun vendende Side fra Birkegrændsen (f. Ex. i Helgedalen 3000') næsten til Vidiegiændsen (4100—4200') f. Ex. i Skagastølsbotten, paa øvre Djrhaug, i Løfteskaari paa Dyrhaugtinden o. s. v. — 176 — 192. campestris D. C. Bl. N. Fl. p. 296. M. alm. lige ud til de ydre 0er (f. Ex. Utvær, Øerne udfr. Evindvig). Af dens talrige Varieteter har jeg fra Sogn : ß multiflora. Tem. alm. ud til Evindvig og Sulen. Y nigricans. Paa Kjeldene. Hgr. : Skogadalsnaasi 4400'; Skagastølstinderne 4400'; Vig næsten til Vgr. paa Løvruste 3700-3800'; Fjærland 3000—3100' (rimeligvis denne Form) ; paa de høieste Lokaliteter gaar den over i Formen. — nivalis Læst. (cfr. Bl, 1. c. 297); paa de lavere Lokaliteter ved og over Bgr. (f. Ex. i Vig 2400 — 2500', ved Horungerne 3500—3700') bliver den mere rig- blomstret, hvorved den nærmer sig den foreg. Varietet. Anm. Saavel af denne Art som afL. pilosa fandt jeg paa Skov- engene ved Myklebust en af en Brandsop angreben Form med store, blegfarvede Blomsterdækblade. 193. hyperborea R. Br. Bl. N. Fl. p. 298 (non Hartm. Sc. Fl.) L. arcuata * confusa (Lindeb.) Hartm. Tem. alm. paa de høieste Fjelde i indre Sogn mod Vest til Vig (Lindbl.), Jordalen 4600' og Justedalen. Den bliver først alm. høit over Bgr. og stiger op til Snegrændsen f. Ex. i Urland 5100'; Haabergnaasi 5400' (W.); Stølsnaasi 5500'; Skogadalsnaasi til Toppen 5100'; Dyrhaugtinden 5300'. I Utledalen paa Oikjodnnaasi gik den næsten ned til Bir- kegrændsen 3300'. Paa de høieste Lokaliteter blive dens Blomsterhoveder stilkløse og danne da tilsyneladende kun et (en Form aldeles analog med L. camp. nivalis Læst.). 194. arcuata Hook. Bl. 1. c. p. 299. Ved Hor- ungerne paa Lystersiden fra 3000' (Helgedalen) til 4000' (Skagastølsbotlen). 195. spicata Desv. M. alm. paa Kjeldene lige ud — 177 — til Evindvig (W.) og Lifjeld. I de lavere Egne forekom- mer den af og til men kun tilfældig f. Ex. : ved Foden af Bræerne i Fjærland (150 — 400'), ved Nigaardsbræen 1000', paa Veitestranden ved nordre Næset 800', i Urland, ved Nærøfjorden, Sogndalsfjorden , næsten ned til Søen paa Strandklipperne; Lærdal 150—200' (W.), Aardal i Veltis- gjelet 800'; først i den subalpinske Region bliver den al- mindelig og stiger op næsten til den evige Sne. Dens Høidegrændser ere: Skogadalsnaasi 5000'; Dj^haugtinden 5100—5200'; Jordalen 4600'(mindst); Fjærland 4300—4400'. IVartlieciiim M Öhr. 196. Oss i frag um Huds. I vdre Sogn alm. lige ud til Skjærgaarden fra de laveste Egne til og over Bgr. : Top- pen af Lad vigssaata 2100', ved Vadem næsten til Bgr. 2500'. Paa Sydsiden af Fjorden gaar den ikke engang ind til Vig: paa Nordsiden derimod har jeg seet den i Fjærland, i Juste- dalen (fra 1100' næsten til Bgr. i Vetlestølsdalen 2700'). Forøvrig har jeg i indre Sogn kun seet den paa Mjrerne i Vettismorken i Aardal (2400—2600'). 10. M e I ant h aceæ R. Br. Tofjeliiia (Huds.) L. 197. borealis V\^ihlenb. Ikke sj. paa Fjeldene i indre Sogn. Vestenfor Vig har jeg kun seet den ved Vær- holmen paa Ladvigssaata. Den voxer i Aardalsfjeldene, ved Tyen, i Urlandsfjeldene, ved Vig; i Jordalen (W.), i Sogndal, Gaupne og Justedalen. I de lavere Egne er den sj. f. Ex. ved Fresvig, hvor den næsten gaar ned til Søen, i Sogndal paa Myrerne i Kaupangerskoven lige ned til Svart- holtkjern og Vestrem; Bojumsbræen (Sverdrup); W. fandt den ved Nigaardsbræen. Eilers træffes den i Regelen først i den subalpinske Region [lille Bergkvam i Urland (2100'), Nyt Mag. f. Xaturv, 12 - 178 - Vetlestølsdalen i Justedalen, Vettismorki paa Myrerne i Fure- beltet (2500')] og stiger op over Birkegrændsen. Dens Høidegrændser ere: Skogadalsnaasi 4400'; Urland 4000'?; Vig 3200—3300'; (Gaupne 2900'). 11. L i I i ac e æ Juss. (p. p.). Tiilipa L. 198. sylvestris L. M. sj. : S^^rstrand som Ugræs i Haverne (Sverdrup). Giagea Sälisb. 199. lutea Schult. Sj.: Svrstranden (Sverdrup). Skal ogsaa voxe ved Bøfjorden; dog har jeg ei seet Exem- plarer fra dette Sted. Alliiiii» L. 200. ursin um L. I ydre Sogn tem. alm. f. Ex, i Sulen, ved Evindvig, Bøfjorden, Aafjorden, Ladvig, mod Øst til Balestrand, hvor den først er bemærket af Sver- drup og hvor jeg senere ogsaa saa den. Hgr. ved Bale- strand 500—600'? 201. oleraceum L. Tem. sj. : Bergsdalen i Fortun over Bgr. 2800— 3000' (?) (Bl.); Feiguren i Lyster, Vik, Syrstrand. W. fandt den ved Sogndalsfjorden, i Meisuren udenfor Fimreite, og i Eikuren ved Lysterfjorden. (Aafjor- den?). Den voxer især i Stenurerne og de stenede Krat. 12. Smi lace æ. R. Br. Paris L. 202. quadrifolia L. H. o. h. i indre Sogn, mod Vest til Balestrand (Sverdrup), Vig og Fjærland. I ydre Sogn har jeg kun seet den ved Aafjorden og Espeland ved Bøfjorden. Hgr.: Vettismork i 2300—2400', Ryum i Flaam, (Veitestranden 800—900), Vig 2200' (W. & L.). -^ 179 -- ConYallarla L. 203. verticil lata L. Tern. aim. lige ud til Aafjor- den. Sulen, Lifjeld og Evindvig. Hgr. : Vettismorki 2500'; Urland høit oppe i ßirkelierne 3000 — 3100'; Justedalen 2500—3000'?; Vadem 1800—2000'; Evindvig 1000' (W.). 204. Poljgonatum L. Sj.: Essefjorden paa Bale- strand (Sverdrup) ; Meisuren udenfor Fimreite (W.) ; Kroken i et Gjel (W.); Urerne ovenfor Afdal i Aardal (1700'). 205. maj ali s L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Skogadalsnaasi til Bgr. 3600' ; Justedalen til Bgr. 3300'; Urland høit oppe i Birkelierue 3000—3100'; Evind- vig lidt over Bgr. 1100' (W.). maj an ill em 11 ni Wigg. 206. bifolium D. C. Alm. ud til Aafjorden, Bø- fjorden og Evindvig. Hgr. : Utledalen 3000' (mindst), Ur- land 3700'; Jordalen 3300—3400'; Syrstrand 3000'; Evind- vig 1500' (W.). 13. I rideæ R. Br, Iris L. 207. Pseudacorus L. M.sj.: Kraakevaag i Sulen. 14. Orch ideæ R. Br. IVIala^Kis Sw. 208. p al u dos a Sw. M. sj. : Eide i Øen ved Aa- fjorden. Corallorliiza R. Br. 209. innata R. Br. Sj. : Balestrand (My rin) ; Jor- dalen i den øvre Del af Birkeregionen i Sendebotten (2900 — 3000'(?)L.); Vettismorki i Aardal (2300— 2400' W.) ; Kaup- angerskoven ; Lærdal ved Rikum. De indsamlede Exempl. (fra Lærdal og Sendebotten) udmærke sig fra den alm. Form 12=^ — 180 — ved i Toppen rødlige Blomsterdækblade, hvid piirpurplettet Læbe, som i Spidseu er noget uregelmæssig tandet, paa Sideriie svagt indskaaret, men forresten hel. Orcliis L. 210. m as c u la L. Balestrand ved EsseQorden 300— 400', Vindereken, fleresteds paa Totenfjeld, saasom i Sandskredene, Grønengsgjelet o. s. v. (Sverdrup). 211. maculata L. Alm. lige ud til Skjærgaardens yderste Øer (Utvær). Hgr. : Vettismorki 2500'; Sjrstrand 3000'; Vadem næsten til og til Bgr. (2500—2600'). I Fjær- land og de subalpinske Lier ved Vadem har jeg seet en smuk Varietet med mørk violette Blomster, pletfrie Blade og ofte af betydelig Størrelse (2' høi). GymBiadeiiia R. Br. 212. conopsea R. Br. Tem. alm. i indre Sogn. Vestenfor Vig har jeg kun seet den ved Aafjorden. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000' : Urland i Vindedalen 2700—2800' (L.). PtataBitSaei*(& L. C. Rich. 213. bifolia Rchb. Fr. Herb. norm. VI, 60. H. o. h. i de vestlige Egne: Glavær (L.) ; Sulen; Evindvig; Aa- fjorden; Værholmen; Vadem (in subalpinis); Balestrand; Vig (omtrent til 1000—1500'). 214. montana Rchb. Fr. Herb. norm. VI, 61. H. o. h. især i de vestlige Egne: Sulen (Inderøen); Evind- vig (tem. alm.; i MidLtundalen if. W. til Bgr. 1000'); Bø- fjorden; Aafjorden; Værholmen; Balestrand; Vig (W.); Kaupanger. PeriistylBS Blume. 215. viridis Lindl. Paa Fjeldene i indre Sogn tem. alm.: Tjen (alm.); Utledalen (alm.) ; Vettismorki i Furebel- tets øvre Del (ueppe lavere end 2600' W.) ; Klj'penaasen ved Horungerne (Sverdrup) og Bergsdalen i Fortun (Bl.); — 181 — Engedalen i Gaupne (sparsomt 2900'); Urlandsfjeldene (tem. alm.); Vig paa Sopandberg (sparsomt 3200— 33000- Den viser sig sjelden nedenfor Birkeregionens øvre Del (Vet- tismorki ofr. ovfr., lille Bergkvam i Urland 2100') og stiger fra Birkegrændsen høit op i Vidieregionen, undertiden endog over Vidiegrændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi 4600'; Urland 4000'; Jordalen 4300'. 216. albidus Lindl. I indre Sogn har jeg kun seet den paa Ravnanaasi i Urland (4000'); Balestrand : Sandskred- gjelet paa Toten (Sverdrup). I ydre Sogn er den tem. alm. i de lavere Egne: Vadem (fra Søen omtrent til Birkegrænd- sen 2600); Værholmen; Bøfjorden ved Løland (cand. real. S. Lie); Aafjorden ved Hyllestad, paa Lifjeld etc.; Evind- vig (fleresteds ; i Midttundalen if. W. næsten til Birkegrænd- sen 800 — 900') ; Hillø. I de vestlige Egne er den almin- deligst i Havets Niveau. Hermiiiiiiiii R. Br. 217. Mo no re bi s L. M. sj. og kun i Aardal. Ifølge Bl. N. Fl. voxer den ved Blaaberg; W. og jeg fandt den ved Mo og Svaleim. I^lstera R. Br. 218. ovata R. Br. Sj.: Kraakevaag i Sulen; Hellem ved Lifjorden; Eide og Hyllestad ved Aafjorden. 219. c or dat a R. Br. Sj.: Fondevig ved Evindvig ; Balestrand (Sverdrup); Endrefjeld i Fjærland lidt nedenfor Bgr. 2500—2600'; Vettismorki 2500' (W.). £pi2)actis Hall. 220. Helleborine Cr. ß atrorubens Wahlenb. Bl. N. Fl. p. 356. Sj. : Lervig ved Bøfjorden; Hyllestad ved Aafjorden; Hellem ved Lifjorden; Balestrand: Gjerde ved Essefjorden (Sverdrup) : Meisuren udenfor P'imreite (W.) ; Otternæs ved Flaamsfjorden i Urland paa Glimmerskiferne. — 182 — Goodyera R. Br. 221. repens R. Br. Bergsdalen i Fortun (2000'? Bl.) ; Sogndal paa Stedjeaasen (W.) og i Kaupangerskoven ; Aardal ved Elven ovenfor Vetti (800—900'). 15. Potameæ Juss. Potaiiiogeton L. 222. natans L. Sj.: Vettismorki i Aardal (2200'); Utvær i Sulen. 223. pol jgonifolius Pourr. Fr. Herb. norm. V, 74. 1 de vestligste Egne f. Ex. i Dalsbjgden ved Evindvig ; Bøfjorden; (Sulen, Værholmen?). 224. ru fe scens Schrad. Sj.: Lærdal (allerede be- mærket af Somf.) ; en mindre, kun 6 — 8" lang Form har jeg fundet i Fjærland f. Ex. ved Foden af Bojumsbræen. (Justedalen? (steril. W.); Vadem?). 16. Zosteraceæ Juss. Zostera L. 225. marina L. I de vestlige Egne f. Ex. i Sulen, ved AaQorden, Evindvig. Mod Øst gaar den til Vig (W. (fe L.). * angustifolia Fl. D. Tab. 1301. Bl. N. Fl. p. 374. Midttunvaagen ved Evindvig. 17. Lemnaceæ Duby. lienina L. 226. minor L. M. sj. Jeg har kun see t den paa de yderste Øer, Husø og Utvær. 18. Typhaceæ D. C. ISparganiiiin L. 227. fl ui tan s Fr. M. sj.: Jedle i Aardal. 228. affine Sehnitzl. Bot. Not. 1852. t. 1 f. 1 B. I de — 183 — vestlige Egne: Sulen, Evindvig, Bøfjorden; Fjærland ved Foden af Bojumsbræen?; Mulamyren ved Fresvig? Sterile Former udentvivl henhørende til denne har jeg bemærket i Lærdal, Hafslo og paa Øerne udenfor Evindvig; Vettismorki i Aardal 2200'? 229. hyperboreum Læst. En meget fin, i dybere Vand voxendeForm, (Sp. hyperb. — tenellum ifølge Exem- plarer fra Østfinmarken, bestemte af Th. Fries), forekommer paa indre Sogus Fjelde: Vindedalen i Urland (2900' W.), Våndene under Ranbæren ved Vig ca. 2500' (Sverdrup), Store Utledalen (3100' W.); Dyrhaugen ved Horungerne (3700'). Paa grundere Steder bliver den lavere og mere rigid (Sp. angustifolium Mich. Fr. Herb. norm. XV, 82). Af denne sidste Form har jeg Exemplarer, der i Et og Alt stemme med Exsiccatet, fra Helgedalen i Fortun (3000'), ja selv fra de laveste Egne : Nærødalen nedenfor Stalheims- kleven; Volamyren paa Syrstrand (1000'); Vestrem i Sogn- dal (kun faa Fod over Søen). C, I>îcotylek. Thora Munthe). Iflatricaria L. 313. Cha mo m ill a L. Sj.: Kaupanger; Sogndals- fjæren ; Vig ved Præstegaarden og Storevangen. Den skal ogsaa voxe paa Syrstranden, hvor j'eg dog ei bemærkede den. 314. in od ora L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Kun i de lavere Egne, neppe høiere end 800 — 1000'. (I Lierne ved Nystuen paa Filefjeld 3100—3200' BL). 315. * maritima (Hartm.) Skjærgaardens ydre Øer, (Husø, Utvær, Øerne udenfor E vind vig). ß liguliflora. Alle Blomster tungedannede, hvide. M. sj.: Tungen i Utvær. Artemisia L. 316. vulgaris L. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Balestrand (Sverdrup), Vig og Fjærland. Hgr. : Fiskebod- øen i Tyen 3700' .(if. Dr. Printz) ; Aardal ved Afdal 1700' og ovenfor Vetti 1500'; Fortun 2000'. Tanacetifliift L. 317. vulgare L. Tem. sj.; Evindvig ved Fondevig (muligvis ikke oprindelig vild); Nærøfjorden mellem Gud- vangen og Bakke; Urland mellem Vasbygd våndet og Almen ; Lærdal i Vindhellen, (ved Nystuen if. Bl. til og over Bgr.); Feigumfos i Lyster. GiiaplialiiiiiK L. 318. uliginosum L. Tem. alm. i indre Sogns lavere Egne, mod Vest til Fjærland, Balestrand og Vig. 319. supinum L. M. alm. paa Fjeldene lige ud til Evindvig (W.) og Lifjeld. I de lavere Egne træffes den — 200 — kun undtagelsesvis f. Ex. ved Suphellebræen og i Bojums- dalen i Fjærland 150', Nigaardsbræen 1000' (Sverdrup) og nedenfor Bjørnestegene i Justedalen 1300', Sogndal ved Sogndalsvand 1550' og paa Kaupangerskoven 100—200', Aardal ved Elven ovenfor Vetti 800—900', Belskaar og lille Bergkvam i Urland 2100'. Først lidt nedenfor eller ved Birkegrændsen bliver den alm. og stiger derfra op næsten til Snegrændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi 5000'; Skagastøls- tinderne 4400' (mindst) ; Urland 5100'; Jordalen 4600' (mindst): Fjærland 4300'. 320. sylvaticum L. Alm. ud til AaQorden, Bø- Ijorden og Evindvig. Hgr.: Bergsdalen i Fortun 2800'; Gaupne 2900'; Sjrstrand 2900'. 321. Norvegicum Gunn. Alm. paa Fjeldene nd til Evindvig (W.) og Lifjeld. I lavere Egne sj. f. Ex. nedenfor Fossen ved Vadem 800 — 900', ved Foden af Suphellebræen 150', ved nordre Næset paa Veitestrand 800 — 900'; i den subalpinske Region (i de vestligste Egne ved 1000', i de østligste omtrent 2000—2500') bliver den hyppigere og er især alm. i de øvre Birkelier og i Vidie- lierne, hvorfra den stiger op over Vidiegrændsen f. Ex. paa Skogadalsnaasi næsten til 4900', paa Skagastølstinderne til 4400', i Jordalen til 4300', i Fjærland til 4000—4100'. Antennaria Gærtn. 322. di oi ca Gærtn. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Paa Fjeldene gaar den i Regelen til Vidiegrændsen og endog høiere. Han- og Hunplanten gaa omtrent til samme Høide. Hgr. : Skogadalsnaasi 4700', Horungerne fleresteds til 4400 — 4500', paa Djrhaugtinden endog til 5100', Jordalen 4300', Vig 3800' (Toppen af Ende &c). 223. alpina (L.) fem. Tem. alm. paa Fjeldene i indre Sogn mod Vest til Fjærland og Vig. Den viser sig først — 201 — ved eller over Birkegrændsen og stiger op næsten til Sne- grændsen f. Ex. Skogadalsnaasi til 5000'^ Haabergnaasi 5400' (W.); Jordalen til 4600' (mindst), Fjærland til 4300'. Filago L. 324. montana L. M. sj.; Lærdal ovenfor Lysne 300—400' (Somf. & Lindbl.). Seiiecio L. 325. Jacobæa L. M. sj.: Sulen paa de ydre Øer f. Ex. ved Kaldgrav, paa Olderøen, Odderkalven, Inderøen og Laagøen. 326. vulgaris L. Alm. ud til Evindvig og Sulen i de lavere Egne. Saussurea D. C. 327. alpina D. C. Alm. paa Fjeldene i indre Sogn, i ydre Sogn sjeldnere f. Ex. ved Vadem og if. W. ved Evindvig. I de laveste Egne er den m. sj. f. Ex. i Lær- dal ned til Søen (allerede observeret af Somf.), Nærødalen i Dalbunden 100 — 200', Kaupanger ved Svartholtkjern, Aar- dal 1000— 1200' ved Foden af Morkefossen, Gesme i urland; først i den subalpinske Region (i de vestligere Egne 1000 — 1500', i de østligere 2000—2500') bliver den hyppigere og stiger op over Vidiegrændsen f. Ex. paa Skagastølstinderne til 4400', Skogadalsnaasi næsten til 4900', Haabergnaasi 5400' (W.), Jordalen til 4600', Fjærland til 3800'. Centaurea L. 328. Seabiosa L. Kun i de østligste Egne: Gaupne; Fortun; Haugevig udeufor Fimreite (W.); Aardal; Lærdal og Urland. Hgr. : Optun 1300'; Vindhellen i Lærdal 1200—1300'. 329. Phrygia L. (occ id en talis) Fr. Herb. norm. Xni, 4. M. sj.: Hyllestad ved Aafjorden, Hellem ved Li- Qorden. Den synes at blomstre noget senere end den Følgende, — 202 — 330. nigra L. Fr. Herb. norm. XIII, 5. Kun i de vestligste Egne: Yærholmen, Aafjorden, Evindvig, Sulen (men ikke paa Husø og Utvær). 331. Jacea L. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Vig og Balestrand. I ydre Sogn har jeg kun seet den ved Evindvig. Den varierer fleresteds f. Ex. ved Vig, i Legan- ger, ved Fimreite etc. med mørkfarvede Kurvdækker og ofte mere fligede Kurvbladbihang. I Sogndal har jeg seet den med hvide Blomster. Hgr. : Fortun ved Optun 1300'. 332. C y an us L. M. sj.: Balestrand (Sverdrup). Carduus L. 333. er i sp us L. Alm.; mod Vest til Værholmen. Neppe synderlig høiere end 1000'. Cirsium Hall. 334. lance olatum Scop. Alm. ud til Evindvig og Sulen. Kun i de lavere Egne. 335. palustre Scop. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr.: Gaupne 2700'; Fjærland 2000—2500; Vadem in subalpinis 1200—1500'. 336. arvense Scop. Tem. alm. i indre Sogns lavere Egne, mod Vest til Balestrand (Sverdrup) og Vig. 337. heterophyllum All. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Paa Fjeldene stiger den op næsten til og til Vidiegrændsen. I de første Dage af September blomstrede den paa Fanaraaken i en Høide af 3200'. Hgr. : Skoga- dalsnaasi4600'; Fanaraaken steril til 3900—4000'; Jordalen 3600'; Fjærland 3100—3200'. liappa Adans. 338. minor D, C. Rchb. ic. Tab. 811, Fig. I. I indre Sogns lavere Egne f. Ex. i Lærdal og Sogndal. I Vindhellen, 1200— 1300', fandt jeg Blade af en Lappa, rime- ligvis denne. Jeg har desuden bemærket lignende Blade — 203 — ved LysterQorden, i Aardal, Urland; W. har fundet dem ved Vig, Sverdrup ved Balestrand. Anm. Jeg har noteret L. tomentosa Lam. som forekom- mende paa Syrstrand. Jeg har desværre mistet Exemplarerne af denne, før de vare critisk grandskede, og tør derfor ikke optage den i Sogns Flora. liapsana L. 339. communis L. H. o. h. gjennem hele Sogn lige ud til E vind vig og Sulen, kun i de lavere Egne. CidioriuBn L. 340. Intybus L. M. sj.: Ytre Kroken i Hafslo, for- modentlig forvildet (Bl.). Hypoehæris L. 341. maculata L. M. sj.: Kaupanger; Hafslo. 342-. radieata L. Alm. i ydre Sogn fra Værholmen og lige ud til de yderste Øer (Utvær). lieoiitodoii L. 343. autumnalis L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Under Formen ß Taraxaci, som jeg paa Øerne bemærkede endog i de laveste Egne, stiger den paa Fjeldene op næsten til og til Vgr. Hgr. : Skogadalsnaasi lidt over 4600'; Horungerne 4200'; Fjærland 3200'. ISoncliiis L. 344. arvensis L. Tem. alm. ud til Værholmen og AaQorden. 345. oleraceus L. Tem. alm. ud til Værholmen. Anm. Jeg har med et ? noteret S. asper Vill. for Syrstrand. liActuca L. 346. muralis Don. Tem. alm. ud til Bøfjorden, Aafjorden og indre Sulen (Kraakevaag), Hgr, : Aardal 1200—1400', — 204 — TapanLaciim L. 347. officinale Web. M. aim, lige ud til Skjær- gaarden. Paa Fjeldene gaar den op over Vidiegrændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi næsten til Toppen 5000'; Skagastøls- tinderne 4400' ; Jordalen 4600' ; Vig paa Toppen af Løvruste 4000'; Fjærland 4000—4100'. 348. corniculatum Kit. H. o. h. i indre Sogn: Kaupanger; Lærdal; Sogndal; Hafslo ved Hillestad (W.) og ytre Eikum. Hgr,: Lærdal 1500'; Urland paa Glimmerski- ferne til 3100'. Crépis L. 349. tectorum L. Alm. i indre Sogns lavere Egne, mod Vest til Vig. Neppe synderlig høiere end 1000'. (Lierne ved Nystuen Bl.). Jflulgediuni Less. 350. alpinum Less. Alm. især i Fjeldlierne, mod Vest til Evindvig (W.) og Lifjeld. Undtagelsesvis træfifer man den i de laveste Egne, f. Ex. ved Porten paa Lifjeld lige ned til Søen, ved Vadem nedenfor Fossen 800 — 900', ved Fjærlandsfjorden næsten ned til Søen, paa Stedjeaasen i Sogndal og i Vettisgjelet i Aardal kun 800 — 1000'; i den subalpinske Region (i ydre Sogn ved 1000', i indre ved 1500 — 2000') bliver den hyppigere og stiger op i Vidiere- gionen. Hgr.: Skogadalsnaasi 3800'; Fanaraaken 3900'; Fjærland 3000—3100'. Hieracium L"") 351. Pilosella L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Fortun 2800'; Gaupne 2900'; Vig i Storaskaret 2900'. *) Hieracierne ere bestemte af Prof. E. Fries og Lector C. J. Lindeberg. Foruden de her anførte Former har jeg endnu endel andre, ßom ikke kunne henføres til nogen af de beskrevne Arter. — 20d — 352. Auricula L. M. aim. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Fortun 2900' (Gjæssingene); Gaupne 2900'; Vigl Storaskaret 2900'. 353. floribundum Wimm. Lindeb. Hier. Scand. exs. n. 6. H. sueeicum Fr. Herb. norm. XV, 11. Sj. : Evindvig? Vadem (L.). ?354. Bljttianum Fr. Bjørgaa i Urland. 355. decolorans Fr. Sj.: Fanaraaken i Lierne mod Helgedalen 3200', Dalarsteiggroen ved Næsbø i Urland øverst i Birkelierne 3000'. * flam m eu m Fr. Herb. norm. XVI, 11. Hier. Eur. n. 19, Lindeb. Hier. Scand. exs. n. 10. Fanaraaken med H. decolorans og aurantiacum ; Skogadalsnaasi omtrent ved Birkegrændsen 3600' (L.) ; Tjen 3700' (W.). 356. aurantiacumL. Fortun: Optunsbakkerne (Bl.) Fanaraaken i Lierne mod Helgedalen 3200'; Toten ved Bale- strand omtr. 1000' Sverdrup (?). 357. cymosum L. * pubescens Lindbl. Fr. Epicr. Herb. norm. XHI, 12. M. sj.: Vadem i Ytterdalen faa Fod over Søen. ?358. dubium L. strigosum. urland: Ravnanaasi over Bgr. 3500—4000'. ?359. se ti ger um Fr. reductum Epicr. p. 38. 39. Sy mb. p. 33. (Fr. in litt.) H. cymosum-hirsutum (if. Lindeb.) Kurvene i en uregelmæssig Kvast; Stengelen faabladet, ligesom Bladene især henimod Grunden stærkt og langt hvidhaaret. H. o. h. : Veitestrand ved nordre Næset (med en glattere Form, som nærmer sig H. præaltum) ; Stedjeberget; Kjølsuren ved Gaupnefjord (W.); Afdal i Aar- dal 1200'; Indrebygden i Hafslo; Eikuren (W.). 360. alpin um L. Alm. paa Fjeldene lige ud til Lifjeld. Paa Glavær udenfor Evindvig paa sumpige Enge i — 206 — Havets Niveau; Fossen ved Vadem 1300'; først alm. ved Birkegrændsen, hvorfra den stiger op over Vidiegrændsen. Hgr.: Skogadalsnaasi 4700'; Dvrhaugtinden 5100—5200'; Urland 4800' (W.); Jordalen 4600' (mindst); Fjærland 4300'. 361. nigrescens Willd. H. atratum Fr. sec. Lindeb. Hier. exs. n. 26. I den til Sogn hørende Del af JotunQeldene h. o. h. fra den subalpinske Region, f. Ex. i Fleskedalen, til og over Birkegrændsen. 361 b. commutatum Lindeb. i Hartm. Fl. ed. 10. Jo tunfj eldene. 362. cæsium Fr. Alm. ud til Evindvig. Paa Fjel- dene overskrider den Birkegrændsen : Kvandalseggen, Vinde- dalen omtr. til 3000'. 362 b. subcæsium (Fr.) Lindeb. i Hartm. Fl. ed. 10. Lervig. 363. rupicolum Fr. Hier. Eur. n. 72 b (fere). Lærdal: Vindhellen (Rob. Collett et ipse). ß Heuffelii Fr. Epicr. p. 83. Teni. sj. paa Skifere i Fjeldegnene: Storaskaret i Vig (3000'), Ravnanaasi (3500— 4000'), Fjærlandsæte i Leganger 3000'. 364. m ur o ru m L. (at non tjpicum Fr. in litt.) Alm. ud til Hyllestad. Paa Fjeldene til og lidt over Birke- grændsen (?) f. Ex. i Jotunfjeldene. 365. vulgatum Fr. Alm. ud til de ydre Øer, hvor en glat Form forekommer. Tem. sj. paa Fjeldene saasom * paa Fanaraaken (3200'?). ß irriguum Fr. Nedenfor Morkefossen i Aardal. ?366. diaphanum Fr. Herb. norm. H, 11. M. sj.: Sogndalen. ?367. DovrenseFr. Vadem ved Indredalselvens Ud- løb, Hoveaasen i Vig, Meisuren, Skarsbø i Sogndal, Ladvig, Fleskedalen (2300'), Birkelierne ved Dalarsteiggroen nær — 207 — Næsbø i Urland (3000'). De paa disse Steder indsamlede Former ere indbyrdes afvigende, men høre nærmest til Grup. pen Alpestria Fr. Enkelte af dem ere rimeligvis nye Arter. 368. protractum Fr. (sp. ab H. Dovrensi diversa Fr. in litt.) Herb. norm. XV, 9. Sogndalen. 369. pallidum Riv. cri ni g e ru m Fr. Indre Sogns lavere Egne h. o. h. : Urland, Kaupanger, Vindhellen i Lær- dal, (Sogndal? Veitestrand?). ?370. argenteum Fr. (sec. Fr. in litt.) Fresvig. ?371. saxifragum Fr. Hier. Eur. n. 80 (omnino)Evindvig. 372. lapponicum Fr. Sogndalen. ?373. Norvégien m Fr. Fatleberget i Leganger. 374. tridentatum Fr. H. o. h. i indre Sogn f. Ex. i Sogndalen og Vig. ß longifolium. Sogndalen, Almeskoven ved Kroken. Y subvulgatum. Sogndal, Kaupangerskoven. 375. G o th i cum Fr. H. o. h. i indre Sogn: Nærø- dalen, Aardal o. s. v. ß angustifoliu m. Sogndal. y latifolium. Sogndalen, Leganger o. s. v. Ö pu mil um Fr. Herb. norm. II, 14. I Skjærgaar- den: Odderkalven, Glavær, Hillø. If. Lindeb. er denne en ny distinct Art. ?376. rigid um Hartm. H. o. h. : Sulen, Fjærland; Styggeteigene i Sogndal (luxurierende). ?377. Lycopifolium Fr. Sulen i Mængde paa Nøst- h ol m en. 378. corymb os um Fr. Aardal (til 1000', mindst); Bojum i Fjærland; (Ytredalen ved Vadem in subalpinis?). 379. crocatum Fr. Njøsedalen i Leganger; Indre- bygdcn i Hafslo; Aardal; Krokegjelet ved Kroken (W.); Dalarsteiggroen i Urland (3000'); Sogndal. — 208 — ß angustifolium. Bojum. 380. Prenanthoides Vill. Tem. alm. i de subal- pinske Lier, især i indre Sogn, sj. lige nede ved Søen f. Ex. i Meisuren (W.). Hgr.: Fleskedalen 2300'; urland 2800'. Den gaar rimeligvis endnu høiere. 381. n. sp. (forma summopereinsignis Fr. in litt.) hen- hørende enten til H. Prenanthoidis eller H. Dovrensis Gruppe. Den skiller sig fra H. Prenanthoides ved færre Stengel- blade, hvoraf de nedre længere stilkede, meget forlængede oprette Blomsterstilke, større Kurve. M. sj. : nedenfor Morke- fossen i Aardal. ?382. s tri c tu m Fr. Justedalen; Fanaraaken (3200'). ?383. æ s ti vu m Fr. var. pernobilis (Fr. in litt.) H. virescens Sonder. Almeskoven ved Kroken, Stedjeberget i Sogndal. 384. umbellatum L. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden, men kun i de lavere Egne. Araciuni Less. 385. paludosum Less. M. alm. ud til Evindvig og Sulen. Hgr.: Fortun 2900'; Sendebotten i Jordalen omtr, til Birkegr. (W. & L.); Urland paa Gleimsnaasi tem. h. o. Birken 3500'. 36. Lobeliaceæ Juss. liobelia L. 386. Dortmanna L. Kun i de vestlige Egne, saa- som ved Vadem, Bøfjorden og i Sulen (Kaldgrav, Tung- odden, Kraakevaag). W. har fundet den ved Evindvig og paa Hiseren, en 0 udenfor Evindvig. 37. Campanulaceæ Juss. Campanula L. 387. Cervicaria L. M, sj.: Vig i indre Galden (W.), Urerne ovenfor Afdal i Aardal 1700'. ~ 209 — 388. la ti f o li a L. Jkke sj. i indre Sogn ud til Fjær- land, Balestrand (Sverdrup) og Vig. I ydre Sogn har jeg seet den ved Aatjorden, Bøfjorden og Lifjorden. Hgr. : Urland til Rjum, Aardal i Urerne ovenfor Vetti og Afdal (1700'). Den forekommer under to Former: a major. Større med lysere blaa, næsten hvide Blomster. ß minor. Lavere af Vœxt, med blaa Blomster, der ikke paa langt nær ere saa store som hosForeg., forholds- vis bredere Bæger- og Kronflige. 389. rapunculoides L. Ukriid i Kaverne paa Bale- strand (Sverdrup) og ved Værholmen. 390. ro tun di folia L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Den stiger paa Fjeldene som ß al pi c ola op i Vidiebeltet, undertiden endog over Vidiegrændsen. Hgr.: Skogadalsnaasi 4200'; Horungerne 4200—4300'; (Urland 3400' (W.)); Jordalen 4300'; Vig 3500'; Fjærland 3000—3100'. Y pa r vi fl ora. Kronerne meget mindre end hos den alm., næsten hvide. H. o. h. i de lavere Egne f. Ex. i Nærødalen, Sogndal etc. 38. Rublaceæ Juss. Galicia» L. 391. boreale L. M. alm. i indre Sogn. I ydre Sogn har jeg seet den ved Aafjorden og i Sulen (Kraake- vaag). Hgr.: Fortun 2900'; Gaupne 2900'. 392. tri fid um L. M. sj.: Lærdal ved Maristuen 2500' (Fl. D., Sommerfelt). 393. palustre L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Gaupne 2700'. 394. uliginosum L. Alm. i indre Sogn. I ydre Kyt Mag. f. Naturv. 14 — 210 — Sogn synes den at være sjeldnere. Den er her bemærket ved Evindvig (if. L.) og Bøfjorden. Hgr. : Fortun 2100 — 2200'; Gaupne 2700'; Vig 2200—2300' (L.). 395. saxatile L. I de vestligere Egne alm. fra Balestrand (500—600' L.) ud til Aafjorden, Bøfjorden og Øerne udenfor Evindvig. Saaes ikke i Vig. 396. verum L. M. alm. i indre Sogn, mod Vest til Balestrand (Sverdrup) og Vig. I Fjærland saa jeg den ikke, hellerikke i Justedalen eller paa Veitestrand. Hgr.: Fortun 2800'; Vig til Birkegrændsen i Storaskaret 2900'. 397. triflorum Mich. M. sj. : Aardal i Urerne og Krattene ovenfor Vetti 1200 — 1300' sammen med Asperula, Cinna etc. 398. Aparine L. M. alm. paa Strandkanter, i Urer etc. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr. : Aardal 1500'; Lærdal til Husum 900'. Ifølge Bl. skal den ogsaa voxe ved Sætrene paa Fj eldene i Sogn. Asperula L. 399. o do ra ta L. Tem. alm. i Stenureriie og stenede Krat lige ud til Aafjorden, Lifjeld og Sulen (Kraakevaag). Hgr.: Fjærland i de subalpinske Lier 1000'(?) ; Veitestran- den ved nordre Næset 800 — 900'; Aardal i Urerne ovenfor Afdal 1700' og Vetti 1500'. 39. Lon i cere æ Endl. liiiiiaæa L. 400. boreal i s L. M. alm. ud til Bøfjorden og Evindvig. Hgr.: Utledalen i Vidieregionen 3800' (W.); Lærdal ved Maristuen (Lindblom) ; paa Filefjeld over Birke- grændsen (Bl.); Horungerne 3200'; Urland 3100'; Vigl Storaskaret 2900'. liOiiicera L. 401. Periclymenum L. Alm. i ydre Sogn fra Balestrand (Sverdrup) lige ud til de yderste Øer (Utvær). Den mangler i Vig. Hgr. : Vadem 800—900'. Vibiirnuiii L. 402. Op ul us L. Tem. alm. ud til Evindvig og indre Sulen. Hgr.: ved Evindvig omtrent til Bgr. 1000' (W.); forresten har jeg aldrig seet den uden i de lavere Egne. 40. 0 I e a C e æ Lindl. FraiLiniis L. 403. excelsior L. Tem. alm. i de laveste Egne ud til Evindvig og indre Sulen (Kraakevaag). - 41. Gentianeæ Juss. Ceii flana L. 404. purpurea L. Sj. og kun paa de sydligste til Voss, Hardanger og Hallingdal grændsende Fjelde. Den voxer i Jordalen mellem Nærøfjorden og Voss, hvor W. & L. samlede den i Birkeregionens øvre Del (3000') i Sende- botten ovenfor Sætrene Rørdotten. Den skal ogsaa voxe flere- steds i Urland saasom i Myrdalen, Opsedalen og paa Syd- siden af Sauenuten (paa sidstnævnte Sted lidt over Birke- grændsen). Jeg har samlet den ved Næsbø i Vasbygddalen i Urland, hvor den voxte i de øvre Birkelier ved Dalars- teiggroen. Jeg bestemte her dens laveste Grændse til 3038'; ifølge Bøndernes Udsagn skal den ei være sjelden i Birke- regionens øvre Del ved Næsbø og Østrebø, og den skal ogsaa voxe i Stemberdalen. Den gaar neppe høit over Birkegrændsen, ifald den overskrider denne. 405. nivalis L. H. o. h. paa Fjeldene i indre 14* — 212 ~ Sogn: Gaupne paa Fjeldene i Engedalen 2900'*, ved Hor- ungerne (Bi.) Klypenaasi (Sverdrup) og paa Fanaraaken ; Utledalen; Maristuen i Lærdal 2500' (Myrin); Urlandsfjeldene tem. alm. fra 2100' (Belskaar og lille Bergkvam) og 2500' (Seltuft) til 3500 — 3600' (Ravnanaasi, Skaarsnaasi, Haa- bergnaasi etc); Jordalen i Vidieregionen paa Vassætnipa; Vig (Storaskaret 2900', Løvruste 3500'). Hyppigst omtrent ved Birkegrændsen. 406. tenella Rottb. M. sj.: Tjen f. Ex. paa Slottet (Doctor Printz). 407. campes t ris L. Tem. alm. lige ud til Aafjor- den, Sulen og Hillø udenfor Evindvig. Hgr. : utledalen ved Skogadalsbøen 2900'; Urland paa Haabergnaasi h. o. Bgr. 4000' (W.); Gaupne 2900'; Vig i Storaskaret 2900'. ß nana. Meget liden i alle Dele, ofte neppe Va" høi, næsten stengelløs med enlige smaa hvide Blomster. Sammen med Hovedarten paa Fjeldene i Engedalen i Gaupne 2900'. ]?Ieiiyaiitl&es L. 408. tri folia ta L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr. : Tyen 3700' (mindst); store Utledalen 3100'; Horungerne 3000' (mindst); Urland 3700'; Gaupne 2700'; Vig 2600'; Fjærland 2800'. 42. L a b i a t æ Juss. Mentha L. 409. a r ven sis L. Tem. alm. ud til Værholmen, neppe høiere end 1000'. Oris::aniBflM L. 410. vulgare L. M. alm. i indre Sogn, mod Vest til Fjærland, Balestrand og Vig. Hgr. : Lærdal 1200—1300'; Aardal i Afdal 1700'. — 213 — CaianiintSia Mønch. 411. Acinos Clairv. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Syrstrand og Vig. Hgr. : Lærdal 1200—1300'^ Aardal i Afdal 1700'. CliiiopofSiiini Møneh. 412. vulgare L. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Vig. Balestrand og Fjærland. I ydre Sogn har jeg kun seet den vedLifjorden. Hgr. : Lærdal 1200— 1300'; Aardal i Afdal 1700'. Paa Veitestranden har jeg seet den med hvide Blomster. PriiHella L. 413. vulgaris L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Utledalen ved Skogadalsbøeu 2900'; Fortun 2200'; Gaupne 2900'; Vig til Bgr. (Løvruste, Storaskaret) 2900'; Fjærland ikke til Bgr. Varierer med lyserøde Blomster, f. Ex. ved Bøijorden. SciitelHaria L. 414. galericulata L. Alm. især paa Strandkanterne lige ud til Skjærgaarden. liamisiiii L. 415. album L. M, sj. : Ytre Kroken i Hafslo i stor Mængde (allerede bemærket af Bl.). 416. intermedium Fr. Alm. i indre Sogns lavere Egne. 1 ydre Sogn synes den at være sjeldnere. Jeg har med et ? noteret den som gaaende lige ud til Evindvig. Anm. L. purpureum L. noteret for Glavær udenfor Evindvig og L. incisum W. for Nærødalen af Bl. ; men begge ere usikre. Galeopsis L. 417. Tetrahit L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Fortun 2800' (ved Heilebakken) ; Aardal 1500': Yig i Storaskaret til Bgr. 2900'. Var. med hvide Blomster. 418. versicolor Curt. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Neppe meget over 1000', — 214 — Stachy8 L. 419. sylvatica L. Aim. i Urer og Krat lige ud til Evindvig og indre Sulen. Hgr. : Aardal i Afdal 1700', ovenfor Vetti 1000'. Anm. S. ambigua Sm. opgives af Hartm. at være alm. i Ber- gens Stift. Jeg har ei seet den i Sogn. 420. palustris L. Alm. i de lavere Egne lige ud til Skjærgaarden, saavel i Ågre som paa Strandkanterne. Ajiiga L. 421. pyramidalis L. Tem. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr. : Tyen 3700' (mindst) ; Skogadalsnaasi 4000'. ß gl a b ra ta. Fr. Herb. norm. XV, 20. Brosvigsaata ved Evindvig over Bgr. 1100—1200' (W.); Ravnanaasi i Urland over Bgr. 3800' (W.); Vaarefjeld i Engedalen, (Gaupne) ca. 2900'; Totenfjeld paa Balestrand omtr. 2000' (Sverdrup). 43. Aspe rif 0 I i æ L. j^tenliaiuiiiaria R ebb. 422. maritima Rchb. Sj.: Aardalstangen (allerede bemærket af Chr. Smith) ; Vigøren. Iiitlios|>ei*itBiiiii L. 423. officinale L. M. sj. : Eikuren ved Lyster- fjorden. liycopsis L. 424. arvensis L. Tem. sj. i indre Sogns laveste Egne: Lærdal, Aardal, Urland, Syrstrand ; Fimreite (W.). Myosotis L. 425. palustris L. M. sj.: Lervig ved Bøfjorden (Cand. real. S. Lie); Lærdal (Somf.). 426. cæspitosa Schultz. Tem. alm. ud til Sulen og (if. W.) Evindvig. — 215 — 427. sylvatica Hoffm, Alm. paa Fjeldene i indre Sogn. I ydre Sogn har jeg kun bemærket den ved Bøfjor- den, hvor den ved Lervig voxer lige nede ved Søen. Ogsaa i indre Sogn undtagelsesvis i de lavere Egne f. Ex. ved Nærø- ijorden lige ned til Søen; Lærdal strax ovenfor Blaaflaten (W.); Aardal i Vettisgjelet. Først i den subalpinske Region fra 2000 — 2500' bliver den hyppigere og stiger høit op i Vidiebeltet. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Horungerne 3900 — 4000'; Fjærland 3000'. 428. arven si s HofFm. M. alm. lige ud til Skjær- gaardens yderste Øer (Utvær). Hgr. : Fortun ved Farnin- gerne 2100—2200'; Maristuen i Lærdal 2500' (Lindblom); Utledalen ovenfor Skogadalsbøen 2800' (W.). 429. hi sp id a Schlecht. M. sj. : Husø i Sulen. 430. s tri c ta Link. Sj. i indre Sogn: Syrstranden (Sommerfelt) ; Læidal (allerede bemærket af Lindbl. og Somf,) mindst til 2000' (til Morkdalen ovenfor Hæg); Meis- uren udenfor Fimreite. * Asperiig^o L. 431. pro cum ben s L. H. o. h. i indre Sogn: Kau- panger ; Lærdal op til Hæg 1400' og Maristuen 2500' (Lindbl.); Urland; Sj^rstrand ; Sogndal fleresteds ved Fjorden (W.); Rønei i Gaupne (W.); Aardal; Fiskebodøen i Tyen 3700' (if. Dr. Printz). EehiBfio^perniiBm Sw. 432. Lap pul a Lehm. H. o. h. i indre Sogn: Lær- dal til 500' (allerede bemærket af My rin (fe Lindbl.), Urerne ved LysterQorden f. Ex. Kirsebærbergene og Eikuren, Sogn- dal fleresteds i Urerne ved Fjorden, urland nedenfor Almen i Vasbygddalen. y^squarrosum. I Urerne. 433. deflexum Lehm. Sj. i indre Sogn ; Ved ^ 2J6 ^ Ljsterfjorden f. Ex. Kirsebærbergene ved Urnœs, Kjøleuren, Eikuren, Almeskoven ved Kroken ; Lærdal fleresteds if. Sommerfelt til strax nedenfor Maristuen 2-200—2300' og if. Bl. til Stiftsdelet paa Filefjeld 3000' (?); Urland. 44. Convolvulaceæ Endl. CoilTOlTllltlS L. 434. sepium L. Sj. : Balestrand (allerede bemærket af Lindblom) -, Syrstrand ved Njbø. 45. Cuscuteæ (Endl.). Ciisciita L. 435. europæa L. M. sj.: Syrstrand ved Njøselven og paa Stranden nær Hermansverk. 46. Polemoniaceæ Vent. Polenionliini L. 436. cæruleum L. Sj.: Lærdal strax nedenfor Mari- stuen 2200—2300' (BI.), Hæg 1400' (Lindblom), Ryum i Urland, henved 1500') ; Fiskebodøen i Tyen 3700' (Dr. Printz). 47. Solanaceæ Juss. H^'oscyaoius L. 437. niger L. M. sj.: Lærdal ved Lysne (Myrin) og Blaaflaten. (Legangers Kirkegaard?). l§olaiiiini L. 438. Dulcamara L. H. o. h. i indre Sogn: Urerne ved Lysterfjorden, Lærdal, Sogndal, Syrstrand, kun i de laveste Egne. 48. Scrophularineæ Endl. Verbascnnt L. 439. Thapsus L. Ikke sj. i indre Sogn: Urland (Somf.); Nærødalen :^ Fresvig; Urerne ved LysterQorden ; — 217 — Sogndal; Aardal op til Vetti og Urerne i Afdal 1700'; mod Vest til Vig (W.) og Balestrand (Sverdrup). 440. nigrum L. Alm. i indre Sogn mod V. til Vig og Fjærland. I ydre Sogn har jeg kun seet den ved Hellem ved LiQorden. Hgr. : Lærdal til ovenfor Bjørlaug (Lindbl.) og ved Hæg 1400—1500': Aardal i Afdal 1700'. ß al bi fl or um. Med hvide Blomster, urland ved Elven mellem Vasbygd våndet og Vangen. §eroplftiilc«i'ia L. 441. nodosa L. Alm. lige ud til Evindvig (W.) og ydre Sulen. Hgr. : Veitestrand 800—900' (mindst) ; Aardal i Afdal 1700' og ovenfor Vetti 1500'- liiiiarla Mill. 442. vulgaris Mill. Alm. i indre Sogn; gaar ud til Vadem. Jeg har noteret den for Evindvig eller Bøfjorden. Hgr.: Vig nedenfor Storaskaret 2300'; Aardal i Afdal 1700' og ovenfor Vetti 1500'. Digitalis L. 443. purpurea L. Alm, i ydre Sogn lige ud til Skjærgaarden. Paa Sydsiden af Fjorden gaar den ei engang ind til Vig, medens den paa Nordsiden trænger ind til Bun- den af Fjærlandsfjorden og Henjumsdalen i Leganger, hvor jeg har seet den mer end mandshøi og med ligetil 126 Blomster. Hgr.: Evindvig 1350'; i Fjærland og Leganger naar den ikke paa langt nær Birkegrændsen. Den skal variere med hvide Blomster. liimosella L. 444. a qua ti ca L. Sj. : Vadem: Lærdal? Teronica L. 445. serpy llifolia L. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr.: Utledalen 2900 — 3000'; Oscarsvarden ved Horungerne 3700'; Vig over Bgr. 2600'. /^5l^ / ^(LlBRARYjl \ — 218 — K.y 446. alpina L. Alm. paa Fjeldene fra Birkeregionens øvre Del til over Vidiegrændsen, mod Vest tilVadem. Den forekommer kun undtagelsesvis i de lavere Egne, f. Ex. ved Foden af Bræerne i Fjærland 150 — 400'. Hgr. : Skogadals- naasi 4900'; Skagastølstinderne 4400'; Jordalen 4600'; Vig 4000' (mindst) ; Fjærland 4000— 4100'. Varierer med hvide Blomster ved Vig (Somf.). 447. s axa ti li s L. (fil.) Alm. paa Fjeldene i indre Sogn, mod Vest til Vig. I Fjærland saa jeg den ikke. Den synes at være hyppigst paa Skiferne. I Vettisgjelet i Aardal gaar den ned til 800—900'. I Urland ved Seltiift- vand og i Vasbygddalen ned til 2100—2200' paa Skiferne. Først ved eller lidt nedenfor Birkegrændsen bliver den hyp- pigere og stiger op i Vidiebeltet. Hgr. : Skogadalsnaasi 3800'; Horungerne 3700'; Vig 3600'. 448. officinalis L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr.: Utledalen ved Skogadalsbøen 2800'; Horungerne 3000—3200'; Vig til Bgr. 2900' (Storaskaret Æc). 449. Chamædrys L. Alm. ud til Evindvig og indre Sulen. Hgr.: Vig i Storaskaret 2900'; Aardal 1500'.. 450. Beccabunga L. M. sj. : Engedalen i Gaupne 2500'. 451. s cute 11 a ta L. M. sj.: Sogndal, Kaupanger, Hafslo i Indrebygden. Til 1500'. 452. arvensis L. H. o. h. gjennem hele Sogn, men ikke alm. : Fortun over Korngrændsen 2500'(?) (Bl.) ; Urland; Syrstrand ; Sogndal paa flere Steder i Urerne ud til Meis- uren og Fimreite; Balestrand? (Sverdrup); Værholmen; Evindvig; Nøstholmen i Sulen. 453. agrestis L. H. o. h. i indre Sogn: Balestrand (Sverdrup); Kroken ; Aardal; Urland. Varierer med hvide Blomster. — 219 — Euphrasia L. 454. officinalis L. M. aim.; (gaar lige ud til Evind- vig og Skjærgaarden?). Paa Fjeldene stiger den høit op over Birkegrændsen og aldeles dvergagtig til og over Vidie- grændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi 4400'; Horungerne 4400 — 4500'; Urland 3200' (W.); Vig 3500'; Fjærland 3000'. .455. gracilis Fr. Herb. norm. II, 30. Sulen: Kraake- vaag, Hiisø (fee, og rimeligvis fleresteds i ydre Sogn. Bartsia L. 456. alpina L. Alm. fra den subalpinske Region til over Vidiegrændsen, især i indre Sogn; mod Vest gaar den dog lige ud til Skjærgaarden, hvor jeg paa Hillø og ved Kraakevaag har seet den i Havets Niveau. Ogsaa i de øst- ligere Egne har jeg af og til fundefc den meget lavt f. Ex. ved Foden af Suphellebræen 150', Nigaardsbræen 1000', Vettisgjelet 800— 900'. Hgr.: Skogadalsnaasi 5000'; Skaga- stølstinderne 4400'; Urland 3600' (W.); Fjærland 3800'. PediciiSaris L. 457. palustris L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Fortun 2800'. 458. syl "V a ti c a L. Alm. i ydre Sogn fra Skjær- gaarden ind til Maaren, Kirkebø (Myrin) og Vadem. Hgr. : Lifjeld over Trægrændsen 1000—1500'; Bøflorden 1100— 1200' (mindst); Vadem 1800—2000'. Varierer med hvide Blomster. 459. lapponica L. Alm. paa de østligste Fjelde: i .lustedalsn, ved Horungerne, i Utledalen og Aardalsfjeldene, ved Tyen, paa Filefjeld, i Lærdal og paa Fjeldene i Urland. I Lærdal har jeg seet den kun 1500' i Sendalen, i Vettis- morki øverst i Furebeltet 2700', ved Seltuft i Urland 2600'. Den er hyppigst i Vidiebeltet og stiger paa Skagastølstin- derne op til 4400', paa Skogadalsnaasi til 4900'. — 220 — ^i 460. Oederi Vahl. M. &j. 3500—4000': Skagastøls- botten ved Horungerne (Naumann Bejtr, II p. 182) ; Slot- tet ved Tyen (Dr. Printz). Rhfiiantliiis L. 461. major Ehrh. M. sj.: Lærdal. 462. minor Ehrh. M. alm. lige ud til Skjærgaardens yderste Øer (Utvær). Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'; Fortun 2900'; Gaupne 2900'; Vig i Storaskaret 2900'. Iffelampyriiiti L. 463. pratense L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Horungerne 3100'; Utledalen 3000' (mindst); Jordalen 3800'; Vig 3600'; Vadem 2600'. 464. sylvaticum L. Alm. ud til Bøfjorden og Evindvig. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Horungerne 3400 — 3500; Jordalen i Vidieregionen 3200—3500'; Evindvig 900' (V^.)- * al pi num: med oventil hvidlodden Stengel, de øvre Blade og Bægeret mørkviolette, Kronen orangefarvet. Tyen i Vidielierne ved Slottet 3700—3800'. 49. Utricularieæ Endl. Ctricnlarla L. ?465. negle c ta Lehm. Fr. Herb. norm. VHI, 11 Evindvig fleresteds , steril og derfor ikke ganske sikker (V^. (fe L.). 466. minor L. Vettismorki i Aardal 2200' steril (V^). Pingcificula L. 467. vulgaris L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4600'; Horungerne 3900—4000'; Ur- land 3700'; Jordalen 3500'; Vig paa Løvruste til 4000'; Gaupne 2900'; Fjærland 3000—3100'; Vadem næsten til Bgr. 2500'; LiQeld over Trægrændsen 1000—1500'. — 221 — 50. P r i m u I aceæ L. Aiiflrosaee L. 468. sep ten tri on alis L. M. sj. : Lærdal (Bl.). Jeg saa den her ved Blaaflaten. Primula L. 469. acaulis Jacq. Tem. aim. i de vestligste Egne: Hillø ved Evindvig, Sulen, Aaljorden, Bøfjorden, Værholmen. Anm. I Blytts Dagbog fra hans Reise i 1822 anføres med et ? P. acaulis for Lærdal. Jeg anser det for høist usandsynHgt, at den skulde findes der. Muligvis turde P. veris L., som jeg forre- sten ikke bar seet i Sogn, forekomme der. 470. s co ti ca Hook. Tem. sj.: Lærdal i Vindhellen 1200—1300' (R. Collett) og paa Engene ligeoverfor Hæg 1400' ; Urland fleresteds kun paa Lerglimmerskifeme : ovenfor Vinjum omtr. 2000'), ved Belskaar og lille Bergkvani 2100', Skaars- naasi og Ravnanaasi til 4100 — 4200'^ Vig paa Løvruste og paa Lerglimmerskifeme i Storaskaret 2800 — 2900'. Den i Sogn forekommende Form har sjelden flere end 3 — 4 Blom- ster i Skjærmen. GlauüL L. 471. maritima L. Alm. fra Skjærgaarden lige ind til de inderste Fjordarme f. Ex. Lysterfjorden, Lærdalstjor- den, Urlandsfjorden etc. ]Va«i»il9iir^ia Mönch. 472. thyrsiflora Rchb. Sj. : Nageløren i Soeidal; Bøfjorden?; Evindvig. liyiKisnaeSftia L. 473. vulgaris L. H.o. h.: Urland; Vig; Sogndal: Balestrand (Sverdrup); Fjærland?; Bøfjorden; Evindvig. 474. ne m or um L. M. sj.: Værholmen (L.); Aafjcr- den ved en Bæk inellem Hyllestad og Myklebust og i Li? rne under Lifjeld til 500-600'. — 22% — Vrientalis L. 475. europæa L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Lifjeld over Trægrændsen 1000 — 1500'; Jordalen 4300'; Vig (4000') og Skogadalsnaasi (4600') til Vidiegrænd- sen; Urland 3500' (W.) ; paa de høieste Lokaliteter varierer den med rosenrøde Blomster. 51. Ericaceae Endl. Erica L. 476. Tetralix L. Alm. i ydre Sogn fra Værholmen ud til Skjærgaarden. Hgr. : Bøfjorden 1100—1200' (mindst); Værholmen over Bgr. 1800'. 477. cinerea L. Evindvig (sec. Hartm.) Jeg har kun seet den paa Øerne, saasom paa Hillø ved Evindvig og paa mange Steder paa Sulen f. Ex. ved Kraakevaag, Tungodden, Kaldgrav, paa Laagøen, Odderkalven, Olderøen, Nøstholmen, Inderøen. Calluna Salisb. 478. vulgaris Salisb. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr.: Tyen 3800' (mindst); Skogadalsnaasi 4400'; Horungerne 3200' (mindst) ; urland 3500' (W.); Vig og Jordalen 3200—3300'; Vadem 2700—2800'. Varierer med hvide Blomster. PliyBlodoce Salisb. 479. cærulea Salisb. M. alm. fra den subalpinske Region paa Fjeldene ud til Vadem. Kun undtagelsesvis i de lavere Egne: Sogndalsvandet 1550'; Hafslo 800' (W.); Aardal ved Elven ovenfor Vetti 800—900'; Fjærland i Bo- jumsdalen 300—400' og ved Foden af Suphellebræen 150'. Hgr.: Skogadalsnaasi 5000'; Jordalen 4300'. Anclroin«^cla L. 480. polifolia L. Alm. lige ud til Skjærgaarden. — 223 — Hgr. : Utledalen i Skogadalen og store Utledalen 3100'; Horungerne 3200'; Urland i Vindedalen 2900—3000', paa Ravnanaasi 3700'; Jordalen 2800—2900'; Syrstrand 2800'; Vig 2200'; Værholmen til Bgr. 1600'. 481. hypnoides L. Tem. alm. paa Høifjeldene i indre Sogn, mod Vest til Vadem. Den viser sig først ved eller over Birkegrændsen, er hyppigst i Vidiebeltets øvre Del og stiger op til Snegrændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi paa Toppen 5100'; Urland paa Ljosbergnaasi 5100'; Haa- bergnaasi 5300' (W.); Jordalen 4600'. Arctostapltylos Adans. 482. officinalis W. & Gr. Tem. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4200'; Horungerne 4100'; Tyen 3700—3800' (mindst) ; Urland 3500' (W.); Jordalen i Vidieregionen 3200—3500'. 483. alpina Spr. Alm. paa Fjeldene gjennem hele Sogn fra den subalpinske Region. 1 de vestligste Egne har jeg fundet den i Havets Niveau eller kun faa Fod over dette paa flere Steder f. Ex. ved Aafjordeu, i Sulen (Lek- næssund, Buskø), Evindvig, Gulen og Øerne derudenfor (Fondøen, Hiserøen, Hillø, Glavær). Hgr.: Skogadalsnaasi 4630'; Jordalen 4300'; Vig 4000' ; Evindvig paa Toppen af Slængesolkletten 1700'. Oxycoceiis Pers. 484. palustris Pers. Tem. alm. ud til Øerne uden- for Evindvig og Lihelleren i Sognesøen. Hgr. : Horungerne (steril) 3700'; Store Utledalen 3100'; Syrstrand 2800'; Vig og Urland 2200'. Den almindeligste Form er meget smaa- bladet og bar smaa Blomster og Bær (0. microearpus Turez.); den storbladede er langt sjeldnere og forekommer kun i lavere Egne. Charakteren af de glatte og lodne Blomster- — 224 — stilke er variabel. Den smaabladede har dem undertiden glatte, undertiden lodne. Vaceiiiiiini L. 485. Vitis idæa L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr. : Dyrhaugtinden 5100—5200'; Skogadalsnaasi 4900'; Urland 4800' (W.); Jordalen 4600' (mindst); Vig paa Toppen af Løvruste 4000'; Fjærland 4300'. Paa de høieste Lokaliteter er den altid steril. myrtilliis Gil. 486. nigra Gil. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4900'; Dyrhaugtinden og Skagastøls- tinderne 4400' ; Jordalen 4600'; Vig paa Toppen af Løvruste 4000'; Fjærland 3100'. 487. uliginosa Dr. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Skogadalsnaasi 4900'; Dyrhaugtinden 5100 — 5200'; Justedalen 4500'; Jordalen 4300'; Vig 3900'; Fjær- land 3000-3100'. Azalea L. 488. procumbens L. Alm. fra Birkegrændsen paa Fjeldene ud til Litjeld og Evindvig. I de lavere Egne m. sj.: Løvaasheia ved Bøfjorden kun 600 — 800'; Vettis- morki i den subalpinske Region. Hgr. : Skogadalsnaasi 4700'; Jordalen 4600'; Vig paa Toppen af Løvruste 4000'. 52. Pyrolaceæ (Endl.) Pyrola L. ?489. rotundifolia L. M.sj.: urland ved lille Berg- kvam 2100'. 490. chlorantha Sm'. M.sj.: Kaupanger; Meisuren udenfor Fimreite. 491. media Sw. Sj. : Balestrand (Sverdrup); Kau- panger; Sogndal; ved Kroken over 2000' under Surnesæt- — 225 —■ iiaasen (W.) ; Vettismorki i Morkekoldedalen og Fleskedalen til 2500'. Ringadden ved Horungerne 3000'? (monstrøs Form med et Stængelblad af samme Form som Rodbladene). 492. minor L. Alm. i indre Sogn; i j^dre Sogn sjeldnere ud til Evindvig. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000': Tjen 3700' (mindst); Urland 4300'(næsten til Vidiegrændsen) ; Jordalen 3300—3400'; Vig 2500' (til Bgr.); (Gaupne 2900'). 493. secunda L. Alm. ud til Værliolmen og Aa- fjorden. Hgr.: Utledalen i Skogadalen 3600'? (W.); Jor- dalen 3000—3100' (W. & L.); Vig i Storaskaret 2900'. 494. unifloraL. Sj.: Balestrand (Sverdrup); Vangs- nes (Sv.); Kaupangerskoven. 53. Ü m be 1 1 i feræ Juss. ISaiiiciila L. 495. europæaL. Sj.: Balestrand: Toten og Gjærde ved Essefjorden (Sverdrup); Fondevig ved Evindvig (L.); Lervig ved Bøfjorden; Kleven ved Kraakevaag i Sulen. Æso|iofliunft L. 496. Podagraria L. H. o. h. som Ukrud i Haverne: Kroken (allerede bemærket af BL); Syrstrand; Kaupanger; Balestrand (allerede bemærket af Lindbl.); Vig (Somf.); Maaren og Kirkebø (Mjrin); Bøfjorden; Evindvig. Cariini L. 497. Gar vi L. M. alm. især i indre Sogn ud til Bøfjorden og Øerne udenfor Evindvig. Hgr.: Fortun 2800'; Urland 2100'. Bimiunft L. 498. flexuosu m With. I de vestligste Egne m. alm. lige fra Skjærgaarden ind til Værholmen og if. Myrln til Maaren og Kirkebø. Ved Vadem saa jeg den ikke. Hgr. ved Evindvig 1350'. Nyt Mag. f. Naturv. 15 — 226 — Piiiipiiiella L. 499. ' Saxifraga L. Aim. i indre Sogn, vestover til Vadem og Værholmen (L.). Hgr. : Fortun 2800'. /9 dissecta. H. o. h. med Hovedarten. Ætliusa L. i 500. Cynapium L. M. sj. : Lærdalsøren ; Urerne ved Ylvisaker i Sogndal. filaloscias Fr. 501. s co ti cum Fr. Tem. alm. lige fra Bunden af de indre Fjorde (Lysterfjorden, Urlandsfjorden, Sogndals- ijorden, Fjærlandsijorden) ud til Skjærgaardens yderste Øer (Utvær). Anj^elica L. 502. sylvestris L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Fanaraaken 3700'; Skogadalsnaasi 4000'; Tyen 3700—3800' (mindst). Arcliangelica Hoffm. 503. littoral i s Fr. M. sj.: Husø og Utvær. 504. officinalis Fr. Tem. alm. paa indre Sogns Fjelde mod Vest til Balestrand (Lindbl.) og Vadem?, hvor der er et Fjeld ved Navn Kvannegrøfjeld. Den forekommer fra de øvre Birkelier (2500—3000') til høit op i Vidiebeltet saasom ved Tyen og Horungerne til 3700 — 3800'. I Fjær- land har jeg seet den temmelig lavt (omtr. 1000'). Meracleiiiu L. 505. si bi ri cum L. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Vig. Hgr.: Fortun 1300'. ß ang us ti f ol i um. Urland (allerede bemærket af Somf.). 506. Sphondylium Fr. Fl. D. Tab. 2406. (H. sibiricum * australe Hartm). Tem. alm. i ydre Sogn fra — 227 — Værholmen, Bøijorden og Aafjorden lige ud til Øerne iiden- for E vind vig og Sulen (Utvær). Daiicus L. 507. C ar o ta L. Balestrand: i en Timotheieng ved Præstegaarden (Sverdrup). Torilis Adans. 508. Anthriscus Gmel. Tem. alm. i Urerne og Krattene i indre Sogns lavere Egne f. Ex. i Lærdal (Bl.); ved Fresvig; Balestrand ved Essefjorden (Sverdrup); Vig (W.); Syrstrand; fra Meisuren ind langs Sogndalsfjorden alm.; ligesaa ved Lysterfjorden og i Aardal op til Afdals- skaaren 700—800'. CerefoBiEini Hall. 509. sylvestre Bess. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. I de første Dage af September blomstrede den i Helgedalen ved Horungerne omtr. 3100'; paa Fanaraaken steril lige til 3700'. Myrrliisi Scop. 510. od ora ta Scop. M. sj.: Evindvig som Ukrud i Præstegaardens Have. 54. Corneæ D. C. Coriiiiis L. 511. suecica L. M. alm. lige ud til Skjærgaardens yderste Øer (Utvær). Hgr. : Fanai-aaken 3700'; Urland 3600'; Vig 32U0— 3300'; Vadem 2500'; Lifjeld over Træ- grændsen 1000—1500'. ß rosea. Med rosenrødt Blomstersvøb. Paa de høiere Lokaliteter. 15* — 228 — 55. Crassulaceæ Juss. ISediiiii L. 512. Telephium L. M. sj.: Eiktun udenfor Kvinde- fossen i Balestrand (Sverdrup). 513. acre L. I indre Sogn alm. ud til Balestrand (Sverdrup) og Vig; ei bemærket i Fjærland. I ydre Sogn har jeg kun seet den paa Hillø ved Evindvig og paa Sulen*) (fleresteds ud til Husø). Hgr. : Fortun 1300'; Urland paa Ravnanaasis Skifere 4000' (ellers aldrig seet paa Fjeldene). (Filefjeld til Birkegr. Bl.). 514. album L. Alm. i indre Sogn, mod Vest til Balestrand (Sverdrup) og Vig. Ei i Fjærland. Hgr.: Lær- dal 1600—1900' (Mjrin). 515. anglicum Huds. Alm. i jdre Sogn fra Bale- strand (Sverdrup) men ikke i Vig, lige ud til de yderste Øer (Utvær). Den holder sig i Regelen i Søens umiddel- bare Nærhed, men saaes dog ved Evindvig flere hundrede Fed over denne. 516. annuum L. M. alm. lige ud til BøQorden og Evindvig. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Fanaraaken 3400 — 3500'; Tyen3700' (mindst); Urland 4000'; Sjrstrand 2900'; Vi^ i Storaskaret 2900'. v 517. vi Hos um L. Ikke sj. i indre Sogn; især paa Fjeldene. I de lavere Egne undtagelsesvis, f. Ex. Hafslo ved ytre Eikum (W.) og mellem Sogndalsfjæren og Nageiøren i Mængde i Havets Kiveau; Lærdal fra Blaaflaten (W.) h. o. h. op til Nystuen paa Filefjeld (Myrin, BL); Vig ved Broen ovenfor Hove Kirke (henved 200' W.), og h. o. h. *) Den i Skjærgaarden voxende Form turde maaske være S. sex- angulare L. Jeg beklager, atjegiindlod at uiidersøge den nøiere. — 229 — paaFjeldene (Rambœren, Løvruste, Storaskaret 2500 — 3000') ; Kallebakstøl ved Vangsnes (Sverdrup) ; Nærødalen (if. H. Macmillam):Urlandsfjeldene tem. alm. (Medjodalenomtr. 1000'), Fretheimsdalen, Vindedalen (allerede bemærket af Somf.), Vasbygddalen fra Belskaar til Holmen (2100—2800')); i Utle- dalen alm. fra 2800 — 3100', især ved Guridalen og i stor Mængde ved Smaabækkene under Skogadalsnaasi, Rhodiola L. 518. rosea L. Alm. selv i de laveste Egne lige ud til de yderste Øer (Hillø, Bægla i Utvær). Paa Fjeldene stiger den op over Vidiegrændsen. Hgr. : Skogadalsnaasi 5000'; Skagastølstinderne 4400'; Haabergnaasi 5400' (W.); Vig 4000' (mindst, paa Toppen af Løvruste); i Fjærland til 4000—4100'. 56. Saxifragaceæ D. C. Saxifraga L. 519. Cotyledon L. Tem. alm. selv i de laveste Egn'e, mod Vest til Evindvig (W.), Bøfjorden og Aafjorden. Den stiger op til og over Birkegrændsen, f. Ex. paa Skoga- dalsnaasi til 3800', paa Fanaraaken til 3700'. Anm. Paa Storaskarets Lerglimmerskifere i Vig har jeg fandet Bladrosetter af en Saxifraga, der er forskjellig fra alle vore norske Arter. Den har størst Lighed med den sydeuropæiske S. longifo- lia Sternb. Uagtet jeg gjentagne Gange har eftersøgt den, har jeg dog ikke været istand til at gjenfinde den og vil derfor anbefale den til nærmere Undersøgelse for Fremtiden, Lindblom omtaler en lig- nende Form fra Romsdalen i Pliys. Selsk. Tidsskr. Lund 4 p. 351. 520. stellaris L. Alm. paa Fjeldene lige ud til Evindvig og Lifjeld. undertiden, f. Ex. ved Fresvig, i Fjærland, Lærdal, ved Vadem lige ned til Søen; den gaar ogsaa lavt ned ved Evindvig (600—800'), i Sogndal (500' — 230 — W.), Aardal (800—900'), Syrstrand (200-300'). Hgr.: Skogadalsnaasi 4900'; Fjærland 4300'. 521. nivalis L» Alm. paa Fjeldene, mod Vest til Fjærland og Vig. Undertiden forvilder den sig ned i lavere Egne, f. Ex. i Aardal i Vettisgjelet 800—900', ja endog lige ned til Stranden f. Ex. i Lærdal (Somf.), ved Lysterfjorden i Hafslo (W.), i Urland. Hgr.: Skogadalsnaasi 4000'; Jor- dalen 4300'; Fjærland 4000—4100'. 522. opp 0 si t i fol i a L. Alm. paa Fjeldene i indre Sogn, hvorfra den meget ofte gaar lige ned til Søen. I ydre Sogn har jeg kun seefc den ved Aafjorden. Hgr.: Stølsnaasi i Aardal 5533' (den øverste Phanerogam, steril); Haabergnaasi 5430' (W.). 523. Aizoides L. og ß aurantia. Begge Former ere hyppige i Birkeregionen paa Fjeldene, (« lige ud til Bøfjorden og Aafjorden) og sees ofte endog i de allerlaveste Egne. De gaa neppe høit over Bgr.. 524. cernua L. H. o. h. paa Fjeldene i indre Sogn fra Birkegrændsen eller lidt nedenfor denne til over Vidie- grændsen: Fortun (BL); Utledalen til 4700' (W.); Urlands- fjeldene tem. alm. fra 2600' (ved Seltuft L.) og 2900' (Stem- berdalen) til 5400' (Haabergnaasi W.) ; Fresvig fra Birke- grændsen (Tundalen). 525. rivularis L. Tem. alm. paa Høifjeldene ud til Pjærland og Vig. I de lavere Egne m. sj. : Bøarfossen i Lærdal 150—200' (W.); Nonskaret i Essedalen ved Bale- strand omtr. 1000' (Sverdrup). Sjelden i den øverste Del af Birkeregionen (Urland, Syrstrand); først ved Birkegrænd- sen bliver den hyppigere og stiger op over Vidiegrændsen : Haabergnaasi 5430' (W.); Urland ovenfor Kaldevatnet 5100'; Fjærland til 4000—4100'. 526. cæspitosa L. Alm. i indre Sogn, mod Vest - 231 ~ til Vig og Fjærland, paa Kjeldene, hvorfra den undertiden stiger ned til de laveste Egne, saasom ved Lærdalsøren (Somf.), Strandklipperne ved Nærøfjorden, Foden af Bræerne i Fjærland, Veltisgjelet i Aardal ; den stiger op til og over Vidiegrændsen, saasom paa Skogadalsnaasi 4000' (mindst); Haabergnaasi 5430' (W.); Jordalen 4300'; Fjærland til 4000—4100'. 527. adsceudens L. Sj. paa indre Sogns Fjelde: Lærdal ned til Vindhelien 1200—1300'; Urland fra 3000' opover til 3500' (W.) ; Vig ved Birkegrændsen, saasom i Storaskaret 2900'. ?528. tridactylites L. M. sj.: Otternæs i Urland. Clirysospleiiliiiii L. 529. alteruifolium L. Tem. alm. ud til Aafjorden og Evindvig. Hgr. ; Vig 2200' (i Sendedalen), 2600' (Ram- bæren & Ende); Fresvig til Birkegrændsen (2500—3000'?). 530. oppositifolium L. M. sj.: Hyllestad ved Aafjorden. 57. Ribesiaceæ Rchb. Ribes L. 531. Gro ss ul aria L. Tem. sj, : Sogndal, Kaupan- ger, Syrstrand og Vig. 532. rubrum L. H. o. h. men ikke alm. ud til Evindvig og Laagøen i Sulen. Anm. Man har fortalt mig. at Ribes nigrum L. skal voxe i Vig nedenfor Hangsæteren ; men jeg har ikke seet Exemplarer af den og tør derfor ikke optage den i Floraen. 58. Ranunculaceæ Juss. Thalietrii»! L. 533. alpin um L. Sj. paa indre Sogns Fjelde: Lær- — 232 — dal ned til Hœg (1400'); urland alm, især paa de løse Ler- glimmerskifere fra 2100' (Belskaar og lille Bergkvam) lil høit op i Vidiebeltet (4000' V); Nærødalen (if. H, Macmillam); Vig 2500-2600'. ?534. flavum L. M» sj.: Lærdal ved Blaaflaten. 535. simplex L. M. sj.: Lærdal, hvor den fra Hæg ifølge Somf. gaar op næsten til Maristuen 2200—2300'. Aiienioiie L. 536. nemo r osa L. I indre Sogn har jeg kun seet 'den i Hafslo og ved Balestrand. I ydre Sogn er den alm. lige fra Skjærgaarden ind til Værholmen. Anm. Hepatica triloba D. C. turde maaske voxe ved Na- geløren i Sogndal ifølge Meddelelse. Pulsatilla Mill. 537. vernalis Mill. M. sj.: Skineggen 3800—4530' (AV. & ipse.) og Slottet ved Tyen (Printz). Myo^nriis L. 538. minimus L. M. sj. eller muligvis overseet : Fimreite (W.). (Filefjeld, nær Grændsen af Sogn til over Birkegrændsen [Bl. à Moe]). Kati*aciBiiBBift Wimm. 539. sceleratum Th. Fr. M. sj.: Lærdalsøren (alle- rede bemærket af BL). ?540. Dro ue ti i Nym. forma major (sec. J. Lange). M. sj.: Lærdal ved Præstegaarden og Blaaflaten (forhen be- mærket af Somf. & Andre); (Hafslovandet? steril). Den i Lærdal forekommende har haarede Nødder. RaiivBiBciilHS L. 541. gl a ei alis L. M. alm. paa Høifjeldene i indre Sogn, vestover til Fjærland og Vig. Nedenfor Birkegrænd- sen forekommer den kun undtagelsesvis : Seltuftvand i Ur- ~ 233 — land 2300—2400' (L.) ; Vettismorki ved Fleskedøla 2200'. Først ved og over Birkegrændsen bliver den hyppigere; allerbedst trives den i de nærmest nedenfor Snegrændsen liggende Trakter og stiger over denne til den phanérogame Vegetations høieste Grændse : Djrhaugtinden henved 7000' (afbiomstret 1%); Skogadalsnaasi (paa Toppen) 5100' ; Støls- naasi i Aardal 5533'; Urland paa Ljosbergnaasi til 5100', Haabergnaasi 5430' (W.); Jordalen 4600' (mindst) ; Fjær- land 4600'. 542. aconitifolius L. Tem. alm. paa Fjeldene, vestover til Vadem og Lifjeld. I de lavere Egne viser den sig sjelden, f. Ex. ved Vadem ned til 800—900', i Sogndal 800', Fjærland (næsten ned til Søen), Justedalen ned til 1100'; i den subalpinske Region (ydre Sogn 1000—1500', indre Sogn 2000 — 2500') bliver den hyppigere og stiger op i Vidiebeltet, paa Fanaraaken til 3900', Skogadalsnaasi 3800'. 543. Flammula L. Ikkesj. Den gaar fra de østlig- ste Egne lige ud til de yderste Øer (Utvær). 544. * reptans L. H. o. h. : Lærdal (forhen bemær- ket af Lindbl.); Urland ved Seltuftvand 2300— 2400'; Sogn- dalsvandet; Fjærlandsæte i Leganger 2900'; Bøfjorden. 545. pygmæus Wg. Tem. alm. paa Høifjeldene i indre Sogn, mod Vest til Vig og Fjærland. I Urland har jeg seet den i Birkeregionen 2800' ; ellers kun ved og over Birkegrændsen, hvorfra den stiger op i Lavbeitet. Hgr. : Skogadalsnaasi 5000'; Borungerne 4100— 4200'; Urland paa Ljosbergnaasi til 5100', Haabergnaasi 5300' (W.); Jordalen 4600'; Fjærland 4000—4100'. 546. polyanthemos L. M. sj. : Lærdal ovenfor Bjørlaug (Lindbl.) og i Vindhellen (1200—1300'). 547. repens L. Alm. ud til Skjærgaarden. Hgr.: \/ — 234 — Fortun 2100—2200'; Utledalen ved Sætrene 2900'; Stem- berdalen i Urland ved Øiestøl 2000'; Gaupne 2700'. y5 hirsutus. H. o. h. i de lavere Egne lige ud til Hillø udenfor Evindvig. 648. a cri s L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Som Varieteten ß pumilus stiger den paa Fjeldene op til og over Vidiegrændsen : Skogadalsnaasi 4600'; Skagastølstinderne 4400'; urland 4400'; Jordalen 4300'; Vig 3700—3800'; Fjærland 4000 — 4100'. Af denne forekommer h. o. h. en forkrøblet Form med meget smaa Blomster og uudviklede Kjønsorganer. * hirsutus. (R. Steveni Andrz.? sec. Fr. in litt.). Alle Blade 3-delte med dybt indskaaret fligettandede, rude- formede Afsnit. Stengelens nedre Del, Bladene og Bæger- bladene tæt beklædte med brungule Haar, som paa Stænge- len ere horizontalt udspærrede. H. o. h. i indre Sogn f. Ex. i Nærødalen. 549. auricomus L. Sj.: Sogndal, Evindvig. - Ficaria Hall. 550. ranunculoides Mønch. M. sj. : Balestrand (Sverdrup). Calthu L. 651. palustris L. Alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr. : Gaupne 2300—2400'. Aqiiilegia L. 552. vulgaris L. Sj. som Ukrud i Haverne: Bale- strand, Flesje (Sverdrup), Kroken i Hafslo. AcoBiHuiii L. 553. septentrionale Køll. M. alm., mod Vest til Vig, Sjrstrand og Fjærland. Den ophører der, hvor Digi- talis begynder at vise sig, og voxer kun paa Grændsen mel- — 235 — lem deres Voxekredse sammen med denne. Fra Søen stiger den ved Horungerne til 3700', paa Skogadalsnaasi til 4000'. I Fjærland saaes den kun nedenfor Birkegrændsen. Actæa L. 554. spicata L. Ikke pj. i indre Sogn, mod Vest ^^ til Vig (W.), Balholmen (Myrin), Balestrand (Sverdrup), og Fjærland. I ydre Sogn har jeg kun seet den ved Aa- fjorden. Hgr. : Sjrstrand 1000'; Aardal ved Afd al 1700' og ovenfor Vetti 1500'. 59. Berberideæ Juss. Berberis L. 555. vulgaris L. Sj.: Amble (muligvis forvildet); Døsen i Lyster i Urerne (tilsyneladende aldeles vild) ; Sj^r- strand (Sverdrup). 60. Papaveraceæ Juss. ClielldoiiiiBB» L. 556. majus L. Sj.: Ytre Kroken; Syrstrand. Papaver L. 557. somniferum L. Ved Vigsøren og S^^rstrand (for vil det). Corydalis Pers. 558. fabacea Pers. M. sj. : Frønningen (Bl.). Fiiniaria L. 559. officinalis L. Alm. i indre Sogn, mod Ves til Balestrand (Sverdrup) og Vig. Kun i de laveste Egne. 61. Cruciferæ Adans. ;n^astiirliiBin R. Br. 560. palustre D. C. Sj. : Lærdal (forhen bemærket af Bl. og Lindbl.); Hafslo ved Eikum (W.) og i Hovedsognet. — 236 — BarSiarea R. Br. 561. stricta Fr. Sj. : Justedalen mellem Ormberg og Kirken (Lindbl.), Lærdal ved Blaaflaten (W.). Tiflrpitis L. 562. glabra L. Sj. : Sogndal (Somf.), f. Ex. paa ^ Stedjeberget; Veitestrand: nordre Næset 700—800'. Arabis L. 563. hirsuta Scop. H. o. h. i indre Sogn: Sau- holtnaasen i Fortun (BL); Vindhellen i Lærdal; Urland ved Otternæs og lille Bergkvam (2100'); Sogndal (W.); Meis- uren; Vig til 2900' (Storaskaret). 564. alpina L. Tem. alm. fra Birkegrændsen paa Fjeldene, ud til Vig og Fjærland. Sj. lavere: lille Berg- kvam (2100') ; Lærdal: Sendalen in subalpinis (L.) og nedfr. Maristuen 2100—2200'. Hgr. : Horungerne 3700'; Fjærland 4000—4100'. 565. petræa Lam. a glabra: Lærdal, (især ved Blaaflaten, i Sendalen); Urland ved Elven ovenfor Præste- gaarden; Nærødaien j Otternæs i Flaam (W.); Aardal ved Tyas og Utlas Sammenløb ; Fortun. I ydre Sogn har jeg seet den paa ydre Sulen paa de nøgne Klipper ud mod Havet ved Kaldgrav og Strømnæsset. ß his pi da er hyppigere og voxer ofte sammen med a: Blaaflaten og Vindhellen i Lærdal i Mængde ; Sauholt- naasen i Fortun (Bl.) ; Otternæs (W.); Aardal sammen med «, og i Vettisgjelet samt mellem Vetti og Morkefossen ; Ur- land ved Belskaar og lille Bergkvam (2100' paa Lerglim- fnerskiferne) ; Storaskaret i Vig (L. an a? 2800—2900'). Anm. A. petræa varierer desuden med hvide og røde Blom- ster samt i Bladenes Indskjæring, Mellem de forskjellige Former linder man tydelige Overgange. Cfr. Somf. Reise p. 257 — 259. 566. Thaliana L. Tem. alm. i indre Sogn (ud til — 237 — Vig og Balestrand). Vestligere kun bemærket paa Hillø ved Evindvig. Hgr. : Afdal i Aardal 1700'. CardaBfiiSiie L. 567. pratensis L. H. o. h. men ikke alm. fra Lærdal ud til Øerne udenfor Evindvig. Hgr. : Urland i Vindedalen 3000'; Vig 2200', steril til 3000'. 568. a m ar a L. Sj. : Vestrem i Sogndal (W.); Hafslo; Lærdal. 569. syl v a ti c a Link. Fr. Herb. norm. XVI, 38. Lærdal (Bl.); Kroken i Gjelene (W.); Døsen (W.) ; Hafslo: mellem Hillestad og Alfsteigen ; Syrstrand : Nystølene i Hen- jumsdalen (1000'); Balholmen (Myrin) ; Balestrand (Sver- drup); Vig: Hovefjeld, Galderne ved Hang (omtrent til 2200'); Værholmen ; Lervig; Stegefjeld ved Bøfjorden ; Gulen; Evindvig (til 1350'). ß clandestina Fr. Herb. norm. VH, 18 har jeg i Saml. fra Fondevig og Bøfjorden. 570. bellidifolia L. Tem. alm. paa Høifjeldene, mod Vest til Vig og Fjærland. Den hører især hjemme i Vidiebeltets øvre Del og i Lavbeitet op til Snegrændsen; sjelden gaar den ned til Birkegrændsen, og endnu sjeldnere forvilder den sig endnu lavere ned, f. Ex. ved Seltuftvand i Urland (2300—2400'), Aardal i Vettismorken og ved Utlå ovenfor Vetti (800—900'). Hgr.: Skogadalsnaasi (til Top- pen 5100'); Dyrhaugtinden 5300'; Urland paa Ljosbergiiaasi 5100', Haabergnaasi 5430' (W.); Jordalen 4600' (mindst); Fjærland 4600'. Ilraba L 571. verna L. Sj. : Lærdal (forhen bemærket af Somf.) til Vindhellen (1200—1300'); Balestrand (Sverdrup) ; Urland. 572. in c an a L. Tem. alm. i indre Sogn især i de — 288 — lavere Egne og ofte nede ved Søen, mod Vest til Vig. Paa Fjeldene til 3000—3500'?. 573. rupestris R. Br. Under flere Former paa indre Sogns Fjelde h. o. h. : ■* laxa Lindbl. Fr. Herb. norm. VIII, 22. Fanaraaken (3700')^ Lærdal (i Sendalen ned til 1500—2000'); Urlands- fjeldene alm. især paa Skiferne fra 2100' (Belskaar og lille Bergkvam) til 3500' (Haabergnaasi [W.]). * scandinavica Lindbl. Fr. Herb. norm. VIII, 23, Urlandsfjeldene; Ende i Vig (paa Skifere 3600'). ? * t rich el la Fr. Vassæt^nipa i Jordalen (3500'?). 574. nivalis Liljebl. Fl. D. Tab. 2417. M. sj.: Ravnanaasi i Urland (4500'j. Coelilearia L. 575. officinalis L. Tem. alm. fra de inderste Fjorde (Flaam?, Lærdal, Lysterfjord, Kaupanger) lige ud til Skjærgaardcn (Utvær?, paa Øerne ved Evindvig? ogsaa paa Tågene!). 576. anglica L. grandiflora Fr. Herb. norm. XIV, 31. Rchb. D. Fl. Fig. 4258. M. sj. : Vadem. Obs. De nedre Stængelblade ere stilkede (cfr. Herb, norm.), de øvre omfattende, siddende. ? 577. * arctica Fr. Herb. norm. XVI, 40. Evindvig ved Midttunvaagen; Sulen; Nageløren i Sogndal. Tlilaspi L. 578. arv ense L. Tem. alm. i de østligste Egne, mod Vest til Justedalen (W.), Sjrstrand og Urland. CakSle Scop. 579. maritima Scop. M. sj.: Hillø ved Evindvig (W.). Hesperis L. 580. m a trona lis L. Ukrud i Haver: Kroken, Amble. — 239 — SIsyiubriiiin L. 581. Sophia L. Tern, sj.: Lærdal, Urland, Aardal, Fortun (til 1300'), Sogndal. 582. officinale Scop. Tern, sj.: Lærdal, Urland, Sogndal, Sjrstrand. ß leiocarpum. Meget større end «, glat: Lærdal (Somf. Lindbl.), Urland (Vangen), Sjrstrand. AUiaria Adans. 583. officinalis Andrz. Sj. i Stenurer og stenede Krat: Fresvig paa Ravneberg; Sogndal ved Ylvisaker og i Meisuren (W.), paa Stedjeberget; Hafslo : Eikuren. £rysiBiitinft L. 584. cheiranthoides L. M. sj. : Lærdal ved Hæg (1400' Bl.); Kløverenge paa Balestrand (Sverdrup). 585. hieraciifolium L. Tem.sj.: Lærdal til Hæg (1400' Somf.), Sogndal (W.), Urland, Hafslo ved Fjorden, Aardal (700—800'). Capsella Mønch. 586. Bursa påsto r is Mønch. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Husø). Hgr. : Fiskebodøen i Tjen 3700' (Printz); Guridalen i Utledalen 2900'; Fortun 2100—2200'; Urland ved Sætrene, f. Ex. ved Gommedalen 3200'. Brassica L. 587. campestris L. M. sj. : Sjrstrand (Sverdrup), Urlandsvangen. Siiiapis L. 588. alba L. Alm. ud til Bøfjorden, Aafjorden og Sulen. 1 Lærdal til de øverste Ågre nedenfor Maristuen omtr. 2000' (Lindbl.). 589. arvensis L. Tem. alm. ud til Evindvig og Øerne der. — 240 — Rapliaiiiis L. 590. Ra ph anis tru m L. Tem. alm. især i indre Sogn ud til Vadem og (if. Myrin) Maaren. (Kraakevaag i Sulen?). Subiilaria L. 591. aqua ti ca L. Tem. sj.: Fjærlandssæte i Le- ganger (2900'); Hafslo; Sogndalsvand ; Nageløren paa Strand- kanterne ved Aarøias Udløb; Lærdal (L.); (Evindvig? (W.)). 62. Ny m p h æaceæ D. C. ]VyiM|>1iæa L. 592. alba L. I de vestligste Egne: (Evindvig (W. (fe L.); Glavær; Bøfjorden; Sulen (tem. alm.). Nupliar Sm. 593. luteum Sm. I de vestligste Egne: Evindvig? (W. & L.)), Glavær, Bøfjorden. 594. intermedium Ledeb. * Spenne ria num Rchb. D. Fl. Fig. 116. Sj. i de vestligste Egne: Sulen ved Tungodden; (Espelandsfjeld? (1000—1100', maaske Foreg.)); Evindvig i Midttundalen (W.). - 68. D roseraceæ D. C. Ilroscra L. 595. rotun di folia L. Alm. især i Vest, ud til Skjærgaarden. Hgr. : Vettismorki 2300— 2400'; Urland 2400'; Yig 2200'. 596. longifolia L. Tem. alm. ud til Vadem; Sulen. Hgr.: Vettismorki 2300—2400'; Gaupne 2700'; Vig 2200'?. 597. '"' obovata Koch. H. o. h. lige ud til Evindvig og Kraakevaag. Hgr.: Vig 2200'; Urland og Vettismorki 2300—2400'. 598. intermedia Hajne. M. sj . : Hillø ved Evindvig. _ 242 — ß montana. 607. tricolor L. M. alm. lige ud til de yderste 0er (Husø). Hgr. : Optun 1300'. 65. Portulaceæ Juss. ]?Ioaitia L. 608. fon tana L. M. alm. lige ud til de yderste 0er (Utvær). Hgr.: Guridalen i Utledalen 2900'; Horungerne ved Ringadden 2800'^ Vig 2200'. 66. Paronychieæ St. Hil. ScleraistSiiES L. 609. perenn is L. Sj. : Maaren og Kirkebø (Myrin); Sørheim i Lyster (W.). 610. annuus L. Tem. alm. i indre Sogn ud til Bale- strand og Vig. 67. Alsinaceæ Bartl. l§|iei*;ç8Bla L. 611. arvensis L. M. alm. ud til Evindvig og Sulen. Kun i de lavere Fgne og neppe til 1000'. I^egiS^oniBBSB Fr. 612. sa lin um Fr. Mant. HI (Leffler in bot. Not. 1865 p. 93, non Kindb. nee. Hurlm.) seminibus granuloso- punctatis. Sj. : Lærdalsøren ^ Evindvig; Sulen (saasom ved Leknæssund). 613. marin um Wahlb. Fr. Herb. norm. VIII, 38. M. sj.: Tungodden i Sulen. I^as^iiaa L. 614. nodosa Fenzl. Tem. alm. ud til Evindvig og Sulen, i ydre Sogn som a glabra, i indre Sogn som ß glandulosa. — 243 — 615. subulata Pres). Hillø ved Evindvig (L.), Sulen (tem. alm.). 616. saxatilis Wimm. Alm. i indre Sogn paa Fjeldene ud til Fjærland og Vig. I de lavere Egne sj., saasom ved Foden af Suphellebræen i Fjærland (150')^ Sogndal i Skaret (1000'?). Fra den subalpinske Region til- tager den i Hyppighed og stiger ved Tyen til 3800' (mindst), Urland 3200' (W.), Fjærland til 4000—4100'. 617. procumbens L. M. alm. ud til Skjærgaarden. Hgr. : Fortun 2100 — 2200'. Muligvis stiger den paa sine Steder langt høiere. Aisiiie Wahlenb. 618. biflora Wahlenb. Kun paa de østligste Fjelde : Fanaraaken og Horungerne 3900 — 4200'; Tyen; Lærdal (ned i Morkdalen 2000—2500'); Urlandsfjeldene fra 2600' opover. HaliaiitS&iis Fr. 619. peploides Fr. M. sj.: Sulen paa Sandholmen. Arenaria L. 620. trin er vi a L. M. sj.: Myklebust ved Aafjor- den paa Kalk. 621. norvegica Gunn. M. sj.: urland paa Ravna- naasis Lerglimmerskifere ovenfor Gonimedalen (4000 — 4400'). 622. serpyllifolia L. Alm. i indre Sogn ud til Vig. Ei bemærket i Justedalen, paa Veitestrand eller i Fjærland. Hgr.: Lærdal gOO'; Afdal i Aardal 1700'- Stellaria L. 623. nemorum L. M. alm. ud til Evindvig (W.), Bøfjorden og Aafjorden. Hgr.: Skogadalsnaasi 3700'; Hor- ungerne 3400—3500'; Urland 3500'; Vig 2600'; Fjærland og Gaupne 2900'; Vadem 2000—2200'. 624. media With. M. alm. lige ud til Skjærgaar- 16* — Ui — den. Hgr. : Honingèrne ved Ringadden 2800'; Guridalen 2900'; Fiskebodøen i Tjen 3700' (Dr. Printz) ; Vindedalen 2900—3000'; Stemberdalen 2900'. 625. graminea L. Alm. iid til Værholmen og Bø- fjorden» Hgr.: Gaupne 2300—2400' ; Fortun 2800' ; Aardal ovenfor Vetti 1500'. 626. Frieseana Ser. I indre Sogns østligste Egne tem. alm.: Aardal, Lærdal, Sogndal, Hafslo, Fanaraaken til 3700'. * al pes tri s Fr. Indre Sogn: Veitestrand 700—800'; Kroken i Aarnesgjelet (meget bredbladet Form W.) ; Sko- gadalsnaasi 3600' (L.) ; Helgedalsnaasi ved Horungerne 3200' (W.); (urland fra 2100' (lille Bergkvam) til 4300' (Gleims- naasi)? Vassætnipa i Jordalen?). 627. uliginosa Murr. Tem. sj. : Maristuen 2500' (Lb.); Sogndal; Hafslo; Gaupne 2700'; Syrstrand ; Aardal og Fjærland?; Vig; E vind vig. 628. bo realis Big. Indre Sogns Fjelde: Horungerne fra 2800— 4200'; Utledalen 3000— 4000'(?) ; Tjen; Urlands- fjeldene fra 2100' (lille Bergkvcim) —3600', (Haabergnaasi W.); Legdene i Jordalen 3000— 3600': Ende i Vig 3000'; (Sjrstrand og Fresvig?). C*er»(^tiaGBU L. 629. alpin um L. M. alm. i indre Sogn ud til Fjær- land og Vig. Den sees ofte lige nede ved Søen. Hgr. : Skogadalsnaasi 4200'; Skagustølstinderne 4400'; Urland 4800' (V\\); Jordalen 4600'; Vig 3600'; Fjærland 3800'. Den paa de lavere Steder voxende Form er meget stærkt tilthaaret {/3 låna tu m Hartm.). 630. trigynum Vill. M. ulm. paa Fjeldene, mod Vest til Vadem. Sj. i de lavere Egne: Bojums Fjeldstøl (400') og Foden af Suphellebræen (150') i Fjærland; Ni- - 245 — gaardsbræen 1000'; Aardal ved Elven ovenfor Vetti 800 — 900'. I den subalpinske Region h. o. h. (Vadem 1800 — 2200', Urland 2100', Vettismorki). Først ved Birkegrænd- sen eller lidt nedenfor denne bliver den alm. og stiger paa Skogadalsnaasi op til 4900', paa Haabergnaasi 5300' (W.), i Jordalen til 4300', i Fjærland til 4000—4100'. 631. vulgatum L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr. : Utledalen 3000' (mindst); Horungerne 3000'; Tyen 3700' (mindst) ; Vig 2600'; Fjærland 2900— 3000'. 632. viseosum L. opgives af Lb. og Somf. for Lær- dal, Sogndal og Urland. I Somf. Herb, ligger under Navn af C. glutinosum en kirtelhaaret Form af C. vulgatum fra Sogndal. Jeg ved ikke, om det er denne, som han har kaldt viseosum i Reiseberetn. Den virkelige C. viseosum ligger ikke i hans Herb, fra Sogn. 633. tetr andrum Curt. Lindeb. Nov. Fl. Suec. M. sj. : Husø i Sulen. 634. sem id ecan dru m L. Syrstrand (forhen be- mærket af Somf.); Fimreite og Meisuren. 68. S i I e n a C e æ Braun. UiaBitBtcfls L. 635. deltoides L. Sj. i de østligste Egne: Lærdal ovenfor Bjørlaug (1500'? Lb.); Kaupanger (Cand. real. S. Lie), Sogndal (if. W. til 1000'), Frondalen i Urland (1000'). Melaiidrifliiia Røhl. 636. sylvestre Røhl. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4600'; Horungerne 3900— 4000'; Urland 4000' (W.); Jordalen 4300'; Fjærland 4000 -4100'; Lifjeld 1000—1500'. ß carneum Hn, Vig i Storaskaret 2900—3000', - 246 — * glaberrimum. Aldeles glat. Cfr. Fr. Herb. norm. XVI, 44. M. sj.: Skogadalsnaasi (4000') sammen med Hovedarten i Lierne. 637. praten se Røhl. Alm. i indre Sogns lavere Egne ud til Vig og Syrstrand. Ei bemærket i Justedalen, paa Veitestrandens øvre Del eller i Fjærland. ? ß rubellum. Ved Lysterfjorden. Talilbergella Fr. 638. apetala Fr. M. sj. : Urland i Vidieregionen paa Ravnanaasi til 4300' (L.), og ved Øiestøl i Stember- dalen 2900'; Fortun paa Sauholtnaasen (BL). Silene L. 639. infläta Sm. M. alm. ud til Værholmen og Bøfjorden. Hgr. : Vig i Storaskaret 2900'; Aardal 1500'; Fortun 2800'. 640. maritima W^ith. I de vestligste Egne (fra Vadem?) ud til de yderste Øer (Husø). Ved Evindvig har jeg seet den 600 — 800' o. H. paa Gunhildtaana og Ravne- fjeld ved Gulen; i Urland paa Ravnanaasis Lerglimmerski- fere endog 4000'. Forresten kun paa Strandkanterne. 641. nutans L. M. sj.: Lærdal (BL). 642. rupestris L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Skogadalsnaasi 3800'; Tyen 3700' (mindst) ; Horungerne og Fanaraaken 3400—3500'; Urland 3200' (W.); Jordalen 3000—3600'; Vig i Storaskaret 2900'; Gaupne 3100'. 643. acaulis L. Alm. paa Fjeldene ud til Vig og Fjærland. Vestligere har jeg kun seet den paa Katlenaava ved Aafjorden (800—1000'). I de lavere Egne sj. : Foden af Suphellebræen (150') og l^igaardsbræen (1000'); Bøarfos i Lærdal (150—200' L.). H. o. h. i den subalpinske Re- gion : Urland ned til 2100', Vettismorki, Sendalen i Lærdal. — 247 — Først ved Birkegrændsen bliver den alm. og stiger paa Sko- gadalsnaasi til Topp«n (5100'), Dyrhaugtinden til 5100 — 5200', Urland paa Ljosbergnaasi til 5100', Haabergnaasi 5430' (W.), Jordalen til 4600', Vig til 4000'. Den varierer men sj. med h vide Blomster. Vi^earfa Røhl. 644. vulgaris Røhl. Alm. i indre Sogn ud til Vig, Fjærland og Balestrand. Hgr. : Skogadalsnaasi 4000'. Var. med hvide Blomster. 645. alpina Fr. Alm. paa Fjeldene ud til Fjærland, Balestrand (Sverdrup) og Vig. Vestligere har jeg kun seet den paa Lifjeld (2000'). Nedenfor Birkegrændsen har jeg aldrig seet den. Hgr.: Skogadalsnaasi 4900'; Dyrhaugtin- den 5100—5200'; Haabergnaasi 5300' (W.); Justedaleu 4400' (mindst) ; Jordalen 4600' (mindst) ; Fjærland 4300— 4400'. liycliiiis L. 646. Flos cuculi L. I indre Sogn kun ved Bale- strand (Sverdrup), i Fjærland og paa Sjrstrand. Vestligere er den alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Agroisteninia L. 647. Githago L. M. sj. : Balestrand (Sverdrup); Sjrstrand. '69. T i I i a C e æ Juss. Tilia L. 648. par vi folia Ehrh. Tem. alm. ud til Bøfjorden og Aaijorden, især i indre Sogn. Hgr.: Afdal 1700'. 70. H y p e r i C i ne æ D. C. Hyjtericsini L. 649. pulchrum L. Alm. i de vestligste Egne ud — 248 — til Skjærgaarden. Mod Øst gaar den til Balestrand (L.). Hgr.: LiQeld 1000—1500'; Vadem 2000' (W.). 650. montanum L. H. o. h. i stenede Krat og Urer i indre Sogn: Fatleberget i Leganger; Ravneberg ved Fres- vig: Sogndal: Stedjeberget, nedenfor Skarsbø til 600 — 800'; Ylvisaker; Kjølsuren udenfor Rønnei (W.). 651. hirs uturn L. Urer og Krat i indre Sogn tem. sj. : Sogndal i Stjggeteigene (W.) og Meisuren ; Almesko- ven ved Kroken ; Aardal i Urerne ovenfor Afdal (1700') og Vetti (1500'). 652. quadrangulum L. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr.: Fortun 2100—2200'; Vettismorki 2500'; Vig 2900' (f. Ex. i Storaskaret); Fjærland 2600'; Vadem 2600'; Lifjeld 1000—1500'. 653. perforatum L. Tem. alm. i indre Sogn ud til Vig og Balestrand (Sverdrup). Ei bemærket paa den øvre Del af Veitestranden, i Justedalen eller i Fjærland. Hgr.: Afdal i Aardal 1700'. 71. Tamariscineæ Desv. Myplcapîa Desv. 654. germanica Desv. M. sj.: Lærdal paa Elve- bredderne fra Lysne og nedover til Præstegaarden (forhen bemærket af Bl. & Fl.). 72. P 0 I y g a I e æ Juss. Polygala L. 655. vulgaris L. H. o. h. i indre Sogn: Sogndal (Somf.); Nærnæs ved Urlandsfjorden; Syrstrand (til 1000'); Kaupanger; i jdre Sogn er den hyppigere og gaar lige ud til Skjærgaarden. I de vestlige Egne varierer den med — 249 — lyseblaa og hvide Blomster; den er altid letat skille fra Følg., i hvis Selskab den ofte voxer. 656. depressa Wend. Fr. Herb. norm. XIV, 27. Alm. mellem Lyngen i de vestligste Egne, saasom ved Værholmen, Bøfjorden, Aafjorden, Evindvig og i Skjærgaar- den, hvor den gaar lige ud til Utvær. Varierer med hvide Blomster. Kronfligene ere lysere farvede end Resten af Blomsten. Hgr. : Espelandsfjeld 1000 — 1100' og muligvis endnu høiere. 73. I I i C i n e æ Brogn. Hex L. 657. Aquifolium L. I de vestligste Egne. Jeg har samlet den paa indre Sulen ved Kraakevaag i Lodalen og Kleven (paa det sidste Sted i Selskab med Taxus), samt ved Klokkersund paa Vadsø udenfor Evindvig. Den skal ogsaa voxe paa Losneøen, Vestsiden af Lifjeld, ved Eids- fjorden, Falebø, Hiserø og Bortnæslandet. I Evindvigs Præstegaards Have staa to temmelig store Exemplarer af den. Om den er plantet her, vides ikke. 74. R h a m n e æ R. Br. Rlianiniis L. 658. Fr an gul a L. H. o. h. : Fresvig, Sogndal, Hafslo, Kaupanger, Værholmen, Aafjorden, Evindvig, Skjær- gaarden. 75. Empetreæ Nutt. Efinpetriint L. 659. nigrum L. M. alm. ud til de yderste Øer (Husø). Hgr.: Dyrhaugtinden 5300'; Skogadalsnaasi (Top- pen) 5100'; Skagastølstinderne 4400'; (Storhaugen i Sogn^ ~ 250 — dal (Toppen) 3700'); Jordalen 4300'; Vig (Toppen af Løv- ruste) 4000'; Fjærland 3000—3100'. 76. Euphorbiaceæ Juss. Eiilihorbia L. 660. Helioscopia L. Tem. alm. i indre Sogns lavere Egne ud til Vig. Ei bemærket i Justedalen, paa Veitestrandens øvre Del eller i Fjærland. 77. G eran iaceæ D. C. Srodiiint L'Her. 661. ci eu ta ri um L'Her. Tem. alm. i de østligste Egne: Lærdal til Husum (900'), Aardal, Urland, Gaupne, Kroken, Sogndal, Sjrstrand. CieraBi&uni L. 662. pr at ense L. H. o. h. i indre Sogn: Lærdal ved Berge 1200' (Lb.) ; Urland ved Præstegaarden og Vin- jum; langs Sogndalsfjorden tem. alm. paa Strandkanterne og i Urerne if. W. ud til Fimreite; Syrstrand paa Stranden ved Hermansverk og Njøse. 663. sy Iva tic um L. M. alm. lige ud til Skjær- gaarden. Hgr. : Skogadalsnaasi 4600'; Horungerne 4100 — 4200'; Jordalen 4300'; Vig 3500'; Fjærland 4000—4100'; Vadem 2600—2700'; Lifjeld 1000—1500'. Varierer meget i Blomsternes Farve fra næsten blaa til næsten hvid (saa- som paa Oddeberg ved Maristuen Lb.). ß parviflorum. H. o. h.: Urland, Aafjorden. 664. Robertianum L. M. alm. ud til Værholmen. Vestligere har jeg seet den ved Bøfjorden og i Sulen. Hgr: Vig 2900' (Storaskaret); Aardal ved Afdal 1700' og oven- for Vetti til 1500'; Lærdal til Vindhellen 1200—1300'. 665. lucidum L. Sj. : Frønningen (Bl.), Urland i Urerne ved Skeiem og paa Kleppen i Frondalen (til 1000'j, — 251 — 78. Lineæ D. C. liimiiii L. 666. catharticum L. I indre Sogn tem. alm. ud til Vig. I ydre Sogn ved Bøfjorden, Aafjorden og i Sulen. Anm. L. usitatissimum L. Forvildet ved Balestrand (Sverdrup). 79. Oxalideæ D, C. OiKalis L. 667. Acetosella L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr.: Utledalen 2900—3000' (mindst) (W.); Horun- gerne 3400—3500'; Urland 2600' (L.); Vig 2600'; Fjær- land 2600'; Vadem 2000—2200'. 80. Balsam i n eæ D. C. Impatiens L. 668. Noli tangere L. M. alm. i indre Sogn ud til Balestrand (Sverdrup) og Fjærland. Hgr. : Lærdal til Bor- gund 1100—1200' (Lb.); Afdal i Aardal 1400—1500'; Fortun 2100—2200'. 81. Oenothereæ Endl. Epilobiiim L. 669. montanum L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr. : Aardal ovenfor Vetti 1500'. ß co 11 i nu m. Alm. ud til E vind vig og indre Sulen. Hgr.: Skogadalsnaasi 3700'; Fortun 2000' (Fossedalsbroen) ; Gaupne 2900'; Vig i Storaskaret 2900'. 670. palustre L. M. alm. lige ud til de yderste 0er (Utvær). Hgr.: Store Utledalen 3100'; Fanaraaken 3700'; Urland 3100'; Gaupne 2700'. -' ß brachypetalum. Kronen mørkviolet, kortere end Bægeret. Vig: Galderne ved Hang 2000', y/ — 252 -- 671. origanifolium Lam. Alm. paa Fjeldene i indre Sogn ud til Vig I de lavere Egne sj. : ved Døsen (W.) og Urlandsvangen lige ned til Søen (særdeles stor og frodig), Aardal ved Vettisgjelets øvre Ende 1000'; i den subalpinske Region bliver den hyppigere og stiger i Vig op til 3200—3300', paa Skogadalsnaasi til 4000'. Varierer med hvide Blomster. 672. al pi num L. Alm. især paa Fjeldene ud til LiQeld og Evindvig. Sj. i de lavere Egne: Foden af Sup- hellebræen (150') og Nigaardsbræen (1000') ; Aardal (1200'?). I den subalpinske Region h. o. h. ; først ved eller strax nedenfor Birkegrændsen bliver den alm. ved Evindvig fra 1000' (W.), ved Værholmen 1800'; Hgr. : ved Vadem 2000 —2200'; Vig 3500'; Skogadalsnaasi 4900'. Cliaiiiæ nerton Scop. 673. angustifoliu m Scop. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skagastølstinderne 4400'; Skogadals- naasi 3800'; Tyen 3800' (mindst) ; Urland 4000'?; Jordalen 4300'; Syrstrand 3100'; Fjærland 4300—4400'; Vadem 2600'. Circæa L. 674. alpina L. Alm. ud til Evindvig og Sulen. Hgr.: Vig 2300'; Urland 3700' (?). 675. Lutetiana L. M. sj.: Gjerde ved Essefjorden i Balestrand (Sverdrup). • 82. H al 0 rag eæ R. Br. Hippuris L. 676. vulgaris L. H. o. h. : Syrstrand (1000'); Hafslo- og Sogndalsvand ; Lærdal; Vettismorki 2200— 2300'; Ringadden ved Horungerne (2800' W.); Fjærland; Værhol- men og Evindvig (W.); Øerne udenfor Evindvig (Koøen, Hillø) og i Sulen lige ud til Husø, — 253 — Jflyriopliylluiii L. 677. al ternifloru m D. C. I indre Sogn m. sj.: Sogndalsvand 1500'; i ydre Sogn h. o. h. fra Vadem ud til Hillø og Sulen. 83. Ly t h rar i eæ Juss. Ijythruiu L. 678. Salicaria L. Sj.: Sogndal og Sjrstrand paa Strandkanterne ; Balestrand (Sverdrup). Den paa Sjrstrand og rimeligvis ogsaa den paa de to andre Steder har lodne Blade. 84. Pomaceæ Lindl. Pyriis L. 679. Malus L. H. o. h. gjennem hele Sogn lige ud til Lifjorden, Eviudvig og Sulen. Sorbus L. 680. Aria Crantz. H. o. h.: Vig (Somf.); Ljster- ijorden og Sogndalsfjorden i Urerne; Meisuren udenfor Fim- reite (W.); Fatleberget i Leganger; Ravneberg vedFresvig; Kleven ved Kraakevaag i Sulen. 681. hy brida L. H. o. h.: Lærdal (400—500' Somf.); Sogndalsfjorden (W.) og Lysterfjorden i Urerne; Kaupanger; Værholmen; Sulen ved Kraakevaag. Den varie- rer med mindre indskaarne Blade, enkelte undertiden kun tandede. 682. Aucuparia L. M. alm. lige ud til Skjærgaar- den. Hgr. : Skogadalsnaasi 3900'; Fanaraaken og Horun- gerne 3700'; Urland 3100'; Sjrstrand 3100'; Vig 2600'; Gaupne 2650'; Fjærland 2780' ; Lifj eld 1000— 1500'; Evind- vig 1350'. Paa de høieste Localiteter buskagtig og steril. — 254 — ß alpina. Buskagtig, med næsten glatte Blade og Blomsterstilke og større Blomster. Paa Fjeldene, saasom i Helgedalen ved Horuugerne, hvor den 3000' o. H. blom- strede i de første Dage af September. Cotoiieaster Med. 683. vulgaris Lindl. H. o. h. i indre Sogn: For- tun, Lysterfjorden, Aardal, Lærdal (til 2000'), Urland (lille Bergkvam til 2100', paa Ravnanaasis Skifere 4000'), Syr- strand, Sogndalsfjorden i Urerne ud til Meisuren. Cratægtis L. 684. mon ogyn a Jacq. H. o. h. : Urland, Syrstrand, Sogndalsfjorden og Lysterfjorden i Urerne (Ylvisaker (W.), Stedjeberget, Eikuren), Gjerde ved Essefjorden (Sverdrup), Vig i indre Galden (W.), Aafjorden, Kraakevaag i Sulen. 85. R 0 S a C e æ Juss. (p. p.) Rosa L.*) 685. pu be soen s n. sp. Tornerne seglkrummede. Bladene af en ren grøn Farve og en svag behagelig Lugt (mindende om R. rubiginosa), de paa Aarsskuddene med 3 Par, de paa de frugtbærende Grene alm. med 2 Par Smaablade. Smaabladene ovale - elliptiske, dobbelt tandede, paa Overfladen glatte, paa Un- derfladen især langs Nerverne ligesom Bladstilken dunhaa- rede og af en lysere Farveg enkelte Kirtelhaar ere indblan- dede især paa Axelbladene, men ogsaa paa Bladstilken og i Bladranden. Nyperne enlige eller 2-3 sj. 4-5 sammen, næsten længere end de glatte Stilke, ovale, glatte, med haarede Bægerflige. *) Roserne ere velvillig bestemte af Prof. J. Lange. — 255 — Anm. Den deler de fleste Charakterer med R. inodora Fr., fra hvem den skilles ved de graalodne Blade, som kun ere svagt kirtelhaarede. Den ligner ogsaa R. dumetorum Thuill., men kan ei forenes med denne paa Grund af de constant og tydelig dobbelt- tandede Blade. Prof. Crépin anser den for en ny Art. M. sj.: i de kratbevoxede Urer paa Stedjeberget i Sogn- dal og i Almeskoven ved Kroken. Anm. En Rose, som nærmer sig R. inodora Fr., er af mig bemærket ved Kaupanger. 686. canin a L. Under forskjellige Former (opaca, nitida) m. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr. : Fortun 1300'; Aardal i Afdal 1700'. Den varierer undert. med rette Torne, og uregelm., næsten dobbelt tandede Blade. 687. villosa L. (R. pomifera Fr.) I indre Sogns lavere Egne f. Ex. Vedvik ved Lysterfjord. 688. mollissima Fr. M. alm. ud til Bøfjorden og Evindvig. Hgr. : Urland ovfr. Ryum omtr. 2500' ; Aardal ovfr. Afdal og Vetti 1700'; Bergsdalen i Fortun høiere end Birken med Frugter i September (BL). ß nemoralis Lange Haandb. i D. Fl. H. o. h. : Pølsevig i Lyster; Nærmo i Jiistedalen (W.) ; Vig; Kraake- vaag i Sulen; Evindvig. 689. tomentosa Sm. I indre Sogns lavere Egne f. Ex. i Urerne ved Sogndals- og Lysterfjorden. Anm. Jeg maa tilstaa, at Grændserne mellem de tre fore- gaaende Arter ere mig uklare. Jeg har fulgt Langes Bestemmelse, 690. ein nam om ea L. M. sj.: Lærdal op til Vind- hellen; Aardals laveste Dele. Anm. En liden, steril Rose med rette Torne, fine, dobbelt- tandede, kirtelhaarede, men forresten glatte Smaablade (maaske en Form af R. mollissima) forekommer h. o. h. i Stenurer (f. Ex. i indre Galden ved Vig (W.) og paa Kirsebærbergene ved Urnes) og anbefales til nærmere Undersøgelse, da den har et høist charakteri- stisk Udseende, som minder om R. spinosissima. — 266 — Rub us L. 691. idæus L. M. alm. lige ud til Evindvig og Sulen. Hgr. : Utledalen over Bgr. 3800' (W.); Horungerne steril over Bgr. lige til 3700' ; Vig til Bgr. : Hang, Stora- skaret (2900'). 692. suberectus Ands. Fl. D. Tab. 1992. H. o. h. : Kraakevaag og (if. Meddelelse) ogsaa ved Lien paa indre og Noren paa ydre Sulen ; Dalsbygderi ved Evindvig (W. & L.) ; Værholmen; Maaren og Kirkebø (Myrin) ^ Bale- strand (allerede bemærket af Mjrin); Vig^ Syrstrand; Sogn- dal henimod Nageløren og Aarøen? (if. Proprietær Munthe). Anm. R. cæsiiis L. angives med et ? for indre Sogn af Bl. 693. saxatilis L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 3800'; Horungerne, blomstrende sidst i August 3700'; Tyen 3700' (mindst); Vig til Bgr.: Løv- ruste, Storaskaret (2900^; Fjærland 2900—3000'; Liijeld over Trægrændsen (1000—1500'). 694. Chamæmorus L. M. alm. ud til BøQorden og Øerne udenfor Evindvig. Hgr.: Horungerne 4100 — 4200'; Tyen 3800' (mindst); Vig 3500' ; Fjærland 2800'; ved Fjær- landsæte i Leganger vare dens Bær den 18de August 1864 næsten modne i 3000 Fods Høide. Fragår ia L. 695. v esc a L. Alm. ud til Kraakevaag og Evind- vig. Hgr.: Fortun 2800'; Aurdal 1500'; Vig i Storaskaret 2900—3000'. Anm. En Form med haaret Frugtbund og Bægeret hos en- kelte Bær tiltrykt (muligvis en liden Form af F. collina Ehrh.) voxer paa Glimmerskiferne ved lille Bergkvam i urland (2100')- Coinaruni L. 696. palustre L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Horungerne 4100—4200'; Tyen ved Vandskillet mod — 257 — Bygdin 4000'; Store ütledalen 3100' ; Urland 3700'; Gaupne 2900'; Svrstrand 3000'; Jordalen 2800'; Vig 2200'. Potentilla L. 697. Anserina L. M. alm. lige ud til de jderste Øer (Utvær). Hgr. : Fortun 1300'. Paa Strandkanterne varierer den som sædvanlig med ogsaa paa Oversiden sølv- farvede Blade. 698. norvegica L. M. sj.: Lærdal op til Maristueu 2500'. (BL); Fortun (W.). 699. nivea L. M. sj. og kun paa Urlandsljeldenes Lerglimmerskifere : Skaarsnaasi og Ravnanaasi i Vidiere- gionen 3800—4200', lille Bergkvam 2100'. 700. argen tea T;. Alm, i indre Sogn, mod Vest til Balestrand (Sverdrup), Vig og Fjærland. Hgr.: Fortun 1300', Afdal i Aardal 1700'. 701. maculata Pourr. Alm. i indre Sogn mod Vest til Vig og Syrstrand. Den er maaske hj^ppigere paa Fjel- dene end i de laveste Egne og stiger høit op, i Urland til 4700 — 4800' (Toppen af Ravnanaasi), paa Skogadalsnaasi til 4200', ved Hornngerne til 4400'. * gelida (C. A. Mey.) H. o. h. paa Fjeldene i indre Sogn : Horungerne og Fanaraaken (til 3700'), Lærdal tem. alm. na 1200—1300' (Vindheüen, Sendalen) til omtr. 3000' (Eldrevaud paa Hemsedalsfjeldei) : Urlandsfjeldene tem. ahîi. f. Ex. i Vasbygddalen (2100'), i Stemberdalen, paa Ravna- naasi og Roaldshovden (til 4300') ; Vig i Vidieregionen paa Ende. Anm. Bladene vai'iere 5-koblede, og der er neppe nogen Giændse niellem denne og P. maculata. Paa Ravnanaasi fandt jeg paa dens holeste Localiteter smaa Exemplarer, der have stor T^ighed med den sydeuropæiske P. minima. 702. Tormentilla Scop. M. alm. lige ud til de Nyt Mag. f. Naturv. 17 — 258 — yderste 0er (Utvær). Hgr. : Skogadalsnaasi 4400'; Tyen og Horungerne i Vidiebeltet; Vig 4000'; Fjærland 2900— 3000'; Vadem 2600'; Lifjeld 1000—1500'. Silibaldia L. 703. pro cum b en s L. M. alm. paa Kjeldene, mod Vest til Vig og Fjærland. I de lavere Egne kun undtagel- sesvis : Kroken nede ved Stranden (Bl.), Sogndalsvand 1500', Aardal i Dalbunden (300—400'), Fjærland ved Suphelle- bræen og Boj um kun faa Fod o. H., Stordalen i Justedalen (1200— 1300'), Vettismorki. Først ved Birkegrændsen bliver den alm. og stiger paa Dyrhaugtinden til 5100 — 5200'; Sko- gadalsnaasi 5000'; Haabergnaasi5430'(W.); Jordalen 4600' (mindst); Fjærland 4600—4700'. Agriiiioiiia L. 704. Eupatoria L. Tem. alm. i Urer og Krat i indre Sogn f. Ex: Vig (W.), Balestrand (Sverdrup), Fatle- berget i Leganger, Meisuren og Stedjeberget i Sogndal, Eikuren, Kjølsuren og Kirsebærbergene ved Lysterfjord ; Lærdal (allerede bem. af Bl.). Kun i de laveste Egne. AlelBensilla L. 705. vulgaris L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 4400'; Horungerne 4100—4200'; Ur- land 4000'?; Jordalen 3800'; Vig 3700—3800'; Fjærland 3500'. 706. alpina L. M. alm. selv i de laveste Egne lige ud til Skjærgaarden. Hgr. : Skogadalsnaasi 4600'; Skaga- stølstinderne 4400'; Jordalen 4600' (mindst); Vig 4000' (mindst, Toppen af Løvruste) ; Fjærland 4300—4400. Cieiini L. 707. urbann m L. Tem. alm. lige ud til Bøfjorden og (?) Kraakevaag i Sulen. Hgr.: Aardal ovenfor Afdal 1700' og Vetti 1500'. — 259 — 708. rivale L. M. alm. især i indre Sogn, mod Vest til Evindvig (W.) og Sulen. Hgr. : Fortun 2900' j Ravnanaasi 3700'^ Haabergnaasi 3600' (W.)- Gleimsnaasi i Stemberdalen over Birkegr. Dry as L. 709. octopetalaL. Sj. og kun paa Urlandsfjelde- nes Glimmerskifere: Vindedalen 2700 — 2800' (forhen bemær- ket afSomf.), lille Bergkvam 2100', Roaldshovden, Ravnanaasi og Skaarsnaasi 3800—4200. ISpiræa L. 710. Ulmaria L. M. alm. lige ud til Skjærgaarden. Hgr.: Skogadalsnaasi 3700'; Fanaraaken 3700' 5 Vig 2500'. ß dénudât a. Evindvig, Vadem etc. 86. Amygdaleæ Juss. Prim lis L. 711. avium L. Sj.: Sognefæste (en liden Busk under et Berg, Myrin) ; Kirsebærbergene udenfor Urnæs i temme- lig stor Mængde i de mod SV vendende Stenurer paa Ly- sterfjordens østlige Bred indtil et Par hundrede Fod over Søen: Vedvig og (forhen) ved Notedal mellem Murifjæren og Solvorn. Paa Kirsebærbergene opnaar den en Høide af 40' med 6' 5" Omfang i Brystholde og faar en Krone nf mer end 40' i Diameter. 712. Pad us L. Alm. ud til Aafjorden, Bøfjorden og Evindvig. Hgr. : Helgedalen ved Horungerne 3000' ; Vettis- morki 2300—2500'; Lærdal til Maristuen 2500'; Evindvig til Bgr. 1000' (W.). Paa de høiere Localiteter buskagtig med mere oprette Blomsterklaser. 87. P a p i I i 0 n a C e æ L. Ononis L. 713. hircin a Jacq. Fr. Herb. norm. X, 47. Tem. 17* — 260 — sj. i de østlige Egne: Lærdal (Bl. Lindbl.), Styggeteigene i Sogndal (W.), Fimreite, Syrstrand, urland, kun i de laveste Egne. Aiitltyllis L. 714. Vulneraria L. Alm. i indre Sogn ud til Ba- lestrand (Sverdrup) og Vig. I ydre Sogn kun bemærket ved Evindvig (W.). Kun paa Skiferne i Storaskaret ved Vig (2900') og Ravnanaasi i Urland (4000') har jeg seet den tilfjelds. Trifofiiiini L. 715. repens L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr.: Horungerne 2800—3000'; (Vettismorki 2300—2400'); Skogadalsbøen i Utledalen 2800'; Gaupne 2900'; Urland ved Øiestøl 2900', i Fretheimsdalen over Bgr. 3100' (mindst); Vig paa Rambæren 2400'; Fjærland omtr. 2300 — 2400'. Varierer med lyserøde Blomster. 716. hybridum L. M. sj.: Syrstranden ; Vig (W.). 717. agrarium L. M. sj. : Syrstranden; Kirsebær- b ergene ved Urnæs. 718. procumbens L. Balestrand i Kløveragere (udentvivl indført, Sverdrup). 719. arvense L. M.sj.: Sogndal (Somf.) rimeligvis udenfor Fimreite; Kirsebærbergene ved Urnæs. 720. praten se L. M. alm. lige ud til de yderste Øer (Utvær). Hgr. : Fortun ved Fossedalsbroen 2000', Aar- dal ovenfor Vetti 1500'. 721. medium L. Tem. alm. i de østligste Egne: Lysterfjordens Bredder: Aardal, Hafslo, Sogndal, Kaupan- ger, Syrstrand, (Vig?); i de vestlige Egne har jeg kun seet den ved Aafjorden. Ijotiis L. 722. corniculatus L. M. alm. lige ud til de v/ — 261 — yderste Øer (Utvær). Hgr. : Skogarlalsnansi 4000'; Skoga- dalen i Utledalen 3600'; Fanaraaken 3400—3500'; Gaupne 2900'; Vig over Bgr. paa Ende, til den paa Lovruste o^ i Storasknret (2900'); Jordalen i Vidieregionen ; Værholmen 1900 — 2000'; Fjeldfurnien har store Blomster og faabloni- strede Klaser. 0?K.ytroB>i$i D. C. 723. iapponica Gand. M. sj. og kun paa Urlands- fjeldenes Glimmerskifere : Ravnanaasi og Skaarsnaasi i Vidie- regionen 3800—4200'. Astragalus L. 724. alpin us L. Sj.: Skineggen ved Tyen 3800'; ^ Lærdal, næsten ned til Øren (forhen bemærket af Bl.) ; Ur- landsfjeldene fra 2100' (Belskaar, lille Bergkvam) til 4200' (Ravnanaasi) ; Rønneibergene i Gaupne lige ned til Søen. 725. gl y cv p hy 11 us L. Sj. i Urer og Krat: Gjerde ved Essefjorden (Sverdrup); Stedjeberget i Sogndal (W.); Urerne ved Lysterfjorden: Kjølsuren, Eikuren, Kirsebærber- gene ved Urnæs. P isn ni L. 726. a r ven se L. Sj.: Rønnei i Gaupne, Justedalens nedre Del. Forvildet. £rvuni L. 727. h irs uturn L. Sj. i Urer og Krat: Eikuren (W.) og Kirsebærbergene ved Urnæs; Meisuren udeufor Fimreite; Kløverenge paa Balestrand (Sverdrup). 728. tet ra sper m um L. M. sj.: Stedjebej-get i Sogndal i Urerne. Vicia L. 729. sylvatica L. I Urcr og Krat tem. alm. i indre Sogn ud til Balestrand og Vig. I ydre Sogn sj. : Bøfjorden, — 262 — Lifjorden, Aafjorden, Kraakevaag. Hgr. : Vindhellen i Lær- dal 1200—1300'. 730. Crac c a L. M. alm. lige ud til de yderste 0er (Husø). Hgr.: Fortun 2900'. 731. sepium L. Alm. ud til Skjærgaarden. 732. s a ti v a L. Tem. alm. muligvis kun i indre Sogn. Eiatliyriis L. 733. sylvestris L. I Urer og Krat h. o. h. i indre Sogn : Fatleberget i Leganger; Meisuren udenfor Fimreite (W. forhen bemærket af Somf. (?)) ; Sogndal: Ylvisaker, Bondevig, Stedjeberget; Kirsebærbergene ved Urnæs og Kjølsuren udenfor Rønnei. 734. pratensis L. Alm. lige ud til Skjærgaarden, hvor den gaar ud til de yderste Øer (Husø). ß pubescens. Kort graalodden. I Urerne og Krat- tene (kun i indre Sogn?). Orobus L. 735. v er nu s L. Sj.: Lærdal i Vindhellen (L.) ; Styggeteigene i Sogndal; Almeskoven ved Kroken. 736. tuberosus L. Tem. alm. i indre Sogn ud til Balestrand (Sverdrup) og Vig. Jeg saa den ei i Justedalen, Fjærland eller paa Veitestrand. Hgr.: Hovefjeld i Vig til Bgr. 2900'. 737. niger L. H. o. h. i Urer og Krat: Eikuren ved Lysterfjorden; Stedjeberget (W.); Meisuren udenfor Fimreite; Gjerde ved Essefjorden (Sverdrup); Hellem ved Lifjorden; Kraakevaag i Kleven. Barometermaalinger i Sogn af A. Blytt. (De maalte Vegetationsgrændser ere at finde Pag. 24 o. ff. Alle Høider angives i norske Fod. De med en * mærkede Steder ere maalte med Kviksølvbarometer; de øvrige ere bestemte med et Aneroidbarometer). Afdalsfossen i Aardal : dens øverste Punkt Foden Fossens Fald er altsaa Afdalsurerne, ovenfor Gaarden Afdal . . Belskaar, Sæter i Vasbygddalen, Urland Bergkvam, lille, Sæter sammesteds (Middel af 2 Maalinger) * Bjerkstølen paa Storhaugen i Sogndal . * Blaaflaten, Skjdsskifte i Lærdal * Bojumsbræens nederste Band, Fjærland . Breidalen, Sæter i Jordalen 2890 Dyrhaugtinden, en af Horungerne, henved 7000 * Espeland, Gaard i Hyllestad 475 * Faaberg, nedre, Gaard i Justedaien (Middel af 7 Maalinger) 1278 Fagersletnipa, F'jeld ved Vadem . . . 3029 * Farningerne, Sæter i Bergsdalen, Fortun 2161 Fossen, Gaard ved Vadem 1356 Fretheimsdalen, Sæter i urland .... 3000 Gommedalen, Sæter i Fiaam, urland, omtr. 3180 1129 F. 0. H. 613 — 516 F. 1730 F. 0. H. 2078 — 2100 , 1947 — 107 — 407 — 264 — * Guridalen, Sæter i Utledalen .... 2881 F. o. H. * Gjgrekjeften, den østligste Top*) paa Li- hesten ved Indløbet til Sognefjorden 2203 — Haabergnaasi**), Fjeld i Vindedalen, Ur- land omtr. 5450 — Hang, Sæter i Vi^ 2483 — * Helgedalen. Sæter i Fortun 3000 — * Hervaboden paa Sognefjeldet .... 4186 — Hillestad, Skydsskifte i Hafslo .... 950 Hjertvaslibræens nederste Rand i Reinidn, Utledalen omtr. 4150 — Holmen, Sæter i Vasbjgddalen, Urland . 2788 — * Husum, Skydsskifte i Lærdal .... 894 — Høies te Punkt af * Passet mellem Fanaaraaken og Stygge- dalstinderne (Horungerne), paa Overgan- gen mellem Helgedalen og Utledalen ved „Keiseren" 4805 — * af Veien over Sognefjeldet (østfor Her- vaboden) . . . • 4497 — af Fjeldovergangen mellem Fiaam og Fretheimsdalen i Urland (paa Ljosberg- naasi) omtr. 5100 — Jedle, Gaard i Aardal 521 — * Kvandalseggen i Fjærland, den sydvest- lige Top 4797 — * Kvandalsbræens nederste Rand ovenfor Vetlebotten, Fjærland 3855 — Ladvigsaata, Fjeld ved Værholmen . . 2137 — *) Selve Lihesten er lidt høiere. **) Maalt af N. Wulfsberg. — 265 — Langehougen i Melkedalen, noget lavere end Vandskillet mellen Bygdin og Ut- ledalen henved 4500 F. o. H. Ljoasæte, Støl paa Ravnanaasi i Urland omtr. 3240 — Morkefossen i Aardal : dens øverste Punkt 2086 — Foden af Fossen 1193 — Fossens lodrette Fald 893 F. Morki, Støl i Vettismorken, Aardal . . 2238 F. o. H. Næset, nordre, øverste Gaard paa Veite- stranden . . . . • 743 — Oscarsvarden paa Sognefjeldet .... 3720 — Ravnanaasi, Fjeld i Flaam, Urland, omtr. 4750 — Ringadden, Støl ved Horungerne i Fortun, omtr. 2800 — Skogadalsbøen, Sæter i Utledalen, omtr. 2830 — Skogadalsnaasi, Fjeld sammesteds, omtr. 5100 — Slængesolkletten, Fjeld ved Evindvig . . 1741 Smørbottennaasi i Jordalen, en Top under den omtr. 4570 — Sogndalsvandet 1513 — Storhaugen, Fjeld i Sogndal 3742 — Stølsnaaseken, Fjeld mellem Fleskedalen og Morkekoldedalen i Aardal (Middel af 2 Maalinger), omtr. 5830 — Suphellebræens nederste Rand, Fjærland 159 — Tyen, Fjeldvand i Aardal . . . omtr. 3590 — Utlaelven : ved Skaarebroen ved Vettisgjelets ne- derste Ende 516 — . ved Broen ovenfor Skogadalsbøen i Ut- ledalen omtr. 2680 —^ — 266 — Veitestrandsvand (Middel af 2 Maalinger) 622 F. o. H. Vetlegalden i Bergsdalen, Fortun . . . 1890 — Vetti, Gaard i Aardal 1002 — Vikadalsstøl i Jordalen 3189 — Vindedalen, Støl i Urland 3003 — Øiestøl i Stemberdalen, Urland . . . ♦ 2873 — Østrebø, øverste Gaard i Vasbygddalen, Urland (Middel af 2 Maalinger) . . 2562 — Øvre Fresvigsœter i Jordalen .... 2980 — T i 1 1 æ g. I. Fortegnelse over de i Sogn bemærkede Sphagna og Løvmoser af N. Wulfsberg, stud. med. il Meteorologiske Observationer paa Lærdalsøren 1866 af Telegraphinspeoteur Stabell. I. Fortegoelse over de i Sogn bemærkede Sphagna og løvmoser. Af N. Wulfsberg, stud. med. 1 Sommeren 1867 ledsagede jeg Conservator Blytt paa hans botaniske Reise i Sogn. Uagtet jeg væsentlig ansaa Reisen som et Lærekursus i Kundskaben om Norges Flora i det Hele, var der forud mellem os truffet den Overens- komst, at jeg i Løbet af Sommeren udelukkende skulde samle Moser, medens Blytt samlede Phanerogamer, foråt vi efter Hjemkomsten kunde udvexle vort Udbytte. Den af mig saaledes hjembragte Samling har Hr. Lector Zetter- stedt i Jønkøping havt den Godhed efter meddelte Exem- plarer at gjennemgaa og bestemme. -Da det forekom os, at enkelte af de gjorte lagttagelser maatte kunne være af mere almindelig Interesse, har Con- servatoren anmodet mig om samtidig med hans Bog om Vegetationsforholdene i Sogn at offentliggjøre en Fortegnelse over de dersteds bemærkede Moser. Om denne Gren af vort Lands Plantegeographie er nemlig saa Lidt bragt til almindelig Kundskab, at ethvert noksaa ubetjdeligt Bidrag tør have sit Værd. Min Samling af Musci hepatici er saa ufuldstændig, at jeg indtil Videre har ladet den ligge uden Bearbeidelse. — 270 — Den efterfølgende Liste vil derfor kun omfatte Sphagna og Musci frondosi. Det vil af mange Grunde være indiysende, at min Fortegnelse maa være yderst ufuldkommen. Jeg vil fremhæve den Omstændighed, at lagttagelserne ere gjorte paa én Sommerreise over et vidtløftigt Omraade, hvor intet Sted besøgtes flere Gange, og de enkelte Hvilepunkter underkastedes en ofte flygtig Undersøgelse. Alene de paa en vis Aarstid mest iøinefaldende Former kom derfor i Be- tragtning. Endel Voxesteder for Moser fra Sogn ere meddelte i S. C. Sommerfelts „Bemærkninger paa en botanisk Excur- sion i Bergens Stift," der er trykt i Magazin for Naturvi- denskaberne 8de og 9de Bd., Christiania 1828. Det samme er Tilfælde i C. G. Myrins jjDagbok under en botanisk resa uti vestliga Norrige 1834", som af Professor Fries er offent- liggjort i Skandia, 6te Bd., Upsala 1835. Idet jeg har taget disse Angivelser til Indtægt for min Fortegnelse, har jeg paa ethvert Sted tilføiet vedkommende lagttagers Navn i Parenthes. Paa samme Maade har jeg anført Conservator Blytts Fund. Med Hens3^n til Nomenclatur og den systematiske Op- stilling har jeg fulgt Schimpers Sj^nopsis muscorum euro- pæorum. De Moser, hvor ikke det Modsatte er bemærket, ere fundne i Frugt. Christiania i October 1868. N. Wulfsberg. Sphagna, Sphagnum acutifolium Ehrh. Aim. I Utledalen voxer den i en Høide af mellem 3000 og 4000 F. o. H. S. fimbriatum Wilson. Alm. Paa Skogadalsnaasi over 4000 F, o. H. S. cuspidatum EhrJu Hillø, Hafslo, Vettismorki (2200' o. H.). Steril. S. sqvarrosum Pers. Kaupangerskoven. Steril. S. rigidum Schimp. Alm. Paa Skogadalsnaasi til over 4000' o. H. S. Lindbergii Schimp. Kaupangerskoven. Steril. S. subsecundum Nees ^ Hornsch. Sogndal. Kaupangerskoven. S. cymbifolium Ehrh. Alm. ud til E vind vig. S. auriculatum Schitnp. Sogndalsvandet. Steril. Musci frondosi, Schizocarpi. Andreæaceæ. Andreœa peirophila Ehrh. Ikke bemærket vestenfor Vig. Paa Toppen af Dyrhaugtind voxer den i en Høide af 7000' o. H. A. alpestris Schimp. Totnfjeld ved Balestrand. Skogadals- naasi. Professor Blytt har samlet den i Smeddalen paa Fillefjeld. — 272 — A, obovata Thedenius. Skogadalsnaasi, Dyrhaiigtind. A. alpina Turner. Gunhildtaana ved Evindvig, Laviksaata. A. rupestris Schimp. Fondøen i Evindvik. A. Blyttii Schimp. Toppen af Djrhaugtind. Stølsnaasæken. Cleistocarpi. Phascaceæ. Pkyscomitrella patens Schimp. Vik (Sommerfelt). Stegocarpi acrocarpi. Weisiaceæ. Gymnostomum rupestre Schwägr. Urdalen i Urland (A. Blytt 1864). Døsen og Kroken ved Lysterfjord. G. curvirostrum Hedw. Udenfor Fimreite. Steril. Anoectangium compactum Schwägr. Ytterdalen ved Vadem. Hovaasen ved Vik (A. Blytt 1864). Skogadalsnaasi, 4000-4500' o. H.; paa sidste Sted steril. Weisia fugax Hedw. Evindvik. Vadem. Stedjeaasen. Hafslo. Sendalen i Lærdal (A. BI.). My rin har samlet den ved Maaren i Kirkebø. W. crispula Hedw. Meget alm. i indre Sogns Fjeld { ra kter. Mod Vest Ild til Vik. Den stod med Frugt paa Toppen af Dyrhaugtind. Cynodontium polycarpu^n Schimp. Alm. Paa Skogadalsnaasi i en Høide af 4000' o. H. C. polyc. ß strumiferum. Alm., dog, som det synes, for- trinsvis i indre Sogn. C. virens Schimp. Kaupangerskoven. Ravnanaasi ved Birke- grændsen. Morkekoldedalen i Aardal. Skogadals- naasi. C. vir. Wahlenhergii. Kaupangerskoven. Utledalen. Dichodontium pellucidum Schimp, Døsen i Lyster. _ 273 — Trematodon ambiguus Hornsch. Balholmen (Mjrin). Bale- strand ved Kirken. Hafslo i Indrebj'gden. Yettismorki. Utledalen ved Stølen Lusehougene. Dicranella crispa Schwip. Sogndal. Hafslo. Sendalen (A. Bl.). D. sqvarrosa Schimp. Kroken i Hafslo. Døsen. Vettisgjælet i Aardal. Ved Tyen (3600' o. H.). Steril. D. cerviculata Schimp. Dalsbjgden i E vindvik. Yadem. Hafslo. D. subulata Schimp. Breistøl i Lærdal. Sendalen (A. BL). Ved Tyen. B. heteromalla Schimp. Evindvik. Laviksaata. Yadem. Storutledalen (c. 3000' o. H.). Dicranum fulvellum Smith. Laviksaata. Dyrhaugtind, tæt ved Toppen, steril. D. Starka Web. éf M. Laviksaata. Sommerfelt har fandet den paa Fjeldene mellem Yik og Yoss. D. falcatum Hedw. Hallingskeiet i Urland (Smrflt). B. Blyttii Br. âf Sch. Evindvik. Stedjeaasen. Stølsnaas- æken 5800' o. H. B. montanum Hedwig. Laviksaata. Stedjeaasen. Kaupanger- skoven. Steril. B. longifolium Hedw. Hafslo. Yindhellen. D. albicans Br. ^" Sch. Jorddalen ved Yik. Steril. B. elongatum Schwägr. Alm. i de østlige Fjeldirakter. Ved Blaaflaten i Lærdal voxer den steril og forkuet 100' o. H. B. fuscescens Turner. Temmelig alm. ud til Evindvik. Paa Skogadalsnaasi over 4000' o. H. B, scoparium Hedw, Alm. Skogadalsnaasi, 5200' o. H. steril. B. palustre Brid. Hafslo. Kaupangerskoven. Steril. Nyt 3Iag. f. Xaturv. 18 — !274 — D. Schraderi Schwägr. Jorddalen. Ravnanaasi. Vindhellen. Skogadalsnaasi c. 3500' o. H. med Frugt. D. labradoricum C. Müll. Laviksaata. Med gamle setæ. Caynpylopus flexuosus Bridel. Opdagedes af Conservator Bljtt paa Fondøen i Evindvik, hvor vi samlede den i temme- lig stor Mængde med rigelig Frugt. Ny for Norge. C. atrovirens Be Notaris. Evindvik. Værholmen. Vadem. Overalt steril. Leucobryaceæ. Leucobryum glaucuin^SchimjJ. Evindvik. Værholmen til Bir- kegrændsen paa Laviksaata 1600' o. H. Blaaflaten i Lærdal. Steril. Fissldentaceæ. Fissidens hryoides Myrin Coroll. Ups. Sognefeste (Myrin}. F. osmundioides Hedw. Evindvik. Kaupangerskoven. Steril. F. adiantoides Hedw. Evindvik. Sognefæste (Myrin). Vik. Eikuren i Hafslo. Professor Blytt har samlet den i For- iundaleu i Lysler. Seugeriaceæ. Blindia acuta Br. éf Sch. Alm. ud til Evindvik. Paa Sko- gadalsnaasi^samlede jeg den steril i. en Høide af mere end 5000' o. H., medens den paa flere andre Sleder stiger næsten ned til Fjordens Niveau. Pottiaceæ. Potlia truncata ß major Br. å^ Sch. Almeskoven ved Kro- ken (A. Bl.). Didymodon rubellus Br. <^ Sch. Maaskee blot i indre Sogn. — 275 - Distichium capülaceum Br» ^ Sch. Alm. til en Høide af c. 4000' 0. H. Ceraiodon purpureus Bridel. Yderst alm. Ved Tyen i en Høide af over 3600' o. H. Trichodon cylindricus Schimp. Balholmen (Myrin). Leptotrichum homomallum Hampe. Stedjeaasen og Ylvisaker ved Sogndalsfjord. Ved Sogndalsvandet (A. Bl.). Bal- holmen (Myrin). L. flexicaule Hampe. Vik. Sogndal. Urland. Lærdal. L. flex. var. longifoUum Zeit. Udenfor Fimreite. Blaaflateu. Vindhellen. L. glaucescens Hampe. Vindhellen (A. BL). Styggeteigene v. Sogndalsfjord. Desmatodon latifolius Br. ^ Sch. Ved Tyen, 3600' o. H. Barbula iyiclinata Schwägr. Skogadalsnaasi i en Høide af over 3500' o. H., steril. Den er ikke tidligere fundet i Norge. B. tortuosa Web. & M. Indre Sogn temmelig alm. til en Høide af c. 3000' o. H., men ikke inden Sognefloraens Omraade af mig bemærket i Frugt. B. subulata Brid. Tem. alm. ud til Vik. B. mucronifolia Br. & Sch. Prof. Blytt har 1822 samlet den ovenfor Birkegr. ved Optun i Lyster. B. ruralis Hedw. Alm. Grimmiaceæ. Grimmia apocarpa Hedtv. Meget alm. G. maritima Turner. Neppe sjelden langs Sognefjordens Bred- der. Jeg har den fra flere Steder fra Vik til den in- derste Bund af Lysterfjord. G. anodon Br. & Sch. Storeskaret v. Vik. G. Schultzii Wils. Nordnes (A. Bl.). 18* — 276 — G. çontorta Schimp. Djrhaugtind, hvor den forekom med Frugt paa omtr. 7000 Fods Høide o. H. G. torqvata Grevüle. Alm. Myrin fandt den ved Vadem, det vestligste Sted, hvor jeg har seet den. Paa Fjel- dene gaaer den til over 3500' o. H. Steril. G. funalis Schimp. Storeskaret ved Vik. Vindhellen i Lærdal. G. Miihlenbeckii Schimp. Denne Art, der ifølge Professor Lindbergs seneste Undersøgelser er identisk med, hvad man i Skandinavien tidligere har anseet for G. tricho- phylla Grev., ligger i Prof. Blytts Herbarium, samlet af Blytt i 1822 i Fortun i Lyster. G. Hartmani Schimp. Stedjeaasen. Balestrand. . Steril. G. elaiior Br. & Schimp. Lærdalsøren (A. Bl.). Feiguren i Lyster. G. Donniana Smith. Jorddalen v. Vik. G. ovata Web. & M. Alm. Paa Haabergnaasi til over 4000' 0. H. G. teucophæa Grev. Blaaflaten i Lærdal (Dr. F. Kjær). G. commutata Hiibener. Alm. i de lavere Egne. G. unicolor Greville. Sogndal. Racomitrium patens Hüb. Laviksaata. Balestrand. R. aciculare Brid. Alm. R. protensum Al. Br. E vind vik. Laviksaata. R. sudeticum Br. & Sch. Laviksaata. Vadem. Balestrand. Skogadalsnaasi. Paa det sidste Sted samlede jeg den med Frugt i en Høide af omtr. 5000' o. H. R. fasciculare Brid. Alm. R. microcarpum Brid. Meget alm. Steril paa Toppen af Dyrhaugtind. R. lanuginosiim Rrid. Meget alm. Paa Toppen af Dyrhaug- tind i Frugt. — 277 — R. canescens Brid. Frettemsdal i Urland. R. can. var. ericoides. Evindvik. Sogndal. Fjærland (A. Bl.). Hedwigia ciliata Hedic. Alm. i de lavere Egne. Coscinodon pulvitiatus Spreng. I Nærheden af Otternæs v. Flomsfjorden (A. Bl.). Haugevik udenfor Fimreite. Eikuren v. Lysterfjord. Lærdalsøren (A. BI.). Ved Tjen (A. Bl.). Prof. Blytt har 1822 samlet den i Fortun. Ptychomitrium polyphyllum Br. & Sch. Lavik, ikke langt fra Præstegaarden. Amphoridium lapponicurn Schimp. Meget alm. ud til Vadem. A. Mougeotii Schimp. Alm. til de ^derste Øer. Jeg har fundet den med Frugt ved Sogndalsfjæren og i Kaupan- gerskoven, paa det sidste Sted især udmærket smuk. Ulota Drummondi Brid. Maaren i Kirkebø (Myrin). V. Ludtvigii Brid. Evindvik. Vadem. U. Hutchinsiæ Schimp. Alm. U. curvifolia Brid. Ved Foden af Morkefos i Aardal. Maa- ren i Kirkebø (Myrin). Vadem. U. phyllantha Br. & Sch. Ikke sjelden langs Bredderne af Fjorden. Steril. Orthotrichum patens Bruch. Vik (Smrflt.). Maaren i Kir- kebö og Balholmen (Myrin). 0. alpestre Hornsch. Vik (Smrflt.). Stedjeaasen. Vindhellerne i Urland. Haabergnaasi. 0. speciosum N. v. Es. Alm. 0. rupestre Brid. Alm. O. stramineum Hornsch. Øfridsdal v. Vik. O. leiocarpum Br. & Sch. Evindvik. Ved Flomsfjorden. Maaren i Kirkebø og Balholmen (Myrin). Tetraphis pellucida Hedtv. Ikke sjelden. — 278 — Encalypta rhabdocarpa Schtvägr. Vindhellen. Ravnanaasi. Haabergnaasi. £. ciliaia Hedw. Evindvik. Vik. Vindhellen i Lærdal. Splachnaceæ. Oedipodium Griffithianum Schwägr. Paa Fjeldene Gunhild- taana og Slengjesolkletten i Evindvik (A. Bl.). Leg- dene i Jorddalen v. Vik. JOissodon splachnoides Grev. Ravnanaasi. Haabergnaasi. Helgedalen. Ved Tyen. Tayloria serrata Hedw. Frettemsdal i Urland. Utledaleu. Ved Tyen. Tetraplodon angustatus Br. & Schimp. Vettismorki i Aardal. T. mnioides Br. & Sch. Ravnanaasi (A. Bl.). Skogadals- naasi. Ved Tyen. Splachnum Wormschjoldii Hornemann. Kaupangerskoven i en Myr under Gaarden Vestrem. Blomstrende, uden Frugt. S. sphœricum L. Fondøen og Midttundalen i Evindvik. Va- dem (Student Lagerstedt). Kaupangerskoven. Fret- temsdal. Vettismorki. Utledalen. Ved Tyen. S. vasculosum L. Evindvik, paa Ravnefjeld (A. Bl.) og i Midttundalen. Kaupangerskoven. Hafslo. Frettems- dalen. Storutledalen. Ved Tyen. Funariaceæ. Funaria hygrometrica Hedw. Hillø i Evindvik. Vetti i Aardal. Webera polymorpha Schimp. Vettisgjælet. W. elongata Schioägr. Balholmen og Sognefæste (My rin). Evindvik. Stedjeaas. Sendalen (A. BI,). — 279 — W. longicolla Hedw. Jorddalen. Helgedalen. Vettisgjælet. Sendalen (A. Bl.). IV. nutans Hedw. Alm. W. cucullata Schimp. Vettisgjælet. Morkekoldedalen (A. Bl.). D3'rhaugtind. W. cruda Schimp. Alm. W. annotina Schwägr. Vik (Smrflt.). W. Ludwigii Schimp. Hafslo (A. Bl.). Djrhaugen. Rav- nanaasi. W. Ludw. ß gracile. Sandsletterne ved P'oden af Nigaards- bræen. W. albicans Schimp. Alm. i alle Fjeldtrakter indenfor Vik. Bryum inclinatum Br. & Sch. Kaupangerskoven. Ravna- naasi. Utledalen. B. intermedium Bridel. Vik og Maristuen (Smrflt.). B. bimum Schreb. Alm. B. pallescens Schl. Alm. B. alpinum L. Indre Galden ved Vik. B. Miihlenbeckii Br. & Sch. Evindvik (steril). Med Frugt har jeg den fra Jorddalen ved Vik og Gaarden Gesme i Flom. B. cæspiticium L. Vik. urland. A'indhellen. Ved Tyen. B. argenteum L. Sogndal. Lærdal. Lyster. B. capillare L. Vik. Sogndal. Urland. B* pseudotriqveirum Schwägr. Lærdal og Vik (Smrflt.). Fimr- eite. Blaaflaten i Lærdal. Stedjeaas. B. pallens Sw. Evindvik. Hovaasen v. Vik. Skogadals- naasi. B. Duvalii Voit. Evindvik. Steril. B. turbinatum Schwägr. Hafslo (A. BL). Vindedalen i Ur- land. Skogadalsnaasi. Anomobryum julaceum Schimp. Ved Fimreite. Gjælene ved — 280 — Kroken. Under Feigumfoss i Lyster. Bøarfoss v. Blaa- flaten i Lærdal. Steril. Zieria julacea Schimj). Hovaasen v. Vik. Ravnanaasi. Vet- tisgjælet. Ved Vik er den ogsaa samlet af Sommer- felt. Mnium cuspidatum Hedw. Vik (Smrflt.). Sogndal. Lærdal. M. affine Schwägr. Evindvik. Sogndal. Urland. Skoga- dalsnaasi over 4000' o. H. M. undulatum Hedw. Sognefæste (Myrin). Vik (Smrflt.). Stedjeaas v. Sogndal. M. hornum L. Evindvik. Maaren i Kirkebø (Myrin). Sogn- dal. Døsen. Sendalen i Lærdal (A. Bl.). M. serratum Brid. Hovaasen v. Vik (A. BL). Gjælene v. Kroken. M. stellare Hedw. Helgedalen i Lyster. M. cindidioides Blytt. Evindvik. Sogndal. M. punctatum Hedw. Meget alm. M. subglobosum Br. & Sch. Utledalen. Cinclidium stygium Sio. Ravnanaasi i Vidieregionnn. Med Frugt i Storutledalen. Meesia uliginosa Hedw. Ravnanaasi. Haabergnaasi. M. tristicha Br. & Sch. Kaupangerskoven. Steril. Paludella sqvarrosa Ehrh. Jorddal v. Vik. Urland paa flere Steder. Breistøl i Lærdal. Med Frugt har jeg ikke seet den. Aulacomnion palustre Schwägr. Alm. til over Birkegrændsen. A. turgidum Schwägr. Paa Fjeldene i indre Sogn teml. alm. Jeg har ikke fundet den i Frugt. I Almindelighed op- træder den først ved Birkegrændsen, men ved Bøarfoss ved Blaaflaten i Lærdal voxer den paa en Høide af kun c. 100' 0. H. Bartramia ityphjUa Br. Evindvik. Jord dalen v. Vik. — 281 — B. pomiformis Hedw. ß crispa Schimp. Alm. B. Halleriana Hedw. Kauj3angerskoven. Otternæs v. Florns- fjorden. B. Oederi Sw. Hovaasen v. Vik. Fimreite. Sendalen (A. BI.). Conostomum boreale Sw. Alm. over Birkegrændsen; til 7000' (D^-rhaugtind). Philonotis fontana Brid. Alm. P. font, ß falcata Schimp. Eikuren i Lyster. Timmia havarica Hessl. Otternæs v. Flomsfjord. T. austriaca Hedw. Nedenfor Morkefossen i Aardal. Polytrichaceæ. Ätrichum undulatum P. d. Beauv. Alm. Oligotrichum hercynicum Lamarck. Meget alm. overalt i Sogn, lige fra Fjordbredden (som f. Ex. i Justedalen) til hen- imod 5000' o. H. Pogonatum aloides Pal. Beauv. Evindvik. Sogndal. P. urnigerum Br. & Sch. Alm. P. alpinum, Behl. Alm. P. sexangulare Hoppe. ürlandsQeldene (Smrflt.). Skoga- dalsnaasi. P. gracile Menzies. Utledalen. P. piliferum Schreh. Alm. P. juniperinum Hedw. Alm. P. strictum Menzies. Vik. Frettemsdal. Djrhaugtind. P. commune L. Alm. Stegocarpi pleiirocarpi, Fontinalaceæ. Fontinalis antipyretica L. Spredt over hele Sogn. Med Frugt har jeg fundet den i en Bæk i Nærheden af Joranger Kirke i Hafslo. - 282 — F. dalecarlica Br. & Sch. Temmelig alm. i de vestlige Egne. Jeg har samlet den i Frugt ved Værholmen og i Yt- terdalen ved Vadem, der tillige er det østligste Sted, hvor jeg har bemærket den. Dichelyma falcaium Myrin ligger steril i Prof. Blytts Herba- rium, samlet af ham 1839 i en Elv ved Foden af Sulu- tinden paa Fillefjeld. Sulutind ligger paa den østlige Grændse af Sogn, men nogen Angivelse af Expositio- nen findes ikke. Neckeraceæ. Neckera crispa Hedw. Spredt, vestover til Vik. Steril. N. complanata Br. & Sch. Som den foregaaende Art. Steril. Homalia trichomanoides Schreb. Stedjeaasen ved Sogndals- fjorden. Leucodon sciuroides Schwägr. Temmelig alm. Med Frugt har jeg samlet den omkring Sogndalsfjorden: i Stygge- teigene, ved Ølmeim, Nordnes og Fimreite, samt i Feig- uren ved Lyster^ord. Paa alle disse Steder fructifice- rede den kun, hvor den voxte paa Fjeld. Den voxte i Mængde paa Løvtræer rundt omkring, men trods mine ivrige Undersøgelser fandt jeg den der alene steril. Antitrichia curtipendula Bridel. Meget alm. Hookeriaceæ. Pterygophyllum hicens Brid. Sognefæste (Myrin). Midttun- dalen ved Evindvik, steril. Leskeaceæ. Myurella julacea Br. & Sch. Vindhellen i Lærdal. Leskea nervosa Smrflt. Vindhellen i Lærdal. Sogndal. Steril. — 283 — Anomodon longifolius Harlm. Almeskoven ved Kroken (A. Bl.). Steril. A. attenuatus Hn. Som foregaaende. A, viticulosus Hook. Tern. aim. Mod Vest til Vik. Steril. Pseudoleskea atrovirens Schimp. Stedjeaasen. Hafslo. Steril. P. catenulata Br. & Sch. Vindhellen i Lærdal. Steril. Heter ocladium heteropterum Br. & Sch. E vind vik, Fagerslæt- nipa v. Vadem. Steril. Thuidium delicatulum Br. & Sch. Alm. Steril. Th. abietinum Br. & Sch. Alm. Steril. Hypnaceæ. Pterigynandrum filiforme Hedw. Temmelig alm. Steril. Pterogonium gracile Siv. Blaaflaten i Lærdal. Steril. Climacium dendroides W. & M. Alm. til over 3000' o. H. Frugtbærende har jeg den fra Hæg i Lærdal og Kroken i Hafslo. Pylaisia polyantha Schimp. Vindhellen i Lærdal. Isothecium myurum Brid, Evindvik. Sogndal. Urland. Lærdal. Homalothecium sericeum Br. & Schimp. Fortrinsvis i indre Sogn. Ptychodium plicatum Schimp. Blaaflaten i Lærdal. Ny for Norge. Steril. Camptothecium nitens Br. & Schimp. Ravnanaasi i Urland over Birkegrændsen. Steril. Brachythecium salebrosum Br. & Schimp. Sendalen i Lærdal (A. Bl.). Utledalen. Haabergnaasi i Urland. B. albicans Br. & Sch. Vik (Smrflt.). B. reflexum Br. & Sch. Alm. i indre Sogn. Skogadalsnaasi med Frugt ved 4000 Fods Høide o. H. B. rutabulum Br. & Sch. Evindvik. Sogndal. Lærdal, — 284 — B. rivulare Br. & Sch. Sogndal. Kaupangerskoven. Hafslo. Døsen. Vindhellerne ved Frettemsdalen i Urland. Steril. B. populeum Br. & Sch. Ved Ty en. B. plumosum Br. & Sch. Sogndal. Lærdal. Aardal. Ly- ster. Paa Skogadalsnaasi med Frugt c. 4000' o. H. Eurhynchium myosuroides Schimp. Maaren i Kirkebø (My- rin). Evindvik, med Frugt. Fagerslætnipa ved Vadem. E. sirigosum Br. & Sch. Vindhellen i Lærdal. E. striatum Br. & Sch. Ved Otternæs i Urland har jeg mellem Thamnium alopecurum fundet en Form af denne Mose, som Lector Zetterstedt erklærer for at være iden- tisk med den af ham i Dispositio musc, frond, in m. Kinnekulle nase. pag. 18 omtalte var. fol. elongatis. E. piliferum Br. & Sch. Stedjeaasen ved Sogndalsfjæren. Bhynchostegium rusciforme Br. & Sch. Ylvisaker ved Sogn- dalsfjorden. Kroken i Hafslo. Steril. Thamnium alopecurum Br. & Sch. Evindvik paa flere Steder. Otternæs i Urland. Steril. Plagiothecium piliferum Br. & Sch. Balestrand. Sogndal. Hafslo. P. nitidulum Br. & Sch. Hovaasen. Ravnanaasi. Fimreite. Døsen. Hafslo. Vettisgjælet. P. Mühlenbeekii Br. & Sch. Evindvik. Vadem. Ravna- naasi. P. silesiacum Br. &■ Sch. Sogndal. P. denticulatum Br. & Sch. Hafslo. Kaupangerskoven. Aar- dal ved Morkefoss. P. sylvaticum Br. & Sch. Evindvik. Sogndal. Hafslo. Vet- tisgjælet. P. undulatum Br. & Sch. I ydre Sogn ikke sjelden og overalt med Frugt. I indre Sogn har jeg samlet den — 285 — i Hafslo, Kaupangerskoven og nedenfor Morkefossen, men kun steril. Amblystegium riparium Br. & Sch. Haabergnaasi. Ved Tjen. Steril. Hypnum stellatum Schreb. Ikke sjelden i indre Sogn. B. intermedium Lindberg (Hn. Sk. Fl.). Ved Tyen. Steril. H. exannulatum Giimb. Alra. Stiger paa Fj eldene til om- kring 5000' 0. H. H. revolvens Sw. Tem. alm. H. uncinatum Hediv. Alm. H. commutatum Hedw. Blaaflaten i Lærdal. Eikuren ved Lysterfjord. H. filicinum L. Hæg i Lærdal. Steril. H. rugosum Ehrh. Alm. Steril. H. incurvatum Schrad. Vindhellen i Lærdal. H. hamulosum Br. & Sch. Blaaflaten. Vettisgjælet. H. cupressiforme L. Meget alm. H. praiense Koch ß' hamatum Schimp. Sogndal. Aardal. Lyster. Steril. H. crista castrensis L. Som andre Skovmoser sparsom i ydre, men ikke sjelden i indre Sogn. H. palustre L. Skogadalsnaasi. H. alpestre Sw. Blaaflaten. Lærdalsøren (Smrflt.). Gjælene ved Kroken i Hafslo. H. molle Dicks. Feigumfoss. Morkefoss. Storutledalen. H. arcticum Smrflt. Utledalen (A. BL). Nedenfor Vetti. H. ochraceum Turner. Evindvik. Laviksaata. Blaaflaten. Steril. H. cordifolium Hedw. Ikke sjelden. H. giganteum Schimp. Vindedalen i Urland. Steril. H. sarmentosum Wahlenb. Alm. i de subalpine Egne, oftest i Frugt. — 286 — H. cuspidahim L. Alm. H. Schreberi Willd. Alm. H. stramineum Dicks. Sogndal. Hafslo. Aardal. Lærdal. Steril. H. trifarium W. & M. Storutledalen. Ved Ty en. Steril. H. badium Hartm. Vindedalen i Urland. Ravnanaasi. Steril. H. scorpioides L. Hafslo. Kaupangerskoven. Storutledalen. Ved Tyen. Vindedalen i Urland. Steril. Hylocomium splendens Br. & Sch. Alm. H. umbratum Br. & Sch. Vadem. Vik. Sogndal. Hafslo. Steril. H. Oakesii Schimp. Hafslo. Steril. H. sqvarrosum Br. & Sch. Alm. Steril. H. triqvetrum Br. & Sch. Alm. H. loreum Schimp. Alm. Karakteerplante for de vestligste Egne, hvor den overalt forekommer frugtbærende og i Masse. II. Meteorologiske Observationer fra lærdalsøren 1866 Af Stabell, Telegrapliinspectcur. 1866 Temperatur Klokken gnets nimum- pe råtur. 8 2—3 8 Veir. Januar Form. Efterm. Aften. ® ir: c 1 + IV2 + 2V2 -f2V2 Regntykke 2 23/4 4 2 Regn * 3 6V. 5V2 5V2 skyet 4 6V2 7 7V2 skyet 5 7V2 7 51/2 skyet 6 3 2 1 skyet 7 0 2 1 skyet 8 4 4 3V2 skyet 9 V2 ^2 ^2V2 klart 10 3 + 2 + 1 Sne Il- ^1 ^ V2 -^1 klart ia 0 V2 0 skyet 13 3 2V2 3 klart 14 0 0 + V2 skyet 15 + 1 + 3 3 Regn, lidt 16 2 4 2V2 0 Regnbyger 17 0 IV2 0 0 Snebyger 18 0 V2 1 -M Regn, lidt- 19 4 3V. 4 + 1 Regnbyger 20 2V2 2V2 1 V2 Regn, lidt 21 ^ V2 0 0 -^1V2 Sne, lidt 22 V4 3/4 -f-2 2 Sne, meget 23 2 0 0 3 skyet 24 + 1^/4 3 + 2 3 Regn, lidt 25 0 2 3 0 Regn, meget 26 2 2V2 IVo 4IV2 Regn, meget 27 5 3 Va 1 V2 Regn, meget 28 63/4 6V2 6V2 1 Regn, lidt 29 2 IV2 0 0 skyet 30 ~1 V2 -^1 --1V4 ^2 skyet 31 2 4 6 7 klart Anm, For de Tal, der intet Fortegn have, gjælder det Fortegn, som staar nærmest ovenfor i samme lodrette Rubrik. — "ISS - Temperatur i) 1866 Klokken « S ä c 3 Veir. Febr. 8 2—3 8 ecapoda. a. Brachyura: > Hyas coarctatus Leach. 1 ungt Exemplar ved Yallø paa 30 —40 Favnes Dyb. Den er en arctisk og circumpolar Art, men forekommer ogsaa af og til langs vor hele Kyst, lige- som ogsaa ved England. Portunus arcualus Leach. 1 lidet Exemplar ved Laur- kullen paa 30 Favnes Dyb. — 321 — b. Anomura: Galathea intermedia Lilljeb. Nogle Exemplarer ved Vallø paa 30—40 Favnes Djb. C. Macrura: Pontophilus norvégiens M. Särs. Denne smukke Art forekommer i største Mængde paa de store Djb her i Fjor- den, 200—230 Favne'"). Foruden en hel Del voxne Indi- vider, fandtes ogsaa ved nøiere Undersøgelse ikke saa faa Unger af denne Crustace. Disse vare alle omtrent af ens Størrelse, omtrent 12 Mm. lange, og havde rimeligvis først ganske nyligt tilendebragt sit Larvestadium og antaget de Voxnes Udseende og Levevis. Da min Fader nylig i Ma- gazin for Naturvidenskaberne 15de Binds 3die Hefte**) har leveret en meget udførlig og detailleret, af Afbildninger led- saget Beskrivelse af denne Crustace i dens fuldvoxne Til- stand, skal jeg som et Supplement hertil i det Følgende i Korthed paapege de Forskjelligheder, som Ungerne vise fra de Yoxne. Jeg fandt ogsaa disse Forskjelligheder ved en nøiere Undersøgelse af de hjembragte Exemplarer ikke saa ganske ubetydelige og ikke blot udtrykte i den ydre Form og Habitus, men ogsaa i de fleste af Kroppens Vedhæng. Det hele Legeme er hos disse 12 Mm. lange Unger i høi Grad gjennemsigtigt og næsten uden Pigment med Und- tagelse af en intensiv rødbrun Plet, der indtager Størstepar- ten af det midterste Halevedhæng. Kropsformen er betyde- lig mere langstrakt end hos de Yoxne, og Bagkroppen iidmærket ved sin særdeles spinkle Form og sine kun meget svagt udviklede Epimerer- navnlig er dens sidste Segment *) Ved Lofoten gaar den ned til 300 Favne. *♦) Bidrag til Kundskab om Cliristianiafjordens Fauna 1. Nyt Mag. f. Naturv. 21 — 822 — af en ganske uforholdsmæssig Længde og Smalhed og endog længere end de 3 foregauende Segmenter tilsaojnien. Rjg- skjoldet viser omtrent samme Form som hos de Voxne, men adskiller sig ved ei forholdsvis betydeligt længere Pandehorn og ved den kun yderst svage Antydning af de 5 Længde- kjøle. I den midterste af disse Kjøle findes kun 2 større Torner og foran disse Rudimenter af 2 andre, medens den hos de Voxne meget skarpt fremtiædende hageste Torn fuldstændig mangler. I den øvre Sidekjøl findes ligesom i den undre kun en enkelt Torn. Øinene ere ikke udvidede i En- den, men omtrent jevnt tjkke, og deres pigmenterede Del indlager neppe en Trediedel af Øinenes Overflade. De in- dre Antenners Skaft udmærker sig fra samme hos de Voxne ganske paafaldende ved sin betydelige Længde og spinkle Form. Det indeholdes her neppe 7 Gange i Totallængden, og dets Længde er omtrent lig med Rjgskjoldets Brede for- til, medens det hos de Voxne neppe opnaar dettes halve Brede. Svøberne ere forholdsvis kortere, den indre 7- deu ydre 51eddet; kun de 2 yderste Led af denne sidste ere forsynede med nogle faa (ialtS) Lugtepapiller, medens disse hos de Voxne stiække sig over hele Svoben. De ydre Antenners bladformige Vedhæng er ogsaa af en fra samme hos de Voxne meget afvigende Form. Det er forholdsvis betydeligt længere og smalere (omtrent 5 Gange saa langt som bredt) og stærkt bøiet, med den ydre Rand i hele sin Længde tydelig concav. Enden er vel som hos de Voxne temmelig stærkt udbuet, men overrages dog langt af den usædvanlig stærl^e fra den ydre Vinkel udgaaende Endetorn. Munddeleiie vise vel den for de Voxne characleristisl.e Form, men adskille sig ved en betydelig svagere Udvikling af de- res forskjellige Forlsatser og ved et meget ringere Antal Børster og Torner. Iste Fodpar udmærker sig derved, at — 323 — sidste Led (Haanden) er særdeles stærkt udvidet i Enden og her over dobbelt saa bredt som ved Basis. 2detFodpar viser en endnii ufuldstændig Udvikling af sin Chela, idet den forreste (ubevægelige) Finger neppe er halvt saa lang som den bevægelige. Saavel dette som det foregaaende Fodpar har ved Basis et lidet men tjdeligt Rudiment af Palpe. 3die Fodpar er langtfra af en saodan spinkel Form som hos de Voxne, men er næsten ligesaa stærkt bj^gget som de 2 følgende Par^ navnlig er næstsidste Led ved Basis temmelig stærkt og tjdeligt opsvulmet. De 2 følgende Fod- par stemme hvad Leddenes Forhold angaar temmelig nøie overens med samme hos de Voxne, men have en forholds- vis betydelig længere Endeklo og en mere sparsom Børste- beklædning. Af Abdominalfødderne udmærker det Iste Par sig ved det rudimentære Udseende af den indre Plade, der her kun danner en liden børsteløs Knude. De ydre Hale- vedhæng ere af en forholdsvis mere smal og langstrakt Form end hos de Voxne, og den ydre Plade er ogsaa langs sin ydre Rand børstebesat. Det midterste Halevedhæng endelig er, foruden ved en forholdsvis bet^^delig større Brede, i høi Grad udmærket derved, at Enden, istedetfor som hos de Voxne at gaa ud i en konisk Spids, viser et tydeligt og temmelig dybt Indsnit eller gaar ud i 2 tilspidsede Endelober, enhver besat paa Enden med 2 ulige store Torner. Gjel- lerne ere allerede tilstede i samme Antal som hos de Voxne, men de dem sammensættende Smaablade ere endnu kun yderst faa sammenlignet med samme hos de Voxne. Crangon echinulatus M. Sårs. Nogle Exemplarer af denne sjeldne Art toges ved Bollærene paa 30-40 Favnes Dyb. Crangon nanus Krøyer. 1 fuldvoxent ægbærende Exem- plar ved Laurkullen pra 20 — 30 Favnes Dyb. 21* -_ 324 — Athanas nitescens Leach. 1 Exemplar af denne i det Indre af Christianiafjorden temmelig almindelige Crustace toges ved Laurkuilen paa ganske grundt Vand. Pandalus borealis Krøyer. Denne bøinordiske Form fore- kommer temmelig hjppigt overalt i Fjorden paa de større Djbder, indtil 200 Favne. De af mig her tagne Exem- plarer vare imidlertid alle ganske unge. Rimeligvis undgaa de Voxne ved sin større Hurtighed at komme i Bundskra- ben. Som allerede ovenfor anfert forekommer denne Art i det Indre af Drammensfjorden i saa stor Mængde, at man her endog driver et ordentligt Fiskeri efter den. Dette Fiskeri foregaar ialmindelighed om Vinteren paa Isen og bestaar deri, at man nedsænker en stor af fin Not bunden Haav, hvortil man iforveien har fæstet sønderskaarne Styk- ker af Fisk som Lokkemad, ned paa Bunden i en Dybde af 30 — 40 Favne. Har denne Haav ligget nogen Tid paa Bunden, drages den hurtigt men forsigtigt op, og de imid- lertid ved Lokkemaden indenfor Haaven lokkede Ræger komme herved ned i den temmelig dybe Pose og kunne ikke undslippe. Pandalus brevirostris H. Rathke. Meget almindelig ved Vallø ligesom paa andre Steder i Fjorden indtil 50 Favnes Dyb. Virbius fasciyer (Hippolyte) Gosse. 1 ægbærende Exem- plar ved Laurkuilen paa ganske grundt Vand. Hippolyte polaris Sabine. 2 Exemplarer af denne bøi- nordiske Art, det ene af den anselige Længde af 63 Mm. eller næsten 2V2 Tomme, toges ved Vallø paa omkring 100 Favne. Farven betydeligt blegere end hos de paa grundere Vand levende Individer og ganske uden Spor af de hos hine forekommende lazurblaa Pletter. Ved Lofoten gaar denne Art ned til 250 Favne. — 325 — Caridion Gordoni (Hippoljte) Sp. Bate. 1 som det synes fiildvoxent 28 Mm. langt Exemplar af denne sjeldne Crustace fandtes sammen med foregaaende. Farven omtrent som hos Hyppoljte polaris med rødligt Pigment. Pasiphaë norvegica M. Sårs. 1 ungt fuldkommen vand- klart Exemplar af denne med den grønlandske Form Pasi- phaë tarda Krøyer særdeles nærstaaende (om ikke identiske) Art toges paa 200 Favnes Djb, omtrent midtfjords mellem Vallø og Rauø. d. Schizopoda: Lophogaster iypicus M. Sårs. Af denne mærkværdige, af min Fader udførligt beskrevne Crustace, fangedes 4 Exem- plarer paa 30 — 40 Favnes Dyb, 1 ved Bollærene, de 3 an- dre ved Holmestrand. Paa sidstnævnte Sted erholdtes end- nu en liden, kun 6 Mm. lang Unge, som ganske mærkeligt adskilte sig fra de Voxne derved, at den stærkt fremsprin- gende Paiideplade ligesaavelsom Abdominalsegmenternes Epi- merer langs Kanterne vare bevæbnede med en Rad af tal- rige kamformigt ordnede, tynde og bøiede Tænder. Disse zirlige Tandrader, hvoraf der hos de Voxne ikke findes det mindste Spor, give den iøvrigt med hine i alt Væsenlligt overensstemmende Unge et ganske eiendommeligt Physiog- nomi. Erythrops*) serrata mihi. Temmelig almindelig ved Vallø og Holmestrand paa 30 indtil 100 Favnes Dyb, lige- som i det Indre af Christianiafjorden. De største af mig *) Da den tidligere af mig anvendte Slægtsbenævnelse Nematopus allerede er anvendt i Zoologien, föreslåar jeg den ovenstaaende fra Øinenes eiendommelige purpurrøde Pigment hentede Benæv- neise. — 326 — iagttagne Individer holde 8 Mm. fra Panderanden til Enden af det midterste Halevedhæng, Erythrops abyssorum n. sp. Descript: Antecedenti valde aflfinis, sed fere duplo ma- jor. Scutum dorsale supra visum ubiqve fere eadem latitu- dine, antice inter oculos sat productum et anguste rotunda- tum. Oculi distincte minores et a se magis remoti, pigmento partem minorem oculi occupante. Sqvamæ antennarum inferiorum oculis plus duplo longiores, q varta eirciter parte longitudinis pedunculos antennarum superiorum superantes, fonna fere eadem ac in E. serrata, margine externo ut in illa in dentibus 6-7 antice vergentibus diviso, apice vero multo magis producto et obliqvissime truncato, ita ut angu- lus internus apicem aculei anguli exterioris longe superet. Maxillipedum 2^^ paris articulus penultinus antecedentis lon- gitudinem æqvans. Pedes 1"^^ paris fere ut in E. serrata; seqventes vero multo magis elongati, postice longitudine valde crescentes ; ultimum par omnium longissimum et re- flexum apicem etiam ajjpendicum lateralium caudæ nonnihil superans, parte terminali articulis omnibus antecedentibus junctis longiore ; articuli ejusdem 2 ultimi juncti ne qvartam qvidem articuli antecedentis asseqventes longitudinis partem. Appendices caudæ laterales qvam in E. serrata aliqvanto angustiores, lamina interna qvam externa q varta fere parte breviore, margine interno vix serrato. Appendix caudæ in- termedia eidem in E. Goësii sat similis, marginibus latera- libus fere rectis, posteriore leviter arcuato, aciileis termina- libus qvam in ceteris speciebus brevioribus, pari externo qvam interno multo breviore. Longitudo eirciter 14 M"^. Habitat copiosissime in sinu Christianiensi in profun- ditate 200—230 orgyarum adqve insulas Lofotensis prof. 300 orgjar. — 327 — Nærværende M3'pide staar saa nær Erythrops serrula^ at jeg i Beg3^Qdelsen, uagtet dens meget betydeligere Stør- relse, antog den for samme Art, der først paa de større Dybder optraadte i sin fulde Vigeur. Hertil blev jeg især forledet derved, at de undre Antenners Blad viste den samme characteristiske Tandbevæbning som hos E. serrata. Ved imidlertid nærmere at undersøge de af mig fra dette Dyb hjembragte talrike Exemplarer (saavel Hanner som Hunner) har jeg fundet, at den dog danner en distinct Art, og at man netop i de undre Antenners bladfor- mige Vedhæng har et af de bedste og letteste Kjende- mærker til at adskilte den fra E. serrata. Hos denne sidste Art er nemlig dette Vedhæng i Enden næsten lige afskaa- ret, og den fia den ydre Vinkel udgaaende Torn naar her langt foran den indre Vinkel. Ganske forskjelligt er For- holdet hos nærværende Art, hos hvem Enden constant er særdeles skjævt afskaaret, saa at den indre stærkt fremsprin- gende Vinkel rækker langt foran den fra det ydre Hjørne udgaaende Torn. Desuden er Arten let kjendelig ved for- holdsvis meget mindre Øine og en anden Form af det mid- tersle Halevedhæng, endelig ved Forholdet af Thoracalfod- derne, der her opnaa sit Maximum af excessiv Længde og Tyndhed \ ^ei sidste Par er her endog ikke langt fra af hele Kroppens Længde og rækker tilbagestrakt langt udenfor Enden af Halevedhængene. Denne Art forekommer i stør- ste Mængde paa de store Dybder her i Fjorden, 200-230 Favne, men aldrig som det synes høiere op, hvor den an- den Art E. serrata først optræder. Ved at undersøge de af mig fra Lofoten indsamlede Crustaceer finder jeg ogsaa et enkelt Exemplar af denne Art fra det betydelige Dyb af 300 Favne. Den synes saaledes mere end nogen af de øv- LIBRARYlS — 3-2S — rige Arter af denne Siegt &l rære en ægre Dybvandsform : henf ArtabensTDelseD«. Pareryamfs o6es« (Xematopos) mihi d. gen. Je^ har allerede tidligere udtalt det som min Meniitg^ at dec ne ved an sænieles korte og plampe Kropsform ndmærkede Mvside, som jeg tidligere har henfört til foiegaaende Slægt, rei rig- tigs* bîirde danne Typen for en egen Slægt, og er heri end- y derm ere bîeren bestyrket red Fondet af flere Arter af den anden S!æg:. der paa det ni^ieste stemme orerens indbyr- des, men alle. betyd eligt adskille sig fra rærværende Form. Jeg föreslåar derfor her for denne Form ovecstaaende Slægts- bensBTnelse, hrorred begge disse Slægters in d byrd es Affi- nitet er antydet. Ved Holmestrand har jeg fandet denne Myside lige op til 30 Farne, hvilket er den ringeste Dybde, jeg har iagttaget å^n paa. Ted Lofoten, hvor denne Art ligeledes förekommer ikke nalniindeligt, er den ikke a: :rsze før i en Dybde af 250 Favne. Ambi^optiå*) MfTtnoM n. gen. et sp. Ikstrifi: Corpons forma brevis et obesa, eephalothoraee sat düatato., abdomine lineari. Sen tom dorsale magnnm segmetKtiL omnia thøiamea tegens, antice æqvalit^ arenatam ne rvdHDentom qvidem minimera rostri formans ; snleos adest tiaoiSTersiis are natas distinetissimng in medio fere scato a laandiKali« aæendefls. Oeoli radin»entam singnlari modo in laminas doas snbtnaiigalazes intns engiore=. ext re mita té m rersoi attenoatæ. margine extemo recto, interoo præ*ertim postiee sat arcoato. apic€ fere ad lineam rectatn tnmeato, angido exteroo in aculeam breyero prodacto : margo exterior nndos, interior et anterior longe setiferi: pedoncnli eamm antenaar mm breves et cra=si pednncolis antenn, scperior. pamm loa- giores, flageliam rero loDgissimnm. Partes masücaäonis fere nt in Errthrope. Maxillif^edes 2^ paris sat robusti. ar- ücolo ultimo brevisîimo et ungre forti terminali arœato. Pedes omnes fere ejasdem longitndinis, sat robnsti, Sarti- culati. articalo ultimo ungvem formante sat Taiidnm; pars eorum terminalis articalo antécédente mulio brevior: palpus validissimus parte terminali l<>art:eîiiaLa. Pedes abdominales feminæ rudimentäres fere ai in Erjtbrope. Appendices caudæ laterales sat magnæ, lamina inieriore qvam exteriore qTarta circiter parte breviore ad basin organo acastico di- stineto instructa. Appendix caudæ intermedia longitüdioe s^mentum antecedens æqvans, lamina laterali interiore qvarta cireiter parte brevior, ek)ngato-triangtiIari5, latitudine antiee dimidiam longitudinem paulo superante, apice obtuso; pars ejas posterior aculeis marginalibus foriibus et eonfertis (otrinqve circiter 20) posteriora versus longitadine creseen- tibus setisqve 2 apicalibus intermediis armata. Mas ignotus. Animal pellucidum maculis singulis rubiis minnt^BÔBiB pn&- sertim abdominis ornatum. Lc»ngit. fem. jun. 10 M^. Habitat rarissimum in sinu Christianiensi prof. ISO c-t- gvar. adqve insulas Lofotenses prof. 250 orgyar. Af denne ved Oinenes rudimentære Tilstand ht»ist mærK- værdige Mvside erholdtes et enkelt Exemplar ved Valle pa» 180 Favnes Dyb. Tidligere bar jeg fuadet den ligeledes — 380 - kun i et enkelt Exemplar ved Lofoten paa 250 Favnes Djb. I den af min Fader givne Fortegnelse over Djbvandsdyr er denne Myside opført under Benævnelsen Pseudomma ahhre- viatum. Jeg har imidlertid ved nøiere Undersøgelse fundet, at den skiller sig saa betydeligt fra de 2 Arter, der danne denne sidste Slægt. at jeg bar fundet det nodvendigt at ad- skille den mere end biet specifiskt fra disse. Boreomysis arclica (Krøjer) n. gen. — Syn: Mj^sis arc- tica, Krøyer: Naturhistorisk Tidsskrift 3die Række, Bd. I, pg. 34, tab. 1, flg. 5. Descript: Corporis forma sat elongata. Scutum dorsale magnum omnia segmenta thoracica obtegens ad latera etiam superans, antice in medio laminam magnam frontalem mar- ginibus æqvaliter arcuatis inqve rostrum acutissimum aliqvan- tum supra vergens desinentem formans; pars scuti latero- anterior lobum triangulärem sat magnum basin nntennarum inferiorum lateraliter tegentem format. Sulcus transversus in parte anteriore tertia scuti distinctissimus. Oculi minimi complanati, supra visi breviter pyriformes, pigmento partem modo parvam marginalem occupante. Antennarum superio- rum pedunculi robusti, articulo 1°^° ceteris duobus junctis longitudine æqvali, 2<^o brevi forma singulari fere patelli- formi, ultimo in mare appendice hirsutissima instructor fla- gella longa, exterius ad basin dilatationem laminarem papillis olfactoriis numerosissimis dense obsitam formans. Antenna- rum inferiorum sqvamæ dimidia fere longitudinis parte pe- dunculos antenn, superior, superantes, sat angustæ, sub- lineares, versus apicem tamen aliqvantum attenuate, margine exteriore recta aculeo brevi (erminato, apice fere ad lineam rectam truncato et ut margine interiore dense setifcro; pe- dunculi earum antennarum pedunculis antenn, superior, bre- viores. Palpus mandibularis magnus mandibula ipsa non- - 331 - nihil longior, articule ultimo valde elongato et intu& aeuleis nnmeiosis pectinatim ornato. Maxillarum 2^^ paris articulus terminalis valde dilatatus, subrhomboideus, setis longis et arcuatis marginatus. Maxillipedes 2^^^ paris sat validi, arti- culo ultimo brevissimo aeuleis nonnullis marginalibus et fa- sciculo denso setaruin subtilium instructo» Pedes sat tenues et elongati, longe setiferi, parte terminali articulo antecedenti longitudine fere æqvali et 4articulata, articulo ultimo ungveui validum formante j palpi magni pars terminalis ISarticulata. Pedes altdominales feminæ fere ut in Mjside, maris vero validissimi, biramei, natatorii, ramis elongatis et in articulis numerosis setiferis divisis, ramo exteriore in 1^^^ pari inar- ticulato dimidiam fere interioris asseqvente longitudinem apice obtuso. Appendices caudæ laterales elongatæ; lamina ex- terior sexta circiter parte longitudinis interiorem superans, marginis externi parte antica qvarta nuda et aeuleis 2 in- æqvalibus terminata^ lamina interior ad basin ut vulgo tume- facta, Organum vero acusticum (otolithum) omnino rudimen- täre concretionem modo minimum granulosum formans. Ap- pendix caudæ intermedia segmento antécédente paulo lon- gior, valde angusta postice parum attenuata, apice bifido vel inciso, incisura 5**°^ circiter partem longitudinis appendicis occupante, sat lata, marginibus fere parallells et dense acu- leatis. Margines laterales appendicis in parte antica tertia nudi, dein vero dense aculeati, aeuleis minutis et inæqva- libus; lobi terminales aeuleis ternis apicalibus exteriore ma- jore armati. Animal pellucidum et fere sine pigmento; oculi rubro-fusci animali vivente læte aurescentes, Longit. maris adulti 24 M^^, Habitat rarissima in sinu Christianiensi, prof, 200 or- gyarum, ceterum ad Grønlandiam (Krøyer), Af denne som det synes ægte arctiske Myside, der tid- — 332 — ligere kun er bekjendt i et eneste Exemplar fra Grønland, erholdt jeg i Bundskraben fra 200 Favnes Dyb ved Vallø 2 Exemplarer, det ene en ung Hun, det andet en fuldvoxen Han. Medens den her i Christianiafjorden saaledes er en ægte Dybvandsform, synes den i de arctiske Have at være en mere litoral Form, hvilket tør sluttes af den Omstæn- dighed, at det af Kr(iyer undersøgte Individ fandtes i et fra Grønland nedsendt Glas sammen med Mysis oculata og M. latitans (mixta), der begge her forekomme paa ganske grundt Vand. Krøyer har allerede paa ovenanførte Sted yttret sin Tvivl om, at denne Myside er en virkelig Mysis, og antaget det for rimeligt, at man ved nøiere Undersøgelser vil finde det nødvendigt at betragte den som Typus for en egen Slægt, hvilken Antagelse jeg ikke blot ved den anatomiske Undersøgelse af Hunnen, men især ved Fundet af den hid- til ubekjendte Han finder fuldkommen berettiget. Hannen adskiller sig nemlig bestemt fra Arterne af SL Mysis derved, at dens Abdominallemmer ligesom hos Arterne af Sl, Ery- throps alle ere omdannede til mægtige tvegrenede Svømme- organer som hos de høiere Decapoder. I sine anatomiske Detailler viser ogsaa denne Form, som af den ovenstaaende Diagnose vil sees, enkelte meget characteristiske Eiendom- mehgheder, hvoraf især maa fremhæves den rudimentære Beskafi'enhed af det hos alle øvrige Mysider stærkt udvik- lede Høreorgan. Desuden har jeg ved Lofoten tidligere fun- det en anden meget nærstaaende Art, Boreomysis Iridens, der i sine anatomiske Detailler paa det nøieste stemmer overens med nærværende Art, fra hvem den dog er let kjendelig derved, at Pandepladen gaar ud i 3 korte Torner, hvoraf den midterste forestiller det hos nærværende Art meget stær- kere udviklede Pandehorn. Mysideis insignis (Mysis) mihi n. gen, Af denne sær- — 333 — deles vakkre Myside, som jeg tidligere kun kjendte efter et eneste fuldvoxent Hun-Individ fra Drøbak, erholdt jeg paa denne Reise ikke saa faa Exemplarer saavel ved Holme- strand som Vallø, hvor den lever paa 40 — 150 Favnes Dyb* Ved den nøiere anatomiske iJndersøgelse, som jeg saaledes har havt Anledning til at anstille, og især ved Fundet af Hannen, der ligesom hos foregaaende Myside har Abdomi- nallemmerne udviklede til tvegrenede Svømmeorganer, finder jeg det nødvendigt at betragte den som Typus for en egen Slægt, der nærmest slutter sig til Slægten Mysidopsis^ fra hvem den dog meget bestemt adskiller sig, foruden ved an- dre Characterer, ved Mandiblernes meget ulige Bevæbning og 2det Par Maxillers Bygning, der indad kun har 2 lobi incisivi. Lepiomysis gracilis (Mysis) mihi n. gen. Ogsaa for denne Myside har jeg været nødt til at opstille en ny Slægt, da den ikke kan gaa ind under nogen af de øvrige. Fra Slæg- ten Mysis^ hvortil jeg tidligere henførte den, adskiller den sig bestemt derved, at Hannen ligesom hos de 2 foregaaende Slægter har Abdominallemmerne uddannede til Svømmeor- ganer. Til denne nye Slægt maa ogsaa henføres den tid- ligere af mig under Benævnelsen Mysis lingvura beskrevne Myside, der paa det nøieste synes at slutte sig til den her omhandlede Art. Nærværende ved sin usædvanlig spæde og langstrakte Form og næsten farveløse Legeme udmærkede Myside, som jeg tidligere kun kjendte efter et eneste fuldvoxent Exem- plar, fandt jeg i stor Mængde paa en Localitet ved Bol- lærene paa 30 — 40 Favnes blød Leerbund. Ogsaa ved Holmestrand forekommer den ikke saa ganske sjelden paa samme Dybde. Mysidopsis didelphys (Mysis) Norman. 1 Par Exempla- — 334 — rer af denne som det synes overalt sjeldne Mjside toges ved Holmestrand paa 30 Favnes Dyb, deriblandfc ogsaa en fuld- voxen Han, der nøie stemmer overens med de af mig tid- ligere undersøgte Hanner af de 2 øvrige Arter, M. gibbosa og angusia. Siriella norvegica n, sp. Descript: Fem: Corporis forma gracilis et elongata; eidem Leptomysidis non dissimilis. Scutum dorsale perpar- vum, 3 segmenta thoracica posteriora et partem 4*^ nuda relinqvens, postice æqvaliter et profunde emarginatum, antice valde coarctatum et vix abdomine latius, lamina frontali sat producta processum rostriformem acuminatum ante medium articuli basalis antenn, superior, productum formante. Ab- domen postice valde attenuatum, articulo ultimo angustissimo antecedentibus 2 junctis breviore. Oculi sat magni scutum dorsale ad latera longe superantes, pyriformes, pigmento intus leviter emarginato, Pedunculi antenn, superior» elon- gati oculis fere duplo longiores, articulo 1^^ seqventibus 2 junctis longitudine æqvali. Sqvamæ antenn, inferior* breves et lalæ. pedunculos antenn, superior, parum superantes, sub- rhomboideæ, margine externo recto et aculeo valido termi- nato, interno leviter arcuato, apice obliqvissime truncato, angulo interno valde producto ; pedunculi earum antennarum sqvamis tertia circiter parte breviores, articulo ultimo brevi dimidiam circiter antecedentis asseqvente longitudinem* Labrum aculeo longo et acuminato antice vergente instruc- tum. Mandibulæ sat robustæ, extremitate incisiva ut vulgo dilatata antice fortiter dentata postice laminari processu mo- lari obsoleto ; palpus mandibularis mandibula ipsa multo longior, articulo uUimo angustissimo» Maxillæ i^^ paris forma solita; 2^^ paris vero qvam solito minores, articulo ter- minali elongato ovato setis tenuibus marginato, intus lobis — 335 — modo 2 incisivis instructæ» Maxillipedes 1°^^ paris qvam in ceteris Mysidis distinctius pediformes, flagelle longo et acii- minato instrucli ^ 2^^ paris validi, articulo ultimo sat magno, elongato-ovalo et valde hirsuto. Pedes sat robusti, parte terminali modo Sarticulata, articulo ultimo ungvem fortissi- mum formante, antécédente ad apicem utrinqve serie densa setarum subtilissimarum ornato ; palpus natatorius magnus, parte terminali 15articulata. Pedes ultimi paris anteceden- tibus breviores et angustiores ungve terminali longiore. La- minæ incubatoriæ adsunt 6 marsupium ventrale componentes, pari anteriore sat magno et forma subovata. Pedes abdo- minales feminæ fere ut in Myside. Appendices caudæ late- rales sat magnæ, lamina exteriore interiorem paruni modo superante sed multo latiore, parte ultima 4** subito angu- stiore et lanceolata articulatione distincla ceteræ laminæ con- juncta; margo exterior ejus laminæ dentibus 17 fortibus poste- riora versus longitudine crescentibus ultimo longissimo et ab apice sat remoto armatus. Lamina interior auguste lanceo- lata ad basin parum modo tumefacta sed organo acustico distincto intructa, margine interno sub setis marginalibus in tota longitudine fortiter dentata, dentibus inæqvalibus. Ap- pendix caudæ intermedia perlonga et angusta, segnientis 2 antecedentibus junctis longiludine æqvalis adqve apicem fere laminæ lateralis internæ producta, lanceolata, aculeis mar- ginalibus circiter 16 majoribus in parte posteriore minoribus interpositis, apice aculeis 2 longioribus et divergentibus se- tisqve 2 brevibus intermediis armato» Animal pellucidis- simum et fere sine piginento. Longit* feminæ oviferæ 18 M™. Habitat rarissima in sinu Christianiensi ad insulas Bol- læiene in piof, 50 — 60 orgyar, ubi unicum inveni exemplar femininum oviferuui. — 336 — Det var mig af stor Interesse at finde denne af Dana for 3 tropiske Mysider opstillede Slægt ogsaa repræsenteret hos os» At Dana har været i sin fulde Ret ved at adskille disse fra den egentlige Slægt Mysis, med hvem de i det Ydre vise en ikke ringe Overensstemmelse, kan jeg ved den anatomiske Undersøgelse af nærværende Art fuldkommen godtgjøre, og dette bliver end mere evident ved den inter- essante nylig*) af Claus gjorte Opdagelse, at Arterne af den Thompsonske Slægt Cynthia kun ere at betragte som Han- nerne af nærværende Slægt. Min allerede tidligere**) ud- talte Anskuelse, at denne Slægt ikke kunde beståa, og at de eiendommelige til Abdominallemmerne hos Cynthia hef- tede og som Gjeller tydede Organer, hvorpaa Slægten især er baseret, efter al Sandsynlighed kun vilde vise sig at være noget alene for Hannerne Eiendommeligt, medens Hunnerne vilde have disse Lemmer rudimentære som hos Mysis, faar saaledes herved fuldstændig Bekræftelse. Af nærværende Art erholdtes ved Bollærene paa 50 — 60 Favnes Dyb kun et eneste ægbærende Exemplar, der maatte offres til den anatomiske Undersøgelse. Hemimysis ahyssicola n. gen. et sp. Descript: Corporis forma sat elongata. Scutum dorsale magnum omnia segmenta thoracica tegens ad latera etiam nonnihil superans, postice leviter emarginatum, antice in medio angulum obtusum ut rudimentum rostri formans ; sul- cus transversus in parte anteriore qvarta scuti distinctissimus. Abdomen postice sat attenuatum, depressum, superficie ven- *) Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie f. 1868, pg, 271, Tcab, 18. **) Histoire naturelle des Crustacés d'eau douce de Norvège, le liv- raison, pg. 12. — 337 — trali plana vel etiam aliq vantum concava, dorsali con vexa; segmentum ultimum longum et angustum segmenta 2 antece- dentia juncta longitudine etiam superans* Oculi perbreves et crassi, latiores qvam longiores, scutum dorsale ad latera vix superantes, pigmente magno. Pedunculi antenn» su- perior» forma solita, flagella elongata» Sqvamæ antenn» superior, breves pedunculos antenn, superior* parum modo superantes, forma breviter lanceolata, margine externo in parte posteriore tertia nudo dein ut margine interno et apice dense setifero ; pedunculi earum antennarum sqvamis tertia circiter parte breviores, articulo ultimo antécédente multo breviore. Partes masticationis fere ut in Mjside. Pedes subæqvales dense setiferi, articulo 3*^^ præsertim in 1"^^ pari magno et complanato ; pars eorum terminalis valde attenuata et öarticulata, articulo ultimo ungvem tenuem fere rectum formante; palpus magnus parte terminal! 9articulata. Lami- narum marsupium vintrale feminæ componentium ut in My- side 2 paria. Pedes abdominales feminæ ut vulgo rudimen- täres. Maris 2 paria priora ut in femina; 3*^^^°^ par biarti- culatum, parte basali magna et lata, terminali angusta et laminari; 4*^"^ par valde elongatum retro vergens, ex parte constans basilari brevi et ramis 2, interno brevissimo bi- articulato articulis laminaribus, externo longissimo, styli- formi, öarticulato, apice flagellis 2, externo longiore, in- structo ; 5*^™ par natatorium birameum, ramis subæqvalibus raultiarticulatis et longe setiferis. Appendices caudæ latera- les angustæ et elongatæ, lamina interna qvam externa qvarta circiter parte breviore adqve basin orga no acustico distincto instructa. Appendix caudæ intermedia segmento antécédente parum appendicibus lateralibus vero multo brevior, sat an- gusta, ad basin dilatata dein subito coarctata, marginibus lateralibus in parte anteriore nudis dein dense aculeatis, acu- Nyt Mag. f. Naturv/ , 22 — 338 — . leis circiter 20^®^, apice inciso, incisura 5***^ fere partem lon- gitudinis appendicis occupante, valde angusta, marginibus dense aculeatis, lobis terminalibus augustis et acuminatis acu- leo longo apicali armatis^ Animal pellucidum maculis ar- borescentibus læte rubris sparsim et irregulariter ornatum. Oculi rubro-fusci animali vivente læte aurescentes. Longit» feminæ adultæ 12 M°^. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in prof» 150 — 200 orgy ar. adqve insulas Lofotenses prof, 250 orgy ar. Denne Myside er af alle de i det Foregaaende omtalte den, som kommer nærmest den egentlige Slægi Mysis. Den adskiller sig dog, som af ovenstaaende Diagnose vil sees, ved enkelte Characterer, navnlig ved Rygskjoldets stærke Udvikling, Abdomens eiendommelige Form, samt derved, a.t hos Hannen det sidste Par Abdominalfødder er omdannet til tvegrenede Svømmeorganer, saa bestemt, at jeg har an- seet det for nødvendigt for den at opstille en egen Slægt, hvis nære Forvandtskab med Slægten Mysis er udtrykt i Slægtsbenævnelsen, Den synes ogsaa at være en ægte Dyb- vandsform, medens Arterne af den virkelige Slægt Mysis, som bekjendt, for det meste ere littorale eller sublittorale Dyr. I levende Tilstand hører vistnok denne Form til en af vore vakreste Mysider. De særdeles tynde og gjennem- sigtige Integumenter lade med stor Tydelighed skinne igjen- nem den store, altid med rødligt Indhold fyldte Tyggemave ligesom Leversækkene og Ovarierne, og ere hist og her pry- dede med smukt røde Pigmentstjerner, der ikke som hos Mysis indtage Midten af hvert Segment, men ere uregel- mæssigt fordelte overalt paa Legemet, især paa den bågeste Del af Abdomen. Munddelene og Basis af samtlige Fødder ere af en særdeles intensiv purpurrød Farve og Øinenes Pigment er ikke som sæd vanligt mørkt, men ligesom hos — 339 — Boreomysis arctica af en rødbrun Farve med et særdeles brillant guldglindsende Skjær. Den forekommer, som det synes, ikke saa ganske sjelden paa de større Dybder her i Fjorden fra 150 til 200 Favne. Ogsaa ved Lofoten har jeg truffet den, men her først paa en Dybde af 250 Favne. Den er rimeligvis en arctisk Form. Mysis ornata mihi. Af denne, som det synes, overalt sjeldne Art, der af alle Arter af den egentlige Slægt Mysis er den, som gaar dy best ned, fandtes nogle faa Exemplarer ved Holmestrand paa 20 — 30 Favnes Dyb. Mysis vulgaris Thompson. Denne Art, som jeg tidligere kun har fundet paa en eneste Localitet, nemlig i et Brak^ vand 1 V4 Mils Vei fra Christiania, forekommer i stor Mængde langs de grunde Bredder af den Nord for Vallø indstik- kende Bugt. Ligeledes fandt jeg den i store Stimer i en mellem Vallø og Tønsberg langt opstikkende smal Kile, hvor Våndet ikke alene var brakt, men i den øverste Del endog næsten fuldkommen ferskt. Mysis mixta Lilljeborg, an = Mysis latitans Krøyer, Na- turhistorisk Tidsskrift 3die Række pg. 30, tab. I, fig. 4. Descript: Corporis forma valde elongata. Abdomen mag- num cephalothorace fere duplo longius, postice sensim atte- nuatum, segmento ultimo sat elongato sed segmentis 2 an- tecedentibus junctis breviore. Lamina frontalis parum pro- minens et obtuse rotundata. Oculi magni scutum dorsale ad latera longe superantes apicem versus sat dilatati, pigmento intus profunde emarginato. Sqvamæ antenn, inferior, pedun- culis antenn, superior, in adultibus fere triplo longiores, per* angustæ, subulatæ, marginibus dense et breViter setiferis apice in aculeum acutum exeunte; pedunculi earum anten- narum breves qvartam circiter sqvamæ longitudinis partem asseqventes, articulo ultimo antécédente paulo breviore* 22* — 340 - Maxillarum 2^^ paris articulas terminalis valde dilatatus acu- leis circiter 20 validis marginatus. Maxillipedum 1°^^ paris articuli 3 priores intus in processus magnos et complanatos exeuntes. Pedum pars terminalis 9articulata. Pedes abdo- minales 3*^^ paris maris ex parte constantes basilari subqvad- rangulari et ramis 2 subæqvalibus, interno laminari, externe cylindrico et 4articulato ; 4*^ paris appendices caudales paulo superantes, ramo externo öarticulato, flagellis apicalibus 2, externo longiore, instructo. Appendices caudæ laterales an- gustæ, lamina interna qvam externa 3*^* fere parte breviore margine interno sub setis marginalibus aculeis circiter 14 for- tibus armato. ^Appendix caudæ intermedia segmento antécé- dente paulo longior apicem fere laminarum lateralium inter- narum asseqvens, sat angusta, apicem versus sensim atte- nuata, marginibus lateralibus utrinqve dentibus circiter 30 armatis, apice incisa, incisura 5**°^ circiter partem appendicis longitudinis occupante, sat lata, lobis terminalibus angustis et acuminatis. Color albidus, macula arborescente in dorso segmentorum abdominalium sita. Longit. circiter 20 M™. Habitat sat freqvens in parte interna sinus Drammensis ad Svelvig in prof. 20 — 30 orgyarum, celerum ad insulas Lo- fotensis adqve oras Finmarkiæ, nee non ad Bahusiam (Lillje- borg, Goes). Denne efter al Sandsynlighed ægte arctiske Form, som jeg forgjæves har søgt ved vore sjdlige og vestlige Kyster og som først optræder skjøndt endnu sjelden ved Lofoten, hvorimod den ved Finmarkens Kj^ster er meget almindelig, forekommer, som det synes, i stor Mængde i det Indre af Drammensfjorden, hvor jeg paa 20 — 30 Favnes Dyb næsten i hvert eneste Kast fik nogle Exemplarer af den op i Bund- skraben. I sine anatomiske Detailler staar denne Mysis me- get nær den grønlandske Mysis oculata. — 341 — Mysts neglecta n. sp. Descript: Mjsidi flexuosæ valde affinis, sed multo minor at corporis forma robustiore. Scutum dorsale antice in me- dio sat productum laminam triangulärem inter oculos porrec- tam formans. Abdomen magnum et robustum, segmento ultimo qvam solito breviore et antécédente parum longiore. Oculi magni, subcjlindrici apicem versus vix dilatati. Pe- dunculi antenn, superior, oculis parum longiores, articulo l™o ceteris 2 longitudine æqvali. Sqvamæ antenn, inferior, pedunculis antenn, superior, duplo modo longiores, anguste lineares, latitudine maxima in parte postice sita sextam Ion- gitadinis partem æqvante, margine externo recto et aculeo forti aliqvantum extus vergente terminate. Pedum pars ter- minalis 6articulata, in ultimo pari 5articulata, articulo I'^o seqventibus 2 junctis breviore; palpi pars terminalis llarti- culata. Pedes abdominales 4*^ paris maris apicem fere ap- pendicum caudalium asseqventes, flagello rami exterioris ter- minal! cetero ramo longiore. Appendix caudæ intermedia segmentis 2 antecedentibus junctis logitudine æqvalis adqve apicem fere laminarum lateralium internarum porrecta, api- cem versus sensim attenuata, dentibus marginalibus utrinqve circiter 18, ultimo ab apice sat remoto, postice incisa, in- cisura antice valde angusta sextam circiter partem longitu- dinis appendicis occupante. Animal colore saturate olivaceo vel obscure fusco-roseo insigne; setæ appendicum caudæ la- teralium et sqvamarum antenn, inferior, læte rubro vel vio- lacée coloratæ. Longit. fem. adultæ circiter 12 M°^. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi pluribus locis inter algas simul cum M. inermi. Allerede for længere Tid siden havde jeg ofte havt An- ledning til at iagttage en liden ved sin intensive brunlige Farve udmærket Mysis, som forekom ikke sjelden sammen — 342 — med Mysts inermis paa grundt Vand mellem Alger; men da jeg altid stod i den Formening, at det kun var unge Exem- plarer af Mysis flexuosa^ værdigede jeg den ikke dengang nogen sjmderlig Opmærksomhed. Senere har jeg imidlertid ved nøiere at undersøge dem, fundet, at denne lille Mysis er en fra Mjsis flexuosa bestemt skilt om end meget nær- staaende Art. Jeg har undersøgt talrige Exemplarer af den, saavel fuldvoxne ægbærende Hunner som Hanner, og altid fundet de ovenfor anførte Characterer constante. Fra M. flexuosa adskiller den sig saaledes blandt andet ved en for- holdsvis undersætsigere Kropsform, betydeligt kortere Blad paa de øvre Antenner og især meget bestemt ved den for- holdsvis langt betydeligere Længde af Endesvøben paa Han- nens 4de Par Abdominallemmer. Denne lille Art forekom- mer ikke ualmindeligt paa flere Steder i Fjorden sammen med Mysis inermis. Cufnacea, Diasiylis Rathkii (Cuma) Krøyer. Af denne arctiske Art fandtes nogle faa Individer ved Holmestrand og Horten paa 14 — 20 Favnes Mudderbund. Diasiylis lucifera (Cuma) Krøyer. Meget almindelig ved Horten paa 14 — 20 Favnes Mudderbund. I det Indre af Christianiafjorden er denne Art den almindeligst forekom- mende Cumace. Diasiylis rugosa mihi. Af denne sjeldne Art erholdtes 1 ægbærende Exemplar ved Horten sammen med foregaaende Art. — 343 — Diastylis bispinosa Stimpson. Af og til lige ned til 100 Favnes Dy b. Diastylis echinata Sp. Bate. 1 Par Exemplarer af denne characteristiske Art toges ved Vallø paa 200 Favnes Djb. Ved Lofoten har jeg fundet den lige ned til 300 Favnes Djb. Diastylis serrata mihi. En af de almindeligste Arter her i Fjorden ; gaar ved Lofoten ned til 300 Favne. Diastylis biplicata mihi. Af denne som det synes over- alt sjeldne Art toges 1 Exemplar ved Holmestrand paa 60 Favnes Djb. Leptostylis longimana (Diastylis) n. gen. Jeg har alle- rede tidligere*) udtalt min Tvivl, om ikke denne i flere Henseender fra de egentlige Diastylis^er afvigende Art rig- tigst burde betragtes som Typus for en egen Slægt, og er heri senere bleven endmere bestyrket ved Fundet af flere med denne paa det nøieste overensstemmende Arter og en- delig ved Opdagelsen af en af mig tidligere overseet for alle disse Arter meget udmærkende Character, nemlig Til- stedeværelsen af en rudimentær 21eddet Palpe paa Hunnens 3die og 4de Fodpar ligesom hos Slægten Lamprops. Jeg kan saaledes nu ikke længere nære nogen Betænkelighed ved at betragte denne Art som repræsenterende en ny Slægt, for hvilken jeg föreslåar den ovenstaaende Benævnelse, hvor- ved jeg baade har villet udtrykke en af de for Slægten mest characteristiske Eiendommeligheder, de tynde og spinkle Halevedhæng, og ved en nogenlunde enslydende Dannelse af Navnet, dens nære Affinitet med foregaaende Slægt. Foruden nærværende Art indeholder denne Slægt endnu 3 *) Om den aberrante Krebsdyrgruppe Cumacea og dens nordiske Arter. Vid.-Selskabets Forhandl, for 1864. — 344 — sikkert skilte Arter, nemlig den af Lilljeborg beskrevne Dia- stylis ampullacea, den nedenfor beskrevne nye Art og endnu en ny Art fra Lofoten, Leptostylis macrura. Den her om- handlede Art forekommer, skjøndt overalt temmelig sjel- dent, paa flere Steder i Fjorden og lige ned til 200 Favnes Dyb. Leptostylis villosa n. sp. Descript: Antecedent! non dissimilis. Céphalothorax valde dilatatus in feminis oviferis fere globosus, ubiqve dense pilo- sus, rostro brevissimo et obtuso. Scutum dorsale magnum, segmentis liberis thoracicis fere duplo longius, marginibus lateralibus fortiter dentatis, dentibus forma siugulari, latis et fere qvadrangularibus. Margo anterior segmentorum 2 an- teriorum supine in processus 2 breves dentiformes antice vergentes et corpori appressis productus; segmentum ulti- mum thoracale muticum. Abdomen tenuissimum cephalo- thorace paulo longius. Antennæ superiores qvam in L. lon- gimana breviores, pedunculo apicem rostri parum superante. Maxillipedum 2^^ paris lamina basalis setis longis marginata. Pedes 1^^ paris tenuissimi et elongati, sed multo tamen bre- viores qvam iu L. longimana, articulo antepenultimo apicem rostri minime asseqvente, penultimo duplam ultimi longitu- dinem parum superante; 2^^ paris fere ut in L. longimana. Appendix caudæ intermedia segmento antécédente brevior forma et armatura fere ut in L. longimana. Appendices late- rales qvam in illa breviores, trunco appendice media duplo circiter longiore, stylis terminalibus tenuissimis, interiore lon- giore et trunci circiter longitudinem asseqvente, Sarticulato, articulo 1^^ seqventibus 2 junctis multo breviore. Longit. fem. adultæ circiter 4 M^. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi ad Holme- strand in prof. 50 — 60 orgy ar. fundo argillaceo. — 345 — Denne lille Art ligner ved første Øiekast saa meget L. longimana, at man let kunde forvexle begge med hinanden, især da den som oftest er saa bedækket med Leer og Smuts, at Rjgskjoldet og Lemmernes Form kun lidet falder i 0i- nene. Har man imidlertid befriet den for dette Smuts, er Arten allerede i detYdre strax kjendelig, især ved det korte Rostrum og den tætte Haarbesætning paa Céphalothorax, hvorfra ogsaa Artsbenævnelsen er hentet. Jeg har kun fun- det den paa en eneste Localitet, nemlig ved Holmestrand paa 50 — 60 Favnes blød Leerbund, hvor den synes ikke at være saa ualmindelig. Leucon nasicus Krøyer. Meget almindelig, især i det Indre af Christianiafjorden. Den gaar ned til 200 Favne, paa hvilket Dyb jeg fandt nogle Exemplarer ved Vallø. Leucon acutirostris mihi. Ikke saa ualmindelig især i det Indre af Fjorden. Ved Vallø fandt jeg den lige ned til 200 Favnes Dyb. Leucon pallidus mihi. Synes mere end nogen af de øv- rige Arter af Slægten at være en ægte Dy b vandsform, da jeg aldrig har fundet den høiere op end 50 Favne, hvorimod den ved Lofoten gaar ned til 300 Favne. Ogsaa paa det største Dyb her i Fjorden (200 — 230 Favne) fandtes nogle Exemplarer af denne Art. Leucon nasicoides Lilljeborg: Öfversigt af Vetensk. Akad. Forhandl, f. 1855 pg. 122. Descript: Corporis forma qvam in L. nasico multo ro- bustior. Céphalothorax multo altius et minus compressus, a latere visus subovatus margine superiore sat arcuato. Scu- tum dorsale segmentis liberis thoracicis junctis longius supine per totam longitudinem dentatum, dentibus circiter20; dentés præterea in lascinia media testæ adsunt utrinqve 3, duo po. steriores cristæ medianæ approximate Rostrum breve, apice — 346 — ad lineam fere rectam truncato dentibus 4 et setis nonnullis instructo. Lasciniæ testæ infra rostrum qvam in L. nasico minus productæ. Antennæ superiores breviores et crassiores apicem rostri parum superantes. Pedum 1°^^ paris articulus penultimus antécédente multo brevior. Pedum 2*^^ paris ar- ticulus ultimus penultimo longitudine æqvalis setis nonnullis inæqvalibus non ciliatis obsitus. Appendicum caudæ late- ralium styli terminales subæqvales et trunco paulo longiores, interiore intus dentibus cireiter 16 (9 articuli 1°^^, 7 articuli ultimo) armato ; articulus ejus 1°^^^ ultimo plus duplo longior. Color pallide fulvescens. Longit. feminæ oviferæ 5 Vs M"^. Habitat rara in sinu Christianiensi ad Vallø, in prof. 30 — 40 orgjarum, ceterum ad Kullen Scaniæ (Lilljeborg). Nærværende af mig kun i nogle faa ved Vallø paa 30 — 40 Favnes Dyb tagne Exemplarer iagttagne, ved sin i Sammenligning med de øvrige Arter af Slægten, usæd- vanlig undersætsige Kropsform udmærkede Art, stemmer idet- hele saa vel overens med Lilljeborgs Diagnose af hans Leu- con nasicoides, at jeg maa betragte begge som identiske, skjøndt langtfra ikke alle for Arten characteristiske Kjende- mærker er anført af nævnte Forsker. Den er ny for Norges Fauna. Eudora emarginata (Leucon) Krøyer. Ikke saa ualmin- delig saavel paa grundere Vand (20 Favne) som ligetii 200 Favnes Dyb. Eudora truncatula Sp. Bate ? Ligeledes temmelig hyppig selv paa det største Dyb her i Fjorden. Jeg maa forøvrigt gjøre opmærksom paa, at jeg, med Hensyn til nærværende •Arts Identitet med den engelske Art, langtfra er ganske sikker. Den af Sp. Bate leverede Beskrivelse og Afbild- ning er vel tilstrækkelig til i den beskrevne Crustace at erkjende en Art af Sl. Eudora; men ikke til med Sikker- — 347 — hed at bestemme Arten. Det kan derfor gjerne hænde, at den snarere er at henføre til foregaaende end til nærvæ* rende Art. Eudora hir suta n. sp. Descripi: Antecedenti simillima. Scutum dorsale vero majus et altius, antice fere ad lineam rectam truncatum ; margo ejus anterior per totam longitudinem dentatus et in parte superiore pilis numerosis longis antice vergentibus ob- situs, inferne sinulo parvo sed distincto instructus, infra sinulum vix prominens. Pedes 1™^ paris robustiores, arti- culo penultimo antécédente vix longiore; 2*^^ paris magis elongati, articulo antepenultimo subito coarctato et anté- cédente multo longiore. Appendicum caudæ lateralium sty- lus interior exteriore longior trunci etiam longitudinem su- perans. Longit. femin. oviferæ fere 5 M^. Habitat non infreqvens in sinu Christianiensi in prof. 150 — 200 orgy arum. Ved første Øiekast ligner denne nye Art særdeles me- get foregaaende, fra hvem den dog ved nøiere Undersøgelse strax skiller sig ved Rygskjoldets Form og den i sin hele Længde tandede forreste Rand, der nedad viser en liden meget tydelig Bugt og opad er besat med særdeles talrige lange og stive fortilrettede Børster, deraf Artsbetegnelsen. Den synes at være en ægte Dybvandsform, da jeg ikke har fundet den høiere op end 150 Favne, hvorimod den paa det største Dyb i Fjorden (200 Favne) var temmehg almin- delig. Lamprops rosea (Vaunthompsonia) Norman. Af denne særdeles smukke Cumace toges et Par Exemplarer ved Hol- mestrand paa 30 — 40 Favne. Den gaar ved Lofoten ned til 120 Favne. — 348 — Campylaspis rubicunda (Cuma) Lilljeborg. Synes overalt at være meget sjelden. 1 fuldvoxen Han toges ved Vallø paa 30—40 Favnes Djb. Isopoda, Arcturus longicornis Sowerby. 2 ganske unge Exem- plarer formodentlig tilhørende denne høinordiske Form er- holdtes ved Bollærene paa 40 — 50 Favnes Dyb. Munnopsis typica M. Sårs. Denne eiendommelige Iso- pode forekommer i største Mængde paa de store Dybder i Fjorden (200 — 230 Favne). Den er rimeligvis en arctisk Form, da den ved vor Syd- og Vestkyst synes at være overordentlig sjelden*), medens den ved Lofoten igjen op- træder temmelig hyppigt paa de større Dybder. Eurycope cornuta mihi. Denne ligeledes efter al Sand- synlighed arctiske Form forekommer i ganske enorme Mæng- der sammen med foregaaende Isopode paa de største Dybder her i Fjorden. Ogsaa ved Lofoten er den meget alminde- lig, medens jeg ved vor Syd- og Vestkyst forgjæves har søgt den. Eurycope Phallangiura mihi. Jeg fandt denne Art kun ganske enkeltvis ved Holmestrand og Vallø paa 40 — 50 Favnes Dyb. Ved Drøbak forekommer den derimod i stor Mængde. Ilyarachna^'*) longicornis (Mesostenus) mihi. Temmelig *) Kun 1 eneste Exemplar er af min Fader taget ved Christian- sund. '''*) Pa den af mig før anvendte Slægtsbenævnelse, Mesostenus, al- — 349 — sjelden i det Ydre af Fjorden, hvor den gaar ned til 200 Favnes Dyb, almindeligere i det Indre af Fjorden ved Chri- stiania. Desmosoma lineare mihi. 1 Par Exemplarer lige i Øst for Bastøkalven paa 60 — 80 Favnes Dyb. Macro stylis spinifera mihi og Ischnosoma bispinosum mihi. Begge disse særdeles eien- dommeligt udseende Isopoder forekomme af og til paa de største Dybder her i Fjorden. Ved Lofoten har jeg fundet dem indtil 300 Favne. Tanais tenuimanus Lilljeborg. 1 Par Exemplarer iagt- toges ved Vallø paa 200 Favnes Dyb. Apseudes talpa (Cancer Gammarus) Montagu. Forekom- mer ikke saa ganske sjelden ved Drøbak, hvor min Fader har indsamlet en hel Del Exemplarer. Ogsaa ved Holme- strand erholdt jeg nogle faa Exemplarer af denne Art paa 50 Favnes blød Leerbund. Apseudes anomalus n. sp. Descript: Fem. Corporis forma qvam in A. talpa multo brevior. Segmentorum partes laterales muticæ nullis spinis vel processibus spiniformibus ornatæ. Segmentum i^^^^ (caput et segmentum l^um thoracale inter se confusa) sat latum, supine læve, nullis foveis vel sulcis instructum, marginibus lateralibus æqvaliter arcuatis, antice in medio laminam mag- nam frontalem in rostrum breve et acuminatum desinentem lobulumqve utrinqve parvum ad basin antennarum superiorum (lobum ocularem) formans. Segmentorum liberorum tho- racis l^um ceteris latius, segmento antecedenti arcte con- lerede tidligere er anvendt i Zoologien, föreslåar jeg her en an- den, hentet fra en vis umiskjendelig ydre Formlighed, som de herhen hørende Isopoder vise med en Edderkop. — 350 — junctum, seqventia constrictionibus profundis a se disjuncta. Abdomen segmentis 3 antecedentibus junctis multo brevius, epimeris muticis et rotundatis^ segQientum ejus ultimum antecedentibus 3 junctis brevius, forma subtriangulari postice obtusum. Oculorum ne rudimentum qvidem minimum adest. Antennæ superiores breves et robustæ qvartam corporis lon- gitudinis partem parum superantes, pedunculo 3articulato, articulo 1^° magno ceteræ antennæ longiore, complanato, apicem versus aliqvantum dilatato, ultimo minimo latiore qvam longiore ; flagella perbrevia, exterius articulis ultimis 2 pedunculi junctis longitudine circiter æqvali et 4articulatum, interius exteriore multo brevius et modo 3articulatum. An- tennæ inferiores superioribus vix breviores sed multo angu- stiores, simplices, Sarticulatæ, articulo 4*° majore, ultimis 4 (flagello) perbrevibus et junctis illi longitudine circiter æqvalibus. Partes masticationis fere ut in A. talpa. Pedes 1^^ paris validissimi, articulo basali in medio tumefacto ad basin appendice parva biarticulata setis 4 terminata instructo, manu permagna et tumefacta, articulis 2 antecedentibus juctis multo longiore, forma elongato-ovata, digitis longis et forcipatis. Pedes 2^^ paris fossorii, antecedentibus paulo lon- giores, articulis ultimis dilatatis et complanatis, ultimo subo- vato spinis 7 validis, penultimo antécédente longiore spinis 3 armato, articulo basali magno et ut in pedibus anterio- ribus appendice parva biarticulata instructo. Pedes seqveotes gressorii, simplices, antecedentibus multo et breviores et de- biliores, forma solita, Garticulati, articulo ultimo ungvem formante sat fortem. Pedes abdominales natatorii, ex parte constantes basali brevi et lauiinis 2 subæqvalibus, exteriore biarticulata, interiore uniarticulata, setis apicalibus longis et ciliatis instructis. Appendices caudales abdoraine paium longiores ex parte constantes basali brevi et ramis 2 filifor- — 351 — mibus, exteriore perbrevi et ex 3 modo articulis compositoj interiore elongato et lOartieulato. Mas junior feminæ corporis forma simillimus sed pedum 2 paribus anterioribus multo robustioribus et pedibus abdo- minalibus longioribus insignis. Mas adultus a femina valde diversus. Corporis ejus forma multo magis elongata et angustior. Antennæ superiores lon- giores, flagello interno articulis 2 ultimis pedunculi junctis multo (fere duplo) longiore et 7articulato, articulis omnibus ad apicem papillis olfactoriis numerosissimis et fasciculatis instructis. Partes masticationis qvam in femina multo debi- liores et fere omnino rudimentäres. Pedum paria 2 anteriora forma ab iisdem feminæ valde diversa et insolito modo elon- gata. l^urn par • corporis longitudinem, abdomine excepto, æqvans, articulo basali permagno et tumido, seqventibus 2 valde elongatis et angustissimis junctis manu plus duplo lon- gioribus, digitis valde forcipatis et intus dentatis. 2^^°^ etiam par longitudine insveta insigne et 1^^ pari nonnihil longius, articulo basali fortissimo, penultimo maxime elongato triplam antecedentis asseqvente longitudinem, margiue postico spinis 7 validis armato. Pedes abdominales structura fere eadem ac in femina sed multo longiores, setis pluribus et longio- ribus obsiti. Color albidus. Longit. feminæ oviferæ 4 M"^, maris adulti 5 M°^. Habitat sat freqvens in sinu Christianiensi ad Vallø in prof. 60 — 150 orgjar. adqve Holmestrand prof. 40—50 orgjar, A f den mærkværdige Isopodeslægt Apseudes Leach (Rhoea M. Edwards), der i flere Henseender synes at afvige fra de øvrige Isopoder og viser en vis Affinitet saavel til Deca- poderne som Amphipoderne, kjendte man hidtil kun en ene- — ask- ete Art, nemlig den af Montagu først beskrevne Cancer Gam- marus talpa^ med hvilken, som Lilljeborg har vist, saavel M. Edwards's Rhoea Latreilli som den af min Fader beskrevne Rhoea spinosa ere identiske. Det var mig derfor af stor In- teresse paa min Reise at finde en fra den tidligere bekjendte Repræsentant af Slægten i mange Henseender forskjellig og meget characteristisk ny Art i talrige Exemplarer, saavel ægbærende Hunner som Hanner. Ligesom man tidligere har iagttaget hos en Art af Slægten Tanais, træffer man og- saa af nærværende Form 2 Slags Hanner ; den almindeligst forekommende ligner ganske Hunnen med Undtagelse af, at de 2 første Fodpar ere kraftigere hyggede, medens den an- den og langt sjeldnere Form af Hannen ved flere Charac- terer meget betydeligt adskiller sig fra Hunnen. Navnlig er denne udmærket ved de talrige Knipper af Lugtebørster paa de øvre Antenners ydre Svøbe og den enorme Udvikling af de 2 første Fodpar. Jeg har i den ovenstaaende Beskrivelse kaldt den ene Form den yngere Han, den anden den fuld- voxne, hvilket maaske ikke er saa ganske correct. Jeg an- ser det nemlig for sandsynligt, at den med Hunnen mest overensstemmende Han er den normale Form, der i Regelen bibeholder dette Udseende sit hele Liv, og at denne kun undtagelsesvis udvikler sig til den anden Form. Lignende er vel ogsaa Forholdet hos Cumaceerne, hvor der ligeledes forekommer 2 forskjellige Slags Hanner. Den med Hunnen mest overensstemmende Form er til alle Tider af Aaret at finde sammen med Hunnerne. Langt sjeldnere og som det synes kun paa visse Tider af Aaret optræder derimod den anden fra Hunnerne saa særdeles forskjellige, ved sine lange og tynde nedre Antenner og stærkt udviklede Svømmepalper og Abdominallemmer udmærkede Han. Ja endog hos Am- phipoderne har jeg observeret noget lignende ved den i en- — 353 — kelte af vore Ferskvande levende arctiske Havsform Ponto-^ poreia affinis Lindstrom*). Som man af ovenstaaende Beskrivelse vil have seet, adskiller nærværende Art sig mærkeligt fra den tidligere bekjendte Form ved en Character, der af Lilljeborg*'^') er bleven tillagt generisk Betydning, nemlig ved Mangelen af det hos A. taljia til de undre Antenner fæstede mær- kelige Yedhæng, der saavel ifølge sin Stilling som sit Udseende maa betragtes som homolog med disse Antenners bladdannede Vedhæng hos Decapoderne. Da imidlertid Ar- ten forøvrigt i det væsentlige stemmer overens med den anden, har jeg ikke anseet det for nødvendigt alene herpaa at grunde en ny Slægt. Anceus oxyuræus Lilljeborg. En Del Exemplarer, saavel Hanner som ægbærende Hunner og Larver (Praniza) toges ved Yallø paa 40—60 Favnes Dyb. Med Hensyn til Æggets L^dvikling maa jeg bemærke, at Embryonet fuldkommen dannes paa samme Maade som hos de øvrige Isopoder, og at Anlægget til samtlige Krops- vedhæng allerede tydeligt sees paa et meget tidligt LTdvik- hngsstadium indenfor Æggehinden. Ganske i Modsigelse hermed har Hesse i sin Memoir om Praniza og Anceus paa Pl. I, fig. 6 og 7, uden i Texten nærmere at dvæle herved, fremstillet den af Ægget udkomne Unge under et meget ufuldkomment Udseende, der paafaldende ligner Copepoder- nes saakaldte Naupliusstadium. Af de sammensatte Øine, hvortil Anlægget efter mine lagttagelser dannes lige saa tid- *) Se mit tidligere citerede Arbeide : Histoire naturelle des Cru- stacés d'eau douce de Norvège, le livraison, pg. 90. **) Bidrag til Kännedomen om de inom Sverige och Norge före- kommande Crustaceer af Tanaidernas familj, pg. 8. Nyt Mag. f. Naturv. 23 — 3o4 — ligt som de øvrige Kropsvedhæng i Form af 2 store halv- kugleformige Udvidninger paa Siderne af Hovedet, er her intet Spor at se, hvorimod her er angivet Hgesom hos Cope- poderne et enkelt mediant purpurrødt Øie, hvoraf jeg ikke har kunnet opdage det mindste Spor. Kroppen bestaar paa Hesses Afbildning kun af 2 Afsnit, en forreste ægformig med 5 Par simpelt koniske Lemmer forsynet Forkrop og en simpel bagtil lialvmaaneformigt udskaaren Bagkrop uden Spor af Vedhæng. Paa de af mig iagttagae endnu afÆgge- hinden omsluttede Embryoner var allerede alle 3 Krops- afsnit tydelige, Fødderne indsnørede i det normale Antal Led og samtlige Abdominallemmer tydeligt anlagte med begge sine Svømmeplader. Her maa derfor en Feiltagelse have fondet Sted fra denne ellers meget correcte Forskers Side, maaske gründet paa en i Klækkehulen hos Praniza levende Parasit*). AmpJiipoäa, Denne særdeles formrige Dyrgruppe er ogsaa i Chri- stianiafj orden meget talrigt repræsenteret lige fra Fjæren *) Jeg kan her anføre, at jeg ogsaa i Virkeligheden, skjøndt hos en anden Isopodeform, nemlig Eurycope cornuta^ ikke saa gan- ske sjeldent har fundet en saadan Parasit, der, efteråt hins Un- ger ere udklækkede, tager sin Plads i den tomme Klækkehule, som den tildels med sine særdeles voluminøse Æggesække næ- sten ganske udfylder, saa at man i Virkehgheden meget let kunde bMve forledet til at tage Parasitens Æg for Værtens egne. — 355 — indtil de største Dj^bder, og en stor Del Arter er allerede tidligere af mig indsamlet her. Ogsaa paa denne Reise er- holdtes ikke faa herhen hørende fordetmeste endnu ubeskrevne Former. De ville tilligemed andre nye Arter fra vor Kyst nærmere blive omhandlede og afbildede'i et af Hr. Stipen- diat A. Boeck forfattet større Arbeide over Norges Amphi- poder, som sandsynligvis med det første vil udkomme. Ostracoda, Philomedes globosus (Cypridina) Lilljeborg. Man vil vist- nok undres over, at jeg her hverken anvender Lilljeborgs Slægtsbetegnelse eller det af mig i mit Arbeide over Norges marine Ostracoder foreslaaede Navn, Bradycinetus, men hen- fører denne Ostracode til samme Slægt som den tilsyneladende meget forskjellige Ostracodeform Philomedes longicornis Lillje- borg. Endnu mere vil man imidlertid undres ved at erfare, at jeg her ser mig nødt til at erklære begge disse i sin hele Habitus saa vidt forskjellige Ostracoder som ikke engang artsforskjellige. Jeg er nemlig ved nøiagtige Undersøgelser kommet til det overraskende Resultat, at Philomedes longi- cornis kun er den fuldt udvi/dede, eller maaske rettere ex- cessivt udviklede Han af Cypridina globosa. Allerede længe havde det været mig paafaldeude, at jeg af Philomedes longicornis aldrig fandt ægbærende Hunner, men altid kun Individer, der efter alle Characterer at dømme vare Hanner. Det faldt mig imidlertid dengang ikke ind at søge Hunnerne i den saa ganske forskjellige Ostracode Cypridina globosa, især da jeg troede at have fundet de virkelige Hanner til denne Ostracode i enkelte forøvrigt i sin Bygning med Hun- — 356 — iierne nøie overensstemmende Individer. Ved nøiere Under- søgelse finder jeg ogsaa Rigtigheden iieraf bekræftet. De omtalte Individer ere virkelig Hanner ; men ikke destomindre er jeg nu overbevist om, at Philomedes longicornis ligeledes er Hannen af Cjpridina globosa. Her findes nemlig lige- som Tilfældet er hos den ovenfor omtalte Isopode, Apseudes anomalus og samtlige Cumaceer, 2 Former af Hanner. Den ene og overveiende almindeligste Form stemmer i sin ydre Habitus og Bygning nøie overens med Hunnerne^ den anden og langt sjeldnere Form afviger i flere Henseender særdeles betydeligt fra Hunnerne, ikke alene i Skallens Form, men ogsaa i flere af de anatomiske DeLailler, navnlig ved Øinenes og Antennernes langt stærkere Ud vikling, hvor- imod Munddelene, saaledes som jeg ogsaa ovenfor har paa- vist, at Tilfældet er hos Apseudes anomalus, vise en langt svagere Bygning end hos Hunnerne. Dele, som ikke herved forandre sig, ere den ydre Del af Mandibularfødderue (Man- dibularpalpen), sidste Par Maxiller, de eiendommelige ringede og opadkrummede Lemmer (Fødderne) og Postabdomens Form, (jg man vil ogsaa i disse Dele finde den fuldstæn- digste Overensstemmelse mellem Cypridina globosa og Phi- lomedes longicornis. Til endyderligere Bestyrkelse af Rig- tigheden af det ovenfor anførte kan jeg anføre, at jeg paa denne Reise ogsaa fandt denne sjeldnere Hanform af den Cyprina globosa meget nærstaaende Art : C. LiUjeborgii mihi. Den ligner særdeles meget Philomedes longicornis, men viser den for Hunnerne characterisiiske betydelig stærkere üdvik- ling af det undre bågeste Hjørne af Skallen, ligesom jeg ogsaa ved den anatomiske Undersøgelse gjenfandt den for hin Art mest udmærkede Character, de ringede Vedhængs sparsomme Tornbevæbning (hos C. LiUjeborgii tindes her nemlig kun 9, hos C. globosa henimod 30 saadanne Torner) — 357 — fuldkomnien ligedan som hos de af mig tidligere undersøgte Hunner. Endelig har jeg havt Anledning til at iagttage et lignende Forhold hos en engelsk, til en nærstaaende Slægt hørende Cypridinide, som tilligemed andre Ostracoder er mig vel villigt tilsendt af Mr. Croskey til nærmere Undersøgelse. Blandt disse mig overladte Ostracoder findes Exemplarer af Cypridina teres Norman og af Philomedes Mariæ (Cypridina) Baird. Disse 2 Former ere kun Hun og Han af samme Art, henhørende til den Philippiske Slægt Asterope. Ulig- heden mellem begge Kjøn er her udtrykt paa en meget lig- nende Maade som hos nærværende Slægt, men er dog her langt mindre skarpt fremtrædende, saa at jeg allerede strax her fattede Mistanke om, at de kunde høre sammen som blot Kjønsforskjelligheder, noget der ved den anatomiske Un- dersøgelse af begge med fuldkommen Sikkerhed lod sig paa- vise. — Slægten Philomedes maa derfor, i den tidligere op- fattede Bemærkelse, sløifes; derimod har jeg troet at burde bibeholde Navnet som det ældre fremfor den af mig tid- ligere anvendte Slægtsbenævnelse Bradycinetus. — Philomedes globosus forekommer meget almindeligt i det Indre af Chri* stianiafjorden, sjeldnere ved Vallø og Holmestrand paa 30 — 40 Favnes Dyb. Philomedes Lilljeborgii (Bradycinetus) mihi. Denne Art sj'nes at være en ægte Djbvandsform. Jeg fand t den paa min Reise ikke saa ganske ualmindeligt paa det betydelige Dyb af 200 Favne, hvor jeg ogsaa,, som anført, erholdt et eneste Exemplar af den fuldt udviklede Han. Ved Lofoten gaar denne Art ned til 300 Favne. Asterope norvegica n. sp. Descript: Femina: Testa glabra forma elongato-ovata vel elliptica, altitudine maxima dimidiam longitudinem cir- citer æqvante, margine superiore et inferiore fere æqvaliter — 358 — arcuatis, extremitate utraqve obtuse rotundata; supra visa anguste ovata, latitudine maxima paulo pone medium sita, extremitate utraqve obtusa. Incisura testæ fere in medio extremitatis anticæ sita, perangusta et obliqve supra vergens. Oculi distincti. Antennæ superiores robustissimæ Garticulatæ, articulo basali majore, 2^*^ seqventibus junctis paulo longiore antice seta una dense ciliata et supra curvata instructo, 3*^° et 4*° imperfecte sejunctis antice setis similibus 5 obsitis, penultimo postice appendice brevi et annulata papillis 6 ol- factoriis ad apicem obsita instructo, ultimo setis 6 brevibus et ungve valido terminato. Antennæ 2"^^ paris structura so- lita, ramo natatorio 9articulato setis longis instructo, arti- culo 1^^ ceteris junctis vix longiore ; ramo appendiculari mi- nimo, conico, indistincti 3articuIato, seta una brevi apicali. Pedes mandibulares perbreves et robusti, articulo basali (mandibula ipsa) magno et crasso nullis processibus incisivis instructo, 2^° intus lobum brevem aculeis 6 validis armatum formante, ad apicem antice appendice parva laminari setis- qve 2 ciliatis instructo, penultimo bevi vix duplo longiore qvam latiore, margine antico setis circiter 6 crassis et an- nulatis obsito, ultimo minimo setis 4 et aculeo valido sub- recto armato. Maxillæ 1"^^ paris forma singulari, perdebiles, truncum indistincte articulatum, elongatum, leviter curvatum postice serie setarum suptilium numerosissimarum pectinatim ornatum formantes; 2^^' paris etiam truncum inarticulatum setosum præbentes et laminam magnam vibratoriam subova- tam setis numerosis marginalibus instructam ; 3*^^ paris lami- nam simplicem subtriangularem ex parte ciliatam et setiferam formantes. Appendices adsunt ut in ceteris Cjpridinadis pone maxillas duæ cylindricæ, annulatæ, vermiformes, suj^ra curvatæ, versus apicem aculeis 10 inæqvalibus armatæ. La- minæ postabdominales perparvæ, æqve latæ ac longæ, ung- — 359 — nibiis 5 apicem versus longitudine valde crescentibus et setis 2 posterioribus brevibus armatæ» In latere abdominis iitrin- qve postiee branchia magna ex foliolis 7 ovatis et membra- naceis (modo Decapodum) composita adest. Color albidus. Longit. 1,34 M^, Habitat rarissima in sinu Christianiensi ad Holmestrand in prof. 50 — 60 orgyar. fundo argillaeeo, ubi unicum inveni exemplar femininum. Jeg har allerede i mit Arbeide over Norges marine Ostracoder (pg. 100) ytret det som min Mening, at den af Phillipi opstillede Slægt Asterope^ der af andre Forskere er henført til Slægten Cypridina, burde bibeholdes som saadan, og finder ogsaa dette ved Undersøgelsen af nærværende Art ligesom af den engelske Art Asterope teres (Norman) paa det fuldkomneste bekræftet. Denne Slægt viser i Virkeligheden enkelte saa mærkværdige Afvigelser fra de typiske Cypri- dinider, at man endog kunde være fristet til at adskille den mere end blot generiskt fra disse. Navnlig er det den hidtil ubekjendte mærkværdige Forekomst paa Siderne af Abdomen af mægtige, fuldkommen saavel i Udseende som Structur med samme hos de høiere Decapoder overensstemmende Gjeller, der i høi Grad udmærker nærværende Ostracode- form og gjør, at den i denne Henseende staar ganske iso- leret blandt den store Afdeling af Crustaceerne, som man har benævnt Entomostraca. I sin øvrige Bygning viser den imidlertid, naar undtages Iste Par Maxillers Bygning, der er temmelig afvigende, de for Familien Cypridinadæ typiske Eiendommeligheder. — Nærværende lille Art toges kun i et eneste Exemplar ved Holmestrand paa 50 — 60 Favnes blød Leerbund. En anden liden Art, Asterope abyssicola, der ud- mærker sig ved den fuldstændige Mangel af Øine, har jeg — 360 — tidligere fundet i et Par Exemplarer ved Lofoten paa 120 Favnes Dyb. Conchoecia elegans mihi. Denne af mig først ved Drø- bak opdagede smukke Art fandtes ikke uaimindelig ved Vallø paa 100 — 150 Favnes Dyb. Conchoecia borealis mihi. Nogle faa Exemplarer toges sammen med foregaaende Art. Den var tidligere af mig kun iagttaget ved Lofoten paa 250 — 300 Favnes Dyb. Cythere Drammensis n. sp. Descript: Testa feminæ brevis et alta, a latere visa an- tice qvam postice multo altior, altitudiiie maxima dimidiam longitudinem longe superante, extremitate antica obtuse ro- tundata, postica subtruncata, margine superiore supra oculos sat prominente et angi, lato, dein leviter arcuato et obliqve descendente, inferiore subrecto vel in medio indistincte si- uuato ^ supra visa sat ventricosa, latitudine maxima dimidiam longitudinem fere æqvante, antice acuminata postice obtusa. Valvulæ parum dissimiles, foveolis numerosis rotundatis sat magnis et tuberculis singulis ornatæ extremitate utraqve sparsim pilosa. Testa maris multo magis elongata et an- gusta, plus duplo longior qvam altior, margine superiore subrecto, inferiore in parte antica distincte sinuato, extre- mitate postica obtusa. Oculi discret!. Antennæ robustæ, superiores distincte Oariiculatæ, articulo 2^^ magno et crasso seqventibus junctis parum breviore, ultimo angusto et elon- gato • inferiorum articulus ultimus brevissimus, ungvibus ter- minalibus subæqvalibus et sat elongatis, flagelli articulus ter- minalis subulatus et elongatus. Pedes sat robusti, posteriores anterioribus fere duplo longiores ungve terniinali longo. Organa copulationis maris magna, subovata intus procès- sibus pluribus obtusatis, parte terminali parum distincta. — 361 — Color pallide fuscescens. Lougitudo feminæ 0,68 M^^, maris 0,72 M'"*). Habitat sat freqvens in sinii Dramniensis prope Svelvig in prof. 2 — 3 orgjarum simul cum entomostracis lacus- tribus. Denne af mig paa ingen andre Puncter af vor vidtstrakte Kyst iagttagne Cythere forekommer som det synes meget almindeh'gt i det Indre af Drammensfjorden, hvor den lever paa et Par Favnes mudret Bund sammen med Ferskvands- crustaceer. Man kan derfor vistnok være i Tvivl om den ikke er en virkelig Ferskvandsform ligesom Limnicythere relicta (Lilljeborg) og Cytheridea lacustris (mihi). Imidlertid anser jeg det for ligesaa sandsynlig!, at den er en oprindelig arctisk Form, som lever her igjen fra den glaciale Tid og som lidt efter lidt har vant sig til at leve i ferskt Vand. I sine anatomiske Detailler adskiller den sig mærkeligt fra de øvrige Arter af Slægten Cythere, i den Begrændsning, hvori jeg tidligere har taget den, derved, at de övre Antenner beståa af 6 tydeligt adskilte Led, medens hos de øvrige Ar- ter 4de og 5te Led ere sammensmeltede. Cythere propinqva n. sp. Descript : C. pellucidæ affinis. Testa feminæ sat elon- gata, a latere visa subreniformis, antice paulo altior, alti- tudine maxima dimidiam longitudinem vix æqvante, extre- •) Jeg faar her bemærke, at der ved de i mit Arbeide over Norges marine Ostracoder anførte Udmaahnger er begaaet den forøv- rigt ikke meget betydende Feil, at det sidste Tal i Decimalbrø- ken er for lavt ansat. Paa mit Micrometer var nemlig hver Tiendedel af MilHmeteret ikke delt i 10 men kun i 5 ligestore Dele, hvilket jeg dengang ikke havde givet Agt paa. Man faar derfor det rigtige Maal ud ved at fordoble det sidste Tal i Deci- malbrøken. — 362 — mitate antica æqvaliter rotundata, postica obtusa, margine superiore in tota longitudine arcuato, inferiore in medio distincte sinuato ; supra visa sat angusta, extremitate utraqve acuminata. Valvulæ foveolis numerosis parvis rotundatis no- tâtes antiee et postice sparsim pilosa. Oculi confluentes. Antennæ superiores breves, Sarticulatæ, articulo 2^^ per- magno et crasso seqventibus junctis longiore, ultimo elon- gato antecedeutibus 2 junctis longitudine fere æqvali ; infe- riores robustissimæ, articulo ultimo flagelli brevi. Pedes po- steriores anterioribus vix duplo longiores, articulo 2*^° seqven- tibus 2 junctis aliqvanto longiore, ungve terminali minime ciliato. Color badius. Longit. fem. 0,65 M^. Habitat hand freqvens in sinu Drammensis simul cum antécédente. Nærværende Art staar meget nær Cythere pellucida Baird, fra hvem den imidlertid blandt andet bestemt adskil- ler sig saavel ved Valvlernes Form som deres Structur. Den fandtes skjøndt temmelig sjeldent sammen med foregaaende Art og er rimeligvis som denne en oprindelig arctisk Form. Senere Tilfeielse. — Efteråt nærværende Afhandling forlængst var nedskrevet og indsendt til Tiykken, erholdt jeg velvilligt tilsendt af Forf. en Rapport om zoologiske Undersøgelser anstillede ved Irelands Vestkyst af de Herrer Brady og Robertson. Foruden forskjellige andre Sjødyr beskrives her ogsaa en Del Ostracoder. Blandt disse stemmer den under Benævnelsen Cythere Macallana opförte nye Art i Skallens Form saa nøie overens med den ovenfor beskrevne Cythere propinqva^ at jeg maa anse begge for identiske, hvorved altsaa ogsaa min Hypo- these, at den er en oprindelig arctisk Form, bortfalder. î^egister. Fo rf atte re og Indhold af Magazin for Naturvideiiskaberne 2deu Rækkes Iste og 2(let Bind, B am t Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Iste til 15de Bind. U d g i v e t af den physiographiske Forening i Christiania under Redaction af €hr. Boeck. B. Ü. Keilhau. Chr. Langberg. ffl. Sårs og Th. Kjerulf. C II R I S T 1 A IM A. JOHAN DAHL 1869. Hvor ikke staaer 2deu Række ere alt i Nyt Mag. f. Naturv. Åstrand, J. J. Indberetning til det acad. Coll., ora astro- nomiske og geodetiske Observationer, anstillede paa en Reise i Søndre Bergenhuus' og Stavanger Amter i Som- meren 1861. XII. 1. — Samme i Sommeren 1863. XIII. 3. Ashjørnsen, P. C. Bidrag til Christianiafjordens Litoralfaunæ. VII. 4. Barth, G. B. Indberetning om en i Lofoten og Vesteraalen foretagen zoologisk Reise. VII. 4. og VIII. 1. Bjerknes, C. Ä. Om en vis 3 die Grads Kurve og om An- vendelsen af de komplexe Størrelser ved Behandlingen af samme. X. 2. 3. Blytt, A. Botanisk ueise i Valders og de tilgrændsende Egno. XIII. 1. 2. — Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Stud. med. F, Hochs „Su23plementer til Dovres Flora. '' XIV. 1. Blytt, N. M. Indberetning om en botanisk Reise i Somm.e- ren 1833. 2den R. II. 1. ~ t-h^.^^^^.:^ - ^7^*7-- ~ Botanisk Reise i Sommeren 1836. I. 2. 3. - -Uf^y^^ ^L^SZ^ — Botanisk Reise i Sommeren 1837. II. 3. - ^ c-^ri^.-^ — Boeck, Chr. Bemærkning angaaende Desmidium Swartzii- Agardh. Syst. Alg. 2den R. I. 2. — Beskrivelse over en misbildet Kat. 2den R. I. 2. — Om et elektrisk Phænomen iagttaget paa Dovrefjeld. 2den R. I. 2. Borkenstein, C. F, General v. Helvigs Methode at lade Borehuller. 2deu R. I. 2. IV Sroch, O. J. Om nogle transcendente Functioner. II. 4. — Lovene om Lysets Forplantelse i isophane og eenaxig krystBlliserede Legemer. V. 1. 2. 3. — Sammenligning mellem forskjellige Veilinier med Hensyn til Transportpriserne. VI. 1. — Ora de Frauenhoferske Linier i Solspectret, saaledes som de vise sig for det ubevæbnede Øie. VI. I. Broch, Th. lagttagelser til Høidebestemmelser med Barome- ter, foretagne i Sommeren 1826 og 1827 paa Opmaalings- reiser i Østerdalens og Gudbrandsdalens Fjeldmarker. 2den R. II. 2. — Samme i 1827 paa en Reise mellem Valders og Gud- brandsdalens Fjelde. 1. 1. Bøherf, K. F. Forsøg til en geognostisk-mineralogisk Be- skrivelse over Modums Koboltgruber, samt nogle almin- delige Betragtninger over Fahlbaand. V. 1. Christie, H. Nogle diagmagnetiske Forsøg. X. 2. 3. Collett, H. Oversigt af Christianias Omegns ornitbologiske Fauna. XIII. 3. 4. — Zoologisk-botaniske Observationer fra Gudbrandsdalen og Dovre. XIV. 2. 3. — Zoologisk-botaniske Observationer fra Hvaløerne. XV. 1. Daa, L. Kr. Om den litauiske Folkestammes Forhold til den slavoniske. VI. 3. 4. Dahll, T. See D. Forbes og Th. Kjerulf. — Om Granitens Optræden i de arendalske Jernleiersteder. VIIL 3. — Om Tellemarkens Geologie. XI. 2. Danielssen, D. C. Beretning om en zoologisk Reise företa- gen i Sommeren 1857. XI. 1. Esmark, Laur. Optegnelser og Bemærkninger til den norske Fauna. I. 2. Esmarh, M. T. Om nogle nye Arter af Trilobiter. 2den R. I. 2. — Thoriten opdagen og beskreveu. 2den R. II. 2. Forbes, D. Chemisk Undersøgelse af spraglet Kobberkiis, samt Bemærkninger angaaende disse Mineraliers Sammen- sætniog. Vil. 1. — og T. Dahll. Mineralogiske lagttagelser omkring Aren- dal og Kragerø. VIII. 3. IX. 1. — Om Parallelstructurene i de ældre Bjergarter, IX. 1. — Geologiske Undersøgelser over det metamorphiske Terri- torium ved Norges Søkyst. IX. 2. — Chemisk Undersøgelse af nogle ved Jernfabrikationen frem- bragte krystallinske Slagger. V. 4. Guldherg, A. S. De omvendte Functioner anvendte paa The- orien for algebraiske Ligninger. Disputats for den phi- losophiske Doctorgrad. XV. 2. Guldherg, C. M. Om den Ohmske Barometerformel. XII. 1. 2. — Hydraulisk Notits. XII. 1. 2. — Om Våndets permanente ujævne Bevægelse i Kanaler med rectangulært Tversnit. XU. 4. Hansteen, Chr. Om Jordens magnetiske Intensitets-System. 2den R. I. 1. — Om Merkurs Gang foran Solens Skive. 2den R. I. 2. — Om det rette Aar og Dagen, da Slaget ved Stiklestad blev holdt. 2den R. I. 2. — Periodisk Forandring i Jordens magnet. Intensitet, som er afhængig af Maanebauens Beliggenhed. II. 1, 3. — Bidrag til Bestemmelser af forskjellige Constanter for Christiania. III. 1. 3. — Magnetiske lagttagelser, anstillede paa et Togt i Middel- havet med den norske Corvet Ørnen i Sommeren 1840, af Capitainerne Konow og Valeur. III. 1. — Magnetiske lagttagelser paa en Reise gjenuem Danmark og en Deel af det nordlige Tydskland 1839. 111. 3. ■ — Magnetiske Termin-Iagttagelser i Christiania magnetiske Observatorium. 111. 3. — Magnetiske lagttagelser paa et Togt til Lissabon og de azoriske Øer, meddeelte. 111. 3. — Solformørkelsen den 18de Juli 1841 iagttaget i Christiania. III. 3. VI Hansteen, Chr. Minimum af Magne tnaalens Inclination i Chri- stiania. III. 3. — Temperaturens aarlige Forandring i Dresden, udledet af Inspector Lohrmanns tiaarige lagttagelser. III. 4. — Interpolationsformler for Magnetnaalens Misvisning og Helding for forskjellige Punkter i Europa. IV. 3. — Magnetiske lagttagelser, anstillede paa forskjellige Søreiser i Atlanterhavet og Middelhavet af den norske Marines Officerer, samt paa en Reise til Stockholm. IV. 4. — Meteorologiske Constanter for Christiania. V. — Kunsten at veie. VI. 1. — En simpel Methode til nøiagtigt at regulere et astrono- miskt Pendeluhr. VI. 1. — Meteorologiske Constanter for Christiania. VI. 1. — Den totale Solformørkelse den 28 de Juli 1851. VII. 1. — Den magnetiske Inclinations Forandringer. X. 2. 3. — En daglig og aarlig Periode i den magnetiske Krafts Ret- ning og Styrke, udledet af lagttagelser paa Christiania Observatorinm. XI. 3. — Lufttrykket ved Havets Overflade. XI. 3. Hansteen, H. Om Storvarts Grubes Ertsleies Udstrækning i Felt. X. 4. Hjortdahl, Th. Analyser af nogle Kobbermineralier fra Chili. XIII. 1. 2. — Om Kr/stallisation paa tør Vei ved Smeltning af Blan- dinger. XV. 2. Hoch, F. Supplementer til Dovres Flora. XII. 4. Holmboe, B. Formen af den Function som fyldestgjør Lig- . ningen F (x -f- z) + F, (x — z) = aF (x), F (z). 2den R. I. 2. — Analytisk Opgave opløst. 2den R. II. 2. Hørhye, J. G. Det erratiske Phænoraen paa Rigsgrændsen. VIII. 4. — Et Strøg af Rigsgrændsen geognostisk beskrevet. VIII. 4. — Notitser om det erratiske Phænomeu i Lofoten, Senjen og ved Tromsø. IX. 1. VII Hørhye, J. G. Fortsatte lagttagelser over de erratiske Phæ- nomener. X. 2. '^ — Et Strøg af Rigsgrændsen. XI. 1. — Notitser om Thydalen. XI. 3. Jiirgensen, Chr. Om en almindelig Egenskab ved Integra- lerne af algebraiske Differentialier. III. 1. Keilhau, B. M. Reise i Jemtland og Nordre Trondhjems Amt i Sommeren 1831. 2den R. I. 1. — Efterretninger om Jordskjælv i Norge. 2 den R. II. 1. — Beretning om en geognostisk Reise i Normandiet i et Brev til den phys. Forening i Christiania, dat. Caen den 29de Juli 1835. 2den R. II. 2. — Om det forrige Guldverk i Eidsvold, et Brndstykke af „Bidrag til en geognostisk Beskrivelse over den sydlige Deel af Agershuus Stift,"" især samlede paa Reiser i Som- meren 1834. 2den R. II. 2. — Granitens og de øvrige saakaldte massive Bjergarters samt de krystallinske Skiferes Theorie. I. 1. — Undersøgelse om hvorvidt i Norge, saavelsom i Sverige, findes Tegn til en Fremstigning af Landjorden i den nyere og nyeste geologiske Tid. Î. 2. 3. — Geognostiske Bemærkninger over den sydlige Deel af Østerdalen. II. 1. 2. — Reise i Listers og Mandals Amt Sommeren 1839. II. 4, — Om Merkerne efter en almindelig Afskuring som vert Nordens Klippegrund har været underkastet. III. 2. — Reise fra Christiania til den østlige Deel af Christiaus- sands Stift i Sommeren 1840. IIL 2. — Nogle Forhandlings-Emner for Geologerue ved de scan- dinaviske Naturforskeres Møde i Christiania 1841. IV. 3. -. — Beretning om en geognostisk Reise til Nordlandene i 1855. XL 3. Kjerulf, Th. Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850. VII. 1. — Ora Islands trachytiske Dannelser. VIII. 1. — Om Forholdene ved Monzoni og Predazzo i Sydtyrol, VIIL 2. VIII Kjerulf, Th. Beretning om nogle udførte analytiske Arbeider. Vill. 2. — Besvarelse af den af det academiske Collegium den 23de Mai 1854 fremsatte Priisopgave No. 6. „At underkaste de forakjellige Theorier, der ere fremsatte om Dannelses- maaden af de udskiktede Bjergarter i Christianias Over- gangsforraation, en videnskabelig Prøvelse, samt veie dem mod hinanden". IX. 1. — Ueber die Geologie des südlichen Norwegens, mit Beiträ- gen von Tellef Dahll. IX. 3. 4. — og Tellef Dahll. Om Kongsbergs Ertsdistrict. XI. 2. — og — Om Jeruertsernes Forekomst ved Arendal, Næs og Kragerø. XI. 4. Koren, J. Indberetning til Collegium academicum over en paa offentlig Bekostning foretagen zoologisk Reise i Som- meren 1850. IX. 1. — Beskrivelse over Thj'^hone fusus og Cuvieris aquamata, • IV. 3. — og B. Danielsen. Zoologiske Bidrag. V. 3. Lamont, L. Bemærkninger ved Chr. Langbergs magnetiske Intensitets-Iagttagelser. V. 4. Langberg, Chr. Om Stjernernes Funklen. 1. 4. — Om de isochromatiske Curver og de polariserede Lys- straalers Interferens i combinerede eenaxede Krystaller efter Medulationstheoriens Grundsætninger. 11. 1. 2. -— Optisk Notits. 111. 4. . — Om Svovlsyrens specifiske Vægt ved forskjellige Fortynd- ningsgrader. IV. 4. — lagttagelser over den magnetiske Intensitet paa forskjel- lige Steder af Europa. V. 3. — Den ved de forskjellige Svovlsyrehydraters Forbindelse med Vand frembragte Volumformindskelse, og dennes For- hold til den frigjorte Varme. V. 4. — Magnetiske lagttagelser paa en Reisa i Christianssands Stift i Sommeren 1848. VI. 1. — Om Indretningen og Brugen af Bunsens Photometer, IX. 2, IX Langherg, Chr. II, Bidrag til Bedømmelsen af Ertsforekom- sten især paa Kongsberg. Yll. 2. — Om Ertsleierstederne paa Kongsberg. Vil. 2. Maschmann, H. Om at forebygge Glaskars Sprænguing un- der pludselig Temperaturvexel. 2den R. 1. 2. Masehmann, H. II. Techniske Beraærkninger. 11. 1. Meidell, N. Nogle geologiske Observationer i Omegnen af Kongsberg. Yll. 2. — Om den sandsynlige Dannelsesmaade af de Kongsbergske sølvførende Gange. Vill. 2. — Geologiske Forholde i Kongsbergegnen. IX. 3. 4. Münster, E. Bidrag til Bestemmelsen af Trondhjems Middel- temperatur. 111. 3. — Meteorologiske Observationer paa Christianias Observato- rium. IV. 1. — Om roterende Blæsemaskiner. VI. 1. — Om amorph Svovl, erholdt uden foregaaende Smeltning. VI. 1. Møller, N. B. Bestanddelene af Stealoid. 2den R. 1. 2. — Nogle Bemærkninger om Gangene i Kongens Grube ved Kongsberg. 11. 4. — Nogle Bemærkninger om Akmis. Vill. 2. ~ Mineralnotiser. IX. 2. X. 2. 3. XI. 1. Norman, J. M. Beretning om en i Gudbrandsdalen foretagen botanisk Reise. VI. 1. 3. 4. — Conatus prænussus redactionis novæ generum nonnullorum lichenum in organis fructificationis vel sporis fundatæ. Vil. 3. — Botanisk Reise i et Strøg af Kysten mellem Stavanger og Bergen fra c. 50*^ 12' n. B. til ca 60« 8' n. B. Vill. 3. Notitser, tvende, uddragne af det svenske Videnskabs Akade- mies Handlinger for 1748. fiden R. 11. 1. Notits (Ichtyologisk). 2den R. 11. 2. Om den vulcanske Øe, Isola Ferdinandea, der i 1831 fremkom i Nærheden af Sicilien, tilligemed en Beretning fra Sø- løitnant Valeur. 2den R. 1. 2. Om den physiographiske Forening i Christiania. 2den R, 1 Om Kongsbergs Ertsfeldt og Sølvgange. (Uddrag af Indstil- ling fra den i 1833 nedsatte Commission til Undersøgelse af Kongsbergs Sølvværk). 1. 1. Prints, H. C. Beretning om en i Sommeren 1864 foi etagen botanisk Reise i Valders. XIV. 1. Hasch, H. Naturhistoriske Notitser. Fra en Reise foretagen i Sommeren 1833. 2den R. 11. 2. — Fortegnelse og Bemærkninger over de i Norge forekom- mende Fugle. 1. 4. — Beskrivelse over en Flagermuus henhørende til Slægten Thiroptera (Spix). IV. 1. — - Beskrivelse over en i Christianiafj orden fanget ny Del- phinart. IV. 2. — Supplementer til Norges Ornithologie. IV. 2. V. 1. — Anmærkning. IV. 2. — Fortsat Supplement til Norges Ornithologie. V. 1. Sars, M. Undersøgelser over nogle lavere Dyrs Udvikling. 11. 2. — Beretning om en i Sommeren 1849 foretagen zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken. VI. 1. •— Bemærkninger over det Adriatiske Havs Fauna, sammen- lignet med Nordhavets. Vil. 4. — Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Litoral-Fauna. Reisebemærkninger fra Italien. IX. 2. X. 1. — Nogle Ord om Medusernes Udvikling. IX. 3. 4. — Beretning om en i Sommeren 1859 foretagen zoologisk Reise ved Kysten af Romsdals Amt. XI. 3. — Beretning ora en i Sommeren 1860 foretagen Reise i en Deel af Christianias Stift for at undersøge de i den saa- kaldte Glacialformation forekommende organiske Levnin- ger. XI. 3. — Indberetning om en i Sommeren 1861 foretagen Reise i en Deel af Christianias Stift for at fortsætte Undersøgel- sen af de i vor Glacialformation indeholdte organiske Lev- ninger. XII. 1. 2. XI Sårs, M. Geologiske og zoologiske lagttagelser, anstillede paa en Reise i en Deel af Trondhjems Stift i Sommeren 1862. XII. 3. 4. — Bidrag til Kundskab om Christianiafjordeus Fauna. XV. 3. 4. Sårs, G. 0. Beretning om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise i Christianias og Trondhjems Stifter. XII. 3. — Beretning om en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise i Christiania Stift. XIII. 3. — Beretning om en i Sommeren 18G5 foretagen zoologisk Reise ved Kysterne af Christianias og Christiansands Stif- ter. XV. 1. Scheerer, Th. Notits om tvende forskjellige Slags Kobolterts fra Skuteruds Gruher. 1. 4. — Om en Methode til at skille Koboltoxyd, Nikkeloxyd og Manganoxyd fra Jernoxyd, Arsenik og Arsenik Syrling, II. 1. — Nogle Bemærkninger og Forsøg angaaende Atomtheorieu. III. 4. — Geognostisk-mineralogiske Skizzer paa en Reise i 1842. IV. 2. — Om Gigtgasernes Benj'^ttelse ved Masovne. IV. 1. 2, — Om den varme Blæsts Effekt. IV. 1. — Om Nikkelens Forekomst i Norge. IV. 1. — Wøhlerit, et nyt Mineral. IV. 2. — og Chr. Langberg. Undersøgelse af Gigtgaser fra en norsk Masovn. IV. 2. — Bidrag til Kundskab om norske Mineralier. IV. 4. — Nøkkelerts-Skjerpene i Espedalen. IV. 4. — Resultater af en mineralogisk Reise i Tellemarken 1844. IV. 4. — Notits orn et nyt Manganeits-Findested i Tellemarken. IV. 4. — Om en egen Art af Isomorphie, der spiller en omfattende Rolle i Mineralriget, samt et Tillæg om Talkjordens Atom- vægt. V. 2. — Andet Bidrag til Kundskab om norske Mineralier. V. 3. 7 XII Schive^ C. J. Beretning om Vandstands-Merkers Anbringelse paa nogle Steder af den norske Kyst i Sommeren 1839. 111. 4. Sexe, S. Ä. Om Våndets Bevægelse og dets sandsynlige Indflydelse paa Jordklodens Form. Y. 4. — Nogle Bemærkninger om Potentslæren, samt nogle Sæt- ninger af samme. XIII. 1. 2 — Om nogle Punkter i den elementære Arithmetik. XIV. 1. — En Notits angaaende Formlen for Faldrummet. XV. 2. Siehke, H. Beretning om en i Sommeren 1850 foretagen entomologisk Reise i en Deel af Gudbrandsdalen. Vil. 3. — Om Trækfuglenes Ankomst til Omegnen af Christiania. Vill. 3. — Beretning om en i Sommeren 1861 foretagen entomologisk Reise. XII. 1. 2. — Entomologisk Reise i Romsdals Amt i Sommeren 1864. XIV. 4. — Entomologiske Undersøgelser, foretagne i Sommeren 1865. XIV. 4. Sommerfelt, S. Chr. Bidrag til Spitsbergens og Beeren Ei- lands Flora, efter Herbarier medbragte af M. Keilhau. 2den R. 1. 2. — Aspidium crenatum, en ny Bregneart. 2den R. 11. 1. — Glyceria norvegica, opdaget og beskreveu. 1. 4. Stalsherff, H. F. Udsigt over de væsentligste Forbedringer ved Jerntilvirkningen i de seneste Decennier. (Akademisk Priisafhandling). XIV. 2. 3. 4. Stromeyer, Aug. Nikkeloxyd i Serpentin og Talk. VI. 1. — Analyse af Smelteprodukterne fra Kaafjords Kobberværk. Vil. 1. Strøm, H. C. Om Altens eller Kaafj ordens Kobberværk i Finmarken. 2den R. 1. 2. — Geognostiske Reminiscentser især om Graniten. 2den R. 1. 2. — Forsøg til et Grundrids af Mineraliernes Climatologie. 2den R. 11. 2. Stuwit^, P. Boris areolata. Nov. spec, 2den R. 11. 1. XIII Shvwits, P. Bemærkninger over tvende nye Søclyr. 2den R. 11. 1. — Blennius gracilis, nov. Spee. 1. 4. — Efterretningen om en til Bergens Museum fra Nordland indsendt Trachypterus. 11. 3. SuJirland, JR. Geognostiske og geographiske Bemærkninger samlede paa en Reise til Helgeland 1843. V. 4. Sørensen, H. L. Beretning om en botanisk Reise i I860 i Omegnen af Fæmunsøen og i Trysil. XV. 2. Taxidermi. Veiledning for dem, som ville paatage sig Ind- samling af naturvidenskabelige Gjenstande for Universite- tets Samlinger. XIL 4, Thcmloiv, M. J. Chemisk Undersøgelse af Mineralkilden i Eidsvold. IV. 1. Tillægsblad til Nyt Mag. f. Naturv. Det zoologiske Museum ved det Kgl. Norske Universitet i Christiania. XIV. 1. Urdahl, H. Om et electrisk Phænomen. 2den R, 1. 2. Valeur, C. H. See — Om den vulcanske 0. Waage, P. üdvikling af de surstofholdige Syreradikalers Theori, (academisk Priisafhandling). X. 4.