Nm^-v- pacL^cv'L'^ Ç. O r- [\3aTbr oidLaast^'^^'^^ . Serials Andreas Hohisen NYT MAGAZIN FOB NATURYIDENSKABEME. Grundlagt af den pliy siogr aphiske Forening i Christiania. Iste og 2det Hefte udgivet ved Q. O. Sara og Th. Kjerulf. 3die og 4de Hefte iidgiret ved G. O. Särs, Th. Kjerulf og Th. Hiort dahl. Tyvende Bind. Med 3 Tavler og Træsnit. CHRISTIANIA. JOHAN DAHLS FORLAG. .\x'^^%o. 1874. ilO'i ^WaK^ ^^-^ ^Tvg-^Tr, 'r r ff f^ 'ïdc .h n '■ Trykt hos B^ M. Bentzen. INDHOLD. Første Hefte. Side. I. Forekomster af kise i visse skifere i Norge af A. Helland. En anmeldelse af Th. Hiortdahl 1. II. Beretning om nogle Undersøgelser over Sparagmit-Kvarts- Fjeldet i den østlige Del af Hamar Stift af O. E. Schiøtz. 25. Andet Hefte. III- Vægtsammenligninger af KiIogrammer| og af de norske Normaler for Vægt af Dr. O. J. Broch 125. IV. Om Læren angaaende Vægtstangen og Tyngdepunktet af S. A. Sexe . , 220. Tredie og Fjerde Hefte. V. Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse af A. Helland . . . 229. VI. Bemærkninger til Hr. Hellands Antikritik af Th. Hiortdahl. 268. VII. Beretning om den internationale Meterkommissions Møde i Paris 24 Septbr.— 12 Octbr. 1872 af Dr. O. J. Broch. 275. VIII. Bidrag til de ved den norske Kyst levende Pennatuliders Naturhistorie af J. Koren og D. C. Danielssen .... 422. IX. Register til Bind XVI til XX. 9-.? o Q&' •©bfîA ib.^-h Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. 20de Binds Iste Hefte Forekomster af kise i visse skifere i Norge med 3 plancher og flere træsnit, af A. Helland. En anmeldelse af Th. Hiortdahl. Denne forfatter, der tidligere, i dette tidsskrifts 18 bd. 3 hefte, har leveret en beskrivelse af kisforekomsterne i Hardanger, giver os i det foreliggende arbeide, der som uni- versitetsprogram for Iste semester 1873 er udgivet af pro- fessor Münster, en oversigt over lignende forekomster i det nordenfjeldske. Omtrent den første halvdel (pag. 1 — 56) af denne om- fangsrige afhandling (12 ark) udgjøres af en beskrivelse af ertsleiestederne, som ere inddelte i visse strøg eller drag, hvis indbyrdes behggenhed pl. 3 illustrerer, medens de en- kelte grubers beliggenhed i disse drag er forklaret ved i texten indtrykte schematiske figurer; nogenlunde i lighed med den anskuelsesmåde , der er anvendt af professor Kjerulf, som i sin afhandling om Throndhjems geologi også har opstillet lignende strøg. Denne specielle del afværket, hvor foruden forfatterens personlige iagttagelser, tillige med- delelser og arbeider af den nordenfjeldske bergetat er be- nyttet, og som ledsages af pl. 1 og 2, har krav på inter- esse og betydning som en vistnok ret fuldstændig samling af iagttagelser, der med fordel vil kunne benyttes ved studiet af disse forekomster, som fra gammel tid af have leveret hovedmassen af Norges kobberproduktion. N. Magr. f. Naturvsk. XX. 1. 1 ' 2 Th. Hiortdahl. Der er isærdeleshed en samling af kisforekomster, som fra gammel tid er berømt og kjendt over det hele land, og som i (ten senere tid har været meget på tale i anledning af jernbaneforbindelsen mellem det nordenfjeldske og søn- denfjeldske. Det er de omkring bergstaden Røros belig- gende gruber, hvoraf den vigtigste — Storvartsgruben — i dette tidsskrifts 10 bind er beskrevet af værkets davæ- rende direktør hr. Hansteen, ligesom de også ere behand- lede af udenlandske, især franske, bergkyndige. Imidlertid venter — uagtet disse vigtige forarbeider — Røros endnu på et mere udtømmende og specielt arbeide. Det havde været særdeles ønskeligt om programmets forfatter havde fundet opfordring til at behandle dette felt mere i detail, end det efter sagens natur kunde lade sig gjøre ved den store masse af kisforekomsterne. En sådan mere fuldstæn- dig, gjerne i yderste detail gående, undersøgelse vilde så- nqeget.mere have været på rette pladg, som den af forfat- teren fremsatte opfatning af Storvartsgruben i visse måder er ny. Det store livsspørgsmål for Røros er, at Storvarts leie ikke standser; en sådan fry gt har oftere været næret, og ingen kan vide, om og når sådan standsning kan finde sted. Hr. Hellands opfatning, der leder ham til at frygte, at denne standsning vil indtræde i en tid, der maske ikke ligger fjern, i vil bedst sees af følgende schematiske' fremstilling (profil): Fio:. 1. Det punkterede or Klettens diorit; a Hesteklcttens grübe, h Christian V g rube, c Nybergs grübe, d Storvurts. En anmeldelse. ä Hesteklettens og Chr. V (a og b) ere slåede sammen og ansees af hr. Helland for et leie. Nybergets grübe (c) er afskaaret ved en slette, som, hvis den tænkes forlænget, kmide træffe punktet b, hvor den dog ikke er påvist. Stor- varts er drevet ind under punktet a; hr. H. frygter nu for, at man, hvis man driver den længere ind, vil støde på en slette, der forlænget vilde træffe punktet a; der er dog heller ikke påvist nogen slette ved dette punkt. Alle 4 gru- ber, mener han, ere drevne på et leie: leiet ab er en del af d c, der ved en forrykning er skudt op o ver. I lighed hermed forklarer han nu de øvrige omkring Kletten liggende gruber — hvis arrangement han finder frembyder nogen forskjel fra de i det nordenfjeldske almindelige forhold — „simpelt hen" som havende alle udgjort et eneste sammen- hængende leie, der ved forrykninger er delt i flere dele. Når man således som programmets forfatter her har gjort, anstiller tankeexperimenter, hvor forrykninger og sletter, som for en stor del ikke ere iagttagne, men kun formodede, spille en væsentlig rolle, kunde det være ret nyttigt om man klargjorde sig de forskjellige resultater, der kunde fremgå af deslige experimenter. I det forsøg til tydning af Storvartsgruben, som oven- for er gjengivet, har hr. H. gået ud fra at to i forskjellige niveauer liggende leier er en lidet sandsynlig antagelse; han mener at alle 4 grub ers leie oprindelig har været et eneste; forrykningen er da, siger han, følgelig skeet mod den i Røros almindelige regel, hvorpå direktør Friis's kart over Muggruben giver et så godt exempel. Der er imidlertid — og forfatteren af programmet medgiver selv at man fra andre steder nødes til sådan an- tagelse — aldeles intet til hinder for at vi kunde anse de to i forskjelligt niveau liggende leier for to forskjellige aflei- 1* 4 Th. HiortdaW. niliger. Tage vi nu dette udgangspunkt, og tænke vi os videre — dette er også blot tankeexperimenter — at en forrykning er foregået ikke imod, men efter den sædvanlige regel, da fremkommer følgende forhold: Fig. 2. Man kunde da også vente at finde leiet d afskåret af en slette, men leiets fortsættelse vikle blive at søge i et lavere og ikke i et høiere niveau. Eller, medens hr. Hellands opfatning førte til det re- sultat, at Storvartsleiets fortsættelse allerede er afbygget, fører det af anmelderen — på præmisser, der ere fuld- kommen ligeså gode — anstillede tankeexperiment til det modsatte resultat. Dette er ikke den eneste betænkelighed, man kan have ved at akceptere hr. H.s theori; der er endnu andre be- tænkeligheder, som det så meget mere forundrer at han ikke nærmere har gâet ind på, som han ellers tillægger dem, og det med rette, adskillig betydning. Pag. 66 finder man udtalt den meget rigtige sætning, at et kisleies ud- gående i dagen — som følge af denudation — ikke har været dets oprindelige udgående; fra det udgående kan kun sluttes som fra et punkt i gruben osv. Tænke vi os nu at overfladen oprindelig har væ.ret en anden end den nuværende dagflade, har f. ex. været ho- rizontal, så bliver der rum for denne mulighed: Fi-. 3. En anmeldelse. eller for en saadan hypothèse: Fig. 4. hvilken da uden vanskelighed kunde bringes i samklang med anmelderens nylig udførte tankeexperiment, men som er uforenelig med hr. Hellands opfatning. Er denne rigtig, så kan det, hvis man antager at over- fladen oprindelig har været en anden end den nu værende dagflade, ikke andet end være yderst paafaldende — det til- trængte sandelig nærmere forklaring — at denudation en af et parti, der maatte have havt nogenlunde dette udseende: Fg. 5. netop skulde være standset akkurat ved de to mærkelige punkter a og b, på begge sider. Endnu er der noget, som man kunde ønske havde væ- ret lidt mere behandlet i programmet; det er den i Heste- kletten optrædende bergart, som hr. H. betegner som dio- rit. Om dennes oprindelse, siges der pag. 94, kan der dis- puteres ; den kan enten betragtes som et vulkansk dække eller som oprindelig sedimentær. Hr. H. anser det (pag. 17) for lidet sands>Tiligt at den er af eruptiv oprindelse. Han må da vel antages at mene, at denne bergart er et lag, eller ialtfald en indleining i skiferne. Hvis nu denne diorit er et lag, der ligger over leiet ab, så måtte man vel vente, at den også lå over leiet c og s Th. Hiortdahl. over leiet d langs hele deres udstrækning, ifald hr. Hellands antagelse, at c og d oprindelig har været et, (fig. 1) er rigtig. Men man finder ingensomhelst observationer om dette ganske vigtige punkt. Vi skulle ikke opholde os læugere ved Storvartsgruben; de fremtidige drifter i denne grübe ville muligens med tiden komme til at vise om hr. Hellands opfatning er den rig- tige ; ingen kan vide dette. Vi skulde imidlertid, som sagt, have ønsket, at han havde behandlet denne del af sin op- gave fuldstændigere og ikke været fuldt så rask ; alene hen- synet til de store interesser, som stå og falde med Stor- vartsgruben, kunde opfordre til forsigtig og udtømmende behandling. Efter den specielle beskrivelse af ertsleiestederne, hvoraf vi her kun have fremhævet Storvartsgruben, der forekom- mer os at frembyde den største interesse, følger en oversigt over kisleiernes mineralogi, hvor bl. a. findes endel af for- fatteren udførte bestemmelser af nikkel- og koboltmængden i forskjelhge kiser. Der opstilles den formening, at de thrond- hjemske kiser ikke ere så rige på kobolt og nikkel, som de i grundfjeldet i nærheden af gabbro optrædende. Denne tanke, at analysere lignende ertser fra forskjellige forekom- ster på de i mindre mængde forekommende, men charakteri- stiske bestanddele, er ganske heldig; vi eretilbøielige til at be- fragte dette som noget af det bedste i arbeidet, ikke blot fordi at det synes at føre til interessante resultater, men også og især fordi at det er støttet til virkelige iagttagelser; vi håbe, at det vil lykkes forfatteren at skaffe sig materiale til flere saadanne bestemmelser, også udenfor de thrond- hjemske kiser og de i gmndfjeldet forekommende; der er nem- lig vigtige forekomster, som ligge midt imellem begge disse slags — Espedalen f. ex. — som gjøre krav på en fuld- En anmeldelse. 7 stændigere iagttagelsesrække, for om muligt at få rede på, om og hvor eti sådan grændse for nikkelens optræden er at finde. ^^ VideTe følger en oversigt over forekom sternes form, udstrækning og mægtighed, hvor blandt andet forfatteren gjør opmærksom på den eiendommelige form, som saa mange af disse kisforekomster have, idet de gjerne ere langstrakte, have form af „linealer", som direktør Hansteen har sam- menlignet dem med. Tilføiede angivelser af udstrækning, mægtighed og desl. give os et begreb om disse „line- alers" tildels meget betydelige dimensioner. Disse angi- velser ere af vigtighed, når vi skulle følge forfatteren gjen- nem hans næste afsnit, der omhandler det interessante, men vanskelige spørgsmål: kisleiernes oprindelse. '^"■■'-''■^ Dette afsnit begynder med et resumé af de forskjellige anskuelser, der ere udtalte om kisene; sidst og udførligst omhandles professor Kjerulf s udtalelser ihans Throndhjems geologi. Da Kjerulf begyndte at sammenstille sine norden- fjeldske iagttagelser til denne foreløbige oversigt, var det første spørgsmål, han — med de i det søndenfjeldske vundne mærkelige resultater om ertsers og eruptivers indbyrdes forhold for øle — opstillede angående ertsforekomsterne: „hvorledes ligge de i forhold til hverandre?" Hanforsøger da på en ordning, og fortsætter saaledes: „at disse nor- „denfjeldske ertsforekonister, ligesom så mange andre i „Norge ere knyttede til eruptivernes linier, kan således „neppe omtvivles; karterne vise dette forhold eftersom de „blive fuldstændigere; det kan lidet nytte at nægte det." Imidlertid gjør Kjerulf opmærksom på, at forholdet mellem eruptiver og ertser ikke netop behøver at være et direkte ; det kunde også være et indirekte, nemlig det, at ertserne allerede have ligget i skiferne, og ved eruptivernes frem- 8 Th. Hiortdahl. brud og virkning på disse ere bragte tilsyne i de linier, hvori de nu ligge. „Dette har", siges der nu i univer- sitetsprogrammet pag. 74, „intet med kisleiernes oprin- „delse at gjøre". Men hvem har nævnt noget om deres oprindelse? i Kjerulfs arbeide staar der ikke en stavelse herom, af den gode grund, at man i almindelighed dog er så forsigtig, at man ikke' opstiller theorier om de vanske- ligste punkter blot efter en foreløbig ordning. Det er uni- versitetsprogrammets forfatter, som her kaster ind dette om oprindelsen, og efter således at have bragt Kjerulfs ytringer ind på dette felt, sætter han dem på spidsen (se pag. 74), omtrent som det på en made kunde gå an i en dagbladsartikel, men som det på ingen made bør ske i videnskabelige afhandlinger. Dernæst gjennemgåes de forskjellige etager samt erup- tiverne, og der vises hvorledes de alle ere fattige på kis, medens det throndhjemske skiferfelt har nlangfoldige kis- forekomster. Dette er ganske vist i alt væsentligt rigtigt ^) — det fremgår tydeligt nok af Kjerulfs oversigtskart — men sagen kunde dog også sees fra andre sider. Der siges f. ex. — fremdeles i det kisenes udelukkende forekomst i en bestemt formation søges påvist — at et stort felt ski- fere, som er afgrændset af de på pl. 3 indtegnede kisleier, er påfaldende fattigt på kisforekomster. • Dette er sandt, men tage vi Kjerulfs med universitets- programmet for 18701.^) udgivne oversigtskart over det syd- lige Norge, og søge op dette kisfattige felt, så finde vi at det tillige er påfaldende fattigt på eruptiver; der findes i ' Vi have dog ovenfor nævnt Espedals kis, derlij^j^eri høifj eldskvartsen, som således ikke er ganske blottet for kisforekomster, ^ Det med Throndhjeme geologi følgende kart rækker ikke så langt mod syd, at det hele afgrændsede rum kan sees. En anmeldelse. 9 den nordlige del en granit, men der findes ingen gabbro eller grønsten i dette samme stykke, hvoraf den største del viser sig som et ensformigt, på kartet med grønt aflagt, skiferfelt. Eller, netop i det samme stykke af skiferfeltet er der fattigt både på kis og på eruptiver. Man må erkjende at dette dog er påfaldende; det kunde maske vække nogen tvivl om berettigelsen af den pag. 79 fremsatte påstand — som vi forbeholde os senere at komme tilbage til: „kisene have intet at gjøre med disse'' (de massive eller eruptive bergarter). Professor Kjerulf siger i sin Throndhjems geologi: „navnlig sees at de throndhjemske kismasser vise sig på en eller anden made knyttede til de ynfjre eruptiver" (der især ere gabbroer, grønstene og dermed beslægtede bergarter). I universitetsprogrammet synes denne (ovenfor af anmel- deren udhævede ^) reservation ikke at være bemærket, men dets forfatter gererer sig (pag. 79 og 80) som om der var sagt at kismasserne vare knyttede til alle mulige slags eruptiver uden forskjel, og tillige, som om det ikke udtryk- kelig af Kjerulf var udtalt, at flere kisforekomster ere uden synlig tilknytning til eruptiverne. Gjennem ikke mindre end XII punkter protesteres der på det stærkeste og tildels med unødig skarphed mod at kisforekomster have nogetsomhelst med eruptiver at gjøre; hvorpå der i programmet opstilles en theori, der skulde kunne tjene som en ialtfald foreløbig forklaring om kisenes dannelse; denne theori eller „theoretiske lærebygning", som forfatteren kakler den, låner et væsentligt moment fra Forchhammers nu snart 30 år gamle arbeide om alun- skifernes dannelse; den går nemlig ud på at forklare kis- leierne som produkter af organismers og da især tangplan- ') Alle udhævelser i det følgende ere foretagne af anmelderen. 10 Th. Hiortdahl. ternes reducerende virkning på de i havet opløste svovl- siire jern- og kobbersalte. „Hvorfra disse mængder svovl- sure salte kom i våndet," siges der i universitetsprogrammet pag. 84, „kan ikke afgjøres, men det er ikke usandsynligt at de kom did ved vulkanske udbrud, og at der således kan existere en indirekte forbindelse med vulkanske kræfter er muligt". Hvad er dette? den samme forfatter, der således har ivret imod at eruptiver på nogensomhelst made indblandes i denne sag, og som på den mest afgjørende made har udtalt at kisene have intet at gjøre med disse, — han ser sig kun istand til at påpege en eneste sandsynlig eller mulig forklaring; og denne har sin bund netop i eruptivernes efter- virkning. Man fristes til at antage at hr. Helland ikke rigtigt klart har gjort sig rede for hvad der menes ved ertsers og eruptivers indbyrdes forhold. Af flere udtryk i denne afliandling — f. ex. kisene ere sedimentære, ikke vulkanske; kismasser, som kom ud fra jordens indvolde — synes at fremgå at hr. H. tænker sig, at de forfattere, der sætte Jiiserne og eruptiverne i forbindelse, ville have dem betrag- tede i lighed med rent vulkanske produkter, f. ex. som ildflydende masser eller deslige. laltfald ser man at han kjæmpermod at betragte kismasserne som gange (har nogen sagt saadant?), at der henvises til svovlkisens forhold ved ophedning, for at vise at kisene ikke „ere eruptive" Den forfatter som har udtalt sig nogenlunde i denne retning er Duchanoy, som imidlertid i programmets polemiske frem- stilling spiller en ganske underordnet rolle ; den forfatter der- imod, som vidtløftigst og skarpest bekjæmpes, nemlig Kjerulf, har aldrig sagt at „kisene ere eruptive". Det må fastholdes at ligesålidt som Kjerulf har sagt dette, En anmeldelse. Il ligesålidt har han sagt, at kisene ere knyttede til alle mu- lige slags eruptiver, og ligesålidt har han benægtet at ki- sene ligge i skifere. Hvad har professor Kjerulf sagt i denne sag? han har sagt, at karterne vise, at de fleste ertsforekomster ^^« en eller anden made ere knyttede til eruptiverne, medens for no gle af dem sådan tilknytning ikke fremgår af karterne. Videre : at ertserne ere på en eller anden made knyttede til de yngre eruptiver. Han har videre påpeget muligheden af at ertsnedlag allerede før eruptivernes frembrud helt eller for en del lå i skiferne. Kjerulfs sidste ord eller konklusion lyder saaledes: ertsforekomsterne ere /br en (ZeZ knyttede til eruptivernes linier. Der er en betydelig forskjel mellem de to ting, som hr. Helland for en stor del synes at se under et: „kisene ere eruptive" og ,,kisene have noget med eruptiverne at gjøre". ^) Det første er en udtalelse om deres oprindelse; det an- det er en udtalelse' af et forhold, som observationerne og karterne vise, uden at der siges nogetsomhelst om oprindelsen. Når hr. Helland så stærkt inhærerer, at kisene ere sedimentære, ikke vulkanske, og at de ikke have noget at gjøre med de eruptiver, som karterne vise optræde omkring kisforekomsterne, men desuagtet udtaler sig for ikke-usand- synligheden eller ikke-umuligheden af at eruptivers ettervirk- ninger have hidført metallerne, så måtte han vel have for- klaret, hvorfra han har de eruptiver, hvis ettervirkninger han er villig til at erkjende. Han behøver vulkanske ud- brud og vulkanske ettervirkninger; det vil sige: han behøver ') Den, som måtte have interesse af at kjende professor Kjerulfs frem- silling af ertsforekomsternes forhold til de vulkanske eftervirkninger henvises til stenriget og fjeldriget pag. 139 (om vulkanske eftervirk ninger) og pag. 144 (om mineralkilder og ertsforekomster). Â7iarecis Holmsen 12 Th. Hiortdahl. eruptiver; men de eruptiver, som man kan se og aflægge på karter, dem vil han ikke have. Hvilke eruptiver er det da han anerkjender i denne sag? eller er det meningen atter at tage tilhjælp et eller andet, der ligger udenfor observa- tionerne? Man kan ikke tilintetgjøre enhver forbindelse mellem kiser og eruptiver, når man lader bice udfældes af opløs- ninger, som disse have tilberedt. Hr. Helland er fremdeles beviset skyldig for dette: „thi kisene have intet at gjøre med disse". Denne afslutning af kampen mod eruptiverne kom os i ikke ringe grad uventet; man skulde have troet, at det var lykkedes programmets forfatter at påpege en dannel- sesmåde for de supponerede jern- og kobbersulfater, hvorved enhver tanke på eruptiver eller vulkanske eftervirkninger blev kastet overbord. „I geologien er det ofte små dyr, som have udrettet mest" står der f. ex. i samme forfatters afhandling om kisene i Søndhordland. Nu gives der f. ex. små sødyr, ascidier bl. a., i hvis blod chemikerne have på- vist meget små mængder af kobber. Blot et rigtigt stort antal af sådanne — hvad skulde være i veien? — og man kunde disponere over de største masser af kobber. Noget i den genre, og man var maske kommet til dette: „hvad jeg anser for mere end en hypothèse, er at kiserne ere sedimentære, ikke vulkanske". Vi skulle dernæst gå lidt nærmere ind på den i uni- versitetsprogrammet opstillede „theoretiske lærebygning". Den går — som anført — ud på at kisen er dannet derved, at i havvandet opløste svovlsure salte (af jern og kobber) ere reducerede ved organismer. Det sees pag. 86 — 87 at det er tajigplanterne, som skulde have udført denne reduktion, og ved at henpege på det lange og smale tang- En anmeldelse. là belte langs vore kyster, opnår han at give en forklaring over kisleiernes besynderlige linealform, som han tidligere meget rigtigt har beskrevet. Denne ide er ny og af den interesse, at man kan tænke sig, at forfatteren i begeistring over den, ikke har gjort sig rigtig rede for de ikke ganske små vanskeligheder, som gjennemførelsen af hans theorivil støde på. Vi stå nemlig her ved et hovedpunkt: hvorledes for- klare denne eiendommelige form, der gjenfindes i næsten alle de største og vigtigste af disse forekomster? Anmelderen har ovenfor sagt, at universitetsprogram- mets theori låner et væsentligt moment fra Forchharamer, nemlig tangplanternes virkning; forøvrigt er den i væsent- lige punkter forskjellig fra den danske naturforskers theori, hvoraf en sammentrængt fremstilling kan læses i stenriget og fjeldlæren 2d en udgave pag. 127. Forchhammer tænker sig atden ved tangarternesforrådnelse udviklede svovlvand- stof virker på jernoxyd og derved danner svovlkis ; han har påvist hvorledes der i den tangbegroede strand ved Born- holm, hvor en jernholdende kilde strømmer ud, findes mange stene, som ere overdragne med gul glindsende svovlkis, og at gjenstande, der ere kastede ud i denne strand, i årenes løb ligeledes overdrages med kis. Han har nærmere stu- deret detaillerne ved tangens forrådnelse, og ved analyser be- stemt indholdet af svovl (sure salte) m. m. Forchhammer lader disse iagttagelser få sin anvendelse på alunskifer, hvis indhold af svovlkis og af kali han — fremdeles støttet på for- søg — derved forklarer, og han belægger endvidere sin an- tagelse ved påvisningen af formodede fucus-aftryk i alun- skiferen. Alt er her taget hensyn til,, alt er eftergået og theorien slipper ikke et øieblik fodfæstet i iagttagelserne. Alt dette uagtet, er Forchhammer endnu ikke sikker; han 14 Th. Hiortdahl. må ved en beregning tilslut ligesom gjøre prøve på at det, han har opstillet, er rigtigt. Så omhyggelig er Forchham- mer, hvor han skal forklare en forekomst af kun 2 pct. kis, der er indsprængt hist og her i en bergart. Det er imidlertid ikke en sådan forekomst, som univer- sitetsprogrammet har sat sig til opgave at forklare, men det er overmåde mægtige, tildels næsten rene kismasser, hvor ikke et eneste aftryk afnogen organisme er bevaret, og som gjerne have denne ovenomtalte eiendommelige langstrakte form. Slår antagelsen af en reduktion ved organismer til her? Medens Forchhammer viser hvorledes svovlvandstof forandrer kulsurtjernoxydul eller jernoxydhydrat, det vil sige legemer, der ere uopløselige i vand, til svovlkis, lader programmet der- imod kisene være dannede af en opløsning af jern- og kob- bersulfat. Kan organismer leve og voxe i en sådan opløsning? dette kan naturligvis ikke ubetinget benægtes, thi disse op- løsninger kunne have været yderst tynde; men jo tyndere opløsninger, desto mindre skikkede til forklaring, af enorme masser. Nu skulde det her som flere steder i denne afhandling have været meget at ønske om universitetsprogrammet havde givet lidt mere, og ialtfald såvidt besked at man kunde forstå hvorledes kisdannelsen tænkes foregået; der tales kun om „hvis man tænker sig det nuværende tang- belte ved vore kyster forstenet til svovlkis". „Det nuværende tangbelte forstenet til svovlkis'' kan betyde at dette lange og smale stykke var iforveien- bevoxet med (eller på anden made f. ex. ved inddrevne masser forsynet med) en kvantitet tang, der — når så vitriolen, maske ved vulkanske udbrud, bragtes i våndet — var tilstrækkelig til at udfælde de store masser af svovlkis. En anmeldelse. 15 Til at udfælde store masser af kis fordres tilsvarende store masser af tang. Universitetsprogrammet indeliolder følgende: „kul i or- ganismer oxyderes af vitriolernes surstof ; den kemiske procès er ikke eftergået i detail, men den kan maske fremstilles ved dette billede: FeO. SO3 -f- 2C = FeS + 2CO2" Man kan lieraf omtrentlig beregne, livormeget tang der skulde til for at udfælde de throndhjemske kismasser. Efter Stanfords og Marchands analyser af forskjellige tångarter indeholde de gjennemsnitlig ikke fuldt 20 pct. organisk substants i frisk tilstand. Tænker man sig for at simplificere beregningen det organiske legeme bestående af cellulose, finder man at den friske tang indeholder omtrent 8 pct. C. Efter den ovenstående ligning beregnes at 100 dele frisk tang kunne udfælde 29 dele FeS. Sættes svovlmetallernes egenvægt blot til 4,0, hvad der er lavt anslået, vil 1 kubikdecimeter svovlmetaller veie 4 ko. Sættes tangens egenvægt til 1,0, hvad derimod er for høit anslået, vil 1 kubikdecimeter tang veie 1 ko. Til at udfælde 4 ko. FeS vil udfordres 13,8 eller næsten 14 ko. tang. Eller for hvert kubikdecimeter svovlmetal måtte udfordres næsten 14 kubikdecimeter tang. Eller, for hver meters mægtighed af kisleiet måtte denne lange og smale strækning være bevoxet med en 14 meter høi tangvege- tation af en til og med ganske utrolig kompakt væxt (tan- gens tæthed er nemlig regnet for høit.) Dette under forudsætning af at hver eneste smule kul- stof i tangen fik udføre al den reduktion, den formåede efter ligningen FeO. SO -f- 20 = FeS + 2CO2. Men denne for- udsætning er af flere grunde aldeles umulig. Den an- førte ligning viser nemlig en procès, der blot kunde være 16 Th. Hiortdahl. tænkelig i en høi temperatur; men når organisk substants rediicerer i en vandig opløsning, så er reduktionen ikke så stor som den efter legemets kulstofindhold kunde beregnes, men kun en brøkdel heraf^). Man kan af denne grund ikke regne på den hele i tangen indeholdte kulstofmængde som reduktionsmiddel ; men kan så meget mindre gjøre dette, som Forchhammer har vist at tangen, når den rådner — og rådnende organiske substantser er det, forfatteren vil have — undergår en gjæring, hvorved der dannes kulsyre; derved går atter en del kulstof tabt for den forudsatte reduktion. Hertil kommer endnu at programmets ligning gjælder en forbindelse FeS, til nød maske kunde forklare dannelse af magnetkis, men slet ikke forklarer udfældning af svovlkis, der er FeSg ; til at udfælde denne substants måtte en større mængde svovlsyre være forhånden og til reduktionen atter en tilsvarende større mængde kulstof. Man kan derfor ikke regne på at tangen skulde udøve en reducerende virkning, der var så stor, som den, der kunde frembringes af dens hele kulstofmængde. Sætter man reduktionen til V3 af hvad kulstofindholdet theoretis'k kunde reducere — og det er vel endnu høit anslået — så behøves der for at udfælde 1 kbdcm. svovlmetaller 3 X 13,8 eller omtrent 40 kbdcm. tang. Eller for hver me- ters mægtighed af kismassen måtte man forudsætte en 40 meter høi tangvegetation, ganske kompakt. Anvende vi dette på de i programmet anførte gjennem- snitsmægtigheder, måtte vi for at få udfældt Storvarts gjen- ') Når f. ex. aldehyd udfælder sølv af sølvopløsningev, så kan 1 gr. aldehyd udfælde 4,9 gr. sølv, medens det i 1 gr. aldehyd indeholdte kulstof var istand til at reducere 19,4 gr. sølv. Eller når druesukker reducerer CuO til CiigO, er reduktionen kun '/5 ^f den reduktion, der kunde beregnes efter det i sukkeret indeholdte kulstof o. s. v. En anmeldelse. \i nemsnitlig 2 meter mægtige kisleie tænke os en 80 meter høi sådan tangskov. Eller for Ytterøens storgrube. hvis gjennemsnitsmægtighed er 8 meter, en tangskov af 320 me- ters høide, det vil sige over 1000 f ods høide, eller om ikke en skov, så dog en fuldkommen kompakt tangmasse af denne høide på en smal og lang strækning; —jader forekommer endog kismægtigheder på 26 meter! Det skal villig medgives, at tangplanter kunne opnå kolossale dimensioner,^) men der er dog made med alt. At der ikke er opbevaret et eneste aftryk, eller nogen kjendelig levning af denne enorme masse tang. Vi komme her så langt ind på usandsynlighedernes, for ikke at sige umulighedernes, gebet, at vi må se om det ikke skulde være muligt at opfatte tangbeltets forstening til svovlkis på nogen anden made. Skulde man kunne tænke sig, at en generation af tang er uddøet og har udfældt kis; at der så er voxet ny tang på kisbunden, — kan man overhovedet tænke sig tang voxende på kisbund og i en vitriolopløsning? — at med andre ord gjennem meget lange tider afvexlende tang er voxet og uddøet, og kis udfældt osv. Selv om man tænkte sig så besynderlige ting, så vilde det, der fremkom ved en sådan procès, umulig være ren kis, men det måtte være sedi- mentære lag, hvori kisen vikle ligge stribevis eller ind- sprængt. ') Visse tångarter især i det stille hav ere gigantiske hvad høide angår. Macrocystis pyrifera skal kunne have en høide af .500 — 700 fod, Dur- veillea utilis 500 fod ; men de voxe i det àbne hav, ikke ved kysten, og deres stammer ere yderst tynde; de førstnævntes stammer ere 1 tomme tykke, og sidstnævntes som etseilgarn; først på haA'fladen sætte de sine blade ; men i det lange rum mellem hund og overflade er deres masse yderst ringe. De almindelige curopæiske fucusarters længde er høist 2 — 3 fod; laminariernes er høist 6 — 10 fod. N. Mag. f. Naturvsk. XX. 1. 2 1$ Th. Hiortdahl. Man kunde sige, at det var ikke blot den i et givet øieblik levende tang, som virkede reducerende; man kunde tænke sig medvirkende i reduktionsprocessen f. ex. også det kulstofholdende slam, der afsætter sig på havbunden; meget muligt. Men sådant kulstoflioldende slam ligger ikke blot i strimler med tangen, men også udover havbunden. Og det er formen i lange strimler, som skal forklares ; vi kunne ikke komme fra dette punkt. Ja var ikke dette, så kunde man — dog maske rimeligere med Forchhammer end med programmet — forklare selv meget store kismæng- der, om de forekom udover en større flade og i jævnere for- deling ; men vi kunne aldeles ikke forklare os de throndhjemske forekomster af ren og mægtig kis, hvoj, som alt anført, ikke en eneste levning af tang er påvist. Når programmets forfatter mener at have vist, „hvor- „ledes ertsens dannelse er tænkelig nogenlunde overens- „stemmende med kjendskabet til dens chemiske egenskaber „og geologiske forhold" — eller når han mener at have vist, „at vi meget godt kunne forklare os kisleiernes dan- „nelse som kemiske deposita" — frygte vi for at dette ikke er lykke de s ham. Når han har sagt: det er „mere end en hypothèse at kisleierne ere sedimentære", så skylder han fremdeles beviset. Theorien om kisreduktionen ved organiske stoffer er ikke clen eneste, hvor forfatteren i chemien søger støtte for sine anskuelser. Pag. 85 skal det forklares, hvorfor kobberkis og kvarts forekomme sammen: „denne så hyp- pige association må have sin chemiske grund". Tilden der opstillede theori er at bemærke, at den maske kunde tænkes anvendt på en forekomst af rent kobbersulfuret; men — pag. 56 står: kobberertser forekomme ikke — sådant findes ikke i det throndhjemske kisfelt. Den forklarer så meget En anmeldelse. 19 mindre tilstedeværelsen af kobberkis, der er kobber-jern- sulfuret, som den er baseret på, at kobber udfældes som svovlmetal, jern derimod ikke af sure opløsninger. Theorien om at den friblevne svovlsyre øieblikkelig dekomponerer silikater er mildest talt yd erst vovelig ; en så fortyndet svovl- syre kunde vel høist dekomponere et i vand opløst alkali- silikat; men et sådant kan ikke godt tænkes forhånden i en kobbervitriolopløsning. Når nu endelig denne kvarts skal forklares, hvorfor da ikke gå videre og forklare os hvorfor kvarts „pludsehg kan optræde i kisens sted, dannede på en strækning hele leiet" ; en sådan kvarts midt oppe i „tang- beltet" kunde nok behøve forklaring. Ved den i dette afsnit indtagne beskrivelse af nogle fahlertsanvisninger møder man den samme ugenerte behand- ling af chemiske processer; denne gang er det kulsyren som har udfældt kiselsyren, kvartsen. Kulsyren kommer fra tilstedeværende kul; der står: „Dolomiten er bituminøs, stmkende; der har altså været organisk substants tilstede under dens dannelse. Samtidig med organismernes forråd- nelse" o. s. v. Det kunde nok betvivles, om man er be- rettiget til af den omstændighed at en dolomit er bitumi- nøs, at udlede, at der har været forrådnende organismer tilstede, og at udlede vedkommende forekomst sedimen- tære natur. Uden at ville gå nærmere ind på dette spørgsmål vil anmelderen blot minde om, at der i en af vore berømteste ertsforekomster, som sandelig ikke er „se- dimentær" nemlig i de kongsbergske ertsgange, ægte gange, som de ere, findes tildels betydelige mængder af bituminøs kalkspath. Ved behandlingen af spørgsmålet om ertsforekomsters oprindeke er det vistnok aldeles nødvendigt atsøge støtte og forklaringer fra chemien; men det går dog ikke an at 2* ÄO Th. Hiortdahl. henvise til uklare, upåviste og usandsynlige chemiske pro- cesser og deraf forme theorier. — Når vi ovenfor udfør- ligere have dvælet ved Forcharamers theori om alunskife- rens dannelse, er det skeet for at vise, at der kan opstilles meget interessante theorier i denne retning, uden at afvige fra den videnskabelige klarhed, eller fra forsøgene og iagtta- gelserne. Universitetsprogrammets påstand, . at kisforekomsterne ere sedimentære og ikke have noget med eruptiverne at gjøre — denne påstand, hvis utilstrækkelige begrundelse vi i det foregående have søgt at vise — gives i arbeidets sidste aisnit en mere bestemt form, idet der opstilles en hypothèse om en pyritformation, „en formation udmærket ved kis, på „samme made som kulformationen er en formation udmærket „ved kul." For at kunne danne os en formening om en sådan hy- potheses anvendelighed på det throndhjemske skiferfelt, ville vi se efter om der ikke skulde gives noget kjendt sidestykke til en sådan pyritformation, om der ikke andetsteds skulde 'findes nogen bestemt formation udmærket ved ertsfore- komster. En sammenligning med kobberskiferformationen ligger her yderst nær. Fandt vi nogen lighed mellem denne ve- ritable ertsformation og den formodede pyritformation, vilde dette jo være til den allerstørste støtte for den i hr. Hel- lands arbeide opstillede hypothèse. Men universitetsprogrammet nævner, mærkeligt nok, intet om denne formation, der dog netop er en virkelig formation udmærket ved erts, ligesom kulformationen er udmærket ved kul, og som er en utvivlsom „sedimentær" formation hvorfra altså dog sammenligning og opklarelse kunde være at hente. Se vi kobberskiferformationen, således som den Ett anmeMelse. 21 mest charakteristisk optræder i Thüringen, finde vi skifer- lag af ringe mægtighed imprægnerede med kobberertser, samt vrimlende af organiske levninger; og gå viigruberne finde vi, hvad der er særkjende for en virkelig ertsfonna- tion: man afbygger hele laget. Men gå vi til de throndhjemske forekomster, så ere de ikke kisimprægnerede lag, men det er mægtige og ofte meget rene masser af kis, uden spor af organiske rester i kjendelig form, samt indskudte på skrå mellem skiferne; gå vi i gruberne, finde vi — vi forudsætte at de norden- fjeldske berg-mænd have drevet dem rigtigt — at det er „linealer", der afbygges. lu: j: . .ly^au- Om vi f. ex. fik se en rækké tegninger af devigtigste kulgruber i et vist kulf elt, eller af de vigtigste kobb ergrub er i et kobberskiferfelt, så vilde visselig det indtryk, vi fik deraf, i begge tilfælde være et helt andet end det, vi fik ved at betragte programmets pl. 1 og 2, der giver en række tegninger af de vigtigste grub er i det throndhjemske kisfelt. Giniberne fra kobberskiferformationen eller fra kul- formationen vikle for den allervæsentligste del give et bil- lede, som f. ex. Muggrub en minder noget om, men der vilde være ikkun yderst få, der viste den på pl. 1 og 2 allerhyp- pigst forekommende habitus. Hvis det var så at virkelig alle disse forekomster til- hørte en pyritformation, og at de vare dannede ved udfælding af hawandets svovlsure salte, så måtte man vente, at alle disse leier, som resultatet af en og samme og sandsynligvis samtidige procès, vilde vise megen lighed med hensyn til deres chemiske og mineralogiske sammensætning. Det er en ganske rigtig tanke, der flere steder dukker frem i pro- grammet, at lignende forhold og betingelser under dannel- sen må hidføre lignende resultater. Men hvorledes skal (£1 Th. Hiortdahl. man da forklare at der af havvandets svovlsure salte, af det samme hav, hist afsattes svovlkis, og her derimod af- sattes kobberkis og magnetkis, eller at somme steder den af- satte svovlkis er kobberholdende, andre steder fri for kob- ber o. s. V. Er disse forskjelligartede leier udfældte af det samme hav og ved de samme midler? Der er hele kisdrag, som frembyde væsentlige forskjel- ligheder fremfor de andre forekomster. I universitetspro- grammet finde vi f. ex., hvad også anføres hos Kjerulf, at kisdraget Selbu-Lexdal er udmærket ved kisens eiendomme- lige mineralogiske udseende og påfaldende fattigdom på kob- ber. Skal udfældningen af denne eiendommelige sælbukis forklares på samme made og ansees for samtidig med f. ex. kisene i draget Gilså-Fonfjeld, der ikke ligger så langt borte, men hvor der træffes kobberkis og magnetkis, svovlkis både med og uden kobber? Det synes som om programmets forfatter ingen betænkelighed finder ved at sammenstille disse to, dog virkelig forskjellige, forekomster. ^;- På pl. 3 er nemlig ved nogle vedføiede store strøg- og fald-tegn antydet en opfatning, der nærmere er ud- viklet i texten, og som søger at bringe flere kisdrag i en sådan forbindelse aft de ligesom danne en østre og en vestre række, der pege mod hinanden, og som tænkes opfattede som østre og vestre opstikkende rand af en bøiet formation, og det af en yderst mægtig formation. For at kunne bevise at disse forskjellige kisforekomster høre til samme formation, og for at kunne bevise at man har en mægtig formation udmærket ved kis, vilde der ud- fordres en detailleret geologisk undersøgelse, nemlig fuld- stændige profiler, der uden afbrydelse sammenknyttede kisene indbyrdes og med en sikker eller kjendt basis. Til denne slags observationer er der i universitetsprogrammet En anmeldelse. 23 sågodtsom aldeles ikke leveret bidrag. Forfatteren synes til en vis grad at have følt dette savn, og er forsåvidt her noget forsigtigere, som han medgiver at der endnu er meget vigtige spørgsmål, hvorom intet kan bevises. Vi skulle derfor — uagtet der nok forøvrigt kunde være anledning til at gjøre bemærkninger ved den made, på hvilken denne geologiske del af opgaven er behandlet — ikke gå nærmere ind på dette. Men vi kunne dog ikke ganske forbigå den formodede mægtige formation. Man har talt meget om mægtige for- mationer i Norge; hr. Helland går også ud fra, at en for- mation af f. ex. en mils mægtighed ikke er nogen urimelig ting; og han ræsonnerer endel — men har næsten intet obser- veret — om lagstillingen i denne mægtige formation. Da der i universitetsprogrammet aldeles ikke nævnes noget derom, får anmelderen gjøre opmærksom på, at der for en tid siden er udkommet et værdifuldt bidrag, det første, der er forsøgt, til bestemmelsen af disse store mæg- tigheder. Det er professor Kjerulfs afhandling i universi- tetsprogrammet for 1870. Her er for første gang gjort et til virkelige iagttagelser støttet forsøg på at bestemme mæg- tigheden af grundfjeldet. Det fremgår heraf, at man må være forsigtig med at antage så store mægtigheder; selv i grundfjeldet er der ikke tale om mægtigheder på 1 rail^ ja ikke engang på V2 mil; man kan ikke engang med bestemt- hed påvise mægtigheder på V4 lïiil- Dette er i grundfjeldet, der vel må antages for at være den mægtigste af vore for- mationer; desuagtet betænker hr. Helland sig ikke på at forudsætte mægtigheder på 1 mil i denne yngre formation. Professor Kjerulf har dernæst i den nævnte afhandling udtrykkelig og med gode exempler forklaret, at visse lag- stillinger ere ganske uskikkede til at afgive grundlag for 84 Th. Hiortdahl. nogen formening om mægtigherten, ialtfald for en iagttager „hvem det er om at gjøre, at han selv kan tro på iagtta- „gelsen". Og netop sådanne lagstillinger, som Kjerulf med så vægtige grunde advarer mod at drage for raske slutninger af, er det, som findes i det throndhjemske, og som hr. Hel- land bygger sit ræsonnement på. Er denne unge geolog af en anden anskuelse med hen- syn til mægtigheden og til lagstillingerne, så må han med grunde og med iagttagelser imødegå de offentliggjorte an- skuelser; men det må betegnes som en utilbørlighed, når han fuldstændigt ignorerer offentliggjorte arbeider, og imod deres alvorlige iagttagelser alene har at sætte en personlig formening. Her havde været en \T)perlig anledning for hr. Helland til at forsøge på et for Norges geologi nyttigt arbeide. Et eneste fuldstændigt profil, en eneste række virkelige iagt- tagelser vilde have været af meget større værd end et forhastet forsøg på at forklare alting. Det er denne retning, der går gjennem hele det fore- liggende arbeide, dette forsøg, — man kunde fristes til at kalde det så, på at være interessant fremfor alting, som isærdeleshed har bestemt anmelderen til at offentlig- gjøre sin formening om arbeidet. Anmelderen har fun- det så meget mere grund til at tilbagevise denne ret- ning, der lettelig kunde hidføre et betydeligt tilbageskridt i vor geologi, — som han godt kan tænke sig at den djæi-vhed, hvormed alt dette er fremsat, og den særdeles gode frem- stilling forøvrigt lettelig kunde blænde de mindre sagkyn- dige, eller endogså sådanne sagkyndige, der ikke have havt anledning til at følge med udviklingen af Norges geologi i de senere år. Beretning om nogle Undersøgelser over Sparagmit- Kvarts-Fj eldet i den østlige Del af Hamar Stift. Af 0. Ë SchioU. Cand. real. I det Følgende har jeg nedlagt Udbyttet af tr€ geolo- giske Keiser, hvilke jeg paa Foranledning af Professor Dr. Kjerulf har foretaget i den østlige Del af Østerdalen i Aa- rene 1870, 1871 og 1872, det første Aar sammen med Cand. Hagen; til Keiserne liavde jeg Stipendium af Universitetet. Undersøgelseme har ledet mig til det Résultat, at Sparagrait-Kvarts-Fjeldet i disse Egne sønderfalder i tre distinkte Afdelinger: rød Sparagmit, Etage 1; graa Sparag- mit og Blaakvarts med Lerskifere, Etage 2; et yngre Kvartsfjeld, hvis Alder ikke kan bestemmes nærmere end at det ligger over undersiluriske Lag. Denne Afdeling har jeg benævnt „Kvitvola Kvartsetagen" efter det Fjeld, hvor d^n naar sin største synlige Mægtighed. Jeg skal først give det samlede Materiale af Observa- tioner, hvilke jeg for at lette 0 versigten har sammenstillet i mindre Afsnit, der omhandle dels enkelte Ruter, dels en bestemt Egn. Dernæst vil jeg forsøge at diskutere Observationerne og levere en Begrundelse af de Resultater, hvortil jeg er kommen. N Mag. f. Naturv. XX. I. • 2 a 26 O. E. Schiøtz. De anførte Strøgretninger er alle befriede for Misvis- ningen, der over hele Feltet er antaget til 19°. Den vestre Dalside af Trysildalen fra Trysilfjeld nordover (sammen med Cand. Hagen.) Fra Gaarden Mo i Trysil besteges Plateauet, der ud- breder sig søndenfor Trysilfjeld. Overalt i Skraaningen, hvor fast Fjeld stak frem, saaes en finkornig Granit — megen lys Feldspath, sort Glimmer og Kvarts. Plateauet selv, der ikke naar op til Trægrændsen, er dækket med Myr og Skov; Graniten dukker dog op strax Vest for Ku- bæksætren — Kartets Lortsæter. Ikke langt fra denne hæver Fjeldmassen sig raskt og naar her i det egentlige Trysilfjeld, der dannes af de 3 sydostlige Toppe, en Høide af 3480' over Havet. Langs Foden laa store Urer af Granit, der op i Skraaningen af- løstes af en graabrun Kvartssandsten med Kaolinpunkter. Høiere op saaes denne ogsaa i fast Fjeld med Str. 36° 0. F. 25° V., men Grændserne mod Graniten var fuldstændig dækket. Noget østligere var Overfladen bestrøet med Smaa- stykker af en rustbrun sandstenagtig Bergart. I større Høide dannes Fjeldet af en graahvid grov Kvartssandsten, næsten uden Kaolinpunkter, nær Varden var Bergarten næsten kvartsitagtig. Fjeldoverfladen var al- mindelig meget ødelagt, idet de enkelte Lag var sønder- falden i større eller mindre Blokke, saa det ofte var van- skelig at finde Skikter i urokket Stilling. Der gjordes føl- gende Observationer: ved Varden F. 35° N. V., paa en øst- ligere Top Str. 31° 0. F. 44° V., og endelig paa den vest- ligste Hovedtop F. respektive 30°, 28° 20° VNV paa 3 Punkter. Mod Nord sænker Fjeldet sig mere jævnt; ved Fager- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 27 aasen observeredes en gråa Kaolinsandsten med nordligt Fald; men forresten var Terrænet dækket indtil Bækken, der flyder forbi L orts ætren, her anstod en graagulLerskifer itynde Lag med F. 14 — ^16 VNV, ved Sætren dækket medettyndt Lag grov letsmuldrende Sandsten. Lige ned for Sætren i Hundsilbækkens Dalkløft stikker Skiferen ogsaa frem, her med meget bøiede Lag, tildels steile; den indeholdt den grove Sandsten i langagtige Knoller, indimellem kom des- uden enkelte Skikter af en tæt Kvartssandsten. Fjeldmassen overskredes ogsaa længer mod Vest. Oven- for Norbysæter saaes en graabrun Kvartssandsten med Feld- spathpunkter Str. 36^0. F. 51^ N. Længer mod Nord viste det bratte vestre Affald af søndre Borfjeld tildels temmelig bøiede Laglinier, Str. omtr. 0-V. Bergarten var en grov Kvartssandsteu næsten uden Kaolinpunkter, graahvid tildels brunlig. Midtveis mellem Norbysæter og Svesæter obser- veredes et Konglomerat med F. 30^ NV. Forresten var Terrænet overdækket med Brudstykker af Kvarts sandsten. Nordenfor Trysilfjeld hæver Varlien sig, adskilt fra dette ved det dybe Indsnit, hvori Hunsilbækken flyder. Mod Ost, strax Syd for Lø våas en, naar Indskj æringen ned paa Graniten, der viser sig overleiet af Kvartsit; denne var uden tydelig Lagning, men gjennemsat af en Masse Spalter. Mod Vest aabnerlndsænkningen sigud mod Boras Dalbund. Strax Syd for Svesæter saaes her Lerskifer i antagelig steiltstaaende Lag, strygende omtr. 0-V. Brud- stykker af lignende Skifer bedækkede hyppig Grunden i smaa Daludskj æringer paa den søndre Skraaning af det egentlige Varlien; etsteds stak maaske fast Fjeld frem med efter Udseende sydligt Fald. Varlien dannes imidlertid ho- vedsagelig af Kaolinsandsten, graalig hvid, undertiden gul- 3* 28 O. E. Schiøtz. agtig; henimod Varden saaes desuden nogle konglomeratiske Skikter. Bestigningen udførtes fra Svesæteren af, under- veis gjordes følgende Observationer nedenfra opad. hvid Kaolinsandsten F. 24^ NV., gulagtig K. F. 31^ NNV., F. 30^ N, graahvid K. F. 17^ SSV., paa Aasryggen F. sv^gt NNV., nær Varden konglomeratisk Kaolinsandsten F. 35** NV. I den nordre Skraaning traadte Lagene frem øverst oppe. Faldet var svagt sydligt. Fjeldet falder temmelig steilt af mod de flade Skov- og Myrstrækninger, der stræk- ker sig henimod Eltaaen og Brøa. Over disse hæver sig mod Nordvest den lille Top Hatten, der har et bratAffald mod S. Den dannes af en brun fedtglindsende Sandsten^ Kvarts og Feldspath, tildels som Kaolin, i tykke Bænke. Faldet er nordligt; paa Toppen Str. 56^ 0. F. 30 N. Strax mod Nord nedi Eltaaen under Skjæret saaes en graa Sandsten uden tydelig Lagning. I den østlige Del af Varlien var TeiTænet megeti be- dækket. Ved Svartaasen saaes en> hvid Kvartsit med F. 16^ NV, Høgaasen, en steilt mod Nord affaldendeAasryg, dannedes af en grov mørk graa^ Kvartsandsten med svagti Fald mod SSV. Paa begge Sider af Eltaaen udbreder en Kalkformation sig, hovedsagelig bestaaende- af Marmor og marmoragtig Kalksandsten, hvorfor det ikke lykkedes at finde Fossiler. NO. fra Hatten ved en liden Bæk, der falder i Eltaaen, observeredes F. 3P NV. i en mørk Kalkskifer vexlende med Kalksandsten. Skiferen var benyttet til K alkbrænding. Langs søndre Bred af Eltaaen stod lave Klipper afmægtig graa. Marmor og Kalksandsten baade ved Storebækkenog Joret — Eltoset paa Kartet — ligesom disse Bergarter stak frem hist^og! ber et godt Stykke sydover langs Veien/ til Høgaasensæter. Lagning var desværre umulig at se, Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. SJ9 det kun Sprækker uregelmæssig gjennemsat Fjeldet. Paa Nordsiden fulgtes Kalkdannelserne omtrent V2 Fjerdingsvei langs Storebækken, der fortiden forsvinder under Jorden inden den naar Eltaaen; sydfra nordover optraadte graa Marmor, Kalksandsten og mørk Kalkskifer, som ogsaa her var benyttet til Kalkbrænding. Faldet var almindelig nord- ligt. Paa det nordligste Sted saaes en Bøining, der endte med nordligt Fald. I Kalkskiferen observeredes Bølge- slagsmærker. Videre mod Noixl blev Terrænet overdækket; kun et- steds s aaeS' antagelig fast Fjeld af en blaagraa grov Sand- sten. Strax ovenfor omkring et gjenfaldet Hul — Skjærp efter Svovlkis — laa omspredt Stykker og Stumper, af en blaa- sort Lerskifer, indeholdende enkelte-Kvartskorn. En lignende Bergart optraadte længer Øst paa selve Aasryggen, den var dog her mer sandstenagtig og indeholdt hyppig smaa Knoller af Kvarts, antagelig steilt nordligt Fald. Strax søndenfor Smeias Udløb saaes langs Trysilelven sort' Skifer (alunskiferagtig), vekslende med Lag afenblaa sort Evartssandsten, tildels konglomeratisk, indeholdende Brudstykker af Kvarts- og graa Lerskifer, tildels og ren Rvartsit, — et Sted saaes et tyndt Lag af en graa Kalk- sten. Her havde man ogsaa skjærpet, men Udgravningerne- var desværre gjenfaklne, saa Strøg og Fald* ikke kunde be- stemmes. Blokke af Kalksten saaes paa flere Steder her omkring. Opover langs Smeia indtil henimod Smeiedalssætren sitaar en mægtig mørk graa grov Sandsten (graa Sparagrait), nogetdig Høgaasens Bergart. Lagning- var vanskelig at se, maaske var; Faldet sydostligt. Lige nedenfor den nedre Sæter i Smeia observeredeS' ovear) bBj tildels konglomeratisk Sandsten r à- 2' mægtig /4 1 B R A R Y j S^4S .4 30 O. E. Schiøtz. Lag af et Kongo m erat — Knoller af Kvarts og grov rødlig Kalksandsten i en Grundmasse af gråa fin kalkholdig Sand- sten — ; Faldet var antagelig svagt østlig. Omkring S ætr en laa en Del Blokke af Kalksten. Paa Veien mellem Skjæret og Smeiedalen saaes en gråa Sandsten ved Pladsen Vola, forresten var alt overdæk- ket tildels med Myr. Fra Smeiedalen gik Touren til Eid over Kringvola, der var bestrøet med Blokke af Kaolinsandsten, hvilke ogsaa hyppig saaes paa Fjeldplateauet mellem Eid ogSensjøvigen. Fjeldmassen paa Vestsiden af Sensjøen ender med en steil Styrtning, der viste omtrent horizontale Laglinier. Paa Veien mellem Vigen og Høgberget observeredes over øvre Husfloen bøiede Lag af en lys Kvartsit indeslut- tende et Par Baand af en graasort Skifer — a i Profil VII Fra Aasheim ved Storsøen til Høgberget. Veien førte forbi Skougvoldssætren, der ligger paa en Sandmo i Syd for Mistra. Op i Aasen observeredes en liden Bergknaus af Granit — Kvarts, Feldspath, især rød, og et grønt Mineral — , lidt ovenfor stod Sparagmit, hvid Kvarts og Feldspath. Kommen op af den steile Fjeldskraaning besteg jeg Nordpynten af Kongskal, den bestod af Sparagmit, nederst med rød Feldspath, oventil med hvid. Videre mod 0. indtil Osdals Sætren gjordes følgende Observationer: under Ren- aafjeld en noget grovkornig Sparagmit, hvid Kvarts og hvid Feldspath, NO. for Rena Kjærn en grønlig stribet Kvart bergart, paa Renaaskarven blaa Kvartsit; her saaes et Par rmaa blaa Kalkblokke. Noget Vest for sidstnævnte Fjeld gik Veien for Di nogle Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 31 lave Morænehouge af Sand, smukt ordnede i 2 sammen- stødende Halvbuer; noget lignende saaes SO. for Hvidaasen. Ved Osdalssætren optraadte Konglomerat, især med Kvartsknoller, ledsaget af en violet Sandsten. Den nær- liggende Hvidaasen, bestod af en graa Sparagmit med lys Feldspath, nær Toppen var den temmelig finkornig mørk graa, som en grov Sandsten. F. 16^ V. Veien fra Osdalssætren til Høgberget gik overbedæk- ket Terræn. Strax Vest for Osa saaes et Par større blaa Kalkblokke; Elvens Dalbund var særdeles opfyldt af større og mindre Morænehauge, tildels med temmelig grovt Ma- teriale. Høgberget og dets Omgivelser. (tildels sammen med Hagen.) Hermed en Kartskisse. Fæmundselvens Dal begrændses mod Øst ved Pladsen Snerta af Høgberget, som falder brat af mod Nord og Vest; den steile Skraaning fortsættes sydover med vekslende Høide indtil ovenfor Nybergmoen. Langs Foden af selve Høgberget udbreder sig et svagt skraanende Belte, som naar ned til omtrent 200' over El- ven, hvorpaa det bliver temmelig brat afskaaret;*) neden- for kommer store Grusbanker og Moræner,- der længer mod Syd stiger helt op til Foden af Fjeldstyrtningen og skjuler Fortsættelsen af ovennævnte Belte. Imod Nord svinger det omkring Høgberget, stigende jevnt i Høide. Udbredelseff nordover afbrydes ved Snertas dybe Dalføre, der er opfyldt af meget høie, smukke Moræner. *) Fig. V viser et Snit tvertover Terrænet i vestlig Retning omtrent fra den søndre Varde. 8-2 O- E. Schiøtz. Imellem de nordre Pladse stikker en styg Kalkskifer frem med Str. 60«— 70^ O. F. 38<^ N. Lidt nedenfor Plad- sene blir Lagene afskaarne omtrent lodret paa Strøget. Ved Veien, hvor Skraaningen er mer blottet, finder man Kalkens Liggende. Ovenfra nedad har man her: et tyndt Lag Kalksand- sten, graa styg Kvartsit, graa Sparagmit og gulgrøn Ler- skifer. Mægtigheden af det hele er ikke meget stor, om- trent 100', hvoraf Kvarsiten kun 10' — 20'. Under kommer en tilsyneladende ulaget rød Sparagmit. Der gjordes følgende Observationer: Kalkskifer og Kvart- sit: Str. 100^—110^ 0. F. 300—40^ N., graa Sparagmit F. 42^^ NO.; den endte mod Nord med temmelig steilt Fald nordover Skikterne i Lerskiferen er her meget bøiede og krusede. Skraaningen fulgtes sydover. De samme Bergarter stak frem overalt, hvor Grunden var blottet. I Begyndeisen var Lagene kun svagt bøiede, med Fald mod NO. - Lerskifer, graa Sparagmit og Kvartsit følgende konformt over hin- anden — . Derpaa kom en stærkere Bøining: dybt nede i en Fjeldkløft saaes en Bugt af Skiferen, her paa Grændsen mod den røde Sparagmit tildels med Rullestene, søndenfor steg den op til Randen af Skraaningen sadelformig overleiet af den graa Sparagmit. Lerskiferen, ofte rødlig, viste ved Gjennemslagning hyppig Gnidningsstriber. Langs Randen oppåa Fladen stod Kalkskifer med Fald mod N. eller NO. Mellem den og Kvartsiten kom altid enkelte Lag Kalksandsten; etsteds saaes ogsaa Kvartsitlag mellem Kalksandstenen. Disse 2 Bergarter stak frem hist ogher indtil henimod Bækken i Syd for den søndre Plads. I Bækken saaes Kalkskifer med svagt Fald OSO., noget Unders, over Sp araginit-Kvarts-Fj eldet. 33 søndenfor var Faldet atter meget regelmæssig mod N. til NO. — 26^ — . Under den observeredes her graa Sparag- mit, grønlig Skifer og derpaa rød Sparagmit, som langs Bækken kunde følges helt ned til Fæmundselvens Dalbund. Strax N for den sydligste Bæk — paa Kartet — duk- kede Kalken op med F. omtr. 40^ N., noget nedenfor kom graa Sparagmit Str. 100*^ 0. F. tem. steilt N. 1 Nærheden, observeredes rød Skifer i smukke Lag faldende NNO., kon- formt overleiet af den graa Sparagmit. Under laa rød Sparagmit. Søndentor var Terrænet overdækket. Blokke af den røde Sparagmit saaes et Stykke sydover paa Veien til Ny- bergmoen. Den røde Sparagmit er tilsyneladende uskiktet, den bestaar af Kvarts og Feldspath, overveiende rød; Kornet er middels, etsteds var den konglomeratisk. Den overliggende Lerskifer er af vexlende Farve gul- grøn og rødlig; de øvre Lag er fleresteds sandstenagtige, dannende paa en Maade en Overgang til den graa Sparag- mit, der er temmelig tyndlaget og dannes af Kvarts og væ- sentlig graa Feldspath, Farven almin delig mørk graa. Disse Lag har hidtil vist sig fuldstændig azoiske. Først i Kalksandstenen er seet Fossiler, nogle tydelige Snit af en stor Euomfalus eller Lituit. Kalkskiferen, der er temmelig uren og gjennemsat med Lerskiferlameller, er meget rig, men Fossilerne er som oftest slette. Allerede tidligere havde Forstmester Hørby indsendt herfra Ortho- cerer, en Lituit og en Bellerofon. Orthocerer, med eksen- trisk Sifo, finder man hyppig, og de naar undertiden en betydehg Størrelse; men er det kun Brudstykker og Snit, man ser. Foruden disse blev funden en enkelt Lituit. De øvre Lag af Kalken nær Bækken, i Syd for den N. Mag. f. Naturv. XX. I. 3 34 Ô. E. Schiøtz. søndre Pläds, var mere gråa Lerskifer med Kalkdrag; Ler- skiferen var temmelig rig paa Skruestene, F. 30° NNO. Faa Skridt østenfor stak frem en sort Skifer med svagt Fald NNO. Den sorte Skifer saaes nordover nærmest Høgberget, mellem den og Kalkskiferen var almindelig et temmelig bredt Belte bedækket Terræn, hvor der hist ogherfandtes Smaahobe af Lerskifersmaat med Skruestene; et opduk- kende Kalklag indeholdt en Encrinitstilk. Ved de nedre Pladse paa Kalkskiferens Territorium saaes sort Skifer — Sk. paa Kartet — og strax nordenfor graa Lerskifer med F. NNO. Et godt Stykke ind paa Fladen — omtrent i Strøgretningen — stak frem en liden Ryg af Kalkskifer — K paa Kartet — med enkelte Lerskiferdrag, hvori fandtes en Skruesten; paa begge Sider stod den sorte Skifer i fast Fjeld omtrent konformt med Str. 100° 0. F. 40° N. Ved Hjelp af løse Blokke blev Kalken fulgt helt op til Foden af Høgbergets bratte Skrænt K paa Kar- tet — ; her saaes den atter i fast Fjeld (Fig. I: K) med steilt Fald NO og lidt under sort Skifer (Fig. I Sk.) med samme Fald (50°) — antagelig den op dukkende Ryg af en skarp Bøining. Skrænten havde nedentil et lidet Fremspring — Fig. I 2 viser et Tversnit — der dannedes af Kvartsit, noget dolomitholdig; imellem kom et tyndt Skikt glindsende Lerskifer, F. omtr. 50° NNO. Over Kalken var Spor til en Bøining, men Lagning var vanskelig at se. Ovenfor hævede sig en mægtig Væg af Kvartsit med Dolomit, den viste horizontale Laglinier; nedfaldne Blokke af Dolomiten var smuk rødlige og indeholdt grøn Serpentin indimellem. Videre mod Syd indtil Bækken saaes den sorte Skifer at stikke frem paa et Par Steder opi Skraaningen. Den blev ogsaa her tilsyneladende konformt overleiet af et Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 36 Par Lag Kvartsit — Fig. II b og III b. F. indover. Beg- gesteds besteg jeg Fjeldet for at opgaa Proplet Fig. II og III — følgende omtrent Faldretningen — 2 og 3 pua Kartet. Som Profilerne viser bestod Høgberget her nedentil af Kvartsit og glindsende Skifere med Dolomitdragt. De dannede Foden af Bjerget nordover indtil ret ned for den nordre Varde, hvor de forsvandt under U, for ikke mere at komme tilsyne; her observeredes et 15' à 20' Kvartsitlag med smalle grønne Baand F. 21^ NNO. Forresten dannes Høgberget af en rødlig Sparagmit i forskjellige Ændringer, fuldstændig forskjellig fra den før nævnte; den bestaar af Kvarts, rødlig Feldspath og grøn Talk. Under den søndre Varde vekslede den med Lag af en violet Kvartsit med røde Punkter, ved selve Varden saaes tillige violet Sandsten. Bergarten var hyppig gjen- nemsat af smaa Kvartsaarer, i den søndre Del af Fjeldet fndeholdt den Brudstykker af chocoladefarvet Skifer. Der gjordes følgende Observationer: over den nordre Skraaning omtr. svævende Lag, mellem nordre Top og nordre Varde Str. 1100—130" 0. F. 250—30*^ NO. under søndre Varde F. NO.; i Foden af Sparagmitvæggen Syd for den lille Bæk — paa Kartet F. — 30*^— 40". NO.; omtrent 40' ne- denunder dækkede den sorte Skifer frem i Skraaningen. Nordenfor Bækken stod den med F. 50" N.; Spor af den saaes under Uren, indtil hvor Fjeldmassen svinger mod Øst. Ogsaa nordenfor Høgberget optræder sort Skifer, her i høiere Niveau; den stikker frem langs med Bækken, der falder i Snerta. Strøget syntes at forandre sig temmelig hurtigt, øverst oppe F. steilt V., noget lavere Str. 36" 0. F. steilt V. Nedenfor Skiferen kom Kalkskifer med Str. 60" 0. F. 30" N. ; Forbindelsen mellem begge var desværre overdækket. 3* 36 O. E. Schiøtz. Langs Veien til Engerdalen dukker Kalken frem flere- steds, især er den mægtig udviklet i Nord for Høgberget, hvor den naar op omtrent til samme Høide som den sorte Skifer; nordligt Fald. I Faldretningen fulgtes den indtil henimod Snerta. Kalkskiferen viste ogsaa her Snit af Orthocerer; i La- gene nedfor den sorte Skifer ved Bækken saaes Spor af en Trilobit (?). Den sorte Skifer ligner Alunskifer; paa smaa Sprækker viser den hyppig smaa firkantede Fordybninger, hvori ligger vandklare glindsende Krystaller. I Sommeren 1872 saa Prof. Kjerulf Spor af Encrinitstilke i Skiferen under den nordre Varde; forresten er ingen Fossiler fundne. Ikke langt fra Snerta's Udløb stod en graalig Sparagmit i Vægge paa 40', F. svagt. Den samme Bergart, Kvarts og Feldspath, dels graa, dels rød, fulgtes opover indtil Veunaaens Udløb, F. variabelt. Ovenfor saaes : ved Veun- aaen kalkholdig Kvartsskifer med svagt nordligt Fald, langs Snerta glindsende Lerskifer med Kvartsnyrer; ved næste Bæks Udløb med F. svagt VN V., ved Broen, daarlig Tag- skifer, med Str. 60*^ 0. F. 20*^ N. Høiere op udbreder store Myrer sig paa begge Sider af Elven. Søndenfor Snerta gjordes følgende Observationer: i Nord for Veien tyndskifrig Kvartsskifer F. 21^ OSO.; øverst paa en Høide ovenfor den sorte Skifer glindsende Lerskifer F. NO. og ned i Skraaningen Dolomitlag; østenfor atter Kvartsskifer F. NNV.; paa Graahøn kalkholdig grøn-graalig Kvartsskifer, nær Varden F. N., ved Foden F. 23^ NNO.; en mindre Top lige bag Høgberget samme Bergart Str. 126° 0. F. 25° 0. De før omtalte Kvartsit- og Skiferlag i Foden af Høg- berget fortsættes sydover; Kvartsit med Dolomit dannede Unders, over Sparagmit-Kvarts -Fjel det. 37 en lav Væg aftagende i Høide indtil den sydligste Bæk paa Kartet; over laa her kalkholdig Kvartsskifer F. NNO., denne observeredes ogsaa længer Syd med samme Fald. Ovenfor Nybergmoen er Fjeldskraaniiigen meget brat. Op i Væggen saaes steiltstaaende Skikter, oventil og lige-- saa ved Foden faldt Lagene indover — Fig. IV — ; paa Sydpynten af Fjeldmassen observeredes F. NNO., nederst steilt, høiere op svagere, paa selve Toppen steilt vestlig Fald. Fjeldet dannedes af en violet Kvartsit med røde Punkter tildels med chocoladefarvede Skiferflag. Langs Nybergaaen fulgtes Lagene helt ned tilDalbun- den, de skiftede her uafladelig Fald. Der gjordes følgende Observationer, ovenfra nedad: violet kvartsitagtig Bergart omtrent i Høide med Lisæteren F. steilt ONO., F. 54° N., F. steilt NNO., violet Kvartsit med røde Punkter F. 60° VSV., do. med chocoladefarvede Skiferflag F. NV., violet Sandsten F. steilt NO., nederst i Nærheden af Nybergmoen Høgbergets røde Sparagmit med chocoladefarvede og grønne Skiferflag F. 20° NNV. Fra Androg ved Storsjøen over Vigen til Engerdalen. Fra Aasheim toges Baadskyds til Androg; underveis gjordes nogle Observationer: mellem Nyvarpmoen og Androg stod lige i Vandkanten en utydelig laget Bergart, bestaaende af rødlige Feldspathstykker, indtil nævestore, omviklede af mørk gi'øn Talk, samt lidt Kvarts : Øiegneis; sydligere blev Bergarten stærkere rødlig, tildels med meget forvirret Lag- stilling, ved Androg var den sandstenagtig mørk rød. Langs Stranden laa her enkelte større Stene af en lys grønlig talkholdig Sparagmit. Fra Androg gjorde jeg en Udflugt op i Aasen under Androgbjerg. Lige i Nærheden dukkede den røde Sandsten 38 O. E. Schiøtz. op og ikke langt derfra en Kvarts itb er gart; ovenfor kom en steil Væg med en finkornig stribet Bergart, — rød Feld- path, Kvarts og et grønt Mineral, — antagelig Granit. Den blev overlevet af en grov graablaa Sandsten med en- kelte Lerskiferlag-, Fald temmelig steilt nordover. Lerskifer og mørkgraa Sandsten vekslede med hinanden opover; Skifren var dels rød, dels gulgråa, etsteds glindsende blaa- graa; høit oppe F. 32^ NV. Ovenfor kom en hornstenagtig Bergart, foruden en blaalig Kvartsit. Blandt de løse Blokke var ogsaa Øiegneisen repræsenteret. Fra Androg gik Veien østover til Sjølisæter Nord om Anaà. Nær Gaarden laa en Dolomitblok. Under Hvite- bjerget saaes nogle store nedfaldne Blokke, den ene tyde- lig konglomeratisk, et Par andre af Øiegneisen, herrigpaa Kvarts og grønlig Talk. I Skaret dannedes Fjeldvæggen af en temmelig tæt Kvartsbergart med Feldspath, dels lys graalig fedtglindsende dels blaalig; ovenfor i Anaaen stod en blaalig graa Bergart. Blokke af Øiegneisen saaes temmelig hyppig indtil op paa Fjeldfladen, hvor Myr og Morænehouge overdækkede alt. Fra Sjølisæter blev Store Byringen bestegen; den be- staar af en lys graalig Kvarts sandsten, almindelig tæt; Yderfladen viser hvide Feldspathpunkter, etsteds saaes nogle graa skiferagtige Lag. Lagning var vanskelig at se, paa Vestsiden maaske F. 30^ S., paa Sydpynten F. NNV. Oppåa Fjeldet laa et Par smaa Stene af en graa Skifer med Kalk- striber. Brudstykker af lignende Bergart saaes ogsaa langs Veien over lille Byringen, hvor den fandtes i fast Fjeld med F. SV., overleiet af Kvartssandsten, her kvartsitagtig; i Nærheden saaes en kvartsholdig Kalksandsten. Lagene under den søndenfor liggende Top syntes at falde vest- over. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 39 Meilern Flendalssætren og Vildalssætren stak Fjeldgrun- den kun frem paa et Par Steder ; der observeredes en graa Sandsten, udvendig brunlig, enkelte Lag tildels skiferagtige, med F. steilt NV., noget østligere en tæt næsten sort Berg- art ved Siden af en mer grovkornig af fedtglindsen de Kvarts og Felpspath. Blandt de løse Blokke, der hovedsagelig bestod af lys graahvid Kvartssandsten, saaes 3 af Kalksandsten. Fra Vildalssætren gik jeg over Pælhøiden til Børvæggen, der besteges. Den danner en lang Ryg, hvis Affald mod Osdalen bekrandses oventil af en steil Væg. Bergarten er dels kvartsitagtig, dels grov sandstenagtig. Kvarts og lys Feldspath. Lagning almindelig utydelig, sydligst F. steilt V., nær Varden Fald antagelig ogsaa mod Vest, men svagere. Fra Varden har man en ganske god Udsigt over det omgivende Landskab; Storhøiden og Fjeldene mod NV. syntes at vise horizontale Laglinier. Mod Øst ser man ned i Osdalen, der ligger dybt under Ens Fødder. Man faar her en uventet Anledning til at studere Morænernes Fore- komst nedover Dalen. Idet nemlig Elven maa bugte sig frem mellem disse, har den forvandlet det flade Land i aabne Myrer; Morænerne bærer derimod mørk Barskov paa sine Rygge. De viste sig derfor som mørke Striber paa lys Grund; Striberne gik tvert over Dalen, den ene følgende lige efter den anden. Af fremmede Blokke saaes Syd i Skraaningen under Ryggen 3 — 4 af Serpentin, samt enkelte temmelig store Konglomeratblokke. Under Nedgangen til Osa observeredes fast Fjeld en Gang, noget under Trægrændsen; Bergarten den samme som før. Ved Osa og ligesaa op i Bjørbækaasen saaes Konglo- 410 o. E. Schiøtz. meratblokke, en Blok paaToppen indeholdtforudenKvarts- knoller ogsaa Stykker af Kalk. I det østre Affald stak endelig et rødligt Konglomerat frem; nedenfor kom en rødlig Kvartsit med Feldspath- punkter. Blokke af Konglomerat laa spredt henover Terrænet indtil Monkbetsætren, desuden saaes Brudstykker af rødlig og hvidlig Sparagmit. I den østre Skraaning af Romundfj eldet observeredes noget over Trægrændsen en styg talkagtig Skifer med svagt østligt Fald, nordenfor stod en steil Væg af en graa horn- stenagtig Bergart uden synlig Lagning; nær Fjeldranden kom en lysrødlig Sparagmitskifer, grønlig paa Lagfladen, F. 150 NO. Oppåa Fjeldfladen laa Brudstykker af en violet Sand- sten, der saaes i fast Fjeld i Skjærbækken, strax Nord for Krogkjern, med enkelte tynde graa talkholdige Skiferlag, F. 16^ ONO. Nedenfor baner Bækken sig Vei gjennem et trangt Skar til en dyb Dalslukt. Ved Udløbet af Skaret stod en glind- sende graa Skifer med svagt Fald. Den østre særdeles steile Dalside viste svævende Laglinier, ned i Skraaningen observeredes F. 10^ NNO. i en rødlig og grønlig talkholdig Sparagmitskifer; nedfaldne Stene viste en lysviolet Sand- sten, tildels kvartsitagtig. Den vestre Skraaning dannedes af en meget lavere Ryg og var mer bedækket; oventil saaes graalig Sandsten Str. 56^ O. F. 30° N. ; i det nordre Affald, noget over Trægrænd- sen, stak en violet Sandsten frem. Langs Bækken var alt bedækket indtil henimod Dalens Munding; her staar Kalkskifer omtrent et Par hundrede Fod under Trægrændsen med Str. löO*^ O. 40° V. overleiet Unders, over Sp aragmit-Kvarts-Fj eldet. 41 af en gråa Sparagmit; nærmest ovenfor laa Stene af en graa feldgiindsende Kvartsbergart. Kalkskiferen lignede Høgbergets og var særdeles rig paa Orthocerer med eksen- trisk Sifo. Mægtigheden var ringere 40'. Under den kom først en blaalig kalkholdig Kvarts- sandsten, 1' à 2' mægtig, og derpaa graa Sparagmit, der ogsaa saaes her og der nedover; men alt overdækkes atter inden Bækken naar ud paa Fjeldfladen, hvor den optager sit første Tilløb. Ingen Kalkblok var naaet nedenfor dette Punkt; heller ikke saaes nogen ovenfor Kalkens Leiested, derimod laa nogle nævestore Stene af den graa Sparagmit op i Uren i den østre Dalskraaning. Nedenfor det andet Tilløb dukkede denne atter op ; der- paa kom en grønlig Lerskifer, der følger Bækken, Skraaningen nedover, ligetil Fæmundelvens Dalbund. Skifernes Lag var særdeles bøiede; den indeholdt hyppig Sandstenlag, enkelte Steder var den rødlig. I Bækken laa en Blok af en blaalig Kalk med Kvartslameller. I Nordheldingen ai Rømundfjeld observeredes under Trægrændsen en talkholdig grønlig Sparagmit; nedover mod Skjærbækken laa en Mængde Blokke af den graa Sparagmit. Brudstykker af en lys Kalksandsten (lig Vigens) saaes fleresteds, ligesaa ned i den ovenomtalte Dalskikt. Den øverste Top af Fjeldet var aldeles overdækket med skarpkantede Blokke af en lysbrunlig-lysgraalig Kvarts- sandsten med Feldspath almindelig kvartsitagtig. I den østre Skraaning saaes en violet Sandsten, tildels kvartsitagtig, foruden en graa, grønlig løsere Bergart F. 26^ 0 NO; nedenfor saaes Brudstykker af en lys graa-grønlig Kvartsbergart; men TæiTenet blev snart fuldstændig over- dækket. Noget nordligere gjordes nogle Observationer langs 42 O. E. Schiøtz. en liden Bæk, der falder i Skjærbækken. Ikke langt fra Dalbunden stod en gulgråa Lerskifer med graa Sandsten, Skikterne bøiede. Lignende Lag fulgtes op over et Stykke; Skiferen var undertiden rødlig; ovenfor stak graa Sparag- mit frem. Øverst oppe endnu under Trægrændsen saaes kun Blokke af en skifrig Sparagmit, lignende Sparagmit- skiferen ovenfor Monkbæksæteren. Fra Vigen satte jeg over Sensjøen for at bestige Kam- pens nordre Del. Først nær Trægrændsen saaes fast Fjeld; Blokkene, der laa nedover Skraaningen, bestod af en graalig og rødlig kvartsitagtig Bergart med Feldspath. Den omtalte Eg af Kampen, der begrændser Kamp- skaaret, dannes en lignende Bergart, dels sandstenagtig dels kvartsitagtig, graalig-blaalig, tildels med brunlig Yder- flade. Paa Toppen var antagelig F. 30^ 0 ; de udgaaende Laghoveder oventil i den steile Skraaning mod Kampskaaret syntes ogsaa at vise østligt Fald; hengere nede var F. SO. I Dalkløftens vestre Side, der dannes af Bratfjeld, faldt Lagene efter Udseende temmelig steilt mad SO; Bergarten var den samme som paa Kampen. Langs Bækken obser- veredes : nær Mundingen af Kampskaaret F. omtr. SO. længer ned graa sandstenagtig Skifer F. 30^-40^ 0. Bratfjelds steile Affald mod Hoveddalen viser svagt heldende Laghnier. I Skraaningen op fra Vigen saaes hyppig Blokke af lysgraa Kvartssandsten med Feldspath almindelig kvarts- itagtig. Øverst oppe i Aasen stod Kalksandsten frem, der ogsaa observeredes ovenfor omtrent i Trægrændsen i lille Ormkaasb ækskare t. Nordenfor Vigen langs store Ormkaasbækken erholder man et udmærket Snit i Fjeldmassen. I Foden af Skråa- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 43 ningen og opover ser man en gråa sandstenagtig Bergart af Kvarts og Fjeldspath. i næsten svævende Lag. Høit oppe aabner sig et dybt Skar, hvis steile Vægge, der danner maleriske Fremspring, viser Kalksandstenen i svagt østover heldende Lag. Denne er krystallinsk, hvid og svag rødlig, undertiden med grønne Flækker (Glimmer?); Lagene var snart mer snart mindre rige paa Kalk, hyppig med tynde graa Lerskiferlameller, i enkelte saaes foruden Kvartskom ogsaa Feldspathkorn. Omtrent i Trægrændsen bliver Kalksandstenen overleiet af en lysegraa Kvartssandsten med Feldspath med mellem- liggende Lag af gulgråa Lerskifer. Lignende Lag vekslede med hinanden opover. Sandstenen var almindelig grønlig og tildels bedækket med Skifersubstants paa Skiktfladerne, hvilke da ofte viste Bølgeslagsmærker. Høit oppe kom en stærkt forvittret violet Kvartsbergart med hvide Feldspathpunkter, den blev overleiet af grønlig Sandsten, der snart atter afløstes af den violette Bergart. Fald var svagt navnlig i den øverste Sandsten F. 12°NNV. Den søndre Del af Fjeldskraaningen Syd for Vigen viste seet fra Kampen svagt nordover heldende Laglinier. Fra Ormkaasbækken gik Veien over Fjeldplateauet nordover til Lekjønaaen. Grunden var bestrøet med Brud- stykker af graa, brunlige og lidt violette grove Kvartssand- stene med hvid Feldspath. Nær Lekjønaaen blev enkelte Stene af grov rødlig Sparagmit fundne. I Aaens Dalføre saaes atter Kalksandstenen omtrent i Trægrændsen, svævende Lagstilling; ned i Bækkeleiet laa Brudstykker af den grønne Sandsten, foruden af forskjel- lige lyse Kvartsbergarter, saasom talkholdig Kvartsskifer. Noget østenfor har Lekjønaaen gravet sig ned tvert gjennem Kalksandstenen, der danner steile Skrænter langs 44 O. E. Schiøtz. begge Sider af den dybe Slukt, visende svagt heldende Lag. Nordenfor Bækken fulgtes Bergarten henimod Knolsæ- teren, hvor der laa Blokke af den almindelige Kvartssandsten. Kalksandstenen indeholdt Lerskiferlameller og grovere Drag af Kvartskorn, hvilke paa den brune forvittrede Yder- flade danner Strib er parallelt Lagningen. Der saaes enkelte Blokke af graa Lerskifer med kun Strib er af Kalk. I Bunden af den ovennævnte Dalslukt observeredes en graa-blaalig glindsende Kvartssandsten i omtrent svævende Lag. Lignende Bergart fulgtes nedover; enkelte Lag in- deholdt Stykker af graa Lerskifer, og etsteds kom tynde Skikter af en graalig Lerskifer mellem en blaalig Sandsten. Henimod Engersøen saaes en graalig Sparagmit, Kvarts og rød Feldspath, og derpaa en lys violet Kvartsit med Feldspathpunkter. '-'■'■*'Lidt nordenfor Lekjønaaen har Kansbækken gravet sig en dyb Bende i Fjeldmassen. Kort før Bækken naar Dalen, staar en noget grovkornig fedtglindsende Bergart af Kvarts og Feldspath med svagt Fald. Lignende Bergart saaes opefter, indtil hvor Bækken optager et Tilløb fra Vest, den vekslede tildels med graa Lerskifer og viste da undertiden Bølgeslagsmærker. Der observeredes F. 30° N og ovenfor F. 30° 0 NO. Den søndre Dalskraaning var høit oppe bedækket med Ur, der syntes at beståa af Kvartsbergarter, i den nordre laa hyppig Blokke af Kalksandsten, og man kunde ogsaa se den stikke frem nær Fj eldranden. Langs den nordre Bæk stod den i den venstre Dalside, dannende smaa Kupper, hvis steile Affald viste svagt heldende Lag; den naaede op omtrent til Trægrændsen. Fra Vest fik Bækken atter et Tilløb, ved dette obser- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 45 veredes en Bergart af Kvarts og Feldspath, særdeles søn- derfalden saa Lagning var vanskelig at se; ovenfor Træ- grændsen stod nogle grønne Sandstenlag med steilt vest- ligt Fald mellem Kvartssandstenen. Heroppe saaes 2 Do- lomitblokke i Bækkeleiet. Videre indover paa Fjeldplateauet var alt overdækket ; Storhøas søndre Skraaning bestod af løse Brokker af en Kvartssandsten. Nordenfor Kansbækken saa Hagen og jeg atter Kalk- sandstenslag under Nedstigningen til Gammelsæter, deri- mod nordligere i Fjeldskraaningen mod Lerelven kun en graalig og rødlig Kvartsit, tildels med Kaolinpunkter, Fald svagt nordlig; de fremstikkende Laghoveder oppe i Bjørn- skarets steile Skrænter syntes ogsaa at antyde Kvarts- bergarter. Langs Lerelvens nedre Løb stak Fj eldgrunden frem paa enkelte Steder; ovenfor Udløbet af Bækken fra Bjøm- skaret saaes gi^aalig-blaalig kvartsitagtig Bergart med Fei d- spathpunkter. Blokke af lignende Bergart laa op i den vestre Dal skraaning. Nedenfor kom en talkholdig lys grøn- lig-hvidlig Kvartsskifer; nær Bækkens Udløb omtrent ho- rizontale Lag, nærmere Broen F. 35° V. Fjeldstrækningen Ost for Eng er dalen (sammen med Hagen). Ved Røa saaes rød Granit ^ de steile Styrtninger østen- for Bastalbækken; fleres teds forekom grønne syenitiske Dan- nelser indleiet i Graniten. Mellem Bækken og Engersøen hævede sig en liden Aasryg; den var bestrøet med Blokke af rødlig Kvarts- sandsten, som ogsaa observeredes i fast Fjeld. I Strandkanten stak Blaakvarts frem noget nordenfor 46 O. E. Schiøtz. Røddalen — i „Flintskjæret" — ; enkelte Blokke af en tæt Dolomit (gulagtig paa Dagfladen) laa spredt omkring langs Stranden. Nordover er Granit observeret paa flere Steder i En- gerdalens østre Dalside, og den danner antagelig overalt Foden af Skraaningen; den er saaledes seet paa Veien mellem Heggeriset og Gammelsæter og østenfor lille En- gersøen, hvor den naar en Høide af 638' over Dalen. Nor- denfor Søen har jeg fulgt den i Skraaningen indtil henimod Sørvold-Sæter; deu aftog jevnt i Høide. Graniten var her lys — Kvarts, lys Feldspath og mørkt Mineral i ringe Mængde. Østenfor Sætren ved Løvbækken saaes graa og grønlig glindsende Talkskifer, den sidste med svagt nordover hel- dende Lag; i Skaret, hvorigjennem Bækken styrter sig ned, observeredes en breccieagtig Bergart hvilende over Blaakvarts. Denne sidste fulgtes derpaa opover langs Veien til Hovdsætren; den optraadte snart typisk snart som graa- blaa Kvartsit eller som fedtglindsende graa grov Sandsten, paa Fjeldfladen saaes den endog konglomeratisk; enkelte Brudstykker viste tydelig Feldspathpunkter paa Forvitrings- fladen. Blaakvartsen stiger i Magnildbrændskarven opover Træ- grændsen; selve Toppen indtoges af brcciagtig Bergart; i Fj eldets Skraaning mod E«gerdalen saaes Blaakvarts indtil noget ovenfor Graniten. Søndenfor i Hundshovde ^) finder man forskjellige Kvarts- bergarter i Lag faldende svagt (20^) NNO; i Foden af Styrt- ningen var Skikterne temmelig bøiede. ' Se Profil Fig. VI, Tallene angiver Høiden over Engersjøeu. unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 47 I den nordre Del af Blakstøtlandet saaes Kvartsskifer med svagt Fald nordover. En liden Top vestenfor Svartbammeren viste Lag af Kalksandsten; paa Vestsiden vekslende med Kvartssand- sten med Fald mod Nord, paa Østsiden med F. 30^ VNV til V, her overleiet af Kvartsskifer. Mægtigheden var ringe. Svartbammeren var overdækket med Smaastykker af Kvartsit, fast Fjeld traadte kun frem i det steile østre Af- fald; nordligst faldt Lagene svagt VNV, i den sydøstre-Del F. 30° SV; Bergarten var' Kvartsit Strax østenfor finder man Kalksandsten overleiet af en graa Kvartsit med mørke Baand, F. steilt NO, noget syd- ligere F. 25° NNO. Farven er almindelig graalig, under- tiden svag rødlig; Mægtigbeden er ogsaa ber ringe. I Strøgretningen forsvinder den snart under Bedækningerne. Østenfor i det nordøstre Affald af Hekkenfjeld saaes en breccieagtig Bergart og derover en graablaa Kvartsit. Sydover indtil Herjebogna var Terrænet særdeles over- dækket; der observeredes: over Nysæteren blaalig Kvarts- skifer med Kaolinpunkter, F. 20° VSV, paa Toppen af Her- jebogna Kvartsskifer i svagt bøiede Lag beldende østover. Fra Hundsbovde fortsattes den steile Skraaning nord- over indtil Hovdstøterne, idet den svinger i en Bue om- kring Magn il dbrænd skarven. Over Hovdskaret laa Kvartsskifer i svævende Lag. I Skraaningen af den vestre Støt saaes Brudstykker af en lys violet Kvartsit med Feldspatbpunkter, nær Toppen stak frem enkelte svagt beldende Lag af en lignende graalig Bergart; Østsiden af Støten viste svagt bøiede Lag. De to østlige Støter dannedes af en graalig grøn brec- cieagtig Bergart, stærkt folieret. Den nordligste fremviste 46 O. E. Schiøtz. i sit nordre Affald bøiede Lag; øverst i Bugterne stak frem af Uren en lys brunlig Dolomit. Søndenfor Støten, adskildt fra den ved en liden Kløft, stod Kvartsit heldende mod NV; denne Bergart tildels med Kaolinpunkter fulgtes hen til Hovdskaret. I Skraaningen ovenfor Hovdroesætren stod forskjellige Kvartsbergarter, tildels Kvartsit; Fjeldet var vanskelig at bestemme, paa Fjeldfladen maaske svagt VN V. Noget over Sætren laa en hel Del Blokke af Kalk- sandsten, som ogsaa henimod Hovdstøten saaes i fast Fjeld. Lignende Blokke observeredes et Stykke nedover langs Veien til Kvitlen. Omtrent midtveis dukkede Fjeldgrunden op: en fedtglindsende grov Sandsten og nedenfor en graa brecciagtig Bergart. Mod Nord udbreder sig et Lavland af betydelig Ud- strækning, hvilket maa betragtes som den egentlige Fort- sættelse af Fæmund Dalføre. Mod Vest begrændses Slette- landet af Gløtvola og de lave Åaser, der strækker sig fra Galtknappen nordover til Gløtelven. Mod Øst fortsætter det paa begge Sider af Flatebjerget indi Sverige, hvor det hurtigt udvider sig til et mægtig Bassin, bedækket med Skov og Smaavande. Høiden over Havet er omkring 2200'. Myrstrækninger indtager en betydelig Del af Lavlan- det; mellem Kvitlen og Fæmun tindes store Sandmoer. Fjeldgrunden dukker op paa enkelte Steder: mellem Sørvoldsætren og Kvitlen graa finkornig Sandsten, strax søndenfor sidste Sted smuk rød Granit — Kvarts, sort Glimmer og Feldspath, grønhvid og rød, fornemlig den sidste — , og noget nordenfor en styg graa brecciagtig Bergart, Smaa Blokke af en blaalig Kalk saaes paa flere Ste- der, saaledes omkring Kvitlen og strax søndenfor Drevsjø- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 49 hytten, hvor der ogsaa observeredes en Mængde Blaakvarts- blokke. Smaastumper af sort Skifer blev fundne paa Veien mellem disse Steder. Kvitvoïà's Fjeldparti (tildels sammen med Hagen). Foden af Bergkampen dannes af Blaakvarts; ovenfor Moen naar den op til 470' over lille Engersøen, nordover beholder den omtrent samme Høide indtil Kværnbækken, hvor den hurtig sænker sig, for strax nordenfor Bækken at forsvinde under Bedækningerne. Fleresteds kan man let erkjende Blaakvartsens klasti- ske Natur; enkelte Blokke lignede meget Høgbergets graa Sparagmit. Søndenfor Moen er observeret paa Sydpynten af Fjel- det bøiede Lag af graa og blaalig Kvartsit, overleiet af en bugtet grønlig Skifer med enkelte dolomitholdige Lag. Toppen af Bergkampen dannes af kalkholdige Kvarts- skifere, over Bergsætren F. VNV, paa Toppen F. 35° VNV. De Lag, der stak frem i den østre Skraaning op for Moen, var ofte bøiede, faldende snart vestover, snart østover, dog var Fald VNV almindeligst; Bergarten var undertiden ren Kvartsskifer, noget ovenfor Blaakvartsen kom en sort Ski- fer. — I Fig. VI b forestiller den punkterede Linie et Snit over Bergkampen, a' er den sorte Skifer — . I den nordre Skraaning noget Syd for Veien til Snerta stod en kalkholdig Kvartsskifer faldende OSO. Langs Veien tinder n^an her Brudstykker af en blaa- lig kalklignende Lerskifer gjennemsat med Kvartsaarer; i Nærheden ved en liden Bæk, der falder i Kvernbækken, saaes den i fast Fjeld med meget bøiede Shikter vexlende med tynde glindsende talkskiferagtige Lag. Nedover langs N Mag.f. Naturv. XX. 1. 4 go o. E. Schiøtz. Bækken observeredes desuden: graa glindsende Talkskifer med Kvartsitlag, gulhvid Dolomit, begge faldende efter Ud- seende VNV, og sort Skifer, indeholdende tættere kalklig- nende Drag. Skiferen blev nedentil graalig lerskiferagtig og let sønderfaldende; den livilede paa Blaakvarts, som stak frem noget, før Bækken naaede Bunden af Kvern- bæksroa;^ — se det lille Kart, den punkterede Linie an- tyder den Bæk, jeg fulgte — . Dette er en kjedelformig Fordybning, antagelig dannet af Kvernbækken, der har banet sig Vei mod Øst gjennem en Spalte i Blaakvartsen. Mod Vest og Nord begrændses Slukten af steile Vægge af Kalksandsten, hvis Lag helde svagt (12 — 20^) vestover. Forbindelsen mellem den og de før nævnte Bergarter er dækket. Den stikker frem i Skraaningen noget ovenfor Skiferen, saaledes som antydet paa det lille Kart.^ Langs selve Kvernbækken ser man intet til de andre Bergarter; Kalksandstenen kan man følge op over indtil 710^ over lille Engersjøen, og da den i Kvernbæksroa naar ned omtrent til 250' over Søen, er altsaa dens synlige Mægtighed 460'. Ovenfor Kalksandstenen stak Kvartsskifer frem heldende mod VNV. Kalksandstenen lignede fuldstændig Vigens, den var smukt laget; de nedre Lag var temmelig rige paa Kalk, de øvre blir mere kvartsholdige vg vekslede tildels med tynde Shikter af glindsende Lerskifer. Derved vanskeliggjordes Bestemmelsen af dens Mægtighed, og da tillige Terrænet høiere oppe blev temmelig bedækket, saa er det mulig, at den maalte Høide er noget for stor. ' Fig. VI b antyder et Sait over den lille Bæk, a sort Skifer, ß Dolo- mit og Kvartsit. ^ Den optrukne Linie antyder Retningen af Profilet, Fig. VI. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 5 i Nordenfor Kvernbækken var Dalskraaningen meget over- dækket, først høit oppe stak Kvartsit frem; over Trægrænd- sen saaes enkelte Steder Kvartsskifer med F. VNV. Ved Kvanbækken er Fjeld grunden blottet fra det øver- ste af Skraaningen og næsten lige ned til Dalbunden; man finder her en mægtig Lagfølge af Kvartsskifer i tynde om- trent svævende Lag; over Trægrændsen er Skikterne mer glimmer- eller talkholdige, og de viser undertiden Bølge- slagsmærker. Fjeldplateauet er fuldstændig dækket med et tykt Teppe af Lavarter. Først henimod Toppen af Kvitvola stikker Fjeldgrunden frem: sydligst graa Kalksandsten i stygge knollede Lag med svagt Fald nordover, nærmere Toppen Kvartsskifer, tildels med Kaolinpunkter; paa selve Toppen Kvartsskifer F. 32*^ NNV; langs den nordre Skraaning lige over Trægrændsen saaes Blokke af lignende Bergart. Paa Vestsiden af Fjeldmassen har man: i Graaberg- aasen Kvartsskifer i tynde Lag med svagt østligt Fald, i Lillefjeld talkholdig Kvartsskifer med svagt vestligt Fald. Den søndre Skraaning af Blaaberget var desuden bestrøet med Blokke af en lignende Bergart, der ogsaa saaes dukke op i et svagt Hvælv lige ved Veunaasætrene. Langs Foden af Fjeldet udbreder sig betydelige Myr- strækninger, der ved nogle lave Aasrygge er adskilt fra Fæmunselven. Fast Fjeld saaes her et Par Steder: paa den søndre Bred af Stenbækken lys brunlig Sparagmit — graa Kvarts og lys Feldspath — , i Nærheden af Elvsætren lysrødlig Sparagmit. Noget vestenlor Granbergsætren laa en Del smaa Blokke af Kalk og Dolomit. Ulvbjerget dannes af talkholdig Kvartsskifer, F. svagt N; enkelte Lag paa Toppen, hvori Feldspathen var tilstede 4* 52 O. E. Schiøtz. i større Mængde og grovere Korn, lignede en talkholdig Sparagmit af lys hvidlig Farve. Hyppig saaes langstrakte Nyrer, bestaaende af hvid Kvarts, rødlig Feldspath (?), lys grøn Talk og Jernglands. Lignende Nyrer observeredes ogsaa i den nordre Skraa- ning af Gløtvola i en violet Kvartsit med røde Punkter. Nordenfor i Stenaasen stak frem en næsten sølvhvid talkholdig Skifer, F. svagt SSV; den indeholdt Kvartsnyrer med Epidot. Veien herfra til Galten førte over bedækket Terræn; i Skraaningen op for sidste Sted saaes Kvartsskifer i svæ- vende Lag. Toppen af den nærliggende Galtknap dannedes af en graalig Kvartsit med F. 23° omtr. V; i en mindre Top lidt nordligere stod en graalig-blaalig Kvartsskifer; den indeholdt hyppig Nyrer af hvid Kvarts, tildels med rød Feldspath og Spor af Jernglands og Talk; videre nordover indtil Fæmunsenden var alt overdækket. Blokke af rød Sparagmit laa spredt omkring i stor Mængde, desuden saaes enkelte Kalksandstenblokke. Den røde Sparagmit var ikke kommen langveis fra; thi allerede i Gløtaasen fandt jeg den staaende i fast Fjeld; nær Toppen var den noget lys hvidlig. Foruden Brudstyk- ker af denne saaes paa det øverste en temmehg stor Blok af den breccieagtige Bergart, som optræder i Engerdalen nær Blaakvartsen; nogle smaa Stene af denne laa i Nær- heden. Paa den anden Side af Gløtelven: i Elvebjergene og nordover til Bottulskletten dannedes Fjeldgrunden ogsaa af en lys rødlig Sparagmit, bestaaende af Kvarts og rødlig Sparagmit, bestaaende af Kvarts og rødlig Feldspath; Kor- net varierede, dog saaes aldrig fuldstændig Konglomerat. Lagning var ikke synlig. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 53 Fra Galten om Sølen til Hendalen. Fra Galten foretog jeg en Udflugt til Børfjeld; Touren lagdes over Rauvola. Fast Fjeld saaes ikke, førend jeg naaede op i det egentlige Børfjeld. Dette dannedes af lysrød Sparagmit — Kvarts og Feldspath — . Etsteds var Bergarten smukt konglomeratisk udviklet med indtil næve- store Kvarsknoller, men almindelig var den smaakornig. I den vestlige Del havde Lagene et svagt Fald, paa den øst- lige Høideryg faldt de mer steilt; der observeredes : paa den søndre Top svævende Lag, i Konglomeratet F. svagt NNO, over det nordre Affald F. svagt nordover, ved Varden F. omt. 50^ N. Paa sidste Sted saaes Friktionsstriber strygende omtr. N-S. I den søudre Skraaning af Fj eldet laa nogle Blokke af Dolomit, samt af en mørk uren Serpentin. Mellem Galten og Staalsætren var alt overdækket, ligesaa sydover til Aursjøvola. Dette var aldeles bestrøet med Blokke af rød Sparagmit, der ogsaa stak frem paa Toppen. Bergarten var temmelig grovkornig, enkelte Ste- der ogsaa konglomeratisk med Knoller af rød og hvid Kvarts. FjeldoverÜaden var tildels vel afrundet og viste undertiden Kvartsknollerne afskaarne som med en Kniv; Friktionsstriberne strøg SSV — NNO Paa Toppen faldt Lagene svagt vestover; opfor nordre Aursjøen — Staalkjer- net paa Amtskartet — stod de med steilt Fald mod Nord. Fra Staalsætren besteg jeg Sølen, idet jeg fulgte en liden Bæk, der falder i Flatvæbbækken. Nede i Skraaningen overskredes to smale Belter af tyndlaget rød Lerskifer; det første, hvis Skikter faldt steilt 54 O. E. Schiøtz. SO, var omgivet med Lag af en finkornig rød Sparagmit — Feldspathen tildels kaoliniseret — . Bækken kom fra en liden bottenformig Dal høit oppe i Fjeldet; opover laa store Grusbanker. I Mundingen af Dalen stod Konglomerat med F. 60^ SO. Dalens Sider var tildels overdækket med ür, de en- kelte fremstikkende Lag viste: i den vestre — Str. omtr. N — S - under selve Toppen sydover heldende Laglinier; i den nordre — Str. omtr. SV — NO — svagt østover hel- dende. Bundvæggen dannedes af en lavere Eyg, der for- binder Hovedtoppen med den nordre Del af Fjeldmassen. ; . Fra denne Ryg fik jeg en storartet Udsigt. Fjeldet faldt pludselig brat af mod en dyb trang Dal — Sølbæk- kens Dalkløft — , der skjærer sig ind fra Nord lige ind til Midten af Fjeldmassen, omgivet af høie steile Vægge. Til venstre for mig hævede Hovedtoppen sig fremvisende en Styrtning paa mer end 2000', saa brat, at man fra Bunden af Dalen — som jeg senere overbeviste mig om — kan se Varden. De fremstikkende Laghoveder tegnede sig smukt paa den steile Væg, visende omtrent horizontale Laglinier. I den vestre Dalside heldede Laglinierne inderst sydover, nærmere Dalens Munding yiste sig Bøininger, og yderst syntes Lagene at falde temmelig steil mod Syd, — hvilket ogsaa senere bekræftede sig. Ved Varden observeredes F. 25° SO i en noget grov- kornig rød Sparagmit, bedækket paa Lag'fladen med et tyndt Skikt af rød Skifer. Den søndre Skraaning var fuldstændig overdækket med Ur. Blokkene bestod af rød Sparagmit, mer eller mindre finkornig, undertiden konglomeratisk — Kvarts og Feld- spath, hist og her med smaa Stykker af rød Skifer — ; desuden saaes Brudstykker af den røde Skifer, samt no gle Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 55 Stene af en grøn talkholdig Skifer og af en mørk Serpen- tin, disse ganske smaa. I Foden af 8kraaningen observeredes F. 50° SSO og længer ned vestenfor den ovennævnte Bæk steile Lag af lysrød sandstenagtig Sparagmit med enkelte Skikter af rød Skifer strygende 41° 0. Foden af Fjeldmassen blev fulgt nordover; noget nor- denfor det Sted, hvor jeg steg op, stod Sparagmit med F. 60° SO, op i Skraaningen syntes Faldet svagere, og ved det følgende Skar laa Lagene næsten horizontale. Høideryggen forandrede lidt efter lidt sin Retning; i den nordlige Del strøg den omtrent SO — NV, Laglinierne sænkede sig her svagt nordover. Østenfor ned paa Veien til Aakreaadalssætren dukkede Sparagmit op med F. 20° NO. Under den nordligste Top paa Nordsiden faldt Lagene svagt SO; nordover til Aakreaaen var ligeledes svage Fald først sydover, siden nordover. Ved Aaen stod en rødflam- met lysgul talkholdig Sparagmit, noget glindsende, i tynde Lag heldende svagt østover. I den søndre Skraaning af Axhougen observeredes F. 18° NNO i en rød Sparagmit, der sønderfaldt i stygge Heller. Under det nordvestre Affaldaf Sølen henimodMundin- gen af Sølbækkens Dalkløft heldede Lagene svagt sydover. En steil Væg — Str. omtr. 0 — V — noget østenfor Bæk- ken viste svagt østover heldende Laglinier. I Bunden af Dalen stod rød finkornig Sparagmit med F. svagt OSO ; de opstikkende Fjeldhamre havde en afrundet Overflade. Den østre Dalside viste svagt bøiede Laglinier. De løse Blokke bestod af rød Sparagmit, ofte sandstenagtig og da mørk rød-stribet og -flammet; desuden saaes Blokke af Konglo- merat og af en lysgraa Bergart, lignende Talkskifer. Vestover langs Foden af Fjeldet og ligesaa langs Veien 56 O. E. Schiøtz. til Misjødalssætren laa Brudstykker af rød Sparagmit, ofte den sandstenagtige Varietet. Alle nye Ras havde en lys rød Farve. Toppen i Vest for Skaret viste i sit nordre Affald horizontale Laglinier. Fra Misjødalsætren besteges Tisvola; Bergarten var rød Sparagmit, tildels sandstenagtig rødflammet, nær Top- pen blev den konglomeratisk; den indeholdt undertiden Stykker af rød Skifer. Faldet var meget konstant, baade i den vestre og østre Skraaning F, 40^ SO. Fra Toppen fik jeg en god Udsigt over Sølens nordre Affald; Lagene paa Toppen, i Vest for Skaret, syntes at helde sydover. I Skaret mellem Tisvola og Sølens Fjeldparti stod en lysrød rødflammet Sparagmit, nordligst i omtrent svævende Lag, sydligere med tydelig nordvestlig Fald. Paa Fladen søndenfor indtil Jotsætren — Lomnæssæt- ren paa Amtskartet — var alt overdækket. Laglinierne paa den sydvestre Pynt af Sølen antydede et sydostligt Fald. Fra Jotsætren gik Veien over Kisaraasen til Stenfjel- det, der dannedes af Sparagmit, lysrød, undertiden hvid kvartsitagtig med Felspathpunkter ; Faldet vas svagt, al- mindelig nordover. I Dalbunden nærFoden af den søndre Skraaning saaes en lys grønhvid Sparagmit — hvid Kvarts og lysrødlig Feld- spath — med F. 20° NV til V. Langs Fugaaen, der over- skredes strax søndenfor Søen, udbredte store Myrer sig, først op i den vestre Dalside stak Fj eldgrunden frem, en tyk bænket lys-grønhvid Sparagmit, med lysrød Feldspath, F. svagt NV. Paa Veien nedover til Hole i Rendalen var alt over- dækket. Unders, over Sp ara gmit-Kvarts-Fj eldet. 57 Opover langs Mistra og nordover til Unset. Fra Skougvoldssætren fulgte jeg Veien opover Aasen, indtil jeg fandt Graniten — pag. 8 —, derpaa gik jeg mod Nord ned til Mistra, som naaedes noget nedenfor Skars- bækkens Udløb. Graniten dannede her paa Sydsiden store Brækker; den bestod af Kvarts, rød og grønbvid Feldspath og et gTønt Mineral samt undertiden lidt sort Glimmer, den røde Feldspath var tilstede i større Krystaller. Enkelte Steder forekom grønne finkornige syenitiske Masser. Lidt ovenfor Skarsbækken blev Graniten overleiet af en Kvartsbergart — fedtglindsende Kvarts og lidt Feld- spath — uden tydelig Lagning; lignende Bergart fulgtes nu opover et Stykke, den var tidels tydelig klastisk. De steile Skrænter paa den modsatte Bred viste ingen An- tydning til Lagning. Oppåa Aasen henimod nordre Renaaskarven saaes Blokke af lys Sparagmit — Kvarts og Feldspath, samt undertiden lidt rødt Skifersmaat — ; nordenfor Fjeldet kom mægtige Morænerygge. Ved Elvebredden stod her en brun Skifer med F. 20^ omtr. V, den var grønflekket og noget glind- sende; Farven blev ovenfor mer lysgrønlig. Blandt de løse Blokke paa Aasen saaes nogle af en grønlig talkholdig Kvartsskifer. Ogsaa ovenfor Udløbet af nordre Kenaaen — hvilket sker langt ovenfor Fugaaen — observeredes brunlig Skifer her og der langs Mistra. Noget ind paa Aasen dukkede op en graagrøn talkholdig Kvartsskifer med F. 22^ NV. Langs med Nysæterbækken stödben blaalig glindsende Lerskifer, tildels med enkelte fedtglindsende Kvartskorn og grovere Kvartssandstenlag; F. 18° V. Faldet syntes at være temmelig konstant, tilsidst kom dog en skarp Bøining 58 O. E. Schiøtz. i en gråa Sandsten. Terrænet blev imidlertid snart over- dækket. Ogsaa langs Mistra stak den glindsende Lerskifer frem baade ovenfor og nedenfor Balstad- Mistersæter; ligeover- for Nysæterbækken F. 24*^ SV til V, ved Broen F. svagt NV, ovenfor F. nordover. Aarer af stænglig Kvarts obser- veredes flere Steder i Skiferen. Nær Sætren langs Mistra saaes hyppig Blokke af rød- lig Sparagmit, lig Sølens. Fra Grøna's Udløb gik Veien opover Aasen mod Vær- aasen's Sydpynt, der dannedes af Konglomerat medKvarts- knoller af indtil et Hoveds Størrelse; imellem kom Lag af rødlig Sparagmit af almindeligt Korn; lignende grovkornig Bergart stod paa Nordsiden af Fjeldet. Den østre Skraaning af Stenfjeld var overdækket — her laa en Dolomitblok — , ligesaa Terrænet nordover mod Stenfjeldtangen, hvis steile østre Affald viste omtrent hori- zontale Laglinier. I Foden af Skraaningen observeredes en tykbænket fedtglindsende rødlig Sparagmit med større Flag af rød Skifer faldende 10^ V; Feldspathen saaes som rødlige Punkter paa Overfladen. Noget nordligere blev Bergarten mere kornig og indeholdt smaa Stykker af rød Skifer. Ned paa Fladen dukkede op en liden Hammer med rødlig Sparagmit, der lignede Bergarten paa Nordsiden af Sølen; F. 14*^ VSV. Bergarten i de løse Blokke østenfor Stenfjeldtangen lignede ogsaa tildels Sølens; nordenfor Stor- myren saaes næsten kun saadanne Blokke, foruden nogle enkelte, hvis Bergart nærmede sig Aakreaadalens. Strax ovenfor Veslesætren ved Kverningbækken stod en gulagtig-rød noget skifrig Sparagmit fuldstændig lig den sidstnævnte, F. 13^ V. Paa Veien mellem Sætren og Hog- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 59 setfjeld bestod de løse Blokke almindelig af rød Sparag- mit, sydligst lig den ved Kverningbækken. Øverst i den nordvestre Skraaning af Hogsetfjeld stak fast Fjeld frem; rød Sparagmit, tildels lig den sidstnævnte; enkelte Lag dels kvartsitagtig fedtglindsende, dels mer grovkornige. Ned i Skraaningen saaes foruden Blokke af rød Sparagmit en Blok af Angitporfyr og en af Gabbro, samt nogle Smaastene af en mørk Skifer. Længere Nord opfor Rommenstad stak frem nærFjeld- randen en grønlig talkholflig Sparagmitskifer med F. 10^ 0. Ved Øbækken i Nærheden af den øvre Vei stod en blaalig Brudstykkebergart — Kvarts og Feldspath —, forresten saaes kun løse Blokke af en mørk Bergart, snart lig Blaa- kvarts, snart graa Sparagmit, og af en mørk haard Skifer langs med BækKen lige ned til dens Udløb i Elven; under Opstigningen til Veien igjen noget søndenfor fremdeles Blokke af en blaagraa Bergart, faa af den . røde Sparag- mit. — Paa Kverninghøiden skal brydes Heller af en glind- sende graa Lerskifer, der ogsaa skal findes ved Kver- ningen — . Ved Rommenstad og ligesaa sydover langs Veien ind- til henimod Broen laa spredt omkring en hel Del Kalk- blokke. Kalken var en blaalig krystallinsk Kalksandsten med Lerskiferlammeller, der især viste sig tydelig paa Forvitringsfladen; enkelte Stene var næsten kun styg graa- lig Skifer. Kalken blev ikke funden i fast Fjeld. Ved Broen over Unsetelven stod en haard rød Sparagmitskifer, tildels grønlig talkskiferagtig paa Lag- fladen, F. 25^ VNV. Den saaes sydover et Stykke langs Elven. 60 O. E. Schiøtz. Langs Grcendsen fra Flatehjerg til Valdalen, Fra Sorken fulgte jeg Sorkaaen østover indtil hvor den optager Kvenssjøbækken, hvor jeg gik i sydlig Retning op mod Valebjergets nordre Top. I Begyndeisen saaes, foruden nogle smaa Stene af blaalig Kalk, hyppig Blaakvartsblokke, de afløstes op i Skraaningen af Blokke af en grøn talkholdig Kvartsbergart med rød Feldspath; hvilken Bergart ogsaa dannede Toppen; Fald syntes svagt 0 SO. Her oppe laa et Par mindre Blokke af Gabbro. De løse Blokke beståa for en stor Del af rød Sparag- mit — Kvarts og rød Feldspath —, tildels konglomeratisk ; lignende Blokke laa ogsaa spredte^ omkring i stor Mængde længer mod Syd paa Vestsiden af Fjeldet, nemlig i Konan- derskaret og i Skaret, hvorigjennem Veien gaar. Paa sidste Sted stak atter Fj eldgrunden frem, den samme talkholdige Bergart som før; østligere i Skaret blev den tildels mer grovkornig, nærmende sig rød Sparagmit, maaske svagt Fald NNO; hyppig saaes Nyrer af Kvarts, rød Feldspath, Talk og Jernglands. Den samme Bergart stak frem op i den østre Skraaning af Fjeldet videre mod Syd. Blokke af rød Sparagmit — Kvarts og rød Feldspath — var her sær- deles hyppige. Paa den østre Side afBækken, der kommer fra Vaalkjern, saaes derimod næsten alene Blokke af en blaakvartsagtig Bergart, almindelig tydelig klastiske og til- dels lignende Høgbergets graa Sparagmit. Den stod i fast Fjeld noget nordenfor Vaalsjøen. Søndenfor denne saaes nogle smaa Stykker af sort Skifer foruden enkelte Bruds tykker af Kalk. Fra Veltbu vestover langs Vurrusjøen ligger spredt en Mængde Kalkblokke tildels af betydelig Størrelse. Kal- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 61 ken er gjennemsat med Lerskiferlameller og ligner noget Høgbergets; Fossiler er dog ikke fundne. Den saaes ikke i fast Fjeld, skjønt Blokkenes Størrelse og Udseende viste, at de ikke kunde være komne langveis fra; Undersøgel- serne vanskeliggjordes imidlertid særdeles derved, at Ter- rænet var skovdækket og tildels myrlændt. 1 1870 besøgte jeg Stedet sammen med Hagen; under Opstigningen mod Valebjerget fandt vi omtr. Vg Fjerdingsvei fra Gaarden en graa Skifer overleiet af en graa grov Sandsten med meget fedtglindsende Kvarts. I Nærheden af Kalkblokkene laa en Del Blokke af graa Sparagmit. Den søndre Top af Valebjerget dannes af en grønlig eller graalig almindelig talkboldig finkornig Bergart i tynde svagt nordover heldende Lag, naar Feldspathen er tilstede i større Mængde nærmer den sig rød Sparagmit. De før omtalte Nyrer forekommer ogsaa her. Lignende Bergart fandt Hagen og jeg ogsaa paa Flatebjerget, strax sønden- for Veltbu; Lagene heldede svagt SSV. I 1871 besteg jeg Valebjerget fra Drevsjøhytten; under Litlvolabjerget op- traadte en talkholdig Kvartsskifer med Punkter af Feld- spath -- under Nedtouren iagttoges den ogsaa paa selve Aasryggen — ; forresten var alt overdækket indtil nær un- der Toppen. I Skraaningen laa Blokke af en rød Sparag- mit — Kvarts og rød Feldspath — . Fra Veltbu fulgtes Veien nordover langs Grændse- linien; Terrænet var særdeles skovdækket og tildels myr- lændt. De løse Blokke bestod væsentlig af Brudstykker af grønlig talkholdig Kvartsskifer. Lignende Bergart saaes ogsaa paa Toppen af Staupaasen, Lagning utydelig, maa- ske svagt F. N. Ved Staupaaen forlod jeg Veien og gik tvers over Jyt- 62 O. E. Schiøtz. lingvola til Guttelisæter. Paa flere Steder var Fjeldgrunden blottet, omtr. horizontale Lag. I den søndre Skraaning af Fuluguttuvola saaes paa en vertikal Flade horizontale Friktionsstriber strygende paral- lel Dalen; Lagene faldt her svagt NNV; paa Toppen ob- serveredes F. 16 — 20*^ NV. Ogsaa i den nordre Skraaning opfor ytre Valdalen stak fast Fjeld frem. Bergarten var overalt en grønlig talkholdig Kvarts- skifer, ofte med de nu omtalte Nyrer. Senere observere- des den ogsaa paa den nordre Fortsættelse af Fuluguttu- vola — „Tvertforfjeld" — med omtr. svævende Lag. Paa Veien mellem ytre og øvre Valdalen saaes en Del smaa Blokke af Blaakvarts og af en lys hvid klastisk Berg- art, foruden Brudstykker af talkholdig Kvartsskifer, disse sidste f ors vandt lidt efter lidt. Fjeldpartiet mellem Sorhaaen og Elgaaen, I den lave Aasryg straks søndenfor Fjeldguttusjøen* saaes nederst paa Nordsiden en tæt styg blaagraa Kvarts- ' Rettelser i Amtskartet: Essusætren ligger vestenfor Sorksjøerne i SV for Lomkjern, Smaasjøsætren ligger nordenfor Fuluguttusjøen, og Smaa- sjøerne ligger vestenfor Guttu henunder Sorkvola; Guttu har faaet et for langt Løb, idet Fjeldguttusjøen er rykket for langt mod Nord og gjort for liden; den skarpe Fjeldryg — Herbensen — i Syd for Djup- sjø peger nemlig heniraod den østre Fjeldguttusæter, der ligger omtr. midt paa Søens Østside; Søen besfaar af to Afdelinger, hvoraf den sydligste er mindst, denne begrændses mod Syd af en lav Aasryg, le- bende i øst-vestlig Retning; strax søndenfor Aasen ligger Smaasjø- sætren. Der. er ingen Forbindelse mellem Fjeldguttusjøen og Djup- sjøen, der er gjort vel stor, medens Liltelgaasjøen, der ligger længer Nord, omtrent, hvor Elgaaen bøier mod Vest, er kommen rent bort. Fremdeles Hedemarkens Amtskarts nordlige Plade: Falkfanger- Høiden i Øst for Fæmun skal hedde Svukutelet. Fjeldet syd ved Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 63 bergart, paa Toppen — den vestre — blev den lysgraalig, lidt sandstenagtig; den østre Top dannedes af en dels grønlig tæt Bergart, dels mer lys, stribet ved et grønt Mi- neral (Talk?), der viste sig paa Overfladen i snoede Linier; hyppig saaes Nyrer af Kvarts og rød Feldspath, hvilke Mi- neralier ogsaa viste sig i Bergarten. Ved Nedgangen til Smaasjøsætren saaes en hvidlig finkornig Kvartsbergart. Vonsjø paa Rigsgrændsen heder Vonsjøgusten. Meilern Svukuen og Rævlingsøerne, netop nord for Navnet Åaen, halvveis til Svuku Bk, ligger Svukuris Sæter. Ved Elgehogna: Fjeldet vest for det henævnte Elgehogn hedder Mosestøten, Fjeldet øst for samme hedder Støten. Istedetfor Storstenkletten, vest for Mosestøten, skal være Skarv- hammeren og Brændhammeren. Syd for det benævnte Elgehogn staar paa Kartet Støten, skal hedde Storslageren. Mellem dette Fjeld og Sals Fjeld ligger Digerhogna, og syd derfor lige ved Lilt-Gutu- elven ligger Sueshogna, sydøst foran dette Fjeld, lige vest for Kartets Navn Lie, ligger Rundhøgda. Halvveis mellem Fjeldguttu Sæter og Kartets Valdals Sæter ligger Valddalen. Fjeldet øst ved Djupsjøen, altsaa syd for ovennævnte Storslageren, hedder Svarthammeren. Lige mod denne paa Djupsjøens Vestside lig- ger Djupsjøhammeren, hvis nordlige Fortsættelse kaldes Baadhusbjer- get. Det skarpe Fjeld, som Kartet angiver mellem Djupsjøen og Stor- sjøen hedder Herbensen. Fjeldet paa Østsiden af Flaatesjøen hedder Flaatesjø Vola; strax østenfor i Syd for Storsjøen kommer Storsjø- hammeren. Længer syd : Essu Sæter ligger mellem Kroket-Sjøen og Lom- Kjern midtveis, naar en Linie trækkes mellem de søndre Ender. Fjeldet mellem Kartets Varde Bjerg og Drevsjømoen hedder Lille Vola. Fjeldet paa Halvøen mellem Ister-Sjøen og Fæmunsenden hedder Gløtaasen. Fjeldet øst ved Aursjøen hedder Aursjø Vola. Længer syd ved Fæmunselv angiver nordlige Plade Høgberget. Dette Navn tilhører Fjeldet, som findes angivet paa mellemste Plade 64 O. E. Schiøtz. Fra denne gik Touren vestover mod Sorkvola; nær Sætren laa en Del brune Dolomitblokke og lidt vestligere et Par Smaastene af blaalig Kalk. Store Myrstrækninger udbredte sig lige hentil Foden af Fj eldet. Under Bestig- ningen af den nordlige Pynt observeredes en graalig-blaalig Blaakvarts med fedtglindsende Kvartskorn og derover en graa eller graablaa Skifer med Lag af graa Kvartssandsten i noget bølgende Lag heldende vestover. I selve Toppen stod dels granitagtige Masser — lys grønhvide — , dels syenitiske — mørk grønne og lys røde — ; søndenfor kom en mørk Gabbro, dannende en lav Ryg, der løb i nord- sydlig Retning parallel med og straks vestenfor det egent- lige Sorkvola. Paa dette fulgtes den førnævnte Blaakvarts et godt Stykke sydover, hvorpaa kom et graat Konglomerat med kun smaa Knoller, og graa sandstenagtige Lag, hvilke sidste overleiede mer grovkornige Lag af Kvarts og Feldspath, lignende tildels rød Sparagmit. I den østre Skraaning saaes her nedenfra opad: graalig-rødlig Sparagmit, temme- lig fedtglindsende rød sandstenagtig Skifer med F. NV, rød Sparagmit vekslende med mørk røde sandstenagtige Lag og derpaa atter rød Sparagmit, nær Toppen kom Konglo- merat og i Nærheden mer finkornige graa Lag. Paa selve Toppen observeredes videre mod Syd: rød sandstenagtig Bergart, F. NV — V, og graalig-brunlig Kvart- sit, F. 40° V, Str. 31° 0, overleiende en brungråa let søn- syd for Navnet Svartaas. Ved den lille Elvs Forening med Fæmuns- elven ligger paa østre Side Snerten. Fremdeles paa mellem^te Plade: Længer syd ved den lille Elvs Forening med Færaunselven strax NV for Lie Sæter ligger paa østre Side af sidstnævnte Nybergmoen Sør- voldsætren i lille Engerdulen ligger strax syd for den paa Kartet an- givne Bæk. unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 65 derfaldende, saiidsteiiagtig Bergart med smaa Kvartskorn; nær Varden kom atter kvartsitagtige Lag — paa Østsiden mer som graa Kvartsit, paa Vestsiden mer som Blaakvarts — , hvilken sidste ogsaa dannede Ryggen sydover, Fald steilt NV. I Skraaningen ned mod Lomkjern saaes en graalig Kvartsit og lidt vestligere, antagelig overliggende, en graa klastisk Bergart, tildels konglomeratisk med et smalt Belte af en brunlig sandstenagtig Skifer, F. 26° NV. Nedenfor i Foden af en steil Skrænt, paa hvis Top Blaakvarts var seet, stak en lignende graalig klastisk Bergart frem, over- leiende en graalig Kvartsit. Lagene vare smukt bøiede. Noget vestligere og tilsyneladende underliggende saaes brun- røde Sandstenlag med graa Render, tildels som finkornig rød Sparagmit og derunder en graalig Sparagniit, F. an- tagelig nordover. Strax vestenfor Essusætren stod Blaakvarts, antagelig F. svagt OSO; paa Veien mellem Sætren og Sorken laa en hel Del smaa Blokke »af en blaa med Skiferlameller gjennemsat Kalk. NO for Essusætren hæver sig de to smaa Sorkvolknal- ler, faldende steilt af mod Syd. De dannes af forskjellige eruptive Bergarter. I Foden af begge saaes Granit, for- uden en rødlig Bergart med et mørk grønt Mineral, der- over grønne syenitiske Bergarter; i den sydligste stak frem nogle mørke haarde Skiferlag. Øverst kom mørk Gabbro, der dannede Fortsættelsen af den ovennævnte Ryg paa Sork- vola. Vestenfor dette, adskilt ved en stor Myrstrækning, har man Stenvigstøten, ved hvis nordre Fod Kjølvolden ligger. I dens østre Skraaniug saaes nederst Granit — Kvarts, lysrødlig og grøn Feldspath og mørk grøn Glim- mer — , derover, foruden en lys blaalig Kvartsit af ringe N Mag. f. Naturv. XX. 1. ^ 66 O. E. Schiøtz. Mægtighed, en Bre ccieb ergart; ogsaa i den nordre Skraa- ning overskredes en granitagtig Bergart, førend Breccien naaedes. Nederst lignede den en mørk grøn Gabbro med Granitstykker og mørk grønne Gabbroknoller, liøiere op var Grmidmassen vanskelig at erkjende; Blokkene naaede en Størrelse af over % A.len i Diameter. Den øverste Top indtoges af en rødlig Sandsten, tildels noget konglomera- tisk udviklet. Den nordenfor liggende Flaatesjøvola fremviste en lig- nende Bygning; i den søndre Skraaning strax nordenfor Kjølvolden stod smuk Granit, derover kom Breccien. Grmid- massen var ogsaa her vanskelig at se, nederst maaske mørk grønlig gabbroagtig. Blokkene var almindelig tilrundede, de bestod dels af lys Granit og mørk grøn Gabbro, dels og det fornemmelig i høiere Niveau af temmelig tætte lys røde Bergarter, der snart lignede Granit, snart tæt Kvarts- sandsten. Nær Graniten naaede de — de mørkgrønne — en betydelig Størrelse, høiere op var de mindre. Ogsaa større afbrudte Lagpartier saaeg omviklede af Breccien, se Fig. IX; Bergarten i disse var en almindelig tæt, rødlig Kvartssandsten, enkelte Steder dog mer kornig som rød Sparagmit — Kvarts og rød P'eldspath — . Paa Toppen af Fj eldet optraadte en hvid-grønlig Gra- nit — Kvarts, lys hvidlig Feldspath og mørk Glimmer, for- uden et mørkt grønt Mineral — . I den nordvestre Skraa- ning mod Djup sjø hammeren stak Breccien atter frem paa flere Steder, desuden hist og her graalig og blaalig blaa- kvartsagtig Bergart; nederst kom Granit. Ogsaa i den vestre Skraaning blev blaakvartsagtig Berg- art truffen her sammen med en blaagraa Sparagmit, et godt Stykke nedenfor stak frem en temmelig finkornig Spa- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 67 ragmit, graalig X)g lysrødlig; den viste Friktionsstriber med Str. i 12P O. Granitens og Brecciens Overflade var vel afruhdet, men uden Striber. Touren gik vestover mod (iraasnæsvola, som besteges. Fjeldgrunden var blottet paa mange Steder; Bergarten be- stod af Kvarts og Feldspath, almindelig finkornig, tildels endog kvartsitagtig. Farven var forskjellig, men lys, rød- lig, lys brunlig og graalig. Lagning var vanskelig at be- stemme, maaske svævende. Lignende Bergart saaes ogsaa nordover indtil forbi Storbækkens Udspring. Øverst i Skraa- ningen søndenfor Bækken laa en Mængde Blokke af rød Sparagmit; Blokke af Breccien var spredt mod Vest op i Graasnæsvola og henimod Storbækken; ved denne stak Fjeldgrunden kun frem et Par Steder, rød Spajagmit; det sidste Punkt var ikke langt fra Fæmun. I Storbækvola saaes fast Fjeld først øverst i den søn- dre Skraaning, en graalig Kvartsbergart med Feldspath, lignende noget en talkholdig Kvartsbergart; F. antagelig svagt nordover. Østenfor Storbækvola hævede sig en lang Ryg, stry- gende omtr. N — S; i Dalindsænket mellem begge stak et- steds frem Granit, forresten var alt bedækket. Paa Toppen af ovennævnte Byg stod vestlig en Berg- art af Kvarts og Feldspath, dels kornig lys brunlig og -graalig, dels næsten tæt graablaa, og straks østenfor en mørk graa Glimmerskifer. Den førstnævnte Bergart, men rødlig af Farve, fulgtes et Stykke nedover mod Syd — ligesom den her saaes ned i den vestre Skraaning — , der- paa kom Glimmerskiferen; nedenfor mod Vest blev Berg- arten noget ubestemmelig, hyppig gjennemsat med Sletter, der saaes Spor til Gabbro. I det østre Affald var Glim- 5* 68 O. E. Schiøtz. merskiferen smukt udviklet, den afløstes efterhaanden af en mørk gråa Gneis; Lagning vanskelig at se, i Glimmer- skiferen maaske steilt vestlig Fald. Østligere op imod Djupsjøhammeren hævede sig nogle smaa Kupper; de dannedes tildels af en smuk mørk Gab- bro, etsteds nær Grændsen optraadte den tæt som en Afanit. Den havde brudt op gjennem en almin delig lys graalig gneisagtig Bergart, tildels tæt kvartsitagtig; lig- nende Bergart saaes længer Syd ovenfor Storbækkens Ud- spring og ned i Skaret mellem Djupsjøhammeren og Flaate- sjøvola. Gabbroen dannede ogsaa nogle smaa Kupper øverst paa Toppen af Baadhusbjerget. Grændsen saaes blottet et Par Steder, den var ganske skarp; nær denne blev Gab- broen tæt som en mørk Afanit; paa det ene Sted stødte den hen til en hornstenagtig Bergart, graagrøn med røde Flekker, — den var her gjennemsat med et System af pa- rallele Sprækker — ; den samme Grændse observeredes et Stykke ned i den vestre Skraaning, hvor Gabbroen ogsaa dukkede op. Forresten dannedes Baadhusbjerget ligesom Djupsjøhammeren af gneisagtig Bergart — maaske tildels Granit — . Denne var almindelig lysgraa, snart tæt og da ofte stribet, snart mer kornig og da tildels ret smuk lys- graa Gneis, bestaaende af Kvarts og lys Feldspath, stribet med mørk Glimmer. Feldspathen var almindelig lys, un- dertiden rødlig, hvorved Bergartens Farve blev lidt rødlig; den optraadte da tildels som Øiegneis, saaledes i den nor- dre Skraaning af Djupsjøhammeren. Lagning var vanskelig at se; paa Toppen af sidste Fjeld maaske F. steilt NV, i Øiegneisen F. 20— 30^^ NNO, i den søndre Skraaning af Baadhusbjerget maaske sva- gere Fald. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 69 I Mundingen af Dalen, paa Vestsiden af Baadhusbjer- get, op for Volsjøen stak mørk Gabbro op i et Par smaa Toppe; den var ogsaa her omgivet af gneisagtig Bergart, almindelig lys graalig, undertiden rødlig, tildels graa kvart- sitagtig; et Sted maaske steilt Fald VSV. (iabbroen viste Friktionsstriber Str. i hor 146^ 0. Under Nedgangen mod Volsjøen saaes lys graalig Gneis (Granit?) paa et Par. Steder. Toppen nordenfor Søen dan- nedes af den samme Bergart, her tildels rødlig; desuden saaes Gabbro baade i dens østre og nordvestre Skraaning Forresten var alt overdækket nedover til Gaardene Elg- aaen ved Fæmun; herfra gjordes videre en Udflugt til Vola. Fast Fjeld stak frem høit op i Skraaningen, en gneis- agtig Bergart, først noget rødlig, videre gi-aalig; den var tydelig folieret, paa flere Steder saaes Kvartslameller ord- net i Striber staa frem paa Overfladen. Ovenfor i selve Toppen, V. for Volsjøen, stod en lignende Bergart, meget folieret, her tildels øiegneisagtig med smaa Øine af rød Feldspath. Paa Fjeldfladen blev TeiTænet overdækket; et Stykke indpaa mod SV observeredes Sparagmit — Kvarts og Feldspath — . Den var almindelig finkornig sandsten- agtig, lys graalig og svag rødlig — naar rød Feldspath til- stede i større Mængde og grovere Korn — ; Str. 101^ 0, F. 20— 30^ N. Overfladen af Fjeldet var smukt afslebet og viste skjønne Striber, øverst oppe Str. i hor. 13P 0, noget nedenfor mod Vest Str. i hor. 141° 0. Under Nedtouren mod Elgaaen saaes fast Fjeld kun en Gang, en gneisagtig Bergart, noget lig den paa Fjeldet sidst observerede. Langs Elgaaens nedre Løb udbreder sig store Sand- moer, bevoksede medFuruskov. En temmeligjevnMo paa 70: 0. E. Schiøtz. Sydsiden af Elven falder meget steilt af mod Nord og lig- ner tildels en Terrasse, den tilsvarende paa Nordsiden skraa- ner mere jevnt ned. Stræhningen mellem Valdalen og Rønsjøniten. Langs den søndre Fod af Lifjeldet og Rundhøgden ud- breder sig en temmelig jevn Flade, der langsomt skraaner ned mod det flade Land Ungs med Vola; den jevne Skraa- ning afbrydes noget nordenfor Gaarden øvre Valdalen, der ligger omtrent V2 Mil ovenfor Kartets Valdalssæter, af en liden Skrænt, der stryger østover fra Grubliammeren, ta- bende sig lidt efter lidt. Mod Vest sænker Fladen sig ned mod Gutta's Leie. Den er meget bedækket og myrlændt og gjennemstrømmes af begge Valbækkene, vestre og østre; den første kommer fra Skaret mellem de nævnte Toppe og gaar sydover strax vestenfor Grubliammeren, medens den anden kommer ned nogçt østenfor samme. Ved denne sidste saaes en graalig Bergart af Kvarts og Feldspath, gjennemsat med Sletter, strax nordenfor Gaarden og noget ovenfor en sort Skifer med F. nord-over; denne indeholdt Svovlkisknoller og hyppig større eller min- dre Rum fyldt med et hvidt Cellevæv. Den forsvandt snart, endnu førend den ovennævnte Skrænt naaedes; i den stod Blaakvarts uden tydelig Lagning, men lidt ovenfor kom et omtrent vertikalt Leie af en graalig Bergart med Feldspath og fedtglindsende Kvailskorn og ligesaa et smalt Belte aJ[ en graa Skifer med Fald nordover; Blaakvai'tsen stak frem, her og der et Stykke videre mod Nord. Vestenfor Bækken i Skrænten saaes en graalig Kvarts- bergart staaende ved Siden af Blaakvartsen ; lidt vestligere dannede hin F od,en, medens denne laa over; nogen bestemt Lagning var imidlertid vanskelig at se. Her i Nærheden, Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 71 stak sort Skifer frem i en liden Hong ikke langt fra den graalige Kvartsbergart, maaske Fald svagt nordover. Vi- dere mod Vest var alt overdækket under Skrænten og Grubhammeren ; disse bestode af Blaakvarts. Ved vestre Valbækken observeredes Blaakvarts over- leiet af en graalig sandstenagtig Bergart med Feldspath og smaa fedtglindsende Kvartskorn — omtrent i Vest for Grubhammeren — . Længere op i NV for Hammeren kom sort Skifer, F. omtr. 40° NV; den stak frem paa flere Ste- der opover ved Bækken med F. mod NV — V; etsteds in- deholdt den Kvartsknoller. Fladen sydover mod Grubham- meren var tildels bedækket med sort Skifersmaat; her laa Gruben — Svovlkisen havde som almindelig vakt Forvent- ninger om Metalrigdomme — , det var et ganske simpelt Hul, desværre var det gjenfaldet, men efter Folks Udsagn skulde man snart være kommen ned paa Graaberg. . Henimod Kundhøgden blev Terrænet overdækket; en graa Skifer stak frem et Sted; noget ovenfor og østenfor kom Blaakvarts, der ogsaa anstod nær Skraaningen ved Valbækken sammen med en graalig Sparagmit. I den søn- dre Skraaning af Rundhøgden saaes graa Skifer i antagelig fast Fjeld med F. N, ovenfor kom en blaalig Kvartsberg- art tildels finkornig. Østover langs Foden af Lifjeldet stak graa Skifer frem paa flere Steder med Fald nordover, temmelig steilt. Mod Syd blev Terrænet snart aldeles overdækket; etsteds saaes graalig Lerskifer med steilt Fald mod Nord støttende sig til nogle blaakvartsagtige Lag; længer mod Ost, hvor Fla- den ogsaa overskredes, kom lidt nedenfor Skiferen Blaa- kvarts, der dukkede op her og der videre mod Syd. Lerskiferen steg op i den vestlige Del af Lifjeldets søndre Skraaning, F. NV; den var her enkelte Steder blaa- 72 O. E. Schiøtz. sort i mindre Partier o g lignede da no get den førnævnte sorte Skifer; Lag af graalig Kvartsbergart saaes i den. Ski- feren overleiedes af en temmelig finkornig fedtglindsende graalig og blaalig Bergart af Kvarts og Feldspath. I den sydvestre Skraaning af Fjeldet observeredes over Skiferen: mørk graalig eller blaalig Kvartsbergart, tildels hvidptettet af Feldspathen og derover Sparagmit af graa- grønlig Kvarts og lys brunlig Feldspath, hvilken i de øvre Lag blev konglomeratisk, dog kun med smaa Knoller, maa- ske nordligt Fald. Under Bestigningen af Fjeldet fra Syd- siden mødtes først en blaalig Bergart af fedtglindsende Kvarts og hvid Feldspath, derover kom en graa grønlig Sparagmit, som høiere op blev mer rødlig-gTønlig; Konglo- merat saaes ikke i fast Fjeld, men løse Blokke blev fundne her og der, selv paa Toppen. Lagning var vanskelig at se, maaske nordligt Fald. Bag Fjeldet stak frem en blaalig Bergart, lig oven- nævnte, ved en liden Bæk, der falder i Olbækken, tillige saaes graalige lerskiferagtige Lag; enkelte Stene viste Ren- der af begge Slag. Vestenfor saaes en mørk blaa Sparag- mit med hvid Feldspath; forresten var Terrænet aldeles dækket med et Tæppe af Lavarter. Den østenfor hggende Digerhogna bestod af en blaalig temmelig fedtglindsende Bergart af Kvarts og lys hvid Feld- spath, mer eller mindre smaakornig; lignende Bergart saaes ogsaa i den østre Skraaning af Sueshogna; mellem denne og Rundhøgden rinder en Bæk, der falder i Gutta; ved denne i Foden af sidste Fjeld stod en gulgråa let sønder- faldende Bergart af Kvarts og Feldspath og nedenfor en mørk blaalig Bergart med meget fedtglindsende Kvartskorn. Rundhøgden dannedes af en lignende Bergart, som paa Digerhogna, men styggere, graa-blaalig, øverst mer kornig, Unders, over Sparaginit-Kvarts-Fjeldet. 73 læiigere ned i den sydvestre Skraaning tættere; i Foden stod en tæt graalig Bergart med glindsende Kvartskorn. 1 SV for Rundhøgden paa den anden Side af Gutta ligger den lille Top Lilt-Lifjeld. Den bestod oventil af en graalig-blaalig kvartsitagtig Bergart. Paa Veien herfra og til Aarknallen — strax vestenfor Gaarden Valdalen — saaes en Blok af graahvid Dolomit i Guttas Leie; fast Fjeld stak kun frem i en liden Kløft i SV for Grubhammeren, Blaakvarts og en graalig mer kla- stisk Bergart. Paa Aarknallen saaes en kvartsitagtig graa- grønlig Bergart, i den østre Skraaning var den tildels mer kornig visende Kvarts og hvid Feldspath; paa Toppen laa en Blok af talkholdig Dolomit. I den sydvestre Skraaning af Salsfjeld saaes nederst Granit foruden et Par ubestemmelige Bergarter — dels tæt rødlig dels grønlig med stor lys Feldspath — ; Graniten bestod af rødlig og grønlig Feldspath, Kvarts og et grønt Mineral (Chlorit?), samt sort Glimmer. Den afløstes snart af en gulgråa Sparagmit — graa Kvarts og gulagtig Feld- spath — , der anstod opover indtil nær Toppen, hvor atter den grønlige Bergart stak frem, ogsaa den rødlige saaes igjen i Sænkningen mellem denne Top og Hovedtoppen, i hvis Skraaning Graniten dukkede op; Varden stod paa en rødlig grov sandstenagtig Sparagmit. Langfj eldet syntes at vise horizontale Laglinier. Under Nedgangen, der foregik mod Vest, blev Graniten truffen igjen paa flere Steder, men desuden saaes andre Bergarter, tætte, rød-violette lysrøde og grønlige. Graniten dukkede ogsaa op paa den anden Side af Olbækken øverst i en liden Top, hørende til Digerhogna, den var her styg grønlig. Nedenfor i Skraaningen stod en lys-hvidlig klastisk Bergart af Kvarts og Feldspath og der- 74 O. E. Schiøtz. under en grønlig hornstenagtig Bergart med Feldspathkorn. I Skraaningen laa en liden Blok af blaalig Dolomit. (?) Vestsiden af Salsfjeld var fuldstændig overdækket; un- der Nedgangen til Sylen saaes enkelte Blokke af Konglo- merat og af en gråa talkholdig Sandsten — Kvarts og Feldspath — . Noget senere blev Fjeldet besteget her fra Nordsiden: I Foden saaes Granit, der steg op indtil over Trægrændsen; den var rødJig, snart lys, snart mørk. Lidt over den kom en liden Skrænt af en graa kalkholdig Sand- sten med steilt Fald nordover; den dannede paa en Maade et tykt Overtræk over en graa Kvartssandsten med Feld- spath. Høiere op kom atter nogle Lag med Kalksandsten, her med svagt Fald nordover. Forresten dannedes Toppen af en brunlig Spara gmit — fedtglindsende Kvarts og Feld- spath— ; noget over Kalksandstenen indeholdt den et tyndt Belte af rød Skifer. Denne stak ogsaa trem bag Toppen, i Dalindsænkningen mellem den og den søndenfor liggende Top, F, nordover. Noget sydligere kom et lignende Belte. Ned i Skraaningen af den næste Top saaes Bergarter af Kvarts og Feldspath, dels tætte graalige og brunhge, dels mer körnige rødlige. Lignende Bergarter ansloges hist og her under Nedstigningen til Sylen i den nordostre Skraa- ning af Fjeldmassen. Gruvelsjøen begrændses mod Ost af Langfjeldet; dette blev besteget fra Sylen af, men Uveir hindrede mig i at naa selve Toppen. Fast Fjeld traadte frem først oppåa Fjeldtiaden. Bergarten var en Sandsten af Kvarts og Feld- spath, mer eller mindre mørk graalig, undertiden lys brun- lig; den var i Begyndeisen tildels noget kalkholdig. Nær Grændselinien var F. 20^ SO; enkelte større Knoller saaes her paa Skiktfladen. Den vestre Skraaning var bedækket med Brudstykker Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 75, af den graalige Sandsten; ned 1 Dalen henimod Sylen laa Stykker af rød Skifer. Meilern Sylen og Grøtliogna var alt overdækket, og Uren strakte sig høit op i dettes sydlige Skraaning; i den steile Styrtning observeredes nær Randen F. 20^ ONO. Bergarten var lys graalig-rødlig og temmelig finkornig — Kvarts og rødlig Feldspath — ; lignende Bergart stak og- saa frem i den nordvestre Skraaning. Selve Toppen og ligesaa Dalen opover mellem Grøtliogna og Rønsjøruten var bestrøet med skarpkantede Blokke. Den nordvestlige Top af Grøtliogna laa ogsaa næsten fuldstændig i Ruiner, saa Observation F. 30^ NNV er usikker, desuden syntes Lagene lidt vestenfor at v^re svævende ; Bergarten var her dels finkornig graalig, dels mer körnig rødlig. Derpaa fulgtes Ryggen af Rønsjøruten sydover; Lagning var vanskelig at bestemme; dog maaske almindelig Fald nordover. Bergarten var den samme som paa Grøthogna, hist og her med enkelte store Kvartsknoller; i den steile søndre Skrænt, hvor Fj eldgrunden var blottet næsten helt ned til Dalbunden, var den tildels mere kornig end paa Ryggen. Røgruvola overskredes strax nedenfor Rønsjøen, dens Dal er opfyldt med en Mængde Moræner. I den nordre Skraaning af Volen, der ligger ret op for Sylen mod NV, stod nederst en grønlig tæt Bergart, forresten saaes baade her og i det søndre Affald kun en lys brun-rødlig Granit — Kvarts, Feldspath og lidt Glim- mer — . Tout fra EUjaaen til Svuhi samt Elgaahognas Fjeldj^arti. I Fæmuns Strandkant stod nedenfor Gaarden et lavt Skjær af en lysgrønlig sandstenagtig Bergart — Kvarts og 76 O. E. Schiøtz. Feldspath — ; Overflarlen var vel afsleben og viste Striber med Str. i hor. UP O. Veien til Hamm ers ætren, der ligger nordenfor Liltel- gaasjøen, fulgtes østover. Fast Fjeld stak ikke frem før høit oppe i Lien nær Trægrændsen, en fin sandstenagtig rød- lig Bergart af Kvarts og Feldspath. Ovenfor blev Kornet noget grovere, men var dog altid smaat; F. omtr. 20^ N. Den fulgtes østover i Syd for Brændhammeren, nær Fjeld- skraaningen mod Elgaadalen stak frem en meget skifrig Bergart af Kvarts og Feldspath, Skifrighed, F. steilt NO ; men nærmere Randen kom atter den almindelige rødlige Sparagmit. Lignende Bergart, almindelig finkornig, dannede Brænd- hammeren, Skarvhammeren — paa Kartet slaaet sammen til Storstenkletten — og Mosestøten, der ligger østenfor lige under Elgaahogna: Farven, altid lys, var svag rødlig og graa rødlig, paa sidste Top Bergarten undertiden kvart- sitagtig svag blaalig. I den sydvestre Del af denne saaes et smalt Belte af en styg mørk grønlig Lerskifer, gjennem- sat af Sletter, F. steilt ONO. Nordover forfulgtes den et Stykke i Strøgretningen før den forsvandt under Bedæknin- gerne; mod Syd derimod saaes den ikke paa en lidt lavere Bergknaus, skjøndt Fjeldgrunden stak frem — her kun Spa- ragmit — . Grændsen var blottet, men Sparagmiten viste ligesaalidt her som noget andet Sted nogen tydelig Lagning. Paa Nordsiden af Støten høit oppe i Liltbækken, der falder i Sagbækken, stod en styg grønlig stribet Bergart med Kvarts og Feldspath, maaske F. steilt SSO. Nedover mod Sagbækken var Terrænet bedækket; strax søndenfor denne laa nogle temmelig store Blokke af et mørkt rødt Konglomerat, store Knoller af mørk teglsten- rød Kvartsbergart i en mørkere Grundmasse. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 77 I Sandkjønvolas Top stod en lys hvi dug, tildels svag rødlig sandstenagtig Bergart af Kvarts og Feldspath; Over- fladen viste Striber strygende i hor. 136° 0. Lignende Bergart saaes paa den vestenfor liggende Graavola, den var dog tildels mer kornig og rødlig; en løs Blok var fuld- stændig kouglomeratisk. Den observeredes ligeledes en Gang paa Veien herfra til Svukuriset — sydligt under Svuku — . Svuku blev bestegen baade fra den søndre og østre Side; den bestod nedenfra opad af en lignende lys sand- stenagtig Bergart, almindelig hvidlig, svag rødlig. Lagstil- lingen var svævende. Fjeldets søndre Skraaning til nær Toppen var bedækket med lave Morænevolde. Mod Ost paa lille Svuku og Svukuskaftet var Terrænet bedækket; i dettes søndre Skraaning stak Fj eldgrunden frem, den samme Bergart, rødlig og lysgraa; denne anstod ogsaa i den nordre og vestre Side af den søndenfor liggende Revlingsklet, her tildels mer grovkornig som almindelig rød Sparagmit. Den steile nordvestre Skraaning af Svuku laa næsten ganske i Ruiner, Fjeldgrunden stak dog frem paa mange Steder og viste omtrent svævende Lag. Blokke af Svu- kuens Bergart var spredt mod Vest over Svukutelet — urigtigt paa Kartet Falkfangerhøiden — ; fast Fjeld saaes enkelte Steder, især henimod Kuvola, fremdeles svage Fald. I Nærheden af sidste Top laa en hel Del fremmede Blokke af en mørk grøn talkholdig Bergart med Kvarts og stor rød Feldspath, tildels stribet. I den vestre Skraaning af Kuvola op for Sætren saaes atter svævende Lag, Bergarten — Kvarts og Feldspath — var dels kornig smuk lys rødlig, dels næsten kvartsitagtig graahvid. Y8 O. E. Schiøtz. Af fremmede Blokke observeredes her nogle af Granit og af Gabbro, desuden et Par af Blaakvarts. Tilbageveien til Svukuriset gik over bedækket Terræn. Touren gik derpaa mod Ost op langs Revlingsaaen; dens Dalføre er saa at sige fuldpakket med Moræner, til- dels med grovt Materiale. Aaen overskredes mellem begge Søer; derpaa sydover forbi Sandkjøn og op gjennem Da- len, hvorfra Sagbækken kommer, mod Elgaahognas Top; Morænevolde, tildels brede og lange, var ogsaa her hyp- pige. Fast Fjeld saaes ikke før høit oppe i Dalen, en rød- lig Sparagmit v^d Siden af en graalig kvartsitagtig Bergart. Fjeldfladen henimod Toppen var bestrøet med Brud- stykker; Fjeldgrimden stak dog frem enkelte Steder, Berg- arten - Kvarts og Feldspath — var snart finkornig graa- lig og brunlig, snart mer grovkornig og da ofte rødlig. Nedover mod Syd til Hammersætren saaes fast Fjeld kun under Mosestøten i Bjørbækken og lige overSætren; Berg- arten var her tildels mer sandstenagtig graalig. Fra Sætren besteges Dagen efter Bjørbækvola og der- paa Storslageren — Støten paa Amtskartet, der forresten gjengiver Terrænforholdene urigtigt, især i Nærheden af Djupsjøen — , den strækker sig som en lang Ryg sydover fra Elgaahogna ; Ryggen fulgtes sydover. Bergarten, smaa- kornig til kvartsitagtig, bestod som før af Kvarts og rød Feldspath, paa Storslageren tildels hvid; Farven vekslede fra graalig, brunlig til smuk rødlig. Omtrent midtveis bliver Storslageren overskaaret af et dybt Skar, hvorfra Gruvla kommer. I dets søndre Skraa- ning saaes en seig mørk graagrønlig Bergart, visende Kvarts og Feldspath, med gulgrønne Sletter af Serpentin; høiere op blev den graalig og lod sig erkjende som Granit. Den fulgtes sydover i den østre Skraaning, hvor den steg op- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 79 over i enBuelige til Fjeldfladen mellem de to smaa Toppe, der hævede sig nordligst og sydligst paa selve Ryggen. Den var somoftest styg, hyppig stribet, dels med et mørkt grønt Mineral, dels af sort Glimmer, desuden saaes rødlig og grønlig Feldspath og Kvarts. Fj eldet dannedes for- resten af den samme klastiske Bergart som før nævnt; denne stak ogsaa frem overalt i den steile sydlige Styrt- ning. Lagning var umulig at se. Storslagerens sydligere Fortsættelse hviler paa en bre- dere Basis, der mod Vest og Syd falder steilt af; mod Ost fortsætter sig som en lav bred Ryg hen til Sueshogna. Nordenfor denne udbreder sig store flade Vidder paa begge Sider af Gruvla. Dette Terræn overskredes paa Tilbage- veien fra Sylen. Fast Fjeld saaes ikke før henimod Elgaa- hognstøten — den nordøstlige Top af Elgaahogna - , hvor rødlig Granit, lig Sylens, dukkede op. Den var tildels stri- bet, etsteds saa udpræget, at den temmelig tætte lysrødlige Bergart syntes laget med nordligt Fald; lige i Nærheden stod en smuk krystallinsk udviklet Granit, grønlig Feld- spath dannende ligesom en Grundmasse for rød Feldspath, sort Glimmer og Kvarts. Graniten fulgtes mod NV hen til Støten, og den steg ogsaa høit op i dennes østre Skraa- ning; den var snart krystallinsk udviklet grønlig og rødlig, visende sort Glimmer, Kvarts og rødlig Feldspath, samt megen grønlig Feldspath, snart tæt, styg mørk grønlig og lys rødlig, tildels stribet; Folieringen var undertiden sær- deles udpræget, saaledes øverst oppe. Oppåa Graniten hævede sig den egentlige Top endnu et Par hundrede Fod høiere op; Bergarten, smaakornig, bestod af Kvarts og Feldspath, allernederst brunlig, men forresten graa-rødlig. Lagene syntes at falde vestover. Selve Toppen laa bestrøet med Brudstykker af den graa- 80 O. E. Schiøtz. rødlige Bergart, der ogsaa under Nedstigningen observere- des et Stykke ned i den søndre Skraaning. Veien gik derpaa mod Syd over det flade Land langs Gruvla til den ovenomtalte lave Ryg. Denne falder temmelig steilt af mod Syd, dannende en Fortsættelse af den bratte Skraaning under Storslageren; ved Foden af denne Skraaning ligger Liltelgaasjøkjønnet, Fra Kjernet stiger en liden Dal raskt opover mod SO; noget over Trægrændsen naaes Vandskillet. Terrænet vi- der sig nu ud til en lidt større temmelig jevn Flade, der sænker sig langsomt østover ned mod Gutta og gaar der over i de flade Strækninger under Rundhøgden og Lifj el- det. Mod Nord begrændses Fladen af den mer omtalte Ryg og Sneshogna, mod Syd hæver Grunden sig kun svagt, før den falder af mod Fjeldguttusjøen. I Skaret, vestlig under Sueshogna, hvorfra Gutta kom- mer ned, observeredes en smuk Granit, øverst i den vestre Skraaning laa en mørk grønlig finkornig Bergart (Syenit?). Graniten dannede Foden af Fjeldskraaningen vestover indtil Vandskillet. Den bestod af Kvarts, sort Glimmer og rødlig Feldspath, ofte i store Tvillingkrystaller, samt me- gen grønlig Feldspath. Over den saaes et Par Steder Spa- ragmit — Kvarts og Feldspath — , vestlig graa-rødlig, øst- ligere mere brunlig. Paa Fjeldfladen under Storslageren observeredes en klastisk Bergart af Kvarts og hvid eller rødlig Feldspath, almindelig finkornig lys graalig og svag rødlig, tildels kvart- sitagtig. Lige nær Randen af Skraaningen mod Elgaadalen stod et sm.alt Belte af en styg mørk grønlig Skifer, omtr. steilt Fald NO; Strøget pegte henimod Mosestøten, og den svarer maaske til den der observerede Skifer. Lige over den var Bergarten graalig-brunlig, uuder saaes en lignende Unders, over Sparaginit-Kvarts-Fj eldet. 81 et Stykke nedover Skraaningen; derpaa kom en stribet Bergart af lys Feldspath, lidt Kvarts og et mørk grønt Mineral, enkelte Lag(?) bestod næsten alene af sidste Mi- neral og lignede da Talkskifer. Nedenfor kora en temme- lig finkornig svag rødlig Bergart af Kvarts og rød Feld- spath. Henimod Bækken fra Liltelgaasjøkjønnet blev alt overdækket. Lignende Bergart saaes øverst i Skraaningen, der be- grændser den nævnte lille Dal; den var her tildels kvart- sitagtig graalig og svag brunlig. Under kom med F. NNO en styg let sønderfaldende Bergart, dels kvai'tsitagtig graa- lig, dels lidt skiferagtig grønlig; noget østligere, omtrent i samme Niveau, saaes ogsaa en ordentlig Lerskifer. Ne- denfor observeredes dels kvartsitagtig lys graalig eller blaalig Bergart — denne sidste tildels hvidspettet — dels mei!' kornig af graa fedtglindsende Kvarts og lys brun Feld- spath eller hvid Feldspath og svag blaa Kvarts; den havde almindelig et smudsigt Udseende. Lagene syntes, seet ne- denfra, at falde noget Vest for Nord. Øverst i selve Dalbunden stod en rødlig Skifer af ringe Mægtighed med steilt F. VNV. — Fig. VIII a forestiller et Snit over den og de omgivende Bergarter — . Skiferen lænede sig til en smudsig graalig og brunlig Sparagmit — Kvarts og hvid Feldspath — , over den kom en haard grøn- lig Skifer, nogle gi^aalige Sandstenlag, en mørk graa Spa- ragmit og derpaa en svag brunlig, noget lig den under Skiferen liggende, med F. steilt OSO. Længer ned i Dalen optraadte saavel Skiferen som Sandstenlagene med større Mægtighed; de nærmede sig mere og mere den venstre Dalside; mellem denne og Ski- feren, der tildels var gulgråa, ansloges her og der en mørk Sparagmit, tildels hvidspettet, graalig-blaalig Kvarts og hvid N.Mag. f. Naturv. XX. 1. 6 83 O. E. Schiøtz. eller brunlig Feldspath. Skiferens Fald vekslede Retning og blev ogsaa svagere. — Fig. VIII b — . Noget nedenfor blev Profilet opgaaet tvert over Dalen — Fig. VIII c — ; høit op i den nordre Skraaning stod den noget ovenfor omtalte Lerskifer. Bergarten, der stak frem enkelte Steder nedenfor, viste ingen tydelig Lagning; i selve Dalbunden stødte Lerskifer med steilt Fald til en Sparag- mit af blaalig Kvarts og hvid Feldspath. Skiferen foran- drede snart Fald, Lagene var tildels smaat krusede og bøi- ede, Farven gulgråa og rødlig; øverst i den lille Skrænt midt paa Profilet var F. svagt NV — den dannede Fort- sættelsen af Ryggen i VIII b — , under kom her sandsten- agtige Lag og derpaa en mørk graablaa Sparagmit med hvid Feldspath; længer Syd blev Bergarten tildels mer graalig, den hvide Feldspath gav den et spettet Udseende, den var temmelig grovkornig og let sønderfaldende. En- delig kom atter gulgråa Lerskifer med steilt Fald nordover lænende sig til den venstre Dalskraaning. Denne, der ikke paa langt nær var saa høi og steil som den nordre, bestod af en smudsig brunlig undertiden graalig Bergart af graa fedtglindsende Kvarts og brunlig Feldspath. Mod Syd var Fjeldmassen steilt afskaaren, den hvilede her paa Horn- blendegranit. Søndenfor udbredte Svarthammeren sig; denne faldt brat af, mod Vest mod Djupsjøen, mod Syd mod Dal- sænkningen mellem denne og Fjeldguttusjøen. Ved Bækkens Udløb af Kjernet saaes en liden Fjeld- knaus af en blaakvartsagtig Bergart, tildels hvidspettet; søndenfor laa et Par blaa Kalksandstenblokke. I Skraa- ningen paa den nordre Side af Bækken ansloges en tildels spettet tæt blaagraa og brunlig Kvartsbergart. Noget ne- denfor kom en mørk graa Lerskifer faldende steilt (50^) mod NNO ind under en graabrun hornstenagtig Bergart; i Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 83 det Liggende blev Skiferen mørkere, og ikke langt bort stak frem en mørk blaasort Bergart med Korn af Kvarts og hvid Feldspath, disse sidste temmelig store; lidt læn- ger mod SV kom Hornblendegranit, etsteds saaes nogle Lag af den graa Skifer overleiet af den blaasorte Bergart at læne sig til Graniten, F. næsten lodret. Langs med Bækken blev Terrænet snart fuldstændig overdækket; noget nedenfor Skiferen stak den blaasorte Bergart frem med steilt F. NNO, i detHængende var Spor af Lerskifer; i Nærheden kom paa den høire Side en liden Væg af en graalig Kvartsit med Feldspathpunkter; neden- for saaes atter Skiferen F. NNO og over paa den venstre Side en mørk gi-aablaa Bergart med Kvarts- og Feldspath- korn, foruden en graalig stribet Bergart. Længere ned stod strax vestenfor Bækken Hornblende- granit; den bestod af hvid-grønlig Feldspath, grøn Horn- blende, Kvarts og lidt brun Glimmer. Graniten dannede hele den vestlige Del af Svartham- meren lige hen til Liltelgaasjøkjønnet og strakte sig øst- over, aftagende i Bredde helt op til Dalens Øverste, hvor den lidt østenfor Vandskillet stod i en liden Top paa Syd- siden af Indsænket; i Nærheden dukkede den antagelig op ind paa selve Fladen, da der ansloges en Bergart, bestaa- endeafmørk grøn Hornblende, grønlig og svag rødlig Feld- spath og meget lidt mørk Glimmer. Graniten i den mod- satte, nordre, Fjeldside — Pag. 80 — viste her, foruden den gi-ønlige Feldspath, et andet grønt Mineral (Horn- blende?). Hornblendegranitens Overflade var vel afrundet; den viste hyppig Friktionsstriber, Str. i 126^ 0. Østenfor Graniten, henimod Lilt-Lifjeld, observeredes oventil ved et Par smaa Bække, der falder i Fjeldguttu- 6* 84- ' O. E. Schiøtz. sjøen, en dels tæt blaalig, dels mer kornig mørkgraa Berg- art af Kvarts og Feldspath. I den østre Bæk laa en blaa- lig Kalksandstensblok med temmelig grovt Indhold. I den østlige Del af Svarthammeren saaes i en liden Top en graa-brunlig Sparagmit sammen med en næsten tæt graablaa Kvartsbergart, denne sidste dukkede ogsaa op nærmere Graniten. Mod Syd, langs med en liden Bæk, der kom ned i Nærheden af vestre Fjeldguttusætren, var Bergarten dels kvartsitagtig, dels kornig, ja selv konglo- meratisk, fedtglindsende Kvarts og lys Feldspath; Farven graalig eller blaalig. Terrænet blev imidlertid snart over- dækket, og senere saaes fast Fjeld kun paa to Steder: en graalig-violet haard Skifer og nedenfor noget førend Bæk- ken naar Dalbunden, sort Skifer i omtrent horizontale Lag; mellem begge Steder laa en temmelig stor Blok af blaalig Kalk og en af Dolomit (?). I den søndre Skrænt af Svarthammeren saaes dels tætte graa-blaalige Bergarter, dels mer grovkornige brun- lige af fedtglindsende Kvarts og lys Feldspath, paa Toppen en lys grovkornig Bergart med hvid Feldspath. Søndenfor ligger Herbensen, en lang skarp Ryg, der hæver sig høit op over det omgivende flade Land. Berg- arten var tydelig klastisk, fedtglindsende Kvarts og lys Feldspath, men temmelig tæt til finkornig; i den søndre Skraaning nederst graalig og blaalig — kvartsagtig — , oven- til mer hvidlig, paa selve Ryggen brunlig, men nærmere Varden atter hvidlig. Under Nedstigningen af Svarthammeren mod Djupsjø- volden saaes noget vestenfor den steile Skrænt af Granit en meget haard graalig Kvartsbergart med lidt Feldspath og derpaa en mørk næsten sort finkornig Bergart, der paa Forvittringsfladen viste stor lys Feldspath. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. ÖS Meilern Djupsjøvolden og Liltelgaasjøen saaes en liden Sten af graalig Kalk. Langs Fæmun fra Elgaaen til Norvigen og Udflugt til Mugruen. Fra Elgaaen toges Baadskyds til Norvigen, underveis gjordes nogle Observationer. I den vestre Skraaning af Røvola saaes en talkholdig hvid-grønlig skifrig Bergart af hvid Kvarts og Feldspath, denne tildels rødlig og da især i større Knoller; Kvartsen laa hyppig i store Lameller parallel Skifrigheden. Enkelte Steder var Bergarten finkornig og lignede hvidt Sukker. Faldet var svagt, nær Toppen F. 15° nordover. Strax Nord for Røa stod samme Bergart, F. 19° NNO. Nordligere ved Svartbækken saaes tykke Bænke af en talkholdig graagrønlig Kvartsskifer, F. svagt NNO. Kvart- sen var hyppig udskildt i Plader og Øine. Fra Norvigen fulgtes Veien østover mod Mugsjølisætren. Sydlig under Mugruen saaes en mørk stribet graa talkhol- dig Kvartsskifer; østligere i Fjeldets sydøstlige Affald stod en gi*aa Bergart af Kvarts, Feldspath og et grønt Mineral (Hornblende?) og strax ovenfor en grøn finkornig; neden- for i Syd for Storkjønnet kom en lysgraalig talkholdig Kvartsbergart. Terrænet nordenfor Mugsjølisætren var fuldstændig over- dækket. Først i Nærheden af Mugruens Nordpynt stak Fjeld- grunden frem, en stribet mørk graa glimmer- eller talkhol- dig Bergart. I Mugruen stod en mørk grønlig krystallinsk Bergart (Grønsten?), bestaaende af to grønne Mineraler, et mørkere og et lysere. Den dannede hele Fj eldryggen syd- over. I den sydvestre Skraaning stak frem en temmelig grovkornig Granit: Kvarts, svag rødlig og grønlig Feid- g6 O. E. Schiøtz. spath, sort Glimmer og et grønt Mineral. Fjeldet viste vel afrundede Former. Paa Veien fra Norvigen til Røraas gjordes et Par Ob- servationer paa Toppen af Fæmunaasen; Bergarten bestod af graa Kvarts, hvid Feldspath og graa Talk, etsteds var den tildels konglomeratisk ud viklet med Knoller af Kvarts. Fjeldgrunden viste Striber strygende i 123^ 0. Om det indbyrdes Forhold af de observerede Bergarter. Fjeldgrunden i den Del af Østerdalen, som jeg har undersøgt, bestaar, liges om i det øvrige centrale Norge, væsentlig af lagede Bergarter. Førend jeg imidlertid gaar over til Behandlingen af disse, vil jeg omtale Eruptiveme og deres Udbredelse. Disse danner tre adskildte Feldt, hvoraf det ene har en betydelig Udstrækning; for de to sydlige Feldts Vedkommende er jeg alene kommen i Be- rørelse med deres nordlige Grændse. Graniten, der staar paa Sydsiden af Mistra ved dennes nedre Løb, maa vel betragtes som en nordlig Fortsættelse af det bekjendte Granitfeldt, der danner Storsjøens østre Bred til Androg; den bestaar af Kvarts, rød og grønhvid Feldspath og et grønt Mineral, samt undertiden lidt sort Glimmer. En granitagtig Bergart er desuden seet i Aasen nordenfor Androg. Længer mod Øst har man de betydelige Granitfeldt i Tryssildalen og Engerdalen. I den vestre Dalside naar Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 87 Graniten paa Plateauet i Syd for Tryssilfjeld omtrent op til Trægrændsen; nordover danner den Foden af Skraanin- gen aftagende i Høide indtil henimod Eltaaen. Den stræk- ker sig imidlertid videre mod Nord i den østre Dalside; denne bestaar antagelig indtil ovenfor store Engersjøen alene af Granit, naar undtages det lille øformige Parti af Kvartssandsten ved Røa; dette bør dog mere betragtes som liggende foran Fjeldskraaniugen end som udgjørende en integrerende Del af samme. Efter Hørbye — Nyt Magazin for Naturv. Bd. 8 — udbreder Graniten sig ogsaa et Stykke indover paa Plateauet i Vest for Herjehogna, mod Nord dækkes den imidlertid snart af de betydelige Kvartsfjelde, der skiller denne Strækning fra Lavlandet omkring Kvitlen ; men Foden af Dalskraaningen dannes fremdeles af Granit, der, sænkende sig langsomt, naar lige op til Sørvoldsætren, omtrent V2 Mil nordenfor lille Engersjøen. Den dukker at- ter op strax i Syd for Kvitlen; det er derfor rimeligt, at hele det store Fjeldparti paa Østsiden af lille Engerdalen hviler paa Graniten. Det tredie Feldt, der ligger østenfor Fæmun, dannes af forskjellige Emptiver. Nordligst kommer Sylens Gra- nit, hvilken Hørbye observerede omkring den nordlige Ende af Gruvelsjøen; den har imidlertid en betydelig større Ud- bredelse. Mod Vest dukker den op paa Fladen nordenfor Digerhogna og stiger høit op i den østlige Skraaning af Elgehognas Fjeldparti — i Støten og Storslageren —, søn- denfor staar den vestlig under Sueshogna og danner Foden af Skraaningen vestover indtil Dalen op for Liltelgaasjø- kjønnet. Rimeligvis danner den et eneste sammenhæn- gende Feldt, der udbreder sig nordenfor Salsfjeld og Di- gerhogna; maaske træder den ogsaa op i den nordlige Fod af dette sidste Fjeld, den trænger ialfald op i Gangform i 88 O. E. Schiøtz. den sydlige Del af Salsfjeld og i den nærliggende lille Top af Digerhogna selv. Naar Graniten er smukt udviklet, be- staar den af Kvarts, rødlig Feldspath, tildels i Tvillingkry- staller, og sort Glimmer, samt et grønligt Mineral (Feld- spath) i betydelig Mængde, dannende paa en Maade en Grundmasse for de øvrige Bestanddele — se Nyt Mag. for Naturv. Bd. 8 — ; ofte er den imidlertid lysrødlig og mørk grønlig, tildels stribet. I Vest for Sueshogna støder Sylens Granit hen til en Homblendegranit, der danner et lidet Feldt østenfor Djup- sjøen — en stor Del af Svarthammeren — . Den bestaar af Kvarts, hvid grønlig Feldspath, grøn Hornblende og lidt brun Glimmer. Den modsatte Side af Elgaadalen er et af de steileste Partier mellem Fæmun og Grændsen. Baadhusbjerget og Djupsjøhammeren danner omtrent en eneste sammenhæn- gende Styrtning, der fortsættes sydover af Flaatesjøvola og Storsjøhammeren. Djupsjøhammeren og Fj eldet vestover forbi Volsj øen bestaar hovedsagelig af en lys graa Gneis -- tildels maaske Granit — ; denne er paa flere Steder gjen- nembrudt af Gabbro, der danner mindre Kupper. Ogsaa længer mod SO sætter Gabbro op, dannende en Ryg pa- rallel Sorkvola; i Nord og Syd for den saaes her nogle granitiske og syenitiske Dannelser. Imellem begge disse Gabbrofeldt, paa Stenvigsstøten og Flaatesjøvola, optræder en Brecciebergart; som det synes, har den dels brudt op gjennem Granit, der er observeret under paa begge Steder og ligesaa paa Toppen af Flaatesjøvola, dels gjennem la- gede Bergarter: rødlig Kvartssandsten, hvoraf større Par- tier saaes omviklede af Breccien i den søndre Skraaning, og blaakvartsagtige Lag, der stak frem paa enkelte Steder i den nordre. Unders, over Sparagrait-Kvarts-Fj eldet. 89 Gabbroen er meget mørk, smukt krystallinsk ndviklet, almindelig smaakornig; ved Grændsen saaes den enkelte Steder — i Baadhusbjerget — ganske tæt. Knollerne i Breccien bestod nederst især af mørk grøn- lig Gabbro, høiere op næsten blot af lys røde almindelig tætte Bergarter, der dels lignede Granit, dels undertiden den rødlige Kvartssandsten, som Breccien indhyllede. Stør- relsen af Knollerne var i den nedre Del betydelig lige ind- til % Alen i Gjennemsnit, oventil mindre. Grundmassen var vanskelig at bestemme, den syntes nederst at være mørk grønlig gabbroagtig. Mørk grønne syenitiske Dannelser optræder undertiden midt inde i Graniten — i alle tre Feldt, saaledes: 1) ved Mistra; 2) op for Røa, der falder i store Engersjøen, paa Plateauet vestenfor Herjehogna efter Hørbye; 3) vestlig under Sueshogna. Den lille Top Mugruen — i NO for Norvigen — be- staar hovedsagelig af en mørk grøn finkornig Bergart (Grøn- sten? — Serpentin efter Hørbye — ); i dens sydvestre Skraa- ning observeredes en temmelig grovkornig Granit — Kvarts, svag rødlig og grønlig Feldspath, sort Glimmer og et mørkt grønt Mineral — . Til Bestemmelsen af de lagede Bergarters indbyrdes Forhold og Alder er man næsten alene henvist til deres lithologiske Karakter og Leiningsforholdene, man er derfor let udsat for at begaaFeil, isærdeleshed da Arbeidet i høi Grad besværliggjøres derved, at Terrænet er saa overdæk- ket; imidlertid haaber jeg, at min Fremstilling i sine store Træk skal vise sig at være rigtig. Fossilførende Lag er kun fundne ved Høgberget og 90 O. E. Schiøtz. Ortoceras. Længde 225«"«". Bredde oventil 42'""'. gjfo utydelig omkr. 6'"'". Længde 220""". Bredde oventil ^1^^, nedentil eo^m. Bredde af Sifo nedentil 30""". Y- Ortoceras. Sifo ikke synlig. /4 Ortoceras. Gjennemsnit. Diameter 40«"'". Sifo M""". Qé y. Ortoceras. Diameter omkring 32""", men udvidet ved Sammenpresning. Sifo 6""". Enornfalus ? Unders, over Sp aragmit-Kvarts-Fj eldet. 91 % Lituites. V, Spor af Enkrinitled, omtrent en Mil sydligere ved Skjærbækken, nordligst i Rømundfjeld; store Orthocerer med eksentrisk Sifo er her hyppige i Kalklag, ved Høgberget indeholde de øvre Lag desuden Enkrinitstilke; Fossiler, der maa antages at ka- rakterisere Etageme 3 og 4 i Undersilur, omendskjønt de ikke nærmere kunde bestemmes. Til dette Niveau vil jeg forsøge at refere de øvrige Lag. Det bliver derfor nødvendig først at undersøge Lei- ningsforholdene ved Høgberget. Observationerne vestlig under dette giver følgende Lagrække nedenfra op: '^^\^Ai 92 O. E. Schiøtz. «^ / Sparagmit, almind. rød, Kvarts og væsentlig rød O) < Drag, ^ I Kvartsit med gulhvid Dolomit ogi F. 20 — 30° V graa glindsende Talkskifer, (VNV, 05 i papirtynde glindsende talkskiferagtige Lag, .2^ ^ < vekslende med •^ ( blaalig kalklignende Lerskifer. Længer Syd op i selve Bergkampen kommer endelig en talkholdig Kvartsskifer, F. OSO. Ved Kvernbækken optræder Kalksandstenen i en mæg- tig Lagfølge faldende svagt (12—20'^) vestover. Paa den søndre Side af Bækken ser man den stikke frem i Skraanin- gen lidt ovenfor Lerskiferen — se den tilhørende Kartskisse —, Afstanden mellem begge er dog for ringe til at de over Skiferen liggende Lag skulde kunne faaPlads; desuden ser man ved Kvernbsekken intet til disse Lag, før man naar Kalksandstenen. Under Nedstigningen af Bergkampen om- trent 7^ Mil sydligere observeredes denne derimod ikke, kun forskjellige kvartsrige Bergarter tildels ren Kvartsslii- fer, faldende VNV, undertiden ONO; noget ovenfor Blaa- kvartsen kom endelig den sorte Skifer, Prof. VI den punk- terede Linie. Terrænet var imidleitid meget overdækket. Man har altsaa den yngre Kalksandsten stødende hen til et ældre opdukkende Fjeld: Blaakvartsens Plads maa derfor søges langt under hin. Dolomit er ikke observeret paa andre Steder udenfor Blaakvartsens Territorium end i Foden af Høgberget, og N. Mag.f. Naturv. XX. 1. 7 98 O. E. Schiøtz. af de under den liggende Bergarter er der ingen andre end den gråa Sparagmit, der kan sammenlignes med Blaa- kvartsen, løse Blokke af denne lignede ogsaa paafaldende hin. Den ovenstaaende Lagfølge kan maaske tillige sam- menlignes med Høgbergets; man har nemlig der Kvartsit med Dolomit og glindsende Skifere hvilende over sort Ski- fere, derpaa følger Kalkskifer, hvis øvre Lag imidlertid er mer lerskiferagtige og saa, foruden den ubetydelige Kalk- sandsten og Kvartsit, den graa Sparagmit. Forholdene længer Nord over Vurrusjøen bestyrker ovenstaaende Antagelse; man har nemhg: i Nord forVaal- sjøen blaakvartsagtig Bergart, der paa enkelte Steder lig- ner graa Sparagmit; vestlig henunder Valebjergets søndre Fod graa Skifer overleiet af graa grov Sandsten med me- get fedtglindsende Kvarts; langs Søen et Belte af store Kalkblokke, hvis Størrelse gjør det upaatvivlelig, at Kal- ken maa staa i fast Fjeld i Nærheden, — den lignede Høg- bergets Kalk — ; endelig paa Toppen af Valebjerget graa- lig grøn talkholdig Kvartsbergart tildels som rød Sparag- mit. Man har her Bergarter fuldkommen sammenlignelige med Høgbergets; thi til den sorte Skifer saaes ogsaa Spor — et Par smaa Stykker i Syd for Vaalsjøen — . Var Pro- filet blottet, maatte man finde følgende Leiningsforhold: graa Skifer, graa Sparagmit — tildels blaakvartsagtig — , Kalkskifer, sort Skifer og talkholdig graalig grøn Spa- ragmit. Over Kalksandstenen i Engerdalen kommer efter Strøg og Fald at dømme Kvitvolas Kvartsit og Kvartsskifer. At Kvitvolas Bergarter ialfald er yngre end Orthocer- kalken, synes ogsaa at fremgaa, naar man gaar ud fra Høg- berget. Dette er mod 0 og NO omgivet af kalkholdig Kvartsskifer, Kvartsskifer og glindsende Lerskifere ~ pag unders, over Sparagmit-Kvarts -Fjel det. 99 36 —, der almindelig falde ud fra det og følgelig maa være yngre, da Sparagmiten paa Høgberget har Fald mod NO — N. Lignende Bergarter har man videre mod Nord: op for Veunaasætrene og paa Granbergaasen. Lagstillingen iKvitvola er desuden efter Observationerne at dømme me- get regelmæssig; man har nemlig: paa Vestsiden svage Fald — i Lillefjeld, Granbergaasen, Ulvbjerget — ; ligesaa paa Ostsiden — ved Kvernbækken og Kvanbækken — ; paa Fj eldryggen i den kalkholdige Sandsten F. svagt nordover; paa Toppen F. 32« NNV. Efter Bergarten at dømme fortsættes det yngre Fjeld nordover, fremdeles med svage Fald: over Galten Kvarts- skifer svævendeLag: øverst paa Galtknappen graaligKvart- sit F. 23^ VNV til V; Gløtvola violet Kvartsit; Stenaasen ghndsende talkholdig sølvhvid Skifer F. svagt SSV; Lilt- vola grønlig talkholdig Kvartsskifer; Flatebjerget og Vale- bjerget graa-grønlig talkholdig Kvartsbergart, tildels som Sparagmit; talkholdig Kvartsskifer desuden paa Staupaasen, Jytlingsvola og Fuluguttuvola F. svagt — paa Toppen af sidste Fjeld F. 16—20« NV — . I Syd og Ost dukker ældre Fjeld op. Man har Blaa- kvarts, foruden i Foden af Bergkampen, paa Magnildbrænd- skarven; østligere graa, grov fedtglindsende Sandsten ved Veien til Hovdroesæter, og som før nævnt blaakvartsagtig Bergart i Nord for Vaalsjøen, samt Skifer og graa grov Sandsten i SO under Valebjerget; i Lavlandet graa finkor- nig Sandsten mellem Sørvoldsætren og Kvitlen. Søndenfor Drevsjøhytten laa desuden en Mængde Blaakvartsblokke. I det flade Land finder man ogsaa omspredt Blokke af blaalig Kalk — tildels lignende Høgbergets — : omkring Kvitlen, strax i Syd for Drevsjøhytten, samt langs Vurru- 100 o. E. Schiøtz. sjøen. Smaa Stykker af sort Skifer saaes nordenfor Kvit- len tillige, som før nævnt, i Syd for Vaalsjøen. Til den graa Sparagmit eller Blaakvartsen hører vel den stygge ubestemmelige breccieagtige Bergart, der er observeret paa flere Steder, saaledes: ved Løvbækken og paa Magnildbrændskarven ved og paa Blaakvarts, paa de to østre Hovdstøter, under Sandstenen ved Veien til Hovd- roen, i NO for Svarthammeren, samt i Nord for Kvitlen. I den østligste Hovdstøt observeredes nedentil en lys brun- lig Dolomit. Søndenfor kommer atter et antagelig yngre Kvartsfeldt, der strækker sig ned til Herjehogna; det indeholder nem- lig et Belte af Kalksandsten, som paa Grund af sin ringe Mægtighed nærmest maa sammenstilles med den gi^aa Kalk- sandsten under Kvitvolas Top. Grundlaget dannes af Gra- nit, der ialfald sees nedentil mod Vest og paa Plateauet i Syd; mod Nord nærmer Feldtet sig hen til Blaakvartsen og den breccieagtige Bergart; denne staar saaledes i den østlige Hovdstøt i tynde snoede og bøiede Lag, og strax søndenfor adskildt ved en liden Kløft har man Kvartsit heldende mod NV, altsaa som yngre Fjeld stødende hen til ældre. Brecciebergarten og graa grov Sandsten ligger ogsaa i lavere Niveau østenfor ved Sæterveien. Lagene i dette Feldt synes almindelig at have svagt Fald — fra horizontalt til 30^ — ; østenfor Svarthammeren observeredes dog steilt Fald i Kalksandstenen, og her maa efter Profilet — VI — at dømme være en større Bøining; ogsaa i Foden af Hundshovde strax over uren var La- gene bøiede. Vestenfor Høgberget og Kvitvola udbreder det ældste Fjeld sig. Ved Høgberget dannes Bunden af en rød Spa- ragmit, en noget grovkornig Blanding af Kvarts og almin- Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 101 delig rød Feldspath; lignende Bergart finder man videre mod Nord langs Fæmunselvens venstre Side; ved Snerta graa og rød Sparagmit i bøiede Lag; ved Stenbækken lys- brun Sparagmit; ved Elvsætren lysrød Sparagmit. Her har Prof. Kjerulf fundet løse Kalkblokke, hvilke ikke kan være komne søndenfra, — V for Granbergsætren og paa Bjørbæk- aasen — . Søndenlor Høgberget sees ikke det ældre Fjeld, lige- som det var at vente efter Observationerne anført Pag. 94. Paa den anden Side af Elven under Eømundfjeld blev det heller ikke funden; først vestenfor dette Fjeld i Bjørbæk- aasen dukker det op som rødlig Konglomerat og Sparag- mit, hvis nordlige Fortsættelse antagelig er Konglomeratet ved Osdalssætren. Længer mod Nord paa Aursjøvola har man rød Spa- ragmit, almindelig grovkornig, tildels konglomeratisk; paa Toppen F. svagt vestover, i den vestre Skraaning op for nordre Aursjøen F. steilt N. Sølen bestaar af rød Sparag- mit, Kvarts, Feldspath og hist og her lidt rødt Skifersmaat, Kornet forskjelligt — ligefra fin sandstenagtigt til konglo- meratisk — ; de mer finkornige Varieteter paa Nordsiden var hyppig mørk rød-stribede og -flammede. Røde Skifer- lag optræder desuden som smale Belter mellem de øvrige Lag. Bestiger manFjeldet fra Sydsiden, vil man finde, at Faldet, der ved Foden er steilt SO, høiere op bliver sva- gere og svagere, saa Lagene paa Toppen kun falde 25^ SO. Sølen er følgelig et ældre hævet Fjeld. Efter Laglinierne at dømme maa Faldet i den sydvestlige Del af Fjeldet — de synste Sølhøiderne — være SO— S. I den nordlige Del syntes Lagene at falde temmelig svagt, Strøget forandrede her Retning samtidig som Høideryggen: nordlig ned paa Veien til Aakreaadalssætren observeredes saaledes F. 20° 103 O. E. Schiøtz. NO; længer mod Nord paa Axhougen var F. 18^ NNO; denne dannedes af en styg rød Sparagmitskifer. I det tiade Land nordenfor Sølen var svage Fald; ved Aakreaaen stod en rødflammet talkholdig lysgul Sparagmit. Sølens Bergarter udbreder sig mod Vest, over Tisvola, Nupen og Stenfjeldtangen, nordenfor ved Veslesætren fin- der man Aakreaadalens Sparagmit igjen og lignende Berg- art naar helt op til Unset — Hogsetfjeld. Paa Tisvola observeredes F. 40° SO, i Skaret niellem den og Sølen saaes en svagBøining, der efter Prof. Kjerulf træffes igjen paa Toppen af Nupen; forresten var Faldet svagt vestover, op for Unset svagt mod Ost. Mod Syd synes det ældre Fjeld paa denne Kant at strække sig over Stenfjeld og Væraasen; paa sidste Sted staar et grovt Konglomerat sammen med rød Sparagmit. Østenfor Sølen har man lysrød Sparagmit paa Børfjel- det, den bestaar af Kvarts og rød Feldspath, smaakornig tildels dog konglomeratisk; almindeligF. svagt NO — N, paa Toppen F. 50° N. Lignende Bergart findes paa Tangen mellem Istern og Fæmun fra Bottulskletten sydover og ligesaa i Gløtaasen paa den anden Side af Gløtclven. Undersøgelserne østenfor Fæmun gjør det sandsynligt, at det gamle Fjeld strækker sig i et bredt Belte mod NO lige til Grændsen: over Graasnæsvola, Storbækvola, Vola, Graavola, Kuvola, Svuku, Elgehogna, Rønsjøruten og Grøt- hogna; efter Hørbyes Observationer — Nyt Magaz. for Na- turv. Bd. 8 — at dømme hører desuden herhen: Vonsjø- gusten, Bratfjeld og Skjebrufjeld. Bergarten er Hørbys typiske Fæmunsandsten; den er tydelig klastisk, bestaaende af Kvarts og Feldspath, som oftest rødlig. Kornet er almindelig smaat lige til tæt kvartsitagtig ; de tætte Varieteter har almindelig en lysgraa Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 103 Farve, de grovere, hvori Feldspathkornene større, ofte en smuk lys rødlig — undertiden brunlig — . Bergarten har i det Hele et lyst Udseende. Lagstillingen var ofte vanskelig at bestemme, dog syn- tes svage Fald at være hyppigst. Paa Graasnæsvola om- trent horizontale Lag; paa Vola Str. lOl^ O, F. 20-30^ N; i Nord for Storbækken Str. 60^ O, F. 20—30° V (Hør- bye), Ost for Øen Solera F. 15° NO — N (Hørbye), under Graavola F. 20° NNO (Hørbye), alle tre ved Fæmun; om- trent svævendeLag paa Svuku og vestover til Kuvolsætren; paa Rønsjøruten svagt F.; Grøthogna F. 2C°0N0; nordligt under Rønsjøruten Str. 120^ 0, F. 20° N (Hørbye). Voxi- sjøgusten F. 20° OSO— S (Hørbye); Bratfjelds Fod F. 10° OSO; Skjebrufjeld F. 40° NNO (Hørbye). Langs den syd- lige Grændse synes steile Fald at indfinde sig: Syd for Brændhammeren F. steilt NO; (SV i Mosestøten efter Ler- skiferen at dømme F. steilt ONO); ved lille Elgaasjø F. 45° NO— N (Hørbye); Elgehognas øverste Del F. 60° N (Hør- bye); i dets sydlige Skraaning F. 45° NNO (Hørbye); un- der Storslageren steile Fald; sydligt ved Rønsjøen F. 60° NNO (Hørbye). At man her har med det ældre Fjeld at gjøre, tror jeg ogsaa maa fremgaa af følgende Observationer. Østen- for Graasnæsvola saaes stødende hen til Sparagmiten en mørk graa Glimmerskifer og Gneis, der paafaldende min- dede om Grundfjeldet. Til dette antager jeg tillige bør henregnes den almindelig lysgraae Gneis — maaske tildels Granit — , der strækker sig fra Djupsjøhammeren vestover forbi Volsjøen. Dette Feldt er næsten paa alle Sider om- given af det før nævnte ældre Fjeld, der saaledes umiddel- bar skulde komme over Grundfjeldet; — paa Vola saaes ogsaa Sparagmiten øverst paa Fjeldfladen, medens Gneisen 104 O. E. Schiøtz. stod ned i den nordre Skraaning — ; mod Syd begrændses F eldtet af Eruptiver. Ovenfor er vist, at det yngste Kvartsfj eld ender i Vale- bjerget og Fuluguttuvola, det ældste staar i Graasnæsvola og Elgehogna; i den mellemliggende Strækning skulde man efter Forholdene ved Høgberget vente at finde Lerskifer, graa Sparagmit (Blaakvarts), Kalk og sort Skifer; her har man ogsaa Blaakvarts og Skifere: Blaakvarts var ved Es- susæter; Blaakvarts og graa Skifer paa Sorkvola; Blaa- kvarts. graa og sorte Skifere under Lifjeld og i Svartham- mer; graa og røde Skifere med mørke Sparagmiter under Storslageren; i det flade Land findes omspredt blaalige Kalkblokke: NV for Valebjergets Nordpynt, V for Essu- sæter og Smaasjøsæter; V for Fjeldguttusjøen (Hørbye); i Svarthammeren saaes desuden nogle blaa Kalksandsten- blokke foruden en Blok af blaalig Kalk. Langs den sydostlige Grændse al det ældste Sparag- mitfjeld udbreder sig ogsaa det tredie Feldt af Eruptiver; deres Frembrud skyldes maaske de oven opregnede steile Fald og ligesaa de tildels steile Lagstillinger, som Blaa- kvarts en og Skiferen op viser. Paa Sorkvola falde Lagene almindelig mod NV til V; i den søndre Skraaning saaes en større Bøining. Lagføl- gen synes at være: i den søndre Skraaning: graalig Sparagmit, brunrød Sandstenlag (tildels som rød Sparagmit), graa Kvartsit, graa Sparagmit, graat Konglomerat med brun Skifer, Blaakvarts. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 105 I den østre Skraaning: brungråa Sandsten, graalig Kvartsit, jrød sandstenagtig Lag og (rød Sparagmit, gråa Sandsten og Konglomerat, Blaakvarts, gråa Skifer med Kvartssandstenlag. Lag, der antagelig svarer til den øverste Del af den røde Sparagmit, samt den overliggende Skifer og gråa Sparagmit. Med Hensyn til det lille Feldt af røde og gråa Ler- skifere med tilhørende Sandstenlag og mørke hvidspettede Sparagmitlag ved Liltelgaasjøkjønnet er det rimeligst at sammenstille det med den undre Lerskifer og gråa Spa- ragmit ved Høgberget, hvilke her er presset ind mod Storslagerens Fod, saa at de tildels falde steilt ind under denne. Til denne undre Lerskifer hører antagelig den stygge grønlige Skifer, der er observeret under Mosestøten og der opfører sig som en yngre Bergart; efter Faldet — F. steilt ONO — at dømme træffes den igjen vestligt under Storslageren med F. steilt NO til 0. Det særdeles bedækkede Terræn gjør Forholdene ved Lifjeldet temmelig indviklede, hertil kommer desuden, at Lagningen i Kvartsbergarterne er vanskelig at bestemme. Det synes dog som om man øverst har sort Skifer ad- skildt ved en graalig Kvartsbergart, tildels fedtglindsende, fra den underliggende Blaakvarts. At den sorte Skifer kun er en Modifikation af den gråa, hvilket enkelte Observa- tioner under Lifjeld synes at antyde, er ikke rimeligt, da 106 O. E. Schiøtz. begge ellers er skarpt adskildte. Den graa Skifer dannede et temmeligt bredt Belte langs Foden af Lifjeldet, tildels med meget steilt Fald nordover; den steg op i den syd- vestlige Skraaning af dette og i den nærmest liggende Del af Rundhøgden, hvor Faldet blev svagere; over laa en no- get blaakvartsagtig Bergart, tildels hvidspettet. Søndenfor Skiferen dukkede Blaakvarts frem paa flere Steder; sydligt nær den østre Valbæk saaes et smalt Belte af den graa Skifer meil em denne. Man kan derfor antage, at den graa Skifer ligger under Rundhøgdens og Lifj eldets Bergarter og følgelig under Blaakvartsen, maaske vekslende med Lag af denne. Disse Fjelde og tillige Digerhogna og Sueshogna maa nemlig efter Bergarten at dømme henføres til den graa Sparagmit; man har her almindelig en blaalig eller graalig fedtglindsende Bergart af Kvarts og hvid Feldspath, temmelig mørk; paa Toppen af Lifjeld saaes desuden en graa-grønlig og rød-grønlig Sparagmit, tildels konglomera- tisk. Hele dette Fjeldparti hviler mod Nord antagelig paa Sylens Granit — pag. 87—88 — . Salsfjeld synes nærmest at høre til den undre røde Sparagmit; i den sydlige Del observeredes en gulgråa Spa- ragmit; paa Nordsiden var Bergarten brun, tildels lig den under Storslageren, her saaes desuden et Par smale Belter af rød Lerskifer og lige over Graniten, der stiger op over Trægrændsen, nogle Lag af mørk graa Kalksandsten. Nordenfor det førnævnte Belte af ældre Sparagmitfjeld kommer langs Fæmun otte Lag, der efter Bergarten at dømme maa henføres til det yngste Kvartsfjeld; man har nemlig paaRøvola (F. 15^ nordover), ved Røa (F. 19^ NNO), ved Svartbækken samt under Mugruen talkholdig Kvarts- skifer, paa de to første Steder tildels med store Nyrer af rød Feldspath; lignende Bergart observerede Hørbye des- Unders, over Sp aragmit-Kvarts-Fj eldet. 107 uden paa Vestsiden af Fæmun : ved Fæmunshytte F. 10—20° NNV til V, nordligere F. 30° NO og F. 40° ONO; paa den yderste Odde af Fæmunsaasen saa han store kalkførende Blokke af talkholdig KAartssklfer. Østenfor dette Feldt har man efter Hørbye: Blaakvarts vestlig ved nedre Mugsjøen maaske F. 30° VNV, NO for Mugsjøli Blaakvarts med Skifer F. 70° VNV; — sydligt ved Kuvolsætren laa nogle Blokke af Blaakvarts — pag. 78 — . Til en nærmere Begrændsning af Feldterne mod Nord fik jeg desværre ikke Tid, saa meget synes dog sikkert efter Hørbyes lagttagelser, at Blaakvartsen staar i Forbin- delse med Helleiiinten paa Vigelens Vestside — Nyt Mag. for Naturv. B. VIII, pag. 410 — . Sydgrændsen af den yngre Kvartsformation kan jeg ikke bestemme; den strækker sig antagelig Syd over Kring- vola, dens Top var nemlig bestrøet med Blokke af Kao- linsandsten lignende dem paa Fjeldfladen mellem Vigen og Eid. Observationerne tillade ikke direkte at forbinde dette Feldt med Kalken ved Eltaaaen; dertil var Terrænet for overdækket. Langs selve Aaen har man graa Marmor og marmoragtig Kalksandsten, hvilke ogsaa fortsættes et Stykke sydover langs Veien til Høgaasen ; længer ud til Siderne træffes mørk Kalkskifer, vexlende med Kalksandsten, saaledes nord- ligt ved Storbækken og sydligt ved BækkenNO under Hat- ten. Nordenfor Kalken paa Aasen mellem Eltaaen og Smeia optræder en mørk blaasort Bergart med Kvartskorn, tildels som sort Skifer, den stryger antagelig fra nordligst ved Storbækken østover lige til Tryssilelven, hvor der sønden- for Smeia observeredes en sort Skifer (alunskiferagtig) veks- lende med mørke kvartsholdige Lag; endelig langs Smeia har man en mørk graa grov Sandsten (graa Sparagmit), 108 O. E. Schiøtz. lignende Bergart findes ogsaa mod Syd i Høgaasen. Fal- det var almindelig vanskeligt at bestemme, og de enkelte spredte Observationer er lidet oplysende: NO Hatten F. 31° NV, langs Storbækken nordligt F., begge i Kalkskifer; paa Aasryggen i den blaasorte Bergart antagelig steilt F. nordover; paa Høgaasen F. svagt SSV. Af ovenstaaende tror jeg dog man kan slutte, at Kalken er yngst og at til begge Sider dens Liggende kommer tilsyne. Smeias mørke Sandsten synes nærmest at maatte sammenstilles med Høg- bergets graa Sparagmit; er dette rigtigt, skulde Eltaaens Kalk altsaa repræsentere Orthocerkalken. Desværre blev ingen Fossiler fundne. De øvre Lag af den graa Sparag- mit maatte da her tildels optræde som sort Skifer (Alun- skifer), der ogsaa almindelig repræsenterer Etage 2 i det sydlige Norge. Det særdeles bedækkede Terræn tillod mig hellerikke at formidle Forbindelsen mellem Kalken og de søndenfor liggende Strækninger: Varlien og Tryssilfjeld. Grundlaget dannes tildels af Granit, der er seet paa Plateauet i Syd for Tryssilfjeld og desuden danner Foden af den østre Skraaning, aftagende i Høide nordover. Der observeredes desuden: paa det egentlige Varlien en almin- delig graahvid Kaolinsandsten, nær Varden konglomeratisk; østlig ved Svartaasen hvid Kvartsit; ved Svesæter og op i den søndre Skraaning af Varlien Spor af graa og rød Ski- fer; ved Lortsætren og nedenfor i Hunsilbækken gulgråa Lerskifer med grov Sandsten; længer 0 Kvartsit ovenpaa Granit; Fageraasen graalig Kaolinsandsten; længer V Kon- glomerat; sydover mod Brøfjeld graahvid grov Kvartsand- sten med faa Kaolinpunkter ; lignende i den søndre Skraa- ning af det egentlige Tryssilfjeld; paa selve Toppen var Bergarten nærmest en Kvartsit, nederst i Foden en brunlig Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 109 let sønderfaldende Sandsten med Feldspathpunkter, hvori Prof. Keilhau saa en Skifer, lig Lortsætrens — Nyt Mag. for Naturv. B. II, pag. 168 — . Lagene synes i større Høide almindelig at have Fald i nordvestlig Retning; man har: i den søndre Skraaning af Tryssilfjeld Fald 25<^ NNV til V; paa Toppen F. 20— 44^ VNV — NV; over Norbysæter F. 51° NV; Konglomeratet F. 30° NV; ved Lortsætren F. 15° VNV; i Varliens søndre Skraaning F. 24—31° NV— N, paa Aasryggen F. 17° SSV, paa Toppen F. 35° NV til N; Svartaasen F. 16° NNV. I det dybe Indsnit, som Hunsilbækken og Brøa danner, op- træder imidlertid bøiede og steile Lag; nedenfor Lortsætren ved Hunsilbækken gulgråa Lerskifer med stærkt bøiede Lagstillinger; længerVest saavel i Dalen som op i Varlien graa og rød Skifer antagelig steilt F. Str. 90°. Man kan derfor ikke drage nogen sikker Slutning angaaende Var- liens Forhold til Tryssilfjeld. Bergarten synes tildels at henføre Feldtet til den yngre Kvartsformation. Mod Vest tillader de spredte Observationer ikke at begrændse denne Formation; efter Bergarten at dømme synes den at danne det Øverste af Børvæggen, lille og store Byringen; man har her en lys graalig kvartsitagtig Bergart med Feldspath, lignende den paa Kampen og øverst paa Eømundfjeld. Den graa Sandsten og Skifer, der i steile Lag dukker op i Myren østenfor Flendalssætren, og ligesaa den mørke Kvartsbergart længer Øst hører maaske til den ældre graa Sparagmit og den underliggende Skifer. Ovenfor er den røde Sparagmit fulgt mod Syd indtil Væraasen og Aursjøvola, Grændsen maa altsaa søges i det søndenfor liggende Terræn, og den bliver vel en bugtet Linie, da det ældre Fjeld sætter ned helt til Bjørbækaasen. 110 o. E. Schiøtz. Her oppåa Fjeldfladen, omtrent i Trægrændsen finder man omspredt Blokke af blaalig Kalk; paa Renaaskarven; om- kring vestre Osdalssæter; paa Høiden Ost for østre Os- dalssæter; i en Blok paa sidste Sted fandt Prof. Kjerulf en Orthocer, hvilket viser, at man har at gjøre med Or- thocerkalken, der, som ogsaa Observationerne ved Skjær- bækken viser, er hævet omtrent til Trægrændsen paa denne Side af Fæmunselven. Ved Unset findes ligeledes Kalkblokke — en blaalig krystallinsk Kalksandsten med Lerskiferlameller — , hvor- vidt den skal stilles sammen med Høgbergets Kalk, er ikke godt at afgjøre; mærkes kan det dog, at her atter optræ- der graa Sparagmit, tildels som Blaakvarts — ved Øbæk- ken nordligst i Unset; mod Ost og Syd begrændses Unset- grænden af Fjelde af rød Sparagmit, F. svagt. At imid- lertid ogsaa det ældre Sparagmitfjeld kan indeholde kalk- holdige Lag synes Fandet af en Konglomeratblok paa Bjør- bækaasen at antyde, den indeholdt nemlig foruden Kvarts- knoller Stykker af Kalksten. Efter ovenstaaeode Undersøgeleer tror jeg at kunne opstille følgende Lagrække for dette Distrikt: Grundfjeldet: Rød Sparagmit = Etage 1. Lerskifer, graa Sparagmit ) samt Blaakvarts ) Kalkskifer og sort Skifer ) _ „ . / = Etaee 3 og 4. med Orthocer og Encrinitstilke. ) Et yngre Kvartsfjeld i hvis Alder ikke nærmere „Kvitvola Kvartsetagen" ( kan bestemmes. Grundfjeldet optræder kun som et lidet Fehlt i Vest for Djupsjøen, Bergarten er mørk graa Glimmerskifer samt Gneis. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. Ill Den røde Sparagmit er en ialmindelighed tydelig kla- stisk Bergart af Kvarts og Feldspath (alm. rødlig), samt undertiden smaa Stykker af mørk rød Lerskifer, paa en- kelte Steder — Aakreaadalen, Veslesæter, Hogsetfjeld — noget talkholdig. Kornet er forskjelligt fra tæt kvartsit- agtig til konglomeratisk; ofte er Bergarten noget grovkor- nig, Konglomerater er hyppige undtagen i Egnene^ østenfor Fæmun, hvor de ikke blev iagttagne. Farven er almindelig rødlig i de forskjelligste Nuancer fra lysrødlig til mørkrød- brun, ogsaa brunlig og selv lys graalig — de tættere Va- rieteter østenfor Fæmun. Smale Belter af rød Lerskifer optræde paa Sølen, Nu- pen og Salsfjeld. Mægtigheden er betydelig. Paa Toppen af Sølen (5700') er observeret F. 25^ SO, i det flade Land nordenfor svage Fald ligetil forbi Aakreaadalen (antagelig 2700') ; med Fald 25^ erholder man en Mægtighed af 2700'. Østenfor Fæmun m aa den synlige Mægtighed være over 2000'; man har nem- lig svævende Lag Svuku (4492' Hørbye) og ligesaa mod V nedover til Kuvolsætren, der ligger omtrent 200' over Fæ- mun (2132', Hørbye). Den overliggende Lerskifer er kun observeret paa faa Steder. Mægtigheden ringe. Farven er forskjellig, almin- delig gulgråa, undertiden rødlig. Den indeholder hyppig Sandstenlag; ved Høgberget dannes der saaledes en suc- cessiv Overgang til den graa Sparagmit. Denne er en klastisk Bergart af Kvarts og Feldspath med almindelig mørkgraa Farve. Naar Kvartsen bliver me- get fedtglindsende, nærmer den sig Varieteter af Blaakvartsen, som overalt her tydelig viser sin klastiske Oprindelse. Paa Magnildbrændskarven, Sorkvola og i Svarthammeren er denne endog udviklet som Konglomerat. Nærmest til 112 O. E. Schiøtz. den maa vel henføres de blaalige fedtglindsende Kvarts- bergarter, hvidspettet af Feldspath, hvilke optræde østenfor Fæmun. Mægtigheden af Lerskiferen og den graa Sparagmit ved Høgberget antager jeg kun er 100'. Blaakvartsen sy- nes derimod at optræde betydelig mægtigere i Engerdalen under Bergkampen omtr. 460'. Kalkskiferen ved Høgberget og ved Skjærbækken er blaa- lig, meget uren og gjennemsat med Lerskiferlameller, den sorte Skifer ligner Alunskifer; tilsammen er de i det Høi- este en 200'. Den samme sorte Skifer optræder antagelig ogsaa ved Kvernbækken i Engerdalen, ved Lifjeld og under Svarthammeren. Bøiede Lag og steile Fald synes at udmærke de to foregaaende Afdelinger. Det yngste Kvartsfj eld dannes for en stor Del af sand- stenagtige til kvartsitagtige Bergarter af Kvarts med Feld- spath — denne sidste sees næsten altid paa Forvittrings- fladen, selv om Bergarten er en fuldstændig Kvartsit — . I de lavere Lag, som det synes, er Farven lysviolet til rød- lig: Høgberget, Rømundfjeld, Lerelven, Gløtvola, ellers er den almindelig lys graalig. Man finder desuden Bergarter, der fremstiller de for- skjelligste Afændringer mellem Kvartsskifer, talkholdig Kvarts- skifer og glindsende Skifere. De to første — visende som oftest tydelig Feldspath — optræder især i den nordlige Del af Feldtet. Temmelig høit op i Lagrækken kommer en mægtig Kalksandsten (4—500'), den er krystallinsk, af en hvid eller svag rødlig Farve og indeholder ofte tynde graa Skifer- lameller. Lige under Toppen af Kvitvola samt østenfor Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 113 Engersjøen findes en lignende, men med kun ringe Mæg- tighed. Enkelte Varieteter af den talkholdige Bergart paa Vale- bjerg optræde som rød Sparagmit; en lignende Sparagmit sees ogsaa paa Rømundfjeld, samt smukt udviklet i Høg- berget; dettes Sparagmit og violette Kvartsit er tildels ka- rakteriseret ved store Flag af en chocoladebrun Skifer. Lerskifer er observeret paa enkelte Steder, saaledes vekslende med Sandsten over Kalksandstenen i Ormkaas- bækskaret og under den i Lekjønaaen og Kansbækken. Kvartsit med Dolomit optræder i Foden af Høgberget samt over Blaakvartsen i Engerdal en. Karakteristisk for Bergarten, især i den nordlige Del af Feldtet — søndenfor Elgehogna — er Nyrer af Kvarts, rødlig Feldspath, Talk og Jernglands. Mægtigheden af Etagen er betydelig: I Kvitvola er den synlige Mægtighed omtrent 1450' (Kvitvolas Top 3500', F. 32^, Kvartsskiferen ved Kvanbækken, svævende Lag, om- trent 1920' — Sørvoldsætrens Høide — ). Til Slutning skal jeg forsøge en Aldersbestemmelse af de forskjellige Eruptiver. Alene for det nordlige Feldts Vedkommende kan man udtale sig med megen Sikkerhed, da kun her de eruptive Masser er seet at gjennembryde de lagede Bergarter. Sylens Granit s ætter op gjennem den røde Sparagmit paa Storslageren og ligesaa gjennem Digerhognas Bergart at dømme efter Observationerne i dettes sydostre Parti; den maa følgelig være yngre end den graa Sparagmit. Til lignende Resultat kommer man for Hornblendegranitens Vedkommende. Gabbroen i Baadhusbjerget bryder frem gjennem det antagne Grundfjeld, men er dens Udbrud sam- tidig med Gabbroen paa Sorkvola, erholder den samme Al- N. Mag. f. Naturv. XX. 1 . 8 114 O. E. Schiøtz. dersgrændse, hvilken ogsaa gjælder for Breccien, der ind- hyller Partier haade af røde Sparagmit — den søndre Skraa- ning af Flaatesjøvola — og af blaakvartsagtig Bergart — den nordre Skraaning — . Alle disse Eruptiver bliver følgelig yngre end Etage 2. ïryssil- og Engerdalgraniten forholder sig mere som dannende et Grundlag for de paa den hvilende Bergarter, og den kan følelig være meget ældre end disse. Jeg ved kun at nævne følgende Observationer, der maaske kan tjene til dens Bestemmelse. I lille Engerdalen danner Blaakvart- sen Foden af den vestre Dalskraaning; paa Østsiden hviler denne paa Granit og naar op over Trægrændsen uden at være overleietaf yngre Lag. Man kan vel antage, at denne relative Nive auf or skjel var frembragt, førend de første Lag afsattes paa den vestlige Blaakvarts; skyldes denne Niveau- forandring — f. Ex. en langsom Sænkning af den vestre Dal- side — Granitens Frembrud, bliver denne yngre end Blaa- kvartsen. Et. 2, men ældre end ovennævnte Lag, o: end den graa og sorte Skifer, hvilke efter det Foregaaende sva- rer til de øverste af Høgbergets siluriske Lag. Kan man fremdeles antage, at Graniten har omvandlet Eltaaens Kalk til Marmor, og er dennes Bestemmelse rigtig, maa Graniten ogsaa være yngre end Orthocerkalken. Man faar altsaa føl- gende Kesultat, der dog tilkommer et Maaske: Graniten er brudt frem i et Tidsrum, der omtrent svarer til Etage 4 af Undersilur. H 0 i d e m a a I i n g e r. Alle Høider, undtagen de med „an„ mærkede, ere be- regnede efter Maalinger med Kviksølvbarometer ; i 1870 havde unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. .115 jeg ogsaa Aneroidbarometer med til relativ Høidebestem- melse; det viste sig, at Aneroidet forandrede sin Stand med Høiden, saa at det i en Høide af 1500'— 2000' over Havet angav Lufttrykket 5mm à 8 mm for lavt — efter behørig Kor- rektion for Temperatur og Tryk angivne paa det meteoro- logiske Institut i Kristiania •—. Ved de enkelte Høider (an), der er beregnede efter Aneroidmaalinger, er naturligvis ta- get Hensyn til denne Forandring. Mo Skydsstation paa Veien mellem Elverum og Tryssil (1074', 1123') 1098'. (an) Flisen, Holdeplads mellem Mo og Axelbus, 595' over Mo . . . ' . . . . 1693'. Grøndalen, Gaard 1 Mil i Vest for Tryssil . . 1658'. (an) Axelhus, Skydsstation paa samme Vei, 360' over Mo, 138' under Grøndalen 1484'. Sønstehagen, Gaard i Tryssil, (1129', 1033', 1068') 1077'. Norbysæter, sydlig under Tryssilfjeld .... 2158'. Svesæter, søndenfor Varlien (2128', 2200') . . 2164'. Tryssilfjeld, høieste Top . 3481'. Do., vestre Do . 3215'. Varlien, Top 2915'. Høgaasensæter, søndenfor Eltaaen 1857'. Øvre Skjæret, Gaard nordligt ved Eltaaen . . 1439'. (an) Hatten, Top i Syd for Skjæret, (712' over Skjæret) 2151'. (an) Hatten, Plads sydligt under Hatten, (512' over Skjæret, 220' under Svesæter) 1948'. Smeiedalen, Sæter øverst ved Smeia .... 1774'. Vigen, Gaard ved Sensjøen 1564'. Snerta, Gaard ved Fæmunselven (1827', 1800') 1813'. (an) Høgberget, Top i Øst for Snerta 2995'. Granbergsæter, NO for Snerta (2403', 2368') . 2386'. 8 * 116 O. E. Schiøtz. Vesthus, Gaard i lille Engerdalen, (1721', 1816', 1696') 1745'. Lille Engersjø (60'.7, 60'.4, 76'.6 under Vesthus) 1679'. Sørvoldsæter, i lille Engerdalen 1919'. Kvitvola a495'. Hovdrosæter, østlig for lille Engerdalen . . . 2473'. Syarthammeren, Top i Ost for lille Engerdalen (973' over Hovdrosæter) 3445'. Drevsjøhytten, vestlig ved Vurrusjøen (2150', 2201') 2175'. Galten, Gaard i Syd for Ister Sø, (2110', 2150', 2166') . . T 2142'. Sølen, Top i Rendalen 5700'. Staalsæter, lidt nordenfor Aursjøvola, nær Sø- len Sø 2412'. Bergsetsæter, nær Sølen Sø 2438'. Sølbækkens Udspring, nordligt under selve Sø- lens Top 3544'. Musjødalssæter, Nord ved Musjøen .... 2242'. Jotsæter, i Syd for Sølen, Lomnæssæter paa Kartet 2407'. Stenfjeldet i Rendalen 3518'. Osdalssæter, vestre, nordligt i Osdalen . . . 2469'. Ødegaarden, Skydsstation i Aamot .... 907'. Otterbækken, Plads 1 Mil nordligere paa Veien til Storsjøen 878'. ■•■ r- s upp I e ment. Fortegnelse over endel Planter, bemeerkede i samme Egn. Meddelt af Aage Aagaard,, cand. real. Sommeren 1865 foretog Kandidat Sørensen en botanisk Reise i Tryssil og Omegnen af Fæmunsjøen. Det var væ- sentlig samme Egn, jeg ifjor besøgte sammen med Kandi- dat Schiøtz. Enkelte nye Planter for denne Egn og nogle nye Findesteder bemærkedes. I denne Fortegnelse har jeg kun optaget disse. Det var væsentlig Kalkplanterne og Floraen i de van- skeligt tilgjængelige Klipperifter, vi havde vor Opmærksom- hed henvendt paa, da vor Opgave jo egentlig var geolo- gisk. De indsamlede Planter er bestemte af Hr. Stipen- diat A. Blytt. Synantherece Rich. Gnaphalium supinum L. Munkbetsæteren. Elghogna. Vßst far Nordvik, Gnaphalium alpinum L. Øst for Sorken. Eriger on elongatus Ledeb. Fjeldstrækningen vest for Fæ- muns elven. Tussilago Farfara L. er, som Sørensen bemærker, knyttet til kalkholdig Jord. Den var os et sikkert Tegn paa 118 O. E. Schiøtz. Kalkforekomst i Nærheden. Ormkaasbækskaret. Skjær- bækskaret. Kansbækskaret. Mulgedium alpinum Less, fandtes i Knop ved Vildalssæte- ren den 2den Juli. Crépis tectorum L. Veltbu. Hieracium murorum L. var? Øst for Fæmunsjøen. Hieracium æstivum Fr. Sydøst for Sorken. Dipsacece Juss. Succisa pratensis Mönch. Vei fra Sorken til Veltbu. Rubiaceæ Juss. Galium palustre L. Øst for Sorken. Galium Aparine L. Ved Fæmunsenden. Labiatœ Juss. Galeopsis Tetrahit L. Veltbu. Personatœ Lin. Veronica saxatilis L. Ormkaasbækskaret. Bartsia alpina L. Bemærkedes først i en Myr ved Flen- dalssæteren sammen med Tofjeldia borealis. Lentibularieæ Rich. Pinguicola villosa? L. Børvæggens sydøstre Skraaning. Nyniphæaceæ DC. Nymphæa alba L. Vei langs Bigsgrændsen fra Veltbu til Fuluguttusjø. Nuphar intermedium Ledeb. Paa samme Vei. jRanunculaceæ Juss. Ranunculus aconitifolius L. Vildalssæteren. Lille Byringen. Batrachium heterophyllum Fr. I Tryssilelv ved Kapmoen mellem Husflo og Sengsjøvik. Hæggeriset. I Bjärta ved Fæmunsenden. Thalictrum alpinum L. Sydøst for Sorken. Aconitum septentrionale Koll. saaes i Skjærbækskaret med aldeles hvide Blomster. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 119 Actæa spicata L. Rømundfjeld. Lekjønaadalen. Cruciferæ Juss. Arabis alpina L. Ormkaasbækskaret. Lerbækskaret. Kans- bækskaret. Gruinales Lin. Geranium sylvaticum L. saaes paa Rømundfjeld med alde- deles hvide Blomster med klare gjennemskinnende Nerver. Droceraceæ DC. Parnassia palustris L. Fæmunsenden. Djupsjøsæteren. Val- bækenget. Drosera rotundifolia L. Nord for Galten. Ved Rigsgrænd- sen nord for Veltbu. Drosera longifolia L. Myr sydvest for Sorkvola. Silenaceæ Braim. Silene rupestris L. Dal søndenfor Bratfjeld ligeoverfor Seng- sjøvik. Ormkaasbækskaret. Skjærbækskaret. Djupsjø- bammeren. Øst og syd for Liltaasjøkjønnet. Øst for Flaatesjø. Sorkvolknallen. Viscaria alpina Fr. Salsfjeld. Digerhogna. Alsinaceæ Bartl. Cerastium alpinum L. Storbyringen. Ormkaasbækskaret. Kansbækskaret. Hihesiaceæ Reich. Ribes rubrum L. Lekjønaadalen. Saxifrageæ Juss. Saxifraga nivalis L. Kansbækskaret og Nordre Engerdalen paa Kalk. Svarthammeren ved Djupsjøen paa Horn- blendegranit. Saxifraga cæspitosa L. Ormkaasbækskaret paa Kalk. 120 O. E. Schiøtz. / Cmssulaceœ Juss. Sedum annuum L. Strækningen mellem Storsjøen og Fæ- munselven. Sorkvolknallen. Onagrarieæ Juss. Epilobium montanum L. Gamle Sæter øst for Storsjøen. Hdlorageæ Br. Hippuris vulgaris L. ß. âuviatilis. Bjärta ved Fæmunsenden. Fjeldguttusjø. Senticosæ Lin. Rubus chamæmorus L. Paa Isterhalvøen moden Frugt 14de Juli. Fragaria vesca L. Sorkvolknallen. Ericineæ Juss. Myrtillus nigra Gil. Paa Isterhalvøen moden Frugt 14de Juli. Arctostaphylos alpina Spr. Storbyringen. Polygoneæ Juss. Oxyria digyna Campd. Dalstrøg søndenfor Bratfjeld lige- overfor Sengsjøvik. Ormkaasbækskaret. Thymeleæ Juss. Daphne Mezereum L. Ved Liltaaen nær Elgaaen. Efter Opgivende ogsaa ved Smaasjøen i Nærheden af Fjeld- guttusjø. Salicineæ Rich. Poyulus tremula L. Fæmunsenden. Salix nigricans L. Vest for Fæmunsenden. Isterhalvøen. Salix capræa L. Isterhalvøen. Salix Lapponum? L. Isterhalvøen. Coniferæ Juss. Pinus Abies L. saaes østenfor Fæmunsjøen kun nogle Ste- der. Saaledes: Sydøstre Skraaning af Grøthogna. Elgaakjøndalem unders: over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 121 Orcliidece Juss. Orchis sambucina? L. Sydøst for Sorken. Orchis angustifolia L. Rigsgrændsen nord for Veltbu. Gymnadenia connopsea Br. Vest for Fæmunsenden Syd- øst for Sorken. Corallorhzia innata Br. Høgberget. Nogle Steder øst for Fæmunsjøen. Liliaceæ Juss. Paris quadrifolia L. Rømundfjeld. Skjærbækskaret. Kans- bækskaret. Majanthemum bifolium DC. Sæteren ved Djupsjøen. Grøt- hognas sydøstre Skraaning. Ovenfor Liltaasjøkjønnet. Nartheciaceæ Fr. Tofjeldia borealis Wg. Myr ved Flendalssæteren. Øst for Sorken. Typhaccce DC. Spraganium affine? Schnitzl. Øst for Fæmunsjøen. Cyperactce DC. Tricophorum cæspitosum Hn. Strækningen mellem Stor- sjøen og Fæmunselven. Vest for Fæmunsenden. Eriophorum latifolium Hop. Øst for Sorken. Carex ampulacea Good. Øst for Fæmunsjøen. Carex pallescens L. Samme Strækning. Carex flava L. Ved Fæmunsenden. Carex panicea? L. Øst for Fæmunsjøen. Carex rigida Good. Samme Strækning. Mellem Storsjøen og Fæmunselven. Carex Peersonii Sieb. Øst for Fæmunsjøen. 122 O. E. Schiøtz. Filices Lin, Polypodium vulgare L. Dal søndenfor Bratfleld nær Seng- sjøvik. Ormkaasbækskaret. Skar søndenfor Knolsæte- ren. Lerbækskaret. Kansbækskaret. Nybergmoskaret. Skjærbækskaret. Klipperne mellem Snerta og Nordre Engerdalen. Fuluguttuvola. Sorkvolknallen. Neden- for Liltaasjøkjønnet. Klipperne ved Djupsjøen. Polystichum dilatum. Nedenfor Liltaasjøkjønnet. Woodsia hyperborea Br. Strækningen vest for Fæmuns- elven. Asplenium viride Huds. Ormkaasbækskarat. Kansbækska- ret. Skar søndenfor Knolsæteren. Allosurus crispus Bernh. Lifjeld. Botrychium Lunaria Sw. Kansbækskaret. Lekjønaadalen. Foruden disse Planter lindes i min Samling følgende Equisetaceer og Lycopodiaceer. Findestederne for disse er foruden i Tryssil og Omegnen om Fæmun tilige i Ren- dalen. Equisetaccce DC. Equisetum arvense L. Vei for Aasheim østover langs Mi- stra og derpaa nordover til Undset. Equisetum pratense Ehr. Samme Strækning. Aasheim. Equisetum sylvaticum L. Samme Strækning. Øst for Fæmun. Equisetum palustre L. I det hele Terrain. Equisetum variegatum All. "^ scirpoides Mich. Øst for Fæmun. Lycopodiaccæ Sic. Lycopodium Salago L. Vei fra Aasheim — Mistra — Und- set. Øst for Fæ.muu. Unders, over Sparagmit-Kvarts-Fj eldet. 123 Lycopodium clavatum L. I det hele Terrain. Lycopodium xomplanatum L. Vei fra Aasheim — Mistra — Undset. Øst for Fæmun. Lycopodium alpinum L. Vei fra Aasheim — Mistra — Undset. Strækningen mellem Fæmunselven og Enger- dalen. i Nyt Magazin for N at u rv i d e n s kab e r n e 20de Binds 2det Hefte. Vægtsammenligninger af Kilogrammer og af de norske Normaler for Vægt. . (Af Dr. 0. J. Broch). Ved de af Professor Edlund og mig i det svenske Videnskabsakademies fysikalske Laboratorium i Juni 1873 anstillede Veininger bleve følgende Kilogrammer sammen- lignede. 1. Et forgyldt Messingkilogram af cylindrisk Form til- hørende det astronomiske Observatorium i Kristiania, forfærdiget af Repsold, opbevaret i et Messingfutteral, med paaskruet ydre Messingkapsel. Dette Kilogram bærer ingen Indskrift, hverken paa Kilogrammet eller paa Futteralet, men saavel Veiningerne som Målning af dets Volumen godtgjør, at det er det af Prof. Hansteen benyttede Repsolds Kilogram. Dets nedre Flade bæ- rer Mærke efter Trykket af en central Forhøining i Futteralets Bund. Det vil i det Følgende blive be- tegnet med Bogstavet C. 2. Et forgyldt Messingkilogram af sædvanlig fransk Form med Knap. Veining og Sammenligning af dette med det foregaaende har vist, at det er det af Prof. Hansteen til Grund for det norske Vægtsystem lagte Kilogram af Fortin i Paris, hjembragt før 1823 af Prof. Jac. Keyser. Det betegnes nedenfor ved Bogstavet . . F. 3. Et uforgyldt Messingkilogram af Deleuille i Paris, ud- gj ørende en Del af en Vægtsats, der medfulgte en N. Magr. f. Naturvsk. XX. 2. U 126 Dr. O. J. Broch. Balance fra denne Kunstner, tilhørende det fysikalske Kabinet i Kristiania. Det betegnes nedenfor med D^. 4. Et lignende medfulgt samme Balance, opbevaret løst uden Kasse. Det betegnes nedenfor ved ... Dg. 5. Et forgyldt Messingkilogram tilhørende det svenske Videnskabernes Akademi, direkte oversendt fra den franske Regjering i 1844. Det betegnes nedenfor med Bogstavet Mi G. Et uforgyldt Messingkilogram tilhørende det svenske Videnskabernes Akademi og udgj ørende en Del af en Sats Lodder, hjemførte fra Paris i 1867 af Professo- rerne Ångström og Nordenskjöld, og der justerede til Lighed med det franske Myntværksteds Lodder. Den betegnes med Navnet Myntkilogrammet og med Bog- stavet M2 7. Et Platinakilogram, tilhørende det svenske Videnskaber- nes Selskab,hjembragt fra Paris i 1867 efter der at være sammenlignet med det franske Konservatoriums Kilogram af Professorerne Ångström og Nordenskjöld samt Kon- servatoriets underdirektør Tresca. Det fandtes da at være 0,83 Milligram tungere end det franske Konser- vatoriums Kilogram, hvilket er 0,72 Milligram tungere end det franske Statsarkivs Kilogram. Det er altsaa 1,55 mgr. for tungt. Det betegnes ned enfor med det Bogstav, som det har i det franske Konservatoriums Protokol: S. Voluminerne af disse 7 Kilogramme:, ere bestemte således : 1. Kilogram C. Dette underkastedes en direkte Målen med to Følevægtstænger, der bare to meget følsomme Libeller. Den ene af disse var fastskruet, den anden bevægelig og Afstanden aflæstes, ved Hjælp af et Mi- kroskop forsynet med Mikrometerskrue, paa en svensk Vægtsammenligninger. 127 Messingmeter, inddelt i Centimeter og Millimeter, hvis Inddelinger af Professor Lindhagen have været meget nøiagtig undersøgte og sammenlignede med den Bes- selske Toise. Der blev målt to paa hinanden lodrette Diametre nær den nederste Grundflade, paa Cylindrens Midte og nær den øvre Grundflade. Ved enhver Må- ling blev Kontakten afbrudt og fornyet tre Gange. Diametrene fandtes: Øvre Grundfl., 53,303 1 mm og öSjSoösmni; Middt. 53,3042^^ = Di. Midtre Tværs.,53,2893mm og 53,25 i3"'ii3 — 53,2703mm = D2. NedreGrundfl., 53,2595mm og 53,266imm — 53,2628mm= D3. Heraf tindes som midlere Tværsnit: ~. Di„' + ^D2' + D3'_ 2229.11 Kvadratmillimeter. 4 6 Høiden måltes derefter 4mra indenfor Periferien på de til Diametrene svarende 4 Steder, samt i Midten. De fire ydre Høider fandtes at være : 53,0495 Millimeter 53,0681 — 53,0652 — 53,0403 — Middeltal . . 53,o558 — Høide i Midten. . 53,o8i5 — Herefter findes Cylinderens Volum: 2229,111 X 53,0558 =118267 Tillægget for den større Høide i Centrum bliver meget liden, da de ydre Høider som nævnt ikke mål- tes yderst, men 4mni indenfor Sidefladen. Kubikind- holdet kan herefter sæ.ttes lig 118,3 Kubikcentimeter. Professor Hansteen har søgt den specifike Vægt af denne Cylinder forinden den blev forgyldt, og fundet samme lig 8,44361, hvoretter dens Volumen bliver 11^^,433 128 Dr. O. J. Broch. Kubikcentimeter. Dette Volumen refererer sig da til Temperaturen for Våndets største Tæthed + 4^ C. Regnes Messingens Udvidelseshoefficient for hver Grad Celsius til 0,ooooi88, så bliver dette Volumen for Tem- peraturen + 2P C, som er den midlere Temperatur, hvorved Veiningsdifferentserne ere fundne, og hvortil de nedenfor ere reducerede, at multiplicere med (1 + 0,0000188 X 17)^ = 1,000959, hvorefter det bliver at regne for 118,546 Kiihikcentimeter. 2. Kilogram F er ligeledes veiet i Vand af Professor Hansteen og dets specifike Vægt fundet lig 7,99226. Dets Volumen bliver herefter ved + 4*^ C. lig 125, 121 Kubikcentimeter og ved + 21^ C. lig: 125,241 Kuhikcent. 3. Kilogram Di sees at have meget nær samme Volumen som det følgende. Det er forfærdiget af samme Kunstner og samtidig med dette. 4. Kilogram T>2 blev sammenlignet med Fortins Kilogram, hvilket det lignede i Form. Det blev herved fundet at være noget mindre og Differentsen efter Målning anslaaet til lidt over 1 Kubikcentimeter. Det antages således at være 124, 15 Kuhikcentimeter. 5. Det svenske forgyldte Messingkilogram Mi af 1844 fand- tes på samme Made at være 1,23 Kubikcentimeter større end Fortins, og antages altså at have et Volu- men af 126,47 Kiihikcentimeter. 6. Det svenske Myntkilogram M2 fandtes på samme Made at være 2,i4 Kubikcentimeter mindre end Fortins Ki- logram, og antages altså at have et Volumen af 123,10 Kiihikcentimeter. 7. Det svenske Platinakilogram S er målt i Paris og dets Volumen angivet til 48,6652. Den Temperatur ved hvilke det er målt i Sept. 1867 har rimeligvis ikke været Vægtsammenligninger. 129 synderlig lavere end ovennævnte. Platinaets Udvidel- seskoefficient er O.doooose. Antager man at Temperaturen har været 3^ lavere, giver dette ved -|- 21° C. et Vo- lumen af 48,670 Kuhihcentimeter. Det franske Statsarkivs Prototyp har ved en Temperatur af + 3°,5 C. et Volumen af 48,7544 Kubikcentimeter, altså ved -f- 2P C. et Volumen af 48,776 Kuhikcentimeter, Veiningerne foretoges med en Vægt af Littmann og ved Substitution med Tara i den høire Skål. Til Bestemmelse af Differentserne benyttedes nogle af Prof. Edlund nøie juste- rede svenske Kornvægter. Vægtbjælken havde en lo dret opstående Viser, hvis Svingninger aflæstes med et Mikroskop, med Skalainddeling inde i Mikroskopet. Skaladele, der sees til venstre for Midten, altså i Virkeligheden tilhøire, regnedes for negative, de til høire, i Virkeligheden til venstre, regnedes som positive. Da de Kilogrammer, der sammenlignedes, lagdes i venstre Vægtskål, Taraen i høire, blive altså de positive Skaladele at fradrage vedkommende Kilogram. Temperaturen i Skabet aflæstes paa et Celsius Termometer, hvis Nulpunkt senere ved Nedpakning i fin- hakket Is fandtes at ligge paa + 0^,5 saa at altsaa 0^,5 blev at fratrække alle observerede Temperaturer. De nedenfor nævnte Temperaturer ere de korrigerede. Barome- terstanden aflæstes og er reduceret til Nul Grader. Fug- tighedstrykket bestemtes ved samtidig Aflæsning af et tørt og et fugtet Termometer. Disse Observationer foretoges i Regelen ved Midten af hver Sammenligning. Betegner a, a', a", a'" Aflæsningere til den ene Side, b, b', b' Aflæsningere til den anden Side og Ligevægtstillin- gen ved x, saa skulle Elongationerne : x— a, b — x, x — a'. 130 - Di' O. J. Broch. })'_x, x— a", b"~x, x — a'" danne en geometrisk Række. Betegnes Forholdstallet i denne ved m, saa bliver altså: x — a = m (b — x), hvoraf (lH-m)x = mb +a b— x = m (x — a'), — (1 + ra) x = b + ma' x— a' = m (b' — ^x), — (1 + m) x = m b' + a' b' — x = m (x — a"), — (1 -[- m) x = b' + ma" x— a" = m (b"— x), — (1+ m) x = m b" + a" b"— x = m (x— a'"), — (1 + m) x = b" + ma"'. Herat" erholdes som Middeltal: _ b + b' + h" -f a' + sl" i a + raa'" ^ ~ 6 ~^ 6(1 + rn)- Da m, der er afhængig af Luftmodstanden og af Friktionen, kun er lidet større end 1, sættes den lig 1 + s, hvor s er en liden Størrelse, hvis høiere Potentser kunne bortkastes. Man erholder da: _ b + b' + b" + a' + a" , a + a'" + sa"' X — „ ~r~ (■ ^ 0 12 _ a + 2a' + 2a" + a'" + 2b + 2b' + 2b" , & , ,„ .. -f- va - ä. ) 12 '24 e Da x— a = m^ (x — a'"), findes m = I/ -^^^„ = f X' a v x-a"' ^6 x-a"" altså : s == — r;— , 6 x— a' ' a + 2a' + 2a" + a'" + 2b + 2b' + 2b ' , 1 (a'"— a)- "T" 12 144 x— a Ved den første af efterfølgende Aflæsninger er: a + 2a' + 2a" + a'" + 2b + 2b' + 2b" 12 = -\-2, 983, a'"— a -= + 0,4 ; x — a'" = 3,483. Det sidste Led — ^ — ^,- bliver altså = 144 x— a 0,00032, Og kan altså sættes ud af Betragtning. Dette er ligeledes Tilfældet ved Sammenligningerne mellem Kilo- grammerne. Vægtsammenligninger, 131 Skaladelenes Størrelse bestemtes omtrent i Midten af enhver af de to Rækker af Veininger. Første Gang med følgende Udfald: a) M2 og en Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål, en Alurainiumtråd vægtig 0,40? Korn paa venstre Arm i 0,1 Afstand:' Aflæsninger, Ligevægtsstilling - 0,9 ' -h 6,7 - 0,7 ; + 6,6 — 0,6 I + 6,6 — 0,5 • + 2,983 b) Aluminiumtråden borttoges: 5,3 + 4,9 -5,2 + 4,8 — 5,0 + 4,6 -4,8 + 4,6 -4,5 — 0,125 c) Aluminiumtråden hængtes på: — 1,7 I + 8,0 — 1,6 I + 8,0 — 1,5 ' -f 7,9 -1,4 I -h 3,208 d) Aluminiumtråden toges af: -7,3 -7,1 — 6,8 — 6,6 + 7,4 + 7,0 + 7,0 -f- 0,092 Middeltal mellem a og c bliver f 3,095, hvilket sammen- lignet med b giver Udslag + 3,220. Middeltal mellem b og d 132 bliver Dr. O. J. Broch. - 0,016, hvilket sammenlignet med C giver Udslag 3,224. I Gjennemsnit erholdes altså, at til en Overvægt af 0,1 X 0,407 Korn = 0,o407 Korn =^ 1,730 Milligrammer svarer 3,022 Skaladele, hvoraf følger at 1 Skaladel bliver lig 0,537 Milligram. Sammenligningen i den første Veinmgsrække mellem Kilogrammerne gav nedenstående Resultater. Ved hver Veining nedlagdes Vægtbjælken og Skålene og opløftedes igjen 3 Gange. I. 14de Juni, Sammenligning mellem C og M2. a) M2 og en Sølvtråd vægtig 1,00.35 Korn i venstre Skål. Udslag, Ligevægtstilling: -0,5 + 9,5 -0,4 + 9,4 -0,4 + 4,51 + 0,1 + 8,6 + 0,3 + 8,5 + 0,4 + 4,41 0,7 + 9,3 -0,7 + 9,2 — 0,6 Middeltal + 4,29 + 4,40 b) C i venstre Skål og Sølstråden vægtig 1,0035 Korn ophængt på venstre Arm i 0,6 Afstand fra Centrum. — 4,4 I + 5,7 — 4,3 I + 5,6 -4,2! — ' h 0,68 Vægtsammenligninger. 133 -3,7 + 5,0 -3,6 + 5,0 3,5 -2,. + 4,0 — 2,1 + 4,0 -2,0 + o,:'. H- 0,96 Middeltal + 0,79 c) M2 og Sølvtråden vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål: + 0,0 -h 6,2 + 0,1 + 6,1 + 0,2 + 3,12 -1,5 ,+ 7,6 -1,4 + 7,5 -1,3 + 3,07 -3,4 + 9,3 -3,2 + 9,1 — 3,0 + 3,00 + 0,06 Mi ddeltal ■ Middeltal af a og c giver + 3,73 Skaladele. Altså bliver: M2 + 1,0035 Korn — 3,73 Skaladele = C + 0,6 . 1,0035 Korn — 0,79 Skaladele. hvoraf, C — M2 = 0, 4014 Korn — 2,94 Skaladele, eller da 1 Korn == 42, 5076 mgr. og 1 Skaladel = 0,537 mgr.: C — M2 = 15,48 mgr. 134 Dr. O. J. Broch. Temperatur i Vægtskabet -|- 19",5 C. Barometer, reduceret til Nul Grader 753, eo™"» Tørt Termometer + 18^6 C Fugtigt — + 15^0 Différents + 9^6 C, svarende til Fugtighedstryk 10,65mm. 11. 14de Juni, Sammenligning mellem C og Jf 2. a) M2 og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål. -0,5 + 4,0 -0,4 + 3,9 -0,4 + 1,76 — 3,8 + 7,0 — 3,5 + 6,9 -3,4 + 1,70 -4,0 + 8,0 — 3,6 + 7,9 -3,5 + 2,14 Mi ddeltal " + 1,87 b) C i venstre Skål og Sølvtråd vægtig l,oo35 Korn på venstre Arm i 0,6 Afstand fra Centrum. — 2,6 -2,5 — 2,4 + 4,4 + 4,3 -f- 0,92 -4,7 + 6,0 -4,6 + 5,7 -4,4 + 0,64 Vægtsammenligninger. 135 -7,0 4- 8,1 -6,7 + 8,1 — 6,5 -f- 0,69 — 2,0 i + 3,4 — 2,0 I + 3,2 — 2,0 ! '- h 0,65 Middeltal h 0,72 c) M 2 og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål. -0,7 — 0,6 — 0,6 + 7,0 + 7,0 + 3,19 -1,0 + 7,4 -0,8 + 7,0 — 0,6 + 7,20 -1,7 + 8,5 -1,6 + 8,5 -1,5 — -f- 3,45 Middeltal h 3,28 Middeltal af a og c giver + 2,58 Skaladele. Altså bliver : M2 + 1,0035 Korn — 2,58 Skaladele = C + 0,6 . 1,0035 Korn — 0,72 Skaladele, hvoraf: C - M2 = 0,4014 Korn — 1,86 Skaladele = 17,063 — 0,999 mgi'. eller: C — M2 = 16,06 ingr. 136 Dr. O. J. Broch. Temperatur i Vægtskabet + 19,2 C. Barometer reduceret til Nul Grader 753,57'»«» Tørt Termometer + 18 V C Fugtet — + 15V Différents 3^7 C, svarende til Fugtighedstryk + 19,67mm III. 14de Juni, Sammenligning mellem C og M2. a) M2 og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål. -3,4 + 9,6 3,3 + 9,6 — 3,0 -3,5 + 10,6 -3,4 + 10,6 — 3,0 — 2,5 + 8,8 — 2,3 + 8,6 2,1 Mi ddeltal + 3,17 + 3,64 + 3,20 + 3,34 b) c i venstre Skål, Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn på venstre Arm i 0,6 Afstand fra Centrum. — 5,0 ' + 7,5 - 4,7 ! + 7,4 -4,5 . ■ h 1,36 -5,7 + 7,6 — 5,4 + 7,5 -5,4 + 1,01 Vægtsammenligninger. 137 -6,7 + 8,8 -6,5 + 8,5 -6,4 + 1,06 Middeltal h l,u c) M2 og 1,0035 Korn i venstre Skål. -~ 1,4 -1,2 -1,0 + 9,0 4- 9,3 -1,0 + 8,5 1,0 + 8,5 -0,7 -0,2 + 7,0 0,0 + 7,0 0,0 -f 3,97 + 3,79 +3,47 , ^ Middeltal +3,74 Middeltal af a og c giver 4- 3,54. Altså bliver: M2 + 1,0035 Korn — 3,54 Skaladele = C + 0,6. 1,0035 Korn — 1,14 Skaladele, hvoraf: C — Mo = 0,401 4 Korn — 2,40 Skaladele = 17,063- 1,289 mgi\ eller; C — M2 = 15,77 m^r. Temperatur i Vægtskabet + 19^^,5 C Barometer reduceret til Nul Grader 754,26"im Tørt Termometer 19° C Fugtet — 15^,2 Différents 3^8 C svarende til Fugtighedstryk 10,71.™™ 138 Dr. O. 'J. Broch. IV. 15de Juni, Sammmligning mellom C og M\. a) Ml og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål. — 6,0 -f 4,9 — 5,8 + 4,7 -5,5 I — ' 0,49 — 10,5 ' -h 9,0 — 10,0 ^ + 8,9 - 9,6 1 0,54 — 10,3 + 8,5 — 9,7 I + 8,5 — 9,4 — 0,64 Middeltal 0,5r. b) C i venstre Skål, Sølvtråden vægtig 1,0035 Korn på venstre Arm i 0,g Afstand fra Centrum. — 6,6 I H- 8,6 - 6,4 ! + 8,5 6,2 ! + 1,07 — 2,6 , + 5,3 2,4^ j + 5,3 — 2,3 1 + 1,44 5,8 + 8,5 -5,5 + 8,5 -5,4 + 1,47 Middeltal h l-;^^- Vægtsammenligninger. 139 c) Ml og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn på venstre Skål. -9,5 4- 6,9 — 9,3 + 6,6 — 9,0 -5,5 + 3,5 -5,:î + 3,4 -5,1 -8,7 + 8,0 — 8,5 + 8,0 — 8,4 1 Mi ddeltal — l,2r, 0,92 — 0,26 0,81 Middeltal af a og c giver — 0,69. Altså bliver: Ml + 1,0035 Korn + 0,69 Skaladele — C + 0,6 . 1,0035 Korn — 1,33 Skaladele, hvoraf: C — Mi =0,4014 Korn + 2,02 Skaladele = 17,063 + 1,085 mgr. eller: C -Ml =18,15 mgr. Temperatur i Vægtskabet 20^,9 C. Barometer reduceret til Nul Grader 759,o2"i"i Tørt Termometer -|- 20*^,0 Fugtet - 4- 15,6 Différents svarende til Fugtighedstryk 40,4 C 10,69"! "Ï. 140 Dr. O. J. Broch. V. 15de Juni, Sammenligning mellem C og M\. a) Ml og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn i venstre Skål. 4,4 + 7,4 -4,3 + 7,3 -4,0 — 3,5 + 6,5 -3,4 + 0,4 -3,2 - +1,55 + 1,54 - 1,5 I + 4,0 - 1,4 , + 4,0 - 1,3 I h 1,30 Middeltal + 1,46 b) C i venstre Skål og Sølvtråd vægtig 1,0035 Korn på venstre Arm i 0,6 Afstand fra Centrum. -1,6 + 8,9 -1,4 + 8,7 -1,3 -f 3,69 0,3 I + 7,3 0,1 0,0 + 7,0 [-3,51 — 0,1 I + 8,4 + 0,1 i + 8,3 + 0,3 I ' h 4,23 Middeltal + 3:fti Vægtsammenligninger. 141 c) Ml og Sølvtråd, vægtig 1,0035 Korn, i venstre Skål. -4,3 + 5,0 -4,1 + 4,7 -3,9 + 0,37 -4,2 + 4,4 3,8 + 4,3 -3,7 + 0,24 5,6 + 6,3 -5,5 + 6,0 5,3 Middeltal - + 0,34 + 0,32 Middeltal af a og c giver + 0,39 Altså bliver: Ml + 1,0035 Korn — 0,39 Skaladele = C + 0,g X 1,0035 Korn — 3,81 Skaladele, hvoraf: C — Mi =0,4oi4 Korn + 2,92 Skaladele = = 17,063 + 1,563 mgr., eller: C — Ml = 18,63 mgr. Temperatur i Vægtskabet + 2P,4 C. VI. 15de Juni, Sammenligning mellem M\ og M2. a) Ml og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, i venstre Skål.- -1,8 + 6,0 -1,0 + 5,8 -0,7 — 5,0 + 9,3 -4,7 + 9,0 -4,6 + 2,45 + 2,21 N. Masr. f. Naturvsk. XX. 2. 10 142 Dr. O. J. Broch. -5,4 + 9,5 — 5,0 + 9,5 -4,7 + 2,24 Middeltal K 2,3o b) M2 i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, ophængt paa venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. -0,7 + 8,7 -0,5 + 8,6 — 0,6 + 4,04 — 0,3 0,0 + 0,2 + 7,4 + 7,4 + 3,69 + 0,4 + 8,2 + 0,5 + 8,0 + 0,7 Middeltal + 4,31 + 4,01 c) Ml og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, i venstre Skål. - 1,4 + 7,9 -1,3 + 7,9 -1,1 + 3,31 -2,4 + 8,4 — 2,0 + 8,3 -1,8 + 3,15 Vægtsammenligninger. 143 + 0,5 + 6,5 + 0,6 + 6,5 + 0,7 Middeltal + 3,55 + 3,34 Middeltal af a og c giver -\- 2,82 Altså bliver: Ml + 0,407 Korn — 2,82 Skaladele =M2 + 0,9 X 0,407 Korn — 4,01 Skaladele, hvoraf: M2 — Mi = 0,o407 Korn -f- 1,19 Skaladele = = 1,730 + 0,639 mgr., eller: M2 —Ml =2,37 mgr. Temperatur i Vægtskabet + 21,2 C. Barometer reduceret til Nul Grader 758,87mm VII. 16de Juni, Sammenligning mellem C og S, a) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. — 9,6 + 6,2 -9,4 + 5,9 -9,2 1,67 -6,1 + 2,7 -5,9 + 2,5 — 5,6 1,64 — 8,4 + 4,3 -8,2 + 4,0 — 8,0 Middeltal 2,02 — 1,78 b) S i venstre Skål og Sølvtråd, vægtig 1,0035 Korn, ophængt på venstre Arm i 0,4 Afstand fra Centrum. 10* 144 Dr. O. J. Broch. -0,5 4-5,5 — 0,3 + 5,4 -0,2 + 2,56 3,2 — 3,0 -2,7 + 10,4 + 10,0 + 3,61 -2,7 + 7,8 — 2,6 + 7,5 -2,4 ' Middeltal + 2,54 + 2,90. c) c og 2,0036 Korn i venstre Skål. — 5,5 + 2,5 -5,4 + 2,4 -5,4 — 1,49 -6,4 + 2,8 -6,2 + 2,5 6,0 1,77 — 9,5 -9,2 — 9,0 + 5,5 + 5,2 Middeltal — 1,94 1,73 Middeltal af a og c giver: — 1,75 Altså bliver : C + 9,0036 Korn + 1,75 Skaladele = S + 0,4 X 1,0035 Korn — 2,90 Skaladele, Vægtsammeiiligiiinger. 145 hvoraf : S — C = 1,6022 Korn + 4,65 Skalad eie =' = 68,106 +2,497 mgr., eller: S — C = 70,60 mgr. Temperatur i Vægtskabet + 2P,i C. Barometerstand reduceret til Nul Grader 757,74"^™ Tørt Termometer 20^^,5 C Fugtet — 16,1 Différents 4^4 C. svarende til Fugtighedstryk 11,12mm VIII. 16 de Juni, Sammenligning mellem C og S. a) C og 2,0063 i venstre Skål. -7,0 + 3,0 — 6,8 + 2,9 -6,7 — 1,94 -8,7 + 2,9 -8,5 + 2,8 — 8,3 2,82 — 9,3 + 3,2 — 8,8 + 3,0 — 8,6 Middeltal 2,89 — 2,55 b) S i venstre Skål og Sølvtråd, vægtig 1,0035 Korn, op- hængt på venstre Arm i 0,4 Afstand fra Centrum. + 0,5 + 8,0 + 0,6 + 8,0 + 0,6 + 4,29 146 Dr. O. J. Broch. — 3,0 — 2,8 — 2,6 + 10,3 + 10,0 + 3,67 - 1,5 + 10,6 -1,4 + 10,5 -1,1 — + 4,60 Middeltal H 4, 19 c) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. — 6,2 + 4,4 6,0 5,9 + 4,0 O, 91 -8,5' + 6,9 — 8,2 + 6,6 -7,9 0,72 -8,7 +7,6 — 8,5 + 7,5 -8,2 — 0,46 Middeltal — 0,7o Middeltal af a og c — 1,63. Altså bliver: C + 2,0036 Korn + 1,63 Skaladele = S + 0,4 X 1,0035 Korn — 4,19 Skaladele, hvoraf : S — C = 1,6022 Korn + 5,82 Skaladele = = 68,106 +3,125 mgr., eller: S — C = 71,23 mgr. Vægtsammenligninger. 147 Temperatur i Vægtskabet -|- 21^,5 C. Barometer recluceret til Nul Grader 757,44»!^ Tørt Termometer 20^7 C Fugtet — 16^,2 Différents 4^,5 C svarende til Fugtighedstryk 11, 15m™. XX. ISde Juni., Sammenligning mellem C og S. 'd) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. — 5,0 + 4,0 -4,7 + 3,8 -4,5 — 0,41 — 8,0 + 5,0 -7,8 + 4,8 -7,6 1,45 -6,7 + 3,2 — 6,6 + 3,0 ^6,5 Middeltal — 1,75 — 1,20 b) S i venstre Skål og Sølvtråd, vægtig 1,0035 Korn, ophængt på venstre Arm i 0,4 Afstand fra Centrum. -1,6 + 10,4 -1,5 + 10,0 -1,3 + 4,36 -1,6 + 8,6 -1,5 + 8,5 -1,3 + 3,54 148 Dr. O. J. Broch. — 0,8 + 6,4 — 0,6 + 6,3 -0,5 Middeltal + 2,86 + 3,59. c) c og 2,0036 Korn i venstre Skål. -3,4 + 3,9 3,3 + 3,6 — 3,3 + 0,21 6,6 + 4,6 -6,4 + 4,4 — 6,3 0,96 -7,0 + 6,0 — 6,8 + 5,9 -6,5 — 0,41 0,39 — 0,80 Middeltal Middeltal af a og c Altså bliver: C + 2,0036 Korn + 0,8o Skaladele = S + 0,4 X l,oo35 Korn — 3,59 Skaladele, livoraf : S — C = 1,6022 Korn + 4,39 Skaladele = = 68,106 + 2,357 mgr., eller: S — C -= 70,46 mgr. Temperatur i Vægtskabet + 21^,? C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,44™™ Tørt Termometer + 20^,8 C Fugtet - + 16% Différents 4<^,8 C. svarende til Fugtigh ed stryk 10,8i™™ Vægtsammenligninger. 149 X. 16de Juni, Sammenlignimj mellem C o(j S. 'd) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. — 5,6 — 5,5 5,4 + 3,4 + 3,3 -7,6 + 3,8 -7,5 + 3,6 -7,4 -10,4 + 7,4 - 10,0 + 7,3 - 9,7 — 1,07 — 1,90 Middeltal — 1,34 1,44. b) S i venstre Skål og Sølvtråd, vægtig l,oo35 Korn, på venstre Arm i 0,4 Afstand fra Centrum. — 2,5 — 2,3 — 2,0 + 8,7 + 8,6 + 3,19 -0,9 + 9,0 -0,7 + 8,8 — 0,5 + 4,10 — 2,3 + 8,3 — 2,0 + 8,0 -1,9 + 3,05 Middeltal h 3,45 150 Dr. O. J. Broch, c) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. -6,4 + 6,9 -6,2 + 6,7 — 6,0 + 0,30 — 6,6 + 6,4 -6,4 + 6,0 6,2 — 0,10 — 5,6 + 6,5 -5,5 + 6,4 -5,4 Middeltal + 0,47 + 0,22 Middeltal af a og c — 0,6 1 Altså bliver: C + 2,0036 Kom + 0,61 Skaladele = S + 0,4 X 1,0035 Korn — 3,45 Skaladele, hvoraf : S — C = 1,6022 Korn + 4,o6 Skaladele = = 68,106 +2,180 mgr., eller: S — C = 70,29 mgr. Temperatur i Vægtskabet + 2P,8 C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,44mm Tørt Termometer 20^ C Fugtet — 16^1 Différents 4^7 C svarende til Fugtighedstryk 10,95mm XI. 16 de Juni, Sammenligning mellem G og S. a) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. Vægtsammenligninger, 151 4,5 4,4 4,2 + 5,2 + 5,1 + 0,39 - 6,4 + 4,6 - 6,0 + 4,5 -5,8 — 0,75 -9,7 + 8,7 -9,5 + 8,5 — 9,3 Middeltal — 0,45 0,27 b) S i venstre Skål -og Sølvtråden, vægtig l,oo35 Korn, på venstre Arm i 0,4 Afstand fra Centrum. -4,4 + 9,7 -4,0 + 9,5 -3,7 + 2,79 -4,4 + 9,6 -4,0 + 9,5 "3,7 + 2,76 -1,6 + 4,7 -1,5 + 4,6 -1,3 + 1,59 Middeltal h 2,38 c) C og 2,0036 Korn i venstre Skål. 153 Dr. O. J. Broch. -7,5 + 5,5 -7,3 + 5,5 -7,2 -6,5 + 4,7 -6,2 + 4,5 — 6,0 — 0,91 0,81 -7,2 + 5,4 — 6,8 4-5,3 -6,7 Middeltal — 0,76 — 0,83 Middeltal af a og c — 0,55 Altså bliver: C + 2,0036 Korn + 0,55 Skaladele = S + 0,4 X 1,0035 Korn — 2,38 Skaladele, hvoraf : S — C := 1,5022 Korn + 2,93 Skaladele = = 68,106 + 1,573 mgr., eller: S — C = 69,68 mgr. Temperatur i Vægcskabet 21^,7 C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,02™™ Tørt Termometer 20^,8 Fugtet — 16^1 Différents 4*^,7 C. svarende til Fugtighedstryk 10,95™™ XII. 17 de Juni, Sammenligning mellem S og M2 a) S i venstre Skål. Vægtsammenligninger. 153 — 2,5 — 2,4 — 2,3 + 2.8 + 2,6 — 2,8 + 6,0 — 2,6 + 6,0 — 2,5 — 3,8 + 4,4 -3,7 + 4,3 3,6 - +0,15 + 1,69 + 0,32 Middeltal h 0,72 b) M2 og 2,0036 Korn i venstre Skål. + 3,5 + 3,3 -4,6 -4,4 -4,2 — 0,50 -8,5 + 6,6 — 8,3 + 6,5 8,0 0,86 -8,5 + 7,0 -8,3 + 6,9 — 8,0 Middeltal — 0,66 — 0,67 c) S i venstre Skål. — 5,0 + 5,9 -4,8 + 5,6 -4,5 + 0,49 154 Dr. O. J. Broch. -2,1 + 2,5 — 2,0 + 2,5 -1,9 + 0,25 -4,7 + 7,0 -4,4 + 6,9 — 4,2 + lj26 - + 0,67 + 0,70 Middeltal Middeltal af a og c Altså bliver : S — 0,70 Skaladele = M2 + 2,oo36 Korn + 0,67 Skaladele, hvoraf : S — M2 = 2,oo36 Korn + 1,37 Skaladele = = 85,168 + 0,736 mgr., eller: S — M2 = 85,90 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21^,2 C Barometer reduceret til Nul Grader 754,851"^» Tørt Termometer 21*^ Fugtet — 170 Différents 4" C svarende til Fugtighedstryk 12,i5™m XIII. 17 de Juni, Sammenligning mellem Di og S. a) Dl og 2,0036 Korn i venstre Skål. 5,6 + 6,0 — 5,5 + 5,9 — 5,3 + 0,24 -4,0 -3,7 -3,5 + 5,5 + 5,4 + 0,86 Vægtsammenligninger, 155 -4,1 + 4,5 -3,7 + 4,5 -3,7 + 0,35 Middeltal h 0^48 b) S i venstre Skål. -5,7 + 5,0 -5,5 + 4,8 -5,4 0,31 -8,2 + 5,6 -7,9 + 5,5 -7,7 1,19 -4,4 -1-2,5 -4,8 -h 2,4 -4,1 Middeltal — 0,91 0,80 c) Dl og 2,0036 Korn i venstre Skål. 1,8 2,0 2,0 + 3,7 + 3,5 h 0,82 -4,0 + 2,9 -3,9 + 2,7 — 3,8 0,55 156 Dr. O J. Broch. - 6,7 — 6,6 6,5 4-4,5 + 4,4 1,07 Middeltal — —0,27 Middeltal af a og c + 0,io Altså bliver: Dl +2,0036 Korn -- 0,io Skaladele == S -f- 0,8o Skaladele, hvoraf: S — Di = 2,po36 Korn — 0,9o Skaladele = = 85,168 —0,483 mgr., eller: S — D2 = 84,68 mgr. Temperatur i Vægtskabet 22^, C Barometer reduceret til Nul Grader 754,850^™ Tørt Termometer 21^2 Fugtet — 17^1 Différents 4^,1 C. svarende til Fugtighedstryk 12,19™™ XIV. 17de Juni, Sammenligning mellem Di og M2. a) Dl i venstre Skål. — 2,4 I + 3,2 — 2,3 ' +3,1 — 2,0 i h 0,45 5,0 + 5,8 -4,7 + 5,6 -4,5 + 0,49 — 5,4 j + 6,3 — 5,1 +6,2 — 5,0 — — + 0,55 Middeltal + 0,50 Vægtsammenligninger, b) M2 i venstre Skål. 157 — 5,8 + 3,6 5,6 + 3,5 — 5,5 1,04 -7,3 + 4,4 -7,0 + 4,1 -6,7 1,37 -8,7 + 4,7 -8,5 + 4,6 - 8,3 Middeltal - c) Dl i venstre Skål. 1,92 1,44 -4,5 + 7,4 -4,1 + 7,0 -4,0 + 1,51 -4,1 + 5,1 -3,9 + 5,0 — 3,8 + 0,56 -7,2 + 6,2 -6,9 + 6,0 - 6,7 Middeltal Middeltal af a og c — 0,41 + 0,55 + 0,53 Altså bliver: N. Mag. f. Naturvsk. XX. 2. 11 158 Dr. O. J. Broch. Dl — 0,53 Skaladele = M2 + 1,44 Skaladele, hvoraf fåes: Dl — M2 = 1,97 Skaladele, eller: Dl — M2 =1,06 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21*^,9 C. Barometer reduceret til Grader 754, 65"^"^ Tørt Termometer 21^,2 Fugtet — 17,05 Différents 4^15 C. svarende til Fugtighedstryk 12,11mm 2den Række Yeininger. Skaladelenes Størrelse bestemtes påny: a) S i venstre Skål. -9,5 + 5,6 -9,2 + 5,5 — 9,0 + 5,3 -8,7 — 1,82 b) S i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,i Afstand fra Centrum. -5,5 + 8,5 -5,4 + 8,4 -5,2 + 8,1 — 5,0 - + 1,52 c) Aluminiumtråden borttoges. 6,3 + 3,2 - 6,0 + 3,0 -5,9 + 2,9 — 5,8 — 1,47 Middeltal mellem a og c — 1,65. Vægtsammenligninger. 15Ô Altså svarer 1,52 + 1,65 = 3,i7 Skaladele til 0,o407 Korn eller til 1,730 mgr., hvoraf følger at 1 Skaladel bliver lig 0,546 mgr. XV. 27de Juni, Sammenligning mellem S og F. a) S i venstre Skål. — 5,8 + 6,0 -5,5 + 5,8 5,4 + 5,7 -5,2 + 0,18 -2,4 + 3,0 — 2,3 + 3,0 -2,1 + 2,9 — 2,0 + 0,38 5,0 -f 6,0 — 4,7 + 5,9 -4,5 + 5,8 -4,4 Middeltal + 0,63 + 0,40 b) F Og 2,0036 Korn i venstre Skål, samt Aluminiumtråd, væg- tig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,i Afstand fra Centrum. -2,4 + 3,8 — 2,3 + 3,7 -2,2 + 3,6 -2,1 -4,5 + 5,9 -4,3 + 5,8 -4,1 + 5,7, -3,9 + 0,72 + 0,80 11 160 Dr. O. J. Broch. -7,4 + 9,0 -7,0 + 8,8 — 6,8 + 8,5 — 6,6 Middeltal + 0,92 + 0,81 c) S i venstre Skål. -4,7 + 8,0 -4,2 + 7,7 -4,0 + 7,5 — 3,8 + 1,79 -5,5 + 7,7 — 5,0 + 7,5 -4,8 + 7,3 -4,e + 1,27 -4,5 + 7,3 -4,3 + 7,1 -4,0 + 6,9 3,8 Middeltal - Middeltal af a og c Altså bliver: + 1,47 + 1,51 + 0,96 S — 0,96 Skaladele = F + 2,oo36 Korn + 0,i X 0,4O7 Korn — 0,81 Skaladele, hvoraf fåes: S — F = 2,0443 Korn + 0,i5 Skaladele, eller, da 1 Korn = 42,5076 mgr. og 1 Skaladel = 0,546 mgr. S - F = 86,89 mgr. ; 'atur i til Nui G TerrDMTieter *^0 Mietet a) S i venstre Skål. — 3,8 -3,7 — 3,5 — 3,4 + 5,5 + 5,4 + 5,3 -5,7 + 8,5 5,4 + 8,3 -5,1 + 8,1 -4,9 -3,2 + 5,4 3,0 + 5,4 — 2,8 + 5,3 — 2,8 + 0,90 + 1,52 Middeltal + 1,22 + 1,21 b) F og 2,0036 Korn i venstre Skål samt Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,i Afstand fra Centrum. 6,0 + 9,6 — 5,6 + 9,5 -5,6 + 9,3 5,3 + 1,94 162 Dr. O. J Broch. -1,B + 6,0 -1,8 + 5,9 -1,6 + 5,8 -1,5 + 2,11 — 2,3 + 5,7 — 2,0 + 5,5 - 1,8 + 5,5 -1,7 Middeltal + 1,82 + 1,96 c) S i venstre Skål. 5,4 5,3 5,0 4,8 + 7,3 + 7,2 + 6,9 -4,5 + 6,9 -4,3 + 6,7 -4,1 + 6,6 -4,0 -5,5 + 7,5 — 5,3 + 7,4 -5,1 + 7,2 -4,9 + 1,00 + 1,26 Middeltal + 1,08 Middeltal af a og c Altså bliver: 4- 1,11 + 1.16 s Skalaäele -- F + 2,. i fåes 2.0443 fiöili — ^, 86,46 m^r Baroïi 750,9; lii'^' svarende til b u^ XVII. 27 de Juni, S atm,. a) S i venstre Skål. — 6,8 — 6,5 — 6,3 — 6,0 + 8,6 + 8,4 + 8,3 -7,5 + 8,7 -7,2 + 8,5 -7,0 + 8,3 — 6,8 -4,2 + 5,0 -4,0 + 4,9 — 3,8 + 4,7 -3,7 Middeltal + 1,02 + 0,69 + 0,47 + 0,73 b) F og 2,0036 Korn i venstre Skål, samt Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,i Afstand fra Centrum. 164 Dr. O. J. Broch. — 7,7 I + 10,0 — 7,5 1 + 9,7 7,0 - 4,7 -4,4 -4,2 -4,0 + 9,; + 5,3 4-5,1 + 4,8 -h 1,17 -5,7 + 7,1 -5,4 + 6,8 — 5,3 + 6,7 — 5,0 / + 0,37 Middeltal + 0,76 + 0,77 c) S i venstre Skål. -4,6 + 7,7 — 4,4 + 7,6 — 4,3 + 7,5 -4,0 + 1,63 -5,1 -4,8 -4,6 -4,4 + 7,3 + 7,2 + 6,9 — 6,6 + 8,3 -6,4 + 8,0 — 6,0 + 7,8 — 5,8 + 1,21 Middeltal + 0,92 Middeltal af a og c: + 1,25 + 0,99 Vægtsammenligninger. 165 Altså bliver: S — 0,99 Skaladele = F + 2,0036 Korn + 0,t X 0,407 Korn — 0,77 Skaladele hvoraf fåes : S — F = 2,0443 Korn + 0,22 Skaladele = 86,898 + 0,120 mgr., eller: S — F = 87,02 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21 ^,5 C. Barometer reduceret til Nul Grader 75 1,47mm Tørt Termometer 20^,5 Fugtet — 150,9 Différents 4^6 C. hvilket svarer til Fugtighedstryk 10,83mm XVIII. 27de Juni, Sammenligning mellem F og M^ a) F i venstre Skål. — 0,5 + 5,5 — 0,3 + 5,4 - 0,0 + 5,4 0,0 + 2,62 + 0,6 + 7,6 + 0,9 + 7,6 + 1,0 + 7,5 + 1,2 + 4,25 - 1,4 + 10,4 -1,H + 10,4 -1,0 + 10,0 — 0,8 Middeltal + 4,57 + 3,81 b) Ml i venstre Skål. 166 Dr. O. J. Broch. -2,4 + 7,9 -2,1 + 7,7 -2,1 + 7,6 -1,8 + 2,82 — 0,6 + 5,9 - 0,5 + 5,8 -0,4' + 5,7 -0,4 + 2,67 -M + 6,0 . -1,2 + 6,0 — 0,9 + 5,7 — 0,9 + 2,41 Mi ddeltal - c) F i ve nstre Skål. — 0,2 + 8,5 + 0,1 + 8,3 + 0,3 + 8,2 + 0,4 + 4,25 -1,2 + 9,5 — 0,8 + 9,4 -0,7 + 9,3 — 0,5 + 4,31 + 0,6 + 6,7 + 1,0 + 6,7 + 1,0 + 6,7 + 1,2 + 3,83 Mi ddeltal - if a og c Middeltal a + 2,63 + 4,13 + 3,97 Vægtsammenligninger. 167 Altså bliver: F — 3,97 Skaladele = M^ — 2,63 Skaladele, hvoraf fåes: F — Ml = 1,34 Skaladele, eller F — Ml = 0,73 mgr. XIX. 27de Juni, Sammenligning mellem F og M^. a) F i venstre Skål. -0,2 + 6,7 + 0,1 + 6,7 + 0,3 -\-Q,e + 0,4 + 3,42 — 0,5 + 6,7 — 0,3 + 6,6 -0,1 + 6,5 0,0 + 3,19 — 3,2 + 10,5 — 3,0 + 10,4 — 2,8 + 10,0 -2,7 Middeltal + 3,69 + 3,43 b) Ml i venstre Skål. -2,7 + 6,7 -^2,4 + 6,6 — 2,3 + 6,5 -2,2 + 2,11 168 Dr. O. J. Broch. -2,1 + 7,3 -1,9 + 7,2 -1,8 + 7,1 -1,6 + 2,67 -4,4 + 9,3 -4,3 + 9,0 -4,0 + 8,9 — o,9 Middeltal + 2,46 c) F i venstre Skål. -1,5 + 7,5 -1,3 + 7,4 -1,2 + 7,3 -1,0 + 3,07 — 2,6 + 10,5 -2,4 + 10,5 -2,4 + 10,5 — 2,3 + 4,04 + 2,5 + 5,9 + 2,5 + 5,9 + 2,6 + 5,6 + 2,6 + 4,17 + 2,41 + 3,76 Middeltal Middeltal af a og c + 3,60 Altså bliver: F — 3,60 Skaladele = M, — 2,41 Skaladele, hvoraf F — Ml = 1,19 Skaladele F — Ml = 0,55 mgr. Vægtsammenligninger. 169 Temperatur i Vægtskabet 21^,5 C. Barometer uforandret. XX. 28de Juni, Sammenligning mellem F og Dg a) F i venstre Skål. + 1,67 — 3,8 + 6,9 — 3,5 + 6,7 — 3,3 + 6,6 — 3,0 — 2,4 + 5,6 -2,2 + 5,6 -1,9 + 5,5 -1,8 + 1,75 — 2,0 + 5,7 -1,8 + 5,6 -1,7 + 5,6 -1,5 Middeltal + 1,94 + 1,79 b) Dg i venstre Skål. -0,9 + 5,5 -0,7 + 5,3 -0,5 + 5,2 -0,4 + 2,36 -2,7 + 6,6 — 2,5 + 6,5 — 2,3 + 6,4 -2,1 + 2,05 170 Dr. O. J. Broch. — 2,5 + 6,4 -2,4 + 6,2 — 2,0 + 6,3 -1,8 + 2,06 Middeltal h 2,i6 c) F i venstre Skål. -2,1 + 5,2 -1,9 + 5,0 -M + 4,9 -1,7 + 1,58 — 3,6 + 6,5 -3,4 + 6,5 -3,2 + 6,4 — 3,0 + 1,58 -1,8 + 4,9 -1,4 + 4,7 -1,3 + 4,G -1,1 Middeltal + 1,67 + 1,61 Middeltal mellem a og c +1,70 Altså bliver: D2 — 2,16 Skaladele = F — 1,70 Skaladele, hvoraf : Dg — F = 0,46 Skaladele, eller: Da — F = 0,25 mgr. Vægtsamm enligninger. 171 Temperatur i Vægtskabet 22^,5 C. Barometer reduceret til Nul Grader 754,83mm Tørt Termometer 21^7 Fugtet — 16,4 Différents 5^,3 C. svarende til Fugtighedstryk 10,89min XXL 28de Juni, Sammenligning mellem F og D^. a) F i venstre Skål. -4,4 + 7,2 -4,1 + 6,8 -3,9 + 6,7 -3,7 + 1,44 -6,2 + 9,6 -5,7 + 9,4 — 5,5 + 9,3 — 5,3 + 1,89 — 5,6 + 8,6 -5,4 + 8,5 — 5,0 + 8,3 -4,7 Middeltal + 1,64 + 1,66 b) Dg i venstre Skål. -1,2 + 6,6 -1,0 + 6,5 — 0,8 + 6,5 -0,7 + 2,81 172 Dr. O. J. Broch. -1,3 + '!',4 -1,5 + 7,4 -1,4 + 7,3 -1,2 + 2,95 + 1,2 + 1,4 + 1,4 + 1,5 + 3,9 + 3,8 + 3,8 Middeltal + 2,61 + 2,79 c) F i venstre Skål. "1,7 + 5,6 -1,5 + 5,5 -1,4 + 5,4 -1,3 + 2,02 — 1,0 + 5,5 — 0,8 + 5,4 -0,7 + 5,4 — 0,6 + 2,33 — 1,6 +5,7 -1,5 -1,4 -1,3 + 5,6 + 5,6 Middeltal + 2,09 + 2,15 Middeltal mellem a og c +1,90 Altså bliver: D^ — 2,79 Skaladele = F — 1,90 Skaladele, hvoraf : D2_F = 0,89 Skaladele, eller: Dg — F = 0,49 mgr. Vægtsammenligninger. Temperatur i Vægtskabet 22°,7 C. XXII. 27de Juni, Sammenligning mellem F og D^ a) F i venstre Skål. 173 -3,2 + 5,7 — 2,9 + 5,5 ~2,7 + 5,5 - 2,6 + 1,37 -4,0 + 7,6 -3,7 + 7,4 — 3,5 + 7,4 — 3,3 + 1,92 -3,7 + 7,4 — 3,6 + 7,2 — 3,3 + 6,9 -3,2 + 1,86 Middeltal h 1,72 b) Dg i venstre Skål. — 3,8 + 8,3 -3,7 + 8,2 — 3,5 + 7,8 -3,4 + 2,25 — 2,8 + 7,9 — 2,6 + 7,7 — 2,5 + 7,6 -2,4 + 2,58 N. Mag. f. Naturvsk. XX. 2. 12 174 Dr. O. J. Broch. -0,7 + 5,8 -0,7 + 5,6 -0,5 + 5,6 -0,4 Middeltal + 2,54 + 2,46 c) F i venstre Skål. -2,7 + 5,8 — 2,5 + 5,7 -2,4 + 5,7 — 2,2 -2,4 + 6,3 — 2,3 + 6,2 -2,1 + 6,0 -1,8 + 1,64 -2,4 + 6,5 — 2,3 + 6,3 -2,2 + 6,2 -2,1 + 2,00 + 2,04 Middeltal Middeltal mellem a og c Altså bliver: + 1,89 + 1,81 Do — 2,46 Skaladele = F — l,8i Skaladele, hvoraf fåes: Dg — F = 0,65 Skaladele, eller: Dg — F = 0,35 mgr. Temperatur i Vægtskabet 22^,6 C. Barometer reduceret til Nul Grader 754,531»™ Tørt Termometer 23^,3 Fugtet — 18^,0 Différents 5^3 C. svarende til Fugtighedstryk 12,36mm Vægtsammenligninger. 175 Resultaterne af disse 22 Sammenligninger mellem de 7 Kilogrammer sees af følgende Tabel, hvor Barometer- standen endvidere er reduceret til tør Luft af samme Vægt, efter Formelen b — 0,62 v., hvorved altså Vanddampenes Vægt sættes lig 0,62 af tør Lufts Vægt. Barome- No. Tempe- ratur (t). Barometer (b). Fugtig- hedstryk (v). terstand reduceret til tør Luft. B — b — 0,38 v I c -M, = 15,48 19^5 C. 753,60""" 10,65""" 749,55'"" n c ~M, = 16,06 19^2 753,57 10,67 749,52 m c -M, — 1^,77 19^5 754,26 10,71 750,19 IV c -M, = 18,15 20^9 759,02 10,69 i 754,96 v c -M, = 18,63 21V 759,02 10,69 754,96 VI M^ -M, = 2,37 2l^3 758,87 10,69 754,81 VII s. — C = 70,60 21V 757,74 11,12 753,51 vni s - C = 71,23 21^5 757,44 11,15 753,20 IX s — C = 70,46 21^7 757,44 10,81 753,:^3 x s - C = 70,29 2P,8 757,44 10,95 753,28 XI s C = 69,68 21V 757,02 10,95 752,86 XII s -M, = 85,90 21^2 754,85 12,15 750,23 xni s -Dl = 84,68 22« 754,85 12,19 750,22 XIV Di — M2 = 1,06 21V 754,65 12,11 750,05 XV s - F = 86,98 21V 751,07 10,74 746,99 XVI s - F — 86,46 21V 750,97 10,87 746,84 XVII s — F = 87,02 21*^,5 751,47 10,83 747,35 XVIII F -M, = 0,73 21V 751,47 10,83 747,35 XIX F -M, = 0,55 2P,5 751,47 10,83 747,35 XX D2 - F = 0,25 22^,5 754,83 10,89 750,69 XXI D2 F = 0,49 22^7 754,68 11,62 750,26 xxn D2 ~ F = 0,35 22^6 754,53 12,36 749,83 L2* 17G Dr. O. J. Broch. For heraf at beregne de sandsynlige Værdier, må alle disse Observationer rediiceres til samme Lufttilstand. Som en midlere sådan vælges de midlere Værdier af t, b, v, hvorved Korrektionerne blive de mindst mulige. Vægten af 1 Kubikcentiraeter Luft er efter Regnaults Bestemmelser, korrigeret for nogle ßegningsfeil, der ere påpegede af Prof. Edlund og Dr. Foerster, i Milligram. 1,29278 b - 0,38 v /, ^ ^ -, 1 7^ i:- r^ä • (1 "~ 0,00257. cos 29). 1 + 0,00366f) t 760 ^^ .(1 — 0,000 00021. H), hvor t betegner Temperaturen, b Barometerhøiden, v Fug- tighedstrykket, o den geografiske Bredde og H Høiden over Havet. I Stockholm er 9 = 59^ 20' 34" og H kan sættes ud af Betragtning. Således fåes.Vægten af 1 Kubik- centimeter Luft i Stockholm lig 1,29438 b — 0,38 V ,..,,. / ., , ' 7. r^Tnk Milligram. 1 H- 0,003665 t 760 ^ For at reducere de ovenstående til forskjellige Luft- tilstande svarende Vægtdifferentser til samme Lufttil- stand, må disse forøges med Produktet af Volumenditferentsen mellem de sammenlignede Lodder, hvilken vi, udtrykt i Kubikcentimeter, ville betegne med A, med Vægtdifferentsen af 1 Kubikcentimeter Luft under de forskjellige Tilstande. Vælges som midlere Lufttilstand hvortil Reduktionen skal foretages: t = 21° C, b — 0,38 v = 751mm, så findes sidst- nævnte Vægtdifferents, som jeg vil betegne med S, lig 5^ _ 1,29438 b — 0,38 V 1,29438 751 ^ ~ 1^0,003665 f 760 "1 + 0,00 3665.21* 760 _ 1,29438 751 i 1 + 0,003665. 21 b — 0,38 V _ \ ~ 1 + 0,003665.21' 760 (1 + 0,003665. t ' 751 ( Sættes nu t — 21° = I, b — 0,38 v - 751 = ß, så erholdes : 5 = 1,18765 {, 7. J-(l+ yvfTr) - 1 \ i 1 + 0,003403 l \ 751 / j Vægtsammenligninger. 177 = 1,18765 { — 0,003 403 ^ + 0,001 332 ß — 0,000 0045. î ß + 0,000 0116 t^} = — 0,004042 t + 0,001 582 ß — 0,000^0053 t ß + 0,0000 138 t^ Dette skal derpå multipliceres med A. Da Produktet 8A blot behøves med 2 Decimaler, og A i nærværende Til- fælde er mindre end 80 så behøver man kun at søge 8 med 4 Decimaler; da I er mindre end 2, ßubetydeligt over 4, ßi mindre end 3, l^ mindre end 3, så behøver man her blot at sætte: h = — 0,00404 l + 0,ooi58 ß Herefter er nu udregiiet følgende Tabel over den Kor- rektion, som bliver at tillægge de ved forskjellige Lufttil- stande fundne Vægtdifferentser, for at reducere dem alle til Temperatur 21*^0. og Barometerstand tør Luft 751mm. No. 1 ß 5 A 8A Reducerede Vægt- 1 difierentser. I -1,5 — 1,45 + 0,0038 - 4,55 — 0,02 C — M2 = 15,46 n -1,8 — 1,48 + 49 - 4,55 — 0,02 = 16,04 m - 1,5 — 0,81 + 48 — 4,55 - 0,02 = 15,75 IV -0,1 + 3,96 + 67 - 7,92 — 0,05 c Mj = 18,10 v + 0,4 + 3,96 + 46 - 7,92 — 0,04 = 18,59 VI + 0,3 + 3,81 + 48 — 3,37 — 0,02 Mg — Ml = 2,35 VII + 0,1 + 2,51 + 36 — 69,88 — 0,25 S — c =70,35 vin + 0,5 + 2,20 + 15 — 69,88 - 0,10 = 71,13 IX + 0,7 + 2,33 + 8 — 69,88 — 0,06 = 70,40 x + 0,8 + 2,28 + 4 - 69,88 — 0,03 = 70,26 XI + 0,7 + 1,86 + 1 - 69,88 - 0,01 = 69,67 xn + 0,2 — 0,77 — 20 - 74,43 + 0,15 s — Mg = 86,05 xm + 1,0 — 0,78 — 53 — 75,48 + 0,40 s — Dl = 85,08 XIV + 0,9 - 0,95 51 + 1,05 - 0,01 Dl — Mg = 1,05 XV + 0,5 — 4,01 — 84 — 76,57 + 0,64 S - F = 87,62 XVI + 0,5 — 4,16 86 - 76,57 + 0,66 = 87,12 XVII + 0,5 — 3,65 — 78 — 76,57 + 0,60 = 87,62 XVIII + 0,5 -3,65 — 78 - 1,23 + 0,01 F — Ml = 0,74 XIX + 0,5 — 3,65 — 78 - 1,23 + 0,01 = 0,56 XX + 1,5 — 0,31 — 66 — 1,09 + 0,01 D2 — F = 0,26 XXI + 1,7 — 0,74 — 80 — 1,09 + 0,01 = 0,50 XXII + 1,6 — 1,17 83 1,09, + 0,01 = 0,36 178 Dr. O. J. Broch. Heraf erholdes nu, til Bestemmelse ved denne Lufttil- stand af den sandsynlige Værdi af de 6 Messingkilogrammer sammenlignede med det svenske PlatinakilogTam,Ligningerne : 10 C — 2 Ml — 3 Mg = 5 S — 267,87 mgr. — 2C + 5Mi— IVlg — 2F= —40,34 — 3C- MiH-eMg — ^D, = S — 132,00 — Mg + 2 Dl = S — 84,03 H-3D2-3F= + 1,22 -2 Ml - 3 Dg + 8F = 3 8 — 262,18 hvoraf findes i Luft af Temperatur + 21^ C. og Barometerstand reduceret til tør Luft 751mm, af hvilke 1 Kubikcentimeter altså veier 1, 18765 mgr. C = S — 70,29 mgr. = 1^ — 68,74 mgi\ Mi= S —88,42 =P —86,87 Mg = S — 86,06 = l"^ — 84,51 Dl = S ~ 85,05 = P — 83,50 Dg = S — 87,15 = 1»^ - 85,60 F = S -87,56 =1"^ —86,01 Sammenlignes disse Værdier med de efter de enkelte Observationer til ovennævnte midlere Lufttilstand redu- cerede, findes: Vægtsammenligninger. 179 No. . Vægtdifferentser observerede. beregnede. Differentser. Diffe- rentsernes Kvadrater, I C — Mg = 15,46 15,77 — 0,31 0,0961 n = 16,04 15,77 + 0,27 0,0729 III = 15,75 15,77 — 0,02 0,0004 IV c — Ml = 18,10 18,13 — 0,03 0,0009 V = 18,59 18,13 + 0,46 0,2116 VI M, — Ml = 2,35 2,36 — 0,01 0,0001 VII S _ c = 70,35 70,29 + 0,06 0,0036 vni = 71,13 70,29 + 0,84 0,7056 IX = 70,40 70,29 + 0,11 0,0121 X = 70,26 70,29 — 0,03 0,0009 XI = 69,67 70,29 — 0,62 0,3844 XTT s — M2 — 86,05 86,06 — 0,01 0,0001 xin s - Dl = 85,08 85,05 + 0^3 0,0009 XIV Di - Mg = 1,05 1,01 + 0,04 0,0016 XV S — F =87,62 87,56 + 0,06 0,0036 XVI = 87,12 87,56 — 0,44 0,1936 xvn = 87,62 87,56 + 0,06 0,0036 xvm F — Ml = 0,74 0,86 -0,12 0,0144 XIX = 0,56 0,86 — 0,30 0,0900 XX D2 -F — 0,26 0,41 - 0,15 0,0225 XXI = 0,50 0,41 + 0,09 0,0081 XXII = 0,36 0,41 • - 0,05 0,0025 — 2,09 + 2,02 1,8295 Heraf findes den sandsynlige Feil af en enkelt Opera- tion at være lig 0,674. j/S^p _ 0,23 nigi\ Feildifferent- serne VIII og XI ere adskilligt større end de burde fore- findes blandt ikke flere Observationer, men da de falde 180 Dr. O. J. Broch. på hver sin Side, vil det kun have liden Indflydelse om de medtages eller ikke. De 5 Observationer for S — C vilde give i Gjen- nemsnit: C =S — 70,36 = P — 68,81 mgr., mod nu beregnet l'* — 68,74 mgr. De 3 Observationer for S — F alene vilde give i Gjennemsnit: F = S — 87,45 mgr. = P — 85,90 mgr., mod nu beregnet P — 86,01 mgr. Reduceres til lufttomt Rum og regnes herved 1 Kubik- centimeter Luft i den ved Beregningerne forudsatte Tilstand lig 1,18765 mgr., så erholdes i lufttomt Rum: C =P - 68,74 + 69,77 X 1,18765 = P -|- 14,11 mgr. Ml = P — 86,87 + 77,69 X 1,1S765 = 1" + 5,40 M2= P —84,51 + 74,32 x 1,18765 = 1 '^ + 3,76 Dj = P — 83,50 + 75,37 x 1,18765 = P + 6,01 Dg =- P —85,60 + 75,37 x 1,18765 == P -f 3,91 F = l'' — 86,01 + 76,465 x 1,18765 = P + 4,78 Ifølge de franske Reglementer for det metriske Vægt- system skulle alle Normal-Kilogrammer af Messing sam- menlignes, — ikke i lufttomt Rum med Arkivets Platina-Kilo- gram, hvilket i lufttomt Rum er Gramsystemets Prototyp, — men i Luften med et Messingkilogram, „kilogramme usuel", hvilket i lufttomt -Rum har Kilogrammets rette Vægt, altså samtidig er et „kilogramme vrai", eller hvis Différents derfra kj endes og stadig tåges med i Beregning. Herved er imidlertid den Ufuldkommenhed, at det Volumen, som dette „kilogramme usuel" skulde have, ikke er bestemt. Man antog nemlig tidligere, at Fastsættelsen Vægtsammenligninger. 181 af den Legering, der til samme skulde anvendes, var til- strækkelig. For Messingkilogrammerne i Almindelighed er vistnok bestemt en vis Form og visse Dimensioner, men dels er denne Form ikke saa fuldstændig bestemt, at der- af det normale Volumen kan beregnes, dels er det herved tilladte Spillerum temmelig stort. I ældre Tider lagdes heller ikke så megen Vægt på en Différents. af nogle få Milliontedele ved Vægtsammen- ligninger. Ved den større Nøiagtighed, der fortiden, som Følge af Fremskridtene i Vægtbalancernes Konstruktion, kan opnåes ved Veining i Luften, bliver denne Lakune i den metriske Lovgivning mærkbar, endog for ikke særdeles nøiagtige Veininger, og det er derfor foreslået at udfylde samme ved Fastsættelsen af det Volumen, som de til Etalonnering af Messing-Kilogrammer i Luften anvendte Normaler skulle have. Om end de i Luften justerede Messingkilogrammer have temmehg forskjellig specifik Væ.gt, og altså også Volumen, samt om de end sammenlignes med Normalen i' temmelig forskjelligartet Luft, vil dette dog ved Sammenligning mellem Messingkilogrammerne ind- byrdes senere kun have en overmåde liden Indtiydelse, der sjelden vil overstige nogle få Tiendedele af et Miligram, medens Forskjellen ved Etalonnering i Luften med Mes- singnormaler af forskjellig specifik Vægt, men som alle i lufttomt Rum have Kilogrammets rette Vægt, ofte kan stige til flere, 7 til 8 Milligram. Ved den internationale Meterkommission har General, Baron Wrede, henledet Opmærksomheden på denne La- kune i den metriske Lovgivning og foreslået for „kilogramme usuel" til Etalonnering i Luften af Normal-Kilogrammer af Messing, at vedtage Formen af en ret Cylinder af 54 Mil- 182 Dr. O. J. Broch. limeters Diameter og Høide, hvorefter dens Volumen bliver ved 0^ C. lig 123,672 Kubikcentimeter og ved + 21*^ C. lig 123,791 Kubikcentimeter. Dette Kilogram skulde da selv- følgelig på sædvanlig Made justeres til i lufttomt Kum at have Kilogrammets rette Vægt, altså samtidig være et „kilogramme vrai". Dette Forslag er endnu ikke afgjort, men Kommissio- nens 5te Subkommitte, der havde med Kilogrammet at gjøre, har dog udtalt Ønske om at dette Forslag måtte blive taget under nærmere Overveielse. Det i Frankrig fortiden til Etalonnering af alle Mes- singnorma-ler for Gramvægten benyttede Kilogram er ifølge „Kapport sur la révision des étalons, Extrait des Annales du Conservatoire des Arts et Métiers 1871", pag. 39 og 40, et Kilogram af forgyldt Kobber af Gambey, der be- nævnes: „étalon doré No. 1". Dets specifike Vægt erdes- værre ikke bestemt og dets Volumen heller ikke under- søgt ved Måling. Det antages, pag. 40, at være TOKubik- centimeter større end Arkivets Platina-Kilogram, altså at have et Volumen af omtrent 119 Kubikcentimeter. Ved Indførelsen af det metriske System i Frankrig i Slutningen af forrige Århundrede blev samtidig med For- færdigelsen af Prototyperne af Platina også forfærdiget flere for Etalonnering af Messing-Kilogrammer i Luften bestemte Messing-Kilogrammer, hvilke angives i Luft, hvis Tilstand dog ikke nærmere er opgivet, at være 88,4 mgr. lettere end Platina-Kilogrammet. Forudsat at disse Messing- Kilogrammer i lufttomt Rum vare i Vægt nøiagtig lig Platina-Kilogrammet, vilde 88,4 mgr. ved en Temperatur af 20^ C. og en Barometerstand reduceret til tør Luft af 755mm svare til en Volumendiiferents af 73,9, eller til et Volumen for Messing-Kilogrammet af 122,6 Kubikcentimeter. Vægtsammenligninger. 183 Deres Volumen angives dog af Tralles, Forfatteren til Rap- porten om Kilogrammet, til noget over 6 franske Kubik- tommer eller lidt over 119 Kubikcentimeter. De to svenske Messingkilogran\mer M^ og M2 stem- mede ved en af Prof. Edlund i 1867 foretagen Undersøgelse nøiagtig overens i Luften, idet de i denne viste en Vægt- differents fra det svenske Platina-Kilogram af 2,ii89 Korn eller 90,07 mgr. Temperaturen var 15 V C. og den til tør Luft reducerede Barometerstand 751,31»™. Reduceret til samme Lufttilstand som for de nu foretagne Sammenlig- ninger, nemlig til 21^ og 751mm, giver dette: I = — 5,3, ß = 4- 0,3, ^ = + 0,0265. For Ml er A = — 77,80, altså 8A = — 2,06 mgr. eller S — M^ = 88,01 mgr., medens ifølge de nu foretagne Sammenligninger, bvoraf dog ingen direkte, er fundet 88,42. Disse Resultater stemme således ret godt. For Mg bliver A = — 74,43, SA = — 1,97 mgr., altså i 1867: S — Mg = 88,10 mgr., medens nu fandtes 86,06 mgr. Her- efter skulde altså dette Kilogram siden 1867 vare tiltaget 3,04 mgr. Vægt, hvilket, da samme er uforgyldt, let for- klares ved en umærkelig Oxydation på Overfladen. Den nøie Overensstemmelse mellem disse to Kilogram- mer i 1867, da Mg var ny, synes at tyde ben på, at de begge have været meget nøiagtig justerede i Luften med det samme „kilogramme usuel". Går man ud fra, at ved t = 15^,7 C. og b — 0,38 v = 751,3mm, S — Ml er 90,07 mgr., altså Ml == P —88,52 mgr., så svarer denne Vægtdifferents 88,52 mgr. ved samme Lufttilstand i Paris til en Volu- mendifferents af 73,23 Kubikcentimeter, da i Paris Vægten af 1 Kubikcentimeter Luft udtrykkes ved Formelen: 1,293208 b — 0,38 v -r, -rn 4-- t7-i ^ t7 i ., , \ 7. ^ ' Da Platma-Kilogi'ammets Volum 1 + 0,003665 1 760 ^ er 48,75 Kubikcentimeter, giver dette et Volumen for det 184 Dr. O. J. Broch. under disse Forudsætninger benyttede „kilogi'amme usuel" af 122,0 Kubikcentimeter. Havde ved Sammenligningen i Paris Temperaturen været + 21^ C, Barometerständen reduceret til tør Luft 751mm, vilde M^ have været = S - 88,oi = 1"* — 86,46 mgr. til hvilken Vægtdifferents vilde svare en Volumendifferents af 72,87 Kubikcentimeter, og altså et Volumen af det be- nyttede „kilogramme usuel" af 121,6 Kubikcentimeter. Såfremt det norske Fortins Kilogram, der ved den sidst- nævnte Lufttilstand har en Vægt i Luften afl'' — 86,oi mgr., i Paris har været absolut nøiagtig etalonneret under samme Lufttilstand vil dette svare til et Volumen hos det til Etalonneringen benyttede „kilogramme usuel" af 121,3 Kubikcentimeter. Alt dette synes at tyde hen på at det* af Instrument- magerne i Paris ved Etalonnering af nøiagtige Messing- kilogrammer benyttede „kilogramme usuel" har hävt et Volumen af mellem 121 og 122 Kubikcentimeter, altså 2 a 3 Kubikcentimeter større end det for „étalon doré No. 1" angivne Volumen. Indtil nærmere Bestemmelse fattes af den internationale Meterkommission med Hensyn til det Volumen som det til Etalonnering af Messingnormaler i Luften benyttede „kilo- gramme usuel" bør have, antager jeg det hensigtsmæssigst, at det af General Wrede foreslåede Volumen, ved Nul Grader: 123,672 Kubikcentimeter, eller Volumenet af en ret Cyhnder med 54 Millimeter Diameter og Høide, vedtages. Dette Volumen svarer til en specifik Vægt af 8,0849, der er en omtrentlig midlere specifik Vægt af de sædvanlige Messing-Kilogrammer. Ved + 2P C. vikle dets Volumen som nævnt være 123,791 Kubikcentimeter. Vægtsaminenligninger. 185 Et sådant „kilogramme usuel" der i lufttomt Rum skulde være et „kilogramme vrai", og som jeg i det Følgende vil betegne med Bogstavet K, vilde da i Luft af Tem- peratur+21^ C. og med Barometerstand reduceret til tør Luft 751mmj hvoraf 1 Kubikcentimeter i Stockholm veier 1,18765 mgr., sammenlignet med det svenske Platinakilogram, der er 1,55 mgr. for tungt, og ved + 21^ C. har et Volumen af 48,67 Kubikcentimeter vise en Vægtdifferents af S — K = 1,55 + 75,121 X 1,1S765 = 90,77 mgr. Herefter blev da: C = K + 20,48 mgr. Mi = K+ 2,33 M2=K+ 4,71 Di=K+ 5,72 D2 = K+ 3,62 F =K+ 3,21 Forudsættes en Sammenligning i tungere Luft f. Ex. Temperatur 15" C. og Barometerstand reduceret til tør Luft lig 755nimj hvoraf 1 Kubikcentimeter vil veie 1,21888 mgr. altså 0,03122 mgr. mere, så vilde man på samme Made have fund et: C = K + 20,48 + 5,28 X 0,0:^1 = K + 20,64 mgr. Ml = K + 2,35 — 2,68 X 0,031 == K + 2,27 M2=K+ 4,71 +0,69X0,031 =K+ 4,73 Di=K+ 5,72 — 0,36X0,031 =K+ 5,71 D2 = K + 3,62 — 0,36 x 0,031 = K + 3,61 F =KH- 3,21 -- 1,45X0,031 =K+ 3,17 Ved Reduktion til lufttomt Rum af på denne Made etalonnede Messinglodder må man da stedse gå ud fra det for „kilogramme usual" vedtagne Volumen ved Nul Grader 123,672 Kubikcentimeter, altså fra en specifik Vægt af ~^^^^ — l/co,672 186 Dr. O J. Broch. eller 8,0849, ikke fra vedkommende Messinglods egen spe- cifike Vægt hvilken altså ikke behøver at undersøges. Om denne afviger temmelig meget fra det for „kilo- gramme usuel" eller Messing-Normalkilogrammet vedtagne, således som her ved C, der har en specifik Vægt af 8,4436, og F, der har 7,9923, bliver dette ved Sammenligning mellem disse i Luften af megen liden Indflydelsee Således bliver Vægt- differentsen mellem C og F under den første af ovennævnte Lufttilstande 17,27 mgr., under den anden derfra ikke så lidet forskjeUige Lufttilstand 17,47 mgr. Forskjellen altså blot 0,20 mgr. d. e. indenfor Grændserne af Observations- feilene. Sammenlignet med det franske Rigsarkivs Platina- Kilogram, hvis Volum ved -\- 3% C. er 48,7544 Kubikcen- timeter, bliver Volumendifferentsen ved t'^ C. lig: 123,672 (1 + 0,0000188. t)3— 48,7544 (1 + 0,0000086 (t — 3,5))^ = = 74,922 + 0,00572 t = 74,922 (1 + 0,000077 t) Og altså Vægttabet i Luften: „, /1 , A 4.\ 1,29278 b — 0,38 V 74,922 (1 -h 0,000077 t). ., , ' -. —~^ . 1 + 0,003665 t 760 .(1 — 0,00257. COS 29) (1 — 0,00000021. H) = — q;^ 1 + 0,000077 t b — 0,38 V yO,948. 1 I r\ i.* r^nr\ 1 -h 0,003665 t 760 .(1 — 0,00257. COS 29) (1 — 0,00000021. H), hvor t betegner Temperaturen i Grader Celsius : b, Barometerstanden i Millimeter, . v Fugtighedstrykket i Millimeter, 9 den geografiske Bredde, og H Høiden over Havet i Meter. For Kristiania og Stockholm giver dette: 1 + 0,000077. t b — 0,38 v 96,100. 1 + 0,003665. t • 760 Vægtsammenligninger. 187 Indtil nærmere international Bestemmelse kan blive truffen angående det Volumen, som Hovednormalerne for Justervæsenets Kilogrammer bør have, tror jeg i Henhold til ovenstående at burde foreslå benyttet det Observatoriet tilhørende Fortins forgyldte Messingkilogram, således at dette regnes i Luften at være 3,2 Milligram for tungt. I Sverige vil man af samme Grunde hensigtsmæssigst kunne anvende det forgyldte Messingkilogram af 1844, når dette regnes i Luften at være 2,35 mgr. for tungt. Professor Hansteen har i Mag. for Naturvidenskab erne 6te Bind 1851, i en Afhandling „Kunsten at veie" pag. 21 anført en Vægtsammenligning mellem Kilogrammerne C og F. Han har fundet C — F = 20,278 mgr. ved Luft af 11 ",37 R. altså 14^,21 C. og Barometerstand 744,85nQin- Fugtigheds- trykket er ikke observeret. Sættes dette til 7mm erholdes b — 0,38 v = 742,19m™. Vægten af 1 Kubikcentimeter Luft er i Christiania: 1,29443 b — 0,38 V 1+0,003665. f 760 Ved t = 14^,21 har C. et Volumen 1000 (1 + 0,0000188. 10,21)^ og F: 8,44361 1000(1 + 0,0000188. 10,21)^ ^ 125,193 7,99226 ~ 1,25668 mgT. 118,501 Kubikcentimeter Différents 6,692 hvilken multipliceret med 1,25660 mgr. giver: 8,410 mgr. I lufttomt Rum bliver altså efter Hansteens Veining C — F = 11,868 mgr. På det citerede Sted har Hansteen 12,i75 mgr., hvilken større Værdi væsentlig kommer af, at han har regnet efter den ældre Udvidelseshoefficient for Luften 0,00375, medens de nyeste Bestemmelser deraf, som her ere benyttede, give 0,003665. 188 Dr. O. J. Broch. Den af mig funcbie Différents i lufttomt Kum er 9,33 mgr. Differentsen 2,04 mgr. skulde tyde hen på at enteû C er aftaget ved SHd,, eller F er tiltaget ved Oxydation siden disse af Prof. Hansteen i 1849 gjorte Observationer. Efter den Made, hvorpå C er opbevaret, og da Sammen- ligninger med de norske Normaler for Vægtsystemet synes at tyde hen på at F har holdt sig meget nøiagtigt siden 1849, antager jeg, at det nok er muligt at C kan være slidt no- get. Usikkerheden i Observationerne såvel i 1849 som i 1873 kan også forklare en Del af denne Différents. De norske Hovednormaler for Vægten, særlig for Han- delsvægt, Sølvvægt og for Medicinalvægt, der opbevares på Observatoriet, blev efter Bemyndigelse fra Departementet for det Indre medtagne af hiig for at sammenlignes med det svenske Platina-Kilogram. De ere forarbeidede af herværende Justermester Clausen af Messing og stærkt forgyldte. Det var oprindelig forudsat at de skulde veie i lufttomt Bum. Handelpundet 498, 1137 Gram. Sølvvægtspundet 467,9867 — Medicinalpundet 357,8450 — De ere herefter justerede af Professor Hansteen idet han gik ud fra det ovennævnte Fortins Kilogram som korrekt. Ifølge Observationsbøger førte af Professor Hansteen have de en specifik Vægt af: Handelspundet 8,1 7583, altså Volumen ved + 4^ C. 60,926 K. Sølvvægtspundet 8,10029, „ — 57,774 — Medicinalvægtsp. 8,io426, „ — 44,i55 — De bleve i Stockholm sammenlignede med det svenske Platinakilogram på den Made, at Handelpundet og Sølv- vægtspundet tilsammen bleve afveiede mod Platinakilo- Vægtsaminenligiiinger. 189 grammet, hvorved Differentsen blev udj evnet med svensk Kornvægt, hvis specitike Vægt var 8,i6. Derefter blev på samme Made Handelpundet og Sølvvægtspundet sammen- lignede, og endelig Medicinalpundet sammenlignet med Handelspundet. Nedenfor betegnes Handelspundet ved Bogstav HV Sølvvægtspundet ved Bogstav SV Medicinalpundet ved Bogstav MV. /. 18de Juni, Sammenligning mcllem HV -\- SV og S, (svenskt Platinakilogram). a) HV + SV + 4 Ortsvigten = 400,oi26 Korn -|_3 _ =299,9778 — + 1 — = 99,9889 — Tilsammen 799,9793 Korn i venstre Skål. -2,2 + 3,7 -2,2 + 3,5 -2,1 + 0,71 -1,6 + 5,8 -1,5 + 5,7 -1,4 - + 2,12 -2,4 + 5,3 - 2,3 + 5,0 -2,1 Middeltal + 1,44 + 1,42. b) S, i. venstre Skål og Aluminium tråd, vægtig 0,407Korn, på venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. N. Mag. f. Naturvsk. XX. 2. 13 190 Dr. O. J. Broch. — 5,0 + 2,5 -4,8 + 2,4 -4,7 — 1,19 — 5,5 — 5,5 — 5,5 + 2,6 + 2,5 1,47 -5,4 -5,3 — 5,2 + 4,0 + 3,9 Middeltal 0,67 - 1,11 c) HV + SV + 799,9793 Korn i venstre Skål. — 2,5 + 4,6 — 2,5 + 4,5 -2,4 + 1,04 — 2,0 + 3,6 — 2,0 + 3,5 — 2,0 + 0,77 -2,1 + 3,4 — 2,0 + 3,3 — 2,0 4- 0,66 Middeltal + 0,82 Middeltal mellem a og c + 1,12 Altså bliver: HV + SV + 799,9793 Korn - I,i2 Skaladele = == S + 0,9 X 0,407 Koni + 1,11 Skaladele, hvoraf erholdes: Vægtsammenligninger. 191 HV H- SV = S - 799,6130 Korn + 2,23 Skaladele, . eller, da 1 Korn i Luft sammenlignet med Messingkilogram- met er lig 42,50758 Milligram og 1 Skaladel lig 0,537 Milligram : HV + SV = S — 33989,614 + 1,198 mgr. HV + SV = S - 33988,42 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21^,5 C. Barometer reduceret til Nul Grader 756,05mm Tørt Termometer 20^,8 Fugtet — 16 V Différents 4^8 C. svarende til Fugtighedstryk 10,8omra II 18de Juni, SammenV gning mellcni UV -\- S V og S. a) HV + SV + 799,9793 Korn i venstre Skål. . -4,8 + 4,6 -4,5 + 4,5 -4,4 — 0,00 — 8,8 + 8,0 — 8,5 + 8,0 — 8,3 — 0,26 - 6,6 + 6,9 -6,5 + 6,7 -6,4 Middeltal + 0,15 — 0,04 b) S i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, ophængt på venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. -7,7 -7,5 -7,3 + 8,5 + 8,2 + 0,42 13 = 192 Dr. O. J. Broch. -4,6 + 4,7 -4,5 + 4,6 -4,4 + 0,07 — 9,2 + 7,6 — 9,0 + 7,5 — 8,6 Middeltal — 0,70 0,07 c) HV + SV + 799,9703 Korn i venstre Skål. -7,0 + 7,2 -6,7 + 7,0 — 6,6 + 0,17 -6,4 + 9,5 — 6,2 + 9,3 — 6,0 + 1,60 — 3,5 + 4,5 -3,4 + 4,6 — 3,3 + 0,57 • Middeltal h 0,78 Middeltal af a og c + 0,37 Altså bliver: HV + SV +'799,9793 Korn - 0,37 Skaladele = S + 03663 Korn + 0,07 Skaladele, hvoraf: HV + SV = S — 799,6130 Korn + 0,44 Skaladele, altså HV + SV = S — 33989,614 + 0,236 mgr., eller: HV + SV = S - 33989,38 mgr. Vægtsaramenligninger. 193 Temperatur i Vægtskabet 2P,4 C. Barometer reduceret til Nul Grader 755,91 mm Tørt Termometer 20'^,75 C. Fugtet - 150,95 Différents 4^,8 C. svarende til Fugtighedstryk 10,76"» m HL 18de Juni, Sammenligning mellem H V -\- SV og S. a) HV + SV + 799,9793 Korn- i venstre Skål. — 3,8 — 3,5 — 3,4 + 5,6 + 5,6 -1,4 + 3,0 -1,4 + 3,0 -1,4 -4,0 + 10,5 — 3,6 + 10,4 — 3,5 + 1,02 + 0,80 Middeltal + 3,39 + 1,74. b) S i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. — 8,6 + 8,3 — 8,6 + 8,0 - 8,3 0,19 — 6,6 + 5,5 — 6,2 + 5,3 — 6,0 0,42 194 Dr. O. J. Broch. -5,4 + 5,0 — 5,2 + 5,0 — 5,0 Middeltal — 0,10 — 0,24. c) HV + SV + 799,9:93 Korn i venstre Skål. -2,1 + 5,0 — 2,0 + 4,8 -1,8 + 1,46 — 5,5 + 9,1 -5,4 + 8,9 — 5,3 + 1,80 -1,6 + 3,3 -1,6 + 3,2 -1,5 + 0,84 + 1,37 + 1,55 Middeltal Middeltal af a og c Altså bliver: H V + SV + 799,9793 Korn — 1,55 Skaladele == = S + 0,3663 Korn + 0,24 Skaladele, hvoraf : HV + SV = S — 799,6130 Korn + 1,79 Skaladele, HV + SV = S — 33989,614 mgr. + 0,961 mgr., eller; HV + SV --= S - 33988,65 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21^5 C. Barometer reduceret til Nul Grader 755,91™™ Tørt Termometer ^O^h Fugtet — 16^0 Différents 4^8 C. svarende til Fugtighedstryk 10,80™™ Vægtsammenligninger, 195 IV. 18de Juni, Sammenligning mellem HV -{- SV og S. a) HV + SV + 799,9793 Korn i venstre Skål. -2,7 4-5,4 — 2,6 + 5,4 — 2,5 + 1,40 -7,3 + 6,7 -7,0 + 6,6 -6,7 0,17 -1,7 + 4,4 -1,6 + 4,3 -1,5 Middeltal + 1,37 + 0,87 b) S i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,407 Korn, på venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. -5,7 + 6,6 -5,5 + 6,5 -5,4 + 0,51 -5,1 + 7,4 -4,9 + 7,3 -4,7 + 1,22 + 0,6 + 3,0 + 0,6 + 3,0 + 0,7 Middeltal + 1,81 + 1,18. 196 Dr*. O. J. Broch. c) HV + SV + 799,979:^ Korn i venstre Skål. 0,5 0,5 0,5 + 3,8 + 3,7 + 1,62 -3,4 + 5,3 — 3,0 + 5,2 — 3,0 + 1,07 -6,5 + 9,3 — 6,3 + 8,9 — 6,0 + 1,4 Middeltal Middeltal af a og c Altså bliver: HV + SV -f 799,9793 Korn — l,i2 Skaladele = = S +0,3663 Korn — l,i8 Skaladele, hvoraf : HV + SV = S — 799,6130 Korn — 0,06 Skaladele, HV + SV = S — 33989,614 mgr. — 0,032 mgr., eller; HV + SV = S — 33989,65 mgr. Temperatur i Vægtskabet 21^^,5 C Barometer, reduceret til Nul Grader 755,91 mm Tørt Termometer 20*^,85 C. Fugtigt — 16^20 Différents 4^65 C. svarende til Fugtighedstryk 11,05™™. V. 18de Juni, Sammenligning mellem HV -\- SV og S. a) HV + SV + 799,9793 Korn i venstre Skål. Vægtsammenligninger. 1^7 — 5,6 + 8,3 -5,4 + 8,2 — 5,3 + 1,41 — 5,5 + 8,5 — 5,2 + 8,2 — 5,0 + 1,56 -4,0 + 6,2 -3,9 + 6,0 -3,7 + 1,11 Middeltal h 1,36 b) S i venstre Skål og Aluminiumtråd, vægtig 0,4O7 Korn, på venstre Arm i 0,9 Afstand fra Centrum. -5,1 + 5,0 — 5,0 + 4,9 -4,8 0,01 -4,0 + 2,9 — 3,8 + 2,8 — 3,6 0,48 -5,7 + 4,9 — 5,6 + 4,7 — 5,5 Middeltal 0,40 — 0,30. c) HV + SV + 799,9793 Korn i venstre Skål. 198 Dr. O. J. Broch. — 3,6 + 6,4 — 3,5 + 6,3 -3,4 + 1,42 -7,6 + 7,9 -7,5 + 7,6 -7,4 + 0,13 -4,6 -4,5 -4,3 + 8,9 + 8,7 Middeltal + 2,16 Middeltal af a og c Altså bliver: + 1,24 + 1,30. HV + SV 4- 799,9793 Korn — 1,30 Skaladele = = S + 0,3663 Korn + 0,30 Skaladele, hvoraf : HV + SV = S — 799,6130 Korn + 1,60 Skaladele, HV + SV = S — 33989,614 mgr. + 0,859 mgr., eller: HV + SV = S — 83988,76 mgr. Temperatur i Vægtskabet 2P,5 C. Barometer reduceret til Nul Grader 755,91™'" Tørt Termometer 20^,8 Fugtet — 16,2 Différents svarende til Fugtighedstryk 4^6 C 11,09™"^. Vægtsammenligninger, 199 Disse 5 Sammenligninger have altså givet følgende Resultater : No. t b v b — 0,38 v mgr. mm mm mm I S - (HV + SV) = 33988,42 2P,5C 756,05 10,80 751,95 II = 33989,38 21^4 755,91 10,76 751,82 III = 39988,65 21^5 755,91 10,80 751,81 IV = 39989,65 2P,5 755,91* 11,05 751,71 V = 33988,76 21«,5 755,91 11,09 751,70 Disse Observationer reduceres nu alle til samme Lufttilstand f. Ex. t = 2P,5, b — 0,38 v = 752mm. Vægt- differentsen mellem 1 Kubikcentimeter Luft ved Tempera- turen t og Barometerstand tør Luft b — 0,38 v, og nævnte Lufttilstand bliver nur 5 = 1,29438 752 (1+0,003665. 21,5 b — 0,38 V ) 1 + 0,003665. 21,5 ' 760 (1+0,003665. t * 752 j eller, når man sætter: t — 2P,5 = t, b — 0,38 v — 752 = ß: S -= 1,18722 { — 0,003397 t + 0,001330 ßj = = — 0,00403. t + 0,00158 ß Volumen af HV + SV er ved + 4" C. 118,7no Kubcmr., Volumen af 33989 mgr. med specifik Vægt 8,i6 er 4,i65 — Tilsammen 122,865 altså ved 2P,5 C. = 122,986 Kubikcentimeter Volumen af S antages at være = 48,670 Altså Vægtdifferentsen A = -^ 74,316 Kubikcentimeter 200 Dr. O. J. Broch. Man har altså: No. X ß 5 SA Reducerecle Vægt- differentser. I 0 - 0,05 + 0,0015 + 0,01 S - (HV + SV) — 33988,43 II — 0,1 — 0,18 + 0,0001 - 0,01 = 33989,37 III 0 — 0,19 — 0,0003 -h 0,02 — 33988,67 IV 0 — 0,29 — 0,0005 -f 0,04 = 33989,69 V 0 — 0,30 — 0,0005 4-0,04 = 33988,80 Middeltal S — (HV + SV) = 33988,99 1 Summen af Feilkvadraterne er: 1,086, hvoraffindes den sandsynlige Feil lig 0,35 mgr. Reduceres den midlere Vægtdilferents til lufttomt Rum, så fåes: HV H- SV = S — 33988,99 mgr. + 74,3 1 6 X I,i872? mgr. = S — 33900,76 mgr. eller, når Hensyn tåges til at S er 1,55 mgr. tyngere end det franske Arkiv- Kilogram, så er i lufttomt Rum: HV + SV = 966,10079 eram. VI. 19de Juni, Sammenligning mellem SV og H V. a) SV + 4 Ortsvigten = 400,oi26 Korn + 3 — =299,9778 — + 10 Kornvigten =-= 9,9981 — i venstre Skål, Sølvtråd, vægtig l,oo35 Korn, på venstre Arm i 0,7 Afstand fra Centrum og 2 Kornvigten = 2,0036 Korn i høire Skål, altså iig 709,98^ + 0,7. 1,0035 — 2,0Q36 == 708,68735 Korn, eller: 30124,58 mgr. i venstre Skål. VægtsaThmenligninger 201 — 2,8 — 2,5 — 2,4 + 9,6 + 9,5 + 1,4 + 3,2 + 1,4 + 3,0 + 1,4 + 1,8 + 6,3 + 1,8 + 6,2 + 1,8 + 3,50 + 2,25 + 4,02 Middeltal — h 3,26 b) HV i venstre Skål. + 2,6, + 6,6 + 2,6 + 6,6 + 2,7 + 4,61 -1,8 + 8,4 -1,5 + 8,2 -1,4 + 3,37 + 1,5 + 5,5 + 1,6 + 5,5 + 1,7 Middeltal + 3,55 + 3,84 c) sv + 30124,58 mgi\ i venstre Slf ål. -1,8 + 10,0 -1,4 + 9,5 -1,0 + 4,17 202 Dr. O. J. Broch. + 2,3 + 6,2 + 2,4 + 6,0 + 2,5 - +4,25 — 5,0 + 9,5 -4,6 + 9,1 -4,4 Middeltal + 2,32 + 3,58 + 3,42. Middeltal af a og c Altså bliver: SV + 30124,58 mgr. — 3,42 Skaladele -= HV — 3,84 Skaladele, eller: HV — SV = 30124,58 mgr. + 0,42 Skaladele. Temperatur i Vægtskabet 2P,i C. Barometer reduceret til Nul Grader 75 7,44mm Tørt Termometer 20^,6 Fugtet — 16^,0 4^6 C. 10,91 mm Différents hvilket svarer til Fugtighedstryk- VII. 19 de Juni, Sammenligning mellem SV og H V. a) SV + 30124,58 mgr. i venstre Skål. -0,4 + 6,8 — 0,2 + 6,7 — 0,0 + 3,->7 + 0,3 + 7,4 + 0,4 + 7,4 + 0,5 + 3,90 Vægtsammenligninger 203 -4,ö + 10,3 — 3,6 + 10,0 - 3,4 + 3,25 Middeltal + 3,47 b) HV i venstre Skål. + 1,2 ! + 4,8 H-1,3 + 1,4 + 4,6 — 0,8 + 5,4 -0,7 + 5,> -0,5 ^ + 1,0 4 3,8 + 1,2 + 3,7 + 1,4 + 3,00 + 2,31 + 2,47 ^ Middeltal + 2,59 c) SV + 30124,58 mgr. i venstre Skål. — 2,5 + 9,7 -2,4 + 9,5 -2,3 + 2,8 + 5,8 + 2,9 + 5,6 + 3,0 + 3,60 + 4,30 :304 Dr. 0. J. Broch. + 0,4 + 4,4 + 0,4 + 4,3 + 0,5 Middeltal + 2,39 + 3,43 3,45 Middeltal af a og c Altså bliver: SV + 30124,5s mgr. — 3,45 Skaladele = HV— 2,59 Skaladele, hvoraf: HV — SV = 30124,58 mgi\ — 0,86 Skalad_ele, Temperatur i Vægtskabet 21^,5 C . Barometer uforandret 757,44^™ Tørt Termometer 20^8 C. Fugtet — 16^1 Différents 4V C. svarende til Fugtighedstryk 10,9^,™™ VIII. 19de Juni, Sammenligning mellem SV og H V. a) SV + 30124,58 mgr. i venstre Skål. — 0,5 + 8,9 -0,4 + 8,7 — 0,3 + 4,20 + 1,8 + 6,5 + 1,9 + 6,4 + 2,0 + 4,17 + 0,5 + 8,4 + 0,7 + 8,3 + 0,8 Middeltal + 4,51 + 4,29 Vægtsammenligninger. b) HV i venstre Skål. 205 — 0,5 + 7,2 -0,5 + 6,9 -0,4 - + 3,29 -1,0 + 7,-1 — 0,8 + 7,3 -0,7 + 3,26 — 2,0 + 8,2 -1,7 + 7,8 -1,5 + 3,14 Middeltal h 3,23 c) SV + 30124,58 mgr. i venstre Skål. -0,7 + 7,6 -0,5 + 7,5 -0,4 + 3,51 + 0,0 I + 8,3 + 0,2 + 0,4 + 8,0 — 0,6 + 7,6 -0,5 + 7,4 -0,5 + 4,17 + 3,49 Middeltal — + 3,72 Middeltal af a og c + 4,oi N. Mag. f. Naturvsk. XX. 2. 14 206 Dr. O. J. Broch. Altså bliver: SV + 30124,58 mgr. — 4,oi Skaladele = HV - 3,23 Skaladele, hvoraf: HV — SV = 30124,58 mgr. — 0,78 Skaladele, Temperatur i Vægtskabet 21,9 C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,38mm Tørt Termometer 20^4 C Fugtet — 16Q,8 Différents 3^,6 C, svarende til Fugtighedstryk I2,i8mm Skaladelenes Størrelse bestemtes ved denne Belast- ning ved afvexlende at hænge Aluminiumtråden vægtig 0,407 Korn på venstre Arm på 0,i Afstand fra Centrum og tage samme af. Forøvrigt var i venstre Skål SV og de før omtalte sammen med dette Lod henlagte Kornvægter. I. a) Aluminium tråden på venstre Arm. — 2,8 + 9,4 — 2,5 + 9,0 — 2,5 + 3,31 b) Aluminiumtråden aftagen. —-5,8 -f- 1,0 -5,7 + 0,8 — 5,6 — 2,40 c) Aluminiumtråden påhængt. -4,3 -h 9,9 -4,0 + 9,5 — 3,8 + 2,84 Middeltal mellem a og c + 3,075 Vægtsammenlignmger. 207 Altså svarer 5,475 Skaladele til en Overvægt af 0,0407 Korn eller 1,730 mgr., livoraf følger 1 Skaladel lig 0,316 mgr. IL a) Aluminiumtråden aftagen. — 6,9 -6,7 — 6,6 — 6,5 -6,4 + 2,1 4-1,8 + 1,6 + 1,5 2,42 b) Aluminiumtråden påhængt. -3,4 + 9,0 — 3,2 + 8,7 — 2,9 + 8,5 -2,6 + 8,4 — 2,5 h 2,87 c) Aluminiumtråden aftagen. — 9,5 + 4,5 -9,4 + 4,2 -9,1 + 4,0 -8,7 + 3,7 -8,5 2,47 Middeltal af a og c — 2,45 Altså svarer 5,32 Skaladele til en Overvægt af 1,730 mgr., hvoraf følger at 1 Skaladel svarer til 0,325 mgr. I Middel kan altså 1 Skaladel regnes lig 0,32 mgr. Heraf følger at de foregående Observationer VI, VII og VIII have givet: 14* 208 Dr. O. J. Broch. No. t b V b — 0,38 v. mm mm mm VI HV- -sv = 30124,71 mgr. 21",! 757,44 10,91 753,29 VII = 30124,30 2P,5 757,44 10,94 753,28 VIII — 30124,33 2r',9 757,38 12,18 752,75 Volumen af HV er 60,926 Kubikcentimeter af SV 57,774 3,152 3,692 Volumen af 30124 mgr. med specifik Vægt 8,i6 altså ved + 4" C. A = + 0,540 Reduceres nu ovenstående Observationer til Tempe- ratur 2V\b og Barometerstand for tør Luft 753, og sættes t — 2P,5 = L, b — 0,38 v — 753 = ß samt 6 = — 0,00403 1 + 0,ooi58 ß så fåes: L ß 5 SA I II ni -0,4 0,0 + 0,4 + 0,29 + 0,28 — 0,25 + 0,0021 + 0,0004 — 0,0020 + 0,0011 + 0,0002 — 0,0011 Korrektionerne blive altså umærkelige i 2det Decimal. I Gjennemsit får man således for: t = 2P,5 C. og b — 0,38 v = 753mm: HV — SV = 30124,45 mgr. Summen af Feildifferentserne Kvadrater er: 0,i045, og den sandsynlige Feil bliver altså blot 0,i5 mgr. Vægtsammenligninger. 209 Da 1 Kubik centimeter Luft af denne Beskaffenhed veier 1,18902 mgr., så bliver ved Reduktion til lufttomt Rum at fradrage 0,54 X 1,189 = 0,64 mgr. Altså bliver i lufttomt Rum. HV — SV :- 30123,81 mgr. HV + SV = 966100,79 mgr. Heraf fåes: HV= 498, 1 1230 Gram. SV = 467,98849 Gram. IX. 19de Juni, Sammenligning mellem MV og HV. Til Medicinalv. MV blev føiet 30 Ortsvigten = 2999,9374 Korn 3 Ortsvigten = 299,9778 — Aluminiumtråd vægtig 0,407 Korn lagt på venstre Afstand i 0,2 Afstand fra Cen- trum, altså 0,0814 — og, da dette blev noget formeget, blev 3299,9966 — imod samme på høire Arm ophængt Sølv- tråden vægtig 1,0035 Korn i 0,2 Afstand fra Centrum, svarende til 0,2007 — Altså svarende til i venstre Skål . . . 3299,7959 Korn eller, da 1 Korn i Luften er lig 42,50758 mgi*. 140 266,34 Milligram. Disse Tillægs-Lodders specifike Vægt er som nævnt 8,i6. a) MV og 140266,34 Milligram i venstre Skål. + 1,0 + 7,5 + 1,0 + 7,3 + 1,0 + 4,20 — 0,6 + 9,6 — 0,5 + 9,4 -0,4 + 4,50 210 Dr. O. J. Broch. + 1,2 + 7,5 + 1,3 + 7,5 + 1,4 + 4,40 Middeltal — — — + 4,37 b) HV i venstre Skål. — 0,8 + 5,9 -0,7 + 5,8 — 0,5 + 2,59 + 1,4 + 5,8 + 1,4 + 5,7 + 1,4 + 3,57 + 1,0 + 5,9 + 1,3 + 5,7 + 1,4 + 3,52 Middeltal + 3,23 c) MV + 140 266,34 Milligram i venstre Skål. + 2,4 + 6,6 + 2,5 + 6,5 + 2,6 + 4,52 + 1,0 + 8,4 + 1,2 + 8,2 + 1,3 - +4,74 Vægtsammenligninger. 211 + 2,0 + 7,6 + 2,0 + 7,5 + 2,0 + 4,78 Middeltal +4,68 Middeltal af a og c + 4,52 Altså bliver: MV + 140266,34 mgr. — 4,52 Skaladele = HV— 3,28Skaladele hvoraf : HV — MV = 140266,34 mgr. — 1,29 Skaladele, eller: HV — MV = 140265,93 mgr. Temperatur i Vægtskabet 22^,o C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,29min Tørt Termometer 21^,8 Fugtet — 16,8 Différents 5^o C. svarende til Fugtighedstryk 11, 39™^ X. 27de Juni, Sammenligning mellem MV og HV, a) MV + 140266,34 mgr. i venstre Skål. -0,5 + 3,6 -1,0 + 3,6 -0,8 + 1,39 — 5,5 + 8,6 -5,3 + 8,5 — 5,0 h 1,64 — 5,6 + 8,7 -5,4 + 8,5 -5,3 Middeltal + 1,59. + 1,54 212 Dr. O. J. Broch. b) HV i veustre Skål. -1,5 -1,4 -1,3 + 6,0 4-5,9 + 2,28 — 3,3 — 3,2 — 3,0 + 5,7 + 5,5 + 1,21 -1,2 -1,5 -1,5 + 3,4 + 3,2 Middeltal + 0,94 + 1,48 c) MV + 140266,34 mgr. i venstre Skål. - 3,8 + 5,4 -3,7 + 5,2 -3,5 0,0 + 2,9 0,0 + 2,6 0,0 - + 0,81 + 1,15 + 1,38 — 2,3 I + 4,4 — 2,0 I + 4,3 — 1,9 ! Middeltal - Middeltal af a og c Altså bliver: MV + 140266,34 mgr. — 1,32 Skaladele = HV - l,48Skaladele, hvoraf: HV — MV= 140266,34 mgr. + 0,i6 Skaladele, eller: HV - MV = 14026639 mgr. + 1,11 + 1,32 Vægtsammenligninger. 213 Temperatur i Vægtskabet 22*^ C. Barometer reduceret til Nul Grader 757,29mm Tørt Termometer 21,5 Fugtet — 16,7 Différents 4,8 C. svarende til Fugtighedstryk 1 1,42mm XI. 19de Juni, Sammenligning mellem MV og H V, a) MV + 140266,34 mgr. i venstre Skål. — 5,3 — 5,0 -4,7 + 4,9 + 4,6 0,12 — 3,7 — 3,5 -3,4 + 3,5 + 3,4 — 0,04 — 2,0 — 2,3 — 2,3 + 3,3 + 2,7 h 0,39 Middeltal h 0,08 b) HV i venstre Skål. — 3,0 — 2,8 -2,7 — 6,0 -5,7 — 5,5 + 4,3 + 4,0 + 7,5 + 7,3 + 0,66 + 0,84 214 Dr. O. J Broch. — 3,8 4-5,5 — 3,6 + 5,4 — 3,5 Middeltal + 0,91 + 0,80 c) MV + 140266,34 mgr. i venstre Skål. -0,7 + 1,8 — 0,5 + 1,8 -0,5 + 0,62 — 5,0 + 6,6 -4,8 + 6,4 -4,6 + 0,85 — 6,0 — 5,6 — 5,5 + 6,4 + 6,2 h 0,32 Middeltal h 0,60 Middeltal af a og c + 0,34 Altså bliver: MV i- 140266,34 mgr.— 0,34 Skaladele = HV — 0,80 Skaladele, hvoraf følger: HV — MV = 140266,34 mgi\ + 0,46 Skaladele, eller: HV — MV = 140266,49 mgr. Temperatur i Vægtskabet 22^,3 C. Barometer reduceret til Grader 757,48«^!" Tørt Termometer 2P,5 Fugtet — 16,6 Différents 4^9 C. svarende til Fugtighedstryk 11, 27™™ Vægtsammenligninger. 215 De tre Sammenligninger mellem MV og HV have altså givet: No. t b V b — 0,38 V IX X XI HV MV =140265,93 mgr. = 140266,39 = 140266,49 22^,0 22« 22«,3 757,29 757,29 757,48 11,39 11,42 11,27 752,96«!™ 752,95 753,21 Da Lufttilstanden er så ubetydelig forskjellig og Volumen- differentsen overmåde liden, kan man tage Middeltal af Vægtdifferentsene og henføre samme til en midlere Lufttil- stand. Man erholder således: HV — MV =140266,27 mgr. ved Temperatur 22^,i C, og Barometerstand af tør Luft 753mm. Summen af Feilkvadraterne er 0,i8 og den sand- synlige Feil altså 0,20 mgr. HV har et Volumen af 60,926 Kubikcentimeter MV antages at have et Volumen 44,i55 — Différents 16,771 — 140266 mgr. med specifik Vægt 8,16 giver et Volumen af 17,i89 — Altså Volumendifferents 0,418 Kubikcentimeter, der efter en Vægt af 1,187 mgr. for hver Kubikcentimeter Luft giver en Vægtdifferents af 0,50 mgr., der må subtra- heres fra ovenstående Vægt i Luft. Altså bliver i luft- tomt Rum: HV — MV = 140,26577 Gram. og da HV =498,11230 — så bliver: MV =357,84653 Gram. 216 Dr. O. J. Broch. Sammenlignede med det foreslåede „Kilogramme usuel", cylindrisk af 54 Millimeters Diameter og Høide, altså af Volumen ved Nul Grader 123,672 Kubikcentimeter, som i lufttomt Rum er et „Kilogramme waie" d. e. i Vægt netop lig det franske Arkivkilogram af Platina, bliver det nor- ske Handelspund HV af Volumen 60,926 Kubikcentimeter ved + 4° C. og Vægt i lufttomt Rum 498, 11231 Gram i Luft af Temperatur + 15° C, og Barometerstand reduceret til tør Luft 755mm Hg: (498,11231 X 0,123777 - 60,964). ^^^^^^S ._|-^5 1-1- 0,00 3665. lo° 760 -f-498 112,30 mgr. = 0,690 X 1,21888 -f- 498 112,30 mgr. = = 0,84 -h 498 112,30 mgr. eller: 498 113,14 Gram. Det norsko Sølvvægtspund af Volumen 57,774 Kubik- centimeter, ved -|- 4° C. og Vægt i lufttomt Rum 467,98850 Gram, findes ligeså sammenlignet med det forslåede „Ki- logramme usuel" at blive i Luft af-j- 15° C. og 755mm 0,114 X 1,21888 H- 467988,49 mgr. =0,i4 -f 467988,49 mgr., eller : = 467,98863 Gram. Endelig vil det norske Medicin alpund af Volumen 44,155 Kubikcentimeter ved -|- 4° C. og Vægt i lufttomt Rum 357,84653 Gram, ligeså sammenlignet med det foreslåede „Kilogramme usuel" findes i Luft at blive: 0,109 X 1,21888 -f 357846,53 mgr. = 0,13 -h 357846,53 mgr., eller: 357846,66 Gram. !Som Resultat af ovenstående Sammenliger fremgår altså at: Vægtsammenligninger. 217 I lufttomt Kum sammenlignet med det franske „Kilo- gramme des Archives" er: Det norske forgyldte Cylinder-Kilogram af Repsold 14,1 mgr. for tungt. Det norske forgyldte Knap-Kilo- gram af Fortin 4,8 — =— Det norske fysikalske Kabinets Kilogram af Deleuille udgjørende et Lod af en Vægtsats 6,0 — *— Det norske fysikalske Kabinets Kilogram af Deleville, uden Kasse . 3,9 — - — Det svenske forgyldte Messingki- logram af 1844 5,4 — - — Det svenske Myntkilogram . . 3,8 — - — Det svenske Platinakilogram . . 1,55 — *- Det norske Norske Normal-Han- delspund ligt 498,112 3 Gram. Det norske Normal-Sølvvægtspund 467,988 5 — Det norske Normal-Medicinal- vægtspund 357,846 5 — Sammenlignet i Luft af 15^ C. Temperatur og 755mm. Barometerstand reduceret til tør Luft med et „Kilo- gramme usuel" i Form af en Cylinder med 54mm Diameter og Høide bliver: Det norske forgyldte Cylinder- Kilogram af Repsold 1 Kilogr. 20,6 mgr. Det norske forgyldte Knap-Ki- logram af Fortin 1 — 3,2 ~ Det norske fysikalske Kabinets Kilogram af Deleuille udgjørende et Lod af en hel Vægtsats ... 1 — 5,7 — 218 Dr. O. J. Broch. Det norske fysikalske Kabinets Kilogram af Deleuille uden Kasse 1 Kilogr. 3,6 mgr. Det svenske forgyldte Messing- kilogram af 1844 1 — 2,3 — Det svenske Myntkilogram . . 1 — 4,7 — Det norske Normal-Handelspund 498,ii3i mgr. Det norske Normal-Sølvvægts- pund 467,9886 — Det norske Normal-Medicinal- pund 357,8467 — En Forskjel af flere Grader i Temperatur eller flere Millimeter i Barometerstand har herpå kun en meget ringe Indflydelse, som ganske kan sættes ud af Betragtning. Idet Professor Hansteen ved den oprindelige Justeren af de norske Normaler gik ud fra Fortins Kilogram som nøi- agt i lufttomt Rum justerede han disse til at skulle være i lufttomt Rum : Handelspundet 498 Gram. 113,7 mgi*. Sølvvægtspundet 467 — 986,7 — Medicinalpundet 357 — 845,4 — Da Fortins Kilogram nu er fundet i lufttomt Rum at være 4,78 mgr. for tungt vilde dette give for: Handelspundet 493 Gram. 116,i mgr. Sølvvægtspundet 467 — 989,o — Medicinalpundet 357 — 847,i — I 1843 foretog Prof. Hansteen en Række sammenlig- nende VeinJnger mellem disse Normaler og Fortins Kilo- gram, hvorved han gik ud fra at dette var 14,67 mgr. for tungt. Han fandt da: Vægtsammenligiiinger. ' 219 Handelspundet =498 Gram. 117,29 mgr. Sølvvægtspundet=468 — 993,91 — Medicinalpundet = 357 — 850,63 — Reduceres disse Tal med Hensyn til at Fortins Kilo- gram i lufttomt Rum kun er 4,78 mgr. for tungt, altså med 9,89 pr. Million, så erholdes: Handelspundet 498 Gram. 112,35 mgr. Sølvvægtspundet 467 — 989,27 — Medicinalpundet 357 — 847, lo — Sammenlignes disse Resultater med de nu fundne sees at Differentsen over de sidste blot at være respektive -f 0,05 mgr., + 0,80 mgr. og + 0,57 mgr. Da Prof. Hansteen også her ved Reduktion til lufttomt Rum har regnet efter en for lav Udvidelseskoefficient for Luften, blive Resultater at forøge med 0,i5 mgr. Resultaterne stemme dog ret godt med den nu fundne Vægt, og vise at hverken Fortins Kilogram eller de norske Normaler for Vægtsystemet i den lange Række af År kunne have synderlig forandret sin Vægt. Rettelser. Side 134 L. 5 f. o. 9^6 læs 3% — 136 L. 6 f. o. 19,67'"'" læs 10,67'"'" — 143 L. 13 f. o. 21,2 læs 21*',;? — 156 L. 11 f. o. D2 læs D,. Om Læren angaaende Vægtstangen og Tyngdepunktet . (Af S. A. Sexe). § 1- Der er i Mekaniken en Sætning, som lyder saaledes: Naar en Kraft virker paa et fast Legeme eller et System af uforanderlig med hinanden forbundne Punkter, saa er det ligegyldigt, i hvilket Punkt af sin ßetningslinie Kraften virker. Beviset for denne Sætning lyder saaledes: Virker en Kraft P paa et Punkt M af Systemet (Fig. 1) efter Retningen MG, saa vil Virkningen blive den samme, om denne Kraft blev forflyttet til hvilketsomhelst andet, med Systemet uforanderlig forbundet. Punkt M' i Kraftens Retningslinie CML. Man tænke sig nemlig to andre Kræf- ter, hver lig P, anbragte paa Punktet M', den ene virkende efter Retningen M'M, den anden efter Retningen M'L, saa ville de hæve hinanden. Men formedelst den indbyrdes Sammenhæng af alle Punkter mellem M og M', ophæves ogsaa Kraften M'L af Kraften MC, og følgelig bliver den Kraft P, som virker paa Punktet M' i Retningen M'M, alene tilbage. ^) Herved er godtgjort, at den i M' efter M'L virkende Kraft P bliver ophævet, enten en ligestor Kraft P virker i modsat Retning paa M' eller paa M. Det er altsaa med Hensyn til Punktet M' ligegyldigt om Kraften P har sit *) Lærebog i Mechaniken af Chr. Hansteen, første Deel § 88. s. A. Sexe. Om Vægtstangen og Tyngdepunktet. 221 Angrebspunkt i M' eller M. Men heraf følger ikke, at dette ogsaa er ligegyldigt med Hensyn til Punkter, som ligge udenfor Kraftens Retningslinie. Satsen er saaledes bevist for det Tilfælde, at der spørges om en Krafts Virkning paa et Punkt eller Punkter i Retningslinien, men den er ikke bevist for det Tilfælde, hvor der handles om Kraftens Virk- ning paa Punkter, som ligge udenfor Retningslinien. Lad f. Ex. Systemet beståa af de uforanderlig med hinanden forbundne Punkter, som ligge i den brækkede Linie ABCD (Fig. 2), hvor B og D ere faste; hvad Borgen har man da, for at en Kraft P, virkende i M efter ML, i Et og Alt har den samme Virkning, som naar den virkede i samme Ret- ning paa M', der ligger i Forlængelsen af LM? Lad saa være, at naar Systemet oprindelig er i Hvile, saa forblive ikke blot Punkterne i Retningslinien CL (Fig. 1), men og- saa Punkterne udenfor samme i Hvile, hvad enten Kraften P anbringes i M eller i M', medens Kraften P virker i mod- sat Retning i M'. Dette beviser Intet, saalænge det hen- staar uafgjort, om de udenfor Retningslinien liggende Punk- ters Förbliven i Hvile kommer deraf, at Konflikten mellem Kræfterne i Retningslinien ikke afficerer nogetsomhelst af disse Punkter, eller deraf, at uogle af disse Punkter affice- res ikke, andre saaledes, at Resultanten bliver = 0 i et- hvert af dem, eller deraf, at de alle paavirkes saaledes, at Resultanten i ethvert af dem bliver = 0, og saalænge det ikke er afgjort, at det samme Alternativ indtræder i Et og Alt paa samme Maade, hvad enten Kraften P har sit An- grebspunkt i M eller i M'. Det kan ogsaa indrømmes, at naar Systemet er i Bevægelse, saa fortsætter ikke blot et- hvert Punkt i Retningslinien, men ogsaa ethvert Punkt udenfor sin Hvile eller Bevægelse uforandret, hvad enten Kraften P anbringes i M eller M', medens en Kraft P vir- N. Mag. f. Naturvsk. XX. 2. 15 222 S. A. Sexe. ker i modsat Retning i M'. Men dette beviser atter Intet, saalænge det ikke for ethvert udenfor Retningslinien lig- gende Punkts Vedkommende er godtgjort, at Fortsættelsen af Hvilen eller Bevægelsen har den selvsamme Grund, en- ten Kraften P virker i M eller i M'. Den saaledes' omhandlede Sætning lader man gjælde for Punkter i Kraftens Retningslinie og udenfor samme, hvilken Form Systemet end har, enten det hviler eller be- væger sig, om Bevægelsen er translatorisk eller rotatorisk eller baade det ene og det andet, om Systemet har intet fast Punkt eller eet eller flere saadanne, og hvorledes disse ere beliggende mod hinanden. Sætningen er saaledes me- get omfattende og af denne Grund vanskelig at erkjende med fuld Klarhed og Sikkerhed. Paa denne Grund bygger man Hovedsatserne i Læren om Vægtstangen og Tyngde- punktet saaledes: Paa Punkterne A og A' af Linien MN (Fig. 3) virke de parallele Kræfter P og P', som forestilles ved Linierne AP, A'P'. Paa Punkterne A og A' anbringer man de to ligestore Kræfter Q og Q', som virke i modsatte Retninger AQ, A'Q', og altsaa hæve hinanden. Danner man Parallelo- grammerne QP, Q'P', saa forestiller Diagonalen AB Re- sultanten af Kræfterne P og Q, Diagonalen A'B' Resultan- ten af P' og Q'. Da Q og Q' hæve hinanden, saa maa Resultanten af Kræfterne P og P' være den samme som Resultanten af de fire Kræfter P, P', Q, Q' eller af de to Kræfter, som forestilles ved Linierne AB og A'B'. Man forlænge BA og B'A' til de skjære hinanden i D, og fore- stille sig, at begge disse Kræfter ere anbragte i dette Punkt. Opløser man igjen her hver af dem i to Sidekræfter, AB i DH parallel med MN og DI parallel med AP og A'P', A'B' i DH' parallel med MN og DI' parallel med AP Om Vægtstangen og Tyngdepunktet. 223 og A'P', saa er det klart, at man faar de samme fire Kræf- ter igjen, nemlig P, P', Q, Q', af hvilke Q og Q' hæve hin- anden, medens P og P' virke i samme Retning. Altsaa er Hesidtanten af to parallele Kræfter parallel med samme og lig deres Sum. Sættes Resultanten = R, saa har man: Retningen af R parallel med Retningen af Kræfterne P, P', (1) og R = P + P'. (2) Da BP : PA = AC : CD og B'P' : P'A' = A'C : CD, saa er PA . AC = BP . CD P'A' . A'C = BT' . CD og da Q = Q' o: BP = B'P', saa bliver P . AC = P' . A'C. 1) (3) Med Hensyn til denne Deduction bemærkes: Man la- der det komme ud paa det samme, om Kræfterne virke umiddelbar paaMNiPunkterne A, A' eller om de virke paa en Omvei gjennem sine Retningslinier paa det med MN forbundne D og derfra gjennem DC paa C o: man lader Sat- sen: Det er ligegyldigt, i hvilket Punkt af sin Retningslinie en Kraft virker, gjælde i det Tilfælde, hvor der handles om Kraftens Virkning paa Punkter, som ligge udenfor Retningslinien. Kræfterne Q og Q' ligge ikke i Problemet, de indføres fra uden. Her foregaar først en Sammensætning af Kræfter, saa en Overførelse af samme til et andet Punkt, saa en Opløsning af Kræfter og saa atter en Overførelse. Og hvis man faar det, meget nær liggende, Spørgsmaal: Hvorledes kan det da have sig, at en liden Kraft, som virker paa en lang Vægtarm, kan svare mod en stor Kraft, som virker paa en kort Vægtarm, saa kan man ikke give kor- tere Besked, end at dette kommer deraf, at Kræfter lade ') Lærebog i Mechaniken af Chr. Hansteen, første Deel § 91. 15* 224 S. A. Sexe. sig sammensætte og opløse, og at det er ligegyldigt, i hvil- ket Punkt af sin Retningslinie en Kraft virker. Foranstaaende Bevisførelse har aldrig tilfredsstillet mig, hvorfor det Spørgsmaal oftere har paatrængt sig: Skulde det ikke være muligt, at grundlægge Læren om Vægt- stangen og Tyngdepunktet paa en mindre künstlet eller mere grei og naturlig Maade? § 2. Er AC (Fig. 4) en ret og stiv, vil sige: ustrækbar, usammentrykkelig og ubøielig, Linie, befæstet i C, hvorom den ikke lader sig dreie, og Virker (a) paa denne Linie i A en Kraft P efter AP, Forlængelsen af CA, saa vil den overalt i Linien AC frem- kalde en Stramning = P, eller udøve et Drag = P i Ret- ningen CA paa ethvert Punkt fra og med A til og med C. Virker (b) Kraften P paa A i Retningen AC, saa ud- øver den et Tryk = P i Retningen AC paa ethvert Punkt i Linien fra og med A til og med C. Den paa A umid- delbar virkende Kraft virker saaledes i begge disse Til- fælde middelbar paa ethvert af Liniens øvrige Punkter lige stærkt og i samme Retning som paa A, omendskjønt Li- niens Ustrækbarhed og Usammentrykkelighed i Forbindelse med det faste Punkt, C, gjør, at intet af disse Punkter rokkes. Virker (c) Kraften P paa A i Retningen AP', lodret paa AC, saa fremkalder den hverken noget Drag eller Tryk ef- ter Linien, men den udøver et Tryk eller Drag == P pa- rallel med AP' paa ethvert Punkt i Linien fra og med A til og med C. Thi da Punktet A ikke rokkes og ikke er fæstet til noget andet Punkt end til Nabopunktet a, saa maa der fra a udgaa en Modstand, som gjør, at A ikke bevæger sig, hvilken Modstand maa være raodsat og = P. Om Vægtstangen og Tyngdepunktet. 225 Der er ingen Grund til at antage, at a virker anderledes paa A, end A virker tilbage paa a, Aktio og Reaktio mel- lem disse to Punkter maa være ligestore og modsatte. Følgelig lider a et Tryk eller Drag = P parallel med Ret- ningen af den angribende Kraft P. Dette Tryk eller Drag fremkalder paa samme Maade et lignende Do. i samme Ret- ning paa det næste Punkt b, o. s. v. indtil og med C. Den Omstændighed, at A paa Grund af Modstanden fra a ikke bevæger sig, har ikke til Følge, at Kraften P ophis^rer at virke paa A. Eiheller medfører Modstanden fra b, at det middelbare Tryk paa a ophører. Hvorvel ethvert Punkt i Linien forbliver paa sin Plads, er dog Kraftens Virkning ligesaalidet indskrænket til Angrebspunktet i dette Tilfælde som i Tilfældet (a) og (b). Det vilde ikke være naturligt, om Kraften P ophørte at virke, eller virkede anderledes paa Liniens øvrige Punkter end paa Angrebspunktet, blot fordi den forandrede sin Retning fra AP til AP', og at den atter skulde virke paa de øvrige Punkter ligesom paa A, naar den forandrede sin Retning fra AP' til AC. Men me- dens den angribende Kraft i Tifældet (a) søger at strække Linien o: fjerne Punkterne fra hinanden i Liniens Retning, i Tilfældet (b) at forkorte Linien o : bringe Punkterne nær- mere til hinanden i Liniens Retning, søger den i det fore- liggende Tilfælde at fjerne Punkterne fra deres oprindelige Plads i Linien efter en og samme, paa Linien lodrette. Retning, hvilket, med andre Ord, vil sige, at den arbeider paa at bøie eller dreie Linien. De i Punkterne A, a, b, 0. s. v. i samme Retning lodret paa AC virkende ligestore Tryk eller Drag arbeide paa at dreie Linien om det nær- mest indenfor liggende Punkt. Den dreiende Kraft voxer saaledes proportional med Afstanden fra Angrebspunktet. Og Udtrykket for den Styrke, hvormed den i A angribende 226 S. A. Sexe. Kraft P virker til at dreie AC om C, bliver altsaa P . n, naar n betegner Antallet af Punkter i Linien AC, undtagen Befæstelsespunktet C. Virker (d) Kraften P paa A i en Retning, f. Ex. AP", som hverken falder sammen med AC eller lodret paa samme, saa lader sig paa samme Maade som under (c) udlede, at der udøves et Tryk eller Drag = P, parallel med Retnin- gen af den angribende Kraft, i ethvert Punkt af Linien fra og med A til og med C. Man kan i dette Tilfælde opløse Kraften P i to Sidekræfter, den Ene, M, virkende i Liniens Retning paa samme Maade som anført under (a) eller (b), den Anden, N, virkende lodret paa Linien paa samme Maade, som fremhævet under (c). § 3. Af foregaaende § frejngaa Hovedsætningerne i Læren om Vægtstangen og Tyngdepunktet saaledes: Er Linien AA', Fig. 5, understøttet i C, hvorom den uden Modstand lader sig dreie, og virker en Kraft P lod- ret paa Linien i A, medens en anden Ki-aft P' virker i samme Retning i A', saa er det klart (§ 2, c), at det til Forebyggelse af Dreining er nødvendigt og tilstrækkeligt, at P . n = P' . n', naar n betegner Antallet af Punkter i AC, undtagen C, me- dens n' betegner Antallet af Punkter i A'C, ligeledes Punk- tet C undtaget. Men n : n' = Længden AC : Længden A'C, . altsaa P . AC = P' . A'C (I) Man kan i Henhold til (§ 2, c) sige, at en liden Kraft, vir- kende paa en lang Vægtarm, og en stor Kraft, virkende paa en kort Vægtarm, svare mod hinanden, fordi hver af dem mangfoldiggjør sig i Forhold til Vægtarmens Længde. Kalder man den samlede Virkning af Kræfterne P og P' Om Vægtstangen og Tyngdepunktet. ^27 paa Punktet C eller eieres Resultant R, saa har man (§ 2, c) R parallel P og P' (II) og R = P + P'. (Ill) Er Linien AC, Fig. 6, understøttet i C, hvorom den uden Modstand lader sig dreie, og virker Kraften P paa A efter AP, lodret paa AC, medens Kraften P' virker i A' efter den modsatte Retning A'P', saa er det (§ 2, c) til Forebyggelse af Dreining nødvendigt og tilstrækkeligt at, P . AC = P' . A'C, (IV) hvorhos Resultanten R er parallel med P' o: den største af Kræfterne (V) og R = P' — P. (VI) Er Linien AA', Fig. 7, understøttet i C, hvorom den uden Modstand lader sig dreie, og virker en Kraft P paa A i en Retning AP, som danner en Vinkel a med Linien AA', medens en Kraft P' virker paa A' efter A'P' parallel med AP, saa hører (§ 2, d) til Forebyggelse af Dreining, at den paa AA' lodrette Komponent af P, multipliceret med AC, er ligestor med den paa A A' i samme Retning lodrette Komponent af P', multipliceret med A'C o: P . sin a . AC = P', sin a . A'C (VII) eller P . AC = P' . A'C. Men sin a . AC er = CD, Perpendikulæren fra C paa den forlængede PA, og sin a . A'C = CD', Perpendikulæren fra C paa A'P', altsaa P . CD = P' . CD'. (VIII) Ifølge (§ 2, d) er Resultanten af Kræfterne, nemlig R, parallel med P og P', (IX) og R = P + P. (X) Er Linien AA', Fig. 8, understøttet i C, hvorom den uden Modstand lader sig dreie, og virker paa A en Kraft P i Retningen AP, der danner en Vinkel a med AA', me- 228 S. A. Sexe. dens en Kraft P' virker paa A' i Retningen AT', som dan- ner en Vinkel a' med A'A, saa udøver Kraften P et Tryk = P paa C efter CD, som er parallel med AP (§ 2, d), me- dens Kraften P' udøver et Tryk = P' paa C efter CD', der er parallel med A'P'. Følgelig er efter Loven om Kræfter- nes Parallelogram disse Kræfters Resultant R = l/p2 + P"* + 2P.P' cos DCD' = |/^P2 + P'2 + 2P.P' cos (a + a'), (XI), medens der til Forebyggelse af Dreining hører, at P . sin a . AC == P' . sin a' . A'C. Men sin a . AC er = CE, Perpendikulæren fra C paa den forlængede PA, og sin a' . A'C = CE', Perpendikulæren fra C paa den forlængede P'A'. Altsaa P . CE = P' . CE'. (xn) Anm.: Det egentlige og sande Udtryk for den Mod- stand, som Linien AC, Fig. 4, har at gjøre til Forebyggelse af Dreining om C, naar en Kraft P virker lo dret paa den i A, er P . n (§ 2, c). Da dette n altid er et uendelig stort Tal, saa maa AC have en uendelig stor Bærekraft. En fy- sisk Vægtstang har aldrig en uendelig stor Bærekraft, og saaledes skulde det synes, at den maatte være utjenlig til at veie med. Men en fysisk Vægtstang er altid understøttet i et uendelig stort Antal Punkter, og kan altid betrag- tes som et Bundt eller Knippe af uhyre mange Linier, hvoraf enhver har nogen Bærekraft. Der kan saaledes ikke fra Fysiken hentes nogen Indvending mod den i § 2 frem- satte Betragtningsmaade, der forøvrigt angiver Grunden, hvorfor en for svag, men overalt lige stærk fysisk Vægt- stang altid brister over Hypomokleon, samt hvorfor Tykkel- sen af dens Arme kan aftage fra bemeldte Punkt ud til Enderne. Tic/. Fù/.Z. JI D M' f -^ 7 / // I / Tia. 3. / y J-/, \ / M a Ay c/ T, Ly 'j: Q' j^' Fiff.^. T__ A ev. h T" >' C Tig. 6. A (i A- P' A J\ d/ ^>-^ jA  F^.S Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 20de Binds 3die Hefte. Om Professor Hjortdahls Anmeldelse af min Afhandling over Kisforekomsterne af Amund Helland. Det er kun sjelden, at geologiske Arbeider, der udkom- mer her i Landet, bliver gjort til Gjenstand for udförlige Anmeldelser. Det geologiske Publikum er he;* saa lidet, at en Anmeldelse i et videnskabeligt Tidsskrift ikke kan forudsæltes at faa andre eller stort flere Læsere end selve det Arbeide, der anmeldes. Imidlertid har et geologisk Arbeide af mig (Forekomster af Kise i visse Skifere i ^orge) nydt den særegne Ære, at blive gjort til Gjenstand for en Anmeldelse paa halvandet Ark*). At specielt dette Arbeide skulde vederfares en saadan Udmærkelse, kunde jeg paa Forhaand saa meget mindre vente, som det behandler en snever Gruppe temme- ligt monotone Erlsforekomster, og jeg havde oprindeligt derfor tænkt mig, at Afliandlingen for störste Delen skulde have en praktisk Interesse, endskjönt der af mine oprinde- ligt væsentligt praktiske lagttagelser fremgik et theoretisk Udbytte, som jeg lillægger nogen Værdi i videnskabelig Henseende. Jeg kan dog ikke, saaledes som den, der har gjort sig bekjendt med Anmeldelsen lettelig vil iiulse, tage den Ære, *) Nyt Magazin 1873. N. Mag. f. Naturvsk. XX. 3. 16 230 Amund Helland. mil Arbeide har nydt, til Indtægt. Det kan nemlig ikke være Anmelderens, Prof. Hjortdahls Hensigt at henlede sit Publikums Opmærksomhed paa et Arbeide, som dette allerede maa forud.sættes at kjende; meget mere fremgaar det tyde- ligt nok af Anmeldelsen, at Prof. Hjorldahl har ment at have en Række Indvendinger at gjöre mod mit Arbeide, hvilke Indvendinger han af ren og ublandet videnskabelig Interesse ikke har kunnet forsvare at forholde det geologiske Publikum. Den Iver og ISidkjærhed, som Prof. Hjortdahl ved denne som ved andre Leiligheder, hvor der har været Tale om min videnskabelige Virksomhed, har lagt for Dagen, vidner saameget mere fordelagtigt om haus mangesidige videnskabelige Interesser, som jeg beskjæfliger mig med en Videnskab,' hvilken Prof. HjortdcUil nu i en Række af Aar ifölge sin Stilling som Universitetslærer i Chemi ikke kunde formodes at have havt Anledning til spccielt al sysle med. Jeg forudskikker disse Bemærkninger, for at Læseren, naar jeg senere paavi^er, at der desværre paa et Par Steder er indlöbet Urigtigheder og Forvanskninger af mine Ord, ikke skal misforslaa Prof. Hjortdahls Oplræden. Jeg betragter altsaa Anmeldelsen som et Tegn paa, at Prof. Hjortdahl har bevaret sine gamle Interesser for geolo- giske Forskninger, og at han derfor nu gjör et Forsög paa, at komme til at deltage i en Discussion om forskjellige geologiske Materier. At Prof. Hjortdahl foler Kald til at deltage i denne Discussion, er saa meget naturligere, som han selv er blandt de Forfattere, hvis Meninger om Kisleiernes Forhold til Eruptiver jeg har omtalt i mit Arbeide. Anmelderen beret- ter (Side 7), at et Afsnit af Universitetsprogrammet begynder med et Resume af de forskjellige Anskuelser, der er udtalte om Kisene. Af Beskedenhed omtaler han ikke, at han selv Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 231 er blandt disse Forfattere, og hans Beskedenhed paa dette Punkt kan i og for sig være berettiget; tl»i hvad han selv har skrevet om denne Sag er ikke betydeligl. Da hans tidligere Yltringer indeholder den Opatning, som jeg i mit Arbeide udlaler, at jeg ikke deler, saa er denne Prof. Hjorldahls Taushed ligeoverfor sine egne tidligere udtalte Meninger dobbelt paaskjonnelsesværdig. Dog burde han maaske have berört delte, at han selv omtales i mit Arbeide; ellers kunde hans Taushed let misforslaaes derhen, at han söger at give sig selv en uinteresseret Stilling, som ikke tilkommer ham. Anmelderen begynder Discussionen med det i praktisk Henseende vigtige Spörgsmaal, om Storvarts Grube maatle fortsætte i Fald. Først siger han, at „det havde været sær- deles önskeligt, om Programmets Forfatter havde fundet Opfordiing til at behandle dette Felt mere i Detail, end det etler Sagens Natur kunde lade sig gjöre ved den store Masse af Kisforekomsterne. En saadan mere fuldstændig, gjerne i yder.ste Detail gaaende, Undersögelse vilde saa meget mere have været paa sin rette Plads, som den af Forfatti^ren frem- satte Opfatning af Storvartsgruben i visse Maader er ny." Jeg kan i den Anledning kun beklage, at det, för jeg foretog mine Undersögelser, slet ikke med en Tanke faldt mig ind, at Prof. Hjortdahl havde Raad al give til en Un- dersöger i Storvarts Grube. Jeg skulde da sikkerlig have taget det Hensyn dertil, som Raadgiverens Kjendskab til Kisleierne i Almindelighed og Röraas Gruber i Særdeleshed med Billigbed kunde gjöre Fordring paa. Jeg vil tilstaa, at jeg hidindlil har anseet til Exempel lagltagelser over Strög og ^M i hver Ort og hvert Tverslag i Storvarts Grube, Undersögelser over hvormange Millimeter Hornblendekiy- stallerne er lange, og Granatkryslallerne brede i Storvarts Grube, og andre ,,gjerne i yderste Delail gaaende Under- 16* â32 Amund Helland. sögelser" for temmelig værdilose, og hvis det er saadanne Undersøgelser, Aiimelderen önsker, hvad jeg desværre ikke ved, saa vildo det glæde mig, om han vilde underrette den videnskabelige Verden om deres Værdi, Professor Hjortdahl anförer forskjellige Grunde imod den Opfatning, som jeg har gjorf gjældende med Hensyn til Forholdet mellem Gruberne ved Storvarts; jeg har nemlig udtalt, at jeg frygter for, at Leiet her vil atskjæres af en Slette. Imidlertid fremgaar det af Anmeldelsen, at Prof. Hjortdahl, og det med rette, selv ikke tillægger sine Argu- menter fuld overbevisende Kraft; thi han bemærker tilslut (Side 6): „de fremtidige Drifter i denne Grube ville muligens med Tiden komme til at vise, om Hr. Hellands Opfatning er denrigtige; ingen kan vide dette." Det sees altsaa, at der kun er en Gradsforskjel, ingen Væsensforskjel mellem Hr. Hjortdahls og min Mening. Jeg har nemlig kun udlalt som en Frygt, at Storvarls Grube skal afskjæres*). Kaar Prof. Hjortdahl siger, ingen kan vide dette, saa er jeg fuldstændig enig med ham ; og det fremgaar af hans Yltringer her, at han selv ikke er hævet over enhver Frygt for, at min Op- fatning er riglig. Der er kun den. Forskjel mellem os, at han mener, at der er mange andre Meninger, som er lige- saa sandsynlige. Han udtaler videre, at han skulde have önsket, at jeg skulde have behandlet denne Del af min Opgave fuldstæn- digere „og ikke været fuld t saa rask." Med Hensyn til dette, at jeg skulde have været for rask, da maa jeg be- klage, at jeg ikke ved, hvor lang Tid der passende kunde gaa hen, förend jeg kunde blive hævet over den Anke, at jeg har været for rask. Jeg skal oplyse, at jeg i Aaret 1871 opholdt mig en ikke ubetydelig Del af Sommeren ved *) Se Universitetsprograramet Side 19, Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. - 233 Röraas Verks Gruber, at jeg efter et Aars Forlöb 1872 lagde Veien om Röraas speciell for at tage delte Spörgs- maal under fornyet Overveielse, og at der saa hengik Vj Aar, för jeg offentliggjorde min Opfatning af Forholdet. Del kan umuligt være Prof. Hjortdahls Mening, at man skai blive saa gammel, at man vanskeiigt kan komme ned i en Grube, for at man skal undgaa Beskyldning for at være for rask. Og naar der saa siges: „alene Hensynet til de store Interesser, som slaa og falde med Storvarlsgruben, kunde opfordre til forsiglig og udtömmende Behandling," saa maa jeg stille det Spörgsmaal: Hvad mon Röraas Verk er bedst tjent med, enten at jeggjör opmærksom paa Muligheden af en Kata- strofe, eller at jeg tier stille? Frygten for en Katastrofe deler alle Bergmænd, som jeg har talt med eller skrevet til om denne Sag; og som vi har seet, kan selv Prof. Hjort- dahl ikke frigjöre sig for den. Jeg kan ikke skjule, hvad jeg anser for Sandhed. Og vikle det være en Ære for Landets Bergmænd og Geologer, at en saadan Katastrofe indtraadte, uden at en eneste havde Anelse derom, eller en Frygt derfor, naar [der, saaledes som jeg har paavist, er Grunde tilstede for en saadan Frygt. Jeg maa forövrigf tilstaa, at jeg ikke kan indse, at de store Interesser, som slaa og falde med Storvarts Grube, influeres enten min Behandling af dette Spörgsmaal har været udtömmende og forsiglig eller ikke. Det kan umuligt være Prof. Hjortdahls Mening, at Malmen begynder at spasere bort, fordi min Behandling ikke er forsiglig; den bliver ganske vist roligt liggende, hvis den er der, enten jeg skriver det ene eller det andet. Ved Storvarts Grube har vi i Kletten et övre Leie, Hestek-letten og Chr. V; i et omtrent 90 Meter lavere Niveau Nyberg Grubes Leie, der er afskaaret af en mægtig berg- 234 Amund Helland. fyldt Gang-, uden at nogen Forlsællelse i Gruben er fundon. Jeg har da udiall som en sandsynlig Tanke, al her er en Forrykning mellem Nybergels og Chr. Vs Leie, og at det da videre maa ansees som sandsynligt, at der er en saadan Forrykning mellem~ Storvarls og Hesleklellen. Det er for den Læser, der kjender mit Arbeide og Prof. Hjortdahls An- meldelse överflödigt yderligere at illustrere denne min Op- falning. Som Argumenter for Sandsynligheden at denne min Opfatning har jeg anfört: 1. At jeg finder det lidet sandsynligt, at en saadan eiendommelig Dannelse som disse Leier, skulde gjenlage sig, det ene SO Meter over det andet. 2. At der i Nyberget optræder en mægtig forrykkende Gang. ?♦ At der omkring Kletten ligger flere Gruber, ialt 8 paa hvilke der har været drevet en ikke ubetydelig Grube- drift i over 200 Aar, og endnu er ikke en eneste Grube drevet i længere Slrækning ind under en anden. Delte taler for, at man her har med et oprindeligt sammenhængende Leie at^ gjöre. Det er værd at undersöge, om Prof. Hjortdahl maaske skulde have fundet paa noget mere sandsynligt. Han an- förer da först, at der „aldeles intet er til Hinder for, at vi kunde anse de lo i forskjelligl Niveau liggende Leier for to forskjellige Afleininger", og han bemærker da, „og Forfaderen af Programmet medgiver selv, at man fra andre Steder nodes til en saadan Antagelse". Jeg har i Programmet imidlertid skrevet „skjönt man maaske*) fra andre Steder nodes (il en ♦) Formodentlig har Sætteren udeladt dette „maa^^ke" af Anmel- delsen, skjønt jeg forgjæves har søgt at finde det ipjen paa en Trykfeilsliste, Udeladelsen er imidlertid meget heldig for An- Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 235 saadan Antagelse." Som Exempler paa Kisleier i forskjellige Niveauer anförer jeg i Programmet (Side 89) Dragset, Fol- da!, Kvikne, Selbu, Gulstad og iMok Gruber. Ved Dragset Grube dannes de to övre Leier af Kobberkis og Magnetkis, de to undre af kobberholdig Svovlkis ; disse Leier har dels forskjellige Malme, dels er de af forskjellig Mægtighed, og alle ligger de, som mit Profil gjennem Gruben viser, meget nær hinanden. De to Leier i Foldalen er ogsaa af meget forskjellig Mægtighed og kun adskilte ved el Par Meler mæglig Skifer. Ved Kvikne Gru b er ligger det egentlige Leie i Kvikne Grube over Vauirstrrubernes Leier. Disse sidste er imidlertid drevne paa kisførende Kvarlsleier, me- dens der i Kvikne Grube optræder Kisleier ved Siden af Kvartsleierne. Ved Selbu Grube staar ved Siden af hver- andre flere Leier af meget forskjellig Mæglighed, ved Gul- stad og Mok ligeledes flere Leier med forskjellige Malme. Ved disse Gruber, hvor de geologiske Forhold tyder paa, at Kisleier optræder i forskjellige iXiveauer, kan man for- uden af den geologiske Beliggenhed tillige af den forskjellige Mæglighed og af Leiernes forskjellige mineralogiske Sain- mensætning skilte som sandsynligt, at de ikke er samtidige. Flere af dem ligger hinanden desuden saa nær, at de enkelte Leier kan med de mellem samme liggende Skifere opfattes som udgjörende et og samme Leiested bestaaende af Lag af Kis og Skifer, Anderledes stiller Forholdet sig ved Gru- berne omkring Kletten. Her har man baade i Storvarts Grube og i Nyberget saavelsom i Gruberne i Kletten Leier ei alene af samme geologiske Bygning og mineralogiske Sammensætning , men ogsaa af samme 3Iæglighed. At de har samme Mægtighed vil her naturligvis ikke sige, at melderen, meget uheldig for mig, der ber lægger megen Vægt paa deite Ord, 236 Amund Helland. denne er absolut den samme paa begge Steder, noget der fremgaar af Samens Natur; thi Mæglighederne varierer som bekjendt i de enkelte Leier. Jeg har været inde i den ned- lagte Chr. V Grube og af Bergfesterne kunnet overbevise miof om, at Forholdene her var som i de i senere Aar af- hyggede fattigere Partier af Storvarts Grube. At Naturen saaledes i to Niveauer, det ene i en Afstand af omkring 90 Meter fra det andet, skulde have dannet to liol byggende og lige mæglige Leier med samme Malm lilfældigvis liggende over hinanden, vover jeg ikke paa Forhaand at antage, og jeg mener at kunne karakterisere en saadan Antagelse som usandsynlig. indtil det fra andie Steder eller ved Drifterne i Slorvarts Grube bevises, at et saadant Forhold virkelig fin- der Sted. Jeg har ikke ved nogen af de mange Kisfore- komster, som jeg har besögt, nogensteds seet to omtrent lige mægtige og ens hyggede Kisleier liggende ret over hinanden adskilte ved Skifer af stor Mægtighed. Imellem det Forhold, som Prof. Hjortdahl fremstiller i Fig. 2 og min Opfatning er der videre en væsentlig For- skjel. Naar han gjör den Antagelse, at man i Storvarts Grube vil stöde paa en forrykkende Slette, saa er denne hans Antagelse rent grebet ud af Luften fra hans Stand- punkt, medens jeg paaberaaber mig baade Hestekleltens overliggende Leie og den i Nyberget optrædende Slette som Motiver for min Antagelse. Den Forrykning, som jeg antager i Storvarts Grube maa, saavidt Forholdene er kjendte, være anderledes, end den saakaldte schmidtske Regel udtaler. Anmelderen mener, at hvis man nu i Storvarts Grube stöder paa en Slette, saa skal Leits Fortsættelse soges efter denne Regel. Men denne Regel har som bekjendt saa mange Undtagelser, at den kun skal fölges, hvor de geologiske Forhold ikke tyder paa, at Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 237 Forrykningen er foregaaet paa anden Maade, end Regelen udsiger*, men et saadant Forhold er her tilstede, idetHeste- kh ttens Leie ligger over, og idet en Slette afskjærer Ny- bergets Grube, og idet Nybergets Grube og Storvarts Grube ligger, saavidt kan sees, paa samme Niveau i Skiferne. Jeg griber her Anledningen tit at rette en ukorrekt Gjen- givelse af mine Ord. Der skrives (Side 3): „Forrykningen er da, siger han**), fölgclig skeet mod deniRöraas almindelige Regel, hvorpaa Direktor Friis's Kart over Muggrube giver et saa godl Exempel." Man skulde efter dette tro, at de her citerede Ytringer var mine Ord. Det hele Citat er imidlertid falsk; thi i mit Arbeide staar: „Sletten mellem Hestekletten og Storvarts maa lölgelig have forrykket imod Regelen, at den hængende Side af den forrykkende Slette er gledet nedover." Naar jeg finder at burde gjöre opmærksom paa dette, saa ligger Grunden dertil heri, at det ikke er Sletter som i Muggruben, men en stor bergfyldt Gang som i Nyberget, som maa ventes at træffes i Storvarts, saa at man ikke med Rette kan paaberaabesigStetterne i Muggrube som nærliggende Analogi, r. Endnu mindre har Anmelderen Ret til at give det Udseende af, at jeg har paaberaabt mig Sletterne i Muggrube. Anmelderen anförer videre imod min Opfatning, at hvis der har fundet Denudation Sted, saa vilde det være yderst paafaldende, at denne „netop skulde være standset akkurat ved de to mærkelige Punkter^', hvor Sletterne i Nyberget og den formodede Slette i Storvarts stöder sammen med begge de nuværende Udgaaender af Hestekletlens Leie. Anmelderens Ord her er gylden Sandhed; at Denudationen akkurat skulde træffe disse to mærkelige Punkter, vilde være mere end mærkeligt, det vilde være yderst paafaldende. Det gjör *) Man sammenligne : Combes i Traité d'exploitation des mines. **JÎHemlig Helland, universitetsprogrammets Forfatter. 238 Amund Helland mi^ for Anmelderens Skyld ondt, at jeg saalangt ifra har sagt, at Sletten i Nyberget akkurat træffer Chr. V Grabens Udgaaender, at jeg har sagt næsten det modsatte, at den omtrent (ræffer dens Udgaaende (Se Side 18 Linie 9). Hvorledes den i Storvarts Grube formodede Slette vil lio-o-e i Forhold til Hesteklettens Grube kan man naturiigfvis ikke vide; men sandsynligvis vil den omtrent træffe disse, ladende Rum for en mere eller mindre betydetig Dinudation. Paa det ideale Snit (Side 15) har jeg for at anskueliggjöre min Opfatning trukket Slelterne med punkterede Linier til de to övre Grubers Udgaaender. Derfor lader mit ideale Snit intet Rum for Denudationen, men mine Ord gjör det, og hvad der er det væsentligste, Naturen ogsaa. Slutteligen omtaler Anmelderen Dioriten over Hestcklet- ten og siger, at jeg „maa da vel antages at mene, at denne Bergart er et Lag eller ialfald v-n Indleining i Skiferne." I mit Arbeide siger jeg om denne Bergart, at den ligger som et mægfigt Leie over Skiferne; nogen Mening om den for- övrigt, om den er en Indleining i Skiferne, har jeg ikke. Om denne Bergart, som om saa mange Bergarter, der af flere Geologer ansees som utvivlsomme eruptive Dannelser, af mange andre, for Dannelser, der intet har med vulkanske Kræfter at gjöre, har jeg ingen Mening. Jeg er endnu ikke kommet saa vidt i mit Kjendskab til mange massive Bergarters Optræden, at jeg kan tage Parti i en Sag, der længe har været og endnu er under Discussion mellem de störste Auktoriteter i Geologien , og jeg er ikke saa heldig som Anmelderen, der allerede i sit förste geologiske Arbeide sees al være naaet frem til en fast Overbevisning om saa mange massive Bergarters Dannelse. Anmelderen beretter, at man finder ingensomhelst Obser- vationer om det ganske vigtige Punkt, hvorvidt Dioriten ligger Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 239 over Slorvarts Grube og Nyberget. Angaaende delte Punkt har jeg gjentagne Gange anstillet Observationer, og Resul- talerne at disse har jeg nedlagt paa mit Planrids (Side 15) over Slorvarts Grube, hvor man vil finde dens Udbredelse angivet saavidl nöiagligt, som det formedelst Berghalde og Bedækninger lader sig gjöre. Jeg maa atler erindre om, at jeg har udlalt min Opfat- ning af Forholdene ved Slorvarts kun som en Frygt; jeg har ogsaa udlrykkelig sagt, at der er en svagMulighed for, at Storvarts Grubes Leie vil tabe sig eflerhaanden, som den kommer ind under Kletten (Se Side 17), idet jeg paaberaaber mig Analogierne tra Ytteröen. At Sandsynligheden af min Opfatning bliver mindre og mindre, eflerhaanden som man fortsætlcr Drifterne i Slorvarts, er i sig selv indlysende. Prof» Hjorldahls Argumentation mod min Opfatning af Forholdene ved Slorvarts Grube fortjener Ros ; jeg er til- böieliof lil at anse de Par Sider af Anmeldelsen, der behandler Slorvarts Grube, for det bedste af alt, hvad denne Forfatter geologisk har præsteret. Rigtignok beror tildels hans Argu- mentation i hans förste Indvending paa Udeladelsen af et „maaske," i hans anden paa Ombytningen af et „omtrent" med et „akkurat" og hans sidste Bevis mod min Opfatning er baseret paa en Mening, som jeg „maa" antages at have, men som jeg ikke har. Men han viser her en Evne til selvstændig geologisk Tænkning, som man savner ialfald i hans förste geologiske Arbeider, der, hvad lagttagelserne angaar, har störst Interesse, forsaavidt som de viser, hvor nöiagtige Naumanns lagttagelser allerede fra 1821 og 22 er; og hvad Theorierne angaar, da har Anmelderen overalt sluttet sig lil Prof. Kjerulf, ligened lil dét i hans Arbeide uvæsentlige Spörgsmaal om Kisleiernes Dannelse. Denne Evne til selvstændig Tænkning, som kommer frem i hans 240 Amund Helland/ - Anmeldelse paa dette Sted, vil jeg være med at opmuntre, og- min Ros her kommer ingenlunde deraf, at det skulde smigre mig, at han har anseet min Opfatning for saa farlig, at han har fundet det nödvendigt at gjennemlænke Sagen saa grundigt, som han har gjort. Anmelderen gaar senere over til at omtale den Iheo- reliske Del af mit Arbeide, og naar han her mener at burde optræde som den indignerede Forsvarer af en Forsker af Prof. Kjerulfs Anseelse, saa kan han gjöre Regning paa en större Velvillie fra det geologiske Publikums Side, end om han havde forsögt at forsvare sine egne Ytringer i denne Sag, hvad der dog maaske laa nærmere. Det bliver nødvendigl for mig at se lidt paa, hvad der er skrevet om disse Ting tidligere. I anden Udgave af Stenriget og Fjeldlæren (Side 253) udgivet i 1870 omtaler Prot. Kjerulf Kisforekomstcrne i et Afsnit betitlet Eftervirkninger og Ertser. Jeg vil citere Begyndeisen af delte Aîsnit : ^jEftervirlcninger og Ertser ^ er ogsaa knyttede til disse eruptive Masser. Uagtet det er saare vanskeligt at uddele alle forskjellige eruptive Bergslag til visse Hovedudbrud, tor nok nogle saadanne opstilles med nogenlunde Sikkerhed. De blive da: 1 Granit, Syenit og Grönstene i Höifjeldene; 2 Gabbro og derpaa slægtende Grönstene ledsaget af Serpentin; 3 yngre Granit og Syenit; 4 Porfyrer, og 5 Grönstene. Af store Erts-nedlag, der som Eftervirkninger*) har saml t sig om disse Eruptivers Grændser, vides hidtil ingen med Sikkerhed benyttede til 1; kun er Höifjeldets *) Alle Udbævelser her og ellers i Afhandlingen er foretaget af Hellandt Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 241 Lerskifer omkring disse Eruptiver hyppig gjennemskaarel med sværmende Kvarlsgange og Aarer, hvori er fundet Anatas og nogle Spor af oxydiske Mangan-evlsor samt Bly- glands og Svovlkis. Der im od er saavel nordrnfjelds i del trondhjemske Skiferfelt som vestenfjelds i Skiferöerne mellem Bergen og Stavanger öiensynlig knyttet mange Kisfore- komster til 2 ". Naar der i et Afsnil med Overskrift Eflervirkninger og Ertser skrives, at ingen Ertsnedlag vides knyttet som Efter- virkninger til Granit og Syenit i Höifjeldene, derimod er mange Kisforekomster öiensynlig knyttet til Gabbro og derpaa slægtende Grönslene, da kan disse Ytringer ikke forstaaes anderledes end derhen, end at Kisforekoinsterne öiensynligt er knyttet som Eftervirkninger til Gabbroen. Men disse Yttringer har jeg i mit Arbeide ikke udförligen omhandlet, da det var mig klart, at Prof. Kjerulf i sin senere Afhand- ling om Trondhjems Stifts Geologi havde modficeret sin Anskuelse i dette Punkt; han er her nemlig ikke vis aa, at det er som vulkanske Eftervirkninger, at disse Ertsnedlag er knyttede lil Eruplivernes Liniers, thi der kan ogsaa være en indirekte Tilknytning. I Aaret 1871 udgav jeg en Afhandling om Kisleierne i Söndhordland og paa Karmöen. Prof. Kjerulfs ovenfor citerede Meninger om Kisleiestederne som Eftervirkninger kjendte jeg da. Ved at studere Ertsleiestederne saa jeg snart, at jeg ikke kunde dele Prof. Kjerulfs Meninger, og en hel Del af de Anskuelser, som jeg senere nærmere har udviklet i Programmet, vil man finde allerede i Afhandlingen i 1871. Jeg frendiolder der tydelig nok dan Mening, at Kisleissteder var, ikke vulkanske Eftervirkninger, men sam- tidige med Skilerne. Senere udgav Prof. Kjerulf sit Arbeide ovt r Trond- 242 Amund Helland. hjems Stifts Geologi. Han yttrer der: „At disse nordenfjeldske Ertsforekomsterligesom saa mange andre i Norge ere knyttede til Eruptivernes Linier, kan saaledes neppe omlvivles. Kar- terne vise dette Forhold alt mere og niere, eftersom de blive fuldstændigere; det kan lidet nytte at nægte det." Hans Yltringer her fremkommer utvivlsomt i Anledning af min Opfatning af Kisforekomsterne som Leier; thi nu længst afdöde Bergmester H. C. Ström, der er den eneste, der ialfald offentligen har udtalt nogenlunde de samme Meninger som jeg, kan Prof. Kjerulf dog vel ikke sigte til med sit: „det kan lidet nytte at nægte det " Der var altsaa den stærkcsle Opfordring for mig, hvis jeg ikke vilde slaa som den, der var kommet med en öien- synligt urigtig Tanke til at undersöge, om det Svar, jeg af Prof. Kjerulf har faaet paa min Udvikling af Kisleierne som sedinientære Dannelser, virkelig var tilfredsstillende. Han mener da, at vi maa gjöre os det klart, at Forbindelsen kan være en mindre direkte. Det kan nomlig være, at Til- knytningen kan være indirekte, idet Kisk-ierne kan være bragte tilsyne ved Eruptiverne. Jeg bemærker hertil i Programm.et, at dette har intet med OprindeUen at gjöre, og dertil har jeg fuld Grund; thi derved gjör j( g opmærksom paa, at Prof. Kjerulfs indirekte Tilknytning er min Opfatning af Kisleierne uvedkommende; det er ikke umotiveret af mig at gjöre denne Bemærkning, hvad Anmelderen maaske vil antyde, naar han siger, at det er „Universitetsprogrammets Forfatter, som her kaster ind dette om Oprindelsen". Og Sand- heden af min Yttring er klar nok, thi er der noget, hvorom baade Prof. Kjerulf, jeg og Anmelderen alle kan være enige, saa er det vel netop dette, at denne indirekte Tilknytning intet har med Oprindelsen at gjöre. Naar Anmelderen saa siger, al der i Kjerulfs Arbeide Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 243 ikke staar en Stavelse heroin, nemlig om Oprindelsen, „af den gode Grund, at man ialmindelighed dog er saa forsiglig, at man ikke opstiller Theorier om de vanskeligste Punkter blot efter en forclöbig Ordning," saa burde Anmelderen paa dette Punkt være lidt mere varsom med sine Ord, og huske paa, af Prof. Kjerulf i i^in Lærebog i 1870, endog iörend han havde forelöbigt forsögt at ordne Kisleierne, har opstillet den Theori, at Kisleierne som vulkanske Eftervirkninger er öiensynlig knyttet til Gabbro og derpaa slægtende Grönstene; og det at en Erts er en Ettervirkning efter en eruptiv Berg- art, er dog vel en Theori om Oprindelsen eller Dannelsen? De folgende Yttringer i Anmeldelsen er saa mærkelige, at de fortjener at citeres helt ud: „Det er Universitets- programmets Forfatter, som her kaster ind dette om Oprin- delsen, og efter saaledes at have bragt Kjerulfs Ytringer ind paa delte Felt, sætter han dem paa Spidsen (Se Pag, 74), omtrent som det paa en Maade kunde gaa an i en Dagblads- artikel, men som det paa ingen Maade bör ske i viden- skabelige Afhandlinger." Det forekommer mig, al her staar, at jeg har bragt Kjerulfs Yttringer om den indirekte Tilknytning ind paa Feltet om Oprindelsen. Jeg har desværre for Anmelderen gjort netop det modsatte, nemlig vist dem bort fra Feltet om Oprindelsen, idet jeg siger: „Ilen dette har intet med Kis- leiernes Oprindelse at gjöre." Det er en underlig Tale denne, at man. ved at vise en Ting bort fra et Felt , bringer den ind paa delte Felt. Der siges da videre, at jeg skulde have skrevet saa- ledes, som det paa en Maade kunde gaa an i en Dagblads- arlikkel, men som det paa ingen Maade bör ske i viden- skabelige AfKandlinger. Jeg og flere med mig har gjen- nemlæst det cilerede Pag. 74 uden deri at finde noget upas- 244 Amund Helland. sende. Det maa jo enten være Tanken, Ordene eller Maa- den, hvorpaa Tanken udtrykkes, der er upassende. Kan *ian med rette sige, at den Tanke er upassende, at hvis Kisleier skal ordnes efler Eruptiver, der har bragt dem tilsyne, saa kan Kalkstene, Sandstene, Orthocerer og Trilo- biter ordnes paa samme Maade? jeg anförer denne Tanke, fordi jeg har hört yttre, at det skal være den, hvortil der sigtes. Eller er der upassende Udtryk? Det kan umuligt være Anmelderens Tanke, at Ord som Orthocerer og Trilo- biter horer hjemme i Dagbladsartikler, men ikke bör findes i videnskabelige Afhandlinger. Men det kunde være Maa- den, hvorpaa min Tanke var udlrykt, der kunde være upas- sende? Den ene Videnskabsmand pleier undertiden at vise den anden et vist Slags Galanteri, saaledes at han frem- sælter en Del Complimenter, för han udtaler, at han ikke kan dele den andens Mening. Men Prof. Hjortdahl kan dog vel ikke mene, at Prof. Kjerulf skulde trænge til min Ros, eller at det skulde være passende af mig al tildele ham Ros. Men er det hverken Tanken, Ordene, eller Maaden, hvorpaa Tanken er udtrykt, der er upassende, hvad er det saa? Jeg er villig til at indromme, at hvis Prof. Hjortdahl engang skulde fremsætte en ny Tanke, og jeg da fandtdenne uholdbar, at han da kunde trænge til, at jeg först gjorde ham de Indrömmelser, som jeg kunde, og tildelte ham den Ros, som jeg mener, han fortjente, saaledes som jeg ogsaa i Begyndeisen af dette mit Skrift har gjort, men en Geolog af Prof. Kjerulfs Fortjenester trænger ikke dertil. Jeg maa endelig beklage, at jeg, för jeg skrev mit Ar- beide, ikke faldt paa at tage Prof. Hjortdahls egne Arbeider til Mönster for min Skrivemaade, til Exempel hans Arbeide over Kystslrækningen af nordre Bergenhus. Jeg vilde der i Prof. Hjorldahls Optræden mod Prof. Vogt fundet et folge- Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. 245 værdigt Mönster for den Tone, hvori jeg skulde have skrevet mod Prof. Kjerulf, udcn at Hr. Hjorldalil havde fundet Skri- vemaaden upasssende, og dette Arbeide kunde jeg desto tryggere benytte til Veiledning for min Skrivemaade, som det er udgivet ved Prof. Th. Kjerulf. Prof. iljorldahls Anmeldelse noder mig til at gaa nær- mere ind paa den af Prof Kjerulf antydede indirekte Til- knytning til Eruptiverne. IMaaske kunde det være saaledes, at omendskjönt en Ordning af Kisleier eiter Eruptiver, der har bragt dem tilsyne, egentlig ikke er heldig, saa kunde det dog være et Forhold, som det var værd al pege paa, at Kisleier omkrandsede Massiver med Fald ud fra disse. Prof. Kjerulf giver cOm Trondhjems Stilts Geologi, Side 69) to ideale Rids, af hvilke man paa det ene ser et horizontalt Kisleie liggende i Skiferne ; dernæst sees disse Skifere reiste af en eruptiv Bergart, saaledes at denne kommer til at ligge i Midten, og det oprindeligt horizontale Lag kommer til at ligge med Fald ud fra Massiverne paa begge Sider. Passer dette ideale Snit paa mange af de i det trondiijemske fore- kommende Kisleier og deres Forhold til Massiverne? Hvis til Exempel Halvdelen, Trediedelen, ja for ikke at stille for store . Fordringer til en geologisk Regel, Fjerdedelen af Kisleierne i det trondiijemske skulde vise delte Forhold, saa var det værd at gjöre opmærksom derpaa. Jeg vil gjen- nemgaa Gruberne for at undersöge, om det med Rette kan siges, at Kisforekomsterne er indirekte knyttede til Erup- tivernes Linier, og jeg vil da spörge om, hvad Naturen viser; thi dette er det vel dog, det kommer an paa, og geologiske Karter, der viser dette Forhold, kjender jeg ikke. Hvor findes de Eruptiver, der har bragt Grimsdal, I^'ol- dal, GrevMoltke, Juliane Marie og Godthaab Gruber tilsyne? Det kan dog ikke være Foldalens Gangberg, der Itar reist ^^ Mag. f. Naturvsk. XX. .3. iT 246 Amund Helland. denne mægtige Skiferformalion med Kisleierne over MiUîS Udstrækning? ßoksberg, Rödalen, Faadalsklolteii, Vingelen, Fredericus IV, Fosgruben, viser disse Gruber nogen indirekte Tilknytning til Eruptiverne? Et Stykke fra Tronljeldets Gabbro ligger JNy og Gannnel Trongrube; men begge disse falder ind under, ikke ud fra Gabbrofeltet Jeg tager alle Kisleierne i det Trondlijemske med her for at finde ud, om en indirekte Tilknytning kan paavises. 1 sin Oversigt over Kisforekomsterne nævner Prof. Kjerulf intet om disse Gru- ber. Anmelderen har forhaabentlig ikke noget imod, at Spörgsmaalet oui en indirekte Tilknytning opkastes ved saa- mange Leier som muligt. Om det röraasiske Grubefeit ud- taler Prof. Kjerulf (Side 65): „Ertsforekomsternes Afhængig- hed af Eruptivernes Linier synes saaledes ogsaa her midt i dette Skiferfelt at vise sig i nyt Exempel/' 1 det folgende finde vi dette röraasiske Felt opført under de Kisleier, der er uden synlig Tilknytning, men dog afgrændsede indenfor Eruptivernes Linier. Om der ved den Afhængighed af Eruptivernes Linier, som i det röraasiske Felt viser sig i nyt Exempel, torstaaes en indirekte eller direkte Tilknytning, faar vi ikke at vide. Nogen indirekte Afhængighed er her vel neppe ment; thi de iieste Leier ligger som bekjendt næsten horizontalt; de store Gruber ligger med Fald ind under Dioriter, Leierne i Rödhammeren med Fald ind under Serpentin. For ikke at gjöre mig skyldig i alt for stor Vidtloftighed med Hensyn til delte Sporgsmaal om Suög og Fald, vil jeg ikke nævne Gruberne enkeltvis, men i Drag* 1 Draget Killingdal-Grönskar Tindes Fald ind under, ikke ud ■fra Hyllingens Gabbro, — Guidais Leier synes at være skaalformig, — og de mange Gruber i Draget Gilsaa-Fonn- fjeld har decideret et Fald ind imod, ikke ud fra Massiverne Selbu Grube og maaske ogsaa Kaarslaat har Fald ud fra de Om Prof. Hiorldahls Anmeldelse. 247 massive Bergarter, Rödhärumeren (efter Hörby) ind under. Skjærpene ved Selbusjöon viser efter Kjerulf ingen synlig Tilknytning til Erupliverne; Skjærpene ved Strandbyg- fjcldtl har Fald ud fra Massiverne. 1 de mange Gruber i Draget Aarstad -Gulstad er Faldet sydostligt, allsaa ind imod Storkjernvolas Granit for de nordlige Grubers Vedkommende, og de sydlige Gruber ligger, saavidl mig bekjendl, fjernt fra alle Massiver. Ytteröens Grube viser ikke Fald ud fra nogen Massiv, der har bragt den tilsyne. 1 Meldalens Grube- felt ligger Leier med Fald i forskjellige Retninger i Skifer i Grönstenfeltet. Den Grube, der passer bedst til Prof. Kjerulfs Profil, er Indset Grube, maaske kan ogsaa Undal nævnes; Kvikne Gruber ligger fjernt fra Massiver med svage Fald. Om vi skulde sammenfatte i faa Ord Kisleiernes geolo- giske Beliggenhed i Forhold til de massive Bergarter, saa kunde man maaske sige: Kisleierne ligger hyppigt fjernt fra alle Massiver; hyppigt nogenlunde nær eller meget nær Massiver; de falder ofle ind under samme med svag'e Fald eller med stærke Fald, af og til ud fra samme. Hvis der skal opstilles en Regel om Faldretningen i Forhold til Mas- siver, maatte (!en lyde saaledes: Kisleierne falder hyppigere ind under end ud fra Massiver. Jeg har her yderligere bevist, al en Tilknytning af Kisleier til Eruptiver, der har bragt dem tilsyne, ikke kan fastholdes; dels fordi der ofte ikke findes Massiver i Nær- heden, hvad ogsaa Prof. Kjerulf har Oie for, dels fordi Kis- leierne, som ovenfor paavist, hyppigere ligger med Fald ind under end ud fra Massiverne. Efter denne jOplysning, der tildels var en uigrression ud fra Anmeldelsen, vil vi gaa tilbage til Prof. Hjorldahls i flere Henseender mærkelige Udtalelser. Side 8 ytres der: 17"^ 248 Amund Helland. „Dette" (at det trondhjemske Skiferfelt har mangfoldige Kisforokomster) „er ganske vist i alt væsentligt rigtigt — det fremgaar tydeligt nok af Kjerulfs Oversigtskart." — Prof. Kjerulfs Karter er i mange Henseender udmærkede; de viser mange Ting; men da ikke et eneste Kisleie eller en eneste Kisgrube fin des afsat pa a hans Oversigtskart, saa vil jeg være saa dristig at betvivle, at det tydeligt nok fremgaar af dette Kart, at det trondhjemske Skiferfelt udmærker sig ved Kise Jeg skulde være tilböielig til at tro, at her maa være indlöbet en Misforslaaelse, at Prof. Hjortdahl har havt Anledning til at se et endnn ikke udkonnnet Oversigtskart af Prot. Kjerulf. Geologiske Kartir, der viser noget saadant, som at Kisene i det Trondhjemske er knyttede til Eruptivernes Linier, maa existere ; thi ogsaa Prof. Kjerulf henviser til Karterne. Hvad er dette for Karter? Jeg maa, paa Grund af Prof. Hjortdahls ovenfor anförte Yttringer, nævne Titelen paa det eneste Oversigtskart over Trondhjems Stift, som jeg kjender, og som er den store Almen- hed tilgjængelig : Geologisk Oversigtskart over en Del af Trondhjems Stift ved Th. Kjerulf og K. M. Houan. Kartet ledsager Afhandlingen om Trondhjems Stifts Geologi i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. At de rigeste og mægligste Kisleier som Storvarts, Ytteröen o. s. v. forekommer i Skifer, er intet nyt; det har længe været kjendt. Et Par hundrede Kisleier, hvis geografiske Beliggenhed g undertiden ere forvandlede til svovlkis , så er hans feiltagelse den, at han ikke lægger tilstrækkelig vægt på den kvantitative side af sagen. Det er nemlig ikke mange, men kun en forholdsvis lideff del, trilobiler, der ere forvandlede til svovlkis — ligesom de silu- riske kisboUer heller ikke er nogen betydelig forekomst; og det er vist rkke. nödvendigt at tænke på andet end et normalt sammensat havvand for at forklare udfældningen af disse ingenlunde betydelige mængder svovl og jern. Men når der udfordres et havvand med så' eiborme masser af oplöste vitrioler, som hr. H's theori for-* langer, så må man spörge, hvor i al verden er dog disse masser komne fra. Og bliver da svaret ,,sandsynligvis eller muligvis fra eruptiver," så er det sandelig ikke noget ubilligt eller slrængt for- langende, at man skal påvise ialfald noget spor af de eruptiver, der bave bavl så mæglige eftervirkninger Vil hr. H. da ikke erkjende de eruptiver , der ere iagttagne , så får han påvise hvilke andre eruptiver han her har ment. Det er jo dog ikke meningen blot at Five ned, og så anse sig fritaget for at sætte noget i siedet. Vi nærme os nu det tredie hovedpunkt af anmeldelsen , der omhandlede de i universitelsprogrammel fremsatte, væsentlig på Che- mien stöllede, Iheorier til forklaring af kisenes dannelse og visse mineralforekomster. Af universitetsprogrammet sees at hr. H. har opalillel en ,,theorelisk lærebygning'', der formenes at forklare kisdannelsen på en ialtfald forelöbig tilfredsstillende made. Denne* Ibeori lærer os at de throndhjemske kisforekomster ere udfældte af organismer. Ved at læse igjennem synes jeg tillige at finde ai tang- planlerne skulde kunne have forelaget denne udfældning; men jeg ser nu at hr. H. abandonnerer dette om tangen, og kun vil heve Ojrølillefc delte som et exempel eller noget lignende. Han kan j.ø naturligvis, som han siger, ikke have ment, at det nuværende tangbelte ved vore kyster for millioner år siden skulde have nd- føldt kis midl inde i det throndhjemske land! Jeg havde forstå et programmet således som jeg antager at de fleste vilde have forslået det, nemlig at der menles al lang kunde have foretaget udfældningen, og at der henvistes til det nuværende tangbælte langs kysten for at forklare leiernes eiendommelige form. Selv ora vi imidlertid kaste . Beinserkninger til hr- Hellands antikritik. 273 el dcDne tang overbord, sa går lærefeygning«n fremdeles ligefaidt né pé en udfældniHg ved orffanismer. Sn «r del Idlart, «t for ei udfælde ganske iidet kis udfordres kun en mindre mængde sådanne organismer, men for at udfælde enorme masser af kis udfordres enorme masser af organismer, hvad enten disse ere tangfKlante*- eller DOget andel; enorme masser må der have været, vi kunne ikke komme fra det. Ved en beregning, således som }eg i anmeldelsea har anstillet for tangens vedkommende, og som ialtfald Forchhanamcr ingenlunde fandt det överflödigt at anstille for sit klassiske arbeide om alunskiferen , kan man skafl'e sig omlrcniligt skjöu på hvor ganske uhyre denne masse af organismer må have været. Skulde virkelig en sådan påfaldende vrimmel af organismer have existeret uden at have efterladt sig noget legemligt spor? Selv i alunskifer og kobberskifer , hvis kismasser er ganske små ved siden af de throhdhjemske, findes mangfoldige organismer opbevaiede; og hvil- ken stor og afvexlende mængde er os ikke levnet fra det mægtigse planteliv i kulperioden. Hvorfor er der da ingen spor af denne store organiske verden i den supponerede pyritperiode? i Og så kisleiernes eiendommelige linealform, delte i sandhed yderst viglige punkt, hvorledes skal den forklares? Nu have vi ikke længere engang den udvei til en forklaring, som jeg troede skulde ligge i tangbeltet. Og hvorledes forklare at af det samme hav og ved de samme midler udfældes så forskjellige forekomster, som jo flere af disse throndhjemske må siges at være? Deruæst vil jeg herigtige et par andre punkter i hr, H s imôde- gêelse. Jeg har nemlig påvist hvorledes hr. H s forklaring af at kobberkis og kvarts forekomme sammen, er urigtig fra et chemisk standpunkt , og uforenelig med hans udgang^punkt, fældning med svovlvandstof i en sur vædske. Hans tilsvar i denne anledning er af deu beskaffenhed at de .allerfleste ikke*-sagkyndige må tro at det har lykkedes ham fuldslændigt at tilbagevise mig; men enhver, som forslår sig noget på chemi, vil skjonne at han ganske ugenert bibeholder det af mig som urigtigt påviste, og slet ikke imodegår det. Han siger nemlig: kan friskt udfældt svovlkohber ventes at forblive uforandret, når det er sammen med store masser af sam«, tidigt udfældt svovljern („svovljernforbindelser")? Hr. H, har jo dog selv udtrykkelig sagt: svovlkohber udfældes, men svovljern udfældes ikke; hvad mening er der da i her at tale om svovlkohber sammen med ,, samtidigt udfældt svovljern'"? Skal svovljern udfældes, det ved enhver, må vædjuken være alkalisk ; men hr. H. er jo nödt til at forudsætte en sur vædske for at forklare sin kvarts. Jeg kunde endnu bemærke i anledning af hvad jeg i anmel- delsen har sagt om de Kongsbergske Gange , at jeg udtrykkelig har gjort opmærksom på at disse ægte gange , der dog ikke kan kaldes ,,sedimeulære/' indeholde organisk substanls , nemlig bitn- 274 Th. Hiortdahl. Bemærkn. til hr. Hellands antikritik. minöse stoffer; men hr. H. får erindre at der er stor forskjel på organisk substants og på forrådnende organismer; man er sandelig ikke berettiget til af den omstændighed at en fore- komstindeholder organisk substants, at udlede at der har været for- rådnende organismer, og at den er „sedimentær.^' Jeg har sluttelig i min anmeldelse tilladt mig at karakterisere universitetsprogrammet som et forsög paa at være interessant frem- for alting. Jeg mener at havde hr. H.s arbeide alene indeholdt en række iagttagelser, og en med disse ækvivalent sum af resultater, så vilde jeg ikke have behandlet det så alvorligt , som jeg har fyndet grund til. Men resultaterne ere ikke ækvivalente med iagt- tagelserne , men af en langt mere storartet natur end disse berettige til ; jeg skal kort rekapitulere hvortil jeg sigter. — Der opstilles hypotheser for vort lands berömteste kobberværks fremtid; der befrygtes, for at bruge tilsvarets ord, en „katastrofe." Er dette ikke interessant? Men hvorpå er det gründet? på et vilkårligl tankeexperiment, der er stöttet på et profil, som forfatteren senere har erkjendt var feilagtigt. Der opstilles dernæst en pyritformation , udtales den tanke at kisene tilhöre et geologisk niveau, og ere samtidige dannelser. Et sådant resultat , der med sikkerhed alene kunde fremkomme af detaillerede — mangeårige og möisommelige — geologiske under- sögelser, er i universitetsprogrammet stöttet til diverse iagttagelser, hvis ulilstrækkelighed ieg har påvist, og som forfatteren selv heller ikke finder fuldstændig tilstrækkelige. Og nu kommer hertil endnu kis- leierne ved Röros, der ikke længer kunne forklares som oprindeligt 1, men som uomtvistelig ere 2 forskjellige kisleier med næsten 300 fods niveauforskjel, som et stort argument imod kisenes samtidighed. Endelig opstilles först, at kisene ikke have noget med erup- tiverne at gjöre; dernæst antydes at dog muligvis eruptiver have bragt de uhyre masser vitrioler i vandel ; og suttelig lærer os en theoretisk lærebygning, at kisene ere dannede af organismer. Men disse eruptiver, der have bavl så storartede ettervirkninger, og disse organismer, der må have været i sådan en vrimmel — ingen af delene har man kunnet påvise. /ja 5V2 Beretning om den internationale Meterkommissions Møde i Paris 24 Septbr.— 12 Octbr. 1872. Af Dr» O, J. Broch» Den förste Opfordring til Dannelse af en international Meter-Kommission udgik fra den internationale geodesiske Konferents i Berlin ved dens Mode Hosten 1867. Denne Konferents, ved hvilken Norge var repræsenteret ved Prof. Fearnley, udtalte sig for Antagelsen af det metriske System, som det der havde störst Sandsynlighed for at blive almindeligt antaget. Konferentsen anbefalede at antage dette System uden nogensomhelst Forandring, og at beholde helt jgjennem dets décimale Inddeling. Konferentsen udtalte sig særlig mod Indförelsen af den såkaldte metriske Fod lig en Trediedeel af en Meter. For at den fælles Enhed kunde blive bestemt for alle Tider og for alle europæiske Lande saa nöiagtig som mulig, anbefalede Konferentsen Konstruktionen af en ny europæisk Meter-Prototyp, der burde afvige så lidet som muligt fra det franske Statsarchivs Meter og i ethvert Tilfælde blive sammmenlignet med samme med den störst mulige Nöiagtig- hed. Ved Konstruktionen af den nye Grundenhed skulde man især have for Oie Letheden og Noiagligheden af de nödvendige Sammenligninger. 276 I>r. O. J. Broch. Konstruktionen af den nye Meter-Prototyp såvelsom Forfærdigelsen og Sammenligningen af Kopier af samme bestemte for de forskjellige deltagende Lande burde over- draffes en international Kommission, hvori disse Lande vare repræsenterede. Konferentsen udtalle sig endvidere for Dannelsen af et internationalt Bureau for Vægt og Mål. Konferentsen opfordrede slutleligen sine Medlemmer til at bringe disse Beslutninger til deres Regjeringers Kundskab. Den fra den geodesiske Konferents udgåede Opfor- dring til Dannelse af en international Kommission med det Hverv at forfærdige en ny Prototyp for en almindelig euro- pæisk Grundenhed for Længdcmaalet, hvilken skulde slutte sig saa nær som mulig til den franske Prototyp, Statsarchivets Meter, men bedre end denne være skikket til nöiagtige Sammenligninger og således afhjælpe de Mangler, man havde fundel ved denne, bevægede den franske Regjering til i 1868 at nedsætte en Kommission under Forsæde af Maréchal Vaillant for at tage det vakte Spörgsmaal under Overveielse. Denne Kommission föreslog: At der skulde forfærdiges en legal Kopi af Archivets Ende-Meter i Form af en Streg-Meter. At denne Kopi skulde fortærdiges ved en fransk Kom- mission med Tilkaldelse af Kommissærer udnævnte af de fremmede Regjeringer. At en Kommission strax skulde nedsættes for al forbe- rede dette Arbeide. Forinden denne Kommission havde afgivel sin Indstil- ling havde i St. Petersborg den beromte Fysiker Jacobi den 8de April 1869 foreslået, at det derværende Videnskabernes Akademi skulde udtale sig for Ködvendigheden at, at flere Spörgsmaal vedkommende Forfærdigelsen af Prototyper for Mål og Vægt måtte forelægges for en international Kom^ Den inlernalionale Meterkommission i Paris 1872. 277 mission. Akademiet nedsatte i denne Anledning en Kom- mission, der herover den 20de Mai 1869 afgav en udförlig^ Indslilling, og som anbefalede Aliademiet at slutte sig til det fremsatte Forslag. Kommissionen fremhævede ved denne Leiliffhed Ulil- slrækkeligheden og Unöiagtigheden af de såkaldte naturlige absolute Mål, hvilken allerede tidligere var tydelig udviklet af den berömte Königsberger Astronom Bessel. Den franske Meter-Prototyp erkjendtes således ikke al være, som op- rindelig tilsiglet, en Ti-Milliontedel af Meridiankvadranten, og dens "Forliold til samme kunde blot bestemmes for en vis Tid, og med en vis Grad af Nöiagtighed, og tiltrængte stadig at korrigeres eftersom vort Kjendskab tilJordklodens Form skrider fremad. Denne Grundenhed havde derfor ikke den Karakter af et naturligt Mål, som man oprindeligt havde tilsiglet, men var en vilkårlig og konvenlionel Enhed. Kyllen af det tilnærmelsesvis décimale Forhold til Jordkva- dranten, der oprindelig havde lagt til Grund for samme, kunde dog ikke miskjendes, ligesom dette Forhold unæglelig havde bidraget væsenllig til at skaffe det metriske System den almindelige Udbredelse, som det havde erholdt. Alle civiliserede Kationer vare derfor sliltiende enige i at aner- kjende hos det franske metriske System Fordelene af et Fremtidens Mål- og Vægt-Sys!em. Af det metriske Systems Protolyper vare til forskjellige Tider nöiagtige Kopier anskaffede af forskjellige andre Stater til Sammenligning med deres egne Længdeenheder. Den franske Reajerinof havde stedse vist Imodekommi nhcd i denne Henseende, men dog såltdes, at man herved stedse betjente sig af de det franske Conservatoire des Arts et Metiers tilhörcnde Saminenligningsinsirumenter og afsammes Kopier af Statsarkivets Meler og Kilograu), hvilke vare for- N. Mag. f. Naturvsk. XX. 3. 19 278 Dr. O. J. Broch færdigede samtidig med sidsfnævnte og af samme Konstruk- törer. De forskjellige Kopier af de franske Prototyper vare forfærdigede og deres Sammenligning företagen uaf- hængig af hinanden, og de slemmede derfor ikke overens, hverken med Hensyn til den Materie, hvoraf de vare for- færdigede, den Methode og de Instrumenter, hvormed de vare sammenlignede, den Temperatur, hvorved Sammenlig- ningen havde fundet Sted, deres Udvidelseskoefficienter, deres Konstruktion, Form og Dimensioner, og endelig heller ikke med Hensyn til deres senere Ophevaringsmåder. Herved fremkom der en Mangel paa Ensartethed i de forskjellige Prototyper, som fremkaldle Usikkerhed såvel med Hensyn til Videnskabens Fordringer, som til Handelens og Industriens Behov, idet derved den Enhed i Mål og Vægt, hvortil vor Tidsalder stræber, vanskeliggjöres. Del var at befrygte, at disse Afvigelser kunde blive större i Fremtiden, og at man således kunde komme til at erholde ligesaa mange for- skjellige Metersystemer, som man hidtil har havt Fod sy- stemer. Kommissionen föreslog derfor, at St. Petersburger Vi- denskabernes Akademi skulde opfordre den keiserlige Re- gjering til at indbyde de fremmede Stater til at sende Dele- gerede til en international Kommission, der skulde forsamles i en Hovedstad, der nærmere vilde blive at bestemme, for at trælTe de nærmere Bestemmelser med Hensyn til Forfær- digfelsen af metriske Prototyper og for at tilveiebringe en universel og international Enhed for Mål. Denne Indstilling blev vedlaget af Akademiet den 20de Mai 1869, og den russiske Regjering anbefalede derefter delte Forslag til de övrige Regjeringers Opmærksomhed. Såsnart det franske Videnskabernes Akademi i Paris blev underrettet om dette i St. Petersburger Videnskabernes Den inlernalionale Meterkommission i Paris 1872. 279 Akademi fremsatte Forslag, nedsatte dtt paa sin Side en Kommission for at tage Spörgsmålet om Meler-Prototypen under Overveielse. Denne Kommission afgav den 23de August 1869 sin Indstilling, forfattet af den berömte Kemiker Dumas, Kommissionen fremhævede ved denne Anledning, at Forslaget til Udviklingen af et almindeligt System for Mål og Vægt, der blev fremsat af Talleyrand og vedtaget af den franske konstituerende Nationalförsamling den 8de Mai 1790, havde ledet til et internalionalt Arbeide, idet de Prototyper for Meteren og for Kilogrammet, der overleveredes til det lov- givende Korps den 4de Messidor År Yll (22de Juni 1799) vare kontrollerede og antagne af en international Kommis- sion*). Blandt Underskriftcrne i den Protokol, der ledsagede *) Denne Kommissions Medlemmer vare: Åeneae og Van-Swinderif Delegerede fra den bataviske Republik, af hvilke den sidstnævnte forfattede Beretningen om ^Meteren, VassaUi, Delegeret fra deo provisoriske Regjering i Piémont, Bugge fra Danmark, Oscar og Pedrayes fra Spanien, Fahhroni Ira Toscana, Franchini fra Rom, Mascheroni fra den cisalpinske Republik, Alultedo fra den ligu- riske Republik, Tralles fra Helvetien, Forfatter til Beretningen om Kilogran met, samt Franskmændene Borda, BeriJiollet, Brisson, Coulomb, D^Arcet, Haiiy, Delambre, Lagrange, Laplace, Lavoisier^ der dog ikke oplevede Arbeidets Fuldendels », da han under Re- volutionen blev guillotineret 8de Mai 1794, men som har havt stor Del i Arbeidet, navnlig i Bestemmelsen af Kilogrammet, Lefevre- GineQu, Le Uendre, ^Jonge, Me'chain, de Proiiy og Vandermondet Meter- Prototyper ne bleve forfærdigede af Lenoir^ Kilograni-Pro- totyperne af Fortin* Den som Hoved-Prototyp vedtagne Meter og Kilogram blev deponeret i det Iranske Statsarkiv, hvor de endnu befinde sig. Den anden samtidig og af samme Material og samme Konstruktører forfærdigede Meter og Kilogram bleve først deponerede i Ministeriet for det Indre og derfra i 1848 overført til Conservatoire des Arts et Métiers. Ved B slutning af Velfæidskomiieen 3 Kivose Ir II (24 Septbr. 1793) bleve Borda, Lavoisier, Laplace, Coulomb, Brisson og Delcmhre udstødte 19* 280 Dr. O. J. Broch. Overleverelsen af Statsarkivets Mrter og Kilogram taltes 9 fremmede Delegerede. Ogsaa Fordelingen af de förste autentiske Kopier af Meteren og Kilogrammet visle paa hvil- ken liffe Fod de fremmede Nationer bleve stillede med Frank- rig, idet af disse 12 Exemplarer af hver Prototyp de 10 bleve fordelte blandt fremmede Stater og kun 2 bleve forbe- holdte Frankrig. Med Hensyn til det nu fremkastede Spörgsmaal 1) om Xrkïvels Meler kan antages at repræsenlere den fundamen- tale Enhed for det metriske System, 2) om Arkivets Kilo- gram kan antages at repræsenlere den fundamentale Enhed for Vægtsyslemet, 3) om man kan give de Regjeringer, som onske at antage det metriske System, Adgang til at erholde Normaler for Meteren og for Kilogrammet, som med fuld Sikkerhed stemme overens med de to fundamentale Enheder, — da havde Kommissionens Medlemmer aldrig næret Tvivl i saa Henseende, og deres nye Overveielser havde bestyrket dem heri. Arkivets Meter og Kilogram vare de Prototyper, der fremstillede, den förste den fundamentale Enhed for det af Kommissionen for Yægt og Mål. Yelfærdskomiteen udtalte i denne sin Beslutning (Base du système métrique T. I, pag. 50) at „offentlige Hverv alene burde gives til Mænd, der fortjente Tillid ved sine republikanske Dyder og ved sit Had til Kon- gerne." Senere i 1795 blev Kommissionen atter rekonstrueret. Borda var Kommissionens virksomste Medlem og den, der havde lagt Planen for dens Arbeider og konstrueret dens vig- tigste Instrumenter. iJe af ham konstruerede og mrd Toise de Pérou sammenlignede 2 Toiser lange Målestænger af Piarina og navnlig den med No. 1 udmærkede, under Navn af ^.rhjle de Borda eller règle modvle^'-'- bekjendtc Målestang 1 gger til Grund for dot hele metriske System. Borda c''øde 20de Februar 1799 få Måneder forinden de endelige Prototyper for Meteren og for Kilogrammet bleve overleverede til den lovgivende For- samling. Den inlernalionale Melerkommission i Paris 1872. 281 metriske System, den anden Enheden for Vægten*). De burde derfor bibeholdes som sådanne uforandrede. Det vilde være en fuldstændig Miskjendelse af Grundtanken hos de Videnskabsmænd, der havde forberedt og udfört Arbeidet med Hensyn til Grundlaget for det metriske "System, at forudsætte, at disse havde antaget Afstanden fra Nordpolen til Equator som ligestor langs alle Meridianer, eller havde anlaget den gjennem Frankrig (gjennem Paris) gående Meridian som fremstillet med absolute Ziffre. Frankrig havde såmeget mindre Frihed til at forandre Værdien af Meteren, eftersom Frankrig ikke var den eneste Stat, der havde anlaget denne Enhed, hvilken vare fastsat under Medvirken af mange o fremmede Nationer, og eftersom siden Arhundredets Begyndelse mange autentiske Kopier af Meteren vare fordelte mellem de forskjellige Lande. Hvad Kilogrammet angik, da havde man vistnok indvendt mod samme, at del fremslillede Vægten af en Kubikdecimeter Vand ved Maximum af Våndets Tælhed istedetfor ved Nul Graders Temperatur, hvilken sidste vilde have været et nöiagtigere bestemt Udgangspunkt og i sin Tid også var bleven foreslaaet af de franske Lærde; men man havde efter Forslag fra den Delegerede fra Schweitz, Tralles, valgt Maximum af Våndets Tæthed. De Undersö- gelser, der foretoges til Bestemmelse af Kilogrammet bleve imidlertid alle foretagne ved Nul Grads Temperatur eller nogle Tiendedele af en Grad over samme. Kommissionen *) Loven af 19 Frimaire VIII (10 Decbr. 1799), der vedtog den eudelige Bestemmelse af Meteren, og ophævede den provisoriske Bestemmelse af samme efter Loven af 1 August 1793, siger i sin Artitiel 2; „Don Meter og det Kilogram af Platina, som den 4 Messidor sidstleden blev deponeret hos den lovgivende For- samling af det nationale Institut for Videnskaber og Kunst, ere de endelige Normaler lor Længdemål og for Vægt i hele Frankrig." 282 Dr. O. J. Broch. måtte også her holde på den nuværende Prototyp ufor- andret. Kommissionen kunde således ikke antage, at der, hver- ken for Bestemmelsen af Meteren eller for Bestemmelsen af Kilogrammet, var nogen Nytte ved nye Undersögelser sigtende til Fastsællelsen af disse to Grundstörrolser. Hvis man nu under Påskud af Fremskridt i Videnskaben forandrede dem, vilde de også fremtidig kunne foran- dres, idet Fremtidens Lærde med samme Ret kunde indföre nye Korrektioner i de af deres Forgjængere benyttede Method er. Kommissionen, som enstemmig belragtede de i Stats- arkivet deponerede Prototyper al Meteren og Kilogrammet som uforanderlige og som lilhörende alle Kationer, anlog" derfor at man for at bevare for det metriske System dels universelle Karakter, skulde fortsætle på samme Made som tidligere og opfordre til en ny Sammenkomst af Delegerede fra alle fremmede Nationer. Kommissionen föreslog- derfor at Akademiet skulde opfordre Regjeringen til at fremkalde Dannelsen af en international Kommission, hvem det skulde overdrages at studere de Methoder, hvorefter Normaler kunde forfærdiges for alle de Lande, der önskede dem, og som kunde vælge de Sammenligningsmethoder og Verifikations- melhoder, der herved efter Videnskabens nærværende Stand- punkt burde benyttes. Denne Indstilling tiltraadtes af det franske Videnska- bernes Akademi i dets Mode den 23de August 1869. Den franske Regjering sluttede sig til Akademiets Ud- talelse og til Forslaget fra den ovenfor omtalte, under For- sæde af Marskalk Vaillant i 1868 nedsatte Kommission og föreslog i Henhold hertil tor Keiseren: 1. At bifalde den sidstnævnte Kommissions Forslag om en Pen internationale Meterkommission i Paris 1872. 283 legal Kopi af Arkivels Ende-Meter i Form af en Streg- Meier*). 2. Ncdsællelse af en fransk Kommission på 9 Medlemmer, som repræsenlerendc Frankrig. 3. At de fremmede Regjeringer, der måtte önske at an- skaffe metriske Normaler overensstemmende med Stats- arkivets Normaler, skulde indbydes til at udnævne De- legerede, der sammen med don franske Kommission havde at overlage delte Arbeide. 4. At det franske Slalsarkivs Prototyp for Meteren skulde stilles til denne Kommissions Disposition for al tjene lit definilive Sammenligninger med den Streg-Meter, som skulde forfærdigos, og som derefter med de övrige Prototyper skulde tjene til de internationale Verifika- tioner. Denne Indslilling blev bifaldt afKeiseren den Iste Sep- tember 1869 og i Henhold hertil udgik gjennem Udenrigs- ministeriet den 16de Novbr. 1869 Indbydelse lil alle euro- pæiske og lil de fleste amerikanske Regjeringer om at sende Delegerede til en international Meierkommission. Efter at imödekommende Svar vare modlagne fra de fleste Regjerin- ger, blev Terminen for den förste Sammenkomst fastsat til 8 Ausrusi 1870. *) Man adskiller Normalerne for Længdemaal i Ende-Normaler, hvor Afstaiiden mollem to Planer eller to afrundede Endcflader angiver Længdemålets Størrelse, og i Streg-Normaler, hvor A Istanden mr Hem to på Kormalernes Ovcrflade anbragte paral- lele Streger angiver denne Størrelse. Tidligere vaie de fleste Kormaler af den første Art, idet man anså dem lor de til nøi- agtige Målinger og Sammenligninger mest skikkede. Nu ansees derimod Streg-Normalerne som de, der tilstede den største Grad af Nøiagtighed. Dette skyldes væsentlig Fremskrid! et i Kon- struktionen af Mikroscoper og af Mikrometre. 284 Dr. O. J. Broch. -i/iDen franske Afdelin^ trådte allerede sammen 9de Novbr. 1869, forinden ovennævnte Indbydelse til de fremmede Re- gjeringer om at sende Delegerede var udfærdiget. Nogle Vanskeligheder opstode strax fra St.-Petersburg og Ira Berlin på Grund af den dels indskrænkende, dels mindre tydelige Form, hvori Indbydelserne til Deltagelse i den internationale Meierkommission var affattet, og som Folge af, at den franske Afdeling strax var trådt i Virksomhed alene og uden at vente på de fremmede Delegerede. Den nordlydske Kom- mission for Mål og Vægt udlalte sig således i en Erklæ- ring af 29de Decembor 1869 bestemt mod at der sendtes Delegerede til Paris, såfremt den derværende internationale Kommissions Hverv blot skulde være at konstruere en Streg- Meter og at sammenligne denne med Arkivets Ende-Meter. Den tydske Kommission erklærede ikke at kunne gå ind på en sådan Begrændsning af Gjenstanden for den inter- nationale Diskussion, da Bibeholdelsen af Arkivmeleren som en universel Normal for Længdeenheden var, på Grund af dens nærværende Tilsland, underkastet de störste Tvivl, Såfremt den franske Regjering insisterede på at bibeholde denne Meter som Prototyp, uden at tillade den fuldslændig- ste Diskussion om dens Brugbarhed hertil, og uden ubetin- get at anerkjende de exakle Videnskabers bestemte Afgjö- relse herover, udsatte den sig for at tabe den fremragende Stilling, den hidtil ved Indlörelsen af det metriske System havde erhvervel sig. Lignende Tvivl udlaltes i Sl.-Petersburger Akademiet. Man syntes der at frygle for, at den franske Afdelings alle- rede påbegyndte Arbeider skulde foregribe den internationale Kommission. Delte undlod ikke at gjöre Indlryk i Frankrig, hvor den franske Afdeling. derfor i Begyndeisen af 1870 i en Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 285 Note, som indrykkedesi Journal officiel, udtrykkelig erklærede, at den kun belragtede sine Arbeider som forberedende for den internationale Kommission, hvem det alene skulde til- komme at lao^e Beslutning-er og at udfore de Operationer, der vedkom Forfærdigelsen af en international Meter. Den 8de August 1870 trådte Deputerede fra 19 frem- mede Stater, nemlig fra Storbritanien og Irland, Belgien, Holland, Sverige, Norge, Rusland, Österrig, Ungarn, Tyr- kiet, Grækenland, Italien, Pavestaten, Schweilz, Spanien, Portugal, de forenede nordamerikanske Fristater, de forenede Stater af Colombien (Ny-Granada), Republikken Ecuador og Peru, sammen med den franske Afdeling i Paris. Norge var herved repræsenteret af Prof. Mohn, Sverige ved General Baron Wrede. Paa Grund af den kort forud udbrudte fransk-lydske Krig manglede Repræsentanterne fra Tydsk^ land. Der vedtoges af denne Grund, at alle definitive Be- slutninger skulde udsættes til en senere mere beleilig Tids- periode, medens Kommissionen benyttede Samværet til for^ beredende at diskutiere de Principer, hvorefter den nye Prototyp burde udföres. Den franske Regjering anmodedes om at sammenkalde Kommissionen påny, såsnart Omslæn- dighederne målte tillade det. Kommissionen udtalte Önskel om, at Programmet for dens Hverv måtte udvides til at omfatte Alt, hvad der var skikket til at give del hele metriske System en i Sandhed international Karakter, og at bringe de nye Prototyper (ikke alene for Længdemålet, men også for Vægten) i Overensstemmelse med Videnskabens nuværende Fordringer (Procès verbaux 1870, pag. 6 og 18), og der udtalles herved, at man ved Forfærdigclsen af disse nye Prototyper skulde anvende alle Videnskabens og Kunstens Hjelpemidler ikke alene for at give dem den störst mulige IJforanderlighed, men også for at opnå den störst mulige 286 Dr. O. J. Broclu Lethed og Noiagtighed ved de Sammenligninger, hvoraf alene en Prototyps Nytte afhæoger. Graden af den Köiag- lighed, man nu kan opnå ved metronomiske Arbeider, er betydelig större end den man kunde opnå i Slutningen af forrige Aarhundrede, og dette var Hovedgrunden for Köd- vendigheden af Konstruktionen af en ny Prototyp for Meteren (pag. 21). Den franske Regjering indgik på delte udvidede Pro- gram, hvorefter således alle Tvivl raå antages at være ryddede af Veien for, at den internationale Meterkommis- sions Arbeide vil erholde en fuldstændig og i Sandhed international Karakter. Kommissionen benyttede forövrigt sit på Grund af Krigsbcgivenhederne kortvarige Mode til at diskuttere og al opstille en Række Spörgsniål, til hvis Forberedelse og foreløbige Besvarelse en Komite blev nedsat bestående af den franske Sektion og 9 andre Medlemmer, hvoriblandt flere, som dengang ved Krigen vare forhindrede i at mode. Blandt disse 9 Medlemmer var ogsaa General Baron Wrede, Sveriges Repræsenlant. Det kan for den ikke specielt sagkyndige og for dem, der blot holder sig til de trykte Dokumenter, synes at meget i disse forudgâende Forhandlinger blot var en, man kunde fristes at kalde det diplomatisk, Ordstrid fra de forskjellige Sider, mere gründet på politisk og national Forfængelighed end på virkelige videnskabelige Tvivl og på videnskabe- lige Anskuelser. Således er det imidlertid ikke. De videnskabeliore Tvivl om de nuhavende metriske Prototypers Brugbarhed som sådanne grunde sig ikke på Önsket om at få Meteren faslsat, som oprindelig lilsiglet, til en Ti-Milliontedel af nogen bestemt Meridian fra Æquator til Nordpolen. Det franske Akademies Kommission syntes Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 287 at forudsælle, at dette var en af Hovedindvendingerne, som man havde imod at bibeholde Arkivets Platinameter som Pro- totyp, og- imödegik derfor i Almindelighed Tanken omNaturmåU Heller ikke önsker man Kilogrammet forandret, for at erholde samme bragt nærmere til Vægten af 1 Kubikdecimeter deslilleret Vand ved Våndets störste Tælhcd og i lufUomt Rum/ Fra alle Sider har Nödvcndigheden af materielle og uforanderlige Prototyper for Mål og Vægt været erkjendt i Modsætning til Definilioner, hvis Overforen i Virkeligheden stedse vil give Anledning til forskjellige Resultater, eftersom de tekniske Midler og Theorien for disses Anvendelse fuld- kommengjores. Tvivlene angår ikke dette Punkt, men tvertom selve de nuværende Prototyper for Metersystemet, deres Uforanderlighed og deres Brugbarhed til nöiagtige Sammenligninger. I Lobet af indeværende Århundrede har nemlig den franske Regjering fordelt til forskjellige Stater et stort Antal som nöiagtig angivne Kopier af Meterens og af Kilogram- mets Prototyper, hvilke Kopier senere have vist sig med Hensyn til Nöiagtighed ikke at svare til de Fordringer, man nu er berettiget til at slille til sådanne. Nöiagtige Længdemål kræves fornemmelig ved de geodesiske Målinger og ved den astronomiske Bestemmelse af Sekundpendelens Störrelse, d. e. af Jordaltraktionen. Blandt de nyeste geodesiske Basismålinger anföres fornemmelig som en af de nöiagtigste den af den spanske General Ibanez foretagne Måling af en Basis ved Madridejos i Spanien, hvorved en Længde af omtrent 15 Kilometer (14664,^0 Meler) antages bestemt med en sandsynlig Feil af mindre end 3 Millimeter, altså med en Nöiagtighed af mindre end lo Ti- Milliontedele. Beviset for denne store Grad af Nöiagtighed er fornemmelig sögt i en ved en geodesisk Triangelrække 288 Dr, O. J. Broch. forelagen Sammenligning mellem en målt Del af denne Basis cg den ligeledes målte hele Længde. Men om endog denne overordentlig store Nöiaglighed ved Målingen af en så lang Basislinie skulde eflerlade nogen Tvivl, må det dog ansees udenfor al Tvivl at Sammenligningen mellem to hensiglsmæssig konstruerede Længdenormaler kan udfores med en det nævnte Forholdstal, 0,0000002, nærliggende Nöiagtighod, altså Sammenligningen mellem to Metre af hensigtsmæssig Materie og Konstruktion kunne udfores med en Nöiagtighed af en Brökdel Mikron, eller Tusindedele af Millimeter, medens mange af de nuhavende med franske Certifikater forsynede Kopier af Meteren, fornemmelig de, der ere forarbeidede af andet Metal end Platina, afvige fra h'inanden med flere, tildels et meget stort Antal Mikron. To den preussiske Begjering tilhörende Metre, den ene af Platina, den anden af Messing, der i 1817 vare verificerede af Arago og Humbolt, have således ved senere Verifikation i 1863 vist sig at være ved Nul Graders Temperatur, Pla- tinameteren 3,22 Mikron for lang, Messingmeteren 52,8 Mikron for lang. (Notice historique sur le système métrique, sur ses développements et sur sa propagation, Annales du Conservatoire des Arts et Métiers 1872, pag. 52). Forskjellige Sammenligninger mellem de brittiske og de franske Længd-enormaler have ligeledes givet Resultater, der h^ve afveget fra hinanden indbyrdes belydeligt. Den samme Usikkerhed har fundel Sted med Hensyn til de mange med Cerlifikater forsynede Kopier af Kilogrammet, ligek'des fornemmelig, når disse have været forarbeidede af Messing eller lignende fra Prototypen afvjgende Stoff'e. Medens det nu antages, at man ved Veiningssaramenlignin- gcr af Kilogramraer bör kunne opnå en Nöiagtighed af to Ti-Milliontedele, eller at Feilen ved Bestemmelsen af Yægt- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 289 difïerenlsen mellem to Kilogrammer kan reduceres inden Grændserne af 0,2 Milligram, har det visl sig, al mange med Cerlifikater fra den franske Administration forsynede Kilo- grammer have, når Vægten er bleven reducerel til lufltomt Rum, differeret indbyrdes om flere, tildels et meget stort An- tal, Milligram. De i Cerlifikaterne i den senere Tid angivne Differenlser ere herved selvfölgelig först tagne i Betragtning. Tidligere angaves de ikke, men Kilogrammet angaves blot at være korrekt. Således er et i Berlin opbevaret Platina- Kilogram senere fundet at være 1,85 Milligram for let (Notice historique etc. pag. 52), og et det svenske Videnskabernes Akademi tilhörende af Berzelius hjembragt og af Arago som korrekt attesterei Kilogram af forgyldt Messing er ifölge Undersögelse af Prof. Edlund i 1869 fundet al være i luft- tomt Rum 89 Milligram for tungt og har således enten væ- ret sammenlignet med Platina-Prototypen i Luften uden Re- duktionsberegning til lufltomt Rum, eller også med en på del franske Observatorium beroende Platina-Kilogram, der, sandsynligvis i Öiemed al benyttes til Justering af Messing- kilogrammer i Luften, er bleven feilaglig benyttet ved denne Sammenligning med Reduklionsberegning til lufltomt Rum isledelfor uden sådan Beregning. Et andel del svenske Vi- denskabernes Akademi tilhörende Kilogram af forgyldt Mes- sing direkte oversendt af den franske Regjering i 1844 er ved Måling af Volumenet og Sammenligning i Luften med det svenske Platina-Kilogram fundet i lufttomt Rum at være 5,4 Milligram for tungt, hvorved Hensyn er taget til det svenske Platina-Kilograms ved Undersögelse i det franske Conservatorium bestemte Lignine. I Philosophical Transactions 1856 har Prof, Miller i sin Beretning om Konstruktionen af det nye engelske "Standard Pound" givet en Fortegnelse (p. 874) over forskjellige som 290 Dr. O. J. Broch. nöiaglig afleveredc Kilogrammer, hvis Vægt han har undersögt i engelske Iroy grains of Robinson, med folgende Resullaler: Van-Swindens Kilogram 15432,285 Et Model-Kilogram af Forlin lilhörende den engelske Regjering 15432,752 Et Model-Kilogram af Gandolfi i Paris, sendt Ira den franske Mynt til Mynlen i Ulrecht, medens Holland var franskt 15432,730 Et andet Kilogram af den samme Artist også lilhörende Mynten i Utrecht . 15432,752 Et Kilogram af Nagel i Amsterdam, hvilket tjener som Standard for den hollandske Mynt 15432,92© El lignende forfærdiget som Standard for det kongl. Videnskabernes Institut i Holland • 15432,ç,85 Et lignende i Prof. Miller^ Besiddelse . 15433,420 Et lignende, også udgivet som en Standard 15434,9i Her er altså en indbyrdes Forskjel af indtil 1,625 eller om man sætter de to sidste Kilogrammer ud af Betraglning af 0,700 grain eller, da 1 Grain er 64,8 Milligram, at indtil respeklive 105,3 og 45,4 Milligram. Aarsagen til disse Unöiagligheder ligger vistnok tildels i, at man i det franske Conservatoire des Arts et Métiers, hvor alle Sammenligninger med til Ud- landet bestemte Prototyper nu forelages, og tidligere i Ob- servatoriet, ikke allid, navnlig i ældre Tider, har iagltaget alle ved sådanne fine Undersögelser nödvendige Korreklioner og Forsiglighedsregler, og heller ikke med Hensyn til de herved benyttede Instrumenter har fulgt lilslrækkelig med Teknikkens Fremskridt; men den ligger også i væsenlligGrad i selve Prototypernes Materie og Form, der ikke tilsteder Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 291 Anvendelsen af de nu som de nöiagligsle anerlijendte Sam- menligningsmethoder. På den Tid de franske Plalina-Prolotyper bleve forar- beidede, Meteren af Lenoir, Kilogrammet af Forlin, kjendte man endnu ikke nogen Methode til at fremstille Platina ke- misk reent eller til at smelte samme. Den rå Platina blev renset såvidt mulig og af samme dannet en Arsenikforbin- delse, hvoraf Arsenikken senere blev forflygliget ved Glöden, og en Platinasvamp herved tilveiebragt, hvilken derefler blev bearbeidet ved Smedning. Denne Platina, der rimeligvis in- deholder nogle få Procent fremmede Stoffe, væsentlig Iri- dium, muligens også noget Arsenik, har en noget mindre Tæthed end smeltet Platina, nemlig omtrent 20,55 "lod 21,15 for smeltet Platina. Man har på Grund af den ved disse ^o^malers Fabri- kation anvendte Fremgangsmåde aldrig vovet at bringe dem i Vand eller i noget Fluidum, idet man frygledo for, at de derved formedelst sin poröse Tilstand og mulig tilbagevæ- rende Arsenik, der udsattes for at oxyderes og oplöses, kunde undergå Forandringer. På Grund af den poröse Tilstand vover man heller ikke at bringe Kilogrammet i lufttomt Rum, idet man ikke er sikker på, at den herunder ikke vil be- holde nogen Luft, og heller ikke på, at den dereftcr vilde komme tilbage i uforandret Tilstand. De bedste Methoder for under Sammenligninger med andre Længdemål, nöiagtig at kjende Meterens Temperatur, og den bedste Methode, for at finde Kilogrammets Volumen eller specifike Vægt, er man herved afskåret Adgang til at benytte. Ligeledes er man afskåret Adgang til at foretage Veining- med det sidste i lufttomt Rum. Heller ikke kjender man nöiaglig disse Normalers Ud- videlseskoefficient, og denne kan nu ikke længere findes 292 Dr. O. J. Broch» med den Nöiagtighed, som vilde kunne være opnået så- fremt man havde havt lil Disposition identiske Prover af Me- tallet, udskårne af den samme Stang, hvoraf Meteren er forfærdiget/ Et Forslag- at udskjære en liden Del af Meteren, for at anvende samme i dette Öiemed, har man ikke vovet at indgå på, da man herved kunde resikere materielt at for- andre dens Længde. Hertil kommer for Meterens Vedkommende dens Form og dens Anbringelsesmaade under Sammenligningerne. Arkiv- Meteren er en Ende-Meter med plane rektangulære Endefla- der af 25 Millimeter Grundlinie og 4,o5 Millimeter Höide. Endefladerne ere ikke noiagtig parallele og Meterens rette Længde skal angives ved Afstanden mellem deres Midtpunk- ter. Ved nyere Ende-Normaler, således ved de preussiske af Bessel konstruerede, ere afrundede Endeflader anvendte. Arkiv-Meteren skal, for at vise Meterens sande Længde, an- bringes på et Plan. Da Beröring med et Plan imidlertid aldrig kan blive fuldstændig og jævn, vil den i Virkelighe- den kun blive båret af Planet i enkelte Beröringspunkter, hvis Beliggenhed imidlertid er ubekjendt, og som ville være forskjellige ved forskjellige Sammenligninger. En Böining af ubekjendt og foranderlig Slörrelse, der har en, om end me- get liden, Inoflydelse på Længdon at den rette Linie mel- lem Midtpunkterne af Endefladerne vil her allid finde Sted, idet Normal-Meterens Form gjör, at den ikke har nogon stor Stivhed, når den, som altid har været Tilfældet, anvendes med den brede Side vendt mod Planet. Ligeledes vil Frik- tion i Beroringspunkterne frembringe en Modstand mod den ved Temperaturforandringer frembragte Udvidelse eller Sam- mentrækning, og herved fremkalde en Spænding af ubekjendt Störreise. Ved nyere Længdenormaler anbringes disse, for at kunne angive Længden nöiagtigt, paa Ruller anbragle un- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 293 der dem på bestemte Steder, og det er således i en be- stemt böiet Tilstand, hvori de angive Længdcn ; disse Ruller tilstede da også en fri Udvidelse eller Sammentrækning. Men fremforalt er denne Arkiv-Meterens Form og An- bringelsesmåde til Hinder for en nöiagtig Bestemmelse af dens Temperatur, og for at denne kan blive fuldkommen ensartet helt igjennem, idet blot Sidefladerne og den övre Flade ere tilgjængclige for den omgivende Luft og for Tem- peralurobservalioner, og Reduktion til Temperatur for smel- tende Is kan kun bevirkes på disse 3 Sider ved her at omcrive Meteren med småstödt Is. Meterens Underflade vil derimod være i Berörelse med det understöttende Plan og derved anläge dettes Temperatur. Herved vil tillige i Re- gelen en forskjellig Udvidelse af Meterens övre og nedre Flade, og fölgelig en Boiiîing fremkaldes, hvis Störreise vil være forskjellig ved forskjellige Sammenligninger, og som ikke kan bestemmes eller medlages i Beregningen. Ved OmfTJvelse af Meieren og dens Understöttelse med små- hakket Is vil desuden aldrig nöiagtig og i Meterens hele Udstrækning og Indre erholdes Nul Graders Temperatur, og denne Temperatur kan heller ikke her bestemmes med den Sikkerhed, som ved Normaler, der helt kunne omgives af Luften, eller endnu bedre af et hensigtsmæssig valgt Fluidum. Så nøiagtige Undersogelser og Sammenligninger kunne således ikke forelages ved den nuværende franske Normal- Meter, som med andre nyere Længdenormaler, selv når disse, således som den af Bessel konstruerede preussiske Længde-Normal, ere Ende-Normaler. Endelig anlages nu, at Sammenligninger mellem Streg- Normaler kunne företages med större Nöiag-iighed end Sam- menligrnino-er mellem Ende-Normaler. N. Mag. f. Naturvsk, XX 3. 20 294 Dr. O. J. Broch. Lignende Indvendinger findes mod Arkivets Kilogram. Dette er en ret Cylinder hvis Höide er omtrent 39,8°^™ og Diameter 39,5™"^, Kanterne afrundede i en Bredde af 0,75°^™ med 3^"°^ Radius. Arkiv-Kilogrammets Volumen er efter de nyeste Under- sögelser af 12te Februar 1864 (Protokol af 5te Marts 1864) af en Kommission bestående af Morin, Tresca, Silbermann og Froment fundet lig 48,7544 Kubikcentimeter ved 3^,5 C. Delte svarer efter en antagen Volumenudvidelse for hver Grad Celsius af 0,0000258 ül 48, 7500 Kubikcenlimeter ved Nul Grader, Dets midlere Diameter var 39,495, dets midlere Höide 39,796 Millimeter. Tidligere Målinger have givet herfra noget afvigende Resultater. Således fandt Prof. Olufsen Hösten 1834, ved at måle to på hinanden lodrette Diametre i Midten og ved enhver afEnderne samt Afstanden ^ mellem 4 Par tilsvarende Punkter af Grundfladerne, et Volumen af 48,6154 Kubikcentimeter ved Nul Grader, (Schumachers Jahr- buch für 1836 pag 237). Saigey fandt i 1841 dets Volumen lig 48,33 Kubikcentimetre. Steinheil fandt 1837 dets midlere Diameter lig 39,4668°'°'- og dets midlere Höide lig 39,7704°'°'- ved Nul Grader, og angiver efter en Sammenligning med Schumachers Platina-Kilogram, hvis specifike Vægt kjendes, dets specifike Vægt til 20,543, altså dets Volumen til 48,666 Kubikcentimeter. Hösten 1844 foretog Prof. Miller en stereo- metrisk Måling, hvorved han fandt samme ved Nul Grader lig Voluminet af 751,197 grains Vand ved 4*^ C. eller 48,^^677. I 1860 blev detundersögt af en Kommission bestående afRegnault, Morin og Brix, Direktör for det preussiske Justervæsen, og fundet lig 48,6724 Kubikcentimeter ved Nul Grader. Der tör således endnu være en Usikkerhed af flere Enheder i 2det Decimalsted af ovennævnte Bestemmelser, og Voluminet kan Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 295 neppe endnu ansees bestemt synderlig nærmere end på lööö ïi^er. Ved Professor Millers slereometriske Målinger blev Kilogrammet bragt i til det Halve fortyndet Luft. I lufttomt eller nær lufttomt Rum eller i Vand, vover man, som nævnt, ikke at bringe del, og endnu mindre vover man på Grund af dets Fabrikationsmåde at underkaste det Rensning ved Kogen i Vand eller i Spiritus. Disse prificipielle Mangler ved de nuværende franske Normaler, og navnlig den Usikkerhed man stedse vil være i om Meterens Temperatur og Udvidelseskoefficient, gjör det vigtigt, at nye til noiagtige Sammenligninger mere skikkede Normaler træde i sammes Sted, og at disse blive konslruerede således, at de frembyde den bedste Adgang til de nöiag- tigste Sammenligninger. De nye Prototyper ville da træde istedettor de ældre som ene gjældende, og de ældre derefter blot have et historiskt Værd. Det er herpå man fra tydsk og russisk Side har insi- stercl, og hvorpå den franske Regjering også er gået fuldkommen ind, idet den ifölge en i Modet den 9de Aug. 1870 afgiven Erklæring fuldslændig har overladt den inter- nationale Meter-Kommission Bestemmelsen af, hvad denne måtte anse nödvendig til den störst mulige Fuldkommen- gjörelse at det metriske System. (Procès-verbaux 1870 pag. 15). Den franske Kommissions forberedende Arbeider, afbrudte ved Krigen, gjenoptoges den Iste Decbr. 1871, og fortsattes til den 15de Marts 1872. Den forberedende internationale Komite, bestående som ovenfor nævnt af den fransk Kommission og 9 særlig udvalgte fremmede Delegerede hvortil forövrigt også samtlige övrige Delegerede havde Adgang, sammentrådte den 2den April 1872 og holdt daglige 20* 296 Dr. O. J. Broch. Moder til den 13de April. Der blev herved gjort Rede for den franske Kommissions Arbeider i Mellemliden siden sidsle almindelige Mode, samt diskulteret de forskjellige Fremgangs- måder ved Konstruktionen og Sammenligningen af de nye Prototyper med de ældre, ligesom også den i de alminde- lige Moder i August 1870 opslillede Række af Spörgsmål og de Besvarelser og Bemærkninger med Hensyn til samme, der fra enkelte fraværende Medlemmer af den forberedende Komite vare modlagne, bleve diskutterede, navnlig en ud- förligere Alhandling fra General Baron Wrede. Et almin- deligt Mode til Vedtagelse af endelige Beslutninger blev derefter bestemt at skulle linde Sted i Paris den 24de Sep- tember 1872. Den Række af Spörgsmål og Forslag til Beslutnin- ger, som fremsattes i 1870 for at gjöres til Gjenstand for Overveielse og Afgjörelse af den samlede internationale Kommission i dens næste Mode, var folgende: 1. Ved Udførelsen af den internationale Meter går man ud fra Arkivets Meter i den Tilstand, hvori denne befinder sig. 2. Indtil de endelige Sammenligninger bör Arkivets Meler ikke benyttes til nogen Sammenligning. 3. De endelige Sammenligninger bör udföres först med cylindriske Beröringsflader med vertikale Generatricer, lignende de på den oprindelig anvendte Komparator af Lenoir; derefter med Beröringsflader lig de på de senere anvendte Komparatorer, med Forbehold derefter at anvende ethvert andet Sammenligningsmiddel, som Omstændig- hederne målte påkalde. 4. Forinden disse Sammenligninger udföres, bör Endcfla- derne undersöges ved hensigtsmæssige optiske Midler, men intet Beröringsapparal skal anvendes i dette Oiemed för efter de i Punkt 3 nævnte Verißkalioner. Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 297 5. Efter Resultatet af alle disse Undersögelser vil Kom- missionen bestemme den Læng^de, som den internationale Meter skal have. 6. Skal den internationale Meter være en Streg-Meter eller en Ende-Meter? 7. Af hvilken Materie skal don internationale Meter kon- strueres? 8. Hvilken Form bör man give den internationale Meter? 9. Bör den inlernalionale Meter ledsages af Termometre, der særlig henhöre til samme? 10. Hvilken Underslöltelsesmåde bör anvendes for at den internationale Meter bestandig kan holdes i en så ufor- anderlig Tilstand som mulig? 11. Ved hvilken Temperatur bör den internationale Meler have Arkiv-Meterens Længde? 12. Udvidelseskoefficienlens Bestemmelse. 13. Komparalorernes Konstruktion, 14. Kommissionen udtaler Önsket om, at i den geodetiske Yidenskabs Interesse den franske Regjering måtte til en bekvem Tid lade opmåle påny en af de ældre franske Grundlinier. 15. Nytten af, forinden Kommissionens Arbeider ere tilende- bragte, at danne et inlernationalt Bureau for Vægt og Mål i Paris, vedligeholdt for fælles Regning af de interesserede Stater, under Bestyrelse af en permanent Komite og under den överste Kontrol af den interna- tionale Kommission ved dennes periodiske Sammen- komster. 16. Bör det internationale Kilogram udledes direkte af Arkivets Kilogram i dettes nærværende Tilstand, eller bör det konstrueres fra nyt af, idet man går ud fra en teoretisk Definition? 298 Dr. O J. Broch. 17. I ethvert Fald vil det være nodvendigt ved de mest nöiagtige Midler at bestemme Vægten af en Kubik- Decimeter deslilleret Vand. 18. Af hvilken Materie bör det internationale Kilogram konstrueres? 19. Hvilken Form bör det internationale Kilogram gives? 20. Bör det internationale Kilogram have sin rette Vægt i lufttomt Rum eller i Luft af en bestemt Beskaffenhed? 21 Undersögelse af omgivende Mediums Indflydelse med Hensyn til Vægtloddets Uforanderlighed. 22. Specifik Vægt og Udvidelse. 23. Vægtbalancer og tilhörende Apparater. Ved det almindelige Mode, der åbnedes den 24de Sep- tember 1872 i Conservatoire des Arts et Métiers af den franske Minister for Agerdyrkning og Handel, Teisserenc de Bort, vare samtlige europæiske og 8 amerikanske, ialt 26 Stater repræsenterede, heri medregnet „den hellige Stol", der i Mellemtiden siden sidste almindelige Mode i 1870 havde ophört at existere som Stat. Antallet at Delegerede var 47, hvoraf 10 franske og 37 fremmede. Modets Præ- sident var Mathieu, Medlem af det franske Académie des sciences og af Bureau des Longitudes. Da han på Grund af sin hoie Alder bad sig fritaget for at overtage Præsidiet, overtoges dette af en af Vice-Præsidenterne, i Regelen af den russiske Delegerede, Astronomen Slruve. Modets Sekre- tærer var Tresca, Medlem af Académie des sciences og Underdirektör ved Conservatoriet, og Hirsch, Astronom fra Schweitz. Den internationale Meterkommi'^sion, holdt 12 alminde- lige Moder, begyndende den 24de September og sluttende den 12te October. Ved disse blev det ovenanförte Program fulgt, således at enkelte af de deri opstillede Spörgsmål Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 299 bleve afgjorte umiddelbart i Plenarmöder, medens de övrige bleve henviste til 11 Subkommissioner, ('er valgtes efter Forslag af Bestyrelsen. Undertegnede havde den Ære at blive indvalgt som Medlem af 3 af disse, nemlig af No. II „Angående den Materie, hvoraf Meteren skal blive forfær- digt't," No. III „Angående Meterens Form og Anbringelses- måde" og No X „Angående Vægtbalancer og Veinings- methoder." Af den sidste havde jeg den Ære at blive valgt til Præsident. Disse Subkommissioner holdt talrige Moder, hvis Re- sultater derpå i Form af motiverede Forslag til Beslutnin- ger bleve forelagte for Plenar-Möderne til Afgjörolse. Beslutningerne bleve i denne Session fattede efter per- sonlig Votering af de tilstedeværende Medlemmer. Efter Forslag af en særlig Subkommission (Procés-verbaux pag. 28 — 33) blev det angående Yoteringsmåden vedlaget: 1) At Votering i Regelen skulde finde Sted ved Hånd- oprækning. 2) At, når forinden Voteringen to Medlemmer forlangte det, skulde Votering finde Sted efter Navneopråb. 3) At, når forinden Voteringen 3 Medlemmer fra 3 for- skjellige Nationer forlangte det, skulde Votering finde Sted efter Nationer, og skulde Voteringen da udsættes til næste Mode for at give de flere Delegerede fra samme Stat Adgang til at komme overens om deres Votum. I dette Tilfælde skulde de Stater, som havde mindre end 10 Millioner Indvånere, (den argentinske Republik, Belgien, Chili, Colombien, Danmark, Græken- land, Nederlandene, Peru, Portugal, San-Salvador, den hellige Stol, Schv^^eilz, Uraguay, Venezuela, Sverige, Norge, samt endvidere, såsnart Repræsentanter fra dem fremmödte, Ecuador, Haiti, Nicaragua, hver have 1 300 Dr. O. J. Broch. Stemme, de Staler, der havde over 10 men under 20 Millioner IndvAnere (Öslerrio^, Ungarn), hver have 2 Stemmer, de Slater, der havde over 20 Millioner Ind- våncre (Tydskland, Storbrilanien, Irland, Spanien, de forenede amerikanske Fristater, Frankrig, Italien, Rus- land, Tyrkiel), hver have 3 Stemmer. Kun den förste Voleringsmåde ved Håndoprækning blev i denne Session faktisk anvendt. Men den Omstændighed at „den hellige Stol" var nævnt i den af Komiteen meddelte Liste over Statcrne, medförtc senere en beklagelig Forvikling, Paler Secchi, den beromtc romerske Astronom, var oprindelig i 1870, medens Pavestalen endnu existerede, mödt som Delegeret for denne. Efter den Tid var Paveslaten absorberet i Kongeriget Italien og havde fölgelig ophört at existere som terriloriel Slat. Pater Secchi modle da i 1872 efter Indkaldelse som Delegeret fra „den hellige Stol" (Sainl-Siége), som det i Procés-verbaux for 1872 betegnedes, medens han i 1870 betegnedes som Delegeret for de romerske Stater (États- Romains). Forandringen i Betegnelsen fremkaldte ingen Bemærkning, hverken i Komiteen, der talle en af Italiens Delegerede i sin Midte, eller i Kommissionen. Men et Re- ferat over Kommissionens Beslutning angående Yoterings- måden, hvorefter den „hellige Stol" var opregnet blandt de Stater (Etats) med mindre end 10 Millioner Indvånere, der i Tilfælde af Votering efter Nationer, skulde have hver 1 Slemme, kom ind i Journal officiel, tillrak sig Opmærksom- hed i den nelop da forsamlede italienske Nationalförsamling, og fremkaldte Forlangende om Indskriden af den italienske Regjering. Denne sidste henvendte sig i denne Anledning igjennem sin Gesandt i Paris officiöst til den franske Re- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 301 gjoring- og forlangte at den Paler Secchi tilståede Stemme skulde udsleltfs, og at han overhovedet ikke skulde modta- ges som Delegeret fra „den hellige Stol," idet denne kun var en åndelig Magt, men ikke nogen Stat. Den franske Regjering erklærede at Indrykkelsen i Journal officiel ikke var foranlediget eller autorisere! af den, og vægrede sig for at gribe ind i en Sag, som den anså at være af blot vidcnskabelig Karakter, og at tilkomme den internationale Kommission at ordne. Som Folge heraf instruerede den italienske Regjering sine to Delegerede til ikke at tage Del i nogen Akt, hvori Pater Secchi deltog som Delegeret fra „den hellige Stat," idet den blot kunde erkjende ham som en berömt Videnskabsmand, hvis personlige Deltagelse og Råd den vilde være overmåde lykkelig ved at modtage ved de videnskabelige Spörgsmål Kommissionen havde at behandle. En Erklæring herom blev derpå oplæst af den italienske Delegerede, General Marquis Kicci, i Kommissionens næst- sidste Mode den Ilte September. Den gav den franske Vice-Præsidenf, General Morin Anledning Ul at udtrykke sin Beklagelse over, at to af Kommissionens mest udmærkede Medlemmer ved dette Påbud af deres Regjering vare nödte til at skille si^ fra Kommissionen. Uden at ville tillade siff nogen Bemærkning herover, kunde han ikke undlade at udtrykke sin Beklagelse over at Hensyn, der vare fremmede for Videnskaben greb ind i dens Område i et Öieblik, hvori den stræbte at fuldende en af sine mest civiliserende Op- gaver. Han håbede at denne Adskillelse ikke vilde blive definitiv, og at disse Kolleger i den folgende Session atter vilde tage Pläds iblandt Kommissionens Medlemmen Ingen Diskussion eller yderligere Udtalelse fandtidenne Anledning Sted. Der sagdes, at Pater Secchi iforveien under de officiöse diplomatiske Forhandlinger herom havde tilbudt 302 Dr. O. J. Broch. sig ikke at dellage i Voteringerne. Såvidt jeg knnde erfare erkjendtes det almindeligt, at man fra fransk Side havde begået en Feil ved at tilkalde Pater Secehi som Delegeret fra „den hellige Stol," og at den italienske Re- gjering på det Punkt, hvorpå Sagen var kommen, og efler de forövrigt forhåndenværende Omstændigheder ikke vel künde undlade at handle, som den gjorde. I det i næsle og sidste Mode stedfindende Valg af den permanente Komite deltog forövrigt ikke Pater Secehi. I Kommissionens sidste Moder fremmödte en Delegeret fra liumænien, men blev blot modtaget i hans private Egen- skab (à titre privé) indtil hans Fuldmagt måtte blive an- erkjendt. Herom hörtes intet videre. Over Modets Forhandlinger og Beslutninger förtes en Protokol, der under Modet blev trykt og omdelt, og hvoraf senere er udkommet en samlet Udgave under Titelen „Com- mission internationale du mètre, Réunions générales de 1872. Procès-verbaux," af hvilken jeg har tilstillet Univer- sitetets Bibliothek et Exemplar. De folgende Citater af Pagina refere sig til samme. De fattede Beslutninger bleve senere af Modets franske Sekretær, Tresca, sammenstillede i en methodisk Oversigt, hvilken jeg allerede tidligere har givet mig den Ære i Oversættelse at fremlægge for Departementet for det Indre, og at foredrage i Videnskabernes Selskab i dens Mode den 6te December 1872. Idet jeg nu går over til at gjöre Rede for disse Beslutninger, anser jeg det rettest at folge den i Oversigten givne Orden for disse. Om Meteren. I. Som Udgangspunkt for Udförelsen af den internationale Meter vælges det franske Stats- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 303 arkivs Meter i den Tilstand, hvori samme be- find er sig. Denne Beslutning fattedes umiddelbart i Plenar-Möde den 25de September (pag. 15), og fremkaldte ingen Diskussion. II. Kommissionen erklærer, at den med Hen- syn til den nuværende Tilstand af Arkivets Pla- tina-Meier antager, at en Streg-Meter med fuld Sikkerhed kan udledes af samme. Denne Kom- missionens Formening tiltrænger dog at bekræf- tes ved de forskjellige Sammenligningsforsög, som med Hensyn til denne Undersögelse kunne komme til Anvendelse. III. Den internationale Meters Ligning skal udledes af den nuværende Længde af Arkivets Meter bestemt efter alle de Sammenligninger der kunne gjores ved de forskjellige Frem- gangsmåder, som den internationale Meterkom- mission måtte komme til at anvende. (Pag. 122— 131). Disse to Beslutninger bleve faitede efter Indstilling af en Subkommission, for hvilken Pater Secchi var Præsident, Govi Rapportör. Subkommissionen havde på det nöiag- tigste undersögt Arkivets Meter-Prototyp, for at komme efter, om dens Endeflader havde undergået nogen Foran- dring ved de Sammenligninger, hvortil den siden dens Kon- struktion i 1797 har været benyfet, eller ved nogen anden o tilfældig Arsag. Den afgav som Resultatet af denne Un- dersögelse en Erklæring, hvoraf Folgende er et Uddrag: Arkivets Meter er af smedet Platina, sådant som man o kunde erholde i Slutningen af det forrige Arhundrede, da Snieltningen af dette Metal ikke kjendtes. Dets Overflade viser enkelte Blærer og små Skjæl, hvis Tilstedeværelse 304 Dr. O. J. Broch. lilkjendegiver en vis Grad af Mangel på Homogenitet. Dens to Endeflader ere dog i god Tilstand og, med Und- tagelse af nogle små Korn af Iridium eller andre Legemer hårdere end Plalinaet og ikke forbundne med samme, kan man sige at de vigtigste Dele af Meter-Prololypen er i en tilfredsstillende homogen Tilstand. Stangen synes al være ret, og ikke at have undergået nogen mærkbar Vridning om sin Længdeaxe. Planeringsarbeidet ved before Endefla- der synes at have været udfört med en stor omdreiende rund Planskivo lig den, der af Stenhuggere benyttes ved Tilskjæringen af hårde Slene, Denne Planskive, der muligens har været af Kobber eller af Glas, og hvis plane Overflade först har været beslröet med fin Smergel, senere med Tripolis, har eflerladt circulære concentriske Slriber, med omtrent 6 Centimeters Radius i lo forskjellige Retninger, der krydse hinanden under en liden Vinkel, og har givet Endefladerne et mat Udseende, som Tiden ikke har forandret synderligt. Nogle Striber vise Virkningen af grovere Smergelkorn. Gnidningen af Opbevaringskassens Flöiel samt Stöv har på Meterens Endeflader frembragt en Mængde særdeles fine Slriber, der fornemmelig vise sig nær den överste og neder- ste Kant, medens det centrale Parti næsten aldeles er fri herfor. Foruden disse og nogle andre Mærker på Siderne, fremkaldte ved Bånd, hvori man tidligere löltede Meteren op af sin Kasse, men som senere ere borttagne, idet man nu foretrækker at vælte Meteren ud af Kassen, findes end- videre på en af Endefladerne tre små Fordybninger, som man kunde sammenligne med tre Slag af en næsten mikro- skopisk Hammer. Deres Dybde kan ikke være stor, da man må betragte eller belyse Endefladen på skrå for at kunne bemærke dem. De ere desuden tilstrækkelig langt borte fra Centrum og af ubetydelig Udstrækning. Endefladernes Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 305 kortere Sider er ikke synderlig skarpkantedc, og en af dem synes at have været no^ret tilbagclrykket ved et let Slag, men i ethvert Fald udstrækker Endefladens Forandring herved sig ikke langt fra Kanten og kan ikke have nogon Indflydelse på Afslanden niellem Endefladernes centrale Dele, hvilken Afstand danner Meterens sande Længde. Hvad der mest påkaldte Opmærksomheden var derimod den Glands, som sees nærmest Endefladernes Centrum og som visselig skyldes Trykningen eller Slidniugen af Berö- ringsfladerne på Lenoirs og Gambeys Komparatorer ved disses Anvendelse til Sammenligninger. Virkningen af de cylindriske Bcröringsflader vise sig i hele Höiden på den ene Endeflade, men ikke i samme Udslrækning på den anden. De sfæriske Beröringsflader have efterladt Spor på begge Fläders centrale Dele. Her kunde man derfor frygte forenmærkbar Formindskelse af Meterens Længde som Folge af Beröringen. For om muligt at komme efter Dybden af disse Mærker, anvendte Kommissionen optiske Midler, Et af Professor von Lang fra Wien anvendt Middel, der bestod i at flytte et Mikroskop foran Meterens to Endeflader og indstille samme mod et stort Antal Punkler af disse, har været anvendt. Denne Methode tiliod med det anvendte Instrument at be- dömme Afstandsdifl"erencer med indtil en Mikrons, ,^^00 ^^ ^^ Millimeters, Nöiaglighed under Betingelse af, at de betragtede Gjenstande vare skarpt begrændsede og af en meget liden Tykkelse. Men sådan skarp Begrændsning tilböd ikke de forefundne Mærker. Desuden var Flytningen af Mikroskopet foran Endefladen for usikker til ved så små Störreiser, som de hvorom her er Spörgsmål, at kunne give el aldeles på- lideligt Resultat. Ved særlige Undersogelser med Mikroskopet syntes dog denne Usikkerhed ikke at gå op til mere end 5 Mikron eller Tusindcdele af et Millimeter, men hvor lidet 306 Dr. O. J. Broch. dette end er, er det dog formeget for nærværende Under- sögelser. En anden Methode beslår i Betragtningen af Speilbilledet af udspændte Spindelvævstråde eller af fine Linier på et Glasmikrometer, hvilke Speilbilleder observeredes med et Mikroskop. Ingen anden Deformation af Speilbilledet kunde herved iagttages end den, der fandt Sted ved de Striber, der vise Sporene af det oprindelige Arbeide, og ved nogle lette Rids, hvilke dog ere uden videre Indflydelse. Et almindeligt Forstörrelsesglas og en Kikkert med kort Brændvidde har også været anvendt og givet gode Re- sultater. Kommissionen fandt derfor, at med Hensyn til den nær- værende Beskaffenhed af Arkivnieterens Endeilader vilde en Streg-Meter kunde udledes af samme med fuld Sikkerhed, og föreslog derfor de to ovennævnte Resolutioner. Disse Resolutioner bleve derefter enstemmig antagne. Pater Secchi, der var vedkommende Subkommissions Præ- sident, udtalte under Diskussionerne i den samlede inter- nationale Kommission, at han antog de omtalte små Fordyb- ninger, eller hvad der seer ud som sådanne, have været tilstede allerede forinden Meterens Længde blev definilivt bestemt, da det er bekjendt at Meteren forinden blev under- kastet flere Sammenligninger. Under disse Diskussioner blev det fremholdt som önske- ligt at bestemme den Vinkel, som Meterens Endeflader danne med dens Sideflader og at undersöge Parallelismen af En- defladerne. Til det förste Forlangende blev fra Subkommis- .sionens Side svaret, at Endefladerne og Sidelladerne ikke havde den for goniometriske Undersögelser nödvendige i'olilur, og til det sidsle, at den enten krævede större Appa- rater eller en Beröring mod et fast Plan, men at man ikke Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 307 önskede at underkaste Arkivmeterens Endeflad(T nogen så- dan Beröring forinden den endelige Sammenligning med de nye Prototyper. Om Sammenligning med Bordas Målestænger af Platina af hvis No. 1 Meteren skal lulgjöre 0,256 537 Del, og hvilke Må- lestænger ligge til Grund for Méchains og Delambres Grad- måling i Frankrig 1792 — 1797 i Anledning af Bestemmelsen af Meterens Længde, eller med den af Bouguer og Condamine ved deres Gradmåling i Peru, 1736 o. flg. År benyttede Toise af Stål, Toise de Pérou, — ved hvilke Gradmålingers Sammenligning indbyrdes, samt med den af Maupertuis i Lapland omtrent samtidig med Gradmålingen i Peru udförte, Jordens Fladtrykning dengang blev bestemt til ^^^ (Base du système métrique décimal T. ill. pag. 432 & 620)*"-) og Længden af en Meridiankvadrant til 5130740 Toiser, hvorefter Meieren henfört til den i 864 Linier delte Toise ved Loven af 12 o Frimaire Ar VIII CIO Decbr. 1799) blev erklæret al udgjöre *) Méchain og Delambre antog ^ selv senere j\g som et rettere For- hold (Base du système métrique T« III. p. I35j. Ifølge Encke: Ueber die Dimensionen des Erdkørpers, Berliner astronomiches Jahrbruch pag. 318—342 er senere Jordklodens Fladtrykning fundet at udgjøre: efter Walbeck 1819: 1 pâ 302,78 efter Schmidt 1829: 1 på 297,479 efter Bessel 1841: 1 på 299,i528 efter Airy 1 på 298,325 I Capitain Clarkes: Comparisons of the Standards of Length of England, France, Belgium, Prussia and Russia 1866, angives i et Tillæg pag. 285 Jordkloden at være en treaxet Ellipsoide, idet Ekvator er en Ellipse, hvis største Axe falder 15" 34', Øst for Greenwich, den mindste 105" 34' Øst for samme med en Flad- trykning af 1 pä 3269,5. Meridianernes Fladtrykning blev ved den første Længde 1 på 285,97, ved den sidste 1 på 3 13,3,'-, ved Paris's Meridian 1 på 288. i.^. Beregnet som en Omdreinings- ellipsoide findes Fladtrykringen 1 på 294. 981. Disse Beregninger ere støttede på de europæiske Gradmålinger sammenlignede med de seneste i Ostindien udførte. 308 Dr. O. J. Broch. 443,296 Linier, — blev der ikke Tale. Der oplystes foröv- rigt i et tidligere Mode af den franske Sektion (13 Jan. 1870, Procès-verbaux pag. 36) at Udregningen i Linier efter Toise de Pérou först er gjort så at sige à posteriori, og derfor ikke havde den samme Interesse som en Sammen- ligning med de til Måling af Baserne ved Mclun og ved PiTpignan benyttede Målestænger af Borda. Det var egent- lig 0,256537 Delat No. 1 af disse. Meteren oprindelig var be- stemt at skulle være. Siden Delambres '1 id har forövrigt denne Målestang ikke været benyttet til nogen Basi^måling. Ifölge en Opsats af Capt. François Perrier i Bulletin de la Société de Géographie 1872, Tome I, pag. 612 — G53, har man forövrigt i Frankria erkjendt, at de ældre franske Basis- målinger og Gradniålinger ikke længer lillredsstillede Vi- denskabens Fordringer på dens nuværende Standpunkt, og en ny Graduiåling, som man håber at kunne udstrække fra Shet'andsöerne gjennom Slorbrilanien, Frankrig og Spanien til Afrika over 28 Breddegrader, blev derfor påbe- gyndt i Frankrig kort för Krigen 1870 og er nu gjenoptagel for Frankrigs Vedkommende. IV. Uagtet man beslutter at den nye interna- tionale Meter bör være en Streg-Meter, hvoraf alle Lande erholde identiske Kopier, konstrue- rede samtidig med Streg-Prototypen, bör dog Kommissionen derefler lade f orfærdige et Antal Ende-Metre for de Stater, som udtrykke Önska om at erholde samme, og Ligningerne for disse Ende-Metre sammenlignede med den nye Streg- Prototyp skulle ligeledes besörges bestemte ved den internationale Meterkommission. Streg-Normaler have som Prototyper den væsenllige Fordel fremfor Ende-Normaler, at de ikke ere udsatte for Den internationale 'Meterkommission i Paris 1872. 309 Formindskelse ved Slid, ligesom Sammenligningen mellem to Slreg-Normalernukan udföres med större Nöiaglighed end Sam- menligningen mellem to Ende-Normaler. Som en Mangel ved Streg-Normalerne har man tidligere anfört at Slregerne, når de anbragtes pâOverfladen, ikke befandt sig på den neutrale Flade, som Axen danner, og at Afstanden mellem Stregerne derfor blev mærkelig forandret ved den ringeste Böining af Normalen, medens Afstanden mellem de på den neutrale Axe belig- gende Endepunkter bliver meget mindre forandret. Denne Indvending mod Streg-Normaler har man sögt at imödegå, dels ved stedse at anbringe Normalen i samme svagt böiede Tilstand, båret af et vist Antal i bestemte Afstande belig- gende Ruller, dels ved at anbringe Stregerne i Fordybnin- ger, der nåede helt ned til den neutrale Flade, altså ved Normaler med rektangulært Tversnit, som hidtil almindeligl, til Midten af samme. Denne sidste Made er anvendt ved de engelske Normaler, men frembyder altid Betænkeligheder, idet Normalens fuldkomne Ensartethed i dens hele Længde derved afbrydes. Den Indvending, man heri har sögt mod Streg-Normaler, bortfalder derimod ganske, når, som af don internationale Meierkommission vedtaget, (Se senere Be- slutning IX.) Normalens Tversnit gives en sådan Form, at den neutrale Axe ligger åben, og således ikke alene begge Ende- streger, men om onskes Inddelinger, kunne anbringes på den. Ovenstående Beslutning blev fallet umiddelbart i Plenar- möde (Pag. 15). Den samtidige Konstruktion af alle Streg- Metre er overensstemmende med den Fremgangsmåde, der blev benyttet i Storbritannien, da nye Prototyper der skulde for- færdiges efteråt de ældre vare blevne tilintetgjorte ved Par- liamcntbygningernes Brand i 1834. Et stort Anlal Kopier af de nye Prototyper blev ved denne Leilighed forfærdigede samtidig med Prototyperne og for en stor Del fordel! e til N. Mag. f. Naturvsk. XX. 3. 21 310 Dr. O. J. Brocü. forskjellige fremmede Staler. De erholdtes herved alle fa- brikerede af samme jVletal, efter samme Fremgangsmåde og under samme övrige Omstændigheder. Denne Fremgangs- måde antages alene at kunne sikkre disse Kopier den for- nødne Ensartethed med Prototypen. (Airys account of the construction of the new Standard Yard, Philosophical Transac- tions 1857 pag. 700, Millers account of the construction of the new Standard Pound, Philosophical Transactions 1856 pag. 945, samt Procès-verbaux 1872 pag. 163—171. Se også en Note of Airy, Procès-verbaux 1870 pag. 10 — 13). Da Streg-Metrene ville blive de egentlige Prototyper, ville Ende-Metrene blot erholde en sekundær Yigtighed, og kunne derfor konstrueres senere af Affaldet efter Streg-Metrene. Ende-Normaler foretrækkes endnu af Flere ved geodesiske Basismålinger, medens dog Mange også hertil foretrække Streg-Metre. Den ovennævnte for sin store Nöiagtighed berömte spanske Basismåling ved Madridejos i Spanien, blev således udfört af General Ibanez, Medlem af den internatio- nale Meterkommission og Præsident for sammes permanente Komite, med Streg-Mål, der iagttoges med Mikroskoper. V. Den internationale Meter skal have Mete- rens sande Længde ved Nul Grader Celsius. Denne Beslutning blev fattet efter Indstilling af en Kom- mission, for hvilken General Ricci var Præsident, Ingeniör Maus Rapportör, Den valgte Temperatur er den ved smel- tende Is. Ved alle andre Mål-Systemer har hidtil for Pro- totyperne den Temperatur, ved hvilken de skulde vise ved- kommende Enheds sande Længde, været bestemt nærmere den Temperatur, som almindelig finder Sted i beboede Rum. Således var for den preussiske Normalfod, der var konstrueret af Stål, en Temperatur af + 13° R eller + 16*, 25 Celsius fastsat, og for den engelske Normalyard, Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 311 der er af en Bronzelegering, det såkaldte Bayly's Metal, er en Temperatur af + 62° Fahrenheit eller + 16|° Celsius fastsat. I en den forberedende Komite Våren 1872 til- stillet Note (Procés-verbaux Mai à September 1872 pag. 3 — 25) har General Baron Wrede fremhævet Vigtigheden for Forfærdigelsen af nöiagtige Skalaer, af at Temperaturen, ved hvilken disse skulde have sin rette Længde, var nær den i /ilmindelige Beboelsesrum stedfindende, for at Usikkerheden med Hensyn til Udvidelseskoefficienten kan erholde mindre Indflydelse (pag. 15). Han fremhævede herved også, at den Tro man havde havt hos Målestænger at kunne frembringe på kunstig Made, ved Omgivelse med finstödt Is, Temperatu- ren 0" med störreLethed og Sikkerhed end enhver anden Temperatur, var aldeles illusorisk, da denne Temperatur herved blot opnåedes i de enkelte Beröringspunkter med Isstykkerne, men dette aldeles ikke sikrede samme Temperatur helt igjennem, samt at dette var erkjendt allerede ved For- færdigelse af Arkiv-Meteren (Base du système métrique Tome HI pag. 444). Valget tor Sammenligninger med Pro- totypen af denne Temperatur, hvorved Instrumentmagerne ikke kunde forarbeide sine inddelte Skalaer, antog han var den vigtigste Kilde til de betydelige Feil, der ved nöiagtige Sammenligninger så ofte havde vist sig at finde Sted ved disse, der ere af forskjellige Metaller, men sjelden af Platina. I Subkommissionens Indstilling blev det fremhævet, at Temperaturen for smeltende Is var det bedst og sikkrest bestemte Udgangspunkt for Termometrenes Inddeling ogJu- steren, medens det andet faste udgangspunkt, kogende Vands Temperatur under et vist Lufttryk, ikke fremböd den samme Sikkerhed, og at altså Termometrene ikke med den samme Grad af Nöiagtighed angav de mellemliggende Grader. End- videre anförtes, at man ved Anvendelsen af Målestænger under 21* 312 Dr. O. J. Broch, Fastsæltelse af en höiere Temperatur, hvorved disse skulde vise Målets sande Længde, vilde erholde snart positive, snart negative Korrektioner, hvilket var en Kilde til Feiltagelser. Indvendingerne mod Valget af Nul Grader som Udgangs- punk vilde forniindskes, når Udvidelseskoefficienten blev be- stemt særlig for en höiere Temperatur. Endelig må den Omstændighed, at den nuværende Prototyp for Meteren og alle Kopier af samme har sin normale Længde ved Nul Grader, tillægges megen Vægt. De Indvendinger mod al antage en höiere Temperatur end Nul Grader som Normaltemperatur, der ere hentede fra at Kor- rektionerne for Temperaturen, f. Ex. ved en Basismåling, vilde blive snart positive snart negative, ere aldeles intetsigende, da man ved Beregningen let kan indrette sig således, at man dog kun får med positive Tal at gjöre. Heller ikke kan den Indvending, der er gjort fra Usikkerheden ved Bestem- melsen af andre Temperaturer end den for smeltende Is, tillægges stor Vægt, da denne Usikkerhed, når alle Korrek- tioner iagltages, neppe er betydelig, og ialfald er forsvin- dende i Sammenligning med Usikkerheden ved overhovedet at bestemme en Metalstangs gjennemsnitlige Temperatur. Den sidste af Subkommissionen fremforte Grund for Bibe- holdelsen af Nul Grader som Normaltemperatur for Proto- typerne, at alle nuværende Metre nu engang have sin normale Længde ved Temperaturen for den smeltende Is, er vistnok den eneste, der kan tillægges afgjörende Vægt, og taler unægtelig stærkt for at bibeholde denne Temperatur for Platina-Prolotyperne. Udvidelseskoefficienterne, saavel den förste, der er pro- portional med Temperaturen, som den anden, der er pro- portional med Temperaturens Kvadrat, lade sig nu, når man har til sin Disposition mindre Stykker Metal fuldkom- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 313 men identiske med Prototyperne, ved Hjælp af den af Fizeau först angivne og benyttede optiske Methode bestemme med en så stor Grad af Nöiagtiglied, at Beregningen af Udvidelscn endog for et större Antal Grader ikke vil medföra nogen mærkbar Feil. Tilveiebringelsen ved de endelige Sammenligninger af Prototyperne af en Temperatur meget nær ved Nul har man også troet at kunne frembringe i et særeget dertil indretlet Rum, hvori iskold Luft indblæses. Men om det end således nu erkjendtes at være rigtigt at bibeholde Nul Grader som Normaltemperatur for Platina- Prototyperne, beholder dog General Wredes Argumenter sin fulde Vægt, når der er Tale om Justeringen af Mål, ikke blot til almindelig Brug> men også tit videnskabeligt Brug, altså om Justeringen af Præcisions-Skalaer. Her er det praktisk umuligt stadig at anvende en Temperatur Hg eller blot nær den for smeltende Is. For de til nöiagtige Skalaer anvendte sædvanligste Materialier, Glas, Stål, Solv, Messing, ere Udvidelseskoefficienterne så store og så forskjellige for samme Material frembragt på forskjellig Made, at det her stedse vil være vigtigt at den Temperatur, ved hvilken disse Skalaer have sin rette Længde, bliver nær ved den for alminde- lige Arbeidsrum sædvanlige. Skalaer forfærdiges, som Ge- neral Baron Wrede bemærker, af Instrumentmagere ved ligefrem at kopiere en Normal-Skala, og man må da, for i et bestemt Tilfælde at kunne finde den forstnævnte Skalas rette Længde, ikke blot kjende dens Temperatur ved dette Tilfælde og dens Udvidelseskoefficient, men også den Tem- peratur ved hvilken den har været kopieret efter Normal - Skalaen, samt dennes Udvidelseskoefficient. Men Tempera- turen ved Kopieringen af Normal-Skalaen vil aldrig være lig eller blot nær Nul Grader, og Udvidelseskoefficienterne angives ikke tilstrækkelig nöiagtig ved Angivelse af Mate- 314 Dr. O, J. Broch. rialet, hvoraf Skalaen er forfærdiget, men må i hvert enkelt Tilfælde særlig soges. Det vil derfor være af Vigtighed for videnskabelige Mål-Undersögelser, at en anden Normaltemperatur, nærmere den i almindelige Arbeidsrum stedfindende, måtte blive al- mindelig vedlaget for Justeringen af Mål og af Skalaer, og navnlig at enhver Målestang og Skala, der forfærdiges med Fordring på en större Grad af Nöiagtighed, har indgravet sin Ligning, d. e. dens mulige Afvigelse fra den rette Længde, den Tejnperatur ved hvilken den skulde have sin rette Længde og dens Udvidelseskoefficient. Til Bekvemmelighed for Instrumentmagere vilde det hertil være af Vigtighed, at man ved det offentlige Justervæsen havde Justernormaler, der viste Meterens og dens Underafdelingers sande Længde ved en Temperatur af f. Ex. + 15** C, en Temperatur i Nær- heden af hvilken da Instrumentmagerne let kunde foretage sit Kopieringsarbeide. Sammenligningen af disse Justernor- maler med Platina-Prototypen vil da vistnok kræve en nöi- agtigere Undersögelse end, når også denne sidste viste Meterens sande Længde ved hin höiere Temperatur; men disse Sammenligninger foretages kun en enkelt Gang, hvor- ved da alle Videnskabens og Teknikkens Hjælpemidler kunne anvendes. Ved Benyttelsen af sådanne Skalaer, "der udviste Mete- rens og dens Underafdelingers rette Længde ved f. Ex, + 15** C, vil man da i Regelen kunne indrette sig således, at lagttagelserne foretages såvidt nær denne Temperatur at Korrektionen for Temperaturdifferentsen ikke bliver stor, og at altså herved den midlere Udvidelseskoefficient for det Metal, hvoraf vedkommende Skala er forarbeidet, kan an- vendes, uden særlig Undersögelse af Skalaens Udvidelses- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 315 koefficient, hvilken yderst besværlige Undersögelse således kan undgåes. Kun ved geodesiske Basismålinger vil det ikke kunne undgåes, at man må medtage i Beregningen större Tempe- raturdifterentser» Men her vil man vel som oftest sammen- ligne de anvendte Målestænger med Prototypen, ikke blot med Justernormalen, ligesom man her vil foretage en selv- stændig Undersögelse af Målestængernes Udvidelseskoeffi- cienter. Den ovennævnte af General Wrede fremhævede Nodven- dighed, ved Konstruktionen af Skalaer ligefrem at kopiere dem öfter hinanden, hvorved, når Kopieringen foregår på for- skjellige Metaller og ved forskjellige Temperaturer og uden Angivelse af denne, Skalaerne blive unöiagtige, er upå- c tvivlelig Årsagen til de Mangler, som man i senere Tid har troet at finde ved så mange Bestemmelser af fysikalske Kon- stanter, der forovrigt upåtvivleligt have været udförte med megen Omhu, men ved hvilke de anvendte Skalaer ikke have havt den fornödne Nöiagtighed. Det vil i disse nöiagtigere videnskabelige Målingers Interesse være at Vigtighed, om for de i de forskjellige Lande benyttede „étalons des metres usuels," der skulde vise ikke blot Meterens, men også dens Underafdelingers sande Længde, en bestemt Temperatur, nærliggende den der kan tilveiebringes og benyttes i et Arbeidsrum, f. Ex. + 15'* C, kunde blive vedlaget som den, hvorved denne Længde vistes, og at det vedtoges at denne Temperatur blev indgravet på alle til nöiagtige lagttagelser bestemte Præcisionsmål. Der kunde også være Spörgsmål om blot at vedlage en sådan fælles Temperatur for al Etalonnering, så at altså Juster- normalerne ved + 15* C. ikke netop viste Meterens sande Længde, men blot faldt sammen med Meter-Protolypen, 316 Dr. O. J. Broch Men isåfald måtte ved al Reduktio-n til absolut Mål to Kor- rektioner foretages, en efter vedkommende Skalas Udvidel- seskoefficient til +15* C, og en efter Platina-Prototypens Udvidelseskoefficient dertil fra O*. Den Temperatur, hvor- ved Skalaen viste Meterens eller dens Underafdelingers sande Længde, eller var korrekt, vilde da være afhængig af disse to Udvidelseskoefficienter og være lig 15 Gange Forholdet mellem Differentscn af de lo Udvidelseskoefficienter og Ska- laens Udvidelseskoefficient. Er således f. Ex. Platina-Pro- totypens Udvidelseskoefficient for Temperaturen fra 0* til + 15* C. i Middeltal 0,ooooo8 56 for hver Grad Celsius, og en Messingskalas Udvidelseskoefficient 0,ooooi8 8, så vil, når Elalonneringen er foregået ved + 15" C, Messingskalaen vise den sande Længde ved— 8°, 2C.; er en Stålskala med Udvidelseskoetficient O,ooooii for hver Grad Celsius etalonne- ret på samme Made, vil den Temperatur, hvorved den vil vise den sande Længde, være — 3*, 3 C. Vedlages derimod, at al Etalonnering af Præcisions- Skalaer skal foregå, ikke alene ved + 15* C, men også ved Hjælp af en Justernormal, der viser Meterens og dens Inddelin- gers sande Længde ved denne Temperatur, som altså ved + 1 5° C. er lig Platina-Prototypen ved 0* C, så ville alle disse Ska- laer vise den sande Længde ved +15* C, og, når de benyttes ved andre Temperaturer, behöver man blot at före- tage en eneste Korrektion til denne Temperatur efter Ska- laens Udvidelseskoefficient. Forfærdigelsen af en sådan Justernormal kan forövrigt også foregå ved en ligefrem Efalonnering med Platina- Prototypen ved en Temperatur lig 15 Gange Forholdet mellem Justernovmalens Udvidelseskoefficient og Diflferentsen mellem denne og Platina-Prototypens Udvidelseskoefficient, hvis Justernormalen er af Messing altså ved omtrent + 27,5 * C. Den internationale Meterkonimission i Paris 1872. 317 VI. Til Forarbeidelse af Meter-Proto typerne skal benyttes en Legeringa af 90 Dele Platina og 10 Dele Iridium med en Tolerance af 2 pCt. mere eller mindre. VII. Af en og samme Blok fremkom m en ved en eneste Stöbning skal efter den sædvanlige Fremgangsmåde for Bearbeidelsen af Metaller forarbeides Stænger, hvis Antal og Form skulle bestemmes af den internationale Kommission. VIII. Disse Stænger skulle udglödes ved den höiest mulige Temperatur, og derefler kun un- derkastes den svag est mulige mekaniske Bear- beidelse, forinden de anbringes under de sam- menlignende Instrumenter. Beslutning herom blev fattet efter Indstilling af den 2den Subkommission, for hvilken General, Baron Wrede var Præsident og Henry Saint-Claire Deville Rapportör. Den sidstnævnte berömte Kemiker har mere end nogen Anden beskjæftiget sig med Undersögelser vedrörende Platina og de övrige Metaller, der sædvanlig ledsage samme, og dette ikke blot hvad deres keniiske, men også, hvad deres metal- lurgiske Behandling angår, og har særlig bragt Stöbningen og: Fabrikationen af Platina frem til den Grad af Fuldkom- menhed og Lethed, hvormed den nu foregår. 1 den af ham forfattede Indstilling (Procés-verbaux 1872 pag. 41 — 47) fremhæves, at de Fordringer, der bör stilles til den Materie, hvorat Meter-Prototyperne burde konstrueres, vare: 1. At samme ikke oxyderes, ikke påvirkes af Ozon, Svovel, Chlor, Svovlvandstof, Ammoniak, Vand, Salt og heller ikke af de hyppigst forekommende Syrer og Alkalier; at den kan modstå den Temperatur, som kan fremkomme ai8 Dr, O. J. Broch. ved en Ildsvåde; al den under Indflydelse af en sådan ikke bliver hærdet eller undergår nogen permanent Forandring hverken i sine Dimensioner, eller i sin Sammensælning". 2, At Materien for Prototyperne måtte være hård; at den burde have en stor Elasticitetskoefficient og en tilstræk- kelig hoi Elasticiletsgrændse, så at en permanent De- formation ikke kunde frembringes uden under de mest extraordinære Omstændigheder; at den havde en stor Kohæsion, så at den ikke knækkes under Indflydelse af endog stærke Slag; at dens Politur og dens Rethed med Lethed kan robe enhver Forandring af dens nor- male Form. 3. At Materien er amorf, så at den ikke i Tidens Lob krystalliserer af sig selv. Såfremt den er krystalliseret, bör dette være i det regulære System og uden al den kan forandre Krystallisationsformen, en Forandring, der altid er ledsaget af Forandring af Tæthed og fölgelig af Formförändring; at den ikke kan hærdes, d. e. at dens fysiske Egenskaber ikke kunne forandres ved en Række mere eller mindre stærke og hurtige Temperaturforan- dringer; endelig at den ikke er magnetisk eller ialfald delte sålidet som muligt, så at den ikke paavirkes af nogen anden Kraft end Tyngden. Foruden disse Egenskaber, som man målte söge i Me- terens Materie som Betingelser for dens Uforanderlighed, er der andre, der også udfordres for dens Konstruktion og Anvendelse. For al Sammenligningen mellem de forskjellige Pro- totyper kan forelages med så stor Lethed og Nøiagtighed som mulig, er del at önske al dens Udvidelseskoefficient er så liden som mulig. Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 319 Da alle Prototyper skulle tære fuldkommen ensartede, er det nödvendigt at Materialet til dem findes i tilstrækkelig^ Mængde, og at det kan erholdes homogent ikke blot i en- hver enkelt Stang, men ogsä således at alle Stænger i denne Henseende ere fuldkommen identiske, og at dette bliver påvist ved de nöiagtigste fysikalske og kemiske Prover. Er Materialet fremkommet ved Fabrikation, bör derfor alle Må- lestænger tåges af den samme Masse, som helt igjennem bör være fuldkommen homogen. De forskjellige Materier, som have været eller kunne bringes i Forslag til Fabrikation af Prototyper for Længde- målet, ere: Bergkrystal, Glas, Metaller eller Legeringer af Metaller. Bergkrystallen har flere af de önskelige Egenskaber, men findes ikke ren af tilstrækkelig Störreise og i tilstrækkelig Mængde, er derhos skjor og kan ikke modstå Ilden. Glas er for let smelteligt og skjört, samt meget let föränderligt i fugtig Luft, og modlager letHærdning, hvorfor det næsten altid depolariserer Lyset. Denne Hærdning modiciferes ved Temperaturforan- dringer, hvorved Forandringer af Tæthedjog af Udvidelseskoef- ficient fremkaldes, og fölgelig Forandring af Dimension med Tiden må befrygtes, således som man man har iagttaget ved Stål. Af Metaller frembyder blot Guid og Platina de fornödne Betingelser for Uforanderlighed, som man forlanger for en Prototyp. I ren Tilstand ere imidlertid begge for blöde til at kunne tjene til Forfærdigelse af Prototyper. Ved Legeringer må særlig sees på, at af dem kan dan- nes fuldkommen homogene Masser. Kun få Legeringer frem- byde Sikkerhed herfor, idet i de fleste sådanne en såkaldet Likvation finder Sted, der består i, at der under Afkjölin- gen dannes Lag af forskjellig Sammensætning med forskjel- 320 Dr. O. J. Broch. lig Smellbarhed og forskjeMig Tæthed. Af de mere homo- gene Legeringer ere Messing og Alminium-Bronze, og over- hovedet de Legeringer, hvori Kobberet har Overvægten, alt- for foranderlige og have en altfor stor Udvidelseskoefficient. Legering af Guid med Kobber, således som den findes i Mynterne, tilfredsstiller i de fleste Henseender, men bliver for kostbar (3100 francs pr. Kilogram). Der står da lilbage en Legering af Platina og Iridium, der i enhver Henseende tilfredsstiller alle Fordringer til en Prototyp. Begge disse Metaller ere uangribelige af Atmos- færen, af Ilden og afnæsten alle Reaktiver, der forekomme i Laboratorierne. Det eneste, hvorom der kunde være Tvivl, var, om man kan give denne Legering en ligeså fuldkom- men Politur som Stål eller Solv. (Denne Tvivl har senere Forsög aldeles hævet). Begge Metaller have den samme Tæthed 21, 15 og krystallisere i det regulære System; Le- geringer af Platina med 10, 20, 30 pCt. Iridium beholde stadig den samme Tæthed uforandret, hvorved enhver Frygt for Likvation bliver udelukkct. (Senere Undersögelser af Deville have givet for kemisk rent Platina en specifik Vægt af 21,405, tor kemisk rent Iridium en specifik Vægt af 22,248 for en Legering af Platina ^og Iridium, 90 § og 10 §, specifik Vægt 21,432 og for en Legering af 85 § og 15 § specifik Vægt 21,455, Procés-verbaux 1873, Section française. Exposé de la situation des travaux au 1^^ octobre 1873, pag. 7). Legeringen kan derfor frembringes med en fuldkommen Grad af Homogenitet i store Masser. Af alle Metaller (Arsenik og Osmium, der af andre Grunde ere ubrugelige, herved ikke medregnede) have Platina og Iridium den mindste Udvidelseskoefficient. En Legering af Platina- Iridium indeholdende 10 § af den sidste har været under- kastet flerårige Undersögelser med Hensyn til Udvidelses- Den internationale Meterkomniission i Paris 1872. 321 koefficienten og fremgår det af disse, at denne ikke under- går nogen Forandring med Tiden, (Udvidelseskoefficienten er efter Fizeaus seneste Undersögelser for ren Platina: a= 0,000 009 05, -A-7— = 1,06, d. e. Ud videisen for 6* C. 40 ^ ^ lig 0,000008 626 9 + 0,000000 0053 6^; for rent Iridium a = 0,000006 83, -^-T- = 0,94. d. e» Udvidelsen ved Ô* C. 40 ^ ^ lig 0,000006 454 Ô + 0,000000004 7 0^; for en Legering med 10 § Iridium a = 0,ooooo8 807, -^-r- = Ö?993, d. e. Udvi- 40 ^ ^ delsen ved 6° C, lig 0,ooooo84098 Ô + 0,ooooooû04 965 O^; A ^ for en Legering med 15" Iridium a = 0,ooo00858, . . =1,08, 40 ^ ^ d. e. Udvidelsen ved Ô* C, lig 0,ooooo8i48 9 + 0,00000000546^. Se ovenstående Citat pag. 7). Udvidelseskoefficienten er o således meget nær den samme, som for 60 Ar siden blev funden af Borda selv ved hans Målestang No. 1, (0,ooooo8 56, hvilken Koefficient dog bör korrigeres til 0,ooooo8 65. Se Exposé 1873 pag. 8), og som senere påny er verificeret af General Ibafiez. Platina-Iridium har en hoi Elasticitetskoef- ficient. (Undersögelser Octbr. 1872 af Tresea og Broch med en Stang af Platina-Iridium, Profil 8 i Procès -verbaux 1872 pag. 201, have givet en Elasticitetskoefficient af 22 800 Kilogram pr. Kvadrat-Millimeter), og en hoi Bærekoefficient, samt tilsteder Anbringelse af fine Linier indridsede med Dia- mant, der seede under en Forstörreise af indtil 600 Gange vise fuldkommen regelmæssige Kanter. Begge Metaller kunne erholdes i tilstrækkelig Mængde og på kemisk Vei reduceres til fuldkommen Reiihed, og en Legering af dem kan dannes ved en eneste Stöbning af tilstrækkelig Slörrelse for alle Prototyp-Metre, hvilken derfor anbefales, på det at absolut 322 Dr. O. J. Broch. Sikkerhed kan haves for en fuldkommen Ensartethed af alle Prototyperne. Under Diskussionen herom i den samlede internationale Kommission blev fra engelsk Side gjort opmærksom på den af den berömte engelske Astronom Airy stillede Fordring til en Prototyp for Længdemålet, at den skal være skjor, så at den brydes istykker ved den ringeste Deformation, altså at dens Fasthedskoefficient ikke skal være synderlig höiere end dens Bærekoefficient. Det er af Hensyn hertil at man i Storbritannien har valgt en Broncelegering, kaldet Bailys Metal, bestående af 16 oz Kobber, 2| oz Tin og 1 oz Zink, eller 82,o5 § Kobber, 12,82 § Tin og 5,i3 § Zink. (Se Airys Account etc. Phil. Trans. 1857). Denne Fordring om Skjörhed hos en Prototyp fandt ingen Understöttelse i den internationale Kommission og blev imödegaaet af Deville. Hovedindvendingen mod alle Kobberlegeringer er, at disse er formeget udsatte for kemiske Indvirkninger og at de have en for stor Udvidelseskoefficient. (Ifölge Captain Clarke er Udvidelseskoefficienten af Bailys's Metal for 1 * F. lig 0,000009 857 4, SC fifth report of the standards commission pag. 150, hvilket svarer til for 1 '' C. 0,ooooi7 743, altså om- trent dobbelt så stor som Platina-Iridiums). Fra russisk Side blev af Prof. Wild, tidligere Pro- fessor i Bern, fremhævet den store Sikkerhed, som en Pro- totyp af Bergkrystal efter af ham ud förte Forsög frembyder for Uforanderlighed, om den underkastes talrige og stærke Temperaturforandringer og gjentagne Rystelser, (se Mémoires de l'Académie de St-PétersbourgYII Série Tome XVIII 1872), en Uforanderlighed som hans Forsög tydelig har vist at Messing ikke frembyder. Han föreslog derfor at man forin- den endelig Beslutning vedtoges med Hensyn til den Materie, hvoraf Prototyperne for Længdemålet skulde forarbeides, Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 323 skulde lade foretage lignende Forsög, som de af ham med Mes- sing foretagne, med den foreslåede Legering af Platina-Iridium, ligeledes föreslog han at enhver Prototyp skulde ledsages af et Vidne af Kvarts af 10 Centimeters Længde. Disse Forslag understøttedes af Jacobi. I denne Anledning op- lystes, at Forsög havde været foretagne i denne Retning ved at lade et Stykke Platina-Iridium gjentagne Gange dyppes i kogende Vand og derpå lægge i smeltende Is, uden at dette havde havt den ringeste Indflydelse på dets Udvidel- seskoefficient. At Bordas Målestang No. 1, der består af Platina-Iridium, og som har været meget benyttet ved geo- detiske Basismålinger i forskjellige Lande og således udsat for megen Rystelse på mange Reiser, ikke har forandret sin Udvidelseskoefficient, må ligeledes give en stor Sikker- hed i så Henseende. General Ibariez fandt i 1862 for samme nöiagtig den samme Udvidelseskoefficient som Borda CProcés- verbaux 1872 pag. 53). Subkommissionens Forslag blev derefter vedtagne, VI og VIII enstemmig, VII mod 1 Stemme. Hvad Forandringer af Målestænger af Metal angår, da have Geodeterne i den senere Tid været adskillig foruroli- gede herover. Opmærksomheden henlededes först herpå, ved at sammenholde de Resultater, som Bessel i 1834 erholdt ved Sammenligningen af de til flere nordeuropæiske Basis- målinger benyttede preussiske Målestænger, konstruerede i 1830 af Bessel af hamret Jern, med den Besselske Toise og de, som General Baeyer i 1846 erholdt ved Gjentagelse af disse Sammenligninger. Det fremgår af disse at disse Måle- stængerne iagttagne ved samme Temperatur have aftaget i Længde i Forhold til den Besselske Toise, og at ligeledes Udvidelseskoefficienterne såvel for Målestængerne som for de til dem befæstede Zinkstænger, der danne Mctaltermometre, 324 Dr. O. J. Broch. aftage med Tiden. Dette mærkelige Fænomen, hvorpå först General Baeyer har gjort opmærksom, er senere bekræftet ved tortsatte Undersögelser af en i Belgien nodsat Kommis- sion, der i 1854 gjentog disse Undersögelser (Compte rendu des opérations de la commission instituée pour étalonner les regles qui ont été employées à la mesure des bases géodé- siques belges, Bruxelles 1855, pag. 2 ogpag. 126). General Baeyer har i en Athandling i Monatsbericht der Königlich Preussischen Akademie der Wissenschaften zu Berlin, Januar 1867, udtalt sig yderligere herom, og medens han finder det tvivlsomt om Jernstængernes Længde i Virkeligheden har undergået nogen Forandring, anser han det som godt- gjort at deres Udvidelseskoefficient har aftaget. Det er mig bleven sagt, at den Besselske Toise, hvortil Længden af de omtalte Besselske Måleslænger er henförf, ikke skal befinde sig i tilfredsstillende Tilstand, idet den på de Reiser, der ere foretagne med den, har været befæstet for hårdt i sit Futteral og herved har måtte deltage i en vis Grad i de Böininger Futteralet på Reisen var udsat for. General Baeyer har derfor i ovennævnte Afhandling antydet, at Vished i Henseende til den uforandrede eller forandrede Længde afBessels Målestænger kunde opnåes ved fornyet Op- måling af Basislinien ved Königsberg, og lignende med Hen- syn til Bordas Målestænger ved fornyet Opmåling af Basis- linien ved Melun. En sådan fornyet Opmâlen af ældre Basislinier blev også vedtaget af den internationale Kommission som önske- lig i den geodesiske Videnskabs Interesse. (Se Senere Be- slutning XI); men det tor dog være usikkert om man her- ved kan komme til noget bestemt Resultat med Hensyn til Foranderligheden i Længden af de anvendte Metalstænger ved uforandret Temperatur. Thi foruden at man neppe kan Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 325 være sikker på, at Methoden ved de sammenlignede Op- målinger bliver nöiagtig den samme, kan man aldeles ikke betragte den målte Basis, der udgjör en Del af Jordens Overflade, som uforanderlig. Sammenligning med Sekund- pendelens Længde, som også har været fremhævet af General Baeyer, synes i så Henseende at love större Sikkerhed; men også denne vil være illusorisk sålænge Usikkerheden ved Bestemmelsen af samme endnu er så stor som fortiden. En sådan Sammenligning af Sekundpendelen med Bessels Toise blev udfört af Bessel i 1826. Hvad Prototyper af Bergkrystal angår, da tor det være tvivlsonit, om man kan være absolut sikker på deres Ufor- anderlighed, når Krystallen ikke længere er hel men gjen- nemskåret, navnlig såfremt denne Gjennemskjæring ikke er fuldkommen parallel med Krystallens Axe. Den vigtigste Indvending mod Bergkrystallens Anvendelse til Prototyper er imidlertid utvivlsomt den Langsomhed, hvormed den mod- tagcr og afgiver Varme, dens slette Varmeledningsevne, hvilket bevirker at man stedse vil være i Usikkerhed om dens Temperatur. Absolut feilfrie Bjergkrystaller tor det desuden være vanskelig at erholde af nogen större Længde. I Schw^eitz er vistnok fundne enkelte Krystaller, hvoraf den störste, „le Roi" har en Længde af 111 Centimeter; den tilhörer Musæet i Bern. En anden er 90 Centimeter lang. De lade dog meget tilbage at önske med Hensyn til Gjen- nemsigtighcd og Homogenitet. CProcés-verbaux 1870 p. 41). I 1869 gjorde den bekjendte optiske Instrumentmager Soleil i Paris Akademiet opmærksom på, at man af Beryl, der har en positiv Udvidelse lodret på Axen, men en Kon- traktion langs samme, kunde udskjære en Normal under en sådan Vinkel, at den ikke udvidede si^ ved Temperaturforan- dringer (Comptes rendus de l'Académie des Sciences de Paris N. Mag. f. Naturvsk. XX 3. 22 326 Dr. O. J. Broch. 1869 p. 954). 1 et Mode af Komileen for de forberedende Ar- beider 19 April 1872 (Procés-verbaux p. 53) blev delte Forslag også omlalt. Efter Fizeau skulde Beryllen isåfald skjæres efter en Vinkel af 48" 32' 30'' mod Axen. Det lör imidlertid være vanskeligt at finde feilfri Berylkrystaller af tilstrækkelig Længde. I den mineralogiske Samling i St.-Petersburg er der Berylkrystaller af indtil 20 Centimelers Længde, men næslen alle have talrige Sprækker, og det har ikke lykkes Wild blandt disse at finde nogen feilfri af slörre Længde end 5 Centimeler. CMemuircs de l'Académie de St.-Péters- bourg Tome XVIII No. 8 pag. 15). Efter Opfordring over- tog General Morin at henvende sig til Keiseren af Brasilien, om at ville lade udsöge den störste og reneste Beryl, som der kunde findes. Efler en senere under XXXIX fattet Be- slutning skal den internationale Prototyp ledsages afVidner af Bergkrystal eller af Beryl. IX. De Stænger af Platina-Iridium, på hvilke Meterens Længde skal afmærkes med Streger, skulle have en Længde af 102 Centimetre, og deres Tversnit skal være overensstemmende med den af Hr. Tresca i en Note herom beskrevne Form. Fig. 1. (Tversnittet af Streg-Meteren i naturlig Størrelse). X. De Stænger, som ere bestemte til Kon- struktion af Ende- M être skulle have et lignende Tversnit, men symmetriskt i vertikal Retning, Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 327 overensstemmende med den specielt for samme bestemte Figur; Enderne skulle gives en sfærisk Over fl ade med 1 Meters Radius. Fig. 2. (Tversnittet af Ende-Meteren i naturlig Størrelse). XI. Under alle Undersögelser, som Etalon Metrene underkastes, skulle de anbringes på to Ruller, således som angivet af General Baron Wrede; men til Opbevaring skulle de anbringes i hensi gtsmæssig indrettede Etuier. Disse Beslutninger bleve fattede efter Forslag af den 3die5ubkommission, for hvilken General Morin var Præsident og General Ibafiez var Rapportör. (Procès-verbaux pag» 61). Kommissionen henviste til, at allerede i Komiteen for de forberedende Arbeider var det bleven discutteret om Stre- gene ved Streg-Metrene burde anbringes på den ovre Flade eller på den neutrale Flade. Subkommissionen udtalte sig bestemt for del sidste og troede i Meterens Form at have fundet en Lösning, der fuldkommen tillredsstillede, og hvorved de ved andre Fremgangsmåder befrygtede Ulemper bleve undgåede. De övrige Betingelser, som Subkommissionen opstillede, vare: en stor Stivhed såvel i vertikal, som i horizontal Retning; at Stangen let antager en så ensartet Temperatur som mulig; og at man, om det önskes, kan anbringe andre Mærker imellem de to yderste Streger, i det Öiemed at lette Sammenligningen med et Vidne lig en Underafdeling af Meteren. 22* 328 Dr. O. J. Broch. Disse Betingelser opfyldes ved den af Hr. Tresca fore- slåede Form, en X Form, hvis Be a ere forenede ved en horizontal Forbindelse, sålede^; beliggende at dennes ene Overflade danner den neutrale Flade, når Meteren hoies enten ved Tyngden eller ved en forskjellig Temperatur i den ovre og nedre DeL Det er på denne Overflade, der således ikke forandres ved Bôiningen, at de forskjellige Mærkestreffer skulle anbringes. Denne Form vil dannes ved Udskjæren af en Stang med et kvadratiskt Gjennemsnit af 20 Millimeters Side. Dens Tversnit vil blive 150 Kvadratmillimeter, altså omtrent Halvdelen mere end den nuværende Arkiv-Meters, men dens Træghedsmoment vil blive næsten 40 Gange så stort For Ende-Metrene foreslår Subkommissionen en lignende Form. kun således at den horizontale Forbindelse mellem de 4 Ben ligger i Midten. ForEnderne foreslåes en sfærisk Form. Uagtet det ikke af Hensyn til Friktionen og den Mod- stand, denne kan sætte mod Udvidelse eller Sammentrækning ved Varmen, kunde være noget iveien for at Meteren anbrin- ges på et Plan, foretrak dog Kommissionen den af Bessel anvendte oe General Wrede i hans rsote foreslåede Anbrin- gelse på to Ruller således beliggende, al den ved Bôiningen onder Meterens e^en Vægt fremkaldte Formindskelse af Afstan- den mellem Endestregeme bliver et Minimum, idel herved den Fordel opnåes, at Meteren overall er omgivet af det samme Medium. For at undgå de ved længere Henliggen på denne Antirinffelsesmàde befrygtede Ulemper föreslog Kommissionen imidlertid at Prototypen, når den ikke netop benyttes til Undersogelser. skal opbevares på sædvanlig Made i et Etui. Den internationale Meterkommission i Paris 1872, 329 Kommissionens ovennæmte Forslag til Beslutninger Mer derefter nndergivne Diskussion 02 antagne, den förste (IX) mod 2 Stemmer, [den anden (X) dels med 35 mod 1 og dels med 31 mod 5, dels med 29 mod 7 Stemmer, den tredie (XIj med 30 mod 3 Stemmer. Som Fordele Ted den foresMede Form. fremfor den sædvanlige med el rektangulært Tversnit, fremhæredes at des med Adgang til .Anbringelse af Mærkestregeme på dea gjennem Tversnittets Tyngdepunkt gående neutrale Are frembôd overalt et konstant Tversnifc. altså en fuldstæudig Ensartethed, medens f. Ex. ved de brittiske Xormaler denne bier afbrudt ved Fordybninger, hvori Mærkeme måtte anbringes: at Tversnittet ved at være indskrevet i et Kvadrat frembôd en så symetrisk Form som mulig; at den frembôd en stor Stivhed i alle Retninger, altså en svag molekylær Spænding, hvorledes den end blev båret og hvorledes end Tempera- turen herunder forandredes; al Ligheden i Tykkelse af dens Grene og at denne Tykkelse inte^steds overskrider 3 Millimeter er gunstig for en ensartet og hurtig Fordelen af Varmen tu Slangens hele Masse; at den Rende, som Meteren danner, er særdeles vel skikket til at optage Termometre, og danner et Slags Leie for disse: at den foreslåede Form ikke frem- byder nogen spids. iLen kun stumpe og rette Vinkler, hvilket er fordelagtigt for Forarbeidelsen: at Forarbeidelsen af denne Form vilde bringe for Dagen enhver Ufoldkommenhed som måtte findes i den oprindelig firkantede Stangs Indre, og herved giver en Sikkerhed mod Feil. der ikke kan opnåes ved den almindelige firkantede Form. Under Diskussionen herom, hvori jeg efter direkte Op- fordring af Tresca tog en udlôrlio^ Del, gjorde je? opmærk- som på. at Hovedfordelene var den store Stivhed i alle Ret- ninger i Forbindelse med den ringe Tykkelse overalt, hvorved 330 Dr. O. J. Broch. alene en ensartet Temperatur kan erholdes. Det var navnlig Mangelen på denne sidste T ,ünskab og som Folge heraf Usikkerhed ved Bestemmelsen af Stangens Temperatur, der upåtvivlelig var den störste Kilde til Feil. General Baron Wrede havde i sin jNote bragt på Bane Formen af en hul Stang med kvadratisk Tversnit dannet på galvanoplastisk Vei af Kobber; denne Form, der imidlertid manglede den neutrale Flade, havde bragt mig til at omtale den af Inge- niörerne så meget brugte såkaldte dobbelte T Form, der stillet på den anden Kant erholder Formen af et H, som anvendelig, altså netop den samme Grundtanke, der fuld- stændigere var udarbeidet af Hr. Tresca, Den eneste Indvending mod Formen, der ved denne Leilighed blev fremstillet, var, at den er kompliceret og kunde befrygtes at ville medföre Vanskeligheder for Ud- förelsen. Forslaget om Formen for Tversnittet blev som nævnt vedtaket af den samlede internationale Kommission mod 2 Stemmer. Dimensionerne af det vedtagne Tversnit vil sees af Fig. 3 i 4 Gange forstörret Målestok med Dimensionerne påskrevne i Millimeter. (Se næste Side.) De to nederste Ben ere, som det vil sees, noget smalere end de to övre, nemlig netop såmeget som udfordres for at Tversnittets Tyngdepunkt skal komme i Figurens Centralaxe AB, og altså den midtre horizontale 4 Millimeter brede Flade, hvorpå Mærkestregerne skulle anbringes, danne den neu- trale Axe. Tversnittets Fladeindhold bliver herefter 150,923 eller i runde Tal 151 Kvadratmillimeter. Dets Træghedsmoment med Hensyn til den horizontale neutrale Axe AB bliver 5212,97 eller med runde Tal 5213 Bikvadratmilliraeter, med Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 331 Hensyn til den vertikale neutrale Axe CD lig 7486 Bikva- dratmillimeter. Torsionsmoinentet med Hensyn til Tvær- snillels Tyngdepunkt O bliver 9854 Bikvadralmillimeter. Stivhedskoefficienten, eller Forholdet mellem Moment og Tværsnit, bliver altså imod Boining i vertikal Retning 34,54, mod Böining i horizontal Retning 49, eo, og mod Torsion 65,29 Kvadratmillimeter. Med den af H. Sainte-Claire-Deville senere for en Legering af 90 § Platin og 10 § Iridium fundne specifike Vægt af 21,432 bliver Vægten af denne 102 Cen- timeter lange Prototyp 3,340 Kilogram. 14 14 3,723 12,554 3,723 For en Prototyp at kvadratisk Tversnit af 20 Millimeter Side vilde de tilsvarende Tal bliva: Tværsnitlets Fladeindhold 332 Dr. O. J Broch, 400 Kvadratmillimeter, Træghedsmoment med Hensyn til den neutrale Axe i begge R !ninger 13 333^ Bikvadratmil- limeter, Torsionsmoment 26 666? Bikvadratmillimeter, Stiv- hedskoefficient med Boining såvel i vertikal som i horizontal Retning 33i, mod Torsion 66| Kvadratmillimeter. Vægt 8,744 Kilogram. Den nærværende Arkiv-Meter har et rektangulært Tver- snit af 25 Millimeters Grundlinie og 4,05 Millimeters Höide. Med disse Dimensioner findes: Tversnittets Fladeindhold 101,25 Kvadratmillimeter, Træghedsmoment med Hensyn til den horizontale neutrale Axe 138,4 med Hensyn til den vertikale Axe 5273, Torsionsmoment 5412 Bikvadratmilli- meter. Stivhedskoefficienten bliver altså mod vertikal Böining 1,37, mod horizontal Böining 52,o8, mod Torsion 53,45 Kva- dratmillimeter. Vægt med samme Legering 2,213 Kilogram. Den nuværende Arkiv-Meter har en mindre specifik Vægt. Det foreslåede Tversnit giver altså mod vertikal Böining en noget mere end 25 Gange så stor Stivhedskoefficient som den nuværende Arkiv-Meters Tversnit, og ved samme Elaslicitetscoefficient vil den altså understöttet i to Punkter give en noget mere end 25 Gange så liden Pil for Böinin- gen under sin egen Vægt som den nuværende Arkivmeter. Senere end den internationale Meterkommissions Mode har Hr. Wild i St.-Petersburger-Akademiets Mode 27 Mai 1873 (Se Bulletin Tome VHI pag. 783) henledet Opmærk- somheden på en Sammenligningsmethode, hvorved de Ulem- per, der fulgte af at Mærkestregerne vare anbragte på den övre lor Udvidelse eller Sammentrykning ved Böining udsatte Flade af en Stang med rektangulært Tversnit kunde und- gåes, uden som ved de britiske Normaler at anbringe Mær- kestregerne i Bunden af til den neutrale Axe sænkede For- dybninger. Denne Methode bestod simpelthen i at anbringe Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 333 Mærkestregerne på Midten af den vertikale Sideflade istedetfor på den horizontale Overflade. Mikroskoperne, hvorigjennem ved Sammenligninger Stregerne betragtes, måtte da stilles horizontale istedetfor som hidtil vertikale og ved Sammen- ligning med transversal Forskydning måtte Normalerne altså stilles over hinanden, istedetfor som nu ved Siden af hinan- den. Såfremt ved disse Observationer Normalerne for at erholde en jævn Temperatur, skulde anbringes i et Fluidum måtte den forreste Væg af Beholderen forsynes med nöi- agtig planparallele Glas. Hr, Wild sammenligner denne for ham raundtlig af den for sine Arbeider i den mathematiske Fysik berömte Professor F. E. Neumann i Königsberg frem- satte Ide med Columbus Æg med Hensyn til den Lethed, hvormed den löste Vanskelighederne. Netop denne samme Ide blev umiddelbart efter den offentlige Diskussion og Vedtagelse af Formen for de nye Meter-Prototyper i Paris privat fremsat for mig af Professor Govi fra Turin, en af de Delegerede fra Italien, og har sikkerlig også tidligere været taget under Overveielse ved Konstruktionen af Længdenormaler, De Indvendinger som jeg strax fremhævede mundtlig for Hr. Govi og senere skrift- lig for Hr. Wild mod denne Ide, og mod Vedtagelsen af et rektangulært Tversnit, ere folgende: En Normal, der let skal kunne antage en ensartet Temperatur på sin Overflade og i sit Indre, — og Tempe- raturforskjellen er ubetinget den störste Kilde til Feil —, må være tynd. Den foreslåedc Prototyp har ingensteds en större Tykkelse end 3"^™, Tykkelsen af de to övre Ben er 3 blot . = 2,"^"^ 785, af de to nedre blot 2,"i«^528. En K 1,16 Normal med rektangulært Tværsnit og 3"^"^ Tykkelse vilde mod Böining i dens svageste Retning kun have en Stivheds- 334 Dr. O. J. Broch. koefficient af 0,75 Kvadratmillimeter, medens den foreslåede Prototyp har en Stivhedskoefficient at 34,54, altså i den svageste Retning er 46 Gange så stiv. Den förste vilde således være meget mere udsat for Formförändring på Grund af tilfældige Sidetryk i dens svageste Retning For at erholde samme Modslandserne mod Torsion som den foreslåede Prototyp måtte dens Tversnit med 3 Milli- meter Grundflade have 34 Millimeters Höide. Ved Sammenligninger med transversal Forskydning, der ved Neddykkelse i et Fluidum er den ene andvendbare, måtte de sammenlignede Metre stilles vertikalt over hinanden, og vilde da have en Afstand af mindst 4 Centimeter. Men i denne Afstand og endog i en mindre Afstand vil det blive yderst vanskelig at erholde samme Temperatur, da Regnaults Undersögelser have vist, med hvilken stor Hurtighed der i ethvert Fluidum danner sig Lag af forskjellig Temperatur. Ligesom Neddykken i et Fluidum ansees for den sikkreste Methode for at frembringe en ensartet Temperatur, således opnåes dette kun under Betingelse af Anbringelse i samme horizontale Beliggenhed. Det tor vel også forvolde Vanskeligheder at anbringe de to planparallele Glas i Planer parallele med Mikroskopets Mikrometerskrue. Endelig vilde man herved aldeles ikke kunne anvende den af Baron Wrede (Procés-verbaux Mai à Sept. 1872 pag. 22) foreslåede Methode med Anbringelse af de to Metre der skulle sammenlignes i Fluidum i et Kar der atter anbringes i et andet Kar ligeledes fyldt med et Fluidum men af en nogle Grader höiere Temperatur end det förste Kar, hvoretter man foretager Observationerne, når Temperatu- ren i det förste Kar har nået et Maximum, i Nærheden af hvil- ket det da i nogen Tid vil holde sig næsten konstant, en Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 335 Methode som synes fortrinlig skikket til at sikkre sig en nöiagtig lagttagelse af Temperaturen. (Se nedenstående Bemærkning om Wilds lagttagelser på denne Made). De Fordele, som den rektangulære Form af Tversnittet skulde give fremfor den vedtagne X Form, ere at den let- tere lader sig udföre uden den Anstrængelse af Molekulær- kræfterne som ved enhver Udvalsning eller Dragning gjen- nem en Trækkemaskine nödvendiggjöres. Det fremstilles herved som en Mulighed, at en langsom elastisk Etter- virkning kan finde Sted, og at der i den ved Udvalsning eller ved Uddragning tilveiebragte Meterstang bliver tilbage en vis Spænding, der först efterhånden og meget langsomt forsvinder, og at herunder Meterens Længde undergår en Forandring. Den rektangulære Form lader sig derimod fremstille ved Stöbning og tiltrænger blot senere Afpuds- ning ved Filen eller Hövlen. Men liofesom herved er at bemærke at den stöbte Me- terstang vel i ethvert Tilfælde måtte underkastes en Bearbei- delse under Hammeren for at sikkres en fuldkommen Homo- genitet, hvorved Platina-Iridiums Sveitsbarhed er en vigtig Egenskab, således er der neppe Grund til at befrygte nogen Indflydelse af den elastiske; Eftervirkning, når.Uddragningen ved Trækkemaskinen foregår, således som Tilfældet har været ved de i 1873 forarbeidede Pröve-Metre, ved talrige (indtil over 200) Dragninger igjennem hver Gang overmåde lidet formindskede Tversnit, og når derefter en langvarig og stærk Udglöden med påfölgende meget langsom Afkjölen finder Sted, samt endelig når længere Tid hengår mellem Meterstængernes Forfærdigelse og deres -endelige Sammen- ligning, ved hvilken de först blive bestemte som Prototyper. Derimod har netop dette forögede Arbeide, som Frem- bringelsen af Meterstænger efter den vedtagne X Form 336 Dr. O. J. Broch. udkræver, den store Fordel at bringe alle Feil, som efter Stöbningen og endog efter üdhamringen endnu måtte fore- fmdes, frem for Dagen, noget der allerede lydelig har vist sig ved de forarbeidede Pröve-Metre. Forslaget om Meterens Form, blev, som nævnt, vedlaget mod 2 Stemmer. Med Hensyn til den större Nöiagtighed, som kan opnåes ved under Sammenligningerne at anbringe Metrene i et Fluidum, navnlig i Glycerin, har det tidligere under den forberedende Kommitees Forhandlinger navnlig al Hirsch (Procès-verbaux Avril 1872 pag. 69—73, Août 1872 pag. 57 — 59) været fremhævet, at dette er den eneste Made, hvorved en lige og ensartet Temperatur i samme horisontale Lag kunde ventes opnået indtil på 0,ol Grad nær, medens ved lagtlagelser i Luften, Temperaturdifferentsen i begge Ender meget let når op til 0,05 Grad, endog om man benyt- ter Poser af Kviksölv omkring Metrene. Wilds Undersö- gelser af den schweizerske Længdenormal have vist dette» Særlig havde herved den ovennævnte også af General Wrede foreslåede Anbringelse med to concenlriske med Fluidum fyldte Kar (Procès-verbaux 1871. Note de Mr. le Baron Wrede pag. 22) vist sig særdeles hensigtsmæssig. Meget lang Tid hengår dog herved för Temperaturen i de to Kar kommer i Ligevægt (Procès-verbaux luillet 1872 pag. 51), Enkelte Medlemmer, der anerkjendte Fordelene ved denne Methode, med Hensyn til Bestemmelsen af den absolute Ud- videlse, troede dog, at ved Undersøgelser af blot relative Udvidelser vilde lagtlagelser i Luften, give tilfredsstillende Resultater, såfremt alle Forsigtighedsregler iagttages for at Omgivelserne have en ensartet Temperatur. De frygtede også for en kapillær Absorption fra Meterens Side, noget Den internationale Meierkommission i Paris 1872. 337 som man først måtte overbevise sig om ikke fandt Sted med det Fluidum, man vilde anvende. Med Hensyn til Ende-Metrene blev der fra enkelt Side udtrykt et Önske om at Enderne måtte dannes at korte cylindrisko Tappe, begrændscde ved sfæriske Endeflader, medens andre Medlemmer udtrykte Frygt for at Anbringel- sen heraf ved det foreslåede Tversnit kunde medföre Van- skeligheder, og at man muligens i så Fald noget måtte foröge Tykkelsen af den midtre horizontale Ribbe. Intet blev i denne Henseende afgjort. Med Hensyn til Endefladerne udtaltes der af enkelte Medlemmer Önsket om at der erholdtes en plan og en sfærisk Ende, for ved den förste at kunne anvende den optiske Sammenligningsmåde, medens andre foretrak begge Ender plane, fordi de ingen Tillid havde til Nöiagtigheden ved Berörings-Iagttagelser mellem Målestænger af en så stor Vægt og derfor stedse foretrak Anvendelsen a f mellemliggende Apparater. Pluraliteten udtalte sig dog for sfæriske Endeflader. Med Hensyn til disses Radius, da udtaltes af enkelte Medlemmer den Mening, at denne burde være Stangens halve Længde, altså at begge sfæriske Endeflader skulde have fælles Centrum, medens Wrede, understöttet af mig og Prof. Miller oplyste at Feilsandsynligheden, når Hensyn toges til alle Muligheder blev et Minimum, når enhver Endeflade havde sit Centrum i den anden Endeflade, altså Radien blev lig Stangens hele Længde. Enkelte Medlemmer antog, at man kunde undlade for- tiden at tage Bestemmelse om Endernes Form, hvorimod indvendtes, at ved Ende-Metre var netop Enderne det væsent- ligste, og at man derfor ikke kunde forbigå dette Pnnkl. 338 Dr. O. J. Broch. Med 30 Stemmer mod 9 besluttedes at man skulde tage Be- slutning herover. Den forste Passus af Kommissionens Forslag X om Ende-Metrenes Tversnit blev derefter vedlaget mod 1 Stemme; den förste Del af anden Passus om at Enderne skulde være sfæriske blev vedtaget med 31 Stemmer mod 5, den sidste Del om Radien med 29 Stemmer mod 7. Den af Subkommissionen foreslåede ünderstöttelse for Meterstængerne under deres Sammenligning, nemlig på 2 Ruller anbragte efler den Besselske Methode i en sådan Afstand fra Enderne, at Formindskelsen i den retliniede Afstand mellem Mærkestregerne herved blev et Minimum, blev derefter antaget mod 2 Stemmer, der udtalte sig for Understötteisen på et Plan. Den Indvending, som blev gjort mod Ünderstöttelse i blot 2 Punkter, var, at Stangen isåfald blev holdt i en mærkbar molekulær Spænding, hvilket ikke var Tilfældet, ialfald i nogen mærkbar Grad, ved ünder- stöttelse på et Plan, hvor Beröringen stedse vilde finde Sted i flere Punkter. Grundene, der tale mod et Plan, ere oven- for anförte, og ere heraf Vanskeligheden ved en ensartet Temperatur på den nedre, på Planet hvilende, og på den övre Flade udentvivl den \igtigste. Anvendelsen af Rul- ler letter desuden en longitudinel Indstillen af Metrene under Sammenligningerne. (Se forövrigt Procès-verbaux des seances du comité des recherches préparatoires April 1872 pag. 77-82). Med Hensyn til den sidste Passus af Beslutningen XI cm Opbevaringen af Prototyperne i hensigtsmæssig indret- tede Etuier fremkaldtes en længere Diskussion, idet enkelte Medlemmer önskede, at Metrene stadig skulde opbevares bårne på to Ruller på samme Made som under Undersögelserne, medens andre Medlemmer önskede det modsatte udtrykkelig Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 339 vedtagel. Med Hensyn til den permanente Opbevaring på to Ruller udtaltes Frygt for, at disse i Tidens Lob kunde efterlade )!ærker, hvorfor også den berömte engelske Astronom Airy, der först have foreslået dette tor den brittiske Nor- mal med Anvendelse at 8 mod hinanden balancerede Ruller, havde foreslået mellem RuUerne og Normalen at anbringe små Planskiver af Træ. Fra andre Sider forsvaredes netop den nu sædvanlig anvendte Opbevarelse i floielsklædte Etuier, som den hensigtsmæssigste, idet Flöielen her gav större Garanti for en jævn Understöttelse der samtidig inden til- strækkelig store Grændser tillod fri Bevægelse for den ved Temperaturforandringer fremkaldte Længdeforandring. Sub- kommissionens Forslag blev derefter vedlaget med 30 mod 3 Stemmer. Som Folge af den stedfundne Diskussion blev Spörgsmålet om Opbevaringen af Prototyperne og om Ga- rantierne for deres Uforanderlighed overdraget til en ny Subkommission. (Se senere under AXXIX). XII. Enhver af de internationale Metre bör ledsages af to löse Kviksölvtermometre, omhyg- gelig sammenlignede med et Lu ft ter m ometer, disse Kviksölvtermometre bÖr fra Tid til anden underkastes en ny Verifikation. XIII. Til Bestemmelse af Udvidelsen for den Platina-Iridium, der tjener til Metrenes Kon- struktion, skal Fizeaus Methode anvendes. XIV. Prototyperne skulle underkastes de bedste Undersögelsesmethoder, ved Hjælp af hvilke man kan bestemme de hele Metres abso- lute Udvidelseskoefficient. Disse ündersögelser skulle foretages særlig for hver Meter ved minds t 5 t orskj eil ige Temp era t urer mellem O og 40 Grad er Celsius. 340 Dr. O. J. Broch. XV. Sammenligningen meUem de forskjellige Prototyper indbyrdes skal udföres idetmindste ved 3 forskjellige Temperaturer. Disse Beslutninger bleve fattede efter Indslilling at en Snbkommission, for hvilken Becquerel var Præsident og Bosscha Rapportör. Det blev af denne Kommission fremhævet, at det nu ikke længere var tvivlsomt, at man ved absolute Tempera- turbestemmelser, hvor der var Spörgsmal om en större Köi- agtighed end 0,i Grad, nödvendig måtte anvende Luftter- mometeret. Ved Termometre af Metaller i fast Form, såle- des som ved Bordas, afhang Udvidelsen af en særlig og ofte variabel molekulær Tilstand, hvorfor Udvidelsen ikke altid her foregik jævnt, men sprangvis. Ved Kviksölv fandt vistnok ikke denne Mangel Sted, men Glassets Udvidelse? der er omtrent ^ af Kviksölvets, og som kan variere betydeligt, gjör at endog de bedst kalibrerede Kviksölvter- mometre, hvis faste Punkter have været omhyggelig be- stemte, dog kunne ved almindelig Temperatur vise forskjel- ligt indtil flere Tiendedele af en Grad. Lufttermometret er på Grund af Luftens betydelige Udvidelseskoefficient det eneste tilfredsstillende inden de Grændser for Nöiagtighed, som man her må fordre. Kommissionen måtte derfor i Overensstemmelse med den forberedende Komite anerkjende som Princip at alle Sammenligninger bör henföres til Luft- termometret. På den anden Side måtte Konrimissionen bemærke, at Lufttermometret var et kompliceret Instrument, hvis Anven- delse medförer Vanskeligheder. For ved Hjælp af samme at bestemme den absolute Temperatur på -^0 CIrad nær fordres de mest minutiöse Forsigtighedsregler og en stor Övelse, og den stadige Anvendelse af Lufttermometret ved Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 341 enhver Sammenligning med Prototypen vilde fremkalde be- tydelige Vanskeligheder. Kommissionen troede derfor at burde anbefale Benyttelsen af Kviksölvtermometre sammen- lignede med Lufllermometret på Betingelse af, at denne Sam- menligning jævnlig blev verificerct. Hvad Bestemmelsen af Prototypernes Udvidelse angik, da antog Kommissionen at Fizeaus Methode vilde give en vigtig Bestemmelse af Udvidelses-Koefficienterne for den Materie, hvoraf Metrene konstrucredes. Men man antog at det dog var nödvendigt at forelage nöiaglige og talrige Under- sögelser angående hver enkelt Prototyps absolute udvidelse, og at disse Undersögelser derpå kontrolleredes ved Bestem- melse af deres relative Udvidelse. I delte Öiemed, os for med Sikkerhed at kunne bestemme, hvormange Led man burde medtage i Formelen for Udvidelsen, burde den absolute Udvidelse bestemmes ved flere forskjellige Temperaturer, mindst ved 5 imellem 0* og 40* C, medens den relative Udvidelse, der sandsynligvis vilde fremstilles ved en lineær Formel, anloges at knnne bestemmes efter blot 3 forskjellige Temperaturundersögelser. Kommissionens Majoritet antog, at ved disse Undersö- gelser vilde Neddykningen af Melrene i et Fluidum med- god Varmeledningsevne, således som Glycerin, og Anven- delsen al den af Baron Wrcde anbcfalede differenlielle Methode være at foretrække. Også Sammenligninger i Luf- ten kunde udföres i et Rum med konstant Temperatur; et sådant var indrettet i Conservatoriel af den forberedende Kommission. Med Hensyn til de forskjellige Meninger om, hvorledes Meterstængernes midlere Temperatur ved Sammenlignin- gerne skulde bestemmes, havde flere forskjellige Meninger været fremsatte: af von Jolly fra München ved Kjælp af et N. Mag. f. Naturvsk. XX, 4. 23 342 Dr. O. J. Broch. Lufttermometer hvis Reservoir havde en Meters Længde og som anbragtes parallel med Meteren i det samme Fluidum, hvori denne var neddykket; af Wild ved Hjælp af en termo-elektrisk Söile, hvis Elementer fordeltes hen over Meterstangen (Se Procés-verbaux Avril 1872 pag. 67). Kommissionen troede ikke man i denne Henseende skulde fatte nogen Bestem- melse på Forhånd, men overlade Afgjörelsen heraf til den Komite, hvem üdförelsen vilde blive overdraget. Subkommissionen sluttede med Forslag til de 4 oven- nævnte Resolutioner. Ved Diskussionen herover i den samlede internationale Kommission udtalte Deville sig stærkt for den direkte An- vendelse afLufttermometret, hvilket han anså som det eneste pålidelige Instrument, ved hvis Hjælp den sande midlere Temperatur af Meteren kunde findes. Han beskrev hvorle- des han herved havde tænkt sig Anvendelsen af Lufttermo - metret, således at enhver Meter blev permanent inde- sluttet i samme, og at dette havde lignende Form og var af samme Materie som Meteren. Hans lange Erfaring med Lufttermometre, således som de anvendtes i Regnaults og i hans eget Laboratorium, havde overbevist ham om, at intet Instrument kunde være nöiagtigere og bekvemmere og han troede at man ved Hjælp af samme kunde bestemme den midlere Temperatur med en Köiagtighed af 2J0 ^^ ^^ Clrad af det hundredeleiige Termometer. Også General Ibanez udtalte sig for denne Fremgangsmåde. Herimod blev dog af Rapportören, Bosscha, fremhævel, at Midlerne til på denne Made at anvende Lufttermometret ikke fandtes i alle Laboratorier, og at derfor Kontrollen med et simplere Instrument medfÖrte en virkelig Nytte. Forslagene XII og XIII bleve deretter enstemmig ved- tagne. Med Hensyn til Beslutningen XIV blev der opkaslet Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 343 Spörgsmål, om ikke Undersöorelserne burde udstrækkes under Nul Grader, men herimod blev indvendt, at Anven- delsen af Prototyperne ved en lavere Temperatur end for smeltende Is var lidet sandsynlig og at det ved lavere Temperatur var vanskelig at erholde en sådan Temperatur bestemt med tilstrækkelig Sikkerhed. Blot nogle få Grader under Nul kunde intet andet Fluidum end Alkohol blive anvendt, og Anvendelsen heraf fremböd flere Vanskelig- heder. Enkelte Medlemmer troede dog, at man også i Luften vilde kunne erholde en tilstrækkelig konstant Temperatur til Bestemmelsen af Udvidelseskoefficientens andet Led, og at det i dette Öiemed ikke vilde være uden Nytte at ud- strække lagttagelserne til -- 5" eller — e** C. Beslutnin- gens Form, der påböd Undersögelser af de hele Metres absolute Udvidelse ved mind s t 5 forskjellige Temperaturer mellem 0** og 40° C. udelukkede forövrigt ikke yderligere Undersögelser også under Nul Grader. Beslutningerne XIV og XV bleve derefter enstemmig vedtagne. Temperaturbeslemmelserne ville altid være de, der frem- kalde de störste Tvivl om Nöiagtighed. At Kviksölv- termometre ere meget grove Instrumenter, der ikke med nogen stor Grad af Nöiagtighed kunne angive Temperaturen i selve Termometret, og med endnu mindre Nöiagtighed kunne angive den midlere Temperatur af en lang Målestang, har længe været erkjendt. Ikke blot er den tilsyneladende Udvidelse på Grund af Glassets BeskafTenhed ikke jævn, hvorfor Korrektionstabeller ved Sammenligning med et Luft- termometer må opstilles, men dens faste Punkter undergå også Forandring med Tiden, hvorfor disse Sammenligninger jævnlig må fornyes, og endelig finder den tilsyneladende 23* 344 Dr. O. J. Broch. Udvidelse Sted med små uregelmæssige Sprang. Man vil derfor med disse Instrumenter vanskelig kunne bestemme Temperaturen på enkelt Sted med Sikkerhed nærmere end til ijV Grad C, og den midlere Temperatur af en Meler- stang ved Anvendelse af to Kviksölvtermometre lagte i dens övre Rende hver i omtrent i Meters Afstand fra Enden vil neppe, med den störste Forsigtighed og alle Korrektioner medtagne, kunne bestemmes med större Nöiagtighed end på iV Grad nær. Men hertil svarer en Usikkerhed i Udvi- dtlsen af Platina-Meteren af mellem .0,8 og 0,9 Mikron: Med Lufttermometret vil upåtvivlelig en meget större Nöi- agtighed kunne opnåes, om end den af Deville opstillede Grændse for denne maske kan ansees for noget overdreven, eller ialfald fordrer så övede Experimentatorer som han og Regnault ere. Selv med Anvendelse af Lufttermometret tor man have Vansketighed ved at komme til en Nöiag- tighedsgrændse for Sammenligningerne af Metrene af 0,i Mi- kron, der af enkelte Medlemmer har været opstillet som det Mål, man burde stille for sine Bestræbelser. Når man kom- mer til så små Störreiser, optræde såmange nye Kilder til Usikkerhed, at den antagne Nöiagtighed dog let bliver illu- sorisk. I endnu holere Grad gjælder dette Sammenligningen mellem Metre med forskjellige Udvidelseskoefficienter. Det er også derfor der er lagt så stor Vægl på, at alle Proto- typerne fremstilles af en Blok fremkommen ved en eneste Stobning, hvorved man alene kan have Håb om i denne Henseende at opnå en hoi Grad af Ensartethed. Fizeaus Methode for Bestemmelsen af Udvidelseskoef- ficienten, — - eller rettere af Udvidelseskoefficienterne, da han har fundet det nödvendigt at antage to sådanne, den ene proportionel med Temperaturen, den anden med sammes Kvadrat, for hvilken Methode han i 1868 tilkjendtes den Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 345 Store Rumfordske Guld-Medalie af det engelske Videnskaber- nes Selskab i London, findes beskreven af ham i Comptes rendus Mai 1864 og Mai 1866, samt i Annales de Chimie et de Physique 4^ Série T, II. Den beslår i, al det med planparallele Endeflader slebne og polerede Leg^eme, som skal undersöges, af indlil omtrent 1 Centimeters Længde mellem disse Endeflader, opslilles på et ligeledes polerel Metalplan båret af en liden Trefod, hvis tre Ben dannes af Skruer, der gå gjennem Melalplanet og nå op noget over det på Planet opslillede Legeme, og som her bære et oventil sfæriskl convext nedentil plant Glas parallelt med den övre Flade af det opslillede Legeme, hvis Afsland fra samme kan reguleres ved Skruerne. Man lader nu monokromt Lys falde gjennem Glaspladen og ved Inlerferents af de reflek- terede Stråler fra Legemets ovre plane Overflade og fra Glassets nedre plane Flade frembringe de bekjendle New- tonske Ringe. Disse iagllages nu under normal Indfalds- vinkel på Afsland ved en simpel optisk Disposition gjennem en Kikkert. Når Afstanden mellem de to parallele Planer forandres, flyttes disse Ringe udåd eller indad og en Flyt- ning af Mellemrummet mtllem to Ringe eller Stiriber, — Dele af Ringene, — svarer til en Forandring i Afsland af J Bolgelængde af det anvendte monokrome Lys. Ringenes eller Slribernes Flytning bestemmes ved at henföre dem til faste Punkter, der ere regelmæssig fordelte og indgravede på Glassets Overflade. Apparatet stilles i en dobbelt Kasse af Kobber, hvilken opvarmes med Lamper med konstant Forbrænding. Passende Abninger tillukkede med Glasplader give Adgang for Lyset, og to Termometre, hvis forholds- vis store Reservoirer ere anbragte nær Trefoden og nær det Legeme, hvis Udvidelse skal undersöges, tillader sam- tidig at iagltage Temperaturen og Flytningen af de newtonske 346 Dr. O. J. Broch. Striber eftersom Temperaturen forandrer sig og hermed Af- standen mellem det undersögte Legemes övre Plan og den overliggende Glasplades nedre Plan aftager eller tiltager. Herved findes da ved Beregning det opstillede Legemes Udvidelse relativt til Udvidelsen af de tre Skruer, der bære Glaspladen. Disse Skruers Udvidelse bestemmes nu særlig på samme Made ved at danne newtonske Ringe mellem Glaspladens nedre Plan og Trefodens Metalplan, efteråt det på samme opstillede Legeme er borttaget. Det er denne sidste lagttagelse, der nödvendig begrændser Dimensionen af del Legeme, hvis Udvidelse skal undersöges, til omtrent 1 Centimeter som Maximum, idet de newtonske Rihge ved större Afstand mellem de to parallele Planer blive umær- kelige endog ved det stærkeste monokroma Lys. Den af Fizeau ved hans talrige lagttagelser anvendte Trefod er af Platina-Iridium af samme Legering som den for Meter-Prototyperne vedtagne, nemlig med 10 g Iridium. Det anvendte monokrome Lys er Natriumlyset, der svarer til den Frauenhoferske Linie D, hvis Bolgelængde er 0,000 5888 Millimeter. Bestemmelsen af Stribernes Forskyd- ning kan ske indtil ,'^ af Afstanden mellem to påhinanden- fölgende Striber, altså Bestemmelsen af Afstanden mellem de to Planer indtil ^^ Bolgelængde eller omtrent 0,o3 Mikron Har Legemet en Höide af 1 Centimeter eller 10000 Mikron, så kan altså en Forandring af denne Længde bestemmes indtil en Nöiagtighed af 0,ooooo3. Kunde man altså stole på den absolute Nöiagtighed af de iagttagne Temperaturer, skulde Udvidelseskoefficienterne, der svarede til DifTerent- serne mellem disse, fuldkommen sikkert kunne bestemmes med 5 Ziffre. Men her stöder man alter på Vanskeligheden ved Temperalurbestemmelserne, der stærkt begrændse denne Nöiagtighed. De af Fizeau ved hans Undersögelser an- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 347 vendte Termometre have været sammenlig-nede med Regnaults Normaltermometer, der af denne berömte Fysiker atter var meget nöiagtigt sammenlignet med et Lufltermometer og Korrektionstabeller ere derefter opstillede. Fizeau antager dog selv (Comptes rendus Mai 1866) at Nöiagtigheden kun går op til i^ö CJrad C. Med en Temperaturdifferents af omtr. 50*, vil man således her neppe komme til större Nöi- agtighed ved dennes Bestemmelse end på 0,oo2 nær, og altså Udvidelseskoefficienten heller ikke findes med större Nöiagtighed; med en Temperaturdiflerents af omtr. 100* vil man höist komme til en Noiagtighedsgrændse af 0,ooi. Det tör derfor være höist tvivlsomt om Udvidelseskoefficienten på denne Made, der dog ubetinget giver de muligst nöiagtige Resultater, kan antages at være fuldkommen pålidelig læn- gere end til dens tredie Ziffer, og den anden Udvidelseskoef- ficient vil neppe med fuld Sikkerhed kunne stoles på læn- gere end til dens förste Ziffer. I den Række af lagttagelser over forskjellige Legemers Udvidelseskoefficienter, som Fizeau har meddelt, betegnes den til en bestemt Middeltemperatur 0 svarende Koefficient med a. og Variationen af denne Koefficient for 1 Grad Celsius ved —/ty* Værdien af a angives af ham hyppigt 'i i Enheder af 7de Decimalsted, Værdien af ~~ stedse i En- heder af 8de Decimalsted. Når således Procés-verbaux 1869 pag. 67 iJdvidelseskoefficienten for et undersögt Stykke Platina fra Bordas Tid angives for en midlere Temperatur af 40* til 90,033 med en Variation for hver Grad af 0,87, A Oi altså : a = 90,033, -TT-r- =0,87, så betegner dette at: 40 ^^ a = 0,000009 0033, -^-^ = 0,0000000087. 40 A 0 348 Dr. O. J. Broch. Skal man herefter beregne Længdeudvidelsen af et Legeme fra Temperaturen t' lil Temperaturen f, da sker delte ved Formelen: (1) L^ = L^. (l + a a-/o) hvor Ä = a, 4- OjÏJL — eY A_? Sættes /' = 0, og betegner altså h Længden af Le- gemet ved Nul Grader, l^ Længden ved t Grader Celsius, så bliver hvoraf, når Værdien af a indsæltes: (2) h^ = L^ {^\^at^ht^, ^ AO > A Ô Når man skal beregne Udvidelsen af en Længde /v fra Temperaturen i* til Temperaturen f, benytter man bekvem- mest Formelen (1). Når man derimod vil reducere flere Observationer, der ere udförte ved forskjellige Tempera- turer t til Nul Grader, benyttes bekvemmere Formelen (2), hvoraf videre fåes: idet Kvadratet af a kan bortkastes i Forhold til 6, For Plalina-Iridium med 10 g Iridium har Fizeau be- stemt Koefficicnterne (Exposé de la situation des travaux Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 349 au 1^^ Octobre 1873 pag. 7) lil: a = 0,ooo 008807, -^——=0,000 000 009 93, livoraf fåes: a = 0,ooooo8 409 8, 6 = 0,000000 004 96, cller, da det ikke kan nytte at medlade mere end hoist 4 Ziffre i förste og 2 Ziffre i anden Koef- ficient: a = 0,000 008410, 6 = 0,000 000 005 0. Om man endog herved lör stole på mere end 3 Ziffre i förste og 1 Ziffer i anden Koefficient tor være tvivlsoml. Udvidelsen af 1 Meter skulde herefter blive: fra 0* til 10' C. 84,6 Mikron. — 0** til 20' C. 170,2 — — 0' til 30' C. 256,8 — — 0' til 40' C. 344,4 - hvor dog Decimalstedet neppe er at stole på. Men endoor om Udvidelseskoefficienten skulde kunne be- stemmes meddenneKöiagtighed, måtte manyderligere forlange, at Bestemmelsen af Melrenes gjennemsnitlige Temperatur kunde erholdes med en tilsvarende Nöiaglighed. Men dette vil, som ovenfor forklaret, ikke kunne ventes uden maske på den af von Jolly og af Deville anbefalede Made ved Anven- delse af Lufltermomelre. Med Hensyn lil den Udvidelseskoefficient, som man bör tildele Arkivets Meter, har Fizeau i Modet 15 Februar 1870 meddelt en Note herom, der er optaget i Procés- verbaux 1869 — 70 pag. 6—12. Han sætter herefter a ( e = 18',3 ) = 0,000 008 65, -^ = 0,76, hvoraf findes: a = 0,000008 511, 6 = 0,000 000003 8, XVI. To særskildte Apparater skulle kon- strueres, det ene for den longitudinelle Flytning af Metrene til Anbringelse af Mærkeslregerne, 350 Dr. O. J. Broch. det andet for Metrenes transverselle Flytning til deres Sammenligning. XVII. Sammenligningerne skulle foretages såvel ved at neddykke de nye Prototyper i et Fluidum som i Luften, men Arkivets Meter skal ikke neddykkes i noget Fluidum för ved Un- dersogelsernes Ende. XVIII. Anbringelse af Mærkestregerne på Streg-Metrene og disses förste Sammenligning med Arkivets Meter skal foretages efter den af Fizeau angivne Fremgangsmåde. XIX. Til Bestemmelse af Ligningerne for de forskjellige Prototyper skal man endvidere an- vende alle de Sammenligning s midler, som alle- rede ere kjendte og forsögte, det er efter Om- stændighederne dels Folestænger af forskjellig Form, dels Airys og Struves Methode, dels Stamkarts og Steinheils Methode. XX. Ligningerne mellem Arkivets Meter og den nye internationale Streg-Meter såvelsom Ligningerne mellem de övrige Streg-Prototyper og den internationale Streg-Meter skulle be- stemmes efter kritisk Behandling af alle disse lagttagelser. , XXL Den samme Fremgangsmåde skal an- vendes i omvendt Orden, idet man går ud fra den Internationale Streg-Meter, ved Konstruktionen af de Ende-Metre, som måtte forlanges af de for- skjellige Stater. Disse Beslutninger bleve tagne efter Forslag af en Subkommission for hvilken Professor ]^!iller var Præsident, Fizeau Rapportör. Den internationale Meterkommission i Paris 1872» 351 Subkommissionen fremhævede i sin Indstilling, at hidlil havde i de fleste Lande Ende-Normaler, begrændsede enten ved plane eller ved sfæriske Ender, været foretrukne for Streg-Normalcr. Til Sammenligning af Ende- Normaler havde man benyttellnstrumenter, såkaldte Komparatorer, ved hvilke Beröringsdele med enten plane eller cylindriske eller sfæriske Overflader kunde anbringes mod Normalernes Ender. Det var da uundgåeligt, at ved talrigt fortsatte Sammenligninger, hvorved Prototypens Endeflader bleve underkastede ofte gjentagne Bcröringer forbundne med et vist Tryk mod samme, en Slid opstod, der medförte Faren for en mærkbar Forandring af Prototypens Længde. De nye Prototyper, der ifölge den internationale Kom- missions Beslutning skulde være Streg-Prototyper, hvis Længde altså begrændsedes ved to på en plan Overflade i en Meters Afsland indgravede Linier, ydede i denne Hen- seende al mulig Garanti mod Uforanderlighed. Men Sam- menligningerne mellem disse Slreg-Prototypcr kunde da ikke udföres ved de ovennævnte Komparatorer, og nye Fremgangsmåder måtte derfor anvendes til Sammenligningen af to Streg-Mål og til Sammenligningen af et Streg-Mål med et Ende-Mål. Den forberedende Komite, såvelsom den franske Sektion havde i Forhandlingsprotokollerne over deres Moder anfört flere Undersögelser og Overveielser med Hensyn hertil. Det var disse Forarbeider i Forbindelse med nye Oplysnin- ger meddelte af Baron Wrede, Chisholm og de Krusper, som havde tjent til Udgangspunkt for Subkommissionen, og hvor- efter den havde vedtaget sine Forslag om Konstruktionen af to Instrumenter, det ene med longitudinel Bevægelse, der tillod med den störste Nöiagtighed og i den korteste Tid at afmærke de forskjellige Streg-Metre, det andet med trans- 052 Dr. O, J. Broch. versel Bevægelse, særlig bestemt for Sammenligningerne. Konstrueret på den for disse lagltagelser sædvanlig anvendte Made, forekom den Subkommissionen at frembyde större Garanti for Nöiaglighed end den ved longitudinel Bevægelse. De nye Prototyper burde sammenlignes både neddykkede i et Fluidum og i Luften, men Arkivets Meter måtte man dog fraråde at neddykke i noget Fluidum forinden den nye Internationale Streg-Meter var fuldkommen iærdig. Dette Forbehold var gründet i Frygten for, at Fluidet kunde have nogen Indflydelse på det Platina, livoraf denne Meter var forarbeidet, hvilket Platina frembragt efter Janettys Methode, var poröst og derfor vilde indsuge noget af Fluidet. Med Hensyn til Overgangen fra Ende-Meteren til Slreg- Meteren kunde man anvende Fizeaus Methode med Spidser, hvis Speilbilleder kunde sees i Ende-Metrenes Endeflader; denne Methode tillod så at sige at omforme en Ende-Meter til en Streg-Meter, idet den på denne Made kunde iagttages med de samme Mikroskoper og med den samme Nöiagtighed som en Streg-Meter. For at erholde med den störst mulige Grad af Nöiag- tighed Ligningerne mellem de forskjellige Prototyper, fore- slog Subkommissionen, at man skulde anvende alle hidlil benyttede Methoder, altså efter Omstændighederne Berörings- apparater af forskjellig Form, Airys og Struves Methode, eller Slamkarts og Steinheils Methode. Subkommissionens Forslag blev derpå efter en kort Diskussion enstemmig vedtagne. Den forberedende Komites og den franske Sektions Behandling af Spörgsmålet om Komparatorer findes anfört i Procés-verbaux de la Section française 1869 pag. 14 — 16, pag. 22—27, pag. 54, pag. 61—64; Procés-verbaux 1870, Note de Mr. Airy pag. 12; Procés-verbaux de la Section Den internalionale Meterkoinmission i Paris 1872. 353 française 1871—72 pag-. 22—24, pag. 45—47; Procés- verbaux du Comité des recherches préparatoires Avril 1872 pag. 11-12, pag. 15—24, pag. 29—32; Note de Mr. Miller pag. 83—85; Procès-verbaux Mai à Septnmbre 1872, Note de Mr. Le Général Ballon Wrede pag. 22—25, pag. 35, pag. 38, pag. 43, pag. 46—48, pag. 49; Note de Mr. Airy pag. 53. Airys Methode for Overgangen fra en Ende-Meter til en Streg-Meter består i på tre Ende-Metre at anbringe nær Midten Slreger. Betegnes den ene Ende-Meter ved AB, hvor A er Længden af den ene Halvdel, B Længden af den anden Halvdel, ligeså den anden Ende-Meter ved CD, og den tredie ved EF og sammenlignes disse med en Streg-Meter hvis Længde er L, så stilles först AB og CD Ende mod Ende og Afstanden mellem de på samme anbragte Streger sam- menlignes med L. Herved findes da: B + C = L + d, hvor d er den iagttagne Diflerents. Derpå ombyttes de to Ende-Metre så at de lægges i Ordenen (CD, AB) mod hin« anden og man finder nu på samme Made: D + A = L + d', Heraffåes da: AB + CD = 2 L + d + d'. Derpå lægges EF sammen med AB först i Ordenen (AB, EF) derefter i Ordenen (EF, AB) og man finder: B+E=L + d" F + A = L + d"', og heraf: AB + EF = 2L + d" + d'". Endelig lægges EF sammen med CD först i Ordenen (CD, EF) og derefter i Ordenen (EF, CD), og man finder: D + E = L + div F + C=L + dv hvoraf: CD + EF = 2 L + d^v+ d^. 354 Dr. O. J. Broch, Af de lo sidste Resultater findes da ved Subtraktion: AB-CD = (d" + d"0-(d^ + dV), Gg ved at sammenligne dette Resultat med den tidligere fundne Værdi: AB + CD=2L+d + d' erholdes : AB = L + 1 ((d + d') + (d" + d'") - (d^v + dV)), CD = L + è ((d + d') — (d" + d'") + (d^v + d^)), EF = L + i (-(d + d') + (d" + d"')+(div + d^)). Stamkarts og Steinheils Methode består i at stille de to Ende-Metre parallele ved Siden af hinanden i Retning af Synslinicn af et med Mikrometer og Filamenter forsynet Teleskop. En gjenn( msigtig plan Glasskive befæstes derpå imod de Teleskopet nærmeste Ender af Metrene og stilles nöiagtig lodret på Metvenes Axe. En lignende men for- sölvet plan Glasskive, der er bevægelig om en Axe, stilles mod Metrenes fjernere Endeflader således at den berörer samme. Vinkelen som det bevægelig Glasspeil danner med det faste Glas kan derpå måles med Teleskopets Mikrometer og Differentsen i Metrenes Længde herefter bestemmes. Med Hensyn til Kilogrammet. XXII. I Betragtning af, at det simple Forhold, der er opstillet af det metriske Systems Stiftere mellem Enheden af Vægt og Enheden af Volumen, gjengives af det nuværende Kilogram med en for Industriens og endog for Videnskabens sædvan- lige Brug tilstrækkelig Nøiagtighed; I Betragtning af at de exakte Videnskaber ikke i samme Grad tiltrænge et simpelt numeriskt Den internationale Meterkoinmission i Paris 1872. 355 Forhold, men ikkun en så nöiagtig Bestemmelse af dette Forhold som mulig^t; I Betragtning af de Vanskeligheder, som en Forandring i den nuværende Enhed for den metri- ske Vægt vilde forårsage; Besluttes at det internationale Kilogram skal udiedes af Arkivets Kilogram i dettes nuværende Tilstand. Denne Beslutning blev fattet efter længere Diskussioner i to almindelige Moder uden iforveien at henvises til nogen Subkommission. Den blev tilsidst enstemmig vedtaget i ovenstående Form (Procès-verbaux 1872 pag. 16-23 og pag. 34—36). Under disse Diskussioner blev der fra den ene Side fremhævet, at det var fornemmelig Vedtagelsen af et deci- malt Forhold mellem Enheden for V^ægt og for Volumen, som det metriske System skyldte sin Fremgang, og at, om end Differentsen mellem det vedlagne Forhold, — Vægten af 1 Kubikdecimeter Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed i lufttomt Rum lig 1 Kilogram, -— og det virkelige Forhold var liden, — muligens dog 200 til 300 Milligram, — så var det dog vigtigt at bestemme samme med al den Nöiagtighed som Videnskabens nuværende Mid- ler tilled, og herefter tilbageföre Forholdet til dets nöiagtige Værdi. Denne Tilbageförelse behövede forövrigt ikke absolut at ske ved Forandring af Kilogrammet i dets nuværende Vægt, men kunde muligens, og såfremt Differentsen var liden, ud- föres ved en forandret Bestemmelse af den Temperatur, ved hvil- ken Kubikdecimeteren af Vand skulde fremstille Kilogrammet. Fra den anden Side blev det fremhævet, at en Bestem- melse af den nöiagtige Vægt af en Kubikdecimeter Vand ved en bestemt Temperatur hörte til de allervanskeligste Op- 356 Dr» O. J. Broch. gaver, ikke blot på Grund af Vanskeligheden ved den nöd- vendige Bestemmelse af Vandels Volumen og af Tempera^ turen, men også på Grund af Vanskeligheden ved Bestem- melsen af Våndets Tilstand forövrigt, særlig dets Luflfrihed. Definitionen på Kilogrammet kunde blot være én, og denne målte nödvendig henföres til en materiel Prototyp, ikke til en theorctisk Relation til Volumenenhcden. Det metriske Systems Fremskridt skyldtes vistnok mere dets gjennem- forte Decimalsystem, hvori også Forholdet mellem Volu- menenheden og Væglenheden deltog med en tilstrækkelig JSöiagtighed. En Forandring af selve Prototypen vilde medföre de störste Vanskeligheder, da de forskjellige ældre Kormal-Kilogrammer ikke kunde lilintetgjöres, og de heller ikke bar noget Aarstal, hvorved de kunde adskilles fra de nye. Under et senere Nummer XXVII blev Spörgsmålet om en ny Bestemmelse af Vægten af en Kubikdecimeter Vand nærmere behandlet, og jeg henviser derfor her forövrigt dertil^ XXIII. Det internationale Kilogram bör hen- föres til Vægt i lufttomt Rum. Denne Beslutning blev taget efter Forslag af en Sub- kommission, for hvilken General Ricci var Præsident og H. Maus var Rapportör. (Procés-verbaux 1872 p. 145—147). Beslutningen gav ikke Anledning til nogen Diskussion og blev enstemmig vedtagen. Ved enkelte Vægtsystemer har det været Tilfældet, navnlig tidligere, at Prototypen for Vægten har sin rette Vægt i Luft af en bestemt Beskaffenhed, og at således Vægtlodder af forskjellig Materie og forskjellig specifik Vægt for at sammenlignes altid måtte henföres ved Bereg- ning til sådan Lutt, forsåvidt ikke Veiningen ligefrem kunde foregå i samme. Den internationale Meterkornnrussion i Paris 1872. 357 Således er for det svenske Vægtsystem bestemt i den nyeste „Stadga angående mått og vigt af 10 November 1865*' § 3 at Prototypen for Skålpundet skal have sin rette Vægt i atmosfærisk med Fugtighed halvt mættet Lult af + 15" Temperatur på Celsii Termometer samt ved 25,6 svenske Fod (760,o74 Millimeter) Barometorhöide, når Kvik- sölvet i Barometeret er reduceret til Nul Graders Tem- peratur. I Storbritannien må antages, at den ældre Prototyp for Troy-Pundet, vedlaget som sådan i 1758 og bibeholdt ved Parliamentsakten af I7de Juni 1824, skulde have sin rette Vægt i Luft med en Temperatur af 62" Falm nheit (+ 16| C), Barometerhøide 30 engelske Tonner (761,986 Millimeter), til I mættet med Fugtighed. Ifölge den ovennævnte Lov skulde den nemlig, om den tabtes eller blev tilintetgjort, erstattes ved Sammenligning med Vægten af en Kubiktomme destilleret Vand, der i sådan Luft skulde veie 252,458 troy- grains, hvoraf Troy-Pundet skulde indeholde 5760. Fugtig- hedsgraden, f mættet, nævnes dog ikke her, men er den for andre Justeringer i Storbritannien vedtagne. Prototypen var af Bronze og blev tilintetgjort ved Parliamentsbygningernes Brand i 1834. Den nye ved Parliamentsakt af 1853 ved- tagne Prototyp for Avoirdupois Pundet, der inddeles i 7000 Grains, er derimod af Platina, og, uagtet Parliaments- akten heller ikke her nærmere bestemmer under hvilke Omstændigheder den skal ansees at have sin rette Vægt, må dette dog ansees at være i lufttomt Rum, da ifölge Instruktionen for Justervæsenet alle Justernormaler af Bronze eller Messing skulle være lig Platina-Prototypen i lufttomt Rum. (Fifth Report of the Commissioners of Standards pag. 37). Den norske Prototyp for Vægten har ifölge Lov af 28de Juli 1824 § 10 sin rette Vægt i lufttomt Rum. Det N. Mag. f. Naturvsk. XX 4. 24 350 Dr. O. J. Broch. samme er Tilfældet med det metriske Systems Prototyp tor Vægten, Kilogrammet, og med Prototyperne i alle de Pund- systemer, der slutte sig til samme, således med det ældre tydske Toldforeningspiind, der indförtes fra Iste Januar 1834 af, og med det danske Pund, der indförtes fra Iste Januar 1853 af. ''fö«"*'" "'*ben videnskabelige Grund hertil er, at Vægten af et Legeme ikkun i lufttomt Rum er proportional med dets Masse, d. e. med den Kraft, som i en Tidsenhed meddeler Legemet Hurtighedstilvæxten af en Længdeenhed. Veininger foregå derimod sædvanlig i Luften, og veiet i denne taber ethvert Legeme såmeget af sin Vægt, som den Kvantitet Luft, det trænger af sin Plads, veier. Når Legemer af forskjellig specifik Vægt, d. e. af forskjellig Vægt i Forhold til Volumen, sammenlignes i Luft, vil så- ledes, om de i lufttomt Rum veie nöiagtigt lige, altså have nöiagtig lige stor Masse, det mere voluminöse Legeme være lettere end det mindre voluminöse, og Vægtdifferentsen vil i Luften være lig Vægten af et Volumen af den dem omgivende Luft, der er lig Differentsen mellem Legemernes Volumen. Kun såfremt deres Volumen også er lige, ville de i Luften, og da i en hvilkensomhelst Luft, vedblivende veie ligemeget. Det vilde derfor for nöiagtige Veiningers Skyld være af Vigtighed om alle Lodder, der brugtes til disse Vei- ninger, havde samme specifike Vægt. Det Metal, der hyppigst anvendes til Lodder, de små Lodder under 1 Gram undtagne, er Messing, der for nöiag- tige Lodder ofte forgyldes for at sikkre dem mod Tilvæxt i Vægt ved Oxydation. Men Messingens specifike Vægt er, endog ved nöiagtig samme Legering, meget variabel på Grund af den stærke Likvation, som finder Sted i den smel- tede Masse under dens Afkjöling. Den kan variere mellem Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 359 8 og 8,5, d. e. Volumen af et Kilogram kan variere mellem 125 og 118 Kubikcentimeter. Ofte have Kilogrammerne större Hulheder end nödvendig til deres Justering og deres Volumen går enkeltvis op lige til 127 Kubikcentimeter. Såfremt sådanne Messingkilogrammer alle skulde justeres nöiagtig, d. e. at de i lufttomt Rum nöiagtig skulde have Kilogrammets rette Vægt, så vilde de sammenlignede ind- byrdes i Luften vise en Vægtdifferents af indtil 8 Milligram, ja enkeltvis mere. Det er derfor i flere Lande vedlaget, at Messingkilo- grammer ikke skulle justeres i lufttomt Rum, men i Luften med visse Normal-Kilogrammer af Messing, hvilke sidste i lufttomt Rum have Kilogrammets rette Vægt. Således blive i Frankrig alle Justernormaler for Vægten etalonnerede i Conservatoire des Arts et Métiers efter et forgyldt Kobber- kilogram, „kilogramme doré No. 1". (Se Rapport sur la révision des étalons des bureaux de vérification des poids et mesures de l'empire français en 1867 et 1868, Annales du Conservatoire 1871 pag. 39). I Tydskland bliver ifölge Eichordnung vom 16 Juli 1869 alle Brugs- og Kontrolnor- maler etalonnerede efter „Kopien des Urmaases und Urge- wichtes" og er det for disse sidste bestemt (§ 66) at de skulle være af forgyldt Messing i Cylinderform med Knap samt forsynede med de til Reduktion til lufttomt Rum for- nödne Opgaver. Også i Storbritannien fölges lignende Regel, kun at Messing-Prototypen ikke er en faktisk bestående men kun en ideel. Den benævnes „the Commercial Standard Pound" og forudsættes i lufttomt Rum at have nöiagtig samme Vægt som den nye Platina-Prototyp for Avoirdupois-Pundet, og en specifik Vægt lig den, som den ved Branden i 1834 tabte Prototyp for Troy-Pundet antages at have hävt, nemlig 24* 360 Dr. O. 1 Broch. 8,150 84 Til en ideel Messing-Prototyp ere de forskjellige Etalonner af forgyldt Bronze reducerede ved Sammenlig- ningen med Platina-Prototypen i Luften og Beregning af Differentsen mellem dette ideelle „Commercial Standard Pound" og Platinaloddet i samme Luft. Beregningen blev derved for alle disse Etalonner reduceret til Veining i Luft, hvoraf 1 Kubikcentimeter veier: 1, 19762. Den specifike Vægt af de 36 samtidig forfærdigede Etalonner, hvoraf en större Del er fordelt til fremmede Lande, deraf et No. 18 til Sverige, og et No. 19 til Danmark, varierer mellem 7,97 og 8,56. (Phil Trans 1856 pag. 862, 945, 946). Som Folge heraf ville f. Ex. i Tydskland alle efter samme ,, Kopie des Urgewichtes" nöiagtig etalonnerede Mes- singlodder, f. Ex. Kontrolnormalerne og Brugsnormalerne, stemme meget nær overens i Luften, — idet Variationen af Luftens Vægt under de forskjellige atmosfæriske Forholde i et Arbeidsværelse sjelden overstiger 0,i Milligram pr. Ku- bikcentimeter, -- og altså for indtil 3 Kubikcentimeters Afvigelse i Volumen over eller under „Kopie des Urge- wichtes", sjelden vil overstige O3 Milligram. Ved Reduk- tion til lufttomt Rum af de således etalonnerede Lodder må man da ikke gå ud fra Loddets eget Volumen eller specifike Vægt, men fra vedkommende „Kopie des Urgewiclites" af hvilket det er udledet. Også dette er en Fordel, da man således fritages for at foretage den ikke så lidet besværlige Undersögelse af hvert enkelt Lods specifike Vægt, og kan nøie sig med den for „Kopie des Urgewichtes'* foretagne. Men medens således alle efter samme „Kopie des Ur- gewichtes" etalonnerede Lodder ville stemme godt overens i almindelig Luft, kunne Lodder etalonnerede efter *"orskjpl- lige sådanne Kopier, altså Lodder etalonnerede i forskjellige tydske Provindser, afvige belydeligl fra hinanden, og lige- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 361 ledes Lodder elalonnerede på samme Made i forskjellige Lande. Således antages ovennævnte franske ,, étalon doré No. 1" al liave et Volumen af omtrent 119 Kubikcentimeter, — dets specifike Vægt er desværre ikke undersög-t, og dets Volumen kjendes således ikke noie; det er rimeligvis nogel större end 119, muligens 121 — 122 Kubikcentimeter, — medens de tydske „Kopien des Urgewichtes," angives i Regelen at være nær 125 Kubikcentimeter. Efter dette skulle nöiagtig elalonnerede franske Kilogrammer i almindelig Luft være omkring 7, muligens dog blot 5 til 4, Milligram tungere end nöiagtig elalonnerede tydske Kilogrammer. For at råde Bod herpå vilde del være af Viglighed, at de Normaler, hvorefter alle Messingkilogrammer bleve elalonnerede i Luften, overall havde det samme Volumen, og at delte var et midlere Volumen for Messingkilogrammer. General Baron Wrede, der först i sin „Note sur le métre et le kilogramme" har gjort opmærksom herpå (Bi- hang til K. Sv. Vet. Akad, Handl, Band 1 No. 3 pag. 25), har derfor sammesteds foreslået, at man skulde give Kilo- grammets Prototyp Formen af en rei Cylinder af 54 Mil- limeters Diameter og Grundlinie, hvorved dels Volumen ved Nul Graders Temperatur vilde blive 123,691, altså et pas- sende Middeltal mellem de mest bekjendte nuhavende nøi- agligere Normal-Kilogrammer af Messing. Da del skulde forfærdiges af Platina, målte del være hult. Vanskeligheden ved Forfærdigelsen heraf, således at den betydelige Hulhed af ca. 76 Kubikcentimeler blev fuldkommen lufltæt lukket, bevæffede ham imidlertid til i Subkommissionen at frafalde delte Forslag, men han henledede idelsted Kommissionens Opmærksomhed på Önskeligheden af Konstruktionen af en sådan „étalon des poids usuels" med et bestemt vedtaget 362 Dr. O. J. Broch. Volumen. Som nævnt anbefalede Subkommissionen dette Forslag til nærmere Overveielse. I den permanente Komites senere Mode Hösten 1873 gjentog Baron Wrede dette Forslag (Procès-verbaux du comité permanent 1873 pag. 37 — 39), der fra flere Sider understöltedes, og Komiteen udtrykte deretter enstemmig ved en formelig Beslutning sin Tilslutning til hans Tanke, som den antog burde gjöres til Gjenstand for nærmere Un- dersögelse i den internationale Kommissions næste almin- delige Mode. Med Hensyn til den af General Wrede foreslåede Form og Störreisen af det deraf folgende Volumen blev intet nærmere diskutteret, men et enkelt Medlem fremsatte senere privat for mig den Formening at et rundt Tal for Volumenet, f. Ex. 125 Kubikcentimeter, altså specifik Vægt 8, vilde være bekvemmere end en bestemt Form. Hvad Reduktionen til lufttomt Rum angår, da tror jeg her at burde anföre de nyeste Bestemmelser af Vægten af en Kubikcenttmeter atmosfærisk Luft. Ifölge Regnaults Bestemmelse (Mémoires de l'Académie T. XXI pag. 157), skulde Vægten af en Kubikcentimeter tor og kulsyrefri Luft i Paris ved en Bredde af 48** 50' 15" og i 60 Meters Höide over Havfladen, ved Nul Graders Tem- peratur og 760 Millimeters Barometerstand veie 1,293187 Mil- ligram. Ved Beregningen heraf ere imidlertid, som af Prof. Edlund m. fl. i Stockholm (Om Justeringen af Rikslikare- Skålpundets Kopier. Sv. Vet. Ak. Handl. 1857 pag. 489) og af Prof. Foerster i Berlin (Metronomische Beiträge No. 1 pag. 5) påvist, nogle Regnefeil indlöbne, hvorefter Vægten berigtiget for disse bliver: 1,29321 med en Usikkerhed af ±^ 7 i sidste Decimalsted. Det er herved at bemærke, at Störreisen af Kubikcen- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 363 timeteren her må henföres, — ikke til Meter-Prototypen, — men til Kilogram-Prototypen, således at ved en Kubikcen- timeter forståes et Volum, som fyldt med destilleret Vand ved Våndets störste Tæthed i lufttomt Rum veier 1 Gram. Regnaults Forsög- ere nemlig baserede på denne Forudsæt- ning. Skulde altså nye Undersögelser vise at Vægten af en Kubikcentimeter Vand er större eller minrlre end et Gram, så må ovenstående Tal forandres i Forhold hertil. Ifölge Loven for Tyngdens Variation på Jordens Over- fiäde elter de nyeste Bestemmelser af Jordklodens Fladtryk- ning og af Tiltrækningskraften af de Dele af Jordklodens Överilade, der rage op over Havets Overflade, er Forholdet mellem Tyngdekraften ved 9 Graders geografisk Bredde og i H Meters Höide over Havfladen, sammenlignet med samme ved 45 Graders Bredde og ved Havets Overflade lig: (1 — 0,002 59 COS 29) (1 — 0,000 00020 H)*) hvor dog enhver af disse Koefficienters sidste Ziffer er usikkert med en Ener, muligens endog noget mere. Ind- *) Ifølge Theorien for Tyngdekraftens Fordehng på Jordens Over- flade er ved Havets Overflade, når 9 betegner den geogra- fiske Bredde, g^ = g^ (l + (|u-^ s^) COS^ 9) = g45o(l--, l7/.„ "^1 ,2^' COS 2 9), hvor u betegner Forhol- det mellem Centrifugalkraften og Tyngden ved Ekvator og e er Me- ridianellipsens Excentricitöt. Efter de nyeste Beregninger over Jordklodens Form af Gapt. Clarke, opgivne i et Tillæg til „Com- parisons of the Standards of Length etc. London 1866" pag. 286, følger af en Sammenligning mellem de europæiske og de nyeste ostin- diske GradmåHnger, at Jordkloden er en treaxet Ellipsoide. Ekva- tors støl ste Axe falder 15' 34' Øst for Grenwich og er Halv- delen af samme lig 6 378 294, 0 ™ , dens mindste Halvaxe er lig 6 376 350,0 Jii , og Jordklodens halve Axe er 6 356 068,i ™. Heraf findes for Paris's Meridian Ekvators Halvaxe lig 6 378191m og £^ = 0,006 973 5. Danu u= 0,0034677, så bUver I U — ;|ç2 =: 364 Dr. O. J. Broch. sættes her 9 = 48" 50' 15" og 11 = 60"", så findes delte Forhold li^: l,ooo334. Herefler bliver da Væglen af en Kubikcentimeter tor kulsyrefri Luft ved Nul Graders Temperatur og 760 Milli- meters Barometerstand, ved 45 Graders geografisk Bredde 1 ,293 21 Og ved Havets Overflade lig: — ^ = 1,292 78 med en 1,000 334 Usikkerhed af 7 Enheder i sidste Decimalsted. Den atmosfæriske Luft indeholder i almindelige Be- boelses værelser omtrent 0,o4 pCt. Kulsyre, hvis specifike Vægt forholdsvis til Luften er 1,529. For at finde Vægten af 1 Kubikcentimeter tor atmosfærisk Luft med denne Kul- syremængde må man altså foröge ovennævnte Vægt med 0,o4X^i529 pCU eller 0,021 pCt., altså mullipliccre samme med 1,00021, hvorved erholdes 1,2930 j Milligram, med en Usikkerhed, der formedelst Usikkerheden ved Bestemmelse at Kulsyremængden, kan sættes til 10 i sidste Decimalsteds Enheder. Vanddampenes specifike Vægt sammenlignet med den torre alhmosfæriske Luft er 0,62, og en Barometerstand af b Millimeter fugtig Luft med v Millimeters Fuglighedstryk = 0,00518253 ogherafg = of ri -0,002535 cos 2©). Fladtryk- 9 ^45* ^ niDgen i denne Meridian i Forhold til Jordaxen bliver 1 på 287,3. For den 15« 34' Øst for Greenwich gående Meridian bliver Fladtrykningen 1 på 285,97, e® = 0,007 005 8 og Koefficienten til cos 29 bliver 0,002577. For den 105" 34' Øst for Greenwich gående Meridian bliver Fladtrykningen 1 på 313,38, s^ ==o,oo6392 6, og Koefficienten til cos 2 © bliver 0,002729. For Paris's Meridian tør herefter denne Koefficient kunne sættes lig 0,00259, for Berlins Meridian bliv r den 0,00258. Koefficienten for H er efter Theorien og under Forudsætuing af at Kontinentfladernes Tæthed er Halvdelen at Jordklodens 5 1 gjennemsnitlige Tæthed lig -^* ß-» hvor R er Jordklodens Radius på Observationsstedet, altså 0,00000020. Den internationale Meterkommission i Paris 1872, 365 vil derfor svare til: b — 0,38 v Millimeters Barometerstand lör Luft. Ifölge den Mariottiske Lov er Luftarternes Tæt- hed proportiüuel med deres Spænstighed eller med Baro- meterstanden, og Vægten af 1 Kubikcentimeter almindelig atmosfærisk Lufl ved b Millimeters Barometerstand, v Mil- limeters Fugliglicdstryk, ved Nul Graders Temperatur, 45 Graders Bredde og ved Havets Overflade bliver herefter 1,293 05.^^-^^^^ Milligram. Luftens Udvidelseskoefficient kan efter Regnaults Be- stemmelser ansættes lig 0,oo3 665 for hver Grad af det hun- drededelelige Termometer ■'>*). Altså erholdes som endelig Formel for Vægten af almin- delig atmosfærisk Luft ved t Grader Celsius Temperatur, b Mil- limeters Barometerstand reduceret for Kviksölvet til Nul Graders Temperatur, v Millimeters Fugtigheds Tryk, 9 Gra- ders geografisk Bredde og i H Meters Höide over Havel: . rr ... .. , 1,29305 b — 0,38 v 1 Kubikcentimeter = -—— =^7^^ 1 + 0,003 665. t 760 (1 —0,002 59 COS 2 9) (1 — 0,000000 20 H) Milligram, hvilket üdtryk dog, når Hensyn tåges til Usikkerheden af samt- lige Koefficienter og til at den Mariottiske Lov ikke, som ved Udviklingen af denne Formel forudsat, er absolut streng rigtig, *) Denne üdvidelseskoeffici(!nt er antaget af Foerster i hans Me- tronomische Beiträge No. 1 efter Regnaults Ungersøgelser „par la méthode des densités, Mémoires de l'Académie Tome XXI" pag. J40 — 141. I den i Wien I87l af en Kommission under Forsæde af Dr. Herr afgivne Beretning „Ueber das Verhältniss des Bergkrystall-Kilogrammes zum Kilogramme der Kaiserlichen Archive zu Paris" antages den af Regnaült på en anden Made fundne Koefficient 0,003 67o 6. Prof. Miller har i sit Arbeide „On the construction of the new Standard Pound" Phil. Trans« 1856 pag. 784 antaget Koefficienten 0,oo3 656. •' ol»>noiJ/jii 366 Dr. O. J Broch. må antages usikker med 0,oooi5 Milligram, endog forudsat 4en absolut nöiagtige Bestemmelse af t, b, v. Tages der imidlertid endvidere Hensyn til at Luftens Temperatur i Vægtskabet ikke kan bestemmes synderlig nöiere end til 0,i Grad, at dens Barometerstand reduceret tu Nul Graders Temperatur for Kviksölvet ikke kan bestem- mes nöiere end på 0,i Millimeter nær, og at Fugtigheds- trykket bestemt ved August'5 Psykrometer ikke kan antages bestemt nöiere end på 0,5 Millimeter nær, så vil Usikkerhe- den ved Bestemmelsen af Luftens Vægt i et almindeligt Arbeidsværelse neppe kunne ansættes under: 0,ooo5 Milli- gram for hver Kubikcentimeter, altså for en Kubikdecimeter Luft neppe til mindre end 0,5 Milligram, for en Kubik- meter Luft til i Gram. Ved Sammenligning af en Messing-Etalon af Volumen 123,691 Kubikcentimeter, som af General Wrede foreslået, med en Platina-Prototyp af specifik Vægt 21,432, altså Volu- men 46,659 Kubikcentimeter, hvilket vil være de nye Pro- totypers Volumen, vil man altså ved Veining i Luften og Reduktion ved Beregning til lufttomt Rum, Veiningen forud- sat absolut pålidelig, dog ikke kunne komme til en större Nöiagtighed end 77 X^jOoo 5 = 0,04 Milligram. Denne Usikker- hed ved Bestemmelsen af de forskjellige fysikalske Omstæn- digheder, hvorunder Veiningen finder Sted, og navnlig ved Bestemmelsen af Temperaturen i Vægtskabet, svarer til en Usikkerhed ved Bestemmelsen af Voluminet af 0,03 Kubik- centimeter. Ved Kubikcentimeter menes her, som ovenfor bemærket, overalt Volumen af 1 Gram Vand ved Tempera- turen for Våndets störste Tæthed. XXIV, Det internationale Kilogram skal kon- strueres af den samme Materie som den inter- nationale Meter, d. e. af Platina-Iridium inde- Den internationale Meterkommission i Paris 1872, 367 holdende 10 pCt. Iridium med en Tolerance af 2 pCt. mere eller mindre. ni XXV, Massen til Kilogrammerne skal smeltes samlet og stöbes i en eneste Cylinder, hvilken derefter skal underkastes Ophedning og meka- nisk Bearbeidelse for at give dens Masse den nödvendige Ensartet h ed. XXVI. Det internationale Kilograms Form skal være den samme som Arkiv-Kilogrammets, d. e. Formen af en Cylinder hvis Höide er lig dens Diameter og hvis Kanter ere let afrundede. Disse Beslutninger bleve fattede efter Forslag af en Subkommission, for hvilken I. S. Stas var Formand og H, Sainte-Claire Deville Rapportör. (Frocés-verbaux 1872 pag. 95—106). Idet Subkommissionen henholdt sig til Indstillingen om det Material, hvoraf Meteren skulde forfærdiges og den internationale Kommissions Beslutning herom, fremhævede den, at de vigtigste Betingelser, man ved Valget af Materialet for Kilogrammet måtte söge at opnå, vare: 1) at det måtte være uforanderligt i samme Grad som Materialet for Meteren, 2) at det deplacerer den mindst mulige Kvantitet Luft, d, e. at dets Materie måtte have den störst mulige Tæthed, 3) at Materialet samtidig må være hårdt, elastisk og smedbart; hårdt for at endog stærk Gnidning ikke afslider noget, elastisk for at det under Stöd eller Sammentrykning taber det mindst mulige af sin oprindelige Form, smedbart for at det udsat for voldsomt Slag ikke springer istykker, men kun forandrer Form. Endelig var det også önskeligt at dets Materie ved sin Sammensætning afviger så lidet som muligt fra Arkiv-Kilogram- mets, med hvilket det skal sammenlignes. 368 Dr. O. J. Broch. Af disse Grunde havde Sub-Kommissionen erklæret sig imod Anvendelse af Ber^krystal. Dennes specifike Vægt er 2,650, og et Kilogram af samme vil således erholde et Volumen af 377,8 Kubikcentimeter mod det nuværende Arkiv- Kilograms Volumen af 48,68 Kubikcentimeter. Forskjellen 329 Kubikcentimeter vilde ved Vægtsammenligning i Luften formedelst Usikkerheden i Bestemmelsen af Temperaturen, Barometerstanden, Luftens Fugtighed og Kulsyreholdighed give Anledning til alt for store Feil*). '• ' Bergkrystallen er en slet Varmeleder, udvider sig ulige i forskjellige Retninger, og kommer meget langsomt i Temperaturligevægt med den omgivende Luft. Som slet Leder af Elektriciteten bliver den selv let elektrisk ved den ringeste Gnidning. Uagtet Wilds lagttagelser betydelig have formindsket Frygten for Feil som Folge heraf, have dog Veiningsiagttagelser af Dumas og Boussingault og af Stas, der bekrætte den Indflydelse som Glassets Elektriceren udöver på Veiningen, ikke hos alle Subkommissionens Medlemmer ganske borttaget denne Frygt. Fornemmelig på Grund af Bergkrystallens ringe specifike Vægt og dens Skjörhed, havde derfor Subkommissionen udtalt sig imod Brugen af samme til Prototyp for Kilogram- met. Men af Hensyn til dens Uforanderlighed antog den at man dog foruden Kilogrammer af Platina kunde konstruere Kilogrammer af Bergkrystal for de Stater, der forlangte samme. Glas havde samme Mangler som Bergkrystallen, var endnu mere sprödt, stærkt hygrometrisk, og måtte derfor *) Ovenfor har jeg vist at Usikkerheden i de nævnte Bestemmelser vil forårsage en Usikkerhed af 0,ooo5 for hver Kubikcentimeter Luft ved Reduktion til lufttomt Rum, hvilket for 329 Kubikcen- timeter vil give en usikkerhed blot af disse Grunde af0,i65 Milligram. Den internationale Meterkonimission i Paris 1872, 369 udelukkes fra de Materier, hvorom der kunde være Spörgs- mål at forfærdig-e Kilogrammet. Af ublandede Metaller, uangribelige i Luften, var der blot Tale om Guid eller Platina, hvoraf Platina måtte fore- trækkes på Grund af sin större specifike Vægt, 21, 40 mod 19,36, og på Grund af sin större Hårdhed. Af Legeringer kunde der være Tale om Guldlegeringer med en stærk Guldgehalt. Denne Legering var uforander- lig: stærkt sammenpresset var den hård, og behandlet på hensigtsmæssig Made behövede den ikke at udglödes. Men dens specifike Vægt var mindre end Platinaets og dens Pris tre Gange så hoi. Der kunde således kun være Tale om Platina eller Platina-Iridium. Experimenter havde vist, at den rene Platina ved hoi Temperatur gjennemtrængtes af Hydrogen (Vandstofgas) med stor Lethed. Stikstof passerede også igjennem Platina, men i mindre Mængde. Platina kunde beholde den Hydro- gen, hvoraf den var gjennemtrængt, i længere Tid, endog ved almindelig Temperatur. Man kunde derfor befrygte at den rene Platina på sin Overflade kunde kondensere en eller flere af den atmosfæriske Lufts Elementer, og herved fremkalde Feil ved Veining i Luften og endog ved Veining i lufttomt Bum, idet de absorberede Gasarter forblev i samme efter Udpumpningen af den omgivende Luft. Rcgnaults Experimenter syntes dog at berolige i så Henseende, da han har vist, at Luftens Udvidelse findes lige stor, om man be- stemmer samme ved Veining af en Ballon, der blot inde- holder Luft, eller om man i den samme Ballon indbringer et stort Antal tynde Plalinablade. Den franske Kommission, som tidligere har været br- skjæftiget med Spörgsmålet om Valget af Materie for KilQ- 370 Dr. O. J. Broch. grammet, har i denne Retning foretaget Experimenter med Platina-Iridium. En Terning af Platina-Iridium har været stillet ved den negative Pol af et galvaniskt Batteri og i en Voltameter, hvori Hydrogen udvikledes, uden at foröge sin Vægt i ringeste Made. Dens Udvidelseskoefficient har heller ikke forandret sig. En Cylinder af Palladium anbragt på samme Made havde modtaget en betydelig Vægtforogelse, og var tilslut klovet på Grund af den stærke Volumforögelse. Platina-Iridium absorberer således aldeles ikke Hydrogen, og folgelig heller ingen anden Gasart, såsom Stikstof eller Oxygen. Stas havde ligeledes i denne Retning foretaget Under- sögelser med den störste Grad af Nöiagtighed. Han slutter af disse Undersögelser at et Kilogram af Platina, behandlet med Alkohol, med koldt Vand, med kogende Vand, ved Torren i lufttomt Rum, ophedet til 250°, til 350°, og endelig til Rödglöden, men uden at komme i Berörelse med nogen Flamme, og påny anbragt på en Vægt, der gav et tydeligt Udslag for ^ Milligram, havde gjenfået nöiagtig sin oprinde- lige Vægt, bestemt i almindelig fugtig Luft og ved + 15° C. Den samme Uforanderlighed iagttoges ligeledes af ham, når Platina, der, uden at komme i Berörelse med nogen Flamme, var ophedet lige indtil den tabte Glandsen af sin Politur, og derpå afkjölet i tor Luft, sammenlignedes med Platina, der ikke havde undergået nogen sådan Behandling. Men den Tid, der måtte forlöbe för Ligevægten igjen indtrådte, varierede med Beskaffenheden og Antallet af de Operationer Platinaet underkastedes; efter en tilstrækkelig lang Tids Forlöb fik man dog stedse den oprindelige Vægt tilbage. Ingen anden Materie, med Undtagelse af rent Guid, synes at vise en sådan uforanderlighed af Vægt under lignende Omstændigheder. r . Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 371 Arkiv-Kilogrammet bestod af Platina med mærkbar Til- sætning af Iridium, men lidet Tilsætning af Palladium og Rhodium. Om det rene Platina, således som det forekom- mer i Handelen, nærmer sig mere til Arkiv-Kilogrammcts Platina end den for den nye Meter vedtagne Legering af Platina-Iridium, lader sig ikke afgjöre. Men Platina-Iridium er meget hårdere og dets Elasticitetskoefficient og Elasti- citetsgrændse er meget större end det rene Platinas; det første er således meget mindre udsat for ved voldsomme Stöd at undergå Formförändring. Anvendelsen af Platina- Iridium til Meteren vilde nödvendiggjöre meget nöiagtige Bestemmelser af dets fysiske Egenskaber, som det også var vigtigt at kjende for Kilogrammet. Enheden i Sammen- sætningen af disse to Prototyper kunde derfor i Fremtiden vise sig at have Fordele, medens Forskjellen ingen sådanne kunde have. Subkommissionens Medlemmer foretrak derfor Platina- Iridium, med Undtagelse af et Medlem, Herr fra Österrig, der udtalte sig for Bergkrystal. Den fremsatte derfor Forslag til de ovennævnte tre Resolutioner, samt til en fjerde om at Kilogrammer af fuld- kommen ren Bergkrystal skulde konstrueres for de Stater, som forlangte samme. I den internationale Kommission blev Valget af Berg- krystal især forsvaret at Wild, der dog erklærede at han, såfremt Platina blev foretrukket, vilde være imod, at Berg- krystal ved Siden af samme skulde tillades anvendt til Pro- totyper, da man formedelst den betydelige Forskjel i Volu- men af et Bergkrystal-Kilogram og et Platina-Kilogram ikke ved Beregnings-Reduktion til lufttomt Rum kunde opnå den Nöiagtighcd af 0,i Milligram, som han antog man burde stræbe efler. Efter hans Mening var det ikke af slor 372 Dr. O. J. Broch. Betydning, at Kilogrammets Volumen var lidet, når kun Volumenet var absolut det samme for alle Prototyper, og- dette troede han allernöiagtigst vilde opnåes ved Anven- delsen af Bergkrystallen, der overalt havde vist sig at have samme specifike Vægt, endog ved Prover fra de mest for- skjellige Steder. Såfremt man til nöiaglige Veininger an- vendte Lodder af Porcelæn eller af Glas, som han antog mere skikkede hertil end Lodder af Messing, var det også en Fordel, at Bergkrystallens specifike Vægt var nærmere til sådanne Lodders. Den specifike Vægt af Bergkrystal nærmer sig også mere til den midlere specifike Vægt af de Legemer, man hyppigst har at veie. På Vanskeligheden ved at sammenligne en Prototyp af Bergkrystal med Arkivets Kilogram af Platina, kunde han ikke lagge såmegen Vægt. Om man ved denne Sammenligning endog begik en Feil af 1 Milligram var dette af liden Betydning, da Arkiv-Kilogram- met sandsynligvis afveg meget mere fra dets oprindelig tilsigtede Vægt. Hovedhensynet, hvorfor alle andre Hensyn burde stå tilbage, var den absolute Uforanderlighed i Tidens Lob, I denne Henseende stod Bergkrystallen efter hans Mening over alle andre Legemer; den er hårdere, modslår bedre enhver ydre Påvirkning, og kan gives en Politur, der pieblikkelig vil vise enhver Forandring ved dens Overflade. Disse Grunde vare for ham tilstrækkelige til at önske, at man forinden definitiv Beslutning om Kilogrammets Materie skulde foretage sammenlignende Forsög mellem de to Materier. Han fremhævede senere under Diskussionen at efter Sammenligninger af ham og Seidel i Bern med 20 Aars Mellemrum havde to Lodder af Bergkrystal af 100 Grams Vægt og et Lod af samme Material af 200 Grams Vægt vist nöiagtig samme Différents af 0,o2 Milligram. I Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 373 Chisholm fremviste det den brittiske Samling af Vægt- prototyper tilhörende Bergkrystal-Kilogram, konstruere! af Sleinheii i München. Dette havde Formen af en Terning-, på hvilken på flere Steder Hulheder vare afslcbne, for at borttage urene og fölgelig hygroskopiske Partier af Kry- stallen. Det havde ved gjentagende Sammenligninger med Arkiv-Kilogrammet og med et forgyldt Messing-Kilogram, der atter var sammenlignet med Conservatoriets Platina- Kilogram C No. 1, hvis Forhold til Arkiv-Kilogrammet var noie kjendtî vist stor Uforanderlighed. På den anden Side fremhævede Deville at man aldeles ikke var sikker på at Bergkrystallen vilde udholde de tal- rige og afgjörende Undersögelser, hvilke Stas havde under- kastet Platinaet, ved Behandling i Alkohol, i lufttomt Rum og under Ophedning lige til rödglödende Hede. Von Jolly fra München fremhævede Vigtigheden af de Betingelser, der måtte stilles med Hensyn til Varmekapacitet og Varmeledningsevne, når den for nöiagtige Veininger nödvendige ensartede Temperatur og Undgåelsen af enhver Luftströmning fremkaldt ved Varmens Forandring under Veining i Luft skulde kunne opnåes. Han holdt derfor bestemt på det Kilogram, der fremböd den mindste Overflade, altså på Platina-Iridium. Tresca gjorde også opmærksom på Vanskeligheden ved at erholde et stort Antal tilstrækkelig rene Bergkrystaller til deraf at forfærdige hele Kilogrammer. Med Hensyn til Subkommissionens Forslag til don fjerde Resolution om Konstruktion af Bergkrystal-Kilogrammer for de Stater, der måtte önske samme, forklaredes strax at man blot havde tænkt sig samme som sekundære Normaler, medens Kilogrammerne af Platina-Iridium blev de eneste Prototyper. Kilogrammer eller mindre Lodder af Bergkrystal N. Mag. f. Naturvsk. XX. 4. 25 374 Dr. O. J. Broch. kunde blot betragtes som Hjælpelodder, om end som meget nyttige i særegne Tilfælde. Sub-Kommissionens förste Resolution blev derpå antaget mod to Stemmer, DHrr. Herr og Wild ; de to folgende Re- solutioner enstemmig. Den fjerde Resolution blev derimod frafaldt, da også Herr erklærede sig imod samme efteråt Resolution XXIV var antaget. XXVII. Den internationale Kommission bör besorge bestemt Vægten af en Kubikcentimeter Vand. Denne Beslutning blev fattet efter Forslag af en Sub- kommission, for hvilken fra G. Govi var Præsident og H Wild Rapportör. (Procès-verbaux 1872 pag. 106 — 110). Subkommissionen fremhævede, at Bestemmelsen af Vægten af en Kubikcentimeter Vand var en af de vanskeligste Op- gaver i de fysikalske Videnskaber; thi den krævede. ikke alene de nöiagligste Midler til at bestemme Udvidelsen, den absolute Temperatur og Dimensionerne af et Legeme af regelmæssig Form, men også den nöiagtigste Bestemmelse af Våndets Udvidelse, og af Temperaturen af en tilstræk- kelig stor Masse deraf, samt meget nöiagtige og vanskelige hydrostatiske Veininger. Hertil kommer endnu ]\ödvendig- heden at sikkre sig absolut rent Vand og fornemmelig at kunne tage Hensyn til Indflydelsen al Våndets Kondensation på det neddykkede Legemes Overflade, en Undersogelse, hvortil hidtil intet Hensyn var taget. På Grund heraf fandt nogle af Subkommissionens Med- lemmer at Opgaven overskred den internationale Kommis- sions Evner og det Mål denne Konimission havde ; Opga- ven vilde mere passende kunne löses af en Enkelt, og man burde derfor indskrænke sig til at udiale et Onske om at denne Undersögelse blev förelagd ved den internationale Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 375 Kommissions Hjælp. Pluraliteten af Subliommissionens Med- lemmer holdt derimod fast ved, at det var nødvendigt at denne Bestemmelse blev besorget af den internationale Kom- mission, fordi Kommissionen allerede ved Vedtagelsen af Arkivets Kilogram i dels nærværende Tilstand som Udgangs- punkt for de nye Prototyper, samtidig (Beslutning XXII) havde udtalt at de exakte \idenskaber tillrængte en så nöi- agtig som mulig Bestemmelse af Forholdet mellem den nye Prototyp for Kilogrammet og en Kubikdecimeter Vand; fordi de hidtil i forskjellige Lande udförte lagtlagelser herover i sine Resultater afvige betydelig fra hinanden, og ikke give noget Grundlag, hvorved deres sandsynlige Feil kan be- stemmes; endelig fordi den internationale Kommission for sine övrige Arbeiders Skyld vilde komme i Besiddelse af Komparatorer, Vægter og övrige Instrumenter af den höieste Grad af Fuldkommenhed, og således formentlig bedre end noget andet videnskabeligt Institut vilde være forsynet med de vigtigste Midler til at forelage en sådan Undersögelse. Idet Subkommissionen derfor fremsatte ovennævnte For- slag, indskrænkede den sig til under Form af Oplysninger at meddele folgende om Fremgangsmåden for denne Un- dersögelse. Den bedste Frerngangsmåde syntes at være den hidtil befulgte, at måle det ydre Volumen at et fast Legeme, og derpå ved hydrostatisk Veining at bestemme Vægten af det Vand, delte, neddykket i samme, trykker af sin Plads. Af de tre regelmæssige Former for del fasle Legeme, Kuglen, Cylinderen og Kuben, har enhver sin»» særegne Fordele, dels for den mekaniske Forarbeidelse, dels for Be- stemmelsen af dets Volumen; men den cylindriske Form forekom Subkommissionen at være den, der for de större 25* 376 Dr. O. J. Broch. Dimensioner fremböd den störste Bekvemmelighed for Kon- struktionen. Da Leg-emets Overflade kun voxer med Kvadratet af Dimensionerne, medens dets Volumen voxer med Kuben, så vil det for den endelige Bestemmelse være vigtig at vælge en Cylinder af temmelig stort Volumen, f. Ex. 10 Litres, eller 10 Kubikdecimeter, for at Indflydelsen af Våndets Kon- densation ved Overfladen skal erholde såmeget mindre Ind- flydelse. I ethvert lilfælde burde denne Indflydelse under- söges ved forelöbige Undersögelser med mindre Legemer af forskjellig Form men samme Volumen. Som Temperaturer, i Nærheden af hvilke Undersögel- serne burde foretages fremhævedes foruden den Temperatur, hvorved Våndet har sin störste Tæthed og i Nærheden af hvilken dets Tæthed kun varierer lidet, også den Tempera- tur hvorved det anvendte faste Legeme har samme Udvi- delseskoefficient som det omgivende Vand, hvilken sidste syntes at måtte være at foretrække, da en Usikkerhed i Temperaturens Bestemmelse her blev af mindst Indflydelse. Men da hydrostatiske Veininger også afgive det bedste Mid- del for at bestemme Våndets Udvidelse, hvis Lov endnu ikke er tilstrækkelig nöiagtig kjendt, antog man, at Under- sögelserne også burde udstrækkes videre og omfatte Tem- peraturer mellem 0* og 30" C. Fremdeles burde en særlig Undersögelse foretages over Indflydelse af Luftabsorbtionen på Våndets specifike Vægt, og man burde engang for alle afgjöre, om hydrostatisk Veining skulde foretages i luftfrit Vand eller i Vand, der er mættet med Luft. I den internationale Kommissions samlede Mode frem- hævede Prof. Miller Vigiigheden af, at det anvendte faste Legeme burde have et stort Volumen og f. Ex. mindst burde Den internationale Meterkommission i Paris 1872» 377 deplacere 50 Kilogram Vand, altså have et Volumen öf miiidst 50 Kubikdecimeter. Han fremhævede ligiledes Vig- tigheden af at foretage de afgjörende Undersögelser i Nær- heden af den Temperatur, ved hvilken Våndets Udvidelse er lig den anvendte Cylinders. Baron Wrede gjorde herved opmærksom på, at dette for Messing vilde være + 9° C, og erklærede sig ligeledes enig i, at denne Temperatur var den hensigtsmæssigste. Subkommissionens Forslag blev derefter vedlaget med 29 Stemmer mod 3. Disse 3 dissenterende Medlemmer udlalte sig ikke nærmere, men må antages at have sluttet sier til den af enkelte af Subkommissionens Medlemmer i dennes Indstilling udtalte Anskuelse, at sådan Undersögelse lå udenfor den internationale Kommissions Hverv og bedre kunde udföres af den enkelte Fysiker, der måtte ville over- tagre samme. Angående Spörgsmålet om den rette Vægt af en Ku- bikdecimeter Vand henvises forövrigt til Procés-verbaux 1870 pag. 37 — 40, samt til en sammesteds optaget Skrivelse fra Prof. Miller af 14 Aug. 1870 pag. 46—51. Prof. Miller Iremhæver her, at de af den forste Meterkommission i Slut- o ningen af forrige Arhundrede anstillede Undersögelser, der ligge til Grund for Kilogrammets endelige Störreise, bleve foretagne under idetheletaget mindre gunstige Forholde af Lefévre og Fabroni, og navnlig at man dengang var ganske ubekjendt med den Forskjel af indtil 0*,2 C, som Kviksölv- termometret efter Glassets Beskaffenhed kan vise feil ved + 50* C. sammenlignet med Lufttermometret. Ikke desto- mindre slemmede dog det af disse Undersögelser udledede Kilogram meget godt overens med Middeltallet af samtlige de forskjellige senere Bestemmelser af Vægten af en Kubik- 378 Dr, O, J. Broch, decimeter destilleret og luflfrit Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed. Lefévre-Gineaus lagttagelser blev forctagne med en hul Cylinder af omtrent 243 Millimeters Diameter og Höide, et Volumen ved + 13* R. af omtrent 11,29 Kubikcenlimeter, og en Vægt i Luften af omtrent 11,475 Kilogram. Ingen senere lagttagelser over Våndets Vægt har været foretaget med på langt nær så stort Legeme. Lefévres lagttag^elser ere, så- vidt mig bekjendt, ikke offentliggjorte af ham, således som han i sinTid tilsigtede, og man har fremdeles om samme kun den af Tralles afgivne, forövrigt meget delaillerede Rapport, der findes i Base du système métrique décimal Tome III pag. 558—580. Såvel Målingerne af Cylinderens Dimensioner som Veiningerne i Luften og i Vand, disse sidste således at Cylinderens indre Hulhed vedvarende kommunicerede med den ydre Luft, synes udförte med megen Omhu. Cylinderen var idetheletaget meget regelmæssig og dens Volumen må efter de foretagne Målinger kunne antages bestemt med en Hun- dredetusindedels Nöiagtighed. Veiningerne ere endnu nöi- agtigere og er den sandsynlige Feil ved enhver af disse antagelig kun få Milliontedele. Men uheldigvis er der i Tralles Rapport, der er den eneste mig bekjendte Be- retning om disse Undersögelser, indlöbet flere Trykfeil eller Regnefeil, således som jeg har påvist det i en derom til den franske Sektion tilstillet Note af 14 Jan. 1874. Således er der en Modsigclse mellem Opgaverne af de anvendte Måle- stængers Længde sammenlignet med Bordas Målestang, og det af Tralles deraf udledede Resultat, der gjör, at man har Valget mellem to Forudsætninger om Vomuminet, der afvige fra hinanden om lo Hundredetusindedele af dette. Temperaturen, hvorved disse Målinger har fundet Sted, er formentlig foretaget med Metaltermometret på Bordas Måle- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 379 Slang No. 1, og er af Tralles neppe riglig omsat i Grader af Kviksölvtermometret. Ved Veiningernes Rediiceren til Vægt i lufltomt Rum er der forudsat, at Cylinderen og- de anvendte Messinglodder nöiagligt have htivt lige specifik Vægt, hvorfor ved Veining i Luften ingen Reduktion er foretaget, men Vægten antaget lig med den, der vilde have fundet Sted i lufttomt Rum; men de lagUagelser, hvorpå denne Anlagelse er stoltet, ere ikke specificerede, og det er såle- des muligt man er gået ud fra at Messing af samme Sam- mensætning stedse havde samme specifike Vægt, hvilket som bekjendt ikke er Tilfældet, på Grund af den store Likvation, der finder Sted ved Messingens Stöbning. Fremdeles er ved Reduktion af Veiningen i Vand til Vægt i lufttomt Rum den specifike Vægt af Cylinderen og af Lodderne efter det angivne Volumen af Cylinderens Metal, — hvilken Opgave siges at være stöttet til lagttagelser af dens specifike Vægt, idet dog Resultatet af disse ikke nærmere specificeres, — usæd- vanlig lav, hvilket gjör det meget sandsynlig, at en Feiltagelse her er indlöben. Resultatet af disse Undersogelser nöiagtigere beregnede bliver, at Vægten af 1 Kubikdecimeter af det anvendte destil- lerede Vand ved Temperaturen for dets störste Tæthed er mellem 30 og 100 Milligram mindre end et Kilogram. Til denne Usikkerhed kommer endnu Ubekjendtskabet til i hvilken Grad Våndet har absorberet Luft, en Absorption, der först er bleven bekjendt ved Bunsens Undersogelser (Gasometrische Methoden) hvorved Våndets Vægt foröges i en Grad, der aftager med stigende Temperatur, og som antages at være ved 0° C. 32 mgr., ved + lO** C. 25 mgr. ved + 20" C. 22 mgr. Muligens kunne nærmere Undersogelser af den af Lefévre- Gineau anvendte Cylinder og de til hans Veininger anvendte 380 Dr. O. J. Broch. Lodder, samt Registrene over hans Observationer, såfremt de ere opbevarede, give Anledning til nærmere at begrændse Resultatet af hans lagttagelser. De i Tiden nærmest påfölgende lagttagelser over Vån- dets Vægt ere Sir George Shuckburghs Undersögelser 1797. De bleve anstillede med 3 forskjellige af den bekjendte In- strumentmager Troughton forfærdigede Legemer, en Kubus, en Cylinder og en Kugle hvis Dimensioner senere ere revi- derede af Kater 1821, CPhil. Trans. 1798 og 1821). Efter denne sidste var ved + 62* F eller + 16|** C. disse Le- gemers Volumen, Kuben 124,i969 eng. Kubiktommer eller 2035*^*^,11, Cylinderen 75,2398 engelske Kubiktommer, eller 1232*^^,89, Kuglen 113,5264 engelske Kubiktommer, eller I860''*' 26. Vægten af 1 eng. Kubiktomme Vand ved + 62° F blev efter Katers Bestemmelse af Volumen og efter Sir Shuckburgh's Veining fundet at udgjöre i lufttomt Rum re- spektive 252,741, 252,685 og 252,741 engelske Grains, hvoraf for 1 Kubikdecimeter Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed findes efter Kuben og Kuglen: 1000^^578, efter Cylinderen 1000s%357. Prof. Miller yttrer Tvivl om disse lagtlagelsers Köiagtighed, og særlig om Våndet har været aldeles rent eller har indeholdt organisk Materie, der havde fulgt med ved Destillationen (Procès -verbaux 1870 pag. 47). I Sverige blev i 1825 anstillede lignende Undersögelser af Svanberg, Berzelins og Akermann. Det anvendteXegeme var en Cylinder stor ved + 16|° C, 75,9oi svenske Kubik- tommer eller 1243,729 Kubikcentimeter. Forudsat at dette Volumen var korrekt vilde Veiningerne omberegnede med de nyeste Koefficienter for Luftens Vægt og Udvidelse samt for Våndets Udvidelse give for Vægten af en Kubikdecimeter Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed 1000s'",284. Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 381 Men ved Beregningen af Cylinderens Volumen efter disse lagttagelser er forudsat, at det anvendte Legemes Sidelinier vare fuldkomne rette Linier, idet blot begge Grundfladers Diametre, men intet mellemliggende Tversnits bleve målte. En ube- tydelig udbuget Form kan derfor give et adskilligt större Volumen og altså et mindre Resultat. Denne Mangel ved Bestemmelsen af Legemets Volumen gjöre disse lagttagelser forholdsvis værdilose. (Vet. Ac. Handl. 1825). I Österrig har Stampfer foretaget lignende Undersögel- ser i 1831, der findes beskrevne i Jahrbücher der k. k. polytechnischen Instituts in Wien Bd. XVH, og et Udtog af samme findes i Poggendorfs Annalen Band 21 pag. 75. Jeg har kun hävt Anledning til at se det sidste ufuldstændige Uddrag. Den anvendte Cylinder var meget liden, ved Nul Grads Temperatur kun 21, 18497 Wiener Kubiktommer. Cy- linderen synes elter Beskrivelsen at være forfærdiget med megen Omhu, men heller ikke her er nogel midlere Tversnit målt. Som Resultat finder Stampfer at 1 Wiener Kubiktomme Vand ved 0° Temperatur veier 18,268 86 Gram og ved Tem- peraturen for Våndets störste Tæthed, som han sætter ved 3'',76 C, 18,27092 Gram. Forholdet mellem Wiener Tom- men, eller Wiener Normal-Favnen, hvormed Målene sam- menlignedes, og Meteren angives ikke i det nævnte udtog. Prof. Miller angiver som Resultat efter Stampfer Vægten af 1 Kubikdecimeter Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed 999g%653. (Procés-verbaux 1870 pag. 49). Prof. Miller påpeger flere Grunde til Usikkerhed ved denne Un- dersögelse, og særlig Usikkerheden ved Bestemmelsen af det rette Forhold mellem det österrigske Længdemål og Meteren. De nyeste Undersögelser over Våndets Vægt ere de aff Kupffer i St.-Petersburg anstillede, der findes ud förlig be- 382 Dr. O. J. Broclu skrevne i det i 1841 udkomne Værk „Travaux de la Com- mission pour fixer les mesures et les poids de l'Empire de Russie,'* hvoraf jeg dog ikke har hävt Anledning til at se andet end et kortUddrag i Erdmanns Journal für praktische Chemie 22 Bd. 1841. Kupfîer anstillede to Rækker Under- sögelser med to forskjellige Messingcylindre. Ved 62** F eller 16f° C. fandtes den ene af disse at have et Volumen af 24,177 53 eng. Kubiktommer og det af samme deplacerede Vand veiede, reduceret til lufttomt Rum, 8906,5185 Doli, den anden havde et Volumen af 49,899 31 eng. Kubiktommer og det af samme deplacerede Vand veiede reduceret til lufttomt Rum 18379,962 Doli. Heraf finder man, da 1 Decimeter er lig 3,937 079 eng. Tommer og 1 Kilogram lig 22504,859 Doli, at Vægten af 1 Kubikdecimeter Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed i lufttomt Rum bliver lig: efter Veiningerne med den mindre Cylinder 1000s'",o63. efter Veiningerne med den störste Cylinder 999^'',957. altså en Forskjel af 106 Milligram. De störste Kilder til Feil ved Undersögelse af Våndets Vægt er Bestemmelsen af det neddykkede Legemes Volumen, den nöiagtige Bestemmelse af Temperaturen og af Störreisen af Våndets Absorption af Lutt. Hertil kommer endvidere Vanskelighederne ved at erholde fuldkommen rent Vand, og ved at sikkre sig mod at Luftblærer blive hængende ved Legemet, når dette neddykkes i Vand. De sidstnævnte Van- skeligheder overvindes ved gjentagen og langsom Destillation af Våndet, og ved at Nedsænkningen i Vand eller Våndets Opstigen på Legemet sker så langsomt at Hårrörskraften, der bevirker Legemets Vædning med Vand i en liden Höide over Niveauet, kan holde lige Skridt med Legemets Nedsænkning eller med Våndets Stigning. Den bekvemmeste Form for Legemet såvel i denne Henseende som med Hensyn til Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 383 Forarbeidelsen af samme og dens nöiaglige Volumenbestem- melse antages at være Cylinderformen, hvorved Nedsænk- ningen foretages med horizontal Axe. Legemet gjöres hult, så at dets Vægt i Vand kun er ubetydelig, såvel for at denne Vægt såmegct nöiere kan bestemmes som for at Legemet såmeget lettere kan antage samme Temperatur, som det samme omgivende Vand. I dette Öiemed bör Tykkelsen neppe være over 3 — 4 Millimeter og den ved större Cylindre nödven- dige större Masse anvendes, som ved Lefévre-Gineaus Un- dersögelser, til Dannelsen af et indre Skeiet, der kan give Cylinderens Overflade den fornödne Stivhed. Cylinderens Kanter bör helst være absolut skarpe, eller, såfremt der skulde vise sig Vanskeligheder herved, gives en bestemt liden Af- stumpning, der dog bör være plan, ikke afrundet, og hvilken da ved Volumenbeslemmelsen kan medtages i Beregningen. Skulde Cylinderen have som foreslået et Volumen af ca. 50 Kubikdecimeter vilde det erholde en Diameter og Höide af omtrent 400 Millimeter. Volumenet af en sådan Cylinder vil sikkerlig, når alle Forsiglighedsregler iagttages, kunne bestemmes så nöiagtig at den sandsynlige Feil ikke overstiger nogle få (5 à 6) Milliontedele. Bestemmelsen af Volumen bör helst foretages så nær som mulig den Tem- peratur, hvorved de senere Observationer agtes udförte og Cylinderens Udvidelseskoefficient desuden særlig bestemmes. Selve Veiningen i Luft og i Vand kan foretages med en så stor Nöiagtighed, at den sandsynlige Feil herved bliver for- svindende. Ved Bestemmelsen af Våndets Temperatur vil det vise sig, at denne altid bliver forskjellig i forskjellige Dybder. Virkningen heraf undgåes eller reduceres til et Minimum ved at foretage Veiningerne ved en sådan Tem- peratur over den for Våndets störste Tæthed, at Legemets og Våndets Udvidelseskoefficient i Nærheden af samme er omtrent 384 Dr. O. J. Broch. Hge stor. For Messing vil dette være nær + 8"* C. Isåfald vil nemlig Korrektionerne for en mulig feilagtig Bestemmelse af Temperaturen ved Bestemmelsen af Legemets Volumen og altså Volumen af den af samme deplacerede Vandmasse og ved Be- stemmelsen af dennes Reduktion til Temperaturen for Våndets störste Tæthed virke i modsat Retning og på det nærmeste hæve hinanden. Samtidig bör Temperaturen i Rummet, hvori Veiningerne foretages, også gives samme Temperatur og denne vedligeholdes så konstant som mulig. Når på denne Made alle Forsigtighedsregler iagttages, bör den Feil, som en feilagtig Bestemmelse af Temperaturen i de forskjellige Holder i Våndet kan fremkalde, ikke blive stor. Usikkerheden vilderimod fremdeles blive temmelig betydelig i Observationerne med Kviksölvtermonietret ved Bestemmelsen af den Temperatur hvorved Cylinderens Dimensioner ere målte. Kviksölvter- mometret er nemlig overhovedet et forholdsvis grovt lagta- gelsesmiddel, der, om det end på det omhyggeligste er sammenlignet med Lufttermomefret, dog ikke kan stoles på nærmere end til 0%i C. Og en Feil af 0",i C. svarer for Messing til en Feil af mellem 5 og 6 Milliontedele i det endelige Resultat. Med Hensyn til Absorption af Luft, da tor det vise sig som det retteste, og navnlig som det bekvemmeste ved alle Anvendelser af Vægten af en Kubikdecimeter Vand, at denne ikke soges i luftfri Tilstand, men i en med Luft under almindelige Forholde mættet Tilstand, hvilket lettest erholdes ved at lade Våndets Temperatur langsomt stige fra en lavere Temperatur til den, hvorved lagttagelserne foretages. Den Indflydelse, som en mulig Kondensation af Våndet på Legemets Overflade kan have, har hidtil ikke været under- sögl. Det er dog liden Sandsynlighed for, at denne vil være i nogen Made mærkbar. Snarere vil det, når Bestemmelsen Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 385 af Våndets absolute Vægt skal soges bestemt til en hoi Grad af Nöiagtighed, — og jeg antager at en Hundredetusinde- Dels sandsynlig Feil eller 10 Milligram på Kubikdecimeteren bör kunne være et Mål, man med Nutidens Hjælpemidler burde kunne nå — , kunne befrygtes og måtte undersöges, ora ikke Elektriciteten og muligens endnu andre |Kræfter kunne have en mærkbar Indflydelse på samme. XXVIII. Til Veiningerne skulle ikke alene anvendes de tjenlige Vægtbala neer, som for nær- værende kunne stilles til den ex e k utive Komites Rådighed fra de Institutioner og fra de Viden- skabsmænd, som ere i Besiddelse af sådanne, men også en ny Vægtbalance særlig konstrueret til at opfylde alle Betingelser for den störst mu- lige Nöiagtighed. XXIX. Alle Kilogrammers Volumen skulle be- stemmes efter den hydrostatiske Made, men Ar- kivets Kilogram skal hverken anbringes i Vand eller i lufttomt Rum för efter at alle Operationer ere udförte med samme. XXX. For at bestemme Vægten af de nye Ki- logrammer i Forhold til Arkivets Kilogram i luft- tomt Rum, skal man på den af Hr. Stas angivne Made betjene sig af to Hjælpe- Kilogrammer, såvidt mulig af samme Vægt og af samme Volumen som Arkivets Kilogram. Enhver af de nye Kilogrammer skal også sam- menlignes direkte i Luften med Arkivets Ki- logram. XXXI. Når det internationale Kilogram er konstrueret færdig, skulle alle de övrige Kilo- gram-Prototyper sammenlignes med samme så-r; 386 Dr. O. J. Broch. vel i Luften som i lufttomt Rum til Bestemmelse af deres Ligninger. XXXn. I dette Öicmed skal såvel Ombytnings- Metoden, som Subslitutio ns-Me toden med Mod- vægler af samme Materie anvendes. XXXIIL Korrektionerne med Hensyn til Tab a f Vægt i Luften skulle ud föres öfter Viden- skabens nöiagtigste og bedst kritisk gjennem- gåede Resultater. isvftr Disse Beslutninger bleve fattede efter Forslag og Ind- stilling af en Subkommission, hvorfor jeg havde den Ære at være Framsident og Ciiisholm Rapportör. (Procés-verbaux pag. 111—115). 1 Indstillingen fremhævedes, at Konservatoriet fortiden son» skikkede lil Sammenligninger så nöiagtige som de, hvorom her var Spörgsmål, havde 3 Vægtbalancer, en af Deleuil, der angiver 1 Milligram, en af Bianchi, der angiver ^ Milligram for hver Skaladel, og endelig en af Deleuil til Veining i lufttomt Rum. Foruden disse Vagtbalancer, der vilde være til Kommissionens Disposition, havde endvidere Prof. Miller foreslået at anvende Barrows Vægtbalance, hvoraf han i sin Tid havde benyttet sig ved de Undersögelser, der bleve foretagne af en engelsk Kommission til Bestemmelse af Forholdet mellem de engelske og de franske Vægtnor- maler; Prof. Herr havde tilbudt en udmærket Vægtbalance af Dr. von Steinheil i München og von Jolly ligeledes en af ham benyttet Vægtbalance. Til Bestemmelse af Kilogrammernes Volumen ansåes den hydrostatiske Metode for den nöiagtigste, og man burde derfor, hvis det var muligt, anvende denne. Men hvad Arkiv -Kilogrammet angik, da var der væsentlige Betænke- Jigheder ved at bringe samme i Vand, ialfald för ved Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 387 Slutningen af alle Operationerne. Dets Volumen antoges desuden tilstrækkelig bekjendt for det her fornödne Öiemed. Nogle Medlemmer föreslog at Forskjellen mellem Arkiv- Kilogrammet og de nye Kilogrammer skulde bestemmes ved et Volumenometer. Forskjellen vilde ved en specifik Vægt af 21,15 for de nye Kilogrammer bliver omtrent 1,47 Kubik- centimeter (for en specifik Vægt af 21,432 bliver den omtrent 2 Kubikcentim( ter). Men det antoges ikke at denne Metode giver så nöiagligt Resultat som direkte Måling med en Kom- parator. Forskjellen mellem de forskjellige Bestemmelser af Arkiv-Kilogrammets Volumen er forövrigt så liden, at dens Indflydelse på de Korrektioner, som skulle udföres, bliver umærkelig. Med Hensyn til Måden at sammenligne de nye Proto- typer med Arkiv-Kilogrammet havde Hr. Stas foreslået, at man skulde forfærdige to Kilogrammer af Platina så lige som muligt med Arkiv-Kilogrammet såvel i Volumen som i Vægt og bestemme deres Différents fra samme med den störste Grad af INöiagtighod. Disse to Hjælpe-Kilogrammers Volumen skulde derefter bestemmes efter den hydrostatiske Metode. Et af disse Hjælpe-Kilogrammer skulde derefter anvendes til Sammenligning mod de nye Kilogrammer såvel i Luften som i lufttomt Rum, medens det andet skulde opbe- vares for at kontrollere Resultaterne af disse Sammen- ligninger. Konservatoriet besad allerede to sådanne Platina-Kilo- grammer betegnede med C' ]No. 1 og C' No. 2, hvilke i samme Öiemed bleve forfærdigede i 1863. Bestemte med Gambeys Komparator blev C' No. 1 fundet lig 48*^*^,6729 og 0™s'",72 tungere end Arkiv- Kilogrammet efter den officielle Protokol af 16 April 1864. 388 Dr. O. J Broch. Ethvert af de nye Kilogrammer burde dog tilsidst i Luften blive sammenlignet direkte med Arkiv-Kilogrammet. Kår en af de nye Kilogrammer var bleven valgt til international Prototyp vilde derpå alle de övrige blive bestemte ved deres Ligning i Forhold til samme. Med Hensyn til Veiningsmetoden da haves to sådanne, den såkaldte Subslitutionsmetode, eller Bordas Metode, der anvendes udelukkende i Frankrig, og består i, at de Lodder, der skulle sammenlignes, efter hinanden lægges i samme Vægtskål, medens en tilsvarende Tara eller Modvægt lægges i den anden Vægtskål, og den såkaldte Ombytningsmetode eller Gaus*s Metode, der består i, at de to Lodder, der skulle sammenlignes, lægges i hver sin Skål, men derefter ombyttes. Denne sidste Metode anvendes udelukkende i England, undlagen ved de hydrostatiske Veininger, da alene den förste er anvendelig. Subkommissionen föreslog begge Metoder forsögte. Ved den förste Metode måtte Modvæg- ten være af samme Materie som de Lodder, der skulde sammenlignes. Elter en kort Diskussion bleve Subkommissionens Forslag antagne enstemmig, med Undtagelse af Resolution XXX, der antoges mod 1 Stemme, Wild, der ikke anlog det nödven- digt, at alle de nye Prototyper direkte sammenlignedes med Arkiv-Kilogrammet eller at de sammenlignedes med hinanden såvel i Luften som i lufttomt Rum. Korrektionerne vilde være så små og så godt bestemte efter ethvert Kilograms specifike Vægt, at Anvendelsen af blot en af de sidste Vei- ningsmåder vilde være tilslrækkelig. Jeg har allerede tidligere påpeget de Grunde, der gjör det ulilrådeligt at bringe Arkivets Kilogram i Vand, da det er usikkert om det kommer aldeles uforandret op deraf. Den hydrostatiske Bestemmelse af dets Volumen, der ulvivl- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 389 somt er den nöiagtigste, er der derfor ikke Adgang til at benytte. Den hydrostatiske Bestemmelse af et Legemes Volumen giver samme i Volumenenheder af en Vægtenhed Vand, ikke i målte Volumenenheder; således i Volumen af et vist Antal Gram Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed. Den Usikkerhed sodq fmdcr Sted mellem Forholdet af 1 Gram Vand og 1 Kubikcentimeter, hvilken höist kan sættes til ^^l^^ Del, bliver ved den Anvendelse af samme, hvorom her er Tale, uden Indflydelse, da også Luftens Vægt er bestemt for den samme Enhed. nemlig ikke for målt Kubikcentimeter, men for Volumen af et Gram Vand ved dettes störste Tæthed. Under Diskussionerne i Subkommissionen om Måden at bestemme Arkiv-Kilogrammets Volumen, og særlig Differen- cen mellem dets Volumen og de nye Prototypers Volumen, fremliævede jeg den stereometriske Made, eller Anvendelsen af et såkaldet Volumenometer, således som dette har været anvendt af Prof. Miller (Phil Trans. 1856 pag. 877), og min Tro på at denne Methode er at foretrække for den direkte Måling med Komparatorer til Bestemmelse af det absolute Volumen er bestyrket ved senere Gjennemgåelse af de forskjellige Målinger af Arkiv-Kilogrammet. Disse have ikke hidtil været udförte på den for Volumenbestem- melser nöiagtigste Made, og heller ikke ere de bedste Be- regningsmetoder altid anvendte. Man har således stedse ladet sig noie med at tage Middeltallet af flere Höidemålin- ger uden Hensyn til hvor disse ere tagne, og, — med Und- tagelse af det österrigske Arbeide „Ueber das Verhältniss des Bergkrystall-Kilograms zum Kilogramme der kaiserlichen Archive zu Paris Wien 1870" pag. 9 og flg. — ligeså for Diametrenes Vedkommende nöiet sig med at tage Middel- tallet af alle disse, hvorved på Grund af Kilogrammets tem- N. Mag. f. Naturvsk. XX 4. 26 390 Dr. O. J. Broch. melig stærkt bugede Form, — det har i Midten en O^^'îOQ större Diameter end ved Grundfladerne — , et fortidet Resultat erholdes. Endelig er Afrundingen af Kanterne ved de fleste Beregninger aldeles sat ud af Betraglning, og dertil blot af Steinheil og i nævnte österrigske Værk taget Hensyn. Li- geså synes nöiagtig Sammenligning af det anvendte Må- leredskab med Meter-Prototypen ikke at have fundet Sted. En nöiagtigere og mere systematisk ordnet Udmåling og Beregning af Arkiv-Kilogrammet vil vistnok kunne give noget nöiagtigere Resultater end de nu kjendte, der, som tidligere vist, afvige fra hinanden med indtil 80 Kubikmilli- meter. Men det tor dog være tvivlsomt, om man nogensinde på Grund af Arkiv-Kilogrammets fra en nöiagtig Cylinder formeget afvigende Form, og navnlig på Grund at Af- rundingen af dels Kanter, der vanskelig lader sig bestemme, og endelig formedelst den mindre Hårdhed af Kilogrammets o Materie, — hvori man har villet söge Årsagen til den mærkelige Forskjel mellem de seneste Målinger og de ældre med samme Komparator, idet ved de ældre lagttagelser et Tryk med Hånden anvendtes, ved de nyeste, og navnlig ved Villarceaus, Beröringen derimod iagttoges ved Hörelsen uden Tryk, medens dog også det omvendte er mulig, ja sandsynlig, nemlig at ved Villarceaus Metode en Rekul kan finde Sted uden fuld- stændig Beröring, — ved lineær Udmålen vil erholde et så nöiagtigt Resultat som ved med et hensigtsmæssigt Volumenometer at bestemme Volumen-DifFerentsen mellem Arkiv-Kilogrammet og et andet i Volum og Form muligst lige Kilogram, hvilket sidstes Volum udtrykt i Gram Vand derpå kan bestemmes med al önskelig Nöiagtighed på den hydrostatiske Made. Den af Prof. Miller på denne Made anstillede Sammenligning gav en Volumen -Différents af 21,119 grains Vand mellem Arkiv-Kilogrammet og et andet Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 391 af Gambey konstrueret noget mindre Platina-Kilogram (Phil. Trans. 1856 pag. 877) og ved hydrostatisk Veining (pag. 881) bestemtes det sidstes Volumen til 730,o78 grains Vand, hvoraf han fandt at Arkiv-Kilogrammet ved Nul Graders Temperatur havde et Volumen lig Voluminet af 751, 197 eng. grains eller 48,676 8 Gram Vand ved Temperaturen for Vån- dets störste Tæthed. Antages det at Vægten af en Kubik- decimeter sådant Vand er omkring 50 mgr. mindre end Kilo- grammet, — hvilket, som af mig påvist er det sandsynligste Resultat af Lefévre-Gineaus Undersögelser, — så svarer ovennævnte Tal til 48,679 målte Kubikcentimeter. I ovennævnte Bestemmelse af Prof. Miller forekomme dog flere Feil, dels Trykfeil, dels Regnefeil, — hvoraf den væ- sentligste er pag. 877 nederst, hvor, efteråt Kviksölvets Vægt i det graderede Rör er fundet lig 3614,99 grains mellem 0,0 og 108,9 """^ samt 1812,35 grains mellem 108,9 og 163,2 '^'^, sluttes at det mellem O og 136°^™ vil veie 4532,87 grains, medens en simpel Interpolation giver: 3614,99 + —r^ ^' ' 1812,35 = 4519,50 grains og en 100,2 — lUo,9 nöiagtigere Beregning af Röret som kegleformet giver: 4518,68 grains. Enkelte mindre Trykfeil, der dog ere lette at rette, samt nogle mindre væsentlige Regnefeil findes også pag. 880 og 881, hvoretter Resultatet af den slereometriske Måling rettere findes ved Nul Grader: 751,28 grains eller 48,682 Gram Vand ved Temperaturen for Våndets störste Tæthed. Jeg henviser forövrigt herom til en af mig til den franske Sektion i Februar 1874 afsendt Note, optagen i denne Sek- tions Procés-verbaux. De ved Udmåling af Dimensionerne erholdte Resultater afvige, som tidligere vist, fra hinanden betydeligt. lagt- 26* 392 Dr. O. J. Broch. tageiserne ere imidlertid ikke beskrevne med den Udförlig- hed, at de kunne efterregnes med Sikkerhed, eller deres sandsynlige Feil nöiere bestemmes. Som en betydelig Kilde til Feil ved Bestemmelsen af Arkiv-Kilogrammets Volumen efter den direkte Måling af dets Dimensioner er, som nævnt, at bemærke Kanternes Afrunding. Denne er af Steinheil(Münchener Akademie der Werssenschaften, Abhandlungen der math.-phys. Classe 1846 pag. 185) beskrevet i Gjonnemsnit at have en Bredde af 0,75 Millimeter med en Radius af nær 3 Millimeter, men af ham dercfter beregnet til kun 3 Millimeter, istedetfor at den, som påvist i det öslerrigske Værk (Ueber das Vcrhältniss des Bergkrystall- Kilogrammes zum Kilogramme der Kaiserlichen Archive zu Paris, Wien 1870) pag. ll,rigtig beregnet vil udgjöre henimod 32 Kubikmillimeter. Steinheils Angivelse af Afrundingens Form er, som det synes, ikke målt, men kun anslået efter Öiemål. Betegnes Diameteren ved d, Facettens Bredde ved s og dens Radius ved r, så er i sidstnævnte Værk Formelen for en Facette rigtig opgivet som: 7U d ~T og r blot 2 istedetfor 3°^"\ samt d =1 39,4 "^™, så erholdes for begge Facetter blot 14 istedetfor henimod 32 Kubikmilli- meter. Det tor også være usikkert, om man hos Steinheil lör forudsætte en Regnefeil pag. 194 eller en Trykf< il pag. 185, hvor man muligens bör læse 0,25 istedetfor O75™™ Arkiv-Kilogrammets Form er også forövrigt temmelig stærkt afvigende fra den nöiagtige Cylinderform, Udbugnin- gen på Midten er næslen 0,i Millimeter, og Grundfladerne have efter Steinheils Målinger (pag. 188) på en Bredde af 39,4 ™™ en Höideforskjel af 0,i "^™, ligesom de alvige ikke lidet fra den plane Form. Det tor derfor vise sig vanskelig s^ U — -. -V Er nu f. Ex. s blot 0,5 istedetfor 0,75' Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 393 endog ved nöiagti^ere Udmålinger, og nöiagtigere Bereg- ninger af disse, — tili alle Beregninger, med ündtagelse af de i ovennævnte öslerrigske Værk, efterlade meget at önske — at bestemme Arkiv-Kilogrammets Volum med nogen stor Grad af Nöiagtighed. Ved det af Prof. Miller anvendte Stereometer, beskrevet phil. Trans. 1856 pag. 800, var Diflerentsen mellem den anvendte liifltætsluttende Klokke og det störste af de indeni samme slillede Kilogrammer, nemlig Arkiv-Kilogrammet, tem- melig stort, omtrent 4200 grains Kviksölv eller 20 Kubik- centimoter, medens denne Différents sikkerlig må kunne bringes ned til 4 à 5 Kubikcentimeter. Luftfortyndingen gik blot ned til omirent det Halve. Jeg tror at den ste- reometriske Metode udförl med störst mulig Omhu og med slærkere Luftfortynding må kunne give Volumendifferentscn mellem Arkivets Kilogram og et med samme så nær som mulig i Form overensstemmende Platina-Kilogram med en sandsynlig Feil af hoist 10 Kubikmillimeter, rimeligvis endnu nöiagtigere. Da Hjælpekilogrammets Volumen derefter kan bestemmes med en betydelig större Grad af Nöiagtighed ved hydrostatisk Veining, vil det absolute Volumen af Arkivets Kilogram der- efter kunne bestemmes med på det allernærmeste samme Grad af absolut Nöiagtighed som Volumendifferentsen. Den af Hr. Stas foreslåede Methode til Bestemmelse af Volumenet ved Sammenligning af de med Komparatorer målte Volumener af Arkiv-Kilogrammet og Hjælpekilogrammet, og derefter Bestemmelsen af det sidstes specifike Vægt ved Vei- ning i Vand, er den samme som först er foreslået og anvendt af Steinheil (se ovenanförte Afhandling pag. 187), der som Hjælpe- kilogram benyttede Scluimachers Platina-Kilogram, nu forment- lig i Danmarks Besiddelse, hvilket sædvanlig ansees som det bedst bestemte Platina-Kilogram. Betegner v Arkiv-Kilogram- 394 Dr. O. J. Broch. mets målte Volumen, 8 dets specifike Vægt, v' og 8' det tilsvarende for Hjælpekilogrammet, så bliver, såfremt disses Vægt er ligestor, hvilken den med stor Nöiagtighed er, v' 8 = 8', — Tages Hensyn til den lille Vægtdifferents, og P v' betegnes Vægterne ved P og P', så bliver: 8 = —♦ — 8' (Ueber das Verhällniss etc. pag. 8). Betegner nu s den sandsynlige Feil ved v, s' den sandsynlige Feil ved v', og sætter man de meget mindre Feil ved P, P' og 8' ganske ud af Betragtning, så bliver den sandsynlige Feil ved 8 lig p medens den ved direkte Anvendelse af Formelen : 8 = — v Ss blot bliver — ♦ Det beror således på en Misforståelse, når v man, som i det nævnte österrigske Skrift, formener at ved P v' Anvendelsen af Formelen h= -jr-- 8' denvedArkiv- P v Kilogrammets direkte Udmåling forekommende Feil ikke over- fores med sin fulde Værdi, ja endog foröget med indtil 41 pCt., på Bestemmelsen af dets specifike Vægt, i Modsætning til P ved Benyttelse af Formelen — • Derimod vilde vistnok den konstante Feil, som kunde antages at være tilstede ved Bestemmelsen af de to Volumener v og v' blive bortelimineret. Men for at kunne forudsætte Feilen ved de to Volumenbestemmelser efter lineære Mål konstant, måtte de to Kilogrammer nödvendig være udmålle med samme Instrument og med samme Nöiagtighed. Dette er imidlertid ikke her Tilfældet, idet af de to sammenlignede Kilogrammer det ene, det franske Arkivs Kilogram er bleven Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 395 målt med Gambeys Komparator, det andet, Schumachers danske Kilogram, er bleven målt med en lignende Kompa- rator af Repsold, og man ingen Sikkerhed har for at Ska- laerne ved disse to Instrumenter stemme overens Hertil kommer endnu, at Målene ere udförte af forskjellige lagt- tagere under forskjellige Forhold og i forskjelligt Antal. Rigtigere vilde det have været direkte at bestemme Skalaer- nes mulige Feil. Jeg må derfor fremdeles holde på min i Subkommis- sionen udtalte Mening om Fortrinet af en direkte Bestem- melse af Volumdifferentsen fra et Hjælpekilogram ved Hjælp af et hensigtsmæssigt Stereometer, medens Hjælpekilogram- mets Volumen derefter bestemmes ved hydrostatisk Veining, så at en direkte Udmåling af Kilogrammernes Dimensioner aldeles bortfalder. Forövrigt har den Usikkerhed, der endnu finder Sted med Hensyn til Arkiv-Kilogrammets Volumen, kun ringe Ind- flydelse på sammes Vægtreduktion til lufttomt Rum. Thi, om man end ansætterUsikkerheden til 20 Kubikmillimeter, — og ved Millers sterometriske Måling er Usikkerheden neppe så stor, — da svarer dette ved Reduktionen til Veining i lufttomt Rum, kun til 0,o26 Milligram. Men selv en så liden Feil onsker man at undgå, når den optræder som en kon- stant Feil. Hvad Vægtmetoderne angår, da har den Gaussiske Ombytningsmetode, hvorved de to Lodder först anbringes i hver sin Skål og derefter ombyttes og på ny sammenlignes, under forövrigt fuldkommen lige Omstændigheder, Fortrin for Bordas, eller egentlig Pater Amiots, Substitutionsmetode, hvor de Lodder, der skulle sammenlignes, afvexlende lægges i den samme Skål, medens en Kontravægt eller, som den også kaldes, Tara, bliver liggende uforandret i den anden Skål. 396 Dr. O. J Broch, Betegnes nemlig de to Lodder, der skulle sammenlig- nes ved P og P', så haves efter den Gaussiske Metode, når Tillægsvægterne ved tre påhinanden folgende Veininger betegnes ved a^, a^, 83, og Feilene ved disse Veininger ved §1, §2? S3: P i Ligevægt med P' + ai + 5| P' i Ligevægt med P + ag + 5.» P i Ligevægt med P' + ag + 83 hvoraf sluttes : P - P' = è (— ^- - a,) + å Q^ - h) ■ Betegnes ved Anvendelsen af den Bordaske Metode Taraen ved T, Tillægsvægterne ved tre påhinanden folgende Veininger ved b|, b2, bg, og ere Feilene ved disse 3 Vei- ninger netop de samme som ved de foregående, så haves: T i Ligevægt med P' + bj + 5i T i Ligevægt med P + bz + §2 T i Ligevægt med P' + bg + S3, hvoraf sluttes: P-F= (^1±^3 - b^) + (^^^ - 52)' Feilen ved Bestemmelsen af P— P' bliver altså i förste Tilfælde netop det halve af i sidste Tillælde, eller Gaus*s Metode giver, såfremt hver enkelt Veining kan foretages med samme Sikkerhed som ved Bordas Metode, et ligeså nöiagtigt Resultat som Middeltallet af et fire Gange så stort Antal Vægtsammenligninger efter Bordas Metode. Når desuagtet Bordas Metode af flere Fysikere fore- trækkes, da beror dette på, at ved Anvendelsen af den Gaussiske Metode Vægtskabet må åbnes i begge Ender for at ombytte Lodderne, og at herved lettere Luftströmninger og Temperaturforandringer indtræde. Men såfremt sådanne Indretninger træffes, at Ombyt- ningen af de to Lodder, der skulle sammenlignes, kan foregå Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 397 ved mekaniske Midler uden at Vægtskabct åbnes og uden at Observator bringer sin Hånd, fra hvilken Varmeudstråling altid finder Sted, ind i Vægtskabet, bortfalder denne Ind- vending mod den Gaussiske Metode, og denne fortjener da ubetinget Fortrinct, Ved Veining i Vand er selvfölgelig kun Bordas Metode anvendelig. Hvad Veining i lufttomt Rum angår, da foretoges denne tidligere således, at det ene af de to Lodder, der skulde sammenlignes, anbragtes under en lufttom Klokke, der da afveiedes mod en Tara, hvorpå senere det andet Lod an- brag;tes under samme Klokke og afveiedes på samme Made, men begge Veininger foregik i Luften. Herved blev da Reduktionen til lufttomt Rum leitet, da Volumenet i begge Til- fælde var den samme Klokke, og Korrektion blot fornödige- des for de mulige forskjellige Tillægslodder og for den ubetydelige i Klokken till)ageværende Luft, hvis Spænding iforveien afmåltes ved et Manometer. Men denne Made havde den store Ufuldkommenhed, at det næsten var umulig at være sikker på at Klokken, med den Smörning denne stedse be- hövede for at holdes lufttæt, veiede nöiagtig ligemeget. Man har derfor i den senere Tid konstrueret særegne större Klokker, hvorunder den hele Vægtbalance stilles, og hvorved Balancens Svingninger iagttages gjennem et i Klok- ken anbragt Glas. Et sådant af Deleuil forfærdiget og ham endnu tilhörende Apparat er opstillet og oftere benyttet i Conservatoire des Arts et Métiers i Paris. I London besidder Standards Departement en lignende Vægt forfærdiget af Orrtling efter Tegning af Prof. Miller, og i München har Prof. von Jolly en lignende mindre Balance. Den franske Vacuum-Balance må åbnes og påny lukkes for hver Gang en Forandring af Lodder skal foretages i 398 Dr. O. J. Broch. samme. Som Folge heraf må Luften slippes ind og atter udpumpes efter hver enkelt Observation, og til en Sammen- ligning af to Lodder kræves stedse mindst 3 Observationer. En lang Tid medgår som Folge heraf mellcm den förste og sidste Observation. Men det er ved nöiagtige Veininger stedse vigtig, at dette Tidsrum bliver så kort som muligt, for at de uundgåelige Temperaturforandringer kunne have så liden Indflydelse som muligt på Vægtbalancen. Hertil kom- mer for Vacuumbalancens Vedkommende, at Luftens Udpump- ning nödvendig frembringer en temmelig stærk Atkjöling, der igjennem den omsluttende Klokke meddeler sig tilVæg- ten, og som, uagtet Forbindelsen med Luftpumpen anbringes i Klokkens Midte, dog aldrig fordeler sig fuldkommen sym- metrisk til denne. Ved en Række Observationer jeg anstillede med Deleuils Vacuum-Balance Hösten 1873 i Paris, viste det sig at Temperaturforandringer, der væsentlig kunde til- skrives Luftens Udpumpning, fandt Sted indtil 0',3 C. ; medens Veininger i Luften ikke afveg fra hinanden mere end 0,5 mgr., afveg Veiningerne i den til mellem 8 og 10 Millimeters Spænding fortyndede Luft med over 1 mgr. Til samme Resultat med Hensyn til Veining i lufttomt Rnm, var også tidligere en i 1859 nedsat Kommission, be- stående af Regnault, Morin og Brix, der skulde foretage en Sammenligning mellem det franske Arkiv-Kilogram og det preussiske Platina-Kilogram af 1817, kommen. Denne Kom- missions Rapport er udgiven i Berlin 1861 under Titel „Rapport sur les comparaisons à Paris, en 1859 et 1860, de plusieurs kilogrammes etc. Publié par ordre du gouvernement prus- sien." Kommissionen antog, at de Afvigelser, som Veining i lufttomt Rum fremviste og som enkeltvis gik op til over 2 Milligram, ialfald for det allervæsentligste skyldtes de Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 399 Temperaturforandringer, der fremkaldtes ved Luftens For- tynding, og de herved frembragte Uligheder i Vægtarmene. Ved den engelske Vacuum-Balance er en Indretning truffen for at kunne manövrere Balancen, pålægge nye Lod- der og ombytte de to sammenlignede Lodder uden at åbne Klokken. Disse Manövre foretages nedenfra ved to gjennem med Kviksölv fyldte Barometerrör gående Stålstængen En detailleret Beskrivelse af denne Vægtbalance findes i „Seventh annual report of the Warden of the Standards" p. 63 — 66, Men herved fremkommer en anden Ulempe, nemlig Kviksölvdampe, der angribe Balancen. Når Bladguld anbrin- ges tæt over det med Kviksölv fyldte Rör, blive disse snart sorte af Amalgam. Da Vægten og Udvidelseskoefficienten af tor Luft nu må ansees så noie bestemt, at, når Volumendifferentsen mellem to Lodder ikke er altfor stor, Reduktionen af deres Vægt- differents til lufttomt Rum kan foregå med al önskelig Nöi- agtighed ved Beregning, vil det antagelig vise sig at Vei- ninger i Luften under passende Forsigtighedsregler ere at foretrække for Veininger i lufttomt Rum eller i stærkt luftfortyndetRum. Men som en sådan Forsigtighedsregel tor det være at anbefale, at foretage Veiningen i hermetisk afsluttet Rum, altså med en Vægtbalance konstrueret for- övrigt på lignende Made som Oertlings Vacuum-Balance, hvorved, når den indvendige Luft har omtrent samme Spænding som den ydre, ingen Vanskelighed kan opstå ved at erholde lufttæt Manöverapparat uden Anvendelse af Kviksölv. Herved har man da også Fordelen, at kunne anvende fuldkommen tor Luft, og herved undgå den Kilde til Usikkerhed, som Luftens Fugtighed stedse fremkalder; denne kan ikke alene kun måles med en liden Grad af Nöiagtighed, men har også antagelig en mærkbar Ind;? 400 Dr. O. J. Broch. flydelse på Luftkondensationen på Loddernes Overflade, uden at Lovene herfor endnu kjendes. Med Hensyn til Udførelsen vedtoges folgende Resolutioner: XXXIV. I Betragtning a f, at den internationale Kommission er opfordret til at angivede For- holdsregler, der ere skikkede til at give det metriske System for Vægt og Mål en i Sandhed international Karakter, og at Enheden for Vægt og Mål ikke kan opnåes på en absolut fuldkom- men og for Videnskaberne tilfredsstillende Made uden på den Betingelse at alle Lande, der have antaget det metriskeSystem, komme i Besiddelse af Etalonner af lige Værdi og af identisk Kon- struktion, der ere fuldkommen skikkede til Sam- menligning og ere nöiagtig sammenlignede, bör den internationale Meterkommission, for atop- fylde den samme givne Mission, konstruere så- mange identiske Etalonner af Meteren og af Ki- logrammet, som de deltagende Stater måtte for- lange; alle disse Etalonner bör besörges sam- menlignede af Kommissionen og deres Ligninger opstilles så nöiagtig som mulig; en af disse Metre og et af disse Kilograramer bliver at vælge til in- ternational Prototyp, med Hensyn til hvilken alle de övriges Ligninger skulle udtrykkes; endelig blive de övrige Etalonner at uddele uden særligt Valg mellem de forskjellige deltagende Stater. Denne Beslutning blev fattet i det förste almindelige Mode CProcès-verbaux 1872 pag. 12) efter Forslag af For- samlingens Sekretær, Astronomen Hirsch fra Schweiz, og i Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 401 Overensstemmelse med hvad den forberedende Komite tid- ligere havde foreslået (Procès-verbaux Avril 1872 p. 13). Under Diskussionen herom fremsatte et Medlem den Ide, at den internationale Enhed skulde fremgå med större Sikkerhed af den midlere Værdi af alle Etalonnerne end ved at vedtage en af de nye Etalonner som international Pro- totyp. Herimod indvendtes, at Enheden isåfald blot vilde være repræsenteret på en ideel Made uden nogen materiel Prototyp, at dette Middeltal vilde forandres med Antallet af de konstruerede Prototyper og ikke senere kunde kontrol- leres. Der blev også ved denne Leilighed fremhævet, at man behövede at opbevare flere Prototyper, eller Vidner for Prototypen, for senere, når fornödent, at kunne sammenligne disse indbyrdes og med Prototypen, og derved overbevise sig om deres Uforanderlighed. Herom henvises til den senere Beslutning XXXIX. Ovenstående Beslutning blev derefter enstemmig vedlagen. XXXV. Forfærdigelsen af de nye Prototyper af Meteren og af Kilogrammet og Afmærkningen af Meterne, Sammenligningen af de nye Prototy - per med Arkivets, samt Konstruktionen af de for- skjellige Hj ælpeapparater, som blive nödvendige til disse Observationer, overdrages til den fran- ske Sektion med Samvirken af den i folgende Artikel omhandlede permanente Komite. XXXVI. Kommissionen vælger inden sin Midte en permanent Komite, hvilken skal virke indtil Kommissionens næste almindelige Sammenkomst med folgende Organisation og Hverv: a) Den permanente Komite skal bestå af 12 Med- lemmer, alle tilhörende forskjellige Lande; til gyldige Beslutninger fornödiges ISærvæ- 402 Di\ O. J. Broch. reisen af idetmindste 5 Medlemmer. Komiteen vælger selv sin Præsident og" sin Sekretær; den forsamler sig så ofte den finder det nöd- vendigt og mindst én Gang årligt. b) Komiteen våger over og besörger Udförelsen af den internationale Kommissions Beslut- ninger med Hensyn til den indbyrdes Sam- menligning af de nye metriske Prototyper, såvelsom Konstruktionen af Komparatorer, Vægtbalancer og övrige Hjælpe - Apparater, der skulle t j e n e til disse Sammenligninger. c) Den permanente Komite besörger de i fore- gående Paragraf (b) omhandlede Arbeider med alle hensigtsmæssige Midler, som stå til dens Rådighed; den skal til disse Arbeider benytte det internationale Bureau for Vægt og Mål, hvis Grundlæggelse bliver at anbefale tilde deltagende Stater. d) Når de nye Prototyper ere konstruerede og sammenlignede, skal den permanente Komite aflægge Regnskab over alle sine Arbeider til den internationale Kommission, hvilken skal sanktionere Prototyperne forinden de fordeles til de forskjellige Lande. XXXVII. Den internationale Kommission hen- leder de deltagende Regjeringers Opmærksomhed på den store Nytte, som det vil have at grund- lægge i Paris et internati onalt Bureau for Vægt og Mål på folgende Grundlag: 1. Etablissementet erklæres interna tionalt og neutralt. ^2. Dets Sæde skal være Paris. Den internationale Meterkomniission i Paris 1872. 403 3. Det grundlægg-es og vedlikeholdes for fælles Regning af alle de Lande, der tiltræde den Konvention, som i Anledning af Dannelsen af dette Bureau bliver at oprette imellem de deltagende Stater. 4. Etablissementet står under den internationale Meterkommission og stilles under Opsyn af den permanente Komite, der har al udnævne sammes Direktör. 5. Det internationale Bureau har folgende Hverv: a) Det skal være til Disposition for den per- manente Komite ved de Sammenligninger, der skulle tjene til Grundlag for den nævnte Komite overdragne Verifikation af de nye Prototyper. b) Opbevaringen af de nye Prototyper over- ensstemmende med de af den internationale Kommission givne Forskri ft er. c) Periodiske Sammenligninger af de inter- nationale Prototyper med de nationale Nor- maler og med de anskaffede Vidner, så- velsom af Normaltermometrene, alt over- ensstemmende med de derfor af den inter- nationale Kommission givne Regler. d) Forfærdigelsen og Verifikationen af de Normaler, som andre Lande i Fremtiden måtte forlange. e) Sammenligningen af de nye metriske Pro- totyper med de ovrige fundamentale Nor- maler, som anvendes i de forskjellige Lande og i Videnskaberne. 404 Dr. O J. Broch. f) Sammenligning af Normaler og Skalaer be- stemte til nöiagtige Un dersøgelser, hvilke måtte indsendes til Bureauets Verifikation enten af Regj erin gern e eller af lærde Sel- skaber eller af Artister eller af Viden- skabsmænd. g} Bureauet skal udföre alle de Arbeider, som Kommissionen eller dets permanente Ko- mite måtte forlange i Metronomiens Inter- esse eller til Udb re deisen af det metriske System. XXXVIII. Det overdrages den internationale Kommissions Bureau at henvende sig til den franske Regjering med Anmodning til denne om på diplomatisk V ei at ville fremfore Kommissionens Önsker med Hensyn til Grundlæggelsen af et internationalt Bureau for Mål og Vægt for alle de i Kommissionen repræsenterede Landes Re- gjeringer, og om at ville in db y de disse Regje- ringer til at afslutte en Traktat for i Fællesskab og snarest mulig at grundlægge et internationalt Bureau for Vægt og Mål på det afKommissionen foreslåede Grundlag. Disse Beslutninger bleve falt(-de efter Indstilling af en Subkommission, for hvilken Dr. Foerster var Præsident, Heusschen Rapportör cProcès-verbaux 1872 pag. 131 — 138 og pag. 141 — 144). Subkommissionen fremhævede, al det Værk, som den internationale Meterkommission havde at udføre, var en in- ternational Unifikation af de! metriske System. Ligesoni Dampkraften, Jernbanerne og Telegrafen vilde dette Værk forberede Folkenes Tilnærmelse ved Interessernes Solidaritet J)en internationale Meterkommission i Paris 1872. 405 Forinden den internationale Kommission adskildtes, måtte den sikre Udförelsen af sine Beslutninger med Hensyn hertil. Den måtte også søge og angive de Midler, hvorved de to Prototyper, den havde valgt, kunde for bestandig bevare deres internationale Karakter. Den internationale Kommission måtte således sorge såvel for den nærværende Tids Fornödenheder i denne Henseende, som for Frem- tidens. Man må nemlig strax forfærdige for de forskjellige Stater Metre og Kilogrammer og senere beskjæftige sig med at vedligehoide for disse på en uforanderlig og varig Made deres væsentlige Egenskab at være internationale Eta- lonner. Hvad Forfærdigelsen af Etalonnerne, deres Verifikation og deres Sammenligning med Arkivets Prototyper og Kon- struktionen af alle hertil hörende Apparater angik, da har Subkommissionen enstemmig erkjendt at disse langvarige og minutiöse Bestemmelser burde overdrages til den franske Sektion, som man håber vil være villig til at overlage denne betydelige Del af den internationale Meterkommissions Ar- beide. En exekutiv Komite valgt af og blandt denne sidste Kommissions Medlemmer vil da have at våge over Udfö- relsen af Kommissionens Beslutninger og at udföre den definitive Sammenligning mellem de nye Prototyper indbyr- des, for derefter at undergive dem den internationale Kom- missions endelige Sanktion. Denne exekutive Komite vil da være den internationale Kommissions Organ i Mellemrummet mellem dens periodiske Samlinger. Hvad angik Spörgsmålet om at bevare for Prototyperne deres internationale Karakter, da havde Subkommissionen overveiet samme fra flere forskjellige Synspunkter. N. Mag. f. Naturvsk. XX. 4. 27 406 Dr. O. J. Broch. Man föreslog i denne Henseende oprindelig et inter- nationall Bureau, således som det, hvis alniindelige Pligter og Rettigheder vare beskrevne i den I5de Artikel blandt de i 1870 opslillede Spörgsmål. (Se foran Side 297). Subkommissionen föreslog nu at realisere den samme Tanke under Benævnelsen af et „inlernalionalt Institut for Vægt og mv Dette permanente Institut vil udkræve Opförelsen af særegne Lokaler. Det vil have sit Budget, sin Direktör og sit Personale. Spörgsmålel om Nytten af et sådant Institut har frem- kaldt enkelte Indvendinger. Hidtil har man opbevaret i det franske Rigsarkiv de Enheder for Vægt og Mål, der, samtidig nationale og universelle, bleve vedtagne af den franske konstituerende Nalionalforsamling den 8de Mai 1790 efter Forslag af Tal- leyrand. Den nuværende Tilstand, hvori disse Enheder efter 80 Ars Opbcvaring forefindes, således som den er undersögt og beskrevet af den internationale Kommissions förste Sub- kommission (se ovenfor Beslutningen III) godtgjör at det vilde have været vanskelig på denne Tid at finde en mere bekvem, mindre kostbar, og mere sikker Opbevaringsmåde end den anvendte. Men nu, da Prototyperne fra blot nationale skulle blive Internationale, bör Bestemmelserne om deres Opbevaring fattes i Fællesskab. Det er uomgjængelig fornödent at for Fremtiden disse Prototyper stedse må være tilgjængelige for de deltagende Stater og kunne tjene til Sammenligninger og til periodiske Verifikationer. Den internationale Meterkommission i Paris 1873. 407 De forskjellige Synspunkter, hvorfra man kunde be- trag^e Udstrækningen af det opslillede Program, havde fremkaldt forskjellige Forslag, hvilke udførlig vare blevne diskultercde i Subkommissionen. På den ene Side vare Tvivl fremhævede om Kommis- sionens Mandat med Hensyn til Spörgsmål, der vedkomme Regjeringerne, og som blot kunne erholde sin Lösning ved en diplomatisk Overenskomst mellem de forskjellige Slater. Endvidere havde Frygten for ved Oprettelsen af et in- lernalionalt Institut at fremkalde Antagonismer, som kunde udarte til Konflikter, og Frygten for at fremkalde Vanskelig- heder eller Forsinkelser for den exekutive Komite, fremkaldt Tvivl hos nogle af Subkommissionens Medlemmer. Men idet man satte disse Tvivl tilside, antog man, at, når det uimodsigeligt tilkom den internationale Kommission at afgjöre uden Appel Alt, som henhörer under Videnska- bens Område, så kunde det ikke være samme forment at henlede Regjeringernes Opmærksomhed på Nödvendigheden af at tage sådanne Forholdsregler, som den internationale Kommission målte anse som nödvendige for sine Interesser. Subkommissionen havde derfor efter en gjennemgående Diskussion og besjælet af Önsket, at kunne samle de for- skjellige Meninger, forenet sig om et Forslag i denne Hen- seende. Delle Forslag- var enstemmigr vedlaget af Subkom- missionen, dog med Forbehold fra to af dens Medlemmer om at kunne forandre deres Stemmegivning, såfremt nye Op- lysninger under den almindelige Diskussion måtte modificere deres Anskuelser. Det herefter af Subkommissionen först fremsatte For- slag afveg kun i enkelte Punkter fra det senere fremsatte og endelig vedlagne. Således var den permanente Komite i det förste Forslag benævnt „Komiteen for Udførelsen", og 27* 408 Dr. O. J. Broch. det internationale Bureau for Mål og Vægt i det förste For- slaof benævnt "det internationale Institut for Mål og Vægt," ligesora Skilningen af den endelig vedtagne Beslutning XXXVI Litr. c var noget forandret, idet der i det første Forslag stod : „såsnart dette er grundlagt af do deltagende Stater," hvilke Ord senere bleve forandrede til: „tivis Grund- læggelse bliver at anbefale til de deltagende Stater." .'J'i Siibkommissionens Forslag, der slutler sig meget nær til det i den forberedende Komites Mode 11 April 1872 af Hirsch på egne og flere Kollegers Vegne fremsatte Forslag (se Procés-verbaux Avril 1872 pag, 62 — 63) blev officiell meget lidet diskuUeret. Den Delegerede fra de nordameri- kanske forenede Stater, Hilgard, der var Vicepræsident i Sub- kommissionen, men havde været nödt til at reise hjem för Indstillingen var afgiven, havde i en særlig Skrivelse til Præsidenten tiltrådt og anhefalet Forslaget. Han erklærede i denne Skrivelse at han, såsnart den forberedende Komite havde udtrykt Önsket om, at de Delegerede vilde undersöge deres Regjeringers Mening med Hensyn til Grundlæggelsen af et internationalt Bureau for Mål og Vægt, havde konfereret derom med amerikanske Statsmænd, der kunde have Indflydelse på Afgjörelsen deraf i den amerikanske Kongres, uden hvis Samtykke ingen Beslutning herom for de forenede nord- amerikanske Staters Vedkommende kunde fattes. Forslaget var blevet meget gunstig optaget af disse, og han troede derefter at kunne erklære, at de forenede Stater vilde tage Del i en diploma- tisk Konferents derom. Den foreslåede Institution blev i hans Fædreland betrao^tet som et mægtiirt Middel til at befordre den almindelige Udbredelse af det metriske System. Alle Videnskabsmænd i de forenede Stater interesserede sig lige- ledes for samme, og som disses Repræsentant her tiltrådte han fuldstændig Forslaget og^ udtalte det Håb, at Organisa- Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 409 tionen at det internationale Bureau vilde blive realiseret så betids, at det kunde benyttes til Sammenligningerne og Veri-. fikalionerne af de nye Prototyper, således at de senere Veri- fikationer og periodiske Sammenligninger af de forskiellio-e nationale Prototyper med de internationale kunde udföres på en identisk Made og under identiske Forholde med de som anvendtes ved de forste Sammenligninger. Den endelige Behandling af Subkommissionens Forslag blev derefter udsat til et folgende Mode, i hvilket Subkom- missionen, der i Mellemtiden påny havde gjennemgået For- slaget, fremsatte Forslag til de ovennævnte mindre væsent- lige Forandringer i sit förste Forslag, hvorefter dette blev vedtaget enstemmig, dog således at de Delegerede tra Hol- land erklærede at de vel ikke vare enige i at det foreslåede Etablissement skulde blive permanent, men dog vilde volere for Beslutningen i sin Helhed, og at de Delegerede fra Belgien og fra Grækenland erklærede at ville afholde sig fra Voteringen, fordi, medens de tiltrådte de fleste af de fore- slåede Bestemmelser, kunde de dog ikke være enige i enkelte af disse. De Delegerede fra Italien tog ikke Del i denne Votering, ligesålidt som i det senere stedfindende Valg af den permanente Komite, på Grund af deres efter Pålæg af den italienske Regjering umiddelbart forud afgivne Erklæring om ikke at kunne tage Del i nogen Beslutning, hvori Pater Secehi deltog som Delegeret for den hellige Stol. Forslaget om Opreltelsen i Paris af et internationalt Bureau for Vægt og Mål, der skulde have sin særegne Byg- ning, sit af de forskjellige deltagende Stater bevilgede Budget, og sin særegne af den internationale Melerkommissions per- manente Komite udvalgte Direktor, blev omfattet med megen Iver af de Delegerede fra Schweiz, ïydskland. Rusland, Österrig, Ungarn, Italien og Spanien samt de forenec^^, 410 Dr. O. J. Broch. nordamerikanske Stater. Regjeringerne i disse Lande, om- fallende over 200 Millioner Mennesker, have også senere erklæret sig villige lil at dellage i Oprellelsen af et inler- nalionalt Bureau, tildels endog vægret sig for at tillade sine Deltagere at deltage i den permanente Komiles Arbeide forinden Beslutning er fattet herom. De fleste franske Dele- gerede vare mere eller mindre imod Forslaget, medens dog enkelte, særlig Astronomen Faye og Kemikeren H. Saiute- Claire Deville, interesserede sig for samme. De offentlige Forhandlinger om dette Forslag vare, som nævnt, ubetydelige, medens de underhånds fortes såmeget ivrigere. Det er den det internationale Bureau vedkommende Del af de ovenfor anförte Beslutninger, der dannede det egentlige Stridspunkt, medens Alle vare enige i Oprettelsen af den såkaldte permanente Komite. Det vedtagne Forslag må ansees som et Kompromis- forslag, og vedtoges först efteråt der fra den franske Re- gjering underhånden var betydet de mest indflydelsesrige franske Modstandere af Forslaget, at man önskede de skulde give efler» Enkelte af disse forelrak at udeblive fra del Mode, hvori Beslutningerne definitivt bleve vedtagne. Fra tydsk Side blev Forslaget fremhævet som en ufravigelig Betingelse for Tydsklands Deltagelse i det fortsatte Arbeide, og der blev af den Delegerede fra det tydske Kciserrige, Dr. Foerster, påberåbt officiel Instrux i så Henseende, og hentydet til, at man kunde grundlægge et sådant Institut i Berlin, såfremt det ikke vedtoges i Paris. Der var således Fare for, at to Metersystemer vilde opstå, hver med sine Proto- typer, der da nödvendig i Störreise, Form, Materie, fysikalske Egenskaber, Måden hvorpå de vare konstruerede og Måden hvorpå de skulde benyttes, vilde blive mere eller mindre afvigende. Om dette end ikke vedkommer den almindelige Den internationale Mett>rkommission i Paris 1872. 411 Handel og Vandel, for hvilken alle disse Afvig-elser vistnok vilde blive umærkclige, vilde denne Splilh-lse dog ubetinget fremkalde Vanskeligheder for Videnskaberne. En sådan Spli'telse vilde vel også blive en Hindring for den alrninde- lige Udbredelse af det metriske System, i hvilken også den internationale Handel er stærkt interesseret. Hvor stærkt man i Tydskland, Öslerrig og Rusland hol- der på Opreltelsen af et iniernationalt Bureau for Vægt og Älål, har senere vist sig, idet Regjeringerne i disse Lande ikke tilled .«^ine Delegerede, der vare valgte til Medlemmer af den permanente Komite, at deltage i det Hösten 1873 sammenkaldte Mode af samme, sålænge ikke Bestemmelse var fatlet og Konvention afslutlet om Oprettelse i Paris af det fores åede internationale Bureau, og dette uagtet den franske Sections forberedende Arbeider endnu ikke på langt nær vare så langt fremskredne, at den permanente Komite, til hvis Disposition det internationale Bureau skal stå, endnu kunde have nogen Brug for samme. Hovedbevæggrunden for den Iver, hvormed man fra denne Side liolder på Oprettelsen af delte Bureau som inter- nationalf, er, at man vil have den fremtidige Opbevaring og Brug af de nye internationale Prototyper med Alt, hvad derlil horer, fralaget det franske Conservatoire des Arts et Métiers, hvor nu alle Sammenligninger med de franske Nor- maler alene foretages, og at man heller ikke önsker samme henlagt lil Paris Observatorium, hvorunder de tidligere henlå, ligesom man finder at Opbevaringen af de egentlige Pro- totyper i det franske Statsarkiv ikke giver den Adgang til deres Benyttelse og periodiske Sammenligning, som ansees önskelig. Det franske Conservatoire des Arts et Métiers, der danner en teknisk Læreanstalt, er også efter min Formening 412 Dr. O. J. Broch. lidet skikket til at overlage det Hverv, der er liltænkt det foreslåede internationale Bureau. Dets Bygninger, oprinde- lig et Kloster, St.-Marlin des Champs, indeholde ikke Kum, der ere skikkede til de fineste metronomiske Undersögelser. Hertil udfordres fuldkommen Frihed for Rystelser, der midt i en stor Stad kun vanskelig opnåes, samt Rum hvori en ensartet Temperatur kan frembringes og vedligeholdes, og som derfor ikke må være udsatte for det direkte Sollys. Den sidste Betingelse opfyldes ikke ved nogen af de nu som disponible for den permanente Komiles Arbeider påpegede Rum. Men om endog disse Mangler kunne af- hjelpes ved en ny hensigtsmæssig indrettet Bygning i Kon- servatoriets bag Hovedbygningen liggende Park, der siges at have Sandbund og således muligens kunde afgive et godt Og |for Rystelser lidet udsat Fundament, og som desuden vender mod en lidet befærdet Baggade, der muligens endog når iornödent kunde afspærres, vil det dog neppe være hensigtmæssig at Bestyrelsen af det internationale Bureaus Forretninger ubetinget forenes med Bestyrelsen af en Lære- anstalt som Konservatoriet, hvor stedse særegne til denne Anstalts Hovedbestemmelse knyttede Hensyn må og bör gjöres gjældende ved Valg af Direktörer, hvilke Hensyn ikke allid kunne forudsæltes at ville falde sammenvmed de Hensyn, der bör være de overveiende ved Valget af Bestyrer for et internationalt metronomiskt Bureau. Hvad Omkostningerne ved det internationale Bureau angår, da er samme tænkt fordelt på alle deltagende Stater efter Forhold af Folkemængden. Omkostningerne ere af den franske RegjeringJ under Forudsætning af en særskildt fra omgivende Huse fuldkommen isoleret Bygning med Indkjöb af Tomt og med Udgifterne til alle fornödne Instrumenter anslået til 500,000 francs, og de årlige Udgitter til 50 à Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 413 60,000 francs. Indvånerantallet i samtlige i den internatio- nale Meterkommission i 1872 deltagende Stater er for Eu- ropa henimod 300 Millioner, for Nordamerika 40 Millioner, for Mellemamerika og Sydamerika 12 Millioner, hvortil senere er kommen Brasilien med omtrent 10 Millioner Indvånere, tilsammen omtrent 360 Millioner Indvånere. De europæi^ke Landes Kolonier i andre Verdensdele ere herved ikke med- regnede. Af disse Stater have senere Storbritannien og Irland, Belgien, Nederlandene, samt de mellemamerikanske og syd- amerikanske Stater tilsammen repræsenterende omtrent 62 Millioner Mennesker erklæret ikke at ville deltage i Opret- telsen af et internationalt Bureau. XXXIX. Kommissionen antager, at den inter- nationale Meter-Prototyp bör ledsages af 4 iden- tiske Målestænger, der ligesom den opbevares under en så uforanderlig Temperatur som mulig. En anden Målestang bör for Forsögets Skyld opbevares under en uforanderlig Temperatur og i lufttomt Rum. Man bör söge at tilveiebringe Vidner af Bergkrystal og af Beryl, der kunne sammenlignes med den hele Målestang enten i sin Helhed eller delvis. Disse Hovedmidler til Kontrol og Opbevaring, der allerede nu anbefales, bör ikke være de eneste. Kommissionen vil være bedre istand til at træffe Afgjörelse i så Henseende, når Proto- typerne ere forfærdigede og sa nktio nered e, og når den har kunnet samle mere nöiagtige Oplys- ninger om de Betingelser, under hvilke det vil være önskeligt og udförbart, at Prototyperna blive opbevarede i ethvert af de deltagende 414 Dr. O. J. Broch. Lande, for at deres Gyldighed for Fremtiden kan sikres. Denne Beslutning blev faitet efter Ind.,tilling af en Sub- kommission, for hvilken Le Verrier var Præsident, Hirsch og H. Tresca Rapportörer (Procés-verbaiix pag. 148—151). Subkommissionen freinhævede, at Spörgsmålet, hvis Lös- ning var overdraget samme, ikke kunde drfinilift loses udcn en meget dybtgående Diskussion, som endog liltrængle at stoltes til særegne Undersögelser, og isærdeleshed til iiöiag- lig Kundskab om visse fysikalske og mekaniske Egenskaber hos Prototyperne, hvorom man först kunde erholde bestemt Erfaring under Operationerne ved Forarbeidelsen af disse, ved Undersögelserne af deres Udvidelse, ved Undersögelser af Indvirkningen på dem af Svingninger og af andre Om- stændigheder, som det vilde være umuligl på Forhånd at forudse. Medens Subkommissionen derfor som Princip opslillede, at ved Opbevarelsen af Prototyperne intet hensigtsmæssigt Middel, der kunde give Garanti for deres Uforanderlighed, burde lades uforsögt, på det at den internationale Meterkom- missions Arbeider kunde sikres for Fremtiden, antog Sub- kommissionen, at man burde udsætte med en endelig Afgjö- relse af Midlerne hertil, indlil Kommissionen påny målte samles for at meddele sin endelige Sanktion til de forskjel- lige Resultater af det fælles Arbeide og til Valget af de Prototyper, der som internationale skulde sikre den fuld- komne Enhed i det metriske System. Subkommissionen havde overveiet flere Forslag af dets Medlem Hirsch med Hensyn til Metrenes Svingetid, som Middel til at gjenkjende deres Uforanderlighed, og med Hen- syn til Opmålingen af hensiglsmæssige Basislinier i samme Öiemed. Men den er tnig med ham i, at disse Spörgsmål Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 415 bör forbeholdes en fremtidig Afgjörelse, og har derfor ind- skrænket sig- til at fremsætte Forslag til Beslutninger, der dels tillrænges ved Forfærdigelsen, dels ere öiensynlig hen- sigtsmæssige, dels ere öiiskelige som Forsög. Subkommissionens Forslaor bleve derefter enstemmisf vedtagnc. Med Hensyn til Opbevaringen gjorde den franske Kenii- ker Peligot opmærksom på de særdeles mærkelige Resultater af en russisk Videnskabsmand, Fiitsche, der havde fundet, at en meget lav Temperatur udövede en meget skadelig Ind- flydelse på Tin og endog frembragte en Art Oplösning af samme. Uden al ville udtale nogen Frygt for lignende Iiid- flydelse på Platinaet endog blot i meget indskrænket Grad, troede han dog det vilde være önskeligt, at den konstante Temperatur, hvorved Protolyperne sögtes opbevarede, var over Nulpunktet. Hirsch bemærkede herved, at dette vilde opnåes ved Opbevaringen i den Dybde, hvor en konstant Temperatur på naturlig Made finder Sted. XL. Kommissionen udtaler Önsket om, at den franske Regjering i den geodesiske Videnskabs Interesse måtte til en bekvem Tid lade opmåle påny en af de ældre franske Grundlinier. Denne Beslutning blev vedlaget enstemmig og uden forberedende Behandling af nogen Komite. Den er over- ensstemmende med ]Vo. 14 i de ved Mødet i 1870 allerede opstillede Spörgsmål og Forslag til Beslutninger. Jeg hen- viser herom til hvad jeg ovenfor under Beretningen om Be- slutningerne VI — VIII har udtalt derom Cpag. 324- -325) Som også tidligere (pag. 308) omtalt, har man nylig i Frankrig påbegyndt en ny Gradmåling. 4i6 Dr. 0. J. Broch. Efteråt den internationale Meterliomrnission ved Vedta- gelsen af ovennævnte 40 Beslutninger havde gjennemgået det tidligere opstillede Program, blev der skredet til Valg af den ved Beslutning XXXVI v^edtagne permanente Komite, der skal fungere indtil den internationale Kommissions næste Sam- mentræde og imidlertid udföre det den overdragne Hverv. Der blev i det foregående Mode af den Delegerede fra Österrig, Herr, anmeldt, at han ved denne Anledning i Hen- hold til de om Voteringsmåden faitede Beslutninger vilde forlange Votering efter Nationer. Han frafaldt imidlertid senere dette Forlangende og Voteringen foregik på sædvan- lig Made ved skriftlig afgivne Stemmesedler. Struve oplyste, at han ikke havde Tilladelse til at over- lage nogen permanent Funktion, der ikke stod i umiddelbar Forbindelse med hans Stilling som Direktor for Observatoriet i Pulkowa, og bad derfor sine Kolleger ikke at stemme på ham. Tresca, der var underrettet om, at en at hans Kolleger agtede at stemme på ham, erklærede ligeledes at han ikke kunde modtage noget Valg» De italienske Delegerede afholdt sig fra at tage Del i Valget. Der blev ialt afgivne 34 Stemmesedler. Herved bleve valgte: F 0 erst er, Delegeret fra Tydskland med 34 Stemmer. Ibafiez, Do. fra Spanien — 34 Bosscha, Do. fra Nederlandene — 33 Herr, Do. fra Österig — 33 Wild, Do. fra Rusland — 32 Wrede, Do. fra Sverige — 31 H il gard, Delegeret fra de forenede Stater af Amerika — 29 — Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 417 Mor in, Delegeret fra Frankrig med 29 Stemmer. Ch is h olm, Delegeret fra Storbrilanien og Irland — 27 — Broch, Delegeret fra Norge — 26 — Stas, Do. fra Belgien — 26 — H us ny, Do. fra Tyrkiet — 18 — Derefter havde: Hirsch, Delegeret fra Schweiz 16 Stemmer. Go vi. Delegeret fra Italien 12 — K ru s per, Delegeret fra Ungarn 7 — Miller, Delegeret fra Storbritannien 7 Faye, Delegeret fra Frankrig 4 — Szily, Delegeret fra Ungarn 3 — Stamkart, Delegeret fra Nederlandene 2 — Holten, Delegeret fra Danmark 1 — Maus, Delegeret fra Belgien 1 — Ricci, Delegeret fra Italien 1 — St ru ve, Delegeret fra Rusland 1 — Tre sea. Delegeret fra Frankrig 1 — Som man ser var der ved Valget overveiende Plaralitet for de forste 11 Medlemmer, hvorimod der var stærk Dissents mellem Husny og Hirsch som 12te Medlem. Såvidt jeg kunde bemærke ved Oplæsningen af Stemmesedlerne fandtes disse to jSavne saiiJede på et Par Stemmesedler, medens de begge manglede på et Par Stemmesedler, og al de övrige 30 Stemmesedler faldt de 16 på Husny, de 14 på Hirsch. För Valget var der underhånden blevet omtalt, at man vilde foreslå Forsamlingens lo Sekretærer, Tresca og Hirsch, at skulle tiltræde den permanente Komite. Det er ikke umuligt. at denne Omtale berövede Hirsch Stemmer fra enkelte, der således ventede at han alligevel i Egenskab af Sekretær 418 Dr. O. J. Broch. vilde komme til at tiltræde Komiteen Forslag- herom blev også umiddelbart efler Valget fremsat af H. Sainte-Claire Deville, og iinderslöltet af Genoral Ibaficz og af den franske Astronom Faye, men begge Sekretærer erklærede, at de ikke vikle modlage denne Slilling. Deville föreslog derpå, at den permanente Koinile skulde bemyndiges til at vælge en Sekretær udenfor sin Midle af on andtn Nationalitet end de i Komiteen repræsenterede; men dette Forslag bokjæmpedcs afde franske Medlemmer Fizeau og General Jarras, der udtaUe sig for, at man i denne Sag måtte holde sig til det af Forsamlingen vedtagne Reglement (XXXVI a). Don permanente Komite holdt derefter et kortvarigt Mode for at konstituere sig. Efter Forslag af Foerster og Wild -blev ved Akklamation General Ibariez valgt til Præsident og derpå, efter Forslag af General Ibanez, Bosscha valgt til Sekretær. Efler Forslag af Præsidenten blev det vcdtaget som Komiteens enstemmige Udtalelse, at Vakanser i Komiteen alene kunne besætles i et almindeligt Mode al den interna- tionale Kommission, hvem det alene tilkom at udvælge sine Mandatarer. Foerster föreslog, at ethverl Medlem med Komiteens Sam- tykke skulde kunne, når han selv var forhindret fra Deltagelse i Komiteens Moder, lade sig repræsenlere ved en anden De- legeret af samme Nationalitet. Herimod udialte sig Wrede, Morin og Stas, der fandt at Forslaget overskred Komiteens Myndighed, idet Valgene vare personlige og, om end be- grændsede ved den Bestemmelse at Komiteen ikke skulde indeholde mere end et Medlem af samme Nationalitet, gjaldt Valget dog ikke Nationalitelerne, men Personerne. Foerster gjorde derefter opmærksom på, at Vanskelig- hederne ved on lanor Reise oftere kunde forhindre Medlem- o Den internationale Meterkonimission i Paris 1872. 419 mer fra Deltagelse i Komiteens Moder, og derved beröve denne deres Medvirken. Da han såmeget som mulig önskede al undgå, at Beslutninger afViglighcd bleve fattede af Komiteen med en meget svag Majoritet, modificerede han af Hensyn til de mod hans Forslag reiste Indvendinger dette derhen, at de fraværende Medlemmer kunde afgive skriftlige Vota og at ved påtrængende Afgjörelser Komiteens Beslutninger kunde vedlages ved Cirkulære. Dette Forslag understötledes af Wild, men bekjæmpedes af Stas og af Wrede, der fandt det farligt at opslille Ret til at kunne deltnge i Voteringen uden först at have hört Diskussionen. Det stod selvfölgelig ethvert Medlem frit for at fremsætte for Komiteen skriftlig sine Råd Off sine Forslao-, men en endelig Beslutning burde blot kunne afgives ved Tilstedeværelse. Hvad Afgjörelse efter Cirkulære angik, da önskede General Wrede at Komiteen skulde forbeholde sig Frihed til at beslutte herom for hvert forekommende Til- fælde; han frygtede for at begynde med at reglementere formeget. Herr anså Adgangen til at kunne votere efter Cirkulære som uundgåelig, da Udförelsen af fattede Beslutninger kunde stode på uforudseede Vanskeligheder, der krævede öieblik- kelig Afgjörelse. Han vilde dog at denne Voteringsmåde ikke skulde benyttes uden i påtrængende Tilfælde og under Betingelse af, at ikke 3 Stemmer modsatte sig dens Anvendelse. Komiteen besluttede derefter, at i Mellemrummet mt Hem dens Moder kunde i påtrængende Tilfælde Beslutninger faltes efter Cirkulære. Efter delte Mode af den permanente Komite trådte den samlede internalionale Kommission påny sammen til Afslut- ning af sine Forhandlinger. 420 Dr. O. J» Broch. Idet Kommissionens Vicepræsident, Struve, erklærede Forhandlingerne sluttede, udtalle han på Forsamlingens Vegne dens Tak til den franske Regjering, som havde givet Kom- missionen al fornöden Adgang og Lettelse til Udförelsen af dens Mission. Han takkede endvidere særlig Direktören for Konservatoriet, General Morin, for hans udmærkede Gjæst- frihed, der såmeget havde lettet Kommissionens Arbeider, under hvilke Alle havde vist sig besjælede af de bedste Fölelser af videnskabeligt ßroderskab. Han föreslog at For- samlingen ligeledes skulde udtale sin Tak til Sekretærerne, Hirsch og Tresca, hvis Medvirken havde været så væsenllig for Resultatet af den internationale Meterkommissions Arbeider. Idet General Morin besvarede den til ham rettede Tak, fremhævede han den Lykke han fölte ved at alle Forsam- lingens Beslutninger som Folge af gjensidig Velvillie vare fattede næsten enstemmige. Dette var et vigtigt Vidnesbyrd om Virksomheden af Forsamlingens Mission og et Varsel om den Modtagelse, dens Arbeider vilde opnå blandt de ^^atio- ner, som endnu ikke havde antaget det metriske System for Vægt og Mål. Den internationale Meterkommission afsluttede derpå sit Mode for 1873 den I2te October. Den internationale Meterkommission blev under sit Up- hold i Paris præsenteret for den franske Republiks Præsident, der modlog samme i Palais de l'Elysée, og senere gav en særlig Middag for Kommissionen. Den var ligeledes samlet indbuden til Ministeren for Handel og Agerdyrkning. Kom- missionen blev underrettet om, at Republikkens Præsident, som et Tegn ;på sin Taknemmelighed for Kommissionens vigtige Arbeide havde givet Befaling til den nationale Den internationale Meterkommission i Paris 1872. 421 Porcelæn-Manu faktur i Sèvres at udföre en Kunstgjcnstand for enhver afKommissionens Medlemmer. Denne, bestående i en stor Vase af Sévre-Porcelæn af blå Emaille dekoreret med Guid, med Indskrift: Commission international du mètre, Paris 1872 samt Navnet på vedkommende Medlem og det Land, som hvis Delegerede han optrådte, er senere Sommeren 1873 bleven omdelt til alle deltagende Medlemmer, ligesom også til de Embedsmænd ved Ministeriet for Handel og Agerdyrkning, der nærmest havde havt med Kommissionen at gjöre. Christiania November 1873— Februar 1874. Dr. O. J. Broch. Rettelser: Side 279 Anm. L. 2 f. n. 24 Septbr. læs 23 Decbr Side 301 Linie 12 f o. „hellige Stat'*, læs „hellige Stol". Side 307 Anm. Linie 4 f. n. 288,i3, læs 287,3i. N. Mag. f. Naturvsk. XX 4. 28 12: : -noîlif»: ')«i n9(l ^hnoê^l ..... Bidrag tii de ved deïi noûM tfd lèvëUdë Pennatuliders Natur hiîstorie ved J. Koren og D. C. Danielssen. rf. Saaledes lyder Overskriften paa en Afhandling, som er bestemt for 3die Hefte af Fauna littoralis Norvegiæ. Men da dette Hefte sandsynligvis först vil udkomme hen paa Sommeren, have vi fundet det hensigtsmæssigt at levere i Magazinet som forelöbig Meddelelse et meget kort Uddrag af Afhandlingen. 1. P til ella grandis. Ehrenberg*). Slægtskarakteren. Meget store Sofjære med store, brede, halvmaaneformige Finner, forsynede med flere Rækker Polypceller. Ventral- fladen nögen. Zooiderne laterale, strækkende sig henimod *) Naar vi have optaget J. E. Gray's nydannede Slægt Ptilella, saa er det fordi, at vi samstemme med ham deri, at Pennatula borealis, Sårs saa væsentlig adskiller sig fra de øvrige Penna- lulaer, at den som Følge deraf ikke kan længere staa i deres Række» Vore Undersøgelser have imidlertid sat os istand til at udvide Slægtskaraktererne og derved gjort Slægtsdannelsen endmere berettiget. Hvad nu Sars's Artsbenævnelse „borealis" J. Koren og D. C. Dahielsséfi, Pennalul Nalurh. 42^ Dorsalfladens Midle. Paa Finnernes ventrale Rand slærkt udviklede Zooider, Kjönsorganerne i Finnerne. Paa Stilkens överste Del en stor kjödet OpSvulinen. Axen tyk, rund, nedentil S-formig böiet, endende i en Krog, oventil derimod ender den slyngeformig. 2» Pennatula aculeata nob. Stokkens Ventralflade forsynet med 4—6 Rader stærkt udviklede Zooider i Form af Pigge, hvoraf de yderststillede ere de störstr. Finnerne staa vidt fra hverandre, ere brede ved Basis og bære lange Celler. Pennat. aculeata var. rosea, nob. Denne Varietet adskillier sig fra den foregaaende ved sin Farve, Firinernes Tæthed, og ved noget kortere Pigge. Pennatula dirstorta nob. Finnerne lange- smalle, dreiede om sin egen Axe. Cel- lerne faa 6 — 7 afvexlende paa Finnen; bettæffeir, saa have vi ikke kunnet bibeholde den, da senere Ob- servatiorier fornemmelig af KøUiker og Richiardi have bragt det til fuld Sikkérhed, at Sars's Borealis er Ehrenbergs Gran- dis. Selv Sårs sees i sin Beskrivelse af Pennatula borealis at have næret Tvivl om, hvorvidt disse to Søfjære vare identiske, og Milne-Ewards nærer den samme Tvivl. Men da ingen af disse Naturforskere havde seet Ehrenbergs Originalexemplar i Bfrrlitiermuseet forblev Sars's Art i lange Tider staaende som en fra Gtandis forskjellig, indtil endelig Køllrker ved selvftæn- dige Undersøgelser og Sammenligninger af Originalexentpla- rerne kom til det sikkre Resultat, at Borealis og Grandis var den samme Art. Da nu Ehrenbergs Navn er det ældste, finde vi det rigtigst at optage dette. 28* ^24 J. Koren og D. C. Danielssen. 3. Virgularia affinis*) nob. Syn. Virg. glacialis & Stenstrupi Kölliker. Polypstokken lige, stiv og paa dens överste Ende er Axen nögen. Ventralfladen forsynet med en bred og dyb Fure. Finnerne sidde afvexlende tæt sammen, ere holest mod Bugfladen og aftager successivt mod Midten af Dorsal- fladen, hvor de ende i en Spids. Omtrent den nederste Halv- del af den indre Væg er fastvoxet til Rachis. Cellerne al- mindeligst 10, sammenvoxcde efter deres hele Höide. Zooider lateral i stor Mængde mellem Finnerne, yderst sparsomt paa Rygsiden. 14 Par Finner paa 50™°^ af Rachis*s Midtparti. 4. B a te a -'^*) nob. Slægtskarakter, Habitus nærmer sig Stylatula. Stilken forsynet med Endeblære. Rachis har en temmelig lang lateral Zooide- stribe, samt radiære Kanaler, udgaaende saavel fra Dorsal- som Ventralkanalen, og dannende nærmest Finnen en svag "Vulst paa Dorsal- og Ventralfladen. Finnerne rudimentære, *) I November 1859 gjorde jeg i Videnskabsselskabet i Christiania opmærksom paa, at Koren havde fra Varangerfjorden faaet en Søfjær, som han allerede 1855 havde opstillet i Bergens Museum under Navnet Virg. affinis. Nogle Aar senere, 1857 fandt Sara og jeg den ved Vadsø. Paa en Etikette havde Sårs opført Navnet glacialis for den, men beskrev den aldrig, da han vidste ikke alene at den tilhørte et Arbeide, Koren og jeg var be- skjæftiget med, men at der endog var optaget en detailleret Tegning af den, — just den samme, som vil blive leveret i 3die Hefie af Fauna littor. Norvegiæ. Dette er Grunden til at Korens oprindelige Navn nu gjenoplages. D. C. Danielssen, **) Teukros Datter og Dardanos Geraalinde. Bidrag til Pennalulidernes Naturhistorie. 425 stöttes af en Kalkp]ade, sammensal af kortere og længere Kalknaale, der rage langt op over den rudimentære Finne. Po- lyperne uden Celle, lange, cylindriske, der vanskelig sam- menlrække sig, men sammenvoxede ved Grunddelen. Kjöns- organeme i de fuldt udviklede Polypers hypogaslriske Hulhed. Zooiderne lateral. Axen rund med talrige radiære Fibre. Batea abyssicola nob. Polypstokken indtil Slé"""^ lang, slank, cylindrisk og noget stiv. Rachis omtrent 2J Gang saa lang som Slilken. Polyperne staa vidt fra hverandre, 3 sjeldent 4 paa hver Finne, og ere forsynede med en Række Spikier paa hver Side af Kroppen. Kalkpladen indtager hele Finnens Bredde, dannes af korte og lange Spikier, hvoraf de længsle (9 i Tallet) have 3™°^ Længde. Stokkens Farve gulrod. Poly- pernes brunröd. Batea abyssicola variet. smaragdina nob. Denne Sofjær, ligner i Formen abyssicola, men er noget finere i Bygning, og ad^killer sig væsentlig fra denne derved, at i Regelen ere kun 2 Polyper stillede sammen og da findes ingen Finne. Undtagelsesvis slaar 3 Polyper sammen og da sees en yderst lille Finne. Farven paa Stokken er gul- hvid med et grönligt Skjær og Polyperne smaragdgrönne med næslen hvide Tentakler og raörke Maver, Batea elegans, nob. Synon. Virgul elegans. Da- nielssen. Stylatula elegans Rich, og Kölliker. Rachis robust, rigl besat med Polyper. Finnerne rudi- mentære, meget korte, bære 5—6 lange Polyper. Ved Siden af Finnerne næsten omfattende deres Basis 5 — 6 Rader stærkt udviklede Zooider, der som oftest paa Dorsallladen samle 28 Il<26 J. Koren og D. C. Danielssen. sig i en trekantet Gruppe. Ventralfladen forsynet med en dyb Fure. Farven brunröd, eller brunviolel. 5. Lygomorpha*). nob. Slægtskarakter. Smaa Sofjære med robust Stok. Stilkens Ende kölle- formig. Ventralfladen rund, bred og nögen. Cellerne tykke, siddende, afvexlende paa Ryg og Sider, have en halvmaa- neformig Aabning forsynet med to stærke Tænder. Poly- perne relraklilo. Zooiderne faa adspredte paa Dorsalfladon. Kalks pikier i Cellerne, Tentaklerne og Sarcosomaet, Axen rund- Lygomorpha Sarsii**) nob. Stokken cylindrisk, lidt tykkere mod den överste Del. Rachis lige til Spidsen besat med Polyper, der sidde ure- gelmæssigt afvexlende paa Ryg og Sider, dels enkeltvis, dels lo og lo, og dels i Grupper paa 3 og 4. Cellens halvmaa- neformige Indsnit er omtrent dobbelt saa dybt paa den Side, der vender mod Stokken, som paa den anden. Farven paa Slok og Polyper bleggul. C la discus***) nob. Slægtskarakter« Stokken lille stiv. Cellerne adskilte, siddende paa Rachis i afvexlende Rækker, torsynede med 8 Længderibber, *) XuyO^, tynd Gren, pLOpCT^ Form. **) Vi have opkaldt denne Art efler den unge meget dygtige Na- tu: forsker G. 0. ShF?, der have velvilligen givet os til Under- søgelse de to Exemplarer, han har fandet. ***) KXaSiaxoc, en Ilden Gren. Bidrag til Pennalulidernes Naturhistorie. 427 samt 8 Papiller omkring Aabningen. Polyperne robuste, retraklile. Zooiderne ventrale. Ingen Kalk hverken i Po- lyper, Celler eller Sarcosomaet. Cladiscus gracilis, nob. Stokken liden, tynd og stiv. Rachis 70™". Cellerne krukkeformig, siddende, 3 i hver Række afvexlende paa Stokken. Farven blcggul. Register til Nyt Magazin for Naturvidenskabeme Bd. XVI til XX. (Register til de 15 første Bind findes i 16de Binds Iste Hefte). Bl ylt, A. Botaniske Observationer fra Sogn. XVI. 81. Boeck, A. Beskrivelse af nogle til Crustacea decapoda henhörende norske Arter. XIX. 191. Broch, Dr. 0. J. Vægtsammenligninger af Kilogrammer og af de norske Normaler for Vægt. XX. 125. — Beretning om den internationale Meterkommission i Paris 1872. XX. 275. Brögger, W. C. Bidrag til Christianiafjordens Fauna. X(X. VJ JC 104. Carstens, W. Existerer der absolute Hindringer for Ud- viklingen af en norsk Jernindustri. XVII. 30. M — Om Jernet som Kanonmaterial. XVIII. 1. Collett, R. Omilhologiske Bemærkninger til Norges Fauna. XVIII. 161. /J/;. .j-jigr; Da nie Is sen, D. C. og J Koren. BMrag til de ved de« norske Kyst forekommende Pennatuliders Naturhistorie. XX. 422. Getz, K. Magnetiske lagttagelser i Sommeren 1870. XVIII. 276. n Guldberg, Dr. A. S. Om Feilenes Kompensation i den leibnilzske Infinitesimalregning-. XVI. 46. — Bestemmelse at den almindelige Form for en Ligning, XVI. 76. Helland, A. Ertsforekomster i Söndhordland. XVIII. 227. — Om Prof. Hiortdahls Anmeldelse. XX. 229. Hiortdahl, Th. Om Underberget ved Kongsberg, og om Guidets Forekomst sammesteds. XVI. 37. — En Anmeldelse. XX. 1. — Bemærkninger til Hr. Hellands anlikritik. XX. 268. Hoppe, Dr. R. Om Principerne for og formentlige Van- skeligheder ved Infinitesimalregning. XVIII. 321. Igelström, L. J. Öfver Filipstads bergslag i geognostikl og mineralogiskt hänseende samt några allmänna reflek- lioner öfver de Svenska järnmalmernas tilkomst och förhållanden. XVIII. 301. Jensen, O. S. Indberetning om en i Sommeren 1870 fore- lagen Reise i Christiania og Christianssands Stift forat undersöge Land- og Ferskvands-Molluskerne tilligemed Iglerne. XIX. 146. Kjerulf, Dr. Th. Om Throndhjems Slifis geologi. XVIIL 4de Hefe. 1. Koren, J. Se Danielssen. Münster, E. Lidt om Kobolt- og Kikkelpröver for Blæ- seröret. XIX. 1. — Om en eiendommelig algebraisk Oplösning af kubiske Ligninger. XIX 23. • Särs, G. O. Undersö^elser over Christianiafjordens Dyb- '»n« Vandsfauna. XVI. 305. '''Y^^ ' Särs, M. Bidrag til Kundskab om Chnstianiafjordens?Fauna (II). XVIL 113. — Bidrag til Kundskab om Christiania- fjordens Fauna (III), udgivet af G. O. Särs. XIX. 201. m Schiötz, E. Beretning om nogle Undersögelser over Spa- raginit-Kvarts-Fjeldet i den oslliore Del af Hamar Stift. XX. 25. Sexe, S. A. Nogle Bemærkninger ora imaginære Slörrel- ser. XVI. 1. — Nogle Bemærkninger om de mathemaliske Satser — = o, — = oo Og — = X. XVII. 1. 0 ° 0 — Yderligere Bemærkninger om imaginære Slörrelser, XVIL 235. — Et Par Ord om mathemaliske Grændser. XVIII. 4de Hefte. 81. — Nogle Bemærkninger vedkommende Plangeometrien. XIX. 282. — Om Læren angaaende Vægtstangen og Tyngdepunktet. XX. 220. Siebke, N. Entomologisk Reise i Sommeren 1869, gjen- nom Ringerike, Hallingdal og Valders. XVII. 248. — Bidrag til Norges Insektfauna, XIX. 39. Sinding, E. A. N. Magnetiske Undersögelser. XVII. 315. Stabell, Chr. Meteorologiske Observationer paa Lær- dalsören 1866. XVI. 207. Sylow, F. Bemærkninger i Anledning a f Dr. A. S. Guld- bergs Afhandling i 16de Binds Iste Hefte. XVII. 17. Wulfsberg, N. Fortegnelse over de i Sogn bemærkede Sphagna og Lövmoser. XVI. 189.