IM i EC IT. 1906 IX. PN De O pL. Då 27de Binds Iste Hefte. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt Sommeren 1880. Af W. M. Scheyen 3 Reiser for den geologiske Undersogelse Sert 1880. Af Cand! min. O. N. Hagen . Nyt Bidrag til Kundskaben. om Norden Bande 0g GP Mol- lusker. Af Birgithe Esmark . . .. GE 27de Binds 2det og 3die Hefte. . Nyt Bidrag til Kundskaben om Norges Land- og Ferskvands-Mol- lusker. (Fortsættelse). Af Birgithe Esmark . . Andet Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonard Stejneger . . Olivinstenen i indre iE | søndre Gr At J. H. L. Vogt . Sparagmit-Kvarts Fjeldet i den aen Del af Hamar Stift. Af O. E. Schiøtz. . Meddelelser om Norges Pattedyr! i ene 1876—1881. Af Ro- bert Collett . Om nogle undersiluriske ene i den alle Del af Sparag- mit-Kvarts-Fjeldet, Af O. E. Schistz . Fra den norske Nordhavsexpedition. Af D. C. Danielssen og J. Koren 27de Binds 4de Hefte. Fra den norske Nordhavsexpedition. ae) Af Da Danielssen og J. Koren . Om gang-gjennemskjæringer ved redd Meddelt ved Th. Kjerulf. Side 77 273 300 Side XI. Die Gesteinsarten von Ekersund. Von H. Rosenbusch . . . 304 XII. Bemærkninger om Kongsbergermineralerne af Ths. Miinster, cand. mineral . . cupo xe (OS XIII. Om Storvarts grube. Me Contes Oluf Olsen ee . 323 XIV. Pragtstufer med brækciestruktur fra Muggruben og Sør Meddelt at Bh*Kjerult NE 335 XV. Vorläufige Mittheilung über eine neue Graptolithenart aud isis bisher noch nicht aus Norwegen gekannte Graptolithen. Von M. Otto Herrmann MI EI. Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt Sommeren 1880. Af W. M. Schøyen. For ogsaa at bidrage mit til at udvide Kjendskabet til In- sektfaunaen i det vestenfjeldske Norge, som jeg tidligere aldrig havde besøgt, ansøgte jeg og erholdt en Understøttelse af de til videnskabelige Reiser i Indlandet bestemte Midler for i afvigte Aar, 1880, under en Reise til Romsdalen og Søndmøre at anstille entomologiske Undersøgelser. Disse Trakter be- søgtes 1 Aaret 1864 af vor afdøde flittige Entomolog Siebke, som imidlertid paa Grund af særdeles uheldige Veirforholde kun hjembragte lidet Udbytte, saaledes navnlig af Lepido- ptera, den Orden hvorpaa jeg agtede at have min hovedsage- lige Opmærksomhed rettet og som i Henseende til den geo- grafiske Udbredelse hos os frembyder saa mange interessante Sider. kun ganske enkelte Arter. Medens Siebke i sin Ind- beretning om denne Reise (Nyt Mag. f. Naturv. B. XV) an- fører, at han valgte Romsdals Amt, fordi dersteds saavidt ham bekjendt endnu ingen Entomolog havde foretaget Under- Søgelser, saa valgte jeg dette samme Amt netop paa Grund af de dersteds allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede anstil- «lede, men senere gjennem et saa langt Tidsrum igjen aldeles forglemte Undersøgelser af H. Strøm, hvilke tydelig nok Nyt Magazin f. Naturv. XXVIL I. 1 2 W. M. Schøyen. syntes at vise, at der i disse Trakter maatte kunne ventes et særdeles interessant Udbytte ved en grundigere Gjennem- forskning. Hvor umuligt det imidlertid er paa en enkelt Sommer- reise 1 Løbet af nogle Uger under kortere Ophold paa tlere forskjellige Steder af et Distrikt at udrette noget virkelig tilfredsstillende paa et saa umaadelig vidtleftigt og indviklet Felt som det entomologiske, medmindre man begrændser sig og koncentrerer sin Virksomhed hovedsagelig paa en bestemt Afdeling eller Orden og undersøger samme tilgavns, det er forlengst en almindelig erkjendt Sandhed blandt Entomo- logerne. Ved at sprede sine Efterforskninger udover flere eller endog alle Insektordener i lige Grad kommer man nødvendigvis kun til høist overfladiske og utilfredsstillende Resultater, idet det paa denne Maade sammenbragte Mate- riale kun giver ufuldstændige Brudstykker i hver enkelt Retning, der ikke i nogen Henseende sætter En istand til at danne sig noget fyldigt eller nogenlunde helt Billede. Navn- lig gjælder dette, naar man vil befatte sig mere indgaaende med Lepidopterne, hvis Fangst, Behandling og Preparation udkræver saa megen Omhyggelighed og legger saa fuldt ud Beslag paa Tiden, at man allerede af den Grund bliver nedt til kun i mindre Grad at ofre sin Opmærksomhed paa andre Ordener. Endskjønt jeg ogsaa blandt enkelte af disse gjorde flere ganske interessante Fund, saa var det som sagt ved væsent- lig at henvende min Opmerksomhed paa Lepidopterne, at det lykkedes mig inden denne Orden at erholde et særdeles rigt og i mange Henseender interessant Udbytte, der ikke alene fuldt ud tilsvarede de Forventninger, som jeg efter de af H. Strøm offentliggjorte Fund paa aid havde sjort mig men endog indeholdt adskillige ikke blot for vor MU men tildels ogsaa for Skandinavien ganske nye Arter, hvis Forekomst paa de Kanter isandhed var høist overraskende og tillige af særlig Interesse derved, at flere af dem gjen- findes 1 England og Skotland. Reisen, der iadkheletägek foretoges under oftes tilfreds- stillende Veirforholde, tiltraadtes 12te Juni med Trondhjems- banen til Lille Elvedal og derfra Foldalen op over Dovre- fjeld til Domaas, hvor jeg først tilbragte et Par Dage, 14de til 16de s. Md., og derunder berigede Dovrefjelds kjendte Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 5 Lepidopterfauna med flere nye Arter, der ved en senere Lei- lighed skulle blive offentliggjorte. — Fra Domaas begav jeg mig i7de Juni ud igjennem Roms- dalen til Aak, hvor jeg atter tilbragte et Par Dage, 18de til 19de, fortsatte derpaa videre til Veblungsnæs og derfra med Dampskib til Molde; hvor jeg samlede fra 21de til 23de's. Md. Af Rhopalocerer var der, omendskjønt der hele Tiden herskede det varmeste Solskinsveir, overalt paafaldende faa baade Arter og Individer at se, hvad jeg senere ogsaa fandt Tilfældet at være 1 Søndmøre og som synes at være eien- dommeligt for Vestlandstrakterne, ihvorvel det vistnok usæd- vanlig ringe Antal Individer selv af de almindeligere Arter, der var at se i hele Juni, vel nermest turde skyldes det barske og kolde Veir, som havde hersket i disse Trakter i hele Mai og til midt i-Juni, da Sommervarmen med en Gang indfandt sig med stegende Solskin. Mit mærkeligste Fund inden denne Afdeling var: Parage egeria ved Molde, en Fore- komst der var høist uventet: Forøvrigt ville alle mme Fund saavel paa de. her nævnte som paa alle de senere besogte Steder inden Amtets Grændser findes i den i det følgende leverede Fortegnelse over Romsdals Amts Lepidoptera. 24de Juni satte jeg over Fjorden til Vestnæs og reiste overland den’ paatølgende Dag til Søholt 1 Ørskog, gjorde derfra fra 1ste til bte Julien Tur. til Solnør i Skodje og begav mig saa længere ind 1 Fjorden" til Sylte i Valdalen, hvilket Sted ligger paa den anden Side:af Elven lige overfor Muri, som Siebke besøgte i 1864. Da Siebke, der dengang ligeledes besøgte de ovennævnte Steder, i sin Reiseberetning har udtalt sig angaaende deres Naturbeskaffenhed m. v., fin- der jeg her ikke at burde dvæle nærmere ved samme, men henviser kun til de sammesteds gjorte Fund, indeholdte i den følgende specielle Fortegnelse. Fra Sylte reiste jeg 10de Juli om Aftenen ind til Helle- sylt i Sunelven, hvor jeg imidlertid i de 3: Dage, jeg opholdt mig der. paa Grund af det nu regnfulde og skyede Veir kun kunde gjøre liden Fangst > Stedet, der har en storartet og vild Natur med bratte og for en stor Del aldeles nøgne Fjeldvægge til alle Kanter undtagen Nordsiden, der aabner Nordenvinden uhindret Adgang langs Fjorden, er neppe videre rigt hverken i botanisk eller entomologisk Henseende og kan 1* 4 W. M. Schøyen. visseligen i ethvert Fald ikke taale nogen Sammenligning med Meraak i Bunden af den bekjendte vilde Geirangerfjord, hvorhen jeg begav mig den 14de s. Md. og hvor jeg gjorde . flere af mine interessanteste Fund. Lunt beliggende i Bun- den af Fjorden, der gaar ind fra Vest mod Øst, og beskyttet næsten for alle Vinde af de mægtige Klippemasser, der rundt omkring reise sig brat og indeslutte ligesom 1 en Gryde den lille frugtbare Dalsænkning indenfor Fjordbunden, begun- stiges Stedet af en særdeles drivende Sommervarme. Ved Siden heraf tilveiebringes den fornødne Fugtighed dels ved de overalt nedad Fjeldsiderne rigeligt nedfossende Fjeld- bække, der ofte sender sine Skumsprøit temmelig vidt om- kring, dels ved den her vistnok heller aldrig manglende jevne Nedbør, hvilket i Forening udvikler en særdeles frodig og rig Vegetation. Under disse Omstændigheder maa man jo klarligen ogsaa kunne vente at finde Insektlivet temmelig rigt udviklet; men naar Hensyn tages til Stedets mærkvær- dig indelukkede og isolerede Beliggenhed midt inde mellem de vilde Fjeldmasser, der til alle Kanter over store Vidder afstænge enhver Forbindelse med andre Dalfører, saa bliver dog Forekomsten af flere af mig her forefundne Lepidopter- arter heist mærkelig. Deriblandt findes nemlig flere for vor Fauna nye Arter, tildels hidtil inden Skandinaviens Grændser kun fundne i de sydligste Trakter af Sverige, f. Ex. Toxo- campa pastinum, ja endog enkelte for Skandinavien nye Arter, særlig den lille smukke Argyresthia andereggiella, tidligere kun kjendt som sjeldent forekommende paa sine Steder i England og Mellem-Europa. 21de Juli tog jeg tilbåge til Søholt i Ørskog og derfra 25de s. Md. Søveien til Aalesund og videre over Trondhjem, hvor jeg ligeledes samlede endel Bidrag til Kundskaben om vor Lepidopterfauna, tilbage til Kristiania. Betragte vi nu altsaa Romsdals Amts bekjendte Lepi- dopterverden, saaledes som den foreligger i vedfeiede For- tegnelse, hvori er indtaget alt, hvad der er kommet til min Kundskab angaaende de hersteds gjorte Fund af ældre og yngre Dato*), saa finde vi, at Antallet ialt gaar op til 356 *) For de af H. Strøm leverede Bidrags Vedkommende henvises særskilt til den Bearbeidelse af samme, deraf Wallengren og mig er offentlig. " Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 5 Arter, der ere saaledes fordelte: 38 Rhopalocera, 8 Sphin- ges, 29 Bombyces, 62 Noctuæ, 82 Geometræ, 29 Pyralides, 43 Tortrices, 59 Tineides & 6 Pterophorides. Heraf ere føl- gende 24 af mig forefundne Arter ikke tidligere observerede noget andet Sted i Landet og saaledes nye for vor Fauna, de med spærret Tryk saavidt vides tillige nye for Skandinavien: Fumea intermediella, Toxocampa pastinum, Cidaria unang u- lata, Eupithecia pulchellata, linariata, pumbeolata, pimpinellata, pumilata, Scoparia petrophila, Tortrix gr o- tiana, Retinia pinivorana, Teichobia verhuellella, Argyre- sthia retinella, andereggiella, Lita leucomelanella, Teleia fugitivella, Monochroa tenebrella, Brachycrossata cinerella, Hypercallia citrinalis, | Oecophora trinotella, Gracilaria tringi- pennella, Elachista albifrontella, rhynchosporelia & Mimeseo- ptilus serotinus. (2 andre ikke tidligere for Norge antegnede Arter: Lycena egon og Lithosia lurideola, har hidtil været sammenblandede med nærstaaende Arter). Det kunde ligge nær her at anstille en Sammenligning med Lepidopterfaunaen i det sydligere beliggende søndre Ber- genhus Amt, saaledes som denne gjennem Schneider's derom offentliggjorte Arbeider (Kria Vid. Selsk. Forh. 1875 og 1879) er kommet til vor Kundskab, og ifald man kunde gaa ud fra, at der for Tiden paa begge Steder var bragt for Dagen en omtrent lige stor og nogenlunde ligelig fordelt Procentdel af, hvad der virkelig findes inden Gebeternes Grændser, saa vilde vistnok ogsaa en saadan sammenlignende Oversigt kunne frembyde adskilligt af Interesse, omendskjønt deslige Sammenligninger kun da har virkeligt Værd, naar vedkommende Steder, der sammenlignes, ere blevne under- søgte saa nelagtigt og udtemmende, som Omstendighederne overhovedet gjer det muligt ved denne Slags Undersegelser, og dertil herer selvfelgelig langt mere, end hvad der lader sig udrette under et enkelt kort Sommerophold. At imid- lertid heller ikke den førstnævnte Forudsætning i dette Til- felde holder stik, fremgaar klart nok deraf, at Schneider i sine nævnte Fortegnelser som fundne i søndre Bergenhus Amt kun opfører 246 Arter af Lepidoptera, saaledes for- gjort i Vid. Selsk. Forh. 1880 No. 2. (Smlgn. ogsaa mine Meddelelser i Stett. Ent. Zeit. 1879, p. 398 & 1880, p. 134—6). 6 W: M. Schøyen. delte: 36 Rhopalocera*); 9 Sphinges, 30 Bombyces, 53 Noc- tue, 57 Geometræ, 20 Pyralides, 25 Tortriees, 15 Tineides & 1 Pterophorid. ‘Den store Underlegenhed for Microlepido- pternes Vedkommende (søndre Bergenhus 61 og Romsdal 138 Arter) er her selvfølgelig: altfor paafaldende til ikke at maatte skrives helt og holdent paa de mangelfulde Undersøgelsers Regning, da der ingen Grund er til "at antage, at søndre Bergenhus Amt skulde være saa uforholdsmæssig fattig paa disse, saa meget mere som Antallet af Macrolepidoptera ikke viser nogen særdeles betydelig Forskjel. Alene for Rhopalo- cerernes Vedkommende, der ved den Lethed, hvormed de kunne iagttages, maa antages at frembyde forholdsvis sikrere Sam- menligningspunkter, turde det fortjene særskilt at fremhæves, at af søndre Bergenhus Amts 36 og Romsdals Amts 38 kjendte Arter ere kun de 26 felles for begge. De søndre Bergenhus Amt tilhørende 10 øvrige Arter: Pap. machaon, Pier. rape, Rhod. rhamni, Lyc. minima; Van. cardu, Arg. niobe & adıppe, Sat. semele; Coen. tiphon; og Nison. tages, ere endnu ikke ob- serverede i Romsdals Amt, som imidlertid til Gjengjæld op- viser folgende 11, der ikke ere fundnei søndre Bergenhus, (foruden Lyc. egon, "der som ovenfor nævnt rimeligvis ud- gjør den 37te Art i sidstnævnte Amt): Leuc. sinapis, Pol. virgauree, Lyc. ewmedon & semiargus, Melit: dictynna, Arg. selene & lathoma, Par. mera «€ ægeria, : Epin. hyperanthus og Hesperia comma. At imidlertid nogle; maaske de: fleste, af hine 10 Arter ville vise sig ogsaa at tilhøre Romsdals Amt, tør ansees for temmelig givet**);1 derimod - turde det være mindre sandsynligt, at et lige stort Antal af de sidst- nævnte 11 Arter skulde forefindes 1 søndre Bergenhus, idet det nemlig vistnok netop skyldes de nordligere Bredder, at disse Indlandsformer her i Romsdals Amt ere trængte helt ud til Fjord- og Kystdistrikterne, medens de sydpaa holde sig længere borte fra Havets Nerhed***). For de øvrige +) Hertil kommer imidlertid rimeligvis endnu en Art, idet den opførte Lycæna argus L. vel sandsynligvis turde indbefatte baade argus og ægon, hvorved altsaa Antallet vil blive 37. ==) Enkelte af Arterne, som Sat. semele og Nison. tages, Ville vistnok ikke findes her, sandsynligvis neppe heller Rhod. rhamni. ***) At imidlertid f. Ex. Arg. selene skulde mangle i søndre Bergenhus, kan jeg neppe tro. Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. d Afdelingers Vedkommende lader der sig vistnok ogsaa skimte lignende Forholde i Henseende til Udbredelsen ved Sammen- ligning mellem begge Amter, men paa Undersøgelsernes nær- vær ånde Standpunkt vil det neppe være Aber at indlade sig paa nogen nærmere Udredning af samme. Interessantere vil det derfor under disse Omstændigheder være at slaa begge disse Lokalfaunaer sammen og kaste et flygtigt Blik paa det saaledes erholdte Billede af vort vesten- fjeldske Norges hele samlede, for Tiden kjendte Lepidopter- verden, sammenlignet med Østlandets do. under tilsvarende Breddegrader (til og med Dovre). Vi erholde da følgende Talstørrelser: Vestenf eldske Norge. ^ Østenfjeldske Norge. Mhopalocera’”. «10 S47 82 DDRINTES * . Tr =. oe p 29 Bombycest ERP a es AOC 69 INGCLUG PR Pisce 3.00 196 Geomeæ o al 890 170 Macrolepidoptera . . 273 AREA MEO SEE TN LR CEST 77 OR CES E E CE ene 160 d ROWIOS ga Rea ee OO 165 Pterophorides ,,,. - .- 4 23 Microlepidoptera. . 162 1125 Summa 435 971 Disse Tal maa selvfølgelig ikke ansees for andet end foreløbige og ville ved fortsatte Undersøgelser vistnok under- gaa større og mindre Forandringer og Modifikationer, hvor- for de danne et altfor usikkert Edles at bygge mere detaljerede Slutninger paa; men Hovedsagen: det vestenfjeld- ske» Norges gjennemgaaende langt ringere Artsantal ligeoverfor det østenfjeldske, vil dog med fuld Vished kunne fastslaaes, selv om det tør forudsættes som givet, at endnu mange af de hidtil kun fra Østlandet kjendte Arter ville vise sig ogsaa at forekomme paa. Vestlandet. Ogsaa for Østlandets Vedkommende staar der jo endnuadskilligt tilbage at udrette og mange nye Arter at paavise. up Iv Det vil sees, at for Macrolepidopternes Vedkommende, 8 W. M. Schøyen. hvilke selvfølgelig repræsentere den bedst undersegte Del, er for Tiden ikke blot Totalsummen men ogsaa Antallet af Repræsentanter for hver af de forskjellige Afdelinger inden samme saa temmelig nær dobbelt saa store for Østlandet som for Vestlandet. Det samme er ogsaa Tilfældet med den Af- deling af Microlepidopterne, der indbefatter de største og anseeligste Arter, nemlig Pyraliderne. Naar Forholdet for de øvrige Afdelingers Vedkommende viser en saa aldeles uforholdsmæssig Underlegenhed for det vestenfjeldske Norge, idet Antallet af kjendte Arter i det estenfjeldske her udgjør omtrent det tredobbelte, saa har dette visseligen udelukkende sin Grund deri, at disse smaa og uauseelige Arter ere blevne | saa lidet paaagtede af de Faa, hvis Indsamlinger man hidtil alene har haft at støtte sig til for det vestenfjeldske Norges Vedkommende. I Virkeligheden turde disse Afdelinger neppe udvise nogen større Forskjel end de øvrige, ifald Vestlandet ikke var saa meget mangelfuldere undersøgt end Østlandet, hvor navnlig Egnen omkring Kristiania, der er mest gjen- nemstreifet af Entomologerne, yder et saa overveiende Bidrag. Kaste vi kortelig et speciellere Blik paa hver enkelt af Afdelingerne, saa finde vi hverken blandt Rhopalocerer eller Sphingider nogen for Vestlandet eiendommelig Art, idet alle her forekommende Arter ere felles for begge Landsdele. Blandt Bombyciderne er den ifølge Wallengren’s Tydning af H. Strøm's Arter i Søndmøre fundne Ocneria dispar (?) endnu aldrig observeret noget Sted paa Østlandet; men da den forekommer 1 Sverige, turde der vel være Rimelighed for, at den (om den overhovedet virkelig tilhører vort Land) vil findes ogsaa 1 vore østligere Trakter. Blandt Noctuerne moder os de kun 1 det sydlige Sverige fundne: Agrotis co- mes (?), Mamestra persicarie (2), Tæniocampa populi, Toxocampa pastimum m. fl; blandt Geometrene foruden de intet andet Sted i Skandinavien observerede: Cidaria unangulata, Eupi- thecia pulchellata, linariata og pumpilata, tillige de kun fra det sydlige Sverige kjendte: Jodıs lactearia og Eupithecia plumbeolata, samt E. pimpinellata, der heller ikke endnu er observeret i vore østlige Landsdele, uagtet den i Sverige gaar i det mindste op til Upland. Blandt Pyraliderne støde vi paa Scoparia petrophila, en særdeles interessant Forekomst, da denne Art ellers ikke er kjendt fra noget andet Sted i Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 9 hele Nordeuropa, men kun fra Mellemeuropas Fjeldregioner. Af Tortrices har Vestlandet tre Arter: Tortrix grotiana, Retinia pinivorana og Rhopobota nævana, der endnu ikke ere iagttagne paa Østlandet, men som alle forekomme i det syd- lige og mellemste Sverige. Af Tineiderne skulle vi frem- have som de interessanteste den tidligere nævnte Argyres- thia andereggiella, den ligeledes for Skandinavien nye Teicho- bia verhuellella, samt desuden Oecophora similella, der foruden i Porsanger hidtil ikke vides fundet noget andet Sted i Skan- dinavien; 13 andre Arter, der endnu ikke ere observerede paa Østlandet, forekomme dog alle i det sydlige og mellem- ste Sverige, saa at man vel maa kunne vente at finde dem ogsaa 1 det estenfjeldske Norge. — De her fremhævede Arter, som Vestlandet ialfald til Dato har forud for Østlandet og som alle paa et Par Undtagelser nær ere fundne i Fjord- distrikterne i Søndmøre, synes altsaa noksom at vise, at Vestlandstrakterne frembyde et særdeles lønnende Felt for entomologiske Undersøgelser, uagtet de visselig selv ved den grundigste Gjennemforskning ville befindes at være langt art- fattigere end Østlandet, idet en stor Mængde af Indlands- formerne sky Havets Nærhed og det fugtige Kystklima, hvad der aldrig paa langt nær kan ventes opveiet ved de til Gjen- gjæld her optrædende udprægede Kystformer, hvis Antal kun er sammenlignelsesvis lidet. Overhovedet gjengiver Sammenligningen mellem vor øst- og vestlandske Lepidopterfauna i det smaa det samme Trek, som Brødrene Speyer i sit bekjendte Værk: «Geogr. Ver- breit. d. Schmett. Deutschl. u. der Schweiz«, har paavist i det store for hele den mellemeuropæiske Lepidopterverdens Udbredelsesforholde: Artsantallets sterke Synken mod Vest og Nordvest, d. v. s. mod Kystlandskaberne, betinget af disses Sø- klima, deres kjøligere og fugtigere Sommere i Modsætning til Østeuropas Koutinentalklima, der ved sine varme og sol- rigere Sommere stiller sig langt gunstigere for Udviklingen, navnlig af Rhopalocererne og de øvrige heliophile Arter. Det var mig ogsaa, som ovenfor nævnt, under mit Ophold i Roms- dals Amt paafaldende, hvorledes specielt Rhopalocererne, der i Østlandsbygderne pleie at optræde i en saadan Mængde overalt paa blomsterrige Enge etc., her selv under det hel- digste Solskinsveir kun fandtes meget sparsomt repræsen- 10 WM Schøyen: terede, baade hvad Arter og Individer angaar, medens f. Ex. blandt Noctuerne mange af de forefundne Arter optraadte i en Hyppighed, der for enkeltes Vedkommende forbausede mig saa meget mere, som de paa Østlandet tildels har været an- seede som (storre eller. mindre Sjeldenheder, f. Ex. Agrotis triangulum, baja; | brunnea, Mamestra: tincta, nebulosa, . con- Agua, Caradrina alsines, taranaci, Rusina tenebrosa. o. fh a. Det, samme var Tilfældet ogsaa med flere Geometræ og Mi- erolepidoptera, og det er neppe nogen Tvivl om, at fortsatte Undersøgelser i Vestiandsdistrikterne en. Gang i Fremtiden ville lægge for Dagen en. relativt mindre Fattigdom paa Arter for de fleste Heterocerers end for :Rhopaloerernes Vedkommende. At Forholdstallené paa Undersøgelsernes nu- værende Standpunkt stille sig saa temmelig ens for Rhopalo- cererne og de høiere Atdelinger af Heterocererne, finder nem- lig sin tilstrækkelige Forklaring deri, at de sidstneynte paa Grund ar, sin mere skjulte natlige Levevis i en saa langt høiere Grad unddrage sig Samlernes Opmærksomhed end de udelukkende under høilys Dag i Solskinnet omflagrende Rho- palocerer, hvorfor der tiltrænges langt-mere udholdende Un- dersøgelser for at faa nogenlunde fuldstændig Rede paa dem, end der hidtil er ofret paa Vestlandsdistrikterne, medens en ialfald næsten udtømmende Oversigt over et Steds Rhopalo- cerfauna temmelig snart er erhvervet. Efter: dette rule Overblik over Forholdet; mellem det vestenfjeldske og det ostenfjeldske Norges Lepidopterverden vil det heller ikke være uden Interesse. ogsaa at anstille nogle Betragtninger over vor kjendte. vestenfjeldske Lepido- pterfaunas Forhold til et andet Gebets, der baade ved sin Beliggenhed og ved sin store Lighed med vore Vestlands- distrikter i: Henseende til Naturforholde allerede paa. For- haand maa antages at frembyde adskillig Overensstemmelse og interessante Sammenligningspunkter, nemlig Skotland. Denne Sammenligning kan imidlertid kun foretages for Ma- erolepidopternes Vedkommende, da der endnu ikke existerer nogen fuldstændig Fortegnelse over Skotlands Microlepido- ptera; af Macrolepidopterne derimod besidde vii B. White’s »Lepid. of Scotland« (The Scottish: Naturalist fra 1572 at) en omhyggelig udarbeidet Fortegnelse, der forhaabentlig snart ogsaa vil fortsættes til Microlepidopterne. Lepidopterologiske Undsrsogelser i Romsdals Amt 11 Ifølge nævnte Forfatter besidder Skotland af Rhopalo- cera ialt blot 39 kjendte Arter "imod vor vestenfjeldske 47, én'Omstændighed der noksom viser det fugtige Øklimas redu- cerende Indvirkning paa Artsantallet inden denne af lutter heliophile Former bestaaende Afdeling, navnlig naar hermed sammenholdes Skotlands Rigdom paa Arter af alle til Hete- rocererne hørende Afdelinger. Falles for begge Gebeter ere endvidere kun 25 Arter, idet følgende 21 i det vestenfjeldske Norge forekommende Arter endnu ikke ere observerede i Skotland: Pap. machaon, Apor. crategi, Leuc. sinapis, Pol. virgaurec & hippothoé,- Lyc. argus, optilete, eumedon, argiolus d semiargus, Van. c album, Melit. dietynna, Arg. pales, latho- mia miobe, Er. lappona & ligea, (NB. har været opgivet som fundet, men Sagen er mere end tvivlsom) Par. mera & mera, Syr. serratule og Hesp. comma. Paa den anden Side optræde i Skotland, foruden følgende 5 hos os endnu kun i Østlandsdistrikterne observerede Arter: Col. edusa, Zeph. quercus, Arg. paphia, Par. megera og Syr. malve, tillige fol- gende 8, der ikke ere fundne i vort Land: Nem. lucina, Van. poly:hloros*) & io, Melt. aurinia, Ereb. epiphron d& ethi- ops, Epin. tithonus, Ilesp. thaumas. Af Sphingider (inclusive Sesier & Zygæner) tæller Skot- land ialt 25 Arter, hvoriblandt alle vore vestenfjeldske paa 3 nær: Sphinx pinastri (NB. opgivet som fundet ved Eding- burg, men endnu tvivlsom), Ses. spheciformis og. Zyg. lonicere. Af Bombycider opføres for Skotland 69 Arter; deri- blandt findes ligeledes alle vore vestenfjeldske paa følgende 3 nær: Ocneria dispar (9), Pyg. .curtula,. (NB. Larverne af begge, ere angivne som fundne, men usikkert) og Lasioc. ilicifolia. Videre indeholdes blandt de for Skotland noterede 200 Arter Noctuer alle vore vestlandske Arter paa følgende 8 nær: Acron. auricoma, Agr. grisescens, Dianth. proxima, Had. lateritia & polydon, Amph. pyramidea, Xyl. fureifera og. Toxoc. pastinum, — samt blandt Skotlands 184 Geometræ ligeledes alle vore vestlandske Arter paa følgende 15 nær: Jodis pu- *) Van. polychloros er i »Enumeratio« optaget som norsk, men Forekom- sten synes at tiltrænge Stadfæstelse, hvorfor det turde være bedst for Tiden at betragte den som vor Fauna uvedkommende. 12 W. M. Schøyen. tata, Acid. incanata, Gnoph. sordaria, Pygm fusca, Lythr. pur- puraria, Lygris dictyides, Cid. quadrifasciaria, unangulata, vespertaria & obliterata, Eup. linariata, pimpinellata (NB. begge de sidstnævnte anførte som fundne i Skotland, men tvivlsomme) & hyperborcata. Tage vi endelig det samlede Norges for Tiden kjendte Lepidopterfauna, altsaa baade den østenfjeldske, vestenfjeldske og nordenfjeldske, og sammenligne denne med Skotlands, saa fremkommer følgende Resultat: pe ee sl 28/43) 2823038 sr lar | Ss bss khopaloeera 2 ser 92 0950 Dr Gi 8 | Sphingide. . . på FÅ | Å | Sphinges I Sesiide ENG 0 DO SG Zygenide . | 1 5 al 1 | 9| . Bomnbyesa JP TE COW OS a) = ZL. TA Noeues NEVER 2100200 ee (au) Gil Geomene( DUE 188 184 133 55 5 Tilsammen DOG 517) 377) 219) 140 Heterocera alene . . . . 504 478) 346) 158) 132 Naar undtages Rhopalocererne, for hvis Vedkommende Skotlands store Underlegenhed i Artsantal som ovenfor nævnt skriver sig fra dets raa og fugtige Øklima*), viser der sig altsaa gjennemgaaende en ganske paafaldende Overensstem- melse inden hver enkelt af Afdelingerne, saavel i Henseende til Antallet af kjendte Arter i hvert af Landene, som ogsaa i Procentantallet af saadanne Arter, der kun forefindes i det ene af dem og altsaa i det andet erstattes af andre kun her optrædende Arter. Antallet af saadanne Arter sees nemlig inden Heterocer-Afdelingerne i begge Lande at variere mel- *) Selv om baade England og Irland medtages, naar alligevel Antallet inden denne Afdeling ikke høiere end til 65 Arter mod vore 92. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 13 lem !/s og !/4 af det samlede Antal kjendte Arter for hvert af dem. — Sluttelig kan endnu bemærkes, at af de 140 i Skotland forekommende Arter, der ei ere observerede i vort Land, findes over Halvdelen i Sverige, der nemlig af de under ovenstaaende Tabels sidste Rubrik henførte skotske Arter eier følgende Antal: af Rhopalocera 5, Sphingidæ 1, Sesiidæ 1, Zygænidæ 2, Bombyces 12, Noctuæ 37 og Geometræ 22, ialt 80 af de vort Land manglende Arter. Kun de resterende 60 til Skotlands Fauna hørende Arter udgjøres altsaa af For- mer, der ere fremmede for Skandinavien, og der er neppe nogen Tvivl om, at ogsaa flere af disse med Tiden ville kunne paavises som forekommende her, ligesom der paa den anden Side vistnok ogsaa staar flere norske eller skandi- naviske Arter tilbage at finde frem i Skotland, hvorved Overensstemmelsen mellem begge Trakters Lepidopterfauna vil blive endnu større. Fortegnelse over de i Romsdals Amt hidtil observerede Lepidoptera. (For Faunaen nye Arter ere mærkede med en Stjerne). Rhopalocera. Aporia Hb. 1. Crategi L. Et enkelt Individ observeredes ved Meraak i Geiranger l4de Juli. Pieris Schr. 2. Brassice L. Udbredt overalt, skjønt intetsteds egent- lig talrig: Aak i Romsdalen, Molde, Ørskog, Skodje og Sun- elven i Søndmøre. Desuden fundet ved Kristianssund af Sogne- præst Sandberg. 3. Napi L. Fundet af Siebke i Valdalen i Søndmøre, samt af Sandberg ved Kristianssund. Jeg observerede lige- saalidt noget Expl. af denne Art som af Rape L., der dog vel heller neppe turde mangle aldeles i disse Trakter. Begge Arter nævnes af Schneider som sjeldne i søndre Ber- genhus Amt. 14 W. M. Schøyen. Anthocharis B: 4.- Qardamines li. Observeredes blot i et enkelt Han- Expl. ved Sylte i Valdalen 7de Juli. Leucophasia Steph. 5. Simapis L.). Hist og her, ikke: talrig, saaledes ved Aak, Molde, i Ørskog og Valdalen. Tidligere aldrig obser- veret paa Vestlandet. Thecla V: | 6. Rubi Lo Ved Aak, Molde, i Sylte og 1 Skodje 1 affløine Exemplarer, ikke hyppig. Polyommatus Latr. I. | 1. Virgamree Li Søndmøre (H, Strom) Rimeligvis ;op- træder Arten, her som temmelig udpræget var: oranda Fry. Desværre har jeg ikke seet Exemplarer hverken fra. disse Trak- ter eller fra Dovrefjeld, hvor Siebke anfører den fra Kongs- vold og hvor den vistnok vil vise sig som ægte oramula. Allerede Exemplarer fra Odalen vise en paafaldende mindre Storrelse:;end i Landets sydligste Dele og danner em tyde- lig Overgang til hin nordlige Lokalform. 8. Hippothoé L. var stieberi Gerh. Enkelte Exemplarer ved Aak i Romsdalen, Valdalen, Sunelven og Geiranger i Søndmøre. d 9. Phleas L. Kristianssund (Sandberg). Toges ved Molde og 1 Skodje, ligeledes kun i enkelte Exemplarer. Disse vise en særdeles tydelig Tilnærmelse til Finmarksformen; navnlig har et Exemplar fra Molde Bagvingernes Underside gan- ske lys blaagraa, aldeles overensstemmend: med mine Fin- marksexemplarer; ogsaa hos’ de øvrige viser den sig lysere end hos den almindelige sydligere. Form *). *) Skjønt der selvfølgelig ligesaa lidt for denne som for nogen anden kli- måtisk Varietets Vedkommende kan blive Tale om nogen bestemt skarp Grændselinie, hvor Hovedformen ophører og Varieteten begynder, idet nemlig disse i følge Sagens Natur altid. maa gaa successive over i hinanden gjennem allehaande Mellemled, saa synes det altsaa dog, som, om man kunde anse Dovrefjeld, hvormed disse Trakter, ligge omtrent i Høide (vel 62° n. Br.) som :et temmelig naturligt Grændseskjel i dette Tilfælde. Nedigjennem Gudbrandsdalen flyver saaledes Hovedformen ublandet, medens Arten f, Ex. ved Trondhjem: synes udelukkende at optræde som den nordlige Lokalform. Lepidopterologiske:Undersøgelser i Romsdals Amt 15 Licence 10. Egon S. V. (Argus Siebke- Schengen: Enum. Ins. Norv. IH. p. 6 pro parte*). - Denne paa de fleste Steder i det: sondenfjeldske hyppig forekommende Art synes i Vestlands- - trakterne at være sjeldnere end følgende. iss for min Del fandt ialfald i Romsdals Amt denne sidste at være den mest udbredte og hyppigste, medens £go». kun toges/i faa Exem- plarer ved Aak i Romsdalen og i Valdalen;-hvorhos ogsaa Siebke har indleveret til Universitetet et Exemplar fra Roms- dalen. Min største Han fra Valdalen (27 mm. Vingebredde) stemmer i sit hele Udseende fuldkommen overens med. mel- lemeuropæiske Exemplarer, medens de andre, og navnlig mine 4. Hanner fra Aak (23—24 mm. Vingebredde), saavel ved sin "Lidenhed som ved sit, smale sorte Randbaand har et. fra disse: temmelig - forskjelligt Udseende. Min eneste Hun fra Valdalen har desværre Fryndserne næsten helt ødelagte, men eiter Rudimenterne at «dømme synes disse til Forskjel fra sydligere Individer at have været næsten helt hvide. Det forekommer mig overhovedet, at Arten her i Skandinavien, maaske navnlig paa sine nordligere Forekomststeder, ofte i sit Udseende viser en paataldende Tilnærmelse til den i Lille- asien, Persien etc. hjemmehørende var. bella H. 8. — et Forhold hvortil ogsaa eu anden af vore almindeligste Lycena- Arter, Icarus Rott, opviser et Sidestykke, idet nemlig hos denne Art Pletterne paa Undersiden vise en afgjort Tilbøie- lighed til at formindskes og aítage 1 Antal paa Undersiden i vore nordlige | Trakter, saaledes at der f. Ex. ved Bodø forekommer Individer, hvor næsten ethvert Spor af Pletter .*) Uden at ville tage Parti imod den af Wallengren (Rhop. Scand. & "Ofvers: af Vet. Ak. Förh: 1855 p. 205—210) forfægtede Tydning af Linné's Argus ‘som. de senere Forfatteres Egon, benyttes her devi Systeniatikken- for Tiden almindelig brugelige Navne for begge Arter, omendskjønt jeg er tilboielig-t til at anse Wallengren's Anskuelse for den rette Da jeg netop har paabegyndt en nærmere Undersøgelse, af denne Gruppe, støttet til et større Materiale, haaber jeg ved en senere Leilighed at kunne udtale mig med mere Bestemthed om dette Spørgs- maal. hvis endelige sikre Løsning vil være af største Gavn for Nomen- klaturen. DL »Emumeratio« ere Forfatternes Argus og Ægon sammen- blandede og begge opførte under Fællesnavnet »4rgus L.« (NB med Ægon-Synonymer) og var. Æyidion Meissn. (der som bekjendt hører under Argus auct.) d 16 W, M. Schøyen. er forsvundet, ligesom hos den i Persien forekommende Form var. persica Bienert. 11. Argus auct. (Siebke-Schneider, 1. c. pro parte) Alle- rede H. Strom omtaler og beskriver denne Art fra Sendmere i sin haandskrevne »Annotationsbog« for 1763, og jeg fandt den ogsaa baade 1 Ørskog, Skodje, Sunelven og Geiranger, samt ved Molde, overalt som Mellemform mellem typisk argus og typisk var. ægidion. Hunnerne ere dels ensfarvet brune, dels med mere eller mindre blaat over begge Vinge- par, men alle har de ensfarvet hvide Fryndser, hvorved de skille sig fra sydligere Exemplarer. Hannerne har alle Undersiden ganske lys askegraa eller svagt brunliggraa uden det blaalige Anstrog, der er karakteristisk for Hannen af foregaaende Art, kun indad ved Vingeroden optræder som sædvanlig, navnlig paa Bagvingerne, blaalig eller blaagrøn- agtig Bestøvning. Størrelsen er gjennemsnitlig noget mindre end hos sydligere Exemplarer, idet nemlig Vingebredden ud- gjør fra 23 til 25 mm. De mindste Exemplarer toges ved Molde, samt 1 Ørskog og Skodje, de største 1 Geiranger, hvor mærkelig nok ikke et eneste Individ observeredes nede i Dal- bunden, medens den derimod et Stykke op i Høiden, navnlig indover mod Yrjasæter, optraadte i Mængde paa Lyngmarker ete., som almindelig paa Fjeldet. Af Sognepræst Sandberg er den derhos fundet ved Kristianssund. 19. Optilete Kn. Fandtes blot i enkelte Exemplarer (9) i Geiranger. 13. Astrarche Bergstr. Sparsomt i Ørskog, Valdalen og Geiranger. 14. Icarus Rott. Omtales af H. Strøm under Navnet Argiolus som almindelig paa Engene i Søndmøre, ligesom ogsaa jeg fandt den mere og mindre hyppig overalt baade i Romsdalen og Søndmøre. I Geiranger toges en Hun, der blot holder 21 mm. mellem Vingespidserne, det mindste Exem- plar jeg har seet af denne Art; sammesteds forekom ogsaa Hunner med indtil 33 mm. Vingebredde. Sandberg har fun- det Arten ved Kristianssund. 15. Eumedon Esp. Et affløiet Individ (9) ved Sylte i Valdalen 7de Juli. Tidligere aldrig observeret noget Sted paa Vestlandet. Lepidopterologiske Undersegelser 1 Romsdals Amt. 17 16. Argiolus L. Enkelte affløine Exemplarer i Vestnæs og Skodje. 17. Semiargus Rott. Fandtes i enkelte Exemplarer 1 Val- dalen og Geiranger. Tidligere observeret vestligst ved Næs Værk. Anm. Minima Fuessl., der forekommer saavel ved Bergen som helt oppe ved Bodø, vil neppe heller mangle i Romsdals Amt, men vides endnu ikke paatruffet noget Sted der. Vanessa F. 18. C album L. Søndmøre (H. Strøm). 19. Urtice L. Kun enkeltvis hist og her, saaledes ved Aak, i Ørskog og Geiranger. Nævnes ogsaa af H. Strøm i hans Beskrivelse over Søndmøre (I. p. 190), hvorhos Sandberg har fundet den ved Kristianssund. 20. Antiopa L. Søndmøre (H. Strøm). Af Strøm's Be- skrivelse fremgaar, at Arten her, som man ogsaa maatte vente, optreder som den nordlige hvidbremmede Race, medens den, saavidt jeg ved, 1 Landets sydligere Lavlandstrakter kun er ob- serveret 1 sin sædvanlige gulbræmmede Form. I Odalen har jeg imidlertid ved Siden af denne sidste, der ogsaa her er den al- mindeligst forekommende, fundet Exemplarer med bleggul til helt hvid Rand, ligesom jeg ogsaa paa Ekebergfjeldet ved Kristiania har fanget den i lignende Dragt*). - 21. Atalanta L. Fundet ved Kristianssund 1870 (Sandberg). Anm. Cardui L. forekommer vel udentvivl ogsaa. Melitea FE. 22. Dictynna Esp. Denne hos os sjeldne og tidligere kun i Landets sydøstlige Trakter observerede Art fandt jeg 1 flere Exemplarer ved Foden af den steile Fjeldvæg lige indenfor Sylte i Valdalen. Prof. H. Frey's Bemærkning angaaende denne Art (Lepid. der Schweiz, 1880, p. 29), at der ligesaa lidt synes at existere nogen skarp Grandse mellem den og Athalia som mellem Athalia og Aurelia-Parthenie, kan jeg med de her nævnte =) Ifølge B. White er det ilgeledes den hvidbremmede Form, der forekommer i Skotland og over største Delen af England, idet først i de sydligere Distrikter den gulbræmmede af og til viser sig, ligesom ogsaa i Holland begge Racer endnu skulle mødes. At ikke den gulbremmede Form her saa langt Syd er fuldt udpræget og eneraadende maa rimeligvis være en Følge af Kystklimaet. Nyt Magazin f. Naturv. XX VIL. I. 9 a 18 W. M. Schøyen. Exemplarer for Øie kun bekræfte, idet den typiske centraleuro- pæiske Dictynna fjerner sig langt mere fra den sædvanlige Atha- lia, end Tilfældet er med de her omhandlede Exemplarer, der danne etslags Mellemform, omendskjønt de alle ere utvivlsomme Dictynna. Argynnis F. 23. Selene S. V. Udbredt overalt mere og mindre or Aak, Molde, Ørskog, Skodje, Valdalen, Sunelven og Geiranger, desuden ved Kristianssund (Sandberg). 24. Euphrosyne L. Ligesom foregaaende, mil vel saa hyppig; iagttoges paa alle de besegte Steder. H. Strøm nævner den ligeledes fra Søndmøre; af Sandberg fundet ved Kristians- sund. 25. Pales S. V. Toges i flere Exemplarer oppe paa Fjel- det i Geiranger. H. Strøm beskriver den som A. miobe? efter -et Exemplar, ligeledes fanget paa et heit Fjeld i Søndmøre. 26. Lathoma L. Et enkelt Individ ved Hellesylt 1 Sun- elven 13de Juli. 27. Aglaja L. Hyppig i Ørskog, Valdalen og Geiranger paa Engene. Sidstnævate Sted flei den navnlig i Mængde paa en høitliggende sumpig Engstrækning, hvor den besøgte Blom- sterne af Pedieularis palustris. H. Strøm opfører den ligeledes fra Søndmøre. Kristianssund (Sandberg). Erebia B. 28. Lappona Esp. Tozes paa Fjeldet baade ved Molde og i Geiranger. 29. Ligea L. Almindelig paa Engene 1 Ørskog, Valdalen, Sunelven og Geiranger, ligesom den ogsaa af H. Strøm beskrives fra Søndmøre. Kristianssund (Sandberg). Pararge Hb. 30. Mera L. Fandtes af Siebke ved Veblungsnes og i Valdalen, ligesom jeg observerede den baade i Ørskog, Skodje, Valdalen og Sunelven. H. Strøm nævner den ogsaa. Af Sand- berg fundet ved Kristianssund. 31. Hiera F. Fundet af Siebke ved Veblungsnæs og 1 Valdalen, samt af mig ved Aak, Molde og 1 Ørskog. 39. Egeria Li. var. egerides Stgr. Hoist overraskende var det at finde denne hos os tidligere kun 1 de sydøstlige Dele af Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 19 Landet observerede Art ved Molde, hvor den fleii enkelte allerede forrevne Exemplarer lige op for Byen blandt Levskov. Epinephele Hb. 38. Janira L. Søndmøre (H. Strøm). 34. Hyperanthus L. Findes ligeledes beskrevet fra Sønd- møre af H. Strøm i hans tidligere citerede »Annotationsbog<, 1780. Jeg observerede ingen af disse to Arter. Coenonympha Hb. 35. Pamphilus Li. Udbredt overalt, saavel ved Aak og Molde som paa alle de besagte Steder i Sondmere. Af Sandberg fundet paa Fredo i Nerheden af Kristianssund. Syrichtus B. 36. Serratule Rbr. Toges ved Aak i Romsdalen 1 et enkelt Exemplar. Hesperia B. 37. Sylvanus Esp. Ikke sjelden ved Sylte og indover Valdalen. 38. Comma L. Opgives som fundet af Siebke 1 Roms- dalen. Synes derimod ganske at mangle længere ude i de egent- lige Fjorddistrikter, ligesom den heller ikke af Schneider er obser- veret noget Sted 1 Bergens Stift Hermed stemmer det godt, at den ogsaa mangler i Skotland, hvor derimod den 1i vore Vest- landsdistrikter almindelig udbredte Sylvanus ligeledes forekommer. Sphinges. Sphinz O. 39. Convolvuli L. Af denne store og interessante Art, hvorom det i »Enum. Ins. Norv.« (III. p. 23) heder: »Fortasse in Norvegia semper advena, larva apud nos nondum observata«, har Sognepræst Sandberg faaet udklækket et Exemplar af en Puppe, fundet i Haven paa Landstedet Birkelund paa Fredø i Nærheden af Kristianssund i Aaret 1870. Herved er altsaa be- vist, at Arten ogsaa virkelig udklekkes hos os. Muligens turde det imidlertid forholde sig med denne Art som med Acherontia atropos, at nemlig de under nordligere Breddegrader udklækkede Individer ikke ere forplantningsdygtige, saaledes at Artens Forekomst her baade som Larve og Imago alene maa tilskrives sydfra kommende Individer, der afsætte sine Æg her i Norden. 9* 20 W. M. Schøyen. Deilephila 0. 40. Gali Rott. Fundet ved Kristianssund af Sandberg. Smerinthus O. 41. Populi L. Beskrives udførligt fra Søndmøre af H. Strøm, ligesom ogsaa jeg erholdt et Exemplar i Ørskog. Sand- berg har derhos fundet Larven og udklækket den ved Kristi- anssund. Macroglossa O. 42. Fuciforms L. Et enkelt Exemplar ved Molde 21de Juni. Sesia F. 48. Spheciformis S. V. lageledes et enkelt Exemplar ved Seholt i Ørskog; tidligere kun fundet i de østlige Trakter af Landet. Zygena F. 44. Exulans Hoch & var. vanadis Dalm. Hovedformen beskrives under Navnet Filipendule fra Søndmøre af H. Strøm. Jeg fandt paa Fjeldet i Geiranger enkelte Exemplarer af Varie- teten vanadis. 45. Lonicere F. Fundet af Siebke i Sundalen. 46. Filipendule lu. Fundet af Siebke paa Øen Smølen og af Sandberg ved Kristianssund. Begge Arter forekomme uden- tvivl baade i Søndmøre og Romsdalen, men observeredes af mig intet Sted 1 afvigte Aar. Bombyces. Nudaria Stph. 47. Mundana L. Hyppig ved Hellesylt i Sunelven, samt ved Meraak 1 Geiranger. Lithosia F. 48. Lurideola Zinck. = Complana Siebke-Schneider, »Enum. Ins. Norv.« III. p. 31 (pro parte?) Denne Art, der her for første Gang opferes som norsk, er tidligere hos os, ligesom det ogsaa andre Steder saa almindelig har været Tilfældet, bleven sammenblandet med Complana L., under hvilket Navn alle hidtil fundne Exemplarer ere blevne opførte. I Virkeligheden er det Lepidopterologiske Undersegelser 1 Romsdals Amt. 21 Lurideola, der er den hyppigste og mest udbredte Art; i hvert Fald er det udelukkende denne Art, som jeg baade selv har fundet og seet Exemplarer af, indsamlede fra Andre, fra forskjel- lige Kanter af Landet: Fredrikshald, Kristiania Omegn (Es- mark, Siebke), Modum (Schneider), Krydsherred, Valders, Land ete. (Siebke), Gudbrandsdalen (Siebke & ipse), Odalen, Hadeland ete. (ipse) ligesom jeg nu i Romsdals Amt fandt der 1i flere Exemplarer baade i Ørskog, Valdalen og Geiranger. Samme Art er det vistnok ogsaa Siebke har fundet paa Smølen. Den virke- lige Complana L. har jeg derimod endnu ikke paatruffet noget Sted eller overhovedet seet noget norsk Exemplar af, skjønt der vel er al Rimelighed for, at ogsaa denne forekommer hos os, om end sjeldnere end Lurideola. Denne sidste er ogsaa ifølge White i Skotland den almindeligste og mest udbredte Art, medens Com- plana derimod er sjelden og kun observeret 1 den sydligste Del af Landet. Der er vist neppe nogen Tvivl om, at en hel Mængde af de Lokalitetsangivelser, der tidligere ere tillagte Comp/ana ogsaa i andre Lande, i Virkeligheden tilhøre Lurideola (smlgn. Speyer: Geogr. Verbr. etc. I. p. 374). Nemeophila Stph. 49. Plantaginis L. & var. hospita S. V. Almindelig saavel - ved Molde som i Ørskog og Geiranger, navnlig førstnævnte Sted, hvor ogsaa var. hospita (med hvide, sortplettede Bagvinger) fløi sammen med Hovedformen. Kristianssund (Sandberg). Arctia Shrk. 50. Caja L. Søndmøre (H. Strøm). Spilosoma Stph. Dl. Fuliginosa L. var. borealis Stgr. Søndmøre (H. Strøm): Allerede i de sydligere Dele af Landet, f. Ex. i Odalen, fore- kommer den mørke, nordlige Varietet udpræget. Fra Kristiania haves Repræsentanter for begge Former. Hepialus F. 52. Velleda Hb. Søndmøre (H. Strøm). Ogsaa jeg fangede et Exemplar ved Søholt i Ørskog 5te Juli. Cossus F. 53. Cossus L. Søndmøre (H. Strøm). 22 W. M. Schøyen. | Fumea Hb. *54. Intermediella Brd. Saavel ved Sylte i Valdalen som ved Meraak i Geiranger fandt jeg paa Fjeldvæggene flere tomme Puppehylstre, der af Dr. Heylaerts, hvem jeg har sendt et Par af dem til Undersøgelse, ere blevne erklærede for med Vis- hed at tilhøre denne Art, der altsaa nu med Rette tør indtages 1 vor Fauna (smgl. min Bemærkning 1 dette Tidsskr. 1880 p. 303). Orgyia O. 55. Antigua L. Søndmøre (H. Strøm), Romsdalen (Siebke). Jeg observerede den ligeledes saavel ved Fladmark i Romsdalen som 1 Søndmøre, hvor jeg ved Sylte og Meraak tog et Par Larver. Leucoma Stph. 56. Salicis L. Findes antegnet og beskrevet fra Søndmøre i H. Strøm's »Annotationsbog« 1780, med Tilføiende at Larven fandtes paa Salix pentandra. Ocneria H. 8. 57. Dispar L.? Som denne ellers intet andet Sted 1 vort Land observerede Art tydes af Wallengren H. Strøm's Bombyx pudibunda fra Søndmøre. | Strem's Beskrivelse er imidlertid saa kortfattet, at Tydningen neppe bør antages fuldt sikker. Bombyx B. 58. Lanestris lu. Flere Larvereder fandtes 25de Juni i Vestnæs paa Birketræerne. Det ene medtoges, og Larverne, om- kring 50 i Antal, opfedtes under hele Reisen med Birkeblade, begyndte sin Forpupning efter Hjemkomsten omkring 10de Au- gust og befinde sig for Tiden endnu i Puppetilstand. Deres Ud- seende stemmer i flere Punkter overens med Teich’s Beskri- velse af de af ham i Aavasaksa i russisk Lapland fundne Larver af samme Art (Stett. Ent. Zeit, 1881, p. 187), betydelig af- vigende fra deres sædvanlige Udseende under sydligere Bredder. Længde i fuldvoxen Tilstand 36—37 mm. Hovedet sort med en fin gul Længdelinie efter Midten, Bryst- og Analfødder sorte, Bugfødderne derimod smukt rosenrede med en sort Plet udad 1 Spidsen. Kroppen sort med de bekjendte 2 Rader store, rødbrunt behaarede Pletter langs Ryggen, omgivne af gule, ikke fuldstændig lukkede Firkanter, hvilke dannes af 2 Tverlinier paa Lepidopterologiske Undersegelser 1 Romsdals Amt. 23 hvert af Segmenterne, opad mod Ryggens Midtlinie saavelsom nedad mod Aandehullerne forbundne ved 1i Pletter og Smaa- streger opløste Længdelinier, hvoraf den undre ogsaa fortsætter sig mellem hvert Segment og saaledes danner en sammenhæn- hængende Pletrad fra Hovedet til Analklappen. Det 2det til 10de Segment har derhos ogsaa under Aandehullerne og umiddel- bart over Fedderne en Rad af gulhvide, 1 uregelmæssige Smaa- flekker opleste Pletter. Aandehullerne selv ere derimod sorte og ikke omgivne af nogen lysere Pletter. Hvorvidt Sommerfuglene selv ville frembyde nogen Forskjel 1 Udseendet fra sydligere Exemplarer, det faar Tiden vise, ifald det — som jeg haaber — lykkes mig at faa udklekket ialfald en Del af Pupperne. 59. Quercus L. Søndmøre (H. Strøm). Jeg fandt oppe paa Fjeldet i Geiranger en næsten fuldvoxen Larve krybende paa Marken blandt Birkekrattet 17de Juli, hvilken nu befinder sig i Puppetilstand. Af Pastor Sandberg er Larven fundet almin- delig paa Kirkelandsøen ved Kristianssund i Aarene 1869—70 og Sommerfuglen deraf udklækket. 60. Rubi L. Søndmøre (H. Strøm). Lasiocampa Latr. 61. Ihfolia L. Af denne tidligere kun fra de sydøstlige Dele af Landet kjendte Art fandt jeg en Larve paa Hassel i Vestnæs. Endromis O. 62. Versicolora L. Søndmøre (H. Strøm: Noctua pyra- midea, Larve). | Saturnia Schrk. 63. Pavonia L. Søndmøre (H. Strøm). Drepana Schrk. 64. Lacertinaria L. Søndmøre (H. Strøm: Phal. tortrix). Jeg fangede enkelte Exemplarer i Ørskog og Skodje. Harpyia 0. 65. Vinula L. Søndmøre (H. Strøm), Romsdalen (Siebke). Larven almindelig i 1870 paa Kirkelandsøen ved Kristianssund (Sandberg). 24 W. M. Scheyen. 66. Furcula L. (?). I Begyndelsen af September 1870 fandt. Sognepræst Sandberg ved Kristianssund en Larve paa Asp, hvilken efter Beskrivelsen maa antages at have tilhørt denne Art. Den indspandt sig 12te September, men Puppen gik tabt. Notodonta ©. 67. Ziczac L. Søndmøre (H. Strøm), Romsdalen (Siebke). 68. Dromedarius L. Søndmøre (H. Strøm). Lophoptery& Stph. 69. Camelina li. Søndmøre (H. Strøm). Jeg fangede den ogsaa 1 Ørskog paa den for Noctuerne anvendte Sukkerlokning. Pterostoma Germ. 10. Palpina Li. Søndmøre (H. Strøm: Noctua persicaric). Pygera 0. 71. Curtula L. Søndmøre (H. Strøm: N. bombycina). 12. Pigra Hufn. Romsdalen (Siebke). Thyatira O. 13. Batis L. Toges saavel ved Aak i Romsdalen som i Valdalen og Geiranger. Cymatophora Tr. 74. Or S. V. Toges dels paa blomstrende Syrener og dels paa Sukkerlokning sammen med Noctuerne saavel ved Aak som i Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger. 75. Duplaris L. Særdeles hyppig paa alle de besøgte Ste- der baade i Romsdalen, Molde, Vestnæs og Søndmøre, hvor den overalt var den første Art, der indfandt sig paa den om Aftenen udhængte Sukkerlokning. Noctuz. Demas Stph. 16. Coryli L. Almindelig i Søndmøre (H. Strøm). Acronycta 0. 17. Leporina L. Enkelt Exemplar 1 Ørskog. 78. Megacephala S. V. Ørskog og Geiranger flere Exemplarer. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 25 19. Auricoma S. V. Søndmøre (H. Strøm). Enkelt Exemplar 1 Geiranger. | 80. Euphorbie S. V. var. obscura H. Strøm (montivaga Gn.) Et af de Spergsmaal, som det specielt laa mig paa Hjerte at sege opklaret under mit Ophold i Søndmøre, var Tydningen af den af H. Strøm under Noctua obscura (Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. 1783, p. 79) beskrevne Art, øiensynlig hørende til Grup- pen Acron. euphorbie og af Wallengren (1. c. p. 14) tydet som identisk med Acron. myrice Gn. fra Skotland. Ved Hjælp af tvende friske, særdeles mørkt farvede Euphorbie-Exemplarer, de eneste som det lykkedes mig at opdrive, nemlig en Han fra Geir- anger og en Hun fra Ørskog, tør jeg nu med den største Be- stemthed udtale, at Type-Exemplaret til Strøm's Obscura ikke har været nogen anden end Hannen af denne Art, der her netop optræder med den »sortegraa« Farve paa Forkrop og Forvinger, som Strem angiver, til Forskjel fra den lysere sydlige Form, der er den almindelige i Mellem- og Sydeuropa. Hele Strem's Be- skrivelse: »sortegraa, de øverste Vinger ligeledes, samt meget sortprikkede og derhos glindsende, hvorimod alle Vingerne paa undre Side ere meget lyse, og de underste, især paa begge Sider, sølvfarvet hvide. Felehornene traadlignende og sorte, Fødderne hvidringede« — passer helt igjennem paa det fuldkomneste med mit Han-Exemplar, medens Hun-Exemplaret, som sædvanlig, har mørke Bagvinger og mørk Underside. Det er saaledes tydeligvis den samme mørke Form af Euphorbie, H. Strøm her har be- skrevet Hannen af, som Guenée lenge bagefter (1852) gav Navnet Montivaga og beskrev efter Exemplarer fra Schweiz. Det er i Virkeligheden netop denne morkegraa Form, der her hos os er den almindelig udbredte, idet selv ved Kristiania de fleste Exemplarer ere ligesaa mørke som mine to søndmørske, endnu mørkere end Type-Exemplarer af Montivaga fra Schweiz i min Samling, men mindre af Størrelse: & 32—33 mm, 9 34—35 mm. Vingebr.; en enkelt 9 fra Kristiania naar dog op til vel 36 mm. og er idetheletaget i sit hele Udseende ikke til at skjelne fra den typiske Montivaga fra Alperne (der paa ingen Maade, saaledes som Wallengren forudsætter, savner Tegninger paa Forvingerne). Ifølge en i »Scottish Naturalist«, 1878, p. 199, offentliggjort Udtalelse af Dr. Staudinger (i Brev til Udgi- veren) anser han den skotske Myrice Gn. for identisk med nævnte Montivaga, en Anskuelse der imidlertid bestemt mod- 26 W. M. Schøyen. siges af Andre. Skulde Staudinger's Opfatning være rigtig, vil jo Wallengrens's Tydning af Strøm's Obscura paa denne Maade alligevel kunne siges at erholde Bekræftelse; men det maa dog bemærkes, at der er bestemt Forskjel i Udseendet mellem Monti- vaga og Myrice, og at den af mig i Søndmøre fundne Form ikke stemmer med denne sidste (ifølge Meddelelse fra Hr. Haas, der har anstillet Sammenligning med Myrice-Exemplarer 1 Staud- inger's Samling). Strøm's Beskrivelse af Larven stemmer der- imod ifølge Wallengren godt med Buckler’s Beskrivelse af den virkelige Myrice-Larve fra Skotland. Naar alt kommer til alt, vil Forholdet vel sluttelig dog stille sig saa, at disse Former ret- test bør henføres sammen under Euphorbie som Lokalracer med noget forskjellig Præg paa de forskjellige Steder, modificeret efter de lokale og klimatiske Forholde, navnlig i Norden mindre Stør- relse og mørkere Farve, paa de sydligere Alper større og mindre mørkt farvede. 81. Rumicis L. Søndmøre (H. Strøm: N. punctata). Jeg fangede ogsaa flere Exemplarer 1 Valdalen og Geiranger. Agrotis O. 82. Augur F. Hyppig i Ørskog, Skodje og Geiranger; ikke tidligere observeret vestenfjelds. 83. Comes S. V.? Søndmøre (H. Strøm: N. pronuba). Ikke observeret noget andet Sted i Landet. 84. Triangulum Hufn. Flere Exemplarer baade i Ørskog og Geiranger, hvor jeg fangede den i Mængde; tidligere kun fundet ved Kristiania og 1 Gudbrandsdalen, men har vistnok ligesom flere af de følgende, hidtil for sjeldne anseede Arter en større Udbredelse hos os. 85. Baja S. V. Særdeles hyppig 1 Geiranger, tidligere kun fundet sparsomt i de sydøstlige Dele af Landet, i Sverige blot i Vester- og Østergötland (Wallengr.). 86. C nigrum Li. Hyppig saavel ved Aak i Romsdalen som i Ørskog. 87. Brunnea F. Ligeledes hyppig baade ved Aak, 1 Ørskog og Geiranger, hvor jeg fangede mange Exemplarer. Har tidligere været anseet for meget sjelden hertillands, ligesom den ogsaa 1 Sverige kun er paatruffet 1 Skaane og Østergötland (Wallengr.). 88. Conflua Tr. Fandies ogsaa temmelig hyppig ved Aak, i Ørskog, Skodje og Valdalen; hyppigst 1 Skodje. Af Sandberg fundet ved Kristianssund. Varierer betydelig 1 Farven og synes Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 27 mig at gaa fuldstendig over 1 Festiva Hb., som hvis nordlige og alpine Varietet den maaske rettest bør betragtes, navnlig da der heller ikke skal existere andet end mindre væsentlige Farve- Forskjelligheder mellem Larverne af begge. 89. Plecta L. Flere Exemplarer ved Aak og i Ørskog. 90. Grisescens Tr. Fundet paa Øen Smølen (Siebke). 91. Exclamatiomis L. Et enkelt Exemplar ved Aak i Roms- dalen; tidligere ikke observeret vestenfjelds. 92. Nigricans L. Smølen (Siebke). Særdeles hyppig i Geiranger, hvor jeg fangede en Mængde Exemplarer, betydelig varierende i Farvetegning og Udseende. Kun ganske faa af dem udmærke sig ved det kobberfarvede Anstreg, som Heinemann angiver som Skjelnemærke fra Recussa Hb., hvem flere af Exem- plarerne i Virkeligheden nærme sig betydelig ved sin skarpt frem- trædende sorte Pyramidalplet. Hos de øvrige Exemplarer for- _ svinder denne mere og mere, saaledes at der tilsidst ikke bliver Spor tilbage deraf, men blot en ligelig og jevn mørk Grundfarve over hele Vingens Flade med de sædvanlige Pletter og Tegnin- ger mere eller mindre tydelig ansatte. Hele den Gruppe, hvortil denne Art hører, bestaar af For- mer, der paa Grund af sit særdeles varierende Udseende saavel under Larveperioden som i sin fuldt udviklede Tilstand i mange Tilfælde ere høist vanskelige at holde ud fra hinanden, og det turde vel neppe være tvivlsomt, at flere af de herhenhørende, hidtil opstillede Arter ville vise sig at maatte inddrages, naar Ud- viklingsgangen bliver tilstrækkelig udforsket. Efter Dr. A. Røss- ler's i »Jahrb. d. Nass. Ver. f. Naturk.«, XXV—XXVI, p. 421—432, offentliggjorte Resultater af Larveopfedninger og Ud- klekninger synes det saaledes tydelig at fremgaa, at ikke blot Formerne Tritiei L., Aquilina S. V. og Eruta Hb, men ogsaa baade Obelisca S. V. og den her omhandlede Nigricans L i Virkeligheden alle høre sammen som forskjellige Farveafændrin- ger eller Aberrationer af en og samme Art. Han tilføier i samme Anledning: »Welche weitere der nahestehenden Formen, wie z. B. Vitta H., Ruris H., Islandica Staud. zu gegenwärtiger Art (Tritici L.) noch zu rechnen seien, darüber will ich keine blossen Vermuthungen aufstellen. Offenbar kónnte nur Erziehung dar- über entscheiden, womöglich aus dem Ei« Til saadanne tvivl- somme Arter turde maaske ogsaa Recussa Hb. regnes. 93. Corticea Hb. Overordentlig hyppig baade i Ørskog, 28 W. M. Scheyen. Valdalen og Geiranger, hvor den i massevis indfandt sig paa Suk- kerlokningen og ved sin Talrighed i hei Grad besværliggjorde Fangsten af de sjeldnere Arter; tidligere ikke anmærket for det Vestenfjeldske. Chareas Stph. 94. Graminis L. Veblungsnæs i Romsdalen, samt Vestnæs (Siebke), Kristianssund (Sandberg). Wed Sylte i Valdalen fandt jeg Larven under en Sten og fik deraf udklækket Sommerfuglen. Mamestra Tr. 95. Advena F. Flere Exemplarer 1 Ørskog, Valdalen og Geiranger, men sjeldnere end følgende Art; ligesom denne tid- ligere kun kjendt fra de sydøstlige Trakter af Landet. 96. Timcta Br. Ikke sjelden ved Aak i Romsdalen, 1 Ør- skog, Valdalen og Geiranger, hvor jeg fangede mange Exemplarer. 97. Nebulosa Hufn. Ligeledes ikke sjelden i Ørskog og Geiranger sammen med foregaaende; tidligere kun fundet 1 Strandebarm og ved Næs Værk, ligesom den ogsaa 1 Sverige er sjelden og kun observeret i Smaaland og Østergötland (Wallengr). 98. Contigua Vill. Toges ogsaa saavel ved Aak som i Ør- skog, Skodje og Geiranger i flere Exemplarer, medens den tid- ligere kun er fundet sparsomt i de sydøstlige Landsdele. 99. Thalassima Rott. Toges sammen med den i sit hele Udseende ofte saa skuffende lige Hadena adusta 1 enkelte Exem- plarer i Ørskog, Skodje og Geiranger. 100. Dissimilis Kn. Ikke sjelden ved Aak, 1 Ørskog, Skodje og Geiranger. 101. Pis; L. Søndmøre (H. Strom). Fandtes af mig baade ved Aak, 1 Ørskog, Valdalen og Geiranger. 102. Persicarie L.? Søndmøre (H. Strøm: N. lunula) Bortseet fra den høist usikre Opgave angaaende denne Arts Fore- komst i Hardanger af Schnabel, kjendes den endnu ikke fra noget andet Sted i Landet*). Fremtidige Undersøgelser maa af- gjøre, om den virkelig findes i Vestlandsbygderne og saaledes Wallengren's Tydning skulde vise sig rigtig. *) Min Opgave i »Fortegn. over Sommerf , fundne i søndre Odalen« (dette Tidsskr. 1875, p. 142) ang. et ved Kristiania fundet Exemplar af Arten grunder sig nemlig paa en Feiltagelse, idet det omhandlede Exemplar (der ikke var fanget af mig selv) vistnok var en sete M. persicarie, men neppe indenlandsk. Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 29 Endnu usikrere er Tydningen af Strem's N. hyemalis som M. brassice L., hvilken Art derfor her ikke optages 1 Fortegnelsen. 103. Oleracea L. Enkelte Exemplarer 1 Ørskog. 104. Glauca Hb. Toges saavel ved Aak som ved Molde i flere Exemplarer. 105. Dentina Esp. Særdeles talrig baade ved Aak, Molde, i Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger. Dianthoecia B. 106. Proxima Hb. Af denne som det synes i Skandi- navien meget sjeldne og tidligere aldrig paa Vestlandet obser- verede Art fangede jeg et smukt Exemplar i Geiranger. 107. Cucubali S. V. Flere Exemplarer ved Aak og Molde paa blomstrende Syrener. Polia Tr. 108. Chi L. Fundet i Søndmøre (H. Strøm: N. varie gata), samt i Nordfjord. Hadena Tr. 109. Adusta Esp. Togesi flere Exemplarer 1 Ørskog, Skodje og Geiranger. 110. Furva S. V. Af en Puppe, som jeg fandt under en Sten ved Sylte i Valdalen 8de Juli, fik jeg udklækket et Exem- plar af denne Art, der aldrig tidligere er observeret paa Vest- landet; ogsaa paa Østlandet hører den til de sjeldne Arter, hvil- ket ligeledes er Tilfældet i Sverige. 111. Lateritia Hufn. Temmelig hyppig 1 Ørskog og Geir- anger; desuden af Siebke fundet paa Smelen. 112. Monoglypha Hufn. Almindelig baade ı Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger. | 113. Rurea F. Toges 1 enkelte Exemplr. i Ørskog og Geiranger. Hyppa Dup. 114. Rectilinea Esp. Et enkelt Exemplar i Geiranger. Ikke tidligere observeret paa Vestlandet; sparsomt udbredt, fun- det helt oppe i Alten. Cloantha B. 115. Polyodon Cl. Ligeledes et enkelt Exemplar i Geiranger. Leucania ©. 116. Comma L. Et Par Exemplarer ved Aak, samt ligeledes i Ørskog og Valdalen; tidligere kun kjendt fra Ostlandstrakterne 30 W. M. Schøyen. Grammesia Stph. 117. Trigrammica Hufn. Søndmøre (H. Strøm: N. quer- cus). Ellers hos os kun fundet ved Næs Værk, samt 1 Sverige ifølge Wallengren kun i de sydlige Kystdistrikter, paa Øland og Gottland. I Indlandsdistrikterne turde den neppe heller paatræf- fes hos os. Caradrina ©. Anm. OC. morpheus Hufn. anføres i Siebke's Reiseberetning samt i «Enu- meratio« som af ham fundet baade i Søndmøre og Romsdalen. Hverken blandt de af hans Reiseudbytte til Universitetet indleverede Insekter eller i hans private Samling findes imidlertid noget vestlandsk Exemplar af denne Art, hvilken heller ikke jeg paatraf og hvis Forekomst paa disse Kanter jeg betvivler. Rimeligvis har han forvexlet den med Alsines, der ikke var sjelden i Søndmøre; heller ikke af denne Art findes imidlertid noget Exemplar opbevaret fra hans Reise i disse Trakter. 118. Quadripuncata F. Valdalen samt Veblungsnæs 1 Roms- dalen (Siebke). Toges i en Mængde Exemplarer saavel ved Aak og Molde som overalt i Søndmøre, hvor Arten navnlig i Geir- anger optraadte i en enorm Mængde og aldeles bedækkede den udhængte Sukkerlokning. Størstedelen af Exemplarerne har Bag- vingerne helt eller næsten helt hvide, men kunne dog alligevel ikke henføres til den virkelige, typiske var. leucoptera Thbg. (afbildet og uærmere beskrevet af Spångberg i Entom. Tidskr., Stockh., I. p. 92). Af denne har jeg derimod 1 Gudbrandsdalen taget et aldeles typisk Exemplar, medens de her omhandlede Exemplarer i det høieste kunne være at anse som Overgangs- . former til denne Varietet. Overhovedet er denne Art i sit Ud- seende temmelig varierende, saa at der vistnok lod sig opstille _ en hel Række af Navne, ifald hver enkelt Farvevarietet skulde gives særskilt Benævnelse. | 119. Alsines Br. Ikke sjelden i Ørskog, Valdalen og Geir- anger; tidligere kun fundet ved Næs Værk og ved Kristiania. 120. Taraxaci Hb. Hyppig 1 Geiranger, hvor den sammen med de foregaaende Arter i Mængde indfandt sig paa Sukker- lokningen: ogsaa enkelte Exemplarer i Valdalen. Tidligere hos os blot fundet ved Kristiania. Rusina B. 121. Tenebrosa Hb. Flere Exemplarer saavel ved Aak i Lepidopterologiske Undersegelser 1 Romsdals Amt. 31 Romsdalen som 1 Ørskog, Valdalen og Geiranger; tidligere kun fundet ved Næs Værk og 1 Odalen. Amphipyra O. 122. Pyramidea L. Til denne Art henferer Wallengren en af H. Strøm afbildet og beskrevet Larve fra Søndmøre, hvoraf imidlertid ingen Sommerfugl erholdtes. Arten skal ellers være fundet i Nordland (!). Teniocampa Gu. 123. Gothica L. Søndmøre (H. Strøm). 194. Populi H. Strøm, 1783. (Populeti F.). Fundet i Send- møre og beskrevet af H. Strøm under det anførte Navn, der som det ældste bør tildeles Arten. Cleoceris B. 125. Viminalis F. Søndmøre (H. Strøm: N. furcata). Orthosia O. 126. Helvola L. Søndmøre (H. Strøm: N. ferruginea). El- lers blot fundet ved Næs Værk og paa Jeløen ved Moss. Xanthia Tr. 127. Lutea H. Strøm, 1783. (Flavago F.). Beskrevet fra Søndmøre under det anførte Navn af H. Strøm. 128. Fulvago L. Søndmøre (H. Strøm: N. citrago). — Til denne Art turde muligens ogsaa den af Schnabel som fore- kommende i Hardanger anførte N. citrago rettest være at henfore. Skjønt man saavidt mig bekjendt aldrig har observeret nogen af disse to Arter under deres Larvetilstand paa Rogn, saa er det dog denne Træart, man almindeligst finder de udklækkede Sommer- fugle paa om Høsten. Denne Foreteelse afgiver et ganske mær- keligt Exempel paa Beskyttelseslighed, idet de gule og rødflek- kede Sommerfugle smelte saa aldeles sammen i Farve med de paa denne Tid henvisnende, gule og røde Rogneblade, hvorpaa man finder dem siddende, at et uøvet Øie neppe vilde opdage dem uden ganske tilfældigt. Xylina ©. 129. Furcifera Hufn. Søndmøre (H. Strøm: X. precoz); 92 W. M. Schøyen. ikke endnu observeret andre Steder i Landet, skjønt den vistnok ogsaa hos os ligesom 1 Sverige turde have en større Udbredelse. Calocampa Stph. 130. Vetusta Hb. Søndmøre (H. Strøm). Et enkelt Exem- plar i Ørskog. Cucullia Schrk 131. Umbratica L. Ved Aak i Romsdalen et enkelt Exem- plar paa blomstrende Syrener. Plusia 0. 132. Tripartita Hufn. Som forngaaende; tidligere ikke observeret vestenfjelds. 133. Gamma L. Søndmøre (H. Strøm). Aak i Romsdalen og Vestnæs. Kristianssund (Sandberg). 134. Interrogationis Li. Søndmøre (H. Strøm). — Angaa- ende Larven af denne Art anføres 1 »Enumeratio« (III. p. 74) efter Kayser, at den lever paa Urtica, hvilket ogsaa opgives af Wilde m. fl. Forfattere. Ifølge Buch. White er dette imid- lertid aldeles feilagtirt, idet Larven i Virkeligheden lever paa Lyng (Erica og Calluna), hvorpaa den findes i Mai og Juni, efterat have overvintret som liden. H. Frey opgiver Vaccinium uliginosum som Næringsplante. Selv har jeg aldrig klækket Som- merfuglen, men jeg har f. Ex. i Odalen fanget den paa en Skov- myr, hvor der var fuldt op af baade Vacemium og Calluna, me- dens Urtica neppe fandtes noget Sted mindst paa en Fjerdings Afstand. | | Prothymia Hb. 135. Viridaria Cl. Almindelig ved Molde og i Ørskog, samt ligeledes i Sunelven. Toxocampa Gn. *136. Pastinum Tr. Denne for vor Fauna nye Art, tid- ligere inden Skandinaviens Grændser kun fundet 1 det sydlige Sverige (Wallengr.), fandt jeg 16de Juli i et enkelt, desværre fillet og stærkt fleret Exemplar, siddende paa en Fjeldvæg ved Meraak i Geiranger. Larven lever paa Astragalus, Coronilla og Vicia. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 33 Hypena Tr. 137. Proboscidalis L. Meraak 1 Geiranger. Geometræ. Geometra B. 138. Papilionaria L. Søndmøre (H. Strøm: G. viridata). Jeg fandt et enkelt Exemplar i Ørskog 23de Juli. lodis Hb. 189. Putata L. Søndmøre (H. Strøm: G. vernaria). Af mig fandtes den saavel ved Veblungsnæs og Molde som i Ørskog og Skodje. 140. Lactearia L. Søndmøre (H. Strøm); ikke endnu ob- serveret andre Steder 1 Landet. Acidalia Tr. 141. Aversata Li. var. spoliata Stgr. Temmelig almindelig i Valdalen og Geiranger, udelukkende Formen Spoliata (uden noget bredt mørkt Tverbaand over Forvingerne), der hos os idet- heletaget synes at være eneraadende paa de fleste Steder. Den mørkbaandede Form, der som Følge af, at den tidligst blev be- skrevet, almindelig gjælder som »Hovedform« for Arten, uagtet den i Virkeligheden neppe kan betragtes som andet end en Aberration, er saavel hos os som overalt ellers den sjeldneste. Jeg har kun fundet den i Odalen i et enkelt Exemplar, samt i Tøienhaven ved Kristiania. . 142. Incanata L. Flere Exemplarer i Ørskog, Valdalen og Geiranger, lysere og mørkere farvede. Exemplarerne fra Val- dalen udmærke sig navnlig ved sin mørke og skarpe Farve- tegning. 143. Fumaia Stph. Kristianssund (Sandberg). Særdeles udbredt og almindelig : Molde, Vestnæs, Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger. Ligesom forrige ikke tidligere anmærket for Vest- landet. 144. Floslactata Hw. (Remutata Hb.). Enkelte Exemplarer ved Aak 1 Romsdalen og Molde. Abraxas Leach. 145. Marginata L. Findes beskrevet fra Søndmøre i H. Nyt Magazin f. Naturv XXVII. I. 3 94 W. M. Schøyen. Strem's »Annotationsbog«, 1780, og fandtes af mig saavel ved Molde som i Vestnæs, Ørskog og Skodje. Cabera Tr. 146. Pusaria L. Søndmøre (H. Strøm). Hyppig overalt: mellem Fladmark og Aak ı Romsdalen vrimlede der af den over- alt mellem Orekrattet langs Veien, og ligeledes ved Molde, i Ør- skog, Skodje ete. var den særdeles almindelig. 147. Esxanthemata Scop. Enkelte Exemplarer ved Molde; tidligere ikke observeret paa Vestlandet. Numeria Dup. 148. Pulveraria L. Søndmøre (H. Strøm). Fandtes af mig saavel ved Aak i Romsdalen og Molde som i Ørskog. Ellopia Tr. 149. Prosapiaria L. Fle1 almindelig i Furuskoven ved Sylte ı Valdalen. Den grønne Varietet, Prasinaria Hb., synes at mangle al- deles i Skandinavien, hvad den vel neppe vilde gjøre, ifald den, som man har ment, kun skulde være en saakaldt »Nærings- Varietet«, frembragt alene derved, at Larven har levet paa Gran istedetfor som almindeligt paa Furu. Metrocampa Latr. 150. Margaritaria L. Søndmøre (H. Strøm: G. papilio- naria). Ikke sjelden i Ørskog, Skodje og Valdalen. Selenia Hb. 151. Bilunaria Esp. Enkelte Exemplarer 1 Ørskog. 152. Angulata H. Strøm, 1783. (Lunaria S. V.). Send- mere (H. Strem). 153. Tetralunaria Hufn. Søndmøre (H. Strøm). Odontopera Stph. 154. Bidentata Cl. Særdeles hyppig ved Aak i Romsdalen og Molde, desuden 1 Valdalen. Crocallis Tr. 155. Elinguaria Li. Søndmøre (H. Strøm). Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. BD Rumia Duy. 156. Zuteolata L. Søndmøre (H. Strøm). Almindelig ved Aak, Molde og i Ørskog. Hyppig ved Krisstianssund (Sandberg). Hybernia Latr. 157. Defoliaria Cl. Søndmøre (H. Strøm: G. discolor). Bistom Leach. 158. Hirtarius Cl. Søndmøre (H. Strøm). Amphidasis Tr. 159. Betularius li. Søndmøre (H. Strøm). Jeg fandt ved Aak i Romsdalen en Vinge af denne Art. Boarmia Tr. 160. Repandata L. Almindelig overalt i Søndmøre blandt Furuskov: Ørskog, Skodje, Valdalen, Sunelven og Geiranger. Gnophos Tr. 161. Sordaria Thbg. Et Par Exemplarer ved Veblungsnæs i Romsdalen og ved Sylte i Valdalen. Ikke tidligere observeret vestenfjelds. 162. Myrtillata Thbg. Opgives som fundet af Siebke paa Øen Smølen. Psodos Tr. 163. Coracina Esp. Fundet ved Kristianssund af Sogne- præst Sandberg. Pygmæna B. 164. Fusca Thbg. Almindelig paa Fjeldet i Geiranger. Ematurga Ld. 165. Atomaria Li. Almindelig overalt: Aak, Molde, Ør- skog, Skodje, ete. Bupalus Leach. 166. Pimiarius Li. Ligeledes temmelig alm. overalt blandt Furuskoy : Molde, Ørskog, Skodje og Valdalen. Medens man i Landets sydligere Dele finder Hanner med saavel hvide som gul- agtige eller tydelig gule Tegninger paa Vingerne, forekom de 3* 36 W. M. Schøyen. paa disse Kanter udelukkende med rent hvide saadanne. Dette er ifølge B. White ogsaa Tilfældet i Skotland, medens Største- delen af Exemplarerne fra det sydlige England har tydelig gule Tegninger, for hvilken sydligere Form han foreslaar Navnet: var. (et ab.) flavescens. Halia Dup. 167. Brunneata Thbg. Almindelig paa alle de besøgte Steder i Søndmøre blandt Furuskov. | Lythria Hb. 168. Purpuraria Li. Af denne hos os tidligere kun i Oda- len og ved Kristianssand observerede Art fangede jeg ferst endel Exemplarer i Valdalen og fandt den senere overordentlig hyppig i Geiranger, hvor der formelig vrimlede af den paa de blomster- rige Enge indenfor Gaarden Vinje*). Ortolitha Hb. 169. Limitata Scop. Et Par Exemplarer 1 Valdalen; vist- nok almindeligere udbredt. Anaitts Dup. 170. Paludata Thbg. Fundet paa Oen Smelen (Siebke). Larven skal leve paa Vaccinium vitis idea og Oxycoccos. Lobophora Curt. 171. Halterata Hufn. Et enkelt Exemplar ved Aak i Roms- dalen. Ikke tidligere observeret paa Vestlandet. Cheimatobia Stph. 172. Brumata L.? Rimeligvis er det denne Art, hvis Larve efter hvad der fortaltes mig oftere anrettede Skade paa Frugt- træerne flere Steder i Søndmøre ved at sammenspinde og opspise de unge Skud. =) Angaaende denne Art anfører B. White i sin Fortegnelse over Skotlands Lepidoptera: «has been reported from: Tay, but certainly I think in errors, og han optager den ikke blandt de skotske Arter. Da den imid- lertid, som ovenfor af mig paavist, forekommer hyppig i ialfald et Par af Romsdalens Fjorddistrikter, synes det mig ikke saa urimeligt, at den ogsaa i Virkeligheden burde findes i Skotland. I Wood's «Index En- tomologicus«, er den opført blandt de tvivlsomme britiske Arter. Lepidopterologiske Undersøgelser 1 Romsdals Amt. 37 Lygris Hb. 173. Dictyides Wallgr. (Reticulata S. V.). Af denne sjeldne, tidligere kun paa et Par Steder paa Østlandet fundne Art fan- gede jeg 2 Exemplarer i Geiranger, hvor de sad paa Klippevægge. Larven lever paa Impatiens. 174. Prunata L. Fundet paa Smolen (Siebke). 175. Populata L. Flere Exemplarer i Geiranger 1 de sid- ste Dage af mit Ophold der. Romsdalen (Siebke). Kristians- sund (Sandberg). Anm. Testata L. forekommer vistnok ogsaa, men var ved min Afreise neppe endnu udfleien. Cidaria Tr. 176. Dotata L. Et Par Exemplarer i Geiranger. Tidligere kun paatruffet østen- og nordenfjelds. 177. Ocellata L. Sondmore (H. Strøm: G. faseiata.) Jeg fandt ogsaa flere Exemplarer i Geiranger. 178. Bicolorata Hufn. Søndmøre (H. Strøm: G. alba), samt ved Veblungsnæs 1 Romsdalen (Wocke). 179. Variata S. V. var. obeliscata Hb. Flere Exemplarer ved Aak, Molde og 1 Orskog. 180. Juniperata L. Søndmøre (H. Strom). 181. Miata L. Søndmøre (H. Strøm). Jeg fandt ogsaa 1 Ørskog 25de Juni et overvintret Exemplar, hvis grønne Farve var saa omtrent forsvundet eller bleven til mat grøngraat. Det synes mig derfor ogsaa rimeligere at tyde Strøm's Beskrivelse: »Farven grenagtig (dog hos nogle mere graa end grøn) paa Vin- gerne« ete. saaledes, at han har haft for sig baade friske og over- vintrede Exemplarer, end med Wallengren (1. c. p. 16) at antage, alene paa Grundlag af dette Udtryk, at han skulde have sammen- blandet Miata og Siterata Hufu. Angaaende Larvens Levevis lyde de faa forhaandenværende Opgaver temmelig forskjellig, og intet sikkert synes endnu at kunne uddrages deraf. Haas anfører saaledes, at den «skal nære sig af det grønne Lichendække paa Træstammer og Grene, White angiver: »various trees«, og Frey formoder: »an nie- dern Pflanzen? an Eichen und Laubholz?« 182. Teniata Stph. Veblungsnæs og Isterdalen i Romsdal (Wocke).. Jeg fandt den ikke sjelden 1 Ørskog, Valdalen, Sun- elven og Geiranger. O o 58 | W. M. Schøyen. 183. Truncata Hufn. Søndmøre (H. Strøm: G. rufescens). Jeg fandt den ogsaa baade i Ørskog, Skodje og Valdalen. Af Formen Citrata Li. (Immanata Hw.) toges et enkelt Exemplar i Geiranger. 184. Mumitata Hb. Enkelte Exemplarer paa Fjeldet 1 Geiranger. 185. Olivata 8S. V. Denne hos os tidligere kun ved Kri- stiania *) fundne Art fandt jeg temmelig hyppig i Geiranger paa Klippevægge. Medens Arten, saavidt jeg ved, endnu ikke er ob- serveret noget Sted i Sverige, forekommer den derimod ikke sjel- den 1 Skotland, hvor den synes at være udbredt over hele Lan- det. Interessant var det derfor at erfare, at den ogsaa forekom- mer 1 vore Vestlandsdistrikter, hvor den maaske tør have en større Udbredelse. — Den ældre Opgave om, at Larven skulde leve paa Fraxinus, er saavidt mig bekjendt ikke stadfæstet af nogen af de senere lagttagere, der alle udelukkende angive Galium som Næringsplante (smlgn. bl. a. Fuchs: Stett. Ent. Zeit. 1874, p. 242). Kaltenbach (Pflanzenfemde p. 430) anfører foruden Wien. Verzeichn. som Hjemmelsmand for, at Larven skal leve paa Fraxinus, tillige Reaumur, der dog, saavidt jeg har kunnet erfare, intetsteds har omhandlet denne Art. 186. Viridaria F. Et Par Exemplarer ved Aak 1 Roms- dalen. 187. Didymata L. Fundet i Romsdalen af Dr. Wocke og 1 Vestnæs af Siebke. 188. Cambrica Curt. Veblungsnes i Romsdalen (Wocke). Jeg fandt den temmelig almindelig baade ved Molde og paa alle de besøgte Steder i Søndmøre, hvor jeg fangede mange Exem- plarer dels siddende paa Fjeldvægge og dels flyvende omkring 1 Nærheden af saadanne. Larven skal leve paa Rogn 1 August til September. =) Den opføres først som tilhørende vor Fauna af Schneider i Vid. Selsk. Forh. 1881, No. 2. p. 3. Under en nylig foretagen Besigtigelse af Sieb- ke's Samling: har jeg imidlertid opdaget, at det er et affløiet Exemplar af denne samme Art, der i »Enumeratio« [II p. 104 er opfort under Navnet: ? Riguata Hb. Arten har aitsaa forlængst været fundet her i Landet, og den dubiøse, kun i Syd- og Mellemeuropa forekommende Riguata bliver at stryge af vor Fauna. I Forbindelse hermed kan be- bemærkes, at der ogsaa af Psamotis pulveralis Hb. (smlg. Schneider 1. €) forefindes et Exemplar (4) i Siebke's Samling, fanget ved Frogner i vestre Aker allerede 6te Juli 1849. Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 29 189. Fluctuata L. Søndmøre (H. Strom). Jeg fandt den ligeledes flere Steder sammesteds: Skodje, Valdalen, etc. 190. Montanata S. V. Almindelig udbredt overalt baade i Romsdalen, ved Molde, i Vestnæs og Sendmere. 191. Quadrifasciaria Cl. Ikke sjelden i Geiranger; tidligere kun kjendt fra Østlandet. 192. Ferrugata Cl. var. spadicearia S. V. Ikke sjelden ved Aak i Romsdalen og ved Molde samt, i Ørskog og Skodje. 193. Dilutata S. V. Fundet ved Kristianssund af Sogne- prest Sandberg. 194. Cæsiata S. V. Almindelig i Ørskog, Skodje og Val- dalen i Furuskovene. Kristianssund (Sandberg). 195. Flavicinctata Hb. Fandtes ved Molde i den saakaldte »Humle-Have« lige udenfor selve Byen i pragtfulde, ganske usædvanlig mørkt og kraftigt farvede Exemplarer siddende paa Væggene af et Havelysthus samt paa en Stenmur strax nedenfor samme. Forekomsten er særdeles mærkelig, da Arten ellers for- uden ved Hammerfest kun er observeret paa Fjeldene i Salt- dalen og paa Dovre, altsaa 1 en betydeligere Høide over Havet, samt — ialfald saavidt jeg har haft Anledning til at erfare — udelukkende paa den sortgrønne Hornblendeskifer. Sammenlignet med Exemplarer fra Dovrefjeld udmærke disse vestlandske Individer sig ved gjennemgaaende mørkere Farve, idet selv de lyseste af dem endnu staa fuldkommen paa Siden af de allermørkeste jeg har fundet paa Dovre, medens Farven hos de øvrige gaar over til mørk sortgrønt med livlig gul Be- støvning, der giver dem et ganske eiendommeligt og pragtfuldt Udseende. Udentvivl er det Kystklimaet, der ligger til Grund for denne paafaldende Farveforandring. — Som Larvens Nærings- plante nævnes fra Skotland: «Saxifraga aizoides, ete. 196. Sociata Bkh. Fundet ved Kristianssund af Sogne- prest Sandberg. *197. Unangulata Hw. Denne for Skandinaviens Fauna nye Art fangede jeg i et enkelt Exemplar ved Aak i Romsdalen, hvilket aldeles stemmer med et finsk Exemplar i min Samling. 198. Albicillata 11 Toges hgeledes 1 et enkelt Exemplar ved Aak; tidligere aldrig observeret paa Vestlandet. 199. Hastata L. & var. hastulata Hb. Af Hovedformen toges enkelte Exemplarer ved Molde og i Ørskog; Varieteten 40 W. M. Schøyen. toges ved Aak, Molde og 1 Skodje, ligesom ogsaa H. Strem be- skriver den fra Søndmøre under Navnet @. fristata. 200. Alehemillata L. (Rivulata Hb.). Søndmøre (H. Strøm)*). Jeg fandt flere Exemplarer ved Fladmark og Aak i Romsdalen. samt i Ørskog og Skodje 1 Søndmøre. 201. Minor«ata Tr. Flere Exemplarer i Sunelven og Geir- anger. Tidligere kun kjendt fra Dovre, Nordland og Finmarken. 202. Adæquata Bkh. Enkelt Exemplar ved Molde, hyp- pigere 1 Valdalen. Heller ikke tidligere observeret paa Vest- landet. 208. Albulata S. V. Almindelig udbredt overalt baade i Romsdalen og Søndmøre; ligesaa ved Molde, Vestnæs ete. 204. Candidata S. V. Flere Exemplarer 1 Valdalen blandt Hassel, hvorpaa Larven lever. 205. Flavicata Thbg. (Luteata S. V.). Særdeles alminde- lig overalt baade i Romsdalen, ved Molde, 1 Vestnæs og overalt i Søndmøre. 206. Obliterata Hufn. Flere Exemplarer ved Aak og i Valdalen; ikke tidligere observeret paa Vestlandet. 207. .Bilineata L. Søndmøre (H. Stram). Jeg fandt den ligeledes almindelig udbredt overalt i Søndmøre. 208. Autummalis H. Strøm, 1783. (Trifasciata Bkh., Im- pluviata S. V.). At den af Strøm under dette Navn ny be- skrevne Art fra Søndmøre kun kan være identisk med den vir- kelige Trifasciata Bkh. synes mig saa meget mindre tvivlsomt, som jeg fandt denne, som Enhver bekjendt særdeles varierende, Art almindelig udbredt overalt i Søndmøre, tillige 1 Romsdalen =) Wallengren mener vistrok (1. c. p. 6.), at H. Strøm's Alehemillata ikke kan være Linné's Art, »emedan i beskrifningen ej omnåmnes den ganska stora, hvita dubbelflåck, som finnes hos denna art i vingarnes inkant emellan vingbasen og det hvita tverbandet, då likvàl beskrifnin- gen omständligt redogjor för den för öfrigt föga tydliga, vågformiga hvita tverlinien, som finnes nara vingarnes utkant«, og anser derfor Strøm's Art for identisk med Affinitata Stph. Den omtalte hvide Dobbeltflek (eller Baand) findes imidlertid hos de fleste Exemplarer fra disse Trak- ter enten slet ikke eller kun heist utydeligt afsat, paa samme Tid som den hvide Bølgelinie i Yderkanten, ialfald i sin forreste Del, gjerne er meget tydeliet fremtrædende, hvorfor jeg nu ikke nærer nogen Tvivl om, at det virkelig er Linné's Alchemillata, som Strøm har haft for sig, saa- meget mere som den sees at være almindelig udbredt paa de Kanter. Affinitata derimod tıaf jeg intet Sted. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. — 41 og ved Molde, medens Formen Literata Don., hvormed Wal- lengren (1. c. p. 17) mener den sammenblandet af Strøm, synes at være yderst sjelden og desuden er kjendelig ved sin be- tydeligere Sterrelse, hvilket H. Strom visselig ikke vilde have undladt at gjøre opmærksom paa. Til Literata tror jeg kun at burde regne et Exemplar, som jeg tog ved Veblungs- næs i Romsdalen 20de Juni (Vingebredde 35 mm.), hvilket imidlertid gjennem Exemplarer fra Domaas ete. fuldstændig forenes med Trifasciata. 209. Corylata Thbg. Et enkelt Exemplar i Vestnæs 25de Juni; aldrig tidligere observeret paa Vestlandet. Eupithecia Curt. *210.. Pulchellata Stph. Et enkelt Exemplar ved Sylte i Valdalen. Særdeles interessant var det at finde denne hidtil aldrig noget Sted i Skandinavien observerede Art her 1 disse vestlige Trakter, hvor Digitalis purpurea, hvortil den under sin Larvetilstand synes udelukkende at være henvist, hos os har sit hovedsagelige Hjem. C. Dietze, der har be- fattet sig saa indgaaende med denne vanskelige Slægt, siger om denne Art (Stett. ent. Zeit, 1875, p. 242): »Diese Art schien bisher nur in England sicher aufgefunden zu sein, da die vom Continente stammenden und als Pulchellata ausge- gebenen Thiere meist vom gelben Fingerhute herrührten; sie scheint aber ihre Verbreitung mit dem rothen Finger- hute zu nehmen«, og anfører derpaa, at han har klekket den af Larver paa Digitalis purpurea fra Schwarzwald. Mit Exemplar stemmer aldeles med et Tvpe-Exemplar fra Eng- land i min Samling. *211. Linariata S. V. To Exemplarer i Geiranger. Lige- ledes ny for Skandinaviens Fauna. Turde muligens findes ogsaa 1 andre Trakter af Landet, da Larvens Næringsplante, Linaria vulgaris, jo er almindelig baade østen- og vesten- fjelds og Arten desuden ogsaa forekommer i Finland. 212. Subfulvata Hw. var. oxydata Tr. Et Par Exem- plarer i Geiranger; tidligere ikke observeret vestenfjelds. Formen Oxydata, der af Wallengren opstilles som egen Art, turde vistnok her ligesom i Sverige have en sterre Udbre- delse end Hovedformen. 49 W. M. Schøyen. 215. Hyperboreata Stgr. 'loges i et enkelt Exemplar i Ørskog; stemmer med Exemplarer fra Dovre. *214. Phunbeolata Hw. Toges i flere Exemplarer i Vestnes, Orskog og Skodje. Ny for Faunaen; i Sverige blot fundet i Skaane (Wallengr.). Larven lever i Blomsterne af Melampyrum pratense. 215. Satyrata Hb. Fladmark i Romsdalen og i Ørskog. 216. Castigata Hb. Flere Exemplarer ved Aak 1 Roms- dalen, samt i Ørskog og Geiranger i Søndmøre; tidligere kun fundet ved Kristiania og i Gudbrandsdalen. *21v. Pimpinellata Hb. Et enkelt Exemplar i Geiranger. Ny for Faunaen. Larven lever i Blomsterne af Pimpinella, Bupleurum, Achillea o. fl. 218. Exiguata Hb. Et temmelig affløiet Exemplar i Vestnæs 25de Juni. *219. Pumilata Hb. Af denne saavidt mig bekjendt al- drig før i Skandinavien observerede Art fangede jeg et sær- deles smukt Exemplar ved Molde. Dens Larve lever i mange forskjellige Blomster af de forskjelligste Familier. - Pyralidina. Scoparia Hw. #220. Petrophila Stdts. Denne for vor Fauna nye Art, hidtil kun fundet paa Riesengebirge og Alperne, men aldrig fer observeret i Skandinavien, fandt jeg 1 et Par Exemplarer 1 Skodje, samt hyppigere i Ørskog i Søndmøre. Larven lever af Mos paa Klippevægge. 221. Sudetica Z. Almindelig 1 Geiranger sammen med Frequentella og øvrige Arter. 222. Ilurana Curt. Ørskog, Valdalen og Sunelven; navnlig hyppig ved Sylte i Valdalen paa Fjeldvægge og Rei oues ERG. Kristianssund (Sandberg). | 228. Mercurella L. (Truncicolella Sth.). Toges ved Meraak i Geiranger sammen med de evrige Arter; men kun i enkelte Exemplarer; syntes at forekomme meget sparsommere dersteds end baade Sudetica og Frequentella. 224. Crategella Hb. Enkelte Exemplarer sammen med felgende 1 Geiranger. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. — 43 225. Frequentella Stt. Hyppig ved Meraak i Geiranger i Selskab med Sudetica etc. blandt alle de store nedstyrtede Klippeblokke nedenunder den bratte Fjeldvæg, ved Foden af hvilken Stedet er beliggende; sad gjerne flere Stykker paa hver større Stenblok. (I Sverige findes den ifølge Wallen- gren ligesom Crategella kun i de sydligste Landsdele og der kun ganske sjeldent). | Hercyna Tr. 226. Schrankiana Hoch. Et affleiet Individ fandtes paa Landeveien lige udenfor Byen Molde, altsaa tæt ved Havets Niveau. Botys Tr. 224. Funebris H. Strøm, 1768. (Octomaculata L.). Be- skrives fra Søndmøre under dette Navn af H. Strøm. Selv fandt jeg Arten temmelig almindelig baade ved Veblungsnes, Molde og forskjellige Steder i Søndmøre. 228. Aurata Scop. var. aqwilonalis Testr. Flere Exem- plarer i Valdalen og Geiranger. Til den typiske Form høre blot 2 Exemplarer fra Valdalen; de øvrige Exemplarer saavel herfra som fra Geiranger tilhøre den sortfarvede Form Aqui- lonalis Tgstr., der saaledes her svnes at repræsentere Artens almindelige Habitus. 229. Purpuralis L. Sjelden 1 Geiranger. 230. Cespitalis S. V. Et Par Exemplarer ved Molde og i Valdalen. 231. Lutealis Hb. Denne tidligere kun ved Kristiania (?) og i Gudbrandsdalen fundne Art (som jeg senere ogsaa fandt ved Trondhjem) fangede jeg i to- friske Exemplarer i Geir- anger. 232. Nebulalis Hb. Et affløiet Individ i Sunelven. 233. Fuscalis S. V. Almindelig baade i Romsdalen, ved Molde, i Vestnæs og forskjellige Steder i Søndmøre. 234. Terrealis Tr. Toges i flere Exemplarer ved Molde, samt i Geiranger. Diasemia Gn. 235. Renicularis L. (Litterata Scop.). Toges saavel ved Molde som 1 Ørskog og Valdalen, paa hvilket sidste Sted den 22 W, M. Schøyen. især var særdeles hyppig langs Foden af den bratte Fjeld- væg indenfor Sylte. E nns Crambus F. 236. Pascuellus L. Fundet af Siebke ved Aalesund og i Ørskog; saavel sidstnævnte Sted som ogsaa i Valdalen og Geiranger fandt ligeledes jeg den hyppig. 237. Pratellus L. Fundet af Siebke ved Aalesund og i Valdalen. Jeg fandt den ligeledes forskjellige Steder i Søndmøre, hvor den synes at være udbredt overalt, desuden ved Aak, Molde og i Vestnæs. Kristianssund (Sandberg). 238. Dumetellus Hb. I Ørskog og Valdalen, mindre hyp pig end foregaaende Arter. 239. Hortuellus Hb. & var. cespitellus Hb. Ved Aak, Molde, i Vestnæs, Ørskog og Valdalen toges saavel Hoved- formen som Varieteten almindelig sammen med øvrige Arter paa Engene. 240. Falsellus S. V. Fandtes temmelig hyppig saavel i Valdalen, som især i Geiranger; tidligere fundet alene ved Kristiania og i Gudbrandsdalen. à 241. Pinellus L. Et Par Exemplarer i Geiranger; tid ligere kun fundet ved Kristiania. 242. Myellus Hb. Et enkelt Individ i Valdalen; ligesom de foregaaende aldrig før fundet paa Vestlandet. 248. Margaritellus Hb. Ft enkelt Individ i Ørskog- Kristianssund (Sandberg. 244. Culmellus L. Toges i flere Exemplarer baade 1 Ørskog, Skodje, Valdalen, Sunelven og Geiranger. 245. Inquinatellus Schiff. Valdalen 1 Søndmøre (Siebke). 246. Tristellus S. V. Ikke sjelden i Valdalen og Geir- anger. 247. Perlellus Scop. & var. warringtonellus Stt. Hoved- formen toges baade ved Aak og i Ørskog, Valdalen og Geir- anger, navnlig særdeles hyppig i Valdalen. Varieteten toges . i et Par Exemplarer i Valdalen og Sunelven. Catastia Hb. 248. Marginea S. V. var. auriciliella Hb. Et enkelt Exemplar paa Fjeldet 1 Geiranger. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 45 Tortricina. Teras Tr. 249. Heticulata H. Strøm, 1783. (Contaminana Hb.) Be- skrives fra Søndmøre under det anførte Navn af H. Strøm. Tortrix Tr. 250. Ribeana Hb. Flere Exemplarer i Ørskog, Valdalen og Geiranger af en saa mørk brungraa Farve, at jeg var til- beielig til at anse dem for Heparana S. V. Prof. Zeller, der har haft dem til Paasyn, har imidlertid erklæret dem for Ribeana, med Tilleg: »in so grauer Grundfarbe wie ich sie noch nicht sah«. 251. Ministrana L. Almindelig udbredt baade i Roms- dalen og Søndmøre. 252. Conwayana F. Et enkelt Exemplar i Ørskog. 253. Forsterana F. Et do. ved Molde. 254 Rusticana Tr. Ligeledes blot et enkelt Individ i Vestnæs. #255. Grotiana F. Af denne for vor Fauna nye Art, der tidligere i Skandinavien kun er kjendt fra Skaane og Up- land (Wallengr.), fangede jeg 2 Exemplarer, et i Valdalen og et i Geiranger. Larven lever paa Crategus. Sciaphila Tr. 256. Osseana Scop. Udbredt, men ikke videre hyppig i Søndmøre: Skodje, Valdalen, Sunelven og Geiranger. Kri- stianssund (Sandberg). 257. Argentana Cl. Denne hos os tidligere kun i Oda- len fundne Art befandtes at være temmelig hyppig baade i Romsdalen og Søndmøre; jeg fangede den i flere Exemplarer baade ved Aak, Molde og i Ørskog paa Engene. (Arten er i de senere Aar ogsaa fundet i Skotland). 258. Penziana Hb. Fundet ved Kristianssund af Sogne- præst Sandberg. 259. Wahlbomiana L. Fandtes i et enkelt Individ ved Syltei Valdalen, samt temmelig hyppig ved Meraak i Geiranger paa Klippeblokkene sammen med Scoparia-Arterne. Cochylis Tr. 260. Ambiguana Froel Almindelig udbredt: flere Exem- 46 W. M. Schøyen. plarer ved Aak, i Vestnæs, Ørskog, Skodje, Valdalen og Greiranger. 261. Dubitana Hb. Enkelte Exemplarer i Vestnæs og Skodje. Retinia Gn. *962. Pinivorana Z. I Furuskoven ved Sylte i Valda- len; ny for Faunaen. Larven skal leve i de unge Skud paa Gran, men rimeligvis ogsaa paa Furu. Penthina Tr. 263. Sororculana Zett. Et enkelt Individ i Skodje. 264. Variegana Hb. Et do. 1 Ørskog. 265. Metallicana Hb. Kristianssund (Sandberg). Typiske Exemplarer ved Molde, i Skodje og Sunelven. I Geiranger derimod fandt jeg oppe paa Fjeldet paa et enkelt Sted endel Exemplarer, der danne en aldeles mærkelig og høist interes- sant Overgang fra ægte Metallicana til Sudetana Standf. Me- dens enkelte af dem nemlig har beholdt Metallicana’s Teg- ning, skjønt i betydelig lysere og blegere Farver end nor- malt, gaa de øvrige fuldkommen over 1i Sudetana's Farve- tegning: og lade sig kun skjelne fra typiske Tromse-Exem- plarer af samme (jeg besidder deraf 8 Stykker til Sammen- ligning) ved sine bredere Vinger, idet de nemlig paa samme Tid, som de har antaget Sudetana's Dragt, dog paa det nær- meste har bibeholdt Metallicana's Vingesnit. Da nu paa den anden Side den typiske Sudetama igjen 1 Henseende til Vinge- snit stemmer mere og mindre fuldstændig overens med Nebu- losana Zett. (Irriguana H. S.), gjennem hvis stærkest afble- gede Individer ogsaa en smuk Overgang i Farvedragten fin- der Sted, saa kan man vel neppe betvivle, at de alle tre i Virkeligheden ere at betragte som Udgreninger fra samme Rod, hvis oprindelige Sammenhæng endnu i enkelte Tilfælde kan spores, omendskjent de forøvrigt paa de fleste Lokali- teter holde sig ligesaa skarpt ud fra hinanden som andre gode Arter og derfor vel ogsaa rettest bør bibeholdes som saadanne *). *) Paa Tromsøen forekommer ifølge Schneider Nebulosana og Sudetana i Selskab med hinanden paa en og samme Lokalitet, uden at det har været ham muligt at finde Overgangsformer mellem dem. Hvert eneste Exemplar har med Bestemthed kunnet henføres til den ene eller den anden Form. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 47 266. Palustrana Zell Fandtes saavel i Ørskog og Sun- elv som især ved Sylte i Valdalen, hvor den fløi særdeles hyppig blandt Stenuren under den bratte Fjeldvæg og sad paa de nedstyrtede Klippeblokke overalt. 267. Schulziana F. Toges i enkelte Exemplarer i Ør- skog og Skodje. Kristianssund (Sandberg). 268. Olivana Tr. Særdeles hyppig i Ørskog, toges ogsaa i Skodje, Vestnæs og ved Molde. 269. Arcuella Cl. Toges saavel ved Fladmark i Roms- dalen som 1 Ørskog og Valdalen. 270. Rivulana Scop. Almindelig udbredt i Søndmøre: Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger, hyppigst sidstnævnte Sted. 271. Urticana Hb. Temmelig almindelig baade i Vest- næs, Ørskog, Skodje. Valdalen og Sunelven. 272. Lacunana S. V. Fandtes almindelig overalt baade i Romsdalen og Søndmøre. 273. Bipunctana F. Især almindelig i Vestnæs og Ør- skog, toges desuden i Geiranger og ved Molde. 274. Cespitana Hb. Almindelig saavel ved Aak som i Ørskog, Skodje, Valdalen og Geiranger. Sidstnævnte Sted jog jeg den ud i store Masser af en Haug visne og tørre Birkekviste, der henlaa paa Marken og hvor de syntes at være udklækkede; angaaende denne Arts Udvikling kjender man forøvrigt Intet. Grapholitha Tr. 275. Subocellana Don. Flere Exemplarer toges ved Molde, i Vestnæs, Ørskog og Skodje. 276. Penkleriana EF. R. Enkelte Exemplarer i Skodje, Valdalen og Geiranger; af Siebke desuden fundet i Stordalen samt ved Veblungsnæs i Romsdalen. 277. Solandriana L. Søndmøre (H. Strom: T. betuliperda € maculata), samt Romsdalen (Wocke & Siebke). 278. Tetraquetrana Hw. Enkelte Exemplarer ved Veb- lungsnæs i Romsdalen, Molde og Vestnæs. 279. Tripunctana S. V. Aak, Molde, Ørskog og Geir- anger enkelte Exemplarer. 280. Hypericana Hb. Fandtes temmelig hyppig i Sun- 48 W. M. Schøyen. elven høit oppe paa Fjeldsiderne. Desuden fundet af Siebke 1 Vestnæs. 281. Roseticolana Z. Et enkelt Exemplar ved Molde 21de Juni; tidligere inden Skandinaviens Grændser kun fun- det ved Bergen af Schneider, ligeledes i et enkelt Individ. 282. Woeberiana S. V. Et Par Exemplarer i Valdalen; tidligere hos os kun fundet ved Kristiania. 288. Duplicana Zett. Enkelte Exemplarer i Vestnæs og Valdalen. Desuden fundet af Siebke i Ørskog. Steganoptycha H. >. 284. Ramella L. Et enkelt Individ i Geiranger. 285. Mercuriana Hb. Fundet paa Stigfjeld i Romsdalen ( Wocke). 286. Cruciana L. Fundet paa Smelen af Siebke, samt af mig 1 Geiranger. Phoxopteryx Tr. 287. Diminutana Hw. Et enkelt Exemplar i Vestnæs. 288. Unguicella L. Ørskog og Skodje i Søndmøre. 289. Lundana F. Enkelte Exemplarer ved Aak i Roms- dalen og ved Sylte i Valdalen. 290. Myrtillana Tr. Et Par temmelig stærkt fleine Exemplarer i Ørskog og Skodje. Rhopobota Ld. 291. Nevana Hb. Veblungsnæs i Romsdalen (Wocke). Tineina. Choreutis Hb. 292. Cardui H. Strøm, 1783. (Bjerkandrella Thbg.). Be- skrevet fra Søndmøre under det anførte Navn af H. Strøm. 293. Myllerana VF. Fundet af Siebke i Vestnæs, samt ved Horgheim i Romsdalen. Simethis Leach. 204. Oxyacanthella L. Ligeledes fundet af Siebke i Vest- nes og Ørskog. Lepidopterologiske Undersegelser i Romsdals Amt. 49 Blabophanes Z. 295. Rusticella Hb. Et Par Exemplarer ved Søholt i Ørskog og Sylte i Valdalen. Tinea Z. | 296. Fulvimitrella Sod. Vestnæs 25de Juni. . 297. Cloacella Hw. Et Par Exemplarer ved Sylte i Valdalen. 298. Pellionella L. Søndmøre (H. Strøm). Jeg fandt den ligeledes i Husene ved Sylte i Valdalen, samt i Ørskog. Lampronia Stph. 299. Prelatella S. V. Søholt i Ørskog 26de Juni et Par Exemplarer. 300. Rubiella Bjerk. Flere Exemplarer i Skodje og Valdalen. Incurvaria Hw. 301. Trigonella L., H. Strøm (Pectinea Hw.). Beskrives fra Søndmøre af H. Strøm under det anførte Navn. 302. Vetulella Zett. Et enkelt Exemplar i Skodje. 303. Oehlmanniella Tr. Ørskog 26de Juni. 304. Rupella S. V. Vestnæs 25de Juni. = Nemophora Hb. 305. Sroammerdamella L. Søndmøre (H. Strøm). Frede i Nærheden af Kristianssund (Sandberg). Adela Latr. 306. Reaumurella CI, L., H. Strøm (Viridella Scop.). Send- møre (H. Strøm); ikke endnu fundet andre Steder i Landet. Et gammelt, tørt og sammenspundet Individ, som jeg fandt i en Spindelvæv i Geiranger, har rimeligvis tilhørt enten denne Art eller Cuprella S. V. Teichobia H. S. *307. Verhuellella Stt. Denne saavidt vides aldrig fer i Skandinavien observerede Art fangede jeg 6te Juli ved Sylte i Valdalen i et enkelt Exemplar, endel merkere og kraftigere farvet end sydligere Individer. Larven lever paa forskjellige Nyt Magazin f. Naturv. NXVIL I. 4 50 W. M. Schøyen. Bregner: Asplenium, Adianthum m. fl. (Forekommer ogsaa i Skotland). Swammerdamia Hb. 308. Griseocapitella Stt. var. 2 Exemplarer ved Søholt i Ørskog 26de Juni, samme mørktarvede Form som Dr. Wocke beskriver fra Alten. (Stett. ent. Zeit. 1852, p. 75). Argyresthia Hb. 309. Conjugella Z. Ikke sjelden ved Molde, i Ørskog, Skodje og Valdalen. #310. Retimella Z. Et Par Exemplarer i Sunelven og Geiranger. Ny for Faunaen. Larven lever paa Quercus, Betula og Salix i Knopperne. 311. Decimella Stt. Veblungsnæs i Romsdalen paa Juni- perus 31te Juli 1862 (Wocke). *512. Andereggiella Dup. Et smukt Exemplar i Geir- anger l6de Juli, aldeles stemmende med W ood's Fig. 1313. Ny for Skandinavien. Larven lever i Knopperne af Hassel- *buske og vilde Æbletræer. "> 313. Curvella L. (Sorbiella Tr). Flere Exemplarer ved Aak i Romsdalen, samt i Ørskog, Skodje og Valdalen i Send- møre. Et lidet og som det synes noget afvigende, men des- værre ikke ganske friskt Exemplar fra Valdalen, som Prof. Zeller har haft til Paasyn (af mig mærket Sorbiella?), har han betegnet som »kleiner als Sorbiella, vielleicht Submontana Fr«. — uden at jeg dog efter dette ene, mindre gode Exem- plar her vover at opføre denne hidtil kun ved Zürich fundne Art. 314. Pygmæella Hb. Enkelte Exemplarer ved Sylte i Valdalen. 315. Goedartella L. Søndmøre (H. Strøm: Tinea . aurea). Qgsaa fundet af Siebke i Stordalen i Søndmøre. 316. Aurulentella Stt. Fundet ved Veblungsnæs i Roms- dalen 31te Juli 1862 (Wocke). Plutella Schrk. 317. Cruciferarum Z. . Sendmore (H. Strøm: T. xylostella). Kristianssund (Sandberg). Jeg fandt den ogsaa i Geiranger. 318. Annulatella Curt. Aaki Romsdalen, enkelt Exemplar. Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 51 319. Senillela Zett. (Dalella Stt. Enkelte affløine Exem- plarer ved Veblungsnæs 20de Juni. Depressaria Hw. 320. Applana F. Denne baade paa Øst- og Vestlandet almindelig udbredte Art er det vistnok uden nogen Tvivl H. Strøm beskriver fra Søndmøre (uden Navn) i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr, 1768, p. 339 No. 47, og hvorom han tilføier, at den flyver omkring i Husene tidlig om Vaaren og kaldes »Forvaelde«. Gelechia Z. 321. Galbanella Z. Temmelig hyppig ved Sylte i Val- dalen, desuden enkelte Exemplarer i Skodje og Sunelven. 322. Diffinis Hw. Et Par Exemplarer i Geiranger. Bryotropha Hein. 323. Terrella S. V. Ørskog 27de Juni, enkelt Exemplar. 324. Senectella Z.? Et enkelt Exemplar fra Geiranger hører sandsynligvis under denne Art. Lita Tr. 325. Atriplicella F. R. Et enkelt Individ ved Molde. #326. Leucomelanella Z. Ved Meraak i Geiranger fangede jeg 16de Juli et Exemplar af denne for vor Fauna nye Art. Larven lever paa Selene nutans & maritima. Teleia Hein. 321. Moufietella L. (Proximella Hb.). Molde og Vestnæs Here Exemplarer. *928. Fugitivella Z. Denne tidligere ikke i vort Land fundne Art fangede jeg i Geiranger i nogle enkelte Exem- plarer. Larven lever paa Acer, Corylus, Fraxinus og Ulmus. Monochroa Hein. *329. Tenebrella Hb. Flere Exemplarer i Vestnæs, Ør- skog, Valdalen og Geiranger. Ny for Faunaen; i Sverige kun fundet i de sydligste Landsdele (Wallengren). Larven i Rødderne af Rumex acetosa. 4* 52 W. M. Schøyen. = Anacampsis Curt. 330. Ligulella Z. Et enkelt Individ ved Veblungsnæs i Romsdalen. Brachyerossata Hein. *331. Cinerella Cl. Denne for vor Fauna nye Art fan- gede jeg i et Par Exemplarer ved Sylte i Valdalen. Har E ogsaa hos os en sterre Udbredelse, da den i Sverige er fundet helt op i Lapmarken. Larven er endnu ukjendt. Tachyptilia Hein. 332. Populella Cl. Fundet af Siebke ved Ormeim i Romsdalen. Pleurota Hb. 333. Bicostella Cl. Fandtes baade ved Molde, i Ørskog og Valdalen. Kristianssund (Sandberg). Hypercallia Stph. . *334. Citrinalis Scop. Ørskog og Valdalen, 3 Fxem- plarer. Ny for Faunaen. Larven skal leve paa Polygala. Oecophora 2. 3 Flavifrontella Hb. Et Par Exemplarer i Ørskog. plarer ved Meraak i Geiranger. Ny for Faunaen. Larven ubekjendt. 337. Similella Hb. Ørskog, Valdalen og Geiranger, en- kelte Exemplarer Tidligere inden Skandinaviens Grændser kun fundet i Porsanger, Finmarken. Arten forekommer ogsaa i Skotland. Glyphipteryx Hb. 338. Thrasonella Scop. Fundet i Valdalen af Siebke i et enkelt Exemplar, opfert i hans Reiseberetning og til Uni- versitetet indleveret under Navnet Æquitella, hvilket vel har foranlediget Wallengren's Opgave om sidstnævnte Arts Fore- komst i Romsdalen (Spec. Tortr. & Tin. Scand. p. 64). Gracilaria 2. 339. Elongella L. Søndmøre (H. Strøm). 39. #336. Trinotella Thbg. (Fuscescens Hw.). Flere Exem- Lepidopterologiske Undersøgelser i Romsdals Amt. 53 *340. Tringipennella Z. Et Exemplar, som jeg fangede ved Meraak i Geiranger 19de Juli, er af Prof. Zeller erklæret for at tilhøre denne for vor Fauna nye Art. Larven lever minerende i Bladene af Plantago. 341. Syringella F. Et enkelt Exemplar ved Aak i Rome dalen. Ornix Z. 342. Betule Stt. Ørskog i Søndmøre. Coleophora Z. 343. Serratella L. (Nigricella Stph.). Beskrives fra Send- møre af H. Strøm under Navnet: T. frischella ? 344. ParipennellaZell.? Sandsynligvis er det denne Art, som H. Strøm beskriver under Navnet T. violacea. 345. Alcyonipennella Koll. Enkelt Exemplar i Geiranger; tidligere kun kjendt fra Laurgaard 1 Sell og Kristiania. Endrosis Hb. 346. Lacteella S. V. Ørskog og Valdalen. Schreckensteinia Hb. 347. Festaliella Hb. Ikke sjelden ved Meraak i Geiranger. Tidligere blot fundet ved Sigstad i Løiten af Dr. Wocke. Elachista Stt. *348. Albifrontella Hb. Et enkelt Exemplar i Valdalen 8de Juli. Ny for Faunaen. Larven lever minerende i for- skjellige Græsarter. 349. Cinctella L., H. Strøm (Adseitella Stt.). Søndmøre (H. Strøm). *350. Rhynchosporella Stt. Et Par Exemplarer ved Se- holt i Ørskog 26de Juni. Ny for Faunaen. Larven lever i Stilkene af Scirpus cæspitosus. Pterophorina. Platyptilia Hb. 351. Bertrami Roessl Hyppig ved Meraak i Geiranger. Denne Form er det ogsaa. der i Enum. Ins. Norv. III. p. 182 er opført som almindelig ved Kristiania under Navnet 54 W. M. Scheyen. Ochrodactyla. Jeg betvivler imidlertid heiligen, at det virke- lig er 2 særskilte Arter. 302. Zetterstedtü Z. Enkelte Exemplarer i’Sunelven og Geiranger, ligesaa smaa som de finmarkske. Mimeseoptilus Wallgr. “303. Serotinus Z. Enkelte Exemplarer i Valdalen, Sun- elven og Geiranger. Ny for Faunaen. Larven lever. paa Seabiosa, Seutellaria, Galium o. fl. 354. Pterodactylus L. Flere Exemplarer i Skodje, Sun- elven og Geiranger. Samme Art er af Siebke indleveret til Universitetet fra Valdalen og nævnt i hans Reiseberetning fra Romsdals Amt under Navnet Monodactylus, hvilket har foranlediget Wallengren (Spec. Tortr. & Tin. p. 85) til at opføre sidstnævnte Art som forekommende i Romsdalen. Leioptilus Wallgr. 355. Scarodactylus Hb.? Et enkelt Exemplar i Vestnæs. Samme Art er det rimeligvis H. Strøm beskriver under Nav- net Didactylites (D. Vid. Selsk. Skr. 1783, p. 89). 356. Osteodactylus Z. Et do. ved Sylte i Valdalen. Her- hen synes ogsaa et aldeles affleiet og afbleget Exemplar fra Veblungsnæs, fundet af Siebke, at have hørt. Reiser for den geologiske Undersøgelse Sommeren 1880. Af Cand. min. O. N. Hagen. I. Holtefjeld, Randsfjord, Spirillen. II, Stavensssets Halve. Hr Holtefjeld. 16de Mai. Ved Gaarden Kaasa Bergart Hornblendegranit. Derfra til Humlebzk Sag samme Bergart Paa Elvens nedre Side optræder her stribet Gneisgra- nit, tildels rød. Paa søndre Side af Elven sees graa glimmerholdig Gneis, Str. 115°. Fald steilt. Her er et Fahlbaand. Ligeved en Gang af Pegmatit. Humlebæk Sølvskjærp. DBergart Hornblendesten. Str. NS. Fald steilt. Humlebækknerten SSO. for Skjærpet Bergart mørk Gabbro, Gneis og Hornblendesten. Ved Skjærpet sees Hornblendestenen indeholdende Brud- stykker af fremmede Bergarter. Fra Humlebekknerten over Humlebæk til Kaasa samme Bergart, nem- lig som ved Kaasa 17de Juni. Fra Kaasa over Gorud, Govadplads graa Gneis. Str. 125°, Fald55?N. Derpaa Hornblendegranit. Paa den ene Side af Ertsgangen en mørk fin Hornblendeskifer; paa den anden Side en lys, laget graa Gneis. Gangen stryger N—S. og falder steilt. 56 O. N. Hagen. Den synes baade mod N. og S. afskaaret af Granitgange, nemlig grov, hvid. Især vises dette tydeligt mod Nord. Tegningen viser 1) (mørk streget) mørk Hornblendesten. 2) (lys stre- get) lys laget Kvartsbergart. 3) (prikket) en smal Granitgang der falder ca. 45? SSV. Fig. 1. Strax østlig for Bergsgruben Hornblendeskifer med Granat. Str. Ø—V. Fald 57" N. Bergsgruben. LÄRA, Bergart Gneis, dele lys glimmerholdig, dels merk hornblendeholdig. Leiestedet følger ikke Lagningen. Ved en af Dagaabningerne sees saa- ledes dette Snit. Horizontalsnit. Fald 45° V. Skjelen, som omgiver Ertslaget, gjór, at det i Gruben ser ud, som om Lagningen felges. Mod Nord gjør Skiferne en Svingning og det ser ud, som om Leiestedet her gaar ud. Fig. 3. Horizontalsnit. Fra Bergs-Gruben til Svartskuren først Gneis, senere Hornblendegranit, dels merk og stribet, dels lysere. Fra Svartskuren til Skara gamle Gruber. Bergart strax nordenfor Gru- berne Hornblendegranit og Grensten. Ved en Grube sees i Fahlbaandet prægtige Skuringsstriber, Retning NV—SO. Bergart i Fahlbaandet er kor- nig Kvarts. Gangens Retning VNV—SSO. Bergarten er her aldeles ikke laget. | Vest for Gruberne Hornblendegneis med Granat. Str. N—S. Ved selve Gruberne optræder vel ogsaa Hornblendeskifer, ialfald saaes en hel Del her- af i Berghalderne. or «I Geologiske Undersøgelser 1880. - 18de Juni. Grasaasen. Bergart Granit med en Mengde merke Grenstengange. Heroppe findes et gammelt Skjærp. 1 = Granit (prikket). 2 = Kvartsgang (hvid). Fig. 4. 3 = Grønstengang (mørk). Kvartsgangens Retning er NV—SÖ. Foruden den hermed = Gren- stengang sees ogsaa en Grenstengang L paa denne. Bergartpreve fra Grasaasen Diorit? Paa Nord- og Vestsiden af Gras- aasen Hornblendegneis strygende N—S. med steilt vestligt Fald. Ulland graa Gneis lodretstaaende og strygende 15" Ø. Omtrent paa Vandskjellet mellem Aslaksrud og Numedal Str. NO—SV og østligt Fald, medens dette fer har været vestligt. Ullandskollen granatførende (hornblendeholdig?) Kvarts, massiv. Fra Aslaksrud til Hvamb er en hel Del Gange af denne Bergart. 19de Juni. Bjørvand Glimmerskifer og Hornblendeskifer. Str. N—S., steilt Fald. Ved Bjervandsdammen en grovkornig Granitgang. Fjeldbo vakker mørk Gabbro. Fjeldbodalen bleg Granit. Derpaa igjen Gabbro. Imellem Bjør- vand og Fjeldbo vestligt Fald. Ved Hoens Vand en Kalkspatgang strygende NV—SO. Mellem Fjeldbo og Himsjødammen Hornblendegneis. Himsjøkollen Hornblendegranit. 21de Juni. Kaasa til Grøslandsæter. Hornblendegranit fra Himsje med Amfibolit, Grønsten og Pegmatit. Grøslandsæter Sand. Fra Grøslandsæter vestover først en ubestemt gneisagtig Bergart; der- nest Gabbro paa Fantegutten, der besteges. (Gabbro til Hoenssæter. 22de Juni. Ca. '/s Mil SO. for Hoens Sæter ligge de søndre Holtefjelds Gruber. Bergarten hornblende- og feldspatholdig, ser ikke laget ud; hvis laget, da er Str. N—S., Fald vestligt. Ved de øvre Gruber sees et Par Fahl- baand N—S. Gange sees ikke i Dagen. Nede ved en Stoll, der gaar V—Ø, synes Bergarten laget. Str. N—S. Fald 70" vestligt. Besteg Aasen vestlig for Gruberne; fandt her samme Bergart, som ved Gruberne. Fra Gruberne til Krogvand og Grella; ved Grølla vraa Gneis. Trehørningens eller nordre Holtefjelds Gruber. Her sees, idet man pas- serer fra V. mod Ø. 1) Hornblendeskifer tydelig laget, rustfarvet, Str. mag- netisk N—S, Fald 70" vestligt. 2) Glimmergneis eller Gneisgranit. 58 O. N. Hagen. Mellem Trehørningen og Lia mislig Gneis. Ved Lia Gneisgranit. Her en Gang af Grenstenporfyr. 23de Juni. Fra Lia over Fundsæt Gneisgranit. Omtrent paa Vandskjellet mellem Fundsæt og Vatnebryn oprræder Grundfjeld, bestaaende af Kvartsit og Horn- blendeskifer med steilt østligt Fald. Herfra til Numedal optræder mellem Skiferne flere Eruptiver, som fin- kornig Granit og Hornblendesten. Nede i Dalbunden Gneisfjeld. Str. N— S., Fald vestligt. Ved Grenboelven i bejede Lag sees vakker fin Hornblendeskifer. Grøsli Grube. Besøgte Gresli Grube. Denne er drevet som et Dagbrud, ca. 6 mtr. Fig. 35. Nordre Side. 2 ARE ES, OS AE LO eum E SSE, 29m Fig. 6. Sendre Side. : SEEN Seg hh mE SSE aye 2 I | WII | Il = I = Grønsten (prikket). AK = Kiskonglomerat løst. — Kis (den overveiende Del i Tegningen). Kvartsit (hvidt). — Hornblendebergart (mørk) indsprængt med Kis. : 5 N I Geologiske Undersegelser 1880. 59 heit og 25 mtr. langt med 3 gjenstaaende Sider. Ertsen er Magnetkis med lidt Kobberkis. Leiestedet begrændses mod Vest og Øst af Grønstene. Midt i Leiestedet forekommer dels en mørk Hornblendebergart, hvilken sidste forekommer som store Brudstykker. Oventil er det dækket af et Kis- konglomerat. Megtigheden er særdeles stor, ca. 25 Meter her i Dagen. Det fore- kommer mig, at Ertsen her er en eruptiv Dannelse. Fra Grøsli gjennem löst Terræn til Svennesund. 24de Juli. Fra Svennesund. Koppang Hornblendeskifer og Gneis Str. NS. Fald 40" OSO. Til Langevand fremdeles Gneis med østiigt Fald. Veirfast. 25de Juli. Fra Langevand, Surtvarden Gneisgranit; derfra til Myre Sæter Gneis- granit og Gneis med vestligt Fald. Ved Myre Sæter mørk finkornig Gab- bro. Her sees Brudstykker af Gneis i Gabbro; ligeledes synes der midt i Gabbroen at ligge et Parti af Gneisgranit. Omtrent !/; Mil ret S. for Vest- by-Varden fremdeles Gabbro. Passeret ned til Bings-Elven mellem Vestby Fjord og Havella; først staar her Gabbro paa begge Sider af Skaret; der- næst optræder Hornblendegraniten paa østre Side. Ned til Vestby. Slotaasen: østlig herfor Hornblendegranit, vakker og typisk. 26de Juli. Fra Vestby over Middagsaasen til Saddelknappeu; vakker typisk Horn- blendegranit i Saddelknappen. Her Gange af en mørkere Bergart fin sort Gabbro. Fra Saddelknappen ned til Spiten Elv, hvor Gneis; derfra til Grøslandsæter, uvist om Gneis eller Hornblendegranit er raadende. Til Kaasa. 29de Juli. Fra Semb Hovedveien til Lundteigen. Derfra til Lundteighagen. Her _Bergart grov stribet Gneisgranit med Plagioklas, mørk Glimmer og Horn- blende, uden synlig Lagning. I denne Bergart Partier af Hornblendegneis med Str. NO—SV., lodret Fald. Etsteds sees Følgende. 1) Gneisgraniten. 2) Pegmatit (grov). 3) Gneis (skiktet). Streg Ø—V. Fald 15—20 S. Lundteigkleven Glimmerskifer. Str. NO—SV. Fald 60? V. Til Skjeldbreddalen forsvinder omtrent Gneisstraterne mellem en Mang- foldighed af Grenstene, Amfibolit- og Pegmatitgange. Skjeldbreddalens Selvgange ser ud til at forekomme i en gabbrolignende Bergart med Hornblende; den lader ikke til at være laget. Typisk Gabbro kunde jeg ikke finde. Vestenfor Gruberne Gneis med mange Beininger. 60 O. N. Hagen. Herfra medbragtes Gabbro. Derpaa Hornblendebergart. Til Røraaspladsen Myrer. 30te Juli. Fra Røraas op paa Skinaasknatten. Denne bestaar af bleg stribet Gra- nit og Gneis. Paa det vestlige Afhæld en mørk Gabbrogang. Fremdeles til Brenne Sæter rød stribet Granit med Gneislag. Ved Brenne Sæter Gneis i meget foldede Lag. Strøget ellers NNO—SSV Fald østligt. Fra Brenne Sæter til Aspesæter Gneis. Fra Aspesæter til Skouen Gneis med megen Hornblende og Grønsten. Skouen til Dunserud og Kals- rud hvid stribet Granit af samme Slags som Lundteigens. Bøininger i Gneis. Snit i Overfladen. Fig. 9. Rud Jernskjærp. Dagbrud. Malmen skal have sidddet i en Klump; Bergarten er Grensten med Plagioklas, hvor rimeligvis Jernertsen har været indsprængt. Skjerpets Længderetning NNV—SSO. Tegningen i 2 Vertikalsnit. Gullaksrud Jerngrube. Strøg omtr. Ø—V. Bergart som ved Rud. Ertsbringeren er en Gren- sten eller Diorit. lste Juli. Kalsrud til Krekling hvid Granit. Krekling Glimmergneis. Streg NS. Fald vestligt. Spidsholt Grube. Jernmalmen indsprengt i en Grønsten eller Hornblendesten, megen Malm. Her er Gabbro ved Siden. Geologiske Undersegelser 1880. 61 Randsfjord. 6te Juli veirfast for Regnveir. 7de Juli. Fra Odnæs nordover Blaakvarts; nordligt Fald. Homb haard Lerskifer, Str. €—V., Fald nordligt. Fra Homb til Karlsborg; her Glimmergneis, svagt Fald NV. Langs Fjorden Grundfjeld, i Høiden Sparagmitetagen. Ved Granum Kvartsskifer. Regnveir. 8de Juli. Veirfast for Regnveir. 9de Juli. Fra Granum østover. Ved Sagstuen ved Chausseen Glimmergneis. Lien Kvartssandsten. Sinnerud Sandsten og Konglomerat (graa Sparagmit), sandsynligvis Str. NO—SV., Fald NV., dog usikksrt. Samme Bergart Gri- lerhougen. Omkring Sinnerud store flade Strækninger, myrlændte, rimelig- vis dækkede med Grus og Aur. Skonhovd graa Sparagmit. Strax øst for Skonhovd Grundfjeld, Gneis og Kvartsit. Streg VNV. Fald 70? N. Bjugstad Str. NV. Fald østlig steilt. Mellem Bjugstad og Bredskallen Moræne, langs Hundselven til Rød- fos en tydelig Sidemoræne paa østre Bred. 10de Juli. = Redfos til Nyset. Nyset Reset vakker Granit. Sjulshougen Str. N—S., Fald 30° vestligt. Derpaa steilere Fald og saa ostligt, saaledes Gneis ved Fuglerudselven, Str. N—S. og ca. 50° østligt Fald. Bergarten stadig glim- merholdig. Langs Elvene glacialt Grus. Fra Fuglerud til Hof glimmerholdig Gneis, Str. N—NNO., Fald sva- gere eller steilere østligt. 12te Juli. Faldslandet hvid Glimmerskifer. Str. N—S, Fald 22" vestligt. Halmrastelven Moræne lodret pad Fjorden; derpaa Sandmo. Halmrast Glimmergneis. Str. NNV. Fald ca. 20° østligt. 5 Fra Halmrast til Baadhussletten ved mellemste Trevand Gllmmergneis “= Skifer. Str. N—S., estligt Fald 20—30°. — Beininger saaes etsteds og o.svkornige Granitgange. Kleven og Eid lodret Fald. Granitgange som Spirillens Granit. Ved Elven, der leber til Trevandet, Moræner. Eid til Skjelbreia glacial) Grus. Ved Udlebet fra Skjeldbreien saaes fast Fjeld Gneis. Streg og Fald usikkert; det sidste syntes dog svagt østligt. Ved Ena findes ikke fast Fjeld førend ved Teterud, hvor Kalksten; Jordbunden er Aur. Ved Benvold Kalksten i Mængde; ligesaa ved Blaa- varp og Drager. Teglverk ved Graasten tyder paa Lerlag. 13de Juli. Over Vandet fra Skinnervig til Korsen. Her Kalksten. Str. NO. Fald vestligt. Skreppen Grundfjeld. Str. NNV. Fald 18° Ø. Paa Veien til Faldsæter. Str. NO, Fald vestligt; mere hornblendeholdig Gneis. Ved Glaamhougen en rød, tæt, finkornet Granit. Denne har en ikke liden Ud- 62 O. N. Hagen. bredelse syd- og vestover. Paa Veien til Raudsfjord fra Glaamhougen om Alm Sæter Granit og Gneis indtil 1ste Gaard ovenfor Smedshammer, hvor Glimmerskifer. Str. NO. Fald Ø. Ved Nedstigningen til Bygden saaes Gange af sort Augitporfyr og Grensten. Her i denne Egn er den store Regelmæssighed, der optræder nordenfor, borte. Grundfjeldets Lag ligge bøjede og foldede, og imellem op- træder Eruptiverne, hyppigt Pegmatit. En grenlig Brudstykkebergart sees strax ovenfor Kalkstenen ved Korsen. Imellem Ena og Korsen Moræne. 14de Juli. Smedshammer Gange af Augitporfyr og Grønsten. Imellem Vigen og Blegen Moræne. Retning Ø—V. Her krystallinss Kalksten; videre Lerskifere og Kalkstene, gjennemsatte af Grønsten- og Porfyrgange. Brandbokampen Gabbro og grov Hornblende. Sydsiden Silur igjen. Før man paa Nordsiden naar Kalkstenen, over- skrides et Belte af Felsitporfyrer, Grønsten og Brekeie. 15de Juli. Fra Odnæs over Fjorden. Derfra op gjennem en Skovli paa Fjeldhei- den over til Vesteraas. Særdeles bedækket Terræn. Bergart overalt Blaa- kvarts og Kvartssandsten. Streg og Fald usikkert; sidste sandsynlig nord- ligt. Vesteraas til Skillinghovde Kvartsbergart. - Ved Sydsiden af Øivandet saaes rød stribet Granit, dog usikkert. Skillingshovdes Bergart Kvartssandsten. Str. O—V., steilt nordligt Fald. Nogle Korn er Melkekvarts. 16de Juli. Fra Skjelling Sæter. ) Ved Berge Vand en lys glimmerholdig Bergart; Buvasdammen stribet Granit. Ved Skjelbreien er Hornblendegneis. Faldet er muligens svagt SO. Senere optræder samme Bergart langs hele Skjelbreien nedover til Hengsle. Det er utvivlsomt Gneis med snart mere Glimmer, snart mere Hornblende. Herimellem optræder en hel Del Granit, dels en rød med megen Feldspat, dels Pegmatit, saa at man ofte vil være i Uvished, om man skal nævne Fjeldgrunden Granit eller Gneis. Gneisen forekommer tlldels i meget tykke Bænke, dels i tyndere Lag. Faldet er sydøstligt til østligt længere syd og 10—30°. Dog synes ogsaa nogle Uregelmessigheder at forekomme; saaledes observerede jeg ved Øivaselvens Udløb i Skjelbreie Fald NNO. 17de Juli. Fra Gravlimoen over Gravli opover Aasen en rødlig, finkorn:t Granit med enkelte Gneislag imellem. Derpaa Gneisen strygende omtrent N—S. med østligt Fald. Fremdeles en Mængde Granitgange, blegrøde tildels fin- kornige. 1 Over Hulderhoug Sæter og Skude Sæter til Lomsjedammen overalt samme Bergart. Ved Dammen Fald OSO., Gneis. Langs Lomsdalselven paa østre Bred Morænegrus. Geologiske Undersegelser 1380. 63 19de og 20de Juii. Regnveir. 21do Juli. Pra Serum, Sørumsagen eller Kværnehougen, Str. NV—SO., Fald 30° 8. Bergart Glimmergneis. Imellem estre Bjonevand og Draget rød fin Granit Draget Glimmer- gneis. Str. N—S., svagt estligt Fald. Er kun et isoleret Parti. Derpaa Granit hele Veien. Paa Chausseen ved Bjonevigen Gneis. Str. NS. Fald østligt. 29de Juli. Aaset Granit. Derpaa Gneis, østligt Fald. Engerodden Glimmergneis. Str. N—S. Fald 55? V. Ved Grøterud overskjærer Chausseen et Fjeld, hvori sees en Mængde Granitgange, dels finkornige (Spirillens Granit), dels grovkornige; disse in- deslutte og omhylle Gneisen paa mangfoldig Vis; snart staa Gneislagene lodret, snart liggende horizontalt, snart hældende; en fast Granitfod maa vel her antages. Paa Veien til Buttingsrud Sæter. Str. NS. Fald 10— 90? østligt. Bergart Glimmergneis. Ved Fingalsæter midt imellem Buttingsrud Sæter og Svartvand lodret Fald, Bøininger, vestligt Fald, derpaa igjen estligt. Granitgange optræde, men ikke saa hyppigt som før. 23de Jnli. Fra Vestlanden gjennem Saltbufjord og Houken. Ved disse Vande er Bergarten som før Glimmergneis med for det meste svagt østligt Fald. Bredderne ere lave, klipperige; ingen Moræner omgive Vandene. Fra Enden af Houken til Aberhoug Sæter ligeledes den samme Berg- art. Granitgange ere her ikke hyppige. Strax ost for denne Sæter Fald 50° SO. Derpaa steilere Fald ned til Velta. Fra Velta til Elnæs først mere usikre Lag, hvori Grønsten eller fin Gabbro, ogsaa kanske Graniter: derpaa mere ren Gneis med steilt østligt Fald. 24de Juli. Fra Elnæs østover. Paa Heiden ovor Gaarden Fald SSO., senere mere ré. østligt, men svagere; overalt samme Bergart, glimmer- og kvartsholdig, temmelig tyndskifrig. Paa Høiden over Lystig Str. NV., steilt vestligt Fald; Glimmerskifer. Fra Lystig paa Chausseen til Heen først Sandmoer, mellem Hallingby og Grønvold anstaar 1 steile Lag mere ægte Gneisvarieteter, end hidtil; imellem disse Lag optræder en Mængde Eruptiver, dels Grønstene, dels grovkornige Granitgange. Granat optræder her i Gneisen. Faldet er steilt vestligt, men med mange smaa Bøininger. Granit ved Lystig saaes ikke. 26de Juli. Fra Røen op mod Vigerkampen Grundfjeld, Glimmergneis; derover Kvartssandsten. Strøg og Fald utydelige. Kampens høieste Punkt blaalig- graa Kvartsit. Str. Ø—V. Fald 50° N. Paa et Sted omtrent i S. for 64 O. N. Hagen. lille Kalling Kjærn overskrides atter Grundfjeldets Glimmergneis. Strøg og Fald utydelige, men sandsynlig N—S. og østligt. Senere igjen Kvartsit, men derpaa Grundfjeld ved Gram Sæter. 27de Juli. Gram Sæter Glimmergneis. Str. NNO., steilt Fald. Ved Elven nedenfor Svartkjærn Glimmergneis. Str. N—S., ca. 30° øst- ligt Fald. Kampeli Sæter vestre næsten svævende Lag. Hofsli Sæter Str. NNV., Fald 25° vestligt; fremdeles Glimmergneis. Omtrent paa Heiden mellem Lomsjøvasdraget og Randsfjord bliver Fal- det igjen svagt østligt. Paa Nedstigningen til Engeli hvid kvartsrig Glimmerskifer. Str. NO— SV., Fald ca. 35" SO. Fra Engelien over Fjorden til Bjørnerud. Herfra Veien til Hoff Sand og Gruslag. Ved Løselven Glimmergneis med svagt østligt Fald. = 28de Juli. Fra Hoff op paa Fjeldhøiden østenfor Glimmergneis. Str. NS. med sandsynligvis østligt Fald. Ned til Berg, derfra til Øistad, fremdeles Gneis med syagt østligt Fald; dernæst Kvartssandsten og Blaakvarts til Granum. Jeg gik over Tranholt og Kløvstad. II. 3die August Ankomst til Grimelien. 4de August. å Besaa Gruberne. Af disse er der 2, øvre og nedre, hvoraf kun nedre er i Drift. Den øvre, der ligger østenfor og høi- ere oppe end den nedre, er rimeligvis Fortsættelsen af den- nes Leiested. Dette stryger omtrent 0—V. og falder om- kring: 45° nordlig. Hængende og liggende dannes af Grøn- stene med den sædvanlige Skjøl paa Grændsen. Mægtighed og Righoldighed lader til at have varieret temmelig meget; for Øieblikket har Værket en meget fattig Periode, og dets Nedlæggelse synes kun at være et Tidsspørgsmaal. Ved Leiestedets Udgaaende sees en tydelig Gaffel. Foretog dernæst en Tur tværsover Halvøen, for at be- stemme Retningen af Profilet, som her skulde optages. Geologiske Undersegelser 1880. 65 Ste—Tde og 9de—11te August. Profil fra Grimeli til Stubseide. Profilet udgaar fra Grimelien strax østenfor Grimelibæk- kens Udleb i Seen, følger den samme Fjeldvæg indtil strax syd for nedre Grubes Dagaabning; forlader derpaa 1 Afstan- den 2350 Fod fra Seen, eller mellem Kjædelængderne 23 og 24) denne Fjeldvæg og fortsætter langs en anden Fjeldvæg, nogle Hundrede Fod længer> mod Vesf; denne fölges omtrent uafbrudt til Seen paa den anden Side. Profilet gaar paa Østsiden af Stubseidvandet (ved Kjædelængden 65), og naar Seen strax østenfor Husene paa Stubseide. Alle horizontale Afstande ere maalte med Kjæde, alle Høider bestemte ved Aneroidbarometer. Fra først af synes det her særdeles van- skeligt at udskille de forskjellige Bergarter, idet saavel Ski- feren som Eruptiverne ere grønne og synes lagede. Lidt ef- ter lidt faar man imidlertid Øiet op for Forskjellighederne. Endel Usikkerhed bliver der dog altid igjen, specielt hvad Bestemmelsen af de forskjellige Grønstene angaar. Følgende Bergarter iagttoges mellem Kjæderne 0-15: Ved Seen grøn Skifer, Strog 0—V., Fald 70” N. Derpaa Saussuritgabbro, grøn Skifer, Gabbroer, gr. Skifer, Gabbro med Skiferlag imellem. saa Skifer med Gabbrogange imellem. Bergarten N. for 15 er Saussuritgabbro. Gabbro hersker omkring 10. Mellem 15—20. Ved 15 et Nyre af mørk, grøn, finkornig Grønsten. Grøn glindsende og gren mat Skifer mellem 15 og 20, Fald 25° N. Mellem 20—23.5. Leieformig.Grensten i Nærheden af Gaffelen; tæt Grøn- sten (Hårdsten) 1 Grubens Hængende. Mellem 23,5—33.5. Bergart ved Begyndelsen af det nye Profil rimeligvis Saussuritgabbro. Faldet søndenfor er 40° N. Forøvrigt paa dette Stykke sees tynde Lag af haardere Bergart (Grønsten) imellem løsere virkelige Skifere, en Eruptiv, Gabbro ved 33,5, Skifer imellem Grønstenlagene og Gabbroen. Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. I. > '9859q 107 xojso]ee]y eurnues '19]outoreqplo1louy peur ouioprep[ *iouso[pev[y pour socojdo auropsuæry ‘OSSI UD -N :Q "epwsqujg 14 owner) DA] OI 000% 009! j 0007 008 en EIE u À NN Y mr | d û I | I 1 I Ir I I 1 I “aqui HUE) "PLÅT neu) "jepejgserer[ epeur op JOAY 'iegxunq OP [PU Sysop£4s suru sayy 1 So ysropA ueie], ese, ureuuefd e4essed zo[[oyg g OG ”FOAABPIY T9 UBIOF UISUIUVBIYG "as -pref3e33o[q epueqe[j10y ue 3e[gouq 4198197 uepteg I equip) FPU) 10} pÁs 9980u [14 U9ØQ BAT 66 67 18 - pusquj D ----- ==—=== en ——= an —— — = SS. Geologiske Undersegelser 1880. 7 RE ————————————-——-———— IN AN SS OQMLY LOT O. N. Hagen. 63 4 '088[ WEARH ^N 'O '"plouio,p OURS apSuær So MOH 4 (puny of 189 pr jamin’ Je) "SN eg shops 14 pupajsanjs VAL jopubido od “prosquyg ee nn & u JP GNVYLSINVLS ME 7 Yh © YO 9999p UPTOJ XBYS SS] DSUBSATIINIZT ours pOur JOSSRUDAVIG 'VS8I WITH ^N 'O "PO ouuues I OpSuær] 50 oployy JISSDUDDE 19 (pjop SPUIADIE 4020) plis bunny + brajopp w4j jovnbdo po4q von’ 0004 UUDI — € I ! I | | | I | | I | | | Geologiske Undersegelser 1880. "PLÅT SÆUDARIG ‘SAIT 10 O. N. Hagen. Mellem 33,5—47,5. Grønsten ved 45. (Saussuritgabbro fra det øverste af Profilet). Mørkgrøn Skifer, idet Strøget svinger lidt VNV. Fald 40°. Grønsten ved 46. Mellem 47,5—57.5. Bergart ved 50,5 er Grønsten eller Gabbro. Gabbro ved 52; flere smaa Lag. Lys grøn Skifer ved 54. Gabbro sam- mesteds. Gabbro ved 55. Mellem 57,5—67,9. | Gabbro ved 58: Skifer ved 65, med 40” Fald. Mellem 67,5—11,5. Saussuritgabbro ved Stubseidvandet. Lys Skifer S. for Gabbroen. 'Tvivlsom Gabbro fra 76. Mellem 77,5—87,5. Kruset Skifer, dernæst graa kvartsholdig Skifer ved Seen. Str. 0—V. Fald ca. 15" N. Fig. 10. Gaffelen ved nedre Grube. Skiferen mellem Gaffelens Grene er ligesom sammen- klemt. Bergarterne er Gabbro eller Grønsten ved nedre Gru- bes Heengende N. for Gaffelen. Gabbro eller Gronsten N. for Bruddet B. Saussuritgabbro fra Profilets heieste Punkt. 0. - for Grimeli. | Geologiske Undersegelser 1880. 71 12te August Regnveir. 13de August Udflugt til Stavenæsodden. Grimelivaagen lysgrøn Skifer. Strøg 65" Ø. Fald 65? N. Livigen. Strøget har dreiet sig til NO—SV. Fald 60° NV. Strax efter bliver Strøget igjen øst—vestligt. Vest for Li- vigen paa den yderste Spids staar grovkornet Saussuritgab- bro. Denne Gabbro kan følges langs Seen i en længere Strækning. Mellem Livigen og Holvigen mange Bøininger i Skiferen. Ved Holvig atter Gabbro. Langs Gabbroen er Skiferen i høieste Grad bøiet og vredet. Enkelte Kvartsitlag kan dog adskilles mellem Skiferen. Ved Holvigsdal vest for Holvig sees Gabbro 1 Fjeldet syd for Stranden. Holvigsdal. Ved Stavenæs ligge Lagene bøiede og vredne paa mang- foldige Vis; overvejende grøn glindsende Lerskifer. Fig. 12. Ze SE BEA Sag : Stavenæs. Langs Kysten stryger en Gabbrogang, altsaa i Retn. NV. Paa Øerne grov glindsende Lerskifer i bøiede og for- vredne Lag. Her sees en finkornig hvid Granit (Protogin) med Svovlkis. -1 bo O. N. Hagen. Fra Øerne langs Kysten stryger Skiferen NV—SO. og falder østlig indover. Ved Foden af den næsten lodrette Fjeldvæg, der begrændser Fastlandet, sees ikke Gabbro. Fra Raanæsset østover langs Kysten svinger Strøget atter og bliver mere østligt med nordligt Fald, 'Til Stubseidet over- alt de samme glindsende Skifere. Paa en Holme ved Holvig sees Gabbroen at overskjære Lagene 1 spids Vinkel. Lagene stryge omtrent NV., falde svagt østligt. Profil fra Holvig sydover (Pag. 69). Over Gaarden graa glindsende Lerskifer. Str. 0 —V. Fald ca. 50^ N. Naar man fra Gaarden passerer opover i sydlig Retning langs en Fjeldvæg, der staar paa høire Side, har man hele Tiden glindsende Lerskifer, hvis Streg drejer sig om 0—V. med nordligt Fald. Desuden sees her nogle finkornige Gab- brogange at stikke frem. Paa Stavenæsset synes Gabbroen at stryge NV—SO., omgivet af Skifere, der ere beiede og vredne paa alle mulige Maader, men i det Hele stryge som Gabbroen. I Fjeldvæggen over Stavenæsset skal ogsaa anstaa Gabbro (den er senere seet), men denne kan ikke stryge Ø—V., thi isaafald maatte den fremtræde i Profilet. Strax vest for Profilets heieste Punkt optræder Gabbro. Jeg opfatter Gangene i Profilet som Udløbere fra denne Gab- bro. Streg nedad mod Raanæsset (paa Profilet) Ø—V. med ca. 30° nordligt Fald. Fra Stavenæsfjord til Hegeheia i SV. for Lien overalt graa glindsende Lerskifer, tildels meget beiet, som paa Hø- geheia. Ved Hestdalen ©. for Hegeheia Str. N—S., Fald estligt; haardere grønne Skifere sees her at ligge over graa glind- sende Lerskifere. Omtrent ret syd for Lien Saussuritgabbro med tilsyneladende nord—sydhg Udstrækning. Geologiske Undersegelser 1880. 13 l6de August. Fra Grimeli over Stubseidet til Stavanger. Fra Stubseidet til Fauskevik graa glindsende Lerskifer, kruset og foldet, strygende @—V. med dels fladt, dels steilt nordligt Fald.. Ved Fauskevik optræder Kvartsit, hvid splin- tret; herfra forekommer denne Bergart langs Fjorden under Skiferen. - Profil fra Stangs-Elven nordover. Først sees Kvartsit i tykke Bænke, hvis Fald lader til at være nordligt. Derover Ur, hvori glindsende Lerskifer danner Hovedmassen af Stenene Omtrent 300° over Havet begynder fast Fjeld igjen og Saussuritgabbro. Str. OSO., nordligt Fald. Over Gabbroen glindsende Lerskifer; derover grøn Skifer. Her maatte Profilet forlades og gjentages fra nordre Side, paa Grund af Fjeldvæggens Steilhed. lide August. Fra Gjærde til Osland. Her sees to Gange Kvartsitlag med Skifer imellem. I Dalføret til Vaagene Skjærp Grus og Aur. Ved Vaagene Skjærp sees sydligst Gabbro, derpaa Grøn- sten, hvori Brudstykker af Skifer, saa Skifer. Det liggende tung Skifer og det hængende Lag? Ved Dagaabningen sees en Gaffel 1 det Smaa. 74 O. N. Hagen. Fig. 16 Fra Skjærpet, der ligger knapt !/s Mil fra Seen, til Seen, vexlende Skifer og grønne finkornige Eruptiver. Fra Vaa- gene langs Stranden til Stavestrand Grønsten. Profilet fra Stavestrand til Stangs Elv (Pag. 68). Først vexlende Grønstene og tætte Gabbroer med en- kelte Skiferlag (haarde) imellem Skiferens. Streg (0—V. Fald ca. 50° N. Fra den stærke Stignings Opher er Fjeld- grunden mere bedækket; saavidt skjennes, er her overalt Ski- fer indtil Hjertebevand, hvor Saussuritgabbro. Længere mod Øst gjenfandt jeg den samme Gabbro. 18de August. Gik fra Gjærde over Yndestad forbi Svartvandet til Grimelien, idet jeg havde til Hensigt at finde Fortsættelsen af Stubseidvandets Gabbro; fandt kun Antydninger 1 ganske finkornige Gange. Gabbroen kan her ialfald kun være af ganske ringe Mægtighed. En Gabbro som Stubseidvandets kunde ikke have undgaaet min Opmærksomhed. Altsaa slut- ter jeg heraf, at der ikke i Dagen gives noget Drag af større Mægtighed af Gabbro over Halvøens Midte; derimod optræ- der den i Kupper paa enkelte Steder og desuden som smaa Gange, der snart forsvinde, snart komme igjen. Herved kan altsaa Gabbroens Udbredelse i Dagen, som paa Oversigtskar- tet for 1878 er sat 1 en fortlebende Drag, rettes. Nord for Svartvandet havde Skiferen Fald næsten mod Øst, længere nordlig igjen mod Nord. Skulde Faldet forandres paa Grund af Gabbroens Fremtrængen ved Stubseidvandet? 19de August. Fra Grimelien til Svanø. Nogle Smaaøer paa Sydsiden af Svane bestaa af Proto- gingranit. Mellem Kvalstad og Svanø Gaard glindsende Lerskifer, særdeles bøiet og foldet. Geologiske Undersegelser 1880. 75 Fig. 17. Gr No68 A SVANS GRUBE Svane gamle Grube. Svane gamle Grubes Erts er kobberholdig Magnetkis. Fig. 1s. be 2m Svane nye Grube; everst Horisontalsnit, nederst Vertikalsnit. Ertsen her er Svovlkis. Leistedet har vist sig som en Stok i Dagen, først horizontalt, senere med ca. 20° Fald. Feltet er 12—18' bredt. Muligens gafler det sig mod Nord. Stokkens Længderetning er NV. Synken er neddrevet ca 60°. Sidestenens Strøg og Fald er meget vanskelig at ob- servere; dog synes Faldet at være nordvestligt. Kisen har imidlertid ikke fulgt dette; tildels har den skilt sig fra Side- stenen med glat Flade. Mod Syd er meget Kvarts i Leie- stedet. Saussuritgabbro i Berghalden tyder paa, at denne Bergart ogsaa findes ved Skjærpet, formodentlig paa Siden af Kisleiestedet. 20de August. Fra Svanø Gaard. I Nærheden af denne findes en Gang af hvid Protogingranit ca. 50° mægtig. der synes at stryge mod Kvalstad. Ved Udløbet af Stryvandet et Leie af Klæ- bersten, Talk, Klorit, Talkspat. Ved Vestsiden af Stryvan- det ligeledes en hvid Granitgang. Her optræder graa glind- sende Lerskifer i meget tynde Lag med nordligt steilt Fald. Fra Erikstad til Øens vestligste Punkt fremdeles Skifer, strygende omtr. 0—V. med steilt Fald. Derfra til Øens nordligste Punkt, hvor gren Skifer med nordvestligt Fald. Herimellem optræder et temmelig kvartsrigt Lag med meget liden Mægtighed. 76 O. N. Hagen. Fra Erikstad til Kvalstad grønne Skifere og glindsende Lerskifere, først med nordligt, senere mere vesthgt Fald; nærmere Kalstad ere Lagene foldede og krusede. Ved Erik- stad sees en mørk amfibolitisk Bergart. 21de August. For at forvisse mig om Gabbroens Forhold estover, fore- toges en Udflugt, forfølgende Stubseidvandets smukke Gab- bro. Til henimod Gaarden Fjeldet anstaar den, men bliver strax mindre mægtig og finkornig; herfra kiler den sig ud i flere smaa Grene syd for nævnte Gaard. Her glindsende Lerskifer. Fald mod Nordost. Over øvre Grube tilbage til Grimeli. Hornblendesten eller mørk filtet Gabbro fra øvre Grubes Liggende. 23de August. Til Stavenæs. Ved Stranden paa selve Næsset en Gab- brogang, hvori et Ryk. Langs Stranden stryger en temme- Fig. 19. Gangens Mægtighed ca. 2,5 m. lig mægtig Saussuritgabbro. Over denne i den bratte Fjeld- væg finkornig og tæt Gabbro, der begrændses af Skifere, der se ud til at have nordøstligt Fald. I Gabbroen en hel Del Skiferbrudstykker, som det ikke var gjørligt at faa ud for sig i Haandstykke. Gabbroen grønlig, seig, af filtet Struktur. I Skaret mellem Grimeli og Stubseidet saa jeg Skurings- striber, der gik i nord—sydlig Retning. Paa Halvøen er der forholdsvis lidet løst Materiale; dog ere store erratiske Blokke, for det Meste bestaaende af Konglomerat, temmelig hyppige. Nyt Bidrag til Kundskaben om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker, Af Birgithe Esmark. Den første Del indeholder Indberetning om den ved Stipen- dium ı 1879 foretagne Reise i Akershus og Buskeruds Amter. Til Undersogelse valgtes hovedsagelig Strækninger af den siluriske Formations Kalkstene og Lerskifere, da det var sandsynligt, at Udbyttet der maatte blive rigere end paa mere kalkfattge Streg. Den anden Del omfatter de to sidste Aars Undersegelser, der foruden nogle Smaaudflugter og nogle Dage 1 Gudbrandsdalen, hovedsagelig har været koncentreret til det nordlige Østerdalen. Hr. Konservator Jensen i Bergen har ogsaa velvilligt overladt mig sin Samling af Mollusker, hvoraf jeg skal meddele lidt om Udbredelsen og omtale enkelte Former. I. Asker. Underlaget Lerskifere og Kalkstene. Limax Lister. L. agrestis L. E var. succineus Müll. Et lidet Eksemplar 1 tert Lev under en Hasselbusk. Skjæret ved Arnestad. 78 Birgithe Esmark. Lehmannia Heynem. L. marginata Müll. Hoved og Krop graabrune. Blakstad. Vitrina Drap. V. pellucida Müll. Almindelig. Hyalinia Férrusac. H. fulva Mull: Meget almindelig. H. harmonis Strøm. Almindelig, oftest sammen med efter- følgende Art. i H. petronella Charp. Meget almindelig. Et Skal gulagtigt. Findes ligesaa ofte paa tørre som fugtige Steder. H. nitida Mill. Langs Bredderne af Padderudvand. H. crystallina Müll. Under tørt Løv. Blakstad. Arion Fer. A. hortensis Fer. Almindelig. Helix Linne. H. rotundata Müll. Almindelig. H. pygmea Drap. Ved Bonditjern blandt Løv og Smaasten i Kolpebjergets bratte Li. H. harpa Müll. Kolpebjerget. H. costata Müll. I tørt Lev ved Arnestad. A. hispida L. Almindelig. H. fruticum Müll. Ikke almindelig. H. strigella Drp. Almindelig. H. lapicida L. Almindelig. Hf. arbustorum L. Almindelig. H. hortensis Müll. 1. citrongul, 12345 og 00000. 2. graaviolet 00000. Buliminus Ehrenb. DB. obscurus Müll. Kolpebjerget ved Bonditjern. Cochlicopa Risso. C. lubrica Mill. og var. minima Siem. Meget almindelige. Pupa Drap. P. alpestris Alp. Østenstad. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 19 Clausilia Drap. Cl. laminata Mont. Østenstad. Cl. bidentata Strøm. Meget almindelig. var. septentrionalis A. Schm. Sjelden i Forhold til Hoved- ormen. Ol. plicatula Drp. Kolpebjerget ved Bonditjern. Succinea Drap. S. putris L. Almindelig. S. pfeifferi Rossm. Temmelig almindelig. var. elongata ved Bredderne af Blakstadelven. Carychium Müll. C. minimum Müll. Kolpebjerget. Valvata Müll. V. piscinalis Müll. Padderudvand. Limnæa Drap. L. stagnalis L. var. vulgaris Leach. Store, vel ndviklede Eksemplarer med slanke Vindinger; Stribningen fin. Heide 50 mm., Bredde 21 mm., Mund. Høide 25,5 mm. Paa Træstykker og Siv ved Bred- derne af Padlerudvand, hvor der er Sandbund. Ligger ner til L. opressa Say, Kobelt. Mal. Bl. 1871, S. 181, Tv. III F. 10. L. lagotis Schr. Spiren kort og smal. Et Skal blaahvidt. L. ovata Drp. Denne Art, som fra hvert Findested viser større eller mindre Formforandringer, er meget almindelig, men det er ofte vanskeligt at stille Formerne ind under nogen bestemt Varietet; thi Skal fra det samme Sted viser ogsaa indbyrdes for- skjellige Afvigelser, Spiren varierer 1 Heide og sidste Vinding 1 Bredde. Høide. Bredde. Mundvigens Hd. Mund. Br. 22153 mm. 14,8 mm. 12,8 mm. 9,2 mm. LEICHT S » 13 » 11,32 73 7 » Farven gulbrun. —Blakstadelven 1 strid Strøm fæstet til Vandmose. L. truncatula Müll. I Bækken ved Østenstad. Planorbis Guettard. Pi. contortus L. Almindelig. 80 Birgithe Esmark. PI. albus Müll. var lemmiscatus Hartm. Blakstadelven og Padderudvand. PI. borealis Westerl. Almindehg. Ancylus Geof. A. fluviatilis Müll. Blakstadelven. Anodonta. A. cellensis Rossm. Meget tynde og skjere Skal fra Padde- rudvand (Sandbund), fra Bonditjerns Mudderbund tynde, men store, smukke Eksemplarer. Spherium Scop. S, corneum L. Almindelig. Bonditjern, 1 Blakstadelven laa de i stærk Strøm dækket af Vandmose. Lier og Tranby I Lierdalen er Underlaget Blaaler; i Tranby, der bestaar af Aasene paa Østsiden af Dalen er Underlaget hovedsagelig Kalksten. Limax Lister. L. tenellus Nils. Et Dyr under en Sten paa Hennum. Vitrina Drap. V. pellucida Müll. Tranby. Hyalinia Fer. HA. fulva Müll. Almindelig. H. hammonis Strom. Sammen med H. petronella under Mos og Stene 1 et Orekrat i Lierdalen. H. petronella Charp. Arion Fer. A. subfuscus Drp. Almindelig baade med og uden Sidebaand. Lierdalen og Tranby. Helix Linné. H. ruderata Stud. Almindelig. A. costata Müll. Almindelig paa tørre Steder i Paradis- bakkene. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 81 H. hispida L. Meget almindelig overalt, men varierer 1 Ster- relse og Høide. H. fruticum Müll. l. Baade med og uden Længdebaand, almindelig ved »Mar- morbruddet« paa Tranby. 2. Et aldeles hvidt Skal, Hennun. H. strigella Drp. »Marmorbruddet« paa Tranby. H. lapicida L. Almindelig i Tranby. H. arbustorum U. Hovedformen almindelig. 2. Et ensfarvet, grengraat Skal, uden Længdebaand; Diam. 19 mm., Hd. 19 mm. Renneskog 1 Lierdalen. 3. Meget tynde Skal; paa et af dem er en Del af sidste Vinding hvidagtig, men støttet af Mundsømmens faste, hvide Læbe. H. hortensis Mill. 1. citrongul, 12345, 00000. Renneskog i Orekrat. 2. — 12345, paa det ene Skal findes ikke Spor af Baandenes Adskillelse. Tranby. 2. graaviolet, 00000, med udpræget hvid Søm, det ene Skal er flammet. Graate 1 Lierdalen. 3. straagult, 00000. Renneskog. Cochlicopa Risso. C. lubrica Mill., og var. minima Siem. Begge meget almindelige. Pupa Drap. P. muscorum L. Paradisbakkene i Tranby. Clausılia Drap. Cl. laminata Mont. Tranby. Cl. bidentata Strøm. Meget almindelig. var. septentrionalis. Sammen med Hovedformen, men sparsom. Cl. plicatula Drp. Tranby. Succinea Drap. S. putris L. Almindelig 1 Lierdalen Limnea Drap. L. auricularia L. Skallene smaa, meget tynde og skjøre, Nyt Magazin f. Naturv. XXVIL I. 6 82 Birgithe Esmark. lysegule, med i Forhold til Skallets Størrelse store, netformige Fordybninger. Spiren enten meget kort eller middelmaadig hei; sidste Vinding opblest. . Mundingsranden ret og skarp, Skallene er vistnok derfor ikke ganske udvoksede. Ved Sømmen er Mun- dingskanten 1—17/2 mm. horizontal, hvorpaa den under en meget tydelig stump Vinkel bøier over i Yderkanten: Hd. Br. Mund. Hd. Mund, Br. 1. 13,3 mm. 11,2 mm. 12,2 mm. S mm. 28, doo ON e» ul u I langsomt Aydende Vand med Mudderbund, paa Stene og Træstykker, Tveterelven i Tranby. Eker og Fiskum. Underlaget er Kalksten og Lerskifere, Jordsmonnet meget sandholdigt, Limaz Laster. L. maximus L. 1. niger. Almindelig. ; 2. Ryggen merkegraa, med lys graagul Kant paa Kjølen; Siderne graa med svagt brunt Anstrøg; Skjoldet graasort med lyse Kanter pva begge Sider. De øvre Tentakler og Nakken lysere; Halsen graahvid, Fodskivens Nidefelter meget fint graapunkterede. L. 68 mm. 3. Skjoldet og Ryggen sorte, Kjelens Kant gulbrun, Siderne og Halsen graa. Denne og den efterfeleende Form sam- men med den foregaaende. Hobelbergskoven ved Houg- sund. 4. Skjoldet sortbrunt med Pletter, Kjølen gulbrun; Siderne graaflekkede, Hoved, Hals og Tentakler graabrune. Fod- skivens Sidefelter lyse, graaflekkede med brunt Anstrøg- Længden 80 mm. ; L. agrestis L. Almindelig. l. nigricans. Ryg og Skjold sorte. var. norvegicus West. Et eneste lidet Eksemplar 1 Fiskum, 12 mm. langt. L. tenellus Nies. Findes enkeltvis hist og her, men er ikke almindehg. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. S3 Vitrina Drap. V. pellucida Müll. Almindelig. Hyalinia Fer. H. fulva Müll. Almindelig. H. hammonis Strem. Almindelig, oftest sammen med H. petronella. H. petronella Charp. Meget almindelig. H. pura Ald. Lilleby i Eker. H. nitida Müll. Almindelig. H. erystallina Müll. Raaen 1 Fiskum. Arion Fer. A. subfuscus Drp. Ikke ualmindehg. Et Eksemplar fra Fi- skum Gaard manglede aldeles den sædvanlige Fasthed; Skjoldet var ogsaa mindre godt udviklet. Farven graablaa til brun. Leng- den 51 mm. A. hortensis Fer. Almindelig. Helix Linné. H. rotundata Müll. Ikke ualmindelig. H. ruderata Stud. Almindelig overalt. H. pygmea Drp. Vistnok ikke ualmindelig, om den end paa Grund af sin Lidenhed er vanskeligere at finde. H. harpa Müll Et eneste Skal i Raaenaasen, Fiskum. H. pulchella Müll. Sjelden. H. costata Müll. Almindelig. H. hispida li. Almindelig. H. fruticum Müll. Brække i Fiskum. H. strigella Drp. Meget mere almindelig end foregaaende Art. H. lapicida L. Almindelig. H. arbustorum L. Meget almindelig. Sammen med Hoved- formen fandt jeg et smukt, lidet, men vel udviklet Skal med glind- sende hvid Læbe, som paa den indvendige Side har en rød Kant. Hd. 12,3 mm. Diam. 15,7 mm. Ekers Præstegaard. Skallene fra Raaen 1 Fiskum er meget tynde; det ene med lav Spire. Hd. 14 mm. Diam. 20 mm. H. hortensis Müll. Meget sparsomt udbredt. 1. eitrongul, 12345. Brekke i Fiskum. 2. straagul, 00000. Mjøndalen 1 Eker, Brække. 6* 84 Birgithe Esmark. Pupa Drap. P. muscorum L. Kun et halvvoksent Individ i Fiskum. P. inornata Mich. Raaen i Fiskum. P. substriata Jeff. Raaen. P. pygmea Drp. Under Murstensstykker ved Eker Kirke- gaard. P. alpestris Ald. Fiskum. P. pusilla Müll. Almindeligere end de foregaaende Arter. Clausilia Drap. Cl. laminata Mont. Almindelig. Cl. bidentata Strom. Meget almindelig, saavel den slanke som den tykke Form; Inter lamellare med og uden Folder. var. septentrionalis. Enkeltvis sammen med Hovedformen. var. exigua Westerl. Raaenaasen i Fiskum. Cl. plicatula Drp. Ligesaa almindelig som foregaaende Art og sammen med denne. var. leucostoma Westerl. Gommerud ved Vestfossen. Succinea Drap. S. putris L. Almindelig. Ved Bredden af Darbobækken og Fiskumelven fandtes graagule Skal; 1 Dælerelven røgfarvede med Perlemorsglans indvendig. Alle Skal slankere og med lidt høiere Munding. end Hovedformens. S. pfeifferi Rossm. Sammen med foregaaende Art. Baade brungule og bleggraa Skal. Fiskum. Valvata Mill. V. piscinalis Müll. Fiskumvand. Limnea Drap. L. stagnalis L. Rekkebergtjern. 2. var. vulgaris Leach. 'To smaa Eksemplarer; Mundsem- mens Yderkant udvidet og lidt tilbagebeiet. Hd. 30,3 mm., Br. 11 mm., Mund. Hd. 15,5 mm., M. Br. 9 mm. 3. Er vistnok Kobelts «Hungerform«. Malak. Bl. 1871, S. 115, Sv. II F. 5. I klart Vand med Sandbund paa Træ- stykker 1 Levtjern ved Hougsund. L. ovata Drp. Almindelig. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 85 Planorbis Guet. PI. borealis Lovén. Fiskumelven og en Dam ved Ekers Prestegaard. Rekkebergtjern. De kan antage temmelig bety- delig Sterrelse; sterste Diam. 8 mm., mind. Diam. 6.6 mm. Heide 22 mm.; fra Levtjern ved Hougsund. Pl. Strómi Westerl. Røkkebergtjern. Ny for vor Fauna. . Margaritana Schum. M. margaritifera Li. Almindelig i Elven ved Hougsund. Ancylus Geof. A. fluviatilis Müll. Fiskum. Modum. Siluriske Kalkstene og Lerskifere. Limaæ Lister. L. maximus L. var. fasciatus. Ryggen og Siderue brune, de sidste lidt ly- | sere; Skjoldet skiferblaat med lysere Kanter. Kjølen lys, graagul; to mørke Striber paa hver Side, tildels begrændsede af aflange lyse Pletter af Kjelens Farve. Fodskivens Kant og Sidefelter fint og tæt graaspettede. Blandt Bregner, Askerud. L. agrestis L. Mere eller mindre mørkplettet. Almindelig. L. tenellus Nils. To Dyr med et mørkt Baand paa hver Side; under Barken paa et Birketræ. Det største Eksemplar 50 mm. Er ikke almindelig. Berg, Austad. Lehmannia Heynem. L. marginata Müll. Under gammel Bark i »Bikjemyren« paa Askim. Vitrina Drap. V. pellucida Müll. Skallene har et svagt brunt Anstrøg. Almindelig. Hyalinia För. A. fulva Müll. Almindelig. H. alliaria Mill. Under Granbark. Berg, Bjerknæs og Kimerud. 86 Birgithe Esmark. H. hammonis Strom. Almindelig. H. petronella Charp. Meget almindelig og sammen med fore- gaaende. Under Lev og Stene, meget hyppig under Hasselbuske. Fra Kimerud og Pilterud er Farven graagrøn. H. pura Charp. Kun fundet paa østre Modum under Has- selbuske og Smaastene. Enkelte Skal har graabrun Farve. H. nitida Müll. Bækken paa Kimerud. H. crystallina Müll. Ikke ualmindehg. H. contracta West. Under Smaasten paa Kimerud. Ny for vor Fauna. Arion Fer. Arion empiricorum Fer. var. albus L. Kimerud, det eneste Sted paa hele Reisen, hvor jeg fandt den. A. subfuscus Drap. Det sterste Dyr under langsom Fremad- skriden 68 mm. Farven brungraa; Legemet meget bledt. Berg. A. hortensis Fer. Temmelig almindelig. b Heliæ Linné. H. ruderata Stud. Meget almindelig. ” A. pygmea Drp. H. pulchella Müll. Sjelden. H. costata Müll. Meget almindelig. H. strigella Drp. Ikke ualmindelig. H. lapicida L. Kimerud. H. arbustorum L. Almindelig. 1. Hovedformen. 2- Skallet lyst, gulagtigt med Pletter af mørkere Farve; Mun- dingsvæggen indvendig svagt lyserød. . var. morbosa-albina Rossm. 4. Et næsten fuldstændig udviklet Skal med tydelige Tvær- og Spiralstriber, samt '/1 af næstsidste og hele sidste Vin- ding i øverste Kant ved Sømmen med et skarpt begrænd- set, omtrent 2 mm. bredt Belte af hvide, ophøiede, regel- mæssige baade enkelte og gaffeldelte Tværstriber. H. hortensis Mill. eitrongul, 12345, 00000. var. minor Jeff. 12345. straagul, 00000. | graagul, 00000. Kimerud. Od Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 87 Buliminus Ehrenb. D. obscurus Müll. Sammen med Clausiha. Dingnæslien og Kimerud. Cochlicopa Risso. C. lubrica Mull. var. minina Seim. Begge almindelige. Farven varierer fra gulbrun til gulhvid, med gulbrun Lebe. Pupa Drap. P. muscorum L. Askim. P. imornata Mich. Askim. P. pygmea Drp. Heggen. P. alpestris Ald. Askim. P. pusilla Müll. Almindelig. Clausilia Drap. CL. laminata Mont. Meget almindelig. 1. Hovedformen. 2. Mundsemmen ikke sammenhængende paa Mundingsveggen. 2. Mundingen bredest nedentil, næsten vinklet. Cl. bidentata Strøm. | Overordenthg almindelig. Foruden Hovedformen 1 et lysegult Skal fra Tandberg. var. exigua Westerl. Dingnæslien. septentrionalis. Ikke almindelig. subrugosa? West. Paa norske Cl. bidentata synes Strie- ringen paa venstre Side af sidste Viuding at vere noget grovere end paa de fleste svenske Exemplarer, jeg har seet; det er derfor ikke saa let at vide, hvor Overgangen egentlig er, naar man ikke har Originaleksemplarer. Montrositas. 1. De sidste Vindinger med en opheiet Spirallinie paa Midten. 2. Fra 8de Vinding en spiraldreiet Fure paa Midten af Vin- dingerne. Cl. plicatula Drp. Sammen med foregaaende Art og ligesaa almindelig. Spirallamellen er paa flere Skal ikke forenet med Overlamellen. var. leucostoma West. Askim. 88 Birgithe Esmark. Succinea Drp. S. putris L. Kimerud. Carychium Müll. C. minimum Müll. Dingnæslien. Valvata Müll. V. piscinalis Müll. 5—6 Meters Dyb i Tyrifjorden ved Gaar- den Fure. 1 Limnea Drp. L. auricularis L. Kun nogle faa dede Skal i Tyrifjorden ved Fure. L. ovata Drp. Abortjern ved Bergssæteren paa Fjeldet 1 østre Modum. L. peregra Müll. Af denne Art fandt jeg overordentlig mange i tre smaa Vandsamlinger, som laa ved Siden af hverandre. Skal- lene var smaa, ikke over 10—12 mm. i Heide, men af de næsten 200 Exemplarer, jeg indsamlede, var ikke et eneste helt. De har fordetmeste kun de 2—3 nederste Vindinger tilbage, eller om flere er tilstede, er de saa ødelagte, at kun hvide Rester af Kalksub- stansen er igjen. Paa mange Skal er der desforuden store hvide Fordybninger og Furer, der tildels gaar igjennem Skallet, tiltrods for dettes Soliditet. Jeg antager, at Aarsagen dertil er den samme, som Kobelt omtaler — Rossm. Inevn. B. V, S. 119, nemlig, at andre Limæer har spist af Skallene og i dette Tilfælde, at det er Dyr af samme Art. Den ene Vandsamling, som brugtes til Brønd omtrent 1*/2 Meter dyb, havde klart, solbelyst Vand, med faa Dyr: i den anden maaske ligesaa dybe, og som laa aldeles i Skygge, var der mange, men smaa Skal, og i den tredie Vandsamling, der kun var 16—18 cm. dyb, stod Dyrene saa tæt paa hverandre, at det hele viste sig som en brun , hvidflekket Masse. Heggenhau- gen ved Kirken. Planorbis Guet. PI. borealis. Lovén, Abortjern ved Bergssæteren. var. flecus Westerl. Ny for vor Fauna. Margaritana Schum. M. margaritifera L. Tyrifjorden, lige ud for Engelstad og Brække. 6—8 Meters Dyb. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 89 Spherium Scop. Sph. corneum L. Paa omtrent 9 Meters Dyb, ud for Fure. Hole. Underlaget fordetmeste Sandsten. Limaz Lister. L. agrestis L. Et Dyr, 13 mm. langt, har en eiendommelig Form paa Tungemembranens Midttand. Midtspidsen er dobbelt, paa den ene Side to Spidser stillede under hinanden, paa den an- den Side kun én liden Spids. Omtrent efter Midten løber en mørk uregelmæssig Skyggelmie, der synes at tyde paa en Sam- mensmeltning af to Tænder, enten af en Midttand og en Sidetand, eller af to Sidetænder. Fig. 1 «. er en omtrentlig udviklet Tand, hvis Spidser er lange og skarpe, medens Tanden selv er smal og sped. 0. er en fuldt udviklet Tand med afslidte Spidser. Skallet har en svag Udskjæring paa høire Side, hvorved den faar Lighed med var. norvegicus West. var. norvegicus West. 3 smaa Dyr, det største omtrent 8 mm. Farven rødbrun med svagt graat Anstrog, og hele Legemet be- stroet med mørke Pletter, der er tættest paa den forreste Del af Skjoldet og den bagerste Del af Ryggen, derved bliver der tre Farvefelter paatvers med det lyseste i Midten. Kjæven er lige- som hos unge Individer af L. agrestis hvor de to afrundede Smaa- fige paa den konkave Side endnu ikke er sammenvoksede. Ra- dula og Skallet som Malms Beskrivelse Göth. kung. Vet. Samh. Hand. B. X 1870 S. 90. Ulveen 1 Stensfjorden. L. tenellus Niels. Øen Tvejuringen 1 Stensfjorden. Vitrina Drap. V. pellucida. Almindelig. Hyalinia Fer. H. fulva Müll. Krokkleven, Ulveen. H. alliaria Müll. Krokkleven. H. hammonis Strom. Almindelig. H. petronella Charp. Almindelig. 90 and men H. nitida Müll. og var albida. Kraak Birgithe Esmark. evik. H. contracta West. Klokkleven. A. subfuseus Drap ruderata Stud. hispida L. Al strigella Drap. lapicida L. A NN NN Arion. . Krokkleven og Amundse 1 Stensfjorden. Helix Linné. Almindelig. mindelig. albina. Krokkleven. Ikke ualmindelig. Imindelig. Cochlicopa Risso. C. lubrica Müll. Almindelig. - minima Siem. Almindelig. - albina. Shell milk-white, lip tick, snow white, the size shape as minima. P. muscorum U. P. alpestris Stem. Cl. laminata Mont Kraakevik. Pupa Drap. Ulvøen 1 Stensfjorden. Krokkleven. Clausilia Drap. Cl. bidentata Stream. Almindelig. Cl. plicatula Drp. Almindelig. Succinea Drp. S. putris L. Stenstjorden. var. temporalis West. Ny for vor Fauna. S. pfeifferi Rossm. Meget almindelig 1 Stensfjorden. For- meget variabel. WW m . Typica. ae 22 Meget kort Spire. Heiden 8,6 mm. Mund. Hd. 7 mm. . Vindingerne mere konvekse, Sommen dybere. Radula hos et Dyr havde Dobbeltspids paa Midttanden. Fig. 2. var contorta West. Fauna. Sammen med de øvrige. Ny for vor Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 91 S. oblonga Drp. Temmelig almindelig. var. elongata West. Sundvolden. Leminea Drap. L truncatula Mill, I en Bæk ved Vik. Planorbis Guet. Pl. contortus L. Kraakevik. PI. borealis Lovén. Abortjern paa Krogskoven. var. angigyrus West. Ulvøen 1 Stensfjorden. Norderhoug. Underlaget Kalksten og Lerskifere, Jordsmonnet sandholdigt. Hyalinia Fer. . fulva Müll. Skjørholdt. . alliaria Müll. Bjernstadhavnen. . hammonis Strøm. Almindelg. . petronella Charp. Almindelig. Ej Ed Rd nn Helix Linné. H. ruderata Stud. Almindelig. H. costata Mill. H. hispida L. H. fruticum Müll. Meget almindelig. H. strigella Drp. Sammen med foregaaende og almindelig. H. lapicida L. Almimdehg. Cochlicopa Risso. C. lubrica. Mill. Pupa Drap. P. muscorum li. P. pygmea Drp. Skjerholdt. P. alpestris Ald. Sammen med foregaaende. P. pusilla Müll. Skjerholdt. Clausilia Drap. Cl. bidentata Strom. Almindelig. En skalarisk Form fra Skjerholdt. 92 Birgithe Esmark. Succinea Drap. S. oblonga Drp. Bjørnstadhavnen. Limnea Drap. L. stagnalis L. var. vulgaris Leach. Grundtjern, ved Udløbet af en liden, langsomt flydende Beek. Planorbis Guet. PI. contortus L. Ultveittjern. PI. albus Müll. Ultveittjern. IT. Limax cinereus Lister. Denne Snegl er af O. Jensen, i meget smukke Eksemplarer, taget i Laurvigs Begeskov, Ved Arendal tog jeg Sommeren 1877 et stort prægtigt Dyr ved Møl- len 1 Bardodalen. | var. unicolor Heynm. Heynemann har opstillet denne som en egen Art, især grundet paa, at Skjoldet er ensfarvet og Vor- terne paa dette og Ryggen er finere end hos L. cinereus (Mala- koz. Bl. 1862 S. 55), samt at Sidetendernes Sidespids optræ- der ved den 50de Tand, medens den hos L. cimereus først viser sig ved den 60de (Malakoz Bl. 1863 S. 203), Westerlund opstil- ler den i sin Fauna Succiæ, Norvegiæ et Danis, som Varietet, men senere 1 Fauna Europæa som egen Art, og nævner Bergen som Findested. 1. var obscura brunea Jens. »med Ryggen mørkebrun overgaa- ende til sortbrun. Kappens Bundfarve lysere, især forreste Del og besat med større og mindre mørke Flackker«. Ber- gen, taget 1 November 1870. 2. I Jensens Samling har jeg et Eksemplar fra Laurvig. Far- ven er mørkebrun, lidt lysere bagover Ryggen, men ubety- deligt lysere nedimod Foden, bestrøet med sorte og gule Pletter. Den bagerste Del af Ryggen har en lysegul Stribe langs Midten. Skjoldet er temmelig mørkt graabrunt, den forreste Del betydelig lysere, med tydelige brunsorte Pletter. Forskiven hvid. Vorterne langs Ryggen sammentrukne paa- Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 93 tvers, de viser sig derfor som en grovkornet Masse. Læng- den 68 mm. Af den ensfarvede Varietet er jeg saa heldig at eie et Indi- vid fra Bergen, taget der i Juli 1877. Det er mørkebrunt over Ryggen, men ikke lysere ved Foden. — Skjoldet er sort- brunt; Fodskiven hvid. Længden 60 mm. 4. Hr. H. Friele har velvilligt udlaant mig et Eksemplar fra Bergens Museum. Farven er blaagraa med blaahvid Fod- skive. Længden 70 mm. SU Af Limax cinereus har jeg undersegt Radula paa to af de Eksemplarer, Jensen har indleveret til Museet; ligeledes af Dyrene No. 2—4. Alle viser i Bygning fuldstændig Overensstemmelse med tidligere Undersegelser af £L. cinereus, hvilket Westerlund ogsaa opgiver for de Dyr, han har fra Bergen. Sidespidsens Optræden paa Sidefeltets Tænder viser følgende Forhold: Længden. Sidespidsens Optræden. L. cinereus 80—90 mm. 49de Tand. » » 80—90 > 60de » No. 2 68 » 62—63de » TED 60 » 45de > $24 10 » 48de » Som Overgangsform fra L. cinereus til var. unicolor maa først stilles No. 2 fra Laurvik, da den endnu har noget tilbage af Plet- terne baade paa Skjoldet og Ryggen. Næst efter kommer var. obscuro-brunea med for en Del plettet Skjold og ensfarvet Ryg, derved nærmer denne sig igjen til Westerlunds Eksemplarer, som har plettet Ryg, men ensfarvet Skjold. No. 3 og 4 er begge ens- farvede, men den ene brun den anden blaagraa. Ryggens Vorter er ogsaa meget varierende. L. cinereus fra Arendal og den blaagraa umicolor fra Bergen er overensstemmende og tillige mindst sammentrukne i Spiritusen. Derimod er No. 3 fra Bergen og Individerne fra Laurvig mere sammentrukne, og Vorterne følgelig mindre. Nogen Forskjel, som kunde gjelde for Artskarakter, kan jeg ikke indse der er. Sidespidsens Optreden baade hos L. cinereus og unicolor viser det samme foranderlige Forhold, der kan sees af vedføiede Tabel. Idetheletaget er ikke Radula saa konstant i sine yderste Detailler, at man derpaa kan grunde en bestemt Artskarakter, og 94 Birgithe Esmark. jeg tror derfor, at var. wnécolor kun kan bibeholdes som godt ud- præget Farvevarietet. Tydske Eksemplarer har jeg desværre ikke havt Anledning til at undersøge, og kan derfor ikke bedømme, om de i væsentlig (Grad adskiller sig fra vor var. umicolor. Lehmannia marginata Müll. Blandt de 1 de sidste Aar ind- samlede nøgne Nnegle, har jeg adskillige unge Individer af denne Art. De fleste udmærker sig ved sin faste Bygning og smukke, mørke rødbrune Farve og mørke Striber, medens andre er bløde og hvide med blaaliggraa Striber. Ved Undersøgelse af Radula paa en Del af disse unge Eks- emplarer gjorde jeg, ved Sammenligning med voksne Dyr, adskil- lige lagttagelser, som maaske kunde have Interesse for andre. Først skal jeg forudskikke et Resumé over de Forfatteres Værker, som omhandler Radula. Limax sylvaticus Goldtuss. Verh. d. naturh. Vereins d. Rheinlande, 1856. S. 65. Sv. V. F. b. »Alle Tender uden Side- spidser med Undtagelse af de yderste Nidetænder, som har en neppe mærkbar Sidespids. « : : Lehmannia marginata Müll. Opstillet af Heynemann som Subgenus paa Grund af Tændernes eiendommelige Form. Mala- kor. Blätter 1863, S. 211, Tv. III, F. 6. Tegningerne har Midt- seriens Tænder omtrent som Goldfuss, medens Sidefeltets Tender fra den 45de udover har en lidt lavere staaende Sidespids. Lehmannia marginata Lindström, i Gotlands nutida Mollusker, 1868, S. 8 Tv. I, F. 4 a—d udtaler intet bestemt, men Tegningen viser, at kun de yderste Tænder har en liden Sidespids. Lehmannia marginata Malm, Götb. Vet. ock Vit. Samh. Handl. 1870, S. 85 Tv. V, F. 14. 15. opheiede den til egen Slægt. Midtseriens Tænder er uden Sidespids, »henimod Siderne har Tæn- derne paa Ydersiden en liden Knude og ı de yderste Rækker 2—3 saadanne, næsten at samme Ntørrelse, som Tandens egentlige Npids. « Limax marginatus Lehmann, Die leb. Schnecken u. Musch. d. Umg. Stettins u. Pommers, 1873 S. 34. Tv. 4 og S. E. 7 »Sideteendernes yderste Rækker er forsynede med en Sidespids.- Lehmannia marginata Müll. Westerlund i sin Fauna Suecie, Norvegiæ et Daniæ 1871, S. 28 angiver, at Sidetænderne af 1ste Orden har en liden Knude, 2den Orden med 2—3 saadanne. Medens altsaa Lehm. margmata, som udvokset Individ har Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 95 Midtserieus og de fleste af Sidefeltets Tænder uden Sidespidser, har de unge Dyr alle Tænder forsynede med Saadanne. Af de undersøgte Individer har jeg udtaget 7 Eksemplarer af forskjellig Størrelse til Sammenligning af Radula. Alle er Spi- rituseksemplarer. E Antal. Antal Tender. al — en No. | gå | 25 = 3 Findested. e| å 8 | Midtserien. | 3 SUL Sm Lug E eue ed a 1 |44 | 169 127 | 11—1—11, 73 | Gaustad ved Kristiania. 2 | 39 | 147 | 127 | 11—1—11, 62 | Modum. 3 31 161 104 10—1—10 70 Laurvig. 4 1(29 | 161 107 |, 9—1—9 | 71 | Lillesand. D 18) 141 105 9—1—9 61 Krokkleven paa Ringerike. E MT e ”—l—7 41 do. do. ee TSG LG; 32 do. do. Af vedfoiede Tabel sees, at Tandrækkernes Antal forøges med Dyrets Størrelse, men at Forøgelsen ikke foregaar jevnt, er maaske blot tilsyneladende, da alle Dyrene havde ligget 1 Spiritus, og disse ikke altid trækker sig lige meget sammen. Man er der- for henvist til at gaa efter et Skjøn ved ikke benytte baade tynde og tykke Eksemplarer; og det er alligevel ikke muligt altid at træffe det rette. Naar Dyret har naaet en Størrelse af omtrent 29 mm., vil de nye Tandrækkers Tænder — der skal erstatte de udslidte og forsvindende — efterhaanden vise det normale Forhold, som hos voksne Dyr. Midtserien. No. 1—3 har ingen Sidespids paa Midtseriens Tænder. No. 4 har de 47 bagerste Tværrækker uden Sidespidser, de nærmest følgende Rækker har ubetydelige, afslidte Spidser, læn- gere frem er de fuldt udviklede. No. 5—7 har alle Midtseriens Tænder med Sidespidser. 96 Birgithe Esmark. Sidefeltet. Hos No. 1. optræder paa Side Tand, regnet fra Midttanden en Sidespids, paa de yderste Tænder to næsten lige heie Spidser og lidt lavere en liden Knude. No. 2. har paa den 40de Tand en liden Sidespids, paa de yderste flere, der gradevis tiltager i Antal og Størrelse. No. 4. ved den 12te Tand. | No. 5. har paa alle Tender tydelige Sidespidser, der jevnt tiltager i Størrelse; paa de yderste Tender er de to øverste Spid- ser lige store og staar 1 samme Heide, medens der lavere er flere Knuder. No. 6 og 7. har tre Spidser paa de første Tender, den mellemsie størst; paa de følgende Tænder udvikler sig hurtigt flere Knuder som paa de yderste er bleven skarpe Spidser, saaledes at Tandens ydre Side er sagtakket. FE. 5, e. Medens Dyrene i fuldt udviklet og i halvvoksen Tilstand har triangulær Midtspids paa Midtseriens Tender, er denne derimod hos unge Individer (No. 6. 7.) konisk og minder stærk om Tæn- derne hos Limax. Sidetenderne har ogsaa koniske Spidser, men har beholdt den karakteristiske beiede Form, der let adskiller Lehmannia fra Limax. Hos unge Individer har Mazilla ikke altid nogen Konveksitet paa den konkave Side, medens den hos enkelte Dyr paa Midten af den konvekse Side har en svag Udskjæring. Skallets Form adskiller sig ogsaa fra det fuldvoksne Dyrs, thi den bagerste Del er jevnt og længere tilspidset, under stærk For- størrelse med ujevnt krydsende Striber. F. 4 h. Det vil være af særlig Interesse at følge Udviklingen fra Embryoet, saavelsom at sammenligne med Udviklingen hos Limax, men da jeg enduu hverken har Dyr mindre end 5 mm. eller Æg, vil jeg senere fortsætte Undersøgelserne, naar jeg har samlet til- strækkeligt Materiale. Figur 3. Lehmannia marginata Müll. (No. 1) a. Midttand, b. Sidetand 1 Midtserien, c. Sidetænder uden Sidespids, d. do. med Sidespids, e. Tand fra de yderste Rækker. Figur 4. Do. Do. (No. 4) a. Midttand, 0. tredie Tand fra foregaaende, c. 13de, d. 48de, e. 57de, f. Maxilla, g. Skallet og h. Skallets Struktur. Figur 5. Do. Do: (No. 7) a. Midttand, 6. 3die Tand i Midtserien, c. "de, d. 19de og e. 3öte Tand. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 97 Bier og Ringebu i Gudbrandsdalen. Underlaget er Grundfjeldets Skifere, Jordsmonnet sand- holdigt. Vitrina pellucida Müll. Almindelig. Conulus fulvus Müll. Almindelig. Hyalinia hammonis Strom. Ringebu — petronella Chrp. do. Patula ruderata Stud. do. Vallonia costata Müll. Almindelig. Arionta arbustorum L. Brune og gule Skal, med stærkt farvede Striber og Pletter, stærk Glans, Skallene af mid- dels Størrelse, det mindstes Diameter 15 mm., Heide 125 mm. Ringebu. Cochlicopa lubrica Müll. Almindelig. Pupa muscorum L. Ringebu. Succinea pfeifferi Rossm. do. Concinna piscinalis Müll. Smukke, grønne Skal. Limnæa stagnalis L. I Abortjern ved Stav levede denne Art i stort Antal. Størrelse og Form var meget variabel, men den maa dog nærmest henføres til var. furgida Menke. Sidste Vinding er hos nogle Eksemplarer jevnt hvælvet, hos andre hvælvet vinklet; Skallet tyndt, Mundingen ægformig og Farven gulgraa. Hos en Del Eksemplarer er Spiren skjæv, tilhøire eller bagover, 1 sidste Tilfælde bøier altsaa Spiren opad, naar Dyret bevæger sig. Vandet var meget klart, Bun- den bestod af Grus og Stene med meget faa Planter. Limnea ovata Drp. Tynde lyse gulbrune Skal, Ringebu. — lagotis Schr. Formo i Øier. | — truncatula Müll var. maximella Colb Formo. Aplexa hypnorum L. Ringebu. Flanorbis contortus L. Almindelig. PI. borealis Lovén. Ringebu. Pl. concinnus West. Øier. Ny for vor Fauna. Pl. albus Müll. Ringebu. var lemniscatus Hartm. Øier og Ringebu. Nyt Magazin f. Natury XXVII. II. 98 Birgithe Esmark. Østerdalen. De undersøgte Strøg ligger 1 Glommendalen og i en Side- dal, som fører til Kvikne. Jordsmonnet er overalt i Dalene Sand, i Fjeldskraaningerne blandet med Grus og Sten. Berg- arten er Throndhjems Skifere. Denne Del af Landet er ikke før undersøgt, men jeg an- tog, at der foruden Landmollusker ogsaa vilde være Anled- ning til Indsamling af Ferskvands-Mollusker i de forskjel- lige Fjeldsøer og Tjern, hvoraf jeg besøgte mellem 30-40. Disse ligger enten i Sand og Grusmasser, eller i Forsænk- ninger mellem Fjeldene. I de første var Antallet af Arter og Individer størst af Planorbis, Limnæa og Pisidier. De smaa Tjern påa Fjeldplateauet — omtrent ved Trægrændsen — indeholdt kun Pisidier, men enkelte Steder 1 et overordentligt stort Individantal. Mine Undersøgelser var indskrænket til omkring Koppang i Storelvedalen, Lilleelvedalen, Tønset og den nærmest liggende Del af Kvikne. Limaa tenellus Nils. Skalsæter i Tønset 2700’ heit. L. agrestis L. I Lilleelvedalen paa Veien til Folddalen» meget smukke gulgraa og brune Eksemplarer. Stubsjøskoven 1 Tønset. Lehmannia marginata Müll. Tenset indtil 2800” heit. Vitrina pellucida Müll. Almindelig. Hyalinia hammonis Strøm. Tonset. — petronella Chrp. Tonset. Arion subfuscus Drp. 1. Skjoldet og Ryggen lys gulgraa til graa med lidt mørkere Pletter; en mørk Stribe paa hver Side af Ryggen. 2. Et Individ med mørkegaa Ryg og Skjold, Siderne | hvide. Lilleelvedalen. 3. Skold sortbrunt, Ryggen mørkbrun, lidt lysere efter Midten, Siderne hvide med en skarp Grændse ad- skilt fra Ryggens Farve. Skalsæter i Tønset. 4. var. albus m. Levende 30 mm. lang; Farven hvid med en lysegraa Afskygning over Ryggen. Stubsjø- skoven i Tønset. 2,300' heit. Patula pygmea Drp. Tenset. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 99 P. ruderata Stud. Tenset. Achantinula harpa Say. Skalsæter blandt Mos og Stene. Arionta arbustorum L. — fragilis. m. Shell small, very thin, dark brown, glossy, with few strie and specks, the mouth internal with a very small and thin white lip. Diam. 15—17 mm. h. 11,83 —14 mm. Denne Varietet adskiller sig fra den minor Form, E. v. Mar- tens har taget ved Eidsvold, og som jeg har fra Modum, Skedsmo ved Kristiania og Kongsvold paa Dovre, thi denne har vist- nok tyndt Skal, men staar ved sin Farve og stærkere og mere udprægede Læbe nær typica. Indsamlet paa Trondfjeld mel- lem 3000'—5000' over Havet. Dyrene krøb langs Fjeldbæk- kene paa den vaade Mose. Clessin omtaler i sin Exkursions Mollusken Fauna Side 154, at i Alperne bliver Skallene lysere, jo mere man stiger i Høiden, og da den vertikale og horizon- tale Udbredelse meget ofte svarer til hinanden tor andre Dyre- formers Vedkommende, burde vel det samme kunne tænkes for Molluskernes. Alle de Skal, jeg har af Arionta arb. fra Tromsø er lyse og følger altsaa denne Regel, medens var. fragilis, der blev indsamlet, som foran anført, i en ikke ubetydelig Heide, ikke svarer hertil, ligesaalidt som de Eksemplarer baade af typica og minor, jeg i Sommer har modtaget fra Kongsvold paa Dovre, 2900 Fod heit. Cochlicopa lubrica Müll. Almindelig. Pupa muscorum L. Almindelig. P. edentula Drp. var. Gredleri Cles. Sandmoen i Tønset. P. alpestris Al. Tenset. Succinea pfeifferi Rossm. Smukke, røgtarvede Skal. Concinna piscinalis Müll. Almindelig. Farven grønlig. Limnea stagnalis L. var. minor Kob. Denne »Hungerform« fra Lomsje og Lonsje i Tenset er meget tyndskallet og liden, fint og regel- mæssig stribet, hvorved den adskiller sig fra Kobelts Form. Alle Skallene fra Lomsjø var afspiste paa alle Vindinger. Skallenes Størrelse varierede. Største Ekspl. Hd. 32 mm., Br. 16,5 mm., Mund. Hd. 17,4 mm. Mindste » iv 2 SI eres » y vox ie 100 Birgithe Esmark. L. ovata Drp. Almindelig. De øverste Vindinger mere konvekse end Hovedformens, sidste Vinding mer og mindre opblæst. Almindelig i Tønset. Fra Lomtjern i Kvikne en smuk Porn med kort Spire, konvekse Vindinger, den sidste meget opblæst, Farven lyse- brun. Paa omtrent Halvparten af de indsamlede Individer er den sidste Del af Vindingen — indtil 7-8 mm. Bredde — nærmest Mundsømmen forskjellig fra den øvrige Del. Den er adskilt ved en skarp, lys Kant, hvorfra Skallet pludselig ud- vider sig, bliver grovstribet eller har netformige Fordybnin- ger; Sømmen er meget dyb og bøier stærkt opad, herved faar Skallet megen Lighed med L. lagotis. Den levede paa ren Sandbund blandt Equisetum. Fra to smaa Vandsamlinger, Kjenegtjern og Linjordet i Tønset, har jeg lignende Eksemplarer. Skjællene fra Kjeneg- tjern er skjøre og meget mindre end de fra Lomtjern; Farven graahvid. Den vderste Tilvekst, indtil 2 mm. bred, er godt udpræget, indvendig hvid, paa enkelte Skal aldeles fladt til- bagebøiet, saaledes at Tilveksten staar vinkelret med Skallets ydre Side. Tjernet var omtrent som en stor Dam, men havde en ualmindelig høi Vandstand, at dømme efter den ov erskyl- lede Græsbund. Største Skal fra Lomtjern Hd. 19 mm., Br. 188 mm., Mund. Br. 15 mm. Kjenegtjern Xp» Uoc ebbe > HORS At forandrede fysiske Forhold maa antages som Aarsag til saadan Overvoksen, er allerede tidligere udtalt (Clessin, Berich d. Naturh. Vereins in Augsburg) I foreliggende Til- fælde kan den maaske søges i de to sidste Sommeres store Regnmængde. Vandet har ved at sive ned gjennem Skifer- lagene eller høiere liggende Grusmasser, ført flere opløste Stoffe med sig end under almindelige Forholde, og derved for- skaffet Dyrene Overflod paa Materiale til sine Skal. Tonset og Storelvedalen. L. tremcatula Müll. Tonset. Planorbis borealis Lovén. Denne Art er meget almindelig men varierer meget i Form, Farve og Konsistens. I det sydlige, hvor Underlaget er siluriske Kalkstene og Lerskifere, er Skallene tykkere, lysere og jevnt større end i de nordlige Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. 101 kalkfattige Trakter. Hvorvidt dette virkelig afhænger af Underlaget eller om de klimatiske Forholde ogsaa indvirker paa Dyrene, kan ikke afgjøres før man har foretaget endnu mange lagttagelser i andre Dele af Landet. Tønset og Kvikne. var. angigyrus West. Skallet gulbrunt, tæt og fint tvær- stribet, Vindingerne langsomt tiltagende i Bredde. Semmen meget dyb. Stubsjø i Tønset. Monstrositeter synes ikke at være ualmindelige. 1. Den sidste halve Vinding bøier pludselig stærkt nedad, Mundingen ligger derfor paa Undersiden af Skallet. 2. Den sidste Del af sidste Vinding bøiet opad, Mundin- gen ligger altsaa paa Oversiden af Skallet. 3. Med fri Mundingsrand. PI. albus Müll. Tenset, Storelvedalen. var. cinctutus West. Almindelig. Tin i Telemarken. Bergarten er Grundfjeldets Skifere. Arion subfuscus Drp. Skaraasen ved Rjukanfos. Hyalima hammonis Strøm. H. petronella Chrp. Zonitoides nitida Müll. Patula ruderata Stud. Vallonia costata Müll. Chilotrema lapicida L. Clausilia laminata Mont. Cl. bidentata Strem. Cochlicopa lubrica Miill. Med Undtagelse af den ferste er alle indsamlede ved Dampskibets Stoppested, Ørnæs. Rognstad estre Toten, Hedemarken. Bergarten, siluriske Lerskifere. Limax agrestis L. Hyalinia hammonis Strøm. Patula ruderata Stud. Limnea ovata Drp. I Elven. L. truncatula Mill. 102 Birgithe Esmark. var. maximella Colb. I en Dam overgroet med Lemna. PI. contortus L. Baade i Elven og i Dammen. PI. borealis Lovén. PI. albus Mill. var. cinctubus West. Rigelig i Elven. Smaalenene (tildels Jensens Samling). Hyalima alliaria Müll. Fredrikshald. H. hammonis Strøm. do. Patula ruderata Stud. do. Trichia hispida L. Fredriksstad. Arionta arbustorum L. Fredrikshald. Tachea hortensis Müll. do. Clausilia laminata Mont. do. Cl. plicatula Drp. do. Cl. bidendata Strøm. do. Succina putris L. do. S. pfeifferi Rossm. Fredriksstad. Pl. Drapernaldi Jeff. do. Pl. albus Müll. var. cinctutus West. Moss. Pl. erista Li. var. cristatus Drp. Fredrisstad. Pl. complanatus. Moss. Kongsberg (Jensens Samling). Vitrina pellucida. Müll. Hyalinia hammonis Strøm. Zonitoides nitida Müll. Patula ruderata Stud. Trichia hispida L. Clausilia bidendata Strøm, og var. septentrionalis. Lillesand og nærmeste Omegn (Jensens Samling). Hyalimia cellaria Müll. H. alliaria Müll. Klingsrud. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands- Mollusker. 108 H. hammonis Strøm. Skovøen. H. petronella Chrp. do Paluta ruderata Stud. do. Vallonia pulchella Müll. do. Eulota fruticum Müll. Øen Malm ved Lillesand. Chilotrema lapieida L. do. do. Tachea hortensis Müll. og do. do. var. hybrida do. do. Pupa cylindrasea Dry. Balea perversa L. Skovøen. Ol. laminata Mont. Klingsrud ved Lillesand. Cl. bidendata Strøm. og var septentrionalis. Succinea pfeifferi Rassm. Skovøen. Limnea glabra Müll. Møglestue ved Lillesand. L. truncatula Müll. var. mazximella Colb. Justeen. Aplexa hypnorum. U. do. Planorbis albus Mäll. var. cinctulus West. Ogsaa Kristiansand og Arendal. Pl. borealis Loven. Arendal. Namdalen (Collett). Hyalinia aliaria Möll. PIE Conulus fulvus Müll. i Patula ruderata Stud. Is Cl. bidendata Strøm. og | var. subrugosa West. Limnea truncatula Müll. E var. compressa m. Shell yellowish-brown, oblong turreted; whorls very little convex, rapidly increasing in breadth, the last compressed and flah; mouth oval. H. 10 mm. Bb. 4,5 mm., M.’s Br. 4,7 mm. Dette Skjæl, Fig. 5, hører ind under Clessins Formkreds for Forma normalis, Malakoz. Bl. 1879 S. 28. men adskiller sig meget let fra alle der opstillede Former. Tv. II Fig. 5 fra Croatien har vistnok flade Vindinger, men hos compressa er den sidste meget fladere, Spiren længere, mere trappetrinfor- 104 Birgithe Esmark. met og Vindingerne tiltager hurtigere i Bredde. Mundingen er ægformig oval, ikke tilspidset oventil, men gaar først hori- zontal og beier under en Vinkel over i Yderkanten. Ind- samlet ved Bergen af Conservator Schneider. Fra Stathelle (J's Samling) har jeg en nærstaaende Form, der istedetfor at være finstribet har store netformige Fordyb- ninger. 0b ^ e: Alle Muslinger er udeladte, da de er bearbeidede i en særskilt Afhandling i Malakoz. Blåtter, 1882. Det samlede Antal Mollusker er nu 163, hvoraf 97 lever paa Land og 66 i Vandet. De første i 69 Arter og 28 Varie- teter, de sidste 1 44 Arter med 22 Varieteter. For Oversigtens Skyld meddeles en Liste over det sam- lede Antal. I. Fam. Arionide. 1. Gen. Arion Fer. Arion empiricorum. — var. aler. — » albus. -— » melanocephalus. — > medius. — subfuscus. — var. albus. — hortensis. 2. Gen. Limax Müll. Limax maximus. — var. niger. — >» cinereus. — » qmicolor. — agrestis. — var. norvegicus. — > SUCCINEUS. — tenellus. — levis. 3. Gen. Lehmannia Heynm. Lehmannia marginata Müll. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. ll. Fam. Helicidæ. 4. Gen. Vitrina Drap. Vitrina pellucida. = angelice. 5. Fen. Hyalinia Agassiz. Conulus fulvus. Hyvlinia cellaria alliaria. — hammonis. — petronella. — pura. — norvegica. —— nitidula. Vitrea erystallina. — . contracta. Zonitoides nitida. 6. Gen. Helix Linné. Patula rotundata. — . ruderata. — . pygmea. Acanthinula harpa. — aculeata. Vallomia pulchella. — — costata. Trichia hispida. — var. conica. — ^ eoncimna. — >» nana. — ^ septentrionalis. Eulota strigella. — fruticum. Chilotrema lapicida. Xerophila candicans. Arionta arbustorum. — var. rudis. — — fragilis. 105 106 Birgithe Esmark. Tachea hortensis. — var. hybrida. — nemoralis. 7. Gen. Buliminus Ehrenb. Duliminus obscurus. 8. Gen. Cochlicopa Bisso. Cochlicopa lubrica. — var. minima. — » albida. 9. Gen. Pupa Drap. Pupilla muscorum. — cylindracea. Isthmia minutissima. Edentulina edentula. — var. Gredleri. Vertigo antivertigo. —- subtriata. — gravida. — — pygmea. — lilljeborgn. — alpestris. — — arctica. — . pusilla. — . angustior. — humida. 10. Gen. Balea Brideaux. Dalea perversa. — pyrenaica. 11. Gen. Clausilia Drap. Marpersa laminata. Pyrostoma ventricosa. == Rolphi. — plicatula. == var. leucostoma. Iphigenia pumila. — eruciata. Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. Iphigenia dubia. — bidentata. — var. septentrionalis. — » elongata. = ^ exigua. — ^ subrugosa. Alinda biplicata. 12. Gen. Suecinea Drap. Succinea putris. — var. temporalis. — pfeifferi. — var. elongata. — » contoría. — contortula. — . oblonga. — var. elongata. = arenania: Ill. Fam. Auriculidæ. 13. Gen. Carychium Müll. Carych. minimum. IV. Fam. Limnaeina. 14. Gen. Limnea Lam. Limnea stagnalis. > = var. vulgaris. — » minor. Gulnaria auricularia. == lagotis. === ovata. Limnophysa palustris. — var. fusca. — peregra. = var. margarita. — glabra. 107 108 Birgithe Esmark. Limnophysa truncatula. — var. microstoma. — » maximella. — >» compressa. 15. Gen. Physa Drap. Physa fontinalis. 16. Gen. Aplexa Flem. Aplera hypnorum. 17. Gen. Planorbis Guet. Tropodiscus umbilicatus. Gyrorbis vortex. — . rotundatus — spirorbis. Bathyomphalus contortus. — var. labiatus. Gyraulus albus. — var. lemniscatus. ~ — » ecinctutus. _— » depressus. — » drapernaldi. = Gredleri. — borealis. — var. angigyrus. — » flemus. — strómü. — glaber. Armiger erista. — var. natilius. — » — eristatus. Hipeutis complanatus. V. Fam. Valvatidæ. 18. Gen. Valvata. Concinna piscinalis. Propodina depressa. ? Bidrag om Norges Land- og Ferskvands-Mollusker. Propodina macrostoma. Gyrorbis cristata. VI. Fam. Paludinæ. 19. Gen. Paludina. Paludina contecta *). Vil. Fam. Rissoidz. 20. Gen. Bythinea Maq-Tan. Bythinia tentaculata. Vill. Fam. Unionidæ. 21. Gen. Magaritana. Marg. margaritifera. 22. Gen. Anodonta. Anodonta cygnea. -— var. rostrata. — ^ — cellensis. — anatina. IX. Fam. Cycladide. 25. Gen. Spherium Scop. Spherium corneum. — mamillanum. 24. Gen. Caliculina Cless. Calyculina lacustris. 25. Gen. Pisidium C. Pfr. Pisidium fossarinum. 109 Er opgivet af Friele at skulle findes ved Kristiania, men er senere ikke gjenfunden. 110 Birgithe Esmark. Pisidium pallidum. — obtusale. — var. personatum. == » Esmarkiana. = pusillum. = pulchellum. — subtruncatum. — maliwm. — Scholtzii. — globulare. — nitidum. (Hermed felger en Planche). Rettelser. Side 78 L. 7 f. o. harmonis, les: hammonis. » 81 - 14 - - hvidagtig > hindagtig. See 1808 6 > til. » 87 - 5 - - minina » minima. » - - 8f.n. Montrositas > Monstrositas. » 88 - 9 - o. auricularis » auricularia. Andet Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonard Stejneger. Motacilla melanope Parr. Den 6 Marts 1881 skjød jeg paa Møhlenpris ved Bergen en Graaerle, af hvilken Art — saavidt vides — hidtil kun I Exemplar er bleven nedlagt i Norge nemlig den 3 Januar 1874, ligeledes ved Bergen. (Se Correrr, N. Vidensk. Selsk. Forh. 1877 No. 5 Pag. 1.) Det var en smuk solblank Efter- middag, koldt, men stille; om Formiddagen havde det blæst en stærk Østenvind. Lokketoner, som ligner Linerlens, og som paa en saa tidlig Aarstid var højst paafaldende, røbede den, medens den gule Overgump 'straks viste, hvilken Art, jeg havde for mig. Den opholdt sig mest paa opkastede Jord- dynger og nede i aabne Grøfter, hvor der rislede Vand; ind- imellem fløi den op og satte sig paa Tagene, der var snefri og gjennemvarmede af Solen, medens Marken rundt omkring var dækket af Sne. Hele Februar Maaned havde været meget kold uden Vind, og det var meget længe siden, det havde blæst Vestenvind. Alligevel tviler jeg ikke paa, at den er kommet over fra Englands eller Skotlands Østkyst, og 1 saa Fald er den vel drevet østover af vestlige Vinde paa Hjem- stedet og har fortsat Farten ved Hjelp af Skibe. Det norske meteorologiske Instituts Bestyrer, Hr. Prof. H. Mohn, har velvillig meddelt mig en Opgave over de Dage fra 1 Februar 112 Leonard Stejneger. til 6 Marts, hvorpaa sydvestlige til vesthge Vinde var frem- herskende over de Britiske er, Nordseen og Norges Vest- kyst, nemlig 1ste, 8de, 23de og 24de Februar samt 2den Marts. Alle disse Dage var dog Vinden 1 det vestlige Norge østlig undtagen den Iste Februar om Aftenen, da den var vestsyd- vestlig. Der er dog intet iveien for at antage, at vort Exem- plar har opholdt sig længere Tid i Nærheden af det Sted, hvor den blev skudt, thi den syntes meget lokalkjendt. Den var desuden meget fed og i godt Hold, saa den var fuldstæn- digi restitueret efter den besværlige Rejse over.Nordseen i Februar Maaned. Ventrikelen var fuld og indeholdt Insekter, som under Mikroskopet viste sig at tilhøre en Scarabaeus. Her er en udførlig Beskrivelse af Exemplaret: Coll. Stejneger No. 440 (9 ad. Møhlenpris, Bergen, 6 Marts 1881). Længden fra Næb- til Halespids 193 mm. L. af Neb fra Spidsen til Pandefjerene 14mm. NL. af Bagtaaen uden Klo 8, Kloen alene 6 mm. Tarsen 21, Vingerne 80 og Halen IT mm. Oversiden graa med olivenfarvet Anstreg, som er stær- kest paa Hovedet; over Ojnene en gulagtig graa Streg; Over- gumpen olivengrønlig gul. Strube og Fremhals skiddenhvide, paa Siderne med svagt gulagtig graat Anstrøg; Brystet graat blandet med okergult, Bugen lysere, men det gule Anstrøg straafarvet. Undergump og undre Haledækfjær stærkt citron- gule. Svingfjerene sortagtige; de følgende har paa Indfa- nens Rodhalvdel en bred hvid Rand, som blir bredere og bre- dere paa de følgende, indtil den paa de indre danner et skraat hvidt Baand over begge Faner; Udfanerne — undtagen den førstes — er ganske smalt lyst kantede, de to inderstes med bred hvid Kant, der har gult Anstrøg. Øvre Vingedæktjær kantede med graat af Ryggens Farve. De tre mellemste Par Styrfjær sorte, mellemste Par bredt kantede med olivenfarvet graagult; af de tre ydre Par er det yderste aldeles hvidt, de tre andre hvide med Udfanen sort til henimod Spidsen. Næb- bet sort, under ved Roden brunagtigt. Fødderne lyst horn- brune. Synomymien for denne Art stiller sig saaledes: 1769. Motacilla flava Scop. Ann. I Hist. Nat. p. 153 (nec Lin. 1758).* Andet Bidrag til Vestlandets ornith Fauna. 113 1776. Motacilla boarula Penn. Brit. Zool. I p. 492 (nec Scop. 1769). 1776. — melanope Parr. Reise Russ. Reich. III. p. 696. 1116. — grisea Mitr. Syst. Nat. Suppl. (p. 175). 1788. — tschuktschensis GmeEL. Syst. Nat. I p. 962. 1788. — boarula Guzr. op. cit. I p. 997 (err. typ.). 1190. — melanopa Latn. Ind. Orn. II p. 508. 1804. longicaudata Hermann, Observat. Zool. I p. 210. 1807. — sulphurea Beeust. Gemeinn. Naturg. Deutsch. III (p. 459). 1816. -— cinerea Leacu, Syst. Cat. M. & B. Brit. Mus. (p. 22) (nee GEL.) 1788). 1821. — bistrigata Rarrtes, Trans. Lin. Sol XIII (p. 313). 1831. — montium Bream, Handb. Vög. Deutschl. p. 345. 1844. — ganthoschistos Hopes. in Grays’s Zool. Misc. (p. 83). 1850. Pallenura javensis Br. Consp. av. I p. 250. 1855. Motacilla montana Brenn, Vogelf. ip. 143). 1855. — rivalis BREHM, ut supra. Pyrrhula europea Vien. Det antages temmelig almindeligt, at der i Europa findes 2 Arter rødbrystede Dompaper, en i det nord- og østlige, som er større, og en mindre i det midtre og vestlige. Da jeg ikke selv har havt Anledning til at undersøge større Rækker af begge Arter, slutter jeg mig til denne Opfatning, saa me- get hellere, som det Exemplar af den mindre Art, som jeg har for mig, og som er det første i Norge nedlagte, ved Siden af Exemplarer af den almindelige store Art, tager sig ud som en complet Dværg, hvis Lidenhed straks ved første Øjekast ogsaa er den ukyndige iøjnespringende. Orro Finscn har i sin Beretning om de ornithologiske Resultater af sin Sibiriske Rejse (Verh. Zool. Bot. Ver. Wien 1879 p. —) søgt at bevise begge Arters Identitet og til den Ende sammensat Maalene af Exemplarer fra Sibirien med Tyske, og af at disse Maal er ens, slutter han da, at Artsdelingen er uholdbar. Tydeligvis har han været uopmærksom paa, at den store Art ogsaa forekommer, og hækker i Tyskland, og hans Tabel har saa- Nyt Magazin f. Naturv. XX VII. IL. 8 114 Leonard Stejneger. ledes ingen anden Værd end at vise, at Exemplarer af den store Art har ens Sterrelse fra saa fjerntliggende Steder som Sibirien og Tyskland. Men dette er et Indicium, der taler til Fordel for Delingen, idet det viser, hvor lidet Arten va- rierer inden sine egne Grenser. Cfr. ogsaa omstaaende Gjen- nemsnitslængder, angivne af Correrr for norske og af DyBow- ski for østsibiriske Exemplarer. Der er dog al Sandsynlighed for at begge Arter i Tyskland, hvor Grænserne for deres geografiske Udbredning støder sammen, blander sig med hver- andre, og det skal ikke forundre, om man fra de Egne vil være i Stand til at fremlægge »Mellemformer« eller »Over- gangsled«, som kan tages til Indtægt af dem, der forsvarer Enheden. Det ovennevnte Exemplar af den lille Art skjed jeg den 26 Marts 1830 paa Damsgaard ved Bergen. Den var 1 Sel- skab med endel andre Dompaper, men trods mine Efterstræ- belser lykkedes det mig ikke at nedlægge flere. Troligen har de dog tilhert samme Art. Coll. Stejneger No. 406. (d ad. — Damsgaard, Bergen, 26 Marts 1880). Den friskskudte Fugl maalte fra eie til Haleende 160 mm. Næblængden fra Tanden til Spidsen 10 mm., fra Næseborenes Fremkant 8 mm. Mellemtaaen uden Klo 13, Tarsen 17 mm. Vingerne 87, Halen 66 mm. Farven ligner i et og alt vor almindelige store Art, kun synes Hætten at strække sig ubetydeligt længere ned 1 Nak- ken, ligesom det sorte omkring Næbroden synes noget bre- dere. Sammenlignet med en d af den store Art, skudt den 16 Oktbr. 1871 ved Kristiania (Coll. Stejmeger No. 108) er Undersidens røde Farve stærkere og mere opblandet med brunt i Modsætning til Kristianiaexemplarets fine rosenrødt. Forøvrigt stemmer Farven fuldstændigt med et Exemplar af den lille Art fra Schwarzwald, 3 nedlagt 10 Marts 1880 (Coll. Stejneger No. 443). Maalene af dette vedføies til Sam- menligning: Lengden af Næb fra Spidsen til Panden 9 mm., til Næseborenes Fremkant 7.5 mm. Mellemtaaen uden Klo 12 mm., Tarsen 17, Vingerne 85 og Halen 64 mm. Angående Maal af den store Art henvises til CorrErT's »Mindre Meddelelser: etc. i N. Mag. f Nat. 1877 p. 127, hvor adskillige friske Exemplarer findes maalt, samt til Dvsow- Amndet Bidrag til Vestlandets ornith. Fauna. 115 skis Tabel over 50 sibiriske Exemplarer i Journ. f. Orn. 1874 p. 42. Gjennemsnitslengden af CorrEgTrr's 6 dc er 186 mm. Deres Vinger maalte Gjennemsnitlig 92 mm., Halen 72 mm. De tilsvarende Maal hos Dveowskı er for 21 dd‘ 182, 91 og 74 mm. Foruden disse to Arter forekommer en tredje tilfældigvis i Europa, idet et Exemplar af P. cineracea Ca». er truffet i Rusland (Journ. f Ornith. 1877 p. 223 ). Da det muligens kan interessere Læserne, giver jg nedenfor en Nøgle til de europæiske Arter af Slegten Pyrrhula Beıss. a!) Overgumpen grå, af Ryggens Farve. 1. murina Gopman 1866. (Fra Azorerne.) a? Overgumpen hvid, Ryggen grå. b?) Inderste Armsvingfjærs Udfane rød. c!) Mindre; Længden 150—160 mm. 2. europea Viznr. 1816. (Fra Mellem- og Vest- ! Europa. c?) Større; Længden 174—180 mm. 3. major BREHM 1831. (Fra Nord- og Ost-Eu- ropa samt Sibirien.) b? Inderste Armsvingfjærs Udfane uden rødt. 4. cineracea CaABANIs 1872. (Fra Ost Sibirien og Japan.) Den lille Arts Synonymi: 1787. Loxia pyrrhula Lats. Suppl. Synops. I p. 285 (nec Lin. 1158). 1788. ? Emberiza coccinea VU Syt. Nat. I. p. 873. 1816. Pyrrhula europea Vieux. Nouv. Dict. d'Hist. Nat. IV. p. 286. 1820. — vulgaris Temm. Man. d'Orn. 2 ed. I. p. 330. 18831. — germanica Breum, Handb. Vög. Deutschl. (p. 252). 1839. — pileata Maccırı. Hist. Brit. Birds I. p. 407. Anmerkning til Synonymien. — Dresser (Birds of Europe pts. LI & LII) mener, at Sanpers's Beskrivelse i »Natur- 8* 116 Leonard Stejneger. forscher« XIIL 1779 p. 199, refererer sig til »some foreign bird«. Den”) passer dog Punkt for Punkt saa udmærket paa en europæisk Pyrrhula, at der ikke synes at kunne være Tvil om Identiteten for saa vidt. Jeg skjønner ikke rettere end at de, som kun vil vide af en Dompapart, maa optage Pyr- rhula coccinea (Guzt. 1788) som det specifike Navn for den europæiske redbrystede Art. Jeg har imidlertid opført den i Synonymien ovenfor med »?« af den Grund, at det ikke er udenfor al Tvil, hvilken af de to Arter, Sander kan have havt for sig. Lokaliteten, Carlsruhe, tyder vistnok paa, at det er den mindre Art, men da ingen Maal er opgivne, lader intet sig med fuld Vished udtale. Afgjerende blir ialfald, at DE SELYs senere har givet den større Art Navnet coccinea. Dette vilde rigtignok intet have at betyde, hvis Bestemmel- sen af SANDER's Fugl var utvilsom, men, som Forholdet mu er, kan det ikke tilstedes, at det ældre Navn indsættes. Anmerkning 2 til Synonomien. — WVIEILLOT'S europea er tydeligvis den mindre Art, idet han under denne omtaler den større Art som en egen Varietet. Uagtet Temminck 1. c. ud- trykkeligen udtaler sig mod Antagelsen af en større og en mindre Art, maa hans Pyrhula vulgaris desuagtet blive at henføre til den mindre, da han angiver Hannens Længde til »6 pouces 3 lignes«, altsaa omtrent 160 mm. Afsamme Grund er Maccituivray’s P. pileata ført hid, idet han angiver Hannens Længde til »6 inches = 153 mm. *) SANDER'S Beskrivelse 1. c. lyder saaledes: »Der Vorderkopf, der Hinter- kopf, der Schnabel, die Augen und noch ein schmaler Streifen unter dem Schnabel ist schwarz, doch scheint der Hinterkopf, je nachdem das Licht darauf fållt schwarzblau. Der Rücken bis auf die Hålfte der Flügel ist silbergrau.. Die Flügelfedern sind schwarz, die hintersten fallen auch mehr in Blaue. Wann die Flügel am Körper anliegen, so erreichen sie sich nieht. Man sicht dazwischen einen Fingerbrechen weissen Flechen von den Deckfedern des Vogels. Der Schwanz hat ebenfalls die schwarz- blaue Indigfarbe. Der Hals, die Brust, der Unterleib haben colorem coccineum bis an die Stelle wo die Flügel sitzen. Der Bürzel ist weiss ... [p. 200]... Er ist in den Wäldern um die Stadt [Carlsruhe] gefangen worden . . . In den Flügeln hat er ebenfalls 16, im Schwanz 12 Federn. Auch sitzen schwarze Pflaumfedern unter dem rothen Banchfedern.« Andet Bidrag til Vestlandets ornith. Fauna 117 Pyrrhula major Brenn. — min »Ornithologisk ekskursjonsfauna's« P. vulgaris (p. 31), hvilket Navn ber forandres til P. major). j For Fuldstendigheds Skyld giver jeg her ogsaa denne Arts Synonymi: .1758. Loxia pyrrhula Lin. Syst. Nat. X ed. I. p. 171. 1789. Pyrrhula rubicilla SCHÄFFER, Mus. Orn. p. 30. 1811. — rubicilla Patt. Zoogr. Ross. As. IL p. 7 (nec Loxia rubicilla GÖLDENST. 1775 qve Carpodacus rubieilla). - 1831. — major Bream, Handb. Vög. Deutschl. p. 252. 1831. — vulgaris BREHM, 1. c. (nec. Temm.). 1842. — coccinea DE SELYs, Faune Belge (p. 79) (nec Emberiza coccinea GMEL. 1788? 1877. — linnei Marm, Göteb. och Bohusl. Fauna p. 194. Cygnus bewickii Yarr. Siden min Beretning om det ferste tilforladelige Exem- plar af denne Art, nedlagt i Norge (N. Mag. f. Naturv. XXV p. 144), har Hr. V. Storm i Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skr. 1819 p. 127 og felg. meddelt Underretning om en hel Indvan- dring af denne Art Vinteren 1879—80. De af ham omtalte Exemplarer, hvoraf jeg ved hans og Hr. H. T. Graw’s sær- deles Forekommenhed erholdt flere tillaans for nærmere Un- dersøgelse, lagttoges og nedlagdes i det Trondhjemske. Fra Vestlandet kan jeg fuldstændiggjøre Listen. Den 19 Januar 1880 modtog Bergens Museum et udmær- ket smukt Exemplar af den lille Sangsvane fra Balestrand i Sogn. Den blev fanget levende, idet den var frosset fast i Isen. Dagen efter dede den i en forfærdeligt afmagret Tilstand. Det andet Exemplar blev skudt paa Gaarden Sømme i Sole Sogn, Jædderen, omkring den 22 Januar s. Å., og udgjør nu, takket være min Ven, Konservator S. Bucu's udsegte Forekommenhed, en af min Samlings største Prydelser. Fug- len havde opholdt sig 1 Nabolaget omtrent en 8 Dages Tid uden at være i Felge med andre af samme Art. 118 Leonard Stejneger. Den 27 Februar næstefter blev det tredje Exemplar skudt paa Harejde, strax søndenfor Aalesund. Ifølge velvillig Med- delelse fra Hr. Overlerer J. D. Scuutrz i Aalesund hørte det nedlagte Individ til en Flok paa 5 til 6 Stykker. Ved min Mellemkomst blev det overladt til Bergens Museum, hvor det findes udstillet tilligemed det førstnævnte. Det vil heraf sees, at den optraadte samtidigt baade i det vesten- og i det nordenfjeldske. Der lader sig altsaa af Forekomsttiderne intet slutte med Hensyn til Trækkets Ret- ning. Sandsynligheden taler dog for, forekommer det mig, at Indvandringen er foregaaet søndenfra. Denne Arts huge- pladse og Sommeropholdssteder strækker sig fra Østsiden af det Hvide Hav og Novaja Semlja mod Øst gjennem hele det nordlige Sibirien. De vestligst boende trækker langs det Hvide Hav, over de store russiske Seer, den Finske Bugt og Østersøens sydlige Kyster over til Kysterne ved Nord- søens sydlige Del. En Gren af Resten strekker sig langs Jyllands Vestkyst. Hovedmassen gaar dog til det sydlige Englands og Irlands Kyster for at overvintre. I Anledning af den førnævnte pludselige Optreden af denne Art i Norge kan nu tænkes tre Tilfælde. Prof. RrinHarpr i Kjøbenhavn udtalte i Sommer for mig som en Mulighed, at det maaske vilde vise sig, nu da man er bleven opmærksom paa Arten, at den forekommer regelmæssigt trækkende langs Norges Kyst, at den tidligere er bleven overseet og at Forholdet er det samme som det var i Danmark, hvor den tidligere ansaaes for overmaade sjelden, indtil det lykkedes ham at paavise dens aarlige, regelmæssige "Trek paa Jyllands Vestkyst. Denne Mening forudsætter imidlertid, at denne Svaneart hæk- ker paa Spitsbergen, da det er lidet troligt, at de østenfor det Hvide Hav hækkende, regelmæssigt skulde afvige fra den almindelige Trækrute over de Russiske Søer, for at tage Veien langs Finmarkens og det øvrige Norges Kyster. Men fra Spitsbergen kjender man ingen Angivelse af denne Arts Forekomst. Kun en enkelt Svane — Arten kunde ikke nærmere bestemmes — er bleven iagttaget der, og jeg anta- ger, at dette har været en stor Sangsvane af den Grund, at jeg ikke finder det rimeligt, at alle de Svaner, som om Vin- teren trækker langs Norges Kyster eller overvintrer der, er bleven udrugede i det nordlige Skandinavien alene. Vesten- Andet Bidrag til Vestlandets ornith. Fauna. 119 fra kan Indvandringen ikke være skeet, da Arten aldeles ikke forekommer paa Island eller vestligere. Ogsaa af den store Mængde, hvori denne i Norge ellers saa sjeldne Art optraadte, synes det mig at fremgaa, at det ikke var Fugle, der befandt sig paa et normalt Trek, ligesom den Omstæn- dighed, at Exemplarer fandtes sprængte temmelig langt oppe i Landet, ja endog midt inde 1 Skoven, tyder paa, at de be- fandt sig udenfor sin almindelige Rute. Antager vi nu, at det var Flokke paa Vildspor, saa er der visselig i og for sig intet i Vejen for at forudsætte, at disse Fugle oprindelig har taget Fejl af Veien nedad det Hvide Hav og istedet derfor har draget vestover, har passeret Finmarken og saaledes naaet det Trondhjemske. Men det er dog lidet sandsynligt, at Flok- ken ikke. skulde kommet frem fer Jul") og i al den Tid, lige til den kom til Trondhjem holdt sammen uden at bemærkes, uden at sprænges fra hinanden paa de ukjendte Veje og uden at efterlade Efternelere. Forholdet skulde snarere været saa- dant, at den samlede Hovedstamme naaede længst mod Syd, afgivende paa Veien udmattede Individer, der bleve dræbte og lagttagne. Derimod er det virkelige Forhold ganske det modsatte og let at forklare, om vi antager, at Flokken er kommet fra Danmark eller fra England**), fordrevet eller forvildet paa Grund af Uvejr, at Hovedtroppen først er ble- ven sprængt efter at have naaet det Trondhjemske og at de sydligere opbragte Individer har været saadanne, som var ude af Stand til at vedblive Følgeskabet. Da et indgaaende Studium af alle de til Svaneslægten hørende Arter, hvis Resultater inden kort vil fremkomme i Form af en udførlig Monografi over Underfamiljen Cygnine, sætter mig istand til at foretage ikke uvæsentlige Forandrin- ger i den tidligere givne Synonymi af denne Art, meddeler . jeg den i forbedret Skikkelse nedenfor, idet jeg forbeholder | den specielle Begrundelse for min Monografi. +) Et Exemplar i Bergens Museum fra Hamburg viser, at denne Art i 1880 allerede havde naaet Nordsøens Kyster i Slutningen af Oktober. ==) Den 5 Maj 1881 iagttog jeg fra Dampskibet en enslig Svane, som sty- rede ret ind mod Kysten kommmende fra Vest. Arten kunde jeg dog ikke bestemme 120 1830. 1838. 1838. 1840. 1842. 1851. 1866. 1880. Leonard Stejneger. Cygnus bewickii Yarr. Trans. Lin. Soc. XVI. p. 453 (nec Ricuarps. 1881, qv. C. columbia- nus (ORD)). islandicus Naum., Wiecm, Archiv IV. 1838 p. 364 (nee Brenm 1830, qv. C. musi- cus BEcusr). bewickii Evrow, Monogr. Anat. pl 18 (err. typ.). minor Kevs. & Bras., Wirbth. Eup. p. LXXXII. melanorhinus Naum. Vóg. Deutschl. XI. p. 497. musicus Kjær». Orn. Dan. pl XLIV (nec BeEcust.). altumii BAprEKER fide Schlegel, Mus. P. B. Ve. Anseres, p. 82. bewickii Dresser, Birds of Eur. April 1880 pt. LXXVII—LXXIX. Urinator*) Adamsii (G. R. Gray). Foruden det af Correrr i hans »Mindre Meddelelser« etc. i N. Mag, f. Naturv. 1811 p. 218 beskrevne Individ, der ganske vist tilherer denne Art, bliver nu et andet Exemplar at ind- registrere i den Norske Fauna, idet Musæet i Bergen ejer et i Vinterdragt, skudt i Nærheden af Byen. *) LINNÉ indbefattede under Slægtsnavnet Colymbus, foruden Silke- eller Syn. Dyklommene, tillige de egentlige Lomme, men allerede Brisson (1760) skilte disse ud, forbeholdende de førstnævnte Navnet Colymbus, og SCHAFFER (1774) samt ScopoLt (1777) fulgte hans Exempel. Da LATHAM først i 1787 gav den Navnet Podiceps, blir Colymbus at anvende for Silkelommene (Lappedykkerne). De egentlige Lomme gav Brisson sam- tidigt Navnet Mergus, men dette var af Linné allerede borttgivet til en anden Slægt, og da ScoroLı stak dem ind i Slægten Uria, blir Cuvier s Navn Urinator, som er det følgende i Rækken, at anvende. Almindeligt sees ILLIGER's Hudytes brugt, men da det er 11 Aar yngre, maa det vige for Cuvier’s Altsaa: 1758. Colymbus Lin. Syst. Nat X ed. I. p. 135 (nec Br ss. 1760). 1760. Mergus Briss. Ornith. VI. p. 104 (nec Lin. 1758). 1777. Uria Scor. Introd. p. 473 (nec Briss. 1760). 1799. Urinator Cuv. Anat. comp. I. Tabl. II. 1811. Eudytes Izric. Prodr. syst. p. 282. 1811. Cepphus Parr. Zoogr. Ross. Asiat. p. —. 1829. Eudytes Kaur. Entw. Eur. Thierw. p. 144. VTA lle Se EN Andet Bidrag til Vestlandets ornith. Fauna. 121 Angaaende Berettigelsen til at opstille den gulnæbbede Imber som egen Art er Meningerne delte. Nogle, f. Ex. Cours, betragter den som Varietet under Urinator immer (BRrönn.) [= Colymbus glacialis Lin.], andre, f. Ex. Otto Fınsch og Ros. Ripeway forsvarer dens Selvstændighed. At betragte den som gamle Individer af den almindelige Imber, gaar aldeles ikke an, dertil er de strukturelle Forskjelligheder for store. Paa det ovennævnte Exemplar fra Bergen finder jeg alle de Marker, som Couzs (Birds of the North-West p. 720) angiver, fuldt udpregede: Saaledes har det culmen, gonys og commissura meget rettere, og angulus gonydis meget mere ud- præget end hos noget af Exemplarerne af Urinator immer i Bergens Museum; fremdeles strækker de fra Ansigtet udgaa- ende fjærklædte Vige sig noget længere frem paa Næseborene. Næsten hele Næbbet, som i alle sine Forhold er større, er gulhvidt, kun nærmest Roden skygget med hornblaat, medens det hos U. immer er helt sort. Da Exemplaret er 1 Vinter- dragt, lader ingen specielle Karakterer sig hente fra Fjær- klædningens Farve: dog er denne mærkbart rustbrunligere end hos noget af de Exemplarer af den anden Art, sammen med hvilke det staar opstillet. Den herværende i »Smithsonian Institution« har i sin storartede Samling en hel Række Exemplarer af begge Arter, hvilke jeg har havt Anledning til omhyggeligt at undersøge. Samtlige Mærker finder jeg fuldt ud karakteristiske og kon- stante. De strukturelle Forskjelligheder er endog lige saa udprægede og kanske lettere at udtrykke i en bestemt For- mel end mellem de gamle 3 Arter. Exemplaret i Bergens Museum stemmer aldeles med de her undersegte. I fuld Praktklædning adskiller de to Arter sig i Farven vesent- lig ved 1. adamsii har meget større og langt færre hvide Pletter paa Fremryg og Skulderfjær end immer. 2. adamsii har færre hvide Streger 1 Halsens Sidepletter og og 1 Pletten midt paa samme, nemlig omtrentlig respek- tive (—8 og 6 mod 14—17 og 9—12 hos immer. 3. Bagryggen og Overgumpen er ovenpaa aldeles uplettede hos adamsii, medens de er tæt oversaaede med hvide Smaaprikker hos immer. Næbbet er hos adamsii gulhvidt, hos immer sort. += 122 Leonard Stejneger. Af disse Marker vil naturligvis alene det sidste kunne findes hos Fuglen i Vinterdragt, medens de strukturelle For- skjelligheder vil være tilstrækkelige til at adskille begge Ar- ter under alle Aarstider. Følgende Tabel indeholder, som det vil sees, en Sammen- stilling af Maal i mm. hentede fra de i Bergens Museum værende Exemplarer af begge Arter samt af 2 Exemplarer af adamsii valgte iflæng i den herværende Samling. n > frem! © Udtaxen. med\;Klo4h 2 2 I 2 2 SEE | L- D> be bb (or) © = © t= Tarsen. Rone JESQOUTOO ANG MG ME Høide ved | co - = Ne) 10 ceo oo > eo Næseborene. GN a GN N GN GN GN GN Gd nn | sl 9H [1 a * ; FA uaa Næseborenes tL PEL SE EA CURTIS ESTER Siam Bagkant. DASS SCOP corte COUT eor co Nis aS + == 8|2m Mund- ee SS SONNE OEC Ale sen de Suu En BANE EE Ss oy] LAN Panden doi us + i ol Ka wash NS | be Lr be I [md DL (SP) © c ps = ER Ye) MENU NEL Uim. c rg = =I Un > = + m Un + Hm = & ri = =| ss © c rd - op = & On| > = OS NE o > > & - imd. Un Un = 5 = pes nel ket ne ES fel Gel Me RE sen IT © ss es ae © Sa = ar e MPIC RIO å 1 = UIS > = b GE B "Ur rz ae ea = A m = A DK A td © 5 a en a ea a S A 2 MÅ ma 5 © ser wb NR -3 RUIN Sd HP ; % ap s a 2 ar) E = 2 "E ^ À 2 A A [e e ES E ae 5 um S & Bg = = > = S ^ A ^ ^ A = ^ A a4 E = = *) Næbspidsen afbrukket, saa at der til alle Maal fra denne —- efter For- holdet hos de øvrige — maa lægges mindst 4 mm. Andet Bidrag til Vestlandets ornith. Fauna. 193 Urinator adamsii er en endnu nordligere Art end U. immer og ligesom denne cireumpoler. Talrigst er den iagttaget i det nordlige Nord-Amerika, sjeldnere 1 det nordlige Asien og Europa. I Norge er den kun Vintertræktugl, som man især i de nordlige Kystegne bør være paa Udkig efter. Ungfuglene af de forskjellige til Slægten Urinator hørende Arter er ofte vanskelige at skjelne fra hinanden, da de struk- turelle Forskjelligheder er temmelig ubetydelige. I Almin- delighed ser man Krumningen af Nebbets Profiler angivet som værdifulde Kjendetegn, men Undersøgelsen af en betyde- lig Mængde Exemplarer her har vist mig, at den individuelle Variation 1 dette Punkt er for stor til at de kan afgive paa- lidelige Karakterer. Derimod tror jeg, at samtlige til Slæg- ten hørende Arter, hvoraf altsaa de fire er norske, medens den femte kun er kjendt fra Nordamerikas Pacifikkyst, sikkert og let vil lade sig adskille ved følgende Nøgle til Slægten Urinator Cuv. a!) Tarsen kortere end Mellemtaaen uden Klo. b! Afstanden fra Pandefjærenes Begyndelse paa Næb- ryggen til Fjærklædningens Spids over Næseborene længere end Afstanden fra denne til Næseborenes Fremkant. c!) Tarsen lengere end Næbbet fra Pandefjærene til Spidsen. l. immer (Brünn. 1764.) c?) Tarsen kortere end Næbbet fra Pandefjærene til Spidsen. 2. adamsit (Grav 1859). b^ Afstanden fra Pandefjærenes Begyndelse paa Næb- ryggen til Fjærklædningens Spids over Neseborene lig eller kortere end Afstanden fra denne til Næse- borenes Fremkant. c) Større; Længden omkring 710 mm. ^ 8. arcticus (Lin. 1758). c?) Mindre; Længden omkring 610 mm. 124 Leonhard Stejneger. 4. pacificus (Lawn. 1858) *). a?) Tarsen lig eller længere end Mellemtaaen med Klo. 5. lumme (Brönn. 1764). (septentrionalis Linn. 1766). For den første af disse Arter har jeg af BrönnicH's Navne, som er ældre end Linn*'s, valgt immer istedetfor tor- quatus, fordi det ogsaa er antageligt for dem, der daterer de’ systematiske Navne fra LixwÉ's 12te Udgave af 1766, hvori dette Navn ligeledes forekommer. Da jeg ikke har noget at tilføje de øvrige Arters Syno- nymi, som ikke er almindeligt kjendt, giver jeg her kun Sy- nonymerne til Urinator immer (Brönn.) 1764. Colymbus immer Brünn. Ornith. bor. p. 38. 1764. — torquatus BRÜNN. op. cit. p. 41. 1765. — maximus GuNN. Trdhj. Selsk. Skr. III. p. 125. 1166. — glacialis Lin. Syst. Nat. XII ed. I p. 221: 1790. Mergus nævius Bonnat. Enc. Meth. Orn. I. p. 73. 1810. Colymbus atrigularis Mry. & Worrr, Taschb. Vóg. Deutschl. p. 449 (partim). - 1824. = hyemalis Brenm, Lehrb. Eur. Vög. II p. 888. 1831. = hiemalis Brenn, Handb. Vög. Deutschl. p. 975. Den originale Beskrivelse af Urinator adamsii (G. R. Gray) findes 1 Proc. Zool. Soc. Lond. 1859 p. 167. Washington, D. C. 5 Oktober 1881. *) Undersegelsen af en talrig Række Exemplarer i Smithsonian Institutions Samling har overbevist mig om, at pacificus ikke er nogen Varietet, men en distinkt Art, som i Pragtkledningen — hvilken Errror Cones ikke kjendte, da han skrev sin »Birds of the North West« — ganske væsent- lig skiller sig fra N. arcticus, blandt andet derved, at Isse og Baghoved er lyst graalige, næsten hvide. Yderligere Beviser vil Ro». RIDGWAY levere i det om ikke længe udkommendes sidste Bind af hans og Prof. Bargp's Birds of North America. Olivinstenen i indre og sendre Sendmere. Af J. H. I. Vogt. Min rejseroute i Sendmere og Nordfjord var felgende: Fra Aalesund reise jeg den 7de juli 1881 til Ørskoug, roede derfra til Ytredal i Norddalen. Jeg brugte derpaa lidt over en uge for at undersege olivinstenfelterne i Ytredal, Dalsbygden og Tafjorden, nemlig en Dag i Ytre- dal og mellem denne og Dalsbygden, tre dage i og ved Dalsbygden, fire dage i og ved Tafjorden og en dag fra Tafjorden gjennem Kalskaret og Herdalen ned til Dalsbygden. Derpaa reiste jeg til Redbergvik og Skreihammeren, hvor jeg opholdt mig i tre dage. Derfra roede jeg (en dag) ind til Helle- sylt, rejste derpaa op til olivinstenfelterne i Hornindalen, hvor jeg først var et par dage. Da jeg paa min undersøgelses daværende standpunkt fandt det hensigtsmæssigt at orientere gneisen, vendte jeg tilbage til Hellesylt og brugte først et par dage i Gejrangerfjorden og i Sunelvsbygden. Senere reiste jeg paa en tre dages tour fra Hellesylt gjennem Nebbedalen og Norangsdalen til Øje ved Hjørundfjord, ind til bunden af denne fjord og op Sjaastaddalen, derpaa over Kviven til Grodaas i Hornindalen. Herfra vendte jeg tilbage til olivinstenfelterne i nordre Hornindal og opholdt mig igjen i nærheden af disse et par dage. Jeg brugte derpaa først to til tre dage for at orientere gneisens stilling ved Hornindalsvandet, i Sæterhornfjeld og i selve hoved- dalen, senere to til tre dage i samme øiemed fra Hornindalen over til Faleide, ved fjorden der og lidt ned i Olden. Derfra reise jeg til Vanelven, hvor jeg opholdt mig i 14 dage. Tilbage- touren gik over Aalesund og Ørskoug, hvor jeg igjen opholdt mig et par dage for at undersøge grundfjeldet der. Fra Ørskoug reiste jeg til Vestnæs og Veblungsnæs. Det regnede omtrent hver eneste dag i al den tid, jeg opholdt mig paa Søndmøre, og det besværliggjorde mine undersøgelser i høi grad. Tilmed laa der i den første tid, da jeg var i Tafjorden, megen sne paa fjeldene. 196 J. H. L. Vogt. Grundfjeldet i indre Søndmøre bestaar af graa gneis, sjeld- nere af rød gneis, derhos hornblendeskifer og glimmerskifer. Denne ensformighed afbrydes kun ved de forskjellige partier af olivinsten. Eruptive bergarter saa jeg næsten ikke i indre Søndmøre; gabbro saa jeg kun en enkelt gang, nemlig i Ør- skoug; almindelig granit saa jeg ikke, heller ikke gneisgranit, ja selv de grovkornige granitgange, som er saa almindelige i det sydlige Norge, hvor der er saa mange felter af gammel granit, saa jeg kun en eller to gange. Grundfjeldets bygning er i almindelighed meget jævn i indre Søndmøre; strøget er i det hele og store taget V—0, idet det oftest kun varierer mellem VNV—OSO og ONO—VSV; faldet er oftest temmelig fladt, nemlig 30—50°. Mit hovedøiemed var detailundersøgelse af de forskjel- lige olivinstenfelter; vi tager først olivinstenrækken Tafjord —Dalsbygden— Ytredal—Rødbergvik;, idet vi begynder længst mod øst. 11te—l4de juli 1881. Strax man kommer ind til bunden af den egentlige Tafjord, mærker man, at man er nær mæg- tige forekomster af olivinsten, idet dalbunden for en stor del er dækket med store blokke af denne bergart. Strax fer Onilsa-vand møder man et stort olivinstenfelt, som naar fra vandets niveau (160 m. over havet) helt op til fjeldskaret ved Kallen (800 m. o. h.). Feltet er for største delen dækket af store olivinstenblokke og af den gulrøde olivinstensand, hvorpaa der her vokser en ganske frodig furuskov. Paa øst- siden af elven sees, at olivinstenen stikker sig ind mellem gneisens skikter. Paa vestsiden skraaner grænselinjen mel- lem olivinstenen og den omgivende gneis jævnt mod syd langs den bratte fjeldvæg (se no. 2 af profilerne, pag. 144). Kartet pag. 140) viser olivinstenfeltet (linjen 2); Kallen har sin plads yderst til vest i det store felt, Rednibben er et fremstikkende punkt længere nede midt i massen. Saavidt jeg kunde se, slutter gneisen sig her overalt neie til olivinstenen, og intet sted skjærer denne sig gjennem gneisens skikter. Naar man staar langt borte fra Kallen, en isoleret fjeldpig af ca. 20 m.s høide oppe i Kalskaret, synes det, at gneisen ligger fladt, og at olivinstenen skjærer sig ret op gjennem gneisen, men naar man kommer lige ind under den, sees det, at ogsaa gneisen staar omtrent lodret lige ved Kallen, og at den først Olivenstenen i indre og sendre Sendmere. 121 senere begynder at falde mod S; se fig. l. I og omkring Kallen findes der et par steder olivinsten med olivinindivider, hvis størrelse neppe noget sted overstiger 1—2 cm. — Oppe i Fig. 1. det bratte fjeld paa den vestre side af Onilsa-vand sees flere smaa olivinstenklumper, som, saavidt jeg kunde se, overalt ligger som aflange og tilspidsede linser mellem gneisens skik- ter. En af dem var kløftet paa en ejendommmelig maade (se fig. 2); det var umuligt at komme op til den og undersøge fl m er gneisens stilling ind 1 gabet. Derimod klatrede jeg fra Onilsa- vand op til en anden for at undersege den noget nejere. Jeg fik der anledning til at se, at gneisen ved olivinstenpartiets nedre ende delte sig i to, idet hver gren nøjagtig sluttede 198 J. H. L. Vogt. sig til olivinstenen aldeles paa samme maade som i Kirkefjeld. Ved de to fra Onilsa-vand udgaaende dalspalter er der ogsaa paa flere steder olivinsten, nemlig ved Øje og Fremre Røddal samt ved Storvik og Kaldhussætervand (se no. 1 og 2, side 144); saavidt jeg kunde se, slutter gneisens skikter sig og- saa her overalt nøje til olivinstenfelterne, og aldrig kunde jeg, skjønt jeg altid havde min opmærksomhed henvendt der- paa, et eneste sted se olivinstenen skjære sig gjennem gnei- sen. Gneisens fald er i de to fra Onilsa-vand udgaaende dale næsten altid ca. 30° mod SO, ved Storvik dog snarere mod OSO; kun i omegnen af olivinstenfeltet ved Fremre Røddal er faldet baade af gneisen og af olivinstenforekomsten stei- . lere, nemlig ca. 60° mod SO. Ved olivinstenfelterne oppe i Rødnukdalen er overfladen stærkt tildækket, og ved mit besøg (13de juli) laa der des- uden en hel del sne, saa jeg ikke kunde foretage mere ind- gaaende undersegelser. Gneisens stilling saa her ud til at være hejst uregelmæssig, men overalt, hvor jeg traf selve grænsen blottet, sluttede gneisens skikter sig til olivinstenen. Denne var ofte stærkt kruset, hvorom mere nedenfor; paa flere steder indeholdt den enstatit. 14de juli. I Kalskaret — overgangsstedet mellem Ta- fjorden og Herdalen — er der en mængde olivinstenpartier. Helt nede fra Tafjorden eller Onilsa-vand lægger man mærke til Kallen (se fig. 1), som, saavidt jeg kunde se, var det øverste punkt af det store felt ved Onilsa-vand. Desuden er der en mængde isolerede olivinstenlinser bl. a. en, som kun er 5 m. lang; jeg gjengiver den her, fordi jeg saa den fuldt Mino mE | or å = i indesluttet i gneis. I flere af de øvrige linser findes der i visse zoner granat-olivinsten. Dette er en bergart fornem- Olivinstenen i indre og søndre Søndmøre. 129 melig bestaaende af gjennemsigtige almandin-granater og mørke- grøn olivin af næsten 1 cm.s størrelse; disse ligger indesluttede i almindelig finkornig olivinsten. Det er den pragtfuldeste og mest brogede bergart, jeg har seet, navnlig de forvitrede stykker, hvor den røde granat og den grønne olivin ligger side om side i den gult forvitrede olivinsten. Granat-olivinstenen danner lange, stærkt tilspidsede linser, som ligger i den almindelige olivinsten. Jeg opfat- ter disse linser som differente lag inde i den almindelige olivinsten, for- nemmelig fordi der i granat-olivinstenen selv overalt ligger vekslende zoner, nemlig snart mere grovkornige, snart mere granatholdige, snart mere olivinholdige, snart endelig zoner af den almindelige olivin- sten, og alle disse zoner, som ligger 1 en ustanselig veksel, og som oftest gaar over i hinanden uden skarp grænse, gaar parallelt baade med olivinstenens spalte- eller foliationsretning, med granat- olivinsten-linserne og med selve olivinstenpartiet. En lignende veksel af forskjellige olivinstenvarieteter er der ogsaa et andet sted i Kalskaret, nemlig i en fremstaaende klippe nær Kallen. Der ligger her lange linser af almindelig olivinsten med gulbrun Fig. 4. | | hud som vekslende lag inde i en sandagtig olivinsten med skid- den gren forvitringshud. Da jeg var i Kalskaret, laa der endnu paa de fleste steder alenhei sne, hvilket umuliggjorde en neiagtig undersegelse. — Fra Kalskaret er der en vid udsigt over fjeldene øst for Tafjorden og Reddalen. Jeg havde herifra anledning til at kontrollere de fleste af de paa kartet tidligere indtegnede olivin- stenpartier i Tafjordens dalfører; dertil havde jeg kun at føje et, nemlig mellem Onilsa-vand og Rødnukdalen*) — heller ikke var *) Da jeg ikke paa saa lang afstand nøiagtig kunde bestemme feltets form, har jeg tegnet det rundt paa kartet. 130 J. H. L. Vogt. det letkjendelige »rede sandberget« kjendt af bygdens indvaanere paa andre steder end de paa kartet afsatte. 9de—10de juli, 15de juli. I Kirkefjeldet nær Norddalens kirke er der flere olivinstenpartier (se fig. 5); jeg kreb op til det | Fig. 5. 12-1500 Norddalen. everste store felt for at undersege det lidt neiere. Jeg havde der 1 det næsten lodrette fjeld udmærket anledning til at se, hvor- ledes grundfjeldets bergarter paa begge sider nejagtig sluttede sig til olivinstenen, og hvorledes skikterne lidt efter lidt sluttede sig sammen ved linsens ende (se fig. 6). De mange tynde, men tem- Fig. 6. == _ melig lange olivinstenpartier længst mod nord i profilet saa jeg oppe fra det øvre olivinstenfelt; jeg kunde ikke se dem nede fra dalbunden af. Det nederste felt er for en stor del dækket af uhyre stenure Olivinstenen 1 indre og sendre Sendmere. 181 lite juli. Ret ind for Aasvik nær fjorden mellem Dalsbyg- den og Tafjorden findes der et sterre olivinstenfelt; fra fjorden af kunde jeg se, at dette felt 1 det store følger gneisens skikter. I flere af de ved stranden nedfaldne blokke er der olivinsten med smaa olivinindivider af 1— 1 cm.'s størrelse; olivinerne ligger i rad og række efter bergartens spalteretning; det er saa at sige Skjæl- hammerbergarten en miniature. 8de juli. Mellem dalsbygden og Ytredal findes der lige ved fjordkanten flere olivinstenfelter, som er mere end almindelig lange 1 forhold til bredden. Deres længderetning falder sammen med gneisens strøg. I et af felterne saa jeg et parti graa gneis, som var indlejet i olivinstenen. I direkte fortsættelse af disse felter ligger de nys omtalte i Kirkefjeld. Lige ved vandkanten, 20 minuters rotour vest for Ytredal, findes der et ejendommeligt nyre af talk og olivinsten (se fig. 7). Fig. 7. Ol. Olivinsten. T. Sammenfitret talk. Nyret, som af almuen kaldes Blautgrjot o: bledsten, er neppe 10 m. langt. Det ligger som en uformelig, tyk klump mellem den omgivende glimmerskifers strater; bladretningen i den glim- merholdige olivinsten samt i den sammenfiltrede talk svarer til 9* 132 J. H. L. Vogt. nyrets begrænsning mod sidestenen. Fig. 8 viser glimmerskife- rens stilling ved enden af nyret. Talken ligger inde i en liden Fig. 8. 60 em. | T Sammenfitret talk. hule; som profilet viser, er det efter al sandsynlighed den lese talk, som er bleven fert bort, rimeligvis af belgerne; hulen ligger nemlig kun et par meter over almindelig vandstand. Jeg antager, at talken er et omvandlingsprodukt af olivinstenen. 16de—18de juli. Situationen af olivinstenpartierne ved Rød- 0 SN SR rt 800 m. R Redbergvik, S Smege. bergvik og Skreinakken kan sees af kartet og profilet (fig. 9). Ved Rødbergvik er der nede ved stranden tre isolerede olivinstenpar- Olivinstenen 1 indre og sendre Sendmere. 133 tier, hejt op ved Skreinakhammeren er der et fjerde*) — alle sam- men tykke og uformelige. De tre store klumper nær Rødbergvik er skilte fra hinanden ved gneislag, som gaar parallelt grænserne mod olivinstenen. Situationen af de to længst mod syd er let at orientere; værre er det med den tredie. For at faa undersøgt forholdene nogenlunde nøiagtigt, gik jeg eller rettere krøb jeg op i det bratte fjeld; de forskjellige observationer er indtegnede paa profilet. Fig. 10 gjengiver i idealiseret form min opfatning af forholdene. — Inde i det midterste parti saa jeg lige ved vand- Fig. 10. Fjordlinjen. kanten en hel del smaa zoner eller lag af en meget raadden horn- blendeskifer; de ligger parallelle indbyrdes og med olivinstenens foliationsretning (se fig. 11). Fig. 11. Korsvis schrafferet er hornblendeskifer. Ligeoverfor Rødbergvik under Opshaugli samt i nærheden af opgangen til gaarden Skreinakken findes der nogle mindre olivin- stenpartier. Det nys omtalte store felt under Skreinakhammeren fortsætter næsten hen til gaarden Skreinakken; lidt længere mod *) Fra dette er der for 30—40 aar siden hentet en hel del brynestene, hvor- til den fint glimmerholdige olivinsten egner sig. Brynerne var anseede for at være gode, men de faldt temmelig kostbare, da fjeldet var stærkt forvitret ved overfladen, og man ingen anlægskapital havde, og da brud- det laa over 700 m. hejt i en meget uvejsom egn. 134 J. H. L. Vogt. est begynder et nyt felt. Mellem dette og det fer omtalte olivin- sten-talk-nyre ved Ytredalsfjorden kunde jeg derimod ikke se noget olivinstenfelt. 20de—21de, 27de—28de juli. Vi gaar nu over til at om- tale olivinstenrækken i nordre Hornindal. Som en almindelig be- mærkning kan forudskikkes, at fjeldene og dalene der er meget mere 'dækkede af løst material, end tilfældet er ved den nys be- skrevne olivinstenrække. Jeg fik derfor i Hornindal ikke et "eneste sted anledning til at se selve grænselinjen mellem olivin- stenen og den omgivende gneis blottet; jeg maatte indskrænke mig til at iagttage, at længderetningen af olivinstenfelterne faldt sammen med gneisens strøg, samt at foliationen eller skiktnin- gen inden olivinstenfelterne gik parallelt med samme retning. — Den største interesse ved Hornindals-olivinstenen er, at der er det første og rimeligvis ogsaa det bedste findested for enstatit- olivinsten, først paavist af Dr. Th. Kjerulf ved Hovden nær Horndalssæteren — se Kristiania videnskabsselskabs forh. 1869, pag. 354. I det store olivinstenfelt længst mod vest søgte jeg i flere timer forgjæves efter enstatit-olivinsten i partiets øvre eller nordre rand; jeg fandt kun denne bergart 1 partiets nedre del. Noget tilsvarende er tilfælde med den olivinsten, som fører olivi- ner 1 større individer, i Vanelven, idet olivinerne kun findes i den øvre del af feltet. Jeg skulde være tilbøielig til at udlægge dette saaledes, at der ogsaa 1 det store er different lagning inden olivinstenfelterne. — Ved Hovden, som er en liden opstikkende fjeldknaus mellem Horndalssæteren og landevejen, iagttog jeg for- skjellige zoner, nogle med store, andre med smaa enstatiter, sva- rende til olivinzonerne ved Skjelhammeren. Ogsaa ved Hovden gik disse zoner parallelt med hele feltets længderetning samt med foliationen. Ligeledes, forekom det mig, ligger de ofte tomme- lange enstatiter med deres længderetning oftest nogenlunde efter. olivinstenens spalteretning, hvilket gjør det let at slaa haandstyk- ker. — Det store olivinstenfelt findes i et fjeld af navn »Sand- fjeld«; dette navn kommer af olivinstenens sandagtige og hen- smuldrende habitus nær dagen. Paa den anden side af dalen ligger der to, muligens ogsaa tre olivinstenpartier, som stikker frem af den skovbevoxede li; fra landevejen kan man, endog i lang afstand, se det største felt som en stærk rødgul flek. Længere inde i dalen under Rørhus- nibben er der et ganske lidet parti af enstatit-olivinsten. — Fra Olivinstenen i indre og søndre Søndmøre. 335 et fjeldskar lige under Leanibben saa jeg (23de juli) to rede flek- ker paa Solnibbens eller Redfjelds nordside; farven var lidt mere i det brune end den almindelige olivinstenfarve, men jeg tror dog, at det var denne bergart; navnet »Redfjeld« tyder ogsaa derpaa. Jeg vil her sammenstille grundene, hvorfor jeg med professor W. C. Brøgger og H. H. Reusch anser olivinstenen for en berg- art dannet samtidig med og paa analog maade som de omgivende grundfjeldsbergarter: Olivinstenen er altid skifrig, oftest endog i meget bedre grad end de almindelige grundfjelds-bergarter. Skifrigheden fremkaldes ved en hel del parallelle glimmerblade; paa grund af den gode skifrighed er bergarten altid meget let at spalte op. Paa de saa- ledes fremkomne spalteflader ligger der undertiden smaragdit. Olivinstenen er undertiden, om end ikke ofte, beiet og kruset. Fig. 12 er fra en af de før omtalte olivinstenlinser i fjeldet oven- Fig. 12. for Onilsa-vand. Fig. 13 (se næste side) er fra Kirkefjeld i Nord- dalen; det sorte i tegningen er meget glimmerholdige partier. Man kan undertiden slaa haandstykker af olivinsten, visende krus- ningen, paa samme maade, som man kan slaa af gneis. Jeg har mange gange havt anledning til at iagttage different lagning inde 1 olivinstenen. Dette har dels været begrundet deri, at der har ligget mindre lag af grundfjeldets bergarter mellem olivinstenens skikter, dels har olivinstenen havt forskjellig karak- ter paa de forskjellige steder, idet den snart har optraadt som 136 JED Joy Vox almindelig glimmer-olivinsten, snart som enstatit-, snart som gra- nat-olivinsten, snart endelig førende oliviner 1 større individer. Profilet over Skjælhammeren, Vanelven, er 1 saa henseende meget Fig. 13. S instruktivt, idet her faste og uforvitrede lag veksler med lese og opsmuldrede, og olivinrige lag veksler med olivinfattige. I strø- gets retning fortsætter de forskjellige lag aldeles uforandrede, saa- langt fjeldet er blottet (80—100 m.), undtagen et eller et par lag, som lidt efter lidt kiler sig ud. Selv 1 haandstykker kan man meget ofte iagttage den differente lagning, idet glimmerrige par- tier veksler med glimmerfattige. — Jeg anser den differente lagning inden olivinstenen som hovedbevis for, at denne bergart er at regne til de krystallinske skifere. Overalt, hvor jeg har været, har baade foliationen eller skif- righeden og den differente lagning gaaet parallelt med grænsen mod den omgivende gneisbergart. Ligeledes har jeg mange gange havt anledning til at iagttage, at olivinstenen nøiagtig ligger mel- lem gneisens skikter, ligegyldigt om disse staar steilt eller fladt. Den samme iagttagelse har H. H. Reusch gjort paa alle de ste- der, hvor han har været. Man kan sammenligne olivinstenens forekomst i forholdsvis korte og tykke linser i grundfjeldet med forekomsten af kalksten- og antrakonitboler i de siluriske skifere. Inden grundfjeldet kjender vi ogsaa tidligere mange bergarter, som optræder i klum- Olivinstenen 1 indre og sendre Sendmere. 137 per eller linser; navnlig plejer hornblendeskiferen ofte at vise sig paa denne maade. Som et bekvemt sted, hvor dette kan iagt- tages, vil jeg henvise til den øvre bro ved Kongsberg; i det store kan man se det af de Kongsberg'ske grubekarter. Paa flere steder har jeg iagttaget, at gneisen lige ved olivin- stenen er stærkt foldet og kruset, medens olivinstenen selv er ubejet, se fig. 14 fra en af olivinstenlinserne ovenfor Onilsa-vand Fig. 14. og fig. 15 fra olivinstenfeltet ligeoverfor Redbergvik. Jeg for- klarer dette saaledes, at gneisen var letbøielig, olivinstenen der- SS 7 pt EE En mm GS Un Eu où AA EN KR og my 73 C0 mu wr mu wu tx cn CO nus EN UR UD UM US Um um un m " mn mm mm un um mc ce mS UM mm END MS GER aua um mm oum MS US X3 Uu un ca Lu EM Emm m OUS CUR UU Um m oum mm mm ms uu rx aus um EE RYS ms mu Mm Um mw mz ow um CO UU OON mn na UU CU UR omo y D imod stiv dengang, da foldningen fandt sted. Som fer omtalt er det kun meget sjelden, at ogsaa olivinstenen selv er bøiet og 138 J. H. L. Vogt. kruset, men det hænder dog undertiden. — I det store har jeg ogsaa flere gange seet, at gneisens stilling har været hejst uregel- mæssig 1 nærheden af olivinstenpartierne; navnlig har jeg lagt mærke til at dette har været tilfælde paa steder, hvor der har været flere store partier i nærheden af hverandre, som f. ex. ved Rødbergvik, i Kalskaret, i Rødnukdalen og i Almeklovdalen, Van- elven. Lige ved olivinstenpartierne har dog gneisens altid sluttet sig neie til disse. Den omtalte uregelmæssighed er let at for- klare, naar man gaar ud fra den hypothese, at olivinstenen laa som store, stive klumper i den bløde gneis dengang, da grund- fjeldet blev foldet. —Olivinstenpartierne holdt sig stive, idet de blev væltede mod hverandre; derved maatte gneisen give efter 9: den maatte blive uregelmæssig foldet. Kuni Almeklovdalen, Van- elven, har jeg et par gange seet, at ogsaa olivinstenlinsen selv har været bøjet. En detailleret petrografisk beskrivelse af den almindelige glimmerholdige olivinsten findes i en liden notits »Ueber Olivin- fels von Sendmere« i Neues Jahrb. f. Mineralogie etc. 1880, IT Bd. af professor Brøgger. Bergarten bestaar af omtrent 95 pOt. olivin; resten er glimmer, enstatit, smaragdit og kromjernsten; undertiden optræder ogsaa lidt magnetjern og picotit (ifølge Dr. Möhl: Die Eruptivgesteine Norwegens). Hvor enstatit optræder 1 meget store individer, faar man den saakaldte enstatit-olivinsten. Granat-olivinenstenen er tidligere omtalt. Olivin er et singulosilikat af magnesia med lidt jern og spor af nikkel, mangan og lerjord; den almindelige olivinsten har og- saa omtrent den samme sammensætning. Enstatit er et bisilikat af magnesia med lidt jern, lerjord og kalk. Hvor den masse, som skulde danne olivinstenen, har været lidt mere sur end sædvanlig, har den delt sig i et singulosilikat, nemlig olivin, og i et bisili- kat, nemlig enstatit, begge med magnesia som hovedbaser. Hvor massen vistnok har været et omtrent rent singulosilikat, men har indeholdt andre baser end magnesia, har den delt sig i olivin, det næsten rene magnesia-singulosilikat, og i granat, som ogsaa er et singulosilikat, men med andre baser. Som Dr. Th. Kjerulf (se Udsigt over det sydlige Norges geo- logi pag. 216—218) gjør opmærksom paa, ligger olivinstenfore- komsterne 1 linjer fra øst mod vest. Ifølge mine undersøgelser maa jeg forklare dette saaledes, at olivinstenen findes i et vist Olivinstenen i indre og sendre Sendmere. 139- niveau 1 grundfjeldet, et niveau, hvis mægtighed dog er temmelig stort. Da mine undersegelser inden olivinstenrekken Rødberg- vik— Ytredal—Dalsbygden— Tafjord ferte mig til den opfatning, maatte jeg, saavidt tiden og omstændighederne tillod det, under- sege hele det vilde fjeldparti i Sunelven, Gejranger og Hornindal for at se, om der ikke ogsaa andetsteds var olivinstenfelter. Dette vilde have været aldeles forgjæves arbeide, hvis ikke olivinstenens stærkt røde farve oppe i dagen er saa karakteristisk og iejnefal- dende, at man milevis borte ser den. — Fra Sunelvsfjorden og . Gejranger-fjorden og dalen, fra Herdalen og dalen ved Ytredal, Sunelvsbygden og Fjøsedal, Nebbedalen og Norangsdalen, Hjørund- fjorden, Sjaastaddalen, fjeldovergangen over Kviven, Hornindalsvan- det og selve Hornindalen, Rørhusdalen og overgangen til Stryn, vejen fra Grodaas til Faleide osv. osv. kunde jeg ikke se andre olivinstenfelter end de paa mit medhavende kart afsatte. Heller ikke fandt jeg løse olivinstenblokke i dalbundene eller ved fjord- kanterne — undtagen ved Øje yderst i Norangsdalen, hvor jeg saa et par blokke. Dette ledede mig paa den tanke, at der maatte være et olivinstenparti i nærheden, og da jeg strax efter roede ud Norangsfjorden, fandt jeg olivinstenen paa nordsiden af fjor- den. Fra de høje fjeldskar og fjeldtoppe, som jeg var paa, nem- lig Skreinakhornet, Kalskaret, omgivelserne af Onilsa-vand og Dalsbygden osv. i den nordre række, fjeldovergangen over Kviven, Sæterhorn, Sandfjeld, skaret under Leanibben osv. i den søndre række, fandt jeg ikke olivinsten udenfor de to rækker — dog med undtagelse af to serpentiniserede olivinstenpartier af magtighed 1—2 m. og lengde 4—5 m., som jeg traf paa Sæterhornet i Hor- nindalen. Jeg vil navnlig omtale udsigten fra Skreinakhornet el- ler Storgrjot (1600—1700 m. o. h.), et fjeld, som hælder indover paa sydsiden. Jeg kunde herifra meget tydelig se de før kjendte og aflagte olivinstenpartier i Kalskaret (18 kilom. borte), i Kirkefjeld og i Skreinakhammeren. Af nye saa jeg kun et par felter, nem- lig mellem Kirkefjeld og Kalskaret. — Ifølge prof. Kjerulf (Ud- sigt pag. 218) findes der olivinsten i Emmedals tind, omtrent 5—6 kilom. i VSV à SV for Rødbergvik. For at orientere grundfjeldets stilling ved olivinstenrækken 1 Norddalen roede jeg, paa de fleste steder gjentagne gange, langs stranden af Norddals- og Tafjorden; kartet viser, at streget 1 det hele og store taget gaar langs fjorden. Videre maalte jeg strøget, saavidt det lod sig gjøre, i alle de dale og paa alle de fjelde, J. H. L. Vogt. 140 | "pnAsroqpow PA | Tepaua X / SM SJEPPION N i Peo x = Ü Tepe A E E J"99essuqp|ey IW = x pueacspu 0 E CY 'Teppøy SAMI YA å SEE ren NOTAS A E SE 'O00'006 : T xo3jse[eepw VETA SON JeS3uveJ[or —[epp4oN —p4ofje.L Tje wes Sy JA YI Olivinstenen 1 indre og sendre Sendmere. 141 apa å : Sao 2a > 22222 o,2.9 9f HR | ! = ES Es RS id | Kart Hornindal. Maalestok 1 SETER Ho : 200,000. 142 J. H. L. Vogt. hvor jeg var. Gneisens streg er heldigvis meget jævnt i rækken Rødbergvik — Tafjord; sterrre uregelmæssigheder fandt jeg kun øverst i Dalsbygden eller Herdalen samt i Rødnukdalen. — Paa karterne Norddal—Gejranger og Hornindal angiver de dobbelte linjer de slutninger, som man af de enkelte strøgobservationer kan drage om grundfjeldets stilling i det store taget. Som resumé af de foretagne undersøgelser for denne egns ved- kommende kan det vel formentlig siges, at olivinstenen i Nord- dalens præstegjæld findes hist og her inden et bestemt niveau i grundfjeldet, et niveau, hvis mægtighed jeg anslaar til ca. 4000 m. Inden dette store niveau findes der igjen et engere niveau af mægtighed 300—200 m., hvori de allerfleste felter findes, nemlig olivinstenrekken Opshaugli, Redbergvik, Skreinakken, Ytredal, Kirkefjeld, Kalskar, Onilsa-vand og Rednukdalen. Navnlig ter det med temmelig stor sikkerhed siges, at alle olivinstenfelterne mel- lem Opshaugli og Rødbergvik 1 vest og Kirkefjeld i øst ligger om- trent mellem de samme skikter 1 grundfjeldet. Paa flere steder, f. ex. ved Kirkefjeld og Øje, se no. 1 og 3 af profilerne, kan det sees, at flere olivinstenpartier ligger nøjagtig mellem de samme gneislag. — Udenfor det engere niveau ligger kun olivinstenfeltet ved Aasvik, som antagelig ligger omtrent 1500 m. dybere nede i grundfjeldet, samt felterne ved Øje og Fremre Røddal og ved Storvik og Kaldhussæter. De tre sidste af disse synes nogenlunde at ligge paa en bestemt linje, som ligger omtrent 2500 m. højere oppe 1 grundfjeldet end det enge niveau, hvor de fleste felter findes. Olivinstenrækken i Hornindalen findes ogsaa i et bestemt niveau i grundfjeldet, et niveau, hvis mægtighed neppe er over 4—1 kilom. — Af mine profiler gjennem Sunelvsfjorden og dalen fra Hellesylt til Hornindalen tror jeg at kunne drage den slutning, at olivinstenrækken 1 Hornindalen findes i omtrent samme niveau i grundfjeldet som den lange olivinstenrekke Rødbergvik— Ytre- dal— Kirkefjeld og Onilsa-vand. Det næste spørgsmaal, som 1 overensstemmelse med oven- staaende betragtning frembød sig, var: hvilken plads inden grund- fjeldets mægtighed indtager det olivinstenførende niveau? — Før- end jeg begynder at fremlægge mine undersøgelser herover, vil jeg 1 korthed antyde min fremgangsmaade. Som basis for under- søgelserne betragter jeg det lange profil fra Søholt i Ørskoug over til Andam, derfra langs Storfjorden og Sunelvsfjorden til Helle- Olivinstenen i indre og sendre Sendmere. 148 sylt, videre gjennem dalen fra Hellesylt til Hornindalen og derfra over til Faleide. Mange stykker af dette profil optoges for sik- kerheds skyld gjentagne gange, nemlig stykket fra Seholt til An- dam og derfra 5—6 kilom. sydover fjorden, de yderste 5—6 kilom. af Sunelvsfjorden samt de inderste 4—5 kilom. af samme fjord, desuden stykket fra Hellesylt til Hornindalsvandet. Kun den mid- terste halvdel af dette lange profil er indtegnet paa profil-siderne. Paa disse er desuden ført ind alle de biprofiler, som jeg har op- taget; jeg segte at optage dem i saa stort antal som mulig for dermed at kunne kontrollere hovedprofilet. — De enkelte pro- filer er stillede saaledes bag himanden, at hvad der paa papiret ligger i samme vertikallinje, maa tænkes at tilhøre samme niveau i grundfjeldet. I de øverste 7 profiler (1—7) har jeg stillet olivinstenfelterne 1 det engere niveau ret under hinanden, da gnei- sens strøg viser, at disse felter omtrent ligger mellem de samme gneisskikter. Ved no. 8 har jeg stillet Tryggestad (7') ret under Hellesylt (H), da disse to steder omtrent ligger paa samme lag 1 grundfjeldet; udgaaende fra Tryggestad har jeg derpaa tegnet pro- filet færdig tilhejre og venstre. Paa no.9 er olivinstenfeltet ved Sandfjeld (S) stillet ret under Rørhus (R), og paa profil 10 er fjeldovergangen over Kviven stillet ret under Sandfjeld. — Det maa erindres, at streget er overmaade jævnt, saa man med nogen- lunde sikkerhed kan forskyve og stille profilerne under hver- andre. Jeg har indtegnet mine profiler og draget mine slutninger af dem uden at tage hensyn til de muligens spring eller disloka- tioner, som grundfjeldet kan være gjennemsat af. Jeg har intet- steds mærket noget til dem*), men de kan jo alligevel være til- stede i mængdevis. De mange hianden kontrollerende profiler synes tilsammen at maatte gjengive et nogenlunde sandt billede af de stedfindende forhold. Jeg tror, at mine profiler er rigtige 1 de store trek; jeg gjengiver dem her i det haab, at de kan tjene som grundlag for en kommende mere detailleret undersøgelse. *) — undtagen muligens i Norangsdalen paa det trangeste sted strax nord for de 2 eller 3 smaavande. Paa vestsiden er der over en længere strækning, saavidt erindres et par 100 m., flade lag, muligens lidt faldende mod S. Paa den anden side er streget O å ONO, faldet snart 459, snart 709 N. Men enten dette er fremkaldt ved en dislokation eller ved en vindskjæv bøjning, kunde jeg ikke afgjøre. 144 J. H. L. Vogt. ec RK [7] FR Å { N N = 2 Mf M IEEE à 0 K / FR EY NN Y å 3 SN SÅ ÅR NN N Ness VC ELI S UE ECT EMT 8 Na N : U 9 10 NN Ölivinstonen i indre og sendre Sendmere. 145 MN == NS Negi WE ZZ me TAN E SERIEN ZS Æ SX A v 2 SK NN WHA rentes SIND HET ESSITERE == AM ENE AE EUR JET Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. II. 10 146 J. H. L. Vogt. Profiler fra indre Søndmøre. gaaende fra N (højre) til S (venstre). Maalestok 1 : 100,000. Sort er olivinsten. Soe $ IPN) NV ZZ ad K Zn Ma MP Mh MM MW : R. 8 S „sh ; CII > P A Olivinstenen 1 indre og sendre Sendmere. 147 No. 1 er trukket gjennem Rødnukdalen (RK), fortsætter langs dalen fra Onilsa-vand forbi (je (9) og Fremre Reddal (FR). » 2 langs Tafjorden til Onisla-vand (0) og Kaldhussæter (K). » 8 langs fjorden fra Valdalen til Norddalens kirke (N) og Kirkefjeld (K). » 4 langs Ytredal, fortsætter over Göjrangerfjordent » D over Skreinakken til Skreinakhornet. » 6 langs østsiden af Sunelvsfjorden forbi Rødbergvik (E) og Smege (S), forbi mundingen af Gejrangerfjorden, op Sun- elvsbygden forbi Fjøsedal (F) til Vatnedalsvandet. » 7 langs vestsiden af Sunelvsfjorden forbi Aakernæs (A), Lje- nes (L) og Hellesylt (A), fortsætter under Rødfjeld. » 8 fra Øje (Ø) ved Norangsfjorden op Norangsdalen og Nebbe- dalen forbi Haugen (H) og Sætre (S) til Tryggestad (T) og Kjelstadlien (X), videre ned Rørhusdalen (R). > 9 over Sandfjeld (S) og Setershorn (S.A). » 10 over Norangsfjorden ind til bunden af Hjørundfjorden (H), op Sjaastaddalen til Bueie (B), over Kviven til Hornin- dalsvandet og langs dettes østside til lidt forbi Kjos. NE DA EE 4 w 4 2] ) pe 1 > © ” ØM y IS € oe w “= 1 å LEE LISRARY) = Vi LAS SI 2» ei^ 10* 148 J. H. L. Vogt. I korte trek tror jeg at kunne fremstille grundfjeldet i indre Søndmøre som en fold efter hosstaaende schema (fig. 16). Fal- det anslaar jeg i den nordre gren (høire) at være gjennemsnithg 30°, 1 den søndre (venstre) lidt større. I foldens bund er grund- fjeldets skikter i det hele og store taget fladt liggende eller ret- tere fladt bølgende over længere strækninger; se herom profilerne fra den indre del af Sunelvsfjorden og af Hjørundfjorden. En Fig. 16. S N ~ eae 1Olivin- | Det indre| |Olivin- Ørskoug. sten- af Gej- sten- række ranger-, række i Hor- Sunelvs- & Red- nindal. Hjørund-| berg— fjord. Onilsa tilsvarende horizontal belgning er der ogsaa ved foldens top, nem- lig ved Falejde og Olderen for den sydlige grens vedkommende, ved Seholt i Ørskoug for den nordlige grens vedkommende. Paa de to yderpunkter har jeg dog undersøgt forholdene ganske flygtig. Jeg vil her kun gjengive resultatet af mine observationer*). Mægtigheden af den nordre gren er: Over Aakernes (foldens dybeste punkt) . . pe NOD: an. Mellem Aakernæs og Redbergvik 6000 m. sin 35° . . 8400 » — Redbergvik og Opsnæs . . . 8006 — Opsnæs og Stordalsvik 10000 m. sin 40° . . 6400 > — Stordalsvik og Andam 10000 m. sin 30° . . 5000 > (OCR JAUNE i KSSE SOS o EI QD NES Den samlede mægtighed . .17,660 m. Jeg skulde være tilbejelig til at tro, at de to næstsidste tal er adskillig for store. Som det sees, skal ifølge den foretagne beregning det engere olivinstenniveau ligge ca. 4400 m. under grundfjeldets øverst synlige lag. *) Alle afstande er angivne lodret gneisens strøg. Olivinstenen i indre og sendre Sendmere. 149 Vi vil nu vende os til den VE gren: Mægtigheden over Aakernæs . . Rate 11000 m: Mellem Aakernæs og Hellesylt 3000 m. sin (30. . moo > — . Hellesylt elilsr Tryggestad og olivinstenen i Sandfjeld 1500 m. sin 50° . . 09880016 — Sandfjeld og Grodaas 6000 m. sin 45* a) 90042000 > — Grodaas og Maursæl . . MEG ke 0 » — Maursæl og Flor 2000 m. sin 30 Oo E, er 10008 — Flor og.Falejde 3500 m. sin 15° . 27. . . 900» Den samlede mægtighed 11,900 m. Den ene maaling giver som resultat 17,600 m., den anden 11,900 m.; ingen af dem kan gjøre fordring paa at være neiagtig, men de siger dog, at det ser ud, som om grundfjeldet er uhyre megtigt. — Jeg skulde være tilbøjelig til at tro, at en revision af undersøgelserne vilde formindske mægtigheden, navnlig af den- nordre gren lidt, dog ikke 1 nogen principiel grad; jo oftere man reiser paa et sted, des flere smaafolde finder man altid. — Vi fandt, at den nordre engere olivinstenlinje Rødbergvik— Ytredal— Kirkefjeld—Onilsa-vand ligger ca. 4400 m. nede i grundfjeldet; vi har seet, at det store olivinstenferende niveau ligger baade over og under denne linje. Som resultat faar vi altsaa, at dette oli- vinstenferende niveau, hvis mægtighed jeg anslog til 4 kilom., lig- ger lidt over midten af den samlede mægtighed. I den sydlige gren fandt vi, at det olivinstenførende niveau ligger 5800 m. un- der det øverste lag, altsaa ogsaa her 1 midten eller lidt over midten af den samlede mægtighed. — Ved Hjørundfjord saa jeg et par olivinstenfelter, et nord for Norangsfjorden og et nær bunden af Hjerundfjorden. Som profilet langs fjorden viser, fin- des disse i den øvre halvdel af grundfjeldet. ^ Ifølge profilet kan man anslaa dem til at ligge mellem 3 og 4 kilom. under grund- fjeldets øverste lag. Fra det indre Søndmøre reiste jeg til Vanelven, hvor jeg opholdt mig i omtrent 14 dage (3die—17de august). Den meste tid brugte Jeg til at orientere grundfjeldets stilling rundt om olivinstenforekomsterne. — Efter H. H. Reusch's kartskitse (se Kristiania videnskabsselsk. forh. 1878) staar 1 Almeklovdalen tre olivinstenfelter omtrent lodrette paa et fjerde; naar man ser kartet, 150 J. H. L. Vogt. maa man uvilkaarlg sperge, om ikke olivinstenen her maa være en eruptiv bergart, eller om virkelig lagede bergarter kan te sig paa saadan maade. Som vi skal se, er det sidste tilfæde. — Paa kartet Almeklov kar jeg indført mine fleste observationer; de lange dobbelte linjer gjengiver de slutninger, som jeg har draget af de enkelte iagttagelser. Som kartet viser, gaar gneisens streg Kart Almeklov. Sort Olivinsten. Sort E Eklogit. Maalestok: 1 : 200,000. —=======> 0 1 2i 3 4Kilom dals vand Sundalen Ekremsæter Skjælhammeren i umiddelbar nærhed af olivinstenfelterne altid parallelt disse, og: intetsteds skjærer olivinstenen sig gjennem skikterne. Nær sydsiden af Gusdals vand sees, at det store olivinstenfelt fra Sundalen gjør en stor bøjning paa sig nær vandet, saa at det tilslut kommer til at gaa parallelt med det store olivinstenfelt paa nordsiden af Almeklovdalen. Allerede ferend jeg blev opmerk- Olivinstenen i indre og sendre Sendmere. 151. som paa olivinstenens bejning her, havde jeg seet, at ved syd- siden af Gusdals vand dreiede gneisens skikter sig fra NO over N til NV. Jeg anser det derfor som aldeles utvivlsomt, at gnei- sens stilling der er som paa kartet indtegnet. Ved Hellebust og Almeklov gjør baade olivinstenen og gneisen en aldeles til- svarende drejning; navnlig est og sydøst for Ekremsæter kunde jeg skridt for skridt følge overgangen fra NNO over N og NV til VNV af strøget i begge bergarter. Ogsaa vest for Hellebust kunde jeg nogenlunde nøje følge den samme dreining. Paa nordsiden af Gusdals vand er fjeldet desværre dækket af store stenure, saa der intet kunde sees. Mellem Gusdals vand og Aahjem er gnejsens streg NNO og N 30° O, fald estligt fra 300—707, i middel 45°. Længere mod syd ved landevejen til Bryggen er strøget 1 begyndelsen NO, fald SO 60—70°, og ved olivinstenfelterne ved Sundalen er strøget endnu mere mod est. — Ved Aahjem og ved Thorvik præste- gaard drejer strøget om fra NNO til N og senere til NNV; faldet vedbliver at være østligt. Paa halvøen mellem Aa- hjemsfjorden og Syltefjorden er strøget næsten altid mellem N 10° V og N 35° V, faldet altid mod øst. At gneisen nord for Gusdals vand og for olivinstenfeltet ved Berge og Ekrem- sæter drejer sig om fra V til VNV og NV, slutter jeg dels af mine her vistnok faatallige iagtagelser, dels af gnejsens drejning ved Aahjem. — Som kartet viser, er faldet baade af gnejsen og af skifrigheden 1 olivinstenpartiet nord for Almeklovdalen mod syd, medens faldet imellem dette felt og Sundalsfeltet er nordligt. Der er dog ingen fold tilstede, da. overgangen mellem faldene ikke er gjennem flade, men stejle fald; det sidste kan navnlig sees ved østenden af Gusdals vand. — Olivinsten findes ogsaa ved nordenden af Skevand og ved Viksbugten, eklogit findes ved den vestre ende af Gus- : dals vand, ved Almeklov sæter, og den omtales af H. H. Reusch ogsaa syd for Duestel. Olivinstenpartiet ved Berge og Ekremsæter har en mægtighed af ”/3 kilom. og en længde af næsten 6 kilom. Olivinstenen i Vanelven har størst interesse derved, at der i den findes store individer af ren og klar olivin. Indi- viderne er undertiden nævestore og derover; i almindelighed er de dog kun en del større end valnødder. Prof. Brøgger 152 J. H. L. Vogt. sammenligner forekomsten af olivin i olivinsten med forekom sten i feldspath 1 ejegneis. Jeg vil noget nøjere omtale forholdene ved Skjælham- meren, det bedste findested og desuden det første, hvor H. H. Reusch fandt de store oliviner. Paa denne aldeles nøgne, stejlt opstikkende fjeldhammer veksler faste, uforvitrede lag med løse, hensmuldrende og olivinrige lag veksler med olivin- fattige. De faste lag staar op over de løse; derved er det meget let i et øjeblik at orientere stregretningen(VNV). En- kelte af lagene kiler sig lidt efter lidt ud; de faar derved udseende af stærkt tilspidsede linser. — I de løse, sandagtige zoner har de store olivinindivider en skidden grøn farve oppe i overfladen; naar man kommer et par meter ind 1i fjeldet, antager olivinen dog en noget renere farve. Bergarten i disse lag forvitrer meget lettere end olivinen; denne stikker derfor frem som knuder oppe 1 overfladen. I et af de faste, ufor- vitrede lag findes oliviner lige oppe i dagen af ren og klar farve. Der er dannet et selskab for at tilgodegjøre denne forekomst. Der er oliviner i tusindvis; det gjelder kun at finde rigtig store og pragtfulde individer. som ikke er op- sprukne, men saadanne vil man rimeligvis først finde i dybet i aldeles uforvitret fjeld. | Den norske olivinsten holdtes tidligere paa grund af dens udseende for sandsten eller klæbersten; Keilhau afsætter saa- ledes paa det geologiske kart over det sydlige Norge 1 Gea norvegica Almeklovdalens forekomst som devonisk sandsten og bemærker, at den muligens er at betragte som en filial af Hornelens felt, med hvis grønlige sandstensskifer han forme ner, at den tildels har lighed. I Strøms »Sendmers beskri- velse« (fra det 18de aarh. og Thesens »Romsdals amts be- skrivelse« (fra 1861) omtales mange af de nu erkjendte olivin- stenfelter snart som sandsten, snart som klæbersten. Forst i 1864 erkjendte Dr. Th. Kjerulf*), at den omhandlede bergart næsten udelukkende bestaar af olivin, og han kaldte den der- for olivinsten. I 1869 opdagedes enstatit-olivinstenen af den *) Se Videnskabs-selskabets forh. 1864. Olivinstenen 1 indre og søndre Søndmøre. 153 samme iagttager, og i 1877 fandt H. H. Reusch de store oli- vinklumper i olivinstenen. I det samme aar, som den norske olivinsten erkjendtes som saadan, kom der til Europa beskrivelse af den Ny-Zea- land'ske olivinfels eller dunit*) ^ v. Hochstetter kaldte berg- arten »Dunit« efter Dun Mountain eller det »brune bjerg«; dette viser, at Ny-Zealands olivinsten 1 det yngre ligner den norske. Ifølge v. Hochstetter skal duniten være en eruptiv bergart, som staar i nøje sammenhæng med serpentin; baade serpen- tinen og duniten fører kromjernsten. Den pyrenæiske lherzolith, hvis sammensætning man i tidligere dage misforstod, blev først i 1862 af Des Cloizeaux og Damour rigtig opfattet. Lherzolith bestaar, som bekjendt, af olivin, enstatit og diopsid, som hyppig ledsages af picotit; analyserne angiver altid en liden kromgehalt. I petrografisk henseende maa lherzolithen stilles i klasse med vore olivin- stene; ifølge F. Zirkel**) bestaar °/s af dens masse af olivin. Den maa nærmest sammenlignes med vor enstatit-olivinsten, om den end aldrig indeholder saa store enstatiter som denne. F. Zirkel opfatter lherzolithen som en kontaktdannelse 1 jura- kalk nær erænsen af en yngre granit; den optræder altsaa paa en ganske anden maade end den norske olivinsten. Paa en anden maade var olivin tidligere kjendt som kug- ler 1 basaltiske lavaer; navnlig var olivinkuglerne fra Dreiser- Weier undersøgte af prof. Kjerulff), som viste, at de bestod af kromholdig olivin og grøn, kromholdig augit. *) Se F. v. Hochstetter: Dunit, kórniger Olivinfels von Dun Mountain bei Nelson, Neu-Seeland i Zeits. d. Deutschen geol. Gesell. 1864. **) Beitråge zur geologischen Kenntniss der Pyrenåen. Zeits. d. Deutschen geol. Gesellschaft 1867. T) Nyt mag. f. naturv. B. 8. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i den østlige Del af Hamar Stift. Af O. El. Schiøtz. Hr. Professor Kjerulf Nærværende Afhandling, som indeholder en Fortsættelse af de Under- søgelser, jeg tidligere har udfert i den østlige Del af Sparagmit-K varts- Fjeldet, tillader jeg mig herved at oversende til den geologiske Undersøgelse. Ærbedigst O. E. Schietz. I en tidligere Afhandling i Nyt Mag. f. Naturvid. Bd. 20, »Unders. over Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i den østlige Del af Hamar Stift«, har jeg segt at paavise, at de mægtige Sparag- mit- og Kvartslag, som for den største Del danner Fjeldgrunden i den østlige Del af Hamar Stitt, ikke kan tilhøre en og samme geologisk Horizont; men at de lader sig henføre til tre bestemte Etager af meget forskjellig Alder. Den ældste Afdeling er den røde Sparagmit; derover kommer den graa Sparagmit med Lerskifer og Blaakvarts. Den yngste Afdeling, Kvitvolakvarts- etugen, er afvigende leiet over Etage 3 og 4. For nærmere at bestemme disse Etagers Udbredelse mod Vest har jeg i de senere Aar foretaget nogle Reiser i Egnen mellem Renas og Fæmundselvens Dalferer, og det er Resultatet af disse, jeg 1 det følgende vil fremlegge. Afhandlingen har jeg delt i tre Afsnit; det første indeholder mine Iagttagelser, for Bekvem- Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 155 heds Skyld ordnede efter de Ruter, jeg har fulgt. I det an- det Afsnit har jeg nærmere behandlet de Steder, hvor Orto- kerkalken optræder, for at belyse Kvitvolakvartsetagens Stil- ling i Forhold til Kalken og tillige imødegaa de Indvendin- ger, L. Meinich 1 Bd. 25 og 26 har fremført mod min Fortolk- ning. Tredie Afsnit endelig omhandler Udbredelsen af de ovennævnte Etager i den af mig gjennemreiste Egn. De anførte Strøgretninger er alle befriede for Misvisnin- gen, som er antaget til 14^ V.*) jd Fra Rena Station sstover til Eltaaen og Eltdalen. Juni 1815. Fra Rena Station sat jeg over Glommen og fulgte Stien langs den vestre Bred af Rena. Graa Skifer og graa Sparagmit stak frem hist og her; Faldet var i Begyndelsen nordligt, senere tildels sydligt. Lidt ovenfor Julusaaens Ud- løb iagttoges smukke flade Hvælv i den modsatte Elvebred. Veien gik derpaa over store Sandmoer indtil Osas Udløb 1 Rena, hvor jeg sat over Elven. Strax ovenfor sit Udløb danner Osa et lidet Fald; her sees graa og rødlig Gneis i steile bøiede Lag. Jeg fulgte derpaa Veien østover til Gaar- den Bakken ved Osen. ‘Terrenet er overalt dækket, idet Sandmoer, store Moræner og tildels Myr vexler med hver- andre; nærmest Rendalen er Grunden bestrøet med store Blokke af rødlig Granit. Lige overfor Bogen gjordes en Afstikker ned til Osa; 1 Elveleiet stak her en rødlig Granit frem. Ved Bakken saaes ikke fast Fjeld Manden paa Gaarden fortalte mig imidlertid, at han havde ført en lukket Veit 8 Alen gjennem en rødlig Kalksandsten; denne Bergart maa derfor antagelig staa i Fjeldgrunden. Jeg sat derpaa over Søen til Tverendemoen og gik øst- over til Enosaasen; ved Sagen midtveis mellem begge saaes +) I Afhandlingen Bd. 20 har jeg sat Misvisningen for stor, nemlig 19" iste- detfor 15"; hertil er taget Hensyn i det følgende. 156 O. E. Schiøtz. en talkholdig Gneis (Granit) i Elveleiet. Lidt nedenfor Enos- aasen paa Veien til Tenaasen iagttoges paa flere Steder ved Tverenen en graasort Skifer 1 krusede Lag; den viste Spor til Dobbeltskifrighed. Etsteds i Nærheden af Skiferen stak Blaakvarts frem og længere frem, hvor Veien forlod Aaen, kom en graablaa Kvartssandsten. Senere var alt dæk- ket lige til Tenaasen, hvor der stod en grov rød-brunlig Sparagmit. Mellem Tenaasen og nedre Svesæter var ligeledes alt dækket; nedenfor denne Sæter i Brøas Leie saaes steilt- staaende bøiede Lag af en graablaa Sandsten, som indeholdt enkelte skiferartede Lag. Fra Svesæter fulgtes Prestveien østover i Skaret mel- lem Tryssilfjeld og Varlien. Under Brøfjeld i Brea stod en grov Kvartssandsten; noget østenfor ved en Bæk omtrent 100 m. over Svesæter lagttoges en lignende Kvartssandsten vexlende med en gul sandstenarted Skifer, Str. 66° ©. F. 20° S. I Nærheden af Lortsæteren gik jeg ned til Hundsilbækken og fulgte den nedover. Langs Bækken stak fast Fjeld frem paa flere Steder; graalig Kvartssandsten med Kaolinpunkter, grov Kvartssandsten (graa Sparagmit) og gulgraa Lerskifer vexlede med hverandre. Faldet var meget foranderligt, snart vestligt, snart østligt; ogsaa horizontale og vertikale Lagstil- linger iagttoges. Man fik det Indtryk, at Lagene i mer eller mindre stærke Bøininger var pressede sammen med Graniten, som træder frem sendenfor Løvaasensæter. Videre nedover stod Graniten i svære Brækker langs begge Sider af Bækken. Den er her smukt udviklet og dannes af Kvarts, brun Feld- spat og mørk Glimmer. Jeg forlod nu Hundsilbækken og gik nordover forbi Løv- aasen og Svartaasen til Høgaasen. Underveis indtil Svart- aasen iagttoges en hel Del Kalkblokke; ved denne Sæter gjor- des en Afstikker op i Aasen. Lige under Toppen stod en graabrunlig Kvartssandsten med Kaolinpunkter, Str. 66° Ø. Ee OR Ne I Nerheden af Hogaasen laa mange Blokke af grov Kalk- sandsten, og lignende saaes hoit op 1 den estre Skraaning af Høgaasknappen, som forresten var dækket med Kvartssand- stenblokke. Østover mod Hoveddalen iagttoges desuden løse Stene af Dolomit og Kalk, hvilke sidste næsten blev ene- herskende paa Skraaningen ned mod Dalen. Paa selve Sparagmit-Kvarts-Fjeldet 1 Hamar Stift. 151 Plateauet, hvorpaa Høgaasensæter ligger, stak fast Fjeld frem ved den første Bæk Syd for Sæteren; her saaes en graa Sandsten med Str. 30? Ø. F. steilt NV. Noget nedenfor kom graa Marmor, i hvilken Bækken havde skaaret sig ned og dannet en dyb Grav for saa at forsvinde under Jorden. Fra Høgaasen gik jeg vestover langs den nordre Fod af Høg- aasknappen indtil Opsætbækken, som derpaa fulgtes til dens Udløb i Eltaaen lige overfor Skjæret. Øverst oppe ved Bæk- ken stak en graalig Sandsten frem; et godt Stykke nedenfor kom en grov Kalksandsten, hvilende paa mørk grov Sandsten, som indholdt enkelte kvartsitiske Lag, Str. 10° ©. F. svagt V. Den samme Kalksandsten tildels vexlende med mørk Kalkskifer stod nu nedover langs Bækken indtil den i 1870 iagttagne Kalkovn, Bd. 20 p. 28, som ligger lidt ovenfor Ud- løbet. Faldet var almindelig nordligt; men Lagene bølgede noget. I Nærheden af nedre Skjæret laa en Del Stene af tæt Kalk med Lerskiferlameller. Ned i Eltaaen saaes en Mængde Blokke af en udvendig gulbrun Dolomit; denne stod 1i fast Fjeld lige overfor i den nordre Elvebred, medens Stykker af mørk sort Skifer laa spredt rundt om. Noget ovenfor Skjæ- ret stak en graa Kvartssandsten frem i Eltaaen i et svagt Hvælv. Fra Skjæret gik Veien over Sletvola til Gaarden Elt- dalen (620 m. Meinich); Terrænet var overalt dækket. De løse Blokke dannedes fornemmelig af en brunlig Kvartssand- sten med Kaolinpunkter. Fra Eltdalen fulgte jeg Eltaaen opover. Nær Gaarden stak en blaagraa Kvartssandsten frem i Elveleiet. Noget ovenfor kom saa en gulagtig og rødlig Lersten eller Lerskifer 1 tilsyneladende flade Lag; Skiferen var imidlertid meget gjennemsat med Sletter, saa at Lagningen var vanskelig at bestemme. En længere Strækning opover stod Skiferen sær- deles mægtig paa begge Sider af Aaen. Etsteds afløstes den paa den vestre Bred af en styg Brudstykkebergart, dannet af Stykker af Kvarts og rødlig Feldspat liggende i en rødlig og grønlig Grundmasse, medens Skiferen stod lige overfor paa Østsiden. Ved en liden Dalkloft afbrødes den imidlertid plud- selig, medens dens Mægtighed var ligesaa stor som før. Lige overfor i den modstaaende Aas saaes nederst en lignende styg rødlig Brudstykkebergart. som ovenfor nævnt; oventil kom en 158 | om Chip: smuk rød Sparagmit. Denne Bergart iagttoges saa opover lige indtil et lidet Vandtald; den viste sig paa enkelte Ste- der konglomeratisk med store Knoller af rødlig jaspisartet. Kvarts. Ovenfor Vandfaldet var. alt dakket; da jeg kom op paa Fjeldmarken, forlod jeg derfor Bækken og gik nordover lige mod det Skar paa Østsiden af Rømundfjeld, hvorfra Eltaaen kommer. Her, omtrent 930 m. o. H., saaes paa flere Steder en lys brunlig Kvartssandsten med Kaolinpunkter i svagt mod Øst faldende Lag. Jeg gik nu østover mod Kampfluhøiden, besteg dens sydlige Top, 1150 m. o. H., og drog saa sydover igjen. Fjeldet, som bestod af en graalig, noget flasrig, Kvartsbergart med Kaolinpunkter, var særdeles søndersprængt i Overfladen; Lagene syntes i det hele at helde nordover. Paa Høiden saaes en Del smaa Stene af den røde Sparagmit. Ned i Lien traf jeg paa en Vei, der førte til Eltdalen; under- veis lagttoges svære Styrtninger af en lys hvidlig Kvarts- sandsten med Kaolinpunkter. Fra Eltdalen drog jeg sydover til Svartaasensæter. I Nordheldningen af Svartaasen — den østlige Gren af Blæk- kufjeld — laa en hel Del brunlige Stene af Kalksandsten, ikke lig Eltaakalken; forresten bestod Blokkene af lyse Kvartsbergarter; etsteds stak en graalig Kvartsit frem. Veien fortsattes sydover forbi Stenersæter, Rognaassæter og Gran- aassæter til Osen. Terrænet var næsten overalt dækket; 1 Aasen overfor Svartaasen iagttoges en graablaa Kvartsit og Vest for Granaassæter stak frem en styg graa Sparagmit, ikke ulig Høgbergets. I Nærheden af den sidste Sæter saaes hist og her smaa Stykker af sort Skifer... Fra Diset i Rendalen østover til Slemmas Dalføre. Juli 1876. Fra Skydsstationen Diset i Rendalen gjorde jeg en Ud- flugt til Aasen strax N. for Deia. Under Opstigningen til Pladsen lige under den steile Skrænt saaes Gneis — eller styg stribet Granit —, bestaaende af Kvarts, mørk Glimmer og rødlig Feldspat, tildels i smaa Wine. I Foden af den Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 159 nævnte Skrænt stod en let smuldrende styg graa glindsende Skifer med Kvartsknoller; derover kom en blaalig Kvartsit, som viste hvide Kaolinpunkter paa Overfladen. Den øvrige Del af Aasen dannedes af graa Sparagmit, der tildels op- traadte som Konglomerat. Dagen efter gik jeg fra Diset ned til Deia og fulgte den opover. Strax S. for Kvernstuen traf jeg paa bratte Skræn- ter af Gneis; den var her tildels eieformet. Gneisen stod et godt Stykke opover langs Bækken; etsteds blev den gjennem- brudt af en Gang med Syenit, dannet af graa og rød Feld- spat og mørk Hornblende. I Nærheden af denne Gang: saaes mørk Glimmerskifer i steile Lag med Strøg omtrent N—S; lignende Skifer iagttoges en Gang til inde 1 Gneisen. Noget høiere op kom saa en smuk Granit; men forresten saaes kun Gneis — og maaske stribet Granit -— indtil en Heide af 130 m. over Diset eller en 370m. over Havet. I denne Heide traf jeg graat Konglomerat i omtrent svævende Lag liggende over en styg smuldrende grønlig Gneis med sølvglindsende Glimmer, hvilken syntes at falde steilt mod ©. Ovenfor kom graa Sparagmit 1 forskjellige Ændringer, idet Bergarten snart var mer grovkornet, konglomeratisk, snart mer tæt, kvart- sitartet. Jeg forlod Deia der, hvor Veien til Fjeldsæteren skjærer den, og gik over Melgaardssæteren til Knublisæteren. Ved denne stod en temmelig finkornet graalig Sparagmit. Fra Knublisæteren, omtrent 646 m., fulgte jeg Storbæk- ken nedover til Slemma. Lige ved Sæteren iagtoges en brun- lig Kvartssandsten med Fjeldspathkorn; nedenfor kom en blaagraa Kvartssandsten med enkelte Kvartsknoller og saa ved et lidet Fald Konglomerat med steilt nordover faldende Lag. Nedenfor Faldet dannede Konglomeratet bratte Skrænter paa Sydsiden af Bækken, medens en blaasort Skifer, der faldt steilt sydover. stod i den nordre Bred. Skiferens Fald blev imidlertid meget snart steilt mod N. Videre nedover vexlede Skifer og Sandsten med hinanden; Faldet var overalt nord- ligt, men mere eller mindre steilt. Skiferen var paa sine Steder temmelig sort og indeholdt da Striber af Svovlkis. Bækken strømmede nedover omtrent i Lagenes Strøgretning. Ved Slemma var alt overdækket; jeg gjorde derfor en Afstikker op langs Knubaaen. Ved denne trat jeg en lys 160 O. E. Schiøtz. graalig Kvartssandsten med Feldspatpunkter. Lagenes Fald var svagt; et Sted iagttoges Str. 80° V. F. sydover og noget ovenfor Str. 34° V. F. vestover. Veien gik derpaa om Luv- brennen og over Luvaasen til Luvdalensæter, der ligger øverst i Skaret, hvorfra Luvaaen kommer. Oppe i Luvaasen saaes en graa-violet Brudstykkebergart med tildels store Brudstyk- ker; noget ovenfor kom en rødlig Skifer med enkelte Sand- stenslag. Skiferen streg omtrent Ø—V med steilt Fald. For- resten var alt dækket. Fra Luvdalensæter besteg jeg Graafjeldet og gik op langs Kvanbækken, den nordligste Bek, der falder i Luvaaen. Bæk- ken styrter ned gjennem et dybt Skar, som den har skaaret gjennem en rødlig Skifer, som her optræder med stor Mæg- tighed. Skiferen var gjennemsat af Sletter i næsten alle Ret- ninger, saa at den søndertaldt i smaa Stykker, der viste en blank stribet Overflade Heit oppe ved Bækken kom en lys- violet Sparagmit, der var finkornet til kvartsitartet; den syn- | tes at falde svagt sydover og ligge konformt over Skiferen. Et Stykke ovenfor iagttoges 1 Sparagmiten Str. 54° V. Fald |. sydover. | Toppen af Graafjeldet dannedes ligeledes af en finkornet Sparagmit, der almindelig havde et lyst red-violet Udseende. | Faldet var svagt vestover. Fra Luvdalensæter drog jeg mod N. til Slemma og gik paa dens Østside opover til Storbækkensæter. Under Ned- stigningen til Slemma saaes en Gang rødlig Skifer; forresten gik Veien over dækket Terren. I Sand og Grushaugene | langs Veien laa mange Smaastykker af rødlig Skifer; hen- | imod Storbækken kom ogsaa Stykker af graalig Skifer. Den | vestre Dalside, som indtil forbi Potbækkens Udløb viste steile | Skrænter, syntes efter Udseendet at dømme at- bestaa af rød Skiter. I en lav Aas, Ø. for Storbekken og S. for lille By- ringen, stak rød Skifer og graa Sandsten frem. Den lille Bæk vestenfor Storbækkensæteren blev fulgt nedover indtil dens Udløb i Storbækken. V. for Sæteren stak en graalig Sandsten frem. Længere nede saaes en lignende Bergart sammen med en grønlig Skifer i steile Lag, som var stærkt bøiede, saa at de snart faldt nordover, snart sydover. Ogsaa nede ved Storbækken stak Sandsten og grønlig Skifer frem paa flere Steder; Faldet var steilt mod N. Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 161 Jeg gik derpaa forbi Byringtjern op mod den sendre Top af Byringen, hvilken omtrent er 130 m. lavere end Hoved- toppen. Alt var dækket indtil nede i Skraaningen af Fjel- det; her iagttoges en styg graalig kvartsitartet Sandsten og derover en graa sandstenartet Sparagmit med røde Feldspat- korn. Op i Styrtningen stod en graalig hornstenartet Kvart- sit, som sønderfaldt i smaa skarpe Stykker; den blev over- leiet af en styg lysegraa kalkholdig Sandsten, som havde en Mægtighed af 7 m. Alle Lag faldt indover mod N., Str. om- trent 74° V.; Faldet var ikke meget stærkt. Fra Storbækkensæter drog jeg vestover. I Skraaningen nedover mod Slemma stak etsteds rød Skifter frem, der tilsynela- dende faldt steilt indover mod Ø. Rød Skifer saaes ogsaa 1 den vestre Dalside under Skjælberget. Høit oppe i den østre Held- ning af dette Fjeld stod en finkornet graalig Sparagmit med rød Feldspat, der lignede den ovennævnte sandstenartede Spa- ragmit under Byringen; paa selve Fjeldfladen saaes en graa- lig Kvartsit lig Byringens. Lagningen var vanskelig at se; men lidt søndenfor Varden syntes Lagene at falde svagt vest- over. Paa Toppen laa en liden Sten af en blaalig Kalk med Kvartslameller. Jeg kom ned til Nysæter og gik derfra mod NV. til Sjøli ved Storsjøen. Omtrent paa Heiden af Veien N. for et Tjern saaes en graa-grønlig Sparagmit; forresten var alt dækket, indtil jeg traf Mera, der falder i Storsjøen ved Sand. Ved Broen stod her en graalig hornstenartet Kvartsit; nærmere Sjøli saaes Granit paa flere Steder. Fra Fleneen ved Storsjøen østover til Remundfjeld. August 1880. Fra Burudalen tog jeg Baadskyds over Storsjøen til Flen- øen; underveis blev der gjort en Del Observationer langs Øst- siden af Sjøen. Mellem Nyvarpmoen og Rydningen stak rød- lig Dolomit? og talkholdig Kvartsskifer frem med nordligt Fald; lignende Kvartsskifer saaes paa flere Steder nordenfor. Strax estenfor Fleneen i en brat Styrtning stod graahvid Kvartsskifer, hvis Lag faldt steilt af mod NV. —Bergarten Nyt Magazin f. Naturv. XXVIT. II. 11 162 O. E. Schiøtz. var tildels talkholdig og let smuldrende. Paa Toppen af Styrt- ningen iagtoges paa Tilbageturen den 18de August en mørk gren Talkskifer i tynde krusede Lag med Fald 38° N. Fra Pladsen gik jeg østover langs med Flenaaen. I den nedre Del af sit Leb fra Renaaens Udleb til Broen lige ved Fleneen har Elven gravet sig dybt ned i Fjeldmassen; den danner en fuldstendig Canon med 60—70 m. høie Sider, i hvilke det faste Fjeld overalt stikker frem. Kun naar El- ven er liden, kan man her følge den. I den vestre Del af Slukten saaes talkholdig Kvartsski- fer, der undertiden viste sig glindsende graa og 1 tynde kru- sede Lag; et Stykke ovenfor Broen optraadte Drag af en rødlig kvartsrig tæt Kalk. Lagene faldt her almindelig nord- over og vestover. Faldet blev i Begyndelsen svagere og sva- gere, eftersom jeg gik opover langs Elven; men nær Kalken viste sig atter steile Fald, og senere kom en Bøining, hvori Kalken deltog. Ovenfor og, som det syntes, under Kalken stod graa Kvarts og Kvartsskifer med svagt Fald mod V., hvilket imidlertid snart blev sydligt. Videre frem lige til Renaaens Udløb saaes paa begge Sider graalig Kvartsskifer med Talk paa Lagfladerne; Skiferen faldt overalt svagt syd- over. Ved Renaaens Udløb stod talkholdig Kvartsskifer med | svagt Fald mod 0. Ovenfor sidsnævnte Bæk blev Flenaaens Brædder lave. Paa Vestsiden stak frem en 3 à 6 m. hei Fod af Kvarts- skifer, som syntes at falde indover mod SV., og lignende | Bergart saaes ogsaa her og der paa Østsiden med samme | Fald. Saa kom atter svære Brækker dannede af graalig | glindsende Kvartssandsten eller Kvartsit, som paa Dagfladen | viste Punkter af Feldspat. Ved en liden Bek oppe i den | østre Skraaning iagtoges desuden en fint smuldrende Talk- | skifer 1 krusede Lag. Glindsende graa Talkskifer stod ogsaa ved Udløbet at den Bæk, der gaar forbi Vamsæteren; Bergarten danner her 20 m. høie Brækker. Mellem Skiferen kom enkelte Lag af en blaalig kalklignende Dolomitskifer uen Analyse), gjennem- sat med Kvartsaarer. Oventor gik Veien over dækket Terræn lige til den Band der kommer fra lille Valesjeen; etsteds saaes dog graa glind- sende Talkskifer med Fald mod NO. I NerHeden af Bæk- Sparagmit-Kvaits-Fjeldet i Hamar Stift. 163 ken stod graa Kvartsit paa begge Sider af Flenaaen med nordligt Fald. Fjeldmassen paa Vestsiden af Elven talder steilt af mod den sidstnævnte Bæk og danner en sammenhængende Styrt- ning, der voxer i Heide sydover mod Andraafjeld. Fra Flen- aaen hæver derimod Fjeldgrunden sig temmelig jevnt opover mod den nævnte Top. Paa Hjemturen iagtog jeg Andraafjeld tra det en Mil nordenfor liggende Renaafjeld, og det viste sig da som et mod NO heldende Skraaplan, som blev brat at skaaret mod S. Faldet maa derfor i det hele være temmelig regelmæssigt mod NO. Ovenfor Bækken fra Valesjøen blev Flenaaens Dalføre at- ter ganske smalt; jeg satte derfor over Aaen og gik høit oppe 1 den vestre Dalskraaning sydover til Flendalssæteren. Nær denne var Aasrygggen bekrandset med svære Styrtninger; underveis saaes etsteds Kvartsskiter. Fra Sæteren, 564 m. o. H., besteg jeg den ovennævnte Aas- ryg; Opstigningen foregik opover de stærkt heldende Lag. Paa Toppen, 321 m. o. H., iagtoges Str. 60° V. F. 36—40? NO. Fjeldet bestod af en lys, hvidlig finkornet Sparagmit, som everst oppe aflestes af gronlige talkskiferartede Lag. Hele Aasen baade nordover og vestover fremviste en smuk Lagning; Faldet syn- tes at være mere eller mindre steilt mod NO Fra Flendalssæteren fulgtes Veien østover til Kletsæte- ren 597 m. o. H.; alt var dækket indtil henimod Skaret. Her stak frem en graalig Kvartssandsten med Feldspatpunkter, I Str. 84° 0. F. 42° N. Paa Veiheiden saaes paa venstre Haand en graalig finkornet Sparagmit, og noget længere frem lige over Sæteren kom atter graalig Kvartssandsten med Feld- spatpunkter. Det nordenfor Sæteren liggende Myrfjeld, hvis to syd- ligste Toppe nær Bubækkens Udspring besteges, bestod væsent- lig af en graalig tæt Kvartssandsten; imellem kom enkelte lidt mer grovkornede Lag af lys Sparagmit og nogle mørke grønne Skifere. Faldet var i den sydlige Del temmelig svagt mod Vest. I Nordheldningen af den sydlige Top stak en hvid magnesiaholdig Kalksandsten frem, F. 20°—25° V.: dens Mæg- fighed var 10 à 15 m. — Kalksandstenen saaes ogsaa 1 den sendre Skraaning af den nordlige Top, F. 26? N.; den naaede 115 164 O. E. Schietz. her helt op til Toppen, 1080 m. o. H., hvor dens Fald var 24^ V. Under den stod graalig Kvartsit. Veien gik nu nordover fra Kletsæteren langs den østre Fod af Myrfjeld. Ovenfor et lidet Tjern saaes i Skraaningen en graabrunlig Sparagmit, og NV. for Grøsjøen stak frem en liden Knaus at mørk graa sandstenartet Skifer. Underveis besteges et fremspringende Knæ af Myrfjeld; det bestod af en lysgraa finkornet Sparagmit med Str. 30° Ø. F. 38° NV. I selve Myrfjeldet syntes Lagningen at være meget regel- mæssig; de i Østskraaningen fremstikkende Laghoveder an- tydede lignende Strøg og Fald som ovenfor. —Terrænet øst- over mod Børvæggen er meget fladt; det er opfyldt med Tjern og Myr. Jeg forlod Myrfjeld og overskred Aasryggen vestenfor Gransjøen; øverst oppe i Østheldingen saaes en graalig Kvarts- sandsten med Feldspatpunkter og derunder en mørk sandsten- artet Skifer, F. omtrent 50° V. Skiferen saaes at stikke frem” nordover langs hele Ryggen. Nede i Bækken ovenfor Gran- sjøen stod en temmelig finkornet styg fedtglindsende graalig Sparagmit. Storheiden, 1217 m. o. H., blev derpaa besteget; fast Fjeld saaes først lige ved Toppen, hvor der iagtoges Str. 66° 0. F. 20° N. i en lys, hvidlig tyndskifret Sandsten. Ned- stigningen foretoges mod Syd; Fjeldgrunden stak frem paa flere Steder. Bergarten var dels sandstenartet Skifer, dels hvidlig Kvartsit med Feldspatpunkter. | Fra Bækken ved Gransjøen gik jeg nordover langs Øst- | siden af Nubben, som ligger strax vestenfor Storhøiden; under Opstigningen saaes fast Fjeld her og der, mørk graa Sand- sten eller styg graa finkornet Sparagmit. I Skaret østenfor Nubben stod overalt en finsplintrig talkholdig Kvartsskifer i tynde svagt vestover faldende Lag; Kvartsen saa tildels © hornstenartet ud. Paa den nordligste Top af Nubben stod en Å svag rødlig finkornet Sparagmit med F. 24^ N. I Skraaningen ned mod Aassæteren kom under Kvarts- skiferen en noget finkornet talkholdig Sparagmitskifer og der- under en tykbænket styg Sparagmit med fedtglindsende Kvarts og hvid Feldspat. Lagningen i Nubben var særdeles regelmæssig; fra Sæteren kunde man se Lagene langs hele Fjeldsiden sænke sig nedover mod Nord, antydende Fald nord- over. Lignende regelmæssig Lagning viste ogsaa Myrfjelds Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 165 estre Affald mod Rensjøen; Faldet syntes at være svagt mod Nord. Fra Aasseteren, 874 m. o. H., drog jeg østover gjennem Ska- ret Syd for den nordre Top af Nubben og langs Nordheldingen af dette Fjeld og Storhøiden hen til Børvæggen I den nor- dre Skraaning af Nubben stak Fjeldgrunden frem paa mange Steder; Faldet var svagt nordover og vestover. Bergarten var som høiere oppe 1 Nubben hornstenartet Kvartsskifer; ne- derst kom dog enkelte stygge mørke skiferartede Lag. En- kelte smaa Stene af en styg blaa Kalksten med Skiferlamel- ler saaes i den vestlige Del af Fjeldet. Under Storhøiden var alt dækket. Nordenfor dette Fjeldparti udbreder sig store Myrstrækninger, der strækker sig lige til Skarven og begge Rensjøerne. I Toppen nordenfor Børvæggen stod meget fedtglindsende Kvartsit, der dels var blaalig som Blaakvarts, dels var lys hvidlig. Lagningen var vanskelig at se, maaske temmelig stellt Fald mod VNV. Lignende Bergart syntes at danne den nordlige Ryg af Berveggen. Jeg gik herfra ned til Os- dalssæteren, som ligger lidt nordenfor Tarvensjø; under Ned- gangen saaes ved en Bæk en brungraa Sparagmit med fedt- glindsende Kvarts. Længere ned kom en grovkornet styg Sparagmit med hvid Feldspat, dernæst en Slags Blaakvarts og saa en styg grønlig Skifer med Kvartskorn og større Feld- spatstykker, F. svagt vestover. Osdalen er særdeles opfyldt med store Morenehouge; blandt de løse Blokke sees hyppig store Stene at konglome- ratisk rød Sparagmit. Fra Sæteren, 634 m.o. H., gik jeg mod Øst over Osdalsheiden — den nordre Fortsættelse af Bjørkbæk- aasen — mod søndre Osdalsjø. I en fremspringende Pynt i selve Dalskraaningen stod en graagrenlig Kvartsit 1 tykke Benke; imellem kom styg graa Sparagmit. Oppe i Lien stak frem en grønlig Sandsten, som tildels indesluttede Flag af rød Skifer. Paa selve Heiden kom en lys rødlig Sparagmit — Kvarts og rødlig Feldspat —-. som i det østre Affald blev temmelig grovkornet til konglomeratisk; Lagningen var uty- delig. Rød Sparagmit saaes nu overalt, hvor fast Fjeld stak frem, 1 alle Aasrygge Syd og Øst for Osdalssjøen indtil Graa- høiden, og Blokke af lignende Bergart laa strøet rundt om- kring; enkelte Stede: var Bérgarten finkornet til kvartsit- 166 .O. E. Schiøtz. artet. Graahøiden bestod ligeledes af red Sparagmit i for- skjellige Ændringer; i det vestre bratte Affald var Sparag- miten temmelig lys, medens den paa Toppen tildels var mørk chokoladebrun; paa flere Steder var Bergarten konglomeratisk. Lagningen var vanskelig at se; paa Toppen havde man maa- ske F. 40" V. Veien gik nu mod Syd over den vestre Skraa- ning af Graahøiden til Monkbeitsæteren. —Terrænet var næ- sten overalt dækket med Myr og Morænehouge. Fast Fjeld stak kun frem paa et Par Steder og desuden 1 Bækken lige ved Sæteren; Bergarten var rød Sparagmit. som paa sidste Sted tildels var konglomeratisk. Fra Monkbeitsæteren, 895 m. o. H, gik jeg mod Øst op i Rømundfjeld langs Veien til Husfloen. I Trægrændsen saaes i Foden af Skraaningen graa Sparagmit ved Veien og lidt nord- ligere en tæt graa Kvartssandsten. Over kom en styg smul- drende talkholdig grønlig Skifter. som lidt efter lidt gik over til en lys grenlig og brunlig Sparagmitskifer, ei ulig en grov Tagskifer. Str. 44^ V. F. 14^ NO.; op paa Fjeldet blev Berg- arten mer kvartsitartet og rødlig. Jeg gik nu mod Nord og fulgte Hægbækken nedover — denne ligger lidt vestenfor Skjærbækken —; lys rødlig kvartsitartet Bergart og Sparag- .mitsandsten stak frem paa flere Steder og viste svagt hel- dende Lag. Længere nede, hvor Bækken dreier mod Vest, saaes tilvenstre oppe 1 Lien en lignende stvg Skifer, som oven- for nævnt, hvis Lag taldt svagt mod SO.; dens nederste Lag indeholdt enkelte brunlige Dolomitlag. Under Skiferen kom ved Bækken hvid Kvartsit uden synlig Lagning. Endelig lidt nedenfor denne saaes sort Skifer antagelig i tast Fjeld med Str. 27° V. F. 40° 0. og strax derpaa styg Kalkskiter, der ogsaa syntes at falde østover. Kalkskiferen stak frem paa flere Steder langs Bækken; dens øverste Høide var 956 m. o. H.; se omstaaende Kartskisse. Da Terrænet langs Bækken blev overdekket, og denne tog et sydvestligt Løb, gik jeg nordover op 1 Lien igjen; her traf jeg en Kalkblok, som viste Snit af en Ortoker. Et Stykke frem kom fast Fjeld af en red sandstenartet Skifer og der- over en temmelig megtig stve graa Sparagmit, som syn- tes at have Str. 31° V. F. 28" Ø. Paa en Afsats i Fjeldet i Birkegrændsen, 968 m. o. H., saaes endelig en hel Del Kalk- blokke at stikke op af Jorden; imellem dem laa en Del Dolo- | Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 161 mitblokke. Fjeldet hævede sig her endnu 30 m. høiere op; den øverste Afsats dannedes af en kvartsitartet Bergart. Kart over Hægbækken og Skjærbækken. Y Sh skifer. grau Sp. n talkholdig Sk. We ES — ne Ic vo TEE Å Ens reme O. K. Ortokerkalk. Kv. Kvartsit. Sk. Skifer. Sp. Sparagmit. x Kalkblokke. d Dolomitblokke. Strax nordenfor beiede Aasranden om og streg estover mod Skjærbækkens Dalfere; i Heiden stod overalt en kvartsitartet 168 O. E. Schietz. Bergart med svagt mod Syd heldende Lag; Bergarten var tildels svag rødlig med Feldspatpunkter. 1 det nordvestre Hjørne af Fjeldet, ved %, laa lest ovenpaa den faste Fjeld grund en hel del sterre og mindre Stene af Kalkskiferen og tillige smaa Stykker af sort Skifer. I den nordre Skraaning under den ovennævnte Aasrand var alt dækket; ved 4^ laa enkelte Kalkblokke. Jeg gik nu ned til Ortokerkalken ved Skjærbækken, 919 m. o. H., og fandt der Forholdene, som beskrevet i Bd. 20 p. 41; i Kalken var Str. 24" V. F. 42° V. Graa Sparagmit sees her baade over og under Kalkskiferen; lige under denne kommer imidlertid en '/h m. megtig blaalig kalkholdig Kvartssandsten. — Ovenfor den graa Sparagmit var alt dækket. I den vestre Dalskraa- ning stak det faste Fjeld frem først oppe i Heiden; det be- stod af en kvartsitartet Bergart og af rødlig Sparagmitsand- sten. Lagene laa nærmest Sluktens Udløb næsten horizontale; længere mod Syd faldt de 30° nordover. Den østre Dal- side, som er meget høiere og steilere, viser næsten horizontale Laglinier; i 1871 jagtoges her nede i Skraaningen rødlig og grønlig talkholdig Sparagmitskifer med F. 10° NNO, medens de nedfaldne Stene bestod af en lys violet, tildels kvartsit- artet Sandsten; øverst oppe ved Skjærbækken, hvor den gjen- nem et Skar trader ned i Slukten, fandt jeg en glindsende graa Skifer med svagt Fald. Fra Skjærbækken gik jeg mod Nord over Ryggen af Graa- høiden, hvis nordvestlige Top, jeg tidligere havde besteget, og bøiede derpaa mod Vest forbi Nordsiden af nordre Osdals- sjøen. Fast Fjeld saaes paa Graahøiden først over Trægrænd- sen; det dannedes af rød Sparagmit, som her og der optraadte konglomeratisk. Paa Fladen omkring Osdalssjeen var alt dakket; men Blokke af red Sparagmit saaes overalt. Etsteds dukkede dog den røde Sparagmit frem i Form af et grovt . Konglomerat. Veien gik derpaa tvertover Osas Dalføre, som ogsaa her var opfyldt med store Moræner, og op ad den vestre Dalside til Holesæter under Skarven. Paa selve Fjeld- vidden saaes langs Veien sydover mod Sæteren smaa Styk- ker at rød Skifer; nær Sæteren stak graa Sparagmit med fedtglindsende Kvarts frem. | Den lille Top østenfor Sæteren bestod af graa Sparagmit, som nærmest Toppen var meget tæt kvartsitartet med hvide Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Ntitt. 169 Feldspatpunkter. Store Blokke at rød konglomeratisk Spa- ragmit laa street rundt omkring paa Fjeldmarken. Ved selve Sæteren saaes et Par smaa Stene af en blaalig Kalk. Fra Sæteren, 890 m.? o. H., besteg jeg Skarven. Op i Skraaningen stod smuk Blaakvarts, der efter Udseende faldt temmelig steilt mod NV; lidt ovenfor kom finkornet graa Sparagmit med Str. 56° Ø. F. 40° NV. Toppen med Varden, der var lige i Nærheden, dannedes af en graahvid og blaa- agtig Kvartsit med Str. 34° ©. F. 500—060" V. | Nordenfor Toppen adskilt fra denne ved en liden Dal kom en nv Ryg med en lignende Kvartsit Str. 16° Ø. F. steilt V. «Samme Kvartsbergarter saaes videre mod Nord i den vestlige Del at Skarven. Faldet holdt sig lang Tid temmelig steilt vestover; men ved et lidet Tjern, som laa nedenfor en brat Skrænt, forandrede Faldet sig hurtigt, saa at Lagene langs Tjernet, hvor der stod en tykbænket Kvartsit, heldede svagt mod NV., medens de nordenfor omtrent blev hori- zontale. Atter kom en Skrænt med temmelig steile Lag Str. 200 Ø. F. V. Nedenfor denne blev Lagene igjen næsten svevende, hvorpaa de faldt af mod Nord mod det nærliggende flade Land. Her var alt overdækket; men enkelte Kalkblokke laa spredt omkring, og snart naaede jeg det lille Tjern, hvor Meinich i 1878 iagtog Ortokerkalken i fast Fjeld; dette lig- ger strax sendenfor Sæterveien, som gaar østover, SAT m. over Havet. Kalken satte tvert over Tjernet i en lav Ryg, og dens Lag syntes at falde 20° nordover. Blaakvartsartet Fjeld stak frem langs Randen af Tjernet baade mod NO. N. og V.; Lagningen i dette var vanskelig at se. Strax i SV. var en lignende Fordybning; i denne laa street omkring en Mængde Kalkblokke. Kalkskiferen var blaagraa, styg og gjennemsat med en Mængde Lerskiferlameller; enkelte uty- delige Snit af Ortokerer saaes. Baade her og under Rømundfjeld røbede Kalken sin Nær- værelse ved den Indflydelse, den øvede paa Vegetationen; Jorden viste sig nemlig græsbunden, medens den ellers almin- delig i denne Høide kun dækkes med Lyng, Mos og Lavarter. Jeg fulgte nu Sæterveien vestover til Østvoldensæter — søndre Renaasæter —, 744 m. o. H. I Begyndelsen traf jeg mange Kalkblokke. Fast Fjeld stak frem et Par Steder; 170 O. E. Schiøtz. først Kvartsit, senere finkornet graa Sparagmit. Veien videre mod Vest gik fremdeles over dækket Grund. Paa Heiden gjorde jeg en Afstikker mod Nord til Toppen af Renaafjeld, hvor jeg traf fast Fjeld lige ved den sydlige Top. Det bestod afen lys blaalig hvid Kvartsit i tykke Bænke, der lignede Skar- vens Bergart; Fjeldgrunden var saa søndersprukken, at Lag- ningen var vanskelig at se, maaske F. svagt N. Under Nedgangen mod nordre Rensjøen iagtoges en blaa- lig talkholdig Sparagmit, som syntes at ligge 1 svævende Lag. Jeg forlod Veien og gik mod Syd over dækket Terræn langs Vestsiden af Sjøen til østre Vamsæter, hvorpaa jeg fulgte Vamaaen vestover. Ogsaa langs den var Grunden dæk- ket; Myr og Morænevolde vexlede ad. Omtrent i Midten af den store Bøining, Bækken gjør, saaes talkholdig Kvarts- skifer med Str. 36° V. F. 16° V. Noget efter forlod jeg Bæk- ken og satte Kursen mod Flenøen. Hele Landskabet var op- fyldt med Morænevolde; etsteds stak talkholdig Kvartsskifer frem i svagt vestover heldende Lag. II. Om Kvitvola Kvartsetagens Stilling i Forhold til Ortoker- kalken. i Som nævnt i Indledningen har jeg i Nyt Mag. for Na- | turv. Bd. 20 1873 forsegt at paavise, at Sparagmit-Kvarts- | fjeldet i den estlige Del af Hamarstift lader sig spalte i tre | forskjellige Afdelinger. | rød Sparagmit. bestaaende væsentlig af red Sparagmit i for- | : skjellige Ændringer, | Lerskifer, graa Sparagmit, samt Blaakvarts, liggende under § Ortokerkalken, Etage 3, og derfor at mig be- | tegnet som Etage 2, Kvitvola Kvartsetagen, liggende over Etage 4. | Til dette Resultat blev jeg ledet ved de lagtagelser, jeg | havde gjort over Ortokerkalkens Stilling ved Høgberget og M Skjærbækken under Remundfjeld. I »Sparagmitfjeldet«, Uni | versitetsprogr. for 1372, sluttede Prof. Kjerult sig forelobigt til / Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 171 den af mig leverede Tydning af Forholdene paa de nævnte Steder; men senere i sin »Udsigt over det sydlige Norges Geologi« 1879 er han gaaet over til L. Meinichs Fortolkning, ifølge hvilken Kvitvolas Kvartsetage skal være ældre end Ortokerkalken. Meinich har indfert sine lagtagelser i Nyt Mag. for Naturv. Bd. 25 og 26 — Dagbog fra en Reise i Trysil 1878 og 79. Som jeg nedenfor nærmere skal vise, har Meinich imidlertid ikke leveret nogen fyldestgjørende Grund til at torlade den af mig fremsatte Anskuelse, medens han næsten fuldstændig har overseet de lagtagelser, hvortil jeg især støtter mig. Jeg vil først behandle Høgberget og skal derfor i Kort- hed beskrive Forholde der, Nvt. Mag. Bd. 20 pag. 31 og følg. Høgberget, der falder brat af mod Vest, begrændser Fæmunds- elvens Dal ved Pladsen Snerten; ved dets Fod udbreder sig en taalelig jevn Flade, som skraaner svagt nedover indtil en Heide af omtrent 80 m. over Elven. hvorpaa den bliver temmelig brat afskaaret. Nedenfor kommer selve Dal- bunden, som er opfyldt med Moræner og Grusbanker; mod Nord afbrydes den nævnte Flade at Snertas dybe Dalføre, der ogsaa er rig paa Moræner. Høgberget dannes for en væsentlig Del af rødlig Sparag- mit 1 forskjellige Ændringer, bestaaende af Kvarts, rødlig Feldspat og grøn Talk; ved den søndre Varde vexler Sparag- miten med violet Kvartsit med røde Punkter. I Foden op- træder 1 den sydlige Del Kvartsit og glindsende Skifere med Dolomitdrag; disse Lag forsvinder mod Nord under Urd. Paa Fladen nedenfor udbreder sig nærmest Fjeldet sort Skifer; henimod Randen kommer uren Kalkskifer med Ortokerer. Mellem begge er Grunden almindelig dækket, og man tinder der smaa Stykker graa Lerskifer med Skruestene. I Fladens Affald mod Dalbunden sees Kalkens Underliggende; her har man ovenfra nedad enkelte Lag blaalig Kalksandsten, styg oraa Kvartsit, graa Sparagmit, gulgren og rødlig Skifer og endelig 1 Dalbunden red Sparagmit; denne sidste er ganske forskjellig fra Hegbergets Sparagmit og bestaar af Kvarts og væsentlig rød Feldspat. Lagenes Udbredelse sees nærmere pan den medfølgende Kartskisse, som er taget fra min tidli- gere Afhandling. I den underliggende røde Sparagmit kan man vanskelig 172 O. E. Schiøtz. se nogen Lagning, og jeg betegnede den derfor tidligere som »tilsyneladende uskiktet+. De øvrige Bergarter er derimod : tydelig lagede. I det nævnte Affald ser man særdeles smukt, hvorledes Lerskiteren, den graa Sparagmit, Kvartsiten, Kalk- sandstenen og Kalkskiferen ligger konformt over hverandre, idet de allesammen deltager i de samme Beininger. Grændsen Kart over Høgberget. IN x S JIN S GN II Ÿ Ilogbergets rede Sparagmit. / NS Kvartsit og Skiler med Dolo GZ sort Skifer med Bnkrinitstilk Ortokerkalk. = Kalksandsten. [8338] graa Sparagmit. == gul og red Skifer. Eg) red Sparagmit. mellem den sorte Skifer og Kalkskiferen er ikke blottet noget Sted; men da begge deltager i en og samme Bøining, som man kan forfølge lige til Foden af Høgberget, og den sorte Skifer Syd for den søndre Plads faa Skridt fra Kalken staar med samme Strøg og Fald som denne, saa maa Skiferen ligge kon- formt over Kalken. Jeg opstillede derfor i min forrige Af- handling, pag. 92, følgende Lagfølge nedenfra opad, Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 173 rød Sparagmit, Kvarts og væsentlig rød Feldspat*), Lerskifer, gulgrøn og rødlig, graa Sparagmit, Kvarts og væsentlig graa Feldspat, nogle Kvartsitlag, tildels vexlende med | BT å Kold ins -E Å tilsammen ) blaagraa Kalksandsten, med Lituit og Euom fe Par Pod. gstilling, Afdelinger ikke mægtige. falus, Kalkskifer med Ortokerer, | sort Skifer med Spor af Enkrinitstilke. Heri er ogsaa Meinich enig; han kalder endog, Bd. 25 pag. 16 nederst, alle Lag over den røde Sparagmit for silu- riske. Med Hensyn til Høgbergets dolomitførende Kvartsit, glindsende Skifere og Sparagmit er vi derimod uenige. Disse Lag falder, se Kartet, temmelig regelmæssigt svagt mod NO og NNO; i Kvartsiten er Faldet dog tildels mer østligt. Som jeg nedenfor nærmere skal omtale, tandt jeg saavel den sorte Skifer som Kalkskiferen stikke frem i Foden af selve Høg- berget og sluttede deraf, at Høgbergets Lag maatte være afvi- gende afleiet over hine siluriske Skifere. Meinich derimod antager, overseende disse lagttagelser, at Høgbergets Lag ligger konformt over den røde Sparagmit, og at de oven- nævnte siluriske Lag er afvigende afleirede paa et Fremspring af rød Sparagmit foran Høgberget. Meinich støtter denne Antagelse, saavidt jeg kan se, paa følgende to Grunde, at den underliggende røde Sparågmit har samme Strøg og Fald som Høgbergets dolomitførende Kvartsit og Skifere, og at disse Lag synes at forsvinde i den nordre Fod af Fjeldet. Jeg skal nærmere betragte disse Grunde hver. for sig. Som ovenfor nævnt er det meget vanskeligt at iagtage Lagningen i den rede Sparagmit under Kalken. Heri er og- saa Meinich enig; men efter længere Tids Søgen — Bd. 25 pag. 16 — finder han endelig, at den nordligst i Nærheden Konform La de enkelte *) Ved en Trykfeil omfatter Klammereu Bd. 20 pag. 92 ogsaa den røde Sparagmit; at jeg ikke kunde betegne denne som liggende konformt un- . der Kalken, følger ligefrem af, at jeg. som ovenfor nævnt, pag. 33 kun siger, at Sparagmitens Lagning er meget utydelig. Desverre har der indsneget sig en Del andre Trykfeil i hin Afhandling; jeg skal her nævne en, der oftere forekommer, kalkholdig Kvartsskifer skal overalt betyde falkholdig Kvartsskifer. 174 O. E. Schiøtz. af Veien maa have Str. 163° F. 50—55° Ø. og lengere Syd ved Bækken, der leber forbi den søndre Plads, Str. 13° V. F. 35—40" O0. Heraf slutter han da. at Sparagmiten ligger konformt under Høgbergets dolomitferende Kvartsit, som for- resten falder meget svagere (15”—20") østover. At en saadan Slutning maa være yderst usikker, synes mig paa Forhaand maa være indlysende, naar man betænker, at Lagene 1 den røde Sparagmit, som Meinich indrømmer, er meget vanskelige at erkjende, og at Sparagmiten og den dolomitførende Kvart- sit er skilte ad ved alle de førnævnte mellemliggende Berg- arter. Mine egne lagtagelser sætter mig desuden istand til direkte at paavise, at Meinichs Antagelse er urigtig. Jeg har nemlig ogsaa seet Tegn til Lagning i den under Kalk- skiferen liggende røde Sparagmit; men da den samtidig viste sig gjennemsat af Sletter, og jeg ikke kunde afgjøre, hvilken Retning der faldt sammen med Lagene, gjorde jeg ingen An- mærkning herom i mit tidligere Arbeide. I min Dagbog for 1870 finder jeg saaledes anført, at den røde Sparagmit noget nordenfor den førnævnte Bek enten staar 1 steile Lag med Str. 10—15° V. eller falder 25° N. med Str. 65° 0. Den første Strøgretning stemmer overens med den af Meinich lagtagne; men selv om man antager, at denne angiver Lag- ningen, saa kan man dog ikke tale om nogen konform Lag- stilling mellem disse steile Lag og Høgbergkvartsitens svagt heldende. At Lagene i den røde Sparagmit ikke ligger saa urørte, som af Meinich antaget, kan man desuden let overbevise sig om ved at gaa op langs med Snerta. Ved denne optræder nemlig ogsaa den underliggende røde Sparagmit, og den er her tildels tydelig laget. Efter Meinich skal Lagene overalt falde svagt mod NO. til N.; saa simple er imidlertid ikke Forholdene. Lidt ovenfor Snertas Udløb træffer man rigtig- nok Sparagmit i Vægge paa omtr. 13 m., i hvilke Faldet efter Udseende er svagt mod NO.; men noget høiere op sees — ifølge min Dagbog fra 1871 — nedenstaaende Snit, Fig. 1. paa den nordre Side af Aaen, og strax nedenfor Udløbet af den Bæk, der flyder ned nordenom Høgberget, viser sig føl- gende Profil, Fig. 2. Ovenfor denne Bex har jeg ikke gjort nogen Stregbestemmelse; men her maa efter Meinich Lagene atter falde svagt mod NO til N. — Endelig ved Stenbækken. Sparagmit-K varts-Fjeldet 1 Hamar Stift. 175 NO som falder 1 Fæmundselven lidt nordenfor Snerta, staar en lysbrunlig Sparagmit 1 stygge Lag, der falder temmelig steilt mod Syd — et System af Sletter viser steilt nordligt Fald — medens de yngre talkholdige Kvartsskifere og glindsende Ski- fere, som optræder i den østenfor liggende Fjeldskraaning mellem Granbergaasen og Høgberget overalt viser svage Fald. Som man ser. er Lagene i den røde Sparagmit dels bøiede el- ler steile dels falder de til de mest forskjellige Retninger; man maa derfor med Sikkerhed kunne paastaa, at Høgbergets do- lomitførende Kvartsit og Sparagmit, som har et gjennem- gaaende svagt østligt og nordøstligt Fald, er afvigende afleiet over denne røde Sparagmit*). Den anden Indvending, Meinich fremfører mod min For- klaring, at Høgbergets dolomitførende Kvartsit og Skifere synes at forsvinde mod Nord i Foden at Fjeldet, har jeg selv været fuldt opmærksom paa, se pag. 92 og 93 Bd. 20. Jeg anfører imidlertid der, at disse Lag er meget foranderlige, saaledes som man kan se af de to nærliggende Profiler — *) Da Lagningsforholdene i den rede Sparagmit almindelig er saa utydelige, ansaa jeg det tidligere ikke af nogen Vigtighed nærmere at gaa ind paa - dem; jeg omtalte derfor ikke de sidstnævnte Iagtagelser i Bd. 20, men nævnte kun pag. 36, at Faldet ved Snerta er variabelt, og pag. 101, at Lagene der er bøiede. 176 O. E. Schiøtz. Fig. II og III, Bd. 20 —. der svarer til Linierne 2 og 3 paa Kartet. Det er derfor ikke nedvendigt, som Meinich mener, at tænke sig, at den dolomitførende Kvartsit og Skiferne mod Nord synker ned bag den sorte Skifer; man kan godt antage, at Mægtigheden af disse Lag 1 den nordlige Del af Fjeldet aftager saameget, at de ganske skjules under Urden, som her overalt dækker Fjeldskraaningen. Dette synes saameget rime- ligere, som jeg har iagtaget den sorte Skifer i selve Skraa- ningen lige nedenfor Urden med Fald 50° N. Fuldstændig tilsvarende Lag optræder desuden ogsaa ovenfor den sorte Skifer, som findes i Nord for Høgberget. Der iagtog jeg saa- ledes i Skraaningen over den sorte Skifer —- pag. 36 Bd. 20 — Dolomitlag og glindsende Lerskifer og noget østligere Kvarts- skifer. Disse lagtagelser støtter den af mig fremsatte An- skuelse. Skulde nemlig den dolomitførende Kvartsit synke ned bag den sorte Skifer i den nordre Fod af Høgberget, saa burde den ikke kunne stikke frem ovenfor den sorte Skifer strax i Nord for samme Fjeld, da Skiferen her ligger i høiere Niveau end vestenfor Fjeldet. Som man ser, kan de af Meinich fremførte Grunde ikke ansees for fyldestgjorende. Jeg skal nu komme til de lagtagelser, som nøder mig til at antage, at den dolomitferende Kvartsit med sine glind- sende Skifere ligger over den sorte Skifer — pag. 34, Bd. 20 —. Paa Fladen vestenfor Høgberget ser man — ved å paa Kartet — Levninger af den øverste Bugt paa en skarp Bøining, hvori Kalken og den sorte Skiter deltager. Man finder nemlig der en liden Ryg af Kalkskifer med Str. 105° Ø. F. 40° N.; paa begge Sider af denne stikker sort Skifter frem med omtrent samme Strog og Fald. Ved Hjælp af lese Kalkblokke forfulgte jeg Bøiningen i Strøgretningen lige ind- til Foden af Høgberget, og her fandt jeg nede 1 selve Skraa- ningen atter Kalkskiferen 1 fast Fjeld og lige under sort Ski- | fer med Str. 135° Ø. F. 50° NO. Over Kalkskiferen, se Fig. 3, kom Lag af dolomitholdig Kvartsit med Str. 110° 0. F. 50 N.; imellem disse laa et tvndt Lag glindsende Lerskifer. Som Tegningen viser, var der Antydning til en Beining lige over Kalkskiferen; men Lagningen var paa dette Sted noget uty- delig. Disse Kvartsitlag dannede et lidet Fremspring (se Fig. 4, der giver et Snit tvert over Lagene) ved Foden af en Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift 177 Fig. 4. Fig. 3. Ky med D Ky, — ENE EE NE åg MUR med D. ; bd af Kv DN LEE s 7 S Kv. Få z OK: GG sort Sk. Gsortsk. D. Dolomit. OK. Ortokerkalk. Kv. Kvartsit. Sk. Skifer. hei steil Veg bestaaende af dolomitholdig Kvartsit, som viste horizontale Laglinier. Denne Væg befinder sig omtrent lige under Hegbergets sendre Varde. ^ Efter det ovenstaaende staar altsaa Kalkskiferen over- leiende den sorte Skifer i Foden af Høgberget; den Bøining jeg iagtog nede paa Fladen ved Å, maa derfor stryge ind under dette Fjeld. Den enkleste og naturligste Forklaring bliver da at antage, at Høgbergets Lag er afleiede over den siluriske Kalk og Skifer. Denne Antagelse bestyrkes derved, at de understliggende Kvatsitlag, som Fig. 3 viser synes at deltage i Kalkens og Skiferens Bøininger; afvigende leiet over disse kommer saa de øvrige af Høgbergets Lag. Noget søndenfor saa jeg desuden endnu et Par Steder den sorte Skifer nede i Skraaningen af Høgberget faldende i Bøininger ind under dette — Bd. 20 pag. 34 og 35 —. Og- saa her syntes den at være konformt overleiet af nogle Lag Kvartsit, saaledes som Tegningerne Fig. D og 6 viser; der- over kom 1 afvigende Leining med svagt Fald østover en tem- melig mægtig Lagfelge af dolomitferende Kvartsit med glind- sende Skifer og derpaa Hegbergets rødlige Sparagmit. Paa begge Steder besteg jeg Fjeldet, langs Linierne 2 og 3 paa Kartet, og opgik Profilerne; disse findes indtagne i min tid- ligere Afhandling, Bd. 20 Fig. II og III. Om disse lagtagelser har L. Meinich kun meget lidet at, sige, I Bd. 25 pag. 14. omtaler han, at han etsteds har fundet Ski- fere stikke frem under Høgbergets Kvartsit; men, siger han, Nyt Magazin f. Naturv. XXVIL I. 12 178 O. E. Schiøtz. Fig. 5. Fig. 6 jg UU. v E S» denne Skifer lignede ikke den sorte Skifer, den saa mere ud som glindsende Lerskifer, der ei sjelden iagtoges høiere op mellem Lagene af den dolomitførende Kvartsit. Nederst paa samme Side siger han endelig, »at den nævnte Skifer er glind- sende Lerskifer, som kan forfølges længer sydover og her med Kvartsit under sig igjen.« Mere har han ikke at bemærke; Om Kalkskiferen, som jeg har paavist liggende over den sorte Skifer i Foden af Høgberget, nævnes ikke et Ord, skjønt de ovenstaaende Profiler, der alle er nedtegnede paa Stedet, findes i min foregaaende Afhandling. Havde L. Meinich imidlertid seet efter, hvad-jeg havde skrevet, vilde han ikke være bleven forledet til at tro, at jeg skulde have blandet den sorte Ski- fer*) og den glindsende Skifer sammen med hinanden; han vilde da have fundet, som ovenfor vist, at jeg selv har gjort opmærksom paa det tynde Lag glindsende Lerskifer i den underst liggende Kvartsit, som kommer over Kalken og den sorte Skifer. Et Blik paa Fig. II og III i Planchen Bd. 20 vilde desuden have vist, at jeg ligeledes har iagtaget de tal- | *) Prøve af den underliggende Skifer Fig. 5, fra Profilet Fig. II Bd. 90, findes paa Universitetets Mineralsamling; man kan der overbevise sig om, at det er sort Skifer og ikke glindsende Lerskifer, jeg har seet un- der Kvartsiten. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 179 rige Skiferlag, der optræder høiere op mellem den dolomit- førende Kvartsit. L. Meinich har saaledes overseet netop de lagtagelser, som er de vigtigste for Forstaaelsen af Forhol- dene ved Høgberget. Med Hensyn til Leiningsforholdet mellem Ortokerkalken og de med den ensleiede Lag og den underliggende røde Spa- ragmit saa antager jeg ligesom L. Meinich, at de første maa være afvigende leiede over Sparagmiten. Efter min Dagbog fra 1870 fandt jeg nemlig paa det pag. 174 omtalte Sted den gule Lerskifer og den graa Sparagmit i stærke Bøininger, Fig. 7, 1 Skraaningen over den rede Sparagmit, medens denne, som der nævnt, enten stod i steile Lag med Str. 10—15° V. eller faldt 25° N. med Str. 65° Ø. uden at deltage 1 Bei- ningen. SØ roa X». Undersegelserne ved Hegberget ferer altsaa til felgende Lagfelge nedenfra opad: Rød Sparagmit, bøiede Lag. 20 Lerskifer, gulgren og redlig, | = |graa Sparagmit, + |nogle Kvartsitlag med © I enkelte Kalksandstenlag, hvori Lituit og | beiede A À Euomfalus, Lag = | Kalkskifer med Ortokerer, = sort Skifer med Spor af Enkrinitstilke, N för graa Kvartsitlag. | graa dolomitførende Kvartsit med Eds po Ap glindsende Skifere, rødlig Sparagmit og lysviolet Kvartsit. Dette Resultat bestyrkes paa det fuldstændigste, naar man betragter Forholdene ved det omtrent en halv Mil søn- denfor liggende Rømundfjeld. Her fandt jeg 1 1872 i en Heide af 919 m. o. H. Ortokerkalken staaende øverst oppe er Lag. 180 O. E. Schietz. . ved Skjærbækken, hvor denne forlader Fjeldet, med Str. 25° V. F. 40° V., Bd. 20 pag. 40 og 93. Over Kalken kom graa Sparagmit; under den saaes først en blaalig kalkholdig K varts- sandsten, !/ m. mægtig, og derpaa graa Sparagmit. Lagnin- gen i denne var vanskelig at se; men da den fuldstændig lig- nede den ved Høgberget forekommerne graa Sparagmit, var der ingen Grund til at tvivle paa, at Kalkskiferen og den graa Sparagmit ogsaa her var konformt leiede. Disse Lag maatte altsaa være stærkt bøiede, og da Kvartsfjeldet overalt oppe 1 selve Rømundfjeldet viste svage Fald, sluttede jeg, at man her ligesom ved Høgberget har et yngre Kvartsfjeld afvigende leiet over undersilurisk Kalk. L. Meinich besøgte dette Sted baade i 1878 0g 11879. Under sit første Besøg kom han som jeg til det Resultat, at den graa Sparagmit har samme Lagning som Kalken, men søgte naturlig- vis at forklare Forholdene paa en anden Maade. Aaret efter finder han imidlertid, at Sparagmiten ogsaa viser »svage Å fløs- ningsílader, der tyder paa svævende Lagstilling<, og han anta- ger derfor, at Sparagmiten trods, at den »synes at have samme Strøg og Fald som Ortokerkalken«, dog alligevel ligger 1 svæ- vende Lagstilling, siden den længer nede ved Skjærbækken stik- ker frem med svagt faldende Lag. Den graa Sparagmit skal alt- saa efter ham være konformt leiet med Rømundfjeldets Kvarts- fjeld, men under dette, medens Ortokerkalken er yngre end begge. Til Forklaring af disse Forhold opstiller han endelig, Bd. 26 pag. 24, et Profil, hvorefter man maa antage, at Kal- ken er afsat i en Fordybning af det gamle Kvartsfjeld, og at derpaa dens Lag, som oprindelig maa have været horizon-. tale, er blevne beiede og pressede sammen, uden at Lagstil- lingen i det underliggende eller omliggende ældre Fjeld i no- gen mærkbar Grad er bleven rokket. Dette forekommer mig lidet sandsynligt, saa meget mere som Skjærbækkens Dalslukt, i hvis Munding Ortokerkalken ligger, indad er fuldstændig lukket, og Lagene overalt oventil viser de samme svage Fald; - alene af folgende Grund er forresten denne Forklaring mis- tænkelig. Som ovenfor nævnt ligger Rømundfjeld lidt over !/2 Mil sendenfor Høgberget, hvor man, som Meinich ogsaa indrømmer, over den røde Sparagmit finder en hel Lagrække 1 konform Leining med Ortokerkalken. Det vilde da være besynderligt, om der her ved Skjærbækken ikke skulde vise Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 181 sig noget Spor til de komformt under Kalken liggende Lag, Kvartsit med Kalksandsten, graa Sparagmit og Lerskifer. Naar man nu virkelig finder Kalksandsten og graa Sparag- mit under Kalken 1 Skjærbækken, saa synes jeg, at man maa tvinges til at antage hine Lag for identiske med de tilsva- rende Lag ved Høgberget, saa meget mere som den graa Sparagmit paa de to Steder ser fuldstændig ens ud. At den graa Sparagmit længer nede ved Skjærbækken viser svagt faldende Lag, kan ikke benyttes som nogen Indvending, da selve Kalkens Stilling ved denne Bæk inde i en Bugt af den graa Sparagmit, viser, at disse Lag maa være stærkt bøiede, deres Fald altsaa meget foranderlig (se Profilet pag. 184). I 1880 lykgedes det mig nu strax vestenfor Skjærbækken at paavise alle de ved Høgberget forekommende Lag lige fra den røde Sparagmit til og med den over den sorte Skifer kommende dolo- mitførende Kvartsit med glindsende Skifere. Før jeg imid- lertid gaar over til at betragte disse lagttagelser, vil jeg kor- telig omtale, hvorledes Forholdet er længer nede ved Skjær- bækken, Bd. 20 pag. 41. Ved denne Bæks Udløb i Fæmundselven staar en grønlig . Lerskifer i tynde krusede Lag med enkelte tykkere Sand- stenlag indimellem. Efter Forholdet ved Høgberget at dømme skulde man vente at træffe den graa Sparagmit strax oven- for; men gaar man opover langs Bækken, ser man Skiferen følge Skraaningen opad i mange Bøininger og Bugter til Tegn paa, at Skiferens Underlag, den røde Sparagmit, hæver sig, eftersom man kommer vestover. Først oppaa Fjeldfladen, hvor Myren begynder, dukker den graa Sparagmit op. Videre frem er Terrænet meget dækket indtil et godt Stykke oven- for det øverste Tilløb; her sees først, som L. Meinich nævner, graa Sparagmit i tilsyneladende svagt faldende Lag, hvorpaa denne atter dukker frem paa flere Steder opover, indtil man endelig naar Kalken. Lignende Forhold iagtager man ved en liden Bæk i den nordøstre Skraaning af Rømundfjeld; en gul- graa Lerskifer med enkelte Sandstenlag sees her temmelig høit oppe i Aasen i tildels vredne Lag, og derover kommer graa Sparagmit. Løse Blokke af denne Bergart finder man | desuden i stor Mængde overalt i Nordheldningen af Fjeldet. | Hvis den af mig fremsatte Anskuelse er rigtig, tyder alle disse Iagtagelser, som ovenfor nævnt, paa, at den røde Spa- 182 O. E. Schietz. ragmit, der ved Høgberget befinder sig nede i Fæmundselvens Dalbund 56 5m. o. H., noget søndenfor hæver sig mod Vest, saa at den under den nordvestre Fod af Rømundfjeldet mindst bør naa en Høide af 880 m. o. H. I 1880 fandt jeg nu, at det nærliggende Fjeld, Graahøiden, dannes af rød Sparagmit, som her endog stiger op over Trægrændsen, og paa Veien her- fra sydover til Monkbeitsæteren iagtoges overalt, hvor Fjeldgrunden stak frem, kun samme Bergart; saaledes i Bæk- ken lige ved Sætren 895 m. o. H. Der kan følgelig ikke være nogen Tvivl underkastet, at den graa Sparagmit og Kalken ogsaa v>d Skjærbækken hviler paa et Underlag af rød Sparagmit ligesom ved Høgberget. Dette bestyrkes ved det ovennævnte Fund af Høgbergets Lag under den. vestlige Fod af Rømundfjeld ved Hægbækken. Hægbækken udspringer nordlig i Fjeldet lige i Nærheden af Skjærbækken og løber først næsten parallel med denne; men strax førend den forlader Fjeldet, vender den mod Vest og træder saa ud paa det nedenfor liggende Plataa, se Kart- skissen. Fjeldpartiet nordenfor er høiest nærmest Skjærbæk- ken, mod hvilken det styrter temmelig steilt af; mod N. og V. falder Fjeldet ogsaa brat af oventil, men saa kommer en liden fremspringende Fod, hvorfra en skovbevoxet Skraaning stræk- ker sig nedover. Øverst oppe ved Hægbækken, hvor denne løber i aabent Terræn, lige ned til Bøiningen saaes lys rødlig Sparagmit- sandsten og Kvartsit med svage Fald. I det nordenfor lig- gende Fjeldparti iagtoges ligeledes i det øvre bratte Affald alene svagtfaldende Lag af en kvartsitartet Bergart, som til- dels var svag rødlig og viste Feldspatpunkter; nærmest Skjær- bækken stak tillige rødlig Sparagmitsandsten frem. Længere nede ved Hægbækken viste sig oppe i den søndre Skraaning en smuldrende styg talkholdig grønlig Skifer med svagt Fald mod SO. En lignende Skifer iagtoges noget sydligere ved Opstigningen fra Monkbeitsæteren, hvor den oventil gik over i en Spamagmitskifer, grønlig og brunlig paa Lagfladen og lys rødlig i Bruddet, med F. 14° NO., medens under den i Foden af Fjeldet kom graa Sparagmit og graa Kvartssand- sten. Ved Hægbækken stak en tildels. ulaget Kvartsit frem under Skiferen, som her i sine undre Lag indeholdt Drag af en brunlig Dolomit; enkelte Blokke af Dolomit saaes desuden Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 188 paa Nordsiden af Bækken ved d paa den fremspringende Fod under Fjeldet. Lidt nedenfor Kvartsiten ved Bækken kom Kart over Hægbækken og Skjærbækken. 3 Y Sh skifer. O. K. Ortokerkalk. Kv. Kvartsit. Sk. Skifer. Sp. Sparagmit. | x Kalkblokke. d Dolomitblokke. endelig sort Skifer med Str. 27° V. F. 40° 0. og strax derpaa Kalkskifer, der ogsaa syntes at falde estover; Kalken naaede 184 O. E. Schietz. her en Heide af 956 m. o. H. Terrænet blev snart overdæk- ket ved Bækken; i den nordenfor liggende Skraaning iagtoges imidlertid nederst en rød sandstenartet Skifer og derover styg graa Sparagmit antagelig med Str. 31° V. F. 28° 0. Denne optraadte her med temmelig stor Mægtighed, idet den dan- nede hele Skråaningen opover. Paa selve den fremspringende Fod ved d, hvor Dolomitblokkene laa, stak mange Kalkblokke op af Jorden, saa at Kalken rimeligvis stod her i fast Fjeld. Blokkene laa 13 m. over Kalken ved Bækken; ovenover hævede Fjeldet sig endnu 30 m. høiere op til 1000 m. o. H. og viste i sit øvre Affald den førnævnte kvartsitartede Bergart med svævende Lag. Som sees af Kartskissen svinger Fjeldmassen lidt norden- for mod Ø. Her yderst paa Hjørnet ved å fandt jeg en hel Del Kalkblokke sammen med lidt sort Skifersmaat; Blokkene laa imidlertid ganske lese paa den blottede Fjeldgrund, saa at de tydeligvis var fremmede og ikke hørte til Stedet. En- kelte Kalkblokke saaes endelig ved %’ nede 1 den nordre Skraa- ning, hvor forresten alt var dækket lige indtil Skjærbækken. Den graa Sparagmit og sorte Skifer ved Hægbækken har, som man ser, samme Strøg som Kalkskiferen ved Skjærbæk- ken; lægger man derfor et Snit lodret paa denne Strøgret- ning, og kombinerer man de ovenfor nævnte lagtagelser, faar man følgende Profil, Fig. 8, der tydelig viser, at Rømund- omtrent 10007 OK. Ortokerkalk. Sk. Skifer. Sp. Sparagmit. fjeldets Kvartsit og Sparagmitsandsten maa ligge afvigende leiet over Ortokerkalken og de med den ensliggende Lag, som Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 185 1 sterke Beininger stikker frem ved Foden af Fjeldet, det vil sige fuldstændig lignende Forhold som ved Høgberget. Det staar imidlertid igjen at gjøre Rede for, hvorledes der kan findes Kalkblokke ovenpaa Rømundfjeldets Kvarts- fjeld ved & 30 m. over den nedenfor liggende Kalk. Som ovenfor nævnt ligger disse Blokke ganske løst paa den blot- rede Fjeldgrund, hvorved de viser, at de er fremmede. At disse Kalkstene ikke han være Levninger af Lag, der har været afsatte ovenpaa Kvartsfjeldet, er desuden indlysende af følgende Grund. Af Kartskissen ser man, at de kun findes yderst paa det mod NV. fremspringende Næs af Fjeldet, alt- saa paa det mest udsatte Sted. Havde derfor Kalkblokkene været Levninger af en yngre Formation, maatte denne ogsaa have efterladt sig Spor længere inde paa Fjeldet paa mere beskyttede Steder; men dertil var intet Tegn at se. Overalt hvor Fjeldgrunden stak frem, viste sig alene Sparagmitsand- sten og kvartsitartet Bergart, selv ikke den mindste Kalksten blev funden længer inde paa Fjeldet. Blokkene maa altsaa være bragte op paa Fjeldet fra den nedenfor liggende Kalk- skifer, og antager jeg, at Isen ogsaa her, som overalt ellers, har været det Agens, der har flyttet Stenene afsted. En Del af den Ismasse, som en Gang har dækket Plataaet vestenfor Rømundfjeld, maa nemlig have bevæget sig nordover gjennem Gabet mellem dette Fjeld og Graahøiden ned mod Tryssil- elvens Dal; denne Isstrøm maa nu, tænker jeg mig, have strøget henover det ovennævnte forholdsvis lave Næs af Rø- mundfjeld, der sprang frem midt i dens Vei, og den vilde da nødvendigvis føre Blokke med sig op fra det foranliggende lavere Land. At Isen saaledes virkelig kan bevæge sig opad Bakke og føre Stene med sig, derom har jeg selv havt den bedste Anledning til at overbevise mig under en Reise, jeg i 1872 foretog for den geologiske Undersøgelse i Meraker; her lagttog jeg i Kjærringfjeldene lige ved den svenske Grændse; at smaa Stene af en lys, næsten hvid, Granit var bleven ført opad Bakke 60 m eller saa. Som tidligere nævnt dannes Fjeldgrunden foran Rømund- fjeldet af den røde Sparagmit; er min Forklaring af Forhol- dene rigtig, bør man naturligvis vente at finde Ortokerkalken og de med den ensliggende Lag ogsaa sendenfor Hægbækken i Foden af Fjeldet. Ved Opstigningen fra Monkbeitseteren 186 O. E. Schiøtz. traf jeg virkelig graa Sparagmit, men saa der intet til Kalken. E I 1878 lykkedes det L. Meinich at paavise Ortokerkalken paa endnu et tredie Sted, nemlig i det flade Land strax vestenfor Skarven 887 m. o. H. pag. 169. Kalken dukker her frem i en liden Fordybning, som tildels er fyldt med Vand. Langs Randen af dette Tjern mod NO., N. og V. ser man Kalkens Underliggende; det dannes af en tilsyneladende ula- get blaakvartsartet Bergart. Ogsaa i Kalken er det vanske- ligt at bestemme Faldet; dog forekom det mig, at den etsteds faldt 20° nordover. Hvor utydelig Lagningsforholdene er, faar man en Ide om, naar man gjennemlæser L. Meinichs Dag- bøger, Bd 25 pag. 17 og Bd. 26 pag. 25. Under hans første Besøg i 1878 forekom det ham, at Blaakvartsen paa Vest- siden af Tjernet faldt steilt mod SO., og han antog da, at Kalken havde samme Strøg og Fald; Aaret efter kommer han imidlertid til det Resultat, at den samme Blaakvarts maa falde svagt mod V. — Profilet angiver F. steilt V. —, da Kvartsfjeldet noget søndenfor viser dette Fald, og han finder dernæst, at Kalkens Fald er 70° mod N., saa at denne skulde ligge afvigende leiet over Blaakvartsen. Som ovenfor nævnt var det mig ikke muligt at se nogen tydelig Lagning i Blaakvartsen; det eneste, man derfor med Sikkerhed kan paastaa, er, at Kalken her ligger over en blaa- kvartsartet Bergart. Dette er i god Overensstemmelse med, hvad vi har fundet ved Høgberget og Rømundfjeldet; thi som jeg segte at paavise i min forrige Afhandling, er Blaakvart- sen, hvor den optræder, kun at betragte som en Stedfortræ- der for den graa Sparagmit. I den nærliggende Skarven vex- | ler ogsaa disse to Bergarter med hinanden. Det forekommer | mig derfor rimeligst at antage, at Kalken her ligesom paa de to andre Steder er konformt leiet over sit Underlag. Da dette imidlertid træder frem baade mod NO., N. og V. for Kalken, maa Faldet i begge være meget variabelt; herfor taler ogsaa, | at L. Meinich lidt søndenfor Tjernet fandt blaa Kvartsit fal dende 15° V., medens Kvartsitlagene strax østenfor i Foden af Skarven, hvor jeg forlod Fjeldet, viste nordligt Fald. Jeg tror følgelig ikke, at man kan drage nogensomhelst Slutning af, at Kalken etsteds synes at vise nordligt Fald; desuden fandt L. Meinich F. 70° N., jeg kun 20° N. Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 181 I selve Skarven optræder, som nævnt, Kvartsit, tildels som Blaakvarts, og graa Sparagmit; disse synes her at have en meget større Mægtighed end den tilsvarende graa Sparag- mit ved Høgberget. Imidlertid er Faldet i det vestlige Af- held af Fjeldet ikke saa konstant vestligt som, ifølge Meinich, i den nordlige Del. Jeg tog op paa Skarven sydligst fra Holesæteren og gik over Fjeldet i nordnordveslig Retning. Paa den sydlige Top, ret op for Sæteren, faldt Lagene, Blaa- kvarts og finkornet graa Sparagmit, 40° à 50° mod NV. Ef- tersom jeg kom nordover, blev Faldet mer og mer vestligt; det holdt sig stadig temmelig steilt. I den vestre Skraaning indtraadte en Forandring, idet Lagene trinvis sænkede sig ned mod det foran liggende flade Land; et Snit lodret paa Strøgretningen maa derfor give følgende Profil (Fig. 9). I den Fig. 9. nedre Afsats svinger imidlertid Stregretningen antagelig mod Ø.; thi Lagene faldt nordover, hvor jeg forlod Fjeldet. Underlaget for Skarvens Kvartsit og graa Sparagmit træder frem i Skraaningen ned mod Osdalen. Desværre tillod det frembrydende Mørke under min Opstigning fra Dalen mig ikke nærmere at undersøge Fjeldgrunden her; men jeg anta- ger, at den dannes af rød Sparagmit ligesom 1 den modsatte østlige Aas. Ved den lille Top strax østenfor Holesæteren, hvilken dannes af graa Sparagmit og en kvartsitartet fedt- glindsende Bergart med hvide Feldspatkorn, saa jeg nemlig en Mængde store Blokke af konglomeratisk rød Sparagmit liggende spredte omkring. Paa Grund af deres Mengde og Størrelse kan disse Blokke ikke godt være komne langveis fra; den røde Sparagmit maa derfor i ethvert Fald noget nord- ligere staa i fast Fjeld paa denne Side af Osa. Endelig lagtog jeg en hel Del smaa Stykker af rød Skifer paa Øst- siden af Skarven nordenfor Holesæteren; kan man heraf slutte, at ogsaa den røde Skifer staar her i Nærheden i fast Fjeld, 188 O. E. Schiøtz. saa har man ganske samme Lagfølge som ved Høgberget, rød Sparagmit, rød Skifer, Kvartsit og graa Sparagmit, og Kalk- skifer. Efter den foregaaeude Undersøgelse kan jeg ikke andet end fastholde den i min tidligere Afhandling fremsatte Anta- gelse, at Sparagmit-Kvartsfjeldet i disse Egne sønderfalder i tre forskjellige Afdelinger, to ældre Etager, den røde Sparag- mit og den derover kommende graa Sparagmit, og en yngre, som er afvigende leiet over Ortokerkalken Den sidste har jeg kaldt Kvitvola-Kvartsetagen efter Kvitvola, hvis mægtige Kvartsskifere saavel efter L. Meinich som mig kommer over | Hegbergets Sparagmit og dolomitferende Kvartsit. Den | røde Sparagmit svarer til den underste Del af Th. Kjerulfs ældste Sparagmitfjeld Et. 1 a. Den graa Sparagmit, som jeg tidligere betegnede som Et. 2, da den ligger under Ortoker- kalken, maa imidlertid ogsaa henferes til Th. Kjerulfs Et. 1; nærmere Angivelse kan jeg ikke give, da den hidtil har vist sig uden Fossiler, skjønt jeg antager, at den ikke alene sva- rer til den øvre Del af Et. 1 a, men ogsaa indbefatter nogle af de yngre Afdelinger af Et. 1. . Med Hensyn til de 1 disse Etager optrædende Bergarter faar jeg henvise til min tidligere Afhandling Bd. 20 pag. | 111 og følg. Jeg skal imidlertid her kortelig nævne de mest fremtrædende Bergarter. | Den røde Sparagmit dannes af en rød Sparagmit, som hovedsagelig bestaar af mer eller mindre grove Korn af Kvarts og Feldspat; Bergarten er hyppig konglomeratisk. I den nedre Del af den graa Sparagmit lige over den | røde Sparagmit sees en Lerskifer, som almindelig har en gulgraa eller rødlig Farve. Den indeholder hyppig Sandsten- lag; ved Høgberget dannes der saaledes en sukcessiv Over- | gang til den overliggende graa Sparagmit. Denne sidste er | en klastisk Bergart af Kvarts og Feldspat med en mørk graa Farve. Kvartsen er undertiden meget fedtglindsende, og, Bergarten nærmer sig da Varieteter af Blaakvarts, som ogssa paa sine Steder optræder selvstændigt istedetfor graa Sparag- mit. Endelig finder man ogsaa andre blaalige Kvartsiter. Ortokerkalken er blaalig, meget uren og gjennemsat med Lerskiferlameller; den overliggende sorte Skifer ligner Alun- skifer. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 189 Kvitvolakvartsetagen dannes for en stor Del af sandsten- artede og kvartsitartede Bergarter af Kvarts med Feldspat; Farven er almindelig lys graalig, men undertiden lys violet til rødlig. Desuden optræder alle mulige Ændringer af Kvarts- skifere, talkholdige Kvartsskifere og glindsende Skifere; begge de førstnævnte indeholder som oftest Feldspat. Den talkhol- dige Bergart er undertiden udviklet som en rød Sparagmit; saaledes sees rødlig talkholdig Sparagmitskifer i Rømundfjeld,- og Hegbergets rede Sparagmit er talkholdie. Et godt Stykke op i Lagrækken kommer en megtig krystallinsk Kalksandsten, som er af en hvid eller svag redlig Farve og ofte har tynde graa Skiferlameller ind imellem; den er paavist paa begge Sider af Fjeldpartiet mellem Engerdalen og Fæmundselven og (af Meinich) i Remundfjeldet. En lignende Bergart, men af ringere Mægtighed optræder østenfor lille Engersjøen. Anm. Til min store Forundring fortæller L. Meinich i Bd. 25 pag. 21 nederst, at jeg har stillet den mægtige Kalksand- sten, som optræder ved Kværnbækken i Engerdalen, sammen med Høgbergets Ortokerkalk. Hvorledes han er kommen til det Resultat, fatter jeg ikke, da jeg netop har benyttet Kalk- sandstenen som en ledende Bergart for det yngre Kvartsfjeld, som danner Fjeldpartiet mellem Engerdalen og Fæmundselven. Som man vil se af Bd. 20 pag. 95 og følgende samt pag. 112 har jeg uden videre gaaet ud fra, at Kværnbækkens Kalk- sandsten er identisk med den Kalksandsten, jeg har paavist længere mod Syd baade paa Østsiden og paa Vestsiden af det nævnte Fjeldparti; de ligner hinanden ogsaa saavel 1 Mæg- tighed som i Udseende. Side 95 omhandler jeg først Fore- komsten ved Sensjøviken og lille og store Ormkaasbækken og kommer der til det Resultat — øverst pag. 96 —, at Kalksandstenen maa »indtage et meget høiere Niveau end Ortokerkalken«. | Nedenfor paa denne Side nævner jeg, at Kalksandstenens Bund paa Østsiden af Fjeldet hæver sig fra Lekjønaaen af nordover, saa at man nordenfor Gammel- sæter ikke iagtager den i Fjeldskraaningen mod Dalen, hvor- for man lenger mod Nord bør vente at finde det ældre Fjeld, »Hegbergets Bergarter«, stikke frem, og jeg fremkommer saa Mmed den Antagelse, »at den i Bergkampen (Messeltkampen) Mstaaende Blaakvarts bør stilles sammen med den graa Spa- ragmit«. Dette finder jeg ogsaa bekræftet ved at betragte 190 10: öda Forholdene ved Kværnbækken; efter at have omtalt dem pag. 97 konkluderer jeg nemlig saaledes; »man har altsaa den yngre Kalksandsten stødende hen til et ældre opduk- kende Fjeld: Blaakvartsens Plads maa derfor søges langt under *) hinc. Øverst paa den sidstnævnte Side nævner jeg imidlertid, at der ved en Bæk, som søndenfra falder i Kværnbækken, optræder en Del Lag af ringe Mægtighed, hvilke er afleiede over Blaakvartsen; disse har jeg stillet sammen ikke specielt med Høgbergets Ortokerkalk, men med alle de Lag, som der ligger over den graa Sparagmit, til og med Høgbergets dolo- mitførende Kvartsit og glindsende Skifere, pag. 98, og dette benyttes som et nyt Bevis for, at Blaakvatsen bør betragtes som en Stedfortræder for den graa Sparagmit. L. Meinich om- taler ikke disse Lag; han siger kun, at han fandt mine lagt- tagelser rigtige. Jeg har været noget vidtleftig i min foregaaende Frem- stilling for at bortfjerne enhver Tvivl om det ubefeiede 1 den af L. Meinich fremferte Paastand, at jeg skulde have stillet Kværnbækkens Kalksandsten sammen med Ortokerkalken. Forekomsten paa dette Sted anser jeg nemlig for særdeles vig- tig, da Blaakvartsen optræder der; jeg vil derfor benytte An- ledningen til at gjøre nogle Bemærkninger for nærmere at be- lyse baade dennes og Kalksandstenens Optreden. Meinich traf Kalksandstenen saa langt mod S. som under Tverfjeldet; derfra kan man forfølge den nordover i Fjeldskraa- | ningen mod Engerdalen lige til Bjørnskaret, hvor den efter ham _ naaes i en Høide af 816 m. o. H., medens den sydlig i Lekjønaaen — stiger ned til 630 m.. I sit Profil IV Bd. 26 lader nu L. Meinich | Kalksandstenen fremdeles vedblive at hæve sig mod N., indtil den under Kvitvolas Top i 1000 m.s Heide naar Fjeldgrunden, | uden at sette den i Forbindelse med Forekomsten i Kværn- | bækken. Paa dette Sted gaar Kalksandstenen ned til 620 m.; | fra det 54 Kilometer sydligere liggende Bjørnskar behøves | der imidlertid kun et gjennemsnitligt Fald af 2° i nordlig | Retning for at bringe den ned til dette Niveau, og da Mæg- | tigheden i Kværnbækken, 140 m., er ligesaa stor som søn- | *) Udhævet af mig denne Gang. Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 191 denfor, saa ser jeg ingen Grund til at forlade den af mig fremsatte Anskuelse, at man begge Steder har at gjere med de samme Lag. L. Meinichs egne Iagtagelser synes ogsaa at vise det; i Messeltdalen Syd for Bergesætrene saa han nem- lig mange store Blokke af Kalksandsten, hvoraf følger, at den maa staa der i Nærheden, skjønt han ikke fandt den i fast Fjeld, da Grunden overalt var dækket. Men er min Antagelse rigtig, bør Kalksandstenen først kunne træde op øverst i Messeltdalen i en Høide af 720 m eller saa. Ved Kværnbækken har den desuden en ganske svag Heldning nordover. Jeg iagtog her saaledes Str. 15° ©. F. 12° V. og Str. 45° ©. F. 20° NV.; tager man i Gjennemsnit Str. 30° Ø. F. 12? NV., vil Lagene dog faa en Heldning mod N. af hele 6°. Dette svage Fald er desuden tilstrækkeligt til at bringe Kalksandstenens Hængende, som dannes af Kvartskifer og ved Kværnbækken ligger 760 m. o. H., ned til 560 m. ved den 1900 m. nordligere Kvanbæk eller saa dybt, at Kalksand- stenen ikke bør vise sig 1 det af denne Bek blottede Snit i Fjeldmassen. Ved Kvanbækken finder man virkelig alene Kvartskifere i svagt faldende Lag. Med Hensyn til Kalksandstenen under Kvitvola antog jeg tidligere, at den var yngre end den ved Kværnbækken, da de svage Fald, dette Fjeldparti overalt viser, Bd 20 pag. 99. syntes at forbyde enhver Tanke paa en Forrykning. Afstan- dene her oppe paa Fjeldet er imidlertid temmelig store; jeg finder saaledes, at der i Gjennemsnit alene behøves en Heldning af 8° mod Ø. for at bringe Kalksandstenen under Kvitvola, 1000 m. o. H., ned til den ovenfor beregnede Heide af 560 m. ved Kvanbækken, da denne ligger omtrent 3 km. østligere, og mærkelig nok viser Kvartskiferen nederst paa sidste Sted Str. 30° V. F. 8—10° ©. Jeg er derfor nu tilbøielig til at antage. at de ovennævnte Kalksandstene staar i direkte For- bindelse med hinanden, saameget mere som L. Meinich har paa- vist en fuldstændig Overensstemmelse i deres kemiske Sam- mensætning. Jeg tænker mig, at Kalksandstenen i denne Del af Fjeldet ligesom under Tverfjeldet, se L. Meinich Bd. 26 Prof. VII danner en temmelig flad Skaal; men at denne her helder svagt mod Ø. og N. saa at dens ene Side viser sig dybt ned i Skraaningen mod Engerdalen, medens den anden træder frem oppe paa Fjeldfladen. Til Belysning heraf følger 192 O. E. Schietz. nedenfor et Længdeprofil langs Engerdalens Vestside, Fig. 10, og to Tverprofiler. Det ene af disse, Fig. 11, fra Kværnbækken til Kvitvola har jeg tidligere meddelt; men det er her rettet i Over- ensstemmelse med den ovenfor fremsatte Anskuelse. Det andet T verprofil, Fig. 12, som gaar over Toppen af Bergkampen (Mes- seltkampen) viser, hvorledes jeg antager Forholdet mellem den- nes Bergarter og Kalksandstenen. Som tidligere omtalt op- fører Blaakvartsen og dens Overliggende sig som et ældre opdukkende Fjeld; trods at man nemlig ved Kværnbækken kun finder nogle enkelte Lag af ringe Mægtighed, sort Skifer o. s. v., mellem Blaakvartsen og Kalksandstenen, som desuden her gaar ned til en Heide, der er 70 m. lavere end den Blaa- kvartsen naar, saa finder man 1 Messeltkampen over denne og den sorte Skifer alene Kvartsskifere. Messeltkampens Bergarter har jeg stillet sammen med den graa Sparagmit og de Lag, som ligger over denne ved Høgberget; Kvarts- skiferne bliver derfor at henføre til de underste Lag af Kvit- volakvartsetagen, hvilke her er blevne hævede sammen med Blaakvartsen, førend Kalksandstenen afsattes. Profilerne er tegnede i en Maalestok af 1 : 100,000 for Længden og 1 : 50,000 for Heiden. Fig. 10. - D S $ E: 3 = = 4 E s S Kvitvola E Å Messeltkamp = = S = E - Vesthus. Kalksandsten. talkholdige Kvartsskifere. K vartsskifer. graa Kvartsit. graa og rødlig Kvartsit. Dolomit. Kalksandsten. Kalksandsten. sort Skifer. Blaakvarts. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 193 Fig. 11. 42007 Kvitvola 2" Å Kværnbæk ken 600 | NV. SO, Kvartsit og Kv.skifer K vartskifer. Kalk - sandsten. Blaakvarts. Granit. Fig. 12. 12007 lLertjelu Messeltkamp b Engerdalen 600 V. Kalksandsten. talkholdige Kvartssk. d. Dolomit. s. sort Skifer. b. Blaakvarts. g. Granit. JED Om Udbredelsen af de forskjellige Etager i den gjennem- reiste Egn. I det foregaaende har jeg gjennemgaaet Forholdene ved de 3 Steder, hvor Lag med Ortokerkalk optræder; disse under- siluriske Lag er ogsaa de eneste, hvori man hidtil har fundet Fossiler. Naar man derfor nærmere skal bestemme Udbredel- sen af de forskjellige Etager over hele Feltet, nødes man til at gaa ud fra de ovennævnte Punkter, og man har da alene Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. II. 13 194 O. E. Schiøtz. at holde sig til Bergarternes lithologiske Karakter og deres indbyrdes Leiningsforhold, hvad der naturligvis i hei Grad vanskeliggjer Arbeidet. Vi saa i forrige Afsnit, at den røde Sparagmit træder frem paa Plataaet i Vest for Rømundfjeld, og ligeledes at Graaheiden dannes af red Sparagmit i forskjellige Ændringer. Den samme Bergart finder man videre mod Vest forbi begge Qsdalssjøerne indtil paa Heiden af Bjørbækaasen, i hvis vestre Skraaning Grænsen maa seges, idet jeg her heit oppe 1 Lien mod Osdalen fandt grenlig Skifer, som indeholdt Flag af red Skifer. Nordenfor Bjørbækaasen strækker den rede Sparagmit sig helt hen til Osdalen og træder antagelig ogsaa op i den over- for liggende vestre Dalside, da man finder Fjeldmarken østenfor Skarven bestrøet med store Blokke af konglomeratisk rød Sparagmit; desuden har L. Meinich iagtaget red Sparagmit i den østlige Del af midtre Hvidaasen og jeg Konglomerat ved Osdalssæteren (Hagaseteren). Lidt længere mod Nord kom- mer man saa til det udstrakte Felt af rød Sparagmit, hvilket strækker sig fra Snerten foran Høgberget nordover til Sølens Fjeldparti og derfra videre mod V. og NO., Bd. 20 pag. 101. Ovenpaa og vestenfor denne rede Sparagmit skal vi efter det foregaaende have den graa Sparagmitetages Lag. Den underliggende Lerskifer har jeg her ikke seet i fast Fjeld; paa Østsiden af Skarven fandt jeg dog en hel Del Smaastyk- ker af rød Skifer langs Veien til Holesæter. Den over- liggende Sparagmit er derimod iagtaget paa flere Steder. Efter Meinich har man graa finkornet Sparagmit i Tørfjeld (Rauvola?) med svagt østligt Fald; lignende Bergart staar i østre Hvidaasen F. svagt V. I Skarven optræder graa Sparagmit, Blaakvarts og andre Kvartsiter og de samme Berg- arter strækker sig antagelig vestover til Renaafjeld, paa hvis sydlige Top jeg fandt en lys blaalig Kvartsit. Herhen hører vel ogsaa de graalige Kvartsiter, L. Meinich iagttog i vestre Hvidaasen og den vestlige Del af midtre Hvidaasen med svagt Fald. Nordenfor Renaafjeld træffer man den røde Sparagmit igjen i Væraasen, Bd. 20 pag. 102; i den mellemliggende Strækning, hvor man skulde vente at møde den til den graa Sparagmit hørende Lerskifer, finder man brunlig og lys gronlie Ski- Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 195 fer langs med Mistra indtil forbi Udlebet af nordre Renaaen, Bd. 20 pag. 57. Som vi har seet, kommer Ortokerkalken ovenpaa den graa Sparagmit; i den ovenfor omtalte Fjeldstrekning ligger nu, som jeg allerede gjorde opmærksom paa i mit tidligere Arbeide, Blokke af Ortokerkalk strøet rundt omkring, saaledes paa Heiden østenfor Hagasæter, ved denne Sæter og paa Renaa- skarven. Vestenfor Skarven fandt L. Meinich desuden HUE 1 fast Fjeld (pag. 186). Baade vestenfor og østenfor Osdalen er det Fjeldparti, vi ovenfor har betragtet, skilt tra de sendenfor liggende Fjeldstrækninger ved svære Vidder med dækket Terræn. Paa Plataaet i Syd for Rømundfjeld dukker imidlertid atter rød Sparagmit frem; den staar her langs med Eltaaen omtrent i Tregrensen eller omkring 850 m. o. H. Et godt Stykke ovenfor Gaarden Eltdalen, 620 m. o. H. efter Meinich, afbrydes den pludselig ved en liden Dalkløft, paa hvis anden Side der optræder en mægtig gulagtig og rødlig Lerskifer. Sparag- miten viste ved Grænsen nedentil et lidt eiendommeligt Ud- seende; i en rødlig Grundmasse laa forskjellige Brudstykker og Knoller, fornemmelig af Kvarts og Feldspat. En lignende Brudstykkebergart saaes lidt længere nede paa vestre Side . af Aaen, medens Skiferen stod lige overfor paa den anden Bred. Paa begge Steder stødte altsaa de to Bergarter hen til hinanden, saa at man ikke kunde afgjøre, hvilken var ældst eller vngst; men det er rimeligt at antage, at man har samme Aldersfelge som ved Høgberget, eller at Lerskiferen svarer til den undre Skifer i den graa Sparagmitetage, hvil- ken her er afleiret ved Siden af et opstikkende gammelt Fjeld af den underliggende røde Sparagmit. Den røde Lerskifer er, som nævnt, temmelig mægtig. Den synes at ligge i flade Lag; men da den er meget gjennemsat af Sletter, saa er Lagningen vanskelig at se. Langs Elt- aaen kan man følge Skiferen nedover indtil henimod Eltdalen; den optræder imidlertid igjen baade længere mod Syd og mod Vest og kan derfor tjene som en ledende Bergart. Under Opstigningen fra Eltdalen til Blækkufjeld fandt saaledes L. Meinich mange Blokke at rød Sandsten med gule Aarer og af rød Lerskifer liggende i Lien 60 —70 m. over Gaarden; men da Terrænet var særdeles dækket, fik han ikke se 96 O. E. Schiøtz. Skiferen i fast Fjeld. Efter Professor Th. Kjerulf — Sparag- mitfjeldet, Univ.program 1872 — træffer man den baade i NV. for Blækkufjeld ved Osdalen og i V. ved Fabrosæter og i S8. paa Bruraasskalfjeld og ved Bjerke. Den setter herfra tvert over Aasryggen mellem Osdalen og Slemdalen og op- træder saa paa Vestsiden af Slemma, hvor jeg traf den øverst oppe ved Luvaaen i den østre Skraaning af Graafjeldet. At man paa det sidste Sted har at gjøre med den samme Ler- skifer som i Eltdalen, kan man slutte deraf, at der lige i Nærheden i Luvaasen optræder en lignende styg Brudstykke- bergart, som den man finder inde i den røde Sparagmit ved Eltaaen paa Grænsen til Skiferen; høiere op i Luvaasen støder man tillige paa steiltstaaende Lag af røilig Skifer med Sandsten ind imellem strygende Ø—V. Den røde Skifer - kan man imidlertid følge endnu længere; den staar nemlig videre nordover i den vestre Dalside af Slemma antagelig helt op til store Byringen, hvor jeg traf den baade under Skjælberget, og i den søndre. Fod af Byringen, her med steilt F.Ø., og 1 Aasen østenfor Storbækken. Mellem de sidste Steder finder man tillige grønlig Skifer med graalig Sandsten 1 steile Lag Str. Ø— V. . Som tidligere nævnt optræder den røde Sparagmit ved Eltaaen ovenfor og nordenfor Skiferen; nedenfor og søndenfor denne bør man følgelig vente at finde de øvre Lag af den graa Sparagmitetage, som graa Sparagmit og Blaakvarts. Dette synes ogsaa Observationerne at vise, skjønt Terrænet des- værre er meget dækket. Blaagraa Kvartssandsten traf jeg saaledes lidt vestenfor Gaarden Eltdalen nede i Aaen og lige- saa 1 Aasen overfor Svartaasensæter; graa Sparagmit, lig Høgbergets, saaes søndenfor Bruraasskalfjeld i Vest for Gran- aassæteren. Herhen bor man maaske ogsaa regne den graa sparagmitiske Sandsten, L. Meinich iagtog i den nordøstre Skraaning af Blekkufjeld 125 m. over Eltdalen. Længere mod Øst træffer man langs Smeia mørk graa Sparagmit; lidt Syd for Aaens Udleb sort Skifer vexlende med Lag af blaa-- sort Kvartsandsten samt lidt graa Kalksten; ind paa Aasen mellem Smeia og Eltaaen blaasort sandstenartet Lerskifer med Kvartskorn, F._antageligt steilt N., Bd. 20 pag. 29. Noget vestligere under Skjæret har man sort Skifer og graa Kvartssandsten, og endelig mod Syd langs Tverennen helt Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 197 nede ved Enosaasen staar graasort Skifer i beiede og krusede Lag sammen med Blaakvarts. Paa dette Sted støder den graa Sparagmitetage hen til Grundfjeldet; hertil tror jeg nem- lig, at man maa regne den talkholdige Gneis — Granit? — som dukker op i Tverennen ved Sagen. Man har her anta- gelig en Fortsættelse af det Grundfjeld, som optræder noget søndenfor langs Osensjeens Østside. Lignende Forhold iagtager man ogsaa søndenfor den røde Skifer ved Luvaasen; den staar her med steilt Fald Strøg Ø—V, medens den ved Kvanbekken under Graafjeldet lige ved er saa gjennemsat med Sletter, at man næsten ikke kan faa et friskt Brud. Alt dette tyder paa stærke Bøininger i Skiferen; det kan derfor ikke forundre, at Skiferen forsvinder mod Syd, skjønt den staar i hele Dalsiden nordover lige til Byringen. Ved Knubaaen har man nu lys graalig Kvarts- sandsten 1 svagt faldende Lag, og sydligere ved Storbækken staar blaagraa Kvartssandsten vexlende med blaasort Skifer F. steilt N. Mod Vest tr&ffer man blaalig Kvartsit og graa Sparagmit, tildels konglomeratisk, i Dalskraaningen op for Diset, og lignende Bergarter danner efter Prof. Th. Kjerulf Deifjeldet; Sparagmiten hviler her paa en Fod af Grundfjeld. Ved Deia saa jeg Grænsen blottet; 125 m. over Diset laa Konglomerat 1 svævende Lagstilling over steiltstaaende Gneislag. . I sit Oversigtskart over det sydlige Norges Geologi lader Prof. Th. Kjerulf Graniten, som staar langs Storsjøens Øst- side, danne Foden af Fjeldskraaningen sydover indtil forbi Deifjeld; fuldt saa langt kan Graniten efter det foregaaende ikke gaa. Ved Diset møder den Grundfjeldet, som herfra strækker sig mod Syd til Osa, hvor man nemlig atter finder steiltstaaende Lag af Gneis strax ovenfor Elvens Udløb i Rena. Imidlertid bryder Graniten antageligvis op gjennem Grund- fjeldet paa flere Steder; ved Deia ser man saaledes Granit- gange i Gneisen, og længere mod Syd helt nede i Osa under Bogen dukker rødlig Granit frem. Søndenfor Grundfjeldet langs Vestsiden af Rena henimod Aamodt møder man atter graa Sparagmit, her vexlende med graa Skifer, i beiede Lag med sydligt og nordligt Fald. Læn- gere mod Vest paa Veien mellem Otterbækken og Sundstedet over Glommen stikker rødlig Skifer og rødlig Sparagmit frem 198 O. E. Schietz. paa flere Steder. lagtagelserne synes altsaa ogsaa her at vise, at man har samme Lagfølge som ved Høgberget, nemlig rød Sparagmit, Lerskifer og graa Sparagmit. I det foregaaende har vi seet, at der mellem den graa Sparagmits Lag optræder graa og sort Skifer. Mægtigheden af denne Etage er i disse Egne meget større end ved Høg- berget — alene den røde Lerskifer ved Eltaaen er mindst ligesaa mægtig som Høgbergets Lerskifer og graa Sparagmit tilsammen —; det kan derfor ikke forundre, om man her træffer nye Lag, hvortil man ikke finder noget tilsvarende ved Høgberget. Som et saadant nyt Led i den graa Sparag- mitetage, antager Jeg, maa man betragte den mægtige Kalk- formation, som er udbredt langs med Eltaaen fra Pladsen Skjæret af. E | Kalken danner en flad Skaal, som helder mod Nord og Ost. Dens Grænser er almindelig dækkede. Dens liggende mod Nord kommer imidlertid tilsyne paa Aasryggen mellem Eltaaen og Smeia, hvor man, som fer nævnt, møder blaasort sandstenartet Skifer med steilt nordligt Fald; mod Vest har man sort Skifer og blaagraa Kvartssandsten i Eltaaen under Skjæret. I Syd fandt jeg Grænsen blottet øverst ved Op- sætbækken — som falder i Eltaaen lige overfor Skjæret —; grov Kalksandsten laa her med konform Lagning over mørk graa Sandsten med svagt Fald. Fra denne Bæk stryger Kal- ken østover antagelig langs den nordre Fod af Høgaasknap- pen, hvis mørke Sparagmitsandsten med F. svagt SSV ligner noget Smeias Bergart. Ved Bækken Syd for Høgaasensæter er Fjeldgrunden atter blottet; graa Marmor stikker frem no- get nedenfor en graa Sandsten, som viser steilt Fald NV. Nær Formationens Grændser mod Vest og Nord finder man mørk Kalkskifer vexlende med graa grov marmorartet Kalksandsten; længere mod Øst og Syd optreder graa Mar- mor eller marmorartet Dolomit (L. Meinich) sammen med den nævnte Kalksandsten. Lagstillingen synes 1 det hele at være bølget; men den var almindelig vanskelig at iagttage und . tagen i Kalkskiferen. I min forrige Afhandling stillede jeg denne Kalk sammen med Ortokerkalken, fordi den hviler paa Lag, som maa henføres til den graa Sparagmit. Ortokerkalken bevarer imid- lertid et temmelig ensartet Udseende selv over meget store Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. - 0:99 Strækninger — Kalken fra Brumundkampen i Vang 'og fra . Hegberget er saaledes ikke meget forskjellige —; da nu Eltaakalken ikke ligner Ortokerkalken, saa antager jeg, at denne Ulighed maa være tilstrækkelig til at afgjøre, at de ikke kan høre sammen. L. Meinich antager, Bd. 26 pag. 29, at Eltaakalken nær- mest bør stilles sammen med den yngre Kalksandsten i Kvit- volaetagen, skjønt han selv indrømmer, at de ikke ligner hin- anden. Mørk Kalkskifer og marmorartede Lag finder man saaledes ikke i den sidste, og selve Kalksandstenen i de to Formationer er af forskjelligt Udseende. Den yngre Kalk- sandsten er hvid eller svag rødlig og har almindelig Skifer- lameller paa Lagfladerne; hertil ser man ikke noget Spor hos den graalige Eltaakalksandsten. Efter L. Meinichs Analyser synes desuden Kvitvolaetagens Kalksandsten at have en me- get ensartet Sammensætning; Prøver nordlig fra Kvitvola og Engerdalen og sydlig fra Tverfjeld viser sig alle som tem- melig kalkfattige Kalksandstene eller rettere kalkholdige Kvartssandstene med kun ringe Spor til Magnesia. Ved Elt- aaen optræder derimod en marmorartet Dolomit, som indehol- der hele 33,7 pCt. kulsur Magnesia. Det synes mig derfor lidet sandsynligt, at disse Kalkstene hører sammen; da Eltaa- . kalken heller ikke kan stilles sammen med Ortokerkalken, har man for Øieblikket intet andet Valg end, som ovenfor gjort, at henføre den til den graa Sparagmitetage. Som nylig omtalt kommer Eltaakalkens Liggende tilsyne ved Høgaasensæter og Opsætbækken; længere mod Syd ser man intet til Kalken hverken i Varlien eller Tryssilfjeld. Det ligger da nær for Haanden at antage, at man i disse Egne ialfald nede i Daludskjæringerne maa træffe ældre Fjeld. lagtagelserne synes ogsaa at bekræfte dette. I det dybe Indsnit mellem Varlien og Tryssilfjeld finder man saaledes længst mod Vest ved Svesæter nede i Brøas Leie steiltstaa- ende bøiede Lag af graablaa Sandsten med Skifer; fremdeles graa og red Lerskifer, ogsaa 1i tilsyneladende steile Lag stry- gende Ø—V, baade i Dalen søndenfor Sæteren og nordenfor i Skraaningen af Varlien Mod Øst langs med Hundsilbækken optræder gulgraa Lerskifer, graa grov sparagmitisk Sandsten og graalig Kvartssandsten med Kaolinpunkter vexlende med hverandre i beiede og tildels steile Lag; de første Bergarter 200 O. E. Schietz. stiger desuden op i Skraaningen sendenfor Bækken, og man finder den der saa langt Vest som til Brøa; ved en liden Bæk østenfor denne, 100 m. over Svesæter, 680 m. o. H., viste Skiferen F. 20° SSO, østlig ved Lortsæteren, 764 m. o. H., F svagt VNV. Disse røde og graalige Skifere med Sandstene antager jeg nu maa henregnes til den undre Afdeling af den graa Sparagmitetage. Den underliggende røde Sparagmit kommer muligvis ogsaa tilsyne; ialfald stikker en grov rødlig Sparagmit frem ved Tenaasen, som ligger omtrent 45 km. vestenfor Svesæter. Qvenover disse bøiede og tildels steile Lag af Skifer og Sandsten kommer i Varlien forholdsvis urokkede Lag af graalig og gulagtig Kaolinsandsten; i dennes søndre Skraaning iagtoges saaledes F. 24—31" NV—-N; paa Aasryggen F. 1778 og ved Toppen F. 35°NV. I det søndenfor liggende Tryssil- fjeld er Faldet almindelig nordvestligt; det dannes af en som oftest kvartsitisk graalig Kvartssandsten tildels med Kaolinpunkter, Bd. 20 pag. 109. Begge Fjeld viser altsaa en lignende Bygning. Kvartsfjeldet i Høiden maa paa begge Steder antagelig være afvigende leiet over de før nævnte Skifere og Sandstene; for imidlertid at faa nogen Retledning med Hensyn til deres geologiske Alder maa vi vende tilbage til Rømundfjeld og undersøge Udbredelsen af den yngre Kvit- volakvartsetage. Rømundfjeldet ved Skjærbækken og Hægbækken dannes, som vi har seet, især af kvartsitiske Bergarter og grønlig- rødlig Sparagmitskifer, som er afleiede over de bøiede og denuderede Lag af den graa Sparagmitetage og de undersilu- riske Etager 3 og 4. Lagene i dette yngre Fjeld er næsten urokkede; de helder svagt dels sydover dels nordover. Som jeg gjorde opmærksom paa i min forrige Afhandling, er Lag- stillingen overalt forresten i Rømundfjeldet særdeles regel- mæssig; hele Fjeldet maa derfor henhøre til samme Formar | tion, Bd. 20 pag. 94. Faldet er almindelig østover, 10—26°; dette betinges maaske deraf, at selve Undergrunden, den røde Sparagmit, sænker sig svagt nedover mod Tryssildalen, pag. 182. l den nordestre Skraaning af Fjeldet traf L. Meinich den yngre Kalksandsten med svagt sydostligt Fald i omtrent samme Høide, som Ortokerkalken ved Skjærbækken; den op- Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 201 treder her ved en Bek, som — efter Kartet — ligger 14 km. østenfor denne Kalk. Om Kalksandstenen imidlertid alene havde en gjennemsnitlig Heldning af 5” østover, skulde man ved Skjærbækken først møde den i en Høide af 130 m. over Ortokerkalken, og det kan derfor ikke forundre, at man ikke ser noget til Kalksandstenen paa sidstnævnte Sted. Længere mod Syd er den heller ikke iagtaget; Rømundfjeldet kommer saaledes i det store og hele til at henhøre til den ældste Del af Kvitvolakvartsetagen. Foruden den førnævnte Sparagmitskifer og en lys rødlig Sandsten dannes Rømundfjeldet i Heiden af en lys graalig- brunlig kvartsitisk Sandsten med Feldspatpunkter. Lignende Bergart med svage Fald fortsætter videre mod Syd over Kampfluhøiden indtil henimod Gaarden Eltdalen. Øverst ved Eltaaen paa Østsiden af Rømundfjeld finder man saaledes en lys brunlig Kvartsandsten med Kaolinpunkter Fald svagt østligt og i Kampfluhøiden og sydover en graalig kvartsitisk Bergart med Kaolinpunkter faldende nordover. Medens altsaa det gamle Fjeld, den røde Sparagmit og den røde Skifer, træder frem nede i Dalbunden langs Eltaaen, saa staar det yngre Fjeld overalt i Høiden i de østenfor liggende Fjeld- strækninger. Som jeg paaviste i min forrige Afhandling danner Kvit- volakvartsetagen ogsaa hele Fjeldpartiet paa den anden Side af Tryssilelven mellem denne og Engersjeen og ligesaa det søndenfor liggende Kringvola; Bergarten er i Heiden en lys rødlig eller graalig kvartsitisk Sandsten eller Kvartsit tildels med Kaolinpunkter. Over hele denne Strækning har vi anta- geligvis kun at gjøre med den ældre Afdeling af Kvitvola- etagen; L. Meinich saa nemlig den yngre Kalksandsten træde frem sydligst under Tverfjeldet, men fandt den ikke længere mod Syd, Bd. 26 Profil II og III. Det dækkede Terræn gjør det vanskeligt at forbinde disse Fjeldstrækninger med de søndenfor liggende; men efter Berg- arten at dømme optræder det yngre Kvartsfjeld ogsaa i Blækkufjeld og Sletvola, hvilket sidste jeg fandt dækket med Blokke af en brunlig Kvartssandsten med Kaolinpunkter, medens Blækkufjeldet efter L. Meinich i Høiden bestaar af kvartsitisk Sandsten med Kaolinpunkter og graa Kvartsit med Fald fra 10—30°. Af samme Grund synes det ogsaa 202 O. E. Schiøtz. rimeligst, saaledes som jeg har gjort Bd. 20, at henføre Var- lien og Tryssilfjeld til Kvitvolaetagen, saameget mere som deres Bergarter, Kaolinsandsten og kvartsitisk Sandsten eller Kvartsit efter, hvad før er anført, antagelig maa være afvi- gende leiet over den graa Sparagmitetage. L. Meinich kom- mer ogsaa til det Resultat, at disse Fjelde hører til Kvitvola- etagen; men da han stiller Eltaakalken sammen med den yngre Kalksandsten, antager han, at de dannes af den yngste Afdeling af denne Etage, medens jeg derimod efter ovenstaa- ende henferer dem til den ældste. Vi har nu igjen at betragte Fjeldstrækningen søndenfor Skarven. Den rede Sparagmit blev ovenfor, pag. 194, fulgt lige til Toppen af Bjørbækaasen; i dennes vestre Skraaning optræder andre Bergarter, som jeg antager maa henføres til den graa Sparagmitetage. Øverst oppe i Lien mod Osdalen saaes nemlig en grønlig Sandsten med iliggende Flag af rød Skifer; længere ned kom en graa-grønlig Kvartsit og styg graa Sparagmit. I selve Dalbunden ved Osa var alt dækket, og 1 den vestre Skraaning stak det faste Fjeld frem først heit oppe; jeg traf paa styg grønlig Skifer med Kvarts og større Stykkker af Feldspat, blaalig Kvartsit og graa Spa- ragmit. : Den øverste Del af Børvæggen, som hæver sig lige op fra Osdalen, dannes af en lys graalig Kvartsit og graa spa- ragmitisk Sandsten med lys Feldspat, Fald antagelig mere eller mindre steilt mod Vest. I Toppen strax nordenfor op- træder en meget fedtglindsende Kvartsit, som tildels ligner Blaakvarts, og samme Slags Bergarter syntes ogsaa at staa i den nordlige Ryg af Børvæggen; Lagningen var ogsaa her temmelig utydelig; men Faldet var rimeligvis steilt mod VNV. Disse sidste Bergarter ligner fuldstændig dem, man finder i Skarven; jeg antager derfor nu, at hele Børvæggen ligesom Skarven bør regnes til den graa Sparagmitetage og ikke, som jeg antydede i min tidligere Afhandling, til Kvitvolakvarts- etagen. : Den graa Sparagmit strækker sig antagelig længere mod Vest og danner selve Fjeldgrunden paa Plataaet vestenfor Børvæggen; herhen hører maaske den mørke sandstenartede Skifer og stygge graa Sparagmit, som optræder østlig under Myrfjeldet og ved Gransjøen under Storhøiden, paa sidste Sparagmit-K varts-Fjeldet i Hamar Stift. 208 Sted med Fald 50° V. Terrænet er forresten almindelig dæk- ket med Myr. Lagningen i de vestenfor liggende Høider, Storhøiden, Nubben og Myrfjeld, er særdeles regelmæssig; Faldet er al- mindeligt temmelig svagt indtil 20—30° NV. Bergarten i Storhøiden er lys hvidlig Kvartsit med Feldspatpunkter og tyndskifret Sandsten, i Nubben nederst en tykbænket styg Sparagmit og derover talkholdig Kvartsskifer, i Myrtjeldet graalig tæt Kvartssandsten eller Kvartsit med enkelte Lag af lys Sparagmit og mørk graa Skifer samt nærmest 'Toppen en 15 m. mægtig lys magnesiaholdig Kalksandsten. Den regelmæssige Lagbygning, som Myrfjeldet viser, fort- sættes antagelig vestover indtil Flenaaen, saa at Myrfjeldets Lag staar i direkte Forbindelse med de Bergarter, som op- træder ved den nævnte Elv. Fjeldbygningen paa begge Sider af denne fra Vexensjøen nordover til Vamaaens Udløb viser nemlig, at Lagene i Høiden i det store og hele sænker sig nedover mod Elven. I Myrfjeldet er som nævnt Faldet svagt mod NV; paa Vestsiden har man F. 36—40? NO i Aasen ovenfor Flendalssæteren og ligesaa nordostligt Fald i Andraa- fjeld. Langs med selve Flenaaen fra Valebækken indtil forbi Renaa er Faldet svagt, almindelig mod NO og NV, men i Nærheden af Renaaen tildeis sydligt; ligesaa har man svagt Fald ved Vamaaen. Nærmest Storsjøn optræder imidlertid stærke Bøininger, saa at Lagene der tildels er steile. Berg- arten er sydligst i Aasen ovenfor Flendalssæteren en lys finkornet Sparagmit og grøn glindsende Talkskifer; nordenfor har man graalig Kvartsit og Kvartsskifer, samt talkholdig Kvartsskifer. Ved Vamaaens Udleb optræder desuden en blaalig kalklignende Dolomit inde imellem en glindsende graa Talkskifer, og nærmest Storsjøen sees enkelte Drag af tæt rødlig kvartsrig Kalk. Hele denne Fjeldstrækning dannes saaledes af en eneste sammenhængende Lagfelge. Paa Grund af de i den optræ- dende Bergarter, Kvartsskifer og Talkskifer samt Kalksand- stenen paa Myrfjeldet, maa man henfere den til den ældre Afdeling af Kvitvolakvartsetagen; Leiningsforholdene viser desuden, at disse Lag maa være yngre end Børvæggen, som efter det foregaaende nærmest ber henregnes til den graa Sparagmitetage. 204 O. E. Schietz. Det yngre Fjeld udbreder sig videre mod Syd med af- tagende Mægtighed over store og lille Byringen, Skjælberget og Graafjeldet. Forholdene sydligt under store Byringen ligner meget dem, man møder ved Varlien; Sandsten og grøn- lig Skifer finder man nemlig saavel nede ved Storbækken som oppe ved Sæteren af samme Navn 1 steile og tildels bøiede Lag med Fald almindelig nordover, og i Skraaningen ned mod Slemma træder rød Skifer frem med steilt Fald mod Øst. Lignende steile Fald, mod NV, iagtog jeg i 1872 nede paa Fjeldfladen østenfor lille Byringen i en graalig Sandsten. Medens saaledes Lagene i Dalbunden er bøiede og reiste op, er Lagstilingen i Heiden forholdsvis urokket; paa store By- ringen er Faldet i den sydlige Del temmelig svagt mod N og i Vestsiden omkring 30° mod S; paa lille Byringen falder Lagene mod VSV og V og paa Skjelberget som paa Graa- fleldet svagt vestover. Desuden træffer man paa Toppen af. Skjælberget fuldstændig lignende Bergarter som i det norden- | for liggende Byringen, nemlig graalig Sparagmit med rødlig Feldspat og derover graalig hornstenartet Kvartsit; 1 store . Byringen, som er meget høiere, kommer derpaa en lysegraa | styg kalkholdig Sandsten, 7 m. mægtig, og saa lys graalig kvartsitisk Sandsten med Feldspatpunkter; de sidste Berg- arter finder man igjen paa lille Byringen. Disse Kalksand- stene maa, antager jeg, ligesom Myrfjeldets stilles sammen med Kvitvolaetagens Kalksandsten. Deres Udseende taler ogsaa herfor; de er nemlig nærmest at betragte som kalk- holdige Kvartssandstene, og saadanne Lag ser man hyppig i | den yngre Kalksandsten. Den aftagende Megtighed. Berg- | arten viser 1 disse Egne, 15 m. paa Myrfjeldet og 7 m. paa | Byringen, antyder, at Kalksandstenen tyndes ud mod Vest. Det yngre Kvartsfjeld blev ovenfor fulgt Flenaaen ned- over til Storsjøen; langs med denne strækker det sig videre mod Syd. Mellem Flenøen og Nyvarpmoen iagtog jeg nemlig | talkholdig Kvartsskifer paa flere Steder. Sendenfor Nyvarpmoen kommer imidlertid pludselig @ie- gneis, der antagelig danner Grundlaget for de nærmest lig- gende Fjeldstrækninger indtil forbi Andraa; i Hvitebjer- get SO for dette Sted finder man nemlig atter Øjegneis. Sendenfor Andraa møder man Graniten, som strækker sig herfra sydover til Diset, hvor man, som tidligere nævnt, atter Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 205. støder paa Grundfjeldet; dette danner saaledes baade Gra- nitens nordre og søndre Grænse. Ogsaa her ved Storsjøen sætter Graniten i Gange op gjennem Gneisen; 1 Aasen lidt ovenfor Gaarden Andraa stikker ialfald en Ryg af Granit op. Qver Grundfjeldet, som saaledes dukker frem ved Stor sjøen, bør man naturligvis vente at finde de ældre Sparagmit- etager. I 1872 toretog jeg en Udflugt op 1 Aasen under An- draafjeld, Bd. 20 pag 37. Under denne saa jeg vel ikke noget til den røde Sparagmit; derimod fandt jeg Lag, som jeg tror maa henregnes til den graa Sparagmitetage. Strax nordenfor Gaarden traf jeg nemlig rød Sandsten og Kvartsit, hvorpaa jeg mødte den ovennævnte Granitgang; ovenfor denne kom vexlende med hinanden mørk graa sparagmitisk Sandsten og rød og gulgraa Lerskifer; øverst i Aasen stod Kvartsit, som dels lignede Hornsten dels Blaakvarts. Alle disse Lag faldt mer eller mindre stellt mod N og NV Selve Andraafjeld dannes derimod efter Iagtagelserne ved Flenaaen at dømme af den yngre Kvitvolaetages graalige Kvartsskifere og Kvart- siter med forholdsvis svage Fald mod N eller NO. Altsaa ogsaa paa dette Sted har man en afvigende Leining mellem det yngre og ældre Fjeld. For nærmere at belyse de i det foregaaende undersøgte Forhold har jeg udarbeidet et Par længere Profiler, nemlig et Tverprofil, pag. 206 og 207, fra store Engersjøen mod Vest over Rømundfjeld indtil Andraa ved Storsjøen, og et Længde- profil, pag. 208 og 209, fra Graahøiden sydover langs Rømunds- fjelds Vestside og Eltaaen forbi Varlien og over Tryssilfjelds vestlige Del. Begge Profiler er tegnede i en Maalestok af 1: 100,000 for Længden og 1: 50,000 for Heiden. — Foruden lagede Bergarter optræder ogsaa enkelte erup- tive Masser i den af mig bereiste Egn. De danner tre sær- skilte større Felter. Af disse er imidlertid i det foregaaende alene de to sydligste omtalt, nemlig Graniten langs Storsjøen og Graniten i Tryssil- og Engerdalen; det nordligste Felt, som dannes af forskjellige Eruptiver, Sylens Granit, Horn- blendegranit og Gabbro, ligger nemlig østenfor Fæmundsjøen, se medføfgende Kart. Angaaende disse Eruptivers Udbredelse, |forsaavidt jeg er kommen i Bererelse med dem, faar jeg hen- |vise til det foregaaende og til pag. 86 Bd. 20; her vil jeg "kun gjøre norle Bemærkninger med Hensyn paa deres Alder. | 206 O. E. Schiøtz. Tverprofil fra Storsjøen mod Øst I. Andraafjeld. . Valesjøsn. Flenaaen. V |Storsjöen - Flendalssæteren Kvartsit og Kvartskifer grøn Talkskifer blaalig Kvartsit lys finkornet Sparagmit red og gulgraa Lerskifer > R. steilt N. med graa Sandsten Øiegneis III. | | Björbækaasen. s. Osdalsjø Graahsiden. Skjærbækken. Remund- | fjel d. | 12007* i 1 I I I I I y |Osdalsso tor ao Monk bertseter j grenlig Sandsten Kvartsit rødlig Sp.sd. Kvartsit og sort Skifer graa Sparagmit rød Spa- rag- mit Ortokerkalk beiede = graa Sparagmit Lag red Lerskifer red Sparagmit Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. _ 207 over Rømundfjeld til store Engersjø. II. Myrfjeld. Nubben. Storhøiden. Barvæggen. Osdalen. > "DF => ! I H | 1240 600 n 0 Kalksandsten Kvartsskifer lys Kvartsit og Sandsten Blaakvarts graalig Kvartssandsten mørk Skifer graa Sparagmit IV. Remundfjeld, Fæmundselven. ^ Ormkaasbækken. Tverfjeld. ; i d 1200 ne ET TER TIL 600 = å ö Kalksandsten Kvartssandsten redlig Kvartsit Kalk — sandsten . gràa Sparagmit graa Kvartssandsten Kvartsit red, gulgraa Lerskifer 208 O. E. Schiøtz. Længdeprofil fra Graahøiden mod Syd I. Graaheiden. Skjærbækken. Hægbækken. Remundfjeld. Bltaaen. woo M ; ! ! i NLA Monkbeıtseteren graalig Kvartsit — lys brunlig Kvartssandsten Kvartsit rødlig Sp.sk. og Sp.sandsten med Kaolin sort Skifer Ortokerkalk graa Sparagmit graa Sp. rod Skifer rød Sparagmit III. Smeiedalen. E Eltaaen. Høgaasknappen. = 1 2 == 1200”. k a à merk Sparag. sort Sk. mørk Kalksk. Kalksandsten. Dolomit. + Sandsten. mørk Sp, Ji Sletvola. Hatten. | Eltaaen GI mE RUNI TIN NE 7 m SKjæret F TP brunlig Kvartssandsten brun Sparagmitsandsten med Kaolin E mörk Kalkskifer og Kalksandsten sort Skifer graa Kvartsit mórk Sandaten Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 209 over Romundfjeld til Tryssilfjelds vestlige Del. aM Kampfluheiden. 1206 Eltdalen| & graalig kvartsitisk Bergart med Kaolin red Sparagmit rød Skifer — blaagraa Kvarts- sandsten IV. Varlien. Broa. — Brödfjeld. Tryssuijeld. Tryssilfjeld Top. STÆR 600 Svescæter Nordly Sr. Kaolinsandsten Kvartssandsten og Kvartsit Granit grov sparag. Sandsten red og gulgraa Lerskifer med Sandsten Nyt Magazin f. Naturv. XXVIL III. 14 210 O. E. Schiøtz. I Bd. 20 pag. 113 blev paavist, at alle Eruptiver 1 det nord- lige Felt maa være yngre end den graa Sparagmit, da man finder, at de sætter op gjennem Lag hørende til denne Etage. Angaaende Tryssildalens Granit udtalte jeg sammesteds den Formodning, at ogsaa den tildels var yngre end de tilstødende lagede Bergarter, idet jeg antog, at Eltaakalkens Forvand- ling skyldtes den; men jeg havde ingen direkte lagtagelser at støtte denne Antagelse med. I 1879 fandt L. Meinich imidlertid Graniten i Gange at gjennemsætte hvartsiten ved Hundsilbækken under Tryssilfjeld og ligesaa ved Bastalbæk- ken paa Østsiden af store Engersjøen; Graniten bliver saa- ledes virkelig yngre end den graa Sparagmit, da den først- nævnte Kvartsit, som jeg har søgt at paavise 1 det foregaa- ende, maa henregnes til denne Etage. Samme Aldersgrænse maa man antagelig ogsaa give Granitmassen ved Storsjøen, idet jeg ved dens nordre Grænse ved Andraa saa en Gra- nitryg stikke op indenfor den graa Sparagmits Omraade pag. 205; ved den sydlige Grænse østenfor Diset iagtog jeg kun Granitgange 1 Grundfjeldet. Til at bestemme, hvormeget disse Eruptiver er yngre end den graa Sparagmit, savner Jeg de fornødne lagtagelser; imid- lertid synes det mig rimeligt at antage de to sydlige Granit- masser for ældre end Kvitvolakvartsen. ^ Eruptiverne i det nordlige Felt gjør derimod ved sit Udseende Indtryk af at være forholdsvis unge, og det er derfor mulig, at de er yngre end hin Kvarts. Flere af disse eruptive Masser indtager | temmelig store Rum; de kan af den Grund ikke godt skyldes enkelte Udbrud, men er rimeligvis Resultatet af Eruptioner, som har foregaaet gjennem længere Tidsrum. Graniten i Em- | gerdalen og Tryssildalen tror jeg saaledes han have en meget | forskjellig Alder paa de forskjellige Steder; ved Bastalbæk- ken fandt ogsaa L. Meinich, at Gange af graa Granit gjen- | nemsatte saavel Kvartsiten som den nærstaaende røde Granit. Mægtigheden af de enkelte Etager er meget forskjellig. Den røde Sparagmitetage er mægtigst; Bd. 20 pag. 111 har jeg angivet, at den synlige Mægtighed i Svuku østenfor Fæmundsjøen er over 630 m. og i Selen 850 m. Det sidste Tal er imidlertid for lidet; ved en nøiere Beregning finder jeg, at de synlige Lag i Sølen mindst har en Tykkelse af 1000 m. tilsammen. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 211 Den graa Sparagmitetage synes at have en meget for- skjellig Mægtighed paa de forskjellige Steder; da Lagene ofte er bøiede og steile er det imidlertid vanskelig at angive Maal. Ved Høgberget er Mægtigheden mindst, kun 30m.; der- fra synes Etagen at tiltage i Tykkelse udover til alle Sider. Østenfor lille Engersjøen i Magnildbrændskarven er Skiferen og Blaakvartsen maaske 380m. tilsammen. Sydlig i Deifjeld synes Megtigheden at være over 500 m.; ved Deia 370 m. o. H. ligger nemlig Konglomerat over Gneisen i svævende Lag, medens Fjeldet naar op til 888 m. o. H. — De undersiluriske Lag er ved Høgberget tilsammen ikke 60 m. For den yngre Kvitvolakvarts opgav jeg, Bd. 20 pag. 118, en Mægtighed af omtrent 460 m.; dette Tal er imidlertid for lidet. Af Profil IV pag. 207 kan man ligefrem udlede, at Tykkelsen i Tverfjeldet maa være ca. 750 m.; sendenfor Pro- fillinien hæver Fjeldet sig imidlertid endnu 100 m., saa at Kvitvolaetagen paa dette Sted antagelie bliver 800 m. meg- tig. Efter L. Meinich er den yngste Afdeling i Tverfjeldet 240 å 310 m. og Kalksandstenen 110 å 145 m.; den ældste Afdeling faar følgelig i det mindste en Mægtighed af 345 m. Ved Hjælp af de i det foregaaende og i min tidligere Afhandling nedlagte lagtagelser vil jeg til Slutning forsøge at give en Udsigt over de geologiske Forandringer, som den af mig undersøgte Egn har undergaaet. Ovenpaa Grundfjel- det, hvis Lag imidlertid allerede var bøiede og knekkede, afleiredes først en mægtig Lagrække af rød Sparagmit, væ- sentlig bestaaende af en grovkornet Blanding af Kvarts og Feldspat*). Efterat denne Formation var afsat, undergik Jordskorpen flere Forandringer. I den nordlige Del af Egnen hævedes antagelig Havbunden helt op af Seen, saa at der *) Den rede Sparagmit har jeg vel ikke fundet direkte hvilende paa Grund- fjeldet; men estenfor Fæmundsjøen, mellem Sorken og Eltaaen, hvor man møder begge Formationer, Bd 920 pag. 67 og 68, finder man den rede Sparagmit i næsten svævende Lag nærmest Sjøen, medens Glimmer- skiferen og Gneisen strax østenfor tildels viser steilt Fald vestover. Det synes mig derfor ikke tvivlsomt, at Sparagmiten er afvigende leiet over Grundfjeldet. 14* 212 O. E. Schiøtz. dannedes Land, som strakte sig fra Stenfjeldet mod NO over Sølen indtil Rigsgrændsen; samtidig sank Landet mod Syd, hvor Grundfjeldet hidtil tildels have raget op over Havet. Over de saaledes rokkede Lag af den røde Sparagmit : afleiedes nu et sammenhængende Dække af rødlig og gulgraa Lerskifer, som tildels var sandstenartet og hyppig indeholdt Lag af Sandsten. Denne Skifer synes at være mægtigst ud- viklet i den sydlige Del, hvor Havbunden var i Synken. Saa kom atter sparagmitiske Lag; men disse bestod nu af mørke Sparagmiter med fedtglindsende Kvarts. Istedet derfor dan- nedes imidlertid ogsaa Blaakvarts og andre Kvartsiter*). Alle disse Lag afsattes regelmæssig det ene ovenpaa det an- det uden nogen voldsom Afbrydelse. I den sydlige Del af- sluttedes denne Formation med en temmelig mægtig Lagfølge af kalkholdige Lag (Eltaakalken); den rolige Afleining fort- sattes imidlertid videre helt ind i Undersilur, i hvilken Tid den graa Sparagmit overleiredes med et tyndt Dække af uren Kalk- skifer med Ortokerer og saa af sort Skifer med Enkrinitstilke. Efterat alle disse Lag var afsat eller maaske allerede i den undersiluriske Tid, begyndte Havbunden at hæves, og tilslut blev hele Egnen forvandlet til Land. Samtidig her- med begyndte antagelig Granitudbrudene i Tryssildalen og Engerdalen og ved Storsjøen. Under dette blev desuden Lagene pressede sammen, hævede og selv beiede over hver- andre. Grunden blev nu udsat for Denudation; en stor Del af de undersiluriske Lag, der, som nævnt, kun dannede et tyndt Dække, blev herunder atter ført bort, saa at der alene blev mindre spredte Partier igjen.” Landet sænkedes atter, og der dannedes et nyt Hav med omtrent samme Ud- strækning som før; i dette afleiredes derpaa det yngste Kvarts- fjeld over de bøiede og denuderede Lag af de foregaaende Etager. Da det omgivende Land, hvorfra Materialet til disse Lag kom, naturligvis for en væsentlig Del maatte bestaa af red *) Medens man i den røde Sparagmit hyppig træffer Konglomerater, saa har jeg i den graa Sparagmit næsten alene truffet saadanne Lag lige i Nær- heden at de ovenfor antydede Strandlinier; nemlig i Nord paa Svartham- meren og Sorkvola og i Syd under Deifjeld, hvor den graa Sparagmit direkte afleiedes paa Grundfjeldet, som først nu dukkede under Havet. Foruden paa disse Steder har jeg truffet Konglomerater i Blaakvartsen paa Magnildbrændskarven, nordenfor lille Engersjøen. Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 213 og graa Sparagmit, saa kan det ikke forundre, at disse yngre Lag almindelig dannes af de samme Bestanddele som de ældre, nemlig Kvarts og Feldspat og det i en mere fint fordelt Til- stand. Den yngre Kvitvolaetage opbygges saaledes for en stor Del af Kvartssandstene, Kvartsiter og Kvartsskifere, hvilke alle indeholde Feldspat eller Kaolin, hyppig i saa fint Korn, at de kun viser sig som Punkter paa den forvittrede Overflade; dog optræder ogsaa mere grovkornede sparagmi- tiske Lag og i den øvre Del en tildels mægtig Kalksandsten. Det følger efter dette af sig selv, at man i Kvitvolaetagen maa finde Bergarter, som fuldstændig ligner dem, man møder i de ældre Sparagmitetager; hvor Ortokerkalken mangler, kan det derfor undertiden være vanskelig nøiagtig at trække Grænsen mellem det yngre Kvartsfjeld og den underliggende graa Sparagmit. Det medfølgende Kart omfatter hele den af mig bereiste Egn og er derfor delvis en Gjengivelse af det i Bd. 20 med- delte Kart. Paa nogle enkelte Steder har jeg benyttet andres lagtagelser, saaledes som tidligere angivet, hvor vedkommende Del af Egnen er behandlet. Ved Afsættelsen af Grænserne for Granitmasserne langs Storsjøen og i Tryssildalen har jeg desuden for en Del tilladt mig at benytte det af Prof. Th. Kjerulf udgivne geologiske Kart over det sydlige Norge, efter hvilket ogsaa Grundfjeldet ved Osensjeen er afsat. Endelig er nogle Moræner i Tryssildalen og Engerdalen angivne efter L. Meinich. Efterskrift. I 1872 udgav den svenske Geolog A. E. Törne- bohm »en geognostisk Profil öfver den skandinaviska Fjäll- ryggen mellan Östersund och Levanger«; i dette Arbeide sø- ger han at paavise, at de i den midtre Del af den skandi- naviske Halvø optrædende Kvartsbergarter og krystallinske Skifere for største Delen maa betragtes som yngre end Under- silur. Han deler disse Afleininger i to Grupp>r, Sevegruppen og Kjøligruppen, hvoraf den første er den ældste. Aaret efter, samtidig som min første Afhandling udkom, udviklede han denne sin Anskuelse nærmere i et Arbeide, betitlet »ueber die Geognosie der schwedischen Hochgebirge«, i hvilket han søgte 214 O. E. Schiøtz. at fortolke den geologiske Bygning af Sveriges sydlige Fjeld- trakter. Efter Hr. Törnebohm skal Sevegruppen i det store og hele ligge afvigende leiet over Ortokerkalken og de under- siluriske Lag; da det samme gjælder den af mig udsondrede Kvitvolakvartsetage, saa skulde det synes, at der maatte herske den fuldstændigste Enighed mellem os, og at Kvitvola- etagen uden videre blev at parallelisere med de laveste Af delinger af den nævnte Sevegruppe. En nærmere Undersø- gelse viser imidlertid, at denne Enighed kun er tilsyneladende, og at vore Anskuelser angaaende Sparagmit-Kvartsfjeldet er væsentlig forskjellige. Allerede en løselig Sammenligning mellem Hr. Törnebohms Oversigtskart og det medfølgende Kart lader denne Forskjel tydelig trede frem. Langs Rigs- grænsen mellem Herjehogna og Sjøen Rogen, hvor, efter min Opfatning, ikke alene den yngre Kvitvolaetage, men ogsaa de ældre kambriske Sparagmitetager optræder, møder man paa Oversigtskartet kun den yngre Sevegruppes forskjellige Afdelinger. Endnu tydeligere vil denne Uoverensstemmelse fremtræde, naar man forsøger at bestemme, med hvilke af Sevegruppens Underafdelinger Kvitvolaetagen nærmest bliver at sammenstille. Hr. Törnebohm opstiller i Sevegruppen følgende Afdelin- ger nedenfra opad, Vemdalskvartsit, rødlig Kvartsitsandsten, graa Sparagmit, Kvartsit og saa krystallinske Skifere. Den laveste Del af Vemdalskvartsiten beskrives som en smudsig graa, gulgraa eller blaalig Kvartsit, som snart er tæt, snart indeholder Feltspatkorn, snart er konglomeratisk ved Indblan- ding med smaa Kvartsknoller; den er almindelig ulaget. Til denne Kvartsit henferer Hr. Törnebohm Lavlandet langs Rigsgrænsen mellem Herjehogna og Rogen. Som man af diet medfelgende Kart ser, danner imidlertid paa norsk Side Kvitvolaetagen alene Fjeldtopperne paa Strækningen fra Herje- hogna til Valdalen; i det mellemliggende lave Land dukker derimod det ældre Fjeld op. Graa Sparagmit finder man saa- ledes lige ved Grænsen nordenfor Vurrusjøen, og herfra kan man følge den graa Sparagmitetages Lag hen til Blaakvart- sen øverst i Engerdalen. Blaakvartsartet Bergart optræder desuden atter nordenfor det yngre Fjeld mellem Valdalen og Gruvelsjøen. Paa Blaakvartsen passer nu den ovenfor givne Sparagmit-Kvarts-Fjeldet i Hamar Stift. 215 Beskrivelse af Vemdalskvartsiten ganske godt, medens der derimod ikke findes nogen tilsvarende Bergart i Kvitvola- etagen. Forsaavidt man derfor kan dømme alene efter Be- skrivelsen af Bergarten, saa svarer den undre Del af Vem- dalskvartsiten til de blaakvartsartede Bergarter, som optræ- der i den af mig opstillede kambriske graa Sparagmitetage. Den øvre Del af denne Kvartsit beskrives som en finkornet, hvid eller graahvid sandstenartet Kvarsit, som almindelig er tydelig laget; dette passer fuldstændig paa mange af dei Kvitvolaetagen optrædende Lag. Jeg tvivler derfor ikke paa, at man i den øvre Del af Vemdalskvartsiten har en Ækviva- lent til den sidstnævnte Etage. Over Vemdalskvartsiten kommer efter Hr. Tórnebohm en yngre Afleining af Kvartsbergarter, som udmærker sig frem- for den ferste ved en sterre Rigdom paa Feldspat og tydligere klastiske Natur. Denne deles ogsaa i to Underafdelinger; den lavere, som indtager Rummet strax nordenfor Vemdals- kvartsiten noget østenfor Grænsen, dannes af en rød, rødlig eller graalig Kvartsitsandsten, som i sine undre Lag hyppig er grovkornet og undertiden konglomeratisk. Denne Beskri- velse passer nærmest paa J. Hørbys Fæmundsandsten, der optræder vestenfor paa den norske Side af Rigsgrændsen mel- lem Gruvelsjøen og Rogen, og som derfra strækker sig vest- over i et bredt Belte til Fæmundsjøen, Bd. 20 pag. 102. Sidst- nævnte Bergart maa imidlertid, som jeg tidligere har søgt at paavise, henregnes til den understliggende kambriske røde Sparagmit, hvis Lag jeg har forfulgt lige fra Høgberget nord- over til Sølen og derfra videre mod NO til Fæmundsjøen; samme Alder maa jeg følgelig ogsaa give Kvartsitsand- stenen. Den øvre Afdeling af de nævnte Kvartsbergarter dannes af graa Sparagmit; den har sin største Udbredelse nærmest Rigsgrænsen mellem Rogen og Vigelfjeldet. Paa den tilsva- rende Strækning paa den norske Side har J. Hørby paa et Par Steder paavist Blaakvarts; her bør man ogsaa vente at finde den graa Sparagmitetages Bergarter, da man møder Kvitvolaetagen længere mod Vest langs Fæmundsjøen. Denne graa Sparagmit tror jeg derfor svarer ganske til min graa Sparagmit. Til den underliggende røde Lerskifer synes der ogsaa at være Spor paa den svenske Side af Grænsen, da 216 O. E. Schietz. Hr. Tórnebohm omtaler saadanne Lag som hørende til den ovennævnte Kvartsitsandsten. Over den graa Sparagmit kommer endelig en Kvartsit, som nærmest kan sammenlignes med Kvitvolaetagens Kvartsit og Kvartsskifere; det samme gjælder de Kvartsitskifere, som nævnes blandt de krystallinske Skifere. Med disse er jeg forresten ikke kommen i Berørelse og kan derfor ikke udtale mig om dem. Etter det ovenstaaende synes den undre Del af Seve- gruppen i Sverige ganske at svare til den Del af Sparagmit- Kvarts-Fjeldet, som jeg har bereist, og isaafald maa de følge- lig begge sønderfalde i de samme Etager. Jeg kan derfor ikke andet end fremsætte den Formodning, at kun en Del af Sevegruppen virkelig er yngre end Undersilur; Resten er kam- brisk. Nedenstaaende Sammenstillen viser klarest min Opfat- ning af Forholdene. Kvartsfjeldet langs Rigsgrænsen østenfor Fæmundsjøen | i Sverige i Norge efter | efter efter Tornebohm. | Schiøtz. Schiøtz. ars Kyansiiskiter G ee as Kvartsit. Kvitvolakvarts- ET 3? Øvre Afdeling af etagen. 8 PE] Pre ee Vemdalskvartsiten Ortokerkalken. Ortokerkalken. Ortokerkalken. | TT. | Graa Sparagmit. å | Undre Afdeling af Graa Sparagmit- E | Vemdalskvartsiten Sues | - | Kvartsitsandsten.| Red Sparagmit- | | etage. Meddelelser om Norges Pattedyr i Aarene 1876—1881. Af Robert Collett. I 1876 har jeg i dette Tidsskrifts 22de Bind!) leveret en Oversigt over Norges Pattedyr (»Bemerkninger til Norges Pattedyrfauna«), ledsaget af kortere Meddelelser, der fornem- melig vedrere Arternes geographiske Udbredelse inden Landets Grændser. Siden det nævnte Aar har der ikke uden i spredte Notitser været givet Meddelelser om de nyere Observationer hos os inden denne Dyregruppe, og jeg har derfor i nærvæ- rende Opsats samlet alle saadanne fra de senere Aar, hvorom jeg er kommen til Kundskab, og som kunne supplere den fo- regaaende Afhandling, eller som jeg af nogen anden Grund troede kunde have videnskabelig Interesse. I denne tidligere Afhandling har jeg optaget som tilhø- rende Landets Fauna ialt 66 Arter. I Løbet af de seneste 6 Aar (1876—81) er ingen for Faunaen ny Art tilkommet; og da jeg endnu ikke kjender nogen Observation, hvorefter Orca eschrichtii, Stp. med fuld Sikkerhed kan optages blandt Nor- ges Pattedyr, har jeg troet det rettest indtil videre at ude- Inkke den af Fortegnelsen, hvori den tidligere var optaget?). Landets Pattedyrfauna bestaar saaledes for Tiden af 65 sikre Arter, der ifølge sin Optræden kunne opføres under følgende 3 Grupper: 1) 1—2 H., p. 54—168. ?) Cfr. den foregaaende Afhandling p. 139. 218 Robert Collett. A. Stationære Arter, der yngle aarligt i større eller mindre Antal (48). Chiroptera (alle Arter). Plecotus auritus, (Lin.) 1766. Vesperugo pipistrellus, (Schreb.) 1774. Vesperugo discolor, (Natt.) 1819. Vesperugo borealis, (Nilss.) 1838. Vespertilio nattereri, Kuhl 1819. Vespertilio mystacinus, Leisl. 1819. Vespertilio daubentonii, Leis]. 1819. Insectivora (alle Arter). Erinaceus europaeus, Lin. 1766. Crossopus fodiens, (Schreb.)1778. Sorex araneus, Lin. 1766. Sorex minutus, Lin. 1766. Glires (alle Arter). Mus rattus, Lin. 1766. Mus decumanus, Pall. 1778. Mus sylvaticus, Lin. 1766. Mus musculus, Lin. 1766. Arvicola glareolus, (Schreb.) 1792? Arvicola rufocanus, (Sund.) 1841. Arvicola rutilus, (Pall. 1778. Arvicola amphibius, (Lin.) 1766. Arvicola ratticeps, Keys. & Blas. 1841. Arvicola gregarius, (Lin.) 1766. Myodes lemmus, (Lin.) 1766. Myodes schisticolor, Lillj. 1844. Caslor fiber, Lin. 1766. Sciurus vulgaris, Lin. 1766. Ferae. Felis lynz, Lin. 1766. Mustela erminea, Lin. 1766. Mustela nivalis, Lin. 1766. . Martes sylvatica, Nilss. 1820. Glo luseus, (Lin.) 1766 Lutra vulgaris, Erxl. 1777. Meles taxus, (Blumenb.) 1779. Canis lupus, Lin. 1766. Vulpes vulgaris, Gray 1868. Vulpes lagopus, (Lin.) 1766. Ursus arctos, Lin. 1766. Pinnipedia. Phoca vitulima, Lin. 1766. Halichoerus grypus, (Fabr.) 1791. Pecora. Cervus elaphus, Lin. 1766. Alces machlis, Ogilb. 1836. Rangifer tarandus, (Lin.) 1766. Cete. Phocaena communis, Less. 1827. Orca gladiator, (la Cep.) 1804. Delphinus | albirostris, (Gray) 1846. | Delphinus acutus, (Gray) 1828. Balaenoptera rostrata, (Fabr.) 1780. Balaenoptera musculus, Comp. 1830. B. Aarlige Besogere (blandt Havpattedyrene), der af og til have vist sig ynglende ved Kysten, eller hvoraf dræbte Individer have indeholdt fuldbaarne Foetus (5). Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 219 Pinnipedia. Hyperoodon diodon, (la Cep.) Ph landica, Müll. 1776. 1505. Pinus Aa n mie Megaptera boops, (Fabr.) 1780. Cete. Balaenoptera | sibbaldii, (Gray) Globicephalus melas, (Traill) 1847. 1809. C. Tilfældige Besegere, der have vist sig indenfor Landets Grendser (12). Carnivora. Cete. Ursus maritimus, Lin. 1766. Delphinus delphis, Lin. 1766. Delphinapterus | leucas, (Pall). Pinnipedia. 1116 Erignathus barbatus, | (Müll) Monodon monoceros, Lin. 1766. 1776. Physeter macrocephalus, Lin. Cystophora cristata, (Erxl.) 1766. 1776. Lagenocetus latifrons, (Gray) Rosmarus arcticus, Pall. 1811. 1846. Micropteron bidens, (Sowerb.) Pecora. 1804. Capreolus capraea, Gray 1848. Balaenoptera laticeps,Gray 1846. Ordo 1, Chiroptera. 4. Vesperugo borealis, (Nilss.) 1838. Gaar længst mod Nord af alle indenlandske Chiroptera, og viser sig aarlig endnu i Dalfererne indenfor Tromsø (næsten 694° N. B.), skjønt Solen i disse Egne i 9 Uger af Sommeren (19de Mai til 23de Juli) ikke er under Horizonten. I Nordlands Amt findes i de fleste større Dalferer en Art, der altid, hvor Exemplarer have været videnskabeligt undersøgte, har vist sig at være V. borealis. Foruden fra Ranen (66° 152, hvorfra Univ. Mus. ejer et Expl, er den be- mærket paa flere Steder omkring Polarcirkelen; saaledes 1 Beierens Prgd. (67°) af Conserv. Schneider, samt i Saltdalen indenfor Bode, hvor den, ifølge Forstcand. Hagemann, ikke er sjelden 1). 1) Benderne angive endog 2 Arter fra denne Egn, den ene lysere, end den anden, og med lange Øren. Maaske er denne sidste Plecotus auritus, 220 Robert Collett. Fra Lofoten og Vesteraalen, eller fra de udenfor denne Øgruppe liggende Trakter foreligge endnu ingen Observatio- ner vedrørende denne Art. Derimod er den atter gjentagne Gange fundet i Dalfererne indenfor Tromsø (69? 15^; saaledes har Conserv. Schneider observeret den i Maalselvedalen lige op til Skjæggernæs (60—70 Kilom. fra Seen) sidste Gang i Aug. 1878, og den er her vel kjendt af Beboerne, ligesom jeg har havt Lejlighed til at undersege et Expl, som Tromsø Museum har modtaget fra Balsfjorden 17de Aug. 1876. Fra det egentlige Finmarken foreligger endnu intet sik- kert Tilfelde af dens Optreden. Dog antages den af Hr. Nordvi, som tidligere nævnt, at være observeret en enkelt Gang (i Aug. 1866) ved Polmak i Syd-Varanger (70*), ligesom det er bleven Hr. Nordvi meddelt, at et Ind. er bleven fan- get af en Fin en Høstaften ved Enare. Da alle disse Tilfælde af Artens Forekomst ovenfor Po- larcirkelen have indtruffet efter de mørke Nætters Indtræden, tør det være tvivlsomt, om den kan opfattes som stationær paa disse Steder, eller om dens Optræden ikke hellere skyl- des en Udflugt af enkelte Individer fra de sydligere Locali- teter (f. Ex. svensk eller russisk Lapmarken), hvor den ial- fald gaar mod Nord til Jockmock (under Polarcirkelen). I Omegnen af Christiania vise Individerne sig om Vaaren omkring Midten af Mai, eller oftest lidt senere. I den ualmin- delig tidlige Vaar 1878 saa jeg et Ind., der syntes at være denne Art, i Bevægelse allerede den 15de April. Ordo 2, Insectivora. 8. Erinaceus europaeus, Lin. 1766. Synes aarlig at vinde større Udbredelse i Landet, idet den jevnlig indferes til enkelte af Kystbyerne i Landets syd” der saaledes vil faa sin Udbredelse udvidet lige til Polarcirkelen; al- lerede i 1827 er sandsynligvis samme Art omtalt fra denne Trakt under Navn af Vespertilio auritus af Sommerfelt i hans »Phys.-Oecon. Beskr. over Saltdalen« (Det Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 19de Aarh., 9 B. 2 H. p. 82). Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 221 lige Dele, og findes her ikke sjelden forvildet. I Omegnen af Christiania forekommer den nu paa flere Steder, og fangne Individer tilbydes ikke sjeldent Univ. Mus. I 1880 den 7de Juni fandt jeg i v. Aker i en Løvskov 2 fuldt udvoxede Ind., Han og Hun, der øjensynlig befandt sig i Parring; samme Dag var et Ind. frembudt tilsalg i Byen. I Mai 1879 blev et Ind. fundet endog ved Throndhjem (63°30), hvor den, ifølge Conservator Storm, ikke vidstes in- troduceret (hvad der dog maa have været Tilfældet). Indi- videt, der er opstillet paa Musæet i Throndhjem, blev truf- fet i et Par Kilometers Afstand fra Byen. 10. Sorex araneus, Lin. 1766. Denne (og de øvrige Arter af samme Familie) forplanter sig, som det synes, flere Gange samme Sommer. Første Kuld fremfødes sandsynligvis i den sidste Halvdel af Mai; saale- des havde en Hun, som jeg fandt Vaaren 1880 i Ventrikelen af en Asio otus, fuldbaarne Unger 26de Mai. Et 2det Kuld fremfedes i den sidste Halvdel af Juli; det tidligere (» Bem.« etc. p. 59) omtalte Rede, som jeg fandt i en Stenrøs ved Fok- stuen paa Dovre 30te Juli 1872, indeholdt 5 endnu blinde Unger. Maaske foregaar endnu en tredie Yngelkastning se- nere om Høsten, Ordo 3. Glires. 12. Mus rattus, Lin. 1766. Det eneste Sted, hvor denne Art endnu med Vished fo- rekommer i Norge, er paa Kongsberg, hvor den endnu i flere Huse opgives at være talrigere, end M. decumanus. I Oct. 1877 modtog Univ. Mus. herfra en ufuldstændig Albino af denne Art; Farven var stærkt opblandet med hvidt. Som Supplement til de i den foregaaende Afhandling | (p. 62) givne Meddelelser om denne Arts tidligere Optræden i Landet kan føjes, at den allerede omtales 1589 af P. Claus- sen i dennes Manuscript til hans senere »Norriges Bescriff- uelse«. Heri opgives!), at de antages at være komne til !) Samlede Skrifter af Peder Claussøn Friis, udg. af Dr. G. Storm, Chra. 1881. ~ 222 Robert Collett. Landet med Skibe, og at de blive mere og mere talrige; li- geledes, at de mangle paa enkelte Steder, især paa Wer, samt paa hele Listerland og Jæderen, saavelsom 1i Landets nord- lige Dele, og paa Fjeldet. Det er ret mærkeligt, at disse Træk af Artens Udbredelse for snart 300 Aar siden i det Hele ere gjældende ogsaa nu Tiden for følgende Art. 13. Mus decumanus, Pall. 1778. Det nordligste Sted, hvor denne Art forekommer regel- mæssigt, er i Hammerfest (70^ 40^, hvor den er særdeles tal- rig, og hvor jeg i Jimi 1878 selv havde Lejlighed til at ob- servere den. I hele Finmarken iøvrigt findes den intetsteds stadigt, men kan vise sig hist og her, oftest 1 Byerne (Vardø og Vadsø), men uden at kunne holde sig. Et enkelt Ind. havde saaledes i flere Aar (indtil 1876) Tilhold paa Fiske- været Gjæsvær lige ved Nordeap (71° 10^. 17. Arvicola rufocanus, (Sured.) 1847. Nest M.lemmus er A. rufocamus den talrigste af Finmar- kens Smaagnavere. Hidtil er den vistnok ikke fundet uden- .for det egentlige Finmarken, men sandsynligvis vil den vise sig ogsaa at bebo Plateau'erne i 'Tromse Stift, naar disse blive nejere undersegte. I de Aar, hvori M. lemmus 1 Finmarken har et Yngle- og Vandreaar, sker der ligeledes en Foregelse over det normale Antal af Arv. rufocamus, men uden at denne er ledsaget af nogen egentlig Vandring, saaledes som hos M. lemmus. En saadan Forøgelse fandt i de sidste Aar Sted i 1872 og 1876. Især vare de talrige i 1876 saavel i Øst-, som Vest-Finmarken, og jeg kunde daglig observere dem her i stort Antal, skjønt dette end ikke tilnærmelsesvis gik op mod det, hvori M. lem- mus samtidigt optraadte. De havde helst sit Tilhold paa ter, lyngbevoxet Mark mellem Empetrum og Phyllodoce, saa- ledes paa den egentlige Tundra; ofte saaes de svømmende over Elvene eller Søerne, og jeg optog flere Individer midt ude paa øvre Laxvand i Porsanger, i et Par Hundrede Alens Afstand fra Land. Deres Bevægelser vare særdeles hurtige; men da de aldrig synes at foretage nogen egentlig Udvan- Medd. om Norges Pattedyr 1 1876—1831. 223 dring, bleve de sjeldent trufne i nogen lengere Afstand fra sine Huller. Ligeledes synes de at være mere natlige i sin Levemaade, end M. lemmus. De yngle flere Gange om Sommeren. I 1872 fangede jeg halvvoxne Unger ved Kistrand (Porsangerfjorden) den 7de Juli, sandsynligvis tilhørende Aarets første Kuld; en drægtig Hun, som jeg tog sammesteds 1 1876 den 4de Juli, havde 7 endnu ikke fuldbaarne Foetus, der utvivlsomt tilhørte Aarets 2det Kuld. Rederne laa under Stene; de vare kuglerunde, og byggede af fine Straa. I 1878 og 1880, da jeg atter besegte de samme Trakter, optraadte de i sit normale Antal, og M. lemmus var nu til- syneladende den sjeldneste af de 2 Arter. Et Par udvoxede Hanner, som præpareredes ved Stabursnæs i Porsanger 26de Juni 1880, havde begge en Totallængde af 150™™ (Halepen- selen ikke medregnet). 18. Arvicola rutilus, (Pall) 1778. Denne Art, som tidligere blot var kjendt fra Øst-Fin- marken (Trakterne om Varangerfjorden), har i de seneste Aar vist sig ogsaa at forekomme i Maalselvedalen indenfor Tromsø, og vil derfor neppe savnes 1 de mellemliggende Trakter af Vest-Finmarken. Dog er den intetsteds, som det synes, til- stede i noget særdeles stort Antal, og har aldrig endnu vist sig at gjøre mærkbar Skade, saaledes som A. rufocanus. Den synes ogsaa at være mere bunden til de beboede Selen end de øvrige Arter. I Maalselvedalen, den nye Localitet, blev den funden første Gang i 1380, da flere Arvicola-Arter her optraadte sam- tidigt i større Antal, end sædvanligt. Blandt de til Tromsø Museum indsendte Ex. af disse fandtes ogsaa flere af A. ruti- lus; et af dem har jeg gjennem Conservator Schneider havt Lejlighed til at undersøge. I Øst-Finmarken optraadte den Sommeren 1876 talrigt (samtidigt med Myodes lemmus og Arv. rufocamus), og jeg er- holdt friske Exemplarer hos Hr. Nordvi paa Mortensnæs i Slutn. af Juli. Disse bleve fangede paa Gaardens Kornlofter; dog vise de sig ogsaa ude, og Hr. Nordvi har observeret dem endog i de stejleste Fjeldvægge. 224 Robert Collett. 20. Arvicola ratticeps, Keys. & Blas. 1841. Optraadte i 1876 1 store Masser over betydelige Stræk- ninger saavel af det søndenfjeldske Norge, som 1 Finmarken. Paa begge disse vidt adskilte Gebeter fandt der samtidig en Masseforegelse Sted af Myodes lemmus, og for Finmarkens Vedkommende tillige af Arv. rufocanus. Især var den det nævnte Aar (ligesom i 1872) talrig paa Dovre og alle Højfjeldene i Gudbrandsdalen lige ned til Lil- lehammer ved Mjesens Nordende, fra hvilken Localitet Univ. Mus. i Sept. modtog flere Exemplarer. Dette er det sydlig- ste Punct, hvor denne Artfhidtil er bemærket i Norge (61° 7”). I Finmarken var den samtidig talrig især i Trakterne omkring Porsangerfjorden, hvor jeg tog flere Ind. i Juli ved Berselven (70° 20). Et af disse, det største, som jeg hidtil har undersøgt, havde en Totall. af 201 mm, 21. Arvicola gregarius, (Lin.) 1766. Optraadte Sommeren 1876 1 stort Antal i Omegnen af Throndhjem, hvor der samtidig var Udvandring af Myodes lemmus, men synes ievrigt 1 de seneste Aar ikke at have væ- ret synderligt fremtrædende paa nogen Localitet. I 1880 var den dog talrig i Maalselvedalen indenfor Tromsø, og flere Expl. bleve afgivne til Tromsø Musæum; samtidig var den ligeledes mere end sædvanlig talrig ogsaa i Saltdalen inden- for Bodø. En Albino modtog Univ. Mus. Høsten 1880 fra Sørum ovenfor Christiania. = 22. Myodes lemmus, (Lin.) 1766. Mellem 1875 og 1881 har der indtruffet blot en enkelt betydelig Masseforegelse af denne Art, nemlig 11876. Denne fandt det nævnte Aar Sted samtidigt i de 2 vidt adskilte Districter, nemlig i Egnene søndenfor Throndhjemsfjorden, og i Finmarken. At der samtidigt indtræffe Yngleaar i disse Lan- dets Yderdele er, som tidligere paavist, ikke altid Tilfældet; i 1872 var der saaledes et fuldstændigt Vandre- og Yngleaar i Egnene omkring Dovre op til Throndhjemsfjorden, men ikke i Finmarken. Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 225 Som 1 den foreg. Afhandling berørt, var en Foregelse over det normale Antal og en derpaa følgende Udvandring allerede begyndt Høsten 1875 i flere af de sydlige Landsdele. Saaledes vare de inden Vinterens Indtræden naaede helt ned til Christiania, Drammen, og til Byerne ved Skiensfjorden og ved Kysterne af Christiansand Stift. I 1876 vare de i fuld Vandring især i Dalførerne 1 det Throndhjemske, samt paa Dovre, og de vedbleve at holde sig paa de sydlige Lavlande, om end ikke i noget stort Antal, hele Sommeren udover. Afstanden mellem Christiania og det nærmeste af denne Art beboede Hojfjeld (Norefjeld i Krydsherred) er omtr. 100 Ki- lom. De ynglede flere Gange paa Lavlandene i Løbet af Sommeren; den sidste Unge saa jeg i Omegnen af Christiania den 6te August. Paa flere Steder, især i de øvre Dalferer, vare deres Masser ganske betydelige; men allerede ved Midtsommer be- gyndte Antallet noget at aftage. Om Høsten vare de idet- hele sparsomme; dog fandt jeg dem endnu enkeltvis 1 og ved Christiania i Midten af October. Sommeren 1877 vare de at- ter fuldstændigt forsvundne saavel fra Lavlandene, som (til- syneladende) fra Højfjeldene. I Finmarken var Masseforøgelsen 1 1876 ulige større, end i Landets sydlige Dele. Allerede Sommeren 1875 havde ogsaa her deres Antal begyndt at tiltage, men dette var for intet at regne mod deres Antal Sommeren 1876. I Tanadalen var især Udvandringen stærk, og store Strekninger vare her oversvommede af Millioner af Individer; Togene gik fra SO. til NO., og syntes at have sin Oprindelse fra russisk Lapmarken. Da jeg i Juni og Juli d. A. besegte Syd-Varan- ger, vare de ligeledes her i fuld Vandring; især samledes de i Masser langs Elvebredderne, og kunde sees i stort Antal paa hvert fremspringende Næs mellem Stenene, hvor de søgte en Overfart; mangfoldige saaes svømmende paa Elve og Ind- søer, og ikke sjeldent bleve de fundne slugte af de større Ørreter (Salmo eriox). Det er et ret merkeligt Factum, som jeg atter i 1876 havde Lejlighed til at constatere, at der under disse Yngle- og Vandreaar produceres hovedsagelig blot et enkelt Kjøn, mem- lig Hanner. Af et stort Antal vandrende Individer, som jeg undersøgte paa Dovre den bte Aug., vare saaledes kun yderst Nyt Magazin f. Naturv. XXVIL IU. 15 226 Robert Collett. faa Hunner. Endvidere synes Individerne under denne Mas- seforegelse constant at lide af (og gaa tilgrunde ved) en Hud- sygdom. Alle ældre Hanner fandtes saaledes blottede for Haar over Bagryggen, ligesom Halen samtidig var fortykket eller opsvulmet ved Roden. Uagtet de enorme Masser, hvori Arten kan optræde, ere Farve-Varieteter af Individerne yderst sjeldne. Hr. Nordvi - har meddelt mig, at han i Løbet af 30 Aar blot har paatruf- fet en eneste saadan i Finmarken, nemlig under den sidste Van- dring i Oct. 1876. Denne var en ensfarvet gulhvid Albino, og kjøbtes af Upsala Museum. Selv har jeg aldrig paatruf- fet nogen saadan Varietet. Efter 1876 har ingen betydelig Udvandring fundet Sted. ] 1579 var der nogen Foregelse over det normale Antal i Trakterne omkring Tromsø (Schneider) samt i Saltdalen inden- for Bodø (Hagemann); det samme var Tilfældet i Fjeldene i Lom i Gudbrandsdalen samme Aar. I 1880 vare de ligeledes sporadisk ret talrige 1 Øster- dalsfjeldene (og Jemtland), samt i enkelte Dalferer 1 søndre Throndhjems Amt; men nogen egentlig Udvandring har ikke fundet Sted. Deres Ødelæggelser under Vandreaarene strække sig saavel over Engene, som Agrene. Især angribe de Havre- agrene, men mindre Bygget (maaske paa Grund af den skarpe arista). 24. Castor fiber, Lin. 1766. Bæveren forekommer for Tiden levende i Norge paa 2 adskilte, skjønt nærliggende Localiteter, nemlig 1) i Nidel- vens (Nisserelven) Vanddrag i Nedenæs, samt 2) i Tørenæs- elvens Vanddrag ovenfor Drangedal i Bamle. 1. Nidelvens Vanddrag i Nedenæs har 1 hele dette Aar- hundrede været et af Bæverens Hovedtilholdssteder i Norge. For Tiden er Nidelven beboet af Bævere idetmindste fra Nisservand af (eller et Punkt noget nedenfor dette Vand), og indtil nær Elvens Udløb -ovenfor Arendal, saaledes paa en Strækning af omtr. 90-Kilom., for den væsentlige Del belig- gende i Aamli Sogn. Sommeren 1881 havde jeg Lejlighed Medd. om Norges Pattedyr i 1876—188l. 227 til personlig at undersege flere af Colonierne 1 de nedre og mellemste Dele af dette District). Bæverne ere imidlertid ikke jevnt udbredte over hele Vanddragets Længde, men hovedsagelig fordelte over enkelte Strækninger, adskilte ved kortere eller længere Mellemrum, hvori de for Tiden ikke synes at have fast Tilhold. Nidelvens Bredder ere for den største Del beklædte med Furuskov, opblandet med forskjellige Løvtræer. Dens Løb er paa flere Steder rivende, tildels afbrudt ved Fosse. Omtr. 30 Kilom. ovenfor Arendal gjennemflyder den en større Ind- sø, Nelaug vand. Den sydligste Coloni har Tilhold paa Rosøen, nogle faa Kilom. ovenfor Arendal. Paa dette Sted nedsatte Bæverne sig i 1874; de udgjøre dog, som det synes, blot nogle faa In- divider, og blot en enkelt Hytte er opført. Det andet District i Nidelven ligger mellem Gaarden Ki- land og Nelaugvandet, og indtager en Strækning af omtr. 5 Kilom. Dette District er rigere paa beboede Hytter, end no- get andet 1 Landet. Disse ligge spredte hist og her dels ved Hovedelven, dels ved Smaavande og Bielve, der staa i For- bindelse med denne. Et ikke ringe Antal Individer have desuden, som det synes, Tilhold i Huler i Elvebredden. Paa Gaarden Kilands Grund ligge 3 eller 4 beboede Hytter; ved Olsbu (paa Elvens Vestside) findes 2 Hytter, paa Aaslandsø og Mariø udenfor Gaarden Fladen findes 3 eller 4 Hytter, og ved Gaarden vestre Vimme findes 1 beboet Hytte. Tilsam- men i dette District 13 eller 14 beboede Hytter, foruden et stort Antal (beboede?) Huler i Elvebredderne. Det tredie Beverdistrict i Nidelven ligger mellem Nelaug- vandets Nordende og Aamli Kirke, og har ligeledes ikke faa Colonier. Paa Soplandsøen lige ovenfor Vandet findes mindst 2 Hytter, ved Gaarden Maamoen ligeledes 2 Hytter, ved Troldnæs ovenfor Sigridnæs 1 Hytte; tilsammen i dette Di- stret 5 Hytter. Maaske findes ligeledes 1 beboet Hytte ved Nergaarden, midt imod Aamli Kirke. 1) En udførlig Redegjørelse af Bæverens nuværende og tidligere Udbre- delse i Norge, samt dens hele Optræden og Levesæt hos os, vil senere blive meddelt i en særegen Afhandling. 15* 298 Robert Collett. Det sidste District i Nidelven ligger ved Gaarden 0j, omtrent midtvejs mellem Nisservand og Aamli Kirke. Dette er det nordligste Sted i dette Vanddrag, hvor der med Sik- kerhed for Tiden findes Bævere i Colonier. Antallet af Hyt- ter ved Øj kan ikke opgives, da jeg endnu ikke selv har havt Lejlighed til at besøge Stedet; men Bæverne ere til- stede, som det angives, 1 ret anseligt Antal saavel i Elven selv, som i Smaatjern ved dennes Vestside. Dog antages og- saa her adskillige Individer at bo i Jordhuler. — Foruden paa Gaarden Ojs Grund findes der i dette Di- strict maaske endnu Bævere levende i enkelte af Bielvene til Nidelven noget nærmere Aamli Kirke. Saavel i Gjævelv, som 1 Katraaselv have Bævere ialfald lige til de allerseneste Aar havt Tilhold, men sikker Oplysning om, hvorvidt dette endnu er Tilfældet, har jeg hidtil ikke kunnet erholde. Maaske bebo Bævere ligeledes enkeltvis eller i smaa Co- lonier visse Punkter af Nisservandets Strande, eller de i sam- me faldende Smaaelve. I »The Zoologist« for 1880 omtaler Mr. Cocks, at det samme Aar blev ham under et Besøg paa Stedet opgivet, at 2 beboede Bæverhytter fandtes ved et af Overfartsstederne over dette Vand, ligesom et Par ved Vandets søndre Ende. Disse Steder bleve dog ikke nærmere betegnede. Dersom man antager, at der ved Colonien ved Gaarden Øj i Aamli findes blot 5 beboede Hytter, vil det samlede An- tal af saadanne for hele Nidelvens Vanddrag være omtrent 24. Settes Antallet af levende Bævere i hver beboet Hytte til gjennemsnitlig blot 3, bliver dette ialt 72 Individer; her- til kommer et utvivlsomt ikke ganske ringe Antal Individer, der bo i Huler i de stejle Elvebredder, saaledes at den sam- lede Bæverbestand i dette Vanddrag neppe bør sættes til meget under 100 Individer. 2. Toreneselvens Vanddrag i Drangedal udspringer i Nær- heden af Nisservandet, og løber i sydøstlig Retning gjennem forskjellige Indsøer ud ved Kragerø. Ogsaa her have Bæ- vere i lange Tider havt Tilhold, hvorom Navne som Bjaar- vand etc. vidne. | I dette District findes Bæverne for Tiden levende maaske blot paa et enkelt Sted, nemlig ved Gaarden Tørenæs kort oven- for Drangedals Kirke. Dette Sted, som jeg besøgte 1 Juni 1831, havde idetmindste 1 beboet Hytte (foruden adskillige ældre). eo Medd. om Norges Pattedyr 1 1876—1881. 29 Foruden ved Tørenæs, er det imidlertid sandsynligt, at der findes Bævere levend> højere oppe i Vanddraget. I den ovenfor omtalte Afhandling i »Zoologist« for 1880 omtaler Mr. Cocks, at det blev ham opgivet, at Bævere det nævnte Aar havde Tilhold i den sydligste af de 2 parallele kilve, der forene sig ovenfor Tørisdals Kirke, kort før de flyde sam- lede ud i Bjaarvand, (saaledes omtr. 14 Kilom. ovenfor Colonien ved Tørenæs) Nogen fuld Vished om, at Bæverne endnu existere paa dette Sted, har jeg hidtil ikke kunnet erholde. Antallet af levende Bævere i dette 2det Hoveddistriet kan saaledes ikke opgives, men maa i ethvert Fald blot være forholdsvis ubetydeligt. Det er sandsynligt, at Bævernes Antal i de senere Aar idethele ikke er aftaget, uagtet mange Omstændigheder bi- drage til at forstyrre dem, eller paa enkelte Steder endog directe decimere deres Rækker. Saaledes har den stedse til- tagende Tømmerdrift paa flere Steder bidraget til at splitte Colonierne; ofte ligge Hytterne paa Steder, hvor de blive trampede paa af Flederne, eller ramponerede af Tømmeret, saaledes at flere Hytter af denne Grund ere blevne forladte, ligesom der ikke sjelden ere fundne døde Individer, der øjen- synlig ere blevne dræbte af Tømmeret. Colonien ved Røra- bækken ved Porsgrund, der er omtalt nedenfor, blev saaledes ødelagt paa denne sidste Maade. Nogen directe Efterstræ- belse at Mennesker synes de ikke at være udsatte for, da de idethele betragtes med Ligegyldighed af Beboerne. Hvorvidt Bæveren for Tiden findes levende i noget an- det District i Norge, end de 2 ovennævnte, kan ikke endnu med fuld Sikkerhed afgjøres, men alle de Undersøgelser, jeg selv har kunnet anstille, eller ved Correspondance kunnet er- holde, synes at antyde, at dette ikke er sandsynligt. Det District, hvorom der nærmest kunde være Tale, er Sæters- dalen, hvor Bæverne idetmindste have holdt sig til omtr. 1860, maaske til 1866 (i Evje). I Vegaardselven (nær Nidelven) levede ligeledes Bævere endnu i 1865, men ere nu forsvundne. I Syd-Varanger (Finmarken) blev de sidste Bævere antagelig skudte i 1860. En Coloni, der i Juni 1878 nedsatte sig i Rørabækken ved Voldsfjorden nær Porsgrund (omtr. 60 Kilom. fra den nærmeste Coloni 1 Drangedal), forsvandt efter blot 2: Aars 230 ; Robert Collett. Forleb. Denne Coloni har neppe talt over et Par Individer; disse gravede Huller i Elvebredden, fældede Træer, og an- lagde Dæmning; men Forsommeren 1880 blev et af Indivi- derne fundet dødt ved en Elvebred paa den anden Side af den lille Voldsfjord, øjensynlig dræbt af Tømmerflødning, hvorpaa de øvrige Individer ved Rørabækken forsvandt. De Træsorter, som Bæveren hos os fortrinsvis angriber, ere Asp (Populus tremula), samt Birk. Dernæst komme Eg, begge Sorter Or (A. incana og glutinosa), og tildels Rogn (Sor- bus aucuparia); ofte har jeg ligeledes seet angrebne Salix ca- praea, samt Rhamnus frangula, hvor de ovennævnte Træsorter allerede vare forsvundne. Derimod undgaar den omhyggelig Naaletræer, og benytter dem ikke engang: til Byggemateriale; blot en enkelt Gang (ved Hytten ved Tørenæs i Drangedal) har jeg seet en ung Gran afskaaret og delt i Smaastykker, der dog laa løse tilligemed Fliserne, uden at være videre be- nyttede. Sandsynligvis var dette Tre fældet blot for at skaffe Adgang til en bagenfor staaende større Birk, der lige- ledes var fældet. Tykkelsen af de fældede Træer kan ofte være gan- ske betydelig. Høsten 1880 havde Colonien ved Trold- næs i Aamli nedskaaret paa en Gang (i Løbet af nogle faa Nætter) omtr. 2 Tylvter svære og rankvoxne Pop. tremula med en Højde af omkr. 60—70 Fod; ved Colonien ved Maa- moen saa jeg Stubben af en Birk (fældet i 1879), hvis Dia- meter var omtr. 450 mm. Lepus europaeus, Pall. 1778. Et Par Forsøg have været gjorte i de sidste Aar paa at indføre denne Art i Norge, begge tilsyneladende uden Fremgang. I Mai 1378 bleve 4 St. udslupne paa Kalvøen ved Stavanger, men Forsøget mislykkedes, da 3 døde strax, og den sidstes Skjæbne blev ubekjendt. Samme Aar bleve 9 St. ud- slupne paa Fredø ved Christiansund; disse oyerlevede Vinteren, skjønt de beholdt sin graa Pels, men synes nu at være forsvundne uden at have ef- terladt sig Spor. Ordo 4, Ferae. Mie I QU08 un, cJ rts. GOS: Det nordligste Sted, hvor denne Art med Sikkerhed yng- ler i Norge, er i Ranen og Vefsen i Nordland (66°), eller om- 4 Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 231 trent ved Polarcirkelen, og den er her i de senere Aar gjen- tagne Gange observeret og skudt; Sommeren 1878 saa jeg i Vefsen 2 nyfedte Unger, der vare fundne den 15de Juli omtr. 10 Kilom. ovenfor Fjordbunden. Ligeledes ere de, ifølge Forsteand. Hagemann, ikke ganske sjeldne paa de noget nor- denfor liggende Fjelde mellem Saltdalen, Ranen og Bejeren, hvor de efterstræbe Renkalvene. I Finmarken har i de se- neste Aar intet Individ været med Sikkerhed iagttaget. De statistiske Opgaver over de udbetalte Præmier for fældede Individer i det sidst forløbne Femaar (1876—80) ud- vise, at deres Mængde endnu er forholdsvis stor, og nogen Tilbagegang i deres Antal kan ikke med Sikkerhed paavises. Vistnok er Antallet af de dræbte Individer i dette Tidsrum blot 604 mod 691 i det foregaaende Femaar (1871—75); men det sidstnævnte Tal giver intet sikkert Resultat, idet det er bevist, at et stort Antal Unger af Vulpes lagopus i dette Tidsrum have i bedragerisk Hensigt været fremstillede til Præmietagning istedetfor denne Art, og efterat have erholdt Præmien, været opførte som Gauper i de offentlige Lister. Dette fandt især Sted i Hallingdal i Aarene omkring 1870, og gjentoge sig her senere 1 1875. De Districter af Landet, hvor de for Tiden forekomme 1 det største Antal Individer, ere fremdeles de 2 sammenstø- dende Amter Budskerud og Bratsberg (Thelemarken), samt begge de Throndhjemske Amter. I disse 4 Amter er i det sidste Femaar drebt over Halvdelen af det samlede Antal. Høsten 1873 blev et ualmindelig stort Ind. skudt i Ne- denæs, og opbevares i Aall's Samling paa Næs, hvor jeg i 1877 havde Lejlighed til at undersøge det. En Maaling, fo. retagen paa det udstoppede Individ, og altsaa blot tilnærmel- sesvis correct, udviste en Totallængde (fra Snudespids til Halespids) af omtr. 1320». Det fortjener at anføres, at der i de seneste Aar er ind- truffet et (maaske det eneste hos os bekjendte) Exempel paa, at et Individ af denne Art har anfaldt og bortført et Barn. Paa en Husmandsplads paa Thoten blev i Midten af Juni 1879 et 2-aarsgammelt Barn, der var faldet i Søvn nærved Skoven, grebet og slæbt afsted af en stor Gaupe; men Bar- nets Fader, der tilfældigvis var i Nærheden, forfulgte den, 232 Robert Collett. og tvang den til at slippe sit Bytte, der allerede var tem- melig forbidt, hvorefter det lykkedes ham at faa den dræbt 28. Mustela erminea, Lim. 1766. Den Orden, hvori Farveskiftningen udbreder sig over Legemet Vaar og Høst hos denne Art, synes at være tem- melig; forskjellig hos de forskjellige Individer, ligesom den heller ikke foregaar nøjagtigt paa samme Tid hos alle. Af 2 Individer, begge skudte i Aker ovenfor Christiania 10de Mai 1880, havde det ene fuldstændig anlagt Sommerdragten; hos det andet strakte der sig nedad Ryggen endnu en bred hvidgul Stribe af Vinterhaar, medens Legemet ievrigt var gulbrunt. Hos dette Individ syntes det altsaa, som om Ryg- gen sidst anlagde Sommerdragten; derimod havde et Ind, som var skudt I7de April 18741), nedad Ryggens Midte en bred Stribe af brune Sommerhaar, medens Individet iøvrigt var 1 Vinterdragt; her anlagdes altsaa Sommerdragten 1 den modsatte Orden. Sandsynligvis er den sidste den normale. I Regelen yngler denne Art 1 Mai, men undertiden alle- rede i April. I 1880 fik Forstcand. Hagemann i Saltdalen i Nordland en endnu blind Unge den 9de April. 29. Mustela nivalis, Lin. 1766. Synes idethele at være en særdeles sparsomt forekom- mende Art, og har i intet af de nærmest foregaaende Aar vist sig talrig, selv ikke 1 1876 i Finmarken eller paa Dovre, da Myodes lemmus her optraadte i Masse og paa Vandring. Blot sporadiske Individer ere bemærkede eller opbevarede (Salt- dalen 19de Oct. 1880, Tromsø Febr. 1875, begge i fuld Vin- terdragt). 30. Martes sylvatica, Nilss. 1820. Det nordligste Sted 1 Norge, hvor den Art endnu optræ- der temmelig almindeligt, er i Sør-Reisen og Maalselvedalen, og flere andre Dalfører indenfor Tromsø. Imidlertid følger den Fu- ruskovene mod Nord saa langt, som disse findes, og optræder 1) Nyt Mag. f. Naturv. 22de B. p. 91. e 1881. 93: Medd. om Norges Pattedyr 1 1876 derfor sporadisk endnu i Finmarken, saasom i Sydvaranger og Tanadalen. 31. Gulo luscus, (Lin.) 1766. Da Ungernes Antal hos denne Art endnu ikke synes at være nøjagtigt kjendt, kan det anføres, at det (idetmindste i 2 Tilfælde) i Finmarken har vist sig at være 5. * Som tid- ligere nævnt, har nemlig Univ. Musæet modtaget fra Hr. Fandrem 5 smaa Foetus, udtagne af et Individ, der blev dræbt i Karasjok (Vest-Finmarken) i 1872; et andet Kuld Foetus, bestaaende ligeledes af 5 St, har Hr. Fandrem ned- sendt til Bergens Musæum. Parringen foregaar her i Begyn- delsen af Januar, og Ungerne fremfødes i Midten af Marts. ~ Af de offentlige Tabeller over præmiebelønnede Rovdyr synes det at fremgaa, at Mængden af dette Dyr er tiltaget i ikke ubetydelig Grad i Landet i det sidst forløbne Femaar (1876—1880). Antallet af de Individer, for hvilke Præmier i dette Tidsrum have været udbetalte, har været 452 mod 315 1 det foregaaende Femaar (1871—75). Den overvejende Del af denne Forøgelse falder paa Finmarken, der uden Sammen- ligning er rigere paa dette Dyr, end noget andet District i Landet, idet Antallet her er 230 mod 175 i det nærmest fore- gaaende Femaar. Dog er det sandsynligt, at de senere Tiders forbedrede Vaaben i maaske ligesaa stor Grad kan have havt Indfly- delse paa det forøgede Antal, som en virkelig Tiltagen af Individernes Mængde. Et omstrejfende Individ havde Vaaren 1879 fundet Vejen lige ned til Christiania, hvor det blev dræbt den 15de April, svømmende paa Fjorden i Nærheden af Sandvigen. Dette er det første Individ af denne Art, der er dræbt i Akershus og Smaalenenes Amter, siden Præmieloven af 1845 udkom. Det nævnte Individ var fra og til i hele den foregaaende Vinter sporet i Skovegnene ovenfor Byen, indtil det i April begav sig midt ned i de bebyggede Trakter. Ffterat være forfulgt, kastede den sig 1 Seen, og blev dræbt i et Par Kilometers Afstand fra Land. Individet, der nu er opstillet paa Univ. Mus., var i.godt Hold, og havde en Totall. af 950mm (fra Snudespidsen til Enden af sidste Halehvirvel); Halehaarenes Længde 195mm, Hovedets 185mm. 234 Robert Collett. 34. Canis lupus, Lin. 1766. De eneste Districter i Landets sydlige Dele, hvor denne Art endnu viser sig nogenlunde jevnligt, skjønt neppe egent- lig stationær, er paa enkelte Punkter af Dovre og de nær- mest tilgrændsende Fjelddale. Fra dette Gebet har i det sidste Femaar (1876—80) været fremstillede til Præmiebe- lønning ialt 14 St, hvoraf de 10 1 1876, Resten 1 1877. Som ovenfor meddelt, var i 1876 Myodes lemmus tilstede i stort Antal paa Dovre og Gudbrandsdalsfjeldene, og Ulvene vare ligeledes hele denne Sommer jevnlig synlige, især i Foldalen og Grimsdalen, hvor de antoges idetmindste for en Del at nære sig at Myodes, skjønt de ogsaa gjorde paaviselig Skade. De vare ved denne Lejlighed lidet sky, og et Par St. bleve jevnlig seede ved lys Dag af de Rejsende mellem Hjerkin og Kongsvold. Senere end 1877 er intet Individ præmiebelønnet i disse Egne. Dog vise de sig endnu fra og til, sandsynligvis ind- vandrede nordenfra; saaledes bleve idetmindste 2 Individer seede i Foldalen Vaaren 1879. De synes nemlig at være i Tiltagende i de tilgrændsende Trakter af Søndre Thrond- hjems Amt, hvor der 1 det sidste Femaar ere præmiebeløn- nede 35 Individer, mod blot 1 Individ i Femaaret 1871—75 (hvis ingen Forvexling med Rævearterne har fundet Sted) Paa andre Steder søndenfor Dovre er den ikke med fuld Sikkerhed iagttaget i det seneste Femaar. De offentlige Præ- - mielister udvise dog, at et Individ er bleven bleven præmie- belønnet i Nedenæs i 1878; men da dette Tilfælde staar fuld- | kommen isoleret, ter det maaske bero paa en Forvexling med | Ungen af en af Revearterne. Ligeledes kan det anføres, at | de 1 1877 bleve omtalte fra 2 Steder i Hardanger, idet 2 St. | angivelig vare seede medio Marts paa Vandet ovenfor Eids- | fjord, ligesom de omtrent samtidig skulde have vist sig 1 Ulvig, og her endog taget en Rev af en Sax. Om dette virkelig har været Ulve, kan midlertid ikke med Sikkerhed constateres. I 1879 er angivelig Spor af en Ulv seet paa Bærnuten — paa Hardangervidden; maaske har det været dette Individ, som i Marts 1882 opgives pludselig at have vist sig blandt en Flok tæmmede Ren paa Hallingskarven, ligeledes paa Medd. om Norges Pattedyr i 1376— 1881. 235 Grændsen af Hardanger, og her at have dræbt 5 St. af disse (N. Idrætsblad, 1882). I Finmarken er Ulvenes Antal endnu betydeligt, og sna- rere tiltaget, end aftaget. Antallet af præmiebelønnede Indi- vider i det sidste Femaar var her 170 mod 152 i Femaaret 1871—75. : 35. Vulpes vulgaris, Gray 1865. Efterat Lov af 29de Mai 1879 bestemmer en Præmie for hvert fældet Ind. af denne og følgende Art!), ere Efterstre- belserne efter disse Dyr i hej Grad tiltagne, og Premier ere alene for Aaret 1880 udbetalte for 10,584 Individer. Det Amt, der opviser det sterste Antal af disse, er Finmarken (2093); dog maa det antages, at et meget stort Antal heraf tilhører V. lagopus. I de 2 bergenske Amter har ligeledes Antallet været betydeligt (tilsammen 2133), her for den over- vejende Del V. vulgaris. Som et Bevis paa, hvilken Mængde af Fedemidler et eneste Par kræver til sine Ungers Underhold, kan anføres, at der i et Revehi, fundet paa Tromøen ved Arendal i Juli 1881, fandtes opdynget for de 3 Unger, der endnu fandtes i Hiet, følgende helt eller delvis bevarede Næringsmidler: 2 Tiurer (Tetrao urogallus, mas), 1 Rej (T. urog. fem.), 8 Fedder af tamme Høns, 4 Pica rustica, 8 Corvus cornix, foruden et stort Stykke saltet Faarekjød. En Familie, bestaaende af 7 Unger og Moderen, bleve den Iste Sept. 1880 fangede ved Tørvig i Surendalen (Roms- dals Amts Kystegne); af disse var Moderen normalt farvet, medens 3 af Ungerne tilhørte Varieteten Sortræv (Canis mi- gro-argenteus, Nilss.), de øvrige 4 Korsræv (C. cruciatus, Lin.) En Albino af denne Art viste sig Sommeren 1877 paa Jæderen, men blev ikke fældet. Den havde hele Sommeren sit Tilhold paa Revet; da dens Pels i denne Tid ikke under- gik nogen Forandring, men vedblev at være saa hvid, at den stak af mod Faarenes, har det ikke været V. lagopus, der ievrigt ikke sjelden begiver sig ud paa Jæderens Lavslette fra Fjeldegnene i Ryfylke (især i Aar, hvori Myodes lemmus vandrer). 1) Det sidste er ikke udtrykkelig bestemt, men Lovbudet har i Praxis med Rette været fortolket saaledes, at det gjælder begge Arter. 236 Robert Collett. 36. Vulpes lagopus, (Lin.) 1766. Høsten 1876, da Myodes lemmus netop var paa Vandring i de sydlige Højfjelde, og sendte sine yderste Forposter ned lige til Trakterne om Christianiafjorden, havde et Ind. af V. lagopus forvildet sig ned til Omegnen af Christiania, og blev dræbt her den 21de Dec. Afstanden fra det nærmeste af denne Art beboede Højfjeld er næsten 100 Kilom. Lignende omstrejfende Individer ere tidligere skudte ved flere af Byerne ved Christianiafjorden, lige ned til Fredriks- hald, hvorfra Afstanden til nærmeste Højfjeld er maaske nærmere 200 Kilom. 37. Ursus maritimus, (Lin.) 1766. lfelge Adj. Bahr?) blev for en Del Aar siden et Ind. af denne Art dræbt paa Karmøen udenfor Stavangerfjorden, hvorhen det var naaet i særdeles udmattet Tilstand. Da In- dividet, hvis Skind bragtes til Stavanger, og saaes her af Bahr, var tilsyneladende fuldvoxent, kunde det maaske betviv- les, at det er undkommet fra nogen Ishavsfarer, medens det paa den anden Side synes næsten utroligt, at det kan være naaet svemmende eller paa Isen ned til Norges Sydkyst fra Grenlands eller Spitsbergens Kyster. 38. Ursus arctos, Lin. 1766. Den gradvise Aftagen af dette Dyrs Antal 1 Landet, der har kunnet spores lige siden de aarlige statistiske Opgaver over fældede Rovdyr i Fyrretyverne begyndte at affattes, og som især var paafaldende i de senere Aartier (især mel- | lem Aarene 1866 og 1875) har i det sidst forlebne Femaar … tilsyneladende ophert, idet Antallet atter er gaaet op, hvil- ket efterfolgende Fortegnelse over de i hvert enkelt Femaar premiebelennede Individer udviser. 1846—1850 ialt 1324 Individer, saaledes aarligt 265. 1851—1855 « 1049; aarligt 210. 1856—1860 « 1112; — 222. 1861—1865 « 987; — . I19T. 1866—1870 « 713; — 148. 1871—1875 « 501; — 100. 1876—1880 « 738; — 147. 1) Medd. N. Jæg. Fisker-Foren. 10 Aarg. p. 38 (1881). Medd. om Norges Pattedyr 1876—1881. 237 Imidlertid er det lidet sandsynligt, at denne sidste Forø- gelse af de dræbte og præmiebelønnede Individer betegner en virkelig Tiltagen af disse Dyrs Antal. — Forøgelsen har sna- rere sin Grund i de senere Tiders bedre Skydevaaben og be- dre Hunde, samt en tiltagende Iver hos Befolkningen for disse Dyrs Udryddelse. Det forøgede Antal er idethele temmelig jevnt fordelt over flere af Landets bjørnerigeste Amter. Disse ere frem- deles, i de indre østlige Dele, de sammenstødende Dele af de 3 tilgrændsende Amter Budskerud, Bratsberg og Nedenæs, hvor der i det sidste Femaar er fældet omtrent det dobbelte Antal mod foregaaende Femaar. I de nordlige Dele ere Nor- dre Throndhjems Amt og det tilgrændsende Nordlands Amt de rigeste; her er Antallet ligeledes gaaet op til næsten det dobbelte, eller 195 mod 105 Individer i det foregaaende Femaar. Musæet i Throndhjem ejer en Familie, bestaaende af Hunnen og de 2 Unger, der bleve skudte i Skogn i 1879. Ifølge Conservator Storm havde Moderen endnu Ring, der dog var ufuldstændig; af Ungerne havde den ene, der var en Han, Ring, medens den anden, en Hun, manglede denne. Som et Exempel paa, hvorledes det samme Individ i Aar- rækker kan være udsat for Efterstræbelser, kan anføres, at en stor Hun, der blev skudt i Saltdalen ved Bodø 14de Juli 1881, og undersegt af Forstcand. Hagemann, havde os zygoma- ticum opfyldt af talrige blæreformige Forbeninger, hvori en Mængde smaa Hagl vare indkapslede; et gammelt Haglskud fandtes endvidere i højre Bagfod, og et gammelt Kuglesaar højere op i samme Fod. Ordo 5. Pinnipedia, 39. Phoca vitulina, Lin. 1766. Som i den foreg. Afhandling meddelt, stiger denne Art, især i Landets nordlige Dele, i de fleste (laxerige) Elve op saalangt, som disse lade sig passere. Foruden de tidligere Angivelser om saadanne Elve kan mærkes, at den i Namsen- elven stiger op lige til Fiskumfossen, eller næsten 70 Kilom. fra Mundingen. 238 Robert Collett. Yngelkastningen falder i Norge i Juni, eller for enkelte Individers Vedkommende endnu i Juli. Paa Jæderen kastes Ungen i Regelen ved eller lidt efter Midtsommer; men i 1877 blev en nyfødt Unge ihjelslaaet her endnu 25de Juli. At denne Art (ligesom de øvrige) formaar at trænge ned til en ganske betydelig Dybde, fremgaar deraf, at et Ind i Midten af Marts 1879 blev fanget ved Flekkefjord paa en Line, udsat paa en Dybde af 60 Favne (113) 40. Phoca groenlandica, Müll. 1776. Vinteren 1879—80, da Havisen ved de finmarkske Ky- ster laa nærmere under Land, end i Mands Minde, var denne Art ikke blot ualmindelig talrig, idet adskillige Exemplarer bleve skudte i Fjordene, (hvor de af Jægerne ere kjendte un- der Navn af Grønsæl), men enkelte Individer ynglede ogsaa ved de ydre Kyster og Skjær i disse Dele af Landet. Tid- ligt om Vaaren 1880 bleve saaledes 2 nyfødte Unger af en større Sælart fundne ved Badderen ı Kvænangen, hvor de laa og skrege ved Strandbredden, og øjensynlig netop vare forladte af Moderen. En af disse blev ihjelslaaet, og indsendt til Tromsø Musæum, hvor den nu er opstillet. Paa min An- modning fik jeg den af Conserv. Schneider nedsendt til Un- dersøgelse, hvorved den viste sig at tilhøre ovenstaaende Art. Ulddragten, der endnu var i Behold, var blød og kruset, samt af gulhvid Farve; Skjæghaarene ligeledes krusede. Afstan- den fra Øjet til Øret var 50m", medens den samme Afstand hos et ligestort Individ af Halichoerus grypus er omtr. 297m, Al. Erignathus barbathus, (Müll. 1776. Denne Art synes i Norge alene at forekomme tilfældigt, især om Høsten og Vinteren, udenfor Finmarkens Kyster, og kun i ringe Antal. Ifølge Malmgren!) blev i Oct. 1861 et Ind. skudt i Nærheden af Tromsø. I Sommeren 1878 under- søgte jeg i Vadsø den netop afflaaede Hud af et yngre Indi- vid, der var skudt lige ved Byen den 8de Juli s. A. Denne 1) Øfv. Kgl. Vet. Ak. Fórh. 1863,-p. 159. Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 299 var lyst graagul med ubetydeligt merkere Ryg, og havde enkelte merke Pletter 1 Nakken, paa Panden, samt paa Bag- fedderne. Foruden disse kjender jeg ingen fuldt ud paalidelige Op- lysninger fra de norske Kyster vedrørende denne Art. Aar- lig skydes i Tromsø og Finmarken paa de fleste Steder et og andet Individ af en større Art, der kaldes »Hav-Ert«, »Havkobbe«, »Storkobbe«, eller lignende; men intet af disse Individer, der vel oftest ere Ph. groenlandica, men ogsaa maa- ke kunne tilhøre H.grypus, eller yngre Exemplarer af C. eri- stata, har endnu naaet til at blive videnskabeligt undersøgt. Angaaende Artiklen Phoca barbata 1 min foregaaende Afhandling, se følgende Art. 42. Halichoerus grypus, (Fabr.) 1791. I min foregaaende Meddelelse (»Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna«, Nyt Mag. etc. 22de B. p. 110), er under Ar- tiklen Phoca barbata givet en udterig Beretning om den paa Froøerne udentor Throndhjemsfjorden forekommende større Sæl- art, efter de Oplysninger, som jeg fra Tid til anden har modtaget af disse Øers Ejer, Hr. T. Borthen. Uden endnu at have underkastet denne Froøernes »Storkobbe« nogen Un- dersøgelse, henførte jeg den uden Betænkning under Phoca barbata, eller det Navn, hvorunder Arten hidtil har været opbevaret fra denne Localitet i Landets Musæer. Forst i af- vigte Vinter, efterat have undersøgt et til Universitets-Mu- sæet fra Froøerne afgivet Fxemplar, erfarede jeg, at Arten var Halichoerus grypus, en Fejltagelse, som jeg efter Evne har søgt at oplyse paa de Steder, hvor den samme Beret- ning har været optaget!). Alle de ovenfor omtalte, i Musæerne opbevarede Exempla- rer, der ere fuldvoxne, bære en mere eller mindre ensfarvet brunsort Dragt, der er vidt afvigende fra den, hvorunder Arten i Regelen beskrives eller afbildes. De paafaldende Uoverensstemmelser i Yngletiden hos den formentlige Phoca 7) Lilljeborg, Sveriges och Norges Ryggradsdjur. I. Dåggdjuren, p. 701 (Upsala 1874). Fogh, Lütken, Warming, Tidsskrift for popul. Frem- stillinger af Naturvidenskaben, 5. R. 3. B p. 14 (Kbhavn 1876). 240 Robert Collett. barbata, og de iøvrigt sparsomme Oplysninger, der haves om den rette Art, troede jeg at kunne forklare af det sydlige Opholdssted. H. grypus er allerede af Lilljeborg observeret saa langt mod Nord, som ved Tromsø. I Midten af Mai 1876 bleve flere Ind. seede, og et skudt i Varangerfjorden; dette opbe- varedes af Hr. Nordvi, hvor jeg 1 Juli s. A. havde Lejlighed til at undersøge det. Dette var et yngre Individ. I Univ. Mus. opbeva es en Unge i Ulddragten af en større Sælart, for hvilke »Lofoten« er angivet som Localitet. Denne tilhører utvivlsomt forhaandenværende Art, og er det eneste Individ i dette Stadium, hvortil jeg for Tiden har Adgang. Den er beklædt med en tæt hvidgul Uldklædning; Længden fra Snudespidsen til Øjet er 76mm, fra Øjet til Øret 29™™; den sidste Afstand indeholdes saaledes over 24 Gange i Afstanden mellem Snudespidsen og Øjet. Endskjont saaledes Artens Bestemmelse ikke kan være tvivlsom, ere Skjæghaarene saagodtsom aldeles ikke crenulerede. Blot paa enkelte af de mindste Børster findes Spor af Crenulering, medens de største ere fladtrykte. brede, og fuldkommen hel- randede. Maarke fremtræder derfor Crenuleringen først med den tiltageude Alder, eller kan være svagere udviklet | hos enkelte Individer, end hos andre. 44. Rosmarus arcticus, Pall. 1811. I 1868 blev et Ind. skudt ved Maase (1 Nærheden af Nordeap) Et Øjenvidne, hvem jeg skylder denne Meddelelse, | opgiver, at Tænderne vare meget lange, og Individet har saa- . ledes sandsynligvis været fuldvoxent, eller nær derved. Dette | er det eneste Individ, hvorom jeg har faaet Kundskab, der er | bleven dræbt ved Norges Kyster i de sidste 20 Aar; derimod | har jeg i den foregaaende Afhandling meddelt flere enkelte Exempler paa, at den har været observeret, uden at være bleven gjort til Bytte. Ordo 6. Pecora. 45. Cervus elaphus, Lin. 1160. Forekommer i Norge udelukkende paa et Antal spredte Localiteter paa en Strækning af Landets Vestkyst, der streak Medd. om Norges Pattedyr i 1816 —1881. 241 ker sig fra Nordsiden afStavangerfjorden (Buknfjorden) under 59° 90^, og op til Foldenfjordens Nordside i Namdalen under 65°, saaledes næsten til Grændsen af Nordlands Amt. Mel- lem hver af disse spredte Localiteter, der saaledes beboes af større eller mindre Colonier af disse Dyr, findes der betyde- lige Strækninger, hvor de ganske mangle, eller i det højeste blot kunne vise sig tilfældigt. Af saadanne Localiteter kan der regnes idethele maaske 8, der dog ere af særdeles ulige Udstrækning. Den sydligste af disse Colonier har Tilhold paa Nordsi- den af Stavangerfjorden, og Standen synes heri de senere Tider snarere at være tiltaget, end aftaget i Antal. Saaledes vise de sig nu for Tiden ikke sjelden i Egne, hvor de tidligere vare ukjendte, og de ere jevnlig i de senere Aar blevne iagt- tagne eller skudte i Vats, Skjold og Tysvær Sogne, ligesom de altid forekomme i Skjolden, Vikedal og Hinderaa, eller idethele de fleste Sogne paa Buknfjordens nordre Bred. He- sten 1878 modtog Musæet i Stavanger Hjort, Hind og Kalv, alle skudte i Tysvær den 4de October; ligeledes ejer samme Musæum en anden fuldvoxen Hjort, skudt i de samme Egne. Fra denne Localitet udvandre ikke sjelden enkelte Indi- vider, der kunne trænge endnu lengere mod Syd. Saaledes vise de sig fra og til sporadisk paa Øerne ovenfor Stavan- ger; et Ind. blev f. Ex. observeret paa Findø i 1879, ligesom et andet blev skudt (som tidligere meddelt) ved Klep paa Jæderen i Sept. 1875. Det kan maaske antages, at denne Coloni oprindelig er udvandret fra den næste Coloni i Rækken, nemlig Stordøens, hvor tidligere en temmelig stor Stand havde Tilhold, men som nu ved overdreven Jagt er bleven ganske ødelagt eller splittet. En enkelt Jæger har paa denne Ø, ifølge Adj. Bahr, dræbt 49 Stykker. Af de 2 næste Colonier optræder den ene paa Sydsiden af Hardangerfjorden, nemlig i Kvindherred Præstegjæld nær- ved Baroniet Rosendal, den anden ved Lysekloster paa Fjor- dens øvre Side, noget søndenfor Bergen. Antallet af Indivi- der synes her ikke være ganske ubetydeligt. Den derpaa følgende Coloni findes ovenfor Bergen, nem- lig i Lindaas og Sandnæs Præstegjælde, især i Omegnen af Nyt Magazin f. Naturv. XXVII III. 16 249 Robert Collett. Masfjorden. Fra denne Localitet ejer Musæet i Bergen Ex- emplarer, og de angives at forekomme her temmelig talrigt. Endelig har en Coloni, der ligeledes tæller et ikke ringe Antal Individer, Tilhold over en større Strekning af Send- fjords ydre Dele, især i Egnene mellem Dalstjorden og Førde- tjorden, samt paa denne sidste Fjords nordre Bred. Senden- for Dalsfjorden viser den sig ligeledes, men den antages her ikke at være stationær. Først henimod Romsdals Grændse begynde de nu atter at vise sig, og de have her lige fra de ældste Tider havt sit Tilhold paa de større Øer og Fastlandet mellem . Christian- sund og Indløbet til Thronhjemsfjorden, især paa Hitteren, Tusteren, Stabben, Ertvaage og Frede. Denne store Coloni tæller utvivlsomt et flere Gange større Antal Individer, end alle de øvrige tilsammen. Medens Hovedstanden paa Hitte- ren (hvorom nærmere 1 den foreg. Afhandling), i de senere Aar er gaaet noget tilbage, idet adskillige Individer synes stadig at udvandre til de tilgrændsende Dele af Fastlandet 1 Hevne Prgd., er Standen maaske tiltaget paa flere af de andre Øer, og specielt omtaler Christiansunds Jagtklub i 1880, at den i dette District (især paa Fredø) maa antages at have tilta- get i de senere Aar, endskjent strenge Vintere opgives at have ødelagt flere Individer. Saaledes fandtes Vaaren 1879 5 Individer begravede under Sneen paa Frede. Landets nordligste Coloni findes i Namdalen omkring Foldenfjorden. Hovedstanden har her sit Tilhold paa Otter- gen ovenfor Namsos; men den forekommer ligeledes statio- | nær paa Foldenfjordens Nordside i Kvisten og Kolverejd | op imod Grændsen af Nordland (65°), paa de sidste Steder | dog blot i ringe Antal. Herfra strejfe enkelte Individer vidt | omkring, og saadanne ere, som tidligere nævnt, naaede helt | op til Vegen og Alsteng i Nordland (65° 50’). | Angaaende Hjortens tidligere Udbredelse i Landet findes | nejere Meddelelser i den foreg. Afhandling. Som Supplement — til disse fortjener det at nævnes, at det af P. Claussen Friis's efterladte Skrifter !), (hvoraf den A fdeling; der omhandler Dyrene i Norge, er forfattet i 1599), fremgaar klart, at An- 1) «Samlede Skrifter af P. Claussøn Friis«, udgivne for den norske hist. Forening af Dr. G. Storm. Chra. 1881. p. 58. Medd. om Norges Pattedyr i 1876— 1881. 243 tallet af disse Dyr maa i det 16de Aarhundrede have været ganske betydeligt i Landets sydlige Dele. Af disse P. Claus- søns Bemærkninger vedrørende Hjorten og dens Udbredelse hidsættes følgende (i Oversættelse): For 60 Aar siden fandtes Hjorten i saa stor Mængde . »senden-fieldtz«, at en enkelt Skytte 1 1550 dræbte med Bue i Løbet af Høsten og Vinteren 15 Deger!) Huder; Kjødet lodes ligge at raadne i Skoven. Derpaa udkom 1560 (egent- lig 1558) absolut Forbud mod at skyde disse Dyr, hvilket blev staaende til 1568, da det tillodes hver jordejende Bonde paa sit Arvegods aarligt 2t skyde 2 Dyr om Høsten i Tiden fra 14 Dage før til 14 Dage efter Bartholomæus (10de Au- gust til ide Sept.) Men den derpaa følgende Vinter bleve de af Krybskytter ganske ødelagte i de 2 sydlige Len, (Li- ster og Mandals Amt). 40. Capreolus capraea, Gray 1843. Enkelte Individer have ogsaa i de sidst forløbne Aar forvildet sig fra Grændselandskaberne mod Sverige ind i Norge, og ere tildels naaede temmelig langt ind i Landet, lige henimod Grændserne af Bergen Stift, inden de have været bemærkede eller ere blevne skudte. Høsten 1869 bleve saaledes 2 Individer af et Dyr, der anto- ges for at have været unge Hjorte, der vare udvandrede fra Vest- kysten, skudte i Jotunfjeldene mellem Bygdin og Tyen, saa- ledes helt oppe i Birkebeltet. Forstmester Barth havde se- nere (1877) Lejlighed til at undersøge den endnu opbevarede Hud med Hornene af det ene af disse Dyr, og fandt, at det var et Raadyr. I 1878 blev et Indiv. seet ved Kongsvinger; maaske var det dette Individ, der i Slutningen af Sept. s. A. viste sig paa Gjeløen ved Moss, men det blev ikke skudt. Den 24de Oct. 1380 observeredes et Ind. svømmende over Indsøen Losna i Gudbrandsdalen; det blev herunder indfanget, og holdt levende indtil Febr. 1881, da det døde, og blev solgt til Hamar Skole. Huden, som jeg under Præparatio- nen havde Lejlighed til at undersøge, udviste, at det var en ung Han. 1) Deger, Deker er et Antal af 10 (ifølge Storm: lat. Decuria). 16* 244 Robert Collett. | I Begyndelsen af Juli 1881 blev et Dyr, der antagelig har været denne Art, atter observeret ved Sarpsborg. 47. Alces machlis, Ogilb. 1839. (A. palmatus, Blas. 1857). Er i Lebet af det seneste Decennium idethele jevnt til. taget i Antal, og forekommer for Tiden i næsten alle sam- menhængende Skovstrekninger i Landets sydøstlige Dele, saavelsom i de indre Districter nordenfor Throndhjemsfjorden op til Grændsen af Nordland. Medens Hjorten udelukkende tilhører Vestkystens Furuskove, forekommer Elgen hovedsa- gelig i Landets indre Dele, og bebor her dels Furuskovene, dels, skjønt sjeldnere Granskove; i de øverste Dele af Throndhjem Stift mødes begge Arter 1 sin Udbredelse, medens dog ogsaa her den første væsentlig er bunden til Kystlandskaberne, den an- den til de indre Skovtrakter. Det Punkt i Landet, hvor utvivlsomt det størte Individ- Antal er samlet paa et enkelt Areal, er i Skovtrakterne ovenfor Fredrikshald, saaledes lige paa Grændsen af Sverige. Standen paa en enkelt Ejendom af et Par [ Miles Udstræk- ning i Nærheden af Seen Aspern er her anslaaet til omtr. 80 Dyr; Høsten 1881 bleve her skudte 25 St. Overalt i det Søn- denfjeldske synes de at vinde nyt Terrain, eller vise sig i | Districter, hvor de tidligere vare ukjendte, eller blot op- traadte tilfældigt. Den Skade, som de herunder have anret- tet, er tildels ganske betydelig. I det omtalte Skovdistriet ovenfor Fredrikshald findes paa store Strækninger neppe et levende ungt Løvtræ (med Undtagelse af Rhamnus frangula, som den sjelden rører). Især angribes Sorbus aucup., Salices, samt unge Populus tremula. Fremdeles er af Juniperus øde- lagt eller afgnavet saagodtsom hver eneste Busk, og det samme er Tilfældet med et stort Antal unge Furuer. Fred- ningsbestemmelserne for dette Vildt kunde uden Skade ind- skrænkes i disse Egne. I Trakterne omkring Randsfjorden, Spirillen og Krøde- ren er Elgen talrig, ligesom paa flere Steder i Østerdalen; derimod synes Standen i Gudbrandsdalens store Skovstræk- ninger at være forholdsvis mindre, end det var at vente. Fremdeles er der en forholdsvis rig Stand i visse Dele af det Throndhjemske; i Selbo skjød saaledes, ifølge Hr. Bülow, Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 245 en enkelt Jæger i 1877 og 1878 paa en Strækning af omtr. 13 [] Mile 20 Dyr. Det nordligste District i Landet, hvor den endnu fore- kommer jevnligt og stationært, om end ikke i særdeles bety- deligt Antal, er Namdalen, paa Grændsen af Nordland under 65". Paa dette Sted bleve i 1881 ialt 12 Dyr skudte af et Par (engelske) Jægere. Især optraadte den dette Aar talrig i Overbalvden, Solem, og Kolverejd Præstegjælde. I Nordland har den tidligere været ret hyppig, hvorpaa adskillige Stedsnavne tyde. Dog forekommer den nu kun paa faa Steder stationær; imidlertid antages dette at være Til- fældet i Vefsen, hvor Individer ikke sjelden skydes eller ob- serveres. Længere mod Nord synes den blot vise sig sporadisk. Foruden de tidligere meddelte Tilfælde (Tana 1848, Lofoten 1851, Ofoten 1864) kan mærkes, at et Ind. observeredes i Ser-Reisen (69° 20^, noget søndenfor Tromsø, Vinteren 1877— 78, hvilket sidste Ind. endnu langt ud paa Aaret 1878 iagt- toges 1 samme Trakt i Felge med Renerne. Dette Ind. er sandsynligvis indkommet til Landet fra Sverige. Ogsaa 1 de sydlige Dele begive de sig ikke sjelden op paa Fjeldene. I Begyndelsen af Nov. 1877 bleve saaledes 2 St. observerede blandt en Flok Vildren oppe paa Hardanger- vidden ovenfor Røldal; disse bleve senere skudte her. Enkelte Hunner kaste Kalven først i August Maaned, men i Regelen fødes denne tidligere. Hornenes Fælding fo- regaar ligeledes uregelmæssigt. I Regelen fældes disse i de 2 første Maaneder af Aaret; den 17de April 1880, da et Par unge Elgoxer bleve opskræmte af Hundene under en Hare- jagt ovenfor Fredrikshald, afstedte det ene et af sine Horn under Løbet, og dette var, da jeg optog det, endnu slimet og blodigt ved Rosenkrandsen. ; Ogsaa om denne Art findes i P. Claussen Friiss Skrifter interessante Bidrag til Kundskaben om dens tidligere Udbre- «delse i Landet. I et Afsnit »Om alle Slags Djur, som er udj Norrigh«, forfattet 1599, omtales saaledes Elgen udfør- ligt, idet Forf. fortrinsvis tager Hensyn til dens Optræden i hans Hjembygd, Lister og Mandals Amt, saaledes et Gebet, som i vor Tid kun i ganske ringe Grad er beboet af dem. Han nævner her, at de tidligere vare talrigere, end nu, endskjønt 246 Robert Collett. der endnu kan findes henved 50 Individer i en enkelt Mands Skov. I de sidste 30 Aar har man brugt lange Besser, hvor- med Dyrene ere blevne stærkt forjagede (fra Lister); »men ester i Landet oc oppe til Fieldtz ere jndnu Elsdjur noch, doeg ikke nordenfor dette Field !), ej heller nordenfor Bergen, men alleniste i denne sender Part i Landett, som vi kalde Sondenfieldtz«. Han omtaler ligeledes, at i Aarene 1596—98 var der Hungersned i Landet, og en haard Vinter; herunuer søgte Elgene ud mod Søkysten, og bleve stærkt efterstræbte og næsten udryddede »paa Agdesiden« af Mennesker og Ulve. I Sammenheng med P. Claussøn's Bemærkninger kan næv- nes, at forskjellige Bestemmelser allerede paa hans Tid vare traadte i Kraft, der havde til Hensigt at beskytte disse Dyr mod den overdrevne Forfelgelse. Angaaende disse ældre Jagtlove har Prof. Brandt oplyst?), at saavel Hjort, som Elg blev ved Recessen paa Herredagen 1568 (Art. 24), der gjentoges 1 Chr. IVdes Lov, fredede det hele Aar, undtagen i Tidsrummet mellem 10de August og 7de Sept. og kunde i denne Tid kun dræbes af Grundejeren selv, som dog ikke maatte fælde over 2 Dyr om Aaret. I enkelte Kongebreve blev Forbudet dog senere noget modificeret; saaledes blev Jagttiden udvidet til Tidsrummet mellem 10de Aug. og 11te Nov., eller Fredningstiden blev endog indskrænket til den Tid, da de gik med Kalv. | 68. Rangifer tarandus, (Lin.) 1766. Den vilde Stamme (Vildrenen) befinder sig i Norge i en stadig og rask Tilbagegang i Antal, hvilket for en overvej- ende Del har sin Grund i overdreven Jagt, især i Vinter- tiden, i Forening med Brugen af Bagladningsvaaben. Alene i et enkelt District, i det indre af Hardanger, har i flere af de sidste Aar været dræbt omkring 100 Individer; dette var saaledes Tilfældet i 1876. 1.1877, da jeg besegte disse Egne den 5te August (saaledes i de første Dage etter Jagttidens Indtræden, idet Fredningen dengang opherte Iste August), 1) Sandsynligvis Dovre. ?) Norsk Idrætsblad 1881, p. 24. Medd. om Norges Patredyr i 1876—1881. 241 saa jeg paa et Par nærliggende Gaarde i Eidsfjord friske Huder og andre Levninger af omtr. 20 Dyr, alle dræbte paa Fjeldet i et Par Miles Omkreds, og der omtaltes, at allerede omkring 50 Dyr vare blevne fældede her. Maaske har netop ved dette Tidsrum en væsentlig Del af den vestenfjeldske Stamme været samlet paa dette Sted, idet der her samtidigt ob- serveredes en Flok, der angaves at have indeholdt mindst 500 Dyr. I 1878 bleve, ifølge Adj. Bahr, i Jagttiden dræbte alene af 4 Jægere 113 Dyr indenfor Eidsfjord, hvoraf 14 paa en enkelt Dag; 2 Gange skjød en Jæger 3 St. i samme Skud. Senere er Udbyttet stærkt aftaget; hvis en Indsender i Norsk Idrætsblad for 1882, p. 42, er vel underrettet, var dette i den samme Trakt Høsten 1881 neppe over 20 Individer. Nordenfor Dovres nordlige Afhældning, samt Røraas, fin- des neppe for Tiden Renen i oprindelig vild Tilstand. For- vildede Individer fældes derimod jevnligt, især i Finmarken; disse gaa altid under Navn af Vildren. Det Areal, der for Tiden beboes af Vildrenen i Norge, ligger saaledes i det Hele søndenfor Throndhjemsfjorden. Prof. Friis (og Prof. Rasch) antage >), at dette Areal dannes af tilsammen 6 forskjellige Udbredningskredse, som, skjønt ikke adskilte ved nogen betydelig Afstand fra hinanden, dog efter deres Mening maa antages at have hver sin særskilte Stamme af Dyr, der blot undtagelsesvis og i enkelte Indivi- der strejfe udenfor sit eget Omraade. Disse 6 Terrain ere felgende: 1. Hardangervidden. 2. Jotunfjeldene. 3. Dovre. 4. Kviknefjeldene. 5. Østerdalsterrainet, og 6. Ringebofjel- dene, eller tilsammen et Areal af over 200 [] Mile, der ere beboede af, eller ialfald ere mer eller mindre beboelige for disse Dyr. At disse 6 Terrain dog neppe kunne betragtes som andet end Centra, hvor Stammer fortrinsvis have Tilhold, men hvorfra Vandringer foretoges til de tilstødende Trakter i vi- dere Udstrækning, end disse Forfattere antage, synes ikke at være tvivlsomt. De senere Tiders Erfaringer have saale- des tilfulde godtgjort, at Dyrene paa Grund af Vejrforhol- dene eller af andre Aarsager kunne i visse Aar tilsynela- 1) Friis, »Tilfjelds i Feriernec, p. 304 (Chr. 1876). 248 Robert Collett. dende være ganske forsvundne fra enkelte af de ovennævnte Terrain, medens de samtidig gjenfindes i desto større Masser paa andre, ofte temmelig fjerntliggende Localiteter. I det ovennævnte Skrift af Prof. Friis anslaar denne Fort. (i 1876) Antallet af de aarlig dræbte Individer til 600. Bereg- nes herefter Vildtstanden til det 10-dobbelte af denne aarlige Beskatning, bliver det hele Antal levende Vildren, der for Tiden fandtes i Landet, omtr. 6—8000 Indiv. Allerede i 1876 har dette Antal maaske været for højt, og det kan nu for Tiden, ved Begyndelsen af 1882, neppe anslaaes til højere end 5000 (maaske endnu ringere). Først i 1881 er Jagttiden bleven indskrænket til 23 Maa- neder af Aaret, nemlig til Tiden mellem 15de Aug. og 1ste Novbr., medens Renen tidligere (med enkelte locale Ind- _skreenkninger) kunde fældes i 8 Maaneder, fra lste August til 1ste April. . Der sydligste Hjord af tæmmede Ren holdes for Tiden i Nærheden af Hallingskarven paa Grændsen af Hardanger, under 60° 30°; denne Hjord bestaar af omkring 400 Indiv. Et renhvidt Expl., en Han, blev ifølge Adj. Bahr skudt paa Hardangervidden Vinteren 1878—79, og indsendtes til Bergens Musæum. Ordo 7. Cete. 49. Phocaena communis, Less. 1827. Gaar mod Nord lige hen til den russiske Grændse, og | er neppe talrigere 1 de sydligere Fjorde, end ved Finmarkens | Kyster, hvor den viser sig især 1 stort Antal under Lodde- fisket (1 de første Maaneder af Aaret) Conserv. Schneider erholdt i 1877 den 23de April et drægtigt Ind. (med en To- tall. af 6^ eller omtr. 2000™™), hvis Foetus havde en Totall. af 840*»"; paa Snuden hos dette sidste fandtes enkelte lyse Haar. Det er opbevaret paa Tromsø Musæum. Et andet drægtigt Individ, skudt udenfor Smaalenene 19de Marts 1878, og afgivet til Univ. Mus., havde en Totall. af 1685"", og indeholdt et Foetus med en Totall. af 584mm, saaledes over 4 af Moderens Størrelse. Medd. om Norges Pattedyr i 1876 —1881. 249 En liden Delphin, der sandsynligvis har været denne Art, saaes af Lensm. Klerk i Midten af Sept. 1877 i Pasvig- elven nedenfor Boris Gleb, saaledes i rent Ferskvand. Af- standen fra Seen var dog blot nogle faa Kilom. Ogsaa ved Fredrikstad er denne Art observeret et Stykke oppe i Glom- men (i April 1815). 00. Globicephalus melas, (Trail) 1809. I Løbet af de seneste Aar have flere Flokke af denne Art stedt under Land ved Landets vestlige og nordlige Ky- ster. Som i den tidligere Meddelelse (Nyt Mag. f. Nat. B. 22, p. 136) omtalt, strandede i Oct. 1875 en Flok paa 189 St. 1 Gryte i Throndenæs (Vesteraalens Prgd.), hvilke alle bleve gjorte til Bytte. Ifølge en Meddelelse af Conserv. Schnei- der!) vare alle disse fuldvoxne paa en enkelt Unge nær, som havde Størrelse omtrent som en Phocaena; under Kampen blev denne Unge tilfældigvis rammet af et Slag med Halen af et af de ældre Individer, saa den strax blev dræbt, og vendte Bugen i Vejret. Et Individ indeholdt Foetus. Af denne Flok bleve flere Skeletter præparerede og opbevarede af Tromsø Musæum. I Slutningen af August 1877 viste atter en Flok sig paa samme Sted, uden at noget Individ heraf blev fanget. Flok- ken ansaaes for at indeholde Tusinder af Individer. Lig- nende Flokke ere omtalte i August 1874 fra Sørøen ved Hammerfest, og fra enkelte andre Steder. Ved Landets sydlige Kyster stedte en Flok under Land i Midten af Dec. 1876 ved Aalesund. Flokken ansloges til mellem 1 og 2000 Individer; sandsynligvis ere dog altid disse Tal overdrevne. Intet Ind. blev fanget. 51. Orca gladiator, (la Cep.) 1804. Endskjønt 0. gladiator er en af de langs Kysten hyppigst og regelmæssigst optrædende Delphiner, hører det dog til Sjeldenhederne, at noget Exemplar bliver erhvervet for Mu- sæerne, eller af Naturforskere nøjere undersøges. I de senest forløbne Aar ere dog et Par Individer af denne Art blevne 1) Tromsø Museums Aarshefter, I (1878), p. 62. 250 ; Robert Collett. opbevarede. I Begyndelsen af April 1878 strandede et Par Ind. ved Tutterøen i Throndhjemsfjorden, men gik tabte, uden de kunde underseges eller erhverves; den Iste Juni s. A: bemærkedes paa samme Sted atter et Ind. med dens Unge, hvoraf det første, der viste sig at være en Hun, blev dræbt og Hud saavelsom Skelet præpareret og opstillet i Musæet 1 Throndhjem. Ifølge Conserv. Storm !) er dets Totall. (i ud- stoppet Stand) 5250", Rygfinnens Højde er omtr. 6007”, For- lemmernes Længde 690", deres største Bredde 380™™ og Ha- lefinnens Bredde 1320", 'Tendernes Antal var 12 paa hver Side, foruden de smaa Tender fortil; Farven stemmede ganske overens med Lilljeborg's Beskrivelse. Skelettet har en Totall. af 50407”, hvoraf Craniet maa- ler 9207"; det sidstes Bredde over ossa zygom. er 530», Un- derkjævens Længde 720""; Længden af scapula 315™. Ventriklen af dette Individ imdeholdt Cranier og andre Dele af Phocaena communis, og af Phoca vitulina. Et Ind., der strandede ved Røvær udenfor Stavanger- fjorden i Febr. 1879, opbevares som Skelet i Stavanger Mu- seum, der ligeledes ejer Skelettet af et Ind., som blev dræbt i Febr. 1881 ved Skudesnæs. 53. Delphinus albiros tris, (Gray) 1846. Indtil Aaret 1876 var kun kjendt et eneste sporadisk Tilfælde af denne Arts Optræden ved de norske Kyster. I Bergens Musæum opbevares nemlig, som tidligere meddelt, et Cranium af et Individ, der for længere Tid siden var erholdt udenfor Kysterne af Bergen Stift. 2 I de sidste Aar har derimod D. albirostris gjentagne Gange været erhvervet ved vore Kyster, hvor den har vist | sig at optræde flokkevis og paa vidt adskilte Localiteter, og den ter maaske forekomme her i ikke ringe Antal. De 2 Localiteter, hvorfra i disse Aar Individer have været erholdte og videnskabeligt undersegte, ere Lyngen i Finmarken (70°), og Throndhjemsfjorden (64°). Høsten 1876 blev et Individ, en Han, fanget under Silde- fiske i Lyngen, og opbevares udstoppet paa Tromsø Museum. 1) Vid. Selsk. Skr. 19de Aarh. 1878, p. 9; 1879, p. 127. Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 251 Totall. af dette Ind. var, ifølge Conserv. Schneider's Maalin- ger!) omtrent 1555™™. Den 16de Nov. 1877 erholdt Tromsø Musæum fra samme Localitet atter et nyt og ubetydeligt større Exemplar, der ligesom det foregaaende fandtes ind- viklet i Sildegarnene, og var omkommet ved Drukning. Af dette sidste, der ligeledes var en Han, med en Totall. af 16857”, opbevares Skelettet i Tromsø Museum, medens Hu- den er udstoppet paa Univ. Musæet. Tændernes Antal hos dette Individ var 38 — 38, de forreste ganske smaa og skjulte i Tandkjedet. Hvirvler- nes Antal var 58. Af disse 2 Indiv. har Conserv. Schneider paa det nedenfor citerede Sted meddelt en Beskrivelse, ledsaget at en Afbild- ning af det sidste af dem. Denne Afbildning stemmer idethele overens med den, der er meddelt i Proc. Zool. Soc. London 1876, Pl. 64, Fig. 2, efter et Ind., erholdt ved de engelske Ky- ster i Marts 1876 af næsten samme Dimensioner (5' 53” eng. Maal, eller 16627”); kun synes Legemet hos det norske Ind. (ifølge Figuren) at have været noget bredere. Foruden disse 2 Individer ere sandsynligvis flere andre erholdt i Finmarken i de sidste Aar blandt de »Springere:, der jevnlig ere fangede. Alene under Høsten 1877 bleve, ifølge Schneider, 6—8 saadånne dræbte i de vestfinmarkske Fjorde, hvoraf blot 1, det ovenfor nævnte, naaede til at blive undersøgt og bevaret. Den anden Localitet, hvor Arten har vist sig at op- træde, var i Throndhjemsfjorden, hvor 2 Individer den ?den Sept. 1880 bleve fangede under Sildefiske lige udenfor Byen. Disse 2 Individer havde, ifølge Conserv. Storm, en Total- længde af 14457" og 1360mm; hos det sidste Individ var Cra- niets Længde 295"", og Tændernes Antal 23—28. Far- ven hos dette Ind. var ejendommelig derved, at de ellers hvide Partier her vare gulagtige, og de ellers sorte vare op- blandede med rødbrune Skygninger, en Farvenuance, der og- saa er beskrevet af engelske Forfattere?). Sandsynligvis er denne Art en af vore almindeligste Del- phiner. Den 1ste Aug. 1878 saa jeg i en af de nordlandske !) Tromsø Museums Aarshefter, I (1878), p. 54. *) Proc, Zool. Soc. Lond. 1876, p. 688.. 259 Robert Collett. Fjorde (Helgeland) 8 Individer af en Delphin, der gjentagne Gange kom op umiddelbart ved Dampskibet; de havde en Længde af omtr. ( Fod, Ryggen var sort, men en tydelig hvidagtig Stribe strakte sig fra Panden ned paa hver Side hen under Rygfinnen. Det er sandsynligt, at disse have til- hørt D. albirostris. Vaaren 1878 blev i Nærheden af Holmestrand gjort et mærkeligt Fund af Skeletter af denne Art fra den postgla- eiale Tid. Under Arbejdet paa den nu færdige Jernbane blev oven- for Mulvigen, i en Afstand fra Søen af omtr. 2500 Fod (7847), fundet et ikke ubetydeligt Antal mer eller mindre defecte Skeletter af en Delphinart; en Del af disse, fornemmelig Cra- nier, bleve afgivne til Univ. Musæet, hvor jeg havde Anled- ning til at undersøge dem, og fandt dem alle tilhørende D. albirostris. De fandtes lejrede i et Lerlag i omtr. 8 Fods Dybde under Jorden (24%), samt 1 en Højde over Søens nu- værende Niveau af 137 Fod (43%). Antallet af de fundne Cranier, hvoraf dog intet er complet, var mindst 17; disse, saavelsom de evrige Skeletlevninger, vare forholdsvis vel be- varede, og viste, at de havde tilhert en Flok fuldt udvoxede Individer. Delphinus tursio, G. Cuv. 1825. Endskjent endnu ikke denne Art med fuld Sikkerhed kan indregistreres i Landets Fauna, idet aldrig noget Indi- vid herfra har hidtil været videnskabeligt undersegt, er det ikkedestomindre sandsynligt, at den hører til de faste Beboere af Landets Kyster. I hver af de Sommere mellem 1872 og 1880, hvori jeg har besøgt Porsangerfjorden i Finmar- | ken, har jeg havt Anledning til at observere en stor Delphinart med en | Længde af omkr. 12 Fod, der altid var kjendelig ved sine voldsomme Be- | vægelser, idet den gjentagne Gange efter hinanden sprang helt op over Søen, og lod sig falde paa Ryggen; herunder var allerede i lang Afstand synlig dens skinnende hvide Underside. Lignende Individer ere gjentagne Gange observerede i andre af Finmarkens Fjorde af Conserv. Schneider’), der be- skriver dem nøjagtigt paa samme Maade, som ovenfor. I Juli 1872 saa jeg fremdeles i Lofoten et Individ med en Længde af om- kring 10 Fod, der utvivlsomt var af samme Art, som de ovenfor omtalte; og Prof. Sars har ligeledes flere Gange i Lofoten observeret den samme store hvidbugede Delphinart, som neppe kan have været nogen anden, end D, tursio. i 1) Tromsø Museums Aarshefter, I (1878), p. 62. Medd. om Norges Pattedyr i 1876— 18581. 253 56. Delphinapterus leucas, (Pall.) 1116. Ogsaa 1 de sidst forlebne Aar have enkelte Individer vist sig sporadisk ved Finmarkens Kyster. I Juli 1877 obser- veredes et Ind. i Balsfjorden af en Baad, hvilken den senere fulgte helt op til Tromsøsundet. Vinteren 1880—81, da Drivisen under de extraordinære Vejrforholde dette Aar nærmede sig Landets nordlige Kyster, hvor enkelte Isbjerge factisk stødte under Land, viste sig: flere Gange enkelte Individer af denne Art i Tromsø eller *Fin- markens Fjorde, og enkelte observeredes lige indtil ud paa Vaaren. Saaledes bleve et Par Individer (ifølge Conserv. Schneider) observerede i Balsfjorden i Mai 1881, ligesom sam- tidigt et Ind. drev dødt iland ved Makur i Østfinmarken. Dette sidste gav 3 Tønder Spæk. Et Cranium med nogle faa Skeletdele, som af Dr. Auri- villius fandtes Sommeren 1878 i Stranden ved Bugø i Var- angerfjorden, tør maaske have tilhørt et Ind., var bragt til Landet fra Fangstpladsene i Ishavet. 58. Physeter mucrocephalus, Lin. 1766. Til Supplering af det i min foregaaende Afhandling an- førte om denne Arts Optræden ved Landets Kyster kan med- deles følgende Uddrag af en Artikel i Tromsøposten for 28de Juli 1880. Under Thinget paa »Langesund« 16de Juni 1713 oplæstes, at en Hval var ilanddrevet, hvoraf allerede tidli- gere var afspækket 2 Favne Spæk. Den var en Tandhval, »som ingen Hvaltokn var udi« Hovedet alene maalte 10 Alen. Den deltes i 3 Dele, til Finderen, Kongen, og Prov- sten, paa hvis Gods den var opdrevet. Ifølge en Meddelelse, der utvivlsomt er paalidelig, viste et Ind., der neppe kan have været andet, end denne Art, sig hele Sommeren 1818 i Kvænangenfjord. Herom har jeg af et endnu levende Øjenvidne, Kjøbmand Bull paa Hasvig, er- holdt følgende Meddelelse: »I Juni til August 1818 viste sig i Kvænangenfjord ved Arne en Hval, for hvilken Beboerne viste en saa stor Skræk, efterat den havde splintret en Baad, hvorved 2 Mand omkom, at de ikke i lang Tid vovede sig paa Søen. Fra et Fartøj fik jeg engang Anledning til at se 254 Robert Collett. denne Hval, der antoges at være en Kaskelot; foruden ved sin ualmindelige Størrelse var den paafaldende ved det af- stumpede Hoved, der paa begge Sider af Kjæverne viste 2 hvide Striber, der antoges at have været dens Tænder. Sam- tidigt med, at denne Hval opholdt sig her, viste der sig in- gen almindelige Hvaler. I Juli 1845 opholdt sig et noget mindre Expi. af samme Art mellem Øerne Loppen og Silden. Senere har jeg hver- ken selv seet nogen saadan Hval, eller hørt nogen omtale fra hele Finmarken« (Brev af 29de Jan. 1882). 59. Hyperoodom diodon, (la Cep.) 1804. I Løbet af de sidste Aar ere et Par Individer fangede ved Landets Kyster. I Marts 1878 strandede et Ind. af en Næbhval (hvis Art dog ikke blev bestemt) med en Totall. af 28 Fod ved Borgevær i Lofoten, men Skelettet heraf blev ikke opbevaret. I Lofoten synes denne (eller følgende Art) idethele ikke at være sjelden under Sildefiskerierne. I Mid- ten af Sept. 1881 indfandt 2 Ind. sig mellem Øerne lige uden- for Christiania; den 22de Sept. løb den ene paa Grund i | Bundefjorden, medens den anden undkom. Det fangede Indi- vid var en Hun med en Totallængde af 22 Fod; Afstanden fra Snudespidsen til Rygfinnen var 134 Fod, til Anus 142 Fod, til Øjet 31 Fod; Højden var omtr. 9 Fod. Skelettet af dette Individ erhvervedes af Univ. Mus. | 60. Lagenocetus latifrons, (Gray) 1846. Mindst 3 Individer af denne idethele lidet kjendte Art!) | ere fundne 1 Norge, det sidste 1 afvigte Aar (1881). | Om det første af disse skyldes Underretningen Dr. Malm | 1 Gøtheborg, som i sin »Geth. och Bohusl. Fauna, p. 151. opgiver, at han i 1873 i det anatomiske Museum 1 Berlin havde havt Lejlighed til at undersøge et hidtil ubestemt 1) Det er bekjendt nok, at enkelte Naturforskere (Eschricht, Gervais, etc.) i L. latifrons blot have seet det fuldt udviklede Han-Individ af Hypero- odon diodon, en Mening, der dog neppe længer vil forsvares. Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 255 Cranium af en Hyperoodon!), som af H. J. Rathke var hjem- bragt fra hans Rejse i det sydlige Norge i 1839, og som til- herte denne Art. Som tidligere meddelt, er fremdeles et Ind. af denne Art 1 1873 strandet paa Sørøen ved Hammerfest; i 1877 bleve de endnu existerende Skeletdele indsendte til Tromsø Musæ- um, hvor de nu opbevares. Disse bestaa, ifølge Conserv. Schneider's Angivelse, af Craniet, der dog er noget defect, 27 Hvirvler, hvoriblandt Halshvirvelrækken, samt 6 Ribben. Craniets Totallængde er 1710™™. Dyrets Farve blev op- ' givet at have været sort med lysere Underside. I Begyndelsen af April 1881 strandede et Ind. af en for Stedets Beboere ukjendt Art ved Svinø i Bø Præstegjæld i Vesteraalen, en Localitet, der ligger umiddelbart ud mod Is- havet, og hvor oftere Hvaler ere strandede. Individet, der havde en Totall. af omtr. 24 Fod, var indkjøbt af et i Lofo- ten stationeret engelsk Compagni for Guanotilvirkning; men ved Sagferer Lumholtz's Hjælp blev Craniet erhvervet for Universitets-Musæet, hvorhen det ankom i November, og viste sig tilhøre et formentlig fuldvoxent Individ af L. latifrons. Dette Cranium (hvis Underkjæve mangler) har en Total- lengde af omtr. 1815™™. Dets største Bredde er 895mm ; Snudens Længde, regnet fra Frontalkammens Begyndelse for- til, er 6187”, og dens Bredde paa samme Sted 250m". Fron- talkammene paa Overmaxilen have hver en Bredde oventil af indtil 260mm; deres Højde, regnet fra Grunden mellem dem, er 630mm, Da saaledes 1 Lebet af de sidste 8 Aar idetmindste 2 Individer af denne Art ere strandede ved Landets nordlige Kyster, det ene i Lofoten (Vesteraalen) under 68° 40', det andet ved Hammerfest (70° 40^, tør det maaske antages, at Arten er ikke ganske ualmindelig i de mod Norge grænd- sende Dele af Ishavet. 62. Megaptera boops, (Fabr.) 1780. JM. boops synes i de sidst forløbne Aar at have besøgt de finmarkske Kyster i større Antal, end i de nærmest fore- 5 Bærende Nummeret 11,762. 256 Robert Collett. gaaende Aar, og vor Kundskab om denne Art er herunder bleven væsentlig forøget, idet Prof. Sars i Sommeren 1879 fik i Vadsø Anledning til at undersøge et af Foyn netop fan- get Individ. Denne Arts Besøg ved vore Kyster synes idethele at falde uregelmæssigt i de forskjellige Aar. Mellem Aarene 1873 og 1878 har Hr. Foyn i Varangerfjorden ikke fanget et eneste Exemplar, skjønt han oftere har observeret den; først i 1879 fik han i Juli Maaned det ovenfor omtalte Individ. I 1881 synes den derimod at have været talrig saavel udenfor Ost- som Vest-Finmarken. Saaledes bleve i Varangerfjorden flere Individer fangede saavel af Hr. Foyn, som af et Par an- dre tønsbergske Hvalfangerselskaber. Samtidig vare de talrige ogsaa vestenfor Nordeap, idet et Individ blev fanget af et i Tufjorden (nær Nordeap) stationeret Selskab, ligesom Hval- fangerselskabet paa Sørøen (ved Hammerfest) fangede 3 St. i August d. A.; Bestyreren, Capt. Bull, har meddelt mig, at han ved en Lejlighed saa her en Flok paa 30 St., kun 5—4 Mile af Land. De paa det sidste Sted fangede 3 Individer vare alle Hanner; Prever af deres epizotiske Parasiter ere blevne afgivne til Univ. Mus., og befandtes at være Coronula diadema, Lin. og. Conchoderma auritum Lin. Det af Hr. Foyn i Juli 1879 i Varangerfjorden fangede Individ havde Prof. Sars Lejlighed til at underkaste en kort Undersogelse i frisk Tilstand!). Dette Individ, der var en Hun med Foetus, havde en Totall. af 45 Fod (14,200”m); Snude- spidsens Afstand fra Øjnene 3600"”; Legemets Højde (over Roden af Forlemmerne) 39007”. Forlemmernes Lengde 4400», Længden af Foetus var 200mm. Af Parasiter fandtes paa dette Individ 3, nemlig Coronula | diadema, Lin. (paa Spidsen af Underkjæven, paa Struben mel- | lem Furerne, samt paa den forreste Rand af Forlemmerne), | fremdeles paa disses Skaller Conchoderma auritum, Lin., samt — endelig paa flere Steder af Legemet (især i Bunden af Bryst- furerne) Cyamus boopis, Ltk. 1) Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 12. Prof. Sars har her givet en ud- forlig Beskrivelse og en vellykket Figur af saavel det udvoxede Indi- vid, som af Foetus. ; . Medd. om Norges Pattedyr i 1876—1881. 257 63. Balaenoptera rostrata, (Fabr.) 1780. Et Par Individer af denne ved vore Kyster maaske hyp- pigste Art ere 1 Løbet af de seneste Aar strandede og gjorte til Gjenstand for nojagtige Undersegelser. Den 13de Sept. 1878 fangedes et Ind. 1 Sildegarn i Bun- den af Christianiafjorden, lige udenfor Christiania. Dette Exemplar, der viste sig at være en yngre Hun, havde en Længde af omtr. 144 Fod, og blev af Prof. Sars nøjere be- skrevet i Forh. i Vid. Selsk. Chra. 1878, No. 15, hvor tillige en autographisk Afbildning er vedføjet. Ifølge det angivne Maal maa det antages, at dette Ind. har været noget over halvvoxent. DetsSkelet blev erhvervet af Univ. Mus., men gik ved et Uheld tabt under Præpara- tionen. Den 7de Juli 1880 strandede et Expl. ved Tromsø; dets Skelet er opstillet paa Musæet i denne By. 65. Balaenoptera sibbaldii, (Gray) 1847. D. sibbaldii (à Varangerfjorden: Blaahvalen) forekommer fremdeles, som det synes, 1 stort Antal udenfor de finmarkske Kyster, om det end er at forudse, at der inden kortere eller længere Tid vil i disse Egne dele Skjæbne med Balaenerne. Fangsten er i Løbet af de senere Aar bleven drevet med stigende Iver og Udbytte. Indtil 1880 vare blot 2 Hvalfan- ger-Etablissementer i Gang, begge stationerede ved Varan- gerfjorden, og begge hovedsagelig jagende B. sibbaldu. Det største af disse er Hr. Foyns Etablissement ved Vadsø; det andet, »Jarfjord«, er stationeret paa Fjordens modsatte Side. I Løbet af de sidste 6 Aar er af Hr. Foyn gjort følgende Fangst : 1876: 42 B. sibbaldii, og 3 D. musculus. 1877: 22 B. sibbaldu, og 8 D. musculus. 1878: 70 B. sibbaldà, og 24 D. musculus. 1879: tilsammen 84 B. sibbaldii og B. musculus 1). 1) Værdien af disse 84 Ind. angaves til 166,000 Kr. Naar hertil kommer »Jarfjord«s Fangst af 40 Ind. til en Værdi af 64,000 Kr., og Værdien Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. IV. 17 258 Robert Collett. 1880: 62 B. sibbaldit, og omtr. 20 B. musculus. 1881: 101 B. sibbaldtt, 5 b. musculus, og I Megaptera boops. »Jarfjord«s aarlige Udbytte kan maaske gjennemsnitlig | anslaaes til det Halve. | . Uagtet denne betydelige Afgang af over 100 Individer aar- | lig af B. sibbaldii i dette ene District, Trakterne i og uden- | for Varangerfjorden, viste der sig tilsyneladende endnu 1 | 1881 ingen Aftagen 1 Individernes Antal, og neppe nogen- | sinde have de i større Mængds segt ind under de norske Ky- | ster, end netop i dette sidste Aar; maaske ter dette dog for | nogen Del have havt sin Grund i de extraordinere strenge | Isforholde, der fandt Sted denne Sommer. | Sommeren 1881 blev Hvalfanger-Industrien drevet til en | betydelig større Højde, end i noget af de foregaaende Aar; | flere nye Etablissementer bleve oprettede, saavel i Øst-, som | Vest-Finmarken, og Fangsten var idethele ret betydelig. | Ifølge en skriftligt meddelt Opgave af Capt. Bull, Bestyrer | af et af de nyoprettede Etablissementer, var Udbyttet af de | forskjelhge Arter i dette Aar felgende: | Foyns Etablissement ved Vadsø: 101 B. sibbaldu, 5 B. I |. musculus, og 1 Megaptera boops. »Jarfjord« i Jarfjord (Varangerfjorden): omtr. 53 B. sib- | baldii, og tilsammen omtr. 7 D. musculus og Megapteran boops. | »Varanger« ved Vardø: 33 B. sibbaldü, b B. musculus, og | 1 Megaptera boops. | »Haabet« ved Vardø: 22 BD. sibbaldii, og 3 B. musculus. | »Nordeap« ved Tufjorden (nær Nordcap): 8 B. sibbaldii, | 9 B. musculus (eller tildels en anden mindre Art), og | 1 Megaptera boops. | »Fin« ved Sørvær paa Sorgen: 2 B. sibbaldii, 26 B. mus- culus (eller tildels en anden mindre Art) og 3 Mega ptera boops. | falt er der saaledes Sommeren 1881 dræbt i Finmarken | 282 Hvaler, hvoraf omtr. 221 vare B. sibbaldii, omtr. 52 B. musculus (hvoriblandt et ikke ringe Antal af en mindre Form, | ' af 4, paa andre Steder ilanddrevne Hvaler, bliver Værdien af disse 198 | Individer 232,000 Kr. I 1878 indbragte 135 St. ialt 265,000 Kr. Den | gjennemsnitlige Værdi af hvert Individ bliver saaledes omtrent 2000 Kr. | Medd. om Norges Pattedyr 1 1876—1881. 259 der maaske udgjer en anden Art) samt 9 Megaptera boops. Af dette betydelige Antal B. sibbaldii falde blot 10 paa Vest-Finmarken, Resten (262 St) paa Varangerfjorden eller Havet østenfor Nordcap. Antallet af Hvalfanger-Selskaber i Finmarken vil i Aaret 1882 yderligere forøges. Under 2 senere Ophold paa Vadsø i 1376 og 1878 havde jeg atter Lejlighed til at undersøge flere af de af Hr. Foyn netop fangede Individer. Et af disse, der dræbtes 18de Juli (1878), indeholdt et Foetus, hvis Længde dog neppe var over 600mm; flere af de tidligere samme Aar fangede Individer havde ligeledes indeholdt Foetus, der dog alle havde været større. Af de indfangede Individer havde Hunnerne i Regelen været de største og mest spækrige. Ventriklerne indeholdt nu, som altid om Sommeren i disse Egne, udelukkende Euphausia inermis. Et af de største Individer, der er iagttaget 1 de seneste Aar, blev fundet drivende død paa Varangerfjorden i Juli 1868, og blev derpaa indbugseret til Vadsø; dette havde en Længde af 96 Fod. Et af Dr. Aurivillius i 1878 ved Vadsø maalt Exemplar havde en Længde af 86 Fod. Et Individ, der sandsynligvis har været denne Art, og som havde en Længde af omtr. 80 Fod, strandede Vaaren 1881 ved Handelsstedet Hovden i Vesteraalen. I Begyndelsen af Mai 1856 drev (ifølge en Meddelelse af et Øjenvidne) en endna levende Hval iland ved Rundø 1 Nær- heden af Aalesund. Denne havde en Længde af 94 Fod, og har sandsynligvis ligeledes tilhørt denne Art. En ny Beskrivelse og Afbildning af denne Art (og dens Foetus), samt en udførlig Diagnose, er meddelt af Prof. Sars i Vid. Selsk. Forh. 1878, No. 15. 66. Balaenoptera musculus, Comp. 1830. Hører ligesom B. sibbaldi? til de i Varangerfjorden regel- mæssigt optrædende Arter, skjønt den aldrig fanges i det Antal, som denne Art. Dog har, som ovenfor paavist, Hr. Foyn i et enkelt Aar (1878) kunnet fange indtil 24 Individer; af disse vare de fleste (18 Indiv.) fangede i Løbet af Mai Maaned, medens samtidigt var fanget blot 1 Ind. av DB. sıb- baldii. Lie 260 | Robert Collett. B. musculus indfinder sig i Varangerfjorden allerede i Marts eller April samtidigt med Lodden (Mallotus), saaledes tidligere, end B. sibbaldii, og opholder sig her endnu i Juli, men nu kun i ringe Antal. Enkelte af de i Mai fangede Hunner indeholde Foetus med en Længde af omtr. 1». Deres Fede bestaar i Begyndelsen af deres Ophold i Fjorden af Mallotus villosus, senere (ligesom hos BD. sibbaldi?) udelukkende af Euphausia inermis )). Sommeren 1878 strandede ved 2 forskjellige Lejligheder smaa Selskaber af en Hvalart ved Finmarkens Kyster, men som dog ikke naaede til at blive undersegte saaledes, at de- res Art kunde constateres. Den ene Flok bestod af 5 Indi- vider, der løbe paa Land i Midten af Juli paa Sørøen ved Hammerfest; sandsynligvis vare de jagede af en Orca, da store Spækstykker viste sig at være udrevne af deres Sider. Et af disse var en Hun, Resten Hanner. Den 20de Juli strandede atter 13 Individer i Billefjorden i Porsanger, der ligeledes antoges jagede af Orca. Det er for Øjeblikket umu- ligt med Sikkerhed at afgjøre, til hvilken Art disse have henhørt, da de aldrig bleve tilstrækkeligt beskrevne af Øjen- vidner. Deres Længde varierede mellem 24 og 40 Fod; Bar- derne opgaves at have været sorte. Maaske har det været et Par Flokke Unghval af B. musculus. Sommeren 1881 fangedes ved Sørøen (søndenfor Hammer- fest) af et enkelt Hvalfangerselskab 26 Individer af en Hval- art, der benævnes »Sejhval<, og som af Bestyreren, Capt. Bull, beskrives som i det ydre idethele lig Lodde- eller Fin- hvalen (B. musculus), men noget mindre, idet Størrelsen vari | erede fra 30 til 50 Fod. ‘I August Maaned vare enkelte af | Individerne drægtige, og indeholdt Foetus med en Længde | af 5—8 Fod. Deres Luffer beskrives af Hr. Bull som ens- | farvede uden hvidt Tverbaand, og deres Barder som hvide; er denne Beskrivelse overensstemmende med det rette For- hold, tør det have været en baade fra B. rostrata og B. mus- culus forskjellig Art. Da denne saakaldte Sejhval er vel- kjendt for flere af Hvalfangerne, kan dette Spørgsmaal maa- ske 1 en nær Fremtid ventes løst. 1) Ogsaa af denne Art har Prof. Sars givet yderligere Afbildninger og Diagnose i Forh. i Vid. Selsk., Chra. 1878, No. 15, og 1880, No. 12. Om nogle undersiluriske Levninger i den sydlige Del af Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. A O. E. Schiøtz. Sommeren 1875 foretog jeg en Udflugt til Brumundkampen og Kletten for at undersøge de Kalkstene, som optræder der, i det Haab at finde Fossiler i dem, da de efter Th. Kjerulf, »Sparagmitfjeldet« Univ.program for 1872, i Udseende ligner Ortokerkalken. Jeg antog nemlig, at man paa disse Steder skulde træffe lignede Forhold som ved Høgberget, se min Af- handling »Sparag.-Kvarts-Fjeldet osv.« dette Bd. pag. 170, siden Th. Kjerulf i det ovennævnte Program antydede, at de i Høiderne optrædende Kvartsbergarter maatte betragtes som yngre end disse Kalkstene. Jeg blev heller ikke ganske skuffet i mine Forventninger. Begge Kalkstene, især den ved Brumundkampen, viste sig at indeholde Fossiler. Desuden lykkedes det mig ved Bren- sætrene, midtveis mellem de omtalte Steder, at finde ikke alene Ortokerkalken, men ogsaa den overliggende Etage 4. Det overdækkede Terræn tillod mig derimod ikke bestemt at afgjere, om Kvartsfjeldet i de nævnte Toppe er yngre end Kalken eller ei. De enkelte lagttagelser, jeg har fra Bru- mundkampen, lader sig imidlertid rimeligst forklare ved at an- tage Ortokerkalken afleiet over Kvartsfjeldet og derpaa bøiet sammen med sit Underlag, saa at den tildels er bleven presset ind under dette; paa lignende Maade faar man da tillige for- klare Forholdene ved Kletten. I sin »Udsigt over det sydlige 262 O. E. Schiøtz. Norges Geologi 1879< opfører Th. Kjerulf ogsaa nu Kvarts- fjeldet paa Kletten som ældre end den hosliggende Kalk. Ortokerkalken er overalt særdeles styg og gjennemsat med Lerskiferlameller; især er det Tilfældet ved Kletten. De Fossiler, man finder, er derfor almindelig daarlig bevarede. Ved Brensætrene optræder derimod en Lerskifer med Kalk- boller, som indeholder mange vel vedligeholdte Forsteninger. Da det imidlertid kun var mig om at gjøre at faa bestemt de nævnte Lags geologiske Alder, indsamlede jeg kun et ringe Antal Fossiler; af disse har jeg kunnet bestemme nogle ved at sammenligne dem med de Exemplarer, som findes paa Universitetets geologiske ln Nedenfor felger de af mig gjorte Jagtagelser. Brumundkampen hæver sig som en enslig liden Kolle 70—80 m. over den omgivende Fjeldmark, som væsentlig dan- nes af vidtstrakte Myrstrækninger. Den naar omtrent op til 780 m. o. H.; mod Syd skraaner den temmelig jevnt nedover, medens Afheldet mod Nord er noget brattere. Selve Toppen dannes af Kvartsbergarter. Øverst oppe iagttog jeg paa Syd- siden graa kvartsitisk Sandsten, paa Nordsiden rødlig Kvarts- sandsten med Kaolinpunkter; længere ned i den nordre Skraa- ning kom saa graa Sparagmit. Kalken optræder paa Syd- siden af Kampen ved Sætrene og stiger derfra op i Skraa- ningen indtil 45 m. under Toppen. Her øverst finder man en styg Ortokerkalk, gjennemsat med Skiferlameller, Str. omtrent 68" Ø. F. steilt NNV. Lidt nordenfor Sætrene i Stregretnin- gen træffer man Kalken igjen i lavere Nivaa, og Vest for samme staar her lige i Nærheden en graalig Kvartssandsten i Stygge Lag med Str. omtrent 56? ©. F. steilt NV. Sonden- for og nedenfor ved Sætrene er Kalken mer skiferholdig og indeholder tillige flere Fossiler; efter Skiferlamellerne at dømme har den paa dette Sted et svagt Fald mod SSV. Den øvre Kalk indeholdt en hel Del Rester af store Orto- kerer; et Tversnit viste en stor excentrisk Sifo. Desuden fandt jeg smaa Stykker af Trilobiter. I den nedre mer skifer- holdige Kalk saa jeg ingen store Ortokerer; derimod har jeg fra den Glabella af en Amphion Fischeri, et Stykke af en Or- toker med central Sifo, nogle Brachiopoder, hvoraf en Spirifer og en Strofomena?, samt en liden Koral, Chætetes?. Disse « Lag hører altsaa allesammen til den øvre Afdeling af Etage 3. Om siluriske Levninger 1 Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 263 Det var i det hele vanskelig at se Lagningen 1 Fjeldet; de to førstnævnte lagttagelser synes imidlertid tydelig at vise, at Kalken er konformt leiet med Kvartsfjeldet. Men er det Tilfældet, saa maa Kalken antagelig være yngst, trods at Kvartsfjeldet tilsyneladende ligger over; som jeg nemlig tidligere 1 den oven anførte Afhandling har vist, hviler Or- tokerkalken ved Høgberget og Rømundfjeldet konformt over den graa Sparagmitetages Lag, medens den yngre Kvitvola- kvarts er afvigende leiet over begge. Skulde derfor Kvarts- fjeldet ved Brumundkampen være yngre end Kalken, er det rimelig at antage, at man ogsaa her maatte have fundet en afvigende Leining mellem begge. Nedenstaaende Profil, Fig. 1, antyder; hvorledes jeg tænker mig Forholdene; Høiderne er i dette fordoblede i Forhold til Længden. Fig. 1. Brumundkampen. Brumundsæter g. Sp. graa Sparagmit. | r. Kv. redlig Kvartssandsten. g. Kv. graa kvartsitisk Sandsten. O. K. Ortokerkalk. . K. skiferholdig Kalk med Fossiler. Fra Brumundkampen drog jeg nordover til Brensætrene. Underveis saa jeg en Gang Kvartssandsten stikke frem; for- resten var alt dækket med Myr og Morænevolde. Bran- sætrene ligger paa Vestsiden af Jønaaen (Kartets Faldsbæk) omtrent 20 m. lavere end Brumundsætrene. Strax Syd for dem flyder en liden Bæk nedover til Aaen. Langs med denne Bæk optræder (se medfølgende Plan, Fig. 2) en graa meget kruset Lerskifer med Boller af mørk Kalk, som indeholder en Mængde Fossiler. Nede ved Jønaaen er Terrænet tildels myrlændt; men noget ovenfor Bækkens Udløb traf jeg fast Fjeld af en Kalksten, som fuldstændig lignede Brumundkam- pen, og 1 hvilken jeg ogsaa fandt en stor Ortoker samt Styk- - 264 O. E. Schiøtz. Fig. 2. Vela) | | ; = : / 9 : Bren Sr ( c A X | @ E | N Å dad ST NG Babes AE mur SÉ OK Jonaa. Sk. Skifer med Kalkboller Ht. 4. O. K. Ortokerkalk. ker af en Trilobit. Strax ovenfor kom imidlertid atter graa Skifer med Kalkboller, og denne fulgte derpaa et godt Stykke opover i Bækkeleiet, indtil alt blev dækket med Myr. Fra Skiferen ved Sætrene har jeg medbragt nogle Fossiler, blandt hvilke jeg har kunnet bestemme følgende, Graptholitus teretius- culus, Orbicella filosa, flere Stykker Bellerophon bilobatus, en Euomphalus qualteriatus, en Lituites antiquissimus, Glabella og Pygidium af Nileus Armadillo. Desuden findes et Par Disci- nider, en liden Ortoker? med sort Skal fint stribet efter Længden og Pygidinm af en Trilobit. Den ovennævnte Euom- phalus og Lituit viser, at Skiferen maa henføres til Etage 4; herpaa tyder ogsaa, at Kalkbollerne var forholdsvis meget rige paa Bellerophoner. Da Ortokerkalken, som ovenfor nævnt, | stikker frem nede ved Jønaaen, saa optræder altsaa her 1 | Nærheden af Brensætrene baade Etage 3 og 4. Jeg forlod Jønaaen øverst oppe nær Vandskillet og gik østover til Kletsætrene. Disse ligger paa et lidet Fremspring paa Sydsiden af Kletten, der hæver sig 82 m. høiere op til 131 m. o. H.; mod Syd og Øst skraaner Terrænet ned mod en liden Dal. Ved Bækken, som flyder nede i denne, fandt jeg graa Kvartssandsten og noget nedenfor rødlig og gul- grøn Lerskifer, i hvilken jeg forgjæves ledte efter Forste- ninger. Kalken optræder op paa Fremspringet ved Sætrene. Den ligner ganske Brumundkampens Kalk, men synes at. være meget fattigere paa Fossiler. Efter en Del Segen fandt L 2 Om siluriske Levninger i Sparagmit-Kvarts-Fjeldet. 265 jeg endelig — paa det med x mærkede Sted Fig. 9 — en tydelig Ortoker, samt en liden Brahiopod, Orthis?, og Stykker af en Trilobit. Det kan derfor ikke være nogen Tvivl om, at man ogsaa Her har med Ortokerkalken at gjøre. Norden- for Kalken mellem de øvre Kletsætre staar en graagrønlig Lerskifer, se Fig. 3; i denne fandt W. C. Brøgger Høsten 1875 Olenellus Kjerulfi. Skiferen er følgelig ældre end Kalken, og da begge træder frem ved Siden af hinanden i samme O. K. Ortokerkalk. Sk. Skifer med Olenellus Kjerulfi. Heide, saa maa antagelig Kalkens Lag her ligesom ved Bru- mundkampen være bøiede og reiste op. Desværre lagtog jeg ingen Lagning i Kalken. Heller ikke i Kletten var det mu- lig at se Lag; Terrænet var imidlertid her særdeles dækket. og først paa Nordsiden lidt under Toppen stak fast Fjeld frem bestaaende af rødlig Kvartssandsten med Kaolinpunkter. Fra Kletten gik jeg vestover langs Aasryggen til Jøn- aaen; kun paa et Sted saaes fast Fjeld, rødlig Kvartssand- sten som ovenfor. Ved Jønaaen traf jeg graa Sparagmit, og Bækkeleiet var opfyldt med Sten, bestaaende af denne Berg- art og af en tildels konglomeratisk graa Sandsten. Jeg fulgte nu Bækken nedover til Aasta. Strax ovenfor det Fald, Jøn- aaen danner, stod paa Vestsiden smuk graa Lerskifer med Kalk- sandstenlag overleiet af en grov lysegraa Sparagmit, Str. 50 0. Fald steilt NV; paa Østsiden, altsaa tilsyneladende under Ski- feren, saaes en lys Kvartsbergart. Noget nedenfor dannede den graa Lerskifer svære Brækker langs den vestre Side; i selve Bækkeleiet stak imidlertid frem en rødlig sandstenartet 266 O. E. Schiøtz. Bergart, som indeholdt Knoller af Kvarts og Feldspat samt indtil hovedstore Stykker af Granit og af en rødlig Kvartsit med røde Punkter, som tildels lignede Klettens Bergart. Denne Sandsten gik lidt efter lidt over i en rød Skifer, og siden saaes graa og rød Skifer samt graa Sandsten vexlende med hverandre nedover. Terrænet blev imidlertid overdækket et godt Stykke, førend Aasta naaedes. Som man ser, har Lerskiferen og Sparagmiten ved Jøn- aaen meget nær samme Strøg og Fald som Kvartsfjeldet og Ortokerkalken ved Brumundkampen; Skiferens Strøgretning peger desuden strax nordenfor denne Top. Kan man drage nogen Slutning heraf, saa ledes man til at antage, at man paa begge Steder har med den samme Bøining at gjøre, saa- ledes at man iagttager de øvre Lag ved Brumundkampen, medens de lavere træder frem ved Jønaaen. Høiere oppe ved denne Bek bor man da træffe de samme Bergarter som ved Brumundkampen; noget ovenfor Lerskiferen fandt jeg ogsaa graa Sparagmit, medens rødlig Kvartssandsten med Kaolin- punkter stod op i Høiden i den vestlige Fortsættelse af Klet- ten, og ved Brensætrene kom Ortokerkalken. Disse Obser. vationer støtter den ovennævnte Antagelse; i den Bøining, som er blottet ved Brumundkampen, synes saaledes et mæg- tigt Stykke af Fjeldgrunden at have deltaget. Fra den norske Nordhavsexpedition*). Af D. C. Danielssen og J. Koren. Echinodermer. Vi have fornylig indsendt til Redaktionen for den norske Nordhavsexpeditions Generalberetning vor 3die Afhandling, indeholdende de paa Expeditionen indsamlede Asterider, led- saget af 15 Tavler; men da det er sandsynligt, at denne Af- handling først efter længere Tids Forleb vil blive trykt, have vi fundet det rigtigst foreløbig at levere et Uddrag af den. Paa Expeditionen ere følgende 20 Slægter og 41 Arter fundne, af hvilke 4 Slægter og 11 Arter ere nye for Viden- _.skaben: Asterias spitsbergensis, n. sp. Asterias Gunneri, n. sp. Asterias hyperborea, n. sp. Asterias stellionura, Edm. Perrier. Asterias panopla, Stuxberg. Asterias Mülleri, M. Sars. Asterias grønlandica, Steenstrup. Asterias rubens, Linné. Stichaster arcticus, n. sp. SERIES N DE *) Fortsættelse. Se Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 26de Bind 2det Hefte pag. 178. 268 D. C. Danielssen og J. Koren. 10. Stichaster roseus, (O. Fr. Müller) Müller & droit il. Stichaster albulus (Stimpson) Verrill. 12. Cribrella oculata, (Linck) Forbes. 13. Pedicellaster typicus, M. Sars. 14. Solaster glacialis, n. sp. 15. Solaster affimis, (Brandt) Koren & Danielssen. 16. Solaster furcifer, Düben & Koren. 17. Solaster papposus, (Linck) Forbes. 18. Solaster endeca, (Gmelin) Forbes. 19. Pentagonaster granularis, (O. Fr. Müller) Edm. Perrier. 20. Pentagonaster hispidus, (M. Sars) Edm. Perrier. 21. Hippasteria plana, (Linck) Gray. 22. Asterina tumida, (Stuxberg) Koren & Danielssen. 23. Tylaster Wille, n. g. et n. sp. 24. Poraniomorpha rosea, n. g. et n. sp. 25. Pteraster militaris, (O. Fr. Müller) Müller & Troschel. 26. Pteraster pulvillus, M. Sars. 27. Pleraster multipes, M. Sars. 28. Hymenaster pellucidus, Wyville Thomson. 29. Astropecten Andromeda, Miller & Troschel. 30. Astropecten arcticus, M. Sars. 31. Astropecten irregularis, Linck. 32. Clenodiscus corniculatus, (Linck) Edm. Perrier. 33. Archaster tenuispinus, (Diiben & Koren) M. Sars. 34. Archaster Parelii, (Düben & Koren) Johannes Müller. 35. Bathybiaster pallidus, n. g. & n. sp. 36. Korethraster hispidus, Wyville Thomson. 38. Brisinga coronata, O. Sars. 39. Asterias Normami, n. sp. 40. Echinaster scrobiculatus, n. sp. 41. Ilyaster mirabilis, n. g. et n. sp. Asterias Gunneri, n. sp. Artskarakter. Forholdet imellem den lille og den store Radius som 1: 5!/s. Skiven bred med faa enkeltstaaende Pigge; 5 tykke Arme, paa hvis Ryg fem Rækker stærke Pigge, der ere krandsformig omgivne af korsdannede Pedicellarier. Tem- Fra den norske Nordhavsexpedition. 269 melig spredte, ligedannede Pedicellarier indtage hele Ryggen. Paa Siden af Armene en Række stærke Pigge, 26 i Antal, omgivne af korsdannede Pedicellarier. To Rækker Ambula- cralpapiller, hvoraf de i den yderste Række ere længst. Uden- for Ambulacralpapillerne en Række stærke, lange Pigge, 32 1 Antal, halvomsluttede af korsformige Pedicellarier. Hudske- lettet stærkt bygget. Farven paa Ryggen høirød. Pedicellarierne, der omgive Piggene, danne hvide Duske. Bugen bleg hvidgul. Findested: Spitsbergen. 60 Favne. Asterias hyperborea, n. sp. Artskarakter. Legemet 5-armet. Forholdet imellem den lille og store Radius som 1:6. Ryggen besat med korte, tykke, tætstaa- ende Pigge, omgivne med 2—3 ovenpaa hinanden staaende korsformede Pedicellarier. Paa Armenes Midte og paa deres Sider staa Piggene i regelmæssige Rekker. Imellem Piggene 1—3 Tentakelporer i den nøgne Hud. 2 Rækker Ambulacral- papiller. Farven teglstensred. Findested: Beeren-Eiland. 35 Favne. Stichaster arcticus, n. sp. a Artskarakter. | 5-armet, liden Sestjerne med konvex Ryg, flad Bug. Den lille Radius forholder sig til den store som 1:5. Ryggen overalt besat med kølleformige i Grupper staaende Pigge, hvilke paa Armene danne regelmæssige Længderækker. Ven- trale Randpigge spatelformede, parvis sammenstillede. Anal- aabningen subcentral. Madreporpladen flad, næsten skjult af Pigge. Farven bleg gulred. Fødderne mørkere gule. Findested: Station 173. 69° 17^ N. B. 14° 42° Ø.f. Gr. Temp. 4.6" C. 300 Favne, Ler med Sten. I Exemplar. Pedicellaster typicus. M. Sars. 1880. Pedicellaster paleocrystallus, Sladen. Ann. & Magaz Nat. Histor. Ser. 5. Vol. V, pag. 216. 210 D. C. Danielssen og J. Koren 1881. Pedicellaster paleocrystallus, Sladen. A Memoir on the Echinodermata of the arctic Sea to West of Green- land, by Duncan and Sladen, pag. 34, Tåb. II, fig. 22—26. Af denne lille Søstjerne blev fundet paa Expeditionen | endel Exemplarer fra forskjellige Lokaliteter saavel i den | varme som kolde Area, hvorved et noget rigere Material har staaet til vor Raadighed, end det Sars og Sladen har havt til sine Undersøgelser. For at være sikker paa, at vi havde med Sars's typiske Form at gjøre, have vi faaet udlaant fra Christiania Univer- sitets Samlinger det Originalexemplar, der har ligget til Grund for hans Beskrivelse. Vi have nu anstillet Sammenligninger, og vi have fundet, at alle vore Exemplarer, paa nogle faa Afvigelser nær, som vi senere skulle omtale, stemme ganske overens med Sars's Originalexemplar. Paa de 12 Exemplarer fra de forskjelligste Lokaliteter, vi have undersegt, varierede Skivens Størrelse meget. Ar- mene vare paa 3 Exemplarer lige lange, paa de øvrige 9 Ex- emplarer vare snart 2, snart 3 Arme kortere end de andre, saa at der endog kunde være 5—6 mm. Forskjel paa Leng- den. Hos nogle Exemplarer, især de, der var fra den kolde Area, vare Armene temmelig brede og fyldigere ved deres Grund, imedens gle hos andre vare smalere; men hos alle smalnede de suksessivt af mod den spidse Ende. Hudskelettet var fuldkommen overensstemmende med den | typiske Form, og paa Armenes Sider iagttog vi to Tentakel | porer i hver Maske, hvilket hverken Sars eller Sladen har | bemærket. | Rygpiggene, der ere formede af gjennemborede Plader, | ere noget udvidede i deres fri Ende, som er forsynet med | 3—5 Spidser, og ere ikke 1 deres Almindelighed koniske, som af Sars angivet. | Pedicellarierne, der findes overalt paa Rygfladen, ere | korsformede. Sars’s Beskrivelse og Afbildninger af disse | Gribeorganer ere ikke ganske korrekte, hvilket sandsynligvis | hidrerer dels fra, at han ikke tilstrækkelig har berøvet dem deres Hudovertræk, og dels derfra, at enkelte af de Pedicel- | larier, som findes paa Skiven og Midten af Armene ere noget | Fra den norske Nordhavsexpedition. 271 mindre, og hvis Kjævers forlengede Del ender afrundet. Størstedelen af Pedicellarierne, især de langs Armenes Sider, som findes paa Sars's Originalexemplar, ligesom paa de øvrige Exemplarer, der have staaet til vor Raadighed, ere fuldstæn- dig formede, som de af Dr. Sladen beskrevne og afbildede, tilhørende hans Pedicellaster palæocrystallus, og hvortil vi kunne henvise. Furepapillerne, der staa i to Rækker, ere formede paa samme Maade som Rygpiggene, men have, foruden paa deres fri Ende, ogsaa paa Siderne Takker. Paa de Fxemplarer, der ere fundne i de arktiske Have, ere Takkerne stærkere udvik- lede, end Tilfældet er paa dem, som ere fundne ved den norske Kyst. Vi skulle nu meddele Maalene af de Exemplarer, vi Have disponeret over, samt Findestederne: Husøen Green) 80 Favne, sandig Bund. No. I. 10 mm. Diameter, lige lange Arme. Den lille Radius forholder sig til den store som 1:3 Furepapillerne takkede. » 2. 11mm. Diameter; 3 yderst korte Arme, 2 lange. Den lille forholder sig til den store Radius som 1 : 31. Furepapillerne takkede. Moldøen (Nordfjord) 70 Favne. 11 mm. Diameter; tørret Ex- emplar. Armene lige lange. Den lille til den store Radius som 1 : 24. Furepapillerne takkede. Bodø (Nordland) 50 Favne. 30 mm. Diameter. 2 korte, 3 lange Arme. Den lille Radius til den store som 1: 43. Furepapillerne takkede. Station 164. 68° 91 ^ N. Br, 10° 40° O f. Gr. 457 Favne. Temp. — 0.7 C. Graa Sandler. No. 1. 16 mm. Diam. En kort, 4 næsten lige lange Arme. Den lille Radius til den store som 1:54. Fure- papillerne, samt Side- og Rygpiggene betydelig takkede. Stationtite. 4697 144 Nos Br. 14^ 42 9. f. Gr. 300 Payne Temp. + 4.6 C. Ler med Sten. No. 1. 16 mm. Diameter. 2 Arme lidt kortere end de 3 øvrige. Den lille til den store Radius som 1:4. Furepapillerne samt Piggene paa Ryg og Sider af Armene takkede. Foruden dette var der paa samme Station 3 Exemplarer om- 212 D. ©. Danielssen og J. Koren. trent af samme Størrelse, og forresten guise het No. 1. Station 175. 69° 17’ N. Br. 14° 34 Ø. f. Gr. 415 Favne. Temp. + 3.0 C. Ler med Smaasten. No. 1. 23 mm. Diameter. 2 Arme kortere; 3 lige lange. Den lille Radius til den store som 1:54. Fure- papillerne og Piggene paa Armens Sider og tildels paa Ryggen takkede. No. 2. 18 mm. Diameter. Armene lige lange. Den lille til den store Radius som 1 : 5. Fure- papillerne samt Piggene paa Siderne og Ryg- gen af Armene takkede. Station 200) 242 SIN. Br, 157 40/79. 1. Gr. 620 Bum Temp. + 1.0 C. "Ls No. 1. 26 mm. Diameter. 2 kortere, 3 lige lange Å Arme. Samtlige Arme lidt tykkere ved Grun- den, end hos det typiske Exemplar. Fure- papillerne, Piggene paa Siderne og tildels Ryg- gen af Armene takkede. Station%237. 70% 41^ N. Br, 10 10^ Viet. (Gre 263 Payne: Temp. + 0.3 C. Brunt, sandholdigt Ler. No. 1. 11 mm. Diameter. Armene saagodtsom lige lange. Den lille til den store Radius som 1:82. Furepapillerne takkede. Station 264: 019 LAN UBr20 94^ ED EGAN Ban Temp. + 1.4 C. Ler, Sten. No. 1. 42 mm. Diameter. Armene næsten lige lange. ' Den lille Radius til den store som 1:7. Fure- papillerne, samt Piggene paa Ryg og Sider af Armene stærkt takkede. Station 315. 74° 53° N. Br, 15° 55’ ©. f. Gr. 180 Favne. Temp. + 2.5 C. Fast Ler og Sand. No. 1. 26 mm. Diameter. 2 Arme kortere, 3 lige lange. Den lille til den store Radius som 1:38. Furepapillerne samt Piggene paa Ar- menes Sider ere stærkt takkede. No. 2. 22 mm. Diameter. Armene lige lange. Den lille til den store Radius som 1 : 32. Fure- papilerne takkede. Piggene paa Armenes Sider næsten glatte. L.FEHR LIT. JNST. CHR ^ Nyt Mag 1 Naturvid. 27 2. Overdakket | Moraner | l | EMI Âvitvola Ävartsetage " E | BE 0rwokerkalk og sort Skifer Etage 3094) widersitur ( P | Graa Sparagmitetage | EN GEE Cabbro og Brekeie å). | BE hod Sparagmitetage UT Granit | By kr Ere [m Grandijeld | e fa — Zriktimsstriber | 4 Vare Hen- — dalen Geologisk Kart over det óstlige af Hamar Stift 0. E.SCHIOTZ 1870-18 80 IMaalestof: 1:400,000 de. vi une spite Gastos rna Fra den norske Nordhavsexpedition. 218 No. 3: 20 mm. Diameter. 2 korte Arme. Den lille til den store Radius som 1: 34. Furepapil- lerne samt Piggene paa Armenes Sider stærkt takkede. No. 4. 10 mm. Diameter. 2 Arme lidt kortere, end de øvrige. Den lille til den store Radius som 1:5. Furepapillerne stærkt takkede. Samtlige Maal ere tagne efter de lengste Arme. I den tidligere citerede Afhandling over Echinodermer fra Vest-Grønland har Dr. Sladen beskrevet en ny Art af Pedicellaster under Navn af Ped. palæocrystallus. Ved nei- agtig at gjennemgaa hans Beskrivelse, ledsaget af Tegninger, og ved at sammenholde denne med vore Undersøgelser baade af Sars's Originalexemplar (Ped. typieus) og af de mange Exempl, vi forøvrigt have disponeret over, ere vi komne til det Resultat, at Ped. palæocrystallus er identisk med Ped. typicus, hvilket vi nærmere skulle begrunde. De Kjendemærker, der skulle adskille Ped. palæocrystal- lus fra typicus angiver Sladen at være Følgende: »Ped. pa- leocrystallus is of large size, and the length of the arm- radius, in proportion to that of the disk (about 5: 1), is less than in Ped. typieus, in the largest exemples of which it is 64 or 6: 1. The contour of the arms is also different in our form, being more tumid on the inner third, and much more attenuated on the remaining outward portion of the ray. The dorsal spinelets are decidedly radio-laminate and some- what expanded at the tip, instead of being conical as deseri- bed in typieus, and the shaft of the ambulacral spinelet is also denticulate or serrate. The pedicellariæ in the precent species are even of relatively larger size, and differ in having the contour of the jaws considerably swollen out about the outher third, and the tapering rapidly towards the extremity, which is somewhat truncate. Indeed the general facies of the appendage is unmistakably distinct from that of the more southern form.« Vi have ovenfor angivet Maalene paa vore Exemplarer, hentede fra de forskjelligste Lokaliteter, og det vil deraf sees, at saavel Sterrelsen som det indbyrdes Forhold imellem Skive og Arme variere temmelig meget. Paa enkelte Exemplarer vare Årmene ved deres Grund tykke, hvorved disse fik et Nyt Magazin f. Naturv. XXVII IV. 18 214 D. C. Danielssen og J. Koren. mere konisk Udseende. De dorsale Pigge havde paa alle Exemplarer den samme Form, som Sladen beskriver, og det samme var Tilfældet med Ambulacralpiggene, hvilket vi tid- ligere have paavist. Heller ikke, hvad Pedicellarierne angaar, have vi hverken i Form eller Størrelse været istand til at opdage nogen Forskjel fra do der ere beskrevne og afbil- dede hos Sladen. De Forskjelligheder, der efter Sladens Formening skulle adskille hans nye Art fra Sars's, ere dels ikke konstante, dels mangle de ganske, men ere sanusynligvis opstillede af Sladen paa Grund af en mindre korrekt Beskrivelse og Afbildning hos Sars. Begge disse Forfattere have kun været i Besiddelse af et voxent og et meget ungt Exemplar, og ligesom Under- søgelserne derved nødvendigvis maa være blevne mere ind- skrænkede, saaledes have de heller ikke havt Anledning til at kunne anstille Sammenligninger, der jo bidrage saameget til sikrere at kunne bestemme Arten. Retten til at opføre Pedicellaster paleocrystallus som synonym formene vi nu at have begrundet. Pedicellaster typicus synes at være meget udbredt; men visselig maa dens egentlige Hjem være de arktiske Have. Den er funden ved den norske Kyst, fra Sognefjorden til den nordlige Del af Vestfinmarken, ved den murmanske Kyst, ved Novaja Semlja, ved den nordamerikanske Kyst, og som tidligere angivet paa den norske Nordhavsexpedition. Fra Kerguelens Land har Edgar Smith?) opført som ny M Art Pedicellaster scaber, der adskilles fra Sars's Art ved at Ambulacralfuren er alleen og at Ambulacralpiggene danne 3 Rækker. Paa vore Exemplarer er Ambulacralfuren stun- dom meget smal, og paa 2 Exemplarer fandtes 3 Rækker | Ambulaeralpigge paa enkelte Arme, medens andre havde 2, og paa et Exemplar fra Sognefjorden var der 3 Rækker Fure- pigge paa et Stykke af Armen, der indtoges af 5 Adambula- cralplader. Efter dette er vi tilbøielige til at tro, at de Ka- rakterer, der efter Smith skal adskille hans Art fra Pedicel- laster typicus, ikke ere konstante og at det saaledes er en klimatisk Varietet, ingen udpræget Art, han har havt for sig. 1) Philosophical Transactions of the Royal Society of London; Vol. 168 (extra Volume 1879) pag. 274. Fra den norske Nordhavsexpedition. 215 Korethraster hispidus, Wyville Thomson. D Mo [ur 1873. Korethraster hispidus, W. Thomson. The Depths of the Sea, London 1873, pag. 120, fig. 15. 1878. Corethraster hispidus, E. v. Marenzeller. Denkschr- K. K. Akademie d. Wissensch. Wien 1878, pag. 283. Af denne Sestjerne har Wyville Thomson i Depth of the Sea leveret i Træsnit en ret god Figur fra Rygsiden, og 1 et Par Linier omtalt den paa følgende Maade: » Korethraster hispidus, gen. & sp. n., with the whole of the upper surface covered with long free paxille like sable brushes. Ranges of delicate spatulate spines border the ambulacral grooves. As in Pteraster, there is a double row of conical water feet.« Senere har Marenzeller!) givet en mere udførlig Beskrivelse af denne Søstjernes Ydre, hvortil vi nu skulle tilføie Resul- taterne af de Undersøgelser, vi have anstillet paa de faa Exemplarer (et voxent og to Unger), der have staaet til vor Raadighed, idet vi henvise til ovennævate Beskrivelse. Legemet er femarmet. Det største Exemplars Diameter er 24 mm., Høiden 6 mm. Forholdet imellem den lille og store Radius som 1:4. Ryggen meget hvælvet overalt besat med Paxiller, der staa omtrent 0,5 mm. fra hverandre, fig. 1. Analaabningen subcentral, omgivet af 5 Paxiller. Madrepor- pladen er lidt hvælvet, aflang og sidder ganske i Nærheden af Anus. Armene ere ved deres Grunddel meget smale, kun 5 mm., - men blive efterhaanden bredere i en Udstrækning af 3—4 mm. hvor de opnaa den største Bredde, nemlig 8—9 mm.; den øvrige Del af Armene, der smalner af mod Spidsen, er 10 mm. lang, Fig. 2. Enhver Arms Rand danner paa sin indre Del en Vinkel, Fig. 2 a, hvorved Hjørnet af denne paa den ene Arm nærmer sig stærkt til den anden Arms til- - stodende Vinkelhjørne, Fig. 2. 3, saa at en Spalte opstaar 1) Emil Marenzeller. Die Coelenteraten, Echinodermen und Würmer d. k. k. oest.-ung. Nordpol-Expedition. Denkschr. d. k. k Akademie der Wiss. 35te B. pag. 283. Wien 1878. ; 18* 216 D. C. Danielssen og J. Koren. mellem dires Grunddel, Fig. 2 b, hvilken fortsætter vu 1 en temmelig dyb Fure paa Rygfladen, Fiac Paa Skiven af Ryggen ere Paxillerne stillede næsten kredsformig; paa Armene derimod staa de 1i regelmæssige Rækker, Fig. 4, der gaa fra Armens ene Rand til den anden. Enhver Paxille bestaar af en Samling af 6—10 meget lange, yderst spidse Kalknaale, Fig. 4, a. 5, der paa sin nederste Del er halvt omgiven af en Kalkskede, der har en udvidet halvrund gjennembrudt Grunddel, Fig. 6 a, som, idet den stø- der nøie til den tilsvarende Kalkskedes Grunddel, danner Paxillens Basaldel, der har en rund Artikulationsflade, Fig. 5 a. Kalkskedernes Grunddele ere stillede i en Kreds, Fig. 5 a, og ere sammenbundne med en stærk Bindevævsmembran, der bekledes af Huden, som forlenger sig op over samtlige Kalkskeder, der udgjør omtrent 15 mm. i Længde, medens Kalknaalen, som Skeden omfatter, er 4—5 mm. lang paa Ski- ven og Ryggen af Armene; men kun omtrent 3 mm. paa År- menes Sider. Ved denne Forlængelse af Huden opover Ske- derne bindes Naalene end stærkere sammen og erholde For- men af et Bæger. Hver Paxille er forsynet med stærke Mu- skelfibre, der udbrede sig opover Basaldelen. Paxillerne artikulere med den lille knopformige Ledde- flade, som findes paa Ryggens Kalkplader, Fig. 2 d. Disse ere store, flade, skjælformige, omtrent ligesaa lange som brede, med noget afrundede Rande; paa Midten ere de kompakte og have paa deres ydre, noget ophøiede Flade den føromtalte runde, knopformige Artikulationsflade, imedens Pladernes Sidedele ere tynde, tildels gjennemsigtige, saa at det netfor- mige 1 Bygningen kan iagttages. Enhver Plade bærer en Paxille. Kalkpladerne paa Siderne af Armene ere mere lang- strakte, næsten ovale, Fig. 2 e. Samtlige Kalkplader ere tæt taglagte, danne regelmæssige Rækker, Fig. 2, der fuldkommen svare til de tidligere beskrevne Paxillerækker, og ere egent- lig sammensmeltede, saa at hele Ryghudens Skelet danner — et fuldstændigt Kalkpantser uden Tentakelporer, Fig. 2. Sam- mensmeltningen er næsten overalt saa komplet, at det har - sine Vanskeligheder at skille Pladerne fra hverandre. Bugen er flad, og-her fremtræder Armenes særegne Form meget tydeligt. Intet Interbrachialrum, Fig. 3. Ambulacralfuren er ikke meget bred, forsynet med to Fra den norske Nordhavsexpedition. 277 Reekker cylindriske Fedder, uden Spikler, men med en vid Sugeskive. Furens Rand har to Rader Pigge, hvoraf den ene er lidt indenfor og under den anden, Fig. 7 a. Piggene i den inderste Rad ere lengst, forresten er Formen den sam- me. De have et noget fladtrykt Udseende, men danne egent- lig en hul Halveylinder, der er bredere i den næsten spatel- formige frie Ende, hvis Rande ere krenulerede, Fig. 8 a, medens den smalere Del er rund, ikke hul, og har en Ledde- flade, Fig. 8 b, som artikulerer med en tilsvarende rund Knop paa Adambulacralpladen. Disse Pigge ere efter Længden for synede med mange Rækker fine, næsten runde Huller og have et Hudovertrek. Udenfor Furepiggene findes omtrent paa Midten af Rum- met imellem Ambulacralfuren og Armens Rand en Række fuldkommen lignende Pigge, som de nys beskrevne, kun ere de noget længere, Fig. ( e. Endelig findes paa Armens Rand en 4de Række Pigge, der ere forskjellige fra de øvrige, og som vi ville kalde Randpigge, Fig. 7f, Fig. 9. De ere smale ved deres Grunddel, som er rund og forsynet med en Ledde- flade, Fig.-9 a, og udvider sig bladformigt mod den frie Ende, der har 5 temmelig lange Spidser, Fig. 9 b, hvoraf de to, der danne Hjørnespidserne, ere de korteste. Den bladformige Del har noget indbøiede Rande, hvorved fremkommer en Hulhed, der er dybest ned imod Basaldelen, og er forsynet med Længde- ribber, imellem hvilke sees 4—5 Rækker rundagtige Aabnin- » ger, Fig. 9 e. Hele Piggen er omgiven af en temmelig tynd, halvgjennemsigtig Hud. Disse Pigge findes kun paa Armens frie Rand, det vil sige paa den Del, der er imellem det før beskrevne Vinkelhjørne og Armens Spids; paa den indre Arm- rand findes ingen. I enhver Armvinkel sees en stor, lidt konkav, nogen Kalk- plade, der ganske indtager den hele Vinkel, har en triangulær Form og støtter sig til Siderne ved sine lange Udløbere til - Adambulacralpladerne og indad til Mundpladerne, Fig. 7 b. Mundpladerne, Fig. 7 c; der ere Forlængelser af Adam- bulacralpladerne, have paa deres afrundede fri Rand 6 flad- trykte Pigge, hvoraf de to midterste ere de længste og kunne betragtes som Tænder; desuden findes paa Underfladen, hen- imod den forreste Rand, to stærke, meget lange, runde Tæn- 278 D. C. Danielssen og J. Koren. der, en paa hver Side af Mundpladernes ophøiede Sutur, hvilke rage indover Mundaabningen, Fig. 7 d. Ryggens Hudskelet have vi tidligere omtalt. Bugens Hudskelet dannes af listeformige, flade Kalkstyk- ker, der ligesom Ribber, Fig. 3 a, udfylde Rummet imellem Bugfuren og Armens Rand. Disse Kalkstykker ere lang- strakte, tykkere paa Midten, tyndere mod Randene, og have en skraa Retning indenfra udad, ovenfra nedad, De ere tag-, lagte saaledes, at den tynde Rand af den ovenforliggende Plade dækker lidt af den underliggendes Rand. Fugerne ere tildels forkalkede, saa at man ogsaa her, nemlig paa Armens Bugflade har en Slags Pantserbeklædning. Den indre Ende af disse Kalkribber, Fig. 3 b, støder umiddelbart til en Adambulacralplade, medens den ydre frem- byder en lidt opheiet Leddeflade, der artikulerer med de før- beskrevne Randpigges konkave Leddeflade. Til denne ydre Ende, over dens Artikulationsflade, støde umiddelbart de smaa aflange Sideplader af Armens Rygskelet, fig. 3 c, hvilke kunne betragtes som dorsale Randplader, der ere placerede i en Række langs Armens Rand, og kunne kun iagttages efter en meget omhyggelig Præparation. Enhver af disse Randpla- der bærer en Paxille, hvis Naale ere temmelig korte. Kalk- ribbenes indre Flade er glat og har paa Midten en ophøiet Længdelinie; den ydre Flade er noget mere ujevn og har paa Midten en rund, ophøiet Leddeflade, der artikulerer med den tidligere beskrevne midterste Pig paa Armens Bugflade. Skelettet frembyder intet særdeles mærkeligt. Ambula-. eralpladernes Tverprocessers ydre Del har en skeformig kon- kav Flade, Fig. 3 d. der synes at være Fæstepunktet for en Muskel, som strækker sig henover Ribbenes indre Ende. Adam- bulacralpladerne ere smaa og fladtrykte, bære paa den mod Am- bulacralfuren vendende Rand to Pigge, der tidligere ere omtalte, og støde med sin indre Rand til Kalkribbenes indre Ende. Ocellairpladen er forholdsvis temmelig stor, og har paa Midten en dyb Fure. Odontophoren er næsten firkantet, noget fladtrykt; den øverste Rand, der er kun lidet hvælvet, er noget bredere end den inderste, der har et neppe mærkbart Indsnit. Den ydre Flade, den som vender til Kropshulheden, har paa Midten en stærk fremspringende Kam (Apophyse), til Siderne af denne | | Fra den norske Nordhavsexpedition. 219 en svag Fordybning, Fig. 11. Den indre Flade har to stærke Sidefordybninger, der adskilles ved et næsten fladt Midtparti, Fig. 12. Prof. Ed. Perrier har i sin summariske Beskrivelse over nye Asterider opfort to nye Arter af Slægten Korethraster, nemlig: Kor. palmatus og radians. Hos begge disse Arter har han iagttaget Tentakelporer imellem Ryghudens Kalk- plader, der skulle være firkantede med indskaarne Rande, hvorved Aabningerne for Tentakelrørene fremkomme. Dette er ganske forskjelligt fra hvad der finder Sted hos Koreth. hispidus; thi her findes ingen Tentakelporer, og saadanne kunne heller ikke forekomme, da Kalkpladerne, hvoraf Ryg- hudens Skelet bestaar, ikke have noget Indsnit, men ere tag- lagte saaledes, at ingen Aabninger findes imellem dem, Fig. 2. Af den ovenfor leverede Beskrivelse fremgaar det, at Korethraster vanskeligen kan henføres til nogen af de for Aste- riderne grundede Familier. Nærmest maatte den vel henføres til Familien Asterinidæ; men den adskiller sig fra denne ved fuldstændig Mangel paa Interbrachialrum, ved det særegne Hudskelet, som danner et sammenhængende Pantser, bærende ganske eiendommelige Paxiller. Fra Familien Pterasteridæ, hvortil Ed. Perrier er tilbøielig til at henføre den, adskiller den sig end mere. Den har jo intet Hulrum paa Rygfladen; der gives ingen Kalkstøtter, som bære Ryghuden, som hos Pteraster, og endelig er Hudskelettet saa ganske forskjelligt fra dennes, at der formentlig ikke kan være Tale om at ind- lemme den i Familien Pterasteridæ. Under dissse Omstæn- digheder synes det rimeligst at danne en ny Familie for den, som da kunde kaldes Korethrasteride. Slægtskarakter. Legemet hvælvet, 5-armet. Armene korte, meget smale ved Grunden. Rygfladen dækket af articulerende Paxiller, forsynede med lange Naale. Analaabningen subcentral. Mad- reporpladen tæt ved Anus. Rygzens Hudskelet bestaar af flade taglagte Kalkplader, der danne et sammenhængende Pantser. Bugens Hudskelet bestaar af paatvers gaaende Kalk- ribber, der indtage Rummet imellem Ambulacralfuren og Ar- mens Rand. 2 Rækker Fødder med Sugeskive, uden Spikler. Ingen Pedicellarier. | 280 D. C. Danielssen og J. Koren. Artskarakter. Legemet tykt. Forholdet imellem den lille og store Ra- dius som 1 : 4. Paxillerne paa Rygfladen bestaa af 6—10 lange Naale, der ved deres brede Grunddel ere forenede ved . sterkt Bindevæv og danne en konkav Leddeflade. Ambula- cralfuren forsynet med to Rækker flade, hule Pigge. Paa Midten af Rummet imellem Ambulacralfuren og Armens Rand en Række lange, ligeledes fladtrykte, hule Pigge, og paa Ar- mens Rand en Række Pigge, hvis brede Ende er forsynet med 5 temmelig lange Spidser. Farven bleg gul; Fødderne mer- kere gule. Findested: Station 194. 66° 41’ N. B. 6° 59° 0. f. Gr. 350 Favne. Tem. + 0,9 C. Ler, et større og et ganske lidet Exemplar. .Station 164. 68° 21° N. B. 10° 40' Ø.f. Gr. 457 Favne. Temp. + 0,7 C. Graat Sandler, to mindre Exemplarer. Hymenaster pellucidus, Wyville Thomson. Tab. IL Fig. 19. 1873. Hymenaster pellucidus; W. Thomson. The Depths of the Sea, pag. 190/90] 1877. Hymenaster pellucidus, Danielssen & Koren Nyt Magazin f. Naturvid., Christiania, 23de B. 3die Hefte, pag. 68, Tab. 4, Fig. 1—14. I ovenævnte Tidsskrift have vi foreløbig leveret en tem- melig udferlig Beskrivelse over denne interessante Sostjerne; men da vi dengang ikke havde ret mange Exemplarer at raade over, er Beskrivelsen i enkelte Punkter mangelfuld. Senere Undersøgelser med et rigere Material have sat os istand til at rette paa Manglerne. Hvad vi nu i dette Ud- drag levere, ere dels Berigtigelser, dels Fuldstændiggjørelse af vor ovenfor citerede Afhandling, hvortil vi henvise. Ambulacralfuren har en Række Pigge, der ere saaledes « stillede, at to og to staa sammen og vende ind til Furen, Rab Alle ot rar Udad, omtrent midt mellem Ambulacralpiggene, sees paa hver Adambulaeralplade en tyk konisk tilspidset Pig, Fig. 1, b, der er ganske eiendommelig, og som indtager en halv- Fra den norske Nordhavsexpedition. 281 maaneformig Aabning, Fig. 1, c, som findes imellem de lange Kalknaale, Fig. 1, d, der udspænde Huden ovor Interbrachial- rummet, og som nedenfor skulle omtales. Denne særegne Pig, Fig. 2, er ved sin runde Basaldel, paa hvilken findes en kon- kav Leddeflade, Fig. 2, a. 3, a, omgivet af et Kalkgitter, hvis øvre fri Rand ender i 5 lange Spidser, imellem hvilke der ere Indskjæringer, Fig. 2, c. Hele Piggen er indesluttet 1 en blæreformig Membran, Fig. 3, c, der udspændes af det ovenfor beskrevne Kalkgitter. Paa den undre Flade af denne Membran sees to listeformige Rande, Fig. 3, d, imellem hvilke er et bredt afplaneret Belte, Fig. 3, e, der gjør en Bøining nedover Basaldelen, og bliver smalere, idet det forlænger sig opad til noget over Midten. Denne Pig med sit særegne mem- branøse Hylster lukker ganske den halvmaaneformige Aab- ning imellem de lange Kalknaale, og virker ved sine stærke Muskler som en Klappe. De lange Kalknaale, Fig. 7, der udspænder Bughuden, have paa sin noget brede til Siden udvidede Basaldel, Fig. 1, a, en aflang, hul Leddeflade, Fig. 7, b. Selve Naalen er sammensat af yderst fine, lange Kalkstave, der ved Tverpro- cesser ere forenede med hverandre, Fig. 7, c. Analfeltet (se nævnte Magazin pag. 70) begrændses udad af en Kalkring, der dannes af 5 Interbrachialplader. Ethvert Interbrachialstykke bestaar af en Midtdel, der er smal, lang og flad, strækker sig fra den øverste Del af Ryggen og bøier sig ned imod Bugfladen, Fig. 5, a, 6, a. Den er lidt udhulet efter Længden, og fra saavel dens øverste som nederste Ende udgaa bueformige Processer, Fig. 5 b, c. 6 b, c. De øverste Processer støde til de tilsvarende fra de to tilgrændsende in- terbrachiale Kalkstykker, hvorved Ringen sluttes; de underste derimod forene sig med lignende Processer fra et andet under- liggende Interbrachialstykke, Fig. 6, e, der senere skal be- skrives. Paa de øverste Processer, Fig. 5, b, støtte de 5 store Pax- iller sig, der omgive Analfeltet, Fig. f. Disse Analpaxiller have en Basaldel, der dannes af 4 lange, lidt buedannede Rød- der, Fig. 5, d, hvoraf de inderste, Fig. 5, e, der vende mod Analfeltet, hvile paa de nævnte Processer, og møde paa det Nærmeste de fra begge Sider tilstødende Paxillers Basaldele, imedens de ydre, Fig. 5 f, støde til Rødder paa to nedenfor 282 D. C. Danielssen og J. Koren. (udenfor) staaende Paxiller, Fig. 5 g, der senere omtales. Skaftet paa de 5 Analpaxiller er meget tykt, kort og har en bred, halvrund, spatelformig Ende, Fig. 5 d, hvis indre Flade er lidt konkav, og er Fæstepunktet for en stærk Muskel, og hvis ydre Flade er glat, lidt konvex, og endelig hvis halv- runde Rand bærer to Rækker Kalknaale, der ere stillede i en Halvkreds, Fig. 5 h. I den ydre Række er der 6—8 tem- melig korte Naale; men i den indre er der 8—10 meget lange Naale, til hvis Grunddel den tidligere omtalte Muskel fæster sig. Disse lange Naale ere vifteformigt forenede ved en tynd Membran, og danne saaledes Tragten, som lukkes og aabnes efter Omstændighederne. Noget nedenfor de 5 Analpaxiller sees ved hver Arms Grund 2 Paxiller, Fig. 5 g, altsaa 1 det Hele 10, som krans- formig omgive de første. Disse 10 første Armpaxillers Basal- del bestaar af 3 Rødder, af hvilke den inderste, Fig. 5 k. er kortest, tykkest og steder umiddelbart til en af de ydre Red- - der, Fig.5 f, paa de 5 Analpaxiller, saaledes nemlig, at disses to ydre meget lange Rødder støtte sig til de to første Armpaxillers indre Rod, Fig. 5 Paxillens Naale; s Basal- delen af en Paxille i den indre Rekke; ¢ Naalene paa: samme Paxille. Den lange Kalkstav (Interbrachialstav), der udspænder Bughuden, forstørret. a Basaldelen; b Leddefladen; c de fine Kalkbjælker, der danner Staven. . Nogle Finner af Pteraster militaris, forstørret. a Spalte imellem Finnerne; b Klappen, der lukker den; c en opslaaet Finne. | . Kalkpiggen, som indesluttes i den nævnte Klappe hos Pteraster militaris. a Leddeflade. May MTV . Et Stykke af en Arm af Solaster endeca, seet halvt fra Bugen, halvt fra Siden, hvorpaa for endel de blede Dele ere borttagne. a Adambulacralplader; 6 ventrale Randplader; c dorsale Randplader. . Et Stykke af en Arm af Solaster papposus, seet halvt fra Bugen og fra Siden, hvorpaa de blede Dele ere bort- tagne, lidt forsterret. a Adambulacralplader; b ventrale Randplader; c dorsale Randplader; d Leddeflade for en Randpaxille. . Et Stykke af en Arm af Solaster furcifer, paa hvilket Hudskelettet er udpræpareret. a Kalkpladerne paa Ryggen; 5 dorsale Randplader; c ven- trale Randplader. . Et Stykke af en Arm af den samme, forstørret. a ventrale Randplader; 6 Adambulacralplader; c Antyd- ninger til de dorsale Randplader. . Et Stykke Skelet af en Arm og Hudskelet af Solaster glacialis, forsterret og seet halvt fra Bugfladen, halvt fra Siden. & vv v Fra den norske Nordhavsexpedition. 299 a ventrale Randplader; b dorsale Randplader; c Adambu- lacralpladernes undre Rand. . Skelet og Hudskelet af et Armstykke af Solaster affinis, forstørret, seet halvt fra Siden, halvt fra Bugen. a ventrale Randplader; b Adambulacralplader. . Echinus Alexandri, seet ovenfra, naturlig Størrelse. . Den samme seet underfra. . Et Stykke af Skallet. naturlig Sterrelse. a primær Tuberkel; b secundære Tuberkler paa Interam- bulaeralpladen; d primær Tuberkel paa Ambulacralpladen ; e 9 Par Ambulaeralporer. . En primær Pig, forstørret. a Knuderne omkring Basaldelen. . Analfeltet, naturlig Størrelse. a Periproct; 6 Genitalplade, c, Tuberkler paa denne: d Madreporplade; e Ocularplade. . En lukket Pedicellaria, fra Regionen omkring Munden” forsterret. . Den samme aaben, forsterret. . En Pedicellaria med lang, bled Stilk, forstørret. . En Pedicellaria med lang Kalkstilk, forstørret. . Kalkskiven 1 en Fod, forstørret. On gang-gjennemskjæringer ved Ekersund efter det af hr. adjunkt S. A. Hougland indsamlede materiale. Meddelt ved Th. Kjerulf. I september 78 indsendte hr. adjunkt S. A. Hougland nogle prøver af en bergart, funden af ham paa Ognesanden, med fore- spørgsel om navnet. Stenen viste et udseende som en gabbro eller en grensten. Af de forvitredefprøver kunde intet nærmere bestemmes. Denne bergart syntes at optræde efter hr. Houglands undersøgelse gangformig i den derværende rødligviolette labrador- sten, forsaavidt man kunde slutte sig til, da dog kun enkelt kuppe ragede frem af sanden. dan I fortsat korrespondanee om deaformodede gange i labrador- stenen underrettede derefter hr. Hougland i oktober om, at det havde lykkes ham at opgaa 2 forskjellige mægtige gange ved Hel- vik vand, midt imellem Ogne og Ekersund, idet han nemlig havde fulgt nogle bergarter, som viste sig afstikkende fra den alminde- lige hvidligrøde labradorsten dersteds. Den ene gang, hvis skarpe grændser, vertikalt staaende, var iagttaget noglesteds, viste en bredde af 13 til 25 mtr. Der, hvor disse forskjellige gange skulde skjære hverandre, kunde formedelst dække dengang intet sees; men de indsendte prever og kartskizzer viste, at sangenes bergarter havde hver sin habitus. Den omgivende hovedbergart i egnen var overalt lys rødlig eller violet labradorsten (sammenlign udbredelsen »geologisk kart over det søndenfjeldske Norge«, Chri- stiansands Stift af T. Dahll, 1866). Disse gange kunde opspores Om gang-gjennemskjeringer ved Ekerkund. 301 og forfølges ved hjælp af de render og skard,i hvis bund gangmas- sen dannede fyldnimgen, og hr. Hougland havde begyndt at felge gangen helt fra Ogne til henimod Ekersund. Næste aar septbr. 79 fortsatte hr. Hougland Hege ed fulgte den bredere gang, som betegnedes »Ekersundgangens berg- arte, fra Ogne til lille Sirevaag. Endvidere havde han fremfun- det endnu en 3die typisk bergart i gange ved Tengsvaagen. Denne var en vakker grønstenporfyr. Videre havde han fremfundet gange mellem Brudvik og Lygre, efter sigende begyndelsen til »St. Olafs vei«*), samt fulgt en mægtig gang, der danner en ryg for sig, og som gjennemskjæres af hin grønstenporfyr ved Tengsvaagen. Denne mægtige gang — strygende op forbi Ekersund paa vestsiden af Tengsvaagen — fik altsaa navnet Ekersundgangen, og dens bergart er identisk med hin først paaviste indtil 25 mtr. brede gang mellem Ogne og Helvik vand. Den anden mindre mægtige gang granskedes derhos neiere. Henimod grændsen mod den omgivende labradorsten var bergarten mørkere og finere. I en overskjæring med Ekersundgangens bergart ved Holme vand n. v. for Ogne viste den sig ligeledes mørk og fin. Hermed var altsaa afgjort. idet forholdene ordnede sig, alt efter- som hr. Hougland kunde indtegne gangenes streg 1 kartet, at 1 labradorsten-feltet, hvor labradorstenen overalt sees bekvemt ved Ekersund, ved fjorden, ved jernbanelinien, optræder i tog mægtige gjennemskjærende gange, dels n. v. løbende (over Helvik vand mod Ogne), dels n. lebende (Ekersund—Tengsvaagen). Paa kart- skizzen er disse gange betegnede efter prot. Rosenbusch som gabbro. Disse Ekersundbergartens gange overskjæres af et andet mæg- tigt gangtog, som ved grændsen af gangfladen og naar i smallere gang optræder med mørk næsten sort farve og for øiet næsten tæt. Paa kartskizzen betegnet efter prof. Rosenbusch som diabas. Endelig sees ved Tengsvaagen ogsaa grønstenporfyr at over- skjære Ekersundgangen. Paa kartskizzen er de to gange beteg- net efter Rosenbusch som Diabas porfyrit. Gangbergarterne tilligemed labradorstenen sendtes i udvalgte prøver til professor Dr. H. Rosenbusch i Heidelberg, og for de af ham udførte vidtløftige mikroskopiske undersøgelser, som følger nedenfor, tillader jeg mig at bevidne hr. professor Rosenbusch min taknemlighed. » 302 Th. Kjerulf. T'errenet, skriver hr. Hougland i jan. 80, er vel skikket til at opgaa disse gange; fjeldet er meget bart, der findes ikke skiktet berg, labradorstenen alene raader milevidt. Ved Ekersund, Hel- vik, Ogne findes dalstrøg, paa første sted leber den store gang langs efter dalstreget, ellers sætter gangene for det meste tværs mod saadanne. I dagfladen er gangene meget forvitrede, men no- get dybere, efter et par raske slag med hammeren, er alt forholds- vis friskt og da ulige lettere kjendeligt. ^ Helvik— Ognegangen fulgtes derhos senere af hr. Hougland langer nord fra Ogne; grændsen af labradorsten-feltet mod grundfjeldet er her endnu et stykke længer nord, og udenfor kartskizzen. Det var ifølge hr. Houglands skrivelse af juni 80 hans hensigt at følge gangene videre og udførligere ved hjælp af større karter. Denne med- delelse skal kun tjene til at orientere udbredelsen ved siden af hr. professor Dr. Rosenbuschs's beskrivelse. Hr. Hougland har godhedsfuld tilsagt mig, at han senere ved leilighed agter at istandbringe et korrigeret fuldstændigere over- sigtskart over disse gangforhold. *) Om det mægtige af bergmester Dr. Tellef Dahll paaviste gangtog lenger øst i gneisen se »Udsigt over det sydlige Norges geologi« pag. 205. Om diabasen i St. Olafs Vei se H. Reusch i »Naturen« no. 6, juni 1882. 303 nger ved Ekersund. jeri ennemsk 28) Om gan 'yosnquasoy ‘Iq Jo1d je Josjosesiopun exsidoxsoxxrut oS[oyt eudos[oururojsoq *pue[Gnog 'IY je opoeesdo ouodguex) "PUNSJOYH POA 4eS8ujaee(»xsueuue(8-Suver) Die Gesteinsarten von Ekersund. Von Hi. Rosenbusch. Aus der Umgebung von Ekersund lagen mir dureh die Güte des Herrn Professor Dr. Th. Kjerulf eine Anzahl von Gesteinen vor, deren kurze Beschreibung ich den Mittheilungen meines ver- ehrten Freundes auf seinen Wunsch gern anhünge. Was zunüchst:das in der Gegend herrschende Gestein, den Labradorfels anbetrifft, so konnte ich diesen in zwei Varletäten studiren. Der violette Labradorfels enthält dem herrschenden Feldspathe in parallelen Bändern eingelagert recht reichlich Kör- ner eines stark pleochroitischen Pyroxen-Minerals. Dasselbe spal- tet gut nach zwei Pinakoiden und weniger vollkommen nach einem nahezu rechtwinkligen Prisma, welches mit den beiden Pinakoiden iu derselben Zone liest. Die mit den Diagonalen des Spaltungs- prismas und der Axe desselben parallelen Elasticitåtsaxen ver- weisen auf rhombisches Krystallsystem; die Farben der nach den drei Axen schwingenden Strahlen sind rothbraun, gelbröthlich und grün. Und zwar ist der parallel der Prismenaxe schwingende Strahl grün, die den Prismendiagonalen parallel schwingenden Strahlen sind rothbraun, resp. gelbröthlich. Die optischen Axen liegen in der durch die Schwingungsebenen des rothen und grünen Strahles gelegten Ebene und parallel der Fläche vollkommenster Spaltbarkeit; die Prismenaxe ist stumpfe Bisseetrix und Axe klein- ster Elasticitit. Das Mineral ist demnach Hypersthen; die Lage der Spaltungen und der optischen Constanten zeigt nebenstehendes Schema. Die, wie so häufig, auch hier dem Hypersthen eingela- Die Gesteinsarten von Ekersund. 305 gerten braunen Tåfelchen liegen mit ihrer Fläche in oo Pa, die lange Kante bald parallel, bald senkrecht zur Prismenaxe gerich- | = yelbrothlich tet. — Die dunkle Farbe des Labradors in diesem Gesteine rührt von dem reichlichen Vorhandensein der aus dem Labrador der Pauls's Insel bekannten nadelfórmigen Interpositionen her. — An weiteren Gemengtheilen liess das Mikroskop verhältnissmässig spärlich Apatitnadeln und opake Erze wahrnehmen, deren For- men und Farbe im reflektirten Lichte auf Magnetit zu verweisen schienen. Die helle Varietät des Labradorfels besteht nahezu ausschliess- lich aus dem triklinen Feldspath, ohne die nadelförmigen Inter- positionen, wie sie aus der dunklen Varietät erwähnt wurden. — Nur ganz vereinzelt wurde hie und da ein Körnchen wahr- genommen, welches auf Olivin gedeutet wurde, ohne dass sich diese Diagnose strenge hätte als richtig beweisen lassen. Das Gestein des grossen Egersunder Ganges muss als ein mittelkörniger Gabbro bezeichnet werden, dessen Struetur, wie bei allen echten Gesteinen dieser Familie, eine regellos körnige ist. Die das Gestein zusammensetzenden Mineralien sind trikliner Feld- spath als herrschendes Element, demnächst ein grüner Diallag, neben welchem in wechselnder Menge ein brauner Hypersthen vorkommt (die Farben sind erst nach Isolation dieser Substanzen in Pulverform wahrnehmbar), und in auffallenderiMengerA patat; endlich titanhaltiges Eisenera, welchesyø- The» sehr Knäftig,ons"Ph. ‚sehr wenig vom. Magnet; angezogen wirt, zund: iningéndstideutliche Nyt Magazin f. Naturv. XXVII IV. 20 306 H. Rosenbusch. Spaltbarkeit zeigt. Der Plagioklas dieser Gesteine gehört offen- bar mehreren Mischungsverhültnissen von Albit und Anorthit an; das Pulver desselben lässt sich nämlich nach sp. G. in mehrere Portionen trennen, die sehwerste derselben würde einem an der Grenze von Labrador und Bytownit stehenden, oder noch basi- scheren Feldspath angehören, die Hauptmenge mit dem sp. G. zwischen 2.683 und 2.650 ist zum Labrador zu stellen; geringe Mengen des Pulvers haben das sp. G. von Albit und Oligoklas. Der Erhaltungszustand des Feldspathes erlaubt es nicht, diese Un- terschiede in der Dichte etwa durch mehr oder weniger vorge- schrittene Umwandlung zu erkliren In manchen der Feldspath- körner sind, ähnlich wie die Albitlamellen im Mikroklin, farb- lose fremde, doppeltbrechende Lamellen so eingewachsén, dass sie auf einer Prismenflåche des Wirthes liegen; ob auch hier Ver- wachsungen von verschiedenen Feldspathen vorlegen, konnte nicht entschieden werden. — Bei den pyroxenischen Gemengtheilen konnte _ bereits im Dünnschliff Hypersthen und Diallag unterschieden wer- den; der Hypersthen hat genau die Eigenschaften des aus dem Labradorfels beschriebenen; der Diallag hat die gleiche Spaltbar- | keit, wie der Hypersthen; der nach der Symmetrieaxe (b) schwin- gende Strahl ist gelblich, die nach den in der Symmetrie-Ebene liegenden Elasticitätsaxen a und c schwingenden Strahlen sind beide grün. Nach der mechanischen Isolirung der pyroxenischen Gemengtheile liess sich die Anwesenheit von Hypersthen und Diallag besonders gut daran erkennen, dass neben Spaltblättchen, auf denen schief eine Axe austrat, auch solche ziemlich reichlich vorhanden waren, auf denen senkrecht eine Bissectrix stand. Bei Anwendung der Klein'schen Lósung gelang es, aus dem Gemenge der beiden Pyroxene eine kleine Portion von Hypersthen und von Diallag in ziemlicher Reinheit abzuscheiden. Regelmässige Ver- wachsungen der beiden Pyroxene wurden nicht beobachtet. Aus- ser den augitischen Gemengtheilen fand sich ein sehr kleiner accessorischer Gehalt an grüner Hornblende und an braunem Glim- mer; beide Mineralien aber traten nur als Umrandung der Eisen- erze, nie selbständig im Gesteinsgewebe auf. Der überaus reich- lich vorhandene Apatit bildet nur selten die langen aus den Erup- tivgesteinen bekannten Nadeln; er tritt meist in Form von dicken und kurzen Krystallen oder auch ın rundlichen bis elliptischen Körnern auf, wie sie gern in den krystallinen Schiefern vorkom- men. Bei der Untersuchung der isolirten Apatite fanden sich Die Gesteinsarten von Ekersund. 307 denselben beigemengt spärliche Zirkonkryställchen. In der Struc- tur des Gesteins wäre noch zu bemerken, dass trotz des herrschen- den regellos körnigen Gewebes der Gemengtheile sich an einigen Pråparaten deutlich eine gewisse Anordnung der pyroxenischen Mineralien und zumal der Erze in parallelen Schnüren wahrneh- men lässt. Rascher aber und in noch höherem Grade fällt eine durch alle Prüparate verbreitete mikroskopische Zerklüftung des Gesteins auf; neben der jedem Mineral eigenen Spaltbarkeit tre- ten allenthalben im Gesichtfelde, zumal bei Anwendung divergen- ten Lichtes deutlich, feine Risse auf, die untereinander parallel, aber nicht geradlinig, sondern wellig und zackig gleichmássig durch alle Gemengtheile hindurchgehen, ohne ihre Richtung zu verän- dern. Doch sieht man auch wohl, wo diese Risse aus Feldspath in die Pyroxenkörner übergehen eine kleine Ablenkung derselben von der früheren Richtung, besonders gern dann, wenn sie unter einem sehr spitzen Winkel zu einer deutlicher Spaltbarkeit ein- treten; sie lenken dann in diese Spaltung ein. Auch bemerkt man bald, dass die geringen Veründerungs-, resp. Verwittrungs- erscheinungen im Gestein diesen Rissen folgen, nicht den Spalt- durchgüngen der Mineralien. Man hat natürlich in dieser Zer- klüftung ein mechanisches Phánomen zu sehen; der stete Paral- lelismus dieser Risse deutet auf einen einseitigen Druck. Zu be- merken ist noch, dass die Richtung dieser Klüfte nicht zusam- menfållt, sondern ganz unabhångig ist von der durch die hie und da wahrnehmbare Parallelstructur des Gesteins gegebenen Richtung. Letzere hat ihre Ursache in Bewegungen innerhalb des Gesteins - bei der Gangausfüllung, erstere ist eine sekundäre, mechanische Erscheinung. Das Gestein des den Egersunder Gabbro durchsetzenden Ganges ist nach den mir vorliegenden Proben ein feinkörniger bis dichter Diabas von durchaus normaler Zusammensetzung, echter Diabasstructur und in nur wenig gutem Erhaltungszustand. Auch die Zersetzungsphänomene sind die normalen und zumal die Chlo- ritbildung aus dem Augit ist reichlich vorhanden. Es gelang un- schwer, auf mechanischem Wege und mit chemischer Nachhilfe das Titaneisenerz, den Apatit, den Augit und den Chlorit zu isoliren; dagegen erwies sich eine Bestimmung und Trennung der Feldspathe als unthunlich wegen ihrer Zersetzung und besonders wegen ihrer Durchwachsung mit Chlorit; der verhältnissmässig reinste und am wenigsten grüngefürbte Plagioklastheil, der sich 20? 308 H. Rosenbusch. in geringer Menge erhalten liess, besass das sp. G. 2.68 und wäre also wohl zum Andesin zu stellen. Als Uebergemengtheil ent- hålt dieser Diabas einen, stets dem Augit eingewachsenen, brau- nen Glimmer mit ziemlich grossem Axenwinkel und symmetrischer Axenlage, also Meroxen. Das Gestein endlich des alle anderen Gänge duchsetzenden Ganges, der Grünsteinporphyr, ist ein holokrystalliner Diabaspor- phyrit, der sich von dem Gangdiabas nur dureh das Vorhanden- sein einer älterer Generation von Feldspatheinspringlingen neben den Plagioklasleisten der Grundmasse unterscheidet. Der Erhal- tungszustand des Gesteins schloss eine Trennung und Bestimmung der beiderlei Feldspathe aus. Soweit die Beobachtung der Dünn- schliffe überhaupt einen sichern Schluss gestattet, wären die noch frischen Theile der Einsprenglige an das untere Ende der Labra- dorreihe, die F'eldspathleisten der Grundmasse in die Oligoklasreihe zu stellen. | Bemærkninger om Kongsbergermineralerne af Ths. Münster, cand. mineral. Kongsbergs gruber ere fra gammel tid bekjendte for sine mineraler, som ofte findes i smukke krystaller i de i gangene optrædende druserum eller indvoxede i kalkspat. Det meste af hvad der i ældre tider er fundet her, er vel nu spredt rundt om i Europas samlinger og således van- skelig tilgjængeligt, medens derimod det i nyere tider fundne væsentlig er opbevaret i Kongsbergs sølvværks mineralsam- ling. Som bestyrer af denne samling har jeg havt den bedste anledning til at gjøre mig bekjendt med det her opbevarede og har désuden fäet leilighed til at se og undersøge de i dette år 1 Gottes Hülfe in der Noth grube gjorte fund. Jeg tror det vil være af interesse at give en fortegnelse over et sådant fund, især da, såvidt mig bekjendt, de Kongsbergske ganges mineraler ikke tidligere er beskrevne af nogen, der har havt anledning til at undersøge alt, hvad der paa et enkelt sted er fundet, og se dette paa stedet selv. Jeg skal i det følgende forsøge at give en oversigt over de nyeste mineralfund i Gottes Hiilfe in der Noth grube, uden dog at gå nøiere ind på at beskrive alle de optrædende kry- stalformer, da de til en undersøgelse af disse nødvendige ap- parater ikke stå til min rådighed. Før jeg går over til at beskrive de enkelte mineralers optræden skal jeg forudskikke et par ord om den gang, nord- gangen, hvori de ere fundne. Den går parallelt med Gottes 310 Ths. Münster. Hülfe grubes sákaldte hovedgang, nogle meter nord for samme og falder lidt divergerende fra den. Den blev først påtruffet i slutningen af forrige år med et tværslag mod nord fra hovedgangen og er senere ligeledes påtruffet med flere andre tværslag i forskjelligt dyb. Fra ca. 375 meter under dagen til omkring 400 meter er der drevet et gesænk på gangen; i dette ere de fleste og største af de ikke hyppige druserum fundne; disse ere tildels temmelig store med indtil over 1 meters høide og længde, medens bredden (tvært over gangen) er be- tydelig mindre. Endnu dybere nede holder man for tiden på med at afbygge gangen med strosser og vinder derved noget sølv, som forøvrigt også, om end ikke i større mængde, er fundet i gangen på flere steder. De i druserummene fundne mineraler ere: kvarts, flus- spat, tungspat, kalkspat, laumontit, adular, albit, axinit, hel- minth, sølv, blyglans, melanglans, glaserts, kobberkis, magnet- kis, svovlkis, zinkblende, kulblende. Kvarts findes 1 alle druserum og sidder almindeligvis umiddelbart på selve sidestenen. Krystallernes former ere de 9 almindelige: of, FR, + R samt = hvilken sidstes flader ofte optrede pà flere ved siden af hinanden liggende hjerner; undertiden sees også enkelte af de sákaldte trapezflader samt et høiere mk. Krystallerne ere undertiden vandklare og farveløse, oftere lidt gralige; de have ofte en mere eller mindre ugjennemsigtig kjerne, der undertiden er omgiven af kulblende, som også ellers hyppig findes indesluttet i kvart- sen. Undertiden sees sidestenen eller lesrevne brudstykker af samme dækket med fint kul og derpå udover i gangen et næsten tæt lag af kvarts, så korn og dråber af kul- blende og derpå ud i druserummet kvartskrystaller med frie spidser. | Kvartsen er ofte dækket med et lag af små krystaller, « der hyppigst er albit, dog også flusspat og kalkspat; albit sid- der bestandig kun på den ene side af kvartskrystallerne. Kvart- sen er desuden dækket af store kalkspatkrystaller samt af de forskjellige ertser og viser sig i almindelighed at være det ældste af alle mineralerne. Undertiden men ikke hyppig fin- des kvarts også siddende udenpå kalkspat; krystallerne ere Bemærkninger om Kongsbergermineralerne. 311 da meget fortrukne debbelipyramider med søile, og ikke dæk- kede af albit. Flusspat findes ofte, er almindeligvis klar, og undertiden farveles, men oftere svagt grenfarvet, sjeldnere violet. Af krystalformer har jeg her kun iagttaget 0 samt oo0oo og 090; - tvillinger ere ikke sjeldne. Flusspat synes at være dannet i to perioder, adskilte ved dannelsen af albit, idet man ser flusspat dækket med albit og denne atter dækket med flusspat, hvis krystallografiske axenet er parallelt den ældste flusspats. De af albit dækkede kry- staller have formerne o» 0o» og ©0 og mere underordnet 0, medens de yngre pà albit siddende krystaller kun have for- men 0. Fladerne af de ældre med albit dækkede krystaller kunne forfelges ind i de yngre, hvor jeg har fundet flader af oo 0, dækkede med albit, siddende ret under 0's kanter. Meget små flusspatkrystaller (0) sees også dække kalkspat samt kvarts og albit; sandsynligvis ere altid kalkspat og kvarts, hvor de synes dækkede af flusspat, først dækkede med et lag af albitkrystaller og derpå med flusspat, som man undertiden kan iagttage det. Flusspat er funden omgivende zinkblende og kvarts. Tungspat er kun engang funden i vel udviklede krystal- ler; farveløs, noget gjennemsigtig. Krystallerne, der ere for- enede til en krystalgruppe, have tavleformig habitus med overveiende «Po. De optrædende former ere: oo Px, en © Pm, oo P2, © P, oo Poc, Poo, OP, Px, P, 2P2 og en nPn; af disse ere oo Po, © P2, oo Poo, P og Po blanke og speilende, de øv- rige matte. Indvoxet i tungspat findes svovlkis i vel ud- oo 02 Dr påvoxet en kalkspatkrystal (A), hvis indre er fortæret. Pä- voxet på tungspat findes adular og kalkspat (o À, + AR). Kalkspat findes i vel udviklede krystaller i alle druserum og udgjør hovedmassen af gangudfyldningen. Den er farveløs eller hvid til svagt gul, undertiden vandklar. Krystallerne optræde i fire forskjellige typer, repræsenterende ligeså mange bestemt adskilte dannelsesperioder. ' iste typus (kalkspat I) udmærker sig ved den bestandige optræden af rhomboédret R, alene og ikke, såvidt sees kan, ledsaget af andre former. Farven er ofte grålig. Krystal- viklede krystaller af formen Krystalgruppen sidder 312 Ths. Miinster. lerne ere ofte temmelig store (den længste diagonal i en rhom- boéderflade indtil 13 ctm.); de vise ofte på klevningsfladerne en stribning efter en tvillingdannelse parallel + }R. De ere dækkede af albit og undertiden af flusspat samt af kalkspat af 2den og 3die typus. Ofte er deres indre i større eller mindre grad fortæret. Indvoxet i denne kalkspat er seet: kvarts, sølv, blyglans, glaserts, kobberkis, magnetkis i blade (tildels frisk, tildels oxyderet), svovlkis, zinkblende og kul- blende; glaserts kun i den ydre tildels fortærede del af en krystal. Aden typus (kalkpat II) er særlig karakteriseret ved op- træden af formen oR med blanke Hader (og ikke som almin- delig matte) afvexlende med, mere fremtrædende, matte flader af R, hvis midtkanter desuden ere tilskjærpede af et mn, (ligeledes med matte flader), hvor m er lidt mindre end 1, og n meget stor, så det ofte ser ud som midtkanten var afstum- net af oo P2. De findes temmelig hyppig siddende på kry- stailer af 1ste typus og igjen dækkede af krystaller af 3die typus. De ere aldrig dækkede af albit eller flusspat og kun yderst sjelden forta rede 3die typus (kalkspat 111) udmærker sig ved den bestan- dige optræden af R3, 1R3, samt en hei deuteropyramide, sand- synligvis 14 P2"), der tilspidser R3’s hjørner mellem den skarpe polkant og midtkanten. Pyramidefladerne ere især stærkt udviklede på små krystaller, der sidde lige på kvart- sen; de ere her næsten ligeså fremtrædende som R3, medens de på de større krystaller, der næsten bestandig sidde på ældre kalkspat, ere meget underordnede; de optræde dog be- standig og udmærke sig ved at være jevnere og mere spei- lende end R3, der almindeligvis er noget ujævn og mat. 1R3’s flader optræde gjerne oscillerende omkring sine skarpe polkanter. Foruden dissse 3 former, der bestandig optrede | på krystaller af denne typus, sees også som oftest + 2R, M afstumpende R3’s skarpe polkanter, og især stærkt udviklet på små krystaller, hvor ofte fladerne midtpå have en mørk *) Efter en foretagen måling er midtkantvinkelen funden 155° 203’ og pol- kantvinkelen 121° 291‘, hvilket ikke afviger så meget fra 1 P2 (155° 144’ og 121° 32'); 1$ P2 er tidligere iagttaget af v. Rath på krystaller fra Andreasberg. Bemærkninger om Kongsbergermineralerne. 313 stribe; desuden er iagttaget et meget lavt skalenoéder, til- hørende R's polkantzone, der sammen med et andet ligeledes meget lavt skalenoëder, tilhørende Rs midtkantzone, danner en 4-fladig tilspidsning af hjørnet ved R3's og 4R3’s stumpe polkanter, endvidere flere høie skalenoédre og et heit + nf. Næsten alle disse former have matte flader og vil ved den næsten fuldstændige mangel på zoner være meget vanskelige at bestemme. De større krystaller have gjerne en afrundet form, bevirket ved de mange små, matte og ufuldkomne skal- enoéder- og rhomboéder-flader, der optræde ved midtkanthjør- nerne af Rå; de små krystaller have derimod i det hele fuld- komnere flader. Ikke sjelden iagttages en tvillingdannelse efter loven: omdreiningsaxe en normal på ok, sammensæt- ningsflade R, begge individer ere trykkede ind i hinanden og delvis omsluttende hinanden. Tvillinger med tvillingplan en flade af + åR ere også iagttagne. Krystaller af denne typus ere de hyppigst fundne i nordgangen. De sidde påvoxede på kalkspat af 1ste og 2den typus, desuden på flusspat og albit; hyppig sees også små krystaller af denne typus siddende lige på kvartsen; ikke sjelden sees også i det fortærede indre af kalkspat af iste typus ufuldkomne kalkspatkrystaller med tydelige flader af R3, sandsynligvis også i9 P2, altså for- . modentlig tilhørende denne typus. De ere ofte dækkede med 'yderst små krystaller af svovlkis, undertiden med laumontit og melanglans; desuden er de dækkede af kalkspat af 4de typus (kalkspat IV), der sjelden optræder og er karak- teriseret ved optræden af formerne o À og + åR, samt spor af R3. Krystaller af denne typus ere også fundne på tung- spat. Jeg har i det hele kun fundet denne typus 3 gange: engang siddende pa kalkspat af 3die typus, hvis flader R3 og 4R3 tildels vare ubedækkede (den på disse flader siddende svovlkis var ogsaa dækket af kalkspat af 4de typus), engang på tungspat og engang på kvarts. De for de fire typer af kalkspatkrystaller særlig karak- teristiske former ere altså: for Iste typus: R >» 2den > : FA (mat), oR (blank) > die >» : RH3,1 Rs, LSP2, + 2h » Ade » : of, + iR. 314 Ths. Münster. Hvor krystaller af en yngre typus ere påvoxede de ældre, ere de bestandig anordnede med parallele krystallografiske axenet. I almindelighed dække de kun en del af de ældre krystaller, saåledes er f. ex. kalkspat I meget hyppig dækket af kalkspat II og III samt af albit, der imidlertid dække hver sin halvdel af den ældre krystal. Som omtalt er hyppig kalkspat I i større eller mindre grad fortæret. Jeg har seet stykker, hvor destruktionen kun har vist sig som små huller og kanaler i den yderste del af kalkspatmassen, andre, hvor disse huller gjennemsatte og op- fyldte hele krystallen, atter andre, hvor det inderste var for- svundet, og kun en ydre stærkt gjennemhullet del var til- bage, endelig andre, hvor sågodtsom hele kalkspatmassen var forsvundet, og kun den af albit eller yngre kalkspat dækkede skorpe var tilbage; den ydre form var i sidste tilfælde fuldkom- men bevaret. Ligeledes er om end sjelden (jeg har kun seet to exempler derpå) kalkspat II destrueret og det kun i ringe grad, nogle få huller og kanaler bundne til bestemte lag i krystallen. Da ikke al kalkspat I og II er fortæret, da de ufortærede dele gjerne ere temmelig rene og farveløse, medens de dele af krystallen, hvor en destruction har fundet sted, gjerne se mørke og ofte rustfarvede ud, og da endvidere de- struktionen ikke synes at have angrebet krystallerne udenfra, idet hyppig de fortærede lag kun findes i det indre, medens de ydre lag af krystallen ere ganske friske, synes det at frem- gå, at destruktionen er bevirket ved et eller andet i krystal- len selv virkende agens, og man ledes til at tænke på, at den kan være bevirket ved decomposition af et i krystallen ind- leiret mineral. Af sådanne findes magnetkis hyppigt i små blade, der undertiden ere rustfarvede; da også oftere den de- struerede kalkspat sees rustfarvet, og desuden den friske ufortærede kalkspat aldrig er seet med indvoxet magnetkis, ledes man til at tro, at destructionen skyldes en decomposi- tion af magnetkis. Laumontit er kun iagttagen på ganske få håndstykker; optræder 1 meget små krystaller, påvoxet på kalkspat III og dækket af kalkspat IV. Adular er kun funden på et eneste håndstykke siddende på tungspath. Krystallerne ere carlsbadertvillinger, hvor det ene individ er meget lidet cg helt omsluttet af det andet; de Bemærkninger om Kongsbergermineralerne. 315 iagttagne former ere: oo-Poo, oP, co Ro, oP, Pw og P; de ere udtrukne efter orthodiagonalen. Albit findes på de fleste håndstykker i meget små kry- staller, der have udseende som rhombiske tavler, idet det vertikalt stribede oo Poo er fremherskende; de ere bestandig tvillinger efter albitloven og sådanne tvillinger undertiden atter sammensatte efter carlsbaderloven. De optrædende for- mer ere: © Poo. ,P%. OP, © P. co P samt 2,P,oo. Albit findes, som fer nævnt, på kvarts samt kalkspat I og — bestandig kun paa den ene side af disse, således at et hånd- stykke med kvarts, dækket med albitkrystaller, seet fra den ene side væsentlig kun viser albit og seet fra den modsatte side væsentlig frie speilende kvartsflader; ligedan på kalk- spat I, den ene side dækket af albit og den anden af nyere kalkspat, som ogsaa tildels dækker over albiten. Ved iagt- tagelser i gruben, hvor jeg har fået anledning til at se kvart. sen dækket af albit siddende på druserummets vægge, har jeg overbevist mig om, at de af albit dækkede flader af kvarts og kalkspat I vende opad og altså de frie kvartsflader eller de af yngre kalkspat dækkede kalkspatflader vende nedad. Hr. bergkandidat L. Sundt har i en i sølvværkets arkiv beroende afhandling (manuskript) gjort opmærksom på en lignende optræden af harmotom på tungspat, kalkspat og svovlkis; han har i druserum ca. 312 meter ned i Gottes hülfe grubes hovedgang seet harmotom dække den opadvendte flade af disse mineraler. Albit findes pávoxet pà kvarts, kalkspat I, zinkblende, blyglans og flusspat, dækket af flusspat, axinit og kalkspat III; er ikke seet påvoxet på kalkspat II. Aximt; på nogle håndstykker har jeg seet meget små krystaller af axinitens farve, således som den almindelig er i Kongsbergs gruber; krystallerne vare dog for små til, at jeg med de til min rådighed stående apparater kunde bestemme formerne, udseendet var som små skarpe kiler. Den er iagt- taget siddende på albit og på den yngste flusspat; på et stykke såes den ligesom albit siddende på de opadvendte flader. En ganske eiendommelig optræden af axinit må om- tales; jeg havde på et stort stykke med kalkspat I, svovlkis, (der var ældre end denne) og albit, lagt mærke til, at albit- krystallerne i nærheden af svovlkisen havde et rødligt over- 316 Ths. Münster. drag, som ved nøiere eftersyn viste sig at være yderst små krystaller af axinit, der på dette stykke kun fandtes i nær- heden af svovlkiskrystallerne; det havde udseende som om axinitkrystallerne vare blæste mod svovlkisen, havde gäet tilside for den og lagt sig til ro bag den, ligesom en snefon bag en sten. Det lod forøvrigt ikke til, at axinit i dette tilfælde sad ovenfor svovlkisen, men snarere nedenfor. Chlorit og Helminth sees ofte og synes bestandig at sidde umiddelbart på sidestenen, er således aldrig iagttaget på kry- staller af noget slags. Albit sees oftere dække den. Sølv (gedigent) optræder i denne gang hyppig i trádform, men såvidt mig bekjendt aldrig i krystaller. Det findes ind- voxet i zinkblende, blyglans og kobberkis samt i kalkspat I. Blyglans findes oftere, men sjelden i tydelige krystaller, hvis overflade har udseende, som om de havde været udsat for en begyndende smeltning; de iagttagne former ere kun 0 og 20%. Den er hyppig gjennemhullet. Den er seet om- givende sølv, samt dækket af albit og kalkspat III; er oftere indvoxet i kalkspat I. Melanglans. Siddende på zinkblende og kalkspat III og, såvidt iagttaget, kun hvor denne er udviklet i de ved destruc- tion af kalkspat I dannede hulrum, er fundet nogle få ganske små krystaller, sexsidige seiler med mangefladig tilspidsning. De iagttagne former ere: oo p, o» Pm, co Poo, P og flere andre pyramider samt en rekke brachydomer; tvillingdannelser finde sted parallel en eller flere Hader af w p. Glaserts findes ikke sjelden, har bestandig udseende som . om den havde været udsat for en begyndende smeltning; ikke funden i krystaller. Fr funden sammen med sølv i den yder- ste noget fortærede del af kalkspat I, desuden i tynde blade . som udfyldning af sprækker i den ældste flusspat. Kobberkis findes ofte i yderst ufuldkomne krystaller sam- men med blyglans og zinkblende, indvoxet i disse som en kjærne; indvoxet i kalkspat II; påvoxet paa sølv. Magnetkis findes ikke sjelden som tynde blade, indvoxet 1 kalkspat I; undertiden noget oxyderet. Svovlkis optreder hyppig: som yderst små krystaller (© 00»), siddende på kalkspat III og dækket af kalkspat IV, Bemærkninger om Kongbergermineralerne. 317 som noget sterre krystaller =) indvoxet i tungspat og som ufuldkomne 00 delvis indvoxet i kalkspat I. Zinkblende findes hyppig; er mørk, næsten sort; optræder ikke i ordentlige krystaller, men vel i temmelig store gjen- nemhullede individer; er dækket af albit, der her som, når den dækker kvarts, sidder på den opadvendte side af under- laget; også dækket af den ældste flusspat samt kalkspat II og III; er også iagttaget indvoxet i kalkspat I, engang som en hinde omkring en liden kugle af sølv; i zinkblende findes hyppig gjennemsættende tråde af sølv; kobberkis er fundet som kjærne inde i zinkblende. Kulblende (anthracit) findes hyppig, er ofte indvoxet i kvarts og kalkspat I, oftest som korn og dråber; ofte dannes grænsen mellem druserummet og sidestenen (eller brudstyk- ker af denne) af et lag fint, pulverformig kul. Mineralernes aldersfølge. Efter ovenstående bemærkninger om de forskjellige mine- ralers paragenesis kan for denne gangs vedkommende opstil- les en aldersrække, hvori de fleste mineraler kunne indordnes. Tungspat og adular samt den i tungspat indvoxede svovlkis kunne dog ikke godt indordnes med de øvrige, da der mangler data til at bestemme disses alder i forhold til de karakteri- stiske led, albit og kalkspattyperne II og III. Af de øv- rige mineraler må flere forenes til grupper, som f. ex. flere af ertserne. Aldersrækken blir, opstillet efter alle håndstykker und- tagen det, hvorpå tungspat findes: kvarts og kulblende. sølv. kobberkis, blyglans, zinkblende, svovlkis, magnetkis. kalkspat I. flusspat. Ge 318 Ths. Münster. 6. albit (glaserts). 7. flusspat. 8. kalkspat II (axinit). 9. kalkspat III. 10. svovlkis, laumontit (melanglans). 11. kalkspat IV. Endvidere fåes en anden dermed parallel række. 1. kalkspat I. 2. svovlkis. 3. tungspat. 4. kalkspat IV og adular. De i parenthes satte mineralers alder har kun kunnet bestemmes som yngre end det foregående led i rækken, me- dens derimod forholdet til det efterfølgende led er uvist. Den delvise destruction af de to ældste kalkspattyper må bestemt antages at have fundet sted før dannelsen af kalk- spat IIT, da krystaller med de for denne type eiendommelige flader R3 og 16 P2 ere seede siddende på den indvendige side af skallen af fortærede krystaller af kalkspat I. Destruc- tionen af kalkspat I synes også at have foregået efter dan- nelsen af albit, som jo har bevaret den ydre skorpe af kry- stallen, eller, hvis man antager at både kalkspat I og II er destruerede samtidig efter dannelsen af kalkspat II og før kalkspat III. Nedenfor hidsættes til sammenligning aldersrækker for mineralerne fra (Gottes Hülfe in der Noth grubes säkaldte hovedgang ved ca. 140, 215 og 312 meters dyb, samt fra syd- gangen og nythåbgangen i samme grube. Jeg har stykke for stykke gjennemgäet det temmelig righoldige materiale her- fra, som findes i sølvværkets mineralsamling, og kommer der- ved til følgende aldersrækker, som dog ikke tør gjøre krav på at være fuldt pålidelige, da mange af samlingens stykker kun vise enkelte forøvrigt smukke mineraler uden at give no get tydeligt billede af alder-følgen; desuden har samlingen ikke et eneste stykke, hvori findes sølv, hvis plads i forhold til de øvrige mineraler således ikke kan bestemmes. Bemærkninger om Kongsbergermineralerne. Aldersrækker ved: efter alle håndstyk- 1. =] . kalkspat ker undtaget et. kvarts blende. og kul- 2. svovlkis. 3. 4. adular, flusspat, kalkspat (E). tungspat. (B3, 1R3, &R, 16 P2?) . Svovlkis, stilbit. . harmotom. . laumontit. kvarts. svovlkis. tungspat. harmotom. laumontit. GO Sl Go Hx SL EPI TN kvarts. kalkspat. svovlkis. harmotom. SUE RE DIE em m kalkspat (BR). kalkspat (oR). 140 meters dyb efter et hånd- stykke. . kalkspat (oR). . kalkspat (R3). . svovlkis. . harmotom. . kalkspat (oo R og TRE?) 215 meters dyb. kalkspat (R3, 4R3, co R). 312 meters dyb. svovlkis, blyglans, zinkblende. 1. =] 319 alle händstykker under et. kvarts og kul- blende. . svovlkis . kalkspat (R). 4. adular, flusspat, tungspat, kalk- . spat (oh). . kalkspat (R3. 1R3, 18 P2?) . Svovlkis, stilbit. . harmotom. . laumontit, kalk- spat (oR 1R$?. og adular, flusspat, tungspat, ?kalkspat (R3. 1R3). ?kalkspat (R3, 4R3). 320 Ths. Münster. Sydgangen. l. zinkblende og kobberkis. 2. kalkspat. 3. kalkspat (oR og R (lidet fremtrædende) ). 4. prehnit. 5. laumontit. 6. kalkspat (ov R og 1R39). Nythåbgangen efter det eneste stykke, som findes 1 samlingen. 1, kvarts. 2. kalkspat. 3. axinit. 4. kalkspat (o R. + 4H). For lettere oversigts skyld stilles alle aldersrækker op i en tabel, hvor de forskjellige kalkspataldre med nogenlunde samme karakteristiske former betragtes som sideordnede, hvor- hos bemærkes, at de ved de yngste kalkspater opferte former iR3? og I Rå? optræde med fladerne oscillerende omkring R’s polkanter, således at de gå over til at danne —"4R med flader stærkt stribede parallelt klinodiagonalen. 321 ve ZA (nt ae ES ‘ar oo jedsypey jrutxe jedsx[ex SJIBAN a = B ' o E mu Su = [1 4940 188 wos Er d Ped (7 210) aedsxqex yedsyjey | sp[teqqox so opuo[qxurz de À egutupo)wdexex| UU | EE ds | = E wogow spp | (Sat EY) (ey? (gar) aedsxiex à Yedsxjes epuo[qxurz So syrea PPU 1939 &0 -tey |-[AOAS| Jjedsx[ex? yedssung *jedssng 'iepupe sue[oA[q 'SINTAOAS "| BLE ‘vo = o E ; : an © a WOJOUL (yo eat | eds å (7) yeds peu Hum à 3 -reu -gapaedexqes| -Sum (qp oo ‘y0) aedsx[ex | res SIX[A0AS SJIBAN CZ “vo 5 ro = (tq epuorq j: zo GEO) |pyuomwwoyom ns) Med £u 1| Ce 40) pedsypey) (ax) reds SIN[AOAS al IS poto TOU o jedsx[ex -Ieu sty | EG )redsypey)| 3edssunj ‘yedssny 'tempe -NI?X vien : pow | opp vo = -[AOAS SJIBAY ‘a — = (27) yeds SR 8 (Fi Wo) yedsyey — -- — 30 xe[upe | yedsdumg | SIA[AOAS S IO -puvq > å 7 jo 199 2 aoe = ea (rue) ' (8319 : sıygyousew 'STY opue[q| 1exx4is = (I Yo) (suejsuepu) ıy [( eds SAT (TF 20) yeds -Se]8) reds | (27) reds | -[A04s 'opuaq INCE aM -pugy ie jedsx[eq | -uowne] 30 SIY[AOAS | 37) aedsx[ex Te sp “Hey | -YUIZ ‘sue]o 30 3959 B EN al -K[q 'sıyaaggoy SJIBAN| op 19979 21 IV. Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. 322 Ths. Münster. Man ser af denne tabel, at der er store ligheder mellem mineralernes optreden i de forskjellige gange; man har i alle gange som ældste led kvarts, derpå svovlmetaller, så den ældste kalkspat, derpå flusspat med adular, albit, tungspat og kalkspat med oR,-så kalkspat med R3, 1R3, 1$P2 eller oR, saa svovlkis, så zeoliter og tilsidst en yngste kalkspat. Man må forøvrigt lægge mærke til, at aldersfølgen for nord- gangens vedkommende både er sikrere og mere udarbeidet i detail på grund af det bedre og rigere materiale. Sand- synligt er det, at den ved flere af gangene opførte gruppe — adular, flusspat, tungspat — hvis man havde havt bedre materiale at undersøge, vilde være bleven opløst i enkelte led og overensstemmelsen derved være bleven end større. Tilsidst må bemærkes, at den her opstillede aldersrække kun gjælder de nævnte gange i Gottes Hülfe in der Noth grube, som 1 flere henseender synes at adskille sig fra f. ex. Armen og Kongens grubers gange, navnlig ved mangel af de såkaldte skiferspatgange, som optræde så typiske i Armen og Kongens gruber. Kongsberg, mai 1882. Om Storvarts grube. (Beretning til Overdirektionen afgivet 6te December 1880.) Af Overstiger Oluf Olsen. I den sidste Mandsalder har Ængstelsen for, at Storvarts Grube ikke vilde faa nogen ret lang Fremtid, med stedse voxende Styrke gjort sig gjældende; thi ligesiden man forlod det gode Malmfelt 1 de evre Drifter (omtr. ved Koordinat 570), have Anbruddene i Udlænkningsdrifterne indtil nu (Koordinat 710) dels været fattige, dels vistnok gode, men upaalidelige og ubestandige. Berglagene vare ikke de samme som i Grubens midtre Felt ovenfor, og selve Ertsen var for- skjellig fra Grubens karakteristiske, om den end paa sine Steder i Kobberhold ikke stod tilbage for denne. De bløde kloritiske Skifere vare afløste af et haardt Kvartsberg, hvori Kobber- og Brunkis dels var samlet i større eller mindre Klumper eller Nyrer, dels og hyppigst laa som tynde Baand mellem de ofte paa den forunderligste Maade bøjede og fol- dede Lag. Brunkis blev mere overvejende og ved Siden af den i de sydligste Drifter Svovlkis, der er en sjelden Fore- komst i denne Grube og der bundet til visse Lokaliteter. Lagningsforholdene bleve mere uregelmæssige, jo længere man trængte frem. Skarpe Foldninger, brudte Lag og Kiler, der satte ind i Over- og Underberget, hørte nu til det Sædvan- lige. Om »Gang« eller »Leje« kunde der her neppe dispu- teres. Optraadte her flere Grene, var det ej, som længere 21* 324 Oluf Olsen. oppe i Gruben, en øvre rigere og en undre fattigere, der om- sluttede et Bergellipsoid, men simpelthen sig i Kvartsberget - forlebende Udgreninger fra en større Malmansamling. Af saadanne fandtes flere større og mindre, og navnlig er i de senere Aar aabnet og for en større Del afbygget en af stor Ædelhed og betydelig Udstrækning, der i væsentlig Grad har styrket det synkende Haab. Men selv da, naar Anbruddene vare gode, kunde Frygten ikke holdes tilbage, idet man ikke følte sig hjemme under disse fremmede Forholde. Man- beroli- gede sig dog noget med, at en saadan Ende paa Forekomsten kun daarligt lod sig bringe i Samklang med den nu alminde- lige Opfatning af denne Grubes Gangs Oprindelse. Storvarts Grubes Forholde have derfor ogsaa i alle disse Aar været en stadig Gjenstand for Grubebestyrelsens Over- vejelser, og mangt et Lys er derved blevet spredt over Fore- kosten. Tanken om sedimenter Oprindelse og den dermed i Forbindelse staaende Opfatning af Forholdene maatte dog først opgives, og disse anskues og undersøges med den nye Opfatning af Gruben som en fyldt Spalte for Øje, før en større Klarhed kunde vindes. De af mine Formænd paa Basis heraf paabegyndte Un- dersøgelser og Studier ere blevne fortsatte af mig og have ført til Resultater, som jeg antager ikke ville blive uden Indflydelse paa Grubens Drift. Efterhaanden som en Grube trænger dybere og dybere ned eller ind, udvikler der sig gjerne paa de vundne Erfa- ringer byggede Regler for Driften. Saadanne Erfaringssæt- ninger ere i almindelighed af stor Nytte, men kunne i Læng- den, naar de ikke stadig kontrolleres af geologiske Under- søgelser, blive vildledende. Det var saaledes i Kongens Grube en Erfaringssetning, at Gruben kilede ud i Fald. Et nøjere Kjendskab til Gru- : bens geologiske Forholde har nu vist, at, hvad man antog for Udkiling var Sammentrykning, og at Gangen igjen udvider sig og fortsætter med uformindsket Mægtighed i Fald Ved Driften af Storvarts Gruber har Malmen hidtil altid været Rettesnoren, og da Malmen i lang Tid optraadte størst og renest efter et vist Strøg, blev dette betragtet som Gru- bens Hovedstreg, og blev midt gjennem samme optrukket Grubens Midtlinje angivende dens Hovedretning. Indtil nu Om Storvarts Grube. 325 ere Udlænkningerne drevne efter denne Linje. Da det imid- lertid viste sig, at denne Midtlinje efter i en lang Aarrakke at have gaaet gjennem gode Malmfelt tilsidst førte ind paa et fattigere Felt, opstod Tvivl om denne Erfaringssætnings Rigtighed. Denne Tvivl udtalte sig i Grubeberetningen for 4de Kvartal 1878 saalydende; . . »kan jeg dog ikke frigjøre mig for den hos mig med mere og mere Styrke optrædende Overbevisning, at det ej er her (i Grubens nuværende inderste Drifter) men længere mod Nord, man har Grubens midlere og rigere Ertsfelt. Det forekommer mig ikke at være tilfældigt, at Gruben paa flere Steder 1 sine sydligste Drifter an- tager en anden Charakter, idet baade Skifere og Erts ere af en anden Beskaffenhed, og Svovlkis optreder mere eller mindre overveiende, medens man overalt i de nordre Orter, saavidt jeg kjender dem, gjenfinder de for Gruben charakteristiske Ertse og Bergarter. Det synes mig ikke urimeligt heraf at drage den Slutning, at, medens man intetsteds mod Nord ser Tegn til Gangens Opher, idet tvertimod Skjærpningen N. for Dagaabningen bestemt peger hen paa dens Fortsættelse i denne Retning, er man paa flere Steder 1 de sydligste Orter naaet, om ej dens Grændse, saa dog en Zone, hvor den antager en forskjellig Charakter. Betragter man en Linje mellem disse Punkter, hvad man med nogen Føje kan gjøre, som Grubens Retningslinje, vil denne blive nordligere, end den tidligere Midtlinje, og ville Udlænkningsdrifterne ved at følge denne mere og mere nærme sig Sydgrændsen. Det er ikke usandsynligt, at det er gaaet saaledes til i gamle Storvarts Grube. Man veg tilbage for de fattige Kise mellem den og »Krok« (i ny Storv. Gr.) og fulgte en Retning, som hurtigt bragte Orterne til Sydgrændsen og Gruben til Fald (0: Nedlæggelse). For mig staar det derfor som et Spørgsmaal af stor Vigtighed, at Grubens nordre Felt bliver Gjenstand for Undersegelse.« I Beretningen for 2den Kvartal 1879 betonede jeg lige- ledes Vigtigheden af det nordre Felts nærmere Undersøgelse. Dengang jeg skrev disse Indberetninger, havde jeg endnu kun lidet Kjendskab til Forholdene 1 Gamlegruben; men sed- nere har jeg havt Anledning til at skaffe mig Oplysninger 326 Oluf Olsen. derom fra Aarene 1694—1700 umiddelbart før Grubens Indstil- ling, og har derved fundet min Opfatning af Gruben i det Vesentligste bekræftet. Gamle Storvarts Grube sees at vere drevet i Syd eller S.S.0, som antoges for Hovedfaldretnin- gen. Kun én Ort dreves som Forsøgsdrift mod S.V. paa 1/2 Lagter mægtig udrivværdig Brunkisgang. Gruben gik ifølge H. Jiirgens's Erklæring af 1682 med svagt sydligt Fald ind- til 1675, da man naaede »einer sonderligen unart von einem tauben toedten gestein«, som fortrykkede og spredte Gangen. Siden blev Faldet (mod Syd) meget stort, og da ingen For- bedring indtraadte efter 5 a 6 Lagters Drift, indstilledes de fleste Orter. Nogle faa forlængedes 10, 12, 19 Lagter uden bedre Resultat. Indstillingen blev definitivt besluttet 1700. Orternes Beskaffenhed var da følgende: 1ste Cornelj Ort, 2 Lagter bred, var Grubens bedste Ort. Gangen bestod af »Kis, Knuder og lidet god Erts, alt mel- lem hinanden formenget«. »Det bedste var den mindste Deel«. Heller ikke den fandtes lonverdig. Er drevet i S.S.0. 2den Cornelj Ort »befindes at være drefven paa sit Fal- dende mod Synden og er udi Længden mellem Bergfæsterne 41 Lagter, i Bredden fra Hængende til Liggende medregnet Knuder, Uart, Kløfter og Alt, som sig i samme Gang befin- der, 14 Lagter og dennes indeholdende Erts eller Sten gan- ske usmeltverdig.«. 2 Orter strax nedenfor Skakten findes »en liden Gang af streng Jernbinding og uart af Kis« og ikke smelteværdig. 1sle Johannis Ort er »fordremmert udi tvende streger«. Den øverste 1 Lagter mægtig Brun- og Svovlkis, den undre i Lagter mægtig bedre Kis. »Er drevet paa sit Faldende til Synden«. 2den Johannis Ort er meget »uartig af Gang og Gangsteen og befunden mestedelen eisenschützig, saa den ligesom den forrige ikke er værd at smelte«. Gaar mod Syd. 3die Johanmis Ort er »og hel ringe og smal af sin Gang, i Lagter megtig«. Er drevet mod S.S. 0. Ei drivværdig. 1ste gamle Gyldenlews Ort. »Gangen 7, Lagter bred og mestedelen eisenschützig og uart helt ringe. 2den gamle Gyldenlews Ort er »af liden Ringhed og uartig Steen, drefven mod S. S. O.« Om Storvarts Grube. å 327 Man kan ikke undgaa at blive opmærksom paa Ligheden mellem Forholdene her og Forholdene i de sydligste Drifter i ny Storvarts Grube. Paa begge Steder træffer man — efter Overskridelser af en bestemt Grændse — meget uregel- mæssige Forholde med overvejende Brun- og Svovlkis, et fra det vanlige forskjelligt Berg, der fortrykkede Gangen, og et først svagt, derpaa brat Fald mod Syd. Gamlegruben dreves i sydlig Retning, fordi Hovedfaldet tilsyneladende var syd- ligt, og fordi der saavel i Ø. som V. naaedes fattigere Strøg, som ej opmuntrede til videre Fremtrængen. Fordi man her alene fulgte Malmen som Vejviser, gik man feil. Gruben dreves mod sit sydlige Udgaaende og maatte opgives. Af denne mærkelige Overensstemmelse mellem de sydlig- ste Drifter i gamle Storvarts Grube og de tilsvarends Drifter ovenfor Midtskakten og inderst i nye Storvarts Grube i For- bindelse med de nordre Drifters for denne Grube karakteri- stiske Forholde kunde man maaske allerede være berettiget til at drage den af mig gjorte Slutning, at Grubens Retning er en anden og nordligere, end antaget; men her, hvor det gjelder at bestride Rigtigheden af et Axiom, som hidtil har gjældt for uomstødeligt, og hvortil saa betydelige Interesser ere knyttede, maa andre og stærkere Grunde tages til Hjælp, skal man vove at opstille en ny Regel, der nødvendigvis maa bevirke en Forandring 1 Grubens Drift. Disse Grunde giver os den nærmere geologiske Under- søgelse og navnlig Grubens Tværprofiler Paa Grund af det bølgeformige Udseende af Grubesohlen gjorde jeg mig kun lidet Haab om, at Profilerne her vilde give et tilstrækkeligt klart Billede at Forholdene. Men den ved Kongens Grube med afgjort Held brugte Fremgangs- maade at optage flere Tværprofiler og sammenstille disse maatte ogsaa her forsøges. Resultatet blev mere overbevisende, end jeg tænkte mig. Alle mindre Ujævnheder forsvinde i den lille Maalestok, hvori Profilerne ere tagne og Totalbilledet bliver klart. Profilerne vise nemlig en umiskjendelig Overensstemmelse helt ned gjennem Gruben. 328 Oluf Olsen. Fra S. mod N. har man overalt: ferst et stærkt Fald mod Syd, Denne Del af Profilet saa et svagt Fald mod Syd, er aabnet ogsaa i Gamle Storvarts Grube. en stærk Stigning mod Nord, J en fladere Strækning, noget hvælvet, over Profi lets Ryg. og endelig et stærkt Fald mod Nord og nordenfor samme »Fladbotnets« Flade. Længer> mod Nord er Feltet ikke aabnet. Sandsynligvis vil her atter naaes en Stigning mod Nord. Ved at forbinde de tilsvarende Partier af de enkelte Pro- filer faar man Grubens Midtfelts Retning, som da bliver meget nordligere, end den gamle Midtlinje, og som paa en mærkelig Maade falder sammen med den Retning, som angives af ovenanførte petrografiske Grunde. Naar saavel geologiske som petrografiske Grunde pege i samme Retning, maa denne være den rigtige. Medens den tidligere Midtlinje blev trukket imod ØNØ 79° er den nye Retningslinjes Kompasstreg ØNØ 69°. Vin- kelen mellem begge bliver kun 10°, hvilket forklarer, at der kunde hengaa saa lang Tid, før man blev opmærksom paa Misvisningen. Midtlinjen, trukket fra det nordligste af det langstragte Midtfelt, gik diagonalt gjennem dette og traf, da den gik ud deraf, en af de rige Malmzoner, hvorom nærmere nedenfor, som strækker sig ogsaa ind 1 det søndre Felt, saa- ledes, at man allerede var kommen langt ind i dette, da man naaede det fattigere Felt, som vakte Tvivl. Den tilsyneladende lille Forskjel mellem de to Retninger er dog af indgribende Betydning for Grubens Drift. Feltet er langt, og Linjerne fjerne sig snart saameget fra hinanden, at man ved at følge den gamle Midtlinje endnu længere, anta- gelig snart vil naa Grubens udgaaende mod Syd. Alle Gru- bens indre Drifter ere saaledes allerede nu i en Længde af Om Storvarts Grube. 329 over 100 Favne drevne i et Felt, der ligger udenfor Grubens Midtfelt. De ere derfor ikke Grubens rette Udlænkninger. De aabne ikke noget Hovedfelt, men undersøge det fattigere, søndre Felt. Derfor have de ogsaa den for dette særegne Karakter; men derfor er ogsaa enhver Frygt for Grubens Frem- tid, baseret paa Tilstanden dem, aldeles uberettiget. De ere vist- nok i det Hele taget hverken bedre, eller daarligere, end de søndre Drifter oppe i Gruben og i Gamlegruben, hvormed de maa sammenlignes. Undersøgelserne i dette Felt, som vi nu maa kalde det søndre, bør dog fortsættes, samtidig som en regelmæssig Afbygning der foretages. Større Malmansamlin- ger ere der paatrufne, og andre kunne naaes. Men Arbejdet her bliver for Eftertiden at indskrænke til de mindre og færre Undersøgelser, som Forholdenes Natur paakræver. Navn- lig bør dog Orterne No. 10 fortsættes, fordi det nordligere Hovedfelt snarest naaes fra dem, og fordi de følge en vistnok endnu ikke meget rig, men regelmæssig og grej Gang. Grubens Fremtid ligger dog ikke 1 disse Drifter, men 1 det nordenfor samme og nordenfor hele Gruben liggende uaab- nede Felt og 1 dets Fortsættelse 1 Fald. Overalt staar, som tidligere anført, i Grubens nordre Veg Bergarter og Ertse, karakteristiske for denne Grube. Der- imod er, hvad der ligger i Sagens Natur, idet Orternes Drift ej er bleven fortsat, Malmholdet her mindre, tildels betydelig mindre end i det rige Felt strax søndenfor. Heraf at drage den Slutning, at Gangen enten kiler ud eller spreder sig, er dog forhastet. Naar man sammenligner Profilerne nede i Gruben med det fuldstændigere Profil over Gammelskakten, ser man strax, at disse nordre Orter overalt ere standsede paa Profilets Ryg. Nu er det en Kjendsgjerning, som ikke er ejendommelig alene for Storvarts Grube, men som maa antages at staa i nøje Sammenhæng med Spaltedannelsen, at Gangen er sammen- trykt, hvor Spaltebunden har Fremstaaenheder, og er sterst og tillige rigest, hvor der er Forsænkninger i samme. Derfor er ogsaa helt ned gjennem Gruben Partiet efter Profilets Ryg mere eller mindre sammentrykket, medens Gangen opnaar størst Mægtighed og Rigdom, hvor det store Fald mod Syd gaar over til et fladere og der derved opstaar en Forsænk- ning. At det samme ogsaa vil være Tilfældet paa den mod- 330 Oluf Olsen. satte Side af Ryggen, kunde man have Ret til at slutte, selv om man ikke vidste, at Drifterne 1 Fladbotnet, det eneste Sted, hvor denne Del af Profilet er aabnet, have ført god Malm. Ligesom Malmholdets Aftagen i de nordre Orter finder sin Forklaring 1 en Fortrykning langs Grubens Længderyg og derfor kan betragtes som forbigaaende, saaledes er der og- saa Grund til at antage, at det skyldes et lignende Forhold, at det midtre Felt der, hvor de tidligere som de nordligste anseede Udlænkningsorter indstilledes, i Rigdom staar tilbage for det tilsvarende Parti strax ovenfor. Foruden den langs efter Gruben gaaende Ryg, der viser sig paa Profilerne, og som jeg derfor har kaldt Profilets Ryg, har man nemlig i Storvarts Grube andre Ujævnheder, der viser sig som Rygger, Banker, Dolper eller Dale, og hvorom det samme gjælder, som ovenfor er sagt om Profilryggen. I Forsænkningerne er Gangen og Malmen størst, paa Bankerne er Gangen sammentrykket og Malmen mindre. En Flerhed af disse Ujævnheder ere isolerede og derfor kun af lokal In- teresse. Ved Siden af disse synes der dog ogsaa at findes et System af mere eller mindre fremtrædende Banker, der ud- gaaende fra Længderyggen og tabende sig mod (080, regel- mæssig gjentage sig med, som det synes, noget nær ligestore Mellemrum. De synes alle at gaa i samme skraa Retning over Gruben. I nær Forbindelse med dem staar utvivlsomt de vexlende fattige og rige Zoner 1 Gruben, som allerede Grubens Plankart viser. Stiger Å. Knudsen har først gjort mig opmærksom paa denne med mærkelig Regelmæssighed sig gjentagende Vexling af gode og fattige Partier. Af rigere Zoner forekommer fra VSV til NNO følgende: 1. Gamlegrubens, i Vest begrændses af Bankorternes og Krogsmindes fattigere Felt. 2. Beltet fra Indgangen til ny Storvarts Grube forbi Is- skakten og Gamleskakten til Magelsens og Lysholms Ort. Mellem disse gode Felt ligger den fattige Ryg mellem begge Gruber. Den rige Zone fra Fladbotnet til Ny Skakten med Koja, Jens Haldenbotnet og Storbergfæstet. Imellem denne og forrige Malmzone stikker en Ryg langt ind i Gruben fra Nord (ved Kronprindsens Orter). e Om Storvarts Grube. 331 Her er Gruben smalest og her var det, at Driften i sin Tid var nærved at indstilles. 4. Den ligeledes rige Zone fra Vargas over de rige evre Drifter. Mellem 3 og 4 stikker fra Nord frem den saakaldte »Raavaa-aasen«, hvor Gangen er fortrykket. Indenfor 4 har man igjen et fattigere Belte, hvori alle de inderste Drifter ere drevne. Detaljuudersegelser mangle endnu for tilstrækkelig at belyse dette Forbold. De enkelte Iagttagelser, som ere gjorte, vise, at de fattigere Zoner ere knyttede til mere eller mindre udprægede Rygge, medens de rigere ere karakteriserede ved Forsænkninger (Dale, Dolper, Bottner) For nærværende Øje- med er det imidlertid tilstrækkeligt under Henvisning til Plankartet at konstatere, at der ligefra Gamlegruben og helt ned gjennem ny Storvarts Grube forekommer vexlende fat- tigere og rigere Belter, at de inderste Drifter samtlige ligge i en fattig Zone, og at man dømmende efter den Regelmæs- sighed, som ovenfor har hersket i dette Forhold, er berettiget til med det første at vente, at et nyt og bedre Belte naaes. Det er dog ikke saaledes at forstaa, at de fattigere Zoner helt igjennem eller endog for største Delen ere udrivværdige, idet der ogsaa i dem — navnlig S. for Profilryggen — dels forekommer gode lønværdige Gange, dels Malmansamlinger af større og mindre Betydenhed. De ere dog i sin Helhed fat- tigere, end de rige Belter, hvor Malmen kontinuerlig holder sig stor og ædel Idet jeg efter det her oplyste uden at være sangvinsk tror at kunne fremholde det Haab, at man saavel mod Nord, som maaske især i Fald, vil naa gode Anbrud, naar det nor- dre Felt aabnes, maa jeg udtale mig for, at dette Arbejde ej længere udsættes. Jeg ber dog gjøre opmærksom paa, at no- gen Tid vil hengaa, før man over Grubens Længderyg kan naa ind til de gode Anbrud i Nord, og før man i Fald kom- mer ind i en bedre Zone. Der er nemlig endel Vanskelig- heder at overvinde, idet baade Luftvexlingen og Fordringen bliver besværlig i de over Ryggen gaaende Orter, og idet de inderste nordre Orter er fyldte med Vand, hvorfor Afløb først maa tilvejebringes. Længere op i Gruben kan vanskelig no- gen Undersøgelse mod Nord for Tiden foretages, fordi For- 332 Oluf Olsen. dringen derfra til Nyskakten bliver for besværlig. Jeg tror dog, at man uden at forege Antallet af Udlænkningsdrifter, altsaa uden at forege Grubens Udgifter, vil opnaa sin Hen- sigt ved 1) at lade de nuværende Udlænkningsorter No. 10 1 Fald og mod Nord fremdeles gaa. Ved Orten mod Nord vil man snarest naa Grubens midtre Felt, ved Orten i Fald sna- rest det forventede gode Belte. 2) at afstrosse endel Lagter Ortsole for at udtømme Vandet i de indre nordlige Orter og sednere fuldfere Gjennem- slaget med den i de sidste Aar drevne og banelagte For- dringsort Naar det er gjort, her de herværende Ud- lænkningsorter atter belægges. 3) at anlægge en Ort mod NV. fra øvre No. 10 for at aabne sig Adgang til Feltet N. for Længderyggen. 4) at fortsætte saalangt som muligt for Vand og Luftvex- ling Ort i Vargas mod Nord, og 5) at henlægge, hvad der allerede er gjort, Mineringen del- vis til denne Del af Gruben. Den eneste Undersøgelsesdrift, jeg ønsker bibeholdt i det nærværende inderste Felt, er, foruden de nævnte No. 10 mod Nord og No. 10 1 Fald, No. 10 mod Syd, som kan an- tages at ville kaste noget Lys over Forholdene her, samt undre Ort 8, saalenge den fører saa god Gang, som nu. levrigt har jeg tænkt, at man her burde indskrænke sig til et Par Afbygningsdrifter og Minering. Profilerne ville formentlig herefter ved Siden af Malm- føringen vejlede ved Driften saavelsom ved Anlægget af Ud- lænkningsorter. Forholdene i Storvarts Grube vise sig saaledes at være mere complicerede, end man før har antaget. Spaltebunden fremviser et meget kuperet Terræn: først en Længedryg i øst- nordøstlig Retning, der falder først stærkt, sednere svagere saavel mod Nord som mod Syd, saa fra disse mod SO. ud- gaaende Åasrygge, som skraaner og efterhaanden taber sig i Dalene i Syd. Overalt synes Forsænkningerne at føre den største og bedste Malm, medens en mere eller mindre sam- Om Storvarts Grube. 333 mentrykket og dertil mindre ren og rig Gang er Særkjendet for alle Fremstaaenheder. Man har saaledes foruden (isole- rede) Malmansamlinger i isolerede Dolper, rige Malmstreg i Længderetningen paa begge Sider af Længderyggen, hvor der danner sig naturlige Forsænkninger og rige Malmzoner i Fu- rerne mellem de fra samme mod SO. udgaaende Aaser. Med disse Ujevnheder maa ikke sættes i Klasse de, som ere fremkomne ved den tidligere omtalte for denne Grube karakteristiske Deling af Gangen i to Grene, som atter for- ene sig efterat have omsluttet et mere eller mindre stort Bergnyre. Dette Forhold, som maaske mere end noget andet har fra først af ledet Tanken hen paa, at Gruben er en fyldt Spalte, antages ikke at kunne give yderligere Bidrag til Grubeforholdenes Opklaring og har væsentlig lokal Inter- esse. Hvor under Spaltedannelsen et Stykke af Overberget løsnede ned, maatte der danne sig en øvre og undre Gren, hvoraf den øvre som Regel maatte blive den største og rige- ste, fordi Spalteaabningen her blev størst, medens den undre, hvad Profilerne vise, og hvad der ogsaa ligger i Sagens Na- tur, desuagtet angiver Hovedspaltens Beliggenhed. Spørgsmaalet om Storvarts Grubes Gangs Fortsættelse i Faldretningen berøres ikke af de her omhandlede Undersøgel- ser og vil derfor heller ikke her blive optaget til Behandling, saameget mindre, som det heller ikke er modent dertil. Urig- tigheden af de to i Anledning samme opstillede Hypotheser (Hansteens om en regelmæssig Forbindelse med Nybergs Grube og Hellands om en Forrykningsslette mellem Storvarts og Hesteklettens Gruber) er tidligere paavist at Andre, og det kan lidet gavne at opstille nye Hypotheser (som t. Ex. at Nybergssletten vil afskjære Gangen), saalænge disse ikke kunne gives bedre Motivering, end de forrige. Sporgsmaalet er heller ikke lengere saa paatrængende, hvis, som jeg maa tro, Resultatet af de foretagne Undersegelser er rigtigt ud- ledet, og der som Følge deraf maa antages at være et saa betydeligt uafbygget og uundersegt Felt igjen oppe i Gru- ben, at der vil hengaa lang Tid, fer man kan udlenke Gru- ben betydeligt mere i Fald, end den nu er. Imidlertid vil Stollen til gamle Solskins Grube være indbragt, denne Grube være optaget og undersegt og ville Undersögelserne i Dybet 334 Oluf Olsen. af Nybergsgruben være foretagne og antagelig derved nye Bidrag være erholdte til Forklaringen af Forholdet mellem de forskjellige Kletgruber. Til bedre Forstaaelse af Ovenanforte vedlægges : 1. Storvarts Grubes Tverprofiler, opstillede i rigtig Afstand fra hverandre. 2. Plankart af Storvarts Grube med Gangens Retnings- linjer. De røde*) Linjer betegne den tidligere antagne Hoved- retning. | | De grønne*) Linjer betegne den i nærværende Fremstilling | hævdede Retning, og | De gule*) Linjer betegne de rigere Malmzoner (paa skraa) | i Storvarts Grube. *) Disse 3 Slags Linier er i de lithograferede Plancher udtrykt med rødt, i hele Linier, i brudte Streger, i punkterede Linier. Pragtstufer med brækciestruktur fra Muggruben og Storvarts. Meddelt af Th. Kjerulf. Fra tid til anden og tildeis paa direkte opfordring 1 de senere aar har jeg íaaet fra ertsforekomsterne tilsendt skjønne stufer, udsegte med særlig omhu for at kunne vise nogle betegnende forhold. Dette er skeet som følge af de i forskjellige afhandlinger, først i dette magazin »Om Trondhjems stifts geologi«, dernæst navnlig i »Stratifikatio- nens Spore og 1 »Udsigt over det sydlige Norges Geologi, fremsatte anskuelser om en del nordenfjeldske ertsforekom- ster, at de kan opfattes som »ertsfyldte rum«, se Udsigtens pl. XXXVII og XXXVIII. Saadanne stufer, der ere blevne deponerede i mineralkabinettet, fremvise gangnaturen i de kjendte mærker; der indsendtes saaledes allerede tidligt store bergstykker fra ertsrummets eller dets forgreningers grænse mod graaberget, hvor det sees, at ertsaarerne skjærer skikt- ningen, fra Grimelien, Ytterøen, Storvarts; senere indkom og- saa brækciestykker fra Vigsnes, fra Tyristrands nikkelgrube 0. SV. Naturligvis maatte det for alle erts- og mineralgange al- mindelige forhold, at fyldningen af den aabnede sprække an- tager skikkelse næsten som en brækeie, ventes at finde sted saavidt tydeligt ogsaa ved de nordenfjeldske ertsforekomster, at man af det slags skulde kunne fremlagge pragtstufer, hvor man virkelig havde for øiet de forskjellige stykker, 336 Th. Kjerulf. stumper, fliser af bergarten fra taget eller fra siden af erts- rummet omviklede med erts- og mineralfyldningen selv. Her er aftegnet to saadanne pragtstufer, en fra Muggruben, en fra Storvarts. Stuferne, en gave fra overdirektionen for Røros værk, ere opbevarede i mineralkabinettet. I. Et stort stykke Muggrubemalm med brækciestruktur, af Muggrubens kisgang, indsendt af hr. direktør Bachke (fbr. 82). Det i mineralkabinettet opbevarede stykke var noget større i fladen end denne tegning, det blev gjennemskaaret og snittene polerede. Herved fremtræder strukturen i skjøn klarhed. Efter fotografi har xylografen hr. Waldor søgt at gjengive nøie alle konturer, og nogenlunde med toner i originalens farvevirkning. Ved 4 forskjellige betegninger adskille sig i træsnittet disse om hinanden fordelte bestanddele: det hvide er kvarts, glasklar eller melkehvid, det svagt fortonede er den lyst virkende messinggule kob- berkis, det stærkt fortonede er den dunklere bronzefarvede magnetkis, det sorte er mørk brunsort glimmer, nemlig stumper og fliser liggende omkring, og stundom selv opsplittede og i fineste revner fyldte med erts. Man maa forestille sig, at stykket er skaaret tværs mod længderetningen af ertsrummet, og dette i en liggende skraa stilling, og tegningen viser da i dette snit strukturen. Glas- kvartsen fylder op levnede huller, og 1 snittet sees navnlig 3 større saadanne kirtler af kvarts, noglesteds med indesluttede stænk af erts eller med et par glimmerblade o. s. v. Det er den samme fuldkommen vandklare kvarts, der er saa vel kjendt fra nogle nordenfjeldske forekomsters malme, ganske pellueid, saaledes at man ser gjennem den tykke kirtel ertsens metalfarve paa bunden. Videre altsaa skulde tegnin- gen vise, at glimmeren danner skiveformede, flisagtige styk- ker, stumper, biter, ligetil enkelte blade, hvilke alle i dette snit indtage nogenlunde en hovedretning, dog sees ogsaa i dette snit bøiede stykker, og endnu flere sammentrykninger . af disse fliser sees paa tverbrud. Ertsen, de nævnte kise, endelig udgjør den omhyllende masse. Den slebne plade faar nogen lighed med det slags brækeie- Pragtstufer fra Muggruben og Storvarts. 337 Nyt Magazm f. Naturv. XXVII. IV 22 338 Th. Kjerulf. marmor (Esquisse géologique du Nord de la France par Gos- selet 1880 pag. 125), som fremkommer ved det oprindelig fast sammenhængende marmorlags knusning paa stedet og styk- kernes sammenkitning igjen ved en indtrængt substans, saa- ledes til exempel: hvide stykker sammenkittede med okker- blandet cement. Her synes man at se i ertspladen, hvorledes stumper af glimmerskiverne opsplittes igjen selv yderligere ved den ind- trengende erts, idet enkelte aabne huller levnedes sam- tidigt for den kiselholdige opløsning, som gav glaskvartsen. Da man imidlertid her endnu med dette pragtstykke for øie kunde tænke sig, at disse glimmerfliser hidrørte fra skjølen, det ertsrummet saa ofte omgivende glimmer- og kloritholdige hylle, mere end fra det egentlige berg, saa ter ogsaa et blik paa næste stuf anbefales. IL Et stort stykke Storvarts grubes malm fra grubeus nedre del, med breekciestruktur, indsendt ved hr. hytteskri- ver K. Hauan (oktbr. 82). Mellem grubens folk, oplyser hr. Hauan, benævnes et saadant stykke »gangstuf» og »med graa- bergs-eitler«. Stykket er ikke slebet, og træsnittet er ikke udarbeidet efter fotografi, da saadan ikke lykkedes paa grund af den ru overflade. Det aftegnede gjengiver dog saavidt neie omtrent halvdelen af originalstykket, at det kan give en forestilling om dette. Ligesom ved den forrige aftegning tilfældet er denne i fuld størrelse. Her sees et stykke vakkert skiktet graaberg, af grubens ertsrums omgivelser altsaa, liggende indesluttet 1 ertsen. Graaberget er en kvartsit au de tynde skikter graat og hvidt streget, og paa den ene side af det svagt beiede graabergs- stykke (den konvexe side) sees rigelig glimmer tilstede 1tykke, —| rødligbrune, lidet elastiske blade, som tildels sidde tværs mod skiktet, og derfor her i bredsiden blinke med sine klyvnin- ger. Vendes originalstykket om til betragtning paa den an- den bredside, da fortsætter det buede graaberg-lag helt igjen- nem ertstuffen (dobbelt saa langt som i den aftegnede del af stuffen). Det er altsaa sprunget, dels her tværs mod pa- pirets flade, dels i fliser langs med, og ertsen fylder disse ridser, hvorhos indsprængt erts i korn, traad og tyndt belæg sees imellem skikterne, og navnlig indtrængende fra glimmer- Pragtstufer fra Muggruben og Storvarts. 339 II. 340 Th. Kjerulf. - bladene og fra kvartsperlerne rigeligst. Den saaledes ind- trængende og indsprængte erts er som 1 selve hovedmassen baade kobberkis og magnetkis. Derhos er ogsaa her den glas- klare kvarts udskilt i stænk og i klumpformede eller skive- formede partier og sees navnlig som perler paa graabergstyk- kets brudte sider. Betegningerne er de samme tildels som 1 no. I: hvidt er glaskvarts, det svagt fortonede er messinggul kobberkis, det stærkere er broncefarvet magnetkis, det merke stykke er graaberg-fragmentet, hvorved det sorte paa den konvexe side og ligesom fortsættende der- fra ind 1 massen betyder glimmer. Vorláufige Mittheilung über eine neue Graptolithenart und mehrere bisher noch nicht aus Norwegen gekannte Graptolithen. Von M. Otto Herrmann. (Mit 2 Tafeln in Holzschnitt.) Vorbemerkung. Im Sommer des Jahres 1882 verliess ich meinen letzten Aufenthaltsort Leipzig und begab mich nach Norwegen, um daselbst Genesung von einem heftigen Kopfnervenleiden zu suchen. Ich kam zu einem längeren Aufenthalt nach Chri- stiania und da sich in Folge des günstigen nordischen Klimas mein Zustand bald auffallend besserte und mir eine geistige Beschäftigung wieder möglich wurde, so beschloss ich die Gelegenheit zu benutzen, die geologische Beschaffenheit des südlichen Norwegens genauer zu studiren. Ich hatte die Ehre, Herrn Prof. Kjerulf vorgestellt und durch ihn selbst in die geologischen Verhältnisse des hiesigen Landes einge- führt zu werden. Es gereicht mir zur Freude, Herrn Prof Kjerulf für die vielen Beweise ausserordentlichster Liebens- würdigkeit, die mir derselbe bei meinem hiesigen Studium zu Theil werden liess den aufrichtigsten Dank aussprechen zu dürfen. 342 M. Otto Hermann. Dann drångt es mich, Herrn Dr. phil. Hans H. Reusch, Amanuensis bei dem Mineralk. d. Univers. Christiania für sein liebenswürdiges Entgegenkommen und die tåglich erneute Freundlichkeit mir gegenüber verbindlichst zu danken. Auf den zahlreichen geologischen Excursionen in die Um- gegend von Christiania kam ich auch zu einer Graptolithen- fundstelle (s. unten), die sich bald als eine solche I. Ranges herausstellte und auf cr. 15 Touren wurde jene Fundstelle so gut es ging und so weit es der hereintretende Winter gestattete ausgebeutet. Dabei hatte Herr stud. min. G. Hen- riksen die mir sehr willkommene Liebenswürdigkeit, mich an 2 Nachmittagen bei dem Einsammeln von Handstücken zu ünterstützen und hat mich Herr Henriksen dadurch zu Danke verpflichtet. Ich spreche ihm denselben hier gern aus. End- lich ist es mir eine liebe Pflicht, Hr. Bibliothekar Dr. phil. N. Wille für die seltene Zuvorkommenheit, mit der er mir die in der Universitätsbibliothek vorhandene Graptolithenliteratur zusammenstellte, aufrichtigen Dank zu sagen. Die sich anschliessenden Zeilen sollen durchaus den Cha- racter einer vorläufigen Mittheilung tragen und beabsichtige ich die ausführlicheren Resultate meiner Beobachtungen fol- gen zu lassen. Christiania, December 1882. Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 343 Localität und Gestein. Die Graptolithenfundstätte, deren in den einleitenden Zeilen Erwähnung gethan wurde, befindet sich in Oslo, Vorstadt von Christiania; und es entstammt der- selben das gesammte Material, an dem ich die nachstehend verzeichneten Beobachtungen anstellte. In dem genannten Stadttheil wird jetzt von den 3 Strassen: Aakeberg-Veien, Enebak-Veien und St. Halvards-Gaden ein ebener Platz be- grenzt, wührend noch vor Jahresfrist jenen Platz der Abhang eines Hügels (Galgeberg) einnahm. Durch Sprengarbeiten ist die Fusspartie des kleinen Berges entfernt worden, so dass nun eine Gesteinswand, über die hinweg Enebak-Veien führt, sichtbar ist. (Galgeberg ist auf den Profilen Kjerulf’s!) ange- geben u. die Localitåt darnach leicht autzufinden.) Ueber das Gestein, welches jene Wand ausmacht, genüge vor der Hand die Bemerkung, dass es dunkle und. helle Thonschiefer sind; erstere sehr graptolithenreich, letztere ausserordentlich arm an Fossilien. Die dunkelen Schiefer schlossen die zunächst zu beschreibenden Formen ein und zwar die unter I. zusam- mengefassten in einer cr. 15 cm. dicken und nur wenige Meter langen Schicht, ungefähr in der Mitte der Wandhöhe. Diese dunkelen Schiefer geben sich sowohl durch die Fossilführung wie durch die Lagerung als zur 3. Etage der norwegischen Silurformation gehörig zu erkennen. (Unterer Graptolithen- schiefer Kjerulfs. Phyllograptenschiefer (3 b) Brøgger a Beschreibung der Arten. Unterordnung. Rhabdophora, Allman. Gruppe. Graptoloidea, Lapworth. Familie. Dichograptidae, Lapworth. Genus Loganograptus, Hall. l Loganograptus Kjerulfi, Herrm. sp. n. Fig. 1—16. Unter dem von mir eingesammelten Material befindet sich zunächst in sehr zahlreichen Exemplaren eine Graptolithenform, 7) Th. Kjerulf. Ueber die Geologie des südl. Norwegens. Christ. 1857. ?) W. G. Bregger. Die silur. Etagen 2 und 3 im Kristianiagebiet etc. Kristiania 1882 S. 18 ff. 344 M. Otto Herman welche dem dichograptus octobrachiatus, Hall!) überaus ähnelt. (Tab. I. Fig. 4 und 5) Das Hydrosom derselben ist bilateral ent. wickelt, nimmt seinen Anfang in einem Embryonalstück (sicula) und bildet zunächst einen kurzen (2—3 mm. l). Stiel (funiculus), der sich an seinen beiden freien Enden vergabelt, so 4 A esten den Ursprung gebend. Jeder der auf diese Weise entstandenen Arme theilt sich sehr bald (in einer Entfernung von 1-—2 mm. vom er- sten Theilungspunkt) wieder dichotom, wodurch also im Ganzen 8 Arme entstehen, die mit einer Reihe von Zellen (hydrothecae) besetzt sind. Der Funiculus und die den Gabelungspunkten zu- nächst gelegenen Theile der Aeste sind, ganz übereinstimmend mit den Angaben J. Halls über dich. octb. Hall, durch eine scheibenförmige hornige Ausbreitung, einen octogonalen Discus verbunden. Die Aeste sind meist sehr schmal, treten dann aber erhaben aus der Fläche des Schiefers hervor; besitzen. sie eine etwas grössere Dicke, so ist ihre Oberfläche flacher. Der Durch- messer eines Astes misst am letzten Theilungspunkt gewöhnlich !/ mm. und wächst bis zum Rand des Discus kaum auf !/s mm. an. Diese Zahlen weichen also von den Hallschen bedeutend ab, nähern sich aber den von M'Coy für die australischen Formen angeführten?) Die Formen aus Australien sind alle ohne Discus. Auch in meiner Collection finden sich verschiedene Exemplare, die keinen Discus besitzen und wohl auch keinen besessen haben und gleichen im Aussehen den von M’Coy abgebildeten ausser- ordentlich. Da sie des centralen Haltes entbehrten, war für die !) 1858. Graptolithus octobrachiatus, Hall. Geol. survey of Canada. Re- port 1857. 1863. Dichograpsus aranea, Salter. Note on the Skiddaw Slates Fossils- Quart. journ. of Geol. Soc. B. XIX, P. 137. 1865. Grapt. octobrachiatus, Hall. Geol. survey of Canada. Cand. org. remains. Dec. II. Grapt. of the Quebec group- Montreal 1865. 1868. Grapt. (Loganograptus) octobrachiatus, Hall. Twentieth rep. etc. 1872. Dichograpsus octobrachiatus, Nicholson, British grapt. 1874, Graptholites (didymograpsus) octobrachiatus, M'Coy. Geol. survey of Victoria. Vict. org. rem. Dec i. London. 1880. Dichograptus octobrachiatus, Lapworth. Distr. of Rhabdophora. Annal. and Mag. of Nat. Hist. Ser. 5 Bd. VI. 1882. Dichograptus octobrachiatus, Brøgger. Die silur. Form. 2 und 3 etc. P. 38. ?) Loc. supra cit. Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 345 schwachen Aeste eine Drehung und Wendung ermöglicht; die Compression konnte leicht von der Seite auf die Aeste geschehen und so kommt es, dass bei ihnen die Hydrotheken fast immer bis herab zu dem letzten Theilungspunkt sichtbar sind und dass die- selben deshalb einen ganz anderen Anblick als die diseusführenden Exemplare gewähren. Bei letzteren wurden die Arme in Folge der eigenthiimlichen centralen Vorrichtung in einer solchen Lage gehalten, dass die Compression von oben oder von unten sie treffen musste und sie nun entweder mit der zellenfreien (Halls »exte- rior side«) Seite oder, was fast ausnahmslos der Fall ist, mit der zellentragenden der Fläche des Schiefers adhüriren. Die Uebereinstimmung mit dem dich. octobr. Hall wird bei meinen Exemplaren noch dadurch vermehrt, dass sich auch hier nicht selten eine Verschiedenheit in der Zahl der Aeste beobachten lässt). In Tab. I, Fig. 1, 2,3 sind Formen mit 7,6 und 5 Aesten, die alle einen Discus besitzen, abgebildet. Es blieb auf einer oder beiden Hydrosomseiten ein oder beide Funiculusarme unge- gabelt und so tragen die Exemplare: 4 Arme auf einer, 3 auf der anderen Seite (Fig. 1); 3 Arme auf der einen u. 3 auf der an- deren (Fig. 2); 3 auf der einen und 2 auf der anderen Hydrosom- seite (Fig. 3). — Formen mit 2 Aesten auf jeder Seite und einem centralen Diseus wurden nicht beobachtet. Würden die im Vorstehenden beschriebenen Exemplare allein zur Bestimmung vorliegen, so wäre kein Grund vorhanden, ihnen nicht den Namen dich. oct. Hall zu ertheilen, und doch ist nach meinen weiteren Beobachtungen eine solche Bestimmung ausge- schlossen. Jene Formen können nicht ohne Gewalt von den weiter unten angeführten getrennt werden. Nach unserer jetzigen Kenntniss der Graptolithen bestand bislang eine Lücke ın der Reihe der mehrästigen Dichograptiden. Nach den verschiedenen 8armigen Arten des Genus Dichograptus folgte bis jetzt der loganograptus Logani, Hall mit 18—25 Aesten. J. Hall sagt nach der Beschreibung seiner 2, 4 und 8 ästigen Arten?): Were this mode of subdivision to continue, the next step in the development would give us sixteen stipes; but we have no form of this kind in the collections. In the next 7 J. Hall. Grapt. of the Queb. gr. P. 97. 2) Hall, L. c. P. 99. 346 M. Otto Herrmann. form, with simple stipes, we find the Gr. Logami . . . with from eighteen to twenty-five stipes. Jene Lücke scheint sich nach meinen Beobachtungen zu schliessen. Zunächst traten mir zu verschiedenen Malen Exemplare ent- gegen, die in Bezug auf Stärke der Aeste, Gestalt der Hydro- theken etc. den Sarmigen Formen "vollständig gleichen, die sich von ihnen lediglich durch den Mehrbesitz eines Astes und durch die dadurch bedingte Abänderung in der Gestalt des Diseusrandes unterscheiden (Tab. I Fig. 6). Es hat sich im allerfrühesten Jugendzustand an einer 8 ästigen Form ‘auf einer Hydrosomseite ein innerer Ast nochmals gegabelt. (Ich führe hier der Kürze wegen für jede Hydrosomseite einer 8 ästigen Form die Bezeich- nung »innere« und »äussere« Aeste ein u. sind darnach in Tab. I Fig. 4 + die inneren und a die äusseren Aeste einer Hydrosomseite.) Die eine Seite dieser Exemplare zählt 5 die andere 4 Aeste. Gesammtzahl 92). Die in der nächsten Figur (Fig. 7) abgezeichnete Form besitzt im Ganzen 8 Arme; davon liegen aber 5 auf der einen und 3 auf der anderen Seite. Die Entwicklung ist gewissermassen auf der einen Seite über die der octobrachiaten Form hinausgegangen, auf der anderen Seite unter derselben geblieben. Weiter fand ich Exemplare mit 6 Aesten auf der einen und 4 Aesten auf der anderen Seite (Tab. I Fig. 8) Gesammtzahl 10. Ferner mit 6 Aesten auf einer und 5 Aesten auf der ande- ren Hydrosomseite (Tab. I Fig. 9, 10, 11) Gesammtzahl 11. Dieses Plus in der Zahl der Aeste ist stets dadurch hervor- gegangen, dass sich erst nur auf der einen, dann auf beiden Hy- drosomseiten einer octobrachiaten Form noch ein innerer Arm ge- gabelt hat. Durch diese Exemplare sind wir Schritt für Schritt von der 8 üstigen zu einer, wieder bilateral-symmetrisch entwickelten Form, einer solehen mit 12 Armen gelangt (Tab. II Fig. 12). Das Ge- setz der Theilung ist mehrfach angeführt und leicht der Figur zu entnehmen. ?) Hall bildet (The Grapt. of the Queb. group Pl. 11 Fig. 7) ein Exem- plar mit 5 Aesten auf der einen und 4 Aesten auf der anderen Seite ab u. sieht dasselbe, welches mit dem Grapt. Logani, Hall zusammenvorkommt, mit Recht als »an abnormical form of grapt. Logani, Hall.« an. Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 347 Dieses 12 åstige Hydrosom steht beziiglich der Håufigkeit der Exemplare dem 8 ästigen gleich; beiden übertreffen die dazwischen- liegenden. Das Verhältniss ist ungefähr so, dass man unter 5 zu beobachtenden Exemplaren drei mit 8 oder 12 Aesten, zwei mit einer anderen Zahl antrifft. Da einige Exemplare (wie z. B. Fig. 12 ein solehes darstellt), die durch die Grösse ihres Diseus, wie durch den Eindruck der Vollständigkeit auffielen, sich als nach diesem Gesetz der Thei- lung hervorgegangen herausstellten, so war ich geneigt in demselben das Endproduct der vorkommenden Theilung anzusprechen; doch wurde die Bestätigung meiner Vermuthung in Folge weiterer Beobachtungen sehr m Frage gestellt. Zunächst fand ich einmal ein Exemplar (Tab. II Fig. 14) mit je 6 Aesten in einer Hydrosomhälfte, bei dem aber auf der einen Seite die Sechzahl dadurch entstanden war, dass auch em äusserer Ast sich vergabelt hat. Wäre, wie es in alle den vorher- gehend beschriebenen Formen der Fall ist, auch der ungetheilt gebliebene innere Ast zur Theilung gelangt, so hätten wir auf einer Seite wenigstens die Aestezahl 7. Diese vermuthete Erscheinung zeigt sich in anderen Exem- plaren wirklich. In Tab. II. Fig. 15 habe ich den scharfen Abdruck eines Hydrosoms abgezeichnet. Derselbe zeigt auf der einen Seite die scharfen Eindrücke von 7 Aesten. Ein weiteres Exemplar, dessen Erhaltungszustand gerade eine zweiffellose Beobachtung gestattet, aber in Folge starker Vitriolis- eirung des Schiefers nicht die Wiedergabe zulässt, wies auf einer Hydrosomseite beide äussere Aeste einer ortrobrachiaten Form als Gabeln auf. Endlich will ich, ohne dem Umstand grosses Gewicht beizu- legen, anführen, dass ein Exemplar ohne Diseuts auf einer Seite wirklich 8 Aeste trägt. Es dürfte nach den letzten Beobachtungen der Schluss einige Berechtigung besitzen, dass man in einem noch reichhaltigeren Material, als es das meine ist, Hydrosomen mit 16 Aesten, gewis- sermassen einem verdoppelten Octobrachiatus begegnen wird. Die Exemplare mit 7 Aesten auf einer Seite liegen aber, da sämmtliche Aeste am Discusrand abgebrochen sind und nie Hydro- theken gesehen wurden, in zu unvollkommenem Zustand vor, um daraus die volle Uebereinstimmung derselben mit den 12 ästigen 348 M. Otto Herrmann. Exemplaren ableiten zu kónnen. Sobald die Jahreszeit das Arbei- ten im Freien wieder zulässt, werde ich mein Material zu verdop- peln suehen und hoffe damit auch über die Stellung der Formen mit mehr als 12 Aesten Gewissheit zu erhalten, Die Gabelung der Aeste geht wie bei allen bekannten Arten mit Discus innerhalb des Discusumfanges vor sich, und nie wurde eine Andeutung davon beobachtet, dass eine 4. Theilung, vom Anfangspunkt aus gerechnet, stattsánde, wie dies bei Logan. Lo- gani, Hall der Fall ist. Die Aeste schicken auch keine Seiten- zweige aus; so.dass das Maximum der zu erwartenden Aeste 16 betrågt. Hydrotheken. Die Beschaffenheit der Hydrotheken fand ich, so oft die Lage der Aeste eine Beobachtung erlaubte, bei den 8 und 12 ästigen Formen übereinstimmend. Die Hydrotheken sind gekrümmt. Der untere Rand bildet an der proximalen Oeffnung mit der Axe der Aeste einen Winkel von er. 28°, in Nähe der distalen Oeffnung einen solehen von cr. 35^. Die Zähne sind ziem- lich rechtwinklig und es liegen davon fast stets 9, selten 10, auf der Långe eines cm. Alter der Individuen, Kriimmungéder Aeste ete. bringen in Beziehung auf Schärfe der Zähne nicht unwesentliche Verände- rungen hervor. Discus. Nach den ausgezeichnet sorgfältigen Beobachtungen die J. Hall an den americanischen Graptolithen in Bezug auf die Beschaffenheit des Discus anstellte’), blieb mir in der Hauptsache nur die Bestütigung an meinen Formen. Bei Individuen, die im allerfrühesten Jugendzustand abge- storben sind, ist noch keine Spur von einem Discus zu sehen. Jene Centralscheibe war entweder von einer Beschaffenheit, die eme Erhaltung nicht möglich werden liess oder, was das Wahrschein- lichere ist, sie mangelte denselben. Bei solehen Individuen (und ich halte z. B. das in Tab. II. Fig. 16 abgebildete für eine solche Jugendform) kann man eine Entwicklung von 8, 9, 12 Aesten schon wahrnehmen. Erst bei etwas älteren Individuen lässt sich der Beginn der Diseusabsonderung und das allmähliche Wachs- thum desselben beobachten. Man sieht nämlich häufig auf beiden Seiten des Hydrosoms zwischen den Aesten um die Gabelungs- punkte herum eine dünne Haut ausgespannt, während der Raum 1) An zahlreichen Stellen der citirten Werke von J. Hall. Mittheilung über eme neue Graptolithenart. 349 zu beiden Seiten der Symmetrieaxe von einer solehen noch frei ist. (Tab. I Fig. 1). Auch bei Individuen mit ziemlich ausge- breitetem aber diinnem Discus ist fast durchgängig, wenn eine Unvollståndigkeit des Discus vorhanden, die Partie zwischen den äuseren Aesten verletzt oder noch nieht vorhanden. (z. B. Fig. 5). Dies kommt daher, dass um die Gabelungspunkte herum wo die meisten Absonderungspunkte zusammenliegen, der Discus zuerst eine grössere Stärke erlangen und so erhaltungsfähiger wer- den musste; auf weiteren Wachstthumsstufen sind deshalb dort 2 diekere Stellen, die durch ein diekeres Band über den Funieulus hinweg verbunden sind, zu bemerken. Erst noch später entstand eine diekere concentrische Scheibe im Discus und bei Individuen mit auffallend starkem Discus ist ein allmähliches Dünnerwerden . 1m Diseus vom Centrum nach dem Rand zu überhaupt nicht mehr zu verfolgen. (Fig. 7). Die grössten Discusdurchmesser wurden an Exemplaren mit einer grossen Anzahl von Aesten gesehen, doch kommen auch vielästige (vielleicht stets jüngere) Exemplare mit zieml. kleinem Discus vor; während ich kein Exemplar mit gerin- ger Aestezahl und unverhältnissmässig grossem Discus bemerkte. Die Formen mit Discus liegen wie die übrigen Graptolithen manchmal zu Dutzenden auf einer kleinen Schieferfläche. Die Individuen sind dann über- und durcheinander gelagert, so dass derartige Platten trotz der Menge der Formen wenig willkommen erscheinen. | Was das Antreffen von Formen mit Diseus in Norwegen anlangt, so seien hier einige Bemerkungen eingefügt. Die von Hall, Nicholson ete. beschriebenen Arten mit Discus (nach J. Hall sind es 5 der Familie Dichograptidae: tetragraptus alatus, Hall, t. crucifer, Hall, t. Headi, Hall, dichograptus octobrachiatus, Hall, loganograptus Logan, Hall) stammen sämmtliche entweder aus America (Quebee group) oder aus dem Norden von England (Skiddaw slates). F. M’Coy und R. Etheridge, jun.') fanden Ex- emplare von dichogr. octobrachiatus, Hall und logan. Logani, Hall in Ausstralien; sämmtliche aber ohne Discus. Von dem euro- påisehen Festlande war, so weit aus der mir erreichbar gewesenen Literatur zu ersehen, bisher noch keine Art mit Discus bekannt. Die Werke von Barrande, Scharenberg und Geinitz!) kennen noch Nichts von einem Discus an Graptolithen. W. Bregger?) 29) S. Literaturübers. 3) Loe. cit. P. 38. 350 | M. Otto Herrmann. giebt unter den Fossilien des norwegischen Phyllograptuschiefers den dichograptus octobrachiatus, Hall an; doch waren die von ihm gefundenen Exemplare wohl ohne Diseus. Er würde davon wahrscheinlich eine Erwähnung gethan haben; dann werde ich in meiner Vermuthung dadurch bestärkt, dass die im Mineral- kabinet der Univers. Christiania sich befindenden von W. Breg- ger bestimmten Exemplare von d. octobr. Hall sámmtliche ohne Spur von Discus sind. Ich hatte nie Gelegenheit gehabt, in den von mir besuchten geologisehen Sammlungen ein Exemplar mit jener Ausstattung zu sehen, kannte sie nur aus Halls Abbildun- gen und es war deshalb meine Freude um so grösser, als ich mein Suehen darnach von Erfolg begleitet sah. | Name. Gestalt der Hydrotheken, Stärke der Aeste, Art der Theilung bieten kein Mittel, die im Vorstehenden beschriebenen Formen in verschiedene Arten zu theilen. Nach den Eindrücken, die ich durch das Studium an dem mir zur Verfügung stehenden Materal gewonnen, gehóren dieselben ein und derselben Art an. Die beobachtete höchste Anzahl der Aeste schliesst dieselbe aus dem Genus dichograptus aus und verweist sie in das für »a poli- pary consisting of more than eight simple stipes proceeding from a single axis, with a broad corneous disc.«?) geschaffene Genus loganograptus. Von dem log. Logani, Hall, weleher bisher allein das Genus logamograptus ausmachte, unterscheidet sich diese Art durch die geringere Anzahl der Aeste, wie durch die Gesetzmäs- sigkeit nach welcher die Gabelung vor sicht geht. Es sei jener Art, die also meist mit 8 oder 12 (und vielleicht. 16) sehr häufig aber auch mit weniger als 8 mit 9—11 (und vielleicht 13—15) Aesten angetroffen wird, der Name Loganograptus Kjerulfi, Herrm. sp. n. zugelegt. Ich gestatte mir auch diese schönen Formen nach demjenigen Forscher zu benennen, durch dessen gediegene Arbeiten, wie geistreichen Einfluss auf die jüngeren Geologen, die Kenntniss der Geologie von Norwegen auf den Höhepunkt gelangt ist, den sie heute einnimmt. *) Hall, Twent. rep. P. 226. - Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 351 Genus Dichograptus (?) Salter. IL Dichograptus (2) Milesi, Hall. Fig. 17 und 18 (Taf. II). 1865. Graptolithus Milesi, Hall. Grapt. of the Quebec group. S. 20, 42, 53. 1868. Graptolithus (Dichograptus) Miseli, Hall. Twent. rep. ete. S. 183. 1872. Dichograptus Milesi, Nicholson. Monogr. of the Brit. Gr. S. 65. Wenn das characteristische Merkmal von dichograptus Milesi, Hall. darin besteht, dass die Hydrotheken unmittelbar nach den ersten Theilungen des Funiculus beginnen, so ist dasselbe bei den vorliegenden Exemplaren vorhanden, und da auch die Art der Theilung, wie sie aus den Figuren und den spärlichen Bemerkun- gen über diese Art zu entnehmen, bei meinen Exemplaren die- selbe ist wie bei den amerikanischen, so bin ich zu meiner obigen Bestimmung veranlasst worden. An einigen Exemplaren gestattete die Lage der Aeste die Hydrotheken zwischen den ersten beiden Theilungspunkten genau zu sehen, gewöhnlich sieht man aber die Hydrotheken nicht im Profil, da auch diese Exemplare alle mit der zellentragenden unteren Seite der Fläche der Schiefer an- haften; doch hat sich in Folge starker Compression der Rücken der Aeste zwischen je 2 Hydrotheken etwas eingebuchtet und man kann die Zahl der Hydrotheken ablesen. Der Funiculus gabelt sich zu 4 Aesten; jeder dieser 4 Aeste wieder und die so entstan- denen 8 Aeste nochmals. Gesammtzahl 16. Zwischen den Thei- lungspunkten liegen grössere Strecken als bei den unter I. be- schriebenen Formen. Diese Entfernungen variiren bei veischiede- nen Exemplaren ziemlich stark. Es scheint, dass die Entfernung . des 2. Theilungspunktes von dem ersten stets kleiner ist, als die des dten von dem 2ten. (An den abgebildeten Exemplaren (Fig. 17 u. 18) misst z. B. die Strecke zwischen dem 1. und dem 2. Thei- lungspunkt 31/2 resp. 10 mm., die zwischen dem 2. und 3. Theil- punkt 5!/» resp. 14 mm.) Die Aeste sind vom Anfangspunkt aus stärker als bei I. Der Durchmesser beträgt '/»—?/4 mm. Die Hydrotheken sind lang; der untere Rand ist etwas ge- krümmt und bildet mit der Axe der Aeste einen Winkel von er. 10° an der proximalen Oeffnung der Hydrotheken, einen Winkel von 25—30° an der distalen. Auf der Länge von 10 mm. liegen. 352 M. Otto Herrmann. 8 Hydrotheken. Ein Discus wurde nie gesehen; die Art und Weise der Theilung macht das Vorhandensein eines solehen auch unwahrscheinlich. Ob die 16 Aeste sich nochmals gabeln oder nicht, darüber gaben mir meine Exemplare noch keinen sicheren Aufschluss. Es scheint jedoch nicht der Fall zu sein. Von Graptolithen, die bisher ebenfalls noch nicht aus Nor- wegen genannt werden, sind in. meinem Material noch folgende 2 Genera vertreten. Genus Dendrograptus, Hall. 2 Arten des Genus Dendrograptus sind vorhanden. Von ei- ner (dendrograptus divergens, Hall!) ist in Tab. II Fig. 19 eine Abbildung gegeben. Genus Pleurograptus, Nich. 2 Bruchstücke von Exemplaren gehören nach der Art ihrer Verästelung dem Genus Pleurograptus, Nich. an. (Eins davon ist in Tab. II Fig 20 abgebildet.) Genus Coenograptus, Hall.') Mehrere Bruchstücke einer Art (c. gracilis, Hall) dieses Ge- nus liegen vor. Funiculus und Sieula konnten noch nicht gese- hen werden. (Tab. II Fig. 21.) Zu meinem Bedauern gestattete die Zeit eine genaue Bestim- mung und nåhere Beschreibung dieser Formen für diessmal nieht. Genera, Phyllograptus, Hall. Tetragraptus, Salter. Didy- mograptus, M'Coy. Den Rest meiner Exemplare macht eine Reihe von Formen aus, die alle bereits von W. Bregger?) angeführt werden. Es sind mehrere Phyllograptus-arten; tetragraptus quadribrachiatus, Hall. t. bryonoides, Hall. £. fructicosus, Hall. und zahlreiche Didymo- graptus-arten. Da die Art und Weise, wie die Schieferplatten gewonnen (durch Sprengen) werden mussten, sowie ungünstige locale Ver- 7 Th. Kierulf. Veiviser etc. P. 4. ?) W. Brøgger. Loc. cit. P. 38 ff. Mittheilung über eme neue Graptolithenart. 353 håltnisse eine genaue Trennung der Exemplare nach den verschie- denen Schichten unausführbar machte und ich dieses Versäum- niss im Frühjahr nachzuholen gedenken muss, so beschränke ich mich hier hinsichtlich der Angaben über die Vergesellschaftung der beschriebenen Formen darauf, anzuführen, welche von den Exemplaren in ein und demselben Handstücke vereinigt sind. Eine Schieferfläche ist z. B. bedeckt von 8 und 9 ästigen discus- führenden Exemplaren, eine andere von 8 und lästigen, eine dritte von 8 und 12 ästigen. Weiter enthält eine Platte eine Art des Genus Dendrograptus, Hall. neben Formen mit Discus. Literaturübersicht. Th. Kjerulf. Ueber die Geologie des südl. Norwegens. Kristiania 1857. ° Th. Kjerulf. Veiviser ved Geol. Exe. i Christ. Omegn. Christiania 1865. ; : Chr. Boeck. Bemeerkn. ang. Graptolitherne. Christiania 1851. W. C. Brøgger. Die silurischen Etagen 2 und 3 im Kri- stianiageb. u. auf Eker. Kristiania 1882. S. A. Tullberg. Skånes Graptoliter I. Stockholm 1882. G. Holm. 2 Afh. om nya grapt. Öfvers. af K. Vet. Ak. Förhandl. 1881 No. 9. G. 0. Linnarsson. Om några försteninger fr. Sveriges og Nor- ges Primordialz. Öfvers. K. Vet. Ak. Förh. 1871. No. 6. P. 794. -G. 0. Linnarsson. Om Gotlands graptoliter. Öfv. K. Vet. HA Horh 1849. No: DPI 3: G. O. Linnarsson. Graptolitskiffrar vid Klubbudden. Geol. Fören. Förh. 1880—-81. No. 68. Bd. V No. 12. J. Hall. Canad. org. remains. (Geol. survey of Canada). Grapt. of the Quebec group. Montreal 1865. J. Hall. Introduet. to the Study of the Graptol. Twentieth ann. report ete. Albany 1868. H. A. Nicholson. Monograph of the British Graptolitidae. Edingb. and London 1872. Nyt Magazin f. Naturv. XXVII. IV. 23 904 M. Otto Hermar.n. H. A. Nicholson. On the Grapt. of the Coniston Flags ete. Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. XXIV. P. 521. | H. A. Nicholson. "The Graptolites of the Shiddaw Series. Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. XXIV, p. 125—145. H. A. Nicholson. On some new Species of Grapt. Ann. & Mag. Nat. Hist. 4 Ser. Vol. 4. F. M'Coy. Geol. survey of Victoria. Vict. org. remains. Dec. I. & II. London 1874. R. Etheridge, jun. Observations on a few Grapt. fr. the Lower Silurian Rocks of Victoria. Ann. & Mag. Nat. Hist. Ser. 4. Vol. XIV. Ch. Lapworth. On the Geol. Distrib. of the Rhabdoph. Ann. & Mag. Nat. Hist. Ser. 5. Vol. IIL P. 245 & 449. Vol. IV. P.:333 & 432. Vol. V. P. 45, 273 & 358. Vol. VI. P. 16 & 185. Ch. Lapworth. On the Grapt. of County Down. Proceed. Belf. Natural. Field Club. Append. 1876—77. P. 125. Ch. Lapworth. On new British Grapt. Ann. & Mag. Nat. Hast; 5 Ser. Vol. V. P391 Ch. Lapworth. OC. Hopkinson. Descript. of the Arenig and Llandeilo Rocks of the St. David's. Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. XXXI. P. 631. | W. Salter. Note on the Skiddaw Slates Fossils. Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. XIX. P. 135. J. W. Salter. Descript of some Graptol. from the South of Scotland. Quart. Journ. Geol. Sol. Vol. VIII. P. 388. J. Barrande. Grapt. de Bohème. Prague 1850. H. B. Geinitz. Die Versteinerungen der Grauwf. in Sachsen. I. Graptohthen. Leipzig 1852. W. Scharenberg. Ueber Graptolithen etc. Breslau 1851. K. A. Zittel. Handbuch de Palaeontologie. Bd. I. Abth. I. Müchen & Leipzig 1880. | S. A. Tullberg. Några Didymograptusarter i undre grapto- litsk. vid Kiviks-Esperód. Geol. För. Fórh. 1880—81. S. A. Tullberg. 'Tvenne nya graptolitssligten. Geol. För. Förh. 1880—81 No. 63. Bd. V. No. 7. L. Törnquist. Studier öfver Retiolites. ib. L. Tórnquist. Om några graptolitarter från Dalarne. Geol. För. Förh. No. 66. Bd. V. No. 10. Leider war es mir unmöglich, die wünschenwerthen Bånde (1873 und 1876) des Geol. Mag. sowie M'Coy. Victor org. re- mains Dee. V und Geol Report of Vermont zu erlangen. | 355 Mittheilung über eine neue Graptolithenart. NS N NN N | N N Wun IN N NO NS ON Fig. 1. Fig. Fig. Fig. FE; = 8 Fig. Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 357 Erklårung der Tafel I. Loganograptus Kjerulfi, sp. n. Sämmtliche Figuren, mit Ausnahme von 4 b, geben die Exem- plare in natürlicher Grösse wieder. Exemplar mit 4 Aesten auf der einen und 3 auf der anderen Seite. Die Aeste scheinen nicht linger gewesen zu sein, als die beiden mit der grössten Längenausdeh- nung. Nur in der Nåhe der Gabelungspunkte sind An- fünge eines Diseus zu bemerken. Exemplar mit 6 Aesten. Je 3 liegen auf einer Seite. Die Lage 2er Aeste lüsst die Hydrotheken gut sehen. Der Diseus ist ziemlich stark und nur an einer Stelle ledirt. Exemplar mit 3 Aesten auf der einen und 2 auf der anderen Seite. Zwischen den Aesten ist eine feine Discushaut ausgespannt. (In der Fig. zu dunkel). Hydrosom mit je 4 Aesten auf einer Seite. Die Hydro- theken sind an 3 Aesten zu sehen. . 4 b. Theil eines Astes von 4 vergrössert. 5. Exemplar mit 4 Aesten auf jeder Seite. Die Aeste sind meist in ihrer vollständigen Länge erhalten, Der Discus ist an 2 Stellen unvollendet. Exemplar mit 9 Aesten. 5 liegen auf der einen und 4 auf der anderen Seite. 8 Aeste sind in der Nähe des Diseusrandes abgebrochen; aus dem 9ten ist ein Theil herausgebrochen, an welcher Stelle kleine Grübchen im Stein, herrührend von den Hydrotheken, zu sehen sind. Der Diseus ist an mehreren Stellen der Randparthie verletzt. Exemplar mit D Aesten auf einer und 3 auf der an- deren Seite und auffallend starkem Discus. Derselbe M. Otto Hermann ist an 2 Stellen von aussen nach dem Centrum zu zu- sammengeschoben und sind in jenen Discusparthien Fal- ten zu sehen. Die Hydrotheken haben auch hier an einer Stelle, wo die Substanz des Astes entfernt ist, Eindrücke im Gestein hervorgebracht. Exemplar mit 6 Aesten auf der einen und 4 auf der andere Seite. Exemplar mit 6 Aesten auf der einen und 5 Aesten auf der anderen Hydrosomseite. Der Diseus ist sehr dünn und an den Rändern mehrfach verletzt. . Exemplar mit derselben Anordnung der Aeste. Zahl der Aeste wie in Fig. 9. Der Diseus hat, wie einzelne Parthien noch zeigen einen sehr grossen Durch- messer besessen, ist aber an verschiedenen Stellen stark verletzt. 359 Graptolithenart. Mittheilung über eine neue S SN på Q N N N US NS / y À N ANN NN { NIIT WAAAY SN N S S N AYR IN N à k | | \ N N S NISSE VISET ISTSISTAN VANN N QM | NN se Jur Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 12. 13. 14. 15. I. 18. Mittheilung über eine neue Graptolithenart. 361 Erklårung der Tafel II. Loganograptus Kjerulfi, sp. n. Schönes Exemplar mit 6 Aesten auf jeder Seite und gut erhaltenem Discus. Einzelne Aeste sind erst in grösserer Entfernung vom Discusrand abgebrochen. Thef? eines Exemplares, das auf einer Seite 4 Aeste besass. Der Discus ist sehr gut erhalten und durch- gångig von gleicher Dicke. Exemplar mit 6 ungewöhnlich starken Aesten auf jeder Hydrosomseite. Auf einer Seite hat sich ein äusserer Ast gegabelt. Der Diseusrand ist zwischen den ver- schiedenen Aesten verschieden stark gekrümmt und ver- schieden weit vom Centrum auf den Aesten befestigt. Abdruck eines Exemplares mit 7 Aesten auf einer Seite. Die Aeste waren am wirklichen Exemplar sämmtliche in der Nähe des Diseusrandes abgebrochen. Der Discus hat sich zum Theil mit abgedrückt. Junges Exemplar ohne Spur von Discus. Auf jeder Seite ist die Anlage von 5 Aesten zu sehen. Dichograptus (?) Milesi, Hall. Junges Exemplar, bei dem auf einer Seite 4 auf der anderen 6 Aeste zur Ausbildung gelangten. Abdruck eines Exemplars. . Die Eindrücke von Hydro- theken sind an verschiedenen Stellen zu beobachten. Auf der einen Seite bleiben die beiden Funiculusarme ungetheilt; auf der anderen theilt sich der eine Fu- niculusarm und jeder der gelieferten 2 Aeste "nochmals. Die Theilung des anderen Armes ist nicht zu ver- folgen. 302 M. Otto Herrmann. Dendrograptus divergens, Hall.! Fig. 19. Fragment eines Hydrosoms mit zahlreichen Vergabe- lungen. Genus Pleurograptus, Nich. Fig. 20. Theil eines zellentragenden Hauptastes dieser Gattung mit 5 zellentragenden Nebenästen, von denen einer einen. ”einzeiligen Seitenast abgiebt. ai fa" Coenograptus gracilis, Hall.! Fig. 21. Theil eines Hauptastes mit 6 zellentragenden Neben- üsten. Ras 5 RE ee [n H Bucher px del. & ith — Bucher'sTith: Etabl Bergen IKT dae di over Slorvarts Grube med Gangens Retningslinier. Cop. i December 1880. ska kten Nyskakten LS 300 Farne Sy Tverprofiler ar Se Grube- 1880. 3 På pet = IE rn > | ac — At = e S— — | == nn Tverprofiler af Kongens og Arvedahls Grube — copi September 1880. Snit mellem Linien 490 & 500. Mellem Linien ^60 & 470. Mellem Linien 4304440 Co r Linien 390. | Stakien sf eyilellen. Trerentt mellem Linien. 970 4 980 gt ts x m Smit mellem Linien 850 & 860. Mellem 340 & 350. 160 & 170 - 23042 "e 140 & 150. Efter Linien 12 = 204 280 23016230 | - Isie == a — » v so se 1 » woe Payne. T i ard (oy 7 \ i SEU S zi UNT ‘sy n A MBL WHOI Library - Seriais REM