GR Skjævheden hos NSR og navnlig om Vandringen af det dvre Gie fra Blindsiden til Qicsiden tvers igjennem Hovedet, m. m. Bidrag til rigtigere Opfattelse-at-Elynder nes Bygning FÆSISSELEDSS Pi W LÅGET UL VI i lg £ SE) A hare, EM z X, 4, — så "Om Skjævheden hos Flyndorne og navnlig om Fig. 8 Rødspætte Fig. 2. Torsk Fig. 9. Pighvarre (Pleuronectes platessa). (Gadus Callarias). … (Rhomb. maximus). Kjobenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhble. 1864. - j &. df på se ø " "2 d IN ER År ki SS ; SÅEDE SE HESS uftilære PASSE , få gf DEG , ÆJÆE fy Øg F em. (2 An fG FEE ON re g £ SØ 140 DN SAN Na Sk mn ny Sk" Om Skjævheden hos Flynderne og navnlig om Vandringen af det åvre Øie fra Blindsiden til Oiesiden tvers igjennem Hovedet, m.m. Bidrag ge? JY Japetus Sm;” Steenstrup. i nn, EY 327 S<3 An så ADSHT: VSN 273 ; Å- JIANG sd & sr Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F, S, Muhle 1864. GEM AS ON/A, ( Novo 1957 ) å OCT 2 £ f3t/ SLIBRARVES Smnns ERE ccC—————E Hr. Skibscapitain Vilh. J. V, Hygom, Dannebrogsmand, førende Hr. Etatsraad, Ridder Brobergs Skonnertbrig Øresunds! Paa mange og lange Reiser over Oceanet og i en lang Aarrække har De, kjære Hr. Captain Hygom! med utrættelig Lyst og stort Held søgt at gjøre Deres Fritimer paa Søen frugtbringende for Fædrelandets Sam- linger og for Videnskaben og Aar efter Aar har De tilegnet Univer sitetets zoologiske Museum Udbyttet.… Hvor hkjærkomne og vigtige Deres forskjellige Indsamlinger have været os, derom har De i vor Naturhisto- riske Litteratur, 1 Afhandlinger saavel af Andre som af mig, seet mange Vidnesbyrd, og derom vil der stadigen, eftersom Tiden og Kræfterne tillade at benytte nye Afdelinger af Udbyttet til Videnskabens Fremme, aflægges nye. Ogsaa nærværende Afhandling bærer Vidne i denne Retning. Alene ved Deres mangeaarige Velvillie og rastløse Iver besidder Museet fra 25 Reiser til den modsatte Side af Atlanterhavet et stort og lærerigt Materiale til Kundskab om Dyrelivets Optræden i Havet og Dyreformernes Udbredning deri, bestaaende af flere Tusinde Glas med Dyr i Spiritus og med mange dertil hørende Iagttagelser og Bemærkninger fra Deres Haand. . Til disse Indsamlinger have igjen Andre, følgende det givne Exempel, med Beredvillighed følet deres værdi- fulde Bidrag Idet efterstaaende Undersøgelser, hvis Resultater, som De vil see, væsentligen have deres Rod i en Del af dette oceaniske Bytte og ere støttede til Dyreformer, der hidrøre baade fra Deres tidligste og >) seneste Reiser, just forelægges Offentligheden i det Øieblik, da Museet modtager fra Dem Udbyttet fra den halvtredsindstyvende Seillinie tvers s over Atlanterhavet, har jeg ikke kunnet modstaae Trangen til at tilegne Dem disse Undersøgelser i som et offentligt Vidnesbyrd om den store Erkjen dtlighed, æ: som jeg paa det nævnte Museums, Videnskabens og mine egne Studiers Vegne skylder den hædrede danske Skibsførerstand og fremfor Alle netop Dem. pel Deres hengivne Japetus Steenstrup. Universitetets Zoologiske Museum 15 Marts 1864. ES vrdi HagbrTt 6 Avg Firre fon Sar FYRE Vo gt For ANES" AF SE VS MUNDEN mm FSK MAE UI ASLE 7 ADL es : KÆR SE UD 30 Kl ene Kys th ernnk Få DE) SAL KK Så KREA NUL ERE SA SNO ESKE USA ER ESS: AAN fyn 2%" KGOR REN 1; ELSKE PEEL AR es rvE SAR Jerk" On Ka! 8! Så SN 3 SL ; i ] ; v' . SN r . St go E OR k APN EN Ya she SÅ sr NV rist ik så væg FUE VENTEN BEN SANNE. SEN le €T ere; . RE jage Ut % SAGN nal" æres e i sg URE FANEN SAFE ASE 77 FFSEN AT sis Ar ayikrr tg NE TS Å i i i FSA. ip Lr KE MEN AN: na nær g 7 wk tr "SÅN ii. UUBars Ana Atat ET KLUGE EGE ENE ENS us x Fr. ” p ne: » é Ce Kraer for: KDE HEE FANE REE E LAG ASER KATTE f Bas SION SVN + 9 va X AS A N ti % z mat. a) å + Ale SAL PT is Co LAS OK 5 ØM NER £ n 4) der, rigs Å $= dg mr æn års i BØGE VAT, BÆLGE AU SER Sv RE) TA ER FSR SD ETS VR EBERT NSG KN) VE 100 TR GK st tg EEN SO SYNTET GEN Sa RED ven ( é ” He GÅ 3 y SAY LO ER ry SSR HÆL ”Jy jones y i Arr DAN SEE Me] 18k] SN ts UA ir DANE LEA: 2 AA SY Å, mf ML SN (GS KÆ BA MV i væ AR Ble + 1] æg matr iv y Che y Syn; ek Bb: Ey ALSN error kv SNE Fa sk on KåA4 VEN æt ah ARR NÆR BE ustit aend nes KAR Say Sune Art KEN VERNER jer 1 TE. rd bat: mar Åre Nag SÅ: CKY nm Hs tu ik LATS ARVET IR i Ad man PLNPSA rr" val i 18: Uli i É å (i VE ig ane "= mA ANN i re FA AE" "4 ra ha ENE Ll i i i es NER KAF Nr fer: Kali saVsL eg ASS” lev FESTEN d SNS AN rer Søe US AGE ARE RR Krum Ybr ERR vær År L5U his ke nx TYV HaWae TUW FARC | EG TEN . sa E En Or ANSER ANUBIS VESTA AL mi AJ en sy næ NÅ ER SNE ANSET fh ÆT ERE DAR - SAD AA HEST en Å , hr dggevn y SASÅN MES Haun hk Av BNI Aa FARE. ueldete ASSVESANT ES y tune. de AUS SORSEEEN IE SE SORTERET SV SONEN Andy DLR må" NENNENEENSE SST DERNE SE ST SE DEER | id FANDEN AS n a É ” « i ? bd SUNS Wi mu! ” ØR MESS f mt HD nr (Særskilt Aftryk af Oversigt over d. K. D. Vid. Selsk. Forhandl. i Nov. 1863.) Mødet den 20? November. H.. pror. Steenstrup meddeelte følgende Bidrag til en rigtigere Opfattelse af Skjævheden hos Flynderne (Pleuronectides) og til Forklaring af begge Øines Frem- + komst paa samme Side af Kroppen. Flyndernes Skjævhed er vel i det Hele et almindelig be- kjendt Forhold, men derfor turde det dog være langtfra, at den er erkjendt rigtigen i hele dens Eiendommelighed eller i alle dens Enkeltheder. Til bedre Forstaaelse af begge haaber jeg at følgende Bemærkninger og lagttagelser med de dertil hørende Figurer skulle bidrage. Å 146 1: Alle Flyndre have, som bekjendt, en meget høi og sammen- trykt Krop hvis tvende Sider ere ulige udviklede, men denne Side- uenshed træder aldrig op alene; der er altid medgivet den som uadskillelige Ledsagere et Par Tillæg, hvoraf navnlig det, at begge Øinene blive anbragte paa den ene Side af Kroppen, medens den anden Side mangler Øinene aldeles, især slaaer os som et aldeles usædvanligt Træk. Alle Flyndre faae altsaa en »Øreside« og en «Blindside«; den første er alletider farvet og vender opad eller imod Lyset; den sidste er farveløs eller hvid og vender nedad under Bevægelsen og Hvilen. Flyndrenes Krop er bogstavelig kastet om paa den ene Side, paa hvilken da Fisken bevæger sig som paa en Bugflade, skydende sig frem ved Hjælp af Finnernes Bølgninger, og stødviis endog med en vis Hurtighed. Den Ligevægt, som gives den sædvanlige Fiskeform under Bevægelsen i den oprette Stilling derved, at højre og venstre Side af Kroppen modsvare hinanden, maa under denne Flynderens Bevægelse paa Blindsiden, som Bug- flade, tilveiebringes påa en anden Maade. Flynderen, kastet om paa den ene Side, uddanner sig nemlig ligesom en ny Lige- vægis- Midtplan, paa begge Sider af hvilken nu Ryggen og Bugen af Fisken komme til at veie op mod hinanden under Bevægelsen, og det er ogsaa noksom bekjendt, hvorledes begge disse Kropdele hos alle Flyndre stræbe at nærme sig hinanden i Omrids, Udvikling og Finnebesætning, Den nye Ligevægtsplan antydes paa det allernærmeste ved Sidelfiniens Løb, og i en mere eller mindre lige Fortsættelse af denne fra Kroppen ud over Hovedet have vi ogsaa den fastere Midtbalk i dette, paa begge Sider af hvilken de tvende Øine ligge. En saadan Foranstaltning er langt fra ikke enestaåaende hos Flynderne; den træder frem påa mange Maader, og medens her Ryg og Bug bleve lig hinanden, see vi f. Ex. hos Pecten-Muslingerne, der svømme og som Flynderne svømme paa den ene Side, men i en Retning lodret paa Flyndrenes Bevægelsesretning og lodret 147 5 paa deres egen Kropaxe, netop Forenden af Dyret uddanne sig lig Bagenden og sætte sig i Ligevægt med denne. Betydningen af en slig Uddannelse af nye Ligevægtsforhold under Bevægelsen i nye Kropstillinger træder af sig selv frem, saasnart man stiller nogle af disse Former ved Siden af et al- mindeligt sideens Dyr, eller kaster Blikket paa hosstaaende Figurer. Fig. 1, en Slethvarre Fig. 2, en Flynder (Rhombus barbatus). (Platessa limanda). Fig. 3, en Rokke (Raja clavata). Fig. 4, en Kammusling (Pecten pleuronectes). Ryg venstre Side højre Side (seet fra venstre Side). Bug 6 148 Det Typiske i Straaldyrenes Bygning er i Grunden en Indførelse af et flersidigt Ligevægtssystem imellem et større Antal af strængt symmetriske Dele; de synes kun stillede om en Kropasxe, men ere i Virkeligheden stillede påa begge Sider af en Midtplan, og Delene paa samme Side af denne ere bragte indbyrdes i Lige- vægt med hinanden. Hos de fleste Flyndre er det den venstre Side, der er Blind- siden, den højre, der er Øresiden — saaledes hos de sædvan- lige Flyndre (Platessa : Rødspætten, Skrubben og Sletten og alle deres nærmest Beslægtede), saaledes ogsaa hos Helleflyndrene (Hippoglossus) og Tungerne (Solea); men hos enkelte Former af Flyndre er det omvendt den hørre Side, der er den blinde, og den venstre, der er farvet og hærer Øinene, f. Ex. Pig- hvarrerne, Slethvarrerne og alle andre Hvarreformer (Rhombus), samt hos Hvartungerne eller Plagustæ"). Men om det end- ”) Det er ikke allene i Egenskab af Jyde, at jeg udtaler og skriver disse Navne som: »Hvarre«, »Pighvarre« eller »Pighvarr«, »Slethvarre« 0. s. fr. Prof. Krøyer, Danmarks Fiske II B. S. 405—428, skriver »Pigvarre« og »Sletvarre«, samt kalder Slægten selv »Varre«, idet han derhos S. 428 erklærer: »For den af Molbech antagne Skrivemaade: »Pigvare« og »Pig- hvar« synes der mig neppe at være tilstrækkelige Grunde«. Molbechs Skrivemaader stemme med Videnskabernes Selskabs Ordbogs og ere for- modenligen tagne derfra, men disse ere igjen tildels støttede til Wads Oversættelse af Cuviers Dyrhistorie. Den første Skrivemaade »Pigvare« er ligesom »Sletvare« at ansee for een af de mange Udtaler, som de dan- nede Klasser nu og da »uforvarendes« have optaget fra Kokkepige-Dansken. Den sidste Form med det indskudte hk anseer jeg for at være rigtig. Dels stemmer den vel med Benævnelserne for disse Fisk i det svenske Sprog: »Hvarf«, »Pigghvarf« 0.s.v., og dels er det den Form, der gaaer til- bage igjennem de ældre danske Ordsamlinger. Nuclei latinitatis fra 1763, 1744 og 1733 (editiones Sta, 4ta og 3tia) have saaledes sladigen » Pig- hvarre« eller » Piighvarre« ; Stephanii Nomenclator fra 1738 har »Pighvar«, medens Dictionarium Herlovianum har »Pighuarde«; Jonas Thuersen i sin latinsk-danske Ordbog 1579, og Vocabularium rerum omnium 1561 har »Pighuar«; i denne Form skrives Ordet ogsaa i libellus vocum Lati- narum af Henricus Faber (Malmogius). — Fremdeles taler ogsaa Etymo- 149 ml ogsaa hører med til enhver Flynderarts almindelige Natur, at være enten »venstrevendt« eller »høirevendt«, saa forekommer der dog undertiden indenfor samme Art enkelte Individer, der ere vendte til den modsatte Side af den, til hvilken Arten ial- mindelighed er vendt, og saadanne Individer kaldes som bekjendt: » Vrangflyndre«”). Individer af Pig- eller Slethvarrer med den far- vede Øieside z7/hørre, ere altsaa Vrangflyndre af Hvarrer; en Rød- spæt eller en Tunge med Øiesiden 4%/venstre blive da Vrangflyndre hver indenfor sin Art. Med Undtagelse af, at alle de stærkere udviklede og farvede Dele samt Øinene hos det ene Individ ligg tilhøire, medens de paa det andet ligge tilvenstre, og at hint tillige maa bevæge sig påa venstre Side som Bugflade, medens dette svømmer paa den højre Side, ere altsaa »Betflyndre« og » Vrangflyndre« i alle Henseender ellers ganske eens. De ansees i det mindste for at være det. Men foruden Ret- og Vrangflyndre indenfor samme Årt, forekommer der endnu af og til en tredie Form, nemlig »Dob- beltflyndrew. Disse ere under alle Omstændigheder mindre sideuens end vedkommende Arts normale Individer, findes vel endog med temmelig sideens Krop og farvede paa begge Sider, logien for denne Skrivemaade, thi der kan neppe være nogen Tvivl om, at Betydningen af »Hvarre« er: den Vendte, eller Forkerte, af Verbet: hverre, at vende (at hverre Høe, hverre Syn — Solhverv), og alle »Hvar- rerne« ere jo vendte til den modsatte Side af andre Flyndre. Denne Be- tydning, som ogsaa turde være i flere andre Benævnelser for disse Fisk i fremmede Sprog, ja selv i det fra Græsken laante systematiske Slægts- navn: Fhombus ligger utvivlsomt i det svenske: Hvarf og; i Dialect- benævnelsen i visse Egne af Jylland: Huerre. (Jfr. Ian. Koldingensis Daniæ descriptio nova. 1594. pag. 79. Af denne Ordets Betydning vil det da blive let forstaaeligt, at » Vrang- Jlyndre« af Skrubber, Rødspætter 0. s. v. kåldtes ialmindelighed »Hvarrer« og kaldes meget ofte endnu saaledes paa mange Steder. Endeligen er det ogsaa værd at lægge Mærke til, at » Vrangflyndre« i Norge omvendt er blevet en Fælledsbenævnelse og omfatte »Hvarrene« (see Strøms Søndmørs Beskrivelse I. S. 277 Nr. 3). ”) Plies contournées, Soles contournées, reversed flounders, verkehrte Flunder. 8 150 og ofte med Øinene anbragte — om end ikke eet paa hver Side, saa dog heller ikke begge anbragte paa een Side alene. I ydre Form ligne de saaledes langt mere, end selve Retflynderne, den nor- måle Fiskeform, og under Bevægelsen holde de sig ogsaa i Fiskenes sædvanlige Stilling; men desuagtet ere de at betragte som virkelige Misdannelser (Monstrositeter) ligeoverfor Ret- flynderne. De synes vel i det Hele at være sjeldnere end Vrangflyndrene, men indenfor enkelte Arter kunne de aabenbart ikke ansees som store Sjeldenheder”). Fra disse faa Forbemærkninger om Flyndernes almindelige Kropform og de mere gængse Formafvigelser, som denne frem- byder indenfor Arterne, vende vi os til en nærmere Betragtning af den Uregelmæssighed i ifropbygningen, der egenlig karak- teriserer Flyndrene. Denne er nemlig flerartet. Vi have for det første ikke at gjøre alene med en blot og bar Skjævhed i Kroppen — saadan som denne forekommer hos andre asymme- triske Dyr, hos hvilke den ene Side af Kroppen regelmæssigen er langt stærkere udviklet end den anden: f. Ex. Pecten og Tel- lina iblandt lavere Dyr, Delplunerne iblandt højere —, skjøndt vi naturligvis maade indrømme, at en såadan Skjævhed unægtelig er baade et gjennemgaaende og et væsentligt Træk i Flyndrenes Bygning. Blindsiden har saaledes ikke alene en langt ringere ud- viklet Muskulatur end Øiesiden; dens Finner ere ogsaa mindre, og selv i de uparrede Finner ere de til denne Side hørende Hælvter af Finnestraalerne svagere; det samme gjælder om dens Gjæller og Gjællelaagene, og i Reglen er Huden og dens Skjæl anderledes udviklede paa denne Side end paa Øiesiden. Men til denne ") Ved Dobbeltflyndre, plies, søles etc. doubles, synes man imidlertid at for- staae to forskjellige Ting; snart Flyndre, der i alle Henseender modsvare den sædvanlige, naturlige Flynder, kun at Blindsiden er af samme Farve som Øiesiden (hos Rødspætterne endog med Pletter paa begge Sider sml.: Krøyer, Danm. Fiske II, S. 252) snart Flyndre, hvis Blindside med Øiesidens mørkere Farve ogsaa forener dennes Form og Fyldighed m.m. (seersenere »., 161). 151 9 ulige Udvikling af Kroppens tvende Sider, eller almindelige Skjævhed i hele Fiskekroppen, knytter der sig dernæst en ezen- dommelig Vridning af visse Dele af Forhovedet eller Ansigtet, idet ikke blot Kjæbebenene, men den ele Mund børes over imod Blindsiden, medens samtidigen den bagved liggende Del af Ansigtet, hvori Ørnene ere, trykkes stærkere over paa Ørtesiden ; i højeste Grad sees dette vel hos Tungerne, men det mærkes ogsaa i stærk Grad hos de andre Flyndreformer; de sætte alle Munden paa Skakke”), som vi sige. Hertil kommer for det tredie en mærkværdig OØOmflytning af visse Dele w dette mellemste Partie af Ansigtet, og denne er det, der i Forbindelse med den nysnævnte Vridning, endeligen bringer begge Øine i den for hver Art rette Stilling paa een og samme Side af Hovedet -— noget som a/ene forekommer hos Flyndrene, men som tillige findes hos a/lZe Årter deraf, hvilke Familier de end tilhøre og fra hvilke Jord- klodens Egne de end ere tagne, og derfor med Rette kan be- tegnes som det mest Karakteristiske for disse besynderlige Fisk. Det er netop dette Punkt i deres Organisation, som efter min Mening hidtil er blevet mindst forstaaet og som mine efter- følgende Bemærkninger derfor nærmest skulle tjene til at oplyse. 2 krs For at komme til en klar Indsigt i det sidstnævnte For- hold, er det allerførst nødvendigt klart at opfatte det Faktiske i « Ordet: »Skakfisk« synes endogsaa 'sine Steder at have været brugt om Flyndre ialmindelighed, smign. »Skaghfisk« i Flensborg Stadsret (P. G. Thorsens Udg. S. 94). Skulde ikke de jydske Benævnelser for Slethvarren: »Skjæge« og »Skjægge« (Faber, Tidskr. f. Naturv. V. S. 244 og Krøyers Danm. Fiske II, S. 407) staae i Forbindelse dermed, snarere end med: Skjæg, barba? jvfr. det Norske: »skjegl«, skeløjet, med skjæve Øine samt »skjekkja«, Skjævhed og at skjæve med Munden. Det nordiske »Skyebba«, som bruges for flere Flyndre, turde paa samme Maade forholde sig til »skjæv«. Imidlertid menes »Skavskjedda« i Sverrige ikke blot at betyde Flynderfisk, men at have Bibetydningen af Flyndre indførte fra Skagen i Jylland (Ekstrøm, Skandinaviens Fiskar, S. 220). 10 152 Øinenes Stilling til deres Omgivelser paa den ene Side af Hovedet, paa hvilken de ere anbragte. I den Henseende maa først erindres, åt hos alle Flyndre ere de tvende Øine paa Øiesiden ikke anbragte i en lige Linie over hinanden, men i en skraa Linie, saaledes at det øverste Øie sidder tillige enten noget bagved det nederste Øie, hvilket er Tilfældet med de allerfleste, eller noget foran dette, hvilket kun er Tilfældet med Tungerne og Hvarretungerne. Dernæst maae vi erindre, at Øinene sidde forsaavidt i omvendt Stilling, som de vende deres øvre Kande imod hinanden, og det er selvfølgelig det øverste Øies nedre Rand, der vender opad imod Fiskens Ryglinie. Imellem begge Øinene ligger der en smålere eller bredere Mellembalk, der er understøttet af en fast Benbro, som dannes af bestemte Knokler i Craniet, Til at modtage de tvende Øine finde vi i en Flynders benede Cranium aldrig mere end een Hulhed, som er saa fuldstændig omgivet med Benmasse, at den kan kaldes en Orbita eller Øiegrube, og i denne ligger der heller aldrig uden det ene Øie, det øverste; det andet Øie ligger altid uden en saadan, og er kun foroven beskyltet af de Knokler, der danne den nævnte Øiegrubes nedre Rand. — Disse Knokler findes altid at være de til selve Øiesiden hørende Pandeben og Forpandeben, og da altsaa det nederste Øie altid ligger under disse, indsees det letteligen, at dette Øie ligger i den sædvanlige eller rigtige Stilling til denne Sides Pandedele; men dette er ingenlunde Tilfældet med det øverste Øie og de til den modsatte Side hørende Pandeben. Det øverste Øie, der ifølge sin Stilling maa antages at have tilhørt Blindsiden (og som jeg med al Sikkerhed skal senere bevise virkeligen at have siddet paa Blindsiden i Fiskens tidligere Alder), ligger nemlig med sit Til- behør af Synsnerver og Bevægemuskler i den ovennævnte Øie- Grube, hvis nedre Rand dannes af den nysnævnte Mellembalks Ben og hvis øvre (9: opadvendte) Rand derimod udgjøres af Blind- sidens Pandeben og Forpandeben. Deraf følger det ligefrem, at Blindsidens Øte er kommen om paa den (indre) imod Midt- 153 11 linien vendte Side af Blindsidens Pandeben, istedetfor at det skulde ligge paa den ydre (nu opadvendte) Side. Da Mellem- balken imellem Øinene istedetfor at dannes ligeligen af de to Sidehælvter af Pandebenene, altsaa kun dannes alene af den ene (Øiesidens) Hælvte, eller i det højeste af denne og en meget tynd Splint eller Flis af Blindsidens Hælvte, medens sidstnævnte Knokkel ellers med dens øvrige Benmasse lægger sig uden om Øiet a: omgiver dettes nederste (opadvendte) Rand, er der altsaa en umrtskjendelig Omlewring af Delene, og det en saadan, som tilsyneladende gaaer udenfor al Regel, ja endog udenfor al Analogie. Thi naar ellers sammenhørende Dele flyttes frem eller tilbage, op eller ned, ind eller ud i en Organisme, pleie de nærmeste Omgivelser at bevæge sig med, og at flyttes mere eller mindre i de samme Retninger, saa at Delene gjensidigen be- holde omtrent den samme Beliggenhed til hinanden. Den afvigende Stilling, hvori det nævnte Øie (Blindsidens) befinder sig til sit Pande- ben, gjør herfra en Undtagelse, og kan kun være fremkommet ved en ligefrem Omflytning af disse to Dele imod hinanden. Enhver. Forklaring af dette Forhold, der, som hidtil, alene vil gaae ud fra en stærkere eller svagere Dreining (torszon) enten af hele Hovedet paa Kroppens Axe, eller af en vis Del af Hovedet om Hovedets Axe vil vise sig aldeles utilstrækkelig, og forsaavidt man endogsaa har troet, at Udviklingshistorien afgav gyldige Vidnesbyrd for, at Flyndrene fra en forudsat oprindelig symme- trisk Form efterhaanden ved en blot Dreining-af Hovedet om Axen kunde gaae over til Retflyndrenes Form, såa maa dette ansees for at have været en overilet Tydning, thi uden en vir- kelig Omflytning af Delene i Hovedet kan denne ikke forstaaes. Åt en Omsætning eller Omflytning af Delene virkelig maa have fundet Sted, vil en nærmere Betragtning af de neden- staaende Figurer yderligere godtgjøre. Naar man nemlig nøiere betragter (Repræsentanterne for) de mest forskjellige Flynder- former skyl maner det Ordningen af Benene i 12 154 Hovedet alle stemme overens, hvor forskjellig end Øinenes Stilling i Hovedet ved første Øiekast kan synes os at være, og hvor forskjellig end hin Øiegrube (orbzta) for det ene Øie kan synes at være anbragt. Øinene ligge hos mange Former ganske tæt ind til hinanden, og Benbroen imellem dem er da ganske tynd og smal; hos andre ligge de vidt adskilte fra hinanden, og Benbroen kan da være langt bredere end Øiets Gjennem- snit, undertiden endog dobbelt saa bred. Hos nogle ligger derhos, som vi alt have hørt, det øverste Øie foran det nederste, medens det hos andre ligger bagved dette, og hvor langt det øvre Øie kan ligge bag ved det nedre, vise os isærdeleshed visse Former af Hvarregruppen”), hos hvilke dette Øies Bag- rand ligger i Linie med Forgjællelaagets Bagrand, og selve Øiet synes ligefrem at ligge i Fiskens Nakke eller Baghoved. Fig. 5. Fig. 6. (Rhombus argus.) (Rhombus longimanus.) PIGE PI Ps DIE re = in UREN MUD le RER ER === SEE == SF SSG Uagtet alle disse antydede Forskjelligheder i Blindside - Øiets Stilling paa Hovedets' Øieside og Forhold til det nederste Øie, vil dette øvre Øies Beliggenhed t Forhold til de omgivende Ben t Hovedet vise sig at være aldeles den samme hos alle Former; ”) Fra Middelhavet f. Ex. Bhombus rhomboides Bp. Fn. itt. tab. 23. f. 1. IV Archivio per la Zoologia cet. 1861 Tav. III fig. 2. og Rk. podas (Lar.) Bp. fn. itt. t. 24. f. 1. Archivio p. I. Zoologia. 1861. T. II fig. 3; fra det røde Hav R%. ocellatus Rupp; fra Japan Bh. myriaster Schl. fn. jap. T. 92. fig. 2; fra Vestindien Rk. longimanus Kr. n. sp. 13 Fire Hjerneskaller, sete fra oven, Fig. 7. Torsk Fig. 8. Rødspætte (Gadus Callarias). (Pleuronectes platessa). Fig. 9. Pighvarre Fig. 10. AÅrgushvarre (Ehomb. maximus). (Rhomb. longimanus). Bogstaverne have i alle Figurer den samme Betydning: vw. vomer; e. ethmoi- deum; a.a' frontalia anteriora (Forpandeben); f.f' fronitalia propria (Pandeben); p. p' front. posteriora (Bagpandeben); c. crista occipitalis (Nakkeknoklen). 0 og 0' Pladsen for høire og venstre Gic, 14 156 det vil sige: Øzegruben (orbita) for dette Øre er udgravet midt t selve Pandebenspartiet, saa at begge Siders Pandeben og Forpandeben fuldkommen indeslutte den imellem sig, enten midt imellem sig (som hos de almindelige Flyndre og flere Hvarrer), eller saaledes at tillige en lille Splint af Blindsidens Pandeben hjælper Øiesidens med at begrændse den nedad (Helle- flynderen, Pig- og Slethvarren, Tungen). Selv hos de førnævnte Former af Hvarrer, hos hvilke paa en såa mærkværdig Maade det øverste Øie var rykket saa langt opad og bagtil, findes dog Øiegrubens bagerste Væg dannet af Øiesidens egentlige Pande- ben; det bagerste Pandeben, endsige andre bagved liggende Ben, tager aldeles ikke nogen Del i dens Dannelse. For dette Pandebens Vedkommende gjentager sig altsaa her, hvad vi see saa stærkt udviklet hos Delphrnerne; Næseaabningens Ån- bringelse paa den øverste Del af disse Dyrs Hoved har trukket de Ansigtets og Kraniets Ben, som omgive Næsehulheden, med sig og skudt dem op over de bagved liggende, såa at de mere eller mindre dække disse (see Fig. 6 og 10). Netop jo mere man analyserer IKnokkelbygningen i Hovedet af de forskjellige Flyndergrupper, og jo mere man overbeviser sig om, åt hos dem a/Ze, ligesom hos de nævnte Tandhvaler, en betydelig Forskydning af de sammenstødende Dele har fundet Sted i bestemte Retninger, (dog saaledes, at Delene have fulgt de samme Bevægelser og under og efter Forskydningen, som sæd- vanligt, have beholdt deres gjensidige Stilling til hinanden), desto mere bliver det klart for Betragteren, at det øvre Øies Stilling til dets Pandeben (Blindsidens) er en aldeles abnorm og paa ingen Maade kan forklares ved en Forskydning eller Dreining % Forening med de omgivende Dele. Under den hidtil almindelig antagne Forudsætning, at Flyndrene oprindeligen ikke blot ere symmetrisk anlagte men ogsaa en Tidlang efter Udklækningen be- holde denne Bygning og have eet Øie paa hver Side af Hovedet — en Forudsætning, hvis Rigtighed vi iøvrigt nu paa tilfredsstillende 157 15 Maade kunne godtgjøre — bliver det aldeles nødvendigt åt antage, at Blindsidens Øie, fra dets oprindelige Stilling paa denne Side af Hovedet, har foretaget en Vandring dybere og dybere ind under det Halvtag, som denne Sides Pandeben dannede over det, og er brudt op igjennem dets Loft, idet det for at faae Plads dels har skudt Pandebenshælvterne fra hinanden, dels har banet sig Vei igjennem selve Pandebensmassen. Med andre Ord: Øiet har ikke kunnet antage det Leie, det har paa den anden Side af Hovedet, uden at gaae 1% en skraa Retning ind og op tgjennem Hovedet og komme ud paa den anden Side. Da Øiet ved sin Synsnerve er ligesom tøiret til Hjernemassen og ved sine Bevægelsesmuskler til Øiegrubens Bund, er det ved Retningen og Leiet af Synsnerver og Øiemuskler hos den ud- voxne Flynder utvivlsomt angivet, at Øiet først er gaaet under Pandebenene og senere op igjennem dem, og ingen anden Vei har kunnet gaae. Vilde man paa den hidtil antagne Maade for- klare sig Øiets Anbringelse i sin Grube paa den anden Side af Hovedet alene derved, at Hovedet eller Partier af Hovedet dreiede sig om Kropaxen over paa den modsatte Side af Midt- linien, maatte jo Nerverne og Musklerne til Øiet ved denne Bevægelse være komne ovenover Blindsidens Pandeben og For- pandeben og endnu ligge i denne Stilling. Men dette er hos ingensomhelst Flynder Tilfældet. Øiet med dets Tilbehør er flyttet ud af dets normåle Omgivelser, det viser Knokkelbygningen tydeligen; men den viser ligesaa tydeligt tillige, at Øiet har søgt, som Regel ellers er, at tage disse med; den største Del af dem har dog gjort Modstand og ere blevne paa deres Plads. Derved er den mest paafaldende Uregelmæssighed i Flynder- hovederne opstaaet. Men derved er tillige opnaaet, at Flynderen for sin nye Bevægelsesmaade paa Blindsiden, hår kunnet faåae en fast Benbroe fra Snuden til Baghovedet og Rygsøilen, svarende til dens nye Ligevægtsplan og af største Betydning for baade dens Svømning og Nedboring i Dyndet og Sandet. 16 158 3. Øiets Gang skraat op igjennem Hovedet vises endelig ogsaa ved en ligefrem Iagttagelse, som jeg har gjort paa unge Flyndre ; den skal jeg nu meddele. Allerede fra en noget ældre Tid er der kjendt og beskrevet nogle meget smaa, aldeles glasklare Flyndre fra Middelhavet, ialt kun een eller to Tommer långe; i de senere Decennier synes dog Naturforskerne ikke at have iagttaget dem der; idet- mindste ere de ikke omtalte i det større Værk over Middelhavets Fisk af Prinds Bonaparte og heller ikke ere de optagne i den i forrige Aar af Canestrint givne Monographie af Genuabugtens Flynderformer (Archivio per la Zoologia, 'Anatomia cet. Genova 1861. Fasc. I. pagg. 1—40 con tav. I. II. II). — Baftnesque synes først at have beskrevet en saadan vandklar Flynder under Nav- net Bothus diaphanus i sin Précis des découvertes somiolo- giques ou zoologiques et botaniques. Palermo. 1817. p. 17. sp. 18. Herved bliver det at bemærke, at hans Slægtsnavn Bothus er ens- betydende med Bombus eller vor Hvarreslægt og allerede i et tidligere Værk (Caratteri di alcuni nuovi generi etc. 1810) af Forfat- teren var blevet indført istedetfor hombus, eftersom dette ældre Navn var af Lacépéde blevet bortgivet til en Fisk af en ganske anden Familie.”) Til Hvarrerne henregnedes denne vandklare, kun tommelange Flynder ganske rigtigen, eftersom den var ven- ”) Da BRafinesque's Arbeider høre til de allervanskeligste Arbeider at over- komme, og selv større Bibliotheker kun .have enkelte af dem, anseer jeg det for hensigtsmæssigt at afskrive hans hele Diagnose: »Sp. 18. Bothus diaphanus. Entiérement hyalin et diaphane, une tache rouge sur Topercule, deux å la base de la queue et 12 autour du corps præs des nageoires dorsale et anale, la dorsale commencant sur la bouche, ligne latérale droite. Odserv. Espéce tres singuliére, longue d'une pouce et en travers de lå quelle on peut lire.« ”) Allerede i samme Aar (1810 15. Mai), men noget senere end Udgivelsen af Caratteri, har Forfatteren imidlertid indskrænket Betydningen af Bothus og sondret vore store Hvarrer, Pighvarren og Slethvarren, derfra under Navnet Scophithalmus. 159 17 strevendt og dens Rygfinne begyndte foran det øvre Øie, lige ved Munden. Den samme, eller under alle Omstændigheder en meget nærsiaaende, glasklar Flynder har Bøsso en halv Snes Aar efter beskrevet og aftegnet under Navnet Brombus candt- disstmus i hans Histoire naturelle de 1'Europe méridionale, 1826. III. pag. 253, Tab. Il. fig. 34; men Figuren er, som hans Figurer ialmindelighed, ikke god og den findes heller ikke nøi- agtig, naar man sammenligner den med den korte Beskrivelse. Dog, begge tilsammen ville vistnok være tilstrækkelige til at lade Arten gjenkjendes, naar den maatte gjenfindes. Bøsso ansaae iøvrigt denne ikke fuldt 2/9” lange Fisk, hvor lille den end var, for en udvoxen forplantningsdygtig Flynder, og maaskee har han deri havt Ret, noget som Eftertiden maa afgjøre.”) Vandklåre Flynderfisk af et lignende Udseende forekomme ogsaa i Atlanterhavet. Jeg har rigtignok ikke hidtil forefundet dem beskrevne nogensteds fra dette Hav, men Universitets- museet har gjentagne Gange modtaget Exemplarer, indsamlede ved dets bekjendte Velyndere, de Herrer Skibscaptainer VW. Hygom Dbmd. og F. Andréa.”) De have Øinene paa venstre Side, ligesom de middelhavske, have ogsaa Rygfinnerne gaaende helt hen mod Kjæberanden, men det øvre Øie ligger snarere foran end ”) Til Sammenligning med BRafinesque's Text hidsættes her efter det nævnte Værk de tilsvarende Sætninger af Risso's Beskrivelse: Rhombus candidissimus. »Ce petit turbot (= 0,060m), semblable å de la gélée, quoique dans son état parfait, a le corps ovale arrondi, couvert de træs petites ecailles peu apparentes, d'un blanc transparent, bordé sur le pourtour de sa partie supérieure, d'une ligne d'un rouge carmin — — — — — — — — —, les nageoires dorsale et anale ornées chacune de cinq taches rouges, avec un liséré de la méme couleur. La femelle est pleine de quelques oeufs incolores en mai.« Nasu DSP ED) ST 5 SANS SSG MIKE MEBSE3: ””) Localiteterne ere: 119 S.B. 369 V.L. Kaptain Hygom 1853. 139 6' S.B. 182 V.L. Kaptain Andréa 1863. 239 45' N.B. 81940" V.L. Kaptain Andréa 1862. 2 18 160 bagved det nedre, og der er intet Mellemrum imellem Halefin- nen og de to andre uparrede Finner; alle tre Finner løbe altsaa over i hinanden, om der end i Straalernes Løb og Længde- Forhold er tydelig Forskjel imellem dem. Disse smaa, neppe tommelange Glasflyndre ville saaledes ikke blive at henføre til »Hvarrerne« men til »Hvarretungerne«, (Plagustæ). Paa den medfølgende Tavle findes en saadan aftegnet i naturlig Størrelse, fig. 3 a. fra Øiesiden og 3 b. fra Blindsiden, og i de hos- staaende Figurer 3 A og 3 B findes Hovedet i tredobbelt Stør- relse gjengivet fra begge Sider. Fra disse glasklare Smaaflyndre maa jeg bede Blikket vendt hen paa nogle andre vandklare Smaafisk ude fra Atlanterhavet,”) De ere meget høie og meget stærkt sammentrykle, med de uparrede Finner løbende langs med den allerstørste Del af deres Omkreds. I Omrids ligne de derfor meget Flyndre, og navnlig ligne enkelte af dem de ovenfor omtalte middelhavske Hvarrer, medens et større Antal i denne Henseende slutte sig til de nylig nævnte Hvarretunger; men de synes at være ganske side- eens, og navnligen sees Øinene at indtage den sædvanlige Plads, eet paa hver Side af det høie og sammentrykte Hoved. Paa Tavlen er der under fig. 1 a og b aftegnet en saadan lille Fisk fra høire og venstre Side, og under 1 Å og B sammes Hoved forstørret tre Gange, seet fra begge Sider. Jeg veed dem ikke omtalte i tidligere Skrifter, men i en længere Aarrække have de været bekjendte for Universitetsmuseet, der allerede i ”) For at vise deres Udbredning skal jeg her anføre, at vi have dem fra NB AT 89SVENER ved Skibscapt. V. Hygom, 1854. — 309— 109 V. L. ved Skibscaptain V. Hygom, 1853. — 239457 — 81940' V.L. ved Skibscap. Andréa, Octb. 1862. — 23931'”—29294' V.L. ved Skibslæge Sztybe, 1860, EU GÆS OS NR) PE ved Kapt. V. Hygom, 1851. SABEL BOLT ved Premierlieut. Brwm, 1863. — 89—319 V.L. ved Premierlieut. Brwun, 1863. — 1419 — 3519 V.L. ved Premiellicut. Bruun, 1863. De to førstnævnte Individer høre sammen til een Art, og ere de, der komme Fhombus diaphanus nærmest i Omridset. 161 19 Aaret 1851 ved Hr. Kaptain V. Hygom modtog de første Exem- plarer af dem, og senere ikke har undladt at anbefale dets søfa- rende Velyndere disse Smaafisk til omhyggelig Indsamling og lagttagelse. Efterhaanden har det ogsaa modtaget omtrent et Dusin af dem fra meget ulige Længder og Breder, og af de allerede kjendte Localangivelser synes man berettiget til at slutte, at de ville være udbredte over det hele Atlanterhav. Det skulde være besynderligt, om ikke lignende Former til- fældigen skulde være bragte til andre Museer og maaskee fra Breder og Længder, der ligge udenfor vore Dyrs. Disse Smaafisk have imidlertid en ganske anden Interesse end Sjeldenhedens, og navnlig have de en særlig Interesse i det Spørgsmaal, som her foreligger for os. Det er nemlig utvivlsomt, at de, trods Øiestillingen, maae sættes i Forbindelse med de foran omtalte Smaaflyndre og at de ere de tidligere Stadier af disse. Dette vise navnligen enkelte Individer af dem paa en meget slaaende Maade, og det just af den Gruppe, der i sine ydre Forhold aldeles svarer til de nævnte Hvarretunger. Paa den i Figurerne 1 a, b og A, B aftegnede lille Fisk seer man, at der paa begge Sider af Hovedet sidder et veldannet Øie paa de regelrette Pladser; ved første Øiekast er der intet, der an- lyder nogen ulige Uddannelse af Siderne eller nogen Skjævhed. Men man sammenligne nu dermed et andet Individ, fanget paa selvsamme Sted og sammen med dette”), det under fig. 2a og b, samt Å og B under samme Forhold som det foregaaende aftegnede, (nemlig fra højre og venstre Side og med Hovedet tre Gange for- størret fra hver Side,) og strax fatter man Mistanke imod det Ligelige i Sidernes Udvikling. Lægger man nemlig sidstnævnte i fig. 2 aftegnede Fisk paa dens venstre Side, seer man det høire Øie paa dets rigtige Plads, dog er det lidt mere indtrykt end sædvanligt; vender man Fisken om paa den modsatte Side, bliver man ikke lidet overrasket ved at see en fuldstændig lille ”) De ere nemlig begge fra 239 45' NB og 819 40' VL. 20 162 Flynder for sig med begge Ørnene paa venstre Bide, nemlig et nedre Øie, der omtrent har samme Stilling, som hos den sym- metriske Fisk, dog trykket noget længere ned paa Siden, og et øvre, der er ligesom halvt lukket, idet ikkun en Del af Øiet bliver synligt igjennem en med svulmende Raånde omgiven Øiespalte. Man seer, at Øiet fra den modsatte Side netop var ifærd med at bryde frem paa Øiesiden, da Fisken blev fanget; det sidder ligesom i Klemme paa skraat i Hjernekassens Loft med dets nedre Rand mest fremstaaende paa Blindsiden, dets øvre Rand derimod i Begreb med at gaae igjennem Øiespalten. Holder man Fisken i en passende Retning op imod Lyset, bliver man endog vaer, at der har ligesom dannet sig en skraåa Gang eller Kanal op igjennem Hovedet for at lette Øiets Flytning, igjennem hvilken Gang Lyset nu falder langt stærkere end igjennem de omgivende Dele. Det frembrydende Øie behøver kun at trykke Mellembalken imellem Øinene, og derved tillige det nedre Øie, lidt længere ned paa Hovedets Sider, og begge Øinene ville da aldeles være paa deres blivende Plads 9: paa den Plads, hvor de befinde sig hos den fuldstændige Flynderform, figg. 8 a og A. Det er imidlertid ikke blot i Øieforholdet at den allerede er en Flynder; den er det ogsaa i Mundens Skjævhed, Brystfinner- nes Uligestorhed, Sidernes ulige Udvikling og navnlig Blindsidens Fladbed, noget hvorom en nøiagtig Undersøgelse snart overbe- viser os; formodentlig bevægede den sig allerede paa den ene Side, men herom foreligger der dog ingen bestemt lagttagelse. — Tage vi nu, efter at vort Øie er blevet belært ved Iagtta- gelserne paa den i fig. 2 aftegnede Halvflynder, atter vor i fig. 1 afbildede Fisk for os og betragte den nøiere, da gaaer det strax op for os, at denne Fisk ikke er fuldt saa sideens, som den ved første Øiekast saae ud, men at der allerede er foretaget mange Forberedelser til en fremtidig Flynderform. Seet med en god Lupe lige forfra, skjønnes Munden at være skjæv og vreden og Øinene sidde ikke i samme Højde, men det venstre sidder lavere end det højre; betragtet paa samme Maade fra Siderne, 163 21 da viser det sig, at begge Sider ikke ere lige hvælvede, den høire er fladere og har ikke Linierne, der begrændse Finneroden eller de større Afdelinger af Sidemusklerne, gaaende nøiagtigen som dem paa den venstre Side. Men hvad der endnu er mere overraskende, er, at der fra det høire Øie kan skimtes en skraa, lysere Vei over til den modsatte Side opad imod et Punkt, der modsvarer nøie Beliggenheden af Øiespalten hos fig. 2, og i Virkeligheden finder man ogsaa her en kort Længdefure med opkastede tykkere Rande: det første Anlæg til de øielaag- agtige Omgivelser for det øvre Øie. Smukkere Overgangstrin fra den symmetriske Form til Flynderformen end de tre i Fi- gurerne 1, 2 og 3 fremstillede, synes ikke at kunne gives, %e//er ikke mere talende Vidnesbyrd om, at Øret virkelig gaaer fra den ene Side tvers op igjennem Hovedet over paa den anden Side, med andre Ord: at den symmetriske Fisk efterhaanden skeler sit Øte ind i og op igjennem Hovedet ud paa den anden Dide og tilsidst skeler sig til fuldstændig Flynder. De andre Individer, Museet har faaet af disse næsten sym- metriske Former, modsvare aabenbart det i fig. 1 aftegnede Stadium, men ere ikke fuldt saavidt fremrykkede imod Øiets Vandringstid; idetmindste har jeg ikke kunnet finde hint knaphul- formede Indtryk, der skulde antyde Stedet for Øjets Frembrud. Afvigelser i Form og Størrelsesforhold antyde forresten, at de til- høre flere Arter, eller Slægter. To af dem har jeg troet muligvis kunne tilhøre hvarreagtige Fisk, maaskee Fombus diaphanus —; dette er dog kun en mere eller mindre begrun- det Formodning. Hvorom alting er, såa antyde de flere Former af disse Fisk, at det under alle Omstændigheder ikke er nogen enkelt Art af Flyndre, der har såadanne Forstadier, men at det maa være en hel Gruppe idetmindste; og naar dette igjen sammenholdes med den aldeles overensstemmende Benbygning i Cranierne hos a//e Flynderformerne, antydes det derved saameget stærkere, at Fremgangsmaaden for de tvende Øines Anbringelse paa den ene Side af Kroppen maa være den samme 99 i 164 hos alle Flynderne. Dette er den eneste rigtige Slutning, hvortil de foranstaaende Betragtninger, Undersøgelser og Iagttagelser efter min Mening kunne føre. Imidlertid er der herved dog endnu een væsenlig Ting at have i Erindring. 4. Den hidtil gængse Opfattelse, at en Dreining af Hovedet om dets Axe over imod, eller helt over paa den ene Side var tilstrækkelig til at forklare de Eiendommeligheder, der fremtræde hos Flynderfiskene ligeoverfor de sædvanlige Fiskeformer, havde imidlertid jo ikke alene sin Grund i, at man var bleven staaende ved en mindre indtrængende Betragtning af Flynderhovedets Benbygning. Den havde, som jeg berørte (S. 153), idetmindste for det sidste Decenniums Vedkommende en egen Støtte i et Par Iagttagelser af flere Forhold hos Flynderyngelen, der mentes utvetydigen at tale for Opfattelsens Rigtighed. Man mente at have grebet dels Flynderyngel dels Ungflyndre i forskjellige Grader af Fremrykning påa denne Omdreiningens Vei. Det er altsaa en Selvfølge, at vi mååe nærmere betragte disse Iagttagelser, forat see, hvorvidt de i Virkeligheden eller maaskee blot i den Udlægning, der er givet dem, staae i Strid med min ovenfor givne Fremstilling af Flynderformens Fremkomst hos vrsse Årter, og de Følgeslutninger, som jeg deraf og af den store Overens- stemmelse i Anordningen af Knoklerne i Hovedet hos a//le Flyndre, udtalte for hele Flynderfamiliens Vedkommende. De Iagttagelser af tidligere Udviklingstrin, hvorpaa man hid- til havde kunnet støtte Anskuelsen om en Omdreining om Kropaxen som den væsentligste Akt i Flynderformens Tilbliven, skylde vi den bekjendte belgiske Professor Van Beneden og Intendanten ved Goteborg-Museet, Hr. 4. Malm; jeg idetmindste veed ikke af flere Iagttagelser i den nævnte Retning at sige. Om end Iagttagelserne ikke ere aldeles samtidig publicerede, er der dog saa ringe (kun et Aars eller to) Mellemrum imellem Offenlig- 165 23 gjørelsen, at den ene Forfatter ikke har havt Kundskab til den Andens Fremstilling; desuagtet er der stor Overensstemmelse i begges Udgangspunkt — en tilfældig gjort enkelt lagttagelse — og de Slutninger, de drage af deres rigtignok meget ufuld- stændige Materiale, og man kunde maaskee derved føle sig lige- som berettiget til at tilkjende dem i Forening en saameget større Betydning. Hvis saa er, bliver det naturligvis saameget mere nødvendigt at betragte dem noget nærmere. Den første Iagttagelse skyldes Van Beneden og findes i Bulletin de TAcadémie Royale de Belgique for 1853 T. XX. 3 (Note sur la symétrie des poissons pleuronectes, dans leur jeune age. nv. 205—10) og er ledsaget af en Tavle, der fremstiller Hovedet og den nærmest liggende Del af Forkroppen af en lille »Flynder- unge«, som Van Beneden engang havde fanget imellem Reier i et yderst fintmasket Net og derved faaet Leilighed til nærmere at undersøge. En bestemt Størrelse for denne lille Fisk er ikke angivet; imidlertid vise saavel Gjællerne (de ere næsten kun anlagte), som chorda dorsalrs (om hvilken Hvirvellegemerne endnu ikke havde begyndt at danne sig) m. m., at vi have med et særdeles tidligt Trin af Fiskens frie Liv at gjøre, og Van Beneden mener ogsaa, at der ikke kan ligge lang Tid mellem dens Fangst og Udklækningen af Ægget (»pris peu de temps apræås son éclosion«). Medens Munden paa denne lille Skabning beskrives og aftegnes som aldeles symmetrisk, ere Øinene skjævtstillede og navnlig er Øiet paa den ene Side, den venstre, liggende langt højere end paa den modsatte Side, og næsten lige oppe imod Hovedets øvre Rand; Kygfinnen naaer fremad over Nakken til omtrent Midten af Hovedet, men z&ke til Øjet. Van Beneden antager nu, at dette højere liggende venstre Øie er paa Veien til at gaae over Hovedets Ryg om påa den høire Side, at en Dreining af Hovedet (forszon de la téte sur la colonne vertebrale) vilde bringe Øiet derhen, og at derefter Rygfinnen vilde skride ned over Panderyggen ikke 24 166 blot indtil Øiet, men forbi dette ud imod Kjæberanden. Van Beneden kalder nemlig uden videre sin lille Unge en » Turbot«, en Pighvarre. Til sin i faa Ord meddelte Iagttagelse over denne Fiske- unge knytter han den Bemærkning, at han har iagttaget en næsten udvoxen Pighvarre (»un turbot«), hos hvilken der havde fundet en Standsning Sted i Hovedets Dreining netop i det Øieblik, da Øiet var kommen til Craniets Midtlinie, hvilken Mon- strositet eller Standsningsdannelse selvfølgelig maatte ansees for en yderligere Bekræftelse paa, at en saadan Dreining virkelig fandt Sted”). At den iagttagne og aftegnede Unge ikke er af en »Turbot« eller Pighvarre, synes tydeligt nok; thi selv forudsat, at Forfat- terens Gisning om Rygfinnens Fremskriden med den tiltagende ”) Da det Hele er holdt saa meget kort, vil jeg her aftrykke hans egne Ord, med hvilke Iagttagelsen, forsaavidt den vedkommer os, er gjengivet: »Mais ce qui est le plus digne d'attention, c'est la conformation de la bouche et la position des yeux. La bouche, en effet, est parfaitement symétrique encore; les os maxil- laires et intermaxillaires sont conformés de la méme maniére å droite et å gauche, tandis que, dans tous ces poissons pleuronectes on sait, quw'å Fåge adulte les deux moitiés de la bouche ne se ressemblent pas. Un des poissons de cette famille qui a la bouche la plus réguliére, c'est le Pleuronectes hippoglossus. Les yeux sont encore placés des deux cotés du corps, mais 1'æil de gauche est sur le point de passer du coté droit. Les narines sont encore symétriques. Nous ferons remarquer aussi, que les rayons du lophioderme supé- rieur ne descendent encore que jusque sur le milieu du cråne; plus tard, ces rayons s'étendent jusqu'au devant des yeux. Mais il faut d'abord que la torsion de la téte ait eu lieu sur la colonne vertébrale. Aux faits præcédents, je puis ajouter encore le résultat de quelques observations faites sur un turbot presque adulte et dont la téte se trouvait arréætée dans sa torsion, au moment, ou Væil était arrivé sur la ligne mediane du cråne. Il ya eu un arréæt dans la torsion. Les rayons du lophioderme ne sont pas descendus plus bas qu'ils ne le sont dans le jeune animal que nous décrivons plus haut. Ce poisson avait les deux cotés du corps également bruns«. 1. c. pag. 209. 167 25 Væxt var rigtig, hvilket dog strider meget imod alt hvad der er os bekjendt om Finnernes Anlæg og Udvikling, saa vilde der dog ikke blive en Hvarre af denne Unge, da den saavel efter Text som Figur vilde faae den høire Side til Øieside istedetfor den venstre; den kunde ialfald kun blive en »Vrangflynder« iblandt Hvarrerne; men dens Munds Dannelse minder ikke om Hvarrerne. Snarere skulde Øiestilling og Forkrop altsaa føre den hen til en almindelig Flynder (Rødspætte, Skrubbe) eller til en Tunge, i hvilket sidste Tilfælde dog ogsaa Rygfinnen maatte i den nærmeste Tid rykke et godt Stykke fremad ikke blot over Øiet, men forbi dette, og en mærkelig Omdannelse af den forreste Profil af Ansigtet finde Sted. Jeg formaaer i det Hele ikke at see andre Bevæggrunde til at denne lille Unge uden videre er bleven betragtet som en Flynderunge, end at dens Øine ere i en noget skjæv Stilling og de uparrede Finner i saa stor en Strækning følge Ryg- og Buglinien. Men den iagttagne Skjævhed i Øiestillingen er langt fra ikke større end den, man saa hyppigen har Leilighed til at iagttage hos den meget spæde Fiskeyngel, og som ifølge min Erfaring har en dobbelt Aarsag; den er nemlig dels en Lev- ning af Ungens Skjævhed i dens spiralrullede Leie i Ægget, hvilket altid trykker Hovedet skjævt, saa at en fuldkommen Symmetri først fremkommer nogen Tid efter Udklækningen, naar Ungen ved sine Bevægelser i Vandet ligesom har rettet sig ud; dels fremkaldes den mekanisk hos allerede symmetriske, men spæde Fiskeunger, saasnart et noget stærkere Tryk af Vandmassen trykker den spæde Fisk imod Fangenettets Vægge. Hvad Finneudbredningen ångaaecr, da have vi den jo nøiagtig, som Tegningen fremstiller den, hos enkelte af Tangsprætterne, en Familie, som staaer Flyndrenes allernærmest, og hos deres Unger have vi endog et Ansigtsudtryk og en Profil, der synes mig at svare langt mere til Tegningen end nogensomhelst Flynders. Regner jeg hertil den Maade hvorpaa Bugfinnerne ere fremstillede (i Figuren ved 4), som saa lave, korte og straaleløse, medens jeg hos virkelig Flynderyngel har fundet disses Straaler udviklede samtidig med Analfinnernes, 26 168 og deres Udstrækning i Længden lige saa stor som hos de langt mere fremrykkede Former, saa bliver min Tvivl imod den iagttagne Fiskeunges Flyndernatur rigtignok temmelig stærk, og jeg vilde være langt mere tilbøjelig til at betragte denne spæde Unge som tilhørende en Gunellus eller en med denne beslægtet Fisk. Men seet bort fra enhver hos mig subjectiv, skjøndt jeg troer ikke-uberettiget, Tvivl om, at det iagttagne Dyr vilde blive en Flynder (Pleuronectes), ja endog ligefrem indrømmet, at det muelig vilde udvikle sig til en saadan, indeholder Meddelelsen Intetsomhelst, der vilde stride imod den foran efter TIagttagelsen paa den glasklare Pleuronectes og efter Craniebygningen hos Flyn- drene ialmindelighed givne Fremstilling af Maaden, hvorpaa begge Øine komme over paa den samme Side. Øiets højere Be- liggenhed paa Blindsiden kunde simpelthen være (i Lighed med hvad ovenfor er fremstillet) en Forberedelse til hin stærkere Vridning af Øieregionen, og man maatte endog efter Analogien forudsætte, at Øiets Gjennemgang igjennem Craniet først vilde finde Sted en god Stund efter at Ungen havde forladt det Sta- dium, hvorpaa det her befinder sig. Malms lagttagelser bleve meddelte til det Kgl. Sv. Veten- skaps- Academien i Stockholm og optagne i dennes Ofversigter for 1854 S. 173—183, med tvende tilhørende Figurer; de an- gaae egenlig kun et 'eneste Exemplar af en lille Slethvarre, Rhombus barbatus Clocq-"). Denne, der var ikke fulde tyve Millimetre lang, fandtes svømmende nær Vandoverfladen, ikke paa blind- siden men paa Snid (»under en halv ret Vinkel«) i Vandet; dens Farve og Farvetegning var såagodtsom aldeles ens paa begge Sider; begge Øinene kunde ikke siges at være anbragte aldeles ”) Artsnavnet 2homb. barbatus Clocq. har aabenbart Aldersforret for Yarrells Artsnavn Fh. vulgaris, da det er fra 1828. (Diction. des scienc, natur. TSLVI pag 118): 169 27 Fig. 11. Malms Slethvarre-Unge. — M Se 8 Fe melder) se d DE z— paa den ene Side, thi det øvre Øie (højre) hørte ligesom til begge Sider, da det laae i selve Rygkanten af Hovedet eller ligesom midt i Panden; Rygfinnen strakte sig ikke som hos de voxne Hvarrer fremad forbi Øiet henimod Overkjæbens Bagrand, men standsede ved Øiets Bagrand. Alle disse Afvigelser i Form- forholdene fra den ældre Slethvarre menes Fisken under sin fremskridende Væxt at ville ændre, idet Hovedet da skulde dreie sig endnu mere om imod Øiesiden og det øvre Øie (Blindsidens, eller det højre) rykke længere nedad paa denne, hvorefter Rygfinnen skulde voxe fremad henimod Overkjæben, og Fisken endelig an- tage den vandrette Stilling med Blindsiden nedadvendt. De nævnte Formafvigelser sætter Malm i Forbindelse med Afvigelserne i Farvefordelingen; han betragter begge som væsentligen betingede ved den Stilling, hvilken den lille Fisk under Bevægelsen an- tog i Vandet og i Forhold til Lyset — en Stilling, der lige- meget skulde minde om den fuldkomne lodrette Stilling, som Fisken i en yngre Alder, då dens Krop var fuldkommen side- eens og begge Sider altsaa ligelig udsatte for Lyset, maatte have havt i Vandet, og den vandrette Stilling, hvori den senere maatte komme til at svømme, naar Dreiningen af Hovedet om Kropaxen var bleven fuldstændig. Til yderligere Bestyrkelse af den antydede Sammenhæng mellem Farveudbredningen og Stil- lingen under Bevægelsen i Vandet, beraaber Hr. Malm sig iøv- rigt endnu paa tvende Flynderfisk i Gåteborg Museet, en Skrubbe og en Pighvarre, der vare mørkfarvede paa Blindsiden, og som 28 170 mentes netop der at have beholdt denne Farve, fordi de havde fra Barnsben af beholdt Vanen at udsætte begge Sider omtrent ligemeget for Lyset, og derhos formodentlig nu og da svømmede med Ryggen opad, eller maaskee endog snart vendte den ene Side, snart den anden Side opad. Saalænge vi kun have denne ene lagttagelse for os, vil det let skjønnes, at vi ved at følge Hr. /a/ms Slutninger gaae ud fra trende Forudsætninger, der hver for sig ere ubeviste og alle tre ved nøiere Betragtning tabe deres Sandsynlighed; det skal ogsaa snart vise sig, at de neppe kunne være rigtige. Den iøvrigt meget skarpt- øiede Iagttager har nemlig uden videre anseet det for utvivlsomt, at han havde for sig et sædvanligt Trin i Slethvarrens Udvikling, og at hans lille Fisk under den fortsatte Væxt vilde gaae over i den for Arten sædvanlige Flynderform, fornemmelig ved en Dreining af Hovedet påa Kroppens Axe og en derved bevirket Ned- rykning af det øvre Øie fra Rygkanten af Hovedet ned paa Øie- siden, hvorefter Rygfinnen skulde forlænge sig fremad forbi Øiet henimod Kjæbebenene; samtidig med at Fisken påa saadan Maade indhentede de den manglende Egenskaber, vilde den kastes helt om paa Blindsiden, og Bevægelsen herefter kun skee paa denne. Men om alt dette tie alle positive Iagttagelser; det er kun en Formodning, at Øiet under Fiskens Væxt vilde have forandret sin Plads og rykket længere ned paa Siden, lige- som det kun er en blot og bar Formodning, at Øiet var kommet i dets nuværende Stilling paa Hovedets Høikant ved en Dreining af Hovedet fra Blindsiden over imod Øiesiden; og ikke bedre forholder det sig med Rygfinnens Fremrykken, der bliver dob- belt problematisk, naar hensees til den Maade, hvorpaa Finne- dannelsen gaaer for sig. Der kan for mig ikke være den ringeste Tvivl om, at om Fisken endogsaa havde levet nok saa længe, vilde dog ingen af disse tre Ting have fundet Sted. Det er nemlig en Monstrositet, et Misfoster, der er faldet i Hr. /Za/ms Hænder, og ikke noget regel- 171 29 Fig. 11. Malms Slethvarre-Ungoe. | IND NIL [ka Fig. 14, En Slethvarre (Rhomb. barbatus). Fig. 13. Farrels malformed Brill. ” ØMDS 30 re mæssigt Udviklingsstadium i Slethvarrens Udvikling. I den Hen- seende beder jeg allerførst at kaste Øiet paa foranstaaende Kopi af Donovans Figur af hans Pleuronectes cyclops fra den engelske Kyst (Anglesea, North Wales)”). Den var lille, kun 1%” lang, men meget høi i Forhold dertil, saa at den endog var høiere (eller bredere) end Pig- og Slethvarren, med hvilke den ellers ialmindelighed stemte overens i Form og Udseende, samt deri at den som disse var venstrevendt; imidlertid adskilte den sig fra begge deri, at den var omtrent ligelig farvet og tegnet paa begge Sider, om end Blindsiden var noget lysere; at dens Rygfinne kun strakte sig til det øvre Øies Bagrand og ikke forbi dette, og at dette Øie ikke var kommet helt om paa Øiesiden, men laae paa Hovedets øverste Kant eller i Panden. Af denne Øiets Stilling havde ogsaa Donovan givet den AÅrtsnavnet Cyclops; men, som selvstændig Årt med en saadan Karakter indsaae han iøvrigt nok, at den fjernede sig saalangt fra dens nævnte nær- meste Frænder, at den snarere burde udgjøre en egen Slægt. Dette vilde unægteligen ogsaa være rigtigere, såafremt Formen havde været naturlig og normal; men det er den ikke: den er en Misdannelse — og derom er der nu neppe nogen Dissents; Yarrell betragter den som en monstrøs Unge af Prighvarren; de der ikke maatte ville dele denne Mening, ville idethøieste ikke kunne afvige mere derfra, end at de ville gjøre den til en monstrøs S/ethvørre.. En saadan Misdannelse er det nu, efter min Mening, der er falden i Hr. Mal/ms Hænder. Ved den umiddelbare Sammenligning af begges Figurer vil det strax frem- gaae, ligesom af det nylig Fremstillede, at de nøiagtig frembyde de samme Afvigelser fra den normale udvoxne Hvarre; hvad den ene er i en spædere Tilstand, det er den anden i en lidt mindre spæd Tilstand, og under Væxten vilde Ma/ms Unge sikkerligt ikke være bleven til en Hvarre af normal Udseende, men til en Donovansk »Cyclops«. Det ved første Betragtning Paafaldende der ") See: hans Natural history of British Fishes. Vol. IV, 1806. pl. 90. 173 31 maatte være deri, at en Misdannelse, og altsaa noget i Reglen Ualmindeligt netop skulde først frembyde sig for Iagttagelsen, vil falde af sig selv bort, saasnart det kan godtgjøres, at Mis- dannelser hos Flyndrene ikke ere sjeldne og at denne Form deraf endog temmelig hyppigen findes hos dem, især hos Hvar- rene. At dette er Tilfældet, mener jeg de følgende Apteg- nelser tilstrækkeligen ville godtgjøre. Lidt mere udvoxne Indi- vider af en slig Misdannelse er det saaledes vi finde ud- førligen beskrevne og i Omrids afbildede af ScAleep i Isis for 1829 Taf. III fig. 1 og 2 under Benævnelsen Prewronectes maæt- mus duplex (S. 1049—1092) efter tvende d. 15de Juli og 19de August i Østersøen nær Slien fangne Individer af 9” 9” og 7” 6” Længde; begge vare ensformig farvede paa de to Sider”), og ligesaa vare begge Sider forsynede med de Hudpigge, der karakterisere Arten, medens der i Kjødfylden eller Muskulaturen heller ikke var den sædvanlige større Forskjel imellem Øiesiden og Blindsiden; Rygfinnen gik endeligen ikke forbi det øvre Øie, men kun éw/ dette, og dette Øie laae i selve Hovedets Midtlinie, eller i Issen. Idet Øiets Stilling der ligesom satte Grændse for Rygfinnen, bøjede denne sig i et halmaaneformigt Udsnit ud over Øiet. Hovedet var i Profil kjendeligen smalere eller lavere end hos en almindelig Pighvarre, ligeledes paa Grund af Øiets Stilling. Det er umiskjendeligt, at den lille Donovanske Pl. cyclops staaer i disse Henseender midt imellem det saa langt yngre Malmske Exemplar og det saa langt ældre Schleepske, og alle tre tilhøre een Formrække. Allerede af Schleep erfare vi iøvrigt, at hans to Exemplarer ikke vare enestaaende (S. 1052), at lignende Individer ogsaa saaes »vorigen Sommer einigemal in den Kichen unter mehreren Steinbutten und verspeist worden«. Fra de brittiske Kyster ere disse Monstrositeter iblant Hvarrerne, med Øiet midt i Panden og Rygfinnen i en Bue udover det, Zoologerne vel bekjendte af Yarrells Brilish Fishes; thi i alle ”) Kun påa den enes Gjællelaag var der en hvid eller gulhvid Plet af en Qvadrattommes Størrelse paa Blindsiden. 32 174 Udgaverne er Hovedet af en Slethvarre (Brill) i denne Tilstand afbildet (3th. Ed. I. p. 643; 2d. Ed. Il. p. 333; I1st. Ed. II. p. 242) og en lignende Figur efter et mindre Individ skal ifølge Yarrel's Hen- visning ogsaa findes i the Zoologist for 1855 pag. 4596. Om Hyppigheden af deres Forekomst ved Englands Kyster kan man faae en Forestilling ved de Ord, hvormed en fortrinlig Iagttager af Fiskelivet, B. Q. Couch, omtaler lignende Misdannelser hos den lille Pighvarre (Bhkombus hirtus Abildg.: »like the common Brill it is very subject to malformations of the anterior end of the dorsal fin, causing it to forme an arch over the eyes«. (citeret hos Yarrell. 3th. Ed. Vol. 1. p. 648). For selve Pighvarren anfører Yarrell noget lignende, idet man derhos seer, at med denne Misdannelse af Hovedet, Øiet og Finnen skulle de iagt- tagne Individer tillige have været Vrangflyndre: »Reversed Tur- bots, as they are called — that is, Turbots having the eyes and dark colour on the right side instead of the left, — are also occasionally brought to market; I have seen two or three such; but they have exhibited a slight degree of malformation in the form of a notch or depression on the top of the head«. S. 639. Endelig erindre vi de ovennævnte af Van Beneden og af Malm allerede mere eller mindre bestemt i Sammenligningen inddragne Tilfælde, begge bestemt fremhævede som mørkfarvede påa begge Sider og med Øiet i samme Stilling til Midtlinien og Rygfinnen. For øvrigt have allerede i flere Aarhundreder disse Former vakt Opmærksomhed, og den fortrinlige Iagttager Be/on har allerede 15583. henledt denne paa dem”): »Quin etiam in Rhombis, qvi- ”) At det var i Rom Belon iagttog saadanne Hvarrer, fremgaaer af den franske Text til samme Værk: »L'on trouve quelques Turbots en la pescherie de Romme de monstrueuse facon: car ils ont les yeulx d'autre maniere que le dessus dict.« La Nature et diversité des Poissons. Paris 1553. p. 135; men derimod seer man ikke af disse Ord, som af de latinske, hvilken Form af Monstrositeterne han havde for sig; et Exempel påa, hvad ikke noksom kan fremhæves, at man stedse bør af dette Værk bruge begge Udgaverne ved Siden af hinanden. 175 38 dam, prætler alios, mihi cospecti sunt, ocw/os 7n cervice guast in tergore collocatos habuisse: quod ideo a me dictum est, ne tu in aliis decipiaris«. (De aquatilibus libri duo. 1555. p. 139). Da det med Hensyn til en eventuel Tydning af den Van- Benedenske Fiskeunge som Yngel af en Flynder (dog ikke af en Hvarre, hvorfor den af Forfatteren udgaves, men af en anden almindelig Flynderart, Platessa,) kan blive af Vigtighed at vide, hvorvidt lignende Misdannelser forekomme udenfor Hvarre- gruppen, maa jeg her tilføje, at Hr. Malm jo allerede har be- raabt sig paa en Skrubbe af dette Udseende, og at Professor Nz/sson i sin Skandinaviens Fauna, Fiskarne S. 621, med Henvisning til den ovennævnte Figur af Yarrell, angiver at tvende Skrubber (Pleu- ronectes flesus) med denne ØÅiestilling og Finneudsnittet op- bevares i Museet i Lund, og at de ere mørkfarvede paa begge Sider, det ene endog blegest paa Øiesiden; de bleve fangede her i Sundet, og sammestedsfra opbevares der i det kgl.” Museums Fiskesamling her et af Prof. Krøyer opstillet Individ af Rød- spætten (Platessa vulgaris) med selvsamme Misdannelse”). Endog hos Tungerne (Soleæ), hvis Kropform skulde synes saa lidt egnet dertil, synes denne Misdannelse at optræde; idetmindste formoder jeg, at de faa Ord, hvormed Yarre// omtaler en »Solea Trevelyant of Ireland«: »is described as having a projection on the head like the monstruosity figure on page 643”)«, kun kan tydes paa denne Maade. Alle Grupper af Flynderfamilien ere altsaa rimeligvis underkastede en saadan Misdannelse, idet /ew/e- Jlynderens (Hippoglossus) bliver den eneste, hvorom jeg ikke i Litteraturen har kunnet finde nogen bestemt Angivelse i saa Hen- seende, noget som fortjener særlig Opmærksomhed og hvortil jeg ogsaa senere maa vende tilbage ””). ”) Den mørke fyldige Blindside har dog Hovedet og Gjællepartiet med hvid Farve. 7”) Nemlig den foran paa S. 171 fig. 13 gjengivne Figur af Slethvarren. "") Allerede her skal jeg dog erindre om, at jeg i Aaret 1840 under et kort Ophold paa den bekjendte Fiskeplads Bildudal i Vest-Island, af Eieren, 3 34 176 De anførte talrige Exempler”) ville tilstrækkeligen antyde, at Misdannelser med Øiet midt ilsse eller Pande, med Rygfinnen standset eller afskaaret fortil ved Bagranden af dette Øie, med mørke eller ensfarvede Sider, der i deres Uddannelse tillige ere mindre uens, langtfra ikke ere store Sjeldenheder, og at der intel paafaldende vil være i, at en saadan falder Iagttageren særligen i Øie i Vandet. Allermindst naar det tillige erindres, at medens alle de regelmæssigt udviklede Unger holde sig ved Bunden, eller man kunde næsten sige i Søbundens Leer og Dynd, gaaer en saadan Flynder- Cyclop netop oppe i Vandet. Det lille Malmske Individ, der danner det egentlige Udgangspunkt for hele denne Redegjørelse, blev jo endog iagttaget tæt under Vand- overfladen, og, saafremt Van Benedens endnu mindre Unge var en virkelig Flynderunge og uden noget mechanisk ydre Tryk havde faaet Øjet op i Midtlinien, saa kan det ogsaa maaskee være værd at erindre, at denne blev fanget med en finmasket Kætser i Forening med Smaareier. — De ovenfor nævnte Mis- dannelser have nu allerede Van Beneden fuldstændigen og Malm delvis, nemlig hvad Bevægelse og Farve angaaer, bragt i Forbindelse med deres iagtlagne tvende Unger, der havde Øiet i Panderyggen, og begge have betragtet dem som Standningsdannelser (Hemmungs- en ligesaa driftig Fisker og Jæger som god Iagttager, iblandt andre Med- delelser om sjeldnere Fiske ogsaa modtog denne, at han nogen Tid ifor- veien havde faaet en Helleflynder, der var »lidt bredere og tykkere« og »med lidt mindre afsmalnet Halestykke« end sædvanlig, men hvis ene Øie gik ligesom over paa Blindsiden. Den var derfor bleven bortkastet som »uædelig«. Han kaldte den » Gédda«. Der forøvrigt ikke skulle gjøre Fordring paa at være nogen fuldstændig Optælling af de i Litteraturen optegnede og beskrevne Tilfælde af denne Monstrositetsform. I Duhamels store Værk: Traité des péches et des poissons partie III. IX, p. 262 og 263 pl. III. fig. 3, 4 og pl. IV. fig. 3, 4, er der saaledes Beskrivelser og Afbildninger af en »Turbot double« og en »Barbue double«, begge med Finneudsnittet, fra den franske Kyst; den sidstnævnte havde et hvidt Skjold paa Blindsidens Gjællelaag, men ellers var Farven mørk. Vi have nyligen faaet en lignende Figur af den samme Monstrositet hos en amerikansk Hvarre, BRhombus oblongus (Mitch.) i Memoirs of the American Academy of Arts and Sciences vol. VIII. 1863. p. 397 pl. XXXI. E so 177 35 gebilde), der ere blevne staaende paa et Standpunkt i Udviklingen, der svarede til det, hvorpaa Ungen befandt sig, men som snart efter under den senere Væxt skulde have været forandret. I en saadan Sammenførelse er det altsaa jeg har været fuldkommen enig, kun at jeg paastaaer, at den Malmske Unge er det Selv- samme, som de andre større, mere eller mindre udvoxne, nemlig selv en Misdannelse, og at de alle tilsammen, de mindste med de største, om man endog vil kalde dem Standsnings- dannelser, zngenlunde ere Standsningsdannelser i den Forstand, at de skulle have fastholdt et Udviklingstrin, som Ungen regel- mæssigen gjennemløber, (et saadant maatte ialfald først paavises), og allermindst kunne de betragtes som standsede midt under en simpel Omdrertningsact af Hovedet paa Kroppens Åæe. Et aldeles uomstødeligt Bevis for dette sidste, er det, at det øvre Øie, Blindsidens Øie, der ligger midt i Panden, efter alle Tegningerne af de større Individer allerede maa have skiftet Plads med Blindsidens Pandeben og Forpandeben og befinde sig paa den anden Bøde af disse, og derom efterlade de af mig selv betragtede Exemplarer af denne Misdannelse heller ikke den ringeste Tvivl”). Blindsidens Øie har altsaa ogsaa hos ”) Dette er endog med utvetydige Ord anført om den Malmske Unge. Det gaaer nemlig frem af Hr. Malms hele Fremstilling, at, om han end naturligvis ikke har skeletteret sin lille Unge, har han dog meget nøie sammenlignet dens Hoved med Hovedet af et yngre Individ af samme Flynder-AÅrt, og Hovedets Benbygning hos dette Individ har han nærmere analyseret, saa at han har søgt at gjøre sig Rede for hvert enkelt Ben i samme. Havde den store Benbro oven- og udenom det øvre Øie ikke været at mærke paa Ungen, vilde dette visseligen ikke have undgaaet Forfatteren. Da Hr. Malms lille lærerige Meddelelse — der er foredraget i d. Kgl. Sv. Åcademie af den berømte Anatom And. BRetzius, — har den noget be- synderlige Overskrift: »De /lundre-artade fiskarnes kroppsbygnad år mera skenbart win verkligt osymmetrisk« og dette Udsagn stemmer saalidet med hvad jeg her, ligesom alle andre før mig, have fremstillet, undlader jeg ikke at bemærke, at Udsagnet, saavidt jeg kan skjønne, dels har sin Grund i en noget overdreven Forestilling om Graden af det »Monstrøse«, der formentligen skulde finde Sted i Flynderhovedets Bygning, dels i nogen Miskjendelse af den Uregelmæssighed, der virkelig finder Sted. kid 36 178 alle disse Vandannelser gjennembrudt Kranietaget og ligger om- givet af Pandebenene, og disse ere følgelig saa langtfra at være Hr. Malm, troer jeg, har ogsaa havt nogen Følelse af, at han maa- skee har været for stærk i sine Udtryk; da hans Materialier til Sammen- ligning ikke vare meget rige, reserverer han sig, S. 179, at der i Tydningen af Hovedets Ben nok kan »en och annen felaktighet forefinnas; men dessa foråndra dock ingenting i sak och båra med låtthed kunna råttas af den, som vill fortsåtta mina undersoékningar«. Jeg indrømmer meget gjerne at der, naar Spørgsmaalet er kun om Symmetrie eller Asymmetrie, gives visse Feiltydninger af et Craniums Ben, som ikke ville for- andre noget i selve Sagen, f. Ex. naar et forudgaaende Sæt af .sym- metriske Knogler tages for et efterfølgende Sæt af disse (og saaledes ere de egentlige Pandeben, de Knogler i Flynderhovedet, der have lidt den største Forstyrrelse, i Hr. /M.s Afhandling netop blevne ansete for de bagerste Pandeben), men saasnart en uparret Knokkel søges imellem de parrede eller i en Part af een af disse, eller de påa samme Side af Hovedet liggende, forskjellige Linier af symmetriske Knokler ikke holdes vel ude fra hinanden, da maa Feiltydningen nødvendigvis have en stor Indflydelse paa Opfattelsen af »Sagen«, her: Symmetrien eller Asymme- trien. Jeg skulde ogsaa troe, at Hr. /.s Henlæggelse af det formentlig »egentliga ock udda pandebenen«, S. 178, til de parrede Knokler i Mellem- balken imellem Øinene, og hans Formodning om, at der i den stærke Benbro over det øvre Øie ogsaa var indgaaet »infraorbital« Knokler, have ikke lidet paavirket hans Udtryk om Asymmetrien, som mere »skenbar ån verklig«. Hos ingen Flynder findes Pandebenet uparret. Det er forresten en rigtig Fremstilling der gives af Hovedets Ben- bygning hos Flynderne i de sædvanlige Haandbøger i sammenlignende Anatomie og Atlasserne til disse, f. Er. i /Meckels System der vergl. Ana- tomie, II. B. I. S. 374—77, Cuvier: Lecons d'anatomie comparée II. 641— 43; BR. Wagners Icones zoot. Tab. XVIII fig. VIII o.s.v. Skulde noget stær- kere betones for bedre at forstaae de Forskydninger og Omflytninger, der finde Sted i Hovedet, da burde det være de betydelige Bruskpartier, der hos Flynderne endnu ere tilbage af Fosterkraniet og som lette meget disse Bevægelser. Hvorledes Laurillard (ikke: Cuvier) i den senere Udgave af Cuviers Lecons d'anatomie comparée (II pag. 641) er kommen til at sige, at hos Flynderne begge Øjnene ikke blot ere »du méme coté« — men ogsaa »dans un seul orbite«, er uforklarligt. Cuvier selv siger i Régne ani- mal II. p. 338: »Le squelette de leur cråne est curieux par ce ren- versement, qui porte les deux orbites d'un méme cåté; cependant on y retrouve toutes les piéces communes aux autres genres, mais inégales«. De nævnte Udtryk have imidlertid ikke, saavidt jeg veed, foraarsaget nogen Misforstaaelse i Litteraturen, i hvert Fald ere de allerede imøde- gaaede i Briikls Anfangsgrunde der vergleichenden Anatomie aller Thier- klassen, Wien 1847. S. 132. Brwikls Fremstilling af Pighvarrehovedets 179 37 et Vidnesbyrd om, at Øiet alene ved en Drewmning af Hovedet indtager sin Plads paa den modsatte Side, at, de meget mere vise, at Øret gjennemgaaende maa bryde sig den angivne Ver ”). x 7 Bygning, S. 132—145, Tab. X, er vistnok den omstændeligste, man har, og denne Forfatter har unægtelig ogsaa bedre end hans Forgængere seet det »Usædvanlige« i Øiegruben for det øvre Øie, men naar han sætter det Væsentlige for Flynderhovedet deri, at Øiehulen her dannes alene af Hjernekasseknokler, istedetfor af disse og af Ansigtsknokler: »Die obere Augenhåhle ist, ganz abweichend vom Augenhohlenbaue aller bisher be- kannten Wirbelthiere (auch aller Fische), nur von Schådelknochen ge- bildet, die untere, wie gewdhnlich von Schådel- und Gesichtsknochen« — saaledes fremhæver han det nemlig selv, og gjentager kort efter: »Der Leser wird — — — ersehen, dass die Hauptsache aller Formmodifica- tionen der Pleuronectenschådel eben »in der Bildung einer der Augen- håhlen durch Schådelknochen ohne Beihulfe von Gesichtsknochen« be- stehe, indem die Realisirung dieser Bildung alle Verbildung der be- treffenden Knochen fast nothwendig mit sich ziehen musste«, saa er han dog langt fra at ramme Sagen selv. Der bør desuden her ikke være Tale om en nedre Øiegrube (orbita), da en saadan jo ikke existerer, og en virkelig Øiegrube, dannet alene af »Kranieknokler« i den Forstand, er det da let nok at paavise f. Ex. blandt Fuglene hos Papagøierne og Scolopax- slægten, og det paa begge Sider af Hovedet. Hans udførlig fremstillede »fingirte Drehung des Karpfenschådels « S. 134 forslaaer ikke til en Forklaring af Phænomenerne; »die Dislocirung der Augenhåhlen« er ikke en Følge af Dreiningen, men omvendt denne »Dislocirung« forskyder just Delene og bliver Aarsag til, at Hovedet »dreies« svagt. Prof. Autenrieth forekommer mig derimod i hans læseværdige »Bemerkungen uber den Bau der Scholle Preuronectes platessa L. ins- besondere, und den Baåu der Fische, hauptsåchlich ihres Sceletts im Alil- gemeinen», i Wiedemanns Archiv fur Zoologie und Zootomie 1800, I. Bd. 2. Stk, S. 47—103, utvivlsomt at have havt den Anskuelse, at Dele fra den ene Side vare ligefrem omplantede paa den anden Side, men låder det være det øvre Øie, der er blevet paa sin Plads, medens det nedre Øie skulde fra den modsatte Side være med samt sine Muskler ind- plantet i Kinden under det øvre. Til denne Feilslutning føres han ved en Betragtning af Øienervernes Krydsning. S. 62. Misdannelser, som de her anførte, kunne kun forekomme hos Flynderne og de maae ikke forvexles med de Misdannelser i Fiskenes Hoveder, som ikke ere usædvanlige og som frembringe de saakalde Fæskekonger, Torske-, Lange-Konger f. Ex. (Smlgn. Krøyer Danmarks Fiske II. S. 421). 38 180 5. Det vil af det Foregaaende være umiskjendeligt, at de indenfor Flynderfamilien forekommende Afvigelser fra det Normale have en mere end almindelig Interesse, og dette maa berettige mig til endnu at dvæle et Øieblik ved dem, for at opfordre til et nøjere og mere omfattende Studium af dem. Jeg har allerede betegnet de væsentlig forekommende Af- vigelser fra den normale Form for Arten (Retflynderen) som: » Vrang- flyndre« og »Dobbeltflyndre«, og idet jeg nu til disse føjer ».A/- binoer« og tildels »Negro'er«, er det for at henlede Opmærk- somheden paa en indre Sammenhæng, der synes at være imellem disse Afvigelser, saa at den ene af dem synes at være tilbøielig til at drage Mere eller Mindre af de andre i Følge med sig. Rene Albinoer, saadanne som ere hvide eller gulhvide paa begge Sider, men som forøvrigt ingen Afvigelser frembyde i Flynderformen, synes unægteligen at forekomme; der anføres idetmindste saadanne Farveændringer, uden at Ændringer i Formen tillige ere angivne, hos flere Forfattere, f. Ex. hos Krøyer, Danm. Fiske S. 271 blandt Rødspætter (Platessa vulgaris) og S. 281 blandt Skrubber (Plat. flesus), dog lader Texten ikke just formode, at Angivelsen er efter egne lagttagelser; maaskee er det tildels efter Gottsche, der anfører som anden Variation af Rødspætter: »Individua decolorata« (see nedenfor S. 183 Anm. 1). Schleep har i den ovenanførte Meddelelse (Isis 1829, S. 1053) givet en kort men anskuelig Skildring af en Albino-Rødspætte frå en Østersø- havn nær Slien. Paa Øiesiden var imidlertid det halve Hoved af den sædvanlige dunkelbrune (kaffebrune) Farve, og ligeledes var Halvdelen af Halefinnen og Bugfinnen noget dunklere. Om dette Individ bemærkes det udtrykkeligt, al han ikke kunde finde kjendelige Kjønsdele i det, og dog var det 9” langt og 3” høit. Et ældgammelt Exempel paa en Albino-Skrubbe er det af Houttwyn (Natuurlyke Historie der Dieren en Planten. 1. D. VII Stuk. blz. 340) omtalte, opbevaret i Gronovii(?) Samling af udstoppede 181 39 Fisk”). Forresten hører vist ogsaa S%aws lysrosenfarvede Flynder (Skrubbe?), Pewronectes roseus, herhen (General Zoology, Vol. IV. part. 2. pl. 43 S. 320). Den var fanget i Themsen. Blandede Albinoer, hos hvilke kun mindre eller større Strækninger af Farvesiden ere hvide, ere hos visse Flyndre, f. Ex. Rødspætterne, ikke meget usædvanlige. Ligeledes turde der maaskee forekomme Flyndre, der vare mørkfarvede påa begge Sider, uden at være misdannede i noget Forhold, og, forsaavidt som den forekommende Farve da altid er mere mørk og ensfarvet end Artens sædvanlige, altsaa kunde betragtes som et Slags rene Negro'er, idetmindste lige- overfor hine A/brnoer. Men Sagen er dog ikke ganske sikker, idet Manglen af samtidige Formafvigelser i disse Tilfælde hidtil kun støtter sig paa, at saadanne enten ikke udtrykkelig ere blevne bemærkede eller omtalte. Hvad der derimod ofte er bleven fremhævet og af Fiskerne iagttaget ved alle Kyster, er, at disse Fisk med en mørkfarvet Blind- side ogsaa have denne Side fyldigere end sædvanligt og næsten eller aldeles af samme Fylde som Øiesiden, hvorfor de ogsaa i denne Tilstand have faaet det særegne Navn af Dobbeltflyndre i alle europæiske Sprog. Paa de fleste Steder ere disse Blaamænd meget søgte, da de skulle være federe og da den farvede Sides Kjød i det Hele sættes højere end Blindsidens, og her altsaa ere to Farvesider. (Smlgn. f. Ex. Yarrell, 3. edit. I, pag. 369). Af det Foregaaende er det imidlertid i Anledning af den Malmske Slethvarreunge ved en større Række af Exempler allerede blevet klart, at der ogsaa hyppigen træder et andet Forhold i For- bindelse med Sidernes Ensfarvethed, nemlig en Halvart af Cy- clopte, idet det øvre Øie stræber at lægge sig omtrent midt i Panderyggen. Mørkfarvede Sider, Sidernes ligelige Fylde og ") »Men vindt onder de Bothen ook vel eens, die an beede Zyden witaktig zyn, hoedanig een Vorwerp gemelde Heer« (Gronovius?) »in zyne wel gestofleerde Verzameling von Vischen bewaart«. Bldz. 340. 40 182 Øiets Stilling i Panden ere saa ofte fremhævede i Forbindelse med hinanden, at det Spørgsmaal er fuldkommen berettiget, om de i Virkeligheden forekomme uden 7 Forbindelse med hinanden, ikke blot de to førstnævnte, men ogsaa det sidste. Ligesom nemlig hos Halv-Cycloperne af Flyndrene Hovedet altid har et andet Udseende end hos Retflynderen, idet det ikke er saa sammentrykt og ikke såa høit, og derved mere tilspidset, saa- ledes mener jeg ogsaa, at der altid er noget af dette Misforhold tilbage hos de andre dobbeltfarvede Flyndre, selv om Øiet ikke maatte ligge oppe i Panderyggen, men lidt nedenfor. Den For- kortelse i Kroppen, man har mærket hos Cyclop-Dobbeltflynderne, vil rimeligvis ogsaa vise sig hos de andre, og Indtrykket af den større Fyldighed i Forhold til Længden forøges maaskee tildels derved. Skulde ikke ogsaa Brystfinnerne være noget kortere hos samtlige Dobbeltflyndre end hos Ketflyndrene? — Da jeg foran har givet Henvisninger til mange Exempler af Doppeltflyndre med Cyclopie, skal jeg her blot tilføje nogle andre Exempler paa Omtaler af Dobbeltflyndre, i hvilke Cyclopien ikke bestemt er fremhævet. Herhen hører ÆÅstrøms Beretning om en egen mørkfarvet Afart af Prghvarrer fra Mørkøe Skjærgaard (Fiskarne i Mork& Skjårgård K. S. Vet. Akad. Handlinger. 1834. S. 597), og Leems om et særdeles Slags af Qverter eller He//eflyndre ved Bugøen i Østfinmarken ”), (Beskriv. over Finmarkens Lapper S. 315). Duhamel (traité des péches et des poissons Il. sect. IX) omtaler saadanne hos de fleste af de franske Flyndre og af- bilder Dobbelttungen i denne Form pl. I. fig. 3, 4”). Hermed ”) »Denna har både sidorna nåstan lika taggiga, blindsidan alltid till storra delen fårgad, och kroppan, då man afråknar halfva hufvudet och en liten del af stjerten, fullkommeligt cirkelrund. « »Ved Bugøen hos Rafte Siden i Østfinmarken falder efter Beretning et ugemeent Slags af Helle-Flyndrer, hvilke ere de andre ulige paa Farven, 4% saasom sorte overalt, saavel under Bugen som paa Ryggen; disse siges at overgaae hine i Fedme og Velsmagenhed«. (Ordene fremhævede af mig.) At Stillingen af det øvre Øie, uagtet det ikke naaer op til den øverste Kant af Hovedet, er en ganske anden end hos den paa samme Tavle fremstillede Rettunge og Vrangtunge, er iøinefaldende, vr 183 41 maa endvidere sammenholdes Gotisches Bemærkninger om visse Farveændringer hos Rødspætten og Skrubben ved Sjællands Kyster (Die seelåndischen Pleuronectes-Arten, WzZegmanns Archiv. 1835. S. 141 og S. 149)”), og Ekstrøm om de samme Forhold hos de svenske Flyndre (Skandinaviens Fiskar. S. 216 og S. 220)”). Vrangflyndre forekomme hos de forskjellige Slægter af Flynderfisk i et noget ulige Antal; medens de hos nogle høre til de største Sjeldenheder, ere de hos andre ikke saa sjeldne, idetmindste paa enkelte Kyster, thi det er ligesom om der var noget localt i deres Optræden; kun hos een Flynderart, P/eur. Jesus eller Skrubben, ere Vrangflyndrene saa hyppige, at de næsten ere ligesaa almindelige som Retflyndrene, og selv hos denne Art har det forekommet Naturforskerne, som om visse ydre Betingelser, hvorunder Individerne levede, befordrede Udvik- lingen af Vrangsidetheden og de Eiendommeligheder i Huden, 3) der synes at forekomme med den ”) Efterat Dr. Gottsche har anført sine tre første Varieteter af Rødspætten var. 1, ciltata, var. 2, decolorata, weislich beider Seiten, ohne Flecken, var. 3, Exemplare, die auf beiden Seiten gefårbt sind und auf beiden Seiten Flecken«, tilføjer han: »Alle diese drei Varieteten sind gar nicht selten; bey dem Exemplar, welches auf beiden Seiten gefårbt war, waren die Tubercula capitis auf jeder Seite gleich stark. Bei mehreren Exemplaren war die Ruckenflosse am vorderen Ende vom Køårper abgetrennt«. Det er heraf ikke let at see, hvorvidt Gottsche har havt mere end eet Exemplar af simple Dobbelt- flyndre, og dog maa det være saa (see strax nedenfor!). Vare de ud- skaarne Rygfinner hos Albinoerne eller Dobbeltflyndrene? S. 141. Om Skrubben hedder det derimod S. 149: »beide Seiten fårbig, ist nicht selten, doch håufiger bey Platessa vulgaris«. Ekstrom anfører om RBRødspætten: »på några exemplar år åfven undra sidan gråbrun, men liusare, ån den dfra; dessa kallas Kungor eller Dubbelflundrar«, S. 220; hvorved dog er at bemærke, at Fiskerne ellers ved »Konger« iblandt Fiskene forstaae en ganske anden Misdannelse: Braksnuderne nemlig,-der allerede ere omtalte S. 179 Anm., og som synes ikke sjelden at findes indenfor alle Fiskearter. Om Skrubben: »Någon gång, ehuru hågst sållan, år den undra sidan helt og hållet brun«. S. 216. "") Saaledes f. Ex. Gotische, Die seel. Pleuronect. Il. c. Han deler Skrubben efter den større eller ringere Udbredning og Uddannelse af Ruhederne « 42 184 At Vrangflynderne undertiden, og navnlig hos Hvarrerne (Rhombus), vare tillige Cycloper, skulde man antage for utvivl- somt efter de allerede tidligere (S. 174) efter Yarrell citerede Ord om Vrangpighvarrer med et Udsnit i Rygfinnen over Øiet; men den af samme Forfatter givne Figur af en Slethvarre med lignende Misdannelse og med Øiet midt i Panden har imidlertid, hvad ogsaa Copien S. 173 fig. 13 viser, den venstre Side til Øieside, som Reglen er hos Slethvarren”). Om der nu, uagtet »reversed turbots« i Contexten ere stillede i bestemt Modsætning til Dobbeltflynderne, dog er indtraadt en Forvexling mellem Vrangflyndre og Dobbeltflyndre, kan kun Fremtiden oplyse. Man kunde imidlertid saameget snarere formode, at dette havde været Tilfældet, som der synes hentydet til noget flere Gange lagttaget, og Andres Erfaring er det, at Vrangflyndre ere yderst sjeldne i Hvarreslægten. Men er maaskee saaledes Cyclopien ikke knyttet til Vræng- ningen, såa synes denne dog mere eller mindre at være knyttet til Albinisme eller Melanose, medmindre ogsaa her andre led- sagende Forhold, som kunde antages at staae i nøiere- For- bindelse med Pigmentets Udvikling, ere forblevne ubemærkede. Hos Skrubben, hos hvilken Flynder dog Vrangsidetheden ifølge dens Hyppighed har Krav paa en anden Betydning end hos de andre Flynderarter, vil Faber have bemærket, at Vrangfisken er mere hvidplettet end Retflynderen”); Sconeveld anfører allerede visse paa Kroppen og fl. lignende Forhold i Mudderskrubber og Sandskrubber og siger om dem: »Mudderskrubben mit Augen zur Linken sind nicht selten, dagegen Sandskrubben mit Augen zur Rechten seltener vor- kommen«. S. 149. Prof. Krøyer synes imidlertid ikke, og maåaaskee med Rette, at ville anerkjende nogen Sammenhæng imellem Skrubningen (Danm. Fiske. II. S. 292) og Øieforholdene. I Cuwvter's lecons d'anatomie comparée II. S. 642 hedder det vel, at Kraniet hos Slethvarren, »La Barbue« »a les yeux å droite«. Beskrivelsen, som rigtignok er efter et Individ med Øinene tilhøire, kan imidlertid ikke engang være efter en Vranghvarre; den svarer til en almindelig Flynders (Platessa) Benkranium. ”") Faber, Fische Islands. S, 146: »Die mit linksgestellten Augen sind mehr weissgefleckt als die andern«. E me 185 43 Vrangflyndre med særlig Fordeling af Hvidt og Mørkt paa Si- derne, og hos disse skulle endog Indvoldene indtage en anden Plads end hos de sædvanlige Flyndre”). Selv har jeg seet Exempler paa lignende Combinationer ”). Med alle disse Hentydninger var det kun min Agt at hen- lede Opmærksomheden paa en vis Sammenhæng imellem Af- vigelserne, og dernæst at opfordre til en såadan nøiere Betragtning af disse, at det kan blive mere tydeligt, om Afvigelserne ikke maalte være langt mere indtrængende eller gjennemgribende, end man sædvanligt antager. Saaledes vilde jeg være meget tilbøjelig til at formode, at Størrelsesforholdene indbyrdes i Kroppens, Hovedets og Lemmernes Dele altid forstyrredes mere eller mindre ved disse Afvigelser. Om Afvigelsernes Forhold til de indre Organers Udvikling, navnlig, hvorvidt de virke ind paa Forplantningsredskaberne og paa Avledygtigheden, tør jeg ikke yttre nogen Mening; men vigtigt vil det være at kjende dem. Vi vide nemlig fra andre Sider, hvor let visse Mis- dannelser gaae i Arv, og at flere af de ved Mennesket ud- dannede Racer af vore Husdyr eller Selskabsdyr kun beroe påa denne Lethed. (Grævlingehunden — Mopsen — Gumpe- hønsene eller de haleløse Høns —; de hvide Muus og Kaniner m. fl.; ere kun saadanne tilfældigen opstaaede Misdannelser og Farveafvigelser, som den menneskelige Kløgt har grebet og ”) »Alii item (rhombi oa: Vrangflyndre) utroque latere cineritii et æqve as- peri supina parte, capite et branchiæ solæ albicant« og i det næste Stykke om de citharuslignende Flyndre hedder det: »corpus iis contrac- tum, longiusque qvam Soleis, ventris capacitas ad extremam partem usque caudam, cunei in morem descendit, quod cum superioribus rhom- bis, quibus in prona parte capita et branchiæ albicant, commune habent«. Sconeveld. Ichthyologia p. 61 (= Vrang-Skrubber). ”) Det er i det Hele at mærke, at Blindsidens mørke Farve ligesom trækker op påa Siden fra Halen af, og det hos alle Former af Flyndre; forbliver noget hvidt, da er det Hovedet og Gjællepartiet og den nærmest liggende Del af Forkroppen. Saaledes er det ogsaa, saavidt min Erfaring gaaer, med den brune øieplettede Farve, naar denne træder op paa Rødspætternes Blindside. 44 186 taget under sin Varetægt dels for en ensidig Nyttes dels for Morskabs Skyld, og i disse Øiemed søgt at formere dem). Vi kunne derfor ikke undre os over, om endel af de her berørte Monstrositeter hos Flynderne, saafremt de ikke maatte indvirke hæmmende paa Forplantningsredskaberne, ligeledes med Lethed vilde gaae i Arv, og at Ynglen deraf vilde kunne bestaae og fremhbjælpe sig, idetmindste naar ikke Misdannelsen forstyrrede tillige Evnen til åt søge Føde, hvad hverken Vrangsidetheden, Albinismen eller Cyclopien synes i nogen kjendelig Grad at gjøre. Men her er det netop at den faste Bund under vore Fødder svigter os, og delte er saameget beklageligere, som disse Spørgsmaal for Øieblikket have en stor Betydning, større end nogensinde før. Jeg behøver kun at henvise paa en besyn- derlig Helleflynderform fra vore nordligste Have, for at det paa eengang skal springe i Øinene, hvor forladte vi i saa Henseende staae. Det er naturligvis den nordiske Hæppoglossus pingvis (Fabr.), hvortil jeg her sigter. Paa denne mindre Helleflynder henledte O. Fabricius Opmærksomheden, først i sin Fauna gronlandica under Navnet P/. cynoglossus Linn., i den urigtige Forudsætning at det kunde være denne Årt; senere i Vid. Selsk. Skrift. 1824 3 KR. I. B. S. 43—49, da han havde erkjendt denne Feiltagelse, under Navnet Pr/euronectes pingvis. Sidste Sted leverede han en udførligere Beskrivelse af den; og siden den Tid hår visselig ingen Naturforsker tvivlet om, at det jo maatte være en god og naturlig Art, der ved mange og iøinefaldende Karakterer var skilt fra den sædvanlige Helleflynder, Høppoglossus vulgaris, der forresten forekommer i de samme Have og tildels paa de selv- samme Localiteter, paa hvilke P/. pøngvis fanges og fanges i Mængde. Denne, den mindre eller saakaldte fede Helleflynder, Grønlændernes: Kalleraglek eller Netarnårak (9: den lille Ne- tarnak el, Helleflynder) forekommer vel kun spredt, eller kun 187 45 paa visse Localiteter, men påa disse forekommer den da gjerne i Mængde — og da Mængden allerede i de Spørgsmaal, jeg nu skal bringe påa Bane, er en meget væsenlig Ting, skal jeg her mere bestemt angive, at herved menes i Tusindevis. Den er nemlig Gjenstand for regelmæssigt Fiskeri, af hvilket Udbyttet kjendes saa nogenlunde. Fabricwus anviser den de dybeste Fjorde til Opholdssted, og navnligen kjendte han den fra Fre- derikshaab, hvor den fangedes om Vinteren og noget ud paa Foraaret, men han vidste ogsaa, at den andre Steder fangedes om Sommeren. Efter ham gaaer den paa større Dybder end Helleflynderen, med hvilken den kun sjelden sees samlet paa de Fiskebanker, som ligge længere tilsøes, skjøndt Grunden der og i Fjordene er ens, nemlig leret; men hvor den findes, er den temmelig talrig, og påa sine Fiskebanker langt talrigere end den store. S. 47—48. Alt dette bekræftes aldeles af den Skildring, Dr. Rønk nylig har givet os af dens Forekomst og Fangst (Grønland 1, S. 145—148, II, S. 231), hvilken sidste i Nordgrønland synes nu væsenligt indskrænket til Jacobshavns Isefjord og Omenaksfjorden, og altid til visse Banker i disse, paa 200—350 Favnes Dybde, og i Sydgrønland til Julianehaabs District paa Banker af henved 200 Favnes Dybde; men man finder dem ogsaa højere oppe i Vandet, og man har seet dem jages i Vandskorpen af Svartsider, ligesom man ogsaa har fundet dem i Maven af disse Sælhunde og af Hvidfiske. — Det, der nu er det paafaldende ved denne Fisk, er, at den, skjøndt bestemt en Helleftynder, afviger fra den almindelige Helleflynder ved Karakterer, der 2w//zge fjerner den fra alle andre Flyndre; dens Individer have nemlig Kroppens tvende Sider 7Zy/dige og ens, og Fiskeris Fedme er aldeles usædvanlig, hvoraf dens Navn, dens Finner beskrives endog som laskede; men disse Sider ere derhos begge mørkfarvede, om endog Blindsiden er noget mindre mørk end Øzesiden; endelig er det øvre Øre liggende saa høit op imod Hovedets Kant, at det næsten ligger i Mwdtløncen — Forhold, der alle tre, som vi af det Foregaaende have seet, 46 188 tilhøre Cyclopdobbeltflynderen og hvoraf ingen normal Flynder ellers er i Besiddelse. Overfor disse stiller P/. pøngvis sig altsaa paa Misfostrenes Side, og Spørgsmaalet opstaaer for Alvor, om vi ikke maaskee have en Misdannelse for os — en saadan, der rigtignok ved sin Talrighed maatte overgaae alt, hvad der ellers er os bekjendt om Misfostres Talrighed indenfor Arten, og som kun vilde have noget Forbillede i det store Antal af Vrangflyndre indenfor Skrubbe-Arten. Var dette Tilfældet, vilde rigtignok Arten for Øieblikket blot være bekjendt ved dens Mis- fostre, idet Individer af regelmæssig Flynderform, dem vi her med et kort Navn ville kalde Retflyndrene til Arten, hidtil ikke vilde være kjendte, et Forhold, der vilde være lige besynderligt, hvorledes man end vilde søge at forklare det. At forudsætte, at saadanne ikke havde været til, eller ikke længere existerede, vilde vist blive det sidste, man under disse Omstændigheder vilde gribe til. Snarere vilde man vel formode, at de tilfældigen havde und- draget sig vort Bekjendtskab; det kunde jo f. Ex. tænkes, at Retflyndrene til Hzppogi. pingvis vare blevne betragtede som en ganske anden Årt, saaledes som »Vrangskrubben« eller »Cyclop- flynderen« i sin Tid ere blevne betragtede som egne Årter, eller uden at være gjorte til en egen Art dog kunne være blevne forvexlede med ligestore Individer af en anden Art, o.s. v. At »Retflyndre« til denne Art imidlertid ikke ville være at søge i selve de almindelige Helleflyndre, er allerede at for- mode af begge Formers forskjellige Forekomst og bliver ved en umiddelbar Sammenligning saameget sikkrere, som de afvige i flere Forhold end de ovennævnte: i Tandformen, i Gjelle- laagenes Bygning, Sideliniens Løb og den hele Størrelse 0. s. v.; vi vide rigtignok endnu ikke, som allerede paapeget, om og hvorvidt ogsaa Forholdene i disse Dele paavirkes af Misdannelsen ; men saa store Afvigelser ville dog neppe kunne have deres Grund i denne alene. I den Henseende vilde det derfor være særdeles oplysende, hvis en Dobbeltflynder med Cyclopie af den 189 4T almindelige Helleflynderart kunde sammenlignes med en Kallerag- lek, men en saadan er hidtil, som i det Foregaaende berørt, ikke endnu fuldstændigt iagttaget; Mange betvivle endog dens Exi- stents. Denne Tvivl anseer jeg vel for ugrundet, medmindre man udenvidere vil vise enhver Antydning af Dobbeltqveiter hen til Hzpp. pingvis. Dette har man allerede gjort med de oven- nævnte Antydninger hos Leem (see foran S. 182); thi Fabricius (fn. gr. p. 163) har i disse, enssidede, mørkfarvede og fede fin- markske Hellefiyndre villet see sin H.pingvis, og Prof. Krøyer (Danm. Fiske, I. S. 398) synes heller ikke utilbøielig til at see Sagen fra samme Side. Selv har jeg vist den samme Tilbøielig- hed, idet jeg i min Dagbog fra Reisen paa Island 1840 har lige- frem optaget den foran S. 175 Anm. staaende Meddelelse om Helleflynderen fra Bildudal med det ene Øie i Panden som en temmelig sikker Antydning af, at den grønlandske, mindre Helle- flynder ogsaa forekom ved Island. Denne Udlægning anseer jeg imidlertid nu, da jeg er bleven fortroligere med Dobbeltflyndernes Natur, for at være overilet og mindre naturlig; saameget mere som jeg i den allerseneste Tid fra kyndige Islændere og Færinger har modtaget Underretning om, at Helleflyndre med mørkfarvede Blindsider og af større Fedme — men som paa Grund af det usædvanlige Udseende ikke ret gjerne spises — forekomme baade ved Island og Færøerne, og Phænomenet saaledes bliver et mere almindeligt. Det er en Selvfølge, at hvis man under disse mørk- farvede Helleflyndre skal tænke sig Hzppoglossus pingvis, såa bliver denne Fiskeart ogsaa at regne til den skandinaviske Fiske- fauna — hvortil jeg ikke veed at Nogen hidtil hår regnet den. Men hvor beklageligt er det ikke, at vi skulle synes at være i lige god Ret, enten vi betragte disse mørkfarvede Dobbeltflyndre som Misfostre af een Art eller som normale Repræsentanter for en anden Art?! Men kan Ka//eragleken saaledes ikke med fuld Føie have de Retflyndre, hvorom her spørges, i selve Individerne af den almindelige Helleflynder, kunde det maaskee være, at den havde 48 190 dem blandt disse, navnlig iblandt de mindre af dem, idet man maaskee kunde have lagt saa stærk Vægt paa Kalleraglekens Øiestilling, mørke Farve, Tykkelse og Bevægelse, at man lige- overfor disse Eiendommeligheder betragtede alle andre Helle- flyndre som sammenhørende. Det kunde maaskee ogsaa være — og til den Mening er jeg mere tilbøjelig at helde — at langt- fra ikke alle Individerne af Høppoglossus pingvis vare eens, at nogle vare mindre mørke og mindre fyldige end andre, samt at det øvre Øie maaskee varierede noget i Stillingen, hos nogle laae mere i Midtlinien end hos andre, kort sagt: at Former, der kunde betragtes som Retflyndre og Dobbeltflyndre af samme Art vare i stort Antal blandede sammen, saaledes som vi i mange Tusinder have Retskrubberne og Vrangskrubberne, og i et ikke ringe Antal tillige Dobbeltskrubberne, gaaende imellem hinanden ved vore Kyster. Ligesom for at forstørre al vor Usikkerhed om den nævnte Årt kommer her endnu det Uheld, åt medens den almindelige Helleflynders Forplantning er velbekjendt, er Forplantningen af Hipp. pingvis ubekjendt. Fabricius siger i sin Faun. grånl. S. 194 »De generatione ejus non constat« og i sin udførligere Beskrivelse i Vid. Selsk. Skrifter — — tier han aldeles derom. Hos nyere Forfattere har jeg aldeles Intet fundet derom, ikke engang om, hvorvidt de i Tusinder fangede Individer havde Rogn eller Mælke. Skjøndt Flelleflynderslægten i det Hele af Naturforskerne med Rette betragtes som den Gruppe af Flyndre, der har beholdt mest tilbage af den almindelige Føskeform, og det med denne Anskuelse vilde passe overmaade godt, om enkelte Arter paa en Maade i Bevægelsen ogsaa nærmede sig til de normale Fisk g, som disse, svømmede mere verticalt, ja som udvoxne Fisk kunde tillige holde sig i de høiere Regioner, såa forekommer det mig dog, at de mange Overensstemmelser med de Mis- dannelser, vi kalde Dobbeltflyndre, gjøre den her omtalte Hzppo- glossus pingvis såa mistænkt, at den allerede af den Grund for- 191 49 tjener en nøie Undersøgelse i alle Ketninger. Da den oven- ikjøbet har saa stor en Betydning for Grønlændernes Velvære (see Fabrictus og Bink, de anførte Steder) fortjener den det ogsaa af ganske andre Grunde, og navnlig vil i alle Hen- seender en speciellere Kundskab om dens Forekomst og Ud- bredning i Havet om Grønland og i dettes Fjorde samt om dens Forplantning være meget ønskelig. I vor Mangel paa natur- historisk Kundskab om Arten er det en Trøst, at Staten i de forskjellige Embedsstillinger paa Grønland aldrig har havt saa mange vel oplyste og for Landets Naturhistorie sig interesserende Mænd, som for Øieblikket. De Herrer Inspectorerne Dr. Bønk og Justitsraad O/rzk, Lægerne Pfaff og Rudolph, Kolonibestyrerne Andersen og Zimmer og Fl. behøve visselig kun at blive be- kjendte med de Spørgmaal, som om denne Fisk her ere blevne reiste, for at de efter bedste Kræfter skulle søge at indhente Bidrag til deres Besvarelse. For dem, der ikke af Autopsie kjende Arten, hidsætter jeg til Slutning et Omrids af et meget lille Exemplar af den grøn- landske Kalleraglek (Fig. 15), seet fra Øiesiden og Hovedet af Fig. 15. Hippoglossus pingvis (Fabr.) 50 192 samme seet fra Blindsiden; ogsaa fra denne sees nemlig det øvre Øie, liggende i Rygkanten af Hovedet. Til Sammenligning er nedenunder sat et Omrids af et omtrent ligesaa lille Individ af den almindelige Helleflynder (Fig. 16), men kun fra Øiesiden, da det er klart nok af denne, at Blindsiden ikke kan vise mindste Spor af det øvre Øie. Man sammenholde nu disse Figurer med Figurerne 11, 12 og 14 paa S. 171. Senere Tillægsanmærkning Til de foranstaaende Bemærkninger om Flynderens Bygnings- og Ud- viklingsforhold seer jeg mig istand til allerede nu at føje følgende ikke- uvæsentlige Tillæg, der ere Resultatet af Undersøgelser, som ere senere end Foredraget i Videnskabernes Selskab og for største Delen ogsaa senere end de foregaaende Arks Trykning. Medens jeg blandt de os her tilførte Fisk kun kunde skaffe mig en yderst enkelt paa Blindsiden mørkfarvet Flynder til Undersøgelse, har jeg derimod ved velvillig Bistand af Hr. Arthur Feddersen, const. Adjunct i Naturhistorie ved Viborg Kathedralskole, i faa Uger (i December og Januar Maaned) erholdt flere Dusin af dem, tagne imellem regelmæssige Flyndre fra den indre Del af Limfjorden. Til Hr. Feddersen havde jeg nemlig henvendt mig om at erholde, hvis muligt, nogle statistiske Data fra denne Egn angaaende Hyppigheden af visse Afvigelser fra den regelmæssige Flynderform; med den Iver, han stedse viser for Undersøgelser af Landets Fauna, formaaede han de Fiskere, der fra de nærmestliggende Fiskepladser ved Limfjorden føre ugentlig Saltvandsfisk til Torvet i Viborg, imod en passende Godtgjørelse af Museet for hvert Stykke eller for det Hele, at lægge alle saadanne tilside, naar Fisken læssedes paa Vognen, og disse Afvigelser bleve da strax ved Ankomsten nærmere eftersete og i Antal sammenlignede med det hele Antal Flyndre i Vognene. Hver Torvedag modtog jeg pr. Jernbane og Pakkepost og understøttet af det vedholdende Frostveir den største Del af disse Afvigelser i aldeles frisk Tilstand. Iblandt 400 Skrubber fandtes der 8 Negro'er, altsaa 1 af hvert Halv- hundrede. Ved senere, mere nøiagtige Optællinger af Forholdet iblandt 12,000 Rødspætter, viste der sig at være gjennemsnitllig en Negro eller Blanmand for hvert Hundrede, den ene Dag lidt flere, 1 af hver Ol (80 Stk.), den anden lidt færre, 2 paa hver 3 eller 4 Ol. Men hverken iblandt disse 12.000 eller blandt flere Tusinder hørende til et foregaaende Eftersyn, be- mærkedes der een eneste Vrangrødspætte [!]. Omvendt var Vrangskrubbernes Antal langt større end Negroskrubbernes, og dog var af det ovennævnte Ån- tal kun omtrent hver sjette en Vrangskrubbe (altsaa her langt fra at naae enten henimod Halvparten (Gottsche, Faber Fische Islands. S. 145 »fast die 193 Så Hålfte hatte die Augen links«) eller Tredieparten (Krøyer Dmks. Fiske Il. S. 292, Faber Isis, 1828. S. 875 »fast ein Drittheil ist linksaugige Abånderung«), see ovenfor S. 183.) I det hele Antal af eftersete Flyndre forekom flere blandede Albinoer (S. 181) men kun een eneste saa fuldstændig Albino, som den Schleepske S. 180, en Rødspætte, stor og smuk (fra Sallingsund); denne viste umis- kjendelig Tilnærmelse til GCyklopflyndernes lavere og mere tilspidsede Hoved, (Smlgn. S. 182 og Hovedet af Shaws Pleuronectes roseus, S. 181). Samtlige mørkfarvede Skrubber og Rødspætter vare i Forhold til deres Størrelse tydeligen fyldigere i Kjødet paa Blindsiden end regelrette Flyndre, men alle vare uden egenlig »Cyclopie« og bekræfte altsaa een paa visse Steder ikke sjelden Forekomst af denne simple Form af Dobbeltflyndre (smign. S. 182). Flere af Rødspætte-Negroerne viste tydeligen et lavere og spidsere Hoved end Retflynderne, og noget Spor heraf var der maaskee hos dem alle, men mere bestemt tør jeg herom ikke udtale mig for Øieblikket, da jeg kun havde ganske enkelte regulære Rødspætter fra de samme Localiteter til umid- delbar Sammenligning. Paa Grund af den store individuelle Variation hos disse skjæve Fisk maa en saadan Sammenligning nødvendigen anstilles mellem Fisk fra de selvsamme Omgivelser. Foruden Talforholdet imellem de forskjellige Farve- og Formændringer indenfor Arten, vil det være vigtigt at bekræfte ved directe Iagttagelser den ofte angivne Sammenhæng imellem Afændringen og Fiskens Stilling og Bevægelse i Vandet. — Dertil har jeg endnu intet Bidrag erdoldt. Til Slutning skal jeg tilføje, at der i Universitetets Zoologiske Museum opbevares et Par meget smaae Individer af en Helleflynderart, der har størst Lighed med Hippogl. pingvis (Fabr.), men som skal være fra Manilla, dog ikke ifølge en aldeles sikker Angivelse; imidlertid seer jeg, at det Kgl. Naturhist. Museum ogsaa har saadanne fra denne Localitet, og den samme interessante Combination af Karakterer synes da ogsaa at optræde i det indiske Hav. I det Kgl. Museum er Arten etiquetteret ZZzppoglossus ferox Kråyer. Rettelser. S. 186 L, 6 f. n. »Hippoglossus vulgaris« burde have hedt: H. maæinus Mind., da dette er det ældre Navn. 194 & (89) Forklaring af Kobbertavlen. Fig. 1 a og b. en Plagusia i dens mere symmetriske Form med eet Øie paa hver Side, seet fra højre og venstre Side. Naturlig Stør- relse. A og B. Hovedet af -ssamme, seet fra venstre og højre Side, tre Gange forstørret. Fig. 2 a og b. en Plagusta, som Halvflynder 3: grebet i Overgangen fra den symmetriske Form til Flynderformen, med det øvre Øie i bBe- greb med at komme frem igjennem Hovedet fra den modsatte Side af. Nat. Størr. Å. og B. Hovedet af samme, fra venstre og højre Side, tre Gange for- størret. Fig. 3 a og b. en Plagusia som Helflynder 9: i fuldstændig Flynderform, med begge Øjnene aldeles påa samme (venstre) Side. Nat. Størr. A. og B. Hovedet af samme fra venstre og højre Side, tre Gange for- størret. AD. Vid. Selsk. Overs. 1863. SSG. 3 ør 8), ' 22 Gr. Th del sculge Plagustæ- [sp tndet.) metamorpihoseos stadtar Z.st: verticale, utrogue- latere- oculato. 2.st. obligvum;, oculo dextro cvantum penetrante" 3:56: laterivagum;, rogue- oculo tr stnastro latere: Sy GR vandt ARN HAR AN ob Ni. hh — U et TEne Rg NDR og sø "IK GL rn i K; ' F: É AR ÆR å É z g nt i J al FRREN WE i Sar: , VR 'på orde POOR Se P; k É i SN egn TI NL 4 AN k: Na OD så IE DE É FN K Ned JN j rul Y ' V EN ig FAM i Fat SAD ” | mn RA ' må u å i RØR f k j Rjl Fl U så + å i U AF NT 9 « Wi ke u KA . i i "ÅL y rÆ i VG ba ØR y HKD [Ås FN ir LER BUN ” 2 NH ir i i SÆR NM EH ' (| ; E: i. Sr i £ Li å Lo rue fj EA . KH É US Rene ser SIGTE in per hd NY i i U ig 1 d) FE UKEN (wil ASE LA FREE | N p fæl (| as ' MM y Fa N TJ i U.. å i CA ME Af ALM ar HR N MOL RG Lule HRG Å LD mr NE G yet i løv SS KS ON AE SER ML NERE p 2>$ fr er SE ne Fig. 12. Donovans Pleuronectes cyclops. — SytGCuse, N. T. FF Stockton, Calif. SMITHSONIAN [I [II ! 3 9088 00712 1676 | |