f-+- Ornithologiske Bemærkninger til Norges Fauna. Af Robert Collett. p N ; É p j tv» i ø /) bÅÆR GA FÅ på å / Va bin Ah fritt ZTEgk Å å vet åa Xe V kV (Indberetning til det academiske Collegium ved det Kongelige Frederiks Universitet.) CHRISTIANIA. JOHAN DAHL, Trykt i J, Chr. Gundersens Bogtrykkeri. PTE AS STEJNEGER % COLLECTION Netional Musev? st en TE Re VG 1 rå Goilig > AE Ny Å iD Ro 2 - (8 AIDO3ULaT2- Å hWO!T984499 /32um tønde Ornithologiske Bemærkninger til Norges Fauna, af Robert Collétt. For å zoologisk Retning at undersøge Øerne udenfor Trondhjemsfjorden foretog jeg Sommeren 1870 en Reise til disse Egne, hvorunder fornemmelig toges Ophold paa de største af Øerne, Hitteren og Frøien (631, *N. B.). Det var min Hensigt under denne Reise at gjøre fornem- melig Vertebratfaunaen til Gjenstand for mine Undersø- gelser, og jeg søgte for Fuglenes Vedkommende især at er- holde Kundskab om deres Udseende i deforskjellige Dragter og Aldre, hvorhos jeg samtidigt søgte at forskaffe det zoologiske Musæum Individer af saadanne Dun- og Ung- fugle, som manglede i dettes Samlinger. Af denne Grund paabegyndtes Reisen allerede den 4de Juni, og foretoges overland gjennem Gudbrandsdalen og over Dovre; paa det sidstnævnte Sted anvendtes et Par Dage til Excur- sioner, fornemmelig omkring Fokstuen, hvor de nærlig- gende udstrakte Myrstrækninger og Høifjelde frembyde en usædvanlig Rigdom paa Repræsentanter for vor alpine Fauna. Fra Hitteren og Frøien gjordes en Udflugt til de yderstliggende Øer af Fiskeværet Sulen. Den største Del af Hitteren, (hvis hele Areal er over 9-0 Mile), er ligesom hele Frøien og Smølen blottet for Skov. Hele Øens Indre og den største Del af Nordsiden Særsk, Aftr. af Nyt Mag, f, Naturyv. XVIII 2. 1 162 Robert Collett. 9 bestaar saaledes næsten udelukkende af Myr- og Fjeld- grund, der hist og her hæver sig til en Høide af noget over 500' o. H. Paa Øens søndre Side findes derimod sammenhængende Furuskove, medens Løvskove, selv af Birk, ere yderst sparsomme. I disse skovbevoxede Dele have Hjortene sit fornemste Tilhold, og her have de, un- derstøttede af de seneste Aars totale Fredlysning, kunnet formere sig i Ro, og de udgjøre for Tiden en Stand, der alene paa denne Ø anslaaes til omtrent 1,000 Indi- vider. Saavel paa de større Øer, som paa de omkringlig- gende lave Holmer frembyder Vegetationen en ikke ube- tydelig Lighed med Høifjeldets, og Arter som Saxifraga oppositifolia og aizoides, Alchemilla alpina, Bartsia alpina, Saussurea alpina, Betula nana, Tofieldia borealis, Arcto- staphylos alpima, Thalictrum alpinum, Rhodiola rosea, Draba incana o. fl. forekom umiddelbart i Havets Niveau. Den forholdsvis faatallige og fattige Befolkning bor hovedsagelig rundt Kysterne, og nærer sig saagodtsom udelukkende af Fiskeri; enkelte drive ligeledes som Bi- næring Jagt, og Lutra vulgaris, Callocephalus vitulinus og Phoca barbata skydes i stort Antal rundt alle Øer og Holmer, fornemmelig ud mod Havet og i Øgruppens nordre Del. Fra disse Øer fortsattes Reisen over Bergen (i hvis Musæum nylig var indlemmet et fortrinligt præpareret Individ af Alopias vulpes, Cuv., der blev fanget ved de bergenske Kyster i 1868) og Voss til Filefjeld, hvor jeg, ligesom senere i Valders, anvendte nogen Tid til Fxcur- sioner; disse Dele af vort Lands Høifjelde kunne dog ikke paa langt nær frembyde en saadan Afvexling og Rigdom paa Dyr- og Planteformer, som Dovre. Som å 6, 3 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 163 Ledsager paa den første Del af Reisen havde jeg Stud. Théel fra Upsala. De nedenfor meddelte Bemærkninger, der hovedsa- gelig vedrøre Dun- eller Ungfuglenes Dragter, (hvad de nyere Systematikere opføre under Navnet Neossologi), samt afvigende eller tilfældigt varierende Former, ere kun for en Del knyttede til Observationer under den ovenfor nævnte Reise, men ogsaa til andre, i de forskjel- lige Aar foretagne mindre Reiser og Excursioner i Lan- dets sydlige Dele. En Del ere ligeledes fremgaaede af Undersøgelser i forskjellige af Landets Musæer og Pri- vatsamlinger, fornemmelig dog Universitetets zoologiske Musæum, ligesom der findes adskillige Bidrag fra for- skjellige Mænd i Landet, der have gjort enkelte Egne til Gjenstand for nøiere Undersøgelser, og som have stillet til min Raadighed de gjorte Observationer. Bemærknin- ger af udelukkende geographisk Natur ere paa dette Sted næsten ganske forbigaaede. Turdus tliacus, Lin. %Albinos fangedesi Oktober 1864 ved Christiania, begge blegrøde med de normale Pletter svagt fremtrædende. Af T, musicus ere disse Albinos her i Landet ulige sjeldnere end af iliacus, hvoraf Indi- vider opbevares 1 de fleste Musæer. - Turdus pilaris, Lin. Af de talrige tilfældigt varierende Former, hvoraf Individer opbevares i de fleste af Landets Musæer, kunne % fra Univ. Mus. om- tales nærmere. Det ene frembyder en ufuldstændig Me- lanismus; Oversiden er kun ubetydeligt mørkere end hos den normalt farvede, medens Underlivet er sort med lysere Fjærkanter, som paa Hals og Bryst ere smalere og gulbrune, paa Resten af Underlivet hvide. Vingernes 1* 164 Robert Collett. 4 undre Dækfjær ere graasorte med smale hvidagtige Kan- ter; Halens undre Dækfjær sorte med rødgraa Spidser, Fødderne mørkbrune. Dette Individ, der er en Han, fandtes ved Christiania i Decbr. 1862. Det andet, der er en ufuldstændig Albino, blev fanget i Søndfjord i Bergens Stift i Sept. 1867, og af Cand. Landmark afgivet til Musæet. Hele Fuglen mindre end den normale; Qvernæbbets L. fra Næsebore- nes Fremkant 122”, Hele Oversiden blegt olivenbrun med gulagtigt Anstrøg paa Overgumpen, og graabrune Skuldre, Ryg og Halefjær.” Issen har kun utydelige Plet- ter. Undersiden har de normale Tegninger, men Pletterne ere graabrune istedetfor sorte, nedtil med stærkt rødligt Anstrøg. Fødderne blegt rødgule. Næbbet lyst horn- farvet. Paa træløse Steder i de vestlige Dele, saasom paa Jæderen, ruger den ofte umiddelbart paa Marken, hvilket i Regelen ogsaa i disse Egne er Tilfældet med T.iliacus, Merula og torquatus, Turdus Merula, Lin. Et Individ med hvidsprag- let Hoved fangedes i Søndfjord Oktober 1870, og afgaves til Bergens Musæum; et lignende Individ fra det samme Sted, fanget i Oktober 1864, opbevares paa Univ. Mus. Turdus torquatus, Lin. I Landets vestlige Dele synes denne Art helst at ruge paa Marken, i de østlige Fjeldegne helst i lave Træer eller Buske. %?de Juni 1863 fandtes paa Hemsedalsfjeld i Hallingdal Rede i en ung Gran 4' fra Marken; de 4 noget rugede Æg havde store brune og violette Pletter paa den blaalige, med utydeligt grønt anstrøgne Bundfarve. Længden vari- erede fra 291/—20"m, Bredden fra 21—22””. —Inderst var 5 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 165 Redet som hos T. pilaris belagt med fine Straa, udven- digt som hos T. musicus beklædt med grove Pinde. I Birkeregionen paa Fjeldene ruger den gjerne i Birke- træerne. En noget over halvvoxen- Unge, skudt paa Never- fjeldved Lillehammer 21de Juni 1870, og af Cand. Land- mark afgivet "til Univ. Mus., var 2307” lang og havde *endnu Næbknolden vedsiddende. —Overnæbbets Længde fra Næseborene er 10""; Farven sort, oventil med smale rustbrune Kanter; Underlivet har hvide og gulagtige Pletter og Tverstreger. Halens undre Dækfjær ere sorte med en større hvid Plet i Midten og brune Kanter. Skulderfjærene og de øvre Vingedækfjær have en graagul Streg langs Spolen; de mellemste Vingefjær og de ydre Dækfjær ere bredt kantede med graagult. Omtrent samme Farve havde en fuldkommen udvoxet Unge, som var fløjet mod Telegraftraaden paa Filefjeld 9de Juli 1870. Dog ere Kanterne paa de mellemste Vingefjær og de ydre Dækfjær blevne mørkere rødgraa, ligesom Issen er mere ensfarvet brun. Foruden i de vest- lige Kystegne er den funden overvintrende ogsaa 1 Lan- dets indre Dele, saasom i Ørkedalen (Nissen) og i Vang i Valders (Printz). Oinclus aquaticus, Bechst. Saaes yderst talrigt i afvigte Sommer ved alle de vestlige Kysters Elve, men ikke paa de udenfor liggende Øer, hvor de dog vise sig paa deres Streiftog om Vinteren. I Lærdal kaldtes den Tussefugl; i et Par aabnede Individer fandtes ventriculus fyldt med Phryganélarver, Brudstykker af Bembidier, samt diyerse mindre Crustaceer. Dens normale Rugetid er omkring Midtemtaf Mai, 166 Robert Collett. 6 paa Fjeldene har jeg fundet Unger i Redet endnu i Slutningen af Juli, medens Distriktslæge Printz i Valders har fundet Æg allerede 30te April. Hos Ungerne stræk- ker det hvide Felt sig over Legemets hele Underside og trænges efterhaanden fremover, men er overalt dog tæt spraglet med sort; lysest er Struben, der dog altid har mørke smale Fjærkanter. Regulus cristatus, Willoughby. I Ryfylke ovenfor Stavanger, hvor Granen mangler, har Adjunkt Bahr fun- det dens Rede i en tæt Birkebusk. Et Rede, fundet paa Romerike, ovenfor Christiania, laa yderst paa en Grangren,* men ikke synderlig høit fra Marken; Æggene fra dette Rede ere 12—13"" lange, 10—11"» brede; Farven er smudsig hvid med utydelige mørkere Skygninger. Lusciola Phoenicurus, Lin. Ruger lige op i Birke- beltet; et Rede, som laa under en Trærod i Drivdalen paa Dovre 10de Juni 1870, havde 9 Æg, næsten friske; undertiden findes alle Æg besrtøede med smaa rødbrune Prikker. Vaaren 1869 var den hyppig i Christiania Omegn allerede 18de April, medens den ellers næsten aldrig viser sig før i Maanedens Slutning; om Høsten saaes den sidste 6te Oktober. Lusctola suecica, Lin. Synes aarlig at udbrede sig videre paa de sydlige Høifjelde; i stort Antal fandtes den overalt i Saliceterne, samt hist og her ogsaa i Birke- skovene paa Dovres sydlige Afhældning under Opreisen i Juni d. Å., fornemmelig i Myrerne omkring Fokstuen. Samtidigt blev den funden rugende af Cand. Landmark i irkebeltet lige ovenfor Lillehammer ved Mjøsens Nord- ende; sandsynligvis ruger den overalt i de gudbrands- dalske WMøjfjelde. Langt sparsommere end paa Dovre 7 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 167 fandtes den i Juli Maaned paa Filefjeld. Paa de sydlige Fjelde lægger den sine Æg imod Slutningen af Juni. Over Lavlandet synes Trækket at gaa yderst hurtigt for sig, og blot enkelte Individer træffes her fra og til, men neppe nogetsteds aarlig paa det samme Sted, og sjeldnere om Høsten, end om Vaaren. I Mai 1867 bleve 3 Hanner skudte ved Christiania. Accentor modularts, Koch. Forsøger undertiden at overvintre i Landets vestlige Dele; et Individ blev saaledes fanget i Surendalen l4de Dec. 1868, og op- bevaret af G. Brandt. Paa Fjeldsiderne ruger den endnu i Naaletræernes yderste Grændse; saaledes bemærkedes den hyppigt paa Hemsedalsfjeldet i Hallingdal i de øverste Naaleskove 22de Juni 1863. Rederne bygges hovedsagelig af Poly- thricum commuine, og lægges helst i smaa Ener- eller Granbuske; i et Rede fundet ved Christiania 4de Mai 1864 varierede Æggenes Længde fra 181,—191/,7”, Bred- den fra 14—143/,"», I Søndfjord fandtes et Rede af Cand. Landm. 27de Maj 1865, der laa ovenpaa en afhug- gen Stubbe af Almus imcana, var stort, og udvendig som et Rede af en Turdus, og indvendig istedetfor med Mos belagt med et tykt Lag hvide Haar. Sylvia atrtcapilla, Briss. —Forek. undertiden ovenfor Naaletrægrændsen paa Fjeldene, og er af flere Forfattere anførte som bem. paa Fjeldsiderne af Dovre. I de sidste Aar er her et Individ fældet ved Vaarstien i Juli 1866 af Stud. Théel. Phyllopneuste abietina, Nilss. Bemærkedes tal- rigt saavel i Birke- som Fyrreskovene paa Hitteren i Juni 1870, medens den paa de fleste Steder langs Vest- kysten hører til de mindre hyppige Arter. 168 Robert Collett. 8 Redet lægges helst under en Trærod i en aaben Bakke, og bygges som hos P. Trochilus lukkede oventil; i et den 1lte Juni 1867 ved Drammen fundet Rede havde de 5 friske Æg en Længde af 16%—17"", Bredden 123/,""; hos et ved Chra. 3die Juni 1866 fundet Rede vare de 7 friske Æg 15—151,””, Bredden 12””. Af Udseende ere de lette at skille fra Trochilus ved sine mørkt rød- brune, næsten sorte Pletter; Pletternes Størrelse er ikke afgjørende, idet Trochilus ofte har dem langt større end abietina; Farven er derimod stedse hos den sidste mørkere, næsten sort. En Efternøler blev indleveret til Univ. Mus. fra Chra. Omegn 16de Nov. 1866. Parus major, Lin. Ikke sjelden ere Individer be- mærkede, hvis Næbspidser have krydset hinanden ligesom hos Loxia. Saavel hos denne, som hos flere andre Parus-Arter, (f. Ex. P. borealis, cristatus og palustris) antager Hunnen under Rugetiden fuldkommen en Unges Stemme og Væsen; den lader sig føde af Hannen, medens den zittrer med Vingerne og skriger fuldkommen paa samme Maade, som den fuldvoxne Unge, som den herunder i Afstand ligner i en paafaldende Grad. Saadanne Individer, der for en Tid have forladt sit Rede, træffes jevnligt i den første Halvdel af Mai. I et ved Christiania Vaaren 1866 fundet Rede vare alle 7 Æg hvide uplettede. Parus borealis, De Selys Longeh. Fandtes ligesom P. cristatus hyppigt i Fyrre- og Birkeskovene paa Hitteren i Juni 1870, medens begge høre til Vestlandets mindre hyppige Arter. Rederne skille sig i Almindelighed fra dem hos P. palustris derved, at dei Regelen ligge i Hulninger, 9 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 169 som ere forarbeidede af Fuglene selv, ligesom Trevlerne af den indenfor Barken liggende Bast udgjør Redets Hovedbestanddel. Æggene ere hos begge Arter neppe til at adskille. Parus sibertcus, Grel. Den 19de August 1866 fandtes denne i stort Antal i de øverste Fyrreskove i Jotunfjeldene, hvor de streifede om flokkevis, og herunder besøgte Birkeregionen, der dog 1 Landets sydlige Dele ligger ovenfor deres egentlige Tilhold. Samtlige skudte Individer vare netop i Fældningen, og havde allerede for en Del skiftet. De vare yderst lidet sky; deres Væsen lignede Parus borealis, men de forholdt sig mere tyste, og Lokketonen var let at adskille fra de øvrige Arters. Parus cristatus, Lin. Af alle Arter lægger denne det færreste Antal Æg, idet disse neppe nogensinde ere flere end 6, men i Regelen blot 5. Ligesom P. borealis udhuler den selv sin Redeplads i tørraadne Stubber; fra et Rede ved Christiania 17de Mai 1866 varierede de 5 noget rugede Æg i Længde fra 161,—17"”, Bredden fra 19—121/ mm, Ørites caudatus, Lin, Ruger ikke sjelden i de høieste Naaleskove paa Fjeldsiderne; et Par med bøiede Halefjær bemærkedes i de øverste Furutræer i Opdal 6te Juni 1870. Til Universitetets Musæum blev i 1868 ned- sendt et Rede fra Dovre. Langs Vestkysten forek. den ikke talrigt; en - hel Familie bemærkedes i Juli 1870 i Voss, og de fuld- kommen udvoxede Unger havde Halen allerede 97" lang, Vingen 57"», Ryggen var mørkt graabrun med ubetydeligt hvidt ovenfor hver Skulder, Isse og Strube hvid, Kinderne bag Øinene og hele Halsryggen graabrun. 170 Robert Collett. 10 Certhia familiaris, Lin. Der findes 2 tilsyneladende constante Varieteter af Reder og Æg. De Reder, der ere byggede af tørre Smaakviste og Straa, have korte og runde Æg; (i de i Omegnen af Christiania undersøgte Tilfælde har den gjennemsnitlige Størrelse af denne Form været 151/, og 12”), medens hine Reder, der ere blødt ud- fodrede med en Mængde Fjær, have lange og forholdsvis smale Æg (gjennemsnitlig 167/, og 12""), Denne Forskjel, der allerede er nævnt i Naumannia I, II. p. 49, synes, hvis den viser sig constant, at begrunde tilsvarende Afvigelser hos Fuglene, muligens en Aldersforskjel, hvorom endnu Observationer mangle. Sitta europaea, Lin. Lægger i Regelen sine Æg i den første Halvdel af Mai, undertiden allerede 1 Slut- ningen af April. Redet har 1 de i Omegnen af Christi- ania undersøgte Tilfælde bestaaet udelukkende af den fine ydre Furubark, der i store Masser er ophobet oven- paa et ubetydeligt Underlag af Ler. Hirundo urbica, Lim. I og ovenfor Birkebeltet paa Fjeldene ruger denne Art (foruden paa Sæterhusene) tillige colonivis i de steile Fjeldvægge, saasom i Stugu- naaset og flere andre Fjeldvægge paa Filefjeld, Hugakollen i Valders, Kvamenaaset i Øie, Blaahøerne og paa andre Fjelde paa Dovre, og idethele paa de fleste Steder, hvor steile Fjeldvægge findes i Nærheden af de beboede Dal- fører; H. riparia graver i disse Høider sine horizontale Gange i Sæterhusenes Tørvtage, medens H. rustica lægger sit Rede ovenpaa de lave Bjælker i Sæterfjøsene, indtil blot 3' over Gulvet. Hirundo rustica, Lin. Opholdt sig i 1867 læn- gere i Landet end ellers, og Flokke bleve observerede gjentagne Gange i den første Halvdel af Oktober, saavel 11 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fanna. 171 i Landets sydøstlige Dele, som helt op ved Levanger. Efternølere ere bemærkede ved Stavanger Sde November 1866 (Landm.), i Surendal 3die Nov 1868 (Brandt). Motacilla alba, Lin. I 1869 vare de ankomne til flere Steder omkring Christiania allerede 23de Marts. En Efternøler saaes llte December 1866. B Yarellii, Gould. lugubris, Temm. synes spora- disk at vise sig i Landets sydlige og vestlige Dele. Et Individ blev gjentagne Gange observeret Sommeren 1866 i Fjelddalen Aaseral i Christiansands Stift af Sognepr. Schiibeler; ved Christiania, hvor allerede 1 1859 et In- divid er bemærket af Prof. Esmark, er den af Forst- assistent Feragen bemærket saavel i 1867, som 1868, begge Aar paa det samme Sted, og har uden Tvivl været det samme Individ. Ved Bergen bemærkedes et Individ i Mai 1869 af Gross. Friele. Anthus rupestris, Nilss. Viser sig sjelden langt ind i de dybere Fjordbunde; ved Christianiafjordens Bund holdt sig en liden Flok i September 1870. Et Individ med fuldkommen uplettet Underliv skjødes paa Hvaløerne 3die Juni 1865. Anthus pratensis, Bechst. Yderst talrig paa alle de større Øer og Holmer udenfor Trondhjemsfjorden i Selskab med 4. rupestris, og havde flyvedygtige Unger 25de Juni. Corydalla Richardi, Vieill. Foruden det ved Frederikshald i 1843 skudte Individ, hvis Næbryg maaler 142”, Afstanden fra Næseborene til Næbspidsen 11"", Tarsen 31””, Mellemtaaen 261,"", Bagtaaen 14 + 16”), blev en Han skudt i Qmegnen af Christiania af Cand. Landmark 24de Okt. 1868, og afgivet til Univ. Mus. Dette 172 Robert Collett. DE Indiv. sad paa Marken og fløi op med en ubekjendt Lyd, der vedblev, efterat den var vingeskudt. Næbryggen maa- ler her 13", Afstanden fra Næseborene til Næbspidsen 10==, Tarsen 30"=, Mellemtaaen 26”", Bagtaaen 12 + 21", Farven normal Høstdragt. Emberiza citrinella, Lin. Uagtet denne Arts store Udbredelse i Landet vides dens Rede kun yderst sjeldent fundet frit i Buske; 24de Juni 1866 fandtes et saadant ved Christiania, 1' fra Marken, i en vild Ribes Grossul.; 21de Mai 1863 fandt Dr. Printz i Valders et andet 2' fra Marken, i en ung Gran. Ikke sjelden har den allerede lagt sine Æg i April. En Varietet, ,vitta malari lata ferrugmea,* blev skudt af Prof. Lovén paa Sorøen i Finmarken 1 Mai 1837 (cfr. Sundev. Vet. Ak. Handl. 1840 p. 55). Paa Univ. Mus. findes et Indiv. fra Christiania 1857, hvis Halefjær have hvide Tverbaand. En ensfarvet bleggul Albino observeredes af Forf. i QOmegnen af Chra. 30te Okt. 1870. Plectrophanes lapponica, Lin. Ligesom det er Tilfældet med et ikke ringe Antal af egentlig arctiske «Former, der normalt bebo Egnene ovenfor Polarcirkelen, har denne Art paa Dovre (62? N. BD.) fundet et Rugested, der frembyder omtrent de samme Betingelser for dens Trivsel, som hine nordlige Dele, fra hvilke den er skilt ved et flere Breddegrader bredt Belte. Allerede Somme- ren 1861 biev et Individ skudt ved Fokstuen af Conserv. Slebke; i 1864 fandt Forstmester Barth sammesteds et rugende Par. Under Opholdet her i afvigte Sommer fandtes den rugende i ikke ubetydeligt Antal paa en enkelt, af Jumiperus og Saliceter bevoxet Stræk- 13 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 173 ning søndenfor Fokstuen, og Hannerne steg syngende op og sænkede sig med zittrende Vinger, ligesom Amn- thus arboreus, ned i Toppen af en Busk, overalt hvor man vendte sig hen. Et Rede, som fandtes under en Dvergbirk, var bygget af fine Straa, fornemmelig Fe- stuca ovina, og mdvendig belagt med enkelte smaa Ande- fjær; det indeholdt den 9de Juni 6 klare Æg, hvis Længde varierede fra 21—23""; Bredden var hos alle 151/=m, Bundfarven var graagrøn uden Glands, og de graabrune smaa Pletter og brunsorte Snirkler vare strøede jevnt ud over det hele Æg; et af Æggene manglede ganske de sorte Snirkler. Af Form vare de eiendommelig tilspidsede i den tyndere Ende. 2 halvvoxne Unger, skudte af Prof. Esmark i Aug. 1866 i Østfinmarken, havde endnu dunlignende Fjær (Bistraalerne ikke sammenhængende); Halen (21"") var 157" længere end Vingen, der var 60"", OQvernæbbet fra Næseborene 6 ”", Tarsen 21"", Mellemtaaen 17», Bagtaaen 8 + 81", — Alle øvre Legemsdele tilligemed de lange Skulderfjære samt Overgumpen ere sorte med brede gulbrune Kanter; de Gamles Nakkebaand kan blot paa det ene Individ spores som en Stribe, der er ubety- deligt lysere end de omkringliggende Dele. Struben er hvidgraa, Brystet gulgraat med brunlige Pletter, Under- livet" hvidagtigt, paa et af Individerne med gulagtig An- strygning og tydelige Pletter paa Siderne; Vingedækfjærene ere brune, Vingefjærene og de længste Dækfjærs Spidser bredt hvidkantede, Næbbet brunsort, Fødderne hvidgule. Pyrgita domestica, Lin. Af Varieteter blandt Æpggene forekommer ikke sjelden en, hvor alle Pletter ere samlede til et eneste sortagtigt Felt i den tykkere Ende, hvorimod den modsatte er glindsende hvid og 174 Robert Collett. 14 uplettet. Undertiden findes et Par, yderst sjelden alle Æg i et Rede farvede paa denne Maade, Af og til ere. Exemplarer fundne, der er helt hvide. I Land har Dr. Printz fundet det første Æg i et Rede den 7de August (1860). Ved Stavanger er en Albino bemærket Sommeren 1869 (Bahr); 2 sorte Individer ere observerede i Molde Marts 1863, og det ene, en Hun fanget (Brandt). Fringilla montifringilla, Lin. Endnu 7de Juli fandtes et Rede i Voss i Bergen Stift med friske Æg; Redet, der laa lavt i en ung Gran (i den eneste Granskov i dette Stift), var bygget næsten udelukkende af Usnea barbata. : Ohlorospiza chloris, Lin. — Overvintrer aarlig enkelt- eller flokkevis i de sydlige Kysttrakter op til Trondhjemsfjorden. Paa Næs Jernværk opbevares et i Omegnen skudt Individ, der er jevnt askegraat overalt. Linota flavirostris, Lin. Ruger hyppigt langs Landets vestlige Kyster, hvor den er bemærket aarlig paa de fleste Steder. Paa Hitteren og Frøjen fandtes den fra Midten af Juni hyppigt i smaa Selskaber, der bestode af de Gamle og de allerede voxne Unger; Ruge- tiden maa falde yderst tidligt, muligens allerede i April. Efterat Ungerne ere udvoxede, streifer den vidt omkring, og besøger herunder de yderste Øer, hvor der ikke fin- des en Busk eller et Træ. Acanthis linaria, Lin. Enkelte Par forblive næ- sten aarlig tilbage i de lavereliggende Dele, som det synes, uden at ville forplante sig. I afvigte Sommer fand- tes saaledes i Midten af Juli smaa Selskaber saavel i de lavere Dele af Voss, som i Valders og Land lige ned til 15 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 175 Randsfjorden. I visse Aar finder dette Sted i større Ud- strækning; i 1863 opholdt sig store Skarer hele Somme- ren over i Omegnen af Christiania og paa andre Steder i de sydlige Lavlande (f. Ex. ved Kragerø); hos alle her- under føldede Individer viste Testes sig uudviklede og Qvarierne næsten tomme. Grunden til dette afvigende Forhold hos denne fuldkomne alpinske Art turde muligens have været de i dette Aar optrædende store Masser af forskjellige Insektlarver. I 1868 holdt de sig atter i store Flokke hele Sommeren over i OQmegnen af Chri- stiania. Blandt nogle saadanne i Juli 1863 ved Christiania af Cand. Hvoslef skudte Individer opbevares 2 Hanner og 1 Hun paa Univ. Mus. Disse have alle en særegen Dragt, der i ikke ubetydelig Grad afviger fra den normale Som- merdragt. Farven er nemlig væsentlig mørkere og næsten uden rødt; Hovedet oventil og Halsryggen ere mørkt graa- brune med lysere Pletter; hos et Individ ere Issens Plet- ter smaa og utydelige, hvorved denne bliver næsten ens- farvet brunsort. Hele Ryggen og Overgumpen brunsort med smale graahvide Kanter, Skuldrene og de øvre Hale- dækfjær graabrune med brede mat gulbrune Kanter. Vin- gernes Tverbaand lyst rustfarvede; Struben graaagtig uplet- tet, hos et Individ neppe forskjellig fra sine Omgivelser; over Øretrakten findes en større brunlig Plet. Hele Un- derlivet smudsig mørkgraat med brunlige Pletter, der især staa tæt paa Bryst og Sider, og kunne spores lige ud paa de undre Haledækfjær. Halefjærenes Kanter lyst graabrune, Qvernæbbet brunligt, Undernæbbet blegere. Acanthis Spinus, Lin. Ruger saavel om Somme- ren, som om Vaaren, hvilket stemmer overens med denne Arts omstreifende Natur. Helst ruger den muligens i 176 Robert Collett. 16 Midten af April (i 1863, da den forekom i stort An- tal overalt i det Søndenfjeldske, fandtes friske Æg 5te April, udfløine Unger 17de Mai) men ofte langt senere, lige ud i Juni. Rederne ligge helst i smaa Ener- eller - Granbuske, sjeldnere paa de lavere Grene af et større Naaletræ. Udvendig er det bygget af tørre fine Gran- kviste, hvis Naale ere affaldne; indvendig er det tæt be- lagt med Uld af Salix pentandra, eller Fnokkene af fjor- gamle Synanthereae, især Carlina vulgaris og OCirsium- Arter. Fra et Rede, fundet 5te Mai 1866 ved Christi- ania, varierede de 5 Æg i Længde fra 161, —17", medens Bredden hos alle var 13"", Bundfarven er * næsten hvid, Pletterne smaa, de fleste lyst leverbrune, enkelte næsten sorte. Om Sommeren er dens Næring for en væsentlig Del animalsk, og den efterstræber ivrigt Bladlus i Frugttræerne og andetsteds. Corythus Enucleator, Lin. Udstrækker ikke i alle Aar sine Tog til Landets vestligste Kysttrakter; i 1869 var den dog hyppig saavel ved Stavanger (Bahr), som ved Bergen (Koren). Hos et Par i November 1864 ved Christiania ind- fangne Individer, der holdtes levende i % Aar, havde Dragten i denne Tid ikke undergaaet synderlig Forandring. Hannen var dog bleven mere gul; Fældningen foregik uregelmæssigt; det ene Aar varede den for Hannens Ved- kommende i hele Juni, Juliog August, det andet Aar i Juli August og den første Halvdel af September. %1de Juni 1866 lagde Hunnen et Æg, 23de Juni det andet og sidste uden dog at ville udruge dem; Æggenes Udseende og Størrelse fuldkommen normal; under denne Tid viste 17 - Orithol. Bemærkn, til Norges Fauna. 177 Hannen sin Drift til Redebygning ved at tage Straa eller Haar i Næbbet og sætte Vingerne i en rittrende Be- vægelse. Pyrrhula vulgaris, Temm. Ruger i de fleste af Landets Naaleskove, selv lige inde ved de beboede Steder, men iagttager stedse en overordentlig Forsigtighed, og lader sjelden en Lyd høre fra Begyndelsen af Mai af, og hele Sommeren udover. Om Vinteren nærer den sig i Haverne af Frøene af Sorbus Auc., Acer platamoides, Fraximus, Symphoricarpus, Rubus idaeus, Syringa, Amelanchier 0. åa. Buske og Træer. Ungernes Fældning kan foregaa temmelig sent om Hø- sten, og endnu i den første Halvdel af November findes jevnlig Individer med graabrun Isse og gulgraat Underliv. Loxia pityopsittacus, Bechst. Fandtes i Juli 1870 af Hr. Friele paa Stordøen udenfor Hardanger, hvor den antoges at have ruget. Loxia curvirostra, Lin. Gaar paa Fjeldsiderne op saalangt Granen voxer; saaes i Juli 1870 i den øverste Granskov ved Øilo i Valders. Coccothraustes vulgaris, Briss. Et enkelt Indi- vid af denne Art, der ikke «siden 1853 har vist sig i Uhri- stiania Omegn, opholdt sig i Slotsparken fra Januar til April 1868, indfandt sig atter i de samme Træer i Februar og Marts 1869, og har endelig fra November af 1870 holdt sig paa det samme Sted; muligens har det altid været det samme Individ. Den lever her fornem- melig af Frøene af Prunus Padus. Sturnus vulgaris, Lin. Enkelte Individer obser- veres jevnlig om Vinteren i Landets sydlige Dele. I Slutningen af Januar 1868 holdt sig flere Flokke i Val- Særsk, Aftrf af Nyt Mag, f. Naturv, XVILL 2. po 178 Robert Collett. 18 ders, og flere Individer bleve af Distriktslæge Printz be- mærkede saavel høit oppe i Vang, som nede i Slidre. Af Albinos opbevares i Bergens Musæum et, der er blaagraat med hvide Spetter; et andet er ensfarvet gul- agtigt. Begge ere skudte i Omegnen. 3 Corvus Monedula, Lin. Mod Nord er den hyppig endnu ved Levanger og i Indherred, dog neppe aarlig paa det samme Sted. Corvus Cornix, Lin. Er langs Vestkysten ubetin- get den største Skadefugl. Utallige Reder af Æhnder, Edderfugle og forskjellige Vadere gaa aarlig ved dem til- grunde; under Opholdet paa Hitteren og de omkring- liggende Øer i Juni Maaned 1870 fandtes jevnlig Skaller af Somateria, Hæmatopus osv. strøede omkring paa Hol- merne som Mærke efter deres Plyndringer. Dens Udryd- delse burde i Kystdistrikterne opmuntres ved en ubetyde- lig Præmie, der visselig vilde medføre en større reel Nytte, end den, der er fastsat for Astur palumbarius, da i dette Tilfælde ingen Forvexling vilde finde Sted, Pica caudata, Briss. Langs Vestkystens træløse Egne, (saasom paa Jæderen) og paa de flade Kystøer (saasom Smølen, Frøien etc.) bygges Redet under Tagene, eller ogsaa 1 enkeltstaaende Smaabuske. Ikke sjelden findes Æg, ofte flere i samme Rede, hvis Pletter ere alle samlede til et sammenløbent brunligt Felt i den tykkere Fnde, medens den anden er hvid, uplettet. Deres Størrelse er forresten normal. En Albino, hvoraf jevnlig Individer bemærkes, under- tiden flere af samme Kuld, er i September 1868 bemærket i Søgne Sogn ved Christiansand (Clausen). Nucifraga Caryocatactes, Lin. I en ved Chri- stiania 16de April 1870 skudt Hun fandtes et fuldbaaret 19 | Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 179 Æg, hvis Kalkskal allerede var tæt bestrøet med de nor- male rødbrune Pletter, hvilke hos dette Individ vare ganske smaa. Ventriculus indeholdt halvé og fjerdedels Frø af Corylus og Qvercus tilligemed Brudstykker af Skallerne, foruden en Mængde Skaller af forskjellige Helices. En mindre Udvandring af denne Art fandt Sted i det Trondhjemske Høsten 1868; ligeledes viste den sig samme Aar ved Bergen (Friele). Perisoreus infaustus, Lin. Ruger i stort Antal i Landets sydøstlige, helst subalpine Skovtrakter; et af Forstmester Barth i Gudbrandsdalen fundet Rede, ned- sendt til Universitetets Musæum, indeholdt 29de April 1864 4 ulige rugede Æg, hvis Længde varierede fra 29—32nm, Bredden fra 221,—23"", Redets ydre Vidde er blot omtrent 140"”, den indre Diameter 60", Det er bygget næsten udelukkende af HBverma sarmentosa, sammenfiltret med tørre Furukviste, og blandet med en- kelte Furunaale og smaa Stykker af Parmelia saxatilis, samt den fine, ydre Furubark. Et forvildet Individ besøgte under et Uveir Slots- parken ved Christiania 16de December 1867. Langs Vestkysten synes den at mangle, og er først i de vestlige trondhjemske Dalfører fundet rugende i Su- rendalen af Hr. Guido Brandt. Alauda arvensis, Lin. Fandtes i ikke ringe Antal paa de flade Øer udenfor Trondhjemsfjorden, hge ud paa de yderste af Froøerne, flere Mile fra Land, medens den normalt ikke forekommer paa Fastlandet langs Vestkysten. en naturlig Følge af disse Egnes Lokalforholde. En ufuldstændig Albino opbevares paa Næs Jernværk hos Hr. Aall. O% 180 Robert Collett. 20 Otocorys alpestris, Lim. Ruger i Norge muligens i størst Antal paa sandige Steder i og omkring Vadsø i Øst-Finmarken. Fra dette Sted har Prof. Esmark hjem- ført talrige yngre Individer, skudte fra den lste til den Sde August 1866. En noget over halvvoxen Unge har Næbbet fra Pan- den 67/3””, Tarsen 21"”, Mellemtaaen 111/, + 5", Bag- taaen 8 + 8”", Vingen 85"”, Halefjærene, der ere 40", naa ubetydeligt udenfor Vingefjærenes Spidser. Oversiden er fuldstændig fjærklædt, medens Undersidens Fjære er dunagtige. Hele Oversiden brunsort og tæt bestrøet med rundagtige (2"" ji Diam.) bleggule Pletter; bag Øinene findes oventil en større gulagtig Plet, og hen ved Øre- trakterne en lignende halvmaaneformig sort. Halsringens forreste Side er tilligemed Struben hvidagtig med svage, mørkere Pletter; bagtil har Halsringen de normale Ryg- pletter, dog mindre tydelige. De lange Vingedækfjær have brede rustfarvede Kanter. Brystet er gulagtigt med utydelige sorte Pletter, Resten af Underlivet hvidt. Fød- derne (i tør Tilstand) hvidgule. Denne Farve bibeholdes omtrent uforandret lige ind- til Individerne ere fuldt udvoxede; paa et saadant Indi- vid, hvis Halefjær ere 60"” og Næbbet 11"”, er dog Brystets Bundfarve bleven noget mørkere graagul, og dets Pletter noget mørkere; Rygpletterne ere tillige blevne noget mindre og lysere. Tarsen og Fødder ere nu mørk- brune. En endnu ældre Ungfugl, en Han, skudt samtidigt, har allerede antaget næsten fuldstændigt den normale Vinterdragt. Alene ovenfor Øretrakten findes et ubetyde- ligt Felt af Ungfuglens oprindelige sorte og gulspettede Fjærklædning. Brystet har allerede faaet sin sorte Halv- 21 — Ornmithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 181 maane og Siderne have tydeligt brune Længdestriber. De forlængede Fjære paa Issen kunne dog endnu kun med Vanskelighed opdages. Picus canus, Gmel. Vedbliver ligesom flere af samme Slægt i længere Tid at lægge Æg i det samme Rede, naar disse efterhaanden borttages. I et Rede ved Lillehammer i Mai 1856 blev ialt lagt 12, i et andet i Valders i Mai 1870 (Printz) ialt 16. Af disse sidste var den gjennemsnitlige Længde og Bredde 27 og 20mm, Af Gunnerus er denne Art (kaldt P. viridis) funden i Finmarken*). Længere mod Nord, end i Salten (661/,9) vides den i de senere Aar ikke bemærket. Picus leuconotus, Bechst. Synes i visse Dalfører ved Trondhjemsfjordens søndre Bred at være den hyp- pigste Art af hele Slægten. Et herfra modtaget Æg, fundet llte Mai 1866, var 28 og 19»; Redet, der laa 5 Alen fra Marken, havde en Dybde af 1". Cuculus canorus, Lin. De Arter, som med Sikker- hed kjendes som dens Pleieforældre heri Landet, ere føl- gende: Saxicola rubetra, Lin. uden Tvivl hyppigst. Saætcola OQenanthe, Lim. Anthus pratensis, Bechst., fornemmelig i og ovenfor Birkebeltet. Amnthus arboreus, Bechst., samt Motacilla alba, Lin. Desuden har Prof. Rasch fundet dens Æg 1 et Rede af Emberiza hortulana, Lin. Endvidere omtales fra Kongsberg 1782 et Tilfælde, i hvilket dette har ligget hos Fringilla Coelebs. Et Æg af en sjelden Tegning fandtes i Qmegnen af Christiania i Juni 1866 hos Sax. rubetra. Dette er ensformet blaahvidt uden Spor af Pletter, 22'/, og 17"; *) Leem, Beskr. over Finmarkens Lapper, p. 292 i Noten (Kjøben- havn 1767). 182 Robert Collett. 990 de øvrige Æg, (hvoraf fandtes 3 i, og 1 halvknust uden- for Redet) ere alle 17/,”" lange, 141/—141/" brede, og af en mørk blaagrøn Farve med utydelige Pletter. Ankommer undertiden allerede i April, men synes stedse at være stum i de første Dage; paa Hitteren, hvor den observeredes”den 17de Juni 1870 paa den næsten fuldkommen træløse Nordø (Dolmø), sagdes den jevnlig at forekomme, men aldrig atlade sin Stemme høre. Ung- fuglene forblive indtil langt ud paa Høsten; i Har- danger ere de endog observerede i Oktober af Sommerfelt. Dens Føde bestaar i den første Del af Sommeren for en stor Del af Lumbrici og forskjellige mindre Lar- ver, som opsamles paa Træer og Buske; endnu i de første Dage af August har jeg fundet Individer, hvis ventriculus intet Spor have indeholdt af haarede Larver. I Budstikken for 1820 p.229 omtales et ganske mær- keligt Exempel paa, at et Ind. er bleven holdt i Fan- genskab i 3 Aar i Hardanger. | Cypselus apus, Nl. Høsten 1867 foregik Afreisen fra de fleste Steder i Landet senere end ellers, og Flokke observeredes jevnlig 1 de første Dage af September. Hvert Aar have enkelte Par Unger adskillige Dage efter de øvriges Afreise; i 1864 forlod et Kuld Redet den 30te August. Den fuldvoxne Unge har hvidkantede Fjære næsten overalt, stærkest paa Issen og under Vingerne; ligeledes er Panden hvidagtig. Ikke sjelden fimdes 3 Æg i Redet. Langs Vestkysten forek. den kun sparsomt. Den er dog funden rugende i ringe Antal ved Stavanger og Bergen, paa det sidste Sted af Gross. Friele i en Del ophængte Rugekasser. Noget sikkert Bevis paa, at den har ruget i hule Træer, kjendes endnu ikke. 23 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 183 Strix nyctea, Lin. nivea, Thunb. Med Aaret 1866 begyndte en stærkere Optræden af denne Art, fornemmelig i Egnene om Trondhjemsfjorden, hvilken gik foran den vidt- løftige Vandring af Lemmus norveg., som i de nævnte Egne fandt Sted i Aarene 1867 og 68. Mangfoldige In- divider bleve observerede og skudte i dette Aar, og enkelte viste. sig spredt næsten over hele det Søn- denfjeldske; i de egentlige Lemændistrikter vedbleve de at være hyppige, saalænge disse Dyrs Udvandring ved- varede, og endnu i 1869 viste de sig her og forplantede sig paa Steder, hvor de hidtil ikke vare observerede om Sommeren. Af de skudte Individer fandtes enkelte gamle Hanner, men det overveiende Antal bestode af Hunner og Ungfugle. Paa Univ. Mus. opbevares et gammelt Individ, skudt af Prof. Friis i Finmarken 1859, der er sne- hvidt uden andre mørke Pletter, end nogle faa langs Spolerne af de 3 yderste Svingfjær. Nyctale Tengmalmi, Gmel. Ruger i April. Et Rede med 7 Æg, fundne i Mai 1866 af Distr.læge Printz i Valders, laa i en Hølade, omtr. 2000” o. H., og var ud- fodret med Straa og Blade; 3 Æg vare rugede, de øvrige friske. Hunnen lod sig tage paa Redet; Æggenes Længde varierede fra 32—342": Br. var 26"m, Hyppigst synes den at forekomme i Landets sydlige Kysttrakter; langs Vestkysten findes den overalt i ringere Antal, men er dog gjentagne Gange bemærket ved Sta- vanger (Bahr), og ved Bergen (Friele). Den fanges un- dertiden om Dagen paa Limpinde, naar den slaar ned efter Lokkefuglen. Vingens L. hos et saadanti Dec. 1870 fanget Ind. var 177", Tarsen 26"", Mellemtaaen 15+-12=m, Næbbet fra Næseborenes Fremkant 12"”, myxa 6", PN på 184 , Robert Collett. 24 Hos en fuldvoxen. Ungfugl, skudt af et helt Kuld i Nordmarken ovenfor Christiania, har Tarsen en L. af 23"m, Vingen 165””, Mellemtaaen 22””, Hovedet og hele Oversiden er mørkt graabrun med rødligt Skjær og ganske uden Pletter; af de forlængede Skulderfjære have enkelte en stor hvid Plet paa Yderfanen hen mod Spid- sen. Øienkrandsen er over og under Øinene hvid, bagtil graabrun; mellem Øie og Overnæb findes en Dusk sorte Børstehaar; Struben er rustrød med en hvid Plet paa hver Side; Halskrandsen fortil rustrød, bagtil af Ryggens Farve. Strix Aluco, Lin. Flytter sine Æg saaofte Redet bliver opdaget; et saadant Kuld nylagte Æg, der laa i en Lade i Søndfjord Vaaren 1869, fandt Cand. Land- mark efterhaanden flyttet 4 Gange til forskjellige Steder i Laden. En Dununge, taget ved Christiania i Mai 1867, er fra Issen til Haledunene 150”" lang, Tarsen 30"”, Mel- lemtaaen 28””, Den er overalt beklædt med en hvidgraa Dunklædning, der paa Gumpen er renhvid; paa Ryg- gen ere de rustbrune Fjær ifærd med at bryde frem, og skimtes under de lange hvidlige Dun, der beklæde deres Spidser. Kløerne ere graahvide. Bubo maximus, Rantz. Et Par Dununger af be- tydelige Dimensioner (Høiden omtrent som en voxen $. Aluco), fangne i Redet paa Lørenskoven ved Christiania, opbevares paa Univ. Mus. Hos disse, hvor Mellemtaaens Klo er 242". ere endnu blot Vingefjærene og Halefjærene for en Del udviklede, og have kastet Dunene; Vingens Længde 2370, Halefjærenes 59”; hele Legemet forresten tæt dækket af mørkt graaagtigt brusende Dun med brunlig Anstrygning, hvori saavel paa den øvre som den nedre vips 25 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 185 Del af Legemet kan spores utydelige mørkere Tverbaand. Næbbets Børster hvide; utydelige Spor af forlængede Dun ved Hovedets Sider. Naar Redet opdages, bortfører den ligesom flere an- dre Arter sine Æg eller ødelægger dem. 3die Mai 1863 fandt Distr.læge Printz 3 Æg i en Fjeldvæg i Valders, men medens Vaaben mod mulige Angreb af de Gamle bleve hentede, vare Æggene bortførte; det ene" fandtes ituslaaet i Nærheden. Dettes Længde er, 57", Bredden Pam, Otus vulgaris, Flemm. Lægger helst sine Æg i et gammelt Rede af Corvus OCormiz, der udfores med Fjær og Dun, I et saadant Rede, fundet ved Christiania 1861, laa 6 noget rugede Æg, hvis Længde varierede fra 39—403/,"", Bredden fra 32—33=", Paa Univ. Mus. opbevares flere Dununger. Et Par saadanne, tagne i Redet ved Christiania 20 Mai 1861, maale fra Issen til de yderste Haledun omtr. 180""; Overnæbbet, der er bøiet 1 en Vinkel fra Næseborene af. har graabrun Rod og Ryg, og hvidagtige Kanter; Læng- den fra Næseborene til Spidsen 12", Paa Ryggen og Vingernes Overside ere dunagtige Fjær fremkomne; forresten er Legemet dækket af en tæt Dun- klædning, der er graa med gulagtig Anstrygning. Paa Hovedet ere Dunene korte; Næbbørsterne have endnu Blodspoler. Vingen 93"”; Vingefjærene stikke ud af sine Spoler, har en graagul Bundfarve med brunlige Tver- baand. Paa Tibia ere Dunene lange og brusende, og have Antydning til mørkere Tverbaand. —Tarsens og Tæ- ernes Dun korte, gulhvide; Mellemtaaen 36"", hvoraf den graabrune Klo 12", 186 «møbett OFNett 26 Et Par noget ældre Dununger, der fra Issen til Halefjærenes yderste Spidse maale 226”, have Underli- vets Dun mere fjærlignende, og disse ere tillige- blevne noget lysere; paa Ryggen og Overgumpen findes tydelige Tverbaand. Vingefjær og Halefjær korte; paa Issen fin- des forlængede Dun som Antydning til Fjærbuske. Bag- hovedets fjærlignende Dun ere nu graabrune med lysere Spidser; «Dunene mellem de ? mørkfarvede Øienkrandse ved Roden mørkt graabrune, men denne Farve er skjult af de hvidagtige Spidser. Overnæbbet endnu noget vinkel- formigt, Længden fra Næseborene til Spidsen blot 12"»: Tarsen 39”, Mellemtaaen 39"”, hvoraf Kloen 13», En Unge, der allerede har fuldt udvoxede Vinger og Hale, har dog endnu Baghovedet bedækket med fjærlig- nende Dun, der ligesom hos foreg. ere graabrune med hvidgraa Spidser. Legemets Underside er hvidagtig med enkelte svage Længdepletter paa Brystet, og talrige uty- delige Tverbaand paa Underlivet. Tarsens og Tæernes Beklædning hvidagtig. Otus brachyotus, Lin. Lægger i de Aar, hvori den har overflødig Næring, Æg over det normale Antal. I 1866 fandt Dr. Printz i Valders den 13 Juni et Rede med 8 Æg, hvoraf nogle vare stærkt, andre ubetydeligt rugede; 19de s. M. et andet, hvori laa 4 nysudklækkede Un- ger, og 4 rugede Æg. Rederne lægges paa tørre Ste- der i Myrerne mellem Betula nana. Den rugende Hun vil kun yderst nødigt forlade sit Rede, og over- stænker den, der nærmer sig dette, med sine Excre- menter, medens den kredser i Luften. Æggene ere, ifølge Printz, dels korte (35”” lange, 30"" brede), dels lange (37—39m», Bredden 29—30""). Mod Høsten samler den sig i smaa Flokke, inden den drager sydover. 27 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fanna. 187 Circus sp., Lin. I Juni 1863 blev i Løjten paa Hedemarken (619 N. B.) fundet af Stud. Grønstad et Rede af en Circusart, hvoraf modtoges et Æg, som synes at have tilhørt UC. cyaneus, Lin. Det er 461,"” langt, 37» bredt, og af Farve smudsig hvidt. Dette er endnu det eneste sikre Exempel paa, at nogen Circus har ruget i Landet. Falco Subbuteo, Lim. Et Ind., der synes at frem- byde en begyndende Melanismus, blev skudt ved Christi- ania den 27 Sept. 1866, og af Stud. Schibeler afgivet til Univ. Mus. Det er en ung Han, der 1 Størrelse staar ved Siden af en normal Hun; dog har den, sammenlignet med en saadan, noget kortere Vinger (259—280"”), Hale (126—1407") og Næb (13—15"”). — Panden og Issen sort; paa Strubens og Halsens Sider er det normale hvide Felt smudsig graat med svag gulagtig Anstrygning. Det samme er Tilfældet med hele Underlivets Bundfarve; Pletterne paa dette sidste ere store, og fornemmelig paa Brystets Sider næsten sammenløbende. Paa Legemets Overside ere de næsten sorte Fjær kantede med rust- brunt; paa Overgumpen ere de paa samme Maade far- vede Bræmme lige til 31," brede. Vingerne sorte, den yderste Svingfjær med brunlige Stærk paa den indre Fane. Haandens Dækfjær ere 21" længere end Armens (hos alle de øvrige i Univ. Mus. opbevarede Ind. ere disse af omtr. lige Længde). Fjærene paa -Tibia mørkt graaagtige med brunlig Anstrygning og sorte Længdeplet- ter. De undre Vingedækfjær brunsorte med graabrune Pletter. Halefjærene næsten sorte med lysere Spidse og 8—9 graabrune Pletter paa den indre Fane, medens den ydre er næsten uplettet. Halens undre Dækfjær graasorte 188 Robert Collett. 28 uden Pletter. Næbbet blaaagtigt, Tarsen blaaviolet (i tør Tilstand), Tæerne graaligt blyfarvede. Falco Aesalon, Lin., lithofalco, Gmel. Ruger hyp- pigt paa alle de sydlige Fjeldvidder, helst i de forkrøb- lede Naaletræer, der findes i Sænkninger paa Vidderne, eller ogsaa 1 de større Fjeldbirke (Betula glutinosa [3 alpigena). Paa Dovre fandtes i Begyndelsen af Juni et Rede af Stud. Théel nær Fokstuen med friske Æg, hvis Længde varierede fra 371,—381/;"”., Bredden fra 29%/— 301/17, 3 Reder fra de foregaaende Aar laa her i et Dusin Skridts Afstand fra hinanden. Astur Nisus, Lin. En ung Han, skudt i Omeg- nen af Christiania 12 Nov. 1869, og afgivet til Univ. Mus., har en Længde af omtr. 298””, (medens en ung Hun, skudt paa samme Aarstid, er omtr. 408"”), Tarsen er 45", Vingens Længde 197", Næbbets Længde til Vox- huden er 10”, Qventil er dette Ind. graabrunt med rustrødt Anstrøg paa Halsryggen og mellem Skuldrene, samt blaa- ligt Anstrøg paa Vingerne; Brystet og Underlivet er be- strøet med store, vinkelformige rødbrune Tegninger, der ere tæt, men noget uregelmæssigt fordelte. Pernis apivorus, Lin. Endnui Slutningen af August Maaned findes jevnlig Unger, der endnu ikke have forladt Rederne. I et Par saadanne, tagne af Redet 28 Aug. 1870, var ventriculus udelukkende fuldproppet med Hvepse; af denne Næring vare de dog blevne overordent- lig fede. Fra et Rede, fundet af Forstass. Feragen i Nedenæs i Juli 1866, modtoges de 2 Æg, der i sin Tegning vare særdeles afvigende indbyrdes; det ene (51—421"") er næsten normalt med den neppe synlige Bundfarve dækket af mørkt rødbrune sammenløbende Pletter. Det andet 29 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 189 (521/9—43"") har en hvid Bundfarve, og næsten alene i den tykkere Ende bestrøet med de store rødbrune Plet- ter. Indyendig var Redet belagt med friskt Løv, og laa i en Eg, der ludede ud over en Fjeldvæg. I Univ. Mus. opbevares 2 Dununger, tagne ved Chri- stiania i Juni 1861. De ere omtr. 8 Døgn gamle; Over- næbbet fra Spidsen op til Begyndelsen, af Voxhuden 121/37", Tarsen 30””, Mellemtaaen 36"””. Fødderne, (i tør Tilstand) gulagtige med graagrønne Kløer. Hele Le- gemet er bedækket med hvidgule Dun, der paa Hoved og Hals ere haarlignende og lange. Trakten mellem Øie og Næb er endnu næsten nøgen; dog kunne sees de vor- dende Fjærs Blodspoler. Buteo lagopus, Lin. —Bemærkedes hyppigt paa Dovre i Begyndelsen af Juni 1870. Over de store Flader nedenfor Fokstnen saaes stadigt en eller anden med sin svævende Flugt at glide lavt hen over Krattene af Betula rana eller Saliceterne, speidende efter Næring; et Individ observeredes, der syntes snehvidt med sort Halespids og sorte Vinger. Flere Haarboller fandtes sammesteds; en enkelt saadan indeholdt 5 Cranier og tilhørende Ben, alle af Lemmus norvegicus. Haliaétus albicilla, Lin. Er ikke sjelden paa de større Øer udenfor Trondhjemsfjorden, men synes dog her, som overalt langs de sydlige og vestlige Kyster, at være afta- get i Antal i de senere Aar. Paa de af Øerne, hvor der ikke findes Træer eller Fjelde (saasom paa Smølen), ru- ger den paa Marken. Dens Æglægningstid falder i Løbet af April, ofte i Maanedens Begyndelse. Peristera Turtur, Lin. Et ved Skiensfjorden i Nov. 1870 skudt ungt Ind., der afgaves til Univ. Mus. (Totall. 274", Vingen 168"”, Tarsen 25", Mellemtaaen 190 Robert Collett. 30 29mm), havde ventriculus fuldproppet af Frøene af Poly- gonum aviculare og Persicaria. Columba Palumbus, Lin. Langs Vestkysten, hvor den idetheletaget forekommer sjeldent, ruger den hist og her, saasom ved Bergen (Friele); en Efternøler blev her skudt 9de Dec. 1870. Columba livia, Lin. Allerede i 1745 omtales denne Art i de Fine's haandskrevne (siden trykte) Beskrivelse over Stavanger Amt som forekommende paa nogle Steder i Mængde. | Endnu i Aarene 1830 fandtes den, ifølge Prof. Raschs og Adj. Bahrs Observationer, i stort Antal stationær paa den store Rennesø i Stavangerfjorden (59% N. B.). Her- fra besøgte de i Flokke de nærliggende Øer Qmø, Klo- ster og Mosterø, samt endog Fastlandet ved Stavanger, hvor de Høst og Vaar plyndrede Beboernes Kornagre, medens de ude paa sine Øer levede for en stor Del af Frøene af Astragalus glycyphyllos. Paa Grund af den Skade, de overalt anrettede, bleve de ivrigt efterstræbte, og at de- res Antal paa denne Tid var betydeligt, fremgaar deraf, at en enkelt Jæger i Løbet af 2 Dage kunde fælde 70— 80 Individer. Men efter denne Forfølgelse, i Forbindelse med flere strenge Snevintre og fornemmelig Rovfugle- nes Efterstræbelser, (især Astur palumbarius og Strix Bubo), er deres Antal i den Grad aftaget, at de nu inden føie Tid synes"ganske at ville forsvinde fra vor Fauna. Paa Rennesø forekomme de dog endnu i ringe Mængde; i Juli 1868 modtog Adj. Bahr et levende Individ, der var fanget paa Klosterø, hvorhen den havde begivet sig fra denne Ø. Tetrao Urogailus, Lin. Hos de sterile Hun-Indi- vider, der opbevares i Musæerne paa Næs Jernværk og i 31 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 191 Christiania, har Struben altid været rødgul med enkelte draabeformige brune Fjærspoler, Hovedets Sider og Pan- den uden synderligt sort; og Næbbet brunsort. Lige- ledes ere de undre Haledækfjær brune med en sort Plet indenfor den hvide Spidse. En Unge af en Han, noget mindre end en Rype, (omtr. 350”), som blev skudt 22de Juni 1868 ovenfor Christiania, havde ventriculus fyldt med Toppe af Carex pilulifera og især pallescens, Smaastykker af Pteris aqui- mina, en Del Pupper af Myrmica-Arter, samt et Par Hy- memnoptera. Næbbet til Maxillens fjærklædte Del 14", myxa 12”, Oversiden er graabrun, fint spettet med hvidag- tigt; enkelte fuldt udfarvede sort-, bvid- og brunspraglede Fjære findes paa Ryggen. Struben er ensfarvet hvidgul. Brystet, der er rustfarvet, tegner sig skarpt af mod det øvrige Underliv, har i Midten et sort Felt og et sort Baand paa hver af Siderne. —Underlivet graahvidt med brunlige Pletter langs Siderne og uplettet graa Under- gump. Halefjærene mørkt brunsorte med smale graagule Tverbaand. Tarsernes Forside tyndt beklædt med graa- hvide, haarlignende Fjære. Ofte ere Individer, saavel af denne Art, som af T. Tetriz, pludselig bemærkede midt inde i de større Byer, (saa- ledes ofte i Christiania), enten forvildede af Taage, eller forjagne ved de større Rovfugle. Tetrao Tetrix, Lin. Af de i Landets forskjellige Musæer opbevarede talrige hvidbrogede Varieteter af denne Art kan mærkes en temmelig constant Aberration, hvoraf mindst 8 Individer findes opbevarede, og som alle, saavidt vides, ere skudte eller fangede i Kystegnene om- kring Christiansand og Mandal, de fleste (men ikke alle) i de sidste Aar. Hos disse Individer, der alle ere Han- 192 Robert Collett. 32 ner, er Undersiden i Regelen normal; oventil ere derimod hele Oversidens Fjære nedenfor en skarp Linie mellem Skuldrene stærkere eller svagere hvidagtige, med sorte Spoler og sorte Bræmme. Idetheletaget synes Varieteterne hyppigst at frem- komme 1 de sydlige Kystegne; herfra faaes ligeledes en anden temmelig constant Albino, der er ensfarvet graa- hvid uden Pletter. Alle de opbevarede Ind. have ogsaa her været Hanner; et saadant Ind. modtog Univ. Mus. sidste Gang i Dec. 1870 fra Christiansand. —=Hvidsprag- lede Hunner ere sjeldnere opbevarede, end Hannerne. Af de sterile Hunner, som jevnlig bemærkes. have de i Univ. Mus. opbevarede Ind. altid Halens undre Dæk- fjær hvide, og Strubens nedre Del mere eller mindre hvidagtig. Tetrastes Bonasia, Lin. Hos en halvvoxen, fly- vedygtig Unge, skudt i Nordmarken ved Christiania 25de Juli 1868, indeholdt ventriculus blot Vegetabilia, nemlig en Del umodne Bær af Vucc. vitis idaea, flere modne Do. af Myrtillus nigra, samt enkelte Frø af Trientalis europ., Melampyrum sylvatieum og Viola camina. —OQvernæbbets Længde til Maxillens fjærklædte Del 81/,””, Tarsen 32", Mellemtaaen 31””; Størrelsen som en Turteldue. Ryg- gens Fjære graa, nær Spidsen, (der er brun og sortsprag- let), med et bredt sort, fortil af brunt begrændset Tver- baand. Hovedets og Halsryggens Fjære graabrune med sorte Bræmme og Kanter. Struben graahvid, uden sort. rystets Fjære, der udtil ere hvidgraa, og fornemmelig paa Siderne have gulagtigt Anstrøg, have paa hver Side af Fanerne en stor rundagtig sort Plet. De øvre Vinge- dækfjær ere i sin ydre Fane fint brunt- og sortspraglede, 28 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 193 i sin indre forsynede med brede brune og sorte Tverbaand; Spolerne graagule. Tarsens Beklædning kort og tynd. Lagopus subalpina, Nilss. Forek. hyppig, ikke blot paa alle de større Øer udenfor Trondhjemsfjorden, men Hunner med nysudklækkede Unger fandtes i Juni Maaned ogsaa paa ganske smaa lyngbevoxede Holmer, ofte i lang Afstand fra de større Øer; hos en paa en saadan Holme skudt Hun fandtes i Ventriculus nogle Toppe og en Mængde umodne Bær af Empetrum migrum, en Top af Arctostaphylos officinalis, mange Blade af Vaccimium uli- ginosum samt en Del Diptera, fornemmelig Tipulider. Et Par Dununger, omtr. 3 Døgn gamle, tagne i Thele- marken 7de Juli 1867, have blot de første Antydninger til Vingefjær, men ere forresten dunklædte. Næbbet fra Maxillens fjørklædte Del 31,"", Tarsen 161", Mellem- taaen 151/,7”. Panden graagul med sorte Pletter, hvoraf en utydelig findes midt ovenfor Næbbet, og forbinder dette med Issen. Issen castaniebrun, rundt omgivet af et sort Baand, der strækker sig ned over Halsryggen. Hovedets Sider graagule, Struben lysere; over Øretrakten ligesom hos L. alpina en wuregelmæssig Plet. Ryggen rødbrun med sort Indblanding; paa hver Side af Kors- ryggen et uregelmæssigt sort Baand. OQvergumpen mere rustgul end Ryggen, ligesaa Vingernes Dun, hvis Farve er blandet af brunt og sort. Brystet brungult, Undersi- den lysere, men dog med stærkere gulagtig Anstrygning, end hos følgende Art. Tarsens og Tæernes Dunklædning er ganske som Underlivets; Næbbet er sort, Kløerne graabrune. Lagopus alpina, Nilss. * Et Par Dununger, omtr. 5 Døgn gamle, tagne i Ronderne i Gudbrandsdalen 15de Juli 1864, have udviklede Svingfjær og øvre Vingedækfjær, Særsk. Aftr. af Nyt Mag, f, Naturv. XVIIL, 2. 3 194 Robert Collett. 34 men ere forresten. dunklædte. Næbbet fra Maxillens fjær- klædte Del 41/79", Tarsen 18"", Mellemtaaen 18”, Vin- gen 4J"m, Panden graaagtig med sorte Pletter, hvoraf en midt ovenfor Næbbet er større end de øvrige. Issen castanie- brun, rundt omgivet af et sort Baand, der bagtil forlæn- ger sig nedover Halsryggen. Hovedets Sider og Struben graaagtig med svag brunlig Anstrygning; bag Øinene fin- des sorte Pletter, som fra Øretrakten og bagover danne et uregelmæssigt Baand. Ryggen rødbrun med svag sort Indblanding; paa hver af Siderne findes en sort Stribe, der begynder paa Skuldrene, og forener sig bagtil paa Overgumpen. — Vingerne med udviklede Fjær, der ere graabrune med lysere Kanter; paa de øvre Vingedækfjær ere disse Kanter hvidagtige og brede, og danne allerede et Baand over de sammenlagte Vinger. Overgumpen spraglet af rustbrunt og sort. Hele Legemets Underside samt Tarsernes og Tæernes Dunklædning graa med svag gulbrun Anstrygning. Næbbet sort, Kløerne graabrune. Ortygion Coturnix, Lin. EtInd., der havde været i Fangenskab, viste sig, da det modtoges i Febr. 1871, at være midt i en Klofældningsperiode, idet de ydre Kløer, hvis L. var 51", vare ganske løse, medens de underliggende og nye allerede havde naaet en L. af 41", Denne Klofældning synes saaledes, om den end ikke med fuldkommen Sikkerhed kan siges at charakterisere alle Hønsefugle, ikke at være et Særkjende for visse Slægter inden denne Orden. Farven hos dette Ind. havde under- gaaet enkelte mindre Forandringer. Istedetfor Sommer- individernes uplettede Strube var denne her i Midten forsynet med en langsgaaende brun Plet, hvis nedre Ende var forenet med de ? fra Øretrakten skraat nedadløbende 35 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 195 Baand, der hos de øvrige er antydet med en Række fine Pletter paa Siderne af Halsen. Isse, Ryg og Over- gump havde ligeledes antaget en noget mørkere Farve, end Sommerdragtens. Charadrius apricarius, Lin. Talrig paa alle de større Øer udenfor Trondhjemsfjorden, Hitteren, Frøjen, Smølen osv. En Unge, omtr. 18 Døgn gammel, var den Q6de Juni fjærklædt paa Isse, Ryg og Underliv; Næbryg- gens L. 18”», Tarsen 38"”, Mellemtaaen 30", Den fjærklædte Isse er sort med enkelte gule Straa- ler, og rundt omgivet af et gul- og sortspraglet dunklædt Baand. Panden hvidgul med et kort sort Baand fra Is- sen og ned mod Qvernæbbets Kam, uden ganske at naa dette; et lignende Baand strækker sig paa hver Side af Mundvigerne ned paa Hovedets Sider. Struben hvidag- tig, Halsen mørkgraa med en sort Stribe ned ad Hals- ryggen. Ryggen fjærklædt (normal Sommerdr.). -Over- gumpen er tæt dækket af brusende Dun, der ere sorte med graagule Spidser. Samme Farve have de Dun, der sidde i Spidserne paa de 18"" lange, med store gule Pletter forsynede Halefjær. Paa Brystet, der er fjær- klædt, skjules den mørke Bundfarve næsten ganske af store bleggule Pletter; paa Underlivet ere Pletterne næ- sten hvide. Hele Undersiden har desuden Fjærspidserne behængte med tætte graaagtige, med lysere Spidser for- synede Dun. —Undergumpens Dun ere graahvide, paa Tibia sorte med gule Spidser. Næbbet sort, Fødderne brunsorte. Undertiden lægge ? Hunner sine Æg i det samme Rede. I Juni 1861 fandt Cand. Landmark paa Fjeldene ovenfor Lillehammer i Gudbrandsdalen en Hun, der ru- gede 8 Æg, som den neppe kunde bedække med sit -Le- 13* 196 Robert Collett. 36 geme; af disse tilhørte tydelig de 4, der vare noget ru- gede, eet Kuld, de øvrige friske et andet. Eudromias morinellus, Lin. Enkelte Par ruge paa de sydlige Høifjelde langt ned i Birkebeltet. 26de Juni 1864 indeholdt et Rede ovenfor Lillehammer, neppe 3000" o. H., 3 rugede Æg, der hvilede paa et ubetydeligt Underlag af de omkringvoxende Cetrarier og Cladonier; Æggene, hvis Længde varierede fra 391/—40"" og Br. fra 29—291,"”, vare mørkt graagrønne med sorte Plet- ter, fornemmelig i den tykkere Ende. Paa den ovennævnte Localitet, hvor den ruger aarlig, toges nysudklækkede Dununger 22de Juni 1870; af disse blev en, der kun havde fjernet sig faa Skridt fra Redet, afgivet af Cand. Landm. til Univ. Mus., hvor ligeledes opbevares Unger 1 % forskjellige Aldre, skudte af Prof. Esmark ved Vadsø i Østfinmarken i Beg. af Aug. 1866. Til en Sammenligning vedføies følgende Oversigt: Dununge, 1 Døgn gl..Unge, omtr. 14 Døgn Ungfugl, næsten fuld- overalt dunklædt. | gl., fjærkl. paa Isse,| voxen, dunkl. paa | Ryg, Bryst og Sider, Pande, —Øienbryn, | forresten dunkl. Strube og Bagho- ved, forr. fjærkl. Næbryggen 6vm, Tar- Næbryggen 18vm, Tar- Næbryggen —14"/ymm, sen 22mm, Mellem-| sen 29mm, Mellem-| Tarsen 30mm, Mel- taaen 17mm, | taaen 23mm, lemtaaen 24mm, | Panden og Hovedets Panden og Hovedets|Panden dunkl., graa- Sider hvidagtige; et Sider graahvide; et| hvid med en kort gulagtigt Baand fra| sort, af gulagtigt sort Stribe (eller Næbryggen til Issen,) omgivet Baand fra| Plet)i Midten. Hov. og et neppe synligt Næbryggen til Issen,| Sider samt Øienbry- 37 do. fra Overnæbbets Rand til Øiet. Issen spraglet af sort, hvidt og gulbrunt, i Nakken begrændset af et halveirkelfor- migt bredt Baand, der er snehvidt med sorte, smale Kanter. Halsryggen hvidagtig. Ryggen spraglet af - rustgult, sort og hvidt, alle Farver omtr. ligelig fordelte. Gumpdunene -— hvide med gulagtig An- strygning. og et lignende fra Overnæbbets Rand til Øiet. Issen i den fjærklædte Midte sort med en- kelte gulbrune tynde Straaler, begrændset af et dunkl, Baand, der 1 Nakken) er spraglet af hvidt, sort og gulbrunt. Halsryggen graahvid. Den fjærklædte Ryg og de lange Skul- derfjære sorte med graagule Pletter. Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 197 nene graagule; Baan- det fra Næbranden til Øiet dannes af uregelmæssige smaa sorte Fjære. Issen sort med runde gulbrune Pletter, i Nakken begrændset af et dunkl. Baand, der nu er graahvidt med et bredt sort Baand i Midten. Halsryggen graahvid. Ryggen og de lange Skulderfjære med graagule Plet- ter. OQvergumpen og det nederste af Korsryg- gen ere dunkl,, sprag- lede af sort, graa- hvidt og rødbrunt. Overgumpen og Kors- ryggen af Ryggens Farve. Halefjærene skjulte mellem Dunene, 5»m! lange, graagule med sort Baand, og be- hængte med lange sorte Dun med rød- graa Spidser. Halefj. fuldt udvoxede (40mm), med brede graagule brunsorte Spidser. sorte * 198 stærkt rustgule med enkelte Vingedunene sorte Pletter, Haan- den fortil kantet med hvidt. Unders. hvidagtig med|Struben hvidgraa, For-|Struben svag rødlig Anstryg- ning; paa Tibia ere Dunene af Ryggens Farve, lange og bru- sende. Robert Collett. 38 Vingefjærene — 62mm|Vingen 120mm lang, lange, sorte, Haan-| sort. Dækfjærene dens Dun fortil hvid- agtige; Dækfjærene inderst sorte, i sin rød- graa, og behængte ydre Halvdel med sorte Dun. halsen graasort, ned- Alle disse Dele ere dunkl. til hvidgul. Brystet sortagtigt med Brystets rødgraa Sidestraa- ler og Kanter. Fjær- klædt. Siderne og den forre- ste Del af Underli- vet, der er fjærkl. ensfarvet rødgraa; en Kam af graalige Dun bedække Fjæ- renes Spidser langs Midten op mod Bry- stet; den bagre Del af DUnderlivet brusende har hvidgraa Dun, der skjule de nye, hvide Fjære. bredt kantede med rødgraat, Haandens ydre Kant hvid. hvidagtig. Forhalsen graagul med sorte Alt svage Længdestriber. fjærkl. sortagtige Bundfarve er skjult, af de brede rødgraa Kan- ter, især - fortil der atter i sin yderste Bræm ere ganske smalt kan- tede med brunsort. Siderne og den forre- ste Del af Underli- rød- graa, den bagre Del hvid. vet ensfarvet 39 Ornithol. Bemærkn. til Nerges Fauna. 199 Undergumpen (dunkl.) Undergumpen — hvid spraglet af sort og med rødgraat An- rustfarvet, samt af strøg. | svagt graahvidt. Næbbet sort. Næbbets forreste Del Næbbet sort. blygraa, den indre! | sort. Aegialites Hiatitcula, Lin. En Dununge, taget paa Hvaløerne 2den Juni 1865, omtrent 8 Døgn gammel, havde Næbryggens L. 12"”, Tarsen 22"", Mellemtaaen RR fjærklædte vare Vingerne (40"”) og Skulderfjæ- rene. Panden, Struben og Kinderne hvide; Issen, Ryggen og Overgumpen meleret af sort og graat. Rundt Bagho- vedet strækker sig et hvidt, oventil af sort begrændset Tvyerbaand. Ovenfor Brystet strakte sig helt rundt Nak- ken et nøgent Baand. (Det samme var Tilfældet med en Unge af Charadr. minor, omtr. 2 Døgn gammel, taget samme Dag). Skulderfjærene og Vingernes Dækfjær graa- brune med lysbrune Spidser og behængte med graalige, i Spidsen lysere Dun. Vingefjærene brunsorte. Gump- dunene oventil af Ryggens Farve, under sortagtige; Un- derlivet hvidt; Brystet brunt med lysere Spidser. Næbbet indenfor Næseborene sort, i den ydre Halvdel blegt graagult. Fødderne (1 tør Tilstand) rødagtigt graa med sorte Kløer. Squatarola helvetica, Briss. Individer i Høst- dragt forek. aarlig i smaa Flokke i Bunden af Uhristia- niafjorden. Den 19de Sept. 1870 blev et Ind. skudt, der endnu tildels havde Sommerdragten tilbage. Det var en gammel Hun; Næbryggens L. 27”", Tarsen 46”, Meilem- taaen 36"”, Bagtaaen 31/,"", (Kloen 3/,""), Vingebr. 627"", Kinderne, samt hele Undersiden ned til Fødderne, vare sorte med enkelte hvide Fjære indblandede; de første 200 Robert Collett. 40 vare altid ved Roden hvide, og blot i sin ydre Halvdel eller Fjerdedel sorte. Paa Overryggen og de lange Skul- derfjære vare de hvide Randpletter og Kanter næsten af- slidte, og blot enkelte nye hvidplettede Fjære fremkomne. Haledækfjærene vare oventil og under hvide uplettede. Strepsilas Interpres, Lin., collaris, Temm. Fo- rekommer temmelig hyppigt rugende ved Holmer og Skjær mellem Øerne udenfor Trondhjemsfjorden. Et Rede fand- tes l4de Juni 1870 under et fremspringende Klippestykke, vel skjult mellem Stene og Græs. De 4 næsten friske Æg hvilede paa et Underlag af løsrevne Lichener fra de nærmeste Stene, samt smaa Mosstængler og enkelte Straa fra Græstuerne udenfor. Deres L. varierede fra 381/,— 392»: Br. 307", Bundfarven var gulgraa med svagt grøn- ligt Skjær, og de graabrune og lysgraa Pletter vare stærkt vredne fra venstre op mod høire i Æggets tykkere Ende. Begge Kjøn havde store Rugepletter. I August og September flokkes de sammen og træf- fes i store Selskaber paa de flade Havstrande, fornem- melig paa Jæderen; de synes sent at forlade Landet, da . de endnu 22de Nov. 1866 bleve trufne udenfor Søndfjord af Cand. Hvoslef. Haematopus ostralegus, Lin. — Forekommer i overordentlig stort Antal langs Landets vestlige Kyster, og i Skjærgaarden udenfor Trondhjemsfjorden mangler den neppe paa nogen større Holme. Nogen Udforing af Redets Hulning med Muslingskaller eller andre Gjen- stande saaes aldrig. Ungerne dukke lige til de blive fuldvoxne, og sees undertiden legende og dykkende mel- lem Stenene for sin Fornøielses Skyld; udvoxede vinge- skudte Indiv. kunne blot svømme. En Dununge, tagen %den Juni 1870, var omtr. 2 41 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 201 Døgn gammel; Næbryggen 18”", Tarsen 25"", Mellem- taaen 19"”, Hele Oversiden mørkgraa meleret med Dunenes indre sorte Del gjennemskinnende, og deres haarlignende Spidse sort; paa Forhalsen ere Dunene sortagtige. Et smalt sort Baand strækker sig fra Mundvinkelen op gjennem Øiet, og fortsætter sig noget bredere bagenfor dette ned mod Baghovedet; paa Issen og Baghovedet sees flere lig- nende Pletter. Paa Ryggen findes en sort, med gulagtigt kantet vinkelformig Tegning, hvis Toppunkt ligger oven- paa Gumpen, og hvis Ben ende paa Skuldrene. Hele Underlivet hvidt; langs hver af Siderne strækker sig en sort Stribe til Overgumpen, og begrændser skarpt Ryg- gens og Underlivets Farve. Vingerne fortil kantede med hvidt, Overnæbbet sortagtigt. Undernæbbet ved Roden og indtil over Midten bleggult, i Spidsen sort. Fødderne gulrøde. Enkelte Individer overvintre ved de sydvestlige Ky- ster. Telmatias Gallinago, Lin. En halvvoxen Unge, taget paa Hvaløerne 9de Juni 1865, havde Næbryggen 36", Tarsen 261”, Mellemtaaen 30””. Dragten paa Overgangen fra Dun til Fjærklædning; fjærklædt var Over- ryggen med de lange Skulderfjære, samt det meste af Underlivet. Hele Hovedet dunklædt; Struben hvidgul, Hovedets Sider og Panden rødbrune. Fra Mundvinkelen udgaar et sort Baand, der deler sig snart 1 ? Grene, hvoraf den ene gaar til Øiet, den anden (svagere) hen under Kinderne. Midt paa Panden findes et hvidt Tver- båand, der oventil og nedentil er begrændset af sort. Gumpdunene spraglede af sort, rødbrunt og graat. Bryst- fjærene brunsorte med brede hvidlige Kanter; Underlivet 202 Robert Collett. vera 49 i Midten hvidt; paa Siderne ere Fjærene brunsorte med hvide Tverbaand. Ryggen som hos de Gamle. Næbbet sort. Overvintrer jevnlig i Landets vestlige Dele, saasom ved Bergen (Friele) og i Hardanger (Smf.). Paa Øerne udenfor Trondhjemsfjorden viste:den sig rugeénde i stort Antal. Telmatias major, Lin. I de sydøstlige Stifter til- hører den som Rugefugl næsten udelukkende Vidiebeltet paa Kjeldene, og ruger paa Lavlandet næsten alene paa enkelte flade Kystøer, saasom paa Hvaløerne. Den 9de Juni fandtes de i fuld Leg i Fokstuemyren paa Dovre. Scolopazx rusticola, Lin. Enkelte Par ruge oven- for Grangrændsen, hvor Prof. Rasch *i 1868 traf flere Kuld i Fjeldene i Thelemarken, omtr. 3000' 0. H. Den Ø9de Juni 1870 bemærkedes flere trækkende Ind. høit ovenfor Naaletrægrændsen i Drivdalen. Limicola pygmaea, Lath., platyrhincha, Temm. I den store Myr, der udbreder sig søndenfor Fokstuen paa Dovre, og hvor denne Art tidligere fandtes rugende i større Antal, synes den at være betydeligt aftaget i de seneste Aar, og blot et enkelt Ind. bemærkedes paa dette Sted i Juni 1870, som fløi op under en brægende Lyd tra Myrens sumpigste Sted. Dette Ind. havde Næbryggens L. 30", Længden fra Næseborenes Fremkant 28"”, Tar- sen 22"m, Mellemtaaen 20"", Bagtaaen 61/,"": myxa, der hos denne Art er forholdsvis længere, end hos nogen anden indenlandsk Tringa, maalte i Længde 227", Paa alle Dovres og Langfjeldenes Forgreninger ned i Gudbrandsdalen og Valders synes denne at være jevnt udbredt om Sommeren i Birkebeltet; et paa Fjeldet oven- for Lillehammer i Juni 1864 skudt Ind. var betydeligt 43 Ornithol. Bemærkn, til Norges Fanna. 203 mindre, end det ovenfor omtalte; L. af Næbryggen var 27 1/ymm, fra Næseborenes Fremkant 24"", Tarsen 20", Mellemtaaen 18"", myxa 191,""; Bagtaaen som hos det andet. Calidris arenarta, Lin. Denne Art, der hidtil har været anseet som en 1 Landet blot tilfældig Besøger under Træktiderne, har i de seneste Aar vist sig i store Skarer om Høsten paa de fladere sydvestlige Kyster. I Aug. og Sept. 1870 blev den paa dJæderen af Gross. Friele truffen dels enkeltvis blandt de øvrige Tringeæ, dels i særskilte Flokke, der holdt sig saa tæt sammen, at 21 Indiv. kunde fældes i 3 Skud. Et til Univ. Mus. afgivet Ind. havde Næbryggens L. 25", Tarsen 26"”. Mellemtaaen 19,"”. Allerede i Aug. 1868 var et Ind, skudt paa Karmøen af Cand. Landmark, og afgivet til Univ. Mus.; men hos dette har Næbryggen en L. af 23m", Tarsen 24” og Mellemtaaen 19"”, Begge de nævnte Indiv. vare, ligesom de øvrige observerede, i fuldkommen Høstdragt. Tringa Canutus, Lin., islandica, Lin. Ind. i endnu fuld Sommerdragt vise sig aarlig enkeltvis blandt de store Flokke, der i August og September slaa ind paa Jæde- ren og de flade Øer udenfor Stavangerfjorden. Hos Ind. i Overgangsdragten, skudte 30te Aug. 1868 paa Karmøen af Cand. Landmark, havde de nye hvide Fjære begyndt at vise sig paa Bryst og Underliv. Ryg og Skuldre havde endnu Sommerdragten, medens Vinger, Over- og Under- gump, samt Halen med dens Dækfjær havde skiftet. Pelidna subarcuata, Lin. — Forekommer aarlig i store Skarer om Høsten paa Jæderen, men Trækket sy- net synes at foregaa tidligere, end de øvrige Tringe, og den observeres sparsommere efter Udgangen af Aug. I 204 Robert Collett: 44 Begyndelsen findes Indiv. endnu i Sommerdragt (Bahr, Friele). Den 28de Aug. 1870 bleve 2 Indiv. skudte i Bunden af Christianiafjorden, og af Cand. Landmark af- givne til Univ. Mus.; det ene, en Han, havde en Vingebr. af 406"”, medens Hunnen var noget større, og maalte 411" i Br. — Hos begge var Næbryggen 36”, Tarsen 31", Mellemtaaen 25"”. De vare begge Ungfugle i fuld- kommen Høstdragt. Machetes pugnazx, Lin. Omtrent den samme Farve, som bæres af Fjærkraven, findes altid samtidigt ned ad Underlivets Sider, som følgelig variere i den samme Grad; herpaa afgive alle i Univ. Mus. opbeva- rede Hanner i Vaardragt Beviser. I de sidste Aar er denne Art fundet rugende ogsaa hist og her langs Vest- kysten, dog i ringe Mængde, saasom paa Jæderen, (Bahr), hvor den forekommer i store Flokke under Høsttrækket. Under Flytningen vise de sig ogsaa sparsomt oppe paa Høifjeldet, og er saaledes af Forstm. Barth truffen paa Veofjeld i Vaage 3500' o. H.; i 1870 blev et Ind. af Brugseier Drewsen skudt ved Gunstadsæter 1 Ringebo. Phalaropus rufus, Bechst., platyrhinchus, Temm. Enkelte Individer synes aarlig at overvintre ved vore sydlige Kyster. Paa Univ. Mus. opbevares 3 saadanne, alle fra - Fjorden udenfor Christiania, og alle i Vinterdragt, der fornemmelig er fremtrædende hos 2? af dem, det ene skudt i Dec. 1864, det andet i Dec. 1847. Hovedet er hos disse hvidt med en sort Plet, der bedækker Baghovedet, og fortsætter sig langs Halsryggen ned mellem Skuldrene, hvor den udbreder sig til begge Sider og hvor Fjærene nederst faa rustfarvede Pletter; en anden sort Plet stræk- ker sig fra Øiet ned over Øreaabningen. Ryggen og de lange Skulderfjære næsten uplettet askeblaa, hver Fjær med smaa 45 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 205 hvide Kanter; hist og her findes en enkelt sort Fjær. Vingefjærene sorte, Dækfjærene med smaa graagule Kan- ter; af Armens Dækfjær ere de inderste npedtil bredt hvidkantede, hvorved: et hvidt Tverbaand dannes over de sammenlagte Vinger. Den nedre Del af Ryggen og Over- gumpen mørkgraa med rustgule Fjærkanter, Halefjærene brunsorte med hvidgraa Kanter. Underlivet er hvidt med svagt rødligt Anstrøg, fornemmelig paa Forhalsen, hvor der dannes et sammenhængende rødagtigt Baand. Bry- stets Sider graablaa, og gaa over r Ryggens Farve. Fød- derne grønagtigt graa med Flige af samme Farve. Hos det første Ind. er Næbryggen 23"", Tarsen 20", Mellem- taaen 22”; hos det andet er Næbryggen 22", Tarsen 210». Mellemtaaen 23", Hos det 3die, i Oktober -1855 skudte Individ findes endnu noget tilbage af Høstdragten. Her er endnu hele Issen sort med enkelte rustgule Pletter; den sorte Plet paa Halsryggen er nedtil betydeligt bredere, end hos de foreg., og tæt bestrøet med gulbrune Pletter. — Ryggens askeblaa Farve er stærkt blandet medsorte Fjære; Underlivet er dog allerede hvidt, og kun paa Forhalsen med rød- graa Anstrygning. Næbryggen 24", Tarsen 21", Mel- - lemtaaen 23", Totanus Glottis, Lim. En Dununge, taget paa Fjeldene i Ringebo i Gudbrandsdalen 9de Juli 1864, var omtr. 2 Døgn gammel, og havde Overnæbbet 14", Tarsen 28mm, Mellemtaaen 30", Bagtaaen 7", —Hovedet hvid- graat med en kort sort Streg fra Næbkammen til Issen: et sort Baand strækker sig fra Overnæbbet hen mod Øiet; paa Issen og Baghovedet findes sorte Tverpletter. Legemets Overside graa med rødagtigt Skjær: af de sorte Tegninger ere nogenlunde sammenhængende en Længde- 206 Robert Collett. 46 stribe, der strækker sig ned langs Halsryggen og fortsæt- ter sig nedad Ryggen til Overgumpen; en lignende be- gynder under Vingerne, strækker sig langs hver af Si- derne, og forener sig under Gumpen, efterat den paa Midten har udvidet sig og indesluttet et Felt af Bund- farven. Over Vingerne strækker sig et smalt Længde- baand ned over Haanden; foran Vingerne paa Brystet findes en sort Plet. Undersiden hvidagtig. —Haledunene oventil sortgraa, under lysere. Næbbet sort. Fødderne (i tør Tilstand) grønagtigt graa. Totanus Calidris, Lin. Yderst talrig ved alle de vestlige Kyster, og saaes ligeledes hyppigt. ved Fjeldsø- erne paa Dovre og i Opdal 1 Juni 1870. En Dununge, omtr. 3 Døgn gammel, havde Over- næbbets L. 14”, Tarsen 27", Mellemtaaen 261,""”, Bag- taaen 8”, Hovedet gulgraat med en sort Streg fra Overnæbbets Kam til Issen; et sort Baand strækker sig mellem Overnæbbet og Øiet, og fortsætter sig uregelmæs- sigt bagenfor dette hen mod Baghovedet. Oversiden graa med gulagtigt Skjær; af sorte Tegninger ere nogenlunde sammenhængende en stor trekantet Plet 1 Baghovedet, et Baand fra Overryggen til hen mod Gumpen, og et lignende, der strækker sig langs hver af Siderne og for- ener sig under Gumpen. — Vingerne farvede som Ryggen med en sort Tegning ned over Armen, og en smalere ned ad Haanden; foran hver Vinge findes en større sort Plet. Undersiden hvidagtig uplettet. Haledunene oventil melerede af graat og sort, under graahvide. Næbbet sort. Fødderne gulagtigt graa (i tør Tilstand). Totanus Glareola, Lin. Saaes alm. i Beg. af Juni 1870 ved Fokstuen paa Dovre; en skudt Han havde 47. Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 207 Sde Juni store Rugepletter. I Ventriculus fandtes for- skjellige Coleoptera, fornemmelig Otiorhynchus maurus; Unger, skudte sammesteds 27de Juli 1864, havde endnu Dunene vedhængende paa Halefjærene og i Nakken. Actitis hypoleucos, Lin. Ved de vestlige Kyster er den ikke hyppig ved Søen, men alm. ved de ferske Vande. En Dununge, omtr. 3 Døgn gammel, havde Overnæb- bet 92», Tarsen 21", Mellemtaaen 19"”", Bagtaåen 6", Hele Oversiden er fint graameleret, idet Dunene have brunlige Tverbaand og sorte Spidser mod den graa Bund- farve. Af Tegninger findes paa Hovedet et smalt sort Baand, der gaar fra Qvernæbbet mod Øiet, og fortsætter sig utydeligt bagenfor dette hen mod Baghovedet; endvi- dere et smalt Baand langs Midten af Issen, utydeligt forbundet med et bredere nedad Ryggen hen mod Over- gumpen. Undersiden er hvidagtig; (hos en Dununge, der netop havde forladt Ægget, var den hvid). Næbbet sort, under lysere. | I Land og Valders har Distriktslæge Printz fundet Æggenes Antal i 33 Reder at være 4; i 2- var der 5; i 1 Rede laa 7 Æg, muligens lagte af 9 Hunner. Limosa rufa, Briss. I de seneste Aar har denne Art, der tidligere blot viste sig under Træktiderne i en- kelte Individer, forekommet langs Kysterne om Høsten i større Antal. I Aug. og Sept. 1869 fandtes den paa Jæ- deren i Mængde, og Adj. Bahr fandt blandt de under- søgte Indiv. fornemmelig Ungfugle, enkelte ældre i Over- gangsdragten, og et enkelt endnu i fuld Sommerdragt. Paa det samme Sted traf Gross. Friele dem atteri Flokke i Aug. 1870, ligesom den samtidig blev skudt paa Hitteren af Præp. Dybdahl. — Ved Christiania bleve i Sept. 1870 208 Robert Collett. 48 flere Indiv. skudte, og 2 opstillede paa Univ. Mus. Dette vare Ungfugle af ualmindelig smaa Dimensioner; hos det mindste var Næbryggen 60”», hos 'det større 72"m, medens denne hos enkelte ældre Individer er omtr. 90mm; Ventriculus var hos disse sidste fuldproppet af en Geometra-Larve, Lumbrici og diverse Snegle. Høsten 1869 blev et Ind. skudt ved Mjøsens Nord- ende i Nærheden af Lillehammer (Forstm. Barth). Træk- ket gaar ellers kun undtagelsesvis over Landets indre Dele. Numentius areuata, Lin. — Overvintrende Flokke ere bemærkede aarlig paa Kysterne af Jæderen, (Bahr). Forek. undertiden paa Høifjeldet ovenfor den egentlige Trægrændse; 1 de første Dage af August 1864 traf Forstm. Barth et Par paa Hindflyen i Vaage, omtr. 4000' o. H., og antog, at de her havde ruget. Grus cinerea, Bechst. Ruger i ikke ringe Antal paa de øde Myrer i de sydøstlige Skovtrakter af Hamar Stift. Omtrent i den øverste Del af Grangrændsen 22de Juni 1870 fandtes et Æg paa en Skovmyr neppe '/, Mil ovenfor Byen Lillehammer, der havde en L. af 1021///"", Br. 64"; et andet fra Elverum er 109—58"m, Ardea cinerea, Lin. I en GColoni ved Gaarden Bringeland i Ryfylke ovenfor Stavanger, som undersøgtes af Cand. Landmark 10de Mai 1868, laa 24 Reder i en Del høie Træer af Fraæxinus, tæt ved Landeveien. Af Re- derne laa høist 4 i et enkelt Træ; de vare indvendig temmelig flade og belagte med fine Kviste; de fleste in- deholdt Unger, tildels næsten halvvoxne, medens andre havde næsten friske Æg; Antallet var oftest 3 eller 4, i et Rede 6. "Hos 8 Æg befandtes Længden at variere 49 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 209 fra 57—631/,"", Br. fra 371/—431""; den normale Stør- relse var L. 62"”, Br. 427m, I Sept. 1869 viste 2 Indiv. sig ved et Fjeldvand i Gudbrandsdalen; det ene blev skudt og bragt til Prof. Rasch. Orezx pratensis, Bechst. - Enkelte Indiv. foretage om Høsten Vandringer op paa Fjeldplateauerne ind i Birkebeltet, ja stige endog op i Vidieregionen. Saaledes ere flere Individer skudte i Sept. 1868 paa for- skjellige Steder paa Fjeldene i Thelemarken og blandt de øverste Saliceter i Gudbrandsdalen; i Sept. 1869 bleve Ex. skudte paa Fjeldene i Voss, ligeledes ovenfor Birke- grændsen. De skudte have, forsaavidt de ere blevne undersøgte, været Ungfugle. En Efternøler blev skudt ved Trondhjem 12te Novbr. 1866. (Lundgr.). Mod Nord er den bem. ved Tromsø i 1868 af Docent Holmgren, dens hidtil bekjendte nordligste Grændse (næsten 709 N. B.). En Unge, paa Overgangen fra Dun- til Fjærklædning, omtr. 10 Døgn gammel, har Overnæbbets L. 11"”, Tarsen 28»m, Mellemtaaen 34"»; de fjærklædte Dele ere Ryggen, samt Siderne af Underlivet og Brystet i en spids Vinkel op mod Halsen. Ryggen er mørkt gulbrun med sorte Længdepletter. Hele Hovedet, Halsen, samt Underlivets dunklædte Del (der strækker sig som et nedad i Bredde tiltagende Midt- baand fra Struben til Undergumpen), beklædte med korte brunsorte Dun (afblegede fra Dunungens kulsorte Dun). Overnæbbet (i tør Tilstand) brunligt, Undernæbbet bleg- gult. Underlivets og Brystets fjærklædte Sider lyst rød- gule uplettede. Særsk. Aftr. af Nyt Mag. f. Naturv. XVIIL 2. 4 dl ga umepli ut h- dum. Mn art h 210 Robert Collett. 50 Ortygometra porzana, Lin. Et Rede, fundet paa Hvaløerne Sde Juni 1865, laa blandt Phragmites commu- nis, og hvilede paa den vaade Grund lige i Vandkanten. Af de 2 gjenliggende Æg, hvori Ungernes Piben kunde høres, havde det ene en L. af 32", Br. 241/,", det an- det L. 34"7, Br. 247”; de allerede udklækkede Dununger fandtes svømmende og løbende rundt omkring blandt Rørene. En saadan Dununge, omtr. 1 Døgn gammel, var overalt beklædt med kulsorte glindsende Dun. L. fra Næbspidsen til de yderste Haledun 64”", til Mellemtaaens Spidse 97"», Næbryggen 9”, Tarsen 14"»,- Mellemtaaen 18"m, Næbbets Tegning var ganske eiendommelig, idet saavel Over- som Undernæbbets indre Halvdel var blaa- graa, fortil begrændset af et smalt sort Tverbaand, der gik over Næseborene; Overnæbbets Spidse var glindsende hvid, bagtil begrændset af en sort Plet, medens Under- næbbets Spidse var sort. Fulica atra, Lim. Individer ere ikke sjeldent be- mærkede langt udover Høsten eller endog overvintrende, ikke blot i Kystegnene, saasom ved Trondhjem, hvor et Ind. blev skudt midt ude paa Fjorden i Slutn. af Decbr. 1870, men ogsaa i Landets indre Dele, saasom i Slidre- fjorden i Valders 1867 (Printz), og det synes at være Isen, og ikke Kulden, som driver dem bort. Om Vaaren ere aarlig Indiv. skudte i de sydlige Kystegne, og den ruger sandsynligvis i de fleste af Landets Egne. Qygnus musicus, Bechst. De ældre Indiv. over- vintre aarlig enkeltvis eller i mindre Flokke paa aabne Steder i Elve og Ferskvande, eller i Fjordene. Et yngre Ind., men af betydelige Dimensioner, blev skudt midt paa Isen i Bunden af Christianiafjorden 31te Dec. 1869, og afgaves til Univ. Mus. af Stud. Huitfeldt. 7 51 Omithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 211 Tarsens L. 92"”: L. fra Øiet til Næbspidsen 122"” ; Qver- næbbets L. fra Næseborenes Fremkant 542m: dets Negl 20”, dets Br. ved Roden 35"", dets største Br. foran Næseborene 32””; Mellemtaaen 152””, Bagtaaen 30"", Næbbet og Kindernes nøgne Hud sort. Hele Legemet blaagraat med indblandede hvide Fjære; mørkest farvet er Issen, der er mørkgraa med lysere Kantstraaler. Hele Underlivet og Halsen næsten ensfarvet hvidgraa; Hals- ryggens nederste Del mørkt graa; samme Farve have de store øvre Vingedækfjær, der beklæde hele Overryggen med «en blaagraa Kappe, hvori findes enkelte hvide Fjær. Vingefjærene hvidgraa med mørkere Spoler; Halefjærene graa med de øvre Dækfjær hvide. Denne Ungfuglenes Dragt kan bibeholdes indtil langt. øde per ud paa Vinteren; i Febr. 1871 blev i et Ferskvand oven-srøtørtrerdber for Christiania et Ind. skudt, der endnu næsten overalt var 2, i jevnt blaagraat oventil, uden at endnu de hvide Fjære katt pa 4157 vare synlige; alle Fjær var dog stærkt slidte. —Tarsens (PG L. hos dette Ind. var 122", L. fra Øiet til Næbspidsen 126”, OQOvernæbbets L. fra Næseborenes Fremkant 44", dets Negl 20"”, Mundvigens L. 97", dets største Br. foran Næseborene 28”"; Mellemtaaen 150"", Bagtaaen 30", Totall. 1313". Ventrieulus indeholdt blot grovt OG Anser cinercus, Mey. Forekommer i stort Antal rugende paa de store Øer udenfor Trondhjemsijordens Munding, Hitteren, Smølen, Frøjen med deres omliggende Holmer, og synes at være den eneste i disse Trakter forekommende Art, idet neppe nogen af segetum-Gruppen her findes rugende. Æggene lægges allerede i April Maa- ned; et Æg, fundet paa Smølen 26de April 1868, har en L. af 877" og en Br. af 59”, Den l4de Juni saaes 14* 212 Robert Collett. 52 flere Familier med Dununger, der allerede vare temmelig store, og dukkede med overordentlig Færdighed. Paa flere Øer holdes de tæmniede, efterat være indfangede som Dununger. Overvintrende Indiv. træffes hele Kysten nedover, idetmindste fra Trondhjemsfjorden af. Anser brachyrhynchus, Baillon. Endnu er ikke fuldt constateret, at denne Art har ruget indenfor Lan- dets Grændser; de i Juni 1867 i Østfinmarken skudte Individer have, efter Prof. Malmgrens Mening, paa Grund af dette Aars sildige Vaar været forsinkede under sit Træk til endnu nordligere Trakter, hvilket ikke synes usandsynligt. Den 20de September 1865 blev et Ex. af en Anser skudt ved Christiania (af en Flok, der muligens alle be- stode af samme Art). Dette Ind., der blev afgivet til Univ. Mus., er tidligere*) bleven opført som A. minutus, men er udentvivl! en Form af Å. brachyrhynchus, muli- gens et yngre Ind., dog i en fra de øvrige Beskrivelser af denne Art temmelig afvigende Dragt. Næbryggens L. er 38mm, Næbbets Høide 24”", Bredden 21»”, Tarsen 64"", Mellemtaaen 60"” med Kloen 9””, Vingen 411””, Halen 1257", Bagtaaen 19”, OQvernæbbet (i tør Tilstand) mørkt rødbrunt med sort Kam, og gulbrune Sider med mørkere Tegninger; Neglen sort. Undernæbbet brunsort. Hoved og Halsryg uplettet mørkt graabrun. Halsen forresten lysere graabrun; Hele Overryggen mørkt graabrun med blaaagtig Glands og lysbrune Fjærbræmme; samme Farve have de inderste Vingedækfjær, hvorimod Armens ere blaagraa med hvide Fjærkanter, Haandens næsten sorte *) Se ,Norges Fugle og deres geographiske Udbredelse i Lan- det*, i Forh, i Vid.-Selsk. for 1868, p. 175, 53 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 213 ensfarvede. Vingefjærene mørkgraa med hvide Spoler. Brystet og Underlivet indtil Fødderne lyst graabrunt, men hver Fjær har Spolernes nærmeste Omgivelser utydeligt mørkere. Siderne mørkere graabrune med svagt lysbrune Fjærkanter; foran Tibia findes en hvid Plet; Tibia paa den ydre og indre Side ensfarvet graabrune. Undergum- pen fra Fødderne af samt Halens undre Dækfjær ere hvide; Halefjærene graa med smale hvide Fjærkanter og hvid Spidse, som paa de mellemste af Fjærene er mindre mærkelig, men som tiltager i Bredde paa Sidefjærene; (paa den 4de og 5te Halefjær er denne Spidse 14"), Overgumpen paa Siderne hvid, oventil graa med smale hvide Kanter; Fødderne (i tør Tilstand) smudsig gulgraa; Forsiden af Tarsen bleg graagul, Bagsiden sortagtig. Anser erythropus, Lin. I Univ. Mus. opbevares en gammel Hun, skudt i Omegnen af Christiania i Oct. 1853, med talrige sorte Pletter paa Underkroppen. Næb- ryggens L. 35"”, Næbbets Høide 21””, Bredde 20”, Tar- sen 58”, Mellemtaaen 55 - 91,"”; Vingens L. 389"m, Halen 105””, Bagtaaen 19"", Foruden i Finmarkens mdre Dele ruger denne Art i mindre Antal i Lofoten. Ved Borgevær (68" 15") er den vel kjendt af Beboerne, og flere Par ruge blandt de øv- rige Gjæs; Sommeren 1870 modtoges herfra et Par Æg, hvis L. var 67"", Br. 45—461/,"”, Skallet er grovporet ganske som hos de øvrige Anseres. Borgevær turde være denne Arts sydligste bekjendte Sommeropholdssted. Bernicla torquata, Frisk. —Overvintrer i større eller mindre Antal ved vore sydvestlige Kyster, hvor Ind. ofte ere skudte om Vinteren ved Bergen og paa Jæ- deren. Vulpanser Tadorna, Lin. Hyppig mellem alle 214 Robert Collett. 54 Øerne udenfor Trondhjemsfjorden. Allerede 16de Juni saaes de første Unger; ved Fiskeværet Sulen i Frohavet toges Dununger den 23de Juni, der vare omtr. 4 Døgn gamle. Tarsen 28"”, Mellemtaaen 25", Overnæbbet 20", dets Negl 5"”, Undernæbbet 191/47". Panden, Kinderne hen mod Nakken og hele Under- siden snehvid. Hovedets øvre Halvdel brunsort; et bredt Længdebaand af samme Farve strækker sig fra Issen langs Ryggen, udvider sig noget bagtil og dækker hele Overgumpen. — Fra dette Midtbaand udgaa 2 brunsorte Tverbaand; et bredt ned over begge Vinger, og et lig- nende ned over Korsryggen; det sidste, der undertiden er afbrudt ovenpaa Ryggen, fortsætter sig smalt lige ned til Tarsen. Vinger og Tibia ere hvidkantede. Næbbet blyfarvet med graagul Negl, under bleggult, i frisk Til- stand bedækket af en blød Hud. Fødderne blygraa. Ungerne dukke med overordentlig Færdighed; det synes, som om alle de brednæbbede Ænder som Unger ere forsynede med Fulix, der dog ikke holder Skridt med et øvrige Legemes Udvikling. Ved Edø udenfor Christiansund fandtes den ?2den Juli et Kuld, hvoraf Ungerne allerede var paa Overgang til Fjærklædningen, og af Størrelse som-en voxen Å. crecca. Fjærklædte vare Legemets Sider hen mod Brystet, samt en Plet paa hver Skulder; Antydning findes til Halefjær, der ere 17" lange, (med de vedhængende Dun 28"). Overnæbbet fra Panden 38"", dets Negl 6”, Tarsen 43"", Mellemtaaen 45", Bagtaaen 147", dens Fulix 31,"". Oversiden var nu bleven graabrun med hvidlige Teg- ninger, tydelig fremkommet gjennem Afblegning af de mørkt brunsorte Dun i den tidligere Periode; paa Øre- aabningen var fremkommet en graabrun Plet. Ryggens 55 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 215 Længdebaand med de tidligere omtalte brede Tverbaand ere stærkt udbredte, saa der af hvidt blot er tilbage en større Plet paa hver Side af Korsryggen. De fjærklædte Sider meget lyst graabrune med brunlige Fjærspoler; hele Undersiden hvid med graalig Anstrygning. Over- næbbet sort med ubetydeligt lysere Negl; øverst mod Panden er det fladt nedtrykt i en Triangel, hvis Sider og en Kjøl i Midten ere ophøiede. Undernæbbet blegt hornfarvet, stærkt opadstigende. Fødderne grønagtigt graa. | Anas Penelope, Lin. — Særdeles hyppig ved de ferske Vande paa Øerne udenfor Trondhjemsfjorden. En Dununge, omtr. 3 Døgn gammel, tagen paa Hit- teren 26de Juni 1870, havde Tarsens L. 25", Mellem- taaen 21", Bagtaaen 6"” med en 2"" bred Fulix. Le- gemets Overside brunsort, Panden, Hovedets Sider og Nakken brungule. Et utydeligt sortagtigt Baand stræk- ker sig fra Næseborenes Rod i skraa Retning under Øi- nene og ned mod Nakken. Vingerne af Ryggens Farve, men Armfjærenes Dun ere brungule og danne en lys Plet over de sammenlagte Vinger; Haledunenes L. 19», Legemets Underside gulagtig, Hals og Bryst med rødlig Anstrygning; Undergumpen hvidgraa. Næbryggen 192", Overnæbbet sort med en brunrød 5"" lang Negl, Under- næbbet hornfarvet med sorte Rande og en brunrød 4” lang Negl. En anden Dununge, omtr. 6 Døgn gammel, taget samme Dag, havde Tarsens L. 28"””, Mellemtaaen 24”m, Bagtaaen 7"” med en endnu blot 2" bred Fulix. I Løbet af de 3 Døgn havde Farven forandret sig i følgende: Hovedets Sider rødbrune med gulagtig Anstryg- ning, og uden Spor af Baand fra Næbbet til Nakken. 16 Robert Collett. TT Nakken var, ligesom hele Legemets Overside, brunsort; Paa Legemets Overside findes 2 Par Pletter; øverst Arm- fjærenes Dun, der ere graabrune, og bagtil 2? mørkgraa Pletter paa Korsryggens Sider. Hele Undersiden hvidgraa, Hals og Bryst rødlig graat. Overnæbbet, - der var 17”, var sort, ligesaa dets 6”” lange Negl. Undernæbbets Negl rødbrun, 5", Qvercuedula crecca, Lin. En Dununge, 1—2 Døgn gammel, taget i Thelemarken 4de Juli 1867, havde Næb- ryggens L. 10%", Neglen 4", Tarsen. 187» Melk lemtaaen 16””, Bagtaaen 5"”, dens Fulix 1»”, Oversiden brunsort; Armen bagtil kantet med graa- hvidt; en Kant af samme Farve findes paa hver Side af Korsryggen. Hovedets Sider og Struben lyst graagule; foran Øiet findes en sort Plet, og en sort Streg forbin- der Øiet med Baghovedet. Brystet graagult, Undersiden graahvid med gulagtig Anstrygning; Undergumpens Sider og Tibias ydre Dunklædning brunsort. Næbbet oventil sort, under bleggult; Fødderne blygraa. Fuligula cristata, Ray. Overvintrer langs Kysten idetmindste op til Trondhjemsfjorden, hvor den er skudt i Dec. 1868 (Lundgr.). I Valders blev, ifølge Districtsl. Printz, i Okt. 1867 en hel Flok antruffen fraadsende paa Kornstørene; et Ind. blev skudt. Et Ind. med en noget afvigende Dragt blev skudt i Christianiafjorden i Febr. 1871. Det var en gammel Hun, der sandsynligvis havde ophørt at lægge Æg, og for en Delz havde antaget Hannens Farver; Hovedet og den øvre Del af Halsen er ensfarvet sort med stærk Glands; omkring Næbbet strækker sig et 8"" bredt Baand, 57 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fanna. 217 der -er snehvidt, og blot paa Siderne og i Hagevinkelen blandet med smaa sorte Fjære. Halsen og Brystets øvre Del brun, oventil med rødlige, nedentil med hvidagtige Bræmme; det tilsvarende dorsale Parti mere ensfarvet brunt. Issens forlængede Fjære 43” lange. Størrelsen som en normal Hun; Totall. 413"", Vingen 197””, Over- næbbets Br. 221/;”", Tarsen 33”, Mellemtaaen 52181", Fuligula marila, Lin. Et Rede, fundet 30te Juni 1870 af Cand. Landmark ved Neverfjeld ovenfor Lille- hammer, indeholdt 7 friske Æg, hvis L. varierede fra 63—67 1/,mm, og Br. fra 43—441/," (som normalt maa ansees 64—43""), Dette Rede laa faa Tommer over Vandkanten paa opskyllede Kviste med store Aabninger mellem sig, hvori Æggene halvt forsvandt; enkelte fastklæbede Fjær kunde opdages, men intet Spor af Dun. Fuligula glacialis, Lin. Forekommer aarlig og ruger ved vore sydlige Fjeldvande, hvor den endnu 4de Oct. er skudt i Sommerdragt paa Vangsmjøsen af Prof. Rasch. I Juni 1860 bragtes Han og Hun samt 9 Æg fra en Sø i Jotunfjeldene til Dr. Printz (61%); disses L. varierede fra 49—50"", Br. 36—37""”, et enkelt var 531, —37"m, Oidemia nigra, Lin. Forsøger undertiden at over- vintre paa aabne Steder i Landets indre Dele; 2 Indiv. bleve saaledes skudte 10de Dec. 1867 ved Øilo i Valders (Printz). | Oidemia fuscea, Lim. Hannerne følge sine Hunner op til Rugestederne paa Høitjeldene, og forlade dem først, naar Rugningen tager sin Begyndelse. I Begyndel- sen af Juni fandtes de parvis i de fleste Fjeldsøer paa Dovre; i Slutningen af Juni viste Hannerne sig i Flokke 218 Robert Collett. 58 paa indtil 40 Stkr. mellem Øerne omkring Hitteren og Frøjen. Ofte kommer den først sildigt paa Sommeren til at ruge; af et i Valders fundet Rede i Begyndelsen. af Juli d. Å. vare Æggene ubetydeligt rugede. L. af disse 701 —T72mm, Br. 491/,—501/,7m, * Somateria mollissima, Lin. Yderst almindelig ved alle Skjær og Holmer omkring Hitteren, Frøjen og Froøerne. De første Unger saaes 20de Juni, men endnu 1 de første Dage af Juli saaes de gamle Hanner mellem Skjærene. Unghannerne 1 sin brogede Overgangsdragt vare hyppige i Slutningen af Juni; et Par Individer, skudte den ?0de Juni, havde endnu næsten ensfarvet brun- sort Hoved. Den begiver sig ofte op i de ferske Vande for at søge Næring, men ruge her aldrig; ved Bodø har Mr. Godman fundet den rugende ved Ferskvand i en n. Mils Afstand fra Havet. Et Ind. med ufuldstændig Melanismus (,mgra, collo et abdomine cimereis*) omtales 1764 i Brinnichii Ornith. ber. fra Norge, p. 15. Mergus Merganser, Lin. En Dununge, omtr. 20 Døgn gammel, skudt i Sætersdalen 10de Juni 1867, har endnu sin fuldkomne Dunklædning, med Undtagelse af de korte Halefjær og disses undre Dækfjær; Overnæbbet fra Pandens fjærklædte Del 32””, dets Negl 8=», (27 Par Lameller), Tarsen 36”, Mellemtaaen 50"", Bagtaaen 18", dens Bredde 5,"””. FHovedet oventil og Halsryggen rød- liggraa; Hovedets Sider, Struben samt Forhalsen hvid, den sidste med graalig Anstrygning. Fra OQvernæbbet udgaa bagover 3 parallele Baand; det øverste er kort, brunsort, og forbinder Øiet med Næbbet; det mellemste hvidt, og fortsætter sig under Øiet til dettes Midte; det 59 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 219 nederste rødbrunt, og udbreder sig over Øretrakten hen mod Baghovedet. Ryggen lyst askegraa; paa Skuldrene foran Vingerne findes en blaagraa, paa hver Side af Qvergumpen en større hvid Plet. Vingerne af Ryggens Farve; Haanden kantet med hvidt, hvilket danner en lys Plet paa de sammenlagte Vinger. Halefjærene og disses øvre Dækdun mørkgraa, de undre Deækfjær hvidagtige. Hele Undersiden hvidagtig med svag graalig Anstrygning, der er stærkere paa Siderne; Næbbet sort, Neglen, for- nemmelig Undernæbbets, blegere. Phalacrocorazx ceristatus, Temm. Saaes enkelt- vis eller i smaa Selskaber rundt Skjærene udenfor Trond- hjemsfjorden; et Par Indiv., skudte af Stud. Théel 2den Juli, vare Unger fra 1869. Sterna aretica, Temm., macrura, Naum. Særdeles tal- rig omkring Frøjen og-Froøerne; i mindre Antal fandtes den omkring de indre Øer, saasom Hitteren. I Østfinmarken, hvor den er den eneste forekommende Art, ruger den hist og her langt inde i Landet, lige ind ved Karasjok og paa Altenfjeldene, hvorfra Nordvi har faaet dens Æg. Sterna Hirundo, Gmel. Hyppig omkring Hitteren, men bemærkedes ikke med Sikkerhed ved de ydre Øer. Den syntes stedse at holde til i særskilte Flokke, og adskilte fra foregaaende Art. Den lægger sjelden sine Æg før omkring Midten af Juni. Hydrochelidon fisstpes, Lin., migra, Briss. Om- tales allerede i 1767 som bemærket paa flere Steder i Landet af Gunnerus, selv i Finmarken (Leem, Beskr. over Finm. Lapper, p. 289 1 Noten). Larus canus, Lin. Ruger aarlig i de ferske Vande i Trondhjems Stift, saasom i Johnsvand, langt op i Mel- 220 Robert Collett. 60 dalen osv.; i Valders er den funden rugende i Vangs- mjøsen, i Otrovand, samt sidste Gang i Bygdin, hvor Distr.læge Printz fandt dens Æg paa en stor Sten i Søen 238de Juli 1867, (3470' 0. H.). Larus leucopterus, Fab. Af denne Form, der uden Tvivl aarlig besøger de finmarkske Kyster om Vin- teren, bleve flere Indiv. skudte ved Tromsø i Dec. 1870, og af Seminariebestyrer Kaurin indsendte til Univ. Mus. Larus marinus, Lin. Talrig paa alle Øer udenfor Trondhjemsfjorden, hvor den ofte saaes jagende efter Ungerne af forskjellige Søfugle, som den siden fortærede paa en Sten eller et Næs. En Dununge, omtr. 17, Døgn gammel, toges den 22de Juni paa Frøjen, og havde Tarsens L. 27", Mel- lemtaaen 24"", Bagtaaen 5"”. Hele Kroppen er dækket af bløde graaagtige Dun, der paa Hovedets Sider have en gulagtig Anstrygning. Legemets Overside er bestrøet med mørke Pletter, der paa Ryggen ere graabrune og svage, paa Hovedet næsten sorte, og danne undertiden korte Tverbaand. Underlivet er hvidagtig uplettet, paa Brystet med sulagtig Anstrygning; Vinger og Hals lige- ledes uplettede, men med Dunenes indre mørkfarvede Del skinnende igjennem. Overnæbbet, hvis L. er 16", er fra Roden til foran Næseborene samti Spidsen mørkfar- vet, og horngult paa det mellemliggende Stykke, med den endnu gjensiddende graa Næbknold; Undernæbbet mørk- - farvet med blegere Tegninger i Randen og sort Spidse. Fødderne mørkbrune. Lestris pomarina, Temm. Ved Smølen blev et Ind. skudt af G. Brandt Oct. 1869. 61 - Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 9221 Lestris parasitica, Brunn. —Yderst almindelig - omkring alle Øerne udenfor Trondhjemsfjorden; de vare yderst lidet skyv, og lagde sig ofte umiddelbart foran Baaden. Et Æg fra Froøerne er 531/3—39””; paa den mørkt graabrune Bundfarve fandtes sorte og mørkt lever- brune Pletter, samt svage graalige Skalpletter. Lestris Buffomii, Boie, longicauda, Briss., cre- pidata, Brehm. En Flok af denne Art havde i October 1862 forvildet sig op til Christiania, og % Indiv. bleve skudte; af disse afgaves det ene, en Ungfugl, af Cand. Hvoslef til Univ. Mus. — OQvernæbbets L. fra Spidsen til Kjævens befjædrede Del 24", Qvernæbbets Negl 14=, Undernæbbets Negl 11"”, Tarsen 43"", Mellemtaaen 36"”, Vingens L. 306””. Hele Fjærklædningen brunsort; Pan- den, Hætten og hele Brystet med yderst smale, lysbrune Fjærkanter; paa Struben og Halsen ere Fjærene smalere, hvorved disses lysere, indre Halvdel bliver mere synlig, og det brune fremtræder her som mørkere Længdestriber. Paa Ryg og Overvingedækfjær ere Kanterne graahvide; disse staa tættest og ere bredest (2””) paa Overryggen. Legemets Underside har mere eller mindre hvid Ind- blanding, der paa de undre Haledækfjær, (ligesom paa Overgumpen), blive til regelmæssige hvide 4"" brede Tyerbaand. Af Halefjærene rage de ? midterste endnu blot 25” udenfor de øvrige. Vingefjærene, samt de for- reste lange Dækfjær ere ensfarvet brunsorte; blot de 2 yderste Vingefjær have hvide Spoler; (hos parasttica er hos de i Univ. Mus. opbevarede Individer mindst 4, men i Regelen alle Vingefjærs Spoler hvide). Tarsen og Tæer- nes inderste Led med den indesluttede Svømmehud bleg- gul, de ydre Led sorte. Næbbets Negl sort, dets indre p29 : Robert Collett. sl Del blyfarvet; Næbbets Bredde 8'/,”". (Hos de gamle L. Buffomii er Næbbet helt sort, og 8—9”” bredt, me- dens det hos L. parasitica altid har den indre Del graa- gul, og en Br. af 11—121/,"m), Procellaria glacialis, Lin. Uagtet" denne Art endnu ikke er fundet rugende ved de scandinaviske .Ky- ster, opholder den sig dog i ikke ubetydeligt Antal hele Sommeren over ved de yderste Skjær, især i Vestfinmar- ken; men den viser sig ogsaa hist og her især paa de gunstige Fiskepladse, i de sydvestlige Skjærgaarde. Paa Storeggen udenfor Aalesund (639) fandtes den Sommeren 1867 i saa stort Antal, at Besætningen paa et eneste Fiskerskib fangede omtr. 400 Stkr. paa Krog (Olsson, resa etc. i Ofv. af Vet. akad. förh. f. 1867). Thalassidromas pelagica, Lin. Høsten 1869 bleve Individer bemærkede saavel ved Stavanger (Bahr), som ved Bergen (Friele). Paa det sidste Sted blev et Ind. fanget levende og bragt til Bergens Mus. Colymbus septemtrionalis, Lin. Særdeles hyp- pig paa alle Øer udenfor Trondhjemsfjorden, og rugede ved Ferskvandene, ofte hvor disse vare ganske smaa. Saaledes fandtes paa Frøjen 20de Juni 1870 et Par ru- gende i en Vandsamling af omtr. 20 Alens Udstrækning; Hunnen, som rugede kun 1 Æg, da allerede tidligere 2 Æg vare den fratagne, blev skudt og præpareret, men allerede Dagen efter havde Hannen ført en ny Mage til Stedet. Sin Føde hente de altid i salt Vand. Et Æg fra Borgevær 1 Lofoten, fundet i Juni 1870, (751,—46""), er ensfarvet olivenbrunt uden en eneste sort Plet. Colymbus arcticus, Lin. Ruger i mindre Antal end følgende paa de trondhjemske Øer, muligens ogsaa 63 Ornithol. Bemærkn. til Norges Fauna. 223 ved salt Vand. Saaes dog jevnlig omkring Hitteren, Frøjen ete. | Et Rede, hvori den ene Unge allerede var udklækket, fandtes af Cand. Landmark 22de Juni 1870 ved Never- fjeld ovenfor Lillehammer. Ægget var 8617" langt, 511" bredt, (hvilket omtr. er den normale Længde); et andet Æg, fundet omtrent paa samme Sted i Juni 1857, er 97" langt og 55" bredt. Undertiden lægges blot I Æg i Redet; et saadant fandtes paa Øierfjeldene i Gudbrandsdalen 30te Juni 1864, var noget ruget og maltet Li 794, 7 o0g.1, Br. 527, Alea Torda, Lin. — Vinteren 69—70 blev et Ind. skudt udenfor Nedenæs, hvis normalt sorte Farve var om- byttet med en lyst hvidgraa; dette opbevares paa Næs Jernværk. Uria Troile, Lin. Formen ringvia, Briinn., er ifølge Friele talrig om Vinteren i Fjordene ved Bergen, og flere Indiv. fra Omegnen opbevares i Bergens Mus. I Østfinmarkens Fjorde er denne Form sjeldnere, end de øvrige, men bemærket af Nordvi parret med Hoved- formen. Høsten 1867 forekom Hovedformen 1 ualmindelig stort Antal i Christianiafjorden; en enkelt Jæger skjød en Dag i Dec. 92 St., bestaaende af denne og Alca Torda. Blandt de første fandtes en Albino, der afgaves til Univ. Mus.; denne er hvid med svage sorte Fjærstraa- ler paa Ryg og Hoved; Halefjærene sortbrune. Ensfarvet gulhvide Albinos findes i Bergens Mus. og i Univ. Mus.; det sidstes er skudt ved Tromsø Dec. 1865. Ved Christiansand er et Ind. skudt, som ifølge Clausen paa det normale sorte Felt havde Sepiafarve med svage brune Skygninger. 224 Robert Collett. 64 Uria Grylle, Lin. Endnu 16de Juni skjødes ved Hitteren et Ind. i Overgangsdragt med hele Underli- vet hvidspraglet. Flokke paa 30—50 Stkr. saaes ofte i Sundene i Slutningen af Juni omkring Øerne. Mergulus Alle, Ray. Et Ind. i næsten fuldkom- men Sommerdragt opbevares paa Berg. Mus., skudt i Omegnen i Decbr. 1869; i Østfinmarkens Fjorde forbliver den, ifølge Nordvi, indtil Midten af April. | (4) og % oa 4 z Q F 2 i E 2) z rd < Zz [e) 72) I - p- 7) Eye