*x EN Pi vi ” Oversigt af Christiania Omegns ornithologiske Fauna. por se ae NL, Ka eien oe PE å ornithologiske Fauna, Robert Collett, 3 g 7 og Stud. juris. ak TERS Christiania. JOHAN DAF L. 1864. Ke Te I, Åtterede længe har det været en almindelig erkjendt Sag, at Fgnen omkring Christiania, eller den saakaldte Christia- niadal (1 udvidet Forstand) saavel i botanisk som zoologisk Henseende frembyder en Rigdom og Afvexling, der uden Tvivl er større end 1 nogen anden Egn i Scandinavien af en lignende Udstrækning, og i ethvert Fald bærer For- trinnet fremfor alle andre, der ligge under den samme nordlige Bredde. Denne Christianiaegnens store Rigdom paa Dyr- og Planteformer er lige paafaldende ved det store Antal af Species i Forhold til det hele Lands, som inter- essant derved, at en stor Deel Arter netop i denne Trakt have den nordligste eller sydligste Grændse for deres Ud- bredelse i Landet. Grunden til dette gunstige Forhold maa søges saavel i Egnens sydlige Beliggenhed, som ud- ledes af de geologiske Forholde, der ere af en yderst for- skjelligartet Natur, og som fremkalde den usædvanlig rige Vegetation, der af forskjellige Grunde atter betinger 6 Robert Collett. Faunaen. At Plante- og Dyreverdenen maa have naaet en høj Grad af Udvikling, indsees derfor ogsaa lettelig, naar man betragter den heldige Fordeling af de forskjel- lige Slags Terrain, hvoraf næsten alle, det rent alpinske og det aabne Hav undtaget, findes repræsenterede i den kun faa Qvadratmil store Christianiadal. Med specielt Hensyn paa den ornithologiske Fauna viser dette Forhold sig ikke mindst gunstigt. Dels ophol- der sig og ruger i Egnen et langt større Antal Fugle- arter, end der af dennes indskrænkede Størrelse kunde ventes, og dels gaa de fleste af de i Egnen ikke rugende Trækfugles Vaar- og Høsttræk enten netop over denne Trakt, eller i ethvert Fald ikke mere østligt eller vestligt, end at Christianiaegnen altid ligger indenfor den yderste Grændse af enkelte Individers Træk*). Endvidere ligger Egnen baade saalangt mod Nord, at den danner den syd- ligste Grændse for flere af vore højnordiske Landfugle, og tillige saa langt mod Syd, at et ikke ubetydeligt Antal Arter, der fornemmelig tilhøre Mellem- og Syd-Europa, have formaaet at trænge saalangt op. Endelig har den Forbindelse, hvori Egnen gjennem Christianiafjorden staar med Havet, bidraget til Faunaens Forøgelse med flere pelagiske og højnordiske Søfugle; med andre Ord, Chri- stianiaegnen danner i ornithologisk Henseende et Centrum, der ligger indenfor, eller ialfald berører Grændserne af noget nær alle de Arters Omraade, der tilhøre Landets Fauna. Fornemmelig er det i de sidste 40—50 Aar, at Egnen efterhaanden med den tiltagende Befolkning og den deraf følgende større Opdyrkning og Anlæg af Haver *) En mærkelig Undtagelse herfra gjør Charadrius morinellus, pressen Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 7 og Lunde, har naaet den Udvikling i ornithologisk Hen- seende, som nu er Tilfældet. Den udmærkede Ornitholog Dr. Boie fra Kiel har derfor maaske ikke Uret i en Paa- stand i ,Tagebuch auf einer Reise durch Norwegen in 1817,%* hvor han Pag. 28 yttrer: ,Die Gegend von Chri- stiania ist auszerst arm an Vögeln, so dasz es mir durchaus an Gelegenheit zu interessanten Beobachtungen fehlte.* Nu er dette anderledes. II. Til Belysning af de ornithologiske Forholde i Chri- stiania Omegn er, saavidt bekjendt, kun een særskildt Af- handling udkommen, nemlig af Conservator Siebke i dette Tidsskrifts 8de Bind for 1855: ,,Om Trækfuglenes Ankomst til Christiania,* hvor Dagen for den aarlige Ankomst af 63 af vore Trækfugle anføres ifølge Observationer, anstil- lede i Aarene 1830—53. Forresten omfatter Alt, hvad der omhandler Landets Fuglefauna enten det hele Land, eller og 1 nogle faa Tilfælde enkelte andre Dele udenfor Christia- niaegnen. Nærværende Afhandling synes derfor ikke overflø- dig, da Faunaens Rigdom i den omhandlede Trakt fortjener en mere udbredt Anerkjendelse, saameget mere, som den Tilvæxt, den i de senere Aar har faaet, ikke er ubetydelig. De Afhandlinger, hvori vore Fuglearters Forekomst i Landet med fuldkommen Paalidelighed findes omhandlede, ere- forholdsvis faa. Da der i disse, som ere udkomne i Aarene 1817, 1838, 1845, 1848 og 1855 dels findes, dels kunne udledes fuldstændige Fortegnelser over Landets Fugle i disse forskjellige Tidsrum, vil det muligens ikke være uden Interesse at paavise de Arter, der udgjøre Faunaens Til- 'væxt i disse Aar, da disse Arters første Optræden desuden somoftest kunne angives til et bestemt Aar. 8 Robert Collett. * Før 1817 findes Landets Fugle vel berørte paa flere Steder, saasom i Pontoppidan, ,Norges naturlige Beskri- velse,* Strøm, ,Søndmørs Beskrivelse,* fra flere Steder i »topographisk Journal for Norge*, men mnæsten overalt ere de enkelte Arter saa flygtigt og ubestemt omtalte, at det ofte er vanskeligt at danne sig nogen bestemt Fore- stilling om hvilke Arter, der ere mente. I ,topographisk Journal* ere Beskrivelserne af de forskjellige Egne gjerne forfattede af Stedets Præster, der paa de Steder, hvor saa- danne Fortegnelser findes over Fuglene eller Dyrene idet- heletaget, somoftest selv sees at have havt yderlig lidet Kjendskab til de Arter, som de omtale som der forefundne. Det er derfor vanskeligt at sætte saadan Lid til disses Opgivelser, at man af dem kan fremsætte paalidelige, endnu mindre fuldstændige Fortegnelser over de Fugle- arter, der paa den Tid fandtes, eller ikke fandtes. Deres Værd i mange Stykker forresten maa herfor ikke mis- kjendes. Sommeren 1817 foretog Dr. Boie fra Kiel en ornitho- logisk Reise gjennem Landet. I sin Beretning om denne, den ovenfor omtalte ,Tagebuch auf einer Reise durch Norw. in 1817* tilføjes i et Anhang en Fortegnelse over de i Norge forekommende Fugle, dels ifølge hans egne Observationer, dels efter hvad han fra de paalideligste Kilder havde samlet. I denne Fortegnelse, der kan siges at være den første, som vi have, opgives Antallet til 139 Species, hvoraf dog et Par bør gaa ud, som efter al Sandsynlighed beroende paa feilagtige Observationer, da de aldrig senere ere trufne; nemlig Haliaötus leucocepha- lus, Gmel., der vistnok ikke var andet end Hal. albicilla, Sav., og Clangula histriomica, Cuv., hvoraf et Par opgives at være observerede ved Beistadfjord, men som aldrig senere LEE Oversigt af Christiania Omegns ornit hol. Fauna. 9 er truffet i Landet. Endvidere omtales Surnia Hud- somii, Dum., som en egen Art ved Siden af Str. funerea, og Sylvia Phragmitis, Bechst., (S. schoenobaenus Lin.), som paa et Par Steder observeret, og som ogsaa senere af flere andre Ornithologer er opført som forekommende i Nordland og Finmarken, uagtet neppe noget Exemplar vides skudt der, og endnu blot een Gang er med Sikker- hed truffen i Landet. Derimod traf han flere sjeldne, saasom Lestris CQataractes, Temm., hvoraf foruden det her omtalte, i Helgeland fældte FExemplar, kun eet senere er skudti Landet; Podiceps cormutus, Lath., hvoraf han endog fandt Rede med Æg, 'og som han beskriver som en ny Art under Navn af Podiceps arcticus; fremdeles Larus eburneus, Lin., der endnu er sjelden, Sylvia rufa, Bechst., som Aaret iforvejen var bleven bekjendt som scandinavisk, efterat Prof. Nilsson paa en Reise gjennem Norge havde opdaget den i Størdalen i Throndhjems Stift, og beskrevet den under Navn af Sylvia abietina, foruden mange andre, der forhen ikke vare bekjendte som forekommende i Norge. I Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, lste Bind, 1838 opregner Prof. Esmark følgende nye eller sjeldne Arter: Strix lapponica, et Par Exemplarer skudte ved Christiania 1836 og 1838, Tetrao lagopoides, et Exemplar fra Røraas, Ibis falcinellus, et Exemplar skudt ved Bodø 18385, Pla- talea leucorodia, et Exemplar skudt i Jarlsberg 1837, Le- stris pomarima og Thalassidroma pelagica, som begge Høsten 1838 viste sig i Christianiafjorden, samt endelig den Diomedea-Art, hvoraf, som bekjendt, tvende Individer, der sandsynligvis ved Skibe vare overførte til Europa, bleve fældede paa Fiskumvandet paa Eker i April 1838. Af disse gik det ene tilgrunde, det andet blev paa Prof. W. Boecks Foranstaltning indsendt til Christiania, hvor det nu 10 Robert Collett. staar opstillet paa Universitetsmuseet. Dette Exemplar blev bestemt efter Lathams Værk til at være D. chlororhyneus, hvilket Navn det senere har beholdt og hvorunder det stedse er omtalt; men ifølge Prof. Esmarks senere Un- dersøgelser har det vist sig ikke at være chlororhynchus, men D. culminata, Gould. I et senere Hefte af det samme lste Bind for 1838 ud- gav Prof. Rasch: ,Fortegnelse og Bemeærkninger over de i Norge forekommende Fugle.* Heri omtales 224 Arter, der antoges at forekomme i Landet, men da der blandt disse fandtes flere, der endnu ikke med Sikkerhed vare observerede, og hvis Forekomst derfor var tvivlsom, nem- lig Merops apiaster, Sylvia shoenobaenus, Calidris arenaria, Puffinus anglorum, Larus glaucus samt Fuligula histrio- nica, hvilke alle, paa den første og sidste Årt nær, senere have vist sig at forekomme i Landet, ansættes 1 en ,,al- mindelig Oversigt* ved Fortegnelsens Slutning Antallet til 218, hvoraf 194 falde paa Christianiaegnen. Herved maa maa dog endnu mærkes, at der blandt disse 218 Arter findes en, der af en Feiltagelse er anført som truffen i Lan- det, nemlig Charadrius cantianus, hvoraf det omtalte, her ved Byen skudte Exemplar, ifølge Prof. Raschs nærmere Undersøgelse var en ung Charadrius Hiaticula, og er C. cantianus endnu ikke observeret hos os. Endvidere ere 2 som Synonymer at henføre under andre Arter, nemlig Falco ossifragus, syn. med Haliaétus albicilla, samt Corvus Corone, syn. med Corvus Cormix. Af de 9215 Arter, der saaledes med fuldkommen Sikkerhed kunde regnes til vor Fauna, kunde Christianiaegnen tilegne sig 191. I 1845 udgav Prof. Rasch i 4de Bind af det samme Tidsskrift et ,Supplement til Norges Ornithologie,* hvori foruden Bemærkninger og nye Forekomster for flere af Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 11 de sjeldnere Fugle, tillige opregnes 10 Arter, hvormed Faunaen i de sidste 7 Aar var bleven forøget. Disse vare følgende: Strix uralensis, 2 Exemplarer skudte i Hø- land 1842 og 1844, Loxia bifaseiata, et Exemplar skudt ved Christiania 1840, Columba Turtur, der allerede 1824 var fældet ved Drøbak, og nu senere skudt paa et Par andre Steder i Landet, Ciconia migra, et Exemplar skudt ved Frederikstad 1839, Recurvirostra Avocetta, et Exemplar skudt ved Frederikstad 1840, Gallinula porzana, et Exem- plar observeret ved Laurvig 1839, og senere truffen paa flere Steder, Sterna arctica, skudt i Mængde paa Fiske- været Grip udenfor Statlandet 1839, Anser cinereus, hvoraf først 1840 et Exemplar blev skudt ved Øieren*), samt Fuligula ferina, et Exemplar skudt i Krydsherred 1829. Endvidere omtales et Exemplar af Cygnus minor, Pall., (C. Bewickii Yarr.), som skudt ved Mjøsen 1840, men dette blev dog efter Prof. Esmarks Mening for lidet undersøgt, til at Fuglen med fuldkommen Sikkerhed kan optages som tilhørende vor Fauna. Endelig findes af de Fugle, der i den første Fortegnelse vare anførte som tvivlsomme, om- talt Calidris arenaria som nu observeret, idet et Exem- plar var skudt ved Christiania 1840, samt Lestris Buffonii opført som tvivlsom. Antallet af Landets Fugle var nu 225 Arter, hvoraf 199 tilhørte Christianiaegnen. Fremdeles udkom 1 1848 af Prof. Rasch i 5te Bind af samme Tidsskrift: ,Fortsat Supplement til Norges Orni- thologie.* I dette findes ligesom 1 det forrige Bemærk- ninger ved mange af de sjeldnere Arter, og omtales 3, der vare nye for vor Fauna, hvoraf den ene endog var ny for Scandinavien. Disse vare: Anthus Richardi, et Ex- *) Dog allerede anført af Dr. Boie. 12 Robert Collett. på emplar skudt ved Frederikshald 1843, Sterna migra, et Par Individer observerede ved Øieren 1847, samt Larus leucopterus, et Exemplar skudt i Rødenæs 1843. Hertil kommer af de forhen tvivlsomme som nu forefundne Syl- via schoenobaenus, hvoraf et Exemplar blev skudt ved Chri-' stiania 1848, samt Lestris Buffonii, Larus glaucus og Puffinus anglorum, der alle bleve observerede paa Fiske- grundene udenfor Statlandet 1847. Dette udgjør ialt 232 Arter, hvoraf 201 tilhørte Christianiaegnen. I 1855 udgav Conservator Siebke: ,Haandbog i Zoo- logien,* hvori under Afsnittet om Fuglene 236 Arter ved en Stjerne betegnes som forekommende i Norge. Heraf udgaar 3, nemlig Charadrius canttanus, Corvus Corone, og Cygnus minor, hvorimod er udeladt Lestris Buffonii. De 2 nye, der udgjøre Tilvæxten siden 1848, vare Alauda al- pestris, der var funden i Finmarken, samt Gallinula chlo- ropus, hvoraf et Exemplar var skudt ved Bodø 1828. Hvor stor Tilvæxten for GChristianiaegnens Vedkommende har været, lader sig ikke udlede; i Landet derimod fandtes 234 Arter. Nu, 1 1864, udgjør Antallet af de Fugle, der med fuldstændig Sikkerhed ere trufne i Landet, ialt 244 Arter. Af de 10, som udgjøre de sidste 9 Aars Tilvæxt, ere blot 5 i dette Tidsrum første Gang observerede, nemlig Lus- ciola Tithys, et Exemplar skudt ved Christiania 1864, Syrrhaptes paradoxus, som under Sommeren 1863 viste sig og blev skudt paa flere Steder i Landet, Limosa me- lamura, truffen i de sidste Aar i Finmarken, Anas Qver- euedula, et Exemplar skudt ved Christiana 1862, samt endelig Podiceps auritus, hvoraf et Exemplar blev skudt ved Grimstad 1861. De øvrige 5, som alle ere udeladte i de foregaaende Forfatteres Skrifter, ere følgende: Parus Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 13 borealis, almindelig, men først i de senere Aar erkjendt som særskildt Art, Columba Gelastes, % Exemplarer skudte i Finmarken under Schraders Ophold der omkring 1850, Thalassidroma Leachii, 2 Exemplarer skudte i Chri- stianiafjorden 1847 og 1851, Anser minutus, som aarlig fore- kommer i Finmarken, samt Fuligula islamdica, hvoraf et Exemplar blev skudti Finmarken 1851. Af disse findes P. borealis, A. minutus, og F. islandica omtalte som norske i de forskjellige Udgaver af Nilssons Scandinaviske Fauna, hvor muligens ogsaa de under Thal. Leachit omtalte norske Exemplarer ere de 2 ovennævnte. Lim. melanura omtales første Gang i en Afhandling, som Chr. Sommerfelt, Sognepræst til Næsseby*), udgav i Sv. Vet. Ak. Förh. 1862: ,Fortegnelse over de i Østfinmarken iagttagne Fugle, tilligemed enkelte Bemærkninger angaaende en Deel af disse.* Heri opregnes 140 Arter, som tilhørende denne Trakt, hvoraf dog for Adskilliges Vedkommende (omtrent 10) Artsberettigelsen er omtvistet. Af disse Landets 244 Species**) tilhøre ikke mindre end 9220 Christiania Omegn, eller omtrent 11 Tolvtedele af det hele Antal. Til en Sammenligning vedføjes følgende Udsigt over Faunaens Forøgelse siden 1817: Norge. Christiania. —F—— —TT—-—ÆERDF"=—. "2000, rd MEN GOE eSS i (Råseh, Fsmark) ':. 4 215,20, 0. 191 0 EE TO Te ee GN Gb Gr EN EE Er EE 1864 NG EEG *) Nu Sognepræst til Etne. **) Hvorvidt Alca impennis herefter med nogen Grund kan regnes til vor Fauna, er tvivlsomt. I Sommerfelts Fortegnelse over 14 Robert Collett. Foruden disse 244 Arter kan endvidere følgende an- sees som muligens tilhørende vor Fauna, idet de, uden nogensinde at være skudte eller nøjere undersøgte, blot ere formodede at være observerede, eller og af andre udenlandske Ornithologer ere opgivne som forefundne i Landet. Disse ere: Merops apiaster, hvoraf Conservator Siebke troer at have observeret et Exemplar i den bota- niske Have ved Tøjen her ved Christiania 1829; Sylvia sibilatrixz, som et Par Gange antages at være bemærket i Bøgeskoven ved Laurvig; Friugilla erythrina, som Som- merfelt opgiver muligens er observeret ved Varangerfjor- den 1861; Puffinus major, som Prof. Lilljeborg troer at have iagttaget ved de finmarkske Kyster under en Reise i 1849; Sterna caspia, som uden Tvivl forekommer ved Hvaløerne; Sterna Dougalli, som Prof. Nilsson i sin Scandinaviske Fauna opgiver som truffen i Norge, samt Sterna cantiaca, der if. Prof. Esmark skal være observeret ved Namsos. Endvidere troer Pastor Schiibeler i Aaseral at have seet Larus minutus ved Hvaløerne samt Fuligula perspicillata ved Porsgrund. Som ovenfor omtalt opgives endelig Fuli- gula histriomica af Dr. Boie som forefunden i Landet 1817 og Cygnus minor som skudt ved Mjøsen 1840. At flere af disse inden kortere eller længere Tid ville vise sig med fuldkommen Sikkerhed at tilhøre Landets Fauna, er lige- saa sandsynligt, som at flere Arter, der endnu ikke ere trufne hos os, men i Sverige ere hyppige eller i den senere Tid indvandrede, paa Grund af deres successive Finmarkens Fugle anføres den endnu, idet det sidste Individ, der muligens har existeret, blev fældet ved Vardø 1848. Den fraregnet, bliver altsaa Antallet 243. I Jernværksejer Aalls Samling paa Næs opbevares et Exemplar af denne Fugl, det eneste, som findes i Landet. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 15 Fremtrængen, maa formodes inden føje Tid ogsaa at naa vort Land *). EE Hensigten med følgende Afhandling å at levere en systematisk Fortegnelse over alle de Arter Fugle, der hid- indtil ere observerede i Christiania Qmegn, derunder og- saa indbefattede de blot tilfældige Besøgere af Egunen. De under hver Art tilføjede Notitser ere næsten alle Re- sultater af Observationer, anstillede her i denne Trakt. Til Christiania Omegn er regnet, foruden Christianiadalen i indskrænket Forstand, eller den aabne Slette omkring Bunden af Christianiafjorden, der begrændses af Frogner- sæteren, Sognsvandshøjderne, Grefsenaasen, Ryenbjergene og Egeberg, — tillige Bærum og Askerbygderne indtil Krogsskoven mod Vest, Maridalen, Nordmarken og Ullens- akerbygden mod Nord, Trakten omkring Øieren og de *) Forud for Sverige har Norge blot følgende 7 Arter: Columba livia, Platalea leucorodia, Thalassidroma Leachii, Lestris Cataractes, Fuligula islandica, Phalaerocorax ertstatus og Puffinus anglorum. Derimod har Sverige et langt større Antal, der ikke ere trufne hos os, hvoraf dog de fleste, eller over 30, ere blot at betragte som tilfældige Besøgere af Landet. Efter »Svensk Excursions Fauna* af Wahlström, Stockholm 1861, var dette i 1864 følgende: Frimgilla erythrina, Emberiza miliaria, rustica og pusilla, Motacilla boarula, Turdus varius, Saxicola rubicola, Sylvia nisoria, Philomela, sibilatrix, arundinacea og palustris, Muscicapa albicollis og parva, Anithus campestris, Lanius minor, Parus cyanus, Oriolus Galdbula, Gracula rosea, Alauda eristata, Picus medius, Merops apiaster, Strix flam- mea og psilodactyla, Circus pallidus og cineraceus, Aquila nae- via, Gallinula pusilla, Ardea purpurea, stellaris, alba og mi- nuta, Grus Virgo, Charadrius caniianus, Otis Tarda, Tetrav og Houbara, Cygnus Olor, Anser ruficollis, Anas rutila og strepera, Fuligula perspicillata, Pelecanus Onocerotalus, Sterna caspia, cantiaca, Dougalli, minuta og ieucoptera samt Larus minutus. i 16 Robert Collett. - flade Øer og Halvøer i samme indtil Hølands Præstegjæld i Øst, samt endelig mod Syd Skie Sogn, Næsodlandet og Fjordbredderne nedover i en Strækning af 27, Mil, eller omtrent mellem Drøbak og Moss. Den hele Strækning danner en omtrent 9 0 Mile stor, omkring Christiania- fjordens Bund jevnt nedadskraanende Slette, der paa den ene Side begrændses af Fjorden, og paa de 3 øvrige af skovklædte Aase og Fjelde, som paa enkelte Steder stige op i den subalpinske Region. IV. Naar Christianiaegnens Fugle i en almindelig Over- sigt skulle klassificeres efter deres Optræden, kan dette muligens bedst ske paa følgende Maade*): Aarligt hække i større eller mindre Mængde 102 Species. Hertil komme 11 Arter, der aarligt hække i de til- stødende Trakter, men 1 selve Christianiaegnen yderst sparsomt og ikke hvert Aar. 3 Arter forekomme her periodisk, og ere under disse Aar fundne hækkende. Alene under den ene eller begge af Træktiderne vise sig her aarligt 43 Arter, hvoraf 1 er mindst een Gang fundet hækkende. 10 Arter indfinde sig her blot sent om Høsten, eller og om Vinteren indtil Vaaren. De øvrige 51 maa betragtes som blot tilfældige Be- søgere af Egnen, uagtet flere af dem ikke ganske sjeldent have forekommet. 3 af disse Arter ere endog mindst een Gang observerede hækkende i Egnen. *) Det er en naturlig Følge, at denne Fortegnelse blot udtrykker den nuværende Tilstand (i 1864), og vili Aarenes Løb kunne forandres. Ge aar OR SV ME OG VE OUR NK - re NN NE Kr DS RE OE il KE EE kar 3 * ar MOE rd HORER OGSA Po sr Se PR 9 TG AID Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 17 Fordelte paa de forskjellige Ordener *), viser dette sig saaledes: Iste Underklasse, Incessores, Vigors. Iste Orden, Passeres, Linné. Af Landets 82 Species, henhørende til denne Orden, tilhøre 80 Omegnen af Christiania. Aarligt findes hæk- kende følgende 55 Arter: Twrdus viscivorus, musicus, ili- acus. pilaris og Merula; Cinclus aquaticus; Regulus erista- tus; Lusciola Rubecula og Phoenicurus; Sylvia hortensis, atricapilla, curruca, cinerea, hypolais, Trochilus og abietina; Accentor modularis; Saxicola Qenanthe ogrubetra; Muscicapa grisola og atricapilla; Lamius Colluwio; Troglodytes euro- paeus; Parus major, ater, eristatus, palustris, borealis, cae- ruleus og caudatus; Certhia familiaris; Sitta ewopaea; Hirundo rustica, urbica og riparia; Motacilla alba; Anthus arboreus; Emberiza citrinella og hortulana; Fringilla spi- nus, carduelis, domestica, montana, coelebs, chloris og cannabina; Pyrrhula vulgaris; Loxia eurvirostra; Sturnus vulgaris; Garrulus glandarius; Pica caudata, Corvus Co- rax og Cormix, samt Alauda arvensis og arborea. Følgende hække her i Egnen ikke, eller yderst spar- somt, men vel i de tilstødende Trakter: Turdus torquatus; Anthus vrupestris; Motacilla flava; Garrulus infaustus, samt Corvus Monedula, ialt 5 Arter. De ovennævnte 3, i Christianiaegnen i Almindelighed periodisk forekommende, men som paa disse Tider tillige ere fundne hækkende, ere Caryocatactes guttatus, Loxia pityopsittacus, samt Corvus frugilegus. *) Ved Ordningen er fulgt det Lilljeborgske System, saaledes som det findes fremstillet i Ups. Kgl. Vetensk. Akad. Årsskr. for 1860, 1 H. 2 ) 18 Robert Collett. Følgende 3 Trækfugle opholde sig her i Egnen uden at hække, blot under Træktiderne Høst og Vaar: Anthus pratensis; Emberiza shocniclus, samt Fringilla montifrin- gilla. Blot om Høsten eller om Vinteren indtil ud paa Vaaren sees her nogenlunde regelmæssig hvert Aar: Lamius Ezx- cubitor; Emberiza mivalis; Fringilla flavirostris og linaria; Corythus Enucleator, samt Bombycilla garrula. Endelig ere de øvrige 8 Arter at betragte som blot tilfældige Besøgere: Lusciola suecica og Tithys; Calamoherpe shoenobaenus; Emberiza lapponica; Alauda alpestris; Loxia leucoptera; Coccothraustes vulgaris, samt Upupa Epops. 2den Orden, Zygodactyli, Vieill. Denne Ordens 5 Arter tilhøre alle Christianiaegnen. Aarligt findes hækkende: Picus Martius, viridis, major og minor; Jynx torquilla, samt Cuculus canorus. De øvrige 3, Picus leuconotus, canus og tridactylus hække her vel, men yderst sparsomt, og neppe hvert Aar. Hyppigst vise de sig om Høsten. 3die Orden, Syndactyli, liger. Her i Landet repræsenteres denne Orden af blot 4 Slægter med ligesanmange Arter, der alle ere trufne i Qmegnen af Christiania. Caprimulgus ewropaeus, samt Cypselus apus hække her aarligt; blot tilfældige ere Al- cedo ispida og Coractas garrula. 4de Orden, Accipitres, Linné. Rovfuglenes Orden indbefatter 26 indenlandske Arter, der ligesom de foregaaende alle tilhøre Christiania Om- egn. Af disse hække kun 14 aarlig, nemlig Falco pere- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 19 grinus, Subbuteo og tinnunculus, Pernis apivorus, Buteo vulgaris, Astur palumbarius og Nisus, samt Pandion Ha- liadtus; endvidere Strix Bubo, otus, passerina, funerea, Aluco og Tengmalmi. 3 Arter sees her aarligt, men blot under Træktiderne: Falco Lithofalco, Buteo lagopus og Strix brachyotus. De øvrige 9 maa alle ansees som blot tilfældige, uagtet flere af dem ikke ganske sjeldent ere observerede, nemlig Falco Gyrfalco, Aquila Chrysattos og albicilla, Milvus regalis, Circus cyaneus og aeruginosus, samt Strix nyctea, lapponica og uralensis. 5te Orden, Pullastrae, Sundev. Af Duernes Orden ejer Landet 5, Christianiaegnen 3 Arter, hvoraf de 2, Columba Palumbus og OQenas, hække her aarligt; den 3die, Columba Turtur, maa betragtes som tilfældig, uagtet den ialfald een Gang vides at have hæk- ket i Udkanten af Egnen. 2den Underklasse, Cursores, Illiger. 6te Orden, Gallinae, Linné. Af denne Ordens 8 indenlandske Arter mangler Christianiaegnen den ene. Følgende 6 hække her aarligt: Perdiz cmerea og Coturmix; Tetrao Bonasia, Tetrix og Urogallus samt Lagopus subalpina. Den 7de, Syrrhaptes paradoxus, er accidentel. 7de Orden, Grallae, Linné. Vadernes Orden indbefatter 45 indenlandske Spe- cies, hvoraf 6 mangle i Christianiaegnen, Dog findes af disse 39 et forholdsvis lidet Antal aarligt hækkende i Eg- nen, nemlig blot følgende 10: Charadrius Hiaticula og mi- NE 20 Robert Collett. nor; Numenius arcuata; Scolopax Rusticola og Gallimago; Totanus Calidris, Ochropus, Glareola og hypoleucos, samt Gallinula Crezx. Neppe aarligt og blot i Egnens Udkanter, men vel i de tilgrændsende Egne hække Totamus Glottis og Scolopax major. Følgende 13 Arter vise sig her i større eller mindre Mængde under begge eller blot den ene af Træktiderne: Grus cinerea; Numenius Phoeopus; Machetes pugnax; Tringa alpina, platyrhkincha, minuta, |Temminckii, islandiea og maritima; Scolopax Gallinula, Charadrius apricarius og helveticeus; Vanellus eristatus; Phalaropus rufus og hyperboreus; Gallinula porzana*), samt den næsten acci- dentelle Limosa rufu. MHertil kan endnu føjes Haematopus ostralegus, der fordum har hækket i Egnen, men nu viser sig i Bunden af Fjorden i Regelen blot Høst og Vaar, undertiden ogsaa om Sommeren. De øvrige 9 Arter ere blot tilfældige Besøgere af Egnen, nemlig: —Strepsilas collaris; Calidris arenaria; Tringa subareuata; Recurvirostra Avocetta; Ibis falcinel- lus; Ciconia alba, samt Rallus aquaticus; endvidere Fulica atra og Ardea cinerea, hvilke begge en enkelt Gang ogsaa ere trufne hækkende i Egnen. 3die Underklasse, Natatores, Iliger**). Sde Orden, Lamellirostres, Cuvier. Af de andeartede Fuzles Orden findes 24 af Landets 28 *) Er ogsaa truffen hækkende i Egnen idetmindste een Gang, men observeres for sjeldent til at kunne optages blandt de aarligt hækkende. **) I Svømmefuglenes Underklasse udgjøres det overvejende Antal af saadanne, der vise sig i Egners blot under den ene eller begge af Træktiderne, uden nogensinde at hække; endvidere er Oversigt af Uhristiania Omegns ornithol. Fauna. 21 Arter i Christianiaegnen. Af disse hække aarligt kun 3, nemlig: Anas Boschas og Crecea, samt Mergus Serrator. De Arter, der aarligt i større Antal trække over Egnen, ere følgende 7: Anser cimereus og segetum; Anas Penelope; Fuligula marila, fusca, migra og clangula. De der vise sig sparsommere, og somoftest kun under den ene af Træktiderne, ere ligeledes 7, nemlig: Cygnus mu- sveus; Mergus Merganser; Anas Tadorna og acuta; Fuli- gula cristata og glacialis, samt Somateria mollissima. (Af de ovennævnte 17 Arter vise følgende 8, som ikke fuldstændige Trækfugle, sig ogsaa om Vinteren ved Is- kanten: Cygnus musicus; Mergus Merganser og Serrator; Anas Boschas og Orecca, samt Fuligqula marila, clangula og ylaeialis). Blot tilfældige Besøgere af Egnen ere 7, nemlig: Anser albifrons, torquatus og minutus; Anas clypeata og Qvercuedula; Fuligula ferina samt Mergus albellus. 9de Orden, Steganopodes, Iliger. Af de Pelicanartede Fugle ejer Landet 3 Arter, hvoraf den ene mangler i Christiania Omegn. De 2 øvrige, Sula Bassana og Phalocrocorax Carbo, ere begge tilfældige Besøgere; den sidste sees dog ikke synderlig sjeldent. 10de Orden, Longipennes, Dumér. Denne Orden indbefatter 20 indenlandske Arter, hvoraf de blot tilfældige Arters Antal forholdsviis stort. Derimod hække her nu kun yderst faa Arter, mod hvad Tilfældet var for 20 —380 Aar siden, saavel hvad Arternes, som Individernes Antal angaar. Saadanne vare Larus argentatus, Somateria mollis- sima, Fuligula fusca, og flere andre, som nu, paa Grund af de idelige Efterstræbelser, ere trængte længere og længere ud over Fjorden, og ikke mere ruge i Egnen. 22 | Robert Collett. de 14 tilhøre Christianiaegnen. Hækkende aarligt findes nu blot Sterna Hirundo, samt i Almindelighed ogsaa La- TUS CANUS. Blot under Træktiderne vise sig Larus marinus, fuseus, tridactylus og argentatus, hvilken sidste ogsaa sees.i Eg- nen næsten til enhver Aarstid, uden dog at hække. De øvrige 8 ere alle tilfældige, nemlig: Procellaria glacialis; Thalassidroma pelagica og Leachii; Larus ridi- bumdus; Lestris parasitica, pomarina og Buffonti, samt Sterna nigra. De fleste af disse have neppe vist sig, uden efter meget stærke Storme om Høsten. Ilte Orden, Pygopodes, Iliger. Af denne Ordens 14 Arter ere de 12 ogsaa trufne i Christianiaegnen. —Aarligt hække blot Colymbus arcticus og septemtrionalis; hvad Podiceps rubricollis angaar, maa den næsten ansees for tilfældig Besøger, uagtet den uden Tvivl har hækket i eller i Nærheden af Christianiatrakten, men forholdsvis kun faa Individer ere observerede. Tilfældige ere Colymbus glaciulis, Podiceps cristatus, cornutus og minor. Af de øvrige 5 findes Uria Grylle i Fjorden om Sommeren, uden dog at hække; Uria Tyoile, Alca torda, Mergulus Alle samt den noget sjeldnere Mormon arcticus indfinde sig aarligt om Høsten, og for- svinde atter ved Islægningen. Af de 24 Arter, der endnu ikke have vist sig i Chri- stiania Omegn, er neppe det halve Antal byppige 1 den øvrige Del af Landet, eller i sin Forekomst nogenlunde ligeligt fordelte. Da Egnen ligger langt mod Syd, og kun ved den lange og smale Christianiafjord staar i For- bindelse med Havet, er det en naturlig Følge, at det for- nemmelig er blandt Svømmefuglenes (S—11) Ordener, hvor Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 23 - de manglende Arter findes, især da der blandt disse, (hvis Antal er 13), findes 4, der blot ere tilfældige, og flere af de øvrige i sin Forekomst ere næsten udelukkende ind- skræukede til Landets nordligste Dele. Af de manglende 6 af Sumpfuglenes Orden ere 3 accidentelle, og I endnu blot truffen i Finmarken, hvor ogsaa endnu blot er bemærket den ene manglende blandt Duerne. Af Spurvefuglenes store Gruppe (1—3 Orden) mangle blot 2, hvoraf den ene er accidentel. Disse 24 manglende ere følgende: Parus sibericus, Gmel. Anthus Richardi, Vieill. Co- lumba livia, Briss. Columba Gelastes, Temm. Lagopus alpina, Nilss. Charadrius morinellus, Lin. Limosa mela- nura, Leisl. Totanus fuseus, Bechst. Platalea leucordia, Lin. (Ciconia nigra, Bechst. Gallinula chloropus, Lath. Anser leucopsis, Bechst. Fuligula Stelleri, Pall. Fuligula islandica, Gmel. Somateria spectabilis, Lin. Lestris Cata- ractes, Lin. Sterna arctica, Temm. Puffinus anglorum, Raj. Larus glaucus, Briinn. Laruseburneus, Gmel. Larus leu- copterus, Fab. Phalacrocorax cristatus, Temm. Podiceps auritus, Lath. Alca impennis, Lin. Til Slutning er det min Skyldighed at bemærke, at foruden Professorerne Raschs og Esmarks sjeldne Velvillie i at meddele mange af de vigtigste af de i Afhandlingen indeholdte Notitser, vilde denne have tabt det Meste af sit mulige Værd; ligeledes har Conservator Siebke, Pastor Schiibeler og flere andre med stor Beredvillighed givet mig Oplysninger, der have været Afhandlingen til stor Nytte. 24 Robert Collett. A. Incessores, Vigors. Iste Ord. Passeres, Linné, Sundev. Iste Fam. Turdidae, Bonap. 1. Turdus viscivorus, Lin. Duetrost. Vaar og Høst er denne her i Landet sparsomst fore- kommende Trostcart i Almindelighed ikke sjelden i Christia- niaegnen, enkelte Aar endog talrig. Efter dens Ankomst om Vaaren i de første Dage af April træffes den i smaa Flokke paa 2—7, sjelden indtil 20 Stykker, især paa aabne med Enebuske bevoxede Strækninger i Udkanterne af saavel Løv- som Naaleskovene. Her søge de sin Føde fornemmelig paa Marken og i lave Buske, og ere gjerne saa sky, at de kun med Vanskelighed lade sig komme i Skudhold; under Opflyvningen lade de høre en stærkt smækkende Lyd, der i ringere Grad er tilstede hos alle de øvrige Trostearter. Med Undtagelse af nogle enkelte afbrudte Toner lade de paa denne Aarstid aldrig deres egentlige Sang høre, uagtet denne i Skjønhed og Fylde ikke staar meget tilbage for Maaltrostens. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 25 I Begyndelsen af Maj forlade næsten alle Duetroste Omegnen, og uagtet de hække saavel syd som nord for denne, forblive dog kun meget faa Par for at ruge og tilbringe Sommeren her hos os. I de mere fjerntliggende Dele af Egnen, saasom Ullensaker og Asker, hækker den sparsomt, men i Mængde lige udenfor Grændsen af denne, f. Ex. i Smaalehnenes Amt. Redet har jeg seet lige ofte i Fordybninger i raadne Stammer paa gamle Løvtræer, som frit i unge Naaletræer, og aldrig 1 over en Mands Højde fra Marken. Det er fast sammenvævet hovedsagelig af flere Slags Mos og fine Pinde, og ligner af de øvrige Trostearters Rede mest Solsortens. Lidt ud i Maj, eller enkelte Aar endog i Slutningen af April, lægger den sine 5, undertiden blot 4 Æg, der ere 13 —15”” lange, og 10—101,"" brede, og som paa den blaagrønne Bundfarve ere bestrøede med spredte rødbrune og lyse violette Pletter, der oftest ere temmelig store, især omkring den tykkere Ende. I 1856 saa jeg det første Æg 1 det tidligste Rede den 29de April, i 1860 den 5te May. Om Høsten vise de sig atter mod Slutningen af Sep- tember paa de samme Steder, som om Vaaren, og fanges temmelig almindeligt 1 Donerne, og sælges paa Torvet under Navn af Hjerpetrost. Deres Talrighed er dog lige- som om Vaaren højst forskjellig, men naar der findes Rognebær 1 Overflod, og de øvrige Trostearter ligeledes ere tilstede i Mængde, ere de altid temmelig hyppige, og bringes da enkelte Dage tiltorvs endog 1 Mængde, hvorimod der undertiden kunne gaa Aar hen, hvor der neppe fanges et Individ den hele Høst. De flytte bort lidt efter lidt i Løbet af October og November, og kun faa findes her i Egnen overvintrende. Anderledes for- 26 Robert Collett. holder det sig, if. Prof. Rasch, i Smaalehnene, og paa flere andre Steder langs Christianiafjorden, hvor Enebu- skene, hvis Bær de synes at agte endnu højere, end Rog- nebær, findes hyppigere, end her; thi naar Bærrene hos disse have slaaet godt til, overvintre omtrent ligesaa mange, som de, der flytte bort. 2, Turdus mustcus, Lin. Maaltrost. Omtrent samtidigt med Rugden (Scol. Rusticola), eller i Løbet af April, ankommer Maaltrosten til Christiania- dalen, enkelte Aar allerede den lste April, andre først i de sidste Dage af Maaneden. En kort Tid opholder den sig nu i Omegnens Løvskove, hvor den især i Hasselsko- vene træffes i store spredte Flokke hoppende om paa Marken mellem det visne Løv, og søgende efter Snegle og Regnorme, som paa denne Tid udgjøre deres fornemste Næring. I de sidste Dage af April! adskille de sig parvis, og trække md i de nærliggende Granskove for at hække. Her lade de til enhver Tid af Døgnet, men fornemmelig om Eftermiddagen indtil efter Solens Nedgang, fra Toppen af en Gran deres skjønne afvexlende Sang høre. Da San- gernes Antal er stort, idet desuden talrige Rødstrubesangere (L. rubecula) blande deres noget nær ligesaa melodiske, om end kortere Stropher med hines, lyder Sangen næsten fra hvert et Træ, og høres i Afstand som et uafbrudt Chor; og lige indtil omkring Midtsommer gjenlyde alle vore Granskove rundt i Aaslierne i de stille lyse Sommer- nætter af disse vore nordiske Nattergale. Skjønnest og stærkest lyder dog Sangen paa den Tid, da Hunnerne ruge. Maaltrosten bygger helst i Colonier, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 27 men disse ere mindre, og mere spredte end Graatrostens. Saadanne smaa Colonier findes paa flere Steder i Byens Omegn, i tætte Granholt eller inde i Granskovene; saale- des hækker aarlig en Colonie paa omtrent 50 Par i Mær- radalen, en øde, skovbevoxet Dal en halv Mil sydvest for Byen, og en anden i Nærheden af Sarasbraaten ovenfor Østensjø o. s. v. Enkeltvis findes dog Reder hist og her overalt i Granskovene. Det bygges næsten altid i mindre, men tætte Graner, og kun sjeldent i Løvtræer; det ligger inde ved Stammen og i en Mands Højde eller lidt derover fra Marken. Det er temmelig stort, og bestaar udvendigt af tørt Riis, grove Straa, Mos og Lichener; undertiden er det udvendig ganske hvidt af Cladomia rangiferima. Det indre af Redet er en tynd, haard Skaal, som er lys i det nybyggede, men mørk i det aarsgamle Rede, og ganske glat dreiet af Jord og Leer, sammenblandet med Trædele og Fuglens Spyt. Paa dette haarde Underlag findes i den første Halvdeel af Maj 5, undertiden 6 eller 4 Æg (Længden 12'/—13/3”", Bredden 9—93/,"), hvis Bundfarve er mørkt blaagrøn, og som 1 den tykkere Ende ere bestrøede med sorte, ofte temmelig faa Pletter eller Punkter. Sjel- dent findes de fleste eller alle Pletter samlede om den tyndere Ende. Det tidligste Redes første Æg har jeg i de forskjellige Aar fundet saaledes: 1856 den l4de Maj; 1857 den l4de Maj; 1858 den 19de Maj; 1860 den 9de Maj; 1861 den 10de Maj; 1863 den Iste Maj; 1864 den Iste Maj. Omkring Midten af August slaa Familierne sig sammen til store Flokke, der i Løbet af Høsten streife om i Løv- skovene, og i stort Antal fanges i Doner i Byens Omegn fra Udgangen af September, indtil de første Dage af No- vember, men fornemmelig i Midten af October. De fleste 28 Robert Collett. ö forsvinde allerede henimod Slutningen af denne Maaned, men sees dog enkeltvis langt udi November. I milde Vintre overvintre et og andet Individ. 3. Turdus iliacus, Lin. Rødvinge, Bøgtrost. Rødvingen ankommer til Christianiaegnen mere regel- mæssigt end foregaaende omkring Midten af April. Den opholder sig om Vaaren paa de samme Steder, som denne, men i mindre Flokke, og forekommer idetheletaget i mindre Antal. Deres Sang bestaar af 3—4 høje Fløjtetoner, ef- terfulgt af et langt, meget svagere, og noget hvislende Kvidder, men lyder hernede sjeldnere og mindre rent, end senere ved Fuglens Hækkesteder. Den hækker omtrent paa de samme Localiteter som Graatrosten, eller saavel paa Lavlandet, som i Birkere- gionen paa Fjeldene. Begge Arter bygge gjerne sammen, Rødvingén altid meget spredt, og aldrig i Colonier; men i enhver Graatrostcolonie træffes altid nogle faa Par hæk- kende Rødvinger. Forholdsvis faa Par blive tilbage her i Egnen om Sommeren, og kun i den noget fjernere Om- egn og altid meget sparsomt har jeg seet dens Rede, saasom 1 Mærradalen, ved Østensjø, ved Nøglevand, oven- for Maridalshammeren, i Ullensaker, og 1 Asker; det lægges stedse meget lavt, enten i tætte Gran- eller Enebuske, hvilket er det hyppigste, eller og undertiden ovenpaa raadne Stubber i tætte Holt, yderst sjeldent umiddelbart paa Marken*). Dets Underlag bestaar af tørre Pinde og *) I Bergens Stift, hvor Rødvingen hækker overmaade talrigt, bygger den ligesaa gjerne paa Marken, i Klipperevner, eller under Buske, som i Buskene selv. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 29 Jord, og Redet forresten af tørre Straa. /Æggenes Antal er næsten altid 6; foruden ved Forskjellen i Størrelsen ere de i Almindelighed letkjendelige fra de øvrige Trostearters Æg, der ligne hinanden (pilaris, merula og torquatus), ved de oftest saa smaa og sammenløbende Pletter, at Ægget næsten synes ensfarvet graabrunt. Deres Længde er 10—103/,4 Bredden 8'/;”. De lægges meget uregelmæs- sigt, fra Begyndelsen af Maj, indtil ud i Juni. Det tid- ligste Æg har jeg saaledes fundet: 1856 den 9de Juni; 1859 den 19de Maj; 1860 den 27de Maj; 1862 den 8de Maj; 1864 den 2den Maj. Naar man nærmer sig deres Rede, skrige de heftigt, smække med Næbbet, og vise sig saa urolige, at de heri neppe overgaaes af Graatrosterne. I Slutningen af August eller i de første Dage af September vise de sig atter i Qmegnen 1 større eller mindre Flokke, der gjerne slaa sig sammen med Maal- trostene; den samlede Skare stryger nu om i Løvskovene, og høres ofte at opføre, helst i fugtigt Vejr, fra nogle Trætoppe en overmaade højrøstet, kvidrende Concert, hvori Graatrosterne ogsaa tage Del, saasnart de ere ankomne. De falde i Snarerne omtrent samtidigt med Maaltrosterne, og fanges i stor Mængde i Aar, hvor Rognebærrene have slaaet godt til. De flytte bort i Slutningen af October eller i de første Dage af November, men ikke sjeldent overvintre enkelte Individer hos os. Paa Universitetsmuseet opbevares flere Albinosvarie- teter af denne Fugl. Et Individ, der ikke er fuldt ud- voxet, er hvidagtigt overalt. Et andet, der blev indle- veret den 10de November 1862, er ligeledes næsten over- alt hvidagtigt, men med svag rødlig Anstrygning; den hvide Streg over Øiet er synlig, som gjenfindes hos den al- 30 Robert Collett. mindelige Fugl. Endelig findes et, der er rødagtigt overalt, især paa Siderne af Underlivet; ogsaa her kan den nor- male Rødvinges Tegninger paa Hovedet gjenkjendes. 4. Turdus pilaris, Lin. Graatrost. Omkring Midten af April Maaned indfinde sig de Graatroste, der have overvintret i Mellem- og Syd-Europa, atter i Christianiaegnen. I tætte Flokke, der kunne be- staa af omkring 1000 Individer, streife de om i Skovkan- terne, hvor de træffes dels paa Marken, dels kviddrende i Chor i Trætoppene; deres Stemme er ikke synderlig velklingende, og bestaar af flere rene Fløjtetoner, men som ofte afbrydes af skjærende Lyde og deres skvat- trende Lokketone. Udenfor Forplantningstiden ere de al- tid vanskelige at komme i Hold; om Vaaren i de tætte Flokke lykkes dette bedre, end om Høsten og Vinteren. Ligesom Graatrosten overhovedet er den selskabelig- ste af alle Trostearter, hækker den ogsaa i Regelen i større eller mindre Colonier, meget sjeldent enkeltvis. Før 19,—2 Mile fra Byen træffes ingen egentlig Colonie, og paa kortere Afstand hække kun faa Par. Imod Slut- ningen af Maj trække derfor næsten alle Graatroste bort, og sees her yderst sparsomt om Sommeren. I den fjer- nere Omegn, i Fet, Ullensaker, Bærum og Asker findes derimod flere Colonier; ovenfor Sognsvandet, det nærmeste Sted, hvor denne Fugl hækker, findes den blot i enkelte Par; den nærmeste Colonie, paa 20—30 Par, og saaledes en - af de mindste, har jeg seet ved Strømmen, i en liden, med unge Graner og Asper bevoxet Dal, en Localitet, som Graatrosten paa Lavlandet fornemmelig ynder til Hækkested. Rederne ligge helst i Grantræerne, men for- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 31 resten i alle Slags, saavel Løv- som Naaletræer, og oftest i en Højde af 3—5 Alen fra Marken. Aldrig har jeg seet flere end eet Rede i det samme Træ. Det er bygget for- nemmelig af Straa og Leer, og indvendig belagt med tørre Græsstraa. Antallet af Æggene er oftest 5, sjelden 6 eller 4, og variere betydeligt i Farve, Form og Stør- relse. I Almindelighed ere de grønagtige, med større eller mindre, undertiden ganske utydelige brune Pletter. Aldeles ensfarvede blaaagtige Æg ere heller ikke ganske sjeldne. I næsten ethvert Rede vil man finde 1 eller 2 Æg, der ere de øvrige ulige, enten ved sine færre og større Pletter, eller ved at de fleste af disse ere samlede om den tyn- dere Ende o. s. v. Med Hensyn til Form og Størrelse varierer Længden fra 11%,—143,"% og Bredden fra 9— 1074; den almindelige Størrelse er 131," i L. og 95 i Br. Æglægningstiden varierer betydeligt hos de forskjel- lige Par, og uagtet de neppe nogensinde ruge mer end een Gang om Aaret, findes ofte friske Æg i et Rede paa samme Tid, som et Rede i Træet ved Siden af indeholder Unger. Lige fra Midten af Maj indtil ud i Juli fin- des friske Æg; saaledes har jeg fundet det første Æg lagt i det tidligste Rede: 1857 den 20de Maj; 1859 den 19de Maj; 1861 den 10de Maj; 1862 den Sde Maj; 1863 den 20de Maj; 1864 den 10de Maj; og det første Æg lagt i det sildigste Rede: 1857 den 5te Juni; 1860 den 4de Juli; 1862 den 30te Juni; 1863 den 28de Juni. Ungerne forlade ofte Rederne, før de endnu paa langt nær ere flyvedygtige; Forældrene ere yderst ængstelige, og overstænke den, der nærmer sig deres Rede eller Unger, med deres flydende Excrementér. I de omkring- liggende Haver ere saavel de Gamle som Unge slemme Gjæster i Jordbærbedene, Moreltræerne og Ribsbuskene. 32 Robert Collett. - Fra Slutningen af Juli sees de mindre ved deres Hækkesteder, end strygende om i de nærliggende Gran- skove. Herfra foretage de i Forening med dem, der komme nordenfra, efterat have tilbragt Sommeren paa Fjeldene, om Høsten deres Streiftog i store Flokke omkring paa Slettelandet, og fanges i Doner i stort Antal i Byens Omegn. Allerede i de første Dage af September mærkes deres Ankomst ved enkelte Individer eller mindre Flokke, men først over Midten af October, naar Kulden har ind- fnndet sig om Nætterne, sees de i nogen Mængde. Efter Midten af November forsvinde de lidt efter lidt, men i de Aar, hvori der findes mange Rognebær, især om Vinteren tillige er snerig, ankomme atter nogle Flokke i December, og vove sig nu ind til de hidtil urørte Træer i Slotsparken og i Haverne udenfor Byen. Fra Have til Have stryge de nu om, indtil de lidt efter lidt atter for- svinde i Januar og Februar. Af tilfældigt varierende Individer besidder Universi- tetsmuseet en Albinosvarietet, som er hvidagtig med rød- lig Anstrygning, der er stærkest paa Bryst og Skuldre. Denne blev fanget i December 1856 her ved Christiania. Af ufuldstændlge Albinoer findes et Individ, hvor blot Hovedet og Halsen er hvid med enkelte sorte Fjære, hvilken Form if. Bechstein er den hyppigste af Afvigel- serne hos denne Fugl. Et andet har store hvide Fjære paa Ryggen og Brystet mellem de normalt farvede. Den 8de December 1863 traf jeg paa Torvet et In- divid, der var sortagtigt ov er alt, hvor de naturlige Farver ere lyse eller hvide. By stet. var næsten sort, Underlivet omtrent som hos T. be fem. (sort med hvide Fjær- kanter); de ellers hvide Undervingedækfjær vare ligeledes sorte. Findes paa Universitetsmuseet. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 33 5. Turdus torquatus, Lin. Ringtrost. Da Ringtrosten i sin Forekomst er en alpinsk Fugl, der ikke hækker eller tilbringer Sommeren uden i mere eller mindre alpinske Egne, forekommer den i Christiania- egnen kun paa Gjenremtrækket Høst og Vaar, men aldrig om Sommeren*). I den sidste Halvdel af April viser den sig her, men yderst sparsomt og spredt, og træffes enkelt eller parviis, men aldrig flere sammen, 1 Haver og Løvholt udenfor Byen; de færdes paa Marken eller mellem de laveste Grene, bevæge" Halen op og ned, samt ligne i alle sine Bevægelser Solsorten. Den opholder sig her kun ganske kort, og trækker i de første Dage af Maj op paa Fjeldene for at hække. Den subalpinske Egn ved Krogskoven paa Ringerike er det nærmeste Sted, hvor den er fundet hækkende, og hvor aarligt nogle faa Par ruge i Fjeldvæggen ned mod Stensfjorden. If. Prof. Rasch har den fordum ogsaa hækket i Krogkleven; paa Norefjeld i Krydsherred hækker den aarlig. Om Høsten forekommer den her atter, men noget talrigere end om Vaaren; den viser sig sjelden før om- kring Begyndelsen af October, og neppe efter Maanedens Udgang. De fanges aarlig i Trostesnarerne, men altid meget spredt, og oftere Hunner og Ungfugle, end de gamle Hanner. De synes yderst sjelden at overvintre hos os; et saadant Exemplar observeredes af Conservator Siebke *) Dette gjælder om Østlandet, eller Akershus og Hamar Stifter; i det nordlige Norge, samt paa Vestkysten, hvor saavel Dyre- som Plantelivet paa Grund af de nøgne, steile Fjelde har mere tilfælles med Fjeldegnenes, findes Ringtrosten hækkende lige ved Søen, 3 34 Robert Collett. på i Februar 1832, og i Begyndelsen af Januar 1863 saaes paa Torvet en Ungfugl, som syntes at være skudt i de samme Dage. I Almindelighed er Ringtrosten anseet for at være den skyeste af alle vore Trostearter; dette har jeg ikke fundet, hverken her paa Lavlandet under Træk- tiderne, eller om Sommeren paa Fjeldene. Hernede give de ingen anden Lyd fra sig, end deres letkjendelige, korte Lokketone: takk, takk, takk. 6. Turdus Merula, Lin. Solsort. Som alle Fugle, der sent, eller kun tildels flytte bort, kommer Solsorten tidligt tilbage om Vaaren. Allerede i Slutningen af Marts, eller i de første Dage af April sees den enkelt eller parvis i Omegnens Løvskove og Haver. Mod Slutningen af April trække de videre ind i Granskovene, hvor de hække hist og her, men over- alt spredt og temmelig sparsomt. Solsortens Sang, der høres lige ud i October, er dybere og mere klangfuld, end Maaltrostens, men tillige mere faatonig og ensformig, og ikke sjeldent afbrudt af enkelte ikke velklingende Toner, som aldrig høres hos Maaltrosten. Hannen synger helst i Nærheden af sin rugende Hun, siddende noget skjult i de øvre Dele af en Gran, sjelden i Toppen. Ellers færdes den mellem de lavere Grene og paa Marken, flyver lavt henad denne, og søger heller at skjule sig, end flyve bort, naar nogen nærmer sig. Idetheletaget er Solsorten den mindst sky af alle Trostearter, og kan til enhver Aarstid kommes nær paa ofte ganske faa Skridts Afstand*). ø *) Solsorten og Ringtrosten have i sit Væsen og Levemaade meget tilfælles, hvori de afvige fra de øvrige, lysere farvede Trostearter. De holde sig aldrig i nogen Flok, som disse, men Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 35 Allerede i Midten af April begynde enkelte Par at bygge. Redet findes især paa Steder, hvor der i Gran- skoven findes en Blanding af tætte, unge Granholt og gamle Løvtræer. Det lægges inde i de tætteste Dele af disse, saavel frit i mindre Grantræer (sjeldent Furu), som ovenpaa lave raadne Stubber; undertiden ligger det lige- som et Duetrostrede i Udhulinger i raadne Stammer paa meget gamle Løvtræer, især Eg og Lind. Naar Redet ligger frit i Træerne, har det til Underlag tørt Granris og en Mængde Mos, hvorpaa følger en omtrent 3” tyk Skaal af Jord og Leer, som indvendig er blødt belagt med fine Rødder og Græsstraa. Ligger det i en Fordybning i raadne Stubber og Stammer, er det lidet og ubetydeligt, og bestaar ofte blot af nogle faa Straa og lidt Mos. Æg- gene ere 5, sjelden 4 i Antal; Længden er 13%, indtil 15”, Bredden 10—101/;”. Fra Graatrostens Æg kunne de oftest skilles ved sin noget lysere Farve, og de gjerne yderst smaa Pletter og Punkter; Formen er mere sam- mentrykt fra begge Ender, end hos nogen af de øvfige Trosters Æg. De lægges i den første Halvdeel af Maj; saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 16de Maj; 1860 den lste Maj; 1861 den llte Maj; 1862 den 19de Maj. I Snarerne fanges Solsorten med de øvrige Troster i temmelig Mængde, i gode Aar fra Begyndelsen af Septem- ber indtil Udgangen af October. Ligesom hos Ringtrosten stedse i det højeste parvis; selv naar Ungerne have forladt Redet, slaa disse sig ikke sammen familievis med Forældrene, men skilles strax ad, og leve spredt, om end i Nærheden af hinanden. Deres Bevægelse og Manerer, og den udprægede Melancholi, der viser sig i deres Farve, Stemme, Opholdssted, og hele Væsen, have de ogsaa begge fuldkommen tilfælles. 3 36 Robert Collett. pe ere de fleste af de fangne Individer Hunner og Ungfugle. I Løbet af November flytte de lidt efter lidt bort, men. hvert Aar findes enkelte Individer overvintrende, især om Vinteren er mild og sneløs; disse have sit Tilhold i Haver og Løvskove tæt ved Husene, hvor de leve af alle Slags Bær, helst Enebær og Rognebær. 7. OCimelus aquaticus, Bechst. Fossekal. I Christianiaegnen er Fossekallen idetheletaget mindre hyppig, da der paa de fleste Steder findes faa Elve eller Bække, der ved Vandfald eller stridt Løb gjøres skikkede til Opholdssted for dem. Før i Tiden fandtes den her dog i større Antal, end nu, og hækkede da i de fleste Elve omkring Byen, hvor den nu kun sparsomt eller und- tagelsesvis ruger. Vaaren 1862 saa jeg endnu Rede ne- denfor Broen ved Frognerdammen, hvorfra den vistnok snart ligeledes vil blive fortrængt. Ved Ljabroelven, Bog- stadelven, tildels ved Akerselven, samt ved Nordmarkens mange stridtløbende Elve og Bække er den endnu paa flere Steder hyppig og hækker aarlig. Rederne ere oftest næsten ganske utilgjængelige, og anbringes mellem Bjælkerne, eller inde i Stenmure under gamle Broer, Saug- eller Møllebrug, ofte meget langt inde; eller ogsaa lægges det, hvad næsten er det hyppig- ste Tilfælde, i Kløfter eller under Klippestykker i lodrette Fjeldvægge, der hænge ud over en Fos, eller paa et Sted, hvor Elven gaar meget stridt. Her ligger det ofte saa skjult af Bregner, Mos og Græs, at det, da det udvendig selv bestaar af disse Ting, i Almindelighed er yderst vanskeligt at opdage. Undertiden ligger det kun faa Tommer over Vandskorpen, eller paa et Sted, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 37 hvor Bølgegangen eller Fossen gjør Redet ikke blot fug- tigt, men ofte ganske vaadt*). Redet, som er af en noget oval Form, er meget kunstigt bygget fornemmelig af Mos og Straa, og er indvendig belagt med visne Blade, lidt Straa, og undertiden Fjær. Noget ned mod Undersiden af Redet findes det rørformige Indgangshul, der er om- trent 2” højt og 3” bredt; det gaar først lidt opad, og fører derpaa ind i Redets egentlige Hulning. De snehvide smuktformede Æg variere i Antal fra 4—7, men ere of- test 6, og oftere 7, end 4 eller 5. Længden er 113/,", Bredden 81/,". De lægges i Almindelighed i Midten af Maj, saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 18de Maj; 1857 den 18de Maj; 1859 den 19de Maj. Derimod saa jeg 1 1863 voxne Unger allerede 2den Juni, hvilket var usædvanligt tidligt. Ungerne holde sig i Nærheden af Redet i flere Uger, og sees ofte at sidde ved Siden af hinanden paa en Bjælke eller Sten, hvor de mades flittigt af Forældrene; ved den ringeste Uro for- svinde de øjeblikkelig inde i Stenmuren, og vise sig ikke paa lang Tid. Paa Redet lader Fuglen sig gjerne tage med Haanden. Mod Vinteren trækker Fossekallen fra de nordlige Egne af Landet længer mod Syd, og sees hyppigere end om Sommeren paa aabne Steder i Omegnens Elve. Her hopper den om paa Iskanten eller mellem Stenene, og svømmer og dykker utrætteligt i det iskolde Vand; dette formaar dog ikke at trænge gjennem dens korte, tætte, andelignende Fjærklædning, der er forsynet med ordent- lige Dun, som hos Søfuglene. Ligesom disse, har den *) Vaaren 1856 fandt jeg et Rede liggende langt indunder den undergravede Elvebred i et Hul i Jorden. Her vare Æg og Rede aldeles vaade. 38 Robert Collett. ogsaa en meget stor Fedtkjertel. Dens høje og stærke Sang lader den høre midt i Fosseduren, og saavel om Vinteren i den strængeste Kulde, som om Sommeren. Den flyver lavt, og kun korte Strækninger ad Gangen, og følger gjerne Elvens eller Bækkens Krumninger. I Midten af October 1864 saa jeg paa Torvet et Exemplar, der var fanget i en Trostesnare. 2den Fam. Regulidae, Lilljeb. 8. Regulus cristatus, Willug. Fuglekonge. I alle Omegnens Skove, fornemmelig i Granskovene, er Fuglekongen overmaade hyppig. Om Høsten foretager den i Selskab med flere Meiser, især P. cristatus, borea- lis og ater, vidtløftige Streiftog omkring i Skovene, og viser sig ogsaa 1 Slotsparken og Haverne lige ved Byen, men holder sig overalt helst til Grantræerne, hvor den undersøger Grenenes yderste Dele, svævende foran og under dem paa samme Maade som Trochiliderne over en Blomst. Den er en flittig Sanger, som høres næsten til enhver Aarstid, saavel paa klare Solskinsdage i Februar, naar Sneen endnu ligger dyb overalt i Skoven, som langt udover Sommeren og Høsten, naar Fuglesangen ellers er ophørt. Sangen er ikke saa svag, som man af Fuglens Størrelse skulde vente, og ligner meget Løvsangerens (S. Trochilus), men fortsættes 1 eet, og bestaar ikke som dennes blot af en enkelt Strophe. Lokketonen ligner overordentlig Kulmeisens. De ere saa lidet sky, at de kunne fanges med Limpinde, der ere fæstede til en Stok, som man fører lige op til dem. Uagtet Fuglekongen uden Tvivl hækker overalt i Sko- vene, er det dog en stor Sjeldenhed at finde dens Rede. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 39 Dette har først sin Grund i Fuglenes overordentlige For- sigtighed, saaat de baade sjelden vise sig flyvende til og fra Redet, og de desuden forlade det øjeblikkelig, naar de paa nogen Maade mærke, at de ere bemærkede; dernæst er Redet yderst vanskeligt at opdage, da det er over- maade lidet, og næsten altid anbringes meget højt; det fæstes mellem de nedhængende Smaagrene paa større Grantræer, helst hvor disse staa blandede med gamle Løvtræer, paa aabne Steder eller i Udkanterne af Skovene*). Det er omtrent 3” i Diameter, af Form som et Rede af Sylv. abietina, og bygget udvendig af Granlav, (Usnea barbata) og Mos, hvis mørkegrønne Farve gjør det ikke let at skjelne fra dets Omgivelser. Indeni er det blødt udfodret med Fjær. Æ ggene ere indtil 11 i Antal, rød- agtige med mørke Pletter; deres Længde er kun 6—61/,%. og Bredden 4'9—5”; de ere saaledes temmelig afrun- dede i begge Ender. Naar Ungerne i den første Halvdel af Juni have forladt Redet, sidde de i flere Dage tæt sammen 1 en lang Række paa en Gren, og mades flittigt af Forældrene, hvorunder de hver Gang kviddre højt af Glæde. 3dje Fam. Sylvidae, Bonap. 16. Lusciola rubecula, (Lin.) Rødstrubesanger. Næst Lærken er Rødstrubesangeren den tidligste af Christianiaegnens egentlige Trækfugle. I Aarene 1830— 1853 har dens Ankomst if. Conservator Siebke i de fleste Aar faldet mellem den 7de og 13de April; 3 Gange tid- %) Paa Vestlandet og i det nordlige Norge, hvor Granen mangler, bygger Fuglekongen i Furutræer, men neppe nogensinde i Løytræer. 40 Robert Collett. - ligere, (i 1841 den 28de Marts, 1843 den Ilste April og 1846 den 5te April), men flere Gange først mellem den 2O0de—30te April. I de senere Aar har jeg aldrig obser- veret den senere end den 4de April, men flere Gange i Slutningen af Marts; saaledes 1 1860 den 31te Marts, 1861 den 26de Marts, 1863 den 23de Marts. I 1862 hørte Prof. Rasch den i Studenterlunden endog i Midten af Februar. Dog vides intet Exempel paa, at den noget Aar har overvintret, saaledes som det er Regelen paa flere Steder i Mellemeuropa, f. Ex. i England. Ved sin skjønne melodiske Sang opliver den strax ved sin Ankomst de endnu bladløse Lunde og Haver. Fra Slutningen af April findes de i stort Antal overalt i Granskovene, hvor de sammen med Maaltrosterne synge vedholdende den hele Dag lige til henimod Midnat. Ligesom denne, sidder den helst i Toppen af en Gran, naar den synger; Sangen har ogsaa meget tilfælles med især de yngre Maaltrosters. I Udkanterne af Skovene bygger Rødstrubesangeren sit Rede under Trærødder, eller mellem Mosset i smaa græs- og lyngbevoxede Bakker. Det er altid forsynet med et kunstigt eller naturligt Tag, og har paa Siden en rund Åabning til Indgang. Det er temmelig stort, og byg- get væsentlig af Mos, der indvendig er belagt med Straa. Antallet af Æggene er ligesaa ofte 7, som 6; de ere ejen- dommelig korte og tykke (Længden fra 81/,—9”, Bredden fra 61,—7, og have paa den hvidagtige Bundfarve matte, rødbrune Pletter, der ofte sidde saa tæt, at denne neppe er synlig. Undertiden ere alle Æg 1 et Rede forsynede med en rødbrun Krands om den tykkere Ende; enkelte Par synes bestandigt at lægge Æg, der ere farvede paa denne Maade, efter hvad jeg har havt Anledning til at iagttage hos et Par, der hvert Aar hækkede omtrent paa Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 41 det samme Sted. De lægges i Regelen i den sidste Halvdel af Maj, men ofte saavel tidligere, som sildigere. Saaledes har det første Æg været lagt: 1858 den 19de Maj; 1859 den 7de Juni; 1862 den 9de Maj. Om Høsten træffes de atter i Haver og Løvskove, hvor de fortære flere Slags Bær, især Rognebær, og falde derfor temmelig hyppigt i Trostesnarerne. De færdes især mellem de lavere Grene i tætte Buske eller paa Marken, og lade forholdsvis ofte høre deres korte, skarpe Lokketone, hvilket gjør dem lettere at opdage paa denne Aarstid, end de andre Sangere. De forlade os omkring Midten af October; enkeltvis sees de endnu i Slutningen af Maaneden, eller undertiden, if. Siebke, endog ud i No- vember. 10. Lusciola Phoemicurus, (Lin.) Rødstjert. Denne overmaade almindelige Sanger ankommer til Christianiadalen omkring den lste Maj, sjelden over en Uge før eller senere. Som hos flere Fugle er Til- fældet, ankommer Hannerne fra nogle Dage indtil en Uge tidligere end Hunnerne. Den har altid sit Tilhold i Nær- heden af Menneskene, i Haver og Løvskove, men mindre og blot i Udkanterne af Granskovene; den er tillige en af de faa Fugle, der opholde sig og hække paa Tagene midt inde i Byen. Om Vaaren bestaar Sangen af en en- kelt længere Strophe, hvis første 3 4 Toner begynde eens hver Gang, men hvor Slutningen modereres paa mange Maader; om Sommeren lader derimod Hannen, især 1 Nærheden af sin rugende Hun, høre en smuk sam- menhængende, om end noget eensformig og melancholsk Sang; den er paa denne Tid en af de utrætteligste San- 492 Robert Collett. gere, som vi have, da den synger næsten det hele Døgn, undertiden blot med Undtagelse af Timen fra 12—1 om Natten, men helst sent om Aftenen og tidligt om Morge- nen. Dens almindelige Lokketone hy-it, er vanskelig at skjelne fra Bogfinkhunnens. Frit i Træerne, eller umiddelbart paa Marken bygger Rødstjerten ikke sit Rede, men forresten næsten overalt. Paa Husene bygges det ligesom et Linerlerede under Tag- stenene, i Vedstabler eller i Huller i Mure og Vægge; hyppigst ligger det i Løvskove i Huller i Træerne. Det er bygget af Straa, Rødder og Haar, samt en Mængde store Fjær. Æggene lægges i den sidste Halvdel af Maj, og ere i Antal næsten altid 7, undertiden blot 6, sjelden 8. Deres Længde er 81,—9"”, Bredden 6—6%. Far- ven er lysere eller mørkere blaa, eensfarvet; kun engang (1864) fandt jeg i et Rede alle 8 Æg forsynede om den tykkere Ende med en Krands af smaa brune Pletter, saa- ledes som det undertiden findes hos Saæitcola Qenanthe. Det tidligste Æg har jeg i de forskjellige Aar fundet lagt: 1856 den 25de Maj; 1857 den 20de Maj; 1858 den 24de Maj; 1859 den 18de Maj; 1860 den 26de Maj; 1861 den 23de Maj; 1862 den 16de Maj; 1863 den 25de Maj; 1864 den 23de Maj. Om Høsten er Rødstjerten vanskelig at opdage; dels lader den næsten aldrig sin Stemme høre, idet Hannernes Sang allerede fra Slutningen af Juli er ophørt, og den almindelige Lokketone ved Parrenes Opløsning kun sjel- dent høres; dels bidrager dens Uselskabelighed i For- bindelse med dens stille skjulte Væsen til, at den ikke lettelig bemærkes. Omkring Midten af September drage de fleste bort; i 1839 observeredes den endnu af Cons. Siebke den 4de October. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 43 11. Lusciola Tithys, (Lath.) Den 22de April 1864 traf jeg blandt Sne og Is oven- for Sognsvandet, en halv Mil nord for Byen, en Sanger, hvis Væsen forekom mig ubekjendt. Da det var stærkt Snefog, klikkede Geværet, og først efter en halv Times Forløb lykkedes det mig atter at faa opdaget Fuglen, som jeg nu skjød, og som viste sig at være en Hun af Lusciola Tithys. I de Øjeblikke, som jeg kunde iagttage Fuglen, medens den levede, bemærkede jeg, at dens Hale var i en bestandig zittrende Bevægelse, ligesom hos L. Phoe- nicurus Og suecica, men den nikkede tillige af og til stærkt med Kroppen, aldeles som Stendulpen (Sax. Oenanthe) og Fossekallen (COinclus). Den Lyd, som den lod høre, var sandsynligvis dens Lokketone, men denne forekom mig langt mere lig enkelte Emberizers (især Sivspurvens) zip, zip, zip, end Sylviernes huit, huit. Den vides ikke oftere skudt i Landet; Exemplaret opbevares paa Universitets- museet. 12. Lusciola suecica, (Lin.) Blaastrubesanger. Blaastrubesangeren er i sin Optræden her i Landet fuldkommen alpinsk, og i den Grad bunden til Fjel- dene, at dens Forekomst paa Slettelandet er en Sjelden- hed*). — Saaledes vides her blot 6 Individer observerede, *) Det er en ganske mærkelig Kjendsgjerning, at flere Fugle, der i Mellem- og Syd-Europa ere hyppige hele Sommeren. og hække almindeligt paa Lavlandet, heroppe hos os ere, tvertimod hvad man skulde vente, fuldstændige Fjeldfugle, der aldrig, eller ialfald kun undtagelsesvis træffes om Sommeren udenfor den alpinske Region. Saadanne ere: Strix brachyotus, Motacilla flava, Anthus pratensis, Lusciola suecica, Charadrius aprica- 44 Robert Collett. uagtet den er endog meget hyppig saavel i Finmarken, som paa Fjeldene i den sydlige Deel af Landet, fornem- melig i den Region, hvor de højere Træarter ophøre og Saliceerne begynde. Af disse 6 Individer, der alle ere Hanner, ere de 5 trufne paa Vaartrækket, og kun een om Høsten; af de første tilhøre 3 Omegnen af Christi- ania. Vaaren 1834 blev det første Exemplar fanget af en Kat, i den tildels subalpinske Egn i Skie Sogn, et Par Mile fra Byen, og opbevaret af Forstmester Hørby. Det andet blev skudt af Gartner Moe 2den Maj 1859 i den bota- niske Have ved Tøjen; det tredje skjød jeg selv ved Gaarden Lillefrøen lige udenfor Byen, den 20de Maj 1863. Denne sidste havde sit Tilhold i et Vidiekrat mellem Siv og Rør, og færdedes tyst og stille mellem de laveste Grene, eller hoppede om paa Marken i Nærheden af Vandet; under- tiden lod den en svag, afbrudt Sang høre, der intet havde tilfælles med dens almindelige, skjønne Sang, som om Sommeren høres paa Fjeldene. Lokketonen lignede Rød- stjertens (L. Phoemicurus), og ligesom hos denne var dens Hale i en bestandig zittrende Bevægelse. De 2 sidst- nævnte Exemplarer opbevares paa Universitetets z0010- giske Museum*). rius o. fl. å. Grunden hertil er uden Tvivl den, at de ifølge deres: Natur ere bundne til aabne, vide, udyrkede Strækninger, der her i vort skovrige og bjergfulde Land især findes paa Fjeldene. *) De 8 øvrige Exemplarer, der ikke tilhøre denne Trakt, ere følgende: Vaaren 1858 blev det ene skudt paa en Eng ved Gaarden Sundland lige ovenfor Drammen af Stud.G. Hofgaard, som nogle Aar senere skjød endnu et paa Eker. Det eneste Høstexemplar blev skudt paa Vallermyrene ved Porsgrund den 6te September 1847 af Pastor Schubeler, der troede at observere endnu et Par Stykker sammesteds foruden det skudte. O versigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 45 13. Sylvia hortensis, Bechst. Havesanger. Denne i Christianiaegnen overmaade almindelige San- ger ankommer om Vaaren temmelig sent, somoftest først mellem den 20de og 925de Maj; tidligere end den de (1831), og sildigere end den 29de (1837), vides den intet Aar observeret. Den er en af vore bedste og flittigste Sangere, og synger næsten til enhver Tid af Dagen, lige fra dens Ankomst indtil ud 1 Juli; mod Slutningen af Sommeren, og selv paa: klare Dage i September hører man ofte, foruden de Gamle paany, Unghannerne fremkomme med en svag og usammenhængende Sang. Den skjuler sig helst mellem det tætte Løv, naar den synger, og er ikke ganske let at faa skudt, da den er vanskelig at op- dage og temmelig sky. Den har sit Tilhold i alle Haver og Løvskove omkring Byen men træffes ikke inde i Gran- skovene. I de sidste Dage af September flytter den bort. Man finder vanskeligt noget Rede af denne Fugl, som ikke ligger mer eller mindre i Nærheden af Vand, enten en Elv, Bæk, Indsø eller og ved Bredden af Fjorden. Det lægges lavt i mindre Buske, fra 11/9—3" fra Marken, helst i Torne- og Stikkelsbærbuske, eller og mellem Nes- ler, højt Græs eller andre høje eenaarige Væxter. Det er temmelig tyndt og næsten gjennemsigtigt, og ofte me- get daarligt befæstet til det, hvorpaa det hviler; det be- staar af grove Straa, der indvendig er belagt med lidt Hestetagl. Æggenes Antal er oftere 5, end 6; i de for- skjellige Reder variere Æggene betydeligt i Farve og Størrelse, men forholdsvis lidet i det samme. Deres Farve er lysgraa med grønbrune Pletter, eller gulgraa 46 Robert Collett. o med mørke Pletter og Streger. Længden varierer fra 81/— 11", Br. fra 61—7. Delæggesi Løbet af Juni, ofte først i Juli Maaned. Saaledes har jeg fundet det første Æg lagt i det tidligste Rede i 1859 den 16de Juni, hvilket er den normale Tid; i 1860 den 9de Juni, og i 1861 allerede den 31te Maj, eller blot 7 Dage efter Fuglens Ankomst; i de sildigste Reder har derimod det første Æg været lagt i 1860 den lste Juli og i 1863 den 8de Juli, uden at dette kan antages at have været Fuglens andet Kuld. Dette sidst omtalte Redes næsten voxne Unger satte jeg ind i et Bur, og lod dem made af Forældrene; disse bragte dem, foruden Insekter, en stor Mængde modne Ribs, hele Moreller, og selv en stor Del Bær af den giftige Paris quadrifolia. 14. Sylvia atricapilla, Lath. Munk. Denne Fugl er uden Tvivl langt hyppigere her i Landet, end den er anseet for, eller før har været, og findes i Christianiaegnen paa enkelte Steder temmelig almindeligt, om end ikke i nogen Mængde. Den ankommer allerede omkring Midten af April, altsaa omtrent samtidigt med S. abietina, med hvem den her i Egnen til en vis Grad deler Opholdssted. Efter sin Ankomst om Vaaren har den, som de øvrige Sangere, sit Tilhold i Haver og Løvskove, men i Begyndelsen af Maj trækker den ind for at hække i Gran- skovene, hvor der i disse findes gamle Løvtræer og Krat, samt Vand, som den ligesom Havesangeren nødig vil mangle i Nærheden af sit Rede. Dette er muligens den eneste Localitet, hvor den omkring Christiania findes hæk- kende; den subalpinske Region synes ellers her i Landet Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 47 at være de flestes Opholdssted om Sommeren. Som Ste- der i Christianiaegnen, hvor den intet Aar vil søges for- gjæves, kan nævnes Mærradalen og Ryenbjergene. Her høres daglig om Sommeren deres smukke og fyldige Sang, der ligner Havesangerens, uden dog at være saa rask og udholdende; den synger helst siddende ligesom Graasangeren henimod Toppen af et Træ, eller og flag- rende om mellem Løvet i de tætteste Trækroner. Den er temmelig sky, men lettere at opdage end Havesangeren. Redet med Æg har jeg endnu ikke fundet her, men dette ligner i et og alt Havesangerens, baade hvad Be- liggenhed, Antal af Æg og Bygning angaar. Den 19de Juni 1862 skjød jeg i en Have lige ved Skoven i et Mo- reltræ 2 voxne Unger og saa i Nærheden den gamle Han; efter en løs Beregning maa dette Redes første Æg være lagt omtrent den 15de Maj, saaledes, at den med Hensyn til Æglægningstid er blandt de tidligste af alle vore Syl- vier. Om Høsten indfinde de sig i temmelig stor Mængde i Haverne, hvor de fortære flere Slags Bær, især af Hyld og Rogn, og blive derfor af og til hængende i Trostesna- rerne. Den forlader os ikke før i October; endog i No- vember er den enkelte Aar observeret af Conservator Siebke. 15. Sylvia curruca, (Lin.) Græssmut. Græssmutten er, uden at være sjelden, en af de mindre hyppige Sangere i Christianiaegnen. Den ankommer i Gjennemsnit mellem den 18de og 20de Maj, men ofte i Begyndelsen af Maaneden, i 1842 endog den lste Maj (Siebke). Den forekommer især i Aaslierne, hvor den har sit fornemste Tilhold paa Steder, hvor der er hugget og opvoxet 48 Robert Collett. ung Granskov, eller hvor denne er stærkt blandet med Ene- buske, altsaa omtrent paa de samme Steder, hvor Accen- tor modularis findes hækkende. Sin ikke synderlig vel- klingende Sang, der bestaar af flere hurtig udstødte Toner efter hinanden, lader den gjerne høre fra Toppen af et lavt Træ eller en Busk; naar den herunder seer sig bemærket, smutter den strax ned mellem de lavere tætte Grene, hele Tiden syngende. Græssmutten lægger sit Rede næsten bestandig 1 tor-. nede Buske, især i de vilde Stikkelsbærbuske. Det er meget lidet og tyndt, og bygget af tørre Straa, der ind- vendig er belagt med Hestetagl. /Æggenes Antal er 5 eller undertiden 6, og lægges i Midten af Juni; Længden er fra 7/,—8", Bredden fra 51,—61,"". Deres Bund- farve er gulagtig hvid, hvorpaa findes gulbrune og vio- letgraa Pletter og Streger, som gjerne danne en Krands om den tykkere Ende. Hos ingen anden Fugl har jeg i højere Grad seet fremtrædende det Instinkt, at forstille sig ved Redet, og lede et Menneskes Opmærksomhed fra dette og hen paa sig. Under ynkelig Piben flyver den op paa de lave Grene og lader sig falde til Jorden, flagrer langs henad denne med hængende Vinger, og lig- ner under dette i høj Grad en vingeskudt Fugl. Saavel om Vaaren, som om Høsten sees de i Haver og Løvkrat, ofte flere Par i Nærheden af hinanden; de flytte bort i Løbet af September. 16. Sylvia cinerea, Lath. Graasanger. å Til Christianiaegnen ankommer Graasangeren mellem den 10de og 16de Maj, undtagelsesvis tidligere, (i 1830 den 3dje Maj, 1833 den 7de Maj, 1862 den 6te Maj) og Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 49 sjeldent senere. Den er en af vore almindeligste Sangere, og holder sig hele Sommeren i Haver og Lunde i Nær- heden af Menneskenes Boliger. Sangen lader den gjerne høre fra Toppen af et Træ, eller sees som en Anthus at hæve sig syngende nogle Alen op i Luften og derpaa vende tilbage til sin forrige Plads. Dens Lokketone, som er letkjendelig fra alle andre Sangeres, bestaar i Begyn- delsen af % Toner, ku-æk, som gjentages nogle Gange efter hinanden og ende med et enkelt kuh, kuh. Den søger meget sin Føde paa Marken, især om Foraaret, og er mindre sky end de foregaaende Arter. Denne Fugl synes at have stor Fornøjelse af at bygge Reder, idet den gjerne hvert Aar paabegynder paa forskjel- lige Steder flere saadanne, som den uden synlig Grund forlader, det ene efter det andet, før de endnu ere fuld- endte*). Den skyer ogsaa let sit Rede, selv om dette allerede indeholder Æg. Det anbringes næsten altid inde i Haverne i tætte Stikkelsbærbuske eller Bringebær- hække, sjeldnere udenfor disse, og da helst i Tornebuske; et Rede har jeg fundet i en lav Granbusk, og et mellem højt Græs, næsten hvilende paa Marken. Det er bygget af tørre Straa, samt Planteuld, som ofte gjør Redet ud- vendig ganske hvidt; indvendig er det sort af et tykt Lag MHestetagl (sjeldent hvidt. ZÆggene ere mnæsten oftere 6, end 5 i Antal, og lægges temmelig uregelmæs- sigt. Saaledes har jeg fundet det første Æg lagt: 1856 - den 183de Juni; 1857 den 28de Maj; 1858 den 9de Juni; 1859 den 24de Maj; 1860 den 7de Juni; 1861 den Iste Juli; 1863 den 23de Maj; 1864 den 8de Juni. *) Det er muligt, at dette blot er Hannerne, som paa denne Maade fordrive Tiden, medens Hunnerne ruge. 4 50 Robert Collett. rn Æggenes Størrelse er lidet varierende; Længden er 8—83,/% Bredden 5%—6%; af Farve ere de hvid- grønne med en Mængde smaa, brune Punkter. Un- gerne opfødes ligesom Havesangerens med Bær, fornem- melig Ribs. I den første Halvdel af September dra- ger den bort. 17. Sylvia hypolais. Lath. Bastardnattergal. For omtrent 40 Aar siden forekom denne Fugl i Christianiaegnen saa yderst sparsomt, at den maatte be- tragtes som en ganske tilfældig Gjæst, om den overhove- det nogensinde viste sig*). Omkring Aar 1840 begyndte den først at vise sig oftere, og er efterhaanden, fornem- melig i de sidste 10—5 Aar, i en mærkelig Grad tiltaget i Antal, saaat den nu aarlig indfinder sig og hækker i ikke ringe Mængde i de fleste større Haver og Løyskove omkring Byen, især i saadanne, som ere blandede med enkeltstaaende Naaletræer. Dens Ankomst om Vaaren falder mellem den 20de og 29de Maj, enkelte Aar endog. først i Begyndelsen af Juni, og den er saaledes en af vore sildigste Trækfugle. Dens ejendommelige og udmær- kede Sang høres fra dens Ankomst indtil langt ud i Juli, paa klare Dage endog 1 Begyndelsen af August. Den er uden Sammenligning den bedste af vore indenlandske Sangere, ihvorvel de forskjellige Individers Sang ikke er lige ud- mærket. Sangen har ikke ubetydelig Lighed med Nat- tergalens, og ligesom dennes betegnet ved de Gjentagelser efter hinanden af enkelte (samme) Toner, som ikke, eller å langt ringere Grad findes hos de øvrige Sylvier, men *) Den blev ikke observeret af Prof. Rasch. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 51 gjenfindes hos Maaltrosten. Men dens Evne til at efter- ligne andre Fuglestemmer, som høres omkring den, er aldeles beundringsværdig. Foruden at den med skuffende Lighed gjengiver Ladesvalens, Kjødmeisens, Strandsnipens, samt undertiden Lærkens forskjellige Lokketoner og Angst- skrig, synger den endog fra Begyndelse til Ende Vende- balsens, Buskskvættens, Stærrens og flere Andres Sange, samt mindre Stykker af Rødstjertens, Graasangerens og vistnok endnu flere Sylviers Melodier. Da den er over- maade sky og forsigtig, lader den sig kun med Vanske- lighed komme i Hold, og skjuler sig altid under Sangen i de tætteste Trækroner; ved Redet derimod nærmer den sig paa faa Alens Afstand, og hopper uroligt om under et letkjendeligt Skrig, pi-ti-u-y. Det er ofte sagt, og med stor Ret, at Bastardnatter- galen bygger det smukkeste Rede og tillige lægger de smukkeste Æg*af alle nordiske Fugle: Redet lægges i alleslags smaa Træer, sjelden i Buske, og somoftest blot 2—3 Alen fra Marken;- undertiden ligger det i-store Løvtræer langt ud paa de tyndere Grene, og i en Højde, som jeg i et Tilfælde har seet overstige 20 Alen. I Løv- skove, blandet med Grantræer, ligger det gjerne Ii disse sidste. I Slotsparken hække aarligt 3—4 Par; jeg har seet Redet her i smaa Lønnetræer og Berberisbuske. Det er overmaade fast og. kunstigt sammenvævet, og ligner i Form et Bogfinkrede, men er langt mindre. Udvendigt er det ganske hvidt af den fine hindeagtige Bark paa Birken, blandet med Spindelvæv og Fuglens Spyt, saaat der ligesom dannes en næsten fast Skal. * Den øvrige Del af Redet er bygget af Straa og Fjær, og indvendig belagt med finere Straa og Hestetagl. De 5 Æg, som paa den smukt rosenrøde Bundfarve ere bestrøede med sorte Plet- 4* 52 Robert Collett. KE ter, ere 81,” i Længde, og 6—61//” i Bredde, og lægges omkring Midten at Juni: saaledes har jeg fundet det første Æg lagt: 1861 den 10de Juni; 1862 den 20de Juni; 1863 den 19de Juni. De fleste forlade os allerede i Slutningen af August, eller blot efter et Ophold af omtrent 3 Maaneder; i de første Dage af September sees de endnu undertiden enkeltvis. 18. Sylvia Trochilus, Lath. Løvsanger. If. Prof. Rasch var Løvsangeren omkring Aar 1830 overordentlig hyppig i Christianiaegnen, men pludselig for- svandt den næsten ganske; 1 de sidste 10—20 Aar er den atter bleven meget almindelig, men dog ikke som før. Den ankommer 1 den første Halvdel af Maj; Dagen har i Aarene 1830—64. oftest faldt mellem den G6te og Sde, men ofte tidligere, saaledes i 1841 allerede den lste Maj. Den findes overalt i Haver og Løvskove, hvor den hele Dagen ufortrødent gjentager sin korte og ensformige, men ganske smukke Strophe, medens den idelig er paa Jagt efter Insekter i de lavere Grene og. tætte Buske. Sit Rede lægger den i en græs- eller mosbevoxet Bakke mod Solsiden. Det lægges paa Marken under en Busk eller ved en Tue, er temmelig stort og lukket oventil, samt paa Siden forsynet med en rund Aabning. Det er bygget af visne Blade, Mos og Straa, og udvendig belagt med Fjær. Æggene, næsten altid 7 i Antal, ere paa den glind- sende hvide Bundfarve forsynede med lyse rødbrune Plet- ter, der i Almindelighed er ligeligt fordelte over det hele Æg. Deres Længde er 67—7, Bredden 5!/5—35%. De lægges i Slutningen af Maj eller i Begyndelsen af Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 53 Juni; i 1856 saa jeg det første Æg den 922de Maj. Nylig udfløjne af Redet sidde Ungerne tæt sammen paa en lav Gren og blive madede af Forældrene. Omkring Midten af September flytter Løvsangeren bort, men sees undtagelsesvis i Slutningen af Maaneden. I 1862 skjød jeg et Individ endnu den 2den October. 19. Sylvia abietina, Nilss. Gransanger. Denne, den mindste af vore Trækfugle, er ikke desto- mindre en af de allertidligste, og tillige blandt dem, der drage sildigst bort. I den sidste Halvdel af April, især omkring den 20de, ankommer den til Christianiadalen; tidligere end den 10de April (1830 og 1862) er den intet Aar observeret, men 2 Gange først i Begyndelsen af Maj, (1839 og 1853, Siebke). I alle Granskove er den over- maade hyppig og synger den hele Sommer igjennem fra Toppen af en Gran sin trivielle Sang, der blot bestaar af 2 Toner, som gjentages flere Gange efter hinanden; ofte holder den sig svævende foran en Gren, ligesom Fuglekongen, med hvem den i sit Væsen har adskilligt tilfælles. Indtil mellem Aarene 1830—40 var den, if. Prof. Rasch, langt sjeldnere, end nu er Tilfældet, og viste sig her vistnok hver Vaar og Høst, men ikke om Sommeren, og hækkede blot i de mere afsidesliggende Skovtrakter, saasom paa Krogskoven, Thoten o. s. v. Senere er den bleven hyp- pigere Aar for Aar, og hækker nu almindeligt i alle Om- egnens Granskove. Gransangeren bygger Rede helst i eller i Udkanterne af Granskovene, i Bakker, der ere bevoxede med Krat og Løyskov, men altid saa skjult, at det er yderst van- skeligt at opdage. Det ligger enten umiddelbart paa 54 Robert Collett. Marken, eller faa Tommer over denne 1 lave Gran- .buske, tørre Rishobe o. s. v. Det er fast -sammenværet af tildels meget grove Straa, og indeni rigeligt udfodret med store Fjære, som den undertiden kan sees at hente paa Steder, hvor en Rovfugl har fortæret en Due eller en anden Fugl. Af Form er det kuglerundt, ikke uligt et Musebol, og maaler i Gjennemsnit omtrent 4,7”. Paa Siden oventil findes en liden rund, omtrent 1” bred Aab- ning. Æggene ere næsten altid 8 i Antal, og let kjende- lige fra Løvsangerens ved sine mørkebrune, paa den hvide glindsende Bundfarve skarpt begrændsede Pletter. Af Form ere de stærkt afrundede i begge Ender; Længden er 64,—7, Bredden 51,—5%.: De lægges i Begyn- delsen af Juni, eller vistnok ofte i de sidste Dage af May. Det første Æg har jeg fundet i 1856 den I12te Juni, i 1860 den Sde Juni. I Juli træffes det hele Kuld Unger siddende tæt sammen paa en Gren, hvor de i flere Dage fodres af Forældrene. Fra Begyndelsen af September, indtil deres Afreise i Slutningen af October; træffes de almindeligt i Haver og i Slotsparken. * 20. Calamoherpe shoenobaenus, (Lin.) Sivsanger. Uagtet endnu med Vished kun et eneste Exemplar af denne Fugl vides skudt i Landet, er den dog uden Tvivl hyppigere, end heraf synes at fremgaa. Prof. Rasch an- seer den saaledes for endog ikke sjelden i Smaalehnene, hvor han, fornemmelig i Rakkestad, paa flere Steder troer at have hørt dens ejendommelige Sang, og hvor der, lige- som i Christiania Omegn, paa ikke faa Steder findes Søer og Kjern, der ere bevoxede med høje Rør og Siv. Da Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 55 den er yderst vanskelig at opdage blandt disse, selv naar den synger, er det rimeligt, at den oftere er overseet; og det kan med temmelig stor Vished forudsees, at den snart vil vise sig at forekomme paa flere Steder i Landet, mu- ligens tilligemed flere Arter af samme Slægt. —=Hertil kommer, at den af Boie, v. Wrigth, Lilljeborg? og flere andre dygtige Ornithologer, omtales som forekommende i Finmarken, og dens Sjeldenhed maa derfor saameget mere vække Mistanke, som den i Sverige er hyppig, selv i de nordligste Trakter. Det omtalte Exemplar blev Sommeren 1848 skudt af Conservator Siebke i dennes Have ved Nybroen, i Udkan- ten af Byen, og opbevares i Throndhjem. 21. Accentor modularis, Koch. Jernspurv, Blaairisk. Er Vaar og Høst temmelig almindelig ved Christiania. Den ankommer allerede i Løbet af April, ofte sammen med L. rubecula i Begyndelsen af Maaneden; endog i Slutningen af Marts er den af Conservator Siebke obser- veret i Aarene 1834 og 1836. Med Gjerdesmutten viser den ikke ubetydelig. Lighed i Væsen og Stemme; ligesom denne, færdes den lavt mellem tæt Krat, og er ikke sky, men skjuler sig strax, naar nogen nærmer sig. Lokke- tonen er skarp, og høres sjeldent; Sangen, som i høj Grad ligner Gjerdesmuttens, lader Hannen flittigt høre fra Top- pen af en ung Gran i Nærheden af Redet. Denne Fugl ruger fornemmelig i Landets mellemste Dele, og her saavel paa Lavlandet, som i Birkeregionen paa Fjeldene. Omkring Begyndelsen af Maj forlade de fleste. derfor Christianiaegnen, og kun faa Par blive her tilbage og forplante sig. Redet har jeg intetsteds i Egnen 56 Robert Collett. fundet udenfor Granskovene, men helst hvor denne er ung, og blandet med mange Enebuske. I Mærradalen, samt i Trakten omkring Sognsvandet hække aarligt flere Par. Redet ligger altid meget skjult i en tæt Gran- eller Ene- busk, og neppe nogensinde over 2 Alen fra Marken. Dets Hovedbestanddel er Mos; Underlaget bestaar af grov Mos og tørre Granpinde, og Redet forresten af finere Mos, sammenvævet med nogle faa Straa; indeni er det blødt udfodret med haarfine Stængler af Dicranum og Hypnum- Arter. Æggenes Antal er 5 eller 6; en enkelt Gang har jeg seet 7; Længden 8',—8% Bredden 6%—6%. De ere ensfarvede mørkt blaagrønne, af en smuk Ægform, og lægges i Gjennemsnit omkring Midten af Maj. Saale- des har jeg fundet det første Æg i 1860 den 20de Maj; 1861 den 23de Maj; 1863 den 2den Maj. — Fuglen ruger med stor Iver, og lægger sig ofte paa Redet, før endnu det fulde Antal Æg er lagt; naar nogen nærmer sig, smutter den bort uden at give en Lyd fra sig, men kommer meget snart atter tilbage. Om Høsten indfinde de sig i Haver og Krat, hvor de fortære flere Slags Bær, og fanges derfor af og til i Trostesnarerne. De opholde sig her indtil i Slutningen af October, samt sees af og til endnu i November; enkelte Individer ansees endog af Prof. Rasch for at over- vintre hos os. 22. Saæicola Qenanthe, Lin. Stendulp, Denne næsten over det hele Land almindelige Fugl, paa Lavlandet, saavelsom højt op paa Fjeldene, kommer til Christianiaegnen i den sidste Halvdel af April, som- oftest omkring den 20de. I 1832 observeredes den af Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 57 Conservator Siebke allerede den 9de April, i 1839 først den Iste Maj. Sangen er ikke synderlig melodisk, men høres fra det tidligste Morgengry indtil det er bleven mørkt om Aftenen. Ligesom Piplærkerne hæver den sig ofte syngende op i Luften fra et Tag eller Stengjærde, og vender atter tilbage til sin forrige Plads. Flugten er lav, og sker med mangfoldige Sidesving og Omveje. De forblive hos os indtil Midten af September; Høsten 1863 saa jeg et Par endnu den 24de September. Den hækker almindeligt i Stengjærder eller Stenmure, samt under store Stene paa Marken; Conservator Siebke har ogsaa seet det under Tagstene paa Husene. Vaaren 1858 saa jeg et Rede, som laa midt i en Græsbakke i et trangt, horizontalt Hul i Jorden. Redets Underlag be- staar af grovt Græs og Straa, hvorpaa følge finere Straa, hist og her blandede med Mos; indent findes et Lag store hvide Fjære eller Haar, hvilke dog ofte ganske eller til- dels mangle. Undertiden kan det hele Rede næsten ude- delukkende være bygget af Hestehaar; et saadant opbe- vares paa det zootomiske Museum. Hele Redet er tem- melig løst sammenføjet. Æggene ere lige ofte 6 og 7 i Antal, og lægges i den sidste Halvdel af Maj; saaledes har jeg fundet det tidligste Redes første Æg: 1856 den Iste Juni; 1858 den l14de Maj; 1859 den lste Juni; 1860 den l14de Maj; 1861 den 17de Maj; 1862 den 22de Maj. 1863 saa jeg Unger i Redet den 24de Maj, saa at det første Æg her maa være lagt allerede i de første Dage af Maaneden. Længden er 9—10””, Bredden 6%—7% af Farve ere de lysblaa eller næsten hvide, undertiden med et eller et Par af Æggene (yderst sjeldent det hele Kuld) bestrøede i den tykkere Ende med smaa, mørkt rødbrune Prikker. 58 Robert Collett. 23. Saxicola rubetra, Lin. Buskskvæt. - Denne forekommer meget almindeligt paa kratbevoxede Marker og Enge. Den ankommer til Christianiaegnen i den første Uge af Maj, eller omtrent 14 Dage senere end foregaaende; i Aarene 1840 og 1848 er den af Conserva- tor Siebke observeret allerede i de sidste Dage af April. Den er en bedre Sanger, end Stendulpen, og lader sin ofte ganske melodiske og afvexlende Sang høre endnu efterat det er bleven mørkt om Aftenerne, samt ved det tidligste Morgengry. Den sidder gjerne i Toppen af de større enaarige Væxter, saasom- Tidsler og Rnmexarter, der rage op over Engen eller Sæden, og speider herfra efter Insekter, som den fanger saavel i Flugten, som paa Marken. Om Høsten sees de her neppe nogensinde efter Midten af September. Redet ligger altid vel skjult indunder smaa Tuer eller Græstørv 1 tørre Bakker, eller og paa frodige Enge under højt Græs eller smaa Buske, især Vidiekrat. Det bestaar udvendigt væsentlig af Mos, og forresten af fine tørre Græsstraa, der ere temmelig løst vævede i hinanden. Næsten aldrig findes Fjær eller Haar. Æggenes Antal er langt oftere 7, end 6*), og lægges i Slutningen af Maj. Saaledes har jeg fundet det tidligste Redes første Æg lagt i 1856 den 24de Maj; 1857 den 29de Maj; 1858 den 27de Maj; 1859 den 31te Maj; 1860 den 26de Maj; 1861 den 20de Maj; 1862 den 22de Maj; 1863 den 22de Maj. * Et af de mange Exempler paa den Kjendsgjerning, at den samme Fugl ofte i de nordlige Lande lægger et større Antal Æg, end i Syd- og Mellem-Europa, hvor f. Ex. Buskskvættens Æg yderst sjeldent overstige 6 i Antal, men undertiden gaa ned til blot 4. Oversigt af Christiania Qmegns ornithol. Fauna. 59 Bundfarven er blaagrøn, og Æggene omtrent lige ofte forsynede, især i den tykkere Ende, med dunkle, udvaskede Pletter, som ensfarvede, uden saadanne. Længden er 8 —9%, Bredden 6—61/,"". Af Form ere de ikke sjelden pæreformige, eller stærkt tilspidsede i begge Ender. ” 24. Lanius Excubitor, Lin. | Varsler. - Varsleren forekommer sparsomt i Christianiaegnen, som overalt i Landet... Den synes aldrig at hække her, og viser sig blot sent om Høsten eller om Vinteren, især i tykt og snefuldt Vejr, da den sees, enkelt eller parvis, speide fra Toppen af et Træ efter Spurve og andre Smaafugle, som derfor frygte den ligesom en anden Rov- fugl. Halen slaar den ideligt op og ned ligesom en Skjære; den er temmelig sky, og har en bueformig, spettelignende Flugt. Dens Stemme er ensformig, og har om Vaaren if. Stud. Hvoslef undertiden Lighed med Brokfuglens (Char. apricarius) monotone Piben. Den 25de October 1864 saa jeg paa Torvet et Expl., der var fanget i en Trostesnare. I Slutningen af April trækker Varsleren bort, sand- synligvis for Størstedelen mod Nord, for at hække, og sees her aldrig om Sommeren; paa denne Aarstid er den af Conservator Siebke truffet saa nær Egnen, som paa Hadeland. Vaaren 1863 observerede Forstmester Åsbjørn- sen. i længere Tid et Par (Han og Hun) i en Have lige udenfor Byen, hvor de antoges at ville hække, men begge forsvandt ved Midtsommer. 25. Lamus Collurio, Lin. Rødrygget Tornskade. Denne Fugl er i sin Forekomst paa en iøjnefaldende Maade afhængig af de geologiske Forholde, idet den kun 60 Robert Collett. synes at findes paa Qvergangsformationen med kalkholdig Jordbund, især paa grunde, tørre Fjeldknatter, der ere bevoxede med tornede Væxter, saasom Berberis, Rosa, Prunus spinosa, Crataegus, vilde Stikkelsbær, o. s. V. Den er derfor indskrænket til den sydlige Del af Lan- det, hvor den dog kun findes paa enkelte Steder, men her ofte i stor Mængde; saaledes er den i Christiania- egnen en af de hyppigste Trækfugle, og forekommer især i stort Antal paa alle Øerne i Bunden af Fjorden, i Bæk- kelaget, paa Egeberg, samt i Trakten langs Loelven. Den ankommer sjelden før den 20de Maj, men ofte først i de sidste Dage af Maaneden. Allerede Dagen efter sin Aukomst er den ifærd med at bygge Rede. Det lægges helst i dé ovenfor nævnte tornede Buske, især i store enkeltstaaende Stikkelsbær- buske, og altid meget skjult, da alle disse paa denne Tid have faaet Blade. Sjelden lægges det i andre Slags Buske eller i smaa Træer; jeg har fundet det i Furu- og Gran- buske, og engang mellem højt Græs ovenpaa en Rod, blot et Qvarter fra Marken. Rederne vise stor Forskjel i sin Bygning; Underlaget er stort og tykt, og bestaar af Pinde og Rødder, grove Straa og Mos; undertiden er en enkelt af disse Ting udelukkende tilstede. Det ydre af det egentlige Rede bestaar af fine tørre Græsstraa, fast- vævede med Mos, det indre af fine Rødder og Straa, ofte belagt med Uld, Haar eller Hestetagl, men undertiden ganske uden dette. Materialierne til Redet samles lige i Nærheden; saaledes bestod Underlaget af et Rede, som Jaa paa et Sted, hvor alskens Urenlighed blev henkastet, næsten udelukkende af gamle Tøjstumper, Bomuldstotter og lignende. + Æggene ere oftest 6, undertiden blot 5 å Antal; de variere i Farve og Størrelse overordentlig Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 61 i de forskjellige Reder, men mindre, end man skulde vente, i det samme Kuld. Bundfarven er gulhvid eller ofte rød- lig, og de graaviolette og mat rustfarvede Pletter ere i de færreste Tilfælde strøede ud over det hele Æg, men danne i Almindelighed en Krands noget over Midten henimod den tykkere Ende. —Undertiden findes de fleste Pletter samlede i den tyndere Ende, eller dannende en Krands omkring denne. Længden er 8',—10'% Bred- den 7—71/,%. De lægges i den første Halvdel af Juni, sjeldent i de sidste Dage af Maj. Saaledes har jeg fun- det det første Æg i det tidligste Rede: 1860 den %28de Maj; 1861 den 4de Juni; 1862 den 4de Juni; 1863 den 6te Juni; 1864 den 30te Maj. Hannens Sang er smuk og ligner noget Graasange- rens, men høres sjeldent; i de første Dage efter dens Ankomst synger den oftest, men mnæsten aldrig længere ud paa Sommeren og altid vanskelig i et Menneskes Nær- værelse; den kan ogsaa efterligne andre Fugles Stemmer, som den hører omkring sig. Naar den er mæt, spidder den paa Tornene de Insekter, som den fanger; ligeledes tager den Mus, hvoraf undertiden Smaastykker kunne sees indtil videre opbevarede paa denne Maade. Den er kun lidet sky og lader sig let komme nær paa faa Skridts Afstand. I Slutningen af August flytte de fleste bort; enkelte sees endnu i de første Dage af September. 26. Muscicapa atricapilla, Lin. Sort og hvid Fluesnapper. Af alle Christianiaegnens Trækfugle er denne sand- synligvis den hyppigste. Den ankommer om Vaaren som- oftest i fuld Sommerdragt; Hamnerne vise sig flere Dage før Hunnerne, eller i Almindelighed i den første Uge af 62 Robert Collett. Maj; i de sidste Dage af April ere de i Aarene 1830—64 ankomne i 1842 den 28de, 1843 den 23de og 1862 den 29de April. Hannen opsøger strax sin forrige Redeplads, eller tager et nyt Hul i Besiddelse, undertiden førsé efter haarde Kampe med Meiser og andre, og afventer her, ofte siddende i Hullets Indgang, taalmodigt Hunnernes Ankomst. Rederne ligge i alleslags Huller i Løvtræer. De ere somoftest meget flade og ubetydelige, og have til Under- lag gamle Blade, fin Furubark, eller hvor det ligger i Nærheden af Søen, tør, fin Tang; det indre af Redet bestaar af tørre, løst sammenflettede Græsstraa. Æigge- nes Antal er i Almindelighed 5, meget ofte 6, og under- tiden 7; Længden er 7'/,—8”, Bredden 5%7—6" De ere ensfarvet blaahvide, og skille sig fra Æggene af L. Phoenicurus, hvilke de meget ligne, ved deres Forskjel i Størrelsen, samt ved den noget lysere, undertiden næsten hvide Bundfarve. De lægges i den sidste Halvdel åf Maj; det tidligste Æg har i de forskjellige Aar været lagt: 1856 den 23de Maj; 1857 den 24de Maj; 1858 den 27de Maj; 1859 den 21de Maj; 1860 den 22de Maj; 1861 den 22de Maj; 1862 den 15de Maj; 1863 den 30te Maj; 1864 den 22de Maj. Hunnen ruger sine Æg overmaade ivrigt, saaat den ofte, lig Meiserne, kan tages paa Redet, og heller lader Æggene borttages under den, end selv bringes til at, forlade disse. Undertiden vedbliver den, ligesom jeg har seet hos Falco tinmmeulus og Picus canus, at lægge Æg over det sædvanlige Antal, naar disse lidt efter lidt fra- tages den; saaledes har engang Agronom Tveter paa Østensjø seet 11 Æg blive lagte i det.samme Rede. Hannen lader flittigt sin lave og temmelig ensformige > —— or Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 68 Sang høre i Nærheden af Redet. Om Høsten fortære de foruden Insekter ogsaa Bær, og blive derfor af og til hængende i Trostesnarerne. I Begyndelsen af September trække de bort. 27. Muscicapa grisola, Lin. Graa Fluesnapper. Den graa Fluesnapper ankommer til Christianiadalen omtrent 14 Dage senere end foregaaende, eller omkring Midten af Maj, ialmindelighed den 16de eller 17de; af Siebke er «den i 1830 og 1831 observeret allerede den Gte Maj. Den findes «overalt almindeligt, men intetsteds talrigt, i alle Løvskove og Haver, samt i Udkanterne af Naaleskovene, flere opholde sig midt inde i Byen, hvor de f. Ex. paa Bryggerne hække paa Søboderne. Fra et ophøiet Sted gjøre de uafladeligt Udflugter efter Insekter, som flyve forbi, og vende gjerne atter tilbage til sin for- rige Plads. Den synes at være af et yderst trist Tempe- rament; Lokketonen er enkelt og langtrukken, og lyder næsten som Piplærkernes ist, ist; Sangen er svag og usammenhængende, og høres sjeldent. | Hos ingen anden indenlandsk Fugl findes Redet paa saa forskjellige Steder, som hos denne. I de hyppigste Tilfælde ligger det i Kanten af Indhulinger eller store grunde Huller med vid Aabning i Træerne; næsten ligesaa ofte paa smaa Afsatser i Fjeldvægge; almindeligt i alle Slags Huller i Mure og paa Bygninger; temmelig almin- dellgt ovenpaa raadne Stubber; ofte i smaa Buske i Ha- verne ligesom et Graasangerrede; ikke sjeldent i raadne Træstammer mellem løsnet Bark og Træet, hvilken Rede- plads den blot deler med Trækryberen (Certhia); mindre byppigt i en Kløft mellem Grene i Træer, under Tag- 64 , Robert Collett. an stenene paa Husene, eller ligesom et Gjerdesmutrede mel- lem nedhængende Trærødder i udfaldne Jordbakker; sjel- dent umiddelbart paa Jorden ved en Trærod, som et Ån- thusrede*). Redet er bygget af Mos og Straa og er ind- vendig belagt med Fjær eller Haar; men i og i Nærheden af Byen eller Huse hentes Materialierne ofte i Gaardsrum og paa lignende Steder, og Redet er i saa Fald ofte byg- get af mangehaande besynderlige Bestanddele**). Æggene ere næsten altid 5, og variere betydeligt i Farve, Form og Størrelse. Bundfarven er hvidlig, gul eller graaagtig; Pletterne, som gjerne ere strøede ligeligt og tæt ud over det hele Æg, ere temmelig store, ofte i hinandenløbende og af en graa, rødbrun og violet Farve. Længden varie- rer fra 9—91/,%, Bredden fra 5%,—61/. Hos et enkelt Æg har jeg fundet Længden 11”, Bredden 71. De lægges i Begyndelsen af Juni, sjelden i de sidste Dage af Maj, saaledes har jeg fundet det tidligste Æg 1 1856 den 7de Juni; 1857 den 3dje Juni; 1858 den 5te Juni; 1859 den 31te Maj; 1860 den 1lte Juni; 1861 den 5te Juni; 1862 den 8de Juni; 1863 og 1864 den 11te Juni. Den nærer sig mere af Bær, end foregaaende, og faaes derfor ikke sjeldent i Trostesnarerne om Høsten. I Midten af September drage de bort; i 1862 saa jeg et Individ endnu den 24de September. *) Cand. jur. Landmark har endvidere i Søndfjord i Bergens Stift fundet det oppe i et gammelt Graatrostrede. *+) Vaaren 1862 blev mig bragt et Rede, som var fundet paa et saadant Sted; foruden af almindelige Ting var dette sammen- sat af Filler af mange Slags og Farver, Traad, Bomuldstotter, en lang Sølvtraad, Avisstumper o. 8. V. pe Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 65 4de Fam. Paridae, Bonap. 28. Troglodytes europueus, Bonap. Gjerdesmut. Gjerdesmutten er idetheletaget temmelig hyppig i Christianiaegnen, men viser sig i meget forskjelligt Antal i de forskjellige Aar. Saaledes fandtes den i 1862 i stor Mængde overalt i det sydlige Norge, især om Høsten, efterat den de foregaaende Aar havde været ganske sjel- den. Om Sommeren har den sit Tilhold i Udkanterne af Granskovene, men trækker ved Høstens Begyndelse ned mod Gaardene, hvor den hele Vinteren over opholder sig ved Bække og i Haver, indtil den i Marts og April atter søger Skovene. Sin smukke og afvexlende Sang, der i Forhold til Fuglens Størrelse er overordentlig stærk, lader den høre selv midt om Vinteren; dens Hovednæring er alleslags Puper, som den opsøger i de tætteste Buskads, mellem Trærødder eller i Risdynger; den kan konmes nær paa faa Skridts Afstand, men er altid vanskelig at opdage, da den strax skjuler sig, naar den ser sig be- mærket. Paa flere Steder omkring Byen findes Gjerdesmutten hækkende, saasom i Mærradalen, ved Sognsvandet, i Gref- senaasen, men overalt meget sparsomt. Somoftest be- gynder allerede Redebygningen i Marts, og Æxgene læg- ges i saa Fald omtrent samtidig med Skjærens, eller lidt før Midten af April. Vaaren 1864 fandt jeg ct Rede, som rimeligvis af en eller anden Grund var forsinket, da det blot var halvfærdigt den 4de May. Det anbringes opunder Græstørven mellem nedhæn- gende Trærødder i udfaldne Jordbakker eller omblæste ) 66 Robert Collett. en Træer, og er temmelig stort, ganske kuglerundt, og for- synet oventil paa Siden med et Hul, der netop er saa stort, at Fuglen kan komme ind og ud. Udvendig er det bygget af fine, tørre Granpinde og en Mængde Mos, ind- vendig blødt udfodret med store Fjær. Æggene ere i Almindelighed 8 i Antalog lignei Farve og Størrelse Gran- sangerens; Bundfarven er glindsende hvid, og de mørkt rødbrune Pletter findes i størst Mængde i den tykkere Ende, hvor de ofte danne en Krands. Længden er 71%, Bredden 5%/,", Fuglene sky Redet overordentlig let; somoftest er det nok selv i Frastand at staa et Øieblik stille og betragte dem under Bygningen. Denne Omstæn- dighed bevirker i Forbindelse med Vanskeligheden i at opdage Redet mellem Trærødderne, at det yderst sjelden bliver fundet. 29. Parus major, Lin. Kjødmeise. Kjødmeisens velbekjendte Vaarsang, si-zi-da, si-zi-da, høres i Omegnen af Christiania paa klare Dage undertiden allerede i Slutningen af Januar, almindeligst dog fra De- gyndelsen af Marts indtil ud i Maj. Foruden denne lader den, især om Vaaren, høre mange lignende korte, af blot 1—4 Toner bestaaende Stropher, bvilke dog aldrig for- bindes til en sammenhængende Sang, men hvoraf blot en enkelt gjentages i længere Tid, hvorpaa tages fat paa en ny. Undertiden høres en saadan, der er vanskelig at skjelne fra Linerlens Lokketone. Den ruger næsten altid i hule Træer med en smal, spalteformig Indgang, helst i gamle Birke eller middels store Åspetræer. Engang har jeg seet det under Tag- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 67 stenene paa et Hus, og flere Gange i Huller i Mure*),; Redet er meget blødt og bestaar væsentlig af Mos, blandet med hvid Planteuld og Haar. Æggenes sæd- vanlige Antal er 10, men stiger ofte indtil 13; Bundfarven er hvid, og de rødlige eller brune Pletter og Punkter ere gjerne flest og størst i den tykkere Eude, men ikke ganske sjeldent findes Æg, hvor alle Pletter ere samlede om den modsatte Ende. Længden er 71,—81/,"", Bredden 5%— 63%, De lægges i Regelen i den anden Uge af Maj; saaledes har jeg fundet det tidligste Æg i 1856 den 6te Maj; 1859 den 7de Maj; 1860 den 10de Maj; 1861 den 9de Maj; 1862 den 10de Maj; 1863 den lste Maj. Som betydeligere Afvigelser herfra maa nævnes, at jeg i 1864 saa voxne Unger allerede den 19de Maj, og 1862 Unger i et Rede endnu den 4de August; i det sidste Tilfælde er det dog sandsynligt, at dette var det andet Kuld, efterat det første var bleven forstyrret. Hunnen ruger sine Æg med saadan Iver, at den ikke blot næsten altid lader sig tage paa Redet, men ofte endog ikke ved noget Middel kan bringes til at forlade dette. Kjødmeisen findes ikke dybt inde i Skovene, men træf- fes forresten overalt, om Sommeren helst blandt Løv- træerne i Skovkanterne. Om Høsten slaa de sig sammen i Flokke paa indtil 30 Individer, som streife om fra den ene Løvskov til den anden; i October og November søge de i Mængde ind til Haverne og Husene, selv midt inde i Byen, hvorfra de over Jul atter trække tilbage til Sko- vene. Et Par Gange ere Individer skudte eller fangede, hvis Næbspidser have krydset hinanden ligesom Korsnæb- benes (Lozxia). *) Paa denne Maade laa f. Ex. et Rede Vaaren 1863 i Studenter- samfundets nye Gaard midt inde i Byen. n* 68 Robert Collett. 30. Parus ater, Lin. Kulmeise. Er byppig i alle Omegnens Granskove. I Selskab med andre Meiser, især eristatus og borealis, samt Regulus, gjennemstreife de, fornemmelig om Høsten, Skovene, men vise sig sjeldent udenfor disse, og kun enkeltvis i de nær- mest tilstødende Løvskove. I Væsen og Levemaade viser den stor Lighed med Fuglekongen; især ere begges Lokke- toner hinanden meget lige. I Udkanterne af Granskovene eller i de tilstødende Løvholt bygger Kulmeisen sit Rede i Huller i gamle Asper eller andre Løytræer. I et saadant bekvemt Hul har jeg seet Rede flere Aar efter hinanden, men uden at kunne afgjøre, om det altid har været af det samme Par. Uudertiden findes Redet i gamle Murvægge eller Sten- mure*). Æggene synes altid at være 8 i Antal, og læg- ves i Begyndelsen af Maj, enkelte Aar allerede i de sidste Dage af April. 1860 og 1861 fandt jeg det tidligste Re- des første Æg den 10de Maj; 1863 i 2 Reder den 27de og 30te April. Farven er hvid med brunagtige og røde Punkter og Pletter; fra Æggene af Parus borealis og palu- stris kunne de i Almindelighed skilles ved deres noget mindre *) Den 20de Juni 1863 fandt jeg ved Vasendrud ved Krøderen et Rede paa en noget usædvanlig Localitet. Medens jeg under- søgte et Sandfald lige ved Vejen, hvor en walmindelig talrig Strandsvalecolonie hækkede, fandtes i et af Hullerne et for- ladt Kulmeisrede, fyldt med raadne Æg. Kulmeisen har sand- synligvis bygget sit Rede og lagt Æg i dette, som den syntes, bekvemme Hul, før Svalerne endnu vare ankomne, men er derpaa bleven saa forskrækket over den store Mængde Naboer, at den har foretrukket at lade Æggene i Stikken. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 69 Størrelse, samt de noget mørkere Pletter. Længden er I 5 D 6%—6% Bredden 5—5%%. Formen er saaledes noget tykkere end hos de ovennævnte Meisearter, og staar i denne Henseende nærmere P. ceaeruleus. 31. Parus eristatus, Lin. Topmeise. Topmeisen er hyppig især i de mere afsidesliggende af Christianiaegnens Granskove. Den streifer mindst om af alle vore Meiser, og viser sig neppe nogensinde udenfor Granskovene; selv i Løvtræer inde i disse sees de sjel- dent. I de Flokke af Meiser og Fuglekonger, der fornem- melig om Høsten stryge gjennem Skovene, findes næsten altid en eller et Par Topmeiser (sjelden flere, dog har jeg seet 8); men 1 det Øieblik Granskoven slipper, og Toget bevæger sig ud i Løvskovene, blive alle Topmeiser uden Undtagelse tilbage. En enkelt Gang har Conserva- tor Siebke observeret den i den botaniske Have paa Tøjen, hvor der dog findes flere smaa Granholt. Det ejendom- melige Forhold, som Prof. Rasch har omtalt, at Topmei- sen er dette blandede Selskabs Anfører, og at den ved sit Kommandoraab, en trillende Lokketone, holder Skaren samlet, vil man altid se stadfæstet paa mange Maader. Topmeisen holder altid Vagt, og naar et Menneske eller en Rovfugl nærmer sig, er det stedse denne, der først op- dager dette, og ved sin Advarselslyd, der maa have en mær- kelig Indflydelse paa de øvrige Meiser, gjør disse opmærk- somme paa Faren; hvor Topmeisen bevæger sig fremad, følger altid den hele Skare efter. I sin Redebygning afviger den i flere Stykker fra de øvrige Meiser. Den hækker altid inde i Granskovene i Huller i Træerne, men yderst sjelden i friske Løvtræer; 70 Robert Collett. næsten altid hakker Fuglen selv sit Hul i en gammel tør- raadden Granstubbe. Allerede omkring Midten af Marts, medens endnu dyb Sne dækker Skovbunden overalt, paa- begyndes dette Arbeide. Redet ligger sjelden mange Fod fra Marken; det cirkelrunde Indgangshul er omtrent 11,7 i Diameter, og Hulningen, som er omkring 9” dyb, gaar for det Tilfælde, at Stubben er beklædt med Bark, nedad umiddelbart indenfor denne, i modsat Fald neppe /,” indenfor Stammen. Redet er meget fast sammenvævet af alleslags bløde Bestanddele, saasom Planteuld, fin Mos, Haar og Fjær. Æggene lægges sjeldent efter den lste Maj, men i Almindelighed i de sidste Dage af April; saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 26de April, i 1960 den 29de April. Vaaren 1860 fandt dog Conservator Siebke et Rede med rugede Æg endnu den 20de Maj, men dette var usædvanligt. I Antal ere de færrest af alle Meiser, nemlig blot 5; engang har jeg fundet endog 4, engang 6. Farven er hvid med mørke, brunagtige og rødlige Pletter, og have mest Lighed med Kulmeisens Æg; deres Længde varierer fra 7%/—81/5", Bredden fra 5%,—6"". 32. Parus palustris, Lin. Sumpmeise. I alle Christianiaegnens Løvskove, især hvor disse bestaa af Or, er Sumpmeisen almindelig, men sees næsten aldrig i Naaleskovene, uden hvor disse ere omgivne af eller blandede med Løvtræer. I Juni og Juli besøge de fami- lievis Haverne, hvor de fortære flere Slags Bær; om Hø- sten blive de derfor ikke ganske sjeldent hængende i Trostesnarerne. Blandt deres flere forskjellige Lyde lade de undertiden høre en, der ligner Vendehalsens (Jynz). Oversigt af Uhristiania Omegns ornithol. Fauna. 71 Den ruger i alle Slags gamle Huller i Løvtræer, og hakker neppe nogensinde selv sit Hul, ligesom Topmei- sen og den nordiske Meise. Redet, der bestaar hoved- sagelig af Mos og Fjær, indeholder 7—9 Æg, som jeg ofte har seet lagte i Løbet af 5—6 Dage, eller omtrent hver anden Dag 2 Æg. I Regelen lægges de 1 Begyn- delsen af Maj; saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 5te Maj; 1857 den llte Maj; 1859 den 4de Maj; 1860 den Sde Maj; 1861 den 7de Maj. I 1862 traf jeg voxne Unger sammen med Forældrene den 25de May, i 1863 den 22de Maj; disse Reders første Æg maa føl- gelig være lagte noget over Midten af April. I 1864 skjød jeg den l4de Maj en gammel Hun og en voxen Unge i eet Skud, 1 det Øieblik Ungen blev madet.af den Gamle; her maa det første Æg være lagt allerede før Midten af April. Æggene ere farvede som de fleste Meisers, med rødbrune Pletter paa den hvide Bundfarve. I Regelen findes de fleste af Pletterne samlede om den tykkere Ende, hvor disse enkelte Gange kunne danne en tæt Krands paa det forresten uplettede Æg. Af Form ere de noget langstrakte; Længden er 67;—7%, Bred- den 5—57/". Ligesom Kjødmeisen ruger den sine Æg saa ivrigt, at disse ofte ved Hjælp af en Æggeske af Staaltraad kan borttages under den, uden at den derfor forlader Redet. 33. Parus borealis, De Selys. Nordisk Meise. Den nordiske Meise er muligens ikke ganske saa tal- rig omkring Christiania, som Sumpmeisen, men forekom- mer dog, fornemmelig i Naaleskovene, 1 rigelig Mængde. Men ligesom Sumpmeisen ofte sees inde i Granskoven, 72 Robert Collett. træffes den nordiske Meise ogsaa udenfor denne, og ihvor- vel saaledes ingen af. dem er synderlig strengt bunden enten til den ene eller den anden Localitet, maa dog Granskovene ansees som den nordiske Meises fornemste Opholdssted, ligesom Løyskovene Sumpmeisens. De Graa- meiser (palustris og borealis), der om Høsten streife om i Skovene i Selskab med andre Meiser og Fuglekonger, bestaa hovedsagelig af den nordiske Meise, og mere og mere udelukkende af denne, jo længer man kommer ind i Skovene; midt inde i store og øde Skovstrækninger, f. Ex. i Nordmarken, har jeg aldrig seet andet end denne Art. Høsten og Vinteren ere de Tider, da den oftest træf- fes udenfor Granskovene. Sammen med Sumpmeiserne stryge de nu om i de tilgrændsende Løvskove, men sees sparsommere end disse saa nær Byen, som i Slotsparken og de omkringliggende Haver. Undertiden træffes Flokke, der udelukkende bestaa af den nordiske Meise, men i Al- mindelighed ere begge Arter saaledes blandede med hin- anden, at jeg i det samme Skud har fældet et Individ af hver Art. Den nordiske Meises skinnende hvide Kinder ere let kjendelige i en Flok fra Sumpmeisens graaagtige; dens Lokketone er skarpere, og Slutningstonen ,æh* mere uddragen og ligesom delt i 2 Toner; forresten er begge Arters Stemme temmelig ens, ligesom jeg ingen synderlig Forskjel har kunnet opdage 1 deres Væsen og Levemaade. Derimod frembyder den nordiske Meise i sin For- plantning nogle, saavidt jeg hidindtil har kunnet op- dage, aldeles constante Kjendemærker, hvori den skarpt afviger fra Sumpmeisen, og som gjør dens Rede kjende- ligt ved det første Øiekast. Begge Arter hække vel sam- men i løvskovblandede Udkanter af Granskovene, men Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 73 ligesom Sumpmeisen ofte bygger i Haverne lige udenfor Byen, bygger den nordiske Meise, hvor dertil er Anled- ning, helst inde i Granskovene selv, hvorimod aldrig det omvendte Forhold finder Sted. Ligesom Spetterne, hakker Fuglen altid sit Hul selv, og vælger hertil en tørraadden Stamme eller Gren af Birk eller Or, eller og en Gran- stubbe. Hullet er cirkelrundt, og omtrent 14,” i Diame- ter; Hulningen er indtil 9” dyb, og gaar ligesom hos Top- meisen, naar denne selv har hakket sit Hul, ned lige inden- for Barken af Træet, eller om denne mangler, lige indenfor Stammen. Endvidere have alle de Reder, somjeg har havt Anledning til at undersøge, enten udelukkende bestaaet af tørre Basttrevler (hvilke jeg aldrig ved at have seet hos Sumpmeisen), eller foruden disse, af og til af Haar og undertiden enkelte Fjær. Æggenes Antal har oftest været 8; i eet Tilfælde har jeg seet disse lagte i Løbet af 7 Dage. I Udseende kunne de vanskelig skilles fra Sump- meisens. I 1860 vare de første Æg i 3 Reder lagte den llte, 13de og 18de Maj; i 1861 den 10de Maj; 1 1864 den 11te Maj*). Til en Sammenligning vedføjes her følgende af begge Arters mest iøjnefaldende Forskjelligheder: P. palustris. P. borealis. Hætten, som er sort med Hætten, som er sort uden stærk Reflex, strækker sig synderlig Reflex, strækker blot til Nakken. sig helt ned til Ryggen. Kinderne ere hvide blot Kinderne ere rent hvide under Øinene, forresten lyst overalt og helt rundt, blot graaagtige. gjennemskaaret af Hætten. *) Jeg har ofte fundet Reder med Unger, men hvor de første Æg kun vanskeligt have ladet sig beregne nøjagtigt. 74 Robert De sammenlagte Ving efj æ- re ere smalt kantede med mørkebrunt. Farven paa Ryggen brun- agtig. Af Halefjærene er den yderste omtrent 1” kortere end den moellemste. Rederne ligge altid 1 friske Løvtræer. Rederne ligge i alle Slags gamle Huller. Rederne bestaa af Mos, Fjær og Straa. Collett. De sammenlagte Vingefjæ- re ere bredt kantede med lysgraat, næsten hvidagtigt. Farven paa Ryggen graa. Af Halefjærene er den yderste 311 —4" kortere end den mellemste. Rederne have altid ligget i tørraadne Stammer og Grene. Rederne have altid været hakkede af Fuglen selv. Rederne have udelukkende bestaaet af Basttrevler (af og til tillige lidt Haar eller Fjær). 34. Parus caeruleus, Lin. Blaameise. Idetheletaget er Blaameisen blandt de mindre hyp- pige Meisearter her ved Christiania, men har i de senere Aar vist sig overmaade talrigt, og sees til enkelte Tider kun lidet sjeldnere, end Sumpmeisen. Ligesom de fleste Meiser tilbringer den Sommeren i Løvskovene, og trækker om Høsten flokkevis ind mod Byen, hvor den indtil Vaaren træffes i Haverne, især i Hængebirke, Or- eller Piletræer. Redet bygger den stedse i hule Træer, helst 1 Asp Det bestaar hovedsagelig af Mos og tørre Straa, og indeholder oftest 8, og Birk, eller i gamle sprukne Oretræer. men indtil 11 Æg, der paa den hvide Bundfarve have ganske smaa, rødbrune, ofte utydelige Pletter, Undertiden er et Oversigt af Ohristiania Omegns ornithol. Fauna. 75 eller et Par af Æggene ganske hvide. Længden 61) —6% Bredden 54,—5%. De lægges fra Midten af Maj indtil ud i Juni; saaledes har det første Æg været lagt i 1860 den 8de Juni, i 1861 den 15de Maj. Om Sommeren sees de ofte i Haverne udenfor Byen, hvor de fortære Kjødet af Moreller og Kirsebær. Den lader sig uden Vanskelig- hed underholde og tæmme, og er, naar den kan flyve frit om i Værelset, ved sine nydelige Farver og overordentligt livlige Væsen meget skikket hertil. De lidt forlængede Fjær paa Issen reises ideligt som en liden Top. 85. Parus caudatus, Lin. Langhalet Meise. Endskjøndt mindst hyppig af Christianiaegnens Meise- arter, er den langhalede Meise ikke sjelden, og sees især paa sine Streiftog om Høsten i temmelig stort Antal i Omegnen. Den er den selskabeligste, mest omstreifende og uro- ligste af den hele Slægt. Saasnart Ungerne ere blevne voxne, begynde de strax familievis at streife om i Skovene, og fjerne sig ofte betydeligt fra de Steder, hvor de ere udklækkede. Under Streiftoget synes de helst at søge sumpige, med Oreskvov bevoxede Steder; allerede paa langt Hold gjøre de sig kjendelige ved deres hvide Farve og den dybe Lokketone, som ligner ingen af de øvrige Meisers, og som hvert Individ lader høre, idet det for- lader et Træ. De gjennemsøge meget raskt et Terrain, og det falder ofte endog vanskeligt at holde Skridt med dem; under Toget indtager Flokken en liden Bredde, og alle holde sig nær efter hverandre. Allerede før Midten af April er den ifærd med at 76 Robert Collett. > bygge sit Rede, der er et af de smukkeste og mest kunst- færdige, som findes hos os. Ved Fuglenes ejendommelige Lokketone og deres ilfærdige Væsen under denne Forret- ning opdages let Stedet, da de tillige herunder vise sig saa lidet sky, at de lade sig betragte i faa Skridts Af- stand. Efter 3 Ugers Forløb er Redet færdigt, da det baade er meget stort, og Fuglene ofte ved Sne eller slet Vejr forhindres 1 flere Dage fra at bygge. Det anbrin- ges i en Kløft mellem ? tykke Grene eller ovenpaa en Bøining af Stammen, sjelden over 4 Alen fra Marken, og helst i et Birketræ, men ofte ogsaa i Or; sjelden findes det i andre Løvtræer, men undertiden tæt ind til Stammen i et mindre Grantræ. I eet Tilfælde har Prof. Rasch fundet den hækkende 1 et hult Piletræ, men dette har uden Tvivl tilhørt et Par, for hvem et Rede allerede før samme Aar var bleven forstyrret. Det er ovalt af Form, over 6” højt og 4” bredt og oventil paa Siden forsynet med et Indgangshul (undertiden 2), der knapt er 1" å Diameter. Det er bygget af fin Mos, Planteuld og Haar, som ofte hentes langt borte; udvendig er det beklædt med hvid eller graa Lav og den fine hinde- agtige Bark paa Birken, sammenheftet med Haar og Ed- derkopspind, hvilket alt gjerne tages fra det samme Træ, hvor Redet ligger, og gjør dette meget ligt den Stamme eller Gren, hvorpaa det hviler. Indeni er det rigeligt ud- fodret med store Fjær, helst Aarfuglefjær. Af alle Meiser lægger denne det største Antal Æg, idet disse ikke sjel- den ere 16, men i Almindelighed 10—12; de ere i Stør- relse næst Fuglekongens de mindste, (Længden 61,—6%, Bredden 5—5). I Regelen ere de paa den hvide Bundfarve forsynede med fine rødlige Punkter, der under- tiden danne en tydelig Krands omkring den tykkere Ende, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 77 men af og til ere enkelte ganske uplettede. De lægges om- kring den Iste Maj; saaledes har jeg fundet det første Æg lagt i 1856 den 28de April; 1858 den 2den Maj; 1859 den Iste Maj; 1860 den Gte Maj. Begge Forældrene opholde sig ofte i Rederne om Natten, især før Æggene ere lagte*). 36. Certhia familiaris, Lin. Trækryber. Er hyppig ved Christiania, saavel i Løv-, som Naale- skovene, dog enkelte Aar langt sparsommere, end andre. Om Sommeren streifer den om parvis eller i smaa Flokke sammen med Meiser og Fuglekonger; om Høsten trækker den ligesom disse ud fra Skovene, og sees hele Vinteren over i Haverne og Slotsparken. De klattre opad Træ- stammerne i Spiral, begyndende fra Roden af, og lade altid deres langtrukne hvislende Lokketone iss, 1ss, høre, især naar de ere i Begreb med at forlade et Træ; de sees næsten aldrig ovenpaa Grenene eller paa Marken. De leve mere af Insekter og deres Æg, end Larver. Deres Sang høres sjeldent, som oftest blot paa klare Solskins- dage i Marts og April; den er smuk og ligner Fuglekon- gens, men er stærkere; enkelte Toner minde om Træpip- lærken og Løvsangeren. Redet ligger overmaade skjult mellem løsnet gammel Bark og Træet i de tætteste Holt af gamle Løvtræer, blandede med Gran. Prof. Rasch har seet det ligge paa *) Da jeg i Maj 1859 undersøgte et Rede, af hvis 13 friske Æg jeg for noget over en Uge siden havde borttaget et Par, fandt jeg, at Redet indeholdt foruden de gamle, nu stærkt rugede, «desuden 4 aldeles friske og nylagte Æg. Om disse sidste vare bestemte til at tjene Ungerne til Føde, naar Vejret forhindrede de Gamle fra at søge denne ude, eller hvilken Bestemmelse de idetheletaget have havt, kan jeg ikke afgjøre. 78 Robert Collett. an et Hus mellem Bordklædningen og Væggen; næsten aldrig findes det i et almindeligt Hul, ligesom et Meiserede, men stedse med trangt Indgangshul og vanskeligt at op- dage. Redets Underlag bestaar af tørre fine Granpinde, og Redet selv væsentlig af Basttrevler, der ere temmelig fast vævede i hinanden med den fine ydre Birkebark, blandet med fin Mos, Uld og Fjær. Æggene ere 6—7 (oftest 6), og ligne i Farve, Form og Størrelse mest Kul- meisens; dog findes foruden de almindelige rødbrune Plet- ter ogsaa nogle, der ere langt lysere og mattere, og som ikke findes hos denne. Deres Længde er 6'/—7, Bred- den 51,—51/"" De lægges 1 den første Halvdel af May; saaledes blev 1 1860 det tidligste Æg lagt den 9de Maj. Fuglen lader sig let tage paa Redet; med stor Ret bærer den sit Navn familiaris, da neppe nogen vild Fugl er mindre sky end denne. 37. Sitta europaea, Lin. Spetmeise, Nødvække. Spetmeisen er i Almindelighed hyppig i Christiania- egnen, men viser sig meget uregelmæssigt, og er enkelte Aar ulige sjeldnere end andre. Den streifer mindre om, end de øvrige meiseartede Fugle, og holder sig gjerne i den samme Trakt hele Aaret rundt; den træffes næsten altid parvis sammen, især i gamle Løvskove, hvor der findes mange Aske- og Lindetræer, samt enkelte Naale- træer. Med Trækryberen viser den stor Lighed saavel i Levemaade, som i Sædvane; ligesom denne holder den sig gjerne i Selskab med Meiserne, og trækker om Høsten nærmere ind mod Byen. Den har den mest udviklede Klattreevne af alle indenlandske Fugle; den klattrer lige Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 79 let opover og nedover Stammerne, til Siden, eller under Grenene, og begiver sig ogsaa ofte ned paa Marken om- kring Rødderne af Træet. Om Høsten, da den lever af Furu- og Granfrø samt Hasselnødder, fæster den ofte Konglerne og Nødderne i Revner i Barken paa en Træ- stamme, og aabner med Hovedet nedad lettelig disse. Undertiden tager den Rognebær, og bliver af og til hæn- gende i Trostesnarerne. Dens sædvanlige Lyd er den flere Gange hurtigt efter hinanden wudstødte Lokketone, der lyder omtrent: tjutt, tjutt, tjuttut; den har ogsaa lige- som Trækryberen en melodisk Sang, men som høres endnu sjeldnere, end dennes. Under Hækketiden lader den ofte høre en høj, klar Fløjtetone, som høres i lang Afstand, og som let kan antages for at tilhøre Maaltrosten. De faa Reder, jeg har havt Anledning til at undersøge her, have ligget 1 de tætteste Holt i Huller i Lindetræer, een Gang i en Åsp, og altid temmelig højt fra Marken; undertiden tager den 1 Besiddelse gamle Stærrereder. Indgangshullet gjøres altid mindre ved istoppet Ler, saaat Diameteren ikke overstiger 17”. Rederne have udeluk- kende bestaaet af et tykt Lag af den fineste ydre Furu- bark, og indeholdt 8 Æg, der ere lagte tidligt, men tem- melig uregelmæssigt i de forskjellige Aar. — Saaledes har det første Æg været lagt i 1861 den Iste Maj, i 1862 den llte Maj og i 1863 den 15de April. Paa den hvide Bundfarve ere de bestrøede med rustrøde Pletter, og ligne idetheletaget i Farve og Form overordentlig Æggene af Parus major, men Pletterne ere i Almindelighed større og mere strøede ud over det hele Æg, end hos denne. Derimod ere de meget større idet Længden er 81/,”, Bred- den 61%. De ruge gjerne i det samme Hul flere Aar efter hinanden. 80 Robert Collett. 5te Fam. Hirundinidae, Bonap. 38. Hirundo rustica. Lin. Ankommer til Christiania i Regelen i den første Uge af Maj, sjeldent før eller senere. I 1840 og 1842 er den af Conservator Siebke bemærket den 27de og 30te April; i 1864 blev et Individ observeret af Stud. Hvoslef allerede den 20de April. Disse første Svaler vise sig kun enkelt- eller parvis; i nogen Mængde komme de sjelden før ved Midten af Maj. Fra Slutningen af August indtil deres Afreise omkring Midten af September holde de sig sam- men i store Flokke, der ofte sees at bedække Telegraf- traaden i lange Strækninger; umiddelbart før Afreisen samle de sig gjerne paa høje Bygninger, hvorfra de paa en smuk Aften paa eengang alle hæve sig kviddrende i Spiral opad, og forsvinde i Højden. Pastor Schibeler har seet en saadan Afreise ske fra et Vand, hvor Svalerne i umaadelig Mængde sadde paa Rørene (Phragmites com- munis). Endnu i de sidste Dage af September sees endnu enkelte Individer eller smaa Flokke; Høsten 1839 obser- veredes de af Siebke endog den 4de October. Rederne findes i Lader og alleslags Udhuse, hvor Døre eller Vinduer altid staa aabne, og ofte paa et Sted, hvor det er temmelig mørkt. Det anbringes opunder Taget ovenpaa en Bjælke, eller sjeldnere, fæstet uden Støtte paa Siden af en saadan; det er meget fladt, halv- skaalformigt, og bygget hovedsagelig af Ler, blandet med tørre Straa, og er indvendig belagt med store hvide Fjær. Det samme Rede benyttes gjerne flere Aar efter hinanden. Æggene ere 5, undertiden 6 1 Antal, be- strøede med rødlige og brunagtige Pletter, der ofte ere Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 81 temmelig store og af og til danne en Krands om den tyk- kere (undertiden om den tyndere) Ende. Længden er 8— 9", Bredden 5%,—61. De lægges i den første Halv- del af Juni; saaledes har jeg fundet det tidligste Æg i 1856 den Sde Juni, 1858 den Gte Juni, 1860 den 12te Juni, og 1862 den 16de Juni. En Del Ladesvaler, sand- synligvis de ældste, lægge Æz endnu engang samme Som- mer, og man kan i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August i det samme Lade finde saavel flyvedygtige Unger, som friske Æg. Endog paa den Tid, da de for- lade os i Midten af September, har Conservator Siebke seet Unger, der kun med Vanskelighed kunde flyve. For dette sidste Kuld bygges aldrig noget nyt Rede. Paa Universitetsmuseet opbevares en Albinosvarietet, der er blaagraa med brunagtigt Hoved, og skudt her ved Christiania af Proprietair S. Hoff. 39. Hirundo urbica, Lin. Tagsvale. Omtrent en Uge senere end foregaaende ankommer Tagsvalen til Christianiaegnen, eller omkring Midten af Maj, og i Gjennemsnit oftere efter, end før den 15de. I 1839 ankom den, if. Siebke, allerede den 4de Maj. eller omtrent en Uge tidligere end Ladesvalen, et Forhold, der i Løbet af Aarene 1830—64 har gjentaget sig 4 Gange her i Egnen. Allerede Dagen efter deres Ankomst have de taget deres gamle Reder i Besiddelse. De trække bort samtidigt med Ladesvalerne, eller maaske oftere lidt før disse omkring Midten af September, efterat de, ligesom disse, have samlet sig i store Skarer paa Kirker og høje Bygninger. I Træerne sees denne Svale næsten aldrig, men ofte i Veje og paa fugtige Steder for at samle 6 82 Robert Collett. Ler til Redet. Natten tilbringe de i Rederne, som gjøres saa rummelige, at saavel de Gamle som Ungerne kunne faa Plads deri. Tagsvalen bygger mere colonievis, end foregaaende, skjønt ikke i den Grad, som Strandsvalen. Rederne, som ofte findes midt inde i Byen, ligge altid udenpaa Husene, og fæstes til Væggen under en fremspringende Del af Taget, helst støttet paa den ene Side af en ned- løbende Bjælke, eller hvilende ovenpaa en Gesims. Under Broer og lignende findes det ogsaa undertiden; derimod har jeg aldrig her i Egnen fundet den hækkende i steile Fjeldvægge, saaledes som det er meget almindeligt Til- fældet paa flere Steder i Fjeldegnene i den sydlige Del af Landet. Ofte lægges flere tæt ved Siden af hinanden, og helst paa en Kant af Huset, der vender mod Øst. Det er bygget af Ler, som mindre end Ladesvalens blan- des med Straa. Indeni findes derimod altid disse, under- tiden ogsaa Fjær, som dog ofte mangle. Det er lukket oventil, og blot forsynet med en lav, bred Aabning. De rent hvide Æg ere 5, sjelden 4 i Antal, 8—83% lange og 5%,—61 brede, og lægges i den første Halvdel af Juni. Det første Æg har jeg saaledes fundet i 1856 den 12te Juni, 1860 den 9de Juni, og 1861 den 5te Juni. Blot de yngre Individer bygge nye Reder; de gamle forbedre dem fra forrige Aar, og lægge i Almindelighed endnu et Kuld samme Sommer omkring Begyndelsen af August, hvoraf Ungerne træffes flyvefærdige i de første Dage af September. Høsten 1862 laa et Rede mellem en Tag- rende og Muren paa det kongelige Slot, hvoraf Ungerne fløj ud først den 24de September, eller mellem 8 og 14 Dage efterat de øvrige Tagsvaler vare dragne bort. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 83 40. Hirumndo riparia, Lin. Strandsvale. Da Jordbunden i Christianiadalen kun paa faa Steder er sandholdig, men næsten overalt bestaar af Ler, er Strandsvalen her langt mindre hyppig, end de øvrige Svaler. Før i et Par Miles Afstand fra Byen findes neppe noget Par hækkende, og de vise sig derfor i den nærmeste Omegn kun under Træktiderne, især om Vaaren, da de, somoftest blandede med Tagsvalerne, kunne sees svævende over Damme og Kjærn i smaa Flokke, som inden Maa- nedens Udgang ere forsvundne. If. Prof. Esmark har fordum en liden Colonie hækket i Jordfyldet paa en nu nedreven Bro over Lysakerelven; ligeledes har Conserva- tor Siebke fundet dem hækkende ovenfor Tøjen; men nu for Tiden hække blot nogle faa og ikke synderlig store Colonier paa nogle Steder langs Jernbanelinien, hvor Bakkerne bestaa af Sand. Rederne, som gjerne ere meget ubetydelige, bestaa af nogle tørre Græsstraa, og lægges 1 Bunden af de indtil 19, Alen dybe, horizontale Gange, som Fuglen graver helst paa Steder, hvor der er hentet Vejfyld, og hvoraf de gjerne benytte det samme hvert Aar. Indgangshullet gjøres mere bredt end højt, men sjelden saa vidt, at en Haand kan komme ind. Lidt ud i Maj findes deres Æg, der ere 5 eller 4 i Antal, og overordentlig tyndskallede; af Farve ere de hvide uden Spor af Glands, og de fine rødlige Punkter, som de un- dertiden synes at have, ere blot det fineste Sand. Deres Længde er 6',-—7%, Bredden 5—5%. I enhver Co- lonie findes altid samtidigt Unger og friske Æg. Strandsvalens Stemme bestaar blot af en dyb enkelt Tone, og Lokketonen og Angstskriget er kun lidet for- 6* 84 Robert Collett. skjellige. I Begyndelsen af September slaa de sig sammen med de øvrige Svaler, og forlade os samtidigt med disse i Midten af Maaneden. Gte Fam. Motacillidae, Bonap. 41. Motacilla alba, Lin. Linerle. Ankommer til Christiania i den første Halvdel af April, i de senere Aar næsten altid i den første Uge af Maaneden. I 1856 observeredes den af Conservator Siebke den 30te Marts. Hunnerne komme altid omtrent en Uge senere end Hannerne. I Slutningen af September trækker Hovedmassen bort, men aarlig sees enkelte endnu i de første Dage af October, (i 1864 saa jeg en den 17de Oct. og en den 26 og 28 Oct. samt den 3 Nov.). Et Par endnu større Efternølere bleve i 1863 daglig seede pva Fæst- ningen indtil den l5de November. Samme Aar blev et Individ af Stud. Hvoslef observeret inde i Byen den 10de Januar; da Vinteren i det hele var mild, synes det rime- hgt, at den ogsaa har udholdt Resten af denne hos os*). Ved Afreisen samle de sig i større Flokke, der ofte sees at sætte sig 1 Træerne, hvilket de ellers sjeldent gjøre. Redet ligger helst paa Tagene, hvor Indgangen dan- *) Endnu kan mærkes et Par Exempler paa, at denne Fugl har overvintret her i Landet. I 1846 observerede Pastor Schibeler i QOmegnen af Porsgrund følgende: , Den 12te November saa jeg en Linerle paa en Tømmerflaade i Elven. Den 3dje De- cember hørte jeg en og saa en den 5te her i Gaarden; ligele- des saa jeg den atter idag den 8de December.* I Morgenbladet for den 8de Juni 1862 læses følgende fra Kinservik i Hardanger dat. 30te Maj: ,Som en Sjeldenhed fortjener maaske at be- mærkes, at en Linerle saaes her hele Vinteren over, noget, som ikke kjendes siden Vinteren 1828. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. — 85 nes af en itubrudt eller tilsideskudt Tagsten, samt i alle Slags Huller paa Husene, i Mure- og Stenvægge, eller mellem Bord og Vedstabler. "Undertiden har jeg seet det paa Marken under en stor Sten. Den bygger gjerne paa det samme Tag hvert Aar, men aldrig i det gamle Rede eller under den samme Tagsten. Omkring Midten af Maj er Redet færdigt; Underlaget bestaar af tørt, grovt Græs, Rødder, gamle Blade o. s. v., det indre af finere Straa, Fjær, eller fældede Ko- og Hestehaar, ofte udeluk- kende af den ene af disse Bestanddele. Æggene, som ere omtrent lige ofte 5 og 6 1 Antal, ere paa den hvidlige Bundfarve tæt hestrøede med smaa brunagtige eller aske- graa Punkter, sjeldent Pletter. Deres Længde varierer fra 81—10" Bredden fra 6%,—6%. Den normale Størrelse er 9” i Længde, og 6% i Bredde. Det tidligste Æg har jeg fundet i 1858 den 10de Maj; 1859 den 19de Maj; 1862 den 5te Maj; 1864 den I2te Maj. Enkelte Par lægge langt senere Æg end andre, og de højrøstede Unger høres ofte i Rederne endnu 1 de sidste Dage af Juli. En Albinosvarietet, der var gulagtig overalt, blev i Aarene 1861 og 1862 daglig seet i Slotsparken hele Som- meren. 42. Motacilla flava, Lin. Gulerle. Gulerlen viser sig ved Christiania blot Vaar og Høst, men forekommer paa disse Tider i store Flokke, fornem- melig om Vaaren. Den ankommer i Regelen i den første Uge af Maj, men ofte først omkring Midten af Maaneden; i 1835 og 1843 observeredes den af Conservator Siebke allerede den 29de og 30te April. Sit Tilhold har den 86 Robert Collett. paa denne Aarstid især paa nypløjede Agre, paa sumpige Enge, eller mellem de visne Rør og Siv ved Myrer og Kjærn, hvor de undertiden kunne træffes i Flokke paa flere Hundrede Individer. Naar de blive opskræmte, slaar ofte den hele Flok ned i et Træ; enkeltvis ere de temmelig skye, i Flok derimod mindre. De forblive i Egnen i Regelen indtil henimod Slutningen af Maj; i 1864 saa Jeg dem endnu i store Flokke den lste Juni. Gulerlen hækker almindeligt i Dvergbirkregionen paa Fjeldene, men gaar ligesom Sivspurven (E. shoeniclus) paa enkelte Steder langt ned i den subalpinske Region, hvor den der finder Localiteten passende. Saaledes findes den hækkende paa Ringeriksfjeldene (f. Ex. paa Krogsskoven) og paa Hadelandsaaserne, men neppe nogensteds nærmere Christianiaegnen end her. Om Høsten komme de i smaa spredte Flokke ned fra Fjeldene omkring Midten af Au- gust, (tidligere end den 10de er den neppe observeret), træffes især 1 Potetesagrene, og drage bort noget over Midten af September. Overgangsformen eller Varieteten melanocephala fore- kommer her 1 Omegnen hyppigere, end Hovedformen. 43. Anthus arboreus, Bechst. Træpiplærke. Træpiplærken ankommer til Christianiaegnen 1 Gjen- nemsnit mellem den 3dje og 10de Maj, undtagelsesvis før eller senere. I 1836, 1840, 1844 og 1862 har den vist sig allerede den 30te April. Den opholder sig i alle Løv- skove og større Haver, samt i Udkanterne af Gransko- vene, men gaar ikke dybt ind i Skovene. Strax ved sin Ankomst giver den sig tilkjende ved sin udmærkede Sang, som den oftest lader høre, idet den hæver sig med et Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 87 noget svagt Kvidder i skraa Retving et Stykke op i Luf- ten, og derpaa under klare, lærkelignende Toner sænker sig med zittrende Vinger i en Trætop. Den synger og- saa, men mindre hyppigt, siddende paa en Gren. Om Høsten lyder Lokketonen anderledes end om Vaaren, og Fuglen selv er i sin Høstdragt og hele forandrede Væsen næsten ikke til at gjenkjende. Paa denne Tid slaa de sig sammen til Flokke, der hovedsagelig bestaa af Unger, og streife om 1 Skovkanterne eller paa de tilstødende Marker, hvorimod de om Vaaren og Sommeren paa Grund af deres Stridbarhed aldrig træffes uden enkelt eller par- vis. Saadanne Flokke træffes allerede fra Begyndelsen af August; i den første Halvdel af September forlade de os. I solbeskinnede Bakker under tørt nedhængende Greæs, ved Tuer og under Trærødder, eller under en Busk, men altid umiddelbart paa Marken, finder man Træpiplærkens Rede. Dets Nærhed mærkes let paa at Hannen den hele Dag synger utrætteligt lige ved sin rugende Hun. Redet er bygget udelukkende af tørre Straa, og indeholder 5, sjelden 6 Æg, der i Regelen lægges mellem den 20de og 30te Maj. Saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 22de Maj; 1857 den 21de Maj; 1858 den 24de Maj; 1859 den 23de Maj; 1861 den 29de Maj. Æggene fra de forskjellige Reder variere ofte betydeligt i Farve, idet de foruden de normale smaa, punktlignende Pletter, der ere strøede jevnt og tæt udover den neppe synlige Bundfarve, der næsten altid er temmelig stærkt rødagtig, og derved skiller sig let fra Engpiplærkens Æg, hvor denne altid er graa, findes nogle, hvor Pletterne ere store og faa, hvor- ved de faa Lighed med enkelte Sangeres Æg. Deres Længde er 81,—91, Bredden 6%—7.- Hunnen lader sig let tage paa Redet. 88 Robert Collett. 44. Anthus pratensis, Bechst. Engpiplærke. Her i Landet er denne Fugl om Sommeren udeluk- kende indskrænket til vore Fjeldegne, hvor den i stort Antal hækker 1 Dvergbirkregionen, men gaar neppe no- gensteds saa langt nedover Fjeldsiderne, som til denne Busks laveste Grændse. I Christianiaegnen forekommer den derfor blot under Træktiderne Høst og Vaar, men da i stor Mængde. Dens Ankomst om Vaaren falder i den sidste Halvdel af April, oftest mellem den 20de og 30te. I store spredte Flokke træffes de især paa de fug- tige Enge, og lade ideligt høre deres hvislende Lokketone, idet de flyve op. Den smukke, ejendommelige Sang, hvor- med de om Sommeren oplive de øde Strækninger ved deres Hækkesteder, høres aldrig hernede; derimod kunne de enkelte Gange i Maj fra et Træ lade høre et svagt, hvislende Kvidder. De forlade Egnen omtrent samtidigt med Gulerlerne i den sidste Uge af May. Om Høsten vise de sig her atter i Midten af August, og træffes ligesom om Vaaren i store spredte Flokke paa frodige tuede Enge, indtil de i Midten af October for- lade os efter et Ophold af omkring 2 Maaneder. Localvarieteten Anthus cervinus, (Pall.) er neppe no- gensinde truffen udenfor Finmarken. 45. Anthus rupestris, Nilss. Skjærpiplærke. Denne Piplærke, der forekommer temmelig alminde- ligt paa Skjærene rundt den hele Kyst, findes i Christia- niafjorden hækkende saa langt inde, som ved Moss. I Bunden af Fjorden er den truffet enkelte Gange paa Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 89 nogle Holmer mellem Hovedøen og Langøen; den nærer sig i Ebben fornemmelig af Tanglopper, og er meget nyttig ved at rense Fiskegarnene for Gammarider. Lok- ketonen ligner fuldkommen Engpiplærkens. Den 5te April 1862 skjød jeg paa en Eng ved Majorstuen ovenfor Byen et enligt Individ, der søgte sin Føde paa de snebare Pletter paa Markerne i Selskab med Lærkerne, af hvem den ideligt blev forfulgt. 7de Fam. Fringillidae, Bonap. 46. Emberiza citrinella, Lin. Gulspurv. I de første Dage af Marts, eller enkelte Aar allerede i Februar begynder Gulspurven at lade sin bekjendte Vaarstrophe høre omkring Byen. I Begyndelsen er denne svag og usammenhængende, efterat være glemt i Løbet af Vinteren, og læres først efter nogen Øvelse. Den syn- ger nu den hele Dag fra det tidligste Morgengry, og langt ud paa Sommeren. Uagtet Gulspurven idetheletaget er overmaade almin- delig i Christiania Omegn, har det dog hændt, at den enkelte Aar neppe har været at se. I Aarene 1861 og 1862 forekom den saaledes saa yderst sparsomt, at den syntes næsten ganske forsvunden, og dette var ikke blot Tilfældet her i Egnen, men ogsaa paå andre Steder i den sydlige Del af Landet*). Hvorvidt dette har havt sin Grund i en Epidemie eller en Udvandring, og hvor denne 1 saa Fald er gaaet hen, er ikke let at oplyse; de Indi- vider, der efter disse Aar viste sig, syntes aabenbart at være nye. *) F. Ex. i QOmegnen af Næs Jernværk, if. Jernværksejer Aall. 90 Robert Collett. Gulspurvens Rede findes helst i tørre Bakker, under Græs eller Buske, men altid umiddelbart paa Marken*), Det er udelukkende bygget af tørre Straa og er indvyendig belagt med Hestehaar. Æggene ere næsten altid 5, sjel- dent 4 i Antal, og variere overordentlig med Hensyn til Farve, Form og Størrelse. Bundfarven er enten graa- agtig, (lysere, undertiden næsten hvidagtig, eller mørkere), eller og mer eller mindre rødlig; og overalt er den be- strøet med rødbrune eller næsten sorte Aarer og Snirkler, hvilke gjøre Æggene, uagtet deres store Forskjel imdbyr- des, lette at skille fra alle andre Æg. Længden varierer fra 9—103/,", Breden fra 6%—8”. I Regelen lægges de første Æg omkring Midten af Maj, saaledes 1 1856 den 19te Maj; 1857 den 24de Maj; 1858 den 17de Maj; 1859 den 17de Maj; 1860 den 18de Maj; 1861 den 24de Maj; 1864 den 14de Maj. Men undertiden findes Æg saavel langt tidligere som sildigere; saaledes traf jeg i 1863 flyvefærdige Unger paa to Steder, den 25de og 26de May, hvor Æggene saaledes maa være lagte allerede 1 April; hyppigere findes friske Æg endnu i Begyndelsen af Juli. Ungerne afvige i Farve, Stemme og Væsen betydeligt fra de Gamle. Saasnart de have forladt Rederne, slaa de **) At en Fugls Sædvaner i de forskjellige Lande findes afvigende, uagtet de ikke synes strengt betingede af Naturforholdene, synes ofte paafaldende, og eri flere Tilfælde uforklarligt. I alle udenlandske Skrifter, hvor denne Fugl findes omtalt, næv- nes som et af dens hyppigste Hækkesteder: ,i lave Buske.* Uagtet jeg her i Landet har undersøgt vistnok nærmere 100 end 50 Reder af denne Fugl, har dog ikke et eneste ligget en Tomme over Marken; det samme bekræftes af Alle heroppe. Den 4de Juli 1862 fandt jeg paa Fyen tæt ved Odense % Gul- spurvreder, hvoraf det ene laa 1, Alen fra Marken i en Ribs- busk! Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 91 sammen i smaa Flokke og streife om paa Agre og Enge, - hvorimod de Gamle endnu holde til i Skovene; deres Lokketone ligner betydeligt adskillige Finkers. I Uveyr, og efter de første Snefald om Vinteren, søge Gamle og Unge flokkevis ind til Haver og Gaarde. Paa Universitetsmuseet opbevares et Individ, hvor Halen er forsynet med lyse Tverbaand. Dette blev skudt i Marts 1857 af botanisk Gartner Moe. 47. Emberiza hortulana, Lin. Hortulan. Hortulanen er en af Christianiaegnens hyppigste Træk- fugle, der i de fleste Aar om Sommeren er endog almin- deliger2, end Gulspurver. Den ankommer temmelig re- gelmæssigt 1 den første Uge af Maj, yderst sjelden senere, og er i Løbet af Aarene 1830—64 antegnet 5 Gange al- lerede i de sidste Dage af April (1830, 1834, 1841, 1851 og 1862). Hortulanens Sang skilles let fra Gulspurvens, - saavel ved den dybe Slutningstone tjørrh fra den an- dens ty-y, som ved de øvrige Toner, der ere delte og lyde ti-i, ti-i, ti-1, medens Gulspurvens ere enkelte, ti, ti, ti. Undertiden sees Hannen at stige syngende op i Luften ligesom en Stendulp, men Sangen bestaar blot af den sædvanlige Strophe, foran og efter omgivet af lidt Kvidder. Den flytter bort allerede inden Midten af Sep- tember. Rederne ligge altid paa Marken. Jeg har fundet dem i Bakker under langt, tørt Græs; under smaa Buske, især Enebuske, eller under bredbladede Planter, saasom Breg- ner, Åcomitum septemtrionale, o. 8. v.; i Jordfald mellem Trærødder, eller i Grøfter indunder smaa Tuer, eller mellem Stene. Æiggene ere 5 eller 4 i Antal, og lægges 92 Robert Collett. gjerne lidt senere end Gulspurvens. Saaledes har jeg fundet det første Æg i 1856 den 18de Maj; 1857 den 25de Maj; 1858 den 20de Maj; 1859 den 24de Maj; 1860 den 19de Maj; 1861 den 28de Maj; 1862 den 21de Maj; 1863 den 20de Maj, og 1864 den 14de Maj. Deres Længde er 81,—10"”, Bredden er 6%—7. Med Hensyn til Far- ven adskille de sig uden Overgange 1 2 Slags, der neppe skulde antages at tilhøre den samme Fugl. I Almindelig- hed ere de paa den lys, graablaa Bundfarve bestrøede med sorte Pletter, der af og til ere noget snirklede, men aldrig i den Grad som Gulspurvæggene. Den anden Slags have en stærkt rødagtig Bundfarve, og ere forsynede, især i den tykkere Ende, med sorte Pletter og Punkter, hvoraf mange neppe ere synlige paa den mørke Bund; disse Æg ligne ulige mere enkelte Træpiplærkeæg, end Hortulanens, og er muligens ofte forvexlede med disse, da begge Arter hække paa de samme Steder, og Rederne kun ere lidet forskjellige. De ere langt sjeldnere end de øvrige, og jeg har ialt seet dem 3 Gange; altid har det hele Kuld, (ikke enkelte Æg), været farvede paa denne Maade. 48. Emberiza shoeniclus, Lin. Sivspurv. Sivspurven forekommer i Christianiaegnen blot Vaar og Høst, men ikke om Sommeren. Den hækker alminde- ligt paa sumpige Steder 1 Birke- og Vidieregionen paa Fjeldene, men stiger ogsaa undertiden ned til den sub- alpinske Region, og er saaledes angivet at være fundet hækkende paa enkelte Steder i Nordmarken; ligeledes har Conservator Siebke truffet den om Sommeren 1 Nærhe- den af Skie Kirke. Den ankommer om Vaaren i den sidste Halvdel af April, og sjelden efter den lste Maj; Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 93 (i 1862 saaes et Par allerede den 1lte April); de opholde sig her parvis eller i ubetydelige Flokke indtil de trække bort i Midten af Maj. Om Høsten vise de sig atter i Omegnen i Slutningen af September, og træffes hvert Aar i store Flokke paa enkelte gunstige Localiteter, hvor de opholde sig blandt Rør og Siv eller i smaat Krat (helst Vidiekrat). Her høres de ofte i Selskab med nogle Gulspurve at opføre en højrøstet Concert, hvorunder Sivspurvenes Lyd have en paafaldende Lighed med Graaspurvenes Kvidren om Vaaren. I Flokke ere de ikke sky, men ofte vanskelige at komme i Hold, naar de træffes enkeltvis. De opholde sig her ligesom om Vaaren, i omtrent 3 Uger, og forsvinde omkring Midten af October. 59. Emberiza lappomica, Nilss. Lapspurv. Af denne Fugl, som forekommer temmelig almindeligt paa enkelte Steder i Finmarken, ere blot 2 Individer skudte i Omegnen af Christiania, endnu de eneste Exempler paa dens Forekomst søndenfor Dovre, hvor den i de senere Aar har begyndt at vise sig endog hækkende. Det første blev skudt paa Etterstad Exercerplads den 927de April 1834; det andet skjød Prof. Rasch i Maj 1839 paa en Løkke ved Throndhjemsvejen i Nærheden af Tøjen, hvor den løb ligesom en Lærke paa Marken, og var yderst lidet sky; dette Exemplar opbevares paa Universitetsmuseet. 50, Emberiza nivalis, Lin. Snespurv. I Christianiadalen vise Snespurvene sig fra sent om Høsten i November indtil om Vaaren i April, men neppe 94 Robert Collett. hvert Aar, og stedse i langt mindre Antal, end f. Ex. paa Vestlandet. De stryge ideligt om, og forblive kun kort Tid paa det samme Sted. De søge sin Føde paa de sne- bare Pletter paa Markerne, især paa Agre, hvor Halm- stubberne staa igjen, og ere oftest temmelig sky; naar de blive opskræmte, flyver gjerne den hele Flok en Stund frem og tilbage, og slaar derpaa ned igjen i Nærheden. Deres klare stillidslignende Lokketone lade de høre under Flugten, sjeldent siddende; undertiden høres ogsaa et fint Kvidder, blandet med flere skjærende Toner, hvorimod aldrig deres egentlige, lærkeagtige Sang. I milde Vintre forlade de os aldrig, men altid i strenge; under disse sidste sees de her i Egnen i Regelen blot paa Trækket til og fra Mellem-Europa, hvorimod kun faa blive tilbage. De synes oftest at forekomme her om Vaaren i April, da de træffes indtil Maanedens Udgang, gjerne i Selskab med Lærkerne. Den overordentlige Varieren i Farve, som finder Sted hos de forskjellige Individer, har, som bekjendt, sin Grund i en Bræmfældning, som ikke foregaar aldeles samtidigt hos Alle. 5L. Fringilla lmaria, Lin. Graasisik, Moirisk. Saasnart den første Sne er falden om Høsten i vore Fjeldegne, hvor denne Fugl har hækket og tilbragt Som- meren, søge de ned paa Lavlandet, og vise sig i Christi- aniaegnen i de første Dage af October i Flokke, der en- kelte Aar, f. Ex. Vinteren 1861—62, kunne være ganske overordentlig talrige. I Begyndelsen holde de sig mere spredt i Birke- og Oreskovene, hvor de fortære disses Yrø, men saasnart Sneen er falden hernede, slaa de sig Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 95 sammen til tætte Flokke, der ofte bestaa af Tusinder af Individer, og opholde sig i Bakker og paa udyrkede Steder, hvor de tørre Stængler af Artemisia campestris og vulgaris rage op over Sneen, og hvis Frø den hele Vinter for en stor Del udgjøre deres fornemste Næring; de holde ogsaa meget af Rognebærkjærner. Hernede ere de altid yderst lidet sky, og man kan 1 eet Skud nedlægge et stort Antal af dem*). Deres Sang er ubetydelig og bestaar blot af et svagt Kvidder; Lokketonen er let kjendelig, og høres altid under Flugten. I Løbet af Vinterer, især naar denne er meget streng, trækker altid en Del længer mod Syd; omkring Begyndelsen af April komme disse i tætte Flokke tilbage, forene sig med de Igjenblevne, og drage samtlige op paa Fjeldene i Slutningen af Maaneden. I 1863 hændte det usædvanlige Tilfælde, at denne Fugl vedblev at opholde sig her i Egnen langt ud paa Sommeren. Dette havde uden Tvivl sin Grund i den store Mængde Sne, som i den forløbne Vinter var falden over- alt paa vore Fjelde, og som paa enkelte Steder blev lig- gende i August, hvor den pleiede at være borte i Juni. Flere Individer i ren Sommerdragt bleve i Juni og Juli skudte i Byens Omegn, og i smaa Flokke vedblev de at vise sig her idetmindste til Udgangen af den sidstnævnte Maaned. At de ogsaa skulde have hækket her, synes lidet troligt, da de Exemplarer, som påa denne Tid bleve bragte op til Universitetsmuseet, if. Prof. Esmark, alle uden Undtagelse viste sig at være ufrugtbare. Hvad Varieteterne alnorum og betularum angaar, saa forekomme begge her, den første mindre talrigt, end den i *) Saaledes har Conservator Siebke i 8 Skud fældet 160 Stykker, hvoraf 60 St. i eet Skud, 96 Robert Collett. En sidste, men dog ingenlunde sjeldent. Den Forskjel, der er gjort mellem dem, at almorum i særskilte Flokke skulde have sit fornemste Tilhold i Oretræerne, hvorimod betula- rum fortrinsvis skulde holde sig til Birketræerne, holder idetmindste for Christianiaegnens Vedkommende ikke Stik. Efter hvad jeg herom har havt Anledning til at erfare, troer jeg med Bestemthed at kunne paastaa, at begge Varieteter holde sig sammen i de samme Flokke og paa de samme Steder, og jeg har gjentagne Gange i det samme Skud fældet Exemplarer af begge Varieteter; der- imod har jeg aldrig truffet Flokke, der udelukkende have bestaaet af alnorum. At de undertiden blot bestaa af betularum, har sin naturlige Grund i disses større Tal- righed. Individer, der holdes i Bur, tabe ved den første Fjær- fælding fuldkommen den røde Farve paa Isse og Bryst, og denne erstattes af en gulagtig. 52. Fringilla spinus, Lin. Sisik. I alle Christianiaegnens Granskove er denne Fugl meget talrig. Paa sine Streiftog Vaar og Høst omkring i de tilgrændsende Løvskove, blive de i stort Antal fan- gede af Byens og Omeguens Fuglefængere; om Sommeren besøge de familievis Haverne og Slotsparken, hvor de især have sit Tilhold i Birketræerne. Deres muntre Kviddren lade de høre til enhver Aarstid, saavel under Flugten, som siddende i Træerne. Endnu medens Sneen ligger dyb i Skoven, og Marts- solen blot i de mod Syd vendende Bakker har fremkaldt snebare Pletter, begynder denne Fugl at bygge sit Rede. Hertil vælges især Steder, hvor enkelte større Graner Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 97 staa blandede med mange Enebuske paa Skraaninger inde i Skoven, mindre ofte i Udkanten af denne; det er ikke let at opdage, og lægges omtrent lige hyppigt i en lav Gran- eller Enebusk, eller i et Grantræ mellem de lavere Grene, i omkring en Mands Højde fra Marken. Redet er fint og lidet, og bygget udvendig af tynde, tørre Gran- kviste og Straa; indvendig er det blødt udfodret med den hvide Salixuld og enkelte Fjær. Æggene ere 4 eller 5 i Antal; paa den lyst blaagraa Bundfarve ere de især i den tykkere Ende forsynede med utydelige, smaa brunagtige Pletter og Streger. Deres Længde er 8—9!//,"%, Bredden 6,—6. De lægges i de første Dage af April; Vaaren 1863, da denne Fugl forekom her i Omegnen mere end almin- delig talrigt, fandtes saaledes af Stud. Hvoslef det første Rede den 18de April; heri vare Æggene knuste og tagne i Besiddelse af Myrer; den 25de April s. Å. fandt Cand. Land- mark et andet, hvori laa 3 Æg og en netop udklækket Unge; den 9de Maj fandt jeg % allerede tomme Reder, og saa en voxen Unge i Nærheden*). I Midten af Maj sees aarligt flyvedygtige Unger. At de ogsaa undertiden hække sildigere, sees deraf, at Cons. Siebke den 10de Maj 1852 fandt et Rede endnu indeholdende Æg, og de skulle, som ægte Streiffugle, endog være fundne hækkende mudt om Sommeren. 53. Fyringilla Carduelis, Lan. Stillids. Om Sommeren findes Stillidsen ikke almindeligt i Christiania Omegn, men synes dog 1 de senere Aar at være tiltaget noget i Antal; før 1821 var den, if. Prof. *) Den lste Maj havde jeg fundet et tomt Rede, men dette syntes at være fra Aaret iforvejen. å 98 Robert Collett. Rasch, endog meget sjelden. Den hækker paa enkelte Steder i Omegnens Løvskove, men yderst sparsomt; en- kelte Aar, naar den har forekommet hyppigt, er den ob- serveret under Hækketiden i Haverne lige udenfor Byen. Redet har jeg dog aldrig fundet. I October og November forlade de Skovene, og søge i mindre Flokke ind mod de bebyggede Steder, hvor de blive ivrigt efterstræbte af Fuglefængere; efter stærke Sne- fald om Vinteren indfinde de sig i Haverne, enkelte Aar endog meget talrigt. Deres Sang, som er stærkere og smukkere end Sisikens, hvormed den har nogen Lighed, lade de høre ofte midt under et Snefog, fra Toppen af et Træ. De opholde sig helst paa Steder, hvor høje Com- positae, saasom Luppa og Tidsler rage op over Sneen, og hvis Frø paa denne Aarstid udgjøre deres fornemste og kjæreste Næring. I April og Maj søge de atter Skovene. 54. Fringilla cannabina, Lin. Tornirisk. Denne i Christianiaegnen almindelige Fugl har for- nemmelig sit Tilhold paa tørre, med Hasselbuske bevoxede Steder. I milde og sneløse Vintre overvintre et og andet Individ *), men den er i Regelen en Trækfugl, og vel en af vore tidligste. Den ankommer 1 den sidste Halvdel af April, eller undertiden endog i Slutningen af Marts; Han- nen giver sig snart tilkjende ved sin smukke fuldtonige Sang, der af alle indenlandske Finkers er den, der staar Kanarifuglens nærmest. Om Høsten streifer den om i større Flokke, end om Vaaren, og forsvinde lidt efter lidt *) Saaledes saa jeg 2 St, den 28de Februar 1864. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 99 i Løbet af October, de fleste allerede i Maanedens første Halvdel. Tornirisken hækker i Udkanterne af Naaleskovene, eller i smaa isolerede Gran- eller Furuholt, der ere blan- dede med Løvtræer og Enebuske; i Løvskove findes Redet mindre hyppigt, men da helst i Hasselbuske. Ofte ligge flere Reder i Nærheden af hinanden, men Fuglenes Skyhed og Forsigtighed under Hækketiden bevirker dog, at de sjeldent blive fundne. Af Form ere de forholdsvis lave og brede, og ligne i Udseende betydeligt Rederne af Svensken (chloris). Udvendig ere de sjeldent beklædte med Lav eller Birkebark, som hos Bogfinken, men er helt igjennem bygget af Mos og Straa, samt en Mængde Planteuld, der fast forbinder det Hele. De 5—6 Æg, der lægges om- kring Midten af Maj, ere af en blaahvid Bundfarve, og bestrøede, næsten alene i den tykkere Ende, med smaa brunagtige og violette Punkter. Deres Længde er 8'/y"%, Bredden 61,—6%. Det første Æg har Cons. Siebke fundet i 1852 den 14de Maj, i 1860 den 15de Juni. 55. Fringilla flavirostris, Lim. Gulnæbbet Irisk. I Christianiaegnen forekommer denne Fugl, der hæk- ker paa flere Steder paa vore Fjelde, samt langs Landets Vestkyst, blot om Vinteren, men aldrig om Sommeren. Om Høsten indfinder den sig, ofte sammen med Fyingilla linaria, i October Maaned, men aldrig i synderlig store Flokke; den forekommer dog i meget forskjellig Mængde, og er i enkelte Vintre meget hyppig, hvorimod den i andre næsten ganske udebliver. Derimod viser den sig i Regelen hvert Aar temmelig talrigt i April, da den ofte ty 100 Robert Collett. træffes paa de snebare Pletter paa Markerne i Flokke paa flere Hundrede Individer. Da de ikke ere synderlig skye, og altid flyve og slaa ned meget tæt sammen, kan let et stort Antal nedlægges i eet Skud. Af og til høres Hannernes ubetydelige, skjærende Sang fra Toppen af et Træ; Lokketonen, som de altid lade høre under Flugten, har stor Lighed med den hos limarta. Næbbet er gult blot om Vinteren indtil ud paa Vaaren, og taber altid denne Farve efter Fuglens Død. Indfangne Individer vise sig aldeles utæmmelige. De forsvinde henimod Slutningen af April. 56. Fringilla Coelebs, Lin. Bogfinke. Allerede i den sidste Halvdel af Marts høres Bogfink- hannens muntre Strophe i Lunde og Haver omkring Chri- stiania. Efter Hunnernes Ankomst, der foregaar fra et Par Dage indtil en Uge senere end Hannernes, forene begge Kjøn sig til overordentlig store, spredte Flokke, der i omtrent 14 Dage opholde sig i smaat Krat, hvorfra de, ofte blandede med Bjergfinkerne, opføre en af den mest forskjelligartede Kviddren bestaaende Concert. Sin Føde søge de sammen med Lærkerne paa de snebare Pletter paa Agrene. Omkring Midten af April opløses disse Flokke, og Fuglene adskille sig parvis til Rugningen. Rederne findes 1 Løvskove, saavelsom i Naaleskove, højt i Træer eller lavt i Buske, tæt ind til Stammen, eller langt ud paa Grenene*). Det er udmærket smukt; af Form ofte ligesaa hø)t, som bredt, og fast bygget af Straa og Fjær; udvendig ere de befæstede ved Hjælp af Spin- *) Vaaren 1845 fandt Pastor Schiibeler i Nærheden af Porsgrund et Rede liggende paa en liden Afsats i en Fjeldvæg, altsaa ligesom den graa Fluesnapper undertiden bygger det. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 101 delvæv og smaa Stykker af den fine ydre Birkebark, blandet med Lav, hvis hvide, graa eller gule Farve give Rederne et forskjelligt Udseende. Indvendig er det belagt med fine Straa og Haar, samt enkelte Fjær*). Æggene ere i Almindelighed 5 i Antal, sjelden 4; een Gang har jeg seet blot 3. De lægges lige fra Begyndelsen af Maj, indtil langt ud i Juni; enkelte Par lægge af og til, men vistnok meget sjeldent, Æg % Gange den samme Sommer. Det første Æg har jeg i de forskjellige Aar seet lagt: 1 1856 den Sde Maj; 1857 den 17de Maj; 1858 den 8de Maj; 1859 den 3dje Maj; 1860 den 10de Maj; 1861 den 10de Maj; 1862 den lste Maj; 1863 den 4de Maj. Med Hen- syn til Farven dele de sig i % indbyrdes temmelig for- skjellige Varieteter, hvoraf aldrig findes Overgange, eller blandede i det samme Rede. Enten er Bundfarven mørkt graaagtig og ujevn, og de mørkebrune Pletter og Aarer temmelig store og gjerne strøede ligeligt ud over det hele Æg; eller ogsaa er Bundfarven jevnt lyst, blaagrøn (ved Tørring endnu lysere, næsten blaahvid), og Ægget næsten alene i den tykkere Ende forsynet med smaa, sorte Punkter og Prikker**). Længden er 8S—10, Br. 6/,—67. *) Den 18de Maj 1863 iagttog jeg Fuglene under Redebygningen. Redet laa i en Allée, blot 2 Alen fra Marken, i en liden For- dybning midt paa en glat Stamme, hvor Redet selv var det mest fremragende. Det var altid Hunnen, som byggede, og denne viste sig saa utroligt lidet sky, at jeg lidt efter lidt kunde nærme mig, indtil jeg stod paa 1", Alens Afstand, og kunde have naaet Fuglen med min Haand, medens den byggede. Naar den havde bragt et Straa eller en Fjær, som skulde lægges inde i Redet, støttede den Brystet og Undergumpen mod dettes indvendige Kanter, trippede derpaa hurtigt med begge Ben, og fik det paa denne Maade bragt i den rette Orden. **) Paa et Sted i et udenlandsk Tidsskrift, jeg tror i, Naumannia,* har jeg seet den Paastand fremsat, at ,Æggene i de Reder, der ligge i lave Buske, altid ere af dem med den blaagrønne 102 Robert Collett. Ungerne opfødes meget med Insekter. Undertiden høres, 1 Almindelighed fra flere Individer, der have sit Tilbold i Nærheden af hinanden, en fra deres almindelige Strophe constant Afvigelse, hvor Slutningstonerne ende anderledes. I September og October forene Bogfinkerne sig, lige- som om Vaaren, til store Flokke, og stryge om, oftest i Selskab med Bjergfinker, og samle Korn paa de skaarne Agre; enkelte blive ogsaa hængende i Trostesnarerne. De forlade os 1 Løbet af den sidste Halvdel af October, sjelden «sees de endnu i de første Dage af November. Men hver Vinter findes enkelte Individer overvintrende, der. søge sin Føde sammen med Graa- og Gulspurvene ved Lader og i Veje. Yderst sjelden forekomme disse uden enkeltvis; den 15de Februar 1864 og de følgende Dage saa jeg i en Have 3 Stykker, som havde sit stadige Tilhold under et Hyldetræ. Af disse vare de to Hunner, og een Han; af de øvrige Individer, som jeg 1 de for- skjellige Aar har seet overvintrede, have ligeledes mindst ligesan mange været Hunner, som Hanner. 57. Fringilla montifringilla, Lin. Bjergfinke. Denne Fugl hækker almindeligt i alle Landets Bjerg- skove, især 1 Fyrreregionens øverste Grændse, men sees aldrig i Christianiaegnen uden under Træktiderne. Om Bundfarve.* Jeg vil ikke undlade at omtale, at de eneste % Reder, som jeg har fundet i lave Buske (1860 i en Enebusk ved Ljabro, 1862 i en Stikkelsbærbusk ved Thaasen), begge netop have indeholdt Æg med den blaagrønne Bundfarve, og ere tilmed noget nær de eneste, som jeg har fundet med denne. Dette besynderlige Phænomen lader sig, hvis det er constant, vel neppe forklare paa anden Maade, end ved en ubetinget Tro til de Brehmske Subspecies. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 103 Oo d Vaaren ankomme de omkring Begyndelsen af April, under- tiden allerede i de sidste Dage af Marts, men altid om- kring en Uge senere end Bogfinkerne. I alle Omegnens Løyskove høres nu deres ensformige skjærende Strophe fra Trætoppene, indtil de i de første Dage af Maj drage op paa Fjeldene. I Begyndelsen af September indfinde de sig atter i Egnen (jeg har skudt et Exemplar i ren Sommerdragt den 28de August), og træffes i store Flokke sammen med Bog- finker og Troste især i Udkanterne af Skovene, hvor de fortære en Mængde Rognebær, og falde derfor hver Høst i temmelig stort Antal i Trostesnarerne. I Slutningen af October drage de fleste mod Syd, men 1 Regelen blive hvert Aar flere tilbage, som overvintre her i Egnen. I Almindelighed ere dissé ikke mange, men altid flere, end nogensinde Bogfinkerne; de forene sig gjerne til større eller mindre Flokke, der streife om i Løvskove og Haver, hvor de leve af Rognebær, saalænge disse slaa til. End- videre fortære de Granfrø, naar disse findes, men slaa begge disse feil, (saaledes som det var Tilfældet Vinteren 1863—64), sees neppe en eneste Bjergfinke om Vinteren. I Slutningen af November 1862, da den overvintrede i større Antal end sædvanligt, traf jeg en Flok, der bestod af et Par Hundrede Individer; alle Exemplarer, jeg paa denne Aarstid har skudt, have uden Undtagelse været Hanner. 58. Fringilla ehloris, Lin. Svenske. - Som Trækfugl ankommer Svensken til Christianiaeg- nen allerede mod Slutningen af Marts Maaned, men aarlig forblive dog en Del tilbage om Vinteren, der træffes en- 104 Robert Collett. keltvis eller i ubetydelige Flokke paa Markerne og i Haver. Om Vaaren forekomme de flokkevis i Løvskovene, dog visse Aar ulige sjeldnere end andre; saaledes viste de sig i 1864 i stort Antal overalt, hvorimod de de foregaaende Aar havde forekommet meget sparsomt. Om Sommeren holde de sig familievis især i bakket Terrain i Udkanterne af Skovene, hvor der er opvoxet Unggran, eller 1 store Rydninger inde i Skovene. Om Høsten besøge de Haverne, hvor deres fornemste Nærinz bestaa i Almetræernes Frø. Sangen er smuk og afvexlende; deres langtrukne klingende Lokketone har megen Lighed med den tilsvarende hos Fr. linaria, (hvilken atter er den samme, som hos Bjerg- finken lyder saa skjærende og uharmonisk). Rederne findes paa flere Steder i Skovkanterne, men i Almindelighed temmelig sparsomt. Ligesom Tornirisken (cannabina) hække ofte flere Par i Nærheden af hinanden; oppe paa de myrlændte Flader paa Egeberg bygger den saaledes næsten colonievis 1 de lave Furutræer. I disse eller lignende lave Buske, helst af Naaletræer, lægges de næsten altid; 1 sin Bygning staa de Torniriskrederne meget nær, og bestaa som disse af Straa, Mos og Salixuld, og ere indvendig belagte med Haar. Æggene ere i Antal 5 eller 6, og lægges i Begyndelsen af Maj; saaledes var i 1860 det første Æg lagt den 5te Maj. Bundfarven er lysgraa, næsten hvidagtig, og de blaagraa og brunlige Plet- ter og Streger ere altid forholdsvis faa og spredte. Læng- den er 9—9!/,"", Bredden 6—7". 59. Fringilla domesticn, Lin. Graaspurv. Foruden under Tagstenene og i alleslags Huller opunder Tage og i Vægge, har jeg her i Egnen seet Rederne ligge Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 105 i Huller i Træerne, hvor de f. Ex. paa Fæstningen ruge i Selskab med Pilfinken (montana)*). De Unge ruge 2 Gange om Aaret, i April og i Slutningen af Maj; de Gamle lægge Æg endnu engang, i Juli. Forresten ruge de højst uregelmæssigt, og man kan omtrent til enhver Tid af Sommeren finde friske Æg. Æggene ere 5, sjelden 6 eller 4 i Antal, og variere overordentlig. Bundfarven er hvidagtig, og Pletterne, større eller mindre, grønagtige eller graa, ere altid strøede jevnt udover det hele Æg. Længden varierer fra 9%,—11"", Bredden fra 6%—71. Undertiden findes af Æggene en besynderlig coustant Va- rietet, som jeg foruden hos denne Fugl blot har bemærket hos Skjæren. Hos disse ere alle Pletter sammenløbne til en eneste brunlig Klat i den tykkere Ende, hvorimod Ægget forresten er glindsende hvidt og uplettet. I eet Tilfælde har jeg (Vaaren 1857) seet alle 5 Æg 1 et Rede variere paa denne Maade, men ellers har det blot været 1 eller 2 Æg; paa et Tag, hvor Graaspurvene hækkede hvert Aar omtrent paa det samme Sted, hændte det, at et Rede 2 Aar efter hinanden indeholdt 1 (eller muligens 2) saadanne Æg, og disse vare vistnok lagte af det samme Par. Af Albinosvarieteter, som af denne Fugl forekomme ikke sjeldent, opbevares paa Universit:tsmuseet et Expl,, der Høsten 1834 blev skudt paa Skydsskiftet Aarnæs ved Øieren; paa det samme Sted blev atter et Expl. skudt Aaret efter i August. 1862 saa jeg i en Flok et Individ, hvor flere af de yderste Halefjære vare hvide; Conservator Siebke har oftere paa Bryggerne, hvor Graaspurvene holde til og hække i overordentlig Mængde, seet hvide og hvid- spraglede Individer. ——————————— % *) Paa andre Maader, saaledes som jeg f. Ex. i Danmark har seet det frit i Træerne, har jeg aldrig fundet det heroppe. 106 Robert Collett. 60. Fringilla montana, Lin. Pilfinke. I de sidste 10 Aar er Pilfinken fra en i Christiania- egnen idetheletaget sjelden Fugl (if. Prof. Rasch var den endog i flere Aar ganske forsvunden) bleven en temmelig almindelig, som enkelte Aar, fornemmelig om Høsten og Vinteren, forekommer i store Flokke. Om Sommeren har den sit fornemste Tilhold i smaat Krat, især tætte Torne- buske, men om Høsten i October Maaned trække de ind mod Byen, og slaa sig ofte sammen med Graaspurvene, men danne ogsaa særskilte Flokke, der undertiden, saasom 1 Slutningen af 1861, kunne bestaa af Tusinder af Individer. Om Vinteren fortære de ligesom Fringilla limaria, Frøene af Artemisia vulgaris. De ere langt livligere end Graa- spurvene, flyve tættere sammen, men sees næsten aldrig paa Tagene. Paa flere Steder i Omegnen i gamle Løvskove, helst i Nærheden af Gaarde, hækker Pilfinken enkeltvis, eller faa Par i Nærheden af hinanden; et større Antal hækker sammen i de hule Træer paa Fæstningen. Redet bestaar af Halm og Straa, og disse sees ofte at stikke ud gjennem Indgangshullet; dette er ofte saa trangt, at Fuglen maa trænge sig igjennem. ÆAggenes Antal er 5 eller 6; af Ud- seende ligne de ofte Graaspurvæg, men ere betydeligt mindre, idet Længden blot er 9”, Bredden 6—61 Bundfarven er hvidgraa, og de mørke, næsten sorte Plet- ter ere endnu tættere strøede ud over det hele Æg, end hos denne, saaat de undertiden næsten ganske skjule Bundfarven, De lægges vistnok flere Gange om Aaret. Paa Prof. Esmarks Løkke, Fjeldstuen, byggede et Aar et Par Rede i en udhængt Stærrekasse. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 107 61. Coccothraustes vulgaris, Klein. Kirsebærfugl. I Christianiaegnen forekommer denne Fugl blot til- fældigt, og vides ikke observeret uden nogle Gange i den botaniske Have paa Tøjen af Conservator Siebke. Efterat det første indenlandske Exemplar blev fældet i Slutningen af forrige Aarhundrede i Nærheden af Frederikshald, blev den først 1833 atter bemærket, idet Siebke ved Nytaars- tider skjød et Individ i Tøjenhaven. Den %den Juni 1834 traf han atter et Individ sammesteds; den 6te April 1846 2 Stykker, samt endelig en den 28de Marts 1853. I den sydligste Del af Landet har den forekommet talrigere, da den mellem Aarene 1846—48 var endog temmelig almin- delig i Parken paa Næs Jernværk, hvor den havde sit fornemste Tilhold i Hæggetræerne, og hvor flere Fxem- plarer bleve skudte; men senere er den ogsaa herfra for- svundet, og synes i de sidste Aar ikke at have været nogen stadig Beboer af Landet. 62. Pyrrhula vulgaris, Temm. Dompap. Saasnart der sent om Høsten har indfundet sig stærk Kulde, eller den første Sne er falden om Vinteren i Sko- vene, begynde Dompaperne i smaa Flokke at vise sig i Omegnens Haver, hvor de holde sig hele Vinteren over, . enkelte Aar talrigere, end andre. Disse Flokke synes hovedsagelig at bestaa af Hanner, hvorimod Hunnerne holde sig mere tilbage i Skovene. Da Rognebærkjerner ere deres kjæreste Føde, fanges de hver Høst i Troste- snarerne 1 stort Antal, endskjønt de ere meget forsigtige, og altid søge at undgaa Haarene i Donerne. Om Vinte- 108 Robert Collett. ren fortære de Frøene af Asketræet, samt gjøre under- tiden Skade ved at fortære Knopperne paa Æbletræer og Syrinbuske. De synes aldrig at tage Insekter, og opføde deres Unger udelukkende med Frø. Saavel Hunnerne som Hannerne synge; dog er Hunnernes Sang meget svag og ubetydelig. Fra Midten af April trække de tilbage til Skovene, og uagtet de kun meget sjelden observeres i Egnen om Sommeren, hække de ikkedestomindre paa flere Steder, selv ganske i Nærheden af Byen. Men da den under Hække- tiden iagttager en mærkværdig Forsigtighed, og næsten aldrig lader nogen Lyd høre, er den yderst vanskelig at opdage selv i Nærheden af Redet. Det eneste Rede, som jeg kjender her fra Egnen, og som, da det fandtes uden Æg, ikke med fuldstændig Sikkerhed kan paastaaes at have tilhørt denne, blev Vaaren 1860 fundet paa Lade- gaardsøen af Cand. Landmark. Dette laa i en Syrinbusk inde i en Have tæt ved Skoven, og var temmelig stort, udvendig bygget af fine Pinde, Straa, samt Usnea bar- bata, og indvendig belagt med store, hvide Fjær. For- uden paa nogle Steder 1 Skovkanterne f. Ex. ved Ullern, har jeg under Hækketiden bemærket Fuglene i de smaa Granholt i Slotsparken, og anser det for meget sandsyn- ligt, at de her have hækket; ligeledes har Siebke om Sommeren truffet dem paa de aldeles lignende Localiteter i . Tøjenhaven. De 5 Æg staa i Farve Finkernes nær, men ere letkjendelige fra disses ved de faa store, sorte og violette Pletter i den tykkere Ende; Bundfarven er blaa- hvid. Deres Længde er 9—91//% Bredden 6%—6%" og Farven saaledes noget langstrakt. De lægges i den sidste Halvdel af Maj; naar Ungerne 1 Slutningen af Juni have forladt Rederne, slaa de sig sammen med Foræl- Oversigt af Christiania Omegns omnithol. Fauna. 109 drene, især Hunnerne, og streife om i smaa, spredte Fa- milier i Skovene; Hannerne holde sig derimod nu mere enkeltvis. Paa Universitetsmuseet opbevares 4 sorte Individer af denne Fugl. Det ene blev fanget af botanisk Gartner Moe den l4de Marts 1858, og er en Hun med enkelte graa Fjær i Brystet og paa Ryggen. De øvrige 3, der alle synes at være Hanner, have faaet sin forandrede Farve i Bur. Af disse har den ene enkelte rødlige Fjær i Brystet, og paa Siderne af Hovedet; de 2 øvrige ere sorte overalt med blaalig Glands, og indleverede i Slut- ningen af 1860, det ene i November, det andet den 3die, December. 63. Corythus Enucleator, Cuv. Konglebid. Denne Fugl viser sig ved Christiania i Almindelighed hver Høst, men i meget forskjelligt Antal. Ligesom Si- densvandsen er deres Optræden for en stor Del afhængig af Kulden og Snemængden i deres Hjemstavn, ligesom de ogsaa pleie at være talrige, naar Rognebærene have slaaet godt til. Deres Ankomst om Høsten falder meget forskjelligt, dog sjeldent tidligere, end i Slutningen af October, da de 1 de senere Aar temmelig regelmæssigt have vist sig; ofte komme de først i November og December, enkelte Aar ikke før, end i Januar, I Begyndelsen have de sit Tilhold i Skovene, men be- søge paa deres Streiftog Rognetræerne 1 de tilgrændsende Løvskove; naar de have fundet et saadant, forlade de nødigt dette, før det er ganske tomt. Idetheletaget synes de langt at foretrække Rognebær for Granfrø, hvilket de næsten 110 Robert Collett. aldrig sees at tage. Naar de træffe paa et Sted, hvor der er ophængt Doner, besætte de alle disse, der falde i deres Vej, og blive strax hængende, undertiden 9? i een Snaré*), Idetheletaget ere de bekjendte for deres utro- lige Dumhed; at de kunne slaaes ihjel med en Stok, eller hentes ned fra det Træ, hvor de sidde, ved Hjælp af en Snare, som trædes over Fuglens Hals, bekræfter Prof. Rasch af egen Erfaring. Deres ejendommelige Sang er klar og melodisk, men høres sjelden hernede uden svag og afbrudt. De meget gamle Hanner med den røde Fjær- klædning ere langt sjeldnere, end de øvrige Individer; Høsten 1862, da denne Fugl forekom i overordentlig stor Mængde her i Egnen, fandtes paa Torvet blandt de fangne Individer blot een saadan for hvert 11, Dusin af de øvrige. Over Jul træffes de ofte i Rognetræerne i Haver og i Slotsparken, men forblive sjeldent længe paa det samme Sted. Længere end til henimod Udgangen af Marts Maaned vides de intet Aar observerede. *) Omtrent paa følgende Maade bære de sig altid ad. Den 8die November 1864 traf jeg et lidet oreskovblandet Granholt, hvor der var opsat nogle faa Doner. I disse hængte 4, netop døde Individer tæt ved hinanden, og jeg bemærkede nu, at der I den hele Flok, som sandsynligvis for faa Minutter siden var slaaet ned her, var endnu ? Stykker tilbage, der hoppede om i et Par Alens Afstand fra mig, under en svag dompaplignende Lyd, vy, vyty, vy. Da jeg ønskede at erholde disse levende, gik jeg et Par Skridt tilbage, og inden 1 Minut hængte alle- rede den ene. Medens jeg løste denne, gjorde No. % mange frugtesløse Forsøg paa at blive hængende i en Snare, hvori der allerede hængte en død Kammerat. Jeg jagede den derfor bort og begyndte at løse den Døde ud, men inden jeg hermed var færdig, hængte den allerede i Nabosnaren. Dagen efter kunde jeg bære dem paa Haanden hvorsomhelst; senere bleve de mere sky, et Bevis paa, at Fuglene ved deres Hækkesteder i Lapmarken ikke ere synderlig vante til at se Mennesker, men vel frygte dem ved nærmere Bekjendtskab. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 111 65. Loxia pityopsittacus, Bechst. Furukorsnæb. I Christianiadalen, hvor Naaleskovene næsten udeluk- kende udgjøres af Gran, er denne Fugl idetheletaget sjel- den, men forekommer periodisk, og har enkelte Aar op- traadt endog talrigere end efterfølgende Art. Siden Hø- sten 1837, da dette Forhold fandt Sted, have de dog ikke vist sig her i Egnen uden enkeltvis, og langt sjeldnere i den senere Tid, end før. De træffes helst paa Steder, hvor Naaleskoven er blandet, især paa Furumoer, hvortil grændse granbevoxede Lier*). Her have de sit fornemste Tilhold i enkeltstaaende høje Furutræer, og ere ligesom Grankorsnæbbene yderst lidet sky. I sin Næring ere de saa langt fra udelukkende henviste til Furufrø, at de endog aldrig synes at tage dette, uden naar Granfrøet mangler; ligeledes fortære de Rognebær. 64. Loxia cwvirostra, Lin. Grankorsnæb. Grankorsnæbbene afgive et fra de øvrige Streiffugle afvigende Exempel paa det mærkelige Forhold, at en Fugleart ved Valget af saavel Opholdssted, som Forplant- ningstid, lader sig bestemme af aldeles tilfældige Omstæn- digheder, idet den nemlig forfølger fra Sted til andet sin Hovednæring, eftersom denne i forskjellig Grad har ud- viklet sig, samt hækker og opholder sig paa disse Steder, saalænge denne vedbliver at være overflødig, hvorpaa den *) I 1843 traf Prof. Rasch denne Fugl paa de for al Trævegetatien blottede Fiskevær Grip, hvor de daglig indfandt sig flokkevis, uden at det var muligt at opdage, hvoraf de levede. 119 Robert Collett. rn ganske forsvinder, naar denne ophører at være tilstede. Grankorsnæbbenes Livsbetingelse er Granfrøet; i Christi- aniaegnen, hvor dette i de fleste Aar slaa til, om end i forskjellig Grad, er Grankorsnæbbene i Almindelighed hyppige, men enkelte Aar kunne indtræffe, da der ikke findes et eneste Individ. Høsten 1862 var et ualminde- ligt godt Aar for Granfrøet, og Korsnæbbene viste sig under dette Aar 1 en usædvanlig Mængde overalt; den paafølgende Høst fandtes neppe et Frø, og Korsnæbbene vare ligeledes aldeles forsvundne. Endskjønt Grankorsnæbbene ofte hække meget almin- deligt i Omegnen, bliver Redet dog sjeldent fundet, mindre paa Grund af dettes Beliggenhed midt inde i Skovene, end ved den fra alle andre Fuglearter afvigende Hække- tid. Denne synes oftest at indtræffe i Februar; paa denne Tid har Forstmester Hørbye fundet et Rede med friske Æg i Nærbeden af Gaarden Skøien i østre Aker. Af disse Æg opbevares eet paa Universitetsmuseet; dette ligner betydeligt Svenskens (Fr. chloris) men har 'en noget mere grønagtig Bundfarve, og Pletterne strøede mere jevnt ud over det hele Æg. Dets Længde er 10'”, Bred- den 7%,". Forresten ruger den langt ud over Sommeren; den l4de Marts 1863 traf jeg flere i Parring; den l14de Maj s. Å. saa jeg voxne Unger, der bleve madede af For- ældrene, og skjød i Midten af Juli atter Hunner, hvori fandtes Æggeblommer blot af en Ærts Størrelse. Den 14de Maj 1864 fandt jeg i Mærradalen i et temmelig ene- staaende Grantræ et Korsnæbrede, som syntes at være benyttet Aaret iforvejen. Det var tydeligt et Vinterrede, over 1" i Diameter, rundt som et Ekornrede, og med en smal Aabning paa den ene Side; det var tæt og varmt bygget, udvendig af nogle faa Granpinde, og forresten Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 113 næsten udelukkende af Usnea barbata. Indeni fandtes Fjær og Excrementer af Ungerne. Hele Sommeren streife Grankorsnæbbene flokkevis om i Skovene, men trække sig mod Høsten og Vinteren nærmere ind mod Byen. I Slotsparken har jeg seet dem fortære Lærkefrø, og endog foretrække dette for Granfrø, som fandtes i Nærheden. De tage ogsaa Rognebær, og falde derfor ikke sjeldent i Trostesnarerne. I Almindelig- hed ere de yderst lidet sky, og man kan undertiden ned- skyde flere Stykker fra en Trætop, den ene efter den anden, uden at de øvrige flyve bort. Lokketonen er hos Hannen dyb og lyder gøp, gøp, hvorimod Hunnens finere lyder gip, gip. Sangen er smuk, men ofte afbrudt af Lokketonen samt enkelte skjærende Toner, og høres paa klare Dage fra Toppen af et Træ mnæsten til enhver Aarstid. 66. Loxia leucoptera, Gmel. Hvidvinget Korsnæb. Hvad der hidindtil er bekjendt angaaende denne Kors- næbs Forekomst i Landet, indskrænker sig til følgende 3 Observationer af Conservator Siebke, alle gjorte i den botaniske Have paa Tøjen her ved Christiana. Den 31te August 1840*) skjød han en ung Han, det eneste inden- landske Exemplar, som opbevares paa Universitetsmuseet. Den 28de October 1852 saa han sammesteds 3 Individer, samt endelig Høsten 1858 ligeledes 3 Stykker, alle i de småa Granholt, som paa forskjellige Steder findes inde i Haven. *) Det samme Aar, som denne Fugl viste sig i temmelig stort Antal paa flere Steder i Sverige (Nilssons Fauna). ! 8 114 Robert Collett. 8de Fam. Corvidae, Bonap. 67. Sturnus vulgaris, Lin. Stær. Stærren ankommer i smaa Flokke til Christianiadalen i den sidste Halvdel af Marts, undtagelsesvis først i Be- gyndelsen af April, og lader snart høre sin fløjtende, af mange hvislende og surrende Toner afhrudte Sang. Saa- snart Ungerne omkring Midten af Juni ere fløjne ud af Rederne, slaa saavel Gamle som Unge sig sammen til store Flokke, der gjøre megen Nytte paa Agre og Enge ved at udrydde mange skadelige Insekter. De plages meget af Snyltedyr, især en Nmus, der fornemmelig findes i deres Reder, og som undertiden, if. Prof. Esmark, paa enkelte Steder i Landet gjøre denne overalt fredede l'ugl besværlig for de Huse, hvor de i stort Antal hække paa Tagene. De forlade os i Slutningen af October, men af og til findes de overvintrede i Egnen, enten enkeltvis, eller nogle faa Individer sammen; saaledes er den af Conservator Siebke bemærket den 17de December 1838, den 17de Januar 1839, samt i Julen 1853 5 Stykker, der havde sit Tilhold i Rognetræerne sammen med Graatro- sterne. Om Høsten falde deikke sjeldent i Trostesnarerne. Om Sommeren opholde Stærrene sig ikke gjerne; uden hvor der findes mange og gamle Løvtræer, især Asper, i hvis Huller de hække, næsten altid flere Par i Nærheden af hinanden, eller i smaa Colonier. Da saa- danne Træer her i Egnen findes forholdsvis paa faa Ste- der i større Antal sammen, og da de aldrig er bemær- kede at bygge under Tagstenene paa Husene, saaledes som det er Regelen paa Vestlandet, ere Colonierne aldrig saa store, som der. I Nærheden af Gaarden Abildsø Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 115 hækker aarlig en Colonie paa 20—30 Par, den største, jeg har seet her i Egnen. De vælge gjerne til sit Rede et gammelt Spettehul, som undertiden kan være over 2" dybt; desuagtet sees ofte Halmen, som er Redernes Ho- vedbestanddel, at stikke udenfor Indgangshullet. De blaa- grønne, tykskallede, ofte paa langs furede Æg ere i An- tal 5—7, og lægges i Almindelighed i den første Uge af Maj, undertiden i Slutningen af April eller endog først i Begyndelsen af Juni. Det tidligste Æg har jeg i de for- skjellige Aar fundet saaledes: i 1856 den 6te Maj; 1857 den Sde Maj; 1858 den Ilste Maj; 1859 den 7de Maj; 1860 den llte Maj; 1861 den 5te Maj; 1863 den 20de April. Deres Længde varierer fra 11—14”, Bredden fra 9—9%. Bliver Redet forstyrret, lægge Fuglene ofte ikke Æg paany, men benytte Hullet som Tilflugssted i Uvejr og til Nattely. Paa Universitetsmuseet opbevares en hvid Varietet af denne Fugl, som blev skudt 1852 (paa Jæderen). 68. Garrulus glandarius, (Lin.) Nøddeskrige. Uden egentlig at optræde periodisk, forekommer Nøddeskrigen i Christianiaegnen visse Aar 1 stort Antal overalt, hvorimod den i andre næsten ganske synes forsvun- den. Sit fornemste Tilhold har den i en Blanding af Graner og gamle Løvtræer, og i enkelte saadanne Holt kunne de træffes til enhver Aarstid, selv om de forresten i Qmegnen ikke ere til at opdage. At de ogsaa hække her, er utvivlsomt, men jeg har aldrig været istand til at opdage Redet; den 17de Juli 1862 skjød jeg i eet Skud 2 Unger, hvor Hale- og Vingefjær endnu ikke vare fuldt udvoxede; af dette Kuld synes de første Æg at være lagte 8 * 116 Robert Collett. i Begyndelsen af Juni. Om Høsten, fornemmelig i Octo- ber, streife de flokkevis om i Skovene. Ved sit urolige Væsen og den yppige Fjærklædning har denne Fugl megen Lighed med Meiserne; ligesom flere af disse kunne Issens Fjære reises som en liden Top. I sin Levemaade er den en ægte Lanius; om Sommeren fortære de en Mængde Fugleunger, og plyndre om Høsten Trostesnarerne, saavel for Rognebærrene, som for de Fugle, der ere blevne fangne, men blive herunder ofte selv hængende 1 det andet Haar i Snaren. Foruden det almindelige hæse Skrig have de, især under Parringstiden, en Slags Sang, bestaaende af mange ubeskrivelige Toner, men som de dog sjeldent lade høre; de kunne ogsaa ef- terligne andre Fuglestemmer, som de høre omkring sig. De ere meget nysgjerrige, men oftest overmaade skye, og flyve bort paa langt Hold med en svævende, lydløs Flugt. 69. Garrulus infaustus, (Lin.) Lavskrige, Rødskjære. Den sydligste Grændse for denne nordiske Fugls Ud- bredelse i Landet, er Nordmarkens Skove, Lier og Modum, eller omtrent den 50" 41" n. B. — Dette er Grændsen for den Egn, hvor de have deres stadige Tilhold, men efterat Ungerne ere bleve voxne, streife de i Løbet af Sommeren sammen med de Gamle vidt omkring, og er da, omend sjeldent, seede i endnu sydligere Trakter. I Christiania Omegn findes de stadigt, men ikke i nogen Mængde, især i de nordligste Dele af Nordmarkens Skovstrækninger, hvorfra de undertiden foretage Streiftog til Maridalen og Grefsenaasen. Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg har obs. et Ex. om Høsten ved Fornebo. De færdes især blandt de lavere skjægbevoxede Grene af Grantræerne, hvor de opsøge Larver Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 117 og Puper, og sees næsten aldrig udenfor Granskovene. Redet ved jeg aldrig fundet, men Unger ere ofte skudte. Naar man paa en klar Sommerdag vandrer inde i Nordmarkens vidtløftige Skovstrækninger, hvor Stilheden kun afbrydes af en forbidragende Meiseflok, bliver man ofte pladselig opmærksom paa en af disse ejendommelige Fugle, som, uden at vise den ringeste Skyhed, nysgjerrigt nærme sig Jægeren, og paa een Gang opdager han, som ved et Trylleslag, Lavskriger i næsten hvert Træ, hvor de have siddet ganske tyste, men nu give sig tilkjende ved sin ejendommelige Lokketone, og med sagte svævende Flugt nærme sig for at stille sin Nysgjerrighed. Uden at de øvrige blive bange eller flyve bort, kan let den ene af dem skydes efter den anden. Foruden dens almindelige Lokketone, der lyder omtrent tjæh, er den ligesom fore- gaaende i Besiddelse af mangehaande underlige Lyde, hvoraf flere ere rene og melodiske, men hvilke den hgesaa sjeldent lader høre, som denne. 70. Caryocatactes guttatus, Nilss. Nøddekraake. Siden Høsten 1844, da det store Tog af Nøddekraaker, der syntes at udgaa fra Finland og ganske opfyldte Nord- og Mellemeuropa, indtraf her i Egnen i September, have de vel enkelte Aar foretaget mindre Udvandringer, men hvor dog aldrig deres Antal har naaet den Størrelse, som dengang. Dette Instinkt, til ubestemte Tider at optræde 1 større end almindelig Mængde overalt, eller med andre Ord periodisk at udvandre og oversvømme Steder, hvor de før ikke fandtes, gjenfindes hos næsten alle denne Families Slægter og Arter, men uden Tvivl i bøjest Grad hos Caryocatactes. 118 Robert Collett. * Dog viser denne Fugl sig, om end i ubetydelig Mængde, hvert Aar i Christianiaegnen, uden at nogen Udvandring finder Sted*). Om Sommeren har Prof. Rasch observeret den paa, Frognersæteren og ved Økern, men oftere i Asker og Bærum, hvor det er sandsynligt, at enkelte Par hække. Om Vaaren vise de sig i smaa, spredte Flokke i April eller Maj, men neppe aarligt, hvorimod de hver Høst indfinde sig, dog temmelig sparsomt, i Løvskovene ovenfor Byen, og fanges sammen med Trosterne i Doner, hvor de fortære saavel Bærrene, som de fangne Fugle. I de seneste Aar har jeg antegnet dem første Gang: i 1862 den 26de September, 1863 den 28de October, 1864 den 19de October. I sit Væsen vise de adskillig Lighed med Garrulus mnfaustus, og ere som disse nysgjerrige og lidet skye. Ligesom Spetmeisen (Sitta) fæste de Nødderne i en Sprække i Barken paa et Træ, og spalte disse derpaa med et eneste Slag. - Størrelsen, især af Næbbet, er ofte paafaldende afvigende hos de forskjellige Individer. 71. Pica caudata, Briss. Skjære. Allerede i Midten af Januar kan Skjæren undertiden sees at bygge paa sit Rede, og fra de første Dage i Marts arbeider den i Regelen dagligt. Enten bygges et ganske nyt Rede, eller et nyt ovenpaa det gamle, hvoraf Kvas ofte hentes til det nye, men neppe nogensinde lægges Æggene umiddelbart i det samme Rede, som Aaret ifor- vejen. Undertiden afbrydes Kviste af Løvtræer til Re- det. Foruden i Træer af alle Slags, hvoraf især vælges isolerede, eller i Løvskove staaende Grantræer, bygger *) Paa enkelte Steder af Landet, f. Ex., if. Pastor Schibeler, i Trakten omkring Skiensfjorden, findes denne Fugl meget alminde- deligt til enhver Aarstid, og hækker aarligt. Oversigt af Christiania Omegns orvithol. Fauna. 119 den undertiden i Risdynger, samt paa Husene under den fremspringende nedre Del af Taget, naar! her findes noget, hvorpaa det kan hvile. Rederne ere altid lukkede oventil og forsynet med 1-—2 trange Indgange; den egentlige Hulning bestaar af Jord og Ler, der er indvendig tæt belagt med fine Rødder; udvendig er det omgivet af tørre Pinde, hvoraf ogsaa det Tag, der er ejendommeligt for denne Slægt, udelukkende bestaar. Omkring den 12te April begynder Skjæren at lægge sine Æg; det første har jeg i de forskjellige Aar fundet lagt: i 1856 den 192te April; 1857 den 16de April; 1858 den 24de April; 1859 den 15de April; 1860 den 12te April; 1861 den 10de April; 1862 den '18de April; 1863 den 5te April. Ægge- nes Antal er næsten altid 7, undertiden 6 eller 8; eengang har jeg fundet blot 5. Deres Længde er 131 — 173,"”, Bredden 10%,—11"". — De variere ikke i den Grad i det samme Rede, som Kraakens, om end Æggene fra de forskjellige Reder ofte ere hinanden meget ulige. Bundfarven er grønagtig, og Pletterne oftest meget smaa og tæt strøede ud over det hele Æg. Undertiden er Bundfarven hvidagtig, og Pletterne næsten blot Prikker, sjeldent ere Pletterne større og færre, hvorved Æggene nærme sig noget Kajeæg. I 3 Reder har jeg fundet en besynderlig Varietet af Æggene, som jeg, foruden hos denne Fugl, blot har seet hos Graaspurven. Disse Æg have alle Pletter sammen- løbre til en eneste stor brunlig 1 den tykkere Ende, hvorimod Ægget forresten er aldeles uplettet. I det ene af disse Reder vare de 4 Æg farvede paa denne Maade, i det andet 2, i det 3die 1; med Undtagelse af det sidste, som var blot halvt saa stort som de øvrige, og desuden havde Farverne omvendt, idet det var brunt i den tyndere, og 120 Robert Collett. hvidt i den tykkere Ende, have de øvrige været ganske af Form og Størrelse; som de normalt farvede Æg. Over- gange til denne Varietet har jeg aldrig truffet. Naar Æggene borttages fra et Skjærerede, bygge Fuglene et nyt Rede paa et andet Sted, men dette er mindre, og ikke saa omhyggeligt indrettet. —Borttages ogsaa Æggene herfra, lægges yderst sjelden flere Kuld dette Aar; 1 eet Tilfælde har Agronom Tveter paa Østen- sjø faaet et Par Skjærer til at lægge Æg 3 Gange den samme Vaar, hvergang 6—7; sidste Gang bleve Æggene paafaldende lyse. Naar Ungerne i den sidste Halvdel af Maj have forladt Rederne, holde de sig sammen i Fami- lier, og gjøre ofte stor Skade i Moreltræerne, saasnart Bærrene ere blevne modne; ligeledes plyndre de mange Fuglereder, især Trostenes, saavel for Æg, som for Unger. Foruden sin almindelige skvattrende Stemme lader Skjæren undertiden, men sjeldent, høre en fin, virkelig melodisk Kviddren. Dette sker saavel midt om Sommeren, som om Vinteren, men helst naar et helt Selskab paa en solklar Vaardag sidde sammen i en Trætop, og støie 1 Munden paa hverandre. 72. Corvus Corax, Lin. Ravn, Korp. At denne Fugl i de senere Aar i en mærkelig Grad er aftaget i Antal, er næsten overalt i Landet let at paa- vise, og fornemmelig paa Østlandet findes den nu kun sparsomt, hvor den før forekom meget almindeligt. I Christianiaegnen fandtes de saaledes fordum 1 stort Antal, og hækkede paa Steder, hvor man nu mindst skulde vente det. Paa det Sted, hvor det kongelige Slot nu ligger, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 121 var før en vild Bjerghøjde med dybe Kløfter, som paa Grund af den store Mængde Ravne, som der havde sit Tilhold, kaldtes Korpefjeldet; en Højde nedenfor Ulevold, Korpehougen, skylder vistnok ligeledes Ravnenes Fore- komst der sit Navn. Paa Tyveholmen og paa enkelte andre faste Samlingspladse paa Øerne kunde de dengang, if. Prof. Esmark, sees undertiden i Hundredevis. Nu maa Ravnen her i Egnen endog kaldes en temmelig sjelden Fugl, da den blot af og til, enkelt eller parvis, sees fly- vende over Dalen. De hække dog hist og heri Omegnen, saaledes f. Ex. i det saakaldte Korpehul mellem Østensjø og Lutvand, i de steile Fjeldvægge mellem Næsodden og Drøbak, o. s. v. Sjeldent findes Redet i Træer, men i de fleste Tilfælde paa Afsatser 1 Fjeldvæggene, oftest hvor disse ere ganske utilgjængelige. Paa et saadant Sted hække de gjerne hvert Aar, selv om Redet oftere bliver forstyrret. Det er stort og fladt, bygget udvendig af Smaagrene, grovt Ris og Pinde, indvyendig belagt med Jord. Æggene ere 3, sjelden 4 i Antal, og lægges alle- rede 1 Slutningen af Marts eller i de første Dage af April; Farven er aldeles som hos Kraaken, med brune Plet- ter paa den grønagtige Bundfarve. Længden er 22”, Bredden 16”. TI et Rede, hvor det første Æg var lagt den 30te Marts (1862), blev det 3die lagt først den 2den April, altsaa med en Dags Mellemrum mellem de 2 sidste Æg. Langs hele Landets Vestkyst, især i Nordland og Finmarken, er Ravnen endnu overmaade talrig, og gjør overordentlig stor Skade ved at ødelægge den udhængte Fisk, og fortære Æg og Unger i Fugleværene; den synes udelukkende at leve af animalsk Næring, og er muligens Landets skadeligste Fugl. Den er meget sky, har et 122 Robert Collett. skarpt Syn, og er en udmærket Flyver, som ofte i Par- ringstiden sees at tumle sig om i Luften ligesom Duerne. Under Flugten lade de gjerne deres klare, vidtlydende Skrig høre. En hvid Ravn blev et Aar observeret i Nær- heden af Etterstad her ved Byen af Prof. Esmark. ” 73. Corvus Cornix, Lin, Kraake. Denne over alle vore Agerdyrkningsdistrikter udbredte Fugl er i det Indre af Landet en Trækfugl, - der forsvin- der om Høsten, og kommer tilbage tidligt om Vaaren. I Christianiaegnen findes den vel hyppigere om Sommeren, end om Vinteren, men sees dog hvert Aar i større eller mindre Mængde at have sit Tilhold ved Iskanten, eller omkring Fiskehuller i Isen. I de første Dage af April drage disse atter i store Skarer over Christianiadalen mod Nord. ! Rederne bygges langt sjeldnere 1 Løvtræer, end i Grantræer, helst i saadanne, der staa isolerede, i Udkan- terne af Skovene, i smaa Holt, ved Strandkanterne, eller inde i Løvskoven; det er temmelig fast bygget af fine Kviste og Jord, og er inden: blødt udfodret med en Mængde fældede Ko- og Hestehaar, samt Uld. Æggenes Antal er oftest 5, hyppigt 4, sjelden 3 eller 6, og lægges omkring den 20de April, eller omtrent I Uge senere, end Skjærens. Det første Æg har jeg i de forskjellige Aar fundet lagt: 1856 den 22de April; 1857 den 23de April; 1858 den 24de April; 1859 den ?%4de April; 1860 den 20de April; 1861 den 15de April; 1862 den 19de April; 1863 den 16de April; 1864 den 923de April. Længden varierer fra 18”'—22”, Bredden fra 13/—15"". Æg- ene variere ofte 1 en paafaldende Grad 1 Farve og g g Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 123 Størrelse, saavel fra de forskjellige Reder, som i det samme Kuld, og ofte er det endog vanskeligt at finde 2 Æg i det samme Rede, der ere hinanden fuldkomment lige. Bundfarven er blaagrøn, og de brune og graa Pletter ere tæt strøede ud over det hele Æg. Ikke sjeldent findes et enkelt, der er overalt blaagrønt, enten ganske uden, eller med utydelige Pletter og Streger. Ofte findes paa et af Æggete Pletterne saa tætte og mørke, at det næsten synes ensfarvet brunagtigt, og et andet i det samme Rede næsten mangler Pletter paa den lyse Bundfarve, medens de øvrige Æg ere normale, eller dannende en Overgang mellem begge; undertiden ere de fleste af Pletterne samlede om den tyndere Ende, o. s. v. De kunne lægges lige til Kl. 12 om Dagen, hvilket er senere, end hos de mindre Fugle, hvor Æglægningen i Almindelighed foregaar mellem Kl. 6 og 8 om Morgenen. Redet benyttes neppe nogensinde 2 Aar efter hinanden, men undertiden lægger Fuglen Æg for anden Gang om Vaaren i det samme Rede, naar dette første Gang er bleven forstyrret. Under Hækketiden slaa de ikke rugende Mager sig sammen til smaa Flokke, der søge sin Føde paa de nær- liggende Marker og Enge, men enhver holder stadigt Øie med sit Rede, og er øieblikkelig tilstede, naar dette er i Fare*). Naar Rederne for et Par blive forstyrrede, hæn- der det undertiden, at Fuglene tabe sin naturlige Skyhed, og angribe ethvert Menneske, der kommer i deres Nærhed. Et saadant Individ var 1 lang Tid til stor Skræk i en *)' Vaaren 1862 aaa jeg et Par Kraaker, som, efter en Stund at have kredset over Redet under stærk Skrigen, pludselig for- - svandt, og kort efter kom tilbage efterfulgt af hele den store Flok, som nu i Fællesskab under uafladelig Skrigen under. støttede Redets Eiere, 124 Robert Collett. Have udenfor Byen Sommeren 1864, indtil den maatte skydes. Naar Ungerne ere udfløjne af Rederne, slaa de sig sammen med de Gamle til store Flokke, der tilbringe Dagen i Skovene, og Natten paa enkelte bestemte Sove- pladse, som i Almindelighed bestaar 1 et noget isoleret Holt af gamle Løvtræer, og hvor de hver Aften indfinde sig kort før det bliver mørkt i Hundredevis. Vaaren 1857 saa jeg en netop udfløjen Unge, hvis højre Ben var aldeles vanskabt og Tæerne sammenvoxne. Kraakerne leve næsten ligesaa meget af vegetabilsk Næring, f. Ex. Korn, som af animalsk, og udrydde mange skadelige In- sekter. Corvus Corniz var. Corome er meget sjelden her i Landet. Conservator Siebke har nogle faa Gange her i Egnen observeret den enkeltvis blandt de øvrige Kraaker*), engang 1 November 1838; Vaaren 1853 fandt han paa Malmøen et Rede, hvor den ene af Fuglene var en sort, den anden en graa Kraake, hvilket afgiver det utvetydig- ste Bevis for, at Corvus Corone blot er tilfældigt varie- rende Individer af den almindelige Corvus Cormix. For- uden i Christianiaegnen er den sorte Kraake skudt i Løjten, og paa Hedemarken. 74. Corvus frugilegus, Lin. Blaakraake. Blaakraaken optræder periodisk her i Landet, især i Fjelddistricterne, men er i Regelen temmelig sjelden. I Aarene 1842 og 1843 fandtes den i store Flokke overalt i det søndenfjeldske Norge, og hækkede if. Prof. Rasch overalt lige op til Namdalen. Hvert Aar hække vel nogle *) De ere lette at skjelne fra Corvus frugilegus. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 125 Par i Landet, men siden den omtalte store Udvandring har dette neppe indtruffet i Christianiaegnen, hvor de ikke vise sig aarligt, men synes dog i de senere Aar at have tiltaget noget i Antal. De ankomme om Vaaren i Fe- bruar, Marts eller April, og træffes paa vide Agre i ofte temmelig store og tætte Flokke, og næsten altid blandede med et Par Kraaker, fra hvem de ere letkjendelige ved deres mindre Størrelse, sorte Farve, og tættere Vingeslag. Om Høsten indfinde de sig atter paa Trækket i October og November. Men ikke sjelden have de opholdt sig i store Flokke her i Egnen hele Vinteren, hvilket if. Nils- sons Fauna, selv for enkelte Individers Vedkommende, synes at være en Sjeldenhed endog i det sydligste Skaane. Dette har indtruffet Vinteren 1839—40, 1847—48, 1862— 63, 1863—64, og muligens endnu oftere, paa hvilke Tider de sees at søge sin Føde paa Markerne ovenfor Byen, om disse ere snebare, eller og sammen med de øvrige Kraaker ved Iskanterne. Næsehaarene synes ikke, som mange Naturforskere paastaa, at slides af, men at fældes ved den første Fjærfældning. 75. Corvus Monedula, Lin. Kaje. I Christianias nærmere Omegn sees Kajerne ikke uden under Træktiderne, og hække først i en Par Miles Afstand fra Byen. Om Vaaren indfinde de sig i smaa Flokke omtrent samtidigt med Stærren, eller i den sidste Halvdel af Marts Maaned, undertiden først i Begyndelsen af April. Efter deres Ankomst slaa de sig sammen til større Skarer, og opholde sig paa Markerne indtil henimod Slutningen af April, da de drage bort for at hække. De nærmeste Hækkepladse ere Blakjer, Sørum og Nordrehov Kirker, 126 Robert Collett. En hvor de ruge colonievis; dog synes det troligt, at ogsaa enkelte Par hække i hule Træer i. kortere Afstand. Re- derne ere byggede udvendig af fint Ris, indvendig blødt udfodrede med Uld og Haar. Æggene ere 4 eller 5, under- tiden 3 eller 6 i Antal, og lægges omkring den lste Maj; dog varierer Tiden betydeligt, og jeg har saaledes fundet det første Æg i 1856 den 18de April; 1857 den 7de Maj, og 1859 den 19de Maj. Deres Bundfarve er blaagraa, og de brunagtige og violette Pletter ere i Forhold til de øvriges Æg af samme Slægt store og faa. Deres Længde er 151,""—191/,"", Bredden 11—113/,%. Under Tilbagetoget om Høsten i October og Novem- ber trække de over Christianiadalen i smaa spredte Flokke, ofte blandede med enkelte Kraaker, men opholde sig her næsten aldrig. I 1863 saa jeg den sidste Flok endnu den 28de November. 9de Fam. Bombycillidae, Lilljeb. 76. Bombycilla garrula, Briss. Sidensvands. I August og September begynde Sidensvandserne at trække fra deres Hækkesteder mod Syd, og indtræffe i Christianiaegnen i Løbet af den sidste Halvdel af October, oftest i de sidste Dage af Maaneden, men neppe nogen- sinde førend Sne engang er falden, selv om Marken atter er bleven bar; undertiden sees de først i November eller December. De vise sig vistnok i Egnen hver Høst, men ofte meget sparsomt, og forsvinde da allerede ved Vinte- rens Begyndelse; enkelte Aar kunne de derimod vise sig i overordentlig store Skarer, men hertil udfordres, at Vinteren er streng i de nordligste Dele af Landet, og Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 127 snerig hernede, samt at der findes Rognebær i Overflod. Siden Vinteren 1858—59, da begge disse Betingelser vare tilstede, og Sidensvandserne i uhyre Flokke opholdt sig her i Egnen saavelsom overalt i det sydlige Norge*), (f. Ex. paa Lillehammer), har der intet Aar været synderlig mange af dem i Christianiaegnen, da Vintrene have været sneløse og milde, uagtet der Høsten 1861 fandtes Rogne- bær i Overflod. Efter Udgangen af Januar Maaned sees de mindre ofte, og synes at blive mere og mere skye. De flyve altid i meget tætte Flokke, og man kan i eet Skud fælde et stort Antal af dem; hernede er Rognebær deres fornemste Næring. —Kjernerne give de ofte fra sig ufordøjede. At Sidensvandserne undertiden hække under langt sydligere Trakter, end man forhen har antaget, er i de senere Aar bevist. Sommeren 1860 skjød Barth Siden- svandsunger, der netop havde forladt Rederne, i Vaage- og Lomsalmenningerne i Gudbrandsdalen. Aaret efter traf han dem ikke paa de ovenfor anførte Steder til den samme Tid, hvorfor man kunde slutte, at de hække snart hist, snart her, eftersom deres Næring om Sommeren, Insekterne i de store og øde Skove, har slaaet godt til. Fra Gudbrandsdalens Skovstrækninger er forholdsvis ikke langt til Østerdalen og Hadelandsaaserne, hvor de ogsaa skulle være trufne om Sommeren. At de ogsaa skulle hække saa langt ned Syd, som i Nordmarkens store Skove, eller under 60" n. B., lyder vistnok lidet troligt, men vil dog muligens inden kortere eller længere Tid blive con- *) I Lector Hartmans Afhandling: ,Strödda bidrag till Seandina- viens fågelfauna* omtales Pag. 10, at denne Fugl netop den omhandlede Vinter 1858—1859 fandtes i ualmindelig stort Antal saavel i Gefletrakten, som i Helsingeland. 128 Robert Collett. stateret. Noget sikkert Bevis for deres Forekomst her under Sommeren kjender jeg ikke, uagtet de ofte skulle være observerede der; derimod blev den 26de April 1860 en Flok paa 20 Stykker seet i de tilgrændsende Trakter ved Sognsvandet af Cand. Landmark, som antog det for aldeles afgjort, at de kom fra, og holdt til i det nærlig- gende Nordmarken. Endnu i Begyndelsen af April har Prof. Rasch seet Sidensvandserne endog i store Flokke her i Egnen. 10de Fam. Alaudidae, Sundev. 77. Alauda arvensis, Lin. Lærke. I Regelen blive de første Lærker hørte i Christiania- dalen i Slutningen af Februar eller i den første Halvdel af Marts, men i milde Vintre indtræffe de, efter stærk sydlig Vind, undertiden langt tidligere; saaledes traf jeg den 3lte Januar 1861 et Par Individer blandt en Flok Gulspurv, og saa dem senere i de første Dage af Februar paa flere Steder. I Morgenbladet for den l4de Januar 1863 findes omtalt, at Lærkerne allerede i Begyndelsen af Maaneden vare hørte ovenfor Byen. Dog kjendes intet Exempel paa, at de have overvintret hos os. De første Lærker høres blot enkeltvis, og først omkring Midten af Marts sees de i Flokke; disse søge nu sin Føde paa de snebare Pletter paa Markerne, medens Luften overalt gjenlyder af deres Sang. Ofte synge de ogsaa fra et ophøiet Punkt paa Marken, saasom en Sten eller et Gjerde; Sangen er meget forskjellig hos de forskjellige Individer, og høres undertiden atter i October lige ved deres Afreise, efterat den i Løbet af Sommeren ganske er ophørt. Om Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 129 Høsten samle de sig ligesom om Vaaren i spredte Flokke, der opsamle Korn paa de skaarne Agre. De sidste Lær- . ker sees sjelden efter Midten af October; i 1838, som af alle de sidste 34 Aar er det eneste, hvor de først ere an- komne i April (den 8de), observeredes nogle af Conser- vator Siebke endnu den 20de November. Lærkerne lægge 1 Forhold til den tidlige Ankomst meget sildigt Æg. Undtagelsesvis findes disse 1 den første Halvdel af Maj, men næsten altid i Slutningen af Maane- neden eller i Begyndelsen af Juni, naar Græsset paa de Enge, hvor Rederne ligge, have naaet den passende Højde. Redet selv ligger gjerne, hvor Græsset er kort, ved en liden Tue, Rende eller Fordybning, ofte ganske aabent. Ligeledes ynde Lærkerne til Redeplads store udyrkede Flader, f. Ex. St. Hans Hougen, Etterstadsletten o. 8. V., hvor aarlig findes flere Reder. Redet er kunstløst byg- get af tørre Straa, undertiden udfodret med lidt Fjær; Æggene, hvis Længde er 101,—111%”" og Bredde 7— 773", ere 4, sjeldent 5 i Antal, og af Farve graabrune med en Mængde mørke, tætsiddende, ofte næsten sammen- * løbende smaa Pletter; undertiden danne disse en Krands om den tykkere Ende, medens Ægget til Gjengjæld gjerne har den ene af Endernes Spidse lysere, end Ægget for- resten. I 1856 fandt jeg det første Æg den 25de Maj, i 1860 den 6te Juni. At de senere om Sommeren endnu engang lægge Æg, synes ikke at være sjeldent, men dog ikke Regelen. I 1860 fandt jeg friske Æg 1 et Rede den 15de Juli, og samme Aar stærkt rugede Æg den 2%den August. Paa Universitetsmuseet opbevares et Individ, der er ganske sort overalt, og indleveret omtrent 1830. Det har sandsynligvis faaet sin sorte Farve i Fangenskab. 9 130 Robert Collett. 78. Alauda arborea, Lin. Trælærke. Trælærken tilhører fornemmelig Landets sydligste og sydøstlige Dele, hvor den paa flere Steder f. Ex. i Are- mark, Edsberg, og ved Frederikshald, findes temmelig hyppigt. I Christianiadalen forekommer den sparsomt, men træffes dog aarligt og hækker paa enkelte gunstige Localiteter, f. Ex. paa de aabne, af Granskov begrænd- sede Strækninger ovenfor Riis, Gaustad og Haugerud, ved Fornebo, og paa Næsodden. Den ankommer 1 Løbet af April Maaned, undertiden i Flokke paa 8—10 St., og giver sig snart tilkjende ved sin overordentlig skjønne Sang, som den lader høre saavel siddende i en Grantop, som under Flugten, der sker i lange Buer og Cirkler. Redet har jeg aldrig fundet. Om Høsten har Prof. Rasch observeret den langt ud 1 September. 79. Alauda alpestris, Lin. Bjerglærke. Denne Fugl er her i Landet udelukkende indskrænket til Finmarken, og blot een Gang tilfældigt truffen i den sydlige Del af Landet, da dens Træk idetmindste om Vaaren har en mere østlig Retning, og gaar over Sverige. I Februar 1856 blev et ungt Individ skudt blandt en Flok Snespurve (Emberiza mivalis) tæt ved Gaarden Sindsen lige udenfor Christiania, og opbevares paa Universitets- museet. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 131 llte Fam. Upupidae, Bonap. 80. Upupa Epops, Lin. Hærfugl. Hærfuglen er sjelden, men synes at forekomme peri- odisk i Landet. I 1811 viste den sig, if. Prof. Rasch, temmelig hyppig paa flere Steder, f. Ex. paa Thoten og i Elverum og blev i Christianiaegnen skudt paa Romerike og i Høland, men blev snart ligesaa sjelden som før. I de senere Aar har den atter vist sig noget hyppigere, og er skudt selv i Nordland og Finmarken. 1861—1862 forekom den saaledes, 1f. Meddelelse af Jernværksejer Aall til Prof. Rasch, ikke sjeldent ved Næs Jernværk. Vaaren 1862 blev den ogsaa her ved Byen observeret af botanisk Gartner Moe i den botaniske Have den 10de Maj, og af Student Moe i Bækkelaget i October 1864. 2den Orden, Syndactyli, Vieill. Iste Fam. Picidae, Bonap. 81. Picus Martius, Lin. Sortspet. Omkring Christiania er Sortspetten ingen sjelden Fugl, men findes hele Aaret rundt i de fleste af vore større Naaleskove. Ligesom de øvrige Spetter streifer den om Høsten vidt omkring, og sees ofte i Løvskove ved Gaar- dene lige udenfor Byen. Den træffes næsten altid parvis, om Høsten endog undertiden familievis, men aldrig flere tæt ved hinanden; de ere vanskelige at komme inden Skud- vidde, fornemmelig ere Hannerne meget sky. De ere 9%* 132 Robert Collett. yderst seiglivede, og kunne flyve langt med et alvorligt Skud 1 Livet. Om Høsten besøge de ofte Myretuerne, og fanges aarlig i Trostesnarerne. Sortspetten ruger paa flere Steder i Egnen, f. Ex. paa Næsodden, omkring Fornebo, paa Frognersæteren, 1 Nordmarken, samt enkelte Aar endog i den neppe *, Mil udenfor. Byen liggende Mærradal. Den hækker helst i gamle, afkvistede Furu- og Grantræer, men ogsaa i store gamle indvendig raadne Aspetræer, hvilke dog heri Egnen ikke findes paa mange Steder, Indgangshullet, som neppe nogensinde anbringes under 20", men undertiden indtil 60” fra Marken, er stedse mere højt end bredt, hvorimod de øvrige Spetters Huller ere cirkelrunde. Hulningen udvider sig betydeligt indover, og gaar omtrent 2” nedad; her findes paa et Underlag af tørraadne Fliser, der ere blevne tilbage efter Udhakningen, de hvide glindsende Æg, der friskt udblæste ere ganske blaahvide og klare. I Antal ere de færrest af alle Spetters Æg, nemlig 5, meget sjel- den blot 4; deres Længde varierer fra 134,—171, Bredden fra 11—12”*”, (Den normale Størrelse er 15%," L., 11% B.). — Undertiden ere de saaledes mindre end Grønspettens, men skiller sig fra disse i Almindelighed let ved Formen, som i Regelen er stærkt afrundet i den tykkere og tilspidset i den tyndere Ende; denne har den af de øvrige Spetter blot tilfælles med Graaspetten (P. camus). De lægges 1 den første Halvdel af Maj; saaledes har det første Æg været lagt 1 1856 den 6te Maj, i 1859 den 17de Maj. De sky let sit Rede, selv om dette alle- rede indeholder Æg, men benytte det, naar de ikke blive forstyrrede, ulig de øvrige Spetter flere Aar efter hinan- den. Desuden tjener det som Tilflugtssted i Uvejr, og som Nattely. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 133 82. Picus viridis, Lin. Grønspet. Grønspetten findes i de fleste af Christianiaegnens Løvskove, helst saadanne, som ligge noget afsides, saasom i Udengene, og bestaa af gamle Asper. Høst og Vinter sees den ofte i Haverne, og lever ligesom foregaaende af Myrer og Rognebær, hvorfor den ofte om Høsten falder i Trostesnarerne. Den er ikke synderlig sky; den hopper ofte om paa Marken for at søge efter Larver, og klattrer paa Tømmervægge, hvor den undertiden, if. Pastor Schi- beler, sees ivrigt ifærd med at fange Fluer. Til sit Rede vælger den næsten udelukkende Aspe- træer, og kun een Gang har jeg seet det ligge 1 en gam- mel, raadden Birk. Hullet anbringes oftest under en Gren, og 1 en Højde over Marken, som jeg har seet vari- ere fra 4 indtil 30"; den almindelige Højde er omkring 10”. Det cirkelrunde Indgangshul er omtrent 3” i Dia- meter, og fører skraat opad til den omtrent 18” dybe Hulning. Her lægges paa et Underlag af tørre Fliser i Begyndelsen af Maj de 7—9 hvide glindsende Æg, hvoraf jeg har fundet det første lagt i 1856 den lite Maj; i 1857 den 16de Maj; 1858 den 3die Maj; 19859 den 15de Maj; 1860 den 13de Maj. Længden 131,—151,"", Bred- den 10—10%. Deres normale Form er noget tilspidset 1 begge Ender. 83. Picus canus, Gmel. Graaspet. Denne her i Landet ikke synderlig udbredte Spette viser sig i Christianiaegnen temmelig almindelig Høst og Vinter, da den ankommer omtrent i September og for- 134 Robert Collett. - " bliver indtil ud i Marts. Om Høsten findes aarligt paa Byens Torv Individer, der ere fangede blandt Trostene i Doner. Om Sommeren findes den her neppe; Modum er det nærmeste Sted, hvor den aarligt vides hækkende. Den har især sit Tilhold paa store Moer, hvor der findes en Blanding af Furu- og Aspeskov. 84. Picus leuconotus, Lin. Hvidrygget Flagspet. Den hvidryggede Flagspet, der intetsteds 1 Landet savnes, men næsten overalt forekommer sparsomt, viser sig ligesom foregaaende omkring Christiania blot om Høsten og Vinteren, især i November og December Maa- neder, men aldrig i stort Antal. Den hækker neppe her i Egnen; i Smaalehnene har Prof. Rasch oftere skudt den om Sommeren, hvor den især havde sit Tilhold i tætte, isolerede Granholt, hvor der hist og her findes enkelte Løvtræer, især Birk. Paa lignende Localiteter er den ikke sjelden paa Romerike, Edsberg og Hedemarken, og var, if. Prof. Rasch, for omtrent 30 Aar siden her endog hyppig, men har i de senere Aar i en paafaldende Grad aftaget i Antal, noget som tildels er Tilfældet med alle vore Spetter. 85. - Picus major, Lin. Stor Flagspet. Denne Christianiaegnens hyppigste Spette forekommer her hele Aaret rundt, og omtrent lige hyppigt i Løv- skove af alle Slags, som i Naaleskovene, helst hvor der i disses Udkanter findes en Blanding af Gran og Furu. Paa sine Streiftog om Høsten forekommer den hyppigt i Omegnens Haver og i Slotsparken. Foruden Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 135 alleslags Insekter fortærer den ogsaa Granfrø; for at naa disse, fæstes kKonglen i en Sprække 1 Barken paa en Stamme, eller ogsaa hakker Fuglen selv et lidet Huli Træet, hvorpaa Frøerne udtages og afskalles*). Ligeledes fortærer den om Høsten Bær, og falder derfor ofte i Trostesnarerne. De ere aldeles ikke sky, og lade sig undertiden komme nær paa faa Sridts Afstand, men burde paa Grund af deres store Nytte overalt skaanes. Redet findes 8—10' fra Marken i middels store Aspe- træer, yderst sjelden i andre Slags Træer. Indgangshullet er omtrent 21,” i Diameter, og Hulpingen gjøres lidt over 1" dyb. De hvide glindsende Æg ere 6, undertiden 7i Antal, og lægges i Løbet af Maj; saaledes har jeg seet det første Æg lagt i 1856 den 3die Maj; 1858 den 16de Maj, og 1860 den 20de Maj. Deres Længde er 12 —121/,"% Bredden 91Y,—9//1". Af Form ere de ejendom- melig afrundede i begge Ender og sammentrykte, og dele blandt de øvrige Spetter denne kun med følgende Art. 86. Picus minor, Lin. Liden Flagspet. Den lille Flagspet forekommer næsten over det hele Land, og fra Lavlandet lige op 1 Birkeregionen, men in- tetsteds egentlig talrigt. I Christianiaegnen findes den fornemmelig fra Høsten indtil Vaaren, og træffes i Skov- kanterne, samt i alle Haver og Løvskove, især saadanne, *) Dette sees dog sjelden, hvorfor mange have troet, at disse Frø, som de have fundet i deres Mave, kun ere medfulgte til- fældigt, naar Fuglen har søgt efter Larver af Hylesinus eller : andre Insekter. Dette synes dog lidet troligt, og Prof. Rasch har seet den selv hakke Hul i Barken for senere deri at fæste Konglen. 136 Robert Collett. der bestaa af Birk og Or. Den hopper ofte om paa Mar- ken og er overmaade lidet sky. Paa de nogenlunde friske Gjerdestøre river den ofte Barken løs for at søge efter Larver af Bostrichus og andre Barkinsekter. At dømme efter de mange Huller efter denne Fugls Reder, som paa forskjellige Steder findes, ofte lige udenfor Byen, synes den fordum at have hækket her langt tal- rigere, end nu er Tilfældet. Hullet hakkes altid i en tør- raadden Træstamme eller Stubbe, helst af Birk, og ligner ofte et Rede af Parus borealis. Indgangshullet er lidet over 1” i Diameter; paa Bunden af Hulningen, der er omtrent 18” dyb, findes paa et Underlag af de løshak- kede Fliser, der ere ligesaa fine som Saugspaan, 6 hvide Æg, hvis Længde er 8—81,, Bredden 61/,—6%. De lægges i den sidste Halvdel af Maj; saaledes blev det første Æg fundet i 1856 den 18de Maj, 1859 den 927de May. S7. Picus tridactylus, Lin. Tretaaet Flagspet. Hvorvel den tretaaede Spette vistnok er Landets sjeld- neste Art, er den dog utvivlsomt hyppigere, end den forhen blev og endnu tildels er anseet for. Den er temmelig jevnt udbredt i alle vore Skovegne, især de mere højtlig- gende, men gaar ogsaa ned til Søen, hvor den f. Ex. oftere er skudt ved Fornebo her ved Christiania af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg. Den forekommer her Egnen idetheletaget sparsomt, men træffes især om Høsten, da den undertiden findes paa Torvet blandt de i Donerne fangne Troste. Den opholder sig her dog Vin- teren over indtil langt ud paa Vaaren; saaledes saa jeg i 1864 et nyskudt Individ endnu den 23de April. Noget Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 137 Rede kjender jeg ikke her fra Egnen, men at den i et- hvert Fald hækker i ikke betydelig Afstand, sees deraf, at Prof. Rasch i Juli Maaned har skudt netop flyvedygtige Unger mellem Grefsenaasen og Nittedalen. Som et Sted, hvor denne Fugl her i Landet sjelden vil søges forgjæves, angiver Prof. Rasch de Trakter, der nylig ere blevne hærjede ved Skovbrand. 88. Jynx torquilla, Lin. Vendehals. Vendehalsen er i Almindelighed en af de hyppigste Trækfugle i Christianiaegnen, og synes periodisk at op- træde i større Mængde end sædvanligt. Dagen for dens Ankomst har i Aarene 1830—64 faldt meget forskjelligt, fra den 18de April til den 12te Maj; i Regelen ankommer en I Ugen før eller efter den lste Maj. Den giver sig strax tilkjende fra alle Lunde og Haver ved sit taarn- falkelignende Skrig. Den sidder ogsaa ofte paa Tage og Gjerdestøre. Foruden Larver og Insekter fortærer den en Mængde af de Myrer, der krybe op over Træstam- merne; den klattrer dog ikke synderligt. Den forlader os allerede i Slutningen af August. Til Redeplads vælger Vendehalsen altid et gammelt Hul, det være engang i Tiden hakket af en Spette, eller en naturlig Revne i Træet, men hakker aldrig Hullet selv, om den end undertiden sees at forbedre det ved at bort- skaffe Fliser. Ofte er Indgangshullet ret over Æggene, saaat disse og Fuglen ere udsatte for Vind og Vejr, men intet generer denne i høj Grad phlegmatiske Fugl; ret betegnende er det, at selv om dens Rede gjentagne Gange plyndres, lægger den dog ufortrødent Æg paanyt, og synes aldrig at ville lægge sig til at ruge, før Redet er 138 Robert Collett. Ka bleven fuldt. Undertiden sees Vendehalsen at bemægtige sig Huller, hvori andre Fugle allerede have lagt deres Æg, hvorpaa disse efter al Sandsynlighed i Fuglens Svælg bæres ned paa Marken, og Redet rives ud, forat den siden ifølge sin Natur kan lægge sine Æg uden Underlag 1 det saaledes erobrede Hul*). — Æggenes almindelige Antal er 9—10, undertiden indtil 12, men kan, naar de borttages lidt efter lidt, stige indtil 20 og derover. Farven er, som hos Spetterne, glindsende hvid og klar; Længden er 8%, —10/% Bredden 6%,—7 (den normale Længde 9, Bredde 6%"). De lægges i Slutningen af Maj; det tid- ligste Æg har jeg saaledes fundet lagt 1 1856 den 27de Maj; 1857 den 28de Maj; 1860 den 27de Maj; 1861 den 27de Maj; 1862 den 25de Maj; 1863 den 22de Maj. 1 * *) Herpaa har jeg seet 2 Exempler. Den l4de Maj 1861 under- søgte Jeg et Rede af Parus major, som jeg vidste indeholdt Æg, men fandt Redet udrevet, og spredt rundtomkring; Kjød- meiserne var borte, hvorimod en Vendehals følte sig ganske som hjemme. Ved nøjere at undersøge Marken under Redet, (dette befandt sig omtrent i 3 Alens Højde fra denne), fandt jeg 3 af Kjødmeisens Æg liggende aldeles hele ved Roden af Træet. Da der 2 Dage efter fandtes i Redet det første Vende- halsæg, er det ingen Tvivl om, at det var dennes Værk. Lige- ledes er det sandsynligt, at den, ligesom Gjøgen, har baaret Æggene i Svælget og lagt dem paa Marken, hvilket neppe kan have voldt den synderlig Vanskelighed, da dette er stort, og let kan rumme det lille Kjødmeisæg. Det andet Exempel saa jeg den 18de Maj s. A., idet jeg i en liden Løvskov paa langt Hold hørte en Parus palustris skrige ynkeligt, og fandt ved min Ankomst, hvad jeg allerede formodede, at en Vendehals var nede i dens Hul, og i Begreb med at plyndre Redet, hvori laa 6 Æg. Næste Gang jeg undersøgte det samme Hul, var det fuldt af Vendehalsæg. Den l4de Maj 1864 saa jeg en Ven- dehals i Kamp med en Muscicapa atricapilla, vistnok ogsia om et Hul, men undersøgte ikke senere dette. Oversigt af Ohristiania Omegns ornithol. Fauna. 139 2den Fam. Cuculidae, Sundev. 89. Cuculus canorus, Lin. Gjøg. Den første Gjøg høres i Christianiaegnen i Regelen i den 2den eller 3die Uge af Maj. If. Siebke ankom den i 1841 allerede den lste Maj; sildigere end den ?1de Maj har dens Ankomst faldt 3 Gange i Løbet af Aarene 1830—64. Hvis Gjøgen først flere Dage efter sin Ankomst begynder at gale, hvilket vistnok ofte er Tilfældet, er det rimeligt, at den ofte er kommen tidligere, end den er observeret. Saasnart Æglægningen er tilendebragt, opholde de Gamle sig kun kort, men drage mod Syd allerede i Slutningen af Juli eller i de første Dage af August. De unge Gjøge forblive derimod altid til henimod Slutningen af denne Maaned, og ofte endnu i Begyndelsen af September, 1 hvis sidste Halvdel de endog undertiden ere observerede af Prof. Rasch. Gjøgen lever, som bekjendt, i Polyandri, idet 2—3 Hanner slaaes om og forfølge een Hun. I denne Tid ere disse i en Slags Extase, ikke ulig Tiurens og Aarhanens un- der Spillet, og deres Galen er ogsaa Udtrykket af den samme Sindsstemning, som hines Spil; ofte kan Jægeren komme lige under det Træ, hvori En sidder og galer, hvorimod de til andre Tider ere meget sky. Blot Hannerne gale, og dette gjøre de saavel siddende, som og undertiden under Flugten; det lyder smukt i Frastand, men ganske nær høres mange hæse og grove Bilyd, især naar den hen paa Sommeren er overanstrængt. Undertiden bestaar Ga- let af 3 Toner, istedenfor 2. Den er yderst graadig; de haarede Larver af Kuprepia Caja og Bombyx Rubi o. fl. a. udgjøre fornemmelig de Unges fornemste Næring, naar 140 Robert Collett. disse ere naaede saavidt, at de kunne nære sig selv; det er derfor især deres Maver, hvis indre Vægge ere haar- klædte, og hvor Haarene ere ordnede regelmæssigt efter Mavemusklernes Bevægelser. Ofte sees de i Haverne at hente Regnorme og Kaalmarke. Deres Lighed under Flugten med Spurvehøgen (A. Nisus) bevirker undertiden, at Smaafuglene forfølge dem; det er rimeligt, at de blot tage feil, men muligt, at det tillige har sin Grund i en ubevidst Fornemmelse hos dem af den Besværlighed, der er forbunden med de Pligter, som de overdrage dem. De Fuglearter, hos hvem Gjøgen i Christianiaegnen hyppigst synes at lægge sine Æg, ere Anthus arboreus, Motacilla alba, og Saxicola rubetra. Prof. Rasch omtaler et mærkeligt Exempel paa, at et Æg blev lagt hos den for en Del frøædende, men dog under Hækketiden for- nemmelig insektædende KFmberiza hortulama. De lægges fra de første Dage af Juni, mdtil ud i Juli; i 1857 saa jeg et friskt Æg i et Træpiplærkerede den 5te Juni. Blandt de mange endnu ikke opklarede Phænomener, som charakterisere denne Fugls Forplantningshistorie, bliver det i Almindelighed antaget for et Factum, at Gjøge- æggene, der i en overordentlig Grad variere indbyrdes, med Hensyn til Farven i mere eller mindre Grad altid nærme sig de Æg, mellem hvilke de ere lagte. Dette har jeg altid fundet forholde sig saa; inde i en Stenmur*) laa saaledes 1 et Rede af Saxicola oenanthe blandt de blaahvide Æg et Gjøgeæg, der var hvidagtigt med næsten usynlige Pletter, og bortseet fra Forskjellen i Størrelsen i en mærkelig Grad lignede disse. (Dets Længde er 10”, Bredden 8”). Hos Saxitcola rubetra har jeg seet Gjøge- *) Ved Gaarden Bjerke i Faabergs Præstegjeld. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 141 æggene blaagrønne, ofte uden Pletter; hos Anthus arbo- reus tæt bestrøede med brune Pletter paa den mørke Bundfarve; hos Motacilla alba med smaa blaagraa Pletter jevnt strøede ud over den hvidagtige Bundfarve. Et vigtigt Led til Forklaringen heraf vilde en sikker Oplysning være, om hvorvidt den samme Gjøgehun, der antages at lægge 5—6 Æg, altid lægger saadanne, som ere hinauden indbyrdes lige i Farven, eller om disse va- riere ogsaa fra den samme Hun. Hvis det første er Til- fældet, synes Prof. Sundevalls Forklaringsmaade at have stor Grund for sig, at den Gjøgehun, som er opfødt i Redet af en vis Fugleart, ikke blot faar den Egenskab at lægge Æg, som af Farve ligne denne Arts, men ogsaa en Drivt til selv at lægge Æg i den samme Arts Rede. Er det sidste Tilfældet, hvilket dog er det mindst sandsynlige, kunde det forklares paa en anden, mindre indviklet Maade. I det Øieblik man er kommen til den Erkjendelse, at Hunnen lægger sit Æg paa Marken, og bærer det i Næb- bet til det Rede, hvori det skal optages (thi paa anden Maade kan det ikke bringes ind i mange Linerlereder, eller i det ovenfor omtalte Stendulprede), kunde man an- tage, at Hunnen, som neppe kan frakjendes Evnen til at skjelne mellem Farver, udsøger blandt flere forud fundne Reder det, hvori dens Æg er mindst afstikkende fra de øvrige. At forsøge paa at forklare det, som flere have villet, som afhængigt af en vilkaarlig Villiesyttring hos Hunnen, hvorved Æggets Farve dannedes i Æggestokken efter de Fugles Æg, som den havde bestemt til at optage det, synes neppe mer end tænkeligt. 142 Robert Collett. 3die Orden, Syndactyli, Illig. Iste Fam. Alcedinidae, Gray. 90. Aleedo ispida, Lin. Isfugl. Mellem Aarene 1820 og 1840 blev denne Fugl, som nu paa mange Aar ikke har vist sig i Christiania Omegn, flere Gange observeret selv ganske nær Byen. Saaledes bemærkedes den i August 1824 af Sorenskriver Weide- mann ved Frognerbækken, hvor ogsaa Prof. Rasch se- nere har observeret den. —Conservator Siebke har truffet den ved Skarpsno, og mindst 2 Gange er den seet ved Kjørbo i Sandvigen. Men eftersom Egnen er bleven be- bygget, har den trukket sig mere og mere bort for at finde den Ensomhed, der er en nødvendig Betingelse for dens Existents. At den nogensinde skulde have hækket her i Egnen, synes dog lidet troligt; i Jernværksejer Aalls Park paa Næs, hvor den bliver fredet, vender den gjerne hvert Foraar tilbage, holder sig hele Sommeren, og anta- ges at hække. 2den Fam. Coracidae, Sund. 91. Coracias garrula, Lin. Blaaraake. Af denne vistnok overalt i Landet accidentelle Fugl, blev der i Christianiaegnen skudt en Han den 23de Maj 1862 ved Ulsrud i Nærheden af Abildsøe, og indleveret til Universitetsmuseet. Tidligere er et Individ, som sand- synligvis er det første indenlandske, skudt i Høland af O. Hansen. Foruden her i Egnen er den skudt paa Ringerike 1827, paa Fjdsvold, i Grevskaberne, samt nogle Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 143 Gange i Christiansand Stift; paa Universitetsmuseet op- bevares et Exemplar, der blev skudt ved Næs Jernværk den 12te Juni 1849. 3die Fam. Cypselidae, Nlig. 92. Cypselus apus, Nig. Taarnsvale. Taarnsvalen ankommer til Christianiaegnen noget efter Midten af Maj, og neppe nogensinde senere end den 24de. I Maanedens første Halvdel er den i 1830 observeret den 4de, i 1862 den 12te Maj. Undertiden kan ved deres Ankomst om Vaaren Horizonten ganske bedækkes af deres Mængde. Ligeledes samle de sig om Høsten umiddelbart før Afreisen i store Flokke, der en klar Aftenstund for- svinde ved Solnedgang, efterat de en Tidlang ganske tyste have fløjet frem og tilbage over en Eng eller lig- nende. Dette foregaar omtrent den 1Sde—22de August, og de, som vise sig senere, ere gjerne faa og spredte, og uden Tvivl saadanne, der ere komne nordenfra. I 1864 fandtes de usædvanligt længe i Egnen, da jeg endnu den 30te August saa en Flok lige før Afreisen; 1863 blev et enkelt Individ observeret endog den Sde September. -De- res Næring bestaar i højtflyvende Dipterer og Hymenop- terer. Taarnsvalerne hække i alle Slags Huller med trang Aab- ning under Tagene, paa Kirker og høje Bygninger, eller maaske hyppigere under den nederste Række af Tagste- nene, helst hvor Tagene ikke ere forsynede med Rende, som de have vanskeligt for at passere. Uagtet deres Selskabelighed ere de meget stridbare, og sees ofte 144 Robert Collett. at tage i Besiddelse Graaspurvreder af alle Aldre, selv om disse indeholde Unger, hvilke uden Barmhjertighed blive udkastede, efterat de Gamle ere fordrevne af de stærkere Voldsmænd*). Naar Taarnsvalerne selv bygge sit Rede, bestaar dette ofte blot af en ophøjet halvskaal- formig Kant af Ler, blandet med Fuglens Spyt, saaat Æggene forhindres fra at trille ned; undertiden er det større og bestaar af smaa Pinde og Straa. Æggenes Antal er oftest 2, men undertiden 3; de ere hvide uden al Glands, og stærkt valseformige; dog er altid den spidse Ende kjendelig fra den anden. Deres Længde er fra 101,—13”%, Bredden kun 7—7. De lægges i Løbet af Juni; saaledes har jeg fundet det tidligste Æg 1 1856 den 12te Juni, 1857 den 5te Juni; dog lægges de ofte langt senere, uden at den derfor kan antages at have lagt 2 Gange; saaledes laa 1 1864 endnu skrigende Unger i Redet den 21de August, paa den Tid, da de ellers flytte bort. Paa Redet gjør Fuglen intet Forsøg paa at flyve bort, men lader sig let tage i Haanden, hvor den klamrer sig fast med sine skarpe og stærke Kløer. Men saa stor er Moderkjærligheden, at ogsaa den, i Lighed med mange andre Fugle, som flagre ligesom vingeskudte henad Marken for at bortlede Opmærksomheden fra Æg eller Unger, under- tiden lader sig falde til Marken, uagtet den her er ganske hjælpeløs og ude af Stand til at komme op. *) Taarnsvalerne siges undertiden at skulle bygge i hule Træer. Jeg kjender intet sikkert Bevis herpaa, men Prof. Rasch har seet dem i Mængde svæve over de store øde Skovstrækninger i Soløer, hvor det var tænkeligt, at de rugede i Hakkespethul- ler i de store uddøde Graner. Dog beviser den store Afstand fra beboede Steder intet, uaar man betragter denne Fugls over- ordentlige Flyvedygtighed. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 145 4de Fam. Caprimulgidae, Sundev. 93.. Caprimulgus. ewropaeus, Lin. Natteravn. Natteravnen forekommer i Christianiaegnen talrigt i Skovkanterne og paa aabne Steder i Aasmarkerne, hvor der findes megen Lyng og faa Træer. Herfra foretage de i Skumringen Udflugter til Lunde og Haver, hvor de gjerne paa bestemte Steder flyve mellem Træerne, fange de over Blomsterne svævende Natphalæner, eller sidde paa en tør Gren; hvorunder de lade deres ejendommelige knur- rende Stemme høre, der, eftersom den dæmpes eller for- stærkes, lyder fjernt eller nær. Den sees oftei Vejene at samle Torbister, hvoraf Prof. Esmark har fundet 5—7 Stykker paa een Gang i Tarmkanalen. Den er bekjendt for at være overmaade velsmagende. Den ankommer til Christianiadalen omkring Midten af Maj, oftere i Maane- dens sidste end første Halvdel, og flytter bort i Slutningen ef August eller i den første Uge af September; i Slutnin- gen af denne Maaned er den i Aarene 1830—64 obser- veret i 1845 (den 23de), og 1862 (den 19de). Natteravnenes Ben ere stærkt luftfyldte og deres Sub- stants halv gjennemsigtig; dette lette Bensystem gjør alle deres Bevægelser hurtige og lette; det ugleagtige Væsen, den natlige Levemaade, Fjærenes Blødhed og ejendom- melige Farve, deres Stemme og hele Fremtræden gjør dem til nogle af vore mest ejendommelige Fugle. Denne Ejendommelighed aabenbarer sig fremdeles i deres Forplantning. De bygge intet Rede, men lægger sine Æg uden Underlag paa den blotte Mark. I Almin- delighed ligge disse under en Busk i den aabne Skovbund, oftest i et ubetydeligt Hul i Lyngen, som de rimeligvis 10 146 Robert Collett. ” selv grave, men og undertiden umiddelbart paa den haarde Fjeldgrund. Af Farve ere de hvide, overalt marmorerede med graa og brune Pletter, og den stærkt udprægede Valse- form, hvor ofte den spidsere Ende kun med Vanskelighed kan kjendes fra den tykkere, har den tilfælles med de øvrige indenlandske Slægter af denne Orden, Alcedo, Coracias og Cypselus. Antallet, som er blot 2, deler den kun med den sidste. De lægges i Regelen i den første Halvdel af Juni; 1862 blev det første Æg fundet allerede den 25de Maj, eller blot lidt over en Uge efter at Fuglen første Gang var observeret. Deres Længde er 121/,—14", Bredden 10—101,%. I Parringstiden smække de ofte stærkt med Vingerne, og deres Stemme har da tillige mange ildelydende Toner. 4de Orden, Accipitres, Lin. Iste Fam. Falcomidae, Sund. 94. Falco Gyrfalco, Lin. Jagtfalk. I Christiania Omegn hører Jagtfalken til de sjeldnere Gjæster, og kun paa deres vide Streiftog om Høsten vise sig undertiden enkelte Individer saa langt ned, især Ung- fugle. Af de faa Exemplarer, som ere observerede, opbe- vares paa Universitetsmuseet et, der blev skudt Høsten 1832, i det Øieblik den slog ned efter en Alke; et andet, en ung Hun, blev skudt paa Lindøen den 18de Novem- ber 1857. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 147 95. Falco peregrinus, Lath. Pilegrimsfalk. Pilegrimsfalken forekommer i Christianiaegnen, som paa flere Steder i Landet, talrigere end Jagtfalken, og der gaar sjelden noget Aar hen, hvor den ikke bliver iagttaget. Oftest viser den sig under Træktiderne, for- nemmelig om Vaaren, da den ankommer samtidigt med sin fornemste Næring, Ænderne, omkring Midten af April; Dagen for deres Ankomst har, if. Conservator Siebke, varieret mellem den 5te og 2ide April. Den hækker, men yderst sparsomt, i Egnen; Conservator Siebke traf Sommeren 1862 et Par bosat i Grefsenaasen, hvorfra de daglig foretog Røvertog ind til Byens og Omegnens Due- slage. Den 18de Maj 1864 blev bragt Prof. Esmark 3 friske Rovfugleæg, som Dagen iforvejen vare fundne i Bærum, og som af Mr. Godman bleve bestemte til at være Falco peregrinus. Deres Længde er 26”, Bredden 20”. De ere farvede som Æggene af Pernis apivorus, med mørkt rødbrune Pletter paa den neppe synlige Bundfarve. 96. Falco Subbutco, Lin. Lærkefalk. Lærkefalken forekommer i Christianiaegnen jevnlig om Sommeren, om end ikke i nogen Mængde. Den an- kommer i Løbet af April (i 1846 if. Cons. Siebke allerede den lste April) og hækker, skjønt sparsomt, i de omkring- liggende Granskove, helst hvor der til disses Udkanter støder dyrket Mark. Den bygger neppe nogensinde selv noget Rede, men benytter altid et gammelt Kraakerede. Æggene ere 4, ejendommeligt korte og tykke, af en hvid- agtig Bundfarve, og især i den tykkere Ende forsynede 10* 148 Robert Collett. med rødbrune og violette Pletter, der gjøre Ægget lysere eller mørkere, eftersom den ene Slags Pletter ere mest fremtrædende; paa denne Maade variere de undertiden betydeligt i det samme Rede. Længden 181/1—191/,"% Bredden 15,—161,. De lægges omkring Midten af Maj. Som Steder i Omegnen, hvor den er fundet og vistnok aarligt findes hækkende, kan nævnes: paa Øerne, i Sandvigen, og ved Sognsvandet. Lærker og Svaler udgjøre deres fornemste Næring. Da den er en fortrinlig Flyver, maaske den hurtigste af alle Falkearter, griber den disse stedse i Flugten; under- tiden sees den at streife den med Svaler besatte Tele- grapbtraad, men aldrig griber den sit Bytte paa Marken. Henimod Udgangen af October ere de forsvundne. 91. Falco lithofalco, Gmel. Dvergfalk, Stenfalk. I Løbet af April Maaned, eller enkelte Aar allerede i Marts, ankommer Dvergfalken til Omegnen af Christi- ania, og træffes temmelig hyppigt paa aabne, med enkelte Træer og smaa Løvholt bevoxede Marker. Foruden de mindre Fugle jager den ofte endog Graatrosterne, hvoraf den undertiden sees at drive hele Flokke foran sig. Hvorvidt den hækker saa langt mod Syd, som i Christi- aniaegnen, kan ikke med Vished afgjøres, men flere Om- stændigheder tale for, at det i ethvert Fald for enkelte Pars Vedkommende undertiden indtræffer. Saaledes har jeg et Par Gange om Sommeren seet dem i Skovene om- kring Sognsvandet, og Conservator Siebke har et Aar i Nærheden af Skøien observeret en Dvergfalk med Kvas i Næbbet. Dens Skrig har noget tilfælles med Taarnfalkens. Om Høsten vise de sig atter paa Markerne i August Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 149 og September, og jage nu fornemmelig Lærker, som gri- bes saavel i Flugten, som paa Marken. De fleste Dverg- falke trække bort i October; sjeldent sees de i Novem- ber, men i 1853 blev et Individ observeret i Tøjenhaven af Siebke endnu den 15de December. De overvintre dog aldrig hos os. 98. Falco tinmmeulus, Lin. Taarnfalk. Taarnfalken er Christianiaegnens hyppigste Rovfugl. Den ankommer tidligt, undertiden allerede i Marts, og sjelden efter den første Halvdel af April. De træffes overalt paa Markerne og 1 Skove, 1 størst Antal i graaligt Vejr, hvilket ogsaa er Tilfældet med flere andre Dag- rovfugle. Den jager især Morgen og Aften, og efterstræ- ber fornemmelig Mus af alle Slags, samt Snegle, Frøer og Græshopper, hvorfor den overalt burde fredes. Vel tager den af og til enkelte Lærke- og Raphønsunger, men den Jagt, som den undertiden sees at anstille paa Bogfinke og andre Smaafugle, har mere Charakteren af en Flyveøvelse, end en virkelig Jagt. Disse frygte den heller ikke synderligt, og langt fra i den Grad, som Spurvehøgen (Å. Nisus). Dens Evne til ved hurtige Vin- geslag at kunne staa stille i Luften, har paa enkelte Ste- der skaffet den Navn af , Veyrstilleren*. Den er en feig Rovfugl, og bliver, undertiden selv et Bytte for Duehøgen; ved Redet er den modigere, og fordriver endog Kraaker og Ravne fra dette. I September eller i den første Uge af October drager den bort. Den Localitet, som Taarnfalken hyppigst synes at vælge til Redeplads, er paa smaa Afsatser i bratte Fjeldvægge. I dette Tilfælde ligge Æggene i Almindelig- 150 Robert Collett. hed blot i et Hul i Mosset eller Græstørven. Men her i Egnen, hvor saadanne Fjeldvægge ere forholdsvis ikke talrige, (jeg har seet Reder ligge paa denne Maade ved Ljabro og Østensjø), findes de fleste Reder i Træer i | Udkanterne af Skovene. Sjelden bygges noget nyt Rede, men Hunnen udbedrer blot et gammelt Kraakerede med Mos. Ofte er dog dette fladt og daarligt, saaat Æggene ligge paa den ene Side henimod Kanten*). Omkring Midten af Maj lægges de 3—4 Æg, hvis Bundfarve er bvidagtig, men ofte især i den tykkere Ende aldeles skjult af de mørkt rødbrune, ikke sjeldent aldeles sammenløbende Pletter, der i den anden Ende i Regelen er ganske smaa tætstaaende Prikker. Længden 17—19”%, Bredden 14, —157”. Det første Æg har jeg fundet lagt i 1860 den 17de Maj, i 1861 den 18de Maj. Hvor Redet i de bratte Fjeldvægge ikke bliver forstyrret, lægges Æg Aar efter Aar, om end ikke paa den samme Plet. Borttager man efterhaanden Æggene, og blot 1 eller 2 lades tilbage, vedbliver den undertiden at lægge Æg over det sædvan- lige Antal; i eet Tilfælde har jeg saaledes seet 10 Æg lagte efter hinanden i det samme Rede**). 99. Pandiom Haliadtus, (Lin.) Fiskeørn. Fiskeørnen, hvis almindelige Navn er Fisktjohn, findes saavel ved de fleste mere afsidesliggende af Christiania- egnens større Indsøer, som undertiden paa enkelte Steder *) Ved Porsgrund har Pastor Sohtbeler Vaaren 1848 gjentagne Gange truffet Han og Hun i en hul Eg, hvor han antog de havde Rede. **) Vaaren 1855 i en Fjeldvæg ved Gaarden Skinstarud i Faabergs Præstegjeld, '/, Mil ovenfor Lillehammer. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 151 ved Fjorden, saasom ved Lysaker og i Slæbene. Som Trækfugl ankommer den i Begyndelsen af Maj og trækker bort i October, eftersom Isen paa Søerne forsvinder eller lægger sig. Den nærer sig fornemmelig af Gjedder, Brasén og Mort, som den ofte griber langt under Vand- fladen; især henter den disse, naar de staa inde paa Grun- derne; undertiden staar den ligesom foregaaende Art stille i Luften før den støder ned. At den undertiden slaar sine Kløer i større Fiske, end den kan vinde Bugt med, er bekjendt nok; Prof. Rasch omtaler saaledes et Exem- pel paa, at en stor Gjedde blev fisket, i hvis Ryg endnu var fæstet et helt Fiskejohnskelet.. Den hækker paa flere Steder, fornemmelig ved Nordmarkens mange Vande og i Trakten omkring Øieren, og foretager hele Sommeren hyppige Fisketoure ned til denne Indsø. If. Prof. Esmark har den fordum ogsaa hækket 1 Slæbene. 100. Aquila Chrysaétos, (Nilss.) Landørn. Denne over det hele Land sjeldne Fugl*) viser sig næsten aldrig saa langt ned i de bebyggede Egne, som 1 Christianiadalen. I det højeste ere 2 Exemplarer skudte om Vinteren paa Aate; 1 Åremark i Smaalehnene ere de trufne noget hyppigere. Paa Gyrihougen paa Ringerike, 3—4 Mile fra Byen, hækkede 1 en Række af Aar et Par, indtil begge bleve bortskudte. 101. Haliaétus albicilla, (Lin.) Havørn. Fordum var Havørnen ulige hyppigere i Bunden af *) Se Prof. Raschs Afhandling i Videnskabsselsk. Forh. f. 1861; Bidrag til Norges Rovdyr- og Rovfugle-Statistik. 199 Robert Collett. Christianiafjorden, end nu er Tilfældet, men træffes altid oftere end Landørnen, og findes idetheletaget her i Lan- det i langt større Antal, end denne. De viste sig forhen jevnligt paa alle Øerne, selv paa de lige udenfor Byen liggende Brandskjær. Nu forekomme de sparsomt og synes ikke at hække indenfor Drøbak; somoftest blot om Vin- teren træffes de paa de øde, stejle skovbevoxede Bredder af Næsodlandet og Asker, undertiden siddende ved Iskan- ten, og skydes af og til paa Aadsler. Oppe i Landet forekommer den vel, men sjeldent; det største og smuk- keste Exemplar, som opbevares paa Universitetsmuseet, er skudt paa Romerike. 102. Milvus regalis, Briss. Glente. I den sydøstlige Del af Landet paa den anden Side af Glommen, især i Qmegnen af Frederikshald, findes Glenten temmelig hyppigt og hækker aarligt, men fore- kommer langt sparsommere nordenfor denne Trakt. I Christianiaegnen sees den ikke hvert Aar, og er blot truf- fen om Vaaren indtil ud i Maj. If. Cons. Siebkes Obser- vationer ankommer deni April, undertiden allerede i Marts, (1834 den 31te Marts). Den opholder sig fornemmelig ved Skove, som grændse til store Marker. 103. Buteo vulgaris, (Bechst.) Musvaag. Denne i alle de lavere liggende Egne af vort Land hyppige Rovfugl ankommer til Christianiaegnen enkeltvis eller i smaa Flokke i April Maaned, enkelte Aar i de sidste Dage af Marts. Den 19de April 1864 traf jeg en Flok paa omtrent 20 St., hvilket er det største Antal jeg Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 153 har iagttaget om Vaaren. I Aar, hvor Markmusene, (Hyp. agrestis) ere tilstede i Mængde, findes Musvaagerne altid i stort Antal, og formere sig paa Grund af den overflø- dige Næring overmaade stærkt. Foruden deres Hoved- næring, Musene, tager den flere Reptilier, saasom Staal- orme og Firben, samt endog Hugorme (Vip. Berus); un- dertiden blive de af disse bidte i Benene, hvoraf de dog ikke døe, men hvilket vel bevirker, at de holde sig stille en Dags Tid. ISkovene efterstræber den Aarfugleunger, men er idetheletaget en af de nyttigste Rovfugle. Flugten er langsom og svævende. Musvaagerne hække temmelig almindeligt i Omegnens større Granskove, og lægge sine 3—4, i Farve overor- dentlig varierende Æg, i høje Graner. Bundfarven er grønhvid, og fornemmelig i den tykkere Ende bestrøet med større eller mindre Pletter, der variere fra næsten utydeligt graaagtige til mørkt rødbrune. (Længden 23 /,— 26”, Bredden 183—22”%). I September eller i Begyndel- sen af October foregaar Tilbagetoget, og Fuglene sees paa denne Aarstid oftere og i større Flokke, end om Vaaren; den 7de September 1839 observerede Cons. Siebke saa- ledes en Flok paa 36 Individer. 104. Buteo lagopus, (Briinn.) Fjeldvaag. Hvert Aar, men som det synes, blot om Vaaren, træffes Fjeldvaagerne i Christianiadalen paa deres Træk op til Fjeldsletterne. If. Cons. Siebke forekom den for- dum i større Antal end nu, og viste sig temmelig ofte i smaa Flokke, hvorimod den nu ikke sees uden enkeltvis og meget sparsomt. Den ankommer sjelden efter Midten af April, men ofte allerede i Marts, og opholder sig paa 154 Robert Collett. aabne Marker i Nærheden af Skovene, indtil Sneen i de første Dage af Maj begynder at forsvinde fra de lavere Dele af Fjeldene. Om Høsten vides den aldrig observeret. 105. Astur palumbarius, (Lin.) Duehøg, Hønsehøg. Denne Christianiaegnens skadeligste Rovfugl er tillige en af de almindeligste. Sommeren tilbringer den i Sko- vene, hvor den fortærer en Mængde Fuglevildt og Harer, Vaar og Høst indfinder den sig talrigt paa de skov- begrændsede Marker, hvor den efterstræber Raphønsene og hvorfra den foretager Streiftog ind mod Byen efter Duer og Høns. Undertiden tager den ogsaa en Lærke eller et Ekorn; men hvor det gjælder den ringeste Mod- stand, er den yderst feig, og drives lettelig paa Flugt af et Par Kraaker. Hvor den engang har faaet Vane at jage, holder den sig bestandig; saaledes havde f. Ex. en Duehøg Høsten 1859 sit stadige Tilhold paa Spiret af vor Frelsers Kirke midt i Byen, hvorfra den foretog Jagttoure og plyndrede Byens Hønsehuse og Dueslage. I de første Dage af Maj lægges 1 høje Grantræer de 3—4 matplet- tede, eller ofte næsten ensfarvet blaagrønne Æg, hvis Længde er 25—26"”, og Bredde 19%,—201/ 106. Astur Nisus, (Lin.) Spurvehøg. Denne i Christianiaegnen ligeledes meget almindelige Rovfugl har om Sommeren sit fornemste Tilhold og hæk- ker paa Steder, hvor der findes Fjeldvægge i Nærheden af Skove og dyrkede Marker. VUagtet i Størrelse næsten den mindste, er den uden Sammenligning den dristigste af alle Rovfugle, Foruden de mindre Fugle, hvortil den Oversigt af Ohristiania Omegns ornithol. Fauna. 155 henregner Troste og Duer, angribe især Hunnerne Fugle, der ere flere Gange større end dem selv, saasom Aar- fugle; Prof. Rasch har endog seet den slag ned paa en Kalkunshane. Med en utrolig Dristighed forfølge de Spurvene under Tagstenene, eller som det ofte hænder, hvor disse søge ind i Husene ad aabentstaaende Døre, samt dræbe Kanarifugle, naar Burene staa i Vinduerne. Om Vaaren blive de ofte hængende paa Limpinde, hvor de slaa ned efter Lokkefuglen. Her i Omegnen synes Redet oftere at ligge i Træer i Nærheden af Fjeldvægge, end paa Afsatser 1 disse selv. Helst vælges et mindre Grantræ i Skovkanten, og Redet lægges omtrent i Midten af Træet, undertiden i blot lidt over en Mands Højde fra Marken. Æggene ere i Almindelighed 5, een Gang har jeg seet 6, og ere saa- ledes i Antal flere, end det er Regelen hos de øvrige Dagrovfugle*). —Bundfarven er næsten hvid, eller lyst grønagtig, og de store, ofte ganske faa brunagtige Pletter ere sjelden ligeligt fordelte over det hele Æg, men enten samlede i den tykere Ende, eller dannende en Krands, der kan findes saavel om den ene af Æggets Ender, som omtrent paa Midten af Ægget. (Længden 18—18%", Bredden 14%,—151%"). De lægges sjelden før i den sidste Halvdel af Maj; saaledes saa jeg i 1859 det første Æg den 27de Maj. - Undertiden vedbliver ogsaa denne at lægge Æg over det sædvanlige Antal, naar de lidt efter lidt borttages; saaledes har jeg engang seet 8 Æg lagte i det samme Rede. Om Høsten i October drage de fleste Spurvehøge mod Syd, og vende tilbage i Marts eller i *) I Aar, hvor der findes OQverflod af Lemæn (Lem. norv.) paa Fjeldene, lægger Buteo lagopus paa Grund af den overflødige Næring altid 5 eller 6 Æg. 156 Robert Collett. Begyndelsen af April; men hvert Aar blive flere eller færre tilbage, som tilbringe Vinteren hos os. 107.. Pernis apivorus, (Lin.) Hvepsehøg. I de senere Aar er Hvepsehøgen i en mærkelig Grad tiltaget 1 Antal, saavel i Christianiaegnen, som paa flere andre Steder i Landet; fornemmelig forekommer den visse Aar almindeligt. Hele Sommeren træffes den i de fleste af Omegnens større Granskove, og søger om Høsten ind paa de mere aabne Steder. Den er en yderst feig Rov- fugl, der neppe nogensinde tager varmblodige Dyr. Ho- vednæringen bestaar i forskjellige Hymenopterlarver, især af Hvepse og Jordhumler, hvis Reder den plyndrer; den tager tillige de fuldkomne Insekter, samt muligens ogsaa Honningen. Ligeledes fortærer den Spyfluelarver, hvoraf Prof. Rasch har fundet en Hvepsheøg, som sad paa et Cada- ver inde i Skoven, i den Grad overfyldt, at den ikke kunde flyve bort, men blot hoppe. Flugten ligner Vaagernes (Buteo). Rederne bygges i høje Graner, og Æggene, som ere 3 eller 4 i Antal, lægges omkring Midten af Maj; saaledes blev 1 1856 det første Æg lagt den 16de Maj. Deres Længde er 231,-—241,"% Bredden 18%,—19"; paa den næsten aldrig synlige Bundfarve ere de tæt bestrøede med mørkt rødbrune, sammenløbende Pletter, hvorved Hvepse- høgens Æg blive blandt de mørkest farvede af alle Rov- fugleæg. 108. Creus cyaneus, Keyserl. Blaa Kjærhøg. Den blaa Kjærhøg er endnu ikke med Vished bemær- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 157 ket aarligt paa noget Sted i Landet. I Omegnen af Chri- stiania har den enkelte Gange vist sig under Træktiderne, fornemmelig om Vaaren, da Cons. Siebke har observeret den fra Slutningen af April indtil ud i Maj. Om Somme- ren er den bleven skudt af Forstmester Barth paa Løren- skoven, et Par Mile fra Byen, hvilket synes at bevise, at den undertiden ogsaa findes hækkende i Landet; dette turde maaske findes at være Tilfældet ved Nordmarkens store Søer og Myrer, hvor der findes mange Ænder, hvis Unger fornemmelig udgjøre deres Næring. De fleste af de undersøgte Individer have været Hunner og Ungfugle. I sit Væsen have de meget tilfælles med Strix brachyotus; Flugten er maagelignende. 109. Circus aeruginosus, (Lin.) Rustbrun Kjærhøg. Et Exemplar af denne Fugl blev 1 1825 skudt ved Ellingsrud her ved Christiania, men blev slet præpa- reret, og gik tilgrunde. Dette er, if. Prof. Rasch, sand- synligvis det eneste sikre Exempel paa denne Arts Fore- komst 1 Landet, og Prof. Nilssons Udsagn i ,,Scandinavisk Fauna**), at den skulde være almindelig og hække i det sydlige Norge, synes at bero paa en Misforstaaelse. 2den Fam. Strigidae, Sundev. 110. Strix nyctea, Lin. Sneugle. Fra de store, øde Fjeldsletter, fornemmelig i Landets nordligste Dele, indfinde Sneuglerne sig undertiden om *) Fogl. 3 Uppl. I. p. 84. 158 Robert Collett. Høsten og Vinteren nede paa Lavlandet, i Almindelighed enkeltvis og sparsomt, men i de Aar, hvori deres Hoved- næring, Lemænerne, have foretaget Udvandringer til Slet- terne, ofte temmelig talrigt og samtidigt paa flere Steder i de sydlige Dele af Landet. I Christianiaegnen have de saaledes enkelte Aar vist sig hele Vinteren indtil langt ud i den paafølgende Vaar, og ofte er flere Individer bemær- kede ganske i Nærheden af hinanden; saaledes viste de sig, 1f. Prof. Rasch, hyppigt Vinteren 1831—32. Senere ere til forskjellige Tider, men ikke hvert Aar, enkelte In- divider observerede; men paa Grund af deres overordent- lige Skyhed blive de dog sjeldent skudte. Paa Universi- tetsmuseet opbevares et Exemplar, der i April 1837 blev fældet i Smaalehnene. Vinteren 1862—63, da Lemænerne netop det forløbne Aar havde foretaget en Udvandring, viste sig ligeledes Sneugler i Egnen, og endnu den 30te April 1863 saa jeg et Individ ved Sognsvandet. Alle om Høsten og Vinteren paa Lavlandet undersøgte Exemplarer synes at have været Ungfugle. 111. Strix funerea, Lath. Høgugle. Høguglen synes periodisk at optræde i større eller mindre Mængde. I Christianiaegnen er den i Almindelig- hed temmelig hyppig og sees fornemmelig Vaar og Høst, men enkelte Aar synes den ganske forsvunden. Om Som- meren træffes den især i Nordmarkens store Skove, hvor den ofte sees siddende i en Trætop midt i Solskinnet uden at blændes; den jager midt om Dagen og griber sit Bytte i Flugten ligesom en Falk, med hvem den i sit Væsen har megen Lighed. Den hækker paa flere Steder, fornemmelig i disse Trakters subalpinske Regioner. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 159 I September og October søger den ud fra Skovene, og træffes ligesom om Vaaren i Byens umiddelhare Om- egn; undertiden beskyldes den for at gjøre Skade paa Kyllinger og Raphønsunger. 119. Strix passerina, Lin. Spurveugle. Spurveuglen viser sig, ligesom foregaaende, aarligt i meget forskjelligt Antal, men er i Regelen uden Tvivl næst Strix Aluco den almindeligste Arti Christianiaegnen. Om Sommeren opholder den sig i Skovene, saavel Løv- som Naaleskove; men hele Vinteren træffes den lige inde ved Gaardene omkring Byen. Naar man om Høst- og Vinter- aftenerne gaar gjennem Slotsparken, høres jevnlig deres korte, skarpe Lokketone, som ligner Trosternes iss; i Al- mindelighed svares samtidigt fra en anden, som findes i Nærheden. Den er en modig Rovfugl, og griber sit Bytte, som fornemmelig bestaar af Spurve og Meiser, i Flugten. Ofte slaar den om Vaaren ned paa Lokkefugle, naar disse staa ude paa Marken, og blive herved undertiden selv fanget paa Limpinden. Om Høsten anfalder den ogsaa Fugle, der hænge i Trostesnarerne. Den jager fornem- melig Morgen og Aften, og sidder den øvrige Del af Dagen stille paa en Gren, hvor den paa Grund af sin Lidenhed er meget vanskelig at opdage. En Del synes at trække bort om Vinteren. Dens Rede findes i hule Åspetræer inde i Gransko- ven eller i tætte Holt. Æggene ere 4 i Antal, af Farve hvide og matglindsende, (indeni med et grønligt Skjær) ligesom de øvrige Uglers Æg. Længden 12—13””, Bred- den 107”, | 160 Robert Collett. 113. Strix Bubo, Li. Bjergugle, Hubro. | Denne Ugle findes 1 rigelig Mængde i alle Landets bjergfulde Skovegne. Den forekommer i Christianiaegnen hele Aaret rundt, dog temmelig sparsomt, og hækker blot i de mere afsidesliggende Trakter. Vaar og Høst træffes de nede i Bygden, hvor næsten aarlig Exemplarer blive fældede i Byens umiddelbare Omegn. I de sidste Aar blev saaledes et Individ skudt den 26de, et andet den 27de September 1863; Vaaren 1864 blev et skudt den 30te April. Et Aar blev Bjerguglen truffet hele Aaret rundt i Nærheden af Østensjø, i blot '/, Mils Afstand fra Byen, og formodedes at have hækket her. Den anretter overordentlig Skade paa detjagtnyttige Vildt i vore Skove, og lever af Harer, Ræve og større Fuglevildt; dens Ud- ryddelse bliver opmuntret ved Præmier, og aarlig blive, if. Prof. Rasch's ,Rovdyr- og Rovfugle-Statistik* saa- danne udbetalte for gjennemsnitlig omtrent 450 i Lan- det dræbte Bjergugler. For dette Amts Vedkommende udgjør det aarlige Antal blot mellem 7 og 8; eet Aar (1849) beløb Antallet sig til 83. 114. Strix otus, Lin. Hornugle. Denne i Norge blot til Landets sydligste Dele ind- skrænkede Ugle, synes 1 Christianiaegnen at forekomme meget almindeligt. Den har fornemmelig sit Tilhold i Skove, som grændse til dyrkede Marker og træffes ofte i smaa Granholt i Nærheden af Gaardene. Den besværes ikke synderligt af Dagslyset, og kan, ligesom en Falk, staa stille i Luften, medens den speider efter sit Bytte, Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 161 der bestaar af alleslags Mus. Den forlader os i Regelen om Vinteren. Hornuglen hækker her i Egnen især paa de skov- bevoxede Øer i Bunden af Fjorden, samt paa Ladegaards- øen, hvor Prof. Rasch til forskjellige Tider har truffet dens Unger. Til Rede benyttes altid et gammelt forladt Kraakerede, som blødt udfodres med Fjær og Dun. Æg- gene ere 5 eller 6 i Antal, og lægges allerede før Midten af April; saaledes blev i et Rede, som Vaaren 1859 blev fundet af Cand. Landmark ved Gaarden Berg 1 Aker, det første Æg lagt den Sde April, Længden 17—18””, Bred- den 13—141/9". 115. Strix brachyotus, Lath. Kortøret Ugle. Da den kortørede Ugle her i Landet er en næsten udelukkende alpinsk Fugl, der om Sommeren opholder sig og hækker paa vore Fjelde, viser den sig paa denne Aarstid i Regelen aldrig i Christianiaegnen, men blot under Træktiderne Høst og Vaar. Kun i Lemænaar følge de sin Hovednæring ned til Lavlandet, og ere da enkelte Gange trufne i Omegnen ogsaa om Sommeren. I Smaa- lehnene har Prof. Rasch under saadanne Aar endog fun- det dem hækkende. Om Høsten komme de ned fra Fjel- dene 1 August, eller omtrent samtidigt med den dobbelte Bekkasin (iScol. major), med hvem den saavel paa Fjel- dene som hernede ofte deler Opholdssted. Den er tem- melig sky, men trykker ligesaa haardt som denne for Hunden, og begge blive ofte stødte op sammen. Den træf- fes især ved Myrer og Kjern inde i Aasmarkerne, hvor den sidder ved en Tue paa Marken eller i aabne Bakker i Udengene mellem det høje Græs; i Træerne sees de 11 162 Robert Collett. aldrig. Uden at blændes af Dagslyset, jager den hele Dagen, dog helst i skyet Vejr. I September og October flytter den bort og vender tidligt tilbage om Vaaren; den er, tildels tilligemed foregaaende Art, her i Egnen den eneste fuldstændige Trækfugl blandt Uglerne. 116. Strix lapponica, Sparrm. Lapugle. I Løbet af forholdsvis faa Aar har denne anselige Ugle, der giver lidet efter for Hubroen i Størrelse, udbredt sig fra Sveriges nordligste Provindser til Norge, trængt længere og længere mod Syd, og er nu observeret i de fleste af Landets Egne, selv de allersydligste. Allerede 1811 troer Prof. Rasch at have bemærket et Exemplar af denne Art blandt nogle Ugler, der paa en Gaard i Smaalehnene vare opslaaede paa en Væg; men først imellem Aarene 1830 og 1840 blev den første Gang antegnet som norsk. If. Prof. Esmark, der med overordentlig Iver og OQmhyggelighed har samlet Bidrag til Kundskaben om vort Lands Fauna. blev det første indenlandske Exemplar skudt her ved Chri- stiania i Uranienborgskoven den 923de September 1836. I Februar Aaret efter blev atter en gammel Han fældet i Qmegnen. I Midten af Decenniet 1840—50 blev et Par Individer skudte ligeledes her i Egnen, samt et i Nær- heden af Frederikshald. I Decenniet 1850—60 er den, foruden påa flere andre Steder, skudt 3—4 Gange i Sko- vene omkring Næs Jernværk, samt et Exemplar i Bærum den 6te December 1860; dette sidste opbevares paa Uni- versitetsmuseet tilligemed 2 i Slutuingen af 1862 skudte Individer, det ene, en Hun, skudt i Nærheden af Moss den 30te October, det andet, en Han, skudt i Skie Sogn Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 163 den 15de November. At Lemænernes Udvandringer have bidraget ogsaa til denne Ugles Udbredelse mod Syd, synes utvivlsomt. 117. Strix uralensis, Thunb. Slagugle. Uagtet denne Ugle endnu blot er observeret i for- holdsvis faa Exemplarer i Landet, er den neppe over- maade sjelden, men sandsynligvis udbredt i de fleste af Nordens større Naaleskove. I Udseende og Levemaade har den meget tilfælles med følgende Art, og er vistnok ofte forvexlet med denne. De første indenlandske Exem- plarer bleve alle trufne i Christianiaegnen. I 1841 blev til Prof. Esmark indsendt et i Høland skudt Individ, hvor atter et andet blev skudt Vinteren 1843. Høsten 1846 blev et tredie skudt i Urskoug. Senere har den sparsomt udbredt sig, og er nu truffen paa mange Steder, saasom i Smaalehnene, i Elverum, ved Arendal og Mandal. 118. Strix Aluco, Lin. Katugle. Katuglen findes Aaret rundt i Christianiaegnen, og er den hyppigste af de der forekommende Ugler. Uden at gaa dybt ind i Granskovene, har den om Sommeren sit fornemste Tilhold i disses Udkanter, og trækker mod Høsten ind til Gaardene, hvor den Vinteren over opholder sig 1 Lader og Udhuse, og udrydder her en Mængde Rotter og Mus. At de ogsaa undertiden tage vort tamme Fjær- kræ, sees deraf, at de af og til blive fangede i Høgebure med en Due til Lokkefugl. Parringstiden begynder allerede i Marts, og Æggene findes gjerne i den første Uge af April. Hyppigst synes å 11,* 164 Robert Collett. de at findes i hule Træer, især af Pil eller Asp; endvidere i gamle Lader og Sagbrug, samt andre forfaldne, eller og under Arbeide værende Bygninger; paa denne Maade hække de ikke sjelden midt inde i Byen i Huse, der endnu staa omgivne af Stilladset. Saaledes vare f. Ex. de første levende Væsener, der opslog sin Bolig under Taget af. det nye Universitets Museebygning et Par af Minervas Fugle*). I hule Træer har jeg ligeledes seet den hække midt inde i Byen. Undertiden benyttes ogsaa et forladt Kraakerede. Æggene hvile paa et blødt Under- lag af Fjær, og ere i Antal 5, sjelden 4 eller 6, og 211, —221/ "4 Længde, 17/,—18"" i Bredde. I 1862 blev det første Æg i et Rede lagt den llte April. 119. Strix Tengmalmi, Gmel. Perleugle. Denne over det hele Land udbredte, men overalt spredt og aarligt i uregelmæssigt Antal forekommende Art er i Almindelighed ikke sjelden i Christiania Omegn, men sees ikke ofte om Sommeren, da den opholder sig i de mere afsidesliggende Skove. Vaar og Høst viser den sig oftere, og træffes i Omegnens smaa Skovpartier, en- kelte Aar endog temmelig hyppigt. Om Høsten fortærer den de i Trostesnarerne fangne Fugle, men blive herunder ofte selv hængende i det andet Haar. Den flytter gjerne bort sent om Høsten, og viser sig atter i Omegnen om- kring Begyndelsen af April. I Nordmarkens store Skovstrækninger er Perleuglen ikke sjelden om Sommeren. Den er yderst vanskelig at opdage om Dagen, da den i høj Grad er ømfindtlig for *) Dog ikke netop den egentlig Minerva helligede Strix psilodac- tyla, Nilss. b Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 165 Dagslyset, og sidder aldeles ubevægelig, somoftest paa en lav Gren tæt ind til Stammen. Sandsynligvis er Perlc- uglen den af vore Ugler, der lægge sildigst Æg, tli i ct Rede, som blev fundet Vaaren 1859*), var det første af de 4 Æg lagt den 16de Maj. (Disse Ægs Længde var hos alle 15”, Bredden 12"). 5te Orden, Pullastrae, Sundev. Iste Fam. Columbidac, Sundev. 120. Columba Palumbus, Lin. Ringdue. Ringduen er en af Christianiaegnens tidligste Træk- fugle, og ankommer i Slutningen af Marts (1 1846 if. Cons. Siebke endog den 9de Marts), de fleste dog omkring eller noget før Midten af April. | Efter deres Ankomst træffes de i smaa Flokke paa indtil et Dusin Stykker, sjeldnere enkeltvis, fornemmelig om Morgenen siddende i de nypløjede Agre, eller i Haver omkring Gaardene, især hvor disse støde op til Skovkan- terne. Om Sommeren har denne, i Modsætning til efter- følgende Art, sit fornemste Tilhold i couperet, næsten bjergagtigt Terrain. Om Høsten streife de om paa Mar- kerne familievis, og skydes især i September i temmelig stort Antal paa de Steder, hvor de regelmæssigt hver Dag til bestemte Tider indfinde sig paa Agrene, især Hvede- og Erteagrene; de fortære ogsaa Egenødder, samt, if. Prof. Rasch, det udfaldne Frø af Grankonglerne. *) I et hult Aspetræ i Nærheden af Lillehammer. 166 Robert Collett. Den synes i Regelen at hække 2, undertiden endog 3 Gange i Løbet af Sommeren; det første Kuld lægges i Maj, det andet i Juli. Den 12te September 1864 saa jeg paa Torvet Unger, hvis Fjære endnu vare behængte med lange Dun, og som vistnok tilhørte det 3die Kuld. De 2 hvide, stærkt glindsende Æg, hvis Længde er 18—19””, og Bredde 12—131/,"% lægges næsten altid i et gammelt Kraake- eller Ekornrede; naar den selv bygger sit Rede, er dette saa tyndt og daarligt, at Æggene kunne sees gjennem det nedenfra. 181. Columba Oenas, Lath. Skovdue. If. Prof. Rasch forekom denne Art forhen talrigere i Christianiaegnen end Ringduen, hvilket endnu synes at være Tilfældet i Smaalehnene. Den ankommer, ligesom denne, enkelte Aar allerede i Slutningen af Marts, og neppe nogensinde efter Midten af April. Den ynder for- trinsvis de flade Enge, der støde op til gammel Løvskov, helst bestaaende af Eg og Asp. Om Høsten træffes de, sparsommere end Ringduen, paa Agrene, hvor de gjøre Skade paa Kornet, og skydes sammen med denne, især fra enkelte bestemte Træer, som de altid udvælge til deres Hvileplads. De fleste Skovduer drage bort i October, men enkelte først i November Maaned. Yderst sjelden findes Skovduen, if. Prof. Rasch, hæk- kende ligesom foregaaende i gamle Kraakereder, men næsten altid bygger den i hule Træer inde i gamle Løv- holt, og næsten colonievis, idet i Almindelighed flere Par ruge lige i Nærheden af hinanden. En saadan mindre Colonie hækker i Regelen aarligt i en blandet Aspe- og Granskov bag Gaarden Holmen i Aker, fornemmelig i Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 167 nogle gamle Spettehuller; saadanne Colonier findes for- resten paa faa Steder i Omegnen. Æggene, % i Antal, lægges % Gange om Aaret, i Slutningen af April eller i de første Dage af Maj, samt i Juli. Formen er mere sammen- trykt, og afrundet i begge Ender, end Ringduens; Læng- den 161,—17%"", Bredden 12'/—131/,"". 122. Columba Turtur, Lin. Turteldue. Den første Gang Turtelduen blev antegnet som norsk Fugl, synes at have været i 1824, da der i Nærheden af Drøbak viste sig en Flok paa 7 Individer, hvoraf flere bleve skudte, og eet indsendt til Prof. Rasch af afdøde Major Hvitfeldt. Den 6te October 1844 blev en Ungfugl skudt i Træerne paa Akershus Fæstning af Lieutenant Juul; senere er den skudt paa flere Steder i Landet, saa- som i Robygdelaget, ved Aasgaardstrand og i Søndfjord. At den ogsaa undertiden hækker hos os, synes udenfor al Tvivl, da dels de fleste af de observerede Individer have været Ungfugle, dels ere de flere Gange trufne her om Sommeren; saaledes blev i 1861 et Par bemærket hele Sommeren og antoges at have Rede i Nærheden af Ullens- aker Kirke. 168 Robert Collett. B. Cursores, Illiger. 6te Orden, Gallinae, Lin. Iste Fam. Tetraonidae, Sundev. 123. Tetrao Urogallus, Lin. Tiur (&"), Røj (9). I alle de større Granskove, der fornemmelig mod Nord begrændse Christianiadalen, findes Tiurer og Røjer i temmelig stort Antal det hele Aar rundt. Saasnart den første Sune er falden om Vinteren, trække især Røjerne ned mod Skovkanterne, der grændse til de aabne Marker, og sees her hele Vinteren, ofte lige nede i de smaa Skov- partier bag Gaardene, f. Ex. Gaustad og Grimelund. Hvor Skovene, saasom i Nordmarken, have nogen større Udstrækning, findes ikke sjelden deres Rede inde i disses tætteste Dele, i Almindelighed liggende under en liden Granbusk. De gulagtige, med smaa brunlige Punkter tæt bestrøede Æg ere efter Røjernes Alder 6—12, undertiden 151 Antal, og lægges i Regelen omkring den 3die Uge af Maj. Næsten aldrig findes større Pletter, men ofte ere disse saa smaa og tætsiddende, at Ægget synes ensfarvet gulbrunt. Deres Længda varierer fra 24—27"", Bredden fra 18— 193, Naar Ungerne i Løbet af Juni Maaned ere ud- rugede, foretager den samlede Familie Streiftog omkring Oversigt af Ohristiaria Omegns ornithol. Fauna. 169 i Skovene, og besøger enkelte Gange ligesom om Vinteren den aabne Bygd; saaledes traf Stud. Hvoslef Sommeren 1863 en Familie, bestaaende af begge Forældre og en hel Flok halvvoxne Kyllinger i en Løvskov lige ved Gaarden Riis, omtrent '/, Mil fra Byen; saavel de Gamle som Unge vare overordentlig lidet sky. Høsten 1861 hændte det noget usædvanlige Tilfælde, at forskjellige ,Storfugl* bleve skudte eller tagne levende midt inde i Christiania By. Grunden hertil kunde enten være den, at de vare jagede indover Byen af en eller anden større Rovfugl, sandsynligvis Falco Gyrfalco, eller ogsaa kunne Indvoldsorme have bevirket hos dem en Slags Galskab, ifølge hvilken de bleve drevne uden selv at vide hvorhen: *). Paa Universitetsmuseet opbevares % hvidspraglede Røjer, den ene med enkelte hvide Fjære, især under Bu- gen; den anden, kjøbt paa Torvet omtrent 1850, har næsten hele Ryggen hvid. 124, Tetrao Tetrix, Lin. Aarfugl. Aarfugle forekomme meget talrigt i alle Aaser om- kring Christiania. Paa hver klar Vaarmorgen kan man, somoftest lige udenfor Byen, høre deres Spil fra Frogner- sæteren, Vettakollen, Højderne ved Sognsvandet, Grefsen- *) En Dag saaes nemlig en stor Røj at sidde paa Taget af et lavt Husi Kirkegaden; den syntes ganske frisk, og lod sig ikke i mindste Maade forstyrre af Larmen og Menneskene paa Ga- den; endelig blev den skudt med en Pil. I Begyndelsen af Vinteren samme Aar fløj en Tiur ind i Værelserne paa ,,Oscars Minde,* hvor den blev fanget levende. Samme Høst fløj en Aarhøne ind af et Vindue i Revisions-Departementet, og blev fanget og holdt levende en Tid. 170 Robert Collett. & aasen og Ryenbjergene. Ikke sjelden spiller den ogsaa til andre Aarstider; saaledes har jeg hørt den i Nord- marken den 2den November, og paa andre Steder i Lan- det ere de hørte saavel midt i Juni, som ved Nytaarstider. Aarfuglene ruge temmelig hyppigt i Aasmarkerne, og lægge sine Æg i Gjennemsnit noget tidligere, end Røjen, eller omtrent i den 2den Uge af Maj; saaledes blev det første Æg fundet i 1856 den 9de Maj. I Antal ere de 10—12; Bundfarven er som hos foregaaende gulagtig, men Pletterne ere næsten aldrig sammenløbende, men ofte temmelig store, og paa enkelte Æg fortrinsvis samlede om den tyndere Ende. Størrelsen varierer ubetydelgt; Længden hos 12 Exemplarer fandt jeg fra 221,—231%", Bredden hos eet 15%", hos de øvrige fra 161/—16%. De lægges helst under en mindre Busk, dog ofte temme- lg aabent. I større Mængde, end foregaaende, trække Aarfuglene efter den første Sne om Vinteren fra Aaserne ned i Byg- den, og opholde sig hele Vinteren i Skovkanterne og Gran- holtene, hvorfra de ofte, især naar der er falden Nysne, besøge Løvskovene lige bag Gaardene. Nogen betydelig Jagt drives her i Egnen kun af faa Jægere; Stok og Snare benyttes ikke synderlig, og den fordærvelige Jagt i Føstretiden er efter Loven af 4de Aug. 1845 betydelig aftaget. Paa Universitetsmuseet opbevares følgende afvigende, tilfældigt varierende, og hybride Former: 2 hvidspraglede Aarhaner; den ene blev kjøbt paa Torvet i Februar 1857, og har enkelte hvide Fjære paa Ryg og Bug; den anden, indleveret fra Christiansand 1862, har Ryggen hvidspraglet, fortil skarpt begrændset af den normale blaasorte Farve. 4 Hanner af Tetrao hybridus Urogalloides, eller de Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 171 saakaldte Rakkelhaner, den ene fra Romerike, den anden fra Smaalehnene, begge indleverede 1840. Den tredie blev indleveret 1843, den fjerde i Maj 1864 af Ingier paa Lian her ved Byen. Denne Fugl, af Størrelse som en stor Røj, forekommer oftere paa Torvet, hvor f. Ex. Univer- sitetspræparanten Høsten 1862 fandt 3 Stykker. 1 Hun af Tetrao hybridus Urogalloides. Denne er muligens ikke sjeldnere, end Hannen, men oversees let, da den ligner en Aarhøne, kun er den lidt større. 1 hvidspraglet Aarhøne, med enkelte hvide Fjære hist og her. 4 sterile Aarhøner, eller gamle Individer, der have ophørt at lægge Æg, og antage en noget mørkere Farve og Hanens kløftede Hale. Den ene er indleveret i 1839, den anden i Marts 1854; den tredie er i Sommerdragt og skudt af Lector Friis i September 1856. Den fjerde er tillige noget afvigende, da den har flere hvide Fjære, hvid Øientrakt, og et bredt hvidt Baand under Struben. 1 Tetrao hybridus lagopoides, skudti Østerdalen 1851. Denne Bastardform er ulige sjeldnere end den anden, men er truffen paa flere Steder i Landet, f. Ex., if. Pastor Schiibeler, i Thelemarken 1840, samt ved Kongsvinger 1863. 125. Tetrao Bonasta, Lin. Hjerpe. Hjerpen har sit fornemste Tilhold i Aaslier, hvor Granskoven er blandet med enkelte Løvtræer, især Birk, og gjennemskaaret af mange Bække. Den forekommer i Christianiaegnen ligesaa talrigt, som Aarfuglen, og fore- tager ligesom denne om Høsten Udvandringer til Gran- holtene og Løvskovene ovenfor Gaardene, hvor den træffes familievis lige til om Vaaren. De løbe mindre om paa 72 Robert Collett. p Marken, end de foregaaende Arter; Flugten er saa tung og larmende, at det lyder, som det var en Tiur, naar en Hjerpe flyver op. De fanges i Stok om Høsten og sky- des, muligens i noget større Antal, end de øvrige Stor- fugle. Ikke sjelden blive de hængende i Trostesnarerne, hvor disse staa inde i Skoven. Uagtet Hjerperederne sjelden lægges under en Busk, som hos de foregaaende, men oftest ganske aabent, om end helst i de tætteste Dele af Skoven, er det dog ulige vanskeligere at opdage end disses, muligens paa Grund af, at Hjerpen ligger endnu fastere paa ZÆggene, end Røjen og Aarhønen. Æggene ere 10—12, og farvede som Aarhønsæggene; men hvad der hos disse er en Und- tagelse, nemlig at de fleste og største Pletter ere især samlede om Æggets tyndere Ende, er hos Hjerpeæggene Regelen. Længden varierer fra 18—19”% Bredden fra 12—131,/. - Saasnart Ungerne ere udklækkede, indfinder Hannen sig atter hos Familien, som nu holder sig samlet lige til om Vaaren. 126. Lagopus subalpina, Nilss. Lirype: Kun i meget snerige eller kolde Vintre vise Liryper sig saa langt nede, som i Christianiadalen, men blot kor- tere Tidsrum ad Gangen. Enkelte Aar ere de saaledes under stærke Snefald bemærkede paa Ryenbjergene, og i Trakten omkring Sognsvandet saa langt ned, som i Birke- skovene ved Gaarden Haugerud. Et enkelt Individ er endog fældet i den botaniske Have ved Tøjen lige uden- for Byen. —Rypernes nærmeste Sommeropholdssted er Gyrihougen og Krogskoven paa Ringerike, samt Hade- landsaaserne og Skreibjergene ved Mjøsen; if. Prof. Rasch Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 173 ere de enkelte Aar om Sommeren trufne endog paa Frog- nersæteren, hvor de antages at have hækket. 127. Perdix cinerea, Lin. Raphøne. Allerede før Midten af forrige Aarhundrede indvan- drede Raphønsene fra det sydlige Sverige til Norge, og trængte mod Nord op saa langt som til Christiania. Denne deres første Indvandren omtales i ,Topograplisk Journal for Norge*, H. 21 p. 148, paa følgende Maade: I 1744—46 indkom fra Bohuslehn Raphøns, der udbredte sig lige op til Christiania, hvor de paa kongelig Befaling bleve fredlyste i 3 Aar.* Paa flere andre Steder i samme Journal staa Raphønsene anførte fra forskjellige Egne af Landet, men synes dog at have været sjeldne, indtil de i Slutningen af Aarhundredet aldrig mere bleve omtalte, og sandsynligvis vare forsvundne. Aar 1811 foretoge de en ny Indvandring, og £ Aar senere observeredes de atter i Christiania Omegn. Siden denne Tid har Raphønsenes Antal stadigen til- taget, fornemmelig i de sidste 10—20 Aar, paa samme Tid, som deres Udbredelse over Landet stadigen er skre- den frem. Dog har deres Optræden overalt været højst uregelmæssig, og det har oftere hændt, at de, efter i nogle Aar at have vist sig mere eller mindre talrige, pludselig ere aldeles forsvundne, og først atter have vist sig efter flere Aars Mellemrum. En saadan uregelmæssig Forsvinden af en i Almindelighed hyppig Fugl fra en Fen, hvori den engang er indvandret, kan kun have sin Grund i en fuld- stændig Udvandring, og det er i Regelen let at paavise, hvor denne er gaaet hen. Vistnok ødelægges et stort 174 Robert Collett. Antal i kolde og snerige Vintre, og mangfoldige Kuld gaa tilgrunde derved, at Engene, hvori Rederne ligge, slaaes grønne; ofte bortskydes hele Flokke af dem om Høsten, men fuldstændig udryddes kunne de ikke i Løbet af eet Aar. Denne Udvandring synes helst at indtræffe, efter at de Aaret iforvejen have været mere end almindelig tal- rige; 1 hele 1861 og Vinteren til 1862 forekom de saale- des i saa stort Antal overalt i de sydlige Dele af Landet, som de neppe nogensinde før eller senere have gjort; de hækkede i Mængde paa de fleste Marker, fandtes i talrige Flokke overalt om Høsten, og saaes hele Vinteren igjen- nem ved Lader og paa Markerne nær Gaardene. Vinte- ren var hverken særdeles kold. eller snerig, men ikkede- stomindre var i det paafølgende Aar, 18692, og derpaa 1863 næsten ikke en Raphøne tilbage i Christianiadalen, hvorimod de kunde følges paa deres Vej gjennem Oplan- dene til det Throndhjemske, hvor de under de nævnte Aar forekom i Mængde. Iaar, i 1864, have de atter be- gyndt at vise sig sparsomt i Christianiaegnen, og de faa Flokke, som findes, blive saavidt muligt fredede, og en- kelte Steder endog fodrede. Den omhandlede Vaar 1861 fandtes en Mængde Reder, fornemmelig i Byens nordøstlige Omegn. Da de især laa i Kløver- og Vikkeragrene, som blive slaaede grønne, gik et stort Antal Æg og Unger tilgrunde; paa denne Maade bleve saaledes paa en Løkke ved Throndhjemsvejen ikke mindre end 7 Reder paa een Gang ødelagte. Zggenes Antal er indtil 19; Farven er ensfarvet graagul, Længden 16—181/,””%, Bredden 12—121/,""%. Af Form ere de stærkt afrundede i den tykkere Ende; de lægges i Maj eller Juni. Fuglen ligger fast paa Æggene, og flyver under- tiden lige paa den, som nærmer sig. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 175 128. Perdix coturmix, Lath. Vagtel. Vagtelen er i de allersidste Aar bleven ulige hyppi- gere i Christiania Omegn, end forhen, og synes nu regel- mæssig hver Sommer at indfinde sig og hække, hvilket ikke før var Tilfældet. Den optræder dog periodisk her, som overalt i Landet; saaledes var den, if. Prof. Rasch, i 1832 overmaade hyppig her i Egnen, og blev truffen for- nemmelig omkring Etterstad. Som Trækfugl ankommer den i den sidste Halvdel af Maj; Conservator Siehke ob- serverede saaledes den første Vagtel i 1837 den 26de Maj, i 1846 den 16de Maj; 1 1862 saa jeg en den 22de Maj, og hørte den i 1864 endog indenfor Byens Grændse, paa en Eng nedenfor Uranienborg, den 27de Maj. Hannen giver sig snart tilkjende ved sit saakaldte Slag, der bestaar af 3 hurtigt efter hinanden udstødte, skarpe Fløjtetoner, efterfulgt af en svag, hæs Lyd, der kun kan høres i ganske kort Afstand. Flugten er hurtig, lav, og ligner Raphønsenes; den trykker ikke synderlig fast for Hunden, men løber helst fra denne. Indfangede Individer ere lette at underholde. Vagtelen er bemærket her i Qmegnen indtil i de sidste Dage af September*). I de sidste 4—5 Aar ere aarlig Reder fundne, især paa de store Enge omkring Gaarden Smestad, Sogn og *) Prof. Esmark er ved egne Observationer bleven opmærksom paa et Forhold hos denne Fugl, som har sit Sidestykke hos Ryperne og muligens endnu flere Fugle, nemlig at de ere istand til at hvile paa Vandet. Den 24de September 1849 saa han nemlig 1 den spanske Sø, og senere paa Middelhavet i Slutningen af October s. Å. gjentagne Gange Flokke af Vagtler kaste sig ned paa Søen, udhvile sig her svømmende, og igjen hæve sig, men altid i mere eller mindre stormende Vejr. 176 Robert Collett. Grimelund. De indtil 12 Æg ere paa den stærkt brun- gule Bundfarve bestrøede med store sorte Pletter; Læng- den er 12—14””, Bredden 9—11””. De lægges i Løbet af Juli, vistnok oftest i Maanedens Slutning; saaledes blev det første Æg 1 et Rede, der Sommeren 1861 blev fundet i Ullensaker, lagt den 22de Juli. aden Fam. Pteroclidae, lig. 129. Syrrhaptes paradoxus, Nlg. Kirgisisk Steppehøne. Et af de mærkværdigste Phænomener inden Ornitho- logien i vor Tid er uden Tvivl den kirgisiske Steppehønes Optræden i Europa i Løbet af Aarene 1861, 62 og 63. Denne yderst ejendommelige Fugl, hvis Hjem er Arabien og det mellemste af Øst-Asiens Ørkener, viste sig under disse Aar, fornemmelig i Maanederne Juni, Juli og August, flokkevis, men meget spredt, i de fleste af Europas Lande, og Sommeren 1862 ogsaa i vort kolde Norge. Deres Op- træden her i Landet indskrænkede sig, saavidt bekjendt, til 4 eller 5 Tilfælde, alle i August Maaned, men neppe flere end 4 Individer ere blevne opbevarede, og om de fleste savnes næsten alle de nærmere Oplysninger; hvad der om disse Tilfælde er mig gjennem Prof. Esmark og Stipendiat Boeck bekjendt, vil jeg meddele, skjønt kun det ene tilhører Omegnen af Christiania. Omtrent i Midten af August 1861 blev fra Doctor Roscher i Mandal indsendt til Prof. Esmark 2 højst ufuld- komment opbevarede Exemplarer af denne Fugl, som var skudt af en Flok paa 14—15 Individer i Nærheden af denne By. Begge Exemplarer bleve smukt præparerede, og opstillede paa det zoologiske Museum. —Noget senere Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 177 i samme Maaned bleve atter 2 Exemplarer bragte ned til Byen fra Øieren, hvor de netop vare skudte paa en af Øerne. Men da Overbringeren ikke blev henvist til Uni- versitetet, ere de sandsynligvis undergaaede den sør- gelige Skjæbne at være solgte paa Torvet, og spiste. Omtrent samtidigt blev det Prof. Esmark berettet, at der netop havde vist sig i Søndfjord i Bergens Stift en Flok Steppehøns, men nærmere Oplysning om disse savnes. Li- geledes bleve paa samme Tid flere Flokke seede i Omeg- nen af Bergen, og % Exemplarer af Bønder indsendte til Bergens Museum, hvor de findes, men endnu ikke præpa- rede til Opstilling. Endelig blev det Stipend. Boeck for- talt af Fiskere, at en Flok aldeles ubekjendte Fugle, hvis Beskrivelse passer paa denne, havde vist sig paa Stord- øen udenfor Stavanger. 7de Orden, Grallae, Linné. Iste Fam. Charadridae, Bonap. 130. Charadrius Hiaticula, Lin. Strandryle. Strandrylen opholder sig og hækker omtrent lige ofte ved Søen, som i det Indre af Landet, og forekommer saa- ledes her i Omegnen saavel ved Strandbredden i Bunden af Fjorden, som ved Indsøerne. Fornemmelig har den sit Tilhold paa stenede eller sandige Bredder, hvor den løber om i Fjæren og nærer sig fornemmelig af Crustaceer, eller ved Ferskvand af Myggelarver. Den er overmaade livlig, og i Flok ofte temmelig sky. I den første Halvdel af Juni findes ikke sjeldent dens Rede paa de lave Strand- bredde ved Bækkelaget, paa Øerne, eller og paa Grun- 12 178 Robert Collett. dinger, der have dannet sig i Elvemundingerne, saasom ved Loelvens Munding; endnu i 1857 fandtes et Par endog hækkende paa den inde i Byen liggende Oslo Grunding. Eggene ere 4 i Antal og lægges i en Fordybning i det blotte Sand. Af Udseende ligne de betydeligt Æggene af Totanus hypoleucos; af Farve ere de gulgraa, overalt be- strøede med sorte og graa Prikker og Streger; Længden er 15—161/,"% Bredden 111,—12". Som Trækfugl ankommer Strandrylen til Egnen i Løbet af April Maaned; om Høsten før Afreisen, som i Almindelighed foregaar i Slutningen af September, slaa gjerne nogle Par sig sammen og streife om paa Strand- kanterne, ofte blandede med nogle Trmga alpina. 131. Charadrtus minor, Meyer. Liden Strandryle. Denne Art har, i Modsætning til foregaaende, mere sit Tilhold i det Indre af Landet, end ved Fjordene, og træffes i Christianiaegnen, muligens noget talrigere end denne, i størst Mængde paa de sandige Øer og Halvøer i Øieren, eller Nitelvens og Glommens Opskylninger, især under laveste Vandstand. Ved Fjorden findes den inde i Vigerne, men aldrig i noget stort Antal. De ere yderst lidet sky, men vanskelige nok at opdage, især paa stenede Bredder; de løbe hurtigt og rykvis. Om Vaaren ankomme de og drage bort om Høsten omtrent samtidigt med foregaaende Art. | Den hækker paa sandige Strandenge, paa Øerne i Fjorden og i Øieren, og er ligesom foregaaende til de seneste Aar funden hækkende paa Oslo Grunding. Æg- gene lægges enten 1 Sandet eller ovenpaa' en Tue (saale- des laa et Rede, der i Juni 1861 blev fundet paa Hoved- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 179 øen); de ere ikke synderlig pæreformige, have en graagul eller mørkt graaagtig Bundfarve uden Spor af Glands, og ere tæt bestrøede med brune Punkter og Streger. Læng- den er 14—143/,""”, Bredden 10"/—101 132. Charadrius apricartus, Lin. Brokfugl, Hejlo. Under Træktiderne er Brokfuglen almindelig ved Chri- stiania, men forekommer her ikke til andre Aarstider. Om Vaaren ankommer den, Hannerne noget før Hunnerne, i Løbet af April, eller enkelte Aar, ifølge Cons. Siebke, allerede i de sidste Dage af Marts, og kjendes paa lang Afstand ved deres monotone Piben. De opholde sig paa Agrene i smaa Flokke, paa omtrent et Snes Stykker; men ifølge Observationer af Prof, Rasch, kunne de undertiden endog bestaa af Flokke paa over 100 Individer. Ud i Maj drage de op paa Fjeldene for at hække; indtræffer der i denne Maaneds Slutning eller i Juni stærkt Uvejr, saaledes som det f. Ex. var Tilfældet i 1863, søge de igjen i store Flokke ned paa Lavlandet, og sees atter en kort Tid i Omegnen. Om Høsten vise de sig her atter i August, men meget spredt, og idetheletaget sparsommere end om Vaaren; i October drage de bort. Hernede er Brokfuglen altid temmelig sky og vanskelig at komme i Hold. 133. Charadrius helveticus, Bonap. Kystbrokfugl. Af denne idetheletaget sjeldne Brokfugl er der i de senere Aar skudt adskillige i Landet, saavel ved Søen, som ved ferskt Vand og synes i Christianiaegnen at vise 12* 180 Robert Collett. sig næsten aarligt. Det første indenlandske Exemplar blev skudt af Conservator Siebke paa Ladegaardsøen omtrent Aar 1830. Senere har den vist sig ikke ganske sjeldent om Vaaren enkeltvis mellem Flokkene af Charadrius apri- carius, og Prof. Esmark har saaledes paa een Dag skudt 4 Stykker paa Øen Herbern. - I 1859 blev et gammelt og et ungt Individ skudt af Forstkandidat J. Gram paa Rin- geriksfjeldene, og det synes sandsynligt, at den ogsaa hækker 1 vore Kjeldegne, ihvorvel Redet aldrig vides fun- det. Om Høsten træffes den hyppigere ved Kysterne, end i det Indre af Landet; i 1864 saa jeg hos Vildthandlerne paa Byens Torv 5 Stykker mellem den 26de September og den 5te October. 134. Vanellus cristatus, Meyer. Vibe. Denne Fugl, der langs hele Landets Vestkyst lige op til Polarcirkelen er hyppig, paa enkelte Steder, f. Ex. ved Listerland og Jæderen endog overmaade talrig, forekom- mer intetsteds almindeligt paa Østlandet. Her i Christia- niaegnen viser den sig blot om Vaaren, da den ankommer i smaa Afdelinger omtrent samtidigt med Ringduen (Col. Palum'us). De ankomme i Regelen i Begyndelsen af April, if. Cons. Siebkes Optegnelse, undtagelsesvis i Slut- ningen af Marts. De opholde sig især paa Øerne 1 Bunden af Fjorden; fornemmelig har Prof. Esmark truffet dem ofte paa de sumpige, aabne Enge paa Lindøcen. Flokkene bestaa her neppe nogensinde af over et Snes Individer. De trække snart atter bort, og vise sig her aldrig om Sommeren; selv om Høsten vides de neppe no- gensinde observerede i Omegnen. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 181 135. Strepsilas collaris, Temm. Stendrejer. Denne Fugl er her i Landet ikke truffen uden ved salt Vand, hvor den, uden nogensteds at være synderlig hyppig, dog forekommer fra Hvaløerne af indtil indenfor Polarcirkelen. Den viser sig aldrig iangt inde i Fjordene, og er derfor yderst sjeldent observeret indenfor Drøbak; 1 Christianiaegnen vides endnu blot eet Exemplar at være skudt, if. Prof. Rasch ved Stejlene omtrent Aar 1829, og indsendt til Prof. Rathke. 136. Haematopus ostralegus, Lin. Kjeld. Ligesom foregaaende, er Kjelden en ægte Saltvands- fugl, der kun undtagelsesvis forekommer i det Indre af Landet. Som den tidligste Trækfuzl inden Vadernes Or- den viser den sig allerede omkring den lste April paa Strandbredderne op gjennem Christianiafjorden, hvor disse, hvilket oftest er Tilfældet, ere stenige, hvorimod den mindre findes paa flade, sandige Strandbredde. De træffes her flokkevis, om end ikke i nogen Mængde, indtil ud i Maj, da de trække sig udover Fjorden for at hække. If. Prof. Esmark hækkede den fordum aarligt paa flere af Øerne sammen med Larus canus, og endnu 1834 fik han et Ex- emplar, der var skudt paa Ladegaardsøen den l5de Juni; i de sidste 20—30 Aar er neppe noget Par fundet ru- gende indenfor Drøbak. Flokkenes Størrelse varierer i Almindelighed fra et Par Individer indtil et Snes; som en Sjeldenhed blev derfor omtalt*), at der ved Tønsberg *) I Morgenbladet for den 2den April 1862. 182 Robert Collett. havde i nogle Dage vist sig en Flok Kjeld paa omtrent 100 Stykker. Om Høsten sees den atter i Bunden af Fjorden, men sparsommere, end om Vaaren. Qden Fam. Scolopacidae, Bonap. 137. Scolopax Rusticola, Lin. Rugde, Holtsneppe. Denne i alle vore Skovdistricter almindelige Fugl an- kommer til Christianiadalen 1 Begyndelsen af April, un- dertiden endog i de sidste Dage af Marts. Medens der endnu ligger dyb Sne overalt i Skoven, har den sit Til- hold i Løvskove og Buskads, og først: henimod Slutningen af April indfinde de sig 1 Granskovene, hvor de strax om Aftenerne foretage sine bekjendte Rugdetræk over den endnu tildels sneklædte Skovbund. Omkring Kl. 9, eller naar de fleste Maaltroste have ophørt at synge, be- gynde Rugderne at trække, og skydes i temmelig stort Antal fra Braater og andre aabne og ophøjede Steder i Aaskanterne. Trækket vedvarer den hele Vaar indtil over Midtsommer, altsaa efterat Ungerne ere blevne udklæk- kede, og det er sandsynligt, at ogsaa disse deltage deri. Den hækker paa fugtige Enge i Aasmarkerne omkring Byen; Æggene, 4 i Antal, ere tykke 1 Forhold til Læng- den, noget pæreformige, og af Farve graagule med store graa og brune Pletter. Længden 20—21"”, Bredden 14, ep AP, Om Høsten sees Rugderne enkeltvis i Løvskove og ved Bække, men jages paa denne Tid kun ubetydeligt hos os. I Stokke, der ere satte op til Storfugl (Tetrao- Arterne), fanges de af Bønderne, der vide saa lidt at sætte Pris paa dem, at de sælge dem med afhugget Næb til Vildt- Oversigt af Uhristiania Omegns ornithol. Fauna. 183 handlerne og andre, under Navn af Hjerpe. Rugderne forblive hos os indtil ud i November, og aarlig sees en- kelte paa Torvet i Begyndelsen af December; i den syd- ligste Del af Landet findes den ikke ganske sjeldent over- vintrende ved aabne Bække, f. Ex. ved Christianssand. At Rugderne i de senere Aar have aftaget ikke ubetydeligt i Antal, har uden Tvivl sin Grund i den haarde Medfart, som Flokkene lide under Trækket i Mellem-Tydskland. 138. Scolopax major, Gmel. Dobbeltbekkasin. Den dobbelte Bekkasin hækker sjelden uden i mere eller mindre alpinske Egne, og viser sig i Qmegnen af Christiania blot som Trækfugl Høst og Vaar, men er under disse Tider almindelig. Om Vaaren træffes de i Begyndelsen af Maj paa aabne, med Stargræs bevoxede Enge, men i langt ringere Antal, end senere om Høsten; i Slutningen af Maj drage de bort. Omkring Midten af August, eller omtrent samtidigt med Gulerlerne (Mot. flava), med hvem de ofte træffes sammen, indfinde de sig i stort Antal paa enkelte gun- stige Localiteter, hvoraf især maa nævnes de flade Øer og Halvøer i Øieren. - Her fandtes de, if. Prof. Rasch, for nogle Aar siden 1 saa stor Mængde, at det var ikke ganske sjeldent for 3 Jægere at fælde indtil 80 Stykker om Dagen. I de senere Aar, da deres Antal synes at have aftaget stærkt overalt i Europa, forekomme de vistnok ikke saa talrigt, men skydes dog aarligt hyppigt af de omkring- boende Bønder *). Ofte er Fuglen paa denne Aarstid saa *) Disse jage dem, if. Prof. Rasch, især paa den Maade, at et langt -— Toug drages henover Græsset, og de opflyvende Dobbeltbekka- siner fældes af de bagefter gaaende Jægere. 184 | Robert Collett. fed, at Skindet revner, idet den falder til Jorden. De forblive i Egnen omtrent til Udgangen af September. 139. Scolopax Gallinago, Lin. Enkelt: Bekkasin. Denne 1 Christianiaegnen almindelige Fugl ankommer i Regelen noget over Midten af April, Hannerne noget før Hunnerne; 1f. Cons. Siebkes Optegnelser blev den i 1832 observeret allerede den 8de April. Den træffes altid spredt, enkelt eller parvis, paa kratbevoxede Myrer eller sidlændte Enge i Nærheden af Indsøerne, hvor den strax lader den brægende Lyd høre, endnu førend den egentlige Parringstid begynder. I Løbet af Maj drage flere Par op i den subalpinske Region for at hække; de øvrige ruge hist og her paa Skovmyrerne i Omegnen, dog temmelig sparsomt. Æggene, som ere 4 i Antal, lægges paa en Tue; Bundfarven er mørkere olivengrøn, end hos Scolopax major, men ligesom denne forsynet i Æggets tyndere Ende med vredne Pletter. Længden 18—181/,, Bredden 121/9—13!//". I de sidste Dage af August Maaned, og i September vise de sig atter paa de samme Steder, som om Vaaren. Saavel paa Grund af deres Skyhed, som den overordentlig hurtige, og ved mangfoldige Sidesving uregelmæssige Flugt, ere de yderst vanskelige at fælde. 140. Scolopax Gallinula, Lin. Halvenkelt Bekkasin. Den halvenkelte Bekkasin forekommer langt sparsom- mere her i Christiania Omegn, end de foregaaende Arter, og de fleste Exemplarer ere fældede blot sent om Høsten. Den ankommer tidligt om Vaaren, træffes sparsomt i Rør Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 185 og Siv ved myrlændte Kjern, men synes ikke at hække i Qmegnen. Om Høsten findes den noget hyppigere end om Vaaren, og opholder sig indtil langt ud paa Vinteren ved Kilder og aabne Bække. Flere Gange er den skudt ved Juletider, og enkelte synes endog at overvintre hos os. Ved Strandkanterne sees den næsten aldrig; den 5te Qetober 1838 blev Prof. Esmark bragt et Exemplar, der var fældet paa Nakholmen. Den kaldes ofte den stumme Sneppe, da den flyver op uden at give en Lyd fra sig; Sommerfelt har dog i Juni 1857 1 Østfinmarken iagttaget den i Hækketiden, og da fundet dens dalende Flugt led- saget af den samme Slags brægende Lyd, som hos Scol. Gallinago; kun var Lyden meget finere, omtrent som en Plistren. 141. Tringa maritima, Briinn. Fjærepist. Denne nordenfjelds i utroligt store Skarer forekom- mende Fugl følger paa sine Træk nøjagtigt Vestkysten, og gaar ikke langt ind i Christianiafjorden. Ved Skjærene ved Færder forekommer den temmelig sparsomt om Høsten fra August Maaned af, men er indenfor Drøbak, if. Prof. Rasch, blot skudt een Gang i November Maaned 1829 ved Skjælholmene. 142. Trimga subarcuata, Nilss. Krumnæbbet Strandvibe. Hvorvidt denne Fugl hækker i de nordligste Dele af Landet, eller hvor den overhovedet hækker, er endnu neppe ganske oplyst. Her i Christianiafjorden forekommer den yderst sparsomt om Høsten i Flokkene af Tringa alpina og minuta, og er enkelte Gange skudt paa Øernc; 186 Robert Collett. om Vaaren er den neppe observeret her. Universitets- museet besidder et Exemplar, der er skudt om Høsten af Politimester Michelet paa en af Øerne i Øieren. 143. Tyringa minuta, Meyer. Liden Strandvibe. Den lille Strandvibe er tilligemed Trimga alpina den i Christiania Omegn talrigst forekommende Art. Paa Øerne i Øieren forekommer den om Vaaren i Flokke, men findes ogsaa ved Strandkanterne, hvert Aar i Egnen. - Ef- terat have hækket i det højeste Norden, viser den sig allerede i Midten af August her i Egnen flokkevis blandet med Tr. alpina, og blev fordum, if. Prof. Rasch, ikke sjeldent skudt paa Oslo Grunding inde 1 Byen. I de sidste Dage af September drage begge Arter mod Syd. 144. Tringa alpina, Lin. Foranderlig Strandvibe. Den foranderlige Strandvibe er her i Egnen den al- mindeligste Årt i sin Slægt, og tillige den eneste, hvoraf der er fundet enkelte Par hækkende og tilbringende Sommeren paa Lavlandet, ikke langt fra Christiania Omegn. Om Vaaren træffes de i ringe Mængde, og Trækket gaar overmaade hurtigt over Egnen. Men alle- rede i Midten af August vise de sig atter, og opholde sig i hele September i Flokke saavel paa de lave Strand- bredde paa Øerne udenfor Christiania, som og paa de flade Øer i Øieren. Da de ere yderst lidet sky, blive de ofte fældede 1 stort Antal i hvert Skud; fornemmelig kunne Ungfugle fra det samme Aar kommes nær paa ganske faa Skridt, De variere overordentlig i Størrelse, saavel Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 187 med Hensyn til Kroppen alene, som Næbbet; dog er Hun- nen i Almindelighed større end Hannen. Den hækker paa vore Fjelde, dog fornemmelig i Finmarken; men Prof. Rasch har i Juli Maaned ogsaa truffet dem parvis ved Borre Kirke ved Horten, samt i Nærheden af Brevig; uagtet han ikke opdagede deres Rede, tvivlede han ingen- lunde paa, at dette fandtes i Nærheden. Jeg har seet den her i Omegnen endnu den 5te October. 145. Tringa platyrkinca, Temm. Brednæbbet Strandvibe. Forhen blev denne Strandvibe anseet for overmaade sjelden her i Landet, men i de sidste 20 Aar er den truf- fet hækkende paa flere Steder, og tildels i ikke ubetydeligt Antal. Her ved Christiania findes den om Høsten, om end temmelig sparsomt, paa Strandkanterne og Øerne i Fjor- den, og Prof. Esmark har skudt flere Exemplarer i Sep- tember Maaned lige i Piperviksbugten, før denne blev saa bebygget, som nu er Tilfældet. Noget hyppigere findes den paa den for alle Tringaer gunstige Localitet paa de flade Øer i Øieren, hvor Prof. Rasch har skudt Exempla- rer allerede i Begyndelsen af August. Da de ofte træffes blandt Flokkene af Trimga alpina, hvem den ligner i Stør- relse, er den muligens oftere overseet; den er taus og stille, og har 1 sit Væsen adskilligt tilfælles med Scolopazx Gallinula. 146. Tringa Temminckii, Leisl. Temmincks Strandvibe. Denne, den mindste af alle vore Strandviber, fore- kommer ved Christiania hyppigere, end det i Almindelig- hed antages. Uagtet den neppe nogensinde hækker saa 188 Robert Collett. langt nede som her, holder den sig paa lave Strandbredde fra Midten af Maj indtil ud i Juni; saaledes traf jeg den flokkevis paa Oslo Grunding den 2den Juni (1861). Som de fleste Tringaer er den yderst lidet sky. I Slutningen af August sees de atter, men sparsommere, end om Vaaren. 147. Tringa islandica, Lin. Islandsk Strandvibe. Denne Art findes aldrig om Sommeren paa Fjeldene i den sydlige Del af Landet, hvorimod Finmarken er dens egentlige Tilhold; i Christianiaegnen træffes om Vaaren kun et og andet Individ inde i Flokkene af de øvrige Tringaer, fornemmelig Tr. alpina, og Fuglen er vanskelig at erholde her i Vaar- og Sommerdragt. Om Høsten der- imod findes den temmelig almindeligt her fra Midten af August Maaned af, enkeltvis, eller i smaa Flokke paa et Par Familier, paa Øerne i Fjorden, og de ere saa lidet sky, at man i kort Tid kan bortskyde en hel Flok. Paa denne Aarstid ere de overordentlig fede. 148. Calidris arenaria, Ilig. Foranderlig Strandløber. - Denne sjeldne Sneppe er over det hele Land vanske- lig at erholde i Sommerdragt. I Omegnen af Christiania er den blot en tilfældig Besøger, og foruden et Par Gange, som den muligens er observeret uden at være bleven skudt, vides blot eet Individ at være fældet her ved Byen af Conservator Siebke Høsten 1840*). *) Da denne Fugl i Eet og Alt er en ægte Tringa, saavel med Hensyn til Levemaade, som Udseende (i Sommerdragt er den overmaade lig Tr. alpina), og blot ved sin Mangel paa Bag- taa adskilles fra denne Slægt, synes der ingen tiltrækkelig Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 189 149. Phalaropus rufus, Bechst. Brednæbbet Svømmesneppe. Ffter al Sandsynlighed ruger denne Fugl ikke heri Landet, men findes først hækkende paa Island og Grøn- land. Paa Vaartrækket berører den neppe Norge, men følger Østersølandene og er derfor yderst vanskelig at erholde i ren Vaardragt; om Høsten gaar derimod Træk- ket over Norges Vestkyst, og er flere Gange skudt i Vin- terdragt pan Øerne udenfor Christiania. Saaledes skjød Prof. Esmark 2 Exemplarer den 5te November 1834; disse opbevares paa Universitetsmuseet tilligemed et, skudt af Hoff Høsten 1847. 180. Phalaropus hyperboreus, Lath. Smalnæbbet Svømmesneppe. Denne Art, der 1 ikke ubetydelig Mængde hækker paa Øerne udenfor Nordland, og, ifølge flere Zoologers seneste Observationer, sparsomt ved Fjeldvandene i Landets mel- lemste og sydligste Dele, forekommer ved Christiania ligesom foregaaende blot om Høsten, da den, noget hyppigere end denne, dog neppe hvert Aar, træffes i smaa Flokke svøm- mende mellem Øerne udenfor Byen. Prof. Esmark har saaledes skudt under Alkejagten 6—7 Stykker, hvoraf flere opbevares paa Universitetsmuseet. Et andet findes sammesteds, skudt af Elster i September 1855. Grund til at opstille denne som en egen Slægt, da dog ikke Charadrius helveticus med sin Bagtaa adskilles fra de øvrige Charadrier, eller Picus tridactylus og Larus tridactylus med sine 3 Tæer fra de øvrige Spetter og Maager, der have 4, 190 Robert Collett. 151. Totanus Glottis, Lin. Glutsneppe. Glutsneppen forekommer i Christianiaegnen temmelig almindeligt under Træktiderne, fornemmelig om Høsten. Den ankommer først noget efter Midten af Maj; i 1861 og 1862 observeredes den første Gang den %lde Maj; i 1863 den 24de Maj. Den træffes i smaa Flokke paa 5—6 Stykker løbende om i Strandkanten, saavel ved Fjorden, som ved de større Indsøer, saasom Øieren, men ere saa sky, at det kun sjeldent lykkes at komme nogen i Hold. De hække temmelig almindeligt i Vidieregionen paa Fjeldene, og vise sig atter paa Lavlandet omkring Midten af August; paa denne Tid vise de sig i større Flokke, end om Vaa- ren, og træffes paa de samme Steder, ofte i Flokke paa over et Dusin Stykker. I Løbet af September trække de bort. 152. Totamus Calidris, Bechst. Rødbenet Sneppe. Den rødbenede Sneppe er muligens Landets hyppigste Art, ihvorvel mindre ligeligt fordelt end Tot. hypoleucos. Den er mindre hyppig paa Østlandet, end langs Vestky- sten, men forekommer dog temmelig almindelig i Omegnen af Christiania. — Allerede i Slutningen af April sees den parvis saavel ved Strandkanterne, som ved Bække og Ind- søer, eller og løbende i Agerrenerne paa de nypløjede Agre. De ruge aarligt paa sumpige Steder i Aasmarkerne omkring Byen; paa denne Tid vise de sig mindre sky end sædvanligt, og sætte sig gjerne i Toppene af Furutræer eller Enebuske. Æggene lægges uden Underlag mellem Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 191 højt Græs i en Fordybning ovenpaa en Tue, ere som al- mindeligt, 4 i Antal og stærkt pæreformige, og paa den graagule Bundfarve bestrøede med brune større eller mindre Pletter. Længden (hos 5 Exemplarer) 20—201/,”% Bredden 18—131/,"%. Allerede i den første Uge af Juni sees nys- udklækkede Unger. De forlade os ligesom foregaaende i Løbet af September. 153. Totanus Ochropus, Lin. Graabenet Sneppe. Omtrent samtidigt med Tot. Calidris, eller lidt senere, ankommer den graabenede Sneppe til Christianiadalen. Den forekommer dog ikke meget almindeligt, og træffes spredt fornemmelig ved Damme og Indsøer, kun sjeldent ved Fjorden; dog har Prof. Esmark ogsaa bemærket den her, f. Ex. ved Næsodden. Den hækker sparsomt ved Bredderne af Elve og Indsøer, eller ved Myrerne i Aaserne omkring Byen; Redet har jeg dog aldrig fundet. I Juli har Prof. Rasch skudt flyvefærdige Unger. De trække bort i Løbet af September, undertiden i de første Dage af October. Jeg har aldrig kunnet opdage den moschus- lignende Lugt, som ifølge flere Forfattere skal findes saa- vel hos de Gamle, som Ungerne. 154. Totanus Glarcola, Lin. Grønbenet Sneppe. Den grønbenede Sreppe viser sig om Vaaren 1 Chri- stianiaegnen omtrent samtidigt med de % foregaaende Arter, og træffes, ligesom disse, temmelig almindeligt ved Bredderne af Bække og Indsøer. Den 17de Maj 1864 blev af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg ved Fornebo skudt et Individ, paa hvis ene Side af Hovedet fandtes en stor 192 Robert Collett. Byld, opfyldt af levende Indvoldsorme. Dette opbevares paa Universitetsmuseet. Ihvorvel Redet neppe nogensinde vides fundet i Omegnen, synes det sandsynligt, at enkelte Par hække hist og her i Aasmarkerne omkring Byen; den overvejende Del trække dog 1 Slutningen af Maj læn- gere mod Nord for at hække paa Fjeldene i Landets mel- lemste Dele, samt i Finmarken. I September trække de atter mod Syd. If. Prof. Rasch er deres Stemme under- tiden afvexlende og melodisk, og har noget tilfælles med Lærkens. 155. Totanus hypoleucos, Lan. Strandsnipe. Strandsnipen er ved Christiania den hyppigste i sin Slægt, og næst Gallinula Crex den almindeligste Art inden Vadernes Orden. Den ankommer lidt før Midten af Maj; i 1837 og 1838 observeredes den af Cons. Siebke allerede den 28de April, men tidligere end den 9de Maj har jeg i intet af de senere Aar bemærket den. Den opholder sig og hækker saavel ved Strandkanterne af Fjorden, som fornemmelig ved alle Elve og Indsøer. De 3—4, 1 Forhold til Fuglens Størrelse usædvanligt store Æg lægges paa et Underlag af nogle visne Blade og tørre Straa, enten under en Busk, eller mellem Græs og Stene, og sjelden over 50 Skridt fra Vand; de ere stærkt afrundede i den ene Ende, og af Farve gulhvide, tæt bestrøede med større eller mindre Pletter eller Stre- ger. — Størrelsen varierer ubetydeligt; hos 11 Exemplarer har jeg fundet Længden fra 16—16%,", Bredden fra 11— 12”; hos 2 andre har den været 151, og 171, Bred- den hos begge 121/,"". De lægges i de første Dage af Juni; det tidligste Æg har jeg fundet lagt i 1856 og 1857 Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 193 den lste Juni, i 1859 den 5te Juni, og i 1860 den 3die Juni. Hos Unger og vingeskudte Individer kan ofte iagt- tages deres store Evne til at svømme. At den ogsaa er istand til at dukke, omtaler Pastor Schiibeler et Exempel paa. Den 10de Maj 1840 saa han et skadeskudt Individ ikke alene med stor Lethed svømme, men ogsaa dukke med en saadan Færdighed, at den kunde gaa tilbunds paa en Dybde af 4—5, og tilbagelægge, svømmende ligesom de øvrige Dykkere ved Hjælp af Vingerne, omtrent 20' under Vandet; dog blev den snart udmattet. Fuglen er udenfor Forplantningstiden som alle Totanusarter ikke ganske let at komme i Hold. De forblive hos os indtil ud i Septem- ber; senere end den 13de September har jeg ikke be- mærket den. 156. Machetes pugnax, (Lin.) Brushane. I Christiania Omegn viser denne Fugl sig blot som Trækfugl Vaar og Høst. Om Vaaren er den idetheletaget ikke byppig og træffes blot enkelte Aar hist og her i smaa Flokke; de indfinde sig allerede 1 April paa sid- lændte Enge i Nærheden af Myrer og Vande, sjelden i Byens umiddelbare Omegn; den er dog fældet ved Akers- elven nedenfor Beyerbroen af Stipendiat Boeck. I Maj Maaned drage de mod Nord for at hække, og sees kun undtagelsesvis hernede om Sommeren; et saadant Individ, en gammel Han uden Halskrave, blev skudt af Prof. C. Boeck. Om Høsten træffes de atter fra Midten af August indtil ud i September, men paa denne Tid ulige talrigere, end om Vaaren. Paa enkelte Steder, f. Ex. paa Øerne i Øieren, findes de endog i Mængde, og skydes aarligt i ikke ubetydeligt Antal; ligeledes sees de undertiden i 13 194 Robert Collett. Strandkanten, hvor Prof. Esmark har iagttaget dem lige inde i Piperviksbugten. Mellem Slægterne Totamus og Tringa danner denne et Bindeled; ligesom de sidste, er den spagere udenfor Hækketiden, end under denne selv. De trykke for Hunden. 157. Limosa rufa, Briss. Rustrød Langnæbbe. Denne her i Landet egentlig finmarkiske Art fore- kommer ved Christiania under Træktiderne, især om Hø- sten, men meget sparsomt, og neppe hvert Aar. Af de observerede Exemplarer ere flere skudte af Prof. Esmark, det første ved Piperviksbugten Aar 1827, og senere paa Øerne, især paa Lindøen; Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg har skudt et paa Ladegaardsøen, et ved Fornebolandet. Den varierer betydeligt i Størrelse; fornemmelig kan Næb- bets Længde hos det ene Individ være indtil 1” kortere, end hos det andet. I højt Græs trykker den for Hunden. 158. Numenius arcuata, (Lin.) Storspove. Fra Slutningen af April indtil ud i Maj sees Storspo- ven trækkende over Christianiadalen, oftest enkeltvis, men ogsaa undertiden nogle faa sammen. De spidse Vinger og den hurtige Flugt gjør deres Udseende næsten falkeagtigt; ofte trække de i en saa betydelig Høyde, at blot deres stærke Skrig lyder ned, uden at Fuglen kan sees. De opholde sig yderst kort i Egnen; af og til kunne de træf- fes paa Øerne i Fjorden, men ere overordentlig sky, og vanskelige at komme i Hold. De hække neppe i Byens Omegn, men forresten paa de fleste større Myrstræknin- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 195 ger, især paa de noget højtliggende, og selv i Landets syd- ligste Dele. Allerede i August vise de sig atter paa Strand- kanterne og side Strandenge, saavel ved Fjorden, som ved Indsøerne, f. Ex. Øieren. I de første Dage af Octo- ber ere de forsvundne. 159. Numenius Phoeopus, (Lin.) Smaaspove. Denne noget nordligere Form, end Storspoven, træk- ker over Christianiaegnen. noget sildigere, end denne, og neppe nogensinde før i Maj. Den træffes saavel ved Fjor- den, som paa Markerne og ved Indsøerne ovenfor Byen; paa det første Sted har Prof. Esmark især truffet den paa Øen Herbern og i Slæbene; paa Grunderne indenfor Brandskjærene sees dei Ebbetiden hver Vaar næsten dag- lig i smaa Flokke. Oppe i Landet vise de sig sjeldnere; den 20de Maj 1863 observerede jeg en Flok paa 16 Indi- vider paa en Eng ved Gaarden Blindern, hvor de fløj lavt henad Marken, yderst hurtigt og med tætte, susende Vinge- slag; ligesom Storspovene vare de overordentlig sky. Deres Stemme bestod af 3 klare Fløjtetoner. Endnu i de første Dage af Juni ere de skudte i Omegnen, men hække her aldrig. Om Høsten træffes de atter i September. 160. Recurvirostra Avocetta, Lin. Klyde. Foruden det ved Frederikshald Aar 1840 fældede Exemplar vides denne Fugl kun een Gang senere med Sikkerhed at have vist sig i Landet, nemlig Høsten 1843) da et Individ af Bureauchef E. Wedel-Jarlsberg blev ob- serveret paa Strandkanten ved Fornebo her ved Christia- 13* 196 . Robert Collett. nia. Uagtet Exemplaret ikke blev skudt, kan denne Ob- servations Rigtighed ikke drages i Tvivl. Med Hensyn til Æg, Skrig, Sædvaner staar denne Fugl Slægten Tota- nus overmaade nær; fornemmelig skal den ligne i sit Væsen Totanus fuscus. 3die Fam. Ardeidae, Sundev. 161. Grus cinerea, Bechst. Trane. Denne vort Lands største og prægtigste Fugl, hvis fornemste Tilhold er Fjeldsletterne i den sydøstlige Del af Landet, var, if. Prof. Rasch, forhen ikke sjelden hele Sommeren paa Romerike og i Urskoug, hvorfra de gjorde Udflugter til Øerne i Øieren, hvor de undertiden bleve seede i et Antal af 7—8 ad Gangen, og hvor flere Fxem- plarer bleve skudte saavel om Vaaren som om Sommeren. Nu findes den ikke saa hyppigt, men skydes dog fra og til i Omegnen under Trækket, især om Vaaren, men al- drig synderlig nær Byen. Det sidste Exemplar, en Hun, blev skudt af Agronom Finstad den %1de April 1863 ved Skie Kirke, et Par Mile herfra, og opbevares paa Univer- sitetsmuseet. I Midten af Maj 1864 saaes 2 St. at trække over Byen. 162. Ibis falcinellus, (Lin.) Sort Ibis. Blandt de 3 Individer af denne Fugl, som ere skudte i Landet paa yderst forskjellige Localiteter, saavel med Hensyn til Breddegrad, som Højde over Havet, tilhører det ene Christianiaegnen, og blev fældet paa Oslo Grun- ding Høsten 1839, samt opbevares paa Universitetets Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 197 Museum. - De indenlandske Exemplarer have været Ung- fugle, skudte om Høsten. Af Bureauchef, Baron E. Wedel- Jarlsberg er et Individ desuden observeret ved Fornebo. 163. (Cicomia alba, Briss. Stork. Storken er en tilfældig, om end ikke meget sjelden Gjæst i vort Land. Fornemmelig er den iagttagen i Trak- terne omkring Christianiafjorden, og enkelte Aar ere flere Exemplarer skudte. At den ogsaa vilde hække her, er sandsynligt, da den næsten 1 Regelen viser sig parvis; men hvorsomhelst et saadant Par eller Individ viser sig, blive de strax enten skudte eller fordrevne. De sidste, der ere bemærkede her ved Christiania, var et Par, der i Midten af Maj 1861 holdt til paa nogle Hustage ved Etterstad, indtil den ene blev skudt, den anden for- drevet. Vaaren 1861 blev et andet Individt skudt ved Ulevold af Stud. med. Grønn, og opbevares paa Universi- tetsmuseet. De skudte Exemplarer have været saavel Gamle, som Ungfugle. 164. Ardea cinerea, Lin. Hejre. I Christianiaegnen forekommer Hejrerne fra og til, og ere flere Gange skudte, men sjeldent i Byens umiddel- bare Nærhed. If. Forstmester Asbjørnsen viste de sig forhen aarlig fornemmelig om Vaaren ved Stensfjorden paa Ringerike, og flere Gange ere de om Høsten obser- verede paa Øerne i Øieren. Kun eet Tilfælde kjendes, hvori denne langs Landets Vestkyst almindeligt hækkende Fugl ogsaa har hækket paa Østlandet. Et Aar blev det 198 Robert Collett. Prof. Rasch opgivet, at en stor Vadefugl, der neppe kan have været andet end en Hejre, i flere Aar efter hinanden hækkede i et højt Træ lige ved Skie Kirke, et Par Mile fra Christiania. 4de Fam. Rallidae, Sundev. 165. Rallus aquaticus, Lin. Vandrixe. Vandrixen forekommer spredt omkring i Landet, og idetheletaget vel i ringe Mængde, men er paa enkelte Steder observeret flere Gange. Ihvorvel den oftest er truffen i den sydlige og den vestlige Del af Landet, er det dog muligt, at den findes her i Egnen hyppigere, end i Almindelighed antages, da dens Taushed og skjulte Væsen gjør det vanskeligt at afgjøre, hvor og hvorofte den forekommer. Af de 2 Individer, som ere trufne i Christiania Om- egn, er det ene, som opbevares paa Universitetsmuseet, muligens mere bekjendt paa Grund af de Omstændigheder, der ledsagede dets Opdagelse. I Fiskeudklækningsappa- ratet paa Grefsen her ved Byen hændte det en Vinter (i Februar 1857), at Yngelen regelmæssigt forsvandt, uden at Gjerningsmanden kunde opdages. I en Fælde, der blev opstillet for at fange denne, som blev antaget for en Vandrotte, fandtes kort efter en Vandrixe, som havde taget sit Tilhold i Renden, der førte friskt Vand til Ap- paratet, og gjennem denne uden stor Møje i længere Tid hentet overflødig Næring. Det andet Exemplar er, if. Stipend. Å. Boeck, skudt ved Bæstumkilen. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 199 166. Gallinula Orex, (Lin.) Agerrixe. Ågerrixen ankommer til Christianiaegnen temmelig regelmæssigt i Løbet af den 3die Uge af Maj, sjelden tid- ligere eller sildigere. I 1863 hørte jeg den første Gang den 9de Maj, men ellers er den i de sidste 34 Aar ikke kommen sildigere end den 24de eller tidligere end den 11te Maj. I Rugagrene, hvor Kornet paa denne Tid er højere, end Græsset paa Engene, træffes de især i Mængde, ofte et stort Antal paa den samme Ager; senere om Somme- ren behersker hvert Par sit Terrain, og driver strax bort dem, der nærme sig. De trykke i Regelen ikke synderlig stærkt for Hunden, men ere lette at skyde, da de flyve tungt og i lige Lime. Deres Utrættelighed 1 at udstøde det bekjendte stærke Skrig, som især høres om Aftenerne i den Tid, da Hunnerne ruge, er aldeles utrolig*). Saa- snart Ungerne i Løbet af Juli ere udklækkede, ophører Skriget, og Agerrixerne ere senere om Sommeren van- skelige at opdage. Om Høsten blive de ofte stødte op af Raphønshunden; deres Kjød er overordentlig velsma- gende. De forblive i Egnen til langt ud paa Høsten; et *) Som et Exempel paa denne deres Udholdenhed maa jeg an- føre følgende: I Slutningen af Juli 1868 skreg en Agerrixe daglig udenfor mine Vinduer; sandsynligvis har det været Hannen, som paa denne Maade har underholdt sin rugende Hun. Men en Aften skreg den uafbrudt i over en Time; med fast et Uhrværks Nøjagtighed var der, uagtet gjentagne Tæl- linger, aldrig flere end 115, eller færre end 114 (enkelte) Skrig i Minuttet, hvilket for en Time udgjør omtrent 7000 Skrig uden ringeste Ophør. Senere hørtes den aldrig mere; rimeligvis har dens Mage faaet Unger, da den vel neppe kan antages at have overanstrengt sig, 200 Robert Collett. Aar blev den af Conservator Siebke observeret endnu den 28de October. Agerrixen lægger sine Æg i Juni blandt højt Græs paa Engene i et Hul paa Marken, som belægges med afrevne Straa. Æggene ere indtil 12 i Antal, af en mat, gulhvid Bundfarve, og bestrøede med rødbrune og violette Pletter. Længden (hos 14 Exemplarer) fra 161,—18", Bredden fra 12—121/,"%. Hvor Agerrixerne ikke blive forstyrrede, kunne Forældrene med deres nysudklækkede, med kulsorte Dun beklædte Unger undertiden sees at spadsere om midt i Haverne udenfor Byen; blive de derpaa pludselig overraskede, forsvinde de alle 1 et Øiebhk. 167. Gallinula porzana, Lath. Smaaplettet Sumphøne. Først i de sidste 20 Aar er denne Art iagttaget i Landet, men synes ikke at være meget sjelden. Det første Exemplar fra Christianiaegnen blev skudt af Prof. Rasch i Begyndelsen af Juni 1842 ved Houg i Ullensaker. Flere Aar senere traf Forstmester Barth Individer i Par- ring paa Ellingsrudmyren i Nærheden af Abildsøe; da de atter viste sig sammesteds et Par Aar senere, er det hævet over al Tvivl, at de ogsaa have hækket her. Paa Aarnæstangen paa Øieren er den ligeledes gjentagne Gange skudt. Don lite September 1863 blev et Exemplar (en Han) taget levende i Gaardsrummet paa en Løkke i Nærheden af Byen, og opbevares paa Universitetsmuseet. If. Prof. Rasch er den let kjendelig ved sin Lokketone, der har meget tilfælles med det første Stød hos Vagtelens Slag; den kan i sin Styrke modereres, saaat den lyder fjernt eller nær. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 201 168. Fulica atra, Blishøne. Uagtet Blishønen synes blot tilfældigt at forekomme i Landet, idet forholdsvis ikke mange Exemplarer ere iagttagne, er det dog sandsynligt, at den ikke er ganske sjelden, samt endog undertiden hækker hos os. Den er truffen saavel i Landets sydligste Egne, (saasom ved Frederiksstad), som i Finmarken; i Christianiaegnen er den enkelte Gange observeret om Vaaren paa Ind- søerne, især i den østlige Omegn, Saaledes er den skudt påa Østensjøvandet, samt nogle Gange i Enebak; det sidste Exemplar herfra, skudt Vaaren 1857, opbevares paa Universitetsmuseet. I 1859 blev mig bragt et Æg af denne Fugl, som opgaves at være fundet ved Sandvigen den samme Vaar. 202 Robert Collett. " C. Natatores, Illiger. 8de Orden, Lamellirostres, Cuvier. Iste Fam. Amatidae, Gray. 169, Cygnus musicus, Bechst. Vild Svane, Sangsvane. Naar Svanerne sent om Høsten eller i Begyndelsen af Vinteren trække ned fra de tilfrosne Indsøer i den nordlige Del af Landet for at overvintre i Havet, opholde de sig af og til parvis eller i smaa Flokke paa Fjorden udenfor Christiania, eller og paa de omkringliggende Fersk- vande, forsaavidt disse endnu ikke have lagt sig. I den ualmindelig strenge Vinter 1838—39 var Fjorden tilfros- sen saalangt der kunde øjnes udenfor Færder, men holdt sig aaben i et lidet Stykke inde i Bundefjorden, omtrent udenfor Liabro. Her havde, if. Prof. Rasch, en stor Mængde Søfugle sit Tilhold, hvoriblandt flere vilde Sva- ner; 6—7 af disse bleve skudte og et Par fangne levende, og holdt tamme nogle Aar paa Ulevold. Høsten 1861 blev et Exemplar, der var skudt i et Vand i Haabøl, imd- sendt til det zootomiske Museum. Den 26de October 1862 blev et Individ skudt i et Vand lige ovenfor Christiania, og i de samme Dage 2 Stykker i Fjorden wudenfor Moss. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 203 170. Anser segetum, Cuv. Graagaas, Sædgaas. Hver Vaar, især i den sidste Halvdel af April Maa- ned, trækker denne Gaaseart 1 store Flokke mod Nord over Christianiadalen. Under Trækket holde de sig helst langs Højderne; om Aftenerne sees den undertiden at slaa ned paa Fjorden for at hvile, selv inde i Frognerkilen, og indenfor Brandskjærene lige indunder Land; ellers ere de øde Myrstrækninger i Nordmarken, samt især de flade Øer i Øieren, saavel for denne, som for de øvrige Gaase- arter, den fornemste Hvileplads, og hvor de ofte ere blevne fældede. Trækket vedvarer i næsten 2 Maaneder; saale- des bemærkedes 1 1861 en Flok allerede den 23de Marts, og samme Åar den sidste endnu den 19de Maj. De flyve enten i en ret Linie, eller oftest i den bekjendte Vinkel, og er denne stor, sees ofte en mindre mellem den Størres Ben. Flokkene ere af meget ulige Størrelse; en Flok paa over 400 Stykker sees sjeldent her, ligeledes paa mindre end 20 (dog har jeg seet 5), men næsten aldrig flyve de enkeltvis; i de fleste Tilfælde bestaa de af mel- lem 50 og 100 Individer. Under Flugten lade de i Al- mindelighed deres vildtlydende Skrig høre. Ligesom Char. apricarius og flere andre Fugle sees ogsaa undertiden Graagjæssene at søge tilbage og paany vise sig 1 Christi- aniadalen, naar stærkt Uvejr indtræffer efter deres Af- reise om Vaaren. Sædgaasen hækker ligesom følgende Art i Landets nordligste Dele, men mindre som denne, ude mod Kysten, end inde i Landet. Tilbagetrækket om Høsten gaar for- nemmelig over Landets Kyststrækninger, og indtræffer paa 204 Robert Collett. - denne Aarstid langt sjeldnere i Omegnen, end om Vaaren; i October sees enkelte mindre Flokke. 171. Anser cinereus, Meyer. Graagaas, Vildgaas. Denne noget østligere Form end foregaaende trækker samtidigt med denne og paa samme Maade om Vaaren over Christianiadalen, og som det synes, omtrent ligesaa talrigt. Saaledes have de Flokke af Graagjæs, der af Prof. Rasch om Vaaren ere observerede saa nær ved, at Arten kunde kjendes, ligesaa ofte bestaaet af cimereus, som segetum. Da Vildgaasen er endnu mere sky og for- sigtig, end Sædgaasen, muligens i højere Grad end nogen anden indenlandsk Fugl, lykkes det yderst sjelden at faa nogen skudt, hvor en Flok har slaaet ned for at hvile; derimod kunne begge Arter lettere skydes i Flugten, især i slet eller taaget Vejr, da de stedse flyve meget lavt. Paa Universitetsmuseet opbevares det Exemplar, der første Gang blev antegnet som norskt, og som blev skudt i Øie- ren Vaaren 1840. Om Høsten synes den største Del af de Gjæs, der trække over Christianiadalen, at bestaa af denne Art, dog blive næsten aldrig Exemplarer af nogen af Arterne paa denne Tid skudte. Vildgaasen hækker mod Syd saalangt som til Throndhjem. 172. Anser albifrons, Blisgaas. Denne Gaaseart, som her i Landet har sit fornemste Tilhold i Finmarken, hvor den dog forekommer sparsomt, viser sig fra og til, men yderst sjeldent paa Trækket i Christianiadalen. Høsten 1828 blev et yngre Individ skudt paa en af Øerne i Øieren, og opbevares paa Universitets- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 205 museet; senere er den et Par Gange observeret af Prof, Rasch, men intet Exemplar er skudt foruden det oven- nævnte. 173. Anser minutus, Naum. Dverggaas. Af denne, ligesom foregaaende, her i Landet blot finmarkiske Art, blev det eneste Exemplar fra den sydlige Del af Landet, en Hun, fanget levende i Øieren Vaaren 1852, og af Prof. Rasch holdt tam i 2 Aar. Findes paa Universitetsmuseet. 174. Anser torquatus, Frisch. Ringgaas, Gaul. Ringgaasens Træk synes kun yderst sjeldent at gaa over Christianiadalen, men altid at følge Vestlandets Kyst- strækninger, hvor Fuglen om Vaaren paa bestemte Dage i Slutningen af Maj stryger forbi Næsset i talløse Skarer. Af de faa Exemplarer, neppe over 3, som fra Tid til anden, fornemmelig om Høsten, ere fældede i Christiania Omegn, er eet skudt i Øieren, og de 2 øvrige i Fjorden i Nærheden af Næsodden, det ene 1836, det andet 1840 Omtrent Aar 1824 blev det Prof. Rasch berettet af Pro- prietair Lilloe i Aker, at der en Dag i tæt Taage var slaaet ned paa Gaardens Jorder en overordentlig stor Flok Gjæs, bestaaende af Tusinder af Individer, men som vare mindre, end de almindelige Graagjæs (tcinereus og segetum). Da det neppe kan have været minutus eller albifrons, endnu mindre den overalt i Landet accidentelle leucopsis, har Prof. Rasch troet, at det var en Flok Ring- gjæs, som under Taagen havde forvildet sig hid. 206 Robert Collett. 175. Anas Tadorna, Lin. Gravand, Fagergaas. Denne udmærket store og smukke And, der forekom- mer talrigt paa hele Landets Vestkyst lige op til Lofoten, træffes ogsaa i Christianiafjorden, skjønt ikke i nogen Mængde, og langt sparsommere indenfor, end udenfor Drøbak. Flere Gange ere de skudte mellem Øerne i Bunden af Fjorden, fornemmelig om Vaaren i Maj, da Exemplarer oftere ere indleverede til Museet fra Slæbene. Undertiden ere de trufne i Indsøerne inde i Landet, saa- som i Mjøsen, Fiskumvand (en Ungfugl skudt af Stud. Hofgaard 17de Aug. 1849), og Tyrifjorden; paa det sidste Sted har Prof. Esmark et Aar truffet endog en hel Flok. 176. Anas clypeata, Lin. Skovland. Kun 3 Exemplarer af denne noget østlige And vides endnu observerede i Landet, alle trufne i de nordligste Dele af Christianiafjorden. Det første Exemplar, en Han, blev skudt mellem Øerne lige udenfor Byen Vaaren 1823; et Par Aar senere blev atter en Han skudt i Nærheden af Drøbak. Det sidste blev omtrent Aar 1860 indleveret til en af Universitetspræparanterne for at udstoppes for en Privat; dette var en Hun, hvilken muligens turde oftere være overseet paa Grund af dens Lighed med Hunnen af Anas Boschas. 177. Anas Boschas, Lin. Stokand. Stokanden er ved Christiania, som overalt i Landet, den hyppigst forekommende Andeart. Saasnart Isen i Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 207 Løbet af April er gaaet op i Bunden af Fjorden, sees de mellem Øerne i smaa Flokke, men fordele sig snart par- vis og drage ind i Landet for at hække. Om Sommeren træffes de derfor sparsommere paa Fjorden, end paa de større Indsøer og Elve omkring Byen. Paa de øde Strand- bredde inde i Bundefjorden og langs Næsod- og Åskerlan- det hækkede de, if. Prof. Esmark, fordum, men neppe nu mere; de Stokænder, der under Rugetiden findes paa Fjorden, bestaa dels af Hanner, hvis Mager ruge ved ferskt Vand, dels af gamle Hunner, der have ophørt at ruge. Rederne anbringes sjelden mange Skridt fra Vand, og ligge under Trærødder eller i Huller 1 steile, under- gravede Bredder, eller og undertiden under en Busk. Æggene ere 10—12 i Antal, af Farve omtrent som de fleste Andeæg grønagtigt hvide og 251,—28”" i Længde, 18—19”" i Bredde. Den normale Form er noget sam- mentrykt og afrundet i begge Ender. De lægges allerede i Slutningen af April, eller i de første Dage af Maj; saa- ledes blev i 1856 det første Æg lagt den 26de April, i 1859 den 2den Maj. De fleste Stokænder opholde sig med sine Unger ud- over Høsten i Ferskvandene saalænge disse ere aabne, men saasnart Kulden og Isen i Løbet af October har ind- fundet sig, trække de atter ned paa Fjorden, hvor de opholde sig familievis indtil ogsaa denne lægger sig. Ved Islægningen drage de fleste mod Syd, men hvert Aar blive enkelte tilbage, som tilbringe Vinteren ved Iskanten eller i de aabne Elvemundinger. If. Pastor Schiibeler ere Stokænderne, efterat de tidligt om Vaaren ere vendte til- bage, mindre sky naar de sidde paa Iskanten eller svømme i Nærheden af denne, end naar de ligge i rumt Vand; ligeledes ere de i Almindelighed lette at komme i Hold, 208 Robert Collett. rn naar de vade paa Grunderne, eller rodei Dyndet. Skade- skudte Individer svømme fortrinligt under Vandet, fornem- melig Hunnerne. De dukke med ligesaa stor Lethed og Hurtighed som en Fuligula, men forblive kun halvt saa længe under Vandet; saaledes kunne de i Begyndelsen svømme indtil 50—60 Alen, men senere mindre, naar de ere blevne udmattede. I September har jeg fundet hele Kroen opfyldt af Blaabær (Myrtillus migra); i en Hun, skudt i November, fandt Schubeler den fyldt med Frøene af en Potamogeton, samt med en Mængde smaa Snegle- huse af et Haggels Størrelse. 178. Amnas acuta, Lin. Spidsand, Stjertand. I Landets sydligste Dele viser denne Ånd sig kun sparsomt, og i Christiania Omegn blot Høst og Vaar paa Trækket til og fra dens Hækkesteder paa Fjeldene og i det nordlige Norge. —Fornemmelig om Høsten i August ere flere Exemplarer, især Ungfugle, fældede i Fjorden. De slaa sig ofte sammen med de tamme Æhnder, og følge disse endog ind i Gaardsrummene; paa denne Maade blev et Individ skudt paa Assessor Blichs Løkke, og engang skjød Prof. Esmark 4 Stykker blandt en Flok tamme Ænder inde 1 Piperviksbugten. 179. Amnas Penelope, Lin. Pipand, Brunnakke. Pipanden synes ikke at hække i Christianiaegnen, men forekommer her blot under Træktiderne, men i for- skjelligt Antal Vaar og Høst. Om Vaaren i Maj viser den sig temmelig almindeligt, om end ikke i nogen Mængde, men om Høsten ankommer den allerede i Midten af Au- Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 209 gust nordenfra i store Flokke, og skydes i Mængde, for- nemmelig mellem Øerne i Bunden af Fjorden, men ogsaa paa de omkringliggende Indsøer og Ferskvande, saasom Øieren. Dog synes deres Antal i de senere Aar at have aftaget; if. Prof. Rasch var det saaledes forhen ikke sjeldent at se dem kaste sig ned i Slotsdammene, Fæstningsdammene, samt endog i en nu tilkastet Dam bag Universitetet, altsaa midt inde i Byen. Ligesom Stok- anden kan ogsaa denne, naar den er vingeskudt, dukke med ligesaa stor Lethed som en Fuligula, men svømmer, if. Pastor Schiibeler, langt fra saa hurtigt under Vandet. Beskadigede ligge de meget lavt, og skjule sig med stor Færdighed. Ved de første Frostnætter i den sidste Halv- del af October forsvinde allerede en Del, men. flere for= lade os først udi November; enkelte synes ogsaa at over- vintre ved Iskanten, da jeg den 13de Februar 1864 saa et nyskudt Individ paa Torvet. 180. Anas Qvercuedula, Lin. Knækand. Først 1862 vandt denne lille smukke And Borgerret i vor Fauna, idet 2 Individer bleve observerede, og den ene, en Hun, skudt den 17de Maj af min Ven Cand. jur. Landmark 1 en Dam tæt ved Ulevold her i Aker. Det andet Individ var Hannen, men denne trak videre mod Nord, efter en Tid at have kredset over sin skudte Mage. Da begge vare gamle Fugle, der sandsynligvis vare paa Trækket indover Landet for at hække, kunne de neppe ansees for aldeles tilfældige Besøgere, men muligens ere de - oftere overseede paa Grund af deres Lighed med Anas Orecea. Exemplaret opbevares paa Universitets- museet. 14 596 sanr Robert Collett 181. - Anas Greeea, Lin. Krikand. på Krikanden er almindelig overalt i Christiania Omegn. Ligesom Stokanden, med hvem den i sin Levemaade har overmaade meget tilfælles, findes den om Sommeren mindre paa Fjorden, hvor den neppe hækker, end paa de om- kringliggende Elve og Iudsøer, fornemmelig inde i Nord- marken, samt i Øieren. De første Flokke ankomme 1 Løbet af April, og opholde sig en kort Tid paa Fjorden, før de drage ind iLandet for at hække. Æggene lægges i den første Halvdel af Maj, ere ikke over 10 i Antal, og af Farve gulagtigt hvide. Længden er 20—21"”, Bredden 15—151/,"% (hos et enkelt usædvanligt langt og smalt 241,” L., 157 Br). De lægges mellem Græsset eller paa en Tue, ofte under en Busk, og i en Afstand fra Vandet, som jeg har seet stige indtil omtrent 100”. Medens Hunnerne ruge, slaa nogle faa Hanner sig sammen og streife om paa de omkringliggende større Vande, eller paa Fjorden, men indfinde sig atter hos Familien, naar Ungerne ere blevne halvvoxne. Ogsaa denne dukker og svømmer under Vandet med stor Færdighed. Den forstikker sig let paa de stenede Strandbredde ved at lægge sig ned langs Jorden, og ud- strække Halsen og Hovedet, og er da vanskelig at op- dage selv i faa Skridts Afstand. Om Høsten søge de atter ned pan Fjorden, hvor de træffes i smaa Flokke, ofte blandede med Amnas Boschas og Penelope, indtil de 1 Begyndelsen af November drage længere mod Syd. Men af og til, dog som det synes neppe hvert Aar, blive en- kelte Individer tilbage ved Iskanten; saaledes bringes Oversigt af Christiania Omegns ornvithol. Fauna. 211 ikke sjeldent nyskudte Krikænder til Torvs i Januar og Februar sammen med de øvrige overvintrende Æhnder. 182. Fuligula cristata, (Lin.) Topand. I Christianiafjorden viser denne And sig kun spar- somt, og blot Vaar og Høst paa Trækket til og fra de nordligste Dele af Landet, hvor den, uden dog nogetsteds at forekomme i nogen Mængde, har sit fornemste Sommer- opholdssted. De fleste Exemplarer her fra Omegnen have været Ungfugle, skudte om Høsten. 183. Fuligula marila, (Lin.) Bjergand. Ligesom foregaaende træffes Bjerganden i Christia- niaegnen blot under Træktiderne, men langt talrigere, fornemmelig om Høsten, da de enkelte Gange forekomme endog 1 store Flokke, der hovedsagelig bestaa af Ung- fugle. I Maj Maaned trække de fra Fjorden op til Fjeld- vandene for at hække, og vise sig atter i Omegnen alle- rede omkring Midten af September. Om Sommeren paa Fjeldet er deres Kjød godt, men bliver snart tranet, naar de om Høsten have opholdt sig en Tid i Fjorden. Aar- ligt overvintre flere eller færre ved Iskanten; saaledes fandtes i den ovenfor omtalte strenge Vinter 1838—39 i det lille aabne Stykke Vand i Bundefjorden udenfor Lia- bro blandt de mange forskjellige Søfugle, som her havde sit Tilhold, især et stort Antal Bjergænder, som bleve skudte i saa stor Mængde, at de, if. Prof. Rasch, bleve førte ind til Byen i hele Læs. 14* 912 Robert Collett. å 184. Fuligula ferina, (Lin.) Taffeland. Et Han-Individ af denne sjeldne Art, hvoraf foruden det her nævnte blot 2 Exemplarer ere skudte i Landet, (i Krøderen af Biskop Kaurin), blev fældet Vaaren 1859 paa Fjorden udenfor Christiania. 185. Fuligula fusca, (Lin.) Svartand. Af Svartænderne er Ful. fusca den i Fjorden udenfor Christiania hyppigst forekommende Art. Allerede i Mid- ten af April ere Exemplarer fældede mellem Øerne. If. Prof. Esmark hækkede den fordum hist og her i Fjorden, hvilket nu ikke paa mange Aar har indtruffet; om Som- meren sees vel ikke sjeldent smaa Flokke af denne Art her i Fjorden, men disse synes udelukkende at bestaa af Hanner, der have forladt sine ved Fjeldvandene rugende Hunner. Om Høsten drage de mod Syd i October og November. 186. Fuligula nigra, (Lin.) Svartand, Sjøorre. Ligesom foreganende hækker denne And ved Fjeld- vandene, og træffes i Christianiaegnen blot som Trækfugl Vaar og Høst, men langt sparsommere end denne. Om Vaaren ankomme de i April, og drage op i Landet noget ud i Maj; om Sommeren sees de her aldrig. Om Høsten forekomme de atter, men noget hyppigere, end om Vaaren. De skudte Individer have oftest været Ungfugle. re Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 213 tn) ee] 187. Fuligula clangula, (Lin.) Hvinand, Skjærand. Heller ikke denne And hækker saa langt mod Syd, som i Christianiaegnen, og viser sig her derfor blot Høst og Vaar, samt om Vinteren, men synes paa disse Tider at være den almindeligste af alle Dykænder. I Isløsnin- gen vise de sig strax flokkevis og fældes i temmelig stort Antal mellem Øerne. Omkring Midten af Maj forlade de Fjorden, og drage op paa Fjeldene, fornemmelig i de mere østlige Dele af Landet, for at hække. I September, October og November sees de atter paa Fjorden, ofte i store Flokke. Om Vinteren opholde en stor Del sig ved Iskanten, fornemmelig Hunner og Ung- fugle. If. Pastor Schiibeler er denne og flere andre Dyk- ænder paa denne Aarstid lettest at komme nær, naar de i streng Kulde dukke paa grundt Vand ved Iskanten, især i stille, eller lidt taaget Vejr. Ofte lykkes det at nærme sig dem paa Land, naar man løber til, medens de ere under Vandet, og staar stille, naar de ere oppe. 188. Fuligula glactalis, (Lin.) Isand. Isanden træffes, som de øvrige Dykænder, i Christia- niaegnen hovedsagelig under Træktiderne, men enkelte Aar, fornemmelig om Høsten og Vinteren, i store Flokke. Om Sommeren findes den sparsomt ved Fjeldvandene i den mellemste Del af Landet, men især i Nordland og Finmarken, og viser sig under denne Aarstid yderst sjel- den sydpaa. Allerede i September begynde de at ind- finde sig i Fjorden, men træffes først i større Antal, naar Kulden har indfundet sig i October og November, Kun 914 Robert Collett. den mindste Del synes om Vinteren at trække mod Syd, men de fleste overvintre i større eller mindre Flokke ved Iskanterne. I Isløsningen træffes de atter i Bunden af Fjorden, men langt sparsommere end om Høsten, og muligens ikke hvert Aar. I Vandet ere de altid i uafbrudt Bevægelse, og for- følge ofte hinanden for Spøg under Flagren og Dukken. De ere gjerne temmelig sky, men flyve af Nysgjerrighed ofte Baaden ganske nær; Flugten er overordentlig hurtig. Uden Tvivl er denne den hurtigste til at dukke af alle Fuligula-Arter, samt svømmer med størst Færdighed under Vandet. Pastor Schiibeler saa en anskudt Isand dukke paa en Grunde med blot 6” Vand, og svømme uden at røre Bunden eller Overfladen; naar den aandede, kom blot Næbbet og Halen op. Unge Individer have en ejendom- melig bjeffende Lyd, som de fornemmelig lade høre om Vinteren; i Flokke opføre de ofte en højrøstet, ikke ube- hagelig Concert. 189. Somateria mollissima, (Lin.) Edderfugl. Blandt Ænderne er Edderfuglen en af de sjeldnere Besøgere af Christianiaegnen, og kun undertiden om Vaa- ren i Ma), eller en sjelden Gang om Høsten, ere Individer skudte indenfor Drøbak. If. Prof. Esmark hækkede ogsaa denne fordum 1 Bunden af Fjorden sammen med Ful. fuscea 0. fl. a., men saasnart en eller et Par viser sig, blive de strax bortskudte. De iagttagne Exemplarer have været saavel Gamle, som Ungfugle. Oversigt af Ohristiania Omegns ornithol, Fauna, 215 Qden Fam. Mergidae, Bonap. 190. Mergus Merganser, Lin. Stor Fiskand. Den store Fiskand findes kun sparsomt i Fjorden in- denfor Drøbak. Den synes aldrig at hække i Qmegnen, og træffes blot af og til om Vaaren i Isløsningen, samt om Vinteren, da den flere Gange er skudt i de aabne Elvemundinger eller ved Iskanten. Oppe i Landet over- vintre ligeledes altid en Del; saaledes findes de hver Vinter i det stridtstrømmende Onstad Sund i Glommen, hvilket de ikke i den strengeste Kulde forlade; 1 Christi- aniafjordens yderste Dele, f. Ex. ved Frederikstad, er den, if. Pastor Schiibeler, endog ligesaa almindelig om Vinteren, som til enhver anden Aarstid. Det rosenfarvede Skjær, som. findes hos den levende Han paa Bryst og Skuldre, forsvinder, if. Prof. Rasch, en Time efter Døden. 191. Mergus Serrator, Li. Siland, Mindre Fiskand. I Christianiaegnen, som overalt i Landet, er Silanden den hyppigste af vore Fiskænder. Den træffes til enhver Aarstid, og hækker endnu, skjønt ikke saa almindeligt som før, paa flere Steder i Bunden af Fjorden, f. Ex. i Slæbene, hvor Prof. Esmark oftere har bemærket Hunner med smaa Unger. Endnu førend disse ere halvvoxne, slaa ofte 2—3 Familier sig sammen til een Flok; senere paa Sommeren sees de undertiden i lange Kjæder at ligge paa Fjorden og fiske. Om Vinteren skydes de ikke sjel- dent ved Iskanten; ligesom foregaaende ere de yderst sky, men kunne, if. Prof. Esmark, lettelig fældes ved Hjælp af 216 Robert Collett. p en Hund, helst en rød, som Jægeren, efter selv at have skjult sig, lader løbe frem og tilbage paa Strandbredden; de udenfor liggende Silænder, som antage den for en Ræv, ville derpaa søge indover, og snart være indenfor Skudhold. 192. Mergus albellus, Lin. Hvid Fiskand. | Af de 7 hidindtil i Landet observerede Exemplarer af denne Fugl*) blev det ene Vinteren 1830 skudti Akers- elven her ved Christiania, lidt nedenfor Maridalsoset, og opbevares paa Universitetsmuseet. Ide Orden, Steganopodes, Illiger. 2den Fam. Pelecanidae, Gray. 194. Phalacrocorax Carbo, (Linm.) Skarv, Aalekraake. Om Høsten er denne Fugl flere Gange enkeltvis be- mærket i Fjorden indenfor Drøbak, men forekommer ikke nogensinde stadigt før ved Bolærerne i Fjordens Indløb. Om Vaaren er den yderst sjelden observeret i Christia- piåaegnen; if. Prof. Esmark vides kun eet Exemplar at være skudt paa denne Aarstid, den 10de April 1830. *) Af de øvrige bleve Han og Hun skudte i Krøderen i Kryds- herred af Biskop Kaurin, en Hun skudt af Pastor Schiibeler i Vesterelven ved Frederikstad i Januar 1831, en Han skudt i en Vaag ved Sarpen Vinteren 1888, en ung Hun skudt den 12te Februar 1841 ved Porsgrund af Pastor Schibeler; endelig er, if. Prof. Rasch, et Individ fældet et Aar i Nærheden af Grimstad. I Regelen have de ligget ene og uden Selskab ved Iskanterne og dukket, og ikke været vanskelige at komme i Skudhold. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 217 hen) han) Fra og til ere de skudte i Indsøerne i det Indre af Landet, selv ved Fjeldvandene. Her i Fjorden gaa de i Alminde- lighed under Navn af Aalekraake*). Qden Fam. Dysportdae, Illiger. 193. Sula Bassana, Briss. Havsule. Uden nogetsteds at hække ved de scandinaviske Kyster forekomme Havsulerne ikke sjelden under Sildefisket udenfor Bergens Stift og lige op til Nordland fra Januar Maaned indtil ud paa Vaaren; Prof. Rasch har en enkelt Gang observeret dem endnu i Juli. I det sydlige Norge vise de sig i Almindelighed blot efter stærke Storme; i Christianiafjorden vides kun 3 Exemplarer at være fundne, enten døde, eller yderst afkræftede. Af disse blev det ene den Iste April 1834 funden drivende paa Fjorden en Mils Vei udenfor Christiania; af de øvrige, som begge ere trufne udenfor Drøbak, blev det ene, en Ungfugl, fanget levende Høsten 1823 i Nærheden af Frederikshald, og indsendt til Universitetsmuseet. 10de Orden, Longipennes, Duméril. Iste Fam. Lartdae, Sundev. 195. Sterna Hirundo, Gmel. Makrelterne. If. Prof. Esmark hækkede fordum Makrelternen tem- melig almindeligt paa Øer og Skjær i Bunden af Christi- %) Dette Navn tillægges hovedsagelig den mindre Form, Phal. Carbo medius, som i Sverige og Danmark, men neppe nogensteds her i Landet, hækker i høje Træer (i Mangel af Klipper). 218 Robert Collett. 1 » aniafjorden sammen med flere andre Søfugle, men i de senere Tider er deres Antal stærkt aftaget, og 'hvorvel endnu enkelte Par ruge hist og her, sees. de sjeldent uden i Træktiderne. Fornemmelig træffes de om Høsten i Sep- tember flyvende i smaa spredte Flokke mellem Øerne udenfor Byen før de drage mod Syd. Paa Indsøerne, hvor den fra og til findes. endog temmelig langt oppe i Landet*), sees den ligeledes undertiden her i Omegnen, f. Ex. paa Øieren. 196. Sterna nigra, Lin. Sort Terne. I Midten af August 1846 bleve de 2 første inden- landske Individer af denne Terneart observerede af Prof, Rasch paa Aarnæstangen, beliggende i den nordlige Ende af Øieren. Senere blev et Exemplar skudt paa Fiskum- vandet 'paa. Eger: af. Stud. Hofgaard og indsendt til Universitetsmuseet, men viser sig idetheletaget blot til- fældigt: 197. Larus ridtbundus, Lin. Lattermaage. Foruden det første indenlandske Exemplar af denne Ferskvandsmaage, der blot under Træktiderne sees i Fjor- dene, blev skudt paa Lungegaardsvandet ved Bergen af Stiftamtmand Christie, er blot eet Individ, en Hun, senere observeret i Landet. Dette blev skudt ved Gaasøen her ved Christiama den l15de Maj 1855 af Proprietair Hoff, og opbevares paa Universitetsmuseet. *) Prof. Rasch har skudt et Individ i den nordlige Ende af Mjøsen. sek må Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 219 198. Larus tridactylus, Lin. Krykje, Tretaaet Maage. Denne Art, hvis fornemste Opholdssted er Finmarken, men if. Prof. Rasch, antages at hække endog saa langt mod Syd, som udenfør Søndmørs Kyster, viser sig hvert Aar sent om Høsten, dog temmelig sparsomt, i de inderste Dele af Christianiafjord>n. -Fornemmelig indfinde de sig efter stærke Storme, og bestaa hovedsagelig af Ungfugle, helst fra forrige Aar; dog træffes ogsaa af og til de Gamle. I de yderste Dele af Fjorden er den af Pastor Schiibeler skudt ved Laurvig saavel om Vinteren i Januar, som et Aar i Midten af Marts. 199. Larus eanus, Lin. Graamaage, Fiskemaage. I alle vore Fjorde lige op til Nordeap er Fiskemaa- gen den hyppigst: forekommende Maageart. - I Christiania- egnen findes saavel de Gamle som Unge til enhver Aars- tid, dog synes det overvejende Antal af de skudte Indivi- der at have været Ungfuglei2det Aar. I størst Mængde vise de sig om Sommeren, især efter stærk sydlig Vind, da de undertiden tillige besøge de omkringliggende større Ferskvande, saasom Øieren. Om Vinteren vise de sig sjeldnere, men kunne dog af og til sees svæve over den tillagte Fjord. I vaadt og stormfuldt Vejr slaa deistørre eller mindre Flokke ned paa Agre og nyslaaede Enge i Fjordens Nærhed, og opsamle Regnorme, som med stor Forsigtighed drages op af sine Huller, og fortæres ofte i saa stort Antal, at de staa lige ud af deres Næb. At intet Maagepar nu for Tiden hækker i Fjorden indenfor Drøbak, kan ansees for afgjort. Prof. Esmark fandt derimod lige indtil mellem Aarene 1830—40 flere 220 Robert Collett. - Par aarligt rugende paa enkelte smaa Holmer og Øer, saasom Vasendholmene, Skjælholmene o. fl. a., men disse Hækkepladse ere forlængst forladte. De Maager, som hvert Aar under Hækketiden sees 1 Bunden af Fjorden, bestaa derfor enten af yngre, endnøt uparrede Individer, eller af saadanne, hvis Reder og Æglægning paa en eller anden Maade er bleven forstyrret. 200. Larus argentatus, Lin. Stor Graamaage. Yngre Individer af denne Maåageart ere om Somme- ren og Høsten temmelig almindelige paa Fjorden udenfor Christiania, hvorimod de Gamle vise sig sjeldnere. Som foregaaende sees de tillige om Vinteren og Vaaren, og trække aarligt i Maj flokkevis over Christianiadalen mod Nord, if. Prof. Raschs Observationer næsten paa bestemte Dage i Slutningen af Maaneden. Ogsaa denne Art har Prof. Esmark for 20—30 Aar siden fundet hækkende paa Skjælbolmene her udenfor Byen, sammen med Larus canus. 201. Larus marinus, Lin. Svartbag, Havmaage. Svartbagen forekommer ikke almindeligt i de øverste Dele af Christianiafjorden, men er dog flere Gange skudt saavel om Vaaren i Maj, som fornemmelig om Høsten. De skudte Individer have næsten udelukkende været Aars- unger, og kun sjeldent de gamle Fugle. Ligesom Larus argentatus sees ikke sjeldent smaa Flokke af denne Art om Vaaren at trække mod Nord over Christianiadalen for at hække i Landets nordligste Dele; sent om Høsten trække de atter mod Syd i Slutningen af October og November. Endnu den 13de December (1861) saa jeg 4 TEN Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 221 store Maager, der syntes at være Larus marinus, 0g som i en uhyre Højde trak sydover. 202. Larus fuscus, Lin. Sildemaage. Blot under Træktiderne Vaar og Høst, men aldrig om Sommeren sees denne Maageart, der langs Vestkysten er hyppig og hækker påa de yderste Skjær, mellem Øerne udenfor Christiania, men idetheletaget ikke synderlig hyp- pigt. Dog kunne de enkelte Aar, fornemmelig om Vaaren i April og Maj, vise sig temmelig almindeligt; om Høsten indfinde sig atter en Del, men altid især Ungfugle. 203. Lestris parasitica, Nilss. Tyvjo, Rovmaage. Denne rundt hele Kysten almindelige Lestris-Art viser sig kun yderst sjelden indenfor Drøbak, muligens endog sparsommere, end følgende Art. Endnu i de syd- ligste Dele af Fjorden forekomme de hyppigt, men uden- for Christiania ere blot enkelte Individer observerede om Høsten efter stærke Storme, og vise sig her idetheletaget blot tilfældigt. 204. Lestris pomarina, Temm. Bredstjertet Jo. Enkelte Aar om Høsten efter meget stærke Storme har denne først nordenfor Polarcrkelen hækkende Art vist sig undertiden endog temmelig hyppigt i de inderste Dele af Christianiafjorden, ofte sammen med Stormsvaler (Thalassidroma) og andre Søfugle. Flere Gange ere ikke faa Exemplarer blevne fældede, saasom i October og No- vember 1834; i Slutningen af October 1837 blev ikke 999 Robert Collett. p- færre end 11 Individer, alle Ungfugle, fældede mellem Øerne her ved Byen, og bragte op til Prof. Esmark; andre bleve forslaaede indover Landet, da et Exemplar paa samme Tid blev skudt højt oppe i Hakkedalen. I de senere Aar er et enkelt Exemplar bragt op paa Uni- versitetet. 295. Lestris Buffonit, Boie. Langhalet Jo, Fjeldjo. Af denne Fugl, hvis Hjem og Hækkesteder her i Lan- det ere paa Højfjeldene og i Finmarken, blev Universite- tets Museum i de sidste Dage af October 1862 forøget med 2, de første, og endnu eneste Exemplarer fra Chri- stiania Omegn. Det ene blev skudt paa en af Øerne udenfor Byen den 27de October; det andet blev kjøbt Dagen efter hos en Vildthandler paa Torvet, hvorhen det blev opgivet at være bragt fra et af de omkringliggende Vande. 2den Fam. Procellaridae, Sundev. 206. Procellaria glacialis, Vigors. Havhest, Stormfugl. Den 9de December 1857 blev et ungt Exemplar af denne Fugl skudt mellem Øerne udenfor Christiania, og opbevares paa Universitetsmuseet. Den vides ikke oftere observeret i Christianiafjorden. 207. Thalassidroma pelagiea, (Lin.) Stormsvale, Stormpetrel. Denne vor mindste Søfugl, som intetsteds hækker ved de scandinaviske Kyster, viser sig fra og til om Høsten PORTE EE TV NE Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 223 efter stærke Storme inde i Christianiafjorden, hvor den flere Gange er fældet lige udenfor Byen. I den storm- fulde Høst 1837 bleve saaledes flere Exemplarer skudte inde i Piperviksbugten. Nogle Aar senere observerede Prof. Esmark flere lige udenfor Tyveholmen. I de sidste Dage af October 1862, da overordentligt heftige Storme tillige dreve andre Søfugle ind mod Bunden af Fjorden*) viste sig atter flere Stormsvaler ved Byen. Den 928de traf saaledes en Fisker paa en Ager paa Sjursøen 3 Stykker, der vare saa afkræftede eller forvirrede, at den ene blev taget levende, men døde kort efter paa Veien op til Uni- versitetet, hvor den nu opbevares paa detzoologiske Museum. Den 30te blev et andet Exemplar skudt paa en af Øerne. Endelig bleve den 31lte til det zootomiske Museum indleve- rede ? Stykker, der vare fundne døde, den ene paa Con- traskjæret ved Fæstningen, den anden i Slotsparken. 208. Thalassidroma Leachit, Temm. Leach's Stormsvale. De eneste sikre Exempler paa denne Fugls Forekomst i Scandinavien ere efter al Sandsynlighed blot 2 Hanner, som i de senere Aar ere fældede i Bunden af Christia- niafjorden. Det ene blev skudt af Proprietair Hoff paa en af Øerne udenfor Byen Høsten 1847, det andet paa Lådegaardsøen i Januar 1851. Begge Exemplarer' opbe- vares paa det zoologiske Museum. *) Saasom Lestris Buffonii, samt rimeligvis ogsaa Cygnus musicus. 994 Robert Collett. lite Orden, Pygopodes, Illig. Iste Fam. Podicipidae, Lilljeb. 209. Podiceps cristatus, Lath. Toplom. Af denne overalt i Landet sjeldne Lappedykker, som er vanskelig at erholde i Vaar- og Sommerdragt, ere yderst faa Exemplarer hidindtil observerede i Christiania Omegn, og, som det synes, altid i Vinterdragt. Paa Uni- versitetsmuseet opbevares et Individ, skudt den 19de De- cember 1832; et andet blev Aaret efter skudt den l4de November. 210. Podiceps rubricollis, Lath. Graastrubet Lappedykker. Denne Art synes her i Landet at være den mindst sjeldent forekommende af alle 5 Podiceps-Arter. — Alene i Decenniet 1829—1839 er der, if. Prof. Esmarks Opteg- nelser, bemærket her i Christiania Omegn 7 Individer, alle i Maanederne Maj til November; disse have været saavel ældre udyoxede, som yngre Fugle, hvilket synes at være et sikkert Bevis for, at Fuglen hækker i Landet. Af disse 7 blev et skudt ved Kjørbo i Sandvigen den 12te November 1832; 2 bleve fangede (det ene den 22de Au- gust 1835) i Fiskegarn, i hvis Masker de under Dyknin- gen vare blevne hængende; en gammel Hun blev skudt ved Slæbene den 25de Maj 1835. I de senere Aar ere de dog overmaade sparsomt observerede; paa Universitets- museet opbevares en Han, skudt i Midten af November 1853. Alle synes de at være trufne i salt Vand. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 225 211. Podiceps cornutus, Lath. Hornet Lappedykker. Af denne Art, som synes at være hyppigere i Lan- dets nordlige, end i dets sydlige Dele, da den er oftere truffen i det Throndhjemske, og af Boie i Aaret 1817 endog er fundet hækkende i Nordland*), vides blot 2 Ex- emplarer at være trufne i de indre Dele af Christiania- fjorden. Det ene, som blev skudt den 20de September 1835; det andet findes paa Universitetsmuseet, og blev skudt den 15de Maj 1856. 212. Podiceps minor, Lath. Liden Lappedykker. I Christianiaegnen ere af den lille Lappedykker flere Exemplarer observerede, saavel Høst som Vaar. Paa Universitetsmuseet opbevares blandt andre et, der blev skudt den 12te Januar 1831, tilligemed et andet, skudt i de sidste Dage af November 1862 lige udenfor Fæst- ningsvolden. I det Indre af Låndet er den fundet endog hækkende, f. Ex. ved Næs Kirke ved Mjøsen, hvorfra jeg selv har seet Æggene. 2den Fam. Colymbidac, Sundev. 213. Colymbus glacialis, Lin. Havimmer, Islom. Kun yderst sjelden viser denne Fugl sig langt inde i Christianiafjorden, og er indenfor Drøbak blot et Par *) Syn. med Podiceps arcticus, Boie. 15 996 Robert Collett. Gange observeret. Høsten 1847 blev et Exemplar fældet ved Moss; et andet, som opbevares paa det zoologiske Museum, blev skudt i Bundefjorden nogle Aar senere. 214. Colymbus arcticus, Lin. Storlom, Almindelig Lom. Storlommen er den i Christianiaegnen hyppigst fore- kommende Lommeart. I den første Halvdel af Maj, un- dertiden allerede i de sidste Dage af April, sees de parvis eller i smaa Flokke paa indtil et halvt Snes Stykker at trække mod Nord til de indre Dele af Landet for at hække. De træffes dog endnu ud i Maj saavel paa Fjor- den, som især paa de større Indsøer lige omkring Byen, saasom Maridalsvandet, Sognsvandet o. fl. a. Paa disse Vande hækker nu længere vistnok intet Par, men vel i den noget fjernere Omegn, saasom i Nordmarken og i Øieren, og foretage hele Sommeren fra de tilstødende Trakter hyppige Fisketoure ned paa denne Indsø. Naar Ungerne i Løbet af Juli ere blevne flyvedygtige, indfinde endel Familier sig atter paa Fjorden, hvorimod flere først i September eller Begyndelsen af October forlade Fersk- vandene, og opholde sig derpaa i Fjorden saalænge denne er aaben; om Vinteren træffes de af og til ved Iskanten. Lommen er yderst sky, og paa Grund af den tætte Fjærklædning vanskelig at faa skudt. Pastor Schiibeler - har bemærket, at den, idet den trækker Vejret umiddel- bart før den dukker, udstøder en kort, skarp, hvinende Lyd, omtrent lydende som huyt. 215. Colymbus septemtrionalis, Lin Smaalom, Rødstrubet Lom. Denne Lom synes i Christianiaeguen hovedsagelig at ” Oversigt af Christiania Omegns orvithol. Fauna. 227 forekomme som Trækfugl Vaar og Høst, og kun faa Par blive tilbage, som hække og tilbringe Sommeren i Om- egnen. Om Vaaren træffes de temmelig almindeligt paa de omkringliggende Vande; paa Fjorden vise de sig sjeld- nere, og som det synes, blot om Høsten i September og October. Om Sommeren sees denne Art kun sparsomt i Qmegnen, men træffes dog af og til, f. Ex. paa Øieren. De trække parvis og meget højt, og lade gjerne under Flugten deres vidtlydende Skrig høre. Paa Universitets- museet opbevares et Exemplar, der er skudt i Overgangs- dragten den 7de November 1834. 3die Fam. Alcidae, Gray. 216. Uria Troile, Temm. Lomvie, Spidsnæbbet Alke. EET ha I Løbet af den første Halvdel af October begynde Lomvierne at vise sig i de nordligste Dele af Christiania- N fjorden. Sammen med Alkerne (Alca Torda), som stedse hype ankomme noget senere, træffes de her saalænge Fjorden er aaben og skydes mellem Øerne i stort Antal, ihvorvel neppe noget Aar i den Mængde, som forhen. Saaledes omtaler Prof. Rasch, at der mellem 1830—40 i gode Aar blev tilsammen af begge Arter fældet mellem 3 og 4000 Stykker; at Antallet for nærværende Tid ikke overstiger ligesaa mange Hundreder, er uden Tvivl sikkert. Lom- vierne træffes i smaa spredte Flokke paa 4—5 Stykker, og ere ikke synderlig sky. If. Prof. Esmark kunne de især let skydes, naar de paa Steder, hvor Isen er meget -tynd, blive drevne til at dukke under Iskanten, hvorpaa de støde Hul i denne, uden at kunne flyve op. Kjødet er ikke synderlig anseet. 15* 228 Robert Collett. a Kun sjeldent træffes Lomvierne i Omegnen til nogen anden Aarstid; dog har Prof. Esmark erholdt et Par Ex- emplarer, der ere skudte om Sommeren; det ene er en Hun, og blev skudt mellem Øerne den 1llte Juni 1833; et andet, en Han, blev skudt den 10de Juni 1836. Af og til blive de trufne ogsaa inde i Landet; i s Topogr. Journ. f. Norge,* 14 H. p. 53 omtaler saaledes Pastor Sommer- felt, at et Individ af denne Fugl i Slutningen af forrige Aarhundrede blev skudt i Gudbrandsdalen. 217. Uria Grylle, Lin. Teist, Peer Drikker. I Modsætning til foregaaende forekommer Teisten i Fjorden ved Christiania til alle Aarstider, undtagen om Vinteren. Forhen var denne Fugl temmelig almindelg i OQmegnen, men er i de senere Aar bleven ulige sjeldnere, og træffes muligens ikke hvert Aar. Oftest vise de sig om Høsten i September og Begyndelsen af October; dog ere flere Exemplarer skudte i Sommermaanederne lige fra Maj Maaned af. De træffes enkelt eller parvis, og ére overmaade lidet sky. De fleste af de skudte Individer have været Ungfugle; dog forekomme ogsaa af og til de Gamle. 218. Mormon arcticus, Lin. Lundefugl. Lundefuglen viser sig i Christianiafjorden sparsomt saa langt mod Nord, som indenfor Drøbak. Langt ud paa Høsten, i Slutningen af October eller Begyndelsen af November, men neppe nogensinde til andre Aarstider, ere enkelte Individer, sædvanligvis Ungfugle, skudte mellem Øerne udenfor Byen. Oversigt af Christiania Omegns ornithol. Fauna. 229 219. Alca Torda, Lin. Alke, Brednæbbet Alke. Alkerne indfinde sig i Bunden af Christianiafjorden sjel- dent før eller senere, end i den sidste Halvdel af October. Ihvorvel de altid forekomme talrigt, vise de sig ikke aar- ligt i lige stort Antal, og ere idetheletaget i de senere Aar ikke ubetydeligt aftagne i Mængde. Omkring Aarene 1830—40 kunde, if, Prof. Esmark, en Jæger ikke sjeldent paa een Dag nedlægge indtil 50 Stykker; nu viser sig blot af og til nogen større Flok indenfor Drøbak efter stærk sydlig Vind. I det hele er deres Optræden i høj Grad afhængig af Vinden, og udenfor frisk Søndenvind ere stedse Alkerne faa og spredte. De forblive i Fjorden, saalænge denne er aaben; ved Iskanten træffes de indtil over Nytaar. Alkerne ere altid temmelig forsigtige, og mindre lette at komme i Hold, end Lomvierne (Uria Troile). Prof. Esmark har gjort opmærksom paa et ejendommeligt Instinct hos dem, at de aldrig overnatte i Bunden af Fjorden, uden Tvivl af Frygt for at indefryse. Derfor ville, naar man efter endt Jagt henimod Aften roer indover Fjorden, alle Alker uden Undtagelse sees at svømme udover, og at drive dem den modsatte Vei, vil aldrig lykkes. Under- tiden blive Alker skudte i det Indre af Landet; i ,, Topogr. Journ. f. Norge* omtaler saaledes Pastor Hammer, at et Individ blev skudt i Randsfjorden Aar 1786. 220. Mergulus Alle, Ray. Alkekonge. Denne lille højnordiske Søfugl, som først findes hæk- kende ved Island, Grønland og Spitsbergen, besøger Chri- 230 Robert Collett. - stianiafjorden i større eller mindre Antal hver Høst, saasnart Isen begynder at lægge sig i de inderste Bugter. Enkelte Aar kunne de forekomme i ikke ubetydelig Mængde, men naar Høsten er meget mild, udeblive de næsten ganske. De ere saa lidet sky, at de kunne slaaes ihjel med Aarerne; deres Kjød er anseet for at være overmaade velsmagende. De forblive i Fjorden, indtil Isen i Løbet af December lægger sig. Ogsaa denne Fugl er ikke sjelden truffen i det Indre af Landet, saasom i Mjøsen og Vormen, Rands- fjorden, (if. Pastor Hammer, 1787), samt ved Kongsberg. — ==" DD =æ—— FA oe i TLA10r4o 10 L. 6 f.o. HL 194, 13 L. T: 14 N IB Tb 144. 0 29+Te 24. n 55 L. 12 f. 0 58 L. 10 f. o. 80 L. 13 f. n 3 ED Ur eo MS 5if. n. 1 ee I 160 L. 14 f. o Hera. 14.00 176 L. 10 f. o 204 L. 6 f. n Rettelser. staar: Deel, læs: Del, — — særskildt, læs: særskilt. er udeladt efter D. culminata, Gould: ,som først 1843 blev beskreven.* o. staar: 1839, læs: 1843. — særskildt, læs særskilt. Vo oten L. 2 f. n. staar: et Exemplar, læs: et islandsk Ex- emplar. . Staar: 5, læs: 9. . er udeladt: 2 lignende Individer fandtes i Slut- ningen af October blandt Kramsfugler paa Byens Torv; det ene opbevares paa Universitetsmuseet. . staar: i dennes Have ved Nybroen, læs: i en Have tæt ved Tøjen. — — Rnmexarter, læs: Rumexarter. . endnu, udgaar. . Staar: er, læs: ere. — Universitetsmuseet, læs: det Thrond- hjemske Vidensk. Selsk. Museum. . sandsynligvis, udgaar. . staar: blive, læs: blev forhen. Loven er op- hævet, dels paa Grund af den Nytte, Bjerguglen gjør ved Udryddelsen af flere på Skadedyr, saasom Ræv og Maar, dels fordi en Mængde andre og nyttige Ugler bleve dræbte og præmiebelønnede iste- denfor denne, . staar: aldrig, læs sjelden. — — Arabien, læs: China. — Throndhjem, læs: Aalesund, if. Prof Rasch. 1 SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES RÅ 9088 00088 0385