RR "I id præg mt LEZRARY BRONX, NEv LANICAL GARDEN V YORK 10458 Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1859. Af Selskabets Secretair G. Forchhammer, Conferenlsraad og Professor. Med fire Tavler. Kjøbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S, Muhle d ll Mm Å K É ål 2 me" ER MER RSS E"« « +01359=6 1.4 fy [ « K i visne Å SYD BØ er . [) r (> elg Halo: eamd (32 aalil? URE y Æ Ta mal ft i in j U . TS P- tj ! RE. s iv , É P« rå e å å ki i 0 Å f | sudden im slbel AR - FÉ eg == øl ” FEE: . | " LNG RE NSA Dø bg Noa teuer melle d VAJKD TS så JR i »Y GREG hen i | BT FA s Pr $ E [ IX Mag ER ,å Æ: SE ag il SA Be c Id 2 HH . £ Zz Keri TREN r 2 FX i, É iz KG i tg ig ] &% is M 43 AN in 'Æ a SFT EAN « . Tr i 6 = SR us Mødet den 21% Januar. I dette Møde blev Censuren over de indkomne samt Forslag til nye Priisopgaver forelagt og afgjort. Resultatet af disse For- handlinger, som henhøre til det forløbne Aar, er optaget i Oversigternes Decemberhefte for Aaret 1858. Derpaa meddeelte Herr Professor Ussing følgende Bemærk- ninger over nogle endnu ikke udgivne Grave ved det gamle Cære: De etruskiske Grave frembyde en stor Mangfoldighed. Man seer, det er det samme Folk, hvem alle disse Minder mellem Arno og Tiberen tilhøre; men dog ere de næsten forskjellige paa ethvert Sted. Tidsforskjellen er ofte stor; men Steds- forskjellen er ikke mindre. De etruskiske Grave bestaae af et underjordisk Kammer eller flere sammenstødende Kamre. Jord- bunden bestaaer næsten allevegne af en blød Steenart, der egner sig fortræffelig til Indskjæring af saadanne Gravhuler, i den sydlige Deel af den vulcanske Tufsteen, i den nordlige oftere af Kalksteen, og, hvor en saadan Masse manglede, som tildegls i Englandet ved Vulci, hjalp man efter med Muurværk, saa at der fremkom en ganske lignende Skikkelse. Hensigten med disse underjordiske Grave er ikke at skjule Graven, saa at Ingen veed, hvor den er. Man ønsker netop, at Alle skulle vide, ber 1 2 er en Plads, som man bør ære, et Hvilested for en Afdød, hvis Ro ingen fræk Haand maa forstyrre, og selv naar Dørren til det dybe Kammer og Trappen, der førte ned dertil, blev tilkastet, sørgede" man dog for at Graven i det Mindste hævede sin Top over Jorden. I fladere Egne opkaster man en kegleformig Grav- høi (Tumulus) over den, i Regelen paa et cylindrisk Fodstykke, undertiden af kolossal Størrelse, som Cucumella ved Vulci og Poggio Gaiella ved Chiusi, der ikke dække en enkelt Grav, men en heel Kreds af Grave. I mere klippefulde Egne derimod, hvor Gravene ere indskaarne i den steile Fjeldvæg paa Siden af en Dal, udhugger man Monumentet i Stenens Masse over Graven, ligesom paa flere Steder i Asien, Vi finde ikke her saa nøi- agtige Efterligninger af Huse, som i de bekjendte lyciske Grave, men vi finde for det Meste en mere eller mindre bestemt An- tydning af et Huus. Ofte er det kun en Dør, der er indhugget, med den svære etruskiske Dørkarm. Ofte staaer Dørren paa en filrskaaren Steenblok, der er tilhugget i Lighed med et lille Huus. Paa flere Steder, som ved Bieda og Castel d'Asso, ligge disse Dørre og Huse i lange Rækker ved Siden af hinanden, eller, naar Klippen er høi nok, ovenover hinanden; smaa Trapper adskille dem og føre op til de høiere liggende Grave eller Huse; man synes, man gaaer i en Gade mellem de Dødes Boliger, og modtager et lignende Indtryk, som det, man faaer i Pompeji. Ved Norchia og Sovana finde vi endog, at man har efterlignet Tempelfacader med Søilegange og Gavlfigurer. i Gravkamrene selv ere endnu bestemtere dannede efter Væ- relserne i de Levendes Boliger. De have næsten alle en fiir- kantet (qvadratisk eller aflang) Form; runde Former forekomme baade ved Castel d'Asso og ved Cære, men ere altid Und- tagelser. Ofte bestaaer Graven kun af eet Kammer; men er den nogenlunde anselig, bestaaer den af flere. En meget al- mindelig Form, især i Bieda og Cære, er det, naar Graven be- staaer af 2 Kamre, det ene indenfor det andet, forbundne ved en Dør, og undertiden med el lille Vindue ved Siden af Dørren. 3 Det inderste er det egentlige og først benyttede Gravkammer, men ogsaa Forstuen har ofte gjort Tjeneste. Undertiden, og vel især i den ældste Tid, finde vi disse Gravkamre af en saadan Dybde, at de snarere ligne Gange eller Gallerier end Værelser, som den saakaldte Regulini Galassi Grav ved Cære"”), eller bestaaende af 3, 4 Kamre, det ene indenfor det andet, som den store Grav ved Cære (Monumenti dell' Instituto di Corrispondenza archeo- logica Vol. Il, Tåav. XIX, C. E.). Men den almindeligste Ud- videlse af Gravplanen er den, at der fra det forreste Kammer aabne sig flere Dørre til forskjellige Kamre. Denne Forstue, som man ikke uden Grund har sammenlignet med de Gamles Atrium, bliver en rummelig, ofte smukt decoreret Sal. Under- tiden er der en Dør paa hver af dens 4 Vægge, saaledes at der er et Gravkammer lige for Indgangsdørren, og et paa hver Side, saaledes i Chiusi (Mon. d. Inst. V, Tav. XIV og XXXII), Vulci (Mon. d. Inst. I, Tav. XLI og XL, a. 12, a. 16.) og Toscanella (smstds. d.). Men hvor flere Grave laae tæt ved hinanden — og dette var det Almindeligste — kunde en saadan Udvidelse lil Siderne ikke let finde Sted uden at berøre Nabogravene, og det blev Skik at lægge de indre Gravkamre ved Siden af hin- anden indenfor Forstuens Bagvæg. Som oftest finde vi 3 saadanne Kamre ved Siden af hinanden, og naar man kommer ind i Forstuen, seer man 3 Dørre aabne sig paa den modstaaende Væg”). Man har sammenlignet denne Ånordning med det etruskiske Tempels, hvor der, som bekjendt, ofte vare 3 Celler indenfor den samme Forhalle. Man kan heller ikke negte, at der er en vis Lighed, og at en saadan Grav kan tjene til at anskueliggjøre Billedet af et trecellet Tempel; men man feiler, hvis man troer, at der ligger en reli- giøs Tanke til Grund for en saadan Gravplan. Toscanella frem- byder Exempler paa Grave med kun to Kamre ved Siden af ”) S. Canina, Cære antica, 0. A. Dennis, Citiesland Cemeteries of E truria II, Pag. 46, Not. 5 anfører andre Exempler. H)NExempler fra' Vulci'i1 Monum:”d- Inst. I "Tav. XL, "a; a. 192 "a 1470 fra Cære smstds. Vol. II, Tav. XIX (Dennis II, p. 32) og hr ndf Pl. 2 17 4 hinanden indenfor Forstuen (s. Mon. d. Inst. I, XL, d. 1. 2. 3). Et lignende Exempel findes i Poggio Gaiella ved Chiusi, og en ganske mærkelig Tvedeling findes i Grotta Sergardi nedenfor Cortona, hvor to Gange ved Siden af hinanden føre ind til Gravkamrene. Fra Vulci anføres et Exempel paa 4 Kamre ved Siden af hinanden (smstds. a. 13). Gravkamrenes Størrelse gjør det oftere nødvendigt at støtte Loftet ved Piller, hvad enten det nu er den naturlige Steen, man lader staae og giver Skikkelse af en Pille, eller det er en frit opmuret Støtte. Vi finde Grave med een saadan Pille, som i Bomarzo (Mon. d. Inst. I, XL, c. 2. 3) og Pompeiernes Grav ved Tarqvinii (Mon. d. Inst. II, Tav. TIL). Ogsaa ved Chiusi findes en saadan, som jeg ikke erindrer at have seet omtalt andensteds. Den ligger S. O. for Byen, næsten lige under Casuccinis Forpagtergaard. Den er indrettet til 3 Lig. Pillen er cylinderformig, men har en fiirkantet Plade for oven og for neden. I Cære finde vi oftere Grave med 2 Piller, og den store Grotta del Cardinale ved Tarqvinii har 4. i Den Skik at brænde Ligene blev efterhaanden almindelig i Etrurien ligesom i hele det gamle Italien, men den ældre Skik var at jorde dem ubrændte. Etruskerne bevarede bestandig en Erindring herom, idet de ikke gjemte Asken i Krukker, men i smaa Sarkophager, de saakaldte Askekister. - Den ældre Skik har ogsaa i lang Tid holdt sig ved Siden af den senere. I flere Grave har man fundet baade virkelige Sarkophager og Askekister. Andre Steder, som ved Cære, finder man langt flere Spor af egentlig Begravelse end af Brænding. Derfor ere de etruskiske Gravkamre saa ofte omgivne med Steenbænke. Idet man udhuggede Graven i Klippen, lod man et bredt Trin eller Bænk, af en Ålens Høide omtrent, staae langs med Siderne. Paa denne Bænk skulde Ligene lægges. Var man ret omhyggelig for den Afdøde, tilhuggede man Steenbænken i Lighed med en Seng eller Løibænk. Benene, Sagningen, Puderne, især de to Hovedpuder, udførtes i Relief, og bragtes ved Stuk og ved Maling saa nær Virkeligheden som muligt. Undertiden har man indskrænket sig til at antyde Ligets Plads ved en svag Fordyb- ning i Steenbænken med en retliniet Afslutning ved Fødderne og en halvrund ved Hovedet. Om man har lagt Ligene umiddel- bart paa disse Leier, eller om man først har bredt Puder og Bolstre derover, kunne vi ikke afgjøre; jeg vilde ansee det Sidste for det Sandsynligste. Vist er det, den Døde laae her som i sin Seng, og han laae vel i de fleste Tilfælde ubedækket. Dog er dette ikke altid Tilfældet; undertiden finde vi en opretstaaende Gavl ved begge Ender af Bænken, saa at man har kunnet dække den med et Tag af Træ eller Bly; og hvor vi i smaa Gravkamre kun finde 2 Lig- senge, er den ene ofte forsynet med saadanne Gavle, den anden ikke; saaledes som i den ndf. afbildede Grav. Nogle have meent, at i saa Fald kun den første skulde være en egentlig Sarkopbag, den sidste derimod en Lit de parade; men en saadan har Intet i Graven at bestille, Graven er ikke for de Efterlevende, men kun for de Døde selv, og al den Udsmykning, alt det Bohave og Huusgeraad, vi finde deri, har ikke anden Bestemmelse end at gjøre Menneskets sidste Værelse hyggeligt og lignende dem, han før var vant til. Man tænker sig en fortsat Tilværelse i Lighed med den, der fandt Sted paa denne Side Graven. Dertil sigte de talrige Leerkar og Broncekar, man hensatte i Gravene; dertil Malerierne og Reliefferne paa Væggene. Cære frembyder i denne Henseende højst mærkværdige Exempler i de mægtige Steenlænestole, hvoraf 2 sees i een Grav og een i en anden, i Skjoldene paa Væggene i den største af disse, og i de talrige Stukrelieffer i den Grav, vi nedenfor skulle omtale. I Gravenes Decoration viser der sig store Forskjelle imellem de forskjellige Steder. I Tarqvinii har man smykket Væggene med livlige Malerier. I Gravene ved Clusium naae Vægmale- rierne ikke hines Størrelse og Pragt, men vi finde, hvad vi hist savnede, Loftet udskaaret og malet paa det Pynteligste. Ved Cære har man ogsaa fundet enkelte malede Grave, som den gamle, der omtales hos Dennis II, Pag. 38, og den saakaldte 6 Grotta del Triclinio (Dennis Pag. 35) fra Konstens bedste Tid; men disse ere Undtagelser, ligesom Stukreliefferne i den Grav, vi ndf. omtale. I det Hele taget træder her Billedkonsten i Baggrunden, hvorimod der er anvendt særegen Flid paa Ud- førelsen af de architektoniske Former. I denne Henseende kan ingen Stad i Etrurien stilles ved Siden af Cære. Etruskisk Architektur — dette er et Navn, der oftere møder os, men for det Meste i en uklar og taaget Skikkelse. Vitruv giver os i 4de Bogs Tde Cap. en Beskrivelse af det etruskiske System, og vi kjende af Omtale nogle romerske Templer, der vare opførte derefter. Vi høre, at Søilen var en Afart af den doriske, Søilevidden stor, Bjælkeværket af Træ, og Taget svært og langt fremspringende. Man kommer til at tænke paa Træ- husene i Schweiz og Tyrol, eller i alt Fald paa de langt frem- springende Tage, som endnu findes i Nord-Italien og Toscana. Men det er ikke muligt, alene ved Phantasiens Hjælp at danne sig et paalideligt Billede af en forsvunden Bygningsstiil, og man kjendte ikke en eneste Levning af Etruskernes Årckitektur, før man, i den nyeste Tid, har undersøgt disse Grave. Der fandt man vel ikke egentlige Bygninger, men de Huler, man fandt, vare dannede i Lighed med disse, og der faldt et uventet Lys over mange hidtil gaadefulde Puncter. Dette er først Tilfældet med Loftsconstructionen; thi paa Udførelsen af Loftet har man paa mange Steder anvendt særegen Flid. Vi finde mange Gravkamre, hvor Loftet er høiest i Midten, og skraaner ned til begge Sider, som var det Indersiden af et skraat Tag. Det synes heraf, som om Rygaasstuer ikke have været ualmindelige hos Etruskerne. Dette bliver til Vished, naar vi i mere omhyggelig udførte Grave finde en nøiagtig Gjen- givelse af Bjælkerne, som i Vulci (Mon. d. Inst. II, Tav. XX). I Grotta Casuccini ved Clusium (Mon. d. Inst. V, Tav. XXXI) see vi Hanebjælken i Midten, hvorfra brede Lægter gaae ned til begge Sider. I de clusinske Grave laante man for det Meste kun Motivet af Træconstructionen, men- behandlede dette med 7 stor Frihed, og ved Overførelsen i Stenen indførte man den for Steenloftet ejendommelige Casettering, hvorved der undertiden fremkom meget sammensatte Former, hvor de forskjellige Flader og Profiler, der ligge den ene indenfor den anden, ogsaa ud- mærkedes hver ved sin Farve, som i det indre Kammer i den nysnævnte Grav, og i den af Francois opdagede (smstds. Tav. XIV). I Gravene ved Cære og Vulci finde vi derimod en aldeles tro Gjengivelse af Træloftet med dets Bjælker, Lægter og de fijrkantede paa skraas afstregede Brætter, som have fuldendt Beklædningen, s. Gravene fra Vulci i Mon. d. Inst. I, Tav. XLI, og den ndf. afbildede Grav. Ved Cære og Vulci findes ogsaa undertiden, i Forværelser, den bekjendte sol- eller vifte-formede Loftsdecoration, idet Loftet er en lav Hvælving, hvis øverste Deel dannes af en rund eller halvrund Plade, hvorfra Lægterne sprede sig straaleformig til Siderne, en Construction, der sikkert først er opfundet til en rund eller halvrund Sal, men her ogsaa over- ført paa fiirkantede (s. Mon. d. Inst. I, XLI og IE, XIX). Endelig har man ved Tarqvinii, hvor Lofterne i Regelen ikke ere saaledes udskaarne, i den saakaldte Grotta intagliata eller Mercareccia (s. Gailhabaud, Monumens de V'Architecture Vol. I) fundet en nøiagtig Afbildning af Bjælkelagene i et Åtrium dis- pluriatum med dets 4 udadtil nedskraanende Sider og Aabningen i Midten, hvorfra der gaaer en Schacht op til Jorden ovenover. Hvad dernæst Søilerne angaaer, har man vel intet Sted gjenfundet nøjagtig det af Vitruv beskrevne Mønster; men man har” dog, navnlig paa Cucumella ved Vulci, fundet Kapitæler, der danne en Afart af det doriske, og Baser, bestaaende af en Pude og en rund Plinth (s. Mon. d. Inst. I, Tav. XLI, Kugler Gesch. d. Baukunst I, S. 159). Allerede Forskjellen imellem .de fundne Exempler forbyder os imidlertid at betragte noget af af dem som Normalform. Den etruskiske Bygningskonst var vistnok aldrig såa regelbunden som Grækernes. Betragte vi en græsk Bygning fra Konstens bedste Tid, forekommer det os, som om Ålt er fremgaaet af en indre Nødvendighed. Den ligner Naturens egne Værker; intet Led er overflødigt; intet kan sættes til. Konstneren stræber ikke efter at overbyde sine For- gængere ved at opfinde nye Former, men efter at passe de givne Former til den foreliggende Gjenstand. Den ene Bygning er i Størrelse og Bestemmelse aldrig som den anden; der hører derfor Smag og Forstand til at skabe et harmonisk Konstværk deraf. Det er dette, Konstneren vil: ikke en ny Art, men et fortrinligt Exemplar af den allerede bekjendte Art. Men i Etrurien er det anderledes. Dette Folk har havt en stor Modtagelighed for fremmede Indtryk, og med Glæde benyttet Alt, hvad Nyt det kunde faae. Derfra denne Mangfoldighed af Former i de architektoniske Led. Vi finde runde Søiler, fiir- kantede og mangekantede Piller. Vi finde Pillerne riflede som ioniske Pilastre (s. ndf.), eller smykkede med en Række Rund- stave, den ene indenfor den anden (s. Mon. d. Inst. I, Tav. XLI). Vi finde Kapitæler, der ligne de doriske (s. ovfr.), medens andre nærme sig mere til de korinthiske (s. ndfr.), eller endnu mere sammensatte Former med Hoveder imellem Snirklerne (s. Mon. d. Inst. II, Tav. XX). Og betragte vi Profileringerne af Ge- simser og Baser, f. Ex. ved Bieda og Castel d'Asso (Dennis I, P. 241), ved Sovana, (Dennis I, P. 498) eller ved Vulci (Mon. d. Inst. I, Tav. XLI; II, Tav. XX), see vi en Mængde af Huulsnit, Rundstave 0. s. v., omtrent som hos vore Snedkere, uden be- stemt Regel for Anvendelsen. Det almindelige Indtryk bliver derfor kun en vis Plumphed, og under al denne Mangfoldighed en vis Eensformighed. Man seer et saare dygtigt Haandværk ; men man savner den Fiinhed i Følelsen, som udmærkede den græske Konst. I Februar 1858 besøgte jeg det gamle Cære i Selskab med nogle gode Venner, hvoriblandt en ung Architekt, C. F. Rasmussen, hvem de medfølgende Tegninger skyldes. Reisen til Cære er en af de meest lønnende Udflugter fra Rom, man kan foretage sig. Den nuværende By, Cervetri, et usselt Hul, der beboes af næppe 200 Sjæle, ligger paa den yderste Spids af den udstrakte Høi, hvorpaa den gamle By laae. Det er kun faa Spor, der ere tilbage af denne, men de ere tilstrækkelige til åt vise, at den har omfattet hele Højen, eller havt en Omkreds af næsten en Miil. Grave findes der rundtomkring Byen, saavel i det lavere Land imod Vest, som påa Monte Abetone S. f. Byen; men de fleste findes paa en Høi N. f. Cære, der kaldes Banditaccia, d. e. den grimme Fælled (s. Dennis II, Pag. 31). Nu er den rigtignok ikke Fælled mere, men grim er den alligevel, en nøgen Steenhøi, hvor Faar og Geder vel kunne finde, hvad de behøve, ” men hvor Ploven vilde knækkes uden Nytte, hvis man vilde prøve påa at trække den derover, en Hob af Ruiner, men Ruiner af Grave og ikke af Bygninger. Disse ligge ikke som ved Castel d'Asso, Norchia og Bieda paa Skrænten af en Høi, hvorfra de see ud over en malerisk Floddal; de ligge ovenpaa Højen selv, og opfylde denne næsten ganske. Højen gjennem- skjæres hist og her af Fordybninger, der vel fra først af skyldes Naturen, men siden ved det stadige Arbeide ere udvidede og omdannede. Disse, der sjelden ere mere end 15 Fod dybe, danne ligesom Gader, Sidegader og Pladse imellem Gravene, som ligge tæt ved Siden af hinanden. Man synes virkelig, man gaaer i en By af Grave, men desværre, de ere ynkelig ruinerede. Da den Slægt forsvandt, som her ærede sine Forfædres Minder, bleve de plyndrede, og siden have de i Aarhundreder været ud- satte for Tidens Ødelæggelse, en Fjende, som den løse Tufsteen let bøjer sig for. Et Blik paa Afbildningen i Monum. d. Instit. II, Tav. XIX, vil vise, hvorledes hele Forsiden af Gravene er reven bort. De see ud som en Række naturlige Huler; men kommer man ind i dem, overraskes man over de glat tilhugne Vægge og Lofter, Gravbænkene og de pyntelige Dørre og Vin- duer. Dog er Ødelæggelsen ikke lige stor allevegne, og der findes Steder, hvor man strax ved første Øiekast seer Gravhøienes runde eller en enkelt Gang fiirkantede Form, og ahner Profileringen 10 paa deres Baser. Ogsaa ned i Gravkamrene har Ødelæggelsen trængt sig. Man lod dem staae aabne for Vind og Veir. Stærke Regnskyl fyldte dem med Vand og Jord. Tamme og vilde Dyr toge dem i Besiddelse hver efter sin Tour. Saaledes ere flere af de tidligere bekjendte Grave ikke til at finde; til andre, som den berømte Grav med de 2 Stole, maa man bane sig Veien ved at krybe ned igjennem et lille Hul. Men i den senere Tid har man værnet bedre om de Grave, man har fundet. Naar de syntes at fortjene det, har man sat en Dør med Laas for dem, og Ingen har Nøglen, uden Tobakshandleren i Cervetri, Stedets reglementerede Cicerone. Dette gjælder først om de 4 Grave, Campana aabnede i 1846, og som Dennis beskriver Pag. 35 fl, Grotta de” Tarquinj, Gr. del Triclinio, Gr. de' Sarcofagi og Gr. dell' Alcova. Om den sidste bemærker den engelske Forfatter med Rette, at den er særdeles interessant i architektonisk Hen- seende, men da han ingen Tegninger giver af den, ville vi her paa Pl. 1 meddele en Skidse af Planen. Det er en rum- melig fiirkantet Sal, hvis Loft støttes af 2 firkantede Piller, riflede som ioniske Pilastre, med en høi Basis og et eiendom- meligt indhulet Kapitæl. Paa Pl. 1 findes en nøiagtig Aftegning af en saadan Pille. Fra Midten af Graven, der ligger dybest, føre 2 Trin op til de "brede Steenbænke paa højre og venstre Side, hvor Ligene have ligget, ikke som i de fleste Tilfælde langs med Gravkammerets Væg, men lodret for Væggen med Benene ind imod den. Svage Fordybninger i Stenen vise Leierne; hvert Leie er bestemt til to Personer. Langs med Bagvæggen antager Steenbænken en anden Charakteer. Her var den for- nemste Plads; her skulde man ikke spare paa Rummet, men frembringe. en rig architektonisk Anordning. Her findes 3 dob- belte Leier langs med Væggen. Det midterste er en pragtfuld udskaaret Seng med Puder i. Denne adskilles fra de 2 andre ved 2 fremspringende Mure, der afsluttes af en Ante, hvis Ka- pitæl minder om dorisk, ligesom Riflingen om ionisk Årchitektur. Fra disse Anter udgaae atter Mure imod hinanden, saaledes at 11 der dannes en egen Celle eller ligesom en Alcove omkring den fornemste Ligseng, hvoraf man har taget Anledning til at kalde Graven Grotta del Alcova. Men foruden disse 4 Grave var jeg ogsåa saa heldig paa samme Sted at see tvende høist interessante Grave, over hvilke man ligeledes havde holdt Hævd. Efter Førerens Sigende vare de aabnede det foregaaende -Aar, altsaa 1857 eller i alt Fald 1856, og hvis jeg ikke feiler, af den eneste velhavende Mand der paa Stedet, en Landhandler ved Navn Calabrese. Den første af dem, som jeg vil kalde Graven med de elleve- kantede Piller, og hvoraf Pl. 2 giver en Grundtegning og et Gjennemsnit, har i sin Ånordning en vis Lighed med den nys- omtalte Grav; men den er-ikke saa stor og anselig. Forhallen, hvis Loft rigtignok ogsaa støttes af 2 Piller, er meget mindre, og har kun en almindelig Steenbænk langs med Væggen, hvor- påa enkelte Lig kunne ligge; ingen indskaarne Fordybninger angive Ligenes Pladser. I Baggrunden have vi ikke som hist en prægtig Ålcove med Rum ved' Siderne, men 3 almindelige Gravkammere-, såa at man ved Indtrædelsen i Graven seer 3 Dørre, af hvilke den midterste er den høieste og bredeste, og 2 smaa Vinduer imellem dem. Om det midterste Gravkammer kan jeg Intet melde, da det var aldeles fuldt af Jord. De to yderste vare eens. I hver af dem var der 2 Ligbænke, den ene- med en halvrund Udskjæring ved Hovedet, den anden med opret- staaende Gavle for Enderne, som ovfr. omtalt. Imellem disse, inderst, 2 Trin, hvor der formodentlig har staaet Leer- og Broncekar af forskjellig Art. Men det Mærkeligste ved Graven er Pillerne i Forhallen, som ogsaa ere aftegnede paa Pl. 2. Disse ere nemlig mangekantede, og have 11 ligestore Sider, et Antal, som unægtelig opvækker Forbavselse, men som naturlig- viis ikke har nogen særlig Betydning. Det er udsprunget af et ejendommeligt Lune, en egen Lyst til det Nye og Usædvanlige. Kapitælerne ere fiirkantede, men ogsaa éiendommelig dannede. Det synes som om Konstneren er gaaet ud fra det korinthiske 12 Kapitæl, men han har hjulpet sig med runde Snirkler i Stedet for den rige takkede Bladvæxt. I Loftet er udskaaret baade Hovedbjælken og de mindre Bjælker og de aflange påa skraaes afstregede Dækbrætter. Den anden Grav kunne vi kalde Graven med Stuhreliefferne. Den er meget større end de foregaående, og kan i Omfang sammenlignes med Tarqviniernes Grav, hvormed den ogsaa har flere væsentlige Træk tilfælles; s. Dennis Pag. 43 og Afbild- ningen Pag. 17. Ogsaa her understøttes Loftet af 2 svære fiir- kantede Piller, og i Væggene findes der over den omløbende Steenbænk lignende fiirkantede Fordybninger, som ogsaa ere bestemte til Begravelser. Der ere 4 saadanne paa hver af Siderne, 3 paa Bagvæggen, og 1 paa hver Side af Indgangs- dørren. I dem alle er Ligsengen bestemt angivet, og den dob- belte Hovedpude ikke blot udhugget i Stenen, men derefter over- trukket med et tykt Lag Stuk, og malet med Sort, Rødt og Guult. De samme Farver findes påa Sengestedets Ornamenter; den blaa Farve mangler ligesom i de ældste Grave, hvortil vi dog ikke ere visse paa at vi tør regne denne. Hæderspladsen er ogsaa her i den midterste Fordybning paa Bagsiden. Der seer man Sengens Been paa det Pynteligste udførte i Relief, meget rigere, men maaskee ikke såa smagfuldt som i Grotta dell Alcova. Den heelt omløbende Steenbænk nedenfor disse For- dybninger er lige saa bred som i Gr. del" Alcova. Ogsaa her have Ligene ligget Side om Side med” Benene indad mod Væggen; men de have ikke været grupperede parviis; der er afsat Plads til 35 enkelte Lig. Graven er paa det Rigeste udsmykket med Relieffer, der for det Meste ere udførte i en tyk Stuk, men ikke altid; thi hvor den afbildede Gjenstand skulde springe stærkt frem, f. Ex. hvor der skulde fremstilles en ophængt Hjelm, er denne allerede udskaaret af Stenens Masse, såa at det er klart, at man lige fra først af har tænkt påa en saadan Decoration. Disse Relieffer danne ikke, som i andre Grave, en Frise omkring Værelset, men forestille Vaaben 13 og Redskaber af forskjellig Art, ophængte paa Væggene. Vi have ovfr. omtalt den Skik, at Leerkar, Broncekar, Vaaben 0. m. a. bleve hensatte paa Gulvet eller Bænkene, eller ophængte paa Væggene i Gravkammeret for at det skulde være tilbørlig mø- bleret. Her har Mesteren, der udskar Graven, allerede fra første Færd af villet have den forsynet paa en saadan Maade. Over alle Fordybningerne i Væggene seer man saaledes Hjelme, Skjolde, Sværde, Slynger, Skaale, Truge (disse sidste med en underlig Udtungning paa Enderne) o. a. I. Over Indgangsdørren hænger en Vase imellem to Oxehoveder, og paa hver af Pillerne ved Siden af Dørren en stor skjoldformet Pande med 2 Hanke. Ogsaa de fiirkantede Piller midt i Graven ere paa de 2 Sider, der kunne modtage Lys fra Indgangsdørren, fulde af lignende Relieffer, nederst en Kat med en Muus i Munden, en Gaas og en Skildpadde; over disse hænge alle Slags Kjøkkenredskaber, Øxer, lange Spid trukne paa en Ring, store fiirkantede Stege- pander, Kander, Tænger, Kjødkroge (thi saaledes maa man vel kalde de bekjendte Redskaber med de 6 imod hinanden bøiede Kroge, som Antiqvarerne i lang Tid antoge for Marter-Instru- menter). Man seer, Kjøkkenet er vel forsynet. Gravens Bagvæg er naturligviis heller ikke forsømt. Under den midterste Ligseng imellem,de pyntelig udskaarne Been sees en Triton, en Chimæra og andre lignende Uhyrer. De to Pilastre, der adskille den midterste Gravfordybning fra de 2 andre, ere foroven i Stedet for Kapitæler smykkede med Menneskehoveder; påa den ene er der et mandligt Hoved, og derunder hænge forskjellige Vaa- ben; paa den anden et kvindeligt, og derunder hænge kvinde- lige Smykker, en Halskjæde og en Vifte. — Efter al Sand- synlighed have disse Stukrelieffer ogsaa været malede; nu er Farven forsvunden. ie Jeg Samme Forfatter meddeelte Yderligere Bemærkninger om Tractaten mellem de lokriske Stæder Chalion og Oeanthea. Denne højst interessante Indskrift, som jeg i Selskabets Møde 20de Febr. 1857 gjorde et Forsøg paa at fortolke, er senere af A. Kirchhoff i Berlin bleven underkastet en ny Be- handling i Philologus 13te Jahrgang istes Heft. S. 1 ff (1858). Forfatteren bemærker strax, at min Afhandling ikke er kommen ham for Øie, og at han derfor ikke kan vide, hvorvidt jeg alle- rede havde klaret Sagen: en Bemærkning, som unægtelig un- drede mig, da et Udtog af min Afhandling allerede i Marts 1857 var trykt i Gerhards Archåologischer Anzeiger. Hr. Kirchhoff har imidlertid leveret et saa værdifuldt Bidrag til Forklaringen af dette Document, at jeg har anseet det for min Pligt at med- dele Udbyttet af hans Forskninger, som jeg ogsaa selv i flere Punkter troer at kunne tiltræde. I et Hovedpunkt, Læsningen og Forklaringen af de 2 sidste Linier paa første Side, ere vi komne til det samme Resultat. Det er mig i denne Henseende en stor Glæde, og en Borgen for Resultatets Rigtighed, at vi have arbeidet hver for sig. Der er derimod eet Phænomen i denne Indskrifts Orthographie, hvis fulde Betydning først er bleven indseet af Kirchhoff, hvorved -en Deel sproglige Gaader pludselig løses. I min Afhandling er der gjort opmærksom paa, at her, ligesom overhovedet i de ældste græske Indskrifter, Consonanterne ikke fordobbles (undtagen ø foran c i Facot0c). K. har indseet, at dette i det foreliggende Document ogsaa er udvidet til det Tilfælde, hvor det ene Ord ender og det næste begynder med den samme Consonant, for- udsat naturligviis, at Ordene høre sammen, og ikke adskilles ved Interpunction. Der bør saaledes S. 1, L. 2 læses ikke ær Ti Ovid, men at uc ovdå, og L. 4 ikke &Ørxoovdø, men ædi- xzæc 0vim, hvorved vi slippe for hiint høist besynderlig sammen- salte Ord. Formen & i Stedet for & har uden Tvivl heller ikke existeret, men Slutningsconsonanten har i det ældste Sprog 15 assimileret sig med det følgende Ords Begyndelsesconsonant, og er, efter den da gjældende Skrivebrug, ikke bleven skrevet. Efter den senere Skrivebrug, som jeg ogsaa S. 2, L. 6 har an- vendt i xæztæc, burde der S. 1, L. i og 2 skrives ér tæg for 2x tåc, ligeledes L. 3 & 9$a1docag og L. 4 &A Awuéroc. — Jeg troer ogsaa, det er en rigtig Conjectur af Kirchhoff, i S. 1, L. 4 at skrive ært 0” for & x, der ikke forliges godt med den føl- gende Optativ, og S. 1, sidste Linie i Stedet for demAn oi, at skrive dwz427; For: en Rettelse, han imidlertid ikke selv har op- taget, og hvoraf han ikke har draget de nødvendige Conse- qventser. Rettelsen af | til F er saare lempelig, og, da Di- gamma ellers findes i denne Indskrift, savner man det ugjerne her. Dertil kommer, at den adverbiale Dativform d7%z47 kun ved en meget voldsom Fortolkning (Ze duplum, »um das dop- pelte«) kunde bringes ind i Saymmenhængen. Om man i samme Linie skal skrive 479 ”ccø eller 4" $67o, er egentlig et ørkes- løst Spørgsmaal; i Sagen selv er der hverken Tale om Apokope eller Aphæresis; men, hvor det ene Ord endte og det næste begyndte med samme Vocal, smeltede Ordene sammen, og man hørte kun een, ligsom i det ovfr. omtålte Tilfælde med Conso- nanterne, og derfor skrev man ogsåa kun een. Men Kirchhoff opfatter det som en Apokope af Jana, Noget, hvorpaa der ingen Exempler findes i vor Indskrift, med Undtagelse af de almindelige dz og za, hvorimod vi have en Aphæresis i S. 2, L. 2 0 ”mayæv for 0 &xaywæv, efter hvilken Analogie her altsaa nødvendig maatte staae For c7w. Formen Ja skal efter K. henhøre til et ellers ikke bekjendt Adjectiv $wrog, og i Oversættelsen gjør han endog Adjectivet til et Participium, »so soll ihm um das doppelte gebiisst werden«. Det er ganske simpelt at forstaae som der 49 mm, dobbelt Bøde (eller Skadeserstatning), ligesom Od. 2, 192: coi då, yægov, Fwnv åmdycouev, iv % vi Jvud tivæv doy0A.Angs. Med Hensyn til Tractatens Indhold har K. med Rette be- mærket, at Ordet cvlæv ikke er at forstaae om Røverie i Al- mindelighed, men om Beslaglæggelse af Person eller Eiendom, hvortil man mener at have en retfærdig Grund. Hos Demosthenes omtales saaledes oftere, at en Stat, for at tage Bepressalier imod en anden, udsteder Kaperbreve imod den (cvdgr drdovar xzata tivoc). Her er der ikke Tale om et saadant offentligt For- hold, men om Forholdsregler, som tages imod Fallenter, uveder- hæftige Kjøbere, Skippere f. Ex., der have indtaget en Ladning, ' og seile bort med den uden at betale. I saadanne Tilfælde tager Creditor Repressalier ved at lægge Beslag paa den Andens Ziendom, eller kapre den, hvor han kan finde den, saafremt han hører til et andet Folk, og ikke ved en særlig Bevilling er fritaget for en saadan Behandling, eller har faaet Asylie. Det er naturligt, at den, hvis Eiendom saaledes er kapret, om muligt bemægtiger sig Kaperens Person, for at kræve ham til Regn- skab. Dette er &£vov &yav. Men en saadan Xenagie bliver ved nærværende Tractat forbudt imellem de to contraherende Parter; man skal søge sin Opreisning ved Domstolene i det Land, hvor Kaperen har hjemme. Men paa den anden Side forbydes alt Kaperie eller Beslaglæggelse paa Staternes egne Territorier; det måa kun finde Sted i aaben Sø. Finder Dom- stolen, at Kaperen uden Grund har taget sig selv til Rette, skal han bøde 4 Drachmer, og hvis han ikke inden 10 Dage ud- leverer, hvad han har taget, skal han bøde Halvdelen af det Tagnes Værdie. Domstolen, for hvilken Sagen skal føres, er forskjellig, eftersom Klageren betragtes som bosiddende i den anden (den Indstævntes) By (som Metøk) eller ikke. Det Første finder Sted, hvis han har boet der over 30 Dage. Han maa da underkaste sig Stedets Jurisdiction, ikke den, der gjælder for Byens egne Borgere, thi Borger er han jo ikke der; men den, der gjælder for Processer imellem Borgere og Fremmede eller Metøker. Fremmeddommere eller Xenodiker kaldes de, som dømme i saadanne Sager. Den Fremmede, der anlægger Sagen, kan kun føre den igjennem sin Proxenos; men røgter denne sit Hverv paa en uredelig Maade, skal han bøde det Doppelte af Sagens Værdie. Er Klageren derimod ikke Metøk, men kun ligefrem Borger i den anden Stat, føres Sagen for den ved Tractaterne bestemte Domstol, hvis Medlemmer udvælges af Statens øverste Embedsmænd. Det forekommer mig, at der er god Sammenhæng i dette. Jeg maa antage det for en Misforstaaelse af K., naar han mener, at Beboerne af Chalion ikke kunne kaldes &£vor i Oeanthea og om- vendt, men det maatte være Folk, der ikke havde hjemme i nogen af Stæderne. Tractaten sluttes jo imellem disse to Stæder alene, og der er ingen Grund til at omtale uvedkommende Folk. Jeg seer heller ingen Grund til at antage, at der skulde mangle Noget imellem Pladens første og anden Side. Det er sandt, at Esrodtzar og ovufBolai paa Zde Side forudsættes som bekjendte; men deraf følger ikke, at deres Indstiftelse og Indretning skulde være om- talt umiddelbart foran, ja ikke engang, at den skulde være om- talt i denne Tractat. Jeg vilde overhovedet ønske, at Hr. Kirchhoff, inden han skrev, hvad han til Slutningen bemærker om Documentets op- rindelige Omfang og Form, havde kjendt Udtoget af min Af- handling. Jeg gad vidst, om han ikke havde givet mig Ret i at vor Indskriftsplade omtrent var at betragte som et Blad i en Bog. Den Formodning, han fremsætter, forekommer mig i det Mindste næppe engang at burde fremsættes »i Mangel af en bedre«. Han mener, at Documentet skulde have bestaaet af 4 ligedannede Plader, af hvilke vor Plade skulde være den 2den. Disse skulde være sammenholdte ved Metalklammer i Randen. Han overseer, at der ikke er Spor af saadanne Metalklammer paa Pladen, og at Sammenføiningen endda vilde være uhyre løs, med mindre der tilføjedes endnu en Forbindelsesplade i Midten (s. hans Tegning S. 14), samt, hvad der er det Vigtigste, at det ikke kunde falde Nogen ind at smedde 4 saadanne mindre Plader, naar man skulde bruge een større. Det kunde ikke være forbunden med nogen Vanskelighed at udhamre en Plade af lidt over 3 Kvarteers Længde og 12 Kvarteers Bredde. Ved > 18 at dele den i 4, vilde man med den fiirdobbelte Uleilighed kun saare ufuldstændig opnååae, hvad man ønskede. A Videnskabernes Selskab i Minchen indbyder det "danske Videnskabernes Selskab til at ville deeltage i Høitideligholdelsen af Academiets 100aarige Jubilæum. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften t Wren. Monumenta Habsburgica. Band III, Abth. I. Wien 1858, Notizenblatt Nr. 1-24. Wien 1857. Almanach. VII Jabrgang. Wien 1858. Festrede bei der feierlichen Ubernahme des ehemaligen Uni- versitetsgebåudes. Wien. Die Principien der heutigen Physik, Rede bei der Feier der Uber- nahme des ehemaligen Universitåtsgebåudes. Wien. Fra Geologische Berchsanstalt + Wien. Jahrbuch. VINE Jabrgang, Nr. 2, 3 & 4. Wien. Fra Visconde de Santarem + Lisboa. Noticia dos Manuscriptos pertencentes a direito -publico externo diplomatico de Portugal. Lisboa 1827. : Ålguns documentos para servirem de provas a parte 12 das me- morias påra a historia, e theoria das Cortes Geraes. Lisboa 1828. Fra Physikalische Gesellschaft t Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1855. XI Jabrgang, I & Il Abth. Berlin 1858. Fra Naturforschende Gesellschaft i Halle, Abhandlungen. Band IV, Heft 2, 3 & 4. Halle 1858. Fra Soctété Impértale des Naturalistes 7 Moscow. Bulletin Nr. II, TI & IV, 1857 & Nr. I, 1858... Moscow. TT nu Il " | | — GerlØktrs Tid Fist. LER Fra Madame Marianne Aguglia Desmouceaux t Neapel. Notice biographique sur Balthasar Romano par Marianne Aguglia Desmouceaux. Naples 1858. Fra Koninklijke Akademie van Wetenschappen + Amsterdam. Verhandlingen. Deel IV, V & VI. Amsterdam. Verslagen en Mededelingen. Deel Ill, Stik 1-3, Afdeeling Letterkunde. Amsterdam 1858. Deel VII, Stik 1-3, Af- deeling Naturkunde. Amsterdam 1857. Catalogus van de Boekery. Deel I, Stiik I. Amsterdam 1857. Jaarboek. April 1857 - April 1858. Amsterdam. Fra Frøken Rose Warrens. S. Grundtvig, Dånische Volkslieder der Vorzeit, ubersetzt von RK. Warrens. Mødet den 4%" Februar. Herr Prof. Dr. theol. Scharling meddeelte Bemærkninger om Evangeliekritikens nuværende Standpunct, som senere skulle op- lages i Oversigterne. I Mødet var fremlagt: Fra The Catholic University + Dublin. The Atlantis. A Register of Literature and Science. Nr. 2, Juli 1858. London. Fra Royal Society & London. Philosophical Transactions of the Royal Society of London. Vol. 147, Part. II. London 1858. : Proceedings of the Royal Society. Vol. XI, Nr. 30 & 31. Monthly Tables of daily Means of Meteorological Elements. 1858. SE: 20 Fra (Geological Society i London. The Quarterly Journal of the Geological Society. Vol. XIV, Part: STAÆN2:53: Fra British Assocration. Report of the Twenty Sixth and twenty Seventh Meeting of the British Assosiation for the Advancement of Science. 1857 & 58. London. Fra Radcliffe Observatory i Oæford. Astronomical and Meteorological Observations made at the Rad- cliffe Observatory in the Year 1855. Vol. XVI Oxford 1856. Fra Geological Boctety x Dublin. Journal of the Geological Society of Dublin. Vol. Il Part. 1-5, Vol. II Part. 1-4, "Vol: IV Part. 1-2, Vol VE Bartsss VolssVI Part: 1=2: Catalogue of the Antiquities of stone, earthen and vegetable materials in the Museum of the Royal Irish Academy. Fra Selskabet Natura Artis Magtstra t Amsterdam. Bydragen tot de Dierkunde. Zevende Aflevering. 1858. Fra Meteorologtsch Institut t Utrecht. Meteorologische Waarnemingen in Nederland en zyne Besittungen 1857. Utrecht 1858. Fra Mr. Palmer. Documents and facts illustrating the Origin of the Mission to Japan, authorized by Governement of the United States. Washington 1857. Fra Gesellschaft der Wæssenschaften i Leipzig. Berichte; Mathematisch-Physische Classe. 1857, IL & IM, 1858, I. — Philologisch-Historische Classe. 1856, Il & IV, 1857, IKCSIF RER ES SÆT H. G. Hankel. Elektrische Untersuchungen. Dritte Abhandlung iber Elektricitetserregung zwischen Metallen und erhitzten Salzen. Leipzig 1858. P. A. Hansen. Theorie der Sonnenfiusternisse und verwandter Erscheinungen. Leipzig 1858. 21 Fra Accademia Pontifica de Nuovi Lincer. ARNFAnnonX; +Sess: "Ti vSess; IV, 'Sess: VV. "Roma. Prof. P. Volpicelli sugli Spezzamenti diversi che puo subire un dato numero. Roma 1857. Prof. P. Volpicelli sulla Elektrostatica induzione quarta commu- nicazione. Roma 1857. Fra Docteur Delcoux de Savignac. Recueil de Mémoires sur la Pharmacologie, la Pathologie et la Thérapeutique Médicales. Mødet den 18% Februar. Herr Conferentsraad Madvig foredrog Bemærkninger om to Huller og nogle Forvanskninger i Texten af Livius' romerske Historie. Textkritiken af. de gamle græske og romerske Forfattere hører ikke til de Æmner, der pleie at behandles eller i synder- ligt Omfang egne sig til at behandles i vort eller lignende Sel- skabers Sammenkomster. Det synes dog ikke upassende, at en Art af Undersøgelse, der optager saameget af mange Phi- lologers Flid og Virksomhed og indenfor visse Grændser har saamegen Betydning for dem alle, ogsaa stundom fremtræder i en almindeligere Kreds og der søger at vække rigtig Forestilling om dens Formaal, Fremgangsmaade og Sikkerheden af dens ved rigtig Fremgangsmaade vundne Resultater. Conferentsraad Madvig, der er beskæftiget med at redigere en talrig Række af Textforbedringer til Livius, opstaaede under gjentagen Syssel- sættelse med denne for Kundskab om romersk Historie, romerske Indretninger og romersk Sprog saa vigtige Skribent, fremlagde som Prøve heraf Bemærkninger om nogle faa Steder i 8&de og Øde Bog, og det saadanne, i hvilke deels Textkritiken kommer i umiddelbar Berørelse med Historien, idet hine to Bøger indeholde et Afsnit af Begivenheder (den saakaldte store latinske Krig, de campaniske og en Deel af de samnitiske Krige, Aar 341-303 før Christus), for hvilket Livius er den eneste sammenhængende og lidt fyldige Kilde, saa at enkelte Textfeil, og da især Huller, hos ham faae større Betydning, deels Forhold træde frem, der ere af Vigtighed for Bedømmelsen af Livius' Text i det Hele. Fore- løbig angaves kort, hvorledes hver Dekade (hvert Afsnit af 10 Bøger) af Livius har sin særskilte Overlevering gjennem Haand- skrifter, hvorledes den første Dekades nu existerende Haand- skrifter alle ere udgaaede fra et Stammehaandskrift fra omtrent A. 400 efter Christus, men muligviis igjennem en endnu sildi- gere fælles Kilde, og hvorledes de heraf afledede Haandskrifter indbyrdes forholde sig til hverandre, idet et Florentiner- og et Pariserhaandskrift staae i første Række med Hensyn til Ælde og Paalidelighed trods alle Feiltagelser, og dernæst følge et Par andre, der, skjøndt mindre paalidelige, dog ere frie for de grove vilkaarlige Forvanskninger og uheldige Rettelser, der, udgaaede fra et fælles Udspring, ere udbredte over alle de øvrige, derved i det Enkelte saagodtsom aldeles betydningsløse Haandskrifter. At imidlertid af de to førstnævnte Haandskrifter det florentinske endnu staaer en Grad over det parisiske, og i hvilken Retning, oplystes ved et hidtil urigtig læst Sted i Bog IX Cap. 30 2 3, hvor der nemlig i Udgaverne, ligesom i Pariserhaandskriftet og i alle de derefter i Rækken følgende, staaer duo ?mperta som Betegnelse for to offentlige Hverv, der ikke efter romersk Fore- sliling og Sprogbrug paa nogen Maade kunne betegnes med dette Navn; men dette findes i Florentinerhaandskriftet kun som en tilskreven Rettelse af anden Haand, medens der oprindelig slaaer dwosferia, hvorefter- skal læses duo ministeria. Derefter behandledes først et Sted i Bog VIII Cap. 23 2 10, hvor det bevistes, at der i den her givne Beretning om Begivenhederne va ve i Aaret 327 før Christus (Forhandlinger med Samniterne, Krigs- erklæring, Romernes Beleiring af Palæpolis) er et ved Tabet af et Blad af Grundhaandskriftet opstaaet Hul, som i den sæd- vanlige Text (/egatr Romani cum se, non quo hostis vocasset, sed guo imperatores sut duæissent, tturos esse respondissent, tam Publilius anter Palæpolim Neapolimque loco opportune capto diremerat hostibus societatem auæilit mutui) røber sig i'en al- deles urimelig Sammenknytning af en Forsætning om et Svar af romerske Gesandter i en Conferents med en Eftersætning om Standpunktet af en Beleiring langt derfra, men som bliver . haandgribelig i det florentinske Haandskrift, idet der de tre Ord, ved hvilke Forsætningen fuldendes og en grammatikalsk Sammen- hæng er tilvejebragt (Zéuros se respondrissent), kun ere tilføjede i Randen af en senere Haand. (Der maa altsaa udgives: — — sed guo 7mperatores sut duæissent %% zam Publillus —).… Dernæst eftervistes et ganske lignende Forhold i Bog IX Cap. 392 4 i Fortællingen om Aaret 310, hvilken Fortælling paa-en høist paafaldende Maade springer over fra Begivenhederne i Samnium til dem i Etrurien. Her findes de Ord, hvorved en Slags Over- gang og Forbindelse tilveiebringes og Mangelen af et større Stykke (et Blad) dækkes (winterea res in Etrurta gestæ), slet ikke i Florentinerhaandskriftet, men først tilsatte i Randen af Pariser- haandskriftet og derefter indskudte i de andre Haandskrifter, ovenikjøbet paa et galt Sted, saa/at de have maattet flyttes. I begge disse Steder fremtræder ogsaa Florentinerhaandskriftet som det, der renest har bevaret det Oprindelige, dernæst Pa- riserhaandskriftet. Efter Behandlingen af disse Steder fremsattes en Tvivl og Formodning om Bog VIII Cap. 8 2 19. Det Slag mod Latinerne og Campanerne, hvori P. Decius Mus devoverede sig, siges (— men vi have med Undtagelse af Livius kun al- deles fragmentariske eller meget sildige Angivelser —) at være leveret ved Veseris; men hvor Veseris, der er saa ubekjendt, at man ikke veed, om det er en Flod (Bæk) eller en By, har ligget, derom indeholdes kun en Angivelse i Livius' Ord: %aud 24 procul radictbus Vesuvit montis. Conferentsraad M. søgte nu at eftervise, at Slaget efter alle daværende Forhold og efter de bestemteste Anlydninger hos Livius selv (Cap. 6, Cap. 10 Men- turnæ, Cap. 11 Vescra) ikke kan være forefaldet saa sydligt, men maa have staaet omtrent 9 geographiske Mile nordvestligere i Nærheden af Floden Liris (Garigliano), maaskee ved Bjerg- og Høilandet omkring Vescia (Vescinz montis).. Om Vesuvius er kommet ind ved en Skrivfeil i Afskrifterne af Livius eller ved en Feiltagelse af Livius selv og Misforstaaelse (Feillæsning) af hans Kilde, kan ikke afgjøres. Til Slutning omtalte Cfrd. M. som Prøve paa de stundom uventet og langveis fra tiltrædende Bekræftelser paa, hvad der af sig selv kunde formodes, en besynderlig Feil i Texten af Bog IX Cap. 16, 13, ved hvilken Livius kommer til i forkeerte Udtryk at sige den Latterlighed, at den berømte Feltherre L. Papirius Cursor »enten ved Øvelse eller sine Kræfters Kraft (uzrzum vi) havde erhvervet sig Evne til at taale saåare megen Mad og -Viin (victoremque cursu omnæum ætatis suæ fuisse fe- runt et seu virtum vi seu eæxercitatione multa;ctbr vinigue eun- dem capacissimum etc,)4. Ved Sammenligning med et Sted hos den byzantinske Annalist Zonaras (fra det 12te Aarhundrede), der har excerperet Dion Kassios, som atter benyttede Livius, bliver det aldeles sikkert, at Livius vel, idet han i det Hele fremhæver Papirius Cursors kraftige physiske Personlighed, ogsaa har nævnt hans gode Appetit og Kraft til at taale Viin, men at han har henført Øvelsen til det, der antoges at have givet Papirius hans Tilnavn (»Løberen«) og slet ikke brugt det for- keerte Udtryk. Der skal nemlig læses, med Udeladelse af et: victoremgue cursu omnium ætatis suæ ferunt seu crurum vi seu exercitatione multa, cibt vinique eundem capactsstmum. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften x Berlin. Abhandlungen 1857. Berlin 1858. Monatsberichte. September 1857 - Juni 1858. Preisfrage der physikalisch -mathematische Klasse fir das Jahr 1861. Fra Accademia Pontrifica de Nuovt Lincei. Atti del? Accademia Pontifica de Nuovi Lincei, Anno XI, Sess. 2-5... 1858. Rema. Fra Professor Erdmann i Stocicholm. Beskrifning åfver Dalkarlsbergs Jernmalms fålt uti Nora Socken och Ørebro Lån. Stockholm 1858. Fra Academie Impériule des Sciences i St. Petersbourg. Compte rendu 1857. St. Petersbourg 1858. Fra Société Géologique de France. Bulletin. Série II, ”ome MV. 39-57. 1857. Re 2557858 Fra Soctété ITmpériale d' Agriculture, Histowre naturelle et Arts et Lyon. Annales: Il Série, -Tome VI, 1854. Tom. VII, På TIT, - 1855. Tome VIII, 1856. III Série, Tome If, 1857, Fra Société Linnéenne & Lyon. Annales. AÅnnée 1854, 55, 56 & 57. (Nouvelle série, Tom. BEA): Fra Academie Impériale des Sctences, Belles lettres et Arts 7 Lyon. Mémoires. Classe des lettres. Tome III & IV. 1853-55. — -… sciences. Tome III, IV, V & VI. 1853-56. 26 Fra M. Alexis Jordan. Mémoire sur T'Aigilops triticoides et sur les questions d'Hybri- dité, de Variabilité specifique. Paris 1856." De VForigine des diverses variétés ou espæces d'arbres fruitiers. Paris 1853. Fra M. Bi Lewy. Recherches sur la Formation et lå Composition des Emeraudes. Paris 1859. , . U NARRE FE efter renmgp mM i ANTI I t mk || i: WE | = et | sankknendllke im — urt (usete: . (| g i Få V j« '' b & | y ” i n i ! MOSE 7 t: j ev Å É: | RED re: i" ker A ge X 2 ve u sj) & (| Å ER > lÅ p« li, ' - i £ 2 r= ts å HAR ar ER P: i [ Fe RCE Ban lo! Så Rf an = i! 5 ; læ 17 M ii U i Ål Kor far. AS NE bd d h søg Å SE sy Bal 9 urive 179 ri 'n al 4 || | "å i & Je iik FAN Mal f i & ni ad: wo ag æn VE MDR 57 d å nå g KE? É Æ rr Ty HA ig AfX Hs WE od hi å ig på fr væ pi SIN Ø FAN VA AU SÆD Ure sa AE rrnen, Hua NR "TA La Fr Gr, 4 v” É: ETA BE gl; AV rele U ig ly fer i i ft. BSN KR i 13 t) NAT. ml be MET ED aen ? el pt Fa! sk Ce mn => maps, å mms eler '— lø rarere ea renen] sr junker she meg Barometer, reduceret til 09 Reaumur, 9 Formiddag. Middag. 4 Bfterm idd. Thermometer i Skygge mod Nord. 24 Fod over Jorden. Middel Lavest Corr,-0703 Cels. Højest Cels, N 1 Fodi | Jorden. Middel. I 2 Fodi | Jorden. | Kl. 2 Efim. | | ] ev OS GG æ GID mm 342,74 40, 42, 3 39, 44, 41, 35, CIC GIGI GI 1 RB RØ CZ GA rå Kond — LS] Lad eN ak SØSTER El 89 | 542,65 40, 41, SE (2! Gi sal so GIGI CI 01 S sS GW ga 1-10 11-21 22-51 Middeltemperatur. 1859 —0933 |—120 DE REE 9n 1,40 |—2,5 2,04 5,2 Fe ES 2,07 1,3 sole 01 SOE 56 0961153 1,47 0,4 4,40 4,2 1,47 PD == 0960 055 040552 17 570 7 0å er 0200| 30 2,60 0,4 5,84 4,0 1,27 0,4 2,17 0,0 1,27 0,3 184709 1757 |—0;1 4,04 2,1 3,54 BET 214 |—0,1 1,54 |—0,2 1,20 |—1,0 3,94 iz 1,7 2,10 72 Aar. 0,50. — 1,09 1,54. — 1,10 2,26. — 0,81 1,44. — 1,00 090 2,9 KsS 2 we mm Oaljotit Se 2) Wat (ufe se Ho æ == 199 kro 1,8 2,0 1,9 1,8 1,9 1,8 17 1,6 1,9 2,1 1,9 292 29 PAA Maanedlig Vandmængde. 1859 12,72 Par. Lin. 84 Aar, 20,85 Par. Lin egn, Sne &e. lidt Sne. m. Regn 151 T. ne GT. 32 T. m. Sne 8 T. egn og Sne 154 T. 3ne 24 T. Taage 9T. do. 144T. == salce - egn 83 T. Hagel 34 T. E Iagel 73 T. Taage 6% T. æ: UT. 0,36 1,45 0,06 0,06 0,05 0,71 0,43 1,84 2,17 0,76 1,29 0,60 VEN VE ERVI SVÆRESVE E SE SV. NSVE V. ik NVÆREVNV:: VZ: SV: 3. VNV. N. N. NO. åd. SSOMERS VS MESS: 1. SVERENSIVE REVSER S VE l. VV. VNV. NNV. NO. Gr NNO.:- ONO. NO. NV. åd. MINVEN MEETS VS SNE 3. SVERVIS MERE VAN VERESVIN VE 3. VÆ Vi NV. VE 6. Vs NY KRVNVE NV. Tlo NYENNVSTENNVESEN: Å. NVE NOE Stilles ES SV 1. VANIVE vi Vi vr 2. Sv. SV. 5 SV 3. Sv Sw S. SIV d. SV. Sv Sv SV: 2. SVERESNEERVS VÆRE SN 3. SÅN SE VG Sv 2 SNEESV SSV SSV 3. SNENESVERESSY SSV 1. SSVÆNESVERE SSYÆESSY 1. Så S: SSO. NS 2. S. NSVE SV. SV 3,)D. SSV. Sv. NÅ NJ Å. S. SE S. Sy 6. 92 Sv. Sv: Syg v SV SV. SYE SVE J. SSV SSV Sy. SV. Å. Sv Sy SAY Sy il Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet 3 Al AAE LÆ ere se, BA NA GESTA! TRES GET HE EEN 9 kor SNS ØGR VE dets je oo DN EB E5: Ki 3: 1230 RV SEE EET BR ONES DES 3 ist 3. GES RE3: 535515) HM ERGEr 383405; AE Et RD) Vem =mm=m mm 1 on c1 om kl. bl. kl. —m—m———————— TTT Vindforhold. 76 Aar. 1859. 0,08 SEJER 0,14 0,10 Sven M8 0,13 Em BUDT 0,15 NV 10711 stille . . 0,01 76 Aar. 0,12 0,17 0,18 0,09 (AE TERROR YET bg sm i gun G] sure Rk NYERE Fa Se bd BIS . DUI vægt ERE BT a: wd EEN < Fragt Nes 1; Tl rt TNS ØL KT ke 1 SAN i DR iilebsl | $ stuer å i Ret mme, 1 "aller ge ii < NH sek å STRUVE i i SS nar , APSTØb ip 2 ” | É p ' Jet | KN HÆV. Fi vue N HT HR | sir, fy FS i, | P : Ek braser meer = es me Loss rer" GÅK! re le KOST 0EED tm Mr SAMER I Kl => NG /S 1 at Al i PE sk. FR "Ba ET EN na få) lle fB" KE | É3 Yi i | il i i skt Ud | LÆ av BUN " ANSE 4] i "4 Fi u= xD FUEL GO NPSEn ENES So ÆLE ST ”Cå br" VERS "SN må DOSER b HÆS AtS 2 Fr IR vi å (= firs -R] mi " kst mør: er i e FS 11 Lis TE REDER Cu CI | på AF "UI RAE (1 a3y KERN TS ÆRSED .J Å SA | i Er KÆRE Dk ) RES SR ER + i "4 i tå må sa nes HERE cd AR vænne ret 20 obs 1 NING ARR, RL v- ært gg i= i É vd N Alba 8 ike (at (| 44: Sy K2 iå-K var JÆ rd 3 (Saba bøg (lyt) BENET Hav MO BR ÆN FA NET ERE SK ESKIL TRUL SE 7, 12 LOS NEDRE ERE HR dal Le me; Er x ket fn SOS UT RR ng HEP ASE ARD øv hoter! 5) ( gere] ;3 GER 2. Res FRR rt [| Ud HUN SES. BT INN SOLØR val ' å | k p re . EJ Ås 4 er bor: BSA 2 RR. KL Fa | | ge IR så IT Pan bs UL G FØS ME | vi br 25 ELET ber KE NSALVE 08 nm BYE USA 10 an NER TER NOR: Kr PNG RRS Hllg BET be. Must ør ME ren is Bu URd ye å S Å Bø Ur SA Mn DS akt FE ME HE" LADES Te ; MR AGREE DAN ER FANE SKT ANSE 1 ASS ag EL: AETM (FN er Fx ON hår i i - , I ' i ANE moserne g w Wi Hr slet g on meg vi S1 sæ gt GI CI GIGI Cl 09 1 al ben | "> S 1 Så gt GI CI Cl IRS RZ GQ 01 I 1 1 [So et I GI GI ci GIGI DI Co 2 RS GIGI si GI GI GI GI GI i & ” r=s > = Go ml to mm 1 sæ P.S 1 FEER GI CIC fr 1 F go GS sæ pSergdg GT RS GI CI lliddag. 336,""04 ll Barometer, reduceret til 02 Reaumur. | 4 Eftermidd. 3307130 =J sæ dæ sa Ol GCI GIGI CI GQ CI GI CI ss) SF gt GI UI CIC anna GI C1 mc 1859. 1-9 10-19 20-28 1-28 Middeltemperatur. Thermometer Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. Middel Lavest, Corr.-0' 03 | Cels, | [| I TE 2937 096 1,57 1,3 HOOD IESSQ5S 064 (75 0,94 0,3 0,60 | —1,2 1,20 | —0,1 | 1,27 0,1 0,87 0,0 1,87 | —0,27 3870, 19 2,10 0,5 ig 5096 170! 0,4 | 44 | 1,0 | 574 | 50 3,67 5,9 | 1,04 1.2) 15645 050 60 STAR 5 3,54 2,9 214 | 0,1 5,94 2,8 470| 4,9 WOTAN 7 3,30 1,7 1,24 1,5 72 Aar. 1,14. — 0,84 2,21. — 0,66 3,17. — 0,37 2,17. — 0,62 Rn CRSMERNEND) fø IV RIR GIGI CIC Ro 9 19 Sa to [es] nn ss ga 9 gt ca fø fo KS (=z] Maanedlig Vandmængde. 25,34 Par. Lin. 2 Fød un- der dagl. Vande, Middel, 196 1,4 1,2 1,0 11 0,9 1,4 34 Aar. 18,42 Par. Li bruar. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende (4 a a Se 3 Are, Må Regn, Sne &e 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. 5 i— HESS vue SS VE SEER DRED SEE Sem SDI Sa mn æ SV. SV. S. SEN IIKASEEDSSRATER SE mom em SEM nog Sne234-82, Regnx 2,29 | SV. SV. NV. NNV.| 5. AGIEDs m. m. m. kl NNV. NNV. V. SSV.| 3,5. 3. 1. 1. | m. kl. bl. m $. S S. S SR 5 ED RED: mb Am SED] S. S: s SO" 3,523. 4, AA. msi bl Sem kl S0. So. So SsS0o DANS TSA bl. bl. bl. bl SE S. SsSo Ss0o de oo: mm. mm: SSO. SS0. SSO. SO ET EPE m. m. m: m. = so SSO. SO so 55 rP BIS FEDE] m. m. m. m. —23:. 2,87 S S. SSV SSVY. BETA DSSESTESN m. bl. bl. m )—121. 0,36 | SSV. SSV. SSV. S PS ES DSE ild blEk RKI SAM = SSVEæsSE SSO SON LESS ETS m. m. m. m 0,18 | SSO. ”S. SO. Stille. f 1. 1. 1. 0 ms mmm Shlle sl SSÆRSS VE SV ROSET SE2, m. m. m. m r 23— ASS U KYS VERAV SV RES VE RES VER ES SEKS SE 2 SES mme mm — 7,47 SÅ V: YNV. TV 58816005 733 5 m. bl. bl. m ne 6— 0,68 | VNV NV. N VE 15533535 I bl. kl. bl. m (FYN: NV. N NNV (1504 45835 | Km ADL NERE SEK] —11-. OISTENVSERVS VERS VE SVT HES: 130 KLAK Em SEM —231. VS NE ES VS ve SEEST Arm SE mb Era :—10. O:8 | ISSY- SSVE HSV. OSV. | 3:73. 13 AS Umm SEM Ek] SV. NV HNIVE NY 0 65700853 53 ADS D ISK LSE Mn - KENN ONNE ENN GTS FEST NES KR Mm — FIS AVE væ NV. VE DE TE PETE m. m. m. m 03—253, 506 (SY. SV. V VNV. | 5. 4. 4.58 | m.m. ms "mm 3—213. SDN EVE vsve NV. NÆ ASNÆS DSE SS Km SpA mr VO ENSTENOMENNOSENNY: 55 be Øe OT m. m. bl. kl. Vindforbold. 1859, 50 Aar. 1859. 50 Aar, NES 006 0,08 SEERE es 0,24 0,14 NON S2: 002 0,10 SVÆRE 025 0,19 OT 00 0,12 VISER 0,14 0,18 SOME 03 0,10 NV NOA 0,09 Stille .. 0,02 0,00 oe gg mm irer fg mm | & Fa « i 525 afg 4 TY STIRRET E å salami i ha + i FAY Jan elf Bendt ARR A:) RMS sær ae" EN sij bi må i ø HET" FATTE FR f w HL sø då SÅ Be "i ii Ud rå ' FN å Far " ' Move md 2 "LÆ TE TEE" R| ' å "RO EN T« så mn & e- Ål fi £ hl Ak dk sa Fi , 1 i Å il i. 4 mn si "mr É Mk mM kk i -< i d JN KONE HR ER Rk: RY ER så å ON Rå? SFS HEbER& Fr pa Kg ek] Sk > z æ 2 ER 27 Mødet den 4"? Marts. Herr Geheime-Etatsraad Andræ meddeelte følgende Afhandling: Om Rækkeudviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade. Da nærværende Meddelelse er en umiddelbar Fortsættelse og Afslutning af den tidligere, som beskjæftigede sig. med Ud- ledelsen af de forskjellige Formler, der ligge til Grund for de behandlede Rækkeudviklinger, saa ville ogsaa alle tidligere ved- tagne Betegnelser uden videre Forklaring blive anvendte i det Følgende, hvor man tillige, for at lette Henviisningerne, har numereret samtlige Paragrapher og Formler i fortsat Række med de foregaaende. 2 18. Idet vi først skulle betragte Rækkeudviklingerne, som svare til det sphæroidiske Problems Løsning ved en Reduction til Kuglen, saa ville vi dog ikke her ligefrem anvende Formlerne i 2 15, der ere byggede paa en forudgaaende Rækkeudvikling af det tilsvarende sphæriske Problem, men derimod foretrække at gaae tilbage til selve Grundformlerue, hvorved vi tillige gjøre Brug af de Lettelser, som frembyde sig ved at fastsætte en bestemt Følgeorden for den successive Beregning af de søgte Størrelser. Forudsætter man saaledes, at det stedse er Breden, som bestemmes først» dernæst Længden og sidst Azimuthet, saa vil man allerede i Formlen for Længdedifferentsen kunne indføre den fundne Brede, ligesom man atter ved Azimuthets Beregning kan anvende saavel denne Brede som selve Længde- differentsen, og det bliver da overmaade let at ombytte de tid- 57 DJ 28 ligere Formler med andre, der umiddelbart lade sig fremstille i Række. Det er ganske den samme Vei, som er bleven fulgt af Puissant, der dog heelt igjennem standser Udviklingen med Leddene af 3die Orden, hvorimod vi her overalt skulle medtage samtlige Led af 4de Orden og saaledes give Formlerne fuld- stændigt samme Skarphed som de gauss'iske. I den sphæriske Triangel, som fremstaaer ved at forbinde Polen med Endepunkterne af den under Azimuthet 2 fastlagte Storcirkelbue K, og som altsaa ikke ganske falder sammen med Trianglen AB,P,, hvor Siden AB,= K,, har man umid- delbart : sin (4 + 4.) = sin 4 cos ar) — C0sÅ sm (4) CossRANd z K Sættes v=t og betragtes aA og 2 som Constanter, Æ som uafhængig og 4, som afhængig Variabel, saa har man ifølge den maclaurinske Række: k k? k2 kå zæ SO) Ed å g == (0 +) 5 + Cl ro 5 0 Tore see É > dd da: d2AS d45 hvor Differentialcoefficienterne : TÆTTE 7: og gå ere betegnede med (1), (2), (3) og (4), idet tillige Rækkens første Led (4,), er udeladt, da 4, aabenbart forsvinder samti- digt med x. Ved successiv Differentiation erholdes af (35): cos(2+4,).(1)=——sinå sink —cos 4 coskcosz cos (2+49).(2)— sin (2+45).(1)? = — sinå cosk+cos åsink cosz cos (1+4,)-(3)—3 sin(2 + 4). (2). (1) —cos(2 + 42). (1)? =—sinZsink + cos 2coskcosz cos(2+4,).(4)— 4 sin(2-4+ 4,). (3). (1)—6 cos(2+42). (21. (1)? —ssin(2+4,).(2)? + sin(4+ 49). (1)" =sinZcosk—cos2 sink cosz og ved Indførelsen af Værdien: 6£=0, faaes nu af disse Lig- ninger: 29 (1), =—cosz; (2), = —tang 4sin?z; (3), =(1 +43 tang” 4) coszsin> z ; i (4), = tang 4 sin? 2/1 + 3 tang?4 — 3 cos?” 2 (3+5 tang? 4)| hvilke Værdier substituerede i (36), idet man atter for £& sætter Æ giver Rækken: N K i SNAVE SYG ENS == —co0s2.( 7) — btang 2sin a(y) +1(1+-3tang” 2) coszsin? (3) Å i K (37) +ortang 4 sir REN Hs cos?2(3+5 tang”2)f (Y N hvornæst man endelig ifølge (21) erholder: —cos2(-)— 1tang 2 sin?a( Få mr (1+3 tang?4) cos z sin? ) FE +24 tang 4 sin” 2/1 +3tang? 1—3 cos?z(3+5 tang?” GE) hh (38 9 +c0s2 200522. et (5) (3) UUMm/ AN, 2 19. Den sphæriske Triangel AB, P, giver nu: Ko sing sing= sin (4 ) VESTEN GE PÅSKE (39) ; ke hvor 12=42+ 42 maa betragtes som bekjendt. Da man imidlertid ved (38) bestemmer 4 directe uden først at kjende 4,, bør man foretrække her at bortskaffe 4, ved Hjælp af 1,=4+4, hvilket ogsaa let lader sig opnaae ved følgende Betragtning. ' Ligesom Perpendiculæren, der nedfældes paa Polaraxen fra Punktet B,, er udtrykt ved N cos4,, saaledes er ogsaa den tilsvarende Perpendiculær, der nedfældes fra B, udtrykt ved N, cos4;. Men disse to Perpendiculærer forholde sig aaben- bart til hinanden som FB, til FB, og man har derfor Lig- ningen: INGECGOS JAR cosÅå2 == — pg 30 ' Den allerede tidligere i 2 13 betragtede Triangel FGB giver imidlertid: K re: FB sin (7 ) == sm (mm) ; og man har altsaa: cos Å Ng 0054 sin (3 10S Åge = gr . Sint salg] MD som indsat i (39) giver: sin 2 sin Ø = [ØR] sin (2) , NKGOSDE, hvilket er den tidligere Formel (33), hvor Værdien for 7 er indsat ifølge (30). Efter at man saaledes paa en heelt forskjel- lig Vei er bleven ført tilbage paa den directe sphæroidiske Bestemmelse af Længdedifferentsen, hår nu selve Rækkeudvik- lingen ikke længere nogensomhelst Vanskelighed. Indtil Led af 4de Orden incl. kan man aabenbart skrive: ME smz 2 ) i sinz == Kø GER sin?g z 8 BOT UÆRSETE -) (im 5 C0S34R NE) idet man endogsaa uden eds kan ombytte [R] med R, da denne Forandring kun medfører Tilføjelsen af et Led af 5te Orden. Men ifølge (4) haves med den her fordrede Nøiag- tighed: je NNE EMNE =S IC OS OS (7) ER (1 + 2é cos?2 cos%4) og man faaer saaledes: sinz /K sinz /K KY? sing /K Y3 £. (£) gan (£) (Pee SE — C052; MW; SIGOSIAN N $GOSBA DENE 10 gl ” 9 Å — 1 cos"4 cos?z sinz e(% ) KN z (40) bød: CO ENG (nv) hvor man endnu i alle Led af 3die og åde Orden efter Behag kan ombytte N og N,, da Differentsen mellem disse Størrelser er af 2den Orden. 2 20. Den samme sphæriske Triangel AB,P, giver endvidere: cos 3 (1, —Å tang I (,— 2) = cotang1Q. OOS SE 4) sSin7 (42 +24)” me men da her 2,—2, + 0 og 122—4;— W, saa falder ogsaa denne Formel fuldstændigt sammen, med den tidligere i 2 17 behand- lede, og man ledes da atter tilbage paa Azimuthets Bestem- melse ved Formel (34), ifølge hvilken: 2, =2—+ 1809— £ sin 3 (4; + 4) cosl i IA, — A) ØV hvor man indtil Led af åde Orden incl. kan sætte: eg sms (AA). ES sin 3(2,+4) 45 ul sinl LN søg cos1(4;—A) Ege EN] å ER] Da man imidlertid i sidste Leds Nævner kan omhytte (cos1(2,—4))? med cos1(4,—A), hvilket kun frembringer For- andring i Leddene af Ste Orden, saa haves endnu simplere: Bld 4 Sngl d) ere cos1(1;, —1) ) og tangiC = tang 10. JO ae FØLE FÅ) . COS 79 Va Gaae vi nu over til at betragte den directe sphæroidiske Løsning, saa staae af de hertil svarende Formler kun (32) til- bage. I denne vil det først og fremmest være hensigtsmæssigt at give venstre Side en moget forskjellig og for Rækkeudviklin- gen beqvemmere Form. Indfører man saaledes istedetfor Meri- dianbuen .Z — CB den i Udgangspunktet OC tangerende Cirkel, hvis Radius er [MM], saa vil denne Cirkel, der indeholder selve Punktet B, umiddelbart give Ligningen: [201 fsim(2+ gg) — sm 21 =2) AUT URE: (42) der kan ansees som en Omskrivning af (32). For Udviklingen af L i Række efter stigende Potentser af p har man ifølge Maclaurin: 1L=()p +? ro Pa mg 3)o g E idet man atter her har BEN første Led, da RE, , og be- tegnet Differentialcoefficienterne af Z med Hensyn til p påa den tidligere i 2 18 benyttede Maade. (43) 32 Ved successiv Differentiation af (42), hvor L betragtes som afhængig og p som uafhængig Variabel medens 4 og [M]|. ere constante, erholdes Ligningerne: 1 le 1 a DD) ir sin (2+ gg) 12 =0 1 cos2+3g;) (3) — nn (+): Vise je .008(2+ rn) 11 7=0 cos(2+ 2). (4) — KR sin (2+ 4): Bygge TR 082) 2.017 rn sn(2+ åg) + Er. sin (243) Mr=0, som for p =0 give: cos( +) 1 san TE "tang as 2 4 FN EB fangede Cos 47 Fl gg es” (3)0= gg? 9lang4 + 1dtang?4 [MP?. cos! 4 Og indsættes disse Værdier i (43) erholdes: tang 4 Y? 1+3tang?7 3 Pp mu tang al ( p ) ajil + an fond V / (1)4= (4 = T Coså 2[M]" (coså 6 IM og iydtangdt bange ( p ) (44) 8[MP .COSÅ Men ifølge (31) haves: ENN; TERE fer ; SET == Tcosz —utang 4, og indføres heri atter Værdierne for 7 og w efter (30) og (29), idet man tillige udvikler Sinmusserne i Række indtil Leddene af åde Orden incl., såa faaes: 9 3 4988 K—Ittang2.K ml tang2.K SET cosz. fj tb eos2.K TE + 4 tang 4. HI som substitueret i (44) giver for Rækkeudviklingen af L føl- gende Led af de forskjellige Ordener, nemlig: af Iste Orden: i — cosz. K; 33 af Zden Orden: — Il tang 4 re + ttangå cos?z. K— JK Basso 2 BvaR af 3die Orden: KE KR K)| + 1 cosz.K (a) +iItang”Acosz. ea) am BESES AD 524 cos?z. k (ig Jø ; 6 va af åde Orden: + rtangå.K (fg) —btang2 costs. K (7) (im) + tang”. K( me) (fan) EGNET stang 2costs. K( (2) (ma) FE sine Fi cost Hm) Men da man i Leddene af 4de Orden, uden at formindske Nøiagtigheden, ikke blot kan ombytte [2] og [M] med R og M, men endogsaa med N, saa skrives disse Led simplere: + sy tang 4/1 — Åå cos?z + 3 tang?”4 — 6 (1 + 3 tang” 4) cos?z (KE 3 + 3 (3 + Stang? 2) cos? sf R() eller endnu simplere: + 24 tang 4 sin?zf I + 3 tang?”4 — 3 cos?z2(3 + Stang? 4 n)x (5) Ø I Leddene af ådie Orden vil det ligeledes være tilladt at ombytte [BR] med ER og [M] med M, da herved kun fremstaaer Forandring i Leddene af Ste Orden. Man har endvidere: 1 R Den fortsatte Ombytning af BR og M med N vil saaledes med- føre Tilføjelsen af følgende Led af 4de Orden: Å BØ a RS s 11 3tang?d KY? z0s?2 cos%4 +ltans?/ c0s2(c0s%2 0084 cos?4)— TT LanE å cos?z cos? je K( NW) 1 oa o FDM +ecos?z.cos? 4) og ER =y( +ecos? 4). som kan sammendrages i dette ene: + sin” coszsin?z . e? kf Bå og selve Leddene af 3die Orden kunne nu skrives: ED] + — Er cosz sin? z .K| n) Sætter man endelig i Leddene af den Orden: i | I == ——— 1 — 33 BI” adr; mM! 122) hvor &, Og w, vides at være Størrelser af den Orden, saa vil Ombytningen af [2] med ER og [M] med M fordre Tilføjelsen af åde Ordens Leddene: (1+ 0) og — 1 tangå. mo; kl) + Itang 4 cos?z. mm, KON som simplere skrives: ' i — Itang 4 (7, — cos' 2 . md» jvabdl z N, Da man ifølge (4) med fuldstændig Skarphed har: altsaa: Fe ve, 1 oy i REM N g saa reduceres nu ogsaa Leddene af den Orden til: — I tangå sin?z. K(W) i og efter Alt, hvad der ovenfor er bleven udviklet, faaer man da for £ Rækken: i. 1+3 tang?% i »(KY? METAN tang om TRØSTE L—= — cosz. K—ttang 4 sin%z .K(9)+= ra coszsin RON) 38 + tang sin?2) 1+3 tang?7—3c0str(3+- tang?) | (y) (45) ; a IØNE å dre +- sine cosssin?2, (5) —Htangå (oo, —c0st.02)K (3) hvor det endnu staaer tilbage at bestemme de ubekjendte Stør- relser w; Og w2. Be 2 2: Efterat vi saaledes have seet, at det til Bestemmelsen af samtlige åde Ordens Led i Rækken for L er nødvendigt at 35 kjende selve Udtrykket for [2], hvori naturligviis ogsaa [|] er indbefattet, skulle vi paany gjenoptage den i 2 9 begyndte Ud- vikling af denne Størrelse. I dette Øiemed ville vi da først søge Ligningen for den ved Verticalsnittet gjennem Å frem- bragte Ellipse, idet Curven henføres til et polart Coordinat- system, hvis Pol er selve Punktet 4, medens Tangenten i A er den faste Axe, med hvilken Polarordinaten r danner Vink- len v. For at fremkalde et tydeligt Billede ville vi endnu for- udsætte, at Snittets Azimuth z er beliggende i den Qvadrant, altsaa 7, >Z, hvilket medfører, at man i Ligning (6) maa gjøre Brug af det øverste Tegn”) og sætte: 1 / S | FEE SS NNE TERE EUS Nor (46) DEER ( 24" Transformeres den almindelige Ligning for Ellipsen: Pransformeres den almindelige Ligning for Ellipsen 2 2 DER en danse 14 BD: 2 ) by dy idet Begyndelsespunktet henlægges i Å, hvis Coordinater ere — 7, 0g +%,, Såa faaes: Fa RR Core ER] (bå (i eller: ( +2yY,) + (1 — 8?) (æ?— 2xæ,) =0 og indføres heri Værdierne: y=rcos(/+ v); æ =r sin (/ + v) UENS Es VA En SEN EGO SI, erholdes Ligningen : r f1—2 sin? ((+2)|--2N(1—2) fsin ((+v) cosZ— cos (+v) sind] =10 eller: 9 — &)si BE ASER ENDER (47) 57 1 — g sin? ((4-v) Den Cirkel, der tangerer Ellipsen i Å og tillige indeholder det ", I den citerede Formel er ved en Trykfeil sat + istedetfor F. 36 ved Polarcoordinaterne » og v bestemte Endepunkt af Buen $, = (gl har aabenbart Radien: FE: Man har altsaa: 2sinv 1 2sinv babes og ifølge (47): I 1—s" sin? (Z+v) tsgl Kræ LE 1—s? sin? / Br NES EE eller naar man af Rækkeudviklingen kun bevarer Led af ?den Orden: 1 1 ' 1 S ) — — 5 (1— sv. sin2/) = | 1—1 — sin? E] AL &v. sin 2 /) KU! ren É og med samme Nøiagtighed: DØR RDL (1—3 sg sin 22) (48) => El 183 sin2d) 1. JJTDN hvilket, sammenholdt med (46), giver det mærkelige Resultat, at [R] er selve Krumningsradien i Endepunktet af Buen 4 $. 2 23. For i (48) at kunne udtrykke & og 2 ved Problemets op- rindelige Givne: eé, 4 og z, ville vi betragte den retvinklede sphæriske Triangel, der dannes af Sphæroidens Æquatorplan i Forbindelse med Meridianplanen for Punktet Å og den i samme Punkt under Azimuthet z fastlagte Verticalplan. Den i Meri- dianplanen liggende Cathete er aabenbart 2, Hypothenusen /, og den mellem disse Sider liggende Vinkel (180%—2), ligesom den ligeoverfor Catheten 2 liggende Vinkel, som vi betegne med t, cær selve Skjæringsvinklen mellem Verticalplanen og Æquatorplanen. Man har derfor umiddelbart Ligningerne: cost = cosåsinz Af den første følger atter: Bag tang Z É tang 4 Cosz sinÅ cos 4% cosz meg sind cosl =— 3 Ban DE op tese 1 + tang?/ cos?z + tang” 4 I — cos? 4 sin?z eller: SEND DRE. sin X460S'2r ; I-Coss4 sneg og erindres det, at & er bestemt ved den Ellipse, der frem- staaer, naar Sphæroiden skjæres med en Plan gjennem Centret, parallel med Verticalplanen og altsaa dannende Vinklen &t med Æquatorplanen, saa vil det ogsaa være let at finde et Udtryk for denne Størrelse. I den nævnte Ellipse, hvis store Halvaxe er a, bestemmes nemlig den lille Halvaxe r ved i den almin- delige Ligning for de elliptiske Meridianer: Brdr Er dr bak. a? at sætte y=rsint og v=rcost. Altsaa: Låne a?(1 —eé2) 1— 6 cost 7? esin%t GUN Le c0527 se eller ifølge (49): GOSS 52 1—ecos'Asintz " Ved at multiplicere dette Udtryk for s& med det ovenfor fundne for sin 27 erholdes: sin 2/7 = — 2 -— sk, BORE, — 1—e6cosø4 sin”z eller med den her fordrede Nøiagtighed: s£sin2/=—esin24 cosz, og indsættes denne Værdie i (46) og (48) fremstaae Formlerne: iMuig Å RU +ie sin 27. cos ) 1 ml + jet sin 22 éos 2) At disse Formler ere gjældende i alle Tilfælde og ikke (50) A bundne til den specielle ovenfor gjorte Forudséætuing om Vær- 38 dien af 2, kan man let eftervise. Var saaledes z beliggende 1 åde Qvadrant, følgelig /, tang”/ VED E sin” z+( HR BIDB4 ne) ( E i ERrs AD oM'N| … 4 (UN 3 hvor der paa Ligningernes højre Sider endnu er divideret med Factoren 9, idet vi saavel ved denne som ved de følgende Løsninger forudsætte, at 4, ligesom ogsaa ø og C, skulle an- gives i Secunder. De indenfor Klammerne staaende Størrelser ere saa nær Eenheden, at Forskjellen kun er af 2den Orden, og det vil saaledes være overmaade let at danne Udtryk for logs og logo, da man ved Udviklingen af Klammerstørrelsernes Logarithmer kun behøver at medtage Rækkåpnes allerførste Led. Angiver u de briggiske Logarithmers Modulus, og indfører man følgende Betegnelser for de forskjellige af Breden alene afhæn- gige Factorer, nemlig: l Eg 1 OG (2 == SEER DSA Bl == 3MN Fuer I + 3 tang? 4 Be?sin?4 | LL UL GE me DE El 0. ecos 24 BR ae TI ål g 35 ae d [65 É )r 2 + 3 tang? 4" saa erholdes derfor Ligningerne: log s = log TE Kcosa| — [4]. KY sin” + [5]. ME: K? cos? z log cs = log f13] ; K? sin?) — [6]. K”sin%z + [7]. KZ hvor Mærket ved Foden af [1] angiver, at denne Factor svarer til Middelbreden, eller til Argumentet 2 ede medens alle de øvrige umærkede Factorer svare til selve 2. Rækkerne (40) og (41) kunne skrives saaledes: Ksinz -) ne lg FE SR Ksinsf N; mos Me COSÅ sin az c=6. [ ER: 62. cos? Am| eos " idet Mærket ved Foden af [2] angiver, at Factoren svarer til Breden 4;. Indfører man Betegnelsen: == RIIS se CA c = 72000 og tillige: z écos?A [8] = 400, saa erholdes paa lignende Maade som ovenfor: log? = logø, +2c.0; — 2c. [2]? K? — 2[8]. [1]. Æ2cos?z log & = log lø sin Am Sec TE BE EEN st, og Problemets fuldstændige Løsning kan da i Henhold til det Foregaaende gives samlet ved følgende simple Formler: 42 4 = —(s+0) g = 1809 + 2 — U'æ væ Ksnss sr SE RE [2 NR 8, — [Un : cosz 50) 0 =|[3] xx 00 = Yi SEC 44 AN KN La? Wi £o = å sin Åm set 5 log s = log s, — [4] wu + [5] 5, 5, log co = log 6, — [6] uu + [7] KK log == log 6, + 200,0, —2C KK, —2[ 8] 5954 log € = log £, + c0,0, COS Am COS Am hvor det turde være overflødigt at bemærke, al s, 0, 89, 09 og 0, vel ere analoge, men ikke identiske med de tidligere i g 15 paa samme Maade betegnede Størrelser. Formlerne (51) og-(52), ved hvis Dannelse alle: Led af 4de Orden ere bevarede, have saa stor Skarphed, at de egenlig, selv for Værdier af K paa 200000 til 250000 Fod, maa forud- sætte Anvendelsen af Logarithmer med 8 Decimaler. Naar Regningen føres med syvziffrede Tavler, saaledes som det tid- ligere er viist stedse at burde finde Sted, vil allerede herved en sl. N-= 100 og for alle Breder mellem 30? og 60? er mindre end 2 Een- Simplification blive tilladelig. Leddet: [5]s,5,, der for heder af ottende Decimal, bør da ganske udelades, og Cos Am i sidste Formel ombyttes med cos 4,, idet denne For- andring kun medfører Bortkastelsen af et Led af 4de Orden: BUKS É É: W mk) sin”z cosztang4,, som i hvert Fald er mindre end 43 ele Eenheder af syvende Decimal. Formlerne (52) blive da at skrive paa følgende Maade: log s = log s, — [4] uu log co = log 6, — [6] uu + [7] KK log 9 = log 6, + 200,06, —2cC KK, —2[8]58959 log = log 6, + cu, %; og det er nu vistnok aabenbart, at den saaledes fremstillede AE ((605))) Løsning kun fordrer en overmaade simpel Regning. Ved Form- lerne (51) findes umiddelbart et System af approximerede Vær- dier for de søgte Størrelsers Logarithmer, og disse forandres dernæst til fuldkommen skarpe ved Hjælp af (53), der med største Lethéd bestemme de forskjellige Rettelser. Løsningen har forsaavidt ganske samme Charakteer som den bekjendte, der angives af Gauss i: »Untersuchungen uber Gegenstånde der håheren Geodåsie. Zweite Abhandlung« pag. 30, men den besidder tillige fremfor denne sidste det ikke uvæsentlige For- trin, at. være saagodtsom udelukkende dørecte, idet man kun paa eet eneste Sted, nemlig ved Bestemmelsen af s,, gjør Brug af en Størrelse, der først maa fastsættes ved et Skjøn og senere rettes efter den for 4 fundne Værdie. Bemærkes det imidler- tid, at Logarithmen for Factoren [1] varierer saa langsomt, at selv det løseste Skjøn maa indskrænke Usikkerheden til dens sidste Decimaler, som ikke kunne yttre nogensomhbelst Indfly- delse paa Gjennemførelsen af hele den øvrige Regning, saa vil den paapegede Ulempe erkjendes at være mere tilsyneladende end virkelig og i Regelen reducere sig til, at man først efterat have opslaaet c og de hele Secunder i s benytter disse Stør- relser til Bestemmelsen af de to sidste Decimaler i log [1]x, der da uden videre Rettelse give den definitive Værdie af log s. Overhovedet vil man neppe danne sig nogen rigtig Forestilling om Regningens Beskaffenhed, forinden man i Enkelthederne har gjennemgaaet dens numeriske Udførelse og nøiere betragtet Å det Apparat af Hjælpetavler, der give de forskjellige af Breden afhængige Factorer. Kun for tvende af disse, [1] og [2], be- høve Logarithmerne at fremstilles med 7 Decimaler. For [3] og [4] ville derimod respective 5 og 4, for [6] og [7] kun 2 og for [8] og [5], forsaavidt man nogensinde vil medtage denne sidste Størrelse, endogsaa kun 1 Decimal være fuldkommen til- strækkelige. Samtlige Logarithmer variere tillige saa langsomt, at man ret vel kan indskrænke sig til Tavler, hvis Argument gaaer fra 10 til 10 Minutter. Selv ved saadanne vil endnu al Interpolation bortfalde for de 4 sidste Factorers Vedkommende, hvorom man lettest overbeviser sig ved at kaste et Blik paa de Tavler, der ere vedføiede Slutningen af nærværende Afhand- ling, og hvoraf den første paa mindre end etn Octavside giver Apparatet fuldstændigt for de 5 Bredegrader, der omfatte hele det danske Monarchie. Længdeeenheden er for begge Tavler den franske Toise, der udelukkende anvendes ved Grad- maalingens Arbeider, og Bestemmelsen af Sphæroidens Størrelse og Form er den samme, som benyttes ved Generalstabens »Kaart over Danmark«, hvor Aplatissementet er antaget at være =1+ og Middelgraden 57010 Toiser. Da det ved Beregningen af de logarithmiske Correctioner er beqvemt strax at erholde Resultaterne udtrykte i Eenheder af Logarithmernes sidste De- cimal, såa har man ogsaa ved Fremstillingen af Factorerne [4], [5], [8], [6] og [7] taget Hensyn hertil, idet man har multipli- ceret de tre første, ligesom ogsaa Constanten c, med 107, de to sidste derimod med 10%. Uagtet samtlige Factorer selv efter denne Multiplication vedblive at være ægte Brøker og altsaa, ligesom [1], [2] og [3], have Logarithmer, der alle ere nega- tive, saa ere disse dog i Tavlerne opførte paa sædvanlig Maade som positive, idet man overalt har tilføjet 10 laante Eenheder. At log [8] er givet med 2 og ikke med 1 Decimal, beroer påa en senere Anvendelse af Factoren, hvorved denne Nøiagtighed bliver nødvendig (2 29). 6 Vi skulle nu vise Formlernes Anvendelse paa Beregningen af det tidligere i 2 16 behandlede Exempel, hvor de givne Stør- ZTE relser ere: 1 = 519 48' 1”,9294 z— 5? 4221” 7699 log == 51025175% idet man her tillige har log [1],, = 8,5100716. Først opslaaes: log cos z = 9,9978427; log sin 2 = 8,9974946, og man faaer saaledes: log s, = 3,5330900 ; log u — 4,0226703. Ved Hjælp af Argumentet 4 findes dernæst: log [3] = 1,50757 log [4] = 3,0140 log [6] = 1,47 log [7] — 1,39 log [8] = 2,6, og man har da: logo, — 9,55291 log [4]uu = 1,0593; log [6]uu— 9,52; log [7] KK— 1,44. altsaa: [4 ]uu = 11,46; [6]ux = 0,33; HVEKE 25: Correctionerne, der blive at tilføje log s, og log 6,4, ere følge- lig respective: —11 og +27, hvorved: log s = 3,5330889; s— 3412”,6276 log c= 9,55318 == 0 3574 Og hermed er da fundet: 4 = — 56' 52” 9850 AR 05 SK 9 AA 51819735 (54860! For at bestemme ø søges nu: log [2], = 8,5089454; log sec 2, — 0,1997510, der give: 47 46 log u, = 2,53816157; log K,= 3,5341 og log 6, 2,7313667, idet man tillige faaer: logc9,0,— 0,3925 ; logcK, K, =1,9980; log [8].8,8,=9,7 eller: 0000 =2ARS CKK, — 99,54 ; [8] s,5,— 0,50. Correctionen for log Ø, er saaledes = — 195, og log 9 = 2,7313472. Opslaaer man endnu: log sin 2m= 9,8924951; log sec 2 — 0,0000149 log cu, u;— 9,9930; cu;u;— 0,98, har man endelig: log £, == 2,6238572, som med Tilføjelse af Correctionen + 1 giver: log £ = 2,6238573. Samtlige Værdier, saavel for 4 som for log Ø og log <, stemme nøiagtigt indtil, sidste Decimal incl. med de af Gauss fundne. Da det bortkastede Led ved Bestemmelsen af Correc- tionen for log s,, nemlig [5]s,8,, selv i nærværende Exempel, hvor ikke blot K har en saa usædvanlig Størrelse, men hvor ogsaa cos 2 næsten opnaaer sit Maximum, dog kun voxer til 3 Eenheder af Logarithmens $de Decimal, vilde dets Bevarelse slet ikke have forandret Resultatet. 2 28. Naar Azimuthet i det Foregaaende er fremstillet med samme Skarphed som Breden og Længden, saa er dette' nærmest kun skeet for at vise med hvor stor Lethed man ogsaa i denne Henseende fuldstændigt kan opnaae de gauss'iske «Formlers Nøiagtighed. Det er imidlertid tidligere blevet fremhævet, at Problemets consequente Behandling nødvendigviis forudsætter, at Approximationerne stedse ved Brede- og Længdedifferent- serne føres een Orden videre end ved Azimutherne, hvilket ogsaa allerede med tilstrækkelig Klarhed maa fremgaae af den simple Bemærkning, at Azimutherne bestemmes ved Vinkler, 4T der dannes mellem Linier af iste Orden, medens de Vinkler, der bestemme Brede- og Længdedifferentserne, aåabenbart dan- nes af Linier, som maa henføres til Ordenen Nul, eller til samme Klasse som Klodens Axer, Normaler og Krumningsradier. Vil man altsaa standse Rækkerne for Breden og Længden med Leddene af 4de Orden, saa foreligger der aldeles ingen Grund til at fortsætte Rækkeudviklingen for Azimuthet udover Led af 3die Orden, og ved de følgende Løsninger ville vi derfor ogsaa nu stedse for denne Størrelses Vedkommende bortkaste Leddene af højere Ordener. Det lader sig iøvrigt let eftervise, at ved Azimutherne selv den strenge Bevarelse af samtlige 3die Or- dens Led. gaaer ud over alle sædvanlige Fordringer, og det er saaledes ogsaa forhen bemærket (2-11), at man ikke i den geodætiske Praxis plejer at skjelne mellem Retningen af den geodætiske Linie og det gjennem samme Object lagte Vertical- snit, uagtet denne Forskjel, som bekjendt, er en Størrelse af 3die Orden. Vil man anvende det Udviklede paa selve Formlerne (51), (52) og (55), saa ledes man til at ombytte Udtrykkene for C, og log £ med følgende: == ØS | (54) log; = log G,— 1 cu, u; + EK, K, SE 3 Man undgaaer herved Bestemmelsen af sec —, idet der kun til- føjes et nyt Led: 2 cK,K,, af hvilket Størrelsen cK,K, alt findes beregnet ved Længdecorrectionen. I det anførte specielle Exempel vilde denne Forandring give: log €,= 2,6238423 og log & — 2,6238572, der kun i 7de Decimalziffer er een Eenhed forskjellig fra den tidligere fundne Værdie. Ved den virkelige Benyttelse af Formlerne (51) og (53) vil der i de fleste Tilfælde, hvor Afstandene ikke ere altfor store og hvor den yderste Skarphed maa ansees som overflødig, endogsaa kunne indtræde en langt videre gaaende Simplification, idet man da 48 ved oc og &£ bortkaster alle Correctioner og tillige ved log ø ude- lader Leddet med Factoren [8]. For Beregningen af sædvanlige Triangulationer af 3die Orden kan selv Udeladelsen af samtlige Rettelser give en tilfredsstillende Løsning, der fremstilles ved Formlerne: 4 = — [I]n Kcos 2 — [3] K? sin?z 0 = [2]; Ksinzsec 4, » SPEER: (55) 2;— 180 + 2—09Q sin Am Men hvor meget det end maa erkjendes, at den givne Løsning i praktisk Henseende neppe lader synderligt tilbage at ønske, saa maa det dog stedse fra et mere almindeligt Synspunkt be- tragtes som en Mangel ved Formlerne (51), (52) og (53), at deres Anvendelse fordrer en forudgaaende Beregning af et ikke ringe Antal Hjelpestørrelser: [1] til [8], hvoraf vistnok enkelte, som [1] og [2], der charakterisere Sphæroidens Krumningsfor- hold, efter Problemets Natur maae ansees som uundværlige, men hvoraf dog de fleste ingenlunde kunne være absolut for- nødne. Denne Mangel, som forøvrigt ogsaa er ejendommelig for den gauss'iske Løsning, kan søges hævet ved en Forandring af Argumenterne for de forskjellige Functioner af Breden, og det er de hertil sigtende Omdannelser af Grundformlerne, som vi nu gaae over til at udvikle. 2 29. Naar man i (38) for tang?4 indfører sec?2—1 i Leddet af ådie Orden og tillige i Leddene af å4de Orden omskriver Klam- merstørrelsen: Ui + 3 tang?2 — 3 cos?z (3 + 5 tang? A)| paa følgende Maade: 11 + 3 tang? 2 sin?z — 3 cos?z (3 + 4 tang? 2)| =f1 + 3 tang?” 2 sin?z + 3 cos? | —12'cos2sec24] 49 saa vil man for 4 have Rækken: mer K f TIONER 1æcos21(X) cost d—= — me bes (N) sin%z — g€ c0s27(y cos g K?sin?z K =—i E sø (H)es: sec?4+- (RH) cos?z.tangåset i K?sin? z år > SEE TIN Sættes nu til Forkortning og i Analogie med tidligere Beteg- nelser: sm Reossf1+1() sntr—ere0s 24) cost Cos og erindres det, at man har: tang(4—s)=tang2—s.sec?4+ s?.tang sec? + … saa vil denne Ligning udviklet indtil Led af 2den Orden incl. . (56) give: tang (2—3)=1ang2—(K)cosasee2+ (W) os?z tang Å sec?4 eller nøjagtigt den ene af de ovenstaaende Klammerstørrelser. Da Ombytningen af tang 2 med tang (A—Ss) i Led af åde Orden kun kan frembringe Ændringer af dte Orden, saa vil man nu endelig for Brededifferentsen indtil Led af 4de Orden incl. have Ligningen: IKNE ; JENS NERE NERES ) sindstang (2—3) 1 —4 (4) —l i c0s%r—1 (4) sin?z ang" 2—3) (58) Indfører man nøjagtigt samme Betegnelser som i 2 15, nemlig: K . eN” idet man tillige uforandret her som i det Følgende angiver == Sso=rcosz; værsinz; ty =vtang (1 —s) Værdien z%u9e med c, saa faaer man for log s og logo Lig- ningerne : log s = log sy + 4err—4 08,8, + [5] 5050 log o= el ovt, |—cerr—3cs9s9—3åctoty; 50 3 hvor s og ø ere udtrykte i Secunder. Man seer da, at s med Undtagelse af et Led af 4de Orden har samme Betydning som i den anførte Paragraph. Med Iagttazelse af den anvendte Nøi- agtighed; det vil sige indtil Led af 4de Orden incl., bliver Overeensstemmelsen derimod for £, og for ø at betragte som fuldstændig. For Længdedifferentsen giver Udviklingen af (39) g—F sing (ES; me) KEN TsIDE 2 FN e0S0R ly Fi la) 608245 Men indtil Led af 3die Orden incl. har man: 12=1+4,=(1—s)—0 og C0S1,= cos(2 (2—8) + osin(2—s) )=c0s(2—5)/1+øtang HEE Ifølge 2 14 har man tillige: KG Kl +164; cos22| ? Indsættes disse Udtryk for coså, og K, i Rækken for Ø, såa erholdes ved EY (EN af Leddene indtil 4de Orden incl. MR esing f K er are (ER ER, LE NI) 10) +40) sine | c0s(4—8) STEDE] Fie eosa () EN ) =ysinz zsec(4—s i (i) Cos HEN sin?z tang?(2—58)+ 16? Ku "20s'2 59) eller med Benyttelse af de indførte Betegnelser: FE logg = logfv sec(2—58)1— 2CSo80—4Ctyto + [8]598,- Endvidere kan Ligningen (41) indtil Led af 3die Orden incl. skrives: BES EEJ NENS 1 G=> 0 ——231 + 51 ==) sin?g cosåd N, (| hvor det, for at bevare samme Nøiagtighed, er tilstrækkeligt k så sin(4+2) , . 2 at udvikle Factoren Ehe AD Al indtil Leddene af anden Orden incl. cosg Man har følgelig: BNGE g =(=E) +(5+ El ) =(2—8)+ 4 (s—se'cos2—0) og faaer da: Bl — 51 sin(24 $) =sin(2—5) + $ (s—séc0s24—0) cos (A—58)- sin (2 SE altsaa: sin(1+2) os2 =sin(a—38) 4-2 (s—se7c0s2—0) c0os (2—5), cos2 2 som med Benyttelse af Udtrykket ( oa for 0 giver: Hs. KACEEREM K KERES å — Ny sins tang (2—9) ft —i (fy) cosøz | sin? en ) sin?z tang?(2—s) + 1) sinz cosz(1—e cos?2 | (60) Problemets Løsning vil saaledes finde sit samlede Udtryk i Formlerne : N 2 ml Im == 0) (9 id eg SR) SR ok SÅ Å UGES SA JER (61) 2,7 180042 — (+ 7) Br KE vÆ ns sg co ENE (62) t,=ævtang(2—5s); 0,=vsec (1—s) log s= log 8, + 4 err — 4 08989 + [5] 5980 log 9 = log 8, — 2CSys0,— 4 ty ty + [8] 5050 logi = logt, —Z20rr — 4 cty ty . (63) log o— log fø vig) err— Betyig=3CS9 89 2 6 v30) — [8] 00 S logt = log ( (SGT) hvorved vi paa en mærkelig Maade føres tilbage paa de i i ” 8 15 givne Formler, da det let erkjendes, at (61) og (63) kun ere en Sammensmeltning af (24), (26), (27) og (28) med Be- nyttelse af de Simplificationer, der EK REE ved Bortkastelsen af 4de Ordens Leddene for Azimuthet. Beregningen af det specielle Exempel vil saaledes ogsaa for Breden og Længden give uforandret de i 2 16 fundne Værdier. For Azimuthet vil man derimod vel atter have: 32 t= + 417”,78971 men nu faae: log cr = 0,44808 — 0,00112 = 0,44696 Altsaa: T— + 2",79872 og 2;— 185742'21",7699 — 420" 5884 = 185735'21",1815, hvilket stemmer fuldstændigt med det tidligere Resultat. 2 30. Uagtet Hensigten med den foretagne Omdannelse er naaet paa en tilfredsstillende Maade, idet Factorerne [3], [4], [6] og [7] ganske ere forsvundne af Formlerne, saa klæber der dog endnu ved disse den Ufuldkommenhed, at det benyttede Årgu- ment er (A—s) istedetfor 4 LER eller et andet lignende, der uforandret kunde indtræde i den søgte Brededifferents, hvilket ikke blot i og for sig maatte synes naturligere, men tillige yderligere vilde forkorte Regningen. Ogsaa denne Ulempe lader sig imidlertid hæve uden store Vanskeligheder ved at under- kaste Bredefunctionerne en fortsat Transformation. Sætter man nemlig: N å N i IE Ål Ryes (2-—58)- oe == !) og betegner med M, og N, de til 4, svarende Værdier af M og N, samt med M, Meridianens Krumningsradius for Middel- breden: saa give de almindelige Udtryk for Sphæroidens Normaler og Krumningsradier indtil Led af respective 3die og den Orden incl. (7 — 1) =eécos%, + e"cos?2 + 2 eos sin 2 4 en, sINI 9 9 9 EA EN 1e'os mM, (in? i —0oscos24 +e?sin?2 sin24 — [I 3808(sin22—6500s2 24 2sn22)] No i 53 EEK yes SER Ar. REDE EL (5) sin?z sin if : : HØRE Sea MENS My N BOMAN: i 46 (R) cosz sin 221 og man faaer tillige: tang (4 — s)= tang 1, + e (R)e Ccosz sec (1—s)=sec Hal + 1695(sin24 + 39s sin?4+esin 22—295)| É sec(Z—s) secå, 1 (SNEEN ES SAER [| altsaa: NEDEN: | le (nv) Cos"z cos ne Ved Hjælp af disse Ligninger forvandles Formlerne (56), (57), (58), (59) og (60) til følgende: ERE 0521143 (3y-) sin%z—3e"c0s22( 4 ) ostz+iecos2( 4.) sine] n 0/ Ea) (U 2 fee 53 5 tang” i (mr) = (E | cosiz—1 Ha sin?”z tang?”4 iv JT NER] im) RuR BRAAD K . K S ( K 2 SSG) oa a oa K | 2 oa o— N-sinesee 2 f1— 3 (gy-) cosr—4 (fy) sin?stang je y-) cost-Å(65) (u RK "FR in —) 00s2—4(g-) sin? ad FL SAR 25 GE vr 2 tang ao DUE cos?z lys sin ål sin”ztang?4, 0 —+ ar) sinz cost + e? cos? al 0 (66) Og anvendes nu atter de tidligere Betegnelser med en analog, men forandret Betydning, idet man tillige sætter: oygesees N, ts DRE MT? saa fremstaaer Problemets nedenstaaende tredte Løsning, der har samme Skarphed, som den næstforegaaende anden : SE, (67) SE 1809 + 2—6—-5-V 59 Sy —= [1], Kcosz RESENS (68) Og=vsetAg to mm vtang ag == BI ez log s= log 8, + 4 Cvv+ [5] 5,5, + 3 [8] vv co — Ud ært ke log 9 = log 8, 2CSy80—4Ctyty . (69) log i = log ty, — 205 sy — 4 ct, lt] — 2CVV log o == log 6, — 4084807 3 Cl, 1, — CVV At man ogsaa ved (68) giver 2, en noget modificeret Be- tydning er aabenbart ganske ligegyldigt, da Forskjellen mellem h N ' i det nye s og det tidligere 2-s er et meget lille Led af åde Mn Orden, hvis Indflydelse paa Bestemmelsen af de følgende Stør relser kun kan fremtræde i Led af dte Orden. 2 31. | Ved Formlerne (67), (68) og (69), som ere afgjort simplere end alle tidligere, synes det hensigtsmæssigste Valg af Argu- menterne for Bredefunctionerne saa fuldstændigt naaet, at der neppe er nogensomhelst Anledning til i denne Retning at for- søge yderligere Omdannelser. Men dermed er ingenlunde sagt, at den simpleste Løsning alt skulde være fundet, thi det staaer i hvert Fald tilbage at undersøge, om ikke lignende fordeelag- lige Reductioner kunne frembringes ved Forandringen af Azi- muthalfunctionerne, der hidtil ere forblevne urørte. Og at dette virkeligt er Tilfældet lader sig endogsaa let eftervise. Betegner man nemlig med &£ en i Secunder angivet Størrelse af den, eller højere Orden, saa er det indlysende, at man indtil Led af ide Orden incl. vil have: K sin (2—s) = Ksinz/1 — 08 cotz| K cos (2—2s)= K cosef1 + Zostang 2| 3 55 og sættes nu her sg = ra SQv, ville disse Ligninger med samme Nøiagtighed give: Ksin(2—s) = Ksin 2/1 —$0782 (1—ecos 22)! K cos(z2— 2) = K cosz dl +19 (1 +ecos? 1)| eller ogsaa: log |Ksin (2— s)| =— log (Ksinz) — 2545, + [8] 545, log ÅK cos(2— 2£)] =log(Kcosz) + 4åevv+2[8]vv, hvorved man da ledes til følgende f7erde Løsning af Problemet: WS LADER Jar. rd (70) — 1809+ z—38—t er SUE [2], K sin (2— £) 6 (ie) DE Ud 0 gg So —= [I] Kcos(2—28) ig ERR RS MØN HEV TAN: SER RMRE SER: (71) ty =vtang 4, co, —|[9], vt, log s= log 5, + [5 15,5, + [8]vv logi 0108 00 Het ty ae] so Vs erne (72) log t = log ty — ket yt, —ZEvv log co = logo, — det, ty —evv Disse Formlers overraskende Simpelhed forøges endnu yder- ligere ved deres virkelige Anvendelse, idet der med Hensyn til Leddene +[8]vv og —[8]5,5, gjælder ganske det samme, som alt tidligere i 2 26 er bleven bemærket om Leddet med Fac- toren [5]. Bortkastelsen af samtlige disse Led kan følgelig, selv indtil Afstande paa 200000 Fod, betragtes som fuldkommen tilladelig, og man faaer saaledes istedetfor (71) og (72) de nedenstaaende : 56 s= sv; s=[1] Kcos(2—28); v= [2], Ksin(2—s) > RED SAP 2 (13) ty ==vtaneih gs (Ulm [9], vig log 9 = log 6, —4 ct, ty log ? = logtg —4 ct, tj —2cvv sele log 0 = log 6, —3 ct tg, — cvv hvilke nu, foruden de to uundværlige Factorer [1] og [2], kun indeholde Factoren [9], der strengt taget maa betragtes som overflødig, da man let erkjender, at den udtrykkes ved Produc- tet af en Constant med Quadratet af [2]. Imidlertid vil man dog sikkert stedse foretrække i den Tavle, der med 7 Decima- ler bør give Logarithmerne af [1] og [2], ogsaa at indrømme en tredie Colonne for Factoren [9]. Da denne Factor, ligesom hele Beregningen af 6, kun fordrer 5 Decimaler, vil al Inter- polation bortfalde ved dens Bestemmelse, hvorom man lettest overbeviser sig ved at kaste et Blik paa Tavlen Il, der samlet giver Logarithmerne af de 3 nævnte Factorer, som vi dog til Benyttelse ved den skarpeste Regning have opført med respec- live 8 og 6 Decimalziffre. At Størrelsen & maa bestemmes forinden man endnu kjender s og v, vil aabenbart ikke foraar- sage nogensomhelst Vanskelighed, da denne Regning føres til- strækkeligt nøje med 4 Decimaler og saaledes kun benytter de første Ziffre af de forskjellige Logarithmer, der forinden Inter- polationen kunne udskrives af Tavlerne. Derimod er Løsningen ved Beregningen af s forsaavidt en zndwrecte, som man først efter en foreløbig Bestemmelse kan finde den endelige Værdie af [1], og af selve s, men denne lille Ulempe er næsten umær- kelig, da log[1|, varierer meget langsomt. "252: Anvendes Formlerne (70), (73) og (74) paa Beregningen af det specielle Exempel, saa faaer man først: log s— 3,5831; log v = 2,5316 og med Addition af log — 3,9074 erholdes da: log s = 9,9721; & = + 07,9378. Man har nu: log cos (2—2£) = 9,9978431; log sin (z— s) = 8,9974748 og ved foreløbigt for log[1]n at benytte den tidligere Værdie af log [1] = 8,5100716 bliver: log s = 3,5330904; s — + 3412”,6394. En Interpolation med Anvendelse af denne Værdie frem- bringer ingen Forandring i log[1],. Bestemmelsen af s er saa- ledes definitiv og giver nu: 40 =—50251'9"2900, med hvilket Årgument man dernæst faaer: log [2], = 8,5089454; log [9], = 4,38571 log sec 42, = 0,1997520; log tang 4, — 0,0893472; følgelig ogsaa: log v = 2,5315959 og derefter: log 9, — 2,7313479 log &, = 2,6209431 102 600 — 9753825: For at finde de logarithmiske Correctioner bestemmes end- videre: log ct, t, = 0,1717; log cuv — 9,9930 og man har saaledes i Eenheder af 7de Decimal: elle 148 Rev 00108 som respective for log 9,, logt, og logo, give, udtrykte i samme Eenheder, Correctionerne: —6, —8 og —5, altsaa: log 6 = 2,7313473 log : = 2,6209423; & = + 417”,;7749 1020 ==19753825 HE SS 03453: 4 —= — (3412",6394 + 0”,3458) = — 3412”,9847 2,— 185242'21”".7699 — 2,8134 — 6'57”",7749 — 1859 35'21”1816, 58 hvor Overecensstemmelsen med de tidligere Resultater er saa fuldstændig, som den kan erholdes, ved en Regning med 7 Decimaler. 2 33. Vi have i det Foregaaende bestræbt os for at underkaste det behandlede Problem en saavidt muligt udtømmende Analyse. Saavel den, indirecte sphæriske som den directe sphæroidiske Løsning ere først blevne udtrykte i de Former, hvori de natur- ligst frembøde sig, og disse Løsninger ere dernæst udviklede i Rækker med den Nøiagtighed, som Opgaven efter sin Eién- dommelighed kunde fordre og tilstede. Det var en Selvfølge, al begge Løsninger maatte frembringe de samme Rækker, og disses Identitet kunde derfor tjene til Bekræftelse paa Løsnin- gernes Paalidelighed. Ved Rækkerne sondredes og bragtes til Evidents ethvert af de Elementer, der nødvendigt maatte ind- træde i et hvilketsomhelst System af Formler, som med den fastsatte Nøiagtighed. skulde løse det givne Problem, og for at finde den heldigste Løsning stod det saaledes kun lilbage paa den hensigtsmæssigste Maade at samle og omforme de mang- foldige Led, hvori Rækkerne vare søndersplittede., Vi have derfor udførligt gjennemgaaet alle de Transformationer, som i denne Henseende syntes med Fordeel at kunne anvendes, og det er ogsaa lykkedes efter en Række af Omdannelser at frem- bringe en Løsning, der er saa simpel, at den neppe lader stort Haab tilbage om at finde en endnu simplere. Men er den ind- slaaede Vei endogsaa den naturligste, og er den maaskee den eneste, der med Sikkerhed aabner Udsigten til at naae det op- stillede Maal, saa er det dog vist, at den kun sjeldent vil være den korteste, thi netop i samme Grad som Resultatet bliver elegant og simpelt, i samme Grad voxer ogsaa Sandsynligheden for at det let og hurtigt vil kunne erholdes, idet en nøiere Under- søgelse næsten uden Undtagelse viser, at de heldige analytiske Omdannelser ere knyttede til simple geometriske Constructioner. Opdagelsen af disse umiddelbart og uden Hjælp af Analysen vil DØ imidlertid som oftest være vanskelig og beroe paa et eget Held, eller et ejendommeligt Blik paa Opgaven, som ikke kan frem- tvinges, hvorimod det i Regelen er let åt påapege det rette Standpunkt for Betragtningen, naar Resultatet først er givet og Transformationerne fuldkommen bekjendte. At disse almindelige Bemærkninger ogsaa finde Anvendelse paa den her behandlede Opgave, vil det Efterfølgende kunne tjene til at vise. Der gives nemlig tvende Tilfælde, hvor Problemet umiddel- bart fremtræder som høist simpelt. Det første er det, hvor Triangelsiden falder sammen med Meridianen. Betegner man her den givne Triangelsides Størrelse med Q, regnet positiv mod Syd og negativ mod Nord, med 4 og 4, Brederne for Udgangspunktet Å og Sidens andet Endepunkt C, samt med M, Meridianens Krumningsradius for Middelbreden: ser saa giver Meridianbuens bekjendte Rectification: Q f ecos21/QYV”) SÅ rr NE og denne Ligning bestemmer da Brededifferentsen indtil Led af åde Orden incl. Længdedifferentsen mellem Punkterne A og OC er Nul, og man erholder Azimuthet for Siden AO i Punktet C ved at addere 180? til det givne Azimuth (0? eller 1809) for Punktet A. Det andet ovenfor antydede Tilfælde vil indtræde, hvor Azimuthet er 90? eller 2709, det vil sige, hvor den givne Tri- angelside falder sammen med Meridianens Perpendiculær. Af Formlerne (11), (14) og (15) fremgaaer det, at man da indtil Led af 3die Orden incl. har 4=0, og indtil Led af 4de Orden incl. saavel K,=— K som L£,=L, idet L, aabenbart er en "Størrelse af 2den Orden. I Henhold til 2 12 vil man følgelig ogsaa med den fordrede Nøiagtighed kunne betragte Triangel- siden som umiddelbart liggende paa selve den Kugle, der, naar Udgangspunktets Brede er 2,, har Normalen N, til Radius, og hele Beregningen lader sig saaledes gjennemføre som en reen 5 60 sphærisk, naar det kun iagttages at multiplicere den fundne IN; ) Mm. angelsiden CB med P=p7N,, og regnes den positiv mod Vest, sphæriske Brededifferents med Størrelsen Betegnes Tri- negativ mod Øst, såa danner Udgangspunktet C og Sidens Endepunkt B i Forbindelse med Kuglens Pol en retvinklet sphærisk Triangel, der til Bestemmelse af Længdedifferentsen 0, Azimuthaldifllerentsen & og den sphæriske Brededifferents / giver Ligningerne: sin (2,—() = cosp sin4, tang 4 = tangp sec 4, tang t = sinp tang 4, eller udviklede i Række: i—= 37? tang Afd — pp? — 1ptang?2, | 0—psec 1,41 — 1ptang? 4, | REE HD) BE= ptang 2, fl —1p?— 17? tang? , | Men herved er nu tillige Alt fuldstændigt forberedet for Løsningen af den almindelige Opgave, hvor Retningen af den givne Triangelside AB —= XX er vilkaarlig bestemt ved Azimu- thet 2, som vi indtil videre, for at fremkalde et klart Billede, ville forestille os liggende i iIste Quadrant. Tænker man sig nemlig fra Punktet B nedfældet en Perpendiculær påa Udgangs- punktets Meridian, som den gjennemskjærer i Punktet C, saa kjender man aabenbart i den derved dannede retvinklede sphæ- roidiske Triangel ikke blot den rette Vinkel i C, men ogsaa begge de andre Vinkler i ÅA og B, som bestemmes ved det givne ÅAzimuth og Vinkelsummens Exces. Ved Hjælp af det Legendre'ske Theorem, der netop med den fordrede Nøiagtig- hed (for Vinkler og Sider indtil Led af respective 3die og åde Orden incl.) er gjældende for sphæroidiske Triangler med Sider af i1ste Orden, kan man da beregne saavel AC =Q, som BC=P, og den søgte Løsning fremstaaer saaledes ved en successiv Anvendelse af Formlerne (75) og (76), idet Azimuthet (SK, den 2, for Siden BA i Punktet B bestemmes ved Azimuthet for BO i Forbindelse med Vinklen B. Da man nu let kan vise, at den sphæroidiske Exces for Trianglen ABC, indtil Led af 3die Orden incl., udtrykkes nøiagtigt ved den numeriske Værdie af Størrelsen SR v, såa har man i nærværende Tilfælde: 3) == BD =-300E 238 C==90 Altsaa: sin(B—s) COoS& Q=K. ==IICOS (2-23) sin (ÅA — £) COS & Q veg og: I ms RES SNE hg =K. = K sin (2 — &) Indsættes disse Værdier i (75) og (76) og bemærkes det, al man har: N d= ESTER ( 0 M, 2, = 270" — 1: — B, saa fremtræder Løsningen under følgende Form: 4= —(S+0) || TE SEE ræs sov; v=[2], Ksin(2—2) 6 S9= [I] Kcos (2— 22) BESUISEC AS IE ENS ILS (== [9], vig log s = log 5, + [5] 5454 log 0 = logø, — 4 et, ty log? = log ty — 4cty lt, — I cvv logo = log 6, — 3 ct, ty —Cvv eo (sc det er vistnok indlysende, at disse Formler br hbe tea HEE 8) RU EGN uden nogen x 5 62 Modification ere gjældende for alle 4 Quadranter, idet Foran- dringerne i Udtrykkene for Vinklerne ÅA og B fuldstændigt -com- penseres ved Tegnskifterne for &, der i Iste og 3die Quadrant er positiv, i Zden og åde derimod negativ. 2 34. Formlerne (77) og (78) ere identiske med de tidligere (70) og (71). Derimod kan det, ved Sammenligningen af (79) med (72), vække Forundring, at de to forhen omhandlede Led, der indeholde Factoren [8], nu ganske ere forsvundne af (79). En nærmere Undersøgelse vil imidlertid uden Vanskelighed oplyse Grunden til denne Uovereensstemmelse. Anvendelsen af Legen- dres Theorem paa Beregningen af sphæroidiske Triangler for- udsætter nemlig med Nødvendighed, at Triangelsiderne, naar Skarpheden skal fyldestgjøre de opstillede Fordringer, bestem- mes som korteste Linier paa Overfladen, hvorimod vi stedse i alle foregaaende Løsninger have fastlagt Triangelpunkterne ved verticale Snit gjennem de forskjellige Triangelhjørner. Da selve Meridianen er en geodætisk Linie, og da de reciproque Verticalsnit i C og B, under lagttagelse af den anvendte Nøiagtighed, ere sam- menfaldende og mellem sig indeslutte den tilsvarende geodætiske Linie CP, saa bortfalder vel Forskjellen ganske for de to Sider af Trianglen ABC, men for den tredie Side AB fremtræder den derimod med sin fulde Betydning. Medens det saaledes med Hen- syn til Azimuthet saavel i (75) som i (76) er fuldkommen lige- gyldigt, om det givne z betragtes som bestemmende den geo- dætiske Linie, eller det tilsvarende verticale Snit gjennem det aflagte Punkt, saa er Forholdet et ganske andet for de sidst anførte Formler (77) til (79), der hvile paa den ved det Legen- dre'ske Theorem tilvejebragte Overgang fra Siden AB til Siderne AC og CBP, og det er indlysende, at Azimuthet her udelukkende maa henføres til den geodætiske Linie mellem Å og B. Be- tegnes dette Azimuth til Adskillelse fra alle tidligere benyttede med Z, saa vil man, som bekjendt, have Ligningen: Z=2— 76 (2) cos? 4 sin2z — 1; e? (2) i sin22 sinz eller indtil Led af 3die Orden incl. Z=2— lo cosA.s9v; følgelig ogsaa: log sin (Z—8) == log sin (2—£)—[8] 5, s4 log cos(Z— 22) — log cos(2—2£) + [8] vv og Overeensstemmelsen vil saaledes paany være fuldstændigt tilvejebragt. At det kun ere Ligningerne for Breden og Læng- den, der lide en Forandring ved Ombytningen af Z med z, følger aabenbart deraf, at man indtil Led af 3die Orden incl. har 2, — 2, = 2—2, eller. 2, —Z=2;,—2. Det sees tillige, at den geodætiske Linie ligeoverfor Verticalsnittene besidder et virkeligt Fortrin, idet den medfører en noget simplere Løsning, eller, hvad der er det samme, giver Formlerne (73) og (74) en noget forøget Skarphed; og naar det for et Øieblik kan fore- komme højst besynderligt, at man, uden at kjende selve Lig- ningen for Linien, er istand til nøiagtigt at bestemme Beliggen- heden af de ved den aflagte Punkter paa Klodens Overflade, saa vil ogsaa dette Paradox have fundet sin fuldstændige For- klaring i det ovenfor Udviklede. 2, 35. En Fremgangsmaade, der har meget tilfælleds med den i 2 33 anvendte, er benyttet mangfoldige Gange, især ved Be- stemmelsen af geodætiske Positioner gjennem retvinklede sphæ- riske, eller sphæroidiske Coordinater. Det er derfor saa meget desto mærkeligere, at man hidtil, saavidt mig bekjendt, stedse har overseet, at de tilsvarende Formler kunne gives saa stor Skarphed ved en simpel Forandring af de anvendte Kuglers Radier. Bortkastes det i hvert Fald høist ubetydelige Led, der indeholder Factoren [5], vil Løsningen nemlig i alle dens En- keltheder kunne betragtes som reen sphærisk, og dens Eien- dommelighed bestaaer da netop deri, at den fordrede Nøiag- fighed erholdes ved et successivt Brug af fire forskjellige Kug- ler. Den første, med Radius VN, M,, tjener til Beregningen af Q og P, den anden, med Radius M,, til Bestemmelsen af Amplituden for Q, den tredie, hvis Radius er N,, giver 8, & og I, den fjerde og sidste endelig, der har Radien M,, selve den til Parallelafstanden CW, svarende sphæroidiske Bredediffe- rents 0. Ved denne directe Udledelse af (70), (73) og (74) op-- naaes tillige, at det bliver muligt for større Afstande endnu yderligere at forøge Formlernes Skarphed, forsaavidt dette iøv- rigt nogensinde skulde ansees nødvendigt. Det erkjendes nem- lig let, at man for meget store Værdier af Æ maa søge den væsenligste Kilde til Feil i selve Rækkeudviklingen, der især ved Bestemmelsen af 9 bortkaster ikke ubetydelige Led af højere end åde Orden. Men disse Feil undgaaes naturligviis fuldstændigt, naar Beregningen føres ved Hjælp af de endelige Formler, af hvilke den første, der giver sin(4,—/), kan omskrives paa føl- gende Maade: sin/=sinp tang ) Øsin 4,. Forlanges ogsaa Azimuthet med stor Nøiagtighed vil det være hensigtsmæssigt at benytte det tidligere Udtryk for £, og hele Løsningen fremstilles da ved Formlerne: 4 = — (s+0) = — 5 — [9160 "2, 18094 2—6 Q EO NG c 7 os AES RES 80.8 = [1] Æcos(2—28); v= [2], Ksin(2—s) (80) tang 9 = tang vsec 4, sin/ = sinvtang I Øsin4, tang 1 = tang 44 sin (1 + 4) sec (4) hvor z atter bør betragtes som Azimuth for den geodætiske Linie gjennem det aflagte Punkt. Det fortjener maaskee at fremhæves, at den samme Vei, der paa Sphæroiden fører til Formlerne (77), (78) og (79), vil, anvendt paa Kuglen, lede directe og paa den naturligste Maade til den i 65 2 15 benyttede, elegante sphæriske Løsning, der skyldes Gauss. I denne Løsning ere nemlig de to Sider af Trianglen ABC an- givne i Secunder ved » og's, den tredie Side ved v(1—49?s7), medens z er Trianglens sphæriske Exces, som indtil Led af åde Orden incl. bestemmes ved: 25= 580 (1—40s7)| lg rer”, == S. syv 1+250r?— 192s2| 556. For at give en Forestilling om den Nøiagtighed, der kan opnaaes ved Formlerne (80), skulle vi endnu til Slutning vise deres Anvendelse paa Beregningen af et specielt Exempel, som vi laane fra den i foregåaende Aar under Titelen »Ordnance Survey. Åccount of the PrincipalTriangulation« offentliggjorte Be- retning om de større geodætiske Arbeider, der ere udførte i Eng- land. I det nævnte, for den nyere Geodæsie i flere Henseender vigtige. Værk, findes nemlig tvende forskjellige Løsninger af det behandlede Problem, hvoraf den ene vel har megen Lighed med den ovenfor udviklede, men dog langtfra besidder samme Skarphed, da den saavel ved Breden som ved Længden bort- kaster Leddene af åde Orden, medens den anden derimod, under Forudsætning af en Beregning med +726ffrede Logarithmer, ganske svarer til (80), hvad Nøiagtigheden angaaer. Det er for at belyse denne, at man har gjort Brug af det eiendomme- lige Exempel, som ogsaa vi til Sammenligning ville benytte, idet vi dog overalt omskrive Størrelserne ved Hjælp af de tid- ligere vedtagne Betegnelser. Efter vilkaarligt at have fastlagt Punkterne Å og B ved deres Breder og indbyrdes Længdedifferents, der ere valgte saaledes : AR==I5 RS OAO: Åyr= 598 30 OG TOFT 30 OK har man først gjennem en directe sphæroidisk Beregning fundet følgende Værdier for Afstanden AB = K, udtrykt i engelske Fod, og for Azimutherne z og 2, af de tilsvarende Verticalsnit : 66 log K —= 6,0557700907 2 =2899%26:227 8116 20168801 21757971 hvor vi dog for 2, have tilføjet et udeladt 4de Decimal. Ved nu at indsætte K, z og 2 i de omhandlede engelske Formler, bestemme disse med tizillrede Logarithmer 4,, 0 og 2, påa følgende Maade: 17=153%2959" 9994 0 [== — 4? 30'0”,0002 SE DB 16215080 en Overeensstemmelse, som for en Afstand paa 214 engelske miles, eller mere end 1137000 engl. Fod, vistnok maa findes yderst tilfredsstillende. For at kunne anvende Formlerne (80) maa man først hen- føre Azimuthet til den geodætiske Linie gjennem A og B. Den i 2 34 anførte Ligning giver imidlertid med største Lethed den tilsvarende Azimuthdifferents = — 0”,11206 + 0”,00383 = —0”,1082, og man har altsaa her: log K — 6,05577009 2239? 26722" 79034 JESS 20 MOL idet log K angives med 8 Decimalziffre, da en Regning med færre Decimaler vilde gjøre Sammenligningen illusorisk. Efter en foreløbig Bestemmelse finder man nu: log s = 3,756262,; log v = 3,983612, , som med Addition af log £- = 3,907424 giver: log & = 1,647298; s = + 44”,3913 og dernæst: log cos ((—2£) = 9,70656109,; log sin (2—8£) == 0,93499536, . Med Benyttelse af de engelske Tavler (pag. 675) for Sphæroi- dens Normaler og Krumningsradier har man endvidere: log [1], = 7,99393075; altsaa: 2 log s = 3,75626193,; s = — 5705”,0825; 2, = 53935" 05"0825 sn og dernæst ved Hjælp af Argumentet 4, log [2], =7,99284631; logsec 4, = 0,22648184; log sin 4, = 9,9056533. Man faåer da successive: log v = 3,98361176,; log tang v = 8,66950231,; log sinv = 8,6690289, ; log tang 9 = 8,89598415,; 9 = —47 30'07,0000 ; log tang & 9 = 8,59428321,; log sin/ = 7,1689654; log / = 7,1689656, hvilket atter med Addition af log [9], = 5,3154517 giver: log [9],/=2,4844173; [9],/=—+ 3057,0825. Altsaa: 4 = + 5705”,0825 — 305”,0823 = + 5400”,0000 2,= 53? 30' 07,0000. Til Bestemmelse af &£ opslåaes endnu: log sin (4+ 4) = 9,90091416; log sec 4 = 0,00003721 , ) 5 og man har da: logtang 1 ;— 8,49523458,; 10—— 1747/29” 38274; C=—3"73%58"7655. For at gjenfinde 2, maa denne Værdie af Z combineres med det oprindeligt givne Azimuth for Verticalsnittet, altsaa: 2; 59726'22",8116+ 3" 34'58' ,7655 = 6389 1' 21", 5771. At Overeensstemmelsen overalt bliver fuldsta ndig kan aabenbart kun beroe paa en tilfældig Compensation af de forskjellige Feil. 68 I. ——— | ! 2 | lol (E| very VE | hg 2] 20 en is = = == CI ECS REDE RK | I i 58 0" /8,7994018 | |8,7985854 | |2,18674| … 5,7636 |2,6 |2,20 |2,12 2,50 57950 | 4132/.,| 5892), | 8395, | 7606| 6| 20| 11| 51 40 ABG | SGT 817 |, 17556 16 TS) Ea EST 50 4361/,,,| — 59691.,| 78391, | 7507! 6| 19) 10) 51 20) 44761151 6007|,,| 7562|,,,| 7458| 5| 18| 10! 52 w| 45911,,| — 6046|,, | 7286/,,,| 7409| 5| 18! 091 52 Bret atol] 6084 | 7011|,…| 7361! 5| 18! 09) 53 ERE REE EEK E 40 49391] 61621, | 6462/5,3| 17264|:5| 17) (08| 55 50 5056] 6200|,,| 6189/5,| 7216! 5! 16). 08) 54 20 51725] — 6259|,,| 5916/,7,/ 7168) 5| 26) 07) 54 lo! 5290") — 6278,,| 56441, | 7121! 5| 15107) 55 560) 540711") 6317) | 5373) | 7073) 5) 45106155 55950] 5524) | 0357 | 49 5102 91,7026], 5| 15] 508 RS 40 5642 | 110] — 6396/,,| 4832/,,,| 6979| 5! 14| 06! 56 30| — 57601] — 6435',,| 4563|,,,| 6932) 5! 14! 05| 56 20 5879 | 10] 64751, | 4294! | 6886| 5) 13) 05) 56 10 5998 6514/,,| 4026|,… |, 6839] 5! 13| 04| 57 5590! 6m6lNS)— 6554) | 3759) | 6795| 5) 121041 757 54950] 6256] | 65941, | 3492), 6747| 5) 12) 03| 57 40 6355 |? 6633 3225|.| 6701|,4| 12/03). 58 30 6475/17] — 66731 | 2959/27. | 6655| 4! 11| 03! 58 2%| 659519! — 671319) 92604/3,,| 6609! 4| 11! 02)" 59 10] 6715/15) — 67531,| 2429! | 6564! 4) 10102) 59 540 0] 68351) — 6793! | 2165, | 6519| 4) 10! 01| 5ø 55950 | 6956|,,| 6854! | 1901/,,,| 6473| 4! 10) 01) 60 40) 7077] 6874| | 1638|,,,| 6429) 4| 09! 01! 60 30 71980] 69141 | 1375|,,,| 6384) 4|-09| 00! 60 20 7319! | — 6955|,,| 1112',,,| 6339! 4! 08) 00! 61 10 7440 | 6995! | 0850! | 6295! 4) 08| 00) 61 539 0' 8,7997562 |” |8,7987036 | —” 2,10589 |” (3,6250 | 4 |2,08 (1,99 |2,61 log c — 4,9298 ; loge — 4,3845449; log z — 174070; lor == 39074 [1 = mv ==; om 4= ne ens f0T; 51 =— nr ze ROLL O LAB] el 70; == 2 + Es ag 105; [81 eos" re 107 SE, 4 log [1] | Diæ. log [2] Dim. log [9] 589 0" 8,79940180 8,79858545 4,385361 G il" dt) | SS SE FEST "3800 | 579 50" 41521 58925 369 Bee 1144 SK 381 Er 88 40 X2A65 Er. 59506 Wi 376 30 45612 59688 382 384 1150 384 20 AA 62 0 HRSER 60072 SK 392 10 45915 då 60456 sed 399 GE: <$45 1156 eo 385 579 0 47071 60841 407 z 1159 —— - - 387 22 en nnen me sl 569 50” AS 2E0BR HERR 61228 ir 415 40 49392 | tes 61161540 ES, 423 30 50557 62003 5 430 1165 390 20 51725 gå 62393 438 s 1170 Sat br, 390 3 10 5280508 Blaze 62785 5 446 569 0" 54069 65174 | 454 1176 | 392: | rr 559 50" 55245 | rs 63566 Gå 462 40 BGA2S NE es 63959 EM 470 30 57605 64353 477 1184 395 20 5878080 RE 64748 Ed 485 10 59076 FEER 65143 ng 493 5359 0" 61165 65539 501 kr fever re, 2 1192 nx 398 STE» Be = 549 50" 6235700 HE 65937 3 509 40 63551 SÅ 66335 sg 517 30 64747 66734 525 1199 399 20 (50 nn he 67133 Al 533 10 bs hes 67534 AN 541 549 0" 68551 67935 549 —= 1206 - 402 SD SE 539 50" 69557 HERS0 68337 Få 557 40 TO765 Es 68740 dd 565 30 71975 69143 573 1213 404 20 751888 HEN 69547 ii 581 10 TAO ES; 69952 Fe 589 559 0' | 8,79975619 ig 8,79870357 ” | 4,385597 er SEE eee eN 135 om å oN' 2 M'" 70 Herr Etatsraad Æschricht meddtelte en af Herr Professor Panum i Kiel indsendt Beskrivelse af en Duplicrtas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo. Herr Professor Steenstrup gav en lille Meddelelse om en Ikte's (Distoma Coryphænæ Bosc) active Indvandring i sin Vært, den saakaldte Dolphin eller Coryphæna Hippuris. Den til Bedømmelse af Dr. Liitkens »Additamenta ad histo- riam Ophiuridarum« udnævnte Comitee foreslog at optage som et åde Afsnit af denne Afhandling et af Forfatteren indsendt Tillæg, indeholdende Beskrivelse af de paa Galathea-Expeditionen samlede Ophiurer. I Mødet var fremlagt: Fra Universitetet i Lund, Lunds Kongl. Universitets-Bibliotheks Accessions-Katalog 1857. Lund 1858. Lunds Kongl. Universitets-Katalog for Håst-Terminen 1857 og Vår-Terminen 1858. 15 Disputatser. Fra Gesellschaft der Wissenschaften t Gøttingen. W. Wattenbach. Deutschlands Geschichtsquellen im Mittelalter ” bis zur Mitte des dreizehnten Jabrhunderts. Berlin 1858. Fra Rigsantiquar Hildebrand i Stockholm. Svenskt Diplomatarium, 5. Band, 1. Heft. Stockholm 1858. Fra den engelske Regjering. Ordnance Trigonometrical Survey of Great Britain and Ireland. Account of the observations and calculations of the prin- cipal triangulation and of the figure, dimensions and mean specific gravity of the Earth as derived therefrom. London 1858. With plates. Fra Observatoire physique central de Russie i St. Petersborg. Annales de VØObservatoire physique central de Russie Année 1854 Nr.1&2. 1855 Nr.1&2. St. Petersborg 1856 & 57. Mødet den 18% Marts. Herr Professor Worsaae meddeelte nogle lagttagelser til en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen, som senere ville blive te meddelte. I Mødet var fremlagt: Fra Udgiverne af American Journal. The American Journal of Science and Arts Vol. XXIV Nr. 70, 71 & 72, Vol. XXV Nr: 73, 74 & 75. New Haven 1857-58. Fra Academy of Bctence of Pt. Louis. Transactions Vol. I, Nr. 2. St. Louis 1858. Fra Ohio State Agricultural Soctety. Eleventh annual Report of the Board of Agriculture of the State of Ohio for the Year 1856. Golumbus 1857. Fra Michigan State Agricultural Society. Transactions for 1856, Vol. VII Langsing 1857. Fra American Academy of Arts and Sciences, Boston. Proceedings Vol. III. Boston and Cambridge 1857. Fra Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Journal. New Series Vol. III, Part IV. Philadelphia 1858. Proceedings 8—16. 1858 fra 1—9. Register til Vol. VII for 1856. Fra Mr. Hugh Miller. Notice of some Remarks by the late Hugh Miller. Philadelphia 1857. Fra Joseph Leidy. Notice of extinct Vertebrata from the Valley of the Niobrara River. Philadelphia 1858. Fra Smithsonian Institution. Catalogue of North American Mammals chiefly in the Museum of the Smithsonian Institution. Washington 1857, Catalogue of the described Diptera of North Amerika. Washing- ton 1857. Catalogue of the described Diptera of North Amerika. Washing- ton 1858. Annual Report of the Board of Regenis of the Smithsonian Institution... Washington 1857. Fra American Philosophical Soctety. Proceedings Vol. VI, Nr. 57 & 58. Fra American Association for the Advancement of Science. Proceedings 1856 & 1857. Cambridge 1857—58. Register of the Thermometer for 36 Years, from 1821 to 1856. By Jonathan. P. Hall. Memoirs. By Joseph Lovering. Fra Smithsonian Institution. Fossil Fishes from the Devonian Rocks of Ohio. By J. S. Newberry. Meteorology in its connection with Agriculture. By Prof. Joseph Henry. Washington 1858. The Rocks of Kansas. By G. C. Swallow and F, Hawn, with De- scriptions of new Permian Fossils. Description of new Fossils from the Coal Measures of Missouri and Kansas. By B.F. Shumard and G. C. Swallow. St. Louis 1858. On the Newer pliocene and post pliocene deposits of the vici- nity of Montreal with notices of Fossils recently discovered in them. By J. W. Dawson. Montreal 1858. Remains of Domestic Animals discovered among post-pleiocene Fossils in South-Carolina. By Frances S. Holmes. Charles- ton 1858. The Crustacea and Echinodermata of the Pacific shores of North America. By William Stimpson. (Cambridge 1857. Prodomus descriptionis animalium evertebratorum quæ in expe- ditione ad oceanum pacificum septentrionalem a republica federata missa Gadwaladaro Ringgold et Johanne Rodgers ducibus.. W. Stimpson. Pars IH—V. g dl JF £ i! É ker ild N zt z> 1859. meg - SSØOIWIDE te GI No mm mm må må mm tær CIR mm == Fm mm e ad O 20 (Sl - KO RO BO 9 ? OT GI 9 Barometer, reduceret til 0? Reaumur, Middeltemperatur. 1859. 71 Aar, 1-10 3,43. 0,21 11-21 4,03. 0,65 22-31 1,75. 1,58 1-51 5,10. 0,74 Thermometer i Skygge mod Nord. | 21 Fod over Jorden. | OFER | SENE Modne: 9 Formiddag.'| Middag. | 4 Bftermidd. mm | an SEER Jorden. Jorden. LK Corr,-0703 | Cels, | Cels | Middel; | HI ARFn: | Middel. BE 339,96 | 339,64 338,-76| 0979 | —490 | ag | 399 391 291 37, 87| 37, 95| 38, 24! 2,99 | 0,4 8,1. | 9:0 3,0 2,3 38, 03) 37, 76| 37, 60) 2,72 |—0,6 | 51 3,1 2,9 2,0 36515556, 31.| 36, 281; 572 3,6 9,8 3,5 30 24 35, 09) 34, 61| 34, 9A| 6,29 | '5,3 | 10,1 | 4,2 3,3 2,8 33, 40! 34, 17| 35, 67| 4,29 AÅ 8,6 4,3 3,6 PÅ 36, 88! 36, 17! 34, 653) 3,49 |—0,4 | 6,8 4,0 3,6 21 39825) 183019] 730,31 1085760 ES STE Rg 3,6 PÅ 303892 315 40). 33,710 49 0,4 5,0 34 3,5 1,7 36082 37, 78. 38750 19800 EEN 3 50 1 3,3 3,3 1,8 38, 63! 37, 60| 36, 22! 4,62 BOE 75 SSR 45353 2,0 30, 90| 30, 45| 30, 14) 4,92 4,3 9,4 3,9 3,4 2,5 29, 56)'29, 63| 29, 191” 446) 34 | 90) 41 3,6 2,3 31810139 671.3305 3,66 1,8 (SSR 5] 34 PÅ 333074 15330 10 | 31165) 69 0 2 37 3,6 2,2 DONR58 1530/5572 | 32082 KERES 69 HEDE HE ER 55 3,4 2,1 3580353 04 | 3530 72 RA 00 Nor RE 3,5 3,4 PÅ 33,063 33, 42| 33, 451 5;29 TAS 10/6 Æl eern 2,6 36, 30| 36, 71! 37, 33! 4,12 150 10/0 ao Restr 2,2 40, 21/ 40, 04! 39, 19| 3,79 |—0,6 | MRS srt) Sag 2,3 34, 75| 34, 35! 33, 90! — 4,22 5,0 | 6,1 4,1 ST 2,3 | | 33, 90| 33, 71 34, 14) 1,92 0,5 | 6,8 3,9 3,7 1,9 355499 |1835;165 | 54 RSS SN EGEN RE rg 3,5 3,5 2,Å 34 03| 34, 46| 35, 1710/89 Oå | 4,å 3,6 3,4 1,9 SAN 7A 34 60) 3 ED Sr 60 ES 3,0 3.2 1,5 5678881 1556; 56357080 SS DASE] STE Es 2,5 2,9 1,1 37056 | 37, 80 | 37, 60] 0/697 50 2,6 | 2,2 2,7 11 34, 27| 33, 92! 33, 17)" 4,16 |—0,6 84) ME 95 2,6 1,4 30, 79| 30, 63| 30, 01) 6,39 BT US 3,2 2,8 1,5 28, 98! 28, 18| 28, 22! 3,42 |. 3,2 7,6 3,9 3,2 ig BONES N SS, 36 | 133,03 ERE OM 4,9 3,5 3,3 1,9 Maanedlig Vandmængde. 1859 34 Aar, 16,97 Par. Lin. 17,11 Par. Lin. Marts. Regn, Sne &c. —112. 0,27 - Taage, Regn 33—5. 3 Ds 5—211 Taage. 0,24 ;—131, 0,19 —253, Regn 221— egn, Sne, Hagi 51-6. 0,66 —3. 0,44 —81+, 1,34 —161, Regn 112— 1,68 0,22 r 15—22, 221—3. 0,88 —18. 0,34 ne 223—31, 71—11. —233, 41—5,. 3,26 sg OT, 0,19 —51, 0,24 6. 0,18 2. 1,79 ne 10—112, 0,47 8903 64— 0,71 151. 2,29 1,58 1859, NERE 0/04 NOS 0:04 OR 0:01 Somme 007 Yindens Retning 4 Gange i Dågnet. NNO. Stille. SSV. SV.| 1. SV. VNV. VNV. NV.| 3. NYE ve NESS ve DEO VS VNV ENN VE] 3 MSV eN e NVEnETE VNVENV NVE NY ED: VENS SV eN SV 130 SSEESSV LES NEVIS VE HE: SEE Sv ve EN ve 18305: NNV. VNV. VNV. SV.| 7. VSV. VSV. SSV. SSV.| 3. SÆR SSVÆæR ss REvsve 5: VSV. Vi V; SV. 5 VNV. NV. NV. NV.| 3. NVvÆæRk os sONE SSO | SEE SSV ER SYRE NVE T3: Stile. S. SSvV. v,| 0. VSVANUSVER USSVE VI SEES VE EVEN IE: VIN VELVET SVEDE SV 3 SVENS SV. SV] E35 VÆVE EN Vee ye (5: V. VNY. NV. sv.f 3. NEENOMONOEN OS NOS NNE N 15 NNO. NV. SSO. SSO. | 3. SOMEESOME So SON 5: SO SIS SEE SNE | 4 sulter svelt sv sy 9) SS Sy SS OSRENE 115. NIVSEERNIVE Vindfor NY. NNV. | 3,5. hold. omkr 3. 5,5. AL AA: 1855: BR 6) 1455: SER 3,5. 6. 5. 2. 18557 ONES SE SE 2; 5. 3. 3,5. 14 SEN 9) 3463: BET 4. 4 2. 5. 57, BLEE 1585: TR 380 real 15 fl: MM 334 76 Aar. 0,13 0,15 0,16 0,12 gm SEES EST SUSE gr gr gr ere 0 egg agmm - mm 1 tt m, Yindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. kl. fa j lø (4 HG i in ' ret Å ID AT! [ID æn lid & it ji K ss Mk "i MS MA: | ' "kar HE sb (Å4 U ' Bel: dd i mn —— SETE "10 stå ip ÅG ON KEN (| å tj "T KOREA «1 Al [ FEREEN MINVSA 4 Ubal FERENS Ø øv Li LER 4 £ BR" Æ £ St. ar nr - sl di Ade! ir. i Jar MER or MAVE P2 dede nd BF == 4 En tes re mær. 'm. a EN FR (77% BE id Modet den 1" April. Den i Mødet den 18de Maris forelagde Regnskabs - Oversigt for 1858 lyder saaledes: Indtægt. I Kassebeholdning fra t85 7 SLÆT FEE SE Il. Aarets Indtægter. 1) Renter af Selskabets Activer: 4 pCt. af 70,112 Ød. i Statskassen ifølge Ind- skrivningsbeviis.......- 2804Rd.46 /5. 5 pCt. af 25,000Rd. efter en kgl. Borskrivnme sn Se 1250— » - 4 pCt. af 4000 Ad. i kgl. Obli- RD DSE ARE BRENNER 160— » - 3 pCt. af 3400 Rd. i kgl. Obli- BalON GT Se FSR VTR 102 — » - 4 pCt. af 14,250 hd. i den alm. Enkekasses Obligationer . . 570— » - 4 pCt. af 6000 Rd. i Huuseier- Creditkasse-Obligationer . . 240 — » - 4 pCt. af 3200 Rd. i National- bank-Obligationer...... 128— » - 4 pCt. af 1000 Rd. i Østifternes Creditforenings Obligationer 40— » - Udbyttet af 300 Rd. Bankactier å5 Ad... ..- 3 pCt. af 200 £St. i Dansk-Engl. OB rationer ts ser ener 58 Rd. » (8. 5 pCt. af 100 £St. i Dansk-Engl. (Ble at ON ET se les 3 KE eet 44 — 67 - 4 pCt. af 80 £St. i Sjæll. Jernbane- Fr YDE teske ROER SENSE: rs ERR ss 28 — 35 - 2) Bidrag fra det Classenske Fideicommis . . . 3) Etatsraad Schous og Frues Legat 4) For Salget af Selskabets Skrifter: a) Fra Bogh. Høst for Skrifterne 169Rd. 64 /8. b) Fra Samme for Ordbogen. .. 6— 91 - c) Fra Bogh. Lorck savnes Afregningen. Samlet Indtægt . . . Ra. | Å 126 Udgivt. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets Løn- nins FERRARA SR Selskabets Folium i Banken ......- Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m.v, samt "Gratificationer. 25% IF a) Selskabets Skrifter. 5 RENE Præmie (jfr. Oversigt 1857, S. 402-3) DO bore ES SE LENS FREE Den meteorologiske Comitee Regestum Diplomaticum. ...... B. Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: Dr. Ørsted: Understøttelse til Reenteg- ninger affSkitser- af Dyr. SE Liebmanns Værk over de amerikanske Ege Dr. Ørsted: Bidrag til Centralamerikas Flora (ifølge Bevilling af 15de Jan. 1858) J. Baggesens Philosophischer Nachlass . Aarets Udgivt..... Den samlede Indtægt Overskud ES Indkjøbt 2000 Rd. Obligationer i Østif- ternes Creditforening og den jydske før kandeiendomme fi. 53.4 JS SEENDE Kassebeholdning den Iste Januar 1859 . . Rd. Ø 900" » 16|» 261 182 461 132 250 | » 31 |» 459 (54 482 (72 Rd. | 1177 |82 660| » 4522 168 7721 119% 3198 (474 1840/76 1357 |673 Herr Professor d'Arrest meddelte følgende Notits om den magnetiske Declinations seculaire Variation i Kjøbenhavn: I en i Videnskabernes Selskabs Skrifter (Femte Række, IV. Bind) indrykket Afhandling har Hr. Prof. Hansteen for nogen Tid siden blandt Andet samlet og undersøgt alle forhaanden- værende Observationer paa Magnetnaalens Inklination her i Kjøbenhavn, og deraf udledet, at Inklinationen, hvis tidligere Maximum, af Mangel paa tilstrækkeligt langt tilbagegaaende Ob- servationer, ikke lader sig bestemme, hverken hvad den abso- lute Størrelse angaaer, eller den Tid, til hvilken Maximummet indtraadte, — vil blive ved at aftage, indtil den omtrent Aaret 1888 vil naae sil Minimum. En lignende Discussion med Hen- syn paa den magnetiske Deklinations Sækularforandring syntes derfor saa -meget mere at være paa Tide, efterat Prof. Lamont af Munchen, under sit korte Ophold her i Staden, i Sommeren 1858, paany havde bestemt den absolute Deklination, et For- arbeide til Udførelsen af den af ham paatænkte større Plan, hvorved ogsaa de nordiske Riger om kort Tid agtes optagne i detaillerede magnetiske Kort, for at fuldstændiggjøre Fremstillin- gen af de magnetiske Kurvers Form og Beliggenhed i Europa, for Midten af indeværende Aarhundrede”). Min Hensigt gaaer nu dennegang ikke videre, end at under- søge de Forandringer, Deklinationsnaalen er undergaaet siden de ældste Observationer, om hvilke Efterretning haves, indtil den nuværende Tid, for af denne lange og talrige Observationsrække at faae Hovedpunkterne bestemt, nemlig den Tid, til hvilken Magnetnaalens Misviisning, mod Slutningen af syttende Aar- hundrede, her i Byen har været Nul; fremdeles den Tid, til hvilken den vestlige Afvigelse, i Begyndelsen af nittende Aar- hundrede, naaede sit Maximum, og omsider den Epoche, til hvilken, efter samtlige Observationers Udsagn, Magnetnaalen hos os atter vil komme til at passere Meridianen, for derefter at ") De ovenfor berørte Observationer findes meddelte i Dr. 7. Lamont, Magnetische Untersuchungeu in Norddeutscbland, Belgien, Holland, Dåne- mark. Minchen 1859. Det være mig tilladt her specielt at henlede Opmærksomheden paa det for Sjællands Vedkommende interessante, og, saavidt vides, hidtil ubemærkede Faktum, at Prof. Lamonts Iagttagelse synes at tyde paa en betydelig lokal Anomali ved den jordmagnetiske Kraft i Egnen omkring Korsør, en ØOmstændighed, der vistnok vilde være en nærmere Undersøgelse værd. 6" 76 begynde paa den store østlige Svingning. Endog afseet fra langt almindeligere Betragtninger, angaaende den frem og til- bagegaaende Bevægelse af hele Systemet af de jordmagnetiske Curver, cre ogsaa nærliggende Fordele knyttede til en saadan foreløbig Undersøgelse. Saafremt det nemlig viser sig muligt, at sammenfatte den hele foreliggende Række af de i Kjøbenhavn tagne Observationer over Deklinationen under een Interpolations- formel, faaer man derved, som bekjendt, tillige en langt nøi- agtigere Kjendskab til den aar/zge Forandring, end samme kan udledes ved blot mellem hverandre at sammenligne enkelte Aaringer, og denne Kjendskab er jo endog en væsenlig Betin- gelse for Reduktionen af selve Observationerne. Jeg skal her først korteligen omtale Observationernes Be- skaffenhed, idet jeg bemærker at hele Materialet, saavidt det er bleven mig bekjendt, findes i de forskjellige Rækker af Viden- skabernes Selskabs Skrifter, som ere forholdsviis rige paa Af- handlinger og Meddelelser om Magnetnaalens Misviisning; med det Samme faaer jeg Leilighed til i Korthed at samle Indholdet af alle tidligere, i Selskabets Skrifter opbevarede, Gjenstanden vedkommende Undersøgelser. En kort Oversigt over Materialet findes vel allerede i Hansteens berømte Værk om Jordmagne- tismen, men ved at sætte mig ind i Enkelthederne fandt jeg Anledning til ved disse Observationer at anbringe adskillige Forandringer, for at bringe Normalpladserne Sandheden saa nær som muligt. 1649. Den allertidligste Underretning, man har om Magnetnaalens Misviisning her i Kjøbenhavn, er fra Aaret 1649. I en paa den Tid udkommen Lærebog i Navigationen ved Bagge Wandel an- føres der nemlig, at Jernet her i Byen efter Compasmager Herman Luchtemager viste halvanden Grad fra det rette Nord til Øster hen. Dette kan nu vel ikke ansees for nogen meget paalidelig Angivelse, men såameget er dog alligevel vist, at Mis- Ta viisningen paa den Tid har været lille, og at Naalen endnu ikke havde overskredet Meridianen. 1672. Den nærmest følgende Observation findes i 7%om. Bartholins Acta Medica (i I Bind), hvor der anføres, at Erasm. Bartholin og den berømte franske Astronom Prcard (som dengang var paa Reisen til Øen Hveen) i en Have her ved Byen ved et af Picard medbragt Instrument befandt Naalen at vise 3? 35" Vest. Mærkeligt nok er det imidlertid, at Picard selv, da han nogen Tid efter med samme Instrument bestemte Misviisningen paa Hveen, fandt Deklinationen rigtignok ligeledes vestlig, men netop een Grad mindre, end den ovenfor er ansat. Denne uheldige Omstændighed gjør baade den Ifjøbenhavnske og den kort efter påa Hveen tagne Observation noget mistænkelige. Fra nu af blive Observationerne talrigere og falde paa den naturligste Maade i fire forskjellige Perioder. Lous? Tid, 1765—1784. Af daværende Professor i Mathematiken og Navigations- direkteur Lous, Selskabets Medlem, findes der i Skrifterne, Nye Samling, tredie Deel, en Afhandling fra 1788 »om Misviisningens her i Kjøbenhavn befundne Forandring i de sidst forløbne halv- tredssindstyve Aar». Deri meddeler Forfatteren ikke blot hans egne tyveaarige Observationer, men ogsaa nogle herhenhørende Optegnelser, som hans Fader i Aaret 1730 havde foretaget paa Søakademiet. Lous' Observationer ere for det Meste anstillede i Marken og de maae, hvad ogsaa Bearbeidelsen bekræfter, vist- nok ansees for nogenlunde paalidelige. Thomas Bugges Tid, 1784—1805. Umiddelbart til Lous” Observationsrække slutte sig de mange- aarige Deklinations - Iagttagelser, som Selskabets forhenværende Sekretær, Thomas Bugge, med flere forskjelligartede Instru- menter har foretaget paa Rundetaarn. De ere for Størstedelen, i Forbindelse med de daglige meteorologiske Observationer, helt fuldstændigt meddelte i Ephemerides Soc. Meteorol. Palatinae, og findes udtogsviis ogsaa i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Denne lange, sammenhængende Observationsrække fra en nu saa fjerntliggende Periode vilde ikke blot med Hensyn paa det her omhandlede Emne, men ogsaa i andre Henseender”) være af uskatteerligt Værd, hvis ikke en lignende Skjæbne som den, der har gjort al den Flid og redelige Iver frugtesløs, som Bugg vedholdende anvendte paa sine astronomiske lagttagelser, ogsaa havde gjort hans magnetiske Observationer næstendeels værdi- løse. Der hersker nemlig en beklagelig Uvished med Hensyn til disse Observationer, hvoraf den overveiende største Deel er anstillet i et Værelse paa Rundetaarn, hvor de i Murene' skjulte Ankere og andre Jernmasser nødvendigviis maatte komme til at udøve. en forstyrrende Indflydelse paa lagttagelserne. Denne er Bugge vel ogsaa bleven opmærksom paa, og har senere, for at raade Bod derpaa, forsøgt at bestemme den constante Deel af Deklinationsfeilen, idet han , samtidig med Observationerne paa Taarnet anstillede andre i sin Have; men selve Reduktionen til den absolute Deklination angiver han paa to aldeles forskjellige Maader, nemlig i Videnskabernes Selskabs Skrifter, fjerde Deel, ”) Herved tænker jeg nærmest paa Deklinationsnaalens aarlige og daglige Periode, som det netop nu, efter de sidste Aars Opdagelser, vilde være af største Interesse at faae bestemt for en saa tidlig Periode. Men disse med såa megen Flid og Udholdenhed tre Gange i Døgnet, Kl. 7 om Morgenen, om Middagen og Kl. 9 om Aftenen paa Rundetaarn tagne Ob- servationer ere desværre, som man ved at kaste Øjet paa Talrækkerne i de Manheimske Ephemerider let kan overbevise sig om, ogsua til dette Øiemed aldeles ubrugelige. Ihvorvel nemlig Aflæsningerne tilsyneladende ere ret nøiagtige, opdages ikke engang tydeligt Spor af den daglige Periode, endsige af dens Variation i Aarets Løb. Som oftest viser Naalen kun høist ubetydelig Bevægelighed og staaer sommetider aldeles fast. 1786 til Ex. give alle Observationer fra Febr. 20 Kl. 7 Morgen indtil Febr. 27 Kl. 12 uforanderlig den samme Bueminut, uden en eneste Undtagelse. (Jvfr. Ephem. Soc. Met. Palat. Obs. anni 1786 pag. 371). ig til 23 Minuter, og i femte Deel derimod til hele 45 Bueminuter. Imidlertid tør det her ikke lades uomtalt, at Bugge allerførst er bleven opmærksom paa, at Misviisningen hertillands, henimod det attende Aarhundredes Slutning, nærmede sig sit vestlige Maximum. Der findes nemlig blandt Afhandlingerne een, hvori han fører Beviis påa, åt Naalen 1792 havde naaet den største Afvigelse fra Meridianén, og 1793 allerede, efter hans Mening, begyndte paa den tilbagegaaende Bevægelse. Dette var nu rigtignok ikke Tilfældet, men Maximummet indtraadte dog tretten Aar senere. Wleugels Tid, 1805—1820., Tidsrummet fra 1805 til 1820 udfyldes ved daværende Navi- 2ationsdirekteur W/eugels Observationer. Disse ere baade tal- rige og, efter al Sandsynlighed, temmelig nøiagtige; tillige maa denne lagttagelsesrække ansees for at være af særdeles Vigtig- hed, idet den, som ovenfor anført, indeslutter Vendepunktets Indtrædelse. Ogsaa disse Observationer findes i Selskabets Skrifter, Aaret 1821, i Wleugels Afhandling: »Formodning at Magnetnaalen her i Kjøbenhavn har naaet sit Maximum af vest- lig: Afvigning». Afhandlingen fører altsaa omtrent samme Titel, under hvilken alt Bugge, tredive Aar tidligere, havde forkyndt Phænomenet. Desværre støde vi ogsaa her paa en, omend for- holdsviis mindre, Uvished, idet Forfatteren i en Anmærkning forklarer, at han mod Slutningen har faaet Leilighed til at be- stemme den absolute Deklination ved et Dollondsk Deklina- torium, og at han saaledes har fundet den hele 14 Bueminutter større. Jeg har derfor troet at komme Sandheden noget nær- mere ved at forøge alle hans Deklinationer med fem Minutter, da det i alt Fald maa ansees for meget usandsvnligt, at hele Forskjellen maatte lægges den mangeaarige, under forskjellige Omstændigheder med saa megen Omhu og Interesse tagne Ob- servationsrække tillast. 80 Fra 1820 til 1858. Der følger et ikke ganske kort Tidsrum, fra hvilket der, saavidt vides, ingen Deklinationsbestemmelser, idetmindste ingen i Trykken udkomne, foreligge, indtil Ørsted, som dengang rig- tignok allerede i mange Aar havde anstillet Observationer paa Magnetnaalens daglige Forandringer, dog uden at bestemme den absolute Deklination, fik Selskabets magnetiske Observatorium påa en af Voldbastionerne ved Vesterport oprettet. Fra dette Aar af-haves der en uafbrudt Række af lagttagelser; Resultaterne findes for hvert Aars Decembermaaned meddelte i Oversigterne over Selskabets Forhandlinger. Den nyeste Observation paa Misviisningen, saavelsom paa de to andre Componenter af den jordmagnetiske Kraft, foretog Professor Lamont paa den ovenfor omtalte magnetiske Rekognosceringsreise i. Norden. Saaledes ere de i dette Øieblik foreliggende Observations- data beskafne. Jeg har nu ifølge en nærmere Undersøgelse af de enkelte Rækker anbragt ved dem de smaåe Correctioner, hvortil der, ofte rigtignok efter et løst Skjøn, syntes at kunne være Anledning, og derpaa forenet dem gruppeviis ved paa den sædvanlige astronomiske Maade at danne et Antal Normalpladser. Det er paa dette Grundlag at den Fremgangsmaade bliver at anvende, man altid tager Tilflugt til, naar et Phænomens sande Love ere aldeles ubekjendte. Man vil neppe kunde gjøre Andet, end under en eller anden Form at opstille en Interpolations- formel, hvilken, efterat Constanterne ere blevne bestemte, ikke blot træder istedetfor den sande Lovs Udtryk, men tillige tjener til deraf at udlede alle de Slutninger med Hensyn til Fortiden og Eftertiden, hvortil det egenlige Udtryk, ifald det var bekjendt, vilde kunne benyttes. Valget af Interpolationsformelen er i Grunden vilkaarligt, dersom Formelen blot slutter sig til Pro- blemets Natur og tillige indeholder et tilstrækkeligt Antal Con- stanter. De saaledes vundne Normalpositioner for den magnetiske Deklination i Kjøbenhavn ere følgende, hvorved, uden at gaae LÆR ind i altfor megen Detail, kun det er at bemærke, at de til- føjede Tal for Vægten ere valgte fra 1 til 10, rigtignok efter omtrentligt Skjøn, men dog nogenlunde svarende til de virke- lige Forhold. ' Definitive Normalpladser. NT. Aar. | Deklination. | vægt Iagttager. 1 | 1649 1930' &. | 1 | Bagge Wandel DS Nes po ERE RRS (RU ens 30117305, 11015707 2 | Lous sen. 441 17684» lse 1521658- 3 | Lous jun. 58 174ÆB 16 20 - 4 | Lous 6'1—1782:0 "1723" = 3 |! Lous ADT EESIKET SE SO s- 2 | Bugge 8 | 1792,7 | 18 23,3 - 5 | Bugge re REE he ES | Bugge TO MBO TUN ERE 6 | Wleugel 11-/1814,2 | 18 12,2- | 16 | Wleugel 12 | 1818,9 |. 18 62- | 6 | Wleugel 13 | 1845,4 | 16 46,4- | 9 | Pedersen 14' |. 1847,9,)' 1623,4— | 10 | Pedersen 15 | 1851,6 | 16 2,0- | 10 | Pedersen 167! 1858,0 | 15 125- | 8 I Lamont Professor Lamonts Bestemmelse, hvormed Tableauet for Tiden afslutter, maa uden Tvivl ansees for meget tilforladelig, saameget mere som den her er ansat med Hensyn baade til den daglige og den aarlige Periode; men paa Grund af at den er tagen paa Reisen, med et lille transportabelt magnetisk Uni- versalinstrument, tør den dog ikke tildeles lige Vægt med Re- sultaterne af de i de zædligere Aar her paa det magnetiske Observatorium anstillede Observationer. Blandt andre Formler, som jeg: efterhaanden har anvendt paa den foranstaaende Række, har jeg fundet den følgende sin åd — sin æ cos [2 (:—É,)] temmelig hensigtssvarende. I denne Formel er å den med Tiden foranderlige Deklination, & Deklinationens Maximumsværdi, hørende til Epochen é,, Ø et constant Tal, og endelig é den 82 fortløbende Tid. Bestemmes heri Constanterne efter de mindste Quadraters Methode først tillige med Hensyn til de to ældste, ikke lidet tvivlsomme Observationer, og derpaa fremdeles uden Hensyn til samme, såa fremkommer følgende to Formler: I. sind — sin18? 57,07 . cos[37",026 (t — 1808,162)], Il. sind — sin182919",45 . cos [417,681 (6— 1810,603)]. At anføre Vægtene for de enkelte Ubekjendte, eftersom man holder sig til samtlige Data uden Undtagelse, eller foretrækker at indskrænke Undersøgelsen til de fra attende og nittende Aar- hundrede foreliggende Resultater, kan neppe frembyde synderlig Interesse. Ifølge det første af disse to Systemer har Naalen hos os allerede Aaret 1662 i sin vestlige Bevægelse passeret Meri- dianen, og vil først 1954 atter naae Meridianstillingen; i det andet System faaes derimod Aarene 1681 og 1940. En saa sildig Nulstilling i syttende Aarhundrede modsiges altfor bestemt baade af Er. Bartholins og Picards Iagttagelser, for at man i saa Henseende ikke maatte fristes til at give den første Formel For- trinet. Her følger forresten Sammenligningen imellem Formlerne og Normalpositionerne. | Beregnet Deklination Regning. — Observation. Nr. || Aar. |'- ERE - - | efter Form. I. | efter Form. Il. i I. 1 || 1649 21652444 1307 3) bones ERE =—62406 107 ager 2 || 1672 ISIS SINDE AASE NE FRESRAR 3 141730 1255055 109 137,2 + 85,5 — 23',8 å& || 1768 1116 24,2 - 155457 + 68,2 + 38,7 5111774 GES SÆE 16 32,8 + 32,4 + 12,8 6 || 1782 1 17 20,9 - 17 119 — 2,1 — 11,1 7.117861735470 1731;4 — 35,5 — 38,6 8 || 1793 1.17 49,5 - 1785257 — 33,8 — 30,6 9) 1794 MESTE 178.5650 — 23,7 — 19,4 10 || 1808 1 18 5,1 - 18 18,8 — 20,5 — 6,8 11 1814 | 18 2,7 - 18 18,4 — 9,5 + 6,2 12 | 1819 || 17 57,6 - 1871357 — 8,6 + 7,5 13 | 1845 | 16 36,4 - 16 40,1 — 10,0 — 6,3 14 || 1848 1 16 24,4 - 168257 + 1,0 + 2,3 15718523 MG TESS 10526 + 3,2 + 0,6 16 I 1858 I 15 28,4 - 151831 + 15,9 + 5,6 Sagen stiller sig efter foranstaaende Feiltabeller saaledes, at man paa Grund af den ligeligere Fordeling af Feilene, som Systemet II frembyder, vel kan være tilbøielig til at opgive de fra syttende Aarhundrede overleverede Optegnelser, saameget mere, som dette Elementsystem, naar der sees ganske bort fra Bugges noget mistænkelige Observationer, neppe lader nogen Feil af urimelig Størrelse tilbage. For indeværende Aarhundrede slutter det sig endog saa godt til Grundbestemmelserne, at ingen Feil overskrider otte Bueminuter, og der er herefter vel megen Sandsynlighed for, at den magnetiske Deklination i Kjøbenhavn, der nu for Tiden (1859) efter Formelen aarligen aftager med omtrent otte Minuter, først mellem 1940 og 1950 atter vil blive Nul. I de nærmest følgende Aar vil Middel-Deklinationen, ifølge samme Formel, ved Aarets Begyndelse være følgende: Aar. | Vestlig Deklination. | 1860 159% 37,0 1861 | 145,55,5 1862 | 1474765 1863 | 14 39,5 1864 | 14 31,4 1865. | 14 25,2 Der kan imidlertid endnu være Opfordring til at udvikle den magnetiske Deklination påa sædvanlig Maade simpelthen efter Potenserne af Tiden. Et saadant Udtryk, som rigtignok ikke strengt er grundet paa den fuldstændige Observationsrække med tilbørligt Hensyn paa den de enkelte Data tilkommende Vægt, men i hvilket Coefficienterne alligevel maae komme de sande Værdier betydeligt nær, er følgende: Dekl. — 18? 137,13 + 2",3015 (€ — 1800) —8,0202 . 10-2(t— 1800)? III. — 2,9026 . 10—(0— 1800) Ved Sammenligningen stiller sig Tallene i dette Tilfælde saaledes: | Nr. | Aar. Beregnet Deklinat. Feil. 1 | 1649 19 23/,4 Ø. + 6,6 2 | 1672 (SI sv: —61,9 3114750 Eye Glgte Ene faders ie åt 1768 15%4915'S | + 35 D 5 | 1774 16827 :05= (ET Sn 6.| 1782 176754" 156 788 rose SND 8011798 47115210 I —31,2 9 | 1794 17-55.,8x- == 108 10 | 1808 18 26,0 - "FROM 11 | 1814 18 20,0 - 416,8 2 | 1819 18:26x10- 1959 13 | 1845 6 se EN 14 | 1848 1679724 2430 15 | 1852 15 58,4 - 884,5 16; | 1.18580 ERE 5 EKODTE 4985 Ogsaa her, omendskjøndt Feilene for en liden Deel vel nok kunde tænkes formindskede og bedre fordeelte, fremtræder atter den constante Afvigelse i Perioden mellem 1786 og 1793 saa stærkt udpræget, med samme Tegn og næsten i samme Stør- relse som ovenfor, at det neppe længer kan være nogen Tvivl underkastet, at hiin Tids talrige Iagttagelser lide af ualmindelig store constante Feil. Da forresten Overeensstemmelsen mellem de beregnede og af Observationerne udledte Værdier, især hvad de senere Aar angaaer, herefter aabenbart er mindre tilfredsstillende end Til- fældet var med Formlen II, kan man med Hensyn paa den magnetiske Deklinations Forandringer her i Staden z de sædst- Forløbne 150 Aar, uden Frygt for at tage væsenligt feil, holde sig til Elementsystemet II, som paa den anden Side rimeligviis ogsaa flere Aartier endnu vil repræsentere Deklinationens nu for Tiden Aar for Aar langsomt men stadigt voxende Aftagen nogen- lunde nøiagtigt. 85 I en Skrivelse af 30te Novbr. 1858 henledte det Kongelige Landhuusholdnings - Selskab Videnskabernes Selskabs Opmærk- somhed paa den store Interesse det har, navnligen for Land- bruget, at meteorologiske Optegnelser fra forskjellige Steder i Landet give en saa nøiagtig og fuldstændig Oversigt som muligt over Landets Temperaturforhold, Lufttryk, Regnmængde 0. s. v., og at Iagttagelser i denne Henseende anstilles i et større Om- fang end hidtil, samt at Resultaterne af disse Iagttagelser jevn- ligen og snarest muligt bringes til offentlig Kundskab. Land- huusboldnings-Selskabet foreslog, for at opnaae dette Øiemed, at begge Selskaber skulde virke i Forening, og at der skulde udnævnes en eller flere Delegerede fra de vedkommende Sel- skaber for at tage denne Sag under nærmere Overveielse. Det Kgl. Videnskabernes Selskab, som med Fornøielse greb denne Leilighed for at bidrage sit til, at videnskabelige Under- søgelser ogsaa kunde komme til praktisk Nytte, anmodede sin meteorologiske Comitee om at træde sammen med de af Land- huusholdnings-Selskabet under 8de Februar d. A. til denne Co- mitee udnævnte Mænd, de Herrer Professor B. Jørgensen, Docent J. Thomsen og Docent ved Landbohøjskolen N.J. Fjord. Den saaledes dannede Comitee foreslog, at der skulde ind- rettes tvende fuldstændige nye Stationer paa Næsgaard paa Falster og Skaarupgaard i Jylland, og at man vilde søge at faae mindre Stationer fordeelte over Landet, hvor kun Thermometret og Regnmængden skulde iagttages. Landhuusholdnings - Selskabet bevilgede i denne Anledning under 25de Marts d. A. en Sum af 440 RØRdlr. deels til Anskaf- felse af tvende Sæt Instrumenter, hvoraf det ene var bestemt til Brug for den fuldstændige Station paa Skaarupgaard ved Aarhuus, det andet derimod til Reserve for denne og andre påalænkte fuldstændige Stationer, deels til Indkjøb af Thermo- metre og Kegnmaalere til de mindre Stationer. Disse Instru- menter ville nu snarest muligt blive anskaffede. 86 I Mødet var fremlagt: Fra Videnskabernes Academie + Helsingfors. Acta Societatis scientiarum fennicae, T. V. F. 2. Helsingfors 1858. Notiser ur Sållskapets pro Fauna & Flora Fennica Førhandlingar. 3 H. Helsingfors 1857. Ofversigt af Finska Vetenskaps Societetens Fårhandlingar, IV. 1856— 57. Bidrag till Finlands Naturkånnedom, Etnografi och Statistik, I, IF & IV. Håftet. Helsingfors 1857—58. A. von Nordmann, Palaeontologie Sidrusslands, Taf. I—XII Helsingfors 1858. Fra Videnskabernes Academie ti Stockholm. Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Førhandlingar; 14 År- gang 1857. Stockholm 1858. Kongliga Svenska Fregatten Eugenias Resa omkring Jorden under Befål af C. A. Virgin Åren 1851-—53. Fysik I. Botanik I. Zoologie I—II. Stockholm 1858. Voyage autour du Monde sur la Fregatte Suédoise L'Eugénie, Exécuté pendant les Années 1851—53. Sous le Commande- ment de C. A. Virgin. Physique I. Stockholm 1858. Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Ny Fåljd. Bd: 1. Hefts JUSRASSBE E. Edlund. Beråttelse om Framstegen i Fysik under År 1852. Stockholm 1857. Fra Rector Dr. Lucht + Altona. Dr. J.F. Lucht. Das Kieler Stadtbuch von dem Jahre 1264 bis zum Jahre 1289. Kiel 1842. — Bericht uber den Lehrgang der Kieler gelehrten Schule in den beiden Schuljahren von Ostern 1851 bis Ostern 1853. Kiel 1853. Fra Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft t Leipzig. Dr. Theoder Hirsch. Handels- und Gewerbsgeschichte Danzigs unter der Herrschaft des Deutschen Ordens. Leipzig 1858. Fra Bataviaasch Genootschap t Batavia. Verhandelingen Deel XXVI. Batavia 1854—57. 87 Tydschrift voor Indische Taal-Land en Volkenkunde Deel VI, Nieuve Serie Deel Il, Aflevering I, I, HT, IV, V & VI. Batavia 1856—57. Fra Royal Geographical Society i London. Proceedings Vol. I, 9. 10. Proceedings Vol. II Nr. 1—6, Vol. III Nr. 1, 2. Modet den 15% April. Herr Professor Steenstrup meddeelte »nogle Iagttagelser om Urindvaanernes Steenknive», som senere ville blive optagne. Selskabet valgte Professor Dr. Panum i Kiel til ændenlandsk Medlem i den physiske Klasse, og Professorerne Dr. C. F. Allen og Dr. F. C. Schiern til indenlandske Medlemmer i den historiske Klasse. Til udenlandske Medlemmer i den physiske Klasse valgtes: Prof. Bunsen i Heidelberg. — Regnault, Medlem af Institutet og Directeur for Sevres Porcellainsfabrik. — Owen i London. — Agassiz i Newhaven i Nordamerika. I Mødet var fremlagt: Fra the Royal Astronomical Society i London. Memoirs, Vol. I—XXVI. London 1822—58. 88 Modet den 29"” April. Herr Professor Dr. Ussing meddelte nogle Bemærkninger over de senest udgravne Thermer i Pompeji, som ere trykte i Tids- skrift for Philologie og Pædagogik, Iste Hefte. I Mødet var fremlagt: Fra Royal Astronomical Soctety t London. Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, Vol. VIII — XVII. London 1847-—57. Fra Geological Society i London. The Quarterly Journal, Vol. XIV, Part. 3 & 4 (Nr. 55 & 56). Fra Sir Roderich Murchison. Siluria, the history of the oldest fossiliferous rocks and their foundations. London 1859. Fra Literary and Philosophical Society i Manchester. Memoirs, Vol. XV, Part. 1. Proceedings Nr. 1—14. 1857. Fra Dr. K. Å. Erb + Schwetzingen. Versåumte Schulung fir angehende Forscher auf jeglichem Felde der Alterthumserforschung von Karl Augustus Erb. Anh. 1—3. Fra Kønigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte; Mathematisch-Physische Classe, Sitzungen vom 5 Juni 7 Aug. 1858. Fra Selhlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Finf und dreissigster Jahres-Bericht. Breslau. Die entomologische Sektion der schlesischen Gesellschaft fur vaterlåndische Kultur in ihrem funfzigjahrigen Bestehen. Breslau 1858. Fra Protomedicus Dr. Grev de Cigalla. . AvatoiBn 7csgr &Åepavtmaosocg. Zvgou. RE Fra Istituto Veneto. Atti del? Imp. Reg. Istituto Veneto di science lettere ea arti, Tome III, Serie III, Dispensa 9—10. Venezia 1857—58. Fra Société Vaudorse. Bulletin, Tome V Nr. 43. Lausanne 1858. Catalogue de la Bibliothéque. Lausanne 1858. Fra Natuurkundige Vereniging t Batavia. Acta Societatis Scientiarum Indo-Neerlandicae, Vol. I & II. Ba- tavia 1856—57. Natuurkundig Tydschrift voor Nederlandsch Indie, Deel XIIE, Derde Serie Deel Ill, Aflevering 5 en 6. Batavia 1867. Fra den hollandske Regjering. Flora Batava, 183 & 184 Aflevering. Amsterdam. Fra Dr. Matthiesen t Kvel. Ueber die Gleichgewichtsfiguren freier rotirender Flissigkeiten. Mødet den 13% Mai. Herr Professor Westergaard meddelte Bemærkninger over de nyeste Undersøgelser t Babylonien, som senere skulle meddeles. I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften + Miinchen. Abhandlungen der philos. philolog. Classe, Bd. VIII, Abth. 3. 1858. — — math. physikal. — — VII, — 2. 1858. — — historischen — — VII, — 2. 1857. Gelehrte Anzeigen, Band 46 & 47. Dr. J. Lamont. Untersuchungen iber die Richtung und Stårke des Erdmagnetismus an verschiedenen Puncten des sud- westlichen Europa. Munchen 1858. 90 Prof. Dr. Carl Prantl. Ueber die geschichtlichen Vorstufen der neueren Rechtsphilosophie. Minchen 1858. Prof. Dr. G. M. Thomas. Ueber neu aufgefundene Dichtungen Francesco Petrarca's.. Miinchen 1858. Dr. Th. L. W. Bischoff. Ueber Johannes Miller und sein Ver- håltniss zum jetzigen Standpunkt der Physiologie. Miinchen 1858. Catalogus codicum manu scriptorum Bibliothecae regiae mona- censis, Vol. VII. Monacbi 1858. Fra Physikalische Gesellschaft + Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1856. XII Jahrgang Nr. 1. Berlin 1858. Fra Bociété de physique et d'histoire naturelle t Généve. Mémoires, Tome XIV. 2 Partie. Généve 1858. Fra Société Géologique de France. Bulletin, II Série, Tome XV. 24—42. Paris 1858. — — — XVI. 1—14. Paris 1859. Fra Geologische Reichsanstalt t Wien. Jahrbuch 1858, IX Jahrgang Nr. 3. Wien. Fra Geographische Gesellschaft i Wien. Mittheilungen, I Jahrgang, 1857. Heft Ik. Wien. — II — 18538. — I—II Wien. Fra (Geological Soctety 7 London. Quarterly Journal, Vol. XV, Part. 1 Nr. 57. London. Address delivered at the anniversary meeting. London 1858. Fra the Lyceum of Natural History t New York. Annals, Vol. I 1824, Vol. II 1828, Vol. III 1828—36, Vol. IV Nr. 1—4 1837, Vol. VI Nr. 6—13 1856—58. Fra Obsérvatorio de Marina de San Fernando. Almanaque Nautica para 1860. Cadix 1858. Fra Société Impériale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Mémoires, Tome V, 1857. Paris 1858. 91 Mødet den 27% Mai. Herr Professor Dr. theol. Scharling meddeelte »Bemærkninger om et Sted hos Eusebius h. e. III. 37», som senere ville blive meddelte i Forbindelse med et andet Foredrag. I Mødet var fremlagt: En i Anledning af det Baierske Videnskabernes Selskabs Jubi- læum slaaet, og af samme sendt Skuemønt. Fra Academie der Wissenschaften i Wren. Sitzungsberichte philos.-histor. Classe, Band XXVI, Heft 1—2. Band XXVII, Heft 1—3. Band XXVIil, Heft 1—3. Sitzungsberichte math.-naturw. Classe, Band XXVII, Heft 2. — — — Jahrgang 1858, Nr. 6—29. Denkschriften philos.-histor. Classe, IX Band. — math.-naturw. …… — Band XIV, XV & XVI. Archiv fir Kunde dåsterreichischer Geschichts Quellen, Band XIX, Heft 1—2. Band XX, Heft 1. Fontes Rerum Austriacarum, åsterreichische Geschichts-Quellen, Band XVII. Notizenblatt 1858, Nr. 1—24. Jahrbicher der Centralanstalt fir Meteorologie, Band V. Kreils Anleitung zu den Magnetischen Beobachtungen. Wien 1858. Fra Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften t Gøttingen. Nachrichten von der Georg-August-Universitåt, 1858 Nr. 1—28. Gåttingen. Fra Gehetmeraad Hausmann t (føttingen. Ueber die Krystallformen des Cordierits von Bodenmais in Baiern. Gåttingen 1859. Fra Physicalisch-medicinische Gesellschaft i Wiirzburg. Verhandlungen, IX Band, 2 und 3 Heft. Wirzburg 1859. 92 Fra Naturforschende Gesellschaft i Halle. Abhandlungen, V Band, I Heft. Halle 1859. Fra Videnskabernes Selskab 7 Bruæelles. Situation de 'Enseignement Superieur donné aux frais de VEtat. Années 1853, 54 et 55. Bruxelles 1858. Fra Société des Sciences Naturelles de Strasbourg. Memoires, Tome V, 1 Liv. 1858. Fra Istituto Veneto. Atti dell! Imp. Reg. Istituto Veneto, Serie III, Tom. IV, Dis- pensa 1—3. Memorie dell" Imp. Reg. Istituto Veneto di scienze, lettere ed ars Vols P2: Fra Dr. Edward Smith. Researches into the Phenomena of Respiration, Fra Prof. M. Faradag. The Bakerian' Lecture. Experimental Relations of Gold (and other Metals) to Light. Fra Prof. Dr. F. G. Faye i Christianta. Om Puerperalfebers Diagnose og Behandling. Christiania 1859. Fra Grev LIaznatt og Dr. Caggiatt. Recherches expérimentales sur les effets du courant électrique appliqué au nerf grand-sympatique. Parme 1859. Fra Academie der Wissenschaften i Berlin. Monatsbericht, Juli — December 1858. Uebersicht der Witterung im nårdlichen Deutschland nach den Beobachtungen des meteorologischen Instituts zu Berlin, Jahrgang 1855, 56, 57 & 58. Kul . nn LJ! X v i y k | å SANSER g N b x berd i i ne sier di" hval É i, vdkdeind Al lagde (sarrnnarnT EN use os AE ae i Alrltg, % y 4! lb du Kidd Mae BUD Ls LT Hlag (| Å så i " y FE ry 4 HET TER) kld soklen i reed RD SEN me arne små 2 dør LT] rt HAVRE (rr ka DRUER IN ig. sl ry MAE. SY KS Ar: RO. HK | ml fu : Res 38 Bor NnoRngrd ur =" BET LT ESS LEAN ETS BER g mn NME LT BSL ØE AT RR 4,09 i ed; LK få EH FÅ to LRATEL TER KOR FRU BANE dk. FRÅ ANE TD i i ål Bar, rig RETRADE JES MER ES KVD NAR aa UN RE DENE AG BRS hf ØR NAR ARE ENE EN HOBIE ALEN AE als DE eg eN fl ar HR TRÆ "4 ESS | BAN FASE TS [REY SÆNT 0 HT IT | RETRADE FT ED JEN TUC NR, ERE TRY RE SEENDE ERE HED TEE were AT ASSELS] ER ÅENEER BET. rf TRÆNES ter KAL spre LØR o.a star HEER UTTR RE TÆER z n 3 S E= GA | Jordens NRelkae [fer lag]. = Middel Lavest, Hølest. Middel: KL2ERM. | vande. | Corr.-0” 03 Cels, | Cels, | Middel. | | 1 336,98 "336,87 |336,”65 | 5943 | 296 | 1194 596 592 594 2 17367783) 37, 05| 36, 551 16/48 1,0 | 12,6 5,8 5,5 5,7 31188748551 587, 57.) 37,75 65 176.) 125 6,0 5,5 6,0 AINS7RRAS 536, 80: 36, 02 IRENE 01 |. 12,7 6,2 5,7 6,2 5 | 33, /84| 33, 98| 34, 44 683 |. 2,7 12,9 6,4 0 | HE65 6 | 59, 00! 39, 33| 39, 39f 5,93 29 | 126 | 65 60 | 6,9 7Å 40, 42| 40, 37| 40, 32| 7,70 2,0 | 15,9 | 6,6 ON Er 81) 41, 08| 40, 69| 40, 44| 8,46 8 174 Ti 6,3 Ti 9 | 40, 06| 40, 07| 39, 62) 6,26| 5,4 | 10,5 | 7,2 65 | K8:0 10 | 38, 84| 39, 08| 39, 25 8,16 5054510 Ti 6,5 8,4 11 1.40, 78| 41, 92| 41, 88| 77,93 4,9 | 16,2 TÅ 6,7 8,6 12 | 42, 91| 42, 34| 41, 81| 6,70 38 | 14718 7,0 8,8 13 | 41, 39| 41, 15| 40, 89) . 7,60 18 15:7: | TAL! | 592 14 | 40, 25| 40, 05| 39, 67| 9,76 5180 197 8,2 733] EO 15 | 39, 17| 38, 97| 38, 92) 10,16 58| 18,1 | ERR TT 9,5 1617571 70 37, 42) 37,104 1 H10AE 880 416;0 8,9 7,9 9,7 17136, 95| 36, 95! 36, 71114955 8,8 | 20,8 9,3 8,2 10,0 1811556:152| 36, 80) 37,752 101060 104] 18/1 | 797 8,4 10,3 191856051 | 36, 39 | 73617 UMA BR ET Sl0N | 915 1 98 8,6 | 10,6 90 | 35, 27) 36, 03| 34, 391 11,80 180 15925 BE gR 8,9 | 10,9 21) 34, 86| 34, 91| 35, 23| 11,70 HR 206 1405 9171162 99 | 37, 84| 38, 52| 38, 84| 9,10 9,1 16,9 | 10,3 DE FE lt) 23 | 39, 86| 39, 72| 39, 38| 11,33 5,0 | 20,0 | 10,2 3015 24 | 38, 65| 38, 29! 37, 791 11,770; | 11,6 | 10,6 9,5 11,5 25 | 36, 43| 36, 28| 35, 941 14,86 | 11,4 11,2 387 26 | 36, 47| 36, 51| 36, 69) 15,36 | 11,9 | 255 | 11,9 10,2 11,9 271 37, 50| 37, 54| 37, 411 1436 | 12,9 | 26,8 | 12,4 10,8 11,9 28 | "37, 68| 37, 69| 37,.50|' 15;86 | 11,9 | 28,0 | 12,7 11,0 12,5 29 | 36, 75| 36, 66! 36, 24| 14,26 | 12,4 | 22,2 | 127 11,2 12,9 30 135,-40/ 35,- 33| 35,1611092/005| 42.7 | 19,8 | 12,4 112 13,5 31 | 36, 05| 36, 15! 36, 091 14,06 | 10,0 | 23,5 | 12,2 11,2 15.7 Middeltemperatur. 1859, 71 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 6,79. 7,28 1859, 34 Aar. 11-21. 10,05. 8,65 5,60 Par. Lin. 17,84 Par. Li 995370 4309105 13310 10:04: 877 Yindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange 1 Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. SSVÆæSsSENNYSENNO: Re SEK BIS CE m Em ve NV. SSO. NV. BIS SE2 KÆDER DIED] VNV. VSV. NO. N. as En St VRD) bl SEEK KT NNO. O. S: S. | ka AN haar HEE 4 få KINKS kl] Sv. NY. NY. NV. RE VEG SEES TY FRE] FIRE rr NV. O. SSV. STRKSSSESNEIN ED Kl kk RK] SSV. Stille. O. So. 158081 HEER BESES FAR SSO. SO. SO. SS0 LS ES Es RE 8] ET FEER) Fl] RES) "8 JR) 9 IB 1. SSOSSKOSFROSORO ARLA 500 AM SEM MEADE 0,56 | 0. ONO. ONO. ONO SES SE EDI SE mm En ONO. ONO. NNO. NNO. SSR: BEEN] N. NO. NNO. N. FALSE KE SKEER SKI O0S0. . ONO. N. O. bu GT GEN BY klik DRS KI ONO. NO. ONO. SO. SEE AKSE DEREK Ep 1—18. ONGFHROSOF FOR SO ALFER SEE Kl bek IS pr ;—201, 21—231. 0,31 | 0 (8) (8) (8) Sa SE OD Re bet DE (8) S0 os0 os0 ORDE FSB ÆG) BESES IÆRk] 3—11+, Oo. 0o. SO. OS0. SE GE sober] bJSÆbIÆR bs —31, 0. (8) SV. ONO. SYET 1 KEDE DINEb] 3—171. OSOFENOS FSI SEN: 19815805 bib KI SEK N. VNV. NNV. NV. KFESMESES BESKIKKEDE NNV. NO. 0. NO. Bone En mm SEE bIEEKS Stille. ONO. NO. OSO. OS 3 Ao Kl K ERE bI Em 0. OS0. NNO. NO. SEE] USD 59 MS bISERK SES K] æn 9;—101. NO. 0. SSO. Stille. KER 0 3) No] NT 0,06 | Stille. sS. SSO. SSV. OST BIS KLERDISER KT OSO. Stille. NO. SSO. VOER 19 bl 30 513 5] OSOMMKSOMESOMEFSN: GT LEE LED? KLÆKKES kl] 1—93"%, 111— OSO. N. Stille. So ED NOS bl. bl bl. m egnbyger 221-2, 81-31, 4,24 | SO. NO. So. S: HS fa ES | mm SEEDEDE 0,45 | SO. O. o. Så EN ES ERENN | bl. bl. bl. bl Vindforhold. 1859, 76 Aar, 1859. 76 Aar, NES 010 0,10 SIKRE 0,10 0,15 NOS 044 0,09 SVÆRE 004 0,15 OR 0,27 0,12 VESESE 002 0,14 som 019 00,15 NYE 008 0,14 Stille . . 0,06 okt bå Bi w Cd å t i 93 Mødet den 4%" November. D. i Selskabets Møde den 18de Marts af Hr. Prof. J. J. A. Worsaae meddeelte Bemærkninger om en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen ere følgende: Efterat de nordiske Landes fædrelandske Oldsager og Min- desmærker gjennem Aarhundreder havde været deels ukjendte deels sammenblandede i den meest chaotiske Forvirring, skete det første Skridt til en klarere, videnskabelig Ordning af Mas- serne derved, at der for de mindre, jordfundne, fra den heden- ske Tid stammende Oldsagers Vedkommende opstilledes af C. J. Thomsen i Kjøbenhavn en Inddeling i Steen-, Bronce- og Jernalderen. Omtrent samtidig havde ogsaa Lisch i Schwerin og S. Nilsson i Lund, hver ad sin Vei, i Hovedsagen grundlagt et lignende System. "Det næste Skridt var nu at paavise, hvilke større Mindesmærker der ere ejendommelige for hvert af disse Tidsrum og tillige særegne for hvert af de tre nordiske Riger. Ved nærmere Betragtning blev det nemlig indlysende, at den tidligere Forudsætning, ifølge hvilken de skandinaviske Landes Oldsager og Mindesmærker skulde være fuldkommen eensartede, var ganske urigtig. I Forbindelse hermed blev der ogsaa gjort det første Forsøg paa at bestemme, hvorvidt den nævnte Indde- ling i Steen-, Bronce- og Jernalderen tillige kunde være gyldig for andre Lande udenfor Norden.”) Men saaledes havde man dog endnu kun større Hovedom- rids angivne. Mangfoldige Iagttagelser tjente til at oplyse, at hver af de ovennævnte tre Aldere havde, ikke mindst i Danmark, havt en overordentlig betydelig Udstrækning, maaskee endogsaa ”) See navnlig mit Skrift: Blekingske Mindesmærker fra Hedenold, betragtede i deres Forhold til de øvrige skandinaviske og europæiske Oldtidsminder. Kbhvn, 1846. Å4to. 7 94 af meer end eet Aartusinde. Det maatte derfor nu væsentlig gjelde om at paapege Begyndelsen, Udviklingen og Slutningen af hver Alder, ikke at tale om Overgangene fra det ene Tidsrum til det andet, da en aldeles skarp begrændset Afslutning af hver Tidsalder for sig naturligviis ingenlunde lod sig tænke. Allerede for to Aar siden (ved Selskabets Møde den 3die April 1859) gav jeg en kort Meddelelse om, hvorledes jeg første Gang i Aarene 1852—1853 kom til den Erkjendelse, at en heel Deel i Allesø-Mose ved Odense fundne Oldsager, hvis Alder og Oprindelse hidtil havde været ganske ubekjendt, maatte hidrøre fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel og følgelig fra en ældre Periode af Jernalderen, end den, jeg forhen havde troet at kunne paavise som Jernalderens Begyndelse i Danmark. Ef- ter nøiere Overveielse erklærede de Kyndigste af vore Oldforskere sig ubetinget for, at disse Jernsager, der indtil da meest vare blevne henførte til Middelalderen, maatte ganske rigtig være Lev- ninger fra et ældgammelt Tidsrum af Jernalderen, ja Enkelte vilde endogsaa nu gjøre dem ældre, end Christi Fødsels Tid, og hen- føre dem til en oldgræsk Indflydelse, i hvilken Henseende det. blev sagt, at Allesø-Sagerne ved deres ziirlige Forarbeidning og Former vare forskjellige fra Alt, hvad der ellers var opbevaret os fra Jernalderen. Min Formodning, at Allesø-Sagerne ligefrem røbede Spor af en romersk Paavirkning, bestyrkedes yderligere ved nøgle Undersøgelser af ældre, i det kongelige Museum for nordiske Oldsager opbevarede Fund fra Jernalderen, hvorved der bl. A. fremkom Stykker, som havde umiskjendelig Lighed med flere af Allesø-Sagerne, og som netop vare opgravede i Forbindelse med heel- eller halvromerske Sager. Kammerraad Herbst, der efter min Opfordring velvillig havde hjulpet mig ved denne sammenlignende Undersøgelse, opdagede vel ogsaa paa eet af Allesø-Stykkerne nogle af de saakaldte angelsaxiske Runer af den formentlig ældre Art, hvilket altid var et nyt Beviis paa Rigtigheden af min Anskuelse, at Allesø-Sagerne virkelig maatte være fra Jernalderen og ikke fra Middelalderen. Men 95 alene ved disse lagttagelser vilde jeg naturligviis ikke være ble- ven berettiget til at gjøre nogen Udsondring af Jernalderens for- skjellige Perioder. De saakaldte angelsaxiske Runer, hvis rette Alder og Oprindelse endnu er uvis, træffes, som bekjendt, langt ned i Jernalderen (paa Guldbracteater, Ringe og andre Sager), saa deres Forekomst i ingen Henseende vilde kunne benyttes som Grundlag for en ny Deling af Jernalderen. Heller ikke vilde det i denne Retning være tilstrækkeligt at vide, at Jernalderen var begyndt tidligere, end man forhen havde turdet antage. Tan- ken om, at der i Jernalderen i Danmark maatte være bestemt for- skjellige Tidsrum, var derimod opstaaet hos mig ved en længere fortsat sammenlignende Betragtning af de mange i Danmark efterhaanden opdagede reent romerske Oldsager fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel og navnlig af Jernalderens Grave, hvorved jeg kom til det Resultat, at disse Grave, der forhen af Alle have været ganske sammenblandede, aabenbart dele sig i mindst to bestemte Klasser: den ene de saakaldte almindelige Begravelsespladser i naturlige Sandbanker, der indeholde flere Skeletter, ældgamle heel- og halvromerske Sager og blandt dem Ting, der'i høj Grad minde om Allesø-Sagerne, og den anden Klasse: opkastede, gjerne større Jordhøie, deels med Skeletter og deels med brændte Liig samt endelig med Vaaben og Smyk- ker, der aabenbart pege hen paa Jernalderens Slutning. Veiledet af et saadant ganske nyt, fast Udgangspunkt saa- velsom ogsaa deraf, at man i flere andre af Europas Lande forefin- der almindelige Begravelsespladser, som vore, med lignende ældgammelt Indhold, kunde jeg for første Gang ikke alene op- stille, men ogsaa prøve paa, i mine Afbildninger fra det konge- lige Museum for nordiske Oldsager (Kbhvn. 1854, 8vo) ved Old- sagerne selv nærmere at paavise en Deling af Jernalderen i et ældre og et yngre Tidsrum, det ældre omtrent vel fra Christi Fødsels Tid til Aar 500, og det yngre fra Aar 500 til Christen- dommens fuldstændige Indførelse ved Aar 1030. Denne nye Inddeling, som aabenbart ogsaa betegner to kjen- 7” 96 delig og i en mærkelig Grad forskjellige Culturstadier, er senere bleven bekræftet saavel ved flere Fund i almindelige Begravel- sespladser, som navnlig ogsaa ved en Række Fund i Moser, i Særdeleshed ved Brarup i Angel, hvor man ved Sager liig de Allesøske har truffet flere reent romerske Ting og desuden ro- merske Mynter fra de første Aarhundreder efter Christi Fødsel. Forskjellen imellem den ældre og den yngre Jernalders Smag og Cultur i det Hele er derved bleven mere og mere iøinefal- dende. Adskillige Omstændigheder trænge imidlertid endnu til næmere Oplysning. Det er saaledes meget mærkeligt, maaskee dog kun tilfældigt, at de saakaldte almindelige Begravelsesplad- ser hidtil fornemmelig ere fundne paa Øerne, men langt sjeld- nere paa den jydske Halvø, og at omvendt de charakteristiske Mosefund med ældre Jernsager og med bestemte Spor af en hef- tig Kamp hidtil kun ere komne for Dagen i temmelig stor Mængde paa den jydske Halvø og i Fyen, men ingensinde, saavidt vides, i Sjælland eller Skaane. Fra den yngre Jernalder synes ogsaa Gravene paa lignende Maade at være noget forskjellige i de for- skjellige Egne af Danmark, muligen som Følge af Indvirknin- ger fra de omboende Folk Vender, Friser, Nordmænd og Sven- ske. Det er heller ikke utroligt, at man med Tiden vil kunne komme til at paapege flere Underafdelinger af Jernalderen, i Særdeleshed efterhaanden som det vil lykkes at forfølge de den- gang foregaaede, vistnok stærke Bevægelser i den danske Be- folkning. Men indtil Kjendskaben om Jernalderens Mindesmær- ker og Oldsager baade i de nordiske Riger og i andre Lande naaer en større Udvidelse og bestemtere Omrids, maae vi for det Første ved Jernalderen lade os nøie med den i og for sig mærkelige og lærerige Tvedeling. Opmuntret ved den Bekræftelse, som Udsondringen af den ældre og den yngre Jernalder, i Særdeleshed for Danmarks Ved- kommende, senere har fundet, henvendte jeg i længere Tid sta- dig min Opmærksomhed paa samtlige mig bekjendte Gravfund og Mindesmærker i det Hele fra Bronce- og Steenalderen, for 97 om muligt ad Sammenligningens Vei ogsaa her at udsondre de ældre og de yngre Tidsrum. Jeg maatte saameget mere føle mig opfordret til en slig Undersøgelse, som det vistnok vil være indlysende, at der, hvis det maatte lykkes at finde den søgte, gradevise Udvikling af Culturen, vilde være vundet et ikke ringe Fremskridt for den fædrelandske Oldkyndighed baade i Norden og i det øvrige Europa. Det er vel sandt, at man kun med den største Varsomhed tør overføre de archæologiske Forhold i eet Land til et andet, idet Landenes Beliggenhed, Natur, Han- delsforbindelser og forskjellige andre Omstændigheder paa hvert Sted for sig maae tages i den nøieste Betragtning. Men det er paa den anden Side ligesaa vist, at jo mere Kundskaben til de europæiske Oldtidsminder er bleven udvidet, desto mere er man kommen til Klarhed om, at der, tiltrods for de mange Sær- egenheder og navnlig den Tidsforskjel i Culturen, som de for- skjellige Egne frembyde, dog gjennem Udviklingen i det Hele taget gaaer en større Eensartethed og selv Samtidighed, end man ved Undersøgelsernes Begyndelse kunde tænke sig mulig. Un- der alle Omstændigheder vilde det jo være nyttigt for den euro- pæiske Oldforskning, at der kunde blive kastet et klarere Lys over Oldtidsminderne i de nordiske Lande, der ikke ålene ved deres Beliggenhed, men ogsaa ved deres længe bevarede gammeleuro- pæiske Cultur i flere Retninger danne en høist mærkelig Mod- sætning til Sydeuropas, af den græske og romerske Cultur tid- lig paavirkede Lande. I nogle Universitetsforelæsninger, jeg i Efteraaret 1857 holdt i det kongelige Museum for nordiske Oldsager, troede jeg alle- rede af, kunne antyde de første Omrids til en Deling af Steen- og Broncealderen. Fortsatte Jagttagelser og Sammenligninger have siden den Tid styrket mine tidligere Formodninger og i hvert Fald fremkaldt den faste Overbeviisning, at der baade i Steen og Broncealderen foreligge Kjendsgjerninger, som hidtil ikke have været tilstrækkelig paaagtede, og som dog ere af en saadan Vigtighed og Betydning, at de tilvisse fortjene en nøiag- tig og omfattende Drøftelse af Oldforskerne i de forskjellige Lande. Med Hensyn til Steenalderen maa det først erindres, at Oldsagerne af Steen, navnlig en Deel af Steenhamrene, Flintdol- kene eller Knivene og Pilespidserne, ofte frembyde saa ziirlige Former og en såa mærkværdig kunstig Forarbeidning, at man næsten skulde ansee det for umuligt at de kunde være tildannede alene ved Hjelp af andre Stene. Jeg har derfor ogsaa for flere Aar siden udtalt den Formodning, at de almindelige Steensager i Reglen hidrøre fra en Tid, da man alene havde Stene at ar- beide med, hvorimod de ovenmeldte smukkere Sager skrive sig fra en Overgangstid, da man vel havde Metal, men da dette ikke var i Alles Hænder. I det kongelige Museum for nordiske Oldsager har man, ifølge samme Anskuelse, henført adskillige af de smukkest formede Steenhamre til Broncealderen eller i al Fald til en Overgangstid fra Steen- til Broncealderen, ligesom jeg ogsaa selv i de af mig udgivne Afbildninger fra Museet har troet at burde hensætte nogle af disse Hamre til Broncealde- rens Begyndelse. Alligevel vil det ikke kunne nægtes, at et saadant Skjøn altid maa blive noget vilkaarligt, naar ikke andre Kjendsgjernin- ger give bestemte eller dog høist sandsynlige Oplysninger om Tidsforholdene. Betragtningen og Sammenligningen af de større samlede Fund, især fra Østersdyngerne (eller de saakaldte »Kjøk- kenmøddinger«) og fra Gravene (»Steendysserne« og »Jætte- stuerne«), ere i denne Henseende af fremragende Vigtighed. Heldigviis ere vi nu i Besiddelse af en stor Mængde lagttagel- ser fra de forskjelligste Dele af Landet. Der er saaledes allerede formeentlig Stof nok tilstede til at foretage endog vidtstrakte Sam- men!igninger. Saalænge man ikkun kjendte faa Østersdynger her i Lan- det, var der ikke nogen Grund til at troe, at de skulde hidrøre 99 fra en anden Tid, eud Steenalderens sædvanlige Mindesmærker, de store Steengrave: Dysser og Jæltestuer. Der var rigtignok den Forskjel imellem deres Indhold, at Steensagerne i Østers- dyngerne gjerne vare ulige raaere og ufuldkomnere, end i Gra- vene. Men dette kunde jo ogsaa nok tænkes at være en Følge af tilfældige Omstændigheder, saameget mere som der i Steen- gravene selv stundom forekomme utilslebne Steensager, om nu endog kun enkeltviis, spredte mellem de andre. Imidlertid opdagedes efterhaanden i forholdsviis kort Tid over halvtredsindstyve Østersdynger påa Kysterne af Jylland og Øerne, og, som det synes, derhos nogenlunde tilsvarende Skaldyn- ger paa Kysten af Skaane. Det Overraskende ved disse Fund er det Eensartede i deres Bestanddele, Det er ikke alene Skaller af de selvsamme spiselige Dyr, men det er ogsaa de selvsamme raat tilhuggede Flintsager, navnlig en Slags Kiler eller Meisler, som paa en mærkelig overeensstemmende Maade ere tildannede saaledes, at der ved Spaltningen er fremkommen en smal Eg påa den ene og en bredere Eg paa den anden Side. Disse Kiler, som før Østersdyngernes Opdagelse næsten slet ikke vare blevne ændsede, og som tilmed vare meget sjeldne, ere af Nogle benævnte »Ismeisler«.7) Foruden dem er der mange andre raat tilhuggede Flintøxer, Meisler, Pile, Flintkjærner, Knuder og Flint- flækker, Øxer af Hjortetak og en heel DeelPrene og Redskaber af Been, kort sagt Sager, som ikke bære Spor af Metal eller Forarbeidning dermed, men som alle baade ved deres Form og ved den hyppige Anvendelse af det lettere Materiale Hjortetak og Been, istedetfor Steen, røbe den høieste Ælde.”) De aller- ") See Afbildningen i mit Skrift: »Nordiske Oldsager i det kongelige Mu- seum i Kjøbenhavn« 1859. Nr. 2. Jævnfør Nilsson: »Skandinaviska Nordens Urinvånare« Lund 1838—1843. iste Cap. S. 41. Tavle VI Nr 70: ") »Nordiske Oldsager i det kongelige Museum.« 1859 Nr. 2, 3, 20, 29, 30, 46, 47, 48, 49, 60, 61, 62, 78, 79, 82, 83 ere enten fundne i Østersdyn- ger eller fremstille Typer for de i disse sædvanlig forekommende Steen- og Beensager. 100 fleste Flintsager ere fuldkommen uslebne og have dog aabenbart, efter deres store Mængde at dømme, været brugte som de ere. Det er en reen Undtagelse at finde slebne og smukt polerede Steensager i Østersdyngerne selv. Høist sjeldent er det ogsaa, i disse at træffe Steenhamre og andre mere udviklede Steen- sager. Navnlig hverken de ziirligt formede Hamre, der sædvan- lig henføres til Broncealderens Begyndelse, eller Flintdolkene med indhuggede Ornamenter paa Haandtagene, som betegne Flintfabrikationens Høidepunkt, vides hidtil at være opdagede i Østersdyngerne.”) Omvendt derimod i Steendysserne og Jættestuerne træffes gjennemgaaende meget smukt formede, forarbeidede og slebne Flintsager, desuden ziirlige Steenhamre, Ravsmykker og Leer- kar, af hvilke flere have ret smagfulde Former og Ornamenter.””) Det er mig fuldkommen ubekjendt, at der nogensinde i en Steen— dysse eller Jættestue i det nuværende Danmark er opdaget saa danne eiendommelige raae Flintkiler, som de, der i saa stort, ja i fuldkommen overveiende Antal forekomme i Østersdyngerne. En ganske sjelden Gang ere overordentlig raae Kiler og andre Flintstykker i Steenalderens Gravhøje trufne løst liggende i Jord- fylden uden at henhøre til mogen Grav, hvilket med Grund lader formode, at de oprindelig have ligget i den Jordmasse, hvoraf Højene ere blevne sammenkastede. Ikkun i Skaane, i Nærheden af Christianstad, er der i formeentlige Rester af en Jættestue eller Steendysse ved Menneske- og Dyrebeen og ved Kogekar af Leer fundet et Par af de nysnævnte charakteristiske Kiler eller Øxer.””) Men deels er dette Fund af noget uvis Beskaffenhed, og deels, selv om der paa Stedet virkelig havde været en Steenalders Grav, vilde det, som noget ganske Enestaaende i sin Art, ikke be- ") »Nordiske Oldsager« Nr. 103—108 og 52. ") »Nordiske ØOldsager« Nr. 94—102. "”) N. G. Bruzelius: Svenska Fornlemningar, Førsta Håftet, Skåne. Lund 1853. 8. Sid. 29—30. RE tyde Synderligt. Der har naturligviis været Overgange mellem de forkjellige Culturtrin, og man tør følgelig ingensinde vente at finde hvert Tidsrum fuldkommen skarpt begrændset. Det kan saaledes heller ikke overraske, at man i Østersdyngerne enkelt- viis finder Spor af slebne Flintsagér og af bedre forarbeidede Steensager i det Hele. Ved Sammenligninger af en saadan Årt er det aabenbart de større almindelige Resultater, hvorpaa det fornemmelig kommer an, og et sligt almindeligt Resultat tør- det visselig, efter de forhaandenværende Erfaringer at dømme, nok siges at være: at Østersdyngerne t Reglen indeholde en egen Klasse Flintredskaber af den allerraaeste, simpleste Art lige- som ogsaa meget raae Leerkar og en egen BDlugs, forholdsvirs talrige Beensager; men at Steendysserne og Jættestuerne gjemme ganske anderledes forarbeidede, ulige mere udviklede Flintred- skaber, Steensager, Leerkar, Ravsmykker m. m. Ogsaa udenfor Østersdyngerne, Steendysserne og Jætte- stuerne er en tilsvarende Forskjel iagttaget ved Fund af Steen- sager. De mangfoldige Flintstykker: Flækker, Kjærner, Knuder og Øxer eller Kiler, som for en Deel Aar siden opsamledes paa de fordums Kyster af den nu landfaste Egø eller Eiø ved Korsøer Noer, fremvise den meest paafaldende Overeensstemmelse med de for Østersdyngerne charakteristiske raae Flintsager, ja i den Grad, at kun ganske enkelte Stykker bære Spor af Slibning eller i det Hele af en ziirligere Forarbeidning. En anden større Samling af raae Steenredskaber fra Øen Anholt frembyder i det Hele taget vel en lignende Kjendsgjerning, men maaskee dog ligesom noget mere Cultur, idet de raaeste og simpleste Former begynde at træde tilbage for en i visse Retninger mere afvex- lende Forarbeidning. Efter alle tidligere Erfaringer træffer man. i større samlede Fund af Steensager saagodtsom ingensinde de raaeste og de smukkeste Steensager blandede mellem hinanden. De danne aabenbart to indbyrdes meget forskjellige Grupper. Allerede heraf er der Grund til at slutte, at Østersdyngerne og Kystfundene med deres væsentlig raae, charakteristiske Flint- 102 sager og Redskaber af Been betegne et særeget Tidsrum af Steenalderen, medens Steendysserne og Jættestuerne med deres ziirlige Flintsager, med deres som oftest smukt slebne Flintkiler og Meisler og med deres øvrige nette Sager af Been, Rav og brændt Leer antyde et andet, mere udviklet og rimeligviis til- lige sildigere Tidsrum indenfor den samme Steenalders Om- raade. Denne Formodning maa vistnok siges at vinde anseelig Bestyrkelse derved, at man i andre Lande, navnlig i England og Frankrige har fundet meget raae Flintredskaber og andre Old- sager af Steen og Been, som i paafaldende Grad ligne vore Fund fra Østersdyngerne, og som ligeledes føre Tanken tilbage til en særegen Tidsalder langt ældre, end dem, man forhen gjennem Oldsagerne har kunnet paapege. Jeg vil ikke videre berøre, at der i et Sandlag ved Plau i Meklenborg for nogle Aar er fundet et menneskeligt Skelet i bøjet, næsten knælende Stilling tilligemed en Øxe af Hjortetak, et Par Redskaber af Vildsvinetænder og nogle tildeels gjennem- borede Hjortetænder, da man formeenllig neppe med nogen Sikkerhed, som dog Lisch har gjort, fra Begrave'sesmaadens og Redskabernes store Simpelhed kan slutte til, »at denne Grav tilhører et Autochton-Folk og gaåer tilbage til en Tid, der lig- ger forud for Steenperioden.»”) Men jeg maa i Særdeleshed fremhæve, at der i det vestlige Europa ikke sjelden baade i Huler, især Drypsteenshuler, og Klipperevner er fundet over- maade raae Redskaber af Flint og Been i Forening med Knokler af store, forlængst uddøde Dyrearter, og at der endvidere i Egnen af Amiens og Abbeville i Frankrige gjentagne Gange, og- saa med Been af de store uddøde Dyr: RØRhinoceroser, Elephanter, Oxer, Heste o.s.v. er truffet meget lignende raae Flintredskaber under svære, fuldkommen uforstyrrede Gruus- eller Rullesteens- ”) Jahrbicher und Jahresber. des Vereins fir meklenburg. Geschichte und Alterthumskunde. Schwerin 1847. XII pag. 400—401. 103 lag, hvis Dannelse sikkert ligger mange Aartusinder tilbage i Tiden. Mr. Boucher de Perthes i Abbeville og Dr. Rigollot i Amiens, hvem de sidstnævnte mærkelige Opdagelser skyldes, ere enige i, at de paagjeldende raae Steenredskaber, som i Lighed med vore Steensager fra Østersdyngerne altid fremvise de simpleste Former og som saa at sige ingensinde frembyde Spor af Slibning, maae henhøre til en egen ældgammel Periode, som endog af Nogle har faaet Navnet »antidiluviansk» eller i al Fald »antikeltisk». Den keltiske Tidsalder indbefatter nemlig, efter de franske Oldforskeres Mening, den egentlige Steenalder, der i Frankrige som hos os udmærker sig ved smukke, ofte ziirligt slebne' Steensager og ved store, omhyggelig byggede Steengrave. Hvad enten man nu vil hidlede disse Steenalderens ansee- ligere Mindesmærker fra Kelterne, eller, som jeg troer, langt snarere fra en forkeltisk og i det Hele forhistorisk Befolkning, saa bliver dog Overeensstemmelsen mellem de i Frankrige og hos os gjorte Iagttagelser om forskjellige Arter af Steensager ikke mindre paafaldende. I og for sig er det unægtelig høist sandsynligt, at de raae, med Metallers Brug ubekjendte Urbeboere hverken her i Norden eller i det nordvestlige Europas Kyst- lande strax ved deres første Fremtræden ere begyndte med at opføre saa storartede Mindesmærker, som Steendysserne og Jætte- stuerne virkelig ofte ere. De svære, sammenstillede Steenmas- ser, de saa omhyggeligt byggede Steenkamre, hvor Sidestenenes fladeste, stundom tydelig udspaltede Side bestandig vender indad, de umaadelige Overliggere, hvis fladeste Side ligeledes er vendt indad mod Kamret, hvor de danne et ordentligt Loft, de flade Steenfliser endelig, i Form næsten af Muurfliser, hvormed Mel- lemrummene mellem Sidestenene ere opfyldte, ikke at tale om de net forarbeidede Sager af Steen, Been, Leer og Rav, som Kamrene gjerne indeholde — Alt tyder hen paa, at disse ere op- førte af et Folk, som i længere Tid har været fast bosiddende i Landet, som maa have udviklet en vis Cultur, og som sikkert i endog maa have staaet paa Overgang til Kundskab om Metallet og dets Brug. Der gives ikke faa Efterretninger om Fund baade af Bronce- og Jernsager i Forbindelse med Steen- og Beensager i de nysnævnte Steengrave, og jeg har selv i enkelte Kamre truffet Spor af Metal. Men ligesom nogle af disse Metalsager gjerne i en langt sildigere Tid kunne være nedfaldne i Gravene, saaledes maa det ogsaa erindres, at der hyppig kan være skeet en Sammenblanding mellem de Ting, der ere fundne i de op- oprindelige Gravkamre, og dem, der ere opdagede i Jorden uden- for Gravkamrene selv. Det er en Kjendsgjerning, at man me- get ofte lige udenfor de almindelige Steenkamre, som kun inde- holde Skeletter og Oldsager af Steen og Been, kan træffe en- ten Skeletter eller brændte Been med Broncesager, hvilket natur- ligen maa henlede Opmærksomheden påa en Overgangstid fra Steen- til Broncealderen. Ved Steendyssernes og Jættestuernes Forekomst er der endnu den saare mærkelige Omstændighed, at de aldrig ere trufne i Norge eller det øvre Sverige nordenfor de store Søer, i hvilke Egne dog aåadspredte Steensager komme tilsyne lige op i Lap- marken. Saavidt man kan skjønne, ere tilmed de i Dysserne og Jættestuerne opgravede Cranier af temmelig forskjellig Art, idet nogle ere mere runde, andre mere aflange, hvoraf man med Grund synes at kunne slutte, at Folkeracen paa den Tid ikke har været saa fuldkommen reen og ublandet, som Urfolk sædvanlig ere. Naar man nu hertil lægger, at Folkefærd paa det laveste Trin af Cul- tur, som Eskimoerne og mange vilde Stammer paa Sydhavsøerne og i Amerika, gjennem Aartusinder vedblive at staae paa samme Trin, at de i al Fald ikke udvikle sig uden gjennem en længe fortsat betydelig fremmed Paavirkning og vel endog Folkeblan- ding, og naar man fremdeles veed, hvorledes i en sildig Tid i Amerika vilde' Indianerstammer have søgt at fortrænge de lavere staaende Eskimoer, tør det formeentlig neppe længere ansees som en dristig Formodning, at i den fjerneste Oldtid vare muligen: endog flere vilde, raae Urstammer spredte over en stor Deel af det. 105 skandinaviske Norden, hvor de vankede om paa Kysterne, Sø- bredderne og i de uhyre Skove, og at der da i en sildigere Tid i det sydligste Skandinavien er indvandret en mere udviklet Stamme, som undertvang og blandede sig med den ældre Race, og som har efterladt sig de store Steenmindesmærker, der endnu vække vor Forbauselse. I hvert Tilfælde maa jeg ansee det for høist sandsynligt, at vi nu for Danmarks Vedkommende kunne paavise Steenalderens Begyndelse og Slutning gjennem: 1. den ældre Steenalder, der omfatter Østersdyngerne og flere af vore Kystfund med deres raae Redskaber af Flint og Been, samt 2. den yngre Steenalder, der omfatter de store Steen- mindesmærker, Dysser og Jættestuer, med deres ziir- ligere Sager af Steen, Been, Rav og brændt Leer. Nærmere Undersøgelser ville sikkert lidt efter lidt oplyse, at denne nye Deling af Steenalderen kan antages at gjelde for mange andre Lande, især Kystlande, i Europa. II. Man er forhen bestandig gaaet ud fra den Anskuelse, at der mellem Steen- og Broncealderen var en overordentlig skarp Grændse, som bestemt tydede hen paa, at der maatte være ind- vandret et nyt Folk, der strax aldeles underkuede Steenalderens Be- folkning og indførte ganske nye Gravskikke og i det Hele en heel ny Cultur i Landet. Istedetfor at de Døde i Steenalderen almindelig bleve begravede ubrændte i store Steenkamre med Redskaber, Vaaben og Smykker af Steen, Been og Rav, bleve de nu i Broncealderen, meente man, i Reglen brændie og de tiloversblevne Been tilligemed Asken nedlagte enten i smaae Steenkister eller i Askeurner. Ganske undtagelsesviis vare Li- gene nedlagte ubrændte, men i alle Tilfælde forekom de i For- bindelse med smukt formede og udarbeidede Vaaben, Redska- ber og Smykker m. m. af Bronce og Guld. Meget sjeldent var 106 det, som man troede, i Broncealderens Grave at træffe Red- skaber eller Vaaben af Steen blandede med Broncealderens eiendommelige Sager, og endnu sjeldnere, næsten aldrig, var der Spor til en gradeviis Udvikling fra Steenalderens ældre og simplere til Broncealderens nyere og højere Cultur. Alt skulde saaledes pege hen paa et mærkværdig pludseligt Omsving i hele det sydlige Skandinaviens Bebyggelses- og Culturforholde. Som bekjendt, indskrænke nemlig Broncealderens Grave her i Nor- den sig omtrent til de samme sydlige Egne, som Steenalderens Dysser og Jættestuer, idet de hidtil ikkun enkeltviis ere opda- gede i Norge og det nordlige Sverige. Men ligesaa naturligt som det er, at den kraftige og vidt- udbredte Folkestamme, der har opført de forhen talløse Dysser og Jættestuer, ikke paa eengang har ladet sig aldeles fortrænge eller tilintetgjøre, ligesaa klart synes det ogsaa at fremgaae af forskjellige Kjendsgjerninger, at en mere gradeviis Overgang, end den man før har kunnet paavise, virkelig har fundet Sted. Det kan ikke nægtes, at de allerfleste Sager fra Bronceal- deren ere af Bronce — en kunstig Sammensmeltning af Kob- ber og Tin — medens Sager af reent Kobber henhøre til de største Sjeldenheder. Imidlertid er der efterhaanden, saavel hos os, som i andre Lande, navnlig i Irland, opdaget adskillige Paal- stave, Meisler og Knive eller Spydspidser af reent Kobber, hvoraf Nogle synes at ville slutte, at der forud for den egentlige Bronce- periode er gaaet en Kobberalder, i hvilken man endnu ikke havde lært at blande Kobberet med Tin. Man har henviist til Fund baade fra Asien og navnlig fra Amerika, hvor der før Europæ- ernes Ankomst maa have hersket en Kobberalder, som i Tider- nes Løb kun i visse, mere begunstigede og mere civiliserede Egne var veget for en Broncealder. Hertil maa det dog bemærkes, at Kobberalderen i Amerika ligefrem har sin Oprindelse deraf, at Kobberet i nogle nordlige Egne forekommer saa reent og saa let tilgængeligt, at de Indfødte uden synderlig Vanskelighed hugge Metallet ud med Steenredskaber 107 og derefter ligeledes ved Hjelp af Steenredskaber tilhamre det i kold Tilstand uden nogen Smeltning. Fra disse overordentlig kobberrige Egne ere deels Klumper af uforarbeidet Metal, deels raat tilhamrede Vaaben, Redskaber og Smykker udbredte over store Strækninger af det amerikanske Fastland, hvor ogsaa Kob- bersagerne stadig findes i Forening med Steensager. Der maa i det Hele kun have været saare ringe Forskjel paa Nytten og Brugbarheden af Redskaber og Vaaben af Steen og af hamret Kobber; i en stor Deel af Amerika kan derfor ogsaa Steen- og Kobberalderen siges at falde ganske sammen. Saavidt bekjendt har man i Europa endnu ingensinde, som i Amerika, fundet Sager af reent Kobber i Forbindelse med Steensager eller i Grave fra Steenalderen, hvorimod Kobbersa- gerne ere trufne enkeltviis eller ved Sager fra Broncealderen. I de Steenkamre og Jættestuer, som skulle have indeholdt Spor af Metal, har man hidtil kun fundet Jern eller, som f. E. i Jætte - stuen ved Øhm,”) Sager af Bronce. Havde man i Europa havt. en egen Kobberalder umiddelbart efter Steenalderen eller sam- tidig med dennes Slutning maatte man naturligst vente at finde Levninger af den i de seneste Grave fra Steenalderen. Der er desuden den store og væsentlige Forskjel paa de amerikanske og europæiske Kobbersager, at de amerikanske kun ere hamrede uden noøgensomhelst Smeltning, men at de europæiske, idet- mindste de hidtil kjendte, ere støbte, hvilket, da Støbningen af reent Kobber er forbunden med ikke faa Vanskeligheder, altid røber en høiere Cultur, ét større Fremskridt i Metallets Bear- beidning. De europæiske Koøbbersager kunne i denne Henseende meget gjerne hidrøre fra den virkelige Broncealder, i Særdeles- hed, hvis man vil antage, at mere tilfældige Omstændigheder, t. E. øjeblikkelig Mangel paa Tin, have samvirket til, at Kobberet blev benyttet som det var uden nogen Tilsætning af andet Metal. ”) Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed II. 178—179. 108 Men om man end følgelig ikke ved Kobbersagerne tør an- see sig berettiget til at indføre en egen Kobberalder i Europas nationale Archæologie som en Overgangstid fra Steen- til Bronce- alderen, og om end Forskjellen mellem de simple Steensager og de ziirlige Broncesager er ligesaa brat og iøinefaldende, som tilforn, saa gives der dog en anden Vei, ad hvilken en Over- gangsperiode nu synes kjendelig at kunne spores. Det er før bleven stadig sagt, at den almindelige Gravskik i Broncealderen var at brænde Ligene, og at disse ikkun und- tagelsesviis bleve begravede ubrændte. Men efterhaanden ere dog de formeentlige »Undtagelser« voxede op til en saadan Mængde baade her i Landet og andetsteds, at man uvilkaarlig maa komme til den Erkjendelse, at den Skik i Broncealderen at begrave Li- gene ubrændte betegner et eget Tidsrum, i al Fald en Mellem- tilstand mellem to grundforskjellige Gravskikkes Herredømme. Den sædvanlige Form, hvorunder de ubrændte Liig fore- komme i Broncealderens Grave, er i Kister, satte af flade Stene og dækkede med større Overliggere. Disse Kister ere i Hovedsagen af samme Årt, som de kisteformige Gravkamre fra Steenalderen; kun ere de i Reglen noget mindre. Desuden ere de ogsaa meest kun bestemte til at optage et enkelt Liig. Deres Forekomst er ikke indskrænket til enkelte Egne. For at nævne nogle Exempler, ere de trufne flere Steder paa Born- holm t. E. i Tillehøjen ved Rønne, i Sjælland ved Huldby i Nær=- heden af Skjelskør, ved Gjerlev, Antvorskov Birk, ved Skjelby mellem Sorø og Nestved, ved Udby paa Tudsenæs, ved Ishøi, ved Lille Lyngby, Frederiksborg Amt, og paa Seierø. Ved An- nise i Nærheden af Frederiksborg fandtes først i en stor Høi en smuk Kiste med Skelet og Broncesager, og senere i en anden Høi idetmindste 7 til 8 Steenkister, der alle indeholdt ubrændte Liig ved Broncevaaben og Smykker. Ogsaa i Fyen, Jylland og Slesvig er der gjentagne Gange gjort lignende Fund, især dog i det nordlige Jylland, nord for Liimfjorden. Mærkeligt nok er det i denne Henseende, at de faa Opdagelser af Broncealders 109 Grave i Norge paa Karmøen og ved Hafursfjorden ligeledes have frembudt ubrændte Liig i Steenkister med Broncevaaben. Det Samme er for en Deel ogsaa Tilfældet med Broncealderens Grave i Bahuslehn og paa Gotland. Ligeledes Skaane har flere Fund af ubrændte Liig og Broncesager at opvise. Men Spørgsmaalet er nu, om man maa ansee den Skik i Broncealderen at begrave Ligene ubrændte for ældre, end den at brænde dem. Allerede for flere Aar siden i Forelæsnin- ger ved Universitetet (Efteraaret 1857) udtalte jeg den An- skuelse, at de ubrændte Liig antydede en Overgang fra Steen- til Broncealderen, og at følgelig Liigbrændingen først var bleven almindelig udbredt eller vel endog eneherskende i Slutningen af Broncealderen. Dette fremgik, som jeg troede, ikke alene deraf, at man navnlig ved de ubrændte Liig hyppigst havde truffet Steensager blandede med Broncesager, men ogsaa fornem- melig af den Omstændighed, at man, saavidt bekjendt, aldrig paa Bunden af en Gravhøi havde opdaget brændte Liig med Broncesager og ovenover dem ubrændte Liig fra samme Alder, hvorimod man havde en Mængde Erfaringer, baade fra Norden og andre Lande, om Fund af ubrændte Liig paa Bunden og af brændte Liig ovenover dem i de samme Høje fra Broncealderen. Hertil kommer, at de aflange Steenkister med Skeletter og Bron- cesager ofte ved deres Beliggenhed og Beskaffenhed røbe nøie Forbindelse med Steenalderen. I den saakaldte Baunhøi ved Vester-Ågger fandtes saaledes paa Bunden en Steenkiste af Rullestene med svære Overliggere, hvori laa et Skelet med en Landse- eller Spydspids af Flint, og tvers over denne Kiste var sat en anden, hvori et ubrændt Liig var nedlagt med en Klinge af en Broncedolk. En Steenkiste i en Høi ved Hørdum, Has- sing Herred, Thisted Amt havde, ligesom Dyssernes og Jætte- stuernes Steenkamre, påa Bunden et Lag brændte Flintestene, og i en anden Steenkiste, der ogsaa havde en Belægning af brændte Flintestene paa Bunden, ved Vang, Thisted Amt, fand- tes Levninger af et Liig, der havde været begravet s7ddende, 8 110 hvilket ganske minder om Gravskikkene i Steenalderen. Ved Liget saaes Spor af Broncevaaben og tæt ved Kisten laa et no- genlunde bevaret Broncesværd. Udenfor Norden var det i Sær- deleshed i Meklenborg og England, at tilsvarende Iagttagelser vare gjorte. Overhovedet har England afgivet mange, næsten de fleste Vidnesbyrd om en stadig forekommende Blanding af Steen- og Broncesager netop ved ubrændte Liig. Men de seneste Aar have i en mærkelig Grad bekræftet Rigtigheden af min Formodning om Brydningen af de forskjel- lige Gravskikke i Broncealderens første Tid. Umiddelbart efter mine Forelæsningers Slutning indtraf Efterretninger fra Meklen- borg om interessante Fund af Skeletter med Steen- og Bronce- sager, hvoraf ogsaa Lisch selvstændig havde sluttet, at den Skik i Broncealderen, at begrave Ligene ubrændte, maatte være den ældste”). Senere ere saamange tilsvarende Iagttagelser gjorte i Skaane og de øvrige Dele af det gamle Danmark, at man vist- nok med temmelig Sikkerhed kan begynde paa, efter Tidsfølgen at ordne de forskjellige, til Broncealderen henhørende Gravhøje, i bestemte Grupper. Som to store Hovedafdelinger af Gravene fra Broncealderen og som Grundlag for en Deling af Bronceal- deren i et ældre og yngre Tidsrum, tør man formeentlig opstille 1) de Grave, som indeholde ubrændte og 2) de Grave, som gjemme brændte Liig. Som de allerældste Grave og som Overgangsled fra Steenalde- rens Cultur og Gravskikke maae nævnes de større Steenkister, dækkede med anseelige Overliggere. Af disse har navnlig Hs. Maje- stæt Kongen udgravet flere i den seneste Tid, deels ved Jægers- priis og deels ved Skodsborg i den saakaldte Jægersborg Dyre- have. I Højene ved Jægerspriis fandtes i ikke mindre, end tre Kister, Bronce- og Steensager blandede sammen. | Jægers- |= borg Dyrehave laae 5 Gravhøje i en Klynge, af hvilke adskillige ") Meklenburg. Jahrbucher XXII 279—9287. 111 indeholdt endog flere Steenkister med ubrændte Liig. Nogle af disse Liig havde aabenbart, efter Benenes Beliggenhed at dømme, været begravede i siddende Stilling. Ved alle Højene gjordes den Erfaring, åt de største og sværeste Steenkister vare paa Bun- den af Gravene, men at de lettere og mindre Kister, der øien- synlig vare fra en senere Tid, laae højere oppe. Endelig i Ud- kanten af alle Højene fandtes Leerkar eller smaåaae Steenkister med brændte Been og Aske som Modsætning til de ældre Be- gravelser med ubrændte Liig paa Høienes Bund. Jo mere Gravenes eller Steenkisternes Indretning. og Form fjerner sig fra Dyssernes og Jættestuernés kisteformige Kamre, desto yngre maa man vistnok ansee dem for åt være. Nærmest ved Steenkisterne med Overliggere komme derfor ogsaa de af- -lange Steenkister med Økeletter og Broncesager, som ikke ere dækkede "med store Stene, men som upaatvivlelig have været dækkede med Træplanker. Af denne Art maae isærdeleshed fremhæves Grave paa Morsø og ved Hørning i Nærheden af Skanderborg. Som en tredie Hovedklasse af den ældre Broncealders Grave maae vistnok de ansees, % hvilke de ubrændte Liig slet ikke ere omgivne af ordentlige Dteenkister, men alene af smaae Steenind- Fatninger eller ogsaa ligefrem dækkede af en Steendynge. Saa- danne Fund ere gjorte ved Kjeldby paa Møen, hvor henimod ti ubrændte Liig havde været begravede paa Bunden af Høien, medens en Deel brændte Liig vare nedsatte i Udkanten, fremdeles mellem Lund og Malmø i Skaane, hvor der ved Ske- letter fandtes baade Bronce- og Flintsager, desuden ogsaa ved Dabel i Meklenborg, hvor ligeledes Flint- og Broncesager vare blandede. Det er dog lidet sandsynligt, at man i et saa udviklet Tidsrum, som Broncealderen i mange Henseender var, skulde oprindelig have dynget løse Haandstene umiddelbart ovenpaa Ligene, især da man seer, med hvor stor Omhu t. E. Bronce- sværdene stundom ere nedlagte i Gravene. I en Steenkiste i en Høi i Jægersborg Dyrehave opgravede Hs. Majestæt Kongen 8 saaledes (i Sommeren 1858) et med smaae indlagte Ravstykker prydet Broncesværd, som var omhyggelig indesluttet i en spaltet Træstok, der dannede ligesom en Kasse om Sværdet. Flere Forskere have ogsaa paastaaet, og vistnok med Rette, at Li- gene oprindelig maae have været begravede % en Indfatning eller formelig Kiste af Træ, men at disse Kister da i Tidernes Løb ere blevne fortærede af Ælde. Idetmindste er det sikkert, at Levninger af Træplanker eller Trækister flere Gange ere trufne i Broncealderens Høje baade her og i andre Lande. Endogsaa påa et Høidedrag ved Tygelsjo i Skaane, hvor ingen Gravhøie vare synlige, har man opdaget flere Rækker af mangfoldige Ske- letter, der øjensynlig havde været nedlagte i Rammer eller Ki- ster af Træ, og ved dem en Spiralarmring af Bronce og Spyd- spidser af Flint og Been. En egen Afart af de Grave, som antages at have indeholdt Træindfatninger eller Kister af Træplanker til Ligene, danne de Høje, der gjemme Gravkister af store spaltede og udhulede Ege- stammer. I Udlandet, saavel i Meklenborg og Bøhmen som og- saa i England, ere gjentagne Gange slige Egestammer fundne og i dem ubrændte Liig med Vaaben og Smykker af Bronce, Steen og Guld samt Træskaaler, Spor af Dyrehuder og vævede Tøier m. m. Med Undtagelse af et enkelt saadant Fund i Dit- marsken ere her i Landet alle de øvrige hidtil gjorte i Sønder- jylland eller i al Fald lige op paa Nørrejyllands Grændse, nem- lig ved Bollerslev og Uk, ved Emmerlef, Maugstrup, Skjærbæk og Skodborg. Mærkeligt nok skal man næsten i alle disse Ege- kister forgjæves have søgt efter ubrændte eller brændte Been, men da der i nogle af dem er truffet Haarlokker, der ikke tyde paa Liigbrænding, og da iøvrigt ubrændte Liig stadig ere fundne i de fuldkommen tilsvarende Egekister i andre Lande, er det meget troligt, at ogsaa vore Egekister væsentlig maae have gjemt ubrændte Liig. I hvert Tilfælde synes det dog som om de Gravhøje, der gjemme Trækister, hvad enten nu disse ere af Træplanker eller af 113 hele Egestammer, hidrøre fra Slutningen af den ældre Bronce- alder, fra en Tid, hvor en Blanding af de ældre og yngre Grav- skikke begyndte at fremtræde stærkere, end før, og hvor aaben- bart den gamle Skik at begrave Ligene ubrændte var i Begreb med at forsvinde. I den før omtalte Gravhøi ved Dabel i Mek- lenborg saaes der tæt ved et ubrændt Liig Spor til Liigbræn- ding, og i en stor Gravhøi ved Ruchow, ogsaa i Meklenborg, var vel det i den spaltede Egestamme nedlagte Liig ubrændt, hvorimod to andre Liig tæt ved Siden af vare brændte. Ogsaa i Skaane har man uafhængig af disse lagttagelser sluttet, at Hovedligene paa samme Maade stundom ere blevne begravede ubrændte, medens Ligene af Qvinder eller mindre betydelige Folk bleve brændte. Nogle have endogsaa troet, at det i den ældre Broncealder muligen fortrinsviis var Krigere — måaskee endog Rester af en gammel, kraftig Befolkning — som ikke have villet bøje sig for den nye Cultur og som derfor ogsaa påa gammel Viis ere blevne begravede ubrændte. Saameget er unægtelig vist, at man ved de ubrændte Liig i Broncealderens Grave, i Kister af Steen og Træ, gjerne finder Broncesværd eller andre Broncevaaben, som tyde hen paa, at de Gravlagte have været Mænd og Krigere. Eiendommelige for den yngre eller senere Periode af Bronce- alderen ere upaatvivlelig de Grave, som alene indeholde brændte Liig. Men selv blandt dem turde man muligen kunne udson- dre Overgangene fra de ældre til de nyere Gravskikke. Det er nemlig meget paafaldende, at man ofte, t. E. ved Skaaninggaardene paa Jægerspriis, ved Guldsted nær Fredriks- sund og ved Hvidegaarden, ikke langt fra Lyngby, har truffet Steenkister af en Mands Længde, som ikke have gjemt Skeletter, men brændte Been indsvøbte i vævet Tøi og henlagte paa Dyre- huder ved Sager af Bronce, hvoriblandt, som ved Hvidegaarden, endog er fundet en Piil af Flint. Ogsaa i et stort Steenkam- mer ved Korsøer henlaae Steen- og Broncesager i Forening ved brændte Been. Det er ligesom en Erindring fra den ældre Grav- ER skik, da Ligene bleve begravede ubrændte, at Steenkisterne og kamrene endnu skulde have en anseelig Størrelse, en Mands fulde Længde. ' Men denne Skik kan heller neppe have holdt sig længe. Efterhaanden som Liigbrændingen blev mere udbredt og grund- fæstet, blev ogsaa Øtørrelsen af Steenkisterne mere og mere ind- skrænket. Steenkisten behøvede nu ikke at være større, end at den kunde rumme de brændte Been, enten løst henlagte eller samlede i en Askekrukke, og derhos i det Højeste den Afdødes Vaaben og Smykker. Meget ofte findes flere saadanne Steen- kister i een og samme Høi, og endnu oftere træfles en slig Steenkiste som den egentlige Hovedgrav paa Bunden af Høiens Midte; rundt om i Udkanterne ligge de mindre Grave, bestaaende af Askekrukker, fyldte med brændte Been og Aske og omsatte med smaae Haandstene. I enkelte af disse Askekrukker findes af og til Bronce- og Jernsager samlede, hvorimod Gravene læn- gere nede i Højene ikke sjeldent fremvise Sager baade af Bronce og Steen. Dette gjelder ikke alene om de Høje, som i deres Indre have smaae Steenkister, men ogsåa om dem, som i Midten £un have Steendynger, hvorunder Askekrukkerne eller de brændte Been ere henlagte. I en anden Gravhøi ved Dabel i Meklen- borg, end den før berørte, laae der Sager af Flint og Bronce ved brændte Liig under en Steendynge, og noget Lignende iagt- toges i en Gravhøi ved Hadeby i Nærheden af Slesvig. Paa det sidste Sted syntes man at kunne spore en /w/le Kiste af Træ, og det er overhovedet et Spørgsmaal, som vil fortjene nærmere Undersøgelse, om der ikke idetmindste i nogle af de mangfol- dige Gravhøje, som under Dynger af Smaastene gjemme brændte Menneskebeen, oprindelig har været smaae Trækister, hvori de brændte Menneskebeen fra først af vare samlede. I ikke faa Broncealders Høje .sees paa Bunden tydelige Spor af at Liget eller Ligene ere brændte paa samme Bted, hvor Høien senere er bleven opført. Men der er da stundom den 115 Synderlighed, at de fra Brændingen tiloversblevne Been ikk& ere blevne nedsatte paa Brandstedet, paa hvilket: man kun har hen- lagt Broncesværdet eller overhovedet Vaabnene og Smykkerne, tildeels dækkede af og omgivne med Stene. De brændte Been derimod ere blevne indlagte i Askekrukker, som da igjen ere hensatte foroven eller i Udkanterne af Højen. Ligesom man endelig finder, at Gravhøiene fra Broncealderen gjerne i Mod- sætning til Steenalderens, ere opførte paa de højest mulige Ste- der, navnlig hvor der var fri Udsigt til Havet, saaledes træffer man ogsaa paa meget løie Banker t. E. Skamlingsbanken i Slesvig og Bovbjerg i Nørrejylland hele Rækker af Askekrukker med brændte Menneskebeen, uden at Spor til Gravhøje ellers der ere synlige. Det er den samme Trang til at have et høit- og fritliggende Hvilested som ogsaa kjendelig aabenbarer sig i Jernalderen, isærdeleshed i den egentlige Vikingetid. En yderligere Bekræftelse paa Rigtigheden af den her for- søgte nye Inddeling af Broncealderen efter Beskaffenheden og Indholdet af dens efterladte Grave, vilde det unægtelig være, hvis man kunde paavise, at der i de forskjellige Arter af Grave stadig fandtes Oldsager, som ogsaa røbede kjendelig Forskjel i Tiden. Det ligger i denne Henseende meget nær at antage, at de Grave, hvor Oldsager baade af Steen -og Bronce blive opdagede, maatte være af de ældre, siden Brugen af Steen paa gammel Viis altsaa endnu ikke var forsvunden. Men Steensager fore- komme i alle Slags Grave fra Broncealderen saavel i Forening med ubrændte, som med brændte Been. Det maa desuden vel erindres, at de enkelte Steensager, som træffes spredte mellem Broncesager, gjerne i flere Tilfælde kunne have været Amuletter eller ifølge en eller anden overtroisk Mening være blevne ned- lagte i Gravene. Længe efter at Metallet var almindelig kjendt og benyttet hos Jøderne ere de jødiske Præster vedblevne at benytte Steenknive til Omskjærelsen. Hos Ægypterne brugtes ogsaa langt ned i Tiden Knive af Steen til dermed i Ligenes 116 Sider at foretage de hellige Indsnit, som våre nødvendige for at rense Indvoldene og som saaledes gik forud for Balsameringen. Af denne Grund findes ikke sjelden slige Steenknive endnu liggende ved Mumierne i de ægyptiske Grave. Til lignende religiøst Brug, især til Offringer, vides Steen - knive at have været anvendte saavel i China og Mexico indtil for faa Aarhundreder siden, som ogsaa i Oldtiden hos Phoeni- cierne og Romerne. Smaae Flintpile indfattede i Guld og Sølv, der ere fundne baade i olditaliske Grave og højere mod Norden i Irland og Skotland, bære tilstrækkelig Vidne om, åt man i Syden som i Norden har tillagt de ældgamle Flintsager en sær- egen magisk Kraft. Om en tilsvarende Overtro i det gamle Norden haves Efterretninger i Ørvar-Odds-Saga, og det er ikke usandsvuligt, at den ved Hvidegaarden fundne, omhyggelig ind- syede Flintpiil er et oplysende Exempel paa denne Overtro. I al Fald er det bekjendt, at Almuen i de fleste Lande den Dag i Dag nærer overtroiske Forestillinger med Hensyn til de af Jorden opgravede Steensager. Forekomsten af enkelte Steen- sager i Broncealderens Grave tør følgelig neppe i og for sig anføres som Beviis paa saadanne Graves høie Ælde. Alligevel fortjener det Opmærksomhed, om det ikke skulde bekræfte sig, hvad man allerede nu synes at kunne skjønne, at Blandingen af Steen- og Broncesager hyppigst kommer tilsyne i de formeent- lig ældste Grave med ubrændte Liig, hvilke jo ogsaa netop skulde ligge Steenalderen nærmest. Sammenligner man iøvrigt de Broncesager, som opgraves i de sandsynligviis ældste Grave, med dem, .der stadig findes i de yngre, vil man neppe være istand til at paavise nogen iøine- faldende Forskjel. Oldsagerne ere rigtignok endnu heller ikke tilbørlig sondrede. Men selv om det senere skulde lykkes at skjelne mellem den ældste og yngste Broncealders Sager, maa man dog vist være belavet paa at træffe en anden Udviklingsgang, end den, der er foregaaet i Steenalderen. Istedetfor nemlig at Udviklingen her naturligen er skredet frem fra et meget raat, 117 lavt Standpunkt til et højere, mere udviklet, har snarere en Til- bagegang fundet Sted fra Broncealderens Begyndelse til dens Slut- ning. Sagerne fra de ældste Grave turde i al Fald være lige- saa smukt formede og forarbeidede, som Sagerne fra Overgangs- tiden mellem Bronce- og Jernalderen, maaskee endogsaa for en Deel i en renere, mere oprindelig Stiil. De simple og smag- fulde Former og Ornamenter, som aabenbart fra først af ere indkomne med Metallet, have neppe kunnet holde sig i Tidernes Løb fra en gradeviis Udartning, hvorom ogsaa Fund i andre Lande fra Overgangstiden mellem Bronce- og Jernalderen synes at af- give Vidnesbyrd. Et klarere Lys i denne Retning vil først blive vundet naar vi erholde den fornødne omfattende Kjendskab til de første Berøringspunkter mellem den yngste Broncealder og den ældste Jernalder, der for Øieblikket navnlig for vort Nor- dens Vedkommende endnu savnes. Men selv om følgelig Betragtningen " af Broncealderens Oldsager ikke giver bestemte Beviser af Rigtigheden af en Deling af Broncealderen i et ældre og et yngre Tidsrum, af- giver den dog heller ikke nogetsomhelst Beviis derimod. Fore- løbig kan man vistnok ogsaa rolig blive staaende ved det Re- sultat, som saa mange Undersøgelser af Grave baade i og uden- for Norden berettige til at opstille, at de Grave, der indeholde ubrændte Liig og Broncesager i Reglen ere ældre end dem, der gjemme brændte Liig og Broncesager. Dette er allerede et ikke ringe Fremskridt, som strax oplyser os om en hidtil ukjendt, mærkelig Overgang fra Steen- til Broncealderen, og som upaa- tvivlelig efterhaanden vil drage mange flere vigtige Oplysninger efter sig til Fremme for den nationale Archæologi i Almindelighed. I Selskabets Møde den 4de November gav Herr Professor Worsaae derefter følgende Meddelelse om nogle i Maribo Sø, era fornemmelig i Egnen af Engestofte, nylig opdagede Spor af Pæle, og om talrige ved disse fundne Flintsager fra den ældre Steen- alder: e Siden jeg i Foraaret havde den Ære at forelægge Selska- bet mine Formodninger om en ny Inddeling af Steen- og Bronce- alderen, er der paa forskjellige Steder baade her og i Udlandet gjort lagttagelser, som vistnok, idetmindste for Steenalderens Vedkommende, med Rette kunne siges at styrke nogle af de af mig fremsatte Anskuelser. Det er netop for Sammenligningens Skyld meget heldigt, at det er større, samlede Fund, som saa- ledes ere komne for Dagen. I Sommerens Løb indberettede Hr. Kammerherre J. Wich- feld til Stamhuset Engestofte paa Laaland, at der ved den ual- mindelig lave Vandstand i Maribo Sø var fremkommen flere hid- til ukjendte Smaaøer eller Grunde i Søen, og at der navnlig påa een af disse Smaaøer var fundet nogle raae Flintredska- ber og Spor af Pæle. Hr. Kammerherren, som ved flere Lei- heder har viist en levende Interesse for Undersøgelsen og Be- varingen af Mindesmærker fra Fortiden, yttrede den Formodning, at man maaskee her vilde kunne finde Levninger af lignende Pælebygninger, som de, der i de senere Aar saa hyppig ere opdagede i Søer, i Særdeleshed i Schweitz, og han fremsatte der- for det Ønske, at de ommeldte Grunde i Maribo Sø snarest muligt maatte blive Gjenstand for en antiqvarisk Undersøgelse. Først i September Maaned saa jeg mig istand til at efterkomme dette Ønske, og jeg kan ikke noksom fremhæve den særdeles Velvillie og den sande Interesse for Sagen, hvormed Kammer- herren veiledede og understøttede mig i mine Forskninger un- der mit Ophold paa Engestofte. Maribo Sø, baade dens nordre og søndre Deel, ved hvilken sidste Engestofte ligger, har tidligere, endogsaa i Mands Minde, havt en betydelig højere Vandstand. Vandmængden er stadig lidt efter lidt aftagen indtil den i de sidste Aar, som Følge af den lange vedholdende Tørke, forholdsviis pludselig var sunken eL RE tre til fire Alen. Foruden en heel Mængde Grunde og Skjær blottedes herved, omtrent ligeoverfor Engestofte i den modsatte Side af Søen, et betydeligt Antal, tildeels meget store Stød af en sunken eller overskyllet Fyrreskov (af den saakaldte vredne Fyr), medens Tilstedeværelsen af endnu flere Fyrrestød umiddel- bart under Vandfladen iagttoges derved, at Baade næsten ikke kunde bevæge sig mellem de synlige Stød, uden hvert Øieblik at blive indviklet i de under Vandet liggende Rødder og Grene. Allerede tidligere var der paa adskillige Steder ved Bredderne af Maribo Sø opsamlet ikke faa Steenredskaber, enkelte smukt formede og slebne, men i det Hele taget dog temmelig raae i Formen og meest uslebne. I Særdeleshed paa den til Engestofte hørende Borgø "var der Tid efter anden fundet saa mange Flintflækker eller Kjærner og andre tildeels meget raae og tilsyneladende halvfuldendte Steenredskaber, at man havde sluttet, at der i den fjerne Oldtid paa Borgø maatte have været et Slags Værksted for Tildannelsen af Flintredskaber. Dette havde givet nærmere An- ledning til at Kammerherre Wichfeld og hans Børn havde be- gyndt at eftersøge forskjellige af de nylig blottede Grunde, hvor- ved de, som ovenmeldt, havde fundet baade Flintredskaber og Spor af Pæle. Strax nedenfor Engestofte Have paa Søbredden forefandt jeg selv senere en ikke ringe Deel ganske raae Flintredskaber, Kiler, Knuder eller Kjærner, Blokke og Flækker, ligesom jeg ogsaa paa den saakaldte »Avlegrund« tydelig kunde skjelne de rigtignok ikke stærke Omrids af et anseeligt Antal temmelig smaae og meget stærkt fortærede Pæle. Spredte omkring paa Grunden laae enkelte raae Redskaber og Knuder af Flint. Da jeg imidlertid ikke kunde opdage nogen bestemt Orden for de nævnte Pæle, og da disse forekom mig at være af en noget tvivlsom Art (maaskee endog kun Levninger af Garn- eller Baadpæle), fortsatte jeg mine Eftersøgninger langs Søbred- den nedad mod Heirede Sø mod den Landtunge, den saakaldte Sømøode, som adskiller Maribo og Heirede Søer. Paa flere 120 Punkter her, især ved Sandvigshuset, opsamlede vi ganske raae Flintredskaber, der dog meest forekom pletviis. Imidlertid tillod Tiden heller ikke en såa omhyggelig og udbredt Søgen, som man kunde ønske. Den egentlige Undersøgelse dreiede sig væsentlig om en Øe eller lille Holm, som var beliggende nær ved Engestofte Fiskerhuus paa den nordostlige Side af Maribo Søndersø henimod Sømode. Den laa omtrent 300 Alen ude i Søen, adskilt fra Land ved en tiltrods for den lave Vandstand allevegne mindst tre Alen dyb Rende. Endnu for faa Aar siden var denne fuld- kommen isolerede Holm slet ikke tilsyne over Vandfladen, ja tidligere kunde man endogsaa med større Seilbaade gaae hen over den uden at støde paa Grund. Efterhaanden havde den, fornemmelig i den sidste Tørke, skudt sig saa langt frem op over Vandfladen, at den nu frembød en Længde af henved 100 Alen. Paa den iøvrigt flade, steenbedækkede Holms Østside saaes to rundagtige Forhøininger (den ene omtrent 80 og den anden omtrent 60 Alen i Omfang) tydelig sammenkastede af nogle større Stene. I Særdeleshed ved disse Stene og ved Forhøinin- gerne sporedes Omridsene af en heel Mængde mindre Pæle. Ved forskjellige Eftergravninger viste det sig, at Pælene ikke støde synderligt dybt (1 til 2 Fod) i Blaaleret under Stenene, og det syntes som om de ikke alle vare fra samme Tid. Idetmind- ste den første, som optoges, var ikke alene temmelig frisk, men ogsaa tilspidset med skarpe, bestemte Hug, der tydede paa en forholdsviis ny Tid og paa Anvendelsen af Metalredskaber. Alle de andre Pæle derimod, som undersøgtes, vare baade meget ufuldkomment tilspidsede med daarlige Redskaber, maaskee af Steen, og desuden saa fortærede, at de næsten smuldrede bort ved Berørelsen. Det lykkedes kun at optage Resterne af een nogenlunde bevaret Pæl, som saaledes ved sin Tilspidsning og Beskaffenhed røber høi Ælde; den er senere bleven indkogt med en chemisk Sammensætning og derved bevaret for Eftertiden. Over hele Holmen, men fornemmelig paa og omkring de to nævnte Forhøininger opsamledes i faa Timer en overordentlig stor Mængde, langt over hundrede, af de raaeste og simpleste Flintredskaber, saasom Kiler, Meisler, Spidsen af et veltilhugget Spyd, flere smukke, baade store og smaa Blokke, hvoraf Flint- flækker vare udslaacede, en stor Mængde lange Flintflækker og Flintknuder m. m. De vare alle, efter saa længe at have hen- ligget i det kalkholdige Vand, overtrukne med en Kalkskorpe, hvilket i høi Grad vanskeliggjorde Eftersøgningen. De kjende- lig, om endogsaa raat, tilhuggede Flintstykker fandtes imidlertid ikke alene paa den over Vandet nu hævede Holm, men ogsaa rundtom i Vandkanten og i Vandet omkring Holmen. Vor Baadfører, en Fisker, hvis Øie var meest øvet i at see gjennem Vandet, vedblev længe at vade rundtom Holmen og optage det ene forarbeidede Flintstykke efter det andet. Det lykkedes og- saa ham at finde det eneste Flintstykke af dem alle, som bar Spor af Slibning. Det var nemlig en temmelig raat tilbuggen Kile med fiirsidet Bane, men med en Smule Slibning paa Eggen. Forresten havde de øvrige Flintredskaber fuldstændig samme Former og i det Hele samme raa Charakteer som de for Østers- dyngerne eiendommelige simple Flintsager. Med Undtagelse af Flintredskaberne opdagedes, trods omhyggelig Undersøgelse, intet Mærkeligt, hverken Spor af Leerkar, Kul eller Dyreknokler. Under et senere Ophold i Maribo eftersøgte jeg ligeledes Søens Bredder tæt nedenfor Byen og blev ikke lidet overrasket ved i kort Tid (et Par Timer) at indsamle henimod hundrede ganske raae, fuldkommen uslebne Flintredskaber af selvsamme Årt, som de ovennævnte fra Søbredden og Holmen”) ved Enges- 7) I Betragtning af det paa denne Holm ved min Nærværelse gjorte Fund besluttede Kammerherre Wichfeld for Fremtiden at benævne den » Worsaaes Øe« og at henlægge den som et fredet Mindesmærke under det Offentliges Tilsyn. Ikke usandsynligt er det, at Holmen, ved tilta- gende fugtigt Veirlig og ved en som Følge deraf forøget Vandmængde, atter ganske kan blive overskyllet. Men selv om dette skulde skee, er det dog rimeligt, at Holmen senere, påa Grund af Søens regel- mæssig aftagende Vandstand, igjen vil komme mere og stadig tilsyne. 122 tofle.. Jo nærmere jeg kom Vandet, desto flere tilhuggede Flint- stykker kunde jeg i Almindelighed forefinde.. Kammerherre Wichfeld har ogsaa senere skriftlig meddeelt mig, at han paa flere andre af de nylig blottede Holme i Maribo Sø har truffet Spor af Pæle og raae Flintredskaber, ligesom han ogsaa ved Bredden af Maribo- og den nærliggende Heirede-Sø har opsam- let saamange Flintredskaber — næsten alle fuldkommen. raae —, at deres Antal i Forening med de under mit Ophold fundne Sager beløber sig til over eet tusinde Stykker. Samtlige fundne Sager have været af Flint, med Undtagelse af en gjennemboret Spids af en Hjortetak, og af en Broncering, aabenbart fra en langt senere Tid, som fandtes tæt nedenfor Engestofte. Foruden de af mig ved Maribo opsamlede Stykker, ere de fleste af de under mil Ophold paa Engestofte fundne Flintoldsager nu ved Kammer- herre Wichfelds forekommende Velvillie indlemmede i Museet for de nordiske Oldsåger. De øvrige Bestanddele af Fundet op- bevares væsentligst paa Engestofte. Overseer man nu dette betydelige Fund i sin Heelhed, kan man neppe nægte, at Sandsynligheden for, at vi i Maribo Sø skulde være stødt paa Pælebygninger aldeles liig dem i Søerne i Schweitz, idetmindste endnu, ikke er meget stor. Der er i al Fald den kjendelige Forskjel, at man i Schweitz har fundet baade større og flere Pæle samlede og at man desuden der har op- taget mangfoldige Dyreknokler, Levninger af Huusgeraad, Kul — kort sagt Gjenstande, som tydelig vidne om at Folk i læn- gere Tid have boet og stadig levet der paa Stedet, medens vi i Maribo Sø ikke have kunnet paavise saadanne Spor. Det Eneste, som i denne Retning vistnok i høi Grad maa tildrage sig Opmærksomheden, er, at man påa Holmen ved Sømode blandt de mange PFlintredskaber fandt en Deel Flintblokke, hvoraf Flint- flækker vare udslaaede, desuden en stor Mængde lange Flint- flækker samt endelig smaae rundagtige eller ovale, paa Enderne slidte Steen, der see ud, som om de havde været benyttede ved Tildannelsen af Flintredskaber. Thi selv om man vilde an- … 123 tage, at de egentlige Flintredskaber tilfældig vare tabte paa Gruu- den, medens Urbeboerne maaskee have ligget og fisket i Søen, er der dog ikke dermed givet nogen Forklaring over, hvorledes de mange Flintblokke, som bestemt synes at henpege til en paa Stedet foregaaet Forarbeidning af Flintsager, ere komne til at ligge paa en isoleret Holm saa langt ude fra Søbredden. Tør man antage, at der paa Holmen har været reist nogle min- dre og svagere Pælebygninger, som for Fiskeriets Skyld til visse Tider ere blevne benyttede af Urbeboerne? Eller tør man maa- skee antage, at ogsaa Flintblokkeue, efter at være bleven tilstræk- kelig afbenyttede til Udspaltning af Flækker, ere anvendte paa samme Maade, som Flintknuderne, til at slynge efter Fuglevildt? Og tør man i saa Fald troe, hvad de forskjellige Fund næsten kunne lade formode, at hele Søbunden er ligesom oversaaet med raae Flintredskaber? Det er Spørgsmaal, som det maa være forbeholdt kommende Undersøgelser nærmere at afgjøre. Forhaabentlig vil det ogsaa ved en dybere gaaende geologisk- antiqvarisk Betragtning blive bragt til Klarhed, i hvilken Grad Maribo Sø og flere andre Egne paa Lolland og Falster have været underkastede de Sænkninger, hvorpaa bl. A. Fyrrestødene i Maribo Sø og flere nu af Vandet bedækkede Steendysser un- der Kysten af Rødby Fæland saa klart synes at hentyde. Efter hvad der dog allerede nu foreligger, frembyde Fun- dene i og ved Maribo Sø en særegen Interesse derved, at de i en saa paafaldende Grad ligne de eiendommelige Flintsager deels fra Østersdyngerne, deels fra Kysterne af Korsøer Noer, hvilke jeg forhen har troet at burde henføre til en egen, ældre Periode af Steenalderen. Ligheden er såa overraskende at man allerede nu ved den indbyrdes Sammenligning begynder med større Sik- kerhed, end før, at kunne udsondre hele Rækker af tidligere næsten upaaagtede Former, som, saalænge de bleve trufne en- keltviis, let kunde ansees for tilfældige, men som ved stadig at gjentage sig påa de forskjelligste Findesteder afgive nye Vidnes- byrd om, at visse bestemte Former sikkert maae have været fremherskende i de forskjellige Perioder af Steenalderen. Netop med Hensyn til Bedømmelsen af Rigtigheden af den foreslaaede Deling af Steenalderen er det af Vigtighed at see, at den for- meentlig ældre Steenalders eiendommelige Fund, som hidtil meest have været indskrænkede til Østersdyngerne og til de enkelte Kystfund (navnlig det ved Korsøer Noer), ogsaa virkelig lidt efter lidt faae en større, almindeligere Udstrækning. Efter de i Maribo Sø gjorte Erfaringer er jeg endogsaa temmelig overbeviist om, at de første Spor af en stor Mængde lignende Fund allerede ere opdagede og at flere fremtidig ville kunne opdages ved vore øvrige Indsøer, paa Kysterne af Landet og paa endeel af de mindre Øer. Saavel fra vort eget Fædreland, som ogsaa fra Skaane og Nordtydskland har jeg nemlig baade seet og læst om Fund fra Øer og fra Bredder af Indsøer af talrige, fuldkommen raae Flintredskaber — liig dem fra Østersdyngerne, fra Korsøer Noer og Maribo Sø — Fund, der have faaet Navn af Rester af Værk- steder, hvor Flintredskaber i sin Tid ere blevne tildannede. Det er vistnok ulige sandsynligere, at man efterhaanden vil komme til Erkjendelse af, at de talrige adspredte raae Flintredskaber ikke saa meget ere Levninger af enkelte Værksteder, som sna- rere af et i den fjerneste Fortid længe fortsat Ophold af de egentlige Urbeboere, der for Fiskeriets Skyld væsentlig have levet påa Øerne og paa Bredderne af Havet og de større Indsøer. Fundene i Maribo Sø kunne endnu fremdeles og netop i denne Tid siges at have en særegen Betydning baade ved de opdagede Flintredskabers simple Tildannelse og Former og ved deres overordentlig store Talrighed. I min forrige Meddelelse (i Marts Maaned) til Selskabet henledede jeg Opmærksomheden påa tilsvarende Fund af lignende Flintsager, som især i Frank- rige og England vare opdagede tildeels ved Knokler af slore ud- døde Dyr i Klippehuler og under svære Gruus- og Rullesteens- lag, og som ligeledes hos enkelte Forfattere havde fremkaldt | den Formodning, at der forud for den egentlige Steenalder maatte være gaaet en endnu ældre, saakaldet »antidiluviansk« 125 Periode. Men ligesom denne Formodning var fremsat paa en meget phantastisk Maade uden tilstrækkeligt Overblik over For- holdene i andre Lande, og under Paavirkning af ældre Fordomme (t. E. at Steenalderens Mindesmærker skulde være eiendommelige for Kelterne), saaledes vare ogsaa aabenbare Naturgjenstande sammenblandede med de forarbeidede Flintredskaber, hvorved Tilliden til de nye Anskuelser og til de nye Opdagelser i det Hele var bleven overordentlig svækket. Tvivlen gik endog saa vidt, at den bortforklarede eller forkastede utvivlsomme Kjends- gjerninger. Først i Åar have de virkelige nye Opdagelser faaet den Anerkjendelse og Betydning, som de tilvisse fortjene. Efterat man nemlig allerede i Aaret 1858 i en Drypsteens- Hule ved Brisham i Devonshire i England var stødt paa en Mængde Knokler af de store uddøde Dyr Øhinocerosen, Ele- phanten, Hyænen, Hulebjørnen, Rensdyret, Uroxen, Hesten 0. s. v. tilligemed forarbeidede Flintredskaber, gave flere engelske Natur- forskere sig ifærd med nærmere at undersøge ikke alene denne Hule, men ogsaa andre Steder, hvor Flintredskaber tidligere skulde være fundne ved Knokler af tilsvarende uddøde Dyr, for om muligt at oplyse det høist interessante, hidtil saa meget be- stridte Spørgsmaal om Samtidigheden mellem disse Dyr og Europas Urbeboere eller Menneskeslægten i det Hele. El mæg- tigt Stød fremad fik Sagen, da man i Brixham Hulen forvissede sig om, at forarbeidede Flintredskaber forefandtes i Hulejorden og Gruset nedenunder de ovennævnte Knokler. Eet tildannet Flintstykke i Særdeleshed optoges, som var formelig incrustle- ret i Drypstenen under et Stykke af Opsatsen af et Rensdyr og en Knokkel af en Hulebjørn. Adskillige af Naturforskerne for- enede sig nu med mogle engelske Oldforskere og tog over til Frankrige til Amiens og Abbeville, for selv at prøve Rigtigheden af Mr. Boucher de Perthes' og Dr. Rigollots tidligere Fund og Paastande. Paa Stedet lykkedes det ikke alene dem, men ogsaa flere franske Naturforskere, som efterhaanden kom til, selv at oplage under de fuldkommen uforstyrrede Gruus- og Rullesteens- 9 126 lag flere forarbeidede Flintredskaber, der i høj Grad stemmede overeens baade med Flintredskaberne fra Brixham Hulen og med nogle Flintsager, som i Slutningen af forrige Aarhundrede vare fundne ved Knokler af de uddøde store Dyr under svære Gruus- lag ved Peterborough i Suffolk i England. Ogsaa disse Gruus- lag saavelsom flere Huler i England og paa Sicilien bleve nu paany undersøgte, og tildeels med lignende Held. De første offentlige Beretninger herom fremkom ved Møder i London af »the Royal Society« (d. 26de Mai d. A.) ved Geo- logen Mr. I. Prestwich, og af «Society of Antiqvaries« (d. Zden Juni) ved Oldforskeren Mr. Evans. Begge vare med deres Reise- fæller af den Anskuelse, at Dyreknoklerne og Flintredskaberne vare samtidige. Navnlig gjorde ogsaa Mr. Evans opmærksom paa, at alle de 7 de nederste og ældste Lag fundne Flintredskaber vare forskjellige fra de sædvanlige Flintsager, tdet de aldrig vare slebne eller polerede, men kun fremviste de raaeste, simpleste Former. Da nu derimod slebne Flintredskaber af smukkere For- mer kun forekom i de øverste og nyeste Lag, sluttede Mr. Ewans i fuld Samklang med Mr. Boucher de Perthes' tidligere Anta- gelse, at de raae, uslebne Flintredskaber hidrørte fra en egen, overordentlig gammel Periode af Steenalderen, der muligen endog, som han troede efter de geologiske Forhold at dømme, ligger forud for Gjennembruddet af Canalen mellem England og Frankrige. Hvorledes nu end dette Sidste i Enkelthederne for- holder sig, såa er det dog højst mærkeligt, at der, ikkun faa Maaneder efter min her i Selskabet yderligere udviklede nye Deling af Steenalderen, fra England og Frankrige af er fremkom- met aldeles selvstændige Iagttagelser, som næsten Ord til andet stemme med de Grunde, hvorpaa jeg her har søgt at skjelne mellem en ældre og en yngre Steenalder. Det var dog en Selvfølge, at nye Paastande om Menneske- slægtens høje Ælde og om dens Samtidighed med de store ud- døde Dyr maatte vække stærke Tvivl og stor Modstand, navnlig i England, hvor den nationale Archæologi endnu er altfor stærkt paavirket af historiske Fordomme og hvor desuden den bibelske Tidsregning og hele den bibelske Fremstilling af Menneskets Skabelse tæller saa mange strengt orthodoxe Forsvarere. Ved et Møde for et Par Maaneder siden (i September) i Aberdeen af »the British Association« gav vel den berømte Geolog Sir Charles Lyell en høist interessant Fremstilling af hele Spørgs- maalet, hvori han meddeelte, at han selv ved Amiens og Abbe- ville havde havt Leilighed til at overbevise sig om Flintredska- bers Forekomst under de svære, uforstyrrede Gruuslag, og at han i det Hele, efter de for Dagen bragte Fund baade der og andre Steder, ikke kunde andet, end erkjende, at Sandsynligheden talte meget stærkt for, at Menneskeslægten maatte have en over- ordentlig høj Ælde. Men ikke destomindre have flere Old- og Naturforskere i England saavel før som efter Mødet i Aberdeen fremsat mange Tvivl deels, skjøndt mindre, hentede fra Hulernes og Gruuslagenes Beskaffenhed, deels, og fornemmelig, hentede fra de formeentlige Flintredskabers særegne raae, uslebne For- mer. Netop af Forskjellen mellem disse og de ellers bekjendte Sager fra Steenalderen have nemlig Th. Wright, Richard Cull og Dr. Ogden uddraget den Slutning, at de saakaldte Flintredskaber fra Hulerne og Gruuslagene maatte simpelthen være Naturfrem- bringelser, dannede enten ved Gnidninger i stærke Bølgestrøm- ninger under Gruuslagenes Sammenskylning eller ogsåa ved ukjendte chemiske Virkninger. For denne Anskuelse om Flint- sagernes naturlige Oprindelse have de endvidere troet at finde en Bestyrkelse deri, at de formeentlige Flintredskaber ere fundne i saa stor Mængde, over tusinde Stykker i de sidste ti Aar alene i Sommeflodens Dalstrøg i Frankrige; thi hvorledes vilde man ellers kunne forklare, at saa mange Flintredskaber skulde forekomme påa såa kort en Strækning? Jeg vil ikke videre berøre, at de omtvistede Flintsager fra Gruuslagene i Frankrige, hvoraf nogle opbevares i vort Museum og hvoraf jeg har seet en stor Mængde hos Boucher de Perthes 9 128 selv i Abbeville”), aldeles ikke frembyde Spor af Gnidninger i Havstrømme og Gruuslag, hvorved de skarpe Kanter vilde være blevne afslebne, men tvertimod vise en bestemt kunstig Tilhug- ning med fuldkommen skarpe Contourer uden Tegn til Slibning. Jeg skal kun indskrænke mig til den Bemærkning, at de oven- nævnte Tvivlere neppe vilde have fremsat deres grundløse Paa- stande om Flintsagernes naturlige Oprindelse, naar de havde kjendt vore anseelige Fund af tilsvarende og meget lignende raae Flintredskaber fra Østersdyngerne, Havkysterne og Søbred- derne, hvor Gnidninger, idetmindste af Gruuslag, ikke kunne have været virksomme, og hvor tillige saa mange andre, af Menneskehaand tildannede Sager ere fundne. Navnlig vilde de heller ikke have kunnet paaberaabe sig Talrigheden af Flintsa- gerne i Sommedalen, naar de havde vidst, at der i Maribo Sø og ved dens Bredder i faa Uger er fundet fuldt saa mange Flint- redskaber, som i hele ti Aar i den store Sommedåal. Paa hvilken Maade man nu endogsaa i de enkelte Tilfælde vil forklare de virkelige Flintredskabers Forekomst i Drypsteens- huler og under mægtige, vidtstrakte Gruuslag ved Knokler af de forlængst uddøde store Dyr, saa forekommer det mig dog med Sir Ch. Lyell, at man maa være fuldt forberedt paa at sætte Menneskehedens Ælde og Europas Bebyggelse langt længere tilbage i Tiden, end man nogensinde før har kunnet troe. Det gjelder mere og mere om, at Natur- og Oldforskere for Alvor slutte sig sammen, og at man nu ikke ene bliver staaende ved Oldsagernes tidligere, sædvanlige Findesteder, ved Gravhøje, Østersdynger 0. s. v., men at man desuden udvider Blikket til de forskjellige Jordlag, i Særdeleshed til de mærkelige Punk- ter, hvor Spor af Hævninger eller Sænkninger forekomme. Allerede for flere Aar siden har Nilsson meddeelt, at han i en fordums ") Jeg undtager naturligviis her de af Mr. Boucher de Perthes tidligere be- skrevne naturlige Flintestene, som heller ikke af de engelske Old- og Naturforskere ere blevne anerkjendte eller medtagne i deres Undersøgelser. 'Tørvemose under den anseelige, af Sand, Gruus og Steen be- staaende Aas Jårabacken mellem Ystad, Trelleborg og Falsterbo har fundet flere Redskaber af Flint.”) Senere ere endeel såa- danne opgravede i denne af Aasen stærkt sammenpressede Mose, og det er ganske interessant, at disse Flintredskaber, hvoraf flere for Tiden bevares i Oldsag-Museet i Lund, væsentlig synes at bestaae af de saakaldte skeeformige Stykker og saaledes at være af selvsamme Art som de skeeformige Flintredskaber, der gjentagne Gange ere fundne baade i Østersdyngerne og i Maribo Sø. Det er i det Hele ingenlunde usandsynligt, at man med Tiden vil kunne komme til klart at bevise, hvad vi endnu kun svagt synes at kunne antyde, at vort Fædreland ligesaa fuldt som England, Frankrige og flere andre Lande maa have været bebygget forinden mange af Nutidens store Aaser, Gruuslag, Dalstrøg, Sunde og Søer ere blevne dannede. Dermed er det ingenlunde sagt, at disse Dannelser i Keglen ere foregaaede ved pludselige og voldsomme Naturrevolutioner. Snarere maae de vistnok antages at være foregaaede lidt efter lidt. Men desto længere Tid er der ogsaa medgaaet inden de have faaet deres nuværende Skikkelse og desto større bliver følgelig Europas Urbebøeres, ja hele Menneskeslægtens Ælde. Det nylig oprettede ,,Societé des naturalistes de la Nouvelle Grenade i Bogota, Sociéte d' Agriculture de Moscou og die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde ønske at træde i Forbindelse med Videnskabernes Selskab, som beslut- tede, at sende Oversigterne til vedkommende Selskaber. Republiken Mexico's Minister i Paris Mr. Lafragua under- retter Selskabet om, at den mexicanske Regjering har besluttet ”) Skandinaviska Nord. Urinvånare Cap. 1 Sid. 89 ff. 130 i Ecole des mines i Mexico, at opstille en Marmorstastue af A. v. Humboldt, som Republiken har erklæret »meget fortjent af Fædrelandet«. Cand. theol. Meinert sendte ,,Bidrag til de danske Myrers , Naturhistorie” som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter. Comitee, de Herrer Etatsraad Eschricht, Professorerne Schiødte og Reinhardt. I Mødet var fremlagt: Fra (eologische Eerchsanstalt & Wien. Jahrbuch 1858. IX. Jabrgang Nr. 4 Wien. Fra (Geographische (Gesellschaft + Wren. Mittheilungen III. Jabhrgang 1859 Heft. L Wien 1859. Fra de Herrer Nitsch & Grosse. Die Landtafel des Markgrafthumes Måhren XI.—XIV. Lieferung. Fra Gesellschaft fiir vaterlåindische Geschichte t Kwel. Urkundensammlung II. Band, åte Abtheilung, Register; Kiel 1858. Jahrbicher, Band I. Heft 1—3; Band II. Heft 1. Kiel 1858—59. Fra (Geographical BDoctety i London. Proceedings Nr. X. London 1857. Fra Boyal Society of Edinburgh. Proceedings Vol. IV. Nr. 48. Fra Dr. Lawson. Edinburgh. Papers read to the. Botanical Society of Edinburgh. Edinburgh. 1858. Fra Mr. Driegerick t Bruwelles. Inventaire analytique et chronologique des Chartes et Documents. Tome quatriéme 1859. Fra Akademte der Wrssenschaften i Miinchen. Monumenta Saecularia I, HU. und II. Classe. Minchen 1859. 131 Almanach fir das Jabr 1859. Miunchben. Thiersch. Rede zur Vorfeier des Geburtsfestes Seiner Majeståt der Konigs Maximilian HM. Minchen 1859. G. L. von Maurer. Rede bei der hundertjæhrigen Stiftungsfeier. Munchen 1859. Dr. Martius. Erinnerung an Mitglieder der Mathematisch-Phy- sikalischen Classe. Minchen 1859. Fra the Catholic Unwverstty of Ireland. The Atlantis, a Register of Literature and Science N. III. Januar 1859. Fra Dr, Prof. Faye i Christianta. Bidrag til den øbstetriciske Pathologie. Christiania 1859. Bemærkninger om Sindssygdommes Forhold til den criminelle Responsabilitet. Christiania 1859. Fra Universitetet i Lund. Index Scholarum. 1858. Lund. Universitets-Bibliothekets Accessions Katalog 1858. Lund. Universitets Katalog for Vår-Terminen 1859. Lund. N. D. Berlin. Om Sambaandet mellem de enkla kropparnes æqvivalenttal. Inbjudningsskrift till Magister Promotionen den Iste Juni 1859. C. D. Thornberg. Arabernas Låroanstalter under Meddeltiden. Inbjudningsskrift! vid Professorn i Dogmatik och Moral- Theologi Wilhelm Flensburgs och Professorn i Chirurgi och Obstetrik Carl lac. Asks instållande i sine embeten. C. D. Thornberg. Program vid Rektoratets nedlåggande. 27 Disputatser. Ragnar Bruzelius. Bidrag til Kånnedomen om Skandinaviens Amphipoda Gammaridea. Mødet den 18%” November. Herr Professor Allen meddeelte følgende Oplysninger om For- holdene i Danmark umiddelbart efter Kong Hanses Død og før Christiern den Anden stædtes til Thronen. Der skete strax efter Kong Hanses Død et mærkeligt For- søg paa at udelukke hans Søn Christiern fra den Throne, hvor- til han havde den lovligste Adkomst, og overdrage den til en Anden. Inden jeg om dette Punkt, der hidtil har und- gaaet Opmærksomheden, meddeler de efterfølgende Oplysninger, maa jeg forudskikke nogle Bemærkninger om de forskjellige Valg og Hyldinger, der havde fundet Sted. Det staaer i nøie Forbindelse med Sagen, og hvad der derom findes i de bekjendte Kilder, har mange Urigtigheder. Kong Hans havde ligesom flere af hans Forgjængere søgt at sikkre sin Søn Regjeringen ved i sit levende Live at faae ham valgt til sin Efterfølger. Skjøndt det egentlig var i Strid med Landets Forfatning som et frit Kaare-Rige, og i den næste Haandfæstning ogsaa udtrykkelig forbødes, opnaaede Kong Hans dog ved Rigsraadets Velvillie denne Gunst. En beqvem An- ledning gaves, da Kong Hans for første Gang drog i Orlog, nemlig Foraaret 1487, da han foretog et stort Søtog for at sætte Danmark i Besiddelse af det vigtige og med Sverrig stærkt om- tvistede Gulland. Faa Dage før han gik ombord paa den i dette Øiemed udrustede Flaade, udstædte Rigsraadet 16de Mai (fer. quarta post domin. Cantate) 1487 et Brev, hvori det erklærer, at det for den Gunst og gode Villie, det altid havde fundet hos Kong Hans, havde samtykket og aåannammet Junker Christiern til Herre og Konge i Danmark efter hans Faders Død. Chri- stiern havde da endnu ikke fyldt sit sjette Aar. Da Kong Hans efter vel forrettede Sager var kommen tilbage fra sit Gullands- tog begav han sig i Juli Maaned påa en Omreise i Rigets Land- GER skaber for at lade sin unge Søn modtage Hylding og Troskabsed af Folket. Det skete paa de sædvanlige Landsthing, først i Vi- borg 18de (eller 20de) August, sidst i Lund, 22de September 1487.”) Paa sidstnævnte Dag udstædte Rigsraadet et nyt Dokument, hvori de erklærede, at de med Rigets øvrige Stænder havde valgt Christiern til Konge efter hans Fader og tilsagt ham Huldskab og Mandskab. Dette Dokument bæésegledes tillige af mange geist- lige og verdslige Herrer udenfor Rigsraadet. Paafaldende er det, at nogle Aar efter et Medlem af Rigs- raadet, der havde deeltaget i begge de nævnte Akter, udstæder et Brev, der paa en sær Maade udvider de tidligere indgangne Forpligtelser. Det var Niels Skave, Bisp i Roeskilde, som i et Brev af 10de August 1491, i Henhold tll Valget og sin Hyldings- Ed, yderligere forbinder sig til, at han med alle dem, som han kunde drage med sig, af al sin Magt vilde gjøre Kong Hanses Søn Christiern Hjælp, Trøst og Bistand, at han kunde blive Herre og Konge t Danmark, naar hans Fader døde. Der forud- sættes her altsaa, at Nogen kunde ville lægge Christiern Hin- dringer i Veien, naar han engang skulde bestige Thronen, og det ansees fornødent at sikkre sig mod Sligt. Da Christiern den Gang kun var 10 Aar gammel, kan der ikke tænkes paa, at han ved sit Forhold kan have vakt nogen Ugunst mod sig hos de Mægtige i Landet. De Hindringer, som det lader til, at Kong Hans har frygtet, maae søges andensteds. Tanken ledes derved hen påa Hertug Frederiks Prætensioner og de Stridig- heder, Kong Hans netop ved denne Tid havde med denne sin yngre Broder. Aaret forud havde. Kong Hans foretaget en De- ling af Slesvig og Holsteen med sin Broder, og denne havde selv tiltraadt Regjeringen. Men som bekjendt var han meget misfornøiet med Delingen og sin hele Stilling. Han fremkom med Fordringer paa Dele af Danmark og det halve Norge; ja samtidigt hermed søgte han, som man seer ikke blot af Yttringer hos en vel underrettet og nær Tiden levende svensk Forfatter ”) Arkivdokumenter. 134 (Olaus Petri), men ogsaa af samtidige Akter, at vinde Sverrigs Krone, som lovlig tilkom hans Broder,”) Hvis det forholder sig saaledes, at Kong Hans i sin unøisomme Broders Prætensioner har seet en tilkommende Fare for sin Søns Rettigheder, og af Hensyn hertil har begjæret en saadan Forsikkring af Niels Skave, bliver det imidlertid besynderligt, at vi kun besidde en Erklæ- ring fra et enkelt, vistnok indflydelsesrigt, Medlem af Rigsraadet, Bispen af Roeskilde.””) Sex Aar senere, i Mai 1497, blev ifølge Hvitfeldts Beret- ning Christiern paany valgt og stadfæstet som sin Faders Efter- følger. Skjøndt vi herom ikke besidde noget Dokument, er der dog ikke Grund til at tvivle om Efterretningens Rigtighed. Det var ved den Tid Kong Hans forberedede det store Tog, som endte med Sverrigs Underkastelse, og det var ganske naturligt, at han, før han tiltraadte dette farefulde Tog, kunde ønske at sikkre sin unge, da sextenaarige Søn, Regjeringen, og styrke hans Myndighed ved en Stadfæstelse af Rigsraadets tidligere Be- slutning. For at Intet skulde mangle, havde han ogsaa Aaret forud søgt at faae sin Søn erkjendt af Stænderne i Slesvig og Hol- steen som sin Efterfølger i den kongelige Deel; men dette mislykkedes, fordi Hertug Frederik, som man tydelig seer, brugte sin Indflydelse hos Ridderskabet til at forhindre det.””) Efter 1497 begyndte Christiern den Anden at tage Deel i Regperingsforretuingerne og udviklede snart en sjælden Dygtig- hed. Han bestyrede en Række af Aar Norge med Kraft og Klog- skab, dæmpede opkommende Uroligheder, gjorde tvende lykke- lige Felttog til Sverrig 1502—1503 og 1511. Kunde man troe ”) Ser. Rer. Suec. I. Sect. II. S. 328 Handl. rør. Skand. Hist. XVIII S. SER ”) At Grunden til at Kong Hans ved Hyldning søgte at sikkre sin Søn Thro- nen efter sig, virkelig var Frygt for Hertug Frederiks Prætensioner, siges udtrykkelig af en samtidig Forfatter, der stod i nært Forhold til Frederik den Første, D. Mag. 3 R. 3 B. S. 10. " G. Waitz, Schleswig-Holsteins Geschichte, 2 B, S. 72. 135 Svaning, der ellers er meget langt fra Tilbøilighed til at rose Christiern den Anden, saa havde ogsaa den unge Konge i de sidste Aar af hans Faders Levetid baade vundet dennes Bifald og hele den offentlige Mening for sig. Dette skal have lagt sig for Dagen, da Christiern 1510 kom ned fra Norge og i længre Tid opholdt sig i Danmark, og Svaning bruger ved den Lei- lighed det stærke Udtryk, at der i hele Riget ikke var en eneste Mand af nogen Anseelse eller Indflydelse, som jo ønskede Chri- stiern maatte blive sin Faders Efterfølger. Tiden kan iøvrigt, naar der, som hos Svaning, er Tale om et længere Ophold og Deeltagelse i Regjeringsforretningerne, ikke være 1510, men maa være 1512. Men nu overraskes man. ved at finde, at Kongehuset ved denne Tid har anseet det for fornødent at faae en ny Forsikkring om, at Christiern skulde blive sin Faders Efterfølger i Regjeringen. En såadan udstædte Rigsraadet, næsten ligelydende med den al- lerførste af 16de Mai 1487, i Kjøbenhavn den 13de Juli 1512 (fer. tertia post festum Kanuti regis). Man kån ved at see disse gjentagne Erklæringer, og navnlig denne sidste, ikke værge sig for det Indtryk, at her maatte være Uraad paafærde. Det turde være, trods Svanings berømmende Ord, at en Deel af Rigsraa- det havde mærket despotiske Tilbøieligheder hos' ham og fundet Tegn til, at han med et ugunstigt Øie betragtede den Magt og de Rettigheder, hvoraf Raadet var i Besiddelse, saa de kun med liden Glæde kunde see ham bestige Thronen efter Kong Hans. Og Prælaterne især kunde finde Næring for Mistro og Uvillie, naar de saae hen til, at han imod deres Stands Privilegier og Kir- keretten, havde holdt en af deres Medbrødre, den norske Bisp Karl af Hammer, i et fleeraarigt Fængsel. Har en saadan Stem- ning været tilstæde hos en Deel af Rigsraaderne, saa kan man forstaae det ellers saa paafaldende Skridt af Kong Hans og Chri- stiern, at erhverve en saadan ny Forsikkring. Ikke længe efter viser sig et andet tydeligt Tegn paa, at Christiern ingenlunde følte sig tryg. ' Omtrent et halvt Aar efter døde Kong Hans i Aalborg, 20de 136 Febr. 1513. Af de forskjellige Omstændigheder, der staae i Forbindelse med hans Sygdom og Død, vedkommer det os kun for vort Æmne at mærke Hvitfeldts Efterretning om, åt den konge- lige Kantsler Ove Bølle var tilstæde, og at Kong Hans paa Døds- leiet anbefalede ham til sin Søn som en trofast og paalidelig Mand, og ønskede, at han vilde vedblive at være Kantsler, En anden Omstændighed, som kommer i Betragtning, er den, at flere Dokumenter, som udstædtes i Aalborg i de nærmeste Dage før og efter Kongens Død, vise, at en Deel af de jydske Med- lemmer af Rigsraadet ved den Tid have været samlede i denne By, iblandt disse navnlig Nzels Stygge, Biskop i Vendsyssel, og Hr. Predbiørn Podebusk og Hr. Nwels Høg, begge Riddere; Rigs- raaden Peder Lykke var der ogsaa. Det første Brev af Christiern den Anden efter hans Faders Død, er skrevet tredie Dagen derefter (22de Febr.) og stilet til Esge Bille, Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot. Han paalæg- ger ham heri »troligen at forvare Slottet.« Henved fjorten Dage senere, 7de Marts, skriver han fra Odense, hvorhen uden Tvivl Forberedelser til Faderens Begravelse havde kaldt ham, atter til Esge Bille om Kjøbenhavns Slots Sikkerhed, og nu med mere indtrængende Ord: »Vi bede Dig og ville, at Du nu i vor Fra- værelse lader Slottet vel fast forvare, og haver vis Tilsyn, at der Ingen op paa Slottet stædes, uden Du kjender dem fuldt vel og veed Dig i alle Maader forvaret. Det forlader vi os visselig til.« Disse Ord lyde næsten, som om der stod en fjendtlig Hær paa Sjælland, eller som man hvert Øieblik kunde vente en Overrump- ling af Kjøbenhavns Slot. Dette er det andet Tegn, som tyder paa, at der var Uraad paa Færde. Og saaledes forholdt sig vir- kelig ogsaa. Den første Oplysning herom møder os i et Stridsskrift, som Frederik den Første lod forfatte mod Christiern den Anden. Det kaldes Defensio Frederici Daniæ regis etc. contra immode- stiam et maledicentiam Christierni regis quondam Danorum etc. Forfatteren kalder sig Pius Servilius Ligurinus, og der er god 137 Grund til at antage, at der under dette paatagne Navn skjuler sig Peter Svave, som vides at være Forfatter til et andet Strids- skrift mod Christiern den Anden. Peter Svave var Frederik den Førstes Sekretær og meget betroede Mand. Dette Stridsskrift forblev imidlertid utrykt: Frederik den Første lod det ikke trykke, uden Tvivl fordi det var affattet i en saa grov Tone og Beskyld- ningerne mod Christiern den Anden saa overdrevne, at Frede- rik meente, det snarere vilde skade end gavne hans egen Sag. Heller ikke senere er det blevet trykt. Heri forekommer et Sted, hvori Frederik den Første, efter at have omtalt, at han ved Chri- stierns egen Flugt var kommen i Besiddelse af Riget (regnum accepimus) siger: »ceterum quod ante, vææ defuncto fratre no- stro carissimo, patre autem tuo, a regni primoribus oblatum, in arce videlicet Gotorpia nostra.« Han paastaaer altsaa, at strax efter Kong Hanses Død tilhøde de første Mænd i Riget ham Kronen, og at dette Tilbud gjordes ham paa hans Residentsslot Gottorp.”) Disse Ord ere bestemte og tydelige nok, men meget korte. Fra et andet Hold faae vi en nærmere Oplysning. Den findes i et Brev, som den bekjendte Ture Jensen skrev til den svenske Rigsforstander Steen Sture den Yngre, Ture Jensen, der var dybt indviklet i alle den foregaaende og efterfølgende Tids uro- lige Bevægelser, var den Gang Lagmand i Vestergåtland, i hvil- ket Landskab han ogsaa besad flere Godser, desuden Medlem af det svenske Rigsraad og Ridder. Han, ligesom flere Embeds- mænd i Vestergotland, lod sig det være magtpaaliggende at ind- hente Efterretninger om Forholdene i Danmark og meddele Rigs- forstanderne dem til Veiledning ved deres Foretagender; og han havde lettere derved end de fleste Andre, da han havde mange Forbindelser baade i Danmark og Norge. Hans Brev, ”) Lignende Yttringer bruger Frederik den Første i et Brev af 1524 til Hen- rik den Ottende af England. See Forfatterens Breve og Aktstykker til Chr. IIs og Fred. Is Historie, 1 B. S. 225. 138 der findes i Original blandt Sturernes Papirer, er af 10de April (Søndag efter Quasimodog.) 1513 og skrevet fra Gålstad (Vester- gotland, Kinds Herred). Det Sted, som vedkommer os, lyder saaledes: »Haver jeg og aldeles forfaret i Sandhed, at den Tid han (Kong Hans) døde, forespurgte den unge Herre (Christiern 2) sig med Bispen af Ribe (Iver Munck), Bispen af Vendsyssel (Niels Stygge), Hr. Niels Høg, Hr. Predbjørn (Podebusk) og Flere, som da tilstæde vare, om de vilde sige ham Huldskab og Mand- skab og være ham bestandig udi Rigens Tjeneste. Saa gave de hannem for Svar, at de havde gjort Tjeneste nok for den Forlening, de havde udaf Kronen; ikke vilde de heller hylde Ingen (nogen) eller være bestandige, før menige Danmarks Raad havde været til Orde og Tale; og dermed skiltes de ad usatte (usamdrægtige, uden at kunne blive enige), og Ingen ere faldne til ham uden Billerne, Og Talen gaaer saa, at de jydske Her- rer ere indfaldne med (have indladt sig med, slaaet sig til) Her- tug Frederik; ham ere ogsaa Stæderne (Hansestæderne) velvil- lige, fordi han altid holder godt Naboskab med dem. Og agter han (Hertug Frederik) nu at bespørge sig om Danmarks Rige, som hannem længe haver været fra Haanden (forholdet), og me- ner han at være det ligesaa nær som den unge (Christiern), fordi han haver ikke meget vel regjeret i Norge.« Som ovenfor anført, fremgaaer det af Dokumenter, at Niels Stygge, Niels Høg, Predbiørn Podebusk, som nævnes i Ture Jensens Brev, og en af Billernes Familie (Ove Bille), som han hentyder til, vare tilstæde i Aalborg ved Kong Hanses Død, og den Rolle, Ture Jensen lader Billerne spille, i Modsætning til de Andre, passer godt med det, vi af Hvitfeldt vide foregik ved Kong Hanses Dødsleie. Ogsaa et Par andre Steder forekommer der en Antydning af, at der har fundet Splid Sted i Rigsraadet, den Gang Chri- stiern den Anden skulde tiltræde Regjeringen. Den samtidige Poul Eliesen yttrer i sit Svar til Hans Mikkelsen"), at »der var ”) Poul Eliesens danske Skrifter, udg. af Secher, 1 B.S. II. nogen Tvedragt imellem Rigens Raad, der de skulde hannem samtykke og samburde,« men tilføjer, at han ikke vil indlade sig videre derpaa. Hvitfeldt siger, at Rigsraadet paa det Møde, som holdtes i Anledning af Christiern den Andens forestaaende Kroning, var »indbyrdes ueens om Kroningen«, idet man ind- vendte mod Kongen hans Løsagtighed og tyranniske Handel i Norge")... Formodentlig har Hvitfeldt taget dette af hiint Skrift af Poul Eliesen, hvoraf han har indført et Stykke bag i sin Hi- storie af Kong Christiern. Men Hvitfeldt feiler i Tiden; det var ikke ved Kroningen, som skete den 29de Mai 1514, men om- trent et Aar tidligere, at denne Tvist fandt Sted. Endelig hen- vises der under Forhandlingerne paa Herredagen i Kjøbenhavn Iuni 1533 til noget Mærkeligt, som skal være skeet i Kjøben- havu ved Kong Christierns Kaar og Udvælgelse ””). Men Spørgsmaalet bliver nu: hvorfor det ikke kom videre, hvorfor man opgav Forsøget paa at fortrænge Christiern den An- den og vælge hans Farbroder. Svaret herpaa giver det anførte Skrift af Peter Svave, hvori det et andet Sted hedder: »qvi (Rigs- raaderne) et ob mores, quos subodorati in te malos, ante nobis optionem obtulere eam, quam rex tu ab eis eligerere, sed guam recipere modestia nostra detrectavit.« Altsaa Hertug Frederik vilde ikke modtage den tilbudte Krone, og Grunden var hans modestia, hans Beskedenhed, håns Maadehold. Men da vi vide, at Maadehold og Nøjsomhed med sit Eget ikke hørte til de Egen- skaber, der i særdeles Grad udmærkede Frederiks Natur, ledes vi til den Formodning, at der maa håve været særegne Omstæn- digheder, som have fremkaldt denne usædvanlige Modestie hos Hertug Frederik. Det lader sig ogsaa paavise, at Forholdene vare saadanne, at det var aldeles utilraadeligt for Frederik at modtage Tilbudet. For det Første er det klart af Alt, at det ikke var det hele, ”) Hvitfeldt VI, 33. SEND: Ma2z: 2 B.S 202: men kun en Deel af Rigsraadet, som tænkte paa al bryde deres edelig indgangne og ganske nylig stadfæstede Forpligtelser mod kong Christiern. Der er ikke Spor til Andet, end at det kun har været en Deel af de jydske verdslige Herrer og nogle af de jydske Prælater; til disse kan maaske En eller Anden fra de øvrige Landskaber have sluttet sig, blandt Prælaterne muligen Bispen af Fyn, Hans Andersen Beldenak. Men at modtage et Tilbud om Kronen, som kun kom fra en Deel af Rigsraadet, og rimeligviis en mindre Deel, maatte have sine store Betænkelig- heder. Desuden opstod der et stort Røre i Riget, da det ryg- tedes, at et Parti i Rigsraadet vilde udelukke den lovlig valgte Konge fra Regjeringen og sætte Hertug Frederik paa Thronen. At Stemningen i Riget hos den langt overveiende Fleerhed har været for Kong Christiern, maa man finde rimeligt; thi Borger- og Bondestanden havde ingen Grund til at vente Andet end Godt af ham, og om der end baade blandt Prælaterne og den høie Adel fandtes Adskillige, som følte sig tilbagestødte af Christiern den Anden og frygtede hans Charakteer, saa besad han dog i sin Raskhed, Driftighed, Djærvhed og Krigsdygtighed og i sit allerede tidlig bestemt fremtrædende danske Sindelag, Egenskaber, der nok kunde tiltale Landets talrige menige Adel; alle vare de des- uden bundne ved deres Ed. Bevægelsen synes at have været meget hæftig og navnlig i Kjøbenhavn truende imod Rigsraadet. Anderledes kan man ikke let forstaae nogle Yttringer, som faldt paa den ovenomtalte Herredag i Juni 1533. Et af de Spørgs- maal, der da kom under Overveielse, var, om det var raadeligt, at Rigsraadet paa egen Haand valgte en Konge. Dette frem- stilles som betænkeligt, idet der henvises til, at den sædvanlige Fremgangsmaade ved Kongevalg var, at der tilkaldtes nogle af Adelen fra hvert Landskab og en Borgemester og nogle Bor- gere fra hver Kjøbstad; hvis det ikke skete nu, hedder det der- paa, da var det at befrygte, at deraf kunde komme et stort For- dærv og Opløb i Riget af Adelen og Rigets Indbyggere; thi man vidste jo nok hvad der skete i Kjøbenhavn ved Kong Christierns '. Kaar og Udvælgelse”). Det forudsættes altsaa som bekjendt, at al- vorlige Begivenheder ved hiin Leilighed have fundet Sted. At en almindelig Bevægelse vaktes i Landet ved de jydske Rigs- raaders Forsøg paa at forbigaae Christiern og vælge Hertug Fre- derik, siges ogsaa i hiint Brev fra Ture Jensen, idet han umid- delbart efter de tidligere anførte Ord tilføjer: »ther met er ther stor ville (Forvirring) i landiit.« Nogle Yttringer, der forekomme i et Brev fra Enkedronning Christine, Christiern den Andens Moder, skrevet i de samme Dage, som Ture Jensens, 15de April (Fredag før jubilate) 1513, synes at tyde paa det Samme. Hun melder sin Lensmand Oluf Holgersen Ulfstand paa Nykjøbing, at nogle af hendes Bønder have været hos hende for at bede om Eftergivelse af en Sum Penge, de skulde betale, og paa- lægger ham i den Anledning at eftergive dem i det Mindste Halvdelen, idet hun som Grund til ikke at lade dem gaae uhjulpne fra sig anfører: »særdeles for saadan Leiligheds Skyld, som nu for Øine er.« Dette Udtryk pleier i den Tids Sprog at betegne vanskelige og farlige Omstændigheder. Men selv om Rigsraadet havde været mindre deelt i sin Stemning, og selv om der ikke havde ladet sig spore nogen Uvillie hos Landets Indbyggere mod et Forsøg, hvis sande Navn var Oprør og Brud paa svorne Eder, saa var der dog een Omstæn- dighed, som aldeles maatte svække Haabet om et heldigt Udfald af en saadan Plan, og derfor afholde den kloge og beregnende Her- ing Frederik fra at indlade sig paa den: det var Kong Christierns Forhold til Rigets KrigSmagt. Ifølge Rigets Forfatning skulde, saasnart en Konge døde, alle Slotte og Fæstninger strax gaae ind under Rigsraadets Myndighed eller, som det hedder, holdes til dets Haand. Rigsraadet blev saaledes Herre i Riget og kun paa denne Maade kunde det med Frihed og Sikkerhed udøve sin Valgret og foreskrive den tilkommende Konge de Betingelser, det vilde. Men i hiint Valg- og Hyldingsbrev af 22de Septbr. 1487 havde Rigs- raadet selv opgivet denne Ret og indrømmet, at efter Kong Han- DENSD Mask BESS 202: 10 . ses Død alle Rigets Slotte og Fæstninger skulde gaae over til den udvalgte Konge Christierns Haand. Herved var Kong Chri- stiern Herre over alle faste Punkter og over Rigets staaende krigsmagt, Rigsraadet var afvæbnet. Kong Christiern undlod ikke heller at benytte sig af denne Fordeel. Han sendte, som vi have seet, allerede tredie Dagen efter sin Faders Død en Paamindelse til Befalingsmanden paa Kjøbenhavns Slot om at bevogte Slottet vel; han gjentog den 7de Marts endnu skarpere og mere indtrængende sin Befaling, og uden Tvivl har han sendt lignende Befalinger til andre vigtige Fæstninger, skjøndt de ikke ere bevarede. Kong Hanses Begravelse i Odense paaskyndedes. Han ilede, siger Hvitfeldt, flux med sin Faders Begravelse, fordi han besørgede sig ny Oprør og Krig”). Allerede den 28de Marts finde vi ham paa Fæstningen Kallundborg, og den ålte Marts var han paa Kjøbenhavns Slot, hvis Sikkerhed især laae ham paa Hjærte. — Under slige Omstændigheder maatte det hele Forsøg falde hen i Intet. Men det Forsøg, som strandede 1513, gjentoges 1523 med andre Midler, og havde da bedre Held. Sammenligner man imidlertid Forsøget 1513 med Oprøret 1523, kommer man til nogle overraskende Lighedspunkter. Blandt de 9 Mænd, som i Viborg den 21de December 1522 beseglede og underskreve det Brev, hvorved aabent Oprør forkyndtes mod Christiern den Au- den, og Hertug Frederik indbødes til at tage Thronen i Besid- delse, fandtes N'zels Stygge, Bisp i Vendsyssel, Iver Munck, Bisp i Ribe, og Predbjørn Podedusk, Ridder og BRigsraadsmedlem, og at disse tre ikke have været de mindst virksomme i Sagen, kan sluttes deraf, at Niels Stygge og Iver Munck have under- skrevet først blandt de geistlige, og Predbjørn først blandt de verdslige Herrer, ligesom det ogsaa stemmer med hvad man fra andre Sider veed om deres Forhold under Opstanden. Af de 4 Mænd, som Ture Jensen nævner som Ledere for Forsøget 1513, ere de 3 netop de samme, der forkomme ") Hvitfeldt VII, 15—16. 143 som Hovedmænd 1523. Selv den fjerde, som Ture Jen- sen navngiver, Nels Høg, Ridder og Rigsraad, forekom- mer i hiint Brev; han er nemlig en af de 18 Mænd, som nævnes i Indgangen til Brevet; men, da han ikke har medun- derskrevet eller beseglet det, kan herpaa ikke lægges særdeles Vægt. Thi som bekjendt brugte de Ni, for at give deres Fore- tagende større Betydning, den List, at sætte en Mængde bekjendte Navne i Spidsen af Brevet, som om disse Personer, vare enige med dem, skjøndt de Fleste endnu vare udenfor Sagen. Ture Jensen siger, at flere jydske Herrer sluttede sig til dem, han navngiver. Til disse »Flere« feiler man næppe ved at regne den jydske Rigsraad Peder Lykke. Han var tilstede i Aalborg ved Kong Hanses Død, og viste sig 1523 som en af de virk- somste og ivrigste for at fremme Opstanden. Ogsaa i andre Henseender er der en slaaende Overeensstemmelse mellem 1513 og 1523. Bevægelsen udgik baade hiint Aar og dette fra de jydske geistlige og verdslige Herrer; man henvendte sig begge Gange til Hertug Frederik og begge Gange gjordes gjældende, at han var »en indbaaren dansk Kongesøn«, og derfor ligesaa nær til Kronen som Christiern; og baade 1513 og 1523 gjorde man Regning paa Understøttelse fra Hansestæderne. Det er fra de svenske Forhold i Unionstiden, at det rette historiske Lys falder paa Begivenheden 1513. De Store i Sver- rig havde længe været vante til at sætte Konger paa Thronen og af Thronen, vælge sig Rigsforstandere og fordrive dem igjen, naar de ikke længer havde deres Behag, og med den største Letfærdighed bryde statsretlige Overeenskomster og de høitide- ligste Forpligtelser. Den danske Adel havde ved Kongernes Side længe kjæmpet mod dette Uvæsen; men det lange Sam- qvem med Sverrigs Adel og den idelige Berørelse med slige op- løste Forhold, virkede omsider smittende paa dem selv. Der indtraadte ogsaa hos den danske Adel en Slappelse i Følelsen for Helligheden af Eder og offentlig indgangne Forpligtelser. En Yttring heraf finde vi i det omtalte Forsøg af en Deel af Rigets fornemste Mænd paa at bryde et offentligt Tilsagn, de frivilligt og i den meest bindende Form havde givet, uden at de engang til Undskyldning for et saadant Brud paa Tro og Love kunde anføre nogen Krænkelse af indgangne Forpligtelser fra den anden Side. Den Indflydelse, som en saadan Modtagelse fra Rigsraadets Side, der mødte Christiern den Anden strax ved Tiltrædelsen af Regjeringen, maatte have paa det følgende Forhold mellem Konge og Rigsraad, er saa indlysende, at det ikke trænger til nærmere Udvikling. Den historiske Klasse underrettede Selskabet om, at den havde valgt Hr. Prof. H. C. Clausen til Formand. I Mødet var fremlagt: Fra Royal Geographical Boctety + London. Journal 1857. Vol. XXVII. Sir R. Murchison, Address at the anniversary Meeting 1859. Fra Académte Impértale des sctences, arts et belles lettres de Drjon. Mémoires 2de Série Tome VI 1857. Fra Société Impériale d'Agriculture de Moscow. Rapport sur les Travaux; Anneé 1857 Paris 1858. Fra Koønigl. Sternwarte in Miinchen. Lamont, Magnetische Untersuchungen in Nord-Deutsland, Bel- gien, Holland, Dånnemark. Munchen 1859. Fra Magnetisches und Meteorologisches Observatorium i Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen 1858. Fra Accademia de nuovi Lincet 7 Rom. Atti Anno XI Sessione VI & VII ET I & II. Fra Prof. Schiff t Bern. Untersuchungen uber die Zuckerbildung in der Leber 1859. Fra the Lords Commissioners of the Admirality, London. Report on the Teneriffe Astronomical Experiment of 1856, Lon- don and Edinburgh 1858. Fra Communen Bologna. Michele Medici, Compendio Storice della Scuola Anatomica di Bologna 1857. ES El ' | otyeuvdk LY [" ' UN" (ET! j t i Ved hj Mn g ; å | i: Åå Å i | | nm i ' j å dare | p | "HEE ' Kr i SR SN "KN ANE i i fot ES BERD / rå "AN ød rs | I: u fy i (ART : (URE 472 f ! 44 El ' kg Hø i J iD 5] Tirs ” $ j i | (fig . kj Mol i fi ) ) £ RGS. så ler å i i BCÆN I ae? | bin BES ' 3 i i kl sæl "i (| Hd M " LORØP SEN HT | bagi || - ” Rå rr E ng SM ii bun ze |yg ke læ 4, || i i ' [AN i+å é$ Y (S id || ” r ' W i i" | ro ken 2.4 W. Ø fry Bl 2 | | eres er Saren to få [24 j | og aA SAL KH (| CA Cc hd UI i i ET - serne ee hår Mt Mir 32 4 åt gt Lr 4 BUN ARE. des ti MeLd DF.) ERA | DE-JSS VÆR SORØ if i 185 Barometer, 2 E reduceret til 0% Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. E | 2, Fod over Jorden. trods | 2 Roan 2 Fod un- 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. (7 —————! orden. | Jorden, | der dag. | Middel | Lavest, | Håiest, Middel. | Kl.2Eftm. ERnUs: | Corr.-0” 03 Cels. | Cels. | Middel. 1 13356,768 | 536,96 | 336,29 | 14906 | 1394 | 2397 | 1295 | 1192 | 153981 Re 2) 35, 85| 35, 64| 35, 36| 15,65 11,9 | 26,1 12,57 Ha 4356 3 | 35, 74| 36,. 16| 36, 191 14,33 137 | 9232 127 EEG 4 | 38, 25| 38, 47| 38, 841 12,16 10:0 | 21/05 1342 70 REG 0 5 | 40, 66| 40, 69| 40, 30f 9,53 6,7 |: 18,0, | 1%60 SR EA 6 | 40, 11| 39, 80! 59, 42f 12,76 4,2 | 199787 1001240 MER ES 7 | 39, 24| 39, 12| 38, 761 14,69 10;0: 253] 51280 ER 81577002 37570] 5706 115109 95 | 257 11340 400 ET 9 | 36, 12| 36, 09! 35, 541 14.66 9,8 |" 26,8 | 13,5 | 19%2 17446 10 | 35, 88) 36, 42| 36, 53| 13,56 | 11,10 | 229 | 13,7 1 12%4 17742 11 | 36, 53| 36, 55| 36, 58) 12,59 9,5 | 22,5 13,3 | 124 | 141 12 | 36, 64| 36, 49! 35, 991 14,16 10,0 | 25,9 13,4 | 495 | AS 13 | 35, 16) 34, 911.34, 04) 14,83 10,4 | 26,6 13,7 | 426 | 142 | Reg 14133774 350090) 520 44746 9,9 | 19/8 137500 DSR FE HR 15 | 34, 29| 34, 42| 34, 451 11,59 8,5 | 20,0 13,1 | 12,4 | 13,4 16: 1732149 52%009 SNE 8 1915 9,9 | 17,0 1248. 1493 4 o0 Ray 170132, 51 (32387 , 08) 8,26 6711149 11,8 | 11,8 | 12,6 2) 18135, 77156741 56075 1 510;83 9,2 |. 19;2 | 111,50 4 re ror 19 | 38, 54| 38, 45| 38, 141 14,13 8,7 | 22,6 12,2 | 11,8 | 13,0 20 | 37, 04| 36, 57|.36, 52| 16,36 13,5 | 2671. | 12,70 0 55 21 | 34, 73| 34, 60| 34, 32| 16,16 12:9;| 26/61 13,705 5 22) 35, 11) 35, 69) 35, 841 13,69 15,2 | 20,4 | 14,0 | 128 | 13,9 | Reg 923 | 34, 10| 34, 53! 35, 12| 12,29 10,5 | 20,9. | 13,4'| 127 | 140 1 Reg 24 | 35, 75| 36, 07) 36, 37| 11,99 9,1 | 19;5. |..12,9) 1494 3,0 Ren 25 | 38, 74| 39, 32| 39, 69| 11,49 10,5 | 18,5: 1142/09. 4950 7509 26 | 41, 70| 41, 85 41, 811 13,16 85 |- 21,5 |112;87 4085 27 | 42, 47| 42, 49| 42, 09f 14,03 10;71 23/8. 13,3 7 Ha 445 28 | 41, 34| 41, 08| 40, 27| 15,43 11,3 | 2579 | 113767 0 09 29 | 38, 74| 38, 59! 38, 39| 14,56 12,2 | 274 | 141 | 12,9 | 149 RER 30 | 37, 10| 36, 97! 37, 051 13,39 12,5 | 22,7 | 14,0 | 13,0 | 14,3 | Reg 1) Regn 173—22, 233—14, Regn og Hagi 3$—5, Middeltemperatur. 1859. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 183,65. 11,64 pE. SEER 11-20 12,35. 12,06 22,46 Par. Lin. 23,73 Par. L 21-30 13,62. 13,00 1-30 13,20. 12,35 Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e, 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. | ryg 03 041 027 | S0. 0. sv. NO: [PS tas; Fals SN] bl mM SED KI ON NO FENNOSENNO NO MISES EN BIDE EDER DI NO. NO. So OSV KRETSEESE 3 blEKlSEK EEK] O. O. 0. SOMA FÆSESO SES kl. kl. kl. kl. 0. 0o. OS0., SOM DSA SNRA SEES DISEDISEKISRKIS SSOSENNOSENNOSSENS SEER ESRS kl. kl. kl. kl NY:KONO SSVEES SUE ASSR kl. kl. kl. kl SVENS VENNSS OSS OS EINES DSE: kl "KIKS Kl i SSO. S. O. SSO KETIL bl kISE DISK SSO Ro OS OT ES kr kl OSOMESOMKOSOFESOS FIDE IS 3: klSkISERE KE OSOKOSOMKOSOSESVE KOS ESE KESKkE Kl HDI 2—41, Torden. PSO KSV. Stille ESSY. TS ROS EOSE2S EDI SE mM SAM EN 042 UVNNG VOV. Vu 2.02. 78. 73. JER DI JBL. obl 0,93 | V. v. NV. VIN SES DAS SÆR bl. bl. bl. bl IAN NSVETSVEDEVIN VSSE VNVEN ESS KØ: m. bl. bl. m 35 | "Stille: HV. NINVENAVES NORTT RE mm DISA NYENO! NORMENOS EISNER BIS DISEED SEK] VEDENVSENNVEDENNVES INR SIE SES: bl. bl. bl. kl NC NNO; Stille; NE ETS OSEE bDISKBISE DISK] OFEKSNESENNOENN OS SEE kl. bl. bl. bl 0—21. NVYVSEENV: NV. NV GET GREG] bl mSEbI ARK] 34—192, 221-931, 6-7. 0,61 | VNV. SSV. NV. VNV. | 1. 3. 4. 5. | m. bl. bl. bi 9—191, 51—53, OSTA EVE SNE OSV FONNE HÆS Æ RE 15 JUbI sblS UD EM DAISSEV: V. vw v En SR OS] br bl kl] V: AVE So. SUSE el KE KIS SKET SOTKSOSEHSOFFESSOM RESTER SS EE DIED KE SEKT So. So. Stille. SÅET SEEISN OSSE kl "Kl. bl. kl 33—13, 91—11. SKURK ONES S VERS HOMERS ES kl. bl. bl. m 73—18, 21—73. 3350 | KOSMRENVE EOS ESSEN ISS ES r0- UDISEBI SKI ET IE SS SS SS, 2gn 8-—11. 2) Regn 121—15, 161:—17, 18—201, 22—9. Vindforhold. 1859. 76 Aar. 1859. 76 Aar. Næ 0106 0,09 SVRÆRSESE: 0,09 0,12 NOS 040 0,06 Svær 0 0,14 03355015 0,11 Veste S 015 0,22 SO. ... 0,17 0,10 NVE 013 0,16 Stille . . 0,04 ss ma VE LEFT EET EErRLErrEbErR SESErFEzr i ml æt of CATE mumnt g TRC Kl al 4 ea Wi då i ER" z lg nå t "ART BR RIR: (Y4 KZ) Wu aa sl £ al Rn ml. Mr sui w ea FM 7 NM dt + CI "| j it f "ARN d ME RI LE R: Mi db ME da oe MM ' Sl Mk JL 4! ub å 31: fe lm yen fe mM slanse srslest i ASK ET ' n Kr Me ET, oe non Tse DERE f ' ALTA; bg NT Sd i (| US 4 "H] lt as i BYE KEE ' FR ÆRKU. | san va so st | Aar” VRED øre, FR ("bsoed oo Me pl ; NERE HEE EN per Gl sk SÆR VARG 08 i CFR TTERFESTERG NE HR EEER FR UBURA ÆNGN / FR BUT. ål TA BEL AD Re BORN MEN FRR HYRET NÆSTE BETTE TS 254 (2 FE NU oe Fm fe hm - id . re | iaaskeervedi salsa. i tær" bl Aner, å i Al s= | " || i i ' [ "(2 [ sø ! i bi ii (å ren "at un by : : i 40 4 j 2 L Æ] ER i f || FN gf JR £ 0 Put | 4 Id% EN | W 4 = j SY hs Akt == gi KER ÆN HA lg i É MERE Lon i ps == U i "TER Å, fj g År P Å sik ø. = så L tå å i 4.5 4 ” U 5: ET h i ' i & Fopepe 2 | f i == 4 14 NJ (Så UL — Å i å 18 24 Så SM i 7 i i i ) AV BÆR BPØ å KTM UN ser" ME | Wi |: t LY; , in ' FR Na banet j É ro. £ M i KR w N 33 re i ir el i É mør da 4 NÆ" Mj hår i W ” org AM: å i "4 É j Flg | Pal mi Vi FA ve 144 Sd (NE FE CA) ve 21 dk: SÅ Fe ly FRE EN A UEV SKA MI Bys 87 KRP rl. AR NT Bak RER, HEL SK GE KDK F:—g rig LETS NDR. HØRES RA AR JR Je "5 ag Å EU] Nlus gk an bBDK RIBER SE — i Mil . MS IRS NM 7) ERE ca ET RE ST 7 REN Fer Abe fe i U nå — | reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. = i i BE ne z. SNE e, E | 21 Pod over Jorden. DES NERE (2 Fod un- 9 Formiddag.| Middag. | 4 Bftermidd T n veg | Hates | Jorden. | Jorden, [len dest | Corr.-0 07) Cels, Cels. | Middel« [KL AK. Middel. 1 1337,%03 | 337,10 337,24 | 14993 | 1198 | 2495 BUN 8 58 166 | 38,731 15/36 || 28 24,0 3) 39, 28| 39, 27! 38, 96| 13,13 | 14,3 | 24,2 AJ 39, 21| 39, 04| 38, 64) 11,83 | 12,8 | 18,9 5 | 39, 17| 39, 65| 39, 971 13,63 |,12,1 | 21,9 6 | 40, 78| 40, 61| 40, 44) 13,60 12,2 22,4 7 | 40, 05| 39, 81! 39, 454 15,36 | 12,9 24,2 8 | 57, 97) 37, 85) 37, 561 14,30 | 44,9 | 23,5 9) 37, 75| 37, 86) 38, 16| 14,00 | 11,2 | 23,0 10 | 39, 46| 39, 49| 39, 751 15,56 | 12,7 | 25,9 11 | 40, 26| 40, 43| 40, 14| 14,43 | 12,8 | 23,0 12 | 39, 76| 39, 31) 38, 54| 16,55 | 12,2 | 27,4 13 | 39, 23| 39, 17| 38, 81f 13,55 11,6 23,0 14 | 37, 35| 37, 35| 37, 31) 13,53 | 12,9 | 229 15 | 38, 10| 38, 23| 37, 961 13,76 | 9,8 23,0 16] 38, 34| 38, 51) 38, 52) 14,33 | 12,4 | 24,1 17| 37, 88| 37, 42| 36, 63| -16,86 | 14,5 | 27,0 18111567786 136, 70135798 (149045 957 19 | 37, 10| 37, 64| 37, 86) 14,46 | 12,7 | 23,6 20 | 38, 95! 38, 60| 39, 03| 14,23 | 13,5 | 24,2 211 39, 69| 39, 49| 58, 731 15,85 11,2 26,4 22 | 36, 82| 36, 19| 35, 89! 14,80 | 17,1 | 23,0 923 | 34, 63| 34, 53| 34, 32| 15,26 | 16,0 | 22,9 24 | 35, 13| 35, 39| 36, 344 15,26 15,0 23,3 25 | 38, 01! 38, 17| 38, 18f 14,63 12,4 24,1 2% | 37, 95! 38, 03| 37, 64f 14,70 | 13,3 | 22,4 27) 37, 22! 37, 11! 36, 421 15,33 12,8 24,2 98 | 36, 44| 36, 68| 36, 43| 13,66 | 13,3 | 22,0 29 | 36, 26| 36, 25| 36, 39| 13,50 | 12,4 | 21,9 30 | 36, 74| 36, 86. 56, 80f 11,83 9,7 21,0 31 | 37, 02| 36, 95! 36, 01f 14,56 8,0 23,5 Middeltemperatur. 1859, 78 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1-10 14,17. 13,44 SE AREL: 11521 9 419376.15,81 15,25 Par. Lin. 27,20 Par. L 22-31 14,35. 14,36 1-31 14,44. 13,87 Barometer, Juli. Regn, Sne &e. 8853) /3—8, 58197. 03—101. —åk. , 167—202. ;—203. 1,07 2,42 … … Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. NV. Stille, Vv. NNV. NV. NV. VNV. SV. VNY. VNV. Stille. VSV. V. Stille. VNV. Stille. S. SV. VNV. NY. NV. NV. NV. NV. VNV. NV. VNV. NYVÆSENV: SV. NV. NY. NNV. NVE 0: SSV. SV. SSY. SSV. NV. NV. NY: OVNV. VV. NV. VIS VEREENIV- V. NV. NO. SSO. SSO. NV. NV. YNV. NV. NY So. So. NNV. VSV. SV. SV. VNV. NV. VISE VNV NY. Yindens Styrke Luftens Udseende 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. fl fl De Dan DTG Er DE IEEE 1120 ONES ES RES 3 5 BR db 155 113005: 23 SENSE OG bl 5 17105295: ME ES ORE EA Rag HL NE Et BESES EB: Er 25 IRS ]E EG KR eN lenet seer 1 rrkree MS så i By GX SY SE SSI DA SONNE SEE GE Ga 3885835555! DENON ES REE EO NEER Vindforhold. 76 Aar, 1859. 76 Aar: 0,08 SETE ne 0,06 0,15 0,05 SV 121014 0,17 0,06 Valse, 0,18 0,24 0,08 NV 041 0,19 Stille . . 0,03 z bark røaeln f 41 i || i ' || å j ' , rå i i i / 1 beg! li i ( g i fø y i i ; Vø Ty km be | Fy i MAA i i ' if ke (1 i | re EH me sskryn-…… - == ” æn "STER é i UN LÆSE ' VA HA! LA n q i i Al fr f L MATT SET ' i; SA J . i. , £ Ii i Så å i ) - BE DE FE" I VISER Gr Kg i å j i LÆ: N SA ig d (i SA MAS seg Al sd | Kes) É i SNS RL i j : så vår nå f å ty RR bx HEE rr LEFT SISELAE BG "FAT KRET 3. ÆSl BRET . SKER BLEE RUN Ka ERE ME | « ke == ir , får; ge så kl 2 uU ir "2 É (i kr £ É y i lå Å ( så: tv bå i i i É ' få N É i he UA hun | ii 1141 iætsvi 1847 fl SET 1859. Barometer, reduceret ul 0% Reaumur. | Thermometer i Skygge mod Nord. meg 21 Fod over Jorden. | Fe | See Bis E y Formiddag. Middag. i Eftermidd. HF dj | Jorden. Jorden. sæd Middel Lavest. Håiest, | Middel. |K1.2ENm. | Vande. Corr.-0 08 | Cels. Cels. | | Middel. 1 1334,90 | 335,792 | 355,742 | 149202 1494 | 2390 1397 1392 1497 Reg AED; 080 57, ØB HESTE SB 12 85 11250 22,0 13) 13,1 14,5 3 | 38, 791 58, 82| 58,564 1335 | 109| 2241 134 74500142 A | 38, 04| 37, 57| 36, 851 15,55 10,6 | 1255 | 13,6 150 45 5 | 36, 84| 37, 09) 36, 81| 14,35 14,8 1 2451 141 150 5 6 137,90] 3777757, 77] 12,72. | '-11,8 | 208 | 113.00 ABONNERER 71/37, 42.374401 36, 57] 1455 | 11,2 237 |. 1350 OD NE RER 8 | 354, 90| 34, 74| 354, 481 15,09 14,7 | 23,6 3 13,1 14,2 9] 56, 4756, 79157, 08 11:49. | 10:01 20/0. | 455 R BO TES 10 | 38, 16| 38, 18| 38, 06| 12,85 91 22311510 RADIO ETS 11 | 38, 34| 38, 44! 39, 051 13,52 10;4.- 23,1 13,2 12,9 14,4 12 | 39, 62! 39, 75| 39, 50! 14,19 | 10,2| 24,5 | 13,3 | 12,9 | 145 13 | 39, 00! 38, 81! 38, 59| 15,99 | 13,5| 268 | 13,6 | 13,0 | 147 1411857 64 | 37, 0531, 13 | 16,52 15,0 27,8 14,0 13,1 14,5 15 | 36, 01! 36, 10| 36, 05| 15,72 | 161 | 25,1 | 14,2 | 133 | 143 | Rø 16 | 36, 44| 36, 64| 36, 81/ 13,52 | 15,4 | 20,4 | 142 | 13,3 | 13,6 | Reg 17 | 38, 54| 38; 76| 38, 98| 13,39 | 125| 2,4 |. 14/0 | 1530 ARR 18.| 39, 16| 38; 94| 38, 81/ 14,42 | 11,6;| 23,4 | 13,7 | 131) 13,9) Reg 19 | 39, 45 39, 601 39, 70] 16,32 | 15,9| 259 | 15,8 |115271446 20 | 39, 64| 39, 26| 38, 61) 16,82 |; 145) 27,0 | 141 | 13,5 | 15,0) | Reg 21 | 36, 42| 36, 32| 36, o4| 12,85 | 142| 20,6 | 14,2 | 13,4 | 14,0 92 | 38, 05/38, 04) 37, 811 1372 | 11,5) 2371. 137133 149 93911157, 96] 157, 24 | 13770606 (1579 |" 12,8 | 2371 13.70 SR RED 41 58, 141 38,10! 58, 21| 13,29 | 11,2 229 | 13,77 174521 1138 25 | 38, 20| 37, 97| 37, å8| 15,29 | 10,5 | 26,2 | 13,6 | 13,2 | 14,1 PÅ ERE SS 5 Sr GS ES DRE Sk] HE 5652) 15,9 29,8 14,0 15,3 14,6 27 | 35, 02| 35, 41) 35, 701 17,09 | 168| 30,2 | 145 | 135 | 151 28 | 36, 80 | 36, 34| 36, 194 15,35 15,0 | 24,8 14,7 13,6 14,7 Reg: 29 | 36, 43|' 36, 591 36, 211 14,79 148 | 23,3 14,4 13,6 14,1 301134, 501534 702 33015 11512 12.0) 25;2 14,1 13,5 14,1 Reg: 31 | 33, 65 33, 87| 35, 91) 12,15 | 121| 185 | 138 | 13,3 | 13,6 | Middeltemperatur. 1859. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 153,68. 14,09 SR Byen 11-21 ” 14,82. 15,56 29,89 Par. Lin. 28,98 Par. Li 22-31 14,79. 12,76 12310 074045: 1153/47, y Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. | 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dåøgnet. | 4 Gange i Dågnet. :—17% 35,78 | NV. Stille s SVANE TEEN ORE AD TSK SED ER OM FStille SV VNY: ONNVE | OS TTV BRS EKI DL DIRK] VÆA NV. NV. NY I RDS EGE KEDE SED EKI NNVSTENVERENVSENVE esset bl. bl. bl. Kl. NY NV VIN NE VIN VE | IS SERENE EDI DIED SKE E 9213, 01—13 NYGEN EEN VEN VE | 28 SES SEES SE EDER er" 43— 0,60 | VNV. NV. NV. NV. | 3. 3. 3. 1. | bl. bl. m. m. 81. SER ESVENS VEN VE VNVE | DSE m. m. m. m. 154 UBVINVSENVEENNV.SONVE |" 13350535 mål DINE bÆNDE FINNE RREN VARER OFEEEN OM 22 SED SEE DEN DESADISE KI] Stille. SSV. SSV. SV.| 0. -1. 3. 2. bi. bl. kl. kl VIS VE SVENN SSVE SS VE I TESS ES SEE DD] SOK IS DISA DI væ NV. NV. NY ler UGER bb KIKKE K ISK Stille. NV. -VNV. NV.| 0. 3. 4. Å. KINEkISEKLSEKT ér 171—912. ROR VNNE EVE EN VENN | 1202335. 3SEE EM SED SND 2021595 31934 073 | NV. VSV. NV. NV.| 3. 1. 3. 1: "Im. m. mm. bl 1—221. 5,S0| V SV. NG Sv 1 IS SE ESY ms bl NKkI EKI 1—9202, 81:—9. VER REVSER NO ONOG LS LEES mn SE Eb EET NNO NV. NV N SEES EDEL DD KR KID IKE 5—197, 33—33, 7—81. NYSÆSAVSNEENO NOISE SELER ETA DR D Sn Q51 NO. SO. SSO. SSO. | 15 1. 3.1. HDI "bl. DL bl 0,48 | SSO. SSO. NV. 0. ile SEE Kl EklEEbERkl SVENS EVINVSTEENIVE 150) GM; (tt |5 KS NIEKI NV NV. Nive So. ER SE bl. kl. bl. kl So, SO. So. SEA EDER NEDE Kl KENDE SSU UNNVSEVSNE ISSN EL AV TA DIED SE bIÆSK] VSVIRESVERE SV SV 3 OSSE DIE DIED ERR —72, Torden. Wo OVNVE ONVEGSVN VE 10350385 BES UD mb ER: iv væ VNV. NNV. SEEGER DE HE] NEED —31, 8—91 Torden. ve vø NV. NNV GR AÆNES) blS EDI DIE 4,89 | NNV. So S: So ERB ES BbISEMmM SUB DI Vindforhold. 1859. 76 Aar. 1859. 76 Aar. Næ 005 0,06 SORT: 0,12 0,15 NOS R04 0,05 SAL 0,22 0,18 OR 0 DA 0/08 ve ng 0,19 — 0,23 So 012 010 NYE 016 Stille 0,05 — 0,01 ——75—— ietepryen— IN Adyr Bale ng URE S ' ie F 7 i Øl w| in Pr 6 dd i; ii øl b mu MEL 4 ls KUN Må Fi 3 vr i kk sd (OH sb ME me bo id in sd fyr G.A HE Tu K' Sie 7 fis HØ. es « f ul sg . : ;»: gø NY w 6 AR. % vr me De SER i i i l 4 "MM Å i; sl RR or bl NM MU i: så ' BIOP NOR bo KR or IM Uh a TER ' RR | å Je SØREN 14! UTÆT Er É Fil É on Be ø Ka REE hk zeer 140, 737 SERENA toro ni dø aA MATE 2 TAG MBE ME an UND HLtA | ki i æn å (EL BRL se (GER: KU! ERE | å uueundd He Im hannen Å ' i - tå É il E | å ITST su . : É, TRE" (i v " : bys: li ”- EET = é 4 VAL HET BANGE SARTRE FENDER Il Jr | ii Ek Bi tg då & É r hare 4 KA KR £ I Jog w 4 Å t RE ut TE i uorl 3 $ g | hr i i W Å g vo meg É , Én it 2 K ! mm £ , 7 Fa hy 8 frå ar SE ET " å ET: sik dk. UL 18 ta: FAE RDN jf vi "RER KME k Ng FÆLN x H: KÆ M ' DT ' i. RH ca "BR Kr i AN | z Gå RH; - | i « fE AR & hee y ve YH Mir, w 7 REG! dine DE ÆT | 1 38. HK BEDEt an Ea Mr Fr 5 W i Har As. on sas "1 sogn Mae ag ue || i sr sæ i nm 2 ' on hu Mud ( Rd æn! $ i | se i ir BØ & we £ i AR LA AR | gr å fa ae TE me Lak VOR SK j og æ = z 3 3 == 2 Så fat -- FErRrS ER BESES TESTET y KL Æ en i; i SEAT. Æt - Ale p IKT ES dt Qt Mk: TR LAVE. BÆR (Oely nn (N KRO RUNDT sst ; reduceret til 0 mm eg DO COD SIS Ske GI - - - es 53 == mk pe må SIN Cb GG gt SS TSK re te > GICICICICICICICI CI CI £ mr 00 He der s Ye VV ære 0 [ss] > er. ØRER TS veg 7 GICICICGCIGCICGIGICICGI CI CR GT CO Gå! Barometer, | | | | | 9 Formiddar.| Middax. — | 4 Bftermidd. || GIGI GIGI CI Gi PS (7 (3; GI CI CIC SSR 20 FLE Used G1 ct Hi DD Gam GI mm KZAl > [gl 1 1 ek" U == ROD o1 GCICICICICGICI CI (== (Je (== sa go & SE TKS & kk dg OD sæ GT e= SKS SS TAS LE SKET CNUNUG NATS & W go gt - Q0 bx" GIQICICGCICICICIQ CI CI > -— LS ch CM s «1 [(e »] 11-20 21-30 Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. Middel | | Corr.-0707 Cels. 7 gt bø GI Ci y - ao WH sæ s er OD CR GT - su GI CI C1 & GI CI CI CI ca ør - Middeltemperatur. 11963 | 1099 11,53 8,0 12,50 | 10,0 11,36 | 10,5 9,90 | 7,9 9,96 | 7,5 19413 8,7 11,30 | 8,0 12,13 9,9 11,26 | 12,1 10,60 8,9 9,23 8,5 9,26 8,8 10,56 7,8' 10,70 | 10,0 9,03 9,9 8,63 7,6 6,60 5,3 8,13 2,9 9,26 | 9,5 9,93 | 6,0 9,56 | 10,9 BYGE 77 14568075 13,66 | 12,5 12,83 | 14,4 11,00 | 12,2 9,63 | 9,1 11,06 | 10,9 11,06 | 9,0 72 Aar. 11,27. 11,82 9,20. 10,73 10,91. 9,74 10,46. 10,76 Lavost. 47,33 Par. Lin. 23,49 Par. L | eFodi 2 Fod un- | der dagl. | Jorden. de »2 Efim. £ ERE Er. 1390 | 1394 128 | 13,0 12,6 | 12,0 125 | 12,9 123 | 11,8 12,0 | 11,5 11:8105775 11,765 gas 160 rr 7 in 12575 11,3 | 10,8 OR ET 11171) 02 110 100 10,9 9,6 10,7 9,2 10,4 8,6 10,1 8,6 JOE 99 | 86 9,9 8,4 DE 9,8 8,6 10,1 | 8,9 10 HE8:0 10,7 8,9 10,7 8,2 10,5 8,2 Maanedlig Vandmængde. 1859 34 Aar, »tember. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne ke. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. ål, 61—71. OPDNPSSYETTSKISSVE SVSV Fy REDER ADEL SE] i] E ATH] JSVÆRESVRS KER SVE RE Ra SENSE ERE) ESTER NT] 72—3. 4,26 | V. SV. S. SSV. ae BEDRE mm En NV. VNVY. V. V. el ES EVE NT ST FR rr] NO SVNY NV: NV: REESE IRAK SSD ISS DI SERK] ve ve V. V. SEES ØS DI SODS EEK 83%, ss SSO SUE DS ED DL SAM SEM 8.192, Ståvregn 01-6£, 6,33 | SSV. SV. N SETE VSSE DISSE ES KI OA FYN VS NSSS | SE UDE mn ;3—938, 132—71+, NE] SEE ERE SET er 191—1. 2,29 |'sSv. SV. V. VNV. Er EL SE. FS) US ERR) 7] FRE] SE 7) s1—45, 81—10. OMA SIRYN VERDEN VER EVEN Vs BRS ESS HEDE Km Em An 2 791+ 2913—33. — 2,19 | NV. NV. VNV. VNV, | 1. 1. 1. 1. | bl. m. bl. bl iv S. SSO. OSO. ERE SE RSS IDI SSD SAM SERK] — 0. 0. 0. OS0. Sr SY ob ES bb SEE 3%, 231,—74+, 3,75 | OSO. 0. 0. ONES mm Em 2,62 170. O. 0. 0. TE UNE Jer ok bb] 0. ONO. ONO. NNO. ES BESES TBS SEE] BE RTE], NNO.. NNO. S. SSO. 1 SE) SED SES VENN BRET BER En )—221, 01—1. ENERET EGE TU Po 0,87 | Stille. SSO. S. SO. UD EDER SE ET ERNE BE Mg 0557354 | ss0o. VS. sv." sv. (413.04. 4) Umm. bb DL Om 193", BD SV SV VINV: NV. j FRR; USERS SSRREG |& KISObI SD EEK 8—91, 55—10:. OBE bs ES SN SNE EET mm ms Mm 0,33 | SV. SV. SSY. S. DRERED NE; FEER ( DES KE SKE KI 19%. rer ESS Ves ERE SS ERNE mr 2112. 537 | sv. "1S BE EENVE | TE 55 Km bl DIR DI er 91— DOVE VE VE ENVER | SES KTS D TEKST 3, Regn 11— 0,06 | v. S. So. SSO 33330330 m. m. m. m » Regn 23—4, 1,51 | Sv. SV. V. SV. | 3,5. 1 AS DIED SON DIE Vindforhold. 1859, 76 Aar. 1859. 76 Aar. NERE 0,01 0,08 SR, 0,20 0,14 NOS30:03 0,07 SV 025 0,17 OFRE 0,12 0,12 Vahl 0,20 0,17 80::2.0;07 0,12 NYE OT 0,15 Stille . … 0,01 Aar Mi am åd så dk tå ta st sø sl lå dd set AR Mk Mm åd. så ae st åd Må ak an så då Ka dl Ht TR 2 sir Mi da dd g EL ad i Kr: pr MT: | ig KR fe BUR ENE 4 KYST KE" KS RR TT BER RER: RATE oe ft 2 EY T SER EK: IT» KH ER ÆRE MEET ÆT 4 TR RER BUR Ære EH 5 HERE REESE: i AK Æ ] Ode 2 | an. dd bord Å CRT BED Ka åg & KUR Mile 4,7 2 "Ha RIK KE FA X Æw is" å ea 2 mf mr HØ ENE ENT STER ENERET ANT] b LETS ERR RER URE SR SR bg alt 1 on Noa ANE Jåda 100037 væ wd HU mr ANA REN SA a Mu SÆR MÅ VA "Joy Malke … vt BR le ad 1 ove Toe DØR HUE Er! & KREEP NeN VD RER KEE dl åd. met Hue . 7 BR ES ly ; 3 i HR "VE så Ja RUN LL artetst rarubatt nmyndl ; saml b æd vaner ties då it Je Er É mg Ær | Fron uyud HE i SSR ORE CR ÆRE > SAR] TS SET SEA fj ha "RA! SN Ea . er ms CU = 23 & " å bd i. 5% = > fe my rs t FL KI si ATA MR 19 - N —… i ulve UFa W å s BH ie VP u re ål i. RE SAS ON. KN. . Nils z: M | DN j ø - & K » våd. FREIE SAG= "9328 SY i == | dy y ENN 46 i i bu SØNDEN HDD ABT SANNE GER ARR! ] HEN la S: f NA bh mk NER ht rd we i Lg KRÆSNE DTI SURE SÆR ENE RATE AES MED TET mm [dt ARR ERNA EON fæ mid "Foo bær Ad AR UT USR HD tøR Ain kk E: Br 50 ÅYe 8 | KLAN SÆTTE: Org 8; LAU akt: Du FE NSTEIT åds i i L ae. (> RE HVOR Søs "an hl 5) amp ev i | REN 5 ÆRE ES BAN 2 1 HNRERS i UREN SL DERÅ sd É vær: ved i er 1] Kon ie | vise NER 4 Barometer, reduceret til 0? Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. = EAR esÅ SE ERR RE re. ER E 21 Fod over Jorden. 1 Fod i: |OSTERET 2 Fod un- 9 Formiddag! Middar. | 4 Eftermidd. == jeres FEE US SEER DSELAE | Middel Håiest, Lavest, kr Vande, | | Corr.-0209 Cal. fe: Middel. | K1.2 Efim, Middel. 1 (336,55 |3536,777 | 337,09 1 11921 15201194 1099 1095 890 Reg 2 | 36, 19! 36, 62! 57, 641 11,09 16,9 12,5 11,1 10,6 8,1 3 | 39, 54| 39, 10) 38, 751 11,48 16,7 9,0 11,0 10,6 8,0 Regn 4 | 40, 60! 39, 80| 59, 804 11,21 16,8 12,9 1351 10,7 8,0 5 | 99, 47138, 13| 38,135: 10701 15,0 10,2 11,0 10,7 8,0 6 | 57, 87! 38, 16| 38, 381 10,08 17,6 10,6 10,9 10,5 8,1 7 | 39, 22! 39, 15) 39, 24 8,94 15,9 6,1 10,5 10,3 8,5 BUKET | 74 79 MES OT 13,9 6,0 9,9 10,0 8,4 9 | 40, 80! 40, 64| 40, 534 8,51 13,3 7,9 9,6 9,8 8,1 101559, 577 39346639 041 7,74 14,0 7,0 9,3 9,5 757 Regn 1111739771738, 971538, 1741578; 54 13,0 8,1 9,3 9,4 739 12 | 38, 87| 38, 95! 38, 83 8,04 15,0 7,8 9,1 9,3 To2 13 1037194 37/81 157522 848 11,9 8,0 9,1 9,2 7,3 1418377 838 EST EST ESTER 832 116 8,8 9,0 9,1 7,6 Regi 15 | 36, 90! 36, 57| 36, 231 9,14 13,8 8,8 9,1 9,1 7,2 Regi 16 | 33, 79! 35, 66| 35, 36) 9,08 12,3 9,9 9,5 9,1 6,7 Reg! 17 | 34, 94| 34, 96! 34, 781 10,08 15,3 10,0 9,5 9,2 6,7 LES) SED PA EG GSSEN I) Ul fS 77) 1828 010125 9,2 9,7 9,3 6,2 Regi 19105337 033,74 18353000 16318 11,5 3,0 9,0 9,2 6,1 Regi 20 | 29, 16! 29, 20! 29, 361 5,08 10,3 5,9 8,4 8,8 5,3 2112663 126) 113 1126/08 8541 8,3 21 7,9 8,4 5,2 Regi 22 | 28, 75| 29, 38| 30, 341 2,31 8071-01 TGÅ 8,0 3,3 23 | 33, 07133, 17| 33, 54 3,43 6,5 0,7 6,5 7,5 2,9 24 | 32, 30! 32, 13! 32, 54 3,81 7,9 |— 1,3 6,2 7,1 2,2 | Regi 95 | 34, 48| 34, 321" 35, 06| 3,68 8,1 2,0 6,0 6,9 2,5 DE HEDT G ESS S MO ESÆREGS EGE GT 10,6 0,0 6,1 6,7 2,8 9715355, 42'135, 521 35,84 5,94 10,3 5,6 6,6 6,8 3,0 Regi 98 | 36, 44| 36, 42| 36, 18| 5,14 JS ES 6,4 6,8 2,6 29 | 32, 88| 32, 48| 31, 59 5,48 88" 27 6,2 6,6 2,2 Reg! 301530; 191530, 16) 30,750 17461 9,4 5,0 6,4 6,6 2,2 Reg! 31 | 29, 75.) 29, 60! 29, 85 2,78 80 0 6,2 6,6 2,1 —G«—Oq———m——m——CQC$CQ$(”OCd—C—COq—=CQ€Q€$C”C«CQ$é(O<=&zQGCC$C$xz—mO—q(=——CCCQ$COCQ rr] — Middeltemperatur. 1859. 72 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1-10 9,82. 8,44 1859. 34 Aar, NEN DU Dre 20,04 Par. Lin. 27,4 Par. Li 21-31 31. 5,73 i 1-31 Tao 20T ctober. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 5790) Regn 2389— Ab JS. SSV. VNV. SSV.J| 4. 3. 3. 1 m. m. m. m 3, 22—331, 23— 33. 2,38 | SV. SV. NV. NS SES ES mk mme kl! —31 0,14 | NV. V. SV. VSVE SEER SO ms mob mn SV. V. Sv. NE USE RR gt REE m. m. m. m SO: SSO FSSON SO | 13331383 ms BIS mm SEK! S. Stille, N. NVE HS ORE K0: bl DID SKt, NV. MV V. SSVÆRORE ENO NE bl. bl. kl. kl NEN: SSO. SOE GS OSS EK ISAR EKSb] someone om KONOT | (3355050 im me br mn er 13— 0. ONO. 0. ONO. |3,5. 3,5. 3,5. 3,5.J bl. m. m. m 1 =, 0/667110:— 150: 504. (080 | 3%. 3:75;5: 3. || mb mm: bl S0. so SSOÆESSOT SES RES SS m. bl. m. bl SSO SOMMKOSO OT ASA SES: m. m. m. m 1—221, Regn 4—43. 5 (8) 0. OMIESE SS ES R 3 Km Sm SSmS bl] er” 182—20. OSOMKOSO SOS SOS FEE SEES Mm Eb SE En 93—213, 213— 0,06 | S0. S0. s0. sso.| 3. 3. 1. 3. | m. m. m. m L 0,48 | SSO. SSO. SO. ssv.| 2. 1. 1. 3. |». bi. m. m 32—112 630 tv. NV NEEN Ve | (35 48 32 mms arme DE 1— ! 041 1 N. NV NV. V. SMRINESSE bl. bl. bl. m 2, Regn 14—2 OMG SV SVENN VE | ES RANE SE HEDDER DIGE KTS 3—23 0,94 | V. SÅ Sv NV (LE Un 1 | mm DIRK 0,30 | NV NNVY NO VA DELSE SE SEERE bISEbDERKEEK] OVSISSVEFSSVESSVENES VE SSR SS SS bl. bl. bl. bl —31 SV oS0 Ss0 SEN 5 ISS SEER YES fe bl. m. m. bl. As: S SSV. SV MS ELERS SK SSV So So SU DISSE SES m. m. m. m. 1—12. OG ES ER SEES ENE NE rener SV. SV: VSV. SSVz | EL MRS MB bl KISS SKI SEM Eg, SS PNS s SEE EEN TEE TT ar ;—19:, 3—52. BAGEN SIE KSVE RESENS EST SONNE mm EDI SBET ORLIESVÆFSVT VS Stilles | RTE EKO bl bl DESK] Vindforhold, 1859. 76 Aar. 1859, 76 Aar. Neds 0,05 — 0,06 Stol 0,18 0,13 NO....0,02 0,07 sy 09270013 or 002 VE, 0,10 0,21 SOE 020 0,13 NVE 010 0,17 Stille . . 0,02 — 0,09 p | base emyitn] LIES tid væ ud | mene enden , UL so KE sal i gad 0 I n er SEE ET GÆNGS pod | i | BT DE ARR I; os ' "or Wa | (RET Gær "SRREN SKER mm (H- em ØR Ms sit eo ARIER | VER vr fi 5 UHW tå ar fik; vet "+ HR HR HH HN/ é v "i | i me AA mel) " 0 ER tu beg SÅR oe "R TEN OST NEN SEERE BUSAN OR ' i ARR BT ER ÆT FREY, | AK!" BERN "| SÆTTET 4 BÆN y in UL USE (4! ma! | n ; f40 arm Hr | LEE ARLAS AKSE ADT os 0 Las 0 N ARE EAR SA då UAE VD k KR at FE SE NY TSEOK STER YET AR FSA an] I MD FE THEN VR ng | 1 RTR ER: FØRE at ÅR + 0 iD" KA J (Ra: | Fur x Some ei | RR so så! 3" ÆT EAR T DR TOR . b NaDUTART 1950 f 2 bd VÆVE 4 vi FG" KL LEE ANNE SR: 0 SA ART KORN ' LÆR" LÆRE | Ned YA ye R'/ JS SEA REESE RER KANI ÆDES LE" HELST REGERE 4 NNA” 40 VR HERE MERE FLS VINE. ser EDT BØ mi ”; Bl fr". Pla små ”br AN lad (| on FOT asnte…n ' '” mt | Da ur Eg HU i (RET SNORE HEL je FÅ F er ENES RE KT IØ KER i | Fo SEER YE Si 5 | ar ME ANE 8 1 nx vø 2 | KT BR GEN Nat” ar | RER høres KNR EEN |] "r»> ts & Sykes terne be Å MES "lg li Må ' n fr gt mu: mt (e ØL Sek Med nar øge (AJ ET —< [ev ar] w Es nsrsrer = ka Al ed ' $v gm mer SE Få v E å aq U | N Bk es rr, BAI: EN BST EET FS Cis, Rue, tes 1 åR n RR SR” SIM. MØRE | KOR ER br me tå pal K Ea s 4 re øl Å z Æ s . . pl i: Rå då gg Å | É lå Pe K: RAR 15% ' Tu Fihes 5 , Bed < ør i: br tv …- Frans. =— re 5 = msn er arr rr suo ; £ Er 3 4 Fe == | 2+ gi - gg ab, É gr Ér ig ML Hat Reg å & ir s LÆR 5.4 er ; [ Pr va Re SØ CR ne tive | | i ' Å i É Vans kr i RU) "pA 1859. n Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. reduceret til 0? Reaumur., = = E: E | 2, Fod over Jorden. 1 Fodi | 2 Fod i |2 Fod un- Formiddag. Middag. | 4 Bllermidd. Middel i Lavest. rer | soner: Soraen: SE: | Corr.-0210 | Cels, | Cels. Middel, Kl. 2 Efim. Sidder 1 1325/56 |3524,"03 (323,20 — 4943 | 020 2) 26, 89! 28, 64| 30, 88| 4,73 4,0 3 | 54; 158 | 134, 31 |533,1 78) ÆRS 1,5 7,8 5,7 60 | 97 A 1434, 095 (54,155 |433,190 5200 | 15,0. 1585] 5 SAR DE ES 5 | 28, 40| 28, 19! 28, 96| 6,77 6,9 | 10,9 6,1 60 | 28 6 | 30, 74| 30, 71| 29, 42) 7,93 62 | 11,6 6,5) 65 big T) 32, 71| 32, 62| 32, 28) 7,13 | 8,0 | 193,0 7,0 66 | 3,0 8 | 33, 34! 33, 09| 33, 00f 4,37 | 4,0 9,2 6,7 6,6 3,0 9 | 33, 99| 34, 87| 35, 85! 2,73 |—0,2 8,4 60 165 1 oM 10 | 42, 91| 43, 60| 44, 601—0,07 |—0,6 4,6 | 15,3 5,9 | 29 || tu | 46, 71) 46, 43| 45, 951. 1,13 |—3,9 4,3 4,6 5,Å 1,5 12 | 45, 18| 45, 16) 44, 93) 3,23 | 1,0 6,5 Å,å 5,1 1,5 13 | 44, 48) 41, 15| 43, 46) 1,87 0,5 4,7 4,6 5,0 14 14 | 40, 02! 39, 36| 38, 58 2,07 |—1,0 GE 570) ABU 9 15 50 0E 5057] BA 0NET SER S] 1104 65 | 44 4,7 1,2 16) 42, 43| 42, 33| 42, 22| 3,63 2,3 61 | 45 4,8 1,4 17) 42, 54) 42, 15| 41, 86) 2,50 | 2,4 | 49) 4,3 AT 43 18 | 42, 57) 42, 65| 45, 081 1,771 1,71 Er 0) 4,6 1,1 19 | 43, 70! 43, 55| 43, 42) 1,47 0,2. "si eg 4,5 1,3 20 | 42, 37| 42, 19| 42, 02| 1,33 0,0 | 34 | 3,9 4,3 1,1 | | || 21 | 40, 24| 40, 02! 39, 18) 2,70 |—0,6 | 6,9 | 3,8 4,2 1,3 22 | 38, 29! 38, 41| 38, 51! 1,65 0:21 9N3:8 BE 7 4,1 1,0 23 | 39, 28| 59, 25| 39, 33) 2,67 |—0,1 | 45 | 3,6 AO 452 24 | 41, 21| 41, 33) 41, 651 3,03 | 4,0 | 5,9 4,0 At 25 | 42, 83| 42, 80| 42, 761. 3,271 2,0 5,2 4,2 4,2 1,4 26 | 41, 97| 41, 52| 40, 53| — 2,27 2,2 SR 4,2 1,3 27 | 37,31 136) 82) 36, 192 NED TOR" 14;2 4,5 400) ØDE Re 98 | 36, 28| 36, 10! 35, -20| 2,97 2,0 6,0 4,0 4,2 1,3 2071-30, 7311505 72] 30,767 |) MOSE 459 4,0 ål IO TER GE 15; 30 | 31, 43| 30, 99| 31, 20! 1,63 0,8 3,0 | 4,0 4,1 1,0 Middeltemperatur. 1859, 72 Abr. Maanedlig Vandmængde. EAD sk as 1859. 34 Aar, 11-20 2,29. 2,5 27,15 Par. Lin. 23,25 Par. Lin. 21-30 2,58. 2,09 15301 135540 545 vember. Regn, Sne &c. 1—1, 43— 0,19 15—53. 4,22 —54 7. =5 1,32 1,92 7%, 0f—43. 4,63 L—96, 234—6. 2,46 —133, 21—33. 0,64 —62. 1,37 0,14 —7:. 15—19%. 0,19 » Regn 103— 3,7Åå » Regn 225—23. 0,11 —221. 0,02 —221, 63—92, 0,08 —11, - 0,10 0,06 113. — 1,09 , Regn 4— 0,82 223—5" 3,44 224, 4åå—61, 0,28 1859. NR 005 NORS 0/04 OSSE 010 So 015 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet, SV: SV. SSO. VNV. YSV. VSV. SV. SV. AVSY. SV. SO. S. S. VE AVNVE FSV. SV. SVIFESN: Sven iSsvs MSV SSV. Sv. V. N. NV. N. VNV. NSN: É SSY. SSVæN Vs NV. 0. ONO. 0. : OS0O. NO. SO. So. 0. SV. VER SYS SSV. S. S. SSO. SSOJMSSO:MEST. SSVERNSVÆESVE Stille. NOS MKNOSSKO:! S0. SO. OS0. S0. OS0. SSO. SSV. v. v. SSV. SSV. NV. NeRREVS VE NE Vindforhold. 76 Aar, 1859. 0,07 SETE 0,09 SV 0,11 VERNE 0,11 NVE Stille .. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. SSO. S. VNVSENVE SSV. SSO. YSVY. So. Sv. SSO. ONO. ONO. SO. SSO. So. So. SSV. VNV. NNO. "anger HA EIN Om mm VV MUR ODOMTT=rn HASragarmem AHS Pråumgernrpre 76 Aar, 0,11 0,17 0,14 0,06 0,07 FR G SNG RINDS =AåaAPdUusuaummern DRAMA n PARADE Fag pgsrpunmn == MAUDE em 4 Gange i Dågnet. vbnssdbi sst | synge. eye? | zataisål fævbult Cat BET 1a nm ib É rer, LÆ i = då å er —… — — FR SLA ARR : ' mi stå " f | RE ør " ik: df lid 4 (U sd VK vær V N F.4 BR i t £ Var va ” st W se | | rr Fu r j Hr gettd 4 å 4 (U! FA vi ddr et ht] as på 7 BA ks sd sept £ É | i U | b4 | ' —2 sg CX) | Jo HR i | - mn må - sø mit i w URE fo am I i ke vs JM GE I Lar E ig ii sæk "— (" i di å kj 1 ' i i mr | aft Fit i ”- i an i i t ki Be sa de ad nt, i ls 08 mm då g… || j ig JS nr EH) FA oe mn vi i Yø (É åd rå MY ÆDE" ANT Ge MA 13 ORG Få ] å bladre was É AR: (Tr) er fy 4 ”- GG ty i fu fint | IT (r te Mødet den 2%" December. H.. Professor F. Schiern meddeelte følgende: »Bemærkninger an- gaaende de af Kong Sigurd Jordsalafarer paa Sophiekirken i Kon- stantinopel opsatte Dragefigurer«. De Bemærkninger, som jeg her skal have den Ære at med- dele Selskabet, bestaae væsenlig i en Sammenstilling af nogle af Belgiens og nogle af Nordens historiske Traditioner. Det for- holder sig nemlig hermed saaledes, at medens hine Belgiens historiske Traditioner hidtil ere blevne oversete af Nordens Lærde, ere omvendt de af vore nordiske Traditioner, der her skulle berøres, indtil denne Dag blevne aldeles ubekjendte for Forskerne i Belgien. Jeg skal begynde med den belgiske Histories Traditioner, og jeg skal da først i nogle Øieblikke henlede Opmærksomheden til Byen Gent i Flandren. Gent, der, ved Siden af Jernbanenættet, har en dobbelt Forbindelse med Havet, over Ostende og Terneuzen, og saa- ledes i Aaret 1858 saa sin Havn besøgt af 336 Skibe — deriblandt 14 danske —, hører endnu ved sin Handel, som ved sin Indu- stri til Belgiens betydeligste Stæder; den sidste Folketælling an- giver et Antal af omtrent 110,000 Indbyggere. Gaaer man imid- lertid tilbage i Tiden, viser Gent sig forholdsviis langt større. Da den danske Konge, hvorom Selskabet i sit sidste Møde hørte et Foredrag, i sin Landflygtighed levede i Nederlandene, da hans Svoger, Keiser Carl V blev født i Gent, og hans Hu- stru, Dronning Isabella der blev begravet, da stod Gent saa høit, at Carl V med et bekjendt Ordspil kunde sige til sin 11 146 Modstander, Kong Frants I af Frankrige: »Je mettrai tout votre Paris dans mon gant (Gand)«. Kommer man tilbage til Middelalderen, vise sig Borgerne, eller som de kaldtes: »Her- rerne af Gent« endnu mægtigere; i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede talte Vævernes Corporation alene 40,000 Medlemmer, ved Aaret 1400 paastaaer man endog, at Gent kunde stille 80,000 vaabendygtige Mænd i Marken, og som et blivende Vidnesbyrd om denne Byens Fortids Styrke har den endnu sit kæmpemæs- sige Frihedstaarn eller det saakaldte Beffroi. Med Navnet 6effrot betegnede man i Middelalderens belgiske og nordfranske Stæder det Taarn, hvori man satte Stormklokken, cam- pana banalis, de banclocke, la ban-cloche, der skulde sammenkalde Communens Borgere til deres ofte stormfulde Comitier. Opreiselsen af en beffrot blev et Tegn paa, at den vedkommende Commune havde vundet politisk Selvstændighed, medens man omvendt til Ex- empel i en Forordning af Kong Philip VI, da denne i Aaret 1331 tilintetgjorde Laons Frihed, kan læse Ord som disse, »que les cloches, qui furent de la commune jadis de Laon, soient appli- quées å notre profit, et défendons que la dite tour ne soit ap- pellée beffrorx. Forhen vare disse Frihedstaarne talrige nok, men den sædvanlige Maade at opføre dem af Træ, og Utaalmo- digheden ved at fuldende dem, var Aarsag til deres tidlige Fald. Genterne opreiste et varigere Monument, der stod i Forhold til deres Stads Betydning og Rigdom. Communen, der i Aaret 1178 var bleven constitueret af Grev Philip af Flandren, Elsazeren, lagde allerede i Aaret 1183 Grunden til et 'kolossalt Monument, der langtfra kunde angive dens Magt og overgive Erindringen derom usvækket til Efterkommerne. Snart indtraadte imidlertid de blo- dige Stridigheder mellem Greverne af Flandren og Communen, der havde til Følge, at Arbeiderne til forskjellige Tider afbrødes, for dog senere igjen at fortsættes. Først i Aaret 1324 kunde man i Taarnet opsætte den berømte, af Jan van Rosebek i Aaret 1315 støbte Klokke Roeland, der fik Indskriften: Roelandt, Roelandt, als ick kleppe, dan ist brandt, Als ick luye, dann ist storm in Vlaenderlandt"), og i Aaret 1380 blev man endelig ogsaa færdig med Bygningen af Taget. Man har endnu den i Aaret 1/83 paa Pergament teg- nede, originale Plan til Frihedstaarnets Bygning, og til denne Plan med de snevre, lange Vinduer i den ældste Spidsbuestiil sva- rer endnu lige indtil Karnisen, hvor Campanilen eller Klokke- taaret begynder, den hele Skikkelse, hvori vi endnu see disse af Aarhundreder mørknede Mure. i Paa Spidsen af dette Taarn seer man den Dragefigur hvoraf en Tegning gives paa den første af de medfølgende Tavler. Efter en Skrivelse til mig af 8de November 1859, fra den bekjendte belgiske Historieforsker, Baron Jules de Saint-Genois, Professor ved Universitetet i Gent, kan Stør- relsen angives saaledes, at Dragen fra Hovedets gabende Svælg til Haleenden har en Længde af fem til sex Alen, og mellem Vingerne en Brede af halvanden Alen. Den er dannet af for- gyldte Kobberplader, som ere naglede paa et Slags Skelet af Jern. Ryggen mellem Vingerne er aaben; man benytter sig undertiden heraf for ved festlige Leiligheder at lade Beegfakler flamme eller Faner vaie i den svimlende Høide af næsten 400 Fod. Det er baade mange og faa Aar siden, at Kjæmpedragen be- finder sig paa sit nuværende Sted. I Aaret 1839 blev det fun- det nødvendigt at fornye den øverste Deel af Taarnet, det vil sige den hidtil kun af malet Træ bestaaende Campanile, og Dra- gen blev da ved denne Leilighed nedtaget. Udførelsen af Bygnings- arbeidet blev overdraget Architekten L. Roelandt, den samme, der ogsaa har opført det nye Raadhuus i Gent, det nye Theater og den nye St. Annakirke paa Van Årteveldepladsen. I Aaret 1856 var ") Denne store Klokke, der endnu spillede en saa vigtig Rolle ved Gents Opstand mod Keiser Carl den Femte, er dog ikke den samme, som Taarnets nærværende. »Den store Roeland« blev ødelagt i Aaret 1659. Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1846. Gand p. 425. 11% 148 han færdig med sit Værk. Gents Beffroi havde nu faaet en Spidse af Jern, støbt i golisk Stiil, og da man i det nævnte Aar feirede Jubelfesten i Anledning af Kong Leopolds femogtyveaarige Re- gjering, forstaaer det sig af selv, at den gamle Drage ikke heller turde savnes. Endnu engang bødede man paa de oftere sam- menflikkede Levninger af Dragen, og i sin nye Forgyldning og under Befolkningens Jubel blev den atter opheiset, efter at man forinden til Fordeel for de Fattige havde ladet den besee nærved. Byen Gents Archiver vise, at Drugen paa lignende Maade har været nedtaget og igjen er bleven opheiset i Aarene 1543 og 1445; i det sidstnævnte Aar betalte Byen saaledes Claes van der Meerch tolv livres for at forgylde Dragen, Jan Borchman ti livres for Reparationer paa Dragen (van den Draeckene te vermakene), og Jan de Bysere og Claes Butsaert to og tredive livres for at tage den ned og igjen opsætte den"). I det foregaaende Aarhundrede kommer man endelig til det Tids- punkt, da Dragen første Gang fik Plads oven paa Gents Beffroi. To Aar efter at man var bleven færdig med Bygningen af Taget, var det, at Gent feirede sin store Seir over sin Medbei- inde Brigge; Brugge blev indtaget og plyndret af Genterne den åde Mai 1382%), Da Flandrens store Ruwaert, Philip van År- lewelde, derefter holdt sit Triumfindtog i det jublende Gent, heise= des nu her første Gang paa Toppen af Frihedstaarnet det Seiers- tegn, der senere af Folket blov betragtet som Gents Palladium. Auratus Draco, hedder det hos Sanderus, capta a Baldurno Constantinopoli Brugas delatus, tllinc pro spolio Gaudavum venit.”””) ”) Messager des sciences historiques de Belgique. Année, 1839. Gand. p. 247. ”) Recueil des chroniques de Flandre, publié sous la direction de la com- mission royale d' histoire par I. P. de Smet. Bruxelles. 1837—41. 40. 12415340 5.621: "”) Antonii Sanderi Presbyteri Gandavum sive Gandavensium rerum libri sex. Bruxellis, 1627. 49, pag. 116, Flandria illustrata. Coloniæ Agrip- pinæ (Amstelodami). 1641. fol. I, 97, Til Brugge angives Dragen at være kommen som en Følge af det fjerde Korstog. Det er bekjendt nok, hvorledes der til den Hær af Korsfarere, som havde forsamlet sig i Venedig, for efter Pave Innocents IIs Opmuntringer at prøve en ny Kamp for det hellige Land, ankom Sendebud fra den landflygtige græske Prinds Alexius Angelus, der anmodede om deres Under- støttelse mod den Usurpator, som havde berøvet hans keiserlige Fader, Isaak II Angelus, Thronen og Synet; hvorledes Korsfarerne virkeligen ogsaa begyndte deres Tog i Orienten med at beleire Constantinopel, hvor man nu gjenindsatte den styrtede, blinde Keiser, der tog sin med Korsfarerne tilbagevendte Søn til Med- keiser; hvorledes begge disse Keisere dog snart, da Kors- farerne endnu stode i deres Leir ved Pera, afløses af en ny Usurpator, som, medens den gamle Keisers Død fremskyndedes af Kummer over det nye Omslag, lod den unge hemmelig kvæles i Fængslet; hvorledes det fornyede Brud med Grækerne atter medførte Constantinopels anden Beleiring; og hvorledes Kors- farerne derpaa endelig den 12te April 1204 stormede Constan- tinopel, for nu at sætte en af deres egen Midte, Grev Balduin IX af Flandren og Hennegau, paa Constantin den Stores Throne. Keiserstaden blev da udplyndret. En af Seierherrerne, den drabelige Marschal af Champagne, Godfred (Geffroy) Ville-Hardoin siger selv i den fortræffelige, lige saa simple som tiltrækkende Krønike, hvori han har beskrevet Keiserstadens Indtagelse, at siden Verdens Skabelse er der aldrig blevet gjort saa meget Bytie i nogen Stad”). Med ham stemmer den af de Beleirede, der er bleven os Hovedkilden til Historien om Constantinopels Fald. Denne Græker, Patricieren Niketas Choniates, har i sin ”) Puis que li mons fu estorez, ne fut tant gaaigné en une ville. Ville- Hardoins Krønike i Recherches et matériaux pour servir å une histøire de la domination francaise aux XIlle, XIVe ct XVe scécles, dans les pro- vinces démembrées de T'empire Grec. Par I. A. C. Buchon. Paris 1840. 197: 150 Tlistorie opbevaret os den hele Bitterhed, hvormed han betrag- tede de »for Skjønhedsfølelse blottede Barbarer”)», hvis Baahed og Vindesyge nedreve saa mange af Fortidens Kunstværker for hensynsløst at læsse de sønderbrudte Stykker paa fiirspændte Vogne og bortføre dem til Indsmeltning. Skjøndt Niketas ud- trykkelig bemærker, at det i denne Henseende ikke er hans Hen- sigt at berette Alt””), opregner og beskriver han dog et betydeligt Antal af Oltidens Statuer, der endnu stode paa Constantins Fo- rum og paa Hippodromen, men ved denne Leilighed gik tilgrunde. Det nøgne, ynkelige Skelet af den Pyramide, som Konstantin den Purpurbaarne lod opreise paa Hippodromen, men hvis Steen- støtte nu staaer der, af Korfarerne aldeles berøvet de Bronce- Relieffer, hvormed Keiseren havde bedækket den, afgiver endnu en talende Kommentar til Niketas's Klager, og ogsaa Nordboen bliver vel skikket til at forstaae hans Smerte, naar han, efter at have gaaet over Atmeidaen og skuet Oldtidens nuværende Lev- ninger, sammenholder sit Indtryk med det, som endnu i det tolvte Aarhundrede her lod Mængden af Hippodromens klassiske Statuer minde Gjæsterne fra Norden om Hedenolds Sagn om Aserne, om Volsunger og Gjukunger””). — Niketas fremhæver ogsaa, at Korsfarerne ei engang skaanede Helligdommene. Han fortæller saaledes, hvorledes de endog aabnede den keiserlige Familiebegravelse i Apostelkirken for at røve, hvad de af Guld- smykker, Perlekroner og kostbare Stene kunde finde i Keisernes Grave; da de efter saa mange mange Aars Forløb endnu fandt Keiser lustinians Liig heelt bevaret, studsede de vel et Øie- ”) Or Toi xzalot dviguotor ovrår ØdeB«eor. — Nicetæ Choniatæ Historia. Ex recensione Immanuelis Bekkeri. Bonnæ. 1835. p. 859. ”) Oude yde ovyygdypaoder tå mdvra ngovdeto. Nicetæ Choniatæ Hi- storia. p 866. SYNET O par skrifot margskonar forntidindi, Æsir, Volsungar oc Gjukungar, er bat steypt af kopar oc målmi med svå miklom hagleik, at pat Ppickir allt kvikt vera. Saga af Sigurdi Jorsalafara, Eysteini oc Olafi. cap. 12, i Heimskringla. 151 blik, men fortsatte dog Plyndringen. I Særdeleshed dvæler dog Niketas ved Sophiekirkens Vanhelligelse. Korsfarerne nedreve Kirkens guldvirkede Forhæng, hvis Værdi var anslaaet til to tu- sinde Miner, fra den prægtige Prædikestol borttoge de alt det Sølv, hvormed den var prydet, de berøvede Helgenernes Billeder deres Smykker af ædle Metaller, og tilintetgjorde det kostbare, for sin kunstfulde Sammensætning almindelig beundrede Alter- bord. Muldyr og Heste bleve førte ind i den herlige Kirke, for at bortslæbe de røvede Skatte, og da de faldt paa det glatte Gulv, bleve de ved Sværdstik tvungne til igjen at reise sig, saa at de ogsaa ved deres Blod besmittede det hellige Tempel. En Deel af de røvede Skatte bragtes til Vestlandene. An- dreas Dandulo, der var Doge i Venedig fra Aaret 1343 indtil sin Død i Aaret 1354, angiver i sin Krønike de Reliqvier, der den- gang fra Konstantinopel førtes til Venedig”), og Republikens Hi- storiograf, Marino Sanuti, der levede i Overgangen fra det fem- tende til det sextende Aarhundrede, tillægger i sine Levnetsbe- skrivelser af Venedigs Doger, at med Reliqvierne kom ogsaa fra Konstantinopel til Venedig det forgyldte Fiirspand, der staaer over Indgangen til S. Marcokirken””), der efter Republikens Fald i Aaret 1797 af Franskmændene førtes til Paris, men efter den anden Indtagelse af Paris i Aaret 1815 atter vendte tilbage til dets nuværende Plads. Skjøndt man derpaa først længere hen i.det 16de Aarhundrede hos Venetianeren Paulus Ramnusius træffer en ligefrem Antydning af, at dette Fiirspand er blevet borttaget fra Hippodromen,””) gjælder det dog nu allerede siden 7) Andreæ Danduli Venetorum ducis Chronicon Venetum ap. Muratori, Scriptores Rerum Italicarum. 711331. ") Marino Sanuti, Vite de duchi di Venezia, ap. Muratori, Scriptores Rerum Italicarum. XXII, 534. Tydskerne havde tidligere næret denne Mening om Hestenes Oprindelse, at de »von Frid. Barbarossa, umb des Eydes willen, auf der Kirchen einen Stul zu machen, gegeben sein worden». Ta- gebuch Christian des Jungern, First zu Anhalt. Herausgegeben von G. Krause. Leipzig 1858. "S. 158. De bello Constantinopolitano et imperatoribus Comnenis per Gallos et Vene- tos restitutis Historia Pauli Ramnusii. Editio altera. Venetiis. 1634. fol. p.129, = 152 den Tid, da Petrus Gyllius optegnede sine, Bemærkninger om Konstantinopels Topographie”), i den arkæologiske Verden som en Troessætning, at dette Fiirspand er eet og det samme som hiint forgyldte Fiirspand, der af Niketas og tre andre byzantinske For- fattere tidligere omtales som staaende oven paa Skranken af Hippodromen ”), der ifølge de trende sidstnævnte under Theo- dosius den Yngre vare blevne bragte til Constantinopel frå Chios, og som nærmere beskrives af Niketas””). Heyne er, som det synes, den eneste, der i den Afhandling om den gamle Kunsts Levninger i Konstantinopel, som han i sin Tid oplæste i Vi- denskabernes Selskab i Gåttingen, har yttret nogen Tvivl, om dog ikke Fiirspandet over Indgangen til St. Marcokirken i een Henseende maatte siges at afvige fra Ordene i Niketas's Skil- dring7). De andre Korsfarere bleve ikke heller i denne Hen- seende tilbage for Venetianerne-;), om de endog mere end disse fortjente Niketas's ovennævnte Karakteristik af at være »for Skjønhedsfølelse blottede Barbarer.« — Saaledes skikkede navnlig ”) Exstabant in Hippodromo quum alii permulti equi lapidei et ærei, tum quattuor inaurati, mira arte elaborati, guales hodie exstant super vesti- bulum ædis Marcianæ Veneticæ. Petri Gyllii de topographia Constant. lib. I c. 13, i Imperium Orientale. Opera et studio Anselmi Bandurii. Parisiis. 1711. fol. I, 377. ") Nicetæ Choniatæ Historia. p. 156. Anonymus de Antiquitatibus Con- stantinopolitanis, hos Banduri. 1, 41. Incerti Auctoris Breves Enarrationes Chronographicæ, hos Banduri. I, 115. Georgii CGodini Excerpta de anti- qitatibus Constantinopolitanis. Ex recensione Immanuelis Bekkeri. Bonnæ. 1843. p. 53. "”) ”dvædev drnmov yuhzndatov menrycov micvess yovod njåeruutvor, tovs dvytvas vndyvpor, dvrifkénmovtes dXhrj kors zai dJgøuov zqunTngos mvéovtss. Nicetæ Choniatæ Historia. p. 156. t) Nsi guod Nicetas capite reclini ferocientes et in cursum ruentes facit: Chr. Gottl. Heyne, Priscæ artis opera, quæ Constantinopoli exstitisse me- morantur. Commentationes Societatis Regiæ Scientiarum Gottingensis. Vol. XI. Gottingæ. 1793. p. 36. Jynfr. Michaud, Histoire des croisades. Paris 1817. JIM, 345. HH Om de af tydske Korsfarere fra Konstantinopel hjembragte Klenodier hedder det i Pistorii Script. rer, Germ. ed. Struwe. I, 1097: Anno Domini MCCIV civitas Constantinopolitana capta est et spoliata a Christianis plu- rimls divitiis et rebus ac multis sanctorum reliquiis, ut apparet in Venetia et Halberstat. Jynfr. Wilken, Gesch. der Kreuzzuge. V, 307-310. ENNS SES den nye Keiser, Balduin af Flandren, der i et Brev til Inno- cents III selv skriver, at man af alle de Ting, der af Menne- skene henregnes til Skatte, havde faaet en saa uvurdeerlig Over- flødighed, at hele den latinske Verden tilsammen ikke syntes at besidde saa Meget, ikke blot til Innocents, men ogsaa til Kongen af Frankrig, Philip I August, til Tempelherrerne og til andre af Vesten Mægtige en stor Mængde af forskjellige, saavel pro- fane, som hellige Kostbarheder — deriblandt til Paven en Statue af Guld og en af Sølv.”) Og ligesom man har Forordninger af Balduin udstedte fra Konstantinopel for Flandrens Vedkommende ”), saaledes glemte han heller ikke i sin nye Herlighed sine nær- meste Landsmænd. Baade fra ham og fra andre af de belgiske Korsfarere modtoge nu Kirker og Klostre i Valenciences, Na- mur, Littich og mange andre af Belgiens gamle Stæder den Række af Reliquier fra Konstantinopel, som opregnes i d'Outre- mann's »Constantinopolis Belgica«, og med dem fulgte da den gyldne Drage fra Konstantinopel til Brugge, hvor Greven af Flan- dren Askeonsdagen i Aaret 1200 havde taget Korset i Donatians- kirken, hvorfra saa mange kjække Mænd havde ledsaget ham, og som netop nu begyndte at blive et nordligt Venedig, Midt- punktet for Verdenshandlen norden for Alperne. Dragen kunde da saaledes senere i Flandren gjælde som et Tegn, der viste, hvor stor en Seir Flamingerne fordum havde vundet, eller — for her at anføre nogle Ord af et Brev til Hjemmet fra Aaret 1206 af Balduins Broder og Efterfølger som Keiser i Konstantinopel, Grev Henrik af Flandren — »quantum honorem quantamque ”) Balduini studium enituit in largitione tum sacræ, tum prophanæ suppel- lectilis, quam ad Europæ varios principes transmisit. Quo cunctis testa- tum faceret, quam alte esset evectus, quamque opulenta illa foret regio, qua jam potiri quidem aggressus esset, sed aggressus tantum: et cui perdomandæ suppetias a Christiana nobilitate imploraverat. Petri d'Ou- tremanni Constantinopolis Belgica, sive de rebus gestis a Balduino et Henrico Impp. Constantinopolitanis libri quinque. Tornaci. 1643. 49,965. « Hi Warnkonig, Flandrische Staats- und Rechtsgeschichte. Tibingen. 1835—42. I, 162, 154 gloriam terra Flandriæ et Hainoniæ totaque progenies nostra in ælernum in captione Constantinopolitani imperii sit adepta").« Paa nogen Undersøgelse af, fra hvilke af Konstantinopels Kirker de til Belgien kommende Reliquier stammede, og navnlig om hvorvidt det om dem kunde siges, hvad Dorotheus, den græske Metropolit af Monembasia, siger om Kunstværkerne i Marcuskir- ken i Venedig, nemlig at de overhoved hidrøre fra Plyndringen af Sophiekirken””), turde jeg iøvrigt her ikke indlade mig. Deri- mod maa her udtrykkelig fremhæves, at efter en af Belgiens gamle Traditioner stod den forgyldte Drage, der blev Flamin- gerne til Deel, netop oven paa Sophiekirken, hvorfra Balduin lod den nedtage, for dermed at belønne de af hans Landsmænd, der havde understøttet ham bedst ved Erobringen af Konstantinopel”). At Kjæmpedragen kunde have en særdeles Interesse for mange af Seierherrerne, kan ikke forundre. Thi Korsfarerne vise sig ved Konstantinopels Indtagelse endnu til den Grad beherskede af germanske Minder, at de til Exempel, efter at have valgt Balduin af Flandren til Keiser, forinden han kronedes i Sophie- kirken, kaarede ham derved, at de paa gammel germansk Maade satte ham paa et Skjold, hvorpaa han for de jublende Tilskuere løftes i Veiret af Markgrev Bonifacius af Montferrat, Dogen Hen- rik Dandulo, Grev Ludvig af Blois og Grev Hugo af Saint Pol. Og det er bekjendt, hvilken stor Rolle netop Dragen spillede i hele den germanske Verdens gamle Minder; den kristne Opfat- telse af Dragen, hvorefter denne siden Johannes's Aabenbaring var en Personification af det onde Princip, kunde trods Kirkens ") Keiser Henriks Brev fra Konstantinopel, i Recueil des Historiens des Gaules et de la France. XVIII, 527. "”) Kai zaddhov, &7v Eyer 0 kyros Mdoxos, &lvar ka Tis &yias Zogqias. BifBhrov "votogizdv, Tag Tod "Isgwtétov Mstyonolitov MovsufBaocias, Kvgiov Awgodéov. "Evstinow. 1574. 49, p. 398. ””) Schayes, Histoire de Farchitecture en Belgique. Bruxelles. 1847. IV, 14. Steyart, Volledige beschryving van Gent. Gent 1857. p. 117. Ferrier, Guide pittoresque en Belgique. Bruxelles. 1839. p. 140. 55 Indflydelse i Middelaldren aldrig aldeles fortrænge den foregaaende hedenske Opfattelse, hvorefter den skarpsynede Drage eller Lind- orm, der i Oldtidens Sagn rugede over de kostbare Skatte, var et Symbol paa ÅAarvaagenhed. Derimod kunde det vel synes mere: besynderligt, at Byzantinerne, naar de overhoved havde indladt sig paa at forfærdige en "Drageskikkelse for et af deres kirkelige Monumenter, skulde have givet den en saadan Form; thi Frihedstaarnets Drage synes just ikke at svare meget til de almindelige Forestillinger om den byzantiske Kunst. Saint Génois har vistnok tidligere udtrykt sig saaledes med Hensyn til Dragens Form: »Sa forme est orientale; on peut s'en assurer, en voyant les espéces de corne dont sa téte est armée. On salt qu'en Orient le port de cornes est un signe de majesté; aussi la plupart des dieux de ces contrées sont représentés avex des cornes plus ou moins allongées”).« Men en Landsmand af ham synes dog snarere at maatte gives Medhold, naar han frem- sætter den Mening, at »cette grossiére ébauche ne repond guére å Vétat des arts dans le Bas Empire””).« En tydsk Forfatter, der nyligen har beskjæftiget sig med Spørgsmaalet om den gentiske Drages Oprindelse, har derfor troet at maatte afgive sin Kjen- delse derom med disse Ord: »Der Ursprung des fabelhaften Ungethims ist noch immer in Dunkel gehillt. Nur -daruber sind die Gelehrten einig, daz es aus dem Orient stamme. Graf Balduin IX von Flandren soll es, nach der Eroberung Constanti- nopols 1204, von der Sophien Kirche haben abnehmen lassen DESK VE Saa vidt den belgiske Histories Traditioner. Vi vende os nu til den nordiske Histories. Det var i Efteraaret 1107, at den syttenaarige Kong Sigurd ") Messager des sciences historiques de Belgique. Année 1840. Gand. p. 78. ”) Wauters, Les délices de la Belgique. Bruxelles. 1844 p. 156. """) Morgenblatt fur gebildete Leser, Drei und funfzigster Jahrgang. Stutt- gart und Munchen. 1859. Nr. 40, S. 958. Magnussøn forlod Norges Kyster, for at gjøre et Korstog til det hellige Land. Hans Flaade, hvis Bemanding angives til 10,000 Krigsmænd, talte 60 store Skibe. Dengang betegnedes Langski- bet almindeligen som Dragen (drekz) efter det mystiske Dyr, der allerede forekommer i”den nordiske Fortids ældste Sagn og Æventyr, af hvilke Digtet om Beowulf saaledes skildrer, hvorle- des »den nøgne, ondskabsfulde Drage flyver om Natten, svøbt i [ld”)«; thi, som lacob Grimm bemærker, »die Schlange kriecht oder winzelt sich auf dem Boden, stehn ihr Fligel zu gebot, so heiszt sie Drache””).« Hiint mystiske Dyr blev i de nordiske Farvande saa ofte fremstillet paa Stavnene af Krigsskibene, at Dragen her blev et almindeligt Navn for disse, paa den samme Maade, hvorpaa i Middelhavet Galeierne — og senere Galeaserne —- oprindelig ere blevne opkaldede efter det Billede af en Kat, som disse Skibe førte foran sig”), og Bucentauren — der i Begyndel- sen ikke blot var Navnet paa det berømte venetianske Skib, men paa en heel Art af særegne Galeier — efter det tilsvarende i Forstavnen anbragte Billede af en Centaur. Den samtidige For- fatter Vilhelm af Malmesbury, der under Sigurd Jorsalafarers Overvintring i England havde Leilighed til at blive bekjendt med Forholdene paa den norske Flaade, siger udtrykkelig, at Kongen selv førte et Skib med forgyldte Dragefigurer, navem aureis rostra- tam draconibus+). En aldeles tilsvarende Udtryksmaade findes i Helgenhistorien om Erkebiskoppen af Canterbury, S. Elphe- gus, hvor det fortælles, hvorledes Martyrens Legeme modtoges ”) Nacod nid-draca mihtes fleoged, fjre befangen. The Anglo-Saxon Poems of Beowulf, the scåp or gleemans Tale. By Benjamin Thorpe. Ox- ford. 1845. p. 153. ”) Grimm, Deutsche Mythologie. Zweite Ausgabe. Gåttingen. 1844. II, 652. "”) Det var i Overeensstemmelse med denne Oprindelse, at Galeiernes Navn — af det græsk yaAdny, en Kat —, i den vestlige Decl af Middel- havet saa ofte blev gjengivet ved gatti. lal, Archéologie navale. Paris. 1840. I, 412. +) Wilhelmi monachi Malmesburiensis de gestis regum Anglorum libri V, i Henrici Savilii Rerum anglicarum scriptores post Bedam. Londini. 1596. fol. 91. 157 påa Themsen af Knud den Store; Skibet, som Kongen selv styrede paa Floden, betegnes som regza navis, aurers rostrata draconibus”).. Dersom man ikke vil forstaae dette Fleertal saa- ledes, at Dragehovedet var anbragt foran, medens Skibet bagtil havde en Dragehale””) maa det antages, at Dragefigurer baade have været anbragte paa Forstavnen og Bagstaven. Om disse Dragers Størrelse foreligger intet Vidnesbyrd; selv om de imid- lertid vistnok maae antages for i denne Henseende at have staaet tilbage for de Gallionsfigurer, der paa vor gamle Flaades Orlogs- skibe endnu i det forrige Aarhundrede havde en Længde af ind- til ti Alen, skjønnes det dog klart nok af Beskrivelsen, at de i lang Afstand bemærkelige Dragehoveder maae have været meget anseelige. Efter at have overvintret i England, derpaa i Aarene 1108 og 1109 kjæmpet mod Maurerne paa Kysterne af den pyrenæiske Halvø, og saa at have gjæstet de nederitalienske Normanner, af hvilke Hertug Roger af Apulien nu var gift med Enkedronnin- gen af Danmark, Knud den Helliges tidligere Hustru, Adela af Flandren, landede Sigurd om Sommeren 1110 i Joppe. Kongen af Jerusalem, Balduin I kom ned til Kysten for åt hilse paa ham, og i Forening droge de tilbage til den hellige Stad. Efter at have knælet og forrettet sin Andagt ved Herrens Grav i Jerusa- lem og i Overeenstemmelse med Pillegrimenes Skik badet sig i Jordanfloden, understøttede Sigurd Jordsalafarer samtidig med Kong Knud den Helliges Søn, Grev Carl den Danske af Flan- dren, der dengang ligeledes over Havet var kommen til Pala- stina, Kong Balduins fornyede Kamp mod de Vantro. Først da det haardnakkede Sidon havde overgivet sig den 19%de Decem- ber 1110, forlode Nordens Sønner Palastina. Kong Sigurd sei- ”) Vita et translatio S. Elphegi, hos Langebek, Scriptores rerum Danicarum. IN, 456. ") Var dreka-hofot a frammi, enn aptr hrokr, hedder det saaledes i Saga af Haraldi hardråda cap. 61, i Heimskringla. 158 lede til Konstantinopel, hvor han blev prægtigen modtagen af Keiser Alexius Comnenus, der gav ham Bolig i det samme Pal- lads — Blachernæ med den skjønne Udsigt over Staden og Hav- nen —, hvor Danmarks Konge, Erik den Eiegode, paa sin Jor- salafart faa Aar tidligere havde boet. Da Kong Sigurd endelig forlod Konstantinopel, traadte de fleste af hans Mænd i Tjeneste hos Alexius Comnenus, hvem Kongen nu ogsaa overlod alle sine Skibe; selv steg han til Hest og reed hjemad mod Norden gjen- nem Bulgariet, Ungarn og Tydskland. Efterat have overskredet Grændsen for Skandinavien, det vil sige efter at have passeret Eiderfloden, opholdt Sigurd sig nogen Tid i Hedeby i Sønder- jylland hos den danske Kong Niels, der var bleven gift med hans Stifmoder, Magnus Barfods Enke, Margreta Fredkolla, og hvem han nu kunde fortælle saa Meget om hine fjerne Herligheder, mellem hvilke Broderen, Erik den Eiegode, havde tilbragt sine sidste Dage. Kong Niels fulgte selv Sigurd til Nørrejylland og gav ham det Skib, hvormed han derfra, efter halvfjerde Aars Fraværelse, nu vendte tilbage til sit Rige. Alle vare her enige i, at en berømmeligere Fart end hans ikke var udgaaet fra Norge. Fortællingen, hvorefter Sigurd Jorsalafarer i Aaret 1111 overlod Keiser Alexius Comnenus sine Skibe, har et Sidestykke i Orkneyingasage, hvorefter Ragnvald Jarl og hans Ledsagere senere, da de forlode Konstantinopol i Aaret 1155, ligeledes der eftler- lode deres Skibe”). Derimod var det ejendommeligt for Sigurd Jorsalafarer, at han ved sin Afreise fra Konstantinopol ogsaa til Amindelse satte de forgyldte Dragefigurer, der havde prydet hans eget Krigsskib, »som en Trophæ« oven paa Sophiekirken”). ”) Orkneyninga Saga, sive Historia Orcadensium. Ed. Jonas Jonæus. Haf- niæ. 1780. 49'p. 318. ”) Pro trophæo. Wilhelm. Malmesb. ap. Savile. p. 167. Jynfr. Suhm, Histo- rie af Danmark. V, 189. Keyser, Bidrag til Kong Sigurd Jorsalafarers Historie, i Samlinger til det norske Folk Sprog og Historie. I, 409. Munch, Det norske Folk Historie. Il, 591. Islændernes Beretninger gaae vel ud paa, at de forgyldte Dragehoveder, som vare paa Kongens Skib, bleve opsatte »paa Peterskirken”)«, men Peterskirken er her kun en Deel af Sophie- kirken, nemlig den Deel af Kirken, der stødte op til Palladset Bukoleon, og af Byzantinerne ligefrem nævnes som staaende »indenfor« den store Kirke”). Den samtidige Wilhelm af Mal- mesbury siger os udtrykkelig, at Sigurd Jorsalafarer anbragte sine forgyldte Dragefigurer fastigio Sanctæ Sophiæ, netop som det senere hos Sanderus om den i Genf opheisede Drage hed- der: In fastigio turris eminet auratus Draco. Den anonyme, under Keiser Alexius Comnenus's Regje- ring levende, senere af Georg Codinus benyttede, og nu af Ban- duri udgivne græske Munk, der har skrevet om Konstantinopels Antiquiteter, opholder sig paa denne Tid udførligen ved at skildre Sophiekirkens Udseende, uden dog at tilføje noget Vink om Kong Sigurds Dragefigurer. Men denne Taushed har, forudsat ellers at Skriftet ei er blevet affattet førend den norske Konges An- komst til Konstantinopel, i al Fald ikke mere at betyde, end at hverken Erik den Eiegodes eller Sigurd Jorsalafarers Ophold over- hoved blot med et eneste Ord fandtes værdige til Omtale af Keiser Alexius's egen Datter, Anna Comnena i hendes berømte Skildring af Faderens Historie. Derimod vide vi med Sikkerhed af vore egne Kilder, at Figurerne paa Fortidens Skibsstavne i Almindelighed vare indrettede saaledes, at de efter Behag kunde aftages eller paasættes. I Samtalen, hvormed Beretningen om Slaget ved Svolder indledes, hedder det, at »ræd er nu Olaf Tryggveson, efterdi han ikke tør seile med opsatte Dragehoveder 80)! påa sin Snekke.« Om Kong Olaf den Hellige læses: »Kong ”) Saga af Sigurdi Jørsalafara, Eysteini ok Olafi. cap. 12, i Heimskringla. Saga Sigurdar konungr Jørsalafara ok broedra hans, Eysteins ok Olafs. cap. 15, i Fornmannaségur. VII, 98. ”) Kartédy åv TØ vad tot &yiov IIétqov, TØ ovrti ivdov Tis usydihys xx knas Ducange, Constantinopolis Christiana. 1. IV, p. 79. ””) Saga of Olafi Tryggvasyni cap. 119, Heimskringla, Olaf havde et Skib som hed Karlshoved (Kar/hawp), i hvis Forstavn et Kongehoved var udskaaret, og selv havde han skaaret det. Dette Hoved blev derefter længe 7 Norge brugt paa de Skibe, som Kongerne styrede«"). Og dette var Begyndelsen af de hedenske Love paa Island, »at man ikke skulde have Skibe med Hoveder (4åfdud skip) i Havet, men at man, naar man havde det, skulde aftage Hovedet, førend man saa Land, og ikke seile mod Landet med gabende Hoveder eller aaben Tryne, for at ikke Landvætterne skulde skræmmes.«”) Hvad der imidlertid især taler til Fordeel for Beretningen er det afgjørende Vidnesbyrd, at, som det udtrykkelig hedder, hine Kong Sigurds forgyldte Dragefigurer ogsaa i den efterfølgende Tid vare at see i Kon- stantinopel””, — løvrigt kunne vi nu ikke med Bestemthed angive, om de endnu vare paa deres Plads, da Konstantinopels Indtagelse fandt Sted i Aaret 1204, forsaavidt det nemlig netop fremgaaer af den Maade, hvorpaa Hippodromen omtales i Sigurd Jorsalafarers Sagm, at Fortællingens Kilder maae have havt deres Udspring førend Hippodromens Forstyrrelse af Korsfarerne. Paa den anden Side synes det dog ikke rimeligt, at hine fra Mykle- gaard hjemvendte Væringer eller Korsfarere, der ogsaa bleve Snorres Hjemmelsmænd, skulde have været meget ældre end dette Tids- punkt. Beklageligt er i hele den her ommeldte Henseende den Taushed, som iagttages af hiin anonyme Forfatter, der har be- skrevet de Danskes Korstog til det hellige Land i Aaret 1191 og 1192, Han omtaler, hvorledes nogle af dem lagde Tilbageveien over Konstantinopel, hvorledes de der bleve vel modtagne af den senere afsatte og blindede og først af Korsfarerne igjen indsatte Keiser Isaak I Angelus, som gjerne havde beholdt ogsaa dem i sin Tjeneste, og då de dog foretrak at tiltræde den samme Tilbage- ”) Saga of Olafi hinom helga cap. 54, i Heimskringla. ") Landnåmabåk. Vidbærtir II, i Islendinga Ségur I, 334. "") Ero par sidan til synis. Saga af Sigurdi Jørsalafara, Eysteini oc Olafi, cap. 12, i Heimskringla, Mi reise over Land, som Sigurd Jorsalafarer havde valgt, lod dem til Grændsene skortere af nogle af sine nordiske Væringer, der her gave dem Afskedskysset. Det er af Beretningens egne Ord klart, at Forfatteren havde havt Meget at fortælle om Konstantinopel”), men han indskrænker sig dog til at berøre Reliquierne i Kei- serstaden, og forbigaaer derimod alle dens profane Mærkværdig- digheder, fordi, som han siger, »humana curiositas plus vanitale, quam religione delectatur. « Jeg har hermed fuldendt denne Sammenstilling af den nor- diske Histories Traditioner, hvorefter Kong Sigurd Jorsalafarer opsatte sine forgyldte Dragefigurer paa Sophiekirken, med den belgiske Histories, hvorefter det ligeledes var oven paa Sophie- kirken, at den forgyldte Drage stod, der nu kroner Toppen af Gents Beffroi. Jeg gaaer ikke videre end til denne Sammen- stilling. Det lader sig tænke, at en dybere trængende Forskning kunde tillægge den større Vægt, men det er ogsaa muligt, at den kunde opløse den. Saa meget er vist, at medens det hedder om Kong Olaf den Hellige, at han selv udskjar Kongehovedet til sit Skib, fattes der ikke Vidnesbyrd, hvoraf det fremgaaer, at man i Norden ogsaa har brugt Figurer af Metal paa Skibene. Et klas- sisk Sted findes i denne Henseende i Lovtalen om Dronning Emma, der skildrer den store danske Flaade, som fulgte Kong Svend Tveskjæg paa hans sidste Tog til England, og derved anfører, hvorledes man skjelnede mellem Skibene ved de forskjellige Kobberstavne, der fremstillede forgyldte Drager eller andre lig- nende Figurer”). Det er et tilsvarende Vidnesbyrd, som Ro- ”) Hujus itaque opinatissimæ civitatis scrupulosa et superstitiosa prodigia scriptis prosequi duxi superfluum. — Copia siquidem suppetit plura refe- rendi.. Anonymus de profectione Danorum in terram sanctam. cap. 25, 26, ap. Langebek, Scriptores rerum Danicarum. V, 361, 362. ") Turritas adscendunt puppes, æratis rostris duces singulos videntibus di- scriminantes. Hinc enim erat cernere leones auro fusiles in puppibus, hinc autem volucres in summis malis venientes, austros suis signantes 12 162 bert Wace afgiver, idet han siger om det Skib, hvormed Wil- helm Erobreren seilede fra Normandiet paa Toget til Eng- land: Sor li chief de la nef devant (Le marinier apelent brant) Ont de cuivre fet un enfant Saéte et arc tendu portant”). Paafaldende et det ogsaa, hvorledes den gentiske Drage ligner de Dragehoveder, som man finder gjengivne paa Frem- stillinger af Nordens" gamle Skibe”) eller af de normanniske Skibe, saaledes som vi især kjende disse af Bajeux's Ta- peter”). I Overeenstemmelse med dem vilde Sigurds Skib, dog efter en forsætteligen her uforholdsviis formindsket Længde, maatte tænkes at have ført Dragen omtrent saaledes, som Tegningen paa den anden af de medfølgende Tavler fremviser. Herr Pastor Warming i Øster-Alling, hvis i Aaret 1856 som Besvarelse af den for det Schouske Legat udsatte Priisopgave »om den jydske Sprogarts grammatiske og dialectologiske Form og Forhold over hele Halvøen«, indleverede Arbeide blev belønnet med 300 Ød., indsendte allerede i Slutningen af 1858 et An- dragende om en Understøttelse til Udgivelsen af dette Skrift. I denne Anledning yttrede Comiteen sig i følgende Skrivelse: versibus. aut dracones varios minantes incendia de naribus. Enco- mium Emmæ Reginæ l. I, ap. Langebek, Scriptores Rerum Danicarum I, 476. ”) Robert Wace, Le Roman de Rou. Publié pour la premiére føis par Fré- déric Plucquet. Rouen 1827. II, 146. ") Goransson, Bautil, det år: Alle Svea ok Gotha rikens runstenar. Stock- holm. 1750. fol. S. 313. Ogsaa paa de skandinaviske Haållristnigar ere. Skibenes sædvanlige Stavnprydelser Dyrehovede" med udstrakt Tung og Vinger, efter hvad der berettes hos Holmberg, Skandinaviens Hållristnin ger. Stockholm 1848. 49, S. 68. "””) The tapistry of Bayeux. London, 1819—23. fol. pl. VIII og IX. Les anciennes tapisserics historiées. Paris 1838. fol. pl. XI og XIII Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs historiske Klasse har anmodet Undertegnede at afgive Betænkning til Klas- sen i Anledning af Pastor Warmings Ansøgning om Understøt- telse til Udgivelsen af hans Skrift om det jydske Folkesprog. Denne Afhandling blev foranlediget af Selskabets i Aaret 1853 udsatte Priisspørgsmaal om de danske Dialekter, og vandt, i Følge Selskabets Dom, der findes i Oversigten for 1856, S. 279, vel ikke Prisen, men blev belønnet med en Sum af 300 Rd. af det Schouske Legat, som Paaskjønnelse af Arbeidets Fortjenester, og til dets videre Fremme og endelige Udarbeidelse: Forfatteren har nu underkastet sit Arbeide en gjennemgaaende Revision, og afhjulpet en stor Deel af de Mangler, der hindrede ham fra at vinde den udsatte Priis, saa at vi nu maa være af den Mening, at Skriftet i sin nuværende Form højlig fortjener at udgives. Vi tillade os derfor at anbefale det til Selskabets Understøttelse, som vi formene kunde ydes ved at subskribere paa et Antal Exemplarer til et Beløb. af 200 til 250 Rd. Kjøbenhavn, den 2?de October 1859. Velschow, N. M. Petersen. Westergaard. Affatter. hvorpaa den historiske Klasse foreslog, at understøtte Udgivelsen af Skriftet med 250 Åd. imod at Forfatteren afgiver 530 Exem- plarer til Videnskabernes Selskab. Dette Forslag blev antaget af Selskabet. I Mødet var fremlagt: Fra Académie Royale i Bruwelles. Bulletins 27 Anneé 2 Série Tome IV & V. 1858. — 28 — 2 — — VI. 1859. Mémoires Tome XXIX. 1859. ELSE Mémoires couronnés et autres Mémoires; Tome VIII Collection 8. 1859. j Memoires couronnés et Memoires des Savants Étrangers Tome XXIX. 1856—58. Annuaire. Anneé 1859. Le Chevalier au Cygne et Godefroid de Bouillon, poéme Histori- que. Publication commencée par le Baron de Reiffenberg Tome Ill. P. 2. Tables générales et analytiques du recueil des Bulletins 1"? Série Tome I å XXIII. 1832 å 1856. Rymbibel von Jacob von Maerlant. Deel II. 1859. Royaume de Belgique. Documents statiques publiés par le De- partement de VIntérieur Tome II & III. Bruxelles 1858—59. Fra Observatortet t Bruæelles. Annales de VObservatoire Royal de Bruxelles Tome XIV. Bru- xelles 1859. Annuaire 26 Année 1859. Bruxelles 1858. Sur les travaux de V'ancienne Académie de Bruxelles. Fra Professor Gray i London. Notices of Insects that are known to form the base of Fungoid Parasites 1858. 165 Mødet den 16%” December. Kassecommissionen forelagde Budgettet for Aaret 1859, som efterat være discuteret i Selskabet blev antaget med følgende Summer: Budget for Aaret 1860. Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter: Renter af Selskabets Fonds”). .' 5,539Rd. 46 Fra detClassenske Fideicommis = 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter 150— 5,939Rd. 46/3 b) Tilfældige Indtægter .. .…. . …… 250 — ————6,189Rd.46 8 B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1858 omtr. 2,000 — » Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd: med 5 pC. Rente 1,250 Rd. 102,312+)— — 4pC. — 4,092 — 46 8 3,400 — — 3pC. — 102— » - 130,712 Rd. med Rente . . . 5,444 Rd, 46 / 2WBankactier,. 300Rd. med Udbytte ss misse ne omtr. 15— » - 3) Dansk-engelske 3 pC.Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £Sterl. ++). 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, $0 £St. ned REnLe BEES PE, KN DRE KASSE EN. Se SE omtr. 80;—. w…- Tilsammen . . . 5,539 Rd. 46 / Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). +) Denne Sum var ved Affatielsen af det forrige Budget 98,562 Rdilr. Senere er indkjøbt Øb'igationer paa 2000 RØRdir. i Østifternes Creditforening og paa 1000 Rdir. i den jydske for Landeiendomme. Derhos bliver i Terminen indlåst 14,250 Kdir. i den alm. Enkekasses Ubligationer, hvorfor der kjøbes Obligationer til Beløb 15,000 Rdir, Forøgelsen er saa- ledes 3,750 Rdir. Ft) En dansk-engelsk 5 pCt. Obligation paa 100 £Sterl. er i Aarets Løb indløst. 166 Udgivter. A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. ik [i 1) Den Middolsum | Middelsuum Udgivter es af Udgivterne f af Udgifterne id CU 40 Aar, | i6 Aar, 1828 : 1842-51. | 1852-57. ge Embedsmændenes Gager og EN nå. Ånd. Budetsikonmins re 900 900. » Selskabets Folium i Banken 16 16. » Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- ufcabonern se 5 one 284 | 278 2641 | 261.82 1200 a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 f 1645 119304 11461.52 Præmer:…… VÆRE 400 LOE REKUN 250. » DjfOrdbogen . 5-0 450 232 | 13384 31. » Den meteorologiske Comi- be. ra sr 600 594 | 587 459. 54 Regestum diplomaticum . 450 338 3491 482. 72 3900 | 2885 130931 |2684. 82 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pedersens Skrifter, 6te Bind. Ifølge Beslutning af 17. Marts MER 3 re SEE IR er eee SER NRRESR RENEE omtr. Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7, Marts 1851 en Subscription af 50 Bxpl. samt 100 Rd. efter første Binds og 100 Rd. efter andet Binds Udgivelse. For andet Bind SEES er ster aar RE omtr. Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. Juni 1853 400 Rd.; heraf udbetalt 200 hd. ...... Rest Til Udgivelse af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann; bevilget 1000 Ød. den 22. December 1854; heraf er udbetalt (indtil December 1859) 777 kd, 12 . . . . Rest Til Cand. polyt. J. Thomsen: til Anskaffelse af elec- trodynamiske Maaleapparater. — Bevilget indtil 200 hd. den 8. Juni 1855; heraf er udbetalt 100 Rd, i 1855. ....…. Rest Til Dr. Ørsted: Bidrag til Gentralamericas Flora. Bevilget den 15. Januar 1858 indtil 1000 Rd. fordeelt paa tre Aar. Heraf mb al 6693 RT Res ten ENE SE SS SEE SETS ERR Til Pastor Warmings Afhandling om det jydske Folke- sprog Bevilget den 2 December 1859 mod 50 Epil... .. . 15592Rd. 167 Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . . . omtr. 6,189 Ød. Udgivter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede rundeligt efter Middelsum- SEBBER IIS 21: sen SN sarUEE fer ae eye I. 1,200 Rd. II. 3,000 — Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgivter haves derfor omtrent ...... 1,989 — Disse to Posters Middelsum for 1842-51 er 1074 Rd. —+ 176 Rd = 1250 Rd.; for 1852-57 er 1067 Rd. + 191 Rd.= 1258 Rd. Udgiften i 1858 var 660 Rd. Esanbudgette ker opført EEN ESS AES 1,559 — Altsaa til Disposition omtrent 430 Rd. Til Mødet den 4åde Marts 1859, see S. 70. Den af Hr. Professor Steenstrup den 4de Marts d. A. med- delte Bemærkning om en JIkte (Distomum), der maatte antages selv at opsøge sin Vært og indvandre i denne, lød saaledes: Maaden, hvorpaa Zkterne (Trematoderne ialmindelighed, Disto- merne isærdeleshed) komme ind i de Værter, i hvis indre Dele de tilbringe det sidste Afsnit af deres Liv, maa vistnok antages at kunne være meget forskjellig; men hidtil kjender man dog kun den passwe Indførelse, eller den yngre Iktes Indbringelse med Fødemidlet, efterat denne i saadant Øiemed har i Forveien taget Bo i dette, hvis den ikke allerede længere Tid forud havde gjort det, for nemlig deri at gjennemgaae et tidligere Afsnit af dens Liv. Boniternes og Dolfinernes Ikteformer frembyde imidlertid Forhold, der synes at maatte tydes som Vidnesbyrd om, at Ikte- larverne ikke ere indbragte, men ere selv indvandrede i disse Fisk og at altsaa en actøv Vandring har fundet Sted. I sin »histoire naturelle des vers« (1806) opstillede Bose tre forskjellige Arter af Ikter, som han paa sin Overreise over Atlanterhavet selv havde taget af Fisken Coryphæna hippuris og 168 som han kortelig betegner med Diagnoser og tillægger Navnene: Fasciola fusca, F. coryphænæ og F. caudata. De tre samme Årter traf ogsaa senere Reisende hos Coryphæner og de store Pelamyder og vor Kapt. V. Hygom har ligeledes paa de mange Reiser over Atlanterhevet, fra hvilke han har medført saa lære- rige Rækker af Dyr til Universitetsmuseet, indsamlet i de samme Fiskeformer et ganske betydeligt Antal af disse Snyltedyr. Ved Hjælp af dette Materiale har jeg for det første troet at kunne opfatte disse tre Arter som udgjørende een eneste, idet de fore- komme mig kun at fremstille enten forskjellige Sammentræknings- grader eller forskjellige Udviklingstrin af samme Årt. Denne Anskuelse var det netop, som Rudo/lpht i sin Entozoor. hist. II. T. p. 436 var mest tilbøielig at hylde; under sine spe- cies dubiæ opførte han dem nemlig under Fællesnavnet D. Cory- phænæ, idet han derhos ikke var utilbøielig til at antage samme Art for at være identisk med en meget stor Ikte, som var fra en atlantisk Pelamys og hvilken han (vistnok neppe med Rette) tillagde den ældre Menzieske Benævnelse D. clavatum, der op- rindelig var bleven anvendt for en Ikte af en Pelamys fra det indiske Hav. Endnu i sin Synopsis Entozoor. I. var han af samme Me- ning, men i dens mantissæ I og II p. 394—95 og 584—85 for- andrer han den; efterat han nemlig ikke allene af Chamisso havde faaet Exemplarer af D. c/avatum, men af Natterer og Ol- Jers ogsaa af D. Coryphænæ og D. caudatum, troede han at disse sidste maatte blive en egen Art, den han efter Datidens oftere regelløse Benævnelsesmaade gav det nye Navn D. tornatum, idet han dog nok vilde indrømme, at D.. Coryphænæ muligen kunde blive en Varietet af D. clavatum, til hvilken han under alle Om- stændigheder mente, at D. fuscum maatte høre. Efterat have gjentagne Gange gjennemgaaet det store af Kapt. Hygom sendte Antal af Individer af meget forskjellig Stør- relse, kan jeg ikke andet end give Rudolphis første Antagelse fuldkommen Bifald, og ansee de tre nævnte Boscske Arter for at … 169 udgjøre een Art, navnlig saaledes, at den halede D. caudatum (Rudolphis senere D. tornatum) udgjør det yngste Stadium af disse og er at betragte som en Slags Haleikte eller Cercaria, medens D. fuscum og D. Coryphænæ betegne langt ældre Udviklingstrin, der forlængst have tabt Halen og indbyrdes kun adskille sig fra hinanden ved en Forskjellighed i Sammentrækningsgraden eller Opbevaringstilstanden. Man tager vistnok neppe feil i at antage, at Rudolphi for- nemlig udsondrede sin D. tornatum som egen Art paa Grund af det halede Vedhæng, men da dette er hos de enkelte Dyr i en me- get forskjellig Tilstand, snart tynd og længere end Kroppen (hos de alleryngste), snart noget tykkere og kortere (hos ældre), snart endelig saagodt som helt optaget i Kroppen (hos enkelte af dem), og da fremdeles den hele Haledannelse saa aldeles gjenkalder Cercariernes eller Iktelarvernes Hale og, med Undtagelse af Kropstørrelsen, er det eneste Mærke, hvorved denne Form synes at kunne adskilles fra mindre Individer af de to andre Former, maa. man uimodstaaeligen ledes til at see Unger til D. cory- phænæ og D. fuscum i D. caudatum. Enten man aldeles eller kun tildels vil opfatte disse tre Ar- ter som sammenhørende, vil man dog endnu finde eet Forhold høs dem, der fortjener særlig Opmærksomhed, nemlig dzsse For- mers Forekomst. Bosc siger udtrykkelig om sine Arter, at de forekomme baade i Maverne og paa Gjællerne af Fisken; Dresing har i sit System det samme, og Hygom har gjentagne Gange sendt dem baade fra Gjællerne og fra Maven. Vare nu disse Dyr paa den sædvanlige passive Maade, ved Indbringelse med Føden, bragte ind i Fisken, kunde man ikke. let forklare sig deres Tilstedeværelse paa Gjællerne og i Gjællehulen, men vel deres Forekomst i Mave og Svælg; netop deres Forekomst paa Gjællerne og særlig just i den Tilstand, der er endnu forsynet med Bevægelsesredskabet, Halen, peger derimod efter min Me- ning bestemt hen paa, at de ere selv indvandrede udenfra. Indenfor hvilke Dyr disse halede Ikter oprindelig ere ud- 170 viklede, eller med andre Ord: i hvilke Dyr deres Ammer leve, seer jeg mig endnu ikke istand til at oplyse. I Glauker og Jaånthiner har jeg hidtil ikke fundet Ammer til denne Form, men det er iøvrigt klart, at de maae være i stort Antal der, hvor de ere, da de oftnævnte Fiskeformer fra alle Dele af Havet synes stærkt hjemsøgte af dem. Med Hensyn til denne Arts Benævnelse og Synonymi til- føjer jeg endnu, at et Par af Individerne aldeles gjengive den Form, som Rudolphi har anseet for D. furcatum Brems.) og at der neppe bør være Tvivl om, at ogsaa denne hører til samme Art”). Der- imod ere D. ventricosum (Pallas) og den dermed identiske D. c/a- vatum (Menzies) oprindelig beskrevet efter Individer af store Makrelfisk fra det Indiske Hav, og der kan altsaa være grundet Mistanke om, at denne Årt i Fremtiden ikke vil vise sig at være fuldkommen den samme som den atlantiske. Af de tre Boscske Benævnelser vilde jeg helst foreslaae fuscum bibeholdt som Navn for Arten, da det passer paa alle Formerne, medens caudatum kun betegner en yngre Tilstand og Coryphænæ fører Tanken allene hen påa den ene Art af Værter; saafremt D. ventri- cosum (Pall.) imidlertid bliver aldeles identisk med de Boscske Arter, hvilket jeg betvivler, saa har dette Navn Prioriteten og maa følgelig bibeholdes ””). ”) Bremsers Icones helminthum. Tab. IX. fig. 13—14. Rudolphi Entozoor. synopsis. p. 683. ") Pallas'. Spicilegia zoologica. Fasc. X. f. 9.10. S.22. Menzies. Transact, of the Linnean Society. I. tab. XVII. f. 2. "”") I Anledning af at Hr. Prof. P. J. Vanbeneden i Bullet. de VAcadémie Royale de Belgique 1858 p. 95—96 har beskrevet og afbildet en af Hr, Etatsraad Æschricht erholdt Distom fra Balæmoptera rostrata (Fabr,) som Kjæmpen i Familien »veritablement le géant de sa famille«, vil jeg dog her tilføje, at vore Individer af D. fuscum (Bosc) have indtil næsten den dobbelte Størrelse og at der i Dæesings Systema helminthum er i det mindste anført een Art, D. gigas, med samme Størrelse, saa at Hvalfiskens langt- fra bliver Kjæmpen i Slægten. arm Til Mødet den 15de April 1859 (see S. 87). De Bemærkninger, som Hr. Professor Steenstrup i Mødet d. 15. April d. A. meddelte i Anledning af Hr. Professor Wor- saaes Foredrag i næstforegaaende Møde d. 18. Marts s. Å. (see foran S. 93—1177) med Hensyn navnlig til den i dette Foredrag fremsatte Anskuelse om Steenalderens Deling i tvende, en ældre og en yngre, og forud for hvilke han skikkede nogle Betragtninger over de forskjellige Redskaber, hvilke Urindvaanerne kunde an- tages at have benyttet som skjærende Redskaber eller Knive, vare følgende: Ledet af den store Forskjel, der er imellem de Kedskaber af Sten og Ben, som findes saa talrigen henkastede i de fra Danmarks Urfolk hidrørende Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger, og de Redskaber af lignende Stoffer, som sædvanlig findes om- hyggeligen nedlagte i Gravhøjiene fra samme Tidsrum, $ten- alderen, har Hr. Professor Worsaae i Selskabets forrige Møde (d. 18. Marts 1859) søgt at begrunde en Tvedeling af Stenalderen, nemlig: 1) ,den ældre Steenalder, der omfatter Østersdyngerne (d. e. Kjøkkenmøddingernej og flere af vore Kystfund med deres raae Redskaber af Flint og Steen, og 2) den yngre Steenalder, der omfatter de store Steenmindes- mærker, Dysser og Jættestuer, med deres zirlige Sager af Been, Steen, Rav og brændt Leer, « LES ) Førend disse Bemærkningers Afgivelse til Trykken var jeg vel bekjendt med Hr. Professor Worsaaes her trykte Fremstilling af Grundene for Stenalderens Tvedeling, men kjendte kun af det mundtlige Foredrag hans Fremstilling af Broncealderens Deling og var aldeles ubekjendt med min Collegas, under min Fraværelse i Udlandet men mange Maaneder efter min Meddelelse, nemlig den 4de November, givne Beretning om Fundet i Maribo-Søe, optaget foran S. 117—32, hvilket jeg beder Læseren af flere Grunde bemærke, men særlig fordi Forf. i sidste Beretning støtter sig endnu stærkere paa de Grunde, hentede fra fremmede Lande, om hvilke jeg kun aldeles korteligen har yttret mig, da jeg ikke antog det nødvendigt paa dette Sted at gaae videre ind paa dem. hin betegnende Stenalderens Begyndelse, denne: samme Kul- turperiodes Slutning. r En saadan Tvedeling af Stenalderen lyder jo vistnok, naar den simpelthen udtales, hverken unaturlig eller usandsynlig; den vil maaskee endogsaa, som den er fremstillet, ved første Øie- kast have Sandsynlighedens Præg; alligevel troer jeg dog, at dens Antagelse, saaledes som vore Kundskaber for Øjeblikket staae, ved nøiere Betragtning maa vække flere og store Be- tænkeligheder. Det har idetmindste ikke villet lykkes mig for Øieblikket at komme til at opfatte de forhaanden værende Kjendsgjerninger påa samme Maade, som min ærede Collega og Ven; jo mere jeg fra hans Synspunkt har overveiet baade disse og den Række af Betragtninger, der tillige ligger til Grund for hans Opfattelse, jo længere finder jeg, at denne fjerner sig fra min. Imidlertid maa det ved Prof. Worsaaes Meddelelse reiste Spørgsmaal, om der allerede nu kan paavises en bestemt Udviklingsgang ændenfor Sten- alderen, og dernæst om denne Kulturperiode da paa Grund heraf kan med Hensyn til Tiden kløves z en ældre, ufuldkomnere og en yngre, fuldkomnere, have en stor Interesse, og for mig endog en fuldt saa stor som for de fleste andre. Foruden den almindelige Interesse, Sagen selv frembyder som et Bidrag til Kulturudviklingen hos Nordens ældste Folkefærd, har den nemlig for mig tillige en ganske særegen; baade har jeg jo taget personligen Del i at tilvejebringe og klare den Række af Kjendsgjerninger, hvilke paa den ene Side ere brugte til Støtte for Tvedelingen, og dernæst vil den ældste Kulturperiodes Sønder- falden i to forskjellige Perioder — saavidt disse virkelig maatte kunne paavises — have en væsenlig Betydning for Studier, der i to fulde Tiaar meer eller mindre uafbrudt have beskjæftiget mig, jeg mener mine Studier af Landets forhistoriske Fauna og Flora. Landets Dyre- og Planteverdens tidligste Historie har nemlig vist sig saaledes sammenslynget med den ældste Befolk- 173 nings, at begge ikke allene gjensidigen oplyse hinanden, men blive virkelig gjensidigen nødvendige for hinandens fulde For- staaelse. For Naturforskeren, der søger at opklare hines Historie, er det derfor en Sag af stor Vigtighed at undersøge og erkjende, hvor fast og urokkelig den archæologiske Tidsramme er smedet, indenfor hvilken de af ham iagttagne større Begivenheder i Dyre- og Plante-Livet eller Omskiftelserne i dette ere foregaaede. Naar jeg derfor ikke har kunnet erkjende, at Opstillingen af disse tvende Afsnit indenfor' Stenalderen er saa vel begrundet, som man maatte ønske det for at kunne benytte den, vil Sel- skabet i de anførte Forhold see en tilstrækkelig Opfordring til mig til at udbede mig dets Opmærksomhed for nogle faa Bemærk- ninger om denne Sag. Disse ville iøvrigt fornemmelig angaae enkelte Punkter, som have havt en væsenlig Indflydelse paa den af Hr. Professor. Worsaae givne Opfattelse af Sagen, men som synes mig ved Spørgsmaalets Afgjørelse at maatte betones lidt anderledes, end skeet er. Man maa vistnok give Hr. Professor Worsaae fuldkommen Ret i, at det kun er »større almindelige Resultater« , der maa tages op i Sammenligningen, naar Spørgsmaalet er om hvorvidt der findes en Kulturforskjel imellem tvende Tider eller imellem tvende Steder, og ligeledes deri, at netop saadanne større og almindelige Resultater ere for den Kulturperiodes Vedkommende, der her beskjæftiger os, blevne os givne fra to forskjellige Sider, fra vore Gravhøje fra Stenalderen og fra vore talrige Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger; endelig ogsaa deri, at Forskjellen imellem de fra de to Sider vundne Resultater er selv et sligt større almindeligt Resultat, der, for dets væsenligste Del idetmindste, om end ikke udtømmende, kan gives med Forfatterens S. 101 fremhævede Udtryk: »at Østersdyngerne i Beglen indeholde en egen Klasse af Flintredskaber af den allerraaeste, simpleste Art, ligesom og- saa meget raae Leerkar og en egen Slags, forholdsvits talrige Beensager; men at Steendysserne og Jettestuerne gjemme ganske anderledes forarbeidede, ulige mere udviklede Flintredskaber, Kteen- sager, Leerkar, Ravsmykker m. m.o« Men man kan visselig samstemme med min ærede Collega i alt dette, uden dog derfor at ville følge ham i hans Slutninger og uden at ville i den Raahed og Ufuldkommenhed, som de i Kjøkkenmøddingerne fundne talrige Redskaber af al Art frem- byde ligeoverfor Stenkamrenes fuldendte og velbevarede Former, see noget Udtryk for en Forskjellighed i Kulturtilstand eller i Tid; ja man vil kunne samstemme med ham selv heri, og dog ikke være villig til ubetinget at erkjende det lavere Trin i Kul- turen for at være det zdligere. I sidstnævnte Henseende skal jeg, idet jeg tilstaaer, at.jeg i'det Hele hverken føler mig synderlig tilbøjelig til at see nogen Kulturforskjel ellev Tidsforskjel udtalt i de nævnte Forhold, saa- vidt vi hidtil kjende dem, indskrænke mig til/ at erindre om, at Forandringer i Kultur og Udvikling hos een og samme Folke- stamme langtfra altid vise sig som Fremgang, men meget ofte vise sig at være Tilbagegaaen eller Tilbagefalden imod et lavere Stadium, og det er en af Anthropologer oftere yttret Anskuelse, at de nuværende laveste Kulturtrin hos mange af de vilde Stam- mer ikke saameget bør tolkes som oprindelige Trin, paa hvilke disse Stammer ere blevne staaende, men som Trin, hvorpaa ugun- stige ydre og indre Forhold have bragt dem tilbage. "I den Om- stændighed, at eet Kulturtrin er lavere end et andet i samme Land, ligger der altsaa ikke noget bestemt Vidnesbyrd om, at hints Bærere have levet tidligere end dettes eller ere gaaede forud for dem; den, der stedse seer den menneskelige Udvik- lingsgang i et godt Lys, haaber vel at det har været Tilfældet, men det maa indrømmes, at det Modsatte ligesaa godt kunde have fundet Sted. Vilde man som en ubetinget Regel antage, at Graden i Kulturudviklingen var en tro Angiver af Tidsfølgen, blev man da ikke nødt til, at stille den af Forfatteren skildrede ældre Jernalder med de smukt og smagfuldt arbeidede Redskaber og Vaaben som den yngre, og hans yngre Jernalder med plumpere 175 og mindre vel forarbeidede Gjenstande som den ældre? og, hvis jeg har forstaaet min Collegas i samme Møde givne Fremstilling af hans Tvedeling af Broncealderen rigtigen, vilde da ikke her ogsaa det Selvsamme blive Tilfældet? Men i de ovennævnte Forhold ligger der jo ikke engang nogen Nødvendighed at antage nogen- somhelst 7%dsforskjel knyttet til Forskjellen mellem de tvende Kulturtrin; hvorofte bestaae ikke to Kulturtrin, der ere endnu mere afvigende fra hinanden, end de to formentlige Afsnit inden- for Stenalderen, aldeles samtidigen i samme Land, det ene ved Siden af det andet, det ene f. Ex. ved Kysten, det andet lidt indenfor Kysterne, eller begge strøede. imellem hinanden? Disse faa Antydninger maae, som sagt, i denne Henseende være nok, eg jeg gaaer da over til det Punkt, der isærdeleshed fore- kommer mig tvivlsomt, om vi nemlig af de anførte Forskjellig- heder i de under saa ulige Forhold for Lyset bragte Redskaber 0. S. V. tør slutte til en Forskjel i Kultur i det Hele taget, Jeg har allerede indrømmet (og dette er da ogsaa en tem- melig bekjendt Sag), at naar vi i det Store sammenligne de af Kjøkkenmøddingerne udgravne Redskaber af Sten og Ben med de i Gravhøienes Stenkamre fundne, da er Forskjellen meget stor, men det maa ogsaa igjen indrømmes mig, at Forskjellen synes langt større end den t Virkeligheden er. Bringe vi nu denne For- skjel, som vi maae, ned til dens virkelige Størrelse, saa kan denne dog endnu ikke bruges ligefrem som Maal paa Vidden af den Kløft, der mwelig havde været imellem Gravbyggernes og Dyngedannernes Kultur; dertil maatte idetmindste fordres, at Kedskaberne, der sammenlignedes, hørte til samme Side af Kulturlivet og i det Hele afgave lige gode Udtryk for en Kultur; men delte er langtfra Tilfældet, og at ville udtrykke Forskjellen i Kulturen ved Forskjellen i Redskaberne bliver derfor let at regne med uensartede Størrelser. Det er en af alle Landets Oldforskere anerkjendt Sag, i hvilken fortræffelig Stand samtlige Redskaber NG fra Gravhøjiene i Reglen ere og med hvilken Omhu de have været nedlagte i disse; man har endog yttret Tvivl om, hvorvidt sønderbrudte eller mindre brugbare Redskaber nogensinde have været nedlagte hos en Død; har det været Tilfældet, har det hørt til de større Sjeldenheder. I Gravene have vi altsaa de udvalgte og de bedste — meget taler endog for: de smukkeste — Vaaben og Redskaber, takket være hin dunkle Anelse om Livets Fortsættelse i eller hinsides Graven og den derpaa hos de Efterlevende grundede Omhu for værdigen at udstyre deres Afdøde til dette nye Liv. I Kjøkkenmøddingerne er det omvendt. Det er udenfor enhver Tvivl, at de her i Mængde forefundne Vaaben og Redskaber kun ere de simple og raat forarbeidede, ialfald kun de mindre værdifulde og let erstattelige; rimeligviis have de kun tjent til en simpel Brugsanvendelse; i Reglen ere de bortkastede, aldrig gyemte eller opbevarede der; kun und- tagelsesvis ere de bedre og turde da ansees for ufrivilligen tabte. Skal nu en Sammenligning anstilles med det Spørgsmaal for Øie, hvorvidt vi her have Tegn paa en større Forskjel i Ud- dannelse og Kunstfærdighed, da er det aabenbart ikke den store Mængde af de henkastede simpelt forarbeidede og til en simpel Anvendelse bestemte Redskaber og Vaaben i Affalds- dyngerne, der skal sammenlignes med den store Mængde af bedre fra Gravhøiene, men det er netop hint Mindretal af tilfældigen tabte Indblandinger, paa hvilke den største Vægt maa lægges i denne Henseende. Skal der fremdeles med samme Maal for Øie anstilles Sammenligninger imellem og drages Slut- ninger fra andre Forhold ved Redskaberne, f. Ex. deres Fordeling, om nogle kun findes paa det ene, andre kun paa det andet Sted 0. s. v., da maa ogsaa dette kun skee under den Forudsætning, at der paa begge Steder er søgt lige omhyggelig efter dem og efter Spor af dem. Saadanne Hensyn er det, som ville bringe min Omsummering af Forskjellighederne til at afvige ikke saalidet fra min Collegas, hvilket vil fremgaae af det, som nu følger, 177 Om nu ogsaa hine saavel m. H.t. Formen som i Udførelsen bedre forarbeidede Gjenstande, der maae ansees for mere tilfældigen tabte, ere at kalde meget faa i Forhold til Affaldsdyngernes store Mængde af andre Gjenstande og udgjøre kun faa Procent af disse, saa ere de «dog i det Hele taget saa mange, at man vist- nok mere vilde undre sig over, om man paa slige Møddinger eller Affaldsdynger fandt flere af dem, end om man fandt færre; thi der er aabenbart anvendt en ikke ringe Møie paa deres Bearbeidelse, og de maae betragtes som Ting af saamegen Værdi, at man i Reglen passede vel paa dem. Om der frem- deles kun i fire eller fem af Kjøkkenmøddingerne er funden saadanne veltilhugne eller slebne Redskaber, saa kan man dog derfor endnu ikke sige, at slige Sager kun findes i faa Affaldsdynger; de, i hvilke de ere fundne, høre netop ikke blot til de større, men ogsaa til de i større Omfang undersøgte Dynger, og den nåturligste Slutning vil derfor efter min Me- ning snarest blive den, at saadanne Redskaber ville, om end i et ringe Antal, findes i alle Dynger af større Omfang, der blive nærmere undersøgte. Dernæst maa man ikke forglemme en særdeles væsenlig Omstændighed: der kunne gives og gives virkelig i Affaldsdyngerne aldeles uforkastelige Vidnesbyrd om, at Folkene, fra hvilke Dyngerne hidrøre, have forstaaet mester- ligen at behandle Flinten ved Tilslagning, og have været i Be- siddelse af s/ebet Værktør, selv om intet Exemplar af dette var kommet os for Øie under vore Undersøgelser af flere af Dyn- gerne, og disse utvivlsomme Vidnesbyrd bør vi ikke undlade at lægge med paa Vægtskaalen. For nu først at holde mig til de bedre tilhugne eller tzl- slagne Sager, der (som vore geologisk-antiqvariske Meddelelser tildels vise det) ere fundne i Dyngerne ved Havelse, Meilgaard, Havnøe og Jægerspriis, og som dels ere Harpun- og Landse- spidser, dels Pilespidser, da staae disse i Bearbeidelse (9: Til- slagning) fuldkommen lige med den større Mængde af de i Grav- højene fundne Redskaber af samme Kategori. Det er vel sandt, 13 178 at vi have endnu bedre og zirligere forarbeidede Stykker fra Stenalderen, men med hvilken Rimelighed skulle vi vente saa- danne Pragtstykker, som betegne »Flintfabricationens Høidepunkt«, i Affaldsdyngerne? Selv for vort saa rige Museum ere jo slige Styk- ker endnu velkomne Prydelser, og vidner dette,ikke om, at heller ikke i Gravhøiene høre disse Sager til dem, der dagligdags fore- komme? løvrigt bliver det et stort Spørgsmaal, om Færdigheden i at behandle Flintens ejendommelige muslede Brud bør bedømmes mest efter saadanne Redskabers Tilslagning, og ikke snarere efter Afslagningen af de regelmæssige og mange Tommer lange Flntflækker, der ere os såa vel bekjendte fra Gravhøiene og Affaldsdyngerne og som synes at have været anvendte til meget forskjellige Øiemed; Vist er det, at for den Urindvaaner, der forstod med sit Slag at lade Flinten give hine lange, regel- mæssige Flækker, kan Tilslagningen af en vellykket Landsespids eller Harpunspids ikke have havt nogensomhelst Vanskelighed, kun ere disse Spidser ikke, som hine, allene et Øiebliks Arbeide eller dannede med et eneste Slag; derfor have Urfolkene heller ikke regnet det saa nøie og ladet Snese af de bedste Flækker blive liggende i Dyngerne, medens disse skjule kun saa faa af de nævnte Redskaber (smlign vore Meddelelser i Oversigterne for 1851, S. 186, 189, 195 og fl. St. Herfra gaaer jeg over til de s/ebne Redskaber; de ere fundne i Dyngerne omtrent i et ligesaa stort Antal som de bedre tilhugne Sager, og i de selvsamme Dynger; de høre a//e til de saakaldte Kiler eller Meisler eller mindre Øwer, men disse Slags Redskaber ere jo ogsaa de eneste, som i Stenalderen vare med £x/sleben Ægg. Disse faa Stykker ere imidlertig langt fra de eneste Vidnesbyrd om, åt man ved de store og mindre Fiskelejer, af hvilke Dynge- stederne ere Levninger, kjendte og brugte s/ebet Sten-Værktøi. De der i tusindvis udgravne Knokler af spiste Dyr opvise talrige Mærker af de Redskaber, hvormed Knoklerne ere blevne knuste, overskaarne eller skrabede, og allerede af disse Mærker er der ikke mg faa, som ved det glatte og rene Skaar røbe, at de ikke ret vel kunne være frembragte ved andre Redskaber end dem med sleben Ægg, medens andre Stykker herom ikke lade den ringeste Tvivl tilbage ; men endnu za/rigere og aldeles sikkre Vidner om saadanne Instru- menters Afbenyttelse af Datidens Folk have vi i den Mængde halvt- og heltforarbeidede Bennaale, Benspidser, der synes at have været bestemte til mange forskjellige Øiemed (Pilespidser, Fiskepilker 0. S. V.), og i de Benstykker, der bære Spor af en begyndende Tildannelse, hvilke Stykker næsten allesammen tydeligen vise, at et aldeles glatægget og slebet Redskab har været anvendt som Kniv, Stemmejern eller Høvlblad til deres Bearbeidelse. Lige- saa umiskjendelige Mærker have vi paa Hyortetaksgjenstandene, hvilke Hr. Prof. Worsaae allerede har anført som en talrig og meget betegnende Indblanding i Kjøkkenmøddingerne. Det kan ikke nægtes, at man først fra Dyngerne har lært Hjortetaks- Øxerne eller Hakkerne og de andre Hjortetakssager at kjende i noget større Antal, men det kan ligesaalidt nægtes, at saagodt- som hvert enkelt Stykke af disse tydeligen røber den slebne Flint- meisels eller Flintøxes Anvendelse ved dets Tildannelse, og de talrige Rodstykker af Hjortetakkerne, hvoraf de benyttede Stykker ere tagne, vise især tydeligen, åt Smalmeislen fornemlig har været benyttet som Huggejern eller Stemmejern til Takkernes Overhugning, dog ofte i Forbindelse med Flintsaugen (see Meil- gaardfundet i Oldnord. Museum) Men naar nu dette forholder sig saa, fra hvor mange af Dyngerne mon der da vel mangler Bevis for, at disses Frem- bringere have været i Besiddelse af s/ebne Flintredskaber? Med Behændigheden i at behandle Flinten ved Slag og Slib- ning maa endnu nævnes Kyndigheden i at drile og bore regel- mæssige Huller i forskjellige Materier, Ben, Tænder og Hjorte- tak; herpaa foreligge talrige Exempler i Kjøkkenmøddingerne ; at man ogsaa samtidigen har forstaaet at gjennembore haarde Stenmasser, viser den eneste Stenhammer af Porphyr, som hid- 13" til er bleven fundet i Dyngerne, nemlig ved Krabbesholm; saa forvittret den end er, såa vise de i Borehullet fremstaaende Krystaller endnu tydeligen, hvor regelmæssig cylindrisk og glat dette har været. Førend jeg forlader Spørgsmaalet om den formentlige For- skjel 7 Forarbeidelsen af Gjenstandene i Dyngerne og Gravkam- rene, maa jeg endnu lægge særlig Vægt paa eet Punkt, som jeg har bemærket oftere bliver misforstaaet og leder Tanken paa Afveie. Med Navnet »Kiler«, »Meisler«, »Øxer« benævner man ofte Ting, der i deres Anvendelse ere himmelvidt forskjel- lige fra hinanden, men kun have Formen ialmindelighed tilfælles, saa at der ved disse Benævnelser egenlig kun menes: meisel- formede, øxeformede Redskaber. Følgen deraf er, at det Red- skab fra Dyngerne, hvilket vi anføre som »Meisel« eller »Øxe« og som synes os saa raat behandlet, ikke behøver at svare til det bedre udførte Redskab, som vi kalde »Øxe« eller »Meisel« fra Stenkam- rene, eller at have i Tidernes Løb udviklet sig til dette, alt eftersom Kultur og Konstfærdighed mentes at stige; tvertimod — man maa erklære rentud, at hint aldrig har kunnet, Øxeformen uag- tet, anvendes i samme Retning som det sidste eller fungere for det. Efter min Mening er det Redskaber, bestemte til et aldeles forskjelligt Brug fra første Færd af. Ikke mindre gjælder dette andre Gjenstande, der ved første Øiekast ligne hinanden meget, men dog aldeles ikke have noget med hinanden at gjøre: f. Ex. »Knuderne« eller »Flintknuderne« fra Dyngerne og de saakaldte »Flintkjærner« fra andre Fund fra Stenalderen. »Flintknuderne « tilslog man, for & denne bestemte Form at bruge dem til bestemte Øiemed, hvilke end disse have været”); dette viser en Mængde af dem tydelig nok baade ved den Flintmasse, hvoraf de ere ”) I tidligere Foredrag i Selskabet og i den naturhistoriske Forening har jeg påa Grund af disse Gjenstandes stadige og talrige Forekomst i Tørve- moserne og påa Søbunde, hvor de umiskjendelig findes tabte eller hen- kastede ved Menneskehaand, antydet en mulig dobbelt Anvendelse af dem, dels som Slyngestene dels som ,,Sænkestene” ved Fiskesnører og Fiskegarn. 181 tildannede, og ved de afhugne Smaastykkers Ubrugelighed til nogeisomhelst Øiemed; »Flintkjærnerne« derimod have faaet deres Form just ved den Form, som de afslagne og til Anvendelse bestemte Stykker skulde have, nemlig ved de lange og regelmæssige Flint- flækkers; de have neppe selv skullet anvendes til noget Øiemed og man finder ialfald ikke Spor af, at de have været benyttede. Overalt, hvor regelmæssige lange Flintflækker tilslaaes, maa der aldeles bestemt dannes en saakaldt »Flintkjærne«, og man kan med fuldkommen Sikkerhed slutte fra den ene af disse Formers Tilværelse til den andens. Vise Affaldsdyngerne ikkun yderst sparsomme Spor af hvad man kunde kalde »Kjærner«, såa vidne dog de smukke og lange Flintflækker i disse tydeligt nok om dem, men med de talrige Flintknuder have disse Flintflækker intet at gjøre. Deri samstemmer jeg altsaa aldeles med Professor Worsaae, at Kjøkkenmøddingernes talrige, raae og mindre bearbeidede Sten- sager egenlig udgjøre »en egen Klasse for sig«, og det ikke blot i Modsætning til Gravhøienes bedre forarbeidede Redskaber, hvis Repræsentanter i en raaere Form de erindres ikke at være, men endnu mere ifølge den særegne Anvendelse, som de maae have havt, og hvilken vistnok maa søges i Retningen af den fredelige Bedrift, som Datidens Kystbeboere ifølge Affaldsdyngernes een- stemmige Vidnesbyrd i saa høi Grad have udøvet: nemlig Fiske-, Østers-, Musling- og Snegle-Fangsten. I en slig Anvendelse vilde jeg dernæst ikke allene søge Grunden til at disse Redskaber ere saa hyppige netop i Dyngerne, der jo alle findes ved Stran- den eller den daværende Kyst, men ogsaa til at de ude i selve Stranden”) forekomme pletvis i et overraskende Antal, samt til at ”) See foreløbig Beretningen om det Oldnordiske Museums Forøgelser i Ber- lingske Tidende for 15de Marts 1859, Nr. 83, angaaende en anseelig Ind- samling af flere hundrede (338) Stykker af disse simple og raae Steen- sager, hvilken var til Museet (see dettes Nummere 17,426— 17,434) af- given af Videnskabernes Selskabs geologisk-antiqvariske Comitee som enkelte af dem snesevis kunne samles i den rene Tørv, i hvilken de kun ved Menneskehaand kunne være udkastede eller tabte. Medens derved Hyppigheden af disse Sager paa enkelte Steder jo nok lader sig forklare, bliver deres antagne sjeldne Fore- komst i Gravhøiene derved ikke mere forstaaelig, da det jo var at vente, at man ogsaa vilde have medgivet den Afdøde Midlerne til denne Virksomheds Fortsættelse, hvis han i levende Live havde virkelig udøvet den. Men dette fører mig naturligen til de Be- mærkninger, jeg har at gjøre om et andet Punkt, som ved den anstillede Sammenligning og dennes Resultat er af stor Be- tydning, nemlig angaaende den paastaaede Mangel af disse raae Sager i Gravhøiene. Om de i Kjøkkenmøddingerne fundne karakteristiske Kiler eller Meisler yttrer Prof. Worsaae (S. 99) ganske rigtigen, at de »førend Østers-Dyngernes Opdagelse næsten slet ikke vare blevne ændsede«, og hvor meget lettere vække disse døg ikke Opmærk- somheden, end de fleste andre Stensager, som i Mængde findes i Affaldsdyngerne, f. Ex. Flintknuderne og visse af de grovere Flintflækker, der dog bære Spor af at have været Udbytte af nogle Undersøgelser, der i Efteraaret 1858 vare anstillede af nærværende Forfatter i Forening med Antiqvaren, Hr. Kammerraad Herbst, paa flere Punkter af Korsøer Noer. Samtlige Gjenstande, der uagtet det store Antal vare samlede i Løbet af faa Timer dels i selve Vandbredden, dels lidt længere ude i Vandet, sluttede sig nøie til et lignende større Fund, som allerede i 1844 af den daværende Kronprinds gjordes paa Strandbredden af den i Noret N. for Magleøen liggende Øe, Egå eller Ejo kaldet (smlgn. Antiqvarisk Tidsskrift 1843—45, S. 989—99 og 122—23), og som i Forbindelse med andre fra samme Egn os tilkomne Vink havde henledt vor særlige Opmærksomhed paa denne Del af Sjællands Kyst (smlgn. Vid. Selsk. Oversigt f. 1854, S. 194). — Af begge Indsamlinger mente vi at det tydeligen fremgik, at Urindvaanerne havde paa de Ste- der, hvor nu disse talrige Flintredskaber og Flintflækker laae, enten havt Bopæle eller, hvad, der var sandsynligere, havt en egen Virksomhed og Færdsel, hvilken Anskuelse ogsaa tildels er optaget i den oven anførte Bekjendtgjørelse fra Museet. Til disse to slutte sig atter senere det tre- die, af Prof. Worsaae skildrede større Kystfund (see foran S. 117—32). 183 virkelig benyttede. Antiqvarerne maatte jo ogsaa betragte saa- danne »Flintknuder« i temmelig lang Tid og see dem i et stort Antal komme frem og idelig i de samme Former, førend de vilde godkjende dem som Kunstprodukter og som Redskaber, det er: som Gjenstande, der havde til et bestemt Øiemed faaet deres Form, såa raa denne end maatte være. Slige Stensager kunde man altsaa endnu mindre vente ændsede end Øsxerne eller Meislerne, hvis man i Gravhøiene stødte paa dem, og netop æ en saadan Uagtpaagivenhed paa disse indtil 1848 ikke erkjendte Former af Stenredskaber er jeg snarest tilbøielig lil at søge Grunden, hvorfor man hidtil ikke, eller dog saa yderst sjelden, har kunnet paavise dem fra Gravhøiene. Herfor synes idetmindste ogsaa den Omstændighed at tale, at der kun ved en eneste af de faa Gravhøje, der ere blevne udgravede i det sidste Tiaar, er fundet Spor af de fra Kjøkkenmøddingerne saa vel bekjendte raa Øxer og Knuder 0. s. v., men netop i den eneste Gravhøi, som blev undersøgt af selve Gomiteen, der havde undersøgt Kjøkken- møddingerne, og tildels i den af Højen udkastede Jordmasse, altsaa, som det synes, efterat enkelte af Stykkerne vare blevne oversete af dem, der havde udgravet den ene Halvdel af Høien og med stor Omhu havde opsøgt og gjemt Dolkene, Landse- og Harpunspidserne d. v. s. de allerede saa længe kjendte Former. Imidlertid fandtes der dog sammen med disse velbearbeidede Sager og Menneskebenene, paa Bunden af Gravkammeret og i det faste Jordlag, to karakteristiske Flintknuder, en af de skeeformede Skra- bere og tre af de tykke Flintflækker med tilhuggede Kanter, der maaskee ogsaa have tjent som et Slags Skrabere, alle tre For- mer hørende til dem, Dyngerne frembyde”). I Sverrige er det ligeledes først i de senere Aar, efterat man fra Kjøkkenmød- dingerne var bleven mere opmærksom paa disse simple Formers ”) Ogsaa ved den saa mærkværdige af Prof. Worsaae ledede Udgravning af Borrebygravkammeret i 1859 (Nr. 18,499—18,522) fremkom der af dette tvende Flintknuder og en lille naturlig Rullesteen, der kjendelig har været brugt som »Tilhuggersteen« (18,507), begge Former aldeles som Dyngernes. (Senere Anmærkmning.) Betydning, at man med Bestemthed har anført dem som fore- kommende sammen med de bedre bearbeidede Flintsager i Gra- vene. Foruden det af Prof. Worsaae allerede berørte Fund ved Christianstad i Skaane, maa jeg i denne Henseende bringe i Erindring det i vore geologisk-antiqvariske Meddelelser S. 145 (Vidensk. Selsk. Oversigt 1853, S. 200—1) omtalte og af samme Antiqvar, Hr. Magister N. Bruzeltus gjorte Fund af flere Flint- knuder med nogle andre Sager i en lille Stensætning ved Kullen. Et andet Forhold af lige modsat Art taler ikke mindre til Gunst for Rigtigheden af min Anskuelse, og jeg maa her saa- meget mere fremdrage dette, som Hr. Prof. Worsaae har forbigaaet det med Taushed. Af de saakaldte simple og raae Redskaber fra Kjøkkenmøddingerne er der nemlig eet Slags, der falder stærkt i Øinene som Kunstprodukt og som et mærkeligt Kunstprodukt, jeg mener de Z/ange og smalle Flintflækker , der oftest ansees for et Slags Knive og som ogsaa oftere ere blevne anførte som saadanne af Comiteen og af nærværende Forfatter, men som sikkertnok ikke ere det — idetmindste ikke paa den Vis, vi tidligere antoge det. Lærd og Læg forbauses ligemeget over det praktiske Kjendskab til Flintens Brud, der har vidst at af- tvinge denne saadanne Flækker og Skjærve. Disse maa Øiet uundgaaeligt opfatte som Menneskeværk, og som de høre til det almindelige Indhold af Affaldsdyngerne , saaledes ere de ogsaa i Mængde blevne almindeligen erkjendte i Gravhøiene og ind- sendte fra disse; de ere aldeles fælleds for begge Mindesmærker. Da der imidlertid er vist saamegen Tilbøielighed til at opfatte de simple Redskabers Forekomst i Gravhøiene enten som Und- tagelser eller som tilfældige med Jordfylden hidbragte Indblan- dinger, og da man vel i dette Tilfælde ikke vil vælge den første Udvei, eftersom disse Flækker saagodtsom aldrig mangle i Grav- højene, skal jeg med Hensyn til Tilfældighedsindvendingen frem- hæve en Omstændighed, hvorpaa der neppe hidtil er lagt tilbør- lig Vægt; de lange skarpe Siderande af Flækkerne findes nemlig at bære Saugtakker, der mere eller mindre regelmæssigen, men 185 altid planmæssigen, synes at være blevne anbragte paa dem. Disse Flintflækker forekomme altsaa ikke i Gravhøiene som simpelthen afhugne Flækker eller Affaldsflækker; men da her, ligesom i Kjøkkenmøddingerne, det store Flertal af dem har til Brug (under- tiden maaskee ved Brug) modtaget en bestemt Tildannelse, blive de derved saameget mere utvivlsomt at betragte som Redskaber, medgivne de Døde som Udstyr"). (Denne Tildannelse af den skarpe Rand er det iøvrigt som tydeligst røber, at Flintflækkens lange Sider ikke skulde bruges til at skjære med og at Flintflækken, uagtet dens Form, ikke var bestemt til paa denne Maade at være Kniv). Men som jeg antager at det er gaaet med disse simple Stenredskaber, saaledes er det ogsaa gaaet med Redskaberne af Ben og af Hjortetak; de »ændsedes« vistnok ikke ligeoverfor hine mærkværdigere Harpun- og Landsespidser, Dolke og Øxer fra Stenkamrene, og jeg mener at have hørt og seet Antiqvarerne beklage sig over Vanskeligheden af at faae disse opbevarede”). Alligevel har vort oldnordiske Museum flere smukke Fund, der noksom vise, at Sager af Ben og Hjortetak brugtes ved Siden af de bedste Stenredskaber”””), og disse Bensager ere forarbeidede ") Hvor regelmæssigt et Attribut Saugtænderne ere for Flintflækker, mener jeg tydeligen gaaer frem deraf, at af de circa 50 Flintflækker, der i Museet for Oldsager ere opstillede som Typer, vil neppe een af hver 10 findes at mangle dem, og dog ere de, vel at mærke, ikke valgte med Hensyn her- til, da de ere opstillede lang Tid førend man blev opmærksom paa dette Forhold; disse hidrøre sandsynligvis alle fra Gravkamrene. I de fire opstillede større Fund fra Stenalderens Gravkamre findes der ligeledes a. i Stegefundet (Nr. 4,341—62; 63—69) 29 Flintflækker, < b. Udbyfundet (Nr. 8,963—78; 11,104) 39 = c: Bildséefundet (Nr. 6,326—47) 13 — d. Hjelmfundet (Nr. 13,154—174) 40 — af hvilke der i a. neppe vil findes nogen utandet, i 6. idethøieste 2, i ec. ingen, i d. maaskee 5—6, altsaa i det Hele ligeledes ikke een af hver ti være utandet. — Det samme Forhold have andre Gravfund givet. Man see f. Ex. Nilsson: Skandinaviska Urinvånare. I Kap. S. 17 og Til- læg dertil S. 65. Oldsagcomiteen: i Ann. for nord. Oldkynd. 1838—39, S. 165, smlgn. Worsaae: Ann. f. nord. Oldkynd. 1840—41, S. 142. Man sammenligne f. Ex. de ovenfor nævnte Fund ved Bildsée, Udby og Stege. Ææ "… aldeles ved de samme Redskaber, som dem fra Østersdyngerne. Allerede af denne Forekomst, som er for hyppig til at den kan kaldes en Undtagelse, og af Stensagernes Bearbeidelse, der er altfor fuldkommen til at røbe nogensomhelst Overgang fra et lavere til et højere Kulturtrin, kan man slutte, at Bensager i det Hele ikke kunne antyde en større Ælde end de gode Flintred- skaber; men hvor uberettiget i det Hele denne Antagelse er, saasnart den skal støtte sig til Kjendsgjerninger, vil sees deraf, at Flertallet af alle Affaldsdyngernes Bensager — vel at mærke endog de allersimpleste — bære utvivlsomme Spor af at have faaet deres Form ved gode og sZebne Flintredskaber. Ben- og Hjortetakssagerne ere ikke allene ifølge Sporene eller Mærkerne paa deres Overflade aldeles utvivlsomt tildannede ved Hjælp af Stenredskaber og særligen af Flintsauge og slebne Flintmeisler, men man kan desuden tilføje, naar man, som vi, kjender Urindvaanernes øvrige Redskaber: de kunde kun tildan- nes ved disse. Efter min Mening ligger der en stor Misfor- staaelse til Grund for den almindelige Antagelse, at et Materiale lettere bearbeides end et andet, fordi det er mindre haardt end dette; Materialets Brud og Spaltelighed og den Bearbeidelses- maade, hvilken man anvender, afgive ligesaa vigtige Betingelser for hensigtsmæssig Bearbeidelse som Haardhedsgraden, ligesom Intet gjør en Bearbeidelse vanskeligere, især naar den skeer med mindre gode Redskaber, end Stoffets Seighed. Med Hen- syn til Letheden, hvormed Benmassen lader sig bearbeide, kunne Antiqvarerne gjøre Regning paa en bestemt Modstand fra Natur- forskningens Side, naar de antage, at Ben i det Hele lettere formes til Redskaber end Flint, og ligefrem gaae ud fra Forud- sætninger som den S. 99 yttrede: at »den hyppige Anvendelse af det lettere (bearbeidelige) Materiale, Hjortetak og Been, istedet- for Steen, røber den højeste Ælde«. Uagtet Professor Worsaae i selve Materialet Ben, Hjorte- tak (og Tandmasse) synes at ville see et sikkrere Tegn paa den højere Alder, end i de deraf dannede Redskabers Form, tør jeg 187 dog ikke undlade at gjøre opmærksom paa det stærke Baand imellem Gravkamrene og Affaldsdyngerne, som flere af Sagerne af de nævnte Materialia saa umiskjendelig afgive. Jeg skal kun nævne Kjøkkenmøddingernes butslidte Hjortetaksender og de lig- nende fra Gravhøiene ved Bildsåe og Bjerre; de fra de først- nævnte (Havelse, Meilgaard) velbekjendte Prene, dannede af den øvre Ende af Albuebenet, og Bildsåefundets tilsvarende (Nr. 6,337); de fra Affaldsdyngen paa Visborgholte ved Havnåe først er- kjendte mærkelige Redskaber, dannede af Vildsvinets Huggetæn- der (Nr. 11,004) sammenlignede med Bjerrefundets Nr. 11,384 og med Nr. 17,878 af Gravfundet i Gjæffenbæks Høi ved Kissegrav i Fyen m. fl.; de med et rundt Hul gjennemborede Dyretænder, som vi have fra flere Kjøkkenmøddinger og som ikke forekomme sjelden i Gravhøiene (f. Ex. Udbyfundets Nr. 8,974 og Grav- kammeret ved Møens Klint Nr. 13,826). Disse og flere i begge Klasser af Mindesmærker forekommende Former ere vistnok at kalde aldeles ens. De foøranstaaende Bemærkninger vare de væsenligere jeg ønskede at fremkomme med, men forat forebygge Mistydning maa jeg dog med et Par Ord berøre enkelte Tydninger, der synes givne til Gunst for Læren om Tvedelingen og den Udvik- linggsgang, hvorpaa denne menes at støtte sig, men som ikke forekomme mig at være heldige. Det synes mig saaledes me- get besynderligt, at det store Anholtsfund (S. 101; Antiqv. Tidsskr. 1849—51, S. 213) sættes nærmest i Forbindelse med Affaldsdyn- gerne og Kystfundene og antages at være en Overgang fra disse til et højere Kulturtrin; jeg troer rigtignok, at de Anti- qvarer, som deri have seet et Værksted for bestemte gode Flint- sagers, f. Ex. Pilespidsers Tilvirkning , have opfattet det langt rigtigere; vi see her ikke tabte eller henkastede eller værdiløse Gjenstande, men disse have Præget af et Forraad af henlagte, eller til et bestemt Brug gjemte, og senere efterladte Sager, og For- 188 skjellen imellem Kystfundene (med Kjøkkenmøddingerne) og dette Fund udtaler sig allerede i den ene talrige og for Øiet over- veiende Bestanddel: F/znikjærnerne, istedetfor paa hine Steder det fornemlig er Knuderne som spille Hovedrollen. — Den anden antydede Overgang imellem Urstenalderen og den yngre eller fuldkomnere Stenalder har jeg i Forbigaaende berørt og skal her kun tilføje, at naar man i de store og bedste Grav- fund, Museet har, paa Grund af de talrige Sager af Ben, Hjorte- tak og Dyretænder, som ere blandede med Stensagerne, mener at see et Overgangsstadium , idet ligesom et helt Led af en ældre Kultur, Sagerne af de førstnævnte Stoffer, ansees bibeholdt, da modsætter sig vistnok selve Flintsagernes hele Forarbeidelse og Form denne Anskuelse paa det bestemteste. Det heri sete Tegn paa »Overgang« synes mig ligesaa lidt antageligt som det tredie, der anføres for et senere Trin i Udviklingen; fra den yngre og mere udviklede Stenalder skulle nemlig visse Flint- og Stensager, der formenes ikke at kunne forarbeides uden ved Metallets Hjælp, pege hen paa Broncealderen, saaledes Flintdolkene med Zirater paa Haandtagene, visse af Hamrene, m. fl. Skjøndt jeg vel antager, at der haves Overgange fra een Kultur til en anden som naturlige Følger af, at een Kultur hos en Folke- stamme afløser en anden, kan jeg dog ikke nægte, at de her fremhævede forekomme mig noget vilkaarlige og unaturlige; selve den Lethed, hvormed Metallet i det Hele tages tilhjælp ved Fabrica- tionen af de mest karakteristiske Gjenstande fra den udviklede Stenalder, og som ogsaa har sit Udtryk i den Maade, hvorpaa den lavere Kultur i den første eller ældre Stenalder i Modsæt- ning hertil betegnes, idet dens Redskaber karakteriseres: »kort sagt Sager, som ikke bære Spor af Metal, eller Forarbeidelse der- med« (S. 99) — er allerede i og for sig helt betænkelig. — Er der virkelig nøgensomhelst Erfaring for, at man lettere kan for- klare sig de smukke Flintsagers Forarbeidelse, naar man tænker sig Forarbeideren med et Slagredskab af Metal i Haanden? Mig HR SDR i det mindste hjælper denne Antagelse ikke”). Det er mig vanske- ligt at forstaae de antydede Overgange anderledes, end at hvad der ikke bestemt vilde sondre sig til den ene eller den anden af de opstillede Kulturtrin, regnedes til en Overgangstid (smlgn. S. 101). For at kunne see om »Overgange« ere paa deres rig- tige Plads, gjælder det imidlertid fremfor alt at være paa det Rene med det, hvortil og hvorfra Overgangene skulle føre, her de to Hovedkatagorier: ældre og raaere Stenalder, yngre og fuld- komnere Stenalder, men derom er det jeg for Øjeblikket aller- vanskeligst kan blive enig med min Collega””). Det vil let skjønnes, at naar jeg nu ved en Opsummering skal bringe i passende Fradrag alle de Forhold, paa hvilke jeg i det Foregaaende har henledt Opmærksomheden, da staae hverken Forskjellighederne i den Kulturudvikling, der skulde have sit Udtryk i de ligefremme Kjendsgjerninger fra hver af de to oftnævnte Sider, saa store som de skildredes, ikke heller ere disse Forskjelligheder større end man maatte vente det inden- ") Ligesom der vistnok i Prof. Worsaaes Yttringer. om Stenalderens Kultur er peget noget mere hen paa Metal, end Kjendsgjerningerne for Tiden turde indrømme Ret til, saaledes er der ogsaa nu og da vel stærkt urgeret paa at Stengravenes Indhold væsenlig ere tilslebne Sager (f. Ex. S. 99. L. 6—8); da det imidlertid hos os nu vel er en temmelig bekjendt Sag, at kun en vis Klasse af Redskaber, de skjærende, tilslebes, medens en anden lille Klasse, gjort af et ganske andet Stof, Hamrene, paa en egen Maade poleredes, men den langt større og hyppigere Klasse af Flintsager, Harpuner, Land- ser, Spyd, Dolke, Krumflinter, Pilespidser blot tilsloges, skulde jeg her aldeles ikke have berørt dette, naar jeg ikke hos Fremmede i det sidste Aar havde truffet paa den meget vrange Anskuelse, at Flintredskaberne fra Stenkamrene her i Norden udelukkende eller i deres større Flertal vare slebne, et Forhold, hvorpaa man i Udlandet netop havde lagt megen Vægt, og hvis Rigtighed man aabenbart vil mene bekræftet ved Udtryk som de paapegede, ifølge hvilke der i Stengravene kun »stundom« og »kun en- keltviis« forekomme »utilslebne Stensager« (smlgn. S. 100. 1. L.). Som nær berørende Stenalderens Afslutning maa det være mig tilladt at bemærke, at naar Broncealderen netop skal begynde med de reneste og smagfuldeste Former og sin mest udviklede Kunstfærdighed i Metallets Behandling (smlgn. S. 117), synes mig den af Prof. Worsaae paapegede Overgang fra Stenalderen endnu mindre antagelig. (Sen. Anmærkn.) x = for samme Tidsalder, naar man henter Kjendsgjerningerne for dem fra to Klasser af Mindesmærker af saa forskjellig Natur, som Affaldsdynger, Kjøkkenmøddinger, påa den ene Side, Sten- kamre og Begravelseshelligdomme paa den anden Side. Den tidligere Opfattelse, at disse to Klasser af Mindesmærker vise os væsenligen to Order af een og samme Kulturtilstand, ved- bliver for mig endnu at være den ene rigtige; under alle Om- stændigheder tilhøre de to weensartede Sider af Kulturlivet, og kunne hverken kaldes lige fuldstændige eller lige berettigede Udtryk for dette, saa at en umiddelbar Sammenligning af deres Forskjelligheder ikke kan tilfredsstillende begrunde Antagelsen af en under deres Tilblivelse herskende Kulturforskjæl. | Med de foregaaende Bemærkninger har jeg ikke villet ud- tale Umuligheden eller Usandsynligheden af, at en Fremgang i Kultur, endog en større saadan, kan have fundet Sted her i Landet under den vistnok meget lange Periode, som vi kalde Stenalderen, men kun villet fremstille Grundene for min per- sonlige Overbevisning, at naar vi skulle holde os til forelig- gende Kjendsgjerninger og en alsidig Betragtning af disse — den Grundvold netop, der hidtil har givet det archæologiske Studium i Norden en vis Fasthed fremfor i andre Lande — da er der neppe endnu hos os noget Forhold bekjendt, hvorpaa en Under- deling af Stenalderen i en ældre og en yngre, en i Kultur lavere- staaende og en mere udviklet, kunde med nogen Sikkerhed støtte sig. Saasnart virkelige Kjendsgjerninger, der have nogen sand Be- tydning, føre os til Antagelsen af en saadan Tvedeling eller af en anden Deling af Tidsrummet, da vil jeg og enhver anden Naturforsker, der beskjæftiger sig med Tidsrummets Naturforhold, med Glæde gribe Delingen, vel vidende, hvilke betydelige For- dele for Undersøgelsen og Betingelser for virkelige Fremskridt, enhver engere Afgrændsning fører med sig. Til Slutning maa jeg endnu korteligen berøre, at Hr. Professor Worsaae vel har troet at finde for sin Opstilling af den ældre Sten- 191 alder eller Urstenalderen en »væsenlig Bestyrkelse« i enkelte geologiske og antiqvariske Forhold udenfor Fædrelandet, og navnlig i Sydeuropa, Vestfrankrig og Lapmarken, men ved at bruge disse Styrkemidler for Stenalderens Tvedeling maa det være undgaaet min Collega, at disse fremmede Forhold rigtig- nok langtfra ere undersøgte og fremstillede påa en saa tilfreds- stillende Maade, at der i det Hele tør drages nogen sikker Slutning fra dem; indviklede, som de ere, egne de sig endnu ikke til at afgive Sammenligningspunkter med Forholdene i andre Lande og endnu mindre til at bestyrke eller bekræfte en vis Op- fattelse af disse. Nogen større Forvirring end den, der har hersket i Undersøgelsen af Knokkel-Hulerne kan man neppe tænke sig; hverken Dyreknoklerne fra de forskjellige Jordperioder, forbi- gangne og nuværende, eller Kunstprodukterne fra de forskjelligste Tidsaldre har man ved Udgravningen skjelnet tilbørligt imellem. Om en Samtidighed imellem de i samme Hule fundne Skabninger kan der aldeles intet sluttes fra disse Sammenblandinger, førend nye kritiske Udgravninger finde Sted, hvortil der maaskee endnu ikke ere gode Udsigter. — Ligesaalidt vil man med de hidtilværende Undersøgelser af de »diluviale« Lag med Flintsager og Knokler af Mammouth og Øhinoceros, samt de deraf dragne Følgeslut- ninger, kunne føle sig nogenlunde tilfredsstillet. Hvad endelig angaaer Fingerpeget hen paa Lapmarken og andre Egne, hvor Stenkamrene ikke skulle forekomme, men dog Stensager oftere træffes, hvilket ligesom skulde antyde, at der kunde godt gives en Stenalder uden Stenkamre, da vil jeg indskrænke mig til den vanlige Bemærkning, at jo ikke alle Stenredskaber behøve at høre Stenalderen til, og at Lapmarkens og Høiskandinaviens omvankende Beboere have, som bekjendt, benyttet Sten istedet- for Metal til mange Redskaber meget langt op imod Nutiden”). ”) Nogle Stenredskaber fra Lapmarken, der upaatvivlelig hidrøre fra en saadan senere Tid, har jeg for faa Aar siden havt den Fornøielse i den for Vi- denskaben og hans Venner altfor tidlig tabte engelske Naturforsker Jo/n Wolley's Navn at overgive til vort ethnographiske Museum til Sammen- ligning netop med de i en fjernere Oldtid hos os brugte. 192 Hr. Prof. Dr. theol. Scharling fortsatte i dette Møde sin Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apo- stoliske Tidsalders christelige Litteratur, som vil blive meddelt i et følgende Nummer af Oversigterne. Den i Anledning af Herr Cand. Meinerts indsendte Afhand- ling udnævnte Comitee afgav sin Betænkning, som blev tiltraadt af Selskabet. »Over Hr. Cand. theol. Fr. Meinerts Afhandling: Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, som Forfatteren har indsendt til Selskabet med Ønske om at faae den optaget i Skrifterne, har undertegnede Committee herved den Ære, at afgive sin Be- tænkning. Afhandlingen, henimod hundrede trykte Quartsider stor, be- staaer af to Stykker, et anatomisk og et faunistisk. I det første har Forfatteren fortrinsviis søgt at oplyse Bygningen af For- døielses- og Afsondringsredskaberne. I det andet gives en sy- stematisk Beskrivelse af de i Danmark forekommende Arter. Det anatomiske Afsnit, som omfatter Repræsentanter for Familiens tre Grupper, giver Oplysning om en Række af Byg- ningsforhold , der hidtil deels vare ubekjendte, deels opfattede påa en mere eller mindre ufuldstændig, forvirret eller feilagtig Maade, endog af meget ansete Forskere. Adskillige af disse Organer maae ogsaa ved deres ringe Størrelse, sammensatte Bygning og skjulte Leie mellem Dele af det haarde Hudskelet have frembudt betydelige Vanskeligheder for Undersøgelsen. Af det ganske Nye, dette Afsnit indeholder, turde Opdagelsen af tre Par særegne Kjertler, de to i Hovedet og det tredie i Meta- thorax, fortrinsviis gjøre Krav paa Interesse. De mange led- sagende Figurer, der tæt fylde tre Qvarttavler, vise ikke synder- lig Færdighed i Udførelsen, men bære Præget af særdeles grun- dig Tegning. Det faunistiske Afsnit er støttet til udstrakte Undersøgelser 193 i de fleste danske Egne, hvorved Antallet af de i vore Samlinger indeholdte Arter er blevet betydeligt forøget. De systematiske Inddelinger og Arternes stundom vanskelige Begrændsning sees overalt, selv hvor de stemme overeens med det forhen Givne, at beroe paa selvstændig Opfattelse. Affattelsen synes os saaledes heelt igjennem at have selv- stændig videnskabelig Værdie. Da derhos Fremstillingen, skjøndt i det Hele taget tung og ubehændig, dog ikke forekommer os - af være under Antagelighedens Maal, saa troe vi med god Grund at kunne instille dette Arbeide til Optagelse i Skrifterne , led- saget af de tre Tavler. + Den iåde-December 1859. Eschricht. Schiødte. Reinhardt.« Affatter. 1 Mødet var fremlagt: Fra Dr. Gould i Dudley. B. A. Gould. Reply to the Statement of the Trustees. Albany 1859. — Defence of Dr. Gould by the Scientific council. 3ed. Albany 1858. Fra American Academy of Arts and Sciences; Boston. Proceedings Vol. IV. Art. 1—31. Memoirs Vol. VI. .Part 2. 1859. Fra Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Proceedings 1858. The Mosaic Account of the Creation. Philadelphia 1858. Journal, New Series. Vol. IV. Part 1. Fra Capitain Maury. Explanations and Sailing Directions to accompany the Wind- and Current-Charts. Vol.l &ll. 8ed. Washington 1858 & 59. Fra Major ER. Lachlan. Å Paper and resolutions in advocacy of the Etablissement of a uni- form System ef Meteorological Observations. Cincinnati 1859. 194 Til hele Aaret henhørende, År indenlandske Medlemmer har Selskabet i Aarets Løb tabt et Medlem i den historiske Klasse, Conferentsraad C. F. Petersen, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Professor i den klas- siske Philologie ved Kjøbenhavns Universitet, en Lærd der om- fattede sin Videnskab med stor Kjærlighed og Flid, og i mange Aar har været en virksom Universitetslærer. Af udenlandske Medlemmer have vi at beklage Tabet af: Baron AÅ. v. Humboldt, Storkors af Danebrog, hvis store Opdagelser, omfattende Lærdom og aandrige Fremstillings- evne gjør ham til en af det 19de Aarhundredes meest fremra- gende Mænd. Geographie, Geognosie og Botanik skylde ham nogle af de største Fremskridt, disse Videnskaber have gjort, og han benyttede den Indflydelse, som hans videnskabelige og bor- gerlige Stilling gav ham i alle civiliserede Lande, til at fremme Videnskaben over hele Verden. Han var Selkabets Medlem siden 1814. Geheimeraad C. Ritter, Ridder af Danebrog, Professør i Geo- graphien ved Universitetet i Berlin, en Lærd, som ved sin Be- arbeidelse af Geographien med Rette betragtes som Stifteren af denne Videnskabs nyere Udvikling. Selkabets Medlem siden 1832. Geheimeraad J. F, $. Hausmann, Comandeur af Danebrog, Professor i Mineralogien i Gottingen, hvis Fortjenester af Geog- nosien have sikkret ham et varigt Navn i denne Videnskabs Hi- storie. Hans Arbeider i de skandinaviske Landes Geognosie have i en tidligere Periode af vore Kundskaber om Nord-Europas 195 Bygning væsentligen bidraget til at lægge en Grundvold for de senere Bearbeidelser. Dr. C. W. Grimm, Professor i Berlin, der ved sine omfat- tende Arbeider, for en stor Deel i Forening med hans berømte Broder Jacob Grimm, har erhvervet sig store Fortjenester af Stu- diet af det tydske Sprog, dets ældre og folkelige Literatur og dets Historie. Som ændenlandske Medlemmer har Selskabet optaget: i den physiske Klasse: Dr. med. Peter Ludvig Panum, Ridder af Danebrog, Pro- fessor i Physiologien og den almindelige Pathologie ved Univer- sitetet i Kiel; i den historiske Klasse: Dr. phil. Car/ Ferdinand Allen, Ridder af Danebrog, Pro- fessor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet, og Dr. phil. Frederik Eginhardt Amadæus Schiern, Ridder af Danebrog, Professor i Historien ved Kjøbenhavns Universitet. Som udenlandske Medlemmer har Selskabet optaget: Dr. Bunsen, Professor i Chemie i Heidelberg, Professor BRegnault, Directeur for Porcellainsfabriken i Sevres, Professor Owen i London, og Professor Agassiz i Newhaven, Nord-Amerika. Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 14 Møder, i hvilke der er holdt 12 Foredrag henhørende til den historiske, å til den physiske og 1 til den mathematiske Afdeling. To Afhandlinger af Forfattere, der ikke ere Medlemmer af Selskabet, (Dr. Léitken og Cand. Mernert) ere blevne antagne til Indrykkelse i Skrifterne. Selskabet har i Aarets Løb udgivet: Regesta diplomatica Bd. II, Afdel. 3, og understøttet Udgivelsen af Pastor Warmings Skrift om det jydske Folkesprog. 14" 196 Istedetfor afdøde Conferentsraad F. C. Petersen er Professor Clausen valgt til Formand for den historiske Klasse. I Aarets Løb er Selskabet traadt i Forbindelse med følgende videnskabelige Instituter: La Société des Naturalistes de la Nouvelle Grénade i Bogota. La Société d'Agriculture i Moskau. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde i Giessen. Det Kongelige Belgiske medicinske Academie i Briissel. Ordbogs-Commissionen har tilendebragt Revisionen af Bogstavet U. Trykningen er fort- sat til Ordet under. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatorium og danske Regester, Trykningen af Begesta diplom. hist. Dan. Tom. postertor. sect. III. (Kong Christian den Fjerdes Regjeringstid) fortsattes i 1859, og i Løbet af dette Aar tryktes 13de Ark (93—105) Den meteorologiske Comitee. I det magnetisk-meteorologiske Observatorium, der staaer under Comiteens Tilsyn, ere de regelmæssige Iagttagelser fort- satte paa samme Maade som i de tidligere Aar med Unifilar- og Bifilar-Magnetometret, Psychrometret og Indexthermometret. Middeltallet af de lagttagelser, som ere anstillede med Uni- filarmagnetometret i December 1859, giver Declinationen 159320. Vest. Iagttagelserne i Botanisk Have ere fortsatte som tidligere, og Resultaterne af dem meddeelte i de maanedlige Oversigter 197 af Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af de Iagt- tagelser over Vindens Retning og Styrke og over Nedslagets Varighed, som anstilles paa Nyholms Hovedvagt, og Vandets Temperatur paa Trekroners Batteri. — Ligeledes ere de timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa Nyholms Hovedvagt. Fra følgende Steder har Comiteen i Aaret Løb modtaget Iagttagelser: Frederikshaab, Missionær Barfoed, 1858 Juli 1—1859 Juni 30, Barometret eengang daglig, Thermometret Morgen, Middag og Aften, Vindens Retning, Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. Rerkjavig, Justitiarins Jonasson, 1857 Decbr. 9—1859 Juni 20, over Luftens Varme, dens Udseende, Vindens Retning og Nedslaget Mængde og Hyppighed. I samme Tid har han havt et Barometer. Skagen, Fyrmester Meyer, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30; Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand Kl. 6, 9, 3, 12, 6, 9; Nedslagets Mængde. Snedsted, Præsten N. Hansen, 1858 Jan. 1—Decbr. 31; Barometret og Psychrometret Formiddag Kl. 10 og Eftermiddag Kl. 2, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Vedersø, Præsten Plesner, 1859 Jan. 1—Decbr. 31, Barome- ter og Thermometer Kl. 6, 12, 6, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand, Nedslagets Mængde. Sylt, Fyrmester Lynge, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke og Luf- tens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9 og Nedslagets Mængde. Rødding-Hørskole, Forstander Høgsbro, 1858 Jan. 1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 7, 10, 12, 2, 10; Nedslagets Mængde. Qvern, Apotheker G. Jensen, 1856 Jan. 1—Decbr. 31, Ba- rometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luftens Tilstand Kl. 7, 10, 12, 2, 4, 11; Nedslagets Mængde. 198 Aalborg, Bogbinder Asmussen, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret om Middagen, Thermometret Kl. 10, 12, 10; Luftens Tilstand og Nedslagets Hyppighed. Bandholmsgaard, Skovrider Holten, 1858 Jan.1—Decbr. 31, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Morgen, Middag og Aften; Nedslagets Mængde. Hammershuus, Fyrmester Rasch, 1858 Decbr. 1—1859 Novbr. 30, Barometret, Psychrometret, Vindens Retning og Styrke, Luf- tens Tilstand Kl. 6, 9, 12, 3, 6, 9; Nedslagets Mængde. Desuden har Comiteen modtaget Iagttagelser over Træk- fuglenes Ankomst og Løvspringet fra Regimentschirurg Casten- skjold i Nestved, Præsten Plesner i Vedersø, Præsten Hansen i Snedsted, Skovrider /olten paa Bandholmsgaard. Priisafhandlinger. Til Besvarelse af den physiske Klasses Spørgsmaal an- gaaende Øiets Åccommodationsevne er indkommen en Afhandling med Motto: Nam quia visio fit per picturam, pictura turbata, turbatur visio. Forfatteren har med Omhyggelighed prøvet en Del af de Forsøg, der ere gjorte af tidligere Iagttagere, navnlig med det bekjendte Instrument af He/mholtz, som grunder sig paa en allerede 1841 af 7%omas Clausen udtalt Tanke, og har underkastet flere af deres Theorier en Kritik; men hans Kund- skab i den physiologiske Litteratur som og den anatomiske Undersøgelse af de paagjeldende Dele i Øiet ere mangelfulde. De faa mathematiske Udviklinger til Maalingernes Beregning og til Bestemmelsen af Reduktionsconstanterne er der vel ikke No- get at udsætte paa, dog skjønnes de ikke at indeholde noget Nyt. Da Forfatteren i det hele kun har fulgt den Vei, der er ham anviist af hans Forgjængere, uden at fremføre Noget af Betyd- 199 ning, hvorved Spørgsmaalet kunde have fundet sin endelige Af- gjørelse, kunne vi ikke tilkjende ham Prisen. For dog at op- muntre en, som vi antage, yngre Forfatter, og for at holde ham skadesløs for de ikke ubetydelige Udgifter, Forsøgene og Instru- mentets Anskaffelse have paaført ham, foreslaae vi, at der til- kjendes Forfatteren en Godtgjørelse af Et hundrede Rigsdaler, saafremt han efter denne Beslutnings Bekjendtgjørelse navngiver sig for Videnskabernes Selskabs Secretair. Kjøbenhavn, den 4 Januar 1860. Æschricht.…. A. Hannover, dd Arrest. Affatter. Efter at Forfatteren havde givet sit Samtykke til Navne- seddelens Aabning, fandtes han at være C/rrstian Krarup, stud. mathes. et medic. Priisopgaver. Den mathematiske Klasse. - Efterat Fourters Methode for Opløsningen af numeriske Lig- ninger med en ubekjendt Størrelse af Dr. Stern i en af Selskabet kronet Priisafhandling (Crelles Journal fir die reine u. angew. Math. 22de Bd.) er anvendt paa transcendente Ligninger, er man, som bekjendt, bleven istand til for algebraiske Ligninger ved direct Regning uden foregaaende Forsøg at angive saavel disses reelle Rødder som Coefficienterne til de imaginaire, hvilket ogsaa i enkelte Tilfælde kan anvendes paa transcendente Ligninger, — Selskabet ønsker Spørgsmaalet om denne Anvendelse underkastet en mere almindelig Undersøgelse, hvoraf det kan fremgaae, hvorvidt den er begrændset, og navnlig hvorvidt den kan ud- strækkes til visse større Klasser af transcendente Ligninger, især til saadanne, som oftere fremkomme i Anvendelserne. 200 Den plysiske Klasse. Da Videnskaben endnu føler Savnet af en fuldstændig og udtømmende Fremstilling af de Forhold, som finde Sted ved Planarta-Ungens Udvikling i de af de store Ferskvands Planarier (Pl. Zactea, torva, nigra) afsatte Æggekapsler, ønsker Selskabet at fremkalde en saadan. Fremstillingen maa støtte sig paa egne Iagttagelser og være ledsaget af tilfredsstillende Figurer. Be- lønningen er Selskabets Guld-Medaille og 200 Rigsdaler. Den philosophiske Klasse. Der forlanges en Vurdering af Schellings Lære om negativ og positiv Philosophie. Den historiske Klasse. Ved den Behandling, som de nordiske Rigers Unionshistorie hidtil har været underkastet, er man i det Hele blevet staaende ved Betragtningen af de ydre politiske Begivenheder, uden at tage synderligt Hensyn til de indre Forholds Paavirkning af Unionen. Da det imidlertid er vist, at de forskjellige Riger i den Henseende have øvet en ikke ringe Indflydelse paa hver- andre, deels umiddelbart ved Folkenes hyppige gjensidige Be- røring, deels ved Forhold, som Unionen medførte, ønsker Sel- skabet at fremkalde en paa et nøiagtigt Studium af Kilderne støttet Fremstilling af den indre Forfatning i de tre nordiske Riger i Unionstiden og den Indvirkning som Rigernes Forbin- delse yttrede paa den indre Udviklingsgang, saavel i andre Hen- seender som navnlig med Hensyn til Statsforfatning, Stændernes indbyrdes Stilling og Samfundsforholdene overhoved, Kirkevæsenet, Nationalitet, Sprog og Litteratur, Handel og Næringsveie. Det Thottske Legat. I Løbet af de sidste 25 Aar har man i Jylland opdaget en Mængde Bruunkullag og man kjender deres geognostiske og 201 techniske Forhold i Almindelighed. Det er imidlertid af stor Vigtighed for Technikere at blive nøiere bekjendt med de for- skjellige Forhold i de enkelte Localiteter, og for at bidrage til Undersøgelser, der formeentlig ville have betydelig Indflydelse paa Landets industrielle Udvikling, udsætter Selskabet en Præmie af 200 RØdlr. for en fyldestgjørende geognostisk technisk Beskri- velse af de i Jylland hidtil opdagede Bruunkullag. Det Classenske Legat. 1. Man vise hvilke af Landets raae Producter, enten nu disse hidrøre umiddelbart fra Landets Jordbund eller fra dets Dyrkning eller fra det omgivende Hav, ere bedst skikkede til derpaa at begrunde en Fabrikation. Man maa herved tage Hen- syn paa alle begunstigende Omstændigheder, som Letheden i at erholde Brændsel, Vandkraft, billigt Arbeide o.s.v. Det for- staaer sig, at Stederne, hvor Anlæggene bedst kunne skee, og Grundene til deres Valg maae angives. Udviklingen maa gaae ind i en saadan Detail, at der lader sig gjøre Beregning over Fordelene. Selskabet ønsker, at Forfatterne især henvende Op- mærksomheden paa saadanne Fabrikationer, som hidtil enten slet ikke eller kun i en ringe Udstrækning ere indførte hos os. Da Selskabet neppe tør vente, at een Mand fyldestgjørende skal kunne behandle Spørgsmaalet -i sin fulde Udstrækning, saa vil det ikke negte mindre omfattende Besvarelser Prisen, naar ikkun de valgte Gjenstande ere afhandlede paa en tilfredsstil- lende Maade. ; Præmien er 200 RØdilr. R. M. Man vil, dersom Omstændig- hederne dertil maatte give Anledning, ogsaa tildele mere end een Afhandling Præmie. 2. Da det i flere Henseender vil være ønskeligt at erholde Kundskab om vore her i Landet dyrkede Sædarters chemiske Sammensætning, agter Selskabet om muligt at fremkalde en Række af herhenhørende Undersøgelser. 202 Man dyrker her i Landet mange forskjellige Arter af Hvede, som efter Farven inddeles i hvid, guul, rød og bruun Hvede. Af disse antages de hvide Arter (Whittington Hvede og Hunters Hvede) for at være de givtigste, men ogsaa meest kjælne. Af denne sidste Grund dyrkes de øvrige mere haardføre Arter i større Udstrækning her i Landet og fortjene saaledes størst Op- mærksomhed i ovennævnte Henseende. Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 RØRdlr. for en Afhandling, som indeholder mindst 10 Analyser af forskjellige Arter indenlandsk Hvede. I Analyserne maa. være angivet Mæng- den af Stivelse, Planteliim, feed Olie, Qvælstof, Aske og deri- værende Phosphorsyre. Med Afhandlingen maa af hver af de analyserede Arter indsendes eet til to Pund, med Angivelse af Voxested og Jordbundens Beskaffenhed i Almindelighed. Prø- verne maa være fra samme Aar og helst fra 1859. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af October Maaned 1861. til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor G. Forchhammer. For de for Aarene 1859—60 udsatte Pritsopgaver er Ind- leveringstiden udsat indtil Udgangen af October 1860. 203 Sags- og Navnefortegnelse. Åcademie, det kongelige bayerske i Miinchen, indbyder til Deeltagelse i Høiti- deligholdelsen af dets 100-aarige Jubilæum, S. 18; sender sit Jubi- læums Skuemønt til Selskabet, S. 91. "Agassiz, L., Professor, (Newhaven i Nordamerika), optages til udenlandsk Med- lem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. Allen, Professor, optages til indenlandsk Medlem af Selskabets historiske Klasse, S. 87; meddeler om Forholdene i Danmark umiddelbart efter Kong Hanses Død og før Christian den Anden stædtes til Tronen, S. 132-144. Andræ, Geheime-Etatsraad, meddeler en Afhandling om: Rækkeudviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner påa den sphæroidiske Jordoverflade. S. 27—69. Antediluvianske Antiquiteter, saakaldte, benyttede til Bestyrkelse af vor Steen- alders Tvedeling. S. 124 og 191. Apostoliske Tidsalders christelige Litteratur, Udsigt over de nyeste videnska- belige Forhandlinger herover meddeelt af Prof. Æ. Scharling. S. 192. Asmussen, Bogbinder, (Aalborg), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 198. Babylonien, de nyeste Undersøgelser anstillede der. S. 89. Barfoed, Missionær, (Frederikshaab), indsendte meteorologiske Iagttagelser. Slog Beffroi, et Taarn for Stormklokken i de belgiske og nordfranske Stæder i Middelalderen, S. 146; den gentiske beffrot's store Dragefigur, S. 140—55. Boucher de Perthes, hans Fund af Flintoldsager i Grusbakker ved Amiens S. 125—29, 191. Broncealderen, Iagttagelser til en ny Inddeling af den, S. (71), 105—17. Bruunkullagene i Jylland, Priisspørgsmaal om disse. S. 200. Budgettet for 1859 fremlægges og antages. S. 165—67. Bugge, Thomas, hans magnetiske Observationer fra 1784—1805, bedømte. S. 77-—79. Bunsen, Professor i Heidelberg, optages til udenlandsk Medlem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. Castenskjold, Regimentschirurg, indsendte Iagttagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 198. 24 Chalion, lokrisk Stad, Tractat imellem denne og Oeanthea, tolket af Prof Ussing. S. 14—18. k Christiern den Anden, Forsøg paa at holde ham fra Tronen efter Kong Han- ses Død, S. 132—144; modtager gjentagne Gange Hyldinger eller Valgerklæringer, S. 133, 134, 135. Classenske Legat, Priisspørgsmaal udsatte for dette angaaende Landets Raa- producter, S. 201, og de i Landet dyrkede Arter af Hvede, S. 201. Clausen, Prof., vælges til Formand for den historiske Klasse. S. 144. Cære, de etruskiske Grave der oplyses og beskrives af Prof. Ussing. S. S—13. D' Arrest, Professor, meddeler en Fremstilling af den magnetiske Declinations seculære Variation i Kjøbenhavn, S. 74—84; deeltager i Bedømmel- sen af en Afhandling om Øiets Accommodation, S. 198—99. Distomer eller Ikter, deres frivillige Indvandring i Værterne gjøres sandsyn- lig ved Forhold, som frembydes af Arterne hos de store Makrelfisk og Beslægtede, S. 167—70; flere, som forskjællige anførte Arter udgjøre kun een eneste, smstds. Dialecter i den jydske Sprogart; Pastor Warmings Arbeide derover under- støttes af Selskabet. S, 162—63. Dragefigurer, af Kong Sigurd Jorsalafarer opsatte paa Sophiekirken i Konstantin- opel, oplyste af Prof. F. Schiern. S. 145, 155—62. Dragehoveder paa Skibe, indrettede til at aftages og paasættes. S. 159—60. Duplicitas cordis hos en enkelt Kylling-Embryo. S. 70. Engestofte, Stamhuus paa Laaland, mærkelige Oltidsfund derved. S. 118. Eschricht, Etatsraad, forelægger en af Hr. Prof. Panum i Kiel sendt lagtta- gelse og Beskrivelse af duplicitas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo, S. 70; Medlem af en Bedømmelse-Comitee over Hr. Cand. Meinerts Arbeide over de danske Myrer, S. 192—93. Eusebius, om et Sted hos denne Forfatter, h. e. III. 37, meddeelt Bemærk- ninger af Prof. Scharling. S. 91. Evangeliekritikens nuværende Standpunkt drøftet af Prof. Scharling. S. 19. Forchhammer, Conf., Selskabets Secretair, fremlægger Skrifter, see Skrifter. Fouriers Methode for Opløsningen af numeriske Ligninger med en ubekjendt Størrelse, en almindelig Undersøgelse af denne Methodes Anven- delse og Begrændsning Gjenstand for den mathematiske Priisopgave. 1859—60. S. 199. Gent, denne belgiske Byes Størrelse og Betydning i Middelalderen. S. 146. Geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade, Rækkeudvikling af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af disse. S. 27—69. Grave, etruskiske, ved Cære, oplyses af Prof. Ussing. S. 1—13. Grave fra Broncealderen, forskjellige, med ubrændte Lig og med brændte Lig, hine de ældste, S. 110—117; Ligene bevarede i Steenkister, eller i Steenindfatninger, eller i udhulede Egestammer 0. s. V., S. 110—113. Hannover, A., Prof., Affatter af den afeni den physiske Klasse valgt Comitees Betænkning over en Afhandling over Øiets Accommodation. S. 198—99. Hansen, N., Præst, (Snedsted), indsendte meteorologiske Iagttagelser og Iagt- tagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 197. 205 Holten, Skovrider, (Bandholmsgaard), indsendte meteorologiske Iagttagelser og lagttagelser over Trækfugle og Løvspring. S. 197 Humboldt, Al., en Marmorstatue opreises for denne Naturforsker i École des mines i Mexico. S. 130. Hvedearter, dyrkede i Danmark, Analyser af disse Gjenstand for det Clas- senske Legats Priis. S. 202. Hygom, V., Skibscaptain; hans store Indsamlinger af Havdyr paa Reiser over Atlanterhavet. S 168. Høgsbro, Høiskoleforstander, (Rødding), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S4197: Ikter, Distomer, deres frivillige eller active Indvandring i Værterne. S. 70, 167—70. Jirabakken ved Trælleborg og Falsterbo, en Aas, som ligger paa en Tørve- mose, der indeholder Flintoldsager. S. 129. Jensen, G., Apotheker, (Qvern), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197 Jernalderen, den ældre og yngre i Danmark. S. 94—96. Jonasson, Justitiarius, (Reikjavik) indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Jordmagnetiske Kraft, en local Anomalie i dennesYttringer formodes i Egnen omkring Korsøer. S. 75. Kassecommissionen fremlægger Budgettet for 1859. S. 165—67; Regnskabs- oversigten S. 73—74. Kirchhoff, Dr., hans Tolkning af Tractaten imellem de lokriske Stæder om- talt og drøftet af Prof. Ussing. S. 14—18. Kjæmpedrage påa Spidsen af Frihedstaarnet, eller beffroi, i Gent, dens Be- skrivelse og Historie. S. 147—55. Knokkelhulerne i Sydeuropa brugte til Vidnesbyrd om Menneskets allerældste Optræden. S. 102, 125, 129, 191. Konstantinopels Indtagelse og Plyndring ved Korsfarerne og dens Konstskattes Spredning over en stor Deel af Europa. S. 149—54. Korsøer ; i Omegnen formodes en /ocal Anomalie i den jordmagnetiske Kraft, S. 75; særegne Kystfund ved Noret. S. 101, 182, Anmærkn. Krarup, Christian, stud. math. et med. tilkjendes en Godtgjørelse af 100 Rd. for en Afhandling om Øjets Accommodation. S. 198—99. Kystfund af Oldsager fra Steenalderen, ved Korsøer Noer. S.101, 182 Anm.; ved Maribo Søe, S. 118—124. Lamont, Dr., hans Bestemmelse af Magnetnaalens absolute Declination.i Kjø- benhavn. S. 75; efr. S. 81. Landhuusholdmingsselskab, det kgl., træder i Forbindelse med Selskabet i An- ledning af nye meteorologiske Stationers Oprettelse og Iagttagelser af Landets meteorologiske Phænomener ialmindelighed. S. 85, Livius; to Huller i hans romerske Historie paavises og nogle Forvanskninger i Texten til samme oplyses af Conf. Madvig. S. 21—24. Lous, hans magnetiske Observationer 1765—1784 benyttede. S. 77. Liitken, Dr., i hans Additamenta ad historiam Ophiuridarum foreslaaes at optages et fjerde Afsnit (Galathea-Expeditionens Ophiurer). S. 70. Lynge, Fyrmester, (Sylt), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Madvig, Conferentsraad, foredrager Bemærkninger om to Huller og nogle Forvanskninger i Texten af Livius's romerske Historie. S. 21—24, me Magnetisk Declination, Fremstilling af dens seculære Variation i Kjøbenhavn, ved Prof. d'Arrest. S. 74, 84. Meinert, Cand. theol, indsender »Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie «, som han ønsker optaget i Selskabets Skrifter, S, 130; Comitee derover, S. 130; dennes Betænkning, S. 192—93, Meteorologiske Comitee. S. 196—98. Meteorologiske Iagttagelser forskjellige Steder i Landet aftalte i Forening med det kongelige Landhuusholdningsselskab, S. 85; nye Stationer for disse, oprettede paa Næsgaard paa Falster og Skaarupgaard i Jyl- land, S. 85. Meyer, Fyrmester, (Skagen), indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 197. Myrer, danske, Bidrag til disses Naturhistorie, en Afhandling indsendt til Sel- skabet af Hr. Cand. theol. Meinert. S 130. Niels Skave, Bisp i Roeskilde, Medlem af Rigsraadet, forbinder sig i Brev til at hjælpe Prinds Christiern påa Tronen, efter Faderen Kong Han- ses Død. S. 133, 34. Oeanthea, lokrisk Stad, Tractat imellem denne og Chalion tolket af Prof. Ussing. S. 14—18. Ophiurer, tagne under Galathea-Expeditionen, beskrevne af Dr. Lætken. S. 70. Ordbogscommissionen. S. 70. Owen, Richard, Professor i London, optages til udenlandsk Medlem af Sel- skabets physiske Klasse. S. 87. Panum, Dr., Professor physiologiæ i Kiel, hans Iagttagelse af en duplicitas cordis hos en forresten enkelt Kylling-Embryo, S. 70; optages til Medlem af Selskabets physiske Klasse, S. 87. Petersen, N. M., Etatsraad, deeltager i Betænkningen om Understøttelse af Hr. Pastor Warmings Arbeide over de jydske Dialecter. S. 162—63. Planaria-Ungens Udvikling i Æggekapslerne, Priisspørgsmaal herover. S. 200. Plesner, Præst, (Vedersøe), indsendte meteorologiske lagttagelser og Jagttagel- ser over Trækfugle og Løvspring. S. 197. Pompeii, om de senest der udgravne Thermer Bemærkninger meddelte af Prof. Ussing. S. 88. Priisafhandlinger indgivne og bedømte S. 198—99; nye udsatte, S. 199—2092. Priisopgaver, Forslag til saadanne for 1858, S. 1; for 1859 udsatte S. 199—202. Pæle, Spor af saadanne, formentlig fra gammel Tid, i Maribo Søe. S. 117, Raaproducter i Danmark, der egne sig til Begrundelse af en Fabrikation, Gjenstand for det classenske Legats Priis. S. 201. Rasch, Fyrmester, (Hammershuus), indsendte meteorologiske lagttagelser. S. 198. Regnault, Medlem af det franske Institut, optages til udenlandsk Medlem af Selskabets physiske Klasse. S. 87. Begnskabs-Oversigten for 1858 fremlagt, S. 73. Reinhardt, J., Professor, Medlem af en Comitee over Hr. Meinerts Arbeide over de danske Myrer. S. 192—93, Roeland, en berømt Stormklokke, støbt af Jan van Rosebek 1315. S. 146. Scharling, E., Dr. theol., meddeler Bemærkninger over Evangeliekritikens nuværende Standpunkt, S. 19, og over et Sted af Eusebius, h. e. II 37., S. 91; fortsætter sin Udsigt over de nyeste videnskabelige 207 Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders christelige Litteratur, S: 192. Schellings Lære om negativ og positiv Philosophie, Priisspørgsmaal herom, S. 200. Schiern, F., Professor, optages til indenlandsk Medlem af Selskabets historiske Klasse, S. 87; meddeler Bemærkninger om de af Kong Sigurd Jor- salafarer paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer, S. 145—160. Schøidte, J. C., Professor, Medlem af en Gomitee til Bedømmelsen af Hr. Cand. Meinerts Arbeide over de danske Myrer, Affatter af Bedømmelsen. S. 192—93. Selskaber, som træde i Forbindelse med Videnskabernes Selskab; i Bogota, Moscau og Giessen. S,. 129, 196. Sigurd Jorsalafarers paa Sophiekirken i Konstantinopel opsatte Dragefigurer, S. 155—62; hans Tog til Konstantinopel, S. 155—58. Skibsstavnsprydelser, Dragehoveder, Dyreskikkelser 0. s.v., indrettede til at af- tages og paasættes, S. 139—60; maae- ikke med gabende Svælg skræmme Landvætterne, S. 160. Skrifter, fremlagte i Selskabet, S. 18—19; 19—21; 25—26; 70; 71—72; 86—87; 87; 88—89; 89—90; 91—92; 130—31 ; 144; 163—64; 193. Skuemønt i Anledning af det bayerske Academies Jubilæum, sendt til Sel- skabet. S. 91. Sophiekirken i Konstantinopel, dens fra Kong Sigurd Jorsalafarer hidrørende Dragefigurer, S. 158—161; en derfra plyndret Dragefigur ført til Brigge og senere opsat paa Gents Frihedstaarn, S. 147—49. Steenalderen, lagttagelser til en ny Inddeling af den, af Prof. Worsaae, S. (71), 98—105; Prof. Steenstrups Bemærkninger imod denne Tve- deling, S. (87), 171—91. Steenknive, brugte af Urindvaanerne, hvilke disse antoges at have været. S. 194—95. Steenredskaber fra Urimdvaanernes Tid, fundne i Korsøer Noer, S. 101, 181—82 Anm.; i Maribo Søe, S. 117—129. Steenstrup, Prof., meddeler Bemærkninger om en Iktes (Distoms) frivillige eller active Indvandring i sin Vært, S. 1 (70); 167—70; giver sine Iagttagelser over Urindvaanernes Steenknive og de tildeels derpaa støttede Bemærkninger imod den af Prof. Worsaae foreslaaede Tve- deling af Steenalderen, S. 87; S. 171—191. Thermer ved Pompeii, Bemærkninger om disse meddelte af Prof. Z. Ussing. S. 88. Thottske Legat, Priisopgave for dette angaaende Bruunkullagene i Jylland. S. 200—1. Unionshistorie, de nordiske Rigers, Priisspørgsmaal herom. S. 200. Ussing, L., Prof., meddeler Bemærkninger over de etruskiske Grave, S. 1—8, og beskriver nærmere dem ved Cære, S. 8$—13 (smlgn. Pl. I og II); giver yderligere Bemærkninger om Tractaten imellem de lokriske Stæder Chalion og Oeanthea, S. 14; — samt over de senest ud- gravne Thermer ved Pompeii, S. 88. Velschow, Professor, aflatter Betænkningen om Hr. Pastor Warmings Dialect- haj arbeide. S. 162—63. Videnskabernes Selskab: dets valgte nye Medlemmer, indenlandske (Panum, Allen, Schjern), S. 87, udenlandske (Bunsen, BRegnault, Owen, Agassiz), S. 87; dets i Aarets Løb tabte ældre Medlemmer (F. C. Petersen; AÅ. v. Humholdt, C. Ritter, J. F. S$. Hausmann, OC. W. Grimm), S. 194—95. Oversigt over dets i Aaret holdte Møder, S. 195; Skrifter udgivne eller understøttede til Udgivelse, S. 195, eller forberedte, S. 196. Dets faste Comiteer eller Commissioner: Ordbogscommissionen, S. 196; Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og Regesta diplomatica Daniæ, S. 196; den meteorologiske Comitee S. 196—98; Kassecommissionen, S. 165—67; Comiteer til indsendte Afhandlingers Bedømmelse, S. 130, 162—63> 192—93; udsatte Priisopgaver, S. 199—202; besvarede Priisopgaver, S. 198—99; træder i Forbindelse med fremmede videnskabelige Instituter, S. 192, 196. Warming, Præst i Øster-Alling, erholder Understøttelse af Selskabet til Udgi- velsen af hans Arbeide »om den jydske Sprogarts grammatiske og dialectologiske Form og Forhold over hele Halvøen«, hvilket var blevet belønnet af Selskabet i forrige Aar. S. 162—63. Westergaard, Professor, meddeler Bemærkninger over de nyeste Undersøgelser i Babylonien, S. 89; deltager i Betænkningen om Understøttelsen af Hr. Pastor Warmings Arbeide over Dialecterne, S. 162—63. Wichfeld, Kammerherre, til Stamhuset Engestofte paa Laaland, indberetter til Prof. Worsaae om mærkelige Forhold ved Maribo Søe, Fund af simple Steenredskaber m. m., S. 118. Wleugel, Navigationsdirecteur, hans magnetiske Observationer omtalte og be- nyttede. S. 79. Worsaae, J., Professor, fremsætter lagttagelser til en ny Inddeling af Steen- og Broncealderen, S. (71), 93—105; meddeler om nogle i Ma- ribo Søe nylig opdagede Spor af Pæle og om talrige ved disse fundne Flintsager, fra Forfatterens saakaldte ældre Steenalder, S. 118—129. Øiets Accommodation, en Priisafhandling herover udgivet og bedømt. S.198—99. Trykfeil. S. 145, L. 3: Jordsalafarer, læs: Jorsalafarer. REERSLEV EDER ER NDBET Glat nualpd I xkumeansdt | RSD IE 0" EF mibnnt 1 brinten i ; É vs NER y 3 i i z ELG: vd 1 std 0 sb Lr. "43 Uj 2,0 0,9 10 | 41, at) ål, 46!) 41, 74 2,40 | —03| 3,5 | 2,1 2,0 1,1 5: 91) 43, 96| 44, 27 0,84 | =03) 551.28 2,1 1,0 12 | 44, 62) 44, 69! 44, 7A| —0,46 | —1,6 1,1 DÅ 2,1 3,2 HE RES BA 47 4 45 000 50 EN 2,0 2,7 14 | 43, 69) 43, 52| 43, 43) —1,16|—2,3| 0,9 | 1,8 1,8 0,9 TSA GED RAD, 52) 4105 ES] BEER] FS g 1,6 | 1,8 )|—0,1 16 | 38, 64| 38, 17| 38, 30 0,10 | —3,0 1,8 1,5 17 0,4 | Bi 1701820/48) 740; 13] 739780 RE 953 MG 2,0 1,5 ES ED: 181115387034 138; 13! 38,105 0,00 | —1,8 0,9,| 1,4 17 | —01 17) 19717587 41 | 438,. 37 38, 2015026 1 75 1% 1,5 kon egg AD EUS ES EET ES ERE SE TIDS REESE RE yo Es > 1,6 1,2 | Sn 21 | 34, 45, 33, 41| 31, 83 0/54 Hæg 158 1744 1,6 ON IKER 22) 30, 09| 28; 54/1 27, 88)" 0,74 | —0;6 |. 20 12 2,2 951798 "46 | 28,57) -38,.95 1,04." —9 |) org se REE 3,2 BAI RETTE EDT SGE] D609 For BE 1140) 3,1) 14 | 1,4 22 | Re 25182785; 15287755) "907 1,40 —0,5 | Bå | 14 | 1,4 2,6 26 | 31, 46| 31, 87) 32, 88 0,84 | 0,2 | 3,35 | 15 ges 1,0 | Re STUE 32E 88 3201) 51 05 RD 00 578 Egg va eg 1,0 | Sm 58" 29465 30,93! 31, 851065 | —0R8 | 209 1,3 1,å 1,1 29") 33,79 35, 51) 32, 5910043 1" —43 1" 1145 1,3 14 HE o SSE 30) 29; V40 | 799, 70) 30, 081050 | — 10]. 9 15 14 Rag DE REE SEE ENE ED RE ES TE 131054 Middeltemperatur. 1860. 72 Anr. Maanedlig Vandmængde. EO) VEN SA EN 11-21 —0,27. —1,10 14,95 Par. Lin. 20,83 Par. L Bog 0115. 081 1851 1 076: 7206 nuar. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende egn, Sne ke, 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. 5— SV. SV. Ss. SSO BEER m. m. m. m SAS SV SN SS 1262 32, TE. Sr As t bi 0—32, Regn 1—11. SVN SV RSN: VÆ LS NES EROS Km mm SEM 23. SOS IKSVE ISSVE SON SSO TIT ME mb mm 0,39 | sS S S. SSVE HERE SES MES ED IS mb EA 232 — 0,20 | S. S. SvE VSV DERES SERIE DE bl DIE SEM USS HEV SS ØNNV: NV. NA (ES SES SEM Am SE mn SKK NNV ONNVNE SE SVERRE kl Bb Em SÆR: Ståvregn 12— OFSSTESVE ESS LAVSYE VR LE SEES RES SES EM SA Sem SE Stéyregn 22— 0,34 | v. SEES SS SE MS om Am ME lå lv Sv. so 0) Eg EN EN TE DE fre LIN s0 so. So SD 3835 3505: KISS En so SOSMESO: so ASS ÆRES: ms mmm so sø So. 10) IE RØD mmm: Am AMON KS or Es OSS SS ONES Eg STARS ESS UDE SED EM AK —3. S. S. s. VOL ICAS SPAS 3 MS DIS SAD k] 33—113. 1,08 | v. V. SV. SEE Em nr SE BOOM ES RES V- SV. VSVØL MER 9 m. m. m. m ODDE KNS VVS VE Sti] le LS SV ELSE SO SS EM SS S. s. So. SSO INIS ROSES: mmm: m 0,15 | so. so. So. SEITE SIS SA m. m. m. m OBS SSO ES OLE SSO] HIS ASE 3 3 EM SE mm Regn og Sne 52—11. SVN SVERRE S VER ED SES SEE DDR 2 bl. m. m. m 17, Regn og Sne 2;— Sy. gsm SKS SNO IS SEERE IYbIS SI Sr mn 1,60 | s. S. sv. SVÆRE SENSE Em SE mA DISK AS. 0,09 I's S. Sv. sy LER he ARE må mimik] 4, Regn 83— 0,20 | vsv. Sv. S. SR HEDEN SEES SS EDEN AM SEM Regn og Sne. OS ES ERR RENVE BAVNVER | HF SEERE En mm SK] (0108)0 | SravsveE See EVSVER | AS 2 5 DES SE EDI DE mn Regn og Sne. (1,09) | sv. SV. Ne NOS ESS ml mm Rk] N N o. NO be ION] mp Er b] Eee eee SS SS RIS". meen , Ståvregn 191—2, Sne 7—9. 2) 201, Regn og Sne 13—34, Regn 9— Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860, 50 Aar, eee 002 0,09 SAT le 0,28 0,12 NOS. 0/02 0,11 SY 0:29 0,17 ØER 5001 0,12 VERREGEEs 0,11 0,16 SO. 020 0:13 NV 220.04 0:10 Stille . . 0,01 Sharia aa bondes. onen | aab karsbertt åbngdl i og e LACES jen p MORA Sas U ger SR i(-— mm ya ' ' | | g i DET HEER bak R K fø aske ne i ren læ" J É: gs a | | |: i ve ba EL LE! i i sa + [] "KER "ANE vre i AK. 17 Je | I | (LT k fe (| vi dj j ig ,, Ny == UV: 4 i 3 yin VRE æ e RV 28 1 ge NR bAJ UL i v i | Yar Ye uni. sl > FADER vue p i ” kk m u | iig KH AA [ j Fr re ” La ! ' [1— ngl "ZA ' få É [| i UL we mil am ; ? mA KF ng K Tr BR ae sf Je uour Fså nn" (873 27 0 7” i I in ” ” FN , f i i "gg é & & Æ 17 Aa da , E a Egen ' | AT r—= så 48 4 je 1 j Fr væ gu. me MARE: ”- k væk: jr bh. 4 i ÅL fr v æ lå vin " I sd ' '. — t st 2 ' då 78 I kd id ku É SEN tær 7 TA sr CE 4 k f Ul å ø VET f Pr y id IE MMS VS 127 eter (SE ravn 39 (zxal mv xnQvocwv &lc Tåg Cvvaywyde avTæv, sig 0/yv Tyv Talidæiav, zæi ta dauona &xfpa1.lmv) med Luc. IV, 44 (zæi mv xnQVccæv &v T&ic Cvvaymyais tijs Tal4daiac). Paa den anden Side mangler det ikke paa universalistiske Grundsætninger II, 99 18 ff. (»ny Viin paa nye Flasker«), IV, 31 (Parablen om Seneps- kornet), VII, 14 f£. (»Ikke det Udvortes besmitter Mennesket« VIN, 15 (Advarsel med Pharisæernes Surdeig); nogle af disse har endog denne Evangelist alene, f. Ex. II 27: »Sabbaten er til for Men- neskets Skyld, og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld«, XI 17: »Mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk» (wæ0r toic &dvsot); eller han anfører dem med særegent Eftertryk (AH, 10. XII, 33). Hos Marcus, og hos ham alene, findes Jesu Ord, »at Guds Søn selv ikke veed Dag eller Time for Parusien« (Marc. (Marc. XIII, 32), et Udsagn, der er forekommen mange Kirkens Lærere uforenelig med en Christologie, som hævede sig over Jødechristendommen. Disse Exempler, som let kunne forøges med flere andre, synes tilstrækkelige til at gjendrive den Baurske Hypothese om Evangelierne som dogmatiske Tendensskrifter. Istedetfor at være anlagte og udførte efter en vis afsluttet dogmatisk Theorie, vise alle de tre synoptiske Evangelier sig langt snarere som opstaaede ved tro og omhyggelig Samling af det historiske Material fra forskjellige Kilder. Netop det, der udgjør Kjernen i disse Bøger, Jesu Udsagn og Taler, vidner om, at de evangeliske Skri- benter kunne ikke engang have truffet Valget af deres Medde- lelser efter et saa eensidigt subjektivt Synspunkt, thi hine Ud- sagn gjennembryde og overvinde dette paa hundrede Steder. Vi ville ikke tale om, hvormange guz pro guo den kritiske Skarp- sindighed har gjort sig skyldig i ved at finde Tendenser der, hvor saadanne alene kunne udbringes af Texterne ved en tvun- gen og unaturlig Udlægning.”) Hvorledes man ved den forud- fattede Mening om en slig antagen Hensigt kan af de umistæn- keligste Yttringer hos en Forfatter finde Understøttelsespunkter til Stadfæstelse paa Tilstedeværelsen af en saadan, derpaa afgi- ver et af de mange Skrifter, som ere blevne foranledigede ved ") Med Rette bemærker S. Lutz (Bibl. Hermeneutik 2, 2 31) »Mit hineinge- tragener Absichtlichkeit låsst sich alle Geschichte verderben «. 100 den nyere Tids Evangeliekritik, de meest slaaende og interes- santeste Exempler, nemlig »Dze Evangelden, ihr Geist, ihre Ver- Jasser und ihr Verhåltniss zu ewnander, Leipzig 1845. Jeg har ved anden Leilighed”) udførligen meddeelt Oplysninger om dette Skrift af den »Sachsiske Anonymus« (der dog snarere stam- mer fra Schweitz end Sachsen), der ligesom Baur har taget Ud- gangspunktet for sin Evangeliekritik fra det spændte og fjendt- lige Forhold, som skal have fundet Sted mellem Paulus og de ældre Apostle, og som derfor ligeledes finder Grunden til Evan- geliernes Oprindelse og særegne Eiendommelighed i »den i alle den urchristelige Tids Forhold saa dybtindgribende Modsætning af Iudaisme og Paulinisme,« men der tillige ligesom et drillende Skyggebillede og Carikatur af Tendenskritiken har ført denne til en saadan Spidse, »at maåan« — efter Baurs egne Yttringer — »skulde fristes til den Mening, at den angivne Forfatter kun havde villet skrive en Satire paa den nyeste Kritik”). Den Unavn- givne bestræber sig for at vise, hvorledes »Evangelisterne — langtfra at være de eenfoldige, simple Fiskersjæle, for hvilke man har udgivet dem — ikke have valgt et eneste Ord, ikke det tilsyneladende ubetydeligste, uden fuldkommen bevidst Hen- sigt og med speciel Betydning. De ere ikke uhildede og upar- tiske Historieskrivere, der have havt til Hensigt at levere Efter- verdenen en muligst fuldstændig og aldeles sandhedstro Frem- stilling af Jesu Liv; de tilhøre et urchristeligt Parti og i sammes eensidige Interesse have de anlagt og gjennemført Jesu Liv med hensigtsfuld Beregning ..... Historisk Troskab er paa ingen Maade saaledes, som man hidtil troede, at søge hos Evan- gelieforfatterne. Deres Hensigt var ingenlunde at levere rene ob- jective Biographier. Ligefrem sagt, Evangelierne ere Partrskrif- ter, ikke Historiteværker. Og alle saakaldte Evangelieharmo- ”) N. Theol. Tidsskrift 3die B. 1852, S. 127 fr. ”) Baur, Der Ursprung und Charakter des Lucæ Ev. Theol. Jahrb. 1846 S. 598. 101 nier ere derfor ligefra Begyndelsen af forfeilede Foretagender, da Forfatterne ingenlunde vilde skrive i een og samme Aand som deres Medevangelister, heller ikke fortælle det Samme, som de, men de stillede sig i fuldkommen bevidst og hensigtsfuld Modsætning til hinanden.« Hvorledes saaledes Lucas ved Mat- thæus partiske Fremhævelse af de ældre Apostle med deres Mes- siaslære er bleven henreven til en ligesaa partisk og ofte meget bitter Forhaanelse og Forfølgelse af disse, derpaa finder Anony- men nu Exempler i Mængde, af hvilke vi blot ville udhæve nogle ganske faa. Naar Jesus hos Luc. XXII, 34 siger: Aéyw cov, Ilétee, ov un pævncer Cnusgov &/Éxtog x71, da er Brugen af Navnet Petrus (Klippemanden) ved denne Leilighed et ironisk Spotte- navn, som kjendes deraf, at denne Apostel ellers overalt af Chri- stus bliver tiltalt med Navnet Siuor”). For Fortællingen om Rangstridsspørgsmaalet har Lucas netop valgt den for de tolv Apostle ugunstigste Plads, nemlig lige efter Nadverens Indstiftelse Luc. XXII, 24. Naar Jesus siger Luc. XII, 52: »Fra nu af skulle Fem i eet Huus være splidagtige, Tre imod To, og To imod Tre«, da skulle derved tydeligen nok være udpegede de tre Gtvior tijg 7rsgutouig (slg. Gal. II, 9) Jakobus, Petrus og Johan- nes, medens de to. Andre ere Paulus og Lucas. Thi »en Strøm af Grunde« har overbeviist den anonyme Forfatter om, at Lucas- Evangeliet egentlig er et Product af begge disse, Mænd tilsam- men. Hvo skulde ogsaa tvivle om, at den Apostel, der i sine Breve — ifølge den Unavngivnes Oplysninger — har betegnet sin Modstander Petrus som 6x010w 7 cægxi, som &yysdos Catåv etc., har i samme bittre Tone rettet sit Evangelium mod ham. Den hele kunstige Geneaologie i Luc. III, 23—38 er — ifølge Ånonymen — kun en Persiflering af Matthæus Genealogie og af alle saadanne Myther og Undersøgelser, som alene bevirke Tve- dragt og ingen Opbyggelse. Naar Matthæus saa "ofte omtaler ") Dette »overalt« indskrænker sig forresten hos Lucas til et eneste Sted, nemlig XXII, 31. HCA to Dæmoniske to Blinde etc., da er det klart, at han dermed mener Paulus og Lucas, ligesom paa den anden Side den Blinde, der kun venter sin Frelse af Herrens Barmhjertighed (Luc. XVIII, 35 f.) er Paulus, der i Parablen fremstilles (Luc. XII, 42), »som mi0toc otxovouoc ligeoverfor den Tjener, der mishandler de øvrige Husfolk, som den bagtalede, men af Herren roste otxovouos tijs &Øixiac (Luc. XVI, 8), som den fortabte Søn, hvis ældre Broder (Luc. XV, 25) er Petrus, etc. etc. Uagtet Baur udtaler sig med stor Anerkjendelse og Roes over den Skarpsindighed og Com- binationsgave, som den ovenanførte Forfatter har lagt for Dagen, finder han dog, at Alt her stiller sig meget for individuelt, me- get for personligt og subjektivt, og mener, at »dersom man med den anonyme Forfatter, der paastaaer, at i det Mindste de tre Evangelier ere Værker af Apostle, vil føre Evangeliernes Affat- telse saa høit op i Tiden og dog lade deres Forfattere fjerne sig saameget fra den objectiv historiske Sandhed, som der maa for- udsættes efter den anonyme Forfatters (og efter Baurs egne) Resultater, bliver man nødt til at ansee Evangelisterne lige- frem for Løgnere og Bedragere«. Det Anstødelige ved at tillægge de kanoniske Beretninger saameget Uhistorisk, saameget Partisk og Tendensmæssigt, tildeels menneskeligt Lidenskabeligt, som efter hiins Anskuelse om Evangeliernes Oprindelse og Beskaf- fenhed foreliggeri disse, fjernes, efter Baurs Mening, naar man hen- fører deres Affattelse til en senere Tids os ubekjendte og med Urchristendommens Mlistorie kun højst ufuldkomment fortrolige Mænd”). »Men hvad er dermed vundet?« — kan man spørge ”) »Es sind nicht mehr die beiden Apostel Paulus und Petrus, welche einan- der in's Angesicht widersprechen und sich gleichsam in den Haaren liegen, es sind nur die auf der Grundlage dieser beiden Formen des Christenthums entstandenén christlichen Parteien, in deren Interesse die beiden Evange- lien mehr oder minder geschrieben sind, ohne dass man desswegen bei allem und jedem eine so bestimmt polemische Bezeihung anzunehmen genothigt ist, und der Schriftsteller selbst erscheint nun erst in einer sølchen Stellung zu seinem Objekt, welche es leicht begreiflich macht, med den sachsiske Anonymus. »Istedetfor troe Historieskrivere blive dog Evangelisterne Partiskribenter, som have fremstillet Jesu Liv efter bestemte Hensigter og Ideer og med Bevidsthed omdannet det givne Stof, hvis sande Skikkelse det bliver endnu vanskeligere at opdage, gjennem jo længere Tid og jo flere Mel- lemled det er blevet overleveret«. — Man formindske saameget man kan og vil Evangelisternes moralske Skyld ved at lade en- hver af dem forfatte sit Værk i Overbeviisningen om, at ved hans Fremstilling kom Christendommen til at staae i sit sande og rette saliggjørende Lys, — tilsidst kommer dog en uhyre mo- ralsk Skyld til at hvile paa selve Apostlene, fra hvis Uenighed og indbyrdes Forhold en saadan Eensidighed i Fremstillingen af Jesu Historie og dennes vilkaarlige Behandling dog har sit egent- lige Udspring. Dersom virkelig den Kløft, der adskilte Paulus fra de ældre Apostle i Henseende til Opfattelsen af Jesu Lære og Virksomhed har været saa stor, som Baur og hans nærmeste Disciple have fremstillet den; dersom de tre »Kirkens Hoved- piller« have staaet i Opposition til »Hedningenes Apostel« med Hensyn til det Punkt, hvorpaa Christendommens absolute Selv- stændighed og Betydning beroede; dersom de ved Bestemmel- sen af de Christnes Forhold til Moseloven kun have givet efter for den øieblikkelige Indflydelse, som Pauli Overlegenhed udøvede (Gal. I. Ap. G. XV), men strax efter ere vendte tilbage til deres gamle Anskuelse om Nødvendigheden af Moselovens fortsatte Gyldighed (Gal. II, 11 ff.) og have stillet sig paa hans Modstan- deres Side (2 Kor. Il, 1): da bliver den Opførsel, som Paulus paa den ene, de andre Apostle påa den anden Side — ikke blot efter Apostelhistoriens mistænkeliggjorte Fremstilling, men efter Paulus' og Johannes" for authentisk erklærede Skrifter — have wie die fir ihn schon durch eine so bedeutende und inhaltsreiche Zwi- schenzeit vermittelte evangelische Geschichte seinem in den Gegensåtzen der Gegenwart stehenden Bewusstsein gerade in dieser Form sich dar- stellen konnte.« (Baur, Kritische Unters. S. 531). 104 viist, i den Grad tvetydig og forkastelig, at den ikke lader sig forene med de Personers Kald og Værdighed, ved hvilke — for at bruge Baurs egne Ord — »det Princip skulde indføres i Ver- den, hvorpaa alle Livets sædelige Grundlag skulle hvile«. Thi da veed man ikke, om man skal undre sig meest over, enten at Paulus har ladet det blive ved »at kaste bittre Sideblik til de meget høie Apostle« (2 Kor. 11, 5), og at Apostlen lohannes, der ifølge den Tibingske Skoles Anskuelse, er Apokalypsens Forfat- ter, har indskrænket sig til uden Navns Nævnelse at pege hen paa den farlige Modstander ved at advare mod »dem, der kalde sig Apostle og ikke ere det» (Apk. II, 2), der »faae Herrens Tjenere til at fare vild ved at lære dem at æde Afgudsoffre» (Apk. Jl. 14. 20); eller at Apostlene — ifølge Pauli Erklæring Gal. II, 9 — have rakt hinanden Samfundshaand og gjensidigen indrømmet hinanden Magt til at virke for Udbredelsen af en Lære, hvilken de ansaae det for Uret at bekjende og at leve efter. Saaledes førte den Baurske Kritik ingenlunde til et Resul- tat, hvorved man kunde finde Tilfredsstillelse.. Den Bebreidelse, som Baur gjorde Strauss" (Krit. Unters. S. 15), at »man ikke veed, hvad der er skeet og derfor ikke engang veed, om der er skeet Noget«, vender tilbage mod ham selv med forøget Kraft. Den Baurske Kritik stillede sig i et Forhold til det kirkelige Standpunkt, der var ligesaa negativt som det Straussiske; den støttede sig til Paastanden om en principiel Differents mellem Paulus og de ældre Apostle, hvis Ugyldighed Baur selv i senere Skrifter indirecte har indrømmet ved meget væsenlige Modifi- cationer af dens Omfang og Betydning. Endelig viste det sig ved de videnskabelige Undersøgelsers fortsatte Gang, hvorledes den sildige Affattelsestid, som Baur tillagde de synoptiske Evan- gelier, havde langt overskredet de berettigede Grændser. Blandt de mange deels almindeligere deels speciellere Un- dersøgelser, hvilke Baurs Evangeliekritik fremkaldte, var navnlig Forhandlingen om Forholdet mellem Marcions og Lucas” Evan- gelium af en afgjørende Betydning. Istedetfor den af Baur og hans Disciple tidligere forsvarede Paastand, at Lucasevangeliet var en udvidet Omarbeidelse af et oprindeligt kortere paulinsk Evangelium, som Marcion havde besiddet, blev det navnlig ved Volkmars") og Hilgenfelds”) kritiske Undersøgelse bragt til Evidents, hvad ogsaa Zeller (Theol. Jahrb. 1851 S. 330. fl.) Ritschl, (Theol. Jahrb. 1851 S. 530 ff.) og Baur selv (Das Chri- stenthum und die chr. Kirche, 1853, S. 69 f.) anerkjendte, at Marcion havde, saaledes som Kirkefædrene almindeligen antage, havt Lucasevangeliet for sig, hvilket Marcion havde omdannet og forkortet efter sit gnostiske System, om man endogsaa kan ind- rømme, at i nogle ganske enkelte Afvigelser mellem vort nuvæ- rende. Lucasevangeliums Text og det Marcionitiske Evangeliums Text turde den rigtigere og oprindelige Læsemaade findes be- varet hos Marcion. Dersom da Lucasevangeliet maa rykkes op øver Marcions Tid (omtr. 150 eft. Chr.), måae ogsaa de synop- tiske Evangelier overhovedet tilkjendes en høiere Alder, især naar Lucas som den Yngste skal have benyttet Marcus og Matthæus. Ikke mindre betydningsfuld var den atter tilbagevundne og bedre end forhen begrundede Anerkjendelse af Justinus Mar- tyrs (140 eft. Chr.) Brug af vore tre synoptiske Evangelier, om- endogsaa ved Siden af et ukanonisk (Petri) Evangeliums Benyt- telse”, Overdrivelsen af den skarpe Modsætning mellem Jødechri- stendom — af Baur, Schwegler—) 0. Å, med Urette identificeret "””"Theol. Jahrb. 1850 S. 110 ff 185 ff. Das Ev.. Marcions, 1852. ”V Theol. Jahrb. 1853 S. 192—244. "””y Semisch, Die apostol. Denkwiurdigkeiten des Martyrers Justinus, zur Gesch und Aechtheit der kanonischen Evangelien, 1848, Slg. Zeller, Theol. Jarb. 1848, S. 528 fl. Hilgenfeld, Kritische Untersuchungen uber die Evangelien Justins, der Clementin. Homilien und Marcions, 1850. F Sehwegler's Nachapostolisches Zeitalter (2 Bind, 1846) har nærmest ved sin førmelle Virtuositet, hvormed det stillede den Baurske Kritik i dens hele Omfang for Lyset, vundet den Anseelse at kunne gjælde — for at tale med K. Schwarz — som et af den Tibingske Skoles Standard- works. g med Ebionitisme — og Paulinisme har viist sig ved grundigere Undersøgelse af en Mængde literaire Producter fra den ældste christelige Tid, blandt hvilke flere, som urigtigen udelukkende angaves at høre til den ebionitike Retning, atter ere blevne førte over paa den paulinske Side”). I tidligere Afhandlinger og Skrifter, har jeg udførligen op- lyst flere af de Momenter, som jeg i nærværende Udsigt kortere har berørt. Idet jeg henviser til disse, vil jeg — forinden jeg skrider til Skildringen af Evangeliekritikens fortsatte Udviklings- gang — meddele en Oplysning, som turde have Interesse for mangen Læser, der kunde ønske at vide, hvilken Forestilling Baur dog egentlig danner sig om Christendommen og Jesu Per- son, da man — hvad ikke blot hans Modstandere og Fjender, men ogsaa hans Beundrere have bebreidet ham — forgjæves Ssø- ger at vinde Klarhed derover i hans mange vidtløftige kritiske Arbeider. Vi ville høre ham selv udtale sig derom i hans nye- ste Skrift”), hvor han i Anledning af den Indvending, »at det bliver aldeles ubegribeligt, hvorledes de to Retninger, i hvilke Urchristendommen historisk har udviklet sig, kunde fremgaae fra den af Baur i Spidsen stillede Christus«, forsvarer sin Frem- stilling om Christendommens Oprindelse og Jesu Person. Han beklager sig ved denne Leilighed over, hvorledes man for lidet pleier at tage i Betragtning, at man ved disse Forhandlinger har med et historisk Spørgsmaal at gjøre, der efter sin Natur, efter de Kilders Beskaffenhed, til hvilke man er henviist, ikke gjør det muligt at bringe Alt saaledes paa det Rene, som man ønsker det. »Man skriver det formeentlig Mangeifulde og Utilfredsstil- lende ålene paa deres Regning, som ville betragte Sagen reent historisk, uden at betænke, gjennem hvilke Vanskeligheder Un- ") S. Georgii, Deutsche Jahrb. 1842. Rithschl, Die altkatholische Kirche 1850. ") Die Tiibinger Schule und ihre Stellung zur Gegenwart. Tiubing 1859, NOTE 107 dersøgelsen først maa gaae for at kunne komme ogsaa kun paa et eneste fast Punkt, hvorledes saa ofte ikkun Formodning og Combination maa træde istedetfor Beviis, og den sidste Afgjø- relse kun kan gives paa: den almindelige Anskuelses Grund, hvorfra man gaaer ud. Men deri har man Ret, at, hvorledes man end tænker sig Christendommens Begyndelse og Jesu Per- son, maa Forestillingen være vel motiveret og have indre Sam- menhæng«. Dette mener nu Baur ogsaa om søn Anskuelse, kun at man ikke sammenblander hans Fremstilling med andre (f. Ex. in casu med Schweglers) »Jeg har tydeligen nok adskilt de to Elementer, hvilke jeg betragter som de Factorer, der constilu- ere Christi Person. Alt, hvad der hører til Jesu Læres ægte sædelige Indhold, saaledes som det indeholdes i Bjergprædikenen, i Parablerne og Jesu øvrige Læreforedrag”), hans Lære om Guds Rige, om Betingelserne for Deeltagelsen deri, for at sætte Men- nesket i et ægte sædeligt Forhold til Gud, udgjør Christen- dommens egenlige Væsen, dens substantielle Midtpunkt, dette er dens over alt Enkelt overgribende Princip, det almindflisen Menneskelige, det sande Guddommelige deri, det Universelle, Evige, Absolute i dens Indhold, det, der giver Christendommen og netop derved Jesu Person som den, i hvem denne frie, fra alt Ureent rensede, enhver falsk Mediation sig unddragende Op- fattelse. af Forholdet mellem Gud og Mennesket allerførst kom til Bevidsthed, den højeste absolute Betydning. Hvad der hæver Christendommen ligeoverfor alle andre Religioner til den abso- lute Religion, er i sidste Henseende ikke andet end dens Kjends- gjerningers, Lærdommes og Fordringers reent sædelige Charak- teer. Tænke vi os alt dette som det væsentlige Indhold af Jesu ") Men hvorledes kan man, naar man tager Hensyn til den høist relativt historiske Paalidelighed, som Baur antager selv hos den Evangelist, hvilken han tilkjender størst historisk Troværdighed, Matthæus (S. Krit. Unters. S. 620 fT.), vide, om det virkelig er Jesu Lære, som indeholdes i hine Partier af den evangeliske Fremstilling? 108 Selvbevidsthed, saa er det den ene af de to hans Person con- stituerende Factorer; men hvad der nærmest er Zans Bevidsthed, skal ogsaa blive Menneskehedens Bevidsthed. Det er kun Ind- holdet, som ogsaa maa have en tilsvarende Form, for ad den historiske Udviklings Vei at kunne gaae ind i Menneskehedens Bevidsthed. Denne Form er det jødiske Messiasbegreb. Alene i dette havde Christendommen sit historiske Tilknytningspunkt — det Grundlag, paa hvilket alene et til Kirke sig udvidende religiøst Samfund kunde opstaae. Hvo havde vel troet paa Jesus, naar ikke en Kreds af troende Tilhængere havde samlet sig om ham som Messias? Men med dette Begreb indtraadte ogsaa det ideelt aandelige Indhold i den nationale Tilværelses endelige Former, ved Ideens Universalitet hængte sig ogsaa Jødedommens Particularisme. Man kan derfor ikke gjøre sig nogen klar og anskuelig Forestilling om Jesu Person, saaledes som den viser sig i den evangeliske Historie, naar man ikke adskiller disse to Sider af hans Personlighed og betragter dem saa at sige fra Synspunktet af en Antinomie, af en sig udviklende Proces, hvori begge Factorer af hans Selvbevidsthed ere saaledes indflettede i hinanden, at, eftersom de betragtes, snart den ene, snart den anden er den overveiende og overgribende. = Derfor gives der for den dybere Opfattelse af den evangeliske Historie intet Vig- tigere end det Spørgsmaal, hvorledes vi skulle tænke os hans mes- sianske Bevidstheds Genesis, hvorledes de to Elementer, paa den ene Side det Universelle, almindeligt Menneskelige, guddomme- ligt Ophøiede, som giver hans Person absolut Betydning, og paa den anden Side, det Indskrænkende og Begrændsende ved den na- tionale Messiasidee, som han maatte gaae ind paa, sluttede sig sammen til Eenhed i hans Selvbevidsthed og i denne Eenhed bleve det bevægende Princip for hans offenlige Liv. Vidste vi derfor kun nøiere, i hvilken Forstand han betegnede sig som viog &vdgæørov, hvilken Betydning de Momenter have, hvilke den evangeliske Historie selv betragter som epochegjørende Vende- punkter i hans messianske Fremtræden, navnlig Peters Bekjen- delse med den paafølgende eftertrykkelige Bekræftelse, Forkla- relsen paa Bjerget og Indtoget i Jerusalem, hvorved Jesus synes at gjøre saa store Concessioner til den nationale Messiasbevidst- hed, kunde vi paa disse og andre Spørgsmaal give et be- stemtere Svar, saa vilde dette vistnok være det sikkreste histo- riske Holdningspunkt. Men om det ogsaa kun skeer saavidt, som det er muligt efter Beskaffenheden af de forhaandenværende Kilder, saa kan man ikke paastaae, at den reent historiske Be- tragtning er fuldkommen uberettiget og forfeilet, at den la- der sin Opgave fuldkommen uopløst, opfatter Christi Person saa eensidigt, at man ikke begriber, hvorledes saa forskjellige Retninger kunne være fremgaaede fra ham. Saasnart det kun staaer fast, at i hans Person, saaledes som den viser sig for os i den evangeliske Historie, maae hine to Sider adskilles, hvilke forholde sig til hinanden som Indhold og Form, Idee og Virke- lighed, almindeligt Menneskeligt og jødisk Nationalt, guddomme- ligt Ophøjiet og menneskeligt Indskrænket, kan der heller ingen Tvivl være derom, åt den samme Modsætning af begge de to Elementer, hvilke vi i vor Anskuelse om Jesu Person maae lænke os sammenknyttede til hans Selvbevidstheds personlige Eenhed, ogsåa er det bevægende Princip for den historiske Udvikling, som slutter sig til ham.« Til den Indvending: »Har Christus virkelig været den, som Baur fremstiller ham, har han lært saaledes, har han udtalt det specifisk christelige Princip saaledes, da kunne hans umiddel- bare Disciple ikke have været de stive Judaister, som Baur frem- stiller dem, og omvendt, have Urapostlerne tænkt og virket saa udelukkende judaistisk, såa kan Christus ikke have lært og vir- ket, som der siges”)», svarer Baur (a. St. S. 33): »Hvorfor skal det være saa utænkeligt, at, naar dog begge Dele hørte paa lige Maade til Jesu Personlighed, det Universelle og almindeligt Men- ”) Ullhorn, Jahrb. fir deutsche Theologie, her. von Liebner etc. 1858, 3te B., S. 329 f. 110 neskelige paa den ene Side og det nationale Indskrænkede paa den anden Side, hos nogle det Ene, hos Andre det Andet var det, som fortrinsviis bestemte deres Anskuelse og Retning?” Og hvad var naturligere, end at hans første Disciple holdt sig til den Side af hans Væsen, hvor han selv viste sig som den na- tionale Messias og var gaaet ind paa den populære Messiasbe- vidsthed. Men som nu i ham selv det ene af begge Elemen- ter ikke var uden det andet, saaledes kan ogsaa i dem, hos hvilke det jødike Nationale var det Fremherskende, det christe- lig universelle Princip ikke have været ganske uvirksomt. Naar de i ham, ogsaa som den Døde og af hans Folk Forkastede, troede paa den aabenbarede Messias, saa var jo allerede der- ved en Krisis indtraadt i deres jødiske Bevidsthed, der kunde blive til en større Rift. Hvor langsomt og seigt dette ogsaa maatte skee, Muligheden i det Mindste og Principet til en videre Udvikling var der allerede, « Baur afviser derfor den Beskyldning, at han skulde have gjort Paulus til Christus (0: Christendommens Stifter) »thi det egentlig Charakteristiske ved Paulinismen, Universalismen, er jo for mig» — siger han (a. St. S. 34) — »ogsaa Christendommens Grundidee overhovedet, den frie, over alt Udvortes, Tilfældigt, Particulairt ophøjede Sædelighed. Den paulinske Universalisme indeholder derfor ikke Noget, som jo ogsaa allerede oprindeligen maa tænkes som et væsenligt Moment i Jesu Selvbevidsthed og som jo allerede ligger i Jesu Læres reent sædelige Tendens. Man kan derfor kun spørge, hvorfor ikke Jesus selv har udtalt den directe Modsætning til den jødiske Particularisme, saaledes som Paulus. Men hvorledes skulde dette have været muligt, uden at de vare blevne stødte tilbage, som fremfor Alt maatte vindes, for overhovedet først at have en Grund for den af sin Spire sig udviklende Christendom? Han kunde overlade dette til Udviklingen af hans Læres Aand, saaledes som han selv ud- taler det i billedlig Tale Matth. IX, 16. 17.... Saameget det endogsaa derfor kan overraske, hvorledes det i Apostlen Paulus rl påa eengang kom til et saa afgjort og energisk Brud med Lov og Jødedom, der fremtraadte dog derved kun det samme Prin- cip, uden hvilket Jesus fra Begyndelsen af ikke kunde have havt den høie Betydning, som vi maa tillægge ham. Jo større hos de første Apostle Overvægten endnu var paa Jødedommens Side, destomere laae det i Sagens Natur, at ogsaa den anden af de tvende Factorer kom til sin Ret og gjorde sig gjældende med den Energie, som af sig selv ligger i en saadan Modsætning. Saaledes staae da Jødechristendom og Paulinisme ligeoverfor hinanden med lige Fordring paa at være Urchristendom, og denne Modsætning kan saalidet forundre os, som vi meget mere, naar det forholdt sig anderledes, maatte savne den naturlige Udvik- ling. « Ved denne Leilighed henviser Baur ogsaa til, hvad Brtsch/ (Die altkatolische Kirche, iste Udg. 1850, S. 53 f.) har betegnet som »den neutrale Basis«, der var fælles for Paulinismen og og Jødechristendommen (det gammeltest. Gudsbegreb, Modsætnin- gen af den nærværende og tilkommende Verden, Læren om Engle og Dæmoner, Parusien og Eschatologien) ja han mener, at Judais- men endog griber endnu dybere. ind i den paulinske Christen- dom. »Apostlens Lære om Loven« — siger Baur 0. St. S. 37 — »er det meest afgjorte Brud med Jødedommen, men hvad han sætter istedetfor den ophævede Lov, er atter en fra Jødedom- mens Religionsanskuelse tagen Idee. Tilgiver Gud Menneskenes Synder kun under Forudsætning af det i Jesu Død frembaarne forsonende og vicarierende Offer, saa gjør atter her Loven sin Ret gjældende, og saa overordentlig stor og vid Guds Naade end ér, saa har den dog sin Skranke i en Retfærdighed, hvis Begreb ganske hviler paa den gammeltestamentlige Gudsbevidst- hed. Den samme Opfattelse af Jesu Død findes derfor uafhæn- gig af den paulinske Lære ogsaa hos saadanne nytst. Skriben- ter, som paa deres jødechristelige Standpunkt ingenlunde deelte den paulinske Anskuelse om Christendommen.»... »Selv Skarp- heden af sin Retfærdiggjørelseslære vender Paulinismen kun ex frem, naar den maa kjæmpe med Jødechristendommen om Grund- volden for sin Existents og sin principielle Berettigelse. Saa- snart dette Maal er naaet, tilstaaer den jo, som vi see af Pauli Breve, Gjerningerne deres Berettigelse ved Siden af Troen (S. 40).« Af disse Yttringer fremgaaer, hvorledes Baur, under Debat- tens Fortsættelse og under Indflydelse af andre Theologers Be- mærkninger, selv har modificeret Forestillingen om Kløften mel- lem Paulus og de ældre Apostle. Mellem hans Fremltilling deraf 1847 og tidligere tilbage, (allerede 1831 udkom Baurs Afhandling: » Ueber die Christuspartei in Korinth, hvor Modsætningen mellem det jødechristelige og det hedenskehristlige Parti først blev ret fremhævet) og den i 1859 i det ovenanførte Skrift givne Frem- stilling vil man finde en betydelig Forskjel. Meget af hvad der påa ovennævnte Sted er bemærket, fortjener Anerkjendelse; men i sidste Instans, i det Punkt, hvorom man først for Alt maatte ønske Klarhed og Lys, der staaer Sagen endnu i samme Uklar- hed som tidligere. Vi have gjengivet Baurs egne Yfttringer, fordi de lyde saaledes, at man vanskeligen vil kunne undgaae Beskyldningen for forsætlig eller uforsætlig Misforstaaelse ved deres Udlægning. Naar Baur sætter »Christendommens egenlige Væsen i Alt, hvad der hører til Jesu Læres ægte sædelige Indhold, som det kjendes af Bjergprædikenen, Parablerne etc.« (s. S. 107), da gjenfinder man jo her den gamle Rationalismes Schibboleth: »Christendommen er væsentligen Sædelære«. Hos en med den nyere Philosophie og Theologie saa fortrolig Skribent som Baur kan dette dog vel ikke være ganske at forstaae i Semlers, Eber- hards og andre ældre Rationalisters Mening. Ogsaa tages der i de anførte Ylttringer af Baurs sidste Skrift et Hensyn til Jesu »Person«, til Christendommens »Kjendsgjerninger« som kunde føre Tanken udover det ældre ” rationalistiske Standpunkt. Men naar nu »de to Factorer« belyses, som skulle have constitueret Jesu Person, da skeer dette paa en Maade, hvorved vi ikke komme ud over Jesus som den, hvis højere, guddommelige Selv- bevidsthed holdtes meer eller mindre undertrykt ved en indskræn- (13 kende (og indskrænket) Messiasbevidsthed. Baur synes ikke at an- tage, som mange ældre Rationalister, at Jesus kun ved Accommoda- tion har erklæret sig for Messias; han betragter de to Sider af Jesu Personlighed »under Synspunktet af en Antinomie, af en sig udviklende Proces«. Denne Betingelse kan være meget passende med en Grundanskuelse, ifølge hvilken »Christendommen ikke er et forfra færdigt, et fuldkomment og himmelsk Product, men meget mere et saadant, der efterhaanden udvikler sig”)» ; men med det Billede af Jesus Christus selv, som det Nye Te- stament giver, stemmer den ikke, idet vi enten maae antage, at Jesu Selvbevidsthed har været meget højere end Messiasideen, eller at denne er bleven opfattet af Jesus fra den religiøse An- skuelses højeste Standpunkt. Den Formodning, at Jesus først midt i sin Virksomhed eller mod Slutningen af samme, belært af nedslaaende Erfaringer, skulde have opgivet det jødiske Messiashaab og omskiftet det med Planen om en udelukkende sædelig Reformation og et aandeligt Rige, har som bekjendt fundet flere Forsvarere; men en saadan Forandring lader sig ikke historisk bevise, og Antagelsen deraf lader sig ligesaalidt forene med hiin fuldkomne Klarhed og Højhed i Jesu Væsen, hvorom den evangeliske Fremstilling giver Vidnesbyrd som med Baurs Anvendelse af Ordene »det Guddommelige«, »det Evige«, »det Absolute«, naar disse Udtryk ikke skulle være blotte Phraser og rhetoriske Hyperboler.”) Baur og hans Disciple have stadigen protesteret mod, at dere Kritik af den evangeliske Historie og dens Kildekrifter skulde ") »Die historische Grundanschauung, auf welcher die Kritik der Tibinger Schule basirt, ist: das Christenthum ist nicht ein von vornherein fertiges, ein vøllkommens und himmlisches Product, es ist vielmehr ein sich almiihlig entwickelndes.… … Sclwvarz, Zur Gesch. der meuesten Theol. SS 175. "”) Slg. Hase, Das Leben Jesu, 2 42: »Tribte jener Irrthum auch nicht die sittliche Herrlichkeit Jesu, so ist doch schwer zu denken, dass die Klarheit und Erhabenheit seines Wesens. jenes Unfehlbare und Goøttliche, das wir in seinen Reden håren, unverletzt blieb, wenn er selbst erst aus solchen Irrthumern und innern Kåmpfen sich zur [dee seines Lebens emporrang. « 114 grunde sig i deres philosophiske System, medens de tvertimod »ad historisk Vei ville retfærdiggjøre Sandheden af deres Reli- gionsphilosophie«. Det er en af de sædvanlige Selvforblindelser, der kun bliver saameget mere paafaldende, som den Tibingske Skoles »historiske Kritik« over Evangelierne har sin væsenlige Støtte i den Energi, hvorved den søger at eftervise al historisk Fremstillings Afhængighed af Referenternes dogmatiske, ideelle Interesse. Man har ofte sammenstillet Semlers og Baurs Virksomhed påa den nytestamentlige Kritiks Omraade, og der synes ingen Grund for den Sidstnævnte til at afvise hiin Sammenligning, naar det skeer med Anerkjendelsen af, at Baur langt overgaaer sin Forgjænger saavel i philologisk og philosophisk Dannelse som ved et ulige større. Talent i historisk Fremstilling og Behand-- lingen af kritiske Problemer. Begge have med utrættelig Flid stedse paany opgravet og gjennempløiet den ældste Kirkehisto- ries Mark. Mange af de ved Semler kun let henkastede Tanker have først ved Baur og hans Disciple fundet deres Betydning; Tvivl, som Semler havde hensat uden Begrundelse, Paastande, som Semlers urolige Aand vovede, uden videre at forfølge dem, ere her blevne begrundede. Foruden mange enkelte Punkter er Semler Baurs Forgjænger i at fremhæve Differentsen mellem de Hovedretninger i den ældste Christenhed (hos Semler: de ud- vortes (Petriner) og de zndvortes (Paulus' og Johannes's Disciple) Christne, af hvilke efterhaanden den katholske Kirke med sit Dogma skal have dannet sig. Vistnok erkjendte Semler i Chri- stendommen en guddommelig »AÅabenbaring«; men det Menne- skelige, det Locale, Temporaire, som han udskillede fra det Gud- dommelige (9: Alt hvad der gaaer ud paa »die moralische Aus- besserung und Herstellung des Menschen«), voxte op for ham til en Højde, hvorved dette truedes med at gaae ganske op i hiint. Ligefrem erklærede Tilhængerne af den Tibingske Skole, at deres Maal gik ud paa at begribe og fremstille Christendom- men som Product af historisk-menneskelig Udvikling. Unægte- 115 ligen kan Christendommen ikke forstaaes, uden at den menne- skelige, historiske Side tages med i Betragtning, og dette er den Baurske Kritiks Fortjeneste, atter at have fremhævet denne Side og derved forhindret en umoden og falsk Afslutning af Christendommens ældste Historie, at have opkastet vigtige Spørgs- maal, som ikke endnu have fundet deres tilfredstillende Løsning og selv givet vigtige Bidrag til denne”). Men den har bekræf- tet, hvad allerede tidligere Forsøg i samme Retning viste, at Christendommens supranaturale Charakteer ikke kan opgives, uden at saavel det N.- T's. Forfattere som selve Jesu Apostle (forsaavidt de ikke ere identiske) synke ned under det Stand- punkt af sædelig Værdighed, som dog er en ueftergivelig Betin- gelse for at forstaae deres Virksomhed og den Sag, hvilken denne var helliget. Alligevel ligger der i den Baurske Kritik en Sandhed, som det er af største Vigtighed ikke at oversee eller afvise, om den endogsaa her findes i Forbindelse med en Mængde aldeles urig- tige og misledende Combinationer. Det gjælder kun om at frem- hæve den i dens rette Begrændsning. Dertil vil der kunne vindes et Bidrag ved at sammenligne Baurs Evangeliekritik med en anden berømt Lærds Anskuelser og Hypotheser om Evangeliernes Oprindelse og Væsen, hvilke i flere Henseender danner en fuldkommen Modsætning til hine. — — — Her Prof. d'Arrest gav en Beskrivelse over de nye Jndret- ninger og Forbedringer ved den til Brugen ved det nye Obser- vatorium bestemt Meridiankreds. Denne Beretning vil senere blive trykt, i Forbindelse med Beskrivelsen af de øvrige Indretninger ved det nye astronomiske Observatorium. 7”) Sig. Uhlhorn a. St. S, 347 f. 16 H.. Prof. Steenstrup meddeelte nogle af de vigtigste Resultater, som ere vundne ved de nyeste lagttagelser og Undersøgelser over Infusionsdyrene, navnlig ved Prof. Dr, Fr. Steins sidste Værk over disse: der Organismus der Infusorien 1 Abtheil. 1859. Dette Foredrag vil blive meddeelt i Forbindslse med et andet af samme Medlem den Øde Marts holdt Foredrag. Secretairen meddeelte folgende af Geheimeraad Gåppert i Breslau indsendte lille Afhandling: Om den Flora, som forekommer i den siluriske, devoniske og nedre Kulformation; eller de saakaldte Overgangsbjerge. Allerede i Aaret 1847 gav jeg en Sammenstilling af de Planter, som jeg havde iagttaget i de dengang temmelig almin- deligt, som Overgangsbjerge eller Graavakke betegnede Lag”), og 4 Aar sildigere i et særskilt, som Supplementbind til det Leopoldinske Akademies Nova Acta udgivet Værk””) udførligere Beskrivelser og Afbildninger af disse Planter. I et særskilt Af- snit omhandlede jeg deri deres Forekomst i de forskjellige, hidtil paa Jorden opdagede Lag, ligesom jeg omtalte disse Plan- ters Vedligeholdelsesmaade i Lagene. Jeg gav dernæst en Sammenstilling, som svarede til vor daværende Kundskab om Findestedernes geologiske Alder, for at vise ihvorvidt ogsaa Planterne ligesom de fossile Dyr kunde tjene til at charakterisere ”) Uber die fossile Flora der Grauwakke oder das Ubergangsgebirge, beson- ders in Schlesien. In Bronn und v. Leonhardis neues Jahrbuch 1847, Seite 675—786. ”) Fossile Flora des Ubergangsgebirges. Gr. Qvart 290 Seiten und 44 illu- minirte und schwarze Steintafeln in Folio und Qvart. 117 den vedkømmende Formations geologiske Alder. Siden den Tid have vore Anskuelser om Overgangsformationen ved Murchisons store Arbeider (Siluria; 1854 og 1859) som førte til en nøiagti- gere Bedømmelse af de med dette Navn betegnede Lag, saa- ledes forandret sig, at selv hiin Betegnelse er forældet. Under disse Omstændigheder turde jeg vel være berettiget, ja selv i mine egne, først efter flere Aars lagttagelser offentliggjorte Ar- beiders Interesse forpligtet til, ikke blot at underkaste dem et nyt kritisk Gjennemsyn, men ogsaa at sammenstille dem med den siden hiin Tid ved Andres og mine egne Forskninger vundne Kjendsgjerninger og at bringe det Hele, saavidt som muligt i Overeensstemmelse med de nu herskende geologiske Anskuelser. Her er nemlig ikke blot Tale om en Fremstilling af Plante- verdnens første Begyndelse, saaledes som den fremtræder i den siluriske og devoniske Formation, men ogsåa om en skarpere Adskillelse af den egentlige Kulformations Flora, som ifålge Resultaterne af mine tidligere og for nærværende Tid endnu mere stadfæstede Forskninger maa deles i en ældre, eller nedre, og i en yngre, eller øvre Afdeling. Den ældre indbefatter saavel Bjergkalkens eller Kulkalkens, som den saakaldte Graavakkes Planter, eller efter Geologernes nyere Undersøgelser, de Planter, som forekomme i Posidonomyeskiferne og Murchisons yngste Graavakke, der igjen svarer til Englændernes Millstonegritt eller Sandstenen uden underordnede Lag. For at komme til dette Resultat har jeg anvendt den største Omhu paa Bestemmelsen af de enkelte Planters Findesteder, og forsøgt ved Sammenlig- ning med dem, der findes i den sædvanlige Steenkulperiode, endydermere at begrunde de herved vundne Resultater. Naar jeg betænker, at man siden Bekjendtgjørelsen af mine første, kun paa schlesiske Forhold byggede, men i over 20 Aar fort- satte Arbeider, ogsaa i andre Egne af Tydskland har funden de af mig som sikkre Førere opdagede Planter (Calamites tronsitio- nes, C. Rømerianus, Sagenaria Veltheimiana og den dertil hørende Knorria imbricata), tør jeg vel nære det Haab, at disse Bestræ- 148 belser ogsaa udenfor Tydskland turde finde tilsvarende Aner- kjendelse. Den hele Afhandling deles nu med Hensyn til dens allerede antydede Indhold i følgende 6 Afsnit. 1) Litterære Forhold. 2) Oversigt over de omtalte Arter. 3) Systematisk kritisk Oversigt over de virkelig optagne Årter. 4) Geologisk Oversigt over disse Planter efter den saakaldte Overgangsformations enkelte Afdelinger, og de Lande, hvori de forekomme. 5) Slutninger af samtlige Iagttagelser. 6) Forklaring over 12 Tavler. Geheimehofraad Dr. v. Kieser, for nærværende Tid Præsident for det K.K. Leopold-Carolinske Akademi foranledigede Bekjendtgjørel- sen af dette Arbeide, hvis væsenligste Resultater ere følgende: Antallet af samtlige, hidtil bekjendte Arter i den nævnte Floras Omraade, udgjør 184, som ere fordeelte saaledes: A. efter de forskjellige Ordener og større Familier. Åleeret Re BORD; sagn ork 30 Arter. Gala anis basal 20 — Asferonhyllites= ss. isse å& — Pille ss SKARE ERE SENERE 64. — Sejm eee EEERSSSE -5 39 — Cladonyless unsere: ME — Nørgerathleesse ser rene 8. — Sjeillåriee rt AE RER 6 — Gonifere ss ENE 6 — Ingertaerse disses ses ker 3. — 184 Arter. B. efter de forskjellige Formationer. 1) Siluriske Formation, 20 Arter: a. nedre siluriske Formation, 17 Arter”) b. øvre silurisk Formation, 3 Arter. Alle, hører til Fucoidernes Afdeling" ” 5 tilhører ogsaa den danske fsogile Flora, nemlig Chondrites antiquus, Dictyonema Hissingeri, Caulerpites Cactoides, Forchhammera Silurica og Palæophycus tubularis. Ut 2) devoniske Formation. a. nedre devoniske Formation, 5 Ar- ter: 4 Fucoider og 1 Landplante, (Sigellaria") Hausmanniana Landplanternes første Forekomst, b. mellemste devoniske Formation. 1 Landplante (Sagenaria Veltheimiana) c. øvre devoniske Formation, 57 Arter, iblandt hvilke 4 Fucoides. De øvrige ere Landplanter af Bregnernes, Calamiternes Eqvisetaceernes, Lepidodendronernes, Lycopodiaceernes, Sigillariernes og Coniferernes Familie. 3) Kulformation; nedre Kulformation; a. Kulkalk, 46 Arter, iblandt hvilke kun en eneste Havplante, de øvrige Land- planter af de samme Familier, som i den øverste devoniske Formation. Kun Nøggerathiernes Familie kommer til. b. Kulmgraavakke med Posidonomyenskifer, 23 Arter; kun 1 Havplante, de øvrige ere Landplanter af de samme Familier som de forrige. c. yngste Graavakke 51 Arter, kun Land- planter af de samme Familier, som ved de forrige Afdelin- ger af den nedre Kulformation. Havplanter eller Focoider mangle her aldeles. Den øvre eller yngre Kulformation, indbefatter 816 Arter. Den permiske Formation, hvis Monographi snart vil blive trykket, indeholder, ligeledes efter mine Beregninger, 183 Arter, saaledes, at altsaa Antallet af de hidtil bekjendte fossile Planter af den hele pælæozoiske Formation udgjør 1183 Arter. Paa et Andragende af Hr. Prof. Steenstrup bifaldt Selskabet at indtræde i Forbindelse med Académie des sciences et lettres i Montpellier. ”) Denne Plantes Forekomst i den devoniske Formation turde dog endnu være nogen Tvivl underkastet. Håausmann fandt den nemlig paa Grænd- sen imellem Dalerne og Norge i et Værtshuus i Idre, i en løs Plade som dannede Underlaget for Kaminen, og man tør derfor neppe ubetin- set antage, at den henhører til den i Nærheden faststaaende Sandsteen- og Porphyrdannelse, i hvilken man ikke hidtil har funden nogen anden Forstening. G. Forchhammer. u) 120 I Mødet var fremlagt: Fra Academze der Wissenschaften t Wen. Sitzungsberichte math. naturw. Classe Bd. 34 Nr. 1—6. Band 35 Nr. 7—9, Wien 1859. Sitzungsberichte philosoph. hist. Classe Bd. 29 Heft 1—11. Bd. 30 Heft. 1. Wien 1859. Archiv fir Kunde åsterreichischer Gechichts-Quellen Bd. 20 Heft 2 Band 21 Heft 1. Fra Geologische Rerchsanstalt i Wzen. Jahrbuch. X Jahrgang Nr. 1 & 2. Haidinger. Ausprache gehalten am Schlusse des ersten Decen- niums der geol. Reichsanstalt. Wien 1859. Dr. Moriz Hornes. Die fossilen Mollusken des Tertiær-Beckens von Wien. ter Bd. Bivalven. Fra Geographische Gesellschaft i Wien. Mittheilungen Ill Jahrgang 1859 Heft 2. Wien 1859. Fra Phystkaltsche Gesellschaft + Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jabre 1857. XIII Jahrgang, 1 & 2 Abth. Berlin 1869. Fra OØbservatoire physigque Central de Russie æ Bt. Petersbourg. Annales. Anné 1856 Nr. 1 & 2 St. Petersbourg 1858. Compte-Rendu Annuel. Année 1857 St. Petersbourg 1859. tæem IR i synker i wW "ÆRE i er tk ØR; i & . Sol tr, / 8 SEE RV on EN 12 | (| 7 HE FR 0 fa mo Æ | E 7” na) [ ii z ms" fe 14 vig, I 3 linj Å i, RØR nm" lå M.M &l Xu ak hd pA (i 4 "| ' UA JE th Bi Wiss | i ii Uke Em Ær afd YU is i & i | cA kld En 1 er FE ØR ; Mi | (4! Bar 10 > TÅ Ak KORN fe esse Ml fl Hak Jak Fo RE | ra sy y XY må få ÆR (sg KO 114. JERNE ed UMobnturnd Barometer, reduceret til OP Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. = K E | 214 Fod over Jorden. RAK | Bera fe: un- ØFormiddag;| -Uiddag. "4 Eltermidd. PT] ss] Jorden | BRdEnE | dr | | Middel | Layest. | Høiest. Mlåder… (KILDER m, | Vande. | Corr,-0903 | Cels, Cels. , É | 1 1332,"76 | 332,92 | 333,29 (— 2963 re =—195 192 193 | og 2) 34, 25| 34, 19| 34, 371—1,86 (— 60! 01 | 1,1 FE, 3| 37, 20| 37, 85| 38, 16|— 1,76 en 2,4 0,8 1,1 1,3. 1701 31375195 35,03] 35, 1131 0,27 1554 23 1,1 1:25) 590 EDER THRONE TO] Fans 17 at Be] 4,9 1,0 1,27 ea 6] 27, 391 27, 05) 26, 321—0,60 |"— 2,2 SURE 15251 TÅ 31, 61) 32, 23| 33, 01)—1,23 |— 458 2,2 1,040 40 8 | 51, 72| 31, 12! 30, 501—0,73 |— 2,9 152 1,0 1,2 2,9 91132," 79 1733; 10! 733, 271—4,767 "05 01315150 1,1 0 101 35, 77| 36, 06) 35,881 — 4/10 112 BM 140 Ble || 11 | 35, 82! 36, 02| 37, 06|— 2,33 a 4,9 ER stn 1,2 0 12014177 an 44 | 497550 858.830 | O ME ERA 30 1 OR 0 13 | 43, 74| 43, 91) 43, 90.126,23 |—12,3 |— 3,6 0.9 |" Fag 0 14 | 42, 96| 42, 44| 41, 431—4,23 |— 12,0 | — 0,7 0,7 1,0 0 1511037 55, 36, 28) 35,40 == TOD 866 159 0,6 0,9 0 16| 35, 04/ 36, 26! 38, 02|—1,76 |— 4,5 or og 0,8 | 17| 40, 21| 39, 81| 38, 871—4,16 |— 10,2 | —0,7 (1) HR D7 at REN 18 | 38, 16| 37, 89| 37, 361—1,16 1— 66 | 22 | 0,3 ORD 19 | 30, 68| 28, 53| 26, 67) 0,200 |— 2,8 1,4) .4005 0 0 0 | | | DON IESASE 70) (6253 "4819650 0 476 0:09 0,317 07 0 9] 30,24 | 30, -31| 33,.100]—2600 | 16,1 02 | 405 70 9301037, 9138, 22 | 38, 86 —4/007 762 ODENSE ROSER R0 23 | 41, 09! 41, 62| 41, 831—3,26 |— 8,2 |—1,0 | 0,5 | -70,7 0 SM IKON OT ADS "SØ AD, FSA 053 FE 0;0- 154055 3) ROR 0 SDN] LA) 11 | SAL) 65 | 44, 1241 —2,86: |— 5,0) | —977 0,72 106 0 ME BEDE ES Er] ES He 109) 0/8 1.520,27 RO 0 ST 11255005 K2A, 91 [125,51 (054 4548 ROSE ROGEN RED EEN OSTE GL OA ED ANSET UR NY 7 be 15) 1,6 0,2 (er 0 BLEE re CSE ERE TE GS RE 0 2,1 0,2 | 0,6 0 | | Middeltemperatur. 1890 FARE Maanedlig Vandmængde. 110 SES == VE 1860 34 Aar. 11-19 — 3,38. —0,66 16,15 Par. Lin. 18,42 Par. Li 20-29 — 1,50. — 0,37 15209108. 109162 Regu, ml -22. egn 15— æg 222, 33. 162. og Sne 223—172, Sne &c. 0,52 1,82 2,64 0,89 1,03 0,15 0,19 0,19 1860. N:. (0708 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. O. N. NNO. NV. NV. OVNV. ONVÆ NV: NVSMEN VE RENSENNIVE VIN NSVETUSVELNSV: SV. SY TERVSV: Ve VSSE KVSNVEES VS] AVS NNV:—NV.. ONNIV:: NV SY SV OSV. NINIVE Stille. NO. 0. 0. NY. NY. NV:ÆNA SV. NV. Ss SV. NV. NO. (8) o. NO. NO. NNO. NO. NO. ONOG'ÆNOSENVE V v Vi: NNV. N. NEONNO SNO ENO: NO: «NO. NSRERVINVE SV "Stille. "NNV SV VSVERISVEMESN SAL 20—213, Regn og Sne 1—4, Sne 82—10. Vindforhold. 50 Aar. 1860. 0,08 Sae, 0,10 Svar: 0,12 VERS 0,10 NV. Stille Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. TSA SA USERS (Sl VS-Øø&GeE PP PET - (== dem (SX EL Va] SS fa ET BESET SENDE RRS NEDE ASSSARS ANS HEM? TERE RE SR Her) SØD ØDE ME, san ben LIG Sen 3 SR AG) VVS hm RENDE (Des URE 5 SE AT) FRELSE HADE USÆSÆEIS EKI: VA SEN kl. BESES ars RSS INDIE SA BIGTSE BESET, TI NS ends bl. 0850: bl. 1:55: m. Sad aL ESE [STE LS SET ae, 150 UN SR SEE SEN SE se Km VÆRST FNS Se USA eg æter em Ms GE le] here SS SE me Se mM: 50 Aar. 0,14 0,19 0,18 0,09 H ni DYR É BR Sne ahernakl anne | mb aske geedsdlt eter Myra! tunge H FT HERE ETON BETTY TÆER TOETSER B iæ n k '« 4 ske sag k i i ks: fa g å å A I Æ ål kz>% mm æ 13 i i æj pk id, ud WH ke i i Pk mæ y å JE ; ble mm. MA HERE PA ME LØR i i an åd ie | s dl £ H8 FARS i TR d km om Al ær Andi Ja d ie MM Mt rr an dear. ans Ok Br sb sm | Res er 0 ro mee | — m | NEM Ht! FÆTRE HEN Fr im drev lg i é ir ANT wa SE Ma sl 21 JAN SDR de FC å see BE | k ERE RE. 7 re de NL tas in jlren su T LN ver w i at do z Ku. i tø Mandtbult un : ea met [; bg JM + 2 Æ (ALEN Pad 1,0 sås oE (LT ST ran W Bit RAB ER 2, BR SSR Bø REN. so Mt eler r Ban. silk . +70 TIR Æ ÆG Mødet den 9% Marts. H,. Professor Steenstrup gav Beskrivelsen af en ny Koralslægt af Octactiniernes Orden, og meddelte Iagttagelser over Gangen i Knopskydningen hos denne og flere andre lavere Dyr. Den nye Koralform /Herophile) udmærker sig ved en med Kalkdele gjennemtrængt fast, trind Hornaxe og ved en særdeles regelmæssig Bygning og Forgrening af denne, men allermest dog ved dens smaa, skjævt pæreformede Polyper, der paa meget tynde Stilke ere stillede afvexlende til to Sider langs ud med Korallens tynde letbuede Smaagrene, medens desuden en saa- dan Polyp bæres i selve disses Spidse. Smaagrenene ere igjen stillede afvexlende til de to Sider af noget større Grene, og disse atter paa samme Maade, paa andre Grene, o. s. fre, indtil vi til- sidst see Hovedgrenene i lignende Orden udgaae fra selve Stam- men. Der bliver følgelig en stor Lighed imellem Dyrenes Ord- ning paa en saadan Koralbusk og de saakaldte Finners Stilling paa det Blad, som Botaniken kalder et fleregange-finnet Blad med afvexlende Smaafinner og med Endeblad. Den genetiske Sammen- hæng imellem Dyrene påa een og samme Ydregren viser sig ved nøiere Betragtning at være denne, at Endedyret er Moderen (Ammen) til alle de øvrige, stillede i den dobbelte Linie, og at det ved Knopskydning har efterhaanden afsat det ene af disse efter det andet, medens det samtidigen har forlænget sin egen Stilk, der da lidt efter lidt er blevet til Grenen; enhver ny tilkommen Knop har stedse udviklet sig imellem den sidst udviklede og Ammen, og der- for vil man nærmest ved Endedyret træffe eet eller et Par mindre udviklede Polypdyr, der enten slet ikke have nogen Stilk eller endnu kun have en meget kort Stilk. Saaledes ere ogsaa de forud- gaaende større Grene i sin Tid blevne dannede. I samme For- hold nemlig som Endepolypen staaer til de yderste Forgreninger, 9 eller Smaagrenene, stod Endepolypen af en tidligere Gren til dennes Sidepolyper, de nuværende Endedyr, og saaledes kan en- hver Sidepolyp paa .Smaagrenen uddanne sig selv til en Smaa- gren ved at udskyde Knopper indenfor sig og forlænge sin Stilk. — Denne Herophil-Koloniens Ordning under dens genetiske Ud- vikling sammenstilledes med Dendrophylliernes og Heteroporernes iblandt Stjernekorallerne, med Dzphyrdernes iblandt Goplerne, med Naide- og Salpe-Kjædernes samt Bændelormenes i andre Dyrklasser, og modsattes den Udfoldningsgang, der viste sig i Knopskyd- ningen hos Søfjærene (Pennatulinerne), Strobilaerne med flere. Over disse og flere andre Former for Knoppernes Fremtræden anstilledes desuden en Række Betragtninger. Arten er fra Vestin- dien og kaldtes H. regta. Det beskrevne smukke Exemplar, der er 3 Fod høit og bærer Hundreder af Grene paa alle Udviklings- trin, er for mange Åar siden givet Hs. Majestæt Kong Vhrt- sttan VIIT af en Søofficeer og kom med H. Ms. particulaire Sam- linger over tif Statens Museer. — Under det ovenanførte Slægts- og Årtsnavn har den i længere Tid været opstillet i Universitelts- museet. Den udførligere Meddelelse vil i Forbindelse med samme Medlems Foredrag af 24de Februar senere blive givet. > > Conferentsraad Forchhammer meddeelte Selskabet som en Fort- sæltelse af en af ham given Nolits, om Meteorjernet fra Niakornak i Grønland (Oversigten for 1854 Pag. 1—4), at Universitetets Molt- kiske mineralogiske Museum havde erholdt et nyt Stykke Meteorjern fra Grønland, som var indsendt af Hr. Rudolph, Læge i Jacobshavn i Grønland. Denne Meteorit er funden ved Fortunbay paa Disco i en Afstand af omtrent 15 Mile fra Niarkornak, og stemmer i sine pby- siske og chemiske Egenskaber meget nøje overens med Niakor- nakjernet, saaledes at man neppe kan tvivle om at de jo begge hidrøre fra samme Fald. Forfatteren henledte dernæst Op- mærksomheden paa det af Poul Egede omtalte Meteorfald i Vinteren 1740—41, som angives at have fundet Sted ved Jacobs- havn, i hvis Nærhed Niakornak ligger, og som muligviis kunde 123 være det Phænomen hvorved de undersøgte Meteoriter ere nedfaldne. Den udførligere Afhandling om begge disse Styk- ker Meteorjern vil snart blive meddeelt i Skrifterne. I Mødet var fremlagt: Fra physicalisch-medicinische Gesellschaft i Wirtzburg. Verhandlungen Band X. Hefte 1. Wirtzburg 1859. Fra Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft i Lerpzig. Wiskemann. Die antike Landwirthschaft und das von Thunen- sche Gesetz. Leipzig 1859. ; Fra Hr. Moses Paic. Pasigraphie mittelst Arabischer Zahlzeichen. Semlin 1859. Fra Umiwversitetet 1 Christiania. Beretning om Kongerigets Norges økonomiske Tilstand i Aarene 1851—55. Christiania 1858. Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge 17—18 Række. Christia- nia. 1857—58. Fortegnelse over de Forelæsninger der skulle holdes ved det Kongelige Frederiks Universitet i dets 92—93de Halvaar. Christiania 1859. Det Kongelige Norske Frederiks Universitets Aarsberetning for 1854, 1855, 1856, 1857—58. Christiania 1857—59, Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1858. Christiania 1859. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 10. Bd. 2, 3 og 4 Hefte. 11. Bd. 1 Hefte, Christiania 1848—59. C. C. A. Lange. Om de Staten tilhørende Præstegaarde. Chri- stiania 1859 D. C. Danielsen. Beretning om en zoologisk Reise i Somme- ren 1858. I. P. Broch. Al-Mufassal opus de re grammatica arabicum. Dr. C. Hansteen. Physikalske Meddelelser. Christiania 1858 Dr. 0. D. Broch. Uber die Geometrische Repråsentation der Gleichungen zwischen zwei verånderlichen, reellen oder komplexen Gråssen. Christiania 1859. 124 C. R. Unger. Forelæsninger om Keiser Carl Magnus og hans Jævninger i Norsk Bearbeidelse fra det 13de Aarhundrede. I. Christiania 1859. Almindelig Norsk Huus-Kalender med Primstav og Mærkedage. Christiania 1859. Fortegnelse over Modeller af Landhuusholdnings - Redskaber fra Ladegaardsøens Hovedgaard ved Christiania. Christiania 1859. Personalier oplæste ved Hans Majestæt Kong Oscar den Istes Begravelse i Ridderholmskirken den 8de August 1859. Christiania 1859. Tale og Cantate ved det Norske Universitets Mindefest for Kong Oscar, den Zden September 1859. P. C. Asbjørnsen. Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn den Udgave I. Christiania 1859. Grev Herman Wedel-Jarlsbergs Portrait. Fra Videnskabernes Selskab i Utrecht. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen van het Provincial Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen 1855—59. Chronologische Register op het vervolg van het Groot-Charter- boek van Van Mieris. Utrecht 1859. Verslag van het Verhandelde in de AÅlgemeene Vergadering van het Provincial Utrechtsche Genootschap van Kunsten en Wetenschappen 1856, 57, 58, 59. Naamlyst der leden van het Provinciaal Utrechtsche Genoot- schap van Kunsten en Wetenschappen 1859. Catalogus der tentownstelling van voor Nederland belangryke Qudheden en Merkwaardigheden in de Stad en Provincie Utrecht voorhandel. Questions Nouvelles mises au concours 1859. Dr. Bisschop. Justus van Effen geschetst in zen Leven en Werken. Utrecht 1859 125 Mødet den 23% Marts. H.. Prof. Dr. H. Bendz meddeelte følgende Bidrag til Oplys- ning om de anatomiske Forhold ved Synsredskabet, der begun- stige Synsfeltets Omfang og Forandring hos Pattedyrene. Naar man betragter Synsredskabernes Leie, Stilling, Bevæ- gelighed, Form og Bygning igjennem Pattedyrene, vil man snart overbevise sig om, at den Udstrækning som kan overskues med begge Øine er meget forskjellig hos de enkelte Dyr. Denne Udstrækning af Omverdenen eller Synsfeltet kan enten være særskilt og aldeles adskilt for hvert Øie, eller særskilt for hvert Øie, men indbyrdes forenede til et samlet Synsfelt, eller endelig begge Øines Synsfelt mere eller mindre sammensmeltede, såa at en større eller mindre Udstrækning af Omverdenen påa een- gang sees med begge Øine. Det er en Selvfølge, at den abso- lute Udstrækning, som kan overskues med hvert Øie for sig eller med begge Øjne samlede, er meget forskjellig efter Gjen- standenes Afstand, men det Maal af Grader, som af Synskred- sen kan omfattes beroer paa de ovennævnte Forhold ved Syns- redskaberne. Naar jeg tillader mig at henvende Selskabets Opmærksomhed paa dette Emne, maa jeg tilføje, at de Bidrag, som jeg her seer mig istand til at give, i det Væsentlige støtte sig paa lagttagelser over vore almindelige Huusdyrs Synsredska- ber, der dog indbefatte saa betydelige Forskjelligheder, at deres Sammenligning afgive et ret passende Grundlag som Udgangs- punkt for denne Undersøgelse. De anatomiske Forhold, som her nærmest komme i Be- tragtning, maae deels søges i Synsredskabets nærmeste Omgi- velse, der have Indflydelse paa dettes Leie, Stilling og Bevæ- gelighed, deels i selve Øieæblets Form og Bygning, der staae i 126 Forhold til Modtagelsen og Samlingen af Lyset til en regelbun- den Indvirkning paa Nethinden. Henvende vi først Opmærksom- heden paa Synsredskabets Omgivelser, då træffe vi flere. ana- tomiske Forhold, nemlig Øienhulernes Form og Stilling samt Bygning, hvilke i det Væsentlige bestemme Øieæblernes Leie og have for en Deel Indflydelse paa deres Bevægelighed. Øienhulerne ere et Par tragtformede Huler, der ligge cen paa hver Side af Hovedskallen paa Grændsen imellem Hjerneskallen og Ansigtet, indbyrdes adskilte ved den øverste Deel af Næsehulen. Spidsen af hver Øienhule falder sammen med Synsnerveaabningen, vender bagtil, indad og opad, hvori- mod den vide, rundagtige Aabning, der danner Basis for Trag- ten, og hvoraf Øieæblet rager mere eller mindre frem, vender udad, fortil og nedad. Denne Hule begrændses for en Deel af Pandebenet, Kindbenet, Taarebenet og Overkjævebenet, stundom mere eller mindre Sigtebenet, men fuldstændiggjøres iøvrigt af en særegen bygget Hinde, Øienhulehinden, der altsaa bidrager til at omslutte en større eller mindre Deel af Øieæblet og det bagfor liggende Apparat af Muskler, som er bestemt til dets Bevægelser. Hos ikke faa Pattedyr er Hovedets Form og Øien- hulernes Beliggenhed saaledes, at Øinenes Synsfelt ere aldeles adskille, saasom hos Hvalerne. Hos en stor Mængde Pattedyr er Retningen af Øienhulerne derimod saaledes, at begge Øines Synsfelt enten berøre hinanden eller endog mere eller mindre dække hinanden. Huuspattedyrene afgive Exempler paa begge sidstnævnte Forhold og Mennesket og de nærstaaende Aber paa det sidste. Denne forskjellige Retning af Øijenhulerne sees tydeligst af den Vinkel, som deres Axer indbyrdes danne med hinanden. En saadan Axe er den rette Linie, der tænkes truk- ken fra Midtpunktet af Øienhuleaabningen til Synsaabningen i Spidsen af den tragtformede Øienhule. Forlænges begge Øien- hulernes Axer ind i Hjerneskallens Hule, støde de sammen under en Vinkel paa den tyrkiske Saddel noget bagfor Syns- nervernes Krydsning , og denne Vinkel bliver Maalet for disse 127 Hulers Divergens og derved indirecte for Øinenes Stilling. Hos Svinet udgjør denne Vinkel 116%, hos Hesten og Faaret 1109, hos Oxen 98%, hos Hunden 829, hos Katten 72? og hos Men- nesket 427, Dette er imidlertid dog ikke det eneste Forhold, der kommer i Betragtning ved Divergensen af Synsredskaberne ; thi den Heldning, som Øienhulens Aabning danner med dens Axe har nogen, om end mere underordnet, Indflydelse herpaa, i det Øiets Retning og Bevægelse kan begunstiges henimod den Side, hvortil Planet helder. Forskjellen ved dette Forhold hos vore Huuspattedyr angives ved den ydre Vinkel, Øienhulens Åxe danner med den transverselle Diameter af Øienhuleaabnin- gen. Den er hos Oxen 75?, Hesten 76?, Svinet 82?, Faaret 877%, Hunden og Katten 90? og Mennesket 100%, Hos de fire førstnævnte Dyr begunstiges altsaa derved Synsfeltets ydre Om- fang, hos Mennesket Synsfeltenes Dækning ved en ringe Af- stand af Gjenstandene. Øienhulehinden bidrager som ovenfor angivet til at fuldstændiggjøre Øienhulen og danner fornemmelig dennes ydre Væg og mere eller mindre af dens øverste og nederste. Den er fortil heftet til den Beenring, som hos flere Pattedyr danner det Ydre af Øienhulaabningen, og hos de Dyr, hvor denne mangler eller er ufuldstændig udviklet, til det Senebaand, Øien- hulebaandet, der forener Pandebenets og Kindbenets Øienhule- udvæxt. Herfra strækker den sig som en tragtformet Hinde bagtil, omsluttende Øieæblets Muskler, og er bagtil befæstet i Omfanget af Synsnerveaabningen. Ved sin Tilheftning langs den indre benede Væg af Øienhulen har den en fast Under- støttelse efter hele sin Strækning, der er af en væsentlig Be- tydning for det fastere Leie af Øieæblet og dens Indflydelse paa at forandre delte. Bygningen af denne Hinde er meget sam- mensat, da den bestaaer af tre forskjellige Væv, nemlig Sene- væv, elastisk Væv og Muskelvæv. Disse anatomiske Elementer har Naturen imidlertid benyttet paa en meget forskjellig Maade, i det Senevævet er det langt overveiende hos nogle Dyr, Mu- 128 skelvævet derimod hos andre; det elastiske Væv frembyder lige- ledes flere Forskjellighed med Hensyn til Udstrækning og An- vendelse. Hos Hesten og Svinet er Øienhulehinden for største Delen dannet af Senevæv; kun en forholdsviis lille Deel be- staaer af elastisk Væv og Muskelvævet er kun i meget ringe Grad udviklet. Da Øienhulehinden hos disse Dyr kun tjener som en Understøttelse fra Øieæblet og ved sit elastiske Væv påa en mechanisk Maade bidrager til at skyde Øieæblet frem i dets Leie, naar det af dets Muskler har været trukket lidet tilbage i Øienhulen, skal jeg ikke videre omtale denne Hinde her, da den ikke kan have nogen, i det mindste kun en høijist ubetydelig Indflydelse paa Synsfeltets Omfang og Forandring og da jeg paa andetsted har omhandlet denne Hindes Forhold ved Bevægelsen af Blinkehinden”). Hos Faaret og Oxen fremtræder derimod Muskelvævet med en betydelig Overvægt over de to andre anatomiske Elementer, i det det udgjør største Delen af - den fritliggende og altsaa virksomme Deel af Hinden. Senevæ- vet er sammensmeltet med Beenhinden som en Beklædning af Øienhulens indre og nedre Væg, samt af Øienhulens benede Ring, men strækker sig kun som et Par afrundede Lapper bag- for den øverste og ydre Deel af Øienhuleringen, hvor den tje- ner til Anlæg og Understøttelse for Bunden af Øieæblet. Til- heftningen af Øienhulehinden skeer langs den ydre Grændse af Øienhulens nederste Væg ved et smalt elastisk Baand og et lig- nende Baand af samme Væv strækker sig efter Længden af Øien- hulehindens øverste Væg. Hele den ydre frie Væg af Øienhu- len dannes af en tynd Muskehinde, der er smallest bagtil ved Synsaabningen, tiltager i Brede fortil og ender imellem Senehin- dens to ovenfor omtalte Lapper. Den er heftet forneden til den hvælvede Deel af Taarebenet, som bidrager til at danne den nederste Væg af Øienhulen. Langs Øienhulehindens indre ") Ueber die Orbitalhaut der Haussåugethiere. Millers Archiv. 1841. S. 196. 129 Tilheftning ved den øverste Grændse af Øiehulens indre Væg findes et særskilt mindre Partie af Muskelhinden. Den er sammensat af glatte Kjødbundter, der give den en bleg rødlig Farve og Bundterne stige ovenfra nedad, saaledes at de danne temmelig regelmæssigt jevnløbende Tværbuer paa den ydre Væg af Øienhulen. Hos Oxen afviger forsaavidt Bygnin- gen af Øienhulehinden fra Faarets, som Muskelhinden hos hiint Dyr udvendig 'er beklædt af og nøie forenet med en tynd ela- stisk Hinde. Hos Hunden danner Øienhulehinden næsten en fuldstændig Tragt, da den kun beklæder en ringe Deel af Øien- hulens indre benede Væg. Den forreste seneagtige Deel er fastheftet udvendig til Øienhulebaandet samt til Kindbenet og Pandebenet, der danne Øienhuleranden, og fortsætter sig fortil ind i begge Øienlaagene. Herfra strækker Øienhulehinden sig tilbage hentil Synsaabningen, heftet langs Øienhulens indre Væg til en ru Linie paa Benet, og dannes for største Delen af en tynd Muskelhinde, sammensat af glatte kredsløbende Kjødbundter, som kun ere afbrudte ved to smalle baandformede elastiske Hinder, der strække sig langs den nederste og yderste Væg af Øien- hulen. — Ved Sammentrækningen af Muskelhinden forsnevres Tragten og udøver et Tryk paa de omsluttede bløde Dele, nem- lig Øieæblets Muskler og det imellem disse liggende Fedtræv, hvorved Øieæblet presses nogei frem af Øienhulen. Dette forandrede Leie begunstiger en friere Modtagelse af Lyset fra hele Synsfeltet og letter dets Forandring ved en større Bevæge- lighed af Øieæblet. HH. Miller har i en foreløbig Meddelelse”) om den muskuløse Bygning af Øienhulehinden hos Mennesket og Pattedyrene angivet, at denne er forsynet med sympathiske Nervegrene, der for største Delen udgaae fra Ganglion spheno- palatinum,.og at den vækkes til Sammentrækning ved en Irrita- ") Sieboldts und Kållikers Zeitschrift får wissenschaftliche Zoologie. Leip- zig 1858. 9. Bd. S. 541. Ueber einen glatten Muskel in der Augenhåhle des Menschen und der Såugethiere. 130 tion af Nervus sympathicus paa Halsen, hvorved Øieæblet sky- des frem af Øienhulen. Bevægeligheden af Øieæblet udad og bagtil, hvorved Syns- feltet betydelig kan forandres, begunstiges hos flere af Huus- dyrene ved Synsredskabernes slore Divergens og ved den stærkere Heldning af Øienhuleaabningens Plan paa Øienhulens Axe; men desuden har Naturen lettet denne Bevægelighed ved Muskler, der ere istand til at forlænge Øielaagsspalten og fjerne Øielaa- gene stærkere fra hinanden ved den ydre "Øienkrog. Disse Muskler ere forholdsviis stærkere udviklede hos Hunden, som er forsynet med to til at fuldbyrde disse Bevægelser. Den udvendige Ørtenkrogs Muskel, Musculus canthi oculi externi mihi, er en lille, smal, tynd Muskel, der- ligger overfladelig under Huden udenpaa Tindingemusklen og Øielaagenes Kreds- muskel bagved den ydre Øienkrog. Denne Muskel udspringer fra den øverste Rand af Tindingebuens forreste Ende samt fra det Nærmeste af det Seneblad, som udvendig beklæder Tindin- gemusklen, og optager enkelte af de spredte Kjødbundter, der ligge uden paa Pandemusklen og som for største Delen fort- sætte sig under Øienkrogens Muskel over i Kredsmusklen i det nederste Øielaag. Selve Øienkrogens Muskel gaaer fortil, be- dækker den ydre Deel af Øielaagenes Kredsmuskel og hefter sig i Huden i den ydre Øienkrog. Den er ved sin Sammen- trækning istand til at forlænge Øienspalten og derved begun- stige Øieæblets Dreining udad. Desuden findes en anden dy- bere liggende Muskel, der bedækkes af Øielaagenes Kredsmuskel, nemlig Øzenspaltens Muskel, Musculus rimæ palpebrarum mihi; det er en lille flad Muskel, der udspringer indvendig paa Øien- hulebaandet ved dettes Fastheftning paa Kindbenet, gaaer forlil og noget indad og deler sig udenfor den ydre Øienkrog i to Portioner, hvoraf den øverste, noget større, strækker sig ind i det øverste Øielaag og hefter sig langs den ydre Halvdeel af dets tand, den mederste forholder sig paa en lignende Maade i det nederste Øielaag. Den er istand til at forlænge og aabne 131 Øielaagsspalten og derved tillade en større Bevægelighed af Øieæblet. — Hos Mennesket findes en lignende lille Muskel ved den indre Øienkrog, nemlig den Hornerske Muskel, Musculus lacrymo-palpebraålis Horneri, der udspringer fra Taarebenet, gaaer udad bagved Taaresækken og hefter sig i det Indre af Øienlaagenes Rande. Foruden dens Indflydelse paa Taarerørene og Taaresækken kan den bidrage til at begunstige Øieæblets Indaddreining ved at virke paa Øielaagsspalten, og kom- mer derved indirecte til at staae i Forhold, til Synsfeltenes Dækning. De hidtil beskrevne anatomiske Eiendommeligheder ved Synsredskabet vare mere bestemmende for det gjensidige For- hold af begge Øines Synsfelt og for deres Foranderlighed ved Øieæblernes Bevægelser. Udstrækningen af hvert Øies Synsfelt er derimod nærmest bestemt af Øieæblets anatomiske Bygning og dets physiske Forhold til Lyset. Ved at henlede Selskabets Opmærksomhed paa de anatomiske Forhold ved Øicæblets Byg- ning, som her særdeles maatte komme i Betragtning, skal jeg bemærke, at jeg iblandt Huusdyrene har valgt Hestens og Kat- tens Synsredskaber som Typer, da de danne skarpt udprægede Modsætninger i deres Bygning og ligesom udgjøre Endepunk- terne i den Række af Former, man kan opstille af disse Dyrs Øine. Til Hestens Øie slutter sig nærmest Faarets og Oxens, hvorfra man føres igjennem Svinets og Hundens til Kattens Øie. Ved Øieæblets Bygning komme dets gjennemsigtige, lys- samlende Dele, samt Regnbuehindens og Nethindens Forhold til disse væsentligst i Betragtning med Hensyn til Synsfeltets Om- fang. Hornhinden, Tunica cornea, danner den Deel af Øieæblets Be- grændsning, hvorigjennem Lyset trænger ind i Øjet. Med Hensyn til Synsfeltet komme flere anatomiske Forhold i Betragtning, nemlig Hornhindens Udstrækning i Sammenligning med bele Øieæblets Omfang, dens Omrids, dens større eller mindre Hvæl- ving og Formen af Hvælvingen. Endskjøndt den Lysmængde, 132 som falder ind i Øieæblet igjennem Hornhinden i Almindelighed ikke i sin hele Udstrækning kommer til Virksomhed ved Synet, da Regnbuehindens Synsaabning ligesom tilmaaler det Lys, der paavirker Nervehinden, saa er der dog visse Forhold, nemlig ved en betydelig Udvidning af Synsaabningen, hvor hele Horn- hinden eller dog i det mindste dens største Udstrækning kan faae Betydning for Synet og navnlig for Synsfeltet. Man kan overbevise sig herom ved at betragte Billedet i Bunden af et friskt udtaget Øie, hvis Senehinde er saa tynd, at dette med Lethed kan iagttages. 'Tildækkes Hornhinden saaledes, at Lyset kun kan trænge ind igjennem dens yderste Omfang, sees Bille- det, naar Synsaabningen er tilstrækkelig udvidet. Sammenligner man nu det Areal, som Hornhinden indtager af hele Øieæblets Omfang hos forskjellige Pattedyr, da vil man finde, at den i denne Henseende frembyder store Forskjelligheder. Det er imidlertid forbunden med ikke ubetydelige Vanskeligheder med Nøiagtighed at bestemme dette Forhold, da hverken Øieæblets Skikkelse eller Omridset af Hornhinden frembyde regelmæssige mathematiske Former. Jeg har derfor kun kunnet opnaaåe en til- nærmelsesviis Nøiagtighed ved at bestemme Årealet ved Qva- dratlinier, hvorved imidlertid Forholdet imellem de maalte Ud- strækninger ikke kan fjernes i nogen mærkelig Grad fra Virke- ligheden, i det mindste har det den tilstrækkelige Nøiagtighed med Hensyn til det Øiemed, der tilsigtes opnaaet ved Bestem- melsen af Synsfeltets Størrelse. Ved at anvende denne Maaling paa Hestens Øie fandt jeg, at Arealet af Hornhinden var 182 [D"" og hele Øieæblets Overflade 1379 Q””, hvorved Hornhin- dens Areal til hele Øieæblets forholder sig som 1:7,6.. Hos Katten fandt jeg Hornhindens Areal =— 47 Q"”, hele Øieæblets — 254 O””, hvorved Forholdet hos dette Dyr bliver som 1: 5,4. Lysmængdens Indtrængning igjennem Hornhinden er altsaa be- gunstigetl hos sidstnævnte Dyr. Men Anvendelsen af Hornhin- dens Areal har en betydelig Indflydelse paa Synsfeltets Udstræk- ning i transversel og perpendiculair Retning. Dette bestemmes 133 ved Formen af dens Omrids, hvilket imidlertid heller ikke er nogen regelmæssig mathematisk Figur. Hos alle de Pattedyr, hvis Øine jeg har undersøgt, har jeg fundet Hornhindens transver- selle Udmaaling mere eller mindre overvejende over den per- pendiculaire. Hestens Hornhiude nærmer sig en ægformet Oval, hvis bredere Ende vender indad og fortil, smallere derimod udad og bagtil. Dens længste Udmaaling er 147%", den per- pendiculaire igjennem dens Centrum 127”, Hos Katten nærmer denne Hindes Omrids sig mere til en Cirkel, men det bemær- kes dog at dens indre Begrændsning er ligesom noget afstum- pet og bredere end den ydre; den transverselle Udmaaling er 8”, hvorimod den perpendiculaire er 7,5'”. Forholdet imellem disse to Udmaalinger er allsaa hos Hesten som 29:24, hos Katten som 16:15. Denne forskjellige Form af Hornhinden hos de nævnte Dyr og den deraf følgende forskjellige Udstræk- ning af Synsfeltet staaer i nøie Samklang med deres afvigende Levemaade; der er tilsigtet hos Hesten et større Synsfelt i trans- versel Retning, altsaa en videre Omskuen, hos Katten et forholdsviis større Omraade i perpendiculair Retning, der i Forbindelse med dette Dyrs bevægeligere Hoved giver det en større Lethed i at skue sit Bytte og forfølge det paa saadanne Steder, hvor andre Forhold ved dets Synsredskab vilde gjøre det besværligt, endog umueligt. Hertil kommer det særegne Leie af Hornhinden paa Hestens Øieæble, da den er rykket betydelig nedad, og altsaa Synsfeltet rettet mere nedad, end hos Katten, hvis Hornhinde indtager mere Midten af Øiets forreste Halvkugle. Hiint Forhold begunstiger hos Hesten en lettere Overskuen af den Jordbund, hvorpaa den færdes. Endelig kommer endnu Hornhindens større eller mindre Hvælving og dennes Form særdeles i Be- tragtning ved Bestemmelsen af Synsfeltets Størrelse. Dersom man foreløbig antager, at de Curver, som fremkomme ved et tfransverselt og perpendiculairt Gjennemsuit af Hornhinden, ere Cirkelbuer, da tydeliggjøres lettest Hvælvingen af Hinden i begge Retninger ved at angive de respective Curvers Radier og det 134 Antal Grader, de indtage af de tilsvarende Cirkler. Hos Hesten fandt jeg, at den transverselle Curve af Hornhinden med en Radius af 8”” omfattede 1257, hvorimod den perpendiculaire med en Radius af 7,75'7 udgjorde 100%. Hos Katten ere disse Curver med en Radius af 47” respectiv 152? og 137%. Ved disse Forhold er altsaa Synsfeltets Omfang særdeles begunstiget hos Katten fremfor hos Hesten. Men den Antagelse, at de nævnte Curver ere Cirkelbuer, kan kun benyttes uden mærkelig Feil for de perpendiculaire, hvorimod de transverselle Curver nærme sig mere eller mindre elliptiske Buer, hvis indre Halv- deel er mere hvælvet end den ydre. Derefter vil Overfliden af Hornhinden nærmest kunne sammenlignes med et Afsnit af en ægformet Ellipsoide, hvis bredere Ende vender indad, smallere udad. For tilnærmelsesviis al angive Forskjellen imellem den indre og ydre Halvdeel af den transverselle Gurve, har jeg efter Udmaalinger beregnet Radier til enhver af disse og fundet, at hos Hesten var Radius af den indre Halvdeel — 7,47”, af den ydre =— 8,6”; hos Katten vare de respectiv 4,6 og 5”, Dette Forhold begunstiger Udstrækningen af Synsfeltenes indre Grænd- ser for begge Øine og efter Omstændighederne deres Sammen- slutning eller større eller mindre Dækning. Saa stor Indflydelse Hornhinden end maa have paa Syns- feltets Omfang, bestemmes dette dog meget væsentlig ved Syns- aabningen, hvorigjennem alle de Lysstraaler, der kunne komme til at indvirke paa Nethinden, maae passere. Derved komme denne Aabnings Form, Leie og foranderlige Størrelse fortrinlig i Betragtning. Med Hensyn til Formen danner Hestens og Kat- tens Øie en skarp Modsætning. Hos det førstnævnte Dyr er det en tværliggende Spalte med afrundede Ender og er afpasset i sit Leie efter den skraa Retning af Øielaagsspalten. Denne Form begunstiger den horizontelle Udstrækning af Synsfeltet, men indskrænker den perpendiculaire. Hos Katten er derimod Syns- aabningen en næsten perpendiculair Spalte, hvis øverste Vinkel vender lidet udad, nederste lidet indad, en Form, der yttrer en 135. Indflydelse paa Synsfeltet, som er modsat den hos Hesten. Men Regnbuehindens Bevægelser, der deels retter sig efter Lysets Styrke, deels efter Gjenstandenes Afstand, have en særdeles væ- sentlig Indflydelse paa Synsfeltets Omfang, da ved disse Bevæ- gelser Synsaabningens Størrelse og Form betydelig forandres. Forat komme til en bestemt Kundskab herom, har jeg anvendt en Opløsning af Belladonna-Extract paa det ene Øie af flere Huusdyr, for at sammenligne Synsaabningens største Udvidning med den største Formindskelse i det andet Øie, naar det udsat- tes for stærkt Lys. Hos Hesten var Aabningen under dens største Formindskelse en smal Spalte af 6”” Længde og 1'” Brede, hvilken for største Delen tildækkedes af det sorte Drue- legeme, der hænger ned i det forreste Øienkammer fra Syns- aabningens øverste Rand; kun et Par smaa Aabninger ved Spal- tens Ender tillod Lyset Adgang til det Indre af Øjet. Paa det Øie, der var paavirket af Belladonna, fandtes Synsaabningen. saa ud- videt, at dens Tværdiameter udgjorde 117” og dens perpendicu- laire 8”; dens Form havde antaget en oval Skikkelse, hvor- igjennem en stor Deel af Øiets Bund kunde overskues og ka- stede fra Tapetet et blaagrønt Lys ud af Øiet. Hos Hunden, hvor Synsaabningen er kredsrund, fandt jeg dens Gjennemsnit ved almindeligt Dagslys1'”, men det formindskedes over det Halve ved en stærkere Belysning; derimod havde Synsaabningen, der var paavirket af Belladonna, 5”” i Gjennemsnit. Hos Katten var den spåltformede Synsaabning, ved almindelig Dagslys omtrent 1” bred paa Midten, men blev en meget smal Ridse ved stærk Belysning. Ved Belladonna udvidedes den til en over- ordentlig stor rund Aabning, af 5Ye""" Gjennemsnit, der omgaves af en meget smal Ring af Regnbuehinden. Tapetet kastede sit lyse guulgrønne Skjær ud igjennem denne betydelige Aabning. Saminenligner man ovenstaaende Angivelser, vil man finde, at Kovdyrenes, fortrinsviis Kattens, Bevægelighed af Regnbuebinden er meget overveiende over Hestens, da Tværdiametren af Syns- aabningens mindste og største Vidde hos Kalten forholder sig 136 som f: 11, hos Hunden som 1:10 og hos ,Festen som få : 15%. Hos sidstnævnte Dyr nærmer den perpendiculaire Udvidning sig derimod til Rovdyrenes, da den forholder sig som 1:8. Hertil kommer endnu Synsaabningens Eyxcentricitet, som synes at hænge sammen med den stærkere Hvælving af Hornhindens indre Halv- deel. Den fremtræder tydeligst hos Hunden, da den indre Brede af Regnbuehinden er kun halv saa stor som den ydre. Hos Hesten bliver den først ret mærkelig ved Synsaabningens stær- kere Udvidning og hos Katten fremtræder den paa en eien- dommelig Maade, idet den indre Bue, der begrændser den lod- rette Synsspalte, under dennes Udvidning bliver stærkere udhulet, saa at Aabningen paa et vist Standpunct faaer en næsten trian gulair Form, der igjen forsvinder ved en større Udviduing og antager en mere rundagtig Skikkelse. Ved denne Excentricitet begunstiges den horizontale Udstrækning af Synsfeltet. Endelig kommer Regnbuehindens Leie i Forhold til det ydre synlige Omrids af Hornhinden og dens Afstand fra denne Hindes største Hvælving i Betragtning, da derved Benyttelse af hele Hornhin- dens Omfang for en Deel afhænger. I denne Henseende er Rovdyrenes, navnlig Kaltens Øie bygget til Gunst for et større Synsfelt i Modsætning til Hestens og Drøvtyggernes. Krystallindsen staaer forsaavidt i Forhold til Synsfeltet, som den udgjør det væsentligste Led i den Række af Medier, der ere bestemte til at samle Lyskeglernes Straaler til et regelbun- det Indtryk paa Nervehinden. Lindsen bestaaer af to Segmen- ter, hvoraf det bageste ved sin Form tilligemed Forholdet imel- lem Lindsens og Glaslegemets Brydningsevne danner et Comple- ment til de foranliggende Medier og virker bestemmende for Middelafstanden af Øijeæblets Bund, hvorved Formen af Øieæblets bageste Hemisphære betinges. Naar man derfor lægger et Plan transverselt igjennem Øiet, hvorved Lindsens Segmenter adskil- les, danne disse to Afsnit af Øieæblet indbyrdes Complementer. Vi finde atter her en Modsætning imellem Hestens og Kattens Øine. Lindsen hos Hesten frembyder en betydelig Forskjel ik SER imellem dens Segmenter, imedens den er næsten umærkelig hos Katten. Antages disse Segmenter for Afsnit af Sphæroider, hvor- til de meget nærme sig, da har det forreste Segment hos Hesten en Radius — 5,75", det bageste — 4,57”, hos Katten respectiv 3" og 2,8'”.") Dette er imidlertid kun tilnærmelsesviis rigtigt, thi den forreste Flade af Lindsen gjentager i det mindre Horn- hindens ellipsoidiske Form, imedens den bageste nærmer sig en Paraboloide, og er lidet mere hvælvet paa den indre Halv- deel; denne danner saaledes en Modsætning til den mindre Hvælving af Hornhindens ydre Halvdeel. Dette Forhold er tyde- ligst ved Hestens Lindse og forøger Brydningen af Lysstraalerne og deres Samling fra de ydre Grændser af Synsfeltet. Endnu maa Nervehindens Udstrækning omtales som et be- gunstigende Forhold for Synsfeltet. Den danner fra Synsnervens Indtrædelse i Øiet en skaalformet Udbredning, der støtter sig paåa hele den bageste hvælvede Flade af Glaslegemet. Den strækker sig fortil til den bageste Grændse af Straalelegemet, hvor den ender med en fremstaaende, afrundet, kirret Kant, den saakaldte Ora serrata. Men da Straalelegemet ved Øiets indre Side kun er omtrent halv saa bred som ved den ydre, faaer Nervehindens skaalformede Udbredning et skraat Leie, saa at dens indre Grændse hos Hesten strækker sig 4%" frem foran Øieæblets Æqvator, dens ydre derimod kun 29”, Hos Katten er denne Hindes Udstrækning mindre, da Lindsen ligger læn- gere rykket tilbage i Øjet, men den har ligeledes et skraat Leie, saa at dens indre Grændse falder ved Øiets Æqvatlor, den ydre ”) D. W, Soemmering (De oculorum hominis animaliumque sectione hori- zontali commentatio. Goettingæ. 1818. Fol. p. 32 Tab. II.) angiver, at Kattens, Løvens og Lossens Lindse er mere hvælvet fortil end bagtil Da jeg ved mine Maalninger af Kattens Lindse hos et Individ ogsaa fandt den forreste Flade mere hvælvet end den bageste, synes det indbyrdes Forhold af Segmenternes Hvælving at kunne være variabelt og rette sig efter de andre Mediers Form og Brydningsevne. Lignende Spillerum for Indviderne har jeg fundet hos alle de Dyr, jeg har undersøgt. 10 138. 1%” bagfor samme. Herved begunstiges det ydre Omfang af Synsfeltet og et Solbillede kan forfølges lige hen til den indre Grændse ved at dreie et frisk udtaget Øie saaledes at den ydre Deel af Horuhinden belyses. Endelig maa jeg omtale det Sted, hvor Synsnerven træder ind i Øjet, da det staaer i Forhold til dets Bevægelighed og derved indirekte til Synsfeltets Foranderlighed. Denne Nerve træder nemlig i større eller mindre Afstand fra Øiets Axe ind i samme. Jo nærmere det finder Sted ved Axen desto lettere kan Øiet bevæges i alle Retninger, jo fjernere derimod desto mere begrændset bliver Bevægelsen i den modsatte Retning. Festens og Kaltens Øine danne atter her en skarp Modsætning, idet Synsnerven træder hos Hesten ind i Øiet i en betydelig Afstand nedenfor Axen, nemlig omtrent ved Sammenstødet af den ne- derste og mellemste Trediedeel af et perpendiculairt Snit igjen- nem Øiets Senehinde. Dette Forhold begrændser Øieæblets op- addreiende Bevægelse, binder altsaa Synsfeltet mere til Jord- bunden, hvorpaa Dyret færdes, og staaer derved i Samklang med Hornhindens nedsænkede Leie paa Øiets forreste Hemisphære samt med den stærkere Hvælving af den øverste Deel af Øie- æblet. Hos Katten træder derimod Nerven ind i ringe Afstand nedenfor Axen, hvilket begunstiger Øiets Bevægelser i alle Ret- ninger og staaer i Samklang med Hornhindens Leie omtrent paa Midten af Øiets forreste Hemisphære. For lettere at overskue de anatomiske Forhold ved Øieæblets Bygning, der virke bestemmende for Synet og dets Felt, vil jeg lægge to Planer igjennem Øieæblet, hvoraf det ene, allerede ovenfor omtalt, tænkes at skjære det paatværs og dele Lindsen i dens forreste og bageste Segment, det andet Plan tænkes at skjære Øieæblet perpendiculairt igjennem dets Axe og dele det i en indre og ydre Halvdeel. Imedens det transverselle Plan adskiller de lysbrydende Medier i to Complementer, der tilsam- men have den Opgave at forene Brydningskeglens Straaler i Nethinden og forsaavidt danne en Modsætning, som det ene 139 Complement maa udføre hvad det andet ikke formaaer, saa ad- skiller derimod det perpendiculaire Plan Øieæblet i to hinanden modsatte Halvdele, hvoraf den indre udmærker sig i Modsætning til den ydre ved en stærkere Hvælving og et større Omfang af Hornhinden, ved en større Andeel af Synsaabningen, der ligger mere eller mindre rykket indad, ved Lindsens stærkere Hvælving, især paa det bageste Segment og ved en længere Fremrykning af Nethinden. Den indvendig- bageste Qvadrant af Øieæblet kommer til at danne Complementet til den ydre-forreste Qva- drant for Samlingen af Lyset fra det ydre Omraade af Synsfeltet, og for det indre Omraade af dette træde de bagest- udvendige og forrest-indvendige Qvadranter i et lignende Forhold. I Mødet var fremlagt: Fra Dr. Gabriele Minervini i Neapel. DelV epilessia per Gabriele Minervini. Napoli 1857. Monographia della clorosi per Gabriele Minervini. Napoli 1853. Lezione d'idroterapia dal dott. Macario. Napoli 1858. Trattato della sifilide. Napoli 1856. Trattato della eclampsie de fauciulli extra cerebrali. Napoli 1857. L'Albuminuria in Rapporto all' eclampsia. Reassunto di un lavoro sulla rabbia canina. Napoli 1857. Sulla cura de colera. Notizia di due casi di perniciose intermittenti. Napoli 1852. Intorno la Collectio Salernitana. Napoli 1855. Comunicazioni date all' Accademia Pontaniana. Napoli 1855. Caso di ematuria grave. Napoli 1852, Fra Hr. Giulio Minervint i Neapel. Saggio di ØOsservationi Numismatiche. Napoli 1856. 10" Fra Accademia Pontifica dt Nuovi Lancer. Atti. Anno VI, Sessione 1. 2. 3. 4 & 5. Fra Prof. Vulpicellt 7 Rom, Sull' elettrostatica Tensione Memoria. Rom 1855. Alcune Ricerche relative alla Teorica dei Numeri. Rom 1855. Fra Vetenskaps Akademien t Stockholm. Kongeliga Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Ny Fåljd. BER E5 7 Ofversigt af Kongl. Vetenskaps- Akademiens Fårhandlingar 15 Årgången 1858. i Beråttelse af framstegen i Insektarnas, Myriapodernas, och Årach- nidernas Naturalhistoria for 1855 och 1856. Beråttelse om framstegen i Fysik under År 1853. Kongeliga svenska Fregatten Eugenies Resa omkring Jorden. Zoologi IL. Fra den franske Regjering. Annales des Mines ou Recueil de Memoires sur T'exploitation des Mines 5 Série Tome XV. 1 Livraison de 1859. Paris 1859. Fra Professor M. J. Desnoyers. Sur les Cavernes et les Breches å ossements des environs de Paris. Note sur des empreintes de pas d'animaux dans le gypse des environs de Paris, particulitrement de la vallée de Mont- morency. Ååto. Sur des empreintes de pas d'animaux et cet. 8vo. Fra Professor Dr. A. Duméril. Monographie de la tribu des Scylliens ou Roussettes. De la texture intime des Glandes et des produits de Secrétion en general. Paris 1844. Rapport- sur plusieurs Memoires de Mr. A. Duméril. Des Odeurs, de leur nature et de leur action physiologique. Note sur les Reptiies du Gabon. Monographie de la tribu des Torpédiniens ou Rais electriques. Note sur une Truite d'Algérie. NR Description des repliles nouveaux ou imparfaitement connus de la collection du Muséum d'histoire naturelle, et remarques sur la classification et les caractéres des reptiles. Mémoire 12: Recherches experimentales sur les modifications imprimées å la Temperature animale par T'ether et par le chloroforme, et sur le Mode d'action de ces deux agents. Note sur un travail inédit de Bibron relatif aux Poissons Plec- toynathes Gymnodontes (Diodons et Trétrodons). Mødet den 30' Marts. H.. Etatsraad Eschricht meddelte i eget og Hr. Prof. Reinhardts Navn en Beskrivelse af Rethvalernes og navnligen Grønlands- hvalens anatomiske Bygning. Denne Afhandling vil snart ud- komme i Selskabets Skrifter. I Mødet var fremlagt: Fra Société Vaudoise 7 Lausanne. Bulletin Tome VI. No. 44. Réglements. Fra Academte der Wissenschaften i Miinchen. Gelehrte Anzeigen Bd. 48. Januar—Juni 1859. Dr. Georg Thomas von Rudhardt. Erinnerungen an Johan Georg von Lori. Minchen 1859. Fra de Hrr, Vriese, Suringar og Knuttel. Nederlandsch Kruidkundig Archief. IV Deel. 4 Stik. 1859. Fra Royal Irish Academy. Transactions Vol. XXIII. Part. 2. Dublin 1859. Procéedings Vol VII. Part. 1—8. Dublin 1858—59. 2 Fra Dr. Gaetano Caporale t Neapel. Caporale ricerche fisische, statistische, topografische, storiche dell" Agro Acerrano. Fra Société de Physique et d'Histotre Naturelle de Genéve. Mémoires Tome XV. Part. I. Genéve 1859, Fra Académie des sciences et lettres de Montpellier. Extraits des Proces-verbaux des séances Année 1847, 48, 49, 50, 50—51, 52—53, 53—54. Mémoires Tome I—III, 1851—1857, Tome IV, 1 & 2 Fascicule. 1858 & 59. Fra Naturkundige Vereniging i Batavia. Verhandlingen Deel II, IV, Batavia 1857—1858. Natuurkundig Tijdschbrift Deel XIV Af. 4—6. Deel XV. Deel XVI. Deel XVII. Batavia 1857—58. Fra Professor Dr. Panum + Kiel. Physiologische Untersuchungen iber das Sehen mit zwei Augen. Kiel 1858. Om Gjenstandenes tilsyneladende Størrelse. Hvad man kan see med to Øine. Fra Dr. Ludwig Matthiesson t Krel. Neue Untersuchungen iber frei rotirende Fissigkeiten im Zu- stande des Gleichgewichts. Kiel 1860. 143 orommmeee forelagde Regnskabsoversigten for Aaret 1859, som herved meddeles: Indtægt. Å. Aarets Indtægter: 5 pCt. af en kongl. Forskrivning paa UD GEER,, — SERBERE MESSER EES 4 pCt. af Inscriptionssummen . 70,112 Ød. 4 pCt. af kgl. Obligationer . . 4,000 — 4 pCt. af alm. Enkekasses Ob- KENO SE SEE RD 14,250 — 4 pCt. af Huseier-Creditkasse- Oblsahoner == FRE 3 6,000 — å pCt. af Nationalbankens Obli- Salonen de ie så 3,200 — 4 pCt af Østifternes Creditfor- enmgs, Obligationer 72. 2,000 —") 2 pCt. (& Aars Rente) af do. 1,000 —") 4 pCt. af jydske Landeiendoms Greditf. Obligationer ..... 1000 —") 101,56? Rd. 3 pCt. af kgl. Obligationer . .. 3,400 Rd. Udbytte af Bankactier 300 Rd. ...... 5 pCt. af Dansk-engelske Obligationer paa KDE BES FE Eee SEP Jar dos paal ZOO SEE pres kast 4 pCt. af Actier i sjællandske Jernbanesel- ak” SODE BOER BRERSE SUGES ME SEE SENE ERNE Bidrag fra det Classenske Fideicommis . . Etatsraad Schou og Frues Legat...... For Salget af Selskabets Skrifter: a)' fra. Bogh. Høst for Skrifterne ...... bjEfrafsammeFfor (Ordborensee ERE B. Kassebeholdning fra Aaret 18588 ...... Samlet Indtægt . .. 1000 Rd. ere kjøbte efter Budgettets Vedtagelse i Creditf. Oblig. 1000 i Løbet af 1859, Rd. | Øl) Rd. | / EIZO > 2804! 46 160! » 570! » 240! » 128! » 80! » 20 » 40! » —|—14042|46 102! » 15) » AB TE 52/60 28/20 re 02400 200! » 50! » 76/11 15127 sr 91/38 5875/48 1357674 72331191 1858, ") Østifternes: Creditf. Obl. 1000 Rd. og jydske Landeiendoms Cred. Obl. og Østifternes MM Udgift. Rå A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets HON EN SNE AE SERENE 900 Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto m. v. samt Gratificationer . 245 kar ySelskab ets "Skrot LEE 1,859 Præmier (jfr. Oversigt 1858 S. ADD) SE SE ES Eee fee 300 BF Ordbog an ERNE Eee 98 Den meteorologiske Comite ... 538 Regestum Diplomaticum. .... 489 B. Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: Prof. Ørsted: Understøttelse til Reen- tegninger af Skitser af Dyr, Rest. . 50 Prof. Ørsted: Bidrag til Centralame- rikags:: Flora FLS ØE ES ANEDE SS ER 333 Aarets Udgift . .. samlet Indtægt . .. Overskud ... I Aarets Løb ere indløste: 5 pCt. Dansk-Engelske Obligationer paa 1007 FE LGVæn ARE SE Den alm. Enkekasses Obligationer . Indkjøbt: Østifternes Creditforenings Obligatio- ner=1000. Rå: tvært ere 917 Staden Kjøbenhavns Laan 15,000 hd. |14,383 Kassebeholdning d. iste Januar 1860 32 70 51 Rd. 1,145 3,285 15,301 2,252 24 56 144 Hr. Professor Ussing forelagde en Afhandling om de Keiser Trajan tillagte Breve til Plinius. som i sin Heelhed er trykt og vil blive udgivet i 3die Bind af Selskabets Skrifter. Dens Hovedindhold er følgende. Efter at have givet en Udsigt over disse Breves kritiske Historie søgte han at vise, at Alt, hvad der fandtes paafaldende 145 og stødende i den 10de Bog af Plinius' Breve, og hvad der med Rette kunde vække Tvivl om dens Ægthed, ikke laae i Plinius" Breve, men i de Keiseren tillagte Svar. Hine ere baade i Ind- hold og Form saadanne, at de vel kunne tilhøre Plinius, disse vise sig, hvad enten man tager Hensyn til Indholdet eller til Formen, som et daarligt Makværk, der tilhører en langt senere Tid, formodentlig det 15de Aarhundrede. Medens nogle af Re- cripterne besvare Breve, der, som simple Indberetninger, intet Svar skulde have, forbavse alle de andre ved "det aldeles Util- fredsstillende i Svaret. Man faaer heelt igjennem Indtrykket af en Mand, der ikke vidste, hvad han skulde svare, og derfor søger at hjælpe sig paa bedste Maade, for det Meste ved at gjentage Ordene i Plinius' Brev, saa at Svaret ikke indeholder Andet end hvad der staaer i dette, Begjærer Plinius en almin- delig Bestemmelse for et eller andet Retstilfælde, hvor der tid- ligere kun fandtes en svævende Praxis, faaer han altid et vidt- løftigt og undvigende Svar; han skal handle efter Omstændig- hederne, eller efter Lovene, som jo netop ikke existere. Ofte misforstaaer Forfatteren Plinius" Brev, eller svarer paa noget ganske Andet, end der er spurgt om; undertiden omskriver og forklarer han Plinius' Udtryk, såa at det er klart, han skriver ikke for denne, men for en fremmed Læserkreds. Tonen i Sva- rene er snart overdreven beskeden og nedladende, snart uri- melig gnaven og hovmodig; aldrig finde vi en naturlig og vær- dig Holdning. Sproget er i høi Grad barbarisk, — Ogsaa i reent kritisk Henseende er der en saadan Forskjel imellem Bre- vene og Svarene, at de ikke kunne antages fra først af at være opbevarede sammen. Forvanskningerne i Plinius” Text beroe for største Delen paa Lacuner eller paa Tilsætninger; i Svarene synes ingen saadanne at findes: ja i Ep. 17 see vi 2 Breve, som feil- agtig ere slaaede sammen til eet, allerede inden Svaret til dem blev componeret, thi deri behandles de som eet. — Hvad ende- lig de ydre Vidnesbyrd angaaer, indeholder Sidonius Apollinaris Ep. IX, 1 intet Beviis for at Plinius kun har efterladt sig 9 Bø- ger Breve, men kun for at Hovedsamlingen af hans Breve bestod 146 af 9 Bøger; Tillægget, som indeholdt Brevene til Keiseren, havde den christelige Biskop, der ikke stod i noget saadant Forhold til nogen Keiser, ingen Anledning til at efterligne. Derimod synes Symmachus, hvis Brevsamling foruden de første 9 Bøger indeholder en 10de med Breve til Keiseren, ligefrem at have fulgt Plinius” Exempel. Endelig afgiver Tertullian (Apo- loget. Cap. 1) et bestemt Vidnesbyrd for at Plinius har skrevet til Keiser Trajan for at udbede sig en Instrux om, hvordan han skulde forholde sig med Hensyn til de Christne, og at Keiseren har meddeelt ham en saadan. Sammenligne vi nu Tertullians Referat med Plinius” Ep. 96, finde vi tilstrækkelig Overeensstem- melse imellem begge, hvorimod Svaret (97) er saa afvigende fra Tertullians Beretning, at det ikke kan antages at have fore- ligget ham saaledes, men maa hidrøre fra en nyere Lærd, der har componeret det efter Tertullian ligesaa taabeligt og smag- løst, som han har componeret de andre Svar efter Plinius” egneBreve. Directionen og Redactionscomiteen for den naturhistoriske Forening sender Aargangene 1857—58 af sine Meddelelser og andrager paa at Selskabet vil understøtte Foreningen til Udgi- velsen af sine »videnskabelige Meddelelser« og især til Tavler lil samme med en Sum af 100—150 Rd. aarligen i 3 Aar. Eflerat Kassecommissionen havde anbefalet Andragendet bevilgede Selskabet en aarlig Understøttelse af 150 Rd. i 3 Aar. I Mødet var fremlagt: Fra Bmithsontan Institution t Washington. Annual Report of the Board of Regents 1858. Washington 1859. Fra the Superintendent of the Coast Survey i Washington. Report of the Superintendent of the Coast Survey, showing the Progrees of the Survey for the Year 1857. Washing- ton 1858. Fra Secretary of War i Washington. Report of Explorations and Surveys to ascertain the most prac- ticable and economical route for a railroad from the Mis- 47 sissippi River to the Pacific Ocean Vol. X. Washington 1859. Fra the Editors of the American Journal of Science. American Journal Vol XXVI Nr. 76, 77, 78 Vol XXVII Nr. 79, 80, 81 Vol. XXVIII Nr. 82, 83 & 84. Fra Ohio State Agricultural Society. Zwolfter Jahresbericht des Ohio Staats-Ackerbaurathes mit einem Auszug der Verhandlungen der County Ackerbau-Gesell- schaften an die General-Versammlung von Ohio fir das Jahr 1857. Columbus, Ohio 1858. Fra American Association for the Advancement of Scrtence. Proceedings Vol. XII 1858. Cambridge 1859. Fra American Philosophical Society + Philadelphra. Proceedings Vol. VI Nr. 59 & 60, Vol. VII Nr. 6 Transactions Vol. XII Part 2. Philadelphia 1859. Fra Academy of Natural Scrences i Philadelphia. Proceedings 1859. Arb. 1—19. Journal, New Series Vol. IV Part 2. Philadelphia 18539. Fra EBoyal Geographical Society i London. Journal Vol. XXIIL London 1858. Proceedings Vol. III. Nr. 3, 4 & 5. London. Fra Geological Society + SEA The gate Journal Vol. XV Part 5 Nr. — — XVI — 1 — N Fra Istituto Veneto. Atti, Tome V, Serie III, Dispensa 2da. Venezia. Fra Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Sechs und dreissigster Jahres Bericht. Breslau 1858. Fra Magnetisches und Meteorologisches Observatorium + Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen, Jahrgang 1859. Prag 1860. Fra Forfatteren. Magliozzt. Notizie storiche intorno Vinvenzione el'uso della Bussola. Fra Prof. Lucht + Altona. Dr. Seifert die Sclavenkriege. Beitrag zur Geschichte Siciliens. Altona. 1860. 148 Mødet den 27% April. H.. Prof. Dr. theol. Scharling meddeelte »Bemærkninger over Anvendelsen af den saakaldte Tendentskritik paa Evangelieskrif- terne», som allerede i Forbindelse med ældre Foredrag ere op- tagne i Oversigternes Februar Hefte I Mødet var fremlagt: Fra Mr. Wm. Sharswood. Bibliographia librorum entomologicorum in America boreali edi- torum I. Pag. 337—3583. Fra Akademie der Wissenschaften t Berlin. Abhandlungen 1854 Suppl. II. Berlin 1859. — 1858. Berlin 1859. Monatsberichte 1859. Berlin 1859. Fra Société Géologique de France. Bulletin II, Série Tom. XVI. f. 60—64. 1859, samt Register til Tom: XV; Bulletin II. Série- Tom. XVII f. 1—6. 1860. Fra Geological Society i Dublin. Journal Vol. I Part 3 & 4. SONS: EAR 5 ae Mg Hr ES 5) or re HYREDE END Fag: le NDS fe go ES SA g3 5: SEE 23 Fra Prof. v. d. Hoeven Ontleedkundig onderzoek van den Potto van Bosman door F. A. W. van Campen. Amsterdam 1859. 4; RE: k F-—. ek "SEN SØDE Slir FRR RE oe RR vv mtn Er Mu A Ar slet LÆ HET TAS RR SAA i ink: såe de fan er AE ' i LEARN" aibbrs jen AG hår" SNE I GERE jÆE, SR T | Ca ge pg i NE ære 5 ”—j å re RE hen gr et Fana: ka) SER SN 0 sal net da Fa. er pe PUT 13 IR EEN = ar DRE . mm MG g FREE "1 ærE Yak c>>M LS! KE Eg isse Un É MEN; - k i 2 ; å w p an Bk; Barometer, reduceret til 0? Reaumur. meg | 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. 337,'440 | 337,85 40, 49" 40, 39, 80 39, Soon E eo ske GIRO mm 1 KOM co (== ca ø DØ BER EGER 13 | 34, 84| 34, 14 32, 5 ØM 32, 15'| 34,733 | 34, 16 | 36, 01, 56, 17 | 39, 68| 39, 18115657 855; 19 | 36, 32! 36, 20137, 41 "37, 244 (54135) | 33, I | 97 | Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. våd 10 | GREN 2 Fod un- mn der dagl. | Jorden. Jorden. SAN i. | : Vande. Middel Lavest. Håiest. Middel. | K1.2ENm. ande, Corr,-0701 | Reaum. Resum | Middel. 338, 7 Middeltemperatur. 1860. 71 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10 —2,02. 0,21 1860. 34 Aar. 11-21 —0,35. 0,65 14,38 Par. Lin. 17,11 Par. L 22-31 —+1,80. 1,38 ig 0900 100.72 HNarts. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. YNVEENN VS SEVINV NVE] 120033. I m. m. m. m 14—15%. BIO HAVNVÆ ENVSENV. SSI MEETS m. m. m. m SST SSO SNS SSO 353 3 ms bEÆEbI SEM 61. SSO. SSO, SSO. SSO.| 1. 3. 3. 3 m.m. m.m (6,00) | so (OY NNOS EN 1 35 SSR Im Em SE mM SEM (0,70) | NO. NO. N. NI ASBES ES ESSEN NANSEN sm NO NNOSENNV-ENN VE LÆNE SEES mmm: kl -22 (OL)SENV AVNV SEN: NOS || 18837554: AS DISSE Em NO. NO. NO. N. ANREASKRASERAS bb Ep] - (0,03) | NO. NO. N. NV | Frø: 3 10 ble Em E (0,01) | V. VNV. NV. NNV. Ene Es Bl, m. m bl. kl 173—1 (0,02) | NNV. VSV. N. NVv.| 1. 1. 1. bl. bl. bl. kl NY OSKKOSOSEOS0O 513847 (SSR) bl'EKISEDISEb] 42 so So. so SØ kd: MIS KS Sl mm SE mm (029) |ISv: SSO: SSO SOL] 1.74. 51. bl. bl. bl. m s0 so (8) OM m. m. bl. m Støvregn 4å4—2 UR KONDE OND SN SS UENS 2 m. m. m. m egn og Ståvregn 164- 0,60 | sSSV. SSV. SSV. SSV.| 2. 2. 3. 2 ms nm ARD] 0,06 | sv. SV. SNE SVED RE] DES EEEKISE DI] e og Hagl 2—4% SAL SAL SAL SV 1035753. 13: m. m. m. m 0,76 | sv. Sv. S. SURE ves mm mm Sne. 67 |'S. sv. VNV. Ven SEE DS SKÆNDES bom 0,2 | VSV. SV. SV. S: LERBE USR SE | bl. bl. bl. m 9% S. SSO. SSV. SSO. | 3. 3,5. 5. 3. | m. m. m. m -Åå. SSO. S: S so GER her |Sab Er | blsemSem ski 21 (0;52) |'s0. 0: "0S0,. OND | 1:55. 1. 1. Hm. im. m.m Sne 15—19%") 0,81 18. S. SV. VER TS SER ES Am Am DIS KK] Vv. Ve SV: VSV. LISE rt: Dr bi bb Sk] VSV. FSV ENVS ESS ES KLEE kl. bl. m. bl. 0,08 | sS. So So. Stille. LSD bl "kl: kl: SKE Stille. S. S: SORNOSSM ER 2 Jim sm. mM ms FF ————— | Vindforhold, | 1860, 50 Aar. 1860. 50 Aar, Se 10000 ske IN 0,21 0,13 NO 0,08 — 0,10 I NE 1006 OA Veng 0,09 0,16 So 016 5 0,10 NV....0,12 0,12 Stille . . 0,02 skarebt rand | skred ses ENTETET BETTE: terniei og I mr ån 14 mm ni ar tygne i REE før ss REE Sa ant rn AR el horn sr DR ADR 2 1:08 > ner Hz. FRE DØR (HJ rer MG" (OA ce (at i KF: LENE Sin PORR i sg ide AEG RUS ÅR k Bio dte Bear ar get mm 7" & lars 02 SR CE ETS FØRT: buee Ty Farel 8037 LÆRDE TREND 1": É 1 bem 7 AS uke von. 0 AGERE RE br "rer So "ST 5 TERRE JARRE "ty ms Fa ED RD SME SO RENEE ARER ESS g = ss k Åge Vav re Tr ds Pie An sen 1 KS Ma ÅR (ESTERE FE s MON DD. 3 re ere SE Åse se ole 2 hrane eer eg £ Feer Ye var Maler" NR 8 Ho feson Tr] pr mt 0 se fø — VRE AVE Z dl RET S fer nt. ARV TROEN ÆT å FL GSR St SETT ARREESES 3 en , ce i = fang desi få FEER? en rv " E FE S R N KN k: — Er: ond essgssidkrtt, i meg "| FYNS ET i dag BUK. HM , i Vid AR (ER! i £ i ræs File 2" ARE ES k ” i - Ski ”g t Barometer = reduceret til 09 REIMET Thermometer i Skygge mod Nord. S Debes ge NE É E j EN UNE Jorden. HERART | BE Akon 9 Førmildag,| Middag. | 4 Eftermidd, Male | Hades En | RoleRE | Jorden. Jorden. Be" | Corr.-0703 | Reaum. Reaum. Mtddel. KL. 2Bfim. Middel. | | | 1 (327,76 |327,750 |327,”74 | 4980 | 29% | 998 | 193 190 | 391 2) 29, 56| 29, 53| 29, 80| 4,63 | 4,0 | 10,0 2,6 1,6 3,2 3| 28, 38| 28, 78| 29, 99| 3,40 SEES: 3,0 2,1 3,0 Ai 35 47 | 156 31 | 37, 118 SED. 67 20 | 8,0 3,0 PÅ 3,1 5 | 39, 29| 38, 98! 38, 68! 2,03 |— 1,1 7,0 2,9 PÅ 3,0 6 | 39, 63| 39, 68| 38, 21 31015495 2,9 24 3,2 7138: 28 375741 .457,403/ | 15;23 0,5 | 10,8 3,0 2,5 3,4 81.35; 201.7355 19010934 FOSS ON EET NÆSE 6 2,9 3,4 9 | 30, 72! 30, 23! 31, 37| 4,97 370 0408 ba 3,1 553 1081 35;505 1:33, 15 535 LESSON Eos SS 3,9 3,2 3,2 110): 36,72 | 37; 03 857.496 | 33/47 03196 3,9 3,3 3,6 121.395 051,39, 559317 3,77 |— 2,0 | 10,7 3,9 3,4 3,9 13 | 39, 85| 39, 74| 39, 55! 4,50 |— 0,6) 10,6 | 4,0 3,5 4,2 14 | 41, 99| 42, 31| 42, 40! 4,00 101% 7.50 1040 3,5 4,2 15 | 44, 06| 44, 1%| 43, 21| 4,30 60 oo 3,7 4,3 16 | 45, 05| 44, 90! 44, 43 4,57 1,0 11837 15441 3,8 A,Å 17| 43, 10| 42, 60| 41, 57| 5,27 1,2 | 12,6 4,3 3,8 AA 18] 37, 39| 36, 62| 34, 771 5,07 6,3 | 13,9 | 4,5 4,0 4,3 19| 32, 55| 33, 42| 33, 63) 4,27 29 | 6,7 4,6 4,1 4,0 90) 32, 50| 32, 49| 32, 54| 1,50 |— 0,2 | 4,7 4,0 3,9 4,0 91'153;381 454, 16113431] 79350 So 68 3,8 37 4,2 921 34, 83| 35, 00| 35, 19 1,77 1,0 | 5,9 3,9 3,6 4,0 93 | 36, 06! 36, 14| 36, 20 3,97 |— 1,5 10,6 3,9 3,7 ÅÅ SM RØG [84456 709 | 237,04 BÆSO | S TED | SHD 4,2 3,8 4,6 85183777 .57, 77 737,073 1 135.07 1,7 | 12,2 4,7 4,1 5,2 26 | 56, 69| 36, 39| 36, 31| 5,33 0,9 | 12,0 5,0 A,Å 5,2 27 1437 134 |.37,, .69 | 138,779281)” 15737 11001863 5252 4,5 5,6 928 | 40, 78! 40, 84| 40, 85| 7,45 421 113,671005/6 4,8 6,4 29 | 42, 22| 42, 32| 42, 57|. 8,23 4,0 | 16,8 6,0 5,1 7,3 BOA 844, 12) 743,1 891" 7720) | .005,0 0165 6,3 5,4 8,2 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. 1-10 4,00. 2,94 11-20 4,05. 4,49 21-30 5,10. 5,92 1-30 4,38. — 4,45 22,73 Par. Lin. 1860. dl Regi Reg Re Reg Maanedlig Vandmængde. 1860 34 Aar, 17,02 Par. L April. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende tegn, Sne d&e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. - ARISIYSSOMFFESSOSMESSKESVE OS SEES HT ELU BØ SLUGE (LOL 11— OT7MISY: SY: 45: SET RODE ms 20— LA3NKSVE "SSO, SY: "SY: FRE ESRÆ RAE ED Som SEM SOS MEVS NE ENS ERENSE KIND SS AT EES HERE ID AK RT SSO SSO NOR SOLER EDDIE KE Stiles ON HSV SSO ORE S EK REKTER] S S. SSo. so 131410083303 MET Hag! 211—12. SES ER SE ER Ha 5, 1) ES BE BETH FREE 0,439 | SSY. S. SSV. YSV FEE SSI m. m. bl. kl ssv S Ss. sSsvV EEN SET ESTER] SX. SSO SO: 8 SENSE Ens k] SY NSSS VEN KS VE SV MENS SES BIERS Kl SV ONVTENNOS NOE ES ESBEN BET jf ONO. 0. (8) 0. FERSK SENSE bro: (2) (0) EN EEESE DE er R E] 0. 07080, SOS SÆSON] 0. O. 0. OSO7 | ELERS ARD] So. 4/0: 0. SCO VG HEDE Ser (RE) US) FE RER RS DN 3ne 13— S. 0. (9) (2) 185,5 SELE mn SE m SE mn Æ2TANOSO: 10: iv: ONO GE E) aar EDR (Fr NE EET SME & > VE SYNVES OS OSTEN OM RENEE m.m Om. bl BOBSIENOS FEN SEN ERE SSO ASERNE Em Em Em SR N SSV. So. S. 17815231 bl. bl. bl. kl S. 0 —"SS0: SØ ES MESSE SEE ET SDN RT 0 OP INNO ENN ON SEE SEEREN EKI Stille oVSVÆr va cent 10: S3Den [DE ABI DL KA N. NNO. NO. OS III 3 mk mm 1 å I 543 BRIO NOS ENO REN ED 1. Stille. NNO. Stille. S. OS 0 Stille, NO. NNO. SSV. 0871 1 w Vindforhold. 1860, 50 Aar, 1860. 50 Aar. mee 008041 seer 0,21 0,13 NO. 55010 041 Sy od 1042 08.022015 Ve 00, 05 8015211015 017 NY... 0,703 0,13 é bs N i . . la åer sun mdr -. bnsfis ne RENEE EEEEK | ': ; å j É ” U i i bÆ & . i i ry daniel rdr n mad tkll Geshady Ul . ” i t mol TE i: i [ - i i: ERR >, PRISM kg . " BM i N dd i ” ur LÆS van ' U i ” dø AJ i z æ $ vt ; tt el " K its ” gs i hj U sd j ME ” , g ! i > ki re ' hb e-drreg Ty i ( 2 be 4 ” i : et, 2 i i v i ix on ” i ' K ! it | i 3 CA w £: U TST EL i er" i i Ju så sl | ås [4 RT "| is "| dl rå i nt i Si "Ad HA åd i ig ms i Å [' É i "8" ' "vrbÅsin | É TRES, sb Ø N (31! SR i sy (ÆT Må i ad i N FØR j i ”y 3 i i i sd 3 ( ! r å | ' MU mu" map of eg i BE LEE SÅR i i " STS Fosy en £ p År É i i er ÅR) SM ' + i i i så v ; , RR EEN ar, "4 É ii FENDER SDS BEEN wil i b Uu i sen Rg R/ » LG Å å £ k U Å N 2 it. 43" YORERE Mar Da gg sf HF o RET aeg YIN j | i bd SR DRE rl 0 4 I ONE NET RE KØ - il odd F: Så grl 14 ag Å ne i ht AENDRE H ET BESET THERESA sn URO 109] br Arenu "SER "lee i i y == rr sne er rr k sg! ' i ATV" FROM uej N RR Wa Ko iz Fr did i p MAL LIVS er i — kh ' SLA 2 SE os Or" i SI 8 Mødet den 18”? Mai. Hr. Pror. Westergaard meddelte følgende Bemærkninger om Buddhas Dødsaar og nogle andre Tidspunkter i In- diens ældre Historie. Hvorvel Buddhismen, der er udgaaet fra Indien, har vundet en meget stor Udbredelse hos Østasiens talrige Folkefærd og har fremkaldt en meget omfangsrig Literatur, hersker der dog den største Uvished med Hensyn til Religionstifterens Levetid og Dødsaar, da vi træffe de mest forskjellige Angivelser i de forskjellige Kilder. Fra det brahmanske Indien kan ingen Op- lysning ventes, da det ikke besidder nogen Historie, og udenfor Mythe- og Sagnkredsen kun har bevaret om store Begivenheder og mærkelige Mænd enkelte Minder, som dog ogsaa tit have antaget Sagnets og Eventyrets Karakter. Buddhismen havde vel ”en stor Betydning for Brahmankasten, da den, uden at bestride Kastens Ret til at indtage den første Plads i Samfundet, dog truede med at tilinletgjøre netop denne dens Overvægt, ved at hæve dens Eneret til at være Troens Bevarer og de øvrige Ka- sters Lærer, eftersom Buddha havde dannet en egen Lærer- vg Præstestand, der stod aaben for alle og hvori enhver, selv af den laveste Kaste, kunde opnaae den højeste Stilling ved sin Frømhed og ved sine personlige Fortjenester og Dygtighed. Men Buddhismen blev først farlig for Brahmankasten længe efter Buddhas Død, da den vandt en stor Fremgang, da mægtige Kon- ger optraadte som dens Bekjendere og fremmede dens Udbre- delse. Den brahmanske Literatur har derfor vel bevaret enkelte Minder om saadanne Fyrster og om Buddhas Samtid, som ogsaa om den langvarige Kamp mod Buddhismen, der endte med dens fuldstændige Udryddelse paa hele Forindiens Fastland; men om det bestemte Tidspunkt for Buddhismens Begyndelse haves ingen Vished. Det er en rent vilkaarlig Antagelse af Brahmånerne, ål . 150 naar de efter det chronologiske System, som i en sen Tid har udviklet sig hos dem, ifølge hvilket deres hellige Sagnhistorie afsluttedes med den foregaaende, den tredie Verdensalder eller med Aar 3101 f. Chr., hvormed den nuværende eller fjerde an- toges at begynde, satte Buddhas Dødsaar til 2100 Aar derefter. Denne Uvished er gammel i Indien; thi da den chinesiske Pile- grim Hjung-thsan omkring Aaret 630 e. Chr, besøgte Buddhis- mens hellige Steder i Indien, søgte han forgæves Oplysning om Buddhas Dødsaar; idet nogle angave for ham, at der siden del Tidspunkt indtil da var henrundet 1500 Aar, andre troede 1200, og atter andre mente kun imellem 900 og 1000: Aar; saa at der altsaa der var en Forskjel i Tidsangivelsen af en 600 Aar. Udenfor Indien have vi i Tibet et aldeles buddhistisk Land, opfyldt med buddhistiske Klostre og Præster, hvor det anerkjendte Overhoved for den nordlige Kirke nu har sit Opholdssted. Ti- bet er fuld af buddhistisk Lærdom og har en særdeles omfangs- rig Literatur; og om end Buddhismen er der indført fra Indien i en senere Tid, saa er dog denne Literatur af større Betydning, da den for største Delen bestaaer af Oversættelser af ældre i Indien forfattede Værker, hvoraf nogle ere gjenfundne i Nepal. Fra den Kant have vi derimod ikke nogen almindelig Angivelse af Buddhas Dødsaar, men derimod 14 forskjellige, der gaae fra 2422 til 546 (eller 544) f. Chr. Denne store Mangfoldighed røber klart Manglen paa Vished, og viser, at man i Tibet under Forsøgene paa at finde Sandheden i denne Henseende har, lige- som i Indien i den senere Tid, manglet virkelige historiske Kil- der eller ikke forstaaet at benytte dem, og derfor været henvist til paa Sagn og Legender at bygge vilkaarlige Antagelser, hvortil man da har føjet en enkelt Angivelse (546 eller 544), der anden- steds fra er kommen dertil. Af større Betydning synes Chinesernes Angivelse at være; da de antages at have en virkelig Historie, som tillægges en meget høj Grad af Troværdighed og Nøjagtighed, og som der- hos gaaer meget langt tilbage i Tiden og i hver Fald meget 151 tidlig er bragt i System. Imidlertid er her ogsaa om Buddhas Dødsaar flere Angivelser, som dog dreje sig omkring 950 f, Chr., der er den almindeligste, hvorhos der nævnes den samlidige chinesiske Kejsers Regjeringsaar, i hvilket det indtraf. Frem- deles haves fra China en Fortegnelse over 33 buddhistiske Pa- triarker eller Kirkeoverhoveder fra Buddhas Død 950 f. Chr. og indtil 713 efter Chr., hvoraf de første 27 opholdt sig udenfor China, og den 28de drog fra Indien til China, hvor han døde ligesom hans fem Efterfølgere; og til denne Fortegnelse er der hyppig ligeledes tilføjet Angivelse af de samtidige chinesiske Kejseres Regjeringsaar. Denne Fortegnelse savner imidlertid al historisk Troværdighed"); den er rimeligvis først forfattet længe efter 713, og hører til de mange Forsøg, der ere gjorte paa at danne en virkelig Historie med nøjagtige Tidsangivelser ud af Myther og Sagn, Legender og Eventyr. Hin Angivelse af 950 som Buddhas Dødsaar grunder sig øjensynlig paa en i China bevaret og naturligvis ogsaa der opstaaet Forudsigelse af Buddha selv, at hans Lære vilde blive indført i China 1000 Aar efter hans Død. Da nu efter chinesiske Beretninger de første Mis- sionærer kom til China Aar 39 e. Chr., og en Snes Aar derefter Kejseren sluttede sig til denne Lære, -maatte som Følge deraf Buddhas Dødsaar være indtruffet 1000 Aar forinden, og det var da let at finde den da herskende Kejsers tilsvarende Regje- ringsaar efter det chronologiske System. Medens der saaledes i den nordlige Kirke hersker en al- mindelig Uoverensstemmelse i Angivelsen af Buddhas Dødsaar, findes der en fuldstændig Enighed i den sydlige Kirke, i Bag- indien og Ceylon, hvor dette Tidspunkt sættes til Mai 543 f. Chr. Enigheden her har imidlertid ikke saa meget at betyde; thi i Bagindien har man modtaget dette Aar, som overhovedet alt, hvad man veed om Indiens”gamle Historie, tilligemed Buddhismen ”) Hvad Chr. Lassen tilstrækkelig har godtgjort i sin Indische Alterthums- kunde Il. S. 87 flg. dd 152 fra Ceylon, hvor Buddhas Lære har været den herskende Reli- gion fra dens Indførelse der indtil vore Dage, og det er der, at vi maååe søge Oplysning om de Grunde, hvorpaa denne An- givelse kan antages at hvile, Da man meget tidlig kom bort fra at ville tillægge Indiens Historie en chinesisk eller ægyptisk Al- der, og da det stillede sig klart, at Buddhas Dødsaar, om end ungt i Indiens Historie, dog var det ældste Tidspunkt, der i det mindste omtrentlig kunde bestemmes, har man almindelig slut- tet sig til den singalesiske Angivelse med større Beredvillighed, end man under andre Omstændigheder vilde have gjort, og man har søgt en Støtte for denne Angivelses Rigtighed i den Om- stændighed, at hint Aar 548 f, Chr. har fundet en praktisk An- vendelse, da det er Udgangspunktet for den singalesiske, endnu brugelige Tidsregning. Denne Omstændighed vilde unægtelig afgive et afgjørende Bevis for Udgangspunktets Rigtighed, hvis man i Virkeligheden havde begyndt lige fra Buddhas Død at tælle Aarene derfra og var vedblevet uafbrudt dermed. Men dersom dette ikke er Tilfældet, dersom Tidsregningen først se- nere er indrettet, saaledes at man altsaa ene ved historiske Undersøgelser og chronologiske Beregninger har kunnet naåe op til Udgangspunktet, afgiver selve Tidsregningens Brug intet Be- vis for dettes ubetingede Rigtighed, men viser blot, at man paa den Tid, da Tidsregningen indrettedes, antog det for at være det rigtige eller i al Fald det sandsynligste. Vi behøve blot i denne Henseende at see hen til vor Tidsregning, hvis Begyndelsesaar ikke falder sammen med Frelserens Fødselsaar, hvorfra den dog skulde udgaae.”) Om nu end, som det synes, Buddhisterne virkelig have begyndt at tælle Aarene fra Buddhas Bortgang, såa have de dog snart ophørt dermed, og den singalesiske Tids- regning lider af saadanne Mangler, at det ikke kan være andet, end åt den maa grunde sig paa senere Beregninger, og vi kunne tildels ogsaa paavise enkelte Størrelser, ved hvis Sammemæg- ”) Som alt udhævet af M. Muller i Ancient Sanscrit literature, S., 264. 153. ning man er kommet til det Resultat, at Buddhas Dødsaar var 543 f. Chr. (eller nu for 2403 Aar siden). Buddhismen vandt strax efter sin første Forkyndelse paa Ceylon en stor Udbredelse der, og dens nye Bekjenderes From- hed byggede der mange Klostre (vihåra), hvis Munke, navnlig i to Klostre ved Anurådhapura, Øens gamle Hovedstad, synes ault fra tidlig Tid af ogsaa at have syslet med Øens Historie, især for- saavidt den angik Kirken, og vi have derfra i denne Retning enkelte Værker, der dog nu ere yderst sjældne paa Ceylon. Det ældste er Dipavansa, der slutter med Mahåsenas Død (ansat til 844 Aar efter Buddha), hvoraf kun enkelte Uddrag ere offent- liggjorte. Det er skrevet paa Påli i bunden Stil, og er ældre end den udgivne Mahåvansa, men dets Affattelsestid er ubekjendt, ligesom dets Forfatter; dog er det højst sandsynligt det samme som eller nærbeslægtet med den ogsaa paa Påli affattede Mahå- vansa fra Ultara-vihåra ved Ånurådhapura, som Forf. af den udgivne Mahåvansa kjendte og benyttede tilligemed en Singalesisk For- tolkning.”) Denne Forf. hed Mahånåma og var efter sin egen Angivelse en Geistlig, Klosterbroder i Mahåvihåra ligeledes ved Anurådhapura, og han var en Morbroder til Kong Dhåtusena, som efterat have forjaget de fremmede tamulske Erobrere re- gjerede over Øen i 18 Aar, der beregnes til 1002—1020 efter Buddha (<< 459—477 eft. Chr.).. Mahånåmas Kilder vare, for- uden de nævnte, fornemmelig en af Klosterbrødrene i Mahå- vihåra paa Singalesisk, tilligemed en dertil hørende. Forklaring, forfattet Historie, som ogsaa bar Navn af Mahåvansa, hvilken Mahånåma oversatte paa det hellige Påli Sprog, idet han dog rettede det urigtige og forbedrede det mangelfulde; og tillige forfattede han, ligeledes paa Påli, en udførligere prosaisk Com- mentar til sit paa Vers affattede Hovedværk. Dettes Indretning stemmer med det ældre ovenfor nævnte Dipavansa; begge ende med Mahåsenas Død og fortælle Ceylons Historie fra dens ”) G. Turnour, Examination of the Påli buddhistical annals, Nr. 4. S. 3. 154 første Bebyggelse af en Koloni fra det ariske Indien, og begge forudskikke som Indledning Magadhas og Kirkens Historie fra Buddha og indtil den Tid, da Buddhismen bragtes til Ceylon. Af Mahånåmas Forklaring, der er yderst sjælden, er kun enkelte Uddrag bekjendte; derimod er Værket selv udgivet 1837 paa Ceylon efter et derværende Haandskrift af G. Turnour, der har gjort sig højlig fortjent ved sine Bestræbelser for at oplyse den sydlige Buddhismes Historie; paa det kgl. Bibliothek haves" et andet af Rask hjembragt Haandskrift, der er bedre end det af Turnour benyttede og uafhængigt deraf; et tredie Haandskrift ligger til Grund for den skjødesløst udførte Bearbejdelse af Vær- ket, som Sir A. Johnston lod forfatte paa Singalesisk, medens han var Overdommer paa Ceylon, og som senere er oversat paa engelsk af E. Upham”). Omtrent 50 Aar ældre end Mahånåma er Buddhaghosa, en af de berømteste Præster i den sydlige Kirke saavel paa Ceylon som i Bagindien. Han kom fra det indre af Indien og opholdt sig i Mahåvihåra, hvor han oversatte påa det hellige Påli den singalesiske Forklaring, som Øens første Apostel Mahendra havde forfattet til de paa Påli affattede hel- lige Bøger”), og i denne Forklaring findes af og til ogsaa en- kelte Angivelser saavel af Ceylons som af Magadhas Historie. De ældste Kilder stamme saaledes alle fra samme Sted, Anurå- dhapura, og om de end undertiden kunne afvige noget i Enkelt- heder, saa følge de dog i det hele et og samme chronologiske System, der altsaa dengang maa have været det der almindelig antagne, og som aabenbart alt da gik ud fra den Forudsætning, at Buddha havde fundet sin endelige Opløsning i eller ved 543 f. Chr.” eller at der da var forløbet en saa lang Tid, at Buddhas Død maatte være indtruffet i eller ikke langt fra det anførte Aar. Derimod synes det ikke, at den singalesiske Tidsregning til den Tid endnu havde fundet en praktisk Anvendelse, i det mindste ”, Sacred and historical books of Ceylon, 3 vols. London. 1833. ”)y Mahåvansa 37, 227. er den ikke benyttet i disse Kilder, der kun angive de enkelte Kongers Regjeringstid tilligemed Udstrækningen af enkelte Tids- rum, og jeg mangler ganske singalesiske Indskrifter, hvis be- stemte Tidsangivelse vilde have vist Tiden for dens Anvendelse. Tiden fra Buddhas Død, der sættes samtidig med Øens første Bebyggelse af en Arisk Indvandring, og”indtil Mahåsenas Død er saaledes fordelt: 1) fra Buddhas Død og til Buddhismens Indførelse kort efter Muzasivas: Død er angivet. ...... . 236, Aar » "M. » D. d4>) fra Buddhismens Indførelse indtil Varta- gåmanis Gjenindsættelse paa Tronen, 18 Regjeringer sammenlagte. .......218 — 9 — 10 — 3) fra Vartagåmini indtil Sirinågas Død, 30 Regjeringer sammenlagte. . . ...291 — 6— » — å fra Vyavahåratissa indtil Mahåsenas Død, %Reøjeringer-sammenlagte.i. .. 25070 89 > bl 835 Aar 3 M.10D. Turnour har udtalt den Formening, at der fra Kong Dush- tagåmanis Tid 382—406 B. (= 161—137 f. Chr.) ikke var no- gen Grund til at tvivle om Rigtigheden af den singalesiske Tids- regning”). Dette tør dog ikke antages for saa afgjort. De oven- for anførte fire Tidsrum angives sammenlagte af to senere singalesiske Historier, nemlig af Råja-ratnakari til 844 Aar 9 M. 20 Dage, og af Råjåvali til 844 Aar 9 M. 25 Dage”), altsaa med en Forskjel af henimod 10 Aar; men det er dog denne Be- regning, der ligger til Grund for den følgende Tidsregning, saa- ledes at der antages siden åen Tid indtil nu at være forløbet 1559 Aar. Det forekommer mig imidlertid sandsynligt, at ogsaa ) og Kr k denne Tid har modtaget en noget for stor Udstrækning ”) Mahåvansa. Indl. S. 51. Upham, Sacred books. Ik. S. 67 og 238, 239. "") Saaledes tillægges der Kirtisena (hos Turnour Indl. S. 63) 9 Aar, fra A. B. 1065—1074; men saavel vort Haandskrift af Mahåvansa (40, 4) som Upham (I. S. 242) har kun ni Maaneder. at Mahåsenas Død følgelig er skudt nogle Aar for langt tilbage. Af den omtalte Forskjel af 10 Aar, falde de fire indenfor det ovenfor anførte fjerde Tidsafsnit; thi vi have en ældre Sammen- lægning, som dog heller ikke findes i Mahåvansa, ifølge hvilken der fra Buddhas Død var forløbet 752 Aar 4 M. 10 Dage indtil Vaitulya-Kjætteriet opstod i Vyavahåra-tissas første Regjerings- aar”)... Sammenlægges Mahåvansas enkelte Angivelser for de foregaaende Tidsafsnit udkommer kun 746 Aar 3 M. 10 Dage, indtil Vyavahåra-tissas Regjeringstiltrædelse, som vel stemmer med Hensyn til Maaneder og Dage, da Kjætteriet i hans første Aar er antaget saaledes at være opstaaet ved Udløbet af den første Maaned, derimod er der med Hensyn til Aarenes Antai en Forskjel af 6 Aar. Men af de 30 Regjeringer, som udfylde det tredie Tidsafsnit angives ikke Dagetallet ved nogen, (de 10 Dage hidrøre fra det andet Tidsafsnit), kun ved 9 angives Maaneder, for de øvrige 21 kun hele Aar, saa at Sammenlæg- ningen ikke kan være ganske nøjagtig. ””) Med Hensyn til det andet Tidsafsnit findes i Mahåvansa, foruden ”) Mahåvansa S. 226; Upham Il. S, 60. ") De enkelte Regjeringer ere anførte af Turnour (Indl. S. 61—62) med Rækkenummere 21—45. De Unøjagtigheder, som der findes, ere tillige- med en anden Afvigelse: Nr. 21. Vartagåmani regjerede ikke 12 Aar 5 M., men kun 12 Aar (Mah. 33, 104). Nr. 25. Anulå og hendes fire Bolere have tilsammen ikke 5 Aar 4 M., men kun 4 Aar 3 M. (Mah. 34, 17 flg.). Nr. 43. Chuddanåga har ikke 10, men kun 2 Aar (Mah. 36, 18). Nr. 39. Gajabåhu tillægges (Mah. 35, 115) 12 Aar (dvådasa-vassåni) i hans Text; men vort Haandskrift har 22 Aar (dvavisa - vassåni), og da det samme Tal findes hos Upham (I. S. 228), har jeg fulgt denne Angivelse ved den ovenfor anførte Sammenlægning. Den hele Forskjel fra Turnour er ikke betydelig; han har angivet for meget: Nr. 21 5 M. + Nr. 25 1 Aar 1 M. + Nr. 43 8 Aar = 9 Aar 6 M., derimod for lidt Nr. 39 10 Aar, i Alt 6 Maaneder for lidt, 1157 Udstrækningen af de nedenfor anførte 18 Regjeringer"), endvi- dere to bestemte Tidsangivelser. Buddhismen blev først for- kyndt paa Ceylon kort efter, at den første af dette Tidsafsnits Konger, Devånam - priya- Tissa havde tiltraadt Regjeringen, og han lod strax derefter opføre det store Kloster Mahåvihåra (Mah. 15, 225 fig.). Senere hen, da Vartagåmani, efter at have fældet den sidste af dette Tidsafsnits Konger, havde gjenvundet Tronen, lod han bygge Abhayagiri-Klostret, og der siges (Mah. 33, 80), at der mellem de to Klostres Opførelse var forløbet 217 Aar 10 Maaneder og 10 Dage. Da de angivne Regjeringstider i dette Tidsafsnit sammenlagte udgjøre 218 Aar 9 M. 10 Dage, og der ifølge dette fra Slutningen af Devånam- priya- Tissas første Aar var forløbet 217 Aar 9 M. 10 D., -vil Opførelsen af Abhayagiri- ilostret være foregaaet ved Udløbet af den første Maaned af Vartagåmanis Regjering, eller saa meget senere, som Mahåvi- håras Opbyggelse havde trukket sig ind i hins andet Aar. Dette ”) Dette Tidsafsnits Regjeringer ere Devånam-priya-Tissa 40 Aar » M. » D. BR vAEe me 7 10 — » — » — foregaaendes Broder. Mahasivases es "er lese 10 — » — » — Iigesaa. SUE SEES 10 — » — » — ligesaa. Sena og Guttika. . . 12 — » — » — to tamulske Erobrere ARR Sae ie 10 — » — » — yngre Broder til de fire første, den niende af deres Faders 10 ; Sønner. ElSTA oe sad os d få — » — » — tamulsk Erobrer. Dushtagåmani . . . . 24 — » — » — Sønnesøns Sønnesøn af en Bro- der til Asela og hans Brødre. Saddhåtissa .....- 18 — » — » — Broder til den foregaaende. Thulathanaka .... » — 1 —10 — hans yngre Søn. fajjitissa aa re me 9 — 8$ — » — dennes ældre Broder. Khallåtanåga .... 6 — » — » — en anden Broder. Vartagåmani .... » — 5 — » — en tredie Broder; fordrevet af de fem følgende tamulske Erobrere. Pulahattha...... 3 — » — vv — Båbiyakes 5,0. 2 — » — » — | enhver af disse fire var den Panayamåra..... T — » — » — Å foregaaendes Minister og Mor- Piliyamåra...... » — 7 — » — Å der; den sidste blev dræbt af LEN USD RUE SES EAR ØGS 2 — » — » — ” Vartagåmani. mee 2 synes nu at være en meget stor Nøjagtighed i Tidsangivelser. Men seer man hen til den Regjeringstid, der tillægges enhver af dette Tidsafsnits 18 Konger, findes kun ved en eneste en An- givelse i Dage, nemlig ved Thulathanaka, der efter en Regje- ring af I Maaned og 10 Dage blev dræbt af sin ældre Broder Lajji-tissa, der saa regjerede 9 Aar 8 M. (Mah. 33, 19. 28). Foruden ved disse to findes derhos en Angivelse i Maaneder kun ved to andre, ved Vartagåmani 5 M., og Piliyamåra”7 M.; ved de øvrige 14 Fyrster er Regjeringstiden ikkun angivet i hele Aar. Den bestemte Angivelse af: 217 Aar 10 M. 10 D. kan der- for ikke være fuldkommen møjagtig, forsaavidt den er fremkom- men som Resultat af ufuldstændige Angivelser af Enkeltheder. Den Antagelse ligger imidlertid nær, at man i Mahåvihåra, hvor- fra vore Kilder for største Delen stamme, har kunnet holde nøjagtig Regnskab med Tidens Forløb uden at være synderlig omhyggelig for at bevare de verdslige om end i samme By herskende Fyrsters nøjagtige Regjeringstid, saaledes at man der har kunnet vide bestemt, at der i det angivne Tidsrum virkelig var forløbet 217 Aar 10 M. 10 D., hvorefter man da har rettet, eller hvormed man har bragt i Overensstemmelse de omtrent- lige Angivelser af Regjeringstiden for dette Tidsafsnits Konger. Men dette kan dog ikke have været Tilfældet. Da den første af de nævnte Konger var samtidig med Indiens Konge Acoka, hvis Regjeringstid vi kjende med Sikkerhed, er det aabenbart, at hans Tid er skudt en 60 Aar for langt tilbage; derfor, for at hin Antagelse kunde have Gyldighed, og Tidsangivelsen af 217—218 Aar være riglig, maatte Feilen være begaaet efter Vartagåmani, og der altsaa et Tidsløb af en 60 Aar være blevet fordoblet. Men skjøndt det er sandsynligt, at ogsaa Vartagåmani er skudt noget for langt tilbage op i Tiden, er det aldeles ikke rimeligt, at Fejlen her skulde omfatte alle de 60 Aar; de Angivelser, vi have fra det andet Tidsafsnit pege tydelig hen til, at en Del, og det vel den største Del af Fejlen træffer netop dette og navnlig dets Begyndelse. Vi have der nemlig først Devånam-priya-Tissa 159 med 40 Aar, derefter hans tre yngre Brødre (Ultiya, Mahåsiva og Suratissa) hver med 10 Aar, og endelig efter 22 Aars Forløb den fjerde Broder (Asela) ligeledes med 10 Aar. At af fem Brødre, den ene regjerer 40 Aar, og hver af de fire andre netop skulde have hersket just 10 Aar, alle tilsammen ligesaa mange som den ældste Broder, er lidet sandsynligt; men aldeles usand- synligt er det, naar den yngste af Brødrene (Asela) efter disse Ångivelser først døer 102 Aar efter Faderens (Mutasiva) Død, og i Mahåvansa siges der udtrykkelig, at han var den niende af Mutasivas ti Sønner med samme Kone (Mah. 21, 12); saa at her ikke synes aft kunne være nogen Misforstaaelse fra Mahånåmas Side, hvorvel der (22, 2 fig.) angives fire Slægtled (Mahånåga, Yatthålatissa, Gothåbhaya og Kåkavarnatissa) imellem samme Mutasiva og Dushtagåmani, der vandt Tronen 44 Aar efter Ase- las Død. En anden Beregning af Devånam-priya-Tissas Regjeringsaar kommer maaskee tilsyne i Angivelsen af den Levealder, der til- lægges Mahendra og hans Søster Sanghåmitrå. Da de vare de første Forkyndere af Buddhismen paa Ceylon, og da den hurtig fæstede Kod der og udbredte sig navnlig ved deres Iver og Be- stræbelser, vilde det være ganske naturligt, om man særligt havde mærket sig de enkelte Tidsafsnit i deres Liv og med Trofasthed bevaret dem i Erindringen. Ifølge den singalesiske Fortælling vare de Børn af Dharmåcoka med en Datter af en anseet Bor- ger,. og fødte i Ujjayini, medens han i sin Faders Levetid, var Underkonge i Landskabet Avanti (Mah. 13, 10). Da deres Fader havde besteget Tronen og var optraadt som Beskytter af Bud- dhismen, indtraadte de begge i hans sjette Salvingsaar i den geistlige Stand, og da angives hans Alder til 20 Aar og Søste- rens til 18 Aar (Mah. 5, 206. 211). Tolv Aar derefter i Fåde- rens 18de Salvingsaar kom de til Ceylon, han altsaa 32 og hun 30 Aar gammel, og der opholdt de sig siden indtil deres Død. Denne traf Mahendra den ottende Dag efter Ny i Maaneden Åcvayuj (Sept.—Octbr.) i Kong Ulttiyas ottende Regjeringsaar, og 160 hans Dødsdag fejredes siden aarlig ved en Mindefest; hun døde det følgende Aar, og begge bleve paa Kongens Foranstaltning, med stor Pragt og Højtidelighed førte til Ligbaalet i Nærheden af Anurådhapura, hvor Dagober rejstes over deres Levninger (Mah. 20, 32 flg.). Han siges da at have været 60 Aar, og hun 59 Aar gammel (saztthivasso 20,732 og ekuna-satthivasså 20,49), og det var altsaa 28 og 29 Aar efter deres Ankomst til Øen, og følgelig kunde derefter Devånam-priya-Tissa kun have regje- ret i 20 Aar, da Angivelsen af Uttiyas ottende og niende Re- gjeringsaar er for omstændelig til at man kan forkaste den. Da den almindelige Angivelse imidlertid tillagde D. p. Tissa 40 Aar, og hine følgelig derefter maatte have været en tyve Aar ældre end der angives, saa har man alt fra tidlig Tid forklaret de ved dem angivne Aar, ikke som deres hele Levealder, men kun som deres Levetid efter deres Indtrædelse i den geistlige Stand, en Forklaring som selve Forf. af Mahåvansa har havt for Øie i sin Commentar, at slutte fra Udgiverens Oversættelse (while observ- ing his sixtieth vasso since his. ordination). Og denne Forkla- ring kan passe til Angivelsen saavel af Mahendras som af hans Søsters Alder, under den Forudsætning, at den regnes fra den geistlige Indvielse, der for Sanghåmitrå først fandt Sted to Aar efter Broderens”). Men de singalesiske Fortolkere synes snarere at have regnet fra den første Indtrædelse i den geistlige Stand eller Forsagelse af Verden; thi da hun, der var to Åar yngre, indtraadte i den geistlige Stand samme Dag som Broderen og levede et Aar længere end han, maatte hendes Levetid efter Ind- trædelse i geistlig Stand ikke have været 59, men 61 ÅAar;. og det er netop dette Tal af Aar, som angives i det sing. Udtog af Mahåvansa, der ligger til Grund for Uphams engl. Oversættelse (L S. 106), og Turnour har sagtens ogsaa fundet det i Mabå- nåmas Fortolkning, da han ved en Unøjagtighed er i sin Over- sættelse (S. 126) kommen til at sige: in the sixty ninth year of ”) Turnour, Analysis of Dipavansa, S. 13. 161 ; her ordination. Men Texten har, som før bemærket, baade i Udgaven og i vort Haandskrift kun satthi-vassa og ekuna-satthi- vassa 60 og 59 Aar gammel; og da Devånam - priya- Tissa er skudt en 60 Aar for langt tilbage i Tiden, ligger det nær at an- tage den Angivelse af 20 Aar for hans Regjeringstid, der frem- gaaer af Fortællingen om disse to Apostle, for den ældre og rigtigere Overlevering. Forf. af Mahåvansa har imidlertid be- stemt havt den anden Angivelse af 40 Aar for Øje, som det ogsaa fremgaaer af den anden Tidsangivelse, han har i det andet Tidsafsnit, idet der omtales (27, 6) en Forudsigelse af Mahendra, at Dushtagåmani vilde efter 146 AarsY) Forløb opføre en vis Bygning; thi det hele Afsnit fra D. p.-Tissa indtil denne Fyrste omfatter netop efter de enkelte Angivelser 146 Aar, og denne Tidsangivelse er aabenbart fremkommen netop ved en Sammen- lægning af disse Enkeltheder. Da nu Vartagåmanis Regjerings- tid ikke kan rykkes saa langt ned i Tiden, som D. p. Tissas er skudt tilbage, saa kan der i det tit omtalte Tidsafsnit ikke være forløbet, som angivet, 217—218 Aar, men dette Tal kan ene være Resultatet af en Sammenlægning af de ovenfor anførte, usikkre (formodede og gjættede) Talstørrelser. Man kan derfor ikke af de singalesiske Angivelser, hvor bestemte de end see ud, komme til noget sikkert Resultat hverken om den Tid, da Buddhismen først bragtes til Øen, eller om den nærmest føl- gende, og derfor heller ikke derved finde noget sikkert Udgangs- punkt til Bestemmelsen af Buddhas Dødsaar. Dette er ogsaa i det hele tåget af mindre Vigtighed, da Øen aldrig har spillet nogen Kolle i Verdenshistorien, og da netop D. p. Tissa var samtidig med den indiske Konge Acoka, hvis Tidsalder med stor Nøjag- lighed kan bestemmes af andre Kilder, og som derfor frembyder et sikkrere Udgangspunkt. ”) Saaledes Udgaven: chha-chattålisa-satam; vort Haandskrift udelader vist- nok mindre rigtigt, chha 9: sex, og har saaledes kun 140 Aar; Forskjel- len er betydningsløs, da Udgangspunktet i D. p. Tissas Regjeringstid ikke er angivet. g 162 Er Tidsregningen usikker i det andet Afsnit af den singa- lesiske Historie, er det endnu mere Tilfældet med det første, som skulde omfatte 236 Aar fra Buddhas Død og Øens første Bebyggelse ved en arisk Koloni eller Indvandring; og den hele Fortælling om dette Afsnit bærer tydelig Sagnets og Even- tyrets Præg, saaledes som den findes i Mahåvansa Kap. 6—11. Der fortælles nemlig, at Kongen i Vanga (det sydlige Bengalen) var gift med en Kongedatter fra Nabolandet Kalinga. Deres Datter voldte Forældrene stor Sorg ved sin Letfærdighed, og til- sidst flygtede hun hemmelig med en Karavane, som drog til Magadha, men paa Vejen dertil i Låla- Riget blev overfaldet af en Løve (siha). Da denne blev indtaget af Kongedatterens' Skjøn- hed, fulgte hun villig til hans Hule og fødte ham der en Søn (Sihabåhu, Løvearm) og en Datter (Siha-sivali, Løveblomst), der begge paa Hænder og Fødder lignede Løven.”) Da Sønnen var sexten Aar, flygtede han med sin Moder og Søster, og de mod- toges med Glæde af Moderens Frænder. Efter derpaa at have dræbt sin Fader, der af Forbittrelse over deres Flugt hærgede Landet, ægtede Sihabåhu sin Søster og byggede i sit Fødeland Låla””) Byen Sihapura (Løveby), hvor hun fødte ham sexten Gange '[villinger, 32 Sønner, af hvilke den ældste Vijaya, da han voxede til, blev udnævnt til Underkonge. Men han var af en meget voldsom Karakter og viste en saa lovløs Opførsel, at Faderen tilsidst maalte forjage ham. Han satte da Sønnen med hans 700 Fæller ombord paa et Skib, deres Koner paa et andet og ") Herefter skal Ceylon have faaet sit indiske Navn Sihalå; det ældre og- saa i den brahmanske Literatur bekjendte Navn var Lankå. Det Sted, hvor Vijaya landede, kaldtes Tambapanni, Tåmraparni, hvorefter hele Øen fik Navnet TangofBpavn- Sagnet sammenblander den østlige og vestlige Kyst af Indien. Vanga ligger paa Østsiden, grændsende op til Magadha, hvorimod Låla, der aaben- bart er det sanskrit Låtika, det græske Maesxy, laae paa den vestlige Kyst, og kan "derfor ikke have ligget paa Vejen fra Vanga til Magadha, Et Curpåraka fandtes baade paa Øst- og Vestkysten. Jfr. Lassen Ind, Alterth. I. S. 97. 3 så 163 Børnene paa et tredie. Skibene kom til forskjellige Steder; Børnene landede og bosatte sig i det ubekjendte Naggadipa, Konerne i det ligeledes ubekjendte Mahinda; hvorimod Mændene efter at have anløbet Suppåraka (Gurpåraka), endelig udmattede af Rejsen landede ved Tambapanni den samme Dag, som Buddha indgik i Nirvåna. Buddha saae paa sit Opløsnings Leje omrin- get af Guderne, hvad der foregik og hvad Fremtiden vilde føre med sig, han paalagde derfor Guden Cakra eller Indra at be- skytte Vijaya og Lankå. Paa Cakras Bud begav Guden Uppala- vanna (Utpalavarna, den lotusfarvede) sig til Øen, hvor han i en Tiggermunks Lignelse modtog de kommende og sikkrede dem mod Øens Kogleri ved at binde en Snor om enhvers Arm. Øen var da beboet af Jætter (Yaxa); en Jættekvinde opholdt sig i Nærheden af 'Landingsstedet, og hendes Terne nærmede sig i Hundeskikkelse til Vijayas Mænd. En af dem fulgte efter hende i den Tanke, at hvor der var Hunde, der maatte der ogsaa være Mennesker, og kom til en Sø, hvor Jættekvinden sad og spandt i en Bodsøverskes Lignelse. Manden badede sig i Søen og drak af Vandet og kom derved tildels i Kogleriets Vold; thi paa Grund af den Snor, Guden havde bundet om hans Arm og som han ikke vilde tage af, var hun ude af Stand til at æde ham, men hun kastede ham ned i en underjordisk Hule. Paa samme Maade gik det Vijayas øvrige Mænd. Denne anede tilsidst Uraad, fulgte sine Mænds Spor og fik Øje paa Jættekvinden ved Søen; men uden at lade sig friste til at bade sig og drikke, greb han hende og nødte hende til at tilbagegive alle hans Mænd. Hun voldgav sig derpaa ganske til Vijaya i en ung og yndig Pi- ges Lignelse, fødte ham en Søn og en Datter, og understøttede ham i en Ødelæggelseskrig mod sine egne Stamfrænder. Vijayas Mænd høsatte sig rundt omkring paa Øen, og da de efter no- gen Tids Forløb ønskede saavel en jævnbyrdig Dronning, som ogsaa Koner for dem selv, sendtes Bud til det lige overfor lig- gende Madhurå, hvis Konge Påndava eller Pånduråja opfyldte deres Ønske og sendte sin egen Datter med 700 andre Piger 164 som Hustruer for Vijaya og hans Mænd. Da Vijaya ved deres Komme indsaae, at Kongedatteren ikke kunde leve sammen med hans Jættekone, bortsendte han hende tilligemed hendes to Børn. Hun drog til en Jælteby, hvor hun blev dræbt af Jætterne, som hun havde forraadt; men Børnene flygtede derfra dybere ind i Landet, og, da de bleve voxne, ægtede de hinanden; fra dem nedstammede en talrig Halvjætteslægt. Vijaya havde ingen Børn med sin Dronning, og da han derfor efter en Regjering af 38 Aar følte Døden nærme sig, opfordrede han sin Tvillingbroder til at komme og modtage Herredømmet. Denne, der efter Fa- deren var blevet Konge i Sihapura (Løvebyen), følte sig for gåm- mel dertil, men paa hans Opfordring drog hans yngste Søn Pånduvåsadeva afsted med et Følge af 32 jævnaldrende, Sønner af Faderens Raadgivere, og landede Aaret efter Vijayas Død paa Lankå, hvor han modtog Riget, som saa længe var blevet bestyret af den afdødes Ministre. Pånduvåsadeva bringes nu i Forbin- delse med Buddhas Fædreneslægt. Dennes Farbroder Amitodana havde en Søn Pånducåkya, som paa Grund af Kampen med Vidudabha (der i Buddhas Levetid indtog og ødelagde dennes Fædreneby Kapilåvastu) vår flygtet hinsides (sønden for) Ganges. Han havde syv Sønner og en dejlig Datter, om hende bejlede syv Konger; men Faderen, der frygtede Afgjorelsens Følger, satte hende paa et Skib tilligemed 32 Piger, og med den Bestemmelse, at hvo som kunde maatte tage hende, overlod han hende til hendes Skjæbne. Men Bejlerne kunde ikke indhente hende, da Skibet sejlede hurtig ned ad Ganges, og det naaede alt den næste Dag Ceylon, hvor Pigerne toges til Ægte af Pånduvåsadeva og hans 32 Mænd. Hans Dronning fødte ham ti Sønner og en Datter; om hende blev det spaaet, at hendes Søn vilde tilrane sig Riget efter at have dræbt sine Morbrødre. Disse raadsloge om hendes Død, men den ældste af dem, Abhaya, bragte sine Brødre derfra. Da hun voxede op, blev hun saa overordentlig dejlig, at hun indtog enhver, som saae hende. Hun blev inde- sluttet i et Værelse bygget paa en eneste Støtte, hvortil Ind- 165 gangen var gjennem Faderens Sovekammer; hun havde hos sig en Tærne og udenfor vogtede hundrede Mænd. Imidlertid kom sex af Dronningens Brødre til Ceylon og nedsatte sig rundt om É paa Øen. En Søn af en af dem forelskede sig i Kongedatteren, og det lykkedes ham ogsaa at knytte en Kjærlighedsforbindelse med hende. DaåFølgerne bleve synlige, blev hun gift med Fæt- teren, og Faderen beroligede hendes Brødre ved at give dem Anvisuing påa at dræbe Barnet, hvis det blev en Dreng. Men Søsteren vidste at skuffe dem og at bringe i Sikkerhed den ny- fødte Søn, hvem hun gav Navnet Påndukåbhaya efter sin Fader og sin ældste Broder. Faderen døde samtidig dermed efter en Regjering af 30 Aar og fulgtes af Abhaya, der regjerede roligt i 20 Aar, indtil Søstersønnen Påndukåbhaya, som ved List og overnaturlig Bistand havde undgaaet . alle Morbrødrenes Efter- stræbelser, begyndte Kampen om Tronen, som han ogsaa med Understøttelse af Jætter vandt efter 17 Aars Forløb, da han var 37 Aar gammel, og derefter regjerede han 70 Aar, saa at han paa denne Maade maa have naaet en Alder af 107 Aar. I Be- gyndelsen af Kampen bortførte han og ægtede en Datter af en af Morbrødrene, med hvem han havde en Søn Muzasiva, der regjerede efter ham 60 Aar.”) Faderen havde opbygget Hoved- staden Anurådhapura, der tidligere blot havde været en Landsby opkaldt efter Anurådha, en af Vijayas Fæller; han havde derhos ordnet dens Forhold. Om Sønnens lange Regjering fortælles kun den ene Bedrift, at han ved Byen anlagde Haven Mahåmegha, ”) Ceylons Konger i det første Tidsafsnit vare saaledes: Vijaya efter Ankomsten . . 38 Aar KOBBER BE re RAS 1 — Pånduvåsadeva ....... 30 — Brodersøn af foreg. SAVE ERE ae ekere 20 — "hans Søn. Kampen om Tronen ....17 — Påndukåbhaya.......… 70 — Søstersøn af Abhaya. LAS TVA > co orm Fr Tse ejes 60 — Søn af forrige. 236 Aar. 2 166 hvortil flere Minder knytte sig i den buddhistiske Kirkehistorie ; thi der opholdt Mahendra sig ved sin Ankomst til Øen, og Klo- steret Mahåvihåra byggedes der, ligesom deri plantedes den fra Indien bragte Gren af det Bodhi-Træ, hvorunder Buddha var kommen til Sandheds Erkjendelsen, som voxede op til et mæg- tigt Træ, der stedse har været Gjenstand for hellig Omhu. Muzasiva var Fader til ti Sønner, hvoraf den næstældste var Devånam-priya-Tissa, som blev hans Efterfølger og i hvis første Aar Buddhismen kom til Øen. Ikke blot Slutningen af det første Tidsafsnit var saaledes bestemt, men det var ogsaa Tilfældet med Begyndelsen; thi Vijayas Ankomst fandt Sted samme Dag, som Buddha indgik i Nirvåna, derfor borgede Buddhas eget hellige Ord til Guderne, der stode i Kreds om ham i hans Opløsningsstund, efterat han havde forladt det jordiske. Skjøndt dette Udsagn først kan være opstaaet paa Ceylon efter Buddhismens Indførelse der, var der dog for en Buddhist ingen Grund til at tvivle om dets Ægthed, da enhver Arhat jo kunde, ved at sætte sig tilbage i Tiden, op- træde som Vidne derfor. Men den Udstrækning, som dette Tids- afsnit fik af 236 Aar, kan ikke grunde sig paa de Data, som Øens egen Historie eller Sagnhistorie frembød; thi man havde aabenbart her ikke tilstrækkeligt Stof; kun fem Slægtled kunde man paavise. Da nu Endepunkterne vare bestemte, har man valgt den almindelige Udvej, at lempe de enkelte Led efter den for det hele givne Udstrækning; og det har man kunnet gjøre saa meget trøstigere, som de Talstørrelser, der tillagdes de to sidste Regjeringer, aldeles ikke indeholdt noget forunderligt for de buddhistiske Begreber om Tal og Talforhold. Fastsættelsen af Buddhas Død til 236 Aar før Buddhismens Forkyndelse paa Ceylon grunder sig aabenbart paa de Data, som man der havde af Indiens eller Magadhas Historie. Derfra havdes en meget fuldstændig Kongerække med Angivelse af de enkelte Kongers Regjeringstid. Buddha var samtidig med Bimbisåra; han døde i Sønnens, ÅAjåtacatrus ottende Aar, 167 i) osldennejregjerede ;derefter: mt sanne are 24 Aar, 2) hans Efterkommere, Udåyibhadraka (16), Anuruddha og Munda (tilsammen 8), Någadåsaka (24 Aar), til- SEDLER ren SEN TEDE rr bre 48 — 3) Ny Kongeslægt: Susunåga (18), hans Søn Kålåcoka ÆSiNdennesyti "Sønner (22AaN) Vid sens 68 — 4) En Slægt af 9 Konger med Slægtnavn Nanda ...22 — 5) Chandragupta (24), hans Søn Bindusåra (28) og dennes Søn Agcoka 4 Aar indtil Salvingen ,.... 56 —" FONT Sytten Aar derefter holdtes det store Kirkemøde i Påtaliputra, og det følgende Aar bragtes Buddhismen til Ceylon, hvorved altsaa Magadhas Historie blev knyttet til denne Øes. Men idet man efter singalesiske Kilder var kommet til at give Øens Historie en for stor Udstrækning tilbage i Tiden, blev det en Følge deraf, at ogsaa det tilsvarende Tidsrum i- Magadhas Historie blev skudt for langt tilbage, hvad der klart fremgaaer af de Jævnførelser med Vestens Historie, som vi heldigvis have for de sidst anførte Kongers Vedkommende. Disse nævnes nemlig saavel i buddhi- stiske Kilder, som i brahmanske, og deres Virken var ogsaa af altfor indgribende Betydning i Indiens Historie, til at de lettelig kunde forglemmes; de stode derhos i Forbindelse med Alexan- der den store og hans nærmeste Efterfølgere, saa at deres Tids- alder i det hele taget kan bestemmes med en saadan Sikkerhed, at alle indiske Beregninger og Angivelser derfor ganske maae vige. Da Alexander i Efteraaret 326 havde naaet til Hyphasis (Vipåc), hørte han, at Prasiernes (de åstliges) Konge raadede over en Hær paa 200,000 Fodfølk, 20,000 Ryttere, 2000 Vogne og 4000 eller 3000 Elefanter. Dette bekræftede Porus med Til- føjende, at den regjerende Konge var af lav Byrd, en Søn af en Barber med den forrige Konges Hustru; denne Konge var blevet myrdet enten af sin Kone eller af hendes Boler”), men ”) Diodor XVII, 93. Curtius IX, 7. 12" 168 efter begge Beretninger havde den da regjerende Konge be- steget Tronen efter sin Forgængers Mord. Plutarch”) omtaler et Udsagn af Chandragupta, at det ikke vilde have været vanskeligt for Alexander at overvinde denne Konge, da han var forhadt og foragtet paa Grund af sin Slethed og ringe Byrd. De klassiske Skribenter kalde ham Xandrames eller med et lignende Navn; men uagtet Navnets Forskjellighed kan der ikke være Tvivl om, at det er den samme, som i de indiske Fortællinger kaldes Nanda (Dhanananda eller Mahåpadma), Fyrsten i Østlandet, hvis Hovedstad, Påtaliputra, netop nævnes i de græske Efterretninger under Navn af Palibothra som Hovedstaden i Prasiernes Rige. Om end de indiske Kilder ikke gjengive de græske Fortællinger om hans Byrd, stemme de dog deri "overens med dem, at den var lav og vanærende; idet de vel gjøre hans Fader (Mahånanda) til Konge, men lade ham selv være en Søn af en Gudrapige, hvor- ved han ifølge de strænge brahmanske Anskuelser hørte til den foragtelige Ugrakaste, hvis Syssel burde være at fange og dræbe Slanger og andet Kryb. Baade buddhistiske og brahmanske Kil- der skildre ham som havesyg i høj Grad, og de brahmanske tilføje (i den prophetiske Stil, hvori Puranerne omtale Fortidens Tildragelser), at han vil blive en Ødelægger af Krigerkasten, da efter ham Cudraer ville blive Jordens Konger. ””) Ved Nandas Drab blev Chandragupta Konge, og han om- tales med dette Navn baade i indiske og i klassiske Beretninger. Hans Fædreneslægt eller Stamme kaldes Maurya; dens Navn er af uvis Oprindelse”), men den kan næppe have været af syn- derlig Betydning. Justin fortæller (XV, 4), at Chandragupta var af ringe Byrd (humili genere natus), og Brahmanerne gjøre ham ogsaa til en Cudra. For Buddhisterne stod han som Bedste- fader til deres mægtige Beskytter, og det er derfor ikke under- ”) Alexander, 62, "”). Vishnu-Puråna. S. 467, "7) Indiske Fortolkere udlede det af Murå, en Gudrapige, der ved Nanda skal have været hans Moder, (Vishnu Pur. 469). ligt, at de have søgt at knytte ham til Buddhas egen Slægt, lige- som de have gjort ved den fromme Kongeæt paa Ceylon. De - lade nemlig en Gren af Buddhas Slægt efter Ødelæggelsen af Kapilåvastu ved Viduddabha flygte op til Himålayabjærgene og der grunde et lille Rige i en Dal, rig paa Paafugle (mayura, Påli mora), hvorfra den fik Slægtnavnet Maurya eller (paa Pali) Moriya; og over dette Rige herskede ogsaa Chandraguptas Fader. Men desuagtet indrømme de, at hans Barndoms Kaar vare yderst ringe. De fortælle nemlig, at Faderen blev dræbt ved et fjendt- ligt Overfald, at Moderen da frugtsommelig flygtede til Påtali- putra; her udsatte hun Barnet, saasnart det blev født, ved Døren til en Kvægstald, men en Tyr, der efter en hvid Plet paa Pan- den hed Chandra (Maane), vaagede over Barnet, indtil det blev fundet af Røgteren. Denne kaldte ham efter Tyren Chandra- gupta (den af Ch. bevogtede) og antog sig ham, men overlod ham siden til en Jæger, der førte ham til sit eget Hjem. Her legede han Konge med sine jævnaldrende, omtrent saaledes som der fortælles om Cyrus som Dreng; og derved blev en Brahman Chånakya, der var bleven fornærmet af Kong Nanda, opmærksom paa Drengen og kjøbte ham af Jægeren, for at benytte ham til Udførelsen af sin Hævn paa Nanda. Da derfor Chandragupta var voxen, satte Brahmanen ham i Stand til at samle en Flok Røvere, hvormed han angreb Nanda midt i hans Rige; men blev aldeles slaaet. En anden Fremgangsmaade havde et heldigere Udfald; thi han begyndte nu sit Angreb fra Grændsen af, vandt den ene By efter den anden og tilsidst selve Hovedstaden Påtali- putra, hvor Nanda faldt; Chandragupta blev da hans Efterfølger og bemægtigede sig derefter hele Indien. Noget lignende frem- gaaer af Justins Fortælling (XV, 4) om Sandrocottus”), hvortil er føjet nogle Træk, som maae være hentede fra indiske Kilder, da de bære et aldeles indisk Præg. Han fortæller nemlig, at ”) Dette stemmer mere med Påliformen Chandagutta, medens en anden Form af Navnet Zavdeoxvntos mere stemmer med Sanskrit. Sandrocottus, der var af ringe Byrd, havde fornærmet Alexander ved sin Uforskammenhed, og at denne da havde befalet hans Drab; men han undslap ved sine Fødders Hurtighed, og da han træt og mødig havde lagt sig til at sove, kom en stor Løve hen til ham, afslikkede med Tungen den frembrydende Sved og for- lod ham venlig, da han vaagnede. Herved vaktes hos ham Haa- bet om Magten, han samlede en Skare Røvere og æggede In- derne til Oprør. Da han siden pønsede paa Kampen mod Ålex- anders Statholdere, kom der af sig selv til ham en vild Elefant af uhyre Størrelse, der villig som en tam optog ham paa sin Ryg og blev en Leder i Kampen. Dette tildrog sig, ifølge Ju- stins Beretning, efter Alexanders Død, da Inderne afrystede Aaget og dræbte hans Statholdere; Ophavsmanden dertil var Chandra- gupta, som imidlertid selv bemægtigede sig Herredømmet over de Lande, han havde befriet. Alexander overskred Indus i Be- gyndelsen af 326 og naaede om Efteraaret til Hyphasis, hvorfra han vendte sig i sydvestlig Retning og erobrede Landene langs med Indus indtil dens Udløb, og han forlod Indien i August 325. Dersom man kan antage det Sammenstød med Alexander, hvorom Justin fortæller, for en virkelig Tildragelse, ligger den Formod- ning nær, at det har fundet Sted ved Hyphasis, da Alexander havde standset sin sejrrige Fremtrængen mod Øst; thi Chandra- gupta' kan da have gjort sit første mislykkede Forsøg mod Kong Nanda, hvorom Buddhisterne fortælle, og som Flygtning, men dog som en Mand af Betydenhed, have knyttet til Alexanders Sejre et Haab om egen Fordel, som nu blev skuffet, og hans For- nærmelse mod Alexander kan netop have været et skuffet Haabs ubesindige Yttringer, da han saae, hvor langt hans egne Ønsker og Forhaabninger vare fra Alexanders endelige Beslutning. Be- stemtere er Chandragupta knyttet til den anden af Justin om- talte Begivenhed, Indiens Befrielse fra det macedonske Herre- dømme. Satrapiet Nedre-Indien, eller Landene ved Indus-Mun- dingerne synes at have rejst sig, saasnart Alexander vel havde vendt dem Ryggen, da Nearch forlod Indus ad den vestlige Arm rf paa en ugunstig Tid to Maaneder før Bestemmelsen. Dette Sa- trapi nævnes ikke ved Fordelingen 323, men blev 321 over- draget til Kong Porus. Denne blev myrdet senest i Foraaret 317 af den macedonske Statholder Eudames, der førte hans Elefan- ter til Eumenes, som da havde kastet sig ind i Medien. Umid- delbart derefter maa Øvre-Indien have rejst sig, og da Antigo- nus efter Eumenes' Fald ordnede i Persepolis i Foraaret 316 de østlige Landes Bestyrelse, synes han at have anseet de indiske for tabte; thi skjøndt han i de til Indien grændsende Lande gjenindsatte Sibyrtius som Satrap over Arachosien og stad- fæstede Oxyarthes over Paropanisaderne, sendte han ingen til det øvre Indien, hvis hidtidige Satrap Pithon fulgte med Antigonus og overtog Bestyrelsen af Babylon, da Seleucus blev fortrængt derfra. Justin fortæller endvidere, at Chandragupta alt havde vundet sit Rige og besad Indien paa den Tid, da Seleucus lagde Grunden til sin tilkommende Storhed. Da Seleucus i October 312 igjen bemægtigede sig Babylon, hvoraf han- derefter forblev i uafbrudt Besiddelse, saaledes at han derfra ogsaa kunde vinde de østlige Lande, har man forlængst troet at kunne antage 315, der omtrent laa midt imellem Drabet paa Porus og Baby- lons nysnævnte Indtagelse, som Chandraguptas første Regjerings- aar, og Lassen har søgt at bestyrke denne Antagelse ved en Hypothes om Oprindelsen til den fejlagtige Beregning i den singalesiske Historie, hvorved Devånam-priya-Tissas Tidsalder er skudt for langt tilbage.”) Men baade de brahmanske og buddhi- stiske Kilder beregne Chandraguptas Regjeringstid fra hans For- gænger Nandas Død, hvorved han besteg Magadhas Trone, og dette maa have tildraget sig efter 326. Spørgsmaalet er derfor, hvorfra han vandt Magadha. Hvis nemlig det heldige Angreb, ") Indische Alterthumskunde II. 276. Han antager, at de to (ovenfor S. 157 Note anførte) Regjeringer, Sena med 22 og Elåra med 44 Aar, ikke have fulgt efter, men været samtidige med Tissas og hans Brødres. Da derfor Singaleserne sætte Chandraguptas Regjeringstiltrædelse til 162 »… A. B. = 381 f. Chr., bliver dette Aar — 66 = 315. 172 som Singaleserne sige, at han foretog fra Grændsen af Landet, er udgaaet fra Induslandene, saa at han følgelig først havde be- mægliget sig disse (der imidlertid ligge langt fra Magadha, ad- skilte derfra ved flere mellemliggende Lande), saa maatte Erob- ringen af Magadha være foregaaet efter 317. Men dersom han omvendt først har vundet Magadha og derfra paa et Erobrings- tog mod Vest, efter at have taget de mellemliggende Lande, har benyttet den gunstige Lejlighed, som Mordet paa Porus og den macedonske Statholders Fraværelse tilbød ham til at føje disse Lande til sit Rige, saa kan Nandas Død være indtruffet nogle Aar før 317. Og Justins Yttring, at Chandragupta havde vundet sit Rige og besad Indien paa den Tid, da Seleucus lagde Grunden til sin tilkommende Storhed, indeholder vel ikke saa meget en Hentydning til 312 og de fire foregaaende Aar, da Seleucus som Flygtning opholdt sig i Ægypten, som snarere til de tidligere 321—316, da han som Babylons Satrap vandt saa- ledes Folkets Kjærlighed og Hengivenhed, at han, endog efter fire Aars Fraværelse, med en lille Skare kunde frarive Antigonus dette Land og der i kort Tid samle en tilstrækkelig Styrke til at hævde dets Besiddelse og til at overvælde de østlige Nabosatraper. Den Tid da Chandragupta i Magadha vandt Kongenavnet kan med ligesaa stor Sandsynlighed antages at være ved 320 og endog noget før dette Aar; og dette vilde derhos bedre passe til Udstrækningen af det Tidsløb, som de indiske Kilder sætte imellem Chandraguptas Regjeringstiltrædelse og hans Sønnesøns Salving. Seleucus Nicator kjæmpede paa sit østlige Hærtog ogsaa med Chandragupta; men vi vide ikke med hvilket Held, og det fremgaaer heller ikke klart af Fredsbetingelserne. Seleucus af- stod saavel alt hinsides Indus som de paa den vestlige Bred liggende indiske Landskaber; men dette var maaskee dog ikke andet end en formel Opgivelse af hvad der alt tidligere var tabt. Han fik derimod 500 Elefanter; men hvor betydeligt delte Antal end var for Seleucus, saa var det dog kun en ringe Del af 173 Chandraguptas Styrke, da han besad 90007"). Heller ikke Kam- pens Tid kjendes; den maa være foregaaet efter 312 og sand- synligvis efter 310, eftersom Seleucus endnu i dette Aar, som idet foregaaende synes at have kæmpet med Åntigonus i og ved Babylonien”). Paa den anden Side maa Toget være foretaget før 302, thi ved dette Aars Slutning tog Seleucus sit Vinter- ophold i Kappadocien tilligemed sine indiske Elefanter, der i det følgende Aar væsentlig bidrog til Sejren ved-ipsos. Seleucus ægtede Chandraguptas Datter og sendte til ham som Gesandt Megasthenes, der havde opholdt sig i Indiens Grændseland Åra- chøsien hos dets Satrap Sibyrtius. Megasthenes kom til Påtali- putra og synes endog flere Gange at have besågt Indiens Konge; men ogsaa her er Tiden uvis, da der kun er Brudstykker tilbage af det Værk, som han forfattede over Indien. Chandragupta re- gjerede 24 Aar, efter saavel brahmanske som buddhistiske heri aldeles overensstemmende Kilder.””) Han efterfulgtes af sin Søn Bindusåra, hvis Regjeringstid ogsaa nogenlunde overensstem- mende angives i buddhistiske Kilder til 28 Aar og i brahmanske til 25. Han vedligeholdt den venskabelige Forbindelse med Se- leuciderne ; men han nævnes ikke af Klassikerne med sit indiske Navn; han kaldes Amitrochades i Palibothra, hvad der dog, som forlængst er paavist, ikke er andet end et Hædersnavn, amitra- ghåta, Fjendedræberen. Bindusåras Søn Acoka bekjendte sig efter. nogen Tids For- løb aabent til Buddhismen, fremmede med Iver dens Udbredelse og tillod nogle af sine nærmeste at indtræde i den gejstlige 7) Efter et Vidnesbyrd af Plinius (Hist. nat. 6, 68). ”) Jfr. Droysen Gesch. d. Hell. I. 399. ””) Vel angives det til 34 Aar i Mahåvansa (saavel Udg., som vort Haand- skrift og hos Upham I. 45!'; men det kan kun beroe påa en, om end gammel Skrivfejl, da den Sum som ligeledes angives der for det hele Tidsrum 218 Aar forudsætter en Tid af 24 Aar, saaledes som det, findes i Buddhaghosas Fortolkning af Vinaya (Turnour. Indl. 52) og i Dipavansa (Turnour, Analysis of the Dipav. S. 12). — De brahmanske Angivelser i Vishnu-Puråna S. 469, 174 Stand. Han omtales ikke af klassiske Skribenter; derimod næv- ner han selv sine vestlige Samtidige. Han har nemlig efterladt sig Indskrifter, dels paa oprejste Søjler, hvoraf man har fundet nogle paa forskjellige Steder i Midtindien, dels indhuggede paa Klipper eller Klippeblokke, hvilke ved deres Forekomst angive Udstrækningen af hans Rige; da vi kjende tre Kliippeindskrifter, hvoraf den ene findes ved Landsbyen Dhauli i Orissa ved den bengalske Bugt, den anden ved Girnar (Girinagara) paa Halvøen Gujerat og den tredie i det nordligste af Indien, paa den vest- lige Indusbred i Nærheden af det nuv. Peshaver ved Kapur di giri. I sine Indskrifter nævner han sig stedse med sit buddhi- stiske Hædersnavn Priyadarcin, der ogsaa tillægges ham i sin- galesiske Kilder.”) Indskrifterne indeholde hans Bekjendtgjørel- ser om Foranstaltninger, han har truffet til Gavn for Menneskene, saavelsom Opfordringer og Opmuntringer til from og dydig Van- del. De tre Klippeindskrifter fremvise i det hele den samme Række af Bekjendtgjørelser i samme Orden, og saa enslydende, som de forskjellige skjøndt nærbeslægtede Sprogarters indbyrdes Afvigelse har tilladt. I den anden af disse Bekjendtgjørelser omtaler Priyadarcin, at der paa hans Foranstaltning er indrettet - to Arter af Helbredelsesanstalter, den ene for Mennesker og den anden for Dyr, at Urter ere plantede, hvor de ej fandtes før, og at ligeledes langs med Vejene Brønde ere gravede og Træer plantede til Nydelse for Mennesker og Dyr; dette er skeet overalt i hans Rige, som ogsaa hos Naboerne (pratyanta); der nævnes da først de sydlige: Chodå, Pidå, Satiyaputa og Ketalaputå lige indtil Tambapanni (Ceylon), derefter de vestlige: Antiochus, Græ- ker-Kongen og de Konger, der ere i Nærheden af Antiochus”). ”) Men som det synes i en noget forvansket Form; Piyadassana (priyadar- cana) i Dipavansa (Turn. Analysis S. 12). ”) sarvatra vijitamhi devånam piyasa piyadasino ranno, evam api pråacan- tesu, yathå: Chodå, Pidå, Satiyaputo, Ketalaputå å Tambapanni, Antiyako Yona råjå, ye cåpi tasa Antiyakasa samipam råjåno. Jfr. Lassen Ind. Alterth. II. S. 240, Not. 1—3. De vestlige Fyrstér nævnes ved Navn i den trettende Bekjendt- gjørelse, der uheldigvis ikke er bleven indhugget i den østlige Indskrift ved Dhauli; ved Girnar er der sprængt et stort Stykke af Stenen, hvorved over Halvdelen af hver Linie i denne Be- kjendtgjørelse er tilintetgjort; endelig er ved Kapur di giri dette Stykke indhugget paa Bagsiden af Klippeblokken, hvor Ch. Masson (hvem vort Bekjendtskab med denne Indskrift skyldes) ikke kunde, saaledes som han havde gjort ved Forsiden, tage et Aftryk, men maatte indskrænke sig til en Afskrift.: Ved Girnar er der blot tilbage: Grækerkongen og foruden denne fire Kon- ger, Turamåya og Antikona og Maga, hvormed Linien ender.”) Indskriften ved Kapur di giri har: Antiyoka Grækerkongen og foruden denne Antiyoka fire Konger, nemlig Turamara, Antikona, Maka, Altksandri.”) Man har forlængst gjenfundet de fire første Navne i Seleuciden Antiochus Theos 262—247, Ptolemæus Philadelphus 285—246, Antigonus Gonnatus i Macedonien 278—239 og Magas, Statholder og siden Konge i Cyrene 308—258. Ved det sidste Navn, der nu kun findes i Kapur di giri Indskriften, har Lassen tænkt paa Alexander den store”); men hvor mangel- fuldt og derved uforstaaeligt dette Edikt end er, vise dog de tydelige Ord param ca tena catpåro, eller ved Kapur di giri caturo med Tilføjelse af Taltegnet 4, at der tåles om fire Kon- ger ved Siden af Antiochus, og til hvert af de fire følgende Navne, ér der ogsaa i den sidstnævnte Indskrift føjet et nama (ved Navn), af hvis to Tegn det sidste ma er et af de kjende- ligste i den hele Bogstavrække, saa at de nævnes alle fire paa samme Maade og maae have tilhørt samtidige Fyrster. Jeg troer ogsaa at gjenfinde det sidste Navn i Alexander, Søn af "| Hvad der er tilovers (9: den sidste Del) af Lin. 8 er: Yonaråjå, param ca tena catpåro råjåno, Turamåyo ca Ant-kona ca Magå ca. ”) ... Antiyoko nama yona-raja param ca tena Antiyokena caturo 4 rajano Turamara nama Antikona nama Mako nama Aliksandri nama ... Tura- mara er vist nok en Fejltagelse af Indhuggeren. "”) Indische Alterh. II. S. 241 og XL. 176 den berømte Pyrrhus, Konge i Epirus. Om 'end Epirus kunde synes at ligge noget langt borte fra den indiske Konge til at bemærkes af ham, saa maa det dog ikke oversees, at Forbin- delsen imellem de i de fremmede Lande nu vidt spredte Hel- lener ikke var ubetydelig; selv i Indien havde Alexander efter- ladt sig helleniske Kolonier, der næppe endnu vare forsvundne paa Acokas Tid, da han sendte en Græker med et indisk - bud- dhistisk Navn, en Yavana Dharmaraxita som Missionær til Vest- landene.”) Det kan derfor ikke være forunderligt, om Rygtet havde naaet til Acoka om den fremragende Rolle, som Epirus kort forinden havde spillet baade under Pyrrhus (f 272), der ogsaa var besvogret med Ptolemæerne, og endnu under hans Søn Alexander, der i Begyndelsen af sin Regjering havde erobret selve Macedonien. Herfra blev han fordrevet 266 sad vel som fra en Del af Epirus, hvilken han dog senere gjenvandt, hvor- efter han levede saa stille, at hans Dødsaar er ubekjendt; det synes åt være faldet ved 258, maaskee endog før.”) I hvad Forbindelse de have staaet til Acoka, kan hverken sees af Ind- skriften ved Girnar, der er mangelfuld, eller af den ved Kapur di giri, da den arianske Skrift, der er anvendt her, hører til de allersletteste Skriftarter, som det altid er vanskeligt at læse, selv naar den er tydelig og omhyggelig indhugget; og Vanskelig- heden stiger, jo mindre dette er Tilfældet, og kommer hertil endnu mangelfulde Afskrifter, er det som oftest en Umulighed at bringe noget ud deraf, som ikke i det mindste tildels er kjendt i Forvejen. Af de enkelte læselige Ord synes det imidlertid at fremgaae, at det er angaaende den buddhistiske Lære, at Acoka har benvendt sig til dem, eller troet i dem at have ligesindede Venner; saaledes at Forbindelsen blev knyttet, eller at Omtalen af den har Hensyn til Tiden, efter at han havde bekjendt sig til denne Tro. Aaret 258 maa herefter have ligget indenfor Acokas ”) Mahåvansa 12, 35. ") Droysen Gesch. der Hellenen II. S. 295. NT Regjering. Men hvor langt efter dens Begyndelse kan ikke af- gjøres med Sikkerhed. Den hele Række af Bekjendtgjørelser er vel indhugget paa engang paa de forskjellige Steder efter en fælles Ordre, der har samlet og ordnet dem; men de selv ere fra forskjellig Tid eller omtale Foranstaltninger, der ere trufne til forskjellige Tider; saaledes nævnes i den tredie og fjerde Bekjendtgjørelse hans tolvte Salvingsaar, og i den femte det trettende”); hvorhos der i den ottende siges, at han i sit tiende ”) Salvingsaar kom til fuldstændig Erkjendelse af Sandheden. Ifølge de singalesiske Fortællinger havde han, efter alt i sit fjerde Sal- vingsaar at have begyndt at vise sig velvillig mod Buddhisterne, i det sjette tilladt sine Børn at indtræde i deres gejstlige Stand, og de samme Kilder berette, at hans Salving, hvorfra altid hans Regjeringsaar ere talte saavel hos Singaleserne, som i hans egne Indskrifter, først fandt Sted fire Aar efter Faderens Død. Gaae vi ud fra disse Angivelser, har hans Salving fundet Sted maaskee nok tidligere, men ikke senere end enten 264 eller 268 f. Chr., det sjette eller tiende Aar før 258. Det første af disse Aar passer bedst til de singalesiske Kilder, der angive et Tids- rum af 56 Aar imellem Chandraguptas Tronbestigelse og Acokas Salving (320—264). Men hverken er Aaret 320 for Chandra- guptas Regjeringstiltrædelse saa sikkert, at det kan danne Ud- gangspunktet for en aldeles nøjagtig Beregning; ej heller tør den singalesiske Angivelse af Udstrækningen af Tidsrummet mellem Chandraguptas Død og Acokas Salving tillægges en stårre Gyldighed, end den omtrentlige Overensstemmelse med 7) I III Lin. 1: dvådasa- våsåbhisitena mayå idam åfiapitam, i mit tolvte Salvingsaar er dette befalet af mig, I IV. Lin. 12: dvådasa-våsåbhisitena devånam priyena Priyadasinå raninå idam lekhåpitam, Kong P. har ladet dette indriste ; hans Befaling kan først være blevet udført i det følgende Aar, med mindre denne Bekjendtgjørelse oprindelig har været anbragt andetsteds f. Ex. paa en eller anden Søjle. I V. Lin. 4: mayå trodasa- våsåbhisitena dhamma-mahåmåtå katå, i mit trettende Salvingsaar ind- sattes af mig gejstlige Tilsynsmænd. ") Råjå dasa-vasåbhisito santo ayåya sambodhim. je: brahmanske Kilder medfører.”) Singaleserne have derhos mere fæstet Blikket paa Acokas Børn, Øens Apostle, end påa ham selv; de have heller ikke bevaret det af ham selv angivne tiende Aar for hans Omvendelse, eller i al Fald have de henført det til et urigtigt Sted. Det forekommer mig derfor sandsynligere, at ogsaa den trettende Bekjendtgjørelse har Hensyn til Tiden efter hans fuldstændige Omvendelse, og at saaledes hans Salving maa an- tages at have fundet Sted ved eller noget før Aar 268, uagtet det ikke ganske stemmer med de singalesiske Angivelser. Det er ovenfor bemærket, at Acoka som samtidig med De- vånam-priya-Tissa ved en fejlagtig Beregning i den singalesiske Historie er skudt for langt tilbage i Tiden, saaledes at hans Salving sæltes til 325. Før denne angives en Tid af 218 Aar indtil Buddhas Død; og dette Tidsrum af 218 Aar angives ud- trykkelig i Mahåvansa (5, 21) og er det almindeligt antagne i den sydlige Kirke.””) Derefter vilde Buddhas Død være indtruf- fet 543 f. Chr., og dette er Udgangspunktet for den singalesiske Tidsregning. Gaae vi derimod, hvad der er det naturligste, ud fra Acokas virkelige Tidsalder (268) eller fra Chandraguptas (320), komme vi, byggende paa de singalesiske Angivelser, til et sil- digere Tidspunkt for Buddhas Dødsaar, nemlig 486 eller 482. Vi kunne imidlertid ikke blive staaende herved. Angivelsen af dette Tidsrums Udstrækning grunder sig nemlig paa de Fortæl- linger af Magadhas Historie, man havde paa Ceylon; og om disse end sikkerlig ere bragte did af Øens Apostel Mahendra, ”) Begge stemme, som før bemærket, overens i at tillægge Chandragupta 24 Aar; derefter lade Singaleserne Sønnen Bindusåra regjere 28 Aar og Sønnesønnen Acoka 4 Aar før og 37 Aar efter hans Salving; de brah- manske Kilder give derimod Bindusåra kun 25 Aar, og Acoka kun 36; der er saaledes i Tidsrummet fra Chandraguptas Død og indtil det Tids- punkt, hvorfra Acokas Regjeringsaar tælles, en Forskiel af 7 Aar. Om Acokas Regjeringstid jfr. Mahåvansa, 20, 1—6; samt Turnours Indled- ning S. 47. Vishnu-Puråna S. 469. ”) Det er derfra gaaet over til Bagindien, og angives ogsaa i den barmanske Indskrift ved Buddhagåya; Asiatic Researches XX, S. 160 flg. FE. OM saa bleve de længe bevarede ene ved mundtlig Overlevering, og først, efter Singalesernes egne Beretninger, nedskrevne under Kong Vartagåmani omtrent 200 Aar efter Mahendras Ankomst, i hvilken Tid de følgelig have været udsatte for al den Usikker- hed og Foranderlighed, som den mundtlige Overlevering, og det af inspirerede Præster, fører med sig. Der kan derfor ikke tillægges disse Fortællinger i sig selv nogen ubetinget Gyldig- hed; de kunne kun have den Vægt, som deres egen indre Sand- synlighed frembyder, saa meget mere, som de ikke støttes ved andre uafhængige Kilder, men tværtimod ere i Uoverensstemmelse med saadanne, og endog i et meget vigtigt Punkt stride imod hvad der berettes fra den nordlige buddhistiske Kirke. Buddha var samtidig med Magadhas Konge, Bimbisåra. Ifølge de singalesiske Kilder blev denne efter en Regjering af 52 Aar myrdet af sin Søn Ajåtacatru, i hvis ottende Aar Buddha døde; han regjerede derefter 24 Aar og blev da myrdet af sin Son Udåyibhadraka, der efter 16 Aars Forløb ligeledes myr- dedes af Sønnen Anuruddhaka, der atter blev dræbt af sin Søn Murxda; hvor lang Tid hver af de to sidste regjerede, siges ikke; der angives kun, at de tilsammen herskede 8 Aar. Munda havde samme Skjæbne, han blev myrdet af sin Søn Någadåsaka, der saa regjerede 24 Aar. Denne Slægt af fem Fadermordere herskede følgelig efter Buddhas Død i 72 Aar, der ere saaledes fordelte, at den første og den sidste regjerede 24 Aar hver, og de tre mellemste ligesaa mange tilsammen. Derefter fulgte en ny Slægt; Folket i Landet blev forbittret paa hin fadermor- "derske Slægt, afsatte Någadåsaka og hævede op paa Tronen hans Minister Susunåga. Han herskede 18 Aar og fulgtes af sin Søn Kålåcoka, med hvis tiende Aar der var forløbet 100 Aar efter Buddhas Død (Mahåv. 4, 9); derefter regjerede han endnu 18 Aar, og fulgtes af sine ti Sønner med tilsammen 22 Aar. Disse fulgtes igjen af en fremmed Slægt af ni Nanda, hvori vi have at såge Alexander den stores samtidige Xandrames. Denne Slægt tillægges ligesom det foregaaende Led 22 Aar, og paa seg denne Maade udkommer da 162 Aar fra Buddhas Død og indtil Chandraguptas Regjeringstiltrædelse (omtr. 320 f. Chr.). Susu- någa og hans Æt omtales ogsaa i brahmanske Kilder; han kal- des der Cicunåga og begynder vel ogsaa der en ny Slægt, men han stilles med tre Ætlinger foran Bimbisåra , der -gjøres til en Sønnesønssøn af hans Søn Kåkavarna, den kragefarvede, et Navn der maaskee gjenfindes i det singalesiske Kålåcoka (den sorte Acoka eller Døds-Acoka). Der siges ikke, i hvad Forhold CGicu- någa stod til det foregaaende Kongehus, men dettes Stifter var Gunika eller Gunaka, den foregaaende Konges Minister og Bane- mand. Bimbisåra følges ogsaa i brahmanske Kilder af Ajåta- gcatru, og derefter er der ligeledes fire Led, men Navnene ere forskjellige, Dharbaka, Udayågva, Nandivardhana og Mahånanda, hvoraf den sidste med en Cudrapige er Fader til Nanda. Saa løs er Grunden; ved at følge den brahmanske Fremstilling, vilde Tidsrummet fra Buddhas Død til Chandragupta efter singalesiske Angivelser formindskes med 68 Aar. For den sing. Fremstil- lings større Troværdighed synes imidlertid at tale den Omstæn- dighed, at der til Susunågas Søn Kålåcoka er knyttet en for den buddhistiske Kirke vigtig Begivenhed, der skal have fundet Sted 100 Aar efter Buddhas Død, nemlig det -store Kirkemøde i Vaicåli... Begge Buddhismens Grene ere enige i, at der kort efter Buddhas Død afholdtes et Møde af hans nærmeste og vig- tigste Disciple i Råjagrha, forat træffe de Foranstaltninger, som Lærerens Bortgang gjorde nødvendige. Singaleserne alene for- tælle nu, at 100 Aar derefter i Kålåcokas tiende Aar blev en Præst Yasa opmærksom paa de kjætterske Meninger, som Kloster- menigheden i Vaicåli nærede. Da han søgte at fjærne dem, blev han fordrevet fra Klostret og Byen; men han fandt Med- hold hos andre Præster, navnlig hos den for sin Kundskab og Fromhed højt ansete Revata, der ligeledes fordømte disse Me- ninger. Klostermenigheden søgte og fandt Kålågokas Beskyttelse ; men skræmmet af en Drøm, indsaae Kongen ved sin buddhistiske Søsters Vejledning sin Uret, unddrog den sin Gunst og ud- 181 sonede sig med de rettroende Præster, til hvilke han nu ganske sluttede sig. Den nys nævnte Revata valgte nu Yasa og sex andre Præster, der i Forening udtalte Fordømmelsesdommen over de kjæt- terske Anskuelser. Derefter skal Revata have udvalgt af de for- samlede (1,200,000) Gejstlige 700 heliige Præster, hvormed han holdt et Kirkemøde, der varede i otte Maaneder, for at sikkre Troens Bevaring for lang Tid. Paa dette Møde, fortsætte Singa- leserne, blev der forudseet, at der 118 Aar derefter vilde ind- træffe en ny Ulykke for Troen (Mah. 5, 102). Denne Angivelse staaer aldeles ene, uden Forbindelse med de meddelte Tildra- gelser, saa at det synes at være en gammel Tradition, der er bevaret, uagtet den ikke ganske passede til det øvrige; thi efter den maatie den kirkelige Ulykke være indtruffet i det samme Åar, hvori Acoka blev salvet; men paa den Tid omtales ingen saadan. Ulykken indtraf først ved hans tiende Aar, og ifølge den blev der i hans 17de Aar holdt et nyt Kirkemøde i hans Hovedstad Påtali- putra af 1000 hellige Præster under Moggaliputtatissas Forsæde. De nordlige Buddhister kjende vel Kjætteriet i Vaicåli, men der- imod kjende de kun en Acoka, Bindusåras Søn, og kun et un- der denne Acoka, 110 Aar efter Buddhas Død afholdt Kirke- møde, som siges at være holdt af 700 Præster efter Kjætteriet i Vaicåli,”) og som derfor mest ligner Kålåcokas Møde. Man har været mest tilbøjelig til at antage, at de nordlige Buddhister have sammenblandet de sydliges to Acokaer til en; men da det, vi desangaaende vide, paa begge Steder har gjennemgaaet en lang Tids. mundtlige Overlevering, er det ligesåa sandsynligt, at Singaleserne omvendt have dannet to Acokaer af den ene. De nordliges Åcoka skildres som et vildt, blodtørstigt Uhyre, før han ved et Vidunder omvendtes. Hos de sydlige siges om Kålåcoka kun, at han oprindelig bekjendte sig til den brahmanske Lære, beskyttede kjætterske Buddhister og derefter antog den sande Tro; men hans Navn betyder den sorte eller Døds-Acoka. Den ”Y Asiatic Res: XX. S. 92: — 182 anden, der ogsaa først hyldede den brahmanske Tro, vandt Tro- nen ved at dræbe sine 99 Brødre,%) han kaldtes derfor først Chandåcoka""), den voldsomme, vilde Acoka; senere fik han Navn af Dharmåcoka, Pligtens, Dydens Acoka. Kålåcoka blev omvendt efter 10 Aars Regjering; samme Tid angiver den an- den Acoka selv for sin ØOmvendelse i sine Klippeindskrifter, hvorimod Singaleserne ikke omtale dette Tidspunkt i hans Liv. Ved det samme Aar indtraf en kirkelig Forstyrrelse i Kålåcokas Regjering, som ogsaa, uagtet Aaret ikke bestemt nævnes, i Dharmåcokas. Efterat nemlig Mahåvansa har omtalt Mahendras Indvielse i hans sjette Aar og to hellige Præsters Død i hans ottende, siges der, at fra den Tid af vandt Præsteskabet store Fordele og Velvillie hos Folket, og for at nyde Gavn deraf an- tog de brahmanske Tirthyaer de buddhistiske Gejstliges Dragt, og bragte en saadan Forstyrrelse ind i disses Levevis, at de rettroende Præster ikke vilde iagttage deres vanlige og nødven- dige Skikke, fordi de ikke tilbørligen kunde iagttages. Denne Tilstand varede i 7 Aar, og efterat et Forsøg, som en af Åcokas Ministre gjorde paa ved Vold at bringe Enighed tilveje, mis- lykkedes, vandt Kongen en anseet Præst Moggali - pulta- Tissa, under hvis Forsæde Kirkemødet i Påtaliputra blev holdt i Acokas syttende Aar. See vi hen til de nordliges Angivelse af 110 Aar og Singalesernes 118 Aar, paatrænger sig den Formodning, at disse to Angivelser oprindelig sigtede til den samme Tid, saa- ledes at den kirkelige Forstyrrelse, Singaleserne omtale ved Dharmåcokas tiende Aar, er den samme Begivenhed, som det af begge Buddhismens Grene omtalte Kjætteri i Vaicåli, der efter de nordliges Angivelse indtraf 110 Aar efter Buddha, og som efter Singalesernes Angivelse ved Kålåcokas tiende Aar blev ”) Han omtaler imidlertid selv baade Søstre og Brødre i den femte Be- kjendtgjørelse ved Dhauli og Kapur di giri; ved Girnår er ogsaa her det tilsvarende Stykke sprængt af Klippeblokken. ”) Saaledes vort Haandskrift af Mahåvansa 5, 91 i Stedet for Udgavens Esåsoko-ti. 183 fordømt af et lille Udvalg af 8 Præster, der ganske svarede til en brahmansk Parishad; medens det andet Tal 118 Aar da ikke vilde betegne Tiden imellem dette Kjætteri og Kirkemødet i Påtaliputra, men den hele Tid fra Buddhas Død indtil dettes Afholdelse,. der efter Singalesernes Angivelse fandt Sted 7—8 Aar efter den kirkelige Forstyrrelse. Fejlen vil da være opstaaet paa Ceylon, da man der søgte at bringe de overleverede For- tællinger ind under et chronologisk System, derved at man sam- menlagde begge Angivelser, uden at see, at de gik jævnsides med hinanden, hvorved man af sig selv kom til at antage to Kjætte- rier og to Kirkemøder, der vare knyttede til Acoka, og derved ogsaa to Acokaer, den ene omtr. 100 Aar efter Buddha og den anden 118 Aar senere. Det er derhos ikke usandsynligt, at man ide til Ceylon bragte Fortællinger om Magadhas to Konger, .Cicunåga og hans Søn Kåkavarna har troet at finde tilstrækkelig Hjemmel til at kunne identificere med den sidstnævnte den første af de to Acokaer, man var mødt til at antage. Ifølge denne Betragtning maa- Buddhas Død antages at være indtruffet omtr. 118 Aar før Kirkemødet i Påtaliputra, eller 110 før Acokas tiende Aar, altsaa omtrent 368—370 f. Chr., omtrent 40 Aar før Alexander den stores samtidige i Påtaliputra. Det maa imidlertid ikke oversees, at meget heraf beroer påa Formodning. Hvad der synes mig med størst Sikkerhed at kunne antages, er at Tidsrummet mellem Buddhas Død og Dharmåcoka langtfra er saa stort, som Singaleserne angive; at Buddha var samtidig med de to Konger Bimbisåra og Åjåtacatru; at der efter et Mellemrum herskede Alexander den stores samtidige; men hvor langt dette Mellemrum har været, lader sig ikke afgjøre. Der maa være indtruffet en betydelig Forstyrrelse i de borgerlige Forhold, siden Folk af saa lav Byrd, som Nanda (Xandrames) og Chandragupta have kunnet hæve sig op og hævde sin Stil- ling over de højere Kaster. En Udviklings Hurtighed kan være højst forskjellig; en enkelt Menneskealder kan være tilstrækkelig til at fremkalde en fuldstændig Omvæltning, navnlig da, som 137 her var Tilfældet, en ny Religion fremkom, som ved at aabne den gejstlige. Stand for alle og derved at skabe en af Fødsel uafhængig Lighed, saavel maatte svække og nedbryde de. Skran- ker, som Kastefordomme lagde i Vejen for den fri Bevægelse, som ogsaa fremskynde denne. I Mødet var fremlagt: Fra Deutsche Naturforscher Versammlung. Amtlicher Bericht uber die 3åste Versammlung Deutscher Na- turforscher und Årzte in Carlsruhe im September 1858. Carlsruhe 1859. Fra Académrte Royale des Sciences x Amsterdam. Verslagen en Mededeelingen, Afdeling Letterkunde, Deel IV Stuk 1, 2 & 3. Amsterdam 1858—59. Verslagen en Mededeelingen, Afdeling Naturkunde, Deel VIII Stuk. 1, 2 & 3. Deel IX Stuk 1, 2 & 3. Amsterdam 1858—59. Verhandelingen, Letterkunde, Deel 1. Amsterdam 1858. TE Naturkunde — VIL — 1859 Jaarboek 1858. Amsterdam. Hippocratis et aliorum medicorum veterum reliquiae ed. Erme- vins Vols IE 59g Fra Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Institut. Meteorologische Waarnemingen 1858. Utrecht 1859. Fra Dr. M, de Vrrees. Bende Bendtsen. Die Nordfriesische Sprache nach der Moringer Mundart, zur Vergleichung mit den verwandten Sprachen und Mundarten. Leiden 1860. Fra Physicalisch-medicintsche Gesellschaft i Wiirzburg. Verhandlungen, Band X. Heft 2 und 3. 1860. Wurzburger Naturwissenschaftliche Zeitschrift, Band I. Heft 1. 1860. Wiurzburger Medicinische Zeitschrift, Bd. I. Heft 1. 1860. Fra Universitetet 7 Christtanta. Sars og Kjerulf. lagttagelser over den postpliocene eller gla- ciale Formation i en Deel af det sydlige Norge. P. A. Munch. Chronica regum Manniæ et Insularum. 185 Theodor Kjerulf & Tellef Dahll. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. Tellef Dahll. Om Telemarkens Geologie. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XI Bind 2. Heft. Mødet den 1" Juni. I Mødet den iste Juni fremlagde Prof. Steenstrup en af ham og Dr. C. F. Litken udarbeidet Afhandling: »Bidrag til Kundskab om det ,aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasttiske Co- pepoder«, ledsaget af talrige Figurer og Analyser. Af Afhand- lingen, som Forfatterne ønskede optaget i Selskabets Skrifter og hvortil dette tilstod et Antal af 15 Tavler til Fremstilling af de forelagte Figurer og Analyser, meddeles her et af Forfatterne givet Uddrag. Med Hensyn til Smyltekrebsenes (Szphonostomernes) og Lernæernes Systematik ere vi komne til det Resultat, at disse Grupper ikke lade sig adskille paa den hidtil almindelig antagne Maade, og at hverken Mine Edwards eller Danas Sammen- stilling af de herhenhørende Former kan gjøre Fordring paa Naturlighed. Desuden maae vi ganske tiltræde den Anskuelse, at Snyltekrebsene og Lernæerne — fra hvilke vi dog udelukke Argulinerne og Peltogastrinerne — ikke lade sig sondre fra de fritlevende, typiske Copepoder, men at alle fritlevende og meer eller mindre snyltende Copepoder danne et naturligt sam- menhørende, fra de andre Entomostraca (Ostracoda, Cladocera, Phyllopoda, Ctrripedia, Xiphosura 0. s.v.) vel afgrændset Hele, der dog, ikke mindre naturligt, sondrer sig i tre parallele Ræk- ker, hvilke man, i Mangel af bedre Kjendemærker, kan ad- skille indbyrdes ved de for dem alle saa charakteristiske ydre Æggesækkes forskjellige Beskaffenhed. — Copepodernes første Række, udmærket ved at besidde een enkelt eller uparret Æggesæk med kugleformige Æg i flere Rader, omfatter flere Undergrupper, for hvilke Ca/anus, Pontella, Harpacticus og Setella kunne betragtes som Repræsentanter; denne Række ind- befatter hidtil kun frie Former, Den anden Række, som ud- mærker sig ved at besidde to saadanne Æggesække med kugle- formige Æg, omfatter de ægte Cyc/ops-Arter, Saphirtnerne, Ergasilinerne, Lernæopodernes, Chondracanthernes og Lernæoce- rernes Familier, derunder ogsaa indbefattet de til urigtige Slæg- ter henførte »CZavella scart« Krøyer, »Lernæa gobina« Fabr. og »Lernæonema Musteli« van Beneden. Denne Række tæller altsaa baade fritlevende og snyltende Former og omfatter den hele Formrække fra de typiske Cykloper til Lernæocererne. Til den tredie Række, som udmærker sig ved at besidde 2 Æggetraade, som hver kun indeholde en enkelt Række af flade skiveformige Æg, høre kun parasitiske Former, nemlig Caliginerne, Panda- rinerne, Dichelestinerne (derunder indbefattet Lernanthropus- Slægten) samt C/avella- og Pennella-Familien, hvilke tilsammen danne en ikke mindre naturlig sammenhængende Formrække end den foregaaende.”) — Til denne sidste Række høre de fleste af de Former, hvormed vor Afhandling beskjæftiger sig. ”) Hos alle virkelige Æntomostraca Copepoda, hvad enten de ere fritlevende eller Snyltere, findes en fælles Grundplan for Legemets Bygning; typisk bestaaer dette næmlig af en uleddet Forkrop (cephalothorax) "med et Par enkelte Oine, 2 Par Antenner, et Par Mandibler og et Par Maxiller samt 2 Par Kjæbefødder, en femleddet Bagkrop (abdomen) med 5 Par togrenede Svømmefødder med treleddede Grene, og en femleddet Hale (cauda, post- abdomen), i Reglen uden Lemmer, naar undtages Halebladene paa den sidste eller Analringen. Kjønsringen (»Genitalringen«) dannes af det første Haleled, hos mange snyltende Former maaskee i Forbindelse med den femte rudimentære, lemmeløse Bagkropsring. — Hos alle snyltende For- mer er ogsaa, synes det, den første Bagkropsring, som bærer eller skulde bære det første Par Svømmefødder, sammenvoxen med eller optagen i Forkroppen, og Bagkroppen kommer saaledes kun til at bestaae af 3 Ringe, svarende til Zdet, 3die og 4de Fodpar. I de i det følgende meddelte Diagnoser betegnes disse derfor respektive som iste, Zden og 3die Abdo- minalring, og hvor Talen er om Abdominalringe, tænkes alene paa dem, ligesom der ved »Halen« (cauda) udelukkende er forstaaet den Deel af samme, som ligger bagved »Kjønsringen». 187 Vort Hovedmateriale bestaaer af pelagiske Snyltekrebs fra At- lanterhavet og skyldes hovedsagelig Skibscapitain og Dannebrogs- mand V. Hygoms nu alti en lang Aarrække fortsatte rige Indsam- linger til Universitetets zoologiske Museum, men vi have tillige optaget i vore Undersøgelser enkelte andre nye eller kun ufuld- stændigt kjendte Former, som kunde kaste Lys over det af os behandlede Æmne. Caliginerne og Pandarinerne ere hidtil ikke blevne sondrede fra hinanden paa den rette Maade. Den førstnævnte af disse Familier omfatter foruden de ældre Slægter: Ca/zgus Mill. (hvor- fra hverken Chalimus eller Lepeophthetrus, maaskee heller ikke Sciænophilus van Beneden bør sondres), Valrstes Dana, Trebrus Krøyer , Caligerta Dana, Elytrophora Gersticker og Euryphorus Nordmann — endnu fire nye Slægter, hvoraf vi nedenfor meddele Diagnoser, nemlig Synestrus, Parapetalus, Dysgamus og Glozo- potes, hver dog kun kjendt i en enkelt Art. De to førstnævnte af disse Slægter udmærke sig ved ejendommelige Udviklinger af Halepartiet og Kjønsringen, den sidstnævnte tillige ved Tilstede- værelsen af 2 store Rygblade og ved sin Størrelse; af Dysgamus kjendes kun Hanformen, af de andre kun Hunnerne. Vi med- dele desuden en nøiagtigere Charakteristik af Slægten Eurypho- rus, end der hidtil er bleven denne til Pandarinerne urigtigen henførte Slægt tildeel. Af Slægten Calrgus beskrive vi 4 for- meentligen nye Arter, hvoraf een lever i vore Søer paa forskjellige Ferskvandsfiske; denne derved ret mærkelige Art skylder Museet Hr. Conservator Conradsens Interesse for dets Samlinger. De pelagiske Caliginer synes især at vælge Makrelfiskene (Dolfiner, Albicorer, Boniter 0. s. v.) til Opholdssted, hvorimod Pandari- nerne — med Undtagelse af Læmargus og Cecrops — alle sy- nes at leve paa Haifiske. Til Pandarinerne høre foruden de nysnævnte Cecropider Slægterne Pandarus Leach, (hvis 2 Afdelinger dog bør sondres generisk), Dinematura Latr., fra hvilken de fleste af senere For- faltere (Milne Edwards, Guerin, Dana) opstillede Arter ligeledes 188 bør udsondres generisk, (vi foreslaae Navnet Echthrogaleus for disse uægte Dinematurer), Phyllophorus Edw., Gangliopus Gerst., Lepidopus Dana og Nogagus Leach (fra hvilken Specilltgus Dana neppe kan sondres). Af alle disse Slægter, med Undtagelse af Nogagus, kjendes, efter vor Formening, kun Hunnerne, uag- tet enkelte Forfattere ogsaa, men som vi antage med Uret, mene åt have havt Hanner for sig; og de tilsvarende Hanner maae rimeligvis søges i Slægten Nogagus, hvis talrige Arter alle ere Hanner, maar undtages Nogagus paradowxus (Otto), hvoraf begge Kjøn kjendes, men hvis Hun ikke passer ind i nogen af de ovenfor nævnte Slægter. " Vi meddele i vor Afhandling Be- skrivelse af 5 Arter (hvoraf 4 nye) af saadanne mandlige Noga- gus-Former, hvis Henførelse til bestemte tilsvarende Hunformer af Slægterne Pandarus, Dinematura, Echthrogaleus 0. s.v. imid- lertid endnu er meget usikker. Slægten Dinematura omfatter hos os 3 Arter, nemlig D. producta (Caligus productus Miill., Slægtens Typus), D. feroæ Kr., der lever paa den grørlandske Havkal (Scymnus microcephalus), og en ny Art, som er tagen paa Oæyrr/ena glauca i det tropiske Atlanterhav. DD. producta (Mill) er nedsendt af Hr. Sysselmand H. Miiller fra Færøerne og lever paa Lamna cornubica; det er Herbstes »Seelaus vom Hemorfische«, Johnstons Pandarus Lamnæ, Bairds Dinematura Lamnæ og van Benedens Dinematura elon- gata, om hvilken sidste det urigtigen er angivet, at den er ta- get af Havkalen. Den er saaledes oftere bleven beskrevet, om end ufuldstændigt og unøiagtigt, men er ikke bleven erkjendt forat være, hvad den er, nemlig Millers Caligus productus, og Gerstæicker har aldeles Uret i til denne Muillerske Art at henføre Ottos Caligus paradoxus (Nogagus paradoxus). — Da Slægts- navnet Lepidopus er tidligere bortgivet til en Makrelfisk, fore- slaae vi i dets Sted Navnet Perrssopus for den af Dana under hint Navn opstillede Slægt, af hvilken vi beskrive en ny Art. Pandarinernes Familie udmærker sig ved det lange, spidse Næb og derved, at'det første Fodpars Grene ere ligeligt udvik- 189 lede, hvorimod hos Ca/zgiønerne den indre Green af dette Fodpar altid er mindre udviklet end den ydre eller mangler ganske, og Snabelen altid er kort og afstumpet; hos alle Pandariner ere de to Bagkropsringe, som bære andet og tredie Fodpar, adskilte fra Skjoldet, med hvilket de derimod ere sammenvoxne hos alle Caliginer med Undtagelse af Slægten Trebtus. Derimod kunne Rygbladene ikke afgive noget Skjelnemærke mellem disse 2 Fa- milier, thi vel findes de hos alle Hunner af Pandarinernes Fa- milie, men de mangle hos adskillige Hanformer (Nogagus) og gjenfindes paa den anden Side hos ikke mindre end 4 Slæg- ter af Caliginernes Familie. Begge Familier tilsammen danne Peltocephalernes Gruppe, udmærket ved Skjoldets Halvmaaneform, og ved at de øvre Antenner ere korte og toleddede (dog undtages herfra som bekjendt Læmargus), de nedre altid krogformige, i Modsætning til Pachycephalernes eller Dichelestinernes Gruppe, som altid har flereleddede (5—10leddede) øvre Antenner og hvis Forkropskjold aldrig er halvmaanedannet og aldrig udstyret med Pandeplader eller Randbræmme som hos de fleste Peltocephaler. Af Pachycephalernes Gruppe beskrive vi den hidtil ukjendte Han af Anthosoma crassum (Abildgd., (A. Smithit Leach) og begge Kjøn af en ny indisk Lernanthropus-Art, som vi have fundet paa Gjællerne af visse Makrelfiske. Denne Gruppe synes iøvrigt kun at tælle faa pelagiske Former, uagtet den i Forbindelse med Clavella-Gruppen er det naturlige Bindeled mellem Peltocepha- lernes og Pennellinernes påa pelagiske Former saa rige Grupper. Af Slægten Lernæonema, saaledes som den forefindes hos Milne Edwards, udgaaer den første Art, L. Lesueurw, der kun er den unge Pennella Blainvillei, og de 3 andre bør efter vor Formening fordeles i 2 Slægter, saaledes at L. abdomrnalis M. Edw. og L. Surirær Bl. ifølge Slægtscharakteren for Ler- næonema vedblive at repræsentere denne Slægt; for £. montlla- ris Cuwv., til hvilken Art endnu slutte sig Z. ocularis Cuv., L. enecrassicholt Baird og L. radiata Lesueur, alle hidrørende fra Fiske af Sildefamilien, maa der opstilles én egen Slægt, for hvilken 190 man kan beholde Navnet Lernæontcus (Lesueur), og til hvilken der endnu vil blive at henføre 2 nye pelagiske Arter. Til at cha- rakterisere Pennella-Årterne have vi maattet opgive at benytte Hornenes Antal, da vi idetmindste hos een Art have fundet snart to, snart tre, snart alle Overgangsformer derimellem. En stor Art, der lever paa Døg/ængen og er nedsendt af Hr. Syssel- mand H. Miiller paa Færøerne, er maaskee den interessanteste af Museets Penneller, da den i det højeste er det andet Exempel paa en paa et varmblodigt Havdyr snyltende Copepod. Vi skulle endnu anføre, at vi have havt Leilighed til at undersøge de ganske unge, endnu Lonchidrum-agtige, leddede Penneller, som ere udstyrede med 2 Antennepar, i det mindste eet Par Kjæbe- fødder og fire Par Svømmefødder, og til at overbevise os om, at de fleste af disse Dele og navnlig det andet, aldeles Dæchelesttum- agtige Antennepar endnu kunne erkjendes selv hos de meget gamle Lernæonicer, Lernæer og Penneller, samt at disses grenede eller udelte Horn, som ganske mangle hos de ovenfor omtalte Unger, kunne betragtes som videre Udviklinger af de paa Under- siden af Pandarinernes Skjold saa hyppige Puder eller Knuder. Af denne hele Gruppe har man hidtil ikke kjendt Hannerne, thi Lernæonema Musteli van Eeneden hører ikke herhen, og Milne Edwards Bemærkning om Pennellernes Hanner beroer rimeligviis paa en Misforstaaelse, maaskee foranlediget ved at han har antaget den paa sidste Tavle af Nordmanns Værk sammen med Pennella sagitta afbildede Han af Anchorella uncinata forat skulle forestille: Hannen af den omtalte Pennella-Art. Vi ville derfor her anføre, at vi for nylig paa enkelte Penneller og navn- lig paa Pennella Exocoeti (Holten) have fundet nogle Smaavæsener, som vi ansee for deres Hanformer, og hvorom vi i vor Afhand= ling skulle meddele nærmere Oplysning. Af den anden Hovedrække af parasitiske Copepoder beskrive vi en ny indisk Brac/zella og en lille, næsten kugleformig Snylte- krebs med 2 Æggesække, som vi have fundet paa forskjellige grønlandske Annelider og som vil danne en ny Slægt i Lernæo- 191 cera-Gruppen. Vort hele Arbeide omfatter c. 40 Arter hørende til 20 Slægter. Vi slutte denne foreløbige Meddelelse med nogle Bemærk- ninger om enkelte af disse Dyreformers Levemaade. Æurypho- rus sidder ifolge vore Iagttagelser altid i stor Mængde paa Gjællehulens Bagvæg hos de saakaldte Dolfiner (Coryphæna); Bra- chiella Thynni Cur. altid eenligt eller 2—3 sammen i Axelhulen under Brystfinnen paa de store pelagiske Thunfiskeformer”); Pen- nellerne have som bekjendt største Delen af Kroppen skjult dybt i Fiskenes Kjød, ja vi have endog fundet dem dybt indsænkede i Leveren; de hente formodenlig deres Føde, ligesom Lernæerne overhoved, af Blodkarrene ; Zernæa cyclopterina øser sin næsten direkte af Hjertet, uagtet den tilsyneladende sidder paa Gjællebuerne, igjennem hvilke dens lange, tynde Forkrop forlænger sig lige hen til og ind i 6u/bus artertosus. Endelig meddele vi nedenstaaende Diagnoser af de nye eller anderledes end tidligere opfattede Slægter af Peltocephalernes Gloiopotes x06. dignoscitur (fæmina) a genere Ca/lzgo, quo- cum forma cephalothoracis, annulos abdominis duos primos am- plexi, et forma pedum maxillarium abdominaliumque convenit, foliis dorsualibus (elytris) duobus maximis, fere rectangularibus, annulum genitalem usque ad originem caudæ obtegentibus, an- nulo genitali postice in processus duos graciles, caudam longitu- dine æquantes, excurrente, foliolisque caudalibus cylindricis, stylo uno haud plumoso instructis. Sp. typica: G. Hygomianus nob. Hab. mare atlanticum æqui- noctiale. Synestius ob. differt (fæmina) a Calzgis, quibuscum eisdem notis convenit ac G/ozopotes, annulo genitali postice in processus quatuor subclavatos, caudam elongatam longitudine fere æquantes, producto. ”) cfr. Aristoteles hist. anim. V. 35. 3 og VIII. 20, 8; Plinius 9. 21. 192 Sp. typica: 5. calzigtnus nob. Hab. in branchiis Stromater paru Bl., piscis indici. Parapetalus »06. differt (fæmina) a CaZlzges, quibuscum. iisdem notis ac genera præcedentia convenit, annulo genitali ala mem- branacea cincto et cauda alis duabus elongatis retroversis lunam fere simulantibus, instructa. Sp. typica: P. ortentalis nob. Hab. in branchiis Menes ma- culatæ, piscis indici. Euryphorus Nordm. differt a genere Caligo foliolis dorsualibus (elytris) duobus minutis in annulo abdominali tertio, pedumque abdominalium primo pari biramoso, ramis biarticulatis, secundo ac tertio ramis triarticulatis, quarto biramoso natatorio, setis plu- mosis instructo, ramo interno biarticulato, externo triarticulato. Fæmina diguoscitur annulo genitali disciformi, ala mem- branacea cincto, posticeque foliola duo minuta emittente, cauda longissima, maximam partem ala latissima membranacea instructa. Mas annulo genitali fere rectangulari, nec alam nec foliola emittente, cauda brevi, lata, annuloque ejusdem primo ala brevi, lata, lunæ formam fere simulante, instructo. Species a nobis observata habitat in cavitate branchiali Lam- pugi punctulati in mari atlantico æquinoctiali. Dysgamus' no, differt (mas) a genere Cal/zgo modo pedibus abdominalibus omnæhus biramosis, ramis biarticulatis, natatoriis, setis plumosis instructis. Sp. typica: DD. atlanticus nob. hab. mare atlanticum ægqui- noctiale. B. Pandarini. Pandarus Leach (P. bwcolore et speciebus affinibus exclu- sis) dignoscitur (fæmina) cephalothorace indiviso; annulis abdo- minalibus omnibus liberis, foliolis døorsualibus, in primo sejunctis, in sequentibus medio coalitis, instructis; annulo genitali mediocri ; cauda brevissima, haud articulata, folio dorsuali tecta, appendicibus duobus styliformibus divergentibus instructa; pedibus abdomina- libus omnibus setis plumosis destitutis, qvarto pari ramis haud 193 articulatis, ceteris ramis biarticulatis. (Fila ovigera mediocria). (Sas ignotus, anne Nogagus?) Perissopus 706. (Lepidopus Dana) dignoscitur (fæmina) ce- phalothorace indiviso; annulis abdominalibus liberis, foliola dor- sualia 4 vel 6 gerentibus; annulo”genitali sat magno, latiusculo, caudam brevissimam et foliola caudalia tegente; pedibus abdo- minalibus setis plumosis destitutis, primi et secundi paris ramis biarticulatis, ceteris ramis haud articulatis, omnino rudimentariis. (Mas ignotus). Dinematura Carr. (& Kråyer, non M. Edwards, nec Dana) digno- scitur (fæmina) cephalothorace diviso; annulis abdominalibus liberis, elytris in duobus primis nullis, foliis dorsualibus annuli abdomi- nalis tertii duobus mediocribus; annulo genitali elongato, postice inciso; cauda brevi, biarliculata, articulis alatis, folia dorsualia tria gerente; foliolis caudalibus haud tectis, mollibus, setis bre- vissimis; pedibus abdominalibus primi paris ramis biarticulatis, secundi tertiique ramis triarticulatis, setis plumosis copiose in- structis, quarti maximis, mollibus, foliaceis, haud articulatis, setis plumosis nullis. (Fila ovigera longa vel longissima). (Mas ignotus, anne WNogagus?) Habitant in cute Squalorum generum Scymnt, Lamnæ et Oxyrhinæ. Huc pertinent D. producta (Miill.), D. ferox Kr. et species nostra nova. Echthrogaleus »06- (Dønematura M. Edw., Dana, non Latr. nec Krøyer) dignoscitur (fæmina) cephalothorace diviso; annulis abdominalibus duobus primis inter se coaZzézs, elytris veris nullis, foliis dorsualibus (elytris) annuli abdominalis tertii duobus maær- mis, annuli genilalis latissimi, postice profunde incisi, dimidiam partem tegentibus; cauda brevissima obtecta, haud articulata, folium dorsuale obtectum gerente ; foliolis caudalibus mollibus, setis brevissimis; pedibus abdominalibus trium parium anteriorum ra- mis bi-triarticulatis, setis plumosis rudwmentartis instructis, quarti mollibus, foliaceis, haud articulatis, setis plumosis destitutis. (Fila ovigera longissima). (Mas ignotus, anne Nogagus?).. Huc perti- nent D. coleoptrata Guerm, D. alata M. Edw., D. affinis M. Edw. et D. hraccata Dana. 194 I Mødet var fremlagt: «Fra Universitetet 7 Kiel. Schriften aus dem Jahre 1858, Band V. Kiel 1859. Fra Académie Impértale des Sciences de St. Petersbourg. Mémoires, Tome I Nr. 1—15. St. Petersbourg 1859. Bulletin Nr. 1 Feuilles 1—9. Fra Videnskabernes Academie i Miinchen. J. F. v. Liebig. Rede in der åffentlichen Sitzung der k. Academie der Wissenschaften am 28. Marz 1860.zur Feier ihres ein hundert und ersten Stiftungstages.. Minchen 1860. Dr. W. Christ. Von der Bedeutung der Sanskritstudien fir die griechische Philologie, Minchen 1860. Fra Istituto Veneto. Memorie, Vol. 7 Part 3 og Vol. 8 P. i. Venezia 1859. Atti, Tom. IV serie 3 dispensa 7—10 og Tom. V disp. 1. Fra Naturw. Verewn fiir Sachsen u. Thiiringen in Halle. Zeitschrift fir die gesammten Naturwissenschaften 12, 13 & 14 Band. Berlin 1858 & 59. Fra Øbservatorto de Santjago de Chile. Observationes Astronom. Tome I. Santjago de Chile 1859. Fra Astronomical Society t London. Memoirs, Vol. XXVII. London 1859. Monthly Notices, Vol. XVIII. London 1858. Fra Linnean Soctety. Transactions, Vol. XXII Part 3 & 4. London 1858—59.' Journal of the Proceedings; Zoology Vol. IE Nr. 7—8. Vol. III Nr. 9—12. Vol. IV Nr. 13—15. London 1858—59. Journal of the Proceedings; Botany Vol. Il Nr. 7—8. Vol. III Nr. 9—12. Vol. IV Nr. 13—15. London 1858—59. Journal of the Proceedings; Supplement to Botany Nr. 1 & 2. London 1869. List of the Linnean Society 1858—59. Thomas Bill. Address 1858 & 59. Fra Geologische Reichsanstalt 1 Wien. Jahrbuch 1859. X Jahrgang Nr. 3. Fra Gesellschaft der Wissenschaften t Gøttingen. Abhandlungen, Bd. VIII. Gåttingen 1860. Nachrichten 1859 Nr. 1—20,. Gåttingen. Fra den naturhistoriske Forening. Meddelelser 1859. i ' i i e= i Fr; i me - Eg « Ø s 4 (7 0 2 f ak, - EA hj U SØ nel - i | & 2 i i medle d LÆ 5-48 KER KA ir. i (i "SE NT ; AL - rø | P: ett É € ø > ” SEE - nm mr tm RR AR RE PRTER ! i utugt FØBDDE FIT [Vx4: | Ex ært TSA i Ok MMS USA (8-99 2 ; X g Rg Sør Ved sete TRE skt eds Barometer, ; is redreere Er Ree Thermometer i Skygge mod Nord. = — — — == E | 21 Fod over Jorden. Re eu DUE 9 Formiddag Middag. 4 Eftermidd. Å ES Jorden, Jorden. dg 2: Middel Lavest. Hoiest. Middel KI. 2 Ef! Vande. Corr.-0907 | Reaum. | Reaum. St SU ses | BREDT. 1 1344/05 |3543,'"08 | 3492," 44 8906 190 1692625 307, 621 DN ES FE SØS EET EST HET RES TES 5,9 6,2 301 130021 50 17] 58388 I 161050] 15,00 SE RE 6,0 6,4 43156807 056326] 8517] (187,35 0 10 2 ERG0 6,1 6,5 5018555410 1555106 | 134 138] 7Æ63 | 370 90767 6,1 5,9 611155; 102 5357 41 135, 47] 5753 | 130 9,9 | 6,2 5,9 6,1 74 |18557875 8560) 85567 6.50] 0000 154 RR 5,8 6,6 811 8553870 | 55385] 540163 | 16/03 5370 0 570 FRR 5,8 6,6 91855750 | 585534 15557105 | 1946 160 Ers0E rd 6,2 6,8 | Regn IONER 5675 856; 76] 8883 1870 | Mr 6,5 6,9 | Regn 1481856/005 15573052 557782 1510/66 157,65 RS RE 6,7 8,3 | Regn 12 | 34, 88| 34, 89| 35, 04| 10,83 | 11,1 19,8 | 8,5 7,2 8,9 15 Es to 3 505 54 501053 75 460 RES T,Å 8,6 | Regn 14 | 34, 63! 34, 18! 35, 08 8,76 9,1 14,4 8,7 7,5 8,7 | Regn BB ER Ea ERE ESS EO ERE 5 7,5 8,4 | Regn 160 1587009) 85809 557879 1705 2 ED Trå 8,3 1705658 | 556.155 1567025] 8:95 0 65 10 ERR TÅ Så TS Es s | BE 55375] 020 780 0 OR 7,6 8,7 1971556551] 36,753 5567770] 42:06. | 19,81) og 95 8,0 9,3 20'| 38, 141438, 21) 38, 35| 12,766,| 8,9 | 22727107 8,4 9,7 De 50 15 59 43 | 509509 140157] 037 teret 00 87 | 10,0 Bao 55 509550 SR 076 60 0 ROS 8,8 | 10,0 931 1575088 55747556: 190] 1118857] 730 Ea ORK 88 | 10,0 | Regn BAN 34, 76. 345 85] "34, 72 11,70 | 10,9 21,3 10,0 8,9 9,9 25117307 19437, 18| 37, 02 9,30 7,8 21,4 9,9 9,0 9,6 2611854019) 433,15 32% 7991" 40/80.) 78701195 99 9,0 | 10,4 | Regn 27 | 28, 87| 28, 86! 30, 77| 11,30 | 9,9 | 20,1 | 10,1 9,2 | 10,4 | Regn 9811 52044 | 55201031, 55] 8716] (65 65 OR 9,1 11,1 | Regn VO TIESISELN 33 64 33,599 9,53 6,9 16,9 9,8 9,1 9,9 50 | 34, 90) 34, 94! 34, 99f — 9,20 | 5,7 17.0 9/9 9,1 10,0 31 555 55059 55 79] 089 ar Or Res KOR 90 | 10,1 1 11 2 1 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar, -10 ISG 7 28 -21 9,80. 8,63 -31 10,12. 10,43 -31 OGS ERE Maanedlig Vandmængde. 1860. 34 Aar. 17,66 Par. Lin. 17,84 Par. Lir Regu, Sne &c. Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 (Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. —23,44—61, L 183, 23—41. or 134-21, 223-921+ 6%. 3—111=, Ståvregn 11— i , 7— 45—512. =5 ME 163947 45—5; 5—185, 4—6. —5. 8—213, Regn 83— 1 F" 3113. 1860, … + 0,05 . 0,02 . 0,04 . 0,25 SV: NO. vs NV. VNYSEEVN VON ENNIVE NO. SO. Stille& SSO. NNYSTEVTAVNVS ENVS NNVENVEENYSE NVE NY "NNYSSONNV: NV: v. NV. Vv. YNVY. YSV. Stille. SO. SO. SOMMESÆEÆESSOME SSP: S. y V. Ni SSs0 SSVæLES SV. SV VSSE SVSE EVINIVG Stille. SO. S0. SO. SV. "SV. SSO. SSO. (9% 0. OS0. (8% S0.… S0. - S0. SSO. SOMMESOSKSSVEESSOE SSOMKESOSTESO SO: 80: 7S0:—S0:—0S0; O0S0. 0OS0. S0, S: SS NNV NV NV NV. NY NNV. NNV. NVE SY SV SSVE SSL SV VERS AVNIVE VNV. VNV. VNV. VNV. SV. S. So. So. S0. OS0. SV. SSV. SSYSKEVE VS YE SSO: SO: "SSO: SVIEESSY. Slilie: "SSV. SVSN S SV. SSV. N I Als ren sst: ersonen es SEs SE SEE URES 1565573: RE5 Kr 13: 1880553: SE Er KATE 155400 MES FA Besa OM 5 FEE SE SAR DE MENE 18013033: Bee SART GEA BES 330: 3,5. 3,5. 3,5. 3,5. BES TE 51 118357 370 SR FEE SE Jat Sa) Nee oe, 30535 3,5 MESS BEER 18871551335; AGERE 335. ED ERE OT 0 3: IRA Vindforhold. 50 Aar. 1860, 50 Aar, 0,11 SEER DA 0,12 0,10 Sv Sr 017 0,15 0,14 2001192 0,14 0,11 NV M0MS 0,14 Stille 0105 KISØBISS DISK] DEDE D SÆR] DISEbESRDESRK] EFTER NNESIH DIED SEK bb ASSER bl mb ER bl "bl bl mm mb ms Om: bl. m. bl. m. KÆKKE m. m. m. m bESbESDES DI bist DISEDES KI mp: mm måRb Eem m ms bINANDE SET bb Ep Sp] mb RISE BI bl. bl. bl. bl ; bt stat] Sr Fre Ad ” PRAJ Smed: K ' Et 8 OVE SES SDR p så: Hæren ar LØ 4 VE mært, MES SY va É vÅr US Gæt oOo BÆR MAL | va Verk må, X g fg > fx & Le by [ig a MIE! ir; sffl ba 1,09 SAVE - stpt såå > rå sek mt.) BE sm : dk fg NG 1 1 4 Er een Pr bei ny fr i ek ev Fy A- «bå ESTERE SEES z m, og 108 08 hr Ad Sk VER Aa Mr 27 ne KE 02 LÆR Mir 75 EL. 5 Hu 12-f ven EA sr j Salen, å "iX. Skør VI se df sAb (SM "et AE LER, zy k | KUN | LVU SN RE. | ET USEE ERA bag væ a/ Aria "NL va salad ensbnit ore Fie Va RUSTE EYE SE gå 4 free Åj Try Røg me 182 (2 gt ile dø Mia Hit" dy ANE æz 08 (LER Fr 3/2 er S 2-zea TRE Fa … g ET RU = 8 VG SOK vr. EU: UIELS MALE rs ære KJ Scan SEN FSReERSSr RER ba MM pater 565.50 ; RT DØR 9) RT ABE FE SASRE | d > RR ; LINES A TR | pe Ras VER ASH RE SR TE 8 LFA re æn rr i KYRETN! OD HEV ML A68 fa in Ab. A1z HE) rå å Må "FREG UDE ae F3B- KRAN KÆKKE BÆS SI OR LE 1000 hr. Sko MET I 50 18150 68 Ti PRAN TT i E, i SSR Ad tast ses KLØE Barometer, : sed nere NOS Renee Thermometer i Skygge mod Nord. HULL 21 Fod over Jorden. . E RE 1 Fodi | 2 Fod i ESA 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eflermidd. g Sa = i Eftermidd Middel Lavest. Høiest, ERE Are: Vande. Corr.-0704 | Reaum. Reaum, Fur re i km: Middel. 1 1334/7703 |334,703 |334,703| 10906 | 599 | 1620 | 997 999 | 1099 RUE SANKT (55410) 554895 15010600 870 4765 9,7 9,0 | 10,8 311 53400978 85549) 55 SA 9 151049 8 720 93950 90 Bro 481835,018) (835 11 5555105 101060 MES; 459 9,9 9,0 10,5 DRED SEE EEG REE ESS 19,5 | 10,1 9,1 10,3 61537 64 5377083 5791 E0 03530 r6 450 0 9,3 10,4 7 | 38, 00| 37, 74| 37, 55| 9,26 | 7,9 16,0 | 10,1 9,3 10,2 856041 1556093) 56 0 973 ES 180 Tog 9,3 10,4 981E36;06) F55 TE ESS 19 ET EAR SE 88 00 9,4 10,6 10 | 32,02) 31, 66| 31, 691 11,79 | 1076 | 20,5 | 10,77 9,6 11,2 118 1005432) E54 SE 81555 555 10. 60 80 To go 9,6 11,6 13758 5737 | 537 45] 106 68 19,6 | 10,3 9,6 12,1 15818855858) 15558063] 35047 | 18157560 10/6 0570 FOT 9,5 12,2 14 534870 5460 | 52 295 115467 15 7] 95 0 Es 0 12,8 1501333026 537159 | KA 04 126 14509500 Ao 5 Os 12,8 11618347076 853910 5557892 101057 B10; 00 ba ro 12,1 ES EEN REED FEDE SE ETTEREN mg 12,0 18134, 14 34, "34 34, 361 110;26 1257454 | 16 07 11,9 19155355 47 3596) ES ETA | ROSER 75700 og Eg 10,7 11,4 2011357 55135575 6553576 1370 95 Ro Eg Eros 11,5 21) 1355 17) 35735 35, 63113700 153 BM HOS RS 12,4 9901565 75) 11367852) 156,58 12030 12 2 030 OS 11,3 12,1 93 | 38, 80/-38, 98) 38, 93| 12,76 | 10,1 | 21,3 | 1%4 | 115 11,5 BAN 1585185) 38775) 387055 | 1157195 49/000 Rose 3 ore DS 12,4 251838; 101) 37,670 1367786] 116.067 PASSE 55 SD 11,8 12,3 | Regn 26118355058 1553022 13467 12500 SE ons SOE EG 12,0 270 10367070 (3670065 1136, AT MIG OS EDER og Ho ig 11,8 | Regn PE UNESA RAT 33 83 537155] 1145 MOSE OD Ho RE 12,1 | Regn 2013330 53 3357 135, AB EG DS HEST KEYS I 11135) 11,3 13,1 | Regn 50053480 555 08) 55 612 ARE o re 187 Ras 11,2 12,3 | Regn Middeltemperatur. ABAD: TÅ, Maanedlig Vandmængde. HELD MSL UD 1860. 34 Aar, HD de vr UDD 36,23 Par. Lin. 23,73 Par. Lin. 21-30 13,01. 13,00 1-30 11,96. 12,35 Juni. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regu, Sne ke, 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet -5, 101— UNVSEVIN VE ENVER N VS EPS SRE3 ONES bl bs Em 20—211, 145) ENV NY NVE NOS 29 3 ms DE PEER Q03yIEONO:S0:—"SS0: SO: IE (5 SEE BER mp SER ne 0,43 | SSO. OS0. OSO. SSO. SENER RE IS Ar EEN] =17,'Regn 33,—4. 1,25 | SSO. VSV VNV. NO. FISSE msn zoge3z= SB IENVSEN VT OVN VE OS ES SS mn ED Taagc. 0,58 | S0. SO. SO. So. LESS SETE fm SE mm ER 90 83:533. tor KOR NO SSO OS 0 SNEEN Em BE DEERE —15. 0,33 | SSO. SNEMEESVERESSVE ERE ES ENTEN —162, 211—4+, 0,35 | SO. 0. Sv. SNE ESTERE EET ET NT] BONES VS V.SVSE SVEKAVS VE SED EESTI SS mm SEM YSV. VSV: 50. SSO; 5 FRE EFT fo DEDE KEE] Soy SO SSO-SSO: SEE EEN or TO RE RTE) SSO SOM FSOFESSVE EY RES 5] ef GER Bar erne —163. USE ESOFEES OFFER SSNEÆREN VE EL RE ES SAS EDEN EN SE man —20, 101:— BAS ENT ENIS ENVEEEN VE 3 DNS DKS SS OM Km Em mn KGIENNE SOS ENVIRON LEE SETE Em Sms Em -23. NOE RVNVSENVEVNNS VIN VE ELERS ESS Om Era 3,3 V. V. SSO. Sy iD sn EEG] bEMbEEb]E kl 2,03 SY. SV. — SSV. SSO; 1 ES Vs SSR, FEE) TET TERER 1] FRE ry eee -223. 01 | so Sk SVALE SSU ERNE ETAS me BIS KT Sv NSVEÆRES Ves SV. PS I 82 me ble bI Sk] SAL vSyv: SSV. NS PÆRE SIE In BEDER S? SV. a SV HERE SF M3: bISEDIRE DIS D! —bi. YSV. V. SSO. Så GE SER - TIRS kl. kl. kl. m HSA HUSS ESSVET SSU NVE RIE ISENS mM KE -23, SSU IEVINV-- Ve OVS VSVE RE nl | SE —161, 25:—34. ÆT2 SV. SVN SSYERESSVE FESD SE blm Nb] KI] -20, 2535-24, 47-84. 1,41 | V. VSV. Sv. V. ao. Å. 35. |Om. Mm mm —lå:. 3,29 | V. Vø VSY- NE æs 3 bl DEN DERE Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860. 50 Aar. Nee 01 0:09 CORE 0,14 0,12 NO....0,03 0,06 Se 26 ERA 24 SEE 0,04 0,11 827015 0,22 SOM 020 010 Nye 0.17 0:16 Stille . . 0,00 f4t? bar" 2 i 14 nm ø na byld dk + "of TD FR 5 (4 RET" FE mdt. dl Alt kl i = TE ll Fred, Lan SØ 0" Se g CE S k« d ; æt nar Alan så 3 Mødet den 9”? November. H.. Professor d' Arrest forelagde en Beretning over Jagttagelsen af den totale Solformørkelse, der indtraf i Spanien den 18de Juli 1860. Da Afhandlingen, forsynet med Afbildninger, er be- stemt til at trykkes i dette Selskabs Skrifter, meddeles her ud- togsviis kun Følgende: Observationen anstilledes paa Bakken S! Lucia, noget Øst for Byen Vitoria, Hovedstaden i Provindsen Alava. I god Over- eensstemmelse med tidligere Bestemmelser fandtes Observations- stedets Polhøide ved en Række Prismencirkel-Observationer 42? 50" 44”, medens man, hvad Længden angaaer, foreløbigen kan holde sig til en Meddelelse fra Hr. Aguilar, Directeur for Madrider Observatoriet, hvorefter Vitoria kommer til at ligge 10 Min. 45 Sek. Vest for Greenwich. Under særdeles heldige Omstændigheder lykkedes det at iagttage Totalitetens begge Hovedmomenter, med 2 Min. 53 Sek. Varighed af Hovedphænomenet. I den det Kjøbenhavnske Ob- servatorium tilhørende , udmærkede Dialyt af Pløssl viste sig de røde Protuberantser ved Randen af den total formørkede Sol i betydeligt Antal; kun fem af dem kunde nogenlunde bestemmes med Hensyn til Position, Størrelse, Figur og Farve. Som Hovedresultat af lagttagelsen i Aaret 1860 - fortjener det nye og aldeles uventede Faktum at fremhæves, at een af Proeminentserne forblev synlig i henved fire Minuter efter endt Totalformørkelse, og indtil den fremrykkende, lyse Solrand næsten naaede dens Basis. Der er iøvrigt, efter hvad der har viist sig i det her omhandlede Tilfælde, megen Rimelighed for, at de 14 — 196 alt ved tidligere Leiligheder iagttagne Forandringer med Hensyn til Protuberantsernes Høide, idet samme nemlig, som bekjendt, lage af paa den østlige og voxe paa den vestlige Side af Ran- den, ikke ganske svare til Maanens relative Bevægelse, men foregaae med en betydeligere Hastighed. Slutteligen bemærkes det, at Protuberantserne dennegang langtfra ikke viste den saa bestemt udprægede, mørkrøde Farve, hvori Forfatteren saae dem den 28de Juli 1851 paa Kønigsberger Observatoriet; iaar vare de tvertimod lysrøde, rosafarvede og påa sine Steder endog hvidagtige. Paa Hr. Etatsraad Æschrichts Forslag bifaldt Selskabet at træde i Forbindelse med &Societé Linnéenne i Bordeaux, der allerede havde tilstillet Selskabet sine Skrifter og nogle andre Værker, og at sende sine mathematisk - naturvidenskabelige Skrifter og Oversigterne. I Mødet var fremlagt: Fra Observatorio de Marina i San Fernando. Almanaque Nautica para 1861. Cadix 1859, Fra Litterary and philosophical Boctety 1 Manchester. Memoirs Vol. XV Part. 2. 1860. Proceedings 1858—59. N. 1 Pag. 60—252. Dalton: On the phosphates & arseniates, microcosmic salt, acids, bases, and water, and a new and easy method of analysing sugar. 1840—42 Manchester. Joberts Philosophy of Geology, 1847. — Ideas or outlines of a new system of Philosophy 1—2. 1848. Fra Geological Survey of India 7 Calcutta. Memoirs Vol. I Part 3. Calcutta 1859. Annual Report. Calcutta 1858—59. 197 Fra Geographical Society i London. Proceedings Vol. IV Nr. 1. 1860. Fra Royal Society 7 Edinburgh. Transactions Vol. XXII Part 1, Session 1857—58 and 1858—59, Proceedings. Session 1858—59. Vol. IV N. 49. Ira Istituto Veneto. Atti, Serie III Tome 5. Dispensa 3 & 4. Fra Sociedad de Naturalistas + Bogota. Boletin 1860. 2 Ark. Fra Geographische Gesellschaft i Wien. Mittheilungen III Jabrgang 1859. 3. Heft. Wien 1859. Fra Geologische Reichsanstalt i Wien. Jahrbuch 1859. X. Jåbrgang Nr. 4. Fra Société Vaudoise t Lausanne. Bulletin Tome VI Nr. 45 & 46. Lausanne 1859—60. Fra Académie Impériale des Scrences t St. Petersbourg. Mémoires des Sciences Mathématiques, Physiques et Naturelles Tome X. Sciences Naturelles Tome VIN. 1859. Mémoires des Savants étrangers Tome VIII. 1859. Bulletin Tome 1 (Feuilles 10—836). Mémoires Tome II Nr.1, 2 & 3. 1859. Fra Natuurkundige Vereenigung t Batavia. Natuurkundig Tijdschrift, Vierde Serie, Deel VI. Aflevering I, II & III. Batavia 1859. Fra Professor OC. G. Bruntus i Lund. Konstanteckningar under en Resa till Bornholm År 1857. Lund 1860. , 14" 198 Mødet den 23% November. H.. Geneime-Etatsraad Andræ meddeelte følgende: ,, Udvidelse af en af Laplace 7 Mécanique céleste angivet Methode for Be- stemmelsen af en ubekjendt Størrelse ved givne umiddelbare Iagttagelser.” Af alle de Problemer, der fremstaae, hvor ubekjendte Stør- relser skulle bestemmes ved givne lagttagelser, er det simpleste upaatvivleligt det, hvor een og samme Ubekjendte umiddelbart er Gjenstand for samtlige Iagttagelser, og hvor disse alle ere foretagne med samme Nøiagtighed. I dette Tilfælde afgiver Iagttagelsernes arithmetiske Middeltal en naturlig Løsning, hvis Rigtighed endogsaa er forekommet Mange saa indlysende, at man ikke sjeldent har troet at kunne opstille den som Åxiom. Ved det første Forsøg paa at give de mindste Quadraters Me- thode en videnskabelig Begrundelse har Gauss saaledes, i 2den Bog af »Theoria motus corporum coelestium», netop støttet Ud- viklingen paa dette Axiom, og det er først langt senere, at han i »Theoria combinationis observationum minimis erroribus ob- noxiae» slog ind paa en fuldkommen forskjellig Vei, hvorved han ganske opgav den tidligere Betragtningsmaade. Naar man alene fastholder den sædvanlige Forudsætning for Behandlingen af Problemer af denne Årt, den nemlig, at positive og negative Feil af samme Størrelse have samme Sandsynlighed, saa maa det ved en nærmere Overveielse vistnok ogsaa erkjendes, at Alt, hvad der tør paastaaes umiddelbart at være indlysende, ind- skrænker sig til, at det arithmetiske Middeltal afgiver en Ap- proximation, hvis Nøiagtighed ubegrændset stiger med Antallet 199 af Iagttagelser. Men utallige Functioner af Iagttagelserne kunne være i Besiddelse af denne Egenskab, og det er først en dybere gaaende, paa en Fastsættelse af selve Feilloven støttet, Under- søgelse, der gjør det muligt at fælde en afgjørende Dom om deres gjensidige Nøiagtighed. Uagtet det nu herved viser sig, at det kun er Antagelsen af den almindelige, exponentielle Feil- lov, der blandt alle mulige Bestemmelsesmaader gjør det arith- metiske Middeltal til den relativ skarpeste, saa maa det dog indrømmes, at Middeltallet under alle Omstændigheder har, i reen praktisk Henseende, et afgjort Fortrin fremfor alle andre Functionsformer, der, som mere sammensatte, let ved Anven- delsen lede til besværlige, og ved et betydeligere Antal af lagt- tagelser neppe udførlige Regninger. Dette Fortrin tåbes imid- lertid, naar man søger Løsningen paa en anden Vei, hvorved man ganske opgiver at bestemme den Ubekjendte som Function af samtlige foreliggende. Iagttagelser. Og at delte er muligt indsees overmaade let. Forestiller man sig nemlig alle lagt- tagelser ordnede efter deres Størrelse i en fortløbende Række fra de mindste til de største, saa er det klart, at den sande Værdi maa søges i Rækkens Midte, og at selve den Størrelse, der metop halverer Rækken, altsaa det midterste Led, hvor An- tallet af Led er ulige, eller et Medium af de to midterste, hvor Antallet er lige, maa afgive en Approximation, hvis Nøiagtighed ogsaa her maa uafbrudt voxe med Antallet af Leddene. Der fremstaaer da saaledes en Bestemmelsesmaade, som giver den Ubekjendte med en høist mærkelig Lethed, der især bliver føle- lig, hvor Mængden af de foreliggende lagttagelser er overmaade stor, og hvor selve lagttagelserne fremtræde ordnede i Grupper efter deres forskjellige Størrelse. Men hvad der dog fremfor Alt fortjener at fremhæves er den Omstændighed, at man her slet ikke benytter Værdierne af alle de enkelte Iagttagelser, idet man kun behøver at vide, hvormange af disse, der ligge over eller under givne Grændser. Der vil derfor ogsaa kunne fore- komme Forhold, hvor man ved en Anvendelse af den antydede 200 Fremgangsmaade ikke blot erholder den simpleste, men tillige den eneste mulige Bestemmelse af den Ubekjendte, og det er netop et Tilfælde af denne Art, der for en Række af Aar tilbage først ledede mig ind påa nærværende Undersøgelse”), og som nu atter bringer mig til paany at beskjæftige mig med den. Uagtet den omhandlede Methode vistnok maa synes at have et ikke ganske ringe Krav paa Opmærksomhed, såa kan en saadan dog hidtil neppe siges i nogen synderlig Grad at være blevet den til Deel. Den er imidlertid saa langt fra at være ny, at den snarere, skjøndt støttet paa en væsentlig forskjellig Op- fattelse, maa henregnes til de ældste, og i hvert Fald er be- tydeligt ældre end de mindste Quadraters Methode. Det var allerede en af Boscovich fremsat Idee, at man ved Udledelsen af Værdierne for et System af Elementer skulde søge en Løs- ning for Opgaven ved at fastsætte som Betingelse, at Summen af de resterende Feils numeriske Værdier blev et Minimum. Denne Idee optoges og. udvikledes af Laplace i 3die Bog af Mécanique céleste, som alt udkom i 1799, eller fulde 7 Aar forinden Legendre for første Gang i »Nouvelles méthodes pour la détermination des orbites des cométes» bragte de mindste Quadraters Methode i Forslag. Laplace viser udførligt hvorledes den stillede Betingelse for Systemer med eet Element fører hen til at ordne samtlige Betingelsesligninger i en fortløbende Række —< efter den Størrelse, de hver for sig tillægge Elementet, hvor- næst man da i denne Række let finder Pladsen for den Ligning, som udelukkende maa tjene til Bestemmelse af den Ubekjendte. Forudsætter man i samtlige Ligninger Elementets Coefficienter reducerede til Eenheden, eller, hvad der er det samme, forud- sætter man den Ubekjendte umiddelbart iagttaget, saa bliver Pladsen, der skal vælges, netop den midterste, og Methoden falder da fuldstændigt sammen med den ovenfor antydede, lige- som det omvendt er let at indsee, at Bestemmelsen ved denne ") See 1. Bind af det Medicinske Selskabs Skrifter pag. 256 £. Kbhvn 1848. 201 nødvendigviis medfører, at Feilenes numeriske Sum bliver et Minimum. Langt senere har Laplace atter i en særskilt Af- handling, der er trykt som Supplement til »Théorie analytique des probabilités», gjenoptaget den tidligere Undersøgelse og efterviist, hvorledes man kan bestemme Nøiagtigheden for det fundne Element. Uagtet han klart har betegnet Methodens charakteristiske Eiendommelighed ved at tillægge den Benæv- nelsen »Méthode de situation», saa fastholder han dog endnu stedse den, som det synes uvæsentlige, Egenskab, der i det af ham betragtede specielle Tilfælde medfører en Opfyldelse af Betingelsen for Feilsummens Minimum. I denne Omstændighed tør man maaskee søge Grunden til, at han ikke har givet Me- thoden den Udvidelse, som den med Lethed vil kunne modtage, naar man, med Tilsidesættelse af den nævnte Betingelse, kun bevarer den charakteristiske Bestemmelse af den Ubekjendte ved en Deling af den ordnede lagttagelsesrække. Det er en saadan Udvidelse af Laplaces »Méthode de situation», som nærværende Meddelelse tilsigter at give. RTE Lad H belegne den Ubekjendte, af hvilken der foreligger et Antal af n lige nøiagtige Iagttagelser, som vi ville forudsætte ordnede efter deres Størrelse i en fortløbende Række fra de mindste til de største. Med % skal endvidere være betegnet en Værdi, der deler Rækken saaledes i tvende Dele, at den første omfatter de m mindste lagttagelser, der alle ere mindre end %, medens den anden Deel indeholder Resten, eller de n—m lagt- tagelser, der ere større end 4%. Naar nu f er Feilen, der svarer til 4, saa vil selve H være bestemt ved Ligningen: RE Up FEY IEEE BE RR ER (1) og kan saaledes betragtes som bekjendt, naar f er bekjendt. Men til Bestemmelsen af f maa det tjene, at der ifølge de nys gjorte Forudsætninger af mn indtrufne Feil ere m, som ere mindre, og n—m, som ere større end f. Udtrykkes Feilloven for de 202 betragtede Iagttagelser ved p/f), saa vil Sandsynligheden p for Feil mindre end f være given ved Ligningen: f ENO gs ro Øg) der omvendt medfører: FED (DT SEEREN ERNE (3) hvor den med w betegnede Funetionsform maa udledes af mp (f/, og hvor man tiliige ved Bestemmelsen af f maa for p anvende den umiddelbart af Iagttagelserne uddragne Sandsynlighed —, som giver: f=v0) | Da man for alle Feillove, der tilfredsstille Betingelsen: c (f) —gp(—f), stedse vil have: (1) (oma =1 I—a og følgelig: ap (4) = saa vil man ogsaa stedse, naar % deler Rækken i dens Midte, eller, hvad der er det samme, naar m—= 4 mn, have H= kh. Det kan ligeledes bemærkes, at man stedse har: fear + Vera — Vomar + felnar — Vøna= 1 Ere derfor m, og m, tvende Værdier af m, der opfylde Be- £ m m i g tingelsen m, + mm, — nm, eller — > — <1, saa ville de til- svarende Værdier f, og f, for i være EET bestemte, at man har ff, —F1: . Ligningerne:. H— hh, —f; og HS KG give da ved Addition: Fred ae g 2. Forinden der gjøres nogen videre gaaende Anvendelse af den ved (4) givne almindelige Bestemmelse af H, vil det være hensigtsmæssigt først at undersøge denne Løsnings Nøiaglighed. For det specielle Tilfælde, hvor man. har m=Iimn og H=hk, 203 er Undersøgelsen fuldstændigt gjennemført af Laplace i den oven- for berørte Afhandling (Deuxiéme supplément å la théorie ana- lytique des probabilités), og det vil heller ikke være vanskeligt at give den der benyttede Analyse en saadan Modification, at den ogsaa bliver anvendelig for en hvilkensomhelst anden Værdi af m. Det er dette vi nu skulle vise: Sandsynligheden for Feilen æ ved Bestemmelsen af H er aabenbart den sarmme som Sandsynligheden for Feilen — æ ved Udledelsen af den til & svarende Værdi af /. Men den fore- liggende Iagttagelsesrække viser umiddelbart, at der af m Feil ere m, som ere mindre, og »—m, som ere større end den Feil, der svarer til &£. Den omhandlede Sandsynlighed bliver følgelig proportional med den sammensatte Sandsynlighed for et Feil- system af mn Feil, hvoraf de m ere mindre og de n—m større end f + x. At en enkelt Feil er mindre end f + æ har Sand- synligheden: fear — Vend + Ve hg—T +9().2+ 19'().2 idet vi her standse Rækkeudviklingen med Leddene af 2den Orden. Paa lignende Maade erholdes Sandsynligheden for en Feil større end f + æ ved: pa == TI — 4().x — 49 (f).7 og den søgte sammensatte Sandsynlighed bliver saaledes: MINT (mmm NM m rn kr ) ,å NE) Pt 580 ele fe) i EG om NDS nar MUD Be. — Vej Fz MM == 2— m ?P Denne Størrelse fremstilles langt simplere ved dens naturlige Logarithme. Standser man ogsaa her Rækkeudviklingen med Leddene af den Orden vil nemlig Logarithmen af den første variable Factor reduceres til: SØRGET yglers; > SUD IODEEDE 2 m — 204 og ligeledes Logarithmen af den anden Factor til: - VS a (ng (fre) — ENT F am es SS n æp(f).æ 27 op (f).x 2 (mn TT) Den hele Logarithme bliver saaledes en Sum af en Constant og af den variable Størrelse: 871044 RE

( ED). æx? 2m (n—m) — nå g2(f) . . f. T2 og selve Sandsynligheden proportional med: & Fm (2—m) Det sees heraf, at den almindelige exponentielle Feillov er gjældende for de Feil, der fremståae ved Anvendelsen af (4), og at man tillige, naar den sandsynlige Feil for / betegnes med R, til Bestemmelsen af ØB erholder Ligningen: 12 (Pa ( (JERES 02 2m (n—m) if der giver: /2m (mn — É DÅ pær=g FU SERNEED hvor e er den bekjendte Constante: 0,4769.... Naar m i Udtrykket for R bevæger sig voxende fra 0 til i mn vil Factoren: V2m (n—m) bestandigt blive større og større, idet £ E: mn den ved sidstnævnte Værdi opnaaer sit Maximum vo: I Regelen vil imidlertid den i Brøkens Nævner forekommende Factor mp (f/ voxe endnu stærkere og ligeledes opnaae et Maximum ved m—3n, der giver f—0, saaledes at man ved alle sædvanlige Feillove erholder et Minimum for BR ved f—0, der giver: NS UL VÆRER 2 po Ven Hvorvidt denne Feil er mindre. eller større end den sand- synlige Feil, der knytter sig til Bestemmelsen af H ved lagt- tagelsernes arithmetiske Middeltal, lader sig kun afgjøre, naar p(f) er bekjendt. Det vil saaledes ene og alene afhænge af Feillovens Beskaffenhed om den her behandlede »Situations- methode» giver skarpere, eller mindre skarpe Resultater end den sædvanlige. Er den almindelige Feillov gjældende for selve 205 lagttagelserne, altsaa p/f/ — DØ e mr og pw) — Er. r Va FERTD bliver BR — mr 5" Da den sandsynlige Feil paa Middeltallet Mg Se: af n» Iagttagelser kun er => saa vil i dette Tilfælde Situations- n methoden staae noget tilbage med Hensyn til Resultatets Nøi- agtighed,. Ved Udviklingen af Ligning (5) kan man iøvrigt støtte sig paa heelt forskjellige Betragtninger og med megen Fordeel be- nytte en bekjendt Sætning af Probabilitetsregningen. Der frem- staaer herved en Udledelsesmaade, som ikke blot i og for sig er langt simplere end den ovenfor anvendte, men som ogsaa ganske særligt fortjener at fremhæves, fordi den i en væsentlig Grad letter alle paafølgende Undersøgelser. Naar H bestemmes ved (4) er det nemlig aabenbart, at Feilen påa HM alene fremkommer derved, at man istedetfor den ubekjendte Sandsyunlighed p anvender den ved lIagttagelserne « 2 & . m m re givne approximative Værdi PE Er —+ uw den sande Værdi af n n D, såa vil: km (+ u) =— k—f —w Fra eee ere være den sande Værdi af FH, og lø er da saaledes Feilen paa HM. op Men nu er det en bekjendt Sætning, at naar p betegner den ubekjendte Chance for en Indtræden af Begivenheden A, og naar Å i et Antal af mn Tilfælde virkeligt er indtraadt m Gange, 7 g g 2 2 saa vil 7 Være en approximativ Værdi for p, og Sandsynligheden for den dertil knyttede Feil % vil da, med Udeladelse af Led, l der ere af Ordenen va være proportional med Størrelsen: nm za Bu ge 2m (n—m) 206 hvilket medfører, at selve den sandsynlige Feil for p bliver: CA le] HG SER) n Betragtes en Indtræden af Feil, som ere mindre end Feilen, der svarer til 4, som en Indtræden af Begivenheden Å, saa vil en Anvendelse af denne Sætning umiddelbart give Ligningen: n g(f) n idet Forholdet mellem Feilen paa / og Feilen paa p er bestemt ved Factoren pE p (f JE: Anvendelsen af (4) forudsætter stedse, med Undtagelse af det specielle Tilfælde, hvor man har m= In og H=hk, at Feilloven p/f/ er fuldstændigt bekjendt. Man maa saaledes ikke blot have givet Formen for p/f/, men tillige den i samme ind- trædende Constante, thi det er indlysende, at en hvilkensomhelst Feillov maa henføre de forskjellige Feil til en eller anden af den givne Iagttagelsesmaade afhængig Størrelse, der ogsaa maa indtræde i (3) og (4). Denne Constant kan vel tænkes udtrykt påa mange Maader, men simplest og naturligst vil den dog fremstilles ved Værdien af en charakteristisk Feil, og i det Føl- gende ville vi derfor stedse antage den at være de givne lagt- tagelsers sandsynlige Feil, som vi betegne med r. Danuri de hyppigst forekommende Tilfælde ikke forud kan være given, vil man i Almindelighed have 2 Ubekjendte H og r, til hvis Bestemmelse der fordres mindst 2 Ligninger, svarende til 2 for- skjellige Delinger af lagttagelsesrækken. Men det er aabenbart, at de søgte Størrelsers Nøiagtighed uafbrudt voxer med Antallet af de anvendte Ligninger, og det almindelige Problem, der bliver at behandle, maa saaledes angaae Bestemmelsen af H og mr ved et hvilketsomhelst Antal Delinger af Rækken. m d Omhbytter man i (4) Værdien = for p med Få REG saa vil 207 denne Ligning modtage Formen: DEERE Eee eller bedre: u = gp(f)th — H— ff og betegnes nu, ved et hvilketsomhelst Antal Delinger, de for- skjellige Værdier af & med &,, 46, h3, h4-... og de tilsvarende Værdier af m, f og u med tilsvarende Mærker, saa fremstaae til Bestemmelsen af H og r de efterfølgende Ligninger: n—gp(f;) tk, —H—f, I u2 — Øp(fo) th, —H—f,3 us = p(f 2) re de BRET m z m m hvor: f;—w(7); +; u( ne); F= w(? eee Indføres i disse paa sædvanlig Maade for H og r Værdierne: H= Hd, +x; r = 7, + y idet H, og r, antages saa nær ved H og r, at højere Potentser af de ubekjendte Elementer æ og y kunne bortkastes, saa giver Udviklingen af Ligningerne (7) Systemet: u—k, +a,xæ +06, y Uge kk, + 0,7 + 6,9 ENE Se EAD Kunde man her betragte Feilene %,, %9, Y&z.... som fuld- komment uafhængige af hverandre, saaledes som de t. Ex. utvivlsomt vilde være det, dersom de forskjellige Ligninger hid- rørte fra forskjellige lagttagelsesrækker, saa maatte Opgaven ogsaa nu kunne ansees som fuldstændigt løst. Da Feilene ere underkastede den almindelige Feillov vilde man nemlig under alle Omstændigheder, og hvordan man end stiller sig med Hen- syn -til Begrundelsen af de mindste Quadraters Methode, kunne 208 anvende den ved Udjevningen af Systemet (8), idet Ligningernes forskjellige Vægte, der ere omvendt proportionale med Quadra- terne af de tilsvarende sandsynlige Feil, med Lethed findes ved Hjælp af Formel (6). Men ganske anderledes forholder Sagen sig, naar samtlige Ligninger hidrøre fra een og samme Tagt- tagelsesrække, hvilket netop i nærværende Tilfælde maa forud- sættes, thi man vil da ved en nøiere Overveielse let bringes til at erkjende, at %,, 9, Yz.::. alle ere saaledes forbundne med hverandre, at den ene af disse Størrelser nødvendigviis maa indvirke påa Bestemmelsen af den anden. Forestiller man sig t. Ex. den første Deling af Rækken som svarende til m,, den anden til m,, såa maa denne anden Deling ogsaa opfattes som frembragt derved, at man til de første m, Iagttagelser endnu har føjet m—m, nye. Feilen uw, vil derfor hidrøre, deels fra U4, deels fra en ny ved Tilføjelsen af de m,—m4 nye Iagt- tagelser foranlediget Feil, og ganske paa lignende Maade ville ogsaa Feilene %,, %4.... deels hidrøre fra alle de foregaaende Feil, deels fra en sidste ny Feil, der fremstaaer ved Tilføjelsen af den sidste Gruppe Iagttagelser, hvis Antal successive bliver m,—M,, mM, 0.S.V. Til fuldstændig Tydeliggjørelse af de herved frembragte Vanskeligheder og af den Fremgangsmaade, som maa anvendes for at fjerne dem, ville vi, forinden der skrides til Løsningen af Problemet i dets hele Almindelighed, først udførligt gjennemgaae et specielt og meget simpelt Tilfælde. 2: 5. Lad den forelagte Række være deelt i 4 ligestore Dele ved Værdierne: | . od sd . sms my; Mn, omg En Da man for alle Feillove vil have: UD FE ÆDER UDE saa blive her Ligningerne (7), idet p(—7) =p(7): u, =— p(r) fh, — H+ rå Uge — p(0o) th, — Hi Us =— p(7) th, — H— ri Sættes nu H, —h,, 79 —=— 251, og indføres til Forkortelse endvidere følgende Betegnelser: pr) == a; po) —b; add g, saa erholdes Systemet (8) udtrykt ved: i Uu; == ad — ax + ay S | | (Sal (I u3 = ad — ax — ay hvor det nu først og fremmest kommer an paa, istedetfor %4, Ug Og 3 åt indføre andre indbyrdes uafhængige Feil, som skulle betegnes med v,, vø og v;. Da Ordensfølgen for de forskjellige Delinger af Rækken er vilkaarlig, ville vi saavel her som senere stedse forudsætte, at man først begynder med at afsondre de m4 mindste Iagttagelser, og at man dernæst, ved successive at tilføje de næstpaafølgende m,—m4 , m,—mM9, my — Mg 0. S.V., gaaer over til m,, m,, m4 0.S.v. Man faaer da stedse v, —=v;, og i nærværende Tilfælde tillige 2 + v, for den totale Chance af de mindste Feil, der alle ere mindre end den til &, svarende. Ved Overgangen til den næste Deling til- føles m,—m4 = 40 af de paafølgende mindste Iagttagelser, eller, med andre Ord, man tilføjer Tet — 1 af hele Resten. For- holdet er da ganske Sarhmenfaldende med det, hvor der fore- ligger en heel ny Række af »—m, Iagttagelser, hvis tilsvarende Feil udelukkende henhøre til den sidste Deel af Feilrækken og tilsammen have Chancen: Z-—v4. Naar der nu af de »—m, Iagttagelser tages alle de mindste indtil Tredieparten, saa er det sandsynligt, at denne Trediepart ogsaa omfatter de næst- paafølgende Feil, hvis Chancer tilsammen udgjøre Tredieparten af å—v,, men da der nødvendigviis ved denne Deling af den totale Chance maa indtræde en ny Afvigelse v, fra den approxi- mative Værdi 1, saa bliver det nøiagtige Udtryk for de tilføjede Chancer ikke (Z—v,).4, men (Z—v,) (1 + v,), eller, idet Leddet af højere Orden bortkastes: 4 — 1v, + 3v,, og den totale ke VER Chance for alle de Feil, der ere mindre end den til %, sva rende vil saaledes være: ERE Eee CE REE OP Gaaes der nu videre ved paany af de resterende »—m, Iagt- tagelser at tilføje de paafølgende m,—m, , eller Halvparten af m,— mM, hele Resten, idet ERROR 4, saa er den totale Chance, der herved deles: 2 EN EEN 0 og de tilføjede Chancer blive da: (3—3Y; — 3Y9) (8 + V3) = 4 3, — åVe + Y3 som adderet til det ovenfor fundne Udtryk giver den totale Chance for alle Feil, der ere mindre end den til &, svarende, nemlig: (+32; + 325) + (1— 30, — 30, + 303) = 3+ 327 + vv, + 323 Af denne Udvikling følger: UL Uge 30, tå Vo U3=3%, + åYe + 4V3 som indsat i (9) giver Ligningerne: v1— ad — ax + ay 3v, + iv, — — bx 101 Fåve + $v3; = a4 — ax —ay hvilke nu med Lethed føres tilbage paa den Form, der forud- sættes ved Anvendelsen af de mindste Quadraters Methode. Ved Eliminaåtionen af v, mellem den første og den anden Ligning, og af v, og v, mellem den anden og den tredie, erholdes nemlig: v— DE ET AI)" åve — —2a4 —(6— 3a)æ— Zap)... (10) $v, —= ad —(a—16)æ — ay hvor det kun endnu staaer tilbage at bestemme Vægtene. Men af (6) findes de sandsynlige Feil for v,, veg og vz; ved successive m å & at sætte for — Værdierne 1, 4 og &, samt for mn de tilsvarende n n, in og &n, hvorved de omhandlede Feil blive: ZALD 0 1/3 forever Vee : Tr 5 —e 1/16 — Ve ek Er TE z) 97 son == Vz mn 3 EORORIO VE Naar Vægteenheden antages at skulle svare til den sidst anførte Feil, saa blive Ligningernes Vægte respective $, 3 og 4. Af (10) udledes da paa sædvanlig Maade Normalligningerne: 0 — 4ad (0—2a) + 4 (b?— 2 ab + Id) x V-æLSGE der give: DR REE FEbsn or ASE nl Me: SAD ae, (11) b? — 2ab + 2a” med de tilsvarende sandsynlige Feil: g eg En 9) —= =—. — ; SE add 2Vn (62 — Zab + 2a") 2a)/?n Coefficienterne a og & kunne først bestemmes naar Feil- loven er given. Antages til Ex. at denne er -den sædvanlige exponentielle, saa haves: er h=s—2 ; — rV ma al VÆ Man faaer da: 5 2—e? ) SEEREN NE DE med de sandsynlige Feil: KEDE VORE VE CR: ER T vr 12 EET VX 5192 2 idet man tillige har: DEDE SNEEN Fr, | mm — 1,0775; me SE Car z 2 —2e' +e-t ege FE ins —V 2 = 0,1867 r2 I nærværende Tilfælde, hvor den almindelige Feillov antages gjældende, vilde man, som bekjendt, erholde de absolut skarpeste 15 Bestemmelser af H og r ved for H al tage det arithmetiske Middeltal af samtlige Iagttagelser, og ved indirecte at udlede Værdien for r af Iagttagelsernes Middelfeil, der selv bestemmes ved Udtrykket || TREE De sandsynlige Feil for H og r bleve da: === Van” yVn—1 hvor den første sees kun at være lidet mindre end den ovenfor fundne. Det vil maaskee ikke være ganske overflødigt til den i nær- værende Paragraph givne Udvikling at føje den Bemærkning, at de sandsynlige Feil for %,, %z, Y4 0. S, v. nødvendigviis maae blive uforandret de samme, hvad enten man bestemmer dem directe ved for m i Formel (6) at sætte de tilsvarende Værdier Mo, M3, M4 0.S.V., eller indirecte ved Hjælp af deres Udtryk i 4, Ye) Vz, V4 0. S. V. og: de for disse Størrelser fundne sand- synlige Feil. For %, erholder man her til Ex. directe den sand- FæR synlige Feil ved m, =— år, som giver Værdien: en V Be men Vn 8 man har ogsaa, idet v, —= iv, tiv, + 423: SR SE SE SE SÆT 2 6. Ved nu at gaae over til Behandlingen af den almindelige Opgave, hvor Rækken er deelt i et hvilketsomhelst Antal vil- kaarlige Dele, bestemte ved Værdierne m,, m,, Mz), Mg +++.) ville vi først foretage Udviklingen af de forskjellige tilsvarende Chancer og derved benytte Betegnelserne : SEN et ID ae fa Mg To SR MERNE Fi d15 =D 25 935 n n—M; n— Mo DE EY n—M, 4 der medføre: ME ME q nr ok q ene, n— Ma 21 msi n—m,” 3 n—me” 2 n— mg 213 og tillige: ORDNEDE FEER er ES hvilke Betegnelser i høi Grad bidrage til at lette Undersøgelsen. Den første totale Chance for de Feil, der svare til de m, mindste Iagttagelser, bliver aabenbart: 1559424 De Chancer, der tilføjes ved at gaae til m, blive da: 2) == 72 93) = (Fo 1 23) (72-17 1 v2 og den til m, svarende totale Chance følgelig: ENE EU Re aL Paa lignende Maade maa man ved at gaae til m, tilføie Chancerne: (7470 — 72 V, — 94 Y2) (1 — 93 +23) = (—9192 +42; +49, 22) (73—1) + 9192 Y's hvorved den til m, svarende totale Chance bliver: 1 + (-91904 921: +94 Y2) 93 + 9192 Y3 —=1 — 9419293 +9293?, 49193 Ye + 9192Y3 Loven for Dannelsen af disse Udtryk vil allerede være iøine- faldende, og man kan derfor uden mindste Vanskelighed fort- sætte de nedenstaaende Ligninger saa langt, som det i hvert forekommende Tilfælde maatte ønskes. m RE UN FS 23 m ge UNES I —9192 + 92Y1 +91 Ye m FAE Us 1 —919293 + 9293? FT 9193Y2 91923 m i et + 4 — | — 91999394 + 929394 Y1 + 919574 Yo + 919294 V3 + 9197292 Va - 214 Ved at indsætte de herved bestemte Værdier for REE en Ug; UW; i Ligningerne (8) erholdes: v,— kyst 4,7 + 3,9 J2V; + 91 vo— kg + ax + bey d293Y, +9193Y0 + 9192vY3 — kh; +a,x +64 929374? +919394 Ye +9192974V3 + 919993V — ka +a4x+6,Y Og subtraheres nu den første Ligning multipliceret med g, fra den anden, den anden multipliceret med g, fra den tredie, den tredie multipliceret med g, fra den fjerde 0. s. v., saa vil man ogsaa have udført Eliminationen af alle i Ligningerne ind- trædende Ubekjendte v%4, %4, v3, V4---., med Undtagelse af den sidst i hver Ligning forekommende. Indføres almindeligt Betegnelserne : SEE SEER ES REE EET EET nn Å 94; åg 42 — 9404) Å3—03— 9309; 4 0494043... B,—b,; B,=b,—9984; B,=53— 93695; B, =b4 —J abs: vil man saaledes til den endelige Bestemmelse af æ og y er- holde Systemet: vr KK, FA væ + By ve — K,+tA,xtByl (13) Nee ES un 50 919293v4 — K, + dx + By hvor det kun endnu kommer an paa at bestemme Ligningernes Vægte: P,, P,, P,, P,.…. Men: ved Anvendelsen af (6) stil Bestemmelsen af de sandsynlige Feil for v,, v6, V23, V4--- & mm a É , . bliver for — successive at indføre Værdierne : n FESTEN ge TØSER GARE og for » de tilsvarende: 7 21% > .919720"; 919293" .... n mc. DRE 0) DET: Saaledes erholder man da for Feilene det fælleds Udtryk: 9 V Hg Q, hvor Q successive modtager Værdierne: Jg2(1—92). 93 (1 —.92) - 9g4(1 —93) ESGAE 2! AE SE 2222 2 5 18572 og fastsættes Vægteenheden at skulle svare til Feilen 9 V 27 n blive Vægtene følgelig: ir>, » 1 ny ne i] KERS os) LA) ER HEE il 929374 (| —94) Man kan nu af (13) udlede Normalligningerne: 0 =— [PAK] + [PAA] r -+ [PAB]y — [PBK] + |[PAB]z + [PBB]y P, hvis Opløsning giver: [PBK][PAB]—[PAK][PBB]. [PAK] [PAB]—[PBK] [PA A] [PAA] [PBB]—[PABE 7 [Paa] [2e2]—[Pa2y D) med de tilsvarende sandsynlige Feil B og R, for H og r: EA ry JVÆSE 23,723] Ro Nor sg enge Vn V [PAAJLPBB] PAR Va V (PAAJLPBB]LPAB (16) Problemet er saaledes fuldstændigt løst ved Ligningerne (7), (8) og (13) i Forbindelse med Formlerne (14), (15) og (16). 2 7. Der gives et meget almindeligt Tilfælde, i hvilket de oven- for udviklede Formler reduceres paa en mærkelig Maade og frembringe en høist elegant Løsning. Dette Tilfælde indtræder naar den foreliggende Række deles i et vilkaarligt Antal s + I ligestore Dele ved nedenstaaende s Værdier af m. 1 mm; =—— 7%; My —— fn; Mm, == ——— BE 2 47 1557723 s+1 216 Man faaer da: FEE Er ØDE KE 192 - ne lo re: FEE ER re re = eee 19; mn: ga ==. så ER == 1 1 2 eee ER ed OSSE Den almindelige Udvikling af [PAK| giver > k BLANK =P19] ED ore tre er rele uld GTALDE VÆ ul == len La ) FSA SKG Pegg ("22 -a ska, ky+994; k i) (, == dy kymag ka kg Tak ) 9 = 363 N PSA, K=Ps94(” å —a kg 24 49342 Ke E (55 ask, -a, ka skat j2aks ) 3 z 'a,k Ss— — ENN GETRNGn (5 tag ky—aske+g4 Aske )—9(=Fask smages maske 3asks ) nm 2 1 i 2 P, Ås K, == ( art: Eg Er VE iks- .) =S$. (fasks mask. 1—05- thy ask, ) s og ved Summationen af samtlige Addender erholdes saaledes: [PAK] = 2s [ak] — s [21444 —+ ai ki44l] hvor den første Sum bestaaer af s Led, den sidste derimod af s—1 Binomer, svarende til Værdierne 7z— 1, 7=2, 7=3.... 1t=s—1. Omhbyttes a med & i Udtrykket for [PAK] faaes paa lignende Maade: [PBK] —= 2s[6k].— s[bi44k; + biki41] og en Ombytning af £& med 6 vil ligeledes give: [PAB] — 2s[ab] — s[4;418; + 2:64] ke CE Ved i dette sidste Udtryk at sætte enten a for 6, eller b for a erholdes endelig: [PAA] = 2s[aa] — ?s [4,041] [PBB] — 2s[66] — 258 [6.641] idet Binomerne i de sidste Summer pu ere reducerede til s—I Monomer. Bemærkes det endvidere, at man ved Dannelsen af Lig- ningerne (7) og (8) har: FREE R ; i ESSE mylk v (1 Em S ET "altsaa: FEE Jr fee eller almindeligt : Fe RE i og erindres det tillige, at man stedse har mp (—f) =— p(f), saa sees det, at man ogsaa i Systemet (8) vil faae: ds+1—i — då 08 ER bi Men uagtet det er indlysende, at denne ejendommelige Beskaf- fenhed af Coefficienterne i de forskjellige Ligninger endnu yder- ligere maa reducere alle de ovenfor udviklede, i og for sig meget simple Udtryk, saa skulle vi dog. her indskrænke os til den nærmere Betragtning af [PAB], da det fremfor Alt er ved denne Størrelse, at Reductionen fører til et mærkeligt Resultat: I Summen [46] vil man nemlig have a,6, = — 4,54; Er SE 6 / Er s derfor lige, vil hele Summen aabenbart reduceres til Nul, idet to og to af de ligelangt fra Rækkens Yderender staaende Led ere numerisk ligestore og have modsatte Tegn. Men det samme vil ogsaa finde Sted naar s er ulige, thi vel er der da et midterste Led, der ikke har noget tilsvarende, men til Gjen- gjæld indtræder ogsaa i dette Led en Værdie af 6, der selv er Nul, idet den svarer til Rækkens Midte, hvor man har [ræNl I Summen: [a;416;—+ 4;6;41] har man paa lignende Maade: (1,6, + 4, be) = — (ag bs—1 + a5—168); (23 bg + dg b3) = — (a5—16s—2 + ds 63 (DESY EN ES 218 og almindeligt: (79415; + 2401441) == — (asp ids—0 HF Ass bs 4 1—) Er s—1 lige vil sauledes ogsaa her den hele Sum forsvinde, idet to og to af Binomerne ophæve hinanden, og er s—I1 ulige vil det midterste Led, der ikke har noget tilsvarende, atter selv være reduceret til Nul. Man faaer derfor under alle Omstæn- digheder [PAB]—0, som indsat i (15) og (16) giver den søgte Løsning: [PAR] ere ka [ax] Br 274 [aa [era] HE rr eE vægge 1 [675174 bili41] — [dk] [PBB] [55] — [5,541] med de tilsvarende sandsynlige Feil: vader KB, Høle. Ske fra . Q Rn Vi (+1 [PAA] V m(s+1) flaa] — [a;a;411| re (g 28 Q 5 EET v Rs ar eee] EET BO Da det tidligere i 2 5 behandlede Problem er et meget specielt Tilfælde af det her løste, saa ville ogsaa (11) og (12) være ind- befattede i (17) og (18) og fremstaae af disse, naar man indfører de tilsvarende specielle Værdier, nemlig: ENE EEN == k,—k=04; kf, 0. der give: [ak]=—2024; [241 k; + ask] =—2ab4; [bx] =0; [57414 + biki41] =0; [qa]=242+4+8; [44441 ]=2426 ; [55]=2a?; 15;64,]=0. 2 8. For bestandigt voxende Værdier af s ville i (18) saavel BR som B, bestandigt blive mindre og mindre, idet de uafbrudt convergere mod visse bestemte Grændser, som de først naae ved s—=æ. Da det i flere Henseender kan være af Interesse at lære disse Grændseværdier nærmere at kjende, skulle vi nu vise, hvorledes det er muligt at finde dem. 219 I Udtrykket for BP vil det være let at bringe den i Nævneren forekommende Function af Coefficienterne paa følgende Form: [aa]—[4;4:+1] REDE SE (a,—a—)+a7 | Men man har tillige a——g(f;); 0, = — (fg) og almindeligt: a; == — p(F For meget store Værdier af s vil man derfor ganske alminde- ligt have: (41 — å;) = — p(Fi41) + pp (fl) = — (FI) (fi+1 —FI Følgelig: SYNS [aa] — [a; 4:41] = USED FLS SLS FN FFF + DF] Da Rækken forudsættes deelt i s+ 1 ligestore Dele ved de til F15F2,F3:……:Fs svarende Snit, maa man endvidere have: Fa. ' 1 Ka (fr —F) —= SEEST som indført i ovenstaacnde Udtryk giver: faa] — [0704] —= GE "10 re É DUER BR en ET ) Farah É i ya FEE le FF) eller for s — wo fr >fs Nee] hor AR 1 MEE S [aa] Eru for, pir LÆ Zi 0 Ved paa lignende Maade at bestemme [66] — [5;6;44] vilde man ARE AR ganske almindeligt have: Pl); og satte man nu , plF) — F (fy, saa vilde den ovenfor givne Udvikling kunne følges Skridt for Skridt, og man erholdt da: bå Alter stk WE [56] — [6,641] = Fil ,) BAG d, … (20) For hvilkesomhelst Feillove vil man uden Vanskelighed kunne bestemme de i (19) og (20) indtrædende Integraler og derved 220 tillige de søgte Grændseværdier. Naar den almindelige Feillov er gjældende har man saaledes: re ERE: p(F) Er BONE NS, r É ore df 0 Es ne 70 F(f) = eee EAN Se sæ Va fø = BEG E NE 20 - altsaa, idet f,——o og saavel p(f,) som F(f,) = 0: hk 92 æ 2 ES PÆN se HE Er, ; FAG NESS 7 RR (SENERE. EM hype 4 Ho) rear "(+ 1)7" Va Men ved Hjælp af den bekjendte Reductionsformel: vw Eaj herrer == É ler: ede . 0 o bliver her: 2 1 8% fr NE Er Norner 2 å . 0 ”o % & > == | bien BASE E Eg t? e-"dt — ERE eo Wo følgelig : 1 [aa] BE [3444] - NET Tr ; [55] — [5,641] FE BEL ir som indsat i (18) giver: Joke Era De re RER (21) Vn Vn Afseet fra en mindre Afvigelse i Udtrykket for B,, som vi ikke her nærmere skulle søge at forklare, ere disse Værdier ganske overeensstemmende med de tidligere, der i 2 5 angaves at svare til de absolut skarpeste Bestemmelser. Den Maade, paa hvilken Nærmelsen til Grændserne finder Sted, fortjener imidlertid sær- ligt at fremhæves, fordi den har en afgjørende Betydning med Hensyn til Methodens practiske Brugbarhed. Dersom man nemlig ved smaa Værdier af s erholdt Resultater, hvis Skarphed fjernede 221 sig langt fra Grændserne, og den stærkere Tilnærmelse først blev kjendelig, naar s selv blev et stort Tal, saa vilde nogen- lunde skarpe Bestemmelser af H og r ogsaa først kunne naaes ved et større Antal Delinger af Iagttagelsesrækken, og Methoden tabte da et af dens væsentligste Fortrin, den store Lethed i Udledelsen af de søgte Værdier. Men nu er Forholdet aldeles forskjelligt. Allerede ved s—1 erholdes for B en Værdie, der ligger temmeligt nær ved den absolut mindste, og det er tid- ligere viist i 2 5, at en Anvendelse af 3 Snit gav en saa stærk Tilnærmelse, at Grændsen næsten var naaet. Selv ved et ganske ringe Antal Snit, maaskee aldrig flere end 3, vil man derfor erholde en saa tilfredsstillende Bestemmelse af H, at den større Skarphed, som en vidtløftig og møisommelig Fortsættelse af De- lingen kunde give, neppe i practisk Henseende fortjener at til- lægges nogen virkelig Betydning. Ved Bestemmelsen af r vil Forholdet vel stille sig noget mindre gunstigt, idet Tilnærmelsen ved BR, gaaer noget langsommere, men til Gjengjæld maa det da ogsaa bemærkes, at man sjelden ved denne Størrelse lægger Vægt paa den største Skarphed. For Praxis vil den overvejende Interesse derfor stedse være knyttet til Udviklingen af de Formler, der svare til de mindste Værdier af s, naar s her ganske almin- adeligt betegner Antallet af Snit, selv hvor de enkelte Dele ere af forskjellig Størrelse. Da der alt i det Foregaaende er givet en udførlig Fremstilling af Tilfældet s—1, saa skulle vi endnu kun noget nærmere gjennemgaae de til s—2 og s—3 svarende Delinger af Rækken. 89. Ved Anvendelsen af 3 Snit vil den simpleste og naturligste Deling være den, hvor det midterste Snit føres gjennem selve Rækkens Midte, medens det første og det tredie lægges sym- metrisk, hvert paa sin Side af Midten, Man vil da stedse have Fa =0 og f.,=—F3, idet tillige 9, , 98 og 93 indbyrdes ere forbundne ved Ligningerne: ENE ME TS = 71 222 der give hvilkesomhelst to af disse Størrelser ved Hjælp af den tredie alene. I det Følgende ville vi imidlertid foretrække, at udtrykke dem alle tre ved en fjerde g, der bestemmes ved: fa 3 9= NAGE; FE JEG df. fi Herved bliver: 1+ 1 Val DE gegen Km som indført i (14) giver: Sp IE ber RENE 243 SrYDEg iPad FRE Den i 2 7 foretagne almindelige Udvikling af [PAK] vil saa- ledes i nærværende Tilfælde reduceres til: [PAK] maje: tut: faake 19 fl =s(elNB EEN SØE PEERER ) hvoraf atter ved en simpel Ombytten af Bogstaver erholdes: [Pex] 4 f.. Eat 4-28, — (bs ky+by kg + by kg +bgks)Å [PAB]— Eg (osdrtenls + 20,68— (2,0, +45, + ag bg +agby]| [PAA] — FE (ondes såa 43g 22g—2(a dg +d2a,)) [PBB] — ba fått: Me ORE RER >) For end yderligere at reducere disse Udtryk maa man nærmere betragte Ligningerne (7) og (8). Sættes f, — er blive de først- nævnte her: Ea (er) fh, — H+ er) ug =pO fh, — H) us = p(er) (A, — H— er) og indføres nu i Overeensstemmelse med 2 5 Værdierne: hz—h H, = he; ro = FACE ; RB + idet man tillige benytter Betegnelserne: SR sed Ad; gp(cr) =a; po =6 saa fremtræde Ligningerne (8) i følgende Form: 5» Uu; == ad — ax + acy RE — — bæ u, —= ad — ax — acy og man har saaledes: k,—kg—=ad; k,—=0; a,—=a;=—a; a,——b; 1 FE 7es VS rr som indsat i de ovenfor udviklede Udtryk give: Fe Mer FEE sekt | 0) [PBK] =— 0 [PAB] =< 0 [244] = eg GE +32 2ab] [PBB] 2(1+g) a?c? Krav; Herved erholdes da ifølge (15) og (16) nedenstaaende Løsning af den behandlede Opgave: He 4((0— (159) 5) É ks TT ma? + (I —9) (62 — Zab) gigt” FE er EEN e er V2n V a+ (I—gq) (6? — 2 ab) SEE 95; a? c? og da"Problemet i 2 5 atter fremtræder som et specielt Tilfælde, svarende til Værdierne g= 4 og c=1, saa ville ogsaa disse Formler ved de nævnte Værdier reduceres til (11) og (12). For den almindelige Feillov erholder man, naar sg be- tegnes med ét, at a— rr eee e— É ig zl lerede rVa Vær o altsaa: ELEG mr : ræ 99 ak, GS Eee yz:50-—. 5 RER (22) pe Eve / mæ i gl —9) j E R Re hiv g(l—9) (23) MÆTEDETE 1 ÆTEG FEE ENE EEG Den skarpeste Bestemmelse af H, eller den mindste Værdie af R, vil saaledes svare til Maximalværdien af Størrelsen: ORE 1—28" Q == ng sg (1-9) q Men en nærmere Undersøgelse af denne Størrelse viser nu let, at den opnaaer sine mindste Værdier ved 2—0 og t=%, som begge give Q=1, og at den mellem disse Grændser Sag voxer henimod dens Maximum, der indtræder meget nær ved t—0,70, eller ved den saakaldte Middelfeil, hvor man faaer g— 0,68 og Q — 1,386. Naar de to Snit, der ligge symmetrisk mod Midten af Rækken, indtage de tilsvarende Stillinger, eller paa det nærmeste afskjære Sjetteparten af samtlige Iagttagelser fra hver af Rækkens Yderender, saa vil som Følge heraf B re- duceres til mæ" 1,065, altsaa nærme sig stærkt til den absolut n mindste Værdie 77 Fjerne Snittene sig derimod fra de be- In tegnede Stillinger, idet de enten bevæge sig henimod Midten, eller henimod Yderenderne, saa vil i begge Tilfælde Nøiagtig- heden aftage og R uafbrudt voxe. De ugunstigste Stillinger fremstaae endelig, naar Snittene enten falde sammen med det midterste, eller fjerne sig i det Uendelige. Saavel i det ene som i det andet af disse Tilfælde faaer man PB — Så (År det vil sige netop den Nøiagtighed, der svarer til det HEER Snit alene, idet de tvende andre Snit slet ikke bidrage til Bestem- melsen af den søgte Størrelse. Indsættes Værdien t =0,70 i Udtrykket for R, erholdes: ES Ed No Es Vn 225 hvilket giver en Bestemmelse af », som er ikke lidet skarpere end den tidligere i 2 5. Det er imidlertid muligt at lægge Snittene saaledes, at denne Skarphed endnu yderligere forøges, idet Minimummet for BP, indtræder ved en betydeligt større Værdie af é end den, der giver Minimummet for Æ. Det først- nævnte svarer nemlig til 2 = 1,05 (nøiagtigere mellem 1,04 og 1905); som giver g = 0,862 og RE OND gg VYn Vn Naar ? fjerner sig fra denne Værdie og bevæger sig enten voxende mod i — co, eller aftagende mod :—0, saa vil ogsaa B, be- standigt tiltage indtil den ved - —=0 eller ? =—= x opnaaer sine Maximalværdier. Forsaavidt er Forholdet altsaa ganske stem- mende med hvad der ovenfor er viist at finde Sted med Hensyn til BR, men der indtræder dog her den væsentlige Forskjel, at selve Maximalværdierne for 2, ere uendelige, hvilket medfører, at r slet ikke lader sig bestemme ved de tilsvarende Stillinger af Snittene. 2 10. Indskrænker man sig til s—=2, eller til Anvendelsen af 2 Snit alene, saa vil der heller ikke her være nogen Grund til at afvige fra Snittenes symmetriske Stilling mod Midten, som medfører, at man stedse faaer f, —= —f, og 1—9;90 =91- Sættes f, —er erholdes saaledes til Bestemmelsen af H og r de to fuldstændige Ligninger: v= gp(er) fk, — H+ er) do V; + 41 Y2 — p(er) [hg — H— cr] og da Antallet af Ligninger i nærværende Tilfælde netop er lige- stort med Antallet af de Ubekjendte, saa falder Udjevningen naturligviis bort, idet Løsningen umiddelbart fremstilles ved: H kt he. ME CRM Å 2 z 2c med de tilsvarende Feil: 1 Tp (er) :(71Y2 + (1 +92) 23) ; Heels (71 ve — (1 — 99) V3) Indføres paåaany den analoge Betegnelse: feng lane, der giver: hu sy) sg] SR =7 URE EO TE, HF eg > ES ÅSE mø 9 SED) SEE Få FREE og benyttes de i 2 6 fremstillede Udtryk for de sandsynlige Feil påa v; Og V,, Såa ERE ogsåa: = "Al rr: gl øl rer (es z= JEAN ep ( eV / DE som atter for den almindelige Feillov og ved Mon af t — — € reduceres til: eQ 17 2 ne or / RE, BE gar, He EVE FE AGE Som det var at forudsee bliver Udtrykket for 2, identisk med det tidligere i (23), og man vil saaledes, hvad Bestemmelsen af » angaaer, ganske kunne henvise til den foregaaende Para- graph. For BR bliver Forholdet derimod væsentligt forandret. Denne Størrelse opnaaer nu sit Minimum ved en Værdie af z, der ligger meget nær ved 0,43, og naar é fjerner sig fra denne Værdie ved enten at bevæge sig aftagende mod 0, eller tiltagende mod &, vil ogsaa B bestandigt voxe mere og mere henimod sine Maxima, der indtræde ved =0 og té =o. Den første af disse Maximalværdier er atter den samme som tidligere, nemlig — AGE men den anden er nu selv uendelig, og den n tilsvarende Stilling af Snittene giver følgelig ingen Bestemmelse af H. Den største Skarphed opnaaes saaledes ved ? =0,43, der giver 70,457 og R og bl. Omendskjøndt Nøiagtig- n FL RI] heden nødvendigviis maa blive mindre end den tidligere, der erholdtes ved Anvendelsen af 3 Snit, saa sees det dog, at For- skjellen kun er forholdsviis meget lille... Man vil derfor vistnok ogsaa kunne opstille som almindelig Regel, at det i Praxis saa godt som stedse maa være tilstrækkeligt kun at benytte 2 Snit, hvis Stilling ikke engang strengt behøver at svare til 2 —0,43, eller g = (MR. idet en ringe Forandring af disse Størrelser næsten slet ikke udøver nogen Indflydelse paa Værdien af R. Det simpleste og naturligste vil da være at tage g — 4, hvorved Snittene komme til at afskjære Fjerdeparten af samtlige lagt- tagelser fra hver af Rækkens Yderender. Man faaer da c—=1, og hele Løsningen fremstilles ved Formlerne: By R=. REToe Is 2 H p) BE = 3 ; SUGES É (25) Fe — == 0,787 —= == 4650 me va For samlet at give en Udsigt over Resultaterne af de i denne og foregaaende Paragraph anstillede Undersøgelser, hvorved det hele Forhold lader sig overskue med eet Blik, vedføjies nedenstaaende lille Tavle, som for Argumentet g Ma) å m 1 1 ; ek HL ÆDJESAJ As sn FA En (etter 29, — 1 1 mt) varierende fra g til 6 (ansaa 72 å BRS ur] é GERE fra 73 til D) giver Værdierne, saavel af t og c som af de forskjellige i (22), (23) og (24) indtrædende Coefficienter, idet Losningerne af Opgaven omskrives paa følgende forkortede Maade : i UEBL ESER 34 TT ER RIDSER br 1) R UNE nnnez 2 y ; 94 > ge 1 775 DINE GE) hk, + hk hy—h r r EET EEN ET ge ) Sr; FEDE (IV) Fr: BIN) BE 16 228 Ved de i Colonnerne for (Il), (III) og (IV) anbragte Streger har man fremhævet Pladserne for de nedenunder vedføiede Minimal- værdier af disse Størrelser: 6g| £ c OD 0 | 0,000000 | 0,0000 | 1,000 | 1,253 æ | 1,253 1 | 0,148795 | 0,3120 | 0,886 | 1,168 | 3,209 | 1,170 2 | 0,304560 | 0,6386 | 0,791 | 1,112 | 2,128 | 1,123 3 | 0,476936 | 1,0000 | 0,698 | 1,078 | 1,650 | 1,113 4 | 0,684078 | 1,4343 | 0,596 | 1,065 | 1,379 | 1,155 5 6 0,977919 | 2,0504 | 0,449 | 1,082 | 1,243 | 1,331 å NØ ANNES ES SIDA Key | HJE (ARN Øl ORD" FANS RR BEN NRA al DE RE SER tg IRBEN [58 BME EGE E by AR RR era] ENSke ak || SEERE. rå TEE: SJESENEND eg sr. MØ NT USE "BRS I sg HE AUS RUD ES BORNE AA saa tat SE ERNE MESSE LD VR BR Ser ER TA BR IV RE BARS REDER Ok" DERNI Wvatej O-fr ku HA mest > => 555" SF == og. 62 2 == bx] 2: -t (DES REDE |” APV ER Mk CAEN —$ 3 sg, É Sae MANGE AJ TØ Å SÅ SERRA ST RØRES OH] HAL AVERET SaEn SE TOM MEN Tr HP SLADRER SEN ARR OT » TRÆ KOL RA TAER ES SED RUE ry vs ve (ETS ATT Y RRBE TY "Fx ROSA Æ NRESE: 3322) MAN GRÅ REE Fa i i : od [ss ur ” z" (SERENE DSE 2. bru le 1860 Barometer, kenmnrker I med Ka reduceret til 0” Reanmur. I z Skygge Eg == i 2: Fod over Jorden. 3 … | ZFed an- " horormiddag Miidag. 4 Efermidi. fare feer KS å Middel Lavest. Eøoiest. Bær: Vande Corz.—0707 | Seaum. Beaam SE "| Midiiel. 1 1 335,72 | 555,70 | 555,,92 f 11955 | 1097 | 1897 | 1198 | 1192 | 1577 2) 38, 74 38, 92! 33, 72| 15,00 s0|/ 29 | ms | m2 Fy 5 | 37, 92! 57, 74/37, | 1%46| 121) 191 120 | 115 | 132 | Been AJ 33, 87| 33, —| 35, 55Å 1070| 100| 1889 | 19 | 13 | 152 5 | 5, 15| 55, %| 55, Til 11,%9 94 | 18,9 11,5 | 112 | 149 6 | 35, 6&' 33. 75 34, 38| - 11,50 58 | 183 | 115 | 1099 | 149 TÅ 56, 5! 56, %) 36, 46) 1256 10608| 19%1 11,5 | 109 | 159 Så 37, 49| 57, 61| 37, Ti) 6 | 105] 7 11,9 | 112 | 159 9 | 38, 42| 38, 35| 538, &| 15340| 100| 215 | 122 | 113 | 147 10 | 38, 78| 38, 61! 38, 3Sf 13,16 91| 23 | 123 | 15 | 148 11 | 38, 60| 38, 65| 58, Af 1555| 1%,09| %2 | 125 | 137 | AA 12 | 38, 17| 38, 00| 357, 69) 1485) 102 | 2% | 129 | 120 | 145 | Regn 1531 37, 78| 357, 65| 57, el 156%| PSs| 5 | 152 | 4 1 347 14 | 57, %| 57, %| 57, Sif 1486| 185| 565 | 1533-7 23 1 15 15 | 37, 75| 37, 91| 37, S&7| 155 | 1457 55 | 157 | 1251 149 16 | 38, 72! 58, 55| 38, | 16,10| 159| %8 | 149 | 128 | 155 | sim 17 | 55, 54! 57, 04| 36, | 1755| 145| 94 | 144 | BØN 5 18 | 36, 89! 36, 87| 36, 59) 17,65| 170| %$8 | 148 | 153 | 15,1 19 | 35, 55, 5%, 55| 55, 57) 15,40 1621 %1 145 | 155 | 149 |» % | 35, 44! 55, 55| 55, 68| 148401 142| 245 145 | BA | 5/4 2 | 36, 61 36, 75| 5%, æ| 15353! 1,9) %6 | 142 | 1553 | 153 | Bem 29 | 36, 76 56, 59 56, 09| 1536. 1191 %7 | 140 | 152 | 159 | Bem 2% | 35, 97! 35, 44| 55, 6O| 15460 127! 7 | 141) 2 | 147 % | 56, 2. 35, 91, 35, 444 14,60 958| %6 | 1539| 52 | 152 5 | 54, 62! 34, 45| 54, %æ| 1550) 153| 248 | 142 | 15311149 | Regn 2% | 54, 52! 34, | 354, 5) 15551 1098| 9 | 143| BA 147 27 | 54, 51| 54, 56| 34, 5sSå 1245 | 118| 1%4 | 1539 | 152 | 1485 | Ren 9 | 5, 65| 55, 91/ 55, 7of 15531 1091| 45 | 154 | 2817 142 29 | 56, 285; 36, 2 55, %4| 153,76 SØ! 2L5 | 132 | 1285 | 159 50 | 56, % 36, 69 535, sål 14% —125| 56 | 155 | 128 | 145 | Rem 31 | 35, 48| 35, 29| 54, 98) 1506 | 142| 246 | 1585 | PS | 144 Ty Begm Middeltemperatur. 1500. 73 Aar. Maanedlig Vandmængde- -10 1298. 15,44 en FEE MM 1527. 1381 12,07 Par. Lim. 26,67 Par. Lip 225! 153,95. 1436 1-31 13,87. 15,87 Juli. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Æ g Regn, Sne ke. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. VINE UVNV NS NEN SENE LE: ms BIESbIESKl NNY. NYSHSORSSVS KRISER: Kl SE bem É V. NY. VNVY. St ED SES EG SSR] EL TED DEGREE UDE AT ER DGS EVE VIN ENVSENNOS || S0 So 35 IK DIS DIS SDKI NNVEEEN ON VE AVIN VE REDE RIAS SE KEKL SDR YNV. v: NV. NV. EMEA RED IE En NV. NV. NV ONIVE Br 530 sk: KNEE DEBB] w V. NV. NV. 1 IFESSESE BEDE DEI NNV. N. NNO. .ONO. SEES REN VRED tå KEB LSE kl NO. NO. Syv: NO. rs En TS BEDS DER DI] N. 0. Sy: Syv VENS KE bl SDK k] or 41—61, V. NO. ONO. NO. rar Re) FRESE KLÆKKES DS ONO QE (8) (8) 11 ERR DE KIER EkKISER OS0 (8) S0. OS0O REDE EAR KLAK RE SKI 0. OS0. So. SUNSET RER mu DIS Kl. kl 131—213 S. SO. SSO. S: ea SES Saa le må DISKEN S. Ss. S. SOMERS DIEER IEEE ss0. SSO. SSO. SO. BETSSON DIN DISER BIS BI] BORES OS SFOSOMESSVERSE EEEST BISE bl SE SEm FR egn 35-32, Bo ES SNE SNE EM SE 1 Em SE pb RE 1; SIV VSY. VÆRRE en] dr (SREEr Os LE US mms mm mr 231—20. 3,58 | Stille. SV. SSO SO IONER SØ: bib 0,29 | SO. s. SV. SVEA FRR SSE TER ER SE DAM SER B2SSIESV: Sv. SSO. S 1 KERES BIS bb Sm -71, Regnbyger 9—11. So. SSO. S SS 53 35 SENE IK bISE DISSE bE VSV, VÆ S:; SV. i ate USE] RE | be DIS KE Fr 21—81. 1,49 | SSV. SV S: SV MMISED DKs bem mb] Sv. vs Syg SSV. Se EN, Mee | BIS m SE DIS Kl S: NO. o. 0: ES HK Pål | Kl KES DE ÆB] 5771. 02 (KO NNOE NOS ENNVE 1 3038 HIDS SED] NO. NO. N. NNV. ARK IS ØTT ø bek EDEN] :—922, Regnbyger 31—8%, 105— Vindforhold. 1860, 50 Aar. 1860, 50 Aar, NE 007 50:09 SKS ES 0,16 0,12 NOR 010 0,05 SN 310507 0,16 50-10 0,07 VERNE re 0,13 0,25 SOE OR 0307 Nybo 019 Stille . . 0,01 i Arendt + shanad || sdtetå FanbA IVY I uvis ver ago sgh [krum tr fas slib seet lb RE. une. i: [ LEN å HS åg = russ ae ARN ' 4 om BE sål rl suse 2 FE AP NEDEN 1860. o . ze Be nr Thermometer i Skygge mod Nord. E ES re sr: NE TA SN RRRRSRRREER E | 21 Fod over Jorden. | FEE 7 HFaR SR 9 Formiddag.| Middag. — | 4 Bflermidd. FOR era DE | Jorden. Jorden se, | Corr.-0708 | Rexum. re || Middel, | Kl. 2 Eftm. Middel. ' 1815357-74 USS 5 TOT 335 AD UT DSTD EN BSD PA ESPAR TE fis ISIS 1209 1397 20347805) 1054 73854 39 10712, 19 11,0 20,3" 13,4 12,8 15;5 30 1083238750 1525858) 5235 6111559 10,5 21,3 | 13,2: | 127 13,7 | Regn 41300435 0391130, 50 1 1155 10,5 20307 14199 Ao 14,0 | Regn 51183060 3108 231501] 11,95 9,2 20,0 12/6 11001253 13,7 | Regn GE INBA BA 88357 10534 878 195 5 90 20,8 12/3-0M0N 13,8 TØ 33; LAA 3 80] SAFE GORA 2TAS 12,9 19,2 12,577 49 14,0 | Regn 8) 56, 23| 356, 261 356, 161 11,89 12,1 20,6 12,4 DN 14,0 9 34, 91134, 611034, 39 12,22 9,5 18,2 12,2 11,8 13,4 | Regn 10) 34, 26) 34, 68.) 35, 601 12,79 123 20,5 12,4 11,9 13,5 11119563797105678 15646] 12392 8,6 21,8 12,4 11,9 13,6 11270 85 533802 5 SYREDE 57 050 HS 15) 122 fa0 ED 21,4 12,6 120 13,7 | Regn 1511 557088 18337199 53471 12,69 157 PANT Det ei PÅ D | 12,0 13,3 14 | 34, 78|/- 34, 98! 35, 134 12,99 | 12,0 2151 | GA 12,0 12,5 | Regn 157 347 752 54 789 3578591 10,45 1230 18,6 | 12,6 12,0 12,8 16 | 36, 96/36, 71) 36, 171 13,12 8,0 21,6 12215190 13,0 Lt ESE5 034 AN SA STA 12 14,2 23,7 1260119 13,6 | Regn 1801 8347752 63571181 33557856] LS ES 20,3 13,1 12,5 13,4 19) 35, 01! 34, 56) 34, 051 12,35 11,9 19,0 12,6 12,3 12,5 | Regn 90111735; 24 1135, 73243577 18118511595 10,7 19,7 LES 12,4. | Regn MW "34,89 034,7 82) 154576 115,29 12,4 21,1 12,6 121 12,6 | Regn 99 | 34, 14) 34, 07 | 34, 081 11,92 10,2 20,2 1257 12/1 12,7 | Regn 231 32, 53 | 32, 29) "32,081 11,42 8,5 18:571751273 12,0 11,9 | Regm DANNES STE ES GS EST 9,89 9,5 16,4 10 Er 11,7 95 | 33,783 34, 05 | 34/67] 10,35 7,0 18,2 1155/45 12,0 261554 166 734915] 34,061 11569 8,5 1755 11,4 11,3 12,0 | Regn 2 35:76 135,69 353040 10779 9,6 19,4 11,4 11,2 12,0 | Regn 28 | 35, 92! 35, 10 | 30,004 110705 7,6 18,1 11,3 11,2 11,4 | Regn 29) 1534, 187. 34, "8034 NSA 11,50 72 18,8 1152 11,0 11,9 3005183) RES IR 7 50 SETS 2,72 13,0 20,0 er 11,2 12,0 | Regn 30 159% 734 1832780 35,151 711,65 | 11,6 19,2 11,9 11,3 12,0 Middeltemperatur. 1860, 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10. 12,09. 14,09 11=217 2271. 153,56 9231 IS 12,76 1-31. 12,03. 15,47 1860 34 Aar, 71,56 Par. Lin. 18,42 Par. Lir Yindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. NNV. NNV. NV. V. UGE se IO GE EDEL VÆ VE VNV. ve FEKS EL men DI Se SESE —23, 01—64 Byger. Vie ve vw MSV EMEA DIED] SERBIES BI 5—73". NS EVSVEVS VENS VE SVENS 33 53 Eb mn Eb] SE: 1—19, Byger 22—2. 1,66 | SV. SV SAL Sv. FS SES ESS Km DEAD ERE DE 105 SSV-— SV. SS... SSV. 13,52 I da ØS KER bISEbDISEbIS er 18—21%, STEN Sorel SSv SV | 13503 5 NESA OR ENEDES KE 0;05 f.SY SV. SV: VE SE Sel HADEDE SED EDI er 193—2%, 11— 0,03 | Sv. Ss S, Ss. RENSES KDE Sme: ;, Regn 43—5 GS7E ES ES REESE VOVE SEE 3 ES DES DESSERT 0,58 | V. SSvY. S. SE ES er ST SEEST SETE EN —81, 101— SØSMESSO: S05S0 es SEES /AE HD SET rs eng læ 991 317, Gol FSor tt FSOR ES SR EN BSE 2 SSR MESH DISSE NEND ES DT r 113— OP3STEFES: sv. Sv. sv. 18 sr ES SE DI SER ESSEN ISMGSKSVE ENIS ONNVi NV: FRESH SESE nm ÆRE OF Stille. So. So. PE I SAR) HEE SS KEDEDE — Torden so: 7080, 50. S0, Eee IE] TO ETS EN ERE Nrtt ;, 31—6. DAD GE NES NES En SOVS NT SNG 11 SS Ems ADL NEEDE 1—213. (FARS ESKE SESSVSK RESET ISS VET DEO SES EPS MM SEAN EMNER er 173—62. SES NE IS VE MSN VS VE I SSVE | BET DRE Ib DISSE em. 1—191. 0,64 | s. SsSo. S. SER ED SE SEEDEDE REE Se Ryg 43 + SSU SNE SNE ES SET orme ADDIS SKR er 171— 0431 S. So. SSV. sv. 1 3333 rn BIS mn ;, Regn 03—23 286) S. VSV. SÅ Sv. ES ESS ED rr ER ELLE DØMMES VS ENS VE FEVIN VE VINIVS SND RI ED: KlBbESEbESSkIE 1—33. SVG SV AS SE S. LEFRERE Om Im SED DE er 32—7. ÅD INS. Sy: Sy VÆ Er) NED Aa DA må bl MmMÆÆKE —34", 113— 2,09 | VSV vs Sy. SS UK FA klub mm: DE Lt, Regn 10—112, 57 ESSV SV. SV. Si DE (ES RE SR TE SE oSR Tre 1—903, 23—43, 1,1 S. S; S! SSV. ERE eee ma bis Mm Sk 0,67 | SsSV SVENN SV DE HO ET SER TET erne] Vindforhold. 1860. 50 Aar, 1360, 50 Aar. NERE 0/09 008 Sk 0,25 0,14 NO 000010 sv. 0,40 0,19 OS 551000 0,12 Vere 0,17 0,18 SØER 040 NV....0,04 0,09 Stille . . 0,01 ker $. dy NERE 4) $ ig ARRENE mee re Tre FYRET SENSE BER Nu A YDE M |! i | En En HOVE ST OBS SER x rer SE. ØR gø ør ' i Kj " ÆN.CR AV ft vw : | 3 AR fe gg vi Huk Kr /8558 ayD Bie sø E: "REE å då LE z ir , ni ws A å " 5 ME 2 S-sA i JE Ø i t'- ss." fer 3 tv". AR É N i: x. K " AA i Fi z is a k ba d så ane | fit HAR r HØ 3 2 w t | Er MENE ø SREGRE Sel ME i Å b sø, AR — tø g BR 3 y Fw skt såe Ja ORE" 1 NZ p TR i i- "Tag i nx SR ARE SER RO Vens al Fa g i 2 IR mt za 4 ft - UL" ÆRE) GE RE SER Kv A4 EF RSATREL VS" AE NOR Æ ENE SAL? LE) URE al É Ur hy BA i (2 Fa ve EM tk må 1%4=N " å É rr: FÅR i Te sg de REE, Fase, "5 LT SK ig < PAPE Reg hon TØ Rn ser, pg ”S " ejer ease ge ren K SKS 4 | WA mn sl adf i yt sne: sad 84 ,; " | 2 FEBER i | se kr då" j 4 EEN EN (SSEBEDEEREEEDE FUREDE C/SS " My Kø ef Ål ER 4 resl å p (WIRE cs: Ra au T 3 st ven GERNE 1 ERE TS SÆL SE TEE DERE Te, SEK hd Ås Ae ig RA id SK ALE: 3! CE KR 8 BES boyistd gf el RD KE Ko TER 2 SPRE ie: SUE MT BER STUEN å 2 væd BTK 7 RE 43 FE BRA Sød: Det "BELT CDER SM : mr, ng TREE OM ET ie kd BER Ah ER NE RET EET RE UNE KE rt (BG ALS ent LYT ud FAVNE AT ul i UDEREEN FÆRS FSL SSES UKE i ASER D m) Bed At "SAFE BARK LATE Fh LA re RESEN øn ge Mer gar SKO Åb) AYLER AR SUM. g JYDE RR AM) | ERE ig Ul BEES Ta bes "uro Byer tø; AN BP 53 TSAR ILA DVÆRG ES DÅRERS SR ANG HARE ar HS i i L (4 ! $ b TEK NS SRR FT Ek HR FAE kd. jynt: id REMSER hes " i (en s'- Fra Når > fit: SME + YRER DSE T- TAST FELGRELER > AN i, oe sg an? ba dvd: ES I 3 TÆRET Br HS 73 Ave Mi MU BARS U é cd maa (EN AIG 7 ED JØ i KOEN CA HØ: BE 0 ØE bov ke DN SUNDE Na Eg FEE SO Sa Ga AJ SE 725, ARTERS TRE 2 to hav i me 1! ager 2 KLA => ÅL »Å are ll j Se! Ka] ME æn ANER zip: pr in hisre: raw færre luør Bd av SYrE st ØR KØRE [AL AVS 1860. 8 Barometer, FRE SSR. FRSE Thermometer i Skygge mod Nord. => Ek >= (— FR = . SE FERRER å = 21 Fod over Jorden. 2 - E | 2 1 Fodi | 2 Fod i BØRNE 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. Jorden. Jord EEREREE. ig z E Middel | Lavest. Høiest. SR kl SEE Vande, Corr.-0707 | Reaum. | Resum. SE 58 SE HEHE 335,04 | 335,12 |335,703| 11986 | 995 | 2090 | 1198 | 11923 | 1291 36 DU 15637 | 135,95] 11,20 | 4191 "48/0 1 REE 55 36,78 | "36,. 99| 37,45]! 10,26. | 488 | 180. | 1170 REMEE Krage 37, 86138, 03 | -37,477]) 10,53 | 8/07 177 US Rae EOS 35, 80| 35, 96| 36, 50| 1056| 9,6) 165 | 11,2 | 11,0 | 123 | Regn 62/40, 91 40,91] 10/86 797 | 117,81 ROR 0 40, 11/ 39, 79) 39, 16| 11,90| 10,8| 17,5 | 11,2 | 10,9 | 11,5 "reed 35, 98-35, 19| 34, 471 10,73 |.10;5 | 183.11114 400 05 33, 85) 34, 47| 34, 54| 850| 64| 15,4 | 10,0 | 10,8 | 11,0 | Regn DoOoOX0-IOR ke CI RD mm == (== E> 10 | 35, 97| 36, 36) 36, 58! 630) 35) 13,8 | 10,1 | 10,4 | 10,6 | Regn 11 | 38, 44| 38, 59| 38, 76| 7,26| 2,0! 15,8 96 | 10,1 | 10,5 12 | 40, 91| 40, 92! 40, 77| 8,90| 5,9 | 14,5 | 7 9,4 | 9,7 1 10,3 | stave 131] 39, 3558; 73) 37, 73101020 97,3 | 115,9 160,6 Ro BE 36,65 364.59 | 36,29 11 1956 | 478307] 17,9 | 0:90 HOR RET Or 35,63 | 35, 53 || 35770111 11,765 || 78;2 400 101 98 | 10,5 | Regn 32, 21| 32, 34| 32, 99) 10,03| 120) 16,9 | 10,6 | 10,1 | 10,5 | 4337 90/35, 784 0 11,03] "292 16,9 | 40177 0 MOSER een 33, 51| 33, 22| 32, 77| 1246) 1241 18,9, 11,1 | 10,4 | 10,4 | Regn 30, 31| 30, 56| 30, 56| 10,80| 11,9| 16,6 | 11,2 | 10,4 | 10,4 | Regn 34, 02| 34, 56! 35, 18| 9,03! 7,0 168. 10,8 | 10,4 | 10,4 36, 04! 35, 93 9,50 54 | 17,0 10,3 10,2 10,2 | Regn KO mm re DOSOX0SIO 1 St [9.9] & 2 | 36, 24. 9931 57,90 | 37; 51) 36,788 | 1956 | 145,80) 15,2 4 101 TOERE OG 931 35, 371 35; 33 | 357739 519,50: | 19571 19;0 405 Eton 05 94 | 35, 39|-35, 27) 35,081 11760) 10) 1970 11,37) ao se og 9571 35, 14) 35, 36) 35,371. 1120) 10,1-11.187.11 1100) do R0e 26 | 38, 08| 38, 04| 36, 81| 9,60) 7,2) 13,9 |. 10,6 | 10,2 | 10,71 | Regn 27 | 35,.48| 36, 23| 36, 88] 8,766) 9,31 715;0 | 10,317 10711109 28 | 37, 09| 36, 80| 36, 52| 9,56) 5,0) 16,2 | 10,1 | 10,0 | 10,2 29 | 38, 26| 38, 65) 39, 16| 9,70| 9,5| 164 | 10,1 90 | 407 30 | 41, 59| 41, 64| 41, 65] 9,56! 89) 14,9 | 10,0 | 9,8) 10,0 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 12100051027551082 ks = Rå 11-20. 10,09. 10,75 24,07 Par. Lin. 23,49 Par. Lin 21-30 10,14. 9,74 1230 1017 510:76 »tember. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &c. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. sv VSV SSVæRæs: ir Eg) (SR ARR IE bl. bl. bl. bl SSV AVE O. S: SN RD an fS bl: "bl: pl mm 1—91, 23—63". 3,86 | V. ve Sv. Vo IN USED SIR SEES TEDIDINBE SIDSE KT 0,8 | VSV. V NV VIEDE RESEN KREbESDE AD] 1 9312. SE SV S NEON ONS | REESE [Im Obo DRE 1,26 | NO. NO. NO. VET GETS LADERE KARBESKLÆKI 1 81, OA kSV rr ynNv ve Sys | 95809) 38 ME Em am am ER) NYNVEEVSVVNV VNVE | OS NESS SDS EM SOS BIDE KI] —91, MINVEN: NV. VÆ SEES: klekl Om Sk 115 YNV. OVNV. ONV. NV2 |. 154. 43. 1. (Ek JDB kl v NVE VÆ VNV leg BES; ar | KlFKISERISRK] 21—217”. NYSEREVN VE NS BAVS VE 13 SEERE TE MADE SE San sk] Sv sv. s SBISSSE SEES SER mn SS h] S: SSV. SSV. SØS SE] BESKNESK ER k] 2713 SOE ES OR S ES BI ERE DR DL An 9,07 | S. S; VNY. VBE Er IE Er ass ER FX m. bl. bl. kl i— 11, 41—10. 0,76 | s. SV. SV. SVERRE 2 ESS ER Om SES i—211, 33—617, OGSESNE ESN. ISS: SÅ ES SS SN SE DEERE —93. OMME RSSVE ESS SEESVE SVENS SESS ASE Em Om Am SÅ bl SV. SV. v: iv SEES øse kl. bl. bl. kl eg V. S. SV. SVAGT IE 2773: DE DEM SS kl 1,08 | VNV væ sv SE EGET 5 LE RS een S. SE SSV. SK SET SORG m. bl. m. m 0,46 | SO. SSO. SSEESSÅO: UN ET Sat) | kl. kl. kl. kl S. SsS0 S: sv see ege eg te kl DEERE EKI 933, 16— SV VSVÆE NOR NOISE SS 38 ms mmm Regnbyger. BYEN OS PVNVSSENV ENVER RSS 225751; mb DE EKI Stille: "SSO SOMRE ROR SIS SEE bl. bl m. bl SOF JOSOFFKOMRKO SOS EEN ME SEERNE KE AKT So. O0S-FSsSsSø; SOMETSP3: 4.5; bl. m. bl. bl Vindforhold, 1860, 50 Aar. 1860, 50 Aar. Næ 002 0,08 SE 0,23 0,14 NOS3710:05 0,07 SVÆRE 025 0317 OFTES 003 0,12 VER SEN 0,24 0,17 SO. . .. 0,08 0,12 NYE OL 0,13 Stille . . 0,01 land rarbatt. red mr ås == "be = x mm s Jf (WS a mer mang gr an kr" AS i ens i > von V Ce: ba 2 vd ' UAE BVNs Vig, & meg SSØODOIDOMÆGNRN mm Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. 9 Formiddag. | 341, 39, 69 l- 4 85 96 23 36 70 54 46 91 80 27 18 18 95 03 89 39 56 96 41 18 63 81 12 | 17 21 58 43 12 75 07 Midd lag. 11153 | 65 57 | 86 05 68 09 20 82 19 4 Eflermidd. 341,07 39, 33, 34, 40 36 18 94 47 48 98 79 67 03 22 85 90 41 13 09 21 Pod over Jorden. Middel Corr.-0709 8918 8,14 8,28 7,04 6,04 4,54 7,58 | 5,18 3,91 1,74 1,94 1,51 3,68 5,64 6,04 Tlå 6,18 7,04 8,34 7,54 5,88 4,64 6,71 7,14 7,24 7,24 6,58 6,11 5,01 4,41 3,84 Middeltemperatur. 1860. 72 Aar. 1-10 6,06. 8,44 11=%4 5,54. 6,88 22-31 5,89. 5,73 1-31 5,82. 7,01 Lavest. Reaum. Hoiest. Reaum, 1522 13,7 13,5 11,4 || 1 Fodi 2 Fod i Jørden. Jorden. Middel. Kl. 2 Efim. 998 996 9,3 9,4 9,3 9,3 9,0 9,1 8,5 8,7 8,2 8,5 7,9 8,3 8,0 8,2 7,5 7,8 6,8 7,5 6,2 7,0 5,9 6,7 5,8 6,4 6,0 6,4 6,4 6,4 6,9 6,6 7,2 6,9 To k20 7,3 7,0 71,5 TE] 7,2 TÅ 6,8 6,9 6600 67 7,0 6,8 7,1 6,9 73 7,0 73 7,1 7,2 7,0 7,0 6,9 6,6 6,7 6,1 6,4 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. ——= 994 8,2 84 | Regn 82 | Regn 8,1 7,4 Regn 8,0 Regn 7,8 Regn 7,6 | Regn TA | Regn 165 Regn 7,3 Regn 6,8 Regn! 6,6 | Regn 6,4 6,4 Regn 6,5 Regn! 6,4 Regn 6,7 6,5 Regn 6,3 6,4 6,6 6,4 6,5 6,3 6,2 6,2 6,1 6,2 | Regn 5,9 Maanedlig Vandmængde. 1860, 23,14 Par. Lin. 34 Aar, 15,0 Par. Lin etober. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. SO FFSOMSOSKESSO Er USE RE ele] BSD SER H]] OSONS TS: OSOMTSSV GER Dea GR bl. bl. bl. m —73". BIND IESVE FANS VEN ES VER ERS NER HE 2 SKO SE SEASON DI SEM SEM Mm > r 19— ASH KS VÆRNE VINIVE VNV. TESKE SME ET mb bISAE] 234, DGI SVNVSREVN VV. SVN SVIE 350 TENSO Mm Im sk] —182=, SØS ENNE NS. ONNVS NV LEASDÆ tam 59 blSKbIS Eb SRI —20+, 223—83. OSV KEVSVÆTSV, "SV. 3 SV: ISENS MOSEN SENSE mb] :—1, 10—11”. 0,85 | sv. VSV. V. vi 15513823 85 MODEM Em BT USoN ve EVE av AVS VE SE SE SED TEE EK TEE DINE DR SK] —53. 0,561 VSV.… VSV.-.NV. NV. eg SE Sa Sons tre ED] mr 18:—11. SLÆNRVSV-EN Stile KKOS NOS HE 05535 53 Em SAM HEM —91. 2,62! NO NNO. V. NV. EBA ESKE] el ef] r 0—4%. OPOMEVNVITEVSNS EST SNE s ry Porn SEN få bl bl mb] Ti, 91— 1,30 | SV. S. So. SOM ETS SE AS SMS Mm SET ra JETORIESOSTHFOSOMRSO SSO | ASA ØEN Km SEMA] —1117. DOES: "SSO: SEES SVE SENSOR NM SEM SEM r 13—5. OSSE: SV. Sv. SIRENE SER DSE MEDER mr 3— ODO KSF ESPEN SVENS SNS SE RES ERE SED SAM SEM En 21—211, 2—5. MOS IESSV.TES VE VSEL SS VEN AES ESS ERE DIS SD IS SET 211, 4—5, 9— 2,83 | SV. S. V. Vi 13353 SES SEN SDI SEM SE LL; FRE; SØ 73 UV ye EVNN SO VNVE | (35125245 375 UDAD EUD Eb] NNNSCSVNVSEN VE NV 33050 SE ASE: m. m. bl. kl Stille. S: S. S. OF ESPE Mm AD ED EESMm SSV. NV. NV. VNV. USR BESET SE Tee Tr SSO. SSO. SSO. SO TEL 3 hm em hm Mm S: S: S. S KANSKE MED SEERE SSO. SSO. SSO. SSO IEEE FIE TESS INDSE DRS mn so sS0. "SSO. SSO. SR ELM EM Em SE mm So. So. SSO SO: FESD 5: bl. m: bl. kl då 0,06 | SSO. SO. S. SSO. BESES UD ED ES mm Em SSO KESSOMPE STER SOM RSS ROSES mM SMS mm Vindforhold, 1860. 50 Aar, 1360. 50 Aar, BESS (001 0,06 SKR 0,20 0,13 NO... 0,02 0,07 SVO 095; 0,13 OS 003 0,12 FEST OST 0,21 SØNS 090 0,13 NY. 012 0,17 Stille . . 0,02 li & ære æg Fod — 5 RE DENS i =- Sø , y £> gr sr å o b—19 REE (FE E «: . SE | 0] - , | £: mn LO ” Bog pl egn sa få. € væ sen by (> z ag 4 ” »& ad w” ”; er. Fr. . s ds É ø a - ae En 7 - Eee GEGEN BEREGNE KLA ENEDBER EISNER FS ede: a i x ER S| ne. p 5" spr Vu NH 340 re RE ra mn mgeneden ret sene RL] gta seerne ner ten i ” A ip-2 i nj Em ">s 3 n 3: É … z i re ai 6 ren SE SS, oem 10 Fana arlet anse renee rr I r- vre ze i - : ' Eg bad j ke cå = å fI3 = Øg 8 - u IV | ul al y J Fe 40 øre an [IS SR 34 na — Es på æren. (skt. Cs" rs ? E> f re s i se se = k> i = sed sk på mt i 6ne 1328 0 eg EB] BR IF SIE "SA PLOT 0 Å | Ud il nå sg onen 053; user mel Er serene ERE D Eger ER k mug bene i nd Kv SIR CE Den se med SIE Nemo mg ag ren EJ r i ln ET my - ey see, den em -7Ææ—% RB dk e å mere z - RE. ga" it z , ! - JE kk me Års xx É i | SNE SOVIET SR LE E . — ' ovgerd, 237 Mødet den 7% December. H.. Etatsraad Æschricht meddeelte nogle Undersøgelser over Raceforskjellighedernes Optræden i Fosterlivet. Undersøgelserne” vare gjorte deels paa en Række Negerfostre, af hvilke de yngste vare fra 3die og å4de Svangerskabsmaaned, deels paa to Grøn- lænderfostre, hvoraf det ene var fra Svangerskabets Midte, det andet næsten fuldtbaarent. Hine havde især tjent til at bevise, at den for hver Hovedrace eiendommelige Physionomie allerede kan være kjendelig ved Slutningen af den tredie og meget tydelig i den fjerde Maaned, Grønlænderfostrene især til at efter- spore Oprindelsen af deres ejendommelige Hudfarve. Det Nær- mere om disse Undersøgelser vil blive givet i en særlig Af- handling i Skrifterne. Selskabet valgte Professor i Physik ved Kjøbenhavns Uni- versitet C. Holten, og Docent i Physik ved den Kongl. militaire Højskole J. Thomsen til indenlandske Medlemmer i den phy- siske Klasse. I Mødet var fremlagt: Fra Kongl. Vetenskaps Societeten + Upsala. Årsskrift, I. Årgången. Upsala 1860: ; Nova Acta Regiae Societatis Scientiarum Upsaliensis, Serie Ter- tiae Vol. II. Elias Fries... Monographia Hymenomycetum Sueciae, Vol. I. Upsala 1857. 17 238 Fra Académie Royale i Bruwelles. Bulletins Série 2, Tome VIl & VIII. 1859. Annmuaire de Académie Royale de Belgique 1860. Rymbybel van Jacob van Maerlant. Ill. Deel. Fra Prof. Quetelet. Annuaire de VObservatoire Royal de Bruxelles 1860. 27. Année 1859. Mémoires Couronnés et autres Mémoires, Tome IX, Collection mi823 1859: Observations des Phénoménes Périodiques. De la Statistique considérée sous le rapport du physique du Moral, ie Mémoire. Bruxelles 1860, Table de Mortalité d'aprés le recensement de 1856. Sur la difference de longitude des Observatoires de Bruxelles et de Berlin. Fra Academte der Wissenschaften + Miinchen. Sitzungsberichte 1860, Heft I. Minchen 1860. Fra Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Jahres-Bericht. 1859 Breslau. Fra Accademia de nuovi Lincei i Bom. Atti. Anno XIl, Sessione 3, 4, 5, 6 & 7. 1859. — — XI, — 1. 1860. Fra Istituto Veneto. Atti, Serie III Tome V. 1859—60. Dispensa 5—8. Fra Royal Society 7 London. Proceedings Vol. X, Nr. 40. Fra Royal Astronomical Society t London. Memoirs Vol. XXVIII. London 1860. Fra Geological Soctety 7 London. Quarterly Journal Vol. XVI, Part 3, Nr. 63. Fra Zoological Society 7 London. Proceedings 1859, Part 2 & 3. 1860 Part 1 & 2. Fra Geographical Soctety 7 London. Proceedings sVol. IV, Nr. 2 & 3. Journal for 1859. Fra Philosophical Institution i Melbourne. Transactions Vol. IV, Part I. 239 Mødet den 21% December. Kassecommissionen forelagde følgende Budget for Aaret 1861, som blev antaget af Selskabet. Budget for Aaret 1861. Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter: " Renter af Selskabets Fonds”). . 5,539Rd. 46/3 Fra det Classenske Fideicommis = 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter 150 — 5,939Rd.46/ b) Tilfældige Indtægter. .... … 250 — - — 6,189Rd.46/ B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1860 omtr. 2,000 — » - » Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000 Rd. med 5 pC. Rente 1,250 Rd. 102,312 — — 4pC. — 4,092 — 468 3,400 — — 3pC. — 102— » - 5,444 Rd. 46 / 2) Bankactier, 300'Rd.. med'Udbytte ". se SEN omtr. 15— » - 3) Dansk-engelske 3 pC.Obligationer paa 200 £Sterl. med Renter 6 £Sterl. 4) Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £St. med: Bente "31 St; . sone] BØSSE ARE omtr. 80— » - Tilsammen . . . 5,539 Rd. 46 2 Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). slela 240 Udgivter. A.… Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. I, II. 6) Middelsom Middolsum RL afOdgivterne | af Udgifterne vegne: sm | ass | Aman. | 1900. Embedsmændenes Gager og i: KE: il Bd. 5 Budets Lønning ....... 850 900. » Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- tilicationer SS SKE SEER 315 278 264 | 245.24 1165 a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 1645 | 18631 11859. 42 Præm ere SSR 400 76 1211 1 300. » b)'Ordbogen FF SES SEES 450 232 137 98.64 Den meteorologiske Comi- been ANSER 600 594 569 | 538.46 Regestum diplomaticum . 450 338 363 | 489. « " 3900 | 2885 | 3034 |3285. 56 B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pedersens Skrifter, é6te Bind. Ifølge Beslutning af 17. Marts ASA ANSE satyr ENES SEERE omtr. 150 Rd. Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilget den 7, Marts 1851 en Subscription af 30 Expl. samt 100 Rd. efter fårste Binds og 100 Rd. efter andet Binds Udgivelse. For andet Bin 2 Er fr murene Ko Oras omtr. 300 — Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. Bevilget den 3. Juni 1853 400 Ød.; heraf udbetalt 200Rd. ...... Rest 200 — Til Udgivelse af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann; bevilget 1000 Ød. den 22, December 1854; heraf er udbetalt (indtil December 1860) 777 Rd. 138 . . . . Rest 223 — Til Docent J. Thomsen: til Anskaffelse af electro- Bevilget indul 200 Ød. den Rest 100 — Til den naturhistoriske Forening til dens viden- skabelige Meddelelser. Bevilget den 13. April 1860 aarlig dynamiske Maaleapparater. 8. Juni 1855; heraf er udbetalt 100 Rd. i 1855 Understøttelse i 3 Aar (1860-62). Heraf for 1861 1123 Rd. 241 Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . . . omtr. 6,189 Rd. Udgivter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede efter Middelsummerne BRERUASEAS, 2NS USAS TE ROJDEER I. 1,165 Rd. Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgivter haves derfor omtrent ...... 17969 Disse to Posters Middelsum for 1842-51 er 1074 Rd. —+ 176 Rd = 1250 Rd.; for 1852-58 er 1009 Rd. + 163 Rd.—= 1172 Rd. Udgiften i 1859 var 383% Rd. BriBunsettelkeraopførtt sa ren SER SE 1,123 — Altsaa til Disposition omtrent 866 Ød. Herr Professor Steenstrup meddeelte første Afdeling af Iagt- tagelser over flere Forhold, der tjene til at oplyse de sydeuro- " pæiske Knokkelhule- og Knokkelbrecie-Dannelser, som vil blive meddeelt, naar hele Foredraget er afsluttet. Herr Stadsingenieur Colding afgav en mundtlig Beretning over en til Selskabet, som Besvarelse af dets Classenske Priis- opgave »om Landets Raaprodukter», indsendt Beskrivelse af en Saugmølle. Selskabet kan ikke tage videre Hensyn til dette Arbeide. I Mødet var fremlagt: Fra American Academy of Arts and Bciences + Boston. Memoirs New Series Vol. VII. Cambridge and Boston 1860. Fra Ohio State Agriculturel Dociety. Dreizehnter Jahresbericht der Ohio Staats-Landbaubehårde, mit einen Auszug der Verhandlungen der County Ackerbau Ge- sellschaften an die General-Versammlung von Ohio 1858. Fra American Association for Advancément of Science. Cambridge, Procéedings Vol. XIII. 1859. 242 Fra Lyceum of Natural History New York. Annals Vol. VII, Nr. 1—3. New York 1859. Fra Academy of Sciences St. Louis. Geological Réport of the country along the line of the South- Western Branch of the Pacific Railroad, State of Missouri. St. Louis 1859. Transactions Vol. I, Nr. 3. St. Louis 1859. Fra Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Proceedings for 1859, Pag. 271—355. — — 1860. — 1— 96. Journal, New Series Vol. IV, Part 3. Fra Secretary of War 7 Washington. Reports of Explorations and Surveys, Vol. XI. Fra Udgiverne af American Journal of Bctence New Haven. American Journal Vol. XXIX, Nr. 85, 86 & 87. New Haven 1860. Fra American Philosophical Soctety, Philadelphia. Transactions Vol. Xl, New Series Part. 3. Philadelphia. 1860. Proceedings Vol. VII, Nr. 63. Laws and regulations of the American philosophical society held " at Philadelphia. Philadelpbia 1860. 243 Til hele Aaret henhørende, I Aarets Løb har Selskabet tabt sin berømte Præsident, den store Retslærde Anders Sandøe Ørsted, Dr. juris, Geheime- Conferentsraad, Ridder af Elephantordenen, Storkors af Danne- brog og Dannebrogsmand. I en tidligere Periode var han Gjenstand for en almindelig og udeelt Beundring og Kjærlighed, senere kunde og vilde han, ifølge sin Overbeviisning, ikke i sin offentlige Virksomhed til- «fredsstille de Fordringer, som en nyere Tid gjorde og kom derved i en Modsætning til Mange, under hvilken ubillige og uskjøn- somme Domme ikke kunde udeblive. Efterverdenen vil låde hans store aandige Kræfter, hans rene Villie og hans menneske- kjærlige Sind vederfares Retfærdighed. Selskabets Medlem siden 21. December 1810, dets Præses siden 11. Febr. 1848. Vi maae endvidere beklage Tabet af et Medlem i den phy- siske Klasse, Dr. philos. Chrøstwan Jiirgensen, Professor i Mathe- maåthik ved Kjøbenhavns Universitet og Meddirecteur for Livrente- og Forsørgelses-Anstalten, Ridder af Dannebrog, en Lærd med udbredte Kundskaber, Forskeraand og Sandhedskjærlighed, der navnlig i de senere Aar havde stillet sig den Opgave, at klare physiske Problemer ved en mathematisk Behandling. Som ?ændenlandske Medlemmer i den physiske Klasse har Selskabet optaget: Herr Carl Valentin Holten, Ridder af Dannebrog, Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet, og Herr Hans Peter Jørgen Julius Thomsen, Docent i Physik wed den Kongelige militaire Høiskole. 244 Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 14 Møder, hvori der er holdt 15 Foredrag, henhørende til de physisk- mathematiske Klasser, og 3 Foredrag henhørende til den hi- storiske Klasse. En Afhandling af et udenlandsk Medlem (Han- steen) er meddeelt og trykt, ligesom en lille Afhandling af en anden udenlandsk Lærd (Gåppert i Breslau). Selskabet har i Aarets Løb understøttet Udgivelsen af »den naturhistoriske Forenings videnskabelige Meddelelser». Istedetfor Herr Prof. Chem. Scharling, der var fraværende paa en længere Reise, er Herr Prof. Reznhardt valgt til Revisor. I Aarets Løb er Selskabet traadt i Forbindelse med følgende videnskabelige Instituter : Académie des sciences et lettres i Montpellier. Geological Society i Dublin. Société Linnéenne i Bordeaux. Ordbogscommissionen. Trykningen af Bogstavet U er fortsat til Ordet uop- mærksom. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og danske Regester. Trykningen af Begesta diplomat. hist. Dan. Tom. poster… sect. III (Kong Christian den IV's Regjeringstid) fortsattes i 1860 og i Løbet af Aaret tryktes 17 Ark (106—122). Den meteorologiske Comitee. Comiteen har i Aaret 1860 fortsat sine Iagttagelser paa de: bekjendte Steder og med de sædvanlige Instrumenter. 245 Priisafhandlinger. Den physiske Klasse. Til Besvarelse af det af den physiske Klasse stillede Spørgs— maal, hvorvidt og paa hvilken Maade de forskjellige Slim— hinders Bygning tillader fremmede Smaalegemers Gjennemgang og Optagelse i Karrene, ere indkomne tvende i det tydske Sprog skrevne Afhandlinger, hvoraf den første har til Motto: »verum de rebus extra sensuum potestatem positis nolim multa aut po- nere aut refutare«. Forfatteren har udelukkende henvendt sin Opmærksomhed paa Lymphekarrene, nærmest Tarmkanalens Chyluskar, som han hos Mennesket og flere Pattedyr har ind- sprøjtet med forskjellige stivnende Masser. Den anatomisk- mikroskopiske Undersøgelse af disse Kar vidner om særdeles. Dygtighed i den techniske Anatomie, og -bærer Præg af Udhol- denhed og Nøiagtighed i Behandlingen af den Opgave han har stillet sig. Forfatteren nægter ethvert Sammenhæng mellem Chyluskarrene og de Peyerske og solitaire Kjertler, og da han fandt, at Chyluskarrene lige fra deres Begyndelse af have egne Vægge uden Porer, slutter han, at de ere uigjennemtrængelige for faste Legemer af enhver Art, og at derfor Dannelsen af Chylusmolekulerne ikke gaaer for sig paa andre Steder end i selve Chyluskarrene, og at heller ikke faste Smaadele fra Tarm- kanalen kunne trænge ind i Blodet, med mindre der skeer en Sønderrivning af Slimhinden og af Blod- og Chyluskarrene. For- fatteren, som antager, at Spørgsmaalet om faste 'Legemers Gjennemgang tilstrækkeligt løses ved Chyluskarrenes Forhold i Tarmkanalen, har ikke givet nogen nøiere Fremstilling af Lymphe- karrene i de øvrige Slimhinder, ligesom man ogsaa savner Undersøgelse af Slimhindernes øvrige anatomiske Forhold, navnlig af Epithelialcellerne og Bindevævslegemerne, hvis Functioner af andre Iagttagere ere dragne ind i det paagjeldende Spørgsmaal. Ogsaa savnes Forsøg paa levende Dyr samt Tydning af de For- søg, der ere anstillede af Andre. 246 Medens saaledes denne Forfatter kun har holdt sig til Lymphe- og Chyluskarrene, ere disse næsten aldeles forbigaaede af Forfatteren til den anden Afhandling, der har til »Motto: »Mehbr Licht«. Han har derimod undersøgt Slimhindernes øv- rige Bestanddele og med smukke Tegninger oplyst det Lag, som findes mellem Slimhindens Epithelium og de underliggende Blod- og Lymphekar for deri at finde de af nogle Iagttagere formodede aabne Veie og Forbindelser mellem Epithelialcellerne og Bindevævslegemerne. Forfatteren har næsten udelukkende holdt sig til Frøer, af hvis Tarmslimhinde han nøiagtigt be- skriver de mellem de centrale Chyluskar og Epithelium værende Bindevævslegemer, der ved Forlængelser ere forbundne med Chyluskarret og udad slaae i Forbindelse indbyrdes ved lignende Forlængelser, uden at disse naae Epithelialcellernes tilspidsede Ende, fra hvilke de i Almindelighed tillige ere adskilte ved en gjennemsigtig Søm. Lignende Forhold fandt han i andre Slim- hinder hos Frøen. Forfatteren nægter vel, at der findes Gange i Bindevævslaget eller Forbindelser med Epithelialcellerne, hvor- igjennem Blodlegemer eller andre Smaadele kunde komme ind i Circulationen, men anseer ikke en saadan Gjennemgang for umulig. Imidlertid antager han dog ligesom den foregaaende Forfatter, at Gjennemgangen kun kan finde Sted som Følge af Vold og Karvæggenes Sønderrivning, og at ikke blot Slim- hindernes Bygning, men ogsaa den Slim, som bedækker dem, hindrer en saadan Gjennemgang. Begge Forfattere have væsenligst stillet sig paa et anato- misk Standpunkt, og uagtet Manglerne i denne Henseende hos den Ene kunde tænkes udfyldte ved den Andens Undersøgelser, viser dog netop denne Omstændighed, at Ingen af Forfatterne have omfattet Spørgsmaalets anatomiske Side i den fulde Ud- strækning. Luftveienes Slimhinde er aldeles forbigaaet af Begge. Heller ikke have de tilstrækkeligt tydet de physiologiske eller pathologiske Resultater af tidligere Forsøg, eller beriget disses Antal med virkeligt nye, eller foretaget dem i en anden Retning, 247 end der er skeet af deres Forgjængere; navnlig kunde der have været Anledning til at anstille Forsøg med Luftveienes Slimhinde, og til at prøve,. om ikke overhovedet Slimbinderne i sygelig Tilstand eller ved at være berøvede deres Epithelium tilstedede Gjennemgang af faste Legemer. Imidlertid have begge For- fattere med saa kjendelig Flid og Omhyggelighed behandlet Spørgsmaalet og givet saa værdifulde Bidrag til at klare det, at Comiteen ikke tager i Betænkning at foreslaae, at der som Anerkjendelse heraf tilstaaes hver af Forfatterne en Sum af 100 RØdlr., naar de maatte ønske det og efter Bekjendtgjørelsen af nærværende Bedømmelse navngive sig for Selskabets Secretair. ) Kjøbenhavn”, d. 10 Jannar 1861. Eschricht. Japetus Steenstrup. AA. Hannover. Beretningens Forfatter. Efter at denne Bedømmelse var vedtaget i Klassen og se- nere i Selskabet, meddelte Secretairen vedkommende ubekjendte Forfattere igjennem de af dem opgivne Adresser Selskabets Be- slutning. Begge Forfattere modtog den tilbudte Anerkjendelse og samtykkede i at Navnesedlerne bleve aabnede. Forfatteren til Afhandlingen med Motto »Verum de rebus extra sensuum potestatem positis nolim multa aut ponere aut refutare, Haller« er Dr. med. Ludvig Teichmann, Privatdocent og Prosector i Gottingen; og Forfatteren til Afhandlingen med Motto »Mehr Licht« Dr. med. Eduard Rindfleisch, nu Assistent ved det physiologiske Institut i Breslau. Den philosophiske Klasse. I Anledning af det engang tidligere udsatte og for 1859-60 fornyede Priisspørgsmaal, angaaende Theosophiens Begreb og dens Forhold til Theologie og Philosophie have vi modtaget to Skrifter. Det første med det Motto: »Cæsarianisme eller Socia- lisme, tertium non datur«, kalder sig en Antikritik og er stilet — 248 imod en Forkastelse af en tidligere indkommen Afhandling, og vil da allerede som saadan ikke kunne tages i Betragtning. Som et Forsøg til en Besvarelse af det fremsatte Spørgsmaal kunne vi da kun betragte det andet af de to indsendte Skrifter, men kunne ikke finde det egnet til at antages. De første %5 deraf ere kun et reent /zterariskt Product, der endda ikke har selve de egentlige Theosopher (Jacob Båhme m. Fl.) til Gjen- stand, men kun hvad nogle nyere tydske Forfattere have yttret om Theosophien, og endda er her Franz Baader ikke medtaget, hvorimod næsten det halve af de %5 af Afhandlingen bestaaer i Uddrag af et Skrift af en af Nutidens tydske Theologer (Rothe), hvis Navn og Værker ere bekjendte for Enhver, der kjender den tydske theologiske Literatur, Afhandlingens sidste Femte- deel er kun en kort Gjengivelse af Noget, man i det foregaaende Uddrag har læst, med Undtagelse. af den eiendommelige Tanke, at Speculativ Theologie skal være det Modsatte af Philosophie. Kjøbenhavn, d. 18 Januar 1861. Fred. Chr. Sibbern. Martensen, AfTatter. Priisopgaver. Den mathematiske Klasse. Afseet fra enkelte særlige Tilfælde, der kun undtagelsesviis forekomme ved Anvendelserne, synes det neppe underkastet nogen Tvivl, at de mindste Quadraters Methode stedse vil give de nøiagligste Værdier for alle de Størrelser, der lade sig ud- lede af et foreliggende System af overtallige Iagttagelser. Det er imidlertid bekjendt, at Mathematikerne i deres Bestræbelser for videnskabeligt at begrunde denne Methode, ikke blot ere slaaede ind paa høist forskjellige Veie, blandt hvilke det turde 249 være tilstrækkeligt at fremhæve de af Laplace, Gauss: og Bessel benyttede, men at de tillige ved Problemets Behandling ere gaaede ud fra afvigende Forudsætninger om Iagttagelsesfeilenes indbyrdes Afhængighed og om den Maade, hvorpaa de udledede Størrelsers Nøiagtighed bør bedømmes. Selskabet ønsker derfor paåany at henlede Opmærksomheden paa denne Gjenstand, og forlanger saaledes, deels en kritisk Belysning af de tidligere forsøgte Løsninger af det omhandlede Problem, deels en nær- mere Angivelse af den Vei, hvorpaa Methodens Nødvendighed lettest lader sig eftervise, nåar de af det foreliggende Systems Natur flydende Forbindelser mellem de givne Iagttagelsers Feil strengt blive fastholdte. Den physiske Klasse. De sammensatte Radikaler, som kunne henføres til Grund- typus »Åmmonium«, idet: deels Brinten er subsitueret ved for- skjellige Kulbrintearter, deels Qvælstoffet ved Phosphor, Arsenik, Antimon eller Vismuth, have i deres Forbindelser en saa stor Lighed med de lette Metallers tilsvarende Forbindelser, at man kunde være tilbøjelig til at antage, at de nævnte Radikaler i den isolerede Tilstand have metalliske Egenskaber. De mang- foldige herhenhørende Stoffer kjendes endnu kun i Forbindelser, og Selskabet udsætter derfor som Priisopgave: Åt udfinde en Methode, efter hvilken Radikaler af Ammo- miumgruppen kunne fremstilles + tsoleret Tistand. Besvarelsen maa være ledsaget af en Prøve af et efter den an- givne Methode fremstillet Stof og af en Beskrivelse af dettes vigtigste Egenskaber. : Den philosophiske Klasse. Der ønskes en historisk-philosophisk Undersøgelse og Ud- vikling af hvad det er der sammenknytter et vist Indbegreb af Mennesker saaledes at de danne en egen Nation. 250 Den historiske Klasse. At undersøge og fremstille de Forandringer, der ere fore- gaaede med Bondestandens Stilling i Danmark fra den første Tid, da Landbefolkningen fremtræder adskilt fra de andre Stænder, og indtil Christiern den Andens Ræegjeringstiltrædelse; samt at oplyse, hvilke Omstændigheder, begrundede deels i de alminde- lige Samfundsforhold deels i Agerdyrkningsvæsenets Tilstand, der have virket til at fremkalde hine Forandringer, saaledes at Betragtningen ikke indskrænker sig til de blot danske Forhold, men tillige tager Hensyn til beslægtede Fænomener, der have viist sig i andre Europas Lande, og som i denne Henseende have kunnet yttre Indflydelse paa Udviklingen i Danmark. Det Thottske Legat. Iblandt vore Leermergelarter ere ikke fåa saa rige paa Kalk, at man maa formode, at de, med eller uden Tilsætning af andre her i Landet forekommende Substantser efter Brændning vilde danne en god" Vandbygningskalk. Selskabet ønsker at fremkalde en Undersøgelse i denne Retning, og udsætter derfor en Præmie af 200 RØRdlr. for den bedste Afhandling, som efterviser et Mergellag, der som Hoved- material kan benyttes til Fabrikationen -af god og varig Vand- bygningskalk. Denne maa kunne leveres -til Priser, der ere billigere end den Priis, hvortil de gode udenlandske Arter sælges hos os. Afhandlingen maa angive Stedet hvor Raamaterialet findes, Lagets sandsynlige Udstrækning, Analyserne af dette Raa- materiale og af den færdige Cement, samt Fabrikationsmethoden. Den maa være ledsaget af Prøver saavel af Materialierne, som af det færdige Product og de dermed i det Mindre anstillede Forsøg. Det Classenske Legat. 1. Selskabet ønsker efterhaanden at fremkalde en Række af chemiske Undersøgelser over de vzægtægere af vore vildtvoxende 251 Planter. Da der imidlertid ved forud at angive en be- stemt enkelt Art af Planter til saadanne Undersøgelser, let op- staaer forskjellige praktiske Vanskeligheder f. Ex. at vedkommende Planteart ikke træffes i de Egne, hvor en eller anden af de yngre Mænd, som kunne foretage saadanne Undersøgelser, op- holde sig, saa udsætter Selskabet i Almindelighed en Præmie af 200 Rdir. for en efter Videnskabernes nærværende Stand- punkt foretagen Undersøgelse over en eller anden af vore vig- tigere vildtvoxende Planter, hvis chemiske Bestanddele endnu ikke ere tilstrækkeligt oplyste. 2. Selskabet udsætter en Præmie af 200 RØdilr. for en omfattende Undersøgelse af de physiske Egenskaber ved en hidtil ikke undersøgt Række af Legeringer af to selvvalgte Metaller. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med For- fatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en for- seglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Be- lønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de frem- satte Spørgsmaal, for hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af October Maa- ned 1862 til Selskabets Secretatir, Conferentsraad og Professor G. Forchhammer. BENN RE r 68 d hal rs -l xal beg, Minaltbune 1vå F: W i sj ' sg f. => i RUDE lm i . ” > rt. i fr al iadkng É: ' ii [ ' wW VELA el idytt M É frkog Hide d [ 100 TTTUT: W f FITTI rs dn 4 Fr Q gm FRE" SLET I « i sv å NM SA x NH N 'Zæsi 4 É = BAN” re FRR MEUTILLLLKE Trseerj WE RR rr: - LÆS KE. ' LEA NESS ME AED Kaul 1/83. 4å TEN ss, EET Ad KORTE) i Å ere UN) NEM sa SR OL SR AVA få je SÅN ERE USR NEN ni NY SENG ELAANR SEERE ringe RE /fN i FOU HTA STANDSE HUANSRAS sv ent EA odd ne Re rn An krak] are te DATER DYSE ERE AE NTET: wrnl dre ER BE NAS men ng indla å Å AARET SYN EG) Sri scene Esbens seat ea TR SUSIE SENERE SEDDEL Andie tt f Å i kg ntenretdt byt 1 ssbinsernet i ankre Hg anne El J Fa i al i 4 É; i , ” i lydiske For ÅR i EL AR SÅN: z mn ' Aner a 2 PEN ERE SYSTE : si dub rad "4 VÆLdE j £ i Få SS. ] MAE: fn SET ARDEN VORE FPO NER rn nA Eli jes knas Øri ne gh nen de) ERE arge] ar nopekln mn, ko RSS 0 ÆRE 5") SR 403 SET) ARD ISAR ER I IE SSR RG DE RØGEN HEN fa MH rel hø SUV SE" ORE] 1 3 RARE 1) SR 1] SØGE CARTER TRUET) (ORE HESS 3 STARS ETS SAD SET TSA ERR lt HERDER RAM" TØR 1" TON 7 TSSA ØER ASE TØRRE HE BREST SEE Tae HE TER SEE TE TÆSDED. NTR 5 SS RER Ft HE BE SKE RE AR GER, RA ANS RRS SE JE SR ARE REE af Fre BARRE of FE E3 SE & SM Or SEN REN SØNS Sug RBRs DES: snankeaRsEr FE RENSES in 37 2 "= Øl ze E SET GER ESS AE ; UNE EES MT TABER, < ERE ve 4 (SE 3 SEE 27 [NE TSK BARE LT leRNee 4 YET & SF Ol RE > ASER 7 aERRRT - "KGRERE > AEREKE SR ET AAR ER g Fo HAS HEN Ca ; GERE HATE RS SERE Tr ÆRRE NV 73" SYRE ET TET) ARR 2 9 SEA ERR MERE 0 FRE KN DT STD TS ELAN ANE SE Te BARER ES 7 TSA ET On) (URE TERRA < VK, "SR HS meg 22 —.. ….0= em eee Barometer, reduceret til 09 Reaumur. I Formiddag | Middag. — | 4 Bftermidd. 342,1:84 | 549,00 Al, 40, AL, 42, 44, 43, 41, 42, 42, Al, 39, 37, 34, 32, 32, 33, 25, 32, 36, 39, 38, 35, 37, 35, 33, 34, 3Åå, 40, 40, 59| 41, 92| 40, 29| 41, 58! 42, 02| 43, 23 |' 43, 86 41, 85| 42, 10| 41, | A6 | 41, 62| 39, 14) 36, 75 USAS 91) 32, 14 | 32, 64 | 33, 51 | 25, FRE SN 58| 37, 49 | 39, 46 | 37, 79| 35, 31137, 11) 34, 93! 33, 00, 33, 90, 35, 31| 40, 32! AO, 342,46 - 41, 40, ål, 42, Ras: 42, ål, 42, 41, Ga SÅRESEGOR ED - PÆN ads 1 Så RD CICI CI CI CI v > nt 2 SV ” GIGQGIQGQCGI GI æn ges æ CI CO FSI Sad, "al Sae at 55 40 68 99 86 31 84 59 82 85 89 42 96 51 74 99 75 04 64 2, Fod over Jorden. Middel ca Q Sl Co wo 0 Ga RR mm 21 GT OT KO 9 OD mr al 0,87 | 2,70 == SIG I | | | | | 2 1,0 | Middeltemperatur. 1860. 1-10 11-20 21-30 1-30 2,78. 2,78. 0,45. 2,00. 72 Aar. 4,52 2,85 2,09 3,13 | Lavest. | Hoiest. | Curr.-0?10 Cels Cels. | | I 629 6,9 5,5 6,0 6,5 6,0 4,1 3,2 4,8 1 Fod i Jorden, Middel. 620 5,8 5, 5,2 5,2 5,1 4,9 4,3 4,2 4,2 4,3 4,3 4,1 4,0 4,5 5,0 5,0 | 4,9 | 4,5 å,0 | 2 Fod i | Jorden. | Kl. 2Eftm. | | | | || | Thermometer i Skygge mod Nord. 2 Fød un- der dagl Vande, | Middel. 496 3,8 3,6 Smaa Smaa Sne 0 Regn Regn Regn Maanedlig Vandmængde. 34 Aar, 1560 17,19 Par. Lin. 23,25 Par. Lin vember. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Døgnet. 4 Gange i Dågnet, | 4 Gange i Dågnet. SO SSO FSSOTSSVEE NE DETS DASE Hu Em SAD SEDEE Stille” Stille: FSOS SSO OT ms km Sem æske 11037 Stick SuleSAVNVSESS VEN KOS EKO SESEEEE em Em Fm SEM 0;25 J.SSO. OS0O. (8y O. 1:52519% 13: Bim OKI DE NO: FONO: NO: SNO: SE ET UEES 9 blik Eb ER NOSUNO HONDSEINOS 5382751 370 13: bl SbI SKE NOSNO:- 10) ONOS ISÆR SDS KÆ må mm SÆKKE NO. NO, O. OR IEA SEES SÆR br S Em NOFSENOSTENO MONO HEDEN SEJSEETE månm sms me ONOSKNORKON OT OM RISTE mme ERE BESES ES 010810 7080: SD SOL LE MS Nm. bl KR So Ssosmksø SO RENEE SAS 33 mmm sene SSOMMSSOMSSOMESSOT IRS TES mm: ms mm: >»21 20 —02, Regn 74 — S0. SSØ. SSO. S Ps ES BE GERE ms Im ms Regn 6— 0,33 | S. SSO. Ss SISSE SE FIE INN nem Regn 52—8. 2,09 FS. Sy SV. SAT EGET Re PÆNEr Mm DEDE bl —Å3, O9EVSY: SY. SSO SSO PAN as Eng GJED JE Bim mm :—24, 31 —51. TTGTS: So. SV NYE SAE ME SES: mæ 113. 0,21 | V. Vi Se Sy: orne fy) SS VREDE KÆDEN SSRE Vv V. NO. N RS BRS blSSKkE SEEGKE 0,11 | NO. N. N. NOS 2 3 KE mm SEM] ONO. ONO. NO. NNO. ENE Sk: FE mmm ms 25548 ONOGFRONO RON OM ETSI SEDE mk bES mk]! ONO. ONO. 0. ONO. Bd DEN FOR BIEBERS bs ;Regn 4-84, Smaaregn”. OMSFONOSHKONOFRONO ENESTE SE mms mm 700: OS0. 0. OS RESENS TED mmm oe tilSne sne22=2 202 NONO: 0: YONO. OS 33 35 35 73: ms mms mi 4,78 | O. 0. NO. NOS HESS AES m. ms ms m' ED OSS HKONO? JONOKOSO OS ES RE SDK 3 m. mm. m. m. 0. OF SOF OSOS KIER STS ST NM mM mm Vindforhold. 1860. 70 Aar. 1860, 70 Aar. Nee 0,03 0,07 STRESSER 0,12 0,13 NO....0,26 0,09 SVED 06E 0-257 OF. 1028 0,11 Va 0:04 0,17 SO 017 KOM NVE 00 0/09 Stille . . 0,03 Åre sadnd er urne rynt] => SR sats zodalt sstydl) 7 ve et ere mg Anv re kr. dl me ak å VR i i " sd" SÅ bi, me ar od | så ej bed i OR OK ud hr Kø sg AK VIN [rd få hæder RV 12, (FAENE SEN: "SER HR FU ars TS) , i3 "-å £ i (HT I fi SSG be KT Vh ze iver an oa 7 EET i eror RR. i fer dr. Ave fr at ur bå sl "ært K| (4 fr Ba ser om sd " At ENTER vø m Ni (gl [U i Li PU | n (ds É | A id) C.A ak i ad ide LS. Han > omn " SSL LÆRE LÆRE | ' REN NET ER are ”& UCR en SØ Rae | F- É | fe. MER ” FYR Ja iik ste æn soft vs RE ur tir rr iv My | hr ASER A i E, ø 1 oem ' Hi Ma at TE Rv ME br Ik 058 NE TERE NEN SE BE R- VER TE TÆER" 4 i > ok > der ar | NR BET SAVE 7 3 ALS MG 2" såd" Me ME AD Lee TS SAD AD FT" Ar EM gl Saa HU GRL EESK | VAREN ED | EET NEN TER FT SER "BE. RE. HR FR FS AN VT ER UV 4) |! fn. st ” MR "Re Fer me | u KN mr 200 « rer Nr | SØE sete 8 FE KEE" FRETT I es an egl 1 Ar SE RA) lg" OT så se ad se Jet | i Ek Abd kr RU U ENTER RR TE ft ke "fe Te n: rå 5 En | RE er | Vhs SA STA re ae iz nen aen at Er ET FE AR ERR ODO MirTn sr RE Me ' vel, 0-7. ARS SES i i | Er dbtr: er Er TE ELSK FE" MET. TE FEJL: Am UUS or K bas vi ' ; ed Sø É (rn UN É Frø ru Ål minnrlsstbireren ner nede Aj Eg 5 B) ne æn i: i Ens DSN SE rr, 15 barn 1860. D SE Flees BES Thermometer i Skygge mod Nord. z rr rr e 4 Pork = re SE er — MØ E | 21 Pod over Jorden. | Ree RE reg : JSG Hilda. 14 Ben mi dd ==, T reven | møre | Jorden. | Jorden. Dø | Corr.-0707 | Cels, | Cels | Middel. | KI. ENtm Middel. | | | 1 3417733 (341731 341,34 | 0%83 | 098 | 398 | 390 391 191 SD IGAN SAT CAT 49141 67 | 0 DAR 8 10 EDT 3,0 0,3 ER EEN NEDE EU ESS Ege on: 28 | 0,2 4 | 38, 31| 37, 25| 36, 63|—1,80 |—4,3 |—0,2 | 2,2 27 0,2 BUGS USA 334 53 ES ROOS 00 DSE ST 2,6 0,0 67103366 337 68 153,90 50 40 3,2 2,0 2,5 0,2 | smaai TE HESSEN RE SEE SE DRÆN Eg] FRED YO EF ED ESSEN GT 2,5 0,3 | Taage 8 | 50, 35) 30, 07| 30, 07 1,63 | 0,5 1857 250 25 0,3 91 29, 1521320 169 9070 ISA TO EG PÅ] PG ERE KEE NSA SEE, 10155227 851595] 32850 582.00 | 1,7 | 4,9 3,0 28 | 0,3 | Regn 11 | 31, 60/.31, 60| 31, 89! 1,26 |—1,0 På 2,9 3,0 0,2 | Regn 1% 1.355,09 .,35, 163 456,7 16 10 1250 10;0 24,7 18209 29 | 0,2 15 1397132 59 5a | 30 kost RODE 00 rs 3,0 KOR RRNS 14 | 40, 71) 40, 53! 40, 441—2,37 | —4,0 [0,0 2,6 BERO 15 | 40, 04| 39, 59! 39, 13|—1,80 | —6,5 0,0 2,3 2,6 0,0 | Regn 16 (35,407 1554; 705 853,68 10 0,768) 437 1 9 2,1 CHE HE (1 171050 730 ER 38 500 00 40 1,8 2,0 24 | "0,2 | Resen 18| 31, 27! 31, 54| 32, 43) —0,20 | —2,3 1,4 2,0 2,3 -| 0,2 | Sneu 19 | 35, 32! 35, 48| 35, 701—2,37 | —2,1 0,5 1,9 2,2 0,0 20 | 36, 41| 36, 37| 36, 441—5,30 |—9,9 | —4,4 1,87. | NERONE. sne 21 | 36, 35| 36, 19| -35, 981—2,07 |—68 |—1,1 | 1,6 1,9 0,0 22 | 34, 58| 33, 85| 33, 691—1,80 |—3,9 |—1,0 1,6 1,9 0,0 93 | 32, 02| 31, 71| 30, 901—1,57 |—4,0 |—0,8 1,6 1,9 0,0 | sne" DD ERE ES SED ES Er 1,5 1,8 0,0 | Sne 951 32% 579132, 9011327 o3 == 3 VST] 3095 1,4 1,8 0,0 | Sne 26 | 33, 47| 33, 44| 33, 2414— 3,30 |—7,6 |—2,3 ; TE te ae forr 0,0 27 | 34, 72). 34, 85| 35, 7081 8-4,20 | =7,1..— 3,7 "5 i7 0,0 | Sne 98' | 36,20 36, 32) 36, 781—5;00|—10,37—5,2 12 1,6 0,0 | sne 29 | 40, 29| 40, 89! 41, 541— 3,10 1—10,1 |—1,1 mi 1,6 0,0 | Regn 30 | 41, 26| 40, 85| 40, 54/—1,30 |— 4,8 |—0,3 1,0 15 | 0,0 | sne 31 | 39, 75) 39, 72! 39, 661— 4,94 | — 6,6 Be BER 13 0,0 ES Er Middeltemperatur. 1860. 72 Aor. Maanedlig Vandmængde. 1-10 0,75. 1,73 1860. Si Mar 11-21 — 0,83. 0,835 Par. Lin. Par. Li ERE BIA EAD SE 1-31 — 1,03. 0,75 ember. Luftens Udseende 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. Vindens Retning Vindens Styrke Regn, Sne Ée. 4 Gange i Dågnet. so S0. OS0. 0. SEERE SEES ms EDI SEDEEDIE O. OSFKKOSOFESSO SME OSEESR0S HD ISS DSE MER SSOTESELSORROSO 67837535 0 SE AN SS: SO SOS SS0O SO: REDE HD ED SR DE SSO. SO. 0S0. OSO. RE be] SEE Er LEDE ELL DS 13—43. 0,52 | 0. O. 0. SUNSET EET OSE On SEKS ME: 1 4, Regn 48—7 0,56 | S. Ss0. SSO. Så ls ED DELSE eet er SE SSO. SSO. SSO. SO. ILSNEBOS ad 0 HDR] HEE SELDE —å. 5 SSO TO TTSOTOSO; VER ÆRE ÆRE Em SE mb rn S mm 0,14 | OSO. O. 0. OS HESS 0 0 NE ME mn 54 3,05 | 0. o. 0. OMA GS mn SEM EM SR 0. 0. 0. 0. BE EO ore LE oO; "ONO: NO: "NO: Se ELSE | ED LL Es EL US NNO N. N. N. NS ES mM SENDE — NO. NV. S. SV. KASTET. AM DINE DE Em STE Sne 1:04 I'sSY. "SV. SV. SSV SE ÆRE ER SED RT rv —9, Rusk” 0,82 | SO. SV. 0. S re ES EPE | NEDE JE eN egn 61— 0,40 fS. s. s, SÅ IO 3 SEE DEM Em En Regu” 2,96 | Ss. SSO. SO. SSO. de ES REE NE re] BH 0280: ONO. 0. 0. re Se SETE få ALLE OLD VHS OM MOFKONO FOND: ERE DE LEE ar FLUE 0,79 | ONO. ONO ONO. ONO. f 6. 6. 3,5. 3,5.| m. m. m. kl. 12, Regn 3,13 | ONO. ONO. NØ. SSV. ENS ET AE mm. om." ms mM: 2%, Regn 0,46 | vsv. SV. VSV. SSV- UENS RRS Em SÅ: legn. 027)|s. Så Så væ EEN ra ED BD NV: ONO: "ONO. 70: or es HEE SEE SES —291. 002 | ONOE ENO Or 07 13883501 1 mn bl ma |bL 21, Regn 0/04 SO: 0: "NNV:"UNNV- ES EEN NE E VSV. NO. NV. Ve SAS OS MS ED E SS ME -192. 0,10 | sv. Sys SV SV FONDEN Mm Sms mn] SE SN RED ES ERE TIBET E (HG Vindforhold. 1860. 50 Aar. 1860. 50 Aar. Næ 0,04 0,09 SKOLER U,IS 0,12 NO. 0,10 0,12 SV 0 0,17 O&- 0,32 0,14 VE 03 016 sø. 0,18 0,13 NY....0,03 0,07 Stille . . 0,01 253 Sags- og Navnefortegnelse, Académie des sciences et lettres de Montpellier træder i Forhindelse med Selskabet. S. 119. Andræ, Geheime-Etatsraad, meddeler et Foredrag: ,,Udvidelse af en af Laplace i Mécanique céleste angivet Methode for Bestemmelsen af en ubekjendt Størrelse ved givne umiddelbare Iagttagelser.” S, 198—235. Aniernes Redebygning oplyses ved Prof. Reinhardt. S. 1—31. Apostolisk Tidsalder; Oversigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om dens christelige Literatur. S 39 fig. Bendz, Prof. Dr. H., meddeler Bidrag til Oplysning om de anatomiske For- hold ved Synsredskabet, der begunstige Synsfeltets Omfang og Forandring hos Pattedyrene. S. 125—139. Bondestandens Stilling i Danmark, Forandringerne i denne; Gjenstand for den historiske Klasses udsatte Prisspørgsmaal. S. 250. Buddhas Dødsaar, nøiere bestemt af Prof. Westergaard. S. 149—184, Chemiske Undersøgelser af en af de vigtigere vildtvoxende Planter i Danmark, Gjenstand for et af Selskabet udsat Prisspørgsmaal (det Classenske Legat). S. 250—51. Classenske Legat, Prisspørgsmaal udsatte for dette. S. 250—51. Colding, Stadsingenieur, afgiver mundtlig Beretning om en til Selskabet ind- sendt Besvarelse af en af dettes Classenske Prisopgaver. $. 241. Crotophaga-Slægtens Redebygning og Forplantningsforhold oplyses af Prof. Reinhardt. S. 1—31. Danske vildtvoxende Planters chemiske Undersøgelse, Gjenstand for en udsat Prisopgave (det Classenske Legat). S. 250—51. D' Arrest, Prof., forelægger Beretning over Iagttagelsen af den totale Solfor- mørkelse, der indtraf i Spanien den 18de Juli 1860, S. 195—96; giver en Beretning om den for det nye Observatorium bestemte Meridiankreds, $. 115. Diplomatarium Danicum. S. 244. Dysgamus, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 192, Echthrogaleus, ny Snyltekrebsslægt. S. 193. Eschricht, Etatsraad, meddeler en Afhandling til Optagelse i Selskabets Skrifter: ,,Forsøg til en Inddeling af Hvaldyrene i naturlige Familier og Grupper, samt til en Bestemmelse af hver af disses 254 geographiske Udbredelse”, S. 37; meddeler i eget og Professor Reinhardts Navn ,,en Beskrivelse af Rethvalernes og navnlig Grøn- landshvalens anatomiske Bygning”, S. 141; foreslaaer Forbindelse med Selskabet: Société Linéenne de Bordeaux, S. 196; meddeler Un- dersøgelser over Raceforskjelligheders Optræden i Fosterlivet, især Negerracens, S. 237; deltager i Bedømmelsen af Prisafhandlin- gerne angaaende Smaalegemers Indtrængen igjennem Slimhinderne, S. 245—47. Eskimoernes Raceforskjellighed allerede udtrykt i Fosterlivet. S. 237, Geological Society of Dublin træder i Forbindelse med Selskabet. S. 244, Euryphorus, ny Slægtscharakter given af denne Slægt. $. 192. Forchhwmmer, G., Conferentsraad, Selskabets Secretær, Medlem af en Comite til Bedømmelse af Dr. Vawpells: ,,Bidrag til Oedogoniernes Mor- phologie, S. 36; meddeler en af Geheimeraad Goppert i Breslau indsendt lille Afhandling om den fossile Flora i de saakaldte Over- gangsbjerge, S. 116; og en Anmærkning til samme om Sigillaria Hausmaniana, S. 119; en Notits om et nyt Stykke Meteorjern fra Fortunbay paa Disco i Grønland, indsendt af Hr. Rudolph, Læge i Jacobshavn, S. 122—23; see Secretæren. Gloiopotes, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 191. Grønlandshvalen, dens anatomiske Bygning, Gjenstand for et Foredrag af Etatsr. Eschricht og Prof. Reinhardt. S. 141. Gåppert, Geheimeraad, Prof. i Breslau, indsender en Meddelelse om den fossille Flora i de saakaldte Overgangsbjerge. S. 116—119. Hannover, deltager i Bedømmelsen af de to for den physiske Klasses Op- gave indkomne. Prisafhandlinger, S. 245—47, og affatter samme. Hansteen, Prof. i Christiania, meddeler en Afhandling om ,,den magnetiske Inclinations og Intensitets Forandringer i Kjøbenhavn”. S. 32—36. Holten, C. V., Professor physices ved Kbhvns. Universitet, optaget som in- denlandsk Medlem af den physiske Klasse. S. 237, Hygom, V., Skibscapitain, hans rige Indsamlinger af Sødyr til Museerne, S. 187. ; Indiens ældre Historie, flere Tidspunkter i samme drøftede af Prof. Wester- gaard. S. 149—184., Infusionsdyrenes Bygning, efter de nyeste Undersøgelser, navnlig af Prof. F. Stein, Gjenstand for et Foredrag af Prof. J. Steenstrup. S. 116. Kassecommissionen forelægger Regnskabsoversigten for Aaret 1859, S. 143— 44, og Budget for Aaret 1861,.S. 239. Knokkelbreccie-Dannelser, Iagttagelser over disse, og over Knokkelhule-Dannelser, meddelte af Prof. J. Steenstrup. S. 241. Laplace, en af ham i Mécanique céleste angiven Methode for Bestemmelsen af en-ubekjendt Størrelse ved umiddelbare Iagttagelser, udvidet ved Geheime-Etatsraad Andræ.” S. 198—235. Legeringers physiske Egenskaber, Gjenstand for en af Selskabet udsat Prisop- gave (det Classenske Legat). S. 251. Lernæer m. fl. parasitiske Krebsdyr beskrevne af Professor Steenstrup og Dr. Liitken. S. 185—93. Liitken, Dr. C. F., hans i Forening med Prof. Steenstrup udarbeidede Af- handling om det aabne Atlanterhavs Snyltekrebs og Lernæer frem- lagt i Selskabet og Udtog deraf. S. 185—193. Magnetisk Inclination, dens Forandringer i Kjøbenhavn, fremstillet af Prof. Hansteen. S. 32—33. 2 Magnetisk Intensitet, dens Forandringer i Kjøbenhavn, fremstillet af Prof. Hansteen S. 33—36. Martensen, Biskop, Dr. theol, deltager i Bedømmelsen af en til Besvarelse af ”den philosophiske Prisopgave indsendt Afhandling. S. 247—248, Medlemmer, nye, indvalgte i Selskabet (Professor physices C. Holten og Docent ved d. Kgl. Militære Høiskole J. Thomsen), S. 237; som ere døde i Aarets Løb (Geheimeraad Dr. jur. A. 58. Ørsted og Prof. Dr. philos Chr. Jwirgensen), S. 243. Meridiankredsen for det nye Observatorium, de nye Indretninger og Forhe- dringer ved denne, S. 115. Meteorologisk Comitee. S. 244. Mindste Qvadraters Methode, et Prisspørgsmaal om denne Methodes Begrun- delse udsat af den mathematiske Klasse. S. 248—49. j Nation, en historisk philosophisk Undersøgelse om hvad det er, der sammen- knytter et vist Indbegreb af Mennesker, saaledes at de danne en egen Nation, Gjenstand for den philosophiske Klasses Prisspørgs- maal. S. 249, Naturhistorisk Forening andrager igjennem sin Bestyrelse og Redactions- comitee om en Understøttelse til Udgivelsen og især til Udstyret af dens ,,videnskabelige Meddelelser” og erholder en aarlig Under- støttelse af 150 Rd. i tre Aar. S. 146. g Negerrucens Forskjellighed udtrykt allerede i Fosterlivet. S. 237. Ordbogscommissionen, Fremgangen af dens Arbeider. .S. 244, Parapetalus, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 192. Perissopus, ny Snyltekrebsslægt. S. 193. Prisaf handlinger indsendte i Aaret 1860, til Besvarelse af den physiske Klas- ses Opgave, S. 245—47, og af den philosophiske Klasses, 5. 247—48. Prisopgaver, udsatte i forrige Aar, besvarede, S. 245—48; udsatte for det det følgende Aar': i den mathematiske Klasse, S. 248—49, i den phy- siske Klasse, S. 249, i den philosophiske Klasse, S. 249, og i den historiske Klasse, S. 250; for det Thottske Legat, S. 250; for det Classenske Legat S. 250—51. Protuberantser, de røde, iagttagne under den totale Solformørkelse i Spanien d. 18 Juli 1860. S. 195—96. Raceforskjellighederne hos Mennesket udtrykte i Fosterlivet ifølge Etatsraad Eschrichts Iagttagelser. S. 237. Regesta diplomatica Hist. Daniæ, Fremgangen i tredie Tomes Trykning. S. 244. Reinhardt, Prof., meddeler Bemærkninger om Redebygningen og Forplant- ningsforholdene hos Crotophaga-Slægten, S. 1—31; Medlem af en Comitee til Bedømmelse af Dr. Vaupells indsendte ,,Bidrag til 256 Oedogoniernes Morphologie”, S. 36; vælges til Revisor, $. 38; be- skriver i Forbindelse med Etatsraad Æschricht Rethvalernes og navnlig Grønlandshvalens anatomiske Bygning, S. 141. Riise, A. H., Apotheker paa St. Thomas, har sendt Ani-Fugle til det Kgl. Museum, S. 5, og en Ani-Rede, S. 24, og meddeler Prof. Rein- hardt skriftlige Oplysninger med Hensyn til disse Fugle Forplant- ningsforhold i Vestindien, S. 24—27, Rindfleisch, (Dr. med. Eduard), modtager en Anerkjendelse af Selskabet for hans indsendte Forsøg til Besvarelse af den physiske Klasses Prisspørgsmaal. S. 245 —47. Rudolph, Læge i Jacobshavn, det af ham indsendte nye Stykke Meteorjern fra Grønland, fra Fortunbay paa Disco, undersøgt af Cfr. Forch- hammer, S. 122—23. Scharling, Prof., Dr. theol, meddeler ,,Udsigt over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders christelige Literatur” og foredrager over ,,Anvendelsen af den saakaldte Tendentskritik paa Evangelieskrifterne”, S. 39—116 (efr. S. 148). Secretæren, (Conf. Forchhammer) fremlægger Skrifter i Selskabets Møder: see Skrifter. Selskaber fremmede, med hvilke Videnskabernes Selskab er traadt i For- bindelse i Aarets Løb. S. 244, Sibbern, Conferentsraad, Dr., deltager i Bedømmelsen af en indsendt philoso- phisk Prisafhandling. S. 247—48, Skrifter, fremlagte i Selskabets Møder: S. 36—37; 38; 120; 123—24; 139 — 41; 141—42; 146 —47; 148; 184—85; 194; 196—97; 236; 237— 38; 241—42, Snyltekrebs og Lernæer m. fl. parasitiske Copepoder beskrevne af Prof. Steenstrup og Dr. Liitken. S. 185—93. Société Linéenne i Bordeaux kommer i Forbindelse med Selskabet. S. 196. Solformårkelsen, den totale i Spanien 1860 den 18 Juli, Iagttagelser herover meddelte af Prof, D'Arrest. S. 195—96. Steenstrup, Prof. J. J. S$., Medlem af en Comitee til Bedømmelse af Dr. Vaupells indsendte ,,Bidrag til Oedogoniernes Morphologie”, S. 36; meddeler ,;nogle af de vigtigste Resultater, som ere vundne ved de nyeste Iagttagelser og Undersøgelser over Infusionsdyrene, navn- lig ved Prof. Dr. F.. Steins sidste Værk over disse: der Organis- mus der Infusorien 1. Abth. 1859, S. 116; andrager paa at Sel- skabet vil træde i Forbindelse med Académie des sciences et let- tres i Montpellier, S. 119; giver Beskrivelse af en ny ottearmet Koralslægt (Herophile regia) og om Udviklingsgangen i flere lavere Dyrs Knopskydning. ” S. 121—22; fremlægger en af ham og Dr. C. F. Liitken udarbeidet Afhandling om det aabne Atlanterhavs Snyltekrebs og Lernæer, samt om nogle andre nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte parasitiske Copepoder, S. 185 —93; meddeler første Afdeling af sine Iagttagelser over flere Forhold, der tjene til at oplyse Knokkelhule- og Knokkelbreccie-Dannelsen, S. 241; (807 (Sad bmJ deltager i Bedømmelsen af Prisafhandlingerne ang. Smaalegemers Indtrængen igjennem Slimhinderne. S. 245—47, Synestius, ny Slægt af Snyltekrebs. S. 191. Synsfeltet, de anatomiske Forhold, som begunstige dets Omfang og Foran- dring hos Pattedyrene, oplyste af Prof. Dr. Bendz. S. 125—139. Teichmann, Dr. Ludvig, modtager en Anerkjendelse af Selskabet for den til samme indsendte Prisafhandling. S. 245—47, Tendentskritikens Anvendelse paa Evangelieskrifterne, et Foredrag herover af Prof. Dr. theol. Scharling. S. 39 fig. Thomsen, H. P. Jul., Docent ved den Kgl. milt. Høiskole, optaget som inden- landsk Medlem af den physiske Klasse S. 237. Thottske Legat, Prisspørgsmaal udsat for dette. S. 250. Trajans Breve til Plinius, en Afhandling om disse forelagt af Prof. L. Ussing. S. 141—46. Ussing, Prof. Dr. L., forelægger en Afhandling om de Keiser Trajan tillagte Breve til Plinius. 144—46, Vandbygningskalk, Prisspørgsmaal herom (for det Thottske Legat). S. 250. Vaupell, Chr., Dr., indsender til Selskabet ,,Bidrag til Oedogoniernes Morpho- logie”. S. 36. Videnskabernes Selskab, dets valgte nye Medlemmer (Holten, Thomsen), S. 237; dets i Aarets Løb tabte ældre Medlemmer (4. $. Ørsted, Chr. Jiirgensen) -S. 243; Oversigt over dets i Aaret holdte Møder, S. 244; understøtter ,,Naturhistorisk Forenings” videnskabelige Meddelelser, S. 146; dets faste Commissioner eller Comiteer: Ordbogscommis- sionen, S 244, Commissionen for et Dansk Diplomatorium og Regesta Diplomatica Daniæ, S. 244: den meteorologiske Comitee, S. 244; Kassecommissionen, S. 239; Comiteer til Afhandlingers Bedømmelse, S. 36 (cfr. S. 231); besvarede Prisopgaver, 245 —47, 247—48; nye udsatte Prisopgaver, S. 248—51; træder i Forbin- delse med andre Selskaber eller Stiftelser, S. 244; de i Aarets Løb fremlagde Skrifter, see: Skrifter. Westergaard, Prof., meddeler et Foredrag over Buddhas Dødsaar og nogle andre Tidspunkter i Indiens ældre Historie. S. 149—184. Rettelser og Tillæg. S. 189. 5 L. f. n. udgaaer: ,,L. Surtræt Bl.” S. 190. 1 L. f. 0. ,,Lernæonicus” læs: Lernewmnicus; og saaledes ofsaa flere Steder. >. osten HEER ler EGE. . Eg keg AFTES NES rv t; ag KE ET HÆNSENE NEN sd Fa Fra FE re le teret ER RU rr s z ØR SENE Fy sa SNO SENVETHERESEN rel i »a SR) SE EGE. SE, Je Ft rr 7 b, Ard- SØNDRE TE oe TR ; ea ye DET: 82 veg its FNS SANGE, otter sine ged Ar meg E mis] | ar sk B enter Stå mv. Mm p fit ke odd lnlå ER Art MR AR mage sys] egt '$ a fis ne stat er" BER ER 2 ai; ie ERE) E ka VET hacket pekj å ma RR satt i Jin i Ej! Bel. EF" re ses lle nå i traeli then mein adv tun fudker NebN oftere NU MR W = ARGER KOS TES ENS te TIGER obEert dt: neg Bø rn gran, aner ex dn ner SKAN eger Lyset: ør se FS ETERN sal EPEREE DET SAN BE RERRR KR " tenth LK Danerne ristes 2 ar "TEEN ØE SES TI Be; BR FN, ster red FRA SE RS Ta anes Hen " KS DISEASE ME LSE bristet SED me Kær UYOIrL Sryetiredt FR SYTTEN S GE SALGS al 5" gan std) BE ER KE ESYG SETE ar Ten ENES HS GE ! ads) abo) påsken Sajn ENS FR Og me KATIE SUGE big Sr ve, FK FR alen) . RES Soter ONE SETE 18 re BE JESY EEN DONE HE kg se PÅ Hebe; koner e et za NET eden MGROSDER ERA] OLE EL ET mis, % aa FEED SE boele HR BUN de dvd vind [ É ; myg ad” rt ener ri AE Fu som belt roder Ar les oa PX 4 Fer EN i stn fe 50 Bilesinssl sled munk => Øl ' , SET 6 SNE ale ARR: 2 S Kød var i Må ad es SOREN EEN SOS. så untr ry M mf aa kk mar Se: i Sug | ng ne bet Fe all 47 sg sr Hr ode ens KØR rv, 2 i Eng SEE ES TEE En Oversigt over det Kgl.dånske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Årbeider i Aaret 1861, Af Selskabets Secretair G. Forehhammer, Conferenisraad og Professor. Kjobenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. m rånielo sarndaleasbit 1428 Una tt LK tå ret SE ya K (] RER SARE -ur GRER £ ytre ANT EDEN ig ? ks 2 ; feks i 10BL Jorn ERE Å då | sy 4 i i $ R Å "2 ; 1 N ; år PN j ' i å [; " gå Tin Kog ' sy itgg HE øen skt i É bo KOMITE ESKE ke i gg ” KER GE Se INDE eN st Rie i al Pr = — 1861. Mødet den 11" Januar. Professor, Dr. Theol. Scharling fortsatte Udsigten over de nyeste videnskabelige Forhandlinger om den apostoliske Tidsalders chri- stelige Literatur: Ewald, der optraadte som Baurs og hans Disciples bittreste »Modstander, har i sine Afhandlinger: »Ursprung und Wesen der Evangelien« (i Jahrb. d. bibl. Wissensch. 1848-54), i sit Skrift: »Die drei ersten Evangelten, iibers. und erklårt, Gott. 1850«, sig. »Die Geschichte Christus! und seiner Zeit, Gott. 18554 (som bte Deel), »Geschichte des apostol. Zeitalters, Gott. 1858« (som 6te Deel), og Gesch. des nachapostol. Zeitalters (som Tde Deel af »Geschichte des Volks Israels«), Gottingen 1859, fremsat en Mængde nye Hypotheser og Combinationer deels om de evan- geliske Skrifter deels om den evangeliske Historie, hvorved navnlig de Tibingske, men ogsaa de Erlangenske (orthodox- lutherske) og andre »bedrøvelige« (trubselige) Theologers An- skuelser skulde finde deres Gjendrivelse. Medens Baur, med Blikket udelukkende hæftet paa Evan- geliernes dogmatiske Tendents, efterhaanden ganske tabte af Syne det egentlige Stof for deres Beretninger, har Ewald For- tjeneste af atter at have henvendt Opmærksomheden paa dette. Naar Baur og hans Disciple ved deres Kritik over de nytesta- mentiske Bøger, hvis Værd dog fornemmeligen skulde bestaae i 1 Meddelelsen af de højeste religiøse og sædelige Sandheder, bringe alle de smaalige Hensyn i Anvendelse, som have øvet deres Indflydelse ved mangen moderne literair Virksomhed, gjør Ewald sig derimod Umage for at føre sine Læsere til et langt højere Standpunkt og istedetfor at adsprede Opmærksomheden ved en utidig Skarpsindigheds Fordybelse i minutiøse Forskjel- ligheder og Afvigelser mellem de evangeliske Beretninger, væk- ker han Lyst og Mod til at samle det Adspredte under eet stort Overblik. Ved Siden af den Varme og Begeistring, hvormed Ewald udtaler sig om Christendommen overhovedet og om den evan- geliske Historieskrivnings Skjønhed, gives der imidlertid andre Eiendommeligheder i denne Theologs Skrifter, som øve en høist frastødende Virkning, deriblandt den ubegrændsede Tillid til egne Anskuelsers Rigtighed og den utaalelige Hovmod, hvormed han behandler andre Videnskabsmænds Arbeider. = Ligeledes savnes der ofte en strengere videnskabelig Begrundelse af hans med saa stor Sikkerked fremsatte Paastande, og den ikke sjel!- den til Uforstaaelighed opskruede paåthetiske Phraseologie vækker istedetfor Tillid og Deeltagelse snarere Læserens Mistro og Forargelse. Efter at have oplyst de Forhold og Betingelser, hvorunder den evangeliske Fortælling dannede sig"), søger Ewald at vise, hvorledes den evangeliske Historieskrivning var opstaaet af den mundtlige Overlevering, der deels sammenfattede Jesu Udsagn efter Grupper og rundt Tal”), deels løst sammenknyttede de 1) See Ursprung und Wesen der Evangelien i Jahrb. der bibl. Wissenlchaft, 1848, S. 113 fr. 2?) At den muudtlige Fortælling ved saadanne Midler kunde søge en Hjælp for Hukommelsen, medens de bleve unødvendige efter den skriftlige Optegnelse af den evangeliske Forkyndelse, er i sig selv ikke urime- ligt. Imidlertid kan den bestemtere FEfterviisning, hvorledes der f. Ex. hos Matthæus findes Spor af en Fordeling efter Syvtallet (anf. St. S. 131 f.) ikke gjennemføres med fuldkommen Sikkerhed. Ewald henviser til de syv Makarismer i Begyndelsen af Bjergprædikenen (Matth. V, 1—11, men "'exten har ni Makarismer), til de syv Antitheser Matth. V, evangeliske Begivenheder paa samme Maade. Han antager, at der allerede meget tidlig har existeret forskjellige Evangelie- skrifter, hvis Spor man ved Opmærksomhed endnu kan forfølge i de foreliggende kanoniske Evangelier, som efterhaanden ere opstaaede af hine omtrent i følgende Række. Det første og ældste Evangelium (I) kjendes paa, at det skildrer »de høieste Spidser af Christi Historie med bevingede Ord«. Dertil hørte Fortællingerne om Jesu Daab, Marc. I, 9-11, om de fyrretyve Dage i Ørken, I, 12 f., om Forklarelsen paa Bjerget, Marc. IX, 1-13. Disse danne en fast Stok, hvorom en Mængde andre Fortællinger samle sig. Fremdeles hørte til dette Evangelium en Mængde af de Udsagn og korte historiske Op- lysninger, som findes hos Lukas IX, 51-56, 57-62. X, 38-42. XI, 1-4. XII, 13-15. XIII, 1-5, 31-33. XVII, 5, 6, 20-22. »Disse Stykker have alle en stærkt fremtrædende Eiendommelighed, og ethvert af dem er trods sin store Korthed en af de kostbaresse Perler fra, den evangeliske Erindringsskat. Man kunde kalde dem den ældste Samling af Jesu Udsagn .... At vi her maae have meget tidligen nedskrevne Erindringer for os, lod sig alle- rede nærmere bevise alene af Ordene Luk. XII, 1-5«(?). Ende- lig skal der ogsaa findes Spor af dette Evangelium i den sidste Hoveddeel af alle Evangelierne. Grundsproget for dette Værk var uden Tvivl Græsk (?), men under stærk Indflydelse af det Hebraiske (f. Ex. &ory910s tå mg00mmov avtol Tod mogevsrd au). Dette Evangelium, som Apostlen Paulus skal have brugt, skyl- des rimeligviis Phwlzppus, der først af Alle betegnes med Nav- net Evangelist (Ap. G. XXI, 8). Men foruden saa korte, afrevne og kun leilighedsviis talte Ord, »hvilke nærmest egnede sig for den første Samling«, havde Jesus Christus jo ogsaa holdt 21—43, (men Texten har sex; Ewald yttrer den forresteu sindrige For- modning, at efter V. 41 skulde egentlig indskydes: ,,der er sagt af de Gamle: Du skal ikke stjæle”) til de syv Parabler Matth. XIII, til det syvfoldige Veeraab Matth. XXIII (men hos Matthæus læses otte, hvorved dog maa bemærkes, at Ægtheden af V. 14 omtvivles) &c. 1+ Å udførligere og sammenhængende Taler. Disse udgjorde i For- bindelse med korte forklarende Indledninger Indholdet af et Evangelium (II), hvori Eet og Andet kunde være optaget af det foregaaende. Det Meste af dette Værk — fra hvilket de fleste længere Taler i vore synoptiske Evangelier ere øste, deels fuld- stændigere, deels i Udtog — er opbevaret i vort første kano- niske Evangelium. Uagtet den Kunst, som viste sig i Gruppe- ringen, beroede dog dette Evangelium væsenligen paa Erindrin- ger. At Forfatteren til dette Værk, der uden Tvivl først var affattet paa Hebrarsk, var een af de Tolv, fremgaaer af dets høie Eiendommelighed, og at det var Matthæus (tå 4oyie), derom vidner urgammel Tradition. (III) Det tredie i Rækken, men det første af fuldstændige Evangelieskrifter er Marecus- evangeliet, hvis levende, maleriske Udførlighed vidner om, at dets Skildringer alene kunne være udkastede efter et Øienvidnes Beretning (»Alles, was sich im jetzigen Matthæus — und im Lucasevangelium Verwandtes findet, trågt nicht mehr diesen Schmeltz der frischen Blume, dieses volle reine Leben der Stoffe«). Forfatteren benyttede de to ovenfor nævnte Værker. Dog har Marcusevangeliet foreligget Forfatteren til vort nuvæ- rende Matthæusevangelium og ligeledes Lukas i en anden til- deels fuldstændigere Skikkelse. Flere Stykker i Midten og mod Enden ere faldne ud; saaledes Bjergprædikenen, der oprindeligen fandtes efter Marc. III, 19; fremdeles er XVI, 9-20 et Værket oprindeligen fremmed Anhang; i Beskrivelsen af Herrens Bøn i Gethsemane skal Matth. XXVI, 42-44 frembyde Marcus" oprin- delige Text imod Marc. XIV, 39; Ordene xergorxointov og &yer- eormointov Marc. XIV, 58 ere tilsatte af Marcusevangeliets sidste Bearbeider, etc. Disse mangfoldige Omdannelser, som dog ikke have truffet Værkets Kjærne (?), bevise ikke videre, end at dette Værk allerede i de allerældste Tider, førend Kanon opstod, maa have været meget læst« (?). — (IV) Fremdeles finde vi Spor af et Evangelium, der paa en ny Maade søgte at skildre Høide- punkterne af den evangeliske Historie: »Das Buch der håheren 5 Geschichte« (i visse Maader et nyt Oplag af I). Dertil hørte f. Ex. den udførligere Beretning om Fristelseshistorien, hvilken er optagen saavel i vort nuværende Matthæus- som i Lukas- Evangeliet istedetfor den kortere hos Marc. I, 12 f. Fra det var af Matthæus optaget: XXVI, 53 (»tolv Legioner Engle«), XXVII, 52 (de opstandne Hellige), af Lukas: XXII, 3 (Satan foer i Judas), 31838 (»Simon! Simon! Satan begjærede at sigte Eder som Hvede« etc.), 43 (men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham). (V) Det femte Skrift er vort nu- værende Matthæusevangelium, der gjorde Sammenledningen af de tidligere skriftlige Kilder til sin Hovedopgave. »Hvad For- fatteren desuden lagde til, var i det Hele saalidet, at Hensigten med blot at samle Stoffet fremlyser desto tydeligere« (?). Hans Hovedkilder vare Marcusevangeliet og Logiesamlingen. Han udelod Marcus' Oplysninger om Jødernes Skikke, fremhævede derimod overalt, hvorledes. de Messianske Forventninger vare blevne opfyldte i Jesus; thi nærmest var det for Jøder og Jøde- christne, at han bestemte sit Værk. Han optog Logiesamlingen temmeligen fuldstændig. Forresten har Noget af denne Samling bevaret sig oprindeligere og fuldstændigere hos Marcus (og hos Lukas). Citaterne af det G.T. anførte han efter egen ny Over- sættelse, forsaavidt de ikke hørte til dem, der allerede i Logie- samlingens græske Bearbeidelse ligesom hos Marcus og Lukas vare optagne, efter Septuaginta. Det er en Udvidelse af Nr. 2, der næsten fuldstændigen blev optagen deri. — (VI) En sjette Bog charakteriseres saaledes, »at dens Bestanddele udmærkede sig ved en særegen Elskelighed og Fiinhed, som i Forbindelse med den. rolige skjønne Udførlighed i Skildringen vilde alene være istand til at gjore den kjendelig blandt hundrede andre« (Luk. II, 41-52: Christus som tolvaarigt Barn i Templet; IV, 16-23 Jesu første Optræden i Nazareth; V, 1-11 Simons Kaldelse til Apostel; X, 25-37 den barmhjertige Samaritan; XIII, 10-17 Abrahams Datter, som Satan havde bundet i atten Aar; XV, 11-32 Pareblen om den fortabte Søn etc.). — (VII) En syvende Bog, »kjendelig ved en paafaldende sammentrængt, meer anty- dende end udførende Tale. Udsagnene ere som hos de græske Philosopher slaaende, spidse, vittige (Luk. III, 10-14: »Hvo som har to Kjortler, give etc. Lader Eder nøie med Eders Sold!« VII, 36-50 Qvinden, der salvede Jesus, etc.). Lignelserne ere ganske anderledes end hos den forrige Forfatter henkastede i faa Grundtræk (Luk. XII, 16—21: den rige Bonde; XVI, 1—13: den utroe Forvalter; XVIII, 1—8: Qvinden og Dom- meren etc.). — (VIII) En ottende Bog — »benyttedes af Lukas«. Det syntes at være det eneste Kjendelige for denne Bog, at den indeholdt, hvad der af Lukasevangeliets Indhold ikke lod sig henføre andensteds. Thi (IX) Lukas selv har kun ledet det rige Stof sammen fra en Mængde forskjellige Kilder. Han benyttede alle de ovennævnte Skrifter, med Undtagelse af det nuværende Matthæusevangelium. Saaledes er dette Skrift endnu mere end Matthæusevangeliet en blot Samling.7) I Ewalds Betragtning af Evangeliernes Oprindelse have vi den skarpeste Modsætning af Bawrs. Som man har kaldt denne Tendentskrittken, har man betegnet hiin som Materzaliekritiken. Alt kommer hos Ewald an paa Stoffet og Bestanddelene, hos Baur paa den dogmatiske Tendents. Netop det af de synop- tiske Evangelier, som Baur erklærede for det uselvstændigste og mindst eiendommelige, er for Ewald det selvstændigste, eien- dommeligste og oprindeligste. Dette er, som Hilgenfeld?) be- mærker, ganske i sin Orden; thi dersom Evangelierne ere op- staaede paa en saadan qvantitativ Maade, at forskjellige Beret- ninger ere udvortes føjede sammen, synes jo vistnok det simp- leste og korteste Evangelium at maatte være det oprindeligste. Men den Maade, hvorpaa Ewald begrunder sin Anskuelse om disse forskjellige Bestanddele, hvoraf vore Evangelier skulle !) ,,Die nåchste Veranlassung zum Abfassen einer Evangelischen Gesehichte war Lukas nichts anderes als dass schon viele Zeitgenossen solche Werke zu schreiben versucht hatten”, (!) ?) Die Evangelien S. 33. hm være opstaaede, er dog altfor subjektiv og vilkaarlig til, at den kan vinde Bifald uden af dem, for hvilke Ewald gjælder som en ubedragelig Autoritet. Man vil ved at see Texten til den Ewaldske Oversættelse af de synoptiske Evangelier"), hvor de forskjellige Bestanddele ere anskueliggjorte ved forskjellig Tryk, studse over den dristige Sikkerhed, hvormed de evangeliske Fortællinger her ere betegnede som hidrørende snart fra den ene, snart fra den anden af de Kildeskrifter, hvilke Ewald efter ganske subjektive Kriterier og Smagsdomme har udfundet som liggende til Grund for vore Evangelier. Hos Marcus skulle ifølge Ewald Bestanddelene findes opbevarede i den største Friskhed og Livlighed, og dog tillægges Matthæusevangeliet næsten heelt igjennem saavel med Hensyn til Tåler som til Beretninger den højere Oprindelighed. Med stor Vilkaarlighed antages, at i det nuværende Marcusevangelium er Meget blevet senere sat til, medens Meget, som fandtes oprindelig i Marcus- evangeliet, er blevet forandret og udstreget. Særdeles beteg- nende for Ewalds Anskuelse er det, der efter denne bliver til- bage som ejendommeligt for Lukasevangeliet. Medens Lukas optog saamange Kilder, skal han ikke have tilsat Videre end Forordet I, 1-4; HI, 2: »Denne Indskrivning var den første, medens Qvir. var Landsherre i Syrien; 51-II, 7: »og hans Møder bevarede alle disse Ord i sit Hjerte. Og Jesus tog til i Vijisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene. Men i Keiser Tiberii femtende Regjeringsaar ...... Derfor sagde Johannes til Folket, som gik ud at døbes af ham»; III, 15 og Begyndelsen af V. 16: »Men da Folket var i Forventning og Alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være den Christus, da svarede Johannes og sagde til Alle« ; V. 18: »Ogsaa meget andet lærte og forkyndte han Folket«, V. 23: »Og Jesus var ved tredive Aar, der han begyndte, og var, som man holdt for, en Søn etc.; IV, 14. 15: »Og Jesus 1) Die drei ersten Evangelien, iibers. u. erklårt. Gottingen 1850 kom i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i alt det omkringliggende Land. Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle;« V. 36: »Men han sagde og en Lignelse til dem«. V. 39: »Og Ingen, som drikker den gamle, vil strax drikke den nye; thi han siger: den gamle er bedre«; VII, 21: »Men i den samme Time helbredte han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander og skjænkede mange Blinde Synet«; VIII, 4: »Men da meget Folk kom tilsammen, og drog til ham fra alle Stæder, sagde han til dem i en Lig- nelse«; X, 1: »Men derefter beskikkede Herren ogsaa halv- fjerdsindstyve Andre og sendte dem ud To og To for sig til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme;« V. 2: »Og han sagde til dem«; XI, 29: »Men da Folket for- samledes til ham, sagde han«; V. 37-39: »Men idet han talede, bad en Pharisæer ham, at han vilde æde Middagsmaaltid hos ham; og han gik ind og satte sig tilbords. Men Pharisæren forundrede sig, da han saae, at han ikke toede sig før Maaltid. Men Herren sagde til ham«; V. 45: »Men en af de Lovkyndige svarede og sagde til ham: Mester! idet Du siger Saadant, for- haaner Du os. Men han sagde«; V. 53. 54 samt XII, 1, etc. etc.« Saaledes skal da Lukas have havt syv Bøger for sig — Ewald antager, at han ikke har benyttet vor Matthæus — og nu til det Stof, som han afskrev af disse, kun tilføjet et heelt eller halvt Vers eller et enkelt Ord. — Vi ere paa denne Maade komne tilbage til Exchhorns Forestillingsmaade, der forlængst ansaaes overvunden. Med Bifald selv fra sine meest erklærede Modstanderes Side (f. Ex. Guericke, Gesammtgesch. des N. T. 1854, S. 256 Anm.) kunde Baur spotte over denne Anskuelse, »der mener, at Alt er skeet, naar man kun veed om ethvert Afsnit af vore Evangelier, om det er taget enten fra »det ældste Evangelium« eller fra »Logiesamlingens« eller fra »den høiere Histories Bog« eller fra den 6te, 7de, 8de »efterviselige« Bog, — om nu saa var, hvad veed man saa med alt dette? Man har altid kun et stofligt Aggregat, som man lader fremstaae paa en atomistisk Sammenfatnings mechaniske Vei, og hvorved man kun kan betragte Fremstillingens Form som et Accidens. Men hvor er den skaberiske Aand, som har gjennemtrængt det givne Stof, besjælet det og forbundet det til Eenheden af et Hele? Dette Spørgsmaal bliver ad denne Vei ubesvaret. Der- for har »»den nyeste Kritik«4 gjort en Ende paa hele denne Fremgangsmaade, hvori man længe nok har dreiet sig omkring som i en evig Cirkel, uden at komme til nogen Ende, derved, at den lagde Vægten ikke paa Materialierne, hvilke vare komne Forfatterne til vore Evangelier ihænde, men paa de evangeliske Historieskriveres Aand og Charakteer. Den har viist, at Forfat- terne til vore Evangelier hverken vare blotte Samlere og Af- skrivere, som man endnu altid vil holde dem for, ei heller blotte Skribenter, der, naar man vil sige det Højeste om dem, adskille sig fra hinanden ved deres Skrifters stilistiske Eien- dommelighed, men Historieskrivere, som fra et bestemt Dtand- punkt af, saaledes som det efter Tidens Forhold, hvori de levede og skreve, ikke kunde være anderledes, opfattede og bearbeidede den evangeliske Overlevering «.!) Heri er unægteligen udtalt en stor Sandhed, kun at »det bestemte Øtandpunkt« ikke maa tages efter en vilkaarlig Con- siruction af den Tids Forhold, hvori Evangelisterne levede og skrev, men maa bestemmes efter sikkre historiske Data, og at den skaberiske Aand, der stilles imod en paatvungen Mecha- nisme, ikke maa tænkes som løsreven fra den Aand, der udgik fra Christus og meddeelte sig til hans Kirke som en virkelig hellig Aand. For Ewald staaer Ægtheden af Johannes-Evangeliet og dettes historiske Charakteer fast. Denne Anerkjendelse har derfor en afgjørende (Baur, »Die Tiibinger Schule S. 119, kalder det »eine ubergreifende«) Betydning for hans hele Opfattelse af den evan- geliske Historie. Alligevel indrømmer Ewald, at Johannes har 7) Baur, Das Marcusevangelium S. 174. 10 bevæget sig med stor Frihed i Gjengivelsen af Jesu Ord og Fremstillingen af de evangeliske Begivenheder. Den haårmoni- stiske Bestræbelse for at forene Johannes” Fremstilling med den synoptiske fører ogsaa hos Ewald til mange meer eller mindre vilkaarlige og usandsynlige Combinationer. Med Hensyn til Jesu undergjørende Virksomhed nærmer Ewald sig Weisses Theorie og betragter de af Jesus foretagne underfulde Helbredelser ikke ligefrem som overnaturlige, men hvilende i en højere naturlig Begavelse. Men netop Beretnin- gerne om den Slags Under, til hvis Fremstilling Johannes-Evan- geliet fornemmeligen indskrænker sig, Forvandlingen af Vand til Viin, de mange Tusendes Bespiisning, Lazarus' Opvækkelse etc., hvilke ogsaa Ewald erklærer for de høieste Yttringer af Jesu Aandsmagt, behandles af ham paa en saadan Maade, at det bliver aldeles umuligt at danne sig nogen klar Fremstilling om hans Opfattelse deraf. De indledes og udlægges med en Strøm af høilravende Ord og Vendinger, hvorved det udvortes Factum først vendes ind ad, symboliseres og allegoriseres i de forskjel- ligste Retninger, saa at man maa formode, at de kun skulle betragtes under et reent ideelt Synspunkt, men tilsidst fasthol- des de dog som Beskrivelser af egentlige Mirakler, som Kjends- gjerninger, der have tildraget sig, saaledes som Evangelisterne fortælle dem. Om Underet i Kana raisonnerer Ewald saaledes: Denne Viin, som siden hiin Tid ogsaa endnu stedse kan, flyde for os, vilde vi kun daarligen selv gjøre til Vand, naar vi her i grov Forstand vilde spørge, hvorledes der i et Øjeblik kunde af blot Vand blive Viin: skal da ikke Vandet i Ordels bedste For- stand overalt ogsaa nu blive til Viin, hvor Hans Aand er virk- som i fuld Kraft? Naar Apostelen ikke udførligen og forsæt- ligen har berørt dette, da er det, fordi han her mere vilde fremhæve den rette Begyndelse, hvorledes intet godt, . velsignet, hjælperigt Værk beroer paa Gjerningsmandens eensidig menne- skelige Villen og Stræben, men at man kun maa holde sig stille og være taalmodig, indtil uventet Aanden selv kommer til rette Fe Tid og viser sin fulde Kraft! (s. Gesch. Chr. S. 224). Peters Fiske- dræt (Luk. V, 4 ff.) skal lære, hvorledes den lavere Tro forklarer sig i den højere, og hvorledes den sande Aands og Christi Nærhed ogsaa kan virke fremmende for jordisk Vel og legemlig Velsignelse; de Femtusindes Bespiisning, hvormeget det endnu manglede Apostlene paa den højere Tro, hiin Tro, der i sand Kjærlighed mindst fortvivler, jo større Nøden er, og under hvis Raaden Alt fordobler sig i glad Given og Uddelen, saa at der pludselig er Overflod. istedetfor Mangel, og hvorledes paa den aandelige Velsignelse ogsaa let følger den legemlige. Den store og evige Betydning af Fortællingen om Jesu Forklarelse paa Bjerget er den, at Troen, naar den er gjennemtrængt af Sand- heden og ganske rettet paa den, er istand til, trods Timelig- hedens tilslørende og formørkende Lidelser og Indskrænkninger, at see et guddommeligt Livsidræts Seir og Forherligelse saa sikkert, som om den allerede var traadt ind i Virkeligheden ; etc. — I en videnskabelig Fremstilling, hvor der ikke som i en Prædiken eller katechetisk Underviisning er Tale om at gjøre en praktisk Anvendelse af denne eller hiin evangeliske Fortæl- ling, men hvor der nødvendigen først spørges: Have vi her en virkelig Historie? eller er det en billedlig Indklædning for en Idee, som derved skal bringes til klar Anskuelse? er det naturligt, at en Fremgangsmaade som den ovennævnte ikke kan andet end vække Uvillie, og man kan her ikke forarges over K. Schwarz's Spørgsmaal (Zur Gesch. der neuesten Theol. S. 202): »Ist dies natirliche oder kiinstliche Vorworrenheit, ist dies Mystik oder Sophistik, theologischer Nebel oder theologische Schalkheit?« Naar Ewald saaledes i Almindelighed ved de evangeliske Mirakler omgaaer Hovedspørgsmaalet om de did- hørende Beretningers historiske Charakteer, da frembyder især hans Behandling af Jesu Opstandelse et uigjennemtrængeligt Mørke af forunderlige og uforstaaelige Phraser, som forhindre fra at erholde et afgjørende Svar over en Gjenstand, som er af den allerhøjeste Vigtighed. I det sidste Afsnit af »Geschichte 12 Christus'« med Overskrift: »Dze ewige Verherrlichung«, som føl- ger ovenpaa »Die Kreuzigung und Grablegung«, findes følgende Yttringer (S. 445): »Tod und Grab Christus' sind in (der Ge- schichte rasch vorubergehende Erscheinungen, aber die wahren Schlussaugenblicke der ganzen alten Geschichte: das Ende dieser ist nicht friher als hier, hier aber ist es gewiss da; und diese ihre rechte Bedeutung darf man ihnen nicht nehmen, noch das folgende neue Leben Christus”, als wåre es nun das- selbe, welches schon dagewesen, mit dem nun gewaltsam zer- storten vermischen: wodurch ja nur seine unendliche Wichtig- keit fir uns verringert wird. Wenn daher die Evangelien noch Einiges uber dieses Grab hinausliegende kurz anschliessen, so thun sie es nur, weil man damals dieses neue verklårte Leben Christus', welches allerdings auf sein irdisches erst das strah- lendste Licht wirft und wie dessen nothwendig folgende hohere Seite ist, zwar schon vollkommen sicher, aber erst eine zu kurze Zeit erfabhren hatte: wåhrend Lukas' Beispiel in seiner zweiten Schrift zeigt, dass man alles von dem Tode und Grabe an Ge- schehene besser in die Geschichte der apostolischen Zeit ver- flicht.« … Disse Ord og denne Henviisning til, at Jesu Opstan- delse snarere hører til Begyndelsen af den apostoliske end til Slutningen af den evangeliske Historie, vække allerede Formod- ning om, at her dog vel neppe kan være Tale om hiin Begi- venhed i den almindeligen antagne Forstand. Dette bestyrkes, naar man nu i Fortsættelsen af Gesch. Christus', nemlig »G'e- schichte des apostolischen Zeitalters, Gott. 18584 finder »Begyn- delsen til den nye Tid (ÅA. 33—44 eft. Chr.)« indledet med et Stykke, der har følgende Overskrift: »Die Auferstehung des Ge. kreuzigten und die sewner Gemeinde« (S. 54—68). Forgjæves arbeider man sig igjennem disse Siders svulstige Pathos-for at erfare, om Forf.'s Mening er, at Jesus virkelig er opstanden fra de Døde, eller om alle de didhørende evangeliske Fortæl- linger kun ere Virkninger af og Udtryk for den høie aandelige Henrykkelse, hvormed Erindringen om alt det Store og Under- 13 fulde, som Apostlene og de første Christne havde erfaret under deres Samliv med Jesu, havde opfyldt dem. »Das Vollkomne giebt aucht hier der Johannes«, hedder det, Gesch. des apost. Zeitalters S. 82-84 .... »Er stellt in seinem Evangelium eine Reihe von vier solchen Schauungen zusammen; diese sind ganz nach seiner sonstigen Weise håchst ausgezeichnet durch Fein- heit des Sinnes, Fille der Inhalts, auch geschichtliche Anschau- lichkeit und gråssere Genauigkeit .... »Kann etwas tiefer und treffender das hier vorliegende Unermessliche erschopfen und den verklårten, lichten Glauben an das Verklårte und Gåttliche schåner loben als die engverbundene Reihe dieser vier Stucke? ist hier nicht auf's deutlichste gelehrt, dass, wenn auch der sinnlichere Beweis und die stårkere sinnliche Erfahrung ihre Nothwendigkeit haben mag, doch der frohe, reine Glaube an die noch immer ibersinnliche Wahrheit noch viel herrlicher sei? will man noch immer heute so grobfuhlich bleiben nicht zu erkennen, was Johannes selbst am Liebsten hat?« — Alligevel har dog Apostlen Johannes selv været saa »grovtfølende«, at han lader Tho- mas paa den haandgribeligste Maade overtyde sig om Jesu Legems Realitet. Ogsaa Jesu Aabenbarelse i Joh. XXI. Cap., hvilket Ewald anseer for johanneisk, er skildret saa sandselig concret, at hele Ewalds Raisonnement gjendrives derved. Men dersom Historien om Jesu Opstandelse kun er foregaaet i Apostlenes indre Anskuelse, hvor meget kan da ikke deres Phantasie have forestillet dem, som ligeledes manglede objektiv Realitet ved Skildringen af Jesu Liv? Naar selv det største Under i den evangeliske Historie bliver saalidt erkjendt i sin factiske Reali- tet, som hos Ewald, hvilket Lys falder da paa Historien om Lazari Opvækkelse og paa de øvrige til samme Kategorie hø- rende Fortællinger? Kunne de gjælde for andet end billedlige Fremstillinger, hvis Værd og Betydning kun er at søge i det ideelle Indhold, som de indeslutte? Saaledes spørger Baur"), 7) Tiibinger Schule S. 160 ff. 14 der benytter Ewalds Sky for at erklære sig aabent øg ligefrem om de evangeliske Underes objective Realitet, den Vægt, som Ewald lægger paa Referenternes subjektive Stemning, de ratio- naliserende og pragmatiserende Udviklinger, hvorved han taler »som om han selv havde været tilstede ved Alt og vidste langt bedre end alle Referenterne, hvorledes Tingene havde tildraget sig«, hans Sammenstilling af Jesu fra Nazareth med en Alexan- der blandt Grækerne, en Julius Cæsar blandt Romerne, en Mu- hamed blandt Araberne og hans Begrundelse af disse Paraleller ved den almindelige Sætning, »aåt der vel ikke gives noget Folk, der jo endelig hos nogen af Sine kunde see det paa det Fuld- komneste nauet, hvad det med sin største Inderlighed og Ud- holdenhed gjennem mange Aarhundreder paa det Ivrigste læng- tes efter« (Gesch. Christus" S. 449, i1ste Udg.)!) — til at vise, »hvor nær Ewald staaer -sine meest forhadte Modstandere«. »Det er kun den Uklarhed, hvori Ewald befinder sig med Hen- syn til sit eget Standpunkt, den Illusion, han gjør sig selv ved sin Fremstillingsmaade, sine Udtryk og Talemaader, som altid synes at sige langt mere, end der virkelig kan være meent med dem, kun dette er Aarsag i, at han ikke bestemtere er sig de Consequentser bevidst, som følge af hans Præmisser.« ?) Man maa tilstaae, at der er megen Sandhed i, hvad Baur her har yttret, og han kunde ikke feire nogen større Triumph over en Modstander, som pleier at overvælde ham med de groveste Anklager og de meest krænkende Fornærmelser (til hvis Formildelse der ikke engang kan siges, »at der er sagt Mere, end der virkelig var meent«), end ved at vise, hvorledes !) Dog med Tilføjelsen: ,,Aber wie das håchste Ringen und Bestreben dieses Volkes (Israels) — — unendlich erhabener und gåttlich nothwen- diger war als alles, was andern Vålkern als ihr håchstes Lebensziel er- schien — — — so war jetzt in ihm ein Held erschienen auf der Erde weit unscheinbarer, fliichtiger und schwicher als jene zuvor beispiels- wegen genannten und doch unendlich erhabener, machtvoller und un- sterblicher als sie alle.” ?) Die Tiibinger Schule, S. 164 fr. 15 hiin, naar han vilde være conseqvent, maatte selv billige de samme Anskuelser, hvilke han nu med den voldsomste og ustyrligste Ivrighed bekjæmper og fordømmer. Dermed er imidlertid dog endnu ikke afgjort, at Sandheden er paa Baurs Side. Det er sandt, at Ewald ved Opfattelsen og Fremstillingen af mange evangeliske Beretninger, »pragmatiserer som Dr. Paulus«, »mythiserer som David Strauss«, kort sagt, behandler. mange Partier af den evangeliske Historie ganske påa samme Maade, som han finder at være himmelraabende Daarskab og Uret, naar det skeer ved andre Theologer. Men naar Spørgsmaalet er, om det ophøiede Billede af Jesu Person- lighed, som fremstaaer af Evangelisternes Totalfremstilling, hvor- ved Jesus Christus viser sig ikke blot som Organ men som Objekt for Aabenbaringen, og som tiltaler Menneskenes inderste og helligste Interesser i den Grad, at de ønske dets Objektivi- tet, ogsaa har havt historisk Virkelighed, da er dog Ewalds Bestræbelse (hvem en conseqvent Udførelse maatte have ført bort fra hans Standpunkt, men derfor ikke nødvendigen over til Baurs Side) ligesaameget rettet paa at give et bekræftende, som den tibingske Kritik paa at give et benægtende Svar. Fra begge Sider iudrømmes der, at der i Evangelisternes Fremstil- ling ved Siden af historiske Elementer ogsaa er optaget uhisto- riske, som først ved Kritikens Anvendelse maåaae udsondres. Men, medens Baur og hans Disciple i alt det Underfulde, som de evangeliske Beretninger indeholde om Jesu Person, Virksom- hed og Skjæbne, ikkun see Udtrykket for Jesu Tilhængeres sub- jektive Forestillinger, der væsenligen gaaåae ud paa at fremstille Jesus som større, end han i Virkeligheden var, seer Ewald i hine Beretninger Vidnesbyrd om, at der i Jesus Christus havde aabenbaret sig noget uendeligen Ophøiet og Guddommeligt, hvilket Apostlene og de første Vidner ikkun ufuldstændigt og ufuldkomment havde været istand til at fremstille. Ewald er- klærer, at ved mange evangeliske Beretninger maa man gjøre Afkald paa at kunne møiere bestemme det Factiske, som har 16 7 ligget til Grund for, at der ved visse enkelte Leiligheder i endnu stærkere Grad end sædvanligt paatrængte sig Apostlene Overbeviisningen om, at i Jesus havde det Højeste aabenbaret sig paa Jorden. Men denne Uklarhed og Utydelighed ved Evan- gelisternes Beretninger, som Ewald udleder fra det Overordent- lige og Usædvanlige, som har tildraget sig, i Forening med Apostlenes og overhovedet den menneskelige Evnes Mangel paa at kunne give en fuldkommen sammenhængende og tilfredsstil- lende historisk Fremstilling af, hvad der er saa forskjelligt fra det Sædvanlige og Naturlige, udleder Baur fra en ganske anden Kilde, nemlig fra Beretningernes Oprindelse til en Tid, som laae fjernt fra Jesu Liv og Virksomhed, og hvor Evangelisterne nu fremstillede samme efter deres egne subjektive Forestilliuger om en Messiæ Væsen og Virken. »Fremstillinger« — saaledes slutter den Sidstnævnte sin Kritik over Ewalds Værk og Forsvaret for sin egen Anskuelse om de kanoniske Evangelier — »Fremstillinger kunne ikke være troe, simple Relationer af Øie- og Ørevidner, som i såa mange Tilfælde altid atter fortælle som skeet, hvad der ikke virkelig er skeet saaledes; og naar man ikke kan ansee dem for såa- danne, bortfalder ogsaa dermed deres apostoliske Autoritet, og der træder mellem Forfatterne og de af dem fortalte Begiven- heder et saa stort Tidsrum, at vi nødes til at forklare os disse Skrifters Oprindelse paa en anden Maade, end man sædvanligen antager«. Imod denne Paastand stiller sig dog den Indvending, at selve Øie- og Ørevidner kunne meddele Beretninger, som ikke ere adægvate Fremstillinger af, hvad der har tildraget sig, endogsaa forudsat den redeligste Villie til at gjengive det Op- levede med Troskab. Navnlig maa dette altid blive Tilfældet, hvor det, der har tildraget sig, var et Mirakel oa: ikke et Pro- dukt af naturlige Causaliteter, men grundet i en umiddelbar guddommelig Virksomhed. Med Rette bemærker Bøchard Rothe"), 1) Zur Dogmatik, i Theol. Studien u. Kr, 1858 istes H. S. 33. Sj 17 at det er et besynderligt Anstød, som forresten selv aabenba- ringstroende Fortolkere have taget af enkelte bibelske Mirakler (f. Ex. Vandets Forvandling til Viin ved Brylluppet i Kana, Be- spiisningsunderet etc.), at man ikke paa nogen Maade kan danne sig en anskuelig Forestilling om, hvorledes Underet er fore- gaaet. Thi dette ligger jo i Underets Natur, naar det tages i sin fulde Strænghed. »Antaget« — siger Martensen”) — vat Jesu Opstandelse virkelig har fundet Sted, vilde det da ikke være at vente, at det mageløse og store Indtryk, som hiin Begivenhed maa have gjort paa de første Vidner, maa have sat disse ud af Stand til en mzkroskopisk Betragtning af alle Biomstændigheder og derved have frembragt Uovereensstemmelse i Opfattelsen af disse, medens derimod Grundindtrykket af den Opstandnes Aa- benbarelse maatte være sig selv ligt for Alle; med andre Ord, maae vi ikke under Forudsætning af, at Opstandelsen er skeet, vente just at finde Beretningerne derom, saaledes som vi finde dem?« Vi tør derfor ikke ligefrem slutte, »at Beretninger, hvis Beskaffenhed viser, at hvad de skildre, ikke har tildraget sig saaledes, ikke kunne betragtes som Relationer fra Øie- og Øre- vidner«. Det var jo endog muligt, at disse vare sig bevidste, hvorledes deres Fremstilling ikke var fuldkommen adægqvat med dens Objekt, men kun var Forsøg paa at anskueliggjøre det uendelig Ophøiede og Guddommelige, som var blevet dem aabenbaret, og paa at gjøre Andre deelagtige i det samme Ind- tryk, som var fremkaldt hos dem ved Noget, hvortil de virkelig havde været Vidner, men som ikkun ufuldstændigt og ufuld- komment lod sig fremstille i Ord og Skrift. Vistnok kunde der da med Rette paastaaes, at disse Beretninger ikke ere »fuld- kommen troe og simple Relationer«. Men følger deraf, at f. Ex. de kanoniske Evangelier, hvis de skulde findes at høre under 1y Chr. Dogmatik S. 380 Slg. Clausen, Fortolkning af de synoptiske Evan- gelier, 2den D. S. 803. 2 18 hiin Kategorie, derved ogsaa »maae opgive deres apostoliske Autoritet, og at der mellem Forfatterne og de af dem fortalte Begivenheder træder et saa stort Tidsrum, at vi nødes til at forklare disse Skrifters Oprindelse påa en anden Maade, end man sædvanligen antager«? — Dette kan i det Mindste Baur ikke ansee for nødvendigt. Ifølge hans Anskuelse om det fjerde kanoniske Evangelium har dettes Forfatter ingenlunde havt et historisk, men et dogmatisk eller apologetisk Maal for Øie ved sin Fremstilling og uden at lægge an paa en historisk Troskab i Meddelelsen af Jesu Taler og Fortællingen om de udvortes Begivenheder kun betjent sig af disse til Indklædning for sine Ideer. Alligevel erklærer Baur (Kritische Unters. S. 327), at i og for sig vilde denne Omstændighed ikke gjøre det til en Umulighed, at en Apostel og navnlig Apostlen Johannes, til hvem den kirkelige Tradition henfører dette Evangelium, håvde kunnet være dels Forfatter.”) Hvorvidt Baur har Ret i sin ovenanførte Betragtning af Johannesevangeliets Beskaffenhed, ville vi ved denne Leilighed ikke nøjere undersøge. Men, der- som vi for et Øieblik antage, at Forfatteren til hiint Evangelium virkelig ikke havde tilsigtet em historisk Fremstilling, da vilde det dog ingenlunde, hvad Baur paastaaer (a. St. S. 387), være ligegyldigt, om Evangelisten havde været Jesus fortrolige Disci- pel, som i længere Tid havde nydt hans personlige Omgang, eller en Skribent fra en betydeligen sildigere Tid, der ikke havde staaet i noget umiddelbart Forhold til Jesus og ikke en- 1) ,,Das Evangelium håingt, wie gezeigt worden, seinem ganzen Inhalt nach, an einer bestimmten Idee, aus dieser Grundidee hat es sich ent- wickelt und auf diese eigenthimliche Weise gestaltet. Warum håtte diese Idee nicht auch in einem Apostel entstehen kånnen, besonders wenn er, wie dies die kirchliche Sage von dem Apostel Johannes mel- det, noch eine liingere Periode der Entwickelung der christlichen Kirche erlebte? — Voraussusetzen wire dabei nur, was sich psychologisch wohl begreifen lisst, dass die Idee im Geiste des Apostels eine solche Macht gewann, dass sich ihr der ganze geschichtliche Inhalt der evan- gelischen Geschichte unterordnete und im Grunde zu einem blossen Reflex der Idee wurde.” Baur a. St. 9 gang tilhørte den anden Generation i Christenheden. I første Tilfælde vilde dog Evangeliet frembyde en ganske anden Garanti for Sandheden af Jesu Persons eiendommelige Høihed, end i det sidste. Den Forskjel kan dog ikke miskjendes, som det gjør, om den fjerde Evangelists Fremstilling er en Reflex af den levende Anskuelse af den objektive Gjenstand, eller et Billede, som er blevet udkastet vilkaarligt efter en Fremstillers Phantasie, hvem Jesus havde været personlig ubekjendt. Vi vilde i begge Tilfælde ikke have nogen fuldkommen tro og sim- pel historisk Relation, men hvilken ganske forskjellig historisk Betydning en saadan, Fremstilling vilde have i første og i sidste Tilfælde, er indlysende.) » Forsaavidt man imidlertid skulde bemærke, at Johannes- evangeliet netop formedelst sin reent ideelle Tendents ikke fal- der under Begrebet af »Relationer«, medens dette Begreb der- imod finder sin Anvendelse paa de synoptiske Evangelier, hvis Forfattere man netop formedelst Mangelen af en saadan gjen- nemført ideel Tendents maa ansee for at have villet levere historiske Beretninger, men som ved indre Uovereensstemmelse vise sig i det Mindste i Enkeltheder som unøiagtige og usikkre, da vilde selv hos disse Skribenter en saadan Ufuldkommenhed i deres Fremstilling dog i og for sig endnu ikke være tilstræk- kelig til enten at frakjende dem apostolisk Autoritet eller hen- føre dem til en senere, efterapostolisk Tid. Thi apostolisk Au- toritet behøver dog ikke i og for sig at betegne fuldkommen Ufeilbarhed, og naar der handles om at bevise Johannesevan- geliets uhistoriske Charakteer og ikke-apostoliske Oprindelse, henviser jo Baur navnlig til dets Uovereensstemmelser med Be- retningerne i de synoptiske Evangelier, »hvilke man kun med den største Vilkaarlighed kan frakjende al historisk Troværdig- hed« (Krit. Untersuch. S. 240). Istedetfor den ovennævnte be- stemte Nægtelse af Evangeliernes apostoliske Autoritet, bliver 1) Slg. Bleek, Beitr. zur Evang. Krit. S. 261 fr. gt Rg da Spørgsmaalet først: hvorledes det, som har historisk Tro- værdighed i de evangeliske Beretninger, skal udfindes, og der- næst hvorvidt det, som maa frakjendes hiin Egenskab, er af den Art, at vi derved nødes til at henføre Evangelierne i den Skikkelse, hvori de foreligge os, til Forfattere fra den efterapo- stoliske Tid. Vi have i det Foregaaende oplyst, hvorledes Baurs Bestræ- belse i denne Henseende ikke førte til Maalet. Idet han gik ud paa at udfinde de enkelte Evangeliers Eiendommelighed og fra deres Forskjellighed i Indhold, Form og Sprog vilde slutte til den særegne Hensigt, hvilken enhver af Evangelisterne havde havt med sit Skrifts Affattelse, for nu derefter at bestemme deres Oprindelse og indbyrdes Forhold, førtes han til at urgere Forskjellighederne i Evangelierne, med Tilsidesættelse af deres Eenhed og Overeensstemmelse, og bragte det ad den af. ham betraadte Vei ikke til anden Oplysning end den, der i Alminde- lighed gik ud paa at vise, fra hvilke Kredse i den christelige Oldtid Evangelierne vare udgaaede, medens man forblev i fuld- kommen Uvished om det Nærmere med Hensyn til deres Affat- fattelse, deres Kilder og Forhold til den Historie, som er Gjen- stand for. deres Indhold. Derved indlagde da Ewald sig Fortjeneste, at han atter henvendte Opmærksomheden paa Kw/derne, som have ligget til Grund for Evangelierne. Hvad navnlig Gzeseler i sit Skrift: »Ueber die Entstehung und fruhesten Schicksale der schriftlichen avangel. Leipzig 18184, havde gjort gjældende om de synop- tiske Evangeliers Oprindelse fra en mundtlig Overlevering, som senere var bleven srrftligen optegnet, delte udførte Ewald videre og modarbeidede saaledes den Forflygtigelse af den evan- geliske Historie, hvormed en Betragtningsmaade truede, »hvor- ved Evangelisterne mere eller mindre vise sig som Theoretikere, og Jesus selv som det blotte Navn for de forskjellige Theorier»,") 1) Reuss, Gesch. (1860) S. 170. 21 Men i Efterviisningen af de skriftlige Kilder fulgte Ewald en saa subjectiv og vilkaarlig Fremgangsmaade, at derved dog ikke kunde vindes nogen tilfredsstillende og sammenhængende Ån- skuelse om Christendommens og den evangeliske Literaturs historiske Udvikling. Ved en Forbindelse af begge de Hensyn, som Baur og Ewald hver for sig eensidigen forfulgte, søgte flere Theologer af selve den Baurske Skole at føre Evangeliekritiken videre, og deres fortsatte Undersøgelser ledede til det Resultat, at der maa anvises de synoptiske Evangelier en tidligere Epoche i den christelige Literatur, end der var skeet ved Baur, og at der i dem findes et historisk Grundlag, som har en større Fasthed og Omfang, end hvad Baurs Kritik indrømmede. Dette var saaledes Resultatet af et med stor Flid og Skarp- sindighed udført Værk af R. Kåstlin: »Der Ursprung und die Komposition der synoptischen Evangelien«, Stuttgart 1853. Lige- som Ewald henvender Kåstlin Opmærksomheden paa de Kilder, som have ligget til Grund for Evangelierne, hvis Forfattere han dog ingenlunde vil have betragtede som blotte Samlere, men heller ikke troer, at man tør anslaae Indflydelsen af den dog- matiske Tendents paa deres Bearbeidelse saa høit, som Baur. Ft Beviis paa, at man ikke kan ansee »den dogmatiske Ten- dents« som udelukkende Forklaringsgrund til Evangeliernes ind- byrdes Afvigelser, finder han blandt andet deri, at en stor Deel Forskjelligheder, f. Ex. i chronologisk Henseende, dog ikke kunne udledes af hiin Grund (a. Skr. S. 237). I den Maade, hvorpaa Kåstlin såger at udfinde de Kildeskrifter, som ligge til Grund for vore synoptiske Evangelier, finder man imidlertid endnu en overveiende Indflydelse af den Baurske Anskuelse, ligesom han ogsaa med Baur fastholder Epitomationshypothesen med Hensyn til Marcusevangeliet. Ogsaa Kåstlin har beholdt Rækkefølgen Matthæus (hvis Kilder fornemmeligen skulle have været Apostlen Matthæus's 20y1&, mundtlige Overleveringer fra Galilæa, det ældste Evangelium 9: det Evangelium, som Marcus ifølge Papias wo (507 forfattede efter Apostlen Petri mundtlige Foredrag) — Lucas (der skal have benyttet Matthæus, det oprindelige Marcusevan- gelium, tå 40y1a, i en ny Bearbeidelse, endelig mundtlige Tra- ditioner fra Judæa og Sydpalæstina) — Marcus (hvis Forfatter skal have benyttet Matthæus og Lukas i Forbindelse med Ur- markus). Men foruden at Kåstlin sætter Evangeliernes Affattel- sestid endeel højere op end Baur, Matthæus til 70—80 e. Chr., Lukas sildigst til Slutningen af iste Aarh., Marcus til 110 e, Chr., antager han det af Papias omtalte Marcusevangelium (hvorfra vort nuværende først er fremstaaet ved en dermed forbunden Benyttelse af de to nu foreliggende Evangelier, som føre Navn af Matthæus” og Lukas) for det ældste. Vi kunne ikke her for- følge den Udvikling i det Enkelte, hvorved Kåstlin understøtter disse Anskuelser om Evangeliernes Oprindelse; den er rig påa mange fine og skarpsindige Bemærkninger; men det ligger i Sagens Natur, at flere Punkter ere af en langt mere problema- tisk Natur, end de vise sig efter hans Fremstilling.") Baurs Fordring til Evangeliekritiken, at den skulde vise Evangelieskrifternes Forhold som »fremgaaet af et indre Udvik- lingsprincip«, troede blandt Andre en Theolog at have fylåest- gjort, der ofte henregnes til den Tibingske Skole, men som stadigen og med Eftertryk søger at gjøre sin Uafhængighed af denne gjældende, idet han paastaaer ved selvstændige Forsk- ninger at have berigtiget den Tubingske Kritik og at have ført den videnskabelige Undersøgelse nærmere til den kirkelige An- skuelse. Denne Theolog er Adolph Hilgenfeld, Professor i Jena.?”) 1) Vi ville saaledes henpege paa den ene, nemlig hvorvidt den livligste, bedst sammenhængende, kort sagt, meest tilfredsstillende Fremstilling af en Begivenhed tør gjælde for Kjendetegnet paa Beretningens større Oprindelighed eller paa dens senere Redaction, hvorved den ældre Fremstillings naturlige Mangler ere blevne fjernede, et Spørgsmaal, som navnlig i den concrete Anvendelse paa de evangeliske Fortællinger ikke sjelden besvares i ganske forskjellig Retning. 2) Die Evangelien nach ihrer Entstehung und geschichtlichen Bedeutung, Leipzig 1854. Das Urchristenthum in den Hauptwendepunkten seines AR Istedetfor Tendentskritiken vil Hilgenfeld gjøre, hvad han kalder »den literairhistoriske Kritik« gjældende. Medens Baur tog sit Udgangspunkt fra Johannes-Evangeliets dogmatiske Tendents- charakteer og fra den sildigste Fremstilling af den evangeliske Historie 'sluttede tilbage til de synoptiske Evangeliers Charak- teer, tog Hilgenfeld den modsatte Vei, idet han gik ud fra, at jo nærmere og inderligere den oprindeligste Evangelists Forhold har været til Jesu Liv, desto renere maa ogsaa det historiske Stof ventes at foreligge her, saa at, naar det lykkes at finde den første Begyndelse til den evangeliske Historieskrivning, da vil man i denne Fremstilling have en fast Maalestok for Histo- riskheden af de senere. Medens nu allerede den kirkelige Overlevering fremstiller Matthæus' Evangelium som det ældste af alle Evangelierne, finder Hilgenfeld ved Undersøgelsen af dette Evangeliums Indhold, at der tydeligen deri lader sig ad- skille to Bestanddele, hvoraf den ene viser sig som en Frem- stilling af den evangeliske Historie, der ganske svarer til det Standpunkt, hvorpaa Apostlene og den ældste christne Menighed stod i Aarene 50—60; den anden derimod viser sig som en senere tilføjet Udvidelse, hvori spores Indflydelsen af de Foran- dringer, som den jødechristelige Bevidsthed havde undergaaet ved Hedningemissionens tiltagende Omfang. Medens man nu med Hensyn til den kirkelige Tradition har Grund til at antage Apostlen Matthæus for Forfatter til hiint første Skrift, maa vort nuværende kanoniske Matthæus-Evangelium betragtes som en udvidet Bearbeidelse deraf, foretaget ved en hellenisk Jødechri- sten omtrent 70—80, thi den Matth. XXIV. 29 udtalte Forvent- ning om Christus' snart forestaaende Parusie efter Jerusalems Undergang tillader ikke at hensætte Affattelsen til sildigere Tid. Entwickelungsganges. Jena 1855. Das Ev. und die Briefe Johannis. Halle 1849. Kritische Untersuchungen tiber die Evv. Justins, der clement. Homilien und Marcions, Halle 1850. Slg. flere Afhandlinger af samme Forf. i Zellers Theol. Jahrbb., foruden særskilte Skrifter over Æmner henhørende til den oldchristelige Litteratur (Die apostol. Viiter 1853, Die jiidische Apokalyptik 1857). 24 I Marcus-Evangeliet finde vi en Fremstilling af den evan- geliske Historie, hvori det Jødechristelige er afstreifet endnu mere, end Tilfældet var i selve det kanoniske Matthæus-Evan- gelium. En Hovedkilde for Forfatteren til Marcus-Evangeliet var det kanoniske Matthæus-Evangelium; men han kan ikke have øst hele sin Beretning af dette. Hvor Marcus, uden at være nødt dertil af sit Evangelieskrifts eiendommelige Hensigt, afviger fra Matthæus, maa han antages at have benyttet deels mundlig Overlevering — thi som et Øievidnes Beretning frem- stiller sig Evangeliet ikke — deels skriftlige Optegnelser. En saadan skriftlig Kilde kan det Skrift have været, som Petrus” Discipel, Marcus, ifølge Traditionen skal have forfattet om Jesu Ord og Gjerning efter sin Lærers mundtlige Evangelieforkyn- delse. — I Lucas-Evangeltet have vi derimod et reent paulinsk Evangelium, den første ægte paulinske Fremstilling af den evan- geliske Historie, forfattet strax i Begyndelsen af det 2det Aarh. ved Benyttelse af Matthæus og Marcus samt et tredie Kildeskrift (fornemmeligen kjendeligt i IA, 51—XIX, 28), hvis »Hovedeien- dommelighed er det urchristelige Livs og Bevidstheds praktiske Strænghed samt Dannelsen af en ny Discipelkreds, som gaaer ud over det strængt jødiske Gebeet« (Die Evangelien S. 218). Dette sidste Skrift har Forfatteren til Lucas-Evangeliet optaget — uden at vi nøie vide, hvormeget deraf — paa samme Maade, som han i Ap. G. har optaget en gammel, ligeledes tabt Reise- beretning fra en af Paulus's Reisefæller. Netop paa Grund af den Charakteer og Tendents, som saa tydeligen kjendes i Ap.G., at fremhæve Panlus, men tillige at fremstille hans Virksomhed i saa stor Overeensstemmelse som mulig med de ældre Apost- les, navnlig Petrus' Anskuelse og Fremgangsmaade, kan man ikke tillægge Lukas-Evangeliet nogen skarp antijudaisk Tendents. Paa denne Maade sees Overgangen fra den ene Evangelists An- skuelse og Fremstilling af den evangeliske Historie i et endeel mildere Lys hos Hilgenfeld end hos Baur. Men især lægger Hilgenfeld megen Vægt paa, at Marcus-Evangeliet indtager Stil- 25 lingen mellem Matthæus og Lukas; kun ved denne Rækkefølge skal Forholdet mellem Synoptikerne og Johannes-Evangeliet vise sig som en naturlig Fremskriden, »medens derimod saalænge Marcus-Evangeliet kun antages at være et Udtog af Matthæus og Lukas, Springet fra Marcus til Johannes bliver saameget større, jo mere hos Marcus urgeres den doctrinelle Farveløshed og derimod den dogmatiske Overvægt betones hos Johannes«. Baur anseer Afvigelsen i Henseende til Marcus-Evangeliets Stilling ikke for betydeligere, end at hans og Hilgenfelds An- skuelser kunne med lige Ret bestaae ved Siden af hinanden. Ikkun med Hensyn til Johannes-Evangeliet finder han en For- skjel mellem sig og Hilgenfeld, idet denne gaaer ud over hans Anskuelse om dette Evangelium og tilkjender det en aldeles gnostisk Oprindelse. I Korthed er nemlig Hilgenfelds Anskuelse denne: i det oprindelige Matthæus-Evangelium, som kan udson- dres fra vort kanoniske Evangelium (— Adskillelsen findes tabel- larisk fremstillet i Hilgenfelds Dre Evangelten etc. S. 105-109 —) foreligger det Historiske af Jesu Liv renest. I den mere dog- matiske end historiske Bearbeidelse, som blev optagen i vor Kanon, er allerede Christendommens Udbredelse til Hedningene anerkjendt, medens det oprindelige Matthæus-Evangelium kun kjendte Christendommen inden Jødedommens Omraade. I Mar- cus-Evangeliet »bliver den evangeliske Historieskrivning hævet til Verdenshovedstadens omfattende Synspunkt, den fjendtlige Stilling mod Paulinismen er opgiven, Christendommen anerkjendt som den almindelige Verdensreligion«. Hermed var Banen brudt for en ægte paulinsk Fremstilling af den evangeliske Historie, hvilken først blev forsøgt i et Privatskrift til Theophilus. »Paa det paulinske Evangeliums Standpunkt bliver det erkjendt som en indre Nødvendighed, at Christendommen i sit jødiske Hjem bliver forkastet, for først udenfor Jødedommen at opfylde sin sande Bestemmelse. Og naar allerede Marcus-Evangeliet har saameget som muligt fjernet Alt, hvad der kunde bortstøde den hedenske Bevidsthed, saa er hos Lukas al jødisk Udvorteshed 96 ikke blot afstreifet, men virkelig ophævet i den bestemtere Op- fattelse af Christendommens rene Inderlighed og Aandelighed» (S. 347). Efter saadanne foregaaende Trin kunde det sidste betydelige Skridt i den evangeliske Histor:eskrivning kun bestaae deri, at Paulinismens Åandsfrihed hævede sig til en speculativ Verdensanskuelses Højde og Almindelighed, kort til en christe- lig Gnosis. Dette er skeet i det fjerde, 7ohannerske, Evangelium. Denne gnostiske Christendom staaer Jødedommen saa fjern, at den deri næsten kun kjender den djævelske Modsætning til det Guddommelige. I Johannes - Evangeliet er Jødedommen ret egentlig Kosmos's lavere Bevidsthed, hvilken den christelige Aandsreligion overskrider i sin rene Transcendents (Ueberwelt- lichkeit). I Johannes- Evangeliet har da Indflydelsen af det døg- matiske Standpunkt paa den evangeliske Histories Opfattelse saaledes potenseret og almindeliggjort sig, at det historiske Stof kun danner Grundlaget for det Dogmatiske. Den evange- liske Historieskrivning har i det johanneiske Løgosevangelium sin væsentlige Afslutning, Trinnet til det det Aarhundredes rene dogmatiske Læreudvikling er naaet, hvis Kjærne forblev Media- tionen af den reent transcendente Gud med den endelige Ver- den ved den guddommelige Logos: Hvad det fjerde Evangelium tilstræber ved at aandeliggjøre Christendommen og danne den videre til en omfattende Verdensanskuelses Høide, er at retfær- diggjøre den navnlig for den hedenske Dannelses tænkende Be- vidsthed. Derfor fandt Kirken en saadan Tilfredsstillelse i det johanneiske Evangelium, at den oversaae den væsentlige For- skjel mellem den johanneiske og den katholske Theologie« 1). !) I nogle tidlige Textforandringer seer man Spor af, hvorledes Kirken ikke i Alt kunde finde sig tilrette med dette Evangelium: I, 13 foretrak Irenæus (Hær. III, 16, 2, 19, 2) Tertullian (de carne Christi c, 19) 0.A. Læsemaaden ås — åyysvvndn istedetfor oi ysvvndnoav, og Joh. VII, 53 — VIII, 11 blev udeladt i mange Haandskrifter, fordi man stødtes over den johanneiske Antinomisme (a. St. S. 348). Om da nu ogsaa saaledes det udvortes Historiske af Jesu Liv er såa temmeligen gaaet under i den fjerde Evangelists speculative Opfattelse, saa er dog — mener Hilgenfeld (a. St. S. 349) — denne til en gjennemført Theorie uddannede Chri- stendom kun Udviklingen af det, som Jesu Bevidsthed i skabe- risk Fylde ifølge den ”oprindeligste og troværdigste Fremstilling sluttede i sig. "Den johanneiske Theologie staaer i et lignende Forhold til Jesu oprindelige Bevidsthed, som det, hvori efter Forjættelsen Joh. XVI, 12 f., Parakletens Virksomhed som den Menigheden til al Sandhed førende Aand staaer til Stifterens Lære. Ifølge Hilgenfeld forudsætter det fjerde Evangelium de tre synoptiske Evangelier, hvis Stof dets Forfatter har benyttet og omdannet, formodentlig dog i Forbindelse med Benyttelse af andre mundtlige eller skriftlige Kilder. Fremdeles skal dette Evangelium forudsætte Afslutningen af den egentlige Gnosticisme, hvis Begyndelse falder sammen med det andet christelige Aar- hundredes Begyndelse. Paa denne Maade skal Evangeliets Af- fattelse først kunne sættes i den anden Fjerdedeel af Zdet Aarh. (120-140 e. Chr.). Apostlen Johannes kan derfor umuligen have levet til den Tid, da dette Evangelium blev skrevet. Man vil af den her meddeelte Udsigt af Hilgenfelds An- skuelse om Evangelierne see, at der endnu er en vid Kløft mellem det, der her angives som Resultat af den videnskabelige Undersøgelse, og den kirkelige Betragtningsmaade. Hvad der er vundet for Evangeliernes historiske Charakteer ved Anerkjen- delsen af, at det første Evangelium indeslutter et Grundskrift, som har Apostlen Matthæus til Forfatter, at det andet Evange- lium for endeel har benyttet Optegnelser af, hvad Apostlen Petrus har meddeelt om Jesu Ord og Gjerninger, og at det tredie Evangelium er fremstaaet ved Benyttelse af de to fore- gaaende i Forbindelse med et tredie Skrift, som var fremstaaet af Traditionen i den apostoliske Kirke — det taber atter sin Betydning ved den Vilkaarlighed, hvormed Forfatterne til vore 28 synoptiske Evangelier ifølge Hilgenfelds Synsmaade have be- handlet det dem ved Traditionen overleverede historiske Stof. Dersom Jesu Ord Matth. V, 19: »Hvo som løser et af disse mindste Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den Mindste i Himmeriges Rige, men hvo som dem gjør og lærer, han skal kaldes stor i Himmeriges' Rige«, indeholde Hen- tydning til Paulus og tjene til Beviis for, »at Forfatteren. til Grundskriftet i det første synoptiske Evangelium, Apostlen Mat- thæus, har indtaget en i det Hele taget fjendtlig Stemning mod Paulinismen«, og dersom alle de Udsagn i det første Evange- lium, hvorved Jesu udtaler sig om Hedningenes Optagelse i det messianske Rige (VIII, 5-13. XI, 21. XX, 1-16. XXI, 33-44, XXII, 1-14), have været udelukkede fra Matthæi Grundskrift, medens deri kun er blevet meddeelt Udsagn af Jesu, som ind- skrænke Evangeliets Forkyndelse til det israelitiske Folk (X, 5. 6. 23. XV, 24. XIX, 28. XXIII, 3., — hvilken Garanli for historisk Paalidelighed haves da deri, at der endnu findes i det første kanciiske Evangelium et apostolisk Grundskrift? Hilgen- feld (Die Ewang. S. 1(5) mener jo dog selv, »at Jesus aldrig kan have udtalt sig om Moselovens ubrødelige Gyldighed saa- ledes, som Ordene lyde Matth. V, 18. 19, da Paulinismens Op- træden indenfor Christendommen jo ellers vilde have været en Umulighed«. Spørge vi da nu om Berettigelsen til at henføre et Evan- gelieskrift, hvor der ér lagt Jesus Ord i Munden, hvilke denne ikke skal kunne have talt, og hvor der er forbigaaet Udsagn og Lærdomme af Jesus, som netop indeholde Vidnesbyrd om, hvor- meget Frelserens messianske Bevidsthed var ophøjet over den sædvanlige jødiske Messiasidee — til den apostoliske Tid og til en Apostel, da vil den ikke være at søge i de udvortes Vidnes- byrd, hvilke jo Hilgenfeld selv ikke indrømmer nogen tvingende Beviiskraft, men i Forudsætningen om, at i Tiden fra Jesu Død og indtil Aaret 51 eller 52 efter Chr. Fødsel havde Apostlene med Undtagelse af Paulus ikke blot Forestillingen om, at Mose- 29 loven skulde forblive i fortsat Gyldighed for de Christne, men misbilligede endogsaa Paulus' Forkyndelse af Christendommen for Hedningene. Da nu Matthæusevangeliet forudsætter det jødiske Folkelivs og Tempeldyrkelsens uforandrede Fortbestaaen (V, 23. XVII, 24-27. XXIII, 2 f.) og den sande Christendom ind- skrænket til Grændserne af den jødiske Nationalitet (X, 5. 6. 23. MV: 24. XIX, 28), skal dets Affattelse ikke kunne henføres til en sildigere, end den ovenfor angivne Tid, men paa Grund af, at der dog tages (et misbilligende) Hensyn til Paulinismen, heller ikke tidligere end til Begyndelsen af Pauli Virksomhed. — Hvil- ken Logik er dog dette? I et Skrift, der indeholder Beretninger om Jesu Lære og Skjæbne, meddeles der, "at Jesus Christus har sagt: »Naar Du offrer Din Gave paa Alteret og kommer ihu, at din Broder etc.« (Matth. V, 23); der fortælles, at Jesus med Erklæring om, at han ikke vilde give Forargelse ved at vægre sig for at betale Tempelskat, har erlagt denne (XVII, 24-27); der berettes, at han i en Tale til Folket og sine Disciple har sagt: »Paa Moses Stol sidde Skriftkloge og Pharisæer. Alt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gjø- rer derefter, men gjårer ikke efter deres Gjerninger.« (Matth. XXIII, 1. 2). Nogen Tid efter at han havde virket i sit offent- lige Lærerembede skal han have udsendt sine Apostle og fore- skrevet dem, at de ikke skulde gaae til Hedninge og Samari- taner, men hellere (u&44ov) til de fortabte Faar af Israels Huus (Matth. X, 6), og sagt dem, at de ikke skulde komme til Ende med Israels Stæder, »inden Menneskens Søn kom« (X, 23) etc. Føre alle disse Beretninger videre, end til Antagelsen af, at til Jesu Tid bestod endnu den jødiske Stat og det jødiske Tempel, at i hans Levetid skulde Apostlene indskrænke deres Messias- virksomhed til Jøderne, ligesom han selv fandt dette hensigts- mæssigt for sin egen Virksomhed, naar ikke Omstændighederne opfordrede til at gjøre Undtagelse herfra (VIII, 28 ff. XV, 21, ff.)? Hvorledes kan man fra disse Beretninger slutte til, at de maae nødvendigen hidrøre fra en Mand, som levede paa den Tid, da 30 den jødiske Stat og det jødiske Tempel endnu bestod, eller da Jesu Apostle kun forkyndte Jøder hans Evangelium, især naar disse Beretninger meddeles i Forbindelse med andre, som inde- holde Oplysning om, at Jesus har forudsagt den jødiske Stats og Templets Undergang, at Evangeliet skulde forkyndes alle Mennesker etc. —? Til at erklære disse Beretninger for at hidrøre fra forskjellige Forfattere, maa der jo først bevises, at Jesus ikke til forskjellige Tider kan have udtalt sig saaledes, som Beretningerne lyde, og dernæst, at en Apostel, som skrev en Beretning om Jesu Ord og Gjerninger — Hilgenfeld!) anseer Matthæi Zoyra ikke blot som en Samling af Jesu Taler (eine Spruchsammlung) — kunde i den Grad miskjende sit Kald som Historiker, at han med Bevidsthed har opoffret den historiske Sandhed for sin egen theologiske Parti-Anskuelse og tillagt Jesus Christus Anskuelser og Yttringer, som staae i Strid med hvad Jesus virkelig har lært. Naar det Grundskrift, hvorefter Evan- geliernes historiske Stof skal bedømmes, har en saadan Beskaf= fenhed, hvor usikker er da den Maalestok, som her tilbydes os? — Hvorledes kan fremdeles Hilgenfelds Paastand om det tredie Evangelium som det, »der har ophævet al jødisk Udvorteshed« (S. 347) og repræsenterer »den rene Paulinisme« (S. 223) »for- enes med den Tilsluttelse til Jødechristendommen, som dets Forfatter saa klart har lagt for Dagen i Fortsættelsen af sit Evangelieskrift, Apostlenes Gjerninger? — Om Johannes-Evan- geliets ejendommelige Charakteer efter Hilgenfelds Anskuelse ville vi ikke her videre udtale os, da vi senere skulle nærmere tage Hensyn til -dette Skrifts Opfattelse i den nyeste Tid. Det stærkeste Beviis paa, til hvilke Vilkaarligheder det har ført, fra en forudfattet Theorie om Christendommens Udviklings- gang at ville vise Evangeliernes Forhold som fremgaaet af den Partitendents, som enhver af deres Forfattere skal have fulgt, afgiver maaskee Vo/kmar's »Dre Religion Jesu und thre erste 1" S.'d, S6/85119. 31 Entwickelung nach dem gegenwårtigen Stande der WrYssenschaft. Leipzig 1857.« Istedetfor at Baur og flere af hans Disciple havde i mange Henseender efterhaanden mildnet den Modsæt- ning, hvorfra den ældste Christenheds Udvikling skal være frem- gaaet, har Volkmar atter ført hiin Modsætning til den yderste Spidse. I Apokalypsen (forfattet 68-69 e. Chr.) finder saaledes Volk- mar den samme fanatiske Fordømmelse af Paulus (Apok. II. 24. II, 2. 9. III, 9), som tidligere er bleven forsøgt at eftervises af Baur, Schwegler, Zeller etc. Polemisk mod Apokalyptikeren optraadte nu Marcus med sit i afgjort paulinsk Retning forfat- tede Evangelium (i Aaret 80, da Apokalypsens jødechristelige Program foørgjæves havde ladet vente paa Antichristens Aaben- barelse, og den milde Titus havde besteget Thronen istedetfor at »Dyret« (Nero) skulde være styrtet frem fra Euphrat) og vilde vise, at ikke Hedenskabet, som Apokalyptikeren vilde, men Jøde- dommen var den egentlige Antichristendom, Jødechristendom- men fandt vel ikke som den vantroe Jødedom en Forargelse i Christi Kors, men den troede, at med denne Offerdød var nu ogsaa ethvert Offer bragt. Som Åpokalyptikerens, saaledes var de Jødechristnes Opmærksomhed udelukkende henvendt paa den Herlighed, som Messias efter overstaaet Lidelse skulde bringe ved sin Parusie. Men fra Paulineren Marcus (VIII, 34) lyder nu Ordet: »Kun ved at tage Christi Kors paa Eder kunne I ind- gaae til Herlighed« (Die Religion Jesu S. 200). Det hele Mar- cus-Evangelium, der danner Grundlaget for alle følgende Evan- gelier, er nemlig ikke andet end et didactisk Epos, en Frem- stilling af ægte christelig Lære i paulinsk Aand i fortællende Form (a. St. S. 207) eller, som det paa et andet Sted hedder: »en vel disponeret Lærebygning af den sande Christendom, som denne lod sig anskue i Christo selv.« — — Evangeliet har fuld historisk Sandhed, men verdenshistorisk, i hvilken ogsaa det individuel Historiske er medindbegrebet, kun uden udtrykkelig Adskillelse. Det er en kostbar Kilde for Jesu Liv, men ogsaa 32 for Paulus' Liv og Christenhedens efter ham. Selv det, som uden al Tvivl individuelt og ganske prosaisk tilhører Jesu Liv før hans Opstandelse, er her overalt stillet under det høiere Synspunkt, for at deri den sande Christendom eller Jesu Virken som den ophøjede Menneskesøns kan komme til Anskuelse« (S. 268 f.). Af Enkeltheder udhæve vi exempelviis blot dette, at Volkmar lader Marcus, den oprindelige Evangelist, være den, som stempler en af Jesu egne Disciple, Judas Ischariotes, til Forræder mod sin Mester.”) Dette er kun skeet for at vinde en Plads blandt de Tolv for Paulus og saaledes at gjennembryde det Ban, hvormed Apokalyptikeren har belagt Hedningeapostlen (a. St. S. 262). Påa dette oprindelige Evangelium, der saaledes er et reent paulinsk Tendentsskrift, hvor Forfatteren med saa meget større Frihed behandlede den mundtlige Evangelietradition, som han tilstrækkeligen har antydet, at han ikke agtede at give nogen Biographie af Jesus i prosatsk Forstand, fulgte nu dog atter som RØeaction, tildeels under Essæismens Indflydelse (derfra de Fattiges Lovpriisning, Forkastelse af Eden etc.), flere judaistiske Bearbeidelser, hvoriblandt et Evangelium, Petr? Prædiken, dan- 1) ,,Die geschichtliche Kritik muss sich auch in das nicht ganz oder selbst gar nicht Begreifliche finden, wenn es nur treu genug bezeugt ist. In den Judas Ischarioth aber, wer vermag sich darein zu finden? Friiher wollte man das Unnatiirliche so natirlich machen: Judas wollte durch herbeigefiihrte Lebensgefahr Jesum zwingen, nun offen mit seiner Macht hervorzutreten, die Juden aber mit der Geldannahme nur sicher machen. Dies ist villig abfållig geworden. Der Verrither Judas ist nicht blos eine satanische, sondern es ist eine bestialische Figur. Fir ein paar Groschen Den zu verrathen, in dem man Gottes Nåhe erkannte! — Und was war auch cigentlich nur zu verrathen? Um Jesus zu sehen, d. h. um zu wissen, wo er sich aufhielt, brauchten die Juden kaum einen Spiåher, geschweige denn einen Verrither. Wenn Paulus bei der Er- wiihnung des letzten Males Jesu von der Nacht spricht, da der Herr tibergeben ward (paredothe), so ward dies zwar meist so gefasst: da der Herr ,,verrathen ward”. Aber es heisst vielmehr iberall dieses paradothenai ,,,,gum Tode tibergeben, in den Tod gebracht werden”” allgemein” (a. St. S. 260 f.). 33 nede Spidsen. Dette Skrift blev senere omdannet af Forfatteren til Apostlenes Gyerninger. I hiint Skrift havde Paulus været skildret i et meget forhadt Lys, som Modstykke til en sand Apostel, som Simon Magus i Modsætning til Simon Petrus. Pau- lus' menneskekjærlige Bestræbelse for at hjælpe de pælæstinen- sisk- jødiske Christnes Armod ved de hédenske Christnes guv- milde Understøttelse blev af den fanatiske Jødechristendom ud- lagt som et Bestikkelsesforsøg, og Ordet blev tilslynget ham: »Til Satan med Dig og dine Penge! Troer Du at erholde Guds Naade med Penge?« (slg. Ap. G. VIII, 18. 19)... I den kanoniske Apostelhistorie blev nu dette omdannet saaledes, at Simon Ma- gus blev gjort til en egen Person, forskjellig fra Paulus" (S. 287 ff. S. 343. f.).. Apostelhistorien og det tredie kanoniske Evan- gelium skyldes nemlig atter en pawlinsk Christen, som tog sig for at gjøre Hedningechristnes Ligeberettigelse med de jødiske Christne og Hedningeapostlens apostoliske Autoritet gjældende. I Lukasevangeliet, forfattet i Begyndelsen af det Aarh. (100-105), med Benyttelse af Marcusevangeliet, det Gl. Test. og de pau- linske Breve, dog ogsaa af judaistiske Evangelier, omdannedes nu det fra disse Kilder hentede Stof med største Frihed til en evangelisk Historie, som dog imidlertid ikke gjorde nogen stor Lykke hos de Samtidige, thi først sildigt (120-165 eft. Chr.) og sjelden bliver navnlig den anden Deel af det Lukaniske Værk, Apostlenes Gjerninger, benyttet og paaberaabt (a. St. S. 346 ff.). Bestræbelsen for at holde Hedningeapostlens Anseelse oppe var altfor kjendelig. Man mærkede Hensigten og blev forstemt (S. 347). Derfor overtog (omtr. 110 efter Chr.) en skriftlærd Jøde- christen, der dog bekjæmpede den stive Jødechristendoms Exclu- sivitet, en udjævnende Bearbeidelse af den evangeliske Historie. Han gik tilbage til det oprindelige Evangelium, forsynede det med det meest Tiltalende af det nye paulinske Evangelium, men optog tillige de vigtigste Slagord fra de judaistiske Evangelier, for desto sikkrere at gjøre det af med disse og fortrænge dem. Det hele Skrift stilledes under det sildigere jødechristelige Syns- 3 34 punkt, saa at det Gl. Test. som saadant, ikke mere Loven, men »Loven og Propheterne« (Matth. V. 17), blev Grundlaget, og Christi nye Væsen heeltigjennem kun Opfyldelsen deraf, men ogsaa den Opfyldelse, som afgjort gaaer ud over det jødiske Væsen og derfor ogsaa fuldkommen passer for Hedninger, som elske Retfærdighed. Dette efter Matthæus opkaldte Evangelium, hvor det oprindelige Evangeliums Guld og Lukas” Sølv var ble- vet udpræget til de christne Partiers almindeligen gyldige Mønt, blev den katholske Kirkes Hovedevangelium (S. 387). Dog var endnu Meget tilbage at ønske. Den fuldkomne Udsoning skete først ved en ny Række Skrifter i Zdet Aarh., Hebræerbrevet, Clemensbrevet og Barnabasbrevet, Til den gnosticerende Me- diation hørte Philipp., Coloss., Ephes.-Brevene, medens foruden Justin og Polycarp ogsaa Brevene til Timotheus og Titus pole- miserede mod Marcion (S. 411). At Gnosis endelig fuldkommen overvandtes, skyldtes »den sande Gnosis' Evangelium« , Johan- nesevangeliet (forfaltet omtrent 160 efter Chr.), der tillige gjen- nemfører i evangelisk Form den sidste Kamp mod det judai- stiske Væsen i Christendommen (S. 433). I dette Evangelium er Alt nyt, og dog er det hele gamle Evangelium deri, kun paa ny, højere, dybsindigere Maade (S. 448). Naar man seer, paa hvor løs en Grund der i dette »den absolute Kritiks« (s. Vorr. XVI slg. S. 555 og a. St.) Værk op- bygges og udtænkes Forhold og Kjendsgjerninger, som ingen anden Hjemmel have end reent subjective Indbildninger, kan man ligesaalidt undertrykke sin Forundring som sin Forargelse over den Dristighed, hvormed en Forfatter, der dog saavel i andre som ogsaa i dette Skrift har givet Vidnesbyrd om Lær- dom og Skarpsindighed, udgiver slige »Velleiteter« for Resulta- ter af historisk Forskning. Vi skulde heller ikke have opholdt os derved, dersom ikke Volkmars Værk i en anden Henseende forekom Opmærksomhed værd. Man har stundom betegnet det som den yderste Spidse, hvortil den Baurske Kritik maatte føre. Men medens Baur og Hilgenfeld (s. Theol. Jahrb. 1857 S. 381 ff. 35 Protestant. Kirchenz. 1858, Nr. 33) have protesteret mod Ret- mæssigheden af en saadan Conseqvens, roser Volkmar sig der- imod af, at han har gjort Ende paa den foregaaende, navnlig den Baurske Kritiks Skepticisme og Negation, og at det »ved Hjælp af alle de Midler, som den nyere Videnskab frembyder«. er lykkedes ham at give en Fremstilling af den evangeliske Hi- storie, hvoraf det skal vise sig, hvorledes den absolute Kritik staaer i den inderste Enighed med den sande Kirke, den virke- lige, den positiv levende Kirke, eller hvorledes værkelig Viden, ret grundig Kundskab til Sagen, her altsaa til de virkelige Kjends- gjerninger, gaaer over i den inderste, inderligste christelige Tro« (Vorr. XVI). Den Vei, hvorved et saadant positivt Resultat er vundet, »at ingen følgende Kritik, omendogsaa den fremskri- dende Videnskab kan berigtige og nærmere bestemme Meget deri, vil kunne forandre noget Væsentligt i hans Fremstilling«, bestaaer i »Fuldførelsen af Kritiken over enhver tidligere«. — »Hvor mangfoldigen end Kirkens og Christendommens Anskuel- ser vexle, Eet bliver dog gjennem Alt og over Alt, den ene Grund: Jesus Christus igaar og idag og i al Evighed den Samme ! (S. 561). Med denne Apostlenes umiddelbare Tro paa Christus gik Reformatorerne tilbage over Middelalderens Hierarchie og Schølastik til det urchristelige Væsen, til det Nye Testament og det evige gammeltestamentlige Grundlag. Men ubevidst blev døg den gammelkatholske Tradition om denne Skriftkanon taget med som det af Gud Givne. Hvor dristigen endogsaa Refor- matorerne personligen med deres Troesvished vare gaaede ud øver denne Skranke, var det dog først i den seirende Reforma- tions anden Epoche, fra Begyndelsen af det syttende Aarhun- drede, at ogsaa den katholske Tradition om det Nye Testamente som blot Mennesketradition kom til Bevidsthed og blev gjort til Gjenstand for kritisk Discussion (S. 522). Naturforskningen gjorde Ende paa den gammelkirkelige Naturbetragtning. Dei- sternes Kritik fandt i det Gl. og NTs. Underhistorier Beviset for, at den hele Aabenbaring var et Værk af Bedrageri og Selv- 36 skuffelse og vilde sætte den saakaldte rene Fornuft i dens Sted. Som om Botokuderne ikke ogsaa havde en reen, ja fra al hi- storisk Udvikling meget reen Fornuft! Som om Fornuften, skilt fra den christelige Udviklings Rigdom, ikke vilde være grænd- sesløs fattig!« (S. 527). »Ogsaa i den nyeste Naturforskning er den kirkestormende Tendents vaagnet med nyt Liv: Materialis- men skal være den alene conseqvente Form for al Videnskab, alt Andet kun Pietisme, Åristokratisme, Absolutisme. Men Op- løftelsen af Materien til det Absolute og Eneste har videnskabe- lig fuld Modsigelse i sig selv, og kun en Religion, som adskil- ler Aanden fra Materien saaledes, at hiin selv sæltes som noget Udvortes ligeoverfor denne, kan have noget at frygte af Natur- betragtningen (S. 529). Indflydelsesrigere end al Naturforskning påa at fuldføre Reformationens Opgave blev den philosophiske og historiske Kritik. Imod den nye Verdensanskuelses Reli- gionsstorm fra Fritænkernes Side optraadte den tydske Rationa- lismes Alvor i ægte conservativ Aand. Theologien bestræbte sig for at vise Sædelighedens ubetingede Fordring (Kants kategori- ske Imperativ) som den hele Christendoms Kjærne, hvis Læres Indhold og Maal blot var Moral, og hvis Historie ved fordoms- fri Betragtning udelukkede enhver Tanke om Bedrag saavelsom om overnaturlige Virkninger. Alt i Evangelierne var historisk, men skulde forklares naturligt: Christi Opstandelse var en Op- vækkelse fra Skindød, Himmelfarten Jesu Tilbagetræden i… det Skjulte for at øve Disciplene i Selvvirksomhed. Jesus under- fulde Helbredelse blev bevirket ved hans medicinske Kundskab etc. Samtidigen bleve de nytestamentiske Breve berøvede al anden Mening end Moralprædikener. Den nær indtrædende Parusie var ingensteds udtalt i Evangelierne. Dogmehistorien med sin Treenighed, Syndefaldet, Retfærdiggjørelsen udelukkende af Troen, gjældte som Frafald fra hiin rcen fornuftige Lære, som en Historie om den menneskelige Daarskab (S. 530 f.). — Men denne Opfattelse var dog for overfladisk, for hjerte- og aandløs til, at den i sin Totalitet kunde faae Bestand. Netop 37 ligeoverfor Sædelighedens ubetingede Postulat maatte Enhver, som alvorligen prøvede sig selv, saameget mere levende føle sin fuldkomne Ureenhed, sin Skyld og sin Trang til Eorløsning. Kun Een var syndløs og reen, kun ved ham kan man vinde Trøst og Forsoning , kun ved den Opstandne kan man vinde Haab og Sikkerhed om sin egen Befrielse fra Død og Tilintet- gjørelse, Den alvorlige Selverkjendelse fører til den syndfrie Rene, til Frelserens Person som hele Christendommens Middel- punkt. Men, har der eengang været et absolut overmenneske- ligt Menneske, hvorfor skulde da ikke overmenneskelige Kræf- ter have virket i ham? — Medens man saaledes ad Følelsens og Hjerteerfaringens Vei kom tilbage til Jesu Person som det Væsentlige i Christendommen, fuldførtes Seiren over den gamle Rationalisme og Philosophiens Fremskridt ud over Kant ved Fichte, Schelling, Hegel, Schleiermacher. Kirkens Lære blev af dem, alle opfattet som i den dybeste Grund sand. Kun med Hensyn til Jesu Liv vare alle disse Philosopher temmelig enige i den absolute Vilkaarlighed, hvormed enhver af dem udvalgte af de fire Evangelier det, som nu netop syntes at tiltale ham meest (S. 532 fl.). — Men jo mere ved den nye Philosophies Fremskridt Betydningen af Menneskehedens Historie og den deri liggende Aabenbaring blev bragt for Lyset, desto nødvendigere blev det nu ogsaa fremfor Alt historisk at fatte den allervigtig- ste Deel af hiin, nemlig Jesus og hans første Menigheds Liv, at ophæve det vilkaarlige Udvælgeri og lade Totaliteten af vore Evangelier tale. Dette var Betydningen af Strauss' Leben Jesu. — Men Strauss, Feuerbach, Bruno Bauer, bragte det ikke vi- dere end til lutter Negationer (S. 534—545). Først ved E. C. Baur kom man fra den tidligere Kritiks luftige Theorier og Phantasier paa historisk Grund; men væsentligen er det dog den historiske Hypotheses Grund, hvorpaa der søges blotte Sandsyn- ligheder, altsaa i Grunden kun Muligheder, næsten over Alt; men navnlig over det historisk og kirkelig Vigtigste, over Christen- dommens Oprindelse og over Jesu Person forbliver det ved fuldkommen Dunkelhed« (S. 549). Med spændt Forventning seer man da den positive Løsning imøde, som Vo/kmar vil give. Det er imidlertid meget vanske- ligt at gjøre Regnskab for den egentlige positive Kjærne af et Værk, der bevæger sig i Phraseologier som: »Vore Evangeliers Fortællingsindhold er ideelt, men netop derfor ogsaa fornuftigt og grundigen historisk (S. 555)«. Hvorledes denne Paastand kan forenes med en Kritik, der lader ikke mindre Jesu Taler end hans Gjerninger og Skjæbne i Evangelierne være omdannede med den største Frihed af disse Skrifters Forfattere, derom maa man vel søge Forklaring f. Ex. i hvad Volkmar siger om Jesu Opstandelse: »Det er en af de sikkreste Kjendsgjerninger i Ver- denshistorien, at Jesus den Korsfæstede har aabenbart sig for sine Disciple i Herlighed, vi maae nu kunne begribe denne Kjendsgjerning saaledes eller anderledes eller slet ikke eller dog aldrig fuldkomment« (S. 76). — — — »Alle evangeliske Frem- stillinger af Jesu Opstandelse indeholde væsenlig Sandhed, men de ere ogsaa kun Forsøg paa at bringe det Uudsigelige under særegne Synspunkter til Anskuelse for Aanden, de ville slet ikke være Andet. Den Ene (Evangelist) vil kun fremstille den store Kjendsgjerning, der har overvundet Verden, endnu grundigere eller mere omfattende, kun endnu tydeligere (end den anden). Enhver Følgende seer ogsaa i den ham foregaaende Fremstil- ling kun et saadant Forsøg, aandelig Historiefortælling, Tydelig- gjørelse af en levende Bevidsthed. Derfor gaaer han ogsaa frit hen derover, udvider og forhøier den efter sin videre høiere Bevidsthed, i den sikkre Tro, at han saaledes har truffet det Rette« (S. 89). Volkmars Totalanskuelse — hvor vanskeligt det end er at udfinde den — maa vel kunne angives omtrent saaledes: At Jesus den Korsfæstede har. viist sig for sine Disciple som den Opstandne i himmelsk Herlighed er den sikkreste Kjendsgjer- ning i hele Historien, men tillige en saadan, hvortil ellers ingen 39 Analogie findes i hele Menneskehistorien. (S. 110 ff. findes Gjen- drivelse af de forskjellige Forklaringer, hvorved man har søgt at berøve Jesu Opstandelse dens underfulde Characteer). Hvor forskjellige endogsaa alle Fremstillinger ere, som paa forskjellig Maade søge at gjøre denne Begivenhed anskuelig — Kritiken maa bekræfte: Jesus er opstanden. Denne Begivenhed, hvor- ved det viste sig, — om endogsaa det Nærmere ikke lader sig bestemme — at Gud aabenbarede sig i Jesus, var nødvendig, for at Jesu Disciple, opfyldte af alle de Forventninger, som den jødiske Messiasidee indeholdt, og hvortil Jesu Optræden aldeles ikke svarede, kunde, trods hans forsmædelige Død paa Korset, i Ham erkjende den sande Messias, Gudsrigets eneste Konge, Verdens Herre. Ved Jesu Opstandelse fra.de Døde blev deres aandelige Øie først aabnet for det Guddommelige, som havde viist sig i hans hele Liv, og hvorfra den nye Bevidsthed nu indtraadte i Menneskeheden, det nye Princip, der gav Verden en anden Skikkelse. Hvad dette Principielle, Oprindelige og Eiendommelige i Christendommen er, det kjendes paa det Punkt, da den inåtraadte i Verden, af Forholdet til de Modsætninger (Jødedom og Hedenskab), ligeoverfor hvilke den har stillet sig som en ganske ny Livsaabenbaring"). »For Apostlene og Vid- nerne til Jesu Liv blev derimod det Enkelte i Jesu Ord og Gjer- ninger opslugt af Anskuelsen om hans rene Væsen overhovedet, og først siden efter, ved denne eller hiin Foranledning, ere en- kelte Træk kaldte tilbage i deres Bevidsthed. Det hørte til Jesu Væsen, at hans Liv ikke er et blot individuelt, men evigt (S. 118)«. 'y Man slgne. Volkmars ovennævnte Skrift, 1ste Cap. (S. 5--41) med ,,Ver- such eimer christlichen Dogmatik, allen denkenden Christen dargeboten Einl. 8. 1—33 (Berlin 1858)” af den schweitzerske Præst H. Lang, der, »uden at billige Volkmars Kritik i det Enkelte, dog har tilegnet sig dens Totalresultat, forsaavidt det stemmer overeens med Baurs og Hil- genfelds, nemlig at Skriften i vor Kanon og navnlig Evangelierne ere fremstaaede af en Kamp mellem de forskjellige Opfattelser af det christe- lige Princip” (S. 26). 40 Jo dristigere og mere overgribende Kritiken viser sig i Volk- mars Værk, desto mærkeligere er det, at Forfatteren dog til- sidst er gjennem alle Negationer af historisk Tradition bleven ført til Anerkjendelse af en positiv Kjendsgjerning som Jesu Opstandelse. Thi denne er — som J. P. Lange (Das Leben Jesu ?r B. 3 Th. S. 1742) siger — »den theokratiske Histories Høidepunkt, og den christelige Verdensanskuelses dybeste Grund- lag, derfor Middelpunktet i den levende Gudstroes hele Verden«. Men dersom det er Volkmars Alvor med denne Anerkjen- delse, hvorledes kan da dermed forenes den Betragtning af Evangeliernes Oprindelse, hvilken %an søger at gjøre gjældende? De store Ord, de stærke Forsikkringer om Overeensstemmelsen mellem »den absolute Kritiks« og »den rette Kirkes« Anskuel- ser kunne dog alene have Mening ved at definere den rette Kirke som den, der antager »den absolute Kritiks« Resultater. Forfatteren hår ved sin egen Udvikling forhindret den Tillid, han ved sine emphatiske og begeistrende Udtalelser søger at vinde for Rigtigheden af sin Anskuelse. Naar Ernest Renan!) for nylig i en Artikel De Vavenir religieux des soctetæs moder- nes (1 Bevue d. d. mondes 15 Oct. 1860) siger: Quelles que puissent étre les transformations du dogme, Jésus restera en religion le créateur du sentiment pur; le sermon de montagne ne sera dépassé. BRemarquons méme que de fart est ct peu de chose, la biographte d'interét secondarwre: Vidée est tout en pa- reille matiére. — — Aucune découverte ni aucun systéme ne feront, que nous ne nous rattachions en religion å la grande ligne intellectuelle et morale en téte de laquelle brille, å tort ou å raison, le nom de Jésus. En ce sens, nons sommes chré- 1) Forfatteren til dét interessante, men dog over Fortjeneste priste Værk: Étndes dhistoire religieuse, Paris 1857. (Over dette Værk sammenligne man St. René Taillandiers Artikel de Vhistoire des idées religieuses au XIXe siécle, optagen i: Histoire et Philosophie religieuse, Paris 1860, p» 1—56, og cn Afhandling: La religion et la science af P. Goy i Nou- velle Revue de Theol. Ayril 1858). 41 tiens, méme quand nous nous séparons sur presque tous les points de la religion chréttenne, qut nous a præcédés; — da for- staae vi dette fuldkomment; og fra dette Standpunkt af er det rigtigt, naar det /7storiske i Evangelierne kun tillægges secun- dair Interesse. Men naar man sætter »Jesu Opstandelse som den sikkreste Kjendsgjerning i Historien«, naar man bekjender »Jesu Person som det Væsentlige i Christendommen«, naar man gaaer ud paa at godtgjøre, »hvilken fuld Ret den almindelige kirkelige Troesbekjendelse har ogsaa i de Punkter, som vække størst Anstød hos Nutidens Mennesker« (S. 655), da fordres der et nøiere Regnskab for, hvorledes det forholder sig med vore Evangelieskrifter, deres Opfattelse .og Indhold, end at vi kunne tilfredsstilles ved Volkmars Betragtning af dem som di» dåctiske Epopeer. Der gives et Synspunkt — og dette er det, hvilket den - ovennævnte franske Religionsphilosoph anseer for »den sande Viismands«, nemlig hvor man »i Betragtuing af, at enhver reli- giøs Form er ufuldkommen, men Religionen dog ikke kan exi- stere uden Form, og at Philosophen ved Forflygtigelsen af denne Form til en Abstraction kun sætter i Virkelighedens Sted Noget, som aldrig har existeret, paa eengang seer, hvorledes Alt i Religion er Billede, Fordom, Symbol, men tillige, at Bil- ledet, Fordommen og Symbolet ere nødvendige, nyttige og sande7)4, Ogsaa i denne Anskuelse er der Mening, om man endøgsaa ikke billiger den. Men naar Volkmar siger (a. St. S. 276): Das urspringliche Evangelium ist ganz geschichtlich und ganz Poesie, Beides in Einem. Es ist ein Epos, aber doch ') »Toute forme religieuse est imparfaite, et pourtant la religion ne peut exister sans forme. Elle r'est vraie qwå sa quintessence, et pourtant la trop subtiliser, cest la détruire, Le philosophe qui, frappé du pré- jugé, de Pabus, de Verreur contenue dans la forme, croit posséder la vérité en se ræéfugiant dans Vabstraction, substitue å la réalité quelque chose qui n'a jamais existé. Le sage est celui qui voit å la fois que tout est image, préjugé, symbole, et que Vimage, le préjugé, le symbole sont nécessaires, utiles et vraies”. Benan a. St. p. 796. keinem andern gleich, denn es ist kein Volksepos, sondern das der Menschheit, des Menschen Gottes« — da er dette kun Phrase; thi efter Volkmars Fremstilling er jo Evangelisternes »aandelige Historieskrivning« ikke det umiddelbare naive Udtryk for de Ideer, de vilde anskueliggjøre, men den er først frem- staaet ved en Omdannelse og Omdigtning af det historisk Givne i theologiske Parti - Anskuelsers Interesse; det Digteriske bliver her Opdigtelse. Man vil ikke undre sig over, at den nyere Evangeliekritik ved disse og lignende Forsøg vakte Forargelse og Uvillie. Jo mere paradoxe og phantastiske de vare, desto kjærkomnere vare de for dem, hvilke den bibelske Kriik i enhver Skikkelse var mistænkelig og forhadt. — Man har sagt, at kun hos Tydskerne, efter denne Nations eiendommelige Tilbøielighed til abstracte Theorier, kunde den tbeologiske Videnskab tage en saadan Ret- ning, hvorved den førte til Resultater, der ikke mindre fandt - Modsigelse i den christelige Bevidsthed") end i Historiens Vid- nesbyrd. Det er ogsaa vist, at hine Undersøgelser ikke fandt synderlig Anklang udenfor Tydskland. Men det maa tillige be- mærkes, at donne Ligegyldighed som oftest var forbunden med Mangel paa Indsigt i de bibelsk - kritiske Forskningers egentlige Betydning?), og at det atter vare nærmest tydske og under Ind- 7) Endskjøndt det Schillerske Ord: »Wissen sie nichts Verniinftiges mehr zu erwiedern, Schieben sie's einem geschwind in das Gewissen hinein;” finder sin Anvendelse paa mangen Polemik mod den videnskabelige Forskning, navnlig paa.det religiøse Omraade, kunde der dog ogsaa være gyldig Anledning for det apologetiske Selskab i Haag til blandt sine Priisopgaver at fremsætte følgende (for Aaret 1858—59): ,,Hvilken Indflydelse har Miskjendelsen (Forglemmelsen) af den christelige Aaben- barings sædelige Charakteer indtil vore Dage udøvet paa Fremstillin- gen, Anvendelsen og Forsvaret af dens Indhold, og hvilke Forbedrin- ger kunne i denne Henseende nutildags indtræde?” 2) Hvorledes det staaer til med den videnskabelige Undersøgelse om de bibelske Bøger i England, vil man kunne see af det berømteste Ind- ledningsværk sammesteds fra, udg. af T. H. Horne, uuderstøttet af to 43 flydelse af den tydsk-protestantiske Videnskab dannede Theolo- ger (i Norden, Holland"), Strassburg),?) som paa grundig viden- andre engelske Lærde, Sam. Davidson og Sam. Prid. Tregelles: Intro- duction of the critical study and knowledge of the Holy Script. (hvis første Udgave saae Lyset for over 40 Aar siden, i London 1818) — Revited, corrected and brougth down to te present time, 10th. ed. Lon- don 1856, i 4 Bd. (hvorover Bleek har meddeelt en udførlig Anmeldelse i Stud. u. Kr. 1858). Man vil finde adskillige værdifulde Oplysninger om Gjenstande, som angaaer Textkritiken, men ikke finde et eneste af de stridige Spørgsmaal om det N. T.s Skrifter ført nærmere deres Løs- ning. Ikke engang noget fuldstændigt Bekjendtskab om disse Under- søgelsers nærværende Standpunkt kan vindes deraf. Det er ogsaa be- tegnende, at neppe havde Værket seet Lyset, førend den af Udgiverne, der i videnskabelig Henseende synes at have Fortrinnet og ogsaa i sine her omtalte Bidrag har viist sig som en redelig og sandhedskjær- ligs Forsker i overvejende positiv, conservativ Retning, maatte erfare de heftigste Angreb, paa Grund af de deri indeholdte Heterodoxier, ja selv hans Medarbeidere sagde sig løs fra ham, og en Undersøgelse blev indledet imod ham fra Forstanderen for Independent- Collegiet (David- son hører til Independenternes Samfund) i Manchester. (S. Bleek a. St. S. 575). Af de Opgaver, som Haager ,,Selskabet til den christelige Religions Forsvar” i det sidste Decennium har udsat, seer man, hvorledes det har værdiget de dristige Anskuelser, som navnlig ved den Tiibingske Skole udbredte sig, en Opmærksomhed, som blandt Andet har fremkaldt flere vigtige Bidrag (saaledes f. Ex. Lechler's ,,Das apostolische und nachapostol. Zeitalter, Haarlem 1851, 4.) til at oplyse Spørgsmaal, til hvis Besvarelse den ældre Theologie ikke havde naaet. ,,Medens det kan fastsættes som et Resultat af de nyeste kritiske Forskninger” — hedder det i Selskabets Program for 1857 — ,,at Matthæus? Evange- lium i sin nuværende Skikkelse ikke stemmer med de Aoyr«, som Pres- byteren Iohannes, ifolge Papias (hos Eusebius h. e. III, 39), omtaler, forlanger Selskabet en Afhandling, hvori hiint Evangeliums Forhold til disse 40yra bliver efterviist med sandsynlige Grunde, og hvori tillige de Regler fastsættes, hvorefter man kan adskille tidligere og sildigere Bestanddele i Evangeliet”. En Besvarelse deraf, som fandtes værdig til Prisen, og der i Bedømmelsen charakteriseres ,,som et mesterligt Arbeide”, uden at Selskabet vil gjøre sig ansvarligt for enhver af Forfatteren opstillet Anskuelse”, har A. Beville, pasteur de V'eglise Wa- lomne å Rotterdam, indsendt, og denne Afhandling vil formodentlig blive offenliggjort. For Aaret 1859 har Selskabet blandt Andet udsat følgende Opgave: ,,Fordi Forskjelligheden i Meddelelsen af Iesu Ord og Taler, saaledes som de forekomme hos Evangelisterne, blive af Nogle udledet fra den Tendents at repræsentere eller forsone forskjellige za EAR skabelig Maade prøvede, hvad der kunde være Sandt og Beret- tiget i disse dristige Angreb paa de traditionel-kirkelige Anskuel- ser, hvorledes de ved den foregaaende theologiske og alminde- lige videnskabelige Udvikling vare blevne foranledigede, hvorvidt der i denne fandtes tilstrækkelige Modstandsgrunde, eller hvor- vidt saadanne vare at søge i en ny og grundigere philosophisk og historisk Betragtning, i en rigtigere exegetisk og dogma- tisk Benyttelse af de bibelske Skrifter. Først ad denne Vei kunde der bringes noget sandt Udbytte for Kirke og Videnskab, og fra denne Side vil der først kunne kastes et oplysende Blik påa de Bevægelser, som vaktes ved Baur og hans Disciple. Thi, hvorledes man end dømmer om den saakaldte Tibingske Skoles Bestræbelser, fra den er Stødet udgaaet til en ny Be- handling af de kritiske Undersøgelser om Christendommens og stridige Retninger i den gamle christelige Kirke — en Anskuelse, hvorved den historiske Vished af, hvad Jesus selv har talet, bliver ud- sat for Fare — saa ønsker man en kort, men nøiagtig Fremstilling af det, som ifølge enhver enkelt Evangelist er blevet foredraget af Jesus som Sandhed paa det religiåse Omraade, og en Undersøgelse af, om der ogsaa med Anerkjendelse af en relativ Forskjellighed kan eftervi- ses en saadan Overeensstemmelse mellem de forskjellige Evangelisters Fremstilling, at Jesu oprindelige Lære kan med tilstrækkelig historisk Sikkerhed udledes af deres Skrifter”. For Aaret 1860: ,,Hvorvidt er Troen paa Evangeliets guddommelige Oprindelse afhængig af den histo- risk - kritiske Videnskabs Resultater?” For Aaret 1861: ,,En historisk og kritisk Fremstilling af den saakaldte Tiibingske Skoles Principer og eiendommelige Anskuelser”. 2) Om den Strassburgske Skole s. Revue de theol. et de philosophie, 8trasbourg 1850—57. Nouvelle Revue siden 1858. Dens Tendents og Charakteristik s. Beitråge zu den theologischen Wissenschaften, 6ten B. 1855. Theol. Stud. u. Kr. 1859, S. 373 ff. Hvad der giver disse The- ologers (Colani, Scherer, Reuss, Reville, Coquerel 0. A.) Bestræbelser en særegen Interesse, er den religiøs-praktiske Aand, som i en ædel og tiltrækkende Fremstilling søger at benytte Videnskabens Resultater til en fuldkomnere Inderliggjørelse af den christelige Menigheds Tro og Liv, hvorved de i den fransk -evangeliske Kirke have virket i Lig- hed med, hvad den Schleiermacherske Skole virkede i Tydskland. 45 ældste Historie og Litteratur"). Baur og hans Disciple have ikke blot oplyst det i flere Henseender Mangelfulde og Usam- menhængende ved den tidligere Fremgangsmaade og Behand- ling af didhørende Spørgsmaal (hvormed naturligviis ikke skal nægtes det Urigtige og Misledende i deres egen Fremgangs- maade), men de have ogsaa i mange Tilfælde ved selvstændige Forskninger meddeelt Oplysninger, hvis Rigtighed er bleven al- mindeligen anerkjendt, selv af Modstandere, medens disse atter ere blevne foranledigede til Undersøgelser, som have ført til ny og bedre Begrundelse af de angrebne traditionelle Anskuelser. Netop den mere levende Forbindelse, hvorved Evangelierne (saa- velsom alle det N. T.s Skrifter) bleve af den Baurske Skole satte med de andre historiske Phænomener i den christelige Kirkes første Aarhundreder, foranledigede, at ikke blot det N. T.s Fortolkere og Isagogikere, men ogsaa Dyrkerne af den al- mindelige Kirkehistorie, Dogmatiken og mange andre theologiske Discipliner følte Opfordring tU at agte paa, prøve, benytte, be- stride eller modificere de nye Anskuelser, som ved de Tu- bingske Theologer gjorde sig gjældende. Af disse Discussioner, der ofte førtes med desto større polemisk Bitterhed, jo mere de i sidste Instants lededes af forskjellige og modsatte Overbe- viisninger og Grundanskuelser om det Høieste og Vigtigste for menneskelig Tro og Tænkning, er der dog efterhaanden vundet et Udbytte, som har været af mere positivt Værd, end Mange af Mistillid til Troen eller til Videnskaben i Begyndelsen turde haabe. Foruden de allerede i det Foregaaende nævnte Theolo- ger, som deeltoge i Forhandlingen netop om Evangeliernes Op- ]) Man oversee navnlig ikke, hvorledes disse Kritikere netop ved at fort- sætte deres Kritik indtil Yderligheder ere meer og meer blevne trængte over paa den positive Side. Saaledes er det klart, hvorledes f. Ex. hos Volkmar, trods alle hans Kritiks Extravagantser, den Idee har pua- trængt sig ham, at Undere og Tegn ikke ere — for at tale med R. Rothe — Adjunkta, der kun udvortes fra ere føjede til en i og for sig af dem uafhængig Aabenbaring, i den Hensigt at bevirke Tro paa den, men at de ere constitutive Elementer af selve Aabenbaringen. 46 rindelse og indbyrdes Forhold, bør endnu erindres, af de alle- rede Bortkaldte: De Wette + 18491), Liicke + 18552), Credner + 18572), Bleek + 1859), blandt de endnu Levende: Guerzke5), Delitzsch&), H. Thiersch"), Ritschle), Reuss?), Wieseler"9) 0. m. A. ) 2) i) S. navnlig Afsnittet $ 63—96 i de Wettes Lehrb. der hist- krit. Einl. in die kanonische Biicher, hvis sjette Udg., besørget efter Forf.'s Død af H. Messner og G. Liinemann, udkom 1860. S. foruden tidligere i nærværende Afhandling citerede Skrifter, ogsaa Programmet: De eo, quod nimium artis acuminisque est in eo, quæ nunc præcipue factitatur, sacræ scripturæ interpretatione. FEinl. $ 35—103. Beitråge I—II. Gesch. d. neutst. Kanon, udg. efter Forfatterens Død af G. Volkmar 1860. Beitr. z. Evangelien-Kritik, 1846. Gesammtgesch. des NT. & 8. & 13—8 19. Neue Untersuchungen tiber Entsteh. u. Anlage der kanon. Evv. Th. 1. Das Matthæus-Ev. Leipzig 1852. Delitzsch søger at bevise Matthæus- Ev.s Prioritet ved Antagelsen af, at Stoffet i dette Ev. er paa kunstig Maade dannet efter Pentateuchen, for at vise Christendommen som en ny, over Moseloven ophøiet, lige guddommelig vouos (Matthus I-II, 15 — Genesis. Matth. II, 16—VII, = Exodus. Matth. VIII—IX — Le- viticus.. Matth. X—XVIII = Numeri. Matth. XIX—XXVIII — Deu- teronomium). Imod en saadan Opfattelse s. Liicke i det ovenanførte Skrift: De eo, quod nimium artis etc. Gott 1853, 4. Versuch zur Herstellung des historischen Standpunktes fiir die Kritik des NT., eine Streitschrift gegen die Kritik unserer Tage, 1845. Einige Worte iiber die Åechtheit der neutestamentl. Schriften, Erlangen 1846. Ueber den gegenwiårtigen Stand der Kritik der synoptischen Ewangelien, i Theol. Jahrb. 1851. S. foruden hans Gesch. der heil. Schr. des NT. 2den Udg. 1853. 3die Udg. 1859 (& 163—212), Etudes comparatives sur les trois premiers évangiles, Revue de Theol. V. X. XI. XV, Nouvelles études, i Nouvelle Revue 1858: .,Ikkun et eneste Evangelium er kommet til os i sin pri- mitive Skikkelse, nemlig Lukas'. Blandt denne Evungelists Kilder var sikkert et Evangelieskrift, som Marcus ifølge en gammel Tradition har optegnet efter Apostlen Peters Prædiken. Ved Siden af dette Evange- lieskrift existerede der tidlig et andet af Apostlen Matthæus, formodent- lig en Samling af Jesu Ord og Taler. Af denne Matthæus' Samling og af Marcus? ovennævnte Skrift i Forening med andre maaskee mundt- lige Kilder er vort kanoniske Matthæus opstaaet Marcus? oprindelige Skrift har undergaaet forskjellige Redactioner. I en vis Forstand har ethvert af vore Evangelier, kun ikke i den Skikkelse, hvori de nu foreligge, været en af Kilderne for det andet”. S. Nouv. Revue. Juillet & Aout 1858, p. 70 sqq. 10) Chronologische Synopse der vier Evangelen, Hamburg 1843. Det forstaaer sig, at Forfatterne til den store Mængde Skrifter, som i de sidste Decennier ere blevne udgivne om »Jesu Liv«, »den apostoliske og efterapostoliske Tid« etc. ikke kunde und- gaae at tage Hensyn til Resultaterne af Evangelieskrifternes Kri- tik, ligesom at de atter øvede Indflydelse paa denne i dens fort- satte Udvikling. Til de allerede i de tidligere Afsnit af nærvæ- rende Afhandling nævnte Skribenter (Hase, Baumgarten, Lech- ler, Schaff etc.) føje vi Lange"), Rrtschl?), Thøersch?), som hver for sig med stør Eiendommelighed have udviklet Totalanskuelser 1) Das Leben Jesu nach den Evangelicn I—III Th. Heidelb. 1844—46. 2 S7 Das apostolische Zeitalter 2 Bdd. 1853—54. Die Entsiehung der altkatholischen Kirche, Bonn. 1850. I den 2den Udg. af dette Værk, Bonn 1857, erklærer Forf. det at være ,, fra Grunden af en ganske anden Bog end dens Forgjænger af samme Navn”(?) ,,Da jeg udarbeidede ,,,,Die Entstehung der altkatholischen Kirche”” i dens første Skikkelse”, siger han i Fortalen, ,,befandt jeg mig i den Stilling, at opløfte Modsigelse mod en Række af den Tiibingske Skoles Paa- stande; men jeg havde endnu ikke indtaget den Stilling, som vilde have gjort Modsigelsen til en principiel og gjennemgribende. Derfor savner min Bog i sin første Skikkelse tildeels den fornødne Conseqvents, hvorved den snart var bleven fremmed nok for mig selv, altsom min theologisske Dannelse stræbte at udfylde og fuldstændiggjøre sig”. — Ritschls Fortjeneste er — foruden en Mængde andre ved selvstændig Forskning tilveiebragte Oplysninger over den gamle christelige Kirke — at have nøiere bestemt Begreberne af Jødechristendom og Pauli- nisme og at have ført Forskjellen mellem disse Retninger tilbage til et rigtigere Synspunkt. Die Kirche im apostolischen Zeitalter und die Emtstehung der neutesta- mentlichen Schriften, Frft. und Erl. 1852. Ligesom Ritschl, saaledes udtrykker ogsaa Thiersch sig om Forholdet mellem sit sildigere og sit tidligere (,,Versuch einer Herstellung etec.”) Arbeide: ,,Jeg haaber denne Gang at have givet noget Grundigere (etwas gediegneres) end for otte Aar siden, da jeg første Gang skrev over en Gjenstand fra dette Om- raade”. Slg. S. XI: ,,Ich darf sagen, dass ich von allen Seiten zu lernen gesucht habe, nicht am wenigsten von den Gegnern der heiligen Sehriften . . . Manche richtige Beobachtungen, welche unsern gliubigen Theologen entgiengen, sind von den Widersachern gemacht worden. Nun gilt es, alles was wirklich Beobachtung (nicht Hypothese) ist, von wem es auch geltend gemacht werde, anzuerkennen und einer jeden ihre rechte Deutung und ihre rechte Stellung im Zusammenhang des Ganzen zu geben”. 48 om den christelige Kirkes og den christelige Literaturs Udvik lingsgang, hvorved de enkelte nytestamentiske Skrifter og navn- lig Evangelierne i deres Oprindelse, Værd, indbyrdes Forhold fremstillede sig i flere Henseender i et nyt Lys, ligesaa føor- skjelligt fra det, som de ældre orthodoxe Theologer havde ud- bredt derover, som fra det, hvori de viste sig efter den Baurske Skoles Hypotheser. I et lignende 9: deels modstridende, deels anerkjendende Forhold til den nyere Evangeliekritik stillede sig den nyeste Tids Dogmatikere, hvilke atter ligesaavel modtoge Indvirkninger derfra som udøvede Indflydelse paa samme"). Naar vi da ville sammenfatte Hovedresultaterne af disse i de forskjelligste Retninger førte Undersøgelser om de fire kano- niske Evangelier, da hører for det Første dertil, at der forelø- bigen maa skjelnes mellem de tre synoptiske Evangelier og Jo- hannesevangeliet. Derom hersker der nemlig i Almindelighed Overeensstemmelse, at Johannesevangeliet frembyder en eien- dommelig Forskjellighed fra de synoptiske, der er ligesaa stor som den Lighed, der er fælles for de tre andre Evangelier ind- byrdes. Et andet Resultat, hvorpaa vi allerede tidligere have gjort opmærksom, og som er af ikke mindre dogmatisk end historisk Betydning, er, at man er kommen til Indsigt om, hvorledes lige- som i det Gl. saaledes ogsaa i det N. T. de didaktiske Skrifter maae betragtes som de tidligst affattede, medens de historiske Skrifter tilhøre en forholdsmæssig sildigere Tid, blandt Andet fordi de maae erkjendes som Product af en mere compliceret literair Virksomhed end hine. 1) S. Dorner, Entwickelungsgeschichte der Lelre von der Person Christi, 1845 ff.; Richard Rothe, Zur Dogmatik (i Theol. Stud. u Kritiken 1858 ff.); H. Lang (s. ovenfor S. 264); Riickert, Theologie 1851; Weisse, Phi- losophische Dogmatik; Athan. Coquerel, Christologie, Paris 1858 etc. Foruden flere værdifulde Bidrag i Jahrbiicher får deutsche Theologie, herausg. von Liebner 1856—59 0. a. Tidsskr., slg. adskillige interes- sante Artikler i Revue de Theologie et de Philosophie Chrétienne, Stras- bourg 1850 F. 49 Hvad da nu angaaer Maaden, hvorpaa de synoptiske Evan- gelier ere opstaaede, har det viist sig som det Sandsynligste, at de med Hensyn til deres historiske Deel ere fremstaaede af den mundtlige Overlevering, som var udbredt i Kirken i den anden Halyvdeel af det første Aarhundrede efter Chr., og at de til deres første Grundlag have saadanne sÅriftlige Optegnelser af Jesu Taler, som række op til selve den apostoliske Tid"). At den apostoliske Underviisning først og nærmest bestod i mundtlig Forkyndelse af Evangeliet, derom forvisses vi ved Alt, hvad vi kjende til Jødernes og de første Christnes Skik og Vediægt”). Men hvilket var Indholdet af denne første aposto- liske Prædiken? — Vi have i »Apostlenes Gyerninger« flere Ta- ler optegnede, som strax efter Jesu Disciples offentlige Optræ- den i Jerusalem skulle være holdte af Petrus, deels for det jø- diske Folk, deels for Synedriet — ligeledes en Tale til Hednin- gen Cornelius og hans Huus — fremdeles Taler af Paulus, holdte af denne Apostel paa hans Missionsreiser, deels til Jøder og jødiske Proselyter, deels til Hedninger. I Almindelighed ere disse Taler blevne betragtede som de ældste Monumenter om den apostoliske Underviisning; men medens Kritiken har gjort Indvendinger imod, at der kan tilkomme den en saadan Betyd ning, ere de i ethvert Tilfælde af den Beskaffenhed, at der kan lade sig gjøre meget forskjellig Anvendelse af deres Indhold. Saaledes som disse Taler nu foreligge os, er der ingen Grund til at antage, at de enten ere blevne optegnede skriftligen før eller efter deres Holdelse af Talerne selv, heller ikke, al de strax paa Stedet skulle være blevne opskrevne af Tilhørerne. De kunne derfor ikke gjælde som archivalske og diplomatiske Documenter, men efter de gamle Historiographers Skik ere de sandsynligviis frit redigerede af Forfatteren til Apostelhistorien, 7) SIn. Kåstlin, Der Ursprung und die Komposition der synoptischen Evan- gelien S. 386 ff. ?) S. N. Theol. Tidsskr. 10de B. S. 217 ff. 50 uden Tvivl efter ganske tilforladelige Omrids eller med rigtig Vurdering af den givne Situation; men deres Indhold og Form — de længste af dem lade sig læse i faa Minuter, de have temmelig eensformig Tilsnit og Farve, ligesom Udførelsen af Enkeltheder deri ikke kan hidrøre fra selve de Talende (Ap. G. I, 16 V, 36. 37) — nøde os til at betragte dem nærmest som et Yærk af Forfatteren til Ap. G. Hovedindholdet af disse Taler er imidlertid: »Jesus af Nazareth, hvem Menneskenes Ondsksb bragte Døden paa Korset, men hvem Gud opreiste fra de Døde, er Christus (dt ovtøg &otiv 0 yqictåg Ap. G. IX. 22, sig. II, 36. V, 42. VIII, 4. 35. XI, 20. XIII, 32, XVII, 3. XVIII, 5. 28) Omvender Eder og troer påa ham. Da vilde Eders Synder tilgives Eder, og Vederqvægelsens Tider komme fra Herrens Aasyn!« (III, 19—21). For Haabet om den Lyksalighed, der knyttedes til Forventningen om Messias' Aabenbarelse vare Alle modtagelige; men hvad der vakte Forargelse, var, at den forjættede Frelse skulde bringes ved en Korsfæstet. Det historiske Beviis for, at Jesus var Christus, føre Apostlene i hine Taler fra de Begiven- heder, hvortil de selv og saamange af deres Samtidige i Palæ- stina havde været Vidner. De Punkter, som i denne Henseende fremhæves, ere: Johannes den Døbers Optræden (X, 38. XIll, 24 ff.) — Jesu underfulde Gjerninger, navnlig hans Helbredelser (IE, 22 &vder dr tov Fsov amodsderyuévov sig vue dvvausor xai téga, xat ocnuetorcs. X, 38. 39) — hans Retfærdighed og Hellighed (II, 27. HE, 14) — hans Død og paafølgende Opstan- delse. Paa sidstnævnte Begivenhed lægges den største Vægt; der henvises ideligen til den (II, 24 ff. II, 15 X, 40. XTIE, 31. XVII, 8, 31); den apostoliske Forkyndelse sammenfattes i Ud- trykket: &rodidovær TO uagtugiov TNS &vacTXcEng Tor zvotlov Incod (IV, 33. slg. 1, 32). Den sættes i umiddelbar Forbindelse med »Jesu Opløftelse til Faderens Høire« og med de Beviser paa hans guddommelige Magt, som kundgjorde sig ved den hellige Aands Udgydelse til de Troende og ved de Mi- rakler, som Apostlene udøvede i Jesu Christi Navn (II, 35. TIT, 51 13. IV, 30). — Det dogmatiske Beviis bestaaer i Efterviisning af, hvorledes i alle disse Begivenheder Propheternes Spaadomme ere blevne opfyldte (II, 30. il, 22 ff. VIN, 35. XII, 38 få, XVIII, 28: Srærderxydg did tav ygxpæøv, &ivar tov yguwotov Inoovv. XXVIII, 23: zÆrsidæv avtovg tå 7rsgi tov Incov &m0 78 To vomov Mørvcéog xal tov mwQopntæv). Hermed forbandtes Formaninger til Omvendelse og Tro (Il, 36. 39 etc.). Med dette Indhold stemme ogsaa utallige Steder i det N. T.s apostoliske Breve (slg. Rom. 1, 4. 1 Kor. XV, 3 etc.), i hvilke der med Undtagelse af en kort Beretning om Nadverens Indstiftelse 1 Kor. XI, 23—25 (Yidnesbyrdet om Jesu Forkla- relse paa Bjerget 2 Petr. i, 17 kan paa Grund af de over- veiende Tvivl om dette Brevs Ægthed ikke komme i Betragtning) ikke findes nogen Oplysning om Jesu Historie, som væsentligen gaaer ud over Grændserne af det, som i hine Taler er med- deelt derom. Paa Grund af disse Iagttagelser er der bleven opstillet den Paastand, at Apostlenes Lære med Hensyn til det Historiske om Jesus Christus kun har været indskrænket til de store Hoved- begivenheder, hans Lidelse, Død og Opstandelse; at den udfør- ligere Behandling af disse Tildragelser gik ud paa at eftervise af det G.T.s Skrifter, hvorledes de havde været forud bestemte i Guds Raad; og endelig, at dertil knyttedes dogmatiske Sæt- ninger om Messias' Verdensherredømme, efterat han var opta- gen til Faderen, om hans forestaaende Gjenkomst til Dom og til Oprettelse af Gudsriget ogsaa i udvortes Herlighed. Men naar man fremdeles derfra har villet slutte, at Trangen til nær- mere at kjende Jesu Personlighed, de Forhold, under hvilke han optraadte, de enkelte Handlinger og Begivenheder i hans Historie, først skulde være indtraadt og have søgt sin Tilfreds- stillelse til en senere Tid, medens i den første Begyndelse af Christendommens Udbredelse den egentlige Interesse ikke vendte sig til det Forbigangne, det Historiske, men udelukkende til de religiøse Læreindhold, og navnlig til de eschatologiske Forhaab- 4 52 ninger, da har man for det Første overseet, hvorledes Manglen af fuldstændigere Meddelelser om Jesu Historie i den første apostoliske Forkyndelse har sin naturlige Forklaring i, at den var henvendt til Palæstinensere og til jerusalemske Jøder, hvis Bekjendtskab med Jesu Liv og Gjerninger ikke blot kunde for- udsættes, men som jo udtrykkelig paaberaabes Ap. G. Il, 22. X, 37... Hvad dernæst de apostoliske Breve angaaer, ere de jo alle skrevne til Læsere, som vare Chrristne a: for hvilke den evangeliske Historie allerede maatte være bekjendt fra anden- stedsfra meddeelte Oplysninger, Endelig vil man f. Ex. i de paulinske Breve ved nøjere Opmærksomhed finde Antydninger om, at ligesom deres Forfatter har havt en Kundskab til den evangeliske Historie, der ikke kan have været indskrænket blot til dennes Hovedbegivenheder, saaledes maåae ogsaa de første Læsere af disse Breve i Forveien have modtaget Oplysninger om Jesu Person og Virksomhed, der have havt et i det Enkelte mere udført Indhold, end hvad der i denne Henseende er med- deelt i Apostlenes Breve. Af det Indtryk, som Peters første Taler til det jerusalemske Folk fremkaldte (II, 41. IV, 4. ete.), kunne vi slutte os til, at dersom de endog kun have indeholdt hine summariske Henviisninger til Jesu Liv og Skjæbne, maae de have vakt Erindringer hos Tilhørerne om Frelserens hele foregaaende Virksomhed, uden hvilke hverken den ånger eller den Troesbegeistring, som bevægede de mange Tusinde til at lade sig døbe, vilde være tænkelig. Ligeledes kunne vi fra den Kjærlighed og Begeistring for Jesus Christus og hans Værk, som paa saamange Maader og paa saamange Steder træder frem i Apostlen Paulus” Skildring af hans Læseres Tro og selvfor- nægtende Hengivenhed, med lignende Sikkerhed slutte os til, at disse Følelser maae have hentet deres Udspring og Næring fra en anden og anskueligere Fremstilling af Jesu Liv og Virk- somhed, end den, som meddeles derom i Pauli Breve. Skulde Apostlen overhovedet kunne have fremkaldt Troen paa Jesus som Guds Søn og Verdens Frelser hos Mennesker, for hvilke 53 Jesus af Nazareth havde været en ligesaa ubekjendt Person, som Begrebet Christus var dem fremmed og uhørt, dersom hans Prædiken havde indeholdt saa faa historiske Elementer, havde udelukkende havt en såa abstract og jødisk - dialektisk Form og Charakteer som hans Breve?!) Vistnok er det rimeligt og bestyrkes ved alle historiske Vidnesbyrd fra Christenhedens ældste Tider, og hvad der først og stærkest maatte tiltrække den nye Religion, hvor den for- kyndtes for Hedningene, disses Opmærksomhed, ikke var det Historiske, end ikke det Underfulde i Jesu Gjerninger og Skjæbne, — Tegn og Under fortaltes jo i Mængde om de forskjelligste Personer, uden at der paa Grund deraf skjænkedes disse nogen videre Anerkjendelse — men det Dogmatiske og Doktrinelle. Læren om den ene, sande, usynlige Gud, om Skabelsen og Forsynet, om Menneskets evige Bestemmelse, om dets Synd og Skyld, dets Forløsning og Haabet om Deeltagelse i guddomme- lig Fred og Salighed paa de af Gud ved Christus aabenbarede Betingelser — disse og dertil hørende Lærdomme havde en Betydning, hvorom vi, der fra den tidligste Alder ere opvoxede i christelige Overbeviisninger, ikke ere istand til at danne os en Forestilling, der er tydelig og stærk nok, uden ved at kjende den tungsindige Stemning, de bekymringsfulde Tvivl, de ned- trykkende Anskuelser, hvorunder Menneskene sukkede, som til hiin Tid havde tabt Troen paa de gamle religiøse Traditioner og ved disses ndbyrdes Modsigelser ikke mindre end ved Phi- losophernes mere forvirrende end oplysende Dialektik vare be- røvede ethvert sikkert Holdningspunkt?). Men ligesaa vist er det, at disse Lærdomme, forsaavidt de ikke vare knyttede til Christi Person, meer eller mindre klart allerede vare bekjendte 1) Slg. Bemærkningerne i N. Theol. Tidsskr. 10de B. S. 225 fø, 7”) Et anskueligt Billede af, hvad der bevægede sig hos mange af Dati- dens dybere og alvorlige Gemytter, vil man finde blandt Andet i Homil. Clement. 1, 1—7. slg. Theol. Tidsskr. 1838, min Afhandling; Clemen- tinerne, den ældste christelige Roman. S. 31 fr. 54 for den dannede Verden i Oldtiden — hvorfor jo ogsaa de ældre christelige Apologeter udtrykkeligen gjøre dette Moment gjældende til at afvise Indvendinger om, at Christendommen var en ny Lære (og derfor som Frafald fra Forfædrenes Religion en Forbrydelse). — Hvad kunde det 'da være, hvorved disse Lær- domme først nu fik en Magt, der forandrede Menneskeheden og lod dem fra dunkle og svævende Formodningers Række træde frem i den sande Religions evige Lys? Hvorfor er Troen paa Gud som Ålts Skaber og Forsyn, Haabet om den individuelle Udødelighed, Kjærligheden mod alle Mennesker som Brødre først fra Christendommens Udbredelse af blevet til Overbeviisninger, der med levende Kraft 'opfylde og gjennemstrømme Alt, der blev beskinnet af Evangeliets Lys? Dertil kan Grunden kun findes i den Forbindelse, hvori de staae med Jesu Person og Historie. Uden Tro paa den »korsfæstede og gjenopstandne« Frelser viste sig hine lysende Sandheder atter kun som Problemer, der æg- gede Forstanden til Undersøgelser for og imod, men aldrig bleve løste og lode Hjertet koldt og utilfredsstillet. Eller er dette ikke det Indtryk, som vi modtage fra de hedenske Viis- mænd efter som før Christendommens Indtrædelse? Den reli- giøse Tro er altid mat og svag uden Aabenbaringstro, Men Aabenbaring forudsætter en hellig Historie. Den uadskillelige Forening af Lære og Historie, som er Christendommen eien- dommelig og gjør den til Aabenbaring i absolut Forstand, kunde ikke fornægte sig ved dens første Forkyndelse. Imidlertid kunde en Historie i den saakaldte apostoliske Troesbekjendelses korte Form — antaget endog dens omtvistede Oprindelse — dog ikke have afgivet nogen tilfredsstillende Fremstilling. Heller ikke mangler det paa udtrykkelige Vidnesbyrd om, at i Apostlenes Missionsprædiken var optaget en Fremstilling af den evangeliske Historie i mere detailleret Form. Saaledes hed- der det i den ældste Beretning, hvilken vi besidde om et Evan- gelieskrifts Affattelse, den nemlig, som en umiddelbar Discipel af Jesus, Johannes Presbyteren (Euseb. III, 39), har givet, om 55 Marcus” Evangelium, at dette skal være fremstaaet af hvad Mar- cus som Apostlen Peters Ledsager erindrede og optegnede efter Apostlens mundtlige Foredrag om Jesu Ord og Gjerninger (tå vm0 Xoiotov 7 Xydévte mn meuydévte). Jo mere der i dette Vidnesbyrd lægges Vægt paa, at Petrus i disse Foredrag ikke havde bestræbt sig for at meddele nogen ordnet, sammenhæn- gende Fremstilling af tør xveraxøv Xoyiwv, saa at Presbyteren i denne Omstændighed finder Grunden til, at der ogsaa i Mar- cus' Skrift savnedes en saadan Orden (Sygaws, ov uér Tor TX&81), destomindre kunne vi blive staaende ved Forestillingen om, at Petrus, der ifølge Traditionen har henvendt Ordet til Ikke-Palæ- stinensere, skulde have indskrænket sig til en Meddelelse af Jesu Historie i Lighed med den, der indeholdes i de petrinske Taler i Begyndelsen af Ap. G., men vi nødes til at tænke os den i Form af enkelte nærmere udførte Træk og Udsagn af Je- sus Christus, hvorved Petrus oplyste og understøttede sine For- maninger til Tilhørernes Tarv (mz90c Tac yosiaæc årroisito Tac drdacxaliuc). Dersom vi nu agte paa den historiske Fortælling i de synop- tiske Evangelier, da finde vi her en Fremstilling, som ganke har Charakteren af en saadan Samling af enkelte mærkelige Tildragelser, der pleie at være Indholdet af den mundtlige Over- leverings Fortælling, som ikke har gjort Fordring paa at med- dele nogen strængt sammenhængende Historie (— meget pas- 'sende tillagde Justinus Martyr de evangeliske Beretninger Nav- net &rrouvnuovevuarta —). Selv den tredie Evangelist, der dog ønskede at give en fuldstændig og nøiagtig Fremstilling af den evangeliske Historie (Luk. 1, 1—3), var dog ikke istand til at gjennemføre dette sit Forehavende. Ogsaa hans Fortælling er fuld af Huller, Afbrydelser og tomme Mellemrum; ogsaa han veed kun at fremhæve Enkeltheder af Jesu offentlige Liv, hvad der er skeet paa denne eller hiin Dag, at stille de enkelte Begiven- heder i en Orden, hvori man erkjender det Baand, som havde b6 knyttet dem til hinanden og holdt dem sammen i den mundt- lige Fortælling. Endnu tydeligere kjendes de synoptiske Evangeliers Oprin- delse fra mundtlig Overlevering af det gjensidige Forhold, hvori deres Fremstillinger staae til hinanden. Disse mange Afvigel- ser fra hinanden indbyrdes ved Siden af deres Overeensstem- melse i det Hele og Store føre med Nødvendighed tilbage til en Kilde, som i Hovedsagen var ligeartet, men dog i det En- kelte frembød mange Forskjelligheder, og som derfor alene kan søges i en mundtlig Tradition, der havde dannet sig efter en bestemt ligeformet Typus, men der tillige gav Plads for mange Differentser. Alligevel paatrænger sig her en Tvivl om, hvorvidt vore foreliggende Evangelier kunne antages for at være den første skriftlige Optegnelse af denne Tradition. Med temmelig Vis- hed kunne vi vel sige, at dette i det Mindste ikke har været Tilfældet med det tredie Evangelium, hvis Forfatter efter sit Forord (8zr840msg 704401 &reystgncev avartagacder Ownynciv x. T. Å.) maa antages at have kjendt tidligere Evangelieskrifter. Naar vi nu see, hvor vanskeligt det har været selv for denne Evangelist, hvis Foretagende dog blev lettet ved de får ham af Andre anstillede Eorsøg, at ordne og sammenfatte det fra forskjellige Sider tilstrømmede Stof, der dog blandt Andet i Sammenligning med den Maade, hvorpaa det er udført af Mat- thæus, kun er lykkedes meget ufuldkomment (vi tale her blot fra det reent literairhistoriske Standpunkt), hvormeget mindre kan det da antages, at Forfatteren til det sidstnævnte Evange- lium kunde strax ved den første skriftlige Optegnelse af den evangeliske Tradition have leveret et- — trods alle dets lite- raire Mangler — i det Hele saa velordnet og planmæssigen an- lagt Værk, som delte Evangelium viser sig at være. Ogsaa gives der jo flere Antydninger i dette Evangelium, som føre til Antagelsen af, at vi her ikke have et umiddelbart apostolisk Skrift, men en Bearbeidelse rimeligviis af hine 20y1æ xvgraxd, oe som Apostlen Matthæus ifølge Papias Vidnesbyrd (Euseb. Ill, 39) havde forfattet paa Hebraisk. Saaledes bliver der kun Marcus- evangeliet tilbage, hvorom man kunde mene, at vi her besad en umiddelbar skriftlig Fixering af det mundtlig forkyndte Evan- gelium. Denne Anskuelse, som navnlig siden Griesbachs Efterviis- ning af, hvorledes Marcusevangeliet kun var et Udtog af Mat- thæus og Lukas, ganske var bleven opgivet, har atter i nyere Tid vundet Forsvarere, som have forbundet den med Hypothe- sen om det Grundskrift, hvorfra de andre Evangelier ere frem- staaede. Til at forklare sig de synoptiske Evangeliers indbyrdes Forhold har det nemlig paa Grund af den indtil Brugen af ganske sjeldne Ord, af særegne syntaktiske Vendinger, ja til ubetydelige Partikler sig strækkende Overeensstemmelse mellem disse Skrifter, i Forbindelse med det fælles Anlæg af Gruppe- ringen af mange Beretninger i disse, viist sig umuligt at blive staaende ved den udelukkende Antagelse blot af en fælles mundt- lig Tradition. Naar da denne indtil hine Enkeltheder sig stræk- kende Overeensstemmelse gjør det nødvendigt, at der foruden den mundtlige Tradition maa ogsaa antages en skriftlig Kilde, hvortil vore Evangelier kunne føres tilbage, da ligger det Spørgs- maal nær, om ikke denne skriftlige Kilde kan søges i det andet kanoniske Evangelium, hvorom vi have det ældgamle ovenfor omtalte Vidnvsbyrd fra selve den apostoliske Tid, at det nær- mest er forfattet efter Apostlen Petri Foredrag af dennes Ledsa- ger og Discipel, Marcus, hvorved ikke er udelukket, at dets For- fatter foruden de Optegnelser, han gjorde efter Erindringen af Peters Meddelelser, kan have benyttet den almindelige evange- liske Tradition, ja maaskee ogsaa hine af Apostlen Matthæus optegnedee 40oyia, hvilke forresten benyttedes i større Omfang af den Evangelist, fra hvis Haand det nuværende kanoniske Mat- thæusevangelium er udgaaet. Thi ogsaa dette tør antages for et af de Resultater, som har vundet almindelig Anerkjendelse ved den nyeste Tids Under- 58 søgelser om de synoptiske Evangeliers Oprindelse, at disse Skrifter efter al Sandsynlighed have skriftlige Optegnelser af Jesu Udsagn og Taler til deres første Grundlag. Medens Tran- gen til skriftlig Optegnelse af de historiske Kjendsgjerninger, som ledsagede Jesu Optræden, ikke strax kunde føles, saalænge der levede såa mange Samtidige, hvilke havde deels været Vid- ner til hine, deels fra Øievidner havde Leilighed til at modtage Underretning derom, maatte derimod Ønsket om og Trangen til at kjende og bevare Herrens Ord og Lærdomme i deres oprin- deligste Form langt tidligere gjøre sig gjældende. Begivenhe-" derne og Kjendsgjerningerne kunde i det Mindste Øieviådner ikke frygte for at glemme eller ikke at kunne gjengive med Troskab; derimod kunde selv Apostlene føle Trang til ved skriftlig Op- tegnelse at sikkre sig Bevarelsen af Jesu Ord og Taler med saa stor Nøiagtighed som muligt. Netop fra Jesu Lære var det jo, at Lyset udbredte sig over Belydningen af de underfulde Gjer- ninger, som Apostlene saae sam udføre, og over de overordeut- lige Begivenheder, hvortil de vare Vidner. Ligesom Jesu Ud- sagn og Taler maatte for dem være af den høieste Vigtighed. saaledes vare de ogsaa det Element af den evangeliske Under- viisning, til hvis Samling og Opbevaring de allerførst vare hen- viste, og til hvis Gjengivelse de understøttedes ved den Nyhed og Eiendommelighed, som udmærkede Jesu Foredrag. Til en ordret og tro Opfattelse af disse vare de allerede efter deres Lands Skik, hvor Rabbinernes Disciple ikkun pleiede at benytte deres Læreres mundtlige Underviisning, anviste; men ligesom det har megen Sandsynlighed — skjøndt ingen historisk Vished — at det allerede i Rabbinskolerne var Brug, at Disciplene til deres egen Brug optegnede deres Læreres Udsagn, saaledes tør vi af flere Omstændigheder slutte, at i den apostoliske Kreds have skriftlige Optegnelser af Herrens Ord ikke været ganske fremmede. Omendskjøndt det papianske Vidnesbyrd, at Mat- thæus har paa Hebraisk samlet rå 4oyræ xveraxæ kan udlæg- ges i den Forstand, at herved ikke menes udelukkende Ord og 59 Taler ef Herren, men et Evangelieskrift overhovedet (hvori og- saa historiske Beretninger vare optagne), tyder dog hiin Benæv- nelse paa det didactiske Element som det fremherskende. Den Overeensstemmelse, hvormed Jesu Ord ere gjengivne i vore Evangelier, viser sig dernæst saa paafaldende, at den udeluk- kende mundtlige Overlevering ikke kan antages at give nogen tilstrækkelig Forklaring for hiin, især ved Sammenligning af Af- vigelserne i Evangelisternes Beretninger om de historiske For- hold, Tid, Sted og Personer, til hvilke Ordene og Talerne hen- føres. Vistnok erkjendes jo ogsaa i Gjengivelsen af Jesu Ud- sagn og Taler en Indflydelse af Referenternes Subjektivitet ikke blot ved Valget og Omfanget, men ogsaa ved Formen, hvori de ere gjengivne; men i alle tre synoptiske Evangelier have Jesu egne Ord en saa ligeartet fremherskende Eiendommelig- hed, at Ulighederne træde aldeles i Baggrunden. Høist mær- kelig er ogsaa den Omstændighed, at Apostlen Paulus"), der ikke havde modtaget sin Kundskab om Jesu Lære fra de andre Apostles eller fra noget Menneskes Underviisning (Gal. I, 1—12. 17—18), paa de faa Steder, hvor han udtrykkeligen paaberaa- ber sig Jesu Ord, gjengiver disse i en Overeensstemmelse med deres Form i vore Evangelier, som — naar man ikke vil unø- digen antage denne Meddelelse grundet i en særegen guddom- melig Aabenbaring af disse Enkeltheder — maa udledes fra hans Benyttelse af saadanne skriftlige Optegnelser af Jesu Ord, hvorved han kunde være berettiget til at erklære, at han havde modtaget dem »fra Herren selv« (ærrd tov xveiov). Disse Optegnelser, endog med kort Tilføjelse af den An- ledning og de historiske Forhold, hvorunder Jesu Taler vare holdte, kunde dog ikke længe skaffe fuldkommen Tilfredsstillelse, men maatte i samme Forhold, som Apostlenes og andre Øie- vidners mundtlige Underviisning i Tidens Løb unddroges de Christne, fremkalde Ønsket om, at de historiske Momenter 1) S. Nyt Theol. Tidsskr. 10de B. S. 262 ff. 60 maatte meddeles i større Udførlighed, indtil de efterhaanden vakte Trangen til sammenhængende historiske Fremstillinger af Jesu Liv og Virksomhed. Hertil bidrog vel ikke lidet den apo- logetiske Interesse ligeoverfor Modstandernes Indvendinger, saa- ledes som vi f. Ex. i vort kanoniske Matthæusevangelium tyde- ligen see Bestræbelsen for at give en Fremstilling af Jesu Hi- storie, hvorved denne ogsaa i sine Enkeltheder godtgjordes som Opfyldelse af det G. T.s Prophetie om Messias. Hvad nu angaaer 7%den for de synoptiske Evangelters Af- JFattelse, da har det baade af udvortes og indvortes Grunde viist sig nødvendigt at opgive den Forestilling, at de skulde først hidrøre fra Tiden langt nede i det Aarhundrede. Meer og meer har den videnskabelige Undersøgelse atter bekræftet den ældre Anskuelse, at det var vore Evangelier, som Justinus (omtr. 140) benyttede, og som til hans Tid allerede forlængst brugtes til Oplæsning i Menighedernes Forsamling, at det var vort Lu- kas' Evangelium, som Hæretikeren Marcion (omtr. 150 eft. Chr.) forkortede og omdannede efter sit dogmatiske System, og ikke omvendt at Lukasevangeliet først skulde være fremstaaet af et kortere Evangelium, som Marcion benyttede. Selv de endnu ældre Gnostikeres Systemer og Skrifter som Basilides' (omtr. 125) maae antages at forudsætte vor Evangelietypus. Foruden de Grunde, hvorved den ældre Apologetik søgte at godtgjøre, hvorledes vore Evangeliers Affattelse maatte henføres til det første christelige Aarhundrede, har den nyere Kritik fremhævet den Omstændighed, at alle de tre synoptiske Evangelier (ikke blot Matthæus og Marcus, men ogsaa Lukas) vise sig som hø- rende til en Tid, hvor Jødechristendommen deels endnu var den fremherskende, deels i det Mindste en med Hedningechri- stendommen ligeberettiget Magt indenfor Christenheden, medens dette Forhold ved den tiltagende Mængde af Hedningechristne og saamange Jøders forstokkede Vantro allerede tidlig foran- drede sig saaledes, at der paa Justins Tid endog kunde være Spørgsmaal om, hvorvidt de, der med Troen paa Christus for- 61 bandt Iagttagelsen af Moselovens ceremonielle Forskrifter, kunde betragtes som sande Christne"). Naar derved er udelukket Hen- førelsen af de synoptiske Evangeliers Affattelse til det andet Aarhundrede, har man imidlertid paa den anden Side dog hel- ler ikke troet at kunne sætte den tidligere end til de sidste De- cennier af det første Aarhundrede. Rigtignok kan det være et Spørgsmaal, om Jerusalems og Templets allerede foregaaede Forstyrrelse — i det Mindste for Matthæus- og Marcus - Evan- geliets Vedkommende — tør med saadan Bestemthed siges at være antydet i vore Evangelier, som mange nyere Kritikere paa- staae; men større Vægt har den Bemærkning, at der i mange af Evangeliernes historiske Angivelser, f. Ex. om de tolv Apost- les Navne og personlige Forhold etc., findes en Usikkerhed og Uovereensstemmelse, som neppe lader sig forene med Antagel- sen af deres. Affattelse før 30 til 40 Aar efter Christi Død. Ogsaa stemme jo dermed de ældste patristiske Vidnesbyrd?). Efter disse Oplysninger staaer der da tilbage at besvare de to Spørgsmaal, om og hvorvidt de synoptiske Evangelier kunne betragtes som historiske Skrifter oa: som troværdige og paalide- lige Kundskabskilder for Jesu Historie — og om og hvorvidt der i denne Henseende finder en Forskjel Sted mellem de tre Skrifter, hvilket Værd ethvert af dem har som historisk Kilde. Naar Evangelierne, saaledes som det viste sig at være Re- sultatet af de kritiske Undersøgelser, maae i deres foreliggende Skikkelse antages at være forfattede rigtignok i det første chri- stelige Aarhundrede, men først mod Slutningen af dette, og naar det maa indrømmes, at de deri indeholdte Beretninger paa Grund af deres indbyrdes Afvigelser tyde paa en Afhængighed deels af en gjennem nogle Aartiender mundtlig forplantet Tra- !'y Contra. Tryph. c. 47. (ed. Colon. S. 266). 7) Iren. III, 1 (hos Euseb. h. e. V, 8) Metra 7yv tovtwuv (Tlétgov zai TIathov) Eodov (deres Død, ikke: deres Afreise) Mdgxos & uadntns zui bounvevrns TIktpov xai avTOs T& vn0 IIétoov xn9vocousva 2yygagæøs iv mugadidwxe. dition, deels af Forfatternes forskjellige Subjektivitet og indivi- duelle Tendents, da følger deraf, at det vil være nødvendigt at underkaste det Enkelte i de evangeliske Fortællinger en histo- risk Kritik, ved Sammenligning og Prøvelse af de forskjellige Beretninger at udskille det ægte historiske Indhold fra de For- mer, hvori deels Overleveringen deels Forfatternes Individualitet har indhyllet det, Men paa den anden Side tilkommer der disse Skrifter ikke blot det relative Fortrin, at de i Sammenligning med andre sammenhængende Fremstillinger af Jesu Liv og Virk- somhed ere de ældste og paalideligste, men ogsaa, at de hid- røre fra en Tid, hvor Erindringen derom endnu maatte bevares levende i de Egne, der havde været Skuepladsen for den evan- geliske Historie, og at vi trods alle differerende Angivelser i mange Enkeltheder, dog ere istand til af disse Skrifter at vinde en Forestilling om Jesu offentlige Virksomhed, for hvis objektive Sandhed ikke blot dennes Eijendommelighed og indre Eenhed er Borgen, men som ogsaa stadfæstes ved sin Forbindelse med de historiske Kjendsgjerninger, hvorom vi saavel fra det N.T.s øv- rige Skrifter som fra Profanskribenter, fra Kirkens saavelsom fra den almindelige Menneskeheds Udviklingsgang have Vished. Hvad angaaer de overordentlige og underfulde Begivenheder, hvorom Evangelierne indeholde Beretninger, da kunne disse vel ikke ansees for at have været uden Paavirkning af Bestræbelsen for at bringe den Jesus som Messias tilkommende Højhed og Værdighed til Anskuelighed ved Fortællinger, hvis ideale Cha- rakteer blandt Andet fremlyser af deres Lighed med G. T.s poetiske Symbolik, men deres egentlige Grundlag beviser sig dog at være historisk, forsaavidt vi uden denne Antagelse ikke kunne forklare os de Virkninger, som derved fremkaldtes hos Apostlene og de første Christne?). 1) For at vurdere Betydningen heraf maa man imidlertid have gjort dy- bere Indblik i Forskjellen mellem det christelige og ikke-christelige Liv end det, der kan vindes ved en overfladisk Sammenligning af de Phæ- Et yderligere Beviis paa historisk Troværdighed vinde de synoptiske Evangelier derved, at de slutte sig til ældre utvivl- somt ægte Fremstillinger af Jesu Lære og Taler ; i disse Jesu Taler, som de have optaget i sig, have vi en sikker Maalestok for en histarisk Anskuelse af hans Virksomheds Totalcharakteer, og det en saadan, der netop viser, hvorledes Evangelisterne have i Hovedsagen fremstillet Jesu Billede rigtigt, idet hans Ord og Gjerninger harmonisk slutte sig ind i og støtte hinan- den. »Det Originale og Eiendommelige ved Jesu Person efter de synoptiske Evangeliers Fortællinger, og hvad Han selv taler i disse,« — siger Luz (Bibl. Hermeneutik S. 290) »kan endnu tydeligen og stærkt adskilles fra det, der siden efter, som Følge af de fra hans Person modtagne Indtryk, er blevet lært om haw efter de forskjellige Opfattelser. Jesu Udtryksmaade , Lære - form, hele hans Persons Holdning efter Evangelierne er No- get, som ved Siden af al Overeensstemmelse Træk for Træk lader sig adskille fra det, som Apostlene lære i deres Breve Og dog forholder det Eiendommelige ved denne Person sig til Apostlenes uddannede Lære, til deres forskjellige Opfattel- ses- og Fremstillingsmaader fuldkomment som det dertil sva- rende Objekt. « Et overordentligt vigtigt Resultat er, at med Hensyn til hine Taler tør vi antage i det første Evangelium at finde dem efter en umiddelbar apostolisk Relation og ved Siden af denne i to tildeels uafhængigt af den opstaaede Fremstillinger, der lige- ledes tilhøre den ældste Overlevering og bekræfte og udfylde den første. Vel kan det synes besynderligt, at Matthæus har forbigaaet saa mange Taler, som Lucas meddeler, eller at disse lukaniske Taler, hvori man strax kjender en pauliniserende Tendents. kunne hidrøre fra Jesus selv, naar dog Matthæus ikke har taget nomener, som have viist sig ved Indtrædelsen af alle større aandelige Bevægelser i Verden. Notits af dem; men uforklarligt bliver det kun ved at antage, at Matthæusevangeliet skulde være forfattet som det fuldkommen lendentsløse Urevangelium, som det umiddelbare Udtryk for Stif- lerens Lære, medens dog ogsaa dette Evangelium viser sig at være affattet med et bestemt Maal for Øie, fra .et bestemt Standpunkt og beregnet for en vis Klasse Læsere. Derved blev det muligt, at ogsaa en senere Evangelist kunde optage andre Taler, som Overleveringen havde bevaret, og hvorved netop det første Evangelieskrift fandt en Udfyldning, som gjør det begri- beligt, hvorledes den paulinske Lære kunde fremstaae af Chri- stendommen. Paa den anden Side see vi atter af nogle faa Steder hos Lucas de Grundlag, hvorpaa Ebionitismen dannede sig (XVI. VI, 20) og som ikke kunne kjendes af Matthæus. Ethvert af vore Evangelier giver en eiendommelig, skjøndt derved ogsaa ufuldstændig og eensidig Fremstilling af den evan- geliske Historie, men tjener paa den anden Side til at udfylde og berigtige de andre"). Det ene Evangelium er i denne Hen- seende ligesom nødvendigt som det andet, thi det viser sig g, mal eet Evangelium i een, et andet i en anden Henseende har For- frinnet i at være kommen den objektive Sandhed nærmere. Dette historiske Resultat staaer heller ikke i Modsigelse med den dogmatiske Betragtning af det Nye Testamente, hvis fuldkomne kanoniske Anseelse ikke beroer paa et enkelt Skrift, men paa den hele Samling af dets Skrifter, der gjensidigen fuldstændiggjøre hinanden?). ') Slg. BR. Rothe: ,,Zur Dogmatik” (Stud, u. Kr. 1860, 2. H. Artiklen ,,Hei- lige Schrift”): ,,Wie hitte doch Einer allein den Erlåser, ihn, den schlechthin Allseitigen, sollen auf adiqvate Weise verstehen kånnen? Sein ganzes und volles Verstiindniss ist schlechterdings nicht anders zu erreichen, als vermåge des Zusammenwirkens mehrerer unter sich diffe- renter individueller Auffassungen, von denen jede einzelne in ihrer Art richtig, aber eben damit doch nicht die allseitige und folglich auch wieder eine relativ unrichtige ist.” »Wir besitzen in der Schrift allerdings einen unfehlbaren und irrthums- losen Bericht tiber die gåttliche Ofenbarung, aber nicht so, dass er uns unmittelbar in die Hand gegeben wurde, sondern den Bericht, der uns 65 Men hvad enten det N. T.s Skrifter betragtes udelukkende fra det historiske eller tillige fra det dogmatiske Synspunkt, i intet Tilfælde kan Undersøgelsen om den evangeliske Historie eller dens Kilder være afsluttet, førend det fjerde af de kano- niske Evangelieskrifter, Johaunesevangeliet, er blevet erkjendt i sit Forhold til de synoptiske. Derefter vil det da vise sig, hvor- vidt den almindelige Betragtning af disse stadfæstes, og i disse Tilfælde vil da Undersøgelsen af hvert enkelt af Evangelierne kunne ventes at føre til endnu bestemtere og frugtbarere Resultater. Det Kongelige physicalsk-øconomiske Selskab i Kønigsberg sender sine Skrifter, og ønsker at træde i nærmere Forbindelse med vort Videnskabernes Selskab, hvorpaa man beredvilligen gik ind. Da Hr. Prof. P. Pedersen, foranlediget ved Sygdom, havde "yltret det Ønske, at udtræde af den meteorologiske Comitee, foreslog dens tvende andre Medlemmer, at forstærke Comiteen med de Herrer Professorer d'Arrest og Holten, hvilket Forslag blev bifaldet af Selskabet. se I Mødet var fremlagt: Fra Academie der Wissenschaften t Wren. Sitzungsberichte philos.- hist. Classe, Band XXX, Heft 2 & 3. Bd. XXXI, Heft 1—3. Bd. XXXII, Heft 1—4. Bd. XXXIII, Hefti ft. Wien 1859—60. Register zu den Bånden 21 bis 30. Sitzungsberichte math.-naturw. Classe, Bd. XXXV, Nr. 10—12. Bd. XXXVI, Nr. 13—16. Bd. XXXVII, Nr.17—22. Bd.XXX VIII, Nr. 23—28. Bd. XXXIX, Nr. 1—5. Wien 1859—60. Register zu den Bånden 21 bis 30. unmmittelbar dargeboten wird, miissen wir- uns selbst zu ewmnem unfehlbaren und, irrthuwmslosen herstellen — durch nie rastende Schriftforschung, die historische Kritik der heiligen Schrift selbst ausdriicklich mit einbegriffen. Denn durch solche Schriftforschung allein låsst jene Correktur der Schrift uns durch sich selbst sich vollenden. Das ist freichlich ein miihevoller Weg, aber der åcht protestantische, und was noch mehr sagen will, der des Menschen und desshalb auch Gottes selbst alleim wiirdige. Das normative Ansehen der Bibel bleibt so vållig ungefåhrdet.” Richard Rothe: ,.Zur Dogmatik” i Theol. Stund. n. Krit. 1860, 2. H. S. 279 (Arti- kel: Heilige Schrift). 66 Denkschriften, math.-naturwiss. Classe, XVII Band. Archiv fir Kunde åsterreichischer Geschichts-Quellen, Band XXI, Heft 2. Band XXII, Hefte 1—2. Band XXIII, Heft 1—2. Fontes rerum austriacarum Bd. XVI & XVIIE Fra physikaltsch-okonomische Gesellschaft i Kønigsberg. Schriften 1. Jahrgang, 1. Abth. Konigsberg 1860. H. L. Elditt. Die Metamorphose des Caryoborus (Bruchus) gonagra. Konigsberg 1860. Fra Hr. Baddeley. Whirlwinds and Duststorms of India, an Investigation into the law of whirl and revolving storms at sea. 1 Vol. Text og 1 Vol. Plates. Mødet den 25"? Januar. HH. Professor Worsaae holdt et Foredrag over Tyedelingen af Steenalderen, som senere vil blive meddeelt i Forbindelse med Bemærkninger over samme Gjenstand af Hr. Prof. Steenstrup. Hr. Dr. Hornbech forærede Selskabet et af ham udarbeidet topographisk og et dertil hørende Triangulation- Kort over Øen St. Thomas i Vestindien. I Mødet var fremlagt: Fra Academze der Wissenschaften 2 Wien. Sitzungsberichte philos.-histor. Classe, Band XXXIII, Heft 2. Band XXXIV, Heft 1—3. Band XXXV, -Heft 1. Sitzungsberichte math.-naturw. Classe, Band XXXIX, Nr. 6. Bånd XL, Nr. 7—12. Band XLI, Nr. 13—19. Denkschriften philos.-histor. Classe, Band X. — math.-narurw. Classe, Band XVIII, Archiv fur IKunde åsterreichischer Geschichts - Quellen, Band XXIV, Hefte 1—2. Fontes rerum austriacarum, Band XX. Almanach 1859—60. Notizenblatt 1859, Nr. 1—24. Fra Centralanstalt fiir Meteorologie. Jahrbucher, Band VI. Fra Geologischen Rerchsanstalt 7 Wien. Jahrbuch 1860. XI Jahrgang Nr. 1. Wien. 67 Mødet den 8% Februar. Kassecommissionen forelagde følgende Regnskabs-Oversigt for Aaret 1860: Å. B. Indtægt. kd. Aarets Indtægter: 5 pCt. af en kongl. Forskrivning paa LD NU TD 54 3r Bersee SERGE KR RES DEDE 4 pCt. af Inscriptionssummen . 70,112 Rd, (2804 4 pCt. af kgl. Obligationer . . 4,000 — | 160) 4 pCt. af Huseier-Creditkasse- OB lir ation er. RE. ED eN seN 6,000 —- | 240 4 pCt. af Nationalbank - Obli- DNS eee Be RAR TER 3,200 — | 128 4 pCt. af Østifternes Credit- forenings-Obligationer . ... 3,000 — | 120 å pCt. af jydske Landeiendoms CredtrFOblieationer 5.0. 1,000 — | 40 4 pCt. af Staden Kjøbenhavns ES SAD ESSEN . 15,000 — | 600 Ø 102,312 Rd. 3 pCt. af kgl. Obligationer . . . 3,400 Rd. Udbyttet af Bankactier 300 Rd. ...... 3 pCt. af Dansk - engelske Obligationer ERE ar rr er SE HHEARET FSR 53| 3 4 pCt. af sjællandske Jernbaneactier 80 £Y| 28/32 Fra det Classenske Fideicommis... ... Etatsraads Schou og Frue's Legat... .. For Salget af Selskabets Skrifter: a) fra Bogh. Høst. for Skrifterne ………. …. . 130!/37 B)ktral sammes for" Ordbo nen eN MEE SEERE 6/24 Renter af Folio i Privatbanken for. %/4859 rn RE REN RSERNES EEN, SEE 5- > SST ARS SENERE Samlet Indtægt . . . Rd. Ø Å. delingen af Steenalderen. « FODE Udgift. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed: I. Embedsmændenes Gager og Budets Bønner. 2 5 SA rd KER SERE SES RS Løbende Udgifter til Brænde, Lys, Porto, m. v. samt Gratificationer IL a)Sselskabets”"s krif ter eee ka Præmier (jfr. Oversigt for 1859 S31198==199)) seed RE b)lOrdbogens Ses EEN ENE: Den meteorologiske Comitee . . Regestum Diplomaticum . . ... . Understøttelser til videnskabelige Fore- tagender: a) Prof. Ørsted: Bidrag til Central- Amerikas Plora "SSR SEER ae b) Pastor Warming: Afhandling om det jydske Folkesprogt ENES: Aarets Udgift . .. Aarlige Indtægt . . Overskud . .. Kassebeholdning fra 1859 ... Kassebeholdning 1 Januar 1861... Rd. Rd. | 1,129 2 807 59 Istedet for afdøde Professor Jurgensen blev Hr. Professor Worsaae valgt til Medlem af Kassecommissionen. Hr. Prof. Steenstrup meddelte Bemærkninger i Anledning af Hr. Prof. Worsaaes i sidste Møde holdte Foredrag over »Tve- Disse Bemærkninger ville blive med- delte i et senere Nummer af »Oversigterne» i Forbindelse med Hr. Prof. Worsaaes Afhandling. 69 Hr. Prof. Steenstrup forelagde derpaa følgende: Overblik over de i Kjåbenhavns Museer opbevarede Blæksprutter fra det aabne Hav (1860—61). Cephalopodum, qvi in Museis Hafniensibus inveniuntur, Pelagicorum Synopseos particula prima. Oversigt over Cephalopodklassens Familier: Cephalopodes. A. Decapodes. I. »Décap. Oigopsidés.» D'Orb. — D. pelagict. 1. Fam: Cranchiæformes. 2. Fam: Taonoteuthi. i Fam: Onychii. i. Fam: Ommastrephini. II. »Décap. Myopsidés.” D'Orb. — D. lættorales. 5. Fam. Loliginei. 6. Fam. Sepiarii. 7. Fam. Sepiolini. ? 8. Fam. Lituini (Spirula). B. Octopodes. I. »Octop. Plilonexidæ.» D'Orb. — O. pelagier. 1. Fam. Tremoctopi. 2. Fam. Argonautei. II. Octop. typier — O. littorales. 3. Fam. Octopini s. Dicotyli. 4. Fam. Monocotyli. kl (Ul Oversigt over Slægterne og Arterne. I.. Décapodes oigopsidés D'0rb.— D. pelagici. 1; Fam: Cranchiæformes. (1. S. 70—86). 17)... Cranchta scabra Leach. (2. S. 72—76). Philonexis Eylais D'Orbign. 2. Cranchita Reinhardti (Stp.) (3. 3.… Cranchia megalops (Prosch) (4. TELT RON 4... Leachta cyclura Lesueur. (cfr. S. 77—79). 5. Leachra ellipsoptera (Ad. & Reewe.) (3. S. 80—83.) 6. Taontus hyperboreus (Stp.) (6. S. 83—86.) Taontus pavo (Les.) (cfr. S. 83—84). S. S. + 1. Om Cranchiafamilien og Cranchiaslægten ialmindelighed. Allerførst bliver det at: bemærke, at jeg under Navn af Cranchiafamilien har her forenet samtlige Blæksprutteformer, som stemme overens med Cranchzaslægten deri, at Kappen er fast forbundet med Hovedet paa tre forskjellige Punkter: umiddelbart nemlig i Ryggens Midtlinie, og middelbart igjennem Tragten paa hver Side af denne, hvor ellers de bevægelige Glidebruske eller Bruskhægter hos de øvrige Blæksprutter pleie at være. I Henseende til denne Forbindelse imellem Hovedet og Kappen staae disse Former ene iblandt alle de hidtil bekjendte Ce- phalopoder, men de synes ogsaa at skille sig fra alle andre ved selve Beskaffenheden af deres Kappes og hele Krops Væv. Hos ingen af de øvrige Blæksprutter er nemlig Kappen saa tynd og hud- agtig og dog tillige saa fast; hos ingen anden synes Huden saa godt at modstaae Beskadigelser. Ligesom hos den næste Familie mangler den indre tungeformede Klap i Tragten, og ligesaa de ") Et fortløbende Nummer foran Artsnavnet angiver de hidtil kjendte Arter; det bagved Artnavnet staaende Tal er Løbenummeret for de efterfølgende Optegnelser, hvormed de i Kjøbenhavns Museer indeholdte Arter oplyses. ig Tømmer, der binde Tragten op til Hovedets Underflade. - Ingen Vandkamre findes i Hovedet ved Armenes eller Fangarmenes Rod. Foruden den Leachiske Cranchzta scabra, Typen for Cran- chia-slægten, bliver der at henregne til Familien samtlige de. af D'Orbigny i hans større Cephalopodarbeider”) under Slægtsnav- net Loligopsis anførte Arter. Det er bekjendt, at allerede denne Forfatter vilde have stillet Cranchien ved Siden af hans Loli- gopsider, med hvilke han meget vel saae at Cranchien i de fleste Bygningsforhold stemte overens, men at han. lod sig afholde derfra dels ved Owens Angivelse”), at der i det af ham under- søgte og beskrevne Exemplar af Cranchza scabra var en Tragt- klap, dels derved, at han paa Parisermuseets lille Exemplar ikke kunde overbevise sig om, at Øieæblet fortil var. aabent eller udækket. Efterat Prosch i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1847 havde forøget Cranchiaslægten med en ny, nordligere Årt, Cr. megalops Prosch, som han af feilagtige Grunde (see nedenfor S. 77—79) antog at burde danne et nyt Subgenus (» Owenza») inden- for Slægten, viste Conchologen O. Mørck”) paa de imidlertid af Forfatteren til Universitetsmuseet afgivne Originalexemplarer, at hos denne Cranchia-Årt idetmindste fandtes, tvertimod Origi- nalbeskrivelsens Angivelser, alle de Eiendommeligheder ved Øiet og Tragten, der ere saa karakteristiske for de D'Orbignyske »Loli- gopsider» og hvilke D'Orbigny selv havde formodet. hos den typiske Cranchta-Årt men af ovennævnte Grunde ikke vovet be- stemt at forudsætte. Selvfølgelig maatte denne Art stilles til »Loligopsis»-Slægten, idet man iøvrigt maatte overlade tilFremtiden al oplyse, om ikke ogsaa den typiske Årt vilde finde sin Plads der, i hvilket Tilfælde Slægtsnavnet Cranchia, som det ældste, maatte komme til at omfatte alle disse Former. Indtil dette ") de FÉérussac et A. D'Orbigny. Histoire naturelle générale et particuliére des Cephalopodes acétabuliféres, vivants et fossiles. 4to 1835—48. D'Orbigny. Mollusques vivants et fossiles. 8vo. Paris 1855. ”) Owen. Transactions of the zoolog. Society. 1836. Vol. II. S. 108. "”) Videnskabelige Meddelelser fra den Naturhist. Forening for 1850. S. 58. blev afgjort, maatte man imidlertid forene alle de Former, hvis almindelige Overensstemmelse man allerede havde erkjendt, under det relativt ældste Slægtsnavn for dem, og da Navnet Loligopsis aldeles feilagtig af D'Orbigny var bleven overført paa dem, maatte dette altsaa blive Leachra Lesueur. Under dette Slægtsnavn har jeg ogsaa i min Afhandling om Hectocotylerne opført dem, idet jeg derhos har kortelig karakteriseret tvende nye Arter, ZL. hyperborea fra Grønland og L. Rewnhardti fra det varme Atlanterhav. Med denne sidste Art, der ligesom C. mega- lops, hører til de mindre (?), men ogsaa ligesom denne har alle de D'Orbignys »Loligopsider» tillagte Karakterer i Øiet og Tragten 0. s. v., har jeg siden i Parisermuseet havt Leilig- hed til at kunne sammenligne et stort og smukt Exemplar af Cranchia scabra og derved kunnet overbevise mig om, at begge stode hinanden saa nær,” at man kunde være i Tvivl, om ikke begge muligen udgjorde een Art; der kunde altsaa ikke være nogen Tvivl om, at begge burde forenes i samme Slægt, og at Cr. scabra ingen virkelig Klap har og i Øinenes Forhold stemmer overens med de øvrige. Disse Erkjendelser ligge altsaa til Grund for, at jeg her forener til een Familie, hvad der ellers fordeles paa to, og at jeg endog stiller dennes hele Indhold saa nær sammen, at jeg, i linnéesk Forstand, vilde deraf kun danne een Slægt. Af de føl- gende Bemærkninger om de enkelte Former vil det fremgaae, hvorfor jeg har opført dem under tre Genera. 2. Cranchia scabra Leac». Tuckey. Expedet. to Zaire. Append. Tab. 18. fig. 1. — Philonexis Eylais D'Orbigny. Voyage dans VAmérique méri- dionale. p. 20 Pl. I fig. 8—14, derfra copieret i Férus. & D'Orb. Ceph. acet. Octop. Tab. 17. fig. 4—5. p. 102 D'Orb. I. c. p. 204: a. Ved Skibslæge Stybe, 1860, 23? 31'NB, 222 4" VE, lille Individ. Det er kun under den Forudsætning, at Phz/oneæis eylars er den yngre OCranchia scabra, at jeg kan her opføre denne 73 Art som tilstæde i Universitetsmuseet; men om denne Synony- mies Rigtighed har jeg heller ikke nogen Tvivl. Arten i dens udvoxne (?) Tilstand lærte jeg at kjende i Muscet i Jardin des Plantes i Paris i et usædvanligt stort og prægtigt Exemplar, der efter Udgivelsen af det D'Orbignyske Værk synes indkommet til Museet og som det ved Professor Valenciennes's sædvanlige Forekommenhed tillodes mig at undersøge udenfor Glasset, hvorved jeg idetmindste subjectivt blev overbevist om denne Forms rette Slægtskabsforhold samt blev sat istand til at oplyse den i enkelte Retninger. Exemplaret, som hen- stod ubestemt imellem Octopoderne og søm syntes at være Museets eneste, var mærket: »par Mr. Armange 1847» og maalte 457" fra Kappens Forrand til Finnernes bageste Rand. Hovedet med Tragten var stærkt rykket tilbage imod den forreste Del af Kappen, der ligesom vilde krænge sig ud over det. Uagtet Størrelsen af dette Individ saalangt overgik de tidli- gere beskrevnes, havde man ingen Grund til at betvivle dets Iden- titet med Cranchia seabra Leach, naar man sammenholdt det med Leach's Originalfigur og med Owens senere Figurer og Ana- lyser; men derimod vaktes der i Begyndelsen nogen Tvivl hos mig, om ikke den af mig tidligere beskrevne Leachta Bein- hardti kunde høre til samme Art, eller være yngre Indi- vider af den, et Indtryk, der imidlertid ved nærmere Drøftelse og Undersøgelse viste sig ugrundet og allerede ogsaa af den Grund maatte være det, da de tidligere beskrevne Individer af Cranchia scabra tildels vare mindre end Individerne af min L. Reinhardtir. De særegne Hudpigge, som udgjøre Artens iøinefaldende Særkjende, staae i regelmæssige Stillinger over hele Kroppens Overflade, Finnerne iberegnede, men mangle paa Årmene. Pig- gene selv ere meget regelmæssige, indknebne til en Slags Stilk forneden nærmest Hudfladen og udbredende sig foroven til en stjerneformet Plade. I denne Hær eller Skov af Stjernepigge skjule sig de smaa Fortykkelser af Huden og tildels ogsaa de ma mere bruskede Partier i denne. Disse sidste udgjøres af en vin keldannet Dobbeltbrusk paa hver Side af Tragten, hvor Kappen er fasthæftet til denne, og en brusket Kjøl i Dyrets Midt- linie paa Ryggen. Ingen af disse Bruskpartier bærer saa store og saa regelmæssige Tænder som hos L. Rewnhardtii, og de ere næsten at kalde glatte; naar man ikke bestemt søger dem, undgaae de let Opmærksomheden paa Grund af de dækkende Pigge. Kappens.Forrand kan, som en svag Duplicatur af Huden, for- følges tversover Nakken, men ingensomhelst Del af den er fri, og Hovedet kan derfor kun trækkes ind i Kappen forsaavidt som Kappens Forrand selv vil bøje sig ind i denne. Tragten var kort, overhvælvet og ligesom Hovedet trukket saa langt ind som muligt”). Øiet var stærkt skjult, og Yderhuden saa stærkt sammen- snøret om det, at man ikke let skulde antage, at man havde en Oigopsid for sig; men det mindede aldeles om Øiet hos nogle Exemplarer af L. Rewnhardtu og af L. hyperborea, saa at jeg ikke har ringeste Tvivl om, at Øiet ligesom hos disse viser sig oigopsid, naar dets ydre Bedækninger gjennemskjæres, det jeg ikke havde Tilladelse at gjøre. Men forresten lader Leach's egen Figur neppe nogen Tvivl herom, da hans Exemplar aaben- bart har havt Øieæblet blottet for det ydre Dække og Øiet frem- stilles med de karakteristiske Perler i Peripherien af Cornea. Tentaklerne havde i næsten to Trediedele af deres Stilkes Længde to Rækker meget smaa, ringløse Sugekopper; Køllen var med fire Rækker Sugekopper (der ikke vare skjæve). ÅArmenes gjensidige Længde udtrykkes: 3. 2.4.1”). De ere forsynede med. to Rader nette, kuglede, forholdsvis store Sugekopper (i Forhold som hos L. hyperborea); men den fjerde Arm, nemlig Bugarmen, har paa høire Side ikke alene flere ”) OwensFigur viser ikke heller nogen Trastklap, men kun overhvælvet Læbe (!) ”) Naar to ellev flere Armpar have omtrent samme Længde, såa at det er vanskeligt at angive, hvilket af dem der er det længste, ville disse Ar- mes Talmærker blive satte i en Parenthes. : Sl Rader men endogsaa i hele dens Udstrækning ligesom fire Rader yderst smaa Sugekopper paa hver Side af en Medianfure; i Årmens nedre Del synes disse fire Rader oprindelig opstaaede af to Rader paa hver Side af Furen, i hvilke Kopperne ere blevne saa tæt stillede, at hver Rad igjen har bøiet sine Kopper ud til Siden i to Rader. I den indtrukne Tilstand, hvori Hovedet var, fandtes Tentak- lerne stillede i Armkredsen og egenlig ikke udenfor samme. En fliget Hud, som paa min L. hyperborea, fandtes at følge Årmenes Rande. Hvad nu Museets Exemplar af Cranchza (Philonexis) Eylais (D'Orb.) angaaer, da er det aldeles af samme Størrelse som D' Or- bignys Individ og svarer til hans Tegning, hvilken det sam- tidigen tjener til at oplyse i flere Retninger. Det har nemlig yderst smaa endestillede Finner, hvilke D'Orbign y forgjæves havde søgt paa hans ufuldstændige Exemplar og hvis Mangel væsentlig forledede ham til at henføre dette til Octopoderne og til Slægten Philoneæis”). Det viser fremdeles, at dets to meget lange Arme aldeles ikke ere de øvre eller Rygarmene (»brachiis superioribus longissimis»”), men netop Fangarmene eller Tentaklerne, og at følgelig Dyrets Bugside er bleven anseet for dets Rygside, og omvendt, samt at de smaa uanseelige Bugarme, der sidde imellem de store Tentakler, ere blevne aldeles oversete, hvorved Dyret alt- saa endnu i et andet Forhold kom til at ligne en Octopod. Den Orden, hvori Armene aftage i Længde, bliver altsaa en ganske anden, og istedetfor »1. 2. 3. 4.» bliver Formlen 3. 2. (1. 4.) Paa Tentaklerne synes virkeligen Sugekopperne at naae helt ned til Grunden, som Reiseværkets Figurer 4 og 5 Tab. 16 angive det, og disse Sugekopper bæres eller have været baarne påa en meget tynd Stilk””), hvorfor ogsaa de nævnte Figurer 7) »Quoique je ne lui aie pås vu de nageoires, je pourrais craindre, qu'elle ne søit jeune de la Cranchia scrabra» D'Orb. Il. c. p. 204. Fer. & D'OTrTb. p. 1023; D"OrTDb.: p. "204. "") »Elles (les cupules) sont fortement pédonculeés». I. c. p. 103. nb bedre gjengive Tentaklernes Udseende end de ved Siden af satte Analyser figg. a. b. c. Saalænge det lille Dyr ikke ud- tages af Vædsken eller ikke bliver betragtet under en stær- kere Forstørrelse, har det nøiagtigt det vortede Udseende, som de anførte Figurer fremstille; men naar det udtages af Væd- sken, sees Hudens bruskhaarde Udvæxter at være indknebne ved Koden og at udbrede sig foroven samt paa deres øvre fligede Kand at bære talrige Smaaspidser; disse Smaaspidser angive Figurerne i de nævnte Værker ikke, men vel den lappede øvre Rand; Texten derimod nok. Overordentlig fine Pigmentprik- ker øines ved Hjælp af Lupen stillede i regelmæssig Afstand i det Net af Hudgange, der ligesom omgiver Pigvorterne. Ryg- stykkets Bruskkjøl og de bruskede Sidevinkler kunne især ved visse Belysninger tydeligen forfølges imellem den piggede Be- klædning; Rygstykket udvider sig imod Bagenden øreskeformig. Museets Exemplar toges under 23? 31' NB. 229 4" VL. D'Orbigny havde taget sit under 22? NB. 36? VL. Par. altsaa i selv samme Strøg af Atlanterhavet. Hovedets indtrukne Tilstand forhindrede D'Orbigny i al see Tragten, men at en Hudduplicatur, om end nok saa svag, betegner Kappens Grændse rundt om Dyrets Nakke, undgik ikke hans Opmærksomhed, og saaledes er Forholdet aldrig hos nogen Octopod. Ogsaa var Øiets udækkede Tilstand ham paa- faldende. Paa Øieæblets indre Flade imod dets nedre Rand iagttoges idetmindste 3—4 tydelige hvide Perler, men uvis blev jeg, om Stænk af endnu flere forekom. 3. Cranchia Reinhardtii (5$7.) — Leachia Reinhardt Stp. KK. D. Vid. Selsk. Skr. 5. R. IV. S. 200. Som det allerede foran er angivet, ligner denne Art i hele sit Ydre i en paafaldende Grad middelstore Exemplarer af Cran- chia scabra, kun mangler den dennes bruskede Pigvorter og BLE: har en glat Kappehud. Rygstykkets Løb nedad Ryggens Midt- linie er næsten i hele dets Længde betegnet ved en kjølformig fremstaaende Brusklinie, der er temmelig besat med smaa Pigge eller tandformede Forlængelser, og to lignende Bruskkjøle, der støde sammen i en Vinkel, betegne paa hver Side af Dyret de Linier, hvori Kappen er sammenvoxen med Tragten. Til disse meget iøjnefaldende Mærker knytte sig andre tagne fra Tentaklerne og fra Årmene og Finnerne, og som ere vistnok lige saa væsentlige, om de end ere mindre let gribelige, idetmindste saalænge en umiddelbar Sammenligning ikke kan finde Sted imellem et større Antal Individer af begge Arter. Paa Sidevinklernes enkelte Brusklinier tæller jeg omtrent 15 Pigge; i Ryglinien omtrent 40, der tabe sig bagtil, hvor Ryg- stykket begynder at udbrede sig. Det ydre Øiedække bærer en stor bøjet Hudlap og Øiekuglen har syv hvide Randperler. Ten- taklerne, som ere lange og føre, have fire Rækker Sugekopper i den ydre Trediedel, og disse fortsætte sig sparsomt og knapt over påa den midterste Trediedel. Armenes Længde: 3 (4. 2) 1. Museets Exemplarer ere fra det varmere Atlanterhav. a. b. Ved Prof. Reinhardt 15219/NB. 24? 54" VL. to Expl. es Ved: Kapt/V.SHy gom-23%NB;7329VE: Desuden har jeg seet Exemplarer i &) Kielermuseet og i By Berlinermuseet: a. Ved Prof. Behn, under Troperne N. f. Æq.; Azorernes Længde; Bk. Ved Hr. Jagor 152—16? NB. 26? VL. fr. Gr. (2. Individ). 4. Cranchia megalops Prosch. K. D. Vid. Selsk. Skrift. dte Række 1. B. (1847) S. 64. T. f. 4—6. For denne Arts Vedkommende henviser jeg væsenligen til den ovennævte Førstebeskrivelse af Arten af nuværende Prof. Prosch og til de af Hr. Mørch i Naturhistorisk For- enings videnskabelige Meddelelser for Aaret 1850 S. 58 der- til givne Berigtigelser, hvilke alle grundede sig paa de af Ar- Ed tens Opstiller velvilligen til Universitetets Museum overgivne Originalexemplarer og hvorved det utvivlsomt vistes, at Dyret var en Qigopsid og som saadan maatte være at fjerne langt fra Cranchien, med mindre selve denne ogsaa maatte vise sig i virkelig Besiddelse af de Organisationsforhold, som man saa- længe har nægtet den. Eet væsenligt Punkt forblev imidlertid upaaagtet, som her maa oplyses; Kappen er nemlig i Rygsiden al- deles fastvoxen til Hovedet uden at nogensomhelst Del af denne er fri, hvorved altsaa denne Art heri kommer til at stemme aldeles overens med de øvrige Cranchier. Den af Forfatteren flere Steder i Beskrivelsen omtalte Pseudo - arcticulatio , hvorpaa netop en egen Underslægt begrundes for denne Art”), finder altsaa ikke Sted, og følgelig heller ikke den Frihed og Ind- trækkelighed af Hovedet, der oftere nævnes. Misforstaaelsen kommer deraf, at nogle meget smaa Unger af en Cephalopod, hvilke vare ligeledes fangede i Strygenettet under nordlige Bred- der, feilagtigen bleve ansete for at tilhøre samme Art, medens de. i Virkeligheden tilhøre ikke blot en anden Art og Slægt, men ogsaa en anden Familie, og man bestemmer dem neppe urig- tigen, naar man antager dem for at være Unger af Onycho- teuthis (Gonatus) Fabrici (Lichtenst.). (Et Exemplar af disse Unger er det der er afbildet hos Prosch 1. c. fig. 7 med Hovedet saa stærkt nedtrukket, og det samme opbevares endnu i Universi- tetsmuseet.) Dette maa man ogsaa lægge Mærke-til med Hensyn tilden Arten givne Udbredning og Bevægelsesmaade, da det var disse smaa Individer som bleve tagne nær ved Grønland (58? NB. og 469 VL.). Forat befordre Gjenkjendelsen af nærværende Cran- chiaart vil det ikke være uvigtigt endnu at erindre om, at Teg- neren ikke har været meget heldig med sin Fremstilling af Armenes, Øinenes, Tragtens og Finnernes Forhold. Foruden de nævnte Originalexemplarer besidder Museet ”) »Subgenus Cranchia: Saccus et collum continuitate cutis juncta.» »Subgenus Owenia: Saccus cum collo pseudo-arceticulatione. junctus.» Ieper Ska endnu et særdeles smukt Exemplar med velvedligeholdte Farver, som det skylder Hr. Inspectør, Dr. Bønk. Exemplarernes specielle Localiteter blive: a—b. Ved Kapt. Holbøll. Atlanterh. Vest for Fær- øerne. 1844. c.—d. Ved Dr. Rink. Atlanterh. 58? NB., 279 VL. (1852). 2 Expl. Paa Grund af Farvepletterne kunde man, som ogsaa Prosch har berørt, formode, at nærværende Årt maaskee var Leach's C. maculata, hvoraf kun Kappen, der opbevares i British Museum, er bekjendt; men dette er dog paa Grund af Localiteten neppe rimeligt. Derimod vilde jeg snarere være tilbøielig til at antage en nærmere Overensstemmelse mellem vor Art og Middelhavets Loligopsis zygæna Véran.”), forudsat at denne er en Cranchia. Ligesom C. megalops har denne Armene af mere eensformig Længde; dens Tentakler, Øine og Finner ligne ogsaa hins. IKrop- pens langstrakte Form antager jeg for disse Dyrs naturlige Form under deres Bevægelse i Vandet, Saafremt her viser sig en nærmere Tilslutning og Formerne ikke ere Unger, turde man maaskee paa Øiestilkens Tykkelse kunne begrunde Oprettelsen af det Subgenus Owenza, der viste sig uholdbart ved den fra Kappeforbindelsen med Hovedet tagne Karakteer. Slægten Cranchta Leach vil altsaa for Øieblikket være repræ- senteret af fire Arter: a. Kappen med bruskhaarde Stjernepigge. 1) Cr. scabra Leach. (yngre — Cr. eylais (D'Orb.)) b. Kappen glat, med en pigget Bruskkjøl og piggede Brusk- vinkler paa Siden. 2) Cr. Reinhardti (Stp.) c. Kappen glat (eller kun med lave Knuder) og uden Brusk- linier (større Øine med tykke Øiestilke). "; Vérany Mollusques méditerranéens, Céphalopodes. Tab. 40 fig. c. 80 3) Cr. megalops Pr. 24) Or. zygæna Véran. (En usikker Form bliver indtil videre: Cr. maculata Leach.) 5. Leachia ellipsoptera (Adams & Low. Reeve.) Voyage of H. M. S. Samarang. Moll.. t. 2. t. 1. fig. 1. a—e. Ved Kapt. V. Hygom 34? NB. 329 VL. Til Forsvar for Leachzaslægtens idetmindste midlertidige Bibeholdelse, uagtet dens almindelige Overensstemmelse med Cranchiaslægten, skal her kun anføres Finnernes betydeligere Uddannelse og Armenes og Tentaklernes Forhold. Fem Individer af en Cephalopod, som Hr. Kapt. og Dbmd. V. Hygom ifjor medbragte til Museet og som han havde taget under 34? NB. 32? VL., ligne saameget Leachra cyclura Lesueur. (Loligopsis guttata Grant, Perothis pellucida Rathke) fra de indiske og kapske Have, at man uagtet den store Forskjæl i Forekom- sten kunde fristes til at ansee dem før identiske dermed; da de imidlertid afvige i visse Enkeltheder fra de af ovennævnte Art givne Figurer og just i disse Afvigelser stemme overens med den Figur, som Adams og L. Reeve have givet af en meget nærstaaende Form, den paa Skibet Samarangs Reise i Nordatlanterhavet tagne Lolzgopsis ellipsopteraø, har jeg saavel heraf som paa Grund af Fangestedet anseet dem for forskjellige fra L. cyclura og for identiske med sidstnævnte. Figuren af L. ellipsoptera, der rigtignok ikke er saa heldig eller saa udtøm- mende som man maatte ønske det, idet navnlig Dyrets store Gjennemsigtighed har ladet flere vigtigere Forhold blive aldeles ubemærkede af de nævnte engelske Malacologer, gjengiver vore fem Dyrs almindelige Ydre saa vel, at ingen Tvivl om Artsiden- titen af de Hygomske og de Samarangske Exemplarer synes berettiget. Af de oversete Forhold maa her først nævnes Tilstedevæ- relsen af de korte Fangarmstumper, der udgaae fra Tentaklernes eller Fangarmenes sædvanlige Plads imellem tredie og fjerde 81 Armpar. Paa Grund af at disse vare oversete, regnede Adams ogReeve, hvor besynderligt det end maa synes, deres Loligopsis til Octopoderne og mente endog, at de burde stikle paa Férussac og med ham paa alle senere Forfattere, fordi han og de havde sat Loligopsisslægten blandt Decapoderne, og de have fremdeles bevist deres Tro i Gjerninger derved, at de stillede deres Dyr midt ind imellem Octopoderne. Fangarmenes Grunddel er imidlertid til- stede hos alle Individerne, og hvad der vel maa bemærkes, hos alle i et ligelangt Stykke og hos alle med lige utyde- lige Tegn paa at de ved Vold kunde være blevne af- revne; alle have Endefladen paa samme Maade afrundet og dækket med en Chromatophorhud, der er mørkere end Sidefladernes. Naar nu erindres, at alle tidligere beskrevne og aftegnede Individer af den saa nær staaende L. cyclura heller ikke havde andet end saadanne Stumper, og, forsaavidt de i dette Punkt bleve nøiere undersøgte, netop af lige Længde med vore Exemplarers, samt at to i Parisermuseet fra Naale- banken ved Kap hidrørende Individer vise aldeles det samme Forhold, maa man blive noget betænkelig ved at ville fastholde Paastanden om, at denne Tentaklernes Afstumpning skyldes en simpel Tilfældighed , især da et stort Antal af de her omhand- lede Exemplarer vare tagne aldeles levende. Have disse For- mer virkelig havt Familiens sædvanlige lange Fangarme, synes man idetmindste at maatte antage et særligt organisk Forhold hos disse, der betingede, at de saa let mistedes og netop af- brødes paa eet og samme Punkt. Den tilbageblevne Roddel tyder ikke hen paa, at de have været af nogen uforholdsmæs- sig Tyndhed. Et andet af de ubemærkede Forhold, der ikke her bør for- bigaaes, er den lange Bruskliste, som alle Individerne have paa Kroppens tvende Sider i Linie med Kappens Fasthæftning til Tragten. Paa Grund af den store Gjennemsigtighed oversees denne Linie særdeles let, og paa det levende Dyr vilde den sandsynligvis saameget vanskeligere erkjendes; det maa derfor 82 ikke undre os, om de engelske Forfatteres Figur ikke gjengiver den, især da Beskrivelsen lader formode, at det i Spiritus op- bevarede Exemplar slet ikke er blevet benyttet til dennes Affat- lelse eller senere sammenholdt med den. Hvis man imidlertid søger efter denne fra L. cyclura (L. guttata Grant) saavel bekjendte Linie, finder man iøvrigt let, at en saadan, om end svagere og lidt kortere, ikke alene er tilstede, men ogsaa bærer smaa frem- staaende Pigge i kort Afstand fra hinanden, og disses Antal kan angives til omtrent 10. De ydre Afvigelser mellem L. cyclura (Les.) og L. ellipsoptera, der indtil videre idetmindste kunne betragtes som ydre Arts- mærker imellem disse to Cephalopoder, findes især i Halefin- nernes Form og i Brusklinien. Den næsten kredsrunde, lidt hjerteformede Figur, som Halefinnerne tilsammen danne hos den første Art, afløses af en mere bestemt Tveroval hos den sidste. Den Tegning af L. cyclura, som fremstiller Halefinnen mest bred iforhold til dens Længde, er den D'Orbignyske i det store Cepha- lopodværk (Loligopsis Tab. IV. fig. 9), men selv her er endnu hver Finne længere end bred, medens hos L. e//zpsoptera hver Finne er et godt Stykke bredere end lang. Brusklinierne paa Kappesiderne angives og aftegnes af Grant og D'Orbigny at ophøre bagtil omtrent midt imellem Koppens Forrand og Halefinnen; hos vore L. ellipsoptera naaede de neppe over en Trediedel af denne Af- stand, derhos ere de, som sagt, meget svage og deres Pigge ikke saa store, fremtrædende eller talrige”). Vore Individer vare endnu ved Ankomsten med særdeles vel vedligeholdte rødlige Farver, hvorpaa de store mørke Draabe- pletter toge sig godt ud; disses Antal var iøvrigt større, end det paa Grants Figur angives, og de vare fordelte ogsaa over For- kroppen, navnlig fulgte to afvexlende Længderækker af disse langs med Rygstykkets Sider; ogsaa Finnerne vare besatte der- ”) Grants Exemplar synes baade efter Figuren og efter Beskrivelsen at have havt disse Linier meget stærkere udtalte, end D'Orbigny?s. 83 med, og henved tyve Draabepletter kunde tælles paa dem, Om end allerede stærk falmede i Spiritussen, kunne endnu paa flere af Individerne de fleste af disse Pletter erkjendes. Saavel Grant som D'Orbigny sætter hos L. cyclura den største Udbredning af Gladius noget ovenfor Halefinnen; hos vore svarer den nøiagtig til Finnens øverste Rand. Alle vore Individer vise Øieperler og disses Antal er fem; Grant angiver og afbilder syv, og disse synes større end vore Dyrs; påa det Samarangske Exemplar synes Figuren at angive fire. Endnu maa mærkes, at Årmenes Længde er 3, 2, 4, 1, og at det tredie Par er meget stærkt i Forhold til de andre; alle ere de i Spidsen indrullede, og deres temmelig stærke Rand- bræmme er der mørkfarvet, hvilket giver dem Udseende af at have ligesom svedne Armspidser; det tredie Årmpar er hos dem alle ejendommelig afstumpet, og det samme mener jeg at kunne erkjende i Figurene af L. cyclura. Sugekopperne, selv de paa det tredie Årmpar, ere særdeles smaa. — Intet af Individerne frem- bøde Mangel paa Symmetrie i Bugarmene, som hos Cranchien, og jeg antog dem derfor for Hunner, hvilket ogsaa bekræftedes hos de to af dem, hvis Kappe i dette Øiemed aabnedes. 6. Taonius hyperboreus ($%p.) — Leachia hyperborea Stp. Vid.Selsk. Skrift. 1856. Ste R. IV. S.200. a. Ved Kielsen. Nordgrønland (1848). K. M. Saasnart Tentakelforholdet og Armenes Bygning stærkt be- tones hos Leachia bliver det en Selvfølge, at de forhen til samme Slægt med dennes Arter henførte Lolzgopsts pavo (Lesueur) og Leachia hyperborea Stp., maae danne en derfra forskjællig Slægt- gruppe. Foruden at sidstnævnte Art har og førstnævnte synes at have meget vel udviklede Fangarme, have begge endnu me- get langstrakte og smalle Finner, der indtage en langt større Del af Bagkroppen, og ere fremdeles udmærkede ved deres uhyre Øiekugler, der paa Bugsiden næsten støde sammen, og deres i Forhold til Leachta-Arterne kortere og mindre vide Tragt. Gla- 6 sær, dius stemmer ret vel med de øvrige Cranchieers men kan i det Hele siges at være udvidet i nedre Ender. Slægtnavnet Taoncus er særlig valgt med Hensyn til den længst bekjendte Art, hvis pragtfulde Farveøine gav den Årts- navnet pavo; hvorvidt lignende Farveøine have været paa Krop- pen af min Art hyperboreus, tør jeg ikke sige; for Øieblikket ere de der ikke synlige og Hudens Overflade antyder dem heller ikke ved de særegne Nupper, der ellers pleie at ledsage dem (og paa hvilke vi hos Chiroteuthierne have saa stærke Exempler) skjøndt Spor af fortykkede temmelig regelmæssigen fordelte Plet- ter og Stænk forefindes; men langs med Finnernes Ydrerande er der Spor af to Længderækker concentriske Cirkler (af omtr. 3mm Gjennemsnit) og dem regner jeg bestemtere hen til dette ejendommelige Udstyr. I Tilfælde af at Arterne med Tiden skulde i Antal stærkt forøges og en Sondring af de her anførte tvende blive ønskelig, betragter jeg altsaa den ældre Art, Lol, pavo (Les.), som Typ for Slægten. Indtil en meget vellykket Figur, som Hr. Thornam har tegnet mig af dette store og smukke Exemplar kan blive publi- ceret, vil -det være tilstrækkeligt at betegne Arten ved Henvisning til Forskjellighederne fra Pavo, hvilken den i det almindelige Omrids ligner og om hvilken den ved første Øiekast minder. Foruden ved Manglen af de stærkt fremtrædende Øiepletter ad- skiller den sig 1) ved Udstrækningen og Breden af Finnerne, der følge Halvdelen af Kroppens Længde og ere 6 Gange saa lange som brede, og 2) ved de store og næsten regelmæssig kugle- formede Sugekopper, der flere Gange overgaae Pavo's og navn- lig paa de to Sidearme antage en overraskende Størrelse, såa at de største Kopper paa disse have et Gjennemsnit ligesaastort som Armens Bredde; 3) ere Årmene alle omgivne med takkede Randbræmmer. — Årmenes relative Længde er 3. 2. 1. 4. Kappens Længde — 210mm, Finnernes Længde: = 103mm, Brede — 18rm, Armenes Længde: 1 Par — 40mm, 2 Par = 50mm, Br SND ryu So 85 Tentaklernes Længde — 68mm (venstre), 78%” (høire). Hovedets Tværlinie PA: Øjet i Gjennemsnit …= — 26om, De største Sugekopper paa tredie Arm år”, Tilbageblik paa Cranchierne. Museerne i Europa have altsaa 7 Arter i gode (og hele?) Exem- plarer, nemlig tre Cranchier, to Leachier og to Taonier, og af disse har vort Museum de fem, idet det endnu mangler Lea- chia cyclura og T. pavo. Alle kjendte Arter tilhøre Atlanterhavet, med Undtagelse af L. cyclura, men denne ulige Fordeling hidrører vistnok kun fra vor ufuldstændigere Kjendskab til det Indiske Havs og det Stille Havs oceaniske Dyreformer. Medens de tidligere erkjendte Arter lode formode, at Trope- havene vare deres rette, om end ikke eneste Hjem, saa vise Forekomsten af 7aonzus pavo ved Nyfundland og af 7. hyper- boreus meget høit oppe i Baffinsbugten samt af Cranchia megalops paa Høiden af Færøerne, at de ligesaa godt trives i koldere Egne, som i varme. Af ufuldstændig kjendte Arter, der kunde høre til Gruppen, synes næsten ingen at kunne nævnes med Rette, uden C. ma- culata Leuch., hvoraf Kappen er opbevaret i British Museum ; thi Loligopsis Peronit Lam., den Typ, hvorpaa Lamarcks Loligopsis- slægt er opstillet og hvilken dette Slægtnavn maa forbeholdes, saa=- snartden maatte kunne erkjendes, har neppe havt nogen Lighed med denne Families Former; Lamarcks korte Diagnose modsiger alle- rede en saadan Opfattelse, og den Omstændighed, at Lesueur, der fandt Dyret og tegnede det, og som i sine fortrinlige Cephalopod- beskrivelser har vist sig som den, der bedre end nogen anden Samtidig havde Øie for Forskjellighederne hos Cephalopoderne, og hvem vi endelig skylde det første Kjendskab baade til L. cyclura og H. pavo, vedblivende ansaae den for en Sepzola, taler ikke 64 86 for, at den har havt et Udseende, der kom nær til vore herom- handlede Formers”). Hvad Sepia chrysophthalmos Tiles. angaaer, hvilkenD'Orbigny ligeledes harregnetsom en »éspéce incertaine« til hans Loligopsider, da viser Figuren i Krusensterns Åtlas tydeligt nok, såa synes mig, at vi have med et Dyr af en hel anden Familie at gjøre; den buttede Kropform og de afrundede Finner samt de tre—fire-radedeKopper paa Armene pege hen paa et Kossia-agtigt ungt Dyr. Det er i høi Grad usikkert, om virkelig Arterne af Slægten Cranclhia altid ere smaa; mine Erfaringer fra de andre pela- giske Familier lade mig snarere formode, at vi tilfældigen kun have faaet Unger og yngre Individer, fordi vi kun have fisket i de øverste Vandregioner; Antydning til at de naae en betydeligere Størrelse, end hidtil antaget, giver det anførte Årmangeske Exemplar af Cr. scabra og ligesaa de Jagorske Exemplarer af Cr. Rewnhardtii, der vare dobbelt saa store, som vore; ere de kun Unger, da vilde det ikke være umuligt, at Cr. megalops som udvoxen blev meget lig 7aonzus hyperboreus. I Mødet var fremlagt: Fra the Duperintendent of the Coast Survey i Washington. Report for 1858. Fra Smithsonian Institution t Washington. Smithsonian Contributions to Knowledge. Vol. Xl. Washington 1860. Fra United States Patent Office. Report of the Commissioners of Patents for the Year 1858. Arts and Manufactures Vol. I, II & TIL Agriculture 1858 & 59. 7”) D'Orbigny siger ogsaa om den: » dans tous les cas, j/ignore si d'aprés les caractéres, que j'ai assigné au genre, cette éspæse est ici bien å sa place —«; men da L. Peronz er Typen, er den altsaa paa sin Plads i Slæg- ten Loligopsis og det bliver de andre, der ikke ere paa deres Plads i den. 87 Fra Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Bulletin 1859 Nr. II—IV. 1860. Nr. I. Moscou 1859—60. Nouveaux Mémoires Tome XI, XII & XI Livr. I Moscou 1859—60. Mødet den 227" Februar. H.. Prof. Holten meddeelte Resultaterne af hans Undersøgelser over Regnforholdene i Nordamerika, en Undersøgelse, han var bleven ledet ind paa derved, at Dove i sin Afhandling: »Uber die Vertheilung des Regens auf der Oberflåche des Erde« var kommen til det Resultat, at de amerikanske Regnfald afveg ganske fra de europæiske og ikke lode sig indordne i det al- mindelig anvendte Regnschema. Man pleier næmlig at tænke sig Jorden omgiven af 7 Regn- bælter omtrent parallele med Æquator; idet man, støttende sig til Passatsystemet skjælner imellem følgende: 1. Det tropiske Regnbælte imellem og i Nærheden af Vendekredsene, hvor Regnen i Almindelighed er meget stærk, indtræffer paa den Tid af Aaret, da Solen kommer højest paa Himlen og afbrydes af en ganske tør Tid. w Udenfor den tropiske Regn træffes Vinterregnens Bælter, hvor vel den største Regnmængde falder om Vinteren, men hvor det tillige ligesom i de følgende Bælter kan regne paa alle Tider af Aaret. 3. Hiinsides disse Bælter træffes atter Vaar- og Høstreg- nens Bælter og længst fra Ægqvator 4. Sommerregnens Bælter. For Europa er det nu virkelig lykkedes Dove at paavise Til- stedeværelsen af de tre sidstnævnte Regnbælter, og tilnærmel- sesviis at angive deres Grændser; men for Nordamerika har 88 dette ikke villet lykkes, og han opstiller den Formodning, at Grunden til Uregelmæssighederne kunde være Landets ulige og meget hurtigt fremskridende Opdyrkning, En nærmere Betragtning viser imidlertid, at der er en stor Deel Misligheder ved det ovenanførte theoretiske Schema. Theo- rien tillader nemlig langt mere indviklede Tilfælde end dem, som ere optagne i Schemaet; thi forestiller man sig Regnen paa Jorden som fordeelte i tre Ringe af foranderlig og uregel- mæssig Form, er der Intet til Hinder for, at en Regnring under sine Vandringer kan omfatte eet og samme Sted to eller tre Aarstider efter hinanden, og dette maa Schemaet lade reent ude af Betragtning; men et saadant Forhold kan, hvor det indtræffer, bevirke, at Regnmængden i to eller tre paa hinanden følgende Aarstider bliver næsten den samme. Fordrer nu en nøiagtig Bestemmelse af den aarlige Regnmængde en temmelig lang Aar- række af lagtiagelsen, saa vil dette endnu mere finde Sted ved Aarstidernes Regnmængder, og det bliver da tilfældigt i hvilken af to næsten lige regnfulde Aarstider den største Regnmængde falder. Vil man støtte sig til den Maaned, hvori Regnen har Maximum, bliver Usikkerheden endnu større, og det lader sig neppe gjøre at angive Grændserne for KRegnbælterne, uden at anvende en vis Vilkaarlighed til Gunst for Schemaet. Men dette Schema har endnu den, som mig synes, store Feil, aldeles at undertrykke Indflydelsen af de locale Forhold; men disse have maaskee en temmelig stor Virkning paa Regnfordelingen, hvilket man efter forskjellige Erfaringer har Grund til at vente, navnlig har Stadsingenieur Colding efter 12 Aars Iagttagelser af Regnen i Nærheden af Kjøbenhavn paaviist, at Regnmængden i Vangede og Vandløse er 11 pCt. større end i Botanisk Have, Peblinge- søen og Emdrup, og at medens den stærkeste Regn paa de tre sidste Steder falder i August, er det paa de to første i October. Ere locale Indflydelser saa kjendelige i vort flade og eensformige Land, kan man vente dem i en ganske anden Udstrækning i det af Floder og Bjerge gjennemskaarne Nordamerika. Men der er 89 endnu een Omstændighed, som fortjener at bemærkes, det er nemlig, at medens Aarets koldeste Tid i Europa indtræffer i Be- gyndelsen af Januar, kommer den i Nordamerika senere, enten i Slutningen af Januar, eller først inde i Februar, og de egent- lige Grændser for Aarstiderne, kunne da ikke der være de samme som her, og derved blive Regnforholdene naturligviis udvidskede. Det gjaldt om at finde et Middel, hvorved Regnforholdene kunde afsættes paa Kaartet uden mindste Vilkaarlighed, saa at man af den Regnfordeling, som efter Iagttagelserne virkeligt finder Sted, kunde see at udfinde Aarsagerne dertil uden at være bunden af noget schematisk Skelet. Allerede for mange Aar siden har Brockhaus forsøgt en geographisk Fremstilling af den aarlige Regnmængde paa de forskjellige Steder af Jorden; men Dove har med Rette forkastet dette Forsøg som altfor tidligt, idet han har paaviist, at Steder, der kun ligge i faa Miles Af- stand kunne have en ganske forskjellig Regnmængde, såa at man i det Hele langtfra har Iagttagelser nok til at bestemme Regn- mængdens Middelstørrelse for større Egne eller Lande. Senere har Blodget i sin »A general wiev of climate of United States« gjort et lignende Forsøg paa at fremstille Regnmængderne i de forskjellige Aarstider graphisk; men er Aarets Regnmængde usikker, bliver det endnu mere Tilfældet med Aarstiden, og det viser sig at Blodgets Regngrændser ere trukne med stor Vil- kaarlighed, såa at de slet ikke faae Lighed med dem lagttagel- serne give. Et Forsøg paa at construere Regncurverne for de forskjel- lige Steder og da paa Kaartet at forfølge Vandringen af Reg- nens Maximum mislykkedes fordi disse Regncurver endog for Steder, der ligge hinanden ganske nær, mangen Gang aldeles ikke ligne hinanden; men det eneste Resultat, Forsøget gav var det, at medens i Europa Høstregnen har kjendelig Overvægt over Vaarregnen, fra de Steder hvor der er anstillet 20 Aars Iagttagelser og derover i Forholdet 1,38, er Forholdet i Amerika snarere det omvendte; men dog saaledes at for de Steder med 90 10 Aars Iagttagelser og derover, som ligge i Nærheden af de store Søer, er Forholdet omtrent det samme som i Europa, nemlig 1,35, for Indlandsstederne i de nordøstlige Stater er For- holdet 1,11, men for alle de andre Steder tilsammen 0,89. En Grund hertil kan maaskee søges i den Omstændighed, at de europæiske Maanedsisothermer efter Doves Kaart i Efteraars- maanederne ligge tættere ved hinanden end i Foraarsmaanederne, medens det Modsatte er Tilfældet i Nordamerika; men jo tættere Isothermerne ligge, desto hurtigere bliver den tilbagevendende Passat afkjølet, og desto stærkere Regn maa den give. En anden Aarsag kan maaske søges deri, at den tilbagevendende Passat om Foraaret bliver tvungen tilside i Europa af den fra Rusland og Siberien fremtrængende Østenvind, medens den i Amerika støder lige sammen med den, fra de nordlige Lande fremkommende Polarvind. For de tropiske Egne vilde Regnforholdene temmelig let lade sig afsætte paa Kaartet, idet man nemlig for hver Maaned kun behøvede paa Kaartet at anlægge de Steder med Farve, som have Regn, og med desto mørkere Farve, jo stærkere Regn. Kaartet vilde da give et Billede af Regnringens Udseende i denne Maaned. For at anvende den samme Fremgangsmaade paa de tempereerte Zoner, maatte man først definere, hvad der skulde forstaaes ved Regntiden. Men Bestemmelser som den, at der i en Regnmaaned maatte falde mindst to eller tre Tommer Regn er ganske vilkaarlig, og desuden ere de maanedlige Regnmæng- der meget usikkre. Tænker man sig paa et bestemt Sted, er det iøjnefaldende, at en Maaned maa kaldes vaad eller tør efter- som den giver meer eller mindre end "42 eller 83 pCt. af Aa- " rets Regnmængde, og paa ethvert Sted vil Regntiden altsaa dan- nes af de Maaneder, som have mere end ”1e af den aarlige Regnmængde. Paa en fremlagt Tabel vare de relative Regn- mængder for de forskjellige Maaneder angivne i Procenter for de 234 Iagttagelsessteder i Nordamerika, og forskjellige Farver angave tillige Maanedernes Regncharakteer, om de havde Tørke, mol Tørt, Regn eller stærk Regn. Tabellens Farver vare dernæst overførte paa tolv Kaart, af hvilke hvert skulde angive Regnens Udbredelse i sin Maaned. Disse Kaart afgave tillige Prøve paa Brugbarheden af den opstillede Definition; thi hvis enten denne var uholdbar, eller Iagttagelserne ikke langvarige nok, eller Regnforholdene aldeles uregelmæssige, saa maatte Farverne for- dele sig uregelmæssigt og pletviis paa Kaartet, hvis derimod intet af de tre Tilfælde indtraf maatte de ordne sig i større Par- tier, hvis Grændser da, om end med nogen Usikkerhed kunde drages. Udfaldet af dette første Forsøg, viste sig over al For- ventning heldigt, idet Farverne i det Hele havde grupperet sig aldeles bestemt, saaledes at Regnstrækningerne og deres Van- dringer i Aarets Løb let kunde følges, medens Forklaringen af den Regnfordeling, Kaartene paaviste, paa Grund af mangelfulde Kundskaber til Vind- og Fugtighedsforhold endnu ikke kunde gives. I de nordøstlige Stater viste der sig imidlertid hele Aaret igjennem mange Uregelmæssigheder, og disse vare til nærmere Undersøgelse afsatte i større Maalestok paa tolv andre Kaart. En nærmere Prøvelse af disse Uregelmæssigheder viste nu, at det største Antal af Afvigelser vare saa smaa i Størrelse, at de efter de korte Iagttagelser vare aldeles usikkre, at en Deel af dem lade sig forklare af locale Forhold, og at kun et ringe An- tal blev staaende som bestemte Uregelmæssigheder, der dog rimeligviis enten ville forsvinde ved fortsatte Iagttagelser eller lade sig forklare ved nøiagtigere Localkundskab. Endelig blev der fremlagt en Oversigt over Regnens For- deling i de fire Aarstider, paa lignende Maade afsatte paa fire Kaart, dog var der indført en Modification i Betegnelserne. Da det nemlig viste sig, at der var adskillige Steder, hvor Forskjel- len imellem den vaadeste og tørreste Aarstid kun beløb sig til ganske faa Procent, og det maatte erkjendes, at det da blev en reen Tilfældighed om den ene eller den anden Aarstid vilde faae stærkest Regn, var der anvendt en Betegnelse for svag Regn fra 22% til 27/2 pCt., og der vare da flere Steder især ved Kysterne 92 af de nordøstlige Stater, som aldeles manglede bestemt Regntid, men havde svag Regn hele Aaret igjennem. Kaartene viste ty- deligt det mangelfulde ved det ældre Schema idet Regnforhol- dene langtfra våre ordnede i Bælter parallele med Ægqvator. Vinteren har nemlig en Regnstrækning paa den østlige Side af Missisippi, denne er omgiven af en Ring af svag Regn, denne atter af en tør Strækning, medens der nærmest ved Rocky Moun- tains, ved de store Søer og paa Florida er Tørke. I Foraaret har Regnen trukket sig over til Rocky Mountains og strækker sig i Nord og Syd; den største Deel af Landet har svag Regn med nogle tørre Strækninger. Sommeren er den egentlige Regntid, men der indtræffer den Afvigelse fra det almindelige Schema, at Floridas tropiske Regn staaer umiddelbart i Forbindelse med de nordlige Staters Sommerregn. I de Egne, hvor Vinteren havde Regn, er der nu deels svag Regn, deels tørt. Høsten har kun lidet Regn, deels i Texas's Høiland deels ved de store Søer og derfra i en smal Bue langs ad Connec- ticutfloden til Kysten. Den største Deel af Landet er tørt med enkelte Pletter af svag Regn. En nærmere Angivelse af Grændsen vilde, uden Kaartenes Hjelp, snarere være vildledende end oplysende. Forfatteren til- lod sig at anbefale den af ham anvendte Methode til at give et Overblik over Regnforholdene, deels fordi den kunde benytte lagttagelserne uden vilkaarlige Modificationer og uden noget forud opstillet Schema, deels fordi den lod de locale Indflydel- ser gjøre sig gjældende, deels fordi den gav Midler til at ud- finde, hvor Iagttagelser mangle øg hvor en nærmere og længere Undersøgelse er ønskelig, og endelig fordi den afgav et Middel til med Sikkerhed at bemærke, om Landets fortsatte Opdyrkning bevirkede nogen Forandring i Regnforholdene. Han havde havt den Tilfredsstillelse først at finde Beliggenheden af sex lagtta- gelsessteder efterat Kaartene vare færdige; men Afsætningen af 93 deres Regnforhold havde ikke bevirket andet end ubetydelige Forandringer i Grændselinierne. I Mødet var fremlagt: — Fra Videnskabernes Selskab i Amsterdam. Nederlandsch Kruidkundig Archief. Vde Deel. Iiste Stuk. Am- sterdam 1860. Verslag over den Paalworm. Amsterdam 1860. Verslagen en Mededeelingen, Afd. Natuurkunde. Deel X. — Letterkunde — V. Jaarboek 1859. Catalogus der Boekery. Deel I. Stuk 2. Fra Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Institut. Meteorologische Waarnemingen in Nederland en zyne Bezittin- gen, 1859. Fra Dociété Impériale des sciences naturelles de Cherbourg. Mémoires. Tome VI. 1858. Paris 1859. Fra Société Linnéenne de Lyon. Annales; Année 1854—355, 1858 & 59. Réglement. Fra Bociété Impériale d' Agriculture de Lyon. Annales. 3. Série. Tome II & TI. Fra Académie Impértale des Sctences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Mémoires; Classe des sciences. Tome VI, VIII & IX. Mémoires; Classe des lettres. Nouvelle Série Tome VIL. Fra E. J. Lowe Esq. Nottingham. A Natural History of Ferns, British and Exotic. Part XVII—C VII. The Magazine of Natural Philosophy; a popular history of Science. Part 1—7. The Climate of Nottingham during the Year 1852, Prognostications of the weather or signs of atmospheric chances. Barometrical Table for the reduction to the mean sea level of lhe readings of the Barometer from 2 feet to that of 400 feet, for every 10 degrees of Temperature from 10 to 902, 94 Mødet den 8% Marts. H.. Professor L. Miller meddeelte en Oversigt over puniske Gude- billeder, som vil blive trykt i det 3die Bind af Selskabets Skrifter, ledsaget af Afbildninger. Hovedindholdet var følgende. Der findes intet meddeelt hos de gamle Forfattere, som kan give os en Forestilling om, hvorledes de phoeniciske Guddømme, der dyrkedes i det puniske Afrika, bleve afbildede. Hvad der kan uddrages af de i Afrika fundne Antiquiteter er kun lidet, Man træffer vel paa de puniske Votivstene adskillige Fremstillinger af Guder; men disse ere meget raae og ufuldstændige, og de kunne ialfald ikke vise os, hvorledes Tempelbillederne have seet ud. eller hvorledes disse bleve behandlede i den puniske Kunst. Vi ere med Hensyn hertil henviste til de afrikanske Mynter alene. Denne Kilde har hidtil kun været lidet benyttet. Mytho= logerne have af Mynterne kun fremdraget tre Billeder, og den Forklaring, de have givet af disse, kan ikke ansees for rigtig; i numismatiske Undersøgelser vil man neppe finde flere end to Hoveder forklarede om puniske Guddomme. De Mynter, som her komme i Betragtning, ere prægede af Carthago, af de nu- midiske og mauritaniske Konger, og af de puniske Stæder fra Syrterne til det atlantiske Hav, og omfatte saaledes hele det af Phoenicierne cultiverede Nordafrika; de strække sig fra det 4åde Aarh. f. Chr. til Keiser Tibers Regiering. Fremstillingerne af de puniske Guddomme, som vi lære dem at kiende af Mynterne, lade sig henføre under 3 Kategorier: nogle ligne de græske og romerske Guddomme, til hvilke de svarede, eller adskille sig kun fra disse ved noget særegent i i Physiognomiet; andre ere afbildede med Attributer, som vel ere laante fra de græsk-romerske Fremstillinger, men ere til- lagte andre Guddomme end i disse; andre endelig vise sig i en Stilling, i en Dragt ellev med Attributer, som ere eiendommelig 95 puniske. At de førstnævnte ikke forestille græske eller romerske Guder, der have været optagne i den afrikanske Cultus, men de puniske Folks gamle og nationale Guder, kan udledes af følgende. Phoeniciernes Guddomme bleve i den foreliggende Periode sammenblandede med Grækernes, og de, til hvilke der gaves tilsvarende græske, bleve ofte afbildede i Lighed med disse, som man seer af Fremstillingerne paa de af Phoeniciens gamle Stæder prægede Mynter. Det lader sig paavise, at de phoeniciske Guddomme, der svarede til de græske og romerske, hvis Billeder de puniske Mynter synes at giengive os, have været dyrkede i Afrika. De herhen hørende Mynter have forstørste- delen puniske Indskrifter og ere udgaaede fra de gamle puniske Stæder og de indfødte Regenter, som ogsaa under det romerske Herredømme vare frie og selvstændige. De puniske Guddomme, hvis Billeder forefindes paa Afrikas Mynter, ere følgende.”) 1. Baal - Samim, fremstilt som Jupiter, tillige som Sol- gud, i puniske Indskrifter benævnet Baa/-Chamman, med en Stierne over Hovedet. 2. Baa/-Melkart, i Afrika kaldt Makar, lignende Hercules, skiægget, med Laurbærkrands, Diadem eller Kølle, ogsaa med en Stierne, som Solgud. 3. Astarte, afbildet forskielligt efter den forskiellige Opfattelse af denne Gudinde. Paa Mynter fra de puniske Kyststæder, der havde været under carthagisk Herredømme, er det den til Juno svarende Gudinde, ” hvis Hoved er fremstilt; det bærer et Diadem, som er spidst og fremstaaende, ogsaa et Slør, og har ved Siden et korsdannet phoenicisk Symbol eller et i et Kors endende Scepter, ligt det, som er eiendommeligt for Sidons Gudinde. Paa numidiske Mynter er hun snart afbildet som Maanegudinde, i Indskrifter kaldt 7anwt, med Slør og med det puniske Maane-Symbol over Issen, snart som den med Venus identificerede Gudinde, med ”) Det er deres Hoveder, som ere fremstilte, med Undtagelse af Guden No 8 og Gudinden N? 10, hvilke tillige sees i heel Figur, og Guden NY 14, hvis Overdeel er afbildet. 96 en Myrthekrands om Hovedet. 4. Havets Gud, der er fremstilt som Neptun. 5. Onka, ogsaa kaldt Szga, svarende til Minerva og afbildet som denne Gudinde; man træffer en enkelt Gang Hielmen omgivet af Muurtinder. 6-7. Den med Apollo sammen- blandede Gud, med Åttributer som denne, og en Solgud (Semes), lignende Helios og med Straaler eller en Nimbus om Hovedet; begge rimeligt een og samme Guddom, dyrket i dobbelt Hen- seende, ligesom den græske og romerske. 8. ”Viinguden, af Udseende og med ÅAttributer som Bacchus; han sees ogsaa i heel Figur, holdende en lille Tyr ved Hornet. 9. Tawt- Kadmos, svarende til Hermes og afbildet som denne Gud. 10. Thuro-Chusartis, den personificerede Verdens-Orden, iden- lificeret med Harmonia. Denne Gudinde findes fremstilt baade i Brystbillede, med et Slør af ejendommelig Form og med Caduceus, som Kadmos's (Hermes's) Ægtefælle, og i heel Figur, holdende foruden Caduceus to Ax i Haanden, som beslægtet med Demeter (Thesmophoros). 11. Chusor-Phthah, den Chaos ordnende Demiurg og øverste Kabir, af Grækerne sammenlignet med Hephæstos. Denne Guds Hoved er bedækt med en Hue, som paa Mynter fra forskiellige Prægsteder varierer i Henseende til Form og Prydelse; en enkelt Gang er Gudens Symbol, en Hammer, tilføjet. 12. Esmun, den 8de Kabir, anseet for den samme som Æskulap; Gudens Særkiende er en høi Hoved- bedækning af besynderlig Form. 13. De to Kabirer, der sammenlignedes med Dioskurerne; de ere fremstilte i Lighed med disse. 14. En Korn-Gud (Dagon). Guden, der er skiægget, holder Ax i den højre Haand og rækker den venstre flade Haand op; Kappen er trukken over Hovedet, og paa dette sees endnu en høi, Tiara-lignende Hue. Til disse kunne endnu føies to pantheistiske Fremstillinger fra de romerske Keiseres Periode, nemlig Hovedet af en Gudinde med Ax, Valmuer og Drueklaser, og en Gudinde med forskiellige Attributer, ridende paa en Løve. Hovederne af de forskiellige Guddomme vise forskiellige Ansigtsformer og en forskiellig Charakteer. De skiæggede Guder, ME. Baal- Samim, Baal - Makar og Havets Gud, adskille sig fra hver- andre paa samme Maade som Jupiter, Hercules og Neptun, og de uskiæggede Guder, der svare til de græske, frembyde heller ikke eens Physiognomier. Onkas Ansigtstræk afvige fra Astartes, og den samme Ulighed viser sig imellem Hovederne af de Guder, der ere eiendommelige for den puniske Cultus, de, som fore- stille Phthah, Esmun og Kornguden. Man kan saaledes antage, at de puniske Guddomme have sondret sig fra hverandre, ikke ved Attributer, Dragt og Hovedbedækning alene, saaledes som de ægyptiske og assyriske, i hvis Hoveder en staaende national Ansigtstypus gientager sig, men tillige ved en personlig Cha- rakteer, som de græske og romerske. Naar man sammenligner dem med Gudebillederne hos Oldtidens andre Folk, vil man frem- deles finde, at de i forskiellige Henseender have adskilt sig fra disse. Som særegne AÅAttributer kunne- fremhæves: Stiernen over Baals og Makars Hoveder, det korsdannede Tegn og Maane- Symbolet som Særkiender for Astarte, Muurtinderne om Onkas Hielm, Nimbus'en om Solgudens Hoved, den lille Tyr, som Viin- guden holder ved Hornet; Mercurs Caduceus er givet til en Gud- inde, Ceres's Ax til en skiægget Gud. Eiendommelige Dragter ere Thuro's Slør og Korngudens Kappe; denne sidste Gud, Phthah og Esmun ere fremstillede med forskiellige Hovedbedæk- ninger, som ellers intelsteds forekomme. = Ansigtsformerne ere ikke copierede efter Billederne af de græske og romerske Gud- domme ;»ogsaa Hovederne af de Guder og Gudinder, som bleve sammenblandede med disse, frembyde i det hele en særegen Charakteer, og de, som forestilie den skiæggede Phthah, Esmun og Kornguden, vise hver for sig en ualmindelig Ansigtistypus, der vel kan have været begrundet i forskiellige afrikanske Folke- stammers eiendommelige Træk. Saaledes har ogsaa Hovedet af den fra Syracus i den carthagiske CGultus optagne Demeter, hvilket man oftere urigtigt har anseet for Astartes, paa de car- thagiske Mynter fra den senere Periode, et særegent Physiognomi, som man ikke træffer i den græske Kunsts Frembringelser. 98 Hvad endelig Figurernes Stilling angaaer, synes man i det pu- niske Afrika fortrinsviis at have afbildet Guddommen staaende, med Armene oprakte til Siderne, den venstre Haand holdende et Symbol, den højre fladt udstrakt; af de 4 Figurer, der haves opbevarede paa Mynterne, sees de 3 i denne Stilling; man finder neppe hos de andre gamle Folk Gudefigurer, som ere fremstilte ganske paa samme Maade. I Mødet var fremlagt: Fra Société Linnéenne de Bordeaux. Actes, Tome XI—XXII. (Deuxiéme Série I—X. Troisiéme SELE UD Fra Mr. Charles des Moulins. Catalogue raisonné des Phanérogames de la Dordogne (suite du) Supplement final 1858. Études organiques sur les Cuscutes. Toulouse 1853. Sur les Chrysanthémes d'automme de nos jardins et sur quel- ques plantes qui leur sont congénéres, Bordeaux 1858. Sur une variété de Silex du midi du Perigord. Rapport sur la visite de quelques monuments de Toulouse. Séance publique d'hiver de la Société Linnéenne de Bordeaux 1853. Erythræa et Cyclamen de la Gironde. De la propriété littéraire en matiére de nomenclature scienti- fique. Documents relative å la faculté germinative conservée par quel- ques graines antiques. Lettre å M. le Dr. Montagne membre de FInstitut de France, en réponse å son Mémoire intitulé: coup d'oeil rapide sur Pétat actuel de la question rélalive å la maladie de la vigne. Lettre de Mr. le Dr. Léon Dufour, correspondant, å Mr. le Pré- sident de la Société Linnéenne de Bordeaux relativement å la maladie des raisins. MØDE - Fra I. B. Gassies. Tableau méthodique et descriptif des Mollusques terrestres et d'eau douce de VIngénais. Catalogue raisonné des Mollusques terrestres et d'eau douce de la Gironde. Des progrés de la Malacologie en France. Fra Dr. M. S. Jourdaiwn. Recherches sur la Veine porte rénale chez les oiseaux, les rep- tiles, les batraciens et les poissons. Fra Dr. Eug. Lafargue. Vaccine du cowpox ou vaccin originaire. Fra Academte der Wissenschaften + Miinchen. Sitzungsberichte 1860, Heft II & IT. Fra Universitetet 7 Krel. Schriften 1859, Band VI. Kiel 1860. Fra Naturforschende Gesellschaft + Halle. Abhandlungen, V Band, 2—4 Heft. Halle 1860. Fra Physicalisch-medicinische Gesellschaft i Wirzburg. Wirzburger medicinische Zeitschrift, I Band, 2—4 Heft. Wurzburg 1860. — naturwissenschaftliche Zeitschrift, I Band, 2 Heft. Wiurzburg 1860. Fra Academie der Wissenschaften tx Berlin. Abhandlungen 1859. Fra physikalische Gesellschaft + Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1858, XIV Jåhrgang, Iiste & 2te Abth. Berlin 1860. 100 Mødet "es 22 Marts. H.. Docent Thomsen holdt følgende Foredrag: »Om de chemiske Processers almindelige Charakteer og en paa denne bygget Affinitetslære.« Iblandt de chemiske Processer have ligefra Chemiens' Barn- dom indtil vore Dage Forbrændingsphænomenerne særligt til- trukket sig ikke alene Chemikernes, men ogsaa den større Mængdes Opmærksomhed. Den Livlighed, med hvilken disse Phænomener udvikle sig, den hemmelighedsfulde Forsvinden af mangt et brændende Stof, den stærke Udvikling af Varme og Lys og Flammens ødelæggende Virkning, Alt dette maatte i langt højere Grad fængsle Opmærksomheden, end Jernets Rusten og Stenens Hensmuldren, der vel ere fremtrædende nok til ikke at kunne undgaae den udholdende lagttager, men dog skride for langsomt frem til at fængsle Mængdens flygtige Blik. Faa ere de brændbare Stoffer, som Naturen byder; de ind- skrænke sig i Hovedsagen til Svovl, Kul, Plantestoffer og de mineralske Olier og Harpixer; men Chemikerne lærte efter- haanden at fremstille mange Stoffer, som kunne brænde med større eller mindre Lethed. Overeensstemmelsen imellem for- skjellige Stoffers Forbrændingsphænomener ledede til Opstillingen af Theorier, der vel i Begyndelsen vare af en reen philosophisk Natur, uden tilstrækkeligt experimentalt Grundlag, men dog alle- rede fra Aaret 1772, da Lavoisier udtalte den Sætning: For- brænding er Iltning, førtes ind paa den rette Vei. Det brændende Svovl og det glødende Kul forene sig med Ilt af Luften og danne derved Forbindelser, Svovlsyrling og Kulsyre, der som Luftarter blande sig med den atmosphæriske Luft. Svovlet og Kullet forsvinde tilsyneladende; men Forbrændingsprodukterne findes 101 i Luften, hvor de let kunne opdages. Det brændende Jern for- svinder derimod ikke; thi dets Forbrændingsprodukt er et fast Legeme, Jernilte (Hammerskjæl). Det viste sig imidlertid snart, at Begrebet Forbrænding maatte udvides, forsaavidt som det skulde indbefatte alle For- brændingsphænomener. Det er bekjendt, at Jern og Kobber forbrænde med Livlighed i Svovldamp og i Chlorluft, og at Forbrændingsproduktet ikke er et Ilte, men en Forbindelse af Metallet med Svovl eller Chlor. Ogsaa Syrers Forening med Metal- ilter ledsages ofte af en saa stærk Varmeudvikling, at Stoffet bliver glødende, saa at Processen fuldkomment har Forbrændingens Natur; Bariumilte gløder, naar det overgydes med koncentreret Svovlsyre, og Blyoverilte, naar det indsuger Svovlsyrling. Det viste sig endvidere, at ligesom Brint kan forbrænde i Ilt og Chlor, saaledes kunne omvendt disse tvende Luftarter brænde med Flamme i en Åtmosphære af Brint. Grændsen mellem brænd- bare og ildnærende Stoffer maatte saaledes hæves, og Begrebet Forbrænding maatte udvides til at omfatte a//e Foreninger af ueensartede Stoffer, naar de foregaae under Lys- og Varme- udvikling. Men ogsaa denne Betragtningsmaade viste sig snart for indskrænket. Mange sammensatte chemiske Processer frem- træde med Forbrændingsphænomenernes ejendommelige Sær- kjende, Varme og Lysudvikling. Svagt opvarmet Kobbertveilte, som bringes i en Åtmosphære af Brint, kommer i en fuld- stændig Glødning og danner Kobber og Vand; Chlorluft ad- skiller Ammoniakvand under Forbrændingsphænomener i Chlor- ammonium og Qvælstof, idet hver Boble Chlor er indhyllet i en grønlig Flamme, der kun ikke er synlig i det stærke Dagslys; ja endog selvstændige Adskillelser af bestaaende Forbindelser kunne foregaae under stærk Lys- og Varmeudvikling, hvilket f. Ex. indtræder med Chlorqvælstof, Knaldmetaller, oxalsuurt Sølvilte, Chlorilter, salpetersuur Ammoniak, chlorsuurt Kali og mange flere... Glødningsphænomenet ved det chlorsure Kalis Adskillelse i 102 fremtræder meget let, naar man blander det smeltede og der- næst fiintpulveriserede Salt med noget Jerntveilte; ved en svag Opvarmning vil da Massen pludseligt gløde, idet den udstøder sin hele Iltmængde, og dette Salts Adskillelse frembyder saa- ledes et Forbrændingsphænomen, der saa langlfra er en Iltning, at det netop er det modsatte; thi Saltets hele Iltmængde (40 pCt.) bliver udviklet i fri Tilstand. Endnu fjernere føres man fra den oprindelige Anskuelse — om Forbrændingens Natur, naar man tåger Hensyn. til de Glød- ningsphænomeuer, som et Stof kan frembyde, uden at det for- andrer sin Sammensætning. Ved de hidtil betragtede Processer have stedse ueensartede Stoffer fremkaldt Phænomenet derved, at enten disse direkte træde i Forbindelse, eller at en forud bestaaende Forbindelse bliver adskilt, eller at en Forening og en Adskillelse samtidigt foregaae. Men ved den Klasse af Phænomener, som vi nu skulle henvende vor Opmærksomhed paa, have vi kun eet Stof tilstede. Chromilte, Jerntveilte, phosphorsuur Magnesia, Aragonit frembyde Exempler paa saadanne Virkninger; thi naar de opvarmes til et bestemt Punkt, undergaae de, uden at for- andre deres Vægt, en indre Forandring, der stedse giver sig tilkjende ved en Varmeudvikling, som undertiden stiger til en livlig Glødning, Disse Phænomener kaldes zsomere Forbræn- dinger. De gjenfindes i alle Grupper af chemiske Forbindelser, ja endog ved selve Grundstofferne; saaledes vil det amorphe Selen, naar det opvarmes til 1252, pludseligt antage den kry- stallinske Tilstand under en stærk Varmeudvikling, der bringer Varmegraden til at stige 70 Grader. Lignende Forhold findes ved' en stor Deel af vore Grundstoffer,” som kunne fremtræde med højst forskjellige physiske og chemiske Egenskaber, saasom Ilt, Chlor, Svovl, Kul, Bor, Silicium, Phosphor 0. s. v. Det fremgaaer saaledes, at Forbrændingsphænomenerne om- fatte chemiske Processer af enhver Årt, og man kunde saaledes være tilbøielig til at antage, at enhver chemisk Proces, betragtet t sin Heelhed, vil fremstille sig som et Forbrændingsphænomen, 103 naar man kun vilde tage Hensyn til, om den ledsages af en Varmeudvikling og ikke til den tilfældige Omstændighed, om denne netop er saa stærk, at Legemet kan blive glødende. Vel er det sandt, at der ved enkelte Processer kan finde en Afkjøling Sted, f. Ex. naar et Salt opløses i en Vædske, eller naar der foregaaer en Luftudvikling; men Aarsagen til denne Varme- binding maa søges i en Forandring af Legemets Tilstandsform, i en Overgang fra den faste til den flydende, eller fra denne til den luftformige Tilstand, der maa betragtes som et Forhold, der er den chemiske Proces uvedkommende. Men udenfor disse Forhold er det mig ikke bekjendt, at nogen af de mangfoldige chemiske Processer, som hidtil have været undersøgte af mig eller af andre Experimentatorer, frembyder et Exempel paa en Proces, der betragtet i sin Heelhed og i sin Reenhed ikke skulde være ledsaget af en større eller mindre Yarme- udvikling. De chemiske Processer have saaledes een fælles Egenskab, en almindelig Charakteer, nemlig den, at enhver chemisk Proces, maar den betragtes æt sin Heelhed og i sin Reenhed, ledsages af en Varmeudvikling. Forbrændingsphænomenet er altsaa Grund- typus for de chemiske Processer, hvor forskjellige de iøvrigt kunne være. Det var disse Betragtninger, som for 10 Aar siden ledede mig til at opstille en Theorie for de chemiske Processer, som mine senere Arbeider have ydet en væsentlig Støtte, og som nu tæller ikke faa Tilhængere blandt Udlandets Chemikere og Physikere, saameget mere som den opstillede Theorie er i fuld- kommen Samklang med Mechanikens Grundsætninger og tillader idetmindste indtil en vis Grad en Anvendelse af den mathema- tiske Methode paa de chemiske Processer. Idet jeg betragter den Varmeudvikling, som fremtræder ved en chemisk Forbindelses Dannelse som et Maal for Affiniteten, som et Maal for det Arbeide, der udfordres til at adskille den dannede Forbindelse i dens Bestanddele, bliver det muligt at 104 udvikle almindelige Love for de chemiske Processer, og at om- bytte den ældre, paa et usikkert Grundlag hvilende Affinitets- lære med en ny, bygget paa Talstørrelsernes sikkre Basis. Idet jeg med Hensyn til en detailleret Undersøgelse og Udvikling af de Slutninger, som kunne drages af den opstillede Grundsætning, maa henvise til mine tidligere Afhandlinger over denne Gjenstand”), skal jeg i Korthed anføre endeel af de a/minde- lige Resultater, som jeg hidtil har udledet af den opstillede Grundltanke: lg (er To eller flere Stoffer kunne kun da direkte træde t Forbin- delse, naar deres Forening vil være ledsaget af en Varme- udvikling). . Naar en Forbindelses Adskillelse er ledsaget af en Varme- udvikling, kunne dens Bestanddele ikke direkte danne den samme Forbindelse. . Den samme chemiske Proces udvikler stedse en ligestor Varmemængde. Varmeudviklingen, som ledsager en chemisk Forbindelses Dannelse eller Adskillelse, er den samme, hvad enten For- bindelsen eller Adskillelsen skeer direkte eller gradviis. Ved Adskillelse af en Forbindelse % dens Bestanddele for- bruges en ligesaa stor Varmemængde, som der udvikles ved Forbindelsens Dannelse af de samme Bestanddele. . Sammensatte chemiske Processer ere kun da mulige, naar Swmmen af den til de enkelte Led af Processen svarende Udvikling eller Binding af Varme er positiv, saa at altsaa den samlede Proces foregaaer under Udvikling af Varme. . Den udviklede Varmemængde er + Reglen et Minimum. Naar nemlig to eller flere Processer ere mulige, fremtræder ”) Da en Varmemængde kan omdannes til en tilsvarende Arbeidsmængde, svarer en Udvikling af Varme altsaa til en Udvikling af en Arbeidsmængde. ”) Selskabets Skrifter dte Række, 3die Bind. Pogg. Ann. LXXXVIII, XC, XCI og XCIL 105 7 Reglen først den eller de, der give den ringeste Varme- udvikling. 8. Forbindelser af Stoffer, til hvis Forening der udfordres en Arbeidsmængde (ved hvis Forening der bindes Varme) kunne paa en chemisk Maade hun dannes ad Omveie. Jeg skal anføre nogle Exempler, der nærmere belyse disse Hovedsætninger. Der gives mange Stoffer, som ikke direkte kunne bringes til at indgaae Forbindelser, f. Ex. Qvælstof med Ilt, Svovl, Kulstof, Chlor, Brom og Jod, eller Chlor med Ilt, Jod med Brint o. s. v. Det viser sig nu ved en Undersøgelse af saadanne Forbindelsers thermiske Forhold, at en Adskillelse af Forbindelsen ledsages af en Varmeudvikling, der ofte endda er saa stærk og pludselig, at der fremtræder en Explosion. Saadanne Forbindelsers Dannelse vilde selvfølgelig være ledsa- get af en Varmebinding, og de kunne derfor ikke direkte foregaae. Ligesom tvende Legemer, der ere ladede med eens- artet Elektricitet, eller tvende eensartede Magnetpoler ikke kunne bringes i Berøring, uden at de tvinges dertil ved et anvendt Arbeide, og ligesom de, efterat være komne i Berøriag, ville fjerne sig fra hinanden, saasnart det ydre Tryk ophører, og derved udvikle en Arbeidsmængde lig den, som var nødvendig for at iværksætte deres Tilnærmelse, saaledes gaaer det ogsaa med chemisk forskjellige Stoffer, der ikke udøve nogen gjen- sidig Tiltrækning. i Omendog forskjellige Stoffer udøve en stærk gjensidig Til- trækning, behøves ofte en Arbeidsmængde for at bevirke deres Forening. En Blanding af Chlor og Bript er ingen Forbindelse af disse Stoffer; Foreningen fremtræder først, naar den paa en eller anden Maade indledes, f. Ex. ved en glødende Spaand, ved en Solstraale eller derved, at en Strimmel Metal bringes i Blan- dingen. De to Stoffer befinde sig nemlig i en ustadig Lige- vægtstilstand; først naar denne forstyrres, træde de i Forening. Ligesom Stenen, der hviler paa en Bakke, ikke ruller ned ad denne for at nærme sig Jorden, af hvilken den tiltrækkes, førend … 106 Stenen bringes ud af sin Ligevægtsstilling og begynder sin rul- lende eller glidende Bevægelse, saaledes gaaer det ogsaa med de chemiske Stoffer. Ligesom der stedse udvikles den samme Arbeidsmængde, naar et Legeme falder igjennem den samme lodrette Høide, uafhængigt af den Vei, som Legemet iøvrigt maatte gjennem- løbe, og Tiden, som dertil udfordres, saaledes gaaer det ogsaa med den ved de chemiske Foreninger fremtrædende Arbeidsmængde ; den er uafhængig af Tiden, som medgaaer til Forbindelsens Dan- nelse, og af den Maade, paa hvilken denne bringes tilveje. Om en Forbindelse imellem to Stoffer skeer direkte, eller om der først dannes mellemliggende Forbindelser, er uden Indflydelse påa Slutningsresultatet. Chemisk forskjellige Stoffer, som komme i Berøring med hinanden, ere altsaa i en ustadig Ligevægtstilstand; den chemiske Proces indtræder, saasnart denne forstyrres. Men ikke altid er Resultatet den inderligste Forening; de kunde indtræde i en anden ustadig Ligevægtstilstand, som de først forlade, naar en ny Impuls indleder deres inderligere Forening. Dette Forhold frem- kalder de Phænomener, som kaldes Isomeri; mangen en chemisk Forbindelse vil ved en eller anden ydre Indvirkning, f. Ex. ved en Opvarmning, omdannes til en inderligere Forbindelse, og denne Omdannelse ledsages da af en Varmeudvikling, der ofte bringer Legemet til at gløde. Stenen, som ruller ned ad Bjer- get, frembyder et lignende Forhold; Jordens Tiltrækning vilde først skee fuldkommen Fyldest, naar Stenen faldt paa Havets Bund; men de Hindringer, som fremtræde, bringe Stenen i mid- lertidig Hvile paa mangt et Sted, som den først ved en ny Im- puls kan forlade. De nys omtalte Forhold fremtræde endnu tydeligere ved sammensalte chemiske Dekompositioner, ved hvilke Forbindelser samtidigt adskilles og dannes. Adskillelsen af en Forbindelse ved et andet Stof kan ifølge det Udviklede kun da foregaae, naar de nye Forbindelser ved deres Dannelse frigjøre en større 107 Arbeidsmængde, end der udfordres til Adskillelse af de alt be- staaende Forbindelser. Chlor adskiller Kaliumilte i Chlorkalium og Ilt, idet Chlor ved sin Forening med Kalium frembringer en større Arbeidsmængde, end der udfordres til Adskillelse af en æqvivalent Mængde Kaliumilte. Som Chlorkalium og Ilt ere de tre Stoffer indtraadte i en stadig Ligevægtstilstand, de stærkeste Affiniter ere tilfredsstillede. Men ikkedestomindre fremtræde disse to Produkter som oftest først som Slutningsresultat, efter at de tre Stoffer uden at forandre deres Mængdeforhold, have passeret flere mellemliggende Forbindelsestrin, der alle ere at betragte som ustadige Ligevægtstilstande, nemlig: Chlor og Kaliumilte Chlorkalium og chlorundersyrligt Kali Chlorkalium og chlorsuurt Kali Chlorkalium, chloroversuurt Kali og Ilt Chlorkalium og Ilt. Mængden af de tre Stoffer er i alle disse Tilfælde den samme, det er kun Forbindelsesmaaden, som er forskjellig, og som navnlig bestemmes af Varmegraden; enhver Forandring ledsages af en Udvikling af Varme, indtil Stofferne omsider som Chlorkalium og Ilt ere i stadig Ligevægt. Af deslige Forhold lade sig mange anføre, og jeg skal kun tilføje een saadan Række, som har en særlig Interesse derved, at jeg har fundet dens Led ad Beregningens Vei, forinden jeg efterviste dem ved Forsøg. Det er bekjendt, at Bly og vandbunden Svovlsyre dekomponeres til svovlsuurt Blyilte og Svovlsyrling; men denne Dekoggposi- tionsform er kun den sidste Ligevægtstilstand; de forskjellige mellemliggende Processer, som fremtræde efterhaanden som Syrens Vandmængde aftager og Varmegraden stiger, ere følgende: Svovlsyre, Bly og Vand Svovlsuurt Blyilte og Brint Svovlsuurt Blyilte og Svovlbrint Svovlsuurt Blyilte og Svovl Svovlsuurt Blyilte og Svovlsyrling. Varmeudviklingen, som svarer til Processen, bliver desto større, jo nærmere vi komme til Slutningsprocessen, Dannelsen af Svovlsyrling. Ligesom Gnidningsmodstanden spiller en overmaade væsentlig Rolle ved Bevægelsesphænomenerne paa Jorden, saaledes er det ogsaa Tilfældet med den Modstand, som hindrer Stofferne i umiddelbart at indgaae de faste Forbindelser, som maatte følge af deres gjensidige Tiltrækninger. Thi netop ved denne Mod- stands Tilstedeværelse lykkes det at danne mange Forbindelser, som ellers vilde blive umulige, ligesom man ved Gnidnings- modstandens Hjælp kan bringe et Legeme i mangen en Stilling, som uden den vilde være en Umulighed. Dette gjælder navnlig alle Forbindelser imellem Stoffer, som ingen gjensidig Tiltræk- ning udøve. Erfaringen har lært os, at saadanne Forbindelser ikke kunne dannes direkte, men kun åd Omveie. Chlor for- binder sig ikke ligefremt med Ilt; men lede vi Chlor til Kalium- ilte, da træder Chlor samtidigt i Forbindelse med Kalium og Ilt. Den Arbeidsmængde, som følger af Chlorets Forening med Kalium, bliver ikke frigjort i sin Heelhed; thi en Deel af den anvendes til at bringe Chlor i Forbindelse med Ilt. Ligesaa er Forholdet, naar Chlor indvirker paa en Opløsning af Salmiak, som er en Forbindelse af Chlorbrint og Qvælstofbrint; Chloret vil adskille Qvælstofbrinten og forene sig "med begge Bestand- dele; endeel af den Krafimængde, som udvikles ved dets For- ening med Brint, bliver da anvendt til at tvinge Qvælstof i Forening med Chlor til en Forbindelse i en saa ustadig Lige- vægtstilstand, at en ringe ydre Indvirkning kan indlede dens Adskillelse, som ledsages af en Explosion, ved hvilken den laante Arbeidsmængde fremtræder i Form af Varme. I Slutningen af denne lille Afhandling findes en Oversigt over Affinitetens Størrelse i en stor Deel chemiske Forbindelser, 10 saaledes som den fremgaaer af de talrige Undersøgelser, som ere anstillede deels af mig selv og deels af andre Experimen- tatorer over den Varmeudvikling, som ledsager de chemiske Processer. Størrelserne ere udtrykte i Varmeeenheder og an- give, hvormange Vægteenheder Vand der kunne opvarmes 1 Grad Celsius ved den Varmemængde, som frigjøres ved Dannelsen af eet Æqvivalent af Forbindelsen, naar Iltens Æqgvivalent sættes lig een Vægteenhed, og Iltens Tal altsaa er Eenhed for Æqvi- valenttallene. Varmeudviklingen ved Dannelsen af 1 Æqvivalent Vand er ifølge Tabellerne 4300; det vil sige, ved Forening af 1 %& Ilt (1 Æqgvivalent Ilt) og 0,125 & Brint (1 Ægqvivalent Brint) udvikles en Varmemængde, som er tilstrækkelig til at opvarme 4300 & (4300 Vægteenheder) Vand 1 Grad Celsius. Paa Grund af de store Vanskeligheder, som saadanne Bestemmelser frem- byde, have Resultaterne endnu ikke opnaaet den Grad af Nøi- agtighed, som kunde være ønskelig, idet lagttagelsesfeilene i Reglen ikke udgjøre under en Procent af Resultatet. Da nu de Tal, som udtrykke Varmeudviklingen i Reglen indeholde 4 Chiffre, hvis nøiagtige Bestemmelse altsaa vilde fordre en 10 Gange større Nøiagtighed end den, der hidtil er opnaaet, har jeg fore- trukket at udelade de beviisligt usikkre Chiffre og i deres Sted åt sætte et lille o. Det vil nemlig kun nytte lidet at indføre Talstørrelserne saaledes, som Forsøget har givet dem, eller som Middeltal af flere Experimentatorers Resultater, naar disse ikke stemme tilstrækkeligt indbyrdes, ligesom det ogsaa i Reglen er en illusorisk Nøiagtighed, som opnaaes ved at angive Æqvi- valenttallene med flere Decimaler, naar de hele Tal ikke kunne hævde deres Plads. I det foreliggende Tilfælde vil det derfor være rettest at holde sig til, hvad der vides med nogenlunde Sikkerhed, og at overlade Tiden at udfylde de tomme Pladser. Da jeg begyndte mine Arbeider i thermochemisk Retning, indsaae jeg strax, at det var nødvendigt at have en exakt Be- tegnelsesmaade for de chemiske Processer, betragtede fra det nye Standpunkt; thi uden en saadan vilde deels Resultaterne af For- søgene ofte blive misforstaaede, deels den nødvendige mathe- matiske Undersøgelse blive meget besværet. Det 7egnsprog, hvis Grundtræk jeg udviklede paa Naturforskermødet i Stokholm i Aaret 1851, og som senere har været gjengivet i sin Detail i Selskabets Skrifter og i flere udenlandske Tidsskrifter, har nu vundet Borgerret i Videnskabens Tjeneste og endog fundet Vei til enkelte Lærebøger i Udlandet. Idet jeg med Hensyn til dets Detail maa henvise til de nævnte Steder, skal jeg kun anføre, hvad der er nødvendigt for Forstaaelsen af de følgende Tabeller. De thermochemiske Formler knytte sig umiddelbart til de al- mindelige chemiske Formler, kun at disse betegne Forbindelsen, hine derimod den Maade, paa hvilken Forbindelsen tænkes dannet. Imedens f. Ex. På SO" er den chemiske Formel for svovlsuurt Blyilte, betegner (25.83039) Varmeudviklingen ved denne Forbindelses Dannelse af Bly, Svovl og Ilt, imedens (Pb S, 0%, (Ph, S 0%, (Ph, 8) og (Pb, 8) betegne Varmeudviklingen ved det svovlsure Blyiltes Dannelse ved Iltning af Svovlbly, ved Forening af Bly med det hypothe- tiske Radikal $O%, ved Forening af Blyforilte med vandfri Svovl- syre og ved Forening af Byoverilte og Svovlsyrling. Det ind- skudte Komma adskiller altsaa de Bestanddele, af hvilke For- bindelsen tænkes dannet, og Paranthesen forener alle Bestand- delene til et Hele. Varmeudviklingen, som fremtræder ved Opløsning af et Stof i Vand, betegnes paa samme Maade, idet den ubestemte Vand- mængde betegnes ved Ag, og tænkes saa stor, at en yderligere Forøgelse af Vandmængden ikke vilde frembringe nogen maalelig thermisk Virkning. Medens altsaa (5, 02) betegner Varmeudvik- lingen ved Dannelse af vandfri Svovlsyre af Svovl og Ilt, be- tegner (S, H) Varmeudviklingen ved Forening af vandfri Svovl- syre mod 1 Ægqvivalent Vand, og (SH, Aq) Varmeudviklingen ved Blanding af Svovlsyrehydratet med en stor Mængde Vand. 72 Tel I Analogi hermed betegner (H C/, Ag) den Varmeudvikling, som ledsager Indsugning af luftformig Chlorbrint af Vand, og (N HCl, Ag) den Varmeudvikling (Afkjøling), som fremtræder ved Opløsning af Salmiak i Vand. Foruden den Oversigt, som de medfølgende Affinitetstavler give over Affinitetens Størrelse, tilstede de flere Anvendelser, der ikke ere af ringe Betydning. 1) kunne Affinitetstavlerne benyttes til Beregning af den Arbeidsmængde, som en chemisk Proces formaaer at frem- bringe. Som et Exempel skal jeg anføre Krudtet, der som bekjendt er en Blanding af Salpeter, Kul og Svovl. Ved sin Forbrænding giver Krudtet i Hovedsagen Svovlkalium, Kulsyre, Kulilte og Qvælstof. De sidstnævnte tre Produkter ere luftformige og frembringe ved den Spænding, som de modtage ved den sted- findende Varmeudvikling, det store Tryk, med hvilket Krudtet virker. Vil man danne sig et Begreb angaaende det Arbeide, som en given Mængde Krudt vil kunne udrette, behøver man kun at benytte de Størrelser, som Tabellerne indeholde. For Kulsyre-Krudtet er den chemiske Dekomposition i sin Oprinde- lighed fremstillet ved KNO + S+ (3=N+3C0 + KS; der dannes altsaa 3 Æqvivalenter Kulsyre og 1 Æqvivalent Svovl- kalium, idet der adskilles 1 Æqvivalent Salpeter. Varmeudviklingen er altsaa v— 3 (C, 0?) + (K, S) — (K, N, OS) 12000— 18000 + 6400 — 12400. 1 Ægqvivalent Kulsyre-Krudt, som veier 16,9, giver altsaa ved Forbrænding en Varmemængde af 12000 Varmeeenheder, eller 1 Vægtdeel Krudt frembringer 710 Varmeeenheder. For Kulilte-Krudtet er den chemiske Proces KN0O0? + S+C0=N+60C00+K8, BE2 og Varmeudviklingen bliver altsaa v— 6 (0, 0) + (K, S) — (K, N, Of) 4620 — 10620 —+ 6400 — 12400. Æqvivalentet veier 18,1, altsaa giver 1 Vægtdeel Kulilte-Krudt kun 256 Varmeeenheder. For en Blanding af chlorsuurt Kali og Kul vilde man der- imod have, idet KCI06+3 C0=3C0—+KC v— 3 (0, 0?) + (K, Cl) — (K, Cy, 0) 19300 = 18000 + 12900 — 11600. Da Æqvivalentet af dette Krudt veier 17,55, giver altsaa en Vægteenhed en Varmeudvikling af 1100 Varmeeenheder, omtrent 1/9 Gange saameget som Kulsyre-Krudt og 4 Gange saameget som Kulilte-Krudt. At man i Praxis ikke opnaaer den fulde Virkning, hidrører navnlig fra Forbrændingens Ufuldstændighed. Et andet Exempel frembyde de galvaniske Apparater; deres udviklede Arbeidsmængde har sin Kilde i den chemiske Virksom- hed. I det Daniellske Apparat er den chemiske Proces en Dan- nelse af svovlsuurt Zinkilte og en Adskillelse af svovlsuurt Kob- berilte, og den dertil svarende Varmeudvikling er v =(2n, 0, 8 Ag) — (Cu, O, 8 Ag) 3200 =— 6660 — 3460 Naar man nu vil anvende et saadant galvanisk Apparat til at dekomponere en chemisk Forbindelse, da maa man erindre, at de chemiske Virkninger i alle Apparatets enkelte Dele ere ægqviva- lente, saa at til et Æqvivalent Zink, som opløses i det galvaniske Apparat, ikke alene svarer en Fældning af et Æqvivalent Kobber, men ogsaa en Adskillelse af et Æqvivalent af den for den elek- triske Strøm udsatte chemiske Forbindelse. Naar man altsaa vilde adskille Vand ved et saadant Apparat, vilde den Årbeidsmængde, som udvikles, ikke være tilstrækkelig til i samme Tid at udrette det Arbeide, som forlanges; thi for det hele samlede Apparats chemiske Virkninger vilde man erholde 113 v— (27, 0, S'Agq) — (Cu, O, 8 Ag) — (H, 0) — 1100 —= 6660 — 3460 — 4300. Derfor er det, at man danner det sammensatte galvaniske Ap- parat. For nm Elementer, stillede i Kjæde, ville de chemiske Virkninger, som samtidigt foregaae, være udtrykt ved -v — n (Zm, O, S Aq) — n (Cu, O, 5'Ag) — (FH, 0) v= mm. 3200 — 4300. Allerede for »— 2, eller ved 2 Elementer, bliver Vandadskillelsen mulig. Det ligger nu i Sagens Natur, at det galvaniske Apparat vil kunne adskille enhver chemisk Forbindelse, omend Stofferne ere bundne ved nok saa stærk Affinitet, naar kun Forbindelsen kan lede den elektriske Strøm; thi v— n. 3200 — v! vil blive positiv for alle Værdier af v", naar kun mn, Antallet af Elementer, bliver tilstrækkeligt stor! Iblandt alle chemiske Forbindelser er Chlorkalium det Stof, hvis Bestanddele bindes med den største Affinitet; det vil sige, at der til at udskille 1 Ægvivalent Chlor af Chlorkalium udfordres en større Arbeids- mængde end til at frigjøre et Æqvivalent af den elektronegative Bestanddeel af enhver anden Forbindelse. Ifølge Tabellen er (K, Cl) = 12900; allerede 5 Daniellske Elementer ville altsaa være tilstrækkelige til at adskille denne Forbindelse. Åt den elektromotoriske Kraft er proportional med den ved den chemiske Proces udviklede Arbeidsmængde, har jeg allerede berørt ved mine første Arbeider og senere nærmere udviklet og begrundet ved Forsøg. Af Tabellerne fremgaaer for det Bun- senske Apparat v— (2n, 0, 8 Aq) — "Ia (N, 02, Ag) 5860 — 6660 =800 og for det Wollastonske Apparat (uden Polarisation) v—(2Zn) 0,5 Ag) — (H, 0) 2340 = 6640 — 4300 — Deres indbyrdes Forhold er altsaa Daniell. . . . 100 Bunsen … . . 183 Wollaston . . 73 At det Bunsenske Apparat ved direkte Maalinger kun giver 171, hidrører efter al Sandsynlighed fra, at det aldrig er frit for de Sidevirkninger, som kaldes Polarisation. 2) yde Affimitetstavlerne et væsentligt Middel til en nøtagtig Forklaring af de chemiske Processer. Enhver, som har studeret Chemi, har vistnok følt det lidet Tilfredsstillende i, at maatte tage de chemiske Resultater saa- ledes, som Erfaringen har givet dem, uden at kunne finde nogen positiv Grund til, at det maa være saaledes og ikke anderledes ; men ved Anvendelse af Affinitetstavlerne ved Selvstudiet og ved Underviisningen, nærmer Chemien sig stedse meer og meer til de exakte Videnskaber, og mange tilsyneladnnde Modsigelser frem- træde da som en Nødvendighed. Jeg skal anføre nogle Ex- empler. Det er ved den almindelige Opfattelse af de chemiske Pro- cesser noget uforstaaeligt, at Chlor kan adskille Vand i Chlorbrint og Ilt, imedens paa den anden Side Chlorbrint og Ilt kunne give Chlor og Vand; at Jern kan adskille Vanddamp i Jernilte og Brint, imedens Jernilte af Brint reduceres til Jern og Vand; at Myresyre adskiller sig i Kulilte og Vand, imedens Kulilte og Vand atter kunne danne Myresyre; at Jod, Svovlsyrling og Vand give Jodbrint og Svovlsyre, imedens Jodbrint og Svovlsyre ad- skille hinanden til Jod, Svovlsyrling og Vand o. s. v. Men alle saadanne tilsyneladende modsatte Processer finde deres rette Forklaring ved Anvendelse af Affinitetstavlerne. At Chlor kan adskille Vand, følger af, at (H, Ci, 47) > (H, 0) 4920 > 4300 den modsatte Virkning er en Umulighed. Men Chlorbrintluft 115 kan adskilles af Ilt, idet der dannes Vanddamp og Chlor; thi de virkende Affiniteter ere andre, nemlig PETRO EST AC) 3700 > 2990 Jern kan adskille Vanddamp, idet der navnlig danner sig Jernforilte og Brint; thi (Fe, 0) > [H, 0] 4300 > 3700 Paa den anden Side kan Brint adskille Jerntveilte i Jern og Vanddamp, idet 3 [H, 0] > (Fe, 09) I1100. > 10600 Chlor, Brom og Jod kunne adskille Svoylsyrlingvand i Chlor-, Brom- og Jodbrint og Svovlsyre efter Schemaet Q + HO + SO? + Ag = QHAg + SO? Ag idet Q betegner C/, Br eller J. Betingelsen for Processens Mulighed er bestemt ved (ROR EEN SAKO SEEK O) eller (H, Q, Aq) > (H, O) — (8 Ag, O) > 4300 — 2870 > 1430 Ifølge Tabellerne er nu (H, Cl, Aq) —= 4920 (F, Br, Ag) — 3550 (EJ ESA GER SO altsaa er Processen mulig. Derimod vilde Svovl ikke kunne frembringe en saadan Virkning; thi (H, S) = 340 Naar der derimod er en mindre Mængde Vand tilstede, kan omvendt Svovlsyren adskilles af Brintesyren, f. Ex. nåar man behandler Brom- og Jodnatrium ved koncentreret Svovlsyre, i hvilket Tilfælde det ikke er Affiniteten imellem den vandbundne Brinte- 8 syres Bestanddele, men derimod imellem den vandfrie, luftformige Syres Bestanddele, som spiller en Kolle. Schemaet er følgende: FNOK FIS OH O-O RRS EROEKO og den thermiske Proces (FH, Qj + (8, 0, H) — [H, 0] = v. Betingelsen for Dekompositionens Mulighed bliver (Hd, Q) = 7, 0] æg (8, 0, H) < 3700 — 2270 < 1430 Ifølge Tabellerne er (H, Cl) = 2990 (EBA -=551160 (7, J) = —450 (RS KEE 0 hvoraf altsaa følger, at Chlorbrint ikke reducerer Svovlsyre; men at derimod de øvrige Brintesyrer fremkalde denne Virkning, hvilket stemmer med Erfaring. Ved Indvirkning af koncentreret Svovlsyre paa Chlornatrium udvikles kun Chlorbrint, ved Ind- virkning paa Bromnatrium derimod Brombrint og Brom, og ved Indvirkning paa Jodnatrium kun Jod. Brom danner Overgangen, og Dekompositionen bliver der deelviis, idet endeel af Brombrinten ved sin Forflygtigelse und- drager sig Decompositionen. Saavidt mig bekjendt er Svovlsyrens Afiltning ved Svovl- brint ikke tidligere iagttaget; og her er saaledes atter et lille Phænomen, med Hensyn til hvilket Beregningen er gaaet forud for Iagttagelsen. Forsøget viser nemlig, at Svovlsyre i svagt opvarmet og næsten koncentreret Tilstand adskiller Svovlbrint, idet der fælder sig Svovl, og dannes Svovlsyrling. Som Exempler paa andre Rækker af Processer, der ved Affini- tetstavlerne finde en fyldestgjørende Forklaring, skal jeg nævne Vandets og Chlorbrintsluftens Adskillelse ved Metaller, Metallers Opløsning i fortyndede og koncentrerede Syrer; Metalsaltes Fældning ved Svovlbrint 0. s. v. Ved Indvirkning af et Metal påa vandbunden Svovlsyre kunne forskjellige Processer fremtræde, alt efter Syrens Styrke og Varmegrad. De almindeligt bekjendte ere Adskillelse af den fortyndede Syre under Brintudvikling og Adskillelse af den koncentrerede Syre under Udvikling af Svovlsyrling. Me- dens denne sidste Virkning kan indtræde ved alle Metaller undtagen Guld og Platin, er derimod Antallet af de Metaller, som kunne foranledige Udvikling af Brint, mere indskrænket. For at finde Grændsen, behøver man kun at betragte den chemiske Proces, som er R + HO,S 0? Agq = RO, SO? Aq + H. Den thermiske Virkning bliver QR, 0, 8'A9) — (H, 0) = v og Betingelsen for Processens Mulighed er da, at v er positiv, eller at (R, 0, 849) > (H, 0) > 4300 Ifølge Affinitetstavlerne 'er dette nu Tilfældet med Kalium, Na- trium, Zink, Jern, Cobalt, Nikkel, Cadmium og Bly, idet Varme- udviklingen varierer fra (X, 0,'8 Ag) = 12100 (Pb, 0, 8 Ag) = 4690 Blyets vanddekomponerende Egenskab har tidligere ikke været iagttaget; først efter at jeg ved denne Beregning havde indseet Muligheden, har jeg anstillet det direkte Forsøg, som bekræfter Theorien. Adskillelse af et Metalsalt ved Svovlbrinte, kan udtrykkes ved Schemaet BOSAg FSH RS SAG + HO Den thermiske Virkning er v = (RB, 8) + (H, 0) — (R, 0,549) — (H, 8) 8 ls For v positiv, er Dannelsen af Svovlmetallet mulig, eller naar (BR; 0, 8'Ag) — (R, 8) < (H, 0) — (EH, 8) < 3960 Man finder af Tabellerne for Kobber og Bly, som fældes af Svovlbrint, (Cu, O, S Ag) —- (Cu, S) = 2360 (Pb, 0, 5'Aq) — (Pb, S) = 3490 derimod for Jern og Zink, som ikke fældes, (Fe, 0, S'Ag) — (Fe, Sj) = 4350 (2n, 0,5 Ag)y — (Zn,S) = 4160 Ved disse Metaller kan derimod den omvendte Proces indtræde, idet overeensstemmende med Erfaringen, Svovlmetallet adskilles af den fortyndede Syre. Jeg har af de mangfoldige chemiske Dekompositioner, paa hvilke Affinitetstavlerne kunne anvendes, kun valgt nogle faa; thi Enhver vil let ved den i disse Exempler indeholdte An- viisning kunne anvende dem paa andre Tilfælde. 3) kunne Affinitetstavlerne benyttes til at bestemme Mulig- heden af ikke tagttagne chemiske Processer; eller med andre Ord til ad Beregningens Vei at opdage chemiske Processer, som Experimentet endnu ikke har efterviist. En saadan Anvendelse er en ligefrem Følge af det tidligere Udviklede. Vil man ad denne Vei undersøge, om en Proces er mulig, maa man af Tabellerne søge at udfinde, om den ÅAr- beidsmængde, som frigjøres ved de respektive Forbindelsers Dannelse overstiger det Arbeide, som forbruges ved Adskillelsen af de bestaaende Forbindelser; er dette Tilfældet vil Processen være mulig, under visse almindelige Betingelser, som jeg imid- lertid her ikke nærmere skal gaae ind paa. Spørger man f.Ex., om et Metal kan adskille Chlorbrinteluft, ligger Svaret i (RC) > (H.C/ > 2990 119 Frembringer Metallet ved sin Forening med Chlor en større Varmemængde end 2990?, er Dekompositionen mulig. Paa denne Maade fandt jeg i Aaret 1851, at Kobber maatte kunne adskille Chlorbrinteluft, og efterviste ved direkte Forsøg, at Resultatet var rigtigt”). Først i Aaret 1858 blev denne Proces for anden Gang fundet, men ad erf experimental Vei, nemlig af Wøbhler. Svovlsyrevandets Adskillelse ved Bly under Udvikling” af Brint (Svovlbrint og Svovl) er ligeledes en chemisk Proces, som jeg har fundet ad Beregningens Vei"), forinden den nogensinde har været iagltaget. Betingelsen for Muligheden er (Pb, 0, S'Aq) > (H, 0) 4690 > 4300 At denne chemiske Proces har unddraget til Opmærksomheden, indtil jeg ledet af Beregningen selv anstillede direkte Forsøg, har vel sin Grund i, at Processen kun skrider langsomt frem, som en Følge af den ringe Forskjel i Affiniteternes Størrelse. Jeg havde for længere Tid tilbage oftere Leilighed til at iagttage en Udvikling af Svovlbrint, for hvilken jeg ikke kunde finde nogen fyldestgjørende Forklaring i tidligere Iagttagelser. Naar jeg nemlig fremstillede Flussyre af Kryolith og svagt fortyndet Svovlsyre i Blykar, fremtraadte ofte en stærk Udvikling af Svovlbrint, som ikke kunne hidrøre fra Svovlmetaller;. men denne Svovlbrintudvikling er netop den, som fremtræder ved Svovlsyrens og Blyets gjensidige Indvirkning ved en bestemt For- tyndingsgrad. Af andre Processer, som ere opdagede ad Beregningens Vei, skal jeg anføre Adskillelsen af i Vand uopløselige Svovl- metaller ved en Opløsning af salpetersuurt Sølvilte, hvorved der dannes Svovlsølv og salpetersuurt Metalilte, en Virkning, som synes at fremtræde ved alle Svovlmetaller (undtagen Svovl- ”) Selskabets Skrifter, dte Række, 3die Bind. Pogg. Ann. XCII p. 39. 120 Qviksølv), øg som kan have nogen Betydning som analytisk Operation, idet man da let og hurtigt kan omdanne de fældede Svovlmetaller til salpetersure Salte. Den thermiske Proces er (Ag, 8) + (R, 0, N Ag) — (R, 8) — (Ag, 0, N 49) = V og Processen er mulig for (RB, 0, N Aq) — (R, S) > "350 Adskillelsen af Svovlsyrehydratet ved Svovlbrint i Svovl, Svovl- syrling og Vand er ligeledes en Proces, som er udledt af Affi- nitetstavlerne. Endvidere kan jeg anføre, at jeg ad Beregningens Vei har fundet en Proces, ved hvilken man med Lethed paa den vaade Vei fremstiller større Mængder Kobberforchlor. Den chemiske Proces er SO + QGC0? + HO = CÆéCl + HC! + SO Åltsaa man leder Svovlsyrling i en Opløsning af Kobberchlorid. Betingelsen for Muligheden er (Cu2, Cl) + (H, C2, Ag) + (S Ag, 0) > 2(Cu, Cl) + (EH, 0) 12090 > 314300 For at undgaae de frie Syrers opløsende Virkning paa det dannede Kobberforchlor, kan man modificere Processen, idet man udrører Kobbertveilte i en concentreret Kogsaltopløsning og tilleder Svovlsyrling, hvorved Kobbertveilte (selv glødet Kob- berilte) hurtigt omdannes til krystallinsk ufarvet Kobberforchlor ; den chemiske Virkning er C?0? + NaCl! + SC = C2 CI + Na0,S 0. Ved de anførte Exempler vil det være tilstrækkeligt indlysende, at man ved en skjønsom Benyttelse af Affinitetstavlerne vil kunne ledes paa Spor efter mangen en chemisk Proces: Jeg skal endnu kun tilføje eet Exempel, som er af en egen Natur. Ved mine tidligere Arbeider har jeg viist, at den hele Arbeids- mængde, som et galvanisk Apparat kan give, er (som Maximum) lig den, der bliver frigjort ved de i Apparatet tilstedeværende, gjensidigt afhængige chemiske Virkninger, og jeg sætter derfor 127 den usvækkede elektromotoriske Kraft lig med den til disse Virkninger svarende Varmeudvikling eller Arbeidsmængde. For det Bunsenske og det Daniellske Apparat ere de elektromotoriske Kræfter E = (2n, 0,8 Ag) — "3 (N, 02, Ag) E,= (Zn, 0, S'Ag) — (Cu, O, 8 Ag) Ere disse tvende Ligninger rigtige, da maa ogsaa deres Diffe- rents være det, og man vilde have Eå,=— E — EB, = (Cu, 0, S'Aq) — "Ia (N, 0, Ag) Betragte vi nu den højre Side som Udtrykket for en elektromo- torisk Kraft, da maa det tilsvarende Apparat være construeret med Kobber i fortyndet Svovlsyre som positivt Led og Kul i Salpetersyre som negativt Led. At en saadan Sammenstilling skulde kunne give et brugbart Apparat, kunde vel betvivles; "thi imellem de enkelte af Apparatets Dele, der ere i gjensidig Berøring, kan ingen chemisk Virkning finde Sted efter de al- mindelige chemiske Principer. Kobber iltes ikke af fortyndet Svovlsyre, Svovlsyren er uden Virkning paa Salpetersyren, og denne uden Virkning paa Kullet. Imidlertid viste Forsøget strax, at denne Sammenstilling giver et meget brugbart Apparat, hvis elektromotoriske Kraft netop er Forskjellen imellem de tvende andre Apparaters, saaledes som Beregningen har givet. ÅAppa- ratet har endda nogle Fortrin fremfor de ældre Apparater; deels finder der ingen chemisk Virkning Sted, saalænge Kjæden ikke er sluttet, et Forhold, som ved de ældre Apparater kun tildeels kan opnaaes ved en hyppig og omhyggelig Amalgamering af Zinken, og deels kan man anvende en mere koncentreret Svovlsyre, saa at denne ikke behøver at fornyes, før efter længere Tids Be- nyttelse. Ved at ombyite Salpetersyren med en Blanding af Svovlsyre med tvechromsuurt Kali, erholder man et galvanisk Apparat, som er fuldkomment frit for Lugt, og som altsaa egner sig til Forsøg ved Forelæsninger og i physiske Kabinetter. 122 Ved enhver sammensat chemisk Proces, som bestaaer i en samtidig Adskillelse af bestaaende Forbindelser og Dannelse af nye, er der et Arbeide, som skal udrettes. Den ene Deel af de forskjellige enkelte Processer, som ere Led i den samlede che- miske Proces, giver den Arbeidsmængde, som udfordres til at frembringe den anden Deel af Processen. Her ere altsaa to eensartede Kræfter tilstede, som virke i modsat Retning, og den Stærkeres Ret gjør sig gjældende. Men man kunde ogsaa tænke sig Kampen ført imellem to ueensartede Kræfter; man kunde tænke sig en chemisk Forbindelse adskilt ved den Arbeids- mængde, som tilføres udenfra som Elektricitet, Varme, Lys eller i en anden Form. Med Hensyn til Elektricitetens chemiske Virkning stiller Forholdet sig ligesaa bestemt, som ved de reent chemiske Virkninger; thi Adskillelsen vil kunne foregaae, naar den elektriske Strøms elektromotoriske Kraft er større end Af- finiteten imellem de Stoffer, som skulle adskilles, og Forbin- delsen overhovedet leder Elektricitet. Derimod er Forholdet med Hensyn til den Rolle, som en udenfra tilført Varme- eller Lys- mængde kan spille, endnu meget uklar; thi den har endnu kun i overordentligt ringe Grad været Gjenstand for Undersøgelse. Det er ingen Tvivl underkastet, at Affiniteten forandrer sig med Varmegraden, ved hvilken den bestemmes, og de i Affinitets- tavlerne indeholdte Størrelser kunne derfor kun betragtes som nøiagtige Udtryk for Affiniteten ved Varmegrader, der ligge under Vandets Kogepunkt. Der er imidlertid Grund til at an- tage, at mange af disse Tal ikke væsentligt forandre deres ind- byrdes Forhold, førend Varmegraden naaer 4—500 Grader, hvilket synes at fremgaae af de mange Anvendelser, som Tal- lene finde paa Processer, som foregaae ved højere Varme- grader. Saaledes aabner sig da en vid Mark for fremtidige Under- søgelser, hvis Resultater ville føre Chemien fra sit nuværende empiriske Standpunkt og nærme den til de exakte Videnskaber. 123 Naar man først har lært Affinitetens Størrelse og dens Foran- dring med Varmegraden at kjende, vil man sikkert kunne føre sin Beregning, og derved undgaae mangt et møisommeligt og resul- tatløst Forsøg, og man vil da kunne sammenføie Chemiens næsten utallige, mere eller mindre løst sammenhængende lIagt- tagelser til et sluttet Hele af indbyrdes afhængige Phænomener. Affinitetstavlerne og Affinitetslæren i deres nuværende Skik- kelse og Udstrækning kunne kun betragtes som Resultatet af et indledende, et orienterende Arbeide, ved hvilket det var mig af større Vigtighed at komme til enkelte, almindelige Synspunkter, end at fordybe mig i en enkelt Deels Detail. De opstillede Sæfninger ere vel alle mere eller mindre Gisninger, naar man betragter dem fra Iagttagelsernes Standpunkt; men de ere nød- vendige Conseqventser af den samme Grundtanke; er denne rigtig, da ere hine det ogsaa. Den Overeensstemmelse imellem Erfaring og Theori, paa hvilken jeg i det Foregaaende har anført mange Exempler, og hvis Antal kunne forøges meget betydeligt, vil vække Tillid til den nye Lære, og drage mangen en Forsker ind paa de nye Undersøgelsers Gebeet; og naar kun en ringe Deel af den Arbeidskraft, som anvendes til at forøge Chemiens Alt over- vældende store Materiale, blev anvendt i den nye Læres Tjeneste, vilde Affinitetslæren snart fremtræde i en Skikkelse, der i rige- ligt Maal vilde erstatte Tiden og Kraften, som blev anvendt til den nye Læres Fremme. en vo = Affinitetstavler. Affinitetens Størrelse er i disse Tavler udtrykt ved den Varmeudvikling, som ledsager de chemiske Processer. Varmeudviklingen er angivet for et Æqvivalent af Forbindelsen, idet Iltens Ægvivalenttal sættes — 1; den er udtrykt i Varme- eenheder, det er Vægteenheder Vand opvarmede 1 Grad Celsius. Et negativ Fortegn betegner, at Foreningen af de nærmere an- givne Bestanddele vilde være ledsaget af en Varmebinding. Den chemiske Proces betegnes ved (P, Q, R), (P Q, R) eller (P, Q R), eftersom Forbindelsen PQR tænkes dannet af P, Q og R eller af P Q og R eller af P og QR. De smaa Tal ere usikkre. Metalloiders indbyrdes Forbindelser. Den chemiske Proces. | Varmeudvikling. Brintforbindelser. (H, O) | 4300& [H, 01”) | 3700 (HF, 0) 3000 (FH, O) —1300 (H, S) | 340 (FH, Cl) 2990 (H, Cl, Aqg) | 4920 (HCl, Aq) | 1930 (H, Br) 1160 (1, Br, Aq) | 3550 (HBr, Agq) 2390 (H, I) | —450 (TAG) | 1870 (HI, Aqg) | 2220 . | ”) for Vanddamp ved 09. 125 Den chemiske Proces. Varmeudvikling. (N, H3) (N H2, Ag) (AE 749) CARE 107244) (NH2, HOL) (W H%, Cl) (N, H?, Cl, Aq) (N HH" Cl, Aq) Ilter. (N, O) 03) (055) ror) (W, 05, Aq) (N H, Ag) (N, 02, EH) (N, 08, 49) (Cl, O, Aq) (Cl, 05, Aq) (52, O?, Aq) (S, O?) (S, O?, Aq) (8, Ag) (S% 05, Agq) (S, 0%) (8, 03, H) (SHOSRAG) (SE, Ag) (5, O, H) 48908 1050 5940 10200 4700 12300 11800 —500 —1000 —3000 —1400 —900 —500 945 2000 2500 —300 —1 460 4600 4530 5030 500 12700 5300 6800 7900 1085 2270 Den chemiske Proces. Varmeudvikling. (8 Aq, O) (Se, O?, Ag) (Se, 02, Agq) (P, 0, Ag) 2 CE Ag) te X05) EROS RA 9) (P, 05, Aq)") (P, A9) (As, 03) ”) (4s, 02, Ag) (As, 05 Ag) (C, 0) (C, O?) (C, 0) (2 0, HE) (C%, 0%, Ag) Kulforbindelser. (C, H) (CR) (Ce, N) (C, SY) Chlorforbindelser. (PCR) (P, Cb) (Ås, Ci2) ") amorph Phosphor. ””) emailleagtig Arseniksyrling | 2870 2900 4500 11800 13000 9100 Den chemiske Proces. Varmeudvikling. (S6, CI2) (S6, C/3) (Bi, CE) (Br, Ch) 11700" 15000 12700 13400 Metallers Forbindelse med Metalloider Den chemiske Proces. Varmeudvikling. Ilter. (K, O, Aq) (Na, O, Aq) (Zn, O) (Fe, O) (Fe, 02) (Sn, O) (Sn, O?) (Co, O) (Nr, O) (Cd, O) (Pb, O) (Ph, 09) (Cu 0) (Cu, O) (Hg, O) (Ag, O) Chlorforbindelser (randfrie). (K, Cl (Na, Cl) (N, H, Cl) (AT CR) (2n, Cl) 10200: 9900 5320 4300 10600 4300 8700 4000 3700 4800 3390 4940 2300 2360 1300 310 12900 12200 12800 17200 6280 eg Den chemiske Proces. Varmeudvikling. | (Fe, Cl) | 5600: (Fe, CP) |x 12900 (Sn, Cl) 5200 (Sn, C/2) | 8000 (Pb, Cl) | 5000 (Cx, Cl) | 4300 (Cu, Cl) | 3500 (Hg, Cl) 2700 (Hg, Cl) 2500 (Ag, Cl) 3360 Bromforbindelser (vandfrie). (X, Br) | 11500 (Zn, Br) | 5100 (Fe, Br3) | 8900 (Pb, Br) | 4100 Jodforbindelser (rvaudfrie). (X, I) 9900 (Zn, I) 3200 (Fe RTE) | 3200 (Pb, I) | 2900 Svovlforbindelser (vandfrie). (K, S) | 6400 (Fe, S) 1400 (Pb, S) 1200 (Cu, S) 1100 (Ag, S) 700 129 Amphidsalte, dannede af deres Grundbestanddele. Saltets Formel. | Den chemiske Proces. Varmendvikling Salpetersure Salte. KN VEN EOS) Na N (Na, N, 06) NEN (N, EM, N, 0) P5 N (Pb, N, OS) åg N (Ag, N, 09) | Svovlsure Salte. K-Bar a) (K, 8, OY Na S+ Ht | (Na, 8, 0%, H9) NH 8 (N, HM, S, 0) In S+ EH" | ÆREN: FJER Cu F+E5 (Zn, S, 0%, EH") (Fe, S, 0?, H7) (Pb; S, 03) (Cu, S, 0%, 5) ike SS (K, 8%, 068) Pi 82 fr (Pb, 82, 06, Fry Svovlsyrligt Salt. Pi 8 (Pb, S, 08) re Chlorsuurt Salt. K Cl (K, Cl, 06) Kulsure Salte. (X, €, 0, H?) (Na, C, 03, H"0) KO + EH? Na C+ Hu Zm C (Zn, C, 03) BEC." 4] (Pb, C, 02) JOSE (Ag, C, 08) er (ou ”) beregnet. Svovlundersure Salte. | ved Saltels: Dannelse |" Sallets Opløsning 124008 —1044 6”) 11700 —628 12000 —785 4200 —465 1200 —670 20400 —398 20800 —1089 20000 —95 14800 —265 13900 242 12600 —190%) 11500 —150 200 765 17500 —3517 10200 11600 —1168 17500 +13 18100 —923 13100 10400 7200 130 Varmeudvikling Saltets Formel. Den chemiske Proces. Er ved Saltels Dannelse. red Saltets Opløsning i Vand. || ve Oxalsure Salte. | | KOCH |. (K, C2, 0% sH)e 41420800" "HE S RE RICE (PN GRO) 13500 Hg C? | (Hg, CF, 04 | 11500 Ag (eo (Ag, C?, 0) | 10400 Haloidsalte i vandig Opløsning. Varmeudvikling Den chemiske Proces. £ må ved Saltels Dannelse . red Saltels Opløsning i Vand. Chlorforbindelser. (K, Cl, Ag) | — 19379 —500: (Na, Cl, Aqg) 12100 —125 (ERE RCD BAG) 12300 | 7520 (Zn, Cl, Ag) (eng gort 4] Er 99 (Fe, Cl, Aq) | 6100 (Fé, CE, Ag) 13300 (Sn, CP, Aq) 9000 . (Sn, Cl, Ag) 6000 (Co, Cl, Aq) 5800 (Ni, Cl, Ag) 5600 (Pb, Cl, Aq) 4800 (Cu, Cl, Ag) 3780 Bromforbindelser. (X, Br, Aqg) | 10900 (Na, Br, Ag) | 10600 (Zn, Br, Aq) kok 5 600 AN (Fe, Br, Aq) | 5200 (Cu, Br, Ag) 2800 Varmeud vikling. Den chemiske Proces. Er ved Sallets Dannelse ved Sallels Opløsning i Vand. É | | Jodforbindelser. | (Æ I, Aq) HE 9300 (Na, IJ, Ag) | 8900 | (Zn, IJ, Ag) | 3900 | (Fe, J, Ag) | 3400 | Svovlforbindelser. | CÆFSS2Ag) 11050 (Na, 5, Aq) | … 6750 Amphidsaltes Dannelse efter Formel (R, O, Syre .Aq). Den chemiske Proces. | Varmeudvikling. Svovlsure Salte. (X, 0, S' 49) 12100€ (Na, O, 8" Aq) 11800 (Zn, 0, 5" Ag) | 6660 (Fe, 0, 8 Ag) | 5750 (Fe, 02, '& A9) | 12900 (Co, 0, 5 AQ) 5400 (Nz, 0, S Ag) 5200 (Cd, 0, 8 Ag) ” 5200 (Pb, 0, S Ag) 4690”) (Cu, O, S Ag) f 3460 (Ag, 0, S Ag) | 1260 ”) gjælder for Saltet i uopløst Tilstand. Den chemiske Proces. Varmeudvikling. Salpetersure Salte. (K, 0, N Aq) 11900: (Na, 0, N Aa) 11600 (2n, O, N Aq) 6460 (Pb, 0, N Ag) 4300 (Cu, O, N Aq) 3270 (Hg, 0, N Ag) 2300 (4g, 0, N Aq) 1050 Neutralisation. S Ag NE UA 2, Cc K Aq | 4901e 1688. | 1580 1300e Na Ag | 1896 169758 81581 1250 NH Ag | 1735. | 1500 1400 Ba Aq | 2280 1742 1633 Oz EEN 1690 2334 Kalkspath 2254 Åragounit Mg |. 1900 1700 1600 ANNE ER BEo 1140 1067 | 1818 Te DIGTER 1188. | £ Pb 1303 913 1053 Cu |. 1090 916 810 Hg … 1000 Agii 080 737 920 Den chemiske Proces. Varmeudvikling. Kalisalte. (K Ag, 8 Ag) SE Aq) N Aa) HCl Ag) d) - Aq) Cl Ag) CL Ag) CC: Aq) Si Aq) Sg Aq) i Si Aq) Natronsalte. (Na Ag, 'S Aq) KE 19 7 va N Aq) HCl Aq) 050) Pa Ag)”) (Na? Ag, Pa AQ) (Na? Aq, Pa Aq) (Na? Ad, Ps Agq)") (Na Ag, B 49) B? Aq) BE Ad) B" Agq) ”) hydro Phosphorsyre. ") pyro Phosphorsyre. 134 Opløsning af Syrer i Vand (Q H-, AQ). a Q S N P P 1 1085e | 9458 2: 690 680 | 3 505 | 511 | 690 466e 4 399 | 470 5 329 (RES 39 441 6 280 | 273 304 T[ 244 | | 337 8 214 174 9 194 259 10 176 | 119 | 11 | | 193 Opløsning af Baser i Vand (RANA SAGE] a | R EG | Na 6 3069e | 487 8 251 | 261 10 153 | 130 12 116 58 Hr. Professor Chemiæ Æ. 4. Scharling medeelte Selskabet Resultaterne af nogle Forsøg paa at omdanne Nellikeolien ved en længe fortsat Ophedning deels i aabne deels i lukkede Rør. De herhenhørende Præparater bleve foreviste; Beskrivelsen over selve Forsøgene med tilhørende Analyser findes indrykket i Archiv for Pharmaci 18de Bind, Side 31—34. I samme Hefte Side 74—82 findes ligeledes den i Selskabet mundtligt med- deelte Beretning om Midlerne til at smelte større Qvantiteter af Platin. - i syste io ss STAN NS OT str sov ALÆT sr 0 digt. — Ave KOSEL vi safå HE" sui OTIATU! RER" RAE TATE STSET SR cpaksrtskul telt i løs) HS, mm Akt — Bis tant (255,07 ter by KASAGE: FE Ny sæt BE TE 26- Jr DI HL anse LER SR ve, BE LØ FØRE ASER 1 5 SKS OSCE ; MENES: RE "Tr RK T Sr LÅ Fa. SEER PYNT ZAR BA x EJE HE0 HID NPED HER Bare DE ARE hør AE æn, re . É (ÅR SE AV OR É i kg by KR nÅ ø åt FU D FRE SR SSR PS MEE BR, HAL TANDEE t Sanl TE re ! f s ea IE [NE ÆRE NE PEER YES H20 få Te. she mak SR - "RD [BIN EK "2 Bike EB Æd" DN SER FNs ERE 7 HSA ERE TEE HEN HT SSE OMEN ETT sødt rå MAL Fre ar dk. ÆD NH TE BES AR FN ER TANNER 6% RETTER 2 15 ru æg NTR ARS EVER AE RR SER tvi- (1138; kj re xx Bå TR fier" RE NRF VORE MM En altre LN br dry ULELOGRE FEE 8 SØ by veg FAG USDN Bla, MM TERE TØR FT AE SENT AA + FRE JESS LSE Bh] MW t373) OR lee Fan grt. 30 RTR 9 (rev NESS US ASTI RER ARN AG FA 3 B i | y i | [2 i 1861. EEN EEEEEE Barometer ; , Thermometer i Skygge mod reduceret til 09 Reaumur. Y88 Nord. Ser" AE ERERRRRNRRREE ke FEY 24 ele)" el ERR = | 1 : E 21 Pod over Jorden. En] Hi SD 9 Formiddag. Middag. | 4 Bftermidd 11) | gaves | Håsest, | Jorden. | Jorden. SER Corr.-0903| Cels. | Cels. Midilel-"4| UKISABE RDL SEEREN i I 1 [337,93 | 337,76 | 337,67 |—69732.— 990 |—692 099 | 1% | 099 2) 36, 60! 36, 93| 37, 641—4,20 |—12,0 |— 3,0 0,8 1,3 0,0 31155896 38; 84138, 331-550 "== 8 250 0,7 12 0,0 | sne ASSER | B5 803] ES Eee 0 0,5 im 00 |sne 5 | 37, 51| 37, 54) 37, 961—4,43 |— 8,0 | — 4,9 0,3 il 0,0 6 | 38, 27| 38, 13| 37, 93/—4,13 |— 7,7 |—3,0 0,3 1,0 0,0 7 | 38, 39| 38, 13| 38, 01!—6,86 |—13,2 |—7,5 0,3 0,9 0,0 | sne 8 | 39, 25| 39, 52! 39, 751—5,56 |—12,0 |— 2,0 0,2 0,8 0,0 9 | 40, 96! 42, 16| 42, 151—3,46 |— 7,2 |— 2,5 0,2 0,8 0,0 10 | 43, 06| 43, 08| 43, 131—3,66 |— 5,9 |— 2,2 0,1 0,7 0,0 11 | 42, 88| 42, 52| 42, 33|— 3,26 |— 9,7 |—1,9 0,0 0,7 0,0 | Sne 12 | 42, 39| 42, 09! 42, 40|—3,00 |— 7,3 |—2,1 0,0 0,7 0,0 13 | 39, 02| 38, 81| 38, 541—3,553 |— 6,4 |—3,3 0,0 0,7 0,0 | sne 14 | 39, 67| 40, 27| 41, 06|/—4,20 |— 6,3 |.— 2,9 0,0 0,6 0,0 15 | 42, 68| 42, 65| 41, 681 —7,33 |—13,3 |—4,5 | — 0,1 0,5 0,0 | sne 16| 36, 99| 37, 04| 37, 311—1,16 |—13,3 00 ego 0,5 0,0 17 | 35, 94| 36, 26! 37, 101—1,60 |— 8,0 EEN» 0,5 0,0 181) 38, 66| 38, 04| 37, 571—1,53 |— 7,0 535063 0,4 0,0 19148377866 "53717 867045 0,77 |— 1,1 1,7 | — 0,2 0,4 0,0 | Regn 20 | 38, 94| 40, 99| 42, 491 —3,10 |— 2,0 su egg 0,4 0,0 21 | 41, 29| 39, 29! 36, 621—2,33 |—10,7 DE TD) 0,3 0,0 | Sne 22 | 36, 48| 37, 80! 39, 191—1,50 |—1,0 0307 0,3 0,0 | Sne 23 | 39, 54| 38, 93| 38, 38/—0,53 |—67 | 1,6 |— 0,1 0,3 0,0 | Taag 24 | 38, 76! 38, 53| 38, 13| 0,40 |—1,1 2,0 0,0 0,4 0,0 25 | 37, 01| 36, 83/.36, 13| 0,80 1—1,9 | 4,2 0,0 0,4 0,0 DGU | 52 NSA 5275) 59 8] 955 aA 01741 0,0 0,4 0,0 27 | 38, 40| 38, 83! 39, 60! 0,10 |—0,5 4,2 0,0 0,4 0,0 DE DE DE EGE ES GE EET Et to EM] 0,4 0,0 DE TEE EEN EET ENGE RES 0,1 0,0 0,4 0,0 BO AGE AN DE 41 133 050 | 0 0,0 0,4 0,0 | Taag 31 | 40, 64| 40, 59| 40, 491—0,03 |—1,4 | 0,6 |— 0,1 0,4 0,0 1) Beregnet af Iagttagelserne Kl. 7, 12 og 11. Middeltemperatur. 1861. 72 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1-10 — 5,17. — 1,09 1861. 34 Aar, 11-21 — 2,75. — 1,10 12,24 Par. Lin. 20,83 Par. Li 22-31 — 0,08. — 0,81 Fa oe 00 anuar. Yindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. NO. NO. ONO. ONO. bt LRO) KIKI KIKI VINVSERENIVE SE NIVEREDNIV ES 155 E 2552 kl. m. m. m J. N. NO. NNO. ONO. I 5 BEt5 mmm sm E 0,90 | NO. NO. NØ. ONO. SAS AES ER KEE SEM RK] NO. NO. NO. O. BEDE SED LOSSER YE NDTEN 2,95 | 0. ONO. S. SV ESS SEEREN mn Em Em Em get: NES ONES ETS O FEE SVEA SVERRE SEERNES Hm Em SE mm 1, Sne 3—9% 0,29 | SV sv. SSy-5.4S: SEES one Mb ms. JE] (2 HOST INSSVERESS VE SVENN SNE KE 530 EØS SE DERE SER AR Bb] SY SV V YSV SEES ES EDR DSE SKT -81. 0,35 | SV. Stille, NNV. ONO. MOSES mm SE mn SE NO ESSOSTESSOMES: DEERE SEN SON SS Tenbtae (TOBN BIO 3. 0,18 | SV. S: SSO. SSO. ELO e "OM | ms mmm SSO. SSO. 0, 0. BR ERE SR BR ron ETS BE SUN] 74. 0. NO. N. SVED HESS me b SE mms NNY. NNV. NE SN: GES REESE] se BENE HE VYNV. VSV. NY. NNV. i FE SER] HE Er] EF] NNVY. vi v. v. URI ILSE KE mm Em 1— vi væ v. W. ES SE RESET To ; YNY. NV. NNO. NNO. Jo IDO ms OKISEKISEkE —Å3. NV: VE, "SYG PSSVA | 1203: PEN | co 05 MEN 11, AES RVNV ENVER OSRROSO SES 2 RES Km Em Em SE 33 — SOFNROSON SET SNEEN mm Em SEM OFORV NV. væ VSV. KEE TSENSE5S Km Sne En Sv. SY. SV. SV. ES ES Eb ene Jan 53. 0,80 | sSSvV. S. VÆ VER 53305 SR STE Am SR mn SAM SE BER Ve NYE EONNE AE SE ms mk NO. SO: SO: SSM: IRENE En En Em S. SSO. SSO. SSO. EDER EET r0] i SSO. SSO. SSO. SSO. OSSE er REESE Es UbreT E LT So. So. SV. SV. ar ES BE re ter un Viudforhold, 1861. 50 Aar, 1861. 50 Aar. Nr 2510707 0,09 SENSE: 0,14 0,12 NO 0715 0,11 SVEND 0,17 OFRER 0 08 0,12 VEEEESEE 0,15 0,16 SO 0 0,13 NYE 02 0,10 Stille . . 0,01 Lag Ea Sød 3 ft søn Rk ds FAR "SEE "me FI så bunt mid —Å Må ond mø - BLD . 0 JN s Via (1 d-RERREE HI FT Bro, rd 240 fan 5, sl å 7 "DE | i aula annet > forgot agnes he ner (ed, alike FR! "VÆRE I. FR IN VRE v N ÆN i] Bie , at fe SS ÆEN LÆR Ve mr NR AED LONE KRO De Fa mye (TÆER ORE 7 LS z rå se sv. a ØB ek AOR: ØRE — 8 Ga OH Dri ve OR ns 2 = Fi — k= ad - - 4 1861. I ø er DR Thermometer i Skygge mod Nord. SEjRGES sa É be nr er DENER syge E 21 Fod over Jorden. Free | VøleE kbelans Formiddag | Middag Bernie 73 | vove | moi | Jerdem | Jorden, SAD | | Corr.-0903 | Cels Cala, "| FS) KE SLS ERR | | | 1 1339,78 339,79 |339,"45| . 09108|—202 | 193 | 091 | 0% | 020 | Taage RRS 707 58782240; 1301/60] 450] Bro ROM OA 00 3 | 36, 94) 36, 61) 36, 41! 2,77 | —1,0| 4,9 0,1 0,4 | —+0,1 | Regn AR BSD SE1 5 554550) 33,60 | Eos 5 FE50 0,2 | 0,4 | 0,0 |-Regn 50 1(152,162 133, 30 33,94) 11,94 051147) 110,20 | BOSE ERR DR Ren BE ESS aa 04 rer So 0 0,27 05 EN TE IEEE Sas] 15259 Roo 05 255 0,2)" os ergo 87155583 136, 16] 36,191 12,24. 70,353. 10 2 TEK ege 971 536,71 156, 85) 36,90] 71,201 —292 175,4 | 0550 ROS 0,0 UD ES SEE ERE IE Es] KEE 0,3 0,5 0,0: | sneå 1 53 KT | 153, 970 185, 50 Es] KS OR Eg 0,3 0,5 0,0 19115250 | 131161] 130, 734 | E10967 300 03 0,3 0,5 0,0 TE LEDE RESEN BEEN ERE BEES bene 0,3 0,5 0,0 | Sne ' TØ EKG EST 5585006] H58 ro 050 55 5 0,4 0,6 0,0 | Taag: 15 159/795 395 397 138,54] 41700] —6;07] 31004 0,6 0,0 Ve Es 08 | 57 72 ESTATE To SEE ROS EOS 0,6 0,0 | sne! TESTES 0 SETT] ET EST EEN FS ro 0 06 0,7 0,0 ESS SEE ES ES EET EEG 0,5 0,7 0,0 BEES EEN EEN SEES ESS ES 0,6 0,7 0,0 | | ED EET ESTERE EET ES TES ES TD 0,7 0,0 | Sne 20156, 769535, 97 155,565 1] 10800) == 045 0,6 0,7 | +0,1 | Regn 22 | 33, 32| 34, 21) 34, 761 2,54 | 00 | 5,0 0,7 0,7 | +0,1 | Regn 93111556; 539 136 12 BST] STE KS EESE0 0;6 | en 09 94 | 35, 45| 35, 75) 36, 09| 2,77 03) 16,5 0,7 0,7 | +0,3 | Regn 954139, 070) 14089] 1743) 8371 0 54060 5 08450] RR. 9 0,9 0;9 10,3 26 | 40, 98| 40, 64| 40, 04| 1,07 | —0,3| 3,0 1,0 1,0 | +0,3 | Regn 27 | 38, 59| 38, 32! 37, 87| 1,40 0,3, 152,3 rn 1,0 | —+0,4 | Regn DENS ETA 35 90) 35 139 | 64 0,53 50 1,3 ES hero) 1) Beregnet af Iagttagelserne fra Kl. 7, 12 og 11. Middeltemperatur. 1861. 72 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1-9 SE 0,84 1861. 34 Aar, 10-19 —1,05. — 0,66 22,69 Par.Lin. 18,42 Par. Lii 20-28 1,42. — 0,37 1-28 — 0,65. — 0,62 bruar. —m—m—CCQ$€$CO—=CCCCCQ$€%QOCOq——m—C$CO—$$QGOQCQC TT ——— Yindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e, 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. z SSVÆNSSVENSSVÆESSVY FR m. m. m. m Så |(ISsv- EN ENN EEN VE EET 33953 Hm SØREN: —20. 0,59 | VSV SYS VE SNE 33 5 33: mmm Æm: —9g1. MSV VS VE VISVENEV SN ARLA RES MES: mmm em: 2 NSV: VSY. MV Vv AM ÆRG GES bib SEM sm 1,32 | SSV SSVEEES SÅL Et SE m. m. m. kl S Ss SSY. SSVT INSEE RRDEET mæ ms mm SV SSVæ SVENS 1 SOE ON RJ I mb DSE SV. Sv O. NO VESA S825 bl bINS RIO j 0,92 | NO. - NNO. NEDEN SOS RAS SES Km Ems 0] 61— 3,81 |N. N. ONO. OSO. (11. 11. 11. 8. | m. m. m. m £ SANS KOSOF OND FI OS ROM ET RS SET SUGE Nm KM SE 3. fr85 SO: 75: SSVLESSVE AES IST TIE mms mm — AE3OMFSS OSSE SVENN VE EVER | 3 SEKS SES EM SED LSD EM 15— Regn og 0,47 UV. V. S. SOM ENSRETTET SESN m. m. bl. m T5ol SSO. SSO FESO: TSOS HA 35404 mms mm SS UN. NV. NEESSNINNVE ER SVEINN mm mm NNO. NNO. NO. NO. | 3,5. 3. 2. 3 mmm sm ONOSKONO OTTOS OA SLEM Hm Am ERE —15. SSO: "SSO. "SO, "SO |. 20128 375: JA: blskm Sem sÆm -16. 0,14 | SO. SSO. OSO. SSO. | 4. SN ASSGØ: mmm Em Taage 23;— ROST] ISET SST FSV. HSV SSI 22 ae Taage 3+—19. Sv. Sv. SOS SSO KISTEN mu msmæm: — 0,80 | Stille. SSO. SSY. Stille. 0151520 bl bE mm ; OF MV væ S. s FM sol målim Em sæm —N1:. SES" 407 -TOSONTESSOM ESSENS mm mm —181. OØ8SNESSO, Stille: HØStille RVR ERR 0001 m. m. m. m OÆSTEVE AVSY: S:s SES SVÆRE NE mmm Em EET I EEEOOERKLV.z.z-æe Vindforhold, 1861. 50 Aar. 1861. 50 Aar, Nes 0/07 0,08 SES: 0,21 0,14 NO 50:07 0,10 Sværd 0 23 0,19 OR 008 0,12 VERS ESESKS 0,12 0,18 SO, 2. 0,14 0,10 NYE SO 04 0,09 Stille .. 0,04 0,00 De And! send åreatiubt 1 land madllelt i Børs aan. Hmm s ESTER He Find hb MR se mtr Fa 3 vw ! må r—æ— (SAR 7" HR KR» Bl 40: 3 js df = ar blegt er ET RE 5" VER å = € Pres SKE ak; Sr RE i > Sl 1 i z FR SER Tae er æt ”. É é sø Pt ET) … af då sk lt ” Yes eder mee ad ai 2 2 vogn i ele ML | | JR RT SN SA SÅ" Va: c p Ja 1 AN Sy BLEE fo be 0] ML Rd REDE Sd HEDE ON DR se, MD Ol (RE I FEST 13 9071 FERM 7 Han ARR. rr sis st Sd B.B STR ÅSE MR LORD > SR RC RE RE ÆRE REN ATT HERR Ble SAA EAR ! SL BERT, RE ARR "TER RR KA RER" RØRE FREM TTT fn 0 ss sst SOE BA DR ER RR kr" tt ds et DSE "al Ja == As fe - BA br ET REE S BARE SET EST GR 8 ÆREN SSR ÆRE er ET ÆT BRET FEE AREALER SKT ART SS ETORETA mm il REN se Ea DEL sn DAN i j ML! Jin å , å UNE: TT « SÅ ; 3098 KL: RR BE å dn ar ae Te sb |l-0aE DEG DMR ØR Ka 0 BORER FA AJ ver Sgt 10840. 0 er vær "eg ie att i BAD Larter 24 Rahn slik rt sutte nire say Arad Jar AD Se ANE y £ ) ESC RR For we SK Sv HRETT BES CI i rn ni he nar ER REGA 3 5 53265 E & 5 FA 5 me ai: 77 Re fe ln SE imo fer É, - & gg mure ” E=T8 SETNEEEREN TE BTN" NS KRO FUR; ss va, Hr DES oC JER uls" Rk MI ske 1 RR 1" MG AA $ 11,07, É HD SME SE tit DEN TS ORGEE Mødet den 12" April. ll, Professor Reinhardt meddeelte nogle Bidrag til Kundskaben om den store, ved den hvide Nils Kilder opdagede Vadefugl, Balæniceps rex, og søgte navnlig at oplyse, med hvilke andre Fugle denne mærkværdige Form ifølge sin Bygning maatte ansees for at være nærmest beslægtet. Der har været fremsat temmelig afvigende Meninger om denne Slægts Affiniteter. For ikke at tale om, at Gould, den- gang han for en halv Snees Aar siden gav den første Underret- ning om den, vilde have den betragtet som Vadefuglenes Re- præsentant blandt Pelikanerne, saa er den senere paa Grund af dens Ægs Beskaffenhed af Des Murs blevet anseet for nærmest beslægtet med Flamingoen og stillet mellem denne Fugl og Skeegaasen, hvorimod den efter Jules Verreaux's Mening slut- ter sig nærmest til den stornæbbede, tropiske Storkeslægt Lep- toptilos, og af Heuglin vel ogsaa henføres til Storkenes Familie, men indenfor denne atter faaer sin Plads mellem AÅnastomus og Dromas. Den Anskuelse, som synes at have fundet meest Ind- gang og nu at være temmelig almindeligt antaget, er dog den, at Balæniceps bør stilles ved Siden af Cancroma og betragtes som en kjæmpemæssig afrikansk Repræsentant for denne ame- rikanske Slægtsform. Det forekom imidlertid Meddeleren, at man ikke havde truffet det Rette ved at opfatte Balæniceps-Slægten paa denne Maade. Efter hans Mening var en anden eiendommelig og ligeledes afri- kansk Fugl, som Ingen hidtil (saavidt han vidste) havde tænkt paa at drage med ind i Sammenligningen, Scopus umbretta, i Virkeligheden dens nærmeste Frænde, og forsaavidt som Scopus- Slægten øjensynligt slutter sig nærmere til Storken, end til Hei- rerne, fra hvilke atter Cancromaen ikke kan skilles, maatte vel 9 136 endog de Ornithologer, der havde givet Balæniceps Plads blandt de førstnævnte, formeentligen ansees for at være komne Sand- heden nærmere end de, som stille den ved Siden af Cancromaen. Hvad der fornemmelig har fremkaldt Tanken om et nært Slægtskab mellem Balæniceps og Cancroma, er en vis Lighed i begges Næb. Ved en nærmere Undersøgelse turde det imidler— tid vise”sig, at der end ikke i den Henseende finder nogen vir— kelig Affinitet Sted mellem disse Fugle. Cancromaen er efter hele sin øvrige Bygning nærmest en med et ciendommeligt Næb. forsynet Natheire (Nyctrcorax), og i Overeensstemmelse hermed frembyder dens Næb trods sin afvigende Form mange af Heire- næbbets Charakterer. I Balænicepsens Næb viser der sig deri— mod, hvad Enkelthederne af dets Bygning angaaer, en anden Typus, og selv den Lighed, som det frembyder med Cancroma- næbbet i de ydre Omrids, turde, nærmere beseet, langtfra være saa stor, som den ved en flygtig Betragtning kan synes at være. Cancromaens Næb er stærkt fladtrykt, og ikke saameget bereg" net paa stor Styrke som påa stor Rummelighed, der yderligere forøges ved den nøgne udvidelige Hud mellem Underkjæbens: Grene, som kan udspiles til en heelt ned paa Struben naåaende Sæk eller Pose. Balænicepsnæbbet er derimod ved Roden højere end bredt, Næbsiderne (Paratona) ere vel udbuede, men dog steile, og ikke som hos Cancromaen næsten horizontale, og det hele Næb maa i Sammenligning med hiint snarere kaldes sam- mentrykt end fladtrykt; det er klart, at det har været Naturen magtpaaliggende, at gjøre det fortrinsviis kraftigt, og allerede den Omstændighed, at Huden mellem Underkjæbens Grene er tæt fjerklædt i mindst 2 Trediedele af sin Udstrækning, viser, at der her ikke findes nogen egentlig udvidelig Næbpøse. Fortsætter man Sammenligningen mellem de 2 Fugles Næb, vil man finde, at Cancromaens ligesom Heirernes i Alraindelighed er forsynet med et lille Indsnit i Næbranden lidt bag Spidsen, men at der hos denne Fugl ikke er Spor til den kraftige Krog, hvormed Overnæbbet ender hos Balæniceps, og som ligesaa vel som hele 137 Næbryggen (Cu/men) er skarpt adskilt fra Næbsiderne ved en dyb Fure, og ligesaa lidt er Undernæbbet fortil afskaaret som hos denne sidste for at give Plads for Næbkrogen. Endelig for- holde saavel Næsegruberne som Næseborene sig, baade hvad Form, Størrelse og Stilling angaaer, ganske som hos Heirerne, men afvige ikke lidet fra Balænicepsens, hos hvilken Næsegru- berne ere yderst smaa, og Næseborene fremtræde som netop bemærkelige Ridser eller Spalter og have deres Plads høit oppe ved Culmen og tæt ved Næbroden. Medens der saaledes viser sig Uligheder i næsten hver en- kelt Deel af Næbbet hos Balæniceps og Cancroma, vil man paa den anden Side i Scopusslægtens Næb, trods dets ved første Øie- kast forskjellige Udseende, let kunne eftervise netop alle de Sær- kjender, hvorved Balænicepsnæbbet fjerner sig fra Cancromaens. Saaledes gjenfinder man hos Scopus den Krog, hvormed Over- næbbet er forsynet hos Balæniceps; den er rigtignok forholds- viis noget mindre end hos denne sidste, men tilligemed hele Næbryggen ligesaa skarpt som hos den adskilt fra Næbsi- derne ved en dyb Fure; fremdeles er Undernæbbet fortil af- skaaret paa samme Maade og af samme Grund som hos Balæ- nicepsen, og endeligen ere Næseborene ogsaa hos Scopus snevre Ridser ved Roden af Næbbet. Selv den skarpe Kjøl, som Næb- ryggen danner hos Scopus, er hos Balæniceps allerede anty- det i den ophøjede Kant, som løber langs Midten af dens flade Culmen, og hvis man tænker sig dens Næb sammen- klemt saameget, at Næbryggen forvandles til en skjærende Eg, at Næbsiderne blive næsten lodrette, og at Undernæbbets Grene fortil presses tæt op til hinanden, vil det komme til nøiagtigt at ligne et kjempemæssigt, men noget kort Scopusnæb. Af Balænicepsens Fodform kan man ikke saa sikkert som af dens Næb slutte sig til, hvilken af de tvende sidstnævnte Fugle den staaer nærmest; Scopus og Cancroma afvige nemlig, hvad Fødderne angaaer, kun i temmelig ubetydelige Forhold fra hin- anden, og de væsentligste Særegenheder i Fodformen, som ud- 9 138 mærke Balænicepsen fremfor den ene af dem, skiller den derfor ogsaa fra den anden. Saavel Cancroma som Scopus have nem- lig en lang, i Højde med Fortæerne befæstet Bagtaa, som under Fuglens Gang berører Jorden i sin hele Længde; hos begge ere fremdeles Fortæerne ved Roden forenede med en Bindehud; Forskjellen mellem deres Fødder bestaaer væsentligst deri, at Bindehuden er noget større hos Scopusen end hos Cancromaen, medens paa den anden Side Bagtaaen er lidt længere hos denne sidste. Hos Balæniceps er Foden nu i Hovedsagen bygget efter samme Typus; men den mangler hvert Spor til Bindehud mel- lem Fortæerne, og saavel disse som Bagtaaen ere endog vel saa lange som selv hos Cancromaen. Forsaavidt kan dens Fodform maaskee siges at staae denne sidstnævnte Fugls lidt nærmere end Scopusens, men i et ikke mindre vigtigt Punkt forholder det sig an- derledes.. Hos Cancroma er nemlig ligesom hos alle Heirer Mellemtaaens Klo kamformigt -indskaaret langs hele sin Inder- rand; men hos Balæniceps er der ikke Spor til denne Dannelse, medens Scopus i den Henseende danner et Mellemled, idet Kloen her vel er indkarvet, men kun i et Stykke ud imod Spidsen, og Kamtænderne derhos hverken ere fine eller synderlig regelmæs- sige. Betænker man nu, at en slig kamformig Mellemklo vel kan forekomme ogsaa udenfor Heirernes Familie, men at den indenfor den ellers aldrig savnes”), synes dens Mangel hos Ba- læniceps virkelig at indeholde en stærk Advarsel imod at give denne Fugl Plads ved Siden af Cancroma og derved blandt Hei- rerne, hvor fremdeles heller ikke dens reticulerede Tarser ret høre hjemme. Udstrækker man Sammenligningen mellem de 3 paagjældende Fugle til Fjerdragten (ptz/oszs) vil man, ogsaa hvad denne angaaer, ”) Fra denne Regel vilde kun Æurypyga-Slægten gjøre en Undtagelse, hvis den virkelig med- Rette kunde henføres til Heirerne; men denne Slægt opfattes efter -Meddelerens Mening rigtigst, naar man giver den Plads i Nærheden af Vandhønsene, saaledes som allerede Buffon gjorde, og som i den nyere Tid Des-Murs og Olph-Galliard atter have foreslaaet. 139 finde, at Balæniceps slutter sig nærmere til Scopus end til Can- croma. Hos denne sidste er nemlig, ligesom overhovedet hos Heirerne, Fjer-Fanens nederste dunede Deel forholdsviis lille, og der er næsten ingen Duun indblandede imellem Contour- Fjerene; hos Balæniceps er netop det Modsatte Tilfældet; Fanens dunede Deel er stor, og ægte Duun ere i betydelig Mængde til- stede mellem Fjerene ganske som hos Storkene idetheletaget og Leptoptilos i Særdeleshed. Endvidere er Fjerenes Bifane (£ypor- rhachis) stor og vel udviklet hos Cancroma, medens den er me- get lille hos Balæniceps, som ogsaa i denne Henseende slutter sig nærmest til Scopus og til Storkene, hvoriblandt der, som bekjendt, gives enkelte Arter, hos hvilke Bifanen endog ganske forsvinder. Paa en udstoppet Fugl lader Fjerenes Fordeling i regelmæssige Fjerbede (pterylosts) sig ikke nøiagtigt undersøge, især naar dens Sjeldenhed tillige gjør det nødvendigt at skaane den. Da derfor det Exemplar af Balæniceps, som det Kongelige Museum besidder, allerede var udstoppet, dengang Museet fik det, er det kun en ufuldstændig og usikker Kundskab, Meddeleren har kunnet skaffe sig om denne Fugls Pterylose; imidlertid forekom det ham, at Balæniceps, ogsaa hvad den angaaer, staaer Scopus vel saa nær som Cancroma. Hos denne sidste er Pterylosen i det Væsentlige: som hos hfleirerne; Scopus frembyder iøvrigt om- trent samme Fjerfordeling som Storkene, men afviger baade fra dem og fra de allerfleste, om ikke alle andre, Fugle derved, at der langs Halsen strække sig fire Fjerbede (péery/æ) og fire Fjer- gange (apterta). Hos Balæniceps er Halsen forekommet Meddeleren at være overalt besat med Fjer; hvis saa er, ér der heri en stor Afvigelse fra Scopus. Men selv afseet fra, at denne Afvigelse forsaavidt har mindre at sige, som den sidstnævnte Fugl staaer saa ganske isoleret hvad Halsens Befjedring angaaer, saa kan en trindtom fjerklædt Hals vel nærme Balænicepsen til Storkene, men ikke til Cancroma, hos hvilken der, som hos Heirerne, fin- des en bred Fjergang langs Rygsiden og en lignende langs For- siden af Halsen. Et af de væsentligste Særkjender, hvorved 140 Storkefamilien skiller sig fra Heirerne i Pterylosen, er den stærke Udvikling af Undersidens tvende Fjerbede, som hos alle de her- hen hørende Former fortil udbrede sig næsten lige til Bryst- beenskammen og saaledes kun lade en høist ubetydelig Fjergang tilbage mellem sig, medens de derimod hos Cancromaen og de øvrige Heirer kun bestaae, hvert især, af ganske faa Fjerrader og derfor skilles ved et meget bredt Mellemrum, i hvilket der fortil omtrent der, hvor Gaffelbenet har sin Plads, findes tvende store ovale Pudderduunpletter. Balæniceps slutter sig, hvad dette Punkt angaaer, ganske til Scopus og de øvrige Storke; Brystet er saa godt som i sin. fulde Brede besat med Fjer, og Hr. A. Bartlett har for ganske nyligt oplyst, at der paa dette Sted ingen Pudderduunpletter findes”). Som bekjendt ere Pud- derdunene hos Heirerne ikke indskrænkede til Brystet alene, men der findes fremdeles ogsaa langs Lænderne og som oftest tillige i Lysken regelmæssige Pletter af slige Duun, hvorimod der hidtil over- hovedet slet ingen ere fundne hosStorkene. Hvorvidt nu Balæniceps foruden Brystets Pudderduunpletter ogsaa mangler de øvrige, maa indtil videre lades uafgjort; Meddeleren havde ikke kunnet komme til nogen sikker Erkjendelse i den Henseende, og Bartlett siger i sin Notits Intet derom; den Affinitet, som Meddeleren mener, at Balæniceps har med Storkene, taler unegtelig for deres Mangel, men det bør paa den anden Side ikke oversees, at disse Pudderduun- pletter ikke ere et udelukkende Særkjende for Heirerne, men at der ialfald paa Lænderne findes saadanne ikke blot hos Eurypyga- slægten, hvis Adskillelse fra Heirerne Mange maaskee ville mis- billige, og hos hvilken deres Forekomst isaafald ikke kan være af nogen Betydning, men selv hos Fugle af ganske andre Orde- ner for Ex. hos flere Rovfugle. Spørger man endelig hvilken af de tvende saa tidt nævnte Fugle Balænicepsens hele Udseende og ydre Præg meest minder ”) I et Møde i Zoological Society of London d. lite Decbr. f. A.; see: dette Selskabs Proceedings for 1860, Part III, p. 461. kk vm, synes Svaret atter at maatte blive Scopus. Dens overor- dentlig store Hoved og den derved betingede sammenligningviis korte, men meget tykke og svære Hals minder ikke blot i og for sig mere om denne end om Cancroma, men disse Legemsdeles colossale Forhold vilde være en fuldstændig Anomalie hos en Heirefugl, hvorimod det neppe behøver at bemærkes, at der gi- ves Storke, som hvad Hovedets Størrelse og Halsens Tykkelse angaaer, just ikke giver Balæniceps Meget efter. En kort Udvikling af den her fremsatte Opfatning af Balæ- nicepslægten havde Meddeleren i Efteraaret forelagt for Zoolo- gical Society of London, i hvilket han har den Ære at være oplaget som udenlandsk Medlem, og den var bleven trykt i Sel- skabets Proceedings for forrige Aar”). At han desuagtet tillod sig ogsaa her at behandle dette Emne havde sin Grund i, at han troede nu at kunne yderligere godtgjøre sin Menings Rig- tighed. Der var indtil for kort siden aldeles Intet blevet bekjendt om denne mærkelige Fugls indre Bygning; Meddeleren selv havde ved sin første Meddelelse om den kun havt et udstoppet Exem- plar til sin Raadighed, og det var derfor ogsaa kun dens ydre Bygning, han dengang havde kunnet tage Hensyn til. Nu antog han jo rigtignok, at Spørgsmaalet om dens Affiniteter vilde kunne besvares med temmelig Sikkerhed allerede ved Hjælp af dens ydre Særkjender, og deelte overhovedet ikke den temmelig al- mindelige Mening, at de fra den indre Bygning hentede, saakaldte anatomiske Charakterer i og for sig i alle Tilfælde skulde være langt bedre end de ydre; men han erkjendte naturligviis, at Ba- lænicepsens indre Bygning og navnlig dens Skelet kunde give viztige Oplysninger om dens rette Affiniteter, og det var ham nu muligt ogsaa at tage ialfald dette sidste med i Betragtning. Deels var det nemlig for kort siden lykkedes ham at erhverve et Cranium af denne sjeldne Fugl for det Kongelige naturhisto- riske Museum; deels havde Hr. W. K. Parker benyttet den Lei- ”) Proceedings of the Z0ool. Soc. of London 1860, Part III, p. 377. 142 lighed, som Døden af den ene af to Balænicepser, der forrige Aar vare bragte levende til London, havde forskaffet ham, til at gjøre dens Osteologie til Gjenstand for en Undersøgelse, som han havde meddeelt Zoological Society netop i Mødet forud for det, i hvilket Meddelerens Notits om denne Fugl blev forelagt, og som senere var bleven trykt i Selskabets Proceedings”). Hvad først Hovedskallen angaaer, da vil man strax bemærke visse Eiendommeligheder ved den, som man ikke vil finde igjen hverken hos Scopus eller hos Cancroma og heller ikke forresten hos Storkene eller Heirerne, men som ogsaa væsentligen kun ere en Følge af Næbbets overordentlige Udvikling, og hvoraf ialfald enkelte derfor ogsaa optræde hos særdeles stornæbbede Fugle selv af ganske andre Ordener. Af saadanne Særegenhe— der, som, hvor interessante de endog i og for sig kunne være, dog ikke betyde meget med Hensyn til Balænicepseus Affiniteter, maa navnlig anføres den fuldstændige Sammengroening af alle de forskjellige Stykker, hvoraf Underkjæben bestaaer, såa at der ikke er mindste Spor tilbage af Sømmene mellem dem, et For- hold, som man ogsaa træffer hos Næsehornsfuglene, Tukanerne og Papegøierne. Fremdeles maa dertil regnes Aagbuens ganske overordentlige Plumphed, idet den med en Længde af to Tom- mer er 4 Linier tyk og 6 til 7 Linier høi og saaledes fremby— der Dimensioner, som den end ikke tilnærmelsesviis naaer hos nogen anden Fugl. Endelig hører dertil ogsaa Taarebenets sær- egne Forhold. Dette Been er nemlig ikke blot rykket frem foran Ledføiningen mellem Næbbet og Hjernekassen, hvad det, skjøndt sjeldent, kan være ogsaa hos andre Fugle, men dets lodrette Green er tillige i sin hele Længde voxet fast sammen med Næb- bet, saa at den større eller mindre Aabning, som ellers. findes. mellem disse Dele og fører indi Næsehulen, er ganske forsvunden, og at det ved første Øiekast seer ud, som om det her, aldeles mod Reglen, var selve Næbbet, som begrændsede Øiehulen for— ") Proceedings of the Zool. Society of London, 1860. Part II, p. 324. til, Noget, hvortil der højst kan paavises en fjernere Analogie hos Uglerne og tildeels hos Næsehornsfuglene, forsaavidt som Taarebenet hos disse vel lægger sig tæt op til Næbbet, men dog ikke voxer sammen dermed. Seer man imidlertid bort fra disse nu omtalte Særegenhe- der, vil det iøvrigt ikke være vanskeligt i Balænicepsens Hoved- skal at paavise en væsentlig Overeensstemmelse med Scopus og med Storkene overhovedet, og navnlig en større Lighed med dem end med Cancroma og Heirerne. En gjennemgaaende For- skjel mellem Heirernes og Storkenes Hovedskal bestaaer deri, at det egentlige Cranium eller Hjernekassen er forholdsviis be- tydelig længere hos de første end hos de sidste, hvoraf da atter følger en tilsvarende Forskjel i Aagbuernes Længde; med andre Ord: Heirerne udmærke sig ved en temmelig langstrakt Hjerne- kasse; hos Storkene er Hjernekassen forholdsviis kort. Denne Modsætning vil neppe kunne oversees, hvilke af de paagjældende Gruppers Former man end tager for .sig; men den vil navnlig være iøinefaldende, naar man vælger to, hos hvilke Hovederne have omtrent samme absolute Længde, som for Exempel den almindelige Rørdrum (Botaurus stellaris) og Øcopus umbretta. Man vil da finde, at hos den første udgjør Hjernekassen (regnet til det Punkt, hvor Bevægeligheden mellem den og Næbbet fin- der Sted) næsten Halvdelen, hos den sidste ikke fuldt Tredie- delen af hele Hovedskallen, og at Aagbuen er netop dobbelt saa lang hos den første, som hos den sidste. Ganske i Overeens- stemmelse hermed er ogsaa Cancromaens Aagbue næsten to Gange saa lang som Scopusens, skjøndt dens Hovedskal er lidt kortere end dennes. I disse Forhold slutter Balæniceps sig nu fuldstændigt til Storkene. Den brede og paafaldende korte Hjernekasse er netop et af de meest fremtrædende Træk i dens Hovedskal, og den overtræffer endog, hvad Hjernekassens Kort- hed angaaer, baade Scopus og Familiens øvrige Former, maa- skee med Undtagelse af Anastomus. Trods den overordentlige Forskjel i begge Fugles Størrelse er Balænicepsens umaadelig 144 . plumpe og tykke Aagbue næsten ikke længere end Cancromaens, og det behøver ikke nærmere at udvikles, hvormeget kortere den altsaa forholdsviis maa være, og hvor stor en Forskjel der saaledes i denne Henseende er mellem disse 2 Slægter. Forholdsviis er Baålænicepsens Aagbue ogsaa kortere end Scopusens og vilde være det endnu mere, hvis Hjernekassens Længde var det eneste Moment, der bestemte denne Bues Længde; men tildeels om end i ringe Grad indvirker ogsaa Quadratbenets Stilling derpaa, og da dette Been næsten staaer lodret hos Balæniceps, men hos Scopus er rettet skraat fortil med sin nederste Ende, hvorpaa Aagbuen er indleddet, naaer denne hos den sidstnævnte Fugl ikke fuldt saa langt bagtil, som hos den første, og bliver derved lidt kortere end den ifølge Hjernekassens Længde behøvede at være. Ligesom Balæniceps slutter sig til Scopus, Anastomus og de øvrige Storke i Henseende til Aagbuens Køorthed, saaledes stemmer den (for strax her at omtale det) ogsaa med dem i denne Bues skraa Stilling, hvorved den kommer til åt danne en betydelig Vinkel med Næbbet, medens den hos Heirerne sædvan- lig næsten løber i Flugt med dette. En anden Forskjel imellem Heirernes og Storkenes Hoved- skal synes at vise sig deri, at Skillevæggen mellem Øiehulerne hos de første er gjennembrudt af et stort kun med en Senehinde lukket Hul, men at der intet sligt Hal findes hos Storkene. og navnlig hverken hos Scopus, Anastomus (lamelligerus) eller Lep- toptilos (javanicus og dubius). Ogsaa i dette Punkt følger Balæni- ceps Scopus og Storkene, hvorimod Cancroma, saavidt Meddeleren kunde skjønne af det noget ucomplette Cranium af denne Fugl, der stod til hans Raadighed, slutter sig til Heirerne. Det er allerede ovenfor leilighedsviis blevet anført, at der hos Balæniceps findes en virkelig Ledføining mellem Hjernekas- sen og Næbbet; den er neppe mindre udviklet, end Ledføinin- gen hos Papegøierne, men er tilsyneladende anbragt langt mere bagtil end hos disse, idet den paa Grund af Paarebenets særegne Stilling befinder sig over den forreste Deel af Øiehulen og ikke, 145 som sædvanligt, foran for denne. Hverken hos Scopus eller hos Cancroma er der en slig Ledføjining, men en Antydning dertil findes baade hos Leptoptilos og Tantalus i en temmelig dyb, Næbbets Bevægelighed forøgende Tverfure, medens Meddeleren end ikke havde fundet Spor til en saadan hos Heirerne; og for- saavidt vil selv denne Næbbets Ledføining med Hjernekassen hos Balæniceps være et mindre fremmed Træk, hvis Fuglen tør opfattes som nærmest beslægtet med Storkene, end naar den skal gjøres til en Cancroma nærstaaende, heireagtig Fugl. Hr. W. Parker har med Rette anført Taarebenets Stilling saa langt fortil som en Mærkelighed ved Balænicepsens Hoved- skal; men enestaaende er Fuglen (som allerede ovenfor bemær- ket) ikke i den Henseende; thi ogsaa hos Uglerne er dette Been anbragt foran for Næbbets Ledføining med Hjernekassen. Hvad der imidlertid fortjener at fremhæves, og hvad Hr. Parker, der kun har sammenlignet Balæniceps med den eneste Stork, Adju- tanten, ikke har kunnet bemærke, er, at selv denne Taarebenets Stillmg snarere viser den omhandlede Fugl hen til Storkene end til Heirerne. Thi hos Scopus er det samme Been allerede ryk- ket saa langt fortil, at den forreste Ende af dets horizontaåle Green naaer lidt foran for den Tverlinie, i hvilken Bøieligheden mellem Næb og Hjernekasse finder Sted, men som hos denne Fugl ikke betegnes ved nogen Fure i Benet; og hos Anastomus endelig naaer Taarebenet endog med fulde tre Fjerdedele af sin Længde foran for den omtalte Linie, saa at der i den Henseende kun er et lille Skridt fra den til Balæniceps. Det forholder sig påa en lignende Maade med et andet af de af Parker fremhævede Træk i Balænicepsens Hovedskal, den lille Pukkel eller Knude, som Næbryggen danner lidt bagved Næseborene; hos Cancroma og hos Heirerne findes rigtignok ikke Spor til den, og Næbroden har her en ganske anden Form; men derimod behøver man blot at holde Scopus-Craniet ved Si- den af Balænicepsens for strax at see, at det er samme Typus, der hersker ogsåa i denne Deel af Hovedskallen hos begge 46 Fugle, og en endnu større Lighed vil man finde, at Balæniceps i dette som i ganske enkelte andre Punkter frembyder med en anden allerede oftere nævnt Storkefugl, nemlig Anastomus. Åt der ingen Overeensstemmelse finder Sted mellem Balæ- niceps og Heirerne, hvad Ganebenene angaaer; at den med Hen- syn til dem snarere ligner Adjutanten og Pelikanerne, og de sidste navnlig, forsaavidt disse Been ogsaa hos dem bagtil voxe sammen, og der langs Sammenvæxt- Linien reiser sig en frem- springende Beenkam, ligesom Tilfældet er hos Balæniceps, har allerede Parker fremhævet. En nærmere Sammenligning viser imidlertid, at Ligheden med Pelikanerne ogsåa netop kun ud- strækker sig til disse to Punkter, og at Ganebenene hos disse sidste kun i et ganske kort Stykke heelt bagtil tjene til Støtte for Orbitalskillevæggen (os ethmoideum) og forresten sammentrykte til en yderst skarp Kjøl strække sig nedenunder langs med, men i en betydelig Afstand fra den ligeledes i en skarp Æg udgaaende Skil- levæg; hvorimod hos Balæniceps de høie sammenvoxede Ganebeen netop oventil ere udhulede til en dyb Rende, som optager den nederste, afrundede og tykke Kant af Orbitalskillevæggen og gli- der frem og tilbage paa denne. Men denne Udvikling af Gane- benene er netop charakteristisk ogsaa for Storkene i Alminde- lighed, for Anastomus og for Scopus, og hos denne sidste finder man fremdeles ogsaa Ganebenene sammenvoxede bagtil ligesom hos Balæniceps. Vingebenene (ossa pterygotdea) høre just ikke til deBeen, i hvis Bygning man kan vente at finde væsentlige Grunde for snarere at gjøre Balænicepsen til en Størk end til en Heire, imidlertid taler deres korte kraftige Form dog ogsaa mere for at henføre den til den førstnævnte end til den sidstnævnte Gruppe. Hvad endelig Quadrat- benet angaaer, da frembyder det ganske vist ved Siden af visse Lig- heder ogsaa Afvigelser fra Scopusens, men disse Afvigelser bringe det ikke nærmere til Heirernes Quadratbeen. Det er navnlig i den særegne Form af Ledfladerne for. Underkjæben, som findes fortil og indad ved Vingebenenes Indledning, at Forskjellen viser sig; 147 denne bestaaer nemlig hos Balæniceps af tvende ulige store og høie Ledruller, til hvilke der svarer en Ledhule paa Underkjæ- ben, som dannes af tvende ved en mellemliggende ophøjet Ryg- ning adskilte Render, og som er saa skarpt begrændset og om- fatter Quadratbenets Ledflade saa nøie, at man ved at betragte den tørrede Hovedskal har ondt ved at fatte, hvorledes den kan tilstede den nødvendige Bevægelighed. Ligesaalidt som hos Sco- pus frembyder hos Storkegruppens øvrige Medlemmer den til- svarende Ledføining en lignende Form, men som allerede be- mærket er det ligesaalidt Tilfældet hos Heirerne, og hos disse er desuden den indad mod Øiehulen rettede Udvæxt paa Quadrat- benet dreiet saaledes, at den, i Modsætning til hvad der finder Sted saavel hos Balæniceps som hos Scopus og Storkene i Al- mindelighed, vender ikke en Kant men en Flade op mod Hjer- nekassens Væg. Hovedskallen var den eneste Deel af Balænicepsens Skelet, som Meddeleren selv havde seet. Til hele den øvrige Been- bygning havde han kun det Kjendskab, som han havde kunne øse af Hr. W. K. Parkers Undersøgelser om denne Fugls Osteo- logie, og desværre var det ovenikjøbet kun et Udtog af disse, som han havde kunnet benytte; den udførlige Afhandling, der var bestemt til, ledsaget af oplysende Afbildninger, at op- tages i »Zoological Søocietys Transactions« var, hvis den virkelig allerede skulde være udkommet, ialfald ikke kommet ham for Øie. Det var ikke at forlange, at det korte Udtog i alle enkelte Punkter skulde give fuld Oplysning, og da fremdeles Parker, som anseer Balæniceps for »strictly an Ardeine bird« og for nærmere beslægtet med Cancroma end med »nogensomhelst anden be- kjendt Typus«, slet ikke har taget Hensyn til Scopus ved de Sammenligninger, han har anstillet mellem hiin og forskjellige andre Fugle, var det meget muligt, at der kunde være. saavel Ligheder som Uligheder mellem Balæniceps og Scopus i Krop- pens og Lemmernes Beenbygning, som vare undgaaede Medde- leren. Imidlertid troede han dog, at det allerede af den engelske 148 Naturforskers korte Fremstilling lod sig vise, at Lighederne i det Hele taget vare de overveiende. Af hvad Parker har meddeelt seer man, at Balænicepsens Beenbygning i mange Punkter afviger fra Cancromaens trods det nære Slægtskab, som han antager der finder Sted mellem dem. Saaledes forholder for Ex. Brystbenet og Gaffelbenet sig i flere Henseender ikke saa lidt anderledes end hos hiin, og er (efter Parkers Ord) en Mellemting mellem Storkens og Skarvens. Deels springer nemlig dets Kam, ligesom hos den sidstnævnte Fugl, længere frem foran Coracoidbenenes Ledføining end hos Heirerne og Storkene, og deels er Gaffelbenet ligesom hos hiin Fugl og hos Pelikanerne fuldstændigt voxet sammen med Enden af Brystbeens- kammen. Fremdeles er denne sidste lavere end hos Heirefug- lene; den saakaldte spø7na sternalis mangler, og foruden det og- saa hos Heirerne og Storkene forekommende Indsnit i Brystbe- nets Bagrand findes der endnu et andet meget mindre nærmere ved Kammen. Balænicepsens Brystbeen fjerner sig endog for- saavidt mere fra Cancromaens end fra de egentlige Heirers, som Brystbeenskammen hos disse sidste dog ved Hjælp af et Glide- led. forbinder sig" med Gaffelbenet, medens dette hos Cancroma end ikke naaer ned til Brystbenet. Dette gjør Gaffelbenet imid- lertid heller ikke hos Scopus, og det maa i det Hele taget ind- rømmes, at de Afvigelser i Brystbenets Bygning, hvorved Balæ- niceps siges at afvige fra Cancroma, ogsaa skille den fra Scopus. De ere imidlertid neppe af stor Vægt; selv den meest iøinefal- dende, Gaffelbenets Sammenvæxt med Brystbeenskammen, kan, som Parker oplyser, deels pludselig vise sig hos et enkelt Led af en Familie eller selv Orden”), hvor den ellers ikke forekom- mer, deels finde Sted hos nogle, og mangle hos andre iøvrigt nærstaaende Fugle””). Men selv om der end ikke af hvad Par- ”) Nemlig Secretairfuglen (Serpentarius reptilivorus) blandt Rovfuglene. ”) Sammenvoxningen finder saaledes Sted hos.Grus antigone og americana, men ikke hos Balearica pavonina. … 149 ker siger om Balænicepsens Brystbeen kan sluttes synderligt med Hensyn til dens nærmere Slægtskab med den ene end med den anden af de to saa ofte nævnte Fugle eller overhovedet med Storkene end med Heirerne, er det derfor ikke umuligt, at der fra dette Been dog kan hentes Grunde for snarere at hylde den ene end den anden Mening. Der synes nemlig at være en let opfattelig Forskjel mellem Heirernes og Storkenes Brystbeen: hos de første (Ardea cinerea, herodias og egretta) skyder det høire Coracoidbeen sig med sit indre nederste Hjørne frem foran det venstre, og Ledgruberne eller Ledrenderne for disse Been paa Brystbenets forreste Rand blive derved al leles skjæve og usy- metriske; hos Storkene (Crconta nigra, Leptoptilos javanica) ere disse Ledrender derimod symetriske, og Scopus slutter sig heri som i saåaameget Andet til disse. Desværre kan jeg ikke sige, hvorledes Cancroma forholder sig i denne Henseende; men det behøver ikke yderligere Udvikling, at det vilde være af Vigtighed at faae det oplyst og fremdeles at erfare, om Balæniceps heri skulde slutte sig til Heirerne eller (hvad jeg maa ansee for det sandsynligste) stemmer med Storkene. Bækkenet skal ved sin lange smalle Form nok saa meget ligne Cancromaens som Storkenes eller Heirernes, men afvige fra alle disse Fugles ved ikke forlil at udvide sig pladeformigt før at dække den øverste Ende af de sidste Ribbeen. Det bli- ver efter denne korte Beskrivelse vanskeligt at sige, hvor stor eller lille Overeensstemmelse det maatte vise med Scopusens i sin Totalform; men i et enkelt, om just ikke meget vigtigt Punkt ligner det ialfald denne sidste Fugls Bækken mere end Cancro- maens, idet Sædebenene (ossa 7schiw) naae længere bagtil end Hoftebeneue (ossa 7/rum) ganske saaledes som det ogsaa er Tilfæl- det hos Scopus, medens det netop forholder sig omvendt hos Cancroma. Vender man sig endelig til Evirvelsøilen og Ribbenene, vil man paa endeel af Halshvirvlerne hos Balæniceps finde en af en lille Beenbro dannet Kanal paa disse Beens Underside opad mod deres øverste Ende, i hvilken Carotisaaren løber, en Eiendom- melighed, som foruden enkelte andre Fugle (Pelecanus, Sula) ogsaa navnlig Heirerne og Cancroma besidde, men som Scopus og det store Fleertal af Storkene mangle. Imidlertid er den dog ikke ganske ukjendt indenfor Storkenes Gruppe, men findes (som Parker oplyser) ialfald hos Mycterza australis; den er såa- ledes end ikke indenfor Vadefuglenes Orden nogen exclusiv Cha- rakteer for Heirerne, og dens Mangel eller Tilstedeværelse kan saaledes heller ikke blive af særdeles stor Vigtighed. En større Be- tydning turde Antallet åf Hvirvlerne i Hvirvelstøltens forskjellige Afdelinger samt Ribbenenes Anial og Forhold have, og heri stemmer Balænicepsen, som det fremgaaer af selve Parkers An=- givelse, baade med Scopus og fremdeles med Storkene, men af- viger derimod ganske fra Cancromaen, som atter paa sin Side i disse Forhold slutter sig ligesaa nøie til Heirerne, som Balæni- ceps til de nysnævnte Fugle. Saavel hos Balæniceps som hos Scopus og Leptoptilos findes der nemlig kun 21 særskilte, indbyrdes bevægelige Hvirvler mellem Ho- vedet og Krydsbenet, og hos den egentlige Stork er Antallet endog for- mindsket med en ; derimod have Heirerne og Cancroma i dette Stykke 23 Hvirvler; af disse Hvirvler ere de 15 Halshvirvler høs alle de nævnte Fugle med Undtagelse af Heiren (4. cznerea), der har 16, og deter saaledes i. Ryghvirvlernes og, som en Følge heraf, tillige i Rib- benenes Antal, at Forskjellen især fremtræder; Balæniceps, Sco- pus og Leptoptilos have 6, Storken 5 indbyrdes bøielige Ryghvirvler”), 7”) Derfor bliver imidlertid det hele Antal af Ryghvirvler dog ikke mindre hos den end hos dens nærmeste Slægtninge. Medens det nemlig hos alle de andre her nævnte saavel Heire- som Storkefugle kun er et Ribbeens- par, som fæster sig til Krydsbenet og Bækkenet, ere hos Storken deri- mod 2 fæstede dertil. Sagen er altsaa den, at hos denne sidste voxe 2, hos alle de andre kun 1 virkelig Ryghvirvel sammen med Krydsbenet, og den Forskjel, som der viser sig mellem den hvide Stork og de andre Storkefugle i Antallet af de mellem Hoved og Krydsbeen liggende frie Hvirvler er saaledes uden virkelig Betydning, thi strængt taget have alle de her anførte Storkefugle 15 Halshvirvler og 7 Ryghvirvler; Cancroma og Heiren derimod 15 og 8 eller 16 og 7. Ardea derimod 7 og Cancroma endog 8. Maaskee endnu mere slaaende er Overeensstemmelsen i Ribbenenes Antal og Forhold. Saavel hos Balæniceps som hos Scopus, Leptoptilos og Ciconia findes der nemlig 7 Par Ribbeen; af disse ere de 2 forreste saakaldte fal- ske Ribbeen, der ikke naae ned til Brystbenet, kun Scopus gjør en Undtagelse og har kun 1 falskt Ribbeen paa hver Side. Bag- til findes der ikke hos nogen af dem uægte Ribbeen; thi selv det ene eller (hos Storken) de to Par, som fæste sig til Kryds- benet og Bækkenet, naae Brystbenet og ere forsynede med Ster- naålcostæ. Hos Cancroma og Årdea er Forholdet derimod væ- sentlig anderledes; disse Fugle have nemlig respective 9 og 8 Par Ribbeen, af hvilke hos Cancromaen de 4, hos Heiren de 3 forreste Par ere uægte Ribbeen, og skjøndt ogsaa hos disse Fugle det sidste Ribbeenspar fæster sig til Bækkenet, maaer det deri- mod (efter Parker) ikke ned til Brystbenet saaledes som det er Tilfældet hos Storkefuglene. Det synes saaledes, at der ogsaa i Balænicepsens Beenbyg- ning viser sig en overvejende Tilnærmelse til Scopus og Stlorkene fremfor til Cancroma og Heirerne, om det end ikke skal neg- tes, at der kan være Enkeltheder med Hensyn til hvilke ogsaa en Lighed navnlig med Cancroma gjør sig gjældende. Studiet af Ba- lænicepsens Skelet bekræfter altsaa ganske detResultat, hvortil og- saa Undersøgelsen af de ydre Charakterer havde ført, og denne Fugl bør efter Meddelerens Mening i Forening med Scopus danne en egen lille Gruppe blandt Storkefuglene (Ciconinæ), til hvilken maaskee endnu Anastomus kunde blive at henføre. Efterskrift. I den Tid, der ligger mellem Forelæggelsen og Trykningen af ovenstaaende Notits, er Meddeleren bleven bekjendt med et nyt Bidrag til Oplysning af Balænicepsens Bygning, som foran- lediger ham til her endnu at tilføje et Par yderligere Bemærkninger. August-Heftet af »the Annals and Magazine of Natural Hi- story« har nemlig bragt Beretningen om Forhandlingerne i Zoo- 10 152 logical Societys Møde den 26de Marts d. A., og deri en kort Meddelelse af Hr. Bartlett om en ny Undersøgelse af den paa- gjældende Fugl, som han havde fundet Leilighed til at anstille, efterat nu ogsaa den sidste af de til »the Zoological Gardens« sendte Balænicepser var død. Den vigtigste Opdagelse, som Hr. Bartlett ved denne Lei- lighed har gjort, er den, at der over Lænderne findes en stor hesteskoformig eller, om man vil, to bagtil til en eneste sam- menflydende Pudderduunpletter”), som han ikke tidligere havde bemærket ved Undersøgelsen af den levende Fugl; men denne store Plet er ogsaa den eneste, der findes; hverken paa Brystet eller i Lysken var der Spor til lignende, og forsaavidt bekræftes altsaa hans tidligere Angivelse. At Forekomsten af denne Pud- derduunplet er en besynderlig Anomalie hos en Stork, og en overraskende Tilnærmelse til Heirerne lader sig ikke negte, og Hr. Bartlett er heller ikke seen til væsentligst i dens Tilstede- værelse at" see det afgjørende Beviis for, at det er til disse sidste at Balænicepsen bør henføres. Saa stor Betydning kan Medde- leren imidlertid langtfra tillægge Duunpletten. Det forekom ham ikke tilstedeligt, at den alene skulde veie mere end den gjen- nemgaaende Affinitet til Scopus og Storkene, som forresten i saa mange Retninger viser sig hos Balæniceps; og det var ikke uden Betydning, at den Pudderduunplet, der fandtes hos den, netop var den, som af og til findes ogsaa udenfor Heirer- nes Gruppe, hvorimod der ikke var Spor til Bryst- og Lyske- Pletterne, som udelukkende tilhøre den. Rigtignok synes Bart- lett at betvivle Rigtigheden af Nitsch's Angivelse, at slige Lende- Duunpletter undertiden optræde ogsaa hos andre Fugle end Hei- rerne; men dertil er der aldeles ingen Grund, og havde han blot efterseet nogle af de Fugle, som Nitsch nævner, saasom Nauclerus furcatus, Elanus melanopterus og Circus-Arterne, vilde ") Hr. Bartlett siger i sin Notits, at der findes »two large, well-defined powderdown patches« (1. c. p. 137); men det vedføiede Træsnit viser imidlertid Forholdet saaledes, som det ovenfor angives. 8 han vist let have fundet dem, thi de ere sandelig store nok. Nogen stor Tilnærmelse særlig til Cancroma beviser Hr. Bartletts Op- dagelse paa ethvert Tilfælde ikke; tverlimod, hvis Balæniceps ogsaa virkelig burde henføres til Heirefuglene, vilde der dog ikke være nogen blandt disse, som den, hvad Pudderduunpletterne angaaer, stod fjernere end netop denne Slægt. Thi hos den har Bartlett foruden de tre Par, som allerede tidligere kjendtes, fundet endnu et fjerde mellem Skuldrene, hvilket Nitsch havde overseet, og at denne interessante Iagttagelse er fuldkommen rigtig, har jeg havt Leilighed til at overbevise mig om paa flere Skind af denne Fugl. Det bør derhos ikke forglemmes, at Pudderduun- pletterne jo vistnok ere et meget vigligt pterylographisk Skjel- nemærke mellem Heirerne og Storkene, men at de ikke ere det eneste; selv uden Hensyn til dem vil der utvivlsomt af Balænicepsens Pterylose låde sig udlede Grunde for den ene eller den anden Opfatning. Det er derfor meget at beklage, at Hr. Bartlett forresten aldeles Intet siger om Fjerstillingen og saaledes ikke synes at have benyttet den fortrinlige Leilighed, han har havt til at gjøre sig bekjendt med den. Ved Opdagelsen af Balænicepsens Lendeplet er der (som allerede ovenfor indrømmet) uanseet Graden af den Betydning, man vil tillægge denne lagttagelse, virkelig paaviist en Tilnær- melse mellem denne Fugl og Heirerne; men forresten havde Meddeleren i Hr. Bartletts Notits ikke fundet Nogetsomhelst, hvorved en saadan kunde siges at godtgjøres. Rigtignok hedder det, at Ba- lænicepsen med Hensyn til Indvoldene stemmer med den almin- delige Heire, »the stomach, liver, intestines, &c., of the two birds appeared exactly to correspond in structure and arrangement«. Men at denne temmelig løse og i stor Almindelighed fremsatte Paastand skal tages strengt efter Ordene er vel ikke engang Forfatterens Mening, og for at den skulde have nogen synderlig Beviiskraft maatte det virkelig tillige være oplyst, om da Scopus og Storkene i disse Forhold afvige væsenlligt fra Heirerne ; thi hvis ikke, beviser denne Angivelse Intet hverken for eller imod Balænicep- 154 sens nærmere Slægtskab med den ene end med den anden af disse Grupper. Naar der endelig i Notitsen siges, at Scopusens og Balænicepsens Hovedskaller ere saa aldeles forskjellige, at det er unyttigt at gaae ind paa nærmere Enkeltheder dem be- træffende, saa vil den ovenfor givne Sammenligning formeentlig vise, at der ikke blot ere Ligheder, men at de endog hverken ere faa eller ubetydelige, og at det er Hr. Bartletts egen Skyld, naar han ikke er bleven dem vaer. Meddeleren kunde derfor heller ikke ved dette nye Indlæg i Discussionen om Jalænicepsens Affiniteter finde sig foranledi- get til i nogen Henseende at forandre den Anskuelse, som han havde søgt at begrunde deels i sin tidligere Meddelelse i Zoo- logical Societys Proceedings deels ved den her givne Fremstilling. Professor i Chemi E. A. Scharling meddeelte Selskabet, at han, påa Grund ar en fra Generaltolddirectoratet stillet Opfor- dring, havde foretaget en Deel Forsøg med at tilberede aldeles fuselfri Viinaand af de forskjellige i Handelen forekommende Arter af Brændeviin og Sprit. Forskjellige Personer antoge nem- lig at man ved visse empiriske Midler var kommen videre i at bestemme om en Prøve af Sprit var tilvirket af Druer, Korn eller Kartofler, end det ialmindelighed antages muligt af Chemikerne. Som det var at vente formaaede Vedkommende imidlertid ikke ved sine empiriske Midler at skjelne om fuselfri Viinaand var tilberedt af Druebrændeviin, Rum eller Kornbrændeviin. Ved Tilberedningen af fuselfrie Prøver af Sprit anvendtes følgende Fremgangsmaade: I den kogende Viinaand bragtes noget hvidt Vox; naar det var næsten opløst, blev Blandingen afkjølet og det udskilte Vox samt hvad der ikke havde været opløst blev fra- filtreret. Filtratet underkastedes derpaa en forsigtig Destillation ved Damp saaledes, at man først samlede en ringe Deel af De- stillatet, som let faaer en svag Lugt efter Vox, for sig, og senere naar omtrent %4 af Filtratet var overdestilleret skiftedes atter For- 155 lag. Kun den mellemste Portion kan man gjøre Regning paa at erholde aldeles fuselfri. Det nærmere om disse Forsøg og om de anvendte Midler til at bedømme om Viinaand er fri for Fusel, findes meddeelt i Archiv for Pharmacie 15de Bind. I Mødet var fremlagt: Fra Académie Impériale des Sciences i St. Petersbourg. Bulletin Tome Il, Nr. 1, 2 & 3. Mémoires Tome II, Nr. 4, 5, 6 & 7. St. Petersbourg 1860. = — Ill, Nr. 1. St. Petersbourg 1860. Mémoire$ présentés par divers Savants, Tome IX. St. Peters- bourg 1859. — VI Série Sciences politiques, Histoire et Philologie, Tome IX. St. Petersbourg 1859. — VI Série Sciences mathematiques, physiques et natu- relles, Tome IX. St. Petersbourg, 1859. Fra Øbservatotre physique central de Busse. Annales. Année 1857, Nr. 1 & 2. St. Petersbourg 1860. Compte-Rendu annuel, Année 1858. St. Petersbourg 1860. A. T. Kupfer. KRecherches expérimentales sur T'élasticité des métaux, Tome I. St. Petersburg 1860. Fra Hr. Ludolf Stephant t St. Petersbourg. Apollon Boédromios, Bronze-Statue im Besitz seiner Erlaucht des Grafen Sergei Stroganoff. St. Petersbourg 1860 Fra Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. Kongl. Svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar Band Il. Hefte 2. 1858. Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Fårhandlingar 16 År- gången 1859. ; Kongl. Svenska Fregatten Eugenies Resa omkring Jorden; Zoo- logie IV, Ofversigt af Sverriges Ornithologiska Litteratur. Meteorologiska lagttagelser i Sverrig I Bd. 1859. Lista ofver Ledamåter 1860. 156 Fra Videnskabernes Selskab i Throndhjem. Det Kongl. Norske Vidensk. Selskabs Skrifter i det 19de Aar- hundrede IV. Bind 2. Hefte. 1859. Fra Universitetet i Christiania. Norske Universitets- og Skole-Annaler Ill. Række I. 1—4 Hefte. — — — 141 » Forhandlinger i Videnskabernes Selskabet i Christiania, Aar 1859. Statistiske Tabeller for Kongeriget Norge, 19 Række. 1859. Ceremoniel ved deres Majestæter Kong Carl den 15de og Dron- ning Wilhelmine Frederikke Alexandra Anna Louises Kro- ning i Trondhjem Aar 1860. Dr. Morten Luthers Katekismus paa Lappisk. 1857. J. A. Friis. Lappiske Sprogprøver. Christiania 1856. , J. Aasen. Norske Plantenavne. P. A. Munch. Chronica regum Manniæ et insularum. = — The chronicle of Man and the Sudreys edited from the manuscript codex in the British Mu- seum. Christiania 1860. M, Sars & T. Kjerulf. Iagttagelser over den postpliocene eller glaciale Formation i en Deel af det sydlige Norge. Ed. Zellerum. De vi logicæ rationis in describenda philosophiæ Historia. Fra Prof. Dr. Panum % Krel. Untersuchungen iber die Enstehung der Missbildungen annåchst in den Eiern der Vøgel. Berlin 1860. Fra Zoological & Botanical Assoctation t Dublin. The Natural History Review and quarterly Journal of science, VORSKENR IE 2 GR 859" Proceedings, Vol. I. Part. 1.6.2; Fra schlesische Gesellschaft fiir vaterlåindische Cultur. Klinik des acuten Gelenkrheumatismus. Erlangen 1860. Mødet den 19%” April. Hr. Prof. Steenstrup meddeelte Bidrag til det aabne Atlan- terhavs Cephalopodfauna, som skulle optages i et senere Num- mer af »Oversigten«. Da Secretairens Functionstid var udløben foretoges Valg i denne Anledning, hvorved Conferentsraad Forchhammer blev gjenvalgt. I Mødet var fremlagt: Fra Professor M. A. Daubrée t Strassbourg. Mémoire sur les dépåts métalliféres de la Suéde et de la Nor- vége. Paris 1843. Éludes et experiences synthétiques sur le Métamorphisme et sur la Formation des Roches cristallines. Paris 1859. Mémoire sur la relation des sources thermales de Plombiéres avec les filous métalliféres, et sur la Formation contempo- raine des zéolithes. Note sur le Phénoméne erratique du Nord de V'Europe, et sur les mouvements récents du sol Scandinave. Fra Société Géologique de France. Bulletin II. Série T. XVIL fra 29—44.- 1860. A. d'Archiac. Notice sur la vie et les Travaux de P. A. Dufrénoy. Fra Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Mæmoires Tome XV. Part. 2. Genéve 1860. Fra Académie Boyale de Belgique å& Bruæelles. Diegerick. Inventaire analytique et chronologique des Chartes et Documents. Tome V. 1860. Fra Royal BSocrety i London. Proceedings Vol. X Nr. 41. Vol. XI Nr. 42. 158 Fra Geological Society 7 London. The Quarterly Journal Vol. XVI. Part. 4 Nr. 64. Journal Vol. VIL. Part, 3. 1860. Fra Geological Society i Dublin. Rev. Samuel Haughton. On Cyclostigma. — — — On the føssils brought from the arctic regions in 1859 by Captain Sir F. L. Mac Clintock. Fra Britisch Assoczation. Report of the twenty-eighth Meeting of the British Association for the Advancement of Science. London 1859. Fra Royal Society t Edinburgh. Transactions Vol. XXII. Part. 2. 1859—60. Proceedings Vol. IV. Nr. 50. 1859—60. Appendix to the Makerstoun magnetical and meteorological Ob- servations. Edinburgh 1860. Pettigrew. Croonian Lecture. On the arrangement of the mus- cular fibres of the ventricular portion of the heart of the mammal. Fra Natural History Review x% London. The Natural History review; a Quarterly Journal of biological Science, Vol. I. Fra Lieut. Col. J. D. Graham. Cambridge U. $. Å Lunar tidal wave in the North American Lakes. Cambridge 1861. Fra Kønigl. Gesellschaft der WYssenschaften + Gottingen. Nachrichten Nr. 1—29. 1860. Fra magnetisches und meteorologisches Observatorium t Prag. Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. 1860. Fra Hr. A. W. Malm % Gåøtheborg. Naturhistoriska Studier i det Fria och i Kammaren. Gothe- borg 1860. >, i ; SAL ESE N reen rn skr ev udk ir] ER en a SE i i) " 1861. TE EEN ESS EEG EEEEESEE(ÆEEEEEEEE] Barometer ; . | reduceret til 0 RE Thermometer i Skygge mod Nord. = £ E 21 Fod over Jorden. ml SEE an 9 Formiddag.| Middag. — | 4 Eftermidd. ID || reen HEER Jorden. Jorden. SEERE Corr.-0201 | Cels. Cala | del KS ERE Bb e ER 1 1334,/'61 4334,”774 | 334,55 2992R.| 1027 490 127 193 191 Regn 21115583 12,52 7 BEGGE 2/00 59 50 1571770) 1100 SET RGS) | 281657 8927400 | 322 065 HR 7 7 59 1,6. 95 1-00 Å 2, 07| 32, 39! 32, 84 2,02 |—0,1 6,0 1,9 i 1,8 Regn 50173687 163 157 OP] ROOT Sa as 2 9 17 1,0 Go] 5 Ro ED 0 BE RS 06 HRK 63 0 17 1,2 11129580 | ad 8056551] 950 KoG RET ROR 1,9 1,3 81034559 HEN HOR Ro GE 9 64 | 22 1,9 10; 17% øl 2, 50| 3, 61! 4, 65| 2,69 1,0 5,9 | 2,3 1,9 1,2 10:1055,01 155 12615501 506 10 147 æRs 1,9 13-15 11 | 27, 21| 26, 55! 25, 33| 1,82 0,7 AT OS 2,0 151194 12 6345 Tek PAL 8, 121—0,14 |—0,5 1,9 2,3 2,1 1,0 6—1 ER SSU ETS ED erERG VG YLE Er e 0,0 | 2,0 1,9 1,8 | af 6 TU DE EEN ENE SE ESS SER NER i7 4,0 15173810 | OSTE RONANDER 52 DE 1,5 1,8 | 10%- 1611 R6;856 76,165 KS 2,800] 04 N) Er SEEs ae TS FO E 17 RG hl 4, 40 å, då 2,09 1,5 6/0 RT 1,5 1,1 1 EN EEN EET Er ES ES or RENE Era (ET rt BEl5r ER) revet 19 057 oe 2085 9 He 5,9 | 2,0 17 1,2 | sne 2%] 0,21! 0, 95| 31, 21! 2,72 0,1 6,34 93 1,9 (5 21 | 25, 51| 26, 27| 27, 20| 1,06 |—0,7 5,2 | 2,4 2,0 3 12 DN ERE ES REESE EET SE RrDE, sn 2 2,0 SL KEE 931 10343575) 155780 | 3S 2 EE1OR 07 80 | 21 2,0 ci 115% DN REED EDER FEE REGERES ES 2,3 UON ret: 25 6, 51 63005 6578 RBR 4117 HIS AE 55 PAT EEN) ren 165 2% | 6, 97| 6, 74| 6, 12! 4,49 10 0 ES 3,0 $5 STEFAN BP RANE 63 KRAN 1 8] 566 2,0 61111558 BOR ere 98433000 AT 74 62 | 472.007 | HRR9-0 HE 00 50 54 1,2 | Liat 997 559) HE5 24] BEA 09 85162 ES ES > BABS | TaR 30). 5, 39/ 5,35] 5,—57| 5,09 30 1 6n | ÆT 37 1,3 | Regi 511 8E 6/16) 65815) RG 810 5490) 588 55 ES 4,0 1,2 1) Beregnet af lagttagelserne Kl. 7, 12 og 11. Middeltemperatur. 1861. 71 Aar. 1-10 2,30. 0,21 11-21 0,84. 0,65 22-31 4,40. — 1,38 12531 oe 07 Maanedlig Vandmængde. 1861. 34 Aar. 30,82 Par. Lin. 17,11 Par. Li arts. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. —15 OPTI SVE HSV SSV, MISSY 17185913. mm mm —16. 1,42 | SSV. S. VSV. SV. SE EEN ae BEDE —19:. 0,90 | V. VÆ S. NE ESS IEEE 2 mM SE mm ; Sne 62—191. KS NEN NVE SEA 3E ED DDIS Kl: 232—6, og ES evne SEE SEER IHK ESBIEE DI Im 8—13, EOS NSVÆRESVEE SV: Sv. 1983355; 5 AE mn mm] 22:—13. 0,76 | sv. Sy: NV. NV. ao fo |Om: DEAD EKI egn. 0,54 | V. SSVENESVSRVNVS AE So SN Em AMS VSVEEVNVSESNIVG NY. SEA 65E 6: bb DIS do- SRSIEN VORES VSESSS NERE SV ME GSAT SE SE: GEMRESSE SAGE ESS VENN NER SNAK SES MEE DSE mm Sms egn. BADE ES KIER ENO FONDEN OOS TI EM EDI MERE Sne. 0,05 | ONO. ONO. NO. N. TE RS MEST BIND EDI SKI NO. NNO. NNO. NV. Seno KlLÆSKLÆSKVOERI og Stile SVARES SNÆS SNE | OSTE TES DES SE Mm SÆDE Regn. 0,64 | SV. VEESEVSVIE HSV; so as EN BASED TE gr do. OSS VE sv. SV. v. J FARE SS BES BESET] VS (OST 1) Pe Ta Ft HS S. S. SOS SOS IRS 3030 UN Em Em SØ »gn 1,26 | S. So. SS, os0 IRS mk SEKS KE Oos0 0. O. N 2 mÆ Bb Em RD Regn 2,12 | SV. SK SVERSVNV, 12 SA mn SE mb ES DE 3 Bl SV SV. SÅL V VSSE RER MMS mb] 3, 1,96 | v. v. vw SSV SELE Km DSE mM SÅR: egn. 1,60 | SSV. SS. SSV Ss re RE SE DE S. Sz S. N DE ETELHE bl. bl. bl. bl. N. NNO: "NNO:" 40: LETS SEE SAD IS bb Sons 0o. O. 0. 0. Se EN SS AE SD Mm ÆD]: an. S: S. SSO. S. SEE EN |atenr TSER a B es reel] g S. OS0. 0. O. ERE ERE AISI ES DISSEDE 0,22 | O. OS0O. 0. Stille. fø ERE HO me bl DIRK So. (8) o. O. ile 15084 FRR] Kl klÆSkI: "KI: ES SD TER NES OSSE SEES PET Vindforhold, 1861. 76 Aar. 1861 76 Aar. NE ae 0,06 0,10 Sene eee 0,18 0,13 NO....0,06 0,10 sv. 0,26 0,15 OS 0 0,14 VER ror OSA 0,16 SORA 005 0,10 NV... . 0,09 0,12 Stille . . 0,02 z sp …—… — inte baralt FRNSAVT hørt h rr Ha ig Ka 2 k ny mir REE BREST SE TAS BERTEE 7] Jen RE BR k15 i |. få y Lad Tr urobrene bom FR; 18 Tour key AS REE PR rr RER SE RER] MEV Ey FRYS. | ke LÆRES 13 AN, "SE NL On EET] BERT. ANES 7 ret ms ns FLE RS mr De z ak FODRE HE ge Sø arie 0.487 He FØRE) I AK RE) el 10 Jet ARR EDR RE FREE ae" ra EA NRETEN ÅEN ff 20 es Ek £å Ås té øR Fi RLEn an 72 0 ra rune mere eg W w æ Prakerrs ” ad æ ”» EN bp sake br fa 54 ik gg ms fe se Fz EN" ask be mm ly sk Hi —% fag åd ks oe Rg AE cm BET ET SE ng 4 gen By rn or 73 ar Fr å u ' 5 V Nb LS ARTER? VSTA é g gxzR r fk z EN RAE 67" i= FURER RK VC BASE ae BENS RT ARSEN SEN sr tø z OR" tær hy SR berg 43 An uz 3 BOV NR Sr RA Ra SR EVER ea gr SR RER RER Ea BE EN er SE 5z kr SSR SÅ! RYSTE OR] BUT Rs aA" SAR E ae RR er på VE BE RES Fo ASLE Sov ag Ko SEE tifs, BED TER j ér: Lrg bak 248" SE LSE ss , 2 4 vi sæ Sie Ames ge Nanni æ k= i: Ge gen es så æ 5 vår N rd CI - va wj ' DA ry w E FA Fr. za re By ” ig my. På ng EL, 24 BE d i mi ETS GE N EEN EET EET Fr Tal a Fr R ME" - 5 '… "6 ged É gs ej bal SILO så Kat ed lle rim < "i å Fy Imre satørgeraven tt af ; he ses ae: SKÅVE i . ie FR 2: EM UP T ae ASE REE, fagre AR NT RR EAR RR i uiie w Peg ' - Ka 1861. Barometer ; ; Thermometer i Skygge mod Nord reduceret til OY Reaumur. '88 ÉE = = É G | i E Sr | = i y & E | 2, Fod over Jorden. fæ 10 | SIE SEERE 9 Formidd: iddar. | 4 Eftermi SF = Sk: ) Formiddag | Middag. — | 4 Eftermidd. FEDE EVE Jorden, Jorden. Varde: | — || Middel. | Kl. 2 Efim. É Corr.-07 03 Cels Cels. Middel. 1 |336,00 | 335,75 | 335,81) 59978. 393 | 1295 | 5290 491 2) 21 6573895 8573851) 37,856 (SS 403 HRR0/68 aar 4,9 4,2 518583855 158518) 1537370 ES 20 ROTE KO 5/1 4,4 16— 41836781) 36, 82] 36,150 723167 0,74” 7.9 4,9 4,3 9: T: 5 NSA AA | 134, 98 | 33,193) 407 1370881 4,8 4,2 5, 0| 6 | 34, 98! 35, 51) 36; 16) 4,84 80) "9,4 1748 4,5 10—1 KE ES OA | 530) 167 RA0 KASSER AA SKO ON 7 55 RET 4,3 14, SED LERENDE EET DE ES Sr Sr 55 4,2 147— SAA 7 AA 57) HAAR 99 MERNE 7AN FE 55 6) bla 4 See 4,1 KOR RAS 55 | HE45 Bo HAS 62 RAMS ESo 8 05 RR 4,0 11.) 41, 02| 40, 48! 39, 80) 5,27 0,9) 11,4 | 4,4 4,0 12 | 39, 51! 39, 80! 39, 744 — 7,40 3,0 | 16,1 5,0 4,5 13 | 39, 23| 39, 23| 38, 81! 6,60 3,3 | 14,9 5,4 4,6 14 | 38, 86| 39, 18| 39, 62| 4,44 3,3 8,1 5,6 4,8 15 | 43, 10| 43, 63| 43, 22| 3,54 04! 8,3 5,3 4,8 16 | 41, 66) 41, 10) 40, ogf 4,50 1 —13,0) 11,9 1 5,0 4,7 17 158012" 37.878 3716] 624 3,3 | 12,9 | 5,1 4,7 18139 736|39/72717387 754 13,50 0,6 7,1 5,1 4,8 19 | 39, 56! 40, 06| 40, 39! 2,67 | —08) 7å | 4,6 4,6 20 | 41, 24| 40, 689| 39, 11! 3,47 | —2,8 8,5 å,å 4,3 | 21132772 32818) 327 491" 2:84 0:28 HG; HRR43 4,3 13— DDA aeg HEE YES Fats I SA Es LOG ES RDF PT 14 HE 88 AE Fa 4,3 DS MES EGO FREE] 35 0099 | 5 24 KE 016 7627 A,å SA 1341133; 76 335 101 185307 1,6.) 1175. | 48 A,Å 25527892 32,08) 315743] 6) 3,5 | 10,6 5,1 4,6 104- DES ER STR 7255204] HE 80 Da EG; 5,0 4,7 132 DE ESSEN STENE ET BEDE EEN HEE NE ser A,å 132- 98 1153346 11350068 | 1337 26 | 1 %920 00 EG 8] RA 4,3 7 BOLI SARES 5 (3476 (535) 24 | 9 SA Ro 00 73 4,2 4,2 Sma 30 | 38, 04| 58, 18) 58, 15) 4,64 | —0,8 | 10,0 å,å 4,3 Eee er Er En ER Eee DER 1) Beregnet af lagttagelserne fra Kl. 7, 12 og 11. 2) Iagttagelser) Middeltemperatur. 1861. 72 Aar, Maanedlig Vandmængde. 1-10 4,18. 2,94 1861 34 Aar. TE eg SÅDD 5 6,22 Par.Lin. 16,76 Par. Li 21-30 — 3,61. — 5,92 1230 38415.0 445 April. Regn, Sne &c. "» 19— —23! Regn. g 213— do. r Regn af gl og til. : Regn og til. 141—15, 3 49 , Sne. 1,88 0,36 0,10 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Vindens Styrke 4 Gange i Dågnet. Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. bl bISADI SER bl SE bem: bl. kl. kl. kl. mm: "mms "m mms bI SAT: bl. bl. m. m. bl. m. m. m. bl bl bDIÆKE: DER DÆKKE bl blSE mM SED klem Em SÆbl bl DISK ISK bl. kl. kl. m. mæ mb DI DIS pLERI SERIE bl MES KS SKE: ble biSE DER Db] BIS KISEKTÆRI: BINDE bSERDIE bl'sebi sa blisAns mms bIS IKE ble HERDER bl bisp p rem: mb EDESADIS m. m. m. bl. DIE bl SM DISK KISS DISEDIS ERE BIN DIS DEEKE kl "DL bl KE KEDE DESK: ————————— r denne Maaned ere gaaede tabt. 1861. OSOFKOSMONOSKONOR FYSIKER: ONO. ONO. NO.” NV. Ur VE ar ae VNV VER ENOSENN OM | HIS SEN: NV. S0. 0OS0. SSO. FREE SE SSO SSOSETS: SSVE ASE SS SØS S: N. N. NV. 1381825 43: N. NO. N. OMI IEN3S O. NO. N. NE OND TEA ST N. N. SSV. ONO. i Rag TE) ale IR NV. væ NNV. VE UR SRÆNGELØE ve vi Vv: NV. 145 NV. N. N: N. SEE SEES N. VINVSEVINVEONN VE GAS AS VNV. Stilie, SO. -OSO.f 1. 0. 1. 1. OS0. SO. SSO, SV. is 4) FSREN) JE SVIE VSVE SS VNV: V. UTEN Es ore 2 NNV. N. NINVEDEN VEN || ASE5SEI: NNO. NO. N. N. Se SE DESIRE NV. NO. ONO. NNV.| 3,5. 3. 3. 3. Stille. V. NYVGEEVNVS IN OS EI SES JE VÆ VSV. væ N. bx 1853343: NY. N. NO. O. UeES ET ENE OS0O:—S: SSO. S0. VA ME S. SSV. NESS ESVINIVE EFA SEA NRESE vs V. V. VINNIE SERÆSESE VNVESNV: NY NVE R5EOS GET NV. NV. NV. NV. Bk INIS DÅ NV. NV. NV. SO 3 53539] NV. N. N. N. 18353503 3; 5: N. N. NO: VNV-| 123,5: 3,0:73,5- Vindforhold, 76 Aar, 1861, 76 Aar, 0,11 SEES 0,07 0,13 0,11 SV. 0,04 0,12 0,15 SEERE 0,16 0,15 0,13 NV 0,24 0,13 Stille 0,02 EA gl GE Eg i a CaN - "Te £ å, jo ae Bor ERE SKAN IR VENS —= En ft at ” ls . EN NL SN mM nr Må PTU sarte 8 samnkaft, is 9 ink Aj) Yyj LAGE EN 4) | É as 740 r UN EA AV b i År — tørn — emuradbiienstek end man - ig x ' i. i 0 snø FE K BT se i Here ENT BORT ÆT TTV ' , i f | fyty DÆæÆ—V ' ho Fm Fotobogen å A 3 a Jo hudtnsd RAVE DER T.OKE LL. mr lg MH: | p f så É É: Fi W B Ut G en Bb n.t É 4 … KUL Fr FASTERE KSKORS ig — BE "ON ER: AT at ÆN | | kl sy SR i "ut Et, bel w AA Ls / p. år BE me JS Eu ED " km ig i ! RER im nø JA MELSE 514 i KENT RT NKT T Ål fri Ar så | vullg ar matt KS A N a.d] Fl. JS VDR "VAL TARTSSTOE US STER KONE SN IVEN NERE HÆRS ME TR ET TERE TER Ba EK TORE oh MR SEAN (VG SA AT 8 BOE BRET NNRE RRGDY ah) ged (AU | CA 1.41 4.0 ks SR v al . VAN É: Alias teten 0 kul ut Ll A 7 ven NE JEPSEN OKSE T TEN HR 1" (4 FBE 4 to Aa 4 bl i AAA Ødy ORM G. så Nr ed ER Ned HAT RE AMEN 27" dd Syn ute ak re HALTER FRE EH rare rt gl SE DRE RE (FEE VENTET MR REST SR ER I SR RE 4 Rv "de Jer MAU HERE Mt AR Ha ERNE SEAN YET GORE AR [at tea k. == Nn BARRE se] FDR" JR SR ede mr me is | i” 3. me by Medea » Fre JR åd nm "mid Ca ÆRE: "VRE "ER ta j EX KORRERET "TERESE 2” [XT i - "RR HI. SSR rå Ø H (AAN SAT. VE 0 i MAREN altre er Mødet den 3'" Mai. H.. staas-Ingenieur Colding meddelte Resultaterne af en Under- søgelse over de frie Vandspeilsformer, som danne sig i prisma- tiske og cylindriske Vandledninger, naar Vandføringen igjennem hele Ledningens Længde er constant. Da Afhandlingen vil blive oplaget i Selskabets Skrifter, meddeles her blot følgende Oversigt. Naar man som sædvanligt betragter Strømhastigheden i alle Punkter af et og samme Tyværprofil af Strømmen, som constant, saa viser det sig, at Ligningen for det frie Vandspeil i Lednin- gen kan skrives under følgende Form: fe SE ale ae hvor U betegner Strømmens Dybde i et vilkaarligt Punkt, hvis Afstand fra det Punkt af Ledningen, der er valgt som Be- gyndelsespunkt, er — 4, samt P og Q betegne bekjendte Functioner af U. Denne Differentialligning kan imidlertid i de allerfleste Tilfælde, som ville forekomme, og navnlig, naar Led- ningens Heldningsvinkel med Horizontalen ikke er meget stor, med tilstrækkelig Tilnærmelse skrives under Formen: dU re DD 0 då a—B.y” hvor a, b, æogf/ ere constante Størrelser og cp og w ere Func- tioner af U, som let bestemmes, naar Ledningens Form og Di- mensioner ere givne, og Problemet om de frie Vandspeilsformer er saaledes væsentligt reduceret til Udførelsen af den Integra- tion, som er antydet i efterfølgende Ligning: Hoi or AN Bible (2) der fremstiller Ligningen for det søgte Vandspeil ved retvinklede Coordinater, 4 og U. Øl 160 En Betragtning af Formlen (1) viser let, at U'er et Maximum eller Minimum, samt at Vandspeilet er parallelt med Bunden af Ledningen (Abscisseaxen), naar a =— bs; men det viser sig tillige, som man kunde vente, al denne Lig- ning, er aldeles identisk med den almindelige, bekjendte Lig- ning for Bevægelsen af en Strøm, hvis Vandspeil flyder parallelt med Ledningens Bund. En videre Betragtning af Formlen (1) viser dernæst, al Led- ningens Længde, 4, har et Maximum eller et Minimum svareude til « = P.W; men da et Maximum eller Minimum af 4 naturligviis maa svåre enten til Ledningens Indmunding eller til dens Udmunding, saa er det indlysende, at Ligningen & — Ø.w, opløst med Hensyn til Vanddybden U, kan tjene til at bestemme Strømmens Dybde i Ledningens': Munding. Ligningen « — Ø. w afgiver i flere Tilfælde et beqvemt Middel til Bestemmelsen af en Lednings Vandføring. Forfatteren har først gjort Anvendelse af sine Formler paa Bestemmelsen af de Vandspeilsformer, som under forskjellige Omstændigheder danne sig i en præsmatisk Ledning med rect- angulært Tværsnit, og navnlig paa den Classe af rectangulære Ledninger, hvis Brede er forholdsviist stor imod Strømmens Dybde. Ved da under endelig Form at udføre den i Formlen (2) antydede Integration, og ved derpaa at classificere de forskjellige derunder indbefattede Vandspeilsformer, finder Forfatteren, at der for den rectangulære Ledning gives een Heldningsviukel, ved hvilken hele Vandspeilet, fra Begyndelsen indtil Enden af Lednin- gen, vil flyde parallelt med Ledningens Bund. Naar Ledningen har et større Fald end det, der svarer til denne Heldningsvinkel, saa vil der under passende Forhold kunne fremkomme øre forskjel- lige Vandspeilsformer, hvis Egenskaber han nærmere paaviser. Naar Ledningen har et mindre Fald end det, der svarer til den nævnte Heldningsvinkel, saa kan Strømmen kun bevæge sig igjennem Ledningen under en af tre andre, nye Vandspeilsfor- mer, hvis Form og Egenskaber han ligeledes nærmere angiver. Endelig viser Forfatteren, at hvis Ledningen er %orzzontal eller stigende i Retning af Strømmens Bevægelse, saa vil der være to Vandspeilsformer mulige ; men han viser tillige, at disse to Former væsentligt ere overeensstemmende med to af de sidstnævnte 3de Vandspeilsformer, og at der saaledes i Virkeligheden, for den be- tragtede Classe af prismatiske Ledninger, kun gives Sex grund- forskjellige Vandspeilsformer, hvorunder Strømmen kan bevæge sig, Hvilken af disse 6 Vandspeilsformer, der vil danne sig, afhænger af Vandets Indstrømningshastighed, af Ledningens Længde og Fald samt af, om Afløbet er frit eller hemmet. Den retlinede Form, som først blev omtalt, er kun en Over- gangsform imellem to forskjellige Classer af Vandspeilsformer. Forfatteren oplyser herved exempelviis, hvorledes det be- kjendte Problem om Strømmes Opstuvning (Bestemmelsen af Stuvningshøiden for et hvilketsomhelst Punkt af Strømmen) her- efter let og fuldstændigt lader sig løse, idet man, ifølge det i Afhandlingen Udviklede, ikke alene strax kan see, hvilke Com- binationer af de angivne 6 Vandspeilsformer, der maa fremtræde, men ogsaa uden stort Besvær kan beregne eller construere sig det søgte Vandspeil for hele Ledningen. Forfatteren har derefter paa lignende Maade undersøgt, hvilke Vandspeilsformer, der kunne fremtræde i forskjellige cylindriske Vandledninger og giver først en kort Fremstilling af Formlerne for Vandets Bevægelse i Ledninger med et parabolsk Tværsnit, samt paaviser, at de sædvanlige ægformige Cloaker, under almindelige Strømforhold, kunne betragtes som Vandled- ninger med et parabolsk Tværsnit. For denne Classe af Led- ninger kan Integrationen (2) ikke udføres under endelig Form, men Forf. angiver en approximativ Beregning, som er let ud- forbar og tilstrækkelig nøiagtig, og han viser bl. A., at de Vand- speilsformer, som kunne forekomme ved de parabolske Lednin- tis deg ger, svare ganske til de tidligere omtalte Vandspeilsformer ved de rectangulære Vandledninger. Fra de parabolske Vandledninger gaaer Forf. over til at undersøge de forskjellige Vandspeilsformer, som kunne frem- træde i cylindriske Ledninger med cirkelformet Tværsnit, og igjennem en detailleret Undersøgelse viser han: 1. At naar Ledningen har Fald i Retning af Vandets Bevæ- gelse, saa kan der, under passende Fald, Fyldningsgrad, Indstrømningshastighed og Afløb, i det Hele fremtræde 14 forskjellige Vandspeilsformer, samt 2. At naar Ledningen enten er horizontal eller har en Stig- ning i Retning af Vandets Bevægelse, saa kan der ved pas- sende Indstrømningshastighed i det Hele fremtræde 3 for- skjellige Vandspeilsformer, der dog væsentligt kunne ansees som overeensstemmende med tre af de førstnævnte 14 Vandspeilsformer. Det hele Antal af forskjellige Vandspeilsformer, som saa- ledes kunne forekomme i cylindriske Ledninger med et cirkel- formet Tværsnit, er altsaa 14, hvilke Former deels kunne frem- træde enkeltviis, deels kunne fremtræde i Forening, efter hin- anden, under passende Forhold; men Forf. paaviser, at det i alle Tilfælde er let at see, naar Forholdene ere bekjendte, hvil- ken Combination af disse 14 Grundformer, der vil danne sig. For de cylindriske Ledninger med cirkelformet Tværsnit kan Formlen (2) ikke integreres under endelig Form; men For- fatteren har fremstillet approximative Formler, hvorved man med Tilnærmelse kan bestemme det søgte Vandspeils Form med til- strækkelig Nøiagtighed. 163 I Mødet var fremlagt: Fra magnetisches und meteorologisches Observatorium i Wien. Uebersichten der Witterung in Osterreich und einigen auswårtigen Stationen im Jahre 1856, 1857 & 58. Wien 1858, 59 & 60. Einfluss des Mondes auf die horizontale Componente der mag- netischen Erdkraft. Meteorologische Beobachtungen in Chartum, Unibary und Gon- dokor6 in den Jahren 1852 und 1853. Wien 1859. Resultate aus finfmonatlichen Beobachtungen in Chartum. Wien 1868. Anleitung zu den magnetischen Beobachtungen in der Osterrei- chischen Monarchie. Wien 1856. Anleitung zu den magnetischen Beobachtungen. 11. Auflage. 1858. Wien 1858. Karl Kreil. Erster Bericht uber die K. K. Central- Anstalt får Meteorologie und Erdmagnetismus. — Zweiter Berict uber die K. K. Central- Anstalt får Meteorologie und Erdmagnetismus. — Magnetische und geographische Ortsbestimmungen im sudåstlichen Europa und einigen Kiisstenpunk- ten Asien. Wian 1859. — Ergebnisse der magnetischen Beobachtungen in Wien. — Magnetische und geographische Ortsbestimmungen an den Kisten des Adriatischen Golfes im Jahre 1854. — Vortrag uber die K. K. Central-Anstalt fur Meteo- rologie und Erdmagnetismus. — Ueber die Bestimmung der Seehohe aus dem beob- achteten Luftdrucke. Karl Kreil. Beitrag zur Klimatologie von Central-Afrika. — Bestimmung einiger Långenunterschiede mittelst des elektro-magnetischen Telegraphen. Fra magnetisches und meteorologisches Observatorium in Prag. Astronomisch-meteorologisches Jahrbuch fir Prag. I, II, IL &1V Jahrgang 1842, 43, 44 & 45. Magnetische und geographische Ortsbestimmungen in Bohmen in dem Jabren 1843—45. Magnetische und geographische Ortsbestimmungen im åsterrei- chischen Kaiserstate I, II, II, IV & V Jabrgang. Prag 184840 MS OS TREERE Beschreibung der an der K.K. Sternwarte zu Prag aufgestellten selbstverzeichnenden meteorologischen Instrumente. Wind- faåhne, Winddruck-, Regen- und Schnee-Messer. Prag 1851. Fra Kngl. Sternwarte bet Miinchen. Annalen der Kåniglichen Sternwarte bei Munchen XII Band. Minchen 1860. Fra Gesellschaft fiir vaterlåndische Geschichte in Kiel. Jahrbicher fur die Landeskunde der Herzogthumer Schleswig, Holstein und Lauenburg. Band Il Hefte 2 & 3. 1859. Band IE efte FÆSTE Mødet den 17% Mai. H.. Professor Steenstrup fremlagde et usædvanligt stort Bjørne- hoved, der med mange Knokler af Skelettet var opgravet i en Tørvemose i Fyen, og meddelte geologisk - zoologiske Bemærk- ninger øver samme. Da saavel Meddelelsen som de tvende Af bildninger, der fremstillede Hovedet i naturlig Størrelse, ønskes optagne i Selskabets Skrifter, skal her kun bemærkes enkelte Momenter af det Meddelte. Hovedet var opgravet tvende Aar iforveien i en Tørvemose i Omegnen af Kjerteminde i Fyen, samtidigen dermed var der ogsaa blevet opgravet en stor Deel af Skelettets Knokler, men desværre vare ingen af disse blevne opbevarede, og at Hovedet nu var kommet i Museets Eie og til Videnskabens Nytte skyldtes Hr. Borgerskolelærer M. Thorup i Nykjøbing paa Falster. — Hovedskallen frembød en dobbelt In- teresse; paa den ene Side afgav den nemlig et længe ventet sikkert Vidnesbyrd om Bjørneslægtens Forekomst her i en ældre Tid, og netop i den samme Form, hvorunder denne endnu be- boer Nordeuropa, nemlig som Ursus arctos Linn., en. Artsbe- stemmelse, om hvis Rigtighed Hovedets hele Physiognomie og Forhold samt Tandvæbning ikke kunde efterlade den ringeste Tvivl, om endog den usædvanlige Størrelse ved første Øiekast let kunde lade formode, at det havde tilhørt den uddøde euro- pæiske Hulebjørn: Ursus spelæus Blumb. Ved dens Størrelse ial- mindelighed, Størrelsen og Forholdet af dens Tænder isærdeles- hed, fjernede denne Hovedskal dernæst enhver Tvivl om, at de i Sverrigs Tørvemoser fundne store Bjørnetænder, der alene paa Grund af deres Størrelse gjentagne Gange ere blevne hen- førte til Hulebjørnen”), naturligen kunde henføres til nogen an- den Form end til slige gigantiske Individer af den nordiske ”) Cfr. Nilsson. Skandinavisk Fauna. I. Dåggdjuren. S. 212—14 og (197) og Forhandlinger ved Skand. Naturforsk. Møde 1860. S. 838 og følg. samt flere Steder, 166 Landbjørn; til saadanne vilde da ogsaa den eneste Knokkel, der i det nævnte Land var fundet af en usædvanlig stor Bjørn blive at henregne, idetmindste indtil man blev saa nøje bekjendt med Artforskjællen i Bjørnenes enkelte Knokler, at man med Sikker- -» hed derefter turde henføre en enkelt Knokkel til en» bestemt Årt, noget man vistnok for Øjeblikket ikke formaaede, selv om vedkommende Knokkel var et saa betydeligt Been, som Laar- benet. — Dermed vilde da ogsaa, efter Meddelerens Mening, for Nordens Vedkommende enhver Tanke om, at Hulebjørnen havde levet her under Dannelsen af vore Tørvemoser ao: samti- digen med den nuværende Fauna eller endog med Mennesket, falde bort. — At vor store Bjørneform derimod hørte en saadan Tid til, fremgik allerede af dens Forekomst i Tørven, men dens Samtidighed med Urbefolkningen er desuden nu bleven godt- gjort ved Forekomsten af dens Knokler i nogle af Jyllands Kjøk- kenmøddinger. Hr. Etatsraad Æsc/richt gav en Beretning om de nyere Un- dersøgelser, som Hr. S$. Jourdain i Paris har anstillet over Portaaresystemet i Fuglenes, Krybdyrenes, Frøernes og Fiskenes Nyrer, hvorved den af Selskabets afdøde Medlem Prof. L. Ja- cobsen gjorte Opdagelse er bleven fuldkommen bekræftet. I Mødet var fremlagt: Fra A. de Flauw. Histoire de la Suéde pendant la vie et sous le Régne de Gu- stave ler, Fra Academrte der Wissenschaften i Wien. Sitzungsberichte philos. histor. Classe Band XXXV Hefte 2. — math. naturw — —. XLI No. 20. — — — — — XLIlNo.21,22&23. 167 Archiv fir Kunde dsterreichischer Geschichtsquellen Band XXV Het 12: Leistungen eines nach der Erfiudung des Herrn K. Kreil, Direc- tors der K. K. Central - Anstalt, construirten Kupferdrath- Thermometrographen. Wien 1858. Fra Academie der Wissenschaften + Miinchen. Abhandlungen der mathematischen Classe VIN Band I Ahth. Minchen 1860. — philos. philolog. Classé IX Band I Abth. Minchen 1860. — historischen Classe VII Band Il Abth. Min- chen 1860. Gelehrte Anzeigen 49 & 50 Band. Verzeichniss der Mitglieder der K. K. Academie der Wissen- schaften 1860. Minchen 1860. Martius. Denkrede auf Alexander von Humboldt. Minchen 1860. Miller. Einleitende Worte zur Feier des Allerhåchsten Geburts- festes Sr. Majeståt des kånigs Maximilian I. Minchen 1859. Harless. Grenzen und Grenzgebiete der physiologischen For- schung. Munchen 1860. G. M. Thomas. Gedåchtnisrede auf Friederich von Thiersch. Fra Plwysicalisch-medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. Medicinische Zeitschrift Band I Heft 5 & 6. Wuirzburg 1860. SE) | BEES DEDA — 1861. Naturwissenschaftliche Zeitschrift Band I Ulefte 3 & 4. Wiurz- burg 1860. 168 Fra Observatorio de Marina de S. Fernando ved Cadræ. Almanaque nautico para el anio 1862. Cadix 1860. Fra Prof. Dr. Lucht 7 Altona. Kirchhoff. Zur Theorie einer griechisch-romischen Phonik. Al- tona 1861. Fra Dr. Ludvig Matthiessen. Beitråge zur Kenntniss der Omordnung und Bindung der Elec- tricitåt auf isolirten Leitern. Fra Britisch Association for the Advancement of Sertence. Report of the twenty-ninth meeting of the British Association for the Advancement of Science 1859. London. Fra Academte der Wissenschaften i Berlin. Monatsbericht 1860. Berlin 1861. Åegister fir die Monatsberichte vom Jahre 1836 bis 1858. Uebersicht der Witterung im nårdlichen Deutschland nach den Beobachtungen des meteorologischen Institut zu Berlin. Jabrgang 1859—60. Fra Francesco Trinchera. Corso di Economia Politica Vol I & II. Torino 1854. Discorso Promiale alle Lezioni di Economia Politica. Modena 1860. 169 Mødet den 31% Mai. H.. Prof. Dr. Theol. Scharling meddeelte følgende Bemærknin- ger om de kritisk omtvivlede Ord i 1 Joh. V. 7. 8. Som bekjendt har der gjennem Åarhundreder været ført Strid om, hvorvidt de Ord, der i mange trykte Udgaver findes i 1 Joh. V. 7. 8. og som vi for Tydeligheds Skyld her fremsætte i Klammer, nemlig: "Or tozic zioiv of udgtvgovdrtse [åv TØ ovgavø, 6 ma779, 0 Adyoc, xai TO d&yrov mveua" xætl ovtor ob tqsic év stor. Kai tosic støv of uaptvgovrteg év 71 yn| To vænne, xal Tå vOw9, xai TO alua' xæi 01 Tqæig &lc TO év &L01v. have oprindeligen hørt til det johanneiske Brevs Text, eller om de -senere ere blevne indskudte. I det sidste halve Sæculum har man anseet Uægtheden af disse Ord ved Kritikens Hjælp bragt til saadan Evidents, at derom herskede blandt Theologerne af de meest forskjellige dogmatiske Retninger en Eenstemmig- hed, hvis Lige man ikke let fandt ved noget andet kritisk Pro- blem, som tidligere havde fundet forskjellig Løsning. Ordene ere blevne udeladte i det Nye Testaments Text i de kritiske Ud- gaver af Griesbach, Lachmann, Tischendorf; og næsten alle”) nyere Commentatorer (Liicke, 1836, Baumgarten Crusius, 1845, Diisterdteck, 1854, Huther, 1855, Ebrard, 1859), have erklæret dem for uægte. Allerede for længe siden have baade supra- ”) Foruden Katholiken G.K. Mayer (Comment. iber die Briefe des Ap. Joh. Wien 1851) gjøre ogsaa Protestanterne Sander (Comment. zu den Brr. Joh. Elberfeld 1851) og Besser (ifølge Huther, Krit. exeg. Hdb. uber die Briefe Joh. S. 189, hvor dog ikke angiyes, i hvilket Skrift) en Undtagelse, Jeg har ikke havt ”Leilighed til selv at see disse Forfatteres Skrifter. Dr. Wieselgreen, (hvis Afhandling om 1 Joh. V., 7. 8. vi strax komme til at omtale) synes ikke heller aft have kjendt dem. I det Mindste næv- ner han dem ikke. 170 naturalistiske og rationalistiske Dogmatikere ophørt at gjøre nogen Brug af dem, Imod en saa absolut Forkastelsesdom har Dr. Wweselgreen følt sig opfordret til at gjøre Indsigelse i en Afhandling, der findes indrykket paa Svensk i Dansk Kærketi- dende, Tde og låde April 1861 (Nr. 15 og 16) under Overskrift: År frågan om 1 Joh. V. 7 v's apostolicitet numera afgjord, och afgjord genom versens oemotsæigliga forkastande? . (Ett offentligt foredrag i Kongl. Wetenskaps og Witterhets Samhållet i Gote- borg d. 1. Mars 1859.) Han har i dette Øjemed »underkastet de Grunde, hvormed man i theologiske Lærebøger fra de sidste 70—80 Aar har bestridt Ægtheden af 1 Joh. V. 7« (— saaledes betegne vi efter Dr. W.'s og Andres Exempel for Kortheds Skyld de omstridte Ord —) ven ny Prøvelse«. Det er ikke ganske heldigt, at den høitærede Forfatter har under denne Form stillet sig sin Opgave; thi det egentlige og nærmeste Spørgsmaal kommer derved ikke i den rigtige Belys- ning. Ved at tage Hensyn til saamange og saa forskjelligartede Skrifter som »theologiske Lærebøger« i et Tidsrum af de sidste 70 til 80 Aar bliver der jo rigtignok Leilighed til at drage en- deel Paastande, Yttringer 0. desl. ind i Discussionen, om hvilke det ikke er vanskeligt at godtgjøre, hvorledes de trænge til Be- rigtigelse, for at deres Gyldighed nu tildags kan anerkjendes. Men for at vide, om de omstridte Ord i 1 Joh. V. 7. 8. høre til Brevets oprindelige Text, er det af ingen Betydning, om f. Ex. nogle ældre Dogmatikere som de af Forfatterne paabe- raabte (Dåderlein, Wegscheider) ved summarisk at angive Re- sultatet af de kritiske Undersøgelser have sagt: »at Ordene mangle i alle græske Codices«, istedetfor at det burde hedde: »i. alle græske Codices, der ere ældre end det XVde. eller XVIde Aarhundrede«, eller: »at de ikke findes i nogen la- tinsk Codex før det Xde Aarhundrede«, da Stedet dog findes i latinske Codices af ældre Datum, etc. Man kan — og For- fatteren til disse Blade har ved paa ny at gjennemgaae Rækken == af Forhandlingerne om 1 Joh. V. 7. fundet det stadfæstet i ri- geste Maade — eftervise en uendelig Mængde Feiltagelser, Mis- forstaaelser, Urigtigheder, hvori baade Forsvarere og Angribere af det omhandlede Steds Ægthed have gjort sig skyldige; men det er aldeles unyttigt at opholde sig derved, naar det, man egentlig vil vide, er: har man efter de Hjælpemidler og Oplys- ninger, som 7 vor Tid staae den videnskabelige Forskning til Tjeneste, Ret i at betragte Ordene i 1 Joh. V. 7. 8. fra év tø ovgavø indtil &v tij ynj (inclus.) som hørende til det johan- neiske Brevs Text? eller er man beføret til at ansee dem som ændskudte ved en anden Haand end Forfatterens og derfor ude- lukke dem fra Brevets oprindelige Teæt? Hvad man ved denne Leilighed allerførst maa tydeliggjøre sig, for ikke at forvirre det rette Synspunkt, er, at det Spørgs- maal, hvorom der handles, er reent historisk og ikke dogmatisk, uden at dermed skal nægtes, at dets Afgjørelse ligesom saa mange-andres kan middelbart faae en dogmatisk Betydning; men det bliver da ikke mere det samme, men et andet Spørgsmaal, der fordrer sin særegne Løsning. Det har fra gammel Tid væ- ret en udbredt Forestilling, at Villigheden til at anerkjende eller Vægringen for at antage Ægtheden af 1 Joh. V. 7, væsenligen skulde være begrundet i en bevidst eller ubevidst Tro eller Vantro paa Trinitetsdogmet, en Forestilling, som Forfatteren til den ovennævnte Afhandling ved flere af sine Yttringer synes at give Medhold. Alligevel have Theologer, hvis Oprigtighed i at forsvare dette Dogma man ikke vil kunne drage i Tvivl (f. Ex. Luther, Bugenhagen og mange andre), paa det Bestlemteste er- klæret sig mod Stedets Ægthed”), medens aabenbare Bestridere ”) Luther udelod de omhandlede Ord i sin tydske Bibeloversættelse og har flere Gange udtalt sig om, at de ikke fandtes i »de græske Bibler«. Da der i Aaret 1549 udkom i Wittenberg en Evangelie- og Epistelbog, som indeholdt hine Ord, advarede Bugenhagen (Expos. Jonæ 1550): obsecro chalcographos et eruditos viros — ut — illam additionem omittant et restituant græca suæ priori integritati et puritati propter veritatem. Og- saa de Schweitzerske Reformatorer, Zwingli, Oecolampad, Bullinger 0. A. ere af samme Mening. Bld 1.5 af Treenighedslæren (f. Ex. Socinus) have udviklet og forsvaret deres Anskuelse, endogsaa med Indrømmelse af Forudsætningen om, at 1 Joh. V. 7 hørte til den johanneiske Text.”) Dersom nemlig Stedet er ægte, vil det dog ingen Beviiskraft have netop for det Dogma, for hvis Skyld man har tillagt det saa stor Vægt. I denne Henseende fortjener det ogsaa at bemærkes, at medens de, der bestride Ægtheden af 1 Joh. V. 7. 8, almindeligen have betragtet den oprindelige Text forandret ved Tilsætning fra or- thodox Side &mod Arrwanismen (saaledes betragtede ogsaa Luther Stedet), gaves der allerede tidligen ogsaa dem, der ansaae dette Bibelsted corrumperet af arzanske Kjættere til Bestridelse af den orthodoxe Lære. Saaledes finde vi hos Scholastikeren 7%omas Agvinas i det 13de Aarh. følgende Anmærkning til de oven- nævnte Ord i 1 Joh. V. 8: oc (nemlig »tres unum sunt«) in veris exemplaribus non habetur, sed dicitur esse appositum ab hæreticis Arianis ad pervertendum intellectum sanum auctoritatis præmissæ (nemlig »tres unum sunt« i det syvende Vers) de unttale essenttæ trvum personarum. Thi derom kan jo ingen Tvivl være, at naar det i V. 8 hedder om de tre Vidner, Aan- den, Vandet og Blodet, »at de ere Eet«, dette da maa forstaaes saaledes: »deres Vidnesbyrd gaaer ud paa at bekræfte Eet og det Samme«. Men hvis Ordene i V. 8: »hi tres unum sunt« ere ægte og nødvendigen maae have den angivne Betydning, vil der jo ogsaa være al Grund til at forklare de samme Ord paa samme Maade i det foregaaende Vers, hvorved Beviiskraften for de himmelske Vidners Homoousie bortfalder, og Bibelstedet kun indeholder en Bekræftelse paa deres Overeensstemmelse.””) ”) I respons. ad 8 caput Vujecki Classis I. argum. 11. p. 587: »Hactenus ita locutus sum, quasi nullam controversiam patiatur locus iste; qui tamen adeo controversus est, etc. Ifølge Dusterdieck II, 356 er 1 Joh. V.7 endog optaget i den Soci- nianske Oversættelse 1630 — dog med særegne Bogstaver —- og i Ba- kauer Katechismen 1659. ") S. Luckes Commentar, (dansk Overs. ved Boethe, S. 258): »For at bruge dette Sted endnu i vore Dage som Beviis for den kirkelige (immanente, 173 Dersom man derimod ikke blot vil forsvare Ægtheden af det hele Bibelsted 1 Joh. V. 7. 8, men ogsaa hævde den Fortolk- ning af samme, hvorved det kommer til at udtale den kirkelige Lære om de tre guddommelige Personer og deres Væsenseen- hed, da kan derfra reises en endnu farligere Indvending, nemlig mod det hele johanneiske Brevs Ægthed. I en saadan Form som her, findes nemlig ingensteds i de apostoliske Skrifter lært om Treenigheden: dersom derfor, de omhandlede Ord ere ægte a: høre lil Brevets oprindelige Text, da kunne de benyttes som Vidnesbyrd om, at Brevet selv er et efterapostolsk Product og har ingen Fordring paa kanonisk Anseelse. Disse Argumentationer — hvis Rigtighed det ikke er vor Hensigt her at underkaste videre Kritik, men som nærmest skulle tjene til at oplyse, hvorledes Indblandelsen af det dog- matiske Iensyn har kunnet forøge Vanskeligheden ved det om- handlede kritiske Problems Løsning — ville vise Vigtigheden af først og fremmest at fastholde den historisk-kritiske Betragtning og indskrænke sig til Spørgsmaalet: paa hvilke Vidnesbyrd støtter sig Optagelsen af 1 Joh. V. 7 i det johanneiske Brevs Text? — Først efter dette Spørgsmaals Besvarelse vil det være tilladt at indlade sig paa Undersøgelsen af, hvorvidt det der- ved vundne Resultat har en dogmatisk Betydning, og hvilken denne er. Det var Miskjendelse af Spørgsmaalets historiske Betydning, naar den ærværdige Bengel, der i det anførte Bibelsprog og dets Bevarelse saae noget Guddommeligt ($0v quoddam), optog det i det N. T.s Téxt, uaglet han indrømmede Rigtigheden af det Mangelfulde i de historiske Vidnesbyrd, men trøstede sig ved: etiam atque etiam sperare licet, si non autographum Johanneum, at alios vetustissimos codices græcos, qui hanc periocham ha- ontologiske) Trinitetslære, derfra afholdes selv den meest Orthodoxe af den exegetiske Samvittighed, fordi Udtrykket &v &/var her øjensynligt be- tegner noget ganske andet end i Trinitetslæren. « kk ln beant, in occultis providentiæ forulis adhuc latentes suo tem- pore productum iri (Appar. crit. p. 770). Thi Udgiveren af et Oldtidsskrift skal gjengive sin Text efter de Vidner, som fore- ligge, og ikke efter saadanne, hvis Tilværelse og Beskaffenhed han ikke kjender. Men den ovennævnte Bebreidelse træffer ogsaa f. Ex. Liicke, naar han i Anledning af hine Bengels Yt- tringer lader sig henrive til at sige: »Hvad der paa Ben- gels Tid endnu var en tilladelig Trøst for denne fromme og samvittighedsfulde Kritiker, dette er nu forbudt selv den from- meste og meest samvittighedsfulde.« Thi da vore ældste Vidner for det Nye Testamentes Text baade i Henseende til Alder og Antal lade en vid Plads aaben til Fuldstændiggjørelse, kan det ikke være Nogen formeent at haabe paa en Mulighed som.den, hvormed Bengel trøstede sig. Derfor kan man heller ikke bil- lige de stærke Udtalelser, som ved denne Leilighed have und- sluppet ellers besindige Forskere, som forsikkrede, »at, dersom 1 Joh. V. 7 skulde findes at være ægte, da maatte man opgive al Tillid til den videnskabelige Kritik, da vilde der ikke gives noget Kriterium paa Sandt og Falsk, da vilde det hele Nye Te- staments Text blive usikker etc.« Det ligger nemlig i enhver historisk Undersøgelses Natur, at den aldrig kan blive saaledes afsluttet, at Muligheden jo maa indrømmes, at en fornyet Forsk- ning med rigere Hjælpemidler vil kunne føre til et andet Resul- tat end det, der til en vis Tid maa ansees for det rigtige. Nye Iagttagelser kunne komme til, som hidtil vare ubekjendte, nye Synspunkter kunne gjøre sig gjældende, hvorved de tidligere af- gjørende Momenter nedsættes til en ringere Betydning, og den hele Sag stilles i et andet Lys. 1 og for sig kan der derfor ikke være Noget at indvende imod, at en Undersøgelse optages paa ny, om hvilken man troer at kunne godtgjøre, at den er bleven afsluttet, uden at de Oplysninger ere blevne fuldstændigen samlede og prøvede, som betinge dens Afgjørelse. Men, der- som den klarere Erkjendelse af Sandheden ikke skal unyttigen opholdes, maa man til at vække Tvivl om Gyldigheden af den FØJER tidligere Forsknings Resultat have en tilstrækkelig Opfordring enten i nye Kjendsgjerninger, som tidligere ikke vare bekjendte, eller i Sikkerheden for at have afvundet de tidligere bekjendte Kundskabskilder Oplysninger, som forhen vare undgaaede Op- mærksomheden ved deres Benyttelse. Var der en saadan Opfordring ved nærværende Leilighed? Det kan ikke nægtes, at siden det omhandlede Spørgsmaals sidste og, som det almindeligen antages for, afgjørende Behand- ling ved Grresbach i et Appendix til hans Udgave af det N. T. 1806: Drzatrøbe 7n locum 1 Joh. V. 7. 8., ere kritiske Vidner blevne dragne for Lyset, hvilke man til hiin Theologs Tid endnu ikke havde Leilighed til at kjende.”) Og hvad de indvortes Grunde angaaer, hvormed man har villet bevise Stedets Uægthed uden Hensyn til den historiske Bevidnelse, da er der vistnok reist mangen sand og fornuftig Betænkelighed mod Stedets apo- stoliske Authentie fra Hensyn til Sammenhæng, Udtryksmaade selc., men der er ogsaa med altfor stor Ophævelse tillagt dem en Betydning, som dog vilde blive væsenligen modificeret, der- som uformodentligen en gammel græsk Maiuscelcodex blev op- daget, som indeholdt de omtvistede Ord. Paa den anden Side have dog de Documenter, som indtil det nærværende Øieblik ere bragte for Lyset, og hvoriblandt nogle — ogsaa efter Dr. Wieselgreens Mening — ere af høieste Vigtighed, langt fra at omstøde, ikkun end mere bestyrket det Resultat, hvortil Undersøgelsen af 1 Joh. V. 7 allerede var ført ”) Som Stadfæstelse paa, hvad jeg ovenfor yttrede om Betydningen af stærke Forsikkringer, som de Lærde ofte tillade sig, kan det tjene, at selv en Griesbach kunde i ovennævnte Diatribe p. 3 være uforsigtig nok til at yttre: »Quin confidenter pronuntiare ausim, in nulla bibliotheca Europæa exstare codicem ullum græcum, in quo comma septimum legatur; talis enim si ullibi repertus fuisset, thesaurus tam rarus atque exoptatus du- dum in publicam lucem esset productus.« Alligevel fandt Scholz (s. Kri- tische Reise in Frankreich, Schweiz, Italien 1818—21) 1 Joh.” V. 7 i en Vaticansk Codex, hvorom vi det Følgende skulle meddele nærmere Op- lysning. 12 BEL. RR paa Griesbachs Tid, nemlig at Stedet ikke findes i noget græsk Haandskrift, som er ældre end det femtende eller sextende Aar- hundrede. Hvad angaaer de andre mere middelbare Vidnesbyrd, ” hvorpaa man har beraabt sig til Gunst for det omhandlede Bi- belsted, har Dr, Wieselgreen ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til allerede tidligere fremsatte Modbemærkninger og desuden forøget de under den langvarige tidligere Debat frodigen opvoxne og nærede Misforstaaelser med nogle nye Misviisninger. Endskjøndt det saaledes kunde synes et temmeligt unyttigt Arbeide atter at optage og belyse dette Anliggende, har jeg dog ikke anseet det for ganske uhensigtsmæssigt at meddele nogle Bemærkninger, hvortil den ovennævnte Afhandling giver Anled- ning. Thi den Indsigelse, som her er bleven gjort af en be- kjendt Videnskabsmand og Skribent imod Udviisningen af 1 Joh. V. 7 fra Johannesbrevets Text, og den Mistro, som ved samme Leilighed er bleven udtalt mod den theologiske Kritik, kan lade befrygte, især naar man seer hen til en i vor Tid udbredt Sym- pathie med conservative Bestræbelser i katholiserende Retning, at Mange ville kunne forledes ikke blot til en skjæv Opfattelse af det enkelte Spørgsmaal, hvorom her handles, men til en urigtig Bedømmelse overhovedet om Betydningen af en høist nødvendig Green af den videnskabelige Theologie, Dr. Wiesel- green har nemlig gjort Henviisniog til ikke faa Momenter, som maae vække en høi Grad af Opmærksomhed hos dem, der ikke have gjort det Nye Testaments Textkritik og navnlig det specielle Spørgsmaal om 1 Joh. V. 7 til Gjenstand for nærmere Under- søgelse. Hvo skulde ikke fatte Mistillid til Kritikernes Dristig- hed, naar de fra det N. T.s Text udelukke et Bibelsted, »der fandtes i ikke færre end 49 græske Haandskrifter, som vare til- gjængelige for en lærd Udgiver af det N. T. endnu i det 17de Aarhundrede« —? og som »i det fjerde og femte Aarhundrede, ifølge den lærde Kirkefader Hieronimus's Vidnesbyrd, læstes til hans Tid i alle græske Codices«.—? Dog selv den, der veed Besked med Betydningen af disse Vidnesbyrd, vil ikke uden 177 Interesse saalidt som uden Nytte atter levendegjøre sig Erin- dringen om en literair Strid, der frembyder et af de meest slaaende Exempler paa, hvor store og langvarige Virkninger en Misforstaaelse, foranlediget ved en utidig og urigtig Oplysning, kan fremkalde, naar den gjentages og forsvares med tilsynela- dende Lærdom og Skarpsindighed, snart i redelig Overbeviisning snart under Indflydelse af mindre uegennyttige Hensyn. Da vi ikke besidde de nytestamentiske Forfatteres egne Haandskrifter, ere vi henviste til at kjende disses Indhold fra de Afskrifter, som ere blevne bevarede til vor Tid, fra de Over- sættelser af det N. T. i forskjellige Sprog, som ere blevne for- fattede ved Christendommens Udbredelse i de første Aarhundre- der efter "dens Indtrædelse i Verden, og endelig fra Citationer af det Nye Testamentes Skrifter hos de ældste christelige Skri- benter. De græske Codices frembyde det umiddelbareste og fuld- stændigste Hjælpemiddel til Kundskab om det Nye Testamentes Text. Men da dette Fortrin kun er relativt, blive de andre kri- tiske Hjælpemidler ikke overflødige. Antallet af nytestamentlige Haandskrifter som nu ere bekjendte, beløber sig”) til henved 1000 (950). Ikkun ganske faa indeholde imidlertid det hele Nye Testamente. Af Haandskrifter, som omfattede den hele Samling, bleve ved forskjellige Tilfælde i Tidernes Løb de enkelte Dele (Evangelier, Breve etc), hvoraf et saadant Exemplar bestod, ofte skilte fra hinanden.””) Ogsaa kunde Afskrivningens Kostbarhed foranledige Privatfolk til at lade sig nøje med Afskrifter af en- ") Deri indbefattet en egen Classe, de saakaldte Lectionaria, hvis Bestem- melse var at indeholde Udtog, enkelte Stykker af det N. T., til Brug ved Forelæsning i Kirken. ") Stundom findes ogsaa enkelte Blade af det samme Haandskrift paa de forskjelligste Steder i Verden. Saaledes har man i Wien 2 Blade, i Lon- don 4 Blade og i Vaticanet 6 Blade af et Evangelieskrift paa Purpurper- gament, fra Slutningen af det 6te Aarhundrede (Cod. N). Haandskrifterne 4 (Ev.) og G (Paul. Br.) kunde man ligeledes — ifølge Reuss, Gesch. des N. T. $ 379 — fristes til at ansee for Stykker af een og "samme Codex. 12” 178 kelte Bøger, maaskee med den Hensigt, senere at faae dem sup- plerede, uden at dette Forsæt blev virkeliggjort. Hyppigst bleve de fire Evangelier afskrevne; de paulinske Breve oftere end de katholske, hvilke sidste man pleiede at forbinde med Apostlenes Gjerninger. Dog forbandtes ogsaa ofte de paulinske og de ka- tholske Breve med sidstnævnte Skrift. Sjeldnest vare Haand- skrifterne af Apokalypsen. De ældste Haandskrifter ere skrevne med Uncialbogstaver (literæ unciales s. majusculæ). Af saadanne, forfattede fra det åde til det 10de Aarhundrede, kjendte man endnu i 1854 — efter Tischendorfs Opgivende i Herzogs Real- encyclopædi (Art. Bibellext der N. T.) — kun 41.” De fleste Haandskrifter ere skrevne med Cursiv- eller Minuskelskrift (literæ minusculæ), fra Enden af 10de indtil det 16de Aarhundrede. Ikkun tre af de Codices med Uncialbogstaver som hidtil vare bekjendte, ere komne til os i en Tilstand, der forudsætter Fuld- stændighed, men ere dog ikke uden betydelige Huller. Saa- ") Senere skal dette Antal være forøget. Af den betydelige Samling Haand- skrifter, som Tischendorf bragte hjem fra sin sidste orientalske Reise (1859), er det mærkeligste den græske Bibel-Codex, som han fandt i Klostret paa Sinai, der skal indeholde hele det N. T., og hvis Alder Ti- schendorf sætter til 4de Aarh. Oplysninger om denne Codex har Tischen- dorf givet i Notitia editionis codicis Bibliorum Sinaitici auspiciis imp. Alexandri II. susceptæ, Leipzig 1860. For Oversigts Skyld og med Hensyn til den følgende Udvikling vil følgende Opgivelse kunne være hensigtsmæssig: Fra åde Aarh. haves een Codex B: (Cod. Vaticanus), som indeholder Evv., Ap. G., Kath. Paul. (Om Cod. Sinaiticus (N) s. foregaaende Anmærkning). Fra åte Aarh. fire: C (Ephraim) A (Alexandr.) I (28 Blade, hvoraf 7 høre til Mtth., 2 til Marcus, 5 til Lucas etc.) T (Fragmenter af 3 Kap. i Johannes-Evang.). Fra 6te Aarh. ni: N, P, Q, R, Z, D, Evv., Ap. G., D Paul, E Ap. G., H. (fjorten Blade med Fragmenter af 5 Pauli Breve). Fra 7de Aarh. to Fragmenter: Fa, Q (fire Blade af Matth. Ev.). Fra S$de Aarh. syv, (tildeels Fragmenter): Wa, Wb, Y, 4, E, Evwv, L Evv., B Apok. w LEN ledes indeholder den Vaticanske Codex (i følgende Orden) Evan- gelierne, Ap. G., de katholske Breve, de paulinske Breve, Hebr. ” indtil IX, 14; men det Øvrige tilligemed Brevene til Timotheus, Titus, Philemon samt Apokalypsen er gaaet tabt. Den ÅAlexan- drinske Codex (A) begynder først med Matth. XXV, 6 sEsoys0ds sig znv. Desuden mangle Joh. VI, 50—VIII, 52 og 2 Cor. IV, 13—XII, 2. Den Pariserpalimpsest, Cod. Ephraemi (C), der til- ligemed de to nævnte Haandskrifter A og B vare de ældste, man " hidtil kjendte i Europa, mangler af de fire Evangelier henved 24 Capitler, af Ap. G. henved 9, af de katholske Breve henved 7, af samtlige paulinske Breve henved 31, af Apokalypsen 9 Kapitler. Selv af Minuskelcodices ere neppe 20 fuldstændige. Af Apostlenes Gjerninger og de apostoliske Breve kjendte man omtrent 140 Haandskrifter til den Tid, da Griesbach skrev sin ovenanførte Afhandling om 1 Joh. V. 7. Senere ere flere blevne dragne frem, saa at Tischendorf (a. St.) og Reuss (a. St. S. 371) angive det hele Antal til 200. Nu forholder det sig saaledes med de omstridte Ord i 1 Joh. V. 7. 8., at de ikke findes i et eneste græsk Haandskrift, som er ældre end XVde eller XVIde Aarhundrede. Af alle de 140 Haandskrifter, som Griesbach kjendte, og som vare efter- seete af Lærde med fortrinligt Hensyn til det angivne Bibelsted, læses det kun i eet, den saakaldte Codex Montfortianus, der nu findes i Trinity College i Dublin (derfor ogsaa kaldt Dublinensis, betegnet som cod.”34 hos Griesbach). Denne Codex tillægger man imidlertid paa Grund af, at den først er skrevet ved Enden af det femtende eller Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, ikke noget stort kritisk Værd. Dens Alder kjendes blandt Andet deraf, at den er skrevet paa Linnedpapir, som først blev be- Fra 9de Aarh. tretten: M, O (otte Blade af Joh. Ev.), X, V, TI, 4, F, Evv., K. Evv. (fuld- stændig', F Paul., G. Paul, H Ap. G, K Katholske Br., Paul., L Ap. G., Kath., Paul. Fra 10de Aarh. fem: S, U, G Evv, M E Evv., E. Paul. nyttet i det fjortende og følgende Aarhundreder.”) Efter Angi- velse af Travis (/etters to Gibbon p. 153), som hørte til Forsva- rerne af 1 Joh. V. 7, har Michaelis (Indl. til det N. T. 2det B. S. 132 i den danske. Oversættelse af Stauning, Kbhvn. 1791) afskrevet Stedet Linie for Linie saaledes: Oti togic &Civ of uapTv QovrT &v TW ove, 719, X0y0oc xar mv æyiov zar 0VT0oL of To£iC &V &10L- xOL TQELC &tOlv Of UXQTV > .… … s- QOvrT &V TR 7%, Tv, vdmg za win Derpaa følger (V. 9) Et tyv uagtveorav xt4, såa at Ordene xæe OL TQ£LG &LC TO &V &101, der mangle i mange Haandskrifter af Vulgata, ogsaa mangle her. Den Formodning, at Stedet er optaget fra den latinske Bibel og derfra oversat paa Græsk, be- styrkes fremdeles ved Udeladelsen af Artiklerne & (7x.) 0 (4oy-) 10 (zzv.), der ikke vel kunde udelades paa Græsk; ligesom &v ty yn temmelig ugræsk er sat istedetfor &74 7yc ync, ligeledes formo- dentlig fordi der i Latinen stod zn terra. Et andet Kriterium paa, at denne Codex er bleven forandret efter Vulgata er, at det er den eneste, som med Vulg. læser V. 6 om 0 x010T0c gonv aindeaa, og V. 20 zoi øuev (istfor Scuev) &v Ta ddr. De sidste Bemærkninger i Forbindelse med det Vidnesbyrd, som Wetstewn (Prol. p. 52) giver denne Codex: »recentiori & mznus diligenti manu descriptus est« ere mere afgjørende for dens rin- gere Værd, end dens unge Alder, forsaavidt der mod det ube- tingede Hensyn til samme kan gjøres den Indvending, al et Haandskrifts Alder endnu ikke afgjør den deri indeholdte Texts Alder og Værd, da unge Haandskrifter kunne være tagne efter meget gamle, ældre efter saadanne, som vare nærmest foran- ”) Reuss ($ 373) siger rigtignok, at man allerede i 13de Aarh. brugte Linned- eller Kludepapir til Bibelhaandskrifter. Men almindeligen antages dette Slags Papir ikke at forekomme før 1318. 181 gaaende”). Den Montfortianske Codex har i alt Fald ikke 1 Joh. V.7 fra den Complutensiske Bibeludgave, saaledes som den saa- kaldte Cod. Ravianus””), thi Stedet i hiin er gjengivet ikke lidet forskjelligt fra Texten i de sidstnævnte. Del blev af M2// be- mærket, at den har overmaade mange besynderlige Læsemaader (140), som ellers ikke findes i andre Haandskrifter; Tallet paa disse er imidlertid noget formindsket — bemærker Mzchaelrs Indi. II. S. 132 — da man har havt Leilighed til at sammen- ligne flere Haandskrifter. Blandt de Codices, som siden Griesbachs Tid ere blevne bekjendte, har man kun fundet to, hvori læses 1 Joh. V. 7. De angives som ubetydelige Haandskrifter, og deres Vidnesbyrd kun at have ringe Vægt. Saaledes dømmer Diisterdieck, Com- ment. II, S. 348. Huther, S. 189. TY%schendorf 0. A. Men man kunde have ønsket en nærmere Begrundelse af denne Dom. Af Disterdieck (a. St.) sees, at det skal være Scholz, som først har draget hine Haandskrifter for' Lyset. Den ene er en Codex græcolat. i Vaticanet. I sin kritiske Udg. af N. T. 1849 har Tischendorf kun nævnt den (under Ziffret 162), med Tilføielse, at »den er omtrent fra det 16de Aarhundrede« og at den ikke har Ordene zai of tosic &ic 7O év støw ligesaalidt som Arlik- lerne 0, 0, 70. Af Scholz's Arbeider har ikkun hans B6/.-Krr- tische Reise in Frankreich, der Schweiz, Italien, Palæstina und im Archipel in den Jahren 1818—21 (Leipz. 1823) været mig tilgjængeligt. Her findes imidlertid 1 Joh. V. 7 anført med Af- vigelser, hvorpaa Tischendorf ikke har gjort opmærksom: »Un- ") Reuss a. St. S. 392. de Wette, Einl. in das N.T. 841. Rink: Ein Bei- trag zur Feststellang der Grundsåtze des ncutest. Textkritik«, i Theol. Stud. u. Kr. 1846, II. S. 400 fr. ag ”) Denne Codex kan ikke komme i Betragtning blandt det N. T.'s Haand- skrifter, da det maa ansees afgjort, at den kun er en Afskrift af den Com- plutensiske Bibel lige indtil sammes Trykfeil, med nogle forsætlige Afvi- gelser til at skjule Bedrageriet (s. Michaelis, Indl. MH S. 140. Eichhorn E. S: 2320. A.). 182 ter allen Handschriften der Vaticanischen Bibliothek« — siger Scholz, a. St. S. 105 — »ist Ottob. 298, die Apostelgeschichte und Briefe enthaltend, von 15. Jahrhundert, die einzige, welche die Stelle 1 Joh. V.7 nach der lateinischen Uebersåtzung geån- dert hat und zwar auf folgende Weise: OL UQQTV9OVVTEG Æ7TO Tov ovgævov 7raTne X0y0os xar 7vEvuaæ æytiov xav OL TQELG ELG TO ÉV &LOL xOL TQELG &L0Wv OL MXQTVQOVvTEG TO TNS YNS TO mvevua Å. Die lateinische Uebersetzung zur Seite hat die Stelle nach der gewohnlichen Weise: Quia tres sunt, qui testimonium dant in coelo, pater, verbum et spiritus sanctus, et tres sunt, qui testimo- nium dant in terra, spiritus etc. Man maa finde det besynderligt, hvorledes Scholz kan tale om »die einzige Handschrift, welche die Stelle 1 Joh. V. 7 nach der lateinischen Uebersetzung geåndert hat«; thi Ordene 70 tov ovgavov og &7o 7nS yns, hvorved Texten i dette Haandskrift adskiller sig fra andre, ere jo netop ikke forandrede efter den latinske Oversættelse, og i den latinske Oversættelse, pleier »nach den gewohnlichen Weise« ikke at være udeladt Ordene: et tres unum sunt efter P. V. et Sp. S. Ved Scholz's Anførelsesmaade af 1 Joh. V. 7 seer man heller ikke, om Cod. Ottob. har Or- dene i V. 8 efter de tre jordiske Vidner: xar ov tTo&rg &1c TO &v &101. — Den anden Codex opføres af Tischendorf som 173% med følgende korte Oplysning i Parenthes: »(est cod. Neapol. sæc. fere XI, sed ” est sæc. XVI vel etiam recentior)« og der- næst, at Ordene i V. 8 xai oi tosic &ic To év &lowv ere ude- ladte ligesom ogsaa Artiklerne 6, 0 og cå. Medens nu disse Codices maaskee kunde have fortjent en noget større Opmærksomhed fra de nyeste Kritikeres Side — en Mangel, der vistnok hidrører fra den Sikkerhed, hvormed disse vare overbeviste om, at det omhandlede Bibelsted er kom- met ind fra Vulgata — er det dog, i Betragtning af den meget yngre Alder, hvortil i ethvert Tilfælde hine to Codices høre, 183 langt vigtigere, at i den gamle Codex, som Tischendorf har fun- det i Sinaiklostret 1859, og hvis Alder han efter nøiere angivne, meget gyldige Kriterier henfører til det 4de Aarhundrede, findes 1 Joh. V. 7 zkke. Ligeledes gjør Dr. Wieselgreen selv opmærk- som paa en græsk Codex, om hvilken han formoder, at den kan findes i Canterbury, og hvorom Dr. Claud. Buchanan skal have givet Efterretning i sine CArzstian Besearches in Asta, London 1811, og som efter Sagnet skal være ført til Indien før Aaret 325. Heller ikke i denne Codex fandtes 1 Joh. V. 7 (»ligesaa- lidt som i noget af de Syriske Manuskripter, B. havde seet«). Ved Forøgelsen af de græske Codices, der saaledes siden dette Aarhundredes Begyndelse ere dragne for Lyset, har altsaa Vidneforhøret angaaende 1 Joh. V. 7 ikke understøttet, men kun svækket Sandsynligheden for, at det har hørt til det første Johannesbrevs oprindelige Text. Dog her møder Dr. Wieselgreen med den Indsigelse, at man endnu z det sextende og syttende Aarhundrede har kjendt mange græske Haandskrifter af det N. T., hvort Ordene fand- tes. Hvad Forfatteren her gjør gjældende, er allerede forlængst oplyst og gjendrevet af ældre Lærde, som have efterviist, hvor- ledes hine formeentlige Vidnesbyrd kun grundede sig paa Mis- forstaaelser og Feilslutninger; men han har tillige ved denne Leilighed givet et Exempel paa denne Art Misviisninger, som ikke staaer tilbage for nogen af dem, som man kan finde hos hans Forgjængere. Jeg sigter derved til de af ham givne Op- lysninger i Anledning af Biskop J. Fells Udgave af det Nye Testament, Oxford 1675. Da Dr. Wieselgreen ikke har havt Leilighed til selv at see dette Værk, anfører han påa det Berle- burgske Brbelværks") Autoritet — der kalder Fells Udgave af det N. T. »fortræffelig«, medens Mzchaelis med denne Udgave ”) En glosseret Bibel i 7 B. 1726—42, udgivet i Berleburg af anonyme For- fattere — de angive sig etsteds som fordrevne formedelst Heterodoxie — bestemt til at skaffe mystisk-sværmerske Anskuelser bibelsk Grund og Anseelse. slutter Fremstillingen af hvad han kalder »den nytestamentlige Kritiks Barndomsalder« ”) (Indl. 2. D. S. 312) — at denne Edi- tion, »welche alle bis dorthin herausgekommene variantes lec- tiones und mehr als 60 Englische, Fransåsische, Italienische codices mss. begreift, at nur in 11 Codictbus aus so grosser Menge diesen Ausspruch 1 Joh. V. 7 mæcht.« Dette staaer nu rigtignok i Anmærkningerne til den Berleburgske Bibel. Men, naar man tager Fells egen Udgave for sig, vil man vanskeligen kunne see, hvorvidt han har havt 11 Codices til Johannesbre- vets Text. Thi under Texten i Fells Udgave læses i Anmærk- ningernelveds.1%dok. AV: 788 7 5-3) RES EM SAD SETEEERE to Cp. R. 8. sed — versus totus- M. R. 8. & — verba v. 7. & 8. uncinulis inclusa A. L. N. 2. v. 8. -— M. ibid.« 1 det Appendix af Varianter, der er tilføjet bag i Bogen, efter Codices, som under Udarbeidelsen af Fells Udgave vare blevne bekjendte, findes til 1 Joh. V. 7: »— ab år tå ovgavå ad to mverua P. 3.«… Denne noget utydelige Angivelse viser hen til følgende Codd., ifølge Fells egen Opgivelse i den forudskikkede Tabella Notarum: (R.) Mss. Rom. e Bibl. Barberin., (M.) Mss. Coil. Magd. Oxon., (A.) Cod. Alex., (L.) Evang. Coll. Lincoln. Oxon., (N.:) Mss. Coll. Nov. Oxonii, (P.) Petav. Af Semlers Histor. und kritische Sammlungen. ÆErstes Stiick iiber 1 Joh, V. 7 K. 376 sees, at Angivelsen i Fells Udgave er bleven misforstaaet, »som om Verset fandtes ændesluttet ved Tegnet ( ) i Cod. Alex., Lin- coln. Nov. Coll. uno et Petaviano, istedetfor at det mangier i disse Codices«. — Men, hvorledes nu end dette forholder sig, da er det dog endnu mere besynderligt, at Dr. Wieselgreen a. St. S. 234 bebreider de tydske Bibelkritikere, at disse have erklæret sig imod Ægtheden af 1 Job. V. 7, »uden at lade sig besvære af Bengels skarpsindige og grundiærde Forsøg paa at ”) Dermed kan forresten R. Simons, Wetsteins 0 A.s Dom over Fells Ud- gave: »omnes superiores facile superat«, meget vel bestaae. ”) Ved Tegnene + og — betegner Fell Tillæg og Udeladelse af Textord. 185 løse denne Textkritikens Quadratura circuli, Zzgesaalidt som af Biskop Fells 49 Codices med 1 Joh. V. 7« (I) Fra den Om- stændighed, at 1 Joh. V. 7 manglede i 11 af de Codices, som Fell benyttede, slutter altsaa=Dr. W., at Stedet fandtes i 49 Co- dices. Dersom han havde selv kjendt Fells Udgave, vilde han formodentlig endog have angivet Tallet af de Codices, som have 1 Joh. V.7, til 89; thi paa Titelbladet læses: »Tyc xævne dræ- Jnznc æmarte. Novi Testamenti libri omnes. Accesserunt va- riantes lectiones ex plus centum Mss Codicibus, et antiquissimis versionibus collectæ« — en Angivelse, der grunder sig paa ad- skillige Feiltagelser (f. Ex. at Cardinaltal Cod. 6) ere tagne for Ordinaltal (den sjette) 0. desl., s. Wetsteins Udg. af N. T. Pro- leg. 175”)... Men Dr. Wieselgreens Slutning grunder sig paa den Forudsætning, at alle de Codices, som Fell- benyttede, indeholdt. hele "det nye Testament. Efter det, som vi ovenfor have be- mærket om Beskaffenheden af de nytestamentlige Haandskrifter, vil man indsee, at af Angivelsen om Varianterne fra de 60 Co- dices, som ere blevne benyttede ved Fells Udgave, kan man al- deles ikke vide, hvormange af disse indeholdt Johannesbrevets Text. Da de omtvistede Ord i V.7 allerede vare optagne i den tidligere trykte Text, som Fell lagde til Grund for sin Udgave”) kan han i Tillid til biin og de Codices, som han antog at være brugte af hans Forgjængere, have optaget Stedet, uden at han behøver at have fundet det i et eneste af de Haandskrifter, hvilke han selv umiddelbart benyttede. I Dr. Wieselgreens Fremstilling finde vi ogsaa (S. 330) Henviisning til den tidligere yttrede Formodning, at Erasmus ”) Sig. Hug, Einl. I. 332: »Bey dem allem møåchte es mit den hunden Handschriften, die er auf dem Titelblatt råhmt, misslich aussehen, da die Velezischen wegfallen, und die der Wechele und des Stephanus nicht verschieden sind.« "") Det var, ifølge Fells Fortale Curcellæus' Udgave (1658), som han lagde til Grund, og hvori han tildeels forefandt Stephanus? Læsemaader. 186 Rotterodamus har fundet 1 Joh. V. 7 i en nutildags ubekjendt Codex. Det forholder sig dermed saaledes. Erasmus havde i sine to første Udgaver af det græske NæÆT. udeladt 1 Joh. V. 7, fordi han ikke havde fundet de omtvistede Ord i noget græsk Haand- skrift. Imod de hæftige Bebreidelser og Anklager, som i denne Anledning rettedes mod ham, forsvarer han sig ved at oplyse, påa hvor svage Åutoriteter de støttedes. Men i samme Åar (1522), som Erasmus tredie Gang udgav det N. T., tilføjer han i sin Apologia ad Stunicam: »Verum tamen nequid dissimu- lem, repertus est apud Anglos græcus codex (— han siger altsaa ikke, at han selv har seet denne Codex eller havt den ihænde —), in quo habetur, quod in vulgatis deest. Scriptum est enim ad hunc modum OT Tes1c &lciv of mægtvgovvtsc év 1m ovexvm ITa1n%9, Aoyoc, xær Ilvsvuw, xav ovtovr oi tosic év 80. Kor TQELG &LOWW MaQTVQOVVTEG &v 77 Yn%, TTVEVvue , von xae aiua.”) Er tyv uagtvorav tøv avdgmrwæv etc. Ex hoc tgitur codice Britannico reposuimus, quod in nostris dicebatur deesse, ne cui sit causa calumniandi. Quwanguam et hune suspicor ad Latinorum codices fuisse castigatum. Postea- quam enim Græct concordiam inierunt cum ecclesia Bomana, studuerunt et hac in parte cum Romanis consentire«. — Altsaa ikkun med dette engelske Haandskrift til Hjemmel optog Eras- mus i sin tredie Udgave af det N.T. (1522) det omtvistede Sted i Texten, omendskjøndt hans ovenanførte Yttringer vise, hvor ringe Autoritet han tillagde hint Vidne. Alligevel findes 1 Joh. V. 7. 8. i den sidstnævnte Erasmiske Udgave ikke aldeles saa- ledes, som Erasmus paa det ovenanførte Sted havde angivet den engelske Codex's Text; thi efter aysvua i V. 7 findes i Erasmi ”) Af Erasmus" udtrykkelige Forundring over, at Ordene xar ci te8rs £is to év slow ikke fandtes, seer man, at disse sidste Ord ikke ved nogen Uagtsomhed ere forbigaaede i hans Angivelse. 187 Udgave Ordet æyrov, og foran uwgtvugovvtsc læses i begge Vers oi, ligeledes xæi foran vdøg; endelig er Slutningsformlen xær os TOSLG &C 70 év &101 tilføjet, som og efter Erasmi Opgivelse mang- lede i den engelse Codex. Sammenligner man nu denne Text med Codex Montfortianus, vil man finde Overeensstemmelsen saa stor, medens Uovereensstemmelsen er saa ringe, at, da der ingen anden græsk Codex findes, som indeholder det omtalte Sted i saa lignende Form, tør man med Grund formode, al Erasmus' »engelske Codex« har været Codex Montfortianus. For bedre Oversigts Skyld hensætte vi de forskjeilige Texter i Erasmi Udgaver 1516 og 1519: OT Te8rc si0iv of maQTVQOVrTEG" TO mvsvuw, XXL TO vdag xær 70") aiua: xær of Toers &ig To év é10L. Codex Britannicus: (efter Erasmi Opgivelse i apol. ad Stunicam) OTti Tostig &lCiv of u&QTVvQovvtsc etc., s. ovenfor. Erasmi Udg. 1522. DTI TQELG ELOWW OL UAQTVQOOVVTEG év Ta ovgevn, Ilatno, Aoyog xævr Ivevua dyrov xaL OVTOL OL TQE8IG éV 8101 xæL TQELG ELOIWW OL UAQTVQOVPTEG æv 7177; Tlvevua x av vdæg xæv c (4477754 Codex Montfortiam. OTL TQELG ELOWW Of WÆQTVQOVVTEG & TW OVveXVE, 7ræTn9, 1.0Y0G xar mTvsvua &yrov XL OVTOL Ob TQELG év 8101. XL TQELG &LOWW OL WAQTVQOVVTEC EV TN YN; Tvevua, Vdg za dine Et tyv uagtvgrav tav avdg. zæv OL TQELG ELG TO EV &LOU- Eitnv uagtwgiav tov avgonnæv. Man seer, at Erasmus i Udg. 1522 har udeladt Artiklen co tre Gange foran zæv. vd. aiu. (medens han derimod rigtigen havde sat Artiklen i de to første Udgaver) ganske som i Cod. Montf., fra hvilken han ikke afviger i et eneste Bogstav i de omstridte ”) Dette To er ved en Trykfeil udeladt i Udg. 1516; hvilket sees af Eras- mus's Annotationes, som han udgav til samme Tid: »In græco codice tantum hoc reperio de testimonio triplici: dre Te8s &r0v oi uAQTV90Vv= T&S, 70 MVEvu« zar To vdwg zar To wiud,» 188 Ord fra &v ofgerø indtil sv 7 yn. Kun deri afviger den tredie Erasmiske Udg. fra Cod. Montf., at Erasmus har fra sine for- rige Udgaver i V, 8 beholdt xær foran vdwg og Slutningsordene xæLr OL TQELG &1G TO &V &101, Som han formodentlig ikke vilde op- give, fordi de fandtes i de andre græske Haåandskrifter, som han benyttede. Afvigelsen mellem Erasmi Text i denne tredie Ud- gave og Texten i Codex Britannicus, saaledes som han opgiver den i Apol. ad Stunicam, lader sig uden Vanskelighed forklare deraf, at han paa dette Sted kun i Forbigaaende omtaler det engelske Haandskrifts Text og derfor maaskee har citeret efter Hukommelsen, medens han derimod holdt sig nøiere til det paaberaabte Haandskrifts Text i selve Udgaven af det Nye Te- stament. Der foreligger saaledes ingen Nødvendighed for at antage, at Cod. Britannicus skulde være en Codex, som nu ikke mere kjendes. Man maatte jo ellers med samme Ret kunne slutte fra Uligheden imellem Cod. Britannicus og Erasmi Text 1522, at denne sidste ikke er taget fra hiin, og dog siger Eras- mus udtrykkeligen: ex %oc igitur codice Britannico reposui- mus etc. . Angaaende den Paastand, at Robert Stephanus blandt de sexten Codices, som han benyttede lil sin Udgave af det N. T. 1550, skal have havt syv, hvori 1 Joh. V. 7 blev fundet (s. Wze- selgreen a. St. S. 230), da maa bemærkes, at Stephanus egent- lig kun havde femten Haandskrifter (som sextende har han selv regnet den Complut. Bibeludgave). Af disse indeholdt. syv de katholske Breves Text. — Dersom det nu forholdt sig, som Semler, Hist. u. krit. Samml. Erstes Stiick iiber 1 Joh. V. 7. S. 90 siger, at de af Stephanus til 1 Joh. brugte Haandskrifter fandtes i det Kongl. franske Bibliothek, »hvor man kan med sine Øine overbevise sig om, at hele Verset fra &v tø ovgavø indtil &v 7 yg incl. disse Ord, ikke findes« — da var det hele Spørgsmaal om Stephani syv Codices med 1 Joh. V. 7 dermed afgjort... Men i det samme Skrift af Semler S. 239 læse vi: »Man weiss gewiss genug, dass einige von eben diesen (sieben) 189 bezeichneten codicibus Stephani in der Kgl. Bibliothek sich aller- dings noch itzo befinden, wie sie R. Simon und C. Long auch gesehen hat; und dennoch findet man diese Stelle nicht darinn. « Her læse vi altsaa, at »nogle« af disse Codd. haves endnu, og at 1 Joh. V. 7 ikke findes i dem. Sammesteds S. 273 anføres Emlyns Vidnesbyrd, at »i det Mindste fire af Siephanus” Haand- skrifter findes paa det Kgl. franske Bibliothek, og at i intet af dem findes 1 Joh. V. 7.« — Man seer her atter et af de mange Exempler paa den Unøiagtighed, hvorved saavel Angribere som Forsvarere af det omhandlede Sted have bidraget til at forvirre og vanskeliggjøre den Sag, de skulde klare. Nøiagtigere Regn- skab før RK. Stephanus” Haandskrifter har Grzesbach aflagt i Prolegg. til hans ovennævnte Udgave af N.T. Sect. 1 p. XIV sqgq., og Resultatet af hans Undersøgelser angives saaledes p. XIX: »E quindecim libris manwuscriptis duo, 1æ Acta et Epistolas,. ac ig solam Apocalypsin complectens, ubinam terrarum jam lateant, ignoramus; reliqui tredeczm a viris doctis jam e tenebris pro- tracti esse vulgo-creduntur.« Grunden til, at selv Griesbach efter egne og ved Andre anstillede omhyggelige Undersøgelser dog bliver staaende ved et »vulgo creduntur«, ligger deri, at Stephanus” Benyttelse af de Codices, som stode til hans Tje- neste, trods hans egen og Andres Lovpriisninger over den Nøi- agtighed, kvormed han skal have arbeidet”), viser sig i høieste Grad mangelfuld, saa at, medens der af visse charakteristiske Læsemaader i Stephanus” Text synes med største Sandsynlighed ”) R. Stephanus roser sig af »ikke at have ladet trykke et Bogstav uden Haandskrifternes Autoritet«; men Apoc. I, 11 satte han dog Eyw sur To & zur to $2, 0 mQwTos zur 6 koyatvs zur, med den Bemærkning i Randen, at disse Ord manglede kun i to Haandskrifter & (Bibl. Compl.) og «£; men Beza der havde Stephanus' Samlinger af Varianter til Efter- syn, siger: »nec extant in Complutensi editione nec in alio quodam ve- tusto codice ex nostris«. (Man kan altsaa med Hensyn til 1 Joh. V. 7 ikke slutte, at Stephanus havde afholdt sig fra at optage det, naar det ikke havde staaet i et græsk Haandskrift; her havde han dog Bibl. Com- plut. til Forgjænger, hvilket ikke var Tilfældet med Apoc. 1, 11.) s. Sem- ler a. St. S. 317. 190 og næsten Nødvendighed at kunne paastaaes, hvilke Haandskrif- ter i det franske Bibliothek han har benyttet, findes der dog påa andre Steder saa ringe Hensyn taget til Læsemaaden i de samme Haandskrifter, at derved gives Anledning (eller Paaskud) til atter at tvivle derom. Ogsaa den Omstændighed maa tages med i Betragtning, at Stephanus ikke selv har collationeret hine Godices, men efter hans eget og Beza's Vidnesbyrd ladet dette skee ved sin Søn Henrik, dengang en Yngling paa 18 Aar. — Hvad nu 1 Joh. V. 7 angaaer, da har Stephanus i Marginen ved dette Sted henviist til de syv Haandskrifter d & C & 4 ta og wy og antydet, at der i disse ikke manglede Noget uden Ordene év TW ovgavæ, idet disse Ord ere mærkede saaledes: "ér zø ovgavæø) (i et Aftryk Francor. 1601, som haves paa det Store Kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, læses "&v to ovgeurvø)). Men da der nu aldeles ingen græsk Codex findes, hvor kun disse Ord ere udeladte, og da R. Stephanus i sine latinske Udgaver 1539 og 1540 har indesluttet %e/e Stedet fra 7?n coelo og indtil æn terra i Parenthes, er der dog al Formodning om, (i Betragtning af, at slige Feiltagelser ikke ere sjeldne hos R. Stephanus), at den lille Halvcirkel, som nu staaer bag sv tø ovgærvm, skulde have været sat efter év cøj yn. Naar man alligevel har villet gjøre gjældende, at Stephanus' ovennævnte syv Haandskr'fter ikke haves, og at man i dem vilde have fundet 1 Joh. V. 7, da be- tænke man, hvilke usandsynlige Muligheder man statuerer: Ste- phanus skal have været saa lykkelig at have havt 7 codd., hvori dette Sted fandtes, og alle disse syv skulde nu ulykkeligviis være forsvundne saa aldeles, at der ikke er bleven fundet et eneste græsk Haandskrift med den af ham 1 Joh. V. 7 givne Text, og det til en Tid mellem 1550 og 1700, hvor der fra de mangfoldigste Sider og af de forskjelligste Lærde anvendtes Opmærksomhed paa græske Haandskrifter af det N. T., hvor disse Haandskrifter samledes med største Iver, kjøbtes for høi Priis og bevaredes med Omhu i Bibliothekerne, og hvor ingen 191 E Variant var -mere bekjendt og mere omdebatteret end 1 Joh. Vee) Det er besynderligt, at Wieselgreen ikke lægger større Vægt paa, at 1 Joh. V, 7 findes i den Complutensiske Polyglotte; thi deels beraabe dens Udgivere sig paa, at have benyttet de ældste og paalideligste Haandskrifter, deels findes Stedet her i en Skik- kelse, der — afvigende saavel fra Texten i Erasmi 3die Udg. som fra Stephanus” Text, der blev den senere almindeligere ved- tagne — ikke strax som i Cod. Montfort. forraader sig som uheldig Oversættelse af den Zatønske Bibel. I den Compl. Udg. læses nemlig: OTL TQELG &ELGiv o£ uXOTVQ90VvTSG åv TW OV0AVN, 0 7770, 0 Åoyoc xxi 70 dyrov mvevua. Kær oit Tostig &ic To év &101,. Kar toerg &iøiv of uxQTVvQ0VvvTE« Ét 775 YNS, TO Tvevu«, xar TO vdmQ xa&L TO &iua.”) Er tyv ua9- Tvorav Tav vd. Imidlertid have Udgiverne af dette Bibelværk kun givet høist ufuldstændige Efterretninger om de Haandskrifter, hvilke de have benyttet, og de derom anstillede Undersøgelser have ført til det Resultat, at de just ikke kunne have havt nogen hai Alder. ””) I sine Stridigheder med Erasmus beraaber een af Udgiverne, den omtalte Stunzca, sig oftere paa en Codex Øhodiensis (der nu ikke kjendes), men han har hverken beraabt sig paa denne eller overhovedet paa nogensomhelst græsk Codex for 1 Joh. V, 7. Derimod bliver han staaende ved Henviisning til de la- ”) S. Griesbach a. St. p. [6]. ”) Her mangler altsaa Ørdene xcr ov TES &LG TO &vV &L01. ””V »Complutenses quidem vetustissimos suos codices jactant, sed hoc par- tim intelligendum est ex usu loquendi istius temporis, quo codices 200 aut 300 annorum vetustissimi vocari solebant, partim vanæ ostentationi editorum debetur. Gum enim complutensis editio nunqvam fere cum vetustissimis codicibus et Patribus consentiat contra juniores libros, sed ubique cum recentioribus conspiret contra vetustos: dubitari nequit, li- bros a Complutensibus adhibitos recentioribus esse accensendos, Griesb. Prolegg. p. VI sq. 13 12 tinske Haandskrifters Paalidelighed, (Pseudo-) Hieronymi Vidnes- byrd etc. Dette bliver altsammen saåaameget besynderligere, som Stunica ved 1 Joh. Ill, 16 og V. 20 paaberaaber sig Cod. Rho- diensis. Men ældre end de fleste Haandskrifter, som vi endnu be— sidde”) vare de, hvorefter de ældste Oversættelser af det Nye Testament ere blevne forfattede, og som bleve benyttede af Kirkefædrene fra det til 6te Aarhundrede. Dersom der derfor fandtes tilstrækkelig paalidelige Vidnesbyrd om, at 1 Joh. V. 7 var blevet læst i hine- gamle Documenter, vilde det afgive et meget vigtigt Moment ved nærværende Spørgsmaals Afgjørelse. Men Stedet findes ikke i de to Syriske, heller ikke i den Kop- tiske, Æthiopiske, Armeniske, Arabiske 0. a. Oversættelser (hel- ler ikke i den Latinske før 5te eller 6te Aarh., hvorom vi dog nedenfor skulle see nærmere Oplysninger). [mod Gyldigheden af det Beviis, som føres imod Ægtheden af 1 Joh. V,7 fra dets Mangel i hine Oversættelser, gjør Dr. Wieselgreen gjældende, »at de i Almindelighed hidrøre fra Tiden efter den Arianske Strid« (om Peschito og Itala gjælder dette naturligviis ikke, da disse Oversættelser hidrøre fra 2Zdet eller 3die Aarh.). Forsaa- vidt derved skal retfærdiggjøres Mistanken om, at Stedet kan være forsætligen blevet udeladt i de græske Haandskrifter, som benyttedes ved hine Oversættelser, da hører dette til de Mulig- heder, som man kun behøver at gjennemtænke lidt nøiere, for at deres fuldkomne Usandsynlighed strax falder i Øinene. Om de græske Codices har man fra ældre Tid beraabt sig paa et Vidnesbyrd, hvilket ogsaa Dr. Wieselgreen synes at til- lægge en stor Betydning, og som ikke gaaer ud paa mindre, end at de endnu paa Hieronymi Tid a//e tilsammen indeholdt 1 Joh. V. 7. Dette Vidnesbyrd findes i den Prolog (Prologus ”) Med Undtagelse af tre (A B C) ere alle de andre Haandskrifter af de ka- tholske Breve yngre end 8de Aarh., og i G findes netop et Hul: 1 Joh. IV, 3 — 3 Joh. 3. LL DE septem epistolarum canonicarum), der i mange Haandskrifter af Hieronymus" latinske Oversættelse af de katholske Breve er sat foran disse og bliver tillagt Hieronymus. Denne af 15 til 16 Linier bestaaende Prolog begynder saaledes: Non idem ordo est apud Græcos, qui integre sapiunt et fidem rectam sectantur, Epistolarum septem, quæ Canonicæ nuncupantur, qui in Latinis codicibus invenitur: ut quia [Mart. quod quia] Petrus primus est in numero apostolorum, primæ sint ejus epistolæ in ordine cæterarum. Sed sicut evangelistas dudum ad veritatis lineam correximus, ita has proprio ordini, Deo nos juvante, reddidi- mus. Est enim prima earum una Jacobi, Petri duæ, Joannis tres, et Judæ una. Quæ si, ut ab iis digestæ sunt, ita quoque ab interpretibus fideliter in Latinum verterentur eloquium, nec ambiguitatem legentibus facerent nec sermonum sese varietas impugnaret [.A/. varietates impugnarent]: illo præcipue loco, ubi de unitate Trinitatis in prima Joannis epistola positum legimus. In qua etiam ab infidelibus translatoribus multum erratum esse a fidei veritate comperimus: trium tantum vocabula (AZ. trium modo rerum vocabula. AZ. trium tantummodo vocabula) hoc est, aquæ, sangvinis et spiritus, in sua editione ponentes (A/ ponentibus); et Patris, Verbique, ac Spiritus testimonium omit- tentes (AZ. omittentibus), in quo maxime et fides Catholica ro- boratur, et Patris et Filii et" Spiritus Sancti una divinitatis sub- stantia comprobatur. En saadan Anklage mod de latinske Over- sættere, kunde jo Hieronymus — sååledes mener Dr. Wiesel- green, idet han optager Joh. Gerhards og andre ældre Theolo- gers Raisonnement — ikke have fremsat, uden i Vished om, at 1 Joh. V, 7 fandtes i alle græske Haandskrifter. Dersom 1 Joh. V, 7 blandt de Rettroende i hiin Tid var anseet for uvis, kunde Hieronymus jo ikke have lagt den Vægt, som han gjorde, påa dette Vers i Treenighedslæren. »Saa uimodsigeligt dette blev anseet for« — vedbliver W. a. St. S. 238 — »saa klart er det, at der kun behøvedes een Benægter, for at dette Ar- gument af den i dogmatisk Henseende sædvanligen ikke uin- 13" teresserede Hyperkritik blev forkastet. En Martianay, som ud- gav Hieronymus 1670—75 erklærede det nævnte Sted i Prolo- gomena som ikke skrevet af Hieronymus. Og siden det nu ikke længere skulde være skrevet af Hieronymus, men af en Anden, ansaaes det at have mistet sin Beviiskraft.« Det er urigtigt, at W. fremstiller denne Sag, som om kun Hyperkritik og ubeføiet Skepticisme havde berøvet denne Prolog dens Betydning for 1 Joh. V, 7. Hvo kjender det Mindste til den christelige Kirkes og Theologies Historie og kan troe, at der i de sidste Decennier af det 17de Aarh. kun behøvedes, at een Mand benægtede Authentien af et Sted som det anførte i en saa berømt Kirkefaders Skrifter som Hieronymus, for at Alle, som hidtil bavde lagt Vægt derpaa, strax skulde lade sig be- væge til at opgive det som uægte? Men Sagens Sammenhæng er denne. Baade før og efter Martiany have Andre f. Ex. Marianus Victorius, Richard Simon, Dupin, Mill, Bengel etc. omtvivlet Ægtheden (ikke af hiint »Sted« i Prologus septem epp. canonicarum, men) af hele hiin Prolog. Martianay, der som god Katholik bævder Ægtheden af 1 Joh. V, 7, mener dog, at dette Bibelsted har andre og bedre Støtter, end Pseudohieronymus; »thi at hiin Prolog ikke kan hidrøre fra Hieronymus, det lader sig bevise ved langt stærkere Grunde, end hvad f. Ex. ØR. Simon har gjort gjældende fra Mangelen af Prologen i flere Haandskrifter af Hieronymi Værker etc. Hie- ronymus kan ikke have kaldt de katholske Breve epp. Canonicæ, en Benævnelse, han aldrig bruger, men som først blev indført ved Casstodor (i 6te Aarh.); — Hieronymus kan ikke have tillagt den Orden, hvori de katholske Breve følge paa hinanden, en saadan Vigtighed, som her i Prologen er Tilfældet, thi deels ligger der ikke nogen Vægt paa, om det ene eller det andet af disse Breve sættes først, naar deres Autoritet forresten ansees lige, deels har Hieronymus selv fulgt en anden Orden ifølge Cassiod. de Instit. divin. liter. c. 12, hvilket Capitel har til Overskrift: Dævisto Seripturæ divinæ secundum Hieronymum og 195. hvor det hedder: »Post hos (quatuor Evangelistas) sequuntur epp. apostolorum; Petri duæ, Pauli quatuordecim, Joannis tres, Jacobi una, Judæ una, Act. App. Lucæ liber unus et Apocalyp- sis liber unus.«" Slg. August. de doctr. Chr. II. 8; — Hiero- nymus kan ikke have sagt, at denne Orden var forskjellig i de orthodoxe Grækeres og i de latinske Codices, thi orthodoxe Grækere som Athanasius, Gregorius Nazianzenus etc. følge jo den. samme Orden, som findes almindeligen i de latinske Haand- skrifter”)«. — Hvorledes skulde fremdeles Hieronymus have an- seet 1 Joh. V. 7 for at være en Hovedstøtte for den katholske Teo paa Treenigheden, naar han dog aldrig i sine mange Skrif- ter har beraabt sig paa dette Sted, medens han endogsaa søger Beviissteder for den nicæniske Lære hos Propheten Ezechiel -—? Prologen findes i nogle (dog ikke før 9de Aarh.), mangler i andre Haandskrifter, og selv i dem, hvor den findes, fører den ikke altid Hieronymi Navn. Derfor kan ogsaa Møgne i Anm. til sin ovennævnte Udg. S. 821 sige: Hzeronymt hunc prologum non esse, sed hominis cum segquioris multo ætatis tum subsellit pene tnfimi, certis adeo argamentis recentiores eritici atque ipse etiam Martianæus evincunt, ut si demonstrare id ipsum velimus, actum agere videamur; og yttrer, at der Kunde derfor være dem, som overhovedet slet ikke vilde have havt Prologen optaget i en Udgave af Hieronymi Skrifter, men at Grunden, hvorfor han dog alligevel har meddeelt den, er, fordi den nu eengang fin- des i flere Codices. Men, naar det nu er afgjort, at Prologen ikke er af Hiero- nymus, men af en Mand, der ved sin slette latinske Stiil, sine urigtige Forestillinger om Ordningen af de apostoliske Breve og sammes Værd etc. røber sin sildigere Tidsalder og sin Mangel paa Troværdighed, hvilken Vægt kan der da tillægges hans Vid- nesbyrd om, at 1 Joh. V, 7 fandtes i alle græske Haandskrifter ) S. Martianay's Prolegg. aftrykt i Udg. "af Hieronymi Værker ved J. P. Migne, Paris 1846 T. X. p. 823 sqq. og kun var udeladt i nogle latinske ved Oversætternes Vantro? — Røber sig ikke i denne Forsikkring snarere Sandheden at være denne: vedkommende Falsarius, der skrev Prologen til Hieronymus” Oversættelse af de katholske Breve i denne Kirke- faders Navn, forefandt Exemplarer af den latinske Oversættelse, i hvilke det omtalte Bibelsted manglede, og da dets dogmatiske Betydning for ham var saa afgjørende (in quo maxime et fides Catholica roboratur et Patris et Filii ac Spiritus Sancti una. di- vinitatis substantia comprobatur), indbildte han sig eller søgte han at indbilde Andre, at kun i nog/e latinske Haandskrifter var dét udeladt ved vantroe Oversætteres forsætlige Forfalskning, medens det fandtes i a//e græske Haandskrifter. Men, selv dersom Hieronymus var Forfatter til hiin Prolog — hvad f. Ex. endnu Erasmus antog til sin Tid og derfor strængt dadlede den berømte Kirkefader — bliver dog Paastan- den om, at alle græske Haandskrifter paa hans Tid indeholdt 1 Joh. V, 7, gjendreven derved, at dette Bibelsted savnes i Cod. B, i den nysopdagede Cod. Sinaiticus (og i den af Wieselgreen a. St. S, 234 paaberaabte Buchananske Codex), hvilke Haand- skrifter ere fra åde Aarhundrede. Dersom fremdeles den An- skuelse skulde være rigtig, som Wieselgreen og Andre finde rimelig, nemlig at Grunden til Stedets Udeladelse i de græske Haandskrifter skyldes Arianernes Virksombed i at udbrede Exem- plarer, hvor 1 Joh. V, 7 var borttaget, bliver det dog ganske usandsynligt, at denne Forfalskning ikke allerede til Hieronymi Tid, hvor Arianismen havde hersket i et heelt Aarhundrede, var udbredt i saamange Exemplarer, at et eller andet af disse maalte være blevet den lærde Kirkefader bekjendt og havde maattet hindre ham i at aflægge saa urigtig en Beretning. Ivor besynderligt er det fremdeles, at 1 Joh. V, 7 skulde i åde og Ste Aarh. have staaet i alle græske "Codices — og dog skulde ikke een af de græske Fædre fra de forskjelligste Provindser i Aszen, Africa, Europa have gjort Brug deraf netop til en Tid, hvor Striden med Arianerne foranledigede den ortho- CA 197 doxe Læres Forsvarere til at understøtte denne med alle mulige Skriftsteder, stundom endog med saadanne, hvis Indhold ligger allerfjernest fra det, man deraf vilde bevise. Stedet findes ikke paaberaabt hos de Kirkefædre før det nicæniske Concilium, hvilke dog i deres dogmatiske og polemiske Udvik- linger havde Opfordring nok til at gjøre det gjældende for deres Anskuelse, hvis de havde kjendt det: Irenæus, Clemens Alexan- drinus, Hippolytus, Dionysius Alexandr. etc., ligesaalidt som hos Kirkefædrene, der levede under og deeltog i det fjerde og femte Aarhundredes Kamp om den Lære, der blev erklæret for den rettroende paa hiin Kirkeforsamling: Athanastus, Didymus, Basilius den Store, Gregorius Nyssenus (der skrev tolv Bøger mod Eunomius om Treenigheden), Gregortus Nazianzenus (der anfører de næste Ord efter 1 Joh. V, 7, nemlig 8de Vers), Epiphanius, Cæsarius, Chrysostomus, Cyrillus (der anfører hele Stedet 1 Joh. V, 7—8, med Udeladelse af de omtvistede Ord) etc. Endnu i 10de og Ilte Aarh. forbigaae Oecumentus og Theo- phylactus 1 Joh. V,7 i deres Commentarer. Først fra det 14de , indtil det 16de Aarh. findes Stedet — dog i meer eller mindre afvigende SKikkelse — anført hos latiniserende Grækere. Hos nyere Grækere, blev det optaget efter de trykte Udgaver i den vesterlandske Kirke. »Heller ikke de Zatinske Kirkefædre i de fire første Aarhun- dreder (Tertullian, Cyprian, Novatian, Hilarius Pictaviensis, Ambrosius, Leo Magnus, Hieronymus, Augustinus etc.) have kjendt 1 Joh. V, 7« — paastaaes der af dem, der benægte Ægtheden af dette Sted. Men netop mod denne Paastand gjøres der den stærkeste Indsigelse af Stedets Forsvarere. Allerede Tertullian og Cyprian — sige de Sidstnævnte — have beraabt sig påa 1 Joh. V, 7. De af disse Kirkefædre benyttede Haand- skrifter af det N. T. have altsaa indeholdt de omtvistede Ord, og disse Codices overgaae i Alder alle dem, som ere blevne os opbevarede. For at vurdere Betydningen af de patristiske Citationer, som 198 her komme i Betragtning, maa man erindre, at Læren om Fade-= ren, Sønnen og den hellige Aand, uden Hensyn paa al speculativ Udvikling af Logosideen, hørte til Christendommens oprindelige Lære (Matth. XXVI, 19, 1 Cor. XII, 4—6, 2 Cor. XIIL, 13 ete,) og blev optagen i den Bekjendelse, som aflagdes ved Daaben. Denne Lære blev i Begyndelsen sat i umiddelbar praktisk For- bindelse med Jesu Historie og det af ham fuldførte Forløsnings- værk; men Bestræbelsen påa den ene Side for at fastholde Guds Eenhed og paa den anden Side for at afværge Patripassianismens Vildfarelse, kunde ikke undlade at føre den christelige theolo- giske Tænkning til en Opfattelse og Udvikling om Faderens, Sønnens og Aandens ?ndbyrdes Forhold, som efter flere utilfreds- stillende Forsøg tilsidst fandt sit speculative Udtryk i den kirke- lige 'Trinitetslære eller i Dogmet om, at der er een Gud i tre Personer (vræocidosrc) af lige Væsen, Magt og Evighed. Med hvilken Heftighed dette Dogme blev angrebet og forsvaret i det fjerde og følgende Aarhundreder, er bekjendt. Den bibelske Begrundelse deraf søgte man foruden i en Mængde andre Steder blandt Andet ogsaa i 1 Joh. V, 8, hvor der omtales ot cøosic uaetveodvrtec, TO mvsvua xui to vdwg xat To alud" zæi ot tesig &lc TO év &tot (hvorved maa bemærkes, at ved Siden af Læse- maåaaden &fc 70 év £104 ogsaa findes hos forskjellige kritiske Vidner év stor, ligesom den almindelige Læsemaade i den latinske Over- sættelse er: et (hi) tres unum sunt. Et uforkasteligt Vidnesbyrd om denne Brug af V. 8 have vi hos Augustrnus, der c, Maxim. c. 22 skriver: 8 ea guæ his (sp. sangv. et aqua) significata sunt, veldmus tnguirere, non absurde occurrit tpsa Trinitas, quæ unus verus summus Deus, Pater, Filtus et Op. sanctus, de guibus verissime dict potuit: Tres sunt testes, et: Tres unum sunt; ut nomine Spzritus acctptamus Patrem ...momine autem sangvints Jlium, et nomine aguæ Bpiritum. Saaledes kunde Augustinus jo umuligen have udtrykt sig, dersom han i sin Bibeltext havde læst 1 Joh. V, 7. Tillige sees det af disse hans Yttringer, at Udlægningen af 1 Joh. V, 8 om Vandet, Blodet og Aanden som 199 mystisk Betegnelse for Faderen, Sønnen og Aanden ikke først er fremsat af hiin Kirkefader selv, men af Andre (dier potuzt)… At denne Udlægning var kjendt ogsaa udenfor den latinske Kirke, see vi af Marginalglossen til græske Haandskrifter, hvor 1 Joh. V, 7 mangler, men hvor der ved V. 8 f. Ex. i to Codi- ces til Ordet mwvsoua i Randen er føiet den Oplysning: to åyrov, xai 0 Ilatne xal avroc &ævtov; medens til Ordene év séor er i Marginen sat: &ic $s0c, uia $01yc; ligeledes findes i en tredie Codex ved Ordene da tesic &iov ov uaotveovtsg tilføjet det Scholion: ér, tozic d£ dier agosvixøc, ou cvufpora tavta 716 toradoc. — Hvor tidlig denne Udlægning af 1 Joh. V, 8 først er bleven fremsat, vide vi ikke, men det er urigtigt, naar Bengel 0. Å. have meent, at de ældste Fædre, »qua erant simplicitate in scripturis ulendis et interpretandis,« ikke kunde have tænkt påa en saadan Allegorie. Man behøver kun at være lidet be- kjendt med den patristiske Literatur, for at vide, hvorledes der fra de ældste Tider af anvendtes symbolsk, allegorisk og mystisk Udlægning ved de forskjelligste bibelske Udsagn for at finde Bekræftelse paa dogmatiske Anskuelser og Lærdomme. Exempler derpaa fra selve Cyprians Skrifter har Grresbach (a. St. p. 15) meddeelt (Kirkens Eenhed — Christi Kjortel vævet fra øverst heeltigjennem, Joh. XIX, 23; Daniels lagttagelse af den tredie, sjette, niende Time til Bøn — Trinitetens Hemmelighed, Dan. VI etc.). Naar man nu derfor beraaber sig paa, at allerede 7ertullzan og Cyprian have maattet læse 1 Joh. V, 7 i deres Haandskrifter af det apostoliske Brev, da kan det Vidnesbyrd, som man vil hente fra den førstnævnte Kirkefader, saåaameget mindre have nogen Betydning, som hans ved denne Leilighed påaberaabte Ord ikke engang forudsætte nogen Hentydning til det første Johannesbrev. Han commenterer nemlig (conti. Prax. 25) over Joh. XVI, 15:» Cæterum de meo sumet, sicut ipse de Patris. lta connexus Patris in Filio et Filii in Paracleto tres efficit cohærentes alterum ax altero: qui tres unum sunt, non unus, 200 quomodo dictum est: ego et pater unum sumus.« Her er ingen Paaberaabelse af noget Skriftsted fra Iste Joh.-Brev, men fra Johannes” Evangelium X, 30: »jeg og Faderen ere Eet«. Det vilde være aldeles uforklarligt, at Tertullian skulde have undladt saavel mod Praxeas som mod Hermogenes at gjøre end- ogsaa et hyppigere Brug af 1 Joh. V. 7, dersom han havde kjendt de omtvistede Ord. Større Vægt har man derfor ogsaa i Almindelighed lagt paa følgende Sted hos den anden africanske Kirkefader, Cyprian (p 258): »Dicit Dominus« — siger denne i Skriftet de unitate eccl. p. 79, ed. 1700 — vego et Pater unum sumus, et zterum de Patre et Filio et Spiritu S. scrzptum est: Et tres (hi tres) unum sunt, et quisquam credit, hane unitatem (ecclesiæ sc.) de divina firmitate venientem, sacramentis cælestibus cohærentem, scindi in ecclesia posse?« — Her henvises jo udtrykkeligen, foruden til Joh. X, 30, til et andet Skriftsted (iterum scriptum est), hvor der er sagt om Faderen, Sønnen og ÅAanden, at de tre ere eet. Men under Forudsætning af, at Aanden, Vandet og Blodet, som omtales 1 Joh. V. 8, og om hvilke der samme- steds siges, at de ere eet (i den latinske Oversættelse: unum sunt), da kunde jo Cyprian gjerne have udtrykt sig saaledes, som han har, uden at have kjendt de omtvistede Ord i 1 Job. V, 7.) Saaledes synes ogsaa Facundus af Hermiane (| omtr. 570) at have opfattet Cyprians Yttringer. I 1. 1. c. 3 pro defensione trium capitulorum:« Tres sunt, qui testimonium dant in terra”), Spiritus, aqua et sangvis, et hi tres unum sunt; in Spiritu signi- ficans Patrem ..…. quod Johannis apostoli testimonium b. Cy- prianus in epistola sive libro, quem de Unitate scripsit, de Patre, Filio et Spir. S. 2nzellegtt«. Anderledes Fulgentius af Ruspe, ") Mærk, at Cyprian nævner Faderen, Sønnen og Aanden, medens 1 Joh. V, 7 læses: Faderen, Ordet og Aanden. "") Dette in terra stemmer ikke med Facundi Udvikling og er sandsynligen indskudt fra den latinske Bibel af en, Afskriver eller Udgiver af Facun- dus' Værk. S Griesbach p. 14. Fed 3 ligeledes en africansk Kirkcfader fra sjette Aarh. (+ 533), der virkelig synes at have anseet Cyprians Ord for at være et Bibel- citat, hvorom han vel ogsaa af den Grund kunde saa meget mindre tvivle, som han formodentlig selv fandt Stedet i Joh. V, 7 i sin Bibel. Thi vistnok synes Meget at vidne om, at allerede fra sidste Halvdeel af dte Aarh. fandtes det omtvistede Bibelsted i mange latinske Haandskrifter. "Resultatet af Undersøgelserne om de sidstnævnte er nemlig, at 1 Joh. V, 7 findes i et større Antal, end det mangler. G'ries- bach (a. St. S. 12) anslaaer de sidstes Antal til 50 eller 60 (af hvilke dog nogle have Stedet a secunda manu). Naar imidlertid denne Theolog har paastaaet, at latinske Codices fra 9de Aarh. ikke have Verset, i det Mindste ikke oprindeligen, da kan dette muligen gjælde om de Codices, som til hans Tid vare kjendte og undersøgte; men Tischendorf fandt dog i Trinitetsklostret e Cave nærved Neapel en Codex, som han anseer for at være skreven i 8de Aarh., og hvor Stedet fandtes, saaledes som det er angivet i Proleg. til hans kritiske Udg. af N. T. 1849 p. LXXXIII, og anført hos Wieselgreen a. St. S. 237 (— her ere forresten ligesom i flere andre Haandskrifter de jordiske Vidner satte foran de himmelske, d. v. s. V. 7 og 8 ere om- byttede —). Derimod kan Tischendorfs Udsagn om den Demi- dovianske Codex, skreven rigtignok i 1%te Aarh.,« sed haud dubie ex antiquissimo fonte«, vel ikke ganske være at forstaae i saa absolut Forstand, som Dr. Wieselgreen synes at have taget det, naar han oversætter og udhæver: »utan tvifvel efter den åldsta kålla«. Medens ' de Yttringer hos Phoebadius (i 4de Aarh.), Marcus Celedensis og Marius Victorinus, som paaberaabes til Beviis for, at disse Skribenter havde fundet 1 Joh. V, 7 i deres latinske Bibelexemplaåarer, ikke ere tilstrækkelige til at godtgjøre dette, maatte man derimod ansee det for vist, at den lyonske Biskop Eucherius (i Ste Aarh., omtr. 440) havde citeret hiint Sted, der- 202 , som ikke Haandskrifterne af denne Kirkefaders Lib. formular. etc. vare indbyrdes afvigende, saa at de Ord, som her komme i Be- tragtning, snart findes, snart mangle, snart gjengives meer eller mindre fuldstændigen. Den kirkelige Skribent, som først kan antages klart og tydeligen at have beraabt sig paa 1 Joh. V, 7 som et udtrykkeligt Citat af Apostlen Johannes" første Brev, er Vigiltus Tapsensis, hvis Skrifter falde mod Slutningen af femte Aarhundrede (Wieselgreen a. St. S. 244 siger, »at Vigilii Vid- nesbyrd høre til Begyndelsen af Ste Aarb., men urigtigen, da hans Skrifter falde i Tiden, efterat han blev dreven i Landflyg- tighed af Vandalerkongen Hunnerich 484 (see Kurz, Hdb. der allg. Kirchengesch. 1. B. te Abth. 2 300 S. 495). Naar Wie- selgreen siger, »at han ikke kjender nogen Grund til at tvivle om Vigilii Troværdighed, og antager Tvivlen kun at hidrøre fra de negative Kritikeres Uvillie imod et Vidnesbyrd, der ikke be- hager dem«, da bør det dog bemærkes, at Vigilius hører til de Forfattere, der ikke forsmaaede at udgive sine Skrifter under fremmede og ældre Forfalteres Navn, 1. Ex. Athanasius'. Idacius Clarus' etc. Wieselgreen selv omtaler, at det saakaldte Sym- bolum Athanasianum som bekjendt antages forfattet af Vigilius. Vi ville ikke anlægge Semlers”) Maalestok for Bedømmelsen af en saadan Tseudonymitet, hvis Tilladelighed ofte blev anseet med andre Øine; men Benyttelsen af denne Slags literaire Fiction retfærdiggjør dog Vægringen for at skjænke Vedkommende en ubetinget Tillid. Hertil kommer, at Vigilii Paaberaabelse af 1 Joh. V, 7 vidner om en såa stor Unøiagtighed og Tankéløs- hed, at Mistanken mod Stedets Apostolicitet snarere voxer end aftager ved hans Vidnesbyrd. 1 Skriftet contra Varimadum, som ”) — — »Diese Entschuldigung der Betrugerei des Vigilius ist unstatthaft (nemlig at han for at undgaae Forfølgelse fra de arianske Vandalers Side har skrevet under fremmede Navne), und kann mit keinem authentischen Beyspiel der Christlichen Moral behauptet werden.« Semler, a. St. S. 316. 203 fører Idacius Clarus' Navn, siger Vigilius: »Joannes evangelista ad Parthos: 7res sunt, inquit, qui testimonium perhibent in terra, agua sangvis et caro, et tres in nobis (al. vobis) sunt; et tres sunt qui testimonium perhibent in coelo, Pater Verbum et Spiritus, et hi tres unum sunt«. I hvilken besynderlig Form føres 1 Joh. V, 7 her frem? — Den samme Vigilius skriver under Athanasii Navn De Trinitate (1. Imo ed. Bened. p. 606): »No- mina personarum evidenter sunt ostensa, et unitum nomen naturale clause est declaratum, dicente Joanne Evangelista in epistola sua: 7res sunt, qui testimonium dicunt in coelo, Pater et Verbum et Spiritus: et in Christo Jesu unum sunt, non tamen unus est, guia non est eorum (al. in his) una persona«. Paa sidstnævnte Maade med Tillægget in Christo Jesu unum sunt findes Stedet gjentagne Gange citeret i dette Skrift. Kan den, der citerer saa uordentligen og med saadanne Tilsætninger”), undgaae Mistanken om, at han maaskee ligesaa vel kunde ansee det tilladeligt at indskyde en heel Sætning som enkelte Ord i en Bibeltext? Alligevel kan det vel neppe antages, at Vigilius ligeoverfor sine forbittrede arianske Modstandere skulde med saa stor Sik- kerhed gjentagne Gange have beraabt sig paa 1 Joh. V, 7, naar han var sig bevidst selv at have indskudt det hele Sted. Netop ved denne Tid rasede den arianske Vandalerkonge Hunnerich mod den nicæniske Troes Forsvarere i Africa, hvilke forfulgtes og mishandledes paa den skrækkeligste Maade. Ifølge et Decret, som findes hos Hardouin, Conc. Tom. 2 p. 867, maa man slutte, at Kongen havde opfordret det athanasianske Parties Biskopper til at godtgjøre deres Lære af den hellige Skrift. . En Troesbekjen- ”) Af andre Exemplcær paa den Dristighed, hvormed Vigilius Tapsensis har citeret det Nye Testament, ville vi anføre (foruden Joh. III, 6: quia Deus"spiritus est) 1 Timo 19" Gratias ago Deo nostro Jesu Christo. 204 delse skal da ogsaa være bleven ham overleveret af omtrent 400 orthodoxe Biskopper (Tallet angives forskjelligt i Beretningerne) i Aaret 484; deri læses: »Et ut adhuc luce clarius unius Divini- tatis esse cum Patre, Filio Spiritam Sanctum doceamus, Joannis evangelistæ testimonio comprobatur. Aitnamque: tres sunt, gut testimondum perhibent in coelo: Pater, Verbum & Spiritus Sanctus, et lø tres unum sunt. Numquid ait tres in differenti æqualitate sejuncti aut quibuslibet diversitatum gradibus longo separationis intervallo divisi?« — Hvo der har forfattet denne Confession, om Eugenius eller Vigilius (hvis Navne findes blandt Underskrifterne), vides ikke. Ifølge de Beretninger, som vi have om denne Be- givenhed, men som udelukkende hidrøre fra det orthodoxe Parties Tilhængere, havde Årianerne intet andet Svar end at ophidse Kongen til at behandle Katholikerne som Oprørere og at lade Klerke og Lægfolk, som ikke vilde afsværge den trinitariske Troesbekjendelse, "martre og dræbe, hænge op ved Fød- derne, skjære Tungen af dem etc. — Hvad skal man nu slutte heraf? Naar hine raae Barbarer ikke indlode sig paa en theolo- gisk Gjendrivelse af Modstandernes Argumenter, men bragte dem til Taushed paa den anførte voldsomme Maade, tør man deraf slutte, at dette kun var Virkningen af, at de følte sig slagne ved de Rettroendes Argumentation, navnlig ved Paabe- raadelsen af 1 Joh. V, 7? at deres Taushed og Mangel paa Protest mod dette Bibelsteds Ægthed er et Beviis paa dets Authentie og Apostolicitet? — Det er rimeligt, at flere arianske Vandaler, som selv betjente sig af den latinske Oversættelse, langtfra at forkaste Ægtheden af 1 Joh. V, 7, selv antoge det for at høre til den bibelske Text, men kun ikke fandt Stedet at indeholde et tilstrækkeligt Beviis imod deres egen og til Forsvar for Modstandernes Lære. Man kan altsaa kun slutte, at ved hiin Tid fandtes formodentligen 1 Joh. V, 7 i mange Exemplarer af den latinske Bibel; men at slutte derfra til Stedets Ægthed, er et uhyre Spring. Wieselgreen mener (S. 246), »at hine Biskopper, som offrede Livet for et i deres Mening apostolisk 205 Dogme, havde vistnok forvisset sig om deres Citations Rigtighed bedre, end vi nu ere istand til.« Lige i Modsætning til dette Raisonnement staaer den Anskuelse, som fra Ligheden mellem de Vigilianske Skrifter og den til Hunnerich overleverede Troes- bekjendelse slutter, at enten har Vigilius øst Citatet af Confes- sionen, eller Confessionens Forfatter har øst det af Vigilius” Skrifter. Imod Wieselgreen taler, at de africanske Biskopper neppe vare istand til at benytte græske Codices og derfor indskrænkede sig til den latinske Bibel. Imod den sidstanførte Conclusion kan bemærkes, at det dog er sandsynligere at antage, at baade Vigilius og Confessionens Forfatter (dersom de ikke ere identiske) have øst af en fælleds Kilde, nemlig den latinske Bibelover- sættelse. Forsvarerne af 1 Joh. V, 7 have endelig søgt at bringe Stedets Modstandere til Taushed ved at opkaste Spørgsmaalet : hvorledes hine Ord, naar de ikke vare ægte og hidrørte fra Johannes” græske Text, ere komne ind i den latinske Oversæt- telse? — Fordi man ikke var istand til at besvare dette Spørgs- maal, vilde dog ikke deraf kunne udledes Beviis for Stedets Ægthed. Ved en Mængde falske Læsemaader er det, som Mi- chaelis bemærker, a. St. S. 419 f., umuligt at vise, hvorledes den er bleven til, og hvor man taler om Oprindelsen til en falsk Læsemaade, lader man sig almindeligen nøje med sandsynlige For- modninger og vil sjelden med Vidnesbyrd kunne bevise, at den og den har først skrevet urigtigen paa Grund af en saadan eller saadan Anledning. Dog kan man ved denne Leilighed lettere end ved mange andre paapege den rimelige Anledning, uden endog at forudsætte noget forsætligt Bedrageri, som havde indrykket Sproget for at have eet Beviis mere for Treenigheden. Netop om den latinske Bibeloversættelse er det bekjendt, hvad der forresten lader sig forklare af flere naturlige Grunde, at der i den findes mange, endog tildeels længere Tilsætninger, som. fra Begyndelsen maae være tilskrevne i Randen, men med Tiden ere komne ind i Texten. Ligesom ved Joh. Ill, 6 efter Ordene: »Hvad der er 206 født af Aand, det er Aand« tilføjedes den Forklaring: quia Deus spiritus est (i Henhold til Joh. IV, 24), hvilke Ord bleve op- tagne og findes endnu i adskillige latinske Haandskrifter”), saa- ledes kan ogsaa 1 Joh. V, 7 oprindeligen have været en op- lysende Anmærkning, der blev tilsat i Randen og senere af Uvidenhed optagen i Texten. Det var, som vi ovenfor have seet,- navnlig africanske Kirkefædre, der først udlagde det ottende Vers saaledes, at ved Aanden, Vandet og Blodet skulde betegnes Faderen, Sønnen og den hellige Aand. Africanske Skribenter ere de første, som have læst det syvende Vers i den latinske Oversættelse. Skulde det da ikke ligge nær, at Oprindelsen til Læsemaaden om de tre Vidner i Himlen er at søge deri, at man oprindeligen tilføjede den aandelige Udtydning i Randen, og at senere, jo almindeligere det var blevet at ansee denne Udtydning for den authentiske, den er bleven flyttet fra Randen ind i Texten. Michaelis' Formodning er derfor ikke usand- synlig: at man maaskee i Begyndelsen lod sig nøje med ved den ægte Text at tilføje Randglossen: »in terra« og at skjelne den aandelige Betydning derfra ved »in coelo«, saa at Aand, Vand og Blod skulde afbilde disse Vidner, som ere i Himlen, og at man altsaa skrev paa denne Maade: +) in terra, et tres sunt, qui testimonium dant in dantt), Spiritus et agua et sangvis Ccoelo, pater, verbum et spi- Rn ritus sanctus, et hi tres et ht tres unum sunt. unum sunt. Quontam tres sunt, gut testimontum Senere Afskrivere, som indbildte sig, at det, som de læste mere i Randen, hørte til Texten, skreve Ordene i Randen og Testen ”) Adskillige latinske Fædre (Hilarius, Ambrosius 0. A. jfr. Wetstein) be- raabe sig paa dette Sted, og nogle af dem beklage sig heftigen over Årianerne, som have udslettet det. Dette Sted er temmeligen ligt det, som vi her handle om; det blev ligesaa vel anseet for et Hovedsted i Læren om Treenigheden som vort Sted og især brugt til Beviis for den hellige Aands Guddom. Alligevel er det med Rette for længe siden blevet udviist fra Johannesevangeliets Text, fordi man ikke fandt nogen Autoritet i et eneste græsk Haandskrift. 9207 tilsammen, hvorved da den ene først satte de i Texten staaende Ord, Aand, Vand og Blod, og den auden de i Randen nævnte Fader, Ord og hellig Aand; derved er det da skeet, at i Haand- skrifter af den latinske Bibel sættes snart de himmelske Vidner, snart de jordiske Vidner først”), saa at endog Bengel giver den Læsemaade Fortrinnet, som omsætter det 8de Vers med det syvende og nævner de jordiske Vidner foran de himmelske. Om nu allerede Cyprian skulde have fundet hine Ord ind- skudte i sin Text — hvad endnu Ebrard (1859 S. 359—361) ikke anseer -for umuligt — det bliver, som den sidstnævnte Theolog ved samme Leillghed bemærker, ikke nogen Grund for os til at godkjende Læsemaaden som johanneisk. Ordene maae dog ansees for et Glossem, der ved Misforstaaelse, forsætlig eller uforsætlig, efterhaanden blev optaget i Texten i flere Haand- skrifter af den latinske Bibel. Rimeligviis har Stedet staaet i eet eller flere Exemplarer som benyttedes af Forfatterne til den Confession, som af de Orthodoxe blev overleveret Hunnerich 484. Nogen stærk kritisk Indsigt have vi ingen Grund til at tillægge enten de 400 orthodoxe Biskopper eller Confessionens Forfatter. Men Høiagtelsen for de africanske Bekjendere, som ved deres Død beseglede deres Tro, og om hvilke der endog fortaltes det Mirakel, at de havde talet, efterat deres Tunger vare afskaarne, kan have bidraget Sit til at skaffe det indskudte Sted stor Anseelse i den latinske Kirke, saa at flere Afskrivere, som fandt det i Randen af de latinske Bibler, indrykkede det i Texten. Ved den nære Beliggenhed og Forbindelse, hvori Kirkerne i Nordafrica og Italien stode med hinanden, lader det sig let for- klare, hvorledes Stedet kunde indtrænge sig i romerske og italienske Codices. Men dog see vi, at det ogsaa manglede ”) Hos Griesbach (1. c. p. 562 anføres endeel latt. Codd., hvor Versene ere saaledes forbundne: Spir. aqua et sangvis, et tres unum sunt, sicut (alii: sic) in coelo tres sunt, Pater, Verbum etc. — eller: sicut tres sunt, qui test. dant in coelo, Pat., V. et S. 208 i mange latinske Haandskrifter.. Tilsidst da man bemærkede, at det ikke fandtes i græske Haandskrifter, ansaae man det af Ondskab at være udeladt af Grækerne. Vi have seet, hvad der bevægede Erasmus til at optage det i hans sildigere Udgave af det N. T.. Om den complutensiske Bibels Udgivere have op- taget Stedet efter en yngre græsk Haandskrift eller efter Vul- gata, kan ikke afgjøres, af Mangel paa nøjere Regnskab for Udgivernes kritiske Fremgangsmaade. Da de nærmest paaføl- gende Udgivere af N. T. væsentligen indrettede deres Text efter den ene eller den anden af hine to editiones principes eller i det Høieste foretog nogle enkelte Forandringer efter Haandskrifter, uden at der endnu havdes nogen fast Theorie for disses kritiske Benyttelse, lader det sig let forklare, hvorledes 1 Joh. V, 7 kom til at ansees for textus receptus, indtil der i det 17de Aarh. ved de kritiske Samlinger og Undersøgelser vaktes ny Opmærksomhed for Stedets Udeladelse i de græske Haandskrifter og hos andre kritiske Vidner. Endnu Mill og Bengel holdt de omtvistede Ord for ægte. Wetstein lod dem staae i Texten i Henhold til Titelen påa haus Udgave N. T, græcum editionis receptæ, endskjøndt han erklærgde dem for uægte. Griesbach viste dem ud af Texten, og senere har ingen kritisk Udgiver restitueret dem. Dets Optagelse i den lutherske Bibel- oversættelse — trods Luthers gjentagne Protestationer — tjener kun til end mere at oplyse, hvorledes en fremmed Læsemaade kunde trænge sig ind ved uforstandig Nidkjærhed . Uvidenhed og mange Slags Sandheden og Videnskaben fremmede Motiver”). ” »Om nyere Udgivere« — siger Michaelis Indl 2 268 — »maa man dømme lemfældigere, end om de første, som vovede at forfalske Luthers Text. Thi deels vide mange af dem ikke, at Luther aldrig har antaget Sproget — — deels ere de næsten tvungne til at gjøre, hvad Andre have gjort før dem, og jeg troer, at man paa mange Steder, f. Ex. i Witten- berg selv, vilde hindre det fra Censurens Side, naar Nogen udelod denne Tilsætning, og saaledes, lod Luthers nye Testament være Luthers, d. e. gjentog det nøje efter de i hans Levetid trykte Udgaver.« — Forresten er heller ikke Luther ganske uden Skyld ved denne Leilighed. Medens 209 Dersom man derimod antager, åt I Joh. V, 7 oprindeligen havde staaet i Apostlens Brev, hvorledes vil man da kunne for- klare dets Udeladelse hos saamange kritiske Vidner? Man har meent, at ved Afskrivningen havde Gjentagelsen ot uapiveorvtsc i V.7 og 8 foranlediget, at Øiet var gledet hen over de mellemliggende Ord. Paa saadanne Udeladelser ved ouorotélævte mangler der vel ikke Exempier. (Saaledes findes ved Matth. V, 19: oc gav ovv Avon uiav tøv évtoløv tovtav tøv &Læylctæv xui drdden ovtm Tod" " avdgærmove, &Aayrotoc zindnceter év tij Paoilsig tøv ovgavær" åg d'åv mornon xæi ddeden, ovrog uéyac xAndncstar év ti Pacilsig tav ovgavæv. Ordene efter det første &r 77) Baorisia tøv ovgavwæv ere udeladte i Cod. D og andre Haandskrifter). Hiin Vildfarelse kunde maaskee have foranlediget Stedets Udeladelse i enkelte Haandskrifter, men dog vel ikke i alle. Ogsaa har man villet søge Grunden til Udeladelsen deri, at Årianerne skulle have udkradset Stedet og udbredt Exemplarer, hvori det var borttaget, Men hiin Beskyldning blev aldrig gjort dem af deres orthodoxe Modstandere. Hvor usandsynligt, at en saadan Forfalskning skulde være gaaet upaatalt hen og kunde være lykkedes i saadan Omfang! : Endnu løsere ere Hypotheser som den, at Apostlen Johannes havde to Gange udgivet sit Brev og i den anden Udgave tilføjet V. 7., eller, at man af Forsigtighed og Ærefrygt for Treenighe- dens .Hemmelighed (ex disciplina arcani) havde i Begyndelsen fjernet Steder fra Haandskrifterne, som vare bestemte til offentlig Oplæsning. Dog — det vil være overflødigt at forøge de her fremsatte Bemærkninger med flere, medens Hovedsagen lader sig afgjøre allerede med det Spørgsmaal: Vilde man ansee det for 22//ade- ligt eller rettere tr/gøveligt, om en Udgiver af et græsk Oldtids- han i sin første Udlægning af 1 Joh. ligefrem betegner 1 Joh. V, 7 som uægte, har han derimod i sin anden Udlægning givet en Forklaring af de omstridte Ord, uden mindste Hentydning til deres Uægthed. 210 skrift optog i dettes Text et Sted, som ikke findes i et eneste af de henved tohundrede Haandskrifter, der ere opbevarede og som ere ældre end det sextende Aarhundrede? Vilde Henviisningen til, at Stedet dog muligen kunde findes i hidtil ukjendte gamle Codices”) berettige til at optage det, uden at alle Grundsætnin- ger for fornuftig Textkritik vilde kuldkastes? Naar derfor Dr. Wieselgreen yttrer, åt en saadan Bemærkning, som ledsager de omhandlede Ord i 1 Joh. V, 7, 8. i den danske Oversættelse, nemlig. »at de mangle i alle gamle Haandskrifter, de ældste Oversættelser og Kirkefædre«, ikke længer kan forsvares (a. St. S. 245), da forholder det sig tvertimod saaledes, at netop fordi den tilføjede Anmærkning er fuldkommen rigtig, kan det ikke forsvares, at -Ordene , omendogsaa indstregede ved [ |, ere blevne optagne i Oversættelsen. Thi i en »med Flid efterseet og efter Grundtexten rettet« Oversættelse, bestemt for almindelig Brug, ventes dog ikke optaget Andet, end hvad der findes i Texten. Ligesaalidt som man ved de tusinde andre Steder i det N. T., hvor der findes uhjemlede Læsemaader, har optaget disse og tilføjet kritiske Oplysninger, ligesaa lidt var der Grund til at afvige fra denne Fremgangsmaade ved et Sted, som mere end de fleste andre Varianter savner tilbørlig Hjemmel. At med Opgivelsen af i Joh. V, 7 ogsaa Treenighedslæren skulde være opgivet, er en Paastand, som ikke behøver nogen Gjendrivelse i vore Dage, og som man ikke burde fremsætte til at forvirre Ukyndiges Dom om den theologiske Textkritiks Betyd- ning; men vel kan det være af Vigtighed'at minde om, at, ligesom Ordet Treenighed ikke findes i den hellige Skrift, saaledes er Treenighedslæren Resultat af den christelige Kirkes Bestræbelser for at forbinde de i det Nye Testament forekommende Sætninger ”) Non quidem invideo ei, qui hac spe lactatur; — siger Wetstein — majus tamen probo judicium Oiceronis in causa simili: Hic tu, inquit, tabulas desideras Heracliensium publicas, quas Italico bello, incenso tabulario interisse scimus omnes. Bst ridiculum ad ea, quod habemus, mihil dicere, qguærere gquæ habere non possumus (pro Archia c. 4). RUIN om Fader, Søn og Aand, et Resultat, der" støtter sig ikke mindre til dogmatiske end til exegetiske Combinationer, d. v. s. til theo- logisk Udvikling, som kan trænge til stedse fremskridende viden- skabelig Behandling og derfor være underkastet Forskjellighed, medens Troen paa Gud Fader, Søn og Helligaand eller Forestillingen om Gud i tredobbelt Subjectivitet er den christe- lige Religions ufortabelige Eiendom.”) Fra Royal Geographical Society + London. Journal Vol XXV. London 1860. Fra Geological Soctety t London. The Quarterly Journal Vol. XVII Part 1 No. 65. London. Fra Istituto Veneto. Atti. Serie III Tome 4. 5. Venezia 1859—60. Memorie. Tome VIII Part 2. Tome IX Part 1. 2. 1860 og 61. Fra Captain Burton. The lake regions of central equatorial Afrika. Fra Colonel Schaffner i London. Schaffner, the North-atlantic Telegraph. Report of the surveying expeditions of 1859. — == Preliminary report of the surveying expeditions of 1860. == — — Miscellaneous reports, speeches and papers. S. Liicke, Fragen u. Bedenken uber die immanente Wesenstrinitåt. Theol. St. u, Krit. 1840. 1. H. S. 67 mf. Nitszeh, Uber die wesentliche Drei- ejnigkeit Gottes, sstds. 1841. 2, H. S. 295 ff. Weisse, Zur Vertheidigung des Begriffs der immanenten Wesenstrinitåt, sstds. S. 345 M. se Fra BRoyal Society i London. Proceedings Vol XI Nr. 43. Fra Royal Irish Academy i Dublin. Transactions Vol XXIV Part 1. Dublin 1860. Journal No. XVIII & XIX. Dublin 1860. Fra Prof. Chr. Lassen i Bonn. Indische Alterthumskunde Band IV Heft 1, Leipzig 1861. Fra Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch Indie. Natuurkundig Tijdschrift voor Nederlandsch Indie. Deel XX, XXI & XXII. Fra Hr. Schroeder van der Kolk i Amsterdam. Over de allantois en hare vorming en veranderingen. Amster- dam 1860. Fra Academie der Wissenschaften t Miinchen. Sitzungsberichte 1860. Hefte IV & V. Minchen 1860. FOSS. % on rn sons edges rs rener ne gore ås "Virak rn ate Ene Fat | A Fer Er yo SEGA SÅ bek w Be, 4 BAGE 7 RG VSL EO HERE SÆRRE DER ER. VAR he HERRE 0 (LE Al Årg LER bå SVN B' 48 ide” RENE PRT SØ Sae dn SE: FU AE '-.B ryg mg Be an SED ERKE > ører NÆN | SML. Går 4 5) gran g NEN fr > LEE ANSENMØdE NE 2 Ad me 3 RS - EL GA! É my Hs. … SRERE SV FEER mg | Uli i Bo pe 59 24 i - BES ANE "UNE NARRE » rn REE ES 1861 RD RD tj GI RO KO BO 9 Formiddag. Middag. 335, "90 33, 60 09 02 49 45 66 75 37 10 27 12 10 99 95 01 15 76 10 08 21 57 00 80 62 20 93 38 Barometer, æ= 335, 155: | då, | 35, 157 Eye 34, 36, 38, 39, 38, 37% | 36, reduceret til 09 Reaumur. | 4 Bftermidd. f" (| | 1154 | 334,71 95| 33, 92 16! 34, 04 39| 35, 75 29! 37, 80 72| 34, 90 55 32,10. 81! 31, 85 48| 34, 84 21| 36, 16 12118567819 04| 56, 75 92| 37, 04 44 | 39, 99 86| 41, 01 42| 34, 83 60| 36, 18 80! 38, 76 76| 38, 94 95! 36, 68 16| 38, 51 STN S 67| 36, 68 87| 33, 00 96| 35, 18 22! 36, 39 05857287 4T | 39, 07 12! 37, 58 40| 37, 18 TA | 36, 31 Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. Middel! ") | Lavest. Corr.-0707 | Cels, 1,66 1, 3,90 |— 0,9 NE ENNS: 4,83 0,5 6360 eN 3,06 1,5 1,86 |—1,0 06 | 4,33 0,2 ASE NILS 7363 HEAD 9,33 5,9 7,20 5,8 7-80 UND S 6,76 5,2 5,30 3,2 5,30 1,5 5,83 |. 0,7 7,80 4,7 8,60 | 3,6 7530 HR 750 9,00 3,6 8,23 9,6 8,56 6,0 ln GELSE 11,00 9,0 9,20 |! 8,2 10,60 | 5,0 12,30 6,5 9,80 9,0 1) Beregnet af Iagttagelserne Kl. 7, 12 og 11. Middel 1861. 1-10 11-21 22-31 1-31 lemperatur, 71 Aar. 3,80. 7,28 6,91. 8,63 9,74. 10,43 6,82. 8,77 Hoiest, Cels 1 Fodi Jørden. | 2 Fod i Jorden. Middel. | KI.2Eftm. | 499 4,7 4,3 4,4 4,5 5,2 5,3 4,8 4,7 4,8 5,1 5,6 6,7 TÅ 7,2 TÅ møl 6,7 6,7 7,0 7,3 WT Ti 8,0 7,9 8,4 9,2 9,5 ! 494 høne. 4,3 4,3 4,3 4,7 4,8 4,7 4,6 4,6 hæng BEN 55 fe RD "eg 6,4 |2 Fød un- der dagl. | Vande. | Middel. 399 Regn 3,8 do. 3,3 do. 3,3 do. 3,7 3,9 3,3 Regn 3,3 3,3 de 3,7 de 3,2 | Regn 3,7 do 4,0 Å,4 do 4,9 osÅ do 5,1 do 5,8 5,8 do 5,9 Smaal 6,2 Regn 6,7 7,4 154— 7,9 155 8,7 9,1 10,0 10,3 10,9 10,3 9,6 14:— Maanedlig Vandmængde. 1861. 21,83 Par. Lin. 34 Aar, 17,84 Par. Lin = Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. —191. ; 0,30 | V. ave NV. NV. DENN SNE AA mums DÆK] 193. 0,16'| VNV. NV. N. NV. BE SE Nr D ms bl bb] 1—17 VØSSENV. ÆNNVSTSN: NS 11533.553 1163 mms bl] =7, 15—215. 1,19 1 N. N. ONO. ONO. I ASERA SE 08 Em SE SD SED] 0,87 | ONO. ONO. NNO. NNO. BRENØE HO KESKISSDES KI N. NNV. NO. SV. GRL GT BR. BE mb DERE Sne 93—203 SV. N. NNV. NV. AE ARN ISSÆES: bb ER DJSR Bb] og 5:—18. OA HEVNVSSVN VIN EENIN Sør Eu BLØD mb LESBIAN DI 1—81. 0,30 | sv. SV. SV. SVe GES res I BblISAbI SSD SSI 10%018162748 107 (sv Sy. 21850; Stiller | 35 1274503 KK DL DISK —161, 21—127. 0,72 |-Stille. :0. ONO. NO. ORSA 5 SE mA mm —7i. 2,07 | ONO. ONO. 0. ONO. Es et (SE, FSR HSF SET 9) SATT RET "9 ONO. NO. NNV., S. ERE TES IE TE —10:. V. VNV. NNV. NNV. SES Km Son aat. NO. SSO. S. SV. KÆSEEELME BB LESKE EKI EGE ER BO ESS ENEEEN NE 5 33 ne DDK] -T, 1345—1743. 0,10 | N. NO ENNOS NOT III m. m. m. m NO NO NNV. SO INTRO] bl DSE DØRE 6 NO NV. NV. NNV i 4 HS 5 RE 59 bl BIS D Em 1 0,48 I NV N. NV N SENSE bl: pl DI SEK ;—9 NNV: NO: SSO: SO 35 MR kl bl æm sm VNV. V N. NNO. FEE En mn NO. SV. SV. Sy Es SEP SS RES ORNE ENDE TEN ser. 4,86 | SV. VE VNVYG ENVER SDR EM EDEN V. NYGEREVNNERENV: GR OOA Osead TENSO SO ”SSY. — SSV. Syv. 1132 msi DISA DISA DI] NV SV. SV. NV. tr Eleg VA) | mb D ESKE NV. NIV.: NO. NO i (ej NSG FENGER | BEKLEÆ KEE NO. O. SV.NNO: 1 EG as | BLÆK KE SKI NNO. NO. NNO. NO. j 16834 VERS) Babs KÆRE RISR KI 6,93?) | NNO. 0. SOS 0S0: ikon ro bli sm Em 2) Fremkommen ved en beregnet Fordeling af en stærk Regnbyge om Natten fra 31te Mai til 1ste Juni, Å Vindforhold, 1861. 16 Aar, 1861. 76 Aar. Nr 2010 0,10 Sene 0,03 0,13 NON 0:20 0,09 SM 00 0,15 007 012 SEE DRÅ 0,08 — 0,14 SO 05 NY 03 OA Stille . . 0,02 13 i » "See Te 4 " ; srkå ar stat kt vonbøld inge ir) kømsg 4 omiti mg nn k EEN RE (| i i i mg ES FE ETT ENESTE TS Fo STÆR e BES SR Ty ln eN ig ALLEN mp i i% te; Er vi ie) KN (4): TREN VÆ ÅN QPR SSR SA AT" FE ut ER ks æg: > 2, JER! PU NEAL [RR4SS 5 (6 SR z: i "hed: 28 AG SGISE Å lena Eno BURSA REE SNEEN KEDE ak hb ag "3 ER Dre NE me RÅ SE Se SFS må - 2 js a tg KÆR RE a KI 88-56, SES PER DS mene orden Fe " . == mag SER SE rn z SS 4 y 5 nm no ur rede e3fin BUSK FR ] Jedogentum regudare. mm: 213 Mødet den 14" Juni. Comiteen til Bedømmelse af Hr. Dr. Vaupells nedenstaaende Afhandling anbefalede den til Optagelse i Selskabets Oversigter, hvilket Selskabet bifaldt. Bidrag til Oedogoniernes Morphologie, af Dr. Chr. Vaupell. Oedogonium regulare mihi Planta dioica'" fila feminea diametro %/199 mm paulo longioribus sporangio non tumido micropyle distincta spora matura aurantiaco - fusca. Fila mas- cula diametro feminea non ægqvantibus, antheridiis inter singulas cellulas dispositis 3-4 locularibus , antherozoidiis e loculis dehiscentibus demum ' erumpentibus. i Jeg hår iagttaget denne Planteart i det vegetative Stadie, under Befrugtningen og i Frugttilstand. I det vegetative Stadie ere Traadene svømmende paa Vand- fladen, men frembyde forresten i denne Tilstand ikke noget sær- egent; ved første Øjekast seer man saavel af Celleindholdet som af Kapperne, at de henhøre til Oedogonzum Slægten. Kappernes Antal er sjælden større end fire. Indholdet bestaaer i Reglen foruden Celleslimen og Bladgrøntet af gulgrønne Kjærne- legemer, hvilke (Fig. 1 mn) saavel ved en lysere Farve som ved deres Størrelse afvige fra Bladgrøntskuglerne; da de ved Jod farves blaae, kunne vi efter de Bary") benævne dem Amylon- Kjærner. Disse Legemer forekomme hos mange Arter af Oedo- gonium-Slægten -til Ex. hos Oedogonzum grande, og de ere over- hovedet ikke sjældne i Confervernes Orden, saaledes hos Zyg- nemerne. Bladgrøntet fremtræder paa forskjellige Maader; det kan saaledes være tilstede i saa rigelig Mængde, at Cellen faaer et mørkegrønt Udseende, men oftere er der ikke mere deraf, end at Cellen bliver lysegrøn og det af en temmelig lys Farve. ") 4. de Bary Die Familie der Conjugaten Pag. 2. 14 214 Bladgrønkuglerne kunne i Plantens Ungdom, før den be- gynder at fruktificere være leirede i parallele Rader, men oftere ligge de uden synlig Orden. I det første Tilfælde ere de meget smaa, hvorimod de ellers ere noget større. Hvad selve Cellernes Størrelse angaaer, da er det navnlig Længden, der varierer. I Reglen kan denne sættes lig det dobbelte af Breden; men der. optræder ogsaa enkelte Celler, som ere saa korte, at deres Brede overgaaer deres Længde (Fig. 1 6) eller er ligestor dermed, hvorved de blive kvadratiske. Disse Celler afvige tillige fra Nabocellerne ved deres mørkegrønne Udseende, samt derved, at de ere Skedeceller. I Begyndelsen troede jeg, at det var vordende Antheridier eller Sporangier, men da jeg har seet disse Organer danne sig, uden at de korte mørke- grønne Celler forandrede sig, synes disse ikke at være andet end vegetative Celler, der ere standsede i deres Væxt. Paa et Voxested udmærkede Planterne sig derved, at alle Gellerne vare af en kvadratisk Form. Sværmkorn”), som ere bevægelige Smaalegemer i Celle- slimen, og hvis Betydning endnu er ukiendt, optræde ogsaa hos vor Art, men er der sjeldnere. Af Ovenstaaende fremgaaer, at Cellernes Indhold og Form ikke altid ere ens, men underkastet Forandringer, hvilke be- tinges, dels af det Stadium, hvorpaa Planten befinder sig, dels ogsaa af Voxestedet. De Exemplarer, som findes i Søerne ved Jægersborg, ere saaledes ganske lyse af Farve, hvorimod i dem, som voxe i Lergravene ved Jægersborgallee, Bladgrøntet er mere koncentreret. Exemplarerne med kvadratiske Celler har jeg samlet i Havedammen ved Tjørnegaard. Mærkeligt er det, at Exemplarene af denne Art ikke frem- bragte nogen Sværmspore; i hele den Tid, jeg har dyrket Planten, har jeg ikke seet nogen saadan danne sig i dens Celler eller ”) De ere udførligt beskrevne i min Afhandling »Tagttagelser over Befrugt- ningen hos en Art af Slægten Oedogonium« 1859 S. 21. 215 udgaae derfra, ellers pleie Oedogonierne, især naar de nærme sig Befrugtningsstadiet, at udvikle talrige Sværmsporer; derimod ere alle Individerne, hvor Planten voxer under gunstige Forhold, kjønnede; thi i dem alle danne sig enten Antheridier eller Sporangier. Hanplanten (Fig. 2,.4, 5). Karakteristisk for Arten er den Regelmæssighed, hvormed Antheridie-Dannelsen her foregaaer; enhver af Hanplantens ve- getative Celler danner nemlig sit Antheridie.. Herved komme Antheridierne til at afvexle med de vegetative Celler, fra hvilke de ved første Øjekast kunne skjelnes (Fig. 2 og 4) ikke alene ved deres Form, men tillige derved, at de have tyndere Side- vægge og ere lysere af Farve. De dannes af disse saaledes, at den øverste Del af hver vegetativ Celle bliver til en Antheridie- celle, som atter deler sig to, tre til fire Gange. Selve Delingen indledes derved, at den øverste Del af Cellen ved en Skillevæg afgrændses fra den øvrige Celle; ligesom ved de vegetative Cellers Tilblivelse brister Modercellen uden at forlænge sig, og dens øverste Del bliver som en Kappe sid- dende paa den øvre Dattercelle, Herved opstaae to uligestore Søsterceller, hvoraf den nedre er meget større end den øvre, som atter deler sig to, tre til fire Gange. Heraf fremgaaer, at Antheridie-Dannelsen indledes paa samme Maade, som Pringshewm har beskrevet det, idet at Skillevæggen opstaaer høit oppe i Modercellen, men medens hos Pringshewm de følgende Antheridie- Celler ligeledes opstaae af den vegetative Celle, dannes de hos Oedogonium regulare paa den Maade, at den første Antheridie- celle atter deler sig. For Rigtigheden af denne Anskuelse taler den Omstændighed, at Kappedannelsen kun forekommer paa den øverste Antheridiecelle, samt at alle Antheridiecellerne have lige tynde Vægge. i Antheridiecellerne indeholde ikke saaledes som de vegetative r4" 216 Celler Bladgrønt; i Begyndelsen ere de aldeles fyldte med en tyk gul Slim, som ligger lige op til de tynde Cellehinder, senere trækker den sig fra Vægene og fremtræder som en sammentrykket Slimmasse af et hvidligt Udseende (Fig. ? 2, Fig. 4 a), hvori enkelte Kjærnelegemer kunne skimtes; det er An- therozoiden eller Sædlegemet. I lang Tid kan denne forblive uforandret inde i Antheridiecellen, og i mange Tilfælde opløser den sig til smaa bevægelige Korn; men under normale For- hold fremtræder heraf en bevægelig Antherozoide, som i Form aldeles stemmer overens med Pringhewms Beskrivelse af samme. Den bryder ud igjennem Modercellens øverste Hjørne, idet at Forbindelsen her slipper imellem de oprette Sidevægge og de vandrette Skillevægge; det tager Tid for Antherozoiden at bane sig Vei igjennem denne Åabning, saa at man tydelig kan iagt- tage, hvorledes den med Møie slider sig igjennem det trange Hul (Fig. 2)... Ankommen udenfor holdes den indespærret af en Slim, hvorved den forhindres fra at bevæge sig frit; omtrent et Kvarter varer det, før den er sluppen gjennem Slimen, hvorefter den farer hen over Synsfeltet. Antherozoidens Bevægelse er af en meget urolig Åri, idet den stadig dreier, svinger og kaster sig til Siden, medens den skrider frem. I Sammenligning hermed er Sværmsporens Bevægelse rolig og regelmæssig. , Antherozoidens Udseende frembyder en hvidlig Farve med enkelte mørke Korn; dens Hud er bøielig og udvidelig, hvorved den er istand til at skifte Form, i Reglen er den næsten kugleformig, ofte oval eller pæreformig, ja undertiden forlænger den sig saaledes, at den bliver slangeformig. (Fig. 5 2). Hvad Antheridiecellerne angaaer, da er det mærkeligt, at alle Celler af det samme Antheridie (Fig. 5 a) aabne sig til den samme Side, og at de paa den modsatte Side forblive for- enede; derimod aabne alle Antheridierne sig ikke til samme Side, medens saaledes det ene Antheridies Celler gabe til Høire (Fig. 5 a) ere de i den nærmest derefter følgende Antheridie (Fig. 5 aa”) udspærrede til den modsatte Side. 21k Antherozoidernes Udtræden og Antheridiecellernes Aabning skeer påa samme Maade, som vi finde det beskrevet hos Pringshewm "); jeg kan kun ikke give denne Forfatter Med- hold i den Paastand, at Antheridiecellerne skulle aabne sig paa samme Maade som de vegetative Celler, som føde Sværmsporer ; thi disse gaae ud igjennem Toppen af Modercellen, hvorimod Antherozoiderne gaae ud igjennem et lille Hul paa Siden af Modercellen. Ved Sværmporens Udgang løsnes den ovenfor værende Celle nødvendig fra den øvrige Plante, og naar en stærk Udvikling af Sværmsporer finder Sted, bliver Moderplanten herved opløst i Brudstykker, hvorimod Planten kan bevare sin Sammenhæng endnu i nogen Tid efter Antherozoidernes Ud- træden. i Alligevel kan man ikke nægte, at Hanplanternes Form og hele Udseende snart forstyrres, naar Antherozoiderne ere ud- traadte. Den første Følge af denne Udtømmelse er, at Anthe- ridierne tabe i Fasthed og Holdning, de ere nemlig udspærrede påa den ene Side og sammentrukne paa den modsatte; dette bringer Planten til at danne Bøininger (Fig. 5) overalt, hvor Antheridierne findes; i denne Tilstand forbliver Planten omtrent en Dags Tid, men derefter begynder Indholdet i de vegetative Celler at blive plumret, og de tyndhindede Sidevægge paa An- theridiecellerne kunne ikke længere bevare Sammenhængen, hvorfor Hanplanten snart opløser sig i Brudstykker og synker tilbunds. i Hunplanten (Fig 168 90) er bredere end Hanplanten, men kun i ringe Grad, saaledes at Forskjellen ikke beløber sig til 400 af en Millimeter. Indholdet i de vegetative Celler er ogsaa af samme Beskaffenhed og fremhyder i det Hele samme Udseende, kun synes Hanplantens Celler at ”) Morphologie der Oedogonien S. 36. 218 være lysere end Hunplantens. Sporangierne ere talrige, og de følge såa tæt paa hverandre, at der i Reglen ikke er mere end 5, 4 eller 3 Celler imellem dem; kun i enkelte Tilfælde er der 6 Celler; og 7 Celler maae vistnok betragtes som abnormt, og opstaaet derved, at et Sporangie er undertrykt. Hos nogle Planter vise sig en Tilbøielighed til at stille Sporangierne i en bestemt Orden imellem Cellerne, saa at der er lige mange Celler imellem de enkelte Sporangier. Saaledes fandt jeg hos en Plante næsten altid tre Celler imellem Sporangierne, saaledes som det er antydet i følgende Talrække, hvor Tallene angive Antallet af Cellerne imellem de enkelte Sporanger: brands sske ns oe S NEE Her synes det anlagt paa, at hver fjerde Celle skal være Sporangie. Men i andre Tilfælde fremtræder denne Regel- mæssighed ikke saa bestemt og synes ofte at mangle; saaledes fandt jeg hos en Plante Antallet af Cellerne imellem de enkelte Sporangier: at være :x55 53753413. 4 3 nd SR Hos'jenvanden:: 6215. 22/6 ds 436.0633 RR Hos: en tredie: 4. 5. 4. 4. 4. Den vegetative Celle, som staaer umiddelbar under Spo- rangiet, er i Reglen gjennemsigtig (Fig. 6 og 7 +), fordi den enten er uden Indhold eller kun indeholder enkelte Bladgrønts- korn (Fig. 64). Dette Forhold er meget almindeligt i Oedogonzum- Slægten”), hvor -det optræder hos de fleste Arter. Pringsheim forklarer dette af den Maade, hvorpaa Sporangiet udvikler sig; dette indledes nemlig derved, at en vegetativ Celle deler sig ”) Dette Forhold har allerede længe været kjendt; i .Decaisnes Afhandling om Algernes Classification (Ann: Sc. Nat. 1842 T. 17 S. 297) forklares det som en Copulation; oprindelig have begge Celler havt ligemegen Ind- holdsmasse, men derefter har den Nedre afgivet hele sit Indhold eller det meste deraf til den Øvre, som blev til Sporangie. Hassall, (Brit. Fresh. Alg. S. 181) bifalder i stærke Udtryk denne Forklaring. Den forment- lige Analogie med Zygnemerne bevirkede, at Decaisne satte dem i samme Familie, og at Hassall dannede af Oedogonium og Bulbochæte en Fa- milie, som han satte umiddelbar ved Siden af Zygnemerne. 219 påa den Maade, at en Skillevæg danner sig i dens nederste Del, hvilket har til Følge, at den øvre Dattercelle erholder hele Modercellens Indhold, medens den nedre, der kommer til at danne den saakaldte Støttecelle, synes næsten tom; denne forlænger sig derefter hurtig; hermed stemmer, at Sporangiet oftest tydelig viser sig at være en Kappecelle (Fig. 6 sp), der- imod viser Støttecellen hos Oedogontum regulare sig for mig ikke som en Skedecelle, thi dens Sidevægge danne en ligefrem Fortsættelse af Kappecellens tyndhindede Sidevægge, hvorfor jeg formoder, dog uden at jeg tør paastaae det, at Støttecellen er ligesom hos Oedogontum setigerum dannet uden Modercellens Bristen. Hos andre Oedogontum-Årter udbugte Sporangiets Side- vægge sig, saa at dette bliver ovalt, og Sporangierne faae Ud- seende af knudeformige Opsvulmninger paa den traadformige AÅlge.. Dette Forhold er såa almindelig og såa stærk frem- trædende i denne Slægt, at det saavel af Zznk som af Hassal er bleven benyttet til at danne Slægtens Navn. Hos vor Årt finder dette imidlertid ikke Sted, thi Sporangierne afvige her i deres Form saa godt som ikke fra de vegetative Celler, idet de kun lidet eller slet ikke staae frem til Siden, men danne en jævn Fortsættelse af den øvrige Traad (Fig. 6 sp), og det er kun sjældent, at man seer den ene Sidevæg danne selv en ube- lydelig Udbugtning (Fig. 8 v), hvilken aldrig bliver saa stærk, at den øver nogen Indflydelse paa Plantens Udseende i det Hele. Sporangiet afviger altsaa ikke i sin Form fra de vegetative Celler. Forskjellen , bliver først synlig ved Sporens Optræden, der indledes derved, at Bladgrøntet tiltager i Masse, hvorved den forhen blege Celle bliver mørkegrøn. Det flydeude Blad- grønt er tilstede i en saa overvejende Mængde, at Bladgrønts- kuglerne ere utydelige, derefter trækker Primordialsækken sig tilbage fra Cellevæggen og afrunder sig i Hjørnerne, saa at Celleindholdet nu fremtræder som en frit liggende aflang grøn Spore i Sporangiet. Den farveløse Slim, der ledsager Sporen 220 hos andre Oedogontum-Arter, har jeg ikke kunnet opdage hos vor Årt. Da jeg første Gang saa disse grønne Sporer optræde i hver tredie, hver fjerde (Fig. 6) eller hver femte Celle, antog jeg dem naturligvis for Sværmsporer; thi baade den Maade, hvorpaa de opstode, og den omgivende Celles Form stemte med det, som foregaaer, naar en vegetativ Celle føder Sværmsporer,-men den videre Udvikling aabenbarede snart, at det var Kjønsorganer. Mikropyle (Fig. 6 og 8 m) viser sig i Sporangiets øverste Deel sædvanlig lige under den nederste Kappe, og den fremtræder tydelig paa de allerfleste Sporangier. Oftest ere Enderne af Sporangiets afbrudte Sidevægge bøjede udad (Fig. 6 m); men i Reglen ere de slaaede indefter, saa at de danne Siderne af den Kanal, der fører ind til Sporen. Efter at Antherozoiderne ere udslupne af Antherozoide- rummene og have frigjort Sig fra Slimen, fare de ud paa Syns- feltet og synes i Begyndelsen ikke at have noget bestemt Maal, men man mærker snart, at det er Hunplanten, og navnlig Spo- rangierne, som med usynlig Kraft tiltrække dem. Den 30 Juli Klokken 2 til 3 har jeg længe kunnet iagttage tvende Antherozoiders Bévægelse, de sværmede omkring Mikro- pyle, løb ind mod denne og vege tilbage fra den; pludselig forsvinde de begge efter deres Anløb paa Mikropyle; de ere imid- lertid ikke trængte ind i Sporangiet, thi strax efter komme de frem paa den anden Side af Planten; streife derefter omkring påa Synsfeltet, hvorefter de vende tilbage .til Mikropyle og ar- beide længe forgjæves paa at trænge ind i samme. Omsider slipper den ene ind med Forenden, medens Bagdelen bliver udenfor (Fig. 6 2). I denne Stilling forblev den, uden at jeg saae den trænge ind eller forsvinde i Sporens Masse; jeg har senere iagttaget en anden Antherozoide i den samme Stilling, hvis Indtrængen i Sporangiet jeg heller ikke kunde forfølge. Paa den befrugtede Spore er der ikke noget Spor af Anthero- 221 zoiden, derimod er det ikke sjelden at træffe en Ophobning af Slim i og omkring Mikropyle. Følgen af Antherozoidens befrugtende Virksomhed viste sig snart saavel paa Sporangiet som paa den øvrige Plante; neppe en Dag efter Befrugtningen er den hidtil nøgne Spore om- given af en tydelig Hud (Fig. 9), og derefter taber den sin grønne Farve. Planten er imidlertid gaaet istykker, og dens Brudstykker synke. tilbunds, hvor de for det blotte Øie frem- træde som en fnugget og pulveragtig Masse, der under Mikro- skopet viser sig som en forvirret Blanding af Sporangier og tomme Antheridier. I denne Masse udmærke de befrugtede Sporer sig derved, at deres Indhold har antaget en smuk Bronce- farve (Fig. 10) og er omgivet af en tydelig Hud; de vedhæn- gende Celler ere døde, idet deres grønne Indhold er for- svundet, og alene Cellehylstrene ere tilbage, hvori Parasiter have indfundet sig; i Modsætning hertil staae Sporangiecellerne, hvis hele Udseende vidner om, at Livet vel er i Dvale, men ikke udslukt. Sammenligning imellem Oedogontum regulare og andre Oedogonte-Årter. Mine lagttagelser over Oedogontum regulare afgive et ringe Bidrag til at bekræfte Pringshewms Opdagelse af Antheridiet og Antherozoiden hos Slægten Oedogontum. Forresten henhører vor Art til dem, hvor Antherozoiderne udgaae fra Hanplanter, der ere jævnaldrende med Hunplanterne, . uden at nogen Mellem- generation indskyder sig mellem Antherozoiden og Hanplanten. Planten har altsaa ikke saa mange Stadier, som f. Ex. Oedo- gonium setigerwm, inen forresten frembyder den flere interessante Forhold. Hertil henhører især den mærkelige Antheridie - Dan- nelse, som finder Sted, idet at enhver af Hanplantens vegetative Celler afsætter i Toppen sit Antheridie; dette er endnu ikke iagttaget hos nogen anden Oedogonte- Art. Hos Oedogontum setigerum fremtræder Antheridiet alene i Spidsen af Planten og 222 kun undtagelsesvis findes flere paa samme Plante. Paa de Af- bildninger, der ledsage Prængsherms Afhandling, sees vel aldrig mere end et Antheridie paa hver Plante, i Texten omtaler han imidlertid, at Flere kunne være tilstede, men bemærker ud- trykkelig, at de ere leirede mellem de vegetative Celler uden nogen bestemt Orden”). Hos vor Art er Antheridiernes Stilling ligesaa bestemt som deres Antal, man kan her sige, at deres Antal er ligesaa stort, som de vegetative Cellers. Om Sporangierne lader sig vel ikke paastaae, at de have en ligesaa regelmæssig Stilling; thi Antallet af de vegetative Celler, der findes imellem Sporangierne er vel ikke stort, men det varierer ofte. Alligevel kunne vi ikke nægte, at ogsaa Hunplanterne af denné Art udmærke sig ved en ensformig Regelmæssighed. Sporangierne ere fordelte over hele Hun- planten, og, hvad der er det Vigtigste, Sporangiecellerne af- vige i deres Form saa godt som ikke fra de vegetative Celler. Endvidere udmærkede de af mig undersøgte Planter sig derved, at de Alle geraadede i Befrugtningsstadiet, hvor de voxede under gunstige Forhold, medens hos mange O€e- dogonie-Årter, de fleste Individer ere ufrugtbare eller ogsaa som hos Oedogonium setigerum der er omtrent ligesaamange frugtbare som ufrugtbare Individer, fandt jeg hos næsten, ethvert Individ af vor Årt enten Antheridier eller Sporangier, hvor de physiske Forhold ikke vare tilhinder”); Arten er altsaa dzoze, og dette Forhold optræder saa bestemt, at jeg ikke er stødt paa nogen Undtagelse eller nogensinde har truffet Antheridier og Spo- rangier paa det samme Individ. Ligesom Befrugtningsorganerne ere saa stærkt fremtrædende, saaledes er Sværmspore-Dannelsen. ") Pringsheim 1. c. S. 38, 39 og 40. ") See Slutningen af Afhandlingen. Forresten er det vanskeligt at sige hvormeget af dette, der er specifisk for Arten, og hvad der er indivi- duelt 9: alene hidrøre fra de gunstige Forhold, hvorunder Planterne have voxet. 223 tilbagetrængt; jeg har ikke bemærket en eneste Sxærmspore ud- gaae fra de af mig undersøgte Planter, uagtet jeg har iagttaget dem ligefra den 10de Juli til den tåde August, i hvilket Tidsrum Planterne udviklede deres Befrugtningsorganer, og det er just i det Stadium, at Spærmsporedannelsen pleier at foregaae. For- resten er der flere Oedogonrze-Arter, hvor jeg heller aldrig har bemærkét nogen Sværmspore. Om end de anførte Forhold — Antheridiets Stilling, Spor- angiets Lighed med de vegetative Celler — ere karakteristiske Eiendommeligheder, kunne de dog ikke betegnes som væsent- lige Afvigelser fra det, vi kjende fra andre Oedogonre-Årter; disse frembyde i det Væsentlige det Samme, men det optræder ikke paa en saa regelmæssig og ensformig Maade, som hos vor Årt, Endnu maa ;jeg omtale en pathologisk Udvikling af Anthe- rozoiderne. Da jeg 1859 samlede og undersøgte Planten iagt- tog jeg, at der i Antheridierne udviklede sig Smaalegemer, som jeg dengang ansaae for at være de virkelige Antherozoider (Fig. 3); deres Antal var forskjellig, der kunde være henved tolv i hvert Rum. Aaursagen, til at jeg ikke tvivlede paa, at det jo var Anthe- rozoider, var, dels fordi jeg troede at have seet Organer af en lignende Form hos andre Oedogonzum-Årter, dels ogsaa fordi saadanne Antherozoider optræde hos Slægten Vaucheria og hos Saprolegnierne; først i Sommeren 1861 fik jeg Øie paa de vir- kelige Antherozoider, hvorimod de andre have været falske og ere at ansee som Parasiter. Det er nemlig bekjendt, at Arterne af Slægten Oedogontum ere meget plagede af Planteparasiter, som kunne udvikle sig paa en saadan Maade, at de ligne for- skjellige Fænomener i Plantens Liv. A/exander Braun har beskrevet mange af disse Former, som han henfører til Slægten Chytridium. 1859 samlede jeg denne Plante i Søndersø ved Jægersborg, da denne Sø 1860 paa Grund af den der stedfindende Peber- 224 rods Dyrkning blev lagt tør, og Vandet flyttet til Hundesøen, viste Oedogontum regulare sig der 1861, men den optraadte tillige i de nærliggende Søer og smaa Vandsamlinger, saaledes i Hollænderdammen, i Vintappergaardens Lergrave og ved Tjørne- gaard. Hvor Planterne groe i klart Vand, ere de i Reglen alle kjønnede, men hvor dette ikke er Tilfældet, blive enten alle eller de fleste Individer ufrugtbare. Forklaring over Figurerne b korte Celler, a Antheridierne, som aabne sig ved d, z" Antherozoi- derne, t Støttecellen, sp Sporangiet, m Mikropyle, &k Huden omkring den befrugtede Spore, v Sporangiets Sidevæg, £ Kapper, n Amylonkjerner. Alle Figurerne undtagen Fig. 4, 7 og 8 ere 300 Gange forstørrede. Fig. 1. Planten før Befrugtningen. — 2 til 5. Hanplanten. Fig. 2, Antherozoiderne udgaae. | 5 Chytridier i Antheridierrummene. | Stykke af Hanplanten 520 Gange forstørret. Antheridierne ere tømte til 9. Hunplanten. Fig. 6. Sporen ifærd med at befrugtes. 5 6 — 7. Hunplanten 65 Gange forstørret. 8. Hunplanten 520 Gange forstørret. 9 Hunplanten kort efter Befrugtningen. — 10. Hunplantens vegetative Celler, ifærd med at opløses. Fra Hr. Prof. Krøyer, som i den seneste Tid har beskæf- tiget sig med en fornyet Bearbejdelse af de grøn/andske Amfipoder efter det til hans Raadighed værende Materiale, fremlagdes som Prøve paa dette Arbeide en monografisk Behandling af Slægterne Oedicerus og Ampelisca. Den første af disse fremtræder med betydelig Formrigdom i det nordiske Hav: Forf. beskriver ti grønlandske Arter, der alle synes ham forskjellige fra de hidtil i det skandinaviske Hav fundne Arter. Under Slægten Ampelisca, som hidtil kun vides at have to grønlandske Repræsentanter, - 225 afhandles ogsaa de Forf. bekjendte danske Arter. I de detaille- rede Beskrivelser tages stadigt Hensyn til Munddelene i alle Enkeltheder af Bygningen, og de ledsages af latinske Diagnoser, Udmaalinger samt nogle nødvendige Tegninger. Secretairen meddelte følgende Fortegnelse over de i Uni- versitetets Samlinger opbevarede MMeteoriter.”) ilg Fy i A. Meteorjern. Krasnojarsk, takket metallisk Jern med frisk Olivin og et Stykke at den oprindelige Skorpe. Vægt 799 Gram. Ved Stykket ligger følgende Etikette: »Grosse Stufe von der gediegenen Eisenmasse, welche åstlich vom Jenesei, auf einem hohen Gebirgrukken zwischen den Båchen Ubei u. Sisim als ein Tagenest, gefunden worden. Solcher grossen Stufen sind nicht uber sechs, von der Masse abgehauen worden, deren eine dem Kånig v Schweden- bey seinem Hierseyn ibereicht wurde«. ; Afdøde Overinspecteur Dr. Pingel bemærker herved, at dette Stykke er forefundet i en af Supplementsamlingerne, og synes, efter Etiketten, i sin Tid af Pallas at være sendt til Holmskjold. (K) Krasnojarsk, ligesom det tidligere Stykke. Vægt 385,5 Gram. Dr. Pingel bemærker, at dette Stykke, som er fore- funden uden Etikette, hidrører formodentlig fra den Holm- skjoldske Samling. (K) Krasnojarsk, et Stykke med den oprindelige sorte glasagtige Skorpe ligner det af Pallas sendte Stykke. Vægt 430 Gram. (Chr. VIN) At der findes såa mange Doubletter i denne Samling af Meteoriter, hid- rører fra den Omstændighed, at den er sammensmeltet af »Kong Christian VIIs Samling« (Chr, VIII), det »Kongelige naturhistoriske Museums Samling» (K) og »Universitetets Samling« (U). De enkelte Stykker ere i denne Fortegnelse betegnede med den oprindelige Samlings Mærke. 10. 11: 12! LE 226 Krasnojarsk, ligesom det forrige. Vægt 284 Gram. (Chr. VIII) Krasnojarsk, et lidet Stykke. Vægt 32 Gram. (U) —, et takket Stykke med meget lidt Olivin. Vægt 38 Gram. (U) Krasnojarsk, et takket Stykke med Olivin, og den oprin- delige mørke iltede Skorpe. Vægt 217,5 Gram. (U) Krasnojarsk, med en meget smuk Krystal af Olivin, af den tidligere Grev Rabenske Samling. Vægt 1310 Gram. (U) Krasnojarsk, Olivin, udfalden af den Pallasiske Jernmasse. Vægt 61,9 Gram. (U) Xiquripilco i Toluccadalen, Mexico. Ætset. Paa den ene Side, som det synes, oprindelig Overflade, paa den anden meget smukke Widmannståttenske Figurer. Vægt 90,5 Gram. (K) —, et ætset Stykke med megen Magnetkiis. Vægt 139,5 Gram. (U) —, et fuldstændigt Stykke uden Brud, og bedækket med en Skorpe af Jernilte. Kjøbt hos Dr. Krantz. Vægt 412,5 Gram. (K) "Tucuman. Med Etikette, »Fer natif méteorique Buenos Ayres, de Sr H Davy, of a large mass, believed to be the same as that described by Rubin de Celis. It contains Nikkel and the usual metals with small pieces of Plumbago, which seem to have converted a portion of it into steel«. Vægt 1787 Gram. (Chr. VIII) Tucuman. Ætset; viser smaae Figurer. Vægt 438 Gram. Kjøbt hos Mineraliehandler 46e/, dengang i Hamborg. (U) Tucuman. 2 smaae Stykker, som angives at være af Rubin de Celis Masse. Vægt I Gram, ligner Jernet fra Durango. (U) Zacatecas, Mexico. 3 Stykker, i deres Ydre meget afvigende fra Meteorjern. Foræring fra Baron Sartortus v. Walters- hausen. Vægt 9,5 Gram. (U) Elbogen + Bøhmen. Vægt 7,5 Gram. Sendt i 1815 af Schreibers i Wien. (Chr. VIII) Durango, Mexico, meget udmærket bladet Brud; en graalig olivinagtig Substants udfylder et Blærehul. Vægt 111 Gram. (Chr. VIN) 18. 19: 20. valg 228 32. 23k Lenarto i Ungarn. Ætset. Vægt 13 Gram. Kjøbt hos Dr. Krantz i Bonn. (Chr. VIIN) Lenarto. Ætset. Foræring fra Geheimeraad Gåppert i Breslau. Vægt 3,5 Gram. (U) Bemdego i Brasilien. Vægt 5 Gram. (Chr. VIIN) Atacama, (Imilac) et stort Stykke med halvforvittret Olivin ; dette meget smukke Stykke skylder Museet Herr Professor ERewnhardt, der har medbragt det fra Rio Janeiro, hvor han har modtaget det af Prof. Angelzs. Vægt 1591 Gram. (U) Atacama, (Imilac) et lille Stykke afskaaret af det forrige og -ætset. Vægt 72 Gram. (U) Atacama, (Imilac) et Stykke med meget forvittret Olivin. Vægt 131 Gram. (Chr. VIIIN) Atacama, (Imilac) et Stykke, sendt af Woodbine Parish. Vægt 71 Gram. (Chr. VIII) Buncombe county, Nord-Carolina. Vægt 14 Gram. (Chr. VIII) " Coke county i Staten Tennessee, smaae Stykker af meget stærk iltet Meteorjern. Vægt 13 Gram. Kjøbt hos Dr. Krantz i Bonn. (K) Otsego, New York. Fra Dr. Krantz i Berlin. Vægt 30,3 Gram. (Chr. VII) ÅArva in Ungarn vin einem schwarzen, noch nicht nåher unter- suchten Mineral mit Graphit«. Vægt 195,5 Gram. (Chr. VIII) Szlanicza i Arva Comitat. Vægt 162,5 Gram. Ætset med Widmannståttenske Figurer. (K) Seelaesgen. Vægt 337 Gram. Kjøbt hos Dr. Krantz i Bonn. (K) Seelaesgen, et lidet Brudstykke foræret af Geheimeraad Goppert i Breslau. Vægt 4,5 Gram. (U) Ruffs Mountain, Syd Carolina, et cubisk slebet Stykke. Vægt 84,5 Gram. Kjøbt hos Saemann i Paris. (K) Aachen, et meget lidet Stykke, Vægt 0,5 Gram., af den i Regjerings Palaiet liggende Meteormasse. (U) Grønland, Ntakornak, veier 2384 Gram., slebet og ætset 35. 36. 37. 4. + 8. BB: paa den ene Side med meget uregelmæssige Figurer, et afskaaret Stykke af en større Masse, som Dr. Bænk har bragt med sig fra Grønland. (U) Grønland, Niakornak, hvoraf det forrige er afskaaren og ætset, veier 14 & (åd 500 Gram.) og 325 Gram. (U) Grønland, Fortunbay paa Disco. Et stort afrundet Stykke af samme chemiske Beskaffonhed som det forrige — sendt af Bataillonschirurg Rudolph, nu Coloniebestyrer ved Uper- navik. Vægt 23 & 344,5 Gram. (U) Braunau i Bøhmen, et lille afskaaret Stykke, Foræring fra Geheimeraad Goppert i Breslau. Vægt 2,5 Gram. .(U) B. Meteorstene. Ensisheim. Stykket er givet Prinds Christian (Kong Christian VIII) af Blumenbach i Gåottingen ved Prindsens Nærværelse der i Aaret 1803. Vægt 15 Gram. (Chr. VIII) Ensisheim. Fra Dr. Krantz i Bonn. Vægt 62 Gram. (Chr. VIII) Mauerkirchen i Bayern. Fra Blumenbach i Gottingen. Vægt 70,5 Gram. (Chr. VIII) i Barbotan. Vægt 12 Gram. (Chr. VIIN) Barbotan, med Etiquette »Fer natif meteorique, Aerolithe tombé entre 1780 & 1790 dans les landes de Bordeaux«. Vægt 29 Gram. - (Chr. VII) Barhotan, tre smaae Stykker. Vægt 3,5 Gram. (U) Aigle, med den sorte Skorpe. Vægt 19 Gram. (U) Y formeentlig en Angle, med Etiquette »Pierre tombée du ciel REDDE TE de le 8 floreal an XI. Vægt 3,5 Gram. Ana med Aigle, med en sort Skorpe. Vægt 79,5 Gram. (U) ) ning om Faldet. Aigle, Dept. de” Orne. Dr. Krantz i Bonn. Vægt 142 Gram. (Chr. VIN) Weston i Connecticut, med Etiquette »meteoric stone fell im Connecticut Dec. 18074. -Vægt 32 Gram. (U) Stannern i Måhren. En heel Steen, fra Dr. Krantz i Bonn. Vægt 224,5 Gram. (Chr. VIIN) 13. 229 Stannern i Måhren. Fra Dr. Krantz i Bonn. Vægt 34 Gram. (Chr. VIINN) ; Stannern. Vægt 27 Gram. (K) Stannern, flere smaae Brudstykker, nogle med en sort Skorpe. Vægt 24,5 Gram. (U) Tipperary i Irland, med en sort Skorpe. Vægt 32,5 Gram. (U) Tipperary i Irland. Vægt 20,5 Gram. (Chr. VIIL) Erwleben , med Etiquette »von dem den 15 Ap. 1812 bei Erxleben, Districts Haldensleben gefallenen 4,2 & schweren Stein«. Vægt 30,2 Gram. (Chr. VIII) Chantonnay. Vægt 39,5 Gram. (Chr. VIII) Chantonnay. Dr. Krantz i Bonn. Vægt 73,5 Gram. (Kj Chandakapoor i Ostindien, falden den 6 Juni 1838. Dr. Krantz i Bonn. Vægt 10,2 Gram. (K) Chandakapoor i Ostindien. Vægt 1,2 Gram. (K) Chateau Renard i Dept. Lowret fra Dr. Krantz i Bonn. Vægt 285,5 Gram. (Chr. VIII) Chateau Renard, et mindre Stykke, ogsaa fra Dr. Krantz i Bonn. Vægt 56 Gram. [K) Mezo-Madaras i Srebenbiirgen. Vægt 129,5 Gram. (K) Monétréjeau, 9 Decbr. 1858. Tilbyttet af Prof. Gervars i Montpellier. Vægt 150 Gram. (U) Hr. Professor Rewnhardt forelagde, paa Hr. Prof. Ørsteds Vegne, Tavlerne til det første Hefte af dennes Værk over Cen- tralamerikas Flora, hvis Udgivelse er understøttet af Viden- skabernes Selskab. Selskabet bifaldt et Forslag fra den physiske Klasse, hvori denne anbefaler at understøtte Udgivelsen af den første Deel af Hr. Prof Lange's »nye spanske Planter» paa den Maade, at det for 10 sorte og 10 illuminerede Exemplarer betaler en Sum af 120 Ødir. 230 The Dublin University Zoological and Botanical Association ønsker at træde i Forbindelse med det danske Videnskabernes Selskab, hvorpaa Selskabet beredvilligen gik ind. I Mødet var fremlagt: Fra Société Vaudoise 7 Lausanne. Bulletin Tome VI Nr. 47. Lausanne 1860. Fra Prof. F. G. Røber x Leipzig. Elementar-Beitråge zu Bestimmung des Naturgesetzes der Ge- staltung und des Widerstandes. Fra Prof. Peters i Altona. Ueber die Bestimmung des Långenunterschiedes zwischen Altona und Schwerin. Altona 1861. Fra Udgrverne, Annuaire de Vinstitut des Provinces. Série [I Vol. Il Tome XIII de la Collection. Paris 1861. For firdn ren 330 5) aan a nr ÆNDDSER - væres dd hv; KØ by Er øv GUCCI Barometer, reduceret til 09 Reaumur. Thermometer i Skygge mod Nord. == EL 2 Ej - | 9 Formiddag | SBS wo HAwAwaw £ FF ” Middag. GICICICICI CIC aSSRN (sr = | | 4 Eftermidd. | | 336,55 36, 68 BT 9T 39, 10 38, 52 37, 53 36, 16 36, 57 | 36, 92 16577803 —rmrQao ==] 21 Fod over Jorden. Middel Lavest. Corr.-0704| Cels 89138,| 698 10176178 12,09 | 8,4 12536 181836 12:19 Eg 0 15258 K9:0 14,69 | 11,3 14,33 | 12,4 14,06 | 12,0 14,76 | 13,2 12,33 | 12,1 13,13. | 12,5 14,63 | 10,7 15,46 | 13,0 15,83 | 12,7 17,96 | 13,6 14,09 | 12,0 14,19 | 9,5 13,56 | 9,0 13,09 | 9,9 15,29 | 12,8 14,56 | 13,3 10,63 | 10,4 12,06 | 10,8 11,19). 153 13,39 | 11,9 10337447 12,56 | 11,3 14,16 | 14,0 13037 01580 Middeltemperatur. 1861. 72 Aar. 15105041966:50 11/64 11-20 14,43. 12,41 21-30 12,81. 13,00 1-30 13,30. 12,35 Hoiest. Cels. 1320 18,6 20,0 21,8 20,9 | 22,6 24,6 23,8 22,4 25,0 | 17,9 20,1 1 Fod i 2 Fod i Jorden, Jorden. Middel. | Kl, 2 Efim. 993 | 895 9,5 8,6 10,1 8,9 10,4 9,2 10,7 9,5 10,7 9,8 11,5 | 10,0 12,0 | 10,3 124 | 10,5 12,6 | 10,9 12,6 | 11,0 12:37 0 12,5 | 11,2 128 | lå 13.25 Be 13,6 | 11,9 13,810 13,4 | 12,1 13,40 H7oM 13,4 1209 13,6 12,2 13,8 12,3 13,0 05 12:57 ES 12,3 117 12,3 11,7 Maanedlig 1861 27,82 Par. Lin. 2 Fod un- der dagl Vande. Middel. 1099 11,0 11,3 12,4 13,1 13,3 13,9 13,9 14,1 14,1 14,2 14,5 14,7 14,3 14,9 14,3 14,3 14,2 14,1 14,0 14,1 14,0 13,4 | Regn 13,3 do. 13,2 do. 13,7 do. 13,4 do. 13,7 do. 13,9 do. 13,8 do. Vandmængde. 34 Aar, 23,73 Par. Li Juni. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 1,66 | OSO. VÆRN V: OR RSS Om Em Em Eb] SSO OSO ROSES ER RISE MEETS 0 bES bb SBI n af og til. 0,03 | Stille. NO. o. OIO STEEL BLÆNDE DIS DI ONO. ONO. ONO. S. RE > >) kj bb SEK] Stille. 0. ONO. SEJ ØDIS DET EN] KIRKER RIS EKI O. ONO. 0. S. 32231401 KlRk IA bI SK] S? ONO. SO. SOS FREE SR2 bl. bl. bl. bl ) 0. 0. SOMFOSOS ESS SR ISR2 bl bl Em 0,10 | OS0. SSO. SO SOMRE EEN mA DISK KIND] ø. OS0. OSO. OSO. | 3. 3. 1. 1 bISEKE Mm SEM : og 818—9 1,27 | OSO. OSO. Stille. VNV. | 1. 1. 0. 3 mm mm 11) 9-15 og 225-233. 3,36 | VNV. VNV. ONO. OSO. | 1. 1. 1. 1 KINRbIE DSE k] OS0. NV. 0. NO. | ERRE; Fer 5% | KklSÆbI SKIEN KI N. N. NO. NO. 101: 952] kl. kl. kl. kl Stille. Stille. 0. SV OSE OSTE KESKE SKS SKI V. NVE SV: SY. en Se ea] Klik LSE KIND] NV. NV. SO. SSO. 15592559 DISSE DI bIØR DI 'Sb SSVISSVEL SV 3323 HEE HET VE VE: Ve VNV: ES IE BRS) m. kl. bl. kl V. VEEBVNVSRVNIVE bL5 TÆ2LE mEKkESk ID] VSV. NV. NV. NV. VÆR SESV Ce ER RE] Stille. O. SOMMESO OSSE 35 SND SED ER SB] 7 0,19 | SO. SO. OS0O. OSO. | 3,5. 4. 3. 3. bim Em SEM 235) 11;—17:. 2,54 | 0. NO. ONMSSOS SSP MEE 2: DE mmm 24) 18—9 (d. 25) 5500 SO! OSOENVS ENNS 11583755 3 Em Em SK 0] Mm ))9-103 0g32 til (26144. 0,10 | O. SOFKROSOSESSOR HIS IRS 2 NES: bl. bl. m. m og til. OG IKSSO'FSSOMRK OMK OSOM KINESERE SON EM SEM DID] do. EO KO: OMFSSOFEKSOR FOSSER 3 SME mm SE ms Km 3) 1032-41 og (29)213-23. 0,28 | SO. O. OFFON OEM ETS Km Em Som 29) 173-201 og samme S0. 0. So. ERE SEEST FE) EEN EP] 21-1(d.30): 11,06 Vindforhold. 1861. 76 Aar. 1861. 76 Aar, Næs 0:02 0,09 SEN: 0,08 0,12 NO... :0,07 0,06 SYD 01 OEE 029 0,11 VR 20/09 0,22 SO (025010 NV....0,11 0,16 Stille . . 0,06 | i 11 MO) j ig hÉ [LE få i bl j så > i 4) k i fr j Ul å tæ i it i ie JAA! ' mr ( | åse N b KE! É: o i far Fa" "a ks i ! | fil go I ' ! Fag | LA i 5" £ af KJ ' N ig ! Fr så fr ii | [ ; GG '" y SE | i = ii UV. st AT DER | | lg mig Fl ' ' 1 at” | i å å så ' : " kor sa Da å i RL) år | é æt I "ei U er i z F VANS ki. Å x å JA ri, Fa iX KU) tj Sj É Å rå MR " GTSEE ar EN ti ig EN k då i rn i BA SR" Fm s" p få WH i ralert il soil ( STE, mic HJ ill g ul åg v sø. en er es Sy a ra es Fw. É k ' | IN i »å bot QW BET 2 ! ! y ATA yæj (vr Fj E U | U (|; 2 | 4 i [: 4" sy U i b SA! d DW bå ke åg bå føj (AYT ey "Sa (ATT: rer sibfo i tå, am gr i "Aa ss” ED Do F-… (18 0 is rr RAN 0 Sr | i [ army fl D/ vas rdl mer ZJINED AA « ge INN ENGESE Yi VÆR 1 KRAVE "Fr %z £ É var" å TÆER ag y | AV AN ste y »d) bor: Si, "00 DR He UR HS HAD AJA Ea Ore dj ASTA a i i X%,… HON 8 Em ske 0831 MENE ' FRR FT ale. HER ALGA i | AR (Av i” i SK $ ØR PE TAN SEN øm 37 mil sd | p "'oæ vie srt blegne me agRE ti) É "PRES Mads, NIL: AR i MÅ > Ssd4s ØR Æ SARD "rn ra ten VED re La 10 EST TRSMESEKT BEER TT FOR BEM i allke BD "me Ø i i na => 4 EN! Å : Al tut "452 af es då ' + y Var ST må i (SAs => EVER F ES FEE vrang iræren ram atrnserd mir gr ver HR teddeen i pr aone= ss SAV Ho AAR wuiy ETT EU SE SEER SET REESE — É å 3 NE i i: Jr lt K an = Fa . ø is : dg så 2 bd SEN me É LUN "mnjeg 9 Formiddag. 1 (333,21 2 | 34, 19 3 | 33, 68 4 | 34, 27 5 | 34, 28 6 | 33, 75| 7) 34, 41 8 | 34, 35 9 | 34, 27 10 | 35, 34 11 | 36, 54 12 | 37, 03 13 | 36, 10 u4 | 35, 2 15 | 35, 32 16 | 34, 00 17| 34, 57 18f 35, 86 19 | 35, 02 20 | 55, 99 21 | 36, 19 22 | 36, 54 23 | 36, 32 24 | 36, 15| 25 | 36, 90 26 | 34, 94 27 | 34, 00 28 | 35, 09 29 | 35, 30 30 | 36, 49 Barometer, Det bemærkes, at der til Observation af Min. og Max. er i den botaniske Have opstillet 2 nye Thermomel Middag. reduceret til 09 Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. 21 Fod over Jorden. å Bftermidd. Middel | Lavest, Corr.-0907 | Cels. 334,32 | 119808. 1299 33, 38| 11,36 9,0 33, 94| 10,90 9,8 34, 03| 10,46 | 9,1 33,001 1081550 8,1 34. 94 1015.308 154 34, 39| 15,06 | 11,0 34, 20| 14,00 11,0 34, 61| 14,86 | 12,9 35, 954 13,66 14,0 36, 89| 13,06 | 12,8 36, 451 16,16 | 125 35, 83|. 16,80 | 16,0 34, 87| 16,40 | 16,3 35, 03| 15,83 | 16,5 33, 51| 13,26 | 15,4 35, 46) 13,36 1531 3571321 013305 1164 35, 56 14,16 | 14,0 35, 75| 16,46. | 13,8 36, 29! 15,40 | 16,3 36, 21|/ 16,13 | 14,4 35, 14| 16,86 | 15,1 36, 34| 14,33 | 15,0 36,38 1.416,66 | 71354 33, 60! 17,43 | 15,0 34, 15| 14,53 | 14,9 35, 06 14,00 12,3 36,031 12701 13:0 36, 21| 13,80 | 11,5 13,80 Middeltemperatur. 1861. 73 Aar. 1-10 12,87. 13,44 11-21 14,93. 13,81 22231015 /02550 1436 1-31 14,29. 13,87 Høiest. Cels | Jorden. || 1 Fodi Middel. . 13% | 12,3 | 12,2 12,0 12,0 | 12,50) 12,9 | 13,3 | 13,5 13,7 13,3 13,4 14,1 14,3 14,6 14,4 14,0 13,6 13,8 14,0 14,4 14,5 15,0 15,0 14,8 15,0 15,0 114,6 14,1 13,7 Maanedlig Vandmængde. 1 2 Fodi Jorden. Kl. 2 Eftm. 1199 11,7 11,5 11,4 11,4 11,6 11,8 12,1 12,3 12,4 12,5 12,4 12,8 15,0 13,2 13,2 13,1 12,9 12,9 13,0 13,2 13,4 13,7 137 13,7 13,8 13,9 13,8 13,6 13,3 861. 44,05 Par. Lin. 2 Fod un- der dagl. Vande. Middel. 1393 13,7 135 13,2 13,2 13,2 13,3 15,9 13,9 13,9 13,5 14,0 14,2 14,7 14,9 14,9 14,4 14,4 14,3 14,7 15,0 15,2 15,2 15,6 16,0 16,2 16,1 15,6 15,2 15,2 34 Aar, 27,20 Par. Lin. Vindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet, Regn, Sne &e. 81. OOS ENVE NV VNVEVNVE | 383535 SA mm "DI SDI Jeg 0Sr or 10215016 H VSV. VSV.. SV. VSV.J 3. 2: 3.3. mm. -m. bl. bl -204. 4,65 | V. VENN VE HS SES EL Ems EDI DIE bl] -8, og OSSRRÆEN AVS VINE NV I IS RE SOS Mb BR .bI 194. 398) IEStille SV" SOS SOS EO TE TRES INDLEDENDE bl 1 og DSE ONDE SEE NE SED RE are] HIST ENT g til. 016 |.Sv. —”SSV-. 80: SR ROEN KK En 80 505. SSO SV HESS AR ASE DL DEDE — S. SON SSO SSD SES MR SSD Sae 69 FONG NNO SOL ENN ED EH ol -14. v. Vv SVEA ar RAE SDI SbE SBI 1:50 So Es 0 SSO SSO ESS DIED DTS Eb] i. SSO SO MES SUE ES SEE REEKS KE KI Regn 20— OND OSEENN OS FSV RO ETERN AKSER 113—124. SS SV SONNE SEE 1 Mr OD DIS BI 194. 0,88 | s. SSO EN EEN mm pl 1 BSGEN RS lle VENNER ME OSSE DDK SDI 213. 0,31 | VSV. VSY. S. SUT 1133 3 DE "BLD mn 5335 |'S: SV SVERRE SV ERE SES En ODD] kt i S. SLS VE SENE NSSS OS KER O KE —121. SEVEL UNDST SV RSS ASE EDT op SE KTESCRN 1714. O25 SST 8! S. SET BT FESD ms] 10. 0,13 | s. OSO SO ES OSSE EDT OND] 19, 34—7. 176) s. VOVNV LYSVE 3 ME SS an BE pb NSV.… SND SS NS RENSE HEGER BE 6) - Sy SS VSO SSO DSE BT DYBE im 2,90 | 0. SEES Se] ED SE SEN ad ID LØSTE PR] —231 og vs 1180 aa | AE | TR SENE ØE] 6. OEO EN VDON VEREIN VERDEN VEN SES SES ES DEDE DEER] z OSAR HV EVNER VÆRRE S VR HOT SE SRED STE HKTS DTS DID] 14:—182. 0536) FSV SV yE SEMESTER mM SEK ,» Samt at disse ere stillede An over Jorden istedetfor som hidtil 2l Fod. Afbenyttede fra 10—31 d. M. Vindforhold. 1861. … 16 Aar. 1861. 76 Aar. N 0,02 — 0,08 Sy AN: 021 0,13 NO 0,02 0,05 sv 0,24 0,17 0 0,04 0,06 v 0,18 — 0,24 So 0,15 0,08 NY 0,12 0,19 & RAE, P ty y É: Cx mad ESSEN rl i bå ae i AJ ku ad ik ne aa LT SEAN sf BRET NIUE ARATE | … ASE rendt »å le. by . rr er lø (s -— EA 1802 ; x VM » så 15) rer ks REE: i 17278" 091 DNA å fr É: MSN DNS AL) Bas vedr s ' VÆAN ÆÆNT= (MG ØE . VÆLTE JL j x FR il [ (NU ly; Kl An Iel HR Å ra Ren NI d / Vin UR Må tg y r ln, en VE SK fm F ss ØRE ron eng ' tes 2 Mødet den 8”? November. H.. Prof. Holten meddeelte en Fremstilling af Regnforholdene i Europa efter samme Methode som af ham tidligere var an- vendt paa Regnforholdene i Nordamerika. Ifølge denne Methode er et Steds Regntid bestemt som Indbegrebet af de Maaneder, i hvilke RKegnmængden overstiger "49 af den aarlige Regn- mængde, og det bliver i denne Forstand muligt at angive Reg- nens Udbredelse i de forskjellige Maaneder eller Aarstider paa Kaartet. Der blev forelagt 16 saadanne Kaart, af hvilke de 12 angave Regnens Udbredelse i enhver af Maanederne, de 4 Ud- bredelsen i de fire Aarstider. De til Grund lagte lagttagelser vare for største Delen tagne af Doves: »Uber die Vertheilung des Regens auf der Oberflåche der Erde«, og der var benyttet lagttageiser fra omtrent 400 forskjellige Steder; men Oversigten kunde ikke omfatte det nordligste og østligste Europa, deels fordi der ganske manglede Iagttagelser, deels fordi Stederne laae altfor adsplittede. Da Kaartene selv indeholde Resultaterne, kan man ikke godt meddele disse uden hines Hjælp, og man maa her indskrænke sig til nogle faa Bemærkninger desangaaende. Regngrændserne ere ligesaalidt regelmæssige i Europa som i Amerika, og det viser sig i flere Tilfælde, at Localiteterne have en kjendelig Indflydelse paa Regnens Omraade. Saaledes finder man i Februar meget tørt paa de vestlige og nordlige Sider af Bjergstrækningerne, medens der paa de østlige og syd- lige viser sig nogen Tilbøielighed til Regn. I Mai strækker Regnen sig væsentlig over de stvre Floders Vanddrag; kun Weseren og det Øvre af Weichselen ere tørre. I September, hvor Kegngrændserne ere meget uregelmæssige, finder man tørt paa de Steder hvor Viinavlen drives med Held, undtagen i Rhone- dalen. I November, hvor Mellemeuropa har tørt Veir, bliver 15 232 Regnen dog tilbage paa Bjergene; men det er naturligviis først efter lagftagelser hentede fra en længere Aarrække og en Frem- stilling, som gaaer mere i Detail, at en fuldstændig Kundskab om Localiteternes Indflydelse kan ventes. Vinterregnen indskrænker sig væsentligt til de Kystlande, som vende imod Syd og Vest; men saaledes at de brittiske Øer beskylte de hollandske og danske Kyster imod Regnen, medens det vestlige Norge har svag Regn. I Foraaret træffes en tydeligt udpræget Regn kun paa enkelte Steder, hvorimod svag Regn fremtræder paa Vestsiden af Appenninerne, paa den pyrenæiske Halvø og derpaa i en stor bred Bue rundt omkring Alperne. Sommerregnen hersker i det Hele norden for Pyre- næerne og Alperne; de mod Vest vendende Kyststrækninger ere mere tørre end dem imod Øst. Endelig omfatter Høstregnen næsten det hele Europa; kun i Tydskland, Bøhmen og Ungarn, i Irland og det sydlige Spanien forekommer der tørre Stræk- ninger. For saa vidt den her fulgte Definition af Regntiden skulde bestaae sin Prøve, kan man ikke betragte et Steds Regnforhold som tilstrækkeligt charakteriserede ved at sige, at det har Sommer- eller Vinterregn; men for Danmark, det østlige Norge og Sverrig bliver Regntiden i det Hele taget fra Juni til Sep- tember, for Bergen derimod fra August til Februar, kort sagt, mange Eiendommeligheder , som bleve skjulte af det ældre Schema, ville træde tydeligt frem ved den nyere Fremstilling. "993 Hr. Prof. Worsaaes Meddelelse i Mødet den 25åde Januar Om Tvedelingen af Steenalderen, var følgende: Oldforskningen i Danmark er bestandig fra den historisk bekjendte Tid trængt længere og længere tw/bage, ind i den for- historiske Tids Mørke. Da man for omtrent tredive Aar siden for første Gang begyndte at ville bringe Oldsager, Gravhøje og andre Mindesmærker i en simpel 'og klar Tidsfølge ved Ind- delingen i Steen-, Bronce- og Jernalder, og da man allerede kunde abne, at der vare store Tidsrum i den fjerneste Heden- old, som maatte ligge forud for al Historie, hævede der sig ikke faa Stemmer derimod. Det var umuligt, meente man, at denne Inddeling i forskjellige Aldere kunde være rigtig. De forskjellig- artede Oldsager og Oldtidsminder hidrørte aabenbart fra for- skjellige Samfundsklasser, fra Rige og Fattige, og vare følgelig Gmtrent samtidige. »Historiens« almindelig antagne Resultater vilde ellers i altfor høj Grad blive omstødte. Det Umulige skete imidlertid. Den omtalte Inddeling blev anerkjendt og optaget ikke alene hos os, men, saa at sige, i alle Lande, og der er nu ikke mange virkelig Sagkyndige, som . i Hovedsagen nære nogen Tvivl om dens Rigtighed. Men Spørgsmaalet om det danske Folks egentlige Kultur i Oldtiden var dermed ikke afgjort. Flere Omstændigheder syntes at tyde hen paa, at Jernalderen og med den en højere Kultur først i en forholdsviis sildig Tid maatte være grundfæstet her, hvilket jo ogsaa godt nok kunde stemme overeens med Danmarks afsides Beliggenhed og med de »historiske« Efterretninger om Nordboernes Raahed og Barbari i den hedenske Tid. Snart 1/55 … 234 viste der sig rigtignok ikke faa romerske Oldsager, adspredte rundtom i Landet, hvoraf man maatte formode, at der allerede i de første Aarhundreder e. C. havde fundet en ikke ringe For- bindelse Sted mellem Romerne og Nordboerne, især vel Ind- byggerne i det nuværende Danmark, og at disse da ad den Vei maatte have gjort Bekjendtskab med Brugen af Jern. Men det var aldeles umuligt, paastod man, at en slig Forbindelse saa tidlig kunde stadig have været vedligeholdt. Historien vidste Intet herom at melde, og de romerske Oldsager kunde let i en langt senere Tid, maåaaskee ofte reent tilfældig eller undtagelses- viis være indkomne i Norden. Ogsaa i dette Tilfælde blev det Umulige til Vished. Mang- foldige Fund af romerske Oldsager i Forbindelse med de seneste Opdagelser af ældgamle Jernvaaben i Moser i Slesvig, Jylland og Fyen, have tilfulde godtgjort, at Jernalderens mærk- værdig udviklede og tildeels noget eiendommelig-nordiske Kultur er traadt i Kraft i Danmark senest i de første Aarhundreder e. C,, og at altsaa baade Broncealderen og Steenalderen maåae føres endnu længere tilbage i Tiden, langt ned forud for Christi Fødsel. Men ligesom den ældre Jernalders Sager i mange Retninger aabenbarede en ikke ringe Stiil og Kunstfærdighed, saaledes viste ogsaa den endnu ældre Broncealders Vaaben, Redskaber og Smykker en mærkværdig Dygtighed i Forarbeidning, og selv Reenhed i Smag. En saa paafaldende Kultur, som den, der af- speilede sig i disse Broncesager, kunde nu, vedblev man, aldeles umulig have havt hjemme hos os i den fjerne Tid, der gik forud for Christi Fødsel. Alle Broncesager maatte sikkert være ind- førte tilligemed det fremmede Metal fra andre Lande. Imod disse Indvendinger nyttede det i Førstningen ikke, at man kunde fremlægge Beviis for, at Broncesagerne, idetmindste for en meget stor Deel, maatte være forarbeidede her i Landet, især da vore Broncesager ovenikjøbet i flere Henseender ere noget forskjellige fra tilsvarende Broncesager i andre Lande. Men tilsidst bleve Beviserne for mange og for uimodsigelige. Det lod sig ikke 235 gjøre, længere at benægte Muligheden af, at Kulturforholdene hos os i Broncealderen maae have været ganske anderledes, end man nogensinde før kunde faae sig til at troe. Men paa samme Tid, som Broncealderen og med den Kul- turen blev rykket langt tilbage, vare saa talrige Levninger baade fra Bronce- og Steenalderen opdagede rundt om i Landet, at man af -dem med gyldig Grund kunde slutte til, at hver af de nævnte Åldere maatte have varet en meget lang Tid, maaskee endog ÅAartusinder; ja "forskjellige Sammenligninger gav Anled- ning til at formode, at saavel Bronce- som Steenalderen maatte indbefatte flere, hver Alder foreløbig mindst to Tidsrum: en ældre og en yngre Afdeling, alle fire Tidsrum vistnok hver for sig af temmelig betydelig Udstrækning, hvorved jo følgelig Bronce- og Steenalderens og derved hele Bebyggelsens Ælde maatte blive saameget desto større. Uden at tale om andre mærkværdige Opdagelser, navnlig i Udlandet, der ville føre Menneskeslægtens Fremtræden i Europa endnu længere tilbage: til en Periode forud for de seneste Jordforandringer eller dog samtidig med de store her uddøde Dyr Øhinoceroser, Elephanter, Hyæner o.s.v., er det navnlig den nysnævnte foreslaaede Deling, især af Steenalderen, som for Øieblikket er Gjenstand for Tvivl, om den nu endog just ikke strax er bleven henført til »Usandsynlighederne« eller »Umulighederne«. De stadig fremkommende nye oplysende og bekræftende Fund turde maaskee derfor dobbelt give Haab om, åt den Tid ikke skal være meget fjern, da man almindelig vil erkjende, at ogsaa i dette Tilfælde hvad der strax syntes lidet troligt, er blevet vist. Ligesom ved tidligere formeentlige Umu- ligheder, til hvilke, som bekjendt, Forklaringen af Affaldsdyngerne eller »Kjøkkenmøddingerne« længe, skjøndt ogsaa forgjæves, er bleven henregnet, vil da under alle Omstændigheder den reiste Tvivl faae den Fortjeneste, at have bidraget Sit til at rense Forskningen og fremtvinge det endelige Resultat i større Klarhed og Omfang. 236 At Steenalderen, som utvivlsomt har havt en stor Udstræk- ning, og som tilmed omfatter vort Lands allertidligste Bebyggelse, maa i sin Begyndelse og i sin S/utning frembyde noget for- skjellige Forhold, er vistnok meget naturligt. Naar man ret udmaler sig vort Lands Tilstand i den overordentlig tidlige Tid, da det først blev bebygget — som det var med uhyre Ur-Skove, med Moradser, store Søer, Aaløb og Vige eller Fjorde, der alle- vegne skjar sig ind fra Havet, falder det allerede noget svært at troe, deels at Urindvaanerne umiddelbart "efter deres Indvandring skulde have opført de for Steenalderen ejendommelige Steendysser og Jættestuer, som henhøre til vore anseeligste Mindesmærker fra Hedenskabets Tid, deels at Urindvaanerne strax skulde have været istand til at forfærdige de mesterlig dannede Redskaher og Vaaben af Flint, som netop her i Danmark forekomme i større Rigdom og i smukkere, mere udviklede Former, end i noget andet Land i Europa. For over sexten Aar siden blev jeg ogsaa ved en nærmere sammenlignende Betragtning af Oldsagerne fra Steenalderen ledet til at gjøre »opmærksom paa, at Oldsagerne af Steen ikke »hidrøre ganske fra een og samme Tid, da der mellem Steen- »alderens Begyndelse og Slutning ligge flere, eller vel endog »mange Aarhundreder. Paa den ene Side kunde mangfoldige »af de simpleste Steenredskaber meget godt være forarbeidede »med andre Stene, medens det dog heller ikke turde nægtes, »at en heel Deel Steenredskaber, der fortrinlig udmærke sig »ved en kunstfærdig Behandling, bære Spor af at være tildan- »nede med Metal. Man maatte derfor helst gaae en Middelvei »ved at antage, at de ældste og mere ufuldkomne Steenredskaber »ere huggede med andre Stene, og at derimod de yngste, som »brugtes i Slutningen af Steenalderen og i Begyndelsen af Bronce- »alderen, ere blevne forfærdigede deéls med Stene, deels med »Metal.. Denne Mening henstilledes imidlertid til nærmere Prø- »velse; især maatte man haabe at erhverve Oplysning desangaaende ze »af fremtidige Fund, paa hvilke derfor Opmærksomheden. for- »trinlig burde rettes). « Det var et eget Træf, at jeg, om ikke for første Gang?), saa dog for første Gang udførligere, skulde udtale denne Anskuelse ved Fremviisningen i det Kgl. Nordiske Oldskrift- Selskab af et stort Fund af Flintflækker og raat tilbuggede Flintstykker fra Kysten af Egø eller Eiø ved Korsør, netop eet af de Kyst-Fund, som senere med andre lignende har tjent til Grundlag for Delingen af Steenalderens Mindesmærker i to Tidsrum, og som i Forbindelse med Fundene fra Affaldsdyngerne nu er bleven henført til den ældre Steenalder. Men hvormeget man forresten dengang (i 1844) savnede et saadant Stof til mere udstrakte Undersøgelser og Sammenligninger i denne Retning, fremgaaer deraf, at Old- skrift- Selskabets Oldsag - Comitee ikke turde anerkjende fire af Eiø Fundets raat, i Øxeform tilhuggede, Flintstykker (af den nu saa vel bekjendte og hyppig forekommende, trekantede Art) for virkelige Redskaber, men fandt det »rimeligere, at de snarere kun ere en halv tilfældig Form, som er opkommen ved Af- slagningen« 2), Hele Eiø-Fundet selv ausaaes simpelthen for »Lev- ningerne af et fordums Værksted for Forfærdigelsen af Flintredska- ber«, og samme ufuldstændige Forklaring gaves kort efter over tre tilsyneladende lignende Fund fra Øer under Kysten af Bahuslehn 7”). Men kjendte man saaledes kun lidt til Kystfundene, kjendte man dog endnu mindre til Affaldsdyngerne eller »Kjøkken- møddingerne«. Endnu i 1849, fem Åar efter, blev det almindelig antaget, at de Skaller af Østers, Muslinger og Snegle, som i stor Mængde efterhaanden vare trufne paa temmelig høie Skrænter ved Fjordbredderne, maatte være »Stranddannelser«, »hævede Strandlag«, og følgelig Vidner enten om en fordums høiere Vand- 1) See mine Bemærkninger i Antigvarisk Tidsskrift, udgivet af det Kgl. Nord. Øldskrift-Selskab 1843—45. det Hefte S. 99. 2) Jfr. allerede »Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhøie«. 1843. S019=20: 3) Antiqvarisk Tidsskrift 1843—1845. S. 123. 4) Sammesteds S. 107. 238 stand eller om en Hævning af Landet. Hidtil vare rigtignok ogsaa ikkun forholdsviis faa Spor af menneskelig Virksomhed opdagede i Skallagene. Et heelt Vendepunkt i Sagen blev det første store Fund, som jeg Aaret efter (1850), i Forening med Hr. Godseier Olsen var saa heldig at opdage i Meilgaards Dyngen mellem Randers og Grenaa. De ikke faa, i Affaldsdyngen selv udgravede Red- skaber af Flint og Been tilligemed spaltede Dyrebeen, Potteskaar og Trækul lode paa Stedet strax formode, at Dyngen ikke kunde tilfældig være sammenskyllet af Havet, men at den maatte inde- slutte Rester af Maaltider, som Indbyggerne i Steenalderen havde holdt i Dyngens umiddelbare Nærhed. Hr. Prof. Steenstrup, der allerede tidligere baade havde næret grundede Tvivl om den ældre Forklaringsmaades Rigtighed og ahnet et lignende Re- sultat, foretog da først alene og senere i Forening med Conferents- raad Forchhammer og mig, påa den geologisk-antiqvariske GCo- mitees Vegne, nye Undersøgelser, saavel af en lignende Dynge ved Havelse som af forskjellige andre, tilsvarende Punkter. Ved disse sammenlignende Undersøgelser, og ikke mindst ved Prof. Steenstrups Sammenstillinger af de forefundne spaltede Dyre- been, fremgik det med yderligere Klarhed, at de hidtil fundne Affaldsdynger af denne Art væsentligst maatte være Levninger fra Maaltider. Efter den Tid er der, som bekjendt, opdaget en stor Mængde ganske lignende Skaldynger, spredte omkring paa Kysterne af Liimfjorden og af Østjyllands øvrige Fjorde, saavel som paa flere Øer, paa de nordlige Kyster af Fyen og Sjælland og tildeels paa Kullaberg i Skaane. Allevegne have de fundne Skaller, Dyrebeen og Redskaber af Steen og Been viist sig at være til en saa høist paafaldende Grad overeensstemmende, at man efter de talrige vundne Erfaringer næsten nu forud bestemt kan sige, hvilke særegne Skaller, Dyrebeen og Redskaber en- hver nyopdaget Affaldsdynge vil indeholde. Ligesom man af de fundne Redskabers simple Beskaffenhed og af den fuldstændige Mangel paa Metal i alle Affaldsdyngerne 239 naturlig og sikkert maatte slutte, at de hidrørte fra Steenalderen, saaledes gik man i Førstningen uden Videre ud fra den reent forud- fattede Idee, at de hidrørte fra selvsamme Tid og fra selvsamme Kulturtilstand, som de eneste hidtil kjendte Mindesmærker fra Steen- alderen: de mægtige Gravminder, Steendysserne og Jættestuerne. Hvad der dog snart maatte blive paafaldende for enhver op- mærksom laågttager var, at de i Affaldsdyngerne stadig fore- kommende Redskaber af Steen og Been i Reglen vare forskjel- lige fra de sædvanlige, almindeligst kjendte Oldsager fra Steen- alderen. For at nævne et oplysende Exempel, vare de aller- hyppigst i Affaldsdyngerne forefundne Steenøxer eller Redskaber i Øxeform netop af den særegne, ovenfor omtalte trekantede Art, som endnu i 1844 ansaaes for en tilfældig Form, og som, efterat være erkjendt for et virkeligt Redskab, dog indtil Affalds- dyngernes egentlige Opdågelse (1850) ikkun enkeltviis forekom selv i de største og fuldstændigste Samlinger af Oldsager. Aftfalds- dyngernes Redskaber i det Hele frembød saa raae og simple For- mer, at man ved at stille dem ved Siden af de sædvanlige, for- detmeste smukt slebne og formede Steenredskaber, der udgjøre det ejendommelige Indhold af Steenalderens Dysser og Jætte- stuer, maatte opdage en stærkt iøinefaldende Forskjel. Derimod vilde man igjen træffe en paafaldende Liighed mellem Affalds- dyngernes Flint-Sager og nogle meget raae Flintredskaber, der efterhaanden vare opsamlede paa Kysterne, især dog af mindre Øer, heelt ud i Vandet, t. E. paa Eiø, paa nogle andre forhen- værende Smaaøer ved Korsør og flere Steder, Erfaringerne med Fensyn til Forskjellene mellem Fundene fra Affaldsdyngerne og fra Steengravene fik imidlertid ved stadig fortsatte lagttagelser og Sammenligninger saavel i som udenfor Norden en saadan Betydning, at jeg troede at kunne forklare Redskabernes indbyrdes Forskjelle paa en ganske simpel og naturlig Maade ved at hidlede deres Oprindelse fra forskjellige Tider, og ved, foreløbig for Danmarks Vedkommende, i Henhold hertil at opstille en ny Deling af Steenalderen i to Tidsrum: EM en ældre, som omfatter Affaldsdyngerne og Kystfundene med deres raae, ufuldkomne og fordetmeste uslebne Redskaber af Steen og Been, og en yngre, hvis større Udvikling eller Kultur aabenbarer sig i de smukkest formede, slebne og forarbeidede Steen- redskaber saavelsom ogsaa i de, selv vor Tid impone- rende Steendysser og Jættestuer "). É Denne nye Deliug sluttede sig til lignende, af mig forsøgte Tvedelinger af Bronce- og Jernalderen, der vistnok begge kunne siges senere stadig at have fundet mærkelig Bekræftelse ”). Da den følgelig, forsaavidt dens Rigtighed skulde blive anerkjendt, aabenbart maatte blive af ikke ringe Vigtighed som Udgangs- punktet for vor Kjendskab, ikke alene til Kulturudviklingen hos Danmarks, maaskee tillige hos en stor Deel af det øvrige Eu- ropas ældste Indbyggere, men ogsaa til den med disse samtidige Dyre- og Planteverdens Beskaffenhed og gradevise Forandringer, kunde jeg ikke Andet, end ønske, at dette mit Forsøg til en Udvidelse af det hidtil gjeldende archæologiske System maatte blive underkastet en grundig og omfattende Prøvelse af Sag- kyndige. Det har derfor været mig særdeles kjært, at min æréde Ven og Collega Professor Steenstrup, som har saa stor Fortjeneste af vor Kundskab baade om Affaldsdyngerne og om vort Lands forhistoriske Fauna, aabent har fremsat sine Tvivl ved den af mig saaledes foreslaaede Tvedeling af Steenalderen. Paa Grund af Prof. Steenstrups bekjendte Skarpsindighed tør jeg vel nok antage, at han for Danmarks Vedkommende om- trentlig har udtømt de væsentligste Indvendinger, som ville kunne 1) S. videre min Meddelelse i Oversigten for 1859 S. 93—129 og mit sær- skilte Aftryk: »Om en ny Deling af Steen- og Broncealderen«, Kbhvn 1860. Svo. 37 Sider For Broncealderens Vedkommende jfr. bl. A, Meklenburgische Jahrbucher XXIV. S. 267—269 og XXV, S. 241—246. Om Jernalderens Deling see Lisch Jahrb. XXVI, S, 163—168, Troyon: Habitations Lacustres. Lausanne 1860 p. 179 sq. 333 sq. Etudes géologico-archéologiqves en Danemark et en Suisse par A. Morlot. Lausanne 1860. » fremføres derimod. Men i disse Bemærkninger har Prof. Steen- strup dog, hvad han selv udtrykkelig bemærker, ikke kunnet tage Hensyn til de af mig senere!) beskrevne lærerige og op- lysende Fund baade her i Maribo Sø og samtidig i flere Lande i det vestlige Europa, hvorved mærkelig nok ogsaa der, aldeles uafhængig af mit System, Ideen om en ældre Steenalder med overordentlig raae Steenredskaber er bleven bragt paa Bane. Endnu mindre har han naturligviis kunnet berøre adskillige ganske nye Fund, som ere opdagede paa vore Kyster i sidst- afvigte Efteraar, og som betydelig have udvidet Kjendskaben til den formeentllig ældste Tids Sager. Professor Steenstrup indrømmer Rigtigheden af min Hoved- sætning, at der mellem Redskaberne fra Affaldsdyngerne og fra Steengravene findes en kjendelig Forskjel, idet Affaldsdyngernes Sager i Reglen ere langt raaere og simplere, end Stleengravenes: Derved er der, som jeg troer, allerede vundet et saare vigtigt Udgangspunkt, om nu endog vore herfra udledede Slutninger for Tiden gaae i forskjellige, tildeels heelt modsatte Retninger. Thi Prof. Steenstrup »føler sig hverken synderlig tilbørelig til at see nogen Kulturforskjel eller Tidsforskjel udtalt i de nævnte Forhold, saavidt vi hidtil kjende dem«. Han minder om, at endskjøndt »Kjøkkenmøddingernes talrige, raae og mindre bear- beidede Steensager egenlig udgjøre en egen Klasse for sig« og det »z Modsætning til Gravhøienes bedre forarbeidede Redskaber, hvis Repræsentanter 1 en raaere Form de erindres ikke at være«, såa vil en saadan Forskjel formeentlig godt kunne forklares ved de paagjeldende Redskabers »særegne Anvendelse«. De raae Flint- og Beenredskaber i Affaldsdyngerne og i Kystfundene kunne jo gjerne have havt »en szæmpel Brugsanvendelse« til Østers-, Musling- og Snegle-Fangsten« ”) paa Kysterne, hvor de 1) Oversigten for 1859. S. 117—129. Mit særskilte Aftryk S. 25—37. 2) Oversigt over det Kgl. D. Vidensk. Selskabs Forhandl. 1859. S.174. 176.181. Særskilt Aftryk »Om Hr. Prof. Worsaaes Tvedeling af Steenalderen« af Prof. J. J. S. Steenstrup. Kbhvn 1860. S. 6. 8. 13. a nu forekomme, »z Beglen« som »bortkastede«, »mindre værdi- Fulde og let erstattelige« Ting (»kun undtagelsesviis ere de bedre og turde da ansees for ufrtivilligen tabte«), medens derimod paa selvsamme Tid »de udvalgte og de bedste — meget taler endog Jor: de smukkeste — Vaaben og Redskaber« ere blevne ned- lagte i Gravene »takket være hin dunkle Anelse om Livets Fort- sættelse % eller hinsides Graven og den derpaa hos de Efter- levende grundede Omhu for værdigen at udstyre deres Afdøde til dette nye Liv«"). Det Resultat, hvorved man rettest maatte blive staaende, skulde følgelig være, at Affaldsdyngerne og Steen- gravene »vise os væsentligen to Dider af een og samme Kulturtil- stand«. Under alle Omstændigheder »tz/høre de to ueensartede Sider af Kulturlivet« og »en umiddelbar Sammenligning af deres For- skjelligheder« vilde saaledes ikke engang »tilfredsstillende begrunde Antagelsen af en under deres Tilblivelse herskende Kulturforskjel«. Ja indrømmede man endogsaa en saadan Kulturforskjel, vilde der slet ikke være Nødvendighed for at antage nogensomhelst, dertil knyttet »TY%dsforskjel« ; thi »hvorofte bestaae ikke to Kul- turtrin, der ere endnu mere afvigende fra hinanden, end de to Jormentlige Afsnit indenfor Steenalderen, aldeles samtidigen % samme Land, det ene ved Siden af det andet, det ene f. Ex. ved Kysten, det andet lidt indenfor Kysterne, eller begge strøede æmellem hinanden«? Desuden maa det heller ikke glemmes, hedder det, at »Forandringer 7 Kultur og Udvikling hos een og samme Folkestamme langtfra altid vise sig som Fregymang, men meget ofte vise sig at være Tilbagegaaen eller Tilbagefalden imod et lavere Stadtum«. »I den Omstændighed, at eet Kultur- trin er lavere end et andet i samme Land, ligger der altsaa ikke noget bestemt Vidnesbyrd om, at hints Bærere have levet tidligere, end dettes eller ere gaaede forud for dem«, i hvilken Hen- seende der netop henvises til den af mig opstillede yngre Bronce- og Jernalder, hvor der jo, efter mine egne Formodninger, maa 1) Sammesteds S. 176. Steenstrups særskilte Aftryk S. 8. 243 have været anvendt »p/umpere og mindre vel forarbeidede Gjen- stande«, end i de samme to Tidsrums ældre Perioder"). Min ærede Collega synes imidlertid ganske at have over- seet, at de af ham her sammenligningsviis påaberaabte For- skjelle mellem Sagerne fra Bronce- og Jernalderens ældre og yngre Tidsrum indskrænke sig til mindre, for den Uindviede ofte umærkelige Nuancer i Ornamenter og Former, og at disse Nuancer aldrig paa nogen Maade ville kunne stilles ved Siden af de stærkt iøinefaldende, gjennemgaaende Forskjelle mellem den ældre Steenalders overordentlig raae og den yngre Steenalders smukt udarbeidede Redskaber og Vaaben. Tilbagegangen i Bronce- og Jernalderen antyder aabenbart kun en Tilbagegang i Smag, medens en Tilbagegang i Steenalderen, som den, hvortil der henpeges, vilde betegne en Nedfalden fra en vis, begyn- dende Kultur til fuldstændig Raahed og Barbari. En slig una- turlig Tilbagegang vilde man derfor kun være berettiget til at antage, naar idetmindste nogle af de her eller i andre euro- pæiske Lande gjorte Fund kunde anføres som Beviser derpaa. Men det er saalangt fra, at saadanne Kjendsgjerninger hidtil ere komne for Dagen, at tvertimod a//e Iagttagelser bestemt vise hen til, at Kulturen i hiin ældgamle Tid her i det nordlige og i det vestlige Europa maa have udviklet sig gradeviis fra en lavere til en højere Tilstand. Ja i Frankrige har man for Steen- alderens Vedkommende hidtil netop uden nogensomhelst Und- tagelse paaviist, at de raaeste, uslebne og i det Hele simpleste Steenredskaber kun træffes i de dybeste Jordlag, hvorimod de smukkest forarbeidede alene forekomme langt højere oppe, oven- påa eller nær ved den nuværende Jordoverflade ?”). Prof. Steenstrup turde vistnok ogsaa selv nærmest kun i Forbigaaende have fremsat sine lidet sandsynlige og i al Fald fuldkommen ubeviste Bemærkninger om en Tilbagegang i Kultur i Steenalderen, hvorimod han aabenbart lægger ulige større Vægt 1) Sammesteds S. 190. 175. 174. 189. Stps særskilte Aftryk S. 22. 7. 6. 21. A ?) See Oversigten for 1859. S. 126. Mit særskilte Aftryk S. 34. 244 paa sin anden Sætning, at de i Affaldsdyngerne og Jættestuerne fundne Sager, tiltrods for deres indbyrdes Forskjelle, gjerne kunne hidrøre fra eet og samme Kulturtrin og fra selvsamme Tid. Omendskjøndt jeg nu nærer den Overbeviisning, at Affalds- dyngerne og Steengravene virkelig betegne to forskjellige Kultur- stadier, et ældre og et yngre, vil jeg dog gjerne strax gaae ind paa den Anskuelse, at de nævnte Mindesmærker nok kunne have været samtidige, men vel at mærke da alene z en Over- gangsperiode, hvor den ældre og den nyere Kulturtilstand kæm- pede om Herredømmet. Jo mere man nemlig har lært Oldtids- minderne at kjende, desto mere maa man føle sig forvisset om, at Overgangene fra den ene Kulturtilstand til den anden ikke i Reglen ere foregaaede saa pludselig, som man før har troet. Der har været, stundom endog meget lange Tidsrum, hvor for- skjellige Kulturtilstande have bestaaet ved Siden af binanden, og det er sikkert nok fra saadanne Overgangstider, at meget forskjelligartede Oldsager undtagelsesviis kunne forefindes sam- lede i broget Blanding. Ved nærmere Undersøgelse vil det dog ogsaa vise sig, at i de Lande, hvor to forskjellige, indbyrdes meget afvigende Kulturtrin aldeles samtidig bestaae, »det ene ved Siden af det andet, det ene f. Ex. ved Kysten, det andet lidt indenfor Kysterne eller begge strøede mellem hinanden«, er et saadant Forhold i Reglen zkke oprindeligt, men fremkommet ved successive Ind- vandringer fra forskjellige Folkestammer eller ved en nyere Kul- turs Fremtrængen. Det er tænkeligt, skjøndt ingenlunde vist, at store Lande, som t. Ex. Amerika, fra den allertidligste Be- byggelsestid af kunne, paa Grund af deres umaadelige Udstræk- ning, have tilladt meget forskjellige Kulturtrin Zzge oprindelig at udvikle sig og derefter bestaae i Tidernes Løb paa Kysterne og i det Indre af Landet ved Siden af hinanden. Men noget Saa- dant kan sikkert umulig have været Tilfældet i et Land af en saa overordentlig ringe Udstrækning, som vort Fædreland, der tilmed i den fjerneste Oldtid næsten overalt maa have været 245 dækket af saa store Skovstrækninger, at væsentlig ikkun Kysterne vare tilgjængelige. Jeg maa snarere, tverimod min ærede Collegas Antagelse, paa det Bestemteste paastaae, at hvis de særdeles raae Flint- redskaber i Affaldsdyngerne og Kystfundene vise sig at være Minder om et noget andet Kulturtrin, end det, der har afpræget sig i de smukt forarbeidede Steenredskaber saavelsom ogsaa i de store Dysser og Jættestuer, da er eo ipso derved en, idet- mindste oprindelig, » Tidsforskjel« godtgjort. Professor Steenstrup søger nu vel i Forveien at svække Sandsynligheden af, at man, ved umiddelbar Sammenligning af Forskjellene mellem Affalds- dyngerne og Kystfundene paa den ene samt de store Steen- grave paa den anden Side, skulde kunne komme til noget saadant Resultat om en bestemt tidligere Kulturforskjel, da han gjør opmærksom paa, åt de nævnte Mindesmærker »tw/høre to ueens- artede Sider af Kulturlivet«, idet nemlig »den store Mængde af de henkastede simpelt forarbeidede og til en simpel Anvendelse bestemte Redskaber og Vaaben« i Affaldsdyngerne og paa Ky- sterne kun skal have været benyttet til de daglige Beskjæftigelser ved Fiskeri og Jagt, medens de smukt forarbeidede Redskaber nærmest til Ære for de Afdøde ere blevne nedlagte og saaledes formelig »gyemte eller opbevarede« i Gravene"). Men det er vistnok hævet over al Tvivl, at denne Beviisførelse er grundet paa en ny og tvivlsom Opfattelse af de virkelige Forhold. Det er unægtelig en af mig selv og senere »af alle Landets Oldforskere anerkjendt Sag, i hvilken fortræffelig Stand samtlige Redskaber fra Gravhørtene i Reglen ere og med hvilken Omhu de have været nedlagte t dissev. Men deraf følger paa ingen mulig Maade, som Prof. S. har villet antyde, nogensomhelst almindelig Anerkjendelse af, at der i Gravene udelukkende skulde træffes »de udvalgte og de bedste — meget taler endog for de 1) Oversigten for 1859. S. 176, Stps særsk. Aftryk S. 8, REE: smukkeste — Vaaben og Redskaber« "), og at saaledes, tvertimod vilde eller hbalvvilde Folkefærds saa bestemt udprægede Skik, de til den daglige Syssel ellers brugelige raaere og simple Red- skaber ikke skulde have været nedlagte hos de Afdøde. Og noget Saadant maatte dog, efter Prof. Steenstrups Anskuelse, netop have fundet Sted her med vore Steengrave, da han selv bestemt indrømmer, at Affaldsdyngernes og Kystfundenes raae og mindre bearbeidede Sager egenlig udgjøre »en egen Klasse for sig«, ja at de zkke ere »Repræsentanter i en raaere Formu for »Gravhøienes -bedre forarbeidede Redskaber«, men at deres Eiendommeligheder hidrøre væsentlig fra »den særegne Anvendelse, som de maae have havt« til »Føske-, Østers-, Musling- og Snegle- Fangsten«. En saadan skarp Grændse mellem Datidens Red- skaber til den daglige »fredelige Bedrift« og til Nedlægning i Gravene har imidlertid neppe nogensinde før været opstillet i vor Årchæologie. Det er vel nemlig ganske vist, at de fleste Steenredskaber i Dysserne og Jættestuerne ere velbevarede og at de gjerne endogsaa synes at have været nye paa den Tid, da de bleve nedlagte. Men fordi disse Redskåber have ubeskadi- gede Egge, hvilket er deres væsentligste Særkjende”), tør man ingenlunde deraf slutte, at de have været »udvalgte eller de bedste — meget taler endog for de smukkeste — Vaaben og Redskaber« paa den Tid, især da, hvad Prof. Steenstrup ganske rigtig fremhæver, Steengravenes Øxer eller Kiler og Meisler af Flint langtfra altid ere omhyggelig heel- eller halvslebne eller endog kun slebne paa der yderste Eg; ikke sjeldent ere de simpelthen tilhuggede uden mindste Spor til Slibning; smukke og simple Redskaber træffes blandede i de samme Grave. Men selv de simplest forarbeidede Kiler eller Øxer fra Gravene ere da alligevel hyppigst i Form og Foraårbeidning kjendelig forskjellige fra Affaldsdyngernes og Kystfundenes ulige raaere tilhuggede Kedskaber af tilsvarende Art. Efter Prof. Steenstrups Yttringer 1) Sammesteds S. 175—6. Stps særsk. Aftryk S. 7—8. 2) See mine tidligere Bemærkninger herom i Oversigten for 1853 S. 105. 247 om Datidens Omhu for de Afdøde kunde man ovenikjøbet let fristes til at troe, at de formeentlig »udvalgte, eller de bedste«, »smukkeste« Steenredskaber væsentlig kun fandtes gjemte, omhyggelig nedlagte i Steengravene, eller at de dog, i Modsætning til Affaldsdyngernes og Kystfundenes saa talrige og formeentlig ligegyldig tabte eller henkastede, raae Red- skaber, i det Højeste ganske undtagelsesviis ville: kunne træffes udenfor Gravene, paa Marker, i Moser og Søer; »thi«, hedder det, »der er aabenbart anvendt en ikke ringe Møre paa deres Bearbeidelse, og de maae betragtes som Ting af saamegen Værdi, at man 7 Reglen passede vel paa dem«"). Men det er ikke alene, som min Collega ogsaa selv antyder, tvertimod Til- fældet, at de allerfleste af de »smukkeste« Flintredskaber, af de sande Pragtstykker i Oldsag-Museet, der, som t. Ex. Dolkene eller Knivene med Haandtag, ere prydede med indhuggede nøi- agtige Ornamenter, just ere fundne udenfor Steengravene. Det er tilmed bekjendt nok, at Steenredskaber, der ere fuldt saa smukke som Steengravernes, i uhyre stort, tilvisse ganske for- bausende Antal, ja hidtil uden nogensomhelst Sammenligning i langt større Mængde, end Affaldsdyngernes og Kystfundenes raaere Steenredskaber, opdages rundtom i Landet, ofte med umiskjendelige Spor af Brug og Slid, netop adspredte som tabte eller endog som »henkastede« paa Marker, i Søer og Moser. Alene i fåa Aar er der ved to Mænds Indsamlinger i en lille Deel af Fyen tilvejebragt mange tusinde Flintsager. aldeles liig Steengravenes, og af dem ere dog utvivlsomt kun de færreste fra tidligere forstyrrede Steengrave, idet tilmed mangfoldige ere enten stærkt slidte eller afbrudte og beskadigede ved Brugen i Oldtiden. Man kunde vel sige, og vistnok med Rette, at der Tid efter anden mulig vil blive opdaget, i al Fald til- nærmelsesviis, en ligesaa stor Mængde af de raaeste Flint- redskaber paa vore Kyster. Men dette vil ikke kunne formindske Betydningen af den uimodsigelige Kjendsgjerning, at de saa- 1) Oversigten for 1859. S. 177. Særsk. Aftr. S. 9. 48 kaldte »udvalgte«, »bedsteu, »smukkeste« Flintredskaber i Steen- gravene ere 7 Hovedsagen fuldstændig af samme Art og For- arbeidning som de andre, aabenbart almindelig, paa den Tid benyttede Redskaber og Vaaben; kun bære disse sidste mere Spor af Slid og af derved fremkaldte nye Tilhugninger og Til- slibninger. Jo flere af de raaeste Flintredskaber, der efter- haanden opdages, især afsondrede for sig paa visse bestemte Finde- steder, desto klarere vil det fremgaae, hvad ogsaa er ganske nadurligt, at man til forskjellige Tider har havt,idetmindste noget forskjelligartede Redskaber, og at man da selvfølgelig til hver Tid har medgivet den Afdøde til Brug i den anden Verden de selvsamme Redskaber og Vaaben, som han i levende Live var vant til at benytte, hvad enten nu disse- vare hans egne, vir- kelige Redskaber eller fuldkommen tilsvarende, ganske nye, omhyggelig slebne og forhen ubrugte Stykker, hvilket Sidste dog allerede synes mig at tyde hen paa mere udviklede Fore- stillinger, påa en noget høiere Kultur. Sammenligninger i denne Henseende med vilde Folkestammers Skikke ville yderligere godtgjøre, at det Naturligste og følgelig det meest Oprindelige sikkert maa have været, at de Afdøde fik deres egne, deres kjæ- reste Sager med sig i Graven. Efter den fuldstændige Over- eensstemmelse, der aldeles uomstødelig findes mellem Steen- gravenes ubrugte og de forresten dengang almindelig ”brugte, smukt slebne og forarbeidede, men dog tabte eller henkastede Redskaber, kan det ikke feile, at de Folk, der begravede deres Døde i Dysserne og Jættestuerne, ogsaa maåe have hyldet den hos slige Folk vanlige Tro, at Livet i den anden Verden var en Fortsættelse af Livet i denne og i Henseende til Redskaber og Vaaben knyttet væsentlig til de samme Betingelser. Man er derfor heller neppe berettiget til i og for sig at ansee Steen- graves og Affaldsdyngers eller Kystfunds forskjelligartede Red- skaber for Udtryk af saa »ueensartede Sider af Kulturhvet«, at de ikke med noget Udbytte for Spørgsmaalet om en lavere eller højere Kultur kunne sammenlignes. Hidrøre Affaldsdyngerne og 249 Steengravene fuldkommen fra selvsamme Tidsrum og fra selv- samme Kulturtilstand, maae ogsaa de i dem opbevarede Red- skaber for Livet og Døden frembyde den nøieste indbyrdes Overeensstemmelse, Det forekommer mig, at min Collegas Bestræbelser for at paavise en slig Overeensstemmelse eller for idetmindste at bort- forklare nogle af Ulighederne mellem Affaldsdyngernes og Steen- gravenes Indhold strax røbe en iøinefaldende usikker Grundvold. Naar han paastaaer, at Redskaberne i Affaldsdyngerne og Stéen- gravene hidrøre fra saa »ueensartede Sider af Kulturlivet«, at man ikke af deres Forskjelle, de være nok såa store, tør slutte til en virkelig »Kulturforskjel«, kan man vistnok spørge, med hvilken Ret han derefter selv netop af disse samme, ellers saa ueensartede Redskabers indbyrdes Ligheder vil troe med nogensomhelst Sikkerhed eller Sandsynlighed at kunne henføre dem til en samtidig,. fuldkommen eensartet Kulturtilstand, da de formeentlige Ligheder jo ikke kunne opveie Forskjel- lene? Med Hensyn til disse Forskjelle yttrer min Collega selv: »Jeg har allerede indrømmet (og dette er da ogsaa »en temmelig bekjendt Sag), at naar vi i det Store sammenligne »de af Kjøkkenmøddingerne udgravne Redskaber af Sten og »Ben med de 7 Gravhørenes Stenkamre fundne, da er Forskjellen »meget stor, men det maa ogsaa igjen indrømmes mig, at For- »skjellen synes langt større end den i Virkeligheden er. Bringe »vt nu denne Forskjel, som vi maae, ned til dens virkelige »Størrelse, saa kan denne dog endnu ikke bruges ligefrem som »Maal paa Vidden af den Kløft, der muelig havde været imellem »Gravbyggernes og Dyngedannernes Kultur; dertil maatte idet- »mindste fordres, at Redskaberne, der sammenlignedes, hørte til »samme Side af Kulturlivet og + det Hele afgave lige gode Ud- »tryl for en Kultur; men delte er langtfra Tilfældet, og at ville »udtrykke Forskjellen i Kultur ved Forskjellen i Redskaberne »bliver derfor let at regne med uensartede Størrelser.« Prof. Steenstrup gaaer derefter over til at udvikle, at der i 16” 250 Affaldsdyngerne blandt de talrige raae Flintredskaber dog ogsaa er fundet enkelte Gjenstande, som ere- »vewlti/hugne eller slebne«, og som baade i Form og »Udførelse« røbe en bedre Forarbeid- ning, om de end hidtil ikkun udgjøre »faa Procent« og kun ere opdagede i »fire til fem« af Affaldsdyngerne eller »Kjøkken- møddingerne«, formeentlig dog netop i nogle af de største og bedst undersøgte. Han omtaler dernæst, hvorledes flere Red- skaber i Affaldsdyngerne forraade et kjendeligt Mesterskab i Behandlingen af Flinten, hvorledes andre Gjenstande igjen aaben- bart maae være forarbeidede med s/ebne Redskaber, hvorledes ogsaa enkelte af de for Affaldsdyngerne charakteristiske raaeste Flintredskaber først i de seneste Aar ere opdagede i eller ved Steengrave, hvor de tidligere muligviis ikke ere blevne tilbørlig kjendte og paaagtede, samt endelig hvorledes adskillige Gjen- stande ere fælles baade for Steengravene og Affaldsdyugerne. Om jeg, i Henhold hertil, nu endogsaa vilde erkjende (hvad jeg forresten ikke ubetinget kan), at Prof. Steenstrup har Ret i sine Forsøg paa til den Grad at formindske de ommeldte For- skjelles Størrelse og Betydning, saa bliver der dog under alle Omstændigheder, efter hans egne, uforbeholdne Indrømmelser, en tilstrækkelig stor Forskjel tilbage, idet han erkjender, az det kun »er større, almindelige Resultater«, der maae »tages op % Sammenligningen«, og »at Forskjellen tmellem de fra de to Sider vundne Resultater er selv et sligt, større almindeligt Resultat« "). Han antager rigtignok atter her at kunne dække sin Beviis- førelses umiskjendelige Svaghed ved at paaberaabe sig, at alligevel »disse Forskyelligheder ikke ere større end man maatte vente det indenfor samme Tidsalder, naar man henter Kjendsgjernin- gerne for dem fra to Klasser af Mindesmærker af saa for- skjellig Natur, som Affaldsdynger, Kjøkkenmøddinger, paa den ene Side, Stenkamre og Begravelseshelligdomme paa den anden Side«. Men hele denne Theorie om Benyttelsen af »en egen 1) Oversigten for December 1859 S. 173, Stps særskilte Aftryk S. 5. DN EE Klasse« Sleenredskaber for det daglige Livs fredelige Bedrift og aldeles samtidig under »een og samme Kulturtilstand« om An- vendelsen af en anden Klasse tildeels forskjellig formede Steen- redskaber for »Begravelseshelligdommene« , er, som alt ovenfor antydet, en ganske ny, formeentlig væsentlig paa en Misfor- staaelse grundet, i og for sig saare unaturlig Paastand, som ikke hidtil har været anerkjendt i vor Archæologie, som ikke finder nøogensomhelst Bekræftelse i de ved vore øvrige Grave fra Oldtiden bekjendte Forhold, men som snarere fuldkommen strider imod de hos vilde Folkefærd almindelig herskende Grav- skikke. Prof. Steenstrup holder sig stadig til »den tødligere Op- Fattelseu, at Affaldsdyngerne og Steengravene ere samtidige, som »den ene rigtige« (skjøndt den fra først af og i det Hele kun er en løs Forudsætning), istedetfor at han skulde fremføre overbevi- sende Kjendsgjerninger for dens Rigtighed, navnlig t. Ex. ved at godtgjøre en aldeles fuldstændig Eensartethed eller Blanding af Ind- holdet af de paagjeldende Mindesmærker. Men idet han fremdeles maa anerkjende Forskjellene og det endogsaa »som en temmelig bekjendt Sug«, synes han altfor meget at have overseet, at bliver det, som han selv siger »let at regne med ueensartede Stør- relser« »at ville udtrykke Forskjellen i Kultur ved Forskjellen % Redskaberne«, saa bliver det-endnu snarere at regne med ueens- artede Størrelser, naar man, uden sikkre Beviser, ved Forskjel i Redskaber vil udtrykke Lighed i Kultur. Jeg kan desuden heller ikke paa nogen Maade erkjende Kigtigheden af min ærede Collegas Paastand, at de tilsyne- ladende »store« Forskjelle mellem Affaldsdyngernes og Steen- gravenes Indhold ved en nøiere Undersøgelse og Sammenligning svinde mere og mere bort. For mig stiller Sagen sig lige om- vendt. Naar man anvender den samme strenge Kritik paa de formodede Ligheder, som den, hvormed Prof. Steenstrup har søgt at formindske Forskjellene, troer jeg, at snarere Lighederne ville svinde bort i en mærkelig Grad, og at Forskjellene endnu klarere end før, ville træde tilsyne. — 252 Professor Steenstrup giver mig, som ovenfor berørt, fuld- kommen Ret i, at det ved Spørgsmaale af denne Art kun er »større almindelige Besultater«, der maae »tages op i Sammen- ligningen«, og »at Forskjellen imellem de fra de to Sider [Affalds- dyngerne og Steengravene] vundne Resultater er selv et sligt større almindeligt Resultat«. Ved Indrømmelsen af, at de bedre for- arbejdede Flintredskaber i Affaldsdyngerne ikkun udgjøre »faa Proceni« og kun ere fundne »7 fire eller fem af Kjøkkenmød- dingerne«, bekræfter han ligeledes aabenbart Rigtigheden af min Sætning, at »det er en reen Undtagelse at finde slebne og smukt polerede Steensager i Østersdyngerne selv«. Naar Professor Steenstrup nu ikke desto mindre søger at bortforklare disse tilvisse mærkelige Kjendsgjerninger ved bl. A. at ville paastaae og videre udvikle, »at man dog derfor endnu ikke kan sige, at slige (veltilhugne eller slebne) Sager kun findes faa Affaldsdynger«, da de ere opdagede i »fire til fem« af de større og hidtil med størst Omhu undersøgte Affaldsdynger, da de sikkert »vzæl/e, om end + et ringe Antal, findes + alle Dynger af større Omfang, der nærmere blive undersøgte», og da man i det Hele paa Grund af de bedre Redskabers » Værdi« mere maatte »undre sig over, om man paa slige Møddinger eller Af- faldsdynger fandt flere af dem, end om man fandt færre«, saa forekommer det mig, at der baade er lagt utilbørlig Vægt paa de bedre tilhuggede og slebne Redskabers formodede anseelige »Værdi«, og at der hverken er anvendt fornøden Kritik ved Undersøgelsen af de paaberaabte forskjellige Redskabers virke- lige Findested eller ved Betragtningen af de slebne Flintsagers Beskaffenhed og indbyrdes Forhold. Seer man nemlig hen til den umaadelige, hartad utrolzge Mængde smukt forarbeidede og slebne Steenredskaber, som, hyppig med Spor af Brug og Slid, findes tabte eller henkastede rundtom i Landet, er der neppe nogen gyldig Grund til at gaae ud fra, at disse Sager skulde i og for sig til en vis Tid have været skattede synderlig højere, end de raae Steenredskaber i Kystfundene og 253 Affaldsdyngerne; der er idetmindste paa ingen mulig Maade passet bedre paa dem. Under alle Omstændigheder turde det sikkert blive meget farligt for Prof. Steenstrups egne Theorier, hvis det ogsaa lyk- kedes ham at godtgjøre, at smukt slebne og tildannede Red- skaber forekom i »a/le« større Dynger og at de vilde træffes endnu hyppigere, naar de ikke havde været »7%ng af saamegen Værdi, at man + Reglen passede vel paa dem«. Thi heraf maatte da aabenbart følge, at de nævnte smukke og bedre Ting ogsaa havde været »anvendte« ved Kysterne ligesaa fuldt som de raae Redskaber, med hvilke de træffes blandede i Affalds- dyngerne. Jo flere smukt formede og tildannede Steensager Affaldsdyngerne efterhaanden maatte sees at indeholde, desto mindre Grund vilde der altsaa være til at betvivle Anvendelsen iflæng paa Kysterne af de smukke og de raaeste Flintredskaber, desto vanskeligere vilde det da blive for Prof. Steenstrup »ved en særegen Anvendelse« åt kunne rimeliggjøre den mærkelige Mangel i Steengravene paa de for Affaldsdyngerne og Kyst- fundene ejendommelige raaeste Redskaber, og desto svagere vilde hans allerede nu langtfra fyldestgjørende Forklaring blive, ifølge hvilken han i » Uagtpaagtvenhed paa disse indtil 1848 ikke erkjendte Former af Steenredskaber« vil »søge Grunden hvorfor man hidtil ikke eller dog saa yderst sjelden, har kunnet paavise dem fra Gravhørtene«. Thi da man forlængst i Steen- gravene og Jættestuerne har opsamlet og indsendt Flintflækker, baade store og smaa, er der ingen rimelig Anledning til at for- mode, at man såa stadig, ja næsten uden Undtagelse skulde have overseet de i al Fald mindst ligesaa iøinefaldende Kiler af Flint, selv om de vare meget raat tildannede, naar saadanne Sager virkelig almindelig håvde været nedlagte i Gravene ved den Afdødes øvrige Gravgods. Det maa desuden vel erindres, at det ikke alene er de saakaldte trekantede Flintkiler eller »Ismeisler« "), 1) Under dette Navn ere de tidligere beskrevne og afbildede i S. Nilssons: Skandinaviska Nordens Urindvånare. iste Cap. S. 41. Tayle VI Nr. 79. 254 som i paafaldende Grad mangle i Steengravene, men at det (foruden ikke faa ejendommelige Beensager) tillige er en heel, for Affaldsdyngerne og Kystfundene fælles Række af raae Flint- redskaber, deels Kiler og Meisler, skarpt tilhuggede paa de smale Sider, gjerne med en ophøiet Kant paa den ene brede Side, deels trekantede og rundagtige Boer, deels brede spyd- bladformede Stykker, deels raat dannede Knive m. fl. (see Af- bildningerne i det Følgende), som, tiltrods for deres usædvanlige Former, dog frembyde saa bestemte Spor af Tilhugning, at de umulig stadig kunne have været oversete. Indtil videre staaer det fast, at enkelte af de almindelige Flintknuder, som mulig have ligget i Jordfylden, vel ere fundne i et Par Jættestuer, men at forresten de nysnævnte ezendommelige Redskaber ikke vides nogensinde at være fundne inde % en ordentlig bevaret eller om- hyggelig undersøgt Steendysse eller Jættestue. I en af den geologisk - antiqvariske Comitee ved Hjelm paa Møen i sin Tid undersøgt Gravhøi opdagedes vel bl. A. flere, tildeels raae, »itubrudte Stumper af Steenøxer«, liig Affaldsdyngernes, men, som jeg forhen udtrykkelig har bemærket, fandtes disse liggende: »? den pløtede Jord udenpaa Høren« "), hvor de mu- ligen kunne være henbragte med Jordfylden, da Højen blev sammendynget. De raae Øxer, der i Skaane skulle være fundne i to formeentlige, dog langtfra beviislige Rester af Grave, kunne aabenbart ikke komme i nogensomhelst Betragtning. Ja selv om en slig Forekomst i enkelte Steendysser og Jættestuer virkelig var godtgjort, hvad den endnu ikke er, vilde saadanne Undtagelser ikke kunne omstøde »det. større almindelige Resultat«. Thi ogsaa ved Gravene maa Overgangstiden have sin Ret. Ligesom der fremdeles i det Hele taget ved den formeent- lige Forekomst i Affaldsdyngerne af smukt forarbeidede, slebne eller »mesterlig« tilslagne Steenredskaber hidtil altfor lidet er lagt Mærke til, hvorvidt de ere opdagede heelt inde i de tætte 1) See Oversigten for 1853 S. 102. 255 Østerslag, om foroven eller forneden, hidrørende fra Dyngens ældste eller sidste Tid, eller ogsaa hvorvidt de ere trufne heelt paa Overfladen under Forhold, der endogsaa kunde lade formode senere Indblandinger, saaledes gives der paa vore Kyster mange Affaldsdynger af en saadan Beskaffenhed og Udstrækning og med saa spredte tynde Skallag, at det ved Opsamlinger af Steen- "og Beenredskaber paa slige Steder, hvor jo Folk senere stadig have tumlet sig, vil være aldeles umuligt, med nogen Bestemt- hed at afgjøre, om et forefundet smukt Flintredskab er aldeles samtidigt med Skallagene eller om det først i en Overgangstid eller maaskee langt senere er tabt eller henkastet der. Af Prof. Steenstrups fortjenstfulde Meddelelser om Under- søgelser af jydske Affaldsdynger fremgaaer det nemlig klart nok, at netop flere af de bedre forarbeidede Flintredskaber, som nu i Museet henligge ved Fund fra disse Dynger, ere fore- fundne enten i »Jordskorpen«, t. Ex. »et Brudstykke af. en slebet Kile eller Øxe« paa Signalbakken ved Aalborg "), eller paa " »Agrenes Overflade«, som »Banen af en firsidet Flintøxe« ved Dybdal, ligeledes i Nærheden af Aalborg?), og »den øvre Ende eller Banen af en meget stor Flintøxe, som havde været smukt tilsleben«, ved Havnøe?) ved Mariagerfjorden. Ved dette sidst- nævnte Punkt, hvor Knokler og Spor af Østerslaget kunde for- følges omtrent 1000 Alen »zvers over Agrene«, gjør Prof. Steenstrup for Knoklernes Vedkommende opmærksom paa, at nogle af dem nok kunde være senere Indblandinger, didbragte med Gjødningen eller paa anden Maade. Han anseer det heller ikke usandsyn- ligt, at »Stenkamre kunne have ligget i Nærheden af disse | Skrænter og ved deres Sløifning have afgivet enkelte Knokler til Omgivelserne«. Han fremhæver derhos stærkt Nødvendigheden af, »at have Opmærksomheden henvendt paa fremmede eller til- ly Oversigten for 1851 S. 181. Oldn. Museums Protokol Nr. 11964. 2) Sammesteds S. 182. Oldn. Museum Nr. 11971. 3) Sammesteds S. 191. Oldn. Museum Nr. 11988. 256 fældige Indtlandinger« "). Men gjelder ikke dette ligesaafuldt om Stenredskaberne? Og hvorledes vil det kunne bevises, at t. Ex. baade den udmærkede tresidede Flintpiil med Tap, der blev skjænket Prof. Steenstrup som fundet tidligere ved Havnøe paa de ovennævnte »Agre«?), den smukt tilhuggede Landsespids af Flint, 6%4 T. lang (Oldn. Mus. Nr. 14243), der sammesteds var fundet ved Pløining paa »Kjøkkenmøddingens Overflade«, og den smukt tilhuggede Flintpiil med Tap, der ligeledes blev ham foræret ved Sindholt som engang fundet mellem Østers- skaller paa en »BRugmark« 2), just hidrøre fra de oprindelige Østerslag, og ikke, som flere af Knoklerne, fra »Stenkamre« eller senere mere tilfældige Indblandinger? Paa lignende Maade forholder det sig ogsaa med den af mig selv tidligere flygtig, i al Fald nærmest som et Overgangs- stykke berørte Steenhammer fra Krabbesholm, der senere af Prof. Steenstrup er bleven benyttet til et formeligt: Beviis paa Datidens Kyndighed i at gjennembore Stenen, eftersom den siges at have havt »et regelmæssig cylindrisk og glat Borehul« ). Thi heller ikke denne Hammer hidrører fra nogen omhyggelig, sag- kyndig Undersøgelse. Den indkom for 23 Aar siden med ad- skillige Dyreknokler og Redskaber af Steen og Been til Museet (Nr. 4231), efter Opgivende vel fra et Østerslag, men dog til- sammen med Tænder af en Hest og Pandebenet af en Gedebuk, hvilke Knokler, efter Prof. Steenstrups egen Erklæring, ere »x noget forskjellig Opbevaringstilstand og ikke synes at have ligget samlede med de øvrige, hvorfor de ogsaa her omtales som tvivi- somme Indblandinger i Østerslaget, indtil deres oprindelige Leie deri paa anden Maade kan bevises« %). Gives der følgelig blandt Knoklerne i dette Fund »évv/somme Indblandinger«, er der ikke 1) Sammesteds S. 191 og 201—2. 7”) Sammesteds S. 192. Oldn. Museums Protokol Nr. 11990. 3) Sammesteds S. 194. Oldn. Museum Nr. 11996. 1) Oversigten for 1859 S. 179—80. Stee usa særskilte Aftryk S. 11—12. 5) Oversigten for 1851 S. 23. 257 det Mindste til Hinder for at antage, at lignende tvivlsomme Indblandinger kunne findes mellem Redskaberne, og dobbelt, da den ommeldte Hammer ovenikjøbet er den eneste, fra nogen Affaldsdynge hidtil kjendte Steenhammer. Naar en tilsvarende, vistnok rimelig og retfærdig Kritik anvendes paa de af Prof. Steenstrup her udtrykkelig paaberaabte, i Affaldsdyngerne selv formeentlig forekommende smukke eller endog »mesterlig« tildannede Redskabers virkelige Findested, vil det ufeilbarlig vise sig, at endog kun yderst faa af disse hidtil kjendte »faa Procentu med Rette kunne siges at hidrøre fra Affaldsdyngernes egentlige Tid, ja at ikke et eneste szkkert Spor af slige Sager vil kunne opvises fra nogle af de meest iso- lerede og meest charakteristiske større Affaldsdynger, som ere blevne undersøgte af Selskabets geologisk - antiqvariske Comitee eller af dennes enkelte Medlemmer, t. Ex. fra Dyngerne ved Meilgaard1), ved Fannerup, Rottehusene ved Gudumholm, og ved Sølager (ikke langt fra Frederiksværk). Selv den mærkelige, af Comiteen undersøgte Dynge ved Havelse, som forresten i det Hele kun har afgivet meget svage Spor til slebne Redskaber (ialt kun et Par Stykker blandt flere hundrede raae), har en saa stor, i senere Tider pløiet Overflade, (hvor nu en Mølle er anlagt), af man der ikke tør glemme Muligheden af senere Indblandinger, hvilket Samme i endnu højere Grad gjelder om den ligeoverfor liggende, nu næsten forsvundne, Affaldsdynge påa Holmen i Stærengene ved Jægerspriis, ved hvis første Opdagelse og Under- søgelse jeg, efter Indbydelse af Hs. Majestæt Kongen, selv var tilstede. Det er mig derfor aldeles ikke klart, hvorledes man 1) Blandt Sagerne fra Meilgaard er der vel i Museet (under Nr. 11419) op- stillet en lille, paa alle fire Sider sleben Flintkile i en fra alle de øvrige Kiler forskjellig Form. Men denne Kile har jeg selv ved min Nærværelse påa Stedet 1850 indkjøbt hos en Bonde, der foregav at have fundet den i Affaldsdyngen, uden dog at kunne nøiere angive Findestedet, hvilket saaledes forbliver tvivlsomt. De storartede Gravninger netop i Meil- gaards Dyngen have desuden baade før og senere ikkun bragt ganske andre, fuldkommen raae Sager for Dagen. vil kunne paapege endog kun »øire eller fem« af de større og bedre undersøgte Affaldsdynger med sikkre Spor af slebne og smukt forarbeidede Flintsager. Jeg for min Deel kjender dem ikke. Men, vedbliver Prof. Steenstrup, i Affaldsdyngerne forekomme saa- mange Redskaber og Stykker af Hjortetak og Been, der ere tildannede- med eller bære Mærke af glateggede og slebne Red- skaber, at vi i dem have »a/deles uforkastelige Vidnesbyrd. om«, at Folkene dengang have været i Besiddelse af »slebet Værktør, selv om intet Exemplar af dette var kommet os for Øie under vore Undersøgelser af flere af Dyngerne«. Jeg skal ikke videre berøre, at det for mig er fuldkommen ufatteligt, hvorledes man af Beenstykkers Forarbeidning eller af Mærkerne paa dem nu efter flere tusinde Aars Forløb og efter de i Jorden foregaaede Forvittringer med saa stor Bestemthed vil kunne paastaae, at der hertil just er anvendt »sZebet Værktør« og ikke en naturlig, i det Højeste ved en simpel Udspaltning forbedret Steen med en skarp og tyk Eg (som t. E. Flækken Nr. 19296 i det Oldnordiske Museum), der efter al mulig Sand- synlighed vilde kunne skjære paa samme Maade, som en Flint- øxes slebne Eg. Men jeg maa i Særdeleshed fremhæve, at selv slebne Redskaber ere af meget forskjellig Art, idet der aaben- bart er en overordentlig stor Forskjel paa et Redskab, som kun er ufuldstændig slebet, navnlig paa Eggen (see Afbildning af et saadant i det Følgende), og et Redskab, som med en paa- faldende Omhu, man kunde næsten sige, Skjønhed er til- slebet overalt og ovenikjøbet poleret ved Eggen. Det er ikke alene sandsynligt, men endogsaa høist rimeligt, at der mellem den begyndte Slibning påa Redskabernes Eg (som jo maatte have været fuldkommen tilstrækkelig til, efter Prof. Steenstrups Paastand, at forfærdige Beenredskaberne og efterlade de for- meentlig saa charakteristiske Mærker paa Beenstykkerne), og den meest fuldendte, tilsyneladende næsten overflødige, Slibning af Redskaberne paa alle deres Sider med dertil hørende Polering af Eggene, kan ligge et meget langt Tidsrum. Jeg benægter derfor heller ikke, at der blandt Affaldsdyngernes og Kystfundenes raaeste Flintredskaber af og til vil kunne træffes nogle, som ere for endeel s/ebne, især ved Eggen, hvilket t. Ex. netop er iagt- taget ved eet af de to slebne Stykker, som den geologisk-anti- qvariske Comitee har fundet i Havelse -Dyngen, fremdeles ved eet af Prof. Steenstrup selv paa Sindholtholmen i et Østerslag optaget Flintredskab 7), og desuden endnu ved en enkelt Flint- øxe, som af mig blandt en stor Mængde fuldkommen raae Stykker blev fundet paa en mærkelig Grund eller nu igjen over- skyllet Øe i Maribo Sø”). Ogsaa ville naturligviis smukt slebne Sager kunne forekomme i Affaldsdyngerne som forbindende Over- gangsled mellem den ældre og den nyere Tid. Men indtil Videre maa jeg vedblivende holde mig til min tidligere frem- satte, stadig bestyrkede Erfaring: »at det er en reen Undtagelse at finde slebne og smukt polerede Steensager i Østersdyngerne selve, og det uagtet, som vi have seet, slige Sager ellers: i Tusindviis træffes henkastede og tabte rundtom i Landet. Efter den her fremsatte, vistnok ikke -tvivilsomme Sondring mellem de saa høist forskjellige Arter af slebne Redskaber, vil man neppe længere med Grund kunne paaberaabe sig Forar- beidningen med sZebne Flintredskaber af Beensagerne i Affalds- dyngerne som et Vidnesbyrd om at disse Mindesmærker ere aldeles samtidige med Steengravene, i hvilke smukt slebne og polerede Steenredskaber saa stadig forekomme. Prof. Steenstrup søger vel endnu at støtte sin Anskuelse om Affaldsdyngernes og Steengravenes Samtidighed ved at udhæve, at der ved Siden af de slebne Redskaber »& begge Klasser af Mindesmærker« forekomme andre Redskaber baade af Steen og Been, som »vist- nok ere at kalde aldeles ens«, og som formeentlig danne et »stærkt Baand imellem Gravkamrene og Affaldsdyngerne«, nemlig, foruden Flintflækkerne og Flintsaugene, især »butslidte Hjortetaks- 1) Oversigten for 1851. S. 195. 2) Oversigten for 1859. S. 120—121. Mit særskilte Aftryk S. 29. mk. ender«, Prene af Been, og nogle gjennemborede Dyretænder. Men ligesom han her atter synes at oversee, at han ved det nævnte »stærke Baand« imellem Gravkamrene og Affaldsdyngerne væsentlig svækker sin egen Theori om forskjellige Redskabers Anvendelse for Kystlivet og for Gravene, saaledes har han ikke berørt, at dog flere af Affaldsdyngernes Beensager, som Kammene og Hjortetaksøxerne, hidtil aldrig vides at være fundne i Steen- gravene, og at paa den anden Side adskillige af Gravenes cha- rakteristiske Beensager, som Smalmeislerne, de rectangulære, gjennemborede Beenstykker (til Fletning af Garn?) m. fl. ingen- sinde vides at være opdagede i Affaldsdyngerne. De i Steen- gravene, som ovennævnt, forekommende Flint- og Beensager, liig Affaldsdyngernes, kunne meget godt være vedblevne at be- nyttes ikke alene i em Overgangstid til et noget højere Kultur- trin, men selv i et Tidsrum, hvor dette høiere Kulturtrin var fuldstændig traadt i Kraft, og hvor man dog fremdeles, af Mangel påa Metal, altsaa stadig endnu i Steenalderen, vedblev at be- nytte endeel af de ældre Redskaber af Steen og Been. Jeg er forøvrigt fuldkommen enig med min ærede Collega i, at FPlint- flækkerne og Flintsaugene maae have været anvendte som Red- skaber, men i deres overordentlig almindelige Forekomst baade ved Kysterne, i Gravene og andetsteds, og i den øiensynlige Lethed og Hurtighed, hvormed de maae være tilhuggede (vist- nok ved et eneste Tryk eller Slag), ligger der en klår Antydning af, at de have henhørt til de allersimpleste og allerhyppigst be- nyttede Redskaber. Da nu ogsaa de ommeldte »butslidte Hjorte- taksender«, Prenene og de gjennemborede Dyretænder ere yderst simple baade i Form og Forarbeidning, have vi her et nyt Be- viis for, at Steengravene ingenlunde alene gjemme de »smukkeste«, »bedste« eller meest »udvalgte«, men ogsaa ganske simple, ja de alleralmindeligste Redskaber. At saadanne meget simple Redskaber, som i Form og Ma- teriale minde om de ældste Tider, kunne være blevne benyttede langt senere, selv efter Metallets Indførelse, er noksom bekjendt 261 af flere Fund. Saavidt jeg nemlig efter de her gjorte Iagttagelser kan skjønne, synes Beenredskaberne at tiltage i Antal, jo læn- gere man rykker tilbage i Tiden, idet Benyttelsen af dem turde være aftaget i samme Grad, som Forarbeidningen. af Flint- redskaberne har udviklet sig til større Mangfoldighed og Fuld- kommenhed. Min Formodning, at dette ligefrem er begrundet deri, at Been fra først af har været lettere at bearbeide end Flint, modsiges rigtignok paa det Bestemteste af Prof. Steenstrup, som i denne Henseende forkynder Antiqvarerne »en bestemt Modstand fra Naturforskningens Side«. Men jeg maa oprigtig tilstaae, at jeg ikke er istand til at fatte, at Urbeboerne her skulde have havt lettere ved at tilhugge de jo stundom »mesterlig« tildannede Flintredskaber, end ved af Hjortetak og Been, hvor seigt dette end er, at danne sig saa simple Sager som Øxer, »butslidte Hjortetaksender«, Prene, Kamme, Naale, gjennem- borede Dyretænder 0. fl., især da der her i Landet fra den ældste Tid af var Overflødighed paa skarpe Stene, hvormed de strax kunde bearbeide: skjære, sauge og skrabe Beenstykkerne. Endogsaa de raaeste Eskimostammer i det nordlige Amerika, som ikke, idetmindste før, kjendte til Metal, og som hverken havde ordentlige Flintredskaber, liig vore fra Oldtiden, eller engang skarpe Stene i synderlig Mængde, have alligevel for- færdiget talrige Beenredskaber, der godt kunne lægges ved Siden af Beensagerne fra Affaldsdyngerne og Steengravene. Dette tyder sikkerlig ikke hen paa, at Bearbeidelsen af det seige Been har krævet saa megen Besvær eller saa omhyggelig »slebne« Redskaber af Flint, som Prof. Steenstrup forudsætter. Jeg tvivler ogsaa høilig paa, at andre Oldforskere (t. Ex. Lisch)"), der med mig have anseet Beensagerne for i det Hele taget, især i de Lande, hvor Flinten har hjemme, at have været anvendte hyp- pigere i en raaere, end i en mere udviklet Periode af Steen- alderen, ville være tilbøjelige til, ved en slig Modstand fra 1) Meklenburg. Jahrbucher XII. pag. 400—401 og XIV. pag. 307—8. 262 Naturforskningens Side at lade sig rokke i en Anskuelse, der er grundet ligesaameget paa de naturlige Forhold, som paa talende, baade fra Oldtidsminderne og fra Sammenligninger med raae Folkestammers Redskaber hentede Erfaringer. — Endskjøndt jeg i alle de foregaaende Bemærkninger har indskrænket mig til at henvise til de Fund fra Affaldsdyngerne, Kysterne og Steengravene, der vare "bekjendte paa den Tid Prof. Steenstrup fremsatte sine Tvivl, og endskjøndt jeg saaledes ikke engang har støttet mig til de allerede i Selskabets Møde d. åde . Novbr. 1859 meddeelte nye samstemmende og bekræftende lagt- tagelser fra Ind- og Udlandet"), tør jeg maaskee dog haabe, at det uafhængig deraf ved en mere alsidig Betragtning af de fore- liggende Kjendsgjerninger vil være indlysende, at de Ligheder mellem Fundene, der af Prof. Steenstrup benyttes som Beviser for de ommeldte Mindesmærkérs Oprindelse fra en samtidig, eensartet Kulturtilstand, ere altfor svage, til derpaa at grunde en såa omfattende Slutning, ja at de paaberaabte Ligheder, som godt for en stor Deel kunne hidrøre fra Overgangstider, i hvert Tilfælde ere langt færre og langt mere tvivlsomme, end de fra alle Sider anerkjendte virkelige Forskjelle. Saalænge vi ved Kultur- og Tidsspørgsmaalet væsentlig kun have Mindes- mærkerne selv at holde os til, troer jeg derfor, at man er fuld- kommen berettiget til som Hovedudgangspunktet for den ind- byrdes Sammenligning at opstille de mneest fremragende Sær- kjender, altsaa Forskjellene. Forinden jeg imidlertid gaaer over til kortelig nærmere at udvikle og sammenfatte disse til et endeligt Resultat, maa jeg endnu berøre nogle ganske nye Fund af de raaeste Flintredskaber fra forskjellige Øer og Kyster, ved hvilke man, som jeg troer, vil finde forøget Bestyrkelse paa Rigtigheden af min tidligere Iagttagelse, at de raaeste Flint- redskaber af lignende Art som Affaldsdyngernes i Reglen ikke alene ikke findes sammen med smukt slebne og polerede Steen- 1) Oversigten for 1859 S. 117—129. Mit særskilte Aftryk S. 25—37. 263 redskaber, men at de endogsaa gjerne træffes hver for sig paa forskjellige Lokaliteter, idet de smukkeste Steenredskaber findes spredte over hele Landet, og næsten hyppigst i det Indre, hvor- imod de raaeste Flintredskaber sædvanlig kun komme tilsyne ved Søer"), Aaløb, paa de yderste Kyster og selv der meest heelt ud i Vandet. Et højst mærkværdigt Punkt i denne Henseende er, som bekjendt, Noeret ved Korsør, hvor der allerede tidligere, paa de nu inddæmmede Smaaøer Lillø, Magleø og Egø eller Eiø var indsamlet en Mængde, paa et Par Stykker nær, fuldkommen raae, simpeltformede Flintredskaber, der paa det Nøieste stem- mede overeens med dem fra Affaldsdyngerne ”). Efter velvillig Indbydelse af Eieren af disse Øer, Hr. Generalmajor Oxholm til Taarnborg, hvis Opmærksomhed og Interesse for Sagen ogsaa den første Opdagelse af Steensager paa Eiø eller Egø skyldes, besluttede jeg i Selskab med den dengang herværende Kgl. Svenske Legationssecretær Baron Rudbeck at undersøge Øernes Kyster og øvrige Beskaffenhed noget nøiere. Paa Sydsiden af Nøeret, hvor der, idetmindste nærmest ved Byen, ikke synes at have været nogen saadan Øgruppe som paa Nordsiden, forefandt jeg ved en foreløbig Vandring over et Stykke ind- dæmmet Land og langs Kysten ikkun et Par smaae Flintkiler, skjøndt rigtignok af den charakteristiske trekantede Art (Olds. Mus. Nr. 19277). Derimod traf jeg allevegne paa det nævnte Stykke inddæmmede Land en stor Mængde Østersskaller, der ved nærmere Efterspørgsel fornemmelig viste sig at være op- muddrede paa den saakaldte »Middelgrund«, omtrent lige i Løbet og midt under den nye Bro, som nu forbinder Byen ]) Siden min sidste Meddelelse om Opdagelserne i og ved Maribo Sø er det lykkedes Hr. Kammerherre, Wichfeld til Engestofte fremdeles under samme Forhold at indsamle en forbausende stor Mængde charakteristiske raae Flintsager, som af ham bleve forelagte for den ethnographiske Section ved det ottende skandinaviske Naturforskermøde i Kjøbenhavn 1860. See den trykte Beretning. Kbhvn. 1861. S. 804. 7?) Oversigten for 1859 S. 101. Mit særskilte Aftryk S. 9. 17 264 Korsør med Jernbanegaarden. = Østersskallerne fandtes i en saadan Masse paa Middelgrunden i Forbindelse med Skaller af Muslinger og Hjertemuslinger, at flere Pramme bleve ladede alene med Østersskaller. Ogsaa længere oppe i Noeret med- deelte man mig, hvad jeg selv ved personlig Undersøgelse senere fik bekræftet, at der ved Grøflegravning i de under Taarnborg inddæmmede Landstrækninger ikke sjelden findes store Østersskaller til yderligere Vidnesbyrd om, at Østersen i en ældgammel Tid maa have havt hjemme eller i al Fald stadig være bleven spiist paa Noerets Kyster. Alligevel lykkedes det mig ikke at træffe Spor til eller ind- hente nogensomhelst Underretning om egentlige Østers- eller Affaldsdynger ved Noeret. Derimod var Udbyttet af de for dem eiendommelige raae Flintredskaber saameget desto rigere, især paa de til Taarnborg hørende ovennævnte, nu tildeels inddæm- mede Øer. Efterat jeg nemlig under Lilløs Kyst havde op- samlet ved Lavvande paa den blottede Strandbred, ja opfisket fra Vandet 29 Stykker raae Flintredskaber af de velbekjendte Former"), fortsatte jeg med Generalmajor Oxholm og Baron Rudbeck Eftersøgningen videre ud over Magleø og for en Deel Eiø, hvor ogsaa i Særdeleshed den nuværende Kyst ud imod Noeret ved Lavvande ydede os de fleste Steensager. Jeg for min Deel erholdt til det Oldnordiske Museum alene henved 60 Stykker, medens Baron Rudbeck ligeledes opsamlede et betydeligt Antal. Hverken her eller paa Lillø traf vi et eneste Spor til slebne eller bedre forarbeidede Flintsager. Men ulige mærkeligere var dog en Plet, hvortil General- major Oxholm sidst førte os. Den laa i det inddæmmede Land AE ENS SR RT MA 1) Museet for Nord. Olds. Nr. 19278—19285, nemlig et fladt Flintredskab som en Årt bred Piil, syv trekantede Kiler, et Boer, en skeeformet Skra- ber, en Flintblok, syv Flækker, otte runde og tre flade Flintknuder. 2) Museet Nr. 192988—19308 fra Magleø og Nr. 19309—19315 fra Eiø eller Egø. Det Sted paa Eiø, hvor det første Fund gjordes, er nu heelt ind- dæmmet og tilgroet. Ved Gravninger der findes dog stadig endnu Flint- redskaber af den selysamme Art. 265 omtrent midtveis mellem Lillø og Magleø, i en ikke ringe Af- stand fra disse Øer. Den hævede sig neppe, i al Fald næsten umærkelig, over det øvrige inddæmmede Land og havde saa- ledes aabenbart oprindelig og stadig være overskyllet af Noeret. Mulig har den i det Højeste i sin Tid været en Grund i Noeret. Saavidt man kunde skjønne, var den omtrent 60 Alen i Tvær- maal. Den var nu ligesom betegnet ved, mere Sand og mindre Græsvæxt, end det nærmest omgivende Land, uden at dog denne Forskjel var stærkt iøjnefaldende. Men medens vi ellers længere udenfor de gamle Øekyster paa de øvrige inddæmmede Strækninger saagodtsom aldeles ikke havde truffet Flintredskaber, fandt vi her en stor Mængde Flintstykker med større og mindre Spor af Bearbeidning, ja man tør næsten sige, at der ikke fandtes andre Flintstykker paa dette Sled, end Redskaber eller Affald fra disses Tilhugning. De allerfleste Sager vare stærkt overgroede af Græs og Planter eller skjulte i Sandet og ragede kun frem af samme med en enkelt Kant eller Spids. Tiltrods for omhyggelige Eftergravninger viste der sig ikke mindste Spor til Pæle paa dette mærkelige Sted, hvor der dog, ligesom paa den tidligere beskrevne, nu atter overskyllede Øe eller Grund i Maribo Sø"), maa i længere Tid, at dømme efter de talrige der fundne Affaldsstykker, være tildannet en Mængde Flintredskaber. Foruden det anseelige Antal Oldsager (vistnok over 50 Stykker), Baron Rudbeck opsamlede, kunde jeg herfra afgive til Museet (Nr. 19286—19297) 20 trekantede Kiler; 1 Brudstykker af lignende; 5 meiselformede Kiler; 2 spidse Boer; 4 flade Flintstykker, raat tilhuggede som skeeformede Skrabere ; 1 fladt rundt Flintstykke, tilhugget paa Kanten; 2 Flintknuder i Kegleform; 1) Oversigten for 1859 S. 120—123. Mit særskilte Aftryk S. 26—29. ig El .= 9 rundagtige Knuder; 4 noget særeget tilhuggede do.; 5 flade Flintknuder, og 56 Flintflækker og Affaldsstykker med Spor af Bearbeidning. Samtlige Stykker ere, med Undtagelse af en enkelt større trekantet Kile i Baron Rudbecks Samling, mærkelig smaae, og bære ikke mindste Spor af Slibning eller i det Hele af smukt tildannede eller udviklede Former. For yderligere at forvisse mig om, hvorvidt disse eiendomme- lige Fund skulde indskrænke sig til ganske enkelte Punkter her Landet, eller overhovedet have en almindeligere Charakteer, fortsatte jeg derefter mine Undersøgelser paa flere i lokal Hen- seende tilsvarende Steder. Veiledet af nogle tidligere Vink be- gav jeg mig saaledes til det ikkun et Par Mile Sønden for Korsør beliggende Skjelskør Noer, hvor jeg hos Hr. Gøodseier Castenschiold til Borreby, som ved flere af ham foranledigede Udgravninger og Fund har gjort sig høilig fortjent af 'Oldtids- videnskaben, fandt al fornøden Understøttelse. Som man vel kan tænke, var min Opmærksomhed strax fornemmelig henvendt paa nuværende eller tidligere Smaaøer. Af disse var der imidlertid i det egentlige Noer bag Skjelskør By ikkun een, den saakaldte Fugleholm, der ligger temmelig nær under Gjerdrup Skov. Paa denne fandtes lige i Vand- skjellet en større Flintblok (Oldn. Mus. Nr. 19357), men forøvrigt Intet, muligviis som Følge af, at Øen er meget lav, saa den ved stærk Springflod overskylles, og neppe nogensinde kan have ljent til stadig Opholdsted. Heller ikke paa Kysterne af Inder- noeret var jeg ved en, rigtignok ikke aldeles fuldstændig Efter- søgning, istand til at opdage enten raae eller slebne Flintsager. Men saamange desto flere opsamlede vi paa den anden Side af Skjelskør i den saakaldte Mellemfjord, hvis østlige, imod Borreby vendte Kyst ogsaa oprindelig turde have bestaaet af flere mindre Øedannelser. Høivande og ugunstigt Veir med heftig Storm forhindrede os i at undersøge Fjørdens vestlige Kyst saa om- 267 hyggeligt, som den østlige. Dog deels opfiskede vi af Vandet deels forefandt vi paa Strandbredden et tilstrækkeligt Æntal cha- rakteristiske Steensager ") af selvsamme Årt som dem, vi under et Par Timers høist beleiligt Lavvande havde opsamlet i ulige rigere Mængde paa den østlige Sides yderste Strandkant, ja i i Vandet selv?). Min Forventning om et endnu større Udbytte paa en lille Øe i Mellemfjorden, K7dholmen kaldet, under Borreby Gaards Marker, blev heller ikke skuffet. Den hele, et godt Stykke fra Land liggende Øe, har en Længde af ikkun 80—100 Ålen og en Brede af 20—30 Alen. Paa den vestlige Side har den en Skrænt, som aldrig staaer under Vand, medens den mod Øst er lav og tilsyneladende dannet ved Opskylning eller rettere Tilgroning. Rundtom ved Bredden, heelt ud i Vandet, men fornemmelig dog mod Øst, endnu næsten tre Ålen udenfor det tilgroede Stykke, henlaae i Vandet en Mængde Flintredskaber og endnu flere Afspaltniuger, hvoraf jeg medtog (Oldn, Mus. Nr. 19316—19337): 2 raat tilhuggede Flintkiler, temmelig store; 19 trekantede do; L tilbugget Flintstykke, tykt i den ene Ende, med afrundede Sider; Flintmeisel og Brudstykke af en do; fykt halvmaaueformet Redskab ; tykt spydbladformet Redskab ; raat Boer; DO mi må må trekantede do; 3 ])) Nemlig to store, meget raae Flintkiler, to trekantede Kiler, to Flintblokke og et Par tildeels forstenede Østersskaller. (Oldn. Mus. Nr. 19351—19356). Forresten opdagede jeg ikke saadanne Samlinger af Østersskaller ved Skjel- skør, som ved Korsør Noer. 2) Nemlig fire tykke Kiler med skarpe Sider, en Kile med en ophøjet Kant påa den ene Flade, en raat tilhuggen Kile, tolv trekantede do., tre meisel- formede do., otte kileformede Flintredskaber, et raat krumt Flintredskab, to trekantede Boer, to kegleformede Knuder, fire runde og tre flade do., en Flintblok, flere Flækker m. m. (Mus. Nr. 19338—19350). 5 spidse Boer; 14 Flintknuder ; I stor flad do; 1 kegleformet do; 13 større og mindre udspaltede Flintstykker; 2 Flintblokke; 18 større og mindre Flækker, og 7 mere og mindre tilhuggede Skrabere. Alle herommeldte Stykker saavel fra Kidholmen, som fra Fjord- bredderne frembød, uden en eneste Undtagelse, den meest paa- faldende Overeensstemmelse med de raae, fuldkommen uslebne Flintsager fra Korsør Noer, fra Maribo Sø og fra Affaldsdyngerne omkring i Landet. Naar man imidlertid under Sjællands vestlige Kyst kunde i Løbet af faa Dage ved Noerene og paa Øerne opsamle en saa mærkelig Mængde Flintredskaber af en særegen, fra de almin- delig forekommende Flintsager kjendelig forskjellig Art, var det ingenlunde usandsynligt, at lignende Forhold maatte kunne iagt- tages paa den ligeoverfor liggende fyenske Kyst, hvor der netop mod N.O. paa den saakaldte Hindsholm er et med Smaaøer opfyldt Noer, hvis Inddæmning vel er. paabegyndt, men langtfra fuldendt. Hindsholmen selv er, hvad dens Navn noksom an- tyder, en oprindelig Øe, og man kan endnu tydelig paavise Lavningen for det Sund, som i sin Tid adskilte Holmen fra den fyenske Hovedøe. I denne Layvning opgraves ikke sjelden Østers- skaller, hvilket ogsaa siges at være Tilfældet ved Kjerteminde, hvor jeg tilmed paa det saakaldte »Fed« Sønden for Byen fandt en raa trekantet Flintkile, et Flintboer og nogle udspaltede Flint- stykker. De temmelig tilgroede Bredder ved Noeret Vest for Byen hindrede mig i at lære de ældre Forhold ret at kjende. Nøiere Eftergravninger baade her og ellers ved Kjerteminde, turde dog høist sandsynligen bringe mange flere Spor frem fra Steenalderens tidligste Tid. I Noeret paa Hindsholmen, som jeg ved særdeles Imøde- 269 kommen af Besidderinden af Baroniet Scheelenborg, Kammer- herreinde, Baronesse Juel-Brockdorf, blev sat istand til at under- søge nøiere, ligge flere temmelig smaae, men høie Øer, der ikke dyrkes, men kun benyttes til Græsning. Strax da jeg, i Selskab med Postmesteren i Kjerteminde Hr. Kammerraad Ravn og Forvalteren paa Brockdorf Hr. Lasson, naaede den halvt inddæmmede Vewø, fandt jeg paa Bredden en raa tre- kantet Kile, et meiselformet Redskab og en -stor Flintknude 1), og ved vore senere forenede Eftersøgninger navnlig paa Bogø og Meilø lykkedes det os at indsamle under Lavvandet omtrent fyrgetyve Stykker aldeles tilsvarende raae Flintredskaber, der for- detmeste henlaae lige i Vandskjellet eller i Vandet selv>). Red- skabernes Beskaffenhed og Beliggenhed var saaledes fuldstændig liig Fundene i Skjelskør og Korsør Noer. I den Tanke, at muligviis tillige Øerne i Odense Fjord kunde frembyde tilsvarende Phænomener, besøgte jeg flere af dem. Men de viste sig at være saa lave, at de sikkert oprindelig ere hyppig blevne overskyllede, og vore Eftersøgninger vare derfor ogsaa uden Udbytte 2). Ikkun syntes det, som om der paa Vzerø, der er af større Udstrækning og beboet, af og til ved Pløining og andet Markarbeide er fundet Steensager, efter Beskrivelsen, af noget mere udviklede Former og tildeels slebne. Samme Meddelelse erholdt jeg paa Langø under Fyens Nordkyst, paa hvis Strandbred jeg heller ikke fandt Spor til de ejendommelige, raae Flintredskaber, med Undtagelse af den Nordvestlige Kyst, hvor jeg opdagede Levninger af en Østers- eller Affaldsdynge 1) Oldn. Mus. Nr. 19358—19360. ?) Paa Bogø fandtes et raat Knivs- eller Spydblad af Flint, et tresidet krumt Flintredskab, otte trekantede Kiler, et plumpt meiselformet Redskab, et Flintboer, een kegleformet, fire runde og fem flade Knuder samt sex Flækker. Paa Merw/lø optoges et tresidet, meiselformet Flintredskab, Brud- stykker af en firesidet Flintkile, fire trekantede Kiler, et raat Flintstykke af bredere Form, et skeeformet do., een rund og een flad Flintknude samt to Flækker. Oldn. Mus. Nr. 19361—19377. Jeg var paa denne Udflugt ledsaget af een af Stifterne af Oldsagsamlingen i Odense, Hr. Adjunkt Faber. 3 270 med enkelte raae Redskaber af Steen og Been"). Under Fyens sydostlige Kyst undersøgte jeg senere Noget af Helnæs, Ager- næs og den lille Fiskerholm — Alt under det forrige Frederiks- gave-Gods. Paa FY%skerholmen, som er meget lille og ubeboet, forefandt jeg en Flintblok eller Kjærne og et meget raat Spyd- blad af Flint, paa det ulige større Agernæs nogle raae Meisler, Stumper af Kiler og nogle Knuder, og paa et Stykke af Kysten af Helnæs (som indbefatter et heelt Kirkesogn med talrige Steen- dysser og Gravhøje, i og ved hvilke bl. A. smukke Steensager ofte opgraves), traf jeg et større Boer og nogle Stykker af til- deels slebne Kiler>). Overhovedet kunde jeg af mine forskjellige sammenlignende Undersøgelser ikke Andet, end modtage det Indtryk, at jo la- vere og større Øerne vare og jo mere de laae ud 1 det aabne Hav eller dog udsatte for de stærke Havvinde, desto flere smukt forarbeidede og desto færre raae, uslebne Flintredskaber forekom der paa deres Kyster. Omvendt paa smaae, høie Øer inde i Nocrene og selv paa de nærmest liggende Bredder af Noerene forekom derimod i mærkeligt Antal næsten udelukkende kun raae, uslebne Flintredskaber, fuldkommen overeensstemmende med Affaldsdyngernes og i det Hele taget kjendelig forskjellige fra Steengravenes Flintsager. Særdeles betegnende er det til- visse, at der paa mere zsodlerede Punkter, hvor der ikke saa let kunde være Tale om senere Indblandinger, som paa de aabne Strandbredder, t. Ex. paa den lave Grund mellem Lillø og Magleø i Korsør Noer, ikke er truffet mindste Rest af bedre forarbeidede, formede eller endog kun af svagt slebne Flint- redskaber. Betydningen af slige isolerede Punkter kan nemlig ikke noksom fremhæves, naar Spørgsmaalet er, hvorvidt de sær- egne raae og de mere udviklede, slebne Steenredskaber i Reglen forekomme hver for sig eller vildt blandede imellem hverandre. 1) Oldn. Museum Nr. 19384—19390. ?) Sagerne fra Frederiksgave Gods ere indlemmede i Hans Majestæt Kongens partikulære Samling af Oldsager. Blu I denne Henseende fortjener det Opmærksomhed, at Iagttagelser ogsaa fra det gammeldanske Land Skaane synes at tyde hen paa, at de raaeste Flintredskaber ligeledes der, til yderligere Bekræftelse paa Rigtigheden af vore her nu allerede temmelig talrige Erfaringer, sædvanlig forekomme for sig, paa Kysterne, ved større Søer og Vandløb, t. Ex. paa Kullaberg, ved Ringsøen og paa Lindormabacken i det sydlige Skaane nær Havet, hvor en Mængde raae Flintsager ligge adspredte, og endelig i Tørve- mosen neden under den bekjendte Jåravall!). Disse Kjends- gjerninger ville upaatvivlelig ved fortsat Opmærksomhed kunne forøges baade i de gammeldanske og i flére andre Lande. Saameget turde dog allerede nu, efter de mange forskjel- lige, i en mærkelig Grad overeensstemmende Fund være hævet over al Tvivl, at der fra Affaldsdyngerne og Kystfundene ikke længere foreligge enkelte, mere tilfældige, halvfærdige eller lige- gyldigt henkastede Arter af raae Flintsager, som kunne for- modes at have havt »en særegen Anvendelse« ved en enkelt Virksomhed påa Kysten,. men at der nu haves hele Rækker af forskjelligartede Redskaber i bestemte, om end raae og ufuld- komne, dog indbyrdes nøje overeensstemmende Former. Ikke faa af de i det Oldnordiske Museum opbevarede raae Flint- redskaber, som tidligere have været anseete for halvfærdige eller mislykkede Stykker, vise sig nu ved Sammenligninger med Sagerne fra Affaldsdyngerne, fra Øe- og Kystfundene at være fuldstændige Redskaber, tildannede i en vis Form og i en vis bestemt Hensigt. Et Særkjende for mange af disse overordentlig raat tildannede Ting er, at den ene eller stundom begge Sider fremvise endnu Rester. af Flintestenenes naturlige Overflade. De forekomme i saa mange og saa varierede Former, at der vilde udkræves- talrige Afbildninger til at gjengive alle Nuancer. Ikke destomindre har jeg troet her at burde fremstille nogle af ]) Efter Meddelelse af Hr. Docent Mag. N. G. Bruzelius i Skrivelse af 1åde November 1859 om de trekantede Kiler eller »Ismeisler« og skeeformede Skrabere i Museet i Lund. de væsentligste Former, baade for at give Tvedelingen af Steen- alderen ogsåa i denne Henseende et noget fastere Udgangspunkt, og for desuden bedre at kunne henlede Opmærksomheden paa de særegne Steenredskaber, hvis Forekomst det ved mulige fremtidige Fund vil være åf Vigtighed at bemærke. Fig. 1 Oldn. Mus. Nr. 18979; F. i Maribo Sø. 2/9, 1.) »Trekantede« Kiler (»Ismeisler«), udspaltede paa den ene Side (Fig. 1 a) og raat tilhuggede, med en ved et Tverslag frembragt Eg, paa den anden (Fig. 1 b). Disse Redskaber, som henhøre til de i Affaldsdyngerne og Kystfundene allerhyppigst forekommende, ere sjelden store. (See ogsaa Afbildningen i mine »Nordiske Oldsager«. Kbhvn 1859. S. 9 Nr. 2). Stundom ere de meget smale og have da Form af Smalmeisler. Fig. 2 a. Fig. 2 b. Oldn. Mus. Nr. 19338. F. Mellemfjorden, Skjelskør. Fig. 3 a. Oldn. Mus. Nr. 19342. Fig. 3 b. F. ved Mellemfjorden, Øst. Skjelskør. JE 2.) Raae Kiler med skarpt tilhuggede Sider (Fig. 2 a og b) og med Spor af Stenens naturlige Yderflade (Fig. 2 b). 3.) Smalmeisler af tilsvarende Art (Fig. 3 a og b). Fig. 5. Oldn. Mus. Nr. 19370. F. Meilø, Hindsholm. Fig. 4. Oldn. Mus Nr: 157168 F. ved Grenaa. 1/2. Gjennemsnit 4.) Kiler med tilskjærpede Sider og med en fremstaaende Kant eller Ryg påa den ene Flade (Fig. 4). Denne i en vis Hensigt kjendelig ud- prægede Form gjentager sig i hele Rækker af Kiler, baade større og mindre, og af 5.) Smalmeisler (Fig. 5). De formelig trekantede Gjennemsnit ere tillige fremstillede til yderligere Oplysning af den særegne Tildannelse. Fig. 6 a Fig. 6 b. Oldn. Mus. F, ved Meil- Nr. 14904. gaard. & 1/2. Fig. % a. Fig. 7 b. Oldn. Mus. F. Søkyst, Nr. 19006. Maribo. JER 6.) Kiler med skarpt dannede Sider og med en noget fremstaaende Kant eller Ryg paa begge Flader (Fig, 6 a og b). 7. Smalmeisler af ganske lignende Form (Fig. 7 a og b). 276 Fig. & a. Fig. & b. Oldn. Mus. F. Maribo Sø. Nr. 18977. 1/2. 8.) Kiler med tilskjærpede Sider og med uformelig tilhuggede Flader, (Fig. 8 a og b), der ikke bestemt kunne henføres til nogen af de foregaaende Underafdelinger. Det fortjener i det Hele ganske særdeles Opmærksomhed at, medens de for Steendysserne og Jættestuerne eiendommelige, mere udviklede og slebne Flintkiler gjennemgaaende have fladt tilhuggede eller slebne, men meget sjelden tilskjærpede Sider"), er netop det Modsatte Tilfældet med Affalds- dyngernes og Kystfundenes Kiler, der i overvejende Grad have skarpt dannede, men sjelden fladt tilhuggede Sider. Alene denne gjennemgribende Form- forskjel viser, at Affaldsdyngernes og Kystfundenes Sager i Forhold til Dys- sernes og Jættestuernes overhovedet hverken ere halvfærdige eller mislykkede og af den Grund ligegyldig henkastede Stykker. 7) See Thomsen: ,, Kortfattet Udsigt over Nordiske Steen-Oldsager fra den hedenske Tid" Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed I. S. 421—439 Tab, II og IM, Fig. 10. Oldn. Mus. Nr. 12652. F. Gildebro, Fyen. 1/2. Fig. 9. Oldn. Mus. Nr: 18977: F. Maribo Sø. !fa. Gjennemsnit af Fig. 10. Gjennemsnit af Fig. 9. 9.) Raae Kiler med flade Sider (Fig. 9 og Gjennemsnit), der baade Maribo Sø, i Skjelskør Noer og fl. St. ere fundne i temmelig anseelig Stør- relse. I Reglen er Tilhugningen overordentlig plump. 10.) Raae Smalmeisler, ligeledes med flade Sider (Fig. 10 med Gjen- nemsnit) og af grov Tilhugning Fig. 11. Oldn. Mus. Nr. 18991. F. i Maribo Sø. 1/2 12. 11.) Kiler med flade Sider og fiirsidet Bane, slebne paa Eggen (Fig. 11). Disse noget bedre forarbeidede Redskaber, som en høist sjelden Gang (see ovenfor S. 2538—59) forekomme mellem de raae Sager fra Affaldsdyngerne og Kystfundene, turde utvivlsomt godtgjøre, at Indbyggerne dengang, maaskee snarest henimod Slutningen af det ældste Tidsrum af Steenalderen, meget godt kunne have givet enkelte af deres Redskaber den allernødvendigste Slib- ning paa Eggen, uden at de derfor have oprindelig eller stadig anvendt den fuldendt ziirlige, næsten overflødige Slibning, som er charakteristisk for Flint- sagerne fra Steengravene og i det Hele fra Steenalderens sidste Tid. ") 1) See Afbildninger af saadunne smukt slebne Flintsager i mine: ,,Nordiske Oldsager", Kbhvn 1859: Nr, 6, 7, 8. 12. 18, 19, 22. 23; og af Sager, alene slebne ved Eggen: Nr. 5, 21. 28, Fig. 14 a. Fig. 14 Db. Oldn. Mus. F. Lillø, Korsør Noer. NE 102783 1/2. Fig. 12. Oldn. Mus. Nr. 19325. F. Kidholm, Fig. 13. Oldn. Mus Nr. 19289. Skjelkør. F. Korsør Noer. 2/3. 1/5. N +. ; N MURE 12.) Trekantede Flintboer (Fig. 12), gjerne Gjennemsnit WWW (AW udspaltede paa een eller to Sider og forresten af Fig. 12. | RW tilbuggede KN Å 13) Spidse Boer iFig. 13), forekomme i flere, noget afvexlende Former. 14.) Et meget raat spydbladformet Flint- stykke (Fig. 14) af den simpleste Art. 18 Fig. 16. Fig. 17. Oldn. Mus. Oldn. Mus. Nr. 19361. Nr. 10230. F. Bogø, Å ) (> F. Præstø. Hindsholms 2 | MUD | i É ØRE zar N 1/2. Noer. "(2 'Brq je Huswoauuafg "87 især Oldn. Mus. Nr. 19007. F. Søkyst Maribo. 15.) En bedre tilhuggen Landse- eller Pilespids (Fig. 15). Enkelte, smaae Pilespidser, nærme sig mere til de almindelig kjendte Former. 16—17.) Større Landsepidser eller Knive (Fig. 16—17). I Museet opbevares flere, upaatvivlelig hertil hørende, meget brede, tykke og plumpe Flintstykker i Knivsform. Mere udviklede og smukkere tildannede Stykker ere Undtagelser. Oldn Mus. Nr. 19322. F. Kidholm, Skjelskør. 1/2. 18.) Et ufuldendt, raat, halvmaaneformet Redskab, formeentlig en Art Kniv (Fig. 18). Hvorledes det i fuldendt Tilstand omtrentlig har skullet være, viser nedenstaaende Afbildning: Oldn. Mus. Nr. 13613. F. påa Anholt. 1/2. 19.) Et tilsvarende, fuldfærdigt, raat, halvmaaneformet Redskab (Fig. 19), forskjelligt fra de ellers bekjendte, smukt tilhuggede og ikke sjelden med regelmæssige Sauglænder forsynede halvmaaneformede Flint- stykker. I Kystfundene forekomme ogsaa andre krumt tilhuggede Flintsager i noget lignende, men mere ubestemte Former. 18” Fig 20 a. Fig. 20 b Oldn. Mus F. Eiø, Korsør Nr. 7893. Noer. 2|g. 20.) Skeeformede Skrabere af Flint, næsten runde (Fig. 20)"). Ogsaa heelt runde, noget lignende Flintstykker opbevares i Museet. (See Afbild- ningen i »Nordiske Oldsager« 1859 Nr. 30). ? Fig. 21 a. Fig. 21 b. Oldn. Mus. F. Lillø,Korsør Nr. 19261. Noer. 2|g. 21.) Skeeformede Skrabere med smaaåe IMaandtag (Fig. 21) og med lidt omhyggeligere, skjøndt endnu raa Tilhugning paa Kanterne. 1) EL lignende Flintstykke paaberasbes vel af Prof. Stp. S. 133 (Særsk Afir. S. 15) som fundet af den geologisk-antiqvariske Comilee selv i en Jættestue ved Hjelm paa Måen paa ,,Bunden af Graykamret og i det faste Jordlag" (Oldn. Mus, Nr. 13163). Men det henhører sikkert til de ved Consul Hage fra en tidligere upaalidelig Gravning indsendte Sager, og findes derfor heller ikke ommeldt i den af mig paa Comiteens Vegne afgivne trykte Beretning i Oversigten 1953 S 103—104. Under alle Omstændigheder er det en Undtagelse, et Overgangsstykke. Sleen- dysserne og Jættestuerne indeholde nemlig ellers ikkun Skrabere, dønnede af tilhuggede og sf- rundede smale Flintflækker, Fig. 22. Fig. 23. Oldn. Mus. Oldn. Mus. Nr. 19009. Nr. 19327. F. Søkyst, F.Kidholm Maribo. Skjelskør. "2: 22.) Kegleformede eller toppede Flintknuder (Fig. 22). 23.) Runde Flintknuder af forskjellig Størrelse (Fig. 23). Fig. 24. Oldn. Mus. Nr. 19291. F. Korsør Noer. 2/3. Gjennemsnit af Fig. 24. 24.) Flade Flintknuder, kjendelig tildannede med Hensigt (Fig. 24). Hertil slutte sig ogsaa de ikke afbildede, men noksom kjendte 25.) Flintblokke eller Kjærner, hvoraf Flækkerne ere udslaaede (»Nordiske Oldsager« Kbhvn 1859 Nr. 60) og endelig 26.) Flækkerne selv. Alle disse fordetmeste fuldkommen uslebne og raae Flint- sager fremtræde ved en nøiagtig, uhildet Sammenligning med de tidligere almindelig kjendte, smukt forarbeidede Steenred- skaber umiskjendelig som »en egen Klasse« for sig: som ud- gjørende et, saa at sige, heelt Tillæg til de hidtil sædvanlig beskrevne Steensagers Række. Deres primitive, skjøndt alle- rede temmelig afvexlende Former, deres Talrighed og deres paa samme Tid høist slaaende indbyrdes Overeensstemmelse fra de forskjelligste Egne her i Landet lader Beskueren føle, at de vel ere Frugten af famlende, ufuldkomne Forsøg paa at danne den haarde, gjenstridige Flint i visse bestemte Former til visse be- stemte Øiemed, men at dog et medfødt Instinkt i Forbindelse med en tvingende Nødvendighed og med Flintestenens særegne Beskaffenhed har, om end ubevidst, ledet Tilbuggerens Haand og ladet ham, upaatvivlelig for meget lange Tidsrum, blive staaende ved de selvsamme simple, naturlige Former. Hvor- ledes man nemlig end i det Enkelte vil forklare Brugen af de fremstillede Redskaber, vil det dog vistnok være indlysende, at de i Forening med de talrige, her slet ikke omtalte, for Affaldsdyngerne eiendommelige Pile, Prene, Kamme (?), Hamre (?) og andre Redskaber af Been og Hjortetak ”), have været fuldkommen tilstrækkelige til det daglige Livs Behov: til Træ- fældning, Fiskeri, Jagt og andre baade fredelige og kri- geriske Sysler hos en vild og raa Folkestamme paa et over- ordentlig lavt Udviklingstrin. Idetmindste seer man af de ved Pælebygningerne fra Steenalderen i Schweits gjorte Fund, at Datidens Indbyggere der i det Hele taget neppe have havt flere Redskaber, omendskjøndt de allerede synes at have havt en vis Kultur, navnlig at have kjendt Agerdyrkning og tamme Huusdyr, hvortil man i vore Affaldsdynger ikke engang har truffet noget Spor. Thi ogsaa det maa vel tages i Betragtning, at de allerede 1) See Atbildninger af nogle af disse i mine: »Nordiske Oldsager« Kbhvn 1859 S. 14 Nr. 47, 48, 49, og S. 17 Nr. 78, 79, 82, 83. 285 store og umiskjendelige Forskjelle mellem Affaldsdyngernes og Kystfundenes raae Flintredskaber paa den ene og Steengravenes ulige ziirligere Sager paa den anden Side, mellem den aldeles fuldstændige Mangel paa Metal i Affaldsdyngerne og de begyn- dende Spor til Metallets Anvendelse eller Indflydelse, i al Fald i en Overgangstid, ved Steengravenes Bygning og Indhold"), sik- kert ville blive forøgede med een væsentlig Forskjel til, som hidtil har været altfor lidet paaagtet, nemlig en mærkelig For- skjel mellem de paa de nævnte Steder forekommende Dyre- knokler. Prof. Steenstrup, hvem Undersøgelsen og Bestemmelsen af Dyreknoklerne fra Affaldsdyngerne udelukkende skyldes, har gjentagende gjort opmærksom paa, at disse Knokler i Reglen hidrøre fra vilde (tildeels her nu uddøde) zagthare Dyr, og at der, med Undtagelse af Hunden, neppe i Affaldsdyngerne kan paa- vises nogetsomhelst sikkert Spor af tæmmede Dyr”). For Steendyssernes og Jætlestuernes Vedkommende har Prof. Steenstrup endvidere tidligere indrømmet, at de indeholde Levninger af flere tæmmede Huusdyr, og at foruden Hunden til- lige »Hesten forekommer i Forbindelse med Mennesket ikke blot gjennem Broncealderen, men som flere i det Oldnordiske Museum opbevarede Fund vise, gaaer tilbage til Steenalderen, og at selv Katten er funden x steensatte (rave med hele Skeletter og Steen- redskaber, hvilke Forhold synes at bekræfte at vore ældste Be- boere, der brugte Redskaber af Steen, ikke. kunne have været Nomader, endnu mindre Vilde« ?). Denne Anskuelse har Prof. Steenstrup vel i den seneste Tid troet at burde tilbagekalde +), idet han maa være gaaet ud fra, at de i det Oldnordiske Mu- 1) Oversigten for 1859 S. 103—104. Mit særskilte Aftryk S. 11—12. ?) Oversigten for 1851 S. 28—29. Forhandlinger ved de Skand. Naturf. ottende Møde i Kjøbenhavn. S. 593. 3) Oversigterne for 1848 S. 7 og for 1851 S 23. Om Hundens Forekomst i Steengravene sammesteds S. 28, 221. ") Forhandlinger ved de Skand. Naturf. ottende Møde i Kjøbenhavn 1860. S. 593. 286 seum opbevarede Fund fra Steengravene, hvorpaa han har byg- get sin første Slutning, ikke ere saa paalidelige, som han fra først af har antaget, og at navnlig Ræve og andre Dyr i senere Tider kunne have slæbt Knokler ,ind paa de Steder i Steen- kamrene, hvor de nu ere forefundne. Men saa berettiget end en slig Tvivl vil kunne være i det enkelte Tilfælde, maa jeg dog i det Hele taget paa det Bestemteste protestere imod, at alle de paagjeldende Fund uden Videre bortforklares paa en saadan Maade. Thi der er her den særegne Omstændighed, at for det Første jeg selv ved tvende af mig personlig ledede Udgravninger af Steendysser: paa Mynge Mark, Veiby Sogn ved Frederiksborg og paa Kirkestillinge Mark ved Slagelse, inde i Steenkamrene ved ubrændte Liig og Steenredskaber har fundet Hestetænder og paa det sidstnævnte Sted") »foruden hørre Underkjæbe af en Kat«, som maaskee kunde siges senere at være kommen ned i Graven, tillige et t7/spidset Beenredskab, som altsaa neppe senere kan være nedslæbt eller nedfalden der, og som efter Prof. Steenstrups egenhændige Oplysning til Oldnordisk Museums Pro- tocol (Nr. 6337) »er dannet af den øvre Deel af Albuebenet olecranon ulnæ og forsaavidt Formen af det Tilstedeværende til- lader at slutte, af en Oxe (2), men det kan da ikke være af nogen af Landets store vilde Oæxer, men af en Oxe, som har staaet vort tamme Qvæg nærmere, « Dernæst have ogsaa andre Forskere baade her og i Udlandet gjort fuldkommen tilsvarende Erfaringer. Ikke at tale om flere, måaaskee mindre nøiagtig beskrevne Opdagelser af Hestetænder i vore Steen- kamre”), fandtes der navnlig ved en omhyggeligere, af Mag. K. F. Wiborg foretagen Undersøgelse af Steendysser paa 1) See mine Bemærkninger i Annal. for Nord. Oldk. 1838—9 S. 175 og 1840—1 S. 142. Oldn. Mus. Nr.-6345. 2) t. Ex. jfr. Oldn. Museums Protokol Nr. 6330 endnu en Hestetand fra Kirkestillinge, funden før min Ankomst til Stedet. 287 Langeland en »inderste Kindtand af en Ko!)«. Fra Meklenborg, hvor de archæologiske Forhold frembyde saa mange Overeens- stemmelser med vore, forsikkres det med den største Bestemthed, at Hestetænder og Hesteknokler sikkert vides gjentagne Gange at være fundne i Steenkamrene fra Steenalderen. Med ikke mindre Bestemthed hedder det fra England og Frankrige, at derværende med vore fuldkommen overeensstemmende Steen- dysser fra Steenalderen have indeholdt Knokler eller Tænder baade af Heste, Køer, Hunde, og som det synes endnu af flere Huusdyr. Naar nu hertil kommer, at Steendysserne, efter de nyeste Iagttagelser, strække sig længere ind i det Indre af Eu- ropa, end man før har vidst, ja lige til Bredden af de Søer i Schweits, hvor Rester af Pælebygninger fra Steenalderen med uimodsigelige Spor af Agerdyrkning og talrige temmede Huusdyr, baade Heste, Oxer eller Køer, Sviin og Hunde m. fl. i saa rigelig Mængde ere opdagede ?), og naar man derhos veed, at ogsaa Steenalders Oldsager af Steen og Been ere fundne i Forbindelse med Kuokler af flere tamme Huusdyr paa andre Steder i det midterste ?) og nordvestlige ") Europa, er der visselig ikke Noget til Hinder for at antage, at de forskjellige, fra flere Lande alt- for mærkværdig samstemmende Beretninger om Fund af Tænder (især Hestetænder) og Knokler af tamme Huusdyr i Steenalderens Dysser og Jættestuer i Hovedsagen kunne være rigtige. Skulde det endogsaa bekræfte sig, hvad Nogle have formodet, at Hesten 1) Elter Prof. Steenstrups Bestemmelse i Oldn. Mus. Protokol Nr. 6268 jfr. Annaler for Nord. Oldk, 1840—41 S. 165, hvor den nævnte Kind- tand af en Ko urigtig angives for at have tilhørt en Hest. 2) Keller »Pfalbauten«. Dritter Bericht. Zurich 1860 S. 101 Tavle VI Fig. 8 og 9. s 2) t, Ex. om den formeentlige »Offerplads« (?) ved Schlieben i Sachsen, hvor Been- og Steensager ere fundne i Lag af Kul, Aske og Knokler af Hjorte, Vildsviin, Oxer, Heste og flere tamme Huusdyr see Preusker »Blicke in die vaterlåndische Vorzeit«, Leipzig 1843. III, S. 99—102. ") To Fund paa Orkmøerne i og ved de saakaldte underjordiske eller »pic- tiske« Huse ere beskrevne af Wilson: »Primeval antiquities of Scotland« Side 82—84 og 143—145. 288 dengang endnu ikke var tæmmet (hvilket af flere Grunde er lidet sandsynligt, selv om vi for Broncealderens Vedkommende hidtil savne bestemte Levninger af Ridetøi), vil der dog for Steengravenes Tid ufeilbarlig blive tamme Huusdyr nok tilbage. Tbi at man i Schweits, i det indre Tydskland og i de nordvestligste Egne af Europa (hvor Steenalderens Dysser og Jætltestuer ere forholds- viis sjeldne og uanseelige, og hvor Steensagerne ere lidet udviklede), skulde allerede i Steenalderen have havt en saa- dan Kultur, som Kornavl, talrige tamme Huusdyr, ja Handels- forbindelser endog med fjerntboende Folkefærd forudsætte, medens man t. Ex. hos os her i Danmark, (hvor Dysserne og Jættestuerne ere ualmindelig talrige og imponerende, hvor Flintsagerne forekomme i skjønnere forarbeidede og mere ud- viklede Former, end i noget andet Land), endnu paa Steen- gravenes Tid skulde have været ubekjendt med tamme I[luusdyr eller med Agerdyrkning — vilde snarere i og for sig have været i højeste Grad overraskende, for ikke at sige utroligt. Mellem de store Steengrave og Pælebygningerne er der desuden den mærkelige indre Overeensstemmelse, at begge Arter af Mindes- mærker hentyde paa Steenalderens Slutning og paa Broncealderens begyndende høirre Kultur: Steengravene nemlig ved deres an- seelige Bygning, Beskaffenhed og ved deres tildeels om Kjend- skab til Metal vidnende Indhold, og Pælebygningerne ved deres i flere Tilfælde stærke Blanding af Steen- og Broncesager, der netop klart antyder Overgangen fra Steen- til Broncealderen. Det kan derfor neppe være tvivlsomt, at de store Steengrave og Pælebygningerne bør henføres til eet og samme Stadium i den europæiske Befolknings Kultur - Udvikling, til en Tid, der kan have været noget forskjellig i de forskjellige Lande eftersom Kulturen trængte sig frem der, men under alle Omstændigheder dog en Tid, hvor man ikke længere lod sig nøie med det mere ustadige primitive Liv, der afspeiler sig i vore Affaldsdynger og Kystfund med Jagt og Fiskeri paa Hav-Kysterne, ved Bred- derne af Floder og Søer, men hvor man fra Kysterne af efter- 289 haanden var trængt ind i det Indre og havde grundlagt Qvæg- avl, Agerdyrkning og selv Handelsforbindelser med fjerne Lande. En høist interessant Stadfæstelse paa Kigtigheden af denne Opfattelse, turde det nemlig være, at det ikke alene er her i -Danmark, at en saadan kjendelig Forskjel mellem Steenalderens Mindesmærker eller Fund, som den mellem Affaldsdynger og Steengrave, er bleven iagttaget. Ogsaa i det øvrige Europa synes det i det Større klart nok at gjentage sig, hvad der iøvrigt er fuld- kommen naturligt, at de allerførste Indbyggere i Steenalderen væsentlig have levet ved Kysterne og Floderne af Fiskeri og Jagt. Idetmindste har man nu i adskillige Lande paa Europas vestlige og sydlige Kyster opdaget flere og flere Mindesmærker, der kjendelig skille sig fra Steengravene og Pælebygningerne, men derimod levende minde om Indholdet af vore Affaldsdynger eller om det Kulturstadium, som disse antyde. Jeg skal i denne Henseende dog ikke nærmere dvæle ved de af mig tidligere ommeldte, højst mærkværdige Fund af uhyre raae Flintredskaber i Forening med Knokler af de store uddøde Dyr: Elephanter, Øhinoceroser, Hyæner m. fl. fra dybtliggende Gruuslag i Frankrige og England, omendskjøndt disse Fund stadig ere blevne udvidede og bekræftede"). Thi ligesom Knok- lerne af de nævnte store uddøde Dyr ere farskjellige fra Affaldsdyn- gernes mindre, for største Delen nulevende jagtbare Dyrs Knokler, saaledes vil en Sammenligning mellem Gruuslagenes Flintred- skaber (med deres særegne, men fra de forskjelligste Egne indbyr- des fuldkommen overeensstemmende Former) og Redskaberne fra vore Affaldsdynger tydeligt nok godtgjøre, at Flintredskaberne fra Gruuslagene ere endnu raaere, endnu mere primitive og, ifølge deres Beliggenhed og Forekomst, tillige endnu ældre, end Affalds- dyngernes ”). Dybt nede i Tørvemoser, men ovenover nogle af 1) Oversigten for 1859. S. 124—129. Mit særskilte Aftryk S. 32—37. 7) Afbildninger af Redskaber fra Gruuslagene i England og Frankrige findes i Meddelelser af Evans til Archæologia Britannica Vol. XXXVIII og af Prestwich til Philosophical Transactions 1860. 290 de nævnte Gruuslag ved Abbeville i Sommedalen, har man netop oftere fundet baade Beensager og talrige raat tildannede Flintredskaber, navnlig Kiler eller Øxer med skarpe Sider, skee- formede Skrabere, Flintboer, Flintkjærner eller Blokke, Flækker og Knuder m. fl., kort sagt Sager, der have den allernøieste Liighed med vore fra Aflaldsdyngerne"), hvorimod det hidtil er uden Exempel, at saadanne Flintredskaber have ligget wnderst, dybest nede. Den ældre Steenalder, som Natur- og Oldforskere i det vestlige Europa, iøvrigt med Rette, for disse Egnes Ved- kommende have paaviist efter de ældgamle Fund fra Gruus- lagene, hvilke ligge længere tilbage i Tiden, end Alt, hvad hidtil er fundet i det øvrige Europa, maa saaledes, som ulige ældre, blive kjendelig forskjellig fra eller rettere gaae forud for vor ældre Steenalder med dens Affaldsdynger og Kystfund. Det derimod, som i det vestlige og sydlige Europa nærmest turde svare til Levningerne fra vor ældre Steenalder, er, for- uden de nysnævnte Opdagelser i Tørvemoser ved Abbeville, i Særdeleshed de gjentagne Fund af lignende Flintredskaber ved marvspaltede eller knuste Knokler af vilde, jagtbare Dyr og tildeels ved, Skaller af Østers, Muslinger, Hjertemus- linger og Snegle i Klippehuler, fornemmelig paa Kysterne af Atlanterhavet og Middelhavet, i al Fald ved Bredderne af større Floder. Ogsaa disse Steenredskaber adskille sig i Reglen ved deres Raahed fra de ellers i det vestlige og sydlige Europa sædvanlige, baade bedre forarbeidede og tillige ofte smukt slebne Steensager. Undersøgelsen af Klippehulerne, der aabenbart til meget forskjellige Tider have afgivet deels stadige Boliger deels midlertidige Opholds- eller Skjulesteder for Mennesker og Dyr, har ikke altid været ledet med den Omhyggelighed eller Sagkundskab, som man kunde ønske, af hvilken Aarsag ogsaa baade Knokler og Redskaber fra meget forskjellige Tider ere blevne sam- menblandede. Navnlig er det maaskee endnu noget usikkert, om 1) Prøver paa denne Art Flintsager findes i det Oldn. Mus. (Prot. Nr. 12589, 12590, 12595, 12599). 291 man i saadanne Huler virkelig har truffet Beviser for den Sam- tidighed mellem Mennesket og de store uddøde Dyr, hvorpaa iøvrigt Fundene fra Gruuslagene i Frankrige og England saa be- stemt henpege. Men at dømme efter foreliggende samstemmende Beskrivelser af nøjere Undersøgelser af Klippehuler paa Siciliens, Italiens og Englands Kyst, hvor baade raae Flint- og Beenred- skaber, Rester af spiselige Skaldyr samt Knokler alene af jagt- bare, men ikke tamme Dyr, mærkværdig liig vore fra Affalds- dyngerne og kjendelig forskjellige fra dem i Pælebygningerne og de store Steengrave, ere opdagede”), vil man neppe feile ved at antage, hvad i og for sig er fuldkommen naturligt, at Klippehulerne paa Europas Kyster og Flodbredder fornemmelig have tjent til Boliger for Mennesker i hiin fjerne Tid, da Jagt og Fiskeri udgjorde den eneste eller dog den væsentligste Er- hvervskilde, da i Europas Indre knap Sø- og Flodbredderne vare befolkede, og da de vilde Kystbeboere hverken kjendte Qvægavl eller Agerdyrkning, ei heller opførte enten Pælebyg- ninger eller store Steengrave. Dermed er det selvfølgelig ikke nægtet, at jo flere af de tilsyneladende mere primitive Fund fra Klippehulerne kunne, i Lighed med nogle af vore fra Affalds- dyngerne og Kysterne, hidrøre fra en Overgangstid, fra et Tids- rum, da allerede Qvægavl, Agerdyrkning og i det Hele en høiere Kultur baade i fjernere og mere nærliggende Egne havde be- gyndt at gjøre sig gjeldende. Naar vi altsaa til Slutning oversee de hidtil kjendte Fund og lagttagelser for Steenalderens Vedkommende baade i vort Norden og i andre Lande i Europa, troer jeg nok at turde sige, at de af mig udtalte Anskuelser om en Inddeling i forskjellige Tidsrum af Mindesmærkerne og Oldsagerne fra Steenalderen og om en indenfor dennes Omraade i Europa foregaaet Kultur- 1) Som Exempler kunne iblandt flere jævnføres: for Sicilien Baron Ancas og Dr. Falconers Undersøgelser, for Norditalien Forels Meddelelse om Klippehulerne ved Menton, og for England Mac Enerys Udgravning af Kents hole ved Torqvay. 292 udvikling fra et lavere til et højere Trin stadig ere blevne mere og mere bekræftede og udvidede, ligesom de ogsaa fra flere Sider begynde at optages i Videnskaben”). For dog at und- gaae mulige Misforstaaelser eller urigtige Opfattelser, og for i hvert Tilfælde at lægge en bedre Grund for en paafølgende nøiere Prøvelse, skal jeg endnu søge at give en sammentrængt Fremstilling af Hovedresultaterne af de foregaaende, paa de seneste Opdagelser grundede Betragtninger. A. Den ældre Steenalder. I. De ældste Vidnesbyrd om Menneskers Tilværelse i Eu- ropa ere saaledes hidtil væsentlig fundne i Frankrige og Eng- land og stadig sammen med Knokler af Elephanter, Rhinoceroser, Hyæner og andre store, i Europa forlængst uddøde Dyr. De bestaae af en særegen Klasse, indbyrdes nøie overeensstemmende Flintredskaber.. Om den Befolkning, hvorfra disse Reskaber hidrøre, har strakt sig ud over det øvrige Europa, om den er bleven tilintetgjort ved mægtige Naturomvæltninger eller om den simpelthen er bleven fortrængt af andre Folk, er endnu ubekjendt ?). I. Længere ned (i Tiden maae Danmarks ligesom ogsaa det vestlige og sydlige Europas Kyster og Flodbredder have været befolkede af vilde Stammer, der levede af Jagt og Fiskeri, samtidig med Uroxer, Elsdyr, Rensdyr, Vildsviin, Bævere og flere andre, nu i de her nævnte Egne uddøde Dyr. I Dan- marks Lavlande opholdt disse Folk sig meest paa Kysterne og 1) T. Ex. den høifortjente svenske Natur- og Oldforsker, Prof. $. Nilsson har uforbeholdent erklæret sig for min Hovedsætning, at Østersdyngerne og Jættestuerne tilhøre forskjellige Tidsrum: et ældre og et yngre indenfor Steenalderen. See hans Meddelelse til Ofvers. af Kgl. Svenska Wetenskaps Akademiens Forh. 1861 Nr. 2 S. 44. Det er, vel at mærke, alene denne, vort Norden hidtil uvedkommende, første Afdeling af »den ældre Steenalder«, der tidligere selvstændig er bleven paaviist af franske og engelske Forskere. See Oversigten for 1859 S. 124—129 og Mit særskilte Aftryk S. 32—37. Om den følgende anden Afdeling af samme ældre Steenalder har man derimod i det vestlige og Europa, af Mangel paa tilstrækkeligt Sammenligningsstof, neppe forhen havt nogensomhelst Forestilling. 2 293 helst paa smaae Øer i Noerene eller Fjordene, hvor de havde Læ for de skarpe Havvinde, hvor de havde fortrinlig Fiskeri, bl. A. af Østers øg andre spiselige Skaldyr, saavelsom ogsaa god Jagt paa Vandet og i de nærliggende Skove, og hvor de tilmed lettere kunde forsvare sig mod Angreb deels af deres Stammefjender deels af vilde Dyr. I det vestlige og sydlige Europa boede de derimod hyppigere i Klippehuler, men dog påa Kysterne eller Flodbredderne, medens ogsaa her de indre, klippefulde, skovdækkede Landstrækninger meest henlaae ube- boede. Redskaber og Vaaben vare vel noget bedre tildannede end i den foregaaende Periode, men alligevel endnu over- ordentlig raae og ufuldkomne, i Reglen af særegne Former, hverken slebne eller af ziirlig Forarbeidning. == Oprindelig kjendte denne Befolkning ikke Qvægavl eller Agerdyrkning. Den synes heller ikke at have efterladt sig andre Mindesmærker, end Affaldsdyngerne og de simple Kedskaber, som findes spredte paa vore Kyster og paa de Steder i andre Lande, navnlig i Klippehuler, hvor Spor af deres Ophold, især Affald fra deres Maaltider, forekomme. B. Den yngre Steenalder. I Steenalderens sidste Periode eller »den yngre Steenalder« var aabenbart fra Kysterne og Flodbredderne af efterhaanden ogsaa det Indre af Europa blevet bebygget (ved nye Folk?). Forsaavidt det forhaandenværende Materiale tillod det, havde Steensagerne nu antaget mere udviklede Former og vare blevne tildeels smukt slebne, ja gjerne polerede ved Eggene. Rimeligviis overalt, men fuldkommen sikkert i flere Lande havde man nu, foruden Jagt og Fiskeri, tillige andre Erhvervskilder, baade ordentlig Qvæg- avl og Agerdyrkning, følgelig ogsaa faste Boliger og bedre Huse, der stundom, som i Schweits og andre Lande, vare byg- gede paa Pæle i Søerne. Handelsforbindelser, i nogle Egne endog med fjerne Lande, fremmede Udbredelsen af en høiere Kultur og medførte sikkert, idetmindste ved Tidsrummets Slut- ning, Kjendskab til Metal, navnlig til Bronce. " Under Paa- 294 virkning af en slig begyndende højere Kultur bleve ogsaa de Døde sædvanlig begravede (ubrændte) med megen Omhu og med meget Gravgods i svære Steenkamre inden i Dysser eller Jætte- stuer, omgivne af anseelige Steensætninger og Jordhøie. Disse Mindesmærker med de tilsvarende smukt forarbeidede BRed- skaber af Flint fremtræde intetsteds i en saadan Udvikling eller Mængde, som i Egnene omkring Østersøen, navnlig i de gammel- danske Lande. Derimod mangle de ganske i Nord-Sverige og Norge. Overalt synes de at vidne om en vidtstrakt, kraftig Befolkning, der (ifølge de seneste Iagttagelser om den ældre Broncealder og om de i den længe herskende, fra den yngre Steenalder upaatvivlelig fortsatte Gravskikke), neppe strax, men i al Fald først seent og efter en haard Kamp, kan være bleven fortrængt af eller blandet med den formeentlig nye Befolkning, som med almindelig Kjendskab til Broncen og overhovedet med en heel ny Kultur nu udbredte sit Herredømme over Europa. Hver enkelt Afdeling af Steenalderen synes at have omfattet et saare anseeligt Tidsrum, hvorved Europas første Bebyggelse aabenbart føres tilbage til en Tid ikke alene forud for al Hi- storie, men langt forud for alle tidligere Antagelser om Menneskets Skabelse her paa Jorden. Høist mærkværdig er ogsaa for et almindeligere Overblik den slaaende indbyrdes Overeensstemmelse, som fremtræder mellem de i forskjellige Lande i Europa fra Steenalderens for- skjellige Afdelinger forefundne Oldsager, i Særdeleshed dog stærkest mellem dem frå den tidligste Tid. Paa de laveste Kulturtrin har Mennesket aabenbart allevegne ubevidst været ledet af et Instinkt, som paa hvert Stadium har ladet ham finde de selvsamme, simpleste Former for de uundværligste Redskaber og Vaaben. Det turde vel ogsaa være ganske i sin Orden, at jo længere man kommer tilbage i den fjerneste Fortid, med desto mindre Frihed har den menneskelige Aand der kunnet bevæge sig. 295 I Mødet var fremlagt: Fra Udgiverne af American Journal of Sctence and Arts. The great Comet of 1861. Fra den engelske Regjering. Bradley & Miss. Observ. Vol. II. 1805. Maskelyne. Vol. III & IV. Pond. Observ. 1812. — — 1831. Hefte 1 & 2. Aify — 1855. Mødet den 22% November. Hr. Protessor Steenstrup fremlagde i Selskabet Beskrivelse og Tegninger af en ny og ganske usædvanlig Form af Snyltedyr, som han havde kaldt Phrrehthys Xwphtæ. Denne Snylter levede nedsænket i egne større Gruber i flere af Hovedets Knokler hos Sværdfisken (Xzphras gladtus Linn.) og forefandtes i et Exemplar af denne Fisk, der i Septembermaaned var fanget i Nærheden af Kullen og erhvervet af Universitetets physrologiske Museum, hvis Bestyrer velvilligen henledte Forfatterens Opmærksomhed paa det ved Skeletteringen fremkomne første Individ og stillede samme til det z00/ogrske Museums Raadighed. Forfatterens Meddelelse derom lyder saaledes: Da det Snyltedyr, med hvilket jeg her har den Ære at gjøre Selskabet bekjendt, ikke allene i sit Væsen er meget gaadefuldt, men i hele Formen tillige temmelig besynderligt, vil jeg strax henvise til de medfølgende Figurer Pl. 2. Fig. A-E, for at man lettere kan danne sig et anskueligt Billede af det. Disse 19 296 fremstille to Individer i tredobbelt Størrelse, det ene i lang- strakt eller ligesom udtrukket Tilstand, det andet i en sam- mentrængt og kort Form. Med" Undtagelse af" denne" Forskjel ville imidlertid begge ved en nærmere Betragtning findes at være eens og at bestaae af de samme Dele. Naturligvis tillader det mere langstrakte Individ os lettest at overskue Kroppens Form og sammes talrige Udvæxter eller Vedhæng, og derfor vil jeg først henvende Opmærksomheden paa dette, idet jeg blot forudskikker den Oplysning, at af Grunde, som snart skulle an- føres, bliver den Ende af Dyret betragtet som den forreste, der påa Tavlen vender opad, og at Figuren Å antages at fremstille Dyret fra Rygsiden, B fra Bugsiden, medens C giver et Sideproål. Fortil begynder Dyret med et smalere, kegleformet eller tapformet, but Partie, som man maaskee kunde benævne »Hoved«, og som bærer tre Par korte, ægformede eller kølleformede Vedhæng, nemlig et paa hver Side af dets forreste Spids og to paa hver Side af samme Parties bagerste Del, stillede tæt . sammen ved deres Rod. Omtrent midt imellem disse sidste og det forreste Par sees en mørk Plet, der under Lupen eller en stærkere Forstørrelse løser sig op i en lille Gruppe af tæt og regelmæssigen stillede mindre Pletter (Fig. 4.7”), hvorved man uvilkaarligen mindes om de saakaldte enkelte Øine hos visse lavere Krebsdyr eller hos visse Ledorme. Synlige Indbøi- ninger i Huden, saavel bagved det første Par af Vedhængene som foran de sidste Par, synes iøvrigt at antyde, at Partiet maa betragtes som sammensmeltet af flere (3) paa hinanden følgende ringformede Afsnit, og det saameget mere som disse Indbøi- ninger ogsaa ere meget tydelige fra Bugsiden (fig. B). Dette forreste Partie eller »Hovedet« er meget skarpt afsat fra et næsten dobbelt saa langt og mere end tre Gange saa bredt Partie, som følger efter det og som vi indtil videre kunne sammenligne med et »Brystpartie«. Seet fra Rygsiden synes É 39 dette ved en Tyerfure ligesom delt i to omtrent ligestore, men stærkt sammensmeltede Afsnit, af hvilke det forreste atter ved en svagere Fure er ligesom delt i to efter hinanden følgende Dele; disse Tverfurer tabe sig dog alle”i eller overskjæres af en meget svag Længdefordybning paa Partiets skraae Sider, og derved omskrives der ligesom et eget Rygfelt. Sidedelene af dette Brystpartie skyde paa hver Side ud i en meget sammen- sat og forgrenet Udvæxt, der ved sin Grund er tyk og op- svulmet i flere Pukler, men fortil og bagtil fliget eller grenet. Paa Forenden bærer denne Sideudsvulning saaledes en tvefliget Lap, hvis korteste Flig vender fortil, medens dens længste. er bøjet opad imod Rygfladen; bagtil deler den sig i fire Flige, hvoraf den øverste er bøjet opad og lidt ud til Siden samt fortil, de to mellemste rettede bagud og ligesom sammensmeltede ved deres Rod, den nederste vendt tilbage og noget indad imod Bugfladen. Sidstnævnte Flade (fig. B, C) viser iøvrigt ogsaa ved svage Tverfordybninger, navnligen imellem Puklerne, at »Bryst- partiet« maa betragtes som oprindelig sammeusat af flere (2?) ringformede Dele. Et tredie, bagved liggende Partie, »Bagkroppen«, har et langt mere regelmæssigt Udseende; det er forlænget og temmelig smalt, i det Hele nemlig kun lidt bredere end »Hovedet«, om det endog, hvor det udgaaer fra det opsvulmede »Brystpartie«, er noget bredere oventil. Ved Indsnøringer er dets Rygside delt 41 ringlignende Dele, af hvilke Halvparten, og (med een Und- fagelse) netop hveranden, bærer Vedhæng, der som oftest ere trinde, men dog påa enkelte Steder have en derfra afvigende Form. Indsnøringen imellem første og anden Ring er mindre tydelig, de imellem de andre særdeles tydelige, og de kunne alle forfølges påa Bugsiden, men her er der dog tydelig een Ind- snøring mere, nemlig foran Rygsidens femte. Afsnittene mellem Indsnøringerne angives altsaa rigtigere til 12, og efter denne Opfattelse ere de vedhængbærende det det, 4de, 6te, 8de, 198 298 « 10de og 12te. Vedhængene ere trinde og udelte med Undtagelse af det paa 4de »Ring«, der paa Rygsiden bærer en lille Bigren og saaledes er gaffeldelt, og det paa 12te, der er kort, knude- formet og rykket mere op påa Dyrets Rygflade, saa at Ved- hængene fra de to Sider her kun ere adskilte ved en lille Del af Ringen, og denne findes at fortsætte sig ud i en kort, hale- formig Forlængelse. Betragtet fra Bugfladen, har »Bagkroppen« i sin forreste Halvdel omtrent samme Udseende som seet fra Rygsiden, men dens bagerste Hælvte faaer et fremmed Udseende derved, at der i Midtlinien udgaaer bag ved hinanden tre Sæt Vedhæng, som ere gaffelkløvede, men have deres trinde Gaffel- grene ved Roden forenede i et fælles, meget kort Grundstykke. Det fremmede Indtryk af dette Partie forøges endnu derved, at der allerbagerst udgaaer et parret Vedhæng, og at dette er ligesom flerlappet; men uagtet denne afvigende Form synes det dog at kunne modsvare hine forangaaende uparrede gaffel- grenede Vedhæng. Da disse sidste ere stillede under 10de, 8de og 6te af de ved Indsnøringerne betegnede Afsnit af »Bag- kroppen«, synes dette deres Udspring i Forbindelse med Side- vedhængenes Udspring at maatte føre til den Betragtning, at Indsnøringerne ikke betegne fuldstændige Kropringe (Segmenter), men at der til en saadan stedse hører to Afsnit, eet uden Vedhæng og eet med Vedhæng. Denne Opfattelse synes ogsaa »Hovedets« og »Brystets« Indsnøringer at bekræfte. Som det allerede er yttret, lignede det andet Individ det første, med Undtagelse af den forkortede Form. Denne Form havde aabenbart ikke sin Grund i en stærkere Sammentrækning i Dødsøieblikket, thi Hulens Omrids antydede noksom, at Dyret i længere Tid, havde holdt sig i en sammentrukket Tilstand. I den forreste Trediedel af Dyret, omtrent ved »Brystpartiets« Bagrand, var der bleven frembragt en Rift, da Præparateuren med Kniven tog det ud af Gruben, og igjennem denne Rift var en Del af Fordøielseshulen traadt brokformig frem, men det Udtraadte 299 bragte jeg siden ind igjen, og Dyret har derved atter såa nogen- lunde faaet sin naturlige Form. Vedhængene og Udvæxterne ere de samme og stillede paa de samme ringformede Partier; imid- lertid var dog det gaffelgrenede Vedhæng påa det 4de Afsnit spaltet saa dybt ned, at der blev ligesom et øverste og et ne- derste selvstændigt Vedhæng. »Brystpartiets« Udsvulning var delt påa samme Maade som hos det første Individ, og dens Gren- delinger gik i de samme Retninger; men det bør dog bemærkes, at disse og Vedhængene, i Forhold til selve Leddene, synes i det Hele større og kraftigere. — I alt øvrigt maa jeg henvise til Figurerne D og EF. — Fig. D” fremstiller Øiegruppen, og sam- menlignet med A” vil den vise, at dette Individ havde den for- reste Øieplet mindst, medens det foregaaende havde den bagerste mindst, en Forskjel, som maaskee ligger allene i den Stilling, Øinene have indtaget til Beskueren; efter en mange Gange gjentaget Betragtning af begge Individer, og navnlig medens Farven var lidt stærkere i de første Dage efter Dyrenes Ud- tagning af Fisken, har jeg ikke kunnet opfatte Øiegruppen anderledes, end at fire enkelte Øiepletter (med Lindser?) vare stillede i en skjæv rudeformig Figur paa en meget svag For- høining. Af tydelige Aabninger er der paa hele Dyret hverken med blot Øie eller med Lupe at opdage andet end en lille Længde- spalte paa den bagerste Ring imellem de store Vedhæng, og denne vilde jeg, ansee for Gadboret; langt mindre tydelig er en yderst lille Tyer(?)- AÅabning imod den forreste Ende af Dyret paa Bugfladen, hvilken jeg vilde ansee for Munden. Nogetsom- helst Spor af leddede Lemmer eller lemmelignende Dele eller af Kjæbedele har ikke været at opdage. Alle Vedhængene ere af samme Consistents som Kroppens øvrige Dele; ligesom disse ere de begrændsede af en nogenlunde fast Hud, igjennem hvilken man næsten overalt kan skimte en grødagtig, temmelig blød Masse (men herved maa det vel erindres, — 800 at Dyrene formodentlig ikke vare aldeles friske, da de først ud- toges flere Dage efter Fiskens Død). Hverken i deres Spidser eller paa andre Steder have Vedhængene røbet Tilstedeværelsen af haardere -»Déle, der kunde antages for Rester af Fod- dannelser. Begge Individer fandtes i Gruber eller Leier hos en for nylig til Universitetets physiologiske Museum erhvervet, i Katte- gattet fanget Sværdfisk (Xzphzas gladtus Linn.); disse Leier vare udhulede i selve Benmassen, og i Formomrids svare de til ved- kommende Beéboere (see Fig. F og G); begge laaåe i selve Pandebenet, det korte paa høire Side, lidt fra Øiehulens øvre Rand henimod det bagerste Pandeben, det langstrakte paa ven- stre Side lidt længere fremad imod forreste Pandeben, og lige- ledes nær ved Øiehulens Rand. Hvorledes Dyrene iøvrigt vare vendte i disse Gruber, om de f. Ex. have havt den som Ryg- side beskrevne Flade opad eller nedad, »Hovedet« vendt fremad eller tilbage, kan jeg ikke angive; Præparateuren bavde nemlig allerede udtaget det korte og brede Individ, og dette var af Museebestyreren, Hr. Etatsraad Zschricht, allerede sat i Spiritus, inden denne min høitærede Collega henvendte min Opmærk- somhed paa delte Dyr og stillede det til min og det zoologiske Museums Disposition; da jeg umiddelbart derefter, ved at efter- see det næsten afkjødede Skelet, fik Øie paa det andet Individ, laae dette ogsaa allerede udfaldet eller udtaget af sin Grube mellem Kjødstumperne; en tredie Grube, i det venstre Forgjælle- laags nederste Del, var utvivlsomt. et Leie for et tredie Individ, men dette var ikke til at finde mellem de bortskaarne Dele, og det kan gjerne være, at det var en ældre Grube, hvis Beboer allerede var bortdød. Med Hensyn til den Maade, hvorpaa dette Snyltedyr maa antages at komme ind i Benet og der danne sit Leie, eller hvorpaa det, om det end øiensynlig ikke selv gaaer ud, .saa dog maa lade sin Yngel gaae ud af Hulen, 301 maa det særlig fremhæves, at ikke blot Gruben paa Forgjælle- laaget, men ogsaa de to andre Gruber, laae i de Linier, Hovedets Slimrørssystem følger, og at det upaatvivleligt udtrykkes rigtigst, naar man siger, at denne. Parasit paa enkelte Steder, og rime- ligvis endogsaa paa bestemte Steder, udvider deltes rørfor- mede Gange til store Senge for sig. At anvise denne Snylter nogen sikker Plads i Systemet, vil blive saare vanskeligt for Øieblikket, og jeg maa gjentage, som jeg i Begyndelsen yttrede, at dens Væsen er mig meget gaade- fuldt. At den er et Leddyr, kan man ikke tvivle om; at det maaskee kunde være en af disse utallige bizarre Former, som de lavere Krebsdyr i deres Snylteliv antage, kunde man ved første Øiekast formode, men et med Snyltelivets Krebsdyr vant Øie vil dog inden faa Øieblikke i den her beskrevne PAzlichthys erkjende noget fra alle disse Fremmed. Den korte og mere sammentrukne Form med sine lange Appendices faaer nok ligesom en flyglig Lighed med et cyamusagtigt Dyr, men en nøiere Be- tragtning af Krop og Vedhæng viser strax, at den ikke kan høre derhen; ligesaa forsvinder ved nærmere Eftersyn al den tilsyne- ladende ydre Lighed, som det mere langstrakte Exemplar synes at have med de mere regelmæssige Isopoder, og det gaaer ikke bedre, om man sammenholder det med disses mere uregel- mæssige Former, Ione eller Bopyriderne; heller ikke vil den ved nogen bestemt Karakter lade sig knytte til Pycnogoniderne, som en lernæagtig Omdannelse af disse, skjøndt en saadan Opfattelse kunde fremkaldes ved de enkelte, i bestemt Rhombe- figur'stillede Øine. Kort: jo mere man betragter den, desto mere fristes man til at holde den helt udenfor Krebsdyrklassen ; men da bliver kun Annelideklassen tilbage som en Klasse, der med Rimelighed kunde modtage vor nye Form — og jeg tager ikke i Betænkning at fremkomme med den Gisning, at Dyret kunde være en snyltende Annelide, omdannet paa sin Vis 302 efter den nye Levemaade, ligesom Lernækrebsene efter deres, en Gisning, der ikke her skal gjælde for mere end den er, og som maa afvente sin Bekræftelse eller sin Forkastelse af Dyrets Ud- viklingshistorie, naar denne engang bliver bekjendt. Denne kunne vi imidlertid neppe vente oplyst af nordiske Naturforskere; dertil forekommer Dyrets Vært, Sværdfisken, i vore Farvande altfor til- fældig og sjelden — og selv da er det atter kun ganske und- tagelsesvis, at nogen Naturforsker vil være saa nær ved Haanden, at han faaer Fisken i frisk Tilstand til Undersøgelse. Af Middel- havslandenes Naturforskere, der i disse Henseender ere langt heldigere stillede, kunne vi derimod vente dette, og derfor har jeg ikke villet opsætte at meddele foranstaaende Beskrivelse og Fremstilling af dette besynderlige Dyr, haabende derved at hen- lede disses Opmærksomhed paa det. - Uagtet Dyret i den om- dannede Tilstand, hvori vore tvende Exemplarer foreligge, paa Grund af den fuldstændige Mangel paa alle positive Kjende- mærker, gjør lige stærk Modstand, enten man søger at indordne det blandt Krebsene eller Ledormene, kan der dog neppe være nogen begrundet Tvivl om, at det hører til en af disse to Klasser. Ligesom det imidlertid forekommer mig, at det, som især taler imod Philichthyens Krebsdyrnatur, er dens totale Mangel paa leddede Munddele eller leddede Antenner og Lem- mer, uagtet Kroppen helt igjennem har beholdt saa meget til- bage af en regelmæssig Ringdeling, saaledes synes mig paa den anden Side Vedhængenes hele Beskaffenhed stærkt at tale forAnnelideklassen, og navnlig minde deres Fremtræden paa det forreste Parlie eller »Hovedet« aldeles om Forholdene paa flere Anneliders Hovedpartie. At de nærmest bag Hovedet lig- gende Ringe hos Anneliderne kunne uddanne sig ligesom til et særeget Partie af Kroppen for sig (et Slags Brystpartie), er lige- saalidt uden Exempel, som det Forhold, at Ringene påa andre Partier af Kroppen kunne istedenfor parrede Vedhæng bære uparrede, idet enten de parrede Vedhæng ere sammensmel- tede i Midtlinien, eller en Uddannelse af anden Art der har fundet Sted; Chætopterus og Beslægtede ville endogsaa i begge Retninger afgive tilstrækkelige Exempler. Blot forat lade enkelte af disse Forhold hos Philichtbyen, der minde om ÅAnnelidernes, træde strax frem for Læserens Øie, har jeg til Sammenligning paa Tavlens ledige Plads anbragt nogle Conturfigurer af For- kroppen af enkelte velbekjendte Annelider (Phyl/odoce og Nereis) og ligeledes Omridsfigur af en hel oceanisk Annelideform (70- mopteris), der netop ved sine Vedhængs Mangel påa:de sæd- vanlige Chitinbørster og øvrige Beskaffenhed snarest synes mig at kunne danne et brugbart Sammenligningsled, hvis Philichthyen virkelig maatte vise sig at være en Annelide. Dog vilde det maaskee være endnu naturligere, i dette Tilfælde at gaae ud fra et af Annelidernes tidligere Udviklingstrin, førend Børste- fødderne endnu ere fremtraadte eller blevne fuldt uddannede, f. Ex. fra et Stadium, som den i Millers Archiv 1847 Tab. VIII Fig. 1 afbildede Annelide-(Chætopterus)-Larve, eller vor Fig. K. Men formaaer jeg end saaledes ikke, inden jeg slutter denne Meddelelse, at anvise Philichthyen nogen bestemt syste- matisk Plads efter dens her beskrevne Ydre — og jeg maa oprigtig tilstaae, at efter den Omdannelse, vore Exemplarer have naaet, og efter den sandsynlige Opbevaringstilstand af deres Indre, venter jeg ingen synderlig bedre Oplysning af de indre Dele, om jeg endogsaa vilde aabne det eneste mere regel- mæssige Exemplar, det langstrakte —, er det mig dog kjært at kunne slutte min forangaaende Beskrivelse af denne besyn- derlige Snylter med et lille Bidrag til dens Historie, idet jeg nu skal meddele nogle lagttagelser, som jeg allerede har kunnet gjøre med Hensyn til dens Hyppighed hos Sværdfisken. Jeg har nemlig Grund til at troe, at den kun sjelden mangler hos denne Fisk, og min Grund er denne: Allerede ved nogle tidligere Undersøgelser af Kraniet af Sværdfisken, i An- ledning af den fossile Encherziphtus-Slægts Henførelse til Sværd- 304 fiske-Familien istedenfor til Døgling-Hvalerne, med hvilke Slæg- tens Opstiller, Professor Biittmeyer, havde forenet den, er jeg bleven opmærksom paa lignende, vel uregelmæssigt, men dog i bestemte Linier, nemlig i »Slimrørsystemets« Linier forekom- mende Aabninger og Gruber paa Sværdfiskenes Hoved, og ved umiddelbar Sammenligning imellem disse og de Leier, hvori vore Plulichthys-Individer bleve fundne, kunde der ikke være den ringeste Tvivl om, at de havde den selvsamme Oprindelse. Af trende Sværdfiskecranier, der paa ny bleve sammenlignede, fremviste det ene saaledes et Leie i højre Pandeben over den forreste Øievinkel; det andet havde endog tre saadanne, og disse laae nøjagtig paa de selvsamme tre Steder, som hos det Sværdfiskexemplar, fra hvilket mine her beskrevne Individer hid- rørte. Det tredie frembød ingen Gruber i Pandebenene, men da Forgjællelaaget manglede, er det alligevel ikke sikkert, at dette Individ havde været aldeles frit for Snyltere”). Forklaring over Figurerne. Figg. ÅA-E fremstille tvende Individer af Philichthys æiphiæ Stp. i tre- dobbelt Forstørrelse. A. Det langstrakte Individ fra Rygside n. A." Øiepletterne i stærkere Forstørrelse. ”, Bagenden af Dyret med Haleforlængelsen løftet lige iveiret, for at den spaltformede Aabning kan sees. B. Samme fra Bugsiden. C. Samme i Profil fra venstre Side. D. Det sammentrukne, korte Exemplar fra Rygsiden. D.” Øiepletterne og deres Omgivelser stærkere forstørrede. E. Samme fra Bugsiden. F. Et Partie af Pandebenet af Sværdfisken, med Aabningen til Leiet, hvori det sammentrukne Exemplar fandtes. ”) Intet af Cranierne havde Infraorbitalknoklerne, hvilke desværre ogsaa allerede vare fjernede paa det sidst erholdte Exemplar, og jeg kan saa- ledes aldeles ikke angive, hvorvidt disse Snyltere ogsaa tage Bolig i den Linie af Slimrørsystemet, som understøttes af disse Knokler. 305 G. Et Partie af samme Ben fra den modsatte Side, med Leiet, hvori det langstrakte Individ fandtes. I Tomopteris-Anneliden i Omrids (efter Leuckart og Pagenstecker i Joh. Millers Arch. f. Anat. og Phys. 1858. Tab. XX. Fig. 7). K. Mesotrocha sezoculata (Chætopterlarve). (Mill. Arch. 1847.- Tab. VIII. Fig 1) i Omrids (formindsket). I. Hovedet af Phyllodoce laminosa (Audouin og M. Edwards Annelid. j pl. SvA ig 1): M. Samme af Nereis Marionii (ibid. pl. 4 A, fig. 1). Professor Steenstrups Bemærkninger med Hensyn til Professor Worsaaes Foredrag i Videnskabernes Selskab den 25de Januar 1861 over ; Stenalderens Tvedeling, fremsatte i samme Møde og i Mødet den 8de Februar 1861. Naar jeg allerede under selve det Foredrag, som min ærede Collega, Hr. Professor Worsaae, nu meddelte Selskabet, udbad mig Ordet, for umiddelbart til Foredraget at kunne knylte flere Bemærkninger, der ifølge de faldne Udtalelser trængte - til en øjeblikkelig Meddelelse, saa havde jeg dertil en flerdob- belt Grund. | Foredraget gik, som vi hørte, ud paa at hævde Rigtigheden af den af Hr. Prof. Worsaae tidligere fremsatte Anskuelse om en Tvedeling af Stenalderen ”); ifølge denne skulde her i Norden Stenalderen sondre sig i tvende større Kulturtilstande: en ældre, raaere, næsten barbarisk og en yngre, langt mere udviklet, næsten civiliseret, Arn udtrykt i Affaldsdyngernes, denne i Gravkamrenes Indhold; hver af disse Kulturer skulde derhos ”) Kgl. D. Vidensk. Selsk. Oversigt for Marts 1859, S. 93—117. 306 efter al Sandsynlighed have hersket igjennem et langt Tidsrum, og saaledes vilde den førstes Begyndelse og den sidstes Afslutning ligge meget langt fra hinanden, om end begge Kulturer for en kortere eller længere Tid ved allebhaande Overgangstilstande havde gaaet over i hinanden. Forsvaret for denne Tyedeling faldt væsentlig i to Dele; paa den ene Side søgte Foredraget nemlig at imødegaae og afkræfte de Indvendinger, der tidligere her i Selskabet af mig”) vare blevne fremsatte imod denne Tvye- deling eller rettere sagt: imod Forfatterens Bevisførelse for denne; paa den anden Side søgte det at forøge Rækken af de Kjendsgjerninger, der formentlig skulde tale for den. Skjøndt jeg ikke kan dele min Collegas Mening om den Bevisstyrke for Tvedelingens Naturlighed og Rigtighed, der mentes at være i de iøvrigt meget vigtige og interessante Kystfund, hvorom den sidste Halvdel af. Foredraget gav os nærmere Oplysninger, og jeg ogsaa i denne Henseende maa tillade mig at fremsætte enkelte Bemærkninger, såa er det dog ikke denne Side af Foredraget, der særligt fordrer et øjeblikkeligt Gjensvar, og mine Bemærkninger herom udsætter jeg gjerne til et følgende Møde; men hvad der paalægger mig det som Pligt, saavel imod mig selv som imod den Comitee, hvis Undersøgelser have fremkaldt de Resultater, hvorpaa vor Collegas Anskuelser om Tvedelingen for en saa væsentlig Del ere støltede, øieblikkeligen at tage Ordet, ér dels den meget besynderlige og aldeles urigtige Maade, hvorpaa Professor Worsaae havde opfattet de af mig tid- ligere her i Selskabet meddelte lagttagelser og anstillede Betragtninger over Landets almindelige ældste Kulturforhold og de derpaa støttede Indvendinger imod den af ham fremsatte Tye- deling afStenalderen; dels enkelte i Foredragets Løb henkastede Yt- tringer om Comiteens Undersøgelser, der ikke kunne andet end op- fattes vrangt eller paa en Maade, som disse Undersøgelser ikke kunne være tjente med, og som de heller ikke have fortjent. Jeg ”) Kgl. D. Vidensk. Selsk. Oversigt for April 1859, S. 171—191. 307 skylder imidlertid strax at bemærke, at om end saaledes mine Yttringer ikke kunne undgaae for en stor Del at blive hvad man i vore parlamentariske Forsamlinger vilde kalde personlige Bemærkninger, saa ville de dog findes tillige væsentligen at an- gaae Hovedpunkterne i det reiste Spørgsmaals Besvarelse, og jeg tør vistnok saameget mere udbede mig Opmærksomhed for dem, som de forhaabentlig turde bidrage til, at det endelig vil gaae op for Oldforskerne, hvad det egentlig er, det ved Drøf- telsen af denne Sag kommer an paa, hvilket jeg desværre maa bekjende, at det aldeles ikke er lykkedes mit første Indlæg at gjøre føorstaaeligt for den Collega og Ven, imod hvem jeg her træder op. Saasnart det altsaa maa være mig tilladt i dette Møde med faa Ord at henpege paa de store Misforstaaelser, som aaben- bart, saa ufatteligt dette iøvrigt end er mig, ifølge det hele Foredrag maae have fundet Sted baade med Hensyn til Naturen af de Indvendinger, jeg har gjort imod den fremsatte Tvedeling af Stenalderen, og af den Maade, hvorpaa disse Indvendinger ialfald maatte imødegaaes, hvis de i det Hele skulde svækkes i deres Betydning, skal jeg udsætte til et følgende eller senere Møde nærmere at gjennemgaae flere af Sagens Hovedpunkter. Under Fremstillingen af disse vil det neppe mangle mig paa Leilighed til at berøre og berigtige det Meste af det Øvrige, der ikke turde hengaae aldeles uomtalt. I mit Foredrag af 15de April 1859, hvortil Professor W. saa ofte har henvist i sit Foredrag, yttrede jeg uden al Forbehold, at der for mig ikke endnu var den ringeste Grund til at hen- sætte Affaldsdyngerne til et andet Tidsrum end de store Grav- kamre, og at jeg maatte betragte Dyngedannerne og Gravbyg- gerne for at være samtidige, og Gravkamre for at være Dynge- danneres Begravelsessteder. Jeg betonede stærkt, at den Forskjel, der fandtes i Form og Bearbeidelse af de Redskaber, som til- hørte de tvende Klasser af Mindesmærker, og paa hvilken Prof. W. særlig støtter sin Tvedeling af Kulturen og derved atter Tvedelingen af det hele Tidsrum, kunde have, og efter min 308 Mening ogsaa havde, sin simple Grund deri, at disse- Red- skaber vare anvendte i to ulige Retninger af Kulturlivet, hvoraf den ene fordrede velforarbeidede Redskaber, den anden derimod kunde nøjes med raaere og mindre bearbeidede Former, og at man da følgelig ikke kunde paavise nogen Forskjel i Kultur, ved at pege hen paa en ulige Bearbeidelse af saa forskjellige Grup- per af Redskaber. De raatformede Gjenstande fra Affaldsdyn- gerne formodede jeg fornemlig anvendte til de forskjellige Årter af Fiskerie, som Urfolket ifølge Dyngernes Indhold har drevet i saa stor en Scala (Fiske-, Østers-, Musling- og Snegle- fangsten), og de tilhørte da en hel anden Virksomhed end de Stenredskaber, der i Form af Øxer, Landse- og Spydblade, Pilspidser, Dolke i saa stor Mængde i Gravkamrene ere blevne medgivne de Afdøde ligesom til en Fortsættelse af Livet efter Døden. Som.et ikke uvæsenligt Hensyn at tage ved Sammen- ligningen af den Bearbeidelse, der var bleven RedsSkaberne fra de to Mindesmærker til Del, erindrede jeg om, at i Affaldsdyn- gerne de fleste Redskaber maatte være at betegne som tilfældigen tabte og efterladte paa Stedet, medens i Gravhøiene Redskaberne vare med Overlæg nedlagte til den Afdøde, og at man altid havde medgivet denne gode og brugbare Redskaber, upaatvivle- lig endog Sammes bedste og smukkeste. Forsaavidt det maatte synes, som om Gravkamrenes og Dyngernes Indhold alligevel stode uden nogen indre Forbindelse, undlod jeg slutteligen ikke at lægge Vægt paa, at dels faktisk flere af Gravkamrenes Red- skaber, om end i ringe Antal, vare fundne i Kjøkkenmøddin- gerne, dels flere af de Former, der ansaaes karakteristiske for disse sidste, virkelig vare paatrufne i Gravkamrene, og at der var særdeles god Grund til at antage, at de endogsaa vare meget ofte blevne fundne deri, men uden at paaagtes, dels endelig, at der i Kjøkkenmøddingernes Indhold var baade al- deles uforkastelige og talrige indirekte Vidnesbyrd om, at Dynge- dannerne havde været i Besiddelse af saadanne Redskaber, som dem, der forekomme i Gravkamrene. Denne, som mig synes, baade naturlige Opfattelse og simple Tankegang — der maatte 309 føre til fremdeles at antage en Slags Identitet imellem Grav- byggerne og Dyngedannerne — er det som nu i det hørte Fore- drag har saa stærkt metamorphoseret sig, at jeg knap kan kjende et eneste Træk deraf igjen. Ifølge dette. erfarer jeg, at jeg skal have den Anskuelse, at de ovennævnte simplere og raaere Former af Redskaberne kun havde været anvendte i det daglige Liv her paa Jorden, medens velformede (velhugne og velslebne) vare bestemte alene for Livet hinsides Graven og vare gjorte alene til Ære for den Afdøde; fremdeles den, at det ikke er den Afdødes egne bedste Vaaben og Redskaber, der bleve ham med- givne i Graven, men Tidsalderens, endvidere den, at ingen raa Redskaber forekom i Gravkamrene, foruden flere andre, mindre vigtige Opfattelser, der hænge sammen med hine. Om denne Række af Misforstaaelser maatte jeg først erindre, da de nemlig som de sammenholdende Traade gaae igjennem den større Del af Foredraget, og det allerede deraf maa blive klart, hvor- meget af dettes Indhold der slet ikke vedkommer mig eller den Sag, jeg hævder. Men ved Siden heraf gaaer der en anden Række, ifølge hvilken Foredraget mener, at mine Undersøgelser af de i Kjøkkenmøddingerne og Gravkamrene fundne Knokler kunde paaberaabes som Støtte for, at man i Stenkamrenes Tid ikke, som i Dyngernes, havde kun et enkelt Husdyr (Hunden) men en talrigere Husdyrstand (Tamoxen, Hesten). I den Hen- seende maa jeg strax bemærke, at ikke et eneste af de flere citerede Steder indeholder mindste Vidnesbyrd herom. Det er kun i Forbigaaende, at jeg allerede her tilbagekalder i Tilhørernes Erindring, at hverken jeg, eller Andre, have beraabt os paa den lange Række af usikkre eller tvivlsomme Tilfælde, i hvilke Sager af bedre Forarbeidelse skulle være fundne i Dyn- gerne, men kun paa den lille Brøkdel af dem, der blev forevist ved mit Foredrag og om hvilke Professor W. i det Hele synes enig med mig; men derimod maa jeg bestemt fremhæve, at den Maade, hvorpaa Undersøgelsen af Kjøkkenmøddingen ved Havelse udførtes af Komiteen, ikke berettiger til den Bortforklaring eller til den i Foredraget givne løse Antydning 310 af, hvorledes disse enkelte bedre Sager kunde være nedkomne paa de Steder, hvor de fandtes; at der ved Undersøgelserne er anvendt al den Kritik, Forholdene til hver Tid og Sted maatte opfordre os til, er en Indrømmelse, som det antiqvariske Med- lem af Comiteen sikkert vil være de to andre Medlemmer skyldigt. Disse klarende Bemærkninger maatte det være mig tilladt strax at knytte til Foredraget, forbeholdende mig i et senere Møde at komme tilbage til dette i flere Videnskaber indgribende Spørgsmaal, og navnlig til hvad der udgjør Hovedpunkterne i dette, naar det videnskabeligt skal drøftes og et nogenlunde sik- kert Resultat skal naaes. (| Modet den 8%? Februar.) Det Spørgsmaal, Professor Worsaae i sit Foredrag i forrige Møde (den 25de Januar) har søgt at drøfte paany i vort Sel- skab, har ikke tabt i Betydning, siden det første Gang drøftedes imellem os her. Det a//erældste Tidsrum af Menneskeslægtens Tilværelse i Europa fængsler hvert Aar mere og mere ikke blot den særlig Fagkyndiges men ogsaa den almindelig Dannedes Opmærksomhed og sætter en Mængde, mere eller mindre viden- skabelige Kræfter i Bevægelse. Det tegner endog til, at dette Tids-Afsnit af Menneskeslægtens Historie i enkelte Lande (Frankrig, England) vil for den nærmeste Tid blive et Mode- studium — noget som dog ikke ubetinget kan kaldes synderlig heldigt for dette yngste Kapitel af en selv saa ung og saa lidet grundfæstet Videnskab, som Archæologien er; thi det er Mode- Emners Lod at blive behandlede baade af for Mange, og af Hver især for ædt. At Oldforskningen i Skandinavien stod paa en noget fastere Grundvold end i de fleste andre Lande, har længe været almindeligen erkjendt, og det vist med Rette. Det tør derfor ikke forundre os, om man finder umiskjendelige Hentydninger til, at man i andre Lande ogsaa ved disse nyeste 311 Undersøgelser over dette allerældste Tidsrum af den europæiske Kultur har vendt Øiet temmelig stadigen imod Skandinavien, for at see, hvorvidt Udtalelserne fra Lande, der i disse Retninger ere bedre gjennemforskede, vilde stemme med hvad der mentes at fremgaae af de engelske og franske Undersøgelser. Jeg tager derfor ganske vist ikke meget feil, naar jeg mener, at en videnskabelig Drøftelse af den af Professor Worsaae frem- satte Tvedeling af Stenalderen har ikke blot Betydning for vore Landes Vedkommende, men indirekte ogsaa for andre Lande og for Archæologien ialmindelighed, og, som det af Pro- fessor Worsaaes sidste Foredrag er blevet mig aldeles klart, er en saadan Drøftelse endogsaa mere nødvendig nu end tidligere. Nu vilde det efter min Mening være at svigte Videnskaben, hvis man undlod at klare det reiste Spørgsmaal, såavidt vore Kjendsgjerninger tillade det, og heri er der altsaa for mig en tilstrækkelig Opfordring til paany at forsøge at bringe Sagen ind igjen under Synspunkter, som jeg anseer for de rigtigere. Spørgsmaalet, som Professor Worsaae ved sin Hypothese har indanket for Videnskabens Domstoel er, som bekjendt, dette, hvorvidt de Mindesmærker, vi her t Landet have fra Sten- alderen, eller fra den Tid, da Beboerne enduu ikke kjendte Me- taller eller Metallers Brug, antyde en meget forskjellig Grad af Kultur, saa at de med nogen Sandsynlighed kunne betegne ligesom tvende Afsnit i een og samme Kulturudviklings Gang eller endog to paa hinanden følgende Kulturer, og som saa- danne altsaa kunne betragtes som hidrørende fra to forskjellige Tidsrum («Tidsaldere»). Professor Worsaae — og det er be- kjendt, at han iblandt vore Oldforskere langtfra ikke staaer ene med disse Anskuelser — mener, at man i disse Mindesmærker finder bestemte Udtryk i det mindste for tvende Kulturer, som han anerkjender for meget forskjellige og i Tiden vel afsondrede fra hinanden. Om der endog har været en Overgang fra den ene til den anden, saa tillægger han dog hver især af dem en 20 312 meget lang Varighed. Denne min Collega seer saaledes en yderst raa, barbarisk og neppe begyndende Kultur udtalt i Alt, hvad der forefindes i de langs med vore Kyster og Fjorde lig- gende og nu saa velbekjendte Kjøkkenmøddinger eller Affalds- dynger fra Stenalderen, og ligeledes i Alt, hvad de under meget lignende Forhold iagttagne Kystfund hidtil have frembudt og hvoraf saameget blev fremvist under Professorens sidste Fore- drag. En anden og langt høiere Kultur aabenbarer sig der- imod efter hans Anskuelse i alle de talrige Gjenstande fra Stendysserne og Stenkamrene, og disse lader han altsaa re- præsentere et senere Tidsafsnit — en væørkelig, civiliseret Kultur- tilstand, ja endog en saa langt fremrykket, at han paa den ene Side ikke tør nægte den baade Kjendskab til Metaller og Bistand af Metaller til deres Stenredskabers Forfærdigelse og paa den anden Side tilkjender den en hel Husdyrstand, medens den ældre Stenalder kun havde eet. Husdyr, Hunden. Begge hans Tidsaldere ere imidlertid, det indrømmer han, kun meget een- sidigen kjendte; den ældre, ren barbariske Befolkning skal kun have efterladt sig de Mindesmærker, vi kjende som Affaldsdyn- ger og Kystfund, og vi skulle ingen Gravsteder have fra deres Tid; omvendt have vi kun Begravelserne til den senere, saa langt højere staaende Befolkning, og iøvrigt ingen andre Min- desmærker om deres daglige Liv, end de Redskaber, som selve Gravkamrene indeholde, og de dermed fuldkommen overens- stemmende Redskaber, som dels tilfældigen, dels påa Grund af senere Forstyrrelser af Gravhøiene ere blevne spredte over Marker og i Moser. Førend Prof. Worsaae fremsatte sin ovennævnte Tvedeling af Stenalderen, var den gængse Anskuelse, — hvilken man saåaa- godtsom havde modtaget umiddelbart fra selve Mindesmærkerne —, at alle disse hørte til een og samme Kultur og hidrørte fra eet og samme større Tidsrum, at hine store Dynger af Kjøkkenaffald, som Minder efter et Antal Beboeres kortere eller længere Op- hold paa eet og samme Sted, dannede simpelthen et Supple- 313 ment til Gravkamrene og røbede os een Side af Urfolkets mindre kjendte Liv, medens en anden Side af dette gik tydeligen frem af de talrige Redskaber, der ligesom til Fortsættelse af Jorde-Livet efter Døden vare medgivne de Afdøde i Graven og nedlagte i Stenkamrene. Denne Anskuelse har jeg ikke allene vedkjendt mig, men den har jeg ogsaa paa vor Videnskabs Vegne bestemt forsvaret ligeoverfor de ikke sandsynliggjørende og endnu mindre tilfredsstillende Grunde, hvorpaa en Henførelse af disse Mindesmærker til forskjellige og langt fra hinanden liggende Ti- - der støttedes. Jkke som Udtryk for to Kulturer, der afløste hinanden, men som Udtryk for zo Ku/ltursider vilde jeg betragte de tvende Klasser af Mindesmærker, og skjøndt jeg indrømmede og indrømmer, at en Tvedeling af det upaatvivlelig meget lange Kulturtidsrum, som vi kalde Stenalderen —- saafremt det virkelig maatte vise sig, at dette efter erkjendelige Mærker opløste sig i to (eller maaskee flere) forskjellige Underaf- delinger — vilde medføre sine store Goder for vore natur- historiske Undersøgelser over Landets ældste Fauner og Florer, saa maa jeg dog endnu fastholde denne Anskuelse. — At fastholde den, er mig nu imidlertid ikke nok, jeg maa hævde den, som den, der ifølge alle Kjendsgjerninger og naturlige Slutninger for Øieblikket synes den ene naturlige, og det saameget bestemtere, som de fleste Archæologer i deres Yttringer om disse gamle Tider — og ogsaa vor Collega Worsaae i sit sidste Foredrag — paa en vidunderlig Maade forbisee de allervæsenligste Forhold og røbe, at de endnu ikke have faaet Øiet aabnet for, hvad det ved dette vigtige Spørgsmaals Afgjø- relse kommer an paa, hvad ikke. Dette er Spørgsmaalets egentlige Kjerne: om der i vore Mindesmærker og da navnligen i Kjøkkenmøddingerne, Affalds- dyngerne, paa den ene Side, Stenkamrene, Begravelserne, paa den anden Side, er Udtryk for to forskjellige Kulturer, der gaae 7 samme Retning eller høre til samme Side af Livet, eller der kun er Udtryk for to forskjellige Retninger 20" 314 eller Sider af een og samme Kulturtilstand? Da de nævnte Mindesmærker naturligvis maa give os det her forlangte Udtryk igjennem de i saa uhyre Mængde i hvert af dem opbevarede Redskaber og Kunstprodukter af al Art, træder Spørgsmaalet allerførst ligesaa bestemt som simpelt frem saa- ledes: De 7 Form og Forarbeidelse saa simple og raa Redska- ber 0. s. v., der udgjøre den store Hovedsum af hvad vw hidtil have faaet frem af Affaldsdyngerne, ere de lavede til og ” anvendte i samme Øiemed og Retning af Livet, som de med Hensyn til Form og Forarberdelse saa langt fuldkomnere Redskaber 0. s. v., der udgjøre den store Hovedsum af den Rigdom, vi af saadanne finde i Stenalderens Gravkamre? Hvis de Redskaber, der her skulle sammenlignes, ikke have havt samme eller omtrent samme Bestemmelse og Brugsanvendelse, hvorledes vil man da efter Forskjellighederne i Redskabets Form bedømme den Forskjel i Aandsudviklingen, der skulde yltre sig i, at Redskabet i Anlæg og Form mere eller mindre vel svarede til sit Formaal? og hvorledes vil man bedømme den anden Side af Sagen, Bearberdelsen, dels det Herredømme over Materialet, som Bearbeiderne have havt, dels den Omhu, som de ifølge deres Culturtrin have villet anvende paa Redskaberne, naar Bearbeiderne aldeles ikke havde til Hensigt at danne Redskaber til det Brug, man supponerer, men til et ganske andet”)? Det er ”) Hvor mangfoldige Redskaber have ikke den almindelige Form af en Kile, og hvor forskjellig maa ikke denne Kileform udarbeides efter dens forskjellige Anvendelse, om den nemlig blot skal virke fornemlig med Sidefladerne, som Spaltekilen, eller med EÆggen, som Meisel, eller som Kileøwe, eller som Spaanøxe eller som visse Former af Knive (Skomagernes Skraalknive, Stemmejernet, Grønlændernes Ulemik f. Ex.), eller som uden specielt at virke med Eggen eller Siderne, kun ved sin almindelige Kileform skal gaae let igjennem løsere Media — f. Ex. Kilespader eller kileformede Medesænke eller Pilkesænke til Fiskered- skaber 0. s. v. (f. Ex. Blækspruttedræggen). Er det ikke den samme almindelige Kamform, der gaaer igjennem mange grove Kamme, Hestens Mankekam, og den simple Hegl til Hamp eller Bast med kun een Rad større Tænder, igjennem Lappernes Bær- 315 altsaa en aldeles ueftergivelig Fordring, at man ved en saadan Sam- menligning allerførst maa være paa det Rene med, om man har med nogenlunde ensartede Redskaber at gjøre, thi hvis ikke, har jeg sagt og jeg gjentager det, regner man med uensartede Størrelser og bygger paa den løse Sand. Dette er saa simpelt, synes mig, at der ikke bør dvæles længere derved. Af vore mange Rapporter til Selskabet over Fremgangen af de med dets Understøttelse anstillede geologisk-antiqvariske Undersøgelser vil det være noksom bekjendt, Avor lægeartede de Forskyellige Affaldsdyngers Indhold af Redskaber og Kunstpro- dukter 7 det Hele ere, og hvor overraskende den ene Dynge svarer til den .anden; ligesaa bekjendt vil det derhos være, hvor sæmple + Formen, hvor raae t Udførelsen de Stenredska- ber ere, der udgjøre Hovedmassen i Dyngerne, men dette Karak- tertræk vil nu iøvrigt staae saameget friskere i Minde, som min Collega under sit Foredrag fremviste saa stor en Række af Redskaberne fra Dyngerne og fra de i disse Henseender aldeles overensstemmende Kystfund. Saa raae Redskaberne ere, saa mangfoldige ere de tillige i Biformer og Overgange, og Professor Worsaae har fuldkommen Ret i sine Udtryk, at de afbildede plukkere (til at kemme Bærrene af Sortebærrevlerne), igjennem det Fiskered- skab, vi kalde Zrysteren, 0. s. v.?; Størrelsen er endog omtrent den samme i alle disse Redskaber; men til disse Kammens forskjellige Formaal vil der være en meget forskjellig Bearbeidelse af Kamformen og forskjellig Omhu anvendt i det Enkelte, eftersom Kammen er en Bærplukker, en Hegl eller en Fiske-Lyster, og det uafhængigt af det Materiale, hvoraf disse Redskaber forfærdiges. Den samme almindelige Lancetform, som Landsebladet eller Landsespidsen ialmindelighed have, have ogsaa mange Pilkestene eller Sænkestene for Fiskekrogen; men for at trænge ind i Vildtet, er Lancetformen ikke tilstrækkelig, dens Spids og Rande maa dertil være skarpe og jevnt-tilhugne om ikke jevne; til Pilkesænkets Brug er dette derimod ikke nødvendigt, til dets simple Brug er Formen og Tyngden tilstrækkelige; men forresten see vi, at forskjellige Folkefærd, ved i andet Øiemed at give Pilkesænkene et Overtræk af Dyre-Skind eller Bark, tillige give disse en ydre Jevnhed, som man ikke påa anden Maade kunde give Redskabet, end ved at udarbeide selve dette, 316. Nummere ikke fremstille alle Afskygningerne, hvilket heller -ikke den fremlagte Samling gjorde. Men de ere mere end tilstræk- kelige til Grundlag for den nufølgende Drøftelse; jeg skal derfor i alt Væsenligt under denne holde mig til de selv samme Styk- ker, Prof. Worsaae har fremlagt eller afbildet. Afbildningerne følge her under de Nummere og med de Forklaringer, Professor Worsaae har meddelt: Fig. 1 ll Al Å i ul UGEESNN Wed MIG Oldn. Mus. Nr. 18979. F. i Maribo Sø. ?[s. «1.) »Trekantede« Kiler (»Ismeisler«), udspaltede paa den ene Side (Fig. 1 a) og raat tilhuggede, med en ved et Tverslag frembragt Eg, paa den anden (Fig.'1 b). Disse Redskaber, som henhøre til de i Affaldsdyngerne og Kystfundene allerhyppigst forekommende, ere sjelden store. (See ogsaa Afbildningen i mine »Nordiske Oldsager«. Kbhvn 1859. S. 9 Nr. 2). Stundom ere de meget smale og have da Form af Smalmeisler.» 317 Fig. 2 a. Fig. 2 b. Oldn. Mus. Nr. 19338. F. Mellemfjorden, Skjelskør. 1[2. Fig. 3 b. F. ved Mellemfjorden, Øst. Skjelskør. ls: Fig. 3 a. Oldn. Mus. Nr.19342. 12.) Raae Kiler med skarpt tilhuggede Sider (Fig. 2 a og b) og med Spor af Stenens naturlige Yderflade (Fig. 2 b).» +43.) Smalmeisler af tilsvarende Art (Fig. 3 a'og b).» Fig. 5. Oldn. Mus. Nr. 19370. F. Meilø, Hindsholm. Fig. 4. Oldn. Mus. Nr: 157078 F. ved Grenaa. "f. Gjennemsnit af Fig. 4. «4,) Kiler med tilskjærpede Sider og med en fremstaaende Kant eller Ryg paa den ene Flade (Fig. 4). Denne i en vis Hensigt kjendelig ud- prægede Form gjentager sig i hele Rækker af Kiler, baade større og mindre, og af 5.) Smalmeisler (Fig. 5). De formelig trekantede Gjennemsnit ere tillige fremstillede til yderligere Oplysning af den særegne Tildannelse.» Fig. 6 a. Fig. 6 b. Oldn. Mus. F. ved Meil- Nr. 14904. gaard. i 1/2. Fig. 7 a. Fig. 7 b. Oldn. Mus. F. Søkyst, Nr. 19006. Maribo. ll. 46.) Kiler med skarpt dannede Sider og med en noget fremstaaende Kant eller Ryg paa begge Flader (Fig. 6 a og b).» 17.) Smalmeisler af ganske lignende Form (Fig. 7 a og b).» 320 Fig. 8 a. Fig. 8 b. Oldn. Mus. F. Maribo Sø. Nr. 18977. 1/2. «8.) Kiler med tilskjærpede Sider og med uformelig tilhuggede Flader (Fig. 8 a og b), der ikke bestemt kunne henføres til nogen af de foregaaende Underafdelinger. Det fortjener i det Hele ganske særdeles Opmærksomhed at, medens de for Steendysserne og Jættestuerne ejendommelige, mere udviklede og slebne Flintkiler gjennemgaaende have fladt tilhuggede eller slebne, men meget sjelden tilskjærpede Sider"), er netop det Modsatte Tilfældet med Affalds- dyngernes og Kystfundenes Kiler, der i overvejende Grad have skarpt dannede, men sjelden fladt tilhuggede Sider. Alene denne gjennemgribende Form- forskjel viser, at Aflfaldsdyngernes og Kystfundenes Sager i Forhold til Dys- sernes og Jættestuernes overhovedet hverken ere halvfærdige eller mislykkede og af den Grund ligegyldig henkastede Stykker.» i 1) see Thomsen: ,Kortfattet Udsigt over Nordiske Steen - Oldsager fra den hedenske Tid" Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed I. S. 421 —439. Tab. II og III, Fig. 10. Olån. Mus. Nr. 12652. F. Gildebro, Fyen. Fig. 9. Oldn. Mus. Nr. 18977. F. Maribo Sø. 1/2. Gjennemsnit af Fig. 10. ener af Fig. 9. 49.) Raae Kiler med flade Sider (Fig. 9 og Gjennemsnit), der baade i Maribo-Sø, i Skjelskør Noer og fl. St. ere fundne i temmelig anseelig Stør- relse. I Reglen er Tilhugningen overordentlig plump.» 410.) Raae Smalmeisler, ligeledes med flade Sider (Fig. 10 med Gjen- nemsnit) og af grov Tilhugning.» Fig. 11. Oldn. Mus. Nr. 18991. F. i Maribo Sø. 1/2. 411.) Kiler med flade Sider og fiirsidet Bane, slebne paa Eggen (Fig. 11). Disse noget bedre forarbeidede Redskaber, som en høist sjelden Gang (see ovenfor S. 2538—59) forekomme mellem de raae Sager fra Affaldsdyngerne og Kystfundene, turde utvivlsomt godtgjøre, at Indbyggerne dengang, maaskee snarest henimod Slutningen af det ældste Tidsrum af Steenalderen, meget godt kunne have givet enkelte af deres Redskaber den allernødvendigste Slib- ning paa Eggen, uden at de derfor have oprindelig eller stadig anvendt den fuldendt ziirlige, næsten overflødige Slibning, som er charakteristisk for Flint- sagerne fra Steengravene og i det Hele fra Steenalderens sidste Tid.?)» 1) See Afbildninger af saadanne smukt slebne Flintsøger i mine: »Nordiske Oldsager", Kbhvn 1859: Nr, 6. 7, 8. 12. 18. 19. 22, 23; og af Sager, alene slebne ved Eggen: Nr. 5, 21. 28. Fig. 14 a. Fig. 14 b. Oldn. Mus. F. Lillø, Korsør Noer. Nr. 19278. Il. Fig. 12. Oldn. Mus. Nr. 19325. F. Kidholm, Skjelskør. ?[3. Gjennemsnit af Fig. 12. Fig. 13. Oldn. Mus. Nr. 19289. 7, Korsør Noer. 12: «12.) Trekantede Flintboer (Fig. 12), gjerne udspaltede paa een eller to Sider og forresten tilhuggede. » «13.) Spidse Boer (Fig. 13), forekomme i flere, noget afvexlende Former.» 414.) Et meget raat spydbladformet Flint- stykke (Fig. 14) af den simpleste Art.» 324 Fig. 16. Oldn. Mus. Nr. 19361. Fig. 17. Oldn. Mus. Nr. 10230. F. Bogø, F. Præstø. Hindsholms Use Noer. 1/2. Fig. 15. Oldn. Mus. Nr. 19007. F. Søkyst Maribo. la je muswouualg m= 3 GT 415.) En bedre tilhuggen Landse- eller Pilespids (Fig. 15). Enkelte, især smaaåe Pilespidser, nærme sig mere til de almindelig kjendte Former. » 416—17.) Større Landsespidser eller Knive (Fig. 16—17). I Museet opbevares flere, upaatvivlelig hertil hørende, meget brede, tykke og plumpe Flintstykker i Knivsform. Mere udviklede og smukkere tildannede Stykker ere Undtagelser. » Oldn. Mus. Nr. 19322. F. Kidholm, Skjelskør. 1/2 418.) Et ufuldendt, raat, halvmaaneformet Redskab, formeentlig en Art Kniv (Fig. 18). Hvorledes det i fuldendt Tilstand omtrentlig har skullet være, viser nedenstaaende Afbildning.» Fig. 19. Oldn. Mus. Nr. 13613. F. påa Anholt. 1/2. 419.) Et tilsvarende, fuldfærdigt, raat, halvmaaneformet Redskab (Fig. 19), forskjelligt fra de ellers bekjendte, smukt tilhuggede og ikke sjelden med regelmæssige Saugtænder forsynede halvmaaneformede Flintstykker. I Kystfundene forekomme ogsaa andre krumt tilhuggede Flintsager i noget lig- nende, men mere ubestemte Former.» Fig. 20 a. Fig. 20 Db. Oldn. Mus. F. Eiø, Korsør Nr 7893. Noer. 2/3. 420.) Skeeformede Skrabere af Flint, næsten runde (Fig. 20)7). Ogsaa heelt runde, noget lignende Flintstykker opbevares i Museet. (See Afbild- ningen i «Nordiske Oldsager« 1859 Nr, 30).» Fig. 21 b. Fig. 21 a. Oldn. Mus. F. Lillø,Korsår Nr. 19261. Noer. 2/3. 421.) Skeeformede Skrabere med smaae Haandtag (Fig. 21) og med lidt omhyggeligere, skjøndt endnu raa Tilhugning paa Kanterne,» 1) Et lignende Flintstykke paaberaabes vel af Prof. St». S. 183 (Særsk. Aftr. S. 15) som fundet af den geologisk - antiqvariske Comitec selv i en Jættestue ved Hjelm paa Måen pas ,,Bunden af Gravkamret og i det faste Jordlag" (Oldn. Mus. Nr. 13163). Men det henhårer sikkert til de ved Consul Hage fra en tidligere upanlidelig Gravning indsendte Sager, og findes derfor heller ikke ommeldt i den af mig paa Comiteens Vegne afgivne trykte Beretning i Oversigten 1853 S, 103—104. Under alle Omstændigheder er det en Undtagelse, et Overgangsstykke. Steendysserne og Jættestuerne indeholde nemlig ellers ikkun Skrabere, dannede af tilhuggede og afrundede smale Flintflækker. E Fig. 22 Fig. 23. Oldn. Mus. Oldn. Mus. Nr. 19009. Nr. 19327. F. Søkyst, F.Kidholm Maribo. Skjelskør. 1/2. 422.) Kegleformede eller toppede Flintknuder (Fig. 22).» +23.) Runde Flintknuder af forskjellig Størrelse (Fig, 23.Y»j Fig. 24. Oldn. Mus. Nr. 19291. F. Korsør Noer. 1/3. Gjennemsnit af Fig. 24. «24.) Flade Flintknuder, kjendelig tildannede med Hensigt (Fig. 24). Hertil slutte sig ogsaa de ikke afbildede, men noksom kjendte 25.) Flintblokke eller Kjærner, hvoraf Flækkerne ere udslaaede (»Nordiske Oldsager« Kbhvn 1859 Nr, 60) og endelig 26.) Flækkerne selv.» 21 328 De forangaaende Sider have netop meddelt Afbildningerne med de samme Nummere og de samme Forklaringer, som Pro- fessor Worsaae i sit Foredrag S. 272—-283 har givet dem”), for at saa faa Misforstaaelser, som muligt, skulde indsnige sig imel- lem os med Hensyn til Forstaaelsen af de enkelte Gjenstande, til hvilke der under Discussionen sigtes. Man vil ved et Øiekast paa den hele Række af Figurer let blive vaer, at der tilsyneladende er en ikke ringe Formrigdom, og paa denne er det da ogsaa at Professor Worsaae lægger en saa ganske særegen Vægt; ndenfor denne seer. han baade «Kiler» (Øxer), «Knive», 4«Landser», «Pile» 0. s. v. repræsenterede og mener, at hvorledes man end i det Enkelte vil tyde dem, saa ville de i Forening med Dyngernes Redskaber af Ben og Hjortetak være aldeles tilstrækkelige til en raa Folkestammes daglige Livs-Behov, til Træfældning, Fiskeri, Jagt og andre fredelige og krigeriske Sysler ”). Men det er netop denne Udtydning af Affaldsdyngernes og Kystfundenes grovtformede Redskaber jeg i mit tidligere Indlæg paa ingen Maade kunde indrømme at være rigtig, og jo bestemtere den nu ”) Jeg nægter alligevel ikke, at jeg i andre Henseender havde ønsket et og andet af de afbildede Stykker erstattet ved et mere udtryksfuldt Exemplar, eller fjernet, fordi det formentligen mindre sikkert hører til Kystfundene, f. Ex. Nr. 10 og 19, eller formeget er Naturprodukt, f. Ex. fig. 18. EL: Professor Worsaaes Ord herom ere i Sammenhæng disse: »Hvor- ledes man nemlig end i det.Enkelte vil forklare Brugen af de frem- stillede Redskaber, vil det dog vistnok være indlysende, at de i For- ening med de talrige, her slet ikke omtalte, for Affaldsdyngerne eien- dommelige Pile, Prene, Kamme(?) Hamre(?) og andre Redskaber af Been og Hjortetak, have været fuldkommen tilstrækkelige til det daglige Livs Behov: til Træfældning, Fiskeri, Jagt og andre baade fredelige og krigeriske Sysler for en vild og raa Folkestamme paa et overordenligt lavt Udviklingstrin». Wors. Foredr. S. 284. Separataftryk S. 54. Umid- delbart hertil føjer Forf.: »Idetmindste seer man af de ved Pælebygnin- gerne fra Steenalderen i Schweits gjorte Fund, at Datidens Indbyggere der i det Hele taget neppe have havt flere Redskaber, omendskjøndt de allerede synes at have havt en vis Kultur, navnlig at have kjendt Ager= dyrkning og tamme Huusdyr, hvortil man i vore Affaldsdynger ikke en- gang har truffet noget Spor«. En Udtalelse, som jeg senere vil komme tilbage til. 329 atter fremsættes i Foredraget, desto bestemtere maa jeg atter udtale mig imod den. Jeg kan paa ingen Maade anerkjende disse Redskaber for at være det, som de nu gives ud for. Jeg maa saaledes aldeles bestemt paastaae, at f. Ex. de grovtformede Flintredskaber, der her udgives for Landse- og Pilespidser ") (figg. 15, 16, 17.) ikke kunne have havt samme An- vendelse, som de fra Gravkamrene velbekjendte Flintredskaber, hvilke vi tillægge de samme Benævnelser, eller have i det Hele kunnet anvendes i samme Øiemed, som Landser og Pile. Der- til ere de baade for butte i Enderne og sløve paa Randene og i det Hele for plumpe og svære; ved selve Tilhugningen ere de endogsaa gjorte ligefrem ubrugelige til at trænge ind gjennem Dyrenes Hud, og en hvilkensomhelst Bensplint, endog uden al Forarbeidelse, eller et tilspidset Stykke Træ vilde have gjort langt bedre Tjeneste som Landse- eller Spydspids, end saadanne Flintredskaber. Under alle Omstændigheder maatte det bestemt eftervises, at Folkeslag, staaende paa et overordenlig lavt Stand- punkt af Kultur, bruge eller have brugt lignende plumpe og butte Spidser paa deres Jagt-Redskaber eller deres Stikvaaben, førend man kunde indrømme Muligheden af, åt de her nævnte Former maaskee kunde have været benyttede i et saadant Øiemed. Mig idetmindste er intet saadant Folk bekjendt, og jeg troer og- saa, at man vanskeligt skal kunne paavise noget saadant. Men selv om saa var, al man i Beskrivelsen af en eller anden Menneske-Stamme forefandt et Vaaben, skærpet i Enden med en ikke synderlig bedre Stenspids og benævnet som en Slags Landse, Spyd eller Pil, saa vilde der dog være et langt Stykke herfra og indtil den Slutning blev berettiget, at vore Urfolks Landser, Spyd og Pile havde været lignende uformelige Red- skaber. Thi det maa man vel erindre, at vil man tildele vore 7) Der tilføjes endogsaa »eller Knive«, hvilket vel er endnu urimeligere, S. 280 Figg. 16 og 17, og S. 324 med de samme Figurer. 2s 330 Dyngedannere Jagtvaaben, da maa man give dem gode saadanne, eftersom Affaldsdyngerne tilstrækkeligen vise, i hvilket Omfang og med hvilket Held det større Jagtvildt er blevet fældet af dem. Kronhjorten, Raadyret, Vildsvinet udgjøre, som bekjendt, Hoved- massen deraf, men ikke sjeldent kommer hertil andet anseeligt Vildt, navnlig den større Graasæl (Phoca grypus), nu og da Bæveren, Bjørnen, Lossen og paa flere Steder endogsaa Uroæen, hvorhos det endvidere maa erindres, at det ikke er unge eller spage Individer af dette Vildt, hvis Knokkelstykker tusindvis ligge i disse Dynger, men særdeles hyppig netop Individer, hvis Stør- relse og Styrke ligeoverfor Nutidens Vildt forbause os. Man kan naturligvis lade Menneskelist have spillet vort Urfolk alle disse Dyr i Hænderne, men da behøver man ikke at tillægge dem Vaaben til Jagten, og naar jeg til Udøvelse af den store Jagt ikke kunde tillægge et Folk andre og bedre Jagtvaaben end Landser og Spyd med saadanne Spidser og Blade, som dem man her paapeger, saa vilde jeg ogsaa ansee det for langt natur- ligere at lade dem udøve en saadan Jagt uden alle egentlige Jagtvaaben. Væsentlig den samme Paastand, som jeg ovenfor maatle fremsætte imod de som Landser og Pile tydede Flintredskaber fra Kjøkkenmøddingerne og Kystfundene, maa jeg gjentage for saadanne Øxeformers Vedkommende, som dem, der ere frem- stillede i de første ni Figurer (figg. 1—9) som Prøver paa den Tids «Køler», og «Meisler», saasnart der nemlig ved disse Benævnelser antydes, at de have været anvendte som de Redskaber af en bedre og hensigtsmæssigere Form, de være nu slebne eller blot tilhugne, hvilke vi i saa stort Antal have fra Gravkamrene og hvilke vi tillægge de samme Navne eller Nav- net »Øxer«. Et kileformet Redskab med jevne Sideflader, som det i Figur 11 aftegnede, men hidtil kun som sjeldnere Und- tagelse (58.322) fundet sammen med de andre i Figurerne fremstillede raattilbugne Redskaber, kan man anvende som en Kwe; men alle- 331 rede saasnart samme Form har mindre glatte Sider, saaledes som den saa hyppigen forekommer i Gravkamrene, naar den nemlig er blot tilhuggen og ikke sidesleben, gaaer det ikke længere an at tillægge den Anvendelse som Kile, og langt mindre gaaer det an at ville i saa ujevne og saa uregelmæssig tilhugne Flint- stykker, som dem, f. Ex. Figg. 2, 3, 6, 9 fremstille, see Red- skaber anvendte som Kyøler; lader man dem derimod anvende som Øwer, da kan man vel til en enkelt Brug af disse see lidt eller noget bort fra Sidefladernes Ujevnhed, naar denne ikke er altfor stor (hvilket denne dog i de fleste Tilfælde er), men man maa da fordre desto mere af Eggen, og ligeledes maa man fordre Eggen taalelig uddannet hos alt hvad der skal virke som Mersel. Men derom er jeg fuldkommen overbevist, at Enhver, der med saadanne Redskaber in natura vil sammenligne, hvad der selv hos de laveststaaende Folkefærd anvendes som øxeagtigt eller meiselagtigt Redskab, aldrig vil dertil finde anvendt noget, som i Raahed og Mangel paa Tildannelse af Eggen kommer disse nær; at de paa nogen Maade som egenligt Eg-Værktøi kunne have været anvendte, eller kunne anvendes som det i fig. 11 afbildede eller de talrige dermed beslægtede fra Gravhøiene, ikke blot betvivler jeg, men, indtil det Modsatte klart bevises, benægter jeg. Hvad særligt hine tresidede, øxelignende Kileformer angaaer, hvoraf en Prøve er fremstillet i fig. 1 og som i det Hele høre til Dyngernes og Kystfundenes talrigste Bestanddele, da maa Eggens eiendommelige Beskaffenhed ikke tabes af Sigte. Red- skabet synes nemlig altid dannet af en meget tyk kileformig Afspaltning af Flint, hvis tvende større Flader under en mere eller mindre spids Vinkel støde sammen i en Eg. Medens nu den ene af disse store Flader danne dette øxeformede Redskabs ene Bredflade, bliver der under den senere Tilhugning af dets Side- rande og Aftyndingen af dets øverste tykkere Del, af hele den anden Spaltningsflade kun den smalle Skraaflade tilbage, der følger langs 332 med Redskabets Eg. Ligesaa constant som denne Eg væsen- lig fremtræder som en Rest af det tykke Afspaltningsstykkes Eg, ligesaa vexlende og ubestemt viser derimod alle Eggens øvrige Forhold sig, saasnart man nemlig vil betragte denne Eg som tilhørende et Eg-Værktøji. Eggens Skraaflade er saaledes snart hulfladet snart hvælvet; snart er Eglinien nogenlunde retliniet, snart indbuet snart udbuet eller endog bølgende, uden at der nogensinde med et hjælpende yderligere Slag er søgt at give Eglinien et bestemt Løb. Ligeledes danner Eglinien snart omtrent ligestore Vinkler med Siderandene (Fig. 1. a. h), snart meget ulige store, hvilket ligeledes tyder hen paa at Eggen, gva Eg, ved Redskabets Brug har været en Bisag, og at det derved kun er kommen an paa den almindelige eller omtrentlige Kz/eform, noget som ogsaa hyppigen bekræftes ved den valgte Flintmasses Beskaffenhed i selve Eggen; thi man træffer Stykker af disse Redskaber, der netop have en porøs eller endog med større na- turlige Huller gjennemboret Flint x Eggen og som Eg-Værktøi kunde saadanne Stykker naturligvis ikke benyttes. Disse Exempler ville allerede være tilstrækkelige til at op- lyse Stridspunktet i det Væsentlige. De ere nemlig hentede fra de to Kategorier af Flintredskaber (Landser — "Spyd — Pile: figg. 15, 16, 17 og Køler — Mersler (Øæer): figg. 1—10), der med samme almindelige Form til Grundlag angives at fore- komme baade i Dyngerne og i Gravkamrene, men i hine med Hensyn til Udførelsen i højeste Grad raa og ubeqvemme, i disse derimod velformede og velarbeidede. Under Forudsæt- ning af, at Redskaberne fra de to Mindesmærker vare virkelig ensartede og ikke blot i Form men ogsaa i Anvendelse mod- svarende hinanden, var %er altsaa et Stof, hvorpaa en Sammen- ligning og Afveining af den paa Redskaberne anvendte Arbeids- dygtighed og Arbeidskraft med Nytte kunde finde Sted, og en Anskuelse om en mulig forskjellig Grad i Kultur vindes. Dette kan derimod ikke siges om de andre af Prof. Worsaae af- 333 tegnede Flintformer (figg. 18—24), hverken om de »Zalvmaane- formede» som »en Art af Knive» betegnede Redskaber (figg. 18—19), eller om «de skeeformede Skrabere» (figg. 20—21) eller om de forskjellige Former af «Flntknuder» (figg. 22—24), eller om de med det besynderlige”) Navn »Fltntboer» betegnede Red- skaber (figg. 12, 13), thi min Collega synes at ansee dem for saa eiendommelige for Dyngerne og Kystfundene, at de, saavidt jeg har forstaaet ham, end ikke har fuldkomnere Repræsentanter af samme almindelige Form i Gravkamrene. Disse kunne altsaa ikke afgive det nødvendige Sammenlignings- punkt og vi kunne følgelig see aldeles bort fra dem, idetmindste foreløbigen. Senere skulle vi imidlertid et Øjeblik vende til- bage til dem igjen, for at imødegaae muelige og nærliggende Indvendinger, saafremt jeg nemlig ikke i dette Punkt skulde have opfattet min Collega rigtig. Det er altsaa aabenbart disse i Figg. 1—147 fremstillede raa Former, betegnede som Jagtvaaben: Spyd, Landser, Pile og som Egværktøji: Kyler, Meisler (Øzer), der sammenlignede med Gravhøienes Landser, Spyd, Pile, Harpuner, Kiler, Øxer o.s. v:, ligegyldigt om disse sidste ere egslebne eller blot tilhugne Y), ”) Det er mig lige ufatteligt, hvorledes man har tænkt sig disse kantede Flintstykker med ujevne Rande anvendte som Boreredskaber, og i hvilke Stoffer man skulde have boret med dem. Det er af alle Forholdene neppe tvivlsomt, at de blot tilhugne og de afslebne eller blot med ex sleben Eg forsynede Redskaber af samme Form i mange Tilfælde have kunnet være anvendte til samme Brug, da de blot tilhugne have en veldannet skarp Eg ligesom de slebne; men det er en Selvfølge, at et kileformet eller øxeformet Redskab med jevne Sideflader og med glat og jevn skærende Eg har kunnet anvendes i mange Retninger, hvortil det blot tilhugne ikke har kunnet bruges. Hvilke de specielle Anvendelser for disse mange Former have været, derom ere vi aldeles uvidende, og kun et omhyggeligt sammenlignende Studium af S/iddet paa de ved Brugen mest udsatte Dele af Redskabet, og af Gniddet af Skaftet og andre Greb og Indfatninger under Brugen kan herom give Oplysning. Særdeles karakteri- stiske Mærker af Slid og Gnid ere meget almindelige paa vore Flintsager; de afgive et aldeles sikkert Bevis for at de blot tilhugne have været brugte og meget brugte i denne Tilstand, og at de kun i sjeldnere Til- fælde ere at betragte som ufuldendte Redskaber. 334 skulle afgive Vidnesbyrdet om den særdeles lavtstaaende ja raa Kultur, der havde hersket i Dyngedannelsens Tid. Havde nu disse raa Former været anvendte til samme Formaal som Gråv- kamrenes, da maa det indrømmes, at deres Brugere maatte have staaet paa et overordenligt lavt Standpunkt ialmindelighed og særligt ligeoverfor Brugerne og Forarbeiderne af Gravkamrenes hensigtsmæssige og smukke Redskaber. Men denne Anvendelse af de raa Former er saa usandsynlig og naturstridig, at der maatte foreligge det sikkreste Bevis herfor, skulde man kunne gaaåe ind paa den”). Hvormeget Tildannelsen af selve disse Redskaber selv taler derimod, har jeg allerede gjort opmærksom paa. Her skal jeg nu vise, at netop Tildannelsen af andre Red- skaber, der i stort Antal ligge ved Siden af dem i selve Dyn- gerne, ikke efterlade den ringeste Tvivl om, at hine raa Former aldeles ikke kunne have været anvendte af Dyngedannerne tæ det Øiemed, man nu vil tillægge dem. Jeg sigter naturligvis til de to af Prof. Worsaae i Rækken af Kjøkkenmøddingernes og Kyst- fundenes Indhold til Slutning anførte Nr. 25 og 26: Flintblok- cene eller Flantkjernerne og de deraf slaaede, til saa mange Øie- med anvendte Zange Flækker. Min Collega har vel opført dem som: »noksom bekjendte, men her ikke afbildede« Former; men denne maaskee aldeles til- fældige Ufuldstændighed i den billedlige Fremstilling af Affaldsdyn- gernes og Kystfundenes Indhold, er det dog nødvendigt at af- hjælpe for dem, der ikke maatte have Billedet af disse Gjen- ”) I intet af Foredragene værdiger Prof. Worsaae at give den ringeste Sandsynlighedsgrund for, at de nævnte raa Sager have kunnet anvendes til det Brug, han tillægger dem. De døbes simpelthen med Navnene «Landser», «Kiler» 0. s. v. og skulle saa gaae og gjælde for saadanne, men Forfatteren sætter sig derfor her, som paa de fleste Steder, paa et falsk Standpunkt. At Bevisbyrden her paahviler den, der giver disse Tingester ud for Landser 0. s. v., er vel soleklart. 335 stande i levende Erindring, hvorfor jeg her hidsætter Figurer af saadanne. | fl Gjennemsnit af Fig. 25. 25.) Et Stykke Flint, af hvis ene Side Langflækker have været slaaede, en Flintkjærne eller en Flintblok, (Fig. 25) fremstillet i halv Størrelse. Den modsatte Side er dels noget tilslaget, dels er endnu noget af Flintens oprin- delige Overflade tilbage. Det er fra en Østersdynge ved Virksund og givet mig af Hr. cst. Adjunkt Feddersen, der har anstillet Undersøgelser i Kjøkken- møddingerne fra dette Partie af Limfjorden. Stykket har iøvrigt det Sær- egne, at det, som det vedføiede Gjennemsnit viser, er i Formen noget flad- trykt og har nedad ligesom en tilfældig dannet Eg, idet de to med a. a. be- tegnede Skraaflader under en temmelig skarp Vinkel støde sammen med en lignende, men større Skraaflade fra den modsatte Side. Paa denne Egs tre Skraaflader løber der en Mængde fine Ridser ganske tæt ved Siden af hin- anden, hvilke kun kunne være fremkomne ved Brug, og Eggen har altsaa været benyttet. Stykket mangler heller ikke Spor af Gnid, frembragt af 336 Man kaste nu et Blik paa disse Figurer og sammenligne dem med de foregaaende, eller endnu bedre: man sammenligne selve de her afbildede Gjenstande med de tidligere afbildede; man erindre dernæst, at her er fremstillet Gjenstande, som høre til Affaldsdyngernes almindelige ja almindeligste Indhold, og man besvare da det Spørgsmaal: om det Folk, der forstod saa mesterligen at behandle Flinten og med saa sikkre Slag kunde afskrælle den tykt og tyndt, som det vilde, med nogensomhelst Rimelighed kan antages ikke at have vw//et eller ikke at have gidet slaae et eneste saadant Slag paa deres Landse- og Spyd- blade, paa deres Merisler eller Øæwer osv., det vil sige paa et eneste af samtlige de Redskaber, hvoraf deres Velvære i alle Henseender beroede? Svaret maa blive, at dette er aldeles utænkeligt! Men den uundgaaelige Slutning deraf vil atter blive, haarde Gjenstande, der have været fast anbragt paa det eller imod det (Haandgreb? Omvikling?). Dette har jeg iøvrigt ogsaa iagttaget paa andre større Flintkjer- ner, som altsaa ligeledes, efter at have givet det ønskede Antal Langflæk- ker, ére blevne tagne paa anden Maade i Brug. 26.) Tre Langflækker fra forskjellige Kjøkkenmøddinger, for at give et Begreb om deres almindelige Udseende. De have en bred Underflade, dan- net ved Flækkens Afslagning fra Flintblokken eller Flintkjernen, og denne Flade modsvarer altsaa de lange Flader paa Flintkjernen (see Fig. 25), og en i Reglen dermed parallel, noget smallere ydre Flade, eller Rygflade, der paa hver Side støder til en Skraaflade, hvilke i Forbindelse med Flækkens indre Flade danne dens tvende Egge. Disse Skraaflader ere paa Stykkerne 26 A.) Langflække, fra en af Affaldsdyngerne ved Fannerup (i ”/3 na- turlig Størrelse) samt paa 26 B.) en i den øvre Ende lidt tilslaget Langflække fra Sæby Sogneskjæl, Nordsjælland (i ?/3 naturlig Størrelse) frembragte som lange Afløsningsflader for tidligere afhugne Flækker, medens paa 26 C.) en 6 Tommer lang Langflække fra en Østersdynge ved Virksund (i halv Størrelse) Eggen paa den ene Side er dannet ved mange Tver- slag, hvilke, vel at mærke, ligeledes have været anbragte, førend Flækken afsloges af Flintblokken. Samme Eg viser Spor af Sléd ligesom der paa Rygkanterne og enkelte Flader ere tydelige Spor af Gnid. Lige saa lange og vel hugne Flækker have Aflaldsdyngerne ved Guddumlund, Fannerup, Havnøe og flere Steder givet os. 33 at Dyngedannerne paa ingen Maade kunne have anvendt hine raathugne Redskaber til de Øiemed, man har angivet. Det synes imidlertid, som om flere Oldforskere ikke see paa disse Langflækker med de samme Øine som vi, og ere af den Me- ning, at det er en helt simpel Sag at afslaae saadanne; idetmindste kan jeg ikke forstaae ofte gjentagne Yttringer anderledes. Jeg seer vel, at min Collega nu indrømmer mig, at de lange Flintflækker og de deraf dannede saugformede Redskaber virkelig have tjent som Redskaber og høre til de Former, der ere fælleds for Gravene og Dyngerne, men der tilføjes, at ligesom de høre til de aller- hyppigste, høre de ogsaa til de allersimpleste Redskaber; med flere andre regnes de til de »yderst simple baade i Form og Forar- beidning« (W. S. 260.) og de ansees tilhuggede med en.øiensynlig Lethed og Hurtighed. Den ene Side af disse Yttringer tager jeg aldeles til Indtægt for min Paastand om Dyngedannernes ual- mindelige praktiske Kjendskab til Flinten og deres Færdighed i at behandle Flinten; den anden Side af dem, der skal ligesom vække en Forestilling om, at det er en helt simpel Sag at af- slaae saadanne Flækker, maa jeg derimod atter træde bestemt imøde. "Enhver, der kjender noksaalidt til Flinten, indseer strax, at vi netop i de lange, regelmæssig hugne Flækker have et usædvanligt Behændighedsarbeide for os, noget hvorom vi egenlig ikke behøve at bruge mange Ord. Ligeoverfor Oldforskeres Antyd- ning af Flækkernes Simpelhed ogsaa i denne Forstand — og her beder jeg at man ikke forvexler Simpelhed og Enkelthed i Form med Lethed i Frembringelse og Forarbeidelse — maa det i alle Tilfælde være mere end nok, at henvise til baade forrige og indeværende Aarhundredes Besværligheder med Bøssestens- fabricationen ”), thi Bøssestenene forfærdigedes, som bekjendt, ”) Fabricationen af de meget regelmæssige eller de saakaldte »kogte Bøsse- stene«, var i lang Tid en dyb Hemmelighed indenfor de enkelte Tilvirk- ningssteder og først henimod dette Aarhundredes Begyndelse erholdt man nøjere Underretning om Tilslagningen og navnlig ved følgende Skrifter: For Frankrigs Vedkommende — og enkelte af dettes Provindser leverede 338 ved at tverdele slige lange Flækker, og Frembringelsen af disse Langflækker var Knudepunktet i den hele Fabrication; den sær- de smukkeste og bedst forarbeidede — gav den bekjendte Mineralog Dolomieu Oplysninger herom i hans udførligere Mémoire sur l'art de tailler les pierres å fusil (Silex pyromaque), optaget i Mémoires de E'lnstitut National An. IX. (1801) p. 348—69 Pl. Ill. (Afbildning af de ved Tilhugningen brugte Redskaber samt af en Flintblok og en Lang- flække og den deraf dannede Bøssesten), [kortere i Journal des Mines Nr. 33 p. 693 og i Uddrag i Bulletin des sciences par la Société Philo- matique de Paris An. V. (Juni 1797) p. 29—30). Om de tyrolske Fabricationer gaves omtrent samtidigen Efterretnin- ger af Ployer (K. K. Gubernialrath zu Insbruck) i Moll/s Jahrbucher der Berg- und Huttenkunde IV. 2. 1800 S. 151—160 (Ueber die Flintensteins- fabricationen in Wålsch-Tyrol) Taf. 1 (Redskaberne), og en kort Notitz herom findes ogsaa i Bergmånnisches Journal Jahrg. IV. Bd. I. S. 317. Flere andre Egnes, især Galiziens, Tilvirkninger behandledes af Hacquet i Hoepfners Magazin fir die Naturkunde Helvetiens IV. B. 525—42, 1789—90 og i: Beschreibung und Abbildung der Werkzeuge, womit die Flintensteine zu Muene in dem Gouvernement Berry in Frankreich und anderwårts verarbeitet werden, samt i hans senere Arbeide: Physische und Technische Beschreibung der Flintensteine. Wien. 1792. 8vo m. 2 Taf. (Redskaber og Arbeidernes Stilling). Til disse Afhandlinger tillader jeg mig at henvise hine Oldforskere, for at faae en Overbevisning om, at Afslagningen af Langflækkerne (scaglie, écailles, Schiefer)er Hovedsagen i den hele Tilvirkning samt om, hvor ringe Indflydelse Tilhuggerredskabets Form og Beskaffenhed har (den Ene fordrer det bedste Staal, hvor den Anden ubetinget fordrer det allerblødeste Jern) og hvor afhængigt alt er af Slagets Sikkerhed og Behændighed: »Fendre ou écailler le caillou; la principale operation de Vart est celle de bien fendre le caillou, c'est-u-dire, de lui enlever des écailles de la longueur, grosseur et orme, qui conviennent ensuite pour en faire des pierres & fusil: c'est celle qui demande le plus d'adresse et la main la plus såre.… Dolom. Mémoire p. 364. »Die Ausschlagung der Blåtter (scaglie) erfårdert viele Uebung, und ist eigentlich in der ganzen Manipulation der schichlichste Handgrif ; wenigstens gehort dazu eine durchaus gleichtreffende Gewissheit des Schlages« Ployer. 1. cit. S. 158. — »Ein Schiefer der gut gebildet ist, denn darauf kommt alles an, mag so lang seyn u. s. w. Hacquet. Hoepfn. Mag. I. c. 538 og Phys. techn. Beschr. der Flintenst. S. 54). Man kan iøvrigt ikke læse disse og lignende Skildringer af denne især for sin Tids Krigsførelse vigtige Fabrication, uden at forbauses over, hvor langt selv de Communer, der i hele Generationer udelukkende be- skjæftigede sig med dette ene Arbeide, endnu stode tilbage for vore Urind- vaanere med Hensyn til Flintens Behandling. Næsten overalt maatte Flinten brydes frisk, for at kunne behandles, og dens rette Fugtigheds- 339 deles nette Tilformning af mange Bøssestene, som vi for nogle Aartiere siden saa ofte beundrede og som fremkaldte Forestil- lingen om, at de vare fremkaldte ved Flintens Blødgjøring og Kogning ”), var en simpel og let Sag imod den Færdighed og det Greb, der udfordredes til at afslaae Langflækkerne; hint kunde enhver Arbeider let lære at udføre, i dette bragte kun Færre det til sand Fuldkommenhed. Allerede fra to”) forskjellige Sider bliver det altsaa — man vil vist indrømme mig dette — temmelig indlysende, at hine raae, som »Landser, Spyd, Meisler« osv. døbte Redskaber ikke kunne være saadanne, men maae have havt en ganske anden Anvendelse. Hvilken denne har været, derom kan der grad var dem baade vanskelig at træffe og vanskelig at bevare, og selv med denne var kun en mindre Del af Flinten kløvelig. Vore forskjellige Arter af Flint have vel været lidt mere eller lidt mindre redkløvne for vore Urindvaanere, men disse have dog behandlet dem alle med en vis Lethed og alligevel have de vistnok aldrig havt friskbrudte Flintstykker at tildanne; tvertimod. Naar man lader Hundreder efter Hun- dreder af deres bedsthugne Redskaber af al Art passere forbi sig, kan man ikke noksom overtyde sig om, ikke allene at de have benyttet Flintrullestenene paa og i den løse Jord eller ved Vandbredderne, men tillige at de fortrinsviis ved Valget af Redskabets Form have ladet sig bestemme af Flintens ydre Form. De tilbagestaaende naturlige Overflader, der findes paa saa betydeligt et Antal af de bedst forarbeidede Sager og som antyde Flintens oprindelige Form, sætte dette udenfor al Tvivl og vise, i hvilken overordenlig ringe Grad Urfolkene have været afhængige af Flinten, idetmindste i Forhold til den Afhængighed af samme, i hvilken Bøssestensslagerne paa alle Steder følte sig. Flintens Gjenstridigked igjennem de mange senere Aarhundreder er bleven tillagt høist forskjellige Grunde. H. Strém, Søndmårs Beskri- velse I. S. 154 Anm. bemærker saaledes med Hensyn til Ebbe og Flod paa mange Forhold: »Paa lige saa vis Erfaring skal det og efter de Flestes Mening grunde sig 2) at man i Flod kan af en Flintensten slaae de allerbedste og brugbareste Flintstykker, da man derimod i Ebbetiden kan af samme Sten ikke faae en eneste veldannet Flint. Hvilket alt synes at kunne fortjene Naturkyndiges ,Agtpaagivenhed, » ”) De. solgtes sædvanlig under Benævnelsen: »kogte Stene«. "”) Senere sees det Samme til Overflod fra flere andre Sider. 340 vistnok fremsættes mere end een Mening. Fordi jeg har søgt at paavise, at de ikke kunne være hvad man har udgivet dem for, derfor paaligger det mig imidlertid ikke bestemt at vise, hvad de da have været; men da jeg har søgt at klare mig dette Punkt, da jeg endog allerede i mit første Indlæg i denne Sag har udtalt mig, omendskjøndt i al Almindelighed, om deres mulige Bestemmelse, skal jeg ikke undslaae mig for her kortelig at yltre mig nærmere derom. Jeg har udtalt mig derhen, at de saa oftnævnte Former og de fleste øvrige Redskaber, som i Affaldsdyngerne fandtes sammen med dem, af Dyngedannerne vare brugte til de Virksomheder, om hvis Udøvelse netop Dyngerne ved deres Indhold og Beliggen- hed afgav saa mange Vidnesbyrd, nemlig: Fiske-, Snegle-, Musling- og Østersfangsten. Hvad specielt de Former af Red- skaberne angaaer, som just nu ere Gjenstand for Drøftelsen, da har jeg troet i dem nærmest at see Redskaber, der uden nogen særskilt Anvendelse af deres Rande eller Egge, fornemlig skulde virke blot ved deres almindelige Form og ved deres Tyngde. Saadanne Redskaber ere f. Ex. Prlkesænkene eller de Vægte, paa hvilke de større Fiskekroge, Pilkekrogene, fastsættes og lignende Vægte til andre Fiskeredskaber. At de kunne være passende til saadan Brug, mener jeg man vil ind- rømme, nåar man betragter de hosstaaende Figurer af Grøn- landske Ulkepilke, hvis Vægte netop ere Stene enten af Lancetform, (Fig. 27 og 28) og da tildels noget tveæggede, eller af Kileform (Fig. 29). Fig. 27 A fra Siden. Figurerne 27, 28 og 29, der alle ere i halv Størrelse, fremstille Fiske- pilke, som have været brugte af Eskimoerne i Grønland, og som nu ere opbe- varede i vort ethnographiske Museum, hvorfra jeg ved Bestyrelsens velvillige Imødekommen har havt dem tillaans til Aftegning. Disse Pilke ere alle anbragte paa lange Liner (/) af Hvalbarde eller det saakaldte Fiske-Been, hvilke paa en sær- deles net og stærk Maade ere dannede af sammenknyttede tynde og smalle Barde- 342 Fig. 28 A fra Siden. strimler. De egenlige Kroge (c), hvorpaa Fisken ved Pilkens Bevægelse og Optræk- ning igjennem Vandet ligesom spiddes, ere hos 28 og 29 af Jerntraad stukne igjen- nem et Benstykke (5), men hos 27 af tvende Nøglebeen af Svømmefugle, bundne overkors til et lignende Benstykke ved Hjælp af Senetraad. Saavel til dette Benstykke som til et andet lille Benstykke (67) foroven, hvorigjennem Linen gaaer hos 28 og 29 for at give denne en Vinkel med Stenen, er Pilkestenen eller Pilkesænket (a) bunden ved Baand af Barder eller Sener. Hos 27 ere alle 343 Fig. 29. Fig. 29 A fra Siden. Baandene af Fiskeben, med Undtagelse af Tvergrimerne forneden, der ere Senesnore, og de Baand, hvormed Tænderne ere tilhæftede, der ere Skind- strimler (to andre Tænder have paa lignende Maade været hængte til den modsatte Side): Samme Tilhæftning har 28; hos 29 er det Barde. Tilhængslerne (”), der ved deres Bevægelse og Farve under Optrækningen igjennem Vandet mere eller mindre skulle give Redskabet Skin af et levende Væsen, ere hos 27 Sælhundehjørnetænder, hos 28 trekantede Stykker af større Delphiners Tænder, hos 29 tynde og flade Benstykker [to Perler og en rød 22 344 Tænker man sig Stenene uden deres Udstyr med Line og omfat- tende Grimer, der fastholde dem, samt uden de store dertil bundne Kroge, da vil Tanken i det ene Sænke snarest finde noget der ligner et Landseblad (fig. 27, 28), i det andet noget der ligner en Øxe (fig. 29), ja Sænkene ligne langt mere end hine raa Former fra Dyngerne og Kystfundene de nævnte Redskaber. Man vil vel i de to Pilke (fig. 28, 29) finde Sænkestenene, der ere af en blødere og lettere bearbeidelig Masse, baade med jevn Overflade og med et Par Huller til bedre Fast- hæftning af alle Vedhængene, men man vil paa den tredie (fig. 27) finde Stenen, der er af en haardere Skifer, med ujevne simple Spalteflader og ugjennemboret; denne sidste bærer ogsaa Hager eller Kroge af Ben medens de andre have Hager af Jerntraade og vise derved, at de hidrøre fra en Tid, da Europæerne tilførte Grønlænderne dette Metal, hvis skarpe Egge iøvrigt ogsaa de jevne Flader paa disse Former for en Del maae tilskrives. I de Egne af Grønland, hvor disse lettere bearbeidelige Stenarter ikke findes, der kunne Pilkesænkene heller ikke saaledes udarbeides (uden ved en møisommelig Slibning) og navnlig ikke gjennembores; et Skindovertræk over den raat tilhugne Sten gav da baade Sænket den ønskelige Jevnhed og lettede dets Fastbinding til de øvrige Dele —- og paa en lignende Maade hjalp Lapperne, og bjælpe de end- nu, påa deres forskjellige Sænke”). Klædelap hænge foroven og synes at skulle forestille et Slags Hovedparti paa en Fisk, De to parallele Striber paa den ene Side (en Slags Sidelinie?) dan- nes af Ribber af et Par Fuglefjer.) Pilkestenen (a) er hos 27 en flad sort Hornblendeskifer, STAETER raa påa de to brede Sider og nogenledes glatsleben paa Smalsiderne, hos 28 af Vegsten lancet-spoleformig, tykkest forneden, men noget tveægget; hos 29 omvendt kileformig, af en mørkere Talksten, der er ti/skaaret paa alle Sider med Und- tagelse af et Par Pletter, hvor Raafladerne komme frem; den er aldeles øxe- formig. De forskjellige Pilkesænkes Gjennemsnit er givet ved. Figurerne 4, t; til Figurerne 27 og 28 er dette taget over Midten omtrent,. ved 29 nær Grunden. ”) Jeg indskrænker mig med Villie til Exempler, hentede fra de to Menneskestammer paa lavere Udviklingstrin, med hvilke Nordboerne ere 345 Man sammenligne nu hermed Figurerne af den aflange tve- æggede Flint fra Østersdyngen ved Havelse, der er afbildet Fig. 30, eller det tildels fra begge Flader aftegnede Sidestykke dertil fra Østerild (fig. 31), og man vil vistnok finde, at de svare saa godt til et sligt Pilkesænke, at man, hvis man skal vælge imellem denne Anvendelse eller den som »Landseblad”, eller »Meisel«, ikke kan nære nogen Tvivl om Valget. Jeg skal i den Hen- seende ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at Randene eller Eggene af et saadant Redskab ikke vise noget Spor af dettes Anvendelse som Eg-Værktøi (Meisel f. Ex.), medens Over- fladen stundom ofte viser mange speilblanke Spor af Gnid, fremkomne paa de mest forskjellige Steder og røbende at Flinten har været fast omfattet af haarde Skeder, Baand eller Grimer”). Flinten har, som bekjendt, en særdeles fin Textur og en stor Haardhed; den tager derfor uden Vanskelighed imod Politur og Afslibning, naar noget Haardt vedholdende gnider eller slider imod den. Man vil vistnok af de meget forskjellige Former, som de tre grønlandske Pilke- sænker have, i Forbindelse med enkelte forudgaaende Yttringer allerede have anet, at den Formrigdom, som Kedskaberne i Affaldsdyngerne formentligen skulde frembyde, for mig kun kunde være en mere tilsyneladende, og at jeg ikke ret vel komne i størst Berøring og blevne bedst bekjendte. Hvorledes Lapperne med Barkkapsler eller Barkskeder omgive og paa en solid Maade op- hænge Bundvægtene ved deres Fiskegarn, kan man i ethnographisk Museum faae en tydelig Forestilling om; til dette har jeg nemlig havt den Fornøielse fra min afdøde Ven Englænderen John Wolley at overgive Stykker af et gammelt lapsk Fiskenet, som han havde indsamlet paa og i en Affaldsdynge (Mødding) ved en Laps ældre Telttomt og havde sendt mig til mine sammenlignende Studier (Leem omtaler disse Barkskeder i sin Beskrivelse af Finmarkens Lapper S. 340). Grønlændernes Fremgangs- maade med at jevne og fasthæfte Fiskepilkene ved Hjælp af Skindskeder skildres af O. Fabricius i hans Afhandling om Grønlændernes Jagt- og Fiskeredskaber. Videnskab. Selsk. Skrifter for 1809—12 VI B S. 257. For at give en Anskuelse om saadanne Gnidpletters Beliggenhed og For- deling, er der paa Figuren 31 anbragt nogle krydsformede Tegn paa de Steder, hvor slige Pletter findes. x Sø På 346 kunde godkjende de givne Sondringer; jeg kan heller ikke troe andet end at f. Ex. de Flintredskaber, der ere fremstillede i Figg. 30 og 31 ere de samme som de, der fremstilles i Figg. 6 og 7 og i Figg. 15, 16, 17, uagtet disse ere givne saa ulige en Ud- Fig. 30. Gjennemsnit af Fig, 30. Nedre Ende af det Fig. 31. aftegnede Flintstykke fra den modsatte Side. 30 er fra Østersdyngen ved Havelse Mølle (Oldn. Mus. Nr. 12017) og er af- tegnet i % nat. Størrelse, Den ligeudfor Tegnet + i Midtlinien liggende Flade er en Rest af Flintstykkets Overflade; paa Redskabets modsatte Flade ere betydeligere Rester af Flintens naturlige Overflade. 31 er fra Østerild i Thy fra en Mellemting af et Kystfund og en Affaldsdynge (Oldn. Mus. Nr. 14214). Begge høre til selvsamme Kategori som Figg. 6 og 7. Ligeledes i 2 nat. Størrelse. 347 tydning. Ja naar jeg seer Grønlændernes kileformede Sænke (Fig. 29), hvorfor skulde jeg saa ikke ogsaa antage, at en Del af vore før (S. 331) omtalte trekantede, øxeformede Stene have kunnet blive anvendte paa samme Maade? Jeg nægter imidlertid ikke, at det efter Kileformen at dømme, kunde være ligesaa rimeligt, at antage dem brugte som Skærpe for større Redskaber (f. Ex. et Slags Spader til Opgravning af Eet eller Andet i Stranden eller af Jorden) eller for Østersskraben; men noget Slid paa Eggen, der kunde retfærdiggjøre en saadan Anvendelse, er dog ikke endnu klart nok paåavist, hvorimod indslebet Gnæd, der tyder hen påa en ganske anden Anvendelse, findes paa mange af dem. Have de ikke været anvendte just som Pilkesænke, kunne de da alligevel nok have været anvendte i Fiskeriets Tjeneste og være blevne raat formede til Vægte paa andre Fiskeredskaber, maaskee paa Fiskegarnene. Jeg har maattet dvæle saalænge ved denne Gruppe af de raa Former, fordi de aabenbart, ifølge den dem givne Tydning, ere blevne de væsentlige Bærere af den Tvedeling af Stenalderen, der grundes paa den forskjeliige Grad af Kultur, der forment- ligen viste sig, naar man umiddelbart sammenlignede de raa Redskaber fra Affaldsdyngerne og Kystfundene med de vel ud- dannede af en ganske anden Art fra Gravene; men det er imod denne Sammenstilling, som ikke videnskabelig berettiget, jeg nedlagde en bestemt Indsigelse., Min Collega synes aldeles ikke at have forstaaet denne og dog er den saare simpel. Med Gravbyggernes Landser, Øxer osv. osv. sammenlignes Red- skaber, som Dyngedannerne aldrig have brugt som Landser, Øxer osv., men som døbte med disse Navne nu skulle dom- fælde Dyngedannerne som raa Barbarer i Forhold til Gravbyg- gerne. Et Pilkesænke og et Landseblad (eller en Kile) kunue ikke umiddelbart sammenstilles, og der kan ikke drages Slut- ninger fra det enes Bearbeidelse til det andets; en Forskjel i denne berettiger ingenlunde til Antagelsen af en Forskjel i Kulturgrad”). Det er en ulige Bedømmelse der bliver Dyngedannerne og Grav- byggerne tildel, naar man dømmer det ene Parti efter Ting, hvorpaa der ikke blot hos lavtstaaende Folk anvendes kun en ringe, ofte endog den mindst mulige Tid og Flid, og det andet efter Redskaber, der med særlig Omhu maa udarbeides hos alle, selv hos lavtstaaende Folk; — det giver aabenbart et urigtigt Resultat. Efter Løfte vender jeg nu tilbage til den Rest af vore ovenfor fremstillede raa Redskaber fra Dyngerne og Kysterne, hvorom det før (S. 333) blev yttret, at de ikke kunde afgive nogen be- rettiget Sammenligning imellem Dyngedanneres og Gravbygger- nes Kultur, eftersom de dels antoges ikkun at tilhøre det ene af vore store Mindesmærker fra Stenalderen (Affaldsdyngerne), men ikke, eller dog kun undtagelsesvis, det andet (Stenkamrene), dels antoges ikke engang at have Repræsentanter i Stengravene: hine ovenfor nævnte: »F/æntboer«, »skeformede Skrabere«, »Knu- der«, »halvmaaneformede Redskaber«. Det kan nemlig paa Grund af nogen Uklarhed i de om dem mere tilfældigen faldne Udtryk blive et Spørgsmaal, om dog ikke enkelte af dem i al deres Raahed ere blevne opfattede som en Art Repræsentanter for mere regelmæssige og smukt bearbeidede Redskaber fra Stengravene. Det hedder saaledes om hine raa i figg. 18 og 19 afbildede Flinthalvmaaner, — hvoraf den første menes at fremstille i ufuldendt Tilstand det samme som den nederste Figur fremstiller i »fuldfærdigt«, om end raat —, at de »formentlig ere en Art af Knive«, men tillige, at de »ere forskjellige fra de ellers bekjendte, smukt tilbuggede og ikke sjelden med regelmæssige Saugtænder forsynede halvmaane- formede Flintstykker«, (S. 284), og ved disse menes, som bekjendt, hine af Prof. NZ/sson som Krumkenive betegnede og med Grønlæn- dernes Skindskraber, Ulomtk, af saa mange sammenlignede, smukt ") Man sammenstille engang de samme Grønlænderes Landser og Pilke. 349 tilhugne Flint-Halvmaaner”). Da begge betragtes som en Slags Knive, bliver Spørgsmaalet naturligvis, om da Kystfundenes raa Flinthalvmaaner kun skulle ansees paa samme Vis »forskjellige« fra Gravkamrenes, som deres formentlige »Øxer«, »Landser« osv. an- saaes forskjellige fra Gravhøienes, saa at de raa altsaa paa en Maade vare det første Tilløb til de regelmæssigere; hvis saa var, afgive jo aabenbart ogsaa disse Emne til en fuldgyldig Sammenstilling og Afveining af Kulturen hos de Folk, der brugte dem”). Men en hvilkensomhelst Sammenstilling af de to Redska- ber, hvilke her for Kortheds Skyld ere begge blevne betegnede som »Halvmaaner«, anseer jeg som aldeles uberettiget, og Opfattelsen af dem som »Knive« for uhyre dristig, saasnart man nemlig har noget bestemtere Begreb med det Ord »Kniv«. Jeg idet- mindste maa overlade det til en stærkere Fantasi, end min, at faae et skjærende Værktøj af nogensomhelst Art ud af de to Flintstykker, som ere aftegnede figg. 18 og 19. Men skulde man alligevel ville sammenligne disse med vore sædvanlige Halvmaaneflinte ””), da tør jeg ikke undlade at gjøre op- mærksom paa følgende Forhold. Allerede naar man kalder et saadant Redskab en Krumknøv, har man betegnet at ”) Nilssons Skandinaviens Urindvaanere, S. 21, Tab. VI, figg. 70, 71, 72; smign. Worsaaes Afbildninger S. 13, figg. 36, 37, 38. (Nordiske Oldsager, S. 15 figg. 57, 58, 59) her kaldte: Krumme Knive. ”) Det Samme vilde ogsaa gjelde om »Fintknuderne«, hvis de betragtedes som mindre udviklede »Flintkjerner« eller »Flintblokke«, men derimod har jeg tilstrækkelig udtalt mig i mit forrige Foredrag S. 180—181. "”) Jeg har allerede foran (S. 328 Anm.) henledt Opmærksomheden paa at hele den convexe Rand hos Flinten fig. 18 skyldes en af de naturlige Skal- Afsondringer, der ofte findes i Flintmassen; den har kun nogle faa Mær- ker af Tilslagning og det bliver altsaa mere end tvivlsomt, om denne hele Form er noget tilsigtet eller ikke... Med Hensyn til fig. 19, da skal vel sagtens Knivens Eg findes paa den indbuede Rand, som den mindst tykke, men denne er dog endnu 2—3 Linier tyk, hvilket er temmelig sløvt og but for noget, der skal sammenlignes med en Kniv. Den Til- slagning, der findes her paa »Maanens« Horn, navnlig det spidsere af dem, ligner ellers temmelig den, der findes paa de saakaldte »Flintboer«. Den er iøvrigt fra det Fund ved Stranden paa Anholt, imod hvis Hen- førelse til Kystfundene jeg i mit tidligere Indlæg har udtalt mig S. 187. 350 det er den buede Linie, man betragter som Redskabets Eg, og endnu bestemtere hår man udtrykt delte, naar man sammenlig- ner et saadant med Eskimoernes UZomzk, saaledes som man næsten stedse gjør det, og som man næsten ogsaa uvilkaarligen maa gjøre det, indtil man begynder nærmere og rigtigere at undersøge Randene, S%zddet og Gniddet paa dem og paa Side- fladerne, thi da viser det sig strax, at Anvendelsen har været en an- den, og at vi ved denne Sammenligning vende Redskabet urigtigt. Der kan da, efter hvad talrige Exemplarer vise, ikke være Tvivl om, at den stærkbuede Rand, der nok oftest har været betragtet som Eggen, netop er Ryggen; den er rigtignok i Keglen den skarpest tilhuggede men viser sig at have været indfattet i en Fals; i normal Tilstand bærer denne Rand ikke Spor af noget Slid ved Brugen, derimod fremtræder der hyppigen Gnidlinier langs med Randen, især i nogen Afstand fra denne. Disse ere fremkomne ved Indfat- ningens Tryk, og Retningen af Gniddets Striber antyder den Ret- ning, hvori Redskabet ved Brugen har faaet det stærkeste Tryk. Den modsatte Rand er som bekjendt enten lige, eller ganske svagt udbuet, eller mere eller mindre indbuet (concav), snart jevnttil- hugget og snart forsynet med regelmæssige Tænder, som om den skulde tjene til Saug. Dette har tydelig været den fre Rand af Redskabet og den viser os normal SZæddet af Redska- bets Anvendelse og viser det med en stor 'Tydelighed. Randen med alle dens Ujevnheder afsledes og poleredes ved Brugen i en forbausende Grad, tilskjærpedes da atter ved Tilhugning eller gjordes skarpere tandet, for paany atter at afslides og af- slibes, og saa videre fort. Forandringen, som Brugen frembringer i Redskabets Form er stadigen den, at Redskabet stedse indhules mere og mere i Egranden (bliver mere og mere segldannet) og i den tilstødende Halvdel bliver mere og mere tyk. Man kunde fristes af Formen til at formode en Slags Saug i dette Værktøj, men skjøndt jeg ogsaa en Tidlang har troet dette, er jeg i den senere Tid ligesaalidt tilbøielig til at see en Saug som en 351 Kniv i det”). Sliddet tyder aldeles ikke hen paa, at Redskabet er blevet bevæget parallel med dets Egrand, saaledes som en Saug nødvendig maa det, men derimod snarest hen paa, at Be- vægelsen imellem Redskabet og det, der har frembragt Sliddet, har gaaet dels tvers-over Redskabets Eg og dels lodret fra denne henimod Ryggen, hvorhos Materialet, imod hvilket det har været anvendt, synes at have været meget bøieligt og eftergivende, men tillige stærkt. Det Anførte vil under alle Omstændigheder fra en ny Side vise 0S, hvor langt vi endnu ere tilbage fra at have en sikker Opfattelse af de bedre formede Redskaber, og hvorlidt vore Kundskaber om disse Redskaber endnu ere istand til at bære en videnskabelig Drøftelse af mangt et Spørgsmaal, hvis Afgjørelse Hypothesen om Stenalderens Tvedeling igrunden forudsætter som allerede hævet over enhver Tvivl. Den første Side af det Hovedspørgsmaal (S. 314), som Striden om Stenalderens Tvedeling maatte fremkalde, den, om de, raaet' ogde,,fuldkomnere” Redskabers Eensartethed, haaber jeg saaledes tydelig at have besvaret. Rigtigheden af mine Indven- dinger mod Redskabernes Eensartethed, haaber jeg virkelig, at «en opmærksomme Betragter af Gjenstandene vil indrømme mig, og følgelig venter jeg ogsaa denne, tidligere eller senere, ind- rømmet af Tilhængerne af Tvedelings-Hypothesen. Men selv med denne Indrømmelse venter jeg ingenlunde at disse ville opgive Hypothesen; idetmindste ikke saalænge som de fra ”) Som Saug med indbuet Saugrand og med Antydninger af at have været brugt imod blødere eller dog ikke haarde Gjenstande, forestillede jeg mig Redskabet snarest anvendt. til at gjennemsauge Træernes Bark, for derefter ved Hjælp af nogle af de kileformede Redskaber at løsne større Barkplader ; ogsaa er det vist mere end rimeligt, at Træbark i hine Urtider har afgivet et væsenligt Stof som Fødemiddel, som Indpaknings- og Opbe- varingsmiddel (Næver, Birkebark) og som Middel til at erholde Bast. Men en saadan Anvendelse troer jeg ikke længere at Sliddet vil tillade os at antage. 352 foreliggende Fakta drage Slutninger paa samme Maade som hidtil. De ville rimeligvis kun formulere Grunden for den lidt ander- ledes: Dyngedannerne og Gravbyggerne, ville de sige, have jo alligevel i Kultur staaet paa et meget forskjelligt Standpunkt; hine have jo ifølge Redskaberne og de derfra gjorte Slutninger om disses Anvendelse kun været FYskere, og man vil endog føje til: ”7skere med yderst raa Redskaber, disse have derimod været Jægere og Skovmænd osv., med hensigtsmæssige og godt Forarbeidede Jagtvaaben, Træfældnings- og Trævirknings- Redskaber. Hovedspørgsmaalet i Striden om de to forskjellige Kulturer vender da andre og nye Sider frem: om da begge Klasser af Mindesmærker kun aflægge bestemt Vidnesbyrd om den ene af disse Levemaader og ikke om den anden? om der i det ene af disse Mindesmærker un findes raa Redskaber og i den anden kun velbearbeidede? med andre Ord: om ikke Gravkamrene indeholde Vidnesbyrd om, at deres Byggere have ført, aldeles eller tildels, samme Fiskerliv, som Dyngernes Dannere, og der- til havt Fiskeredskaber med raattilhugne Flintvægte, og om ikke omvendt Dyngedannerne have været Jægere og havt gode Jagt- vaaben? Kjendsgjerningerne svare herpaa, at Gravbyggerne have nedlagt gode og tildels fortræffelige Jagtvaaben, Landser, Har- puner og Pilespidse hos deres Afdøde til Minde om Liv og Bedrifter hernede og til disses Fortsættelse efter Døden, og den Slutning, at de have ført et stærkt Jægerliv er altsaa berettiget, uden at vi kunne paavise bestemt, hvilket Vildt de have jaget. Dette kunne vi derimod paavise for Dyngedannernes Vedkom- mende og efter en stor Maalestok, og efter Jagtens Resultater at dømme vil det idetmindste være rimeligt at antage tillige, at de til denne Dont have været i Besiddelse af gode Jagt- vaaben, men af saadanne ere kun yderst faa hidtil fundne i Af- faldsdyngerne, men dog enkelte ”). Hvad Træfældning”), Barkaf- ") f. Ex. den vel hugne Landsespids fra Havelse Nr. 11532, Flintpilen fra Havnø Nr. 11990. "W) Iøvrigt maa det ved Træfældningen erindres, at denne upaatvivlelig meget lettedes ved Hjælp af Ild og Forkulning. 353 skalling, osv. angaaer, da have Gravbyggerne ligeledes medgivet deres Afdøde Redskaber af en saa bestemt Øxe- og Kile-Beskaffen- hed, at man er uberettiget tll at tvivle om deres Anvendelse i et saa- dant Øiemed, hvad enten de ere blot tilhugne, eller mere eller min- dre tilslebne ved Eggen, eller endog afslebne over hele Overfladen ; og man kan have saameget mindre Tvivl om denne Anvendelse, naar man af det ved Skaft og Haandgreb af forskjellig Art frem- bragte Gnid ofte tydelig seer, hvorledes de have været skjæftede”). De raae Redskaber, man i stor Mængde har villet tillægge Dynge- dannerne som øxeagtige Redskaber, har jeg benægtet at kunne anvendes som saadanne, og af de andre regelmæssig tilhugne, fuldkommen eens med Gravhøienes, er der, ligesom af Landserne, kun forefundet ganske enkelte i Dyngerne ”) og Kystfundene ””). En overfladisk Betragtning frakjender altsaa let Dyngedannerne slige brugbare Øxer, men intet vilde være urigtigere. Afgav det talrige store Vildt i Dyngerne allerede et rimeligt Vidnes- byrd om at de Folk, hvorfra de hidrøre, havde brugbare og gode Jagtvaaben, saa gjør en- anden Afdeling af Affaldsdyngernes Ind- hold det ikke blot rimeligt, men aldeles uomtvisteligt, at Dynge- dannerne til daglig Brug have havt og brugt saadanne Red- skaber med slebne Eg, som dem vi finde i Gravkamrene. Denne Overbevisning bringe ikke biot Redskaberne af Ben og Hjortetak os, men ogsaa de talrige halvt eller helt forarbeidede Stykker af Ben og Hjortetak. Paa deres Overflade er det. al- deles tydeligt, at Tildannelsen er skeet med særdeles skarpt og ") Dette oftomtulte Gnid viser sig snart som blot spei/blanke Pletter og Flader i større eller mindre Omfang, snart som dybere Indslibninger af forskjellig Form; det er tydeligen frembragt dels ved Redskabets Hæfte eller Haandtag umiddelbart, dels ved haardere Smaadele, som ere komne ind imellem Redskabet og dets Omvikling og som mangen Gang maae antages at have ligget faste i en Beg- eller Harpixmasse, der formoden- lig har været anvendt til at hæfte Skaftet, Haandgrebet osv. desto fastere. Den særdeles fine Slibning og Politur, som findes i Gnidet, maa tildels antages at være udført med det løsrevne Kiselpulver. ””) f. Ex. ved Havelse Nr. 11531. ”y f. Ex. i Maribo; Søe Nr. 18991 (= fig. 11). vel tilslebet Værktøj. Om en Flade paa disse Gjenstande er frembragt ved en jevn Skjærerand eller Eg, som om et tyndt og regelmæssigt Spaan var taget bort af den, eller om den kun er glat, fordi den er bleven sleben ved Slibesten eller andet Slibemateriale, eller endelig om den blot er tilfilet eller til- sauget, idet talrige mindre Partikler ere afrevne ved Vold, der- imellem er det ikke vanskeligt at skjelne. Vore Ben- og Hjortetak- sager fra Dyngerne frembyde nu meget hyppigen saadanne Flader, der kun kunne være fremkomne ved Tilskjæring eller om man hellere vil: Tilhøvling med skarpegget, tilslebet Værktøj, medens andre Flader ligesaa utvetydigen røbe, at de hidrøre fra stærke Hug (Øxe- eller Meiselslag) af Redskaber med lignende Eg”). Dette har ogsaa Enhver, der med Alvor har søgt at danne sig en bestemt Overbevisning i denne Sag, uden nogen Vanske- lighed kunnet erkjende, og det vilde vel være temmelig for- nærmeligt for de Allerfleste, at forudsætte, at de ikke fra det daglige Liv i det Hele skulde kjende Forskjel imellem et Kniv- skaar eller Mærke af et andet skjærende Instrument og en ved Saugning, Filing eller paa anden Maade med ujevn Eg frem- bragt Flade ”). Ogsaa sees det af Skrifter, der i de senere Aar ere udkomne om disse Menneskeslægtens Urtider og, som det synes, efterat Argumentet fra Kjøkkenmøddingerne var bleven ”) Som Exempler paa saadanne skal jeg af den store Mængde kun henvise til nogle Nummere fra Meilgaard i det Oldnordiske Museum: Ben- sager: Nr. 14266, Nr. 14269. Hjortetaksuger: Nr. 11409 (Øxe, med Skafthul), Nr. 14262 og fl. ”) S. 258 siger Professor Worsaae: »Jeg skal ikke videre berøre, at det for mig er fuldkommen ufatteligt, hvorledes man af Benstykkers Forarbeidning eller af Mærkerne paa dem nu efter flere tusinde Aars Forløb og efter de i Jorden foregaaende Forvittringer med saa stor Bestemthed vil kunne paastaae, at der hertil just er anvendt »slebet Værktøi«.« Men hvorfor vil Professor W. absolut see paa de forvittrede Gjenstande? naar Fladen ved Forvittring er borte, saa kan naturligvis intet sees paa den; Antiqva- rerne gjøre derfor bedst i, som Naturforskerne, at holde sig til de friske Flader, og der er nok af dem, der skjøndt Aartusinder gamle, ere lige- saa friske, som om de vare frembragte den Dag igaar. RA 500 mere bekjendt, at Forfatterne (Mor/ot, Lartet, f. Ex.) selv have over- bevist sig om Rigtigheden af slig Forskjel, hvis de ikke allerede iforveien havde dette Kjendskab til Sagen, og at de i Erkjen- delse af disse Fladers Betydning have herpaa bygget videre. Naar imidlertid Prof. Worsaae og flere andre nordiske Old- forskere ikke ville gaae ind herpaa, og ikke kunne forstaae, hvorfor man ikke ogsaa paa en anden Maade, end netop ved en sleben og jevn Eg, skulde kunne frembringe Flader af samme Beskaffenhed, f. Ex. ved Hjælp af en naturlig dertil vel skikket Flintflække, da har Videnskaben herpaa ikkun at give et eneste Svar. Det kan naturligvis ikke tillades Oldforskere, der selv have fremsat Paastanden om, at Dyngedannerne ikke havde veldannede og velslebne Redskaber, at forskandse sig bag en saa løs Formodning som den, at en saadan Flække »efter al mulig Sandsynlighed vilde kunne skjære paa samme Maade, som en Flintøxes slebne Eg« (Worsaae foran S. 259), men man kan forlange af disse Oldforskere, at de gjøre Forsøget der- med, og indtil de vise dette med heldigt Resultat, maa det staae fast, som hidtil, at en Saug frembringer Saugskaar og at en Fintflække, selv om den end er nok saa godt og jevn af- slaget, kun efterlader sig Saugmærker og ikke noget Mærke, som de facetagtige Flader paa Overfladen af mange Benstykker og Hjortetakredskaber eller Huggene i disse. Uden at kunne erkjende og benytte dette Kriterium stille Oldforskerne sig selv udenfor de vaabenføre Kæmperes Række, medens det Spørgsmaal behand- les, om man ved Affaldsdyngerne har kjendt ve/dannede og slebne Skjæreredskaber eller ikke. Det forholder sig naturligvis saa, at det til at frembringe de ovennævnte Flader og Hug er tilstrækkeligt, at Redskabet er slebet ved Eggen, og dette behøver ikke at være afslebet over hele Overfladen. Min Collega lægger nu særdeles Vægt paa den Udstrækning, den slebne Overflade paa Instrumentet indtager, samt derpaa, om dette tillige er, hvad han kalder, poleret ved Eggen 356 eller ikke, og mener, at der i disse Gradationer kunde være en Tidsforskjel udtalt”). Jeg skulde formode, at der ved den oftere paaberaabte Polering ved Eggene som en yderligere Ud- dannelse af Redskabet i Fuldkommenhed, zsær skulde være ment den egentlige eller finere Tilslibning af Eggen, forat gjøre denne skjærende, modsat den blot og bare Afslibning af Fladerne, forat borttage de efter Tilslagningen tilbageblevne Ujevnheder; men dernæst er der vel ogsaa for en Del ment den Glathed, som Instrumentet har faaet just ved Brugen eller ved Sliddet. AL der heri og i den mere eller mindre afslebne Overflade ikke med Grund søges nogen Tidsforskjel, derom mener jeg, at saagodtsom alle større Gravfund ville vidne, idet samme Grav indeholder Redskaber, der i høist ulige Grad ere til- slebne ; men dette Forhold er iøvrigt, paa det Punkt af Drøftelsen vi her befinde os, et ligegyldigt og fuldkommen underordnet. Hovedsagen bliver: at talrige Ben- og Hjortetakssager vise tydelige Spor af, at Dyngedannerne have været til dagligdag i Besiddelse af Redskaber, som de saagodtsom ikke eller dog yderst sjelden have ladt tilbage i Dyngerne, og at disse Redskaber have været af en anden og en fuldkomnere Tildannelse end det store Antal, som findes deri. Det staaer nemlig hævet over enhver Tvivl, at Urfolket aldrig s/eéb Eg paa nogen af disse simple og raa Sager, men kun paa dem med tilhuggen Eg og kun påa de Former, som nu ogsaa i Gravhøiene ere de eneste med sleben Eg. Saadanne er det altsaa, som Dyngedannerne have været i Besiddelse af. Der kan ikke være Tvivl om, at Kjøkkenmøddingerne eller Affalds- dyngerne i deres talrige raa Redskaber hun give en baade ufuldstændig og ensidig Forestilling om det Folks Virksomhed og Kultur, fra hvilket de hidrøre. ”) Af flere end eet Medlem af det anthropologiske Selskab i Paris hørte jeg ogsaa i 1859 bestemt udtalt, at Stenalderen, navnlig i Norden, vistnok maatte deles i et endnu større Antal af Perioder, eftersom »Øxerne« vare uslebne, slebne paa de to Bredsider, eller tillige paa de smallere Sider, 357 Vi betragte nu Gravkamrene eller Stenkamrene og de deri indeholdte Redskaber fra den samme Side. Af hvad der hidtil af disse er bleven omhyggeligere opbevaret 7 Museerne eller t de private Samlinger, synes det unægteligt, som de forskjellige vel tilhugne Jagt- og Krigs- Redskaber, og de ligeledes vel tilhugne eller slebne øxe- og meiselformede Redskaber udgjorde den aldeles overveiende Masse eller vare Gravkamrenes egentlige Indhold, og Spørgsmaalet bliver da atter, om heri var det fuldstæn- dige Udtryk for den Kultur, som havde hersket hos det Folk, der havde opbygget Gravkamrene, eller om det kun var et Brud- stykke deraf. Havde disse Gravbyggere tillige havt den samme Levevis og udøvet de samme Virksomheder, som Folkene, der have efterladt os Dyngerne, »var det jo at vente, at man ogsaa vilde have medgivet den Afdøde Midlerne til disse Virksomheders Fortsættelse« (mit forrige Foredrag S. 182) og at Dyngernes raae Former ogsaa vilde findes i Gravene. Næst efter at gjøre opmærksom paa den meget urigtige Betoning, man havde lagt paa de slebne Gjenstande, som om Gravkamrenes Redskaber væsenligen vare s/ebne, medens dette allene tilkommer Eg- Værktøjet, og atler af dette kun en — vis Del, erindrede jeg om de ikke faa simple og raa Redskaber, der bevisligen allerede vare fundne i Gravhøiene og som i Et og Alt stemmede overens med Affaldsdyngernes. Dette gjaldt for Flintsagernes Vedkommende i en stor Maalestok om de foran (S. 335—37) nær- mere omtalte F/intflækker og de Redskaber af forskjellig Art, der ved Tilbugning lavedes af dem, og i ringere Maalestok om Flintknuderne og Flintkjernerne. Men naar de to sidstnævnte Former 7% vore Samlinger kun færre Gange findes opbevarede fra Stenkamrene, nåar derhos kun en yderst enkelt Gang hine raaere i Form af Landseblade eller Øxer dannede Flintstykker bestemt vides fremdragne af Gravkamrene, medens maaskee Ting af endnu simplere Form og Tilslagning i det Hele neppe vides iagttagne i disse, da var det en Selvfølge, at man med Vægt maatte fremhæve, at disse i Forarbeidelse saa simple Redskaber kun i det sidste Tiaar omtrent ere blevne erkjendte som Gjenstande, gjorte af Menneskehaand og dannede til bestemte Formaal, og at der i det samme Tidsrum var saa godt som slet ingen Grav- høie blevne udgravne med tilbørlig Hensyn til disse raa og uanseelige Former. Naar man erindrer, hvormeget og hvor- længe man havde kæmpet tildels med vore mest øvede Antiquarer, inden de vare gaaede ind paa, at visse grovere Flintflækker og Flintknuderne virkelig vare Menneskeværk, og ikke Naturproduk- ter, var det vist vel meget forlangt, at man nu skulde ind- rømme, at Antiqvarerne i tidligere Tid havde været opmærksomme paa disse Gjenstande, naar Gravhøje udgravedes under deres Tilsyn, og endnu mindre kunde man indrømme, at der ved de sædvanlige Udgravninger af Stenkamrene, som fandt Sted uden særlig kyndigt Tilsyn, skulde være skjænket slige raa og til- syneladende uformede Ting den ringeste Opmærksomhed. Fra den Side af maatte man altsaa paa det bestemteste erklære, at vore Samlinger af Flintsager fra Gravhørene, saaledes som disse i al deres Rigdom hidtil ere, paa ingen Maade kunde re- præsentere vore Gravbyggeres hele Kultur, men hun de en- kelte Sider, paa hvilke man fra gammel Tid havde havt Øret henvendt, at ogsaa her maatte være at supplere meget, dog ikke, som ved Affaldsdyngerne, fordi de ikke skulde have indeholdt dette meget, men fordi dette Indhold hidtil havde unddraget sig Opmærksomheden. Jeg maatte i denne Hen- seende vel ogsaa med god Ret kunne beraabe mig paa, at de enkelte Udgravninger, som i den sidste Tid vare blevne udførte helt eller tildels under et kyndigere Tilsyn, havde fremdraget ikke faa Spor af de simplere Sager, som man før havde savnet. Min Collega, der i sit første Foredrag, hvori han fremstillede Hypothesen om den ældre i Affaldsdynger og Kystfund og den yngre i Gravhøiene aabenbarede Stenalder, ikke syntes mig at være bleven alle de Correctioner vaer, der efter min Mening maatte foretages, førend man umiddelbart til Opgjørelse og til Afslutning brugte de raa Kjendsgjerninger, 359 finder, besynderligt nok, heller ikke endnu denne min Frem- stilling af Grunden, hvorfor der kun er en tilsyneladende og ikke nogen virkelig Mangel paa disse Gjenstande i Gravhøiene, »rimelig« eller »fyldestgjørende« (foran S. 253). Jeg kan i saa Hen- seende kun holde mig til mit tidligere Yttrede i Et og Alt, men skal dog tilføje, at medens Prof. Worsaae paa dette Sted imøde- gaaer min Fremstilling med en Bemærkning, hvis Gyldighed Erfaringen vist vil have lært de Fleste at underkjende ”), giver han mig paa et andet Sted et saa gyldigt Vidnesbyrd om Sa- gens Rigtighed, som jeg kan ønske mig; thi i det af ham i andet Øjemed S. 237 givne Citat af Oldsags-Comiteens Protocol fra 1844 angaaende den nu saa vel bekjendte og hyppig forekom- mende »trekantede Art« af Flint i Øxeform, fremhæver han jo netop, at endnu i hint Aar fandt denue Comitee det »rime- ligere at de snarere kun ere en %a/lv tilfældig Form, som er opkømmen ved Afslagningen«. Naar det da tog sig saaledes ud i selve »Oldskrift-Selskabets Oldsags-Comitees« Øine, der forestod og ledede Indsamlingen af Oldsagerne, hvad berettiger os da til at vente en klarere Opfattelse af Forholdet hos Folk uden Kundskaber til Oldsager? og naar deite var Standpunktet i 1844, hvilke Udgravninger har man da fra de følgende 5—6 Aar, åer kunne vise, at man i dette Tidsrum har skjelnet bedre? Begge Klasser af Mindesmærker ere altsaa ufuldstændige Vidner om den Kultur, der herskede under deres Tilblivelse 7") At de raa Kiler og de andre raattilhugne Redskaber lige saa stærkt have Præget af Menneskeværk og virkelige Redskaber, som de lange Flækker er, oprigtigt talt, en besynderlig Paastand, selv om man ikke havde den daglige Erfaring for, at de gjøre det modsatte Indtryk paa Alle. I den Anledning tør jeg ikke tilbageholde en ret mærkelig speciel Erfaring; en af vore ansete Antiqvarer, der i 1850 havde fuldkommen ved- kjendt sig og anerkjendt de »trekantede Øxer« som Product af Menneskehæn- der, blev Aaret efter paa ny saa vaklende i denne Anskuelse, at han kun i den hyppige Gjentagelse af samme Form i Dyngerne, men ække ved Til- slagningen fandt nogen Overbevisning om Anskuelsens Rigtighed. 23 360 og røbe, at de maae suppleres; en Del af Supplementet er imidlertid fundet i hver af dem, og denne peger aldeles tyde- lig hen paa, at Gravkamrenes Indhold er ufuldstændig kjendt i den Retning, hvori den store Masse af Dyngernes Indhold gaaer, og at det Omvendte gjelder, paa sin Vis, igjen for Dyn- gerne. Ved en saadan Supplering maa der nødvendig komme en hel anden Lighed frem imellem begge, end et første og overfladisk Øiekast lod formode, og den virkelige Lighed er allerede nu en ikke ringe; men naar Gravkamrene blive bedre og tilstrækkeligere undersøgte, kan man ikke tvivle paa, at denne Lighed bliver ogsaa for en første Betragtning langt større”). Thi det maa man ikke glemme, at vi efterhaanden ere komne stærkt tilbage i Kjendskab til Gravkamrenes Indhold, og hvis man før med fuld Ret har dæmpet Lysten til at udgrave Grav- kamrene, fordi de efterhaanden i Antal svandt betydeligt ind ”) I Anledning af Prof. Worsaaes Frygt for, at en saadan større Overens- stemmelse imellem Gravenes og Dyngernes Indhold skal svække min egen Theorie (Wors. S. 253, smilgn. S. 251 og fl. St.), da er jeg ganske rolig; thi jo før dette Utyske af Anskuelse, som min Collega behager at tillægge mig, slaaes ihjel, desto bedre. »Hele denne Theorie« om en egen Klasse af Redskaber for det daglige Liv og en anden Klasse af disse for Gravkamrene eller Livet efter Døden (Wors. S. 245, S.246), der S,251 af Prof. Worsaae saa træflende betegnes »en gånske ny, formeent- lig væsentlig paa en Misforstaaelse grundet, i og for sig saare unaturlig Paastand, som ikke hidtil har været anerkjendt i vor Archæologie, som ikke finder nogensomhelst Bekræftelse i de ved vore øvrige Grave fra Oldtiden bekjendte Forhold, men som snarere fuldkommen strider mod de hos vilde Folkefærd almindelig herskende Gravskikke«, fortjener virkelig alle disse Epitheta og er virkelig »formeentlig væsentlig paa en Misforstaaelse grundet« — men hele Misforstaaelsen er paa Professor Worsaaes Side. Man vil ikke i mit Indlæg finde ringeste Spor af den mig tillagte Anskuelse, og jeg er endog saa langt fra at ville have egne Redskaber tildannede for Gravhelligdommene, at jeg hverken har indrømmet eller kan indrømme den Worsaaeske Antagelse, at det var »ubrugte«, »nye«, eller »nyttilhugne« Redskaber, der bleve nedlagte hos de Afdøde (Wors. foran S. 248 fl. St., smign. ogsaa Wors. i Vid. Selsk. Overs. for 1853. S. 105). Men jeg skal ikke spilde eet Ord paa at gjendrive denne Theorie; i Henseende til dette som de fleste andre Punkter maa jeg simpelthen henvise dem, der have Interesse for selve Sagen, til mit tid- ligere Foredrag. 361 og fordi man mente omtrent at vide, hvad enhver ny Udgrav- ning vilde bringe for Lyset, saa stiller sig nu Sagen ganske anderledes, efterat man har faaet Øjet op for mangfoldige Ting, som man før oversaae. Intet kan bringe til en endelig Af- gjørelse det nu reiste Spørgsmaal om Ligheden eller Uligheden 7 Gravbyggernes og Dyngedannernes Kultur, uden netop en meget omhyggelig Undersøgelse af velbevarede Stenkamre, men Undersøgelsen maa skee ved speciel Kyndige, der have Øie og Sind for alle Enkeltheder. Fortsatte Undersøgelser af Kjøk- kenmøddinger og Kystfund, udførte med samme Omhu og Kolighed, ville jo vistnok ogsaa være ønskelige og have deres Betydning for det reiste Spørgsmaal, men for Øieblikket dog i Forhold en mere underordnet, da det Ensartede i Udbyttet af disse viser os, at vi her have nærmet os lidt mere til Fuldstændig- hed. — Netop af denne Grund har det en ringere Betydning, om man for Øieblikket kan beraabe sig paa en Snes Kjøkken- møddinger og Kystfund flere eller færre, men langt vigtigere vilde det være at faae udtømmende Undersøgelser af enkelte af dem. Min Collega mener vel, åt jeg er paa Afveie med Hensyn til den Maade, hvorpaa jeg betragter Lighederne og Ulighederne i de tvende Klasser af Mindesmærker, men jeg maa ogsaa i denne Henseende aldeles bestemt holde mig til mit tidligere Fremsatte”). Hvad Professor Worsaae har søgt at indvende imod dette, kan jeg ikke tillægge synderlig Vægt, da jeg ikke kan gaae ind paa hans hele Opfatningsmaade, der forekommer mig at være alt andet end naturlig”). Ikke heller med Hensyn til selve Kjends- ”) Selv med Hensyn til den oftere fremtrædende besynderlige Forvexling af hvad der er virkelig Eensartet, hvad ikke, og den endnu besynderligere Yttring i Sammenhæng hermed S. 251, at jeg »ved Forskjel i Redskaber vil udtrykke Lighed i Kultur«, maa jeg henvise til mit første meget korte, og, som det synes mig, meget klare Indlæg. ””) At Professor Worsaae slet ikke vil anerkjende Grundforskjellen imellem Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger og Gravkamre, er dog meget unatur- ligt, og ligesaa, at han sammenligner den Maade, hvorpaa Redskaberne i de 22 I 362 gjerningerne seer jeg at der kommer nøgen væsentlig Ændring frem; thi selv med den store Indskrænkning, Prof. Worsaae ved sin udførlige Opregning og saakaldte Kritik mener at frem- bringe i Antallet af de slebne og veltilhugne Flintsager, der hidtil med nogen Sikkerhed vides fundne i Dyngerne, bliver Antallet dog nok, naar man seer nøjere til, omtrent det samme som jeg i Selskabet og mit Foredrag har angivet”). Da man ifølge Affalds- x første ere blevne efterladte, glemte eller henkastede, med den Maade hvorpaa Gravkamrenes bedre Redskaber ere blevne spredte over Marker og Enge — thi at Hovedmassen af disse ikke skulde være komne fra de forstyrrede og udjevnede Gravhøie, kan jeg aldeles ikke indrømme ham. Som Bevis for Rigtigheden af den Sætning, at Gravbyggerne og Dynge- dannerne have væsentlig havt samme Kultur, fordrer han ikke mindre end at man skal »t. Ex. godtgjøre en aldeles fuldstændig Eensartethed eller Blanding af Indholdet af de paagjældende Mindesmærker«, S. 251. Jeg skjønner dog virkelig ikke, at Eensartetheden eller Blandingen skulle vises synderlig stærkere, end de allerede ere viste, og allermindst at de skulle være »aldeles fuldstændige«. Spildet fra Fødemidlerne af al Art, de allehaande Begyndelser og Tilløb til Redskaber og Affaldet fra disse, m. m. m. have dog virkelig intet i et Gravkammer at gjøre. : Imod de i Selskabet, foreviste enkelte Stykkers Herkomst fra selve Dyn- gerne blev der heller ikke tidligere fra min Collegas Side reist nogen Tvivl; derfor har en saadan jo naturligvis Lov til at reise sig senere, men dens Berettigelse er mig i de fleste Tilfælde mere end tvivlsom, og for flere af dem kan jeg aldeles ikke indrømme den. Jeg skal her ikke be- røre det længere Register over slebne eller veltilhugne Ting fundne paa »Signalbakken«, »Dybdal« eller paa »Markerne ved Havnøe« 0. s. v. (S. 255— 257), påa hvilke (som foran S. 309 anført) intet Menneske har beraabt sig. — Flintpilene fra Havnøe og Sindholt kan jeg derimod ikke saaledes give Slip paa, og det vilde min Collega ganske bestemt heller ikke, naar han, som jeg, havde seet de Pletter, hvorfra de bestemt angaves at være tagne. — Hvad de to Stykker fra Havelse angaaer, da skal jeg kun erindre min Collega om, at der ved Undersøgelsen først borttoges et øvre Lag indtil den Dybde, da Comiteen erkjendte at have de urørte Skallag for sig, og at der dernæst ogsaa paa de lodrette Vægge og Gjennemsnit idelig havdes Øje med mulige indtraadte Forstyrrelser. At Naturforskerne i Comiteen mere end eengang paaviste saadanne for ganske korte Stræk- ninger og ogsaa fandt senere Indblandinger paa disse Steder, fremhæver jeg netop her til Vidnesbyrd om, at det ikke gaaer an, at det antiqva- riske Medlem af Comiteen efter saa lang Tids Forløb ganske løst hen- kaster den Forklaring, at de tvende Stykker, imod hvis Leie i selve Dyngen Comiteen paa Stedet ikke fandt berettiget Tvivl, muligen vare senere Indblandinger, eftersom Bankens Overflade jo var pløjet og en Mølle bygget paa den. 363 dyngernes hele Natur ikke er berettiget til at vente, at de af saadanne Sager skulle indeholde andet end det aldeles é/fældig Der ligger, som jeg allerede i mit tidligere Foredrag har yttret, for den Opfattelse af Forholdene, hvilken jeg anseer for den naturlige, saa liden Vægt paa, om der af slebne eller veltilhugne Flintredskaber findes enkelte Stykker flere eller færre i Affaldsdyngerne, at jeg, indtil dette senere maatte blive af større Betydning, kan lade det beroe med det Anførte og overlade til Affaldsdyngerne at tale tydeligere til dem, der maatte behøve en tydeligere Tiltale. Men Eet er det dog nødvendigt at tilføje til min Collegas Register over de slebne Gjenstande fra Havelse, nemlig hint, som (skeeformet) Skraber, tilslagne Brudstykke eller Skjærv af en meget stor og velsleben Øxe, her fremstillet i Figurerne 3? A og B i halv naturlig Størrelse. Thi lad nu ogsaa denne »Skraber« være med Hyppeploven pløiet op af Dyngens øvre Lag istedetfor at være taget ud deraf, og lad dens Forekomst der, som saameget Andets, blive forklaret ved, at den i den yngre Stenalder er tabt paa Overfladen af Dyngen, saa har den dog det meget Besynderlige ved sig, at det Redskab, hvoraf den er et Brudstykke, hører den yngre og fuldkomne Stenalder til, men det Red- skab, tilhvilket Brudstykket paany er blevet dannet, erefter Professor Worsaaes egne Yttringer (S. 282 Anm. og S. 326 Anm.) karakteristisk for den ældre og barbariske Stenalder. Fig. 32. Fig. 32 A og B fremstille her frato Sideri halv naturlig Størrelse en stor Skjærv af en paa de to Flader sær- deles smukt sleben, meget stor Øxe, hvoraf senere ved Tilhugning er dannet en (skeeformet) Skraber. m eret Stykke af Eggen, bevaret paa begge Flader. o er den ene tilslagne Smalside, der sees tydeligere i Fig. B.; de punk- terede Linier antyde Eggens og BRandenes oprindelig Løb. 364 tabte eller efterladte, have de enkelte med Sikkerhed deri fundne Gjenstande af den Art, der vise at saadanne dengang vare til og benyttedes, samme Værdi som et noget større Antal, der alligevel heller ikke kunde betragtes uden som et /fældigt Ind- hold. — Ligesaalidt skjønner jeg, at der med Hensyn til de Kjendsgjerninger, der angaae de af mig anførte raae Flintsager og Bensager fra Stenkamrene, er fremkommet noget, der kan svække den af mig dem tillagte Betydning for Spørgsmaalet. Jeg skal her dog fremhæve, at selv under den Forudsætning at min Anskuelse er rigtig, og Stenkamrene altsaa for en Del ere selve Dyngedannernes Begravelsessteder, samt al disse sidste, som jeg antager, ere tillige blevne udstyrede i Graven med Redskaber til at fortsætte de os fra Dyngerne kjendte Fisker- virksomheder, vilde det dog være en paafaldende Miskjendelse af Forholdene, om man, for at anerkjende Ligheden imellem Gravbyggernes og Dyngedannernes Kultur, vilde i Gravhøiene fordre de raae Redskaber repræsenterede i samme store Antal som i Dyngerne eller i Kystfundene. At saa simple Ting ligge tabte i stor Mængde paa de Steder, hvor de have været anvendte, kan ikke undre os, og derom ville vore egne Fiskeres Sænkestene og Fiskegarn-Vægte afgive nærliggende Vidnesbyrd; ogsaa vil det ligge saare nær at betragte de Pletter paa Sø- og Strandbredderne, hvor Kystfundene findes, netop som de Steder, hvor Urtidens Fiskerfolk trak deres Garn og Net i Land, og de lignende Pletter og Strækninger påa Grundene i Søerne og Bug- terne som de Steder, hvorpaa Garnene og Nettene især have været anvendte. Men naar vi nu f. Ex, ved vore Indsøer see, at der til at sænke et lille og simpelt Net hører Hundreder af mindre Fiskegarn-Vægte (Flint-Knuderne), og et mindre Antal, dog altid et Flertal, af de større Vægte, mon vi da skulde an- tage at der til hint Udstyr i Graven skulde høre hele dette Ap- parat eller skulde det ikke være nok, om et Stykke af Nettet med de paahængende Vægte blev givet den Afdøde med. Med Hensyn til Gravbyggernes Virksomhed, som Fiskere, da maa 365 jeg endnu, og bestemtere end jeg før har gjort det, fremhæve, at mange af de simple Redskaber, paa hvis Tilstedeværelse i Gravkamrene jeg i mit forrige Foredrag S. 183—187 gjorde opmærksom, utvivlsomt have været anvendte just til Fiskeriet”). ”) Jeg har saaledes tidligere efter deres Form og talrigere Forekomst i Tørvemoserne eller forhenværende Vanddrag tydet de saakaldte » Flint- knuder« som Stene, udkastede efter Vildtet (Kastesteen, eller Slyngesteen), eller som Fiskegarnsvægte; men nu kan jeg tilføje, at de ere hoved- sagelig dette sidste, thi dette fremgaaer umiskjendelig af de mærkværdige Gnidflader, der paa de mest forskjellige Steder forekomme paa dem og som aldeles utvetydigen vise, at fastere Legemer uafbrudt i lang Tid have gnedet imod dem paa de selysamme Steder og saa at sige have slebet sig ind i dem. Gniddets Beskaflfenhed synes dels at antyde, at de have været omgivne af faste Grimer (af Trærødder?) dels at de have været om- givne af større Plader eller hele Skeder (af Træbark, Næver?). Hosstaaende Figur 33 viser en af Barkpungene til det ovenfor S. 345 omtalte gamle lapske Fiskenet i halv Størrelse, og giver baade et klart Begreb om, hvor- ledes en saadan simpel Vægt fast anbringes. og hvorledes de foran S. 345—46 omtalte, med Bark eller Skind omgivne Pilkestene vilde see ud; thi man behøver da kun at tænke sig det barkklædte lancet- eller kile- formede Pilkesænke (Fig. 30, 31) langs hele Randen omgiven med en med Trærødder syet Søm, som den, Pungen her viser os foroven. Stenen i denne Pung eller Skede (thi den er ikke sammensyet for Enderne) var en Granit-Rulling; ved en egen Masse, som det syntes af Beg, Kulstøv, m. m., holdtes den fastere til den indvendige Side af Barken, der imid- lertid ikke allene havde slidt den ganske blank i større Strækninger, 366 Iblandt de Forskjel, der ifølge Prof. Worsaae skulle ud- tale sig imellem Kulturen paa Affaldsdyngernes Tid og Kulturen paa den Tid, da de store Stenkamre byggedes, har det ikke mindst overrasket mig at høre, at Dyngedannerne kun kjendte eet Husdyr, Hunden, medens Gravbyggerne angives at have havt en hel Husdyrstand, nemlig, foruden Hunden, baade Hesten og, hvad vigtigere er, Koen. Det har dobbelt overrasket mig, da Resultatet allene skål støtte sig paa mine egne Undersøgelser og Bestemmelser, og da dette er af en saa gjennemgribende Betydning, at det mange Gange vilde opveie alle de Forskjel, der vare hentede fra Redskaberne. Af en Zoolog vilde det derhos være et, mildelst talt, noget betænkeligt Skridt rentud at nægte en Kulturforskjel, naar i selve Husdyrholdet en saa betydelig Forskjel laae udtalt. Men paa mine Udtalelser kan rigtignok dette Resultat ikke støtte sig, og andre Støtter stiller min Collega ikke under navnlig hvor Stenens Kanter gnavede imod Barken, men ogsaa paa en enkelt lille Plet havde slebet sig ind i den, nemlig hvor en af de større Ujevnheder havde været i Barken, eller maaskee en fremmed haardere Ind- blanding var kommen ind i Begmassen. — Der kan altsaa ingen Tvivl være om, at de forskjellige indgnedne og indslebne Mærker i vore Flint- knuder og andre raae Flintstykker kunne hidrøre fra Barkskeder og Baand og Grimer af Bast og Trærødder ; men endnu hurtigere kunne vi tænke os dem frembragte, hvis vi forestille os vore Urindvaanere, som Chaucerne paa Nordsøens Bredder ved vorTidsregnings Begyndelse, knyttende deres Fiskegarn af Siv og andre Strandgræsarter, thi disses Kiselholdighed vilde afgive et langt stærkere Slibemateriale; paa den anden Side vilde Nettene da paa Grund af deres Lethed fordre saa meget talrigere til- knyttede eller indflettede Vægte (Plinius hist. natur. lib. XVI. cap. Il. Chauci — »Clva et palustri junco funes nectunt ad prætexenda piscibus retiaw. Panckouckske Udg. vol. X. S. 4). At de med Huller gjennemborede Dyretænder, der fuldkommen eens forekomme i Dyngerne og Gravhøiene, kunne have en hel anden Be- tydning, end som Hængesmykker, Amuleter 0o.s.v., viser os den grøn- landske Pilk Fig. 27 (S. 341), (mange af Flintflækkerne er jeg tilbøjelig til at opfatte som brugte paa en lignende Maade). i Ogsaa de saakaldte »Kamme« ere alt andet end Haarkamme og Toiletgjenstande, hvad de paa Bagsiden dybt indslidte Tværfurer vise; man kan maaskee have brugt dem til at udkæmme Bast- eller Rodfibre og andre til Fiskegarn brugte Traade, maaskee ogsaa til disses Fletning. Som Fiskestikker, Flynderprikker kan mangen »Benpren« have været anvendt. 367 det. Med Hensyn til de tamme Køer eller Gravbyggernes Ko- hold beraaber han sig vel paa tvende af mine Bestemmelser af Knokler eller Tænder fundne i Stengrave; men den ene af disse erklærer en Tand fra et Stenkammer paa Langeland for at være »inderste Kindtand af en Ko«, og hermed er jo rigtig- nok ikke sagt det allermindste om, at det var af en Husko eller Tamko; dette skulde jeg dengang nok lade være at bestemme efter en enkelt Tand, og skal det endnu. Den anden Bestem- melse lyder, at et af Prof. Worsaae i et Stenkammer paa Kirkestillinge Mark ved Slagelse fundet tilspidset Benredskab »er dannet af den øvre Deel af Albuebenet, olecranon ulnæ, og, Forsaavidt Formen af det Tilstedeværende tillader at slutte, af en Oxe(?), men det kan da ikke være af nogen af Landets store vilde Oxer, men af en Oxe, der har staaet vort tamme (væg nær- mere), og her har man altsaa idetmindste zo Skridt at gjøre, inden man kommer til en Husko; thi først skal det jo afgjøres, om Benet har virkelig tilhørt en Art af Oxeslægten, og dernæst om denne Art har været en vild eller tam Oxe. Af dette Benstykke alene lader der sig vist ikke bestemme noget, og først naar andre Levninger havde med Sandsynlighed godtgjort en Tamoxes Tilstedeværelse i Stenalderen, kunde man ad Formodningens Vei ogsaa regne dette Stykke dertil. I Anledning af min Collegas raske Slutning, at fordi det ikke godt kunde hidrøre fra en af de store vilde Oxer,; maatte det altsaa være af Tamkoen, skal jeg dog tillade mig at bringe i Erindring, at der netop fra /Mez/- gaardsdyngen, som jo er saa typisk ren baade for slebne Sager og for alt andet, der kunde tyde hen paa nogen »Overgang« imod en højere Kultur, er fremkommen ikke faa Knokler, som tilhøre en lignende mindre Oxeform, men heller ikke denne har jeg havt Grund til at ansee for en tæmmet Oxe”). ”) Citeret med de her fremhævede Udtryk efter Oldn. Museums Protocol og Bilaget til samme, mit Brev af 353. "”) Smilgn. Vidensk. Selsk. Overs. for 1855, Nr. 4. April, hvor iblandt det betydelige Udbytte, Udgravningen ved Meilgaard ydede os, udtrykkelig 368 5 Dette var nu de danske Gravbyggeres 7am-Ko; hvad deres Tam-Hest og Tam-Kat angaaer, da har jeg allerede forlængst skriftligt meddelt Museet min velgrundede Tvivl om den sidst- nævnte, især da den Underkjæbe, hvorpaa Angivelsen støttede sig, havde saa talrige Spor af, at Musene havde gnavet den og slæbt med den, såa at den følgelig simpelthen kunde være nedkommen i Stenkammeret igjennem et Musehul; ad samme Vei eller igjennem et Ræve- eller Grævlingebo kan ogsaa mangen en enkelt Hestetand være nedbragt i Stenkammeret og have fundet sin Plads imellem selve Menneskeknoklerne, og saåalænge kun isolerede Tænder opføres som fundne i Gravkamrene, ligger denne Forklaringsmaade nærmest. I denne Henseende vil det være tilstrækkeligt at erindre om, hvor mageligt Rævene i flere Henseender havde indrettet sig Bo i selve Gravkammeret i den af Comiteen undersøgte Jættestue paa Hjelm Mark ved Stege paa Møen.”) Professor Worsaae anfører endnu som Hjemmel for en større Husdyrstand i Stenalderen og navnlig for Hestens Forekomst i denne, et Citat af mit i 1848 holdte Foredrag i Videnskabernes Selskab, — hvilket Foredrag ”) netop skulde for Selskabet motivere Ønskeligheden og Nødven- digheden af kritiske Forskninger i disse Oldtidsforhold og ogsaa var heldig nok til at foranledige den geologisk-antiqvariske Co- mitees Dannelse, — men det vedkommende Sted er jo tydelig nok et Referat om de i det Oldnordiske Museum og i dets Protokol forefundne Data, inden nogensomhelst Kritik med Hen- syn til Sagernes paalideligere Herkomst kunde anvendes, og det findes opført: »samt flere Levninger af en mindre Vild-Oxe, hvis Stør- relse omtrent har været som Tam-Oxens«, og en Oxe af denne Størrelse kjender jeg ogsaa nu fra flere andre Affaldsdynger. Den store Indblanding af Dyreknokler, der strax ved Gravkammerets Aabning viste sig, var just Anledning til, at Comiteen foretog sig nøi- agtigere at undersøge den tilbagestaaende større Del af Jættestuen; Be- retning om Udbyttet er afgivet af Prof. Worsaae. Vid. Selsk. Overs. for 1853 for Mai og Juni. S. 95 smilgn. Steenstrup. V. S. O. f. 1853. S. 29. ”) Vid. Selsk. Overs. f. 1848. S. 1—12. x 369 har visselig ikke været mig nogen behagelig Overraskelse at see et Referat, der skulde antyde Overensstemmelserne og Uover- ensstemmelserne, som de dengang forelaae, imellem Angivelser fra Nabolandet Sverrig (Professor 5. NY%/ssons) og fra vort Land og derved danne Udgangspunktet for forestaaende Undersøgelser, anvendt paa denne Maade, som om det allerede var en efter Undersøgelse vundet Anskuelse”). Hvad enten jeg saa seer de tvende Mindesmærker fra de indeholdte Redskabers Side eller fra de i Gravbyggernes og Dyngedannernes Tjeneste staaende Husdyrs Side, er det mig ikke muligt at blive nogen Grundvold for en dobbelartet eller forskjellig Kultur vaer, og følgelig er der efter min Mening ikke noget, hvorpaa en Tvedeling af Stenalderen, som den forsøgte, kan støtte sig. — Men lad os nu forudsætte, at engang i Tiden Kjendsgjerninger, hvorpaa en saadan med Rette kunde støtte sig, bleve fremdragne, at man virkelig fandt, at der i Stenalderen havde været Folk med særdeles raae og slet forarbejdede Landser og andre med velforarbeidede, at hine havde slette Øxer, disse gode, kort: hine med hele Sæt af raae Redskaber, der svarede til andre Sæt af velforarbeidede Redskaber, som disse havde, hine endelig uden Husdyr eller i det højeste kun med Hunden, disse med en hel Husdyrstand, saa at man maatte blive og blev enig om, at her virkelig var to Grader af Kultur, hvad vilde da det første Spørgsmaal blive, for hvilket man maatte søge at gjøre sig Rede? — jeg tænker dette: have de to Kulturer staaet ”). Jeg finder mig i det Hele foranlediget til at bemærke, at Undersøgelser, der dels ifølge deres egen Natur og dels paa Grund af ydre Forhold kun efterhaanden og stykkevis igjennem en lang Aarrække ere bragte til en foreløbig Afslutning, og af hvilke den senere ofte maa virke supple- rende og berigtigende ind paa den tidligere — saaledes som Tilfældet er med mfne mange i mere end tyve Aar m. H. til Landets Fortidsfauna og Fortidsflora gjorte Undersøgelser — ikke kunne benyttes lige godt i hele deres Udstrækning uden et vist specielt Kjendskab til Sagen og en vis Vaersomhed. 370 ved Siden af hinanden, eller er den ene gaaet forud for den anden? Og hvis nu det Sidste viste sig at være Tilfældet, %vw/- ken af dem har da gaaet forud og hvilken er fulgt efter? Vi kjende jo Exempler ligesaa godt paa en tilbagegaaende som paa en fremadgaaende Kulturbevægelse, og det er ikke givet lige- frem, hverken her eller andensteds, at det er den raaere eller lavere Kulturtilstand det har begyndt med, ogsaa er det jo den større Dygtighed og Smag”) i Metallets Behandling, der karakteri- serer netop det ældste Afsnit af Jernalderen og ligesaa af Bronce- alderen. Naar Alt kommer til Alt, er det vel ogsaa lige nemt eller lige vanskeligt at hæve sig fra det her antagne lavere Trin til det højere, og at synke fra dette ned til hint. Men hvilket der havde fundet Sted, burde dog nærmere udvikles eller sand- synliggjøres, inden man fremstillede det som aldeles afgjort, at det lavere Stadium gik forud. Dertil sigtede de Forbemærkninger i mit forrige Foredrag, som jeg seer at min Collega har misfor- staaet.””) At ville drøfte disse Eventualiteter her, vil imidlertid være aldeles wtædigt, da Forudsætningen for dem, at der har været to Kulturer, ikke indrømmes. iv) ") Professor Worsaae fremhæver i sidste Foredrag (foran S. 243), at For- skjellen imellem ældre og yngre Jernalder, ældre og yngre Broncealder i i det Væsentlige kun er »en Tilbagegang i Smag»; skulde han heri have Ret? ") »Professor Steenstrup», hedder det hos Worsaae S. 243, »turde vistnok ogsaa selv nærmest kun i Forbigaaende have fremsat sine lidet sandsyn- lige og i al Fald fuldkommen ubeviste Bemærkninger om en Tilbagegang i Kultur i Stenalderen», — en ganske besynderlig Bemærkning, da jeg jo anseer Dyngedannerne og Gravbyggerne for at staae hinanden lige i Kul- tur og at være de samme Mennesker. ”") Indtil senere bedre Leilighed skal jeg derfor ogsaa indskrænke mig til, med Hensyn til to eventuelt ved Siden af hinanden bestaaende ulige Kul- turer, at pege imod Nord påa Lappernes ligeoverfor Nordmændenes eller paa Fjeldlappernes ligeoverfor Sølgppernes, og imod Syd paa hine i en Bræmme udenfor de andre cultiverede Stammer boende, for det romersk-civili- serede Øie saa jammerligt og uden alle Husdyr levende Chauci (Plin. hist. nat. I. c.). — Og hvad særligt Gravbyggernes Forviisning til det Indre af Landet og Øerne angaaer, da skal jeg herimod kun bemærke, at hidtil har man dog nok været enig om, at Stenkamrene i deres Udbred- ning mest fulgte Landets Kontourer, Fjordene, Flod- og Dalløbene. 371 Jeg har holdt mig til Hovedsagen, Stenalderens Tvedeling her i Norden eller for Danmarks Vedkommende, og skal ikke her gaae ind paa en Drøftelse, af det Meget af forskjellig Art, som i min Collegas Foredrag er fra fremmede Lande trukket ind med derunder, dels for at sandsynliggjøre denne Tvedeling i en raaere og en mere uddannet Stenalder, dels for at tjene ligefrem som Bevis for den. — Jeg maa i al Korthed indskrænke mig til at advare stærkt mod en farlig Parallelisering mellem forskjellige Landes Kulturforhold i Stenalderen, mellem den fra Pælebygnin- gerne i Schweiz kjendte Kultur i Stenalderen eller den lignende Kul- tur, som ifølge andre Fund rimeligvis til samme Tid har gaaet igjennem Mellemtydskland, og vort Lands. Den store Husdyrstand (Qvægavl), Kornav! og Frugtavl er noget, som vor Stenalder ikke endnu har røbet os mindste Spor af, og en stærkt udtalt Kultur- forskjel viser sig altsaa indtil videre imellem disse to Stenaldre; derfor kunne de dog gjerne være samtidige, da vi ikke endnu kjende Kulturens Gang i disse Tider. Paa samme Maade maa jeg advare imod den Forestilling, at hin allerældste Stenalder, der i Frankrig og England anføres at gaac tilbage til en forhen for Menneskeslægten ukjendt Ælde, skulde frembyde Redskaber, der vare endnu raaere end vore fra Kjøkkenmøddinger og Kystfund saa velbekjendte, i Figg. 1-24 fremstillede Flintsager. Dette er langtfra Tilfældet; de svare i Bearbeidelsen væsentligen -til de lancetdannede Pilkeflinte, der fremstilles Figg. 30 og 31, og de nærme sig ogsaa til dem i Formen; jeg antager dem følgelig an- vendte i samme Øiemed, men paa dybere Vande og i stridere Strømme, og deraf forklarer jeg ogsaa de meget stærke Gnid- mærker af Baand, Grimer eller andre Indfatninger, hvormed de synes at have været omgivne.”) ”) Forat faae en klar Fremstilling om disse ældste Stensager fra de saa- kaldte diluviale Gruslag i Frankrig og England, henviser jeg Læseren til de fortrinlige Afbildninger i John Ewans Flint implements in the drift, London, 1862, ligesom ogsaa til Figurerne i hans to Aar tidligere udgivne Afhandling i Archæologia vol. XXXVIIL Skjøndt disse Flintsager kaldes af Prof. Worsaae (foran S. 289 in medio et in fine) »uhyre raae», og »endnu 372 Til Hovedsagen hører det imidlertid endnu at gjøre opmærk- som paa, at i Drøftelsen af det Spørgsmaal, hvorvidt Affaldsdyn- gerne og Kystfundene hidrøre fra samme Tid som Stenkamrene eller ere ældre end disse, er der fra Oldforskningens Side indblandet tvende Antagelser, eller tvende Anskuelser, for hvilke der ikke er anført nogen Sandsynlighedsgrund, endnu mindre noget Bevis, men som alligevel oftere bruges i Fremstilling og Bevisførelse som om de vare erkjendte at være uantastelige Sandheder og vare hævede over al Tvivl. Hvad er der nemlig, der i mindste Maade berettiger enkelte Oldforskere til at antage, at visse af Stenred- skaberne, og navnlig de gode og fuldkomnere af dem, ere bear- beidede med Metal”), at de følgelig forudsætte Kjendskab til og Brugen af Metal, og, som Følge heraf igjen, at de staae Bronce- alderen nærmest eller gaae mere eller mindre ind i denne? Thi det Svar, man ikke sjelden hører Oldforskere give, at de ikke kunne forstaae, hvorledes saa gode og saa smukke Redskaber kunne forarbeides uden Hjælp af Metal, har naturligvis ikke den ringeste Betydning, naar man paa Modspørgsmaalet, om de da kunne fatte, hvorledes slige Redskaber kunne tilbugges eller til- slibes med Metal, faaer. og naturligvis maa faae et ligesaa be- stemt: Nei, det forstaae vi heller ikke. — Hvad er der frem- deles, som i ringeste Maade kan understøtte visse Oldforskeres Antagelse, at Benredskaber og ligesaa Redskaber af Hjortetak i det Hele ere ældre end Redskaber af Sten og navnlig af Flint, raaere, endnu mere primitive — end Affaldsdyngernes», vil man dog let skjønne, at man paa Grund af Flintsagernes Bearbeidelse ingenlunde kan ledes til at henføre disse Fund til en Tid, der skulde gaae forud for Af- faldsdyngernes. — Hvorvidt de geognostiske Forhold, hvorunder de findes, skulde absolut nødvendiggjøre dette, er et andet Spørgsmaal, som jeg forbeholder mig en anden Gang at komme tilbage til, ligesom jeg for- beholder mig ogsaa at vende tilbage til de andre geognostiske Forhold, der i min Collegas Foredrag ere inddragne med i Spørgsmaalet, og da navnlig ogsaa den S. 237—38 givne Skildring af Kjøkkenmøddingernes virkelige og historiske Forhold til de hævede Strandbredde. ”) Smlgn. Worsaae foran S. 285 øverst, samt Sammes første Foredrag over Stenalderens Deling og mit Indlæg imod samme. 373 saa at Gravfund med stærkere Indblanding af Ben- og Hjorte- takssager skulle sættes tilbage imod Stenalderens Begyndelse? Skulde denne Antagelse — som atter i Professor Worsaae's sidste Meddelelse gjør Fordring paa at være langt mere end den er — ikke simpelthen hvile paa en dobbelt Misforstaaelse? først paa den, at Ben er lettere at bearbeide end Flint og at man fornemlig derfor har begyndt med at lave sig Landser, Øxer og Meisler af dette Stof førend af Flint, og dernæst paa den, at man her, som ved saa mange andre Leiligheder, har ligefrem troet at Redskaber, der i Form saa vel modsvarede hinanden, som en »Ben-Smalmeisel» modsvarer en »Flint-Smal- meisel», ogsaa nødvendigvis maatte have havt een og samme An- vendelse, kun at den ene Form, som lettere tilvejebragt, er gaaet forud for den anden. Imidlertid er jo intet sandsynligere, end at Benmeiselen intet har at gjøre med den slebne Flintmeisel; hin kan helt simpelt være en Sømglatter eller et andet Hjælpemiddel ved Skindarbeide, og denne derimod en virkelig Meisel til haar- dere Gjenstande. Stiller det sig saa — og nøiagtigere Eftersyn af begge Meislers nedre og øvre Ender vil kunne bringe noget Lys iSagen — da maatte hin Antagelse om Benformernes større Ælde for dette Exempels Vedkommende omskrives saaledes, at Urfolkene begyndte med »Sømfoldere» eller »Sømglattere», fordi de vare lettere at udføre, men siden gjorde de sig virkelige Meisler af Sten. — Men hvad der end maatte ligge til Grund for An- lagelsen, saa bliver det dog for mig aldeles uforstaaeligt, hvor- ledes det kan siges, at denne »er grundet ligesaameget paa de naturlige Forhold, som paa talende, baade fra Oldtidsminderne og fra Sammenligninger med raae Folkestammers Redskaber hentede Erfaringer» (Worsaae S.262 øverst). For mig er det langt fra, som jeg allerede i mit forrige Indlæg har udtalt, S.186—87, at være grundet paa de første, og hvad Erfaringen fra Oldtidsminderne angaaer, da mener jeg unægtelig, at de Gravfund med Benred- skaber, der opbevares i det Oldnordiske Museum, i enhver anden Henseende staae ved Siden af de øvrige Gravfund, og at ingen 374 Oldforsker, naar man fjernede Bensagerne, vilde af Stenredska- bernes Bearbeidelse faae nogensomhelst Formodning om, at disse skulde være enten af større Ælde end Stenredskaberne fra andre Gravfund, eller være at henføre til en »Overgangstid». Ogsaa synes mig denne Paastand om, at Benredskaber i Almindelighed have større Ælde end Stenredskaber, saameget mere paafaldende”) (W. S.261), som jo netop Stenalderen i den høieste Udvikling, vi kjende den, nemlig hos Schweitzersøernes Pælebyggere med deres store Husdyrstand og med Korn- og Træfrugtavl samt med Dyrkning af Beklædningsplanter (Hør), træder op med et langt større Antal af Sager af Ben og Hjortetak end selve vore Affaldsdynger ”). ”) Efterat Prof. Worsaae S. 261 imod mine Yttringer om Benredskabernes Bearbeidelse i Affaldsdyngerne har anført nogle Bemærkninger hentede fra formentligen lignende Redskaber hos Eskimoerne og andre raae Folke- slag, men hvis Gyldighed jeg her dog ikke kan godkjende, tilføjer han: »Dette tyder sikkerlig ikke hen paa, at Bearbeidelsen af det seige Been har krævet saamegen Besvær eller saa omhyggelig »slebne» Redskaber af Flinten, som Prof. Steenstrup forudsætter». Misforstaaelsen er her fler- dobbelt; jeg »forudsætter» aldeles ikke »slebne» Redskaber som nødveri- dige til Benets Bearbeidelse, endnu mindre »omkyggelig slebne«; jeg veed meget godt og har vistnok vist dette, at Ben kan sauges med simpel Flint og at det kan tilslibes; men et stort Antal af Ben- og Hjortetaks- sager have vist mig, at de vare forarbeidede med omhyggeligen slebne Red- skaber, og det er noget andet. — Eskimoernes Bensager kunne vistnok lægges ved Siden af Urindvaanernes, men ere de ti/slebne eller tilskaarne? det er det ene Spørgsmaal, og kan dette i mindste Maade vise, om Ben bearbeides lettere end Fiinten til visse Redskaber eller ikke? det bliver det andet Spørgsmaal. Kun med Fvint var Sammenligningen. Endnu Eet: Om flere andre Oldforskere dele aldeles Professor Wor- saaes Anskuelse om Benredskabers Ælde og lette Bearbeidelse, kan ikke faae Betydning for mig, med mindre jeg tillige bliver bekjendt med deres Grunde. Ere disse de samme, som Prof. W.s, da forøges .jo ikke Beviskraften derved, at Flere bruge dem. ”) Og da man i forrige Aar en halv Snes Mile fra Marburg (ligesom man maaskee tidligere paa andre Steder i Mellemtydskland havde fundet det Samme) fandt Affaldsdynger fra denne samme Kultur med en større Hus- dyrstand og med de selvsamme Former af Redskaber, som ved Pælebyg- ningerne, var der da ikke ogsaa det samme større Talforhold af Bensager? Man sammenligne i næste Aargang af Oversigterne de Bemærkninger, jeg fremsatte i Selskabet, da jeg forelagde de mig af min Collega, Hr. Pro- fessor Dr. Claudius i Marburg, i et større Antal sendte Knokler fra Warte- berg, tilligemed nogle af de der fundne Sten- og Bensager. … 875 Til disse tvende Forudsætninger, der, saalænge de ikke have noget fast at støtte sig til, maae gribe forstyrrende ind i den hele rolige Betragtning af Forholdene, knytter sig en tredie Ulempe i Drøftelsen, nemlig Kategorierne »Overgangsformer» og »Overgangstid», til hvilke, saa vidt jeg kan skjønne, alt uden videre henføres, som ikke passer til Hypothesen om Kulturens Tve- deling, som er for raat til at henregnes til den yngre fuldkomnere Kultur eller for velbearbeidet til at kunne henregnes til den barbariske Periode. »Overgange», som saadanne, forstyrre ikke, naar man først kjender nogle sikkre Punkter, hvorfra eller hvor- hen de føre, men derimod befinder man sig saare ilde med en fast Rubrik: »Overgange», uden saadanne Punkter, og det er jo netop om dem al Usikkerheden og al Striden er! Til Slutning skylder jeg endnu følgende Bemærkning: Det er mig ikke ubekjendt, at Debatten imellem mig og min ærede Colléga, Hr. Professor Worsaae, af de Allerfleste betragtes som en Strid imellem mig og Antiquarerne eller Oldforskerne ialminde- lighed, men dette er ikke saa. Naar jeg saa ofte i det Fore- gaaende har brugt Udtrykket »enkelte», »nogle» eller »flere» Old- forskere, idet jeg har søgt at imødegaae hvad der efter min Mening var mindre rigtigt eller mindre bevisligt blevet fremsat, da har jeg hertil været fuldkommen berettiget. Det er nemlig ikke alle Oldforskere, der ubetinget eller betinget ville gaae ind påa Tvedelingen eller de for den fremsatte Grunde. For blot at holde mig til Fædrelandets egne Oldforskere, skal jeg gjøre opmærksom paa, at den ene af de to ved det Oldnordiske Mu- seum ansatte Videnskabsmænd, Hr. Kammerraad og Secretær Herbst, bestemt udtaler sig imod den og de Grunde, der anføres for den; jeg skulde næsten ogsaa troe, at Hr. Herbst i de fleste Henseender seer Sagen fra samme Side, som jeg. Skjøndt jeg ikke er langtfra at lægge en særegen Vægt herpaa, da Hr. Herbst ifølge sin Stilling og sine Studier har en selvstændig Mening 24 376 om Sagen, fremhæver jeg det dog nærmest af ovenstaaende Aarsag. — Men hvad enten Hr. Directoren, Conferentsraad Thomsen, og de andre Herrer ved Museet for de nordiske Oldsager, Kammerraaderne Herbst og Strunk, have været eller ere enige eller uenige med mig i meget vigtige Punkter, skylder jeg dem Alle min oprigtige Tak for den velvillige Hjælp og Imøde- kommen, de i enhver Henseende have vist mig og mine Studier. Til Undskyldning — hvis den behøvedes — for al den Uleilighed, Naturforskeren har foraarsaget Oldforskerne, skal jeg kun an- føre en Sætning af vort Selskabs sidstafdøde, navnkundige Secretær: »I det nittende Aarhundrede, mere end nogensinde før, er Vøden- skaben kun een.» I Mødet var fremlagt: Fra physikalisch åkonomische Gesellschaft t Kånigsberg. Schriften. Erster Jahrgang. Zweite Abtheilung. Konigsberg 1861. Fra Prof. Dr. Rob. Caspary. De Abietinearum Curr. floris feminei structuru morphologica. Fra Academie der Wissenchaften 7 Miinchen. Sitzungsberichte 1861. I. Hefte 1—3. Munchen 1861. Fra physicalisch-medicintsche Gesellschaft + Wiirtzburg. Wirzburger medicinische Zeitschrift II Bd. 3 & 4 Hefte. 1861. — naturwissenschaftliche Zeitschrift Il Bd. 1 Hefte. 1861. Fra Dr. Moritz Schiff + Bern. Neue Untersuchungen uber den Einfluss des Nervus vagus auf die Magenthåtigkeit. Bern 1860. Fra Unwversitetet 1 Lund. Lunds Universitets-Bibliotbheks Accessions Katalog 1859. Lund 1860. 377 Lunds Kongl. Universitets Katalog for Håst-Terminen 1859 og Vår-Terminen 1860. Lund 1859 & 60. L. G. Nilsson. Specimens of King Alfreds Proverbs. Bruzelius. Beskrifning åfver Svenska Fornlemningar jemte en kort framstållning af den åldre Jernåldren i norra och mel- lemsta Europa. Hagberg. Du Sens Partitif dans les Langues Komanes compa- rées avec ['Allmand & FAnglais. Trågårdh. Magens och Tarmkanalens pathologiska Anatomie. I. Olde. De Tinfluence des idiomes gotho-germains & scandi- naves sur la formation de la langue francaise & des traces qu'on en retrouve encére dans la langue actuelle. Etude de philologie comparée & historique. 1:e Partie. 4:0. ImBjecer: Fra Observatoriet + Bruæelles. Annuaire 1861. 28 Année. Bruxelles 1860. Fra Videnskabernes Selskab + Bruæelles. Bulletins. 29 Année. 2 Serie. T. IX & X. Annuaire 1861. Collection de Chroniques Belges inedites. Tome I. Part 1. Bruxelles 1854—60. Mémoires Tome XXXIL. Mémoires Couronnés et autres Memoires. Tome X. 8vo. Bruxelles 1860. Glassarium op Maerlants Rymbybel 1861. Bruxelles 1861. Alexanders Geesten van Jacob van Maerlant. I Deel. Bruxelles 1860. Fra Prof. Quetelet 7 Bruwæelles. Quetelet, sur le minimum de temperature å Bruxelles. Quetelet, sur les Phénoménes périodiques des plantes et des animaux. Quetelet, sur le Congrés international de Statistique, tenu a Londres. 8 £ Fra Universitetet i Christianta. Solennia ÅAcademica Universitatis literariæ regiæ Fredericianæ ante 50 annos conditæ die II Septembris anni 1861. Chri- stiania 1861. Fra naturforschende Gesellschaft 1 Halle. Abhandlungen V Band 3 und 4 Hefte. Halle 1860. — VI — 1 — Halle 1861. Fra Kongl. Vrætterheds Historie och Antigvitets Academien t Stockholm. Handlingar. 22 Delen. Ny Fåljd. II Delen. 1861, Fra naturforschende Gesellschaft t Ziirich. Vierteljahrsschrift III Jabhrgang 3 & 4 Hefte. Zurich 1858. — IV — I—4 — — 1859. — Vv — 1—4 — — 1860. Fra Gehewmeraad Goeppert + Breslau. Ueber die Tertiårflora der Polargegenden. Breslau 1861. Ueber das Vorkommen von Lias-Pflanzen im Kaukasus und der Alborus-Kette. Breslau 1861. lønrsaseses0e, (Seng SUE ”"— sæ al |: > ZE re NSSS RE PSG ( (657 2 SEES AD. Vid. Selsk. Overs. 1861 A-G. Philichthys xiphiæ: Sin Chr. Thørnam. delin« & sc 379 Mødet den 6" December. Conferentsraad Forchhammer meddeelte følgende Resultater af sine Undersøgelser, saavel over Saltmængden i Middelhavets Vand, som over Forekomsten af Borsyre og Leerjord i Søvandet. Da jeg for nogle Aar siden udgav mine Undersøgelser over Søvandets Saltholdighed, antog jeg, at jeg havde skaffet mig et tilstrækkeligt Materiale for at kunne komme til almindelige Slut- ninger med Hensyn til Sammensætningen af Verdenshavets Vand; men jeg skjulte ikke for mig selv, at de vundne Resultater vare ufuldstændige med Hensyn til en stor Mængde Enkeltheder, og jeg har søgt efter Leilighed til at udfylde Hullerne i vor Kund- skabs Rækker. Disse Undersøgelser dele sig naturligen i to store Partier, hvoraf det ene indbefatter Undersøgelser med Hensyn til de i Søvandet forekommende forskjellige Grundstoffer, det andet derimod Undersøgelse over Qvantiteterne af de Substantser, som forekomme deri med større Mængder, eller en Undersøgelse over Søvandets Saltholdighed paa de forskjellige Steder. Iblandt de Regioner, i hvilke jeg har inddeelt Verdenshavet, staaer Middelhavets, eller min 8de Regions Undersøgelse som meget mangelfuld, idet den beroer paa 3 Analyser, som give et Middeltal for Middelhavet af 34,826 p. m. Salt, medens hele Verdenshavets Middelsaltmængde var 34,304 p. m. og Atlanter- havet udenfor Middelhavet viser en Middelsaltmængde af 35,946 p. m. Dette Resultat stemte kun lidet med den almindelige An- skuelse, og syntes heller ikke at være overensstemmende med den Erfaring, at Atlanterhavets Vand i Gibraltar-Strædet strømmer ind som en øvre Strøm, og Middelhavets Strøm i samme Stræde strøm- mer ud som en Bundstrøm. lIagttagelserne over Middelhavets Salt- mængde vare heller ikke af den Beskaffenhed, at de kunde give et virkeligt Middeltal, dertil var deres Antal for ringe og de vare op- tagne for nær ved Kysterne, idet den ene var fra Kysten af Græken- land, den anden fra Havet, i Nærheden af Malta, den tredie, som 25 380 jeg havde benyttet, men ikke selv anstillet, var fra et ikke nærmere betegnet Sted af dette Hav. Dajeg ikke frit kunde vælge Stederne, hvorfra jeg vilde tage mine Prøver, maatte jeg dengang nøies med. hvad der havde tilbudt sig, men besluttede at gribe den første Leilighed, for at søge denne Mangel afhjulpen. Ved Hr. Capt. Schultzs Togt til Middelhavet med Corvetten Heimdal i 1860 erholdt jeg det nødvendige, med stor Omhu tilveiebragte Materiale, som jeg senere har undersøgt, og af hvilken Undersøgelse jeg vil tillade mig her at meddele Resultaterne, der i Forening med mine ældre Undersøgelser (den fra Corfu-Kanalen er udeladt, fordi den er altfor nær ved Landet) ere opførte paa medfølgende Tabel. Disse Undersøgelser have givet som Middeltallet for Middelha- vels Saltstyrke 37,936 p. m., Middeltallet af Chlormængden er 20,889 p. m., af Svovlsyremængden 2,470 p. m., af Kalk 0,642 p. m., af Magnesia 2,277 p. m. Coefficienten er 1,816. For- holdet til Chlor, dette regnet til 100, er for Svovlsyre 11,82 p.m., for Kalk 3,08 p. m., for Magnesia 10,90. De tidligere fundne Middeltal for Verdenshavet vare 34,304 p. m. for hele Saltmæng- den, 18,945 for Chlormængden, 2,253 for Svovlsyremængden, 0,561 for Kalken og 2,096 for Magnesiamængden. Verdenshavets Middelcoefficient var 1,811; dets Bestanddeles Forhold til Chlor, dette regnet til 100, var for Svovlsyre 11,89, for Kalk 2,96, for Magnesia 11,07. Middelhavet er altsaa virkeligt mere salthol- dende, end nogensomhelst anden større Region af Verdenshavet. Søvandet strømmer ind ved Gibraltar med en Saltstyrke af 36,391. Allerede tæt indenfor Strædet er denne Saltstyrke steget til 37,014. Imellem Balearerne og den spanske Kyst er den stegen til 38,058... Omtrent 1 Længdegrad mere østlig og hen- ved 1 Breddegrad mere nordlig er den 38,321, og denne Salt- styrke vedbliver til henimod Corsica. Imellem Sardinien og Neapel er den stegen til 38,654 og beholder denne Styrke i Omegnen af Malta. Tilsidst stiger den imellem Candia og den afrikanske Kyst til 39,257, hvilket er den største Saltholdighed, som hidtil er opdaget i Søvandet, en Saltstyrke, som upaatvivle- 381 lig betinges ved Ørkenens tørre Vinde, der frembringe en meget stærk Fordampning, som selv paa den Aarstid, da Prøven blev optaget, October 1860, ikke blev ophævet ved den Vand- mængde, som Nilen fører med sig. I de Aarstider derimod, da Nilen fører mindre store Masser af Ferskvand ud i "Middel- havet, vil Forholdet sandsynligviis være endnu mere forskjelligt. Jeg har ingen Iagttagelser fra det græske Archipelagus, igjen- nem hvis talrige Sunde Vandet fra det sorte Hav føres ud i Middelhavet. Det er meget sandsynligt, at Saltstyrken her er betydelig lavere og først hæver sig igjen ved Fordampningen i Middelhavets store Basin. Dernæst have de af Hr. Capitain Schultz medbragte Vand- prøver givet mig Leilighed ogsaa for Middelhavet at afgjøre Spørgsmaalet om Forholdet af Saltholdigheden imellem Over- fladen og Dybdens Vand, dog maa jeg her bemærke at Dyb- vandet kun er optaget fra en Dybde af imellem 300 til 600 Fod. Jeg har heller ikke for alle Dybvandsprøver gjennemført ÅAna- lysen, men i Almindelighed kun bestemt Chlor og Svovlsyre. Middeltallet af 8 saadanne Dybvandsiagttagelser er for Chlor 21,138 p. m. og for Svovlsyre 2,538 p. m., og Forholdet melllem Chlor øg Svovlsyre — 100: 12,07. For 1 Analyse, nemlig Dyb- vandet optaget imellem Balearerne og den spanske Kyst, har jeg gjennemført den, og funden Saltmængden til 38,946, me- dens den for Overfladevandet fra samme Sted og taget paa samme "Tid var 38,058. Ikkun paa et eneste Sted, nemlig imel- lem Candia og den afrikanske Kyst, var Overfladevandet rigere paa Chlor, end Vandet fra Dybden, idet Forholdet nemlig var 21,718 til 21,524, et Forhold, der kan ansees som hævet over enhver Tvivl, da begge Undersøgelser bleve anstillede 2 Gange og Forskjellen imellem Prøverne fra samme Sted og samme Tid var ubetydelig.”) Af mine tidligere Undersøgelser fremgaaer, at Vandets Salt- mængde i Atlanterhavet, fjernt fra Kysterne, aftager med tilta- 7) Overfladens Chlor = 21,736 og 21,701. Dybvandets Chlor = 21,525 og 21,523. 25' 382 Unde om Saltmængde Svovlsyre. 1) Gibraltarstrædet, taget af Mr. Ennis i Falmouth 1837... 20,046 2,221 0,676 2) Gibraltarstrædel, taget 28. 54508 Je: Sept. 1860 af Capt. Schulz HERE SES KE Er SER 20,160 2,302 0,610 | 0,415 | 2,13 10,5 2, b) Gibraltarstrædet, Dybvand ALA 330 ug50s SE SARERE SAD FOT ERE DEN rakte 2 sne 20,330. | 21425 PSA 11,93 3) Lidt indenfor Gibraltarstræ- | det, 369 9' N. Br., 49 2" V. L., 29. Sept. 1860 V.T. 1625C. 20,235 2,583 bEle hg ER 128 3,03 70 39 3, b) Samme Sted, s. Dag, fra 2151191 gg åd | 2,493 DYB den KEE eee ANE 21111830 11,5 4) Mellem Balearerne og den" spanske Kyst, 409 28' N. Br., 1 SKØN 820 ctbr. 1860, | EG OA ES SEE NESEENEEE 21,085 2,441 0,611 | 0,474 | 2,408 4, b) Samme Sted, s. D., fra 11,59 3,04 2,25. | 11,39 Dyb ED NS HEER: Sne E 21,207 2,746 0,664 | 0,354 238 5) Mellem Balearerne og den 12,95 3,13 | 1,76 | 10,98 spanske Kyst, 419 12' N.B., 29 23' Ø.L., 10. Octbr. 1860 VENTSEESARUSEN ASE RR 21,056 2,542 0,635 | 0,336 | 2,85f 5, b) Samme Sted, samme Tid, 12,07 3,02 1,60 | 11,19 fra Dyd dens) ES SEER X sl ETT Sen ak 11,84 6) Omtr. midtveis mellem Cor- sica og Barcellona, 429 25" N.B., 690' Ø.L., 12 Oct. 1860 k VT EIN GSR GERE NR Rs 21,217 2,458 0,629 | 0,428 | 2,37 11,59 2,96 2,03 | 11,24 6, b) Samme Sted, samme Tid, Svovlbrinte | fra 42 blee TE 2 ra 420 Fods Dybde Sk 21,304 2 500 elg 11,74 Svovlbrinte 7) Mellem Sardinien og Neapel, k0P PSUN: Boe 3 ØDE 20. Octbr. 1860 V.T.2195C. 21,139 2,652 0,660 | 0,492 |. 2,32 12,55 3,12 | 2,33 | 10,98 ”) Dybden for Prøverne 3, b) 4, b) og 5, b) er ikke nøiere angiven men måa have V mellem 300 og 540 Fod. 383 sågelser i Middelhavet. i =: X Alle Kisel- | PROS" | Resi- | CAT" 13" Mag- |" ag | Chlor- MIor= fystelle- Coeffi- Erde Ea den dun ms | nesia. ES REN Ur are fegrns] stand- | cient. | Kalk trium. | sia, dele | | É es SN ET | I [| [ | | | | | 0,073" 98.761 | 2,160 | 1,482 | 0,657 | 3,219 | 36,391 | — 1.805 | | | | | | | | | | | | | | ! | ! | | 0,093 29,046 | 2,635 | 1,491 | 0,546 | 3,203 | 37,014 | 1,829 | | || | || | | || ! || || | | | | | | | | | | 0,083 | 99,800 | 2,313 | 1,559 | 0,751 | 3,762 | 38,058 | 1.805 | | | | (| | | | 0,138 30,610 | 2,775 | 1,615 | 0,560 3,198 | 38,946 | 1,837 | || ge ed || ! | | | | 0,087 - | 30,595 | 2,527 1,544 | 0,532 | 3,036 38,321. | 1;819 | | (| || ! ! | ! | | | | rer | | | 405075 | 29,987 2,361 . |; 17529 0,677 3,661 | 38,290 1,805 X | | | | | Rr— menn | | 0,080 30,292 | 2,638 1,605 0,779 ! 3,240 38,654 1,828 7, by) Samme Tid, samme Sted, SO0VEO SED be rs mee 8) Malta, taget af Mr. Ennis 1837 9) Noget Ø. for Malta, 369 10' NEBEL MO ØL EMB EN OY URBUEONE SS nes 9, b) Samme Sted, samme Tid, 390 Edge Dyb det SER 10) Mellem Malta og Græken- ande 20 NB. HG 32" Ø.L. 23. Oct. 1860 V.T.2193C. 10, by Samme Sted, samme Tid, Dyb Er S RS RO SR SE MNSESDE 11) Mellem Candia og den afri- kanske Kyst, 339 34' N. B., 24034) Øl 28 OC: 1860 ) GR 85725 67 0 SERENE SENERE 11, b) Samme Sted, samme Tid, Dybde "SR ERE JER 12) Middelhavet, ubekjendt Sted. Violette og Archambault, Dictionnaire des Analyses chi- MITTE SE EKSAKTE: Middeltal af 11 Overflade-lagt- tagelser (Nr. 10 udelukket) . Middeltal af 8 Dybvands - lagt- bagelser ve AL ARG: SENAT Middeltal af Verdenshavet . . - Chlor. 21,180 21,305 21,276 20,900 Brom. 432 mær 21,138 18,945 Svovlsyre. 2,390 11,29 Svovlbrinte 2,510 11,52 Kalk. 0,597 2,82 0,174 0,417 1,96 Magne- sia. 2,074 10,12 2,403 11,28 2,392 11,29 2,447 11,27 2,223 | 10,64 2,277 10,90 2,096 11,07 385 0,029 0,093 || | 30,160 | 30,017 S Mag- nesia. 2,279 2,323 2,326 2,391 S' Kalk. 1,541 1,667 1,452 1,645 Chlor- | kalium. 0,271 0,659 0,621 Chlor- magne- sia. 3,757 3,729 3,743 ! | Alle faste Be- stand- dele. 38,541 38,013 39,257 37,655 37,936 34 304 | || Coeffi- cient. 1,809 1,795 1,808 1,816 1,811 gende Dybde. I de øvrige store Afdelinger af Verdenshavet synes imidlertid et saadant Forhold ikke at finde Sted, men der- imod Saltholdigheden at tiltage med Dybden. I Østersøen til- tager Saltmængden afgjort med Dybden, og et lignende Forhold fremtræder nu af disse Undersøgelser ogsaa for Middelhavet. Da dette Hav, som bekjendt, paa mange Stedet har en overor- dentlig stor Dybde, vilde en Undersågelse af Vandet fra Dybder af 5—10,000 Fod være af meget stor Interesse, men jeg har hidtil ikke kunnet skaffe mig dem. Naar vi dernæst gaae over til Betraginingen af de enkelte Bestanddeles Forhold indbyrdes, skulde man tro, at Middel- havet, hvis Kyster og Øer vise en såa gjennemgribende pluto- nisk og vulkansk Charakteer, og hvor der forekommer såa betyde- lige og udstrakte Gipsformationer, maatte vise baade Svovlsyre og Kalk i et større Forhold, end det, hvori de forekomme i Ver- denshavet; det er imidlertid ikke Tilfældet. Middeltallet af 11 lagttagelser over Overfladevandet i Middelhavet give et Forhold af Chlor til Svovlsyre, til Kalk, som 100: 11,82: 3,08, medens det i hele Verdenshavet viser et Forhold som 100: 11,89: 2,96. Forskjellen er såa ubetydelig, at den neppe kommer i Betragt- ning. Anderledes er det derimod ved at sammenligne Middel- tallet af Dybvandsiagttagelserne; der er Forholdet, mellem Chlor og Svovlsyre som 100: 12,07, og det synes virkeligt som om Svovlsyre her er overvejende. Tage vi de enkelte lagttagelser, er Søvandet imellem Balearerne og den spanske Kyst i Dybden meget rigt paa Svovlsyre, nemlig 12,95 imod 100 Chlor. Det samme er Tilfældet paa Overfladen og i Dybden imellem Sar- dinien og Neapel, hvor det første har 12,55, det andet 12,36. Paa begge Steder kan man vel antage, at vulkanske Virkninger kunne have foranlediget dette Overskud af Svovlsyre. ”) ”) Coefficienten er for Middelhavets Vand mere vexlende end for Atlanter- havet og de øvrige store Afdelinger af Verdenshavet. Dette synes at hidrøre deels fra den oprindelig meget vexlende Svovlsyremængde, deels fra Svovlsyrens Decomposition ved Forraadnelsen, hvorved Coefficienten bliver for lav (see Nr. 10 i Tabellen paa den forrige Side). 387 Jeg vil dernæst meddele en Række Undersøgelser med Hensyn til en Bestanddeel af Søvandet, som jeg længe forgjæves har søgt i samme, jeg mener Borsyren; denne Syre findes som bekjendt som et Dobbeltsalt af borsur Magnesia og Chlormagnesium i Gipsbjergenec ved Liineborg og Segeberg, og paa begge Steder er Gipsen forbunden med Kogsalt, der af Gipsen selv ved Liine- borg kommer frem som en mættet Saltkilde og i Segeberg fore- kommer indsprengt i Gipsmassen selv. Borsyren forekommer endvidere i en med Boraciten analog Forbindelse som Stasfurtit i de overliggende, urene Saltlag paa det over 800 Fod mægtige Steensaltlag ved Stasfurt. Da nu Borsyren paa den vaade Vei ikke giver nogen i Vand uopløselig Forbindelse, synes det som om Flodvandet i Aartusinder fra Fastlandene maatte have tilført Havet Borsyre, der altsaa maalte kunne eftervises i Søvandet, Alle mine Forsøg havde imidtertid hidtil været frugtesløse, hvil- ket jeg dog ikke kunde antage for et fuldstændigt Modbeviis, da vore Reactionerfor Borsyre ere kun lidet fine. Jeg faldt da paa den Tanke, om det ikke kunde være mu- ligt ved Smeltning at danne et borsurt Salt, der var uopløseligt i Vand og havde saa charakteristiske Egenskaber, at man kunde eftervise og bestemme Borsyren deri. Denne Tanke blev bestyrket ved et Arbeide af Heintz, der i Poggendorfs Annaler har angivet, hvorledes han ved Sammen- smeltning af Chlormagnesium, Chlornatrium, Magnesia og Borsyre havde faaet baade octaedriske Krystaller, altsaa Boracit, og prismatiske Krystaller, der ogsaa indeholdt Borsyre. Disse Kry- staller ere mikroskopiske men kunne meget let opdages, vel ikke med deres bestemte Dimensioner, men dog med Hensyn til det Krystalsystem, hvortil de høre. For at overbevise mig om disse Forbindelser ogsaa kunde dan- nes af borsure Salte, sammensmeltede jeg Borax, Kogsalt og svovl- suur Magnesia istedetfor Chlormagnesium, som jeg ikke havde ved Haanden. Den smeltede Masse efterlod ved Opløsningen et grovt chrystallinsk Pulver, som under Mikroskopet viste sig at bestaae af — 388 6sidede, hemiprismatiske Krystaller, der var et Salt, som inde- holdt Borsyre og Magnesia. Jeg kunde under Mikroskopet ikke opdage sphæroedriske Krystaller og der syntes altsaa dennegang ikke at have dannet sig Boracit. Jeg sammensmeltede nu Kog- salt, Magnesia og Borax og erholdt ved Opløsningen de samme Krystaller, men heller ingen octaedriske. Jeg maatte altsaa op- give at faae Boracit og regnede nu paa, at jeg, hvis der var Borsyre i Søvandet, maatte erholde de prismatiske Krystaller, naar jeg inddampede Søvand til Tørhed og smeltede det saa- ledes vundne Salt i en Platindigel. Dette Experiment blev udført ved at inddampe 6 %& Søvand fra Langebro ved Kjøbenhavn. Den fuldkommen rensede Pla- tlindigel blev fyldt med Saltet, sat paa udvasket Magnesia i en hessisk Digel, hvorpaa den blev hvidglødet og langsomt afkjølet. Efter Opløsningen af Saltet blev det tilbageblevne Pulver bragt under Mikroskopet, hvor det viste sig at be- staue for allerstørstedelen af hemiprismatiske Krystaller, hvis hist og her forekommende Tvillingdannelse og hele Udseende gjorde dem væsentlig forskjellige fra den borsure Magnesias hemiprismatiske Krystaller. Mange af dem vare paa Siderne og Spidserne angrebne, som om en Opløsning havde begyndt. Af Alt dette formodede jeg, at det maatte være Gipskrystaller; Ud- vaskningen blev altsaa fortsat og det gjennemløbne Vand inde- holdt baade Svovlsyre og Kalk. Da Svovlsyrereactionen næsten var forsvunden, blev det tilbageblevne Pulver atter bragt under Mikroskopet. Der fandtes nu kun ganske faa og halvopløste Gipsprismer, hvorimod en stor Mængde, meget smaae octae- driske Krystaller kom frem, der tidligere havde været skjulte ved den overveiende Mængde Gips. Desuden fandtes nogle enkelte hemiprismatiske Krystaller, som aldeles lignede den tidligere erholdte borsure Magnesia, og desuden nogle Krystaller, der ligeledes dannede Prismer, men vare cannelerede paa Siden og havde en lodret Endeflade. De lignede Apatitkrystatler, saaledes som jeg lidligere havde faaet disse ved Smeltning af phosphor- 389 syre- og kalkholdende Mineralier med Kogsalt, og de vare Apatit, hidrørende fra Søvandets Phosphorsyre, Flussyre eller Chlor og Kalk. Jeg opløste nu en veiet Portion af dette Pulver, som i det Væsentlige bestod af de smaae, octaedriske Krystaller. Hertil anvendtes 7,184 af det krystalliniske Pulver, som blev opløst i Salpetersyre og efterlod uopløst 0,160 af et rødligt Pulver som Jernilte, der imidlertid under Mikroskopet endnu viste prismatiske Krystaller men af den prismatiske, borsure Magnesia. Opløsningen gav med Ammoniak' et Bundfald, der veiede 0,633 og indeholdt Phosphorsyre. Den frafiltrerede Vædske gav med phosphorsuur Natron og Ammoniak 16,667 glødet phosphorsuur Magnesia — 6,074 reen Magnesia. Alle disse fundne Bestanddele. til- sammentagne veie 6,867, saaledes at der kun bliver 0,317 tilbage, som kan være Borsyre. Det var altsaa ganske klart, at de octaedriske Krystaller, som udgjorde den overvejende Deel af det analyserede Pulver, ikke kunde være Boracit, og at der neppe var nogen Tvivl om, at de vare reen Magnesia, der ogsaa krystalliserer i Octaedre, og som Mineral forekommer i denne Krystalform iblandt Vesuvminera- lierne, hvorfra det er bekjendt som Periclas. Periclasen var her dannet ved Decomposition af Søvandets vandholdende Chlor- magnesium. Dette stadfæstes endvidere derved, at en anden Portion af Pulveret, der blev opvarmet med en Opløsning af Salmiak, udviklede en meget stærk Ammoniaklugt, medens Op- løsningen- nu indeholdt Magnesia. Ved denne Behandling med Salmiakopløsning forsvandt de octaedriske Krystaller af Pulveret, og under Mikroskopet vare nu kun deels prismatiske Krystaller, lig den borsure Magnesia, deels Apatitkrystaller, dernæst meget spidse 6-sidede Pyramider, som erindre om Saphir, med en be- tydelig Mængde amorpht Jernilte tilbage, Endeel af del saaledes for de tidligere omtalte Stoffer rensede Pulver blev overgydet med et Par Draaber Svovlsyre og henstod til frivillig Fordampning, hvorved der efter 24 Timer havde dannet sig meget kjendelige Krystaller af svøvlsuur Magnesia og Naale af svovlsuur Kalk. 390 Den næsten tørre Masse blev overgydt med Viinaand, der antændt gav i Flammen hist og her de for Borsyre characteristiske grønne Kanter og med Curcumapapir, skjøndt der var Syre i Overskud, gav den brune Farvning. Jeg antager det saaledes for beviist, at det efter Smeltning af Søvandets Salt og den smeltede Masses Op- løsning i Vand tilbageblivende Pulver forstørstedelen bestod af Gips, som ved en længe fortsat Vaskning blev opløst, det der- efter tilbageblivende Pulper bestod igjen forstørstedelen af octae- driske Krystaller af Magnesia, som blev borttaget ved IKogning med Salmiakopløsning; hvad derefter blev tilbage var Apatit, borsur Magnesia, kiselsur Jernilte, og de tidligere omtalte spidse 6-sidede Pyramider. Disse modstod alle føromtalte Opløsnings> midler; de bleve smeltede med kulsurt Natron, udtrukket med Vand og derpaa opløst i Saltsyre. Opløsningen indeholdt Leer- Jord, hvis Nærværelse i Søvandet saaledes er beviist. Efterat Borsyrens Nærværelse saaledes var beviist i Søvan- det, blev Zostera marina, taget ved Stranden i December, brændt, og Asken udvasket med Vand. Det Tilbageblivende blev be- fugtet med saa megen Svovlsyre, at det reagerede stærk suurt, ved svag Varme indtørret og udtrukket med Vand. Blandet med stærk Viimaand, filtreret, og antændt brændte Viinaanden med den meget characteristiske grønkantede Flamme og viste Bor- syrens Reactioner paa Curcumapapir. For at skille Borsyren fra de øvrige Bestanddele valgte jeg overhedede Vanddampe. Det er nemlig af Forholdene i Toscana klart, at-Borsyren der de- stilleres ved underjordisk Varme tilligemed de overhedede Vand- dampe, og et Forsøg paa at blande tør Borax med Svovlsyre og destillere det ved overhedede Vanddampe af 3—400? C. gav ikke blot en Borsyre- Opløsning, men ogsaa sublimerede Borsyre- Blade — Forsøget med Destillationen af den med Vand udtrukne Zostera- Aske med Svovlsyre og overhedede Vanddampe lykke- des fuldkomment. Vandet indeholdt Borsyre, som ved langsom Fordampning gav meget smukke og tydelige Borsyre - Krystaller, og af en anden Portion fremstillede jeg Borax. Langt mindre 391 Borsyre, end der fandtes i Zostera marina, erholdt jeg af Asken af Fucus vesiculosus. I Mødet var fremlagt: Fra Naturw. Vereine fiir Sachsen u. Thiiringen 7 Halle. Zeitschrift Band XV Jahrgang 1860. Fra Gesellschaft der Wissenschaften tx Gøttingen. Abhandlungen IX Band fir das Jahr 1860. Fra Naturforsehende Gesellschaft 1 Danzig. Neueste Schriften. Band VI Hefte 2—3. Danzig 1861. Fra D. F. de Paula Marquez. Memoria sobre el eclipse de sol. de 18. Julio de 1860. Madrid 1861. Fra Société Hollandoise des Setences & Harlem. Natuurkundige Verhandelingen XIV og XV Deel. Fra de Vriese, Suringar en Knuttel. Nederlandsch Kruidkundig Archief. 5 D. 2 S. Amsterdam 1861. Fra Société Impértale des naturalistes de Moscou. Bulletin. Année 1860 Nr. 2, 3 & 4. Moscou 1860. Nouveaux Mémoires Tome XIll Livraison 2. Moscou 1861. 392 Mødet den 20% December. Kassecommissionen forelagde følgende »Udkast til Selska- bets Budget for Aaret 18624, som uforandret blev antaget. Budget for Aaret 1862. Indtægter. Å. a) Aarlige Indtægter: Renter af Selskabets Fonds”) 5,619 Rd.46/ Fra det Classenske Fideicommis == 200 — Etatsraad Schous og Frues Legat 50 — For Salget af Selskabets Skrifter — 150 — 6,019Rd. 46/5 b) Tilfældige Indtægter. ..... 3530 — — 6,369Rd.46/ B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1861 omtr. 2,000 — » - ”) Selskabets rentebærende Capitaler ere: 1) Obligationer i danske Penge: 25,000Rd. med 5 pCt. Rente 1,250Rd. OR SION SANGE ES ON TONE RER 3,400 — — 3pCt. — 102 — » - 5,524Rd. 46/5 2) Bankactier, 300 Rd., med Udbytte. ....…….….… omtr. 15 3) Dansk-engelske 3 pCt. Obligationer paa 200 £ de ETS BUDT SAR BRED ELSE SALSA SS KT GRSSA TS SELE DE Actier i det Sjællandske Jernbaneselskab, 80 £ med Rente 31 £ omtr. 80 — »”- 4 Tilsammen . . . 5,619Rd. 466 Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rd. som et Fond, der ikke maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- tagender (ifølge Selskabets Beslutning i 1838). +) I Aarets Løb er kjåbt og vil blive kjøbt 2000 Rd. i Obligationer af Staden Kjåbenhavns Laan. 393 Udgivter. Å. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. | Middelsom | Middelsum ( nen W af Udgivterne | af Udgifterne Ulgiyle: Bert 1140 Aar, (18: Aar, RD Sør 1842-51. | 1882-59. å I, Embedsmændenes Gager og hs li: le HED Budets Lønning ..7...0% 850 Løbende Udgivter til Brænde, Lys, Porto m. v., samt Gra- [NU TYER Eå Fone NE MERE SE SEEST 300 278 262 | 234.59 1150 IL. a) Selskabets Skrifter . . . . | 2000 1645 | 1863 11687.72 VE LE nn SEP SNERRE 400 76 144 | 100. » BIO rd bo ren SEN ORE 450 VDR 116 40. 80 Den meteorologiske Comi- UDD SE ES EST SEER 600 594 30050 |E0 11565 Regestum diplomaticum 450 338 3781 | 367.48 3900 | 2885 | 30661 |[2807. 73 2) Til Prof. Allen: 3) Til antiqvarisk-geologiske Undersøgelser. B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender. I) Til Pastor Brandt: Subscription af 50 Expl. af Udgaven af Chr. Pedersens Skrifter. 6te Bind. Ifølge Beslutning af 17. Marts 1848 omtr. Samlinger til Christian den andens Historie. Bevilset den 7. Marts 1851 en Sub- seription af 50 Expl. samt 100 Ød. efter andet Binds Ud- vivelse omtr. Be- vilget den 3. duni 1853 400 Rd. ; heraf udbetalt 200 hd. Rest 4) Til Udgivelsen af et Værk over de amerikanske Ege ved Prof. Liebmann ; bevilget 1000 hd. den 22, December 41854; heraf er udbetalt (indtil December 1864) 771 kd. 14 Rest Til Docent J. Thomsen: til Anskaffelse af clectrodynamiske Maaleapparater. Bevilget indul 200 Rd. den & Jum 1855 ; heraf er udbetalt 100 Rd. i 1855; Resten 100 Rd. vil ikke blive benyttet. LGateris 5, 150 Rd. 300 — 200 — 223 — Selk 394 Transport... 873 Rd. 5) Til den naturhistoriske Forening til dens vi- denskabelige Meddelelser. Bevilget den 13. April 1860 aarlig Understøttetse i 3 Aar (1860—62). Heraf for UNG FYRES. SAERERERER ta) HE SED er er dR 150 — 6) Til Prof. Lange: til Udgivelsen af et Værk om spanske Planter. "Bevilget d, 44. Juni 1861. ... 1207= 7) Til Opførelsen af et magnetisk-meteorologisk Observatorium. Mfølge Beslutning af 14. Juni og 0e- [rele 9 16575; (Ear Saren ; SRENADERSRE HORN SANSER TT AE 4 1788 Æ5ER 2931 hd. 45 / Selskabets Status. Selskabets aarlige (og tilfældige) Indtægter . .. omtr. 6369Rd. Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- somhed, beregnede efter Midddelsummerne (91 h585e RØRET. FØREREN SE DES St 5. KF SORa ISO 0EE - 4200 — Til Understøttelse til videnskabelige Foretagender og tilfældige Udgifter haves derfor omtrent ....... 2169 — Disse to Posters Middelsum for 1842—51 er 1074 Rd. + 176 Rd. = 1250Rd ; for 1852 —59 er 931 Rd. + 163 — — 1094 — Udgiften i 1860 var 586% Rd. Da der påa Budfettetiers opføre Poor 2931 — kan det komme til at skorte med omtrent ..... 1762 — Hr. Prof. d'Arrest meddelte derpaa følgende, af Selskabets Medlem Hr. Prof. Hansteen i Christiania indsendte Afhandling. Magnetiske lagttagelser paa Island og Spitsbergen. Førend man kan vente at opdage Aarsagen til Jordens magnetiske Kræfter, er det nødvendigt at kjende disse Kræfters Størrelse og Retning saavidt muligt over hele Kloden, ikke alene for en vis Epoche, men tillige deres saavel langsomme (secu- laire) som periodiske Forandringer af en kortere Varighed. En- hver Hypothese om disse IKræfters Oprindelse,. som ikke kan 395 forklare alle de ovennævnte Omstændigheder, maa forkastes; og saalænge man ikke kjender alle disse Omstændigheder, er ethvert theoretisk Forsøg forhastet. I Polaregnene paa øde eller lidet beboede Landstrækninger er Leiligheden til at anstille der- hen hørende Iagttagelser langt sjeldnere end i de tempererede Jordstrøg, hvor en talrig og civiliseret Befolkning har stadigt Ophold. Som bekjendt udrustedes Briggen »la Lilloise« af den franske Regering for under Anførsel af Jules de Blosseville at gaae til Grønland og Island og der anstille lagttagelser henhørende til Geographien, Physiken og Naturhistorien. Han afseilede fra Dunkerque i de første Dage af Juli 1833. I et Brev, dateret dte August fra Vapnafjord paa Nordostkysten af Island, sendte hån et Manuscript, indeholdende Detaillen af hans magnetiske Iagttagelser. Han havde derpaa bestemt sig til at nærme sig til Grønlands Østkyst, som han havde seet, men maa være om- kommet med Skib og Mandskab, da man siden Intet har børt fra ham. For om muligt at finde Spor af den ulykkelige Blosseviile, " udrustedes Corvetten »la Recherche« under Gommando af Lieute- nant Tréhouart, der afgik fra Cherbourg i Midten af Mai 1836 og kom tilbage i Slutningen af September samme Aar. Ogsaa paa denne Expedition udførtes magnetiske Iagttagelser paa Is- land. Den udførlige Detail af de magnetiske Iagttagelser paa disse to Expeditioner findes i følgende Værk: Voyage en Islande et Groenland sur la corvetle la Recherche dans le but de de- couvrir les traces de la Lilloise; Physique, ire et 2de Partie. Endelig kom Corvetten »la Recherche« i Mai 1838 til Chri- stiania for at gaae til Spitsbergen, medbringende Mr. Paul Gai- mard, Président de la commission scientifique d'Islande et de Groenland. Med denne Expedition gik tvende af mine Lands- mænd, Hr. Professor Christian Boeck og Hr. Capitain Meyer, hvilke jeg udrustede med magnetiske Instrumenter for at udføre Iagttagelser langs Norges nordligste Kyster og paa Spitsbergen. 26 Jeg hår af de ovenanførte Grunde troet det gavnligt, ved en ny Revision nøiere at bestemme Resultaterne af disse Iagt- tagelser paa de tvende første Expeditioner til Island og her at meddele samme tilligemed Resultaterne for Spitsbergen og nogle andre nordlige Punkter i samme Region, observerede af for- skjellige af mine Landsmænd. Den horizontale Intensitet blev paa alle disse Reiser bestemt ved Oscillationstiderne af flere i et horizontalt Plan svingende Magnetnaale, der vare ophængte i et Silkeormespind uden Torsion”). Paa Expeditionen i 1833 anvendtes 4 saadanne Naale, mær- kede 1, 2, 3, 4. De bleve observerede tvende Gange i Paris i Mai 1833 før Afreisen og derpaa i Dunkerque i Juni og endelig i Nordfjord og Vapnafjord paa Island. Men da Briggen »la Lil- loise« forliste, bleve de ikke senere observerede i Paris. Man kan følgelig ikke anbringe nogen Correction for Naalenes mag- netiske Moments sandsynlige Aftagelse under Reisen til Island, hvilken kan være mærkelig, især dersom Naalene vare magne- tiserede kort før Afreisen. I Dunkerque og paa Island var Begyndelses- Elongationen altid 15%, og Elongationen er desuden antegnet, sædvanlig ved Begyndelsen af den 50de, undertiden ogsaa af den 100de Sving- ning. Da Svingningsbuen ved såa smaae Elongationer aftager i en geometrisk Række, saa kan man af disse Data beregne Elon- gationen ved hver følgende Svingnings Begyndelse. Tidsmo- mentet ved hver 10de Svingnings Begyndelse er antegnet, og fortsat til den 160de. Ved Forsøgene i Paris har Begyndelses- Elongationen varieret imellem 15? og 207, og Svingningernes Antal imellem 190 og 230. Temperaturen og Uhrets Gang er angivet. ”) Har Filamentet ingen Torsion, naar Naalen er i Hvile i den magnetiske Meridian, såa er dette ikke længer Tilfældet, naar den bringes til en Elongation af 20 eller 30 Grader. Dersom Filamentets Torsionsmoment ei er næsten forsvindende i Forhold til Naalens magnetiske Moment, vil det forkorte Svingetiden. Dets Størrelse burde derfor altid undersøges og tages i Betragtning ved Reductionerne. 39. Er t Tiden af en Svingning i en forsvindende Bue, &' af en Svingning, som begynder med Elongationen + €é og ender med Elongationen — €e, saa er som bekjendt ne—1f[1+(3 +33 (3) +] Men er Begyndelses - Elongationen + e, og formedelst Luftens Modstand Ende - Elongationen —= — eh, hvor 4 er en egenllig Brøk lidet mindre end 1, saa er 1 ze ren 2) o=tf1+50+2% (2) + sgl! +24) () + ..] Er endelig 7” den imellem Begyndelsen af Svingningen o og af Svingningen mx forløbne Tid, saa er 2 NG orn +5 7 LÆ all —kem (2 ) REAL (am (2) db. I 24 I1— Hr. Duperrey, som har beregnet disse Iagttagelser, har alene benyttet Tidsforskjellen imellem første og sidste Svingning, men istedetfor ved Reduclionen til forsvindende Buer at benytte den strænge Formel 3), har han anvendt Formlen 1) ved at sætte ØENS IR AeNE rer t.=[10+ (2) +57) I og for e taget Middeltallet af to paa hinanden følgende Elonga- tioner ved Begyndelsen af hver 10de Svingning, og af alle de saaledes beregnede Værdier af Factoren i Klammerne. taget en Sum, hvilken divideret i 7” giver t. Imod denne Methode kan man indvende, at da Svingebuerne aftage i en geometrisk Række, saa findes Reductionen for Tiden af 10 Svingninger ikke aldeles nøiagtigt ved at anvende Middel- værdien af Elongationen ved den første og den sidste af disse. Vigtigere er imidlertid, at Differentserne imellem de paa hinanden følgende Tidsmomenter vise, at Usikkerheden ved disse kan stige til 4 Secund. Er der nu ved Begyndelsesmomentet ft gaaet en lagttagelsesfeil af -+ 4 Secund og ved Endemomentet af — 4 Se- cund, saa faaer 7” en Usikkerhed af et heelt Tidssecund. Da ingen af alle de øvrige mellemliggende antegnede Tids- 26" 398 momenter ere benyttede, saa vilde det give et nøiagtigere Re- sultat, om -man lod dem alle -votere med Hensyn paa deres for- skjellige Vægt. Jeg har ved de følgende Regninger alene be- nyltet de 5 eller 10 første og de 5 eller 10 sidste Momenter, og til Reductionen benyttet en Modification af Formlen 3), som jeg ved en anden Leilighed har angivet. A. Blosseville's fagttagelser i 1833. Betræffende den af Hr. Duperrey anbragte Reduction for Naalenes Temperatur under lagttagelsen, da er den udledet af følgende Svingetider af alle 4 Naale i Mai 1833 i forskjellige Temperaturer. Naal 1. | Naal 2, | Naal 3. | Naal 4, Thermo- Tid af Thermo- | Tid af Thermo- | Tid af Thermo- Tid af meler C. |100 Sving. | meler C. lee Sving. f meler C. (100 Sving. | meter C. |400 Sving. 990 632” 21 102,0 | | FPÆÆLN Sl 109,5 | 648" 62 | 1095 633" 24 PAVEL) 636, 63 27; DP IU RAT 28,157 1 65271531 102907 636, 95 Betegne 7 og 7" Tiden af 100 Svingninger ved den lavere og højere Temperatur Ø og O', saa findes den logarithmiske Reduction af 7Y for en Centesimalgrad 108 7"—10g T NI FOÆORE Anvendes denne paa de anførte Iagttagelser med de 4 Naale, faaer man efter Ordenen følgende Værdier for en Centesimalgrad r — —184 —11,0 —145 — 13,2, ved Middel =—= — 14,2, hvor r er udtrykt i Eenheder af bte Cipher af Logarithmen; og for en Réaumursk Grad = — 17,8. Ved denne Bestemmelse er der imidlertid følgende Usikker- hed. Ved lagttagelserne i første Række er Dagen ikke angivet; ved den Øtten Række er anført den 30te Mai, altsaa sandsynligviis adskillige Dage efter den første Række; den første Række er udført nær Middagen, den anden imellem 2? og 44" Eftermiddag. Herved har altsaa ikke alene den daglige Variation i den bori- 399 zontale Intensitet, men ogsaa Formindskelse af Naalenes mag- netiske Moment, ifald de vare magnetiserede kort før den første Række, Indflydelse paa Værdien af 7”, der vil findes for stor. Ved lignende Iagttagelser i et Apparat, hvor Luftens Temperatur kunde betydeligt forhøjes, idet det var omgivet med varmt Vand, og mærkeligt afkjøles ved Indbringelse af en Tallerken med Snee blandet med Salt, fandt jeg f. Ex. den 20de November 1826 ved fire strax efter hinanden udførte Iagttagelser med den paa den Sibiriske Reise anvendte Staalcylinder Thermomeler Tid af héaumur. 300 Sving. =338712 | 823537 +- 46, 9 | 842,21 44, 2 | 842, 29 Fo 82759 AR OF DETS MOVE SES ET EP 83 ENES 849195 findes r = — 15,3. Ved Middel af dette og tvende følgende Forsøg den i6de Januar og Yde April 1827 fandt jeg den sand- synligste Værdi af » for en Réaumursk Grad — 14,7, eller for en Centesimalgrad — — 11,76. Da dette afviger saalidet fra Middelet af de franske Iagttagelser, hvilke af de anførte Grunde maae formodes at have givet en for stor Værdi af r, har jeg anvendt den af mig bestemte; saa meget hellere, som jeg ved lignende Experimenter med andre Cylindere af meget forskjellige Dimensioner har fundet næsten den samme Værdi for r. Jeg har i det Følgende reduceret alle de paa Expeditionen i 1833 observerede Svingetider til Temperaturen + 10? C., og til Tiden af 200 Svingninger i forsvindende Buer. I Paris er der, som ovenfor bemærket, i Mai Maaned udført to Rækker af Iagttagelser, af hvilke den sidste er anstillet den 30te Mai. Disse reducerede til Normaltemperaturen + 10? C., og til for- svindende Buer gave følgende Resultat for Tiden af 200 Sving- ninger. Paris. Naåal | 1 2 al | Åå iste:Rækken < 2- 1264" ,96 | 1245" ,00 129745 11 581965743 2den. Række 1267, 47 | 1244, 11 1298, 49 | 1267, 51 Uagtet den første Række er udført imellem Middag og 14” Eftermiddag, den anden imellem Kl. 2 og 44 Eftermiddag, da Svingetiden i Regelen er kortere, saa seer man, at ved de tre Naale er den i anden Række noget længere, hvilket synes at antyde, at Naalene maae være blevne magnetiserede kort før første Række og i de mellemliggende Dage have tabt noget af deres Intensitet. Sted | Naal | i | 2 | 3 | 4 Dunkerque Juni 29 | 1299";42 | 1275";10 | 1327”";97 129733 Nordlands RE er. Juli 19 1573, 57 | 1545, 92 | 1622, o2 | 1580, 57 Vapnahord seen Aug. 3 | 1566, 55 | 1541, 82 | 1598, 56 | 1560, 77 Betegner Ho den horizontale Intensitet, 7o Tiden af 200 Svingninger af en af Naalene i Paris, /a og T1 det samme for et af de følgende Observationssteder, saa findes for dette Vær- dien af 25% We! SYNES H; == Ho (a) . Hr. Duperrey har for Paris antaget Ho — 1,3482, hvor den af Humboldt under den magnetiske Æquator i Peru i 1799 fundne mindste Intensitet er antaget som Eenhed. Men da denne Een- hed, saavelsom Jordens hele magnetiske System, er foranderlig, og Forholdet imellem dette Punct i Peru og Paris sandsynligviis heller ikke er constant, saa er det nødvendigt for at faae et bestemt Begreb om Intensitetens Forandring paa et givet Sted paa Jorden, at anvende den af Gauss foreslagne absolute Een- hed som Intensitetsmaal. I 1831 sendte jeg den paa den Sibiriske Reise anvendte Normalcylinder med tilhørende Apparat til Paris og formaaede Hr. Arago til at anstille Svingningsiagttagelser med samme i 40 Observatoriets Have. Denne Cylinders magnetiske Moment blev nøie undersøgt ved flere med dens Svingningstider samtidige absolute Intensitetsbestemmelser imellem 1834 og 1855. I 1853 observerede Prof. Longberg Svingetiden af en anden med denne her i Christiania sammenlignet magnetisk Cylinder paa samme Punct i Paris. Af disse fandtes følgende Værdier af den hori- zontale Intensitet i Paris i absolute Eenheder 1831,88 — 1,7988 1853,55 — 1,8503. Heraf følger en aarlig Tilveæxt — 24 Eenheder af 4de Decimal; følgelig bliver for Paris i 1833,5 Ho = 1,8027. Anvendes hertil Værdien af 76 i Paris af Zden Række, formedelst den mulige Forandring i Naalenes magnetiske Moment, faaer man: I Naal | FEER | 4. | mMiadel . | Ban kernaer DVDs 1,7151 | 1,7161 1,7235 1,7201 1,7187 Nasddarde ET 3 1,1702 1,1675 | 1,1553 1,1584 | 1,1629 Vapnahords… 5:75: 1,1801 | 1,1737 | 1,1894 1,1937 | 1,1842 Betegner V den verticale Component af den totale Intensitet T, + Inclinationen, saa er SEREEN ban sr ==BET ES eee hvoraf følgende Værdier kan beregnes. — ; ——= 1833 | Brede ål Længde | kr Ale Re al RD | | Panser 15.7, Mai 30 | 18250' 2 | 2090" Ø | 67232! , | 1,8027 | 4 ,3624 | 4,7202 Dunkerque . Juni 19 | 51. 2,2 120 2,30 168 54,7 | 17157 | 4,4569 | 4,7767 Nordfiord . . . | Juli 19 (65 10,01 41 Ø)76 45,7 | 1,1620| 4,9431 | 5,0781 | NI Vapnafiord . . Aug. 3 165.43,51 2 539177 13,01 1,1842 5,2193 | 5,3520 B. Toget paa ,,La Recherche” i 1836. Paa denne Expedition anvendtes til Intensitetens Bestem- melse 3 Naale mærkede 1, 2, 3. Ved at beregne Tiden 7” af 400 Svingninger for hver af disse og reducere den til forsvin- dende Buer og til Temperaturen + 10? R. eller + 122,5 C. har jeg fundet følgende Værdier: Paris. EERYÉQCÉ]QGØÉRRSGcBÉUG. Naal 1 JE | Middel 1836 Marts 152 SES fer rs SEERE KER 1255"”,41 rn g 3 BT AEG (y E-SR DNGY I r SNERRE RRS : 1255, 94 1255" 74 HÆL OY TE RE Ses D ss 1255, 86 1888 8R orn: ERNE orne 12535577 Anrils2s KO ÆRE terra EEN DSE 1259, 33 1259, 33 OGkob er i SUSER orme ene eres 1259, 71 1259, 71 Naal 2 dig Middel 183 6M arts OSLO rn MES SEES ERE ERR 1393" 64 — | UGE fterm: 44 SE ak mene 1393, 56 |( 1393",99 ESKE. NE DSV] år FØRES SSR SEES EET 1394, 77 ADDIS TORE ODS St SL NERE NER 1398, 81 1398, 81 October 12 OREftermse es Te SE 1400, 56 || 1400, 56 Naal 3 " | Middel ISSN arts IT STEEN OT REE ER KEE RER 1430". 44 | i REAR DU gr rar Ends tr EAR, 1429, 45 | 1429" 75 NEP TE ferm REE SEERE 1429, 55 Annie 25 RON IEEE DSE 1433, 79 1433, 79 Other 12031 SE Boe sr re 1436, 63 1436, 63 Observationerne i October ere anstillede efter Corvettens Tilbagekomst til Paris. Ved at sammenligne Svingetiden for alle tre Naale i Maanederne Marts, April og October seer man, at Tiden af 400 Svingninger mærkelig er forøget, fornemmelig imellem Marts og April. Det samme sees af Iagttagelserne i Cherbourg. SEERE EET TO Er | Naal 1 | EF | Naal 2 | TEN Nadal 3 | Er Mai 16 Gr, | 1282",30 | 7nE. | 142476 | — 8nF, | 1460793 Sept. 30 8 F. 0) 1283, 457823 F. | 1426, 17| 94 F. | 1462, 85 For at kunne bestemme Forholdet imellem Intensiteten i Paris og de øvrige Iagttagelsessteder bliver det altsaa nødven- digt at interpolere Værdien af log 7' for hver af de tre Cylindere for det imellem Iagttagelsen paa Stedet og den sidste Iagttagelse i Paris forløbne Antal Dage. 403 For Paris finder man saaledes for Dage | P | "re Aa RA Maris 17, p 39 1255",74 | 3,098899 ) 1241 Naal 1 April 2s rs 1259, 33 | 3,100140 | Octbr..124 . 13 170 | 1259, 71 | 3,100270 ; 130 Marne bir RER AES 1393',90 | — 3,144200 |, 4499 Naal 2 £ April 25... BERN 13987881 3,145759 Se UDE ba USE ENE SED DE ES f Marts ln eee SS | 1429775 | — 3,155229 15% Naal 3 / April 25... FN 051433 7356473 Sø FEDE | DR rat ER TE Brasen | |DNSSLS For Cherbourg finder man ligeledes log T || | | | Dage | Nall | OA | Mal? | OA | Nal3 | NR | 3,153740 | 430 3,154170 3,164630 || 570 [ 3,165200 É FLS NS SR Hi 37 | 3,108020 Sept. 30 : ED) | Da Tilvæxten af log 7' i de første 39 Dage i Paris ved alle tre Naale er saa betydeligt større end ide paafølgende 170 Dage, saa kan man heraf slutte, at Naalene ere blevne magnetiserede i Marts kort før Iagttagelserne begyndte, og at det bliver rigtigst at grunde Interpolationen blot paa lagttagelserne i April 25 og October 12. Søger man Størrelsen af den daglige Forandring af log T for Paris ved at dividere den sidste Differents A med 170, og ligeledes af Differentsen A for Cherbourg med 137, faaer man den daglige Forandring i Eenheder af 6te Decimal Naal 1 Naal 2 Naal 3 Paris ere Een RE Cherbourg . . 0,27 0,31 0,41 Middel ... 0,175 0,315 | 0,46 404 Reykiavik. Naal 3 Wt Middel Juni 18 | on Middag | 17507,75 | TE 1743 as Uge Soon KEE soner É Juli 20 | 6845m Eft. | 1752, 66 22 3h Form. | 1763” ,44 — 6 — 17567779 — 9 — 1752514 — 0 Middag 1754, 83 1753, 57 SER URE SETE 1738, 46 ig — 6 — 1 1746, 30 En 9 — 11755 øT 3) (tr | 1760, 46 2.9 iddag | Ste: = Aug 0 Midd ig | 1755, 96 ' 1753615 — 1 Eft. Re KÆRE Naal I | Juli 21 f 7h 3om Eft. 1539" ,25 ! 1539" 24 Aug. 9 11 0. Form.| 1539, 23 f ' Naal 2 Juli 23 | Oh Middag 1695",18 6 Efterm. 1701, 70 (| 1700" ,76 Aug. 9 2 — 1705, 41 Ti Thingvellir Naal 3, Juni 21, 4h 30m Eft. 1740" 62 Hekla — — 29 7 30. — 1905, 41 Selsund — — 30 7 30 — 1701, 21 Af disse Værdier af 7' findes nu følgende Værdier af den horizontale Componente /7 af Intensiteten, naar Værdien /o for Paris i 1836,5 i absolute Eenheder sættes — 1,8097. I det Føl- gende betegner mn Antallet af Dage imellem den 25de April, da Svingetiden observeredes i Paris, og den Dag, da den observe- redes påa et andet Sted, »/A Forøgelsen af 6te Decimal af log To for Paris i » Dage; % Intensiteten, naar den i Paris an- tages som Eenhed, H naar den er udtrykt i absolute Eenheder efter Gauss. 405 Cherbourg. nm | m/ kh H Middel Nar) Mai 16 åj: 4 0,96452 1,7455 |) 1,7428 L Sept. 30 | 158 27 0,96288 1,701 | f Naal 2 f Mai 16 21 TØ 0,96394 | 1,7420 ' 1,7405 U Sept. 30 | 158 50 0,96334 1,7390. | Naal 3 f Mai 16 21 10 0,96313 1,7406 i 1 7386 5 L Sept. 30 | 158 67 0,96091 1786647" Reykiavik. Juli 4 70 32 0,67152 1,2151 Naal 3 — 22 88 40 | 0,66870 1,2101 (,2117 Aug. 9 97 45 0,66861 1,2100 Naal 1 Juli 27 93 16 0,66947 1,2115 Naal 2 — 28 94 30 0,67653 1,2243 Thingvellir. Naal 3 Ja1215 [55578 26 0,67850 1,2279 Hekla. Naal 3 Juni 29 | 65 | 30 0,56628 1,0248 Selsund. Naal 3 Juni 30 | 66 | 30 | 0,71038 1,2856 For Cherbourg har man ved Middel af alle tre Naale HZ — 1,7406; Inclinationen fandtes Mai 14 — 15 — 6823574; Sep 06857: For Reykiavik findes, naar man giver Naal 3 firedobbelt Vægt mod hver af af de andre, H — 1,2138. Inclinationen fandtes Juni 3 — 14 — 769597,0, Juni 12 — Aug. 8 = 777176. For Thingvellir var / — 1,2279, Inclinationen — 76247,2. For Hekla ZA — 1,0248, Inclinationen = 792922" 7, For Selsund / — 1,2856, Inclinationen — 76940",7. Den følgende Tabel indeholder, foruden Observationssteder- nes geographiske Beliggenhed, Magnetnaalens Declination d, Inclination ?”, den horizontale Intensitet /, den verticale V og den totale T, de tvende sidste beregnede efter de ved Blosse- ville's Iagttagelser anførte Formler 406 Sted Brede | Længde d 7 H Va : Paris 489250',2 | 2092-0'Ø | | 67226',0 | 1,5097| 4,3547| 4,7157 Cherbourg . . . | 49 38,7 | 16 3Ø | 23932" | 68 35,5 | 1,7406| 4,4398! 4,7688 Reykiavik: Sr 64 8,0 4 16V | 43 14 77 0,3 | 1,2138! 5.2597! 5,3978 Thingvellir. . . | 64 15,0 330V 140 8 | 76 4,2 | 1,2279| 4,9506| 5,1006 Helse Hed 63 58,0 233 V) | 45 50 | 79 22,7 | 1,0248! 5,4645| 5,5598 Selde 63 54,0 | 2 8V | 40 49 | 76 40,7 | 1,2856| 5,4293| 5,5793 Jeg skal endnu tilføje senere lagttagelser af Inclinationen i Reykiavik, hvoraf dens aarlige Forandring kan udledes. keine é i i | Formel VÆ I Lott SALE ES fee 1836,52 | TÅ Of 16958 35 | + 1,55 || DEJATRoche: 0 1840,30 ie 45,1 | — 49,19 — Åå, 09 Fuxens er era dE 1850,46 29,0 | 22303 + 6, 06 De: latRoche "5 1856,55 | — 5,1 BE 8,57 — 3,47 Den Formel, som bedst forestiller disse lagttagelser og som har givet Værdierne i næstsidste Rubrik, er 7 = 71790',19 — 27,576 (t — 1836,0). Jeg skal fremdeles tilføje følgende Bestemmelser af den hori- zontale Intensitet paa forskjellige Punkter paa Island af Lector Dr. Kierulf i Aaret 1850: Sted Brede Længde | 1850 Dagstid t H Reflanvikiun ner 649 0' | SA BIKDV: Juni 2. (I1h Form./927”,06! 1,1610 64157 113833 AV 11 |104 — 1969, 70) 1,0859 Thingvellir id — | — 11 1102 — |970, 07| Ea AT) UN ONOEON ERE RE — — 11 54 Eft. |966, 22! 1,0942/ — — 11 52 — 1966, 77 1,0925! 64 18 2 39 V 15. [11% Form./989, 37! 1,0431 Imellem Geysir og | — | => 15 | 0 Eft. |988, 72 nj Strokur ; — = 15 |1032 — 1991, 59) 1,0382| — — 15 (11, — 1992, 21170372 , 63 59 | 2 22 V 20 |61 — 1904, 68| 1,2447 Holsi under Bjål- — — | 20 62 — |904, 74| 1,2445 fell ved Hekla. — — | 24 | 9% Form./906, 82! 1,2417 — — 24 42 Eft. |900, 74! 1,2585/JA Dyrastadir Tun | 64 49 3 48 V Juli 5. (10% Form./930, 90! 1,1783 under Baula . — — 57119 — |934, 95 mel 407 Sted | Brede | Længde | 1850 Dagstid | t H Dyrastadir Bai un- 1 f 64949" | 3948!V |. Juli 5 | 53 Eft. /923",90 1,1962! | der Baula .../ — — | 6 |74 — |930, 86! 1,1784|) Milar ved Krutar- | | | fiorden ..... 657 3 BE 9 |9 — 1922, 36' 1,2002 65533140 12 AS AVEa 13) — |985, 33 1,0517 Thingegrar. . = == | 13 |73 — |990, 15! 1,0115' Storm = = 13 173 — 1983, 70) 1,0552 FE SE å en ed 3 SELE ad aa 8555070] 2 GV 1 16 1-87 934, 40! 1,1695/ 4 ti — = 16 |83 — |931, 88 1,1811/ $ FAR 5 PLN de Blodet b (| n Fagranæs..….…. | CHRSTN FEE RS AV 18 ke 937, 09! 1,1625 | (| — | — 19 110% Form./938, 91/ 1,1583 Intensitetsbestemmelserne ere beregnede af Tiden & af 300 Svingninger af min paa den Sibiriske Reise anvendte Normal- Cylinder (hvorom ovenfor er meldt), hvilke ere reducerede til Normaltemperaturen + 79,5 R. Af Lowenårns lagttagelser paa Island i 1786 er det allerede bekjendt, hvor betydelige Local- virkninger der have Indflydelse paa de magnetiske Phænomener paa Island, idet f. Ex. Naalens Declination paa to ganske nær- liggende Steder kan være betydeligt forskjellig. Det kan derfor ikke forundre os, at den horizontale Intensitet / i Thingvellir fandtes i 1836 — 1,2279, i 1850 — 1,0894. Da Inclinationen upaatvivlelig aftager aarlig 27,57, saa skulde den horizontale In- tensitet tiltage, ligesom paa det europæiske Fastland. For at forklare denne Anomalie behøves blot at antage, at Hr. Kierulffs lagttagelsessted har været nogle 100 Alen fjernet fra de franske lagttageres. Hammerfest. lagttager | Brede Længde | Aar | 1 | FH | r | 15 | = | Sabine". 54: 709 40' Kelbau "3 .… — Meyer og Boeck — DKS DE Fr ESDÆ TES Frk (dg IGN 1827,60 | 76 58,9 |1,1570' 5,0043| 5,1361 — 1838,62 | 76 49,7 51500! DLT] 5,1986 | Inclinationen i 1827 blev observeret med et lidet mindre fuldkomment Inclinatorium af Dollond; i 1838 paa den Gay- 408 mardske Expedition med et Inclinatorium af Gambey. Inclina- tionen kan omtrent fremstilles ved følgende Formel: it =— 77127,25 — 17,552 (? — 1823,0), hvilken giver følgende Afvigelser fra Iagttagelserne (Observation- Formel) + 47,43, — 67,11, + 17,68. Den aarlige Tilvæxt af H Te, af == 752 2, af 7 75678, alle i" Eenhedersaksree Decimal. Båren Eiland. EO EESSE CC ————— ere | Iagttager | Brede | Længde ne SE Eee Keilhau .... | mos. 82 | 339 40' | Aug. 21 | 78% 53',6 |1,0131] 5,160] 5,2591 Spitsbergen. m——m——m——CQC$C$C$C$CQO—=CCC$C$Q$q”O—m—————— = - — — === — Iagttager | Brede | Længde | Aar | i | H | Vv T Te eee eee er SaDine d.7] 79? 29! | 39? 20' 1823 ! 819105 76 20 32 18 | 1827,68 | 79 50,5 | 0,9659| 5,3906/5,4765") | 77 20 35 40 1827,76 | 79 59,5 | 0,9401! 5,3270/5,4093?) 78 59 26 10 1838,58 | 79 37,6 |0,9551| 5,2220/5,30887) =— = 1838,59 = 0,9621| — —/) Keilhau ... Meyer og BoeckJ 1) Syd Cap. 2) Whales Head, Stans Foreland. 3) Fair Haven, Bellesund, ved Stranden. 1) Bellesund paa en Gletscher ved Havet. 409 Professor Worsaae's Gyensvar paa Professor Steenstrup's Be- J Å mærkninger imod Steenalderens Tvedeling i Selskabets Møde den 8de Februar 1861 var væsentlig Følgende: Der kunde unægtelig være riig Anledning for mig til strax i det Enkelte at drøfte min ærede Collegas nylig fremsatte, som han mener, særlig videnskabelige Begrundelse af den »ene natur- lige« Forklaring, at Affaldsdyngerne med deres raae og meget forskjelligartede Steenredskaber hidrøre fra selvsamme Tid og fra selvsamme Kulturtilstand, som vore saa imponerende Steen- dysser og Jættestuer med deres ulige bedre forarbeidede, tildeels endog meget smukt formede og slebne Steensager. Men paa Grund af den stærkt fremrykkede Tid skal jeg kun opholde Sel- skabet ved en kort Belysning af nogle af de mange, tilvisse overraskende Paastande, der, efter min fuldeste Overbeviisning, hvis de forbleve uimodsagte, saare let kunde bidrage til at bringe Oldforskningen paa en beklagelig Afvei. Professor Steenstrup har nemlig ikke været istand til at fremføre eet eneste, endog. kun nogenlunde antageligt Bevirs for de paagjeldende Mindesmærkers Samtidighed. Han maa indrømme, at de i dem forefundne Redskaber i det Hele taget ere af høist forskjellig Årt og danne særegne Klasser, uden at han dog kan paavise Affaldsdynger eller Gravkamre med saa bestemt blandet Indhold, at de nævnte særegne klassers Sam- tidighed og Oprindelse fra samme Kulturstadium deraf kunde vinde nogen fast Bekræftelse. Prof. $:. maa fremdeles væsentlig støtte sig til sine tidligere Formodninger, at det er »de udvalgte og de bedste — meget taler endog for: de smukkeste Vaaben og Redskaber«, som med Omhu ere blevne nedlagte i. Gravene, medens de for Affaldsdyngerne og Kystfundene charakteristiske AUEN raae, fordetmeste ligefrem »bortkastede« Steensager, som hidtil i en saa paafaldende Grad have manglet i Steengravene, alligevel tildeels og i et efter deres ringe Værdi og Betydning tilstrækkeligt Antal maåe have været og endnu ville være at finde i disse; kun ere de, som han antager, tidligere ikke blevne paaagtede. Men det er aldeles indlysende, at slige Formodninger, der oven- ikjøbet kjendelig stride mod hidtil gjorte Erfaringer, ikke i en videnskabelig Undersøgelse kunne have nogen Bevirskraft. I Følelsen eller Erkjendelsen af denne Hovedmangel i Ar- gumentationen for Mindesmærkernes Samtidighed søger min Collega med dobbelt Iver at godtgjøre, at de indbyrdes saa forskjellig bearbeidede Redskaber dog maae hidrøre fra se/v- samme Kulturstadium, idet man af deres Forskjelle, som for- menes a/ene at betegne to Sider af det samme Kulturliv, ingen- lunde tør gjøre nogen Slutning til to Kulturstadier: et raaere og et mere udviklet, I denne Anledning fremhæver han over- ordentlig stærkt, ja i videre Omfang end nogensinde før, at de eiendommelige, raae Redskaber fra Affaldsdyngerne og Kyst- fundene have havt en %eel anden Anvendelse, end de i Form tilsvarende, men ulige smukkere forarbeidede Steensager, der udgjøre Steengravenes sædvanlige Indhold. At Prof. Steenstrup fra sit Standpunkt af al Magt søger at hævde Rigtigheden heraf, er intet Under; thi skulde dette ikke lykkes ham, erklærer han selv sin Sag omtrent for tabt. Han siger nemlig: »Aavde nu disse raa Former været anvendte til samme Formaal som Grav- kamrenes, da maa det indrømmes, at deres Brugere maatte have staaet paa et overordentligt lavt Standpunkt talmindelighed og særligt ligeoverfor Brugerne og Forarbeiderne af Gravkamrenes hensigtsmæssige og smukke Redskaber. Men denne Anvendelse af de raa Former er saa usandsynlig og naturstridig, at der maatte foreligge det sikkreste Beviis herfor, skulde man kunne gaae ind paa den«.?) 1) See ovenfor S 334. Steenstrups særskilte Aftryk: »Tmod Hr. Professor Worsaaes Tvedeling af Stenalderen« S. 32. 411 Det er bekjendt nok, hvad ogsaa Prof. S. indrømmer, at Steenredskaberne fra Affaldsdyngerne og Kystfundene, som ind- byrdes have en slaaende Overeensstemmelse i Former og For- arbeidning, fremtræde % en anseelig Formrigdom, der ikke en- gang er tilstrækkelig repræsenteret ved mine ovenfor givne, temmelig talrige Afbildninger"). Det er ligeledes bekjendt, at de bestemt udprægede, stadig fra de forskjelligste Egne sig gjentagende Former ere blevne almindelig ansete for særegne Redskaber til visse bestemte Øiemed, og at alle Oldforskere hidtil vel z det Enkelte have været usikkre om Forklaringen af disse Redskabers Bestemmelse, men at de dog ? Hovedsagen have gjenkjendt baade Kiler, Øxer, Landser, Pile og andre af de ellers sædvanlig i Gravhøiene og andre Steder forekommende, om end bedre forarbeidede, Redskaber til daglige Sysler, til Træfældning, Jagt, Fiskeri 0. desl. Selv min ærede Collega har som Medlem af den geologisk-antiqvariske Comitee i vore Med- delelser til Selskabet tidligere med samme Forbehold og navnlig ligesaafuldt, som jeg, »døbt« de i Affaldsdyngerne saa stadig forekommende, forskjelligartede kile- eller øxedannede Redska- ber med Benævnelserne »F/zntkile« eller »Flrtntøæe« %). Imidlertid er det gaaet op for min Collega, at de Redska- ber fra Affaldsdyngerne og Kystfundene, der ere raat formede som Kiler, Meisler, Øxer, Landser, Pile 0. desl., slet zkke, i al Fald paa yderst enkelte Undtagelser nær, have kunnet anvendes eller være benyttede som Egværktøi eller Jagtvaaben. Af samt- lige, i min Afhandling ovenfor afbildede kile- eller øxedannede Redskaber (Fig. 1-—11) erkjender han kun eet. (Fig. 11) for brugeligt til en Kile, men slet ingen af de andre anseer han 7) Stp. siger S. 315—16, Særskilt Aftryk S. 13—14 »Saa raae Redskaberne ere, såa mangfoldige ere de tillige i Biformer og Overgange, og Professor Worsaae har fuldkommen Ret i sine Udtryk, at de afbildede Nummere ikke fremstille alle Afskygningerne. « 3) See t. Ex. Prof. Steenstrups Beretning paa den geolog.-antiqv. Comitees Vegne i Oversigten for 1851. S. 186. 197. 207. 215 og fl. st. 27 412 for brugelige til Øxer eller Meisler, navnlig paa Grund af deres »Raahed og Mangel paa Tildannelse af Eggen.« Med største Sikkerhed modsiger han ikke alene disse Redskabers Anvendelse til »egentlig Eg-Værktør«, men ogsaa t. Ex. Anvendelsen af de her Fig. 15, 16 og 17 atter fremstillede Redskaber til Pile og Landser, hvortil de skulle være »baade for butte i Enderne og sløve paa Randene og i det Hele for plumpe og svære«. Desuden hen- tyder han til, »at den Formrigdom, som Redskaberne i Affalds- dyngerne formentligen skulde frembyde« , for ham »kun kunde være en mere tilsyneladende«, og at han »zkke ret vel kunde godkjende de givne Sondringer«"). Med samme Sikkerhed, hvormed min Collega benægter, at de herommeldte raatformede Steensager fra Affaldsdyngerne og Kystfundene have været »Jagtvaaben« eller »Egværktør«, paa- staaer han fremdeles, at de i Formerne hovedsagelig fu/dkom- men tilsvarende, ikkun bedre og ziirligere forarbeidede Reskaber fra Steenkamrene netop have været tildeels endog »fortræffelige« Jagtvaaben og Egværktøi. Det turde rigtignok for en ganske simpel praktisk Betragtning være vanskeligt at fatte, at Gravkamrenes hyppig lange og sædvanlig meget fiint tilhuggede Landser og Pile, der som bekjendt i Reglen knække ved et endog meget svagt Stød, skulde have været fortræffeligere Jagtvaaben, end de kortere, tyk- kere og følgelig ulige stærkere Landser, (Knive) og Pile (Fig. 15, 16 og 17) fra Affaldsdyngerne og Kystfundene, eller at Gravkamre- nes Kiler og Øxer med deres fiint tilhuggede, ziirlig tilslebne og meget skrøbelige Egge, som utvivlsomt saare let beskadiges, skulde, t. Ex. til Træfældning og andre lignende grovere Arbei- der, have været fortræffeligere Værktøj, end Affaldsdyngernes og Kystfundenes Øxer og Kiler med deres mindre omhyggelig til- dannede, men /angt stærkere Egge, hvilke øjensynlig, i Særde- leshed i Forbindelse med Ild, have været éw/strækkelig skarpe for et vildt Folks »Ægværktør«. Prof. Steenstrup siger rigtignok 1) Ovfor S. 345—46. Særskilt Aftryk S. 43—44. Fig. 16. Fig. 17. Oldn. Mus. Oldn. Mus. Nr. 19361. Nr. 10230. F. Bogø, F. Præstø. Hindsholms 1/2. Noer. 1/2. åt ) LA Oldn. Mus. Nr. 19007. F. Søkyst Maribo. 235 £ (<-J 5 = ea =] rs = = = ogsaa selv med Hensyn netop til Gravhøienes mangeartede »eg- slebne eller blot tilhugne« Kiler, Øxer og andet Egværktøi: Pors: 414 »hvilke de specrtelle Anvendelser for disse mange Former have været, derom ere vi aldeles uvidende« 7), hvoraf det noksom frem- gaaer, at den virkelige, vzdenskabelige Kjendskab selv til Grav- kamrenes Steensager endnu er høist indskrænket. Men Saa- meget veed Prof. Séeenstrup alligevel med Vished midt i Uvis- heden, at blandt alle Steenalderens som Kiler, Øxer, Meisler, Landser og Pile m. m. dannede Redskaber have a/ene de i Gravkamrene fundne og de med dem møie overeensstemmende smukt tilhuggede eller slebne Stykker været anvendte som »Jagt- vaaben« og »Egværktør« , hvorimod saagodtsom samtlige raae fra Affaldsdyngerne og Kystfundene »Aave havt en ganske anden Anvendelse«.. Om denne Anvendelse er han vel ligeledes endnu uvidende og som han meget rigtig selv siger: »derom kan der vistnok fremsættes mere end een Mening«. Dog troer han nær- mest, at de raae Redskaber fra Affaldsdyngerne og Kysterne have været benyttede ved »Frske-, Snegle-, Musling- og Østers- Fangsten«, og at de »uden nogen særskilt Anvendelse af deres Rande eller Egge, fornemlig skulde virke blot ved deres almin- delige Form og ved deres Tyngde. Saadanne Redskaber ere Jf. Ex. Pilkesænkene eller de Vægte, paa hvilke de større Føiske- kroge, Pilkekrogene, fastsættes og lignende Vægte til andre Fiske- redskaber « ?). Af hvilken Beskaffenhed Prof. Steenstrups formentlig sikkre Bevisførelse zmod de kile- eller øxedannede Redskabers Be- nyttelse som Egværktøi imidlertid er, haaber jeg vil blive klart af et Exempel, hentet fra »%zne tresidede, øæelignende Kåle- former, hvoraf en Prøve er fremstillet i Fig. 1 og som x det Hele høre til Dyngernes og Kystfundenes talrigste Bestand- dele« 2). 1) S. 333 og Anmærkning ”". Særskilt Aftryk S. 31 og Anm. ”". 2) Ovenfor S. 339—40. Særkilte Aftryk S. 37—38. 3) Sammesteds S. 331. Særsk. Aftr. S. 29. Oldn. Mus. Nr. 18979. F. i Maribo Sø. 2/3. Det er nemlig fuldkommen indlysende for enhver uhildet Be- tragter af de flere hundrede Stykker af denne Art, som ere ind- komne fra Kysterne af de forskjelligste Egne, og som ere tilhuggede med en mærkværdig, paafaldende Eensformighed, at der uden Undtagelse er anvendt en særlig Omhu for, i den ene Ende ved eet eller to, sædvanlig dog kun eet Tværslag at tilvejebringe en Eg, medens den modsatte stundom noget, skjøndt altid svagt og skjødesløst tilspidsede eller tilskjærpede Ende hyppig fremviser Stenens naturlige Overflade, hvilket tydelig godtgjør, at Eg-Enden har været betragtet som det Væsentlige og den modsatte Ende som det Uvæsentlige, rimeligviis ligefrem, fordi denne sidste har været bestemt til at indfattes og saaledes skjules i eet eller andet Skaft. 416 Stik imod denne Erfaring, om hvis fuldstændige Rigtighed Enhver let kan overbevise sig, kommer Professor Steenstrup dog ved en nærmere Undersøgelse af Eglinien til det Resultat »az Eggen, gva Eg, ved Redskabets Brug har været em Bisag, og at det derved kun er kommen an paa den almindelige eller omtrentlige Kwleform, noget som ogsaa hyppigen bekræftes ved den valgte Flintmasses Beskaffenhed i selve Eggen; thi man træffer Btykker af disse Redskaber, der netop have en porøs eller endog med større naturlige Huller gjennemboret Flint æ Eggen og som Eg-Værktør kunde saadanne Stykker naturligviis ikke benyttes«. (Sid. 331—2. Særsk. Aftr. Sid. 29—30). Jeg skal ikke videre berøre hans løse, aabenbart eensidige Frem- stilling af Eggens Beskaffenhed, hvorved han synes ganske at have overseet, at saavel flere Stykker af dette, som af Af- faldsdyngernes og Kystfundenes øvrige, med ufuldkomne Egge nu forefundne Flintredskaber godt i sin Tid kunne være hen- kastede og netop i saa mærkelig Mængde, fordi deres Egge vare enten mislykkede ved Tilslagningen eller efterhaanden øde- lagte ved Afbenyttelsen. Men jeg skal kun holde mig til, at min Collega hermed fælder Dom over dette Redskab som »Æg-Værktør«. Om dette selvsamme Redskab siger han imidlertid længere hen i sin Udvikling (Sid. 347, Særsk. Aftr. Sid. 45): ;»Ja naar jeg seer Grønlændernes kileformede Sænke (Fig. 29), hvorfor skulde Jeg saa ikke ogsaa antage, at en Deel af vore før (S. 331) omtalte trekantede, øxeformede Stene have kunnet blive anvendte paa samme Maade? Jeg nægter imidlertid ikke, at det, efter Kileformen at dømme, kunde være ligesaa rimeligt, at antage dem brugte som Skærpe for større Redskaber (f. Ex. et Slags Spader til Opgravning af Eet eller Andet i Stranden eller af Jorden) eller for Østersskraben; men noget Slid paa Eggen, der kunde retfærdiggjøre en saadan Anvendelse, er dog ikke endnu klart nok paavist, hvorimod indslebet Gnid, der tyder hen paa en ganske anden Anvendelse, findes paa mange af dem. Have de ække været anvendte just som Pilkesænke, kunne de da allige- 417 vel nok have været anvendte i Fiskeriets Tjeneste og være blevne , raat formede til Vægte paa andre Fiskeredskaber, maaskee paa Fiskegarnene.« Efter disse mærkelig svævende Udtalelser, som jeg har an- ført i deres Heelhed, for ikke paany at blive beskyldt for Mis- forstaaelse, turde det dog vel være klart, at min Collega, tiltrods for sine tidligere aldeles bestemte og sikkre Paastande, ikke længere er paa det Rene med, om Eggen paa disse Redskaber er »en Brsag«, siden han nu t. Ex. lader henstaae uafgjort, om de have været »brugte som Skærpe for større Redskaber« t. E. for Spader eller for Østersskraben, hvor jo Eggen utvivlsomt maa være en Hovedsag. Han maa, efter sine ovenfor yttrede An- skuelser, finde det »naturstridigt« at forklare disse Redskaber simpelthen som Egværktøj, skjøndt der t. Ex. fra Sydhavs- øerne haves meget lignende, endogsaa ganske smaae tilskjær- pede Stene indsatte som Øxeblade i krumme Træskafter"). Men han vil ikke finde det »usandsynligt« eller »naturstridigt« at ansee dem for »Skærpe for Østersskraben«, uagtet det er en | uomstødelig Kjendsgjerning, at de i hundredevis opsamles i og ved Ferskvandssøer inde i Landet, t. E. i og ved Maribo Sø og flere Steder, hvor der fornuftigviis ikke kan være Tale om An- vendelse af Østersskraben. Ligesaalidet finder han det urime- ligt, at de kunne have været »Pwkesænke«, uagtet i det paabe- raabte formeentlige Forbillede: Ulkepilken fra Grønland (Fig. 29, see næste Side) Sænkestenen baade er g/atsleben, gjennemboret og af en Form, som er a/ldeles forskjellig fra de herommeldte Redskaber, og som endnu ingensinde er bleven opdaget i vore Affaldsdynger, ja ikke engang i de i Reglen mere usikkre Kyst- fund. Have de ikke "været anvendte som Pilkesænke, finder han det endelig heller ikke umuligt, at'de kunne »være blevne raat Formede til Vægte paa andre Fiskeredskaber, maaskee paa Fiske- 1) Jfr. i det Ethnographiske Museum i og ved Skab. 84 Øxerne fra Sand- wichsøerne. 418 Fig. 29 A fra Siden. garnene«, uagtet det er fuldkommen aabenbart, at deres bestemt udprægede, skarpe, skjærende Form maatte gjøre dem langt mindre skikkede til saadanne Vægte, end en hvilkensomhelst naturlig Rullesteen, hvortil endnu kommer det aldeles Utrolige deri, at man, hvor Rullestene fandtes i Mængde, skulde med 419 Fig. 27 A fra Siden Besvær af Flint tilhugge Vægte, som derefter ovenikjøbet, ifølge Prof. Steenstrups Mening (S. 344, 365—6, Særsk. Aftr. S. 42, 63—4 og Afbildn. Fig. 33), skulde omgives med og saaledes skjules af Beklædninger eller Skeder af Bark eller Skind! Fig. 28 Å fra Siden. Efter denne tilvisse talende Prøve paa Prof. Steenstrups Benægtelses- og Forklaringsforsøg ved eet af de for Affalds- dyngerne og Kystfundene meest charakteristiske Redskaber, vil det neppe længere undre Nogen, at han fremdeles anvender sin 421 Fig. 30. Fig. 31. MI 0) Nedre Ende af det Fig. 31 aftegnede Flintstykke fra den modsatte Side. Yndlingstheori om »Pilkesænke« og Fiskegarns- » Vægte« paa Redskaber, som det ellers ikke let skulde kunne falde Andre ind at tillægge en saadan Oprindelse. Det bliver da forklarligt, at han ved Hjelp af de hosstaaende, under Fig. 29, 27 og 28 afbildede grønlandske Ulkepilke som Udgangspunkt kan opstille, ikke blot en løsere henkastet Formodning om, at de deri indfattede, tildeels afglattede og gjennemborede Steenstykker af blødere Steen- arter muligen kunde have en Slags Lighed (som jeg forresten med Re min bedste Villie ikke er istand til ret at opfatte) med de under Fig- 30 og 31 hosstaaende, for »Mezsler« eller » Landseblade« ansete raat tilhuggede Flintstykker fra Havelse og Østerild), men endog en saa yderliggaaende Sætning, som følgende: » Man sammen- ligne nu hermed (9: med de grønlandske Pilkesænke) Fægurerne af den aflange tveæggede Flint fra Østersdyngen ved Havelse, der er afbildet Fig. 30, eller det tildels fra begge Flader af- tegnede Sidestykke dertil fra Østerild (Fig. 31), og man vil vist- nok finde, at de svare saa godt til et sligt Pilkesænke, at man, hvis man skal vælge imellem denne Anvendelse eller den som » Landseblad«, eller » Meisel«, ikke kan nære nogen Tvivl om Valget«… Denne under andre Omstændigheder forbausende Slutning støtter han videre paa den lagttagelse, »at Bandene eller Eggene af et saadant Redskab ikke vise noget Spor af dettes Anvendelse som Eg-Værktør (Meisel f. Ex.), medens Overfladen stundom ofte viser mange speilblanke Spor af Gnid, fremkomne paa de mest forskjellige Steder og røbende at Flinten har været Fast omfattet af haarde Skeder, Baand eller Grimer«%). Men, uden at tale om, at saadanne »Gnid« (hvis sande Oprindelse og Beskaffenhed i mange, maaskee de fleste Tilfælde er høist usikker) jo godt kunde være fremkomne ved, at det nævnte Redskab t. Ex. havde været stærkt fastbundet i et Øxe-, Meisel- eller Landseskaft, skal jeg kun bemærke, at Randene og Eggene paa de allerfleste af Gravkamrenes »blot tilhugne og afslebne eller med en sleben Eg forsynede Redskaber« (de af Prof. Steenstrup saakaldte tildeels fortræffelige Jagtvaaben og Egværktøi), netop tydelig fremvise en fuldkommen tilsvarende Mangel paa Slid og 1) Ved disse Redskaber maa jeg iøvrigt bemærke, at de i Virkeligheden have langt større Lighed med det af mig under Fig 6 a. og b. gjengivne Stykke, og at de saaledes have langt mere Charakteren af » Meisler«, end de uheldige Afbildninger lade formode. Kun ved, som jeg troer, at stille dem paa Hovedet med Eggen opad, har Prof. S. faaet dem til at have en, rigtignok fjern, Lighed med »Landseblade«. 2) Ovfor S. 345. Særsk. Aftr. S. 43. Oldn. Mus. Nr. 19338. F. Mellemfjorden, Skjelskør, 1/a. i det Hele Mangel paa Spor af Anvendelse til Egværktøi. Min Collega påaberaaber i denne Henseende selv i sit første Indlæg"): »det er en af alle Landets Oldforskere anerkjendt Sag, % hvilken Fortræjjelig Stand samtlige Redskaber fra Gravhørene + Reglen ere.…«… Da han nu, som ovenfor viist, tilmed bestemt har ind- rømmet, at »vz ere aldeles uvidende« om »de specrelle An- vendelser af disse mange Former« fra Gravhøiene, da fremdeles 1) »Oversigten for 1859 S. 175—6. Særsk. Aftr. »Om Hr. Prof. Worsaae's Tvedeling af Steenalderen«. Kbhvn. 1860. Sid. 7—8. Fig. & a. Fig. S b. Oldn. Mus. F. Maribo Sø. Nr. 18977. 1/5. de glatslebne Kiler fra Gravkamrene uomtvistelig frembyde mindst ligesaa stor Lighed med Grønlændernes ovenmeldte glatte, kile- formede Pilkesæuke (Fig. 29), som de her (Fig. 2 og 8) afbildede, raat tilhuggede øxe- og. meiselformede Redskaber fra Affalds- dyngerne og Kystfundene, ja for mine Øine endnu langt større, og da endelig min Collega ikke har taget i Betænkning strængt at benægte Anvendelsen af alle de af mig under Fig. 1—10 afbildede kile-, øxe- og meiselformede Redskaber til Egværktøi, skjøndt idetmindste flere (t. Ex. Fig. 1, 2, 6, 8 og 10) have fuldt saa gode brugbare Egge, som de blot tilhuggede Øxer fra Gravkamrene, skyøndt to af dem med mange flere skarpe øxe- og kileformede Redskaber ere fundne paa den atter overskyllede Øe i Maribo Sø, hvor ogsaa den af Prof. Steenstrup godkjendte Kile (Fig. 11) fandtes, og hvor altsaa beviislig Egværktøi har været tilstede, og skyøndt der endogsaa blandt Gravkamrenes smukthug- 425 gede, eller glatslebne, som »fortræffelige« anerkjendte »Ægværktør« findes adskillige, baade Retmeisler og Huulmeisler, med lignende skarpe Sider og af selvsamme Hovedform?), såa forekommer det mig, at der aldeles Intet vilde være til Hinder for, at man ad Prof. Steenstrups egen Slutningsvei skulde kunne klart og bestemt godtgjøre, at idetmindste de af Gravkamrenes kile- og øxe- formede Redskaber, som ikke bære Spor af Slid, og om hvis specielle Anvendelse man hidtil har været uvidende, zkke kunne have været Egværktøj, men at de, nåar man havde Valget imellem at ansee dem for saadanne eller for Pilkesænke og Vægte til Fiskegarn, maalte, uden at. der kunde være nogen Tvivl om Valget, strax erklæres for »de udvalgte«, »de bedste«, »de smukkeste« »Pilkesænke« og Føskegarns-Vægte«, der om- hyggelig vare blevne nedlagte af Datidens Folk i Gravene, for »værdigen at udstyre deres Afdøde« til det nye Liv, disse nu gik imøde. Jeg haaber allerede herved tilstrækkelig at have oplyst, at min ærede Collega er stærkt paa Afveie. Naar han kan erklære Eggen paa de tresidede, øxelignende Kileformer (Fig. 1) for »en Bisag«, og naar han for Alvor kan ville endog kun sandsynlig- gjøre, at Steenalderens Folk skulde saa stadig have tilhugget deres Pilkesænke og Fiskegarns- Vægte af den haarde Flint i de be- stemt udprægede, ja bestemt niiancerede Former som Øxer, Meisler, Landser, Pile m. v. og i Former som de ellers bruge- lige Egværktøij og Jagtredskaber, da er der vistnok neppe mere nogen Grændse for hvilkesomhelst Paastande og Forklaringer. Jeg skal derfor endnu kun berøre een mærkelig Sætning til blandt flere lignende, at »Hovedmassen« af de med Gravkamrenes overeensstemmende, bedre Redskaber, der i tusinde- og atter tusindeviis findes spredte, tabte og henkastede paa Marker, i Søer og Moser, skulde hidrøre fra forstyrrede Gravhøie?), 1) See t. Ex. mine »Nordiske Oldsager i det Kgl. Mus. i Kbhvn.« 1859. Fig. 9 0g. 19. 2) Ovfor S. 361—62, Anm. ”. Særskilt Aftryk S. 59—60. — 426 hvoraf bl. A. vilde følge, at Landet i Steenalderen maatte have været i den Grad besaaet med Steendysser og Jættestuer, især nåar de mangfoldige, endnu rundtom bevarede med- regnes, og i den Grad selv ryddeliggjort, at der neppe blev Plads nok til saa vidtstrakte Skove, som det talrige Storvildt upaa- tvivlelig maatte have krævet. Jeg føler mig nemlig overtydet om, at Prof. Steenstrup ikke vilde have fremsat denne uhjemlede Paa- stand, naar han havde havt Leilighed til at gjøre sig ligesaa nøie bekjendt med Gravkamrenes og de for dem charakteristiske bedre Redskabers Forekomst, som med Affaldsdyngerne og deres Indhold. I denne kjendelige Mangel paa sikkert Overblik over Steenalderens forskjelligartede Mindesmærker, saavel hos os som i andre Lande, turde man muligen ogsåa søge idetmindste een af Grundene til, at min Collega med saa stor Sikkerhed opstiller eensidige Sætninger og Forklaringer, som, hvis de,,i al Fald for en Tid, skulde kunne trænge igjennem, vælde bringe Steensagerne ind under en heel Pilkesænke- eller Fiskegarns-Vægte-Theort, især da han allerede nu gaaer saa vidt, at han vil gjenfinde sine »Pilkeflinte«, foruden i Fig. 15, 16 og 17, tillige i de mærk- værdige, til bestemte Former aabenbart tilskjærpede og tilspidsede Flintsager fra de ældgamle, saakaldte diluviale Gruslag i Frank- rige og England (Sid. 346, 371; Særsk. Aftr. Sid. 44, 69). Ligeoverfor slige af Prof. Steenstrup, om end nok saa be- stemt, fremsatte Paastande maa jeg fremdeles ansee det som en fast, urokket, ved Erfaringer fra andre vilde Folkefærds Liv og Redskaber efterhaanden mere og mere styrket Kjendsgjerning, at Formrigdommen af Affaldsdyngernes og Kystfundenes raae Redskaber, ikke er »mere twlsyneladende«, men at den i Virkeligheden indbefatter en anseelig Række be- stemte Redskaber i fuldkommen klart udprægede, eien- dommelige Former”); 1) Med Hensyn til den paafaldende indbyrdes Overeensstemmelse i Formerne yttrer Prof. S. allerede for over ti Aar siden med Rette om Affaldsdyn- gerne, at Indblandingerne »af Flintflækker, Flintknuder og Flintkiler osv. 53 w I og at 'disse raae Redskaber 2 Hovedsagen som Jagt- og Fiskeredskaber, som Egværktøi til den daglige Syssel m. m. ere eensartede med de i Reglen ulige bedre be- arbejdede, men i Form kjendelig tilsvarende Redskaber, som forefindes deels i Sleengravene deels andetsteds i Marker, Moser og Søer. Jég maa saaledes ogsaa, i fuld Overeensstemmelse med min Collegas ovenfor (see Sid. 410) yttrede Anskuelser om den store Betydning af Redskabernes Eensartethed for ivulturspørgsmaalet, og, efter Erfaringernes nærværende Standpunkt, indtil Videre stærkt fastholde, at de paagjeldende, forskjellig bearbeidede, men eens- artede Redskaber væsentlig hidrøre fra to forskjellige Kulturstadier: et ældre raaere og et yngre mere udviklet, og at de kun i en Overgangsperiode kunne have været sam- tidige, hvorved tillige de som Undtagelser ganske enkeltviis forekommende Blandinger af de eiendommelige raae og de ulige smukkere Flintsager finde en naturlig Forklaring. Jeg maa ligeledes gjentagende, med stadig Henviisning til mine. tid- ligere Foredrag og de deri udviklede Grunde, og indtil mod- bevisende Kjendsgjerninger, som endnu mangle, komme for Dagen, udtale det som min Anskuelse, at Befolkningen her i Landet i den ældre Steenalder fornemmelig har levet af Jagt og Fiskeri, og at den ikke, i al Fald før i Periodens Slutning, har havt andre tamme Huusdyr, end Hunden, medens den i den yngre Steenalder upaatvivlelig maa have havt flere tamme Huus- dyr. Man kan nu fremsætte saa stærke Tvivl, man vil, om de i Steengravene hos os fundne Knokler, Hestetænder og andre Lev- ninger af formeentlig tamme Dyr. Men man kan ikke tvivle paa, at Steenalderens Befolkning i flere andre Lande, navnlig i Schweits og Tydskland iangt opad imod Nord, har været i Besiddelse af ikke faa tamme Huusdyr, hvorfor det ogsaa vilde findes overalt og ere i Formen såa ens, at man ikke noksom kan undre sig derover, thi Flintredskaberne Jigne ofte hinanden saaledes, at man skulde antage dem for dannede ved en og samme Haand.« See hans Beretning i Oversigten for 1851. S. 210. 5 (se være utroligt, hvis vor i andre Henseender paafaldende udvik— lede Steenalder skulde have ligget udenfor en slig høiere, den— gang ellers saa vidtudstrakt Kulturstrømning. Da imidlertid hele denne Undersøgelsesrække endnu er ufuld- stændig , indrømmer jeg dobbelt villig, at »Intet kan bringe til en endelig Afgjørelse af det mu reiste Spørgsmaal om Lig- heden eller Uligheden i Gravbyggernes og Dyngedannernes Kul- tur, uden netop en meget omhyggelig Undersøgelse af velbevarede Steenkamre«, saavelsom ogsaa af Affaldsdynger og. Kystfund"), naturligviis i Forbindelse med, åt Opmærksomheden stadig hen- vendes paa de i Udlandet uafbrudt forekommende vigtige og op- lysende Iagttagelser. — Med disse Bemærkninger maa jeg foreløbig ansee min Deel- tagelse i denne Strid paa dette Sted for endt. Om Forskjellen mellem Affaldsdyngerne og Kystfundene med deres raae Red- skaber paa den ene og Steengravene med de bedre Redskaber påa den anden Side er min ærede Collega og jeg, saavidt jeg har forstaaet, væsentlig enige; det er især Forklaringen af dette Phænomen, som har stillet os mod hinanden, og som har fremkaldt Tvivlen, om det betegner enten to Sæder af det selv- samme, samtidige Kulturliv eller to heelt forskjellige Kultur- stadier: det ene ældre, det andet yngre. Men jeg glæder mig til, at min Collega og jeg fremtidig, hver paa sin Viis, med virkelig og stræng Kritik skulle sam- " arbeide og derved muligen bidrage til fuldstændig at afgjøre Spørgsmaalet, der vistnok med Rette kan siges at have en. ikke ringe Betydning saavel for vort Norden, som ogsaa for det øvrige Europa, hvor raae Redskaber, meget liig vore fra Affalds- dyngerne og Kystfundene, nu ogsaa i flere Lande mere og mere komme for Lyset, og hvor desuden det nærbeslægtede Spørgs- maal om Menneskeslægtens Ælde og Europas tidligste Bebyggelse er eet af de forreste paa den videnskabelige Dagsorden. 1) Ovfor S. 361. Særskilt Aftryk S. 59. 429 Senere Efterskrift. Inden de ovenstaaende Bemærk- ninger ere blevne trykte, har Hans Majestæt Kongen med Sin utrættelige Iver for Oldtidsvidenskabens Fremme Se/v i afvigte Sommer (d. låde og låde Juni 1861) ladet foretage en om- fattende Undersøgelse af den bekjendte, mærkværdig store Af- faldsdynge nær Meilgaard i Jylland, hvorved, efter Hans Maje- stæts- Indbydelse, baade Prof. Steenstrup og jeg vare tilstede. Men uagtet der fra Østerslaget, foruden de sædvanlige Dyre- knokler, Beensager, Skaar af Leerkar m. m., blev fremdraget over fem hundrede Flintflækker og andre Flintredskaber, var der blandt disse z£ke eet eneste Stykke, ja ikke engang en afbrukken Stump, som var slebet eller bedre forarbeidet, lig Steensagerne Fra Gravkamrene. Samtlige Flintredskaber vare tvertimod af de for Affaldsdyngerne og Kystfundene særegne primitive, raae, men dog bestemt udprægede Arter — et Resultat, der vistnok er dobbelt betydningsfuldt, da der heller ikke tidligere ved de forskjellige deels af Prof. Steenstrup deels af mig i samme Meil- gaards-Dynge foretagne Gravninger er opdaget eet eneste slebet eller smukkere førmet og forarbeidet Flintredskab, medens Dyngen forøvrigt, i Lighed med de andre Affaldsdynger her i Landet, ikke alene har indeholdt Vidnesbyrd om Østers-, Musling-, Snegle- og Fiskefangst og derved bl. A. om Anvendelse af »Pilkesænke« og »Fiskegarns-Vægte« (hvortil især en Mængde, i Østerslaget fundne smaae Rullestene maae have været for- irinlig skikkede), men ogsaa ved sine mangfoldige marvkløvede, tildeels afhuggede og afskaarne Knokler og Takker af Hjorte og andre vilde, jagtbare Dyr ligesaa klart har henpeget paa en samtidig, jævnlig Anvendelse og Tilstedeværelse baade af »Æg- værktør« og »Jagtredskaber«. — 430 Professor Steenstrup føjede hertil den Slutningsbemærkning: Jeg maa naturligvis overlade til den enkelte opmærksomme Til- hører ved eller Læser af disse Drøftelser selv at afgjøre, hvor- vidt de af Prof. Worsaae fremsatte Modbemærkninger virkelig træffe det af mig imod Stenalderens dobbelte Kultur Anførte, eller ikke; efter min Opfattelse idetmindste indeholde de neppe noget Punkt, som ikke allerede i det Foregaaende turde være tilstrækkeligen imødegaaet. Jeg skal derfor saameget mindre fortsætte Drøftelsen- af et Forhold, som jeg antager nu fra begge Sider belyst tilstrækkeligt til at man paa Sagens nuværende Standpunkt kan fælde en grundet Dom derom. Efterskrift. I Prof. Worsaaes Efterskrift er det ikke angivet, hvor- mange Ben- og Hjortetakstykker der bære utvivlsomme Mærker af slebne Stenredskaber. Stp. I Mødet var fremlagt: Fra Académie Impériale des Sciences de St. Petersbourg. Mémoires, Tome Ill Nr. 2—9, Bulletin, Tome II Nr. 4—8, Tome III Nr. 1—5. Fra Bociété Géologigue de France. Bulletin, II Série Tome XVIII fra 22—43. 1861. Fra Académie des sciences, arts et belles-lettres de Dijon. Mémoires de I'Académie Impériale des sciences, arts et belles- lettres de Dijon, 2 Série Tome VIII. 1860. Fra Universitetet i Krel. Schriften der Universitåt zu Kiel aus dem Jahre 1860, Band VII. Kiel 1861. Fra Geographische Gesellschaft 7 Wien. Mittheilungen, Jahrgang IV, Wien 1860. G. Cybulz. Anwendung der Plastik beim Unterricht im Terrain- zeichnen. Leipzig 1861. Fra Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Kultur. Acht und dreissigster Jabres-Bericht. Jabr 1860. Breslau. Abhandlungen. Abtheilung fir Naturwissenschaften und Me- dicin 1861. Hefte 1—2. Breslau 1861. — Philosophisch-hbistorische Abtheilung 1861. Heftl. Breslau 1861. Dr. Ferd. Roemer. Die fossile Fauna der silurischen Diluvial- Geschiebe von Sadewilz bei Oels in Nieder-Schlesien. Eine palaeonthologische Monographie. Breslau 1861. se MM Til hele Aaret henhørende, Åf indenlandske Medlemmer har Selskabet i Aarets Løb tabt et Medlem af den physiske Klasse, Professor, Dr. phil. P. Pe- dersen, Directeur ved Livsforsikringsanstalten, R. af Dannebrog, Selskabets Kasserer, og dets Medlem siden 4åde Novbr. 1842, I sine tidligere Aar var han et meget virksomt Medlem af Selskabet, og navnligen af dets meteorologiske Comitee. I de senere Aar var hans Helbred saaledes svækket, at han neppe kunde arbeide, hvilket allerede i Begyndelsen af Aaret bevægede ham til at opgive sin Stilling som Kasserer og Medlem af den meteorologiske Comitee. Af udenlandske Medlemmer har Selskabet tabt F. C. v. Savigny i Berlin, berømt som Jurist og Statsmand og F. Chr. Sehlosser, Professor i Heidelberg, en af Tydsklands berømteste Historikere. Selskabet har i det forløbne Aar været samlet i 16 Møder, hvori der er holdt i7 Foredrag henhørende til de physisk- mathematiske Klasser og 6 Foredrag henhørende til den histo- riske Klasse. En Afhandling af et udenlandsk Medlem (Hansteen i Chri- stiania) er meddeelt og trykt. Selskabet har i Aarets Løb understøttet Udgivelsen af »den naturhistoriske Forenings videnskabelige Meddelelser« og lovet at understøtte Prof. J. Langes »nye spanske Planter« ved en Subscription paa 20 Exemplarer. 432 Istedetfor nu afdøde Professor P. Pedersen, der i Begyn- delsen af Aaret havde ønsket at fritages for Kassererforretningen blev Hr. Prof. Bernhardt valgt til Kasserer. Hr. Prof. Worsaae blev valgt til Medlem af IKassecommissionen istedetfor afdøde Prof. Jiirgensen, og Hr. Docent Thomsen til Revisor istedetfor Hr. Prof. Bernhardt. Secrelairen, hvis 5-aarige Embedstid var udløben i April, blev gjenvalgt. Selskabet staaer nu i Forbindelse med følgende videnskabe- lige Instituter: Fyens Stifts literaire Selskab i Odense. Universitets-Bibliotheket i Kiel. Gesellschaft fir valerlåndische Geschichte i Kiel. Det astronomiske Observatorium i Altona. Vetenskaps Academien i Stockholm. Videnskabernes Selskab i Upsala. Universitetetet i Lund. Universitetet i Christiania. Videnskabernes Selskab i Christiania. Videnskabernes Selskab i Trondhjem. Det norske Departement for Kirke- og Underviisningsvæsnet. " Academie der Wissenschaften i Berlin. Physikalische Gesellschaft i Berlin. Die naturforschende Gesellschaft i Danzig. Die schlesische Gesellschaft i Breslau. Die Konigliche Bibliothek i Hannover. Gesellschaft der Wissenschaften, i Gåttingen. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft i Wiurtzburg. Academie der Wissenschaften i Minchen. : Das astronomische Observatorium i Minchen. Naturforschende Gesellschaft i Halle. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde i Giessen. Physikalisch-åkonomische Gesellschaft i Konigsberg. Koniglich såchsische Gesellschaft der Wissenschaften i Leipzig. Magnetisches und meteorologisches Observatorium i Prag. Kaiserliche Osterreichische Academie der Wissenschaften i Wien. "Geologische Reichsanstalt i Wien. Die Kaiserl. Konigliche Geographische Gesellschaft i Wien. Centralanstalt fir Meteorologie i Wien. Naturforschende Gesellschaft i Zurich. Société de physique et d'histoire naturelle de Généve. Société Vaudoise i Lausanne. De koninklijke Academie i Amsterdam. Selskabet Natura artis magistra i Amsterdam. Hollandsche Maatschappy der Wetenschappen i Harlem. Videnskabernes Selskab i Utrecht. Het Provinzial Utrechtsche Genootschapp van Kunsten en Weten- schappen i Utrecht. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen i Batavia. De Naturkundige Vereniging i Batavia. Konincklijk Nederlandsch meteorologisch Institut. Académie Royale de Belgique i Bruxelles. Académie Royale de médicine i Bruxelles. "Observatoire astronomique i Bruxelles. Koyal Society i London. Geographical Society i London. Geological Society i London. Zoological Society i London. Linnean Society i London. Chemical Society i London. Museum of practical Geology i London. The Astronomical Society i London. The Radcliffe observatory i Oxford. The Royal Observatory i Greenwich. Royal Society i Edinburgh. 48k Det astronomiske Observatorium i Edinburgh. Irish Academie i Dublin. The Catholic University of Ireland. Geological Society i Dublin. Dublin University zoological og botanical association. Philosophical Society i Cambridge. British Association. Literary and philosophical. Søciety i Manchester. The geological Survey of India. The philosophical Institution of Melbourne. Académie des sciences i Paris. Société géologique. de France. Museum d'histoire naturelle i Paris. Société météorologique i Paris, Académie Impériale des sciences, belles-lettres et arts i Lyon. Société Impériale d'agriculture, histoire naturelle et arts i Lyon. Société Linnéenne i Lyon. Académie des sciences, belles-lettres et arts i Rouen. Société des sciences maturelles de Cherbourg. Société des sciences naturelles de Strasbourg. Académie des sciences, arts et belles-lettres i Dijon. Académie des sciences et lettres i Montpellier. Société Linnéenne i Bordeaux. Real Academia de sciencias i Madrid. Observatorio de marina i San Fernando ved Cadix. Académie des sciences å Lisbonne. Reale Accademia delle scienze i Neapel. Accademia de nuovi Lincei i Rom. Istituto Veneto di science, lettere et arte i Venedig.” Reale Accademia delle scienze i Turin. Videnskabernes Selskab i St. Petersborg. Det astronomiske Observatorium i St. Petersborg. Observatoire physique central de Russie i St. Petersborg. Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. Société des Naturalistes i Moscou. La Société d'Agriculture i Moscou. The American Philosophical Society i Philadelphia. The American Academy of arts and sciences i Boston og Cambridge. The Smithsonian Institution i Washington. The American Geographical and Statistical Society. The Lyceum of Natural history i New-York. The American Academy of Natural Sciences of Philadelphia. The editors of the American Journal of Science. The American Åssociation for the advancement of science. The Academy of sciences i St. Louis. The Californian Academy of natural sciences i San Francisco. The Micbigan state agricultural Society. The Ohio state agricultural Society. La Société des Naturalistes de Ja Nouvelle Grénada i Bogota. Observatoriet i Chili. Ordbogs-Commissionen. Trykningen af Bogstavet U fortsat og næsten tilendebragt. Commissionen for Udgivelsen af et. dansk Diplomatorium og danske Regester. Trykningen af Begesta diplom. hist. Dan. Tom. poster. sect. III (Kong Christian IV.s Regjeringstid) fortsattes i 1861, og i Løbet af Aaret tryktes 6 Ark (123—128). Den meteorologiske Comitee. Da Professor P. Pedersen i Anledning af Sygdom i Be- gyndelsen af Aaret udtraadte af den meteorologiske Comitee, foreslog Comiteens tvende andre Medlemmer (Forchhammer og Steenstrup) at optage d'Hrr. Professorer d' Arrest og Holten, hvilket Forslag Selskabet bifaldt, og den meteorologiske Comitee bestaaer nu af de nævnte 4 Medlemmer. 436 Da Selskabets meteorologiske Observatorium paa BRyssen- steens Bastion var meget brøstfældig og trængte til en saa be- tydelig Reparatur, at den næsten kunde betragtes som en Ny- bygning, besluttede Selskabet paa Comiteens Andragende at flytte det til Rosenborg Bastion for at en nærmere Sammen- virkning af begge Observatorier og et lettere Tilsyn med det meteorologiske Observatoriums lagttagelser kunde tilveiebringes. Selskabet bevilgede 1788 RØRdir. til denne Ombygning, som imid- lertid formedelst den tidlig indtraadte Vinter maatte udsættes til næste Åar. Ifølge Comiteens Andragende bevilgede Selskabet endvidere, at nogle Veirtabeller, der ere udkomne under afdøde Prof. Pedersens Sygdom, og hvori der er opdaget Feil, skulde om- regnes og omtrykkes. Priisafhandling. Den phwysiske Klasses Classenske Opgave. »Som Besvarelse af en for det Classenske Legat i Aaret 1860 udsat Priisopgave er indkommen en Afhandling med Motto: »Wer einen Thaler fur das bezahlt, was er sich selber fir eine Mark machen kann, handelt nicht weise«. Forfatteren til den nævnte Afhandling har aabenbart mis- forstaaet den stillede Opgave; thi istedetfor at behandle en eller anden ny eller forbedret Anvendelse af Landets Raapro- dukter med en saadan Detail, at der lader sig gjøre en Be- regning over Fordelene ved samme, har han givet en Oversigt over den hele Række af Fabrikationer, som Landets Raapro- dukter tilstede, uden dog at give den Detail, som Opgaven fordrer. Udvalget antager derfor ikke at kunne indstille denne Af- handling til Priisbelønning. 437 Da imidlertid Afhandlingen indeholder mange praktiske Vink, som kunne have Værd for forskjellige Fabrikanter og derfor for- tjene at blive bekjendte i en videre Kreds, foreslaaer Udvalget, uden iøvrigt at kunne samstemme med Forfatteren i alle de i Af- handlingen udtalte Anskuelser, at Selskabet, saafremt Forfatteren maatte bestemme sig til at lade Afhandlingen trykke, tilstaaer ham et Honorar af 150 RØdlr.« Kjøbenhavn, Januar 1862, G. Forchhammer. E. A. Scharling... J. Thomsen. Priisopgaver. Den mathematiske Klasse. Nevil Maskelyne har flere Aar igjennem, i Særdeleshed i Aarene 1767 og 1768, påa Greenwicher Obervatoriet anstillet hyppige Meridianobservationer af svage Stjerner fra syvende til tiende Størrelse. Disse Iagttagelser antages at kunne levere et bety- deligt Bidrag til Udvidelse af vore Stjernefortegnelser, og de ere uden Tvivl af Vigtighed for Stellarastronomien, baade paa Grund af deres Ælde og den dem tilkommende Nøiagtighed; men de ere hidindtil ikke blevne reducerede. Af denne Grund udsætter Videnskabernes Selskab sin Guldmedaille for en streng gjennem- ført Reduction af disse Obvervationer, saaledes at de deraf for en bestemt Epoche udledte Middelpladser samles i en Katalog og derefter sammenlignes med de Positioner, der senere ere blevne bestemte ved La/ande, Bessel, Argelander, eller muligviis maatte kunne hentes fra andre Kilder. Den plysiske Klasse. I mange Tilfælde kan man ikke med tilstrækkelig Nøiagtig- hed og Sikkerhed paavise Sukker, Dextrin, Gummi og Stivelse 438 ved de hidtil anvendte Reagentier. Dette gjælder navnlig, naar et eller flere af de Legemer, som betegnes ved ovennævnte Navne, i ringe Mængde forekomme blandede med andre or- ganiske Stoffer. Da det imidlertid ved mange Leiligheder kan være af Vigtighed at have baade fine og charakteristiske Rea- gentier for at paavise ovennævnte Legemer, udsætter Selskabet følgende Spørgsmaal: Hvorledes kan man med Sikkerhed be- stemme Tilstedeværelsen af Stivelse, Dextrin og Sukker i dyriske Vædsker og Væv? Den historiske Klasse. Det under Vztruvs Navn opbevarede antike Skrift om Byg= ningskonsten antages i Almindelighed paa Grund af ydre Vidnes- byrd for at tilhøre Augusts Tid. = Imidlertid synes hverken Forfatterens konstneriske Smag eller hans techniske Dygtighed eller hans Sprog og literære Dannelse at vidne om den antike Culturs blomstrende Dage. Da de i denne Anledning fremsatte Betænkeligheder endnu savne tilstrækkelig Drøftelse, og det overhovedet synes tvivlsomt, hvad Værd der bør tillægges Vitruvs Regler, ønsker Selskabet en omhyggelig Undersøgelse af denne Forfatters Tidsalder og Kilder. Det Thottske Legat. Der forlanges en historisk-statistisk Fremstilling af Brødets Tilvirkning i Danmark fra de ældste Tider til Udgangen af 1861. Som Punkter, man især ønsker Oplysning om, anføres følgende: a) Hvorledes ere Hærene og Flaaderne (Militairetaterne) til de forskjellige Tider blevne forsynede med Brød? b) Hvilke For- anstaltninger har Regjeringerne Tid efter anden truffet for at forskaffe Kjøbstadbeboerne godt og billigt Brød? c) Hvorvidt have de større Landbagerier fortrængt Huusbagningen, og hvilke national-oeconomiske Fordele ere herved opnaaede? d) Hvilke 439 ere de vigtigste Forandringer, som ere foretagne deels med Bestanddelene til Brød deels ved Deigens Æltning og Bagning? Man gjøres opmærksom paa, at de forskjellige Patenter, som "ere tilstaaede i dette Aarhundrede, kunne give brugbare Op- lysninger, og at Afhandlingen maa saavidt muligt være forsynet med oplysende Tegninger af de i Besvarelsen omtalte Ælte- maskiner og Bagerovne. Præmien er 200 Rdir. Det Classenske Legat. Af den paa et givet Terrain faldende Regn-! og Fugtigheds- mængde synker en Deel ned i Jorden; men en Deel af den i Jorden nedsynkende Vandmængde bliver i Aarets Løb atter suget op til Overfladen, hvor den fordamper eller optages af Planterne, og det er derfor i Virkeligheden kun en Deel af den hele Vandmængde, som i Aarets Løb synker ned i Jorden, der vil vedblive at synke ned, til den træffer et underjordisk vand- førende Lag, som kan aflede det. Den Nøiere ved denne Be- vægelse af Fugtigheden i Jorden kjende vi ikke, og Selskabet ønsker derfor at fremkalde en Række af Undersøgelser over disse Forhold og navnlig over de Vandmængder, som een Cubik- fod af Jorden indeholder i ulige Dybder under Jordoverfladen og til forskjellige Tider af Aaret. Undersøgelsen over denne Fugtigheds Bevægelse maa fore- tages mindst een Gang hver Maaned med samtidige Prøver, tagne af Jorden i Dybder af %2, 1, 1%2, 2, 3, 5, 7 og 10 Fod under Overfladen og til bestemt angivne Tider, saavidt muligt midt i Maaneden. Man ønsker Undersøgelsen udført med en af vore sædvanlige Leermarker med Leer-Undergrund. De tagne Prøver maae strax veies, derpaa tørres ved kogende Vands Varme, indtil de ikke tabe mere i Vægt, og denne Vægt maa ligeledes angives. Jorden, hvoraf Prøverne tages, maa, med Undtagelse af Overfladen, der gjerne kan være behandlet, være naturlig, 440 urørt Jord, og Prøverne for Undersøgelserne maae alle tages fra eet og samme Terrain. De nærmere Forhold, hvorunder dette befinder sig, samt Maaden, hvorpaa Prøverne ere tagne, maae nøiagtig beskrives, og Prøver af Jordlagene i de forskjellige Dybder bør ledsage Afhandlingen. Da det er vigtigt, at Iagt- tagelserne udføres saaledes, at man ved Hjælp af de undersøgte Jordprøvers Fugtighedstilstande nøiagtigt kan bestemme den Til- stand, hvori Jorden befinder sig i sit oprindelige Leie, maa Vægten af et bestemt Maal af -denne ikke sønderdeelte, men ved Vandets Kogepunkt tørrede Jord bestemmes, og deraf Vægten af een Cubikfod af saadan Jord beregnes. Forsaavidt der ikke i en passende Nærhed foretages Ob- servalioner over de faldne Regn- og Sneemængder, vil det være nødvendigt samtidigt at udføre en Række af Iagttagelser derover paa sævanlig Maade. Paa Grund af de betydelige Omkostninger, de til denne Undersøgelse nødvendige Gravninger ville medføre, forhøjes Præmien til 300 Ødlr., og der udsættes derfor denne Gang kun eet Priisspørgsmaal for det Classenske Legat. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne belegnes ikke med Forfatterens- Navn, men med et Motto og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Belønningen for den fyldest- gjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgmaal, for hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af October Maa- ned 1863 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor Dr. G, Forchhammer. Sags- og Navnefortegnelse. Affinitetslære, bygget paa de chemiske Processers almindelige Charakteer,… Af Doeent J. Thomsen. S. 100—134. Ampelisca, en Amphipodeslægt, monographisk behandlet af Prof. Dr. H. Krøyer: S. 224—225. Apostolisk Tidsalder, de nyeste Forhandlinger om denne Gjenstand for Prof. Dr. theol. E. Scharlings Foredrag. S. 1—65. AÅstarte, punisk Guddom, snart svarende til Juno, snart Maanegudinde, 0.s.v… S. 95—96. Baal-Melkart, punisk Guddom, lignende Herkules. S. 95. Baal-Samin, punisk Guddom. S. 95. Balæniceps rex, en stor Vadefugl, ifølge Prof. Reinhardts Mening nærmest beslægtet med Scopus umbretta og altsaa nærmere med Storkene end Heirerne. S. 135—154. Bartletts Undersøgelser af Balæniceps. S. 151—154. Bjørn, Hovedet af en usædvanlig stor saadan funden i en Tørvemose nær Kjærteminde, fremlagt og oplyst af Prof. Steenstrup. S. 165—166… Blæksprutter, see Cephalopoder. Borsyre i Søvandet, Undersøgelser herom meddelte af Conf. Forchhammer. S. 379—391. Cephalopoder, det aabne Hays'; et Overblik over de i Kjøbenhavns Museer op- bevarede Dyr af denne Gruppe meddelt af Prof. I. Steenstrup. S. 69—86 og 157; Chemiske Processers almindelige Charakteer, fremstillet af Docent Thomsen. S. 100—134. Chusor-Phthah, punisk Guddom, sammenlignet med Hephæstos. S. 96. Colding, Stadsingenieur, meddeler en Undersøgelse over de frie Vandspeils-- former, som danne sig i prismatiske og cylindriske Vandledninger,. naar Vandføringen igjennem hele Vandledningens Længde er con- stant. S. 159—162. Cranchiaslægten blandt Cephalopoderne, med dens hidtil kjendte Arter… S. 70—80. 442 D'Arrest, Prof. Dr., indtræder i den meteorologiske Comitee, S. 65; frem- lægger en af Selskabets Medlem, Prof. C. Hansteen i Christiania, indsendt Afhandling, S. 394—408. Eschricht, Etatsraad , beretter om Hr. Jourdains Bekræftelse af Prof Z. Jacobsens Undersøgelser over Portaaresystemet. S. 166. Esmun, punisk Guddom, sammenlignet med Æsculap. S. 96. Europas Regnforhold undersøgte og fremstillede af Prof. Holten. S. 231—232. 'orchhammer, Cfr. Dr., gjenvælges paany til Secretair, S. 157; meddeler For- tegnelse over de i Universitetets Samlinger opbevarede Meteoriter, S, 225—229; giver Resultaterne af hans Undersøgelser over Salt- mængden i Middelhavets Vand og over Forekomsten af Borsyre og Leerjord i Søvandet. S. 379—391; Guddomme, puniske, som de fremstilles paa phøniciske nordafrikanske Mynter. S. 94—98. Hansteen, Professor i Christiania, Selskabets Medlem, meddeler: »Magnetiske lagttagelser paa Island og Spitsbergen«. S. 394—408. Holten, Prof., indtræder i den meteorologiske Comitee, S. 65; meddeler Re- sultaterne af hans Undersøgelser over Regnforholdene i Nordamerika, S. 87—93; ligesaa over Regnforholdene i Europa, S. 231—232; Hornbech, Dr., forærer Selskabet et af ham udarbeidet topographisk og et dertil hørende Triangulations - Kort over Øen St. Thomas i Vest- indien. S. 66. Islands. o magnetiske Forhold fremstillet af Prof. Hansteen. S. 394—408. Jacobsens, L., Iagttagelser over Portaaresystemet hos Fugle og lavere Hvirvel-— dyr bekræftede af Hr. $. Jourdain. S. 166. Jourdains, S., Undersøgelser over Portaaresystemet i Fuglenes, Krybdyrenes; Frøernes, Fiskenes Nyrer, anmeldte i Selskabet af Etatsr. Eschricht. S. 166, Kassecommissionen forelægger Regnskabsoversigten for Aaret 1860, S. 67; Prof. Worsaae vælges til Medlem af samme i afd. Prof. Jwirgensens Sted, S. 68; fremlægger Udkast til Selskabets Budget for 1862. S.292—294. Krøyer, Prof. Dr. H., meddeler som Prøve paa en fornyet Bearbeidelse af de grønlandske Amphipoder en monographisk Behandling af Slægterne Oedicerus og Ampelisca. S. 224—225. Lange, Prof., Udgivelsen af hans Arbeide over nye spanske Planter anbefales af den physiske Klasse til Understøttelse. S. 229. Leerjordens Forekomst i Søvandet bevist af Conf. Forchhammer. S. 379—391. Leachiaslægten blandt Cephalopoderne med dens to Arter.” S. 80—83. Magnetiske Iagttagelser paa Island og Spitsbergen fremstillede af Prof. Han- steen i Christiania, meddelte S. 394—408. Makar —= Baal-Melkart. S. 95. Medlemmer, ingen nye optagne, S. 431; ældre, tabte i Aarets Løb, S, 431. Meteoriter, Fortegnelse over de i Universitetets Samlinger forekommende meddelt af Conf. Prof. Dr. Forchhammer. S. 225—229. Meteorjern i Universitetets Samling. S. 225—228. Meteorstene i samme. S. 228—229. Meteorologisk Comitee. S. 435—36. 443 A Middelhavets Vand, speciellere Gjenstand for en Meddelelse af Gonf. Forch- hammer. S. 379—391. Miller, Prof. Dr. £., meddeler Oversigt over de puniske Gudebilleder. S. 94—98. Mynter, puniske, give en Forestilling om de puniske Guddomme. S. 94 og flg. Nellikeolie, Forsøg paa at omdanne den ved en længe fortsat Ophedning deels i lukkede og deels i aabne Rør, meddeles af Prof. chem. Schurling. S. 134. Nordamerikas Regnforhold undersøgte af Prof. Holten. S. 837—93. Oedogonierne, Bidrag til deres Morphologie gives af Dr. Chr. Vaupell. S. 213—224. Med en Tavle. Oedogonium regulare, ny Art, beskrevet S. 213. Oedicerus, en Amphipodeslægt, monographisk behandlet af Prof. H. Krøyer. S. 224. Ordbogscommissionen. S. 435. Ouka, punisk Guddom, svarende til Minerva. S. 96. Parker, P, W., hans Undersøgelser over Benbygningen af Balæniceps, S. 142—151. Pedersen, Prof. Dr. P., ønsker formedelst sin Helbredstilstand at udtræde af den meteorologiske Comitee. S. 65. Platin, Beretning om Midlerne til at smelte større Qvantiteter af dette Metal gives af Prof. Scharling. S. 134. Philichthys æiphiæ, en ny Snylteslægt hos Sværdfisken, beskreven af Prof. Steenstrup. S. 295—305. Planter, nye spanske, af Prof. Lange, S. 229; centralamerikanske, af Prof. Ørsted, S. 229; Oedogoniernes Forplantning, af Dr. Vaupel/, S: 213. Priisafhandlinger, indgivne og bedømte. S. 436 — 437. Priisopgaver, nye udsatte. S. 437—440. Puniske Gudebilleder, en Oversigt over disse efter Nordafrikanske Mynter givet af Prof. Dr. £L. Miller. S. 94—98. Regndælter, de sædvanlig antagne. S. 87. Regnforholdene i Nordamerika, Gjenstand for Prof. Holtens særlige Under- søgelser; Resultaterne af disse, S. 8$7—93; ligesaa Regnforholdene i Europa, S. 231—232. Reinhardt, J., Professor, meddeler nogle Bidrag til Kundskab om den store "ved den hvide Nils Kilder opdagede Vadefugl Balæniceps rex, S. 135— 154; forelægger Tavlerne til første Hefte af Prof. Ørsteds centralam. Flora, S. 229; vælges til Kasserer, S. 432. Scharling, Prof. theol. Dr. E., fortsætter Udsigten over de nyeste Forhandlinger om den apostoliske Tidsalder, S. 1—65, og meddeler Bemærkninger om de kritisk omtvivlede Ord i 1 Joh. V. 7. 8, S. 169—211. Scharling, Prof. chem., meddeler nogle Forsøg paa at omdanne Nellikeolien ved en længe fortsat Ophedning, S. 134, og Beretning om Mid- lerne til at smelte større Qvantiteter af Platin, S. 134; Forsøg med at tilberede aldeles fuselfri Vinaand af de forskjellige i Handelen forekommende Arter af Sprit og Brændeviin, S. 154—1355. 444 Schultz, Capitain i Sø-Etaten, tilveiebringer paa Togtet med Corvetten Heimdal omhyggelige Prøver af Middelhavets Vand fra ,mange Punkter og forskjellige Dybder. S. 380. Scopus umbretta, en afrikansk Storkefugl, nærmest beslægtet med Balæniceps rex, SLS Secretairen vælges paany, S. 157; see iøvrigt Forchhammer. Selskaber, som træde i Forbindelse med Videnskabernes Selskab: Det kon- gelige physikalsk-økonomiske i Konigsberg, S. 65; Dublin University zoological and botanical Association, S. 230; Academiet i Turin, S. 434. Skrifter, fremlagte i Selskabet: S. 65—66; 66; 86—87; 93; 985—99; 155— 156; 157—158; 163—164; 166—168; 211—212; 230; 295; 376— 378; 391; 430. Spitzbergens magnetiske Forhold fremstillede af Prof. Hansteen. S. 394—408. Steenalderen, dens Deling i to forskjellige Tidsaldere efter Prof. Worsaaes Mening, S. 66, 233—?294, 409—429, men ikke efter Prof. Steenstrups, S. 66, 68, 305—376, 430. Steenstrup, Prof. J., meddeler nye Bemærkninger om Steenalderens Tvedeling m. H. t. Prof. Worsaaes Fremstilling af samme, S. 66, 68, 305— 376, 430; forelægger Overblik over de i Kjøbenhavns Museer opbevarede Blæksprutter fra det aabne Hav (1860—61), S. 69—86; Fortsættelse af samme, S. 157; fremviser og oplyser et i en Tørvemose i Fyen fundet usædvanlig stort Bjørnecranium (af Ursus arctos L.), 165— 166; beskriver en ny Slægt af Snyltere, der hos Sværdfisken (Xiphias gladius) lever i Hjernekassens Knogler (Philichthys Xiphiæ), S. 295— 305; St. Thomas i Vestindien, et topographisk og Triangulationskort over samme foræret Selskabet af forhenværende Physicus Dr. Hornbech. S. 66. Sværdfisken, en ny i Hovedets Knogler snyltende Dyreart og Slægt (Philichthys Xiphiæ) beskrives. S. 295—305. Taonius, ny Slægt af Cephalopoder. S. 83—85. Taut-Kadmos, punisk Guddom, svarende til Hermes. S. 96. Thomsen, Docent J., holder et Foredrag over de chemiske Processers almin- delige Charakteer og en paa denne bygget Affinitetslære. S.100—134; vælges til Revisor, S. 432. Thuro-Chusartis, punisk Guddom, sammenlignet med Harmonia. S. 96. Thorup, Borgerskolelærer i Nykjøbing paa Falster, indsendte til Museerne et stort, mosefundet Granium af en Bjørn. S. 165. Vandspeilsformer, som danne sig i Vandledninger, naar Vandføringen igjennem hele Ledningen er constant. S. 159—162. Vaupell, Dr. Chr., hans Bidrag til Oedogoniernes Morphologie anbefales til Optagelse i Oversigterne, S. 213; findes optaget S. 213—224. Videnskabernes Selskab træder i Forbindelse med andre Selskaber: Det konge- lige physikalsk økonomiske i Konigsberg, S. 65, Dublin University zoological and botanical Association, S. 230. — Dets i Aarets Løb ved Døden tabte Medlemmer, S. 431, 23 Mødet den 14%" Juni. Comiteen til Bedømmelse af Hr. Dr. Vaupells nedenstaaende Afhandling anbefalede den til Optagelse i Selskabets Oversigter, hvilket Selskabet bifaldt. Bidrag til Oedogonternes Morphologie, af Dr. Chr. Vaupell. Oedogonium regulare mihi. Planta dioica; filis femineis diametro %/,oomm paulo latioribus, sporangio non tumido; micropyle distincta; sporis maturis aurantiaco-fuscis. Filis mas- eulis diametro feminea non ægqvantibus, antheridis inter siugulas cellulas dispositis 3-4 locularibus; antherozoidiis e loculis dehiscentibus demum erumpentibus. Jeg har iagttaget denne Planteart i det vegetative Stadium, under Befrugtningen og i Frugttilstand. I det vegetative Stadium ere Traadene svømmende paa Vand- fladen, men frembyde forresten i denne Tilstand ikke noget sær- egent; ved første Øjekast seer man saavel af Celleindholdet som af Kapperne, at de -henhøre til Oedogontum-Slægten. Kappernes Antal er sjælden større end fire. Indholdet bestaaer i Reglen, foruden af Celleslimen og Bladgrøntet, af guulgrønne Kjærne- legemer, hvilke (Fig. 1 nm) saavel ved en lysere Farve som .ved deres Størrelse afvige fra Bladgrøntskuglerne; da de ved Jod farves blaae, kunne vi efter de Bary") benævne dem Amylon- Kjærner. Disse Legemer forekomme hos mange Arter af Oedo- gonium-Slægten til Ex. hos Oedogonium grande, og de ere over- hovedet ikke sjældne i Confervernes Orden, saaledes hos Zyg- nemerne. Bladgrøntet fremtræder paa forskjellige Maader; det kan saaledes være tilstede i saa rigelig Mængde, at Cellen faaer et mørkegrønt Udseende, men oftere er der ikke mere deraf, end at Cellen bliver lysegrøn og det af en temmelig lys Farve. ”) 4. de Bary Die Familie der Conjugaten Pag. 2. Bladgrøntkuglerne kunne i Plantens Ungdom, før den begynder at fruktificere, være leirede i parallele Rader, men oftere ligge de uden synlig Orden. I det første Tilfælde ere de meget smaa, hvorimod de ellers ere noget større. Hvad selve Cel- lernes Størrelse angaaer, da er det navnlig Længden, der varierer. I Reglen kan denne sættes lig det dobbelte af Breden; men der optræder ogsaa enkelte Celler, som ere saa korte, at deres Brede overgaaer deres Længde (Fig. 1 6) eller er ligestor dermed, hvorved de blive kvadratiske. Disse Celler afvige tillige fra Nabocellerne ved deres mørkegrønne Udseende, samt der- ved, at de ere Skedeceller. I Begyndelsen troede jeg, at det var vordende Antheridier eller Sporangier, men da jeg har seet disse Organer danne sig, uden at de korte mørkegrønne Celler forandrede sig, synes disse ikke at være andet end vege- tative Geller, der ere standsede i deres Væxt. Paa eet Voxe- sted udmærkede Planterne sig derved, at alle Cellerne vare af en kvadratisk Form. Sværmkorn”), som ere bevægelige Smaalegemer i Celle- slimen og hvis Betydning endnu er ukjendt, optræde ogsaa hos vor Årt, men ere der sjeldnere. Af Ovenstaaende fremgaaer, at Gellernes Indhold og Form ikke altid ere ens, men underkastede Forandringer, hvilke be- tinges dels af det Stadium, hvorpaa Planten befinder sig, dels ogsaa af Voxestedet. De Exemplarer, som findes i Søerne ved Jægersborg, ere saaledes ganske lyse af Farve, hvoriraod i dem, som voxe i Lergravene ved Jægersborgallee, Bladgrøntet er mere concentreret. Exemplarerne med kvadratiske Celler har jeg samlet i Havedammen ved Tjørnegaard. Mærkeligt er det, at Exemplarerne af denne Art ikke frem- bragte nogen Sværmspore; i hele den Tid, jeg har dyrket Planten, har jeg ikke seet nogen saadan danne sig i dens Celler eller ”) De ere udførligt beskrevne i min Afhandling » Iagttagelser over Befrugt- ningen hos en Art af Slægten Oedogonium« 1859 S. 21. HEER Videnskabernes Selskab, Skrifter, udgivne eller understøttede til Udgivelse, S, 431. — Dets faste Comiteer eller Commissioner: Ordbogscommisionen, S. 435; Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatorium og Re- gesta Diplomatica Daniæ, S. 435; den meteorologiske Comitee, S 435—436; Kassecommissionen, S. 67, 68, 292—294; Comiteer til indsendte Afhandlingers Bedømmelse, S. 436—437. Udsatte Prisopgaver, S. 437—440. — Besvarede Prisopgaver, S. 436—437. De i Aarets Løb modtagne Skrifter eller Bøger, see: Skrifter. Videnskabelige Instituter, med hvilke det staaer i Forbindelse, S. 432—435. Wieselgreen, Dr., hans nye Prøvelse af 1 Joh. V. 7. 8. underkastet en Kritik af Prof. theol. E. Scharling. S. 169—211. Worsaae, Prof., holder et Foredrag over Tvedelingen af Steenalderen, S. 66; S, 233—294; imødegaaer Prof. Steenstrups Indvendinger imod samme, S. 409—429; vælges til Medlem af Kassecommissionen, S. 68. Ørsted, Prof. Dr., Tavlerne til første Hefte af hans Værk over Centralame- rikas Flora, hvis Udgivelse understøttes af Selskabet, forelægges af Prof. Remhardt. S. 229. ( so ra sl PO no 29 SR N re Sr øR Trykfeil og Rettelser. . »tile læs: sig . »hos Pringsheim« læs: hos Pringsheims Årter . »den« læs« denne »denne« læs: Sliimmassen »oftest« læs: ofte . f. 0. »neppe en Dag« læs: allerede inden en fuld Dag . »Sxærmspore« S læs: Sværmspore »Spærmspore« y (PSR Ta j i died Ide ones så BEN ERE iz mk 3 ud i ske st SUE SE T t ER ( ] < ! É k: g rr st SE" e: . g ' 2 i Fr MA alter. REE 4 == i ig i Sk SELE : GERE: are? " beset Rd myrer — nielsen ÅG ; fis GE W y 5.1 == X: … gt." Jå "re AF: LE OKSER z ik SP Fis Fa er ig er Fa 2 PEN — DE Si £ 7 SEE Sk Roe . je. i Abel > HS SER AERES ER Be SET SELE Sk; EEN SN es ÅR eE,r SE SIE PIONEER 2 Rå NE Ruse MERE 28 E: LEN i B: ram de p i: Æ33 Ad 42 aen FAR: > KÆG 1861. KEE FRE me rer APEE Thermometer i Skygge mod Nord. = == == Ti == ="; == er DER = T =a 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. Å | | Jorden. Jorden. | der dagl. Middel Lavcest. Høiest. N Vande. | | Corr.-0708 | Cels. | Cels | Middel. fl 2Efim, ag Middel. | | | | | 1 1338,"62 | 338,70 | 338,"77 | 13949R./ 1193 | 2299 1385 | 1391 | 1592 2 | 38, 56 98, 421 38,701) 15,75 1153,5 | 26,5% (551500 ESBEN 3'|35,99/) 56,701 | 36, 39] 15,82 46,0 | 25,0 | MAE NS SEE AJ 36, 83) 37, 01)! 36, 94) 145% 1 146 21,9 | 14,0 13,3 | 145 5t | 37, 89 137,+86 | 37, 62) 15,25.) 148 | 423,;8 | 1419 SSD Re 67134, 761.535, 33 | 3550 1915515315 | 14,9 24 4 14,1 13,3 | 15,2 71 37, 12/37, 05| 36, 811. 15,79. | 1371 | 224 15,90 So EES 81754, 37754, 0452499 44.655 NDS 005 13570 544 142 | Re 9 | 31, 04! 31, 47| 31, 96! 12,82 | 15300 4950 55 | 13,0 14,1 di 10 | 32, 30! 33, 37! 34, 53)! 12,22 | 12,5 19,8 |! 153,0 12370457 ! | 1151'435,85) 4557780) 5571418 1193516 | 18;5 128 12,5 | 13,1 | Rc 12 | 36, 28|' 36, 26) 35,780 14,02 | 10,8 | "22,9 | 1995 | 12,3 13 | 34, 78| 34, 08| 33, 44| 16,45 | 10,8 | 27,8 | 13,6 | 128 | 135 |. a 14 | 36, 67| 37, 11) 37, 10! 12,02 10,3 19,5 13,5 | 12,8 13,1 15 | 35, 35| 34, 60! 34, 09| 11,29 9,5 17,8 12,9 125 OM di 16| 36, 25! 36, 69! 36, 99| 13,39 | 12,8 | 22,9 | 13,0 | 12,6 | 11,9 17 | 36, 00| 36, 50! 36, 74| 13,52 12,9 315 13,27 US) Er d 18 | 39, 28| 39, 60! 39, 47) 12,82 | 11,3 22,6 | 13,2 151156 19117377797 85712958 10571045 000 | DE REE SED! (1967 20136, 77 1 36," 71 36; 169 ADT 16] 122 07 155 1231 21 | 37, 43! 37, 31! 37, 30| 11,95 | 11,5 | 20,3 | 13,0 | | 11,58 d: | || 22 | 38, 50) 38, 60| 38, 58| 11,45 | 10,3 | 18,4 | 192,6 | 41,4 23 | 35, 81| 34, 18| 34, 43| 10,39 9,6 18,515 425 114153 di DASE SSNEEN SDS 49 EST 9,59 11,0 17,4 12,0 | 19,2 d 25 | 34, 04! 34, 74| 34, 99| 11,22 | 7,8 19,0 11,957 | 11,3 26 | 36, 89| 37, 09| 37, 20! 10,25 10,0 1973 | OR 1137 27 1 37, 27| 36, 63| 36, 541 10,297) 8,8 181 11185) hære di 28 | 37, 84| 37, 57| 37, 54) 12,29 | 10,0 20,8 11,770 | 12,2 29311374 14 (83683) 53615] US 5 SE AE Rod 12,0 | (420 30 | 35, 36! 34, 91! 35, 451 10,72 13,1 19,0 129M) 117 de 31815 353122 11553162 135, 5701511.025] 80 470 1% | | 11,3 1) Thermomeltret itu. Middeltemperatur, 1861. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 1-10. 14,35. 14,09 1861. 34 Aar. er he DE "20,53 Par. Lin. 28,98 Par. 22-31 11,07. 12,76 1-31. 12,86. 13,47 zust. ' Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende su, Sne ke. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. [4:—181 ORTENSYEREVSVE VNIVE HSV. NE 2 Bl bb Eb] —19 OSS: SY SVÆR SSO EN DEDE SE KE] AS 82. VÆR KSOS SOS SV: sv ES SE || ne 19 —17: 0,14 | SV. SViSESIVER VSIV BE eee IDE Er fn TD til 162—22 0,68 | VvSV. VSY. SSV. SSV SEE Ge] TE SE TS] S SSY. VNV. VNY. SEE DEA NE JETNETET ER JIA] VSVStVv VNV. VNV EN RE PT PIG ÆNDER fr JR] 1 og Sv. SSVSmSVE SV. FEED BEDER bl 3. SÅBNIEVSV. EVNV NV NNIV: BER 0 E ms DIS bI SA] VINEN VS OINN VE NIY: 300380 07335 ED SKEL ANDS KE (il -131—161. VNVEEN VEN SV VE ES DES SEE mmm bl 0,74 | NV. væ SV. SE Je 9 5 rn DIS DR DE 14 med Torden. Sy. SSVæSSV. SV: HEDE SEES] al DT] ER SE 0,68 | v. ve: NV. VNV. SEVEN DENISE bl EbKØRbI SEK 63 og VINE RESENS OS VINNIE DDA ERE SS ram Som EK] ; 2,66 | VNV. VNV. .SV. S. EESTI SED SED til 153—232. 2,00 | SSO. SSO. S. VER ESS SE I mm mn m SEM 0,70 | VNV. MEE EVENN VS S. VE PIR DET ER KklSSEb IE DIK] S S: SI SSO. ORDO as RE | kli KEE DL pl SV VSVæESVLVSVE VÆRE 3543 KINDER Eb] SK] 32 SV. SV. OVSV V. VS 3383355 S UK SEE BIS DI SED] V. VSV. VNV. VNV. ZEZE SDN IDE IE DES DEDE] i SV. SVISV.VNVE SE SEE ES ere DE sf al] 17. SSG DVNIVE VEL SOVE VS VER 3 EOS SÆR DD MS EGEBI ROBEN DI 0,71 | Stille Stille N. NNO. OOS SE bib SDS hb] OSAS AN VE VIN VS NIVE So. UBRR DAR er BE BER NT) BERTI BERTEL 2 og 9— Va YSV. SV. NV. IRGEETSERÆS Hm Em SB] SAR] BIN: NV VINVSEOVUNVE [VEND RDS ERE HE] BEDE Tr SE] 9] VSVÆN SN, SE SSO. ets ER RE DES bISEbIER KI Forden 121—16. S. vø NVÆREEVNIVE ESS Æ MNS Sm Eb ISK] 0,81 t Sv. VÆ VNV. NV BRS 5 0 EDI SED IERRDT SEND] Vindforhold. 1861. 76 Aar, 1861. 76 Aar, NÆSTE 0,02 0,06 SIFSEE; 0,12 0,13 NDS 0100 0,05 SVO ØE 0,18 Øs. 000 0,08 Neel 0,27 0,23 SØ 0/05 0,10 NYE 0:22 0,16 Stille .. 0,02 — 0,01 nest sauna mdk gemene er nn nen b PNG É ps sy "4 id k lø rå mm 4 i tå vi | Ø ' ie k i ii føl å rn hi h um i (3 såe tu U AL) || é w” i k i "a.j u Re JE sæl g EX en (452 i.e i vyugndk e ate > EN: ' Én & is [7 he KOL j &j Rs j sl) | sig h UL å ”- US ig å || j i mm i (dl | i In % | å | , så SF 2:13 tør STÆ ed ak == = 7] sd Ng solens ABG KL GE FRE» Mt se lg ENE, cd ul Krede erndtpede SBS må s a rdr ok Fr: 186å. | of re NE ar mee BME ER Thermometer i Skygge mod Nord. E | . | SE: Fod over Jarlenss Kær | rr Bale un- 9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. H F , En Torden, er dagl. Middel | Lavest. Høiest. £ Vande. | | Corr.-0909 | Cels. | Cels. Middel HKLSSES Middel. | I 1 [338,69 | 338,35 337,"73| 82012. 794 | 1399 | 929 993 21036, 481 36, 54)! 36, 43) 8,51 | 8,4 | 14,9 9,0 9,3 30] 38, 48 13883 67 "38,09 884 1 78715160 | o0 9,3 | Taag Al 40, 35| 40, 95| 41, 05| 7,38 WB sn a |8 9,2 54 41, 60! 41, 161440, 27) 8,18 | 5,1 | 113,4 8,4 9,2 67138568 7 5002 | og 7 ars HE Nod 70 159:51910 FAO 06) 539595 5701 RRS 4 ed Æo DN 1 9,0 8 | 39, 66| 39, 40| 39, 01! 8,54 ENE Ene] 9,0 9 | 37, 54| 37, 30| 36, 92) 10,18 88-| 15,6 |" 78,500 94 TO EST ET SSR 03) 1558 32 EST 08 0 | 15,3 8:85 | 9,1 1191558755 57106 | 5577161 18:61 Sr ER BT Gr (ES: 9,1 121137, 044 158; "00 38, 80/1 193687 41136.) M1ÆA 8,8 9,2 | do. 1371 445 78841 861.44, 785 834 | 6,6 TATE 8 SER) 9,1 141 49, 51| 42, 49| 42, 23 Dar 86 14,0 8,6 9,0 1571457850 743: 90" 492 454 (08 787 85 ON 80 | 8,9 16 | 39, 90| 39, 24| 38, 70| . 8,84 Sa MED See | 9,0 | Regn 1701 8390350 1590095 | AO SAD 7 oa 60 400 RR SEE 8,4 18 UA 75) | 4175: SA RA ga RS 9,0 | 8,2 | 83 1901 849:555) Hua 852) 2415405 HERR 6 74 1 AS TS 28 8,3 20 | 42, 16| 42, 10| 41, 481 - 7,38 655 | ER | 8,3 51850, 76 | 13901557 385160 En as 5 10 SE ERE 8,4 | Regr 22 | 39, 73| 39, 98| 40, 15| 6,24 310 | 111857 7 8,3 DBJ IE AO) 54) 407119) (74022 HH 6.80 57,53 RS 7 2 RER 8,2 2A | 41, 65| 41, 80| 41, 90) 5,94 15555 10180 HEE 8,2 | Taag 2549 43) 492 07] AL, 82 MEBSBE 5552405 OR 17770 26) 41, 66| 41, 16| 40, 64) 5,91 5,9 987.07 rr 27 | 39, 86! 39, 76| 39, 90! 4,81 4,0 JN EGE ÆT 28 | -40, 27| 40, 09! 39, 89! 5,68 5,1 GAS (BØRS 29 | 39, 17) 38, 92! 38, 48) 5,48 | 4,8 86 REE | 7,3 90"| 37, 08! 367% 82/36, 57 TSUN sb 67] | 7,3 Regn 311136; 25 (535782 555742 IM 5,08 00 RR0 6 6,3 |S2r7,2 do. | | | | RES Se NE ESS EEE EE e ME] Middeltemperatur. AUS TE 72 Aar: Maanedlig Vandmængde. EM DA igen 1861. 34 Aar. FE DES 2 2,90 Par. Lin. 27,4 Par. Lin 9931. 55518 105.73 1-31 1,52 7,01 ctober. Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. SSV. S. SSO. S. FREIRE RÆ bl. blik ST k] SSO. SOME S: SSO. se il GEUS bl DIED KI 1—83. S. Stille NV. VNV. (Des ER 5 RR SEN NV vø N. N. Kæssesset KL KIS OKI KIS S S. S. SSO. FRR; (555457 SEG NH 7) 1 1) ISEN) HR] Ss SSVEæRVE NV. 1: STRESSE: bl DSE kl VNV VÆR VNVEER NVE SES al IEEE | EET 1 Br] NÆ S. S: S: f Uras USERS NNE DA blu DC KIS ER] Stille SES SVEN SS ORE KL KI NDR KI 0,27 | SSV V. NV. SÅS ETS ES Eb DESK SKE V. SV. SSO. SO. LER, (EO RE SY kl. kik: mm Smaaregn 0:—9 OMOMKOSOESSOMSSSVERESVE ASM Km mm Sek 91—15. 1,50 SV: SKÆR KK ÆRESKT OR 4 (SÆSON, | bib SE BIS 0,06 | SO. SSO. SSO... SO. SST LSE T mit bla bem 0,05 | SO. S SSO. SO. SEE BEM KER SER Kl 1—921. S; S: Sg SV. 5 Eee FRESK 5 g0e 7 Bl BIER bI SM OM RVNV SENT UN NE | NES STÆNDER NNO. ONO: <0:; (8) ME Em ØR SED RB] (8) 0. ONO. SO KER 33 3 Em KS mk] OS0. OSO. OS0O 0. SS Re. SR SER HT ae) BED gs EN :—19. o: OLESON SO HRG RS 00 EDER SE DI SBI 0,29 | SO. SSV. O0Æ SSO! SE En SE, US US) LER SEN NE RE SSO SSO: S: S. VSSE FED ASES VS) HS] HET) SEAN :—11 og 232 til 007) s. Stille SS So. KORS ns mk ig atter 21 til 0,13 | s0. SOMRSOSESSE: HE SES ES SEES E REN] Fry t- 0,08 | SSO. SSO. O. NO. IRSKE Km SED EEK SE NOMRKONOOSOSTNOS RS RS RE mn Em SEE] ONOSFONO: 10: OSOS NT 35 AKSE MIS UN MIDI SOM SK] OS0. 0. 0. O. BEG SE SN LER TEDSE Fo ID —10. co: 080. 5: S. I FRE 187 FEE SØREN ERE DSE —15. 0,21 | SV. S8y NO: 0S0: SES ERE FAD SÆT SY BE TUT Fa] Vindforhold. 1861, 26 Aar. 1861. 76 Aar. NØ 0,04 0,06 SEER, 0,28 0,13 NOØF-0;06 0,07 sva. 009 0,13 EB RER 0,16 0,12 VE OT 0,21 SOF 021 0,13 NY 007 0,17 SA skuret søstld hal mune & æ as kamre RSS Bad Met FS RE TES 5. NS SE då ar fat fat .F—d TREE TE" SS + JAN MEN MET WISKE BENN i Føe pe Ak lat Fiut "Fk USED” FØDTE SK RER TE HER NER ER i C ( ART RT ÆRTER - 14) ii sst En HH ar ER KvJask fe dd KO LL! id 3, ad £ æ i bd in X] ; gø ls t a di f | j rA då . i, hf i reg hat TA sd ik 1) ” SÅ, < dt | "AH i i: tår ks Q ER: CORRNW a t Ci Gt sene: is mi å lg | ry É é É— || w- ml i ' is flet £ F 2 OR 09 W73- BRET, MT Flor, fås HT ET” Jes fre". FRORR åen dd 100 Horde tt ar se gået Å FRE RR ø'| Jet TØ 2 gg åer VER KT" im le KDE 2 ” ' Å 2 KU Ki" n E Id (i LE. æR mi så ! Te Sigt so sr så sl sa i re ge SER FERM Fo (- 30. OND BAD MD Ar £ I aA 4 i KE 1 RE 4 sti. tar då Å i i ' k in i» HÆLA ar” JE É: AGE Næ = PAR 2%A n gr RGVE 34 i re RsS HU. ir SE SÆR i VISA: stør & Es i Y Ås Sk 2 i . f el 7 i n SEE - a W ml i uke” Er fis Sraiher -< pg e Wi? KS LT 4 SOREN are 7Æ i bd su; ; Fre AT. Mai: IR i «2: AES FYSEYET ESK Fee: il ralk: REESE SSR FEE y (ASSETUJ ibbed |" SK i sled CARD så vær br æ ! É h" | fle i Funder, HESS Es ses ut (CS ER SEER EST SAN ARE "3 LAB GREASE, 0 i LLR Fr NET SETE SEE" ÅD NT ÆBLE FE" 8 8" RES fre (op MER TSATSE 8" NER 1 ME 53 EN sÉ FARER 8 BE Fr (Ud æ rå pe SQ g & 7-3 BER | aceg TYR K RUNE FREE SER KA JE. OR Et KAST 1-00 TABE kroer fe] 43 9% BE Age] fe — FDR BR = mv: kb Age i ER Re KOR "SER 08 j , WX - … RA sE > TER JE Erna åt SR Es rad FE Dug FSU Æ 3 BE ok BRE på He te SAT EL ER STEL EEN” Sa AGE RED MEST ag (es 1861. N bx RUDE) ESSEN Thermometer i Skygge mod Nord. = SA IRENE: i EERrSn |. ASE E SEES DEN ål Fod over Jorden. trin N e red. 9 Formiddag | Middag. | 4 Eftermidd. | — = Torden | Ternen RR Biddel Lavest. Høiest, Middel. | Kl. 2Efm. Nande- i Corr.-07 10 Cels, Cels. Middel. IVAR FESTE ST TREE SSD RES OT og] 39938rR.| 295 891 691 694 Regn 2 | 29, 47| 29, 71| 30, 04| 4,30 3,9 7,3 6,1 6,3 3 | 29, 49! 29, 77| 30, 65| 2,90 1,3 6,8 5,7 62 | do. A | 33, 91! 34, 32|734, 83! 4,20 0,0 7,5 5,2 61 dog 5/4 35, 581 35, 91| 35,891 6,37 6,1 | 10,5 5,6 6,2 |> don 6 | 34, 91| 34, 96| 34, 84! 5,50 5,8 8,8 6,0 6,2 T (20597 "og; 34.90, 921% 4.77 A,Å 7,6 6,1 6,1 do. 8 | 30, 67) 30, 64| 30, 45| — 3,00 2,9 6,8 5,8 6,1 9 | 30, 66! 30, 50| 30, 451 2,40 |—0,9 5,8 5,4 Re TT 10 1731,540'431,753 | 33,530 3,53 1,0 6,4 5,0 5,å do. 11 | 33, 80| 34, 03| 34, 40! — 4,60 4,3 7,8 5,0 530 dor 12 | 36, 85| 36, 80| 37, 00! 3,50 2,0 6,9 5,1 5,2 13157157 8577051 57408] 530 3,5 6,3 5,0 HD: | do 14 |-30,.12 1928, 23) 27,681 4,07 3,5 6,5 4,9 4,3 do. 15 | 24, 39! 23, 80| 23, 66|. 2,77 å,å 6,3 5,0 3,9 TIGRE SUEDE ES SDS RE SAR frå] | — TS ERE NET 1,4 4,2 3,0 177] 34,757 1341748 5483 20 00" 41 44 3,8 2,9 | Sne 18 13877239, 86 AD 51 Kog EET ES 0g 3,4 2,3 19 | 40, 68| 39, 97! 38, 51) 1,20 |—0,8 3,1 31 28 | Regu 20 | 35, 76. 35, 94| 36, 07! 6,10 3,3 9,6 SM DT ! 21 | 33, 77| 33, 83| 33, 88! 5,67 6,1 8,8 4,6 3,2 22 | 29, 06| 28, 90| 29, 14! 5,40 6,0 8,6 5,0 3,3 23 | 26, 66| 27, 16| 27, 58| -3,00 4,0 5,8 4,8 3,1 | Regi 24 | 32, 76| 33, 79| 35, 05) 0,23 0,0 2,8 ål 2,9 25 | 39, 85| 39, 58| 39, 051—0,17 | —4,9 2,5 3,4 24 96 | 35, 121733, 37) 32,591 3,07 1,3 6,4 3,2 2,3 | Regi 27 (35, 14| 35, 20) 35, 271 — 3,10 2,5 7,9 3,6 2,8 98 | 35, 36| 35, 77| 36, 16) .2,33 1,5 4,9 3,7 2,9 | Taag 29 1.36, 89| 36, 63| 35, 57). 2,80 1,0 5,1 3,4 3,2 | Regr 30.1 33,785 153, 52 133,135] 7,00 5,1 9,8 4,1 3,1 U 1-10 11-20 21-30 1-30 Middeltemperatu 1861. 4,09. 1,91. 3,24. 3,08. r. 72 Aar, 4,52 2,85 2,09 3,13 Maanedlig Vandmængde. 1861. 47,65 Par. Lin. 34 Aar, 23,25 Par. Li Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende Regn, Sne &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dognet. | 4 Gange i Dågnet. 233— SOSMFSSOS stille Stillet | EROS OS DI SÆDER DIRT E 1,01 | S. S: SEINSSY | IRON ESS ms DENE mÆNb] 5—8. O80MESN:. FSSY. SO: N. FÆSTERE blSEbESE DIRK 171—233. 0,07 | V. SV. V. SEE SEES NET BE TT 18:— OG JEVSVENSVS EFV SS SR SEE Em SE mn SE mn 0,97 | SV SSVSMSOSKSSV 15582: 35RE3: må DISKEN Bb] 6—101. JE GORI RSOSEESSO: FSSVETS SV ESS ÆRE TEE SS EN SA SAD ESKE 4,13 | SV. SVÆESve SVENN FEDE EM EK Am mn SØ 1—11 og 204—213. VÆ SV. S0. 0S0 SE FE EEN TEE SE OL] gro 078 So Sv. SV VINV | (3830 10] bN Eb DIE 64—10 og 21—23. 1,64 | s. SOFT FSV. "SSYE SS 1 SES mn Eb] mn SE 0,56 | SSV. VSV.. SV. SV. 1 10 bl. bl. bl. bl 17;3—215. SSO LSSOSRO: OS ERE SR SSO Em SEE SE mn 61—16, 17:— 0:96" KHOSO.…0S0 OSOÆ SV | 4 6. 5, 13: mm mm 6,77 | S. SSOFKSSO ROS ARRAS 68 Km Km Em nm ONO: ON: "NNO!TNOSIB8S:R 8:76: 6: ms "mmm : og 11—181. 13,29 0. 0. OSPENOM IN GES 85 82 ENS SE Bb] 2,01 | NO. NOSPEN OG: SE ÆRE 351. MT SHE MÆRKES EM 163— OS SVIRRVSVESE SVT SVEA ERAT RSS DI Km SE og 20— 2,42 | SSV. V. V. VS RAR SAS SAS mb SE SE 4, 131—151 og 207 — 0,71 | SV. SV: VSVE "SSVS II. IR ISS Fr Umm Em Em 3. TAS ES VÆRRE VSVEEVS VEEVS VER | ASSR S SEÅ SERRA DJS DIS DSE :—10 og 181—202. 0,66 | SV. SVN SIVS-RVSVE IN IEL ØN BÆRE 3: ms bl bl kt LEV. VERENVE VINE EET SD SEKT SMK] V. VSV. SSV. SSV TERESE kl. bl. m. m TE ER ARSER 0,25 | SSV. SSV. SSV. SSV.| 7. 7. 6. 6. | m. m. m. m 123. 3,05 IISSVERTSSY "SYV. SV SSG SEES DISK ESSENS a 163—181. SV. SVERTOVs VE OLES IEEE mn ER DL SEKS] og til fra 157— V. SV... SS ÆSSVE NSSS bils "mmm 3 1,58 USSV.- SSV.. SV. SV 45 0433 732 Hm ms mn Vindforhold, 1861 76 Aar. 1861, 76 Aar, N0702 0,07 Sae 0,15 0,13 NO. 0,05 0,09 SV 0,29 BÆR 0,07 0,11 VÆR: 0,16 0,17 SO. . .. 0,09 0,11 NV. .78.002 0,09 Stille . . 0,02 & K RT i ES É - ' ø =" I z ”, ø lines amaftett såe sake tå HET RL PTE ES At ARVET ; oe "La rv i ørvå inn I dd ut li "tj dl tat w ma Ft i ie åd $ Frost | ii y lle dyt m" ds i e LØ sl RS 5 æn i. AG sum øl ar di ti fm Vé % Va MV need: RE an bengmmedsrg id, 3 ME [Å mamnness z KE. fk - ska mange høtngs me RH inst på Mis i å JE eg - NE 14 A FS Rå" rat red i 1861. D er Barometer, nede til 09 Reaumur, Thermometer i Skygge mod Nord. = 54 bre RE ERE BE I I = 27 Fod ål Fod over Jorden. 2 Fod un- = over Jorden. 1 "Fod i 3 2 FOR ER RG, 9 Formiddag.| Middag. | 4 Bftermidd. 2 fa Jorden. Jorden. red Middel FEER TER | Håiest, É SØ o iddel. i | Corr.-0707 | Cels. | Midde Kl. 2Eftm Cels "| Middel. | | 1 [333,13 |332,793 |333,,24| 3940r.| 396 | 898 | 49% 397 | Regn 2 | 38, 52 39, 03/ 39, 64) — 1,80 | +3,6 530 17 0 3,3 3| 41, 51) 41, 83| 41, 93)—0,30 je al | DER 3,1 A 1149 1570049 35] AL 136 | 25 550 0,08 RO 3,3" 16409 5 | 40, 43| 39, 97| 39, 17) 0,00 |— 4,6 ISA) 717 3,1 923 | sne 6115870) 58 41 | 57,781] 00 | BO HER 5 3,0 27 | Regu T | 35, 15) 34, 43) 34, 17) 035381 0,4 181,3 1 ER 2,7 8'| 34, 06) 34, 03/434, +51;) 4816 | +1;0- Syn (54 ;400 UD SOREN R er 91 39, 09| 39, 22) 39, 38! 2,56+| 1,4 432 LT 29 150 10 | 39, 70| 39, 62! 39, 45! 3,26 | 4,0 50 2,6 2,9 3,2 | Taag 11) 13872791 65874 | 3000 55 || 13 5,1 | 3,0 3,1 3,2 | Regn 12 1.:39,.55139, AT) 39, 7 290 | 2/8 5. | 3,1 3,1 131:37,731 556070 36, ARIER SAG | 248 5,34857 3,3 3,1 14134, 40701053; 781 83363) 4968] AMET SD 50 3,6 3,2 | Regt 15 | 30, 21) 29, 75/30, 581..22,66 Så 1 086,6 | 3,8 3,8 3,2 16 1.:347732 | 34, 65] 35, 2%) 12%36 0,9 6,0. 570 3,7 3,2 17 | 36,031 35, 45) 34, 64 1x:3,70' |» 250 56027 2,3 3,1 | Taag 181 73278881132 560" 5385 | BED 0 55.0 30058 ES 3,4 2,9 1971 395362 | 357 93 | Bx0 ES DA DEO SEES SES 08 og 3,5 2,9 20] AE AA 41182 4403 1 100 ER 6] RON 3,2 2,3 21; | 40; "25539; OSS OM EON 1766 | 1,37 | 13.80 ELG 3,071 72,5 99 | 38, 78| 38,742/4377 951 3,03 | 25 | 54 | 23 2,9 2,9 951 40117374, 02% LA 36 So SS ER no 3,0 2,3 24 | 40; 18 40771940; 718 1 2400) 0 |, 3,65 109 2,3 25 | Taag SD ERE TRE EET SDR HEGER les rt 025: 2,8 2,2 2% | 41, 03| 40, 81| 40, 66| 2,20 |=25'| 3,8 | 2,7 3,0 22 27 Å 44, 53| 44, 91| 44, 73|. 0,23 | "70,0 331595 401 rage hø > er: 98 | 43, 48) 43, 13) 42, 70! 2,10 | 0,1 38-20 2,9 2,2 59 158 98 | 138 ST ESB RE] TORE RE ED EOS 29 2,3 30] 43,19 | "43, 179M aA? "95 | =—0,94 | 16 1,3 | 2,0 2,9 1,3 31 140, 7162 59,452 3373 561 12083 | TE 4 0 TET 25 1,1 | Regi | Middeltemperatur, 1861. 72 Aar. Maanedlig Vandmængde. 11071037 175 11291, 555. 0,85 22-31 1,49. — 0,34 1251 ages N 075 1861. 34 Aar, 9,12 Par. Lin. 19,80 Par. Li Regn, Sne &ec. 111921: 0,08 SSVESV. MISS V Sv. Se ord 0 EDI DISEDISERKTE IRS DENNE SER VS VERNE NVE EGE ERR NE To SET NYESTE VYNV. VNV. NNO:. ONO. ' EStk 18; Sas [SR] FAN Be] SNE O. OS0. SSO. SO. ker SES ENE ORLA] BEA js DB ETE 19—23. SSO. S0. OS0. OS0 VRIES SEES EDI SED DIE 8—153. 0,10 | S'0. OS0O. SO so see So ENS Umm 2,13 | SO: SO. SSO. SSO SEREGE SEE] | NODE 1 bre 1 95—183 221:— 0,92 | SO S0. S0. SSO SEE SENGE MEE oser -1, af og til & 2— - 0,29.| SV. SV. "SS SSO BASE SMS Em SO mm SE -17:. 2,23 | SO. S0. "SSO: SS0 STS RESS Ha So SAN SEE i BRL S SSO ESS OFRSSV: SV REISE 5 ETS SPS ER SE mM Mm SM - 121 & 1—20. 1505 HSV. VS ESSVESS VE RESET SR] Em Em SA 0,06 | SV. SV. "SSV. SSV TNM Em Frem Eb 23— SSVÆSY. ARN SVS VSIV 10550 335 RBR Em ENE =121. OVA SNE MSN SV NV BSN SS EMNE EEK 0,02 INV. NNV. NNV. NNV ES IØ UD ISRPEN KEDE J— NNV. NNV. SV. V USE 5 mn mm -123, 0,87 | v. NV. NNO. NNO, | 3. 3. 3. 75. | m. bl. bl. m. I NNO. NNO. NO. NO. EGER SEN ESTER rr LENE NO. NVE SV. Vv ra RE BEES] IBENS SEE NDS 0,06 | S. VÆ NE Vv RR St Pr ER ene ET ING 0,10 | SV. SV: NVE VNV- SEERE, | 716% mk mk SRKI NV: NV ONN v 30 LET KLEE KTS K ME g Regn fra 6— 0,06 | SV SV. FVNV. NE MEE sn EN rr rn 20 007 JEV. Va AN V Ute ROSES mm SS 592, YNV.… VSVoR SV 4 SV DE LS mm Em RK vs NO. sø SV. Sd, TIA SED IREDE VSy. 1 SV VNV. V REDE EEN EN re Lon VARVS VNV: OVNV; N ASLAN 3. Hr mn ARR NO. NO. NO. Stille 3. ra RR (0: KE SR RIS SKI 11—201. SSU S Vs HVEN ESVE I DRE FSA ROS or SE Sr Vindforhold. 1861. 76 Aar. 1861, 76 Aar, N BM 003 0,08 SEERE 0,10 0,12 NOS 008 KODA so 09 VO e- 0,03 0,13 Ves Ens 0,18 0,16 so 0152)" 043 NV....0,15 — 0,08 Vindens Retning 4 Gange i Dågnet. Stille . . 0,01 4 Gange i Døgnet. Vindens Styrke | Luftens Udseende 4 Gange i Dågnet, då z tøpssrs—n jp - te en arme SKUDT "- chaden dr UE i æ (ir É , ' ø slet] an ig ø ii surt md Æ lbk vad ANUS Di Abel i Musi em mi ! d ig. - i "| > | ø ZF i i Pos P (4"a ha] PN ro ” id P LN EAR TE ' FASER i Jr, £ - ”| å lø i 1 Fe f E MURE TET i å i i iv ÆG k å Fl É & … i gg av Rø E (U i. i hu | så … T- le | ver ti CR æ « W i RELÆ LE 24 us 1 gg « i hk va u ØS vek, i ener LÆ 1000 | rr ser i LUS | ASE TER EETE "| | æ 2 gr » id , å Er" (Y] sån AC mn mi '; vær... dda ! "ac Sl RE "AL. i ER: KRAVE TREE Se Fe FE PRT SENT F- PEN NIARN SA i gi" i DEN i; us bre JF Bad, sake 2d wide ÆT ra VW Å Ti om 7 KRAN SARLAMRÆR i ”2 Fy låne BANEN LORT ALS 1) JW AV Fa vv ” u " a i 1-48 jr ; A tå mi be nel. PSP - i dg" MEE (Æ ( 'z BR SEES SEA gt øn TYNEN i" | il mm. I I nm SR se I i É id z 2 od Kr. male MENE ui oe ER: ? ' AZ n ÅR, re rn "4, LÆ RG ' vr FF. ft ide: SRLLNR GREN "SKS ae" »& SR Fi Ar SA AND ca SLET ENN NUR oe AT Y nl ave & m i ER sk i | bal KE 1 6 hd i; Sk 5 A FRE se” CA EN ERE br REN ML ZW3 me KYS ner New York Botanical Garden Libra