HASTE FNS SAL RAMEL AOA AA AREDER "FMK p lgd DAR ÅR Kor "DAT SÅ VON V/S NANA Å h (fg WA: n. VW 'g KONG LAB NE sd oå ' AAU URAN | MA! NM 7 ÅL [i 1 Bl As ER MÅ TR 9 TÆLLEREN 400) MAL ILAR TAN AR SALEN LAKE RAS ANER Ban 2 AV N, FADE ÆLY I ER Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1878. Med 1 Tavle og Bilag af Bogliste samt med en Resumé du Bulletin de I'Académie Royale Danocoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1878. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrylkeri. 1878—79. Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at forelage en be- stemt Sondring imellem Berelningerne om Forhandlingerne i Selskabels Møder og de i disse Hæfter meddelte Udtog af Afhandlinger eller mindre Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- tegn blive brugt i Stedet for Ornamentlet, saaledes at f. E. (3) be- tyder << 3 . ;; Aargangens enkelte Numere udkom : Nr.1: den 12te September 1878. Nr. 2: den 19de Februar 1879. K 3% FIKRARY W VORK 'CAK =N Indholdsfortegnelse tl Aargangen 18'78. Side Indholdsfortegnelse .......…… SES TEEN" ETT BESES PEERS se . (3)-(4). Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom- Eee RER ret rl na ERE ET SKR TREE Tre Te ta VO TES (5)-(12). 1. Møde den ilite Januar. Oversigt ...5..00000e 000. (13). ku 1 2åde Januafr:; (Oversigt "sa msr. eele ele miele es 6 (14). 0 — 8de Februar: ; Oversigt riis ld else FEDE fe Sa lee ve (14)-(21). — — — Prisopgaver for 1879... 00 e (15)-(21). Hr "— 22de Februar: "Oversigt. 2 222 ae eee et el ekelte (21)-(22). i | 8de Marts, / Oversigt | 0 sale eee sd ele et elle eo Fk (22). Be —.22de Marts: Oversigt 000 se eee es me ge (23). Overordentligt Møde den 29de Marts (Carlsbergfondet).....….….…. (24)-(32). kue den sle April: " Oversigt s 23003 er ae nr sa ALE sense (32)-(38). == — — Regnskabsoversigten for 1877 .....- (33)-(34). 5 — 26de April. Oversigt . 3000000. 0 3 VE KE (38)-(43). == 1 0de: Mai. Oversigt: 11 lE verde ge] eee slete;e (44)-(45). ——— 2å4de Mål... Oversigt raids eter ge ne . (45)-(46). Overordentligt Møde den 13de September (Carlsbergfondet), . . . + (47)-(49). 11. Møde den ilte Oktober. Oversigt. .......…. RENEE . (49)-(50). sæe—— — 2bde. Oktober: Oversigt 200 ae eee anes (50)-(52). BE Be November:…'Oversigtsse slekels dige ae tevens … (52)-(61). & 14. — +— 22de November. NAEVNT har Sa ME NR ERE RES als (62). 55 6te December. "Oversigt 033) near se (63). SI .16. — — 20de December. Oversigt ...... SDR Ao JES TNFES'ETTD): — — — Bidse For TET Ds SR Re (64)-(67). T Tilbageblik paa Aaret 1878 ........ ERE VER RE i RS Betænkninger afgivne til Selskabet: &Æ Betænkning (Madvig, Ussing, Holm) angaaende Udgivelsen af Dr. R. Christensens Skrift om Athens Topographi.....-...…… (35)-(36). 9 Betænkning (Steen, Zeuthen, Oppermann) over Lærer Bies Afhand- Sy "… ling om Kongruenser og deres Anvendelse i den Diophantiske me DE EN ERE SUE FEE ED. rr Lr SER SELE (40)-(43). RR ra KIIN : Side Betænkning (Barfoed, Jørgensen, Topsøe) over Cand. polyt. 7. Thomsens Afhandling om Sammensætningen af Træernes Ved (51)-(52). Betænkning (Reinhardt, Steen, .Holm, Liitken, Zeuthen, F. Schmidt, V. Thomsen) angaaende Kassevæsenets Ordning .….…....….… (53)-(61). Indberetning af Direktionen for Carlsbergfondet for Aaret 1877-78. (68)-(72). Meddelelser: J. L. Ussing. Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter I. . . . 1-6 S. M. Jørgensen. Bidrag til Koboltammoniakforbindelsernes Chemi 7-35. Julius Thomsen. Sinusmanometret, et Apparat til Maaling af smaa Different nr SS ser erat ene oe RR RT. Sta SEERE 36-42. H. Krabbe. Sælernes og Tandhvalernes Spolorme (hertil Tavle I) 43-51. R. Nielsen. Om et exact Bevis for Umuligheden af et selv- bestemmende Væsens Indvirkning paa Materien.......….… 52-62. Th. Thomsen. Chemiske Undersøgelser om Sammensætningen af rternek Ved eu pos evs En as RG NIL E 0 Hehe TEE SEER 63-86. Vilh. Thomsen. Niels Ludvig Westergaard, hans Liv og Virksomhed 87-114. Sag=K0p NHVneforkegnelse ars re eee Ye ler et øer eee, ses KERES 115-121. Bilag: Liste over de i 1878 indkomne Skrifter, samt over de Selskaber og Private. fra hvilke de ;ere modtagne s SS SÅS ste SPEER « 1-54. Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et eres Se seere er mr ERE EN EEN e. e de tele EU Leve Eee 1-17. Contenu du Résume. Questions. mises au concours pour T'année 1878.....20-0… . 3-8. Analecta epigraphbica I., par,M… J.D. Ussing 253. as soon SE ReE RENE 9-10. Sur les Ascarides des Phoques et des Baleines å dents, par M. : SES KE ADDERES Sa Sele eee SIRENE 4 SNE SENE : 11-12. Recherches chimiques .sur la composition du bois des arbres, par META. TROMS RV SUN Eee 3 sal el te TELE Gress ERE 13-17. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1878. Præsident: J. N. Madvig. Sekretær: J. J. Sm. Steenstrup. Redaktør: J. L. Ussing. Kasserer: J. Th. Reinhardt. AÅ. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Madvig, J. N., Dr. phil. Konferensraad, Professor i klassisk Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk. afDbg., Dbmd. — Selskabets Præsident. (7/1233.) Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. (24944.) Wegener, C. F., Dr. phil. Konferensraad, Geheimearkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd. (75/1243.) Paludan-Miller, C. P., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- havns Universitet; K. af Dbg.?, Dbmd. (75%/4943.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyns Stift; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (3/41947.) Westergaard, N. L.. Dr. phil. Etatsraad, Professor i indisk-øster- landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (/4947.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Redaktør. (%/1954.) syn 6% Worsaae, J. J. A., Dr. phil., Kammerherre, Direktør for Museet for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum; Kmd. af Dbg!. og Dbmd. (7%352.) Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/4253.) Miller, C. L., Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det Kgl. Møntkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- seum; R. af Dbg., Dbmd. (%/42956.) Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeben- havns Universitet; R. af Dbg. (75/459.) Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket ; R af -Dbg: (24463...) Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øster—. landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (/467.) Holm, E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- sitet; R. af Dbg. (%/467.) Lund, G. Fr. V., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Kathe- dralskole; R. af Dbg. (!”/468.) Grundtvig, Sv., Dr. phil., Professor, Docent i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (/4268.) Rørdam, H.F., Dr. phil. Sognepræst til Brendekilde og Bellinge paa Fyn. (8/12741.) ? Smith, C. V., Dr. phil., Docent i slaviske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. (7/476.) Fausbåll, V., Assistent ved Universitetsbibliotheket. (7/476.) Thorkelsson, Jon, Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg. (7476). Nielsen, Rasmus, Lic. theol., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (4276.) Heegaard, S., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjebenhavns Universitet, (5/4276.) Thomsen, V., Dr. phil., Docent i sammenlignende Sprogvidenskab ved Kjøbenhavns Universitet. (%/4276.) Wimmer, L., Dr. phil., Docent i nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. (%/4276.) ver ORE RE UT eN IN VP KIIN Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og det Kgl. Kunstakademi, Sekretær og Bibliothekar ved det Kgl. Kunstakademi i Kjøbenhavn. (7,77). Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Lund, P. W., Dr. phil. Professor; Kmd. af Dbg.? (?%/,31.) Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (19%440.) Steenstrup, J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i. Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. afDbg.”, Dbmd. — Selskabets Sekretær. (4142). Schiedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjeben- havns Universitet, iInspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. (73/1944.) Hannover, Å., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- benhavn; R. af Dbg. (?/453). Andræ, C.C. G., Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; Stk. af Dbg. (7453). Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kje- benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (!//456.). Colding. L. Aug., LL. D. Professor, Stadsingenier i Kjøben- havn R. afDbg. (!//456.) Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (5459.) Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet og Direktør for den polytekniske Læreanstalt. R. af Dbg., Dbmd. (7/1260.) Thomsen, H. P. J. Jul. Dr. phil., Prof. i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (7/4260.) Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni- versitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/4262,) Rink, H. J., Dr. phil. Justitsraad, Direktør for den Kgl. gren- landske Handel; R. af Dbg. (?%/4964,) Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (!%4964.) K8% Barfoed, C. T., Dr. med., Professor, Lektor ved den Kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (744265). Lange, Joh. M. C., Dr. phil., Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (%%265.) Lorenz, L., Dr. phil., Professor, Lærer ved Officierskolen; R. af Dbg. (/4266.) Lwiitken, Chr. Fr., Dr. phil. Assistent ved Universitetets zoologiske Museum. (?%%470.) Zeuthen, H. G., Dr. phil. Docent i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet. (%/4272.) Schjellerup, H. C. F. C., Dr. phil. Professor, Observator ved Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium. Rf Dbg. 844 3)) Jørgensen, S. M., Dr. phil. Lektor i Kemi ved Kjebenhavns Universitet. (7%/4274.) Schmidt, F. Th., Dr. med. Professor i Anatomi ved Kjebenhavns Universitet; R. af Dbg. (7%475.) Oppermann, L. H. F., Professor, Lektor i Tysk ved Kjebenhavns Universitet; R. af Dbg. (7%475.) Christiansen, C., Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn. (”7/4275.) Krabbe, H., Dr. med., Assistent i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landboheiskole. (7/476). Topsøe, Haldor, Dr. phil., Lærer ved Officierskolen. (%/4977.) Warming, Eugen, Dr. phil., Docent i Botanik ved Kjebenhavns Universitet. (%/4277.) B. Udenlandske Medlemmer =). Den historisk-filosofiske Klasse: [Olshausen, J., Regeringsraad, i Berlin. (7?/243.)] Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R. af Dbg, (5%/4945.) Carlson, F. F., Dr. phil. Professor i Historie ved Upsala Univer- sitet; R. af Dbg. (1/467.) +) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. KIIN Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (!1/167.) Vibe, F. L., fh. Rektor ved Kathedralskolen i Kristiania. (!/467.) Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske Samlinger i Rom. (%/4967.) Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direkter for det asiatiske Selskab i London. ("74 68.) Tassy. Garcin de, Medlem af det franske Institut. (/7/468). Båhtlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. (!"/468.) Mignet, A. M., Secrétaire perpétluel de PAcadémie des Sciences morales et politiques i Paris. ("7/468.) Martin, B. L. Henri, Medlem af det franske Institut. (?”/468,) Bugge, Sofus, Professor i Kristiania. (%%%470.) Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (%/470.) Cobet, C. G., Professor i Leyden. (?%470.) Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. (%%70.) Koehne, Bernh. v., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Peters- borg. (2%70.) Stephani, Ludolph, kejserlig- russisk Statsraad, i St. Petersborg. (70.) Lubbock, Sir John, Baronet, i London. (!%472.) Ranke, Levp.von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin. (3%475.) Unger, Carl R.., Professor ved Universitetet i Kristiania. (!7/4275.) Delisle, Leopold V., Medlem af det franske Institut, Direktør for La Bibliotéque Nationale i Paris. (7/476.) Littré, Émile, Medlem af Académie Francaise i Paris. (7/476). Michlosich, Franz, Professor ved Universitetet i Wien. (8/1276). Dorn, Bernhard, Gehejmeraad, Akademiker i St. Petersborg. (%477.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Chevreul, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. (797533.) Weber, Wr"., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i Leipzig. (7%/12939.) K 10 3% Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (”/;40.) Dumas, J. B., Secrétaire perpétuel de P”Académie des Sciences, Paris; Kmd. af Dbg.? (”/44142.) Fries. El. Prof. emerit. i Botanik i Upsala; Kmd. af Dbg.? (?/1142.) [Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (54245.)] Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. (7%/4950.) Wøåhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (7/454.) Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/454.) (Behn, W. F. G.…… Dr. med. & chir. fh. Professor i Anatomi og Zoo- logi, Dresden. (2/457.)] [Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direkter for det astrono- miske Observatorium i Altona; R.afDbg. (%/458.)] Bunsen., R. W… Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (7%7459.) Regnault, H. G.. Professor, Direktør for Porcelænsfabriken i Sévres. (15/459.) Owen, R. D.. Superintendent over British Museum i London. Medlem af Royal Society. (75/459.) Sabine, Edw., General, fh. Præsident for Royal Society i London. (/1263.) Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris, Medlem af det franske Institut. (%%4263,) Chasles. Michel, Medlem af det franske Institut. (!/467.) Liouville, Jos… Medlem af det franske Institut. (11167). Malmsten, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.? C7467;) Broch: 05. Dr. phil:, fh: Professor i Mathematik i Kristiania. (11/167.) Bernard, Claude. Medlem af det franske Institut. (!/,67.) Edlund, Er… Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akademien i Stockholm. (!!167.) Svanberg, L. Fr. Professor i Kemi i Upsala. (/467.) Hooker, J. D., Direkter for den Kgl. Botaniske Have i Kew. (!/467.) «<< 11 3 Lovén, Sven, Dr. phil. & med. Professor i Stockholm. R. af Dbg. (70). Kjerulf, Theodor, Professor i Kristiania. (?%%470.) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. (%470.) Agardh, J. G., Dr. phil. Professor i Botanik ved Lunds Univer- (18/473.) Huggins, William, Dr. phil. Fysisk Astronom i London. (78/473.) Joule, J. P., Dr. phil. Fysiker i Manchester. (78/73,) Cayley, Arthur, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Universi- tetet i Cambridge. (5/4273.) Haan, David Bierens de, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Universitetet i Leyden. (5/4973.) Hermite, Charles, Professor i Mathematik, korresponderende Medlem af det franske Institut, Paris. (1476). Salmon, George, D. D., Regius Professor of Divinity ved Univer- sitetet i Dublin. (//476.) Cremona, Luigi, Direkter for Ingenierskolen i Rom. (1476). Kirchhoff, Gustav, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin. (17176). Helmholtz, Hermann, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin. (1/476.) Huxley, Thomas H., Professor ved den kgl. Bjergværksskole i London. (1/76). Siebold, Carl Th. E. von, Dr. med., Professor ved Universitetet i Miinchen, (1/476.) Ludwig, Carl, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Leipzig. (/476.) Struve, Oito Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. ("7/476). Allman, Georye James, fh. Professor i Naturhistorie ved Univers. i Edinburgh, nu i London. (4276). Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?%276.) Tait, P. Guthrie, Professor! i Fysik ved Universitetet i Edinburgh. (%276). Ordbogskommissionen: N. L. Westergaard. Sv. Grundtvig tarium og Danske Regester: P. G. Thorsen. F.E. A. Schiern. H.K: Bør aGeR Kassekommissionen: ri N. L. Westergaard. A Steen. E. Holm. Chr. F. Liitken. y Revisorer: L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen. ile AE ES ac spe > 4 13 34 1. Mødet den 11'? Januar. (Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Lutken, Zeuthen, Schjellerup, Jørgensen, F, Schmidt, Christiansen, Krabbe, Heegaard, Topsøe, Warming, Ussing, fungerende Sekretær, Reinhardt.) Lektor Dr. S. M. Jørgensen meddelte Undersøgelser over nogle nye Rækker Kobolt-Baser. Denne Meddelelse er bestemt for Oversigterne. Sekretæren og Kassereren foreslaa at Afslutningen og indgivelsen af Regnskabet for 1877, der ifølge Vedtægternes 2 13 skal finde Sted inden Januar Maaneds Udgang, paa Grund af Sekretærens Sygdom maa udsættes til Iste Marts. Redaktøren fremlagde som udkommet Skrifternes te Række, hist.-filos. Afd., Bd. V, Nr.2: Jul. Lange: «Det ioniske Kapitæls Oprindelse og Forhistorie». Fremlagte i Mødet vare de paa Boglisten under Nr. 1—28 anførte Skrifter. 8: EGE 2. Mødet den 25% Januar. (Tilstede vare 19 Medlemmer: Madvig, Præsident, Panum, Jul. Thomsen, Steen, Joh. Lange, Lorenz, Holm, Litken, Zeuthen, Schjellerup, Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Topsøe, Warming, Ussing, fung. Sekretær, Schiern.) Prof. Dr. Jul. Thomsen foreviste et af ham konstrueret transportabelt Manometer til Maaling af meget smaa Tryk- differenser. En Meddelelse herom er bestemt til at optages i Oversigterne. Prof. Dr. Ussing meddelte nogle kritiske Bemærkninger til et Par latinske Indskrifter. Disse ville blive optagne i Oversigterne. Den fungerende Sekretær meddelte, at Selskabet havde mistet et af dets udenlandske Medlemmer, Henri-Victor Reg- nault, Direktør for Porcelænsfabriken i Sévres, der var død den 19de Januar. Han havde været Medlem fra den låde April 1859. Fremlagte i Mødet vare de paa Boglisten under Nr. 29—52 anførte Skrifter. 3. Mødet den 8% Februar. (Tilstede vare 22 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Panum, Schiern, Jul. Thomsen, Steen, Barfoed, Mehren, Holm, Lutken, Zeuthen, Jørgensen, F. Schmidt, C. Smith, Fausbøll, Krabbe, Hee- gaard, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Ussing, fungerende Sekretær.) Prof. Dr. F. Schmidt meddelte nogle Iagttagelser over Spor af Sygdom paa Skeletter fra Oldtiden; de ville blive optagne i Oversigterne. wK13 4% Universiteteti Upsala havde sendt et Exemplar i Bronze af den i Anledning af dets Jubilæum prægede Medaille, som Selskabet besluttede at sende til det kgl. Møntkabinet. Het Batavraasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen indbyder Selskabet til at lade sig repræsentere ved dets Hundred- aarsfest den 2åde April d. A. Selskabet vedtog at takke for Indbydelsen og lykønske det i Anledning af Festen. Derefter forelagde begge Klasserne i Henhold til Vedtæg- ternes 2 20 Forslag til Prisopgaver for 1878. Efter at Sel- skabet havde besluttet, at der for det Classenske Legat iaar kun skulde udsættes én ny Opgave, da en af Opgaverne for dette Legat, som derfor trykkes paany, udstrakte sig til det indeværende Aar, vedtog det følgende Prisopgaver for 1878. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. Gjentagen fra 1873. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) I den nyeste Tid ere, dels ved Fremdragen af utrykt Materiale, dels ved flere statsretlige Skrifter, vigtige Bidrag blevne givne til at oplyse den danske Adels Stilling til Konge- magten efter Reformationen. Men der maa dog siges at mangle meget i, at delte vigtige historiske Forhold er blevet tilstrækkeligt opklaret, og der vil, navnlig ved Benyttelse af utrykte Kilder, endnu kunne oplyses meget om, hvilken Indflydelse Adelens og Kongemagtens gjensidige Stilling har havt baade paa vort Fædre- lands ydre Politik i Tiden fra 15336—1660 og paa at udvikle de Forhold, der tilsidst nødvendiggjorde Forfatningsforandringen 1660. Idet det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ønsker at fremkalde et Bidrag til at belyse en vigtig Side af hele dette > Bk ces Forhold, udsætter det sin Guldmedaille for Besvarelsen af føl- gende Opgave: At fremstille det danske Rigsraads Sammensætning, dets statsretslige Stilling og politiske Betydning i Tiden fra 1536— 1660, med Tilføjelse af en, saavidt muligt, fuldstændig Forteg- nelse over samtlige Rigsraader i dette Tidsrum. Filosofisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Det maa betragtes som et i flere Henseender betydnings- fuldt Resultat af den nyere Tids Forskning, at Naturvidenskaberne og Filosofien nu gjensidigt vurdere hinanden som uundværlige Faktorer og arbejde sammen som trofaste Forbundsfæller. Som bekjendt er denne Enighed først opnaaet gjennem langvarige og dybt indgribende Grænsestridigheder, idet Empirien og den aprioriserende Spekulation hver for sig hævdede Enebesiddelsen af de Midler og den Methode, som føre til paalidelige Resuliater i videnskabelig Henseende. Den fremadskridende Kritik har imidlertid gjort det indlysende for begge Parter, at Grænsen mellem Empiri og apriorisk Tænkning ikke definitivt lader sig fastsætte, navnlig ikke i noget Principspørgsmaal af gjennem- gribende Natur; at Empiri og Apriorisme forudsætte og forklare hinanden i det Uendelige; og endelig at de dogmatiske Resultater, der forhen fra begge Sider udtaltes med afgjørende Sikkerhed, i det Højeste kunne gjælde enten som ensidige Opfattelser, der trænge til en Fuldstændiggjørelse, eller som Hypotheser, hvis videnskabelige Værd nærmere bliver at prøve og eventuelt at verificere. Et karakteristisk Exempel herpaa haves i Materie- begrebet. Man ønsker da en Undersøgelse af Forholdet mellem det Aprioriske i vor Tænkning og det i Erfaringen Givne, særligt med Hensyn til de om Materiebegrebet i den nyere Tid indførte Hypotheser; og det saaledes, at der herved tillige gjøres Rede dels for den relative Sammenhæng og Mod- + over en ll set SØGE K&17TN sætning mellem Mekanismus og Dynamismus, dels for det viden- skabelige Udbytte, som kan siges at være indvundet gjennem de hypothetiske Forestillinger om Atomer af forskjellige Ordener, Molekuler, «Dynamider» o.L., naar Hensyn tages til Forskjellen mellem .det, der lader sig opfatte gjennem direkte lagttagelse, og det, som først lader sig aflede gjennem Slutninger. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille + 300 Kroner.) Derved, at Delaunay's og Andres Undersøgelser have godt- gjort, at den ene Venusæqvation med lang Periode, som Hansen har indført i sine 7ables de la Lune, er, hvad Koefficientens Størrelse angaar, i Uoverensstemmelse med Theorien, og det paa Forhaand kan indses, at Udeladelsen af dette Led som Korrektiv maa forlange i det Mindste en anseelig Ændring i Maanens Middelbevægelse, er disse Tavlers Brugbarhed i den Grad blevet indskrænket, at de, som de ere, ikke ret vel kunne benyttes udover et halvt Aarhundrede paa begge Sider af Epoken 1800. Da imidlertid disse Tavlers store indre Værd gjør det særdeles ønskeligt at faa denne Ulempe fjernet, og da Sagens Drøftelse i og for sig kan have theoretisk Interesse, ønsker Selskabet at fremkalde en almindelig Undersøgelse af de Æn- dringer, som Borttagelsen af en Æqvation i Maanelængdens analytiske Udtryk vil bevirke i Maanebanens Konstanter, med Anvendelse paa det foreliggende specielle Tilfælde. Af Hensyn til det Observations - Materiale, hvorpaa de nu- meriske Data i 7ables de la Lune hvile, maa det anses for reltest kun at benytte de sidste hundrede Aars Meridian-lagt- tagelser, og af Hensyn til Anvendelsen maa man ønske Besvarelsen ledsaget af fuldstændig udarbejdede Hjælpetavler, der kunne gjøre det let, over det hele Tidsrum, paa hvilket selve Maane- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 2 K 184 tavlerne ere beregnede, at benytte de af Undersøgelsen vundne Resultater. Fysisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Medens man nogenlunde let kan komme til at danne sig et Begreb om de flydende Legemers mest karakteristiske Ejen- dommeligheder, er dette derimod meget vanskeligt for de faste Legemers Vedkommende. I mange Tilfælde kan man vel nøjes med at betragte dem som absolut faste, men det er dog tydeligt, at man med det samme netop umuliggjør sig en virkelig For- staaelse. Betragtes de som spændige, opnaas vel en større Tilnærmelse, men da ingen faste Legemer kunne betragtes som fuldkomment spændige, næppe en Gang for smaa Tryk, er man derved i Virkeligheden ikke kommen synderlig videre. Naar de Kræfter, som virke til at frembringe Formforandringer, overskride en vis Størrelse og virke i længere Tid, vender Legemet ikke fuldstændig tilbage til sin oprindelige Tilstand. Under saadanne Forhold nærme de faste og de flydende Legemer sig til hinanden. Disse mere eller mindre blivende Formforandringer have en stor Interesse, fordi de frembyde en Analogi med forskjellige mag- netiske og elektriske Forhold. Det mangler vel ingenlunde paa Undersøgelser i den her antydede Retning, men der synes dog at være meget at opklare. Selskabet udsætter derfor følgende Opgave: At undersøge forskjellige faste Legemers Forhold under Indvirkning af mekaniske Kræfter, der frembringe mere eller mindre blivende Formforandringer, med særligt Hensyn til de Ejendommeligheder, som maa antages at fremtræde i Nærheden af Smeltepunktet. as HLLÅEr g For det Thottske Legat. Gjentagen fra 1867 og 1872, (Pris: 400 Kroner.) Selskabet ønsker efterhaanden at fremkalde en Række af kemiske Undersøgelser over de vigtigere af vore vildtvoxende Planter. Da der imidlertid ved forud at angive en bestemt enkelt Art af Planter til saadanne Undersøgelser, let opstaar forskjellige praktiske Vanskeligheder, f. Ex. at vedkommende Planteart ikke træffes i de Egne, hvor en eller anden af de yngre Mænd, som kunne foretage saadanne Undersøgelser, op- holder sig, saa udsætter Selskabet i Almindelighed en Præmie af 400 Kr. for en efter Videnskabens nærværende Standpunkt fore- tagen Undersøgelse over en eller anden af vore vigtigere Planter, hvis kemiske Bestanddele endnu ikke ere tilstrækkelig oplyste. For det Classenske Legat. I. (Pris: 400 Kr.) Der ønskes en Prøvelse og Sammenligning af de mest brugelige leddede Brodragere med Hensyn til Mængden af det dertil nødvendige Stof, samt en Undersøgelse af, hvorvidt Be- spaårelse kan opnaas enten ved mindre Ændringer eller ved Overgang til helt nye Konstruktioner. Hensyn vil være at tage baade til den konstante og til den variable Belastning. — Be- svarelserne maa ledsages af de til deres Forstaaelse og Vurdering nødvendige Tegninger. II. Gjentagen fra 1877. (Pris: 400 Kr., eventuelt indtil 600 Kr.) Der hersker saavel blandt Landbrugere og Gartnere som blandt Botanikere ikke liden Uoverensstemmelse i Henseende til forskjellige Grupper af Kulturplanters Begrænsning og Benæv- nelse. En af disse Grupper — lige vigtig for Landbruget og for Havebruget —, hvis Arter og Afarter trænge til nøjere Prøvelse ox 2073 og til en ordnet Fremstilling, støttet paa omhyggelige Iagt- tagelser og Forsøg, danne de dyrkede Former af Kaalslægten. For ikke faa af disse Formers Vedkommende have forskjellige Opfattelser gjort sig gjældende, og baade med Hensyn til Ar- ternes Antal og indbyrdes Begrænsning, men navnlig med Hensyn til de talrige Afarters korrekte Benævnelse, Kjendetegn og Indordning under de antagne Stamarter er der endnu mange Spørgsmaal, som maatte ønskes opklarede, og hvis Besvarelse vilde være ønskelig saavel for den systematiske Botanik som for Land- og Havebruget, idet den netop paa dette Omraade ikke ubetydelige Frøhandel trænger til et fast Holdepunkt i en påa sikre Kjendetegn hegrundet Nomenklatur. Der ønskes derfor en monografisk Fremstilling af de Arter og Afarter af Kaalslægten (Brassica), som ere eller egne sig til at blive Gjenstand for Dyrkning i Have eller Mark i vort Klima. Besvarelsen af denne Opgave maatte, efter en Oversigt over den ældre herhen hørende Litteratur, give en kritisk Vurdering af de Kjendetegn, der hidtil have været benyttede til Adskillelsen mellem samtlige de vigtigste Former, der falde ind under Be- nævnelserne Kaal, Roe, Raps og Agerkaal; derefter maalte den, ved Hjælp af selvstændige Iagttagelser og, saavidt muligt, Dyrk- ningsforsøg, med Benyttelse af det ældre brugbare Materiale i Forening med mulig fremdragne nye Synspunkter (f. Ex. Frøenes Struktur 0. desl.) søge at tilvejebringe en ordnet Fremstilling af Arterne og de under hver især af disse henhørende faste (9: ved Frøudsæd konstante) Afarter og Racer, begrundet paa og ledsaget af tilstrækkelig betegnende Beskrivelser samt af de til Forstaaelsen nødvendige Tegninger og Præparater. Af Hensyn til ønskelige Udsædsforsøg forlænges Fristen for Besvarelsernes Indlevering med et Aar, altsaa indtil 3lte Oktober 1880. Hvis disse Forsøgs Udstrækning og Omfang maatte særlig give Anledning dertil, kan Selskabet forøge den for en vellykket Besvarelse udsatte Pris af 400 Kroner med indtil 200 Kroner som Godtgjørelse for de med Forsøgene forbundne Udgifter. «21 4 Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 danske Kroners Værdi. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok- tober Maaned 1879 til Selskabets Sekretair, Etats- raad Professor Dr. J. Japetus Sm. Steenstrup. Blandt de fremlagte Skrifter udhævedes særlig det fra Prof. William Wright i Cambridge tilsendte Catalogue of Ethiopic Manuscripts in the British Museum, om hvis Indhold og Værd Prof. van Mehren gjorde nogle Bemærkninger. Fremlagte i Mødet vare de paa Boglisten under Nr. 533—64 anførte Skrifter. 4. Mødet den 22% Februar. (Tilstede vare 22 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Colding, Panum, Holten, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Holm, Luitken, Zeuthen, Jørgensen, F, Schmidt, Fausbøll, Krabbe, Heegaard, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Ussing, fung. Sekretær.) Prof. C. Holten forelagde en Meddelelse fra Kand. P. La Cour om hans senere Arbejder over Fonotelegrafen. Med Hensyn til Afhandlingens Optagelse i en af Selskabets Publikationer, blev det fastsat, at Bestemmelse herom først skulde tages senere hen. KN Den fungerende Sekretær meddelte, at Selskabet havde mistet to udenlandske Medlemmer, idet Prof. emer. i Upsala Elias Fries, optagen den 4de November 1842, er død: den S8de Februar d. XA., og Fysiologen Claude Bernard, Medlem af det franske Institut, optagen den Ilte Januar 1867, er død den 10de Febru:r d. A. Selskabets udenlandske Medlem, Prof. Sofus Bugge i Kristiania, havde tilsendt Præsidenten en ham af M. Gaston Paris overladt Afskrift af det i Angers fundne Brudstykke af Saxo Grammaticus. Præsidenten gjorde en interessant Med- delelse om dette Brudstykke. Selskabet besluttede at takke Prof. Bugge og overdrog Præsidenten at gjøre de fornødne Skridt for, om muligt, at faa de omtalte Blade her til Danmark, eller ialfald en fotolithografisk Afbildning, samt at sørge for en hensigtsmæssig Udgivelse deraf. Fremlagte i Mødet vare de Skrifter, som findes opførte paa Boglisten som Nr. 65—91. 5. Mødet den 8?” Marts. (Tilstede vare 16 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Panum, Steen, Lorenz, Holm, Luitken, Schjellerup, F. Schmidt, Krabbe, Heegaard, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Ussing, fung. Se- kretær, Jul. Thomsen.) Prof. J. Reinhardt forelagde en Afhandling om en uddød Pattedyrsslægt, Coelodon, fra Knokkelhulerne i Brasilien. Til denne Afhandling, som optages i Skrifterne (XII, 3), bevil- gedes 5 Tavler, hvoraf én Dobbelttavle. I Mødet fandtes fremlagte de paa Boglisten under Nr. 92—111 anførte Skrifter. LIS re RR Ta ae bolt Har vig Mluae fie SUL ER HEE G JBU OR & 23 4% Mødet den 22% Marts. (Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Colding, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Litken, Zeuthen, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Topsøe, Ussing, fung. Sekretær.) Prof. Dr. L, Lorenz gav en kort Meddelelse om en ny Fugtighedsmaaler, der ikke er bestemt til Optagelse i nogen af Selskabets Publikationer. …… Prof. Dr. Chr. Barfoed gav en Meddelelse om nogle orga- niske Stoffers Analyse, navnlig Gallussyre, Garvesyre og Cyanbrinte. Denne Meddelelse vil ikke blive optagen i Sel- "skabets Oversigter eller Skrifter. Sekretæren for Le Congrås Géologique International med- deler, at et Møde agtes afholdt i Paris fra den 20de August til den låde September d. A., og sender Indbydelse til dette Møde. Universitetet i Pavia meddeler, at der i denne Stad den 28de April d. A. vil blive afsløret en Statue af A/essandro Volta, og indbyder Selskabet til åt deltage i denne Højtidelighed. Selskabet besluttede at takke for Indbydelsen. Direktionen for Carlsbergfondet har fra dets Stifter modtaget en Anmodning om yderligere at paatage sig Besty- relsen af 200,000 Kroner i et bestemt Øjemed, og i den Anled- ' ning ønsker Direktionen et overordentligt Møde afholdt. Sel- — skabet vedtog at holde et saadant Fredagen den 29de Marts. I Mødet vare fremlagte de under Nr. 112—129 paa Bog- —…… listen anførte Skrifter. K 2 3 Overordentligt Møde den 29% Marts. (Tilstede vare 18 Medlemmer: Madvig, Præsident, Worsaae, Colding, Muller, Panum, Rink, Barfoed, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, Vilh. Thomsen, Topsøe, Ussing, fungerende Sekretær, Krabbe, Heegaard.) Præsidenten meddelte en Skrivelse fra Kaptain, Brygger J. C. Jacobsen til Direktionen for Carlsbergfondet. Denne Skrivelse, der var bleven tilstillet alle indenbys Medlemmer tillige med Mødesedlen, lød saaledes: Til Carlsberg-Fondets Direktion. Det vil formodentlig være den ærede Direktion bekjendt, at Hs. Majestæt Kongen har bifaldet et af mig til Komiteen for Frederiksborg Slots Gjenopbyggelse indsendt Tilbud — hvoraf Kopi vedlægges — om at bekoste Restaurationen af Kongefløjen i Christian den 4des Stil, imod at denne Fløj frem- tidig anvendes dels til Festlokale ved større Højtideligheder i Kongehuset, dels til Anbringelse af et nationalhistorisk Museum. I Henhold hertil ere de foreløbige Foranstaltninger trufne til Udarbejdelsen af detaillerede Planer til Restaurationsarbejdet, . som derefter vil blive fremmet med muligst Hurtighed — under Hr. Etatsraad Meldabls Ledelse — saa at det forhaabentlig kan være fuldført omtrent samtidig med den fuldstændige Restaura- tion af de tilstødende Lokaler: Riddersalen og «Rosen». I den ovenomtalte Kgl. Resolution — som i Afskrift ved- lægges — er der fremdeles med Hensyn til det paatænkte Mu- seums Anbringelse i Kongefløjen fastsat, «at der ikke derved paadrages Staten nogen Forpligtelse til at bringe pekuniære Ofre i den Anledning», og der maa altsaa sørges for, at der til Realisationen af" Museumsplanen tilvejebringes Midler, dels til 4 25 3 at bestride Udgifterne ved Ordningen og Opstillingen af de Sager, som formodentlig fra forskjellige Sider ville tilflyvde Mu- seet, dels til Anskaffelse af nye Gjenstande. Som det vil ses af min Skrivelse til Frederiksborg-Komi- teen, er det forudsat som Museets Formaal, at dette skal blive et Hjemsted for det danske Folks historiske Minder fra Christendommens Indførelse til den nyere Tid og efter min For- mening skal der altsaa ikke stræbes hen til Dannelsen af en egentlig Studiesamling, men kun drages Omsorg for Tilveje- bringelsen af gamle Mindesmærker i Originaler eller Kopier, samt af saadanne Møbler, Husgeraad, Vaaben, Rustninger 0. s. v. fra Fortiden indtil Christian den ådes og Frederik den 3Idies Tidsalder, som særlig egne sig til Opstilling i denne gamle Borg, hvis Præg som saadan ikke derved bør forstyrres. løvrigt ville de Gjenstande, som maa anskaffes, fornemmelig komme til at bestaa af Malerier, som anskueliggjøre vigtigere Begivenheder i Fædrelandets Historie, samt af Portræter af hi- storiske Personer — forsaavidt slige ikke allerede haves — og for den ældste Tid, fra hvilken der ikke er overleveret Portræter, nemlig fra Gorms og Thyras Dage til den oidenborgske Stammes Regjeringstiltrædelse, maaske ved Statuer, der saavidt muligt fremstille det karakteristiske ved Personerne og deres Tidsalders " Kostumer, Vaaben o. s. v. : Tilvejebringelsen af en saadan Samling, navnlig af Kunst- Eu: værkerne, kan selvfølgelig kun ske successive i Løbet af længere — Tid og der vil saaledes kun udfordres en mindre Sum aarlig — til Museets vedvarende Udvikling, saa vel som til dets Ordning, Bestyrelse og Tilsyn, hvortil jeg herved tilbyder at stille et fast — aarligt Bidrag af 10,000 Kroner til Djsposition. Da jeg antager, at Oprettelsen og Udviklingen af et national- —…… historisk Museum, som det ovenfor omhandlede, kan henregnes — blandt de Formaal, til hvis Fremme Carlsberg-Fondet er stiftet, " har jeg tænkt mig, at det nysnævnte aarlige Bidrag bedst kunde se 26 9 komme Museet tilgode, baade strax og i kommende Tider, naar det udredes af Carlsberg-Fondet, imod at jeg sikrer dette Fond en tilsvarende forøget Indtægt af 10,000 Kroner ved Udstedelsen af en ny Panteobligation i Carlsberg med Tilbehør paa 200,000 Kroner, som strax forrentes med 5 pCt. p. a. I Forbindelse hermed skal jeg med Hensyn til den Ind- flydelse, som Carlsberg -Fondets Direktion, forsaavidt oven- staaende Forslag antages, bør have påa Museets Anliggender, bemærke, at det forekommer mig naturligst og heldigst at ordne Frederiksborg-Museets Bestyrelse i Lighed: med Bestyrelsen af Samlingen paa Rosenborg, 'til hvilken Frederiksborg-Museet nær- mest vil slutte sig. Medens Rosenborg-Samlingen, som bekjendt, bestyres af en Direktion af 3 Medlemmer, nemlig af den Konge- lige Museumsdirektør i Forbindelse med ét Medlem, som Hs: Majestæt paa Kongehusets Vegne udnævner, og ét Medlem af Ministeriet paa Statens eller Finantsernes Vegne, antager jeg, at det vil findes at være i Overensstemmelse med de ovenfor i: Forslag bragte Forhold, at Frederiksborg - Museets Direktion kommer til at bestaa af de to førstnævnte Medlemmer af Rosen- borg-Samlingens Bestyrelse i Forbindelse med ét Medlem af Carlsberg-Fondets Direktion, som dertil udnævnes af det Kgl. Videnskabernes Selskab paa samme Maade som Medlemmerne af Carlsberg-Laboratoriets Bestyrelse vælges. Dersom den ovenfor i korte Træk angivne Plan maatte vinde den ærede Direktions Bifald og gode Medvirkning til Gjen- nemførelsen og blive approberet af Hs. Majestæt, vil det jo blive nødvendigt at give Carlsberg- Fondets Statuter en Tilføjning, hvori optages de nærmere Bestemmelser om det foreslaaede særlige Formaals Udstrækning og Begrændsning, om opsparede Midlers Anvendelse, om Direktionens Deltagelse i Museets Bestyrelse (eventuelt om Valg af Tilforordnede med Hensyn til Anskaffelse af Kunstværker), om senere Statutforandringer o.s. v., men såa vidt jeg skjønner, vil et Udkast til et saadant Statuttillæg, saa KK 2% = wel som Tillæget til Gavebrevet først kunne affattes efter at nærværende Forslag har fundet sin Afgjørelse. Carlsberg den Iste Januar 1878, Ærbødigst J. C. Jacobsen. Bilag til ovenstaaende Skrivelse. I. Til — Komiteen for Gjenopførelsen af Frederiksborg Slot. Enhver, som omfatter Frederiksborg Slot med Interesse, vil vistnok ofte have dvælet ved Spørgsmaalet om, hvad der videre kan og bør gjøres, naar de nu paabegyndte Restaurationsarbejder ere tilendebragte. Der synes nemlig ikke at være nogen Udsigt til at tilvejebringe saa betydelige Midler, som vilde udkræves til at restaurere og møblere Slottet som et kongeligt Residentsslot (hvilket selvfølgeligt maatte ske i Christian den 4des Stil), men det vilde dog være altfor sørgeligt og uundgaaeligt føre til Slottets snarlige Forfald, dersom den i det Ydre gjenrejste skjønne Byg- "ning for den største Del skulde henstaa som en tom Skal, der ikke gjemte andet end nøgne Mure og raa Bjælkelag, og endnu sørgeligere vilde det være, dersom denne ubenyttede Tilstand skulde friste til at anvende de ledige Rum i Christian den ådes "Borg til det første det bedste offentlige Brug for at spare en — Udgift til Lokaler andetsteds. | — Naar der imidlertid ses hen til den levende Interesse for "Slottets Bevaring som historisk Mindesmærke, som hele Folket — lagde for Dagen ved de betydelige frivillige Bidrag til dets Gjen- — Opførelse, saa synes det ikke at kunne være tvivlsomt, at Be- … stræbelserne nu bør gaa ud paa alter at give Frederiksborg den — Betydning, som levede i Folkets Erindring fra en tidligere Tid, Ja E å å K 28 % nemlig som et Hjem for Folkets historiske Minder, et Slags nationalhistorisk Museum. Den ældre Slægt, som har kjendt Slottet i Frederik d. 6tes og Christian d. 8&8des Dage, da Frederiksborg kun ved Kronings- højtideligheder og lignende Fester blev benyttet af Kongehuset, medens det iøvrigt var et Valfartssted, hvorhen man drog for at fordybe sig i gamle Minder, vil ikke have glemt det dybe, alvorlige Indtryk, som allerede Indtrædelsen i den stille, ærvær- dige Slotsgaard gjorde, hvorved Sind og Tanke uvilkaarligt hen- sattes i de svundne Tider og forberedtes til med Inderlighed at dvæle ved de historiske Minder i Slottets Indre, navnlig ved de endnu uforandrede Dele af Christian den 4des Værk: Kirken med Bedestol, «Rosen» og Riddersalen, samt ved den lange Række af Billeder af Fortidens berømte Mænd og Kvinder. Et saadant Samliv med Fortidens Minder vækker og ud- danner Folkets historiske Sands og styrker dets Bevidsthed om, at det har havt sin Andel i Menneskehedens almindelige Kultur- udvikling og dermed dets Erkjendelse af de Pligter, som denne Arv fra Forfædrene paalægger den nulevende og de kommende Slægter, og en saadan Bevidsthed og Erkjendelse vil: ikke und- lade at slyrke Folkets Selvfølelse og moralske Kraft, hvortil et lille Folk som vort i høj Grad trænger. Dersom disse Forestillinger om et nationalhistorisk Museums løftende Indflydelse paa Folkeaanden findes at være rigtige, og dersom den ærede Komité deler min Overbevisning om, at et saadant Museum kun kan faa den rette Betydning ved at knyttes til Frederiksborg Slot som det ærværdigste historiske Mindesmærke i sin Art, vi besidde, vil jeg med Glæde bidrage til et saadant Foretagendes Fremme ved at udrede Udgifterne til de fornødne Lokalers passende Restauration, i hvilken Hen- seende jeg tillader mig at henlede Opmærksomheden paa med- følgende Udkast: 3 Tegninger med Forklaring og Overslag, som Hr. Etatsraad Meldahl efter Samraad med Hr. Etatsraad H. Hansen og mig har havt den Godhed at udarbejde og som vil give en «+ 29 0 Forestilling om, hvorledes Restaurationen formentlig vil kunne realiseres. Til nysnævnte Forklaring skal jeg med Hensyn til selve Museets Indhold føje den Bemærkning, at det forekommer mig, at et nationalhistorisk Museum kun kan faa den rette Betydning for det danske Folk, naar det omfatter den minderige Del af vor ældre Historie fra Valdemar den Stores eller vel endnu bedre fra Gorms og Thyras Dage. Vel er der desværre fra hin ældste Periode kun meget faa Levninger tilbage, der egne sig for et Museum som delte, men herpaa vil der formentlig kunne bødes ved — ligesom andetsteds, f. Ex. i Versailles — at levendegjøre Forestillingen om de berømte og mærkelige Personligheder, som Historien omtaler, ved Kunstens Hjælp, navnlig ved Statuer, selv om disse kun blive ideale Portræt- figurer. Desuden ville flere Begivenheder i hin Periode vistnok ogsaa kunne anskueliggjøres ved historiske Malerier. Fra den nærmest følgende Periode vil der uden Tvivl kunne erholdes ikke faa Gjenstande, forsaavidt de høre mere hjemme i et Museum for Folkets Historie end i de paa Studiet af Kultur- historien beregnede herværende Samlinger. Fra den senere Middelalder indtil Nutiden vil der vistnok kunne faåas betydelige Bidrag, dels fra offentlige Institutioner, dels fra Private. Af den talrige Portræt-Samling, som tid- ligere udgjorde den interessanteste Del af de historiske Minder paa Frederiksborg, er desværre nu kun en lille Levning tilbage, men selv den vil formentlig kunne afgive en god Begyndelse til et historisk Portrætgalleri, som efterhaanden kan suppleres, dels ved Erhvervelse af Originaler, dels ved gode Kopier af interessante Billeder her hjemme og i Udlandet. Idet jeg herved henstiller. ovenstaaende skizzerede Forslag til et nationalhistorisk Museums Oprettelse paa Frederiksborg til den højtærede Komités Overvejelse og Bedømmelse, skal jeg til Slutning tilføje, at dersom Planen i dens Hovedtræk af Ko- miteen findes anbefalelsesværdig og realisabel, og dersom Hs. 3830 35 Majestæt maatte skjænke den sit Bifald, tilsiger jeg herved Ko- miteen et Bidrag af 200,000 Kroner til Restauration af Lokalerne i Kongefløjen i Overensstemmelse med Hr. Etatsraad Meldahls Udkast og Overslag. Carlsberg, den 19de April 1877. Ærbødigst JU CGEJ IL. Indenrigsministeriets Meddelelse af 27de Juni 1877 til Komiteen for Frederiksborg Slots Gjenopførelse er saalydende: «Paa Indenrigsministeriets . . . allerunderdanigste Forestil- ling har det under 25de Juni behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde: 1: at Komiteen bemyndiges til at modtage det af Kaptain, Brygger J. C. Jacobsen gjorte Tilbud om at yde 200,000 Kroner til den indre Istandsættelse af Kongefløjen paa Fre- deriksborg Slot, imod at denne Fløj fremtidig anvendes dels til Festlokale ved større Højtideligheder i Kongehuset, dels til Anbringelse af et nationalhistorisk Museum, under Forudsætning af, at der ikke derved paadrages Staten nogen Forpligtelse til at bringe pekuniære Ofre i denne Anledning, samt at Istandsættelsen af Kongefløjen sker i det Væsentlige i Overensstemmelse med de hertil indsendte, af Etatsraad, Bygningsinspektør Meldahl udarbejdede Planer og Overslag.» & 31 4% I Henhold hertil foreslog Carlsbergfondets Direktion Videnskabernes Selskab, at dette bemyndiger Direktionen til at overtage Bestyrelsen ogsaa af den Kapital af 200,000 Kroner, — hvormed Kaptain Jacobsen, til Oprettelse og Udvikling af et — naåtionalhistorisk Museum, havde ønsket at udvide det af —… ham stiftede Carlsbergfond, ligesom Direktionen anmodede Viden- skabernes Selskab om at paatage sig det Hverv, at udnævne et af Direktionens Medlemmer til at bestyre det paatænkte Museum i Forbindelse med den Kgl. Museumsdirektør for Rosenborg og et af H. M. Kongen paa Kongehusets Vegne valgt Medlem. Selskabet vedtog enstemmig Direktionens Forslag, og be- sluttede tillige at takke Kaptain Jacobsen med Paaskjønnelse af den smukke Tanke, som udtaler sig i hans Forslag. Som Følge heraf tilstilledes der Dagen efter Mødet Kaptain Jacobsen følgende Skrivelse: Hr. Kaptain Brygger J. C. Jacobsen. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har havt den Glæde igjennem Direktionen for Carlsbergfondet at modtage Med- delelse om, at De agter at skjænke Fædrelandet en ny betydelig Gave ved at lade Frederiksborg Slots Hovedfløj istandsætte "og indrette til et fædrelandshistorisk Museum, samt at fastsætte en Kapital af 200,000 Kroner, hvis Renter skulle anvendes til Oprettelsen og Udviklingen af dette Museum. Med levende Paaskjønnelse af den smukke Tanke, der ud- taler sig i dette Tilbud, har Selskabet igaar Aftes i et talrigt besøgt Møde med Enstemmighed bemyndiget Carlsbergfondets —… Direktion til ogsaa at overtage Bestyrelsen af denne Kapital, og, … naar Bestyrelsen for Museet kan træde sammen, vil Selskabet — vælge et af Medlemmerne af Carlsbergfondets Direktion til at SEERE RER RET NERE NT RT er RR 4 Da" AT TE SÆR SON +R 32 3% indtræde i den tilligemed Statens Museumsdirektør og det af H. M. Kongen valgte Medlem. Selskabet har paalagt os at udtale dets Tak for den Tillid, De har vist det. 30te Marts 1878. Med uskrømtet Højagtelse J. N. Madvig, J. L. Ussing, Præsident. fungerende Sekretær. 7. Mødet den 5'? April. (Tilstede vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Colding, Panum, J. Thomsen, Steen, Rink, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Holm, Schjellerup, Jørgensen, Fr. Schmidt, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Ussing (fung. Sekretær), Hannover, Lutken, Zeuthen, Topsøe.) Prof. Dr. Julius Thomsen foreviste og beskrev et nyt Thermometer og et Hygrometer for praktiske Formaal. Meddelelsen er bestemt for Oversigterne. En anden Meddelelse blev udsat til næste Møde paa Grund af flere Forretningssager. Kassekommissionen forelagde Oversigten over Regnskabet for Aaret 1877, og oplyste det Udkast til samme, der var om- sendt til Medlemmerne. Der foretoges Afstemning i Anledning af den til Indheftning af Tycho Brahes Meteorologiske Dagbog anvendte Sum af 426 Kroner 50 Øre, som énstemmig bevil- gedes. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1877, ME re, % sd Sa oe kr Indtægt. I. aarlige Indtægter: ; » Renter af Selskabets Fonds i 1877. — a) 110,000 Rdl. indskrevne i Statskassen........ ,000 — Husejer Kreditforenings Obligationer . 3,200 — Rigsbank-Obligationer.........5 3,000 — Østifternes Kreditforenings Sbiksttoner 24,000 — Kjøbenhavns Laans Obligationer. BME — | samme for 7/2 Aar, ve Varese me, — 147,700 Rdl. med 4 pCt. Rente. "Be df ins kh. VOSS AN AR Kone KUE AK SLA SS 11756] » "b) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbank-Aktier .... . ke "€c) 80 £ Sjællandske Jernbane-Aktier, Rente ...... Udbytte af samme for Aaret 1876 ........ st. ag 2. Fra det Classenske Fideicommis ..........… —… Etatsraad Schous og Hustrus Legat ...... Fra den grevel. Hjelmstjerne Rosenkroneske Stiftelse 1448| 69 . For Salget af Selskabets Skrifter i 18376........ 429! 39 Renter af Folio og Indlaan i Privatbanken ..... 154! 10 BE Aarlige Indtægter is NET |. . Hf13926| 46 & i” — II. Beløbet af en udtrukken Obligation af Kbh. Laan SIM — HM Beholdning ved Aarets Udløb: RErE de Ben se es SE eee RR 4219! 07 3755| 74 320! +» 2) det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrags . BUDT SEE (HEEL TET ETT | Free se SERENE SR SS SE ELSE 8294! 81 Samlet Indtægt ...!. 373/4232211:27 . over d K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 3 A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: I. Embedsmændenes og Budets rene samt Med- hjælp ved Sekretariatet . er 090 BubEnne Udgifter til Brænde, Lys, ” Porto m. v. samt Gratifikationer (200 Kr.)......-.…- Il. a) Selskabets Skrifter: 1) Trykning af Skrifterne ..... 593 Kr 75 Ø. 2) Trykning af Overs. med Papir . 1020 — 76 - 3) Oversættelse af fransk Résumé 229 — 50 - kr. 4) Kobber, Lithografi, Træsnit o. 1., "Sd 2) Skr erne SE SEERE SÅ b) Omersigten "3 24. afeke , St 5) Bogbinderarbejde ...….8. +85 VR b) Ordbogen! . + siesta le te) settet . 527 c) Regestum diplomaticum ....2-247044…, e" d) Meteorologisk Komite til le: Trykning af Tyge Brahes meteoro- en. logiske Dasbos res EEN SER 452 Kr. 46 Ø. Br Indhæftning af samme Bog... . 426 — 50 - "af ; . HÅR vi B. Understøttelser til videnskabelige Foretagender af Øl det grev. Hjelmstjerne Rosenkroneske Bidrag Ni C. Tilfældige Udgifter; i Anledning af Upsala-Jubelfest (248 . 191, Bohave m. v. i Sekretariatet (140 . 29) Aarets Udgifter . . . Indkjøbt 1500 Ød. i Kbhavns Laans Obligationer Beholdning ved Aarets Udløb: [gEA hede Renee SN SE Boe SE Sao En rr 5393! 87 2) det Hjelmstjerne Rosenkroneske Bidrags . (3288 z | BIDDER ED NE Vi rEs 0 LYN Foss SE SEES AE esse EST 320! » BE" g PN. 90021 16 123221] "re Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag: fz—- gr Kr: sø: Kr. Bb ( L"ResÉ fra 1876, sået also ane 3755374 144 Bilrag ÅD 1877 147 00575 Be RED SME 948. 69 å 4704. 43 II. Hr. Bibliothekar Bruuns: Bibliotheca Danica . 316. 14 ki -… Cand. J. Steenstrup til Undersøgelser af Ar- ; kiverne i Paris og Normandiet (bevilget 17 14877) SER 00 Fe me -… Prof. Lunds: det ældste danske Skriftsprogs i Ordforraad. sete REE NERE 500. 1416 17 Rest .. 3288. 2 om hvis Anvendelse jfr. Budget for 1878. ———————=—————— ————————— «x 3d 4 Den i Anledning af Dr. KR. Christensens Forelæsninger over Athens Topografi nedsatte Komité (Madvig, Ussing og Holm, sé Overs. f. 1877 S. (49) afgav sin Betænkning over disse. Saa fortjenstfuldt end Arbejdet var, syntes det dog snarere at maatte være andre Instituter, end Videnskabernes Selskab, der skulde understøtte dets Udgivelse, og Selskabet tiltraadte énstemmig Komiteens Anskuelse, I sin Helhed lød Be- tænkningen saaledes: &Det kongelige danske Videnskabernes Selskab har krævet vor Betænkning angaaende et Andragende, der er tilsendt Sel- skabet om Understøttelse til Udgivelse af et Skrift af afdøde Dr. phil. KR. Christensen: «Athens Topographi i Oldtiden». Vi undlade derfor ikke herved at udtale, at dette Skrift, som egentlig er en Række Forelæsninger, holdte ved Kjøben- havns Universitet i Foraarssemestret 1874, er et samvittigheds- fuldt og grundigt Arbejde, der ikke blot er bygget paa et fyldigt Kjendskab til den Æmnet vedrørende Literatur, men ogsaa paa Selvsyn, og helt igjennem vidner om, at Forfatteren har gjort de forskjellige og tidt meget modsatte Meninger, som ere frem- satte om tvivlsomme Spørgsmaal, til Gjenstand for en omhyggelig Kritik. Dr. Christensens Skrift vilde kunne indtage en hæderlig Plads i vor Literatur, der savner en Fremstilling af det deri behandlede interessante Æmne, og det vilde særlig være til Gavn for Philologerne her i Landet. Men det forekommer os desuagtet, at den Understøttelse, som er nødvendig til Skriftets Udgivelse, maa komme fra en anden Side end Videnskabernes Selskab. Saaledes som det hele Arbejdes Plan er anlagt og ifølge sit Øjemed har maattet anlægges, indeholder det langt mere en Oversigt over Videnskabens Resultater med Hensyn til Athens Topografi end en Række Undersøgelser, der sigte til at meddele nye Kjendsgjerninger og Synsmaader. Skjønt det i Skriftet ikke fattes paa saadanne, er det dog mere enkeltvis, de forekomme, og hvad Forfatteren har havt at meddele af sligt, 3 har han i det væsentlige allerede offentliggjort i «Nordisk Tids- skrift for Philologi og Pædagogik». Da det vistnok tør opfattes som en Grundregel for Viden- skabernes Selskab, at dette kun understøtter Udgivelsen af Skrifter og Afhandlinger, som føre Videnskaben frem i en eller anden Retning ved at yde noget nyt, beklage vi, at vi ikke kunne foreslaa Selskabet at bevilge den ansøgte Understøttelse, idet vi dog slutte med at udtale det Ønske, at en saadan fra anden Side maatte blive det her omhandlede Skrift til Del. Kjøbenhavn den 3dje April 1878. J.N. Madvig. J.L.Ussing. E. Holm,» Afratter, Fra Bibliothek-Assistent V. Fausbøll var indkommen en Skrivelse, der meddelte de nærmere Oplysninger, man havde ønsket om Omfanget af det Arbejde, hvortil han i Mødet den 7de Decbr. f. A. havde andraget om Selskabets Understøttelse (se Overs. f. 1877 S. (49)). Efter at denne var oplæst, stil- ledes det Forslag af Præsidenten: Selskabet forøger det Bidrag, det tidligere har bevilget for at muliggjøre Udgivelsen af Jåtaka (600 Kr.) med endnu 600 Kroner, hvilket Forslag ved Afstem- ning blev vedtaget. Til Efterretning for Selskabets Medlemmer havde Prufessor, Dr. S. Grundtvig i en Skrivelse meddelt med Hensyn til Tryk- ningen af afdøde Rektor Espersens Ordbog over den born- holmske Dialekt, at Texten nu var trykt, men at der endnu mangler Fortale og en udførligere grammatisk Indledning, saa at Værket ikke vil kunne udkomme før næste Aar. Han havde derhos bemærket, at han havde henvendt den. Forespørgsel til Hr. Skolelærer Holm i Sandvig paa Bornholm, om han maatte have Tillæg til Ordbogen at meddele ham, og havde i saa Til- fælde udbedt sig disse inden 6 Maaneder til eventuelt Forslag til Selskabet om deres Afbenyttelse. LN K 37 N- . Fra Congrås znternational de Botanique et d'Horticulture "havde Selskabet modtaget Indbydelse til Deltagelse i Mødet, der iaar skal holdes i Paris den 16de August og følgende Dage. ” Paa Forslag af Socrété Impértale des Amis d'histowtre naturelle, —…… d'anthropologie et d'ethnographie, & Moscou, indtraadte Selskabet i Bytteforbindelse med dette og sender det sine Oversigter og " naturvidenskabelige Skrifter. Etatsraad, Prof. Westergaard, der har været Medlem af Selskabets Kassekommission i 25 Aar, takker Selskabet for den ham ved de gjentagne Valg viste Tillid, og beder at man ved — det nu forestaaende Valg ikke vil gjenvælge ham. Sekretæren håvde under den April tilsendt Selskabets — Præsident følgende Skrivelse: «Til Præsidenten for det Kgl. danske Videnskabernes Selskab, : Høivelbaarne Hr. Conferentsraad, Prof., Dr. Madvig, É= Stork. af Dbg., Dbmd. p. p. | Det er Deres Høivelbaarenhed alt for vel bekjendt, at hverken . min Tid eller mine Kræfter kunne tillade mig at fortsætte den =. Virksomhed, som det Kgl. D. Videnskabernes Selskab i en Række af Aar har villet betro mig: at være dets Sekretær, og jeg til- lader mig derfor ærbødigst at frasige mig dette Hverv. Da —… imidlertid en langvarig Sygdom har hindret mig i at fuldende de —… Sekretariatsforretninger, som for min Funktionstid endnu paa- AR hvile mig, og dette, under Forudsætning af at min Reconvalescents — fremdeles vil gaa fremad som i den senere Tid, mindst vil med- "tage flere Maaneder, sér jeg mig, destoværre, forpligtet til at ved- — blive som Sekretær (og Arkivar) indtil det resterende Arbejde er na … nogenlunde ordnet. Dette har jeg dog troet ikke at burde blive "åd til Hinder for, at Valget af en ny Sekretær kan foregaa til den gg "sædvanlige af Vedtægterne fastsatte Termin for Embedsmændenes … Valg, nemlig sidste Møde i April, hvorfor jeg tillader mig ær- I SØGER RØD DER UDE et V.24 ha ele se 38 4 bødigst at henstille til Hr. Præsidenten, at et saadant Valg maatte finde Sted, og at den eventuelt valgte Sekretær maatte overtage Sekretariatet senest til Iste Oktober d. A. Kiøbenhavn den 2Zden April 1878. Med dybeste Høiagtelse og Ærbødighed Hr. Conferentsraadens stedse og mest hengivne Japetus Steenstrup.» Selskabet bestemte at ansætte Valget af en ny Sekretær til næste Møde (det sædvanlige Valgmøde cfr. Vedtægternes 2 9). Redaktøren, Professor, Dr. L. Ussing meddelte mundtlig i Selskabet, at det ogsaa var hans Ønske at fratræde Redak- tionen, og navnlig til samme Tid, iIste Oktober, og Selskabet vedtog ligeledes at forgtage Valg paåa en ny Redaktør i næste Møde. I Mødet vare fremlagte de påa Boglisten Nr. 130—157 op- førte Skrifter; iblandt disse fremhævedes den større Sending fra Academia di Scienze, Lettere ed Arti & Modena (Nr. 130—32), dets Memorie og 30 Prisskrifter, en større Sending gjennem Smithsonian Institution (Nr. 144—151) og. et Skrift fra Prof., Dr. Ernst i Caracas om Kaffetræets Sygdomme. 8. Mødet den 26" April. (Tilstede i Mødet vare 34 Medlemmer: Madvig, Præsident, Ussing, Worsaae, Hannover, Reinhardt, Muller, Panum, Schiern, Jul. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, Zeuthen, Schjellerup, Jørgensen, Fr. Schmidt, Oppermann, C. Smith, Fausbøll, Krabbe, R. Nielsen, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Sekretæren, Colding, Christiansen, Heegaard.) Sekretæren, der paa Grund af sin lange ved et uheldigt Fald foraarsagede Sygdom ikke havde kunnet deltage i Møderne rt 4. 39 3 siden 7Tde Decbr. f. A., havde til dette Møde overtaget sine For- retninger igjen. Han gjorde Rede for de særegne Foranstalt- ninger, som Trykkeriets Lukning paa Grund af Paaskens Hellig- dage og en stedfunden Reparation havde gjort nødvendige, for at Tilsigelsessedlerne til et Møde med saa mange og saa vigtige Forhandlingsgjenstande i tidlig Tid kunde komme i Medlem- mernes Hænder. Dr. med. H.Krabbe forelagde en Afhandling om Sælernes og Tandhvalerne'ss Spolorme; Meddelelsen var bestemt til at optages i Oversigterne, ledsaget af en Kobbertavle og nogle Træsnit. Til dette Udstyr af Figurer blev der efter det givne Overslag bevilget indtil 60 Kroner. Derefter foretoges de i forrige Møde besluttede og til nær- værende Møde ansatte Valg paa en ny Sekretær og Arkivar É É É 6 £ å og påa en ny Redaktør, da begge disse Selskabets Embeds- mænd havde ønsket at fratræde til Iste Oktober (se foran S. 37—38). Til den Tid vilde altsaa ifølge den tagne Bestemmelse begge de nyvalgte Embedsmænd have at tiltræde deres Virksomhed, og deres normale femaarige Funktionstid være at regne fra Valg- terminen 1879, i Analogie med Vedtægternes 2 9. Til Se- kretær og Arkivar valgtes: Universitetsdocent, Dr. philos. Hieronymus Zeuthen, og til Redaktør: Universitetsdocent, Dr. philos. Vilhelm Thomsen. Ligeledes foretoges Valg paa et nyt Medlem afKassekom- -missionen, da Etatsraad, Prof., Dr. Westergaard efter Tur fratræder (Vedtægt. 2 15) og har frabedt sig Gjenvalg (se forrige Møde). Til i hans Sted at indtræde i Kassekommissionen valgtes Prof., Dr. Fr. Schmidt. Selskabet besluttede, at sende Etats- raåad Westergaard en Takskrivelse for sin lange og ufortrødne annen. di hard ESS ET SN OVRE ET i Virksomhed i Kassekommissionen. Endeligen foretoges der Valg paa et af Carlsbergfondets Direktions Medlemmer til at indtræde i Bestyrelsen for det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot, i Overensstemmelse med Selskabets Beslutning i dets extraordi- i ns AE i E 40 4 nære Møde den 29de Marts d. A. — Valget faldt paa Professor, Dr. E. Holm, hvilket Valg meddeles Indenrigsministeren (se nedenfor). Det Kgl. Indenrigsministerium fremsender H.M. Kon- gens allerhøieste Reskript til dette Ministerium angaaende det af Brygger, Kaptain J. C.Jacobsen ved Dotation til Carlsberg- fondet oprettede Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, samt Kapt. Jacobsens Gavebrev paa 200,000 Kroner. Det ud- beder sig underrettet om Udfaldet af det eventuelle Valg af et Medlem til Museums Bestyrelsen. Skrivelsen tilligemed Gavebrevet afgaves til Direktionen for Carlsbergfondet. En dertil nedsat Komité (Steen, Zeuthen, Oppermann, Affatter) afgav sin Bedømmelse over en af Hr. Lærer Bie i Aalborg til Selskabet indsendt mathematisk Afhandling (se Overs. 1877 S.(48)). Komiteen antager, at naar Bedømmelsen trykkes, vil deri være at finde Oplysning om hvad der maatte have særlig Interesse, og at der ikke for Selskabet er Grund til nogen yder- ligere Offentliggjørelse. Dette fandt Selskabets Tilslutning, Be- dømmelsen følger derfor her in exlenso: «Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over den af Hr. Bie indsendte Afhandling «Kongruenser og deres An- vendelse i den Diophantiske Analyse». Uagtet det af Gauss's Hovedværk «Disquisitiones Arithme- ticæ» fremgaaer, at Congruenstheorien kan anvendes til at finde Løsninger i hele Tal af ubestemte lineære Ligninger med to (og i et enkelt Tilfælde med flere) Ubekjendte, har dog — saa vidt os bekjendt — endnu Ingen søgt at give en paa Congruens- theorien bygget fuldstændig Fremstilling af Løsningen i hele Tal af ubestemte lineære Ligninger. Det maa derfor paa- skjønnes, at Hr. Bie har taget fat paa denne Opgave. Det væsentlige Indhold af Afhandlingen er i Korthed føl- gende: BE. åg UKE ar SS) aeg — ” | EÅ ora - EN SEE 5 EIDE Dot oe RREGERNEEAESEE: Er ig + — un 250 borte ge i CM ør | 23 . É La y ØR ål Ø ; 6 vig p : — I 22 1—4 meddeles de fundamentale Sætninger om hele : Tals Congruens og deres Anvendelse paa den ubestemte Lig- i; ning ax + by =— cc. — I 25 meddeles Løsningen af Congruenserne aty + h, == 0 Z AR et (mod. 6), ; day + 2%, == 0 : "der afhænger af Løsningen af ae + 1 == 0 (mod. 6). Er + fundet som mindste Værdi af æ i denne sidste Congruens, saa er El, ty == hørt (mod. &). "Naar Størrelserne %,, 14, ko, .... danne en arithmetisk — Progression, b= h, = hy + Dr - "og tillige & bestemmes ved a- a0 + = 0 (mod. 5), " saa vil (ifølge Sætningen om Congruensers Addition) det oven- staaende System af Congruenser være løst ved Leddene i en arithmetisk Progression, idet xæ, = x, + på (mod. 6) , så "eller — da ad + 7 = 0 (mod.6) løses ved & = 77 — E = 7, + præ (mod. 6). De mindste Rester af disse Led ville 2 "danne Perioder, idet — naar £& er det mindste Tal, som gjør å "ky deleligt med å — 7, = %X,+ax (mod. 6). Af de to Udtryk 2 x for æ, tager Forfatteren Anledning til at tale om en Delta- 5: omethode og en Taumethode. , va I 22 6—8 pr meeen det Foregaaende paa den ubestemte " Ligning FRR ax + by + cz = d, "der præpareres saaledes, at & er positiv, at hverken å eller e er mindre end 2, og at a, 6, c, d ikke have nogen fælles n Fe Faktor (såa kunne heller ikke a, 6, € have nogen fælles Faktor, saafremt Ligningen skal være mulig). Ligningen bringes paa Formen ax + by = d—cz. Dersom a og 6 ikke have nogen fælles Faktor, kan 2 være et hvilketsomhelst helt Tal, og da er ax = d— cz (mod. 6). Men dersom a og 6 have g til største fælles Faktor, kan z kun have saadanne Værdier, som gjøre d—ez deleligt med g, der da bortdivideres. I begge Tilfælde føres man til det i 2 5 behand- lede System af Congruenser, hvorved Værdierne af æ bestemmes, og af dem findes saa Værdierne af v. I 2 9 opløses exempelvis et System af 3 Ligninger med 5 Ubekjendte. Det vil af ovenstaaende sees, at Forfatteren ikke giver en fuldstændig Behandling af den Opgave, at finde Løsninger i hele Tal af ubestemte lineære Ligninger, men det har han heller ikke. udtrykkelig angivet som sit Formaal. Fremstillingen er ikke heldig, idet den usædvanlige og ganske unødvendigé Brédde snarere hindrer end letter Opfattelsen af det Meddelte. Men det bør tillige anerkjendes, at Afhandlingen vidner om en flittig og indgaaende Syssel med Sagen, hvorved Forfatteren har kunnet opnaa, selv påa et saa vel bearbejdet Omraade, at finde Noget, som formodentlig er nyt. Vi sigte herved nærmest til Indholdet 2 af 22 6—8, da det ikke er os bekjendt, at den der meddelte Løsning har været fremsat tidligere. Ogsaa ellers findes der enkelte gode Bemærkninger, som vi ikke have truffet paa hos tidligere Forfattere, men disse ere ganske simple Følger af de bekjendte Fundamentalsætninger; herved maa endnu fremhæves, at Forfatteren har havt temmelig indskrænket Adgang til den paagjældende Litteratur, såa at Adskilligt, der ikke er nyt, dog utvivlsomt er fundet af ham. Da den, som er fortrolig med de i den foreliggende Af- handling behandlede Emner, formentlig ved nærværende korte 43 4 Beretning vil blive fuldstændig oplyst om det i Afhandlingen, som kan interessere ham, er der neppe Anledning for Viden- skabernes Selskab til nogen yderligere Offentliggjørelse. Ved — idetmindste delvist — at offentliggjøres andetsteds, vil Af- handlingen imidlertid hos Studerende kunne vække Interesse for de behandlede Spørgsmaal og give Forestilling om, hvorledes de forskjellige i disse optrædende Vanskeligheder kunne over- vindes; den store Flid, der er anvendt derpaa, vil da ikke være spildt. Kjøbenhavn den 13de April 1878. Adolph Steen. H. G. Zeuthen. Ludv. Oppermann, Affatter. » Professor, Dr. A. Steen havde skriftlig indsendt et allerede i forrige Møde mundtligen anmeldt Forslag til Selskabet, at dette vilde nedsætte et Udvalg for at overveje visse Spørgsmaal an- gaaende Kassevæsenet. Selskabet udnævnte til Medlemmer af denne Komité: Kassekommissionens Medlemmer, Kas- sereren, den nylig valgte Sekretær og den nylig valgte Redaktør. Dr. phil. F. C. Lutken havde forelagt Selskabet bestemte Overslag over Udgifterne til en lithograferet Tavle (120 Kr.) og til Træsnit, udførte efter Fotografi (130 Kr.), alt bestemt for det andet Afsnit af hans til Optagelse i Selskabets Skrifter vedtagne Afhandling om de grønlandske Tudsefisk (Hzmantolophus og Ceratias, se 14077). Selskabet bevilgede til dette Udstyr med Figurer indtil 250 Kroner. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 158—181 optagne Skrifter, af hvilke som private Gaver særlig fremhævedes Nr. 171—72. alede el kd rel i; ” r Le 44 Sy 9 Mødet den 10% Mar. (Tilstede i Mødet vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, Ussing, Reinhardt, Steen, Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm, Zeuthen, Jør- ' Dj BEREOn, sr Schmidt, Christiansen, Fausbøll, R: Nielsen, Vilh. Thomsen, Tops i ; Warming, Sekretæren, Oppermann, Lutken, Barfoed, Krabbe, Schiern.) å É Dr. philos. Haldor Topsøe forelagde en Afhandling: Kry- SE: stallografiske Undersøgelser over en Række Platoni- Å triter. Den bliver optaget i Oversigterne med 4 litograferede eg Tavler, hvortil der bevilgedes indtil 140 Kroner. BR Derefter gav Konferentsraad, Prof., Dr. Madvig et Par å mindre, romersk-antikvariske Meddelelser. Disse vare 2 ikke bestemte for nogen af Selskabets Publikationer. g Til Dre Kåønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåt- så tingen, der havde ønsket de tidligste Bind, I—III, af Selskabets 7: Collectanea Meteorologica, bemyndigedes Sekretæren at sende N disse. A ” Det i Begyndelsen af Aaret under det Kgl. Svenske Marine- S ministerium stiftede Nautøsk Meteorologiska Byrån i Stockholm g (Bureau nautique météorologique å Stockholm), fra hvilket man S har Grund til at vente betydningsfulde Oplysninger om Øster- 3 søens, Kattegattets og Nordsøens meteorologiske, hydrogra- k- fiske og mautiske Forhold, beder Selskabet om at faa alt, E hvad det i disse Retninger enten allerede har offentliggjort eller E i Fremtiden maatte publicere, og lover at sende den hele Række $ af Bureauets fremtidige Publikationer. Sekretærens Forslag, SE at Selskabet vilde tilsende Bureauet den samme Samling af for- skjellige Skrifter, forsaavidt de endnu havdes, som i 1866 til- sendtes det næsten ligeartede tyske Institut i Wilheimshafen, bifaldtes. Til Begia Lynceorum Academia. i Rom bifaldtes det at sende, foruden de tidligere tilsendte Skriftrækker, Oversigterne fra 1842 af, saavidt de maatte haves. IS 45 N Sekretæren meddelte, at de Selskaber, til hvis Sam- menkomster Videnskabernes Selskabs Forsamlingslokaler havde i indeværende Halvaar været overladte, havde holdt ialt 29 Møder i disse, nemlig det Kgl. Oldskriftsselskab 6, det Kgl. Landhus- holdningsselskab 8, og det Krigsvidenskabelige Selskab 15. Fremdeles fremlagde Sekretæren de ordnede og registre- rede Arkivbilag for Aaret 1877, idet han henviste til den brugte Fremgangsmaade for foregaaende Aaringer samt atter forklarede Betydningen af den paa Omslagene for hver Maaneds Arkivalia givne Registrering. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisterne under Nr. 182—220 opførte Skrifter. 10. Mødet den 24% Mar. (Tilstede i Mødet vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, Martensen, Ussing, Hannover, Schiern, Joh. Lange, Lorenz, Holm, Grundtvig, Zeuthen, Jørgensen, Fausbøll, C. Smith, Heegaard, Vilh. Tbomsen, Wimmer, Warming, Sekretæren, Johnstrup, Lutken, Mehren, Krabbe, Reinhardt, Topsøe.) Professor, Dr. philos. R. Nielsen gav Selskabet en Med- delelse «om et exakt Bevis for Umuligheden af et selv- bestemmende Væsens Indvirken paa Materien». Denne Meddelelse er bestemt for Oversigterne (se S. 52—62). Sekretæren udbad sig den sædvanlige Tilladelse til at maatte i Selskabets Feriemaaneder afgive umiddelbart til Bibliotheket de til Selskabet ankomne Skrifter, hvilket indrømmedes. Samme gjorde Rede for en af Dr.Edward Sang, Medlem af Royal Society of Edinburgh, til Videnskabernes Selskab ind- kommen Begjæring om, at Selskabet vilde indtræde som Sub- skribent paa hans «Tables of Sines for each Decimal Minute of Arc», der skal udkomme i 10 Leveringer å 1 Guinea. Da Selskabets mathematiske og astronomiske Medlemmer: Steen, Oppermann og Schjellerup havde alle udtalt sig i den Ret- sø vd 8 46 22 ning, at det vilde være meget ønskeligt, at Videnskabs- manden, selv om det kun var i enkelte Tilfælde at han havde Brug for et saadant Værk, kunde forefinde dette paa et offent- ligt Bibliotbek, og derfor maatte anse det for hensigtssvarende, saafremt et saadant ikke maatte kunne overkomme dets Anskaf- felse, at det Kgl. Videnskabernes Selskab paa en eller anden Maade traadte til for at lette Anskaffelsen, sendtes Hr. Sangs Henvendelse til Selskabet med disse Medlemmers skriftlige Yttringer til det Store Kongl. Bibliothek, hvis Bibliothekar, Hr. Ju- stitsraad Bruun tilbagemeldte, at dette Bibliothek var istand til at anskaffe Værket, og vilde subskribere paa det. Selskabet vedtog at meddele Dr. Sang denne Underretning. Selskabet billigede, paa Sekretærens Forslag, at der maatte tilsendes Professor Ernst i Caracas nogle botaniske Skrifter af Ørsted og Warming, til Tak for de af ham til Selskabet sendte Afhandlinger. Det overdroges Præsidenten og Sekretæren i Forening, efter nærmere indhentede Oplysninger, at disponere over et Exemplar af Skrifterne og Oversigterne til Stuttgart, til Fremme af den kombinerede Bytteforbindelse, der var bragt i Forslag af det « Kånigl. Statistisch-topographische Bureau» i Stuttgart, «der Wiirtembergische Alterthums Verein» i Stuttgart og «der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben», med hvilken sidste Forening Selskabet allerede stod i Forbindelse. Sekretæren meddelte Selskabet Underretning om dels udenlandske Medlem Prof., Dr. W. F. G. Behns Død i Dresden den låde Mai d. A. Laboratorie-Assistent, Cand. polyt. Th. Thomsen indsendte en Afhandling med Titel: «Chemiske Undersøgelser over Sammen- sætningen af Træernes Ved», over hvilken han udbeder sig Sel- skabets Bedømmelse. Til at bedømme den nedsattes en Komité, bestaaende af Prof. Barfoed, Lector Jørgensen og Dr.Topsøe. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten Nr. 221—242 an- førte Skrifter. KåT ya Overordentligt Møde den 13%” September. (Tilstede vare 13 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Colding, Schiern, Barfoed, Holm, Låtken, Zeuthen , F. Schmidt, Oppermann, V. Thomsen, Wimmer, Sekretæren). Carlsbergfondets Direktion forelagde Udkast til Tillæg for Statuterne for dette Fond i Henhold til den af Sel- skabet i Mødet den 29de Marts d. A. (se foran S. (31)) vedtagne Bestemmelse om en Udvidelse af Carlsbergfondet saaledes at det ogsaa kom til at omfatte et national-historisk Museum paa Frederiksborg Slot. Et Udkast til Statuter for dette Museum, der var bleven udarbejdet af Museets Bestyrelse og agtedes forelagt Hans Majestæt Kongen til allerhøjeste Billigelse, blev oplæst for Selskabet. Selskabet vedtog derefter Direktionens Forslag om følgende Tillæg til Carlsbergfondets Statuter af Z5de Septem- her 1876: 2 XY. Fondets ovennævnte Kapital af 1" Million Kroner er ved Brygger J. C. Jacobsens Gavebrev af 17de April 1878 forøget med 200,000 Kroner med Pant i Eiendommen »Carlsberg”, bestaaende af Matr. Nr. 19 c., e., f. og g. og 20 c. i Valby med Bygninger, Inventarium og Have, næstefter ovennævnte 1 Million Kroner, hvilke 200,000 Kroner forrentes med 5 pCt. p. A. fra den 5. April d. A. 2 XVI. Fondets Virksomhed udvides paa Grund af denne For- øgelse, i Henhold til 2 II. B, til Dannelsen og den stadige Udvikling af et nationalhistorisk Museum paa Frederiks- borg Slot, hvis Oprettelse er bifaldet ved Hans Majestæt Kongens allerhøjeste Reskript af 5. April d. A. Til dette Museum skulle Renternoe af de i forrige Paragraf nævnte 200,000 Kroner, altsaa aarlig 10,000 Kroner, udelukkende anvendes i Henhold til de for dette Museum oprettede Statuter og efter Bestemmelse af Museets Bestyrelse. K 48 ap 2 XVII. Ved Siden af de tvende andre i Statuterne for Museet 2 XVIII. XIX; (AX) XX. betegnede Medlemmer af dettes Bestyrelse, nemlig et af Hans Majestæt Kongen paa Kongehusets Vegne valgt Medlem og Direktøren for de Danske Kongers krono- logiske Samling paa Rosenborg med flere kongelige Museer, indtræder i Bestyrelsen et Medlem af Direk- tionen for Carlsberg Fondet, som det kongelige danske Videnskabernes Selskab vælger dertil. Denne beklæder Pladsen i Museumsbestyrelsen, saalænge hans Funk- tionstid i Direktionen varer. Naar den er udløbet, foretager Videnskabernes Selskab, efter et nyt Valg af en Direktør, Valg af et af Direktionens Medlemmer til at have Sæde i Museumsbestyrelsen. Udbetalingen af de 10,000 Kroner sker af Carlsberg Fondets Regnskabsfører og Kasserer i Løbet af Regn- skabsaaret efter de derom af Museets Bestyrelse eller dennes Formand paa Bestyrelsens Vegne udfærdigede Anvisninger. For samtlige de i Aaret udbetalte Beløb giver Museets Bestyrelse en Generalkvittering, som vedlægges ved Carlsberg Fondets Regnskab. Museets Bestyrelse tilstiller hvert Aar Carlsberg Fondets Direktion en Beretning om Museets Fremgang og om Anvendelsen af dets Midler, hvilken Beretning optages i Direktionens Meddelelse til Videnskabernes Selskab. I Paragrafferne XV—XIX kan ingen Forandring ske uden efter enstemmig Indstilling af Carlsberg Fondets Direk- tion og Museets Bestyrelse, som tiltrædes af Viden- skabernes Selskab og dernæst bifaldes af Hans Majestæt Kongen. Da i Følge den Lodtrækning, som i sin Tid havde fundet Sted mellem Direktørerne for Carlsbergfondet (se Oversigt for 1876 S.(53)) Prof. Dr. Holm nu ved September Maaneds Udgang skulde fratræde efter tvende Aars Funktionstid, foretog Selskabet se 49 34 Valg påa et nyt Medlem af Direktionen, ved hvilket Prof. Holm gjenvalgtes. Udløbet af Prof. Holms Funktionstid havde tillige medført, at han udtraadte af Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum, hvorfor Selskabet ogsaa skred til Valg paa et Medlem af denne Bestyrelse, ved hvilket Prof. Holm ligeledes gjenvalgtes. 11. Mødet den 11" Oktober. (Tilstede vare 30 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Worsaae, Hannover, Reinhardt, L.Maller, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Joh. Lange, Lorenz, Holm, Grundtvig, Lutken, Sehjellerup, Jørgensen, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, C. Smith, Fausbøll, Krabbe, Nielsen, V. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Sekretæren, Panum, Schiern.) Den tiltrædende Sekretær Universitetsdocent Dr. phil. Zeu- then takkede sin Formand, fordi han havde overdraget ham Sekretariatet i en saa vel ordnet Tilstand og med saa megen Velvillie havde sat ham ind i Forretningerne. I det han gjen- tog den Tak, som han havde bragt Medlemmerne straks efter Valget, bad han disse velvilligt at støtte ham i hans Hverv. Docent Dr. Vilhelm Thomsen, Selskabets Redaktør, gav en Skildring af N.L. Westergaards Liv og Virksomhed. Denne vil blive optaget i Oversigterne. Det Udvalg, som Selskabet i Mødet den 26de April havde nedsat til Overvejelse af visse Spørgsmaal angaaende Kasse- væsenet (se foran S. (43)) havde afgivet sin Betænkning, der var bleven trykt og omdelt til Medlemmerne -med Mødesedlen. Da de deri indeholdte Forslag bl. A. gik ud paa Ændringer i en- kelte 22 i Vedtægterne, vilde de først kunne gjøres til Gjenstand for Forhandling i Mødet den 8de November (i Følge Vedtægternes "g 22). Selskabet vedtog, at Ændringsforslag kunde indsendes inden Iste November. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. Å & 50 4 I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 378— 431 anførte Skrifter. Blandt disse henledede Sekretæren Op- mærksomheden paa 3 Arbejder af Selskabets Medlem Docent Dr. Warming. 12. Mødet den 25%" Oktober. (Mødet holdtes paa Polyteknisk Læreanstalts store Auditorium. Tilstede vare 20 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Reinhardt, Holten, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Holm, Jørgensen, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, G. Smith, Fausbøll, Wimmer, Topsøe, Sekretæren, Panum, Luitken.) Professor C. Holten foreviste Cand. mag. Poul La Cours Tonehjul indrettet til telegrafisk Brug. Den fratrædende Sekretær aflagde Beretning om, hvad der var forefaldet i Sommermaanederne. Selskabet havde at beklage Tabet af et indenlandsk Medlem, nemlig Etatsraad Pro- fessor Dr. phil. N. L. Westergaard, der var bleven optaget den 3die December 1847 og havde været et nidkjært Medlem af Selskabet. Ligesaa var et udenlandsk Medlem afgaaet ved Døden nemlig Garcin de Tassy (] d. den Sept.), Medlem af det franske Institut, optaget den 17de April 1868. Ligeledes var der kommet Meddelelse fra The Smithsonian Institution om at sammes Sekretær Professor Dr. Joseph Henry var død den 13de Maj d. A., og at til hans Efterfølger var valgt Hjælpe- sekretæren Dr. Spencer Baird. Med faa Ord dvælede Sekre- tæren ved Prof. Henrys store Betydning for Videnskaben i Nordamerika og for de Institutioner i Europa, der stode i For- bindelse med Smithsonian Institution med dens store og om- fattende Opgave «7ncrease ånd diffusion of knowledge among men». — Af Skrifter var udkommet, af den naturvidenskabelig- mathematiske Afdeling, dte Rækkes ilte Bind Nr. 5, indeholdende Dr. phil. Lutkens Afhandling: Til Kundskab om to arktiske 7 SEER mr ) sg -x er : Kl Slægter af Dybhavs-Tudsefiske. Ligesaa var der af Over- sigterne blevet udgivet 3die Hefte af Aargangen 1876, 3die H. af Aarg. 1877, Iste H. af Aarg. 1878. De Bøger, som vare ind- komne til Selskabet, nemlig Boglistens Nr. 243—377, vare blevne afleverede direkte til Bibliotheket. Fra Cand, mag. Kr. Prytz var indkommet en Ansøgning om en Understøttelse paa 200 Kroner til Udførelse af Forsøg over Dampes Brydningsforhold og Farveadspredelse. Selskabet besluttéde at modtage en Erklæring over Andragendet af Pro- fessor Holten, Professor Lorenz og Docent Christiansen. Den Komité (Barfoed, Jørgensen, Topsøe), som var valgt i Anledning af Laboratorieassistent Cand. polyt. Th. Thom- sens Afhandling: ChemiskeUndersøgelseroverSammen- sætningen af Træernes Ved (se ovenfor S. (46)) afgav føl- gende Betænkning: Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over et Arbejde af Hr. Assistent Th. Thomsen: «Chemiske Undersøgelser over Sammensætningen af "Træernes Ved», hvilket han ønsker optaget blandt de af Selskabet udgivne Skrifter. Forf. beskriver i den foreliggende Afhandling en hidtil ikke paaagtet nærmere Bestanddel af vinterfældet Løvtræved, nemlig et nyt Kulstofhydrat, som han kalder Vedgummi. Dette udgjør efter hans Undersøgelser en endog temmelig betydelig Brøkdel af Træets Masse, og Forf. har med megen Omhu bestemt Mængden deraf i en større Række forskjellige Træsorter. Dette Arbejde fortjener saa meget større Paaskjønnelse, som saadanne Undersøgelser dels ere forbundne med betydelige Vanskeligheder, dels udkræve en høj Grad af Taalmodighed og ikke lønnes ved iøjnefaldende theoretiske Resultater. Idet vi derfor anbefale Af- handlingen til Optagelse i Selskabets Oversigter, og idet vi haabe, at Forf., som han antyder, vil kunne fortsætte disse Under- søgelser, henstille vi til ham, ved videre Udarbejdelse af Emnet at bestemme det nye Stofs chemiske Forhold i det Hele noget 4" nærmere, samt ved en senere Publikation at medoptage, hvor- vidt det i Vedet tidligere paaviste Melstof mulig kan faa Ind- flydelse paa Vedgummiens qvantitative Bestemmelse. 10de October 1878. C. Barfoed. S. M.Jørgensen, H. Topsøe. Affatter. I Henhold til denne Indstilling billigede Selskabet, at Af- handlingen optoges i Oversigterne. Sekretæren meddelte, at Bjergbestyrelsen for Kau- kasien og Transkaukasien havde indsendt en Del geologiske Skrifter (Boglistens Nr. 449, 450) og anmodet om en Bytte- forbindelse med Selskabet. Det vedtoges at sende Bestyrelsen Skrifter af geologisk Indhold. Sekretæren anmeldte, at der var indkommet en Besvarelse af Prisopgaven for det Classenske Legat om Hyppigheden af Farveblindhedens Forekomst i Danmark med Motto: «Qur nimtum probat, nihil probat», og henstillede, om det ikke vilde være rigtigst, uagtet Terminen ikke var udløbet, strax at afgive den til Klassen for at fremme Bedømmelsen. Dette billigedes af Selskabet. De paa Boglisten under Nr. 432—458 anførte Skrifter vare fremlagte i Mødet. 13. Mødet den 8” November. (Tilstede vare 20 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Reinhardt, Panum, J. Thomsen, Steen, John- strup, Barfoed, Lorenz, Lutken, F. Schmidt, Oppermann, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Sekretæren.) Docent Dr. Eug. Warming gjorde Rede for nogle nye Tydninger, som fremgaa af et af ham forelagt Arbejde over Planteæggets Udviklingshistorie, samt for Udbyttet af , S: Ek" & 53 4 nogle nye Undersøgelser over Cycadeerne. Denne Meddelelse er bestemt for Oversigterne. De 3 Medlemmer, der vare opfordrede til at yttre sig over Cand. mag. Prytz's Andragende (se S.(51)) anbefalede dette til Selskabet, som derfor sendte Ansøgningen til Kassekommis- sionens Erklæring. Sekretæren anmeldte, at der foruden den i forrige Møde nævnte Prisafhandling var som Besvarelse af den i 1876 for det Classenske Legat stillede Prisopgave i rette Tid indkommet en Afhandling om Melbyg og Glasbyg med Motto: «Frem- for Alt Sandhed». Afhandlingen var oversendt til den mathe- matisk-naturvidenskabelige Klasse. Selskabet gik derefter over til at forhandle om de Forslag, der vare fremkomne fra den angaaende Kassevæsenets Ordning nedsatte Komité (se foran S. (43), (49)). Komitéens Betænknmg lød saaledes: I Anledning af det hermed tilbagefølgende Forslag af med- undertegnede Steen har Selskabet under 27 April d. A. anmodet os om at overveje flere Spørgsmaal, Regnskabs- og Kassevæsenet angaaende, og at forelægge Selskabet Resultatet af Overvejelserne, naar Møderne til Efteraaret ere komne i Gang. De Spørgsmaal, vi i Henhold til dette Hverv have taget under Forhandling, angaa væsentlig fire Punkter: 1. Budgettets og Regnskabets Form, 2. Grundsætningerne for det aarlige Overslag over Udgifterne, 3. Formerne for Regningers Anvisning og Udbetaling og 4. Formandskabet for Kassekommissionen. Ad 1. Det har tidligere været et Savn for Selskabets Med- lemmer, at de ikke med Lethed kunde sammenligne Budgettets og Regnskabets enkelte Poster, og at de saaledes vanskelig kunde enten danne sig en sikker Mening om, hvorvidt Budgettet var bleven gjennemført, eller deltage i Drøftelsen af et nyt Budget. Udvalget har ment at burde tage følgende Sætninger til Rettesnor med Hensyn til dette Spørgsmaal. 383% 237 Budget og Regnskab bør svare til hinanden Post for Post. De bør give Overblik over den beregnede og den virkelige Status og de deri skete Forandringer fra Aar til andet. De forskjellige Arter af Indtægter og Udgifter bør sondres skarpt fra hverandre. Indenfor Hovedposterne, som indbefatte samme Art Ind- tægter eller Udgifter, bør deres Fordeling i forskjellige Ret- ninger fremtræde saa tydelig som muligt. Det er i Eenhold til disse Grundsætninger, at Udvalget foreslaar under I nedenstaaende Skema for Regnskabets og Budgettets fælles Form. Saafremt Selskabet vedtager denne, vil den være at: lægge til Grund for det for næste Aar udar- bejdede Budget og samme Aars Regnskab affattes derefter. Ad 2. Spørgsmaalet om, hvilke Hensyn der maa tages, for at det aarlige Overslag kan blive saa vel stemmende med Virkeligheden som muligt, har ført til Resultater, der i Følge deres Natur ikke kunne være Gjenstand for Selskabets Afstemning. Men de forelægges dog her til Oplysning, idet der ved Be- dømmelsen af den forelagte Form for Budgettet ogsaa bør tages Hensyn til disse Grundsætninger. Udgifterne under 1. åa. og b. i Skemaet ere staaende, de gaae uforandrede over fra det ene Aar til det andet, indtil anderledes besluttes af Selskabet, i Reglen udenfor Budget- forhandlingen; dog kunne extraordinære Bevillinger tilkomme. Udgifterne 1. c., d., e., f., ere kalkulatoriske paa den Maade, at der egentlig bevilges Varemængder (Brændsel, Belys- ningsmidler, Skrivematerialier 0. s. v.) og Arbejde efter Selskabets Behov, og Beregningen i Penge sker enten efter Middelpriser eller med særligt Hensyn til de op- eller nedgåaende Bevægelser, som ”" Prisforandringerne allerede have givet bestemt til Kjende og som kunne formodes at vedblive i den nærmeste Fremtid. Udgifterne 2. a., b., ere kalkulatoriske paa den Maade, at der bevilges det, som virkelig medgaar til Oversigterne og Skrifterne, men Pengebeløbet fastsættes efter et Middelaar, lige= ledes med Hensyn til Prisernes stadige Stigen eller Aftagen. vogtet KEE Lol ge 55 9 Udgifter 2. c., d. ere formentlig staaende. De i 3 og 4 anslaaede Udgifter bero paa de Arbejder, som vides at forestaa, og desuden paa et Middelaars Udgifter i det hele. Nye Arbejder, som ikke ere forudsete ved Budgettet, kræve altid særskilt Bevilling i Aarets Løb, selv om det dertil fornødne Beløb falder indenfor Overslaget. Det samme gjælder om 5, dog saaledes, at under 5. b. kun Overskridelser til nye Anskaffelser kræve særkilt Bevilling. Den her brugte Betegnelse af nogle Udgifter som staaende, andre som kalkulatoriske bliver tillige at iagttage med Hensyn til et Ændringsforslag til Vedtægterne, som nedenfor forelægges. Ad 3. Den nuværende, Ordning for Anvisninger paa Kassen indeholdes i Vedtægternes 2 13 sidste Punktum af første Stykke. Det ses heraf, at Ansvaret for Pengenes Anvendelse og for Udgiftens Begrænsning inden for Budgettet er lagt hos samme Myndighed. Derved udsættes Kassereren for at komme til at udbetale mere end Selskabet har bevilget til en Post, eller han nødes til Indsigelser, som ikke ligge indenfor hans Hverv. Der er overhovedet ingen Kontrol, som kan forhindre Overskridelser; det bliver illusorisk, at der affattes et Budget, for hvis Over- holdelse ingen Garanti haves. Istedenfor denne Ordning foreslaas følgende. Budgettet anfører de Beløb, indenfor hvilke de ordentlige Udgifter påa hver Post skulle holdes, dog saaledes, at de kal- kulatoriske kunne variere efter Selskabets Behov eller Priserne, medens andre Posters Overskridelse eller særlige Anvendelse kræve nye Bevillinger i Aarets Løb. De, der påa Selskabets Vegne anvende disse Beløb — Sekretær, Redaktør eller forskjellige Kommissioner —, attestere Regningernes Rigtighed ved en kort Paategning, forsaavidt de ikke ere simple Kvitteringer for oppebaaret Gage, Gratifikation eller Lønning 0. s. v. Angaa Regningerne staaende eller kalkulatoriske Poster (1 og 2) kan Paategningen være: «kan udbetales», hvorefter Kas- sereren betaler dem. & 56 ar Andre Regninger (angaaende Posterne 3, 4 og 5) maa, inden Betaling kan ske, være paategnede, f. Ex.: «bedes anvist», af den, under hvem Udgiften sorterer, og derefter af Kasse- kommissionens Formand paategnede med: «anvises til Udbe- taling». Denne Paategning vilde ogsaa kunne ske af Præsi- denten, men Selskabets hele Ordning taler mere for, at Kasse- kommissionens Formand gjør Paategningen. Den. forudsætter, at denne har overbevist sig om, at den i Aarets Løb udgivne Sum ikke overskrider det bevilgede. Bevillinger udenfor eller ud over Budgettet eller indenfor de Poster, som kun i Almindelighed ere bestemte til videnska- belig Virksomhed, uden Angivelse af det særlige Formaal, hvortil de skulle bruges, maa derfor meddeles af Sekretæren til Kasse- kommissionens Formand til Efterretning og lågttagelse ved An- visningerne. Samtidigt med Regnskabets Aflevering til Revisionen af- sender Kassekommissionens Formand disse Meddelelser til Re- visionen, som derved kan kontrolere, at Regnskabsbeløbene ikke overskride Bevillingerne. Det saaledes skizzerede Forslag har Udvalget givet Udtryk i nedenstaaende Ændringer til Vedtægternes 2 11, 13, 14 og 15 under Il. A., B., C. og D. Dog bemærkes, at Ændrings- forslaget B. 2, som er uden Forbindelse med de andre For- slag, er fremkaldt af Hensyn til de virkelige Forhold, der ikke længer skjælne imellem «rede Sølv» og «Sedler» (jfr. desuden Noten til 2 15). Ad 4. I Følge Vedtægternes 2 lå andet Stykkes andet Punktum skal Kassekommissionens ældste Medlem fungere som Formand. Men da det ældste Medlem afgaar hvert Aar, kan ingen være Formand mere end et Aar. Dette tvungne Skifte af Formand hvert Aar har ikke været overholdt i Praxis. I en meget lang Aarrække har den, som længst har siddet i Kasse« kommissionen, skjønt kun ved Gjenvalg hvert fjerde Aar, uaf- brudt været Formand, istedenfor kun hvert fjerde Aar. Man 4< 57 N- maa antage, at i Praxis er denne Ordning befundet bedre end Vedtægternes. Den ved disse foreskrevne Vandring af den ene Nøgle til Kassen synes ogsåa mindre hensigtsmæssig. Det er fremdeles naturligt, at den samme Mand stadigt udfører det specielle Kassetilsyn og forestaar Budgettets Udarbejdelse, saa- længe han har Sæde i Kommissionen og nyder sine Kollegers Tillid. Endelig vil den her foreslåaede Ordning af Anvisninger påa Kassen, hvis den vedtages af Selskabet, kræve en saadan stadig Beskjæftigelse med Kassevæsenet, at et altfor hyppigt Skifte af Formand ikke er ønskeligt. [ Henhold hertil foreslaas under II D. 1, at Kassekommis- sionen aarligt, efter det nye Medlems Valg, selv vælger sin Formand, som fungerer for næste Aar. ie Skema for Regnskabets og Budgettets fælles Form. KE HØ: kr og 1. Kassebeholdning. Hebe des ben RESENS SENER ore SETE — |—| b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag ....- — || c. — Medailler. 2. Renter og Udbytte. a. — Rdl. indskrevne i Statskassen, Rente .... — |— — — Husejer Kreditforenings Obligationer. . SEE — — Rigsbank Obligationer ........….… — |— — — Østifternes Kreditforenings Obligat.. . — |— — — Kbhvns Laans Obligat........…… E= b. — Rdl. Nationalbankaktier Udbytte....... ; É c. — Sjællandske Jernbaneaktier, Rente... ..- — | — do. do. 3 Udbytte ste — | — | 3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse. | | a: Det Classenske Fideikommis 2. 20 oser ate ise — |— b. Etatsraad Schous og Hustrus Legat....... SS | c. Den grevelig Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stif- | | RH en NE SANGERE ESS ALA 5 skr bra RIS — |— For ”Salg af Selskabets Skrifter . sms om eee me fr > | . Renter af Indlaan og Folio i Bankerne ...... RE | ” | | some Tilfældige Indtægter, a. (f. Ex, Udtrukne Obligationer) isse — b-- ” . ” JR AF) ” . + . . es ” FE EN EN BAT EN ELERS Samlet Indtægt [— == Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse. a. Løn til Embedsmændene, Se- kretærens Medhjælp og Budet |.... Gratifikationer: JERES te, ze brændsel 5555 ESS SE fa ;xBelysbing ES SSR SEEGER: des ;sKontorndgilter SEES SS Porbo SS ae ERE ERE > il Selskabets Forlagsskrifter. . Trykning af Oversigterne ... == disses Henbning See SEERE == den franske Résumé..... rs = Kobberstik, Lithografi, Træsnit — b. Trykning af Skrifterne. .... — disses: Heftnins EC LEE — den franske "Resume 57,20 == Kobberstik, Lithografi, Træsnit — YNDE] HV Y Eg] fy PERS ERE SEEREN SE Bees dB erestasdiplomafica 575 8 . Til anden Virksomhed ved Sel- skabets Medlemmer. a. Understøttelse til Skrifters Ud- TND I SE SES ES DEERE BØ KEE AES b. Til andre videnskabelige Ar- DD ER se SENDES SEE SR 5 Understøttelser til Skrifters Ud- givelse og videnskabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer. Sj mØORG a. Af Selskabets Midler... ... Specifikation af forhen bevilgede Beløb RS SEE Tog Ars — Bil Baadig hed 5 7,0 — b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkro- neske Stiftelse. Speeiikatrone 5. SEN ae Ea SERENE — c. Præmier og Medailler ..... Tilfældige Udgifter. a, (f. Ex. til Upsala Jubelfest) . BEBOET ER 55, Su DE De DE SE ET ed DE NR FEEL SNE x Kassebeholdning. Bede Penge 5, SEERE - b. Det Bjelmstjerne- Rosenkroneske Bude SE DRS KRANER i c. Medailler. c Samlet Udgift |. ... wW — . ze 59 34 IT. Ændringsforslag til Vedtægterne. Til 2 11 første Stykkes Slutning føjes: Om enhver Bevilling udenfor de budgetterede eller til særlig Anvendelse af de til videnskabelige Formaals.Fremme i Almindelighed anslaaede Beløb giver han Kassekommis- sionens Formand skriftlig Meddelelse. g 13 første Stykkes sidste Punktum affattes saaledes: Udgifterne bilægges med Kvitteringer, der skulle være paategnede af den, under hvem Udgiften sorterer, og, for- saavidt de ikke gjælde staaende eller kalkulatoriske Udgifts- poster, være anviste til Udbetaling af Kassekommissionens Formand. I 2 13 andet Stykkes næstsidste Punktum ændres Ordene: ato Folier i Banken — — — — paa Sedler», til: «Folio i Nationalbanken og Privatbanken». 2 14 første og andet Punktum affattes saaledes: Til at revidere Selskabets Regnskaber vælges for 3 Aar ad Gangen to Revisorer, som tilendebringe Revisionen inden en Maaned efter, at de fra Kassereren have mod- taget Regnskabet tilligemed en Fortegnelse over Selskabets Værdipapirer. Naar Regnskabet er sendt til Revisionen, meddeler Kassereren dette til Kassekommissionens For- mand, som da tilstiller Revisionen alle de Skrivelser fra Sekretæren, som angaa Selskabets Bevillinger i det for- løbne Aar. Istedenfor 2 15 andet Stykkes andet Punktum sættes følgende: i Umiddelbart efter dette Valg vælger Kassekommissionen sin Formand for næste Aar. Formanden har den ene af Nøglerne i sin Varetægt, og i det tredie Punktum forandres «andet Medlem» til «ældste af de andre Medlemmer». > PER K 60 2. Istedenfor 2 15 fjerde og tredie sidste Punktum («Det antiagne — — — — forholdes efter 2 14») sættes føl- gende: Det af Selskabet vedtagne Budget skal Kassekommis- sionen nøje iagttage, saavel ved de den afkrævede Betænk- ninger, som ved de Decisioner, hvortil Revisionen giver Anledning. Særlig paaligger det Formanden at paase, at de ved Budgettet eller i Løbet af Aaret givne særskilte Bevillinger ikke overskrides, og han maa ikke anvise til Udbetaling Regninger til mere end de i hvert Øjemed be- vilgede Beløb; i Tvivlstilfælde forelægger han Sagen for Kassekommissionen, som da afgjør, om Regningen kan anvises til Udbetaling eller ej. Kjøbenhavn d. 15 September 1878. J. Reinhardt. Adolph Steen. E. Holm. Chr. Lutken: Affatter. HÆG Zeuthen VESSebmidt Vilks Th'0 mm sent Efter at denne Komitéens Indstilling samt nogle Ændrings- forslag, fremsatte af Etatsraad Steenstrup, vare blevne forhand- lede og satte under Afstemning, vedtog Selskabet Komitéens Indstilling med følgende Ændringer og Tilføjelser: I. Skema for Reguskab og Budget. Indtægtssiden: 3 a. b. c. De herunder opførte Indtægtsposter opføres saaledes: a:… til Præmier: b. til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelige Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelse . + 61 4% Udgiftssiden: I a. «Sekretærens Medhjælp» ændres til: aMedhbjælp ved Sekretariatet og Arkivet». (257 a. og 2b. Ordene: «den franske Résumé» ændres til; «den franske Résumé (Oversættelse og Trykning)». 4 c. «Præmier og Medailler» ændres til en egen Hoved- udgiftspost, der betegnes 5, saaledes: 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmier af Legaterne: SY 9 LUT 4 ARE RER RR KASSEN SEN see er b. Præmier og Medailler af Selskabets Kasse derunder indbefattet Renterne af det Thottske Legat. (Herved bleve de efterfølgende Poster 5. 6. 7 til 6. 7. og 8.) II. Vedtægterne. Vedtægternes 2 13 andet Stykke første Punktum lyder saa- ledes: For at lette Oversigten over Regnskabet aflægger Kasse- reren dette i Overensstemmelse med de paa Budgettet optagne Conti og Underconti. I første Linie af Ændringsforslaget til 214 læses i Stedet for Regnskaber: Regnskab. Vedtægternes 2 15 næstsidste Punktum ændres saaledes: "Naar Regnskabet er decideret, forelægger Kassekommissionen det for Selskabet, i det seneste inden Udgangen af Marts Maaned, tilligemed en Beretning om de Omsætninger, der i Regnskabs- aaret maatte være foregaaede, samt afgiver Regnskabet med dets Bilag til Arkivet. — I Mødet vare fremlagte de Skrifter, som ere opførte paa Boglisten under Nr. 459—478. K 62 4 14. Mødet den 22" November. (Tilstede vare 22 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Panum, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange, Holm, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, Krabbe, Nielsen, V. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Sekretæren.) Docent C. Christiansen foreviste et Apparat, hvorved man kan iagttage Hastighedsforandringer. En Be- skrivelse vil blive optaget i Oversigterne. Professor Dr. Julius Thomsen meddelte Resultaterne af nogle Undersøgelser over Svovlmetallerne. Et Uddrag vil blive optaget i Oversigterne. I Følge Skrivelse fra Kassekommissionen vilde der ikke være Noget til Hinder for at 200 Kroner udbetaltes til Cand. mag. Prytz til physiske Undersøgelser af Dampe efter hans derom indgivne Andragende, hvilket Selskabet derfor bevilgede. Den historisk-philosofiske Klasse meddelte, at den havde valgt Professor Ussing til Formand. De paa Boglisten under Nr. 479—492 anførte Skrifter vare fremlagte. 1. MR i" i K 63 4 15. Mødet den 6'? December. (Tilstede vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Reinhardt, J. Thomsen, Steen, Lorenz, Holm, Grundtvig; Lutken, Schiellerup, Jørgensen, F., Schmidt, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Sekretæren, Panum, Topsåe.) Professor J. Reinhardt forelagde en Meddelelse om et stort uddødt Pattedyr fra La-Plata Landenes pleistocene Jøordlag. Denne vil blive optaget i Skrifterne. Lektor Dr. S. M. Jørgensen gjorde en Meddelelse om en ny Række Chromammoniak-Forbindelser. Denne vil blive offentliggjort andetsteds. Den historisk-philosophiske Klasse havde i det sidst afholdte Møde meddelt, at den vilde foreslaa Selskabet at optage to nye udenlandske Medlemmer, nemlig Overdommer i Ostindien A.C. Burnell og Professor i Historie, nuværende Statsraad K.G. Malmstrom i Stockholm. Selskabet foretog Afstemning over dette Klassens Forslag, og ved Valget bleve de tvende Viden- skabsmænd optagne til Medlemmer af Selskabet. De påa Boglisten som Nr. 493—510 anførte Skrifter vare fremlagte i Mødet. 16. Mødet den 20% December. (Tilstede vare 14 Medlemmer: Madvig, Præsident, Reinhardt, Schiern, Steen, Thorsen, Barfoed, Lorenz, Holm, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, V. Thomsen, Wimmer, Sekretæren.) Kassekommissionen forelagde Budgettet for 1879, der drøftedes og vedtoges i følgende Form: K Gå 9 Budget for 1879. Indtægt. 1. Kassebeholdning: ar Rede Penge see ERE ERR ERR b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag... ... CU Guldmedaile SEERE SE SSR fees 2. Renter og Udbytte: a. 110000 Rdl. indskrevne i Statskassen, Rente. . 6000 —- Husejer Kreditforenings Obl..... 3200 — Rigsbank Obligationer........ 3000 — Østifternes Kreditforenings Obligat. 26000 — Kbhvns Laans Obligat........ b. 300 Rdl. Nationalbankaktier, Udbytte .... (er 80 £ Sjællandske Jernbaneaktier, Rente . do. do. Udbytte søs 3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis ......….… Etatsraad Schous og Hustrus Legat...... b. Til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelig Hjelmstjerne- Rosenkroneske SL SEE Daar ene er SEERE re FRR RE Rees SEEREN 4. For Salg af Selskabets Skrifter 22 0 see me se 5. Renter af Indlaan og Folio i Bankerne ...... 6&lilfældige Indtægter ERNE ENES FOER ER Samlet indtægt .. . Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280,000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagen- der (Beslutning af 24de April 1874). Kr. Kr. 9355 11856 52 93 500 << 65 34 Budget for 1879. Udgift. Kr. ø. || Kr. | Øs | | 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmændene, Med- hjælp ved Sekretariatet og Ar- | | kivet og Budet ....-...- SETE RE os URNE km Gran katoner senderen sale lt SI ROR ” KREDEBEL ms sr 3 DD, 0 FEDE. MERNER MR KA BENENE 0. 8 Roan AE RSD En | 65) v | e. Kontorudgifter .......…… FR FE TIT N Ur 300 u | KK REDEOSS sa minde: 5 ka ra, NØ Roo FEET RENE HET (1, n | ——|——! 3715 | » 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | a. Trykning af Oversigterne ..… | 1000 ” || disses Heftning.. 2.3... 260 ” | den franske Résumé (Oversæt- telse og Trykning) .....- 180 ” | Kobberstik, Lithografi, Træsnit 230 ” | | —1 1670 ” b. Trykning af Skrifterne.....- 1700 ” | | disses Heftning. ss. 0000 360 ” den franske Résumé (Oversæt- | | telse og Trykning) ...... 120 ” | | Kobberstik, Lithografi, Træsnit 870 ” || | | ——|——! 3050 "” Pr OAB ER | er 0 0 de an ale as SÆR IE 3 50 | vv | d. Regesta diplomatica ...... FEE Ta zoo ØS] (—|——|| 6170 | » 3. Til anden Virksomhed ved Sel- | skabets Medlemmer: | a. Til Udgivelse af Skrifter ...4----1. +) 400 , || b. Til andre videnskabelige Ar- | ILT > RESTERNE ESSEN ESS BE SEEESRE me FRE SÅ TAGE 200 ” | 600 | vv 4. Understøttelse til Skrifters Ud- givelse og videnskabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer: a. Af Selskabets Midler : | | oa. Til Pastor Brandt: Subskrip- tion paa 50 Expl. af Udgaven af Chr. Pedersens Skrifter, Sjette Bind, Beslutn. af 17. Marts RAS 7 2 AS ra sa 300 ” B- Til Raadighed 2.1.5. 1010 |! 50 b. Af den Hjelmstjerne - Rosen- kroneske Stiftelse: a. Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur ved Justitsraad Bruun. Be- vilget d. 17 Novbr. 1865. Overføres «ls 3 5 21103101 50 1 40485 "” Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 5 3€ 66 3% Budget for 1879. Udgift. Overø ss Subskription paa 50 Expl. imod en Sum af indtil 4000 Kr. Betalt 1403 Kr. 3 Ø., af Resten 2596 Kr. 97 Ø. ventes FOA UTIDE RRS SE SER fP. Til Kleinschmidts Grånland- ske Ordbog i Følge Bevil- ling af 12. Juni 1868 indtil 7 Til Udgivelse af Fr. Rost- gaards Breve ved Justitsraad Bruun. Bevilget d. 4. Juni 1869 600 Kr. Heraf er be- talt til et Bind 230 Kr.; den til det andet (Udvalg af hans literære Brevvexling) bevil- gede Rest af 370 Kr. kommer ikke til Udgift i 1879, hol- des derfor inden Linien .. 0. Til Udgivelsen af J. C. Esper- sens bornholmske Ordbog, bevilget den 17. Decbr. 1875 2400 Kr,, hvoraf er brugt 1839:Kr:50;Ø., til Rest. . ; £. Til Prof. V. Schmidt til Ud- givelse af en Fortegnelse over Hieorglyfindskrifter bevilget (47 NechrTs 18750 1370 ga £. Til Prof. Stephens' Oldnor- thern Runic monuments Tredje Bind, bevilget d. 25. Maj 1877 for 1878 og 79. . Ear UL! HET 1 75 5 RRS REE 5. Pengepræmier og Medailler: a. Præmier af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis Etatsraad Schous og Hustrus. b. Præmier og Medailler af Sel- skabets Kasse (derunder ind- befattet Renter af det Thottske ILTEN) BE STER ESSE SV SEA SSR 6. Tilfældige Udgifter: a. Til endelig Afslutning af den meteorologiske Komités Arbej- LE REE SE BE HEE RED RE Overføres ... 500 800 300 | | 50 | g. (== Kr 50 || 10485 | fl | || 50 — I 5471 ” il | BT | ll "| "|" 400 . || 17556 | ” (Ul KN 67 4 Budget for 1879. Udgift. Kr. | ø. | Kr. | jø. Kr. ø. RRS MEET KE SEER HE HT 77 ER 7. Indkjøb af Obligationer...... ore selter sele tt 1800 | » 8. Kassebeholdning: BEER POUR ve SEE ROTTE SE REE] NE b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag ROR el ko ORE al KR MR SR GR fr AE Bon | ” ” ea Guldmédallle 90. 9 3 | 320 | » | rr - 4200 | benet ns Samlet Udgift... |: -f--l- 7. +] » . ft 23556 ” Af disse Udgifter ere: 1, aogb faste for 1879, 1, c—f, 2 og 5 kalkulatoriske, 3, 4 og 6 afhængige af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 har Kassekommissionen taget Beslutning. I Følge Forslag af Formanden for den fhv. meteorologiske Komité, Etatsraad Steenstrup, besluttede Selskabet at gjen- bevilge og efterbevilge et Beløb af 80 Kr. paa denne Komité's Konto fornemlig til Udgivelse af Tycho Brahes meteorologiske Dagbog, hvilket Beløb først nu kunde komme til Udbetaling. Direktionen for Carlsbergfondet meddelte derefter den nedenfor trykte Beretning, om den paa dette Fond grundede Virksomhed i Aaret 1877—78. Kongliga Vetenskaps och Vitterhets Samhålle i Gåteborg havde tilsendt Selskabet en Mindemønt, som Sam- hållet havde ladet præge i Anledning af sin Hundredaarsfest, der var bleven fejret den Yde Oktober. Selskabet besluttede at afgive Medaillen til den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Da Tiden var langt fremskreden under Behandlingen af de mange Forretaingssager, blev det videnskabelige Foredrag, der havde været ansat til dette Møde, udsat til et senere Møde. 5% & 68 3 I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 511—532 anførte Skrifter. Beretning for Åaret 1877—78 afgivet af Direktionen for Carlsbergfondet: I Henhold til det i Statuterne for Carisbergfondet 2 X inde- holdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1877—78. Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler, Inventarium 0. s. v. Som anført i Bestyrelsens Indberetning for Aaret 1876—77, var der foruden de dengang færdige Lokaler projekteret to Årbejdsværelser for Assistenter. Den nærmere Ordning og Ind- retning af disse Rum, som i den medfulgte Grundplan af Laboratoriet vare betegnede med LL, er i afvigte Sommer bleven paabegyndt ved Hr. Kaptain Jacobsen og var ved September Maaneds Udgang skreden saa vidt frem, at det af dem, som støder op til Laboratoriet F og er bestemt til Arbejdsværelse for den chemiske Assistent, var næsten færdigt, og det andet, bag- ved liggende, som skal overlades Forstanderen for den chemiske Afdeling i Stedet for det af ham hidtil benyttede, E, ogsaa ret snart vil kunne tages i Brug. Denne Ombytning er foretaget, for at den physiologiske Assistent, naar en saadan engang bliver ansat, kan faa sit Arbejdsværelse nærmere ved den physiologiske Afdeling end ellers. Af Instrumenter, Apparater 0. a. desl. er der i Aarets Løb anskaffet ikke Ubetydeligt, bl. a. et Ebullioskop til 125 Kr., et Halvskygge - Polarisationsapparat til 245 Kr., en Farvemaaler til 120 Kr., et stort Antal Pasteur'ske Balloner (280 Kr.), 138 << 69 4 Qvægsølv (340 Kr.), et Uhrværk m. m. til Forsøg over Ølurts Gjæring under Luftning (250 Kr.) o. s. v. Den dertil anvendte Sum udgjør omtrent 2200 Kr. — Ligesaa har Laboratoriets Haandbibliothek modtaget en ikke ringe Forøgelse, idet dertil er anvendt omtrent 400 Kr. Foruden ved de i Regnskabet til Udgift anførte Gjenstande er Laboratoriets Samling af Instrumenter og Apparater endvidere bleven forøget derved, at Hr. Kaptain Jacobsen har skjænket den et stort engelsk Mikroskop til Værdi af henved 3100 Kr. og et Vand-Filtrerapparat til 300 Kr. 2. Laboratoriets Personale. Forstanderposten for den chemiske Afdeling har ligesom tidligere været beklædt af Hr. Kjeldahbl. Derimod har Forstanderposten for den physiologiske Afdeling staaet ubesat siden Iiste Januar, idet Hr. RK. Pedersen, som tid- ligere meddelt, fratraadte den ved Udgangen af 1877. Dog har denne Afdeling af Laboratoriet ikke været ubenyttet, idet Hr. Cand. Emil Hansen ved et privat Engagement af Hr. Kaptain Jacobsen og med Bestyrelsens Samtykke i Laboratoriet har udført en Række af physiologiske Undersøgelser over forskjellige Fermenter og Gjæringsphænomener. Som Assistent ved den chemiske Afdeling har Bestyrelsen ansat polytechnisk Candidat Therkelsen fra iste September 1878 og med en maanedlig Løn af 100 Kr. 3. Laboratoriets Udgift. Den samlede Udgift for Laboratoriet i det forløbne Regnskabs- aar har udgjort 8930 Kr. 24 Ø., eller 3569 Kr. 76 Ø. mindre end hvad der var bevilget (12500 Kr.). Denne betydelige Mindre- udgift er fornemmelig fremkommen derved, at Forstanderposten for den physiologiske Afdeling, som ovenfor anført, har staaet ubesat i ni Maaneder, og at der kun for een Maaned er udredet 22 70 %- Lønning til den antagne Assistent. Forøvrigt er af Udgifts- summen medgaaet: Til Lønning for Forstanderen, Assistenten og L;aboratoriumskarlen ses RSS SEES 4340. 01 Laboratoriets tegne Udgilter Ses ES 3521. 81 Udgivelse af iste Hefte af «Meddelelser fra Garlsberz-Laboratorre ES SK ESEESE 1068. 42 8930. 24. Angaaende det udgivne Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» skal endnu oplyses, at Oplaget blev ansat til 500 Expl. foruden 100 Expl. Særtryk af den Del af den franske Résumé, som angaar Laboratoriets og Fondets Stiftelse, og at omtrent Halvdelen af Oplaget er gratis uddelt, dels til Laboratorie- forstanderne, dels til saadanne Mænd og Institutioner her hjemme og i Udlandet, som Bestyrelsen har troet maatte- have Interesse af at blive nærmere bekjendte med Carlsbergfondets Stiftelse og Statuter og med Laboratoriets Ordning og Virksomhed, og med hvilke den ogsaa maatte ønske, at Laboratoriet traadte i nærmere Forbindelse. 4. Laboratoriets Virksomhed. I den chemiske Afdeling har Hr. Kjeldahl udført følgende Arbejder: 1. Studier over de i Malt forekommende gjæringsdygtige og ikke-gjæringsdygtige Kulhydrater. 2. Undersøgelser over Sukkerbestemmelser ved Fehlings Vædske, navnlig af Glykose. 3. Undersøgelser over Mellemprodukterne ved Melstoffets Omdannelse til Sukker. 4. Methoder for Bestemmelsen af Eddikesyre i Øl, og Under- Kl? N søgelser over Dannelsen af flygtige Syrer under Ned- svalingen og Gjæringen. 5. En Række Sukker- og Dextrinbestemmelser i forskjellige Urtprøver. 6. Gjærens Forraadnelse i Mørke og i Lys. -] . Forsøg over Anvendeligheden af Malligand's Ebullioskop til Vinaandbestemmelser i ØI. Da Hr. R. Pedersen allerede i Regnskabsaaret 1876—77 havde afsluttet sine experimentale Undersøgelser, foreligger der for Aaret 1877—78 ingen Arbejder fra hans Haand. Hr. Cand. E. Hansen, der som ovenfor anført har benyttet Laboratoriet, har velvilligt meddelt Bestyrelsen, at han siden Januar har anstillet følgende Undersøgelser i dets physiologiske Afdeling: 1. Studier over de i Øl og Ølurt forekommende Ferment- organismer, navnlig Saccharomyces Pastorianus. Åscospore Dannelsen har været Gjenstand for særlig Undersøgelse. Det samme gjælder Eddikesyrefermentet. 2. En længere Række Undersøgelser af de Organismer, som til Aarets forskjellige Tider findes i Luften i og omkring Carlsberg, og som kunne udvikle sig i Ølurt. 3. Forsøgsrækker med «Luftning» under Ølurts Gjæring, en Fortsættelse af de i Laboratoriets «Meddelelser» Iiste Hefte omtalte, men anstillede efter en forbedret Methode; hvorhos Candidat Hansen har givet Bestyrelsen Løfte om, at en udførlig Beretning om disse Arbeider senere hen skal blive afgivet til Optagelse i Laboratoriets Tidsskrift. Til de under Statuterne B. anførte Formaal havdes til Raadighed d. 1ste Oktober 1877: 5856 Kr. (foruden 3500 Kr., der havdes i Behold til Udgifter, som vare fastsatte tidligere, men ikke vare komne til Udbetaling i Aaret 1876—77). Af disse 5856 Kr. er der blevet bevilget og udbetalt til Docenterne Lange KT? 3% og Gertz til videnskabelige Studier i Udlandet henholdsvis 1200 og 2000 Kr., endvidere 1500 Kr. til Cand. mag. La Cours fono- telegrafiske Undersøgelser, samt 800 Kr. til Professor Lorenz til Anskaffelse af Apparater til Forsøg over Varmeledningsevnen af en Række Metaller og Metallegeringer. Carlsberg Fondets Direktion har i Aarets Løb deltaget i For- handlingerne om Ordningen af det af Kaptain Brygger Jacobsen oprettede nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg og i den Anledning udarbejdet Tillæg til Carlsbergfondets Statuter, men denne Sag er Videnskabernes Selskab altfor bekjendt til, at den her skal mere end berøres. Kjøbenhavn d. 13de December 1878. C. Barfoed. E. Holm. J. N. Mad vig. Bl Panam: Japet. Steenstrup. & 73 4 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1878. Ved Slutningen af Aaret 1877 talte Selskabet 52 indenlandske og 68 udenlandske Medlemmer. I Aarets Løb har Selskabet mistet 1 indenlandsk Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, nemlig Etatsraad Prof. N. L. Westergaard, Medlem siden 3die December 1847, samt 5 udenlandske Medlemmer, nemlig af den historisk-filosofiske Klasse Garcin de Tassy, Medlem af det franske Institut, optaget i Selskabet den 17de April 1868, og af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse Prof. emer. i Upsala Elias Fries, optaget den 4de November 1842, Prof. W. F. G. Behn i Dresden, optaget den 3die April 1857, Prof. Henri-Victor Regnault, Direktør for Porcellænsfabriken i Sévres, optaget den l1åde April 1859, og Claude Bernard, Medlem af det franske Institut, optaget den Ilte Januar 1867. Som udenlandske Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse indvalgtes i Mødet den 6te December Overdommer i Ostindien A.C. Burnell og Professor i Historien, nuværende Statsraad K. G. Malmstrøm i Stockholm. Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa 51 indenlandske og 65 udenlandske Medlemmer, af hvilke 24 indenlandske og 25 udenlandske henhørte "til den historisk-filosofiske Klasse og 27 indenlandske og 40 udenlandske til den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. ss ltere Tvende af Selskabets Embedsmænd, nemlig dets Sekretær Etatsraad Prof. Jap. Steenstrup og dets Redaktør Professor J. L. Ussing havde ønsket at fratræde disse Poster, hvorfor Selskabet i "Mødet den 26de April valgte til dets Sekretær Universitetsdocent Dr. phil. H. G. Zeuthen og til Redaktør Universitetsdocent Dr. phil. Vilhelm Thomsen, dog saaledes at disse Embedsmænd først tiltraadte deres Virksomhed den. Iste Oktober. I Stedet for Etatsraad Prof. Dr. Westergaard, der efter Tur udtraadte af Kassekommissionen, og som havde frabedt sig Gjenvalg, valgte Selskabet i Mødet den 26de April til Medlem af Kommissionen Prof. Dr. Fr. Schmidt. Til Medlemmer af Ordbogskommissionen har Selskabet indvalgt Universitetsdocenterne Dr. phil. Vilh. Thomsen og Dr. phil. L. Wimmer. Regesta- Kommissionen har fremdeles samlet og redige- ret Materiale til et Supplementbind. Selskabet har i Aarets Løb holdt 16 ordentlige Møder, i hvilke videnskabelige Meddelelser ere blevne givne, 4 af Med- lemmer af den historisk-filosofiske Klasse, 16 af Medlemmer af den matlrematisk-naturvidenskabelige, 1 af disse ere bleven op- tagen i Selskabets Skrifter og 7 i dets Oversigter for dette Aar; med Undtagelse af nogle, der ere bestemte til Optagelse andetsteds, ville de øvrige blive trykte enten i Selskabets Skrif- ter eller i dets Oversigter; i disse er ogsaa optaget en af Cand. polyt. Th. Thomsen indsendt Afhandling over Sammen- sætningen af Træernes Ved. Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet: Skrif- ternes Ste Række, hist.-filos. Afd., Bd. V, Nr. 2 (Jul. Lange, det joniske Kapitæls Oprindelse), dte Række, naturv.-mathem. Afd., Bd. Xl, Nr. 5 (Lutken, «arktiske Slægter af Dybhavs-Tudsefiske) Bd. XII, Nr. 3 (Reinhardt, Kjæmpedovendyr-Slægten Coelodonj. I øvrigt har Selskabet tilstaaet følgende Understøttelser: til Professor V. Fausbøll en forøget Understøttelse af 600 Kroner K 75 4 til Udgivelsen af Jåtaka, til cand. mag. Kr. Prytz 200 Kroner til Undersøgelse af Dampes Brydningsforhold og Farveadspredelse. I et overordentligt Møde den 29de Marts bemyndigede Sel- skabet Direktionen for Carlsbergfondet til at overtage Bestyrelsen af 200,000 Kroner, hvormed Kaptain J. C. Jacobsen havde ønsket at forøge Carlsbergfondet, for at der af Renterne heraf kunde oprettes og udvikles et nationalhistorisk Museum paa Frederiksborg Slot. Nogle Tillæg til Carlsbergfondets Statuter, der vare nødvendiggjorte ved denne Udvidelse af dets Virksomhed, bleve vedtagne af Selskabet i et overordentligt Møde den 13de Sept. Til at indtræde i Bestyrelsen for Museet havde Selskabet valgt Prof. Holm, og da hans Funktionstid som Medlem af Direk- tionen for Carlsbergfondet senere udløb, blev han gjenvalgt til Medlem af denne og ligeledes til Medlem af Bestyrelsen for Museet. BE Seno AS ppyr i: dr syld SbBABT, bd ansats 11u2latigbs f2 HERB banet 0 blot guard sg mind 1n-salpgae al Ses bevihng sd anti sb ege »ball; Iyilhis brot0 naar sst oa agdnn ro nr ob rok de RER got angik or kOså BNG aigd 050 0) ke Bled hood 150 ora n HU rs bars tre 15 ther dubivlsmodabted guenot he Re —surd mUden sine dieeete er JAGES FA 80853 OR else ao odds hå ultimo >, roden trimonhit ziolrtese bre bur, skojgsibbare ( SØ null dab abo leret ie bronaveFN i salget han ; altre old sent 00 gs vAsS Er sb bug 1 mrolbokts re0e bison mind de 20 mol ae Er HASLE SR ELL, vald , dolhrys450d92 fy broerne HAD ADR BEG UVAE ti ur malet i afholdt 30 Siro VER % » i i = ” . ere ER RD RER Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter af J. L. Ussing. kk Tvtanat de ældre latinske Indskrifter findes adskillige, der hen- føres til L. Mummius, som i Aaret 146 f. Chr. erobrede Korinth og gjorde Grækenland til romersk Provins. Fr. Ritschl har i Lectionskataloget Somm. 1852 Bonn skrevet en Afhand- ling om disse Tituli Mummiani, og Th. Mommsen har der- efter optaget dem under samme Navn i Iste Del af Corpus In- scriptionum Latinarum Nr. 541—46, p. 149 ff. Den første, en paa Esquilinerhøjen funden Sten, som endnu existerer i det Vaticanske Museum, og derefter er gjengivet i Facsimile af Ritschl anf. St. og Priscæ Latinitatis Monumenta epigraphica Tab. LlIa, bevidner at L. Mummius efter sin Triumf har opfyldt et Løfte, han havde gjort under Krigen, og indviet et Tempel for og en Statue af Hercules Victor. Ritschl og med ham de allerfleste tyske Filologer forsøge at gjøre denne Ind- skrift til saturniske Vers, uagtet der hverken i Rythmus eller Ordstilling eller i noget Andet er det Mindste, der tyder paa Vers, og det er yderst usandsynligt, at man, naar man i Midten eller efter Midten af det Aarh. f. Chr. vilde skrive Vers, vilde bruge denne løse oldromerske Form, som havde sin sidste virke- lige Repræsentant i den over et halvt Aarhundrede tidligere Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 1 wo bortgangne Nævius. Det er lige saa ren Prosa, som Ti. Grac- chus' Mindetavle, der anføres af Livius XLI, 28. De 4 sidste Indskrifter (543—46) ere ganske korte og inde- holde næsten kun Mummius' Navn. Det er Indskrifter, der have ledsaget nogle af de talrige Konstværker fra Korinth, som han efter de Gamles Vidnesbyrd (s. Mommsen i C. J. L. I, p. 150) indviede rundt omkring i Italiens Stæder, og selv udenfor Italien. De ere fra Trebula, Nursia, Parma, og fra Italica i Spanien. Den den Indskrift, C. J. 542, er desværre mindre nøjagtig bekjendt. Den er funden i Reate 1483, og kunde endnu henved 100 Aar senere læses der af Biskop Marianus Victorius, men er siden forsvunden; vi kunne kun støtte os paa de gamle Af- skrifter, der lade meget tilbage at ønske i Nøjagtighed, hvilket ikke er underligt, da Stenen uden Tvivl har været i en daarlig Forfatning. Efter de forhaandenværende Vidnesbyrd maa den læses saaledes: SANCTE DE - DECUMA - UICTOR - TIBEI - LUCIUS - MUNIUS - DONUM MORIBUS - ANTIQUEIS - PRO - USURA + HOC + DARE - SESE UISUM - ANIMO - SUO + PERFECIT - TUA - PACE - ROGANS -+- TE COGENDEIT - DISSOLUENDEI - TU - VT - FACILIA - FAXSEIS PERFICIAS - DECUMAM - UT - FACIAT - VERAE + RATIONIS PROQUE - HOC-ATQUE-ALIEIS-DONEIS-DES-DIGNA- MERENTI Det er, som man ser, en gammel Indskrift, vistnok fra 2det Aarh. f. Chr., forfattet paa Hexametre. Den beretter, at en Mand, hvis Navn nævnes, af en Tiende (decuma) skjænker en Gave til en Gud. Gudens Navn læses ikke, og det kan dog ikke have manglet. I den første Linie læste man sancte, og dette antog man for en Overskrift. Da en af Kilderne antydede, at der foran dette Ord havde staaet Noget, som ikke kunde læses, supplerede Ritschl p. Xl: Hercules sancte, og han an- fører nogle Exempler fra Indskrifter, hvor denne Gud kaldes sanctus eller endog sanctissimus. Det er derfor muligt, at Ritschls Supplement er rigtigt, og som lignende Exempler kunde anføres Plaut. Rud. 160: «o Palaemon sancte Neptuni comes», Verg. Æn. IV, 676: «Sequimur te, sancte deorum, quisquis es», og maaske ogsaa Liv. II, 10, 11: «Tum Cocles Tiberine pater, inquit, te sancte precor»; men det kunde ogsaa være, at her ikke var en Overskrift, men at det har været en hel Verslinie, hvoraf kun det ene Ord sancte har kunnet læses, f. Ex. «Quod rebus trepidis sancte fuerat iuratus» (cf. Plaut. Capt. 886. Cist. 399. Ter. Hec. 268). Saa maatte der endnu ovenfor denne have staaet en Overskrift som: Herculi Victori. Thi at Guden er Hercules, er hævet over al Tvivl. Det var til Hercules, man plejede at indvie Tiendedelen af sin Vinding, se de Rossi i Annali delP”' Instituto di Corrispondenza 1854, p. 28 sqq. Plaut. Bacch. 661. Trucul. 559. Stich. 237, 387. Diodor. IV, 21, 4. Plutarch. Quæst. Roman. 18. Sulla 35. Crass. 2. Ma- SroD NM Saturns ll 67541. »Gorpssinccr, Lat 175,41 13 V/nog efter en sandsynlig Restitution 1290. Momms. Inscr. r. Neap. 3578. Ogsaa hans Tilnavn Victor er sikkert. Macrobius be- retter anf. St., at der vare to Templer for Hercules Victor, det ene ved porta trigemina, det andet paa Forum boarium, og det er højst sandsynligt, at det af L. Mummius indviede, hvor- om den ovenfor anførte Indskrift vidnede, ikke er noget af disse, men et tredie, thi Indskriften er fundet altfor langt borte fra de to nævnte Steder. Hercules Victor kjende vi frem- deles fra Tibur, se i Orellis Indskriftsamling (foruden de Ind- skrifter, om hvis Ægthed der er rejst grundet Tvivl, 1253 og 1555) 1551: HERCVLI - TIBVRT - VICT - ET - CETERIS + DIS. 2641: P- RVSTICELLVS - SALTATOR - HERCVL - VIC - M. 7149: CVRATORI - FANI - HERCVLIS - V, 6499: CVR - FANI - HEN —2764:/CVRATORI sFAND:s Hos IV. 158902: VEMMRSE C -IVLIVS - C-F - PAL - RVEVS - TRIB - MIL + BIS - FANI - CV- RATOR - V - Q - AB - AERARIO - SATURNI, ao: Herculi Victori votum solvit C. Julius Cai filius Palatina Rufus, tribunus mili- tum bis, fani curator quinquies, quæstor ab ærario Saturni. ” å I Tarent, se Orell. 1042: HERCVLI.-SANCTO-SERVATORI. VIC- TORI - TRIVMPH. Nu finde vi det samme Tilnavn i Reate, thi Ordet Victor i Zden Linie er aabenbart Vocativ, og ikke, som Ritschl p. XII prøver at gjøre det til, Nominativ. Dette alminde- lige Tilnavn behøver visselig ingen anden Forklaring end den, som Varro havde opstillet: «quod omne genus animalium vicerit». Men Macrobius er ikke tilfreds dermed og anfører saa et Sted af Juristen Masurius Sabinus, hvori der fortælles, at en Octavius Hersennius, der først havde været Fløjtespiller, men siden blev Kjøbmand og som saadan havde stort Held med sig, havde indviet Tiendedelen af sin Vinding til Hercules, og opført et Tempel for Hercules Victor, formodentlig det ved porla trige- mina. Naar Masurius nu fortæller, at Tilnavnet Victor skulde skrive sig fra at den heldige Kjøbmand var bleven angrebet af Sørøvere og havde overvundet dem, er dette aabenbart en aldeles vilkaarlig Gisning. Navnet er langt almindeligere, og den Tiendedel af Formuen eller Fordelen, som utallige Romere mente at skylde Hercules, er ikke Tak for en Sejr over Sø- røvere eller bevæbnede Fjender, men for heldige Handels- og Pengeforretninger. Ogsaa med Hensyn til Indskriften fra Reate indrømmer Ritscbl, at den passer fortræffelig paa en Privatmand, nærmest paa en Kjøbmand, se p. Xll: «fatendum est sane in privatum hominem minime incongruens omne argumentum huius carminis esse, mercatorem potissimum, quales Vertuleios novi- mus in titulo Sorano» (C. I. L. 1175). Men han vilde nu engang henføre 'den til L. Mummius, og derfor gjør han Victor til No- minativ (L. Mummius som Sejrherre)... Mommsen hår for såa vidt en rigtigere Takt, at han lader Victor være Vocativ og hen- føres til Hercules, men Indskriften skal alligevel hidrøre fra L. Mummius, og skjøndt han indrømmer, at det kun var Privat- mænd, der plejede at indvie Tienden til Hercules, mener han dog, at Mummius som en vir aåantiquæ simplicitatis, moribus antiquis, som han selv siger i Indskriften, kunde have optaget en gammel forglemt Skik og indviet Tienden af sit Bytte til 5 Hercules. Man kunde finde, at det laa nærmere for Triumfa- toren at tænke paa den Capitolinske Juppiter; men han har maaske havt en særlig Forkjærlighed for Hercules, og vi se jo af den først omtalte Indskrift, at han efter et i Krigen gjort Løfte har oprejst et Tempel for Hercules Victor i Rom. Hvis det nu var dette Tempels Udsmykning, hvorom der var Tale, og hvis Indskriften var fundet i Rom, kunde Sligt lade sig høre; men den er funden i Reate, en By, som det ikke vides at Mummius har staaet i noget Forhold til, og hvorledes han kan komme til at indvie Tijendedelen af sit Sejrsbytte til Hercules i Reate, kan jeg ikke forstaa. Vi behøve i Grunden heller ikke at bryde vort Hoved der- med, thi Indskriften har Intet med L. Mummius at gjøre. Den Mand, der har indviet den, er en ellers ubekjendt Reatiner ved Navn L.Munius. Saaledes blev Navnet først læst, og saaledes have Amantius og Apianus det, p.134 (A. 1534), se Ritschl p. IX f. Marianus Victorius har Muinus, aabenbart en Trykfejl i Stedet for hint. Men Pomponius Lætus kjendte ikke dette Navn; han mente, det maatte være L. Mummius, og denne Gisning blev optaget af Petrus Marsus i hans Commentar til Silius Italicus VII, 332, af Boissard, Gruter 0. s. v.; kun Muratori beholdt Navnet Munius. Og dog er dette slet ikke paafaldende. Det kjendes fra Taciti Histor. IV, 18, og i Gruters Indskriftsamling findes hele 8 Personer af dette Navn. Det er vel ogsaa det samme, der skrives Munnius i Lex pagi Herculanei v. 15 (C. I. L. 10571); vet. GL: 111762 /MVNNIAJ : C:-F--"SACERD GER. fra Atina. Denne Indskrift er ogsaa i høj Grad raa og røber en meget ubebjælpelig Forfatter. Man kan tænke sig, at en Almuesmand i en af Italiens mindre Stæder i Midten af det Aarh. f. Chr. kunde skrive saadanne Hexametre, men at en af Roms højest stillede Mænd 20 Aar efter Terents skulde opsætte en saadan Indskrift, er utænkeligt. Dommen over disse Barbarismer er lidt vanskelig, da man ikke ganske tør stole paa Afskriftens Paalidelighed. Om en bestemt Mangel i Overleveringen vidner den svævende Infinitiv «hoc dare sese». Mommsen mente at PRO USURA skulde være PROMISERAT. Jeg er, som oven- for antydet, tilbøjeligere til at tro, at det styrende Verbum har staaet i den foregaaende Sætning. Pro usura vilde da sige, at hans Gave til Hercules, hvorved han takker ham for hans Bistand, sammenlignes med Renterne af en laant Kapital. Vi- sum animo, 9: quod cupierat. Cogendi dissolvendi, uden ac, som saa ofte i det gamle Sprog. Cogere og dissolvere, at samle. og sprede, er vel at forstaa om at gjøre Indkjøb (eller indhøste, hvis det er egne Produkter, der tales om) og sælge ud igjen. Disse Genetiver ere styrede af facilia. Dette Ord er i metrisk Henseende tvivlsomt; Verset kræver en Daktylus ; men dette alene bør vel ikke være nok til at fordømme det hos en saa ubehjælpelig Versemager. BRitschl antyder p. XIV tvende Muligheder; der kan være læst faclia med Synkope, eller der kan være sat en Prokeleusmatikos i Stedet for en Daktylus, idet den gode Taktdel i denne Fod imod Regelen er bleven opløst og en lang Stavelse erstattet af to korte. Saa maatte facilia faxis antages at være det Samme som facultatem faxis;-unægtelig besynderligt. Mommsen antager det for corrupt, men kan intet Passende finde i Stedet; han nævner som Exempel: compotem. Videre endnu gaar Måbly i Rheinisches Museum XX, p. 140, idet han foreslaar «tu fåutor ut adsis» eller «tu ut partibus adsis». Endelig er Genetiven veræ rationis i Stedet for vera raåaltione eller recte højst besynderlig og næppe at forstaa, uden man henfører den til decumam som en Beskrivelsens Genetiv, en rigtig beregnet Tiende. Der er altsaa tvivlsomme Spørgsmaal i Mængde; kun ét er sikkert, at Indskriften ikke bører til Tituli Mummiani, og at den ikke kan give nogen Forestilling om hvorledes Grækenlands Erobrer L. Mummius og dannede Folk påa hans Tid udtrykte sig. æR Bidrag til Koboltammoniakforbindelsernes Chemi. Af S, M. Jørgensen. Ti Trods for det meget, der er skrevet om de saakaldte Kobolt- baser, og for de udmærkede experimentelle Arbejder, de have været Gjenstand for"), kan deres Theori dog ingenlunde siges at være saaledes klaret, som det f. Ex. for Platinbasernes Ved- kommende er sket ved Blomstrands og Cleves Arbejder. Ved efterfølgende Undersøgelser, der kun ere at betragte som det første Afsnit af et større Arbejde, har jeg forsøgt at opklare en enkelt Side af det omfattende Spørgsmaal og særlig vist, hvorledes de saakaldte Purpureokoboltsalte danne mange Grupper, som alle ere charakteriserede ved, at de indeholde to Æqviva- lenter elektronegativt Radical fastere bundne end de andre, ganske saaledes som vi finde det hos Platindiammoniumsaltene. Her vil jeg kun omtale Chloropurpureosaltene; men jeg vil dog tilføje, at jeg har fremstillet en lignende Række Bromo- " purpureosalte, og at Fremys vandfrie «Azotate de roseocobal- tiaque» har givet mig en tilsvarende Række Nitratopurpureo- salte. Der kan herefter næppe være nogen Tvivl om, at de af 1) Til Literaturen om dette Æmne, som jeg har sammenstillet i Gmelin- Krauts Handbuch der Chemie, III, 430, kan endnu føjes to større Af- handlinger af Gibbs (Proceed. of the Amer. Acad. of arts and sciences, X, 1 og XI, 1, 1875 og 1876). 8 Gibbs og Genth fremstillede Xanthokoboltsalte ere at opfatte som Nitropurpureosalte, såa åt vi nu i Virkeligheden kjende 4 forskjellige Rækker Purpureokoboltsalte. Surt Chloropurpureokoboltsulfat. Jeg begynder med at beskrive dette Salt, da det er dette, der har dannet Udgangspunktet for den hele Undersøgelse. Ållerede i et tidligere Arbejde”) har jeg vist, at det ikke har været mig muligt ved Indvirkning af concentreret Svovlsyre paa Purpureokoboltchlorid ved almindelig Temperatur at uddrive mere end %z af Chloret i Form af Chlorbrinte. Dog er den Formel, jeg der har givet af det sure Chloropurpureosulfat: SO: 2DO RE af dette Salt havde dengang kun en underordnet Interesse for Clo [Co, 10NH,] 2H,0 ikke rigtig. Undersøgelsen mig. Men ved Forsøg påa Gjenfremstilling deraf har det vist sig, at der ved Indvirkning af conc. Svovlsyre paa Purpureo- chlorid efter Omstændighederne dannes to, eller rettere tre Salte, og at det er det ene af disse i delvis sønderdelt Tilstand, jeg dengang analyserede, idet det ikke let kunde falde mig ind, hvad først gjentagne og varierede Forsøg lærte mig, at dette Salt, skjønt dannet i en vandig Opløsning, men som rigtignok er stærk svovlsur, øjeblikkelig sønderdeles af rent Vand. Saltet faaes ved at sammenrive 1 Mol. Purpureochlorid med c. 12 Mol. concentreret Svovlsyre ved almindelig Temperatur og, efter at Chlorbrinteudviklingen er ophørt, udrøre Massen med 40 Ccm. varmt Vand (c. 809) for hver 53 Grm. anvendt Purpureo- shlorid.. Herved opløses næsten Alt. Man filtrerer hurtigt gjen- nem Varmtvandstragt, og Filtratet giver da ved Afkøling en Mængde flere Cm. lange, blanke, mørkt violetrøde Prismer. Disse kunne imidlertid ikke vadskes med Vand, idet den mindste Mængde Vand sønderdeler dem overfladisk til det følgende Salt 1) K. D. Vidensk. Selsk. Skr. 5 R. Naturvid.-mathem. Afd. XII, 102. dt sd (vandholdigt normalt Sulfat), hvilket viser sig ved, at medens det sure Salt ikke "forvittrer og overhovedet er vandfrit, for- vittrer saaledes med lidt Vand vadsket Salt let i almindelig Luft. Men ved større Krystaller overbeviser man sig let om, at Pris- merne, naar de brydes over, have en ikke forvittret Kjærne. Det er saadanne Krystaller, jeg tidligere analyserede, og en Fejltagelse var her såa meget lettere mulig, som den af mig tidligere antagne Formel ligger midt imellem Formlerne for det sure vandfrie og det normale, vandholdige Salt. For at faa Saltet i ren Tilstand kan man bringe det paa en Tragt med lidt Asbest i Bunden, suge det frit for Moderlud med Bunsens Pompe og tørre det mellem Papir. Dog undgaaes herved van- skeligt, at lidt Moderlud bliver hængende, skjønt man kan faa Krystallerne fuldstændig blanke og saa rene, at de, tørrede over Svovlsyre, kun tabe 0,3 Proc. ved 100”. Fuldstændig rene har jeg faaet dem ved at bringe dem paa en Tragt, i hvis Spids var lagt et lille Stykke fint Platintraadnet, suge dem saa tørre som muligt og derpaa skylle dem med stærk Vinaand, som suges fra hver Gang. Vinaand fælder vel af Saltets Opløsning og ligeledes af den Moderlud, der hænger ved Krystallerne, det normale Salt som et fint blegvioletrødt Krystalpulver, men dette skylles med Lethed gjennem Platintraaduettets Masker, og Kry- stallerne faaes let og hurtigt rene. De presses let mellem Papir og tørres over Svovlsyre. Analyserne føre alle til den noget complicerede Formel: Ol, AfCossdONET Jf SOE SO; CTS: le ge El Theori: Fundet: 4 Co 16,91 16,82 17,02 16,98 4 Cl 10,17 10,07 10,34 780, 40,15 40,00 40,20 Saltet taber ikke Vand ved 100”. Ved noget højere Tem- peratur decrepiterer det noget, saa at ved Bestemmelsen af 10 Kobolt som Sulfat Forsigtighed er nødvendig. Krystallerne an- gribes yderst let af Vand, idet de overfladisk omdannes til det normale vandholdige Sulfat. De opløses langt lettere i varmt Vand end det normale Sulfat. Opløsningen reagerer stærkt surt, uddriver Kulsyre af kulsure Alkalier, kan koges i længere Tid uden at udskille Koboltoveriltehydrat, fældes ikke af oxalsurt Ammon (jfr. S. 36), men af Fluorsiliciumbrinte (jfr. S. 30). Svag kold Saltsyre udskiller strax og rigeligt Purpureochlorid. Sølv- nitrat fældes derimod ikke i Kulden, først ved Opvarmning ud- skilles Chlorsølv, dog ikke ganske fuldstændigt. — Ved Om- krystallisation af varmt Vand faaes sædvanlig det vandfrie nor- male Sulfat, blandet med lidt af det vandholdige. Anvendes saa meget Vand, at Intet udskilles før fuldstændig Afkøling, saa ud- krystalliserer alene det vandholdige normale Salt. , Normalt Chloropurpureokoboltsulfat. ale Vand holdt OC TONE PDS IO EPE ADS Dette Salt faaes ved at behandle 1 Mol. Purpureochlorid med c. 6 Mol. concentreret Svovlsyre ved almindelig Temperatur. Man sammenrører Massen hurtigt i en Morter, da den meget snart stivner fuldstændigt. Efter Henstand, til Saltsyrelugten har tabt sig, behandles Massen som ved det foregaaende Salt med 50 Ccm. varmt Vand for hver 5 Grm. anvendt Purpureo- chlorid, hvorved næsten alt opløses, og man filtrerer strax. Hvis Filtratet før fuldstændig Afkøling udskiller Krystaller, maa disse filtreres fra; de bestaa nemlig hyppig af en Blanding af (a) og (6), som det ikke er muligt at adskille, før ved Henliggen i almindelig Luft eller over Svovlsyre (a) er forvittret. Herved an- tager nemlig de i vandholdig Tilstand dybt purpurrøde Kry- staller af (a) en lys lilarød Farve, medens de sorte Krystaller af (6) beholde deres Farve og Glands. Man kan saaledes let, idetmindste tildels, mechanisk skille (a) og (6). Af det fuld- stændig afkølede Filtrat udskilles næsten altid alene (a). Dette Salt skylles efter Frahældning af Moderluden med koldt Vand, indtil det frahældte Vand reagerer neutralt, og presses derpaa mellem Papir. Ved kortere Henliggen ved almindelig Tempe- ratur kan Saltet da faaes. ganske tørt og uden Spor af Forvit- tring. Krystallerne ere purpurrøde, blanke og smukke, tilsyne- ladende rhombiske Combinationer, der ere temmelig ligelig ud- viklede i alle Dimensioner, sjeldnere er Prismet fremherskende. Efter nogle Timers Henliggen i almindelig Luft og endnu lettere over Svovlsyre eller ved 100? begynde de at forvittre og tabe herved alt Vand, dog beholde de deres Form og tildels deres Glands. De forvittre mærkeligt nok ogsaa ved at overgydes med varmt Vand. I varmt Vand er Saltet ret opløseligt med smuk Purpur- farve og opløses navnlig langt hurtigere end det vandfrie Salt (6). 1 Del af det fuldstændig forvittrede Salt krævede ved 1727 133,5, ved 1679 133,2 Dele Vand til sin Opløsning. Ved Afkøling af den noget concentrerede Opløsning udskilles som oftest (6); af saa fortyndede Vædsker, at Udkrystallisationen først skeer i Kulden, dog ogsaa (a). Allerede ved at overhældes med kogende Vand sønderdeles Saltet i ringe Grad. Ved Fil- trering bliver en lille Rest af Koboltoveriltehydrat tilbage. Ved Kogning med Vand skeer denne Sønderdeling langt lettere, den forebygges ved Tilsætning af lidt Syre. Den vandige Opløsning reagerer neutralt og fældes meget snart og næsten fuldstændigt af oxals. Ammon (jfr. S. 36), ligeledes og næsten fuldstændigt af kold svag Saltsyre. Sølvnitrat fælder først ved nogen Tids Opvarmning Chlorsølv. Om andre Fældninger vil nedenfor blive Tale. Theori for det afvandede Salt: Fundet: ION 25,41 25,70 2 Co 21,42 215492 21.57 21,47 2 Cl 12,89 12,89 SOS 2904 29,48 29,08 4 H,0 i det vandholdige: Theori: 11,56 Fundet: 11,71 11,59 11,38 12 b. Vandfrit. Dannelsesbetingelserne for dette Salt er omtalt i det foregaaende. Hvor nær de imidlertid ligge Dan- nelsesbetingelserne for (a), sees af, at man saare hyppig træffer Krystaller af (a), hvori Krystaller af (6) ere indkilede og lige- ledes omvendt. (6) danner blanke, sorte, i ganske smaa Exem- plarer purpurbrune Krystaller, tilsyneladende Oktaedre, dog næppe regulære. Det lufttørrede Salt forandres ikke over Svovl- syre eller over 100”. De ere betydelig langsommere opløselige i Vand end (a). Derfor kan en Blanding af (a) og (6) foruden mechanisk ogsaa skilles ved Overhældning med varmt Vand og Omrøring, hvorved da (a) opløses, medens (6) bliver tilbage i reen Tilstand, om end naturligvis med angrebne Flader. Op- løsningen reagerer neutralt og viser nøjagtigt samme Forhold som Opløsningen af (a), saa at her kun er Tale om et vandfrit og et vandholdigt Salt og ikke om Salte af to isomere Baser. Dette fremgaaer yderligere og med fuld Sikkerhed deraf, at om end (6) opløses langsommere i Vand end (a), saa er det lige saa let opløseligt. 1 Del krævede nemlig ved 167,0 128, ved 159,9 131,9 Dele Vand til sin Opløsning, Størrelser, der, naar Hensyn tages til de Vanskeligheder, der ere forbundne med exacte Opløselighedsforsøg, maa siges at være identiske med de Tal, (a) har givet. Theori: Fundet: 2 Co 21,42 21,68 21,62 CL 12,89 12,96 USO SEP OA OA 29,08 Chloropurpureokoboltnitrat. CZ,.[Co,, 10NH,].4N02. Dette Salt synes at være erholdt tilfældigt af Gibbs!) ved at behandle «acid sulphate of roseocobalt, not free from chloride of purpureocobalt» (altsaa?) formodenlig en Blanding af oven- 1) Proceed. Am. Ac. of arts and sc. 11, 3; 1876. 2) Sml., min Afhandling i J. pr. Chem. [2] 15, 419. BB nævnte Sulfater) med salpeterholdigt salpetersyrligt Kali. Rig- tignok giver Gibbs Formlen [ION/X,, Co,) C1,3 NO,, men kommer til denne Formel ved en Fejlregning af de fundne Chblor- mængder. I Virkeligheden finder han i Saltet, der under de af ham angivne Forhold maaske næppe kan faaes ganske rent, 18,98 og 19,07- Proc. Kobolt, 11,04 og 10,95 Proc. Chlor og 4,79 Proc. Brint, medens min Formel fordrer 19,44, 11,70 og 4,94. Jeg har fremstillet Saltet 1%, ved at fælde en Opløsning af det normale Sulfat med Salpetersyre. Det krystallinske Bund- fald ligner Purpureokoboltchlorid og bestaaer som dette af mi- kroskopiske Oktaedre, men er renere og smukkere rødt. Man decantherer gjentagne Gange med svag Salpetersyre, hvori Salte! er næsten ganske uopløseligt, indtil Decanthatet er svovlsyrefrit, og udvadsker Salpetersyren med Vinaand paa 90? T., hvori Saltel er uopløseligt. — Lettest faaes Saltet dog 2% ved at udrive Purpurevkoboltchlorid ined Vand og lidt svag Svovlsyre, bringe Massen paa Filtret, behandle den her med varmt Vand under jævnlig Tilsætning af lidt svag Svovlsyre, hvorved Saltet opløses langt lettere end i Vand alene og uden Udskillelse af Kobolt- tveiltehydrat, og filtrere den varme Vædske ned i iskold .stærk Salpetersyre. Iøvrigt gaaes frem efter 1?. Saaledes kan af Chloridet med Lethed vindes 115 Procent Nitrat (Theori 121 Proc.). Noget Salt bliver altid omdannet til Roseonitrat, der ikke nær saa let fældes af Salpetersyre. — Medens saaledes den vandige Opløsning af Chloridet med Salpetersyre udskiller Chloro- nitratet, giver den vandige Opløsning af dette med Saltsyre næsten den theoretiske Mængde Chlorid (fundet i dette 42 54 Proc. Chlor; Theori 42,52). — Saltet er just ikke let opløseligt i koldt Vand, men dog betydelig lettere baade end det normale Chlorosulfat (jfr. S. 20 og 21) og især end Chloridet, hvoraf 1 Del ved 10 til 11? kræver c. 270 Dele Vand til sin Opløsning). 1 Del Chloronitrat kræver . nemlig ved 157,3 82, ved 17%9 76 Dele 1) Fr, Rose, Ammoniakal. Kobalt-Verbind. Heidelberg 1871, 49. 14 Vand til sin Opløsning. Denne forholdsvise Letopløselighed gjør Chloronitratet særlig skikket til Fremstilling af andre, i Reglen mere tungtopløselige Salte, og jeg vilde næppe have kunnet undersøge Chloropurpureokoboltsaltene saa fuldstændigt, hvis jeg ikke havde fundet ovennævnte lette Fremstillingsmaade for dette Salt. Chloronitraåtet er temmelig letopløseligt i: varmt Vand og kan med Lethed omkrystalliseres deraf; det er uopløseligt i stærk og svag (af Vf. 1,2) Salpetersyre og uopløseligt i Vinaand. Den vandige Opløsning fældes ikke af Sølvnitrat i Kulden, svagt ved Henstand, rigeligt ved Kogning. Med Saltsyre og Fluorsili- ciumbrinte (jfr. S. 30) giver den de for hele Rækken charakteri- stiske Reactioner. Ved Ophedning decomponeres Saltet tem- melig hæftigt, dog uden Ildfænomener. Det lufttørrede Salt taber næsten Intet over Svovlsyre og højst Ubetydeligt selv ved 1408 Theori: Fundet: 14N 32,29 32,34 2 Co 19,44 19,39 19,44 20! 11,70 11,79 11,55 11,71 11,59 "4 NO, 40,86 41,41) Af dette Salt, af Purpureokoboltchlorid og i enkelte Tilfælde af det normale Chlorosulfat ere alle i det Følgende beskrevne Forbindelser fremstillede. Chloropurpureokobolthydrat synes ikke at kunne existere. For at fremstille det har jeg sammenrevet 1 Mol. normalt Chlorosulfat med 2 Mol. rent Ba- rythydrat og Vand i Kulden. Filtratet er dybt rødt, men af Roseosaltenes Nuance; det fældes ikke af kold fortyndet Salt- syre og indeholder derfor ikke Chloropurpureokobolthydrat, som 1) Ved at koge med en bekjendt Mængde Natron, til al Ammoniak var ud- drevet, og i Filtratet titrere den af Saltets Syrer ikke mættede Mængde Natron med normal Svovlsyre, en Methode, der ikke kan give meget nøj- agtige Resultater uden ved Anvendelse af extreme Substantsmængder: 15 her maatte give Purpureochlorid, Opløsningen forholder sig ogsaa ellers som en Blanding af Roseochlorid og Roseohydrat. Den indeholder Chlor, som strax fældes af den med Salpeter- syre neutraliserede Vædske; den reagerer stærkt alkalisk. Neu- traliseret med Saltsyre giver den ikke Bundfald med Platinchlorid, hvoraf selv stærkt fortyndede Chloropurpureosalte strax fældes ; først ved Tilsætoing af Vinaand udskilles et orangegult Platin- dobbeltsalt, der selv ved stærk Forstørrélse kun danner højst utydelige, grenede Krystalaggregater, som ikke ere til at skjelne fra dem, Roseokoboltplatinchlorid, fremstillet af Roseochlorid, danner. Ved Neutralisation med Svovlsyre bliver den alkaliske Vædske i Neutralisationsøjeblikket kjendelig lysere og udskiller snart storkrystalliseret Roseokoboltsulfat") med alle de for dette charakteristiske Reactioner, som jeg i et senere Arbejde skal komme nøjere ind paa. Med stærk kold Saltsyre giver den al- kaliske Vædske ikke Purpureo-, men letopløseligt Roseochlorid med alle dettes sædvanlige Egenskaber. — Jeg har ogsaa for- søgt at fremstille Chloropurpureohydratet af Purpureochlorid ved Behandling med Sølvilte og Vand i Kulden, ogsaa her faaes en dybt rød, stærkt alkalisk Vædske, men som alene indeholder Roseochlorid, (medens ovennævnte indeholder en Blanding af Roseochlorid og Roseohydrat), der ved alle ovennævnte Forhold charakteriserer sig som saadant. Forholdet er altsaa et ganske lignende, som naar Monobromæthyltriæthylfosfoniumbromid, hvori som bekjendt Halvdelen af Bromet ikke fældes af Sølvsalte, med Sølvilte og Vand udskiller alt Brom. Men lader det sig nu end heller ikke gjøre påa sidstnævnte Maade at fremstille Chloro- purpureohydratet, saa synes denne Methode ganske ypperlig skikket til Fremstilling af et hvilketsomhelst Roseosalt. 1) ao: det af Gibbs og Genth (Sill. Amer. J. [?] 23, 248) beskrevne tungt- opløselige Salt. Chioropurpureokoboltbromid. C/,.[C0o,, 10NH.,]. Br,. Kan fremstilles 1%. af det normale Sulfat ved Fældning med stærk Bromnatriumopløsning, Udvadskning med Bromnatrium, til Filtratet er svovlsyrefrit, og derpaa med koldt Vand, og 29%, paa lignende Maade af Nitratet. Men langt bekvemmere gaaer man 3%. frem som ved Fremstilling (2) af Nitratet, idet man filtrerer den med Svovlsyre svagt syrede, varme Chloridopløsning ned i iskold stærk Brombrinte, vadsker først med svag Brombrinte og derpaa med Vinaand. Ogsaa 4. af det kulsure Salt faaes Chlo- robromidet ved Fældning med stærk Brombrinte, Vadskning med Brombrinte og derpaa med Vinaand. Paa denne Maade faaer man rigtignok efter Claudet!) Saltet (10N/,, Co,) Br,, men det er et Spørgsmaal, om ikke den Opløsning, som Claudet an- tog for at indeholde Purpureocarbonat, i Virkeligheden har inde- høldt Roseocarbonat (sml. S. 34), og om derfor ikke det af ham som, Purpureobromid beskrevne Salt i Virkeligheden var Roseo- bromid. Idetmindste taler hans Analyse afgjort derfor. — Cblorobromidet ligner i høj Grad Chloridet, krystalliserer som dette i oktaedriske Krystaller, der dog ere mere violetrøde end Chloridets. Det kan omkrystalliseres af varmt Vand "under Til- sætning af lidt Brombrinte, skjønt med ikke ringe Tab. Noget lettere opløseligt i Vand i Chloridet: 1 Del krævede ved 13P,7 219, ved 147,9 209 Dele Vand for at opløses. I Brombrinte og i Vinaand er det uopløseligt. Theori: Fundet: (192) (2) (3) (4) 2 Co 17,38 17,49 17,54 17,41 17,35 Br AT IA 45,85 46,81 46,92 200 10,46 10,15 10,34 9,96 1) Chem. Soc. Qu. J. 4, 361. ?) Var ikke ganske svovlsyrefrit. Chloropurpureokobøltjodid. C/,.[Co,, 10NH,]|.1,. Faaes let 19, ved til en svagt opvarmet Opløsning af Chloro- nitratet at sætte fast Jodkalium i stort Overskud, hvorved næsten alt Jodid strax udskilles som mikroskopiske Oktaedre, der i Masse ere noget mørkere (mere brunlig violette) end Chloridet. De vadskes med stærk Jodkaliumopløsning, derpaa med jodbrinte- sur svag Vinaand, tilsidst med ren Vinaand paa 70? T, — 29. Lettere rent faaes det dog paa aldeles lignende Maade som Bromidet (Fremst. 3). — Det kan uforandret omkrystalliseres af varmt Vand under Tilsætning af lidt Jodbrintesyre for at fore- bygge Sønderdeling, og optræder da i mørkt brunligviolette millimeterstore Oktaedre. 1 Del Salt brugte ved 152,6 55,3, ved 1973 50 Dele Vand til sin Opløsning. Theori: Fundet: (1) (2) 2 Co 13,61 14,00 13,74 2 Cl 8,19 7,82 8,38 41 58,59 58,66 58,63 Den vandige Opløsning af Chloropurpureokoboltcarbonatet (S. 34) giver med Jod i Jodbrinte strax lange, brune, metal- glindsende Naale, der for Enderne ere begrændsede af Domer, og som polariserer Lyset meget kraftigt: || svagt olivenbrunlig, + uigjennemsigtig. Samme Forbindelse faaes af Chlorojodidet og Jod og af Chloronitratet og Jod i Jodkalium, i begge Til- fælde dog først ved Henstand. Den bestaaer utvivlsomt af Chloro- perjodidet, men kan næppe faaes ren, da den er temmelig let- opløselig i Vand og med Vinaand sønderdeles under Dannelse af Chlorojodidet. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. På 18 Chloropurpureokobolt-Kvægsølvbromid. Cl; [Cost 1ONH8](H9'Brs]) Svarer ganske til et af Gibbs?) fremstillet Kvægsølvehlorid- dobbeltsalt. Jeg havde ventet, at dette sidste i Overensstemmelse med hvad vi skulle se, der finder Sted for Bromiddobbeltsaltet, vilde dannes, naar man til Fældning af Purpureochlorid benyttede Natriumkvægsølvchlorid, selv om dette anvendtes i Overskud. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. - Baade ved Anvendelse af (8 Mol.) Na Hg Cl, og af (8 Mol.) Na, Hg Cl, har jeg kun faaet det baade af Claudet, Carstanjen og Gibbs beskrevne Salt med 6 Mol. Hg Cl,”). Derimod faaer man ved at fælde en Opløsning 1?. af Purpureochlorid i varmt Vand (og lidt Svovlsyre) eller 2. en varm Opløsning af Chloronitratet med en Opløsning af Na, HgBr, i noget koncentrerede Vædsker strax, i mere fortyndede først ved nogen Henstand smukke, lange, violetrøde, sædvanlig rectangu- lære Naale, som, naar de ere langsomt udskilte, opnaa en Længde af flere Cm., og som have den i Overskriften angivne Formel. Det lufttørrede Salt er vandfrit. Det er let opløseligt i Cyan- kalium og af denne Opløsning udskilles alt Kvægsølv og intet Kobolt med Svovlbrinte. Theori: ”Fundet: (1) (2) (2) 2 Co 5357 5,39 5,58 5,45 NNE 53335 3,09 12 Br 45,30 45,31 2 Hg 37,75 37,93 Chloropurpureokobolt-Kvægsølvjodid. a. Cl,.[Co,, 10NH,].(Hg1,),. Dannes som den fore- gaaende Forbindelse, kun med Anvendelse af en i Varmen med 1) Proceed. Amer. Acad. 10, 33. 2) I det af Na Hg Cl, dannede fandt jeg 5,53 Proc. Co, 56,36 Hg, idet af Na, Hg Cl, dannede 55,7 Proc. Hg (Theori for Saltet med 6 Mol. Hg C/,: 5,55 og 56,42). 19 Kvægsølvjodid mættet Jodkaliumopløsning. Denne anvendes i Overskud, og hertil sættes den ligeledes opvarmede Opløsning af Chloronitratet. Herved udskilles næsten øjeblikkelig gulbrune, sædvanlig rectangulære Naale, som maa filtreres fra, før Vædsken endnu er fuldt afkølet, ellers dannes tillige det følgende Salt. Anvendes kolde Opløsninger, saa udskilles vel strax (a) som næsten gule Naale, men efter kort Tids Henstand seer man alle- rede med Øje Blåde af (6) deri. Forbindelsen vadskes med koldt Vand under Sugning og under Lysets Adgang, ellers skeer en delvis Sønderdeling og Udskillelse af rødt Jodkvægsølv. Overfor Cyankalium forholder baade (a) og (6) sig som foregaaende Salt. b. Cl,.[Co,,10NH,]|.(HgI1,),. — Naar man til Opløsningen af det normale Chlorosulfat eller Chloronitrat sætter Jodkalium- opløsning i rigelig Mængde og derpaa en Opløsning af K, Hgl,, saa fremkommer i Almindelighed ikke strax Bundfald, men efter kort Tid dannes udmærket smukke og store, brune, glimrende Blade af denne Forbindelse, dog i Reglen højst uregelmæssigt udviklede. Benses som (a), dog er (5) langt mere bestandig især overfor Lys. Opløses ligesom (a) tungt i koldt Vand med Chloropurpureosaltenes sædvanlige Farve. Theori for (1): Fundet: Theori for (2): Fundet: 2 Co 4,40 4,26 2 Co 6,65 6,78 2 Cl 2,65 2,85 2 Cl 4,00 3,97 BAT 56,80 36,87 8I 57,24 57,02 4 Ilg 29,82 30,23 3 Hd, 22:58 22,47 Chloropurpureokobolt-Platinchlorid, CZ, .[Co,,10NH,].2 P1 Cl, , er for længere Tid siden undersøgt af Claudet og senere med samme Resultat af Gibbs og Genth. Chloropurpureokobolt - Platinbromid. CZ, .[Co,, I0NH,]2PtBr,. Den varme Opløsning af Nitratet giver med en varm Op- løsning af Kaliumplatinbromid i Overskud et prægtigt glindsende, 9 r< 20 gulbrunt, krystallinsk Bundfald, der under Mikroskøpet viser sig bestaaende af rectangulære Tavler. Det filtreres hensigtsmæssigt fra umiddelbart efter Opløsningens Afkøling (for at undgaa Ind- blanding af Kaliumplatinbromid) og vadskes med koldt Vand, hvori det er saare tungtopløseligt, under Sugning. Det lufttør- rede Salt taber intet over Svovlsyre eller ved 100?. Theori: Fundet: Z Co 6,88 6,57 2:PE 23,09 23,25 2 Cl 4,14 4,06 12 Br 55,98 55,59 Af de varme Opløsninger af Chloronitratet eller Purpureo- chlorid udskiller Ammoniumtinchlorid eller Tinchlorid alene i vandig Opløsning glimrende, røde Oktaåedre og Prismer. Ved Tilsætning af ganske lidt fri Saltsyre, opløses ved Henstand let det a-Tinsyrehydrat, der sædvanlig udskilles, naar man anvender neutrale Vædsker. Disse Krystaller synes Gibbs og Genth!) at antage for et Tinchloriddobbeltsalt, og jeg antog det samme. Men de indeholde kun Spor af Tin (fundet 0,56 Proc.) og bestaa af Purpureochlorid (fundet 42,28 Proc. C/, 23,15 Co; Theori: 42 50 og 23,55). — Af Chloronitratet og Kaliumtinbromid faaes et aldeles lignende krystallinsk Bundfald (som ogsaa maatte be- fries for udskilt a-Tinsyrehydrat ved lidt fri Brombrinte). Heller ikke dette Buadfald indeholder mere end Spor af Tin, men baade Chlor og Brom. Der kan næppe være Tvivl om, at det væsenlig bestaaer af Chlorobromidet (fundet 17,78 Proc. Co; Theori: 17,38). s Chloropurpureokobolt-Siliciumduorid. CZ, .[Co,, 10NH,|.285:F,. Denne smukke Forbindelse er først fremstillet af Gibbs?) ved at lade en varm Opløsning af Purpureochlorid flyde til en 1) Sill. Am. J. [3] "23;7264. 2) Proceed. Am. Acad. 11, 9. 21 varm Opløsning af Fluorsiliciumzink. Jeg har faaet det af de forskjelligste Chloropurpureosalte ved at anvende dem i kolde Opløsninger og sætte disse til Overskud af stærk Flaorsilicium- brinte, som derved bliver et ypperligt Reagens for Chloropur- pureoforbindelser. Til Fremstilling har jeg fortrinsvis anvendt det salpetersure Salt. Med Hensyn til Saltets Egenskaber kan jeg tilføje, at det krystalliserer i diamantglindsende, særdeles skarpt begrændsede, violetrøde, rhombiske Blade, hyppig rene Rhomber, hvori den stumpe Vinkel i 6 Maalinger (under Mikro- skopet) af 6 Krystaller kun varierede fra 1069%,25 til 1059,75. I gjennemgaaende plansat Lys vise Tavlerne sig violette, naar Polarisationsplanet ligger parallelt med deres lange Diagonal; i den derpaa lodrette Stilling rødliggule. En lignende Dichroisme gjenfindes iøvrigt hos næsten alle Chloropurpureosalte. Gibbs antager efter en enkelt Analyse, at Saltet indeholder 3 Mol. Vand (fundet: 17,16 Proc. Kobolt, 9,91 Chlor; Theori: 16,98 og 10,18). Jeg kan efter mine Analyser ikke antage andet end, at Saltet ligesom næsten alle andre Chloropurpureokoboltsalte er vandfrit.. Desuden taber det lufitørrede Salt kun højst ubetyde- ligt over Svovlsyre, det over Svovlsyre tørrede taber ved 100? kun 0,1 til 0,3 Proc. og selv ved flere Timers Oparmning til 110? kun 0,5 Proc. i Vægt, Noget, der vilde være højst usand- synligt for et Fluorsilicat, der indeholdt henved 8 Proc. Vand. Mine Analyser have givet følgende: Resultater for det ved 100? tørrede Salt: Theori Theori for vandfrit Salt: Fundet: for Salt med 3440: Co 18735 17,095 PET SPOR BESS 2 CGo 16:99 10N By 21,94 | 10N 20,09 30 H 4,67 4,73 4,71 36 HF 5,2 Dette Salt har en ikke ringe Interesse, ikke blot fordi dets charakteristiske Egenskaber og store Tungtopløselighed som ovennævnt tjener som Kjendemærke for Chloropurpureokobolt- 22 salte, men især fordi man ved dets Dannelse er i Stand til at eftervise meget smaa Mængder Kiselsyre ved Siden af megen Fluorbrinte, hvilket ellers er forbundet med Vanskeligheder. Chloropurpureokobolt-Siliciumfluorid er nemlig uopløseligt eller dog meget tungtopløseligt i Flussyre. Sætter man derfor til den Opløsning af Fluorbrinte, hvori man søger Kiselsyre, 1—2 Ccm. i Kulden mættet Opløsning af Chloropurpureokoboltnitrat, saa fremkommer ved Tilstedeværelse af f. Ex. 1 Proc. (af Væd- skens Vægt) Kiselsyre øjeblikkeligt det glimrende, rødviolette Bund- fald af Chlorosiliciumfluoridet; men selv ved Tilstedeværelse af langt mindre Mængder udskiller dette Salt sig ved et Par Timers Henstand og da sædvanlig i forholdsvis store og vel udviklede Blade. Efter skarp Frahældning af den ovenstaaende Vædske og Decanthation af Krystallerne med Vinaand paa 90? T., til den frahældte Vinaand reagerer neutralt, bringer man dem under Mikroskopet, hvor da deres Krystalform og Dichroisme kan iagt- tages med største Lethed. Paa denne Maade har jeg med fuld- kommen Sikkerhed eftervist 1,6 mg. Kiselsyre i 3,05 g. Vædske, der indeholde 39 Proc. HF ao: 0,05 Proc. af Vædskens Vægt, et Resultat, som jeg meget skulde betvivle, at man for Øje- blikket kan opnaae paa anden Maade. Det allerede af Gibbs og Genth omtalte smukt gule Bund- fald, som pikrinsurt Natron frembringer i en Opløsning af Pur- pureochlorid, dannes ogsaa af vandig Pikrinsyre i Overskud 3aa- vel af Purpureochlorid som af Chloronitratet. Det bestaaer af pragtfulde gule, spidse Naale, der indeholde Chlor, og er derfor uden al Tvivl et Chloropikrat. Ved Ophedniag afgiver det først gule Pikrinsyredampe,.derpaa indtræder Explosion under stærkt Ildfænomen. Denne Omstændighed har gjort mig det umuligt at analysere Saltet paa den tørre Vej. Chloropurpureokoboltdithionat. C/,.[Co,,10NH,].25, 0,. Naar man filtrerer den c. 60? varme Opløsning af Chloro- nitratet ned i en kold Opløsning af den theoretiske Mængde svovl- 23 undersurt Natron, saa udkrystalliserer ved Henstand næsten alt Chlorodithionat som undertiden flere Cm. lange, udmærket smukke, glindsende, carmoisinrøde Naale med en lila Nuance. De vadskes med koldt Vand under Sugning. Medens alle andre hidtil be- kjendte svovlundersure Salte ere letopløselige, er dette meget tungtopløseligt i koldt Vand, lettere i varmt. Det lufttørrede Salt taber kun Spor af hygroskopisk Vand over Svovlsyre eller ved 100, Theori: Fundet: 2 Co 17,38 17,40 2 0! 10,46 10,29 280, 47,13 47,34 47,43 Chloropurpureokobolthyposulfit. CZ,.[Co,, 10NH,].28,0,. Fremstilles ganske som det foregaaende Salt, kun med An- vendelse af svovlundersyrligt Natron. Saasnart Krystallerne ere udskilte, maa de filtreres fra, da der ellers let indtræder Sønder- deling. Saltet danner korte, rødbrune Prismer, der ere næsten uopløselige i koldt Vand og meget tungtopløselige i kogende. Det lufttørrede Salt taber intet over Svovlsyre; ved 100% be- gynder det at sønderdeles, idet Krystallerne farves sortebrune under ringe Vægttab. Analyserne vise, at Saltet er vandfrit, medens næsten alle andre bekjendte svovlundersyrlige Salte indeholde mindst 1 Mol. Vand. Theori: Fundet: 2 Co 20,24 20,27 20,22 2 Cl 12,18 11,97 28 10,98 10,79 4S 21,95 22,37 Chløeropurpureokoboltehromat. Cl,.[Co,, 10NH,].20r0,. Ved Fældning af det normale Chlorosulfat eller af Chloro- nitratet eller Purpureochlorid med normalt Kaliumchromat i 24 Kulden faaes Chlorochromatet som et teglstensrødt til kjødfarvet Pulver af meget smaa, selv ved temmelig stærk Forstørrelse utydelige Krystaller. Efter Vadskning ved Sugning og Tørring over Svovlsyre taber det Intet ved 100”. Saltet er næsten aldeles uopløseligt i Vand, saa at selv en fortyndet Opløsning af Purpureochlorid (1 : 600) næsten strax giver en næsten fuld- stændig Fældning med normalt Kaliumchromat. Theori: Fundet: 2 Co 19,95 20,42 2 Cl 12,01 12415 2Cr 17,62 17256 Chloropurpureokoboltdichromat. CZ, .[Co,, 10NH,|.20r, O,. Dette Salt faaes ved Tilsætning af dichromsurt Kali til den svagt opvarmede Opløsning af Chlorosulfatet eller Chloronitratet ; ogsaa fri Chromsyre (svovlsyrefri, tilberedt af chroms. Baryt og Salpetersyre) fælder idetmindste dette sidste. Iøvrigt faaes ganske det samme Salt af den kolde Opløsning af Purpureochlorid og dichromsurt Kali. Saasnart det skjønnes, at alt Salt er udskilt, filtrerer man og vadsker hurtigt med koldt Vand; thi ved længere Henstand under Vædsken forandres" Saltet til mørkere brune Krystaller"). Det over Svovlsyre tørrede Salt taber c. 1 Proc. i 1) Disse Krystaller, der lettest faaes i ren Tilstand ved at fælde Chloroni- tratet med vandig Chromsyre og decanthere med Vand, idet man efter hver Decanthation lader Krystallerne henstaae med Vædsken i 24 Timer, ere granatrøde, korte, tilsyneladende rhombiske Prismer, tilspidsede af Pyramider, og ligne altsaa aldeles ikke i deres Ydre det ovenfor beskrevne Chlorodichromat. Imidlertid give deres Opløsning i lunkent Vand næsten strax Reaction med Fluorsiliciumbrinte, og Saltet indeholder ogsaa den til Chlorodichromatet svarende Mængde Kobolt og Chlor (fundet 15,43 Proc. Co; 9,24 Cl; Theori s. ovenfor). Dette Salt taber, tørret over Svovl- syre, ikke i Vægt ved 90 til 100%. Det synes derfor, som om Chlorodi- chromatet er dimorft. Mine her meddelte Iagttagelser angaaende de chromsure Salte af Chloropurpureokobelt stemme aldeles ikke med de Angivelser, Braun (Unters. uber ammon. Cobaltverbind. Gåttingen 1862, 22 ff.) har gjort 2 25 z Vægt ved 100”, hvad dog næppe beroer paa, at Saltet indeholder Krystalvand, thi dette Tab svarer kun til 2 Mol. Vand. (Theori 1,12 Proc.), og Saltet synes ikke derved at forandre Udseende. Det danner lange, smalle, skjævt afskaarne, næsten guldglind- sende, rødliggule Blade og er betydelig lettere opløseligt i Vand end det foregaaende, især ved svag Opvarmning. Den saaledes dannede Opløsning giver meget snart Reaction med Fluorsili- ciumbrinte (sml. $, 30). Theori: Fundet: 2 Co 14,90 15,84 15,25 2 Cl 8,95 8,47 8,94 å Cr 23,32 26,56 26,68 Chloropurpureokoboltcearbonat. C/,.[C0,, I0NH,].2C0,. a.…. Med 9H, O. Medens Purpureochlorid, som ovenfor nævnt, ved Behandling med frisk fældet Sølvilte og Vand giver Roseokobolthydrat, kan man ved passende Behandling med frisk fældet kulsurt Sølvilte (fældet af en sur Opløsning af Sølvnitrat med kuls. Natron og udvasket med koldt Vand) og Vand faae dannet Chloropurpureocarbonat. Sammenriver man Purpureo- chlorid med Overskud af kuls. Sølvilte og ikke meget mere Vand, end det kulsure Sølvilte efter Afsætning i et Bægerglas indeslutter, og lader Blandingen henstaae nogle Timer, før man filtrerer fra Chlorsølv og kuls. Sølvilte, saa indeholder Filtratet ganske vist kun Roseocarbonat eller dog næsten kun dette Salt og giver derfor med svag Saltsyre højst et ganske ringe Bund- - om Indvirkningen af chromsurt og dichroms. Kali paa Purpureoehblorid. Han vil nemlig ved at bringe pulveriseret Purpureochlorid i conc. Op- løsninger af chroms. og dichroms. Kali (en Methode, der iøvrigt ikke synes egnet til Fremstilling af rene Forbindelser) i begge Tilfælde have faaet normalt Roseochromat, hvorvel det med chroms. Kali dannede op- traadte som et kanelbrunt Pulver, det med dichroms. Kali dannede som smukt silkeglindsende Smaakrystaller, der ved længere Udvadskning om- dannedes til et brunrødt Krystalpulver. 26 fald af Purpureochlorid, medens Roseochloridet forbliver opløst. Men naar man umiddelbart efter Sammenrivningen filtrerer gjennem et løst Filtrum, saa at Vædsken kun en ganske kort Tid er i Berøring med Overskuddet af Sølvcarbonat, saa inde- holder Filtratet næsten alene Chloropurpureocarbonat (men Vadske- vandet allerede mere Roseocarbonat) og kan nu, hvis det skulde være uklart, uden Fare filtreres gjennem et tættere Filtrum. Det saaledes erholdte dybt kirsebærrøde Filtrat fældes næsten fuldstændigt af svag Saltsyre og giver, mættet med Salpetersyre, ved Tilsætning af Fluorsiliciumbrinte et prægtigt Bundfald af Chloropurpureokoboltsiliciumfluorid under næsten fuldstændig Affarvning. Ved Henstand omdannes vel ogsaa dette Filtrat saaledes, at det efter længere Tids Forløb indeholder en Blan- ding af Roseocarbonat og Roseochlorid; men hvis man umiddel- bart efter Filtreringen til den klare Vædske sætter draabevis Vinaand, indtil den fremkommende Uklarhed netop begynder at holde sig, og nu lader staae hen paa et køligt Sted, saa ud- skilles efter kort Tids Forløb pragtfulde violetrøde, i Reglen rectangulære, undertiden flere Cm. lange og til 0,5 Cm. brede, glimrende Blade af Chloropurpureocarbonatet. Efter Frabældning af Vædsken, som nu allerede ikke indeholder lidet Roseosalt, vaskes de med kold Vinaand paa 50? T, som aldeles ikke fælder Roseosaltet, medens Purpureosaltet er ganske uopløseligt deri og ikke angribes deraf. Dette smukke Salt kan ikke opbevares i uforandret Tilstand. Naar man presser det mellem Papir, be- gynder det umiddelbart efter, at den vedhængende Fugtighed er fjernet, at forvittre, saa at det endog næppe er muligt at afveje det med fuldkommen Nøjagtighed til Bestemmelsen af dets Vand- indhold. Det taber saaledes i aaben Luft eller over Svovlsyre næsten alt Vand, og det Vægttab, det derefter lider ved 100, er meget ringe. Det forviltrede Salt er lyst violetrødt, meget nær af samme Farve som det forvittrede normale Chlorosulfat. Saltet er meget let opløseligt i Vand med kirsebærrød Farve og alkalisk Reaction. Ved Neutralisation med Syrer giver det under 27 Kulsyreudvikling Chloropurpureokoboltsalte. Den fortyndede Op- løsning fælder af fortyndet salpetersur Kalk Calciumcarbonat, medens Filtratet indeholder Cloropurpureokoboltnitrat. — 2. Med 1H,0. Ved Opløsning af det forvittrede Salt i lidt Vand og Tilsætning af Vinaand til blivende Uklarhed har jeg en enkelt Gang faaet et andet Salt som et mørkt violetrødt krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viste sig som korte sexsidede eller firsidede Prismer, hvis Ender vare begrændsede af flade Domer. Dette Salt forvittrer ikke over Svovlsyre, men taber ved 100? 1 Mol Vand. løvrigt forholder det sig som a. Theori for vandfrit Carbonat: Fundet i a: Fundet i 6: 2 Co 24,63 24,84 24,81 24,45 2 Cl 14,82 14,47 14,14 14,51 2C 5,01 4,80 30 1 6.26 6,52 Sheori: for 95, 03.25241. Fundet, 4:425,26; 2454; 26,99. Theori for 1 H, O: 3,62. Fundet i d: 3,55. Der synes at existere et lettere opløseligt surt Salt, thi ved at lede Kulsyre i den Vædske, hvori der ved Tilsætning af Vin- aand og Henstand har udskilt sig rigelige Krystaller af det nor- male Salt, opløses Alt igjen. Chloropurpureokoboltoxalat. C/,.[C0o,, I0NH,].2C,0,. Dette Salt er først fremstillet af Gibbs og Genth"), som imidlertid oversaae Chlorholdigheden og gav det Formlen 10NH,, Co,0,,2C,0,, 3H,0, der i Virkeligheden fordrer meget nær samme Mængde Kobolt og Kulstof som ovenstaaende Formel. Senere viste Krok?), at Saltet er chlorholdigt og har ovenstaaende Formel. Gibbs?) erklærer nu for nylig, at Kroks Formel vel er rigtig, men at det varierer betydeligt i Sammensætning i for- 1) Sill. Am. J. [2] 23, 320. 2) Lunds Univers. Årsskr. 1870. 3) Proceed. Am. Acad. 11, 4. 28 skjellige Præparater. Saaledes finder han i to forskjellige Præ- pårater 11,61 og 12,78 Proc. Chlor (Theori 13,26). Dette turde imidlertid kun gjælde det af Chloridet, muligvis ved noget vel høj Temp. fremstillede Salt; thi det af Chloronitratet fremstillede gav mig i to forskjellige Præparater 13,29 og 13,17 Proc. Chlor; men det er vigtigt at danne dette Salt ligesom de fleste andre Chloropurpureosalte ved alm. Temperatur eller dog kun at an- vende saa svag Varme som muligt. Opløses Chlorocarbonatet i Vinsyre, som tilsættes, til Vædsken en stærk sur, saa udskiller forsigtig tilsat Vinaand et prægtigt violetrødt Salt i skjævt afskaarne Naale. Det er uopløseligt i Vinaand, letopløseligt i Vand med stærk sur Reaction, indeholder Vinsyre og Chloropurpureokobolt og er derfor et surt Chloro- purpureokobolttartrat. Dette Salt har jeg endnu ikke ana- lyseret qvantitativt. Chloropurpureokoboltpyrofosfat. aa Surt. C15.[C0,10N71.2P07H5- —- Mar opløser Chloronitratet i den mindst mulige Mængde Vand af alm. Temp. og sætter til den filtrerede Opløsning enten 1?. en kold Opiøs- ning af surt pyrofosforsurt Natron med lidt fri Pyrofosforsyre eller 2%, Pyrofosforsyre alene og derpaa i begge Tilfælde Vinaand, til der begynder at vise sig blivende Uklarhed. Ved 24 Timers Hen- stand er a udskilt i smukke violetrøde, glindsende Aggregater af smalle, ofte bregnebladformet sammenvoxede, parallelt ordnede, rhombiske Naale. Disse Aggregater ere ofte over 1 Cm. lange. Navnlig de ved Anvendelse af fri Pyrofosforsyre alene dannede Aggregater vise Naalene meget smukke og tydelige og afskaarne under en Vinkel af 522,5. Saltet vadskes med kold, svag Vin- aand. Det er tungt og navnlig langsomt opløseligt i koldt Vand, langt lettere opløses det ved Opvarmning. Opløsningen reagerer svagt surt og giver med kold svag Saltsyre strax Purpureochlorid, med Fluorsiliciumbrinte meget snart Chlorosiliciumfluorid i dette Salts charakteristiske Former. Af Koldtvandsopløsningen udskiller 29 Sølvnitrat pyrofosfors. Sølvilte, der let og fuldstændig opløses af nogle Draaber svag Salpetersyre, men intet Chlorsølv. Det over Svovlsyre tørrede Salt taber kun Spor af Fugtighed ved 100, Theori: Fundet: (1) (2) (1) 2 Co 16,60 16,70 17,00 16,71 2 Cl 9,99 9,58 9,84 AE Og. 39,94 39,76 40,03 FR Normalt "0. 100-, 1ONB IP 07, 25 05 — Ind virkningen af pyrofosforsurt Natron påa Purpureokoboltchlorid er tidligere studeret af Braun!) og Gibbs”), og begge ere komne til væsenlig overensstemmende Resultater. Da de imid- lertid begge have omkrystalliseret deres Salt af Ammoniak og sikkert næppe noget Chloropurpureosalt taaler denne Behandling uden at sønderdeles, saa have de faaet et chlorfrit Salt, som Gibbs anseer for et dipyrofosforsurt Salt, men hvis Constitution dog næppe endnu kan anses for sikker. Derimod har jeg af Chloronitratet erholdt et virkeligt normalt pyrofosfors. Chlo- ropurpureokobolt ved at blande 1 Mol. Chloronitrat med lidt mere end 1 Mol. krystalliseret Natriumpyrofosfat, under stadig Rystning tilsætte Vand i smaa Portioner, til Alt er opløst, fil- trere hurtigt og under Omrystning sætte Vinaand i smaa- Por- tioner til Filtratet, indtil der begynder at udskilles Krystalblade, og derpaa under stadig Omrystning mere, indtil største Delen af Saltet er udskilt, derpaa filtrere og vadske med Vinaand paa c. 40? T. Saltet er i Masse smukt violetrødt og bestaaer af lange, smalle Naale, tilsyneladende skjævt afskaarne. Det er temmelig letopløseligi i koldt Vand med dyb violetrød Farve. Opløsningen reagerer svagt alkalisk og giver med Fluorsilicium- brinte en næsten fuldstændig pragtfuld Fældning af Chlorosili- ciumfluoridet; med lidt Eddikesyre efter Tilsætning af noget Vin- 1) Unters. uber ammon. Cobaltverbind. Goåttingen 1862, 26. 2) Proceed. Am. Acad. 11, 6. 30 aand og Henstand Krystaller af a; med salpetersurt Sølvilte Sølvpyrofosfat, let opløseligt i nogle Draaber svag Svovlsyre, men intet Chlorsølv; med Salpetersyre Chloronitratet. Saltet indeholder i lufttørret Tilstand 3 eller 4 Mol. Vand. Dette Vand gaaer let bort ved 1007; i Begyndelsen temmelig let, tilsidst meget langsomt ved alm. Temp. over Svovlsyre. Men paa Grund af Saltets store Overflade er det ikke muligt i forskjellige Præ- parater at faae overensstemmende Resultater. Et Præparat tabte lufttørret 10,73, et andet 11,83 Proc. ved 100%, og flere andre gave herimellem liggende Tal. Det førstnævnte tabte temmelig jævnt (det blev vejet daglig) 8,61 Proc. ved 3 Gange 24 Timers Henstand over Svovlsyre, derpaa stadig, men langsomt mere, til det efter flere Ugers Henstand i Alt havde afgivet 10,13 Proc., altsaa indeholdt det da endnu 0,6 Proc. Vand. 3 Mol. Vand fordrer 9,20; 31/2 Mol. 10,57; 4 Mol. 11,90 Procents Vægttab. Theori for vandfrit Salt: Fundet: 2 Co 22,14 22,61 22,66 2 Cl 13,32 13,09 12,94 NOR 26,64 26,45 Chloropurpureokobolt-Difosforpentamolybdat. a. Surt. Cl. [Co,, 10NH.].(5M00.,2P07.H). Man fælder en kold Opløsning af Purpureochlorid med en kold Op- løsning af det af Millinge") undersøgte Molybdænsyrehydrat (M00,,2H,0) i et stort Overskud af Fosforsyre. Bundfaldet er rosenrødt og, idetmindste under Mikroskopet, tydelig krystal- linsk (Rosetter af flade Naale). Dryppes Koboltopløsningen i Molybdænsyreopløsningen, saa opløses i Begyndelsen det strax dannede vistnok amorfe Bundfald, men udskilles snart igjen og er da mere storkrystallinsk og noget mørkere i Farven. Fæld- ningen er ved Overskud af Molybdænsyreopløsningen næsten 7) Gmelin-Kraut, Håndb. d. anorg. Chemie, II, 2 Abth. 170. 31 fuldstændig, den ovenstaaende Vædske er kun ganske svagt farvet. Bundfaldet vadskes med koldt Vand og tørres over Svovl- syre. — Forbindelsen er næsten ganske uopløselig i Vand; dog reagerer den vandige Opløsning surt. Ved Tilsætning af en ringe Mængde svag Salpetersyre opløses den, men sætter man mere Salpetersyre til, saa fældes Chloronitratet, og den oven- staaende Vædske bliver næsten affarvet. Af varm og svag Svovl- syre synes det fosformolybdænsure Salt at kunne omkrystalli- seres uforandret. Det over Svovlsyre tørrede Salt afgiver om- trent 1 Proc. (fundet 1,29 og 0,97) Vand ved 100%. Derved skifter Saltet dog ikke Udseende og beholder sin Glands, saa at jeg er lidet tilbøjelig til at tilskrive det 1 Mol. Vand (Theori: 1,39 Proc.). Analyserne gjælde det ved 100? tørrede. Theori: Fundet: 2 Co 9,28 9,66 9,38 2 OL 5,59 5,51 BO: 1157 11,16 5 Mo O, 56,65 56,31 56,32 6. Normalt Ammoniumdobbeltsalt. SC,.[C0,, 10NH.].(5M00,,2P0, NH,). Dette Salt fremstilles ganske som det foregaaende, kun anvendes istedetfor en Opløsning af Molybdænsyre i Fosforsyre en Opløsning af det farveløse og letopløselige difosforpentamolybdænsure Ammoniak. Det her- med i Chloropurpureosalte dannede Bundfald er strax amorft, men bliver ved Henstand under Vædsken krystallinsk. løvrigt ligner det ganske det foregaaende og er ligesaa tungtopløseligt i Vand; dog adskiller det sig derfra ved, at den vandige Opløs- ning reagerer neutralt, og ved at det, naar det sammenrives med Kalkmælk og henstilles i en Flaske, i hvis Prop et Stykke fugtigt Curcumapapir er indklemt, øjeblikkelig farver dette brunt, medens det foregaaende, behandlet paa samme Maade, selv efter 10 Mi- nutter ikke farver Curcumapapiret Ved længere Henstand frem- kalder det vel en Farvning, men dette er Tilfældet med alle 32 Chloropurpureosalte. — Det over Svovlsyre tørrede Salt taber 2,62 til 2,31 Proc. i Vægt ved 100”; om dette skal betragtes som Krystalvand (2 Mol. =— 2,67) maa jeg lade staae hen ;tida Saltet herved aldeles ikke synes at skifte Udseende. Analyserne gjælde det ved 100? tørrede. Theori: Fundet: 2 Co 9,04 9,54 9,59 9,65 1ÆN 12:87 12,391) 13,20 SUL EDE 54,83 P,0, 10,88 | 10,85 10,72 2 Cl 5,44 5,59 Analysernes Detailler ville blive offeniiggjorte andetsteds. Angaaende de analytiske Methoder skal her blot bemærkes Følgende. Kobolt er blevet bestemt som Sulfat overalt, hvor Forbin- delsens øvrige Bestanddele tillod det, og denne Methode har bestandig givet mig fortrinlige Resultater. Hvor denne Frem- gangsmaade ikke lod sig anvende, har jeg kogt med Natron og bestemt det udskilte Koboltiltehydrat efter Glødning som Co, O,, men denne Methode har altid givet noget for høje Resultater, hvad jeg allerede andetsteds”) har antydet Grunden til. Kvælstof har jeg forsøgt at bestemme som Ammoniak ved Kogning med Natron, hvilket har givet Krok?) ret gode Resultater, om end gjennemgaaende lidt for lave, men jeg har aldeles maattet forlade denne Methode. Den giver, som ogsaa Gibbs og Genth have fundet, i disse Forbindelser 1,3 til 2 under det virkelige Antal Kvælstofprocent. Jeg har forsøgt forskjellige Variationer, saaledes at anvende Svovlnatrium istedet- 1) Faldt ved et Uheld for lav ud. 2) K. D. Vid. Selsk. Skr. 5.R. Naturv. math. Afd. 12, 102. 3) Lunds Univers. Årsskr. 1870. 33 for Natron, men Resultatet bliver ikke stort bedre (den hæftige Stødning, det udskilte Svovlkobolt fremkalder, undgaaes ved An- vendelse af fladbundede Kolber). Noget bedre Resultater fik jeg ved istedetfor Natron at anvende en Opløsning af Tinchlorure i Natron; der udskilles da ikke sort Koboltoveriltehydrat, men et blaaviolet Bundfald (mulig tinsurt Koboltforilte), der frembringer en voldsom Stødning, hvilken dog ved Tilsætning af noget Stan- niol kan undgaaes. Men ogsaa her fik jeg 0,8 til 1 Proc. Kvæl- stof for lidt. Jeg har derfor bestemt Kvælstoffet som saadant, idet jeg har forbrændt med en Blanding af Kobbertveilte og Kobberforilte og bag Blandingen anbragt kuls. Manganilte, foran den først kornet Kobberilte og derpaa en meget tæt rullet, i Brint reduceret og dernæst i Kulsyre glødet Kobbertraadnetspiral, og iøvrigt er gaaet frem efter Simpsons Methode. De øvrige Bestanddele ere i Almindelighed bestemte efter Sønderdeling af Forbindelserne ved Kogning med Natron i Fil- tratet fra Koboltoveriltehydratet, eller for enkelte Forbindelser (Platinhaloiddobbeltsalte, pyrofosfors. Salte) efter Smæltning med kuls. Natron. I Kvægsølvdobbeltsaltene ere Haloiderne bestemte ved at koge Forbindelserne med Zink og Vand i længere Tid, filtrere, opløse det tilligemed Overskud af Zink, Kvægsølv og største Delen af Kobolt tilbageblivende fyldige Bundfald (basisk Zinkhaloidsalt) i Eddikesyre, fælde det samlede Filtrat med Sølv- nitrat, derpaa tilsætte Salpetersyre o.s.v. Kvægsølvet blev be- stemt ved at opløse Forbindelserne i c. 50” varm Cyankalium- opløsning og fælde Kvægsølv med Svovlbrinte 0. s. v. Jeg har overbevist mig om, at herved ikke fældes Spor af Koholt. Efter de Resultater, hvortil ovenstaaende Arbejde har ført, kan det næppe være tvivlsomt, at vi ville gjenfinde aldeles lig- nende Forhold i Koboltbasernes Chemi som dem, vi efter Blo m- strands og Cleves Arbejder kjende i Platinbasernes. Antages i ovennævnte Forbindelser [Co,,10NH,] som et hexavalent Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 3 34 Radical, saa vil der mindst existere Salte af følgende Formler, hvor XÆ —= et Æqvivalent elektronegativt Radical eller Grundstof, bundet til Kobolt, Y — et Æqvivalent elektronegativt Radical eller Wi Grundstof, bundet til Ammoniak, 2 — [Co,, 10NH,]Y: VI VI VÆ BY IVKRY, MIRERE RYU vs NREN Antages derimod i ovennævnte Forbindelser, hvad der kan være ligesaa sandsynligt efter det for Øjeblikket Bekjendte, II (Co, 5NH,)Y = BR, hvorved naturligvis aldeles intet præjudiceres angaaende virkelige Kobolttveiltesaltes Formler, saa vil der kun kunne existere følgende Rækker: II TI TII RY VS RY MS eo ys Efter begge Antagelser vil idetmindste en Del af Roseoko- boltsaltene høre til første Række; medens Chloropurpureofor- bindelserne høre til Rækken X, RY, (eller XRY,) og repræ- sentere det Led af denne Række, hvor XÆ = Cl. Som alt ovenfor antydet, høre Xanthokoboltsaltene til samme Række, nemlig med X = NO,, og jeg skal i Løbet af kort Tid offen- liggjøre Iagttagelser, som bestemt godtgjøre Existentsen af Led- dene X — Br og X = NO. Jeg skulde: troe,. at et nær- mere Studium af Roseokoboltsaltene, hvorpaa jeg er begyndt, vil bringe yderligere Oplysninger ogsaa om Purpureosaltene. Som en blot foreløbig Meddelelse tilføjer jeg, at det er lyk- kedes mig ved at ilte en ammoniakalsk Opløsning af Chrom- chlorure, CrCl,, hvorved den oprindelig himmelblaa Vædske bliver smukt rød, og koge denne iltede Vædske med Saltsyre at fremstille et Chloropurpureochromchlorid, CZ, . [Cr,, 10NH,]. Cl,, der i Tungtopløselighed næsten kan maale sig med den tilsvarende Koboltforbindelse, med hvilken det synes at være ganske ana- logt. Blandt Andet kan det fældes af sin vandige Opløsning 35 med svag Saltsyre; den vandige Opløsning giver med stærk Salpetersyre et prægtigt carminrødt Chloronitrat af Formlen Cl. [Cr,, 1I0NH,].4N0,, hvori Chloret ikke ved almindelig Temperatur kan eftervises med Sølvnitrat, og med Fluorsilicium- brinte et Chlorofluorsilicat, der ikke er til at skjelne fra Chlo- ropurpureokobolt-Siliciumfluorid og er fuldstændig isomorft der- med. Jeg har ligeledes sikkre Vidnesbyrd om Existentsen af Roseo- og Luteochromforbindelser. 3 'Sinusmanometret, et Apparat til Maaling af smaa Differenser i Lufttrykket, af Professor Julius Thomsen. Åpparatets Indretning. Sinusmanometret, som i sin simpleste Skikkelse er afbildet i vedstaaende Træsnit, bestaaer af en flad cylindrisk Metalkapsel, 10 Gentimeter i Diameter og 2 Centimeter dyb, hvis forreste Side er dækket af et planslebet Glas. Fra Cylindrens Væg gaaer en horizontal Metalplade a ind imod dens Axe, idet den slutter tæt saavel til Cylindrens Rand som til dens forreste og bageste Grundflade. I Cylindrens Axe, altsaa i Enden af Pladen a, er der anbragt en Vinge & af Alu- minium, som foroven bærer en Viser med forskydelig Kugle. Vingens horizontale Axe ender i et Par smaa Agatleier, som hvile paa fine i Pladen a anbragte Staaltappe. Vingen 6 ud- fylder Planet imellem Cylindrens tvende Grundflader og Kanten af Pladen a saa nøie som muligt, uden at dens Svingning hindres ved nogen Gnidning mod disse Dele af Apparatet. Paa hver Side af Pladen a er der en Aabning, c og d, i Cylin- drens bageste Grundflade, og langs dennes øverste Rand er anbragt en Gradbue til at maale Vingens Udslag. Naar Appa- ratet skal bruges, stilles det saaledes, at Cylindrens Axe er horizontal og lodret under Gradbuens Nulpunct. Åpparatets Theori. Naar der ved c og d er et for- skjelligt Lufttryk, vil Vingen d være udsat for et forskjelligt Tryk fra de to Sider; den kan derfor ikke bevare den lodrette Stilling, men afviger fra denne; den vil gjøre et Udslag, hvis Størrelse maa være afhængig -af Trykforskjellen paa dens to Sider. Vingen slutter vel ikke lufttæt til Apparatets Vægge, og det ringe Mel- lemrum vil derfor tillade en Deel af Luften at bevæge sig fra e til d eller omvendt, eftersom Lufttrykket er større eller mindre i ce end i d; men da Vingen har et Areal af 10 Qvadratcenti- metre, medens Mellemrummene tilsammen næppe udgjøre 1 Procent af dette Areal, vil denne Gjennemstrømning af Luft ikke i nogen kjendelig Grad forandre Trykforskjellen i c og d, naar kun disse Aabningers Areal er rigeligt. Da nu Trykket ikke forandrer sig ved Vingens Udslag, vil Udslagsvinklens Sinus blive proportional med Trykdifferensen. Naar p betegner Vingen og Viserens samlede Vægt i Gram, r. — det fælleds Tyngdepunkts Afstand fra Omdreinings- axen, — Udslagsvinklen, — Vingens Radius (Længde) i Centimetre, Vingens Areal i Qvadratcentimetre, — Lufttryksdifferensen i Centimetre Luftsøilehøide, HERE) seet SR S | — Vægten af 1 Cubikcentimeter Luft, 38 da haves følgende Ligning imellem Udslaget og Trykdifferensen : pir ssm dB AS ss eller som udtrykker, at Sinus til Udslagsvinklen er propor- tonal med Trykforskjellen. Den coustante Factor Gr R As 2pr kan imidlertid antage forskjellige Værdier ved en forskjellig Stilling af Skyderne paa Vingens Viser, idet derved Systemets Tyngde- punct flyttes, og Størrelsen r kan altsaa gjøres saa lille, som man ønsker det, d.v.s. Apparatets Følsomhed kan ændres efter Behag ved Flytning af den lille Skyder paa Viseren. Der ståaer endnu tilbage ved Forsøg at eftervise, at denne Proportionalitet imellem Trykket og Sinns til Udslagsvinklen finder Sted. Da det vilde være umuligt at maale Trykdifferensen directe påa Grund af dens overordentlige Lidenhed, sammenlig- nede jeg Manometrets Udslag med Hastigheden af den Luft- strøm, som Trykdifferensen vilde kunne frembringe. I en større Aabning, som stod i Forbindelse med en Skorsteen, i hvilken Trækket efter Behag kunde reguleres, blev et almindeligt Ane- mometer anbragt, og samtidigt blev Manometrets Aabning d ved et længere Glasrør sat i Forbindelse med Luften omkring Ane- mometret. Da dette angiver Luftens Gjennemstrømningshastig- hed, medens Manometret giver. den Trykdifferens, som frem- bringer Bevægelsen, faaer man altsaa derved et Middel til at controllere Apparatet, idet den gjennemstrømmende Lufts Hastig- hed skal være proportional med Qvadratroden af Trykforskjellen; man faaer altsaa følgende Relation, idet man sætter Luftens Hastighed til %, h = N Vsinæ É $ 2 ENE RT 39 idet N er en constant Factor. Forsøgene gave følgende Re- sultat: æ | h N le | 39 297 3,74 2 88 31 2,67 3,72 2,63 234 2,32 3,67 2,32 19 2,09 3,66 2,09 11 1681360 | 1,60 Værdien af N varierer altsaa kun meget lidet, og Afvigel- serne hidrøre maaske ligesaa meget fra Anemometret, der som bekjendt ikke nøiagtigt angiver Hastigheden, som fra Manometret, hvis Viser altid svinger lidt frem og tilbage paa Grund af Umu- ligheden at frembringe en fuldkomment constant Luftstrøm. Tal- lene i den 4de Række ere de beregnede Hastigheder for Luft- strømmen i Fod, naar N sættes til 3,67. Afvigelserne beløbe sig kun til Tallene i Zden Decimal, altsaa til højst 1 Tomme påa en Hastighed af et Par Fod i Secundet, og man kan derfor uden væsenlig Feil sætte Hastigheden proportional med Qva- dratroden af Sinus til Udslagsvinklen eller Trykforskjellen pro- portional med selve Sinus. Apparatets Følsomhed. Flere Forhold have Betydning for Apparatets Følsomhed, nemlig Gnidningsmodstandene paa Tap- perne, Vingens Størrelse og det statiske Moment. Da Vægten af Vinge med Viser for et bestemt Apparat kun udgjorde 2,27 Gram, og da Axens Staaltapper gaåaae i smaa Agatleier, er Gnidningsmodstanden en reent forsvindende Størrelse. For det samme Apparat udgjorde Skyderens Vægt 0,182 Gram; anbragtes denne i en Afstand af 34,5 Millimetre fra Omdreiningsaxen, faldt Tyngdepunktet for Pendulet (Vinge + Viser + Skyder) sammen med Omdreiningsaxen. Det statiske Moment for Pendulet uden 40 Skyder er derfor 34,52= x 0,1828& — 6,28 Gr. millimeter, Da nu Vingens Længde er 50 Millimetre, vil altsaa et Tryk paa Vingens Midtpunct af 251 Milligram frembringe et Udslag af 90%. Da endvidere Vingens Areal er 10 mc Centimetre, vilde et Lufttryk af 1 Centimeters Høide svare til et Tryk af 13 Milligram (idet 10 Cubikcentimetre Luft veie 13 Milligram), og Pendulet vilde altsaa give et Udslag af 90? ved et Lufttryk af 19 Centi- metres Høide, naar Skyderen ikke er anbragt paa Viseren. Anbringes derimod Skyderen paa Viseren, vil Systemets Tyngdepunct rykke nærmere til Omdreiningsaxen, og derved Følsomheden tiltage. Apparatet kan altsaa reguleres efter de Trykdifferenser, som man ønsker at maale, og Forsøgene have viist, at Følsomheden kan blive såa stor, naar Skyderen an- bringes i passende Afstand fra Omdreiningsaxen, at man endog kan iagttage en 'Trykforskjel, der kun beløber til Trykket af en Luftsøile af 1 Millimeters Høide, hvilket svarer til en Trykforskjel af 71, Millimetre Vandtryk. Apparatet overgaaer derfor alle hidtil bekjendte Manometre med Hensyn til Føl- somhed. Åpparatets Anvendelighed i forskjellige Øiemed. De Egen- skaber, som gjøre Sinusmanometret meget anvendeligt i for- skjellige Øjemed, ere væsenligt dets ringe Størrelse, dets simple Construction, som gjør det transportabelt, og dets store Føl- somhed. Ved den physiske Underviisning kan Sinusmano- metret tjene til at vise mange bekjendte Phænomener vedrørende Luftarternes Egenskaber, f. Ex. at Lufttrykket stiger foran et i Luften bevæget Legeme og aftager bag ved samme; at en Luftstrøm, hvis Tværsnit forandres, frembringer en Fortætning eller Fortynding efter Forandringens Natur; at Luften i et aabent Rør ved Opvarmning eller Afkjøling frembringer en Sug- ning, et Tryk eller forholder sig indifferent, alt efter Rørets” Stilling; selv Rør af ikkun 1 Fods Længde vise ved en Tempe- raturforandringg, som Haardens Varme kan frembringe, disse Forhold meget tydeligt; at Centrifugalkraften virker paa Luften (SA = så SARA ål i et som Pendul svingende Rør o. s. v. Det sidste Forsøg er især overraskende; thi man behøver kun at befæste et nogle Tommer langt Kautschukrør i Manometrets ene Aabning og bevæge Rørets Munding for at see et stærkt Udslag af Mano- metrets Pendul, frembragt af den ved Bevægelsen indtrædende Fortynding af Luften. I praktiske Øiemed kan Manometret ligeledes finde megen Anvendelse. Sættes dets ene Aabning i Forbindelse med en Canal, i hvilken Luft bevæges ved Sugning eller Tryk, kan man selv for meget svage Hastigheder af Luftstrømmen controllere dennes Styrke, hvilket er af særlig Betydning for Controllen af de Luftmængder, som Ventilationscanaler føre, i hvilke Luft- trykket kun er meget lidt forskjellig fra det ydre Lufttryk. Er Forskjellen derimod større imellem Trykket i Røret og i den ydre Luft, hvilket f. Ex. er Tilfældet i Ledninger, som føre Be- lysningsgas, vil man til enhver Tid kunne bestemme disse Led- ningers Gasføring, d. v. s. den Mængde Gas, som strømmer igjennem dem i en vis Tidseenhed, naar man sætter Manometrets tvende Aabninger i Forbindelse med Gasrøret paa to Steder, som ligge nogle faa Fod fra hinanden; thi man vil da paa Ma- nometret iagttage Gasstrømmens Tryktab i den lille Deel af Led- ningen og deraf kunne slutte sig til Gasstrømmens Hastighed, der som bekjendt er proportional med Qvadratroden af Tryktabet. Til dette Øiemed maa Manometret være lufttæt sammenføiet. Anbringes Manometret påa en Hovedgasledning, idet dets tvende Aabninger sættes i Forbindelse med denne med en Afstand af 10 Fod imellem Forbindelsesstederne, og reguleres Manometret saaledes, at det for en Gasføring af 20 Cubikfod i Secundet viser et Udslag af 309, vil en Gasføring af 18 Kubikfod give et Udslag af 23? 55” — 19 — — 26 50 — 20 — — 30 0 — 21 — — 33 30 — 22 — — 37 10 EN NERESS FIENEREN Q sg i, $ åre ml U sa Man vil altsaa kunne iagttage selv meget smaa Forandringer i Gasstrømmens Hastighed. Det er i Praxis af stor Vigtighed at kunne komme til Kund- skab om den Gasmængde, som gjennemstrømmer Hovedledningen fra et Gasværk paa et givet Tidspunkt, thi jo større den gjen- nemstrømmende Gasmængde er, desto større er ogsaa det Tryk- tab, som Luftstrømmen lider, forinden den naaer til det fra Gas- værket fjerne Forbrugssted, og selv om man paa Gasværke holder et constant Tryk paa Hovedledningerne, vil derfor Trykket, med hvilket Gassen møder hos Consumenten, variere stærkt med Størrelsen af den Mængde Gas, som Ledningen skal føre til forskjellige Tider. Hidtil har man kun kunnet maale Gjennemstrømningens Hastighed ved at undersøge, hvormeget Gasbeholder-Klokken synker i en vis Tid; men derved opnaaer man kun at faae at vide, hvor stærk Gjennemstrømningen har været, ikke hvor stor den er i et bestemt Øjeblik, og Gastrykket kan derfor ikke reguleres saaledes, at det f. Ex. stedse er lige stort, hvor Hovedledningerne forgrene sig påa Byens Grund. Anbringes derimod Sinusmanometret paa Gasværket i Forbindelse med Hovedledningen, idet Manometrets tvende Aabninger for- bindes med denne paa to Steder, der ligge omtrent 10 Fod fra hinanden, vil man stedse paa Manometret kunne iagttage Gas- strømmens Hastighed ved det stedfindende Tryktab og da regu- lere Trykket paa Hovedledningen saaledes, at Gastrykket stedse bliver lige stort, hvor Hovedledningen ud- munder i Byen. Sinusmanometret vil derfor blive af stor Be- tydning med Hensyn til Frembringelsen af et constant Gastryk og løser Opgaven paa den simpleste og billigste Maade. Universitetslaboratoriet, April 1878. N K EN ON N N S i 3 | EA SRELe: Sælernes og 'Tandhvalernes Spolorme. (Med Tavle I.) Af HH. Krabbe. (Meddelt i Mødet den 26de April 1878.) Håder Navn af ÅAscaris maritima har R. Leuckart i sit be- kjendte Værk om Menneskets Parasiter!) som en ny Årt be- skrevet en Spolorm, som af Lægen Pfaff var sendt her til fra Nordgrønland, og hvoraf det paagjældende eneste Exemplar, en ikke fuldstændig udviklet Hun, var udtømt ved Brækning af et Barn. Han udtalte tillige Formodningen om, åt denne Spolorm muligvis ogsaa kunde findes hos Dyr, og henledede bl. a. Op- mærksomheden paa Sælerne. Da jeg ved at gjennemgaa Samlingen af Indvoldsorme i Universitetets zoologiske Museum forefandt et stort Antal Spol- orme, tagne hos Sæler, troede jeg ikke at burde forsømme Lej- ligheden til at faa dette Spørgsmaal opklaret, og da der ogsaa fandtes ret talrige Indsamlinger af Spolorme af Hvaler — alle Tandhvaler —, ansaa jeg det for rigtigst, tillige at inddrage disse i Undersøgelsen. Fra hver af de nævnte Pattedyrordener er hidtil kun een Art af Ascaris bleven tilstrækkelig nøje be- skrevet, nemlig A. oscu/lata og A. lobulata. Begge ere under- søgte af Schneider?), som for dem har angivet de af ham fremhævede, som Artsmærker vigtige Karakterer, hentede fra 1) Die menschlichen Parasiten. Bd. 2. 1876. S. 8771. ?) Monographie der Nematoden. 1866. S. 44. Munddelene og Papillerne paa Undersiden af Hannens bageste Ende. De henhøre begge til hans 3. Gruppe, udmærket ved Sideforlængelser (awrzculae) paa de tandløse Læber, samt Mellem- læber. Det vil nu sees af det følgende, at der baade hos Sæler og hos Tandhvaler ogsaa forekommer Spolorme af Schneiders 1. Gruppe, med Tandbesætning paa Læberne og uden Mellem- læber, en Gruppe, som kun kjendes fra Pattedyr, og til hvilken ogsaa de øvrige (6) af ham beskrevne Spolorme fra denne Dyre- klasse høre. I. Sælernes Spolorme. O. Fabricius?) har omtalt 3 Arter af Spolorme hos grøn- landske Sæler, nemlig Ascaris phocae, brifida og tubifera, men hans Angivelser vare ikke tilstrækkelige til at adskille dem og beroede vel til Dels paa en Misforstaaelse, hvorfor Rudolphi heller ikke tog videre Hensyn til dem, og det lader sig i alt Fald ikke afgjøre, om Fabricius virkelig har haft forskjellige Arter for sig. Rudolphi?) beskrev de Spolorme af Sæler, han havde Lejlighed til at undersøge, under Navnet AÅscaris osculata, og til denne henførte senere ogsaa Diesing?) Spolorme af for- skjellige Sæler. Men heiler ikke denne Art vilde med Sikkerhed kunne gjenkjendes efter Beskrivelsen, og det var først ved den nøjagtige mikroskopiske Undersøgelse af Læberne og af Hannens Halepapiller, at Schneider kunde angive tilfredsstillende Arts- mærker for en Spolorm af Phoca groenlandica, som han hen- førte til Å. osculata Rud. Baird?) har beskrevet og afbildet en Spolorm af en Sæl fra det antarktiske Hav, som han fandt forskjellig fra Rudolphis 1) Fauna groenlandica. 1780. S. 272. 2) Wiedemanns Archiv. Bd. 2. St. 1. 1801. 3) Systema Helminthum,… Vol. 2. 1851. S. 169. 1) Catalogue of species of Entozoa. 1853. S. 19. 45 A. osculata og kaldte Ascarts stmilis; men hans Angivelser om den ere ikke tilstrækkelige til at karakterisere Arten. [ Universitetets Samling findes nogle og 40 Glas med Spol- orme af Sæler, de fleste fra Grønland, og der er blandt dem to forskjellige Arter, som man dog med det blotte Øje næppe vilde have været i Stand til at adskille. Il. Ascaris osculata Rud. (Schn.) fandtes i 23 Indsamlinger, nemlig af Phoca groenlandica (10 Gange) fra Grønland (Vahl, Mørch, Olrik, Pfaff) og Island (Hallas), — barbata (2 Gange) fra Grønland (Olrik), Halichoerus grypus (3 Gange) uden Angivelse af Findestedet, Cystophora cristata (1 Gang) fra Grønland (Olrik), | Trichecus rosmarus (2 Gange) fra Grønland (Olrik), og desuden (5 Gange) af unavngivne Sæler fra Færøerne (Muller), Island (Steincke) og Grønland (Jørgensen, Møller). Ormenes Antal hos en Sæl beløb 'sig undertiden til 2—300. Hannernes Antal i Forhold til Hunnernes var omtrent som 2 til 3. Til Schneiders Angivelser om denne Art skal her kun bemærkes, at den kan opnaa en betydeligere Længde (9 80mm. å 60mm) end de af ham anførte Maal (9 50mm, Z 40mm), Den af ham omtalte karminrøde Pigmentstribe, der skulde danne en Ring under Huden ved Grunden af Læberne, har jeg ikke kunnet iagttage. 2. Åscaris decipiens n. sp. fandtes i 21 Indsamlinger, nem- lig af å Phoca groenlandica (4 Gange) fra Grønland (Mørch, Møller, Andersen, Pfaff), — barbata (4 Gange) fra Grønland (Vahl, Olrik, Pfaff), — hispida (1 Gang) fra Grønland (Pfaff), — vitulina (6 Gange) fra Grønland (Mørch, Olrik, Pfaff), Cystophora cristata (1 Gang) fra Grønland (Olrik), Trichecus rosmarus (1 Gang) fra Grønland (Zimmer), g ie SER NE REE HEE i Wåtg ORSA mn £ a Fe Lr VA 46 og desuden (3 Gange) af unavngivne Sæler fra Færøerne (Miller), island (Steincke; og Grønland (Andersen). Fremdeles har jeg en Gang fundet den hos en P-hoca vitulina fra Slesvigs Vest- kyst. Den forekom oftere sammen med Å. osculata; for begge Arter er hyppigere Maven end Tarmkanalen anført som Finde- sted. I en Indsamling var Ormenes Antal et Par hundrede, deraf 1 Han mod 2 Hunner. 9Hunnernes Længde var indtil 60r=, Hannernes indtil 4577, z DNS W Se == => Fig. 1. Å. decipiens. 100 Gange forstørret. Denne Spolorm hører til Schneiders 1. Gruppe med Tandbesætning paa Læberne og uden Mellemlæber. Læberne (Tab. I, Fig. 3), som ere temmelig ens, have for til et Par brede, afrundede, skraat til Siderne rettede Lapper, som ved en Ind- bugtning påa hver Side ere afgrænsede fra den øvrige Del af Læben; kun Lapperne have paa Indsiden Tænder, og disse danne 3 bueformede Linjer, en midterste uparret og en paa hver Side. Af Hannens Halepapiller (Træsn. Fig. 1) ere de 3 bageste, nærmest Halespidsen, kegleformede og tiltage i Stør- re'se for til; derefter følge 3 korte bag Tarmaabningen. De øvrige sidde foran Tarmaabningen, ere kegleformede, tiltagende i Længde indtil den 7. eller 8., og ere ordnede i en enkelt Række. Da jeg ikke vovede med Sikkerhed at afgjøre, om denne hos Sælerne hyppig forekommende, men hidtil ikke kjendte Art var forskjellig fra Å. marwtøma, som i alt Fald hører til den samme Gruppe, har jeg sendt Prof. Leuckart nogle Exem- plarer af den. Han har undersøgt dem og haft den Godhed at meddele mig, at de ikke høre til samme Art, saa at Formod- ningen om, at Å. maritzma skulde forekomme hos Sælerne, ikke har synderlig Sandsynlighed. II. Tandhvalernes Spolorme. Af Spolorme fra Tandhvaler har Schneider kun beskrevet Ascaris lobulata, funden i Tyktarmen hos Pratanista gangetica. Den hører til samme Gruppe som Å. oscu/lata. Rudolphi!) beskrev under Navn af Ascaris simplex en Spolorm af Phocaena communis, og Dujardin?) henførte dertil ogsaa en Spolorm af en Delfin fra Havet ved de malediviske Øer. I Universitetsmuseet findes nogle og 20 Glas med Spolorme af Tandhvaler; de høre til 3 forskjellige Arter. I. Ascaris lobulata Schn. er paa Galathea-Expeditionen samlet af Prof. Reinhardt i Mundhulen hos en Gangesdelfin fra Hooghly-Floden ved Kalkutta. Læberne hos denne Spolorm (Tab. I, Fig. 2) ligne dem hos Å. osculata (Tab. I, Fig. 1), men synes at være noget sværere byggede. Halepapillerne af begge Arter findes afbildede hos Schneider. 2. Ascaris simplex Rud. Til denne Art tror jeg at maatte henføre alle de Spolorme, som ere samlede hos Tandhvaler ved Danmarks, Færøernes og Grønlands Kyster, nemlig af ly Entozoorum historia naturalis. Vol. 2. P. 1. 1809. S. 170. 2) Histoire naturelle des helminthes. 1845. S. 220. NT Ka PETE in NERE RE SOE SN RER MARE . Øre - (ol Sans de 7 Lagenorhynchus albirostris (2 Gange) fra Danmark (Ibsen, Reinhardt), Beluga leucas (7 Gange) fra Grønland (Olrik, Pfaff, Andersen), Hyperoodon rostratus (1 Gang) fra Færøerne (Suenson), Monodon monoceros (3 Gange) fra Grønland (Olrik, Pfaff). Der fandtes ogsaa Spolorme, samlede hos Phocaena com- munis, men kun unge Exemplarer, om hvilke jeg ikke med Sikkerhed kunde afgjøre, hvorvidt de høre til denne Årt. I en Indsamling paa 177 Stkr. fra Hvidfisken fandtes om- trent 1 Han mod 2 Hunner. Hunnerne opnaa en Længde af indtil 200», Hannerne indtil 130, Fig. 2. Å. simplex. 100 Gange forstørret. Denne Spolorm hører til Schneiders 1. Gruppe. Læberne (Tab. I, Fig. 4) frembyde kun ringe indbyrdes Forskjel; de have for til et Par Lapper, som ved en afrundet Indbugtning ere af- grænsede fra Læbens øvrige Del; paa Lappernes indre Side findes en Tandbesætning. Af Halepapiller hos Hannen (Træsn. Fig. 2) findes nærmest Halespidsen 4 kegleformede, ordnede parvis; den yderste af hvert Par er længst. Tæt bag Tarm- aabningen er der 2 korte Papiller, undertiden kun een større (dobbelt?); uden for og noget foran Tarmaabningen en Gruppe 49 … af 6 korte Papiller; de øvrige ere kegleformede og ordnede i en enkelt eller to læt sammentrængte Rækker. 3. Ascaris Conocephalus n. sp. Under Navnet Conocephalus typicus har Diesing") beskrevet og afbildet en Rundorm, som skulde udmærke sig ved, at den paa den forreste Del af Hovedet havde en Hætte, der kunde trækkes tilbage ligesom Echinorhyn- chernes Snabel. Han havde faaet Exemplarer af den fra Prof. Steenstrup, og de vare fundne i Maven af en Delfin under 20? n. Br. og 39” v. L. Af disse Orme, som ere samlede af Hygom, findes adskillige opbevarede i Universitetsmuseet, og jeg har overbevist mig om, at den omtalte Hætte ikke hører med til Dyret; den kan let stryges af, viser paa Undersiden Aftryk af Ormens 3 Læber, og er kun størknet Slim eller Dele af Delfinens Slimhindeepithelium. Noget lignende har jeg ogsaa undertiden fundet hos Spolorme af Sæler. Diesings Fig. 8, som skulde fremstille Hovedet i til Dels indtrukken Tilstand, viser Læberne uden fremmed Vedhæng. Den af Diesing be- gaaede Fejltagelse maa finde sin Forklaring deri, at han var blind, da hån udgav sin «Revision der Nematoden», og kun kunde arbejde ved andres Hjælp. Den omhandlede Orm, som jeg foreslaar at kalde Ascarrs Conocephalus, er i stort Antal samlet af Skibskaptejnerne Hygom (9 Gange), Iversen (1 Gang) og Andrea (2 Gange) hos Delfiner påa forskjellige Steder i Atlanterhavet mellem Afrika og Amerika (imellem 4”? s. Br. og 25”? n. Br. og imellem 23" og 67? v. L.), og ligesom for A. sømplexæ er det i Reglen angivet, at den er funden i Maven. De Tandhvaler, hos hvilke Andrea havde ; taget dem, høre efter Prof. Reinhardts velvillige Meddelelse 3 til Slægten Clymenia; om de øvrige har intet kunnet oplyses. Af en Indsamling paa 370 Stkr. var henved Halvdelen Hanner. Hunnens Længde er indtil 907, Hannens indtil 707, 1) Revision der Nematoden. I: Sitzungsberichte der kais. Akad. der Wissensch. Math.-Naturw. Classe. Bd. 42. 1860. S. 669. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. FA " hertil at maatte henføre Spolorme af Narhvalen, som han havde Denne Spolorm er nær beslægtet med 4. simpleæ, men viser ikke uvæsentlige Forskjelligheder fra den baade i Hen- seende til Læberne og til Halepapillerne. Læbens Lapper, der have en Tandbesætning, ere smallere og ved en dybere Ind- skæring afgrænsede fra den øvrige;Del af Læben (Tab. I, Fig. 5). Af Papiller findes hos Hannen nærmest ved Halespidsen 3 (undertiden kun 2) kegleformede, tæt bag Tarmaabningen en Gruppe af 7 korte. De øvrige Papiller ere kegleformede og AR ordnede i 3 vel adskilte Rækker; dog ere de af dem, som | findes nærmest ved Tarmaabningen, kortere og mindre regel mæssig stillede. É . = ki i! Fig. 3. 4. Conocephalus. 100 Gange forstørret. Angaaende Spolorme af Bardehvaler findes i Literaturen i kun een Angivelse, i det Creplin!) som ÅAscaris angulivalvis har beskrevet Spolorme, fundne af Koren i Bergen hos Ba- laenoptera rostrata, og anset dem for bestemt forskjellige fra A. simplex efter Dujardins Beskrivelse. Diesing?) har ogsaa troet faaet af Prof. Steenstrup fra Universitetets zootomiske Mu 1) Wiegmanns Ærchiv. 1851. I. S. 158. 2) Bevision der Nematoden. 1860. S. 657. mn k". 2 seum. Foranlediget ved nærværende Meddelelse har Hr. Koren haft den Godhed at tilstille Universitetets zoologiske Museum nogle Exemplarer af de hos Balaenoptera rostrata samlede Spol- orme, og jeg har ved at undersøge dem ikke kunnet finde dem forskjellige fra den hos Tandhvalerne i de nordlige Have fore- kommende A. simplex, og det samme gjælder, som ovenfor omtalt, ogsaa om Narhvalens Spolorme. Forklaring til Tavle I. Overlæben, 100 Gange forstørret, af 1. Åscaris osculata, 2. A. lobulata, 3. A. decipiens, 4. ÅA. simplex og 5. A. Conocephalus. ng Om et exact Beviis for Umuligheden af et selv- bestemmende Væsens Indvirkning paa Materien. Af Prof. R. Nielsen. Ha Materien er, hvorfra den er, om den har nogen Oprin- delse eller hører til det evigt Værende, det Uoprundne, det er et indviklet Problem, jeg ikke her skal søge at løse. Men end- skjønt vi ikke kunne gjennemskue Materien, ja vel endnu ere langt fra at kjende alle dens Egenskaber og Kræfter, saa er der dog Noget, vi kjende, en Egenskab saa almeengjældende og karak- teristisk, at hvis den oversees, benægtes eller dog betvivles, saa taber Physiken sit sikkre Grundlag, det er: Materiens Inertie, dens Ligegyldighed mod Hvile og Bevægelse. Intet Legeme, som er i Hvile, bestemmer sig selv til Bevægelse, og intet Legeme, som er i Bevægelse, bestemmer sig selv til Hvile. Inertie er Mangel af Selvbestemmelse: Materien er selvløs. At Materien, som uvillieløs», ikke kan bestemme sig selv til nogen Forandring, udtaler Physiken i den Grund- sætning, at «et Legemes Tilstand med EHensyn paa Hvile og Bevægelse ikke kan forandres uden en udvortes Aarsag». See vi nærmere til og spørge, hvad der egenlig skal forstaaes ved «udvortes Aarsag», saa overbevises vi om, at Grundsætningen ikke gjælder udelukkende for blot mekaniske Bevægelser, men for materielle Virksomheder af enhver Art, magnetiske, elektriske, N ke dk kemiske 0.8. v., uagtet Kraften, Virksomhedsevnen, er Materien iboende. Naar to materielle Dele, m og m,, virke paa hin- anden — Virksomheden være hvilkensomhelst — saa har hver af dem i sig vistnok en Kraft; men Udvortesheden viser sig deri, at den reale Grund, Aarsagen, til at Kraften i m yttrer sig, ikke ligger i m, men i m,, altsaa udenfor m, og at det Samme gjælder om m,. Jorden tiltrækker Maanen; hvorfor? Fordi Maanen tiltrækker Jorden. Chloret tiltrækker Guldet; hvorfor? Fordi Guldet tiltrækker Chloret. Action og Reaction svare nøi- agtig til hinanden. Kunde Initiativet søges i nogen som helst Materiedeel for sig, da vilde her være Selvbestemmelse; men da Actionen fra m beroer paa en Action udenfor m, altsaa paa en Reaction, som m maa udøve paa Grund af en udenfra kommende Paavirkning, saa er Initiativet udvortes, Aarsagen ud- vortes, og i denne Udvorteshed sees det Selvløse. Kunde man nu ved at gaae ud fra det Selvløse som Karakteermærket for al materiel Virksomhed føre et exact, uigjendriveligt Beviis for, at Materien, efterdi Selvbestemmelse er dens Natur imod, ikke kan paavirkes af noget som helst selvbestemmende Væsen, da vilde Philosophien herved blive be- friet fra mange Bryderier og besværlige Opgaver. Vidste vi med fuld Vished, at et selvbestemmende Væsen ikke kan indvirke paa Materien, såa vidste vi med det Samme, at det, vi kalde vor Sjæl, ikke kan være et fra Legemet forskjelligt Selvvæsen. At spilde Tid og Flid paa at udgrunde Sjælens Oprindelse og Villiens Indvirkning påa de legemlige Organer vilde da være lige saa ørkesløst som at spilde Tid og Flid paa at konstruere et É perpetuum mobile. Lad os forsøge at føre Beviset. At ingen intellectuel Virksomhed, ingen vilkaarlig Villiesact kan foregaae uden tilsvarende molekilære Forandringer i Hjernen, tør vel ansees for almindelig indrømmet. Af hvad særegen Beskaffenhed disse Forandringer ere, kan i denne Sammenhæng være ligegyldigt; det Fælles, at de foregaae ifølge materielle 54 Aarsagers Vexelvirkning, er os nok. Istedenfor at indlade os. påa forviklede Undersøgelser om elektriske Strømme, kemiske Processer 0. desl., kunne vi simpelhen holde os til Forestillingen om Svingninger; man taler jo om Hjernesvingninger som om noget Bekjendt. Ved et Tankeexperiment udsondre vi da en mikroskopisk lille Deel af en menneskelig Hjerne saaledes, at de Svingninger, som deri foregaåe, ikke forandres eller modificeres ved Ind- virkning af de andre Dele. Vi betragte disse Svingninger først saaledes som de maae foregaae efter Naturlovene, d. e. ifølge materielle Aarsager; dernæst undersøge vi, hvorledes de vilde tage sig ud under et selvbestemmende Væsens Indvirken. y FÆRRE Eee FÅ la FE - e— — X AN df mn E= B SS SER AB være en spændig Nervetraad, hvorpaa Molekulen m be- finder sig. Hvis en Svingning parallel med y-Axen skal finde Sted, maa m af en eller anden udvortes Aarsag være sat i Be- vægelse. m vil da bevæge sig fra Hvilestillingen til C opad, derfra nedad gjennem Hvilestillingen til C,, idet y”s Maximum er + a. Svingningsloven er fremstillet ved Ligningerne: 1) mø = — mky, 2) mv? =— mk(a?—y"). Ligningerne vise, hvorledes de to Kræfter mø, den bevæ- gende Kraft, og mv?, den levende Kraft, omsættes i hinanden. Naar y = + a, saa er den bevægende Kraft i sit Maximum, og mv?, den levende Kraft, 0; naar y = 0, saa er den levende Kraft i sit Maximum, og den bevægende Kraft 0. Men uagtet de vexelviis blive 0, saa bliver dog ingen af dem tilintetgjort. De ombyttes med hinanden, de frembringes af hinanden og vicariere for hinanden: de ere — man tillade mig dette Udtryk — hinandens physiske Æqvivalenter. Dette foregaaer, som be- kjendt, efter Naturlovene. Men hvis nu et selvbestemmende Væsen træder til og lader Villien gjøre m til Angrebspunct, hvad maa der saa skee? Saa maa der i Svingningerne af m vise sig noget Vilkaarligt. Sæt at m, kommende fra C, pludseligt standsede ved y — 0, i,” | 0 — SKE EDEN SE 5 pg; 5% Ti & MM Fa X Ed | BE FE 1 derpaa bevægede sig et Stykke opad til D, og saa med sti- gende Fart ned til C,, hvorfra den igjen gjorde et pludseligt Spring til D, saa havde vi da her det Vilkaarlige, og i dette Vilkaarlige et talende Exempel paa et selvbestemmende Væsens Indvirken. — Men hvorledes forholder det sig nu med Natur- lovene? De brydes ikke derved, at der indtræder Standsning, hvor vi vente Bevægelse, eller Bevægelse opad, hvor vi vente Bevægelse nedad, thi Sligt kunde jo skee, hvor udvortes Aar- sager indvirkede; nei de brydes derved, at Forandringerne skee ved den blotte Villen d. e. ved den rene Vilkaarlighed. Naar m pludselig bliver staaende i Hvilestillingen, bliver Virkningen af den levende Kraft, mv”, ikke ophævet af en udvortes Aarsag, et naturligt Æqvivalent; nei, den ophører at virke, fordi Vilkaar- ligheden forbyder den at virke. Men i det Øieblik en Natur- kraft ikke tør virke naturligt, saa tør den heller ikke være naturlig; men naar den hverken tør virke eller være naturlig, hvorledes skulde den saa være? Den maa ophøre at være; den bliver slet og ret tilintetgjort. Det selvbestemmende Væsen be- høver ikke at tilintetgjøre først den ene af de to Kræfter og saa den anden eller vexelviis snart den ene og snart den anden; naar Selvbestemmelsen blot en eneste Gang faaer den naturlige Kraft i een af de to Former — mø eller mv? — behørig tilintet- gjort, saa er det tilstrækkeligt. Er det Naturlige i my tilintet- gjort, saa er det Naturlige i mv? med det Samme tilintetgjort, thi mv? kan kun fremkomme naturligt af et naturligt mø; er det af mv?, at det Naturlige ved en selvbestemmende Operation er bortskaffet, saa er my derved blevet lige saa naturløs, som mv?. Altsaa: Vilkaarligheden maa tilintetgjøre Kræfterne phy- sisk, for selv at kunne virke hyperphysisk. Men naar den hyperphysiske Indvirkning igjen hører op, hvad skeer saa? Ingenting; det Hele er forbi. Det er en naiv Forestilling, al de materielle Aarsager skulde begynde deres Virksomhed som af sig selv, naar den selvbestemmende Aarsag drog sig tilbage. Hvormed skulde de begynde? Her er Intet at begynde med: de ere jo tilintetgjorte. Skulde det Naturlige begynde at yttre sig enten i my eller i mv”, saa maatte det frembringes påa Ny. Men hvorledes skulde det frembringes? Physisk kan det ikke frembringes, thi det Physiske kan ikke frembringe sig selv af Intet. Men hyperphysisk da? Saa maatte der skee et Mirakel, og endda vilde det ikke forslaae. "Først skal den hyperphysiske Aarsag gjøre Naturkraften i m til Intet, for selv at virke, dernæst skal den i m frembringe Naturkraften af Intet, at m kan virke som physisk Aarsag. Det er ubegribe- ligt, ikke fordi vort menneskelige Begreb er for indskrænket, - men slet og ret, fordi der intet Begreb er deri, thi det Begreb- løse er altid ubegribeligt. At virke hyperphysisk paa m saa- 57 ledes, at det Hyperphysiske i m virker physisk paa m,, d. v. s. saaledes, at en hyperphysisk Aarsag virker som physisk Aarsag, er ligefrem meningsløst. Om ogsaa den selvbestemmende Villie gjorde ti Mirakler i eet Sekund, den kunde dog ikke hyperphysisk frembringe en physisk Aarsag. Skal et selvbestemmende Væsen antages at kunne indvirke paa Materien, da maae de naturlige Aarsager ophøre at være virkende Aarsager (causæ efficientes); vi maae med Malebranche nedsætte dem alle uden Forskjel til blotte Anledningsaarsager (causæ occasionales). Men hermed er Naturens Realitet for- nægtet. For at undgaae den haarde Conseqvens kunde man forsøge at slaae ind paa en Middelvei, idet man antog Naturaarsagerne for at være tildeels virkende Aarsager, tildeels Anlednings- aarsager. De materielle Aarsager maatte da, efter denne Mæglingstheori, vel kunne virke Noget, men Selvvæsenet dog ogsaa virke Noget ved navnlig at modificere den ma- terielle Virksomhed. Hvordan vilde Phænomenet nu tage sig | ud? Efter Naturloven skulde m gaae fra O til D, men under det selvbestemmende Væsens Medvirken gaaer det fra O til E; vi have her et Kræfternes Parallelogram og i dette Parallelogram SER en skjøn Forening af selvbestemmende Virken og materiel Virksomhed. Men et Parallelogram, hvis ene Side, OD, er physisk, medens den anden Side, DE, er hyperphysisk, hvor hører det hen? En Mand, der forsikkrer os, at kun hans venstre Been er physisk og bevæges af Muskler og Nerver, men at hans højre Been, uden Muskler og Nerver, er et hyper- physisk Been, et ægte Selvbestemmelsesbeen, hvor hører han hen? Vil man gjøre Indsigelse mod Udstykningen og mene, at det Urimelige fremkunstles derved, at man paa udvortes, endelig Maade skiller det ad, som inderlig er forenet, at hver af Si- derne i det anførte Parallelogram selv er Diagonal i et mindre Parallelogram, hvis Sider igjen ere Diagonaler 0. s. frmdl., indtil vi komme til den iboende, gjennemgaåaående — immanente — Eenhed af det Selvbestemmende og det Materielle: nu vel, saa maaåae vi tage denne Forudsætning med og undersøge, hvorledes det da forholder sig med den immanente Eenhed. Vi kunne betegne ålie Virksomheder i Hjernen, de materi- elle med samt de ideelle, ved z. De materielle Virksomheder, mekaniske Bevægelser, elektriske Strømme, kemiske Forandrin- ger 0.8S. v. henføre vi under Aarsagseenheden æ, den materielle Causalitet; de ideelle Virksombeder, Forestillen, Tænken, Villen 0. s. V. under Aarsagseenheden y, den ideelle Causalitet. Hele Hjernevirksomheden bliver altsaa at udtrykke ved 2 = F(æ, y). Indvender man, åt æ og y i mathematisk Forstand kun ere Størrelser, ikke Aarsager, såa svares hertil, al vel ere rene Størrelser ikke Aarsager, men at enhver Aarsag, enhver Kraft, er en Størrelse. indvender man, at æ ikke kan betegne en Aarsagseenhed, efterdi den indeholder saa mange uligeartede Aarsager, og at det Samme maaskee gjælder om y, da maae vi gjøre opmærksom paa, at Udstykning jo er os forbudt, og at hele Undersøgelsen dreier sig om Vexelforholdet imellem de to inderlig forenede og dog ueensartede Causaliteter, den materielle og den ideelle. Men naar 2 =— F (æ, y), såa spørges, hvorledes de to AM Variable æ og y forholde sig til hinanden. Ere de indbyrdes uafhængige, saa komme vi tilbage til Udstykningen og de oven- for paaviste Urimeligheder. Antages de at være indbyrdes af- hængige, saa kan Ligningen opløses paa to Maader. Er y af- hængig af æ f. Ex. saaledes: y == a(æ—a) = p(x), saa er æ afhængig af y saaledes: l c — —y + a = Ø(y). a Af Ligningen faaes altsaa: [) 2 = F[(x), p(x)] = Ø(æx) og II) 2 = F[Ø(y), 7] = %(y). I formel Henseende ere begge Opløsninger lige berettigede, men ikke i reel Henseende. Vælges Opløsningen II), saa bliver den ideelle Gausalitet til Et og Alt, det Materielle til en Modi- fication af det Ideelle, det Legemlige til et Skin, et Phænomen af. det Sjælelige. Det er igjen en Fornægtelse af Naturens Realitet; en saa huul Idealisme vil vist Ingen vedkjende sig. Vi nødes altsaa til at vælge Opløsningen I), nedsætte den ideelle Virksomhed til en Modification af æ-Virksomheden og gjøre den ideelle Causalitet til Et og Alt.”)y Men hermed er Selv- væsenet elimineret. ”) Vi kunne betegne Modificationerne ved en Curve., OX angive Bevidst- hedens Horizont. Er a — tgv, og aa = b, saa have vi for x << a lutter | pA, de | g Ål Å y ml OT i — y 2 "DAG (L/ m. 60 Hvad er saa vor Sjæl, vort Jeg, vort Selv? Ikke sande Udtryk for et i sig bestaaende, selvbestemmende Væsen; heller ikke tomme Indbildninger. De sjælelige Yttringer ere Phæno- mener af organisk Virksomhed, der have deres tilstrækkelige Grund i den organiske Sammenhængseenhed — phænomena bene fundata. Dette er, efter min Opfattelse, det eneste exacte Beviis, der lader sig føre; men det er ganske vist saa lidet fyldest- gjørende, at det snarere maa siges at være sophistisk fra Først til Sidst. Da Grundforudsætningen, hvorpaa det hviler, maa staae og falde med Physiken, har det ikke været nødvendigt at tage Hensyn til Forskjellen mellem grovere og finere Materia- lisme. Man kan ganske vist ud fra den samme Forudsætning give Beviset en anden Form og, såa at sige, et andet Sving, men, naar Nervetraadene blottes, skal det nok vise sig, at der, i hvor mange BRæsonnementsformer Beviisførelsen end var indhylstret, altid vil være de samme sophistiske Knuder. 1) Kræfternes Vedligeholdelse. Her forudsættes, at et selvbestemmende Væsens Indvirken nødvendig maa udelukke ethvert Æqvivalent og følgelig tilintetgjøre Kræfter og frembringe Kræfter af Intet. Aldeles vilkaarligt; man kan jo lige saa godt forudsætte, at Æqvivalentet ligger i Selvvirksomhedens Energie. Sættes en bevægende Kraft mø i et givet Øieblik lige stor med + Å, og en bevægende Kraft m'p' i modsat Retning lige stor med — Å, såa er mp + m'p' = 0; Bevægelsen er ophævet, negative per; y er med fra Begyndelsen af, thi den organiserende Virk- somhed, der tager sig ud som en Slags planmæssig Selvvirksomhed (y-Virk- somhed), er jo netop modificeret æ-Virksomhed. Men wy er negativ, det vil sige: her er ingen Bevidsthed, ingen Vilkaarlighed. Forz =a ery=o; her er Overgangen fra det Ubevidste til det Bevidste. For x > a fremkommer Bevidstheden, y bliver positiv, og det seer ud, som om den positive y-Virk- somhed blev selvstændig. Men det er et Skin. Hvorpaa skal Selvstændig- heden kjendes? Paa Vilkaarligheden. Men Eet af To: enten er Vilkaarligheden grundløs, altsaa en tom Indbildning, eller, hvis Vilkaarligheden har en Grund, maa Grunden jo søges i virkelige Motivers ustadige Ligevægt; men virkelige Motiver ere lutter modificerede æ-Virksomheder. NAT É: 61 men ingen Kraft tilintetgjort. Men det Selvsamme vil jo være Tilfældet, hvis man istedenfor m'ø' sætter en Selvhedsenergie lige stor med — AÅ. At den selvbestemmende Energie er in- commensurabel med materielle Kræfter, siger Intet; mø og mv? ere jo ogsaa incommensurable. 2) Aarsag og Betingelse. Her forudsættes, at den selvbestemmende Aarsag maa forsvinde, fordi dens foregivne Yttringer lade sig omsætte i materielle Virksomheder. Sophistisk! Man sammenblander Betingelse med Aarsag og skjuler Tvetydigheden under Benævnelsen Fun c- tion. Det mathematiske Udtryk y = f(æ), der betyder, at Til- væxten til y er afhængig af Tilvæxten til æ, oplyser Intet om Forholdet mellem Betingelse og Aarsag. Naar en Componist phantaserer paa et Klaveer, da ere Tonerne ganske vist afhæn- gige af Instrument, Anslag, Luftsvingninger 0. s. v., men uagtet Luftsvingninger, Anslag og Instrument ere i Aarsagsforhold ind- byrdes, saa ere de dog ikke Musikkens oprindelige Aarsag, de ere kun Betingelser. Desuagtet vedbliver den ideelle Aarsag i Tonekunstnerens Indre, der nedsætter de materielle Aarsager til Betingelser, ligefuldt at være afhængig af sine Betingelser. 3) Kræfternes Omsætning. At Arbeide kan omsættes i levende Kraft og levende Kraft i Arbeide, Varme i Elektricitet og Elektricitet i Varme, er videnskabeligt godtgjort; men bliver det i Physiken anseet for en Misforstaaelse, hvis Nogen heraf udleder, at Varmen er forvandlet Elektricitet, og Elektricitet forvandlet Varme, da maa det vel ogsaa i Physiologien gjælde for en Misforstaaelse, at materiel Hjernevirksomhed skulde kunne forvandles til selvbevidst Tankevirksomhed. 4) Materie- begrebets Omdannelse. At Physiologien ikke kan forklare Liv, Sjæl, Villie som Kraftyttringer af de Materiens Egenskaber, vi hidtil kjende, er uimodsigeligt. Materiens Begreb maa om- dannes, men hvorledes? Ovenstaaende Beviis egner sig netop til at minde om, at Materiebegrebet umuligt kan omdannes påa en saadan Maade, at Inertien og dermed Selvløsheden op- hører at være karakteristisk Egenskab for det i Materien we "Materielle. Skulde Physiologien kunne bekvemme sig til adoptere en Omdannelse, hvorved Inertien blev udelukket som fundamental Egenskab, da vilde den komme i betænkelig Stric d med Physiken. Rå Der maa i alle organiske Dannelser, fra Cytoden og Mo neren op til Menneskehjernen, paavises en gjennemgaaende Forskjelseenhed af ideel og materiel Causalitet. Den organise= rende Virksomhed lader sig lige saa lidt forklare af physisk Vexelvirkning mellem lutter selvløse Led, som af et udenfra. indskudt Selvvæsen. Kun under den Forudsætning, at enhver organisk Function oprindelig er en Dobbeltfunction d. v. s. er sø Selvhedsfunction i Functioner af Stoffet, kan der være Haab om at bringe Physiologien og Psychologien til gjensidig Forstaaelse E- over Livets og Sjælens, Selvbestemmelsens og Frihedens gamle væ Gaader. e: 63 Chemiske Undersøgelser over Sammensætningen af Træernes:.Ved: Af Th. Thomsen, Assistent ved Universitetets chemiske Laboratorium. De har længe været bekjendt, at Træernes Ved, selv efter at være udtrukket med neutrale Opløsningsmidler, i Sammensæt- ning er væsenligt forskjelligt fra Cellulosen, saaledes som denne forekommer i Bomuld, Hyldemarv 0. desl. Thi allerede i 1839 meddelte Payen!), at det sidste Stof havde Sammensætning fælles med Stivelse og altsaa indeholdt c. 44 Procent Kulstof, medens Træstoffet indeholdt 54 Procent, og han viste tillige, at Træstoffet indeholder den almindelige Cellulose knyttet til en «incrusterende Substans», som kunde fjernes ved Opløsning i Salpetersyre. Denne Substans maatte være forholdsviis kul- stofrig, en Slutning, som ikke væsenligt ændres derved, at den ovenfor angivne Kulstofmængde ifølge mange Undersøgelser er et Maximum, der kun sjeldent naaes. Om selve dette nye Stofs Natur ere Angivelserne imidlertid bestandigt indbyrdes modsigende, idet Nogle deri see en Blanding af flere Stoffer, men ere ind- byrdes uenige om disse Stoffers Art (Payen skjelner 4 Stoffer, der ere indbyrdes forskjellige ved deres Forhold til Opløsnings- midlerne), medens Andre betragte den incrusterende Substans 1) Compt. rend. Bd. 8, S. 51. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 5 & Se som et reent Stof, for hvilket de angive en chemisk Formel, saaledes endnu i 1857 Schulze?), og J. Erdmann?) udtaler det Samme i 1867 og giver endog en Formel for det med for- tyndet Eddikesyre og neutrale Opløsningsmidler rensede Ved af Pinus abrtes, som han kalder «Glykolignose». Aarsagen til den store Uenighed om Beskaffenheden af den incrusterende Substans ligger vistnok for en Deel i, at man ved Undersøgelsen har anvendt saa kraftigt virkende Midler, at de tilstedeværende Stoffer derved ere blevne væsenligt for- andrede og paa forskjellige Maader. Men jeg troer at kunne til- føje, at man i det Hele tåget har draget for almindelige Slut- ninger, fordi man ikke ret har været opmærksom paa den store Forskjel, som de forskjellige Arter af Ved ogsaa i chemisk Hen- seende frembyde. Da jeg for nogle Aar siden anstillede Forsøg med Birkeved, blev jeg forundret over den særdeles betydelige Mængde, som heraf opløses i kold, fortyndet Natronlud og atter kan udfældes af Opløsningen ved Overmætning med en fortyndet Syre eller ved Tilsætning af Viinaand, og jeg tog heraf Anledning til at underkaste dette Forhold en nærmere Undersøgelse, Da Fyrreved ved en tilsvarende Behandling forholdt sig paa en ganske anden Maade, idet det saa godt som ikke syntes at af- give Noget til Natronluden, antog jeg at have truffet et for Birkevedet ejendommeligt Forhold og arbeidede derfor i Begyn- delsen fortrinsviis hermed; først senere blev jeg opmærksom påa, at jeg her strax havde truffet Repræsentanter for to Grupper af Træsorter, der ere væsenligt forskjellige ikke alene i botanisk, men ogsåa i chemisk Henseende. Dette Forhold er, saavidt mig bekjendt, ikke tidligere bleven særligt fremhævet, og jeg antager, at denne Omstændighed tildeels er Skyld i de uover- eensstemmende Angivelser om Vedets Sammensætning. Men som ovenfor berørt, maa det antages, at ogsaa den forskjellige Anvendelse 1) Chem. Centralblatt 1857. 2) Ann. Chem. Pharm. Suppl. Bd. V, S. 223. 65 af kraftigt virkende chemiske Midler har bidraget til denne Variation. Med dette Hensyn for Øie har jeg ved mine Under- søgelser udelukkende behandlet Vedet ved alminde- lig Varmegrad og saavidt muligt undgaaet at anvende Syrer. Det er selvfølgeligt uvist, hvorvidt Undersøgelsen kan føres til Ende ad denne Vei, men det vil fremgaae af de neden- for anførte Forsøg, at Adskillelsen ialfald deelviis kan foretages påa denne Maade; en Elementaranalyse af Udtræk og Rester kan da give Vink til yderligere Undersøgelser. Paa denne Maade er det bl. a. lykkedes mig ved Behandling med fortyndet Natronlud at uddrage af de forskjellige Løvtræers Ved vexlende, men altid meget betydelige Mængder (8—26 Procent) af et med Cellulosen isomert Stof, der i siue Egenskaber nærmest slutter sig til de uopløselige Gummiarter og som jeg derfor i det Følgende for Kortheds Skyld vil kalde «Vedgummi», trods de Forskjelligheder fra den almindelige Gummisyre, som dette Stof viser. Da det er isomert med Cellulosen, er det forklarligt, at dets Mængde kan variere betydeligt, uden at Vedmassens elementære Sammensætning forandres kjendeligt, og man kan derfor til Trods for de temmelig eensartede Resultater, som Elementaåranalysen giver for de forskjellige Vedsorter, paavise væsenlige chemiske Forskjelligheder, der maaskee kunne bidrage til at forklare visse physiske Forhold. I den iøvrigt ikke meget righoldige Literatur, der angaaer Vedets Sammensætning i chemisk Henseende, har jeg kun paa et enkelt Sted truffet en Undersøgelse, der nogenlunde svarer til den af mig valgte Fremgangsmaade, og som ligeledes i det Væsenlige stemmer med det af mig fundne Resultat, men som mærkeligt nok er gåaet næsten upaaagtet hen. Det er et Ar- beide fra 1847 af Poumaréde og Figuier!) over Sammen- sætningen af Cellulosen og et dertil i Vedet knyttet «pektin- 1) Journ. Pharm. Bd. 12, S. 81. Journ. f. prakt. Chemie Bd. 42, S. 25 Ann. Chem. Pharm. Bd. 64, S. 387. Se re sn es "gage 66 agtigt Stof»). Raspede Spaaner af Poppel og Bøg bleve ud- vaskede med koldt og kogende Vand og derefter hensatte i 24 Timer med «Sæbesyderiud». Vædsken blev fortyndet, decanteret og fældet med Saltsyre, hvorefter det pektinagtige Stof «ved Medvirkning af det dannede Chlornatrium» let afsatte sig. Bund- faldet udvaskedes- med Vand, opløstes i fortyndet Natronlud, Opløsningen filtreredes og fældedes med Saltsyre og Viinaand. Bundfaldet udvaskedes med Viinaand og Æther, tørredes, op- løstes i svagt Ammoniakvand, Opløsningen fældedes med Eddike- syre og Viinaand, hvorefter Bundfaldet blev udvasket med Viin- aand og Æther. Det saaledes rensede Stof var kvælstoffrit, og Elementaranalysen viste en med Cellulosen identisk Sammen- sætning. Stoffet fordelte sig efter nogen Tids Forløb i varmt Vand og dannede dermed en slimet Vædske, der ikke. farvedes blaa af Jod. Det opløstes let i Kali og Natron og fældedes gelee- agtigt af Syrer, «kort sagt, det har alle Pektinets eller Pektin- syrens Egenskaber». Dette «pektinagtige Stof» er det samme Stof, som jeg i nærværende Arbeide har gjort til Gjenstand for en nærmere Undersøgelse, og Isomerien med Cellulosen stemmer ligeledes med mine Resultater. Men den Omstændighed, at Forfatterne betragte det som et Pektinstof og søge at bringe deres Resultat i Overeensstemmelse med nogle Analyser af Pektin med stor Askemængde, hvoraf de da finde en Isomeri mellem Pektin og Cellulose (en Paastand, som blev kritiseret af Fremy), er maaskee Grunden til, at det nævnte Arbeide ikke har tildraget sig videre Opmærksomhed. En lignende Sammenblanding af Kulhydrater og Pektin- stoffer træffes iøvrigt hyppigt i den chemiske Literatur. I en længere kritisk Afhandling har E. Reichardt?) endnu i den allersidste Tid (Februar 1877) opstillet det Spørgsmaal, om der 1) Ifølge Fremy udtrækker fortyndet Kalilud af Vedet Tannin, Albumin- og Pektinstoffer (Compt. rend. Bd. 48, S. 864). 2) Archiv d. Pharmacie, Bd. 7, S. 116. ikke er Grund til at betragte Pektinstofferne som Kulhydrater, nu da den af Fremy!) af Runkelroer fremstillede Metapektin- syre (Cellulinsyre) ved Scheiblers?”) Undersøgelser har viist sig at være Arabinsyre, og han nævner bl. a. det ovenfor om- talte Arbeide af Poumaréde og Figuier, hvoraf han slutter, at det af disse undersøgte Stof er Scheiblers Arabinsyre, en Paa- stand, som dog næppe er berettiget, Foreløbige Forsøg. De første Forsøg, der anstilledes med sigtede Savspaaner af Birketræ, gik ud paa en Undersøgelse af det Stof, som ved Behandling med kold fortyndet Natronlud gaaer i Opløsning og udfældes heraf med 1 å 2 Maal Viinaand eller ved Overmætning med fortyndede Syrer. Spaanerne udrørtes med Natronlud af Vægtfylden 1,1 og henstode dérmed til næste Dag; Blandingen blev da opspædt med saa meget Vand, at den lod sig filtrere gjennem Papir. Paa denne Maade erholdtes en bruun Vædske, der ved Mætning med fortyndet Svovlsyre blev uklar og ved nogen Henstand udskilte et hvidligt Bundfald; ved Tilsætning af et lige Maal Viinaand afsatte Natronudtrækket derimod hurtigt et Bundfald af Consistens omtrent som Leerjordhydrat, dog af en ureen Farve og tilsyneladende noget ueensartet. Svovl- syrebundfaldet var efter Udseendet at dømme det reneste Stof, men det viste sig uhensigtsmæssigt at anvende denne Bund- fældningsmaade, da Udvaskningen ikke lod sig tilendebringe, uden at Filtratet paa et vist Punct blev uklart; Fældningen med Viinaand foregik derimod let og hurtigt, og Blandingen lod sig med Lethed filtrere uden Anvendelse af Tryk. Det saaledes frembragte Bundfald var meget betydeligt og udgjorde ifølge en omtrentlig Bestemmelse (efter Udvaskning med Viinaand af Blan- dingens Styrke og Tørring ved 100? paa et ved samme Varme- grad tørret og derefter veiet Filter) 15 Procent af Spaanernes 1) 'Compt. rend. Bd. 48, S. 202. Bd. 49, S. 561. 2) Berichte, Bd. 6, S. 612. EN POT Fx en me M rr ET LION vo. SIN SN e = i 68 Vægt. Stoffet viste saavel i det oprindelige Natronudtræk som ved senere at opløses omtrent samme Reactioner som Gummi; det Nærmere herom vil imidlertid blive anført i Slutningen af Afhandlingen, hvor det rensede Vedgummis Reactioner ville findes omtalte. En anden Deel af Birkespaanerne behandledes med Am- moniakvand. Det var nemlig af Interesse at erfare, om Alkaliet udtrækker en kjendeligt større Mængde af Vedet, end der igjen udskilles med Viinaand eller Syrer, og dette vilde simplest kunne lade sig afgjøre ved Hjælp af det flygtige Alkali, saafremt dette forholdt sig paa samme Maade som Natron. Dette var imidlertid ikke Tilfældet. Ammoniakvandet gav en bruun Opløsning, der ved Indtørring efterlod en bruunsort Rest i en Mængde af c. 5 Procent af den anvendte Mængde af Træ, altsaa betydeligt Mindre, end der opløses af Natronlud. Det laae derfor nær ved en forudgaaende Behandling af Træmassen med Ammoniak at søge at dele det sidstnævnte rimeligviis ueensartede Stof paa en saadan Maade, at en paafølgende Be- handling med Natron kunde give et renere Udtræk, og dette lod sig i Virkeligheden udføre. Til Forsøget anvendtes Birke- spaaner, der først vare udtrukne med Vand, Viinaand og Æther og dernæst lufttørrede; 177 Gram hensattes med Ammoniakvand lil næste Dag og udvaskedes derefter ved hyppigt gjentagne Afhældninger; den meget vaade Rest blev udrørt med 1 Litre Natronlud af Vægtfylden 1,19 og hensat til næste Dag. Derefter blev Blandingen opspædt til c. 5 Litre. Efter nogen Henstand kunde man da aftage en næsten ufarvet Vædske, der efter længere Tids Forløb antog en lysguul Farve. Saavel med fortyndet Svovlsyre som med Viinaand gav den smukke hvide Bundfald. Med Natronopløsningen anstilledes følgende Forsøg: 1) 20 Cc. fældedes med et ringe Overskud af fortyndet Svovlsyre. Bundfaldet frafiltreredes og udvaskedes, indtil Filtratet blev uklart (see ovenfor); det veiede da efter Tørring ved 100? 0,065 gr. og gav ved Forbrænding 0,0035 gr. Aske. 69 2) 20 Cc. fældedes med 20 Cc. Viinaand af 972; der til- sattes 100 Cc. Viinaand af Blandingens Styrke, filtreredes og udvaskedes med Viinaand af samme Styrke. Bundfaldet veiede efter Tørring ved 100? 0,066 gr. og gav 0,005 gr. Aske. Af disse samstemmende Analyser beregnedes Mængden af Vedgummi i de lufttørrede Birkespaaner til c. 9 Procent. 3) 500 Cc. fældedes med 600 Cc. Viinaand af c. 90. Bundfaldet filtreredes og udvaskedes med 50? Viinaand, indtil der ved Titrering var fundet 97/2 Procent af de anvendte Natronmængde i Filtratet; derefter sprøitedes det ned i et rummeligt Glas, udrørtes med 50? Viinaand, hensattes, fil- treredes næste Dag og udvaskedes med 50? Viinaand, indtil 50 Cc. af den sidst gjennemløbne Vædske ved Tilsætning af en Draabe normal Svovlsyre antog en suur Reaction. Til Slutning vaskedes med 90”? Viinaand, Bundfaldet skylledes af Filtret med 97? Viinaand og terredes i Vandbad. Herved efterlod det en guullig, gummiagtig Rest, der var vanskelig at pulverisere. En Deel heraf, tørret ved 100%, underkastedes en Elementar- analyse. Anvendt 0,296 gr. gav Kulsyre 0,464 - Vand 0,164 - Aske OP 4 pl t: Ved ligefrem Fradragning af Asken beregnes Sammensæt- ningen til Kulstof 44,6 Procent, Brint 64 — É Under Forudsætning af, at Stoffet foreligger som en Natrium- forbindelse, haves derimod Kulstof 44,0 Procent, Brint 6,3 — Til Formlen C, H,, O; svarer: Kulstof 44,44 Procent, r int 6130 — 70 Den elementære Sammensætning, sammenholdt med Stoffets øvrige Forhold, tydede saaledes paa, at her forelaae et Kul- hydrat, nærmest en Gummiart (indeholdende Askebestanddele, der ikke lode sig udvaske med fortyndet Viinaand); men Sammen- sætningen svarede nærmest til Formlen Q, H,, OQ, (saaledes som den ogsaa er fundet i det Følgende), medens Gummisyren, tørret ved 100?, angives at være sammensat C,, H,, 0,4. Qvantitative Bestemmelser i forskjellige Træsorter. Det saaledes fundne foreløbige Resultat var opnaaet ved Anvendelse af Savspaaner. For at vinde fuldstændigt paalidelige Resultater var det imidlertid nødvendigt at benylte en Prøve af selve Vedet. Men før end jeg skred til at arbeide i noget større Maalestok paa denne Maade, har jeg underkastet et større Antal Træprøver en Undersøgelse for at afgjøre, hvorvidt de ligesom Birken indeholde et Stof, der paa den angivne Maade opløses af Natron og atter fældes med Viinaand eller fortyndede Syrer, og for eventuelt at fremstille dette Stof af forskjellige Træer. : I dette Øjemed undersøgtes en Række af Træprøver (Stammer og ældre Grene, for største Delen fældede i den forudgaaende Vinter)"). Til foreløbig Orientering udtoges med Vridbor 3 Prøver (å c. 0,2 Gram) af hver Stamme, en i Nærheden af Peripherien, en fra Axen og en midt imellem disse. Prøverne bleve udrørte med Natronlud; efter en Dags Henstand afhældtes den klare Vædske og deltes i to Dele, af hvilke den ene fældedes med fortyndet Svovlsyre, den anden med Viinaand. Paa denne Maade fremkom en Række af for største Delen 1) Jeg har ikke været i Besiddelse af frisk Træ. For at afgjøre, hvorvidt Opbevaringen havde nogen væsenlig Indflydelse med Hensyn til nær- værende Undersøgelse har jeg i Mai 1878 gjentaget Undersøgelsen af en af de i Sommeren 1877 raspede og undersøgte Prøver (Ask fra Midten), der var opbevaret i et lukket Glas. Mængden af Vedgummi var 12,5 pCt., medens der %/4 Aar tidligere fandtes 12,3 pCt. (Disse Bestemmelser vare begge udførte efter den S. 77 angivne Fremgangsmaade.) re 1. Bud rug 7 out ba - me? er Y g dl farvede Bundfald, hvis forskjellige Mængde gav en foreløbig Antydning af den forholdsvise Mængde af Vedgummi i de forskjellige Træprøver. Efter Syrebundfaldets Mængde skjøn- nedes Prøverne at ordne sig paa følgende Maade: Birk, Ask, El, Kirsebærtræ, Hvidbøg, Eg, Pæretræ, Riisbøg, Elm, Piil, Hestekastanie, Ahorn, Gran, saaledes, at Birk gav det største Bundfald, Ahorn det mindste og Gran kun et Spor. Efter Viinaandbundfaldets Mængde ordnede Prøverne sig paa følgende Maade: Eg, Birk, Hvidbøg, El, Kirsebærtræ, Riisbøg, Pæretræ, Ahorn, Ask, Pjiil;Elm…Hestekastanie, Gran. Ogsaa her var Bundfaldet for Gran yderst ringe. Ved Sammmenligning mellem de tre Prøver af samme Træsort viste det sig i Reglen, at Bundfaldets Mængde tiltog i Retning mod Ayxen. Til den qvantitative Bestemmelse udsavedes cirkel- runde Skiver, som dernæst deltes efter en Diameter, og der udtoges da med Kaspen i Form af fine Spaaner to Prøver af hver Skive, een i Nærheden af Axen («Midte») og een i Nær- heden af Peripherien («Ydre»), dog et Stykke indenfor Vedets Grændser. Af de enkelte Prøver afveiedes samtidigt 2 Por- tioner (af c. I Grams Vægt hver), af hvilke den ene anvendtes til Fugtighedsbestemmelse ved Tørring ved 100?7), medens den anden blev hensat med Vand til næste Dag, derefter paa Filtret successive udvasket med 1) Vand, 2) Viinaand, 3) Æther, 4) Viinaand, 5) Vand, 6) Ammoniakvand og tilsidst 7) med Vand. Den saaledes udvaskede Rest blev nedskyllet i en lille Kolbe og overhældt med 30—50 Cc. fortyndet Natronlud. Blan- dingen blev dækket for Luften og næste Dag opspædt til et vist 1) Da jeg i Reglen opnaaede constant Vægt ved 100? og det ifølge Æmnets Natur her ikke gjælder om den yderste Nøiagtighed, hår jeg gjennem- gaaende indskrænket mig til at bestemme Fugtigheden paa denne Maade. 12. Maal, i Reglen 200 Cc. Efter Filtrering blev en afmaalt Mængde bundfældt med 2 Maal Viinaand?), filtreret paa et ved 100? tørret veiet Filter, udvasket med 62? Viinaand, tørret ved 100? og veiet. Af de fundne Fugtighedsmængder, der varierede mellem 11,0 og 25,3 Procent, beregnedes Mængden af Vedgummi idet ved 100? tørrede Træ. Resultaterne vare følgende: Ydre. Midte. BirkåNr: 175 25 13,9 1195, Bøg (gammel, Nr.1) 8,2 15,9 Bøg (ung, Nr. 2) . 11,9 11,3 Bøg (ung, Nr. 3) . 13,8 15,9 AS Er SE SNE 3), IPf dr BIN SEE 8,9 12,0 | FREE EEEN SS SR (14,4) 10,7 Kirsebærtræ .. 15958 15,4 I en Prøve af Gran var Bundfaldets Mængde mindre end 0,8 Procent og i en Prøve af amerikansk Fyr mindre end 0,5 Procent, og den ved Forbrændingen fundne Askemængde udgjorde omtrent Halvdelen af disse Bundfalds Vægt. Disse Naaletræer forholde sig altsaa paa en ganske anden Maade end de øvrige Træsorter. Ogsaa den af Løvtræerne uddragne Vedgummi indeholder Askebestanddele (sml. S. 69 og S. 79), hvorfor de opførte Tal- størrelser ere Maxima”). I Asken fandtes Kalk, men den indeholder 1) Mængden af Viinaand kan indskrænkes betydeligt, see Anmærkningen påa S. 81. 2) I Anledning af den i Comiteebetænkningen over nærværende Afhandling udtalte Henstilling om i en senere Publication at medoptage, hvorvidt tilstedeværende Meelstof kan faae Indflydelse paa Vedgummiets qvantita- NT GT TR 73 rimeligviis ogsaa Natron fra den anvendte Natronlud, Noget jeg ikke hidtil har havt Leilighed til at undersøge"), De foreløbige Forsøg med Boreprøver (S. 70) havde viist en" Stigen af Bundfaldets -Mængde i Retning mod Træets Axe, og dette bekræftes af de i Tabellen opførte Tal, af hvilke kun de for Kirsebærtræet fundne Størrelser bestemt vise en Stigen i modsat Retning”). Saafremt det i det Hele taget gjælder, at de nærmest ved Axen værende Aarringe inde- holde den største Mængde Vedgummi, maae de ydre Partier i gamle Træer være forholdsviis fattige paa dette Stof. Dette var ogsaa Tilfældet med den ovenfor undersøgte Prøve af en hundred- aarig Bøgestamme i Sammenligning med to yngre Stammer (Nr. 2 og Nr. 3), og det Samme viste sig ved Forsøg, som jeg tive Bestemmelse, skal jeg her foreløbigt meddele Følgende. De til Ana- lysen anvendte Vedprøver vare enten frie for åleelstof, saaledes de to Prøver af Birk (Nr. 2 og Nr. 3, S. 74), der gave den største Mængde Vedgummi, og to Prøver af Bøg (Nr. 1 og Nr. 3) — eller de inde- holdt Meelstof i saa ringe Mængde, at dette opløst i Natron og udfældt med Viinaand sammen med Vedgummiet ikke i væsenlig Grad kunde forøge Bundfaldets Vægt. En enkelt af Prøverne (+Eg, Ydre») har imidlertid viist en Undtagelse, idet den indeholder saa meget Meelstof, at det paa ovennævnte Maade fundne Tal maa betragtes som urigtigt. ldet jeg haaber at komme tilbage til hele dette Forhold, skal jeg her kun antyde, at en Correction maaskee lader sig indføre ved Hjælp af Jodprøven og en colorimetrisk Sammenligning med en Opløsning af Meelstof i Natron. Meelstoffet taber nemlig ikke ved at opløses i Natron Evnen til at farves blaat af Jod, naar det atter i forandret Tilstand ud- skilles af Vædsken med Viinaand eller naar Alkaliet mættes med en Syre. Endog de i 1”/> Aar opbevarede Natronudtræk gave ved at under- søges paa denne Maade Resultater, der stemmede med den directe Undersøgelse af Vedprøverne. — Hvor man til Fremstilling af Ved- gummi vil anvende et Materiale, der indeholder noget Meelstof, kan dette vistnok bortskaffes ved en forudgaaende Slæmning af den fiin- deelte Vedmasse. Ifølge Frank (Journ. f. prakt. Chemie, Bd. 95, S. 479) fældes Plante- sliim, blandet med Kalilud, af Viinaand som Kaliumforbindelse. Neu- bauer (Journ. f. prakt. Chemie, Bd. 62, S. 193) angiver, at en Opløsning af Arabin i Kalilud fældes af Viinaand som «KO.30,,H1,, 0,9. 2) Om Prøven af Eg, see Anm. 2, S. 72—73. 1 sm T4 i denne Anledning anstillede med to yngre Stammer af Birk, Nr. 2 og Nr. 3, af hvilke Nr. 3 var yngst, medens den tidligere undersøgte Prøve Nr. 1 (S. 72) var af en gammel Stamme. En Sammenligning af alle 3 Prøver gav nemlig følgende Resultat: Ydre. Midte. Birk Nr. 1 | 13,9 | 19,7 Birk Nr. 2 | 15,97) Birk Nr 3 190 9 Af de hidtil undersøgte Træsorter vil altsaa ungt Birkeved med størst Udbytte kunne anvendes til Fremstilling af Ved- gummi. Hvorvidt hele den Deel af Vedmassen, der efter Behandling med neutrale Opløsningsmidler og Ammoniakvand opløses i for- tyndet Natronlud, atter udfældes af Viinaand, har jeg ikke havt Leilighed til at undersøge directe?), men i nogle af Forsøgene 8 8 , 8 8 har jeg bestemt Vægten af den fra Behandlingen med Natron tilbageblevne Rest, udvasket og tørret ved 100?, samt Inddamp- ningsresterne af de forskjellige Udtræk (med Vand, Viinaand, a) (SI ok To fuldstændige Extractionsforsøg (Behandling af to Portioner af det raspede Ved med Vand, Viinaand, Æther 0. s. v.), udførte paa noget for- skjellig Maade, gave henholdsviis 15,9 og 15,8, en Overeensstemmelse, der viser Methodens Anvendelighed til qvantitative Bestemmelser. En directe Bestemmelse af den Deel, der opløses af Natronlud og ikke atter udfældes af Viinaand, lod sig muligviis udføre ved en Dialyse. Dialytiske Undersøgelser kunne vistnok i det Hele taget med Fordeel finde Anvendelse ved de herhenhørende Bestemmelser. Ifølge Graham skal gummisuurt Kali spaltes ved Dialyse, idet Kali eller kulsuurt Kali gaaer igjennem, medens Gummisyren bliver tilbage. Jeg har prøvet denne Fremgangsmaade paa en mindre Deel af den paa S. 68 omtalte Opløsning af Vedgummi i Natron og efter 3 Døgns Forløb fundet Dialy- satet som en plumret Vædske, der reagerede neutralt, klarede sig ved Kogning og gav stærkt Bundfald med basisk eddikesuurt Blyilte 75 Æther og Ammoniakvand), idet alle disse Størrelser ere beregnede i Forhold til det ved 100? tørrede Træ; den ved Sammenlæg- ningen af disse Størrelser opstaaede Sum maa antages at være et Maximum (bl. a. fordi de til Opløsningen anvendte Vædsker selv efterlode en vis Inddampningsrest), og ved at lægges til Vedgummimængden, der ligeledes paa Grund af den indeholdte Askemængde er angivet med et noget for stort Tal, maatte den under den antagne Forudsætning mindst give en Sum af 100 Procent. Men Resultatet var i Virkeligheden følgende: Rest fra | snuse Rs Ved- | Behand- S || RIDSS- | summi. | ling med BE resterne. | fyres pe: Nr: 2 |Midte) 7] 54 141,3 78,0 | 944 — (Ydre). 52 119 TT,4 94,5 Bøg Nr. 3 (Midte). . . 9,0 15,9 TLS 96,0 — (Fare Da BER BE BES 16811967 Burk Nr22 (Ydre) SN 52 EST 9 SEEST 0 94,1 Det synes saaledes, at der ved Behandlingen med Natron op- løses Stoffer, der ikke atter udfældes af Natronopløsningen ved Tilsætning af 2 Maal Viinaand. Vedgummiet, der ifølge de ovenfor beskrevne Undersøgelser udgjør en meget betydelig Deel af Løvtræernes Ved, men synes at mangle i Naaletræerne, er en Bestanddeel af den saakaldte «incrusterende Substans», hvilken sidste saaledes ikke kan være noget eensartet Stof. Naar man endvidere tilskriver et Indhold af «incrusterende Substans» Vedets store Rigdom paa Kulstof i Sammenligning med Cellulosen, kan dette ialfald ikke gjælde for Vedgummiets Vedkommende. Det var saaledes at vente, at den Rest, der bliver tilbage efter Behandlingen med Natron og Udvaskning med Vand, maatte indeholde en betyde- lig Deel af den kulstofrige Substans og derfor ogsaa som Heel- ER hed indeholde mere Kulstof end Cellulosen. For at undersøge dette Forhold har jeg bestemt Sammensætningen ve Elementaranalyse (efter Tørring ved 1009). É Resten af Bøg Nr. 1 (Midte)") Kulstof 48,1 Procent.”) == 78 > 5 Brintil 460 rs SEE E= — - Ask (Midte) Kulstof 48,10 0— $ s i ; Brint 6,1 — 2 — … - Kirsebærtræ (Ydre) Kulstof 47,3 — | is: Brint 5,9 — ny—, At Cellulosen kun udgjør omtrent Halvdelen af den nævnte Rest, fremgaaer af følgende Talstørrelser, vundne | É; ved Behandling af Resten paa den af Schulze?) og Henne- berg") angivne Methode, der beroer paa Anvendelse af chlor- > a suurt Kali og Salpetersyre af Vægtfylde 1,16 ved almindelig == Varmegrad i c. 12 Dage. ; så Resten af Bøg (Midte) indeholdt 51,0 pCt. Cellulose. E AS mø — - Ask (Midte) — 53,9 — Er ad i — … - Kirsebærtræ (Ydre) — 55,5 — — HR — - BirkNr.2(Ydre) — 57,0 — == å z É (Beregnet, see Anm. S. 76—77.) Ek Heraf kunde da Sammensætningen af det til Cellulosen knyttede kulstofrige Stof beregnes; det er imidlertid ikke rime- Aa a ligt, at den anvendte Methode til Cellulosebestemmelse er saa nøjagtig, at den lader sig benytte paa denne Maade3). z.- 1) Resten af Bøg var graa, Resten af Ask meget lys, Resten af Kirsebærtræ meget mørk. ; ?) Erdmanns Glykolignose (see S. 64) indeholder 48,3 pCt. Kulstof og - 6,4 pCt. Brint. Æ 3) Chem. Centralblatt 1857. 1) Ann. Chem. Pharm. Bd. 146, S. 130. ” 5) Af to i andet Øiemed udførte Bestemmelser af Cellulosemængden i samme Prøve af Birk, udførte deels ligefrem, deels efter forudgaaende Behandling med Vand, Viinaand og Æther, synes dog at fremgaae, at denne Methode "6 kan give nogenlunde overeensstemmende Resultater. Forsøgene vare følgende: lå Vraa Fremstilling af Vedgummi. Til Fremstillingen af større Mængder er den ved Analysen anvendte Fremgangsmaade temmelig vidtløftig og bekostelig, og jeg har derfor søgt at simplificere Methoden ved at ude- lade Behandlingen med neutrale Opløsningsmidler og strax tilsætte Ammoniakvand, lade henstaae dermed mindst et Døgn, filtrere og udvaske og behandle med Natronlud som før. Behandlingen med Ammoniakvand kan ikke godt udelades, ” hvilket allerede fremgaaer af den mindre rene Farve, hvormed Vedgummiet fældes i et Natronudtræk af det ubehandlede Ved. — Tilsyneladende er det ved denne forkortede Fremgangsmaade vundne Stof identisk med det, som fremstilles ved den fuld- stændigere Behandling, men for nærmere at afgjøre dette, har jeg med Prøver af nogle af de nævnte Træsorter udført to Rækker af Bestemmelser, deels paa den fuldstændigere Maade, deels med Udeladelse af de neutrale Opløsningsmidler. Herved fandtes følgende Mængder af Vedgummi: Fuldst. | Forkortet Methode. | Methode. Aske |Midte) se: 10,7 123 Kirsebærtræ (Midte) . . | 15,4 13,3 Bor Nr: 2 (Midt) SEES 12,0 Bøg Nr. 3 (Midte)... 15,9 15,5 — (drer Er 13,8 13,2 Birk Nr. 1 (Midte) .. | 197 | 19,6 1) 0,895 gr. Birkeved (af Prøven Nr. 2, S. 74) = 0,799 gr. ved 100? tørret Stof gav 0,328 gr. Cellulose — 41,1 pCt. 2) 0,278; gr. med Vand, Viinaand og Æther udtrukket Birkeved af samme Prøve, svarende til 0,253 gr. ubehandlet Stof, beregnet i tørret Tilstand, gav 0,106; gr. Cellulose — 42,1 pCt. Heraf er Cellulosemængden i Resten (see S. 76) beregnet til 57,0. 78 For Bøg og Birk vare Resultaterne altsaa tilnærmelsesviis over- eensstemmende, og jeg har derfor valgt den forkortede Maade til Fremstilling af noget større Mængder af Vedgummi af disse Træer. (For Kirsebærtræ synes endog ifølge de anførte Tal- størrelser den forkortede Methode at give det reneste Stof, hvilket stemmer med Bundfaldets mere reent hvide Farve.) 19 Gram fiint raspet Bøgeved (Ung Bøg Nr. 3) blev hensat til næste Dag med Ammoniakvand; derefter fortyndedes med Vand, filtreredes og udvaskedes, indtil nogle hundrede Cubik- centimetre af Filtratet med en Draabe normal Svovlsyre antog suur Reaction. Resten blev taget fugtig af Filtret, overhældt med 350 Cc. Natronlud af Vægtfylden 1,07, hensat tildækket til næste Dag og derefter opspædt med Vand og filtreret. Den saaledes fremstillede — lysgule — Opløsning blev fældet med 2 Maal Viimaand, hvorved der hurtigt udskilte sig et reent hvidt Bundfald. Den ovenstaaende Vædske blev afhældt og Resten udrørt med 66” Viinaand; efter nogen Henstand afhældtes atter, filtlreredes uden Sugning og udvaskedes med 66”? Viinaand, indtil nogle hundrede Cubikcentimetre af Filtratet neutraliseredes af en Draabe normal Svovlsyre. Derefter sprøitedes Bundfaldet af Filtret (hvilket let lod sig gjøre), udrørtes med en ringe Mængde 66? Viinaand, og Vædsken viste da atter, efter at Bundfaldet havde afsat sig, neutral Reaction. Bundfaldet blev dernæst nogle Gange renset ved Decantering med 90” Viinaand, derefter med 97? Viinaand og tilsidst med Æther. Efter Afhældningen af den sidste Æther (vandfri) henstod Bundfaldet til frivillig Tørring og omdannedes herved til en hvid porøs Måsse, der med største Lethed lod sig rive til et fiint Pulver. Paa denne Maade lod Stoffet sig let behandle, undersøge i qvalitativ Henseende, tørre og i passende Mængde afveie til Elementaranalyse. Det var imidlertid hygroskopisk. Ved en lignende Fremgangsmaade vandtes af raspet Birke- ved (Nr. 1) et tilsvarende Product, der bl.a. anvendtes til nogle qvalitative Reactioner (S. 82) og til en Kvælstofbestemmelse. 79 Ved Glødning med Natronkalk fandtes nemlig en svag Kvælstof- reaction, og i en afvejet Mængde blev derfor Kvælstofmængden bestemt med Natronkalk påa sædvanlig Maade, men viste sig kun at udgjøre 0,1 pCt. Begge de paa ovennævnte Maade fremstillede Producter bleve underkastede en Elementaranalyse, og der fandtes da tilnærmelsesviis samme Resultat som angivet S. 69"). Aske- mængden var for Bøg 3,1 pCt. BR 3,5 — Askebestanddelene lode sig imidlertid for største Delen fjerne ved Behandling paa Filtret med lidt Saltsyre, uden at Stoffets Mængde forandredes kjendeligt derved, saaledes som det fremgaaer af nedenstaaende Forsøg. (Hvorledes det forholder sig i qvalitativ Henseende, vil findes omtalt i sidste Afsnit.) 1) Natronudtræk af Birk Nr. 1: 50 Cc. fældet med 110 Cc. 90? Viinaand. Udfældt 0,114, gr. 530 Cc. — — — — ; efter nogen Udvaskning behandlet paa Filtret med fortyndet Saltsyre og atter udvasket. — 0,112, - (Aske 0,9 pCt.) 2) Natronudtræk af Birk Nr. 2: 50 Cc. fældet med 50 Cc. 97? Viinaand. — 0,033 gr. 50 Cc. — — — — og til Slutning behandlet paa Filtret med fortyndet Saltsyre, derefter ud- vasket med Viinaand af stigende Styrke og tilsidst med Æther. — 0,081, - (Ingen Aske.) , 1) Paa Grund af en.Unøiagtighed i mine Optegnelser kan jeg ikke angive Talstørrelserne. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. 6 80 En lignende Behandling blev derfor anvendt paa en større Mængde Stof, fremstillet af Bøg (S. 78); dette blev nemlig, efter at Udvaskningen paa Filtret var tilendebragt, udrørt med lidt fortyndet Saltsyre og derefter vasket ved Decan- tering med 62? Viinaand, indtil Chlorreactionen var forsvundet. Dernæst behandledes Stoffet som ovenfor: med Viinaand og Æther og blev til Slutning revet fiint. Saaledes udgjorde det et fuld- stændigt hvidt Pulver. Til Elementaranalyse anvendtes 0,435, gr., hvilket gav Kulsyre 0,716 - 5 Vand 0,227 - Aske 0,002. - Ved Correction for Askemængden (idet Stoffet antages til- stede som Natriumforbindelse) faaes: Kulstof 44,97 pCt. Brint 5,81 — Formlen 0, H,, O, kræver: Kulstof 44,44 pCt., Brint 6,17. — hvilket vel i Forbindelse med den nedenfor S. 82 angivne Analyse kan betragtes som en tilstrækkelig Overeensstemmelse for et Stof som dette, der vanskeligt kan garanteres at være fuldstændigt reent. Fremstillingen af Vedgummi af den nævnte Sam- mensætning lader sig altsaa udføre uden Anvendelse af de neutrale Opløsningsmidler. Endnu simplere vilde Fremstillingen være, dersom man kunde anvende rene Sav- ”spaaner i Stedet for noget møisommeligt at fiindele Træet med Raspen, og dette syntes ogsaa rimeligt ifølge det S. 68 og 69 angivne Resultat. Da Vedet udgjør den allerstørste Deel af Træet og Barken tildeels falder af ved Savningen eller bliver tilbage, naar Spaanerne drives gjennem en Sigte, kan man i Viinaandbundfaldet næppe vente at finde kjendelige Mængder af 81 fremmed Stof, som ikke vilde indkomme ved Anvendelsen af reent Ved. Jeg har påa den sidst. (S. 80) angivne Maade frem- stillet en noget større Mængde af Vedgummi af Bøge- Savspaaner, forsigtigt opsamlede og sigtede. 340 Gram Savspaaner udrørtes med 600 Cc. stærkt Am- moniakvand, efter nogen Tids Forløb tilsattes 1800 Cc. svagere Ammoniakvand, og Blandingen henstod tildækket til næste Dag. Efter Fortynding blev den filtreret og udvasket, indtil 7/2 Litre af Vaskevandet neutraliseredes af 1 Draabe normal Svovlsyre. Resten blandedes med 1250 Cc. Natronlud af Vægtfylden 1,09 og henstod dermed tildækket til næste Dag. Derefter tilsattes en større Mængde Vand og filtreredes. Filtratet deltes i 7 Por- tioner, af hvilke den ene behandledes uden Anvendelse af Salt- syre og derfor gav et forholdsviis askerigt Stof (der anvendtes til nogle qvalitative Reactioner, see S. 82), medens de øvrige behandledes med Saltsyre. Fremgangsmaaden var for. disse føl- gende. De bundfældtes med 1 Maal Viinaand?), og Bundfaidene underkastedes efter hinanden en systematisk Udvaskning ved Decantering med 50? Viinaand; derefter tilsattes lidt Saltsyre (i første Portion 10 Cc. 4 Procents Syre, i de følgende Portioner mindre), og den systematiske Udvaskning fortsattes med Viin- aand af stigende Styrke og tilsidst med Æther, hvorefter Resten blev filtreret, den største Deel af Ætheren frapresset og den 1) De tidligere Bundfældninger vare i Reglen udførte med 2 Maal Viinaand. Man er imidlertid i Stand til at indskrænke Viinaandmængden betydeligt, som følgende Fældningsforsøg vise. Af Birk Nr. 2 frem- stilledes paa den S. 71 angivne Maade en Natronextract (Styrke = "/5 normal Natronlud), hvoraf 50 Cc. fældedes med henholdsviis 100, 50, 40, 30, 20 og 10 Ce. 97? Viinaand. Bundfaldet veiede: for 100 Cc. Viinaand 0,033gr. Bundfaldet satte sig hurtigt. — 50 — — 0,033 - Ligeledes. — 40 — — 0,032,- Bundfaldet satte sig langsomt. — 30 — — 0,030;- Vædsken havde først klaret sig næste Dag. Filtreringen var yderst langsom. — 20 — — Uklar Vædske. — 10 — — Ligeledes. 6" ERA halvtørre Rest vedblivende udrevet med en Glasstang eller lille Pistil, indtil Ætherlugten var forsvundet"). Elementar- analysen, anstillet paa det ved 100? tørrede Stof, gav følgende Resultat: Anvendt 0,397 gr., Kulsyre 0,635 - Vand (072 GR Aske 0,004; - hvilket giver Analyse. | migdeltal. | C,H,,0, | | s. 80. Kulstof . . | 43,96 | 44,97 | 44,47 | 44,44 Ban SN ert 5,81 5,91 6,17 Esge | 49,62 49,38 Afvigelsen fra Beregningen er altsaa ikke større end ved den af reent Ved fremstillede Forbindelse, og Middeltallene nærme sig stærkt til de theoretiske Størrelser; naar hertil kommer, åt de to Stoffer vise samme gqyvalitative Reactioner (see nedenfor), sees, at Vedgummiet kan fremstilles tilnær- melsesviis reent af Bøge-Savspaaner, og dets Frem- stilling i større Mængde bliver saaledes en temmelig let Sag. Vedgummiets Reactioner. Efter at have fremstillet Vedgummiet i noget rigeligere Mængde har jeg undersøgt dets qvalitative Reactioner. Jeg skal senere underkaste disse Forhold en nærmere Undersøgelse, men foreløbigt nedenfor meddele de hidtil gjorte Iagttagelser. Der anstilledes 7 parallele Forsøgsrækker, de 5 med Prøver, 7) Ved frivillig Indtørring dannede Stoffet større graalige Klumper, rimelig- viis hidrørende fra Vand i den anvendte Æther. 83 der vare rensede med kold fortyndet Saltsyre paa den ovenfor angivne Maade og iøvrigt fremstillede ved den S. 77 beskrevne forkortede Methode, deels af Bøgeved, deels af Bøge-Sav- spaaner og deels af Kirsebærved. En af Prøverne havde været tørret ved 1007, uden at der lod sig paavise nogen deraf opstaaet Forandring af Egenskaber. De 2 sidste Prøver vare "fremstillede henholdsviis af Bøge-Savspaaner og reent Birke- ved, men ikke behandlede med Saltsyre; for Kortheds Skyld vil jeg betegne dem som «Gummater», da Asken rimeligviis hidrører fra chemisk bundet Metal. De forholdt sig med faa Afvigelser, som ere nævnte nedenfor, påa samme Maade som de øvrige Prøver. (Den ene af disse Prøver havde været tørret ved 1002.) Vand angreb Stoffet kun langsomt i Kulden. Ved Kogning med en tilstrækkelig Mængde Vand dannedes en klar Opløsning, der efter Afkøling opaliserede meget stærkt, men klaredes ved Tilsætning af en vis Mængde Natron. Den var iøvrigt tynd- flydende og lod sig let filtrere. Reactionen var suur. — Gum- matet gav en Opløsning, der ogsaa i Kulden var klar, men opaåliserede ved Tilsætning af Syre; den reagerede neutralt. Til nogenlunde hurtig Opløsning udkrævedes en betydelig Vandmængde, c. 50 Dele, hvorfor der til de nedenfor beskrevne Forsøg anvendtes en Fortyndingsgrad af 1:100. 1 å 2 Cc. af en saadan Opløsning gav med største Tydelighed de forskjellige Reactioner; til Prøverne med Viinaand maatte den endog" under- tiden yderligere fortyndes. Ved Indtørring i Vandbad efterlod Opløsningen en klar gummiagtig Rest. Viinaand opløste ikke det tørre Vedgummi men kunde uden at give Bundfald blandes med den vandige Opløsning, naar denne var noget fortyndet; naar man derimod til Blandingen satte en Draabe fortyndet Saltsyre, Natronlud, eddikesuurt Na- tron, Eddikesyre, Chlornatrium 0. Il. eller kun omrørte den med en Glasstang, der var dyppet i en af disse Vædsker, frem- kaldtes Fældningen pludseligt, saa at Vædsken kunde stivne til 84 en Gelee. Fældningen var fuldstændig med 1 Maal Viinaand, og rimeligviis udkræves en mindre Mængde (sml. Anm. S. 81). Natron opløste Stoffet i Kulden og dannede dermed en Vædske, der fældedes af Viinaand som de i det Foregaaende omtalte Natronudtræk, mindre hurtigt (og fuldstændigt?) med fortyndede Syrer. Ved Kogning farvedes Opløsningen i Natron lysguul, og samme Farve antog den ved Henstand. Ammoniakvand, Kalkvand, Barytvand og fortyndede Syrer syntes ikke at paavirke Stoffet i Kulden. I Varmen virke de ved deres Indhold af Vand, og Stoffet kan da tillige om- dannes. Dette var ialfald Tilfældet ved Kogning med for- tyndede Syrer (Saltsyre og Svovlsyre); efter et Par Minuters Kogning") fældedes Vædsken ikke længere af Viinaand, men gav en meget stærk Reduction ved Kobberprøverne. En noget større Mængde blev kogt med 5 pÆt.s Svovlsyre, og Vædsken blev derefter neutraliseret med kulsuur Baryt, fil- treret og Filtratet underkastet et Gjæringsforsøg paa den af Prof. Barfoed”) anvendte Maade, men udviklede i Løbet af et Døgn ved almindelig Stuevarme ingen Kulsyre. I et senere anstillet Gjæringsforsøg, hvor der benyttedes en stærkere Op- løsning (1:10), iagttoges i Løbet af 40 Timer ved Anvendelsen af "/4 Gram af Stoffet en Luftudvikling af c. 7/4 Cubikcentimeter. Neutralt eddikesuurt Blyilte fældede Gummatet strax, de øvrige Prøver ved Henstand eller Opvarmning. Basisk eddikesuurt Blyilte gav et meget voluminøst Bundfald med alle Prøverne. Svovlsuurt Kobberilte og Natron gav et lysblaat Bundfald, der holdt sig uførandret ved Kogning. Fehlings Vædske gav et lignende Bundfald, der opløste sig ved Tilsætning af meget Vand. 1) Ved Kogningen blev Vædsken hurtigt klar, men efter omtrent 1 Minuts Kogning udskiltes et Bundfald, der i Udseende mindede om Cellulose og ikke forsvandt ved fortsat Kogning eller ved Henstand. ?) Org. Stoffers qvalitative Analyse, S. 201. 85 Jodtinctur gav ingen fremtrædende Farvereaction"). Blandt de andre Forhold, som det kunde have Interesse at undersøge, er Forholdet til det polariserede Lys. Der har imidlertid hidtil kun været Leilighed til at anstille en enkelt lagttagelse i denne Retning”). Da den vandige Opløsning selv i temmelig fortyndet Tilstand var stærkt opaliserende, blev den klaret ved Tilsætning af Natron; den saaledes frembragte Vædske viste en meget stærk Dreining af Polarisationsplanet til Venstre. Jeg haaber at komme tilbage til dette Forhold og at faae Leilighed til i samme Retning at undersøge det ved Kogning med fortyndede Syrer opstaaende i Vand opløselige Stof, der efter al Sandsynlighed er en Sukkerart. Det vil sees, at Hensigten med denne Meddelelse nærmest er at henlede Opmærksomheden paa et i de almindelige Løv- træers Ved i betydelig Mængde forekommende Kulhydrat, som jeg i det Foregaaende har kaldt Vedgummi for at kunne benytte et Navn dertil og derved undgaae Omskrivninger, men tillige fordi det synes at staae i Nærheden af de uopløselige Gummiarter. Det er nævnt S. 66, at Reichardt i den der citerede Afhandling antager dette Stof for at være identisk med Scheiblers Arabinsyre, Ifølge de ovenfor meddelte Resul- tater synes der dog at være væsenlige Forskjelligheder mellem disse to Stoffer, deriblandt Sammensætningen. Jeg har imidlertid anstillet et Forsøg med Birkeved efter den af Scheibler angivne 1) Ved nogle af Prøverne antog Vædsken en ureen Farve med et svagt blaat Skjær, der fremtraadte tydeligere ved Anvendelsen af en yderst for- tyndet Jodopløsning, tilsat draabeviis. Denne Farvning skyldes Tilstede- værelsen af en ringe Mængde Meelstof i den anvendte Vedprøve, sml. Anm, $S. 72. 2) Velvilligt udført af Hr. Laboratoriumsforstander Kjeldahl. 86 Methode til Fremstilling af Arabinsyren, hvoraf det fremgik, at Vedgummiet ikke lader sig udvinde paa denne Maade"). Men foruden den Interesse, som det af mig undersøgte gummiagtige Stof maatte have i sig selv, troer jeg, at dets Paa- viisning og Udskilning kan betragtes som et Bidrag til en nærmere Belysning af Vedmassens chemiske Sammensætning. De forskjellige Arter af Ved ere saa lidet undersøgte og frem- byde saa mange Forskjelligheder med Hensyn til Sammensæt- ningen (større, end man i Almindelighed er tilbøjelig til at antage), at de første Forsøg ikke kunne Andet end være famlende, og jeg betragter det derfor som et Held i det her nærmere undersøgte Stof at have havt et bestemt Punct, hvortil Under- søgelsen kunde knytte sig. Det er min Hensigt at fortsætte disse Arbeider, da de angaae Forhold, der forekomme mig at have stor Interesse og hvis nøiagtige Undersøgelse sikkert ikke alene vilde have videnskabelig, men ogsaa praktisk Betydning. 1) Omtrent 1 Gram raspet Birkeved blev udvasket med Vand og derefter med Viinaand af stigende Concentration; Resten kogtes med Vand og derefter med Kalkmælk, filtreredes, Filtratet fældedes med Kulsyre og kogtes. Efter ny Filtrering havde Vædsken en, yderst svag alkalisk Reaction; blandet med Eddikesyre taalte den Tilsætning af 4 Maal Viin- aand uden at give Bundfald. i 87 Niels Ludvig Westergaard, hans Liv og Virksomhed. Af Dr. Vilh. Thomsen. Siden vort sidste Møde før Sommeren har vort Selskab mistet et af sine ældste og virksomste Medlemmer, vort Fædreland en af de Mænd, der hår baaret dets Navn videst om Lande og selv har gjort sit Navn kjendt og æret i hele den videnskabelige Verden som kun faa. Niels Ludvig Westergaard var født i Kjøbenhavn den 27de Oktober 1815. Hans Fader, Niels Nielsen Westergaard (f 1835), var Tømmermester og havde ved egen Dygtighed og Energi brudt sig en Bane; oprindelig stammede han fra Jylland, fra en Gaard Elsborg Vestergaard mellem Viborg og Silkeborg, efter hvilken han havde taget Navn. I sit Ægteskab med Sophie Magdalene Nyborg (7 1850) havde han 6 Børn, 3 Døtre og 3 Sønner, blandt hvilke sidste Niels Ludvig var den ældste. I Aaret 1833 blev denne dimitteret til Universitetet fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn. Han kunde nu med udelt Kraft og Iver kaste sig over sproglige Studier, hvortil han fra første Færd syntes kaldet og allerede fra Skolen var vel for- beredt. Ikke uden Betydning for ham i denne Henseende var det vistnok, at ikke blot hans Skoletid faldt sammen med det Røre, som Rasks Virksomhed, særlig i Retskrivningsspørgs- maalet, vakte herhjemme, men at han ogsaa blandt sine Lærere i Skolen havde en af Rasks varmeste Beundrere, den begavede 88 L. Chr. Muller, med hvem han, ogsaa efter at være bleven Student, vedblev at staa i livlig Forbindelse. Vist er det, at, om vi end heller ikke bør glemme den Indflydelse, som Madvigs Forelæsninger havde paa ham som ung Student, særlig med Hensyn til den philologiske Methode i Almindelighed, saa var det dog først og fremmest Rasks Værker, af hvilke han allerede i sine tidligste Aar følte sig greben og tiltalt, og skjøndt Wester- gaard ikke naaede at komme i noget umiddelbart Discipelforhold til Rask, idet denne døde allerede 1832, Aaret før Westergaard kom til Universitetet, er det dog tydeligt, at intet har været mere bestemmende for hele hans følgende Bane end netop hans Kjærlighed og dybe Pietet ligeoverfor Rasks Minde. I de første Studenteraar var det vistnok væsentlig Studiet af Oldnordisk og de dermed beslægtede Sprog, der sysselsatte ham; men mere og mere droges hans Interesse til det fjærne Indien. Snart saa han, at han maatte træffe sit Valg, og med en kraftig Beslutning lagde han sine nordiske Studier paa Hylden, om han end ogsaa senere fik Lejlighed til at vise, at hans Kjærlighed til Nordens gamle Sprog ikke var kølnet. Under Vejledning af den daværende Professor i de orientalske Sprog, Johannsen, lagde han sig med den ham ejendommelige Iver efter Sanskrit, og i 1838 var han naaet saa vidt, at han besluttede sig til at fortsætte sine Studier udenlands. I April 1838 begav hari sig til Bonn for at studere der i nogen Tid, navnlig under den berømte Orientalist Chr. Lassen (oprindelig født Nordmand). Ikke blot i Sanskrit, men ogsaa i Zend og Persisk nød han godt af Lassens Undervisning, ligesom han ogsaa deltog i Øvelser over Sanskrit hos den dengang allerede temmelig gamle Aug. W. Schlegel. Det maa have været inter- essante og lærerige Dage, som han her tilbragte i fortroligt Samliv med adskillige jævnaldrende, der siden som han selv have vundet sig et Navn i den indiske Sprogvidenskab; jeg nævner saaledes Th. Goldstucker, J. Gildemeister og som den, der altid vedblev at staa ham nærmest, særlig Otto Bohtlingk; 89 mangen frugtbringende Spire nedlagdes her, og til mangt et Værk, der senere er kommet frem, blev Planen undfanget og drøftet i denne lille Kreds. Efter omtrent 8 Maaneders Ophold i Bonn forlod han denne By i de sidste Dage af 1838 og begav sig først til Paris, og da han her kun fandt lidet af hvad han søgte, i Februar 1839 til London og Oxford, hvor han anvendte al sin Tid til at gjennemgaa og afskrive en betydelig Del indiske Haandskrifter. I September 1839 vendte han atter over Bonn tilbage til Kjøbenhavn. Hvilken Jernflid han i disse Aar maa have udfoldet, derom foreligger der et storartet Vidnesbyrd i det første Værk, han udgav, det ene af hans Livs store Hovedarbejder, ja maaske det vigtigste. Det er hans Badices linguæ BDanscritæ, et Lexikon over Verbalrødderne i Sanskrit. Dette Værk udkom 1840—4i. Det blev forlagt af Boghandler H. B. Konig i Bonn, med hvem Westergaard fra sit Ophold der stod i nøje personlig For- bindelse; derimod holdt Westergaard bestemt paa, at det skulde trykkes i Kjøbenhavn, og dette fik han ogsaa sal igjennem, især da det Berlingske Bogtrykkeri gik ind paa at anskaffe sig de dertil nødvendige, meget smukke og tydelige Typer, der bleve skaarne efter Westergaards Tegning og under hans Tilsyn af Skriftstøber E. Bonde"): I sit hele Anlæg slutter dette Værk sig umiddelbart til de gamle indiske Grammatikere. Disse havde nemlig for Skik at opstille egne Fortegnelser over Verbernes Rødder (paa Sanskrit Dhåtupåtha), ganske uafhængig af hvad de ellers havde af Ord- fortegnelser. Her opføres da Verbalrødderne med Tilføjelse af et eller andet Bogstav, der paa en nem og konventionel Maade betegner en eller anden karakteristisk Egenskab ved Bøjningen af vedkommende Verbum; Betydningen af Roden antydes blot i ganske almindelige Udtryk, hvad der jo ganske vist ogsaa er 1) Nogen Understøttelse til Kompleteringen af disse Typer opnaaede han ogsaa af Vidsk. Selskab; sml. Molbech, Det Kgl. d. Vidsk. Selsk. Hist., S. 475. 90 tilstrækkeligt for dem, der allerede iforvejen kjende Sproget. Som Exempel kan tjene «gæn svapne», hvor det tilføjede » (a: ng) betegner, at Roden cz kun bruges i Medium (35 Pers. gete); Betydningen af denne Rod er «ligge» (gete — gr. xetrøs), hvilket angives ved usvapnen «i Betydning af Søvn». Af saadanne Dhåtupåthaer ere forskjellige opbevarede til vor Tid, om hvilke Westergaard giver udførlig Gplysning i Fortalen til sit Værk; den vigtigste er den, der slutter sig til den berømte gamle Sanskrit-Grammatik af Pårini. Allerede før Westergaards Tid existerede der Udgaver eller Bearbejdelser af disse Rodforteg- nelser, besørgede af europæiske Orientalister (Wilson, Rosen); men i Henseende til kritisk Behandling lode de saare meget tilbage at ønske, og ingen af dem kan i fjærneste Maade sammenlignes med Westergaards Arbejde. Westergaard giver os i Virkeligheden en fuldstændig Ordbog over alle Verberne. Ved hver Rod angiver han først de forskjellige Bøjningsformer med Henvisning til Påminis Grammatik. Oversættelsen giver han paa Latin, og her lægger han særlig Vind paa at give det nøjagtige Udtryk for Betydningerne og at lade Overgangen mellem de forskjellige Betydninger træde klart frem. Men hvad der dog særlig gjør dette Arbeide saa vigtigt, er, at han ikke lader sig nøje med kun at opføre Betydningerne, men tilføjer en udførlig Samling af Citater, og her viser det sig ret, hvilken overordentlig udstrakt Læsning Westergaard allerede dengang havde; ikke blot havde han gjennemgaaet vistnok alt, hvad der paa den Tid var tilgængeligt i trykte Udgaver; men han var desuden i Stand til at benytte en stor Del Værker, som endnu kun forelaa i Haandskrifter, og som han selv, navnlig under sit Ophold i England, havde afskrevet. Til den egentlige Ordbog slutter sig endelig forskjellige Tillæg, hvori han” bl. a. giver en kritisk Bearbejdelse af selve den gamle Dhatupatha. Ved dette Værk har Westergaard indlagt sig de allerstørste Fortjenester af den indiske Sprogvidenskab ; det har i overordentlig - Grad bidraget til at fremme Studiet af Sanskrit i Europa, og det er MrBR først den i 1875 fuldendte kolossale Sanskrit- Ordbog af Bohtlingk og Roth, der har gjort Westergaards Rodordbog, jeg vil ikke sige overflødig, men dog mere undværlig, medens paa der anden Side vistnok ingen beredvilligere end Udgiverne af denne store Ordbog ville erkjende, hvormeget de skylde denne deres Forgænger. Den Lærdom, der er nedlagt i dette Arbejde, er overordentlig, og den bliver dobbelt vidunderlig, naar man | erindrer, at Westergaard dengang kun var 25 Aar gammel. Samtidig hermed havde Westergaard ogsaa fuldendt en lille sprogsammenlignende Afhandling om Forholdet mellem Sanskrit og Islandsk. Denne Afhandling, der blev trykt paa Engelsk under Titelen «On the Connexion between Sanserit and Ice- landic» (i Mémowres de la Société des Antiquaires du Nord 1840—44, S. 41—74)"), fremtræder som et Slags Supplement til Rasks Prisskrift «Om det gamle nordiske eller islandske Sprogs Oprindelse». I dette Skrift havde Rask nemlig væsentlig kun sammenlignet Islandsk med de forskjellige europæiske Sprog, hvorimod han maatte standse ved de asiatiske Sprog, som han påa den Tid, da han udarbejdede det, i 1813, ikke kjendte synderligt til, om han end nok anede, hvormeget Lys der fra denne Side vilde kunne kastes over hans Yndlingssprog. Ogsaa denne lille Afhandling er saaledes et Vidnesbyrd om, hvorledes Westergaards Studier fra først af knytter sig til Rasks Arbejder. Næppe var Westergaard bleven færdig med sit store Værk, førend der viste sig en Lejlighed for ham til at faa et længe næret Ønske om selv at besøge Indien og Persien opfyldt; det var hans ÅAttraa ogsaa paa denne Maade at fortsætte Rasks Gjerning og at sætte sig i Stand til at drage det rette Udbytte ud af de Skatte af Haandskrifter, navnlig paa Zend og paa Pali, som Rask havde skjænket sit Fødeland. I Overensstemmelse hermed var det altsaa væsentlig den zoroastriske og den buddhistiske Kultur, som Westergaard havde til Hensigt at studere i deres 1) Begyndelsen deraf blev oversat paa Tydsk af A. Håfer i dennes Zeitschr. fiir die Wissenschaft der Sprache, 1, 1846, S.117 ff. 92 Hjemstavn. Til denne Rejse lykkedes det ham at opnaa konge- lig Understøttelse, der fornyedes i de følgende Aar, saalænge Rejsen varede, ligesom ved Siden deraf ogsaa Universitetet tilstod ham nogen Understøttelse af Kommunitetets Midler, Det kostede imidlertid i Længden overordentlige Vanskeligheder at skaffe Westergaard disse Understøttelser, og vi bør derfor heller ikke glemme de Mænd, der ved varmt og utrættelig at tale hans Sag have de største Fortjenester af at have besejret disse Vanskeligheder, nemlig vort Selskabs nuværende Præsident, Konferentsraåad Madvig, og daværende Kommandant paa Rosen- borg, Oberstlieutenant C. H. v. Sommer, en Mand, der inter- esserede sig meget levende baade for Westergaard personlig og for hine fjærne Lande. Den 20de Mai 1841 forlod han Kjøbenhavn, og efter under- vejs at have opholdt sig noget i Bonn og i London, afsejlede han den 23de Juli fra Portsmouth med Skibet «Childe Harold» til Bombay. Han valgte denne By til sit Udgangspunkt, dels af Hensyn til de månge Mindesmærker fra Oldtiden, som findes der i Nabolaget, og som dengang vare meget lidet kjendte, dels fordi denne By siden Muhammedanismens Indførelse i Persien er Hovedtilholdsstedet for Parsernes Sprog og Religion. Han ankom til Bombay den 15å5de November og tog strax fat paa Studiet af Zend og Pehlevi!). Parsernes Præster, Desturerne, tilbøde ham ogsaa deres Bistand herved; men Westergaard op- dagede rigtignok snart, at de i Virkeligheden enten vare uvillige til at meddele, hvad de vidste, eller vel snarere selv kun for- stode meget lidet; han var derfor væsentlig henvist til egne Studier, højest sammen med andre Europæere, der havde de 1) Zend — det Sprog, hvori Zoroasters hellige Bøger (+«Avesta» eller «Zendavestav) ere affattede, egentlig Oldbaktrisk eller i al Fald en gammel østiransk Dialekt; Pehlevi eller Huzvaresh — det Sprog, i hvilket Zoroasters Lære i den persiske Middelalder blev oversat og yderligere bearbejdet, en yngre persisk Skriftsprogform, der påa en ganske ejen- dommelig, kunstig Maade er blandet med semitiske Bestanddele. 93 samme Interesser. Fra December 1841 til Juli 1842 berejste han det meste af Præsidentskabet Bombay fra Syd til Nord; han undersøgte de forskjellige Oldtidslevninger: Templer, saavel brahmanske som buddhistiske, Indskrifter 0. lign.”) Som et umiddelbart Udbytte af denne Rejse kan nævnes, at han i For- bindelse med G. L. Jacob offentliggjorde en af de Indskrifter paa Pali, som han havde havt Lejlighed til at undersøge, nemlig Girnar-Indskriften, i Journal of the Bombay Branch of the RB. As. Dociety, 1842, et Selskab, af hvilket han var Æresmedlem. Resten af dette Aar tilbragte han i Bombay, med Und- tagelse af nogle mindre Udflugter, for største Delen sysselsat med Studiet af Zend og Pehlevi. Med Hensyn til de videre Rejseplaner var han en Tid i Uvished; han vaklede imellem, om han skulde begive sig til Ceylon og Bagindien for i Over- ensstemmelse med den oprindelige Plan ogsaa at gjøre nærmere Bekjendtskab med Buddhismen i dens egentlige Hjemstavn, eller om han skulde rejse op igjennem Persien for der at afslutte de Studier af den persiske Oldtids Historie og Religion, som han allerede i Bombay havde drevet med saa stor Iver. Han bestemte sig endelig for den sidste Plan, ikke mindst af Hensyn til de store Omkostninger, der vilde være forbundne med et længere Ophold i Indien, og den 6te Januar 1843 forlod han Bombay. Efter en temmelig langvarig Sejlads over det indiske Hav og op ad den persiske Bugt ankom han endelig den 20de Februar til Byen Bushire eller Abushehr, og næsten hele Kesten af dette Aar tilbragte han nu med Rejser omkring i Persien, tildels i saadanne Egne, hvor ingen Europæer før ham havde været”). Det var navnlig to Ting, som her interesserede ham: paa den ene Side de Levninger, der endnu maatte findes i 1) En kort Beretning om denne Rejse, i et Brev til Kong Christian VIII, er trykt i Ørsteds Oversigt over d. k. d. Vidsk. Selsk. Forhandlinger 1840—44 (Hist. og philos. Afhandl. VII), S. CXCVI ff. 2) Sml. Udtog af et Brev fra Westergaard, trykt smst. S. CCLXXXIII ff. 94 Persien af den gamle zoroastriske Religion, paa den anden Side de historiske Mindesmærker, i Særdeleshed de Indskrifter, der vare tilbage fra den førmuhammedanske Tid, dels de achæ- menidiske Kongers Kileindskrifter, dels de yngre Mindesmærker fra Sasanidernes Tid, hvis Indskrifter ere affattede i et Sprog, der ogsaa kaldes Pehlevi, men dog skiller sig fra det føromtalte traditionelle Religionssprog, som almindeligvis benævnes paa samme Maade. Hvad det første Punkt angaar, lykkedes det ham at faa sikker Oplysning om, at der virkelig endnu paa enkelte Steder fandtes Tilhængere af denne Lære, Gebrer, som Perserne kalde dem, og han betænkte sig ikke paa at trodse alle Farer og Besværligheder for at opsøge dem. Det var navnlig i de to Byer Yezd og Kirman, at disse Gebrer fandtes, og han var saa meget ivrigere for at komme derhen, som Traditionen hos Perserne i Bombay netop peger hen til disse to Byer som de Steder, hvorfra de have modtaget alle deres Afskrifter af de hellige Bøger. Der kunde saaledes: være Haab om, at der maaske der kunde findes vigtige Haandskrifter, og virkelig opdagede Westergaard ogsaa, at der endnu vare gamle Bøger påa Zend og Pehlevi i Behold, skjøndt Præsterne knap mere forstode noget af dem; af særlig Vigtighed synes de dog i det hele ikke at have været. Han gjorde sig imidlertid megen Umage for at faa dem i sin Besiddelse; men trods alle Over- talelser var det kun nogle faa Pehlevi-Haandskrifter, som det lykkedes ham at bevæge Præsterne til at skille sig af med. Forøvrigt stode disse Gebrer i enhver Henseende uhyre langt | tilbage, og deres religiøse Følelse var i høj Grad sløvet. Netop af denne Grund lykkedes det ham imidlertid påa den anden Side at faa adskilligt at se, som de rettroende. Parsere ellers paa det strængeste skjule for profane Blikke. Han fik saaledes Lov til at besøge deres Helligdomme og undersøge alle Enkelt- heder der og tiltvang sig endogsaa, mod Løfte om ikke at røbe det til nogen anden af Gebrerne, Adgang til deres ejen- 95 dommelige Begravelsesplads (dakhma), hvor Ligene henlægges under aaben Himmel, indtil Rovfuglene have fortæret alt Kjødet af dem, hvorpaa Benene kastes hen i en stor Bunke"). Vigtigere endnu vare dog de Resultater, han opnaaede i sine Undersøgelser af de gamle Indskrifter, navnlig Kileind- skrifterne, der, som allerede nævnt, stamme fra de achæmenidiske Konger, for den allerstørste Del fra Darius Hystaspis. Jeg kan ikke undlade at fremhæve, hvorledes, mærkeligt nok, næppe noget andet Land forholdsvis har bidraget saa meget til Frem- dragelsen og Tydningen af disse Indskrifter som Danmark. Den første, der overhovedet bragte Kopier af en ikke ringe Del af disse Indskrifter til Europa, og det Kopier, som i det hele udmærke sig ved en høj Grad af Troskab og Paalidelighed, var Carsten Niebuhr, der som bekjendt paa den danske Regerings Bekostning fra 1761 til 1767 foretog sin vidtløftige og i viden- skabelig Henseende højst vigtige Rejse til Arabien og de om- liggende Lande. De første Skridt til Dechifreringen af de per- siske Indskrifter påa Grundlag af Niebuhrs Gjengivelser bleve foretagne ved Overgangen fra forrige Aarhundrede til dette; ogsaa her maa vi nævne vor lærde Landsmand, Biskop Minter, skjøndt Æren for egentlig at have brudt Banen tilkommer den tydske Lærde G. F. Grotefend. Først og fremmest havde man lagt Mærke til, at der altid er tre Indskrifter, der følges ad, skrevne hver med sin Art af Skrifttegn, og disse tre Arter følge altid efter hinanden i en bestemt Orden. Den første Art er den simpleste og bestaar af det færreste Antal Tegn; den anden Årt er endel mere indviklet; den tredie er den kunstigste af dem alle og indeholder en stor Mængde Tegn. Man antog med Rette, at den første Art var Oldpersisk, og at vi i de to andre havde Oversættelser i to af de mange Sprog, der taltes i det persiske Rige. Ved Tydningen maatte man naturligvis 1) Sml. Extract from a letter adressed by Prof. Westergaard to the Rev. Dr. Wilson, relative to the Gabrs in Persia, i Journal of the R. Asiatic Society, Vol. VIII, 1846, p. 349 ff. Overs. over d. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878, 7 96 begynde med den første og simpleste Art, og i denne havde man naaet til rigtig at bestemme Betydningen af visse Grupper af Tegn; men med Hensyn til disses Betydning i det enkelte var man endnu for en stor Del paa Vildspor. I en Række af Aar stode disse Undersøgelser nu såa temmelig stille, og man var nær ved at mistvivle om, at det nogensinde skulde lykkes at finde Nøglen til disse gaadefulde Skrifttegn. Da var det, at Rask, næsten tilfældigt i Forbigaaende, opdagede den rette Betydning af to vigtige Tegn (n og m). Han forfulgte vel ikke sin Opdagelse, men den blev dog betydningsfuld til Be- stemmelse af Sprogets Karakter og gav Signalet til, at man atter fra andre Sider tog fat paa Arbejdet; i 1836 var man allerede naaet til nogenledes rigtig Forstaaelse af ikke saa faa af Indskrifterne (E. Burnouf og Chr. Lassen). Paa dette Punkt er det, at Westergaard træder til. Under sin Rejse i Persien besøgte han tre Gange Ruinerne i Persepolis og Egnen deromkring; og ikke blot konfererede han atter de Indskrifter, som man allerede tidligere kjendte, men det lykkedes ham ogsaa at opdage og afskrive nogle nye, saaledes navnlig de vigtige Indskrifter paa Darius's Grav i Nær- heden af det gamle Persepolis, et Sted, som nu kaldes Naqsh- i-Rustam. Da Westergaard var fortrolig med de Resultater, hvortil man dengang var naaet i Europa med Hensyn til De- chifreringen, og da han i det mindste kjendte den ydre Form af alle de enkelte Skrifttegn, — hvad der naturligvis har meget at sige, navnlig i de. Tilfælde, hvor Skrifttrækkene ere noget udviskede, — følger det af sig selv, at hans Afskrifter maatte blive nøjagtigere og paalideligere end hans Forgængeres. Det var nu ingenlunde noget let Arbejde at tage disse Af- skrifter, og i sine Følger blev det desværre skæbnesvangert for Westergaard. De største Vanskeligheder frembøde navnlig Ind- skrifterne ved Naqsh-i-Rustam, idet de ere anbragte oppe paa en Klippe i en Højde af 60—70 Fod over Jorden, saa at Westergaard, ved sit tredie Besøg i denne Egn, kun kunde af- H67!.… Mg skrive dem ved Hjælp af en Kikkert; dertil kom, at Indskrifterne kun ere synlige i Formiddagsbelysning imellem Kl. 8—12, saa at han altsaa var nødt til at arbejde i den mest brændende Sølhede i Begyndelsen af Juli Maaned. Denne Omstændighed i Forbindelse med det daarlige Drikkevand paadrog ham et Feber- anfald, som han dog ved Anvendelse af voldsomme Lægemidler i Løbet af nogle Dage fik saa vidt Bugt med, at han kunde fort- sætte Rejsen til Isfahan; hvor daarligt imidlertid hans Befindende i Virkeligheden var, derom saa han selv et Vidnesbyrd i den Omstændighed, at han næsten ingen Erindring havde bevaret om denne Rejse. Den 26de Juli ved Daggry ankom han til Isfahans Forstad Julfah, hvor han tog ind hos den katholske Biskop, en Italiener ved Navn Padre Giovanni, den eneste Europæer, som fandtes der. Næppe var han stegen af Hesten, førend Feberen med fornyet Heftighed vendte tilbage, og han maatte øjeblikkelig søge Sengen. Kort Tid efter udviklede der sig en Underlivsbetændelse og en Sygdom i Leveren, og snart for- værredes hans Tilstand saaledes, at hans Vært, der med stor Omhu plejede ham — og anden Læge havde han ikke — i Midten af August opgav alt Haab om at frelse ham, og han selv var fuldstændig forberedt paa Døden. Imidlertid sejrede dog hans kraftige Natur, og trods idelige Tilbagefald naaede han efterhaanden saa vidt, at han i September, skjøndt med stort Besvær, kunde lade sig flytte til et sundere Opholdssted hos den armeniske Ærkebiskop; ogsaa hos denne brave Mand fandt han den kjærligste og omhyggeligste Pleje, uagtet de saa godt som ikke kunde gjøre sig forstaaelige for hinanden. Under disse Omstændigheder maatte han naturligvis opgive de Planer, han oprindelig havde havt om at rejse vestpaa over de bakhtya- riske Bjerge, igjennem det gamle Susiana over Kirmanshah, i hvis Nærhed den berømte, kæmpemæssige Behistan- eller Bisu- tun-Indskrift findes, til Baghdad. Fra Isfahan begav han sig den 27de September nordpaa til Teheran, som han naaede den 9de Oktober, og her tilbragte han nu næsten en Maaned, dels 7= 98 hos den engelske, dels hos den russiske Gesandt, største Delen af Tiden sengeliggende. Over Kazvin og Tabriz forlod han Persien, og efter at have tilbragt nogle Uger i en i enhver Henseende højst ubehagelig, men for hans Helbred dog ret velgjørende russisk Karantæne i Julfah ved Armeniens Grændse, naaede han Nytaarsdag 1844 Tiflis. Derfra begav han sig videre over Kaukasus op igjennem Rusland til Moskva og St. Peters- borg. De uhyre Anstrængelser og Savn, som han paa denne lange Rejse midt i Vinterens Hjerte maatte gjennemgaa, havde atter en højst uheldig Indflydelse paa hans Helbred; han blev over hele Legemet bedækket med Bylder og Udslæt, og navnlig slog dette sig paa hans ene Ben, saa at der i St. Petersborg endog var alvorlig Tale om, at det maatte amputeres. Heldigvis lykkedes det dog at undgaa dette, og over Berlin og Bonn kom han endelig i Maj 1844, efter tre Aars Fraværelse, lykkelig og vel tilbage til Kjøbenhavn. Kort efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til Lektor og det følgende Aar til Professor i indisk-orientalsk Philologi ved vort Universitet, en Post, som egentlig var blevet oprettet med særligt Hensyn til ham, allerede medens han var bortrejst, og som blev ham forbeholdt indtil hans Tilbagekomst. I denne Stilling vedblev han at virke lige til det sidste med usvækket Interesse og Samvittighedsfuldhed, og det var ikke blot i hans Virksomhed som Lærer, at disse Egenskåber fremtraåadte, men ogsaa ligeoverfor Universitetets praktiske Anliggender. Ved Siden af Sanskrit læste han i de første Aar ogsaa over Persisk ; men efterhaanden indskrænkede han sig ganske til Sanskrit, og selv om han her, som det maatte følge af Sagens Natur, sjældent havde mere end en eller et Par Elever ad Gangen, er det dog i Aarenes Løb ikke saa faa, der have nydt godt af hans grundige Vejledning i dette Sprog, i hvilket han var hjemme som kun faa. Den Side af Rejseudbyttet, som det var Westergaard om at gjøre først at faa bearbejdet, var hans Kopier af Kileind- 99 skrifterne. Alle Afskrifterne henhørende til den første Art, altsaa de egentlige oldpersiske, overlod han til sin forhenværende Lærer, Prof. Chr. Lassen i Bonn, der allerede tidligere havde indlagt sig saa store Fortjenester af Tolkningen af disse Mindes- mærker. Paa Grundlag af disse Afskrifter offentliggjorde Lassen i Zettschrift fiir die Kunde des Morgenlandes VI (1845) en Af- handling: «De altpersischen Keilinschriften nach Herrn N. L. Westergaards Mrætthetlungen», en Afhandling, der betegner et væsentligt Fremskridt i hele denne vanskelige Opgave, og i hvilken Lassen påa det varmeste anerkjender den Gjæld, han og Videnskaben staar i til Westergaard for det rige og paalide- lige Materiale, denne saa møjsommeligt har skaffet tilveje, ligesom ogsaa for de Vink, han selv har givet med Hensyn til Tydningen deraf. Westergaard selv vendte sig derimod til den anden Art af Kileskrift, som ingen før ham havde vovet at give sig i Lag med, men som man ser, at han allerede under sit Ophold i Persien har følt sig særlig tiltrukken af. Denne Skriftart frem- bød i sig selv betydelig større Vanskeligheder end den første Art, idet Tegnenes Antal er meget større, nemlig over hundrede, medens den første Art kun indeholder nogle og tredive Tegn, hvortil endnu kommer, at de enkelte Ord ikke saaledes som i den første Art ere adskilte fra hverandre. Dersom ikke Ind- holdet af disse Indskrifter havde været bekjendt fra de til- svarende oldpersiske, af hvilke de kun ere Oversættelser, vilde Tydningen af dem vistnok til alle Tider være blevet en Umulig- hed; men selv saaledes bliver der Vaånskeligheder og Tvivlsmaal nok tilbage, fordi man, hvad det Sprog angaar, hvori de ere affattede, intet som helst sikkert Tilknytningspunkt har til noget andet bekjendt Sprog, saaledes som man ved Oldpersisk har det i Nypersisk, i Zend og i Sanskrit. Resultaterne af sine Granskninger over denne Kileskriftart offentliggjorde Westergaard dels paa Tydsk («Zur Entzifferung der Achéåmenidischen Keilschrift zwerter Gattung», i det samme 100 Bind af Zertschr. f. d. Kunde d. Morgenl., hvori den ovenfor nævnte Afhandling af Lassen udkom, S. 337—466) dels paa Engelsk («On the deciphering of the Second Achæmenian or Median species of arrowheaded writing», i Mémoires de la Société royale des Antiquaires du Nord, 1840—44, S. 271—439). Ved ethvert saadant Dechifreringsforsøg er man naturlig henvist til at tage sit første Udgangspunkt fra Egennavnene, og det maatte altsaa ogsaa for Westergaard gjælde om at finde saa mange som muligt af saadanne, idet det a priori var rimeligt, at disse vare væsentlig identiske med dem, man forud kjendte fra de tilsvarende oldpersiske Texter. En Indskrift, som i denne Henseende særlig kom Westergaard til Nytte, var den, han selv for første Gang havde afskrevet, Darius's Gravindskrift, eftersom denne nemlig indeholder et temmelig betydeligt Antal Egennavne i Form af en udførlig Fortegnelse over de Folke- slag, som stode under Perserkongens Scepter. Ved paa denne Maade at fastslaa de Grupper af Tegn, som maatte antages at gjengive hvert af de oldpersiske Egennavne, faar han et Middel til med større eller mindre Sikkerhed at udfinde Betydningen af et temmelig stort Antal Tegn. Derefter gjennemgaar han de enkelte Indskrifter og forsøger ved Sammenligning af de for- skjellige Steder, hvor samme Ord vender tilbage, at sondre de enkelte Ord, at eftervise deres Betydning og at læse dem ved Indsættelse af de gjennem Egennavnene udfundne Værdier eller ved Benyttelse af de Vink, som paa anden Maade maatte tilbyde sig. Hvad selve Sproget angåar, da var det Materiale, han havde til sin Raadighed, altfor lidet, til at han paa dette Grundlag kunde give noget som helst samlet Billede deraf; men saa meget var dog allerede klart for ham, at det ikke kan have hørt til vor Sprogæt, ej heller til den semitiske,. men snarere til de Sprog, som Rask sammenfattede under den mindre heldige og noget svævende Benævnelse de uskythiske»; Westergaard synes mest tilbøjelig til at sammenligne det med de tyrkisk- tatariske Sprog. Naar han, skjøndt ikke uden Betænkelighed, 101 kalder det, «medisk» og derimod mener, at Sproget i den dengang endnu ulæste tredie Kileskriftart, som han allerede anede maatte være semitisk, er at henføre til Susiana, da have disse Benævnelser ikke staaet deres Prøve; det har siden vist sig, at den tredie Art er assyrisk-babylonisk, hvorimod der næppe mere kan være Tvivl om, at Sproget i den anden Årt netop maa have hørt hjemme i det gamle Susiana. At ved Siden heraf mangt og meget saavel i Tolkningen af selve Ind- skrifterne som i Bestemmelsen af de enkelte Tegns Betydning er blevet modificeret ved .de senere Undersøgelser, kan ikke undre os og forringer ikke Westergaards Ære for "først at have brudt Banen i disse vanskelige Undersøgelser, Erindrer man, hvor ringe det Materiale var, som dengang var tilgængeligt, maa man snarere undre sig over, at han desuagtet i dette sit første Forsøg. naaede saa vidt, som han i Virkeligheden gjorde. Enhver maa vistnok underskrive den Dom, som den af Kileskrift- studiet fortjente franske Lærde de Saulcy (i Journal Asiatique XIV, 1849, S. 94) udtaler derom: «je ne saurais le dire trop haut, quand on examine ce travail de plus prés, on reconnait bien vite quiil n'est pås possible de trouver, sur un sujet aussi difficile, un essai philologique qui présente des indices plus nombreux, plus constants veux-je dire, d'une insigne bonne foi, d'une inaltérable loyauté et d'une vaste érudition» — Ord, som Westergaard selv (i den nedenfor anførte Afhandling S. 8) med langt større Føje mener åt kunne anvende om det følgende Arbejde af Norris. Det var nemlig forbeholdt Westergaards mangeaarige Ven, Englænderen Edwin Norris, at gjenoptage Undersøgelsen af denne Kileskriftart og føre den et betydeligt Skridt videre, med Be- nyltelse af et mange Gange større Materiale, idet han nemlig af sin Landsmand Sir Henry Rawlinson havde modtaget en fuld- stændig Afskrift af den herhenhørende Deel af den kolossale Behistan-Indskrift, hvis persiske og babyloniske Del Rawlinson selv paa en saa glimrende Maade har fortolket. Norris's for- 523. ---ÅR trinlige Arbejde"), der som Hovedværk om dette Æmne ikke er blevet afløst af noget senere, gav Westergaard Lejlighed til at vende tilbage til de Undersøgelser, som han havde Æren af at have lagt Grunden til og derfor ogsaa paa en vis Maade følte sig forpligtet til at fortsætte, og i en udførlig Afhandling paa Dansk «Om den anden eller den sakiske Art af Akhæmenidernes Kileskrift» (i d. k. d. Vidsk. Selsk. Skrifter, dte Række, hist. og philos. Afdeling, If, 1854) underkaster han atter hele Dechifrerings- spørgsmaalet en omhyggelig og grundig Drøftelse. Man vil strax se, at han har opgivet den ældre Benævnelse for Sproget i denne Kileskriftart, «medisk»; Norris bavde kaldt det «skythisk» og derhos nærmest sammenstillet det med de finske Sprog; nu kalder Westergaard det «sakiskv, fordi dette Navn efter persisk Sprogbrug er enstydigt med «skythisk» hos Grækerne; at heller ingen af disse Benævnelser træffe det rigtige, har jeg allerede antydet. Denne Westergaards Afhandling synes des- værre at være forblevet saa godt som ubekjendt i den viden- skabelige Verden, saa at man næppe engang vil finde den citeret nogetsteds i den følgende Litteratur om dette Æmne, — en Omstændighed, der vistnok er lige saa let forklarlig som ned- slaaende for os smaa Nationer”). Og dog er der i denne Af- handling saare meget, der visselig endnu fortjener at kjendes af enhver, som sysler med disse Studier. Ganske vist vil det ikke være vanskeligt at paavise adskillige Enkeltheder, hvori Westergaard ikke har truffet det rette. I et væsentligt Punkt 1) Memoir on the Scythic version of the Behistun Inscription; i Journal of the B. Asiatic Society, XV, 1853. Nogle Tilføjelser i Slutningen af samme Bind ere tildels fremkaldte ved Meddelelser fra Westergaard. Selv Norris — hvem denne Afhandling, af mig ubekjendte Grunde, mærkeligt nok ikke er kommen i Hænde førend i Marts 1863 — skriver umiddelbart derefter i et privat Brev til Westergaard: «I wish you had written your paper on the Sakisk in English or German, for I toil through Danish slowly and painfully, with much turning over of the leaves of the Dictionary. I have only got over two or three pages as yet.» (SI 30 er han saaledes kommen ind paa et Vildspor, nemlig naar han i Lighed med, hvad Tilfældet er i de finske og tatariske Sprog, hvis umiddelbare Slægtskab med det her foreliggende Sprog i Virkeligheden maa betragtes som i højeste Grad tvivlsomt, søger at gjennemføre en Slags Vokalharmoni, 9: Tilværelsen af side- ordnede Rækker af haarde og bløde Vokaler (som a, u — år, ii), der ikke kunne forekomme ved Siden af hinanden i det samme Ord. Andre Punkter er der, over hvilke der senere er blevet kastet nyt Lys, efterat man er trængt dybere ind i den assyrisk- babyloniske Kileskrifts Væsen, idet den anden Art nemlig er umiddelbart afledt af denne, skjøndt sikkert med større Frihed end de fleste nyere Åssyriologer synes at ville indrømme. Der kan imidlertid ikke være Tvivl om, at Westergaard bestemmer adskillige Tegn rigtigere, end Norris havde gjort, og ved Siden deraf finde vi spredte om i Afhandlingen en Række grammatiske og kritiske Bemærkninger, der vidne om hans fine Iagitagelses- evne og hans skarpe Blik for sproglige Phænomener. Foruden denne Afhandling, der er hans seneste større År- bejde i denne Retning, har Westergaard leveret forskjellige mindre Afhandlinger, i hvilke han har behandlet herhenhørende Æmuner i en Form, der mere er beregnet paa Ikke-Fagmænd. Saaledes skrev han «Om Mindesmærkerne fra Persiens Oldtid» i Antiqvarisk Tidsskrift 1843—45, S. 81 ff., «Den oldpersiske Indskrift ved Behistan» i Schouws Dansk Tidsskrift I, 1847, S. 234 ff., og endelig en særdeles klart skreven og læseværdig «Udsigt over det Iustoriske Indhold + Kwleskrifterne og dets Forhold til Herodots Beretning», som han i sin Tid meddelte, her i Selskabet ved Forelæggelsen af den store Afhandling om den sakiske Kileskriftart, og som er optaget i Selskabets Over- sigter: for 1954 (SS 65 F.) Imidlertid havde allerede længe andre Arbejder lagt Beslag paa hans Tid og Kraft. Saaledes maatte det, efter at han var bleven ansat ved Universitetet, være ham magtpaaliggende at skaffe Hjælpemidler tilveje til Brug for sine Tilhørere. Til den 104 Ende udarbejdede han en «Sanskrit Læsebog», indeholdende en Række Prøver af den klassiske Litteratur med tilhørende udførlig Ordsamling, samt en « Kortfattet Sanskrit Formlære», der, saa lille den end er, dog i en stærkt sammentrængt Form indeholder et overordentlig righoldigt Stof og afgiver et Vidnesbyrd om Wester- gaards grundige Kjendskab til de indiske Grammatikere, navnlig Pånini, hvis Regler lade sig spore paa hver Side af denne lille Bog. Begge disse Bøger udkom i 1846. Samtidig hermed afsluttedes et andet vidtløftigt og møj- sommeligt Arbejde, hvori han baade før?) og efter sim store Rejse havde taget Del, nemlig Ordningen og Katalogiseringen af de rige Samlinger af indiske og iraniske Haandskrifter, som findes paa begge vore offentlige Bibliotheker. Imidlertid bør det ikke glemmes, at, selv om den endelige Redaktion af det hele er udført af Westergaard, saa skyldes dog en såare væsentlig Del af de egentlige Forarbejder den tydske Lærde Dr. Fr. Spiegel, der i længere Tid opholdt sig her i Staden just for at studere disse Haandskrifter. Den trykte Fortegnelse: « Codices indici bræbliothecæ regiæ Haunzensis enumerati et de- scripti, cum indice codicum indicorum et tranicorum brbliothecæ universitatis Hauntensis», udkom ligeledes i 1846. Ved denne Tid falder ogsaa hans Deltagelse i Stiftelsen af det nordiske Litteratursamfund, for hvilket han siden vedblev at være Formand. Til det første Skrift, som dette Samfund udgav i 1847, nemlig Hrafnkel Freysgodes Saga, hvis Text besørgedes af K. Gislason, leverede Westergaard en dansk Oversættelse. De bevægede Tider, der i 1848 oprandt for vort Fødeland, maatte særlig gjøre Indtryk paa en Mand, der elskede sit 1) Allerede i 1840 havde han saaledes gjennemarbejdet det ældste paa Universitetsbibliotheket opbevarede Haandskrift til Vendidad, en Del af Zendavesta. Med uhyre Besvær samlede og ordnede han de enkelte Blade, der næsten vare opløste af Ælde, hvorhos han desuden afkopierede hele Haandskriftet paa Kalkerpapir. 105 Fædreland saa højt som Westergaard; thi ogsaa i denne Hen- seende var der ligesom et aandeligt Slægiskab mellem Rask og Westergaard, der visselig hele sit Liv igjennem kunde gjøre Rasks Ord til sine: «Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette.» Under disse Omstændigheder førtes han endog til for en kort Tid at tage virksom Del i det politiske Liv, idet han blev valgt til Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling som Repræsentant for Holbæk Amts Iste Valgdistrikt, nærmest påa det Program, der havde fundet sit Udtryk i Hippodrom- møderne i August 1848. Til Held for Videnskaben opgav han dog snart igjen denne Virksomhed, af hvilken han vel ogsaa har følt sig mindre tilfredsstillet, om han end sikkert har om- fattet den med den samme Kraft og Varme, som han satte ind påa enhver Sag, han tog sig af. Nu fik Westergaard endelig fuld Frihed til at samle alle sine Kræfter om den Opgave, som han fra først af nærmest havde havt for Øje ved sin Rejse i Asien, og som han aldrig havde tabt af Syne, selv om andre Arbejder i de foregaaende Aar havde trængt den noget i Baggrunden, nemlig Bearbejdelsen af de Litteraturmindesmærker paa Zend og paa Pehlevi, som knytte sig til den gamle zoroastriske Religion, først og fremmest selve Zendavesta, hvoraf han længe havde forberedt sig til at levere en fuldstændig Udgave. Efter at have gjennemarbejdet de Haandskrifter til dette Værk, som findes paa vort Universitets- bibliothek, foruden hvad han selv havde bragt med hjem fra sin store Rejse eller havt Lejlighed til at se i Indien og Persien, foretog han endnu i 1850 en Rejse til London, Oxford og Paris for at konferere de Haandskrifter dertil, som findes paa disse Steder, Det første Arbejde, som han udgav i denne Retning, var for øvrigt et Pehleviværk af stor Vigtighed, betitlet Bundehesh"). Denne Udgave — den første, der er besørget i 1) Bundehesh, liber pehlvicus.. E vetustissimo codice havniensi descripsit, duas inscriptiones regis Saporis primi adjecit N. L. Westergaard. Hav- niæ, 1851. 106 Europa af noget fuldstændigt Pehleviværk — støtter sig til et gammelt Haandskrift i Universitetsbibliothekets Samling og bestaar egentlig kun i en lithographeret Gjengivelse af hele dette Haand- skrift, hvorimod han med fuld Føje afholder sig fra at give nogen som helst Omskrivning eller Fortolkning, hvad der vistnok ogsaa, paa Grund af Sprogets og navnlig Skriftens ejendomme- lige Vanskeligheder, endnu paa den Tid næppe vilde have været muligt eller tilraadeligt. For at vise Forskjellen mellem de to «Pehlevi»-Sprog, det, der bruges i de religiøse Bøger, og det langt mere semitiserende eller efter Westergaard væsentlig semitiske Sprog, som de sasanidiske Konger brugte i deres Ind- skrifter, tilføjer han endvidere to Indskrifter fra den sasanidiske Konge Sapor den Første, hvilke han selv havde afskrevet i Persien. Fra 1852 til 1854 udkom saa endelig hans store og vigtige Udgave af Zendavesta-Texten, under Titelen: «Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians, edited and translated, with a dictionary, grammar dc. Vol. I. The Zend teæxts.… Værket er trykt her i det Berlingske Bogtrykkeri, og Typerne dertil ere skaarne under Westergaards Ledelse i Overensstemmelse med de i de ældste Zendhaandskrifter brugelige Bogstavformer. I nær Forbindelse hermed staa to Afhandlinger, som han i 1852 meddelte her i Selskabet og offentliggjorde i Oversigterne for dette Aar: « Bemærkninger om Zendavestas Alder og Hjemstavnv (S. 207—217) og «Bidrag til den oldtranske Mythologi» (S. 246 —268); den sidste af disse har han selv meddelt paa Engelsk i Journal of the Bombay Branch of the BR. Åstatic Soctety V, 1853, p. 77—94, ligesom den er oversat paa Tydsk af F. Spiegel i Weber's Indische Studien, II, S. 402—448. Paa hvad Tid den persiske Religionsstifter Zoroaster eller, som han egentlig hedder, Zarabushtra har levet og de Skrifter, som have forplantet hans Lære til Eftertiden, eller i det mindste de ældste Stykker af dem ere blevne til, derom have vi aldeles ingen historiske Efterretninger. Der kan imidlertid ingen Tvivl 407 være om, — saaledes som Westergaard ogsaa har vist i den første af de lige ovenfor nævnte Afhandlinger, — at dette ikke blot maa ligge forud for Achæmenidernes Kileindskrifter, men at det ikke engang paa nogen Maade kan være senere end det Tde eller 8de Aarhundrede f. Chr. I Løbet af de Aarhundreder, som fulgte efter Achæmenidernes Fald, og i hvilke Perserne stode under fremmede Nationers (Grækernes og Parthernes) Herredømme, kom den gamle Religion mere og mere i Forfald. Først da det indfødte Dynasti Sasaniderne i Aaret 226 e. Chr. kom til Magten, lode Kongerne af denne Slægt sig det være magtpaaliggende atter at gjenoplive den gamle religiøse Tradition og at samle de gamle hellige Skrifter, hvis Sprog dengang naturligvis forlængst var uddødt, om end en iraditionel For- staaelse deraf endnu kan have holdt sig. Denne sasanidiske Redaktion er det, som udelukkende ligger til Grund for den Text, der er naaet til os, ligesom for Pehlevioversættelsen, der i det mindste i den Form, hvori vi have den, sandsynligvis stammer fra Slutningen af Sasanidernes Regeringstid eller den nærmeste Tid efter at de vare styrtede af de fremtrængende Muhammedanere i Aaret 636. Ogsaa i denne Redaktion af Zen- davesta har der imidlertid aabenbart i Tidens Løb indsneget sig ikke faa Fejl eller Ændringer, hvilket man saa meget mindre kan undre sig over, som under Muhammedanismens Tryk Kjendskabet til Zendsproget efterhaanden næsten ganske uddøde hos Parserne. Føje vi nu hertil, at de ældste Haandskrifter, som nu existere, ikke ere ældre end det 14de Aarhundrede, vil det vistnok være klart for enhver, hvor vanskelig en Opgave det er at give en virkelig kritisk Udgave af Zendavesta stemmende med den nyere Videnskabs Fordringer. Det Maal, som Westergaard har sat sig ved sin Udgave, og som han gjør nærmere Rede for i den udførlige Fortale, er at naa saa nær som muligt op til den oprindelige Form af Sasanidernes Redaktion. Det gjælder derfor for ham først og fremmest om at levere en i sproglig Henseende saa vidt muligt 108 korrekt Text, grundet paa nøjagtig Sammenligning af Brugen af de forskjellige Ord og Former. Han holder sig derved, som naturligt er, væsentlig til de ældste Haandskrifter, der dog, som sagt, allerede ere omtrent et Aartusinde yngre end Sasa- nidernes Tid; men han betænker sig heller ikke paa at optage Læsemaader fra yngre eller endog ganske unge Haandskrifter, saasnart disse synes ham bedre, eller at foretage Rettelser ved Konjekturer, hvor det synes ham nødvendigt; i saadanne Tjil- fælde angiver han i sine kritiske Noter de ældste Haandskrifters Læsemaade, hvorimod han for øvrigt ikke tilsigter at give nogen fuldstændig Samling af Varianter, saa meget mere som disse for den allerstørste Del ere af ren orthographisk Art og lade sig samle under visse almindelige Synspunkter; ogsaa denne Frem- gangsmaade maa vistnok i det hele betragtes som fuldt berettiget, om der end kan fremkomme enkelte Tilfælde, hvor man maaske kunde ønske at have de forskjellige Læsemaader i større Fylde. Omtrent samtidig med at Westergaard leverede sin Udgave af dette Værk, udkom der i Tydskland en anden Udgave besørget af F. Spiegel, hvem jeg allerede ovenfor har nævnt"). Den Del af Zendavesta, der kaldes Vendidad, kom først i Spiegels Ud- gave, hvorimod alt det øvrige først blev udgivet af Westergaard. Det havde oprindelig været paatænkt imellem dem, at de begge skulde slaa sig sammen om i Fællesskab at besørge en Udgave; naar denne Plan ved en Slags stiltiende Overenskomst blev op- givet, maa Grunden dertil vistnok nærmest søges i Følelsen af, at der mellem deres Anskuelser om Principet for en saadan Udgave var en Forskjel tilstede, der ikke lod sig forlige. I Modsætning til de Principer, Westergaard har lagt til Grund for sin Udgave, lægger nemlig Spiegel Hovedvægten paa den parsiske Tradition og kommer saaledes navnlig til at tildele Pehlevi- oversættelsen en særegen Betydning ikke blot i exegetisk Hen- 1) Avesta, die heiligen Schriften der Parsen. Im Grundtexte sammt der Huzvåresch-Ubersetzung herausgegeben von Fr. Spiegel. I. Der Vendidad. Wien, 1853. Il. Vispered und Yagna. Smst. 1858. 109 seende, men ogsaa. som Hjælpemiddel for Textkritiken. Det er ikke her Stedet til nærmere at veje disse to Udgaver mod hin- anden, Kun saa meget tror jeg at turde sige, at, ligesom den af Westergaard fulgte Fremgangsmaade aabenbart er mest i Overensstemmelse med den nyere Videnskabs Fordringer, saa- ledes har ogsåa hans Udgave i det hele vundet størst Anerkjen- delse; og selv om der naturligvis kan være forskjellige Meninger om, hvorvidt han i alle enkelte Tilfælde har truffet det rette, tror jeg, at enhver maa beundre den sikre Kundskab og den fine Sprogtakt, som paa hver Side træder os imøde. Saa meget desto mere er det at beklage, at denne Udgave aldrig er bleven helt færdig. Der er ikke kommet mere end det Iste Bind, som kun giver selve Texten. De øvrige Bind, som skulde have indeholdt en Grammatik, en Ordbog, en Over- sættelse paa Engelsk, samt den overleverede Pehlevi-Oversættelse, ere aldrig komne; og dog kunde næppe nogen have besørget dette med større Skarpsindighed og Grundighed end Wester- gaard. Mange ville vistnok endnu erindre den store Kasse med en Masse løse Sedler, som i adskillige Aar stod paa et Bord i hans Værelse. Det var den store Zendordbog, paa hvilken han aldrig fik lagt den sidste Haand. Baade denne og hans Sam- linger til Zendsprogets Grammatik ere nu efter hans Død blevne afgivne til Universitetsbibliolheket sammen med hans øvrige Manuskripter; men desværre er det hele endnu saa lidet færdigt, at det vil være meget vanskeligt, ja maaske umuligt for nogen anden at fuldende det, og selv i dette Tilfælde frygter jeg, at det vil være for sent nu at udgive disse Arbejder i deres Hel- hed, medens der sikkert maatte kunne findes mangen Enkelthed, der endnu fortjente at blive bekjendt. Man maa vistnok med Rette undre sig over, at Wester- gaard aldrig har fuldendt dette sit andet store Hovedværk, og at overhovedet hans Produktivitet siden den Tid, da han udgav sin Zendavesta, i det hele har været saa ringe imod, hvad der før havde været Tilfældet. Spørger man om Grunden hertil, da 110 er der uden Tvivl forskjellige Omstændigheder, som her have virket sammen. Der er saaledes strax en ØOmstændighed, som man næppe kan undlade at tillægge en vis Vægt. Erindrer man den brændende Fædrelandskjærlighed og det Had til al Usandhed og Uretfærdighed, som aitid besjælede ham, vil det let forstaas, at allerede den første dansk-tydske Krig maatte gjøre et stærkt Indtryk paa ham, og i endnu højere Grad gjaldt det om den sidste Krig, der gik ham overordentlig nær til Hjerte og næsten knækkede ham. Følgen heraf var, at han mere og mere trak sig tilbage fra en stor Del af sine uden- landske Venner og Kolleger, og navnlig ligeoverfor tydske Lærde udviklede der sig hos ham en vis bitter Stemning, skjøndt han netop blandt dem fra gammel Tid af havde havt nogle af sine bedste Venner. Med Undtagelse af Fortalen og Noterne til Zendavesta har han siden Slutningen af 40'erne ikke været at bevæge til selv at offentliggjøre noget uden paa Dansk. Ligesom dette desværre hår medført, at hans senere Arbejder, forsaavidt de ikke ere blevne oversatte, ingenlunde ere blevne paaagtede i Udlandet efter Fortjeneste, saaledes synes det ogsaa hos ham selv at have næret den hæmmende Følelse af at arbejde alene, som saa let kan udvikle sig, hvor man maa leve og arbejde under mindre Forhold. Jeg tror i Virkeligheden, at denne Omstændighed allerede i og for sig har havt ikke saa lidet at sige med Hensyn til den Forandring, der indtraadte i Wester- gaards Produktivitet; men i en vis Sammenhæng hermed staar muligvis atter en anden Omstændighed, som man desværre ikke kan fraskrive en indgribende Betydning i denne Henseende. Det er, at han i 1853 modtog Valg som Medlem af Bestyrelsen af den danske historiske Forening og derefter tillige i Egen- . skab af Sekretær paatog sig Redaktionen af «Hrzstorisk Tids- skrift», hvormed han vedblev lige til 1865. Han blev herved ført over til en Side, som egentlig var ham aldeles fremmed, men som han nu ikke desto mindre kastede sig ind i med sin sædvanlige Energi, og denne nye Virksomhed optog, navnlig i 111 de første Aar, en saa uforholdsmæssig Del af hans Tid, at hans egne Arbejder nødvendigvis i høj Grad maatte lide der- under. - Hertil kom: endelig endnu en anden Hovedgrund, nemlig den store Sorg, der ramte ham, da han den Iste April 1856, efter næsten 11 Aars Ægteskab, mistede sin elskede og højtbegavede Hustru, Orpheline Christiane Frederikke Octava f. Ryge. Dette Slag virkede i høj Grad lammende paa ham og synes for længere Tid at have betaget ham Lysten til viden- skabelig Produktion, medens han med rørende Ømhed ofrede sig for sit Hjem og sine fire Børn. Da hans gamle Arbejds- kraft efterhaanden atter vendte nogenledes tilbage, laa Zendavesta ham allerede saa fjærnt, at han fandt det for sent at gjenoptage Arbejdet derpaa. | Hvad han i de sidste 24 Aar har udgivet, er væsentlig gaaet i ganske andre Retninger end det, han tidligere havde syslet med. Det var nu navnlig Indiens gamle Historie, som han kastede sig over. I Aaret 1860 udgav han som Universitets- program sin fortrinlige Afhandling om de ældste Tidsrum + den indiske Historie med særligt Hensyn til Litteraturen, og i vort Selskabs Oversigter offentliggjorde han samme Aar sin Af- handling om Buddhas Dødsaar og nogle andre Tidspunkter + Indiens ældre Historie. Begge disse Afhandlinger bleve i 1862 oversatte paa Tydsk (af Stenzler)!) og modtoges ogsaa i Tydsk- land med enstemmig Anerkjendelse, der ikke formindskedes derved, at en og anden chronologisk Enkelthed netop ved den Tid, da denne Oversættelse udkom, var bleven noget modificeret ved andres Undersøgelser. I Aarene 1866 og 1867 meddelte han dernæst i vort Selskab sin store og højst værdifulde Af- handling «De indiske Kejserhuse fra det fjerde til det tiende Aarhundrede og nogle ældre Fyrsteslægter efter samtidige Akt- 1) Ueber den iiltesten Zeitraum der indischen Geschichte mit Riicksicht auf die Litteratur. Ueber Buddha's Todesjahr und einige andere Zeitpunkte in der ålteren Geschichte Indiens. Zavei Abhandlungen von N.L. Wester- gaard. Aus dem Diinischen iibersetzt. Breslau, 1862. " Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1878. s ig2 stykker» (trykt i Selskabets Skrifter, Ste Række, hist. og philos. Afdeling, 3die Bind, 1867—69), og som Universitetets Rektor for Aaret 1867—68 udgav han i Foraaret 1868 som Universitets- program sine «Bidrag til de indiske Lande Målavas og Kanya- kubjas Historie». Det er et uhyre Arbejde, der er nedlagt i disse to Afhandlinger. Ved dem begge bestaa de Kilder, han "har havt at støtte sig til, for en meget væsenilig Del, navnlig hvad hele det chronologiske og genealogiske Schema angaar, i Indskrifter, af hvilke efterhaanden en Mængde ere blevne fremdragne, deriblandt just i de senere Aar adskillige nye; man fejler næppe i at antage, at det netop er denne Omstændighed, som fra først af særlig har draget ham til disse Æmner, og som danner det Bindeled, der knytter denne Side af hans Virksomhed sammen med en væsentlig Del af hans Ungdoms Studier under Opholdet i Indien. Disse saa spredte og i sig selv ofte saa dunkle og tørre Kilder har han her tolket og sammenarbejdet med en saadan Lærdom og Skarpsindighed, at det derigjennem er lykkedes ham at oprulle for os en hel Række værdifulde og klart grupperede historiske Billeder. Samtidig med at han syslede med Undersøgelser af denne Art, havde ogsaa forskjellige nyere Arbejder angaaende Pehlevi- sproget gjenvakt hans gamle Interesse for dette Sprog"), og endnu i Sommer havde han paa et lille Blad ladet trykke et sindrigt Forsøg til Gjengivelse af Pehlevi med latinske Typer, hvilket han lod sende omkring til nogle af sine udenlandske Forbindelser for at høre deres Mening desangaaende, — et Vidnesbyrd om, hvorledes han, skjøndt knuget af Sygdom, bevarede sin Arbejdslyst og Interesse lige til det sidste. Det blev ham imidlertid ikke forundt at føre noget af alt dette, som saaledes i de senere Aar havde sysselsat ham, til 1) Sml. saaledes Fortalen til" Aogemadaécå, ein Pårsentractat in Påzend, Altbaktrisch und Sanskrit, herausgeg. von Dr. Wilk. Geiger (Erlangen, 1878), — et Værk, hvis Fremkomst paa en Maade skyldes Westergaards Anvisning og Tilskyndelse. 113 Ende. For et Aarstid siden blev han alvorlig syg, efter at hans Helbred allerede i længere Tid ikke havde været stærkt. I Løbet af Foraaret bedredes dog hans Befindende saa meget, at han kunde gaa ud. Men i Begyndelsen af Sommeren indtraadte der atter en Tilbagegang, og tillige viste der sig en Svulst i Leveren, noget, der utvivlsomt har staaet i Forbindelse med den svære Sygdom, han for 35 Aar siden havde gjennemgaaet i Persien. Et Ophold paa Landet frembragte ikke nogen Bedring. Da han kom tilbage her til Byen, var det klart for andre som for ham selv, skjøndt han kun talte lidet derom, at han ikke havde lang Tid tilbage at leve i, og Mandagen den Øde Sep- tember sov han stille og roligt hen. Westergaard var ubestrideligt en af de største og mest fortjente Orientalister i. vor Tid. Med en overordentlig Lærdom, først og fremmest i Sanskrit, hvori vistnok kun faa vare hans Lige, men ogsåa paa mange andre Omraader, forbandt han en sjælden Skarphed og Klarhed i Tanken og en mærkelig Kom- binationsevne. Han havde en Jernvillie; hvad han vilde, det vilde han, uden at bryde sig om de Vanskeligheder, der kunde stille sig i Vejen derfor. Han var overordentlig flittig, og navnlig i hans yngre Dage var hans Arbejdskraft næsten vid- underlig. Han læste stadig meget og gjorde altid Notater; det er uhyre Masser af allehaande Optegnelser, Excerpter, Afskrifter, Samlinger 0. lign., som ere fundne mellem hans Papirer; alt dette er foreløbig afgivet til Universitetsbibliotheket!); men med en ikke ringe Del deraf gaar det vel desværre her som saa ofte, at kun selve Autor har Nøglen dertil, og at det kun i hans Haand vilde kunne komme til sin rette Betydning. Altid var han derhos rede til at hjælpe andre, at meddele dem af sin rige Kundskabsfylde og at støtte enhver sand videnskabelig Stræben; men ligesom han gjorde strænge Fordringer til sig selv, 1) Selv skænkede han endnu paa sin Dødsdag Universitetsbibliotheket et Pehlevihaandskrift (Dadistani dini) og ledsagede denne Gave med et Brev, som han dikterede og egenhændig underskrev. 8= 114 og ligesom enhver ydre Forfængelighed og Brammen med Lær- dommens Skin var saa fjærn fra ham som muligt, saaledes var intet ham mere imod, end naar han saa disse Egenskaber hos andre, eller naar han, i Videnskaben saavel som ellers i Livet, mødte en Stræben, som han, i Maal eller i Midler, maatte anse for usand. Lad os endnu slutteligen erindre hans glødende Kjærlighed til Fædrelandet, hans Trofasthed mod Venner og Disciple, hans varme Hjerte ligeoverfor alt ædelt og godt. Dette rige og virksomme Liv er nu afsluttet: men Niels Ludvig Westergaards Navn skal vedblive at mindes og straale som en af de lysende Stjerner paa Videnskabens Himmel. Sag- og Navnefortegnelse, Arkivaren fremlægger Arkivbilag S. (45); Etatsraad Steenstrup fratræder og Universitetsdocent H. Zeuthen tiltræder som Sekretær og Arkivar, S. (39), (74). ; Athens Topographi i Oldtiden, Andragende om Udgivelse af Dr. B. Christensens Skrift herom, S. (35). ; Barfoed, Chr., Prof. Dr., giver Meddelelse om nogle organiske Stoffers Ana- lyse, navnlig Gallussyre, Garvesyre og Cyanbrinte, S. (23); er Medlem af Komitéen ang. cand. polyt. Th. Thomsens Afhandling, S. (46), (51) Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen indbyder til Del- tagelse i dets Hundredaarsfest, S. (15). Behn, W. F. G., Prof. Dr., Selsk. udenl. Medl., afgaar ved PA S. (46), (73) Bernard, Claude, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden, S. (22), (73). Bie, Lærer i Aalborg, indsender en Afhandling om Kongruenser og deres Anvendelse i den Diophantiske Analyse, S. (40)—(43). Bjergbestyrelsen i Kaukasien og Transkaukasien indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, (S. 52). Brodragere, en Prisopgave om Prøvelse og Sammenligning af de mest brugelige leddede Brodragere udsættes, S. (19). Bugge, Sofus, Prof., indsender en Afskrift af. et Brudstykke af Saxo Gramma- ticus, S. (22): Burnell, A. C., Overdommer i Ostindien, optages til Medlem af Selskabet, S. (63), (73). Carlsbergfondet, Direktionen for, meddeler Beretning for 1877—78, S. (67)—(72). Kaptain Jacobsen forøger Fondet med 200,000 Kroner til Oprettelsen af et national-historisk Museum paa Frederiksborg, S. (23), (24)—(32), (40); Direktionen forelægger i denne Anledning Udkast til Tillæg til Statuterne, S. (47); disse vedtages, S. (47)—(48); Prof. E. Holm vælges til Medlem af Bestyrelsen for Museet, S. (39); gjenvælges i denne Egenskab og som Medlem af Direktionen, S. (48), (75). Christensen, Bich., Dr., Andragende om Udgivelse af dennes Skrift om Athens Topographi i Oldtiden, S. (35). É Christiansen, C., Universitetsdocent, erklærer sig over cand. Prytz's Andragende, S. (51), (53); foreviser et Apparat, hvorved man kan iagttage Hastig- hedsforandringer, S. (62). Chromammoniak-Forbindelser, en Meddelelse herom af Lektor 5. AM. Jørgensen S. (63). Coelodon, en uddød Pattedyrslægt fra Knokkelhulerne i Brasilien, Meddelelse herom af Prof. Reinhardt, S. (22); trykkes i Skrifterne, S. (74). Congrés Géologigue International indbyder Selskabet til Deltagelse, S. (23). 116 Congrés international de Botanique et d”Horticulture indbyder til Deltagelse, Ss7(30)' Cyanbrinte, Meddelelse herom af Prof. C. Barfoed, S. (23). Cycadeerne, nogle nye Undersøgelser herom af Docent E. Warming, S. (52). Dampes Brydningsforhold og Farveadspredelse, Forsøg herover af cand. mag. Kr. Prytz understøttes, S. (51), (53), (62), (75). Ernst, Prof., i Caracas, sender Skrifter til Selskabet, S. (38); faar Skrifter sendt, S. (46). ” Espersen, Rektor, Trykningen af hans Ordbog over den bornholmske Dialekt, S. (36). Exakt Bevis for Umuligheden af et selvbestemmende Væsens Indvirkning paa Materien, en Meddelelse herom af Prof. BR. Nielsen, S. (45), 52—62. Farveblindhedens Forekomst, Prisopgave herom besvares, S. (52). Faste Legemers Forhold under Indvirkning af mekaniske Kræfter, der frem- bringe mere eller mindre blivende Formforandringer, en Prisopgave herom udsættes, S. (18). 5 Fausbøll, V., Professor, faar forøget Understøttelse til Udgivelsen af Jåtaka, S. (36), (74). Fonotelegrafen, Arbejder over denne af cand. P. La Cour, S. (21). Frederiksborg Slot, et national-historisk Museum oprettes paa, S. (24)—(32), (47)—(49), (75). Fries, Elias, Prof. emer. i Upsala, Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden, S7(22) (73): Fugtighedsmaaler, Prof. L. Lorenz giver en Meddelelse om en ny F., S. (23). Gallussyre og Garvesyre, Meddelelse herom af Prof. C. Barfoed, S. (23). Gertz, Dr. phil., understøttes af Carlsbergfondet til videnskabelige Studier i Udlandet, S. (72). Glasbyg, Prisopgave herom besvares, S. (53). Grundtvig, S., Prof. Dr., gjør en Meddelelse om Trykningen af Rektor Espersens Ordbog over den bornholmske Dialekt, S. (36). Gøteborg, Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle i G. indsender en Minde- mønt, S. (67). Gåttingen, die kon. Gesellschaft der Wissenschaften zu G. faar nogle Skrifter tilsendte, S. (44). Hansen, Emil, cand., udfører Arbejder paa Carlsberg-Laboratoriet, S. (69), (71). Hansens Tables de la Lune, Prisopgave om en Berigtigelse af disse udsættes, S. (17). Hastighedsforandringer, et Apparat,.hvorved disse kunne iagttages, forevises af Docent CO. Christiansen, S. (62). Henry, Joseph, Dr., Sekretær ved Smithsonian Institution, afgaar ved Døden, S. (50). Historisk-fitlosofisk Klasse vælger Prof. Ussing til Formand, S. (62); foreslaar nye Medlemmer, S. (63). Holm, Edv., Prof. Dr., er Medlem af Komitéen om Udgivelse af Dr. Christen- sens Skrift om Athens Topographi, S. (35); indtræder i Bestyrelsen for det national-historiske Museum paa Frederiksborg Slot, S. (39); gjenvælges som Medlem af Direktionen og af Bestyrelsen, S. (48), (75). u Holm, Skolelærer i Sandvig, forespørges, om han har Tillæg at meddele til Rektor Espersens Ordbog over bornholmsk Dialekt, S. (36). Holten, C., Prof., forelægger en Meddelelse fra cand. P. La Cour om hans senere Arbejder over Fonotelegrafen, S. (21); foreviser hans Tone- hjul, indrettet til telegrafisk Brug, S. (50); erklærer sig over cand. mag. Prytz's Andragende, S. (51), (53). Hygrometer, et nyt H. for praktiske Formaal forevises af Prof. Jul. Thomsen, S…(32): Indskrifter, Prof. L. Ussing meddeler kritiske Bemærkninger til antike Ind- skrifter, S. (14) og 1—6. Jacobsen, J. C., Kaptain, Brygger, forøger Carlsbergfondet med 200,000 Kroner til Oprettelse af et national-historisk Museum paa Frederiksborg Slot S. (24)—(32), (40), (47)—(49), (75); hans Virksomhed ved Indretningen af Laboratoriet og Arbejderne paa dette, S. (68)—(69). Jdtaka, forøget Understøttelse til Prof. Fausbøll til Udgivelsen af J., S. (36), (75). Jørgensen, S. M., Lektor Dr., meddeler Undersøgelser over nogle nye Rækker Kobolt Baser, S. (13), 7—35; om en ny Række Chromammoniak- forbindelser S. (63); er Medlem af Komitéen ang. cand. TX. Thomsens Afhandling, S. (46), (51). Kaalslægten og dens Dyrkning i vort Klima, en Prisopgave herom udsættes, S: (19). Kassekommissionen forelægger Regnskabsoversigt for 1877, S. (32); forelægger Budget for 1879, S. (63); indtræder i Komitéen om Kassevæsenets Ordning, S. (43); Etatsr. Westergaard frabeder sig Gjenvalg som Medlem af K., S. (37); Prof. F. Schmidt vælges til Medlem, S. (39), (74); K. afgiver Betænkning over cand. Prytz's Andragende, S. (62). Kassereren, påa Grund af Sekretærens Sygdom udsættes Indgivelsen af Kas- sererens Regnskab til iste Marts S. (13); indtræder i Komitéen om Kassevæsenets Ordning, S. (43). Kassevæsenets Ordning, en Komité herom nedsættes, S. (43), (49), (53)—(61). Kaukasien, Bjergbestyrelsen i K. træder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (52). Kemiske Undersøgelser over en vildtvoxende Plantes Bestanddele, Prisopgave. herom udsættes, S. (19); over Sammensætningen af Træernes Ved, en Afhandling af cand. polyt. Th. Thomsen, S. (46), (51), 63—86. Kjeldahl, Forstander for den chemiske Afdeling paa Carlsberg-Laboratoriet, hans Arbejder S. (69)—(71). Koboltammoniakforbindelsernes Chemi, Undersøgelser herover meddeles af Lektor S. M. Jørgensen, S. (13), 7—335. Kongruenser og deres Anvendelse i den Diophantiske Analyse, en Afhandling af Lærer Bze, S. (40)—(43). Krabbe, H., Dr. med., forelægger en Afhandling om Sælernes og Tandhvalernes Spolorme, S. (39) og 43—51. i Krystallografiske Undersøgelser over en Række Platonitriter, en Afhandling herom forelægges af Dr, phil. H. Topsøe, S. (44). La Cour, P., cand., hans senere Arbejder over Fonotelegrafen, S. (21); hans Tonehjul indrettet til telegrafisk Brug forevises, S. (50); hans Under- søgelser understøttes af Carlsbergfondet, S. (72). 118 Lange, Jul., Universitetsdocent, hans.» Afhandling om det ioniske Kapitæls Oprindelse trykkes i Skrifterne, S. (13); understøttes af Carlsberg- fondet til videnskabelige Studier i Udlandet, S. (71). Lorenz, L., Prof. Dr., giver en Meddelelse om en ny Fugtighedsmaaler, S. (23); er Medlem af Komitéen ang. Lærer Brie's Afhandling, S. (40); erklærer sig over cand. Prytz's Andragende, S. (51), (53); understøttes til physiske Forsøg af Carlsbergfondet, S. (72). Lynceorum Regia Academia i Rom faar tilsendt Skrifter, S. (44). Litken, F. C., Dr. phil., hans Afhandling om de grønlandske Tudsefiske ud- gives, S. (43), (50). ; Madvig, J. N., Konfer., Prof. Dr., er Medlem af Komjtéen om Udgivelsen af Dr. Christensen's Skrift om Athens Topographi, S. (35); gjør et Par mindre, romersk-antikvariske Meddelelser, S. (44). Malmstrøm, K. G., Prof., nuværende Statsraad, optages til Medlem af Selskabet, S. (63), (73). ; Manometer, et af Prof. Jul. Thomsen konstrueret transportabelt Manometer til Maaling af meget smaa Trykdifferenser, S. (14) og 36—42. Materiebegrebet, en Prisopgave herom udsættes, S. (16). Mehren, A. F. van, Prof. Dr., gjør Bemærkninger om et af Prof. W. Wright tilsendt Skrift, S. (21). Melbyg og Glasbyg, Prisopgave herom besvares, S. (53). Meteorologisk Komité, forhenværende, Gjenbevilling til Afslutning af dens Virk- somhed, S. (67). Moscou, Société Impér. des Amis d'histoire naturelle, d'anthropologie et d'ethno- graphie %& Moscou indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (37). Museum, nationalhistorisk, paa Frederiksborg Slot, S. (24)—(32), (39), (47) — (49), (75). Nautisk meteorologisk Bureau i Stockholm indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (44). Nielsen, R., Prof. Dr., giver en Meddelelse om et exakt Bevis for Umuligheden af et selvbestemmende Væsens Indvirkning paa Materien, S. (45); 52—62. Oppermann, L. H. F., Prof., er Medlem af Komitéen angaaende Lærer Bie's Afhandling, S. (40). Ordbogskommissionen, S. (74). Paris, Gaston, Medlem af det franske Institut, en ham tilhørende Afskrift af et Brudstykke af Saxo Grammaticus fremlægges, S. (22). Pavia, Universitetet i Pavia indbyder til en Fest, S. (23). Planteæggets Udviklingshistorie, Docent Warming gjør en Meddelelse herom, S. (52). Platonitriter, krystallografiske Undersøgelser over en Række P. af Dr. phil. Haldor Topsøe, S. (44). Prisopgaver udsættes S. (15)—(21); besvares S. (52), (53). Prytz, Kr., Cand. mag., faar Understøttelse til Forsøg over Dampes Brydnings- forhold S. (51), (53), (62), (75). Præsidenten forelægger; en gjennem Prof. Sofus Bugge indsendt Afskrift af et Brudstykke af Saxo Grammaticus, S. (22). 119 Redaktøren fremlægger Skrifternes ådte Række, hist.-phil. Afd., B. V., Nr. 2, S. (13); Prof. Dr. Ussing ønsker at fratræde, S. (38); Universitets- docent Dr. V. Thomsen vælges til R., S. (39); indtræder i Komitéen ang. Kassevæsenets Ordning, S. (43). Regesta-Kommissionen, dens Virksomhed, S. (74). Begnault, H. V., Selsk. udenl. Medlem, afgaar ved Døden, S. (14). Regnskabsoversigt for 1877, S. (13), (33)—(34); nogle Ændringer i Formen for Regnskabets Aflæggelse vedtages, S. (60)—(61). Reinhardt, J., Prof., forelægger en Afhandling om en uddød Pattedyrslægt, Coelodon, fra Knokkelhulerne i Brasilien, S. (22), (74); en Meddelelse om et stort uddødt Pattedyr fra La-Plata Landenes pleistocene Jord- lag, S. (62). Bigsraadet, en Prisopgave om det danske R.'s Sammensætning og politiske Betydning i Tiden fra 1536—1660 udsættes, S. (15). Bom, Regia Lynceorum Academia faar tilsendt Skrifter, S. (44). Sang, Edvard, Dr., indbyder Selskabet til Subscription paa et Værk, S. (45). Saxo Grammaticus, Meddelelse om et i Angers fundet Brudstykke af S. G., Sr 22): "Schmidt, F., Prof. Dr., meddeler Iagttagelser over Spor af Sygdom paa Ske- letter fra Oldtiden, S. (14); vælges til Medlem af Kassekommissionen, S. (39), (74). Sekretæren, Regnskabsaflæggelsen udsættes en Maaned paa Grund af Sekre- tærens Sygdom, S, (13); Prof. Steenstrup frasiger sig sit Hverv som Sekretær, S. (37); Universitetsdocent H. Zeuthen vælges til S., S. (39); indtræder i Komitéen ang. Kassevæsenets Ordning, S. (43); henleder Opmærksomheden paa forskjellige Skrifter, S. (38), (43), (50); gjør Meddelelse om Lokalets Benyttelse, S. (45). Selvbestemmende Væsen, en Meddelelse af Prof. BR. Nielsen om et exakt Bevis for Umuligheden af et saadants Indvirkning paa Materien, S. (45), 52—62. Sinusmanometret, en Afhandling herom af Prof. Jul. Thomsen, S. (14), 36—42. Skeletter fra Oldtiden, Prof. F. Schmidt meddeler Iagttagelger over Spor af Sygåomme paa saadanne, S. (14). Spolorme hos Sæler og Tandhvaler, Dr. med. H. Krabbe forelægger en Af- handling herom, S. (39), 43—51. Steen, A., Prof., er Medlém af Komitéen ang. Lærer Bie's Afhandling, S. (40); foreslaar Udvalg ang. Ordningen af Kassevæsenet, S. (43). Steenstrup, J., Etatsraad, Prof. Dr., fratræder Posten som Sekretær, S. (37), (74). Stockholm, Nautisk meteorologisk Bureau i S. indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (44). Svovlmetallerne, nogle Undersøgelser øver disse meddeles af Prof. Dr. Ju/. Thomsen, S. (62). Sælers og Tandhvalers Spolorme, en Afhandling af Dr. med. H. Krabbe, S. (39), 43—51. Tassy, Garcin de, Medlem af Institutet, Selsk. udenl. Medl., afgaar ved Døden, S. (50), (73). Therkelsen, polyt. Cand., antaget til Assistent ved Carlsberg-Laboratoriet, S. (69)- 120 Thermometer, et nyt Th. og et Hygrometer for praktiske Formaal forevises af Prof. Jul. Thomsen, S. (32). Thomsen, Jul., Prof. Dr., foreviser et af ham konstrueret transportabelt Ma- nometer til Maaling af meget smaa Trykdifferenser S. (14) og 36-—42; foreviser et nyt Thermometer og et Hygrometer for praktiske For- maal, S. (32); meddeler Resultater af nogle Undersøgelser om Svov- metallerne, S. (62). Thomsen, Th., cand. polyt., indsender en Afhandling: chemiske Undersøgelser over Sammensætningen af Træernes Ved, S. (46), (51), (74), 63—86. Thomsen, Vilh., Docent Dr. phil., vælges til Redaktør, S. (39); er Medlem af Komitéen ang. Kassevæsenets Ordning, S. (43); giver en Skildring af N. L. Westergaard's Liv og Virksomhed, S. (49), 87—114; ind- træder i Ordbogskommissionen, S. (74). Tonehjul, cand. mag. P. La Cour's T. indrettet til telegrafisk Brug forevises, S. (50). Topsøe, H., Dr. phil., forelægger en Afhandling: krystallografiske Undersøgelser - over en Række Platonitriter, S. (44); er Medlem af Komitéen ang. cand. Th. Thomsen's Afhandling, S. (46), (51). Tudsefisk, Dr. phil. Liitken's Afhandling herom udgives, S. (43), (50). Tycho Brahe's meteorologiske Dagbog, Udgifter ved Indhæftningen m. v., S1(32) (67): Upsala, Universitetet i U. sender en Jubilæums-Medaille, S. (15). Ussing, L., Prof. Dr., meddeler kritiske Bemærkninger til et Par latinske Ind- skrifter, S. (14) og 1—6; er Medlem af Komitéen om Udgivelsen af Dr. Christensen's Skrift om Athens Topographi, S. (35); vælges til Formand i den historisk-filosofiske Klasse, S. (62); fratræder Posten som Redaktør, S. (38), (39), (74). Warming, E., Docent Dr. phil., indsender Skrifter til Selskabet, S. (50); meddeler Undersøgelser over Planteæggets Udviklingshistorie og over Cycadeerne, S. (53). Ved, chemiske Undersøgelser over Sammensætningen af Træernes Ved af cand. polyt. Th. Thomsen, S. (46), (51), 63—86. Vedtægter, Selskabet vedtager nogle Ændringer og Tilføjelser i V., S. (60)—(61). Westergaard, N. L., frabeder sig Gjenvalg som Medlem af Kassekommissionen, S. (37), (39); takkes af Selskabet for hans lange Virksomhed, S. (39); afgaar ved Døden, S. (50), (73); Docent V. Thomsen skildrer hans Liv og Virksomhed, S. (49), 87—114. Videnskabernes Selskab udsætter Prisopgaver, S. (15)—(21); Besvarelser ind- komme S. (52), (53); — optager nye Medlemmer, S. (63), (73); — dets Tab af Medlemmer: i 1) indenlandske: W. L. Westergaard, S. (49), (50), 87—114; 2) udenlandske: H.-V. Regnault, S. (14), El. Fries, S. (22), Cl. Bernard, S. (22), W. F. G. Behn. S. (46), Garcin de Tassy, S. (50); — dets historisk-filosofiske Klasse, S. (15), (62), (63); — dets mathematisk-nåturvidenskabelige Klasse, S. (15), (52), (53); — dets Regnskabsoversigt for 1877, S. (13), (33)—(34); Pr Videnskabernes Selskab, Budget for 1879, S. (63)—(69); dets Skrifter ådte R., hist.-fil. Afd., Bd. V, Nr. 2, S. (13); naturv.-mathem. Afd., Bd. XI, Nr. 5, S. (50); Bd. XII, Nr. 3, S. (74); Oversigt over dets Forhandlinger for 1876, 3 H., for 1877, 3 H., for 1878, 1 H., S. (51); dets Kassekommission, se Kassekommissionen; Regesta-Kommission, S. (74); dets Embedsmænd, se Præsidenten, Sekretæren, Redaktøren, Kassereren ; dets Vedtægter, S. (60)—(61); dets Lokale, S. (45); dets udenlandske Forbindelser, S. (37), (44), (52); de af det understøttede Skrifter, S. (74); modtager den Sum af 200,000 Kroner, hvormed Kapitain J. C. Jacobsen forøger Carlsbergfondet, S. (23)—(32), (39); Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed, S. (73)—(75). Wimmer, L., Docent Dr. phil., indvælges i Ordbogskommissionen, S. (74). Volta, Aless., Selskabet indbydes til at deltage i en Fest i Pavia ved Afslørin- gen af en Statue for Volta, S. (23). Wright, William, Prof. i Cambridge, tilsender Selskabet et Skrift, S. (21). Zeuthen, H., Docent Dr. phil., vælges til Sekretær, S. (39); er Medlem af Komitéen ang. Lærer Bie's Afhandling, S. (40); ang. Ordningen af Kassevæsenet, S. (43); tiltræder Sekretærposten, S. (49), (74). (Bogliste til det K. D. Vid. Selsk. Oversigt f. 1878.) Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1878 fremlagte Skrifter. I Mødet den 11f? Januar fremlagdes fra: M. Émile Littré, de U Académie Frangaise, Selskabets udl. Medlem, Paris. 1. Supplément au Dictionnaire de M. Littré. Livr. 9—10. Paris. Åto. M. Garcin de Tassy, de VInstitut — Selsk.s udenl. Medlem, Paris. 2. La langue et la littérature hindoustanies en 4877, par M. Garcin de Tassy. Paris 1878. M. E. Hébert, Professeur & la Faculté des Sciences de Paris. 3. Les terrains tertiaires de VEurope méridionale, par M. Hébert. (Comptes rendus de VAc. des Sc. T. LXXXV). Paris 1877. 4to. — La craie de Crimée, par M. Heébert. (Bull. de la Soc. Géol. 41876). — Le terrain crélacé du département de Yonne, par M. Hébert. (Bull. de la Soc. des Sc. de I'Yonne, 1876). 4. Notice sur les travaux scientifiques de M. E. Hébert. Paris 14877. 410. Bogliste 1878. ») La Société Géologigque de France, Paris. 5 Bulletin: 3 "Serie EINES Table TO VEN ER aRER 1877. La Société Botanique de France, Paris. 6. Bulletin. T. XXIV. 1877. Revue bibliogr. C-D. Paris. La Société des Sciences de Nancy. 7. Bulletin. Série ll. T. INN. Fasc. 6. Paris 4877. M. Deydier, Oran, Afrique frangarse. 8. La locomotion aérienne, Oran 14878. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 9. Temi di Premio. 15 agosto 1877. La Societa Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 10. Atti. Vol. III. Fasc. 4%. Pisa 1877. Il Sign. Conte Guido Vimercatt, Ingegnere Civile, Firenze. 11. Rivista scientifico-industriale. Dicembre 1877. Firenze. La Societå Geografica Italiana, Roma. 12. Bollettino. Vol. XIV. Fasc. 412. Roma 1877. Il Sign. Dottor Roberto Boldt, Firenze. 13. La libertå ed eguaglianza dei culti, dal Dr. Boldå. Firenze 1877. La Société Entomologique de Belgique & Bruwæelles. 14. Annales. T. XX. Fasc. 1—2. Bruxelles 1877. Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche LZaken, ”'s Gravenhage. 15. Pinacographia, door Snellen van Vollenhoven. Part V. Afl. 5. ”s Gravenhage 1877. Ato. 16. Flora Batava. 237%—238£ Afl. Leyden. to. The American Geographical Society, New York. 17. Bulletin. N? 4. New York 1877. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London EB. C. 18. Iron. Nes 257—260. 3 Bogliste 1878. The Royal Astronomical Society, London. 19. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. Nee 4. Nov. 1877. The Philosophical and Literary Soctety of Leeds. 20. The worth of life, by William Lord Archbishop of York. London 1877. I” Académie Impérrale des Sciences de St.-Pétersbourg. 21. Bulletin. T. XXIV. N? 3. St.-Pétersbourg 4877. 4to. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wren. 22. Mittheilung des Hofraths Wex uber die Wasserfrage. Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. 23. Listy chemické. Jahrg. II. Nés 1—3. Prag 1877. Dre Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 24. Monatsbericht. Sept. & Oct. 1877. Berlin 41877. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 25. Vierteljahrsschrift. Jahrg. 12. H. 3. Leipzig 1877. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 26. Bulletin météorologique du Nord. Novembre 1877. — Vejroversigt for November 1877. Messrs. Triibner & Co., 57 & 59 Ludgate Hill, London. 27. Literary Record. Nes 129—130. 1877. Die Kønigliche Sternwarte bei Kiel. 28. Astronomische Nachrichten. Nr. 2170—2174. I Mødet den 25% Januar. fra: M. Émile Littré, de Académie Frangaise, Selsk. udenl. Medlem Paris. 29. Supplément au Dictionnaire de M. É. Littré. Livr. 11—42. Paris 4878. Ato. Bogliste 1878. Å I” Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. 30. Mémoires. Classe des Lettres. T. XVII, SClasse des Sciences. T. XXII. Lyon 1876—77. La Société d' Agriculture, Histowre Naturelle et Arts Utiles de Lyon. 31. Annales. IVe Série. T. 8. 1875. Lyon 1876. I'Observatowre Royal de Bruæelles. 32. Observations météorologiques. Juillet-aodt 1877. La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles. 33... Compte-Rendu. Série II. N? 45. Sållskapet pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. 34. Forhandlinger. Ny Serie. H. 2—4 & 6—11.. Helsing- fors 1861—1875. 35. Sållskapets Ledamåter 1821—1871. — Inråttning og Verksamhet 1821—1871. Helsingfors 1871. — Th. M. Fries: Genmåle. Upsala 1862. 36. Meddelanden. H. 4. Helsingfors 41876. Hr. Prof. Dr. J. G. Agardh, Selskabets udenl. Medlem, Lund. 37. Linnés Betydelse i Botaniken, af J. G. Agardh. Lund 1878. 5 Expl. Kongliga Vetenskaps-Socreteten 1 Upsala. 38. Nova Acta, Volumen extra ordinem editum. Upsaliæ 1877. 4to. I" Observatowre Physique Central de Russie % St.-Pétersbourg. 39. Repertorium fir Meteorologie. B. V. H. 2. — Die Temperaturverhåltnisse des Russischen Reiches, Supple- mentband zum Repertorium. 4ste Hålfte. Sanct-Peters- burg 1877. A4to. La BDocieta Italzana di Antropologta e dr Etnologia, Firenze. 40. Archivio. Vol. VII. Fasc. 3—4. Firenze 1877. La Direzione del Cosmos (Bign. Guido Cora) Via Provvidenza 17, Torino. 41. Cosmos. Vol. IV. 4877. N? VII— VIII. Torino 4877. 4to. 5 Bogliste 1878. «Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. 42. Språvy spolku chemikuv ceskych. Rediguje Prof. V. Safarik. Aarg. III. H. 4. V Praze. 1877. Die Kais.-Køn. Geologische Reichsanstalt in Wren. 43.: Jahrbuch. Jahrg. 1877. B. XXVII. N? 3. Wien 1877. Ato. 44. Verhandlungen. 4877. Nee 13. Wien 1877. A4to. Dre Anthropologtsche Gesellschaft in Wien. 45. Mittheilungen. B. VII. N? 7—9. Wien 14877. The Royal Astronomical Society of London. 46. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. Nee 2. Dec. 1877. Die Køniglich Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 47. Sitzungsberichte. Math.-phys. Cl. 41877. H.2. Miinnchen 1877. Die Medtcinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 48. Zeitschrift… B. XI. (N. F. B. IV). H..4.. Jena 1877. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 49. Verhandlungen. Neue Folge. B. XI. H. 3—4. Wiirz- burg 1877. Hr. Professor Dr. F. van Mehren, Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. 50. Description d'une médaille mongole, par A. F. Mebren. (Mélanges Asiatiques. T. VIII). Saint-Pétersbourg 41877. Det Danske Meteorologiske Institut 7 Kjøbenhavn. 51. Bulletin météorologique du Nord. Décembre 1877. — Vejroversigt for December 4877. Dre Kønigliche Sternwarte ber Krel. 52... AÅstronomische Nachrichten. Nr. 2175—2176. Bogliste 1878. 6 I Mødet den 8% Februar fra: Dr. Wiliam Wright, Professor in the University of Cambridge. 53. Catalogue of the Ethiopic Manuscripts in the British Museum, acquired since the year 1847, by W. Wright. London 1877. 4to. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 54. Iron. N%& 263—264. La Société Botanigue de France, Paris. 55. Bulletin. T, XXIII. 4876. Table alphabétique. L"Observatowre Boyal de Bruwelles. 56. Observations météorologiques. September 1877. Il Sign. Dottore Boberto Bold, Firenze. 57. Ragione e fede nel moto sociale, dal Dr. R. Boldu, Firenze 1878. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und BRiigen, Greifswald. 58. Mittheilungen. Jabrg. IX. Berlin 41877. Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 59. Korrespondenzblatt. Jahrg. II. 41877. Nr. 412. Ulm. Dun Echt Observatory, Lord Lindsay, 47, Brook Street, London. 60. Mauritius Expedition, 1874. Division I. Dun Echt Ob- servatory Publications. Vol. II. Dun Echt, Aberdeen 1877. 4to. The Royal Astronomical Society of London. 61. Memoirs. Vol. XLIII. 1875—77. London 1877. 4to. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 62. Journal. New Series. Vol. IV. P. 3—4. Dublin 1876—77. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Boma. 63. Bollettino, 1877. Nee 11 & 12. Roma 1877. 7 Bogliste 1878. Die Kønigliche Sternwarte bei Krel. 64. Astronomische Nachrichten. Nr. 24177—2180. I Mødet den 228 Februar fra : Det Kongelige Norske Frederiks Universitet i Kristiania. 65. Aarsberetning for 1876. Kristiania 1877. 66. Heilagra Manna Seøegur, udgivet af C. R. Unger. 41—2. Kristiania 14877. Universitetsprogram. 67. Festskrift til Universitetet i Upsala. S. Bugge: Runeskriften paa Ringen i Forsa Kirke. Th. Kjerulf: Stratifikationens Spor. Kristiania 1877. Å4to. 68. Arkiv for Mathematik og Naturvidenskab. B.Il. H.4—53. Kristiania 1877. Det Norske Meteorologiske Institut 7 Kristiania. 69. Jahrbucher.. 1874 & 187å. Kristiania 1877. 4to. Den Frøjsiografiske Forening + Kristiania. 70. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. XXIII. H.4 Kristiania 1877. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Throndhjem. 71. Skrifter i det 49de Aarh. B. VIII. H. 4. Throndhjem 1877. 72. Norges Flora. Tillægshæfte. Kristiania. åd. La Société Entomologique de Belgique, Bruwæelles. 73... Compte-rendu. Série II. N? 46. La Société Géologique de France, Paris. 4 Bulletin" "38 Serie TÅ VAFN 8.748 007 Paris sk S4 8: M. A. L. Donnadieu, Prof. & V Université Catholique de Lyon. 75. Contribution å Vhistoire de la Ligule, par M. Donnadieu. Paris 4877. (Journal de L”Anatomie etc.). La Docieta Entomologica Italiana, Førenze. 76. Bullettino. Anno IX, Trim. IV. 4877. Firenze. Bogliste 1878. 8 Byrån før Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm. 77... Sveriges geologiska undersåkning. Blad 57—62 i 1:350.,000 & Blad 4 —3 i 1:200,000 (Stafsjå, Sandhamn & Tårnskår, Båstad, Hesslebholm, Claestorp — Huseby, Ljungby, Vexid) med beskrifning. Stockholm 1877. 78. O. Torell: Istiden I, Les traces les plus anciennes de Phomme en Suéde; A. G. Nathorst: Arktiska Våxtlem- ningar i Skåne, En Cycadékotte ved Tinkarp; O. Gumå - lius: Mellersta Sveriges glaciale Bildningar, 2; H. San- tesson: Kemiska Bergartsanalyser, I; G. Linnarsson: Nerikes Ofvergångsbildningar. Stockholm 1873—414877. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 79. Transactions. Vol. IV. P. 4. New Haven 1877, Senor Dr. Adolfo Ernst, Catedrdtico de Historia Natural en la Unwersidad de Vardcas. 80. A. Ernst: Vargas, considerado como hbotanico. Caråcas 1877. 4to. The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. 81. Annual Report. 4877. Cambridge 1877. The Boyal Observatory, Greenwich. 82. Observations 4875. London 41877. 4to. 83. Transit of Venus 1874, at Roorkee and Lahore, by J. F. Tennant. Calcutta 1877. Ato. The Royal Observatory of the Cape of Good Hope, Cape Town. 84. Observations 1874. Cape Town 1877. The Royal Astronomical Socrwety, London. 85. Monthly Notices. Vol. XXXIII. N? 3. 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London H. C. 86. Iron. N%& 265—266. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 87. Monatsbericht. November 4877. Berlin 1878. Det Danske Meteorologiske Institut 1 Kjøbenhavn. 88. Bulletin météorologique du Nord. Janvier 1878. 9 Bogliste 1878, Le Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. 89. Acta, T. V. Fasc. I. St.-Pétersbourg 1877. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 90. Bulletin, < 11877. 4N? 3: "Moscou 4877. Die Kånigliche Sternwarte bei Krel. 91. Astronomische Nachrichten. N2 2181—2183. I Mødet den 8% Marts fra: De Koninklijk Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 92. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. SDeel IX & XI. Afd. Natuurkunde. Deel XVII. Amsterdam 4877. A4to. 93. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 29% Reeks. D. VI. — Afd. Natuurkunde. 29% Reeks. D. XI. Am- sterdam 1877. 94. Jaarboek voor 1876. Amsterdam. 95. Processen-Verbaal. Afd. Natuurkunde. Mei 1876—April 1877. 96. Carmina latina. Petri Esseiva: Pastor bonus. Francisci Pavesi: Fasti Insubrici. Viti Vaccaro: Thomas Aquinas. Petri Rosati: Ornithogonia. Amstelodami 1877. Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. 97. Flora Batava. Aflevering 239 —40. Leyden 1877. 4to. The Geological Survey of India, Calcutta. 98. Palæontologia Indica. Ser. II, P. 2. Calcutta 1877. Fol. 99. Memoirs. Vol. XIII, P. 1—2. Calcutta 1877. A4to. 100. Records. Vol. X. P. 1—2. Calcutta 1877. Ato. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. 101. Atti. Firenze 1877. La Reale Accademia der Lincer, Roma. 102. Atli, 1877—78. Transunti. Vol. II. Fasc. 1—2. Roma 1878. 4to. ri eee Bogliste 1878. 10 La Societå Geografica Italiana, Via del Collegio Romano, Roma. 103. Bollettine. Vol. XV. Fasc. 14—2. Roma 1878. La Société Géologique de France, Paris. 104. Bulletin 3% Serie" T. VI. N2 4.7 4877. " Paris "4878: LI'Observatoire Royal de Bruwelles. 105. Annales. Mai 1877. Åto. 106. Observations météorologiques. Octobre 4877. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 107... Compte-rendu. Série II. Nee 48. Dre Naturforschende Gesellschaft zu Halle. 108... Abhandlungen. B. XIII. H. 4. Halle 1877. 4to. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 1095EElr ons N?E2 67: Det Danske Meteorologiske Institut 7 Kjøbenharn. 110. Vejroversigt. Januar 1878. Die Kønigliche Kternwarte zu Kæel. 111. Astronomische Nachrichten. Nr. 2184—2485. I Mødet den 22% Marts fra: La Société des Sciences Physigues et Naturelles de Bordeaux. 112... Mémoires. II Série. T. II. 2f Cahier. Bordeaux 1878. I” Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. 113... Mémoires. III Série. T. IV. Dijon 1877. La Société Entomologique de Belgique & Bruæelles. 114. Annales. T. XX. Fasc. III. Bruxelles 1877 (1878). M. P. Willems, Professeur & VUnwersité de Louvain. 115. Le sénat de la république romaine, par P. Willems. T, I. Louvain 1878. 11 Bogliste 1878. M. Charles Hermite, Professeur % V École Polytechnique — Sel- skabets udl. Medlem — Paris. 116. Ch. Hermite: Sur Péquation de Lamé. (Ann. di Matematica, Série 1l2, T. IX2). Milano 4878. 4to. — Application des intégrales abéliennes å la géométrie des courbes planes, lettre adressée å M. Hermite par M. Lindemann. (Journal f. Math., B. 84). Berlin 1877. 4to. Natura Artis Magistra, Koninklijk Zoologisch Genootschap, te Amsterdam. 117. Linnæana, in Nederland aanwezig, tentoongesteld op 10 Januari 1878 in Natura Årtis Magistra. — Aanwijzingen voor bezoekers. — Plechtige herdenking van L.'s leven en werken. — Openingsplechtigheid van de tentoon- stelling. Amsterdam 1878. 118. QOudemans: Rede ter herdenking van den Sterfdag van C. Linnæus. Amsterdam 1878. Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademien + Stockholm. 119. Ofversigt 1877. Nr. 5—8. Stockholm 1877. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 120. Annuario. 1877—78. Anno I. - Torino 1877. The Royal Astronomical Society, London. 121. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. N? 4. London 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 122. Iron. N% 268—270. Die Commission zur Wissenschaftlichen Untersuchung der Deut- schen Meere in Kiel. 123. Jahresbericht fur die Jahre 1874—76. Jahrgang IV— VI. Berlin 1878. Fol. Die Køniglich Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 124. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 41877. H.3 & 4. Miinchen. 1877. Dre Kønigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 125. Abhandlungen. B. XXII. Gåttingen 1877. A4to. 126. Nachrichten aus dem Jahre 1877. Gåttingen 1877. Bogliste 1878. 12 Det Danske Meteorologiske Institut 7 Kjøbenhavn. 127. Meteorologisk Aarbog. 4876. 1I.. Kjøbenhavn 41877. Fol. — Bulletin météorologique du Nord. Février 41878. L'Observatoire Boyal de Bruwæelles. 128. Annales. Juin 1877. — Observations météorologiques. Nov.—Déc. 1877. 4to. Die Kønigliche Sternwarte ber Krel. 129. Astronomische Nachrichten. Nr. 2186—2487. I Mødet den 5te€ April fra: La Regia Accademzta dr Scienze, Lettere ed Arti in Modena. 130... Memorie. T. 1—XVI. Modena 4833—75. Ato. 131. 29 Dissertazioni premiate. Modena 1843—71. 132... Giuseppe Campori: Necessitå-di conservare le Universitå minori. Firenze 1874. La Socreta Geografica Italiana, Roma. 133. Bollettino. Vol. XV. Fasc. 3. Roma 1878. La Société Botanique de France, Paris. 134. Bulletin. T. XXIV. 1877. Comptes rendus, 2. Paris. The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oxford. 135. Radcliffe Observations, 1875. Vol. XXXV. Oxford 1877. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 136. Iron. Né& 271—272. Die Kais.-Køn. Geologische BRerchsanstalt in Wien. 137... Abhandlungen. B. VII, H. 2, Wien 1877. Å4to. 138. Jahrbuch. Jahrg. 1877. B. XXVII,. Nee 4. Wien 1877. Ato. 139. Verhandlungen. 4877. N? 14—18. Wien 1877. 4to. Die Anthropologische Gesellschaft in Wren. 140. Mittheilungen. B. VII. N? 10—12. Wien 1877. 13 Bogliste 1878. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 141. Monatsbericht. December 41877. Berlin 1878. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen in Halle a. d. S. 142. Zeitschrift der gesammten Naturwissenschafien. 3te Folge, 1877. B. I—II. Berlin 41877. Senor Dr. Adolfo Ernst, Catedrdtico de Historia Natural en la Unmwersidad de Varåcas. 143. Estudios sobre las deformaciones, enfermedades y enemigos del årbol de Café en Venezuela, por A. Ernst. Caråcas 1878. 4to. The American Geographical Society, New York. 144. Bulletin. 1876—1877. Nee 5. New York 1877. U. S. Geological Survey of the Territories, F, V. Hayden, Geologist-in-Charge, Washington. D. C. 145. Report. Vol. VII. Washington 4878. Ato. 146. Bulletin. Vol. IV. Nee 4. Washington 1878. 147. Catalogue of photographs of N. A. Indians. Washington 1877. U. 2. Department of Agriculture, Washington D. C. 148. Report for the year 1876. Washington 1877. Professor James D. Dana, B. Silliman, and E. S. Dana, New Haven, Conn. | 149. American Journal. Vol. XIV, N984. Vol. XV. N& 85 —86. New-Haven 1877—78. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 150: - Proceedings:””Vol. XUE VP 429Boston 14827: The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penns. 151. Journal. - New Series. Vol. VIII. P. 3. Philadelphia 1877. Fol. La Reale Accademia deri Lincei, Roma. 152 VAlt. Serie", > Transunti Vol IEA Fase SR oma 1878.” 4to. Bogliste 1878. 14 % La Bociété Entomologigue de Belgique, Bruwelles. 153... Compte-Rendu. Série II. N?f 49. Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 154. Korrespondenzblatt. SJahrg. II. 4877. Nachtrag und Titelblatt. Det Danske Meteorologiske Institut i Kjøbenhavn. 155. Vejroversigt. Februar 1878. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Prccadilly, London W. 156. En Bogkatalog. Die Kønigliche Sternwarte ber Krel. 157... Astronomische Nachrichten. Nr. 2188, samt Titel og Re- gister til 91de Bind. I Mødet den 26% April fra : I” Académie Impérwale des Sciences de St.-Pétersbourg. 158... Mémoires. VIIS Série. . T. XXIV. N9%8 4—144. T. XXV. NS 4—4. St.-Pétersbourg 4877. A4to. 159. Bulletin. T. XXIII. Né& 3—4. TT. XXIV. Nes 1—3. St.-Pétersbourg 1877. A4to. Die Nicolai-Haupsternwarte in Pulkowa. 160. Observations. Vol. VII. St.-Pétersbourg 1877. Å4to. 161. Jahresbericht am 44. Mai 1877. St. Petersburg 1877. I Observatowre Physique Central de Russie % St.-Pétersbourg. 162. Annalen. Jahrgang 41876. St. Petersburg 1877. 4to. The Academy of Sciences of Chicago, Illinois. 163. Annual address. January 1878. Chicago 1878. W. A. Conklin, Dørector of the Central Park Menagerte of the City of New York. 164. Report for the year 1877. New York 4878. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 165. Zeitschrift: + B. XIL (NFB. VV). HS-4.VJena 1 S7S: 0 JESSEN 15 Bogliste 1878. Der Nassauische Verein fiir Naturkunde in Wrzesbaden. 166. Jahrbucher. Jahrg. XXIX—XXX. Wiesbaden 4876—77. Das Germanische National-Museum zu Niirnberg. 167. Anzeiger fir Kunde der deutschen Vorzeit, 4877. N98. Nirnberg. 4to. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 168... Programma certaminis poetici. 4878. Das Kais.-Kon. Mineralogische Museum in Wien. 169. Mittheilungen. Jabrg. 4877. H. 1—4. Wien. Åto. L'Observatoire Royal de Bruæelles. 170. Annales, Juillet 1877. — Observations météorologiques. Janvier 1878. Å4to. M. Félix Plateau, Professeur %& UW Université de Gand. 171. La digestion chez les insectes. Note additionnelle, par F. Plateau. Bruxelles 1877. 172. La digestion chez les Aranéides dipneumones, par F, Pla- teau. Bruxelles 1877. Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 173. Ofversigt. 4877. Nr. 9—40. Stockholm 1878. The Boyal Astronomical Socrety of London. 174. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. Ne 5. London 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 175. Iron. N%& 273—275. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 176. Journal. New Series. Vol, V. Nes LI— LIV, Edinburgh. H Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 177. Bollettino. 4878. NY 1—2. Roma 1878. La Reale Accademia der Lincer, Boma. 178. Atti. Serie Ill, Memorie. Classe di Scienze morali, storiche e filologiche, Vol. I. — Classe di Scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. I. Disp. 1—2. Roma 1877.-14to. > SS SERENE Bogliste 1878. 16 La Société Géologique de France, Paris. 179. Bulletin. III? Série. T. VI. 41878. N92. Paris 1878. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 180. Bulletin météorologique du Nord. Mars 1878. Die Koønigliche Sternwarte ber Krel. 181. Astronomische Nachrichten. Nr. 2189—219141. I Mødet den 10% Mai fra: Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. 182... Denkschriften. Phil.-Hist. Classe. B. XXVI. — Math.- Naturw. Classe. B. XXXVII. Wien 1877. Ato. 183. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. B. LXXXIV. H. 1—3. B. LXXXV. H.1—3. B. LXXXVI. H.1—53. B. LXXXVII. Juli. — Math.-Naturw. Cl. Abth. I. B. LXXIV. H. 3—5. B. LXXV. H. 1—5. Abth. Il, É. B. LXXIV. H.3—5. B. LXXV. H. 1—5. B.LXXVI. H…41..: … Abth. 111... B.OLXXIV.…. H. 14—5… BB. DXXVE H. 14—5. Wien 1877—78. 184. Almanach. Jahrg. 27. Wien 1877. 185. Archiv fir osterreichische Geschichte. B. 55. Erste & zweite Hålfte. B. 56. Erste Hålfte. Wien 1877. 186. Fontes Rerum Austriacarum. Abth. II. Diplomataria et acta. B. XL. Wien 1877. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Dteiermark, Graz. 187. Mittheilungen. Jahrg. 14877. Graz 1878. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cddiz. 188. Almanaque nåutico para 1879. Madrid 1878. Ato. La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles. 189. Compte-rendu. Série II. N? 50. 1878. La Societå Adriatica di Scienze Naturalz in Trieste. 190. Bollettino. Vol. III, N? 3. Trieste 1878. 17 Bogliste 1878. Die Kønigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften z4 Miinchen. , 191... Abhandlungen der Philos.-Philol. Classe. B. XIV. Abtb. Ik. — Hist. Classe. B. XIII, Abth. II. Minchen 41877. 4to. 192. Sitzungsberichte. Math.-physik. Classe. 41877. H. III. Minchen 1877. 193. J. v. Dållinger: Aventin und seine Zeit. Rede zur Vor- fejer des Geburtsfestes S, M. des Kånigs. Minchen 1877. Die Køn. Preussische Akademwe der Wissenschaften zu Berlin. 194. Monatsbericht. 4878. Januar. Berlin 1878. Das Kønigliche Christianeum in Altona. 195. Bericht von dem Schuljahre 1877—78. Altona 1878. A4to. == Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer in Putbus. 196... Entomologische Nachrichten. Jabrg. IV. H. 1—8. Qued- linburg 4878. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 197. Proceedings. Session 1876—77. N? XXXI. Liverpool 1877. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 198. Iron. Né%& 276—77. La Reale Accademia dei Lincer, Roma. 199. Atti. Transunti. Vol. II. Fasc. 4. Roma 1878. 4to. La Bocieta Geografica Italiana, Roma. 200... Memorie. ” Vol. I. Parte 4. Roma 1878. 901. Bollettino. Vol. XV... Fasc. 4. Roma 1878. La Bocieta Entomologica Italiana, Firenze. 202. Bulletino. Anno X. Trimestre 41. Firenze 1878. 203. Resoconto. Adunanza 3 Marzo 1878. 204. Indice alfabetico delle materie contenute nel nono volume del Bullettino della Societå Eutomologica Italiana. 205. Stefano de Bertolini. Supplemento contenente le specie scoperte o descritte di recente od ommesse nel « Catalogo sinonimico e topografico dei Coleotteri d'Italia». 3 Bogliste 1877. 138 Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien + Stockholm. 206. Astronomiska iakttagelser och undersåkningar anstålda på Stockholms Observatorium, utgifna af Hugo Gyldén. B. Ii. HN SIS fockbolm sis 73 AtONER 207. Iconographia Crinoideorum in stratis Sueciæ siluricis fos- silium auctore N. P. Angelin opus postumum edendum curavit Regia Academia Scientiarum Suecica. Holmiæ 1878. Fol. Dei Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 208. Meteorologisk Aarbog for 1877. I. Del. Kbhvn. 1878. Fvl. — Veiroversigt. Marts 1878. Dr. Gustavus Hinrichs, Professor in the Umwversity of Iowa, Iowa- City, Iowa N. A. 209. A few facts about the Iowa Weather Service. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. 210. Jaarboek voor 1872. Jaargang XXIV. Deel 2. Jaarboek voor 1876. Jaargang XXVIII. Deel 4. Utrecht 1877. Fol. obl. — Observations météorologiques des stations du second ordre dans les Pays-Bas. 4876. Utrecht 1877. imp. Åto. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 211. Archives néerlandaises. T. XII. Livr. 2—5. Harlem 1877. .212.. Mémoire sur les Chromides marins ou Pomacentroides de ”Inde archipélagique par P. Bleeker. (Natuurk. Verh. 3de Verz. Deei II, Nr. 6.) Harlem 1877. A4to. De Directie van Teylers Stichting te Haarlem. 213. Verhandelingen van Teylers Godgeleerd Genootschap. Nieuwe Serie. Deel VI. Haarlem 1877. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. : 214. Verhandelingen. Deel XXXIX. 48 Stuk. Batavia 1877. Åto. 215. Notulen van. de Vergaderingen. Deel XV, 1877. Ne 1. Batavia 1877. 19 Bogliste 1876. 216. Tweede Vervolg-Catalogus der Bibliotheek. Batavia 1877. 217. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde, Deel XXIV. Af. 4—5. Batavia 1877. The Royal Society of Edinburgh. 218. Transactions. Vol. XXVIII. Part 4. Edinburgh 4877. 4to. 219. Proceedings. Session 1876—77. Vol. IX. N? 96—99. Edinburgh 1877. Die Koønigliche Sternwarte ber Krel. 220. Astronomische Nachrichten. Nr. 2192—94. I Mødet den 24% Maj fra: The Museum of Comparative Zoology at Harvard College, Cam- bridge, Mass. 221. Bulletin. Vol. V. N? 4. Cambridge 1878. Les Stations internationales de la Belgique et des Pays-Bas. 222. Observations météorologiques. Deuxiéme année, 1878. Bruxelles. 4to. — Annales météorologiques. Adut 1877. Åto. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 223. Abhandlungen. B. V. H. 3—4. Bremen 1877—78. 224. Beilage zu den Abhandlungen. N? 6. Bremen 1877. 4to. 225. Dr. O. Hergt. Die Valenztheorie in ihrer geschichtlichen Entwickelung und jelzigen Form. Bremen 1878. Åto. Dr. F. Katter, Gymnastallehrer in Putbus. 226... Entomologische Nachrichten. Jabrg. IV. H. 9—10. Quedlinburg 4878. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 227. Bulletin météorologique du Nord. Avril 1878. Professor, Dr. F. A. Mehren, Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. 228. M. A. F. Mehren. Exposé de la réforme de VIslamisme commencée au IIIm=e sjécle de ”Hégire par Abou-”L-Hasan Ali El-Asb'Ari et continuée par son école. Avec des ex- Bogliste 1878. 20) traits du Texte Arabe d'Ibn. Asåkir. Tiré du Vol. II des Travaux de la 38 section du Congrés international des Orientalistes. I? Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 229. Bulletin, T. XXIV. N? 4. St.-Pétersbourg 1878. Ato. Kongliga Vetenskaps-Akademien + Stockholm. 230. E. Edlund. Recherches sur Pinduction unipolaire, Vélec-= tricité atmosphérique et |'aurore boréale, Stockholm 1878. Ato. (Vetensk.-Akad. Handl. B. XVI. Nef 1,) The Zoological Society of London. 231. Transactions. Vol. X. P. 3—5. London 1877—78. 4to. 232. Proceedings. 4877. P. 3—4. London 1877—78. The Boyal Astronomical Society of London. 233. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. N? 6. London 1878. The Boyal Observatory, Edinburgh. 234... Astronomical observations. Vol. XIV, For 1870—77. Edinburgh 4877. Å4to. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 235. Iron. No. 278. Messrs. Triibner d& Co., 57 & 59 Ludgate Hull, London. 236. Literary Record. Né% 131—132. London 1878. M. Auguste Austaume, Rouen, Rue des Pommiers-Mallet 20. 237. De la rotation diurne de la terre avec réponses å diverses réfutations. 2Ziéme égdit. Paris 1868. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 238. Bulletin. 2e S. Vol. XV. N? 79. Lausanne 1878. La Bocietå Italiana di Antropologia e di Etnologia, Firenze. 239. Archivio. Vol. VIII. Fasc. 4. Firenze 1878. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cådiz. 240. Cecilio Pujazon. Paso de Mercurio por el disco del Sol. 1878. 21 Bogliste 1878. Det astronomiske Observatorium + Keel. 241. Astronomische Nachrichten. Nr. 2195—2196. La Libratrie Gauthier-Villars, Quar des Augustins 55, Paris og Bailliére & Fils + Partis. 242. Kataloger over Prof. Claude Bernard's efterladte Bogsam- ling og to astronomiske og mathematiske Bibliotheker. Afgivet umiddelbart til Bibliotheket den 4% August. Fra : The Royal Society of London. 243. Philosophical Transactions. For the year 1876. Vol. 166. Part Il. For the year 1877. Vol. 167. Part I. London 1877. A4to. 244. Proceedings. Vol. XXV. Né& 475—478. Vol. XXVI. Nes 1479—183. London 1876—77. 245. Catalogue of Scientific papers (1864—73). Vol. VII. London 1877. A4to. The Meteorological Comittee of the Royal Socrety, London. 246. Quarterly weather report. Part I. January—March, 1875. Part II. April—June, 4875. London 1877. Ato. The Royal Astronomical Socrzety. 247. Monthly notices. Vol. XXXVIII. Nee 7. London 1878. The University Observatory Oæford. 248... Astronomical observations. N?é 4. Oxford 1878. The Royal Geographical Soctety of London. 249. Proceedings. Vol. XXII. Nes 1—III. London 1878. The Geological Society of London. 250. Quarterly Journal. Vol. XXXIIL. Part 4. Nee 132. Nov. 4. Vol. XXXIV. Part 4. N? 133. February 4. London 1877—783. 251. List of the Society, November Å4st, 1877. Bogliste 1878. 99 The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. OC. 252. Nes 279—85. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London. 253. AÅA clearance sale. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 254. Mémoires. T. IV. Années 1874—77. Amiens 1877. La BDociété Botanique de France, Paris. 255. Bulletin. T. XXIV. 4877. Session mycologique. Paris. La BDocriété Géologique de France, Paris. 256. Bulletin. IIle Série. T. V. Feuilles 36—40. ST. VI, Feuilles 10—13. Paris 1877—78. École Nationale des Mines, Paris. 257. Cours d'Agriculture professé par M. Delesse. Année 1877—78. Paris 1878. Exposition unwverselle de 1878, Commissariat général, Paris. 258. Le Dr. Legrand: La nouvelle Société Indo-Chinoise fondée par M. le Marquis de Croizier et son ouvrage L'Art Khmer. Paris 1878. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 259. Atti. Serie terza. Transunti. Vol. II. Fascicolo 5—6. Roma 1878. Å4tao. Reale Comitato Geologico d'Italia, Roma. 260. Bollettino, 4878. N? 3 e 4. Roma 1878. La BSocietx Geografica Italiana, Roma. 261. Bollettino. Vol, XV. Fasc. 5—6. Roma 1878. La Societx Toscana di Scienze Naturali, Prsa. 262. Adunanza del di 5 maggio 1878. M. Amart, Senator, Selskabets udenl. Medlem, Roma. 263. Su la data degli sponsali di Arrigo VI con La Costanza Erede del strono di Sicilia e su i divani delPazienda Nor- manna in Palermo. Roma 1878. Ååto. 23 Bogliste 1878. Institucion libre de Ensenanza, Madrid. 264. Boletin. Afio II. Num. 30. Madrid 1878. L'Observatowre Royal de Bruæelles. 265. Annales 1878. Janvier. ÅAto. La Société Entomologique de Belgique, Bruwæelles. 266. Compte-rendu. Série II. NS 51—352. Mai & Juin 1878. Baron B. de Koehne, Øelsk. udenl. Medlem, St. Petersborg. 267. Temenothyræ. Extrait de la Revue belge de numismatique, année 1878. D. Bierens de Haan, Professor, Selsk. udenl. Medlem, Leyden. 268. Bouwstoffen voor de geschiedenis der Wis- en Natuur- kundige Wetenschappen in de Nederlanden. Amsterdam 1878. La Commission Impériale Archéologique & St.-Pétersbourg. 269. Compte-rendu pour V'année 1875. Avec un atlas in-folio. St,-Pétersbourg 1878. A4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 270. Bulletin. Année 1877. N? 4. Moscou 1878. Die Køniglich Preussische Akademite der Wissenschaften zu Berlin. 271.. Monatsbericht. Februar, Mårz, April 1878. Berlin 1878. Die Physikalisch- Okonomische Gesellschaft zu Kønigsberg. 272. Schriften. Jabrg. XVII. Abth. 1—2. Jahrg. XVIII. Abth. 1. Kånigsberg 1876—77. A4to. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 248: Schriften. Neue Folge. "B2IV. HH: 217 Danner 1S 4 Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 274. Jenaische Zeitschrift fur Medicin und Naturwissenschaft. BX Neue Folge? "BAVE H227- Jena fS4 8 Die Astronomische Gesellschaft in Lerpzig. 275. Vierteljabrsschrift. Jahrg. XIII. H. 4. Leipzig 1878. Bogliste 1878, É 24 z Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 276. Verhandlungen. Neue Folge. B. XII. H,. 1—2. Wirz- burg 1878. Die Koønigliche Bayerische Akademte der Wissenschaften zu Miinchen. 277. Sitzungsberichte. Philos.-philol. & histor. Classe. 1878. H. 4. Miinchen 1878. Der Verein fiir Geschichte des Bodensees und seiner Umgebung, Lindau. 278. Schriften. Heft 8. Lindau 1877. Die Kønigliche Sternwarte ber Kvel. 279. Astronomische Nachrichten. N? 2197—2204. Dr. F. Katter, Gymnastallehrer in Putbus. 280... Entomologische Nachrichten. Jabrg. IV. H. 11—44. Quedlinburg 1878. Dr. H. Schubert, Hamburg. 281. Die fundamentalen Anzahlen und Ausartungen der cubischen Plancurven nullten Geschlechts. Leipzig 1878. Die Kais. Køn. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagne- tismus in Wien. 282, Jahrbicher. Neue Folge. XIl B. Jabrg. 14875. Wien ISIS GO: Die K. K. Sternwarte zu Prag. 283. Astronomische, magnetische und meteorologische Beobach- tungen. Jahrg. 38. Prag 1878. Ååto. Die Kais.-Kønigliche Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. 284. Verhandlungen. Jabrg. 1877. B. XXVII. Wien 1878. U. S. Departement of the Interior, Washington City. 285. Bulletin of the U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories. Vol. IV. Nr. 2. Washington 1878. 286. Illustrations of Cretaceous and Tertiary Plants of the Western Territories of the U. S. Washington 1878. 4to. 25 Bogliste 1878. The American Philosophical Soctety for promoting useful know- ledge, Philadelphia, Pennsylvania. 287. Proceedings. Vol. XVII. Nee 400. Philadelphia 1877. 288. List of the Members. (2 Explr.). The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 289. Proceedings 1877. Philadelphia 4877. The Museum of Comparative Zodlogy at Harvard College, Cam- bridge, Massachusetts. 290: Memoirs. Vol. Vs N2 2% - Vol. VI: .N2:9-Gambridge 1877—78. A4to. The Boston Society of Natural History. 291. Proceedings. Vol. XIX. Part I & II. Boston 1877. seem oirss… Vols IIS Part IVEN VE ol: The Essex Institute, Salem, Massachusetts. 293. Bulletin, Vol. IX. 41877. Salem 4878. State of Wisconsin Geological Survey. 294. Geology of Wisconsin. Survey of 1873—77. Vol. II. Accompanied by an Atlas of Maps in folio. Beloit 4877. The Academy of Secrzence of St. Louis, Missouri. 295. Transactions. Vol. III. Ne 4. St. Louis 1878. The Davenport Academy of Natural Seiences, Iowa. 296. Proceedings. Vol. Il. Part I. Davenport 1877. Professors James D. Dana and B. Silliman, New Haven, Con- necticut. 297. American Journal of science and arts. Third series. Vol. XV. Nés 87—89. New Haven 1878. Professor Gustavus Hinrichs, Iowa-City, Iowa. 298. Iowa Weather Bulletin for May 1878. Professor A. Ernst, Cardcas. 299. Vårgas considerado como botånico. Caråcas 4877. 4to. Å Bogliste 1878. 926 Baron F. von Miiller, Melbourne. 300. Fragmenta phytographiæ Australiæ. Vol. X. Melbourne 1876—77. Kongliga Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 301. Handlingar. Ny Fåljd. B. XIV, 2. Stockholm 1877. 4to. 302. Bihang till Akademiens Handlingar. B. IV. H. 1—2. Stockholm 1877—78. 303. Ofversigt af Fårhandlingar. Årg. XXXIV. Stockholm 1877—78. 304. Meteorologiska Iakttagelser 4875. BB. 47. Stockholm 1878. 4to. 305. Minnesteckning åfver Christopher Carlander, af C. Santesson. Stockholm 41877. 306. Minnesord dåfver Carl von Linné, af P. H. Malmsten. Stockholm 1878. 307. Minnesteckning dfver Pehr af Bjerkén, af P. H. Malmsten. Stockholm 4878. Kongliga Vetenskaps-Docieteten 2 Upsala. 308. Nova Acta. Seriei Ile, vol. X, fasc. 1. Upsaliæ 1876. 4to. 309. Bulletin Météorologique. Vol. VII. Upsal 1875—76. 4to. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 310. Maanedsoversigter for April og Mai 1878. 311. Bulletin Météorologique du Nord, Mai 1878. Capitain V. Hoskjær, Kjøbenhavn. 312. A Guide for the Electric Testing of Telegraph Cables. London 1873. 313. Laying and repairing of Electric Telegraph Cables. Lon- don 1878. Afgivet umiddelbart til Bibliotheket den 2% Septbr. Fra: Det Kongelige Norske Frederiks Unwversitet 7 Kristiania. 314. Frederiks Universitetets Aarsberetning for 1877. Chri- stiania 1878. ZA | Bogliste 1878. 315. Forelæsningsfortegnelser for 1878. Christiania 1878. 4to. 316. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1877. Christiania 1878. 317. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, B. XXIV. H. 14, 2. Christiania 1878. " 318. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. B. Il. H. 4. BEL HE EPS pristrand SS: 319. Bidrag til Kundskaben om Norges arktiske Fauna. I. G. O. Sars. Bløddyr. Christiania 1878. I Académie Impérrale des Sciences de St.-Pétersbourg. 320. Bulletin. T. XXV. Neéf 41. St.-Pétersbourg 1878. 4to. La Société Impértale des Naturalistes de Moscou. 321. Bulletin. 41878. Neé 4. Moscou 1878. The Zoological Socrety of London. 322. Transactions. Vol. X. Part. 6—9. London 1878. 4to. 323. Proceedings. 4878. Part. 1—2. London 1878 The Royal Astronomical Society of London. 324. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. Nef 8. June 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 325. Iron. N%& 286—293. T7Observatowire Royal de Bruæelles. 326. Annales. Mars & Avril 1878. A4to. La Société Entomologique de Belgique, Bruæelles. 327. Compte-rendu. Série I. N? 53, 54. La BSociété Botanique de France, Paris. 328. Bulletin. T. XXIV. 1877. Revue bibliograpbique E. — Table Alphabétique. Paris 1878. Le Ministére de [' Instruction Publique, Paris. 329. Revue des Sociétés Savantes des Départements. Série VI. T. I, I. 1875. Paris 1875—76. Bogliste 1878. ) 98 I” Académie Nationale des Scrences, Arts et Belles- Lettres de Caen. 330. Mémoires. 141867, 1870, 71, 73 & vol. supplém., 1875, OK aen: La Sociæté Nationale des Sciences Naturelles de Cherbourg. 331. Mémoires. T. XX. Cherbourg 1876—77. I” Académie des Serences et Lettres de Montpellier. 332... Mémoires. Section des Lettres. T. VI, fasc. 2. Année 1876. — Section des Sciences. T. VIII. Fasc. 3. T.1X. Fasc. 4. Année 1875—76. Montpellier 1876—77. Å4to. M. Léopold Delrsle, de (Institut, Paris. 333. Notice sur un manuscrit Mérovingien de la Bibliothéque d'Epinal. Par L. Delisle. Paris 1878. A4to. 334. Notes sur quelques manuscrits du Musée Britannique. Par L. Delisle. Extrait des Mém. de la Soc. de VFhistoire de Paris. Paris 1878. 335. L. Delisle. Les ouvrages de Bernard Gui. — Fragment du dernier registre d'Alexandre IV, Extraits de la Bibl. de VÉcole des chartes. Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 336. Monatsbericht. Mai, Juni 1878." Berlin 1878. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 337. Fortschritte der Physik im Jahre 4873. Jabrg. XXIX. Abth, 4 & 2. Berlin 1877—78. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 338... Abhandlungen. Matb.-Phys. Classe. B. XII Abth. 4. Hist. Classe. B. XIV, -Abth. 4. Minchen 4878. ÅAto. 339. Silzungsberichte, Math.-phys. Classe. 18%8. HH. 4, 2. Philos.-philol. und: bist. Classe 1878. H. 2, 3. Min- chen 41878. 340. Almanach. 1878. Minchen. 341. A. Spengel. Ueber die lateinische Komådie. Festrede. Minchen 4878. A4to. erfe CSR 29 Bogliste 1878. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 342. Denkschriften. B. II. H. 4. Jena 1878. 4to. 343. Jenaische Zeitschrift. B. XII (neue Folge. Bd. V.). H.3. Jena 1878. Die Gesellschaft fiir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel. 344. Zeitschrift. B. VIII, Kiel 1878. Hr. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer in Putbus. 345. Entomologische Nachrichten. Jahrg. IV. H. 45, 16. Putbus 1878. Prof. Dr. Joh. Jos. Schwvickert + Diekirch. 346. J. Schwickert. Pindars olympische Siegesgesånge. Trier 1878. Die Kais.-Køn. Geologische Berchsanstalt in Wien. SAR Jahrbuch Jabres 1878 B XXV [IN ENO 4 9 RAWien 1878. Ato. 348. Verhandlungen. 4878. Ne2 1—10. Wien. AÅto. Die Anthropologische Gesellschaft in Wren. 349. Mittheilungen. B. VIN. Nr. 1—4. Wien 1878. Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. 350. Listy Chemické (Tidsskrift for teknisk Kemi). 2åm Aar- gang. Nr. 7, 8. Prag. 1878. La Societ& Adrratica di Scienze Naturalt in Trieste. 351. Bollettino. Vol. IV, N?é 4. Trieste 1878. Il Beal Comitato Geologico d'Italia, Roma. 352. Bollettino 1878. N? 5 e 6. Roma 1878. La BSocrietu Geografica Italiana, Roma. 353. Bollettino. Serie II. Vol. HI. Fasc. 7. Roma 1878. La Reale Accademia dei Lincewr, Boma. SAS Att. Anno CCLXXV. wSer:"3%0 1 Transun Vores Roma 1878. Åto. Bogliste 1878, 30 La Docwetå Entomologica Italiana, Firenze. 355. Bullettino. Anno X. Trimestre 2. Firenze 1878. La Societx Toscana di Scienze Naturalt, Pisa. 356. Atti. Vol. III. Fasc. 2. Pisa 1878. 357. Processi verbali. Pag. I—XVI, XXV—XXXVI. La Begia Accademia dr Scrtenze, Lettere ed Arti in Modena. 358... Memorie. T. XVII. Modena 1877. 4to. I Unzversitå dt Pavia. 359. Onoranze ad Alessandro Volta. Pavia 1878. El Observatorio de Marina de San Fernando, Cådiz. 360. Anales, Seccion 2, 1875, 76. San Fernando 1877. Å4to. The Peabody Institute of the City of Baltimore, Maryland. 361. Eleventh annual Report. Baltimore 1878. The United States Naval Observatory, Washington. 362. Instructions for observing the total solar eclipse of July 29, 1878. Washington 1878. Å4to. The Connecticut Academy of Arts and Sciences. 363. Transactions. Vol. Ill, Part. 2. New Haven 1878. Daniel Draper Esq., Director of the Meteorological Observatory, Central Park, New York. 364. Report for the year 1877. New York 1878. The Geological Survey of India, Calcutta. 365. Palæontologia Indica. Ser. Il. Part. 3. Ser. IV. P. 2. Ser. X. P. 3. Ser. XI. P. 2. Calcutta 1877—78. Fol. 366. Records... Vol. X. Paris 3.4. Calcutta 1877.. 4to. The Meteorological Committee's Office, Calcutta. 367. The Indian Meteorologist's Vade-Mecum. Part. 4: In- structions to Observers; Part. 2: Meteorology of India. By Henry F. Blanford. Calcutta 1876—77. 4to. 368. Tables for .the reduetion of Meteorological Observations in India. Calcutta 14876. 4to. 31 Bogliste 1878. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 369. Annals. Vol. IX. Leipzig 1878. Å4to. Det Danske Meteorologiske Institut 1 Kjøbenhavn. 370. Bulletin météorologique du Nord. Juin & Juillet 1878. — Vejroversigt. Juni & Juli 1878. Det Astronomiske Observatorium i Krwel. 371. Astronomische Nachrichten. Nr. 2205—2212; samt Titel og Indholdsfortegnelse til 929% Bind. M. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Prccadilly, London W. 372. 3 Bogkataloger. Het Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Batavia. 373. Notulen van de Vergaderingen. Deel XV. 4877. Afl.2—4. Batavia 41878. 374. Tijdschrift voor indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXIV. Afl. 6. Batavia 1878. I' Accademia delle Scienze dell” Istituto di Bologna. 850 Memorie:……. Serie III" T.. VII. Fase. "1--ÆN STÆR Fasc. 4, 2. Bologna 1877—78. 4to. 376. Rendiconto. 4877—78. Bologna 1878. I. Berlitzheimer, 140 West 20!" Street, New York. 377. I. Berlitzheimer. A few brief extracts from the Dynamic Algebra. New York 4878. I Mødet den 11f? Oktober fremlagdes fra: Generalstabens topografiske Afdeling ved dens Chef, Oberst Lorenzen. 378. Atlasbladene: Herning, Husby, Nørre Felling, Ringkjebing, Ørre. Bogliste 1878. 32 Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab i Throndhjem. 379. Aarsberetning for 4877. (Skrifter. B. VIL H. 5). Throndbjem 1878. Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s?Gravenhage. 380. Pinacographia door S.C. Snellen van Vollenhoven, Part VI. Afl. 6. s'Gravenhage 4878. Ato. La Soerété Entomologique de Belgique, Bruæelles. 381. Compte-rendu. Série II. N? 55. 1878. La BDocriété Géologigue de France, Paris. 382. Bulletin. 3€ Série. T. V. N? 40. Paris 1878. La Société d' Agriculture, Histoire Naturelle et Arts Utiles de Lyon. 388." Annales. — 4% 'Série,… "TY TX) 148767 Lyon 187%: La Société Linnéenne de Lyon. 384. Annales. Année 1876. T. XXIII. Lyon 1877. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 385. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXI & XXII. Zurich 1876—77. Die Køniglich Bawyerische Akademte der Wissenschaften zu Miinchen. 386. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 4878. H. 4. Minchen 4878. Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. 387. Listy Chemické (Tidsskrift for teknisk Kemi). 2 Aar- gang. Nr. 4—6, 9, 10. Prag 1878. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 388. Rendiconti. Serie II. Vol. X. Milano 141877. 389. Memorie. Vol. XIV. Fasc. 4. Milano 4878. ÅAto. La Socrteta Geografica Italiana, Roma. 390. Bollettino. . Anno XII. Vol. XV. Fasc. S—9. Roma 1878. — 33 Bogliste 1876. La Institucion Libre de Ensenanza, Esparteros 9, Madrid. 391. 392. Boletin. Afio II. Num. 33. Afio III. Supl. al Num. 37. Madrid 4878. 12 Conferencia. E. Montero Rios, las elecciones pontificias. Madrid 1877. A Academza Real das Sczencias de Lisboa. 393. 394. 395. 396. 397. 398. 399. 400. 401. 402. 403. Jornal de sciencias mathematicas physicas e naturaes. T. V. Lisboa 4876. — T. VI. Neéf XXII. Historia e Memorias. Classe de sciencias moraes politicas e bellas-lettras. Nova Serie. T. IV. Parte 2. Lisboa 1877. Å4to. |. Historia dos estabelecimentos scientificos litterarios e arti- sticos de Portugal. Por J.S. Ribeiro. T. V—VII, Lisboa 1876—783. Chimica agricola ou estudo analytico dos terrenos, das plantas e dos estrumes. Por Joåo Ign. Ferreira Lapa. Lisboa 41875. "Lendas da India. Por Gaspar Correa. Voll. I—IV. Lisboa.. 1858—66. 4to. Subsidios para a historia da India Portugueza. Lisboa 1868. Å4to. Historia do Congo. Obra posthuma do Visconde de Paiva Manso. Lisboa 41877. Corpo Diplomatico Portuguez. Publicado por José da Silva Mendes Leal. T. V. Lisboa 1874. 4to. Quadro elementar das relacoes politicas e diplomaticas de Portugal. T. XII, XIII. Lisboa 1874—76. Decada 43 da Historia da India composta por Antonio Bocarro. Lisboa 1876. Ato. Conferencias celebradas na Academia de Lisboa åcerca dos descobrimentos e colonisacdes dos Portuguezes na Africa. NS 4—3. Lisboa 1877. Elogio historico de José Bonifacio de Andrada e Silva. Por José Maria Latino Coelho. Lisboa 4877. 4to. Sessåo publica. Dezembro 1875. Maio 4877. Lisboa 1875—77. Bogliste 1878. 34 406. Lecons cliniques sur les maladies du cæur. Par le docteur P. F. Da Costa Alvarenga. Lisbonne 4878. A Commiasåo Central Permanente de Geographia, Lisboa. 407. Annaes. N22. Junho 1877. Lisboa 1877. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 408. Annals. Vol. IV, Part 2. Cambridge 41878. A4to. The Chicago Astronomical Society, Chicago. 409. The solar eclipse of July 29, 1878. Chicago 1878. The American Geographical Society, New York. 410. Bulletin. 1878. N? 41 &2. New York 1878. La Socredad de Geografta y Estadistica de la Repmiblica Mewi- cana, México. 411. Boletin. Tercera época. T. IV. Ne2 4. México 1878. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. 412. Meteorological Observations made at the Adelaide Obser- vatory 1878. Adelaide 4878. Fol. J. G. Barclay, Esq., Leyton, Esseæ. 413. Astronomical observations taken to the end of 1877 at the private observatory of J. G. Barclay. Vol. IV. Lon- don 1878. Ato. Thorv. Bjarnarson, Sognepræst til Melstadur og Kirkjuhvammur. 414. Leifar fornra kristinna fræda islenzkra, Prenta ljet Porv. Bjarnarson. Kaupmannahåfn 4878. A. H. Brotherus, Helsingfors. 415. Brotherus. Om slåigtet Spongilla. Helsingfors 1876. Hébert, E., Professeur & la Faculté des Sciences: de Paris. 416. Sur la craie supérieure des Pyrénées. Par M. Hébert. (Extrait du Bull. Soc. Géol. de France. 3€ Sér. T. V.). 417. Nouvelles recherches sur les terrains tertiaires du Vicen- fin. Par MM. FHébert et Munier-Chalmas (Extrait des Comptes rendus de V'Acad. T. LXXXV). A4to. - 13 ØE Sae Fr. 35 Bogliste 1878. Dr. Gustavus Hinrichs, Professor 7n the University of Iowa-City, Iowa. 418. Iowa Weather Report for 4877, by G. Hinrichs. 1878. 419. lowa Weather Bulletin. March—July 4878. 4to. Dr. F. Katter, Gymnastallehrer in Putbus. 420... Entomologische Nachrichten. Jabrg. IV. H. 17 & 18. 1878. A. Lomeni, Milano. 421. Di alcune riflessioni sopra la dispersione della luce. Nota di A. Lomeni. Milano. Baron Ferd. von Mueller, Victoria. 422. G. C. Wittstein. The organic constituents of plants and vegetable substances and their chemical analysis. Trans- lated by F. v. Mueller. Melbourne 4878. William L. Stone, Secretary of The Saratoga Monument Assoc- tation, New York City. 423. The Magazine of American History, edited by J. A. Stev- ens. September 4878. New York. P. Giotto Ulivi, Præst i Campr (Bisenzio). 424. La nuova teoria di Riproduzione. Firenze 1878. Hugen Warming, Dr. phil., Docent ved Universitetet, Selskabets Medlem. 425. Vochysiaceæ et Trigoniaceæ. Exposuit E. Warming. (Flora Brasiliensis). Fol. 426. Die Bliuthe der Compositen. Von E. Warming. (Hanstein, Botanische Abhandlungen. B. III. H. 2). Bonn 1876. 427. De VOvule. Par E. Warming. (Extrait des Annales des Sciences Natur. Bot. 6€ Série. T. V). Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 428... Maanedsoversigt. August 1878. 429. Bulletin météorologique du Nord. Aout 1878. Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 430. Astronomische Nachrichten. Nr. 2243—2224. FJ ST RL FG ø 2 i 23 Bogliste 1878. 36 The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. 0. 431. Iron. Né 294—297, 299. I Mødet den 25% Oktober fra: I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 432. Bulletin, T. XXV. N? 2. St.-Pétersbourg 1878. 4to. La Socrété Botanigue de France, Paris. 433. Bulletin. T. XXV. 4878. Revue bibliographique A. Paris. La Société des Sctences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 434. Mémoires. 2€ Série. T. II. Cahier 3. Bordeaux 1878. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 435. Bulletin. 28 S. Vol. XV. N? 80. Lausanne 1878. Die Universitiit zu Kiel. 436. Schriften 14877. Band XXIV. Kiel 1878. A4to. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 4837. Vierteljabrsschrift. Jahrg. 12. H. 4. Jabrg. 43. H. 2. Leipzig 1877—78. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 438. Bollettino. Anno 1878. Né 7 & 8. Roma 1878. The American Association for the Advancement of Science, Salem, Mass. 439. 26th Meeting. 41877. Salem 1878. The California Academy of Sciences, San Francisco. 440. Proceedings. Vol… VI. 41875. Vol VII. Part 4. 41876. San Francisco 1876—77. U. S. Geological Survey of the Territories, F. V. Hayden, Geologist-in-Charge, Washington. 441. Bulletin. Vol. IV. Nee 3. Washington 41878. 37 Bogliste 1878. 442. Miscellaneous Publications. N? 40. White and Nicholson. Bibliography of North American Invertebrate Paleontology. Washington 1878. 443. First Annual Report of the U. S. Entomological Commis- sion. 1877. Washington 1878. 444. Map of the Sources of Snake River. — Map of the Lower Geyser Basin. — Map of the Upper Geyser Basin. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison, Wise. 445. Transactions. Vol. III. 4875—76. Madison 1876. The American Philosophical Socrtety for promoting useful know- ledge, Philadelphia, Penns. 446. Proceedings. Vol. XVII. Nee 401. Philadelphia 41878. 447. Catalogue of the Amer. Phil. Society Library. Part. III, Class 6. Philadelphia 41878. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 448. Proceedings. New Series. Vol. V. Part 2—3. Boston 1878. Bjergbestyrelsen 1 Kaukasien og Transkaukasien, Triflis. 449. Geologiske Beskrivelser af Dele af Kredsene Kutais og Saropan, Gouvern. Kutais. Tiflis 1873—74. 450. Materialier til Kaukasus” Geologi. Geologiske Beskrivelser af Dele af Kredsene Kutais, Leckum, Senak og Zugdid, af Pjatigorsk, af Dele af Gouvernementerne Kutais og Suchum, af Dele af Kredsene Signach og Tiflis. Med 2 Atlas. Tiflis 1873—78. Professor James D. Dana, B. Silliman, and E. S. Dana, New Haven, Conn. 451. American Journal. Vol. XV. N? 90. Vol. XVI. N&94 & 92. New-Haven 1878. Luis Jorge Fontana, Decretario de la Gobernacion de los Terri- torios del Chaco, Gran Chaco, Corrzentes. 452... Memoria del Gobernador del Chaco con una esploracion del Pilcomayo y decretos del Gobierno Nacional. Buenos Aires 1373. Bogliste 1878. 38 453. Descripcion de las Maderas de la Provincia de Corrientes para la Exposicion de Filadelfia 1876. Dr. F. Katter, Gymnastallehrer in Putbus. 454... Entomologische Nachrichten. Jabrg. IV. HH. 19—20. Quedlinburg 41878. Professor Paolo Volpicelli, Boma. 455. P. Volpicelli, Rettificazione delle formule dale quali viene rappresentata la teorica fisico-matematica del condensatore Voltaico (Memorie d. R. Accad. dei Lincei, Classe di scienze fisiche, Serie III. Vol. [I). Roma 1878. 4to. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 456. Iron. Neé& 300—301. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 457. Bulletin météorologique du Nord. Septembre 1878. Die Kønigliche Sternwarte her Krel. 458. Astronomische Nachrichten. Nr. 2222—25. I Mødet den 8% November fra: Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. 459. Ofversigt. 4878. Nr. 3—5. Stockholm 4878. Selskabet: Pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. 460. Acta. Vol. I. Helsingforsie 1875—77. 461. Meddelanden. Hefte 2—4., Helsingfors 41878. The Royal Geographical Society, London. 462. Proceedings. Vol. XXII. Nes 4—6. London 1878. 463. Journal. Vol, XLVII. 4877. London. The Geological Society øf London. 464. Quarterly Journal. Vol. XXXIV. P. 2 & 3. Neé& 134— 135. London 1878. 39 Bogliste 1878. The Meteorological Committee of the Royal Society, London. 465. Quarterly Weather Report. Part 3. July—Sept. 1875. London 4878. Åto. La Dociété Entomologique de Belgique, Bruwelles. 466... Compte-rendu. Série Il. N? 56. La Société des Sciences de Nancy. 467. Bulletin. Série II, T. ll, Fase. 7. Nancy 1878. La Société de. Physique et d'Histowre Naturelle de Genéve. 468. Mémoires. T. XXV. P. 28. T. XXVI. P. 4re; Genéve 1877—78. Ato. Die Køniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 469. Monatsbericht. Juli & August 1878. Berlin 1878. 470. Abhandlungen. 4877. Berlin 4878. A4to. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 471. Zeitschrift, B. XII. H. 4. Jena 1878. Mr. A. Preudhomme de Borre, Bruæelles. 472. Notices sur les espéces des Tribus des Panagéides, des Loricérides etc., qui se rencontrent en Belgique. Par A. Preudhomme de Borre. (Gomptes-rendus de la Soc. Entom. de Belg. Juin 1878.) Kapitawn N. Hoffmeyer, Bestyrer af det danske meteorologiske Institut. 473. Havets Strømninger ved Island. Af N. Hoffmeyer. (Sær- tryk af Geogr. Tidsskr.) S. Eæc. M. le Baron B. de Koehne, Saint-Pétersbourg. 474... Drachme d'Aristarque, roi de Colchide, par B. de Koehne. (Rev. Belge de Numism. 1878.) Dr. Donato Tommasi, Milano. 475... D. Tommasi. Riduzione dei clorati in cloruri senza Vin- tervento del preteso stato nascente dell” idrogeno. — Sul? azione della cosi detta forza catalitica. — Riduzione del cloruro di argento e del cloruro ferrico. — Riduzione Bogliste 1878, 40 del cloralio. — Azione dei raggi solari sui composti aloidi d'argento. (Estratti dai Rendiconti del R. Ist. Lombardo, Ser. II. Vol. X & XI). Milano 1877—78. Det Danske Meteorologiske Institut t Kjøbenhavn. 476... Maanedsoversigt. September 4878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 477. Iron. Né& 302—303. Die Kånigliche Sternwarte ber Kiel. 478... Astronomische Nachrichten. Nr. 2226. I Mødet den 22% November fra: Kongl. Carolinska Universitetet 7 Lund. 479. Års=Skrift for 1876—77. T. XIII. Lund 1876—77. A4to. 480. Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 4877. Lund 1878. The Royal Astronomical Society, London. 481. Monthly Notices. Vol. XXXVIII. N? 9. November 1878. ' The Boyal Irish Academy, Dublin. 482. Proceedings. Ser. II, V. I. N? 412. — Ser. H. Vol. Il. NG Ser HE Vols IN 942 Dab ln SEER 483. Transactions. Vol. XXVI. Science. Part 6—146. Vol. XXVII. Polite Literature and Antiquities. Part 4. Dub- lin 1876—78. 4to. 484. Aeneidea, or critical, exegetical and aesthetical remarks on the Aeneis.. By James Henry. V. I; V. II, p. 1—350. 1873—78. Die naturforschende Gesellschaft zu Halle. 485. Abhandlungen. B. XIV. H. 4 & 2. Halle 1878. A4to. i A Academia Real das Sciencias de Lisboa. 486. Jornal de. sciencias mathematicas physicas e naturaes. Ne XXIII. Lisboa 1878. 41 Bogliste 1878. 487. Castilho. O doente de scisma (Le malade imaginaire), traslad. de prosa a verso. Lisboa 1878. The Museum of Comparative Zoslogy at Harvard College, Cam- bridge, Mass. 488. Bulletin. Vol. V. Nee? 7. Cambridge 1878. Dr. Ant. Dohrn, Director der zoologischen Station zu Neapel. 489. Mittheilungen, B. Il. H. 4. Leipzig 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 490. Iron. Né?% 304—305. Die Kåønigliche Sternwarte ber Krel. 491. Astronomische Nachrichten. N? 2227—9930. Det Danske Meteorologiske Institut 1 Kjøbenhavn. 492. Bulletin météorologique du Nord. Octobre 1878. I Mødet den 6f€ December fra: Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s' Gravenhage. 493. Flora Batava. Afl. 241—242, Leyden. Åto. La Société Géologigue de France, Paris. 494: Bulletin: 3%Sér. TF; 'VE (4878 N2,42570 Paris 41898: Die Koønigliche Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 495... Mathem.-physikal. Classe: Sitzungsberichte 1878, H. II. Minchen 1878. Die Kais.-Køn. Geologische BReichsanstalt in Wren. 496. Verhandlungen. 4878. Neés 141—13. Wien. Å4to, 497. Jahrbuch. 4878. B. XXVIII. N? 3. Wien 1878: Å4to, Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 498. Mittheilungen. B. VIII, N%& 5—9. Wien 1878. ES Bogliste 1878. 492 La Socrietå Geografica Italiana, Roma. 499. Bollettino, Vol. XV. Fasc. 40. Roma 14878. La BSocietå Entomologica Italiana, Førenze. 500. Bullettino. Anno X. Trimestre 3. Firenze 1878. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 501. Edw. S. Holden, index-catalogue of books and memoirs on the transits of Mercury. Cambridge 4878. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cam- bridge, Mass. 502. Bulletin. Vol. IV. Vol. V; NS 2—6. Cambridge 4878. The Meteorological. Committee's Office, Calcutta. 503. Report on the Meteorology of India in 4876. Calcutta 4878. Fol. 504. Indian Meteorological Memoirs. Vol. I. P. 2. Calcutta. 1878. Fol. 505. Report on the Administration in 1876—77. -Fol. Dr. F. Katter, Gymnasrallehrer in Putbus. 506. Entomologische Nachrichten. Jahrg. IV. H. 21—22. Qued- linburg 4878. The Editors of Iron, 12 Feiter Lane, Fleet Street, London E. C. 507. Iron. Né& 306—307. Die Kønigliche Sternwarte ber Kiel. 508. Astronomische Nachrichten. Nr. 2231. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 509. Maanedsoversigt. Oktober 4878. 510. Meteorologisk Aarbog for 1877. &2den Del. 4878. Fol. I Mødet den 20% December fra : - I? Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 511. Mémoires… T. XXV. Neés 5—9. TT. XXVI. N%& 41—4., St.-Pétersbourg 4877—78. A4to. 43 Bogliste 1878. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 512. Bulletin. Année 1878. Nee 2. Moscou 1878. The Meteorological Office, London. 513. The Meteorology of the North Atlantic during August 1873. London 1878. 4to. (Book of Charts. Fol. obl.). La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 514. Compte-rendu. Série Il. N? 57. Nov. 1878. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 515. Finfundfunfzigster Jahres-Bericht. Breslau 4878. 516. Fortsetzung des Verzeichnisses der in den Schriften 1864 —76 enthaltenen Aufsåtze. Breslau. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen. 517. Siebenzehnter Bericht, Giessen 1878. Dre Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 518. Denkschriften. B. II. H. 2. Jena 1878. A4to. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel. 519. Schriften. B. III. H. 4. Kiel 1878. Dre Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 520. Verhandlungen. Neue Folge. B. XII. H. 3—4. Wirz- burg 41878. La Societå Toscana di Scienze Naturalw, Prsa. 521. Processi verbali. Pag. XXXVII—XLVIII. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Boma. 522. Bollettino, Anno 1878. Né&s 9 e 10. Roma 1878. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 523. Memorie. Serie seconda T. XXIX. Torino 1878. Ato. SAGA tirs VOL XII Tormo 1877-78: 525. Bollettino dell” Osservatorio. Anno XII. Torino 4878. Fol. obl. Mr. Bardot, Professeur, Bue de Varenne 39, Paris. 526. M. & Mre Bardot. Manuel pour Venseignement normal du calcul élémentaire. Paris 1878. (2 Expl.). Bogliste 1878. 44 Hr. cand. real. Hans H. Beusch, Kristtanta. 527. Naturen. 2gden Aargang. 1878. Professor Dr. J.-J. Schwickert 7 Drekirch. 528. Schwickert. De VAllemagne littéraire et philologique et des travaux de critique et d”interprétation des Anciens, en particulier de Pindare. Luxembourg 1879. Il Professore Paolo Volpicellt, Roma. 529. Tarry. Deux articles relatifs å Vinduction electro-statique. Paris 1877. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Sireet, London E. C. 530. Iron. Né% 308—309. Die Kønigliche Sternwarte ber Keel. 531. Astronomische Nachrichten. N? 2232. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 532. Bulletin météorologique du Nord. Novembre 1878. 15 Bogliste 1878. (Fortsættelse af Boglisten for 1878.) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1878 har modtaget Skrifter samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. Danmark. Generalstabens topografiske Afdeling, ved Chefen, Hr. Oberst Lorenzen, Kjøbenhavn. Nr. 378. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjebenhavn. Nr. 26, 51, 88, 110, 127, 155, 180, 208, 227, 310, 311, 370, 428, 429, 457, 476, 492, 509, 510. Norge. Det Kgl. Norske Frederiks Universitet i Kristiania. Nr. 63—68, 314—319. Det Meteorologiske Instilut i Kristiania. Nr. 69. Den Fysiografiske Forening i Kristiania. Nr. 70. Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab i Throndbjem. Nr. 71—72, 379. Sverig, Byrån får Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 77-—78. Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. Nr. 4149, 4173, 206, 207, 230, 301—307, 459. Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 38, 308, 309. Kgl. Carolinska Universitetet i Lund, Nr. 479, 480. Bogliste 1878. 46 Rusland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 21, 158, 159, 229, 320, 432, 311. La Commission Impériale Archéologique de St.-Pétersbourg. Nr.269. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 39, 162. Le Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. Nr. 89. Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. Nr. 160, 161. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 90; 270, 321, 512. Sållskapet: pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. Nr. 34—36, 460, 461. Storbritannien og Irland. The Royal Society of London. Nr. 243—243. The Meteorological Office, London. Nr. 246, 465, 513. The Royal Geographical Society, London. Nr. 249, 462, 463. The Geological Society of London. Nr. 250, 251, 464. The Zoological Society of London. Nr. 231, 232, 322, 323. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 19, 46, 61, 85, 121, 174, 233, 247, 324, 481. Dun Echt Observatory, Lord Lindsay, 47, Brook Street, London. Nr. 60. The Editors of Iron, 42 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. Nr. 18, 534, 86, 109, 122, 136, 175, 198, 235, 252,7325; 431, 456, 477, 490, 507, 530. The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 82. 83. The University Observatory, Oxford. Nr. 248. The Trustees of the Radcliffe Observatory, Oxford. Nr. 135. The Philosophical and Literary Society of Leeds. Nr. 20. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 197, The Royal Society of Edinburgh. Nr. 218, 219. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 176. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. 234. The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 482—484. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 62. 47 Bogliste 1878. Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken,'s Gravenhage. Nr. 15, 16, 97, 380, 493. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 92—96, 168. Natura Artis Magistra, Koninglijk zodlogisch Genootsehap te Am- sterdam. Nr. 4117, 118. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr: 24415:242. De Directie van Teylers Stichting te Haarlem. Nr. 243. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 210. Belgien. L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 32, 56, 105, 106, 128, 170, 265, 326. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 44, 33, 73, 107, 114, 153, 189, 266, 327, 381, 466, 314. Les Stations Internationales de la Belgique et des Pays- Bas, Bruxelles. Nr. 222, Frankrig. Le Ministére de VInstruction Publique, Paris. Nr. 329. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 5, 74, 104, 179, 256, 382, 494. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 6, 55, 134, 255, 3283, 433. Exposition universelle-de 1878, Commissariat général, Paris, Nr. 258. École Nationale des Mines, Paris. Nr. 257. La Societé Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 254. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. Nr. 112, 434. L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. Nr. 330. La Société Nationale des Sciences Naturelles de Cherbourg. Nr. 331. L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. 113. Bogliste 1878. 48 L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. 30. La Société d'Agriculture, Histoire Naturelle et Arts Utiles de Lyon. Nr. 31, 383. La Société Linnéenne de Lyon. Nr. 384. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 332. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 7, 467. Schweiz. La Société de Physique et d”Histoire Naturelle de Genéve. Nr. 468. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 238, 435. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 385. Tydskland. Das Konigliche Christianeum in Altona. Nr. 495. Die Kån. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 24, 87, 141, 194, 271, 336, 469, 470. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 337. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 223—225. Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. 515, 516. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 273. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 517. Die Kåonigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Goåttingen. Nr. 125, 126. Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu- Vorpommern und Rigen, Greifswald. Nr. 58. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiuringen in Halle a.d. S. Nr. 142. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 4108, 485. Die Medicinisch - Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr. 48, 165, 274, 342, 343, 471, 518. Die Universitåt zu Kiel. Nr. 436. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Schleswig - Holstein, Kiel. Nr. 519. 49 Bogliste 1878. Die Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel. Nr. 344. Die Commission zur wissenschaftlichen Untersuchung der Deut- schen Meere in Kiel. Nr. 123. . Die Kønigliche Sternwarte bei Kiel. Nr. 28, 52, 64, 91, 14111, 129, 157, 184, 220, 241, 279, 371,. 430, 458, 478, 491, 508, 531. Die Physikalisch-Okonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. Nr. 272. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 25, 275, 437. Der Verein fur Geschichte des Bodensees und seiner Umgebung, Lindau. Nr. 278. Die Kåniglich Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Min- chen. Nr. 47, 124, 191—193, 277, 338—341, 386, 495. Das Germanische National-Museum zu Nurnberg. Nr. 467. Der Verein fir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. Nr. 59, 154. Der Nassauische Verein fir Naturkunde in Wiesbaden. Nr. 466. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiurzburg. Nr. 49, 276, 520. Osterrig og Ungarn. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 22, 182—186. Die Kais.-Kån. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 43, 44, 137—139, 347, 348, 496, 497. Die Kais.-Kon. Zoologisch- Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 284. Die Kais.- Kon. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagne- tismus in Wien. Nr. 282. Das Kais.-Kon. Mineralogische Museum in Wien. Nr. 469. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 45, 140, 349, 498. Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 283. Der Verein Båhmischer Chemiker zu Prag. Nr. 23, 42, 350, 387. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. Nr. 187. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 190, 351. Italien: L'Accademia della Scienze del” Istituto di Bologna. Nr. 375, 376. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 1041. 7 Bogliste 1878. 50 La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 76, 202—205, 355, 500. La Societå Italiana di Antropologia e di Etnologia, Firenze. Nr. 40, 239. i Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 388, 389. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti in Modena. Nr. 430—132, 358. L'Universitå di Pavia. Nr. 359. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 10, 262, 356, 357, 521. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 102, 152, 178, 199, 259, 354. II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 63, 177, 260, 352, 438, 522. : La Soietå Geografica Italiana, Roma. Nr. 12, 103, 133, 200, 201, 261, 353, 390, 499. La Reale Accademia delle Scienze di Torino, Nr. 120,523—525. La Direzione del Cosmos (Sign. Guido Cora) Via Provvidenza 17, Torino. Nr. 41. Ii Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 9. Spanien. Institucion Libre de Ensefianza, Madrid. Nr. 264, 391, 392. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cådiz. Nr. 188, 240, 360. Portugal. A Academia Real das Sciencias de Lisboa. Nr. 393—406, 486, 487. A Commissåo Central Permanente de Geographia, Lisboa. Nr. 407. Amerika. The Peabody Institute of the City of Baltimore, Maryland. Nr. 364. State of Wisconsin Geological Survey, Beloit. Nr. 294. The Boston Society of Natural History. Nr. 291, 292. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. Nr. 4150, 448. BI Bogliste 1878. The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 84, 369, 408, 501. R The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- bridge, Mass. Nr. 221, 290, 488, 502. The Chicago Astronomical Society, Chicago. Nr. 409. The Academy of Sciences of Chicago, Illinois. Nr. 163. The Davenport Academy of Natural Sciences, Iowa. Nr. 296. Tbe Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison, Wisc. Nr. 445. The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 79, 363. The American Geographical Society, New York. Nr. 17, 4144, 4410. The American Philosophical Society for promoting useful know- ledge, Philadelphia, Penns. Nr. 287, 288, 446, 447. The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penns. Nr. 451, 289. The Essex Institute, Salem, Mass. Nr. 293. The American Association for the Advancement of Science, Salem. Mass. Nr. 439. The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 440. The Academy of Science of St. Louis, Missouri. Nr. 295. U. S. Geological Survey of the Territories, F. V. Hayden, Geologist- in-Charge, Washington. Nr. 1445—14147, 441—444. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 362. U. S. Departement of the Interior, Washington. Nr. 285, 286. U. S. Department of Agriculture, Washington. Nr. 1448. La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana, México. Nr. 414. Åsien. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 98—100, 365, 366. The Meteorological Committee's Office, Calcutta. Nr. 367, 368, 503—505. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 214—217, 373, 374. Bjergbestyrelsen i Kaukasien og Transkaukasien, Tiflis. Nr. 449, 450. Bogliste 1878. 52 Afrika. The Royal Observatory of tie Cape of Good Hope, Cape Town. Nr. 84. Australien. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Au- stralia. Nr. 442. Personer. Agardh, Dr. J. G., Prof., Selskabets udenl. Medlem, Lund. Nr. 37. Amari, M., Senator, Selskabets udenl. Medlem, Roma. Nr. 263. Ausiaume, Auguste, Rouen, Rue des Pommiers-Mallet 20. Nr. 237. Barclay, J. G., Esq., Leyton, Essex. Nr. 413. Bardot, Professeur, Rue de Varenne 39, Paris. Nr. 526. Berlitzheimer, I., 440 West 20th Street, New York. Nr. 377. Bierens de Haan, D., Professor, Selsk. udenl. Medlem, Leyden. Nr. 268. Bjarnarson, Thorv., Sognepræst til Melstadur og Kirkjuhvammur,. Nr. 414, Boldu, I! Sign. Dottor Roberto, Firenze. Nr. 43, 57. Brotherus, A. H., Helsingfors. Nr. 415. Conklin, W. A., Director of the Central Park Menagerie of the City of New York. Nr. 464. Dana, James D. & E.S., Professors, New Haven, Conn. Nr. 149, 297, 451. Delisle, Léopold, de VInstitut, Paris. Nr. 333—335. Deydier, Oran, Afrique francaise. - Nr. 8. Dohrn, Dr. Ant., Director der zoologischen Station zu Neapel, Nr. 489. Donnadieu, A. L., Prof. å VUniversité Catholique de Lyon. Nr 15: Draper, Daniel, Esq., Director of the Meteorological Observatory, Central Park, New York. Nr. 364. Ernst, Sefior Dr, Adolfo, Catedråtico de Historia Natural en la Universidad de Caråcas. Nr. 80, 143, 299. 53 Bogliste 1878. Fontana, Luis Jorge, Secretario de la Gobernacion de los Terri- torios del Chaco, Gran Chaco, Corrientes. Nr. 452, 453. Gauthier-Villars, Librairie, Quai des Augustins 55, Paris og Baillitre & Fils i Paris. Nr. 242. Hébert, E., Professeur å la Faculté des Sciences de Paris. Nr. 3, 4, 416, 417. Hermite, Charles, Prof. å V'Éole Polytechnique, Selsk. udenl. Medlem, Paris. Nr. 116. Hinrichs, Gustavus, Prof., Iowa-City, Iowa, Nr. 209, 298, 418, 419. Hoffmeyer, N., Kapitain, Bestyrer af det danske meteorologiske Institut. Nr. 473. Hoskjær, V., Kapitain, Kjåbenhavn. Nr. 312, 313. Katter, Dr. F., Gymnasiallehrer in Putbus. Nr. 196, 226, 280, 345, 420, 454, 506. Koehne, Baron B. de, Selsk. udenl. Medlem, St. Petersborg. Nr. 267, 474. Littré, Émile, de Académie Francaise, Selsk, udenl. Medlem, Bars ENE 4 29: Lomeni, A. Milano. Nr. 424. Mehren, Dr. F. van, Prof., Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 50, 228. Miller, Baron F. von, Melbourne, Nr. 300, 4282. Plateau, Félix, Prof. å Université de Gand. Nr. 4171, 172. Preudhomme de Borre, A., Bruxelles. Nr. 472. Quaritch, Bernard, Bookseller, 45 Piccadilly, London W. Nr.156, 253, 372. Reusch, Hans H., Cand. real., Kristiania. Nr. 527, Schwickert, Dr. Joh. Jos,, Diekirch. Nr. 346, 528. Schubert, H., Hamburg. Nr. 284. Stone, William L., Secretary of The Saratoga Monument Assoc- iation, New York City. Nr. 423. Tassy, Garcin de, de VInstitut, Selskabets udenl. Medlem, Paris. Nr. 2. Tommasi, Dr. Donato, Milano. Nr. 475. Bogliste 1878. 54 Tribner & Co., 57 & 69 Ludgate Hill, London. Nr. 27, 236. Ulivi, P. Giotto, Præst i Campi (Bisenzio). Nr. 424. Warming, Eugen, Dr. phi!., Docent ved Universitetet, Selskabets Medlem. Nr. 425—427. Willems, P., Professeur å VUniversité de Louvain. Nr. 145. Vimercati, Il. Sign. Conte Guido, Ingegnere Civile, Firenze. Nr:414 ' Volpicelli, Paolo, Prof., Roma. Nr. 455, 529. Wright, Dr. William, Professor in the University of Cambridge. Nr. 53. Résumé Bulletin de Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres por anne 8758: — ao ENE BY - Questions mises au concours pour Vannée 1878. (lasse des Lettres. Question d' Histoire. Déjå proposée en 1873. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) Les renseignements fournis dans ces derniers temps, soit par des manuscrits, soit par divers écrits sur le droit public, ont contribué å jeter un grand jour sur la position de la noblesse danoise vis-å-vis du pouvoir royal aprés la Réformation. Il s'en faut cependant que cette importante question d'histoire ait été suffisamment élucidée, et I' on pourra certainement encore, surtout en utilisant les sources manuscrites, éclaircir beaucoup de points relatifs å Vinfluence que la situation réciproque de la noblesse et du pouvoir royal a exercée, tant sur la politique extérieure du Danemark, durant la période de 1536—1660, que sur la marche des événements qui ont fini par rendre nécessaire le changement constitutionnel de 1660. L'Académie, désirant de provoquer un travail qui éclaircisse un cåté important de ces événements, met au concours la question suivante: Exposer la composition du Rigsraad danois, sa position au point de vue du droit public et son importance politique dans la période de 4536—1660, en accompagnant ce travail d'une liste aussi compléte que possible de tous les membres des Rigsraad de cette période. Question de Philosophie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) C'est, sous plusieurs rapports, un résultat important des recherches de notre temps, que les sciences naturelles et la phi- losophie en soient venues å se considérer mutuellement comme des facteurs indispensables, et travaillent ensemble comme de fidéles alliées. Cet accord, on le sail, n'a été obtenu qu'aprés de longues et vives disputes sur leurs limites réciproques, 1'em- pirisme et la spéculation s'attribuant chacun la possessivn exclu- sive des moyens et de la méthode qui conduisent å des résul- tats positifs au point de vue scientifique, Mais les progrés de la critique leur ont clairement fait voir qu'on ne saurait tracer entre eux une limite définitive, surtout en ce qui concerne les questions de principes; que. de plus, ils se présupposent et s'ex- pliquent mutuellement å Vinfini, et enfin que les résultats dogma- tiques qui, auparavant, ont, de part et d'autre, été présentés avec une entiére certitude, peuvent tout au plus étre regardés comme des conceptions particuliéres qui ont besoin d'étre complétées, ou comme des hypothéses dont la valeur scientifique est å examiner de plus prés et, éventuellement, å vérifier. L'idée de matiére fournit å cet égard un exemple caractéri- stique. L'Académie désire donc de provoquer des recherches sur le rapport existant entre les notions å priori et les données de Pexpérience, spécialement en ce qui concerne les hypothéses qui ont été faites de notre temps pour expliquer Vidée de matiére, et demande que la question soit traitée de maniére å rendre compte, en méme temps, en partie de la connexion et du contraste relatifs entre le syståme mécanique et le systeme dynamique, en partie du profit que la science a réellement retiré des hypothéses sur les atomes de différents ordres, molécules, dynamides etc., en distinguant les résultats de observation directe de ceux que V'on tire par ind uction. Tv Classe des Sciences. Question d'Astronomie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie, plus 300 Couronnes.,) Les recherches de Delaunay et d'autres astronomes ayant établi qu'une des équatious de Vénus å longue période que Hansen a introduites dans ses Tables de la Lune, est, quant å la gran- deur du coefficient, en désaccord avec la théorie, et l'omission de cette équation comme correctif devant, comme c'est facile å prévoir, entrainer un changement notable dans le mouvement moyen de la Lune, ces tables sont d'un usage si restreint que. dans leur état actuel, elles ne sauraient guére servir pour plus d'un demi-siécle avant et aprés Pannée 1800. Toutefois, comme leur grande valeur intrinséque rend træs désirable que cet in- convénient disparaisse, et comme la discussion de celte que- stion peut avoir en soi un intérét théorique, V'Académie met au concours une étude générale des changements que Pélimination d'une équation, dans V'expression analytique de la longitude de la Lune, apporte dans les constantes de Vorbite de cet astre, avec application au cas spécial dont il s'agit. Eu égard aux observations sur lesquelles sont basés les nombres des Tables de la Lune, on fera bien de m'utiliser que les observations méridiennes des cent derniéres années, et. en vue de Vapplication, ”Académie désire que les mémoires soient accompagnés de tables auxiliaires complétes, qui permetitent de se servir des résultats de ces recherches pendant toute la période pour laquelle les tables mémes de la Lune sont calculées. Question de Physique. (Prix: la Médaille d'or de PAcadémie.) Tandis qu'on peut assez facilement se faire une idée des particularités les plus caractéristiques des corps fluides, c'est au contraire træs difficile pour ce qui regarde les corps solides. Dans beaucoup de cas, il est vrai, on peut se contenter de les regarder comme absolument solides, mais il est évident qu'on s'enléve ainsi la possibilité d'en acquérir une notion exacte. Sont-ils con- sidérés comme élastiques, on obtient bien une approximation plus grande; mais, comme aucun corps ne peut étre regardé comme parfaitement élastique, méme pour les moindres pressions, on n'est en réalité guére plus avancé. Lorsque les forces qui tendent å produire des changements de forme, dépassent une certaine limite et exercent longtemps leur action, le corps ne reprend plus com- plétement son état primitif. Dans ces conditions, les sølides et les fluides se rapprochent les uns des 'autres.. Ces changements de forme plus ou moins permanents ont un grand intérét, parce qu'iils présentent de V'analogie avec divers phénoménes magnétiques et électriques. Les recherches sur ce sujet ne manquent pas, il s'en faul, mais il semble pourtant y avoir beaucoup de points a éclaircir. L'Académie met donc au concours la question suivante: Rechercher comment se comportent différents corps solides sous [action de forces mécaniques qui déterminent des change- ments de forme plus ou moins permanents, en ayant spéciale- ment égard aux particularités qu'on suppose devoir se produire dans le voisinage du point de fusion. Prix Classen. . (400 GCouronnes.) On demande un examen et une comparaison des poutres de pont articulées le plus en usage, au point de vue de la quantité de matériaux qu'elles exigent, ainsi qu'une recherche des moyens qui permettraient de réaliser une économie, soit en modifiant légérement les systémes actuels, soit en recourant å un systéme de construction tout nouveau. On aura égard et å la charge con- stante et å la charge variable. — Les mémoires devront étre accompagnés des dessins nécessaires pour qu'on puisse les com- prendre et les juger. (400 Gouronnes, éventuellement jusqu'å 600.) Question déjå proposée en 1877. Il rægne, tant parmi les agriculteurs et les jardiniers que paårmi les botanistes, un assez grand désaccord relativement å la délimitation et å la dénomination de différents groupes de plantes cultivées. Un de ces groupes — également important pour Vagri- culture et Vhorticulture — dont les espæces et les variétés ont besoin d'une étude nouvelle et d'une classification basée sur des observations et des essais faits avec soin, est celui qui comprend les formes cultivées du genre Brassica. Sur plusieurs de ces formes, les opinions varient, et, en ce qui concerne le nombre et la délimitation des espéces, mais surtout la dénomination et les caractéres des nombreuses variétés, et leur classification sous les espéces admises comme primitives, il reste encore å éclaircir beaucoup de questions dont la solution importe non moins å la Botanique qwå Vagriculture et å Vhorticulture, comme le com- merce des graines a grandement besoin d”une nomenclature basée sur des caractéres certains. L'Académie demande en conséquence une monographie des espéces et des variétés du genre Brassica qui sont ou qui pour- raient étre cultivées dans les jardins et les champs, dans notre climat. Les mémoires donneront un apercu de la littérature du sujet, suivi d'une critique des caractéres qui ont servi jusqw'ici å séparer toutes les principales formes comprises sous les noms de choux, de raves, de colza, etc.; puis, å Vaide d”observations ori- ginales et, autant que possible, d'essais de culture, et en utili- sant, conjointement avec les anciens matériaux, les nouveaux points de vue tirés, par ex., de la structure de la graine, on cherchera å élablir une classification des espéces ainsi que des variétés et des races fixes (c'est-å-dire se reproduisant toujours EDER les mémes par l'ensemencement) qui appartiennent å chacune d'elles, en Paccompagnant de descriptions suffisamment détaillées et des dessins et préparations nécessaires. En raison des essais d'ensemencement qui se rattachent å cette question, le délai pour la remise des mémoires est prolongé d'un an, par conséquent jusquwau 34 Octobre 1880. Si le nombre et ''étendue de ces essais devaient motiver une augmentation du prix proposé de 400 Couronnes, VAcadémie y ajoutera jusqu'å 200 Couronnes en faveur d'une réponse satisfaisante, comme indemnité des frais occasionnés par les essais. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois el en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une épigraphe, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme épigraphe, et renfermant le nom, la profession et adresse de auteur. Les membres de 1”Académie qui demeurent en Dane- mark ne prennent point part au concours. Le prix accordé pour une ræéponse satisfaisante å Vune des questions proposées, lors- qu'aucun autre n'est indiqué, est la Médaille d'”or de PAcadémie, d”une valeur de 320 Couronnes. Les mémoires, å I'exception de ceux relatifs au prix Classen Il, pour lesquels il est accordé jusqu”au 31 Octobre 1880, devront, étre adressés, avant la fin du mois d'Octobre 1879, au secrétaire de Académie, M. le Conseiller J. Japetus Steenstrup, pro- fesseur å "Université de Copenhague. (Rés. du Bull. de I'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1878.) Analecta epigraphica par J. L. Ussing. sr Parmi les inscriptions du 1% volume du Corpus Inscriptionum Lati- narum appelées Tituli Mummiani et rapportées au célébre con- quérant de la Græce (n. 541—46) il y a une qui n'y appartient pas, le n. 542. il ne porte pas le nom de L. Mummius. Les premiers éditeurs, Amantius et Apianus, ont lu Munius et le seul qui depuis ce temps ait vu la pierre méme, Marianus Victorius, évéque de Reate, a publié Muinus, ce qui est évidemment une faute d'impression au lieu de Munius. Mummius a été substitué par Pomponius Létus, conjecture inutile, puisque le nom de Munius n'est nullement inconnu. On le trouve chez Tacite, Hist. IV, 18, huit fois dans le corps de Gruter, et avec deux n Munnius C. Il. L. vol. I, 574, v. 15, Munnia C. I. L. vol. I, 14476. En examinant de plus prés Vinscription, on verra que la dite conjecture est non seulement inutile, mais tout å fait inadmissible. Cette inscription, qui a été trouvée å Reate, est composée en hexamétres mauvais et dans un latin barbare. Car encore que quelque faute puisse étre attribuée aux copistes — malheureuse- ment la pierre n'existe plus et le texte ne peut étre vérifié — il en reste autant qwon lit Pimscription avec un extréme dégout et que le sens méme parait douteux. Il est impossible qwun Romain de la haute aristocratie, contemporain de Scipion le jeune et de Lélius, vingt ans aprés les jours de Térence, ait composé ou fait composer une telle dédicace, d'autant plus que les autres inscriptions quil a laissées, sont d'une grande ,simplicité, méme celle du temple d'Hercule Vainqueur å Rome. Cet homme, å ce nen que Von croit, a offert en des hexamétres si barbares le dixiéme de sa fortune å Hercule de Reate, quoique personne ne sache qu'il ait eu rien å faire avec celte petite ville de la Sabine. Il n»'y a dans cette inscription la moindre chose qui rappelle un impérator ou des exploits de guerre; ce qu'il faut «cogere et dis- solvere», C'est plutéåt des marchandises ou les fruits d'une terre, que le butin d'un chef militaire. Il est assez connu que les mar- chands sacrifiaient la dime de leur gain å Hercule, v. C. I. L. vol. I, 1175, mais les impérators mont pas eu cette coutume, que nous sachions. Le commencement de Vinscription parait mutilé. En la suppléant tant bien que mal, je lirai [Herculi Victori] [Quod rebus trepidis] sancte [fuerat iuratus,] De decuma, Victor, tibi Lucius Munius donum Moribus antiquis pro usura hoc dare sese, Visum animo suo perfecit tua pace rogans te, Cogendi dissolvendi tu ut facilia faxis, Perficias, decumam ut faciat veræ rationis, Proque hoc atque aliis donis des digna merenti. Le sens des vers horribles 5—7 parait étre celui-ci: rogans le, ut cogendi et dissolvendi facultatem sibi facias et perficias, ut decumam veræ rationis, i. e. recte subductam, faciat s. offerat. - (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan des Sciene. et des Lettr. p. 1878.) 44 Sur les Ascarides des Phoques et des Baleines å dents. Par M. le Docteur H. Krabbe, Å Voccasion d'une notice que M. le professeur Leuckart a publiée dans «Die menschlichen Parasiten» (vol. 2, p.877) sur un Asca- ride rejeté par un enfant et envoyé ici du Grænland, qu'il décrit søus le nom d'Åscaris maritima, et suppose devoir peut-étre ap- partenir å des phoques ou å d'autres mammiféres de cette contrée, jai examiné la collection d'Ascarides de phoques conservée au Musée de Université (dans 40 verres environ), ainsi que celle des Ascarides provenant de baleines å dents (20 verres environ). L'Ascaris osculata Rud. (Pl. I, Fig. 4) a été trouvé chez 23 individus appartenant aux Phoca barbata, Cystophora cristata et Trichecus rosmarus (tous du Grænland), au Phoca groenlandica (du Grænland et de PFIslande), å VHalichoerus grypus- et å des phoques non dénommés de PIlslande et des Færoé. Le nombre des vers recueillis chez un seul individu s'éléve jusqu'å 2—300, dont 2 måies pour 3 femelles. La longueur des femelles atteint 3Qrm et celle des måles, 60==, La raie rouge de pigment con- statée par'M. Schneider å la base des lévres n'est pas con- stante; je n'ai du moins pas réussi å lV'observer. Il y avait en outre une espéce inconnue jusquiici: L'Ascaris decipiens mn. sp. (Fig. 1 et Pl. I, Fig. 3) a été trouveé, quelquefois avec 1” 4. osculata, chez 21 individus appartenant aux Phoca groenlandica, barbata, hispida et vitulina, aux Cystophora cristata et Trichecus rosmarus (tous du Grænland), å des phoques non dénommés de IIslande et des Færoé et au Phoca vitulina de la cåte occidentale du Slesvig. Le nombre des vers recueillis chez un seul phoque s'éléve jusqu”å 200 (1 måle pour 2 femelles). La longueur des femelles atteint 607" et celle des måles, 45rm= Cet Ascaride appartient au méme groupe que |'4. maritima, mais 12 M. Leuckart, qui les a comparés directement, en fait deux espéces différen tes. Ascarides des baleines å dents: [”Ascaris lobulata Schn. (Pl. I, Fig. 2), recueilli par M. le professeur Reinhardt dans la cavité buccale du Platanista gan- getica, aux environs de Calcutta. L'Ascaris simplex Rud. (Fig.2 et Pl. 1, Fig. 4) a été trouvé chez 413 individus appartenant aux Beluga leucas, chez lequel sur- tout il semble étre fréquent, et Monodon monoceros (tous les deux du Grænland), å I'Hyperoodon rostratus (des Færoé) et au Lage- norhynchus albirostris (du Danemark). Un seul Beluga leucas en renfermait 177, dont 1 måle sur 2 femelles. La longueur des femelles atteint 20QT= et celle des måles, 1307». Gråce å V'obli- geance de M. Koren, j'ai eu Voccasion d'examiner ”Ascaride de la Balaenoptera rostrata décrit par Creplin sous le nom d'4. angulivalvis, et ne Vai pas trouvé différent de 1'A. simplex des baleines å dents des mers du Nord. Différent du précédent, mais cependant assez voisin est ” Ascaris Conocephalus n. sp. (Fig. 3 et Pl. I, Fig. 5), qui a été trouvé 42 fois chez des dauphins de Atlantique tropicale, dont un du moins appartenant au genre Clymenia. Sur 370 individus recueillis, la moitié environ était des måles. La lon- gueur des femelles atteint JYOTMT et celle des måles, 70r7m, Cet Ascaride est le méme que Diesing (Revision der Nematoden, 1860, p. 669) a décrit sous le nom de Conocephalus typicus. Le capu- chon que Diesing a représenté et décrit devant la bouche, n”ap- partient en effet pas au ver, mais est formé de mucus coagulé ou de parties de Vépithelium intestinal du dauphin. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1878.) 13 Recherches chimiques sur la composition du bois des arbres. Par M. Th. Thomsen. (Voir p. 63— 86.) Le hois des arbres å feuilles renferme une quantité considérable d”une substance") isomére avec la cellulose, qu'on peut en extraire å froid avec la soude étendue, aprés avoir, å la température ordi- naire, épuisé la masse ligneuse finement divisée par des dissol- vants neutres (eau, alcool et éther) et PTammoniaque. La dissolu- tion sodique additionnée de son volume d'alcool laisse déposer un précipité blanc qui ressemble å de Phydrate d”alumine, et qui, aprés lavage avec de Valcool å 50—60?, se transforme par la dessiccation en une masse ayant V'aspect de la gomme. Comme cette substance, sous beaucoup de rapports,, se rattache aux gommes insolubles, je la désignerai provisoirement sous le nom de gomme lignique. J'”ai dosé la gomme lignique dans le bois de diffé- rentes esSpéces d”arbres en opérant sur des troncs et de vieilles branches coupés, pour la plupart, Phiver précédent, et sciés en rondelles qui étaient ensuite divisées suivant un diamétre. Sur chacune d'elles j'ai pris avec une råpe fine deux échantillons, un præs de V'axe et un prés de la périphérie, mais un peu en dedans de la limite du bois proprement dit, et, de chaque échantillon, j'ai pesé deux portions (de 4 gr. environ), dont Fune séchée å 100? sert au dosage de [humidilé, tandis que Vautre, aprés qu'on V'a fait macérer dans Veau jusqu”au lendemain, est jetée sur un filtre et lavée successivement avec 1) de Peau, 2) de VFalcool, 3) de 1) Cette substance a été observée en 1847 par MM. Poumaréde et Figuier, mais leurs conclusions ne paraissent pas avoir été acceptées par d'autres expérimentateurs. 14 Péther, 4) de Valcool, 5) de VPeau, 6) de I'ammoniaque et finale- ment 7) avec de eau. Le résidu, introduit dans un petit ballon, est additionné de 30—50 cent. cub. d'une solution de soude d'un poids spécifique de 1,1, et mis å Vabri du contact de Pair, et le lendemain on élend d”eau cette solution jusqwå ce qu'elle atteigne un certain volume, en général 200%. Aprés filtration, on préci- pite par V'alcool un volume mesuré de la liqueur, jette le tout sur un filtre préalablement séché å 400”? et pesé, et le précipité, lavé avec de Valcool å 62%, est séché å 100? et pesé. La gomme lignique ainsi obtenue renferme une petite- quantité de substances minérales (voir p.45) et, dans quelques cas aussi, une trace d”amidon désorganisé provenant de la présence d'une trace de cette subsiance dans Iéchantillon de bois correspondant. Mes résultats sont consignés dans le tableau suivant, qui donne pour des échantillons de bois pris sur divers arbres et séchés å 4100? la proportion en centiémes de la gomme lignique. Périphérie. Centre. 13,9 | 19,7 Bouleau (vieux, no. 1) Bouleau (fjende mor) F.E bh Bøouleau ((jeune, 003); ALDE RR ØGE R Hétres (Vieux, MOS): kerne 8,2 | 15,9 Hétre (jeune, no.2) ....… 1595 1153 Uetredjeunern03) 138 HEMS0 rene AS KA MESS seg 3 9,7 10,6 Orm eis FDR 8,9 12,0 Gerson FRE FRELST 16 1953 15,4 GREENS SEE ske feta 10,7 Les échantillons de pin et de sapin ne renfermaient pas de gomme lignique, ou n'en contenaient en tout cas que des quan- tilés trés minimes. Des expériences préliminaires sur une série assez nombreuse d”arbres différents, avaient montré que les couches annuelles les plus voisines de V'axe sont'les plus riches en gomme lignique, et c'est aussi, sauf une seule exception bien marquée, ce que con- firme le tableau précédent. La gomme lignique ne semble pas étre la seule substance qui, aprés le traitement du bois par les dissolvants neutres et P”ammoniaque, se dissolve dans la soude étendue; car, en y ajou- 15 tant le résidu du traitement par la soude et celui provenant de Pévaporation de 1'eau, de Valcool, de 1”éther et de 1'ammoniaque qui ont servi au lavage, j'ai trouvé- une somme; notablement moindre que 400 centiémes, å savoir 95 ?/0 comme moyenne de åd analyses. La gomme lignique, qui, d'aprés mes recherches, con- stitue une partie considérable du ligneux des arbres å feuilles, mais semble manquer dans les Coniféres, est un élément de la matiére incrustante, qui, par conséquent, ne peut pås étre une substance homogéne. Si de plus on attribue å la matiére incrustante la grande richesse du bois en carbone, comparée å celle de la cellulose, cela ne peut en tout cas pas s'appliquer å la gomme lignique. Il était donc vraisemblable que le résidu du traitement par la soude devait renfermer plus de carbone que la cellulose. Trois analyses ont donné 47,3 — 48,1 de carbone et 5,9—6,1 d'hydrogéne, ce qui correspond environ å la compositivn de la glycolignose de M. Erdmann, c'est-å-dire du bois du Pinus abies purifié par V'acide acétique étendu et des dissolvants neutres. La cellulose du résidu a été dosée par la méthode de MM. Schulze et Henneberg, et jen ai trouvé dans quatre analyses de 51 :a1/57:0?/0: La méthode ci-dessus décrite devient assez compliquée et assez couleuse, lorsqu'il s”agit d'extraire une grande quantité de gomme lignique; mais, comme Vont montré des expériences direcles, .on peut, du moins en ce qui concerne le hétre, le bouleau et le cerisier, supprimer le traitement par les dissolvants neutres, et les opérations se réduisent alors å ce qui suit, Apréæés avoir laissé les råpures séjourner 24 heures dans Vam- moniaque, on fait macérer pendant 24 heures dans la soude élendue. le résidu filtré et lavé, en T'isolant du contact de Vair, étend ensuite d'eau la solution, décante ou filtre, précipite avec un volume égal d'alcool et lave avec de Valcool å 50%. Le précipité se transforme par la dessiccation en une masse ayant Paspect de la gomme. Pour obtenir ce produit sous une forme plus commode pour les recherches, on peut, apréæs le lavage å Palcool å 50?, laver plusieurs fois avec de Valcool d”un degré toujours plus élevé et puis avec de Téther, aprés quoi on filtre et. remue le résidu dans une capsule avec une baguette jusqu'å ce que Vodeur d'éther ait disparu, et il reste alors une fine poudre blanche. — La proportion de cendres de- deux échantillons 16 de gomme lignique provenant de bois de hétre et de bouleau 'et Soumis å ce traitement était de 3/0 environ. On peut toutefois débarrasser la gomme lignique de la plus grande partie des sub= stances minérales en traitant le précipité lavé avec de Valcool å 50? par un peu d”acide chlorhydrique dilué, et en lavant ensuite avec de Valcool å 50”. — J'ai également obtenu par le méme procédé de la gomme lignique å peu præs pure, en opérant sur de la sciure (de bois de hétre) exempte d”impuretés. En ce qui concerne les réactions de la gomme ligniquey jJai opéré sur 7 échantillons, dont 5, provenant de bois de cerisier et de hétre et de sciure de ce dernier arbre qui n'ont pas subi Vaction des dissolvants neulres, ont été comme ci-dessus purifiés par VPacide chlorhydrique dilué. Un des échantillons a été desséché å 100”? sans qu'il ait paru en résulter aucun change- ment dans ses propriétés. Quant aux deux derniers, ils provien- nent de sciure de hétre et de bois de bouleau, mais nm”ont pas été traités par Vacide chlorbydrique; ces échantillons, que, pour abréger, j'appellerai des gommates, se sont comportés comme les autres sauf en quelques points qui seront mentionnés plus bas. Un de ces échantillons a été séché å 4100”. £ L'eau ne semble pas dissoudre la gomme lignique å la lempérature ordinaire. En la faisant bouillir avec une quantité d'eau suffisante,, on obtient une dissolution claire qui, par le refrøi- dissement, devient træs fortement opaline, mais s?”éclaircit par Vad- dition d'une certaine quantilé de soude, Elle est du reste træs fluide et se laisse facilement filtrer. La réaction en est acide, — Les gommates ont donné des dissolutions neutres qui sont claires aussi å la tempéralure ordinaire, mais deviennent opalines par Paddition d'un acide. Pour obtenir une dissolution un peu rapide, il faut prendre beaucoup d'eau, 50 parties environ, et c'est pourquoi, dans les expériences qui suivent, on a fait usage d'une dissolution au cen- time, dont 1—2€ sont suffisants pour accuser trés nettement toutes les réactions; il est méme quelquefois nécessaire de Pétendre davantage quand on opére avec Valcool. Évaporée au bain- marie, elle laisse un résidu transparent ressemblant å de la gomme. L'alcool ne dissout pas la gomme lignique séche, mais il peut sans donner de précipité étre mélangé å la solution aqueuse, quand celle-ci est un peu étendue; par contre, si Ion 17 y verse une goutte d'acide chlorhydrique dilué, d”acide acétique, de soude, d”acétate de soude, de chlorure de sodium, etc., ou quw'on la touche avec une baguette de verre trempée dans un de ces réactifs, il se produit aussitåt un précipité et la liqueur peut méme se prendre en gelée. La soude dissout la gomme lignique å la température ordi- naire, et donne une solution qui est précipitée par Valcool et se kl colore en jaune clair lorsqu'on Vabandonne å elle-méme ou la porte å V'ébullition. L”ammoniaque, Veau de chaux et de baryte et les acides étendus semblent étre sans action sur la gomme lignique å- la température ordinaire. Aprés quelques minutes d”'ébullition avec de Vacide chlorhydrique ou sulfurique dilué — la liqueur d”abord claire laisse alors déposer un fin précipité qui ressemble å de la cellulose — la solution ne précipite plus par T'alcool, mais réduit fortement une dissolution cuivrique alcaline. L'acétate neutre de plomh précipite immédiatement les gom- mates; avec les autres échantillons, le précipité se produit seule- ment au bout d'un certain temps, ou lorsqu'on chauffe la liqueur, L'acétate de plomb basique donne un précipité trés volumi- neux avec tous les échantillons. Le sulfate de cuivre additionné de soude donne un précipité bleu clair qui ne subit aucun changement par ”ébullition. La teinture d'iode ne produit aucune coloration marquée (avec quelques échantillons, elle a donné une légére teinte bleuåtre due å une trace d'amidon contenue dans le bois). Quant å Vaction de la gomme lignique sur la lumiétre pola- risée, il m'a été -fait qu”une seule expérience, ou il a fallu éclaircir la liqueur par une addition de soude, et on a constaté une træs x forte déviation å gauche du plan de polarisation. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Leitr. p. 1878.) Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1879. Med 6 Tavler og Bilag af Bogliste samt med en Résumé du Bulletin de l'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1879. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 1879—1880. Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- stemt Sondring imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Møder og de i disse Hæfter meddelte Udtog af Afhandlinger eller mindre Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- tegn blive brugt i Sledet for Ornamentlet, saaledes at f. E. (3) be- lyder << 3 4. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr.1: den 18de Marts 1879. Nr: 2:—den"15de "August st 89: Nr. 3: den 28de Januar 1880. 34 Indholdsfortegnelse til Aargangen 18'79, ES ELERS SES ENE ERE EN en Es SI SNE Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom- FRIERE ES SKE SE REE EN BE RDNS SSR MEE Ren kellgde der. Ode Januar: "OVS SIE SES ed er mee ne len Vanale SE 0 2Ade Januar OVS Es eee re mr eve eres BE Ide Februar MO Vers Se SES ENE RER ENS re aa — == = Prisopgaver FOr-TSTOU ASSER 121 de Februar: "Oversigt ELSE Eee re he E de Marts: Oversigt SSR TEATER eee Nee ene BR — 2 de Maris: Oversigt RS SEERE i eder re ere == — Regnskabsoversigt for 1878.......… Ade April Oyersist) RS SEENDE ERNE 0 — 180. April.” Oversigt sr STE RE eN EL EERERER SEE den Mai Oversiek TRES TESEE mee rs see ere Ferte rene ERE — 10de-Oktober: "Oversigt SET. POSER el seer BER —— 1 2Ade: Oktober: Oversigt 1.03 CS SENE ER — "de Novem ber OVE SEE 2. BIETEN SDR 2 bN— — 2l1de November: Oversigt 7. 5. "re "et ele ele lm STE 5 — le December." Oversiet 2700000 REE SE ERNE FE — —119de December: Oversiek rSr EE TSREeR lee — i — — Budget for:1880 15 SE SS DERS Er ike blik paa Aaret 1879" 33 2 ass sysler pre ek one ele SN SEENDE Betænkninger afgivne til Selskabet: Betænkning (Barfoed, Joh. Lange, Jørgensen, Warming) over Ad- junkt Chr. Grønlunds Prisafhandling om Melbyg og Glasbyg Betænkning (Bendz, Holten, Panum) over Overlæge de Fontenays Prisalhandling.sm. Farveblindhed… 2.205.570 shoes ER REN Betænkning (Schjellerup, Thiele) over Kaptain Mejers Afhandling our Kirkens” Paaske ning SENSE ENE EEN SEERE (53)-(57). (54)-(57). (58)-(59). (14)-(19). (19)-(23). (44)-(45). wiån Betænkning (Gislason, Thorsen, Grundtvig, V. Thomsen, Wimmer) over Seminarielærer O. Kalkars Andragende .......……… Betænkning (Jørgensen, J. Thomsen, Barfoed) over cand. mag. O. T. Christensens Afhandling «Bidrag til Chromammoniakforbindel- seernes Kemi SR KS ae ERE een SE ERR Meddelelser: H. Topsøe. Krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt- Platonitriter. (Hertil TavleI=IN)A SISSE as Srelele dm ee Julius Thomsen. Thermochemiske Undersøgelser over Varme- toningen ved Svovlmetallernes Dannelse.......….… Ry L. Lorenz. Om Elektricitetens Forplantning ..... BEL SES Eug. Warming. Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie. (Hertil Tavle VED EREVA DGESSRESEE ERE eee] ASER 2ØS ENE FT SETE REDER L ERE ; ske RE H. G. Zeuthen. Nogle Egenskaber ved Kurver af fjerde NE med tosDobbelipunk ter Ses Se eee eN Eee RENEE z A. F. Mehren. Den arabiske Fiiosof Ibn-Sab'ins Sendebrev til Kejser Frederik II af Hohenstaufen eller de Sicilianske Spørgs- maal som Bidrag til Kundskab om Filosofiens Udvikling i det Xlllde Aarhundrede "25451370 spå aen sr ENE ARE RENEE ; J L. Ussing. Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter. 2—3 Osvald Mejer. Kirkens Paaskeregning..... NEN RNGVER out REDE Sasso Naynefortegnelse nale eee ea deRet ene e ler erkek telte rime Bilag: Liste over de i 1879 indkomne Skrifter, samt over de Selskaber og Private, fra hvilke de ere modtagne ES Nr Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et destbe lines en sn ENE (ste BOE er mes de < Contenu du Résume. Questions mises au concours pour I'année 1879......…… : Contribution å Thistoire naturelle des Cycadées, par M. BAG Baren SMELT SER Eee SEE RE KERNE le - ke Sur quelques-unes des propriétés des courbes du quatriéme me å deux points doubles, par M. H. G. Zeuthen .......++-- Observations épigraphiques, par M. J. L. Ussing .....4.+ ++ : Sur le comput ecclésiastique, par M. Osvald Mejer .....….- Sår Side (46)-(48). (52)-(53). 123-177. 178-194. 195-234. 235-241. < 53% Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1879. Præsident: J. N. Madvig. Sekretær: H. G. Zeuthen. Redaktør: Viølh. Thomsen. Kasserer: J. Th. Reinhardt. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse: Madvig, J. N., Dr. phil. Konferensraad, Professor i klassisk Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; Stk, afDbg., Dbmd. — Selskabets Præsident. (?7/4233.) Martensen, H. L., Dr. theol Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. (242441.) Wegener, C. F., Dr. phil. Konferensraad, Geheimearkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd. (75/,243.) Paludan-Miiller, C. P., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- havns Universitet; K. af Dbg.%, Dbmd. (7%4943.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyns Stift; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (?/4247.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (%/4054.) Worsaae, J. J. A., Dr. phil. Kammerherre, Direktør for Museet for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum; Kmd. af Dbg!. og Dbmd. (?%352.) ” TR AR W", al UREN ns Sen RAE RES se TES fe sn KGS and ad] dne for rets SE UD SÅ SM dd as re NE TENTS ERe Ét - ”= Å RR ” $ 64% Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/1293.) Miller, C. L.…, Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det Kgl. Mentkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- seum; R. af Dbg., Dbmd. (54956.) Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeøben- havns Universitet; R. af Dbg. (15/459.) Thorsen, P. G., Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket; R. af Dbg. (7/463.) Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øester- landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; ØR, af Dbg. j: ($/467.) a Holm, P.E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Univer- sitet; R. af Dbg. (5/467.) Lund, G. Fr. YV., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Kathe- dralskole; R. af Dbg. (!"/468.) Grundtvig, Sv., Dr. phil. Professor, Docent i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (7/1268.) Rørdam, H.F., Dr. phil. Sognepræst til Brændekilde og Bellinge paa Fyn. (2/1274.) Smith, C. W., Dr. phil. Docent i slaviske Sprog ved Kjebenhavns Universitet; R. af Dbg. (7/476.) Fausbøll, M. V., Professor i indisk-esterlandske Sprog ved Kjeøben- havns Universitet. (7/476.) Thorkelsson, Jøn, Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg. (7/176.) Nielsen, Rasmus, Lic. theol. Dr. phil., Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd, (/4276.) Heegaard, P.S. V., Dr. phil. Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, (8/1276.) Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil. Docent i sammenlignende Sprog- videnskab ved Kjøbenhavns Universitet. — Selskabets Redaktør. (8/4276.) Wimmer, L.F. A., Dr. phil. Docent i nordiske Sprog ved Kjøben- havns Universitet. (%/4276.) vs ø fe. 1 SE Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og det Kgl. Kunstakademi, Sekretær og Bibliothekar ved det Kgl. Kunstakademi i Kjebenhavn; R. af Dbg. (?%477.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Lund, P. W., Dr. phil. Professor; Kmd. af Dbg.? (?%,34.) Bendz, H. C. B., Dr.med. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (19%440.) Steenstrup, J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd, afDbg.?, Dbmd. (74142.) Schiedte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjøben- havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg., Dbmd.. (?%/4944.) Hannover, ÅA., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- benhavn; R.afDbg. (/453.) Andræ, C.C. G., Gehejme-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen ; Stk. af Dbg. (75/453.) Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjø- benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. ("//456.) Colding, L. Aug., LL. D. Professor, Stadsingeniør i Kjeben- havn; R. afDbg. (11/456.) Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7%459.) Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet og Direktør for den polytekniske Læreanstalt; R. af Dbg., Dbmd. (7/4260.) Thomsen. H. P. J. Jul. Dr. phil. Prof. i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (7/4260.) Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Uni- versitet; R. af Dbg., Dbmd. (54262.) Rink, H. J., Dr. phil, Justitsraad, Direktør for den Kgl. grøn- landske Handel; R. af Dbg. (?%/1264,) Johnsirup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (!%42964.) MAN ir K53 w . al im) fer Syn k=, Hs == YE » - å rv Fr RESET "fn Barfoed, C. T., Dr. med. Professor, Lektor ved den Kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. 1265) Lange, Joh. M. C., Dr. phil. Professor, Docent ved den Kgl Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (?%265.) A AE: dr, Lorenz, L. V., Dr. phil. Professor, Lærer ved Officerskolen; R.af Rg Dbg. (14266.) z Liitken, Chr. Fr., Dr. phil. Assistent ved Universitetets zoologiske Øg Museum. (?/470.) ; E; i Zeuthen, H. G., Dr. phil. Docent i Mathematik ved Kjøbenhavns É az Universitet, — Selskabets Sekretær. (%/1272.) Da É: . Schjellerup, H. C. F. C., Dr. phil. Professor, Observator ved ae Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium. 2 R. af Dbg. (78/473.) I B…-: Jørgensen, S. M., Dr. phil. Lektor i Kemi ved Kjøbenhavns E-: Universitet. (7%/9274.) : RR Schmidt, F. Th., Dr. med. Professor i Anatomi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (7%475.) Oppermann, L. H. F., Professor, Lektor i Tysk ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (7%475.) Christiansen, C., Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn. (!"/1975.) Krabbe, H., Dr. med. Assistent i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (7/476.) Topsøe, Haldor, Dr. phil. Lærer ved Officerskolen. (”14277,) k… er OR Fy Warming, Eugen, Dr. phil. Docent i Botanik ved Kjøbenhavns Universitet. (?/4977.) B. Udenlandske Medlemmer =). Den historisk-filosofiske Klasse: … [Olshausen, J., Regeringsraad, i Berlin. (7?/4243.)] Hildebrand, B. E., Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; RR. af Dbg, (%/1945.) Carlson, F. F., Dr. phil. Forhenværende Statsraad i Stockholm; ak R. af Dbg. (1//167.) RER +) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. LJ SI 3% Styffe, C. G., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala. (11/167.) Vibe, F. L., fh. Rektor ved Kathedralskolen i Kristiania. (71/167.) Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske Samlinger i Rom. ("%/46967.) Rawlinson, H. C., Generalmajor, bestandig Direktør for det asiatiske Selskab i London. ("/,68.) Bøhtlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. (!7/468.) Mignet, A. M., Secrétaire perpétuel de PAcadémie des Sciences morales et politiques, i Paris. (77/468.) Martin, B. L. Henri, Medlem af det franske Institut. (?”/468,) Bugge, Sofus, Professor i Kristiania. (%/470.) Amari, Michele, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (2%7470.) Cobet, C. G., Professor i Leyden. (?%%70.) Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. (?%470.) Koehne, Bernh. v., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Peters- borg. (”%70.) Stephani, Ludolph, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. (2%70.) Lubbock, Sir John, Baronet, i London. (7%472.) Ranke, Levp.von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin. (2%475.) Unger, Carl R.… Professor ved Universitetet i Kristiania. (77/1975.) Delisle, Léopold V., Medlem af det franske Institut, Direktør for La Bibliotbéque Nationale i Paris. (7/476.) Littré, Émile, Medlem af PAcadémie Francaise i Paris. (7/476.) Miklosich, Franz, Professor ved Universitetet i Wien. (2/1276.) Dorn, Bernhard, Gehejmeraad, Akademikeri St. Petersborg. (?9/477.) Burnell, A. C., Dr. phil. District and Seniors Judge, i Tanjore i Indien. (&/1278.) Malmstrém, Carl Gustaf, Dr. phil. Professor, Statsraad i Stock- holm. (f?/1278.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Chevreul, M. E., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg. (9/533-) FE ci r vue en SS SEN ANNE TRE STE Fase MR NEP EDS SE Aar den. ah AN s HAD FTE ' 1 tee AIG Yi LS ER mar de FN KORT ASA RS KOEN el Y vil "Mand r Ted) UAE SJORSTAV ; 4 g - yå 0 « € så VV —-: tg SPS K 10 % Weber, W"., Dr. phil. Professor i Fysik ved Universitetet i ER Leipzig. (7/12039.) Airy, G. B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, Medlem af Royal Society i London. (%/140.) Dumas, J. B., Secrétaire perpétuel de Académie des Sciences, Paris; Kmd. af Dbg.” (7/4142.) [Gotische, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (5/4045.)] Nilsson, Sv., Prof. emerit, i Zoologi i Lund; Stk. af Dbg. (7%4250.) Woøhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (7/454.) Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/454.) [Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direktør for det astrono- miske Observatorium i Altona; R. af Dbg. (%/458,)] Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. (15/459.) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London, Medlem af Royal Society. (7%/459.) Sabine, Edw., General, fh. Præsident for Royal Society i London. (/1263.) Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris, Medlem af det franske Institut. (?/263,) Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut. (!//167.) Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut. (!1/167.) Malmsten, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.? (11/167.) Broch, O. J., Dr. phil. Fh. Professor i Mathematik i Kristiania. (111167.) Edlund, Er… Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps Akademien i Stockholm. (!/167.) Svanberg, L. Fr., Dr. phil. Professor i Kemi i Upsala. (!/67.) Hooker, J. D., Direktør for den Kgl. Botaniske Have i Kew. (/467.) Lovén, Sven, Dr. phil. & med. Professor i Stockholm; R. af Dbg. (%70.) Kjerulf, Theodor, Dr. phil. Professor i Kristiania. (?%7470.) +. 11% De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. (%70.) Agardh, J. G., Dr. phil. Professor i Botanik ved Lunds Univer- sitet. (18/473.) Huggins, William, Dr. phil. Fysisk Astronom i London. (?8/473.) Joule, J. P., Dr. phil. Fysiker i Manchester. (78/473.) Cayley, Arthur, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Universi- tetet i Cambridge. (5/41273.) Haan, David Bierens de, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Universitetet i Leyden. (5/1273.) Hermite, Charles, Professor i Mathematik, Medlem af det franske Institut, Paris. (1%/476.) Salmon, George, D. D., Regius Professor of Divinity ved Univer- sitetet i Dublin. (1/476.) Cremona, Luigi, Direktør for Ingenierskolen i Rom. (1//76.) Kirchhoff, Gustav, Dr. phil. Professor ved Universitetet i Berlin. (11176). Helmholtz, Hermann, Dr. phil. Professor ved Universitetet i Berlin. (17/476.) Huxley, Thomas H., Professor ved den kgl. Bjergværksskole i London. (//176.) Siebold, Carl Th. E. von, Dr. med. Professor ved Universitetet i Minchen, (!76.) Ludwig, Carl, Dr. med. Professor i Fysiologi ved Universitetet i Leipzig. ("/176.) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. (77/476.) Allman, George James, fh. Professor i Naturhistorie ved Univers. i Edinburgh, nu i London. (?4276.) Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?%1276.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edinburgh. (1276). Ordbogskommissionen: Sv. Grundtvig. V. Thomsen. L. Wimmer. Ka 3 Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- VÆ E- tarium og Danske Regester: k, SQ P. G. Thorsen. F. E. A. Schiern. H. F. Rørdam. EÉ 3 | | S& : Kassekommissionen: E A. Steen. E. Holm. Chr. F. Liitken. F. Th. Schmidt. Le 2 Revisorer: Så ; L. 4. Colding. H. P. J. J. Thomsen. 4 13 4 1879. 1. Mødet den 10% Januar. (Tilstede vare 9 Medlemmer: Madvig, Præsident, Ussing, Steen, Lorenz, Schiellerup, Oppermann, V. Thomsen, Warming, Sekretæren.) Professor, Lektor Ludv. Oppermann gjorde et Par mindre Meddelelser om tilnærmet Regning; disse ville blive optagne i Oversigterne. Fra Pastor Fr. Brandt var der indkommet Svar paa en Forespørgsel angaaende Udgivelsen af Chr. Pedersens dan- ske Skrifter, til hvilke Selskabet havde bevilget Understøttelse den 17de Marts 1848. Idet han takkede for den alt ydede Understøttelse, udtalte han om det manglende 6te Bind, at det vel var hans Haab at faa Værket sluttet, men at han ikke kunde love det til nogen bestemt Tid. Idet Selskabet ved Budgetforhandlingen den 20 December 1878 havde vedtaget kun at ville opretholde den givne Bevilling, hvis det kunde faa Løfte om Fuldendelsen i en bestemt nær Fremtid, vil herefter en eventuel fortsat Understøttelse kræve ny Bevilling. Fra Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen var der indkommet et af Selskabets Præsi- dent forfattet Værk, som indeholdt dets Historie i de første hundrede Aar af dets Bestaaen, ligesom ogsaa en Medaille, opgaver for 1876 og 1877 (se Oversigterne for 1878 S.: (52) og ru FÅ præget i Anledning af Hundredaarsfesten, der var bleven høj= % tideligholdt den Iste Juni forr. Aar. Præsidenten havde samtidig 9 takket Videnskabernes Selskab for dets Lykønskning. Selskabet ME besluttede at afgive Medaillen til den kgl. Mønt- og Medaille= SAM samling. & Sekretæren henledede Opmærksomheden paa det paa Boglisten som Nr. 18 anførte Skrift, en af Selskabets uden- landske Medlem Ém. Littré udført Oversættelse af Dantes Helvede paa gammel-franske Vers. De paa Boglisten som Nr. 1-—24 anførte Skrifter vare fremlagte i Mødet. 2. Mødet den 24" Januar. (Tilstede vare 22 Medlemmer: Madvig, Præsident, Ussing, Reinhardt, Panum, Schiern, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange, Lorenz, Holm, Lutken, Schiellcerup, Jørgensen, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, Fausbøll, Heegaard, V. Thomsen, Warming, Sekretæren.) Konferentsraad, Prof. Dr. J. N. Madvig gav en antikvarisk Meddelelse om Dødsstraffens Indskrænkning og dens af nogle antagne Afskaffelse i Republikens senere Periode, og forelagde et Par verbalkritiske Problemer i Ciceros Tale pro Cæcina. Disse Meddelelser ville blive trykte andetsteds. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse af- gav sin Betænkning over de indkomne Besvarelser af Pris- (53)).. Afhandlingen om Melbyg og Glasbyg med Motto: &. «Fremfor alt Sandhed» blev i Overensstemmelse med den afgivne Betænkning kjendt værdig til en Belønning af 600 Kroner af det Classenske Legat. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren at være Adjunkt C. H. Grønlund. RER, al hare mr aA . Ed alen dk. eg Den Afhandling, der var indkommet som Besvarelse af den i 1877 for det Classenske Legat udsatte Opgave om Farveblindheds Forekomst i Danmark, blev ligeledes i Hen- hold til den afgivne Betænkning erklæret værdig til den udsatte Pris af 400 Kroner. Forfatteren til Afhandlingen fandtes ved Navnesedlens Aabning at være Overlæge ved Kjøbenhavns Amts Sygehus O. E. de Fontenay. Den af Klassen tiltraadte Betænkning over den botaniske Afhandling lød saaledes: «Som Besvarelse af den af Selskabet under I1lte Februar 1876 udsatte Prisopgave om glasagtigt Byg er der indkommen en Afhandling med Motto: «Fremfor alt Sandhed»; den er 334 Sider i 4to og ledsages af en Mappe med 4 Tavler, 31 anato- miske Præparater og 110 Bygprøver. Afhandlingen falder i følgende Afsnit: I det første gjøres Rede for Bygkornets histologiske Udviklingshistorie fra den ube- frugtede Frugtknude af og indtil Modenheden. Rigtigheden af Forfatterens Resultater kan ikke betvivles, men Kontrollen af Undersøgelsen vanskeliggjøres ikke lidet ved, at de ledsagende anatomiske Præparater ikke ere saa tydelige, som de kunde have været, hvis Snittene f. Ex. havde været behandlede paa passende Vis med opklarende kemiske Reagenser. Paa enkelte Punkter kunde Undersøgelsen have været mere indtrængende. I det andet Afsnit skildres de Forskjelligheder, som ere tilStede mellem melet og glasagtigt Byg med Hensyn til Haard- hed, Farve, Gjennemskinnelighed, Form m. m. saa vel som i anatomisk og kemisk Henseende. Anatomisk betragtet viser det sig, at der i glasagtigt Korn findes et kvælstofholdigt Stof (som Forfatteren for Kortheds Skyld giver det ikke heldige Navn: Glasstof) hele Frøhviden igjennem, medens det i melede korn kun findes i Frøhvidens Periferi eller i alt Fald meget sparsomt i dets Indre, og dette Resultats Rigtighed have vi efter en kontrollerende Undersøgelse heller ikke Grund til at betvivle. Kw 16 34 Men hvad Forfatteren ellers meddeler om Glasbyggets kemiske Beskaffenhed, er ikke meget og heller ikke tilstrækkelig be- grundet. Naar han saaledes antager, at det i Kornets Indre aflejrede Albuminstof er et andet og tilmed et mere kvælstof- holdigt Stof end det i Glutencellerne aflejrede, og støtter denne Antagelse alene derpaa, at det farves mørkere gult af Jod, da overser han, at en Reaktions Farvetone kan afhænge af mange Omstændigheder og deriblandt af en, som i det her foreliggende Tilfælde kan have stor Betydning, nemlig Stoffets Tæthedstilstand, og dernæst, at den anførte Reaktions Styrke ikke vides at staa i noget Forhold til Albuminstoffets Kvælstofholdighed. Vi skulle dog ikke lægge videre Vægt derpaa; tbi om senere Undersøgelser end maatte lære, at vedkommende Stof ikke er noget nyt Al- buminstof, såa har Forfatteren alligevel den Fortjeneste i ana- tomisk Henseende at have paavist en bestemt Kjendsgjerning. Af denne drager han imidlertid en Slutning, som vi ikke anse for berettiget, den nemlig, at Glasbygget indeholder en større Mængde Albuminstoffer end Melbyg; thi ét er disse Stoffers Fordeling i Kornet, og et andet deres absolute Mængde, eller: det samme Procentindhold af dem kan tænkes at være i ét Tilfælde fordelt over hele Frøhviden (Glasbyg) og i et andet fortrinsvis samlet i dets ydre Del (Melbyg). Vel har Forfatteren til Støtte for sin Anskuelse meddelt to Analyser, en af Glasbyg og en af Melbyg, hvilke han har ladet udføre i et anerkjendt Privatlaboratorium i Kjøbenhavn; men derimod kan anføres, at andre, af en for nylig afdød, dygtig Analytiker for en Privat- mand her i Kjøbenhavn udførte Analyser af forskjellige Slags Byg, og deriblandt af udpræget Glasbyg og udpræget Melbyg, have vist, at det første kan være mindre kvælstofholdigt end det sidste. Vi tro derfor, at Forfatteren burde have indskrænket sig til at udtale, at Spørgsmaalet om, hvor vidt Glasbyg eller Melbyg i Almindelighed indeholder mest Albuminstof, endnu ikke kan anses for afgjort. Efter at Forfatteren i det næste Afsnit har givet en = r mn P sk OT EL REN SNIPES DE AE RE TE OR FIN, EEN — å z n ag SKK ENRON ERE 7 NER Kl» Oversigt over de forskjellige, herskende Anskuelser om Grun- dene til Byggets Glasagtighed, meddeler han sine egne Resul- tater. Modenhedsgraden har ingen Betydning, thi allerede i Rødkjærnestadiet er Kornets Udvikling i alt væsentligt afsluttet; den almindelige Antagelse, at sent høstet Korn er mere melet end tidlig høstet, har intet for sig og modbevises af Forsøg. Ligeledes er det urigtigt, at Skallens Tykkelse skulde spille en Rolle og være mindre i Glasbyg og i tidlig høstet Byg enå i Melbyg og sent høstet Byg; thi Maalinger vise, at Skallen er væsentlig lige tyk og ens uddannet i alle modne Korn. Heller ikke Behandlingen af det høstede Byg har nogen væsentlig Betydning. Idet Forfatteren dernæst gaar over til en Betragtning af de Momenter, der kunde tænkes at influere paa Bygplanten under dens hele Udvikling og være bestemmende med Hensyn til Kor- nets Beskaffenhed, fremstille sig først de klimatiske Forhold. Ogsaa disse maa der tildeles en meget uvæsentlig Rolle. Der- imod har Sædekornets Beskaffenhed langt større Betydning. Glasbyg spirer lidt hurtigere end Melbyg, og de af Glasbyg opgaaende Planter voxe hurtigere, ere højere, naar Kornet skrider, og skride og blomstre tidligere. Og at Sædekornet ogsaa kan have Betydning for Kvaliteten af de høstede Korn, viste Forsøgene. Men den Impuls, som Sædekornet kan give i den ene eller den anden Retning, kan aldeles undertrykkes af Jordbundens og Gjødningens Indflydelse. Ved Landbohøjskolens og Forfatterens egne Forsøg samt ved den Bistand med Forsøg, Oplysninger og Bygprøver, der er ydet ham af forskjellige Land- mænd (efter Henvendelse til 100 ansete Mænd trindt om i Lan- det, opnaaede han Assistance af c. 20, og efter atter og atter gjentagen Henvendelse dreves Tallet op til 30—40) har han vundet følgende Resultater: Det er Jordens Beskaffenhed, der har den overvejende Indflydelse paa Kornets Kvalitet; der kan vel produceres Glasbyg baade af næringsfattig og næringskraftig Jord, men hyppigere af den første end af den sidste; mager Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 2 STER w Leder fk ET Ja SE Se UØGE - eh 4 ENG ES ås Kr SSR in UGE 2 ge RS BUN sG S 1832 og ugjødet Jord frembringer næsten alene Glasbyg; Melbyg for- drer en kraftig Jord. Men paa den anden Side frembringer store Mængder af kvælstofholdig Næring tydelig nok fortrinsvis Glasbyg (hvilket f. Ex. fremgik af nogle smukke Forsøg med Chilisalpeter, som anstilledes af Forvalter Brønnum paa Møen). Andre Slags Kunstgjødning, navnlig Kalisalte, virke derimod i Retning af at frembringe Melbyg. Dog ere Næringsstofferne ikke de eneste bestemmende Faktorer, thi ogsaa Jordens fysi-. kalske Beskaffenhed spiller en væsentlig Rolle, og det er saa- ledes af Betydning, hvilke Afgrøder der ere gaaede forud, og hvorledes Jordbunden i Overensstemmelse hermed har været behandlet. Hvor Forfrugten hår været Rodfrugter (Kartofler, Rutabager, Runkelroer), og hvor Jorden er bleven skjørnet og smuldret, avles der mere Melbyg end, hvor Forfrugten hår været Ærter, Bønner eller Kornsorter, og hvor Jorden har været en stiv Lerjord. God og dyb Behandling, muldet Jord, en efter Erfaring tillempet Blanding af Gjødningsstofferne, samt melet Sædekorn og en ikke for tæt Besaaning ere de vigtigste Be- tingelser for Produktionen af Melbyg. i Med Hensyn til de Forsøg og andre Data, paa hvilke For- fatteren støtter disse sine Resultater, skulle vi bemærke, at de i mange Retninger burde været meget talrigere for åt udelukke Tilfældighedernes Indflydelse, men vi tro gjærne, at det har været vanskeligt i den korte Tid af 2 Aar at skaffe mange flere Data til Veje i en Sag, der er såa omfattende og kompliceret som denne. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en Anke med Hensyn til Maaden, hvorpaa Forfatteren har opgjort sine Forsøg; der er nemlig en ejendommelig Mangel påa Regelmæssighed i de talrige Optællinger, som han har maattet foretage for at ud- finde Forholdet mellem Mel- og Glasbyg i hvert givet Tilfælde; snart tæller han Kornene i Axene, snart aftærskede Korn; en ensartet Fremgangsmaade vilde have været til Fordel for Resul- tatet. Og naar han dernæst tæller løse Korn, vælger han snart 40, snart 60, 80 eller et andet Tal i Stedet for at vælge ét " bestemt, og han angiver slet ingen Procentforhold; havde han —… meddelt alle sine Resultater procentvis eller i grafiske og tabel- lariske Oversigter, vilde Fremstillingen have vundet i Exakthed og Læseren have havt mindre vanskeligt ved at overskue dem. Ligeledes har en tydelig fremtrædende Mangel paa kemisk og E fysiologisk Indsigt ført til en vis Vaghed i Udtryk og Frem- stilling og til Betragtninger af tvivlsomt Værd. å Da Forfatteren imidlertid har anvendt en utrættelig Flid — og Møje og havt mange Udgifter for Opgavens Skyld, og da han dog har vundet saa smukke Resultater og tilvejebragt en Mængde værdifulde Data og i det hele taget kan siges at have — bragt Spørgsmaalet om Glasbygget ind paa et bestemt og vist- nok rigtigt Spor, ad hvilket Undersøgelsen fremtidig maa gaa, —— saa tro vi, at han har gjort sig fortjent til at modtage en Be- —… lønning af Selskabet, og vi tillade os derfor at foreslaa Klassen, mat han indstilles til at modtage en Pris af 600 Kroner, hvorhos vi udtale det Haab, at han vil anse denne som en Opmuntring —… til at fortsætte denne saa smukt begyndte Undersøgelse. Kjøbenhavn den 20de Januar 1879. C. Barfoed. Joh. Lange. S. M. Jørgensen. Eug. Warming. Affatter. : Den ligeledes af Klassen tiltraadte Betænkning over Af- handlingen om Farvebiindhed lød saaledes: Med Hensyn til, at der, tiltrods for Farveblindhedens prak- tiske Betydning for Vedkommende selv og for Samfundet, endnu —… savnedes nærmere Undersøgelser over Hyppigheden af denne —… Abmormitets Forekomst i Danmark, og med Hensyn til, at en Øg paalidelig Undersøgelse, hvorved det kan konstateres, om Farve- a blindhed er tilstede eller ikke, uden Vanskelighed og i forholds- … Vis kort Tid kan udføres paa et større Antal Personer, udsatte E " det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i Mødet den Øde Fe- É 9” "til, at den overalt er fundet langt hyppigere hos Mænd end hos za y SAR) XY RET SESLSSER 7; ii > "ng ak UEE i så bs 57135 i ak ”; £ RÅ b gø ele y Noe se Me j =: U gg NV SÅN ; SR 48 2055 ERR bruar 1877 en Prisopgave for det Classenske Legat (Pris 400 Kroner) for omfattende (ikke blot til Jernbanebetjente og Søfolk ; indskrænkede) statistiske Oplysninger om Hyppigheden af Farve- blindhedens Forekomst i Danmark. Som Besvarelse af denne Opgave er indsendt en Afhandling: «Statistiske Oplysninger om Hyppigheden af Farveblindhedens Forekomst i Danmark» under Mottoet: «Qui nimium probat, nihil probat». Ved Hjælp af den af Holmgren (paa Basis af Seebecks ældre Erfaringer) nærmere udviklede og begrundede Methode (Zephbyr- garnprøven), som med Hensyn til det foreliggende Hovedspørgs- maal, om Hyppigheden af Farveblindhedens Tilstedeværelse eller Ikke-Tilstedeværelse hos et større Antal Individer, ved sam- vittighedsfuld Anvendelse maa anses som fuldt paalidelig, er Forfatteren kommet til følgende, i hans Tabel II Påg. 67 sammen- stillede Hovedresultater: Ufuld- Under- | Grøn- | Rød- | Violet- | slændig søgte, | blinde, | blinde. | blinde. | Farve- aa (re blinde, Mænd af Almueklassen ...... SO Es 26 2 83 || 124 | 4,04 Mænd af mere dannede Klasser . | 928 3 12 0 16 31 13,84 Kvinder af Almueklassen . ....f 1679 1 1 0 9 11.14505 Kvinder af mere dannede Klasserf 618| 0 0 0 (d) 0 0 renee børnee eee mee es 1287304 11 0 22 || 34 | 2,64 Bree borak REESE TS 1366 0 1 0 4 5 10/87 Som 18950 |. .18- 1-51. | 2-1 43% 205 RetER For såa vidt der kun er Spørgsmaal om Farveblindhed eller Ikke-Farveblindhed, stemme disse Resultater i det Hele taget godt overens med dem, Holmgren kom til i Sverige og andre Undersøgere i andre Lande, saavel med Hensyn til denne Ab- normitets Forekomst i det Hele taget, som ogsåa med Hensyn Kvinder. Et værdifuldt Bidrag til Kundskaben om Farveblind- hedens Hyppighed er derhos givet derved, at Forfatteren ikke ERA H-23 DF blot har undersøgt Voxne, men ogsaa et ret betydeligt Antal 6—16 Aar gamle Skolebørn, og derved at han har taget Hensyn tildet Forhold, hvori Farveblindheden forekommer i de forskjellige Samfundsklasser. Det vilde imidlertid have været ønskeligt, om Forfatteren ogsaa havde angivet, i hvilke Egne af Landet han har foretaget sine Undersøgelser, og hvorledes Farveblindhedens Forekomst var fordelt i de forskjellige Distrikter. Dette vilde ikke have forøget hans Ulejlighed, og der vilde saa meget mere have været Anledning hertil, som Rødblindhedens og Grøn- blindhedens relative Hyppighed efter de foreliggende Meddelelser synes at være væsentlig forskjellig i forskjellige Egne, idet Grønblindheden synes at være hyppigere i Sverige og Finland end Rødblindhed, medens denne efter Favre synes at være overvejende i Frankrig og efter Forfatteren hos os. — Med Hensyn til den Formodning, som er fremkommet om, at en Svækkelse eller partiel Ophævelse af Evnen til at adskille Farver skulde kunne opstaa ved Misbrug af Tobak, vilde det ogsaa have været ønskeligt, om Forfatteren havde angivet, hvorvidt de undersøgte Individer havde brugt Tobak til Stadighed eller "ikke. Heller ikke herved vilde Ulejligheden være bleven væ- sentlig større. Medens der ikke synes at være nogen Grund til at tvivle om Rigtigheden af Forfatterens Resultater angaaende Hyppig- heden af Farveblindhedens Forekomst i Almindelighed, kunne vi derimod ikke anse hans Angivelse om den indbyrdes Hyppighed af Rødblindhed, Grønblindhed, Violetblindhed og ufuldstændig Farveblindhed som fuldkommen tilfredsstillende og overbevisende, fordi han har meddelt saa overmaade lidt om sine Undersøgelsers Detail. Han angiver ikke, i hvilket Omfang han hos de af ham opdagede Farveblinde har anvendt Zephyrgarnprøven, og hvilke Farveforvexlinger der iagttoges ved de enkelte Prøver, og det bliver derfor umuligt at kontrollere Rigtigheden af hans diffe- rentielle Diagnose. Foruden Zephyrgarnprøven har han rigtignok i en Del af de 205 Tilfælde, i hvilke han fandt, at Farveblindhed & 2? var tilstede, ogsaa anvendt forskjellige Kontrolmethoder, navnlig den af Holmgren angivne Prøve med Signaler igjennem farvede Glas i 67 Tilfælde, Perimeterprøven i 12 Tilfælde, Stillings Prøve i 5 Tilfælde og Prøven med Maxwells Skive i 2 Tilfælde, men om disse Kontrolforsøg meddeles ikke mere, end at de ere an- stillede, medens dog en nærmere Meddelelse om Resultaterne vilde have været ønskelig og for Perimeterundersøgelserne endog synes at være nødvendig for at være overbevisende. Det vilde næppe have været uoverkommeligt at meddele de afgjørende Undersøgelsers Detail i de 71 Tilfælde, der af Forfatteren be- tegnes som Grønblindbed, Rødblindhed og Violetblindhed, 'og man forbauses især ved at finde, at Forfatteren slet ikke har anvendt nogen Kontrolprøve i de 2 Tilfælde af Violetblindhed, han synes at have været saa heldig at opdage; thi denne Form af Farveblindhed er, som bekjendt, såa overordentlig sjælden og derfor endnu saa lidt undersøgt, at der var særlig Opfordring til at undersøge den saa nøje som muligt og til udførlig at meddele Undersøgelsens Resultater. Ved en eventuel Publikation af sin Undersøgelse ville vi derfor anbefale Forfatteren, saafremt det er muligt for ham, at give mere detaillerede Meddelelser om de Prøver, han har fore- taget med de af ham opdagede Farveblinde saavel som om deres Opholdssted o.s. v., og derimod at udelade eller dog betydeligt at reducere den meget brede, tildels uklare og med Hensyn til det, som derom foreligger i Holmgrens og andre nyere For- fatteres Arbejder, overflødige Fremstilling af Methoderne i Ål- mindelighed, hvorved han ikke har indskrænket sig til de gode og brugbare, af bam anvendte Methoder, men hvorved han ogsaa er gaaet ind paa en ganske overflødig Kritik af Methoder, hvis Ubrugbarhed nu af Alle er erkjendt. Tiltrods for disse Mangler, paa Grund af hvilke man kan sige, at Forfatteren er bleven det af ham selv valgte Motto utro, mene vi dog, at hans virkelig omfattende, besværlige og materielt betydelige Arbejde forljener den fulde udsatte Pengebelønning, da Opgaven, med æ? REN KB Hensyn til det praktiske Formaal, som nærmest havdes for Øje, ikke udtrykkelig forlanger en Angivelse om Rødblindhedens, Grønblindhedens og Violetblindhedens relative Hyppighed, men kun en paalidelig og omfattende Undersøgelse over Hyppigheden af Farveblindhedens Forekomst i Danmark, og en saadan maa Forfatteren erkjendes at have leveret. Kjøbenhavn den 7de Januar 1878. Bendz. C. Holten. PE Pant Affatter. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 25—44 anførte Skrifter. 3. Mødet den 7” Februar. (Tilstede vare 23 Medlemmer: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, J. Thomsen, Steen, Thorsen, Lorenz, Holm, Grundtvig, Schiellerup, Jørgensen, F, Schmidt, Oppermann, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Sekretæren, Mehren, Topsøe.) Professor Dr. L. Lorenz gjorde en Meddelelse om Elek- tricitetens Forplantning. Denne vil blive optaget i Over sigterne. Regestakommissionen afgav følgende Beretning om sin Virksomhed: Videnskabernes Selskab har i sit Møde den 20 December f. A. af undertegnede ønsket en skriftlig Meddelelse om, hvor vidt Forberedelserne til det Supplement til Regesta Diplomatica, hvis Udgivelse Selskabet forlængst har besluttet, nu ere frem- mede, og om hvorledes Udsigten til Fuldførelse af dette Arbejde nu i det hele stiller sig. < 24 4 Idet vi i denne Anledning ikke undlade at fremkomme med den følgende Beretning, turde det maaske ikke anses over- flødigt med faa Ord at tilbagekalde i Erindringen det hele Ar- bejdes foregaaende Gang, da denne Meddelelse her ikke afgives til den historisk - philosophiske Klasse alene, men til Selskabet in pleno, hvor flere mulig ikke have fulgt det foregaaende ÅrT- bejde nærmere, og da det hele Foretagendes Begyndelse desuden gaar saa langt tilbage i Tiden, at det ikke blot er meget ældre end Kommissionens nuværende Medlemmers Optagelse i Sel- skabet, men overhoved er bleven bestemt paa en Tid, da Sel- skabet ikke talte noget af sine nuværende Medlemmer i sin Midte. Det var i Aaret 1828, at Selskabet udnævnte en Kommis- sion til at lede de fornødne Forberedelser til Udgivelsen af Re- gester over de hidtil ved Trykken bekjendtgjorte Diplomer, Breve og Aktstykker til det danske Riges Historie, og denne Kommis- sion forelagde allerede den 21de November s. A. Selskabet sin første Meddelelse om Arbejdets Fremgang og den Plan, som man troede at burde følge. Det var imidlertid først efter en ikke liden Række Aar, at den saa sig i Stand til at kunne be- gynde paa Værkets Trykning, nemlig først i Aaret 1842, hvor- efter det I1ste Binds første Hefte udgik i Aaret 1843, det andet i Aaret 1847. Trykningen af det 2Zdet Bind saa man sig først i Stand til at kunne begynde i Aaret 1855, og medens de to første Hefter af samme derefter udgaves i Aaret 1856, kunde det sidste, sjette Hefte, hvormed Værkets det Bind sluttedes, først ,udgaa i Aaret 1870. Skjønt Kommissionen, som den selv har udtalt i Fortalen til Arbejdets Iste Bind, havde troet at «maatte overhoved mindre se paa, at det skred hurtigt- frem, end at det samlede Materiale erholdt den størst mulige Nøjagtighed», viste der sig dog snart, hvis dette Maal skulde naas, — saaledes som det nærmere findes omtalt i Fortalen til det Bind — Nødvendighed for, at Værket fik et Supplement, nemlig ikke blot derved, at et ikke + 25 3 ringe Antal af Aktstykker til den danske Historie først fremkom, efter at Trykningen allerede var rykket ud over det Tidspunkt, da Uddrag af dem efter den kronologiske Ordning skulde have været optagne, men ogsåa derved, al mange Skrifter havde været ubenyttede, og at Uddragene af flere af de benyttede ikke havde været nøjagtige. I Fortalen til det Zdet Bind blev et saadant Supplement betegnet som «et Supplementbind», men det har nu senere vist sig, at to Supplementbind i den om- talte Henseende vilde være nødvendige. Efter et Overslag be- løber nemlig Antallet af de i Manuskript samlede Regestsedler for Tiden indtil Aaret 1536 sig til c. 16,000, af hvilke c. 11,000 kan anslaas at være nye Regester, medens de c. 5,000 ere Tillæg eller Rettelser til Regesterne i det trykte Iiste, til det anførte Aar naaende Bind. Supplementværket til Regesia diplomatica vil for Tiden indtil 1536 forhaabentlig kunne foreligge trykkefærdigt i Maj 1879, For den nævnte Periodes Vedkommende vil til den Tid den væsentligste Del af Litteraturen kunne antages for benyttet, de i det trykte Bind benyttede Skrifter ville være reviderede, og de mange Lakuner derved udfyldte, ligesom en Redaktion af Manuskriptet forhaabentlig vil være bragt til Afslutning. Da det trykte Iste Bind — Tiden indtil 1536 — omfatter 8,400 Nr. og beløber sig til 111 Ark, tør det formodes, at det nye Bind vil beløbe sig til c. 165 Ark, idet de 11,000 nye Numere i Analogi med de gamle kunne antages at ville kræve c. 145 Ark, og de 5,000 Tillæg, der kun fordre en meget ringere Plads, c. 20 Ark. Hvad Udgifterne angaar til de nævnte c. 165 Ark, har Bogtrykker Thiele opgivet Prisen for Papir og Tryk, beregnet paa 500 Exemplarer, til 48 Kr. 50 Øre pr. Ark. Lægges hertil 10 Kr. pr. Ark for Korrekturhonorarer og 5 Kr. pr. Ark for Korrekturgodtgjørelser, bliver den samlede Udgift pr. Ark 63 Kr. 50 Øre, og altsaa for c. 165 Ark = c. 10,500 Kr. Bevilges, som hidtil, 1,400 Kr. om Aaret, vil Udgivelsen af Supplement- værket indtil 1536 altsaa forhaabentlig kunne ventes fuldført i ' z SES "2 ” je VE ik S3 $ EET ET + 26 3% Løbet af 7—8 Aar. Dog skal det bemærkes, at af Bevillingen for 1879 vil det kun kunne paaregnes, at c. 800 Kr. ville kunne bruges til Trykningen, da de øvrige c. 600 Kr. endnu ville med- gaa til Manuskriptets Fuldførelse. Hvad angaar de som Manuskript liggende Regestsedler for Tiden efter 1536, kan de nu tilvejebragtes Antal løseligt be- stemmes som 16—20,000. Da imidlertid Arbejdskræfterne i de sidste Aar væsentligst have maattet være koncentrerede paa at fuldstændiggjøre Materialet til Tiden førend 1536, maa der, for saa vidt som der ikke foruden Udgiften til Trykning af det i1ste Supplementbind skulde kunne bevilges et aarligt Beløb til den fortsatte Indsamling, og for saa vidt de fornødne Arbejdskræfter vilde kunne findes, efter den tilendebragte Trykning af det Iiste Bind, endnu behøves nogen Tid til at forberede Trykningen af Zdet Bind. Dette er, hvad vi have troet at kunne oplyse om Fore- tagendets hele Gang og nuværende Stillling. Det er en Selv- følge, at Værdien af det nu engang tilvejebragte Materiale vilde formindskes Dag for Dag, for saa vidt dets Trykning ikke nu begyndes, og at de af Selskabet paa Arbejdet allerede anvendte Bekostninger derved vilde forspildes med Hensyn til et Værk, der med fuld Føje i Fortalen til det trykte Zdet Bind er bleven betegnet som «et af de vigtigste og uundværligste Hjælpemidler til Studiet af Fædrelandets Historie». Kjøbenhavn den 30te Januar 1879. P, G. Thorsen. F. Schiern. H. F. Rørdam. Begge Klasser forelagde Forslag til nye Prisopgaver, og efter at have besluttet, at der for den historisk-filosof- iske Klasse kun skulde udsættes én Pris og ligeledes kun én Pris for det Classenske Legat, vedtog Selskabet følgende KUI% Prisopgaver for 1879. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille og 200 Kroner.) Medens den danske Bygningskunsts Monumenter fra Middel- alderen for største Delen ere omhyggelig undersøgte og be- handlede i kunsthistoriske Monografier, har Videnskaben for- holdsvis mindre sysselsat sig med vor Middelalders Billedkunst. De bevarede Værker af Skulptur (i Sten, Træ, Metal, Elfenben osv.), som have tilhørt de til Danmarks Rige i den katholske Middelalder hørende Lande, ere ikke faa; man finder iblandt dem enkelte Værker af betydelig Rang, og selv Værker af mindre kunstnerisk Betydning have, naar de overses i større Sammen- hæng, deres Værd som Vidnesbyrd om Folkets kunstneriske Kultur. Saa vel fra et almindelig historisk som fra et kunst- historisk Synspunkt trænger man til en Oversigt over, hvad der forefindes af Monumenter af denne Art. Det, som først er for- nødent, er en Fortegnelse, anordnet efter de Principer (historiske, geografiske, antikvariske), som maatte findes mest videnskabelig frugtbare. Dernæst kræves der for hvert enkelt Monuments Vedkommende en Beskrivelse og Tydning, af- passet i Henseende til Omfang efler Monumentets Betydning og Værd; fremdeles, saa vidt muligt, en Redegjørelse for dets Til- blivelse og øvrige historiske Forhold, endelig en Karakteristik af dets kunstneriske Ejendommelighed, samt en Paavisning af dennes Forhold til Kunsten i Udlandet. Den største Vægt bør der lægges paa Undersøgelsen af, hvad der er indført fra Ud- landet, og hvad der kan antages at skyldes en kunstnerisk Virksomhed i Landet selv. Resultaterne angaaende Forholdet mellem Danmarks egen Kunstvirksomhed og Udlandets maa gives i samlet Fremstilling. En særlig Opmærksomhed fortjener ogsaa Middelalderens Ophør og Muligheden af at forfølge Spo- rene af dens Stil ind i Renæssanceperioden. SEEREN les gr , BENT. i 723 . ce > 2 28 34 — "STØRRE SØGER I Henhold til Ovenstaaende udsætter Selskabet en Præmie E k i af sin Guldmedaille og 200 Kr. (som Godtgjørelse for Rejser og lokale Undersøgelser, som Opgavens Løsning maatte medføre) É; for en videnskabelig Undersøgelse af de efterladte Skulpturværker af middelalderlig Kunst i Danmark. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Mathematisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Efter at Helmholtz i en Meddelelse til Berliner Akademiet den 23 April 1868 havde paavist, hvorledes man med Fordel kunde anvende Funktioner af et komplex Argument saavel til Bestemmelsen af enkelte Tilfælde for Vædskers Bevægelse som til Beregning af Elektricitetens Fordeling i en elektrisk Konden- sator af en vis given Form, har senere Kirchhoff i en Med- delelse sammesteds (1877) videre udviklet denne Tanke ved Benyttelsen af en af Schwartz i Borchardts Journal (Bd. 70) an- given Methode, hvorved et af rette Linier begrænset plant Fladestykke afbildes konformt paa en anden, af rette Linier be- grænset Plan. Den Lethed, som herved er opnaaet ved Bereg- ningen af de behandlede Opgaver, og den store Betydning, som overhovedet de nævnte Funktioners Theori har havt for Udvik- lingen af Mathematiken og dens Anvendelser, give Haab om, at der endnu vil kunne udrettes mere i samme Retning. Af denne Grund ønsker Selskabet at fremkalde en Behandling af nogle saadanne mathematisk-fysiske Opgaver, som vise sig særlig egnede til at løses ved Anvendelsen af Funktioner af et komplex Argument. Naturhistorisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) i Med Hensyn til Dannelsen af Kimsækken hos de angio- sperme Planter og af de i den indesluttede primordiale Celler er & 29 > man i en lang Aarrække bleven staaende ved Hofmeisters Under- søgelser og har lagt dem til Grund for den morfologiske Tyd- ning af de nævnte Dele. Men i Løbet af det sidste Aarstid er det blevet godtgjort, at disse Undersøgelser ere urigtige i væ- sentlige Punkter, og der er tillige bleven paavist visse Varia- tioner i den hele Udviklingsgang i Æggets Indre hos forskjellige Planter, der synes at betegne højere og lavere Trin i Udvik- lingen. Men dels er der endnu ikke tilvejebragt fuld Overens- stemmelse mellem de forskjellige Undersøgere, dels er Tallet af lagttagelser endnu for ringe til, at man kan have nogen sikker Anskuelse om disse Variationers Omfang og den Betyd- ning, som de muligvis kunne have for Opfattelsen af de større systematiske Gruppers Sltilling til hverandre og til Gymno- spermerne og Karkryptogamerne. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille som Pris for en Række sammenlignende Undersøgelser over Dannelsen og Udviklingen af Kim- sækken og de i den før Befrugtningen værende Celler, der ere anstillede paa saa mange og saa forskjellige angiosperme Planter, at vor Kundskab kan siges der- ved at blive væsentlig udvidet dels med Hensyn til selve Udviklingsgangens Regel, dels med Hensyn til den almindelige systematiske Betydning af de fore- kommende Forskjelligheder, og tillige saaledes, at de nævnte Ægdeles morfologiske Værd kan blive sikrere begrundet end hidtil. For det Thottske Legat. Gjentagen fra 1876. (Pris: indtil 400 Kr.) Da det ved nyere Undersøgelser synes at være bleven tvivl- somt, hvor vidt Natriumforbindelser, der såa almindeligt fore- komme i Jordbunden og i Planteaskerne, ogsaa virkelig ere nød- vendige for Planternes normale Udvikling, saaledes som det maa 8 30 3 anses for vist, at Kalium-, Kalcium-, Magnium- og Jernforbin- delser ere det, saa udsætter Selskabet en Pris af indtil 400 Kroner for et Arbejde, der besvarer hint Spørgsmaal for nogle her i Landet vildtvoxende og dyrkede Planters Vedkommende. For det Classenske Legat. Gjentagen fra 1873 og 1875. (Pris: indtil 600 Kr.) Det er bekjendt, at flere af vore Husdyr, og navnlig Faaret, angribes af en kakektisk Sygdom, hvis nærmeste Aarsag er en særegen Slags Indvoldsorme, Ikter (Døstoma hepaticum og D. lanceolatum), der opholde sig i Leveren. Denne Sygdom, der har været kjendt og beskreven saavel af ældre som af nyere Forfattere, har en vid Udbredelse og har hjemsøgt de fleste europæiske Lande med sine Ødelæggelser og ofte stærkt formindsket, endog aldeles tilintetgjort Faarehbjorder af betydelig Værdi. Sygdommens Historie godtgjør noksom, at dens Op- komst og Udbredelse begunstiges af side og sumpige Græsgange, især hvor der findes stillestaaende Vande, og at den opnaar sin største Styrke og Udbredelse i regnfulde Aar. Dyr, der ere angrebne af disse Indvoldsorme, gaa tidlig eller sildig til Grunde, naar Parasiterne ere tilstede i større Antal, da Lægevidenskaben ikke er i Besiddelse af noget Middel, hvorved Ormene kunne fjernes eller dræbes. Man er derfor væsentligst indskrænket til at forebygge Sygdommen, hvilket kun kan ske ufuldkomment og er usikkert formedelst Mangel paa fuldstændig Kundskab om de paagjældende indvoldsormes Ud- vikling samt Yngelens Opholdssteder og Vandringer. Det har ikke fattedes paa Bestræbelser -af Naturforskerne for at oplyse og lære disse Forhold at kjende, og man er ogsaa i de nyere Ti- der rykket Maalet noget nærmere ved anstillede Undersøgelser og Forsøg, blandt hvilke man her vil minde om dem, der ere foretagne af Leuckart og Willemoes-Suhm. Men den SØE et REE KOTE sk BES RR ante SE] hest Fy a £ sg g SSR F Sr SAN TR MEP | EF > fogh El ae 5» NS HET REN ar Pe SER rl SNP ae FORSIDEN” i" ». cz FE" Fe 31 3 fuldstændige Cyklus af Ormenes Livsbaner er endnu ikke kjendt, og denne Kundskab er en væsentlig Betingelse for at udfinde de rette Forebyggelsesmidler imod Sygdommen. Da dette vilde have en særdeles stor Betydning med Hensyn til denne Sygdom hos Faaret, hos hvilket den især afstedkommer store Ødelæg- gelser, udsætter det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab en Pris af indtil 600 Kroner for originale Undersøgelser og Forsøg, der kunne tjene til Oplysning om Udviklingen af Faarets Lever- Ekter”og Vandringen af deres Yngel, indtiltdenne tager Sæde i Faarets Lever, samt om de Forhold, der kunne begunstige eller modvirke Indvandringen i Faaret. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kro- ners Værdi. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok- tober Maaned 1880 til Selskabets Sekretær, Docent Dr. phil. H. &. Zeuthen. < 32 3 TAN å Paa Forslag af «Sållskapet Pro Fauna et Flora Fen- nica i Helsingfors» indtraadte Selskabet i Bytteforbindelse med dette og sender det sine Oversigter og enkelte natur- historiske Afhandlinger. Fremlagte vare de påa Boglisten som Nr. 45—78 anførte Skrifter. 4. Mødet den 21%? Februar. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Reinhardt, Steen, Lorenz, Schiellerup, Christiansen, Krabbe, Heegaard, V. Thomsen, Wimmer, Sekretæren, Jørgensen.) Professor, Dr. A. Steen fremsatte nogle Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning ved Tryk; disse ville blive offentliggjorte andetsteds. Docent, Dr. H. G. Zeuthen gjorde en Meddelelse om plane Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter. Denne vil blive meddelt i Oversigterne. Ordbogskommissionen havde indsendt en Plan til Ord- bogsværkets Fortsættelse; Selskabet besluttede at henvise Sagen til Kassekommissionen. Redaktøren fremlagde andet Hæfte af Oversigterne for 1878. De paa Boglisten som Nr. 79—90 anførte Skrifter vare fremlagte i Mødet. sg 33 3 5, Mødet den 7% Marts. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Panum, Schiern, Steen, Thorsen, Mehren, Grundtvig, Lutken, F, Schmidt, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Sekretæren, Lorenz, Topsøe.) Professor, Dr. A. Hannover meddelte sine Undersøgelser af Primordialbrusken i det menneskelige Kranium før Fødselen. Disse ville blive optagne i Skrifterne. Fra Ordbogskommissionen var der indkommet følgende Bevillingsforslag til Selskabet: Ordbogskommissionen har, efter sin Suplering ved det d. 6te December f. A. foretagne Valg, allerførst drøftet det Spørgs- maal, om den af Selskabet udgivne danske Ordbog, som nu har været under Arbejde i mere end et Aarhundrede, burde søges fuldført; og da Kommissionen har troet at maatte anse dette for en Æressag for Selskabet, har den derefter henvendt sin Op- mærksomhed påa én af Hovedbetingelserne for Muligheden af Arbejdets Fuldendelse, i det den har gjenoptaget den i Aarenes Løb ofte mislykkede Søgen efter en Medhjælper, der kunde levere et brugeligt Udkast til de endnu tilbagestaaende Bog- staver V—Z. Et i Aaret 1821 udarbejdet Udkast til Bogstavet V er allerede for længst erkjendt for ubrugeligt (se Oversigt f. 1846, S. 13); flere senere Forsøg paa at tilvejebringe et bedre (1846—50, 1854—62, 1865—67) ere glippede eller standsede ved den første Begyndelse, og de efter 1869 oftere gjentagne Forsøg paa at vinde brugbare Medarbejdere have alle været frugtesløse. Nu tror Kommissionen imidlertid at have fundet en Mand, der baade er dygtig og villig til at udarbejde et i det hele taget brugeligt Grundlag, som det da vil blive Kommissionens Pligt Oversigt over d. K. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 3 SSELEE LS ved en omhyggelig Revision at bringe i en Form, som i hvert Fald ikke maa staa tilbage for, hvad der er præsteret i de senest udgivne Dele af Værket. I det Kommissionen er villig til at skjænke denne Sag sin fortrinlige Opmærksomhed og at ofre den fornødne Tid og Flid paa Udførelsen af dette i sig selv kun lidet tiltalende Hverv, hvilket maa anses som en anden Hovedbetingelse før Værkets Fuldførelse, skal den nu henstille til Selskabet, om dette vil til- vejebringe den tredje Betingelse herfor ved at bevilge de dertil fornødne Pengemidler. En Sammenligning imellem Videnskabernes Selskabs Ordbog og Molbechs danske Ordbog, Zden Udgave, viser, at Bogstaverne S—U i førstnævnte optage dobbelt saa mange Sider som Molbech bruger Spalter; og naar dette Forhold lægges til Grund for Be- regningen af det rimelige Omfang af de tilbagestaaende Bog- staver V Z, ville disse i Videnskabernes Selskabs Ordbog ud- kræve hen ved 320 Sider eller 40 ottesidede Ark. Trykning og Papir antages for et Oplag af 500 Exemplarer at ville koste c. 50 Kroner pr. Årk, eller i alt 2000 Kroner. Forfatterens Honorar, Korrekturgodtgjørelsen iberegnet, foreslaas ansat til 100 Kroner pr. trykt Ark, altsaa for de 40 Ark til i alt 4000 Kroner. Manu- skriptet afgives efterhaanden til Kommissionens Revision og an- tages fuldendt i Løbet af tre Aar (1879—81), hvorefter Tryk- ningen vil kunne udføres i tre følgende Aar (1882-—84), saa at Værket derefter, om alt gaar vel, vilde være sluttet et Hundrede Aar efter at Bogstavet B udkom. Honoraret til Udkastets For- fatter maa udbetales ham efterhaanden som Manuskriptet. af- gives, dog saaledes, at der i de tre Aar, i hvilke Udarbejdelsen finder Sted, i det højeste kan udbetales ham 1000 Kroner aarlig, saa at der af den til Honoraret anslaaede Sum kan være 1000 kroner i Behold til Besørgelse af Korrekturen. Selskabets Be- villing til Værkets Fuldendelse vil herefter blive 1000 Kroner aarlig i sex paa hinånden følgende Aar. Af det første Aars Bi- drag, som maa ønskes bevilget snarest muligt, vil desuden & 35 kunne afholdes en til Anskaffelse af litterære Hjælpemidler for- nøden mindre Sum. Vi stille altsaa herved det Forslag til Selskabet, at der til Ordbogens Fuldendelse for indeværende Aar og for hvert af de fem følgende stilles en Sum af 1000 Kroner til Kommissionens Raadighed. Saa snart som Selskabet har fattet Beslutning herom, vil Arbejdet blive begyndt efter en af Kommissionen udarbejdet Plan. Kjøbenhavn den 19de Februar 1879. Svend Grundtvig. Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer. Da Kassekommissionen Intet havde fundet herimod at erindre, vedtog Selskabet at yde en Understøttelse påa 1000 Kroner for indeværende Aar og føjede til denne Bevilling et Ønske om aarlige Indberetninger. Regestakommissionen fremsatte i Henhold til sin i næst- forrige Møde afgivne Indberetning Forslag om, at Selskabet vilde bevillige i 7—8 Aar foruden de sædvanlige 1400 Kroner tillige 400 Kroner aarlig til Komplettering af Indsamlingen til Supplement- værket af Regesterne og til Ordning af Regesta-Sedlerne. Da Kassekommissionen Intet havde fundet at indvende mod dette Forslag, besluttede Selskabet at forøge den paa Budgettet givne Bevilling med 400 Kroner. Gjennem Præsidenten forelagdes der Selskabet et Andra- gende om, at dette vilde udrede Udgifterne til Udgivelsen af 8 foto- lithografiske Blade af de Fragmenter af et Haandskrift af Saxo Grammaticus, der vare fundne i Angers og som ved Sel- skabets Mellemkomst (se Oversigterne 1878 S. (22)) vare er- hvervede for det store kongelige Bibliothek, hvor de nu findes; Omkostningerne vare anslaaede til højst 200 Kroner. Dette Pa & 36 3% billigede Selskabet, idet Kassekommissionen havde faaet Lejlig- hed til at udtale sig i samme Møde. (En nødvendig Efter- bevilling påa 128 Kr. vedtoges i Mødet den 2. Maj). Fra District and Seniors Judge i Tanjore i Ostindien A. C. Burnell, der i Mødet den 6te December var bleven valgt til udenlandsk Medlem af Selskabet, var der indkommet en Tak- sigelse for den ham viste Hæder. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 91—111 anførte Skrifter. 6. Mødet den 21”? Marts. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Reinhardt, Panum, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Holm, Litken, Jørgensen, Oppermann, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Sekretæren, Colding, Mehren.) Etatsraad, Prof. Dr. Jap. Steenstrup forelagde en Med- delelse om en i 1877 i Vendsyssel funden Underkjæbe af et Jord- eller Steppe-Egern (Spermophilus) og om de Forhold, hvorunder den fandtes. Denne vil blive trykt i Oversigterne. Kassekommissionen forelagde den nedenfor trykte Over- sigt over Regnskabet for 1878. & 37 > Oversigt over Regnskabet for Aaret 1878. kr, Ørallekrr "ØS Indtægt. | | I. Aarlig Indtægt. | | 1. Rente af Selskabets Fonds i 1878. || a) 49/0 af 110,000 Rdl. indskrevne i Statskassen. ... 8800 ” 4%%0-… 6,000 — Husejer Kreditf. Obligationer. . | 480| + | 4%, -… 3,200 — Rigsbank Obligationer... .... BEES MEE 4%0- 3,000 — Østift. Kreditf. Obligat. i "7/2 Aar || 120| > ål - 2,900 — Do. Do. Dora Aars HG ra 4/o - 25,000 — Kbhvns Laans Obligat. i ”/2 Aar ||1000| » | 4 lg - 25,100 — Do. Do. Do. i%2 Aar ||1004| » | —||11776| » b) Udbytte af 300 Rdl. i Nationalbankaktier. ..... KØRER Hør Es 5l| «+ c) 4/0 af £ 80 i Sjællandske Jernbaneaktier..... 58 | 20 | Udbytte af Samme Jernbaneaktier for 1877 .... 29 |" 6 SED BEES SEES EOS 2MEFral det; Classenske" Fideikommis 1 0 2 me øre 400| » Bfafsraad"Schous og Erues Cegat "3 FEST 100| » Fra den grev. Hjelmstjerne Rosenkroneske Stiftelse || 1343 | 85 re 184385 3. For Salget af Selskabets Skrifter. Saldo ved Opgjørelsen med Boghdl. Høst...... 231 29 lirekletSalslal. Oversisterhe 5 FINERE, PANELER 23329 4. Rente paa Folio og af Indlaan i Privatbanken..." -- |. - 279) 70 5. Beløbet af en udtrukken ØObligation paa 100 Rdl. udstedt af Østift. Kreditforening ....... EEN ETS StD ADD JE li, Kassebeholdning fra 1877. STE ENGE HT To ER SESEE SERENE SENE ge 8682 | 16 BIS] de dale. ss TREE Øe So RE SR SE KUE: 320 ks FE 112002 HAG Samlet Indtægt . . . |. 12347326 . Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. sc 38 Udgift. I. Embedsmændenes og Budets Lønning samt Med- Hrælpkvedisekretarlste EEK LøbendejUdgifter"og"Pensioner ". "SEERE INSEDESElskab ets Skr er EEN, b)FOrdbogange SA es RSRSE SETE ENES] Afslutning af den ophævede meteorologiske Komites" Arbejder EKS SERGE SA RENE, Rezestumdiplomaticumn "REE SEE Understøttelser til videnskabelige Foretagender Indkjøbrafren" obligation SKE KEE LESTRE Samlet Udgift ... Kassebeholdning ved Udgangen af 1878. ailkreder Penge. FORE REE ESS Se TEEN Eee DEERE Guldmedaille…. sas Sr SSL FEE BEES ERE Balance ... Krat ØHH FAO ENS 1441 | 76 —A OG 5450| 73 501, 80| …» 1400| » ——|—— || 6980 | 73 2549 |! 50 178 | 87 13720! 86 9432 | 40 320| …» rr 74075940 23473! 26 K 39 4 Redaktøren fremlagde det første Hefte af Oversigterne for 1879, færdigt fra Trykkeriet den 18de Marts. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 112— " 129 anførte Skrifter. 7. Mødet den 4% April. (Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Colding, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz, Holm, Lutken, Oppermann, Krabbe, Heegaard, Jul. Lange, Sekretæren, Mehren, Warming.) Stadsingeniør Prof. Dr. L. A. Colding gav en Meddelelse om nogle Undersøgelser til Bestemmelse af Vindens Hastig- hed. Disse ville blive optagne i Oversigterne. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse havde i det sidst afholdte Møde meddelt, at den vilde foreslaa Selskabet at optage lo nye indenlandske Medlemmer, nemlig Dr. phil. Peter Chr. Julius Petersen, Lærer. i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt, og Dr. phil. Thorvald Nic. Thiele, Professor i Astronomi ved Universitetet, samt fem nye udenlandske Med- lemmer, nemlig Charles Darwin, Medlem af Royal Society of London, A. M. Louis Pasteur, Professeur honoraire ved Faculté des Sciences i Paris, Alfred Louis Olivier Le- grand Des Cioizeaux, Professor i Mineralogi ved Musée Histoire Naturelle i Paris, Nicolai Iwanowitch v. Kok- scharow, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværks- Institut i St. Petersborg, Dr. F. C. Donders, Professor i Fysio- logi ved Universitetet i Utrecht. Selskabet foretog Afstemning over Klassens Forslag, og ved Valget bleve de nævnte syv Videnskabsmænd optagne til Medlemmer af Selskabet. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 130—175 anførte Skrifter. ad re 8. Mødet den 18%” April. (Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Steen, Mehren, Lutken, Fausbøll, R. Nielsen, Petersen, Thiele, Sekretæren.) Professor, Dr. A. M. F. Mehren gav en Fremstilling af den arabiske Filosofis Udvikling i det 13de Aarhundrede, be- dømt efter den mauriske Filosof Ibn Sab'ins Sendebrev til Frederik II af Hohenstaufen, eller de saakaldte Sicilianske Spørgsmaal. Selskabet skred derefter til Valg af et nyt Medlem af Kassekommissionen i Stedet for Prof. A. Steen, der efter Tur skulde fratræde. Selskabet gjenvalgte Prof. Steen til Medlem af Kassekommissionen. Fra Seminarielærer O. Kalkar var der indkommet ÅAn- dragende om Understøttelse til den endelige Udarbejdelse af en Ordsamling over ældre Dansk. Dette Værk var en Udarbejdelse og delvis en Omarbejdelse af et Arbejde, hvoraf en Prøve var bleven indsendt i 1872 til Selskabet med Anmodning om, at det vilde understøtte Udgivelsen; den i Anledning heraf nedsatte Komité havde udtalt sig gunstig derom, men tillige henstillet til Forfatteren, at han paa forskjellig Maade vilde udvide og omarbejde sit Værk (se Oversigterne for 1872, S. (41), 1873, S. (34)—(43), (64)). Hr. Kalkar ansøgte nu om en Understøttelse af 400 Kroner aarlig. Til at bedømme dette Arbejde nedsattes en Komité bestaaende af Professorerne Gislason, Thorsen, Grundtvig og Docenterne Thomsen og Wimmer. Fra cand. mag. J. E. V. Boas var der indkommet en Åf- handling: Studier over Dekapodernes Slægtskabsfor- hold, med tilhørende Figurer, hvilken han ønskede optagen i Skrifterne. Til av bedømme Afhandlingen nedsatte Selskabet en a files SÅ eg Komité, bestaaende af Professorerne Steenstrup og Rein- hardt og Dr. phil. Lutken. Fra École Polytechnique i Paris var der indkommet Forslag om at Selskabet vilde udvexle sine Publikationer mod at modtage Journal de VÉEcole Polytechnique. Selskabet be- sluttede at indtræde i denne Bytteforbindelse ved at sende Over- sigterne og de mathematisk-naturvidenskabelige Skrifter. Ligeledes besluttede Selskabet efter Forslag fra Royal Microscopical Society i London at udvexle sine Oversigter og de biologiske Afhandlinger af Skrifterne mod samme Sel- skabs «Journal». Sekretæren fremlagde Exemplarer af det paa Selskabets Bekostning udgivne fotolithografiske Facsimile af et Brudstykke af Saxo Grammaticus, hvis Udgivelse velvillig var besørget af Justitsraad, Bibliothekar C. Bruun (se foran S. 35). Fra de i forrige Møde til Medlemmer af Selskabet valgte Videnskabsmænd Darwin, Pasteur, Des Cloizeaux, v. Kok- scharow og Donders var der indkommet Takkebreve i Anled- ning af deres Optagelse i Selskabet. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 176— 207 anførte Skrifter. 9 Mødet den 2%" Mai. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Panum, Johnstrup, Lutken, Jørgensen, Faus- bøll, Krabbe, Heegaard, V. Thomsen, Warming, Petersen, Sekretæren, Joh. Lange, Wimmer.) Dr. phil. Chr. Lutken gjorde en foreløbig Meddelelse om sine Studier over de Forandringer, som forskjellige især Ki? 4 pelagiske Fiske ere underkastede under deres Væxt og Udvikling. Afhandlingen vil blive optaget i Skrifterne. Etatsraad, Prof., Dr. J. Steenstrup forelagde tvende Af- handlinger over nye Blæksprutteslægter, den ene om Heteroteuthis (Gray) med Bemærkninger om Sepiola- Rossia- Gruppen i Almindelighed, den anden over Sepidium og Idio- sepius i Sepia-Loligo-Gruppen; disse ville blive optagne i Skrifterne. Kassekommissionen meddelte, at Prof. Steen var gjenvalgt til Formand. Hovedredaktøren af «American Journal of Otology» Dr. Clarence J. Blake havde tilsendt Selskabet det første Hefte af dette Tidsskrift med Anmodning om at Selskabet til Gjen- gjæld vilde sende Arbejder, der angik det Fag, som Tids- skriftet repræsenterede eller stode det nær, i hvilket Forslag Selskabet indvilligede. Sekretæren henledede Opmærksomheden paa en «Feest- gave van het wiskundig Genootschap te Amsterdam» (Boglistens Nr. 231), som det nævnte Selskab havde udgivet i An- ledning af dets hundredaarige Bestaaen. Det bestaar af Optryk af nogle meget sjældne Afhandlinger fra 1599 og 1671 og er be- sørget af vort Selskabs udenlandske Medlem Professor Bierens de Haan. Sekretæren meddelte, at Præsidenten og han paa Grund af det nære Forhold, hvori Selskabet staar til Universi- tetet, havde fundet det naturligst ikke at foreslaa nogen særlig Optræden af Selskabet ved Universitetets 400-Aarsfest. Sekretæren udbad sig Selskabets Tilladelse til, at de Skrifter, som indkom i Feriemaanederne, som sædvanligt maatte afgives umiddelbart til Bibliotheket, hvilket indrømmedes. I Mødet våre fremlagte de paa Boglisten som Nr. 208— 223 anførte Skrifter. sg 43 10. Mødet den 10% Oktober. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup , Ussing, Reinhardt, Panum, Steen, Holm, Lutken, F, Schmidt, Oppermann, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Sekretæren.) Professor, Dr. J. L. Ussing meddelte nogle kritiske Be- mærkninger over Koloniloven fra Osuna i Andalusien. Disse ville blive optagne i Oversigterne. Sekretæren meddelte, at der i den forløbne Sommer var indkommet en Afhandling af Kaptajn O. M. G. Mejer om den kristelige Paaskeregning. Denne havde han efter Raad- førsel med Præsidenten tilsendt de astronomiske Medlemmer, Professorerne Schjellerup og Thiele, til Bedømmelse, saa- ledes at det overlodes disse at afgjøre, om Afhandlingens Ind- hold gav Anledning til Tilkaldelse af Professor Paludan- Muller som historisk Medlem. Selskabet billigede den tagne Beslutniog. Fra Cand. mag. Odin T. Christensen var der indkommet en Afhandling, «Bidrag til Chromammoniakforbindel- sernes Kemi», med Ønske om Optagelse i Selskabets Skrifter. Selskabet nedsatte en Komite til Bedømmelse af denne Afhand- ling, bestaaende af Professorerne J. Thomsen og Barfoed samt Lektor Jørgensen. Sekretæren meddelte, at han med Præsidentens Billigelse havde besvaret en Skrivelse, hvori «Die Naturforschende Gesellschaft in Halle» underrettede Selskabet om, at det den 3ådie Juli d. A. fejrede sin Hundredaarsfest, med en Lyk- ønskning fra Selskabets Side, hvilken dog, eftersom Meddelelsen om Festen meget sent var naaet hertil, først vilde kunne an- komme efter denne. Se 44 Redaktøren meddelte, at i Sommerens Løb var udkommet af Oversigterne det Hefte . for 1879 og af Skrifternes 12te Bind det fjerde Hefte (mathematisk-naturv. Afd., dte Række), indeholdende Beskrivelse af Hovedskallen af et Kæmpedovendyr Grypothertum Darwini af Professor J. Reinhardt. Sekretæren henledte Opmærksomheden paa enkelte større Skrifter, der vare blevne tilsendte Selskabet af Private, saaledes af Selskabets Medlem, Generalmajor v. Kokscharow i St. Petersborg, Hr. Biker i det portugisiske Udenrigsministerium og Mrs. S. Pickering i Boston. 11. Mødet den 24% Oktober. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Steenstrup, Mødets Præsident, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Schiern, Steen, Lorenz, Mehren, Holm, Grundtvig, Lutken, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Jul. Lange, Topsøe, Thiele, Sekretæren.) Docent Jul. Lange forelagde en Meddelelse af Professor, Dr. C. Paludan-Muller om nogle italienske Forfattere, der omtale Kong Christiern den Førstes Rejse gjennem Italien i Aaret 1474. I Henhoid til en i forrige Møde tagen Beslutning foretoges Valg paa tre Medlemmer af et Udvalg, som i Forening med Sekretær og Redaktør skulde undersøge Bekosteligheden ved at forsyne Oplagene af nogle Bind af Skrifterne med nye Tavler, samt gjøre Indstilling angaaende denne Fornyelse. Hertil valgtes Professorerne Steenstrup og Reinhardt samt Dr. Lutken. Fra Professorerne Schjellerup og Thiele var indkommet den af dem æskede Erklæring om Kaptajn Mejers Afhandling om Kirkens Paaskeregning. Denne lød saaledes: sy ra vw NR AR FOT DR Hr. Kaptajn Mejer har i den af ham til det K. D. Viden- skabernes Selskab indsendte Afhandling om «Kirkens Paaske- regning» behandlet et Problem, der formentes at have fundet en Afslutning ved Gauss” Løsning, om end denne ikke var led- saget af et fuldstændigt og udførligt Bevis. Da vi imidlertid, ved Siden af Bestræbelser for af de gamle Vedtægter at aflede og bevise de algebraiske Løsninger, i Hr. Mejers Afhandling finde saadanne Modifikationer af den Gaussiske Løsning, som maa betragtes som virkelige Forbedringer af denne, er dette os en tilstrækkelig Grund til at anbefale Afhandlingen til Optagelse i Selskabets Oversigter. Schjellerup. Thiele, Affatter. Selskabet bifaldt, at Afhandlingen optoges i Oversigterne. Selskabet tog derefter under Overvejelse forskjellige fra udenlandske Selskaber og Anstalter indkomne Forslag om at indtræde i Bytteforbindelse ved Udvexling af Skrifter. Saaledes besluttede man til R. Accademia di Scienze, Lettere ed Arti i Modena at sende Øversigterne og begge Afdelinger af Skrifterne, til Direktorietfor «das GermanischeNational- museum in Nurnberg» Oversigterne og enkelte historiske Afhandlinger af Skrifterne, til Bergsstyrelsen får Finland Selskabets geologiske Afhandlinger. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 443—470 anførte Skrifter. PETE: 12. Mødet den 7”? November. (Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Reinhardt, Steen, Grundtvig, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, Wimmer, Warming, Petersen, Thiele, Sekretæren, Panum, Barfoed.) Professor, Dr. T. N. Thiele meddelte nogle Bemærkninger om Anvendelsen af mindste Kvadraters Methode i nogle Tilfælde, hvor en Komplikation af visse Slags uensartede- Fejl vilde give Fejlene en «systematisk Karakter». Afhandlingen vil blive optagen i Skrifterne. I det sidst afholdte Møde havde den til Bedømmelse af Seminarielærer O. Kalkars Andragende nedsatte Komite afgivet den efterstaaende Erklæring: Den i Selskabets Møde den i8de April d. A. i Anledning af et fra Hr. Seminarielærer O. Kalkar indkommet Andragende nedsatte Komite (se Oversigt 1879, S. 40) har herved den Ære at afgive sin Erklæring desangaaende. I den til Selskabet af undertegnede Gislason, Thorsen og Grundtvig den 29de Maj 1873 afgivne Betænkning over nogle af Hr. Kalkar indsendte Prøver påa en gammeldansk Ordsamling foresloges det Selskabet «at meddele Hr. Kalkar, at Selskabet i det af ham i Prøver indsendte Arbejde, har med Fornøjelse set en god Begyndelse til en fuldstændig Samling af forældede danske Ord, samt at Selskabet vilde være betænkt paa at under- støtte Udgivelsen af et saadant Værk, naar det havde naaet den Grad af Fuldendelse, som Opgaven formentlig kræver, og hvor- til Antydninger findes i den af vedkommende Udvalg afgivne Betænkning» (Overs. 1873, 'S. 43); og «i Henhold til denne vedtog Selskabet [i Mødet den 13de Juni] at meddele Hr. Kalkar, at det, efter Foretagelsen af de i Betænkningen antydede Æn- dringer, vilde være betænkt paa at understøtte Udgivelsen af det af ham forberedte Værk» (Overs. 1873, S. 34—35). I Sel- rr NY SP skabets Møde den 5te December s. A. fremlagdes derefter en Skrivelse fra Hr. Kalkar, i hvilken han «meddelte Selskabet, at han nu har lagt Haand paa en saadan Omarbejdelse af sin Ordbog som den, der var angiven i den ham meddelte Komite- betænkning over hans tidligere Andragende, samt at han havde gjort dette i Haab om, at Selskabet i sin Tid vil yde sin Under- støltelse til hans Værk, der vil kræve baade lang Tid og meget Arbejde.» (Overs. 1873, S. 64.) Det nye Andragende fra Hr. Kalkar, dateret d. 4de April d. Å., som er henvist til undertegnede Udvalgs Erklæring, melder nu, åt han siden 1873 i de foriøbne 5/2 Aar har været syssel- sat med at foretage den af det tidligere Udvalg krævede Ud- videlse og Omarbejdelse af sit Værk i nøjeste Overensstemmelse med den af Udvalget udkastede Plan; at han nu tør antage Stofindsamlingen for tilendebragt og har begyndt paa den ende- lige Bearbejdelse af det hele, ældre og nye Materiale, hvilken han haaber at kunne fuldføre i 3—4 Aar. Han anslaar Om- fanget af Værket i fuldt udarbejdet Form til snarere over end under 100 trykte Ark. Det er et meget vigtigt og et meget møjsommeligt Arbejde, som Hr. Kalkar nu i Løbet af mere end 11 Aar har med en højst anerkjendelsesværdig Flid og Udholdenhed ofret sin Tid og sine Kræfter, og han har i al den Tid ikke modtaget nogen pekuniær Understøttelse til Anskaffelse af de fornødne Bøger m. m., med Undtagelse af en ham én Gang af Kultusministeriet tilstaaet Sum af 200 Kroner. Den af Hr. Kalkar med hans sidste Andragende indsendte mindre Prøve, saa vel som en af ham senere velvillig til Ordbogskommissionen indsendt Udar- bejdelse af Bogstavet V, udviser, at han med Flid har stræbt at afhjælpe de af den tidligere Komite paaankede Mangler, og at det er lykkedes ham at tilvejebringe et overordentlig rigt Materiale, der afgiver et godt og paalideligt Grundlag for Udar- bejdelsen af en Ordbog over ældre Dansk. 48 9 Udvalget er derfor enigt om at finde det billigt, at Sel- skabet, paa hvis Opmuntring Forfatteren har foretaget den be- tydelige Udvidelse og totale Omarbejdelse af sit tidligere ind- sendte Arbejde, allerede paa dette Stadium yder ham en be- grændset Understøttelse til dets Fuldførelse. Hr. Kalkar har ansøgt om 400 Kroner aarlig, og vi indstille enstemmig, at Selskabet vilde bevilge Ansøgeren denne Sum aarlig i de tre påa hinanden følgende Aar 1879—81, i det Haab, at det vil lykkes ham i Løbet af dette Tidsrum at bringe sit Arbejde til Ende. Først naar dette Maal er naaet, vil det være Tid at over- veje, hvilken yderligere Hjælp Selskabet maatte være villigt til og se sig i Stand til at yde til Værkets Udgivelse. I saa Hen- seende maa Selskabet vistnok forbeholde sig fuldkommen Frihed. Vi tro dog allerede nu at burde udtale, at om det end stiller sig for os som ganske rimeligt, at Selskabet til den Tid vilde som Betingelse for yderligere Hjælp til Værkets Trykning stille Fordringen om en med sagkyndig Bistand foretagen kritisk Revision af Hr. Kalkars Arbejde, navnlig med Hensyn til dettes etymologiske Side, hvor særlig den for det danske Sprog i en Del af den behandlede Periode (l4de til 17de Aarhundrede) saa vigtige Jævnførelse med Plattysk, efter de foreliggende Prøver at dømme, kunde ønskes mere paaagtet, — saa finde vi lige fuldt det af Hr. Kalkar ydede Arbejde værdigt til Sel- skabets Understøttelse i det af os foreslaaede Omfang, fordi det ved hans Flid og Omhu tilvejebragte, baade omfattende og paalidelige Materiale afgiver det væsentlige og nødvendige Grundlag for en dansk historisk Ordbog og i ethvert Tilfælde vil besidde et uomtvisteligt Værd. Kjøbenhavn, d. 18de Oktober 1879. K. Gislason. P. G:. Thorsen: Svend Grundtvig, Affatter. Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer. 549 3 Efter at Sagen derpaa havde været forelagt Kassekommis- sionen, havde denne udtalt, at der fra Kassens Side Intet var til Hinder for denne Udgift, og Selskabet bevilligede derpaa den ansøgte Understøttelse af 400 Kroner aarlig i de tre Aar 1879 —1881. Fra La Academia de Ciencias i Cordoba i den argen- tinske Republik var der indkommet Forslag om en Bytteforbin- . delse med Selskabet, hvorfor det besluttedes at sende Akademiet Oversigterne. Sekretæren meddelte, at der ikke var indkommet nogen Besvarelse af de Prisopgaver, for hvilke Indleveringstiden udløb den I1ste November. Carlsbergfondets Bestyrelse underrettede Selskabet om, at det Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet» nu var udkommet. Fremlagte vare de påa Boglisten som Nr. 471—487 anførte Skrifter, deriblandt Adjunkt Grønlunds af Selskabet prisbe- lønnede Skrift om Melbyg og Glasbyg. Den 17de November var det 50 Aar siden, at Selskabets Præsident, Gehejmeraad J. N. Madvig blev Professor ved Uni- versitetet. I den Anledning var det i Mødet den 24de Oktober, i hvilket Præsidenten havde været forhindret i at være tilstede, blevet ovordraget Professorerne Ussing og Steen, som ere Formænd for Selskabets tvende Klasser, samt Sekretæren at overbringe Jubilaren Selskabets Hilsen. Paa disses Vegne ud- talte Sekretæren følgende: «Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har over- draget os at bringe Deres Excellence dets Lykønskning og Tak paa denne Dag. Paa dets Vegne ønske vi Deres Excellence til Lykke til de rige Frugter, som Deres lange Virksomhed som Lærer ved Høj- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 4 ag. 00 3 skolen har baaren for den Slægt, som nu lever i vort Folk, og til det storartede Udbytte, som den med Lærergjerningen nøje forbundne videnskabelige Forskning har bragt hele den civili- serede Verden i Nutid og Fremtid. Vi glæde os over den Glands, det derved er givet Deres Excellence at kaste over vort Fædreland, som paa såa mange andre Maader har nydt godt af sin trofaste Søns Virksomhed. For alt dette istemmer Videnskabernes Selskab i fuldt Maal den Tak, der i Dag lyder fra alle Sider. Men i Forbindelse hermed har vort Selskab en særlig Tak at bringe Deres Excellence. Deres Medlemstid i Selskabet er næsten lige saa lang som den Lærervirksomhed, som vi i Dag fejre. Indenfor den Tid skylder Selskabet Dem Tak for jevnlige Meddelelser om Udbyttet af Deres Forskning og for trofast Arbejde i dets Tjeneste som Arkivar, Medlem af Kommissioner og i de sidste 12 Aar som Præsident. Paa samme Tid, som al denne Virksomhed umiddel- bart er kommen Selskabet tilgode, giver den det Ret til at anføre Navnet Madvig blandt de store Navne, som vidne om, at dets Bestaaen ikke har været forgjæves. Det har kunnet have den Glæde i den ypperste Forsker af dets egen Midte at finde en Person, der i rigt Maal besidder baade den Anseelse, ogsaa udenfor Videnskabsmændenes Kreds, og den Overlegenhed, som dets Præsidentplads kræver. Vi vilde imidlertid daarlig tolke Selskabets Medlemmers Følelse, hvis vi bleve staaende ved Udtalelser af Stolthed over at have Deres Excellence til Medlem og Præsident og af Tak for Deres dygtige Ledelse. Vel er den dybe Ærbødighed for den store Mand og den ubetingede Højagtelse for Deres Karakter vigtige Kilder til den store Indflydelse, De udøver fra Præsident- stolen; men lige med disse bør nævnes den store Tillid og den Kjærlighed, som Deres hele Personlighed indgyder enhver, der lærer den at kjende. Vi komme derfor ej blot for at bringe Selskabets Præsident dets Lykønskning; vi komme som Tals- ab LER gg mænd for en Kreds, som tager hjertelig Del i alt, hvad der fylder Deres Sind paa denne Højtidsdag, og som inderlig ønsker, at De i en god og lykkelig Alderdom maa bevares ogsaa for den.» I sit Svar fremhævede Gehejmeraad Madvig, at, medens han ikke troede, at Eftertiden vilde godkjende Benævnelsen en stor Mand om ham, skjønnede ban paa den overbragte Lyk- ønskning som en Hilsen fra en Kreds af Venner, og det var ham en Glæde at føle sig knyttet til Dyrkerne af de forskjellige Videnskaber ved et fast Baand af gjensidig Velvillie. For ham havde det havt Betydning saa tidligt at blive optaget som Med- lem af Videnskabernes Selskab og der have Lejlighed til at se ud over den snævre Grændse, som er sat hans egen Videnskab i Videnskabens udstrakte Rige. 13. Mødet den 21”? November. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, J. Thomsen, Steen, Barfoed, Lorenz, Mehren, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, C. Smith, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen, Petersen, Sekretæren, Colding, Oppermann, Panum, Topsøe.) Docent C. Christiansen fremsatte nogleBemærkninger om Begrebet Arbejde, som foreløbig ikke ere bestemte til Offentliggjørelse. Fra Cand. mag. Kr. Prytz var der indkommet en Afhand- ling, «Undersøgelser om Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker», med Anmodning om, at den maatte optages i Skrifterne. Selskabet nedsatte en Komite til Bedøm- melse af Afhandlingen, bestaaende af Professorerne Holten og Lorenz og Docent Christiansen. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 488—503 anførte Skrifter, deriblandt et Skrift af Selskabets Medlem, Professor Mehren (Nr. 500). ?. ed K3? 4 14. Mødet den 5'? December. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Worsaae, Panum, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, Krabbe, Heegaard, Wimmer, Petersen, Thiele, Sekretæren.) Etatsraad, Professor, Dr. J.J. S.Steenstrup fremlagde og oplyste nogle i det sidste Aar af Tørvemoserne frem- komne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna. Disse ville blive offentliggjorte i Oversigterne. Docent, Dr. H. G. Zeuthen meddelte nogle Exempler paa Udledelse af geometriske Sætninger ved Slutning fra det specielle til det almindelige; de ere offentliggjorte andetsteds. Fra det Udvalg, som var nedsat til Bedømmelse af Cand. mag. O. T. Christensens Afhandling «Bidrag til Chromam- moniakforbindelsernes Kemi» s var der indkommet følgende Be- dømmelse : Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over en Afhandling af Hr. Assistent O. Christensen: «Bidrag til Chrom- ammoniakforbindelsernes Kemi», hvilken han ønsker optaget blandt de af Selskabet udgivne Skrifter. I dette paa sit Omraade vigtige Arbejde stadfæster Forf. den Analogi, som en af os har paavist mellem de i det hele saa forskjellige Grundstoffer, Kobolt og Chrom, idet han be- skriver en ny Række Chromammoniakforbindelser, der fuldstændig svare til de saakaldte Roseokoboltsalte. Han meddeler Frem- stillingsmaader og Analyser af en hel Række Roseochromsalte, angiver omhyggeligt deres Reaktioner og karakteristiske kemiske Forhold og paaviser overalt den mærkeligste Overensstemmelse med de tilsvarende Koboltforbindelser. Som mere end almindelig interessant fortjener det al fremhæves, at Forf. ved en Frem- < 53 3 stilling af Roseochrom-Koboltcyanid og Roseokobolt-Chromcyanid har fundet et af de meget sjældne Tilfælde, hvori to Forbindelser ere samtidig isomere og isomorfe. Da flere af de i Afhand- lingen beskrevne Forbindelser ere temmelig ubestandige og vanskelige at fremstille, fortjener det saa meget mere Paa- skjønnelse, at Forf. har kunnet udarbejde deres Kemi saa fuld- stændig, som det er sket. Vi tillade os derfor at anbefale det smukt og omhyggeligt udførte Arbejde til Optagelse i Selskabets Oversigter, idet vi haabe, at det maa lykkes Forf. at give den Fortsættelse deraf, som han i Slutningen af Afhandlingen antyder. Kjøbenhavn den 30te November 1879. S. M. Jørgensen, Julius Thomsen. CC. Barfoed. Affatter. I Henhold til Komiteens Udtalelser besluttede Selskabet, at Afhandlingen maatte optages i Oversigterne. Sekretæren meddelte, at 4de Hefte (2det Binds iste H.) af Bibliotheca Danica, som udgives af det kongelige Bi- bliothek med Selskabets Understøttelse, er udkommet. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 504—533 anførte Skrifter. 15. Mødet den 19% December. (Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Reinhardt, Steen, Johnstrup, Barfoed, Holm, Litken, F. Schmidt, Oppermann, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer, Thiele, Sekretæren, Petersen.) Professor Steen fremlagde som Formand for Kassekom- missionen det efterstaaende Udkast til Budget for 1880, som "drøftedes af Selskabet og vedtoges. PETE Budget for 1880. Kr. Indtægt. . Kassebeholdning: REE POTE ae SS ass S NS ETS See DE b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag. .... Gl [Guldmedaglet sl I. 5åud'e farvd . Renter og Udbytte: a. 110000 Rdl. indskrevne i Statskassen, Rente. . 6000 — Husejer Kreditkasse Obl....... 3200 — Rigsbank Obligationer........ 2900 — Østifternes Kreditforenings Obligat. 26100 — Kbhvns' Laans Obligat........ b. 300 Rdl. Nationalbankaktier, Udbytte "vi 80 £ Sjællandske Jernbaneaktier, Rente . do. do. ;JØdbylle ss 2 . Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: a. Til Præmier: b. Til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelig Hjelmstjerne- Rosenkroneske SES ES ESS SED NER NES sker Saleral' Selskabets" Skrifterne 7 375 - Renter af Indlaan og Folio i Bankerne ...... 130 s-Tilfældige nd kesterd 118.1 ELF- UEL SE ” Samlet Indtægt . . . Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280,000 Kr. 4800 som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagen- der (Beslutning af 24de April 1874). ri" &, bå 3 Budget for 1880. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmændene, Med- hjælp ved Sekretariatet og Ar- klvel gl Budet 208002 lem ed Dok! ns kæSK0 ” be Gratidkatiober 4 2 ln sole Må JES bre 200 ” Ta. DETTE FE) ERE EDER SE REE Fra å FS ma ES 1 100 ” HER BEIVS MID SES so 5 0 FE ede lets rs 78 > SØRME) 60 ” as Kontarudgilter: 580 en sv HØNER ENE ÅER ” often are … 2] "” Tu EET ERE HEE S ASTA FEBER EM di kulkknoeg | 77 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Trykning af Oversigterne ... | 1100 ” mles Hermine SE 03 Skr xv E 270 ” den franske Résumé (Oversæt- telse og Trykning) .....: 160 "” Kobberstik, Lithografi, Træsnit 200 ” —1 "1730 ” b. Trykning af Skrifterne... .. 1200 ” disses Heftning ARS SES EL ST 320 ” den franske Résumé (Oversæt- telse og Trykning) 0% I 100 ” Kobberstik, Lithografi, Træsnit 900 " | I 2520 ” || FE Ord boren Es SEE sele AR SÅRE RENR (eds I UT] ” d. Regesta diplomatica .....- EGE] ford | 4 1651371) " 87050 Er 3. Til anden Virksomhed ved Sel- skabets Medlemmer: i | a. Til Udgivelse af Skrifter ...f----| >> 400 ” b. Til andre videnskabelige Ar- | Bed eR SEERE SEE TRES ESE MT SE bly "2 200 ” Fre — 600 | vr 4. Understøttelse til Skrifters Ud- | givelse og videnskabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: a. Til Udarbejdelse af en Ord- bog i gammelt Dansk ved Seminarielærer Kalkar den 8. Novbr. 1879 bevilget aarlig Ra Te Sp fre ET SS I RE SSR NES SAR DER 400 v SEWiliRaadighed 7. SR RE 1000 | » Er 1400 ” b. Af den Hjelmstjerne - Rosen- kroneske Stiftelse: 2. Til Udgivelse af en Katalog over den danske Literatur | Overføres 22 År AE 00 2 eo ER bundt act ar MG” nen "atts RES VENS ON RENE DENE NS REE RR z & dk | ES) say DE sg Es Fa ME gl vw < mm” rs - Åk … 56 TA SES Budget for 1880. ra Ud gi ft. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. ” Ogertørk 2 DSE as Norges 1400 ” 11610 ” ” 2 ved Justitsraad Bruun. Be- å vilget d. 17 Novbr. 1865 Subskription paa 50 Expl. imod en Sum af indtil 4000 Kr. Betalt 1799 Kr. 78 Ø., | af Resten, 2200 Kr. 22 Ø., ventes intet brugt i 1880. . ”: m PB. Til Udgivelse af Fr. Rost- gaards Breve ved Justitsraad Bruun. Bevilget d. 4. Juni 1869 600 Kr. Heraf er be- talt til et Bind 230 Kr.; den til andet Bind (Udvalg af hans literære Brevvexling) bevilgede Rest af 270 Kr. ventes ikke brugt i 1880.. ” n | 7. Til Udgivelse af J. C. Esper- sens Ordbog bevilget den | 17. Decbr. 1875 2400 Kr., | | hvoraf er brugt 1749 Kr. | | BO ØS IL RER ELSE Ar ÆRES 650 | 50 6. Til Prof. V. Schmidt til Ud- givelse af en Fortegnelse over | | Hieroglyfindskrifter bevilget | dmi Decbr: 1875. 555 300 ” st hi Raadighed 20 30 096 1649 | 50 sik" AES Sar es RD ET PAN 5. Pengepræmier og Medailler: — 2000 ØER å a. Præmier af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis Etatsraad Schous og Hustrus. b. Præmier og Medailler af Sel- skabets Kasse (derunder ind- befattet Renten af det Thottske FEJL Re SB SISSE SSREGDESE SAs uge æ 6. Tilfældige Udgifter: a. Til endelig Afslutning af den | meteorologiske Komités Arbej- | ELDER GA E REESE" zerg Ia LØSES UD RR DEN RE HR Overføres 25 es sener 21222 "| GORE i K 57 4 Budget for 1880. Udgift. Kr. Ø. | Kr. | ø. Kr. | Øø. Overført ... A ÅR Ah || 16210 | ” T. Indkjøb af Obligationer... ... r ME BE BEER ASER ” ” 8. Kassebeholdning: bred ar Rede Penge. 102 "og SÆDE fe ft 2475 | nr b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske | || | ERE TE EAR Sera ne RE SEES KEN LÆG HE 3 HS 0 3 SEER EEN DERE 320 ” || c. 1 Guldmedaille . .. | | 9795 | || = Samlet Udgift SURE SNEEN BEST | SN HR DS ” | Af disse Udgifter ere 1,a og b faste for 13880, 1,c—f, 2 og 5 kalkulatoriske, 3, 4, 6 afhængige af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 har Kassekom- missionen taget Beslutning. Dr. med. H. Krabbe. gjorde en Meddelelse om Under- søgelser angaaende Forekomsten af Indvoldsorme i He- stens Tarmkanai. Denne vil blive optaget i Oversigterne. Selskabets Medlem, Prof. P. G. Thorsen havde tilligemed et Exemplar af «de danske Runemindesmærker, beskrevne og forklarede af P.G. Thorsen, anden Afdeling, første Hefte: Af- bildninger», hvilket var udkommet med Selskabets Understøttelse, indsendt et Andragende om en Bevilling paa 1000 Kroner til den dertil hørende Text. Andragendet gik til den historisk- filosofiske Klasse. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 534—559 opførte Skrifter, hvoriblandt en større Sending fra «das germanische Nationalmuseum in Nurnberg», og Skrifter indsendte af Selskabets Medlem, Prof. Bierens de Haan i Leyden og af Prof. Hilde- brandsson i Upsala. & 58 9 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1879. Ved Slutningen af Aaret 1878 talte Selskabet 51 indenlandske og 64 udenlandske Medlemmer). Selskabet har i dette Aar ikke mistet noget Medlem. Til indenlandske Medlemmer af Selskabets mathematisk-naturvidenskabelige Klasse har dette op- taget Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. P. C. Julius Petersen og Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil. T. N.Thiele. Til uden- landske Medlemmer af samme Klasse har Selskabet optaget Charles Darwin, Medlem af Royal Society of London, A.M. Louis Pasteur, Medlem af det franske Institut, Professor honorarius ved Faculté des Sciences i Paris, A.L. O.L. Des Cloizeaux, Professor i Mineralogi ved Musée d'Histoire Na- turelle i Paris, Nicolai I. v. Kokscharow, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg, F. C.Donders, Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht. Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa 53 indenlandske og 69 udenlandske Medlemmer, af hvilke 24 indenlandske og 25 udenlandske henhørte til den historisk-filosofiske Klasse og 1) Til de i Oversigterne for 1878 S. (73) anførte Medlemmer, der afgik ved Døden i forrige Aar, maa føjes Professor i Kemi i Upsala L. Fr. Svan- berg, optaget i Selskabet den Ilte Januar 1867. 48 59 4 29 indenlandske og 44 udenlandske til den mathematisk-natur- videnskabelige Klasse. Af Kassekommissionen udtraadte efter Tur Professor Steen, som blev gjenvaigt af Selskabet til Medlem af Kommis- sionen; denne valgte ham paany til sin Formand. Ordbogskommissionen har foreslaaet Selskabet og dette vedtaget en Plan om Udarbejdelsen af de manglende Bogstaver V—Z af Selskabets Ordbog. Regesta-Kommissionen har fremdeles samlet og redi- geret Materiale til et Supplementbind, hvis Trykning er be- gyndt. Selskabet har i Aarets Løb holdt 15 ordentlige Møder, i hvilke videnskabelige Meddelelser ere blevne givne, 5 af Med- lemmer af den historisk-filosofiske Klasse, 15 af Medlemmer af den mathematisk-naturvidenskabelige, 4 af disse ere blevne op- tagne i Oversigterne for dette Aar; med Undtagelse af nogle, der ere bestemte til Optagelse andelsteds, ville de øvrige blive trykte enten i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigter; i disse er ogsaa optaget en Afhandling af Kaptain Osvald Mejer om Kirkens Paaskeregning. i Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet: dte Række, naturvidenskabelig- mathematisk Afdel., Bd. XII, Nr. 4 (Reinhardt, Beskrivelse af Hovedskallen af et Kæmpedovendyr). Desuden har Selskabet udgivet et fotolithografisk Faksimile af det i Angers fundne Fragment af Saxo. løvrigt har Selskabet tilstaaet en Understøttelse paa 400 Kr. i 3 Aar til Seminarielærer O. Kalkar til Udarbejdelse af en Ord- samling over ældre Dansk. Krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt-Platonitriter, Af Haldor Topsøe. D. i det efterfølgende beskrevne Salte ere i sin Tid blevne mig oversendte af Docent C. F. Nilson i Upsala, som har offent- liggjort sine Undersøgelser over deres kemiske Forhold .i den af Videnskabernes Selskab i Upsala i Anledning af Upsala Universi- tetets 40Gaarige Stiftelsesfest 1876 udgivne Samling af Afhand- linger (Untersuchungen uber Chlorosalze und Doppelnitrite des Platins von C. F. Nilson). Åmmoniumplatonitrit. Am2 Pt ANO2 + 2H20. Bhombiskran dc ==203607:F:T.8522: lagttagne Former: (100). (110). (001). (101). (112). Tab. I... Fig. 1—3. Saltet krystalliserer i farveløse eller svagt gullige, af de ba- siske Endeflader begrændsede, sexsidede Søjler; Prismet (110) og Pinakoidet (100) ere oftest udviklede i Ligevægt, men hyppigt fore- komme dog ogsaa Krystaller, som ere tavleformige efter Flade- parret (100). Paa alle Krystaller iagttages Domet (101), hvis Flader afstumpe Kanterne mellem Basis og Pinakoidet (100). Fladerne af Pyramiden (112), der ere paasatte Kanterne mellem Basis og Prismet som meget smalle Afstumpninger, forekomme Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk, Førh. 1879. i sjældent og ere aldrig fuldtallige tilstede. Kun de mindste af Krystallerne ere gjennemsigtige; alle Fladerne ere glasglindsende og give i det hele taget skarpe Spejlbilleder. Maalingerne ere derfor ret overensstemmende. Saltet holder sig uforandret i Luften. Maalinger paa 8 forskjellige Krystaller gav følgende Middel- værdier: Antal af maalte Krystaller. Kanter. Grændseværdier. Middeltal. Beregnet. =100:M0) & 10. sær EBEe EBIDNN S 4 110: 110 6 8 52 10-52 29 FÆSD 52 18 110:110 ”» ” == — 12742 100: 001 6 10 89 41—90 23 90 4 900 ke TT le 0 |soroz110 5 BE SR ASO SEE 6 > 110:110 3 SOE SSR 62890 622 62712 010: 011 3 ole: H] (925900 Je lø (OBE (SKEER (å IORDEN se] IPA GRE0 7 gs 010:011 3 er (ES 68 65 67550 67 55.5 011:011 2 ENE EO SE SATAN GVA 44 9 [27401 1 7 — 3250 34 23.5 | or. 0 2 VE SORG 00 SOE 9 90 0 121:991 » » =— » 68 47 x110:011 4 EGE RE: ERSLEV ”» 011: 101 2 DE EEN ISEN 375 3å 110:101 2 2 BT == HERE ONES 56 49 =110:011 6 TOr42—= TR99$4 117747 ” ) 110':121 ” ” >= . 29 54.5 Krystallerne ere i Besiddelse af en fortrinlig Gjennemgaåang parallel Orthopinakoidet (010). 24. Koboltplatonitrit. Co Pt 4NO, +'8H, 0. Triklinisk are 1016996 E088 E& == 9594" my — 1895" £ = 82959 010:001 =— 862567 100:001 = 722921 100:010 — 95944 lagttagne Former: (010). (001). (110). (100). (101). "Tab. IV Fig. 31. 32. Saltet krystalliserer i karmoisin-røde, gjennemsigtige firsidede efter a-Åxen langstrakte Kombinationer af de to Pinakoider (010). (001), af hvilke Basis hyppigt er noget fremherskende. De fir- sidede Prismer begrændses ved Enderne af en skjævt- paasat, med (010) tautozonal tofladet Tilskærpning: Hemiprismet (110) og Pinakoidet (100) udviklede i Ligevægt. Paa en enkelt Krystal har jeg endelig iagttaget et de spidse Kanter (100). (101) af- stumpende Fladepar, der antaget som Hemidomet (101) muliggjør Bestemmelsen af Hovedaxens relative Længde. Disse Flader vare dog saa matte, at den paagjældende Kantvinkel, af hvilken e-Axens Længde blev bestemt, kun lod sig maale rent til- nærmelsesvis. Iøvrigt ere Fladerne blanke, spejle godt og give ret vel overensstemmende Maalinger. — Saltet holder sig uforandret i Luften. i | Iagttagelser paa sex forskjellige Krystaller gave følgende Værdier: Antal af maalte Krystaller. Kanter. Grændseværdier. Middeltal. Beregnet, URET 5] 60 6034" 160 19 1 ERE £100:110 5) BX 4991045 5385530: KK 353827, » £010: 100 6 7. 84 2— 84 21 - 84 16 ”» 001:010 3 3 86 38— 87 21 86 54 86 56 | OM OTOEREE 654935 — 7937487 19323 93 4 001:110 2 RT AT ERE SR MESS 72 48 ) 001; 110 5 5 10675807 33710715 107 Antal af maalte Krystaller, Kanter. Grændseværdier. Middeltal. Beregnet. SØOGL00O1 2 0 072 Ka NE DD INDIE TION £100 : 001 6-5 5 107795 — 108 16 10734 OPT0OP 139 £100: 101 | 1 — c. 44 50 ” 010: 101 ” » E » 82 22 Krystallerne have en fortrinlig Gjennemgang parallel (010), en anden ret god efter (001). Saltet er fuldstændig isomorft med de analogt sammensatte Nikkel-, Zink- og Manganosalte. Nikkelplatonitrit. Net Pt 4NO, + 8H, 0. Triklinisk, isomorft med Koboltsaltet,. lagttagne Former: (110). (010). (001). (100). Tab. IV. Fig. 33. Krystallerne ere grønne, gjennemsigtige, meget tynde Tavler ' eller Blade, dannede af Fladeparret (110) og i Reglen uden tydeligt udviklede Randkantflader.. Naar saadanne forekomme, ere Tavlerne firsidede, næsten kvadratiske, begrændsede af de to Pinakoider (001) og (010). Undertiden forekommer Fladeparret (100) som meget smalle Afstumpninger af de spidse Kanter mellem Prismet og Pinakoidet (010). Fladerne, navnlig Randkantfladerne, ere i Besiddelse af stærk Glands, saaledes at de til Trods for deres ringe Størrelse dog lade sig underkaste Maalinger. — Saltet holder sig ufor- andret i Luften. Paa sex forskjellige Krystaller har jeg erholdt følgende Værdier, til hvilke der til Sammenligning er føjet de for Kobolt- saltet beregnede Kantvinkler: 26 Antal af maalte o————m Krystaller. Kanter. == Grændseværdier. = Middeltal. Beregnet. 0105110; "Sr 2 "6888595 7—260'52 60/6 TOON ) 010: 100 1 1 — c.85 0 10508486 010:001 FA 4517093x.0-— -93-51- 193 30 934 001:110 Å 5510733.—10742: 107 34. 0 Saltet er fortrinlig spaltbart parallel (010) og (001). Manganoplatonitrit. Mn Pt 4NO, + 8H, 0. Triklinisk a:b:c = 0.7025:1:æ. & = 95929" 7 — 107952 € = 81917' 010: 001 =— 879%0' 100:001 — 72942" 100:010 =— 97224". lagttagne Former: (010). (001). (110). (110). (100). abs vore 315232; Saltet krystalliserer i rødlige eller brungule, ofte temmelig store stribede Prismer, der hyppigt ere parallelt sammenvoxede til store Tavler. Krystallerne ere gjennemsigtige, dog gjennem- saaede med brunt Manganilte, der ved en Sønderdeling har ud- skilt sig under Saltets Krystallisation. Prismerne ere sædvanlig dannede af de i Ligevægt ud- viklede Pinakoider (001). (010) og ved Enderne begrændsede af det skraat paasatte Fladepar (110) eller af de med (010) .tauto- zonale Fladepar (110). (110j. (110), af hvilke Hemiprismet (110) stedse er fremherskende. Krystallerne ere sjældent udviklede ved begge Ender. Fladerne ere i Besiddelse af en stærk Glands; Saltet holder sig i nogen Tid uforandret i Luften, men sønderdeles dog efter længere Opbevaring under Udskilning af Manganilte eller Dannelse af Manganiforbindelser, som farve Krystallerne mørke. lagttagelser paa sex forskjellige Krystaller have givet føl- gende Kantvinkelværdier: 27 Antal af maalte mnme Krystaller. Kanter. Grændseværdier, == Middeltal. Beregnet. Gk 3-61 3% 1 ØL 2 010: 110 5 5 100: 110 2 REDE SN REE 36.0 36 6 100:: 010 1 1 — 82 29 82 36 100: 110 1 1 — est 0 31 31 010:110 1 1 — 51 17 5f 5 110:110 1 1 — 67 32 67 37 x010:001 6 7. "86 -51—87: 24 870 ” %001:110 5 GENERERE RA E2] 72 54 3 ODKFST00 FH -2 DEGEN 79232 TY 42 005110 xx 1 i — MMA T8WN7 Krystallerne ere i Besiddelse af fortrinlige Gjennemgange parallel (001) og (010). Hovedaxens Længde lod sig ikke bestemme, da der ikke paa Krystallerne forekom Flader, der samtidig skære denne og en af de andre ÅAxer. Linkplatonitrit. Zm Pt ANO, + 8H, 0. Triklinisk, fuldstændig isomorft med Koboltsaltet. lagitagne Former: (001). (010). (110). (110). (100). Krystallerne ere farveløse, gjennemsigtige — efter længere Tids Opbevaring dog hist og her plettede af dannet rødt Di- platonitrit — rhomboéderlignende "Kombinationer af Formerne (001). (010). (110) eller Kombinationer af det samlede Flade- komplex, fuldstændig af det isomorfe Mangansalts Habitus. Ligesom hos delte forekommer ogsåa her sædvanligvis Flade- parret (110). Krystallerne ere sjældent fuldstændig udviklede paa alle Sider. Fladerne ere glasglindsende, men ujævne og gjennemædte. Saltet er luftbestandigt, men efter længere Tids Henliggen dannes der dog paa Overfladen noget rødt Diplatonitrit. 28 Paa fire forskjellige Krystaller har jeg faaet følgende Kant- vinkel-Værdier; til Sammenligning har jeg vedføjet de for Kobolt- saltet beregnede Vinkler. Antal af maalte eee Ree mme Krystaller. Kanter. Grændseværdier. Middeltal. Beregnet. Mo? 22.5 3% "0 80 28) 1600 127 0 MEE 100:7110 2 2 BESES BEDS KDE og 35 27 010: 100 2 VE USR). GBA OLES LY 84 16 100: 110 i 1 ERE 32 13 31 55 010:001 2 SS BG AE 88-39 86920 86 56 001: 110 å KOST OT B4 2 707 57. 107-497 BOT OTEUD 100: 001 1 1 As c. 107 30 — 107 39 Anv EDEN OSSE ETS OMEN ASE Pag. 1. "Tab. I. Fig. 1—3 KEEL ÆN ORE EET SEN ere syre — 3. BUS BHÆN OS ne er Se GER DN 3 — — 4—6. RBB NOS EDITIONS SEER 5 = == TR OR ERIÆN OS KERNEN eee eee eRTe == 6-7 Fable — 9—12. SEP EEN Og; GE SAMI VDSAVEE, BSGESGEE I 0 — — 13—15. AG iePLANO SUNS OVE ty ES Doe =Hd0! NGSERDANOSERE ER SERENE DE =>" lle — — 46. PHAN OLESON oner te keel tele 13 HD ab REED BUENOS BED OT ses eee RAS — — -20—22. SEP ERN OS EISEAO SISONE ADS sn /6 >= ELV PBE BoEBRH ANNO 3 HO alder Fe —1419,. Tab iv .—=—=125732M CAPEANOSEE BES OS an alger mee son es gs il — FEST ODD) UDEBEAEN OSSE SOS See re ser == 00: — 550 CP ERENO SEES MOMS AVEIRER, =D == HE sg æSs9i Ni Pt 4ANO, + 8H,0 000004 Sols 20: — — 33. REP EAN OG ISU EO ERE eee — PR =— 5152: PAP LEN OT ES OND] AES UDE mt og .Videnslc. Selsle. Oversigt 1879. H Topsøe constr. If Bergh: lith Inst. Nid i i j "KLD. Vidensk. Selsk. Oversigt 1879. Tab.1l. Th.Berghs litt. Inst. Ves ig Å MAR ib K.D. Vidensk.Selsle. Oversigt 1879. Tab. IIl. "H. Topsée constr. Th-Bergh> lith. Inst. K.D. Videnste. Selsle. Oversigt 1879. Tab. IF Fig. 75. Fig. 31. Th.BerghS tith.Inst. 29 Thermochemiske Undersøgelser over Varmetoningen ved Svovlmetallernes Dannelse. Af Julius Thomsen. Etter at jeg havde sluttet mine Undersøgelser over Varme- toningen ved Dannelsen af Metallernes Chlor-, Brom- og Jod- forbindelser, deres Ilter og Salte, har jeg henvendt min Opmærk- somhed paa deres Svovlforbindelser. Idet jeg her forbigaaer den experimentale Undersøgelses Enkeltheder, med Hensyn |.til hvilke jeg maa henvise til de Afhandlinger, jeg lader tilflyde Udlandets videnskabelige Tidsskrifter, skal jeg indskrænke mig til at meddele de vigtigste numeriske Resultater, som denne Undersøgelse har givet, samt den theoretiske Betydning, som de frembyde, … Undersøgelsen omfatter Metallerne Kalium, Natrium, Lithium; Baryum, Strontium, Calcium, Magnium, Mangan, Jern,. Nikkel, Kobalt, Kadmium, Kobber, Bly, Thallium, Qvægsølv og Sølv, altsaa i Alt 17 Metaller; Hovedresultaterne ere indeholdte i den følgende Tabel. Tab. I. Svovlmetallernes Dannelsesvarme. a. I Vand opløselige Svovlmetaller. - Varme- ; £ Reaction. toning. Reaction. kakeg (K?, 8, AQ) 113260c€ | (K, $, H, Agq) 65100 (Na?, S, Aq) | 103970 (Na, 8, H, Aqg) 60450 (Za?, S$, Aqg) 115220 (21,5, H, Ag) 66030 (Ba, $, Aq) 107130 (Ba, $”, H?, Aq) 124160 (Sr, S, Aq) 106650 (Sr, S?, H?, Aq) 123680 (Ca, S, Ag! 98330 (Ca, S?, H?, Aq) 115360 (H?, 8, Aq) 9260 (Mg, 8?, H?, Aqg) 114800 | (NH, 8, H?, Aq) 23890 30 b. I Vand uopløselige Svovlmetaller. IL IEEE EET HT ER Reaction. | VLR | Reaction. Met r (Mn, 8,n H?0) 46370c (TI, 8) 21630e (Zn, $,n H? 0) 41550 (Pb?, S) 20400 (Cd, S,n H?0) 33950 (Cu?, S) 20240 (Fe, S,n H?0) 23750 (Hg, S) 16860 (Co, S, n H?0) 21710 (Ag?, S) 5310 (Ni, 8,n H?0) 19370 (H?, 8) 4510 Til Sammenligning har jeg i Tabellerne tillige optaget Svovlbrintens og Ammoniumgsulfhydratets Dannelsesvarme. Den første Del af Tab. I indeholder altsaa Varmetoningen ved Dannelsen af vandige Opløsninger af de til Alkalierne øg de alkaliske Jordarter svarende Svovlførbindelser og Sulfhydrater. "Den første Gruppe af disse Forbindelser, svarende til Formlen R?S, fremkommer vel ikke i fortyndede vandige Opløsninger, idet de adskilles til en Blanding af Hydrater og Sulfhydrater, men det er for mange Beregninger hensigtsmæssigt at have de tilsvarende Varmetoninger til Raadighed. Den anden Del af Tabellen indeholder Varmetoningen ved Dannelsen af de i Vand uopløselige Svovlmetaller; nogle af disse fældes i vandfri Til- stand, andre som Hydrater, for hvilke sidste den ubestemte Vandmængde er antydet ved Betegnelsen n H?0. En Sammenligning af Svovlmetallernes og de tilsvarende Ilters Dannelsesvarme viser,. at hin stedse er ringere end denne, d. v. s. Metallernes Affinitet til Svovl er ringere end deres Affinitet til Ilt. Forskjellen i Størrelsen af Varmetoningen ved Dannelsen af Alkalimetallernes og de alkaliske Jordarters Metallers Ilter og Svovlforbindelser i vandig Opløsning er en constant Størrelse ; den udgjør i Gjennemsnit 51270 for Substitution af et Svovl- atom ved Ilt. Man finder f. Ex.: (K?, O, Ag) — (K?, 5, Aq) = 164560 — 113260 = 51300 (K, O, H, 44) — (K, S, H, Aq) = 116460 — 65100 = 51360 (Ca,0?,H?,Aq) — (Ca, S?, H?, Aq) = 217820 — 115360 — 102460. 31 Denne constante Forskjel er en nødvendig Følge af Alkaliernes og de alkaliske Jordarters ligestore Neutralisationsvarme, hvilket nærmere fremgaar af følgende Exempler: (X2 0Ag, SH? Ag)=>(K? ,8,Ag) — (K2,0,A9) + (H?,0)—(8,H?,Aq) (KOH 49, SH? Ag) — (K, S, H, Aq) — (K, O, H, Ag) + (H?, 0) — (5, H?, 4q). Da nu 1 og 2 Mol. Kalihydrat ifølge mine tidligere publi- cerede Undersøgelser give den samme Varmemængde med 1 Mol. Svovlbrinte, har venstre Side af de .to Ligninger samme Værdi, og følgelig er den paa højre Side staaende Differens ogsaa lige stor for begge Ligninger. Ligesaa haves (Ca OQ? H? Aq,2S H? Aq) = (Ca, S?, H?, Aq) — (Ca, O?, H?, Ag) + 2(H?, 0) — 2(S, H?, Ag); da i dette Tilfælde den venstre Side af Ligningen indeholder Neutralisationsvarmen- for 2 Mol. Svovlbrinte, bliver ogsaa den søgte Differens paa højre Side dobbelt saa stor som i de fore- gaaende Tilfælde, svarende til en Substitution af 2 Atomer Ilt for 2 Atomer Svovl. Alkaliernes og de alkaliske Jordarters ligestore Neutralisatiomsvarme betinger ogsaa en constant Differens i Varmetoningen ved Dannelsen af disse Metallers Ilter, Chlor-, Brom- og Jodforbindelser i vandig Opløsning; betegnes ved Q Dannelsesvarmen for en af disse Baser i vandig Opløsning, da haves (Å, Cl2, Aq) — Q + 37760: (£, Br?, Aq) = Q + 15900 (RB, J?, Agy —= Q — 14660 (Rk, O, Aq) = Q (RB, S, Ag) == Q— 51300. Ved Hjælp af disse Talstørrelser kan Svovlthalliums Opløsningsvarme beregnes, medens den paa Grund af For- 32 bindelsens Uopløselighed i Vand ikke lader sig directe maale. Thalliumoxydulhydratet forholder sig. efter mine publicerede Undersøgelser ganske som Kalihydrat med Hydroxylsyrerne, d.v.s. Neutralisationsvarmen er den samme, naar Saltene ere opløselige i Vand. Ved Reaction af Brintesyrerne paa Thallium- oxydulhydrat opstaaer imidlertid uopløselige eller tungt opløselige Forbindelser; Neutralisationsvarmen eller rettere Reactionsvarmen er derfor med; Hensyn til Brintesyrerne større for Thallium end for Kalium.. Naar en Opløsning af Thalliumoxydul fældes med Chlorbrintesyre, er Varmetoningen ved den fuldstændige Fældning 47720, me:ens Neutralisationsvarmen for en Opløsning af Kali- hydrat kun er 27500. Chlorthalliums Opløsningsvarme er imidlertid efter mine directe Maalinger — 20200, og altsaa vilde Neutralisationsvarmen for Thalliumoxydul og Chlorbrinte i vandig Opløsning være 275208, dersom der ikke dannes noget Bundfald af 7%,C1,; d.v.s. Neutralisationsvarmen bliver da den samme som for Kalihydrat. Den større Varmetoning, som Thal- liumoxydulhydrat viser is Sammenligning med Kalihydrat, naar det reagerer paa Chlor-, Brom-, Jod- eller Svovlbrintesyre, hidrører altsaa fra Thalliumforbindelsens Præcipitationsvarme. Efter de ovenfor opstillede Formler vilde derfor Varmetoningen ved Dannelsen af en vandig Opløsning af Svovlthallium være Q — 51300, naar Q betegner Dannelsesvarmen for Thallium- oxydul i vandig Opløsning. Da nu. QTEK OFA DEER 39160 vilde Varmetoningen ved Dannelsen af Svovlthallium i vandig Opløsning. være (77; S, Aq) == 12140. Denne Reaction kan nu opløses paa følgende Maade: (7/2, S) + (7128, Ag) = (T12,8, Ag), og da ifølge mine ovennævnte Forsøg (772Sy —< 21630, bliver Opløsningsvarmen for.Svovlthallium (T22 S, Aq). == — 33770. Paa samme Maade findes Opløsningsvarmen for Brom- og R Jodthallium, og Thalliumforbindelsernes Opløsningsvarme bliver da efter de af mig her og tidligere meddelte Data: 7250 Aj N == — "Big Øs (TS AG TAST O (T1? Cl2, Aq) = — 20200 (TI? Br?, Aq) = — 27500 (PET TAN SS STOD. Varmeabsorptionen ved disse Forbindelsers Opløsning i Vand stiger altsaa med Forbindelsens Tungopløselighed. Medens de i Vand opløselige Svovlmetallers Dannelsesvarme stedse overskrides af Ilternes med en constant Størrelse, finder ingen saadan constant Differens Sted for de i Vand uopløse- lige Svovlmetaller og deres tilsvarende Ilter; Differensen varierer fra 484006 for Mangan til 590 for Sølv. Derimod iagttager man det ejendommelige Phænomen, at Svovl- metallernes Dannelsesvarme synes at være et Sub- multiplum af de tilsvarende Ilters. I den efterfølgende — Tabel har jeg sammenstillet de fornødne Talsførrelser til Iagt- tagelse af dette Forhold. Tab. Il. Sammenstilling af Ilternes og Svovl- metallernes Dannelsesvarme. R (RB, 0,1 H?0) 2 | mors — | Bro (B,8,m H?0) Fe 68280e = 3. 22760c ET TR Ea De NR 23750e Ni 60840 — 3.20280 19370 Co 63400 = 3. 21133 21710 Mn 94770 = 2. 47385 46370 Zn 82680 — 2. 41340 41550 Cd 65680 — 2. 32840 33950 Til? 42240 — 2.21120 21630 Cu? 4 40810 = 2. 20405 20240 HH 30660 = 2. 15330 16860 Ag? 5900 = 1. 5900 5310 Pb 50300 =/». 20120 20400 Oversigt over d. K. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1879. 3 5 nås 82» nere sl Ar ves Saly dr "Behar, eee CT TOLD TOM gs nl Uh me NØ "frie, og m og mn her altsaa Nul. De SE Forbindelser ere Be holdige; men det er ikke afgjort, at de indeholde en ligestor Vandmængde. Om nu Svovlmetallernes Dannelsesvarme i Virkeligheden skal være et Submultiplum af Ilternes, eller om denne tilsyne= É: ladende Overensstemmelse kun er en Tilfældighed, er et Spørgs- maal, som indtil videre ikke kan besvares; men jeg har dog ON antaget det for hensigtsmæssigt at gjøre opmærksom paa en ag saadan Mulighed. i Ek: Svovlbrintens Forhold til Metalopløsninger. Svovl- 6: brinte benyttes som bekjendt ved analytiske Arbejder til Adskillelse Be: af Metallerne, idet nogle Metaller fældes af Svovlbrinte i en sur gg Opløsning, og af disse nogle kun, naar den frie Syre hører til de svage Syrers Gruppe, saasom Eddikesyre og Melkesyre, medens sees 55: atter andre Metaller slet ikke fældes af Svovlbrinte i sure Op- løsninger, og endelig blive enkelte af de i sure Opløsninger fældede Svovlmetaller, atter adskilte af mere concentrerede Syrer. Disse Phænomener staa i et nøje Sammenhæng med Svovl- gå metallernes Dannelsesvarme. For at kunne faa et samlet Billede over disse Phænomener er det hensigtsmæssigt at beregne Varmetoningen for en Ad i: skillelse af de salpetersure Salte ved Svovlbrinte, thi disse Salte ere alle opløselige i Vand. Varmetoningen kan udtrykkes paa følgende Maade: É (BN? 06 Ag, SH? Agq) = (BR, 8) — (R, 0, N?05 Aq) + (H?, då — (H?, $, Ag), æn NAS: cf i idet Svovlmetallets mulige Vandmængde er udeladt i Formlen. zæ Værdien af Leddene paa højre Side af Lighedstegnet ere alle i bekjendte ifølge mine Undersøgelser. Differensen imellem de tvende sidste Led er 68360. — 9260: =— 59100, og i den følgende Tabel har jeg angivet Værdien af de øvrige heel SIGER pl aL SEERE on ESTERE SES ESS É RENTE ae Be: RS se 30) SER od 8%: g : Hur gØr . i Få å "Led tillige med den af Beregningen følgende Varmetoning for VM Ned " den søgte Reaction (BR N?0% Ag, S H? A4). 1 ned Tab. III. Varmetoningen ved Adskillelse af de salpetersure Salte ved Svovlbrinte i vandig Opløsning. (2, S$,n H?0) (R.OFNEOAq) (RN?0f Aq, S H? Ag) 46370 117670 — 12200e Fe 23750 89620 — 6770 | Ni 19370 83370 — 4900 3 Co 21710 84490 — 3680 AN Zn 41550 102510 — 1860 Cd 33950 86000 + 7050 Pb 20400 68070 + 11430 TU? 21630 66540 + 14190 Cu 9730 52410 + 16420 Fw 16860 37320 + 38640 F- 49? 5310 16780 + 47630 i Af Tallene i den sidste Spalte ses, at Varmetoningen ved …— Adskillelse af de salpetersure Salte ved Svovlbrinte i vandig SØ Opløsning vilde være negativ for Mn, Fe, NY, Co og Zm, derimod positiv for) Cd, Pb, 72, On, VHg08--Ags 5 Da En SÅ chemiske Reactioner i vandige Opløsninger i Reglen kun fore- sg gaa, naar Processen vilde være ledsaget af en Varmeudvikling, — skulde altsaa efter Tabellen kun de sidstnævnte 6 Metaller fældes v De - — af Svovlbrinte, de 5 førstnævnte derimod ikke, hvilket ganske K> stemmer med Erfaringen. 5 Et Overskud af fortyndet Syre ændrer ikke Varmetoningen, … naar ingen RØReaction finder Sted imellem den frie Syre og — Saltet. i É Varmetoningen ved Adskillelsen af vandige Opløsninger af Es: Chlor-, Brom- og Jodforbindelser eller af andre Salte, hvis sær — Neutralisationsvarme er lig Salpetersyrens, vilde blive netop E — ligestor med den for de salpetersure Salte fundne. Derimod å " bliver Varmeloningen 3500? lavere ved Adskillelsen af de svovl- sure Salte med Svovlbrinte, da Svovlsyrens Neutralisationsvarm me er saameget større end Salpetersyrens; men derved foran drik dog ikke Varmetoningens positive eller negative Charakter, og. Fældningen af Metalsalte ved Svovlbrinte foregaar derfor i al væsentligt paa samme Maade i SYONIEREGS salpetersure og salt- sure Opløsninger. Ea Naar det derimod er en svagere Syre, som er i Overskud, va ku ; f. Ex. Eddikesyre, hvis Neutralisationsvarme for disse Baser E:- er omtrent 2000 ringere end Salpetersyrens, vil Varmetoningen Rn ved Svovlbrintens Reaction blive omtrent 2000 højere, end RR naar Salpetersyren er tilstede i fri Tilstand. Men derved E. skifter Varmetoningen Charakter for Zinkens Ved- Er: kommende, den bliver positiv, og Erfaringen viser ogsaa, at ad Zinksalte i eddikesur Opløsning fældes af Svovlbrinte. E ; De ovenfor angivne Tal gjælde kun for Svovlbrintens nm Reaction paa Metaller i svagt sure Opløsninger. Er Syren TÅ derimod mere concentreret, vil Varmetoningen forandres og g $ kr. sa omtrent blive saameget lavere som Værdien af den Varmemængde, r "Så der kunde fremtræde ved en stærk Fortynding af to Ægyvi- == valenter Syre af den foreliggende Concentration. Dette udøver nu ikke nogen væsentlig Indflydelse paa Reactionen ved Tilstede- værelse af Eddikesyre; thi denne giver ved Fortynding med i: Vand kun en meget ringe Varmetoning; men for Chlorbrinte=- —= syre og Svovlsyre er den meget betydelig, og Varmetoningen kan derfor ogsaa i nogle Tilfælde forandre Charakteer CE SÅ gaa fra positiv til negativ. Iblandt de her omtalte Metaller er dette Tilfældet for Kadmiumets Vedkommende, og dette er Grunden til, at Kadmium ikke fældes i Vædsker, som indeell i holde megen fri Svovlsyre eller Chlorbrintesyre, og at Svovl= kadmium adskilles af stærke Syrer, medens det dannes, naar å Opløsningen kun er svagt sur. = Svovlbrintens Forhold til Metalopløsningerne og Svovl- 3 metallernes Forhold til Syrerne staa saaledes i den nøjeste — Overensstemmelse med de til disse Reactioner svarende Varme- " toninger. Fe . . . . ges > Varmetoningen ved Indvirkning af Svovlbrinte " paa Metalilterne kan let beregnes af de Værdier, som findes — i Tabel Ill sidste Spalte; thi den fremgaar, naar man fra disse j ket Så Værdier drager de Varmetoninger, som svare til de vedkommende "Sig Basers Neutralisation med Salpetersyre; man har nemlig nå HON? 05 Agq) +(BN” 08A9;S' 5240) = (RO; S'H?VAg): ' l den følgende Tabel har jeg sammenstillet de saaledes — beregnede Værdier; nogle af disse Reactioner have allerede tidligere været undersøgte af Favre og Silbermann (Ånn. chim. phys. [3] 37, 456 ff.) og Berthelot (Compt. rend. 78, i: 1175); de af disse Forskere fundne Talstørrelser har jeg til —… Sammenligning optaget i Tabellen. SÅ Tab. IV. Varmetoning ved Metalilternes Adskillelse E— af Svovlbrintevand. I I Reaction. Thomsen. | SSBs SÅ | Berthelot. 1 (MnO0? H?,S H? Agq) 10700 | 10200e Øg (Fe 0? H?,8S H? Ag) 14570 185300 14600 k: (Ni: 0? H?, S H? Aq) 18630 — 07 (Co 0? H?, S H? Ag) 17410 = ku. må (Zm 0? H?, 8 H? Aq) 17970 15670 19200 E (Cd 0? H?, S H? Aq) 27370 ii eg (Pb, 0, S H” Aq) 29200 22350 26600 (Cu, O, S H? Ag) 31670 32850 31600 (Hg 0, S H? Ag) 45300 ne 48700 (712 0,8 H? Ag) 38490 = = (Cu? 0, S H? Aq) 38530 ze =s (Ag? 0, SH? Aq) 58510 57520 55800 E: Af disse tolv Reactioner har Berthelot undersøgt syv; tre ze «af hans Værdier (Mn, Fe og Cu) stemme overens med mine, > for de fire andre træffer man større Forskjel; med Hensyn til i: — de fem Metaller Ni, Co, Cd, Tl og Cu (som Cu,0) foreligger … der ingen ældre Undersøgelser. De almindelige Resultater, som KN 2 / AS SAN SEERE TEE NEDRE Er NERE ZA e er Es ig i Sr ÉN AX v "Berthelot drager af sine Undersøgelser, stemme i Hovedsagen, saavidt hans mere begrændsede Undersøgelse strækker til, med na de Resultater, som jeg har udledet af Tab. Ill. % De i Tab. IV indeholdte Værdier kunne ikké directe sammen- lignes med andre Syrers Neutralisationsvarme, thi de dannede Be | Producter ere alle uopløselige i Vand, og Varmetoningen for- øges derfor med Forbindelsens Præcipitationsvarme. At denne kan være meget betydelig, fremgaar af den ovenfor foretagne Beregning af Svovlthalliums Opløsningsvarme, som gav Resul- tatet — 33770, og Varmetoningen ved Reaction af Svovlbrintevand påa en Opløsning af Thalliumoxydul bliver derfor 33770? større, end den vilde være, dersom Svovilthallium var opløseligt i Vand. Tillæg. Magnium- og Zinksulfhydrat. Allerede for 8 Aar siden har jeg meddelt den Iagttagelse, at en Opløsning af Magniumsulfhydrat, Mg S? H?, meget let kan tilvirkes ved dobbelt Decomposition af Magniumsulfat og Bariumsulfhydrat i passende concentrerede Opløsninger (Ber. Berl. chem. Ges. 3, 193); den fra det dannede Bariumsulfat fra= skilte Opløsning indeholder Magniumsulfhydrat. Da Magniumiltet i thermisk Henseende fuldstændigt slutter sig til Alkalierne og de alkaliske Jordarter, maatte det have Interesse at faa Dannelsen af Magniumsulfhydrat thermisk … undersøgt. Jeg adskilte derfor en Opløsning af Magniumsulfat i Calorimetret med en Opløsning af Natriumsulfhydrat; Opløs- ningerne havde følgende Styrke: Mg SO, + 400H, 0 og 2NaSH DE + 4005, O. Ved en Blanding af æqvivalente Mængder af disse J to Vædsker danner sig intet Bundfald, og Blandingen indeholder Magniumsulfhydrat og Natriumsulfat. Opløsningen forandrer sig ikke ved Henstand, men giver saavel med Syrer som med Alkalier et Bundfald. Udsat for Luften decomponeres den hurtig paa Overfladen, der derved dækkes med en sammenhængende, tynd Hinde, som tildels beskytter Vædsken mod yderligere Adskillelse. ER | 5. Reactionen imellem de tvende Opløsninger ledsages af en — Varmetoning af 3606; da nu Reactionen kan opløses paa føl- E.. gende Maade: Br (Mg SO! Aqg, 2Na SH Agq) — E (Mg 0? H?, 28H? Agq) + (2Na OH Ag, SO? Aq) ig — (Mg 0? H, 803 Ag) — YNa O H Ag, SH? Ag), za og da af disse 5 Varmetoninger de 4 ere bekjendte efter mine E Forsøg, følger for den dte gg (Mg 0? H?,28 H? Aq) = 15680e, ; Af mine tidligere bekjendtgjorte Forsøg er Neutralisationsvarmen — for Baryt og Natronhydrat ir (Ba O? H? Ag, 28SH? Agq) = 15748€ Er (Na? Q? H? Ag, 28H? Ag) =— 15476. Neutralisationsvarmen for Magnesiahydrat og de i Vand opløste Alkalier og alkaliske Jordarter er — altsaa ligestor; thi allerede tidligere har jeg eftervist, at —… dette Forhold finder Sted ligeoverfor Svovlsyre, Salpetersyre, " Chlorbrintesyre og Svovlundersyre. Da Magnesiahydratet i disse …— Reactioner optræder som et fast Legeme, medens de øvrige —……… Hydrater ere tilstede som Opløsninger, er man vel berettiget til EY at drage den Slutning, at Opløsningsvarmen for Magnesia- y hydrat er Nul, hvilket jeg allerede i en tidligere Afhandling k- har antydet. AR Zinksulfhydrat. Naar en Opløsning af Zinksulfat blandes Så med en æqvivalent Mængde af en Opløsning af Na? S Ag, op- …… staar et Bundfald, som indeholder den hele Zink- og Svovl- — er rimeligvis Svovlzink. Naar en Opløsning af Zinksulfat blandes 3 med en æqvivalent Mængde af opløst Natriumsulfhydrat, dannes Q ligeledes et Bundfald, som indeholder den hele Zinkmængde, g medens Opløsningen bliver svagt sur; Bundfaldet er rimelig- HE: vis Zinksulfhydrat. Naar endelig Zinksulfatopløsningen mængde, samt en neutral Opløsning af Natriumsulfat; Bundfaldet … blandes med sit dobbelte Æqvivalent af Natriumsulf- — hydratopløsningen, dannes intet Bundfald. Opløsningen 40 er klar eller svagt opaliserende; den giver saavel med Syrer som med Alkalier et Bundfald, som sandsynligvis er Zinksulf- hydrat. Ved Henstand adskilles Opløsningen efter nogle Timers Forløb, idet der danner sig et slimet Bundfald, som ved Op- varmning af Vædsken atter opløser sig. Zinksulfatopløsningens Forhold overfor Natriumsulfhydrat ligner altsaa ganske dens Forhold overfor Natronhydrat; tbi en æqvivalent Mængde Natronhydrat fælder Zinkopløsningen fuld- stændig, medens et Overskud af Natronhydrat giver en klar Opløsning, som indeholder Zinkiltenatronhydrat; Zinkiltehydrat opløser sig altsaa i Natronhydrat ligesom Zinksulfhydrat i Natriumsulfhydrat. En Undersøgelse i Calorimetret af disse Reactioner viste, at Opløsningen af Zioksulfhydrat i Natriumsulfhydrat er ledsaget af en svag Varmeudvikling (840%), ligesom ogsaa Zinkiltebydrat opløser sig i Natronhydrat med en svag Varmeudvikling. Universitetets chemiske Laboratorium, November 1878. Om Elektricitetens Forplantning. Af E. Professor, Dr. L. Lorenz. g ' de: : A De: vil næppe være undgaaet deres Opmærksomhed, som have R så beskjæftiget sig med Undersøgelser over Elektricitetens Bevægelse, SKØR . É at vi ingen Forsøg have over Forplantningen af periodiske elek- er, triske Strømme i Traadledninger, som kunne siges at være i rr .Yr fuld Overensstemmelse med Theorien. Efter at Hr. Feddersen ved sine smukke Forsøg over den elektriske Flaskeudladning") É experimentalt havde paavist og ved en Række Maalinger nær- mere kvantitativt bestemt den allerede af W. Thomson”) ad theoretisk Vej udledede oscillerende Udladning, som under visse Betingelser kan indtræde, var herved tilvejebragt et godt Ma- teriale, som ogsaa kort efter blev theoretisk behandlet af Kirch- E hoff%), Hertil egnede disse Forsøg sig i fortrinlig Grad, og i det hele taget bestod Theorien denne Prøve godt. Kun i én …… Henseende var der en fremtrædende Uoverensstemmelse, idet den iagttagne Varighed af de enkelte Oscillationer ikke stemmede overens med den beregnede og var gjennemgaaende omtrent Ø … dobbelt saa stor. Vel indleder Kirchhoff sin Beregning med den SS å Bemærkning, at den mangelfulde Kundskab, vi have om de Be- … tingelser, hvorunder den elektriske Gnist kommer i Stand og i vedligeholdes, er en væsentlig Hindring for Opstillingen af en å " stræng Theori af en Leydnerflaskes Udladningsstrøm, men det 1) Pogg. Ann. Bd. 113, S. 437 og Bd. 116, S. 132. 2) Phil. Mag. V, 1853, S. 393. 3) Pogg. Ann. Bd. 121, S. 551. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1879. ”. Vee åd AR WB furdelende Virkning af den omgivende statiske Elektricitet og fremgik af selve Forsøgene, at Slagvidden eller Ladningens Stør- relse ingen kjendelig Indflydelse havde paa Oscillationsvarig- heden, hvoraf syntes at følge, al vi overhovedet i Gnisten ikke vilde kunne finde Aarsagerne til Uoverensstemmelserne. At de ejendommelige Forhold i selve Gnisten i det mindste ikke kunne bevirke en Forøgelse af Oscillationsvarigheden, tror "jeg sikkert fremgaar af Theorien. Jeg skal med Hensyn til aette Punkt kun bemærke, at naar man tager i Betragtning, at Gnisten efter at være udslukket i hver enkelt Oscillation kun kan fremkomme igjen ved en vis Potentialforskjel paa Afbrydel- sesstedet, saa vil man finde en kortere og ikke en længere Oscillationstid. Ogsaa vilde Hensynet til de ved. Gnisten op- staaede Edlund'ske Disjunktionssitrømme medføre en Korrektion i samme Retning. Lige saa lidt som Theorien har fundet en fuld Stadfæstelse ved de nævnte Udladningsforsøg, lige saa lidt kan dette siges at være Tilfældet ved alle de Forsøg, som have været anstillede paa Telegraftraade over Elektricitetens Forplantningshastighed. Grunden hertil kan vel søges deri, at lagttagerne ikke have taget og tildels heller ikke have kunnet tage de forskjellige Momenter, hvoraf Forplantningshastigheden her væsentlig afhænger, med i Betragtning; men Resultatet er dog, at vi forgæves se os om efter Erfaringsbeviser for den fulde Rigtighed af Theorien over- alt, hvor denne skal anvendes paa de meget hurtige Bevægelser af Elektriciteten, hvorom der her er Tale, medens de Uoverens- stemmelser, som foreligge, blive staaende som en vedvarende Advarsel for os ved alle vore theoretiske elektriske Undersøgelser. Der freinstiller sig da først det Spørgsmaal, paa hvilket Punkt en Modifikation af den af Videnskaben antagne Theori endnu kan tænkes mulig. Theorien gaar ud paa, at den i et givet Punkt tilstedeværende Strømtæthed er proportional med den elektromotoriske Kraft sammesteds. Denne Kraft antages endvidere altid at kunne henføres til to Aarsager, næmlig til den den inducerende Virkning af de omgivende elektriske Strømme og Magneter. Hvad den første angaar, maa de simple Love, den følger, betragtes som fuldkommen sikkert begrundede, navnlig efter at man har lært at tage Hensyn til den fra indre ledende Partikler hidrørende forskjellige Fordelingsevne hos de forskjellige Isolatorer. Med Hensyn til Loven for Induktionen kan der vel endnu herske Tvivl angaaende Virkningerne af de enkelte Strømelementer for sig, men praktisk bliver det alene Virkninogerne af sluttede Strømkredse, hvorpaa det fornemmelig kommer an, og Lovene for saadanne Strømmes Induktion maa vi i det mindste i det væsentlige betragte som fast begrundede. Vel er det muligt, at disse Love maa modificeres og udvides, naar Talen er om saadanne Strømme, der kunne vexle saa hur- tig som Lysets Svingninger, næmlig Billioner Gange i Sekundet, og jeg har tidligere selv forsøgt!) at indføre en saadan Modi- fikation, men denne bliver, i det mindste saaledes som den har været bestemt af mig, endnu uden kjendelig Indflydelse selv paa Strømme, som vexle nogle Millioner Gange i Sekundet. Men naar Theorien for de paa Afstand virkende inducerende Kræfter, i det mindste for de her betragtede Tilfælde, maa be- tragtes som rigtig, saa bliver der endnu kun det Spørgsmaal tilbage, om Elektricitetens Bevægelse alene er afhængig af disse Afstandskræfter, saaledes at de i et givet Punkt tilstedeværende Strømforandringer ikke komme til at udøve nogen umiddelbar elektromotorisk Virkning i selve Punktet. Dette Spørgsmaal er heller ikke fremmed for Videnskaben. W. Weber?) og Lor- berg”) have saaledes nærmere undersøgt Konsekvenserne af den Antagelse, at Elektriciteten er i Besiddelse af Masse og Inerti, hvorved et af Afstandskræfterne uafhængigt Led kommer til at indgaa i Ligningerne for Elektricitetens Bevægelse. Vi ville her 1) Oversigt over d. K. D. V. Selsk. Forh. 1867, S. 1. 2) Abh. der såchs. Ges. d. Wiss. IX, 1864, S. 573. 3) Borchard's Journal Bd. 71, S. 53. A+ mn es KER RÅ simpelt hen kun antage Muligheden af et saadant af Strøm- forandringen i det betragtede Punkt afhængigt Led, uden at vi behøve nærmere at gåa ind paa at undersøge, hvad de mulige fysiske Aarsager kunne være hertil. Ved Opstillingen af Ligningerne for Elektricitetens Bevægelse i Traadledninger ville vi først betragte det Tilfælde, at Strøm- styrken vel er afhængig af Tiden, men i ethvert Øjeblik er ens overalt i Ledningen. Dette Tilfælde omfatter i Virkeligheden saa at sige alle Laboratorieforsøg, hvilket saa vel fremgaar af Forsøg af Weber") som af Kirchhofffs Beregning af de Fed- dersen'ske Forsøg. Denne Beregning viste sig i denne Henseende i god Overensstemmelse med Forsøgene, og som Resultat kan til Exempel anføres, at selv ved 100000 Oscillationer i Sekundet vilde for en 100” lang Traad den antagne Forudsætning kun medføre en Fejl af omtrent "/25 Procent i den beregnede Oscil- lationstid. I det betragtede Tilfælde vil nu Elektricitetens Bevægelse være at bestemme af Ligningen SE ESS 3 SAREEN (1) hvor r er hele Traadens Ledningsmodstand, z Strømstyrken, V den elektrostatiske Potentialforskjel for Traadens to Ende- di ; É ; punkter og — gr den tilsvarende, fra Strømforandringen hid- rørende, elektrodynamiske Potentialforskjel. Denne sidste er den over hele Ledningen udstrakte Sum af alle de i ethvert Element af Traaden i dennes Retning opstaaede elektromotoriske Kræfter, for saa vidt disse hidrøre fra de dels i Elementet selv dels i den øvrige Ledning tilstedeværende Strømforandringer, Hvad Virkningerne af Strømforandringerne i selve Elementet angaar, kunne de kun afhænge af Forandringen af Strømtæt- heden, og maa derfor blive ens for alle Traadens Elementer. 1) Abh. der såchs. Ges. d. Wiss. IX, 1864, S. 573. Ex 5 in "VER din y 2 y frrigt antage vi for Simpelheds Skyld, at denne ved Strøm fore … Konstant. — miske Konstant. - tater. andringen i selve Elementet opstaaede elektromotoriske Kraft er >. lige som de øvrige inducerende elektromotoriske Kræfter pro- br: portional med den første Differentialkvotient af Strømstyrken — med Hensyn til Tiden z. — mamiske Konstant», vil altsaa blive en Sum af to Addender, . hvoraf den ene, Konstanten C, den wvelektrody- som jeg vil kalde Induktionskonstanten og betegne ved C', alene er afhængig af de inducerende, paa Afstand virkende Kræfter, og beregnes paa sædvanlig Maade, medens den anden vil kunne udtrykkes ved fe, hvor Z beteg- ner Traadens Længde, ø dens Gjennemsnit og D en ubekjendt Man vil altsaa have SA, Va de, ben en No ES SRAR En experimental Bestemmelse af en Lednings elektrodyna- omiske Konstant kan opnaas ved Maalingen af den ved en elek- trisk Strøms Aabning eller Slutning opstaaede Extrastrøm i Ledningen. De første Forsøg paa en kvantitativ Bestemmelse af Extrastrømmen skyldes Hr. Edlund!). Senere have Rijke?) og flere andre Fysikere beskjæftiget sig med den samme Op- gave, uden at det dog hidtil er lykkedes ad denne Vej at opnaa en blot nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af den elektrodyna- Ogsaa andre, mere middelbare Bestemmelser, for Exempel af Varmeudviklingen ved Flaskeudladninger igjennem forgrenede Ledninger, have kun ført til utilfredsstillende Resul- Er Saaledes finde vi i Knochenhauers Længde», Bd: S8161. Bd. 102, S. 481. Bd. 130, S. 439. Bd. 141, S. 596. 1) Pogg. Ann. 2?) Pogg. Ann. 3) Pogg. Ann. 4) Pogg. Ann. «ækvivalente der saaledes som Feddersen rigtig har paavist?), kan betragtes som et relativt Udtryk for Lederens elektrodynamiske —… Konstant, Afvigelser af 16 Procent fra Theorien 7"). | 46 Mine første Bestræbelser gik derfor ud paa at udfinde en Methode til en nøjagtig Bestemmelse af den elektrodynamiske Konstant. Naar man anstiller Forsøg efter den Wheatstone'ske Methode over to Traadledningers relative elektriske Lednings- modstand, vil man undertiden have Lejlighed til at iagttage, at det i Broen indskudte Galvanometer gjør Udslag til modsatte Sider ved Strømmens Aabning og Slutning, naar det ved ved- varende Strøm intet Udslag viser. Disse Virkninger paa Gal- vanometernaalen hidrøre fra de i de to Grene opstaaede Extra- strømme, og de ere ogsaa benyttede af Hr. Herwig") til Iagt- tagelse af Extrastrømmene i Jernstænger. Forsøgene kunde anstilles saaledes, at Virkningerne påa Galvanometernaalen af Extrastrømmene i de to Grene bleve kompenserede, idet man i den ene af de to Grene, . hvori Extrastrømmen viste sig stærkest, indskød en større Modstand, indtil Galvanometret forblev i Ro ved Strømmens ÅAabning og Slutning. Er da Forholdet imellem de to Grenes Lednings- modstande som m til 1, saa forholde Strømintensiteterne i de to Grene sig som 1 til m. Disse forskjellige Strømme ville nu frembringe to Extrastrømme med lige store elektromotoriske Kræfter; ved samme Strømstyrke i de to Grene vilde altsaa Extrastrømmenes elektromotoriske Kræfter forholde sig som m til 1, og dette maa saaledes være Forholdet imellem de to Grenes elektrodynamiske Konstanter. Vel opstaar der ogsaa i selve Maaletraadens to Grene Extrastrømme, men disse vilde i det givne Tilfælde ligeledes kompensere hinanden, da begge disse Grenes elektrodynamiske Konstanter i det mindste yderst nær forholde sig som Grenenes Længder, det vil sige, som m til 1. Der er imidlertid den væsentlige Hindring for at udføre endog blot nogenlunde nøjagtige Maalinger efter denne Methode, at det ikke er muligt at faa et til dette Brug tilstrækkelig føl- somt Galvanometer. Men maar man i Stedet for et Galvano- 1) Pogg. Ann. Bd, 153, S. 115. meter indskyder en Telefon i Broen, saa bliver det muligt gjennem denne at iagttage endog de allersvageste momentane Extrastrømme, naar der hersker fuldkommen Stilhed i lagttagel- seslokalet, og Methoden lader da intet tilbage at ønske baade i Henseende til Simpelhed og til Nøjagtighed. Ved alle de følgende Maalinger har jeg benyttet mig af en Telefon med kort, tyk Traad. Fra en sædvanlig Telefon blev Traadrullen borttagen, og i det Sted blev Magnetens Endestykke omviklet med en 3 til 4 Meter lang, Yomm tyk, overspunden Kobbertraad. Dennes Ender bleve forbundne med to til Maale- traaden loddede Kobbertraade. Som Strømgiver benyttedes i heg- len et enkelt Leclanché's Element, undertiden et Daniell's, saa at Strømmen altid var saa svag, at man ikke behøvede at be- frygte nogen Unøjagtighed, hidrørende fra Ledningens Opvarm- ning. Elementets ene Pol blev altsaa forbunden med de to Traadledninger, hvis elektrodynamiske Konstanter skulde sam- menlignes, og disse to Ledninger førtes til de to Ender af Maaletraaden, en 0,57" tyk, 0,8" lang Nysølvtraad. I den ene af de to Ledninger blev endvidere indskudt en 0,25"" tyk Nysølv- traad, som kunde forlænges og forkortes efter Behag. Den med Maaletraaden forbundne Telefon blev holdt til Øret, medens en med det galvaniske Elements anden Pol forbunden Kobbertraad, som jeg vil kalde Føletraaden, førtes hen over Maaletraaden. Undertiden var der ogsaa til nærmere Orientering indskudt i Broen et Galvanometer ved Siden af Telefonen. Naar der var en større Forskjel imellem de to Ledningers elektrodynamiske Konstanter, saa hørtes en stærk Lyd i Tele- fonen ved enhver Bevægelse af Føletraaden hen over Maale- traaden, og der kunde ofte ikke engang spores noget Minimum paa det Punkt, hvor Galvanometret intet Udslag viste. Forøgedes nu Modstanden i den Gren, hvor Extrastrømmen var stærkest, idet den indskudte tynde Nysølvstraad her blev forlænget, saa fremtraadte snart et tydeligt Minimum, og lidt efter lidt gik ved yderligere Forlængelse af Nysølvtraaden dette Minimum af Lyd tes - 48 over til fuldstændig Tavshed. Dette «døde Punkt» paa Maale- traaden, hvor en Berøring af Føletraaden (helst med Spidsen af den) slet ingen Lyd frembringer i Telefonen, er meget karak- teristisk og skarpt markeret. Naar dette Punkt er fundet, er- holdes Forholdet imellem de elektrodynamiske Konstanter for de to Ledninger, hertil medregnet den indskudte Nysølvtraad, af Forholdet imellem Afstandene fra det døde Punkt til de med Telefonen forbundne to Punkter af Maaletraaden. Flere fore- løbige, til forskjellige Tider anstillede Forsøg med de samme Ledninger gave Resultater, hvis indbyrdes Afvigelser kun beløbe sig til en Brøkdel af en Procent. Den samme Methode fører ogsaa til en absolut Bestem- melse af den elektrodynamiske Konstant, naar man gaar ud fra, at de inducerende Virkninger, som to Strømledninger udøve paa hinanden indbyrdes, hvorved alene de paa Afstand virkende Kræfter komme i Betragtning, lade sig beregne ved den sæd- vanlige Theori. Man kan for Exempel lade den ene af de to Ledninger bestaa af to nær ved hinanden anbragte Traadruller og udføre to Forsøg saaledes, at Strømmen i det ene Forsøg gaar i én Retning, i det andet i den modsatte Retning i den ene af de to Traadruller, medens i øvrigt alt andet forbliver uforandret. Naar man nu har beregnet den til de to Rullers gjensidige Virkning svarende elektrodynamiske Konstant i absolut Maal, saa give de to nævnte Forsøg begge Grenenes elektro- dynamiske Konstanter i absolut Maal. Ved Forsøg med udspændte Traade er det af Vigtighed saa vidt mulig at undgaa den fra Omgivelserne hidrørende inducerende Tilbagevirkning, som vanskelig lader sig beregne. Jeg var i denne Henseende saa heldig stillet at have et Lokale til min KRaadighed, som godt egnede sig til Anbringelsen af Traadene. Til Officerskolens fysiske Samling paa Frederiksberg Slot støder næmlig den tidligere Slotskirke, som nu er indrettet til Bibliothek. Her bleve Traadene udspændte i en Højde af 4,8" over Gulvet Cyå RV sAUN 2 i; E —— imellem to Pulpiturer. Traadens Afstand fra Loftet var 3,37, — Lokalets Brede 7,5", ……… Traadene vare trukne over Søm, som vare isolerede ved — ferniserede Glasrør eller Kautschukrør, frem og tilbage fra det ene Pulpiturgelænder til det andet i en Strækning af 15,334”, parallelt løbende overalt i en Decimeters Afstand. Den ene Traad var en 0,5” tyk, overspunden Kobbertraåaad, som var trukket 5 Gange frem og tilbage. Den første Femtedel af denne —. Ledning vil jeg betegne ved Nr. 1, hele Ledningen ved Nr. 2. — Den efterfølgende Traad (Nr. 3) var en 1”" tyk, dobbelt over- . spunden Kobbertraad, trukket én Gang frem og tilbage. Den —…… følgende var en 1,9" tyk, ikke overspunden, Kobbertraad, truk- ket 4 Gange frem og tilbage. Den første Fjerdedel af denne er 2 —… betegnet ved Nr. 4, hele Traaden ved Nr. 5. De derefter føl- « gende Traade vare Jerntraade, som jeg senere skal omtale nær- … mere. De nævnte Kobbertraades elektrodynamiske Konstanter —… vil jeg betegne henholdsvis ved (1), (2), (3), (4) og (5). | : Hertil kom endnu to paa Glascylindre viklede Traadruller. E: 3 Den ene bestod af en 1”" tyk, overspunden Kobbertraad, som paa en Længde af 24,77" var viklet paa Cylinderen i et enkelt Lag af 96 Vindinger. Rullens Højde, regnet fra Vindingernes — yderste Grænser, var 1217, Traadenderne, hver 1,65" lange, E vare førte tilbage til Midten af Rullen og herfra samlede videre. Den anden Rulle bestod af en 1,37”" tyk Kobbertraad, omgiven af Guttapercha. Længden af den opviklede Traad var 20,562", Vindingernes Antal 76, Højden 216", Traadenderne, hver 0,77" lange, bleve anbragte lige som ved den første Rulle. De i to Rullers elektrodynamiske Konstanter vil jeg betegne ved (A) ks og (B). E. Ved Beregningen af disse Ledningers Induktionskonstanter za — er jeg gaaet ud fra, at den til de gjensidige inducerende Virk- BA … ninger af to Strømelementer svarende Induktionskonstant er for ds' —. enhver af disse Elementer lig cos &=, naar ds og ds' ere R — Endvidere er ry af e 97 Cx ER enerner Længder, r deres Afstand og & den Vinkel, de danne med hinanden indbyrdes. For en Traad med Radius dy som er trukket m Gange frem og m Gange tilbage i parallele vel Vindinger af Længden / og i Afstanden d, bliver saaledes den beregnede Induktionskonstant O' = 41 [m(iog + 7) — (2m—2) log 2 + (2m—3) l0og3—... i ke: 4 F2atbnert) (1928. 1) ;od(urskerE SRRRE BE rSD > ta SR +3(7 br .)t…, > AN 2 1 2 hvorved ogsaa de smaa Traadstykker, som afvexlende ved begge Ender forbinde de længere parallele Traade, ere tagne med i BØ Beregning. Ved Beregningen af Induktionskonstanten for en Traadrulle z kv med et enkelt Lag Vindinger har jeg i Stedet for en Summering benyttet Integration, hvorved jeg er kommet til Formlen ER g som er lettere at benytte end den Kirchhoff'ske Summations-= É formel. Heri er » Vindingernes Radius, a deres indbyrdes ig Afstand, som er udledet ved Division af hele Rullens Højde %, regnet fra dens yderste Grænser, med Vindingernes Antal. DER FX gx EEG En i R+ 47?” x "SAR medens K og E ere de bekjendte Betegnelser for de fuldstæn- " dige elliptiske Integraler af første og anden Art med Mo 2 Cc dulus ec. Ligeledes har jeg beregnet den til to Traadrullers gjensidige inducerende Virkninger svarende Induktionskonstant for det Tilfælde, at den ene Rulle er stillet med sin Axe i Forlængelsen AR af den anden Rulles Axe, og at deres Radier kun ere lidt for skjellige.. Den fundne Formel er > 51 av 128r?7'2Y/ pr 3æ(r'—r)Y1—c? 20?— | I1—c? — 3aa'(r + r')? — 2(r' + mr) ec cå E+ c3 Kig hvor r og r' ere Vindingernes Radier, a og a' deres Afstande, og S betegner Summen af de fire forskjellige Værdier, som det indklamrede Udtryk erholder, naar c? efterhaanden sættes lig Åårr' TE d? +(r+r1?? (dt kh + AN? + (rr Arr! Årnir: (d+ 4)? + (r+ rr)?” (dd + 477 + (147) og de til de sidste to Værdier for c? svarende. Udtryk regnes med negativt Fortegn. Heri ere endvidere & og %' de to Rul- lers Højder og d deres nærmeste Afstand. Sættes i denne For- mel r'— r, "' = h og d — kh erholdes den dobbelte Værdi af den til en enkelt Rulle svarende Induktionskonstant, som oven for er beregnet. I de Forsøg, hvor begge Ruller indførtes samlede, var Rul- len Å stillet oven paa B, saaledes at begge Rullers Axe laa i en ret Linie, og deres nærmeste Afstand var 48rm, Her var saa- ledes i Millimeter r— 41,06, 7'= 43,07, h —= 121, hk, =— 216, d = 48; 8-=518260 Ea == 22842! Disse to Rullers relative Induktionskonstant vil blive betegnet ved (A, B). De efter de angivne Formler numerisk beregnede Induktionskonstanter for de forskjellige Ledninger ere følgende: ONE ATA gm (2-4 992 OT" (3) SUB (4) <= 32 GES (5) =1273 47 (A)'-= 738802 (BB) 6 OAB) SE MO GÆS I Forsøgene selv indgik der foruden disse Ledninger ogsaa mindre Traadstykker, hvis Induktionskonstanter det var tilstræk- keligt at bestemme efter et Skjøn. Jeg regnede saaledes Kon- stanten for de tykkere Kobbertraade lig 10 Gange Traadens Længde, for den tynde Nysølvtraad 15 Gange Længden og for de to tæt ved hinanden løbende Kobbertraade, som førte til og fra Rullerne, 5 Gange Længden, alt beregnet i Meter. De saa- REE SER SÆT j TED ANE MR SER sg UK "SRP AR, ære Ubes ehe SSESE IR. FAN ESTE DD Sk SE RENTRS å SR STE FEE 7 ahee 52 ledes beregnede Induktionskonstanter af de indskudte smaa Traadstykker ere neden for overalt angivne ved Siden af selve Ledningernes Konstanter. De første Forsøg, som gik ud paa en Sammenligning imel- lem de udspændte Traadledningers elektrodynamiske Konstanter, viste strax en meget nær Overensstemmelse med Beregningen, idet Forsøgsresultaterne vare følgende: FEET — 1,083 (beregn. 1,067) dr — 5,137 (beregn. 5,137) Hs 0,292 (beregn. 0,295) ele — 1,108 (beregn. 1,117). Afvigelserne fra de beregnede Værdier beløbe sig i Gjennemsnit til 0,6 Procent og ligge inden for lagttagelsesfejlenes Grænser. En Sammenligning imellem Traadrullerne og Traad Nr. 5 gav Resultaterne Å 37,2 Val RR sn 3 ogs per. "B,067) (5) + 6,2 j Bree RE HSG Der 1 SIS] (5) + 6,2 er nei Her ere begge de iagttagne Forhold imellem 5 og 6 Procent større end de beregnede, og Afvigelserne ligge saaledes langt uden for Iagttagelsesfejlenes Grænser. - Endelig sammenlignedes Traad Nr. 5 med begge Ruller, stillede saaledes som oven for er angivet, den ene oven paa den anden, idet Strømmen i det første Forsøg gik i samme Retning igjennem begge Ruller og i det andet Forsøg blev vendt om i den ene Rulle. Disse Forsøg, som bleve anstillede med særlig Omhyggelighed, for at Iagttagelsesfejlene kunde bringes ned til det mindst mulige, gave Resultaterne Em "1 SÅ ==" Es (4)+(B) + (4, Bj + 554 (5) + 6,2 (4)+(B) — (4, B) + 544 (5) + 6,2 Indsættes heri (4, Bj = 166,4", erholdes (4) -+ (B) =— 5352" (ber. 5546) (5) — 1162» (ber. 1271). Da Fejlene i de enkelte Iagttagelser her fremtræde betydelig S "forøgede, maa man for Traadrullernes Vedkommende betragte Resultatet som særdeles tilfredsstillende, og indsættes i Forsøgs- resultaterne de beregnede Værdier af (4) og (B), som vi nu maa betragte som de rigtigste, saa give de to Forsøg (5) = 1204 og 1201,5, hvoraf Middelværdien er 1203 (ber. 1275). Altsaa give ogsaa her Forsøgene Afvigelser paa imellem 5 og 6 Procent, —… saaledes at alle de udstrakte Traade maa tillægges Konstanter, der ere 5 til 6 Procent mindre end de beregnede. Disse Afvigelser for de udspændte Traades Vedkommende lade sig utvivlsomt fuldstændig tilfredsstillende forklare af Om- — givelsernes inducerende Tilbagevirkning, som netop maa for- mindske disse Traades Konstanter. Forsøgsresultaterne maa derfor betragtes som værende i fuldstændig Overensstemmelse ” med Theorien. Der er imidlertid dog endnu en Mulighed tilbage, som vi — ikke kunne undlade at tage med i Betragtning. Forsøgene ere anstillede saaledes, at de elektrodynamiske Konstanter for de to % —… Ledninger, som sammenlignes, metop forholde sig som disses £ JR ES KS Sat pr; bal HL > ny pa Ledningsmodstande. Betegnes de to Konstanter ved C og Cy Ej: og Ledningsmodstandene ved r og r4, saa giver Forsøget For- holdet r C HELLO men heraf kan ogsaa dannes Forholdet C + Ar VET C,+ År; idet ÅA er en vilkaarlig Faktor. Naar altsaa en Lednings elek- trodynamiske Konstant indeholdt et med Ledningsmodstanden proportionalt Led, saa vilde dette, selv om det var nok saa stort, ikke blive opdaget ved nærværende Forsøgsmethode. Det Spørgs- maal som tidligere (Side 43) er fremsat og i Ligning (2) Side 4å nærmere præciseret, er saaledes endnu ikke fuldstændig besvaret ved de anstillede Forsøg, men af Forsøgsresultaterne maa dog betragtes som fremgaaet, at Konstanten D i Ligningen (2) maa, hvis den overhovedet er forskjellig fra 0, for forskjel- lige Metaller (som Kobber og Nysølv) være proportional med disses specifike Ledningsmodstand. Det laa nu nær at undersøge, om man vilde komme til de samme Resultater, naar der til Frembringelsen af den fornødne Modstand blev indskudt en Vædskerheostat i Stedet for den tynde Nysølvtraad. Jeg benyttede hertil et Trug med en koncentreret Opløsning af svovlsurt Kobberilte, hvori indsattes Kobberplader som Elektroder. Det viste sig imidlertid, at Forsøgene slet ikke lode sig udføre paa denne Maade, da Virkningerne paa Tele- fonen kun kunde bringes ned til et vist Minimum. Der frem- kom intet «dødt Punkt», saa at Extrastrømmen i de to Led- ninger ikke kunde bringes til fuldstændig at dække hinanden. At regne efter det iagttagne Minimumspunkt havde Vædske- rheostaten den Virkning, at den formindskede den elektro- dynamiske Konstant, hvilket muligvis kunde hidrøre fra Virk- ningen af Elektrodernes Polarisation ved Strømmens Afbrydelse, idet denne Virkning gaar modsat Extrastrømmen. Tillige be- mærkedes, at en jævnsides med Telefonen indskudt Multiplikator viste et. Udslag ved Telefonens Minimumspunkt, og at dette Udslag hidrørte fra en Overvægt af Strømmen i Vædskerheosta- tens Gren. Da det saaledes viste sig, at Polarisationen kunde virke meget forstyrrende ind paa Forsøgene, undersøgte jeg ogsaa, hvor vidt lignende Forstyrrelser kunde fremkomme ved thermo- elektriske Strømme. Dette viste sig dog aldeles ikke at være stel Ale. ln sale hen Ak set, LØR mes AGES ae Si ud vere ESS SE ET 7 I — re en JR RIG 3 |; EET 0 EN REN TET ON Tilfældet, i det mindste ved de svage Strømme, jeg benyttede; jeg kunde endogsaa indskyde et helt Batteri af thermoelektriske Elementer, uden at der fremkom nogen Forstyrrelse i Forsøgs- resultaterne. En anden Methode til Bestemmelsen af den elektrodynamiske Konstant have vi i de Feddersen'ske Flaskeudladnings Forsøg. Det var saa meget mere nødvendigt at gjenoptage disse Forsøg, som det kun paa denne Maade var muligt at opspore Aarsagerne til Uoverensstemmelserne imellem Theorien og de af Feddersen fundne Resultater. Dog ansaa jeg det ikke for nødvendigt at paatage mig det besværlige Arbejde at gjennemgaa paa ny den hele Række af Forsøg, som Feddersen paa en såa beundrings- værdig Maade har udført, idet jeg ansaa nogle faa sikre og gode Maalinger for at være tilstrækkelige for det tilsigtede Øjemed. Ved et paa et isoleret Underlag anbragt Rotationsapparat, som blev drevet ved et Haandsving, sattes gjennem en Hjul- forbindelse et plant Staalspejl med en Diameter af 277" i hurtig Kotation. Der svarede 468%/4 Omdrejninger af Spejlet til hver Omdrejning af Haandtaget, og man kunde med Lethed opnaa 100 til 200 Omdrejninger af Spejlet i Sekundet, inden for hvilke Grænser jeg holdt mig ved Forsøgene. Til Bestemmelse af Kotationshastigheden var der paa Haandsvingets Axel anbragt en Messingskive, 210m= ; Diameter, som blev overtrukket med Col- lodium og sodet i en Petroleumsflamme. En med en Messing- spids forsynet Stemmegaffel, som gjorde 226 hele Svingninger i Sekundet, var anbragt paa et fast og isoleret Underlag i en hori- sontal Stilling foran Skiven, saaledes at dens Spids trykkede ind imod den sodede Flade. Naar en Klemme, som holdt Gaflens Grene sammentrykkede, blev trukket fra, tegnede Spidsen en Bølgelinie paa den roterende Skive. Fra det roterende Spejls Bagside udgik en kort Arm, hvortil var loddet en kort og tynd Metaltraad. Begge Dele vare, paa Spidsen af Traaden nær, overtrukne med Skellak. I en bestemt KESE SM Sid US rr re SAS EN SE SEER RE PR SE RETTE GREVE ” Stilling af Spejlet befandt denne Traadspids sig lige over for Mundingen af et Glasrør, hvori en Kobbertraad, som var trukket nogle Millimeter tilbage fra Mundingen, var indsmeltet med Skellak. Som elektrisk Opsamlingsapparat benyttedes et Batteri af 9 Leydnerflasker, der bleve ladede ved en Holtz's Elektriser- maskine. Udladningen indlededes ved at føre en med Kugle forsynet Traad hen til Batteriets indre Belægning, hvilken Be- vægelse udførtes, kort efter at Stemmegaflen var sat i Sving- ninger, blot ved at strække en Finger ud paa den Haand, som satte Rotationsapparatet i Bevægelse. Ledningen førte fra Bat- teriets indre Belægning til den oven for omtalte i et Glasrør indsmeltede Kobbertraad, hvorfra Udladningen i det Øjeblik, den paa Spejlets Bagside anbragte Spids befandt sig lige over for Glasrørets Munding, gik over til Spejlet, Rotationsapparatet og gjennem Messingskivens Collodiumshinde til Stemmegaflen. Herfra førte en kort Ledning til en fast Udlader, som bestod af to, omtrent i en Afstand af 5”" horisontalt lige over for hin- anden stillede smaa Kugler af Kobber eller Tin, der paa to smaa Pletter nær vare overtrukne med Skellak. Fra denne Udlader gik endelig Elektriciteten gjennem en af de tidligere omtalte større, overalt isolerede Traadledninger tilbage til Batteriets ydre Belægning. Imellem den faste Udlader og det roterende Spejl var der anbragt et fotografisk Linseapparat, som samlede Straalerne fra Gnisten saaledes, at hele det brudte Straalebundt blev optaget af Spejlet og herfra kastet tilbage til en lidt over Udladeren an- bragt fotografisk Plade, paa hvilken der dannede sig et noget forstørret Billede af Gnisten. De benyttede Plader vare meget følsomme, tørre Plader med Gelatinehinde. De fotografiske Billeder, jeg erholdt ved de kortere Led- ninger, vare utydelige, derimod lykkedes det mig med de læn- gere Ledninger at faa tre Billeder, hvori de ved den oscillatoriske . Udladning fremkomne ækvidistante, til de enkelte Oscillationer . BST, al 3% mt 2 sa: == SEE RE SE SETE PN RER DERE FDP NSERE VERLEDN e ERRSREN Pade TREN HS ASGER AES ESKE FR Bil ……… svarende Striber vare tilstrækkelig tydelige, til at jeg kunde maale deres Afstande. Spejlets samtidige Rotationshastighed blev efter Udladningen bestemt af den af Stemmegaflens Spids paa den sodede Messingskive beskrevne Bølgelinie, idet jeg koncentrisk paa Skiven anbragte en Papirsektor. påa 20P, i hvis Midte der var anbragte en smal radial Spalte, saaledes at Mærket af Gnisten saas i Spalten, hvorpaa jeg med to Streger mærkede Sektorens Skjæringspunkter med Bølgelinien. Derefter blev Antallet af Stemmegaflens Svingninger imellem de to Mær- ' ker talt. Er r Afstanden fra Spejlet til den fotografiske Plade, saa bevæger det paa Pladen dannede Billede sig med en Hastighed, som svarer til Vejen 47r for hver Omdrejning af Spejlet. Gjør Spejlet » Omdrejninger i Sekundet, vil Billedet i Tiden 7 have tilbagelagt Vejen bh — Arnt. Naar saaledes 7' er Tiden for de enkelte Oscillationer i Gnisten, vil & svare til Afstanden imellem Striberne i det foto- grafiske Billede. i Er endvidere m Antallet af hele Svingninger, som Stemme- | gaflen har beskreven imellem de afsatte to Mærker, saa vil man, da disse Mærkers Afstand er 20? og Stemmegaflen gjør 226 hele Svingninger i Sekundet, have i 262 1 Faren 2 3 sæ. i n 4682 Sr k Af disse to Ligninger erholdes, idet r = 455,77, k —= 0,02967 . 10—5m6. Heri vil & være at maale i Millimeter. Ved det ene af Forsøgene var hele den oven for omtalte udspændte Traadledning indskudt, næmlig Ledningerne Nr. 2, 3 og 5, foruden en med Guttapercha omgiven Kobbertraad, som førte fra de udspændte Ledninger til det tilstødende mørke Forsøgslokale.. For denne Kobbertraad, som jeg vil betegne ved Nr. 0, fandtes ved Forsøg, idet den sammenlignedes med Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 5 | [> Eros er eg) ig - DERE ve nen, ms 137 ENE sas SA ER en af de udspændte Ledninger, den elektrodynamiske Konstant (0)'— 216,8r. Det fotografiske Billede viste 5 ækvidistante smalle Striber. Afstanden imellem de yderste var 26,27m=, hvoraf erholdes b = 6,55. Tillige var m = 42. Heraf findes Oscillationstiden i Sekunder MERE 63105 for ked NT HOR SEEDE De to andre Forsøg foretoges alene med Ledningerne Nr. 2 og Nr. 0. Her vare henholdsvis 4 og 5 smalle ækvi- distante Striber synlige. Stribernes Afstande vare 5,67"" sva- rende til m — 38,5 og 5,65 for m — 36,7. Heraf" erholdes som Middel TR HS NOE for Be dnsINn NOS 2: Med Hensyn til den theoretiske Bestemmelse af Oscillations- tiden, kunde jeg henvise til den Kirchhoff'ske Afhandling; da imidlertid Beregningen er meget simpel for de til de udførte Forsøg svarende Tilfælde, skal jeg for Oversigtens Skyld her gjennemgaa dem. Vi ville strax indføre den Forudsætning, hvis Riglighed for de her betragtede Tilfælde følger af Kirchhoff's Beregning, at Modstanden i Ledningen ikke faar nogen kjendelig Indflydelse paa Oscillationstiden. Ligning (1) Side 44 giver, idet r sættes lig 0, s: 2 væ BE: Hertil kommer, at Potentialforskjellen ” imellem Ledningens to Endepunkter, Batteriets indre og ydre Belægning, kan bestemmes ved BV =aQ, hvor Q er Batteriets «disponible Ladning» og 2 dets «Kapacitet» eller dets til Potentialforskjellen 1 svarende disponible Ladning, begge maalte i mekanisk Maal. Hvis vi i Beregningen benyttede dette Maal, vilde den oven for indførte Konstant a være 1, men da vi have lagt det elektromagnetiske Maal til Grund, maa som bekjendt denne Konstant betragtes som meget nær lig Lysets. Hastighed, eller a = 300. 10% Meter. Endelig vil under Udladningen et Tab (— dQ) af den dis- —… ponible Ladning svare til en lige saa stor samtidig Forøgelse Ko » LÆR Yi (dt) af den i Ledningen under Form af elektrisk Strøm tilstede- værende Elektricitetsmængde. Altsaa er Af de saaledes opstillede tre Ligninger erholdes ved Eli- mination af Q og V Differentialligningen hvis Integral har Formen i . elg; i==TATGGS pi +B sin 77, idet = Tyge. (3) Dette er saaledes den beregnede Oscillationstid. Det vil ses, at der i dette Udtryk indgaar, foruden den elektrodynamiske Konstant C, Batteriets Kapacitet 2, som det nu altsaa staar til- bage at bestemme. | ml Denne Bestemmelse udførtes ved Sammenligning af Batteriet … med to store Kondensatorer af simple Former. Den ene bestod FE åf to 0,997" høje Cylindre af 1,37” tykt Zinkblik, som vare op- 5 stillede vertikalt paa Skellakfødder, den ene koncentrisk inden i den anden. Den ydre Cylinders Omkreds, regnet efter dens indvendige Flade, var 1,253", den indre Cylinders Omkreds, regnet efter den udvendige Flade, var 1,105P?. Beregnes denne Kondensators Kapacitet, som vi ville be- 3 É tegne ved 24, ved Formlen iz E: BE HER, hvor & er Cylindrenes Højde og a Forholdet imellem deres Omkredse, vil man finde pi == 3,983T. : i Den benyttede Formel forudsætter imidlertid, at Cylindrenes —… Afstand kan betragtes som uendelig lille i Sammenligning med SE ES. LEVER 1 gl ÆL/ '"R: Pr LAN 44% ble " VE SEES TA væ BRNO RO, an dg RER alene le AN i Fan EEr re REDE, (i SS GER x n NYRE deres Højde. I Virkeligheden maa Kapaciteten være ikke lidt He > større. Den anden Kondensator bestod af to cirkelrunde Plader af Bessemerstaal, 1,471” i Diameter og 6,57" tykke. De vare stillede horisontalt, den underste hvilende paa et Træstativ. 6 paa denne anbragte 52,6"" høje Glascylindre bare den øverste Plade. Beregnes deres Kapacitet, som vi ville betegne ved 22, ved Formlen R? P2 Fag de” hvor RB er Pladernes Radius, e deres Afstand, erholdes " br — 2511. Dette Resultat er ligeledes ikke lidet for lavt. En fuld- stændig Løsning af dette Kondensatorproblem haves ikke, men Kirchhoff har i Berichte der Berliner Academie for 1877 bestemt den Korrektion, som maatte -blive at tilføje til den oven for be- nyttede Formel, for det Tilfælde, at Pladernes Afstand og Tyk- kelse kunde betragtes som uendelig smaa i Sammenligning med deres Radius. Efter denne Formel vilde man finde 2» = 2,92, altsaa en næsten 14 pCt. højere Værdi. Naar Korrektionen, som i Beregningen forudsættes at skulle blive uendelig lille, kan opnaa saa høj en.Værdi, maa det imidlertid vække Be- tænkelighed at indføre den, da man ingen Sikkerhed har for, at den korrigerede Værdi kommer den sande Værdi nærmere end den ikke korrigerede, og jeg foretrækker derfor at benytte den sidste, hvorom man i det mindste med Sikkerhed kan vide, at den er for lav. At vælge mindre Afstande imellem Kondensatorpladerne eller imellem de to Cylindre, hvad jeg i øvrigt forsøgte, bringer Unøjagtigheder med sig af anden Art, dels paa Grund af Isolationsvanskeligheder, dels fordi de uund- gaaelige smaa Føorskjelligheder i Afstandene da faa en alt for stor Indflydelse. For først at sammenligne de 9 Flasker, hvoraf mit Batteri bestod, indbyrdes, bleve de ladede samtidig i Forbindelse med me sk SVERRE ERE F SAIGON AMG ør 4 MR ike] att. sd s As WP d z 4 »3 X 5 ! "hverandre og derefter udladede hver for sig igjennem et Spejl- galvanometer med mange Vindinger, idet der tillige i Ledningen var indskudt et med Vand fyldt Glasrør. Deres Kapaciteter forholdt sig da som de i Kikkerten iagttagne Udslag paa Maale- stokken. Flaskerne viste sig temmelig ens, paa to nær, hvis Kapacitet var omtrent 20 Procent større end de øvriges. Hele Batteriets Kapacitet fandtes 9,37 Gange større end den Flaskes Kapacitet, som jeg valgte til Sammenligning med de omtalte Kondensatorer. … Til denne Sammenligning benyttedes et Snoningselektro- meter, hvis bevægelige horisontale Stang var i ledende For- bindelse gjennem Ophængningstraaden med den faste Stang. Begge disse Stænger vare saaledes altid ladede til samme Potential. Ved Maalingerne blev Snoningstraadens Ophæng- ningspunkt omdrejet ved et isoleret Haandtag, saaledes at Udslaget blev bragt ned til en konstant Vinkel (202), hvor- efter Snoningsvinklen aflæstes paa en for oven anbragt inddelt Kreds. Elektrometret var forbundet med den indre Belægning af Leydnerflasken, hvis ydre Belægning lige som Cylinderkonden- satorens ydre Cylinder og Pladekondensatorens underste Plade var i Forbindelse baade med Gas- og Vandledningen. Ved Forsøgene blev Flasken ladet med Elektricitet, Elektrometrets Snoningsvinkel bestemtes, hvorefter den blev partielt udladet til Kondensatoren og Snoningsvinklen atter bestemt. Tre med Gylinderkondensatoren anstillede Forsøg gave følgende Forhold imellem de iagttagne Snoningsvinkler: & ER £: ER 1,48, Middel 1,466. Flaskens og Elektometrets elektriske Potential er altsaa ved Udladningen gaaet ned fra J/1,466 = 1,211 til 1, hvoraf følger, at Flaskens Kapacitet (Elektrometrets og Ledningens Kapacitet var saa lille, at den kan lades ude af Betragtning) forholder sig til Cylinderkondensatorens Kapacitet 2, ligesom 1 til 0,211. Be- SED År Ses Fr 35 g ns I Flaskens Kapacitet med K, vil man AOR den tiatigere ig angivne Værdi af 24 heraf erholde FK == 48-88 kun med den Forskjel, at Flasken blev udladet til Konden- satoren 3 Gange hurtig efter hinanden, imedens Kondensatoren blev udladet imellem hver Gang. Flaskens Potential gik herved ned fra 1,466 til 1 eller for hver Udladning fra V/1,466 = 1,136 til 1. Med den beregnede Værdi for Pladekondensatorens Ka= pacitet vilde heraf følge K —= 18,907, men det maa bemærkes, at begge de saaledes fundne Værdier maa, paa Grund af den ufuldstændige Beregning af de to Kon- densatorers Kapaciteter, betragtes som ikke lidt for lave, og at sandsynligvis Korrektionerne ville blive noget forskjellige for de to Tilfælde. Hele Batteriets Kapacitet vil altsaa være noget større end sg SSO == daer Indsættes nu denne Værdi for 2 i Ligning (3) og sættes her tillige med de tidligere Betegnelser C =— (0) + (2) + (3) +- (5), hvor (0) = 216,8” og de tre andre elektrodynamiske Konstanter bestemmes af de tidligere beregnede Værdier, med Fradrag af 5,5 Procent, vil man erholde C — 3653" og i TS 1055 (iagtt: 18161070); Til de andre to lagttagelser over Oscillationstiden svarer — (0) + (2) = 2100», som indsat i den samme Ligning (3) giver : === 6387. MOE att 6332 2 109). Der viser sig saaledes en smuk Overensstemmelse imellem Jagttagelserne og Theorien; dog maa det erindres, at Overens- stemmelsen i Virkeligheden er noget mindre, end det her synes, da Batteriets Kapacitet ganske sikkert er større end den an- tagne. I Virkeligheden er altsaa den iagttagne Oscillationstid ile 4 Paa en lignende Maade blev en Sammenligning foretaget gå imellem den samme Flaskes og Pladekondensatorens Kapaciteter, SS Å noget mindre end den beregnede, hvilket Resultat netop er det modsatte af det, som fremgik af den Kirchhoff'ske Beregning af Feddersens Forsøg. Men heraf følger, at der ikke bliver nogen Grund til at tillægge Elektriciteten Inerti eller til i Lig- ning (2) at tillægge det hypothetisk tilføjede Led nogen Betyd- ning. Hvad vi have kaldet Induktionskonstanten bliver identisk med den elektrodynamiske Konstant, og denne afhænger i Overensstemmelse med den hidtil antagne Theori kun af Kræf- ter, som virke paa Afstand. Ville vi tillægge de her fundne Afvigelser nogen Betydning, maa Forklaringen til dem nærmest søges i Gnisten selv, der saaledes som jeg i Begyndelsen af denne Afhandling har berørt, sandsynligvis netop ved de ejen- dommelige Forhold, her indtræde, vil bevirke en Formindskelse af Oscillationstiden. Det vil nu heller ikke være vanskeligt at finde, hvor Fejlen har ligget i Beregningen af de Feddersen'ske Forsøg. Feddersen havde selv ikke bestemt sit Batteris Kapacitet, og Kirchhoff be- regner denne, idet han efter en Angivelse af Siemens forud- sætter, at Glassets Fordelingsevne (« Dielektricitetskonstant») er 2. Dette Tal er imidlertid meget for lavt. Da en af mine Leydnerflasker ved et Uheld blev slaaet itu, fik jeg en god Lejlighed til at gjøre mangfoldige Maalinger af Glasstykkernes Tykkelse paa forskjellige Steder. Den var i Gjennemsnit for Siden 2,30?" og i Bunden 7,47". For den indre Belægning var Højden 2327 og Diameteren 1077”. Heraf findes, naar Glas- sets Fordelingsevne betegnes ved w, for Bunden Kapaciteten 0,0967" v og for. den cylindriske Del 2,756" p, i Alt 2,853" mv. Ved tidligere Maalinger var denne Flaskes Kapacitet fundet 3 Procent større end Kapaciteten af den Flaske, som blev benyttet ved de oven for omtalte Maalinger. Man vil saaledes erholde 2,8334 — 19,46, hvoraf pg = 6,82. æg" / me re Fr w ide 64 I Virkeligheden er denne Fordelingsevne endnu lidt større. Heraf ses, at Fejlen i Beregningen af de Feddersen'ske Forsøg ligger i Bestemmelsen af uw; gjøres denne 3,41 Gange større, bliver den beregnede Oscillationstid 3,41 = 1,85 Gange større, og vil da være i god Overensstemmelse med den iagttagne. Ogsaa andre Fysikere have fundet en meget stor Fordelings- evne hos Glasset. Saaledes angiver Wullner") for Glas 6,10, Hopkinson?>) for Flintglas 6,57 til 10,1, Schiller?) for halv- hvidt Glas 2,96, 3,66, for hvidt Spejlglas 5,78 til 6,34. Endelig findes der i den samme Afhandling af W. Siemens7), hvor Glassets Fordelingsevne angives at være omtrent lig 2, -anført et Forsøg, hvoraf et ganske andet Resultat fremgaar. En to engl. Linier tyk Jerntraad af 120,85" Længde var ophængt iso- leret 8" over Jorden. Dens Kapacitet sammenlignedes med Kapaciteten af en 17?" tyk Glasplade med 2,25 Kvadratdeci- meters Belægning, og Forholdet fandtes som 2138 til 2948. En Beregning af dette Forsøg giver Fordelingsevnen 5,21 for Glasset,. Foruden de Bestemmelser af forskjellige Kobbertraades elektrodynamiske Konstanter, som jeg har omtalt, udførte jeg illige nogle Maalinger af Jerntraades elektrodynamiske Kon- stanter. En 2,27" tyk galvaniseret Jerntraad var udspændt ved Siden af Kobbertraadene og trukket én Gang frem og tilbage imellem de to Pulpiturer. Ved Sammenligning med en af af Kobbertraadene viste det sig, at Extrastrømmene i de to Traade ikke kunde bringes til Dækning; dog fremtraadte et tydeligt Minimum, hvorefter Jerntraadens elektrodynamiske Kon- 1) Wiedemanns Ann. Bd. 1, S. 401. ?) Proc. Roy. Soc. 26, p. 298. 3) Pogg. Ann. Bd. 152, S. 557. :) Pogg. Ann. Bd. 102, S. 66. Ud ” v se BENSR IEEE rr ÆG! De TEA AES uke i &: ”stant vilde være omtrent 6 Gange større end Konstanten for — Kobbertraaden Nr. 4 af samme Længde og en lidt mindre — Tykkelse. Ved Sammenligning med den ene Traaadrulle (B) fandtes en tilsvarende Værdi for denne Jerntraads Konstant, E- nemlig 2080". . Omtrent det samme Resultat gav en anden —… lige saa lang, men tyndere (17 tyk) Jerntraad, men nøjagtigere —… fandtes ved Sammenligning imellem de to Jerntraade indbyrdes, — hvorved dog Extrastrømmene heller ikke kunde bringes til at : ophæve hinanden ganske, at den tyndere (og blødere) Tråads Konstant var 1,13 Gange større end den andens. At der i Jerntraade fremtræder en betydelig Forøgelse af Extrastrømmen, har været bekjendt, navnlig efter Villari's Undersøgelser herover, og er omtalt i Wiedemann's Lehre vom Galvanismus Bd.Ill, S. 55. Herwig!) har med Anvendelse 7 af den Wheatstone'ske Traadkombination med Galvanometer og Veké -… nærmere undersøgt Extrastrømmen i Jernstænger, og af sine Forsøg udledet det Resultat, at Extrastrømmene i Stænger af forskjellig Tykkelse skulde forholde sig som Kvadratet af deres — Gjennemsnit. Dette Resultat er i Strid med det af mig fundne, —… men med saa korte Stænger, som han benyttede (1,6? og 1,77), og med et saa lidet følsomt Apparat, som Galvanometret er for disse Maalinger, kunde Forsøgene kun føre til meget usikre Resultater. Saavel Herwig som G. Wiedemann søge Aarsagen til denne i — stærke Extrastrøm i den transversale ringformige Magnetisme, ; som fremkommer i en Jerntraad, naar en elektrisk Strøm ledes is" igjennem den, og der vil vel herom heller ikke kunne være nogen Tvivl. Jeg skal nærmere søge at bestemme denne " Magnetisme og dens inducerende Virkninger for en udspændt, i cylindrisk Traad, en Bestemmelse, som ingen Vanskeligheder Bee frembyder, da vi her have med en Magnetisme at gjøre, som SØ rs 1 1) Pogg. Ann. Bd. 143, S. 115. 66 selv aldeles ikke frembringer magnetiske, men kun elektriske Virkninger. Den magnetiserende Kraft, hvormed hele Strømmen virker i de Punkter i Traaden, som ligge i en Cirkel i Afstanden a fra Traadens Axe, er rettet tangentielt til Cirklen. Det enkelte Strømelement med Strømtætheden & og de semipolare Koor- dinater æ, 7, 0 virke paa et Punkt, hvis Koordinater ere 0, aa, 0, i den nævnte tangentielle Retning med den magnetise- rende Kraft (a—r cos Ø)rdrdæde (æ? + a? + 7? — Par cos Ø)? Dette Udtryk, integreret fra x = — æ til z = + (idet Traaden tænkes uendelig lang), fra 9 = 0 til &6 = 27 og fra r = 0 til r = a (Traadens Radius), bliver 2TUGa. Naar vi altsaa betegne Jernets « Magnetiseringsfunktion» ved k, og det i Rumenheden af Traaden i Afstanden a fra Axen frembragte magnetiske Moment ved M, saa er M = ?axuak. For et BRumelement med Koordinaterne æ, a og Ø er det magnetiske Moment altsaa Madadæd&. En Forandring af dette Moment frembringer i et ved Koordinaterne 0, 7, 0 be- stemt Punkt en elektromotorisk Kraft, hvis Komposant i Ret- ning af Traadens Axe er dM (a—r cos 0)adadæd6 dt (æ? + q? + 7? — ar cos Hi hvoraf erholdes ved Integration fra xx = — oo. til xz = + æ, fra a = 0 til a = a og fra 9 = 0 til 9 = 27 — åre k æg (a? — a?). Den inducerede elektromotoriske Kraft er altsaa størst i Axen og forsvinder i Traadens Overflade. Tage vi Middel- — værdien for hele Traadens Gjennemsnit, og betegnes Strøm- 5 styrken ved 7 = ac2u, bliver denne Middelværdi di EREEER 2xk dt Den elektrodynamiske Konstant for en udspændt Jerntraad af Længden / vil altsaa være at udtrykke ved C0==FA lor - + 27k). Det ses heraf, at Magnetiseringsfunktionen £& paa en simpel Maade kommer til at indgaa i Udtrykket for den elektro- dynamiske Konstant, og at den Forøgelse, denne modtager paa Grund af Magnetismen, er uafhængig af Traadens Tykkelse. I de oven for anførte Forsøg var / = 31" og C = 2080" for den tykkere Traad, hvoraf findes £ omtrent lig 10, hvilke Resultater påsse ret godt med, hvad vi ellers vide om Jernets Magneti- seringsfunktion. Den sidste kan imidlertid som bekjendt ikke betragtes som en egentlig Konstant, og, hvad der navnlig her faar Betydning, Forandringen af det magnetiske Moment er ikke momentant, svarende til den samtidige Forandring af de magnetiserende Kræfter. Følgen heraf bliver, at Extrastrømmen i en Jerntraad vil strække sig ud over et længere Tidsrum end i en Kobbertraad, hvorfor man heller ikke kan vente, hvad Forsøgene ogsaa viste, at Extrastrømmene i en Kobber- og en Jerntraad eller endog blot i to forskjellige Jerntraade skulde kunne dække hinanden fuldstændig. | Virkningen af en Jerntelegraftraads magnetiske Egenskaber påa Telegraferingen er ikke ubetinget skadelig. Til den større elektrødynamiske Konstant svarer vel en mindre Forplantnings- hastighed, men tillige ogsaa en mindre Absorbtionskoefficient eller en mindre stærk Aftagen af de periodiske Strømmes In- — tensitet med voxende Afstand. Derimod vil den magnetiske Inerti virke ubetinget skadeligt, idet den vil udviske de givne Impulser. Tråaadens Magnetisme vil saaledes gjøre disse stærkere, men mindre skarpe. Hensynet til Jernets Magnetisme bliver af væsentlig Be- ke: tydning for Beregningen af Elektricitetens Forplantningshastighed i Jerntelegrafledninger. Der kunde vel ogsaa for andre Metal traade blive Spørgsmaal om Indflydelsen af den omgivende fæ: Lufts Magnetisme og om Traadens egne magnetiske eller dia- 2 i magnetiske Egenskaber, men det ses dog snart, at disse Mo- menter kun faa en forsvindende lille Betydning. Derimod faar Tilbagevirkningen af de i Jorden selv inducerede Slrømme en væsentlig Betydning. Beregningen fører her til det interessante Resultat, at ligesom et elektrisk Legeme frembringer i Jorden en elektrisk Fordeling, der atter virker tilbage, som om der i Jorden befandt sig et Spejlbiliede af det elektriske Legeme med å lige saa megen modsat Elektricitet, saaledes vil ogsåa en for- anderlig elektrisk Strøm i en overjordisk, horisontal Telegraf- ledning frembringe i Jorden inducerede Strømme, som atter virke tilbage paa Ledninger over Jorden, lige som om der under Jorden, symmetrisk for dennes Niveau- flade, befandt sig en lignende Telegrafledning med samme Strøm i modsat Retning. Det kunde ved første Øjekast synes, som om Tilbagevirkningen maatte afhænge baade af Jordens Ledningsevne og af Strømforandringens Hurtighed, men en bedre Ledning og en hurtigere Strømforandring vilde begge kun have til Følge, at de inducerede Strømme bleve stærkere i Jordens Overflade, og disse vilde da paa en Maade beskytte de underliggende Lag og bevirke, at de inducerende Så Virkninger kun vilde trænge ned til en mindre Dybde. Det nøjagtige Bevis for den udtalte Sætning kan føres saa- ledes. I et Element ds af en horisontal, overjordisk Telegraf- ledning være til en given Tid é Strømstyrken 7, og man sætte Er: DÅ AR 2t. Endvidere betegnes ved u og u” Strømtæthederne af de hermed parallele i Jorden inducerede Strømme i de til de u i SD ENES set mn” ts KS al Bk SES ESS Sl ed Aloe SÅ sfæriske Koordinater », 0, w og rr", 0', w' "svarende Punkter, medens den faste Koordinataxe tænkes lagt igjennem Elementet ds, hvis Afstand fra Begyndelsespunktet, Jordens Centrum, be- tegnes ved a. Da Jordens Radius kan betragtes som uendelig stor i Sammenligning med Telegrafledningens Afstand fra Jordens Overflade, ville de inducerede elektriske Strømme, i Jordens Indre ikke kunne give Anledning til Dannelsen af fri Elektricitet påa Jordens Overflade, og vi kunne derfor betragte Strømmene i Jordens Indre som alene fremkomne ved Induktion, næmlig dels fra de omgivende Strømme i Jorden, dels umiddelbart fra Strømmen i Elementet ds af Telegraftraaden. Vi ville saaledes erholde Strømtæthedens Komposant w bestemt ved ER MR (| ave + ar) 5 SAR 2 2 hvor K er Jordens specifike Ledningsevne, 9' og po Afstandene fra det betragtede Punkt r, Ø, w henholdsvis til 7", 9" w' og til Elementet ds, medens Integrationen er udstrakt over alle til Koordinaterne 7", Ø', w' svarende Rumelementer dv' i hele Jordkuglen. Denne Ligning fører til den bekjendte Differential- ligning d du i=1ig du 172 1 er laded ASS: ske eros dr ( El | age (sin es) FEET e0 idet her for Kortheds Skyld er sat 4—K4 —= &£?. Vi kunne ogsaa udtrykke denne Lignings Integral som en Sum af Formen be ERE): (6) hvor n» gjennemløber alle positive, hele Værdier fra 0 til æ, og endvidere C,, er constant, P,, Koefficienten til r” i Udviklingen af I I ” — Yr + a? — 2ar cos øØ efter stigende Potenser af 7, og Øn(r) ålene Funktion af r. Denne sidste Funktion maa da tilfredsstille Betingelsen CL dn. 5 7g kk. m sr hl] » Bar > TÅ ves . Ar. i LØ krig SYRE 83 L, SILAS eet ERE Vee SER 5 ag ske P= "ra bio olgn) fg tro SB en AN Cr ls enn Se d n j Sl FÉ . ; ( Ej Pm) So (n (n + I) + er?) Cn(r), bi ag hvilken Betingelse er opfyldt ved den konvergente Række= > udvikling SAR K 2272 sp? Rg g Re heale (| EVO NS SR ANDRE ES] (Om EL Se) RU] He Indsættes nu disse Værdier for u og u” i Ligning (4), erholdes Konstanterne OC, bestemte ved ; e? Breds USR == et, 4 (k] (9:55 "hvor BR betegner Jordens Radius. Disse saaledes bestemte Strømme i Jorden frembringe atter ved Induktion i et Punkt 7, 9, w uden for Jorden ("> R) en ir med Strømmene parallel elektromotorisk Kraft, som vil være at udtrykke ved == adat, hvilket Integral kun skjelner sig fra Integralet i Ligning (==. derved, at det faste Punkt r, Ø, w her ligger uden for Jorden. Udførelsen af denne Integration giver Cx Br Brion (RB) STE EN ES TE E (9) For nærmere at bestemme denne Sum, maa man bemærke, at Funktionen 9,+1(7) altid lader sig reducere til en lavere Index ved Formlen g se røn+i(r) = (2n + I) (2n + 3) (rpn—1(r7) — pn(r)), og at man har Fee ere ere L ere po(r) FS FE mr bun p—1(7) Si or I det her foreliggende Tilfælde kunne vi desuden betragte >= Re som et meget stort Tal. Man har nemlig s&? — år KA, SØ hvor 4 afhænger af den Hurtighed, hvormed Strømforandringen foregaar. Tages Sekundet som Enhed for Tiden, og betragtes MC AS ø. == eg Fe”) — 4 som et komplex Tal, vil dettes Modulus kun overstige 1 ved meget langsomme Strømforandringer, som her praktisk ikke komme i Betragtning. Endvidere er K Jordens specifike Led- ningsevne, og det kommer altsaa an paa, om R?K kan be- tragtes som et meget stort Tal. Nu er med Meter som Længde- enhed 2? — 4.101? og f. Ex. Kviksølvets specifike Ledningsevne lig 0,1. Selv om altsaa Jordens Ledningsevne var mange Mil- lioner Gange mindre end Kviksølvets, vilde dog endnu RB?K blive en meget stor Størrelse, og kun hvis Jorden hørte til de egentlige Isolatorer, hvad den ikke gjør, vilde vor Antagelse blive urigtig. Det ses nu let, at man med denne Forudsætning vil have e? Cn+1 (R) = (?n + 1) (2n + 3) o,—1(R), hvorved man sluttelig, naar Værdien af C, fra Ligning (8) indsættes i Ligning (9), erholder Rlids sr or ENE ao (APOGEE pres et ME ar ea ) Her kunde atter i Stedet for 47 indfører Båg Sættesa— R=h, r—R —= I, og R sin Ø —= d, idet 4 er Telegrafledningens Afstand fra Jorden, %; Afstanden fra Jorden for det Punkt, . hvori den ved Tilbagevirkningen fra Jorden inducerede elektro- motoriske Kraft er X, og d Afstanden mellem de to Punkters Lodlinier, saa vil man, da R betragtes som uendelig stor i Sammenligning med disse Afstande, erholde di ds " dt Vi+th)' td" Den fremsatte Sætning er saaledes bevist. Ved dette Resultat reduceres den elektrodynamiske Kon- stant for Længdeenheden af en overjordisk Telegraftraad til (11) Del CC = 2log 2 4 ork, hvor & er Traadens Højde over Jorden, a Traadens Radius og SUGE EEN: , =- — k dens Magnetiseringsfunktion. falder altsaa dette Led. ! FYR Benyttes denne Formel for den elektrodynamiske Konstan for Exempel paa de af Fizeau og Gounelle!) anstillede For søg over Elektricitetens Forplantningshastighed paa Jerntraads- ledningen fra Paris til Amiens, vil man, naar Magnetiserings- i funktionen antages lig 10, finde under de givne Betingelser en SØ SR i: Hastighed af 126000 Kilometer, medens den iagttagne Hastighed ; : var 101710, Forskjellen imellem den beregnede og den iagt= z tagne Hastighed bliver her betydelig mindre end efter den hidtil fulgte Beregningsmaade, og den Afvigelse, der endnu findes, kan i det væsentlige med Grund tilskrives Ledningens Isolationsfejl. Skulle overhovedet Forsøg over Elektriciteten Forplantning igjennem overjordiske Telegraftraade have theore- E. tisk Interesse, vil det være nødvendigt at bestemme saa vel 5? Isolationsfejlens Størrelse som ogsaa ved direkte Maalinger for M g Jerntraades Vedkommende deres elektrodynamiske Konstant. 1) Cpt. rendus 30. 1850. 73 Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie. Med Tavle V og VI. Af Dr. Eug. Warming. I det Kgl. Danske Videnskabernes Selsk. Oversigter for Aaret 1877 har jeg meddelt nogle «Undersøgelser og Betragtninger over Cycadeerne» (S. 88—144 med Tav. II—IV). Jeg har siden den Tid bestræbt mig for at faa nogle af de Lakuner fyldte, som nødvendigvis maa fremkomme ved Undersøgelser, der i saa høj Grad, som disse, afhænge af, i hvilken Udstrækning det lykkes at faa det sjældne Materiale bragt til Veje. Hvad det nu er lykkedes mig yderligere at oplyse meddeles i det følgende. Hanblomsten. Støvsækkenes Anlæggelse. Den eneste Undersøgelse over Hanblomstens Udviklingshistorie, som er bekjendtgjort, er Juranyis «Uber den Bau und die Entwickelung des Pollens bei Ceratozamia longifolia Miq.» (Pringsheims Jabrb., VIII, S. 382). Det allerførste Stadium i Støvsækkenes Dannelse har Juranyi ikke iagttaget (se hans Afhandling S.384). Jeg har været saa heldig at kunne undersøge det paa Ceratozamia robusta, og denne Årt tør sikkert antages heri ikke at afvige væsentlig fra alle de andre Cycadeer. Det første, der kommer til Syne paa Bag- siden af Stløvbladene, nær deres Grund, er nogle lave, vorte- formede Forhøjninger (V, 2)"). De ere dannede paa Emergensers 1) For Kortheds Skyld betegnes Tavlen ved Romertal, Figuren ved arabiske. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk... Forh. 1879. 6 TÅ4 Vis, ved ikke synderlig regelmæssige Celledelinger i Vævet under Epidermis (V, 1); paa de lidt ældre træder en Anordning af de midterste Celler i lodrette Rækker ofte dog ret tydelig frem (V, 3). Disse lave Puder ere endnu ikke selve Sporehusene, de ere kun Underlag for disse, og først paa dem opstaa de. Paa de lidt fremmeligere Udviklingstrin vise disse Puder sig nemlig svagt fordybede eller nedtrykkede i Midten (V, 3, 4), d. e., Randen hæver sig raskere end Midten. Lidt senere har der tydelig dannet sig 2—3—4—5 (hyppigst 3—4) lave Vorter påa hver af de oprindelige (V, 10), d. e., nu ere de enkelte Sporehuse anlagte. Det viser sig saaledes, at hver Gruppe af Sporehuse har en fælles Forhøjning at staa paa, der ganske kan paralleliseres med «Receptacula» for Bregnernes Sori og kaldes saaledes, særlig er der Overensstemmelse med Marattiaceerne (se Luerssen i Schenk og Luerssens Mittheilungen, Bd. I og Il, og hans Medicin.-pharmaceut. Botanik, S. 577). Hvad det histologiske angaar, er der imidlertid en væsenllig Afvigelse fra disse, i det Overhuden hos Ceratozamza vedbliver at være et enkelt Lag, ogsaa nåar Sporehusene opstaa, og disses Dan- nelse sker alene ved Delinger under Overhuden. Disse Delinger ere for saa vidt regelmæssige, som de i de yderste Celler især finde Sted efter Tangentialplanet, og de yderste Celler af det sub- epidermale Væv ordnes derfor til Dels i korte radiale Rækker (V; 3, 5, 6); heri maa jeg se en Overensstemmelse med Anther- væggens Dannelse hos Angiospermerne og Sporangievæggens hos Kar-Kryptogamerne. Af »Receptacula». anlægges der 20—30 paa hver Side af Støv- bladets Medianlinie, men der er Støvblåde, især op mod Blom- stens Spids, som kun have 10—15å paa hver Side (V, 8, 9). Ofte forekomme Sammensmæltninger, selv af Receptacula, der egenilig høre til hver sin Side af Bladfladen, saa at et paa tværs, hen over Medianlinien liggende, langt Receptacuium opstaar (V, 9); ogsaa dette finder især Sted paa de Støvblade, der staa nær ved Blomstens Spids. Medens Receptacula før Støvsækdannelsen vare tydelig ad- skilte, saa at Støvbladet kunde ses alle Vegne mellem dem, om de end til sidst stødte tættere op til hverandre end tidligere, saa bliver dettes Flade helt skjult, saa snart Støvsækkene ere opstaaede. Naar Receptacula ere blevne noget ældre, ses en Karstræng løbe ud i dem som en Gren fra Bladets Strænge (V, 7); dette har allerede f. Ex. Strasburger set. I de unge Støvsække stiller det indre sig snart i Modsæt- ning til det ydre ved sine fuldstændig uregelmæssig ordnede, meget større og protoplasmarigere Celler, samt mere kollenkymatisk lysbrydende Vægge (V, 5, 6). Disse Celler ere Urmodercelier for Støvkornene; men jeg kan ikke her, saaledes som hos Angiosper- merne, bestemt paavise, at de staa i genetisk Forbindelse med de uden for dem liggende, mere regelmæssig ordnede Væg- celler. For øvrigt foregaar den følgende Udvikling efter samme Mønster som i Angiospermernes Støvsække. Omtrent fra det i V, 6 afbildede Udviklingstrin begynder Juranyi sin Undersøgelse (1. c. S. 384). Naar jeg undtager, at hans Figurer 1 og 2, Tav. XXXI, ikke ere ganske naturlige, og at hans Angivelse om en vis regelmæssig Firdeling af Moder- cellerne, som omtales S. 387, synes mig urigtig, har jeg intet bemærket, hvori hans Fremstilling afviger fra Sandheden; men jeg bør tilføje, at jeg ikke paa ethvert Punkt har kontrolleret den. Pollentetraderne ere efter mine Iagttagelser byggede ganske som Juranyi angiver. Enten ligge alle fire Celler i én Flade eller det ene Par er stillet under en Vinkel af 90? mod det andet (VI, 4). Væggen mellem Parrene er stærkt fortykket; ofte falde Cellerne noget sammen, og Protoplasmaet samler sig langs med de indre Vægge som i VI, 4; den Linie, efter hvilken Indfold- ningen sker, er efter alt, hvad jeg kan se, den samme, efter hvilken Indfoldningen sker i det isolerede Støvkorn (VI, 25, 26), og de smaa, vegetative Geller i Støyvkornet have altsaa deres 6” 76 Plads i den indre Krog i Pollentetraden, hvor alle 4 Celler støde op til hverandre. Under Indvirkning af Kali hæver der sig ofte Kutikulablærer i Tetradernes Periferi (VI, 4: de fine, yderste Linier). Formen af den færdig dannede Støvsæk er bekjendt (V, 15). Der gaar en tydelig Fure (s) fra dens Top ned over Bugsiden, d. e., den mod den hele Støvsæk-Gruppes Midtpunkt vendende Side; denne Fure er Opspringnings-Sømmen. Den udviklede Støvsæks Væg. Der findes her ligesom i Angiospermernes Støvsække en Del Celler (2—3 Lag) inderst i Væggen, som opløses (t—t i V, 11), uden at jeg dog har kunnet finde noget egentligt «Tapet», der ganske kan sammenlignes med det hos, disse saa almindelig fore- kommende. Udenfor disse forsvindende Celler følge flere Lag af andre, som i Reglen ere strakte mere eller mindre stærkt i tangential Retning, men i øvrigt ikke uddannes paa nogen særlig Maade, der kan sammenlignes med den, hvorpaa de tilsvarende «fibrøse Celler» hos Angiospermerne ere uddannede. Det er Overhuden, paa hvis Udvikling der lægges størst Vægt i Cycadé- Støvsækken. Dens Celler ere fortrinsvis strakte i radial Retning (V, 11, 14), og de af dem, som omgive Spidsen af Støvsækken, der hvor Opspringnings-Sømmen ender (V, 15), ere i Tvær- snit temmelig isodiametriske og blive særlig stærkt fortyk- kede og mere eller mindre porøse, saaledes som V, Fig. 12 viser, der netop fremstiller Spidsen (ap) af en Støvsæk set ovenfra; hos Cycas ere de undertiden saa stærkt fortykkede, at der næsten intet Lumen bliver tilbage i dem, som indtage Midten af Gruppen, og Væggene ere lagdelte. Denne Cellegruppe gaar jævnt over i de paa Støvsækkens Sider værende, mere tyndvæggede og langstrakte Overhudceller (V, 15, 12 og 13), der til Dels ere ret regelmæssig ordnede i Tværrækker. I Opspringnings-Sømmen ere Cellerne ligeledes mindre stærkt fortykkede selv umiddelbart ved den nævnte Gruppe af topstil- Lår lede Celler og tillige mere langstrakte; Cellerne s—s i V, 12 ligge i Opspringnings-Sømmens øvre Ende. Denne ses i et Tværsnit i V, 14; det fremgaar heraf, at Overhudcellerne her ere lavere end udenfor den, og dernæst have de under Over- huden liggende Celler (k) et ejendommeligt mørkt, graaligt Ud- seende, der hidrører derfra, at de ere fyldte med mange, meget smaa Krystalgrupper, som vare særdeles utilbøjelige til at op- løses af Saltsyre. Hos Dzoon fandtes lignende Krystalgrupper endog i Overhudcellerneselv; hos Cycasfandtjeg dem sletikke. Ellers synes de tre undersøgte Slægters Støvsække ganske at stemme i Bygning. Bygningen af Væggen er saaledes ikke lidet forskjellig fra andre Støvsækkes, og det forekommer mig, at vi finde det bedste Sammenligningsobjekt i Sporangievæggen hos Osmundaceæ og Maraitiaceæ, især Anyropteris; ganske paa samme Maade finde » Vi hos disse en Gruppe af særlig tykvæggede Celler om Toppen af Sporangiet, en «Ring», og ganske paa samme Maade løber der en 2—3 Celler bred Stribe af tyndvæggede Celler, mellem hvilke Opspringningen sker, fra denne Gruppe ned over Bug- siden (den mod Midten af den hele Sorus vendende Side) af Sporangiet. Af disse to Familier er Marattiaceernes naturligvis den nærmest Cycadeerne staaende, thi Sporangievæggen er her dannet af flere Cellelag lige som Støvsækvæggen, medens Osmundaceernes kun er dannet af 1 Cellelag. Saaledes knyttes Cycadeer og Marattiaceer ogsaa paa dette Punkt til hinanden. Om Støvkornenes Bygning og Spiring har jeg intet væsentlig nyt at meddele. Hos Cycas sphærica fandt jeg kun 1 Forkim-Celle, hos Cycas circinalis og Ceratozamia sædvanlig 2, sjældent 3. Inderhinden viste sig hos Cycas tydelig tykkere paa det Sted, hvor det Plan, som adskiller de to sædvanlige Forkimceller, støder op til den (VI, 27). Spiringen af Cycas's Støvkorn foregaar paa samme Maade som Ceratozamias efter den af Juranyi givne Beskrivelse, i 78 alt Fald i de første, af mig iagttagne Stadier. Allerede den 3die Dag efter Udsæd paa kjødede, sukkerholdige Frugter vare Støvrør dannede, men Bakterier og Skimmel hindrede deres videre Udvikling. Stivelse dannes i stor Mængde og skjuler ofte den store Celles ingenlunde tydelige Cellekjærne; i Forkim- cellerne dannes der aldrig Stivelse. Behandles de spirende Støvkorn med vandtrækkende Midler, skrumpe de to Forkimceller ind paa en saadan Maade og løsne sig saaledes fra Støvkornets Væg, at jeg maa antage, at der ingen fast Cellulosevæg er, som danner Skjæl mellem dem og staar i fast Forbindelse med .det hele Støvkorns Væg (V, 16, 17; VI, 28) til Trods for, at Juranyi (S. 392) siger, at han netop ved vandtrækkende Midler tydelig har kunnet se den til Stede værende, tynde Skillevæg. Intinen kan løsnes helt fra Exinen, men er for øvrigt meget tynd og ikke altid let at faa at se; den farves ret let blaa ved Chlorzinkjod, særlig gjælder dette det omtalte, noget tykkere Parti. Æggets Anlæggelse. Siden min første Meddelelse (1. c. S. 93) har jeg havt Lej- lighed til at undersøge et yngre Trin af Ægget hos Ceratozamia end tidligere, om end ikke det alleryngste. Set ovenfra (VI, 1) viste Ægget sig stumpt trekantet, Mikropyle var en kredsrund Aabning, og Hindens Rand viste ikke Spor af de Indskjæringer, af det lappede Udseende, som den senere har, og som har frem- kaldt den Formodning, at den skulde være dannet af flere, selv- stændige Anlæg. Nucellus er en lav, foroven afstumpet Kegle, hvis Celler neden under den tydelig som et selvstændigt Lag afsatte Overhud ere ordnede nogenlunde regelmæssig i lodrette Rækker (VI, 2). Hverken naar Nucellus betragtes i Længdesnit eller rent over- fladisk ovenfra viser der sig mindste Spor af Topcelle; det er øjensynligt, at den er bleven til derved, at et Antal Celler under Overhuden i det oprindelige Æganlæg have begyndt at dele sig 19 ved tangentiale Vægge og ere blevne Mødre til de omtalte lod- rette Cellerækker. Allerede påa dette Stadium, hvor Ægget er "/> Mm. langt, og Integumentet endnu ikke er højere end Nucellus, ses der neden under denne og under Integumentets øvre Insertionslinie en kuglerund Gruppe af løst sluttende, ved Snittene let adskilte Celler (s i VI, 3), om hvilke de nærmest omgivende allerede ordne sig noget koncentrisk, i det de blive tangentialt strakte. I enkelte Tilfælde har jeg i denne Cellegruppe iagttaget en Celle, der var større end de andre og befandt sig i Gruppens Midtpunkt. Jeg maa antage den for Kimsækken, der her synes at opstaa uden nogen Tetradedeling og derfor strængt taget ikke kan sættes homolog med en Makrospore, men med en Makrospores Modercelle. Paa lidt ældre Æg har jeg gjentagne Gange set Kimsækken liggende i Æggets Indre, i den ved Resorbtion af den omtalte Cellegruppes Celler dannede Hulhed, som en meget tyndvægget, ved Snittet og maaske ogsaa ved Reagenserne uregelmæssig sammenfoldet Sæk. Den har allerede nu sin egen, selvstændige Væg, og heri er der en Afvigelse fra Angiospermerne, hvor jeg aldrig har iagttaget noget saadant. Senere bliver Kimsækkens Væg meget tykkere og endog tydelig lagdelt, hvad jeg har omtalt tidligere (1. c. S. 100); jeg har i VI, 5—7 givet nogle Afbildninger af den; Fig. 5 viser et Længdesnit- gjennem den unge Væg og den op til den liggende (paa enkelte Punkter fra den løsrevne) Protoplasmabeklædning med flere Celle- kjærner, — den begyndende Frøhvidedannelse; Fig. 7 viser en ældre, tydelig lagdelt Væg i Tværsnit; det yderste Lag er radialt stribet, ligesom dannet af smaa, prismatiske Legemer, der i Fig. 6 ses ovenfra. Paa dette Stadium farves Væggen helt gul af Chlorzinkjod. Pollenkamret har jeg paa ny havt Lejlighed til at iagttage saa vel hos Cerato- zamta som hos Cycas og Dioon. Det har, ligesom. Gymnosperm- BL. Ægget i det hele, for ganske nylig været Gjenstand for en Undersøgelse af Bertrand (Étude sur les téguments séminaux des végétaux phanérogames gymnospermes, i Annales des sciences natur., Ser. VI, tom. 7, S. 60—92; udgivet i Febr. 1879). Han paaviser, at Pollenkamret findes hos alle Gymnospermer, baade nu levende og fossile, og er en Ejendommelighed for dem; det er størst hos de (geologisk) ældste Arter, mindst hos Cupressineerne, hvilke han betragter som den fylogenetisk yngste Gruppe. Han angiver, at der efter Brongniarts Med-. delelse om Pollenkamret (i 1875) intet er blevet publiceret om det, og at det har været ukjendt for alle de tidligere, talrige Undersøgere. Lige saa lidt som han altsaa har taget Hensyn til min første Afhandling, der er bleven tilsendt ham, lige saa lidt kjender han til de spredte Angivelser om Pollenkamret, som findes hos andre Forfattere, saasom den af ham selv citerede Strasburger. I dennes Værk «Die Coniferen und Gnetaceen» omtales det f..Ex. S. 15, 61, 65, 68, 77, 87, 266'; 272 (for Araucaria, Gunninghamia, Ephedra, Salisburia 0. a.). Efter Bertrand skal Pollenkamret være et Slags stort Intercellular-Rum, opstaaet derved, at Cellerne i Spidsen af Nucellus vige ud fra hverandre; men en Resorbtion af Celle- vægge finder dog aabenbart ogsaa Sted, derpaa tyde Siderne af det ældre Pollenkammer, i det Cellerne dér ere sønderrevne og Væggene mere eller mindre uregelmæssig opsvulmede. Archegonierne. Jeg har ingen nye Iagttagelser med Hensyn til den første Anlæggelse, men skal blot bemærke, at jeg har havt Lejlighed til gjentagne Gange at betragte Archegoniernes Hals, og jeg har ingen Undtagelse fundet fra min tidligere Angivelse, at der kun er 2 Halsceller, som til sidst hæve sig næsten halvkugleformig svulmende i Vejret op i Frøhvidegruben. — Hos Cycas cørctnalis har jeg en Gang set Archegonierne grupperede, som angivet VI, 29, i en ved en lav Tværbro delt Frøhvidegrube. 81 Derimod har jeg en Rettelse at foretage med Hensyn til de senere Stadier i Archegoniets Udvikling. Mit tidligere Ma- teriale lod mig i Uvished om den Cellekjærnes Skjæbne, som op- rindelig findes i Centralcellens øvre Ende, og førte mig til An- givelsen af en Kanalcelle. Jeg kan nu bedre oplyse dette. Der findes en stor Cellekjærne i de unge Centralceller højt oppe i deres Spids lige under Halsen. I nogle Tilfælde (f. Ex. VI, 8) ligger den saa tæt op til Archegonievæggen, at den kun nedad til ses adskilt fra Centralcellens Protoplasma ved en yderst fin Linie; men for øvrigt er dens Protoplasma langt mindre kornet, langt mere homogent og gulligt end Centralcellens. I andre Tilfælde (f. Ex. VI, 10) ligger den kun ud til Siden tæt op til AÅrchegonievæggen, men er fri saa vel opad til som nedad til; og endelig er der Tilfælde (f. Ex. VI, 11 vg 12), i hvilke den ligger aldeles frit i Centralcellens øvre halsformede Del. I de to første Tilfælde ligger den Fejltagelse nær, at der er 1—2 Kanal- celler til Stede, og jeg har undertiden havt Møje med at for- visse mig om, at det var en stor Cellekjærne, der fremkaldte dette Udseende, saa meget mere som den har en stor Nucleolus, der lettelig anses for at være selve Nucleus. Senere synker Cellekjærnen dybere ned i Archegoniet; i VI, 13 er den endnu kun kommen lidt neden for Centralcellens Spids), men i Fig. 14 ses den endog neden for Midten af Gentralcellen, omgiven af en tilsyneladende koaguleret Protoplasma- masse. Tillige er det af disse Figurer tydeligt, naar man tager deres forskjellige Forstørrelsesgrad i Betragtning, at Cellekjærnen under denne Bevægelse ned i Archegoniet voxer i Størrelse. 1) Dette Stadium er det samme, som jeg tidligere har afbildet (1. c.) Tav. II, Fig. 21; det dér med «nc?» mærkede Legeme er virkelig Nucleus, men en Fejltagelse har indsneget sig, i det jeg har troet at se en Linie som afgrænsede det halsformede, øverste Stykke af Centralcellens Protoplasma som en egen, med k mærket Celle. Denne Linie maa være fremkommen ved den Rand, som dannes der, hvor det snævrere Parti gaar over i det bredere, og ved den Forskjel i Gjennemskinnelighed, som dermed følger; et tilsvarende Billede er VI, 9 og 12. 82 Den er altid let at kjende paa dens mere kornfrie, klare, i Kali mere gullige Protoplasma, og den har altid en meget skarp Be- grænsning, såa længe jeg har kunnet følge den. Dette har desværre ikke kunnet være lige til Enden, det vil sige til Kim- dannelsens Begyndelse, fordi alle Æg i de siden min første Af- handling undersøgte Blomster af ubekjendte Grunde, omtrent midt i Avgust ere slaaede fejl (kun i et eneste fandtes Kimtraad dannet), og påa de efter det i VI, 14 afbildede følgende .Udvik- lingstrin klumpede Protoplasmaet i Centralcellen sig altid sammen, blev mørkt, fuldt af uregelmæssige Hulheder og gik til Grunde, og rimeligvis er den Koagulering af Protoplasmaet om Celle- kjærnen, som iagttages i VI, 14 allerede et Tegn paa Død. Op til Archegonievæggen danner der sig i aborterende Æg en ejendommelig, tyk, klar Hinde af bruskagtig-gelatinøs Beskaffenhed. Der er altsaa her endnu en væsentlig Lakune i Cycadeernes Naturhistorie at udfylde, nemlig Kimdannelsens Begyndelse. Efter at Cellekjærnen har forladt den øvre, halsformede Del af Centralcellen, viser denne sig alene fyldt med det sædvanlige Protoplasma; jeg kan ingen Kanalcelle finde og min tidligere Angivelse af en saadans Forekomst beror paa en Forvexling med Cellekjærnen. Der forekommer ikke såa sjældent Archegonier, hvis øvre Parti former sig som antydet i VI, 9, i det der op- træder uregelmæssige Vakuoler; ligeledes kan Protoplasmaet trække sig tilbage fra Væggen, og det kan da faa Udseende af, at der allerøverst er dannet en selvstændig Celle med Celle- kjærne. I saadanne Tilfælde ligger Fejltagelsen nær, og man kommer kun til et sikkert Resultat, naar man véd, paa hvilket Udviklingsstadium Ægget overhovedet befinder sig, kjender de nærmest foran gaaende og nærmest efterfølgende Æg. Strasburger har i sin Bog «Uber Zellbildung und Zell- theilung», Jena, 1876, S. 295 angivet, at han hos Cycas sphærica har fundet Kanalcellen «sehr schon entwickelt». Jeg skulde tro, at han har begaaet den samme Fejltagelse som jeg, thi det Materiale af C. sphærica, som han har benyttet, stammer, saa 83 vidt jeg véd, fra vor Have, fra samme Kilde, hvorfra jeg har mit. Alle de af mig undersøgte Cycas-Æg, saa vel de, der vare avlede i vor Have, som de i Musæet i Spiritus opbevarede, der af Kamphåvener ere samlede paa Nikobar-Øerne, stemme nøje med Ceratozamias, til hvilken de givne Afbildninger Tav. VI høre. Den Cellemasse, som findes i Cycas-Ægget neden for Kim- sækken og senere neden for den samme udfyldende Frøhvide, troede jeg tidligere vilde blive en Slags Perisperm. Paa de mange Æg af en i 1878 afblomstret Cycas circinalis, som jeg har undersøgt, men som ganske vist bleve sterile, om end Frø- hviden blev stor og melstofrig, bleve den til et svampet, brunt, tørt, næringsløst Væv; at dette skulde tjene til Næring er næppe rimeligt. Tenformede Krystalloider. I min første Afhandling omtaler jeg S. 102—103 nogle mærkelige, tenformede Legemer, som fra et vist Udviklings- stadium af ere til Stede i store Mængder i Archegoniernes Protoplasma,. Jeg har paa ny havt Lejlighed til at iagttage dem og det i særdeles store Mængder især i aborterende Æg; det er især i Centralcellens Periferi og nær op til dens Væg, at de findes lejrede. Tværsnittet er ofte meget tydeligt, undertiden endog skarpt 6-kantet (VI, 15), og der gaar da ogsaa tydelige Kanter ned ad disse Legemers Sider. De faa derved noget mere Udseende af Krystaller, og jeg antager, at Benævnelsen Krystalloider er den rigtigste. De synes at opstaa pludselig og i omtrent fuld Størrelse, altsaa ikke som Stivelsekorn, der fra en ringe Begyndelse efterhaanden voxe ud; thi skjønt jeg har iagttaget en stor Mængde af Æg, har jeg dog aldrig set nogen, der kunde antages for at være et ganske lille, netop tilblivende Exemplar, og man kan finde dem i nogle Æg, medens der i andre, som tages lige ved Siden af disse, ikke er Spor af dem. 84 [ aborterende Ægs Archegonier har jeg 'ogsaa iagttaget en Slags naale- og pladeformede Krystaldannelser, om hvilke jeg for øvrigt intet nærmere kan meddele. Kimdannelsen. Det er allerede nævnt, at jeg endnu ikke har kunnet faa de første Stadier at se, saaledes at Oprindelsen til Kimtraaden endnu er fuldstændig ukjendt. Derimod kjender jeg nu noget mere til de senere Udviklingstrin, særlig selve Kimens An- læggelse. Jeg har i min første Afhandling angivet, at Kimen i alt Fald hos Ceratozamza først dannes, efter at Frøet er modnet og har løsnet sig fra Frugtbladet, og jeg maatte end videre slutte, at Kimen kun dannede sig, naar Frøet blev saaet. Jeg har faaet ny Bekræftelse herpaa, i det det aldrig er lykkedes mig at finde nogen Kim i Ceratozamia-Frø, som ikke ere blevne ud- saaede, medens den derimod om ikke altid, saa dog meget hyppig dannede sig i de udsaaede, naar der overhovedet var en Kimtraåad kommen til Udvikling i disse. Der udsaaedes i 1878 en stor Del, for den ydre Betragt- ning fuldstændig normalt udviklede og modne, spiredygtige Frø af fire Ceratozamza-Frugter, men i Frøene af de 3 Frugter var der ingen Kimtraad dannet (i alt Fald i de undersøgte Exemplarer), og naar undtages et eller maaske to Frø, var der heller ikke et eneste af alle disse, af hvilket der kom en Kimplante frem; derimod udviklede disse Frø sig paa en Maade, som neden for skal omtales. Af de udsaaede Frø af den 4de Frugt spirede derimod den allerstørste Del, og Kimplanterne kom til Syne efter et halvt Aars Tid. I det der i Løbet af Sommeren fra Tid til anden optoges Frø, fik jeg nogenlunde de for- skjellige Stadier i Kimdannelsen at se; her bør det dog be- mærkes, at Frøene ikke fulgtes ad i Kimdannelse, saa at et senere optaget Frø ikke altid indesluttede en ældre Kim end et tidligere optaget. 85 Et af de første Udviklingstrin er afbildet VI, 20 i et Længde- snit, Kimbladet er en hesteskoformet Valk, der fra Medianlinien jævnt tager af i Højde mod begge Sider, og som rimeligvis har begyndt sin Udvikling ganske ensidig for lidt efter lidt at brede sig til Siderne; foruden det ses endnu en svagt hvælvet Stængel- spids, men -intet andet Kimblad eller noget som helst Spor til et saadant. Nede i Kimens Grund, der ved en Indsnmøring er afsat imod den tykke Kimtraad, ses de udstraalende Linier, som betegne Rodhætte-Dannelsen, og som ville gjenfindes f. Ex. paa Strasburgers Figurer af Conifér-Kim («Die Coniferen und Gnetaceen», Taf. X, 9, 10 og XXIV, 22 af Thuja; Taf. XI, 33 af Pinus: 0.S:V.). I Fig. 16—19, VI, ses lignende, unge Kim i forskjellige Stillinger tillige med en Del af deres Kimtraad, der i sin nedre Ende er langt mægtigere end højere oppe, saaledes som jeg allerede har afbildet det i min tidligere Afhandling (se ogsaa VI, 21). Ældre Kim ere afbildede i VI, 22—23. I Fig. 22 ses en Kim i Længdesnit. Kimbladet er højere og mægtigere end i Fig. 20 og dækker paa et saadant, mediant Længdesnit lige saa stor en Strækning af Kimanlæggets Overflade som Stængel- spidsen (pv); en svag Udbugtning paa dennes venstre Side an- tyder sikkert Dannelsen af et næste Blad. Stængelspidsens Indre har, ligesom Rodspidsens, differentieret sig; den har en skarpt afsat Epidermis, men under denne kommer der strax et temmelig uordnet Væv, der vist har Initialceller lige i Spidsen under Epidermis og maaske endog kunde have en Topcelle der. Længden af det hypokotyle Stængelstykke og Radicula er ganske overordentlig ubetydelig. De bølgede Figurer, som især træde tydelig frem paa Snitfladen af Kimbladet, ere Garvesyre-Celler. Fig. 21 forestiller en endnu ældre Kim, hvis Kimblad har lukket sig helt sammen om Stængelspidsen. Det ældste af de tegnede Udviklingstrin er Fig. 24 (et Længdesnit). Kimtraadens Væv ere her indskrumpede, og det 2det Blad paa Planten (l1ste efter Kimbladet) er meget tydeligt (FJ). 86 Heraf fremgaar, at Kimen hos Ceratozamza danner sig i Enden af Kimtraadens tykke Del og har en ubetydelig Længde i Sammenligning med denne, samt i Begyndelsen en Tykkelse, der er den samme som dens; at den dannes i alt væsentligt som hos Conifererne, men kun har et eneste Kimblad og en over- ordentlig kort hypokotyl Del og Radicula. Radicula-Enden af Kimen naar snart helt hen til Mikropyle, i.det Kimen voxer ud og sammentrykker den efterhaanden visnende Kimtraad ; derimod bliver Kimbladets Spids liggende omtrent paa det Punkt, til hvilket Kimtraadens Spids var trængt ned, og hvor Kimdannelsen altsaa tog sin Begyndelse. Golde Frøs Spiring. Det berørtes ovenfor, at der ogsaa fandt en Slags Spiring Sted af de Frø, som ikke indeholdt nøgen Kim. Hermed forholder det sig saaledes. Stenen sprænges i en elier anden af dens tre stumpe Kanter, medens Reglen for den normale Spiring er, at Kimroden bryder ud igjennem Mikropyle-Enden saaledes som afbildet i min første Afhandling Tav. IV, Fig. 8, uden at Skallen ellers revner. Frøhviden maa altsaa have faaet et større Rum- fang. Dernæst ses det højst mærkværdige, at Frøhviden farver sig, ofte endog intensivt, grønt, saa vidt som den er bleven blottet og udsat for Lyset; jeg kan ikke adskille det dannede Farvestof fra Klorofyl, men maa tilføje, at en spektroskopisk Analyse ikke har kunnet foretages; det var i de fleste Tilfælde bundet til amorft Protaplasma, og kun enkelte Gange fandtes det bundet til bestemt formede Korn. Endelig skal bemærkes, at i alle de Celler, hvor denne Klorofyldannelse havde fundet Sted, var Stivelsen, som tidligere havde været til Stede, forsvundet. Jeg slutter heraf, at der paa Stivelsens Bekostning er blevet dannet Klorofyl paa de for Lyset udsatte Dele af Frøhviden. Dette hidtil enestaaende Exempel paa en klorofylholdig Frøhvide og paa en selvstændig Udvikling af Frøhviden i et goldt Frø faar sin store Betydning og Interesse, naar man erindrer, at 87 Frøhviden her er homolog med Karkryptogamernes Forkim, og at vi befinde os blandt de allerlaveste Blomsterplanter, Kar- kryptogamernes, særlig Bregnernes nære Frænder. Intet Under da, at Forkimen endnu har noget af den grønne, frit vegeterende Bregue-Forkims Natur i sig. I Frøhvidens Indre findes der i de med Kim udstyrede Frø et Parti, der i Omfang svarer til det Omraade, som den ud- voxne Kim vil komme til at indtage, og som antager en ejen- dommelig, brusket Beskaffenhed og bliver mørkere end det hvide, stivelserige Væv uden om; Cellevævet som saadant undergaar ingen paafaldende Forandringer i dette Parti, men Stivelsen er fjærnet. Ogsaa i de golde Frø uddannes dette Væv paa denne Maade, og denne Omdannelse af det staar saaledes ikke i nogen Forbindelse med Kimdannelsen. Forklaring af Figurerne. Tav. V. Fig. 1—15. Ceratozamia (brevifons og robusta). — 1. Receptaculum for Støvsække i Længdesnit (759/,), 2... Ungt Støvblad set fra Undersiden (”?/;). — 3. Receptaculum med begyndende Støvsækdannelse i Længdesnit (159/,), 4, Gruppe af 4 Receptacula med begyndende Støvsækdannelse, set ovenfra. — 5. Del af et Receptaculum med Støvsækdannelse i Længdesnit (759/,); Cellerne m ere Urmoderceller for Støvkornene, a for Væggen. — 6. Lignende, men ældre Stadium. — 7. Sorus af Støvsække i Længdesnit; det mørke betegner Støvkorn- Modercellerne; under Stilken (Receptaculum) ses Karstrængen. — 8;9. Grunddele af to unge Støvblade; svagt forst. É — 10. Gruppe af 10 unge Sori, set ovenfra og svagt forst. — 11. Længdesnit gjennem Støvsækvæggen (77%). e—e, Epidermis; i—4, Celler som opløses. — 12. Den Gruppe af Overhudceller, som findes i Toppen af Støvsækken (se Fig. 15), betragtet ovenfra; ap, Spidsen; s—s, Opspringnings- suturen. — 13. Overhuden fra Støvsækkens Sider, set ovenfra (!5?/,). — 14. Snit lodret paa Opspringningssuturen (!?0/,), — 15. Støvsæk, set fra Siden, svagt forstørret. — 16—17. Cycas circinalis. Spirende Støvkorn. 88 Ta vv Fig. 1—3. Ceratozamia brevifrons og robusta. i. 2. Et ganske ungt Æg, betragtet ovenfra. Svagt forstørret. Æggets Nucellus i Længdesnit (759/,), Samme Æg som Fig, 1, i Længdesnit. En Støvkorn-Tetrade af Cycas circinalis (791). 5—7. Dioon imbricata. 5. Længdesnit gjennem Væggen af Kimsækken med det op til den lig- gende Protoplasmalag, i hvilket ses to Cellekjærner (759/,). 6—7, Væggen af den gamle Kimsæk set fra Fladen og i Gjennemsnit. 8—22. Ceratozamia. 8. 14. 15. 16. 17. Længdesnit gjennem den øvre Ende af et Archegonium; Cellekjærnen ligger lige op til Halscellerne og til Siderne af Archegoniets Væg. Et lignende, af et noget abnormt Årchegescum. Et ældre Archegonium i Længdesnit. Halonillerne rage stærkt frem; Kjærnen, », ligger ud til Siderne tæt op til Archegonievæggen. Et lignende, hvis Kjærne ligger helt fri. Lig det forrige, men Protoplasmaet i Centralcellen har paa Siderne trukket sig tilbage fra Archegonievæggen. Et Stadium, der er ældre end det foregaaende. Kjærnen, mn, er sunket ned i Centralcellen. Et endnu ældre Stadium, svagere forstørret. Kjærnen er dybt neden for Midten. Krystalloider fra Centralcellens Protoplasma, de to i Tværsnit. Ung Kim med Enden af Kimtraaden. Samme betragtet fra Enden, saa at Omfanget af Kimbladet (cot) ses. 18, 19. En Kim forfra og fra Siden. 20. Pojle 22. 23. 24. 25— 25. 26. le 28. 2d: En ung Kim i Længdesnit. En Kim, hvis Kimblad allerede er ret stort, med en Del af Kim- traaden. Længdesnit gjennem en ung Kim; g, Garvesyregange; pv, Væxtpunkt for Stænglen. En Kim paa omtrent samme Udviklingstrin som Fig. 22, set forfra. Længdesnit gjennem en ældre Kim; Kimtraaden er skrumpet ind. f. det første Blad efter Kimbladet; pv, Stænglens Væxtpunkt; cot, Kimbladet. 28. Cycas circinalis. Tørre Pollenkorn. Pollenkorn i optisk Længdesnit, med Indfoldning af Væggen. Pollenkorn i optisk Længdesnit; Intinens Fortykkelse ud for de to smaa Celler og disses Cellekjærner ses. Pollenkorn behandlet med vandtrækkende Midler. Cycas circinalis. Der er to Frøhvidegruber med henholdsvis 3 og 5 Archegonier. ØD. Va K.D. Videns. Selsk. Oversigt. 1879. KON WE å ] ryg = nn KN DN , W BONE | EL 4 k g: kk K. D. Vidensk Selsk. Oversigt. 1879. 89 Nogle Egenskaber ved Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter. Af H. &. Zeuthen. 14"Fremstilling ved Projekti'on… Naar man frå "et vilkaarligt Punkt af Rummet projicerer en Rumkurve r, af fjerde Orden, første Art, oa: Skjæringskurven mellem to Flader af anden Orden, bliver. Projektionen paa en Plan en Kurve af fjerde Orden, £,. Gjennem Skjæringskurven gaa nu ikke blot de to givne Flader, men hele det ved disse bestemte Fladebundt. I dette er der ogsaa en Flade, som gaar gjennem Projektions- centret P, og i denne er der — da enhver Flade af anden Orden kan frembringes ved to Rækker (reelle eller imaginære) retliniede Frembringere — en Frembringer af hver Række, som gaar igjennem P. Hver af disse skjærer enhver anden Flade i Bundtet, altsaa ogsaa Rumkurven, i to Punkter og bliver altsaa en Dobbeltsekant; dens Spor bliver da et Dobbeltpunkt paa Projektionen £,. Denne faar saaledes to Dobbeltpunkter. Omvendt kan enhver plan Kurve af fjerde Orden med 2 Dobbeltpunkter k, opfattes som Projektion af en Rumkurve af'fjerde Orden, første Art, r,. Vi skulle se, at vi endog, foruden Projektionscentret P, som kan vælges helt vilkaarligt, kunne vælge 4 Punkter af r, vilkaarligt paa Keglefladen Pk,, der projicerer £,. Bevis. Man lægger en Flade af anden Orden Ø, gjennem de Linier, som projicere Dobbeltpunkterne, og de 4 valgte Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1879. Ey | 90 Punkter af Keglefladen Pk,. Denne skjærer Pk, to Gange langs hver af denne Kegleflades to Dobbeltfrembringere og altsaa tillige i en Rumkurve af fjerde Orden. Gjennem 8 Punkter af denne lægges en fra ø, forskjellig Flade af anden Orden mp. Projektionen af Skjæringslinien (øf) mellem 9, og Øs, vil da have de samme to Dobbeltpunkter som &, og endnu gaa gjen- nem 8 af £,'s Punkter. Disse, der kunde være 8 vilkaarlige" Punkter af £,, kunne altsaa være valgte saaledes, at de i For- bindelse med de to givne Dobbeltpunkter fuldkommen bestemme en Kurve af fjerde Orden. Projektionen af (pb) maa saaledes falde sammen med X,. Da vi paa denne Maade ere satte i Stand til at anvende Sætninger om et Fladebundt af anden Orden ved den Undersøgelse, som her skal beskjæftige os, vil Overblikket over denne vistnok lettes ved, at vi forud minde om nogle af de vigtigste af disse Sætninger. Fladebundtet skjærer en vilkaarlig ret Linie i en Række Punktpar i Involution. — To Punkter, der ere konjugerede med Hensyn til to Flader i Bundtet, ere det altsaa med Hensyn til dem alle. Heraf følger, at et Punkts Polarplaner med Hensyn til Fladerne danne et Planbundt; dettes Axe kunne vi kalde Punktets Polaraxe med Hensyn til Fladebundtet. — Lader man i Polarplanbundterne til to Punkter P og Q Polar- planerne med Hensyn til samme Flade svare til hinanden, blive Bundterne projektive; de frembringe da en Flade af anden Orden, hvis Frembringere af den her angivne Frembringelse blive Polarlinierne til en fast Linie Z (Linien PQ) med Hensyn til de enkelte Flader i Bundtet, medens Frembringerne af anden Frembringelse blive Polaraxerne til den samme Linie /'s Punkter med Hensyn til Fladebundtet. Denne Flade ville vi kalde Z's Polarflade med Hensyn til Fladebundtet. — Polarplan- bundterne til tre Punkter P, Q, B frembringe en Rumkurve af tredie Orden, som i Forbindelse med Q's Polaraxe danner den fuldstændige Skjæringskurve mellem PQ's og QR's Polarflader ; ar den bliver geometrisk Sted for Polerne til Planen æ gjennem P, Q og R, eller for de Punkter, hvis Polaraxer ligge i mx, og dens Dobbeltsekanter ere Polaraxer til Planens Punkter; denne Kurve ville vi kalde Planen z's Polarkurve med Hensyn til Fladebundtet. — To Planer æ og x's Polarkurver, der begge ligge paa Skjæringslinien æx's Polarflade, skjære hinanden i 4 Punkter. Disse 4 Punkters Polaraxer skulde — uden at falde sammen med Skjæringslinien, der i Almindelighed slet ikke er nogen Polaraxe — ligge baade i a og i x, hvilket kun kan for- klares derved, at Punkterne faa samme Polarplaner med Hensyn til alle Flader i Bundtet, hvorved deres Polaraxer blive ube- stemte. Polarplanerne til hvert af disse Punkter gaa gjennem de 3 andre. De Flader i Bundtet, som gåa gjennem disse Punkter, ere Kegleflader. Gjennem de samme Punkter gaa alle Polarflader og Polarkurver til Rummets rette Linier og Punkter. En ret Linie p, som er Polaraxe til et Punkt P, er Frem- bringer (af den Frembringelse, som ovenfor kaldtes «anden») i Polarfladen til enhver ret Linie gjennem P og Dobbeltsekant til Polarkurven til enhver Plan gjennem P. Gaar P's Polaraxe gjennem et Punkt Q, ere P og Q konjugerede med Hensyn til alle Flader i Bundtet, og Q's Polaraxe maa da ogsaa gaa gjen- nem P. Heraf slutter man, at Polarfladen til Polaraxen til et Punkt P er en Kegleflade med P til Toppunkt, og at, naar om- vendt en Polarflade er en Kegleflade med Toppunkt P, svarer den til Punktet P's Polaraxe. [Idet saaledes de Polaraxer, som gaa gjennem et givet Punkt, danne en Kegleflade af anden Orden, danne alle Polaraxer et saakaldt Liniekomplex af anden Orden. De Polaraxer, som ligge i en Plan, indhylles af et Keglesnit.] Naar man forbinder et bevægeligt Punkt P af en ret Linie 2 med P's Polaraxe p ved en Plan, vil denne skjære Æ og /'s Polar- linier med Hensyn til to vilkaarlige Flader i Bundtet i projektive Punktrækker og altsaa indhylles af en udfoldelig Flade af tredie Klasse. Er / selv en Polaraxe, dens Polarflade altsaa en Kegle- TE 92 flade, ville to af de projektive Puuktrækker vel blive af en saa- dan særegen Beskaffenhed, at Beviset bliver ubrugeligt, men. Sætningen maa. vedblive at finde Sted i dette Grænsetilfælde. Kun bliver da ogsaa den udfoldelige Flade en Kegleflade med samme Toppunkt som /'s Polarflade og med Planen gjennem I til dobbelt Tangentplan, idet Z's Polarflade skjærer Å i to Punkter. Den Flade i Bundtet, som gaar gjennem Punktet P, be- rører den Plan, der forbinder P med sin Polaraxe. Den nys fundne udfoldelige Flade er saaledes ogsaa Indhyllingsflade for Tangentplanerne i Punkter af /. Linien Z's Polarflade gaar gjennem Røringspunkterne for alle Tangentplaner fra Z; (det geometriske Sted for disse Røringspunkter er en paa denne Polarflade beliggende Kurve af femte Orden, som der dog ikke skal gjøres Brug af her). En Plans Polarkurve skjærer Planen i de 3 Røringspunkter med Flader i Bundtet. Analytiske Beviser for de her opstillede Sætninger, hvis geometriske Begrundelse i det mindste er antydet ved Sammen- stillingen, ere dels bekjendte, dels letie at danne. 2. Særeget System af firdobbelt rørende Kegle- snit. Idet vi som i Nr. 1 ved mp, betegne en vilkaarlig Flade af anden Orden gjennem r,, ses det, at den tilsyneladende Kontur f, af 2,, projiceret fra et Punkt P, vil være et firdobbelt rørende Keglesnit til 7,. Konturen f, vil nemlig berøre Pro- jektionen af enhver Kurve paa mø, i alle de Punkter (imaginære som reelle), som de have fælles. Den virkelige Konturs Plan, som er P's Polarplan med Hensyn til p,, vil fremdeles skjære den Flade Ø, i Bundtet, som gaar gjennem P i et Keglesnit, hvis Projektion g, gaar gjennem de 4 Røringspunkter mellem k, og f, samt gjennem de to Dobbeltpunkter paa r,. Sætter man efterhaanden i Stedet for 2, alle Flader i Bundtet, danne P's Polarplaner med Hensyn til disse (som an- u ført i Nr. 1) selv et Bundt, bvis Axe maa ligge i Ø,'s Tangent- 93 plan i P, som selv er en Polarplan. Denne Axe skjærer Ø, i to faste Punkter af Frembringerne i P, og Sporene af Tangent- planerne i disse ville stedse berøre Keglesnittet g, i 7,'s Dobbelt- punkter. Altsaa: Til en plan Kurve af fjerde Orden £, med to Dob- beltpunkter hører et enkelt uendeligt System fir- dobbelt rørende Keglesnit f,, hvis Røringspunkter ligge paa Keglesnit g,, som gaa gjennem Dobbelt- punkterne og i disse have faste Tangenter. Det er dette «særegne» System af firdobbelt rørende Keglesnit — foruden hvilket Kurven har andre, som bestemmes påa anden Maade — som her skal beskjæftige os, idet vi skulle benytte den stereometriske Fremstilling til Udledelse af saadanne Egenskaber ved Kurven, som staa i Forbindelse med dette Sy- stem. Foruden nye Egenskaber skulle vi for Sammenhængens Skyld ogsaa medtage saadanne, som ere indbefattede i mere eller mindre bekjendte Sætninger om firdobbelt rørende Kegle- snit til en almindelig Kurve af fjerde Orden. 3. Forbindelse mellemKeglesniti det særegne Sy- stem. Vi skulle gjøre ny Anvendelse af, at P's Polarplaner a med Hensyn til Fladerne ø danne et Bundt. z, g', ag” .... være Polarplånerne: med Hensynttilosg eros son seerne være disse Fladers tilsyneladende Konturer. Planen a skjærer p2' i et Keglesnit, hvis Projektion 2,” dels maa gaa igjennem f.s 4 Røringspunkter med £,, dels maa berøre f,' i dennes 2 Skjæringspunkter med Linien d gjennem &£,'s Dobbeltpunkter, eftersom denne Linie er Projektion af Polarplanbundtets Axe. Keglefladen Pi,', som saaledes skjærer mp,” i ét Keglesnit, vil skjære den i endnu et, hvis Plan g” gaar gjennem Skjærings- linien gg” og altsaa ogsaa hører til Bundtet af Polarplaner, og som er harmonisk forbundet med gz med Hensyn til g' og til den Plan Pd i dette Bundt, som gaar gjennem P. Planen z” 94 er Polarplan til P med Hensyn til en ny Flade 2,” i Bundtet, og /," gaar altsaa gjennem f,”'s 4 Røringspunkter med X,. Øz 0g p2” kunne her være to hvilke som helst Flader i Bundtet, f, og ff,” altsaa to hvilke som helst Keglesnit i det særegne System, idet a' da blot bestemmes som den Plan i Polarplanbundtet, som er harmonisk forbundet med Planen Pd med Hensyn til a og ga”. Altsaa Gjennem de 8 Punkter, hvori to Keglesnit f, "og fa" i det særegne System berøre Kurven £,, kan man lægge et Keglesnit /,”, der vil berøre et tredie Kegle- snit /,' i Systemet i dets Skjæringspunkter med For- bindelseslinien d mellem Dobbeltpunkterne. Keglesnittene Z,, der ere Projektionerne af Skjæringslinierne mellem alle Planer i Bundtet a og alle Flader p,, danne et saakaldt lineært Net, hvortil det særegne System hører. Hertil skulle vi føje den Bemærkning, at Linien d skjærer Keglesnittene i det særegne System — og altsaa ogsaa Keglesnittene /£, — i en Række Punktpar i Involution; Kurvens Dobbeltpunkter danne et Punktpar heri. Disse Punktpar ere nemlig Projektioner af dem, hvori P's Polar- axe skjærer Fladerne i Bundtet. 4. Bestemmelse af Keglesnit i det særegne Sy- stem ved opgivne Betingelser; særegne Keglesnit. Et Keglesnit f, i det særegne System, som gaar gjennem et Punkt A af Projektionsplanen, er tilsyneladende Kontur af en Flade 9, i Bundtet, som berører Forbindelseslinien PA mellem Projektionscentret og Punktet A. Af saadanne er der 2, idet Røringspunkterne ere Dobbeltpunkterne i den Involution, som dannes af PA's Skjæringspunkter med Bundtets Flader. An- tallet vw af de Keglesnit i Systemet, som gaa gjen- nem et givet Punkt, er altsaa 2. Ligger Punktet paa selve Kurven &,, ville disse to Keglesnit dog falde sammen. 95 Skal Keglesnittet f, berøre en ret Linie a, maa den til- svarende Flade mp, berøre Planen Pa, som altsaa skjærer den i to Frembringere. Nu skjærer Planen Pa Fladebundtet i et Keglesnitsbundt, som indeholder 3 Keglesnit sammensatte af rette Linier, nemlig de modstaaende Sidepar i den fuldstændige Firkant, som dannes af Planens 4 Skjæringspunkter med Rum- kurven 7,. Idet disses Projektioner ere a's Skjæringspunkter med X,, se vi, at Antallet v af Keglesnit i det særegne System, som berøre en ret Linie a, er 3, og at disse ere knyttede hvert til sin af de Maader, hvorpaa d's 4 Skjæringspunkter kunne dele sig i to Par. Er saa- ledes A Keglesnittet f,'s Berøringspunkt med Linien a, vil 4 være Projektion af Skjæringspunktet mellem to Frembringere i Fladen p,, som begge projiceres i a, og af a's Skjæringspunkter med &, ville de to, M, og M,, være Projektioner af den ene Frembringers Skjæringspunkter med Rumkurven, de to, /, og M,, af den andens Skjæringspunkter. Af de bekjendte Egenskaber ved et plant Keglesnitsbundt udledes nu Egenskaber ved de 3 Keglesnit f,,f.,", f2.", som berøre a, og ved deres Røringspunkter 4, 4", 4”. Man finder saaledes, at disse Keglesnit alle tre ere reelle, naar a enten skjærer £, i 4 reelle Punkter eller i intet, men at de to ere imaginære, maar a skjærer £, i blot to reelle Punkter. Vi skulle imidlertid i dette Arbejde ikke gaa ind paa saadanne Realitetsspørgsmaal"), og skulle derfor nu kun betragte Grænse- former for det Keglesnitsbundt, hvori Pa skjærer Fladebundtet: 1) a er Tangent til £,. &Keglesnittene i Bundtet ville da røre hinanden, og to af de sammensatte Keglesnit ville falde 1) Hovedsætningerne om Realitet af Grene af £,, af dens Dobbeltpunkter, Dobbelttangenter 0. s. v. fremgaa forøvrigt let af den Diskussion af Rea- litetsforhold ved et Fladebundt af anden Orden, hvis Resultater jeg har anført i Nr. 22 af min Afhandling om Flader af fjerde Orden med Dobbelt- keglesnit. (Festskrift i Anledning af Universitetets Firehundredeaarsfest, Kjøbenhavn 1879.) 96 sammen til ét, hvis sammensættende rette Linier skjære hin- anden i Røringspunktet. Af de 3 Keglesnit i det særegne Sy- stem, som røre a, ville altsaa to falde sammen til et, som rører k, i samme Punkt som a. 2) a er Vendetangent til £,. De tre Keglesnit f,, f2", f2" falde da alle sammen til ét, som rører £, i samme Punkt som a. 3) a er Dobbelttangent til £,. I Bundtet i Planen Pa ville da to sammensatte Keglesnit falde sammen til ét, som bestaar af to sammenfaldende rette Linier. Den Flade o,, som inde- holder disse, maa være en Kegleflade, hvis ene Konturlinie er a, medens den anden er en dermed forbunden anden Dobbelttangent til £,. Da de Plickerske Formler lære, at £, har 8 Dobbelt- tangenter, faa vi altsaa dels et nyt Bevis for (se Nr. 1), at et Bundt Flader af anden Orden indeholder-4 Kegleflader, dels se vi, at Kurven X,'s Dobbelttangenter fordele sig til 4 Par, som danne Keglesnit i det særegne System; de fire Skjæringspunkter Z, H', H", H"" ville vi kalde Ho ve d- punkterne.- Endelig se vi, at en Dobbelttangent endnu be- rører ét Keglesnit i det særegne System. 4) a gaar gjennem et Dobbeltpunkt D. Den ene af de 3 Flader p,, som berører Planen Pa, vil da være den, b,, som gaar gjennem P, og hvis Kontur er Sporet d af Tangentplanen i P til $,, taget to Gange. Foruden dette særegne Keglesnit ville to Keglesnit f, berøre a. Dette samme vil finde Sted, naar ! 5) a er selve Linien d gjennem begge Dobbeltpunkterne; i dette Tilfælde ville de to Røringspunkter være harmonisk for- bundne med Hensyn til Dobbeltpunkterne (ses ogsaa af Slut- ningen af Nr. 3). Af de to sidste særegne Tilfælde ses, at et af Systemets Keglesnit er en Dobbeltlinie, som falder sammen med d, og at Linier gjennem Dobbeltpunkterne ere dettes Tangenter, Dobbeltpunkterne altsaa dets Toppunkter. 97 Anm. Systemet indeholder saaledes 1 Dobbeltlinie og 4 Keglesnit sammensatte af rette Linier. Da dets i Begyndelsen af nærværende Nr. fundne saakaldte «Karakteristiker» w og v have Værdierne 2 og 3, stemme de fundne Antal af særegne Keglesnit med Karakteristiktheoriens Formler, som give PTL ESERN” g— sg) HØR ERD ST ARE 7 er 5. Et Punkts Polarkeglesnit med Hensyn til det særegne System. Vi betragte et Punkt A af Kurven &,'s Plan. Vi vide da (Nr. 1), at det geometriske Sted for Linien PA's Polarlinie med Hensyn til Fladerne p, — og tillige for dens Punkters Polaraxer med Hensyn til.dette Fladebundt — er en Flade af anden Orden w,. Tangenterne til denne Flades Kontur 0, blive da Projektioner af disse Polarlinier og maa saaledes være A's Polarer med Hensyn til Konturerne f, af Fladerne p2. Altsaa: Polarerne til-et fast Punkt 4 med Hensyn til Keglesnittene i det særegne System indhylles af et Keglesnit 0,. Dette ville vi kalde A's Polarkeglesnit med Hensyn til det særegne System, eller kort (hvor det ikke kan forvexles med A's anden Polar eller Polarkeglesnit med Hensyn til Kurven &£,) A's Polarkeglesnit. Af dette Keglesnits her anførte Egenskab fremgaar, at det berører Tangenterne i A til de to Keglesnit f,, som gaa igjen- nem Å, samt Forbindelseslinien d mellem Dobbeltpunkterne. De stereometriske Hjælpesætninger i Nr. I sætte os ogsaa i Stand til at bestemme de Punkter, hvis Polarkeglesnit 0, an- tage særegne Former. Fladen w, vil gaa gjennem Projektions- centret P, naar Linien PÅ er beliggende i Tangentplanen Pd til den Flade Ø, i Bundtet, som gaar igjennem P, Punktet A — som vi i dette Tilfælde ville kalde 4”, medens vi kalde dets Polarkeglesnit 0,” og PA's Polarflade w,” — altsaa paa Linien d gjennem Dobbeltpunkterne. PA''s Polarlinie med Hensyn til db, er da den konjugerede Tangent PB, som træffer d i det - Punkt B, som er harmonisk forbundet med 4" med Hensyn til Dobbeltpunkterne D og D'. Fladen w,”s Frembringer PC af 98 anden Frembringelse gjennem P, der skal- være Polaraxe til PA''s Skjæringspunkt med P's Polaraxe, ligger - påa denne Polaraxes Polarflade, der ifølge Nr. i er en Kegleflade Pe,. Denne gaar, som alle Polarflader, gjennem Toppunkterne i de 4 Kegleflader i Bundtet o,, og den maa tillige gaa gjennem Røringspunkterne for de to Flader i Bundtet o,, som foruden vd, berøre Planen Pd. Sporet C af Frembringeren PC i w2" vil da ligge paa det Keglesnit c€,, der gaar gjennem de 4 Hovedpunkter H samt Dobbeltpunkterne af den In- volution, som dannes af Skjæringspunkterne mellem d og Keglesnittene f,; dette Keglesnit c, ville vi kalde det Jacobiske Keglesnit?). Punktet 4”s Polarkeglesnit 0," bliver mu det uendelig fladtrykte Keglesnit med Toppunkterne B og C, og da PC var Polaraxe til et Punkt af PÅ" og alisaa skal skjære alle Polarlinierne paa Fladen w,", ville disses Pro- jektioner, altsaa A'”s Polarer med Hensyn til Keglesnitiene f, gaa gjennem C. Da Planen PBC er Polarplan med Hensyn til Fladen Øs, til Skjæringspunktet mellem PA" og P's Polaraxe, vil den gaa gjennem denne Polarazxes Polarlinie med Hensyn til Fladen ø,. Denne maa være Frembringer i Keglefladen Feng og altsaa gaar Linien BO for alle Beliggenheder af A' paa d gjennem et fast Punkt O af Keglesnittet c,. Tages nu omvendt et Punkt C af Hovedkeglesnittet til Pol, vil, da PC er Polaraxe til et Punkt af PA", PO's Polarflade være en Kegdeflade med Toppunktet paa PÅ" (se Nr. 1). C's Polarkeglesnit er da sammensat af to rette Linier gjennem A", nemlig denne Kegleflades Konturlinier. Hver Linie gjennem ÅA er Projektion af to Frembringere i denne Kegleflåde og er altsaa C's Polar med Hensyn til to Keglesnit f,. De her beviste Sætninger ere: Polarerne til et Punkt 4" af Linien d gjennem 1) Det danner nemlig i Forbindelse med Linien d den Jacobiske Kurve til det Keglesnitsnet, hvortil det særegne System hører (se Nr. 3). 99 Dobbeltpunkterne danne et sædvanligt Liniebundt med Toppunkt i det Punkt C, hvor det Jacobi'ske Keglesnit anden Gang skjæres af den Linie, som for- binder et fast Punkt O af dette Keglesnit med det Punkt B, som er harmonisk forbundet med A' med Hensyn til Dobbeltpunkterne D og D'. Polarerne til Punktet C ville danne et dobbelt Liniebundt med Top- punkt AA", Det ses, at A' og C ville være konjugerede med Hensyn til alle Keglesnit i det lineære Net, hvortil det særegne System hører (Nr. 3), og at O vil være Linien d's Pol med Hensyn til de Keglesnit i dette Net, som gaa gjennem D og D" (Projek- tioner af Snit i.f,6UNr2 2). 6. Enret Linies Polkurve med Hensyn til det sær- egne System. Er a en ret Linie i Projektionsplanen, er ifølge Nr. 1 det geometriske Sted for Polerne til Planen Pa med Hen- syn til Fladerne p, en Rumkurve af 3die Orden. Dennes Pro- jektion maa være det geometriske Sted for Polerne til Linien a med Hensyn til Keglesnittene f, i det særegne System. Dette geometriske Sted bliver saaledes en Kurve af 3die Orden med Dobbeltpunkt i Sporet af den Dobbeltsekant til Kumkurven, som gaar gjennem P, Da nu Bumkurvens Dobbeltsekanter ere Polar- axer til Punkterne i Planen Pa, ses det som i Nr. 5, at den Dobbeltsekant, som gaar gjennem P, maa træffe det Jacobi'ske Keglesnit e€, i det Punkt C, som svarer til Skjæringspunktet 4" mellem a og Linien d gjennem Dobbeltpunkterne. Altsaa: Det geometriske Sted for Polerne til en ret Linie med Hensyn til Keglesnittene i det særegne System er en Kurve af tredie Orden med et Dobbeltpunkt paa det Jacobi'ske Keglesnit, og som desuden (ifølge sin Hovedegenskab) skjærer dette ide 4 Hovedpunkter. Denne Kurve ville vi kalde den rette Linies Polkurve med Hensyn til det særegne System. 00. Polkurven maa endvidere, ifølge dens her anførte Hoved- egenskab, skjære den rette Linie a, hvortil den hører, i dennes 3 Røringspunkter med Keglesnit i det særegne System. Da ifølge vor Udvikling Polkurven til en ret Linie a gjennem et Punkt 4 er Projektion af en Kurve paa en Flade w,, hvis Kontur 0, er A's Polarkeglesnit, ses det, at naar Punktet ÅA ligger paa Linien a, vil A's Polarkeglesnit og d's Pol- kurve berøre hinanden i 3 Punkter. a's Polkurve vil i Forbindelse med Linien d gjennem Dobbeltpunkterne .være Ind- hyllingskurve for dens Punkters Polarkeglesnit, og et Punkt A's Polarkeglesnit vil i Forbindelse med de 4 Hovedpunkter udgjøre Indhyllingskurven for Polkurverne til Linier gjennem A. Polkurven til Linien d gjennem Dobbeltpunkterne er, naar man bortser fra, at ethvert Punkt af Planen kan op- fattes som d's Pøl med Hensyn til den med d sammenfaldende Dobbeltlinie, det Jacobi'ske Keglesnit c,; thi Planen Pd's Polarkurve maa ligge paa den Kegleflade Pc, , som projicerer C,, idet denne Keglefiade er Polarflade til P's Polaraxe, som ligger i Planen Pd. Idet nu ethvert Keglesnit Z, i det lineære Net, hvortil det særegne System hører, berører en Kurve F, i det særegne System i Punkter af d, bliver c, det geometriske Sted for d's Poler med Hensyn til alle Keglesnit i det lineære Net, altsaa tillige det geometriske Sted for Skjæringspunkter mellem saadanne to rette Linier, som danne et Keglesnit i dette Net. (Herom nærmere i Nr. 7.) T. Den Hermite'ske Indhyllingskurve. Naar vi til- lægge P, A', C og c, samme Betydainger som i Nr. 5 og 6, ses det, at enhver Plan PA'C maa berøre en Flade mp, i det i 4' projicerede Punkt af P's Polaraxe; den gaar nemlig gjennem dette Punkts Polaraxe (Nr. 1). Den maa saaledes indeholde to Frembringere i Fladen p,, som ligge hver i sin Plan i Bundtet af Polarplaner til P, og som hver skjærer Rumkurven i 2 Punkter. Disse 2 Par Skjæringspunkters Projektioner blive Røringspunkter 101 mellem £, og to Keglesnit f, (Nr. 2), og da A' og C ere kon- " jugerede med Hensyn til disse Keglesnit, ere de ogsaa harmonisk forbundne med Hensyn til de to Par Røringspunkter. Linien PC var Polaraxen til Skjæringspunktet mellem PÅ" og P's Polaraxe. Planen PA'C's anden Skjæringslinie PG med Keglefladen Pc, er Polarlinie til P's Polaraxe med Hensyn til den Flade 0,, som berører PA'C, og den vil altsaa gaa gjennem Røringspunkterne for Tangentplanerne fra P's Polaraxe til 92. Projektionerne af disse Tangentplaners Skjæringslinier falde sammen (se Nr. 3) i to Linier 4'C, som skjære hinanden i deres fra C forskjellige Skjæringspunkt G med c, og danne el Kegle- snit i det lineære Net. Indhyllingsfladen for Planerne PA'C er ifølge Nr. 1 en Kegle- flade af 3die Klasse med Planen Pd til dobbelt Tangentplan. Berøringsfrembringerne ere Planen Pd's Skjæringslinier med Keglefladen Pc,. Altsaa: Til en Kurve af fjerde Orden med to Dobbelt- punkter &, hører en Kurve af tredie Klasse, som be- rører Linien d gjennem Dobbeltpunkterne i dens Skjæ- ringspunkter med det Jacobi'ske Keglesnit c,, og hvis Tangenler have følgende Egenskaber: de gaa gjennem to Par Røringspunkter mellem &, og Keglesnit i det særegne System; disse Punktpar, saa vel som alle Par Skjæringspunkter med Keglesniti det særegne System og det derved bestemte lineære Net, ere i Involution med Dobbeltpunkter i Skjæringspunktet 4” med Linien d og idet ene Skjæringspunkt C med det Jacobi'ske keglesnit c,; gjennem Linien A4'C's andet Skjærings- punkt G vil der — foruden den Linie, hvis Punkt C ligger iG — gaa en anden Tangent til Indhyllingskurven, som i Forening med 4A'C danner et Keglesnit i det lineære Net, og som altsaa gaar gjennem £,'s to andre Par Røringspunkter med de Keglesnit i det særegne System, som havde hvert et Par Røringspunkter paa A'C. 102 Ifølge en af de her anførte Egenskaber vil den fundne Ind- hyllingskurve — som er den Hermite'ske Kurve til det lineære Net — berøre de 4 Par Dobbelttangenter til £,. Skjæringspunkterne mellem en Linie 47C og Kurven &, lade sig bestemme ved Lineal og Passer. De danne for det første to Punktpar i en Involution med A' og C til Dobbeltpunkter, og søger man Polarkeglesnittet til et Punkt 7 af Linien med Hen- syn til det særegne System, vil dette skjære A'C i to saadanne Punkter B og R', at T og RB ere harmonisk forbundne med Hensyn til det ene, 7' og R' med Hensyn til det andet Par Skjæ- ringspunkter. ÅR og R' ville nemlig være Polarkeglesnittets Røringspunkter med 7's Polarer med Hensyn til de to Keglesnit fax som have hvert to Røringspunkter paa A4'C. De to Par Skjæringspunkter kunne altsaa bestemmes som Dobbeltpunkter i Involutioner bestemte ved to dertil hørende Punktpar, nemlig A'C og henholdsvis TR eller TR'. Vi skulle dog ikke dvæle ved den nærmere Paavisning heraf, eller Anvendelse til Konstruktion af Kurverne, naar 5 Keglesnit i det særegne System, der maa være Keglesnit af et lineært Net, der indeholder en Dobbeltlinie, ere givne; hvad herom kunde være at sige, vilde nemlig være indbefattet i lige saa simple Betragtninger om almindelige Kurver af fjerde Orden (om end Konstruktionerne da vilde blive mindre simple). 8. Bestemmelse af Tangenter fra et fast Punkt til £,. Tangenter fra et Punkt 4 til Kurven £, ere Spor af Tangentplaner fra PÅ til Rumkurven »,. En saadan Tangent- plan vil i sit Røringspunkt BR med r, berøre en. af Fladerne i Bundtet ø,, og dette Røringspunkt er altsaa beliggende paa PA's Polarlinie med Hensyn til denne Flade p,. Det maa saaledes være et Punkt af PA's Polarflade w, med Hensyn til Flade- bundtet. Da w, skjærer r, i 8 Punkter, fåas — i Overensstem- melse med de Plicker'ske Formler — 8 Tangenter. Den brugte Fremganvngsmaade giver tillige forskjellige Kumkurver, som gaa igjennem Røringspunkterne BR med r,, og hvis Projektioner altsaa ville være Kurver igjennem Røringspunkterne Æ, mellem k, og Tangenter fra A. Gjennem BR gaar nu for det første Skjæringskurverne m, mellem w, og Fladerne ø,. Disses Projektioner », blive Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter, som berøre A's Polar- keglesnit 0,, og tillige hver et af Keglesnittene f,, i fire Punkter. En af dem faar samme Dobbeltpunkter som selve den givne Kurve. Vi kunne endvidere gjennem P og Skjæringskurverne m, mellem w, og Fladerne 2 lægge en ny Række-Flader af anden Orden x7,. Da disse gaa gjennem de 8 Punkter, hvori w, skjærer Rumkurven r,, og gjennem P, danne de et Bundt og gaa gjennem en ny Rumkurve af fjerde Orden s,, som gaar gjennem P. Dens Projektion fra P bliver altsaa kun en Kurve af 3die Orden p;, og denne maa ligeledes gaa gjennem de 8 Røringspunkter for Tangenter fra A til £,. Tangentplanerne til Fladerne y, i P danne selv et Bundt, og deres Spor danne et Bundt med Centrum Q påa p;. De to Frembringere af en Flade 42, som ligge i en saadan Tangentplan, skjære hver s, i et Punkt foruden P, saa deres Spor ligge paa p3z. De ere tillige Dobbeltsekanter til en Kurve m,, deres Spor altsaa Dobbelt- punkter paa en Kurve x»,. Da nu en af Kurverne », har samme Dobbeltpunkter som den givne Kurve £,, gaar p3; ogsaa gjennem dennes Dobbeitpunkter D og D'.. Gjennem disse 2 Punkter og de 8 Røringspunkter Æ kan der kun gaa én Kurve af 3die Orden. p3 er saaledes den samme som i Læren om algebraiske Kurver kaldes A's første Polar. Vi have her bevist følgende: Fra.et Punkt A kan man drage 8 Tangenter til. Gjennem disses Røringspunkter gaar 1) en Kurve p, af 3die Orden, som tillige gaar gjennem k,'s Dobbelt- punkter; 2)-en Række Kurver af fjerde Orden rr =som have to Dobbeltpunkter i pz's to andre Skjæringspunk- ter med Linier gjennem det Punkt Q, hvori pz skjærer Linien dgjennem £,'s Dobbeltpunkter foruden i disse, 04 og som berøre A's Polarkeglesnit 0,, og tillige hver et af det særegne Systems Keglesnit f,, i 4 Punkter. Indhyllingskurven for Kurverne », er sammensat af de 8 Røringspunkter og A's Polarkeglesnit, medens p;, som anføri, er geometrisk Sted for deres Dobbeltpunkter. Vi skulle ikke dvæle ved Undersøgelsen af de Grænseformer, som- Kurven p3; og Kurverne m», kunne antage for specielle Be- liggenheder af Å. 9. Keglesnit idet særegne System med sammen- faldende Røringspunkter. Et Problem, der føres tilbage til samme stereometriske Opgave som Bestemmelsen af Tangen- terne fra et fast Punkt, er Bestemmelsen af de Keglesnit i det særegne System, paa hvilke 2 af de 4 Røringspunkter med &, falde sammen. Disse 4 Røringspunkter ere nemlig, ifølge 2, Projektioner af Skjæringspunkterne mellem Rumkurven r, og en Plan gjennem Projektionscentret P's Polaraxe. Et Punkt, hvori 2 af dem falde sammen, er saaledes Røringspunkt mellem en Plan i dette Bundt og Rumkurven r, og maa altsaa ligge paa Polarfladen til Bundtets Axe. Denne Polarflade er (smlgn. Nr. 5) den Kegle- flade Pc,, der til Spor har det Jacobi'ske Keglesnit c,. Dette gaar altsaa gjennem de søgte Punkter af £,: Det Jacobi'ske Keglesnit skjærer X, i 8 Punkter, i hvilke Keglesnit i det særegne System have Røring af å3die Orden med denne Kurve. Dette kunde man ogsaa uden at gjøre fornyet Brug af de stereometriske Betragtninger have udledet af Egenskaberne ved det Jacobiske Keglesnit (som ved almindelige Kurver af 4de Orden). Man finder ligeledes, at Tangenterne til Kurven X, i de her fundne Punkter tillige berøre den Hermite'ske Kurve. De og k,'s Dobbelttangenter udgjøre det hele System af de to Kurvers Fællestangenter. 10. Frembringelser af Kurven £,. En vilkaarlig Plan 7 vil skjære to af Fladerne i Bundtet p, og 92" i to Keglesnit, 2-08 hvis Projektioner z, og z," skjære hinanden i fire Punkter af Kurven Q,. Keglesnittene æ, og æ," have dobbelt Røring med Konturerne /, og f,", og Røringskorderne, der ere Projektioner af Planen 7's Skjæringslinier med de virkelige Konturers Planer, skjære Forbindelseslinien d mellem Dobbeltpuukterne i samme Punkt Q. Betragte vi nu en uendelig Række Planer 7, kunne vi paa denne Maade faa alle Kurven £,'s Punkter med. Vi kunne f. Ex. betragte alle Planer i et Bundt. Dettes Axe vil skjære Fladerne po, og p2" i to Par faste Punkter, hvis Projektioner vi ville kalde EF og E'F", og de virkelige Konturers Planer i to faste Punkter med Projektionerne B og B'. Gjennem disse sidste (blandt hvilke DB bliver et af Dobbeltpunkterne i den ved EF og Skjæringspunkterne mellem denne Linie og /, be- stemte Involution”), medens B' staar i den tilsvarende Forbindelse med f,') ville de to Røringskorder for f,. og æ, og for f," og t." gaa, medens æ, gaar gjennem Æ (og F), ét,” gjennem E' (og F'). Vi faa saaledes, at k, er det geometriske Sted for Skjæringspunkterne mellem to Keglesnit;ssor tÆudersgad gjennem byer sit faste Punkt E og F' og berøre hver sit Keglesnit fx og fo" i det særegne System i disses Skjærings- punkter med rette Linier, BQ og B'Q, som forbinde to faste Punkter B og B' af Linien EE" med et be- vægeligt Punkt Q af Forbindelseslinien mellem Dob- beltpunkterne. At omvendt den beskrevne Fremgangsmaade altid giver en Kurve af 4de Orden med 2 Dobbeltpunkter, følger af, at man frit kan underkaste en saadan de Betingelser, at to af de firdobbelt rørende Keglesnit i det særegne System og Dobbeltpunkternes Forbindelseslinie ere givne, samt endnu to Betingelser. Hvilken Kurven end var, kunde man nu frit vælge ") En ret Linie skjærer to Keglesnit med dobbelt Røring i Punktpar i en Involution, hvis ene Dobbeltpunkt er Skjæringspunktet med Røringskorden. Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1879. 8 106 Punkterne Æ og F (eller E og B). Opgivelsen af disse er altsaa ikke nogen Betingelse; men efterat de ere opgivne, bliver Op- givelsen af E' og B' to saadanne. Vi kunne benytte os af det frie Valg af Æ og B til at faa en saadan simplere Konstruktion, som kan udføres ved Lineal og Passer. Vi kunne nemlig lade B ligge paa f, og E påa Tangenten i B til f,. I saa Fald bliver Keglesnittet z, sammen- sat af Tangenten ÆB og en bevægelig Tangent z, hvis Skjærings- punkter med det tilsvarende Keglesnit z,” — der kunne be- stemmes som det fælles Punktpar i to Involutioner — blive Punkter af £,. Den saaledes opstaaede Frembringelsesmaade kunde direkte udledes af de før anstillede Betragtninger i Rummet ved at lade Axen for Bundtet af Planer, hvormed ø, og 22" overskjæres, være en Frembringer i ø,. Man finder, at k, er det geometriske Sted forSkjæringspunkterne mellem en bevægelig Tangent z til et Keglesnit f, i det særegne System og et Keglesnitz,”, der gaar gjen- nem et fast Punkt Æ" og berører et andet af Systemets Keglesnit 77, i Skjæringspunkterne med Linierne i et Liniebundt, hvis faste Punkt B' er beliggende paa en Tangent £'B fra E' til f,, og som er i perspektivisk Stilling med. det Liniebundt, hvorved z's Rørings- punkter med' f, projiceres fra Tangenten E"'B's Rø- ringspunkt B med f,; Skjæringspunkterne mellem de til hin- anden svarende Linier i Liniebundterne falde paa Forbindelses- inien mellem £,'s Dobbeltpunkter. ; Den stereometriske Udledelse viser, at ved denne sidste Konstruktion Kurven &, maa gaa saavel gjennem Punktet EZ”", som det andet faste Punkt F", hvorigjennem Keglesnittet æ,”, her som ved den foregaaende Konstruktion, af sig selv gaar. Hvis omvendt ved den første Konstruktion Punkterne Æ og F falde sammen med Punkterne EÆ" og F", vil dette Punktpar ligge paa k,, og Konstruktionen kan føres tilbage til den anden; den ka bevægelige Fælleskorde til z, og t,"' vil saaledes frembringe et Keglesnit, der berører Linien EF"). De angivne Konstruktioner kunne ikke umiddelbart gjennem- føres, naar f. Ex. Kurven f, er Dobbeltlinien gjennem de to Dobbeltpunkter D og D' paa £,; men de da nødvendige Modi- fikationer ere lette at finde. Keglesnittene ,” danne i dette Tilfælde et Bundt gjennem E", F", D og D', og det Keglesnit z, (eller i den anden Konstruktion den Linie +), som skal svare til et Keglesnit z,", kan bestemmes ved, at Bundtet af Tangenter til $,” i 2" er projektivt i perspektivisk Stilling med Bundtet (B) af Røringskorder til æ, og f, (eller Korder fra B til £'s Rørings- punkt). Anvender man den anden Konstruktion, og er f, Dobbelt- linien DD", maa B være et af Dobbeltpunkterne, f. Ex. D, altsaa EH", F' og B' Punkter af en Linie gjennem D. Linierne z, der skulle være -Projektioner af Frembringere i Fladen ø, (som her er Fladen ø, gjennem Projektionscentret), maa gaa gjennem Punktet D' og danne et Bundt, som er projektivet — men ikke i perspektivisk Stilling — med Bundtet (DB) af Røringskorder mellem f,' og é,”; de Linier i disse Bundter, som gaa gjennem D, svare til hinanden. Den anden Konstruktion bliver ligeledes ubestemt, naar Keglesnittet f, er et af de fire, som ere sammensatte af Dob- belttangenter. De Operationer, som da maa sættes i Stedet, ere for sammensatte til at have synderlig Interesse. Anm. Den bekjendte Konstruktion ved to projektive Keglesnitsbundter, der have to Basispunkter (Kurvens Dobbeltpunkter) fælles, vil fremgaa ved to Anvendelser af den anden Konstruktion, idet man begge Gange lader f, være et og samme Keglesnit og lader f,' være Dobbeltlinien DD', men derimod gjør to saadanne forskjellige Valg af Punkter B,, E,', F,' og B,, E2', F,/, 1) Foruden denne Sætning om Keglesnit kan man finde andre ved at vælge det opgivne saaledes, at £, bliver sammensat af to Keglesnit. Dette vil f. Ex. indtræde, naar man lader f, og f,' falde sammen, uden at Punkt- parrene EF og E'F' gjøre det, idet 2, og 92" da ville have en fælles omskreven Kegle og altsaa skjære hinanden i to Keglesnit. Fk 108 som kunne gaa kontinuert over hinanden, hvilket (se nedenfor) kan kjendes paa, at E,' F,' E,' F,' ikke ligge paa Keglesnit med D og D'. Det viser sig herved, at ved denne Konstruktion Indhyllingskurven for den bevægelige Fælleskorde til Keglesnit i Bundterne, som svare til hinanden, er et Keglesnit f2.… Konstruktionen kunde ogsaa direkte udledes af de stereometriske Be- tragtninger. Vi skulle endvidere fremhæve følgende Sætning, som fremgaar af den anden Hovedkonstruktion, eller umiddelbart af de stereometriske Betragt- ninger, som have ført dertil: De 8 Punkter, hvori Kurven £, skjæres af to Tangenter til et Keglesnit f, i det særegne System, dele sig ito Grupper Basispunkter for Bundter af Keglesnit, som alle have dobbelt Røring med Keglesnit i det særegne System. 11. Konstruktioner af Kurven &, ved Hjælp af et Hovedpunkt. Ved den anden af de to i 10 angivne Konstruk- tioner benyttedes en Række Planer i Rummet, som berørte en Flade 7, og altsaa skare den i rette Linier, men derimod skare en anden mø," i Keglesnit. Det kunde synes ønskeligt at benytte saadanne Planer, som berøre baade mø, og 02'; men Konstruk- tionen af Rækken af disse vil i Almindelighed være en Opgave af samme Vanskelighed som selve Konstruktionen af Rumkurven r, eller dens Projektion £,. Kun naar en af Fladerne f. Ex. 2," er en af de fire Kegleflader i Fladebundtet, ville Tangent- planerne til den omskrevne Kegle til o, med samme Toppunkt som 2" skjære begge disse Flader i rette Linier. Man kommer derved til efterfølgende Konstruktion af £,, hvis Rigtighed vil være indlysende, naar det bemærkes, at det Punkt, som kaldes H, er Projektion af Toppunktet i Keglefladen p,", 4, Projektionen af denne Kegleflades Skjæringskurve med Toppunktets Polarplan "med Hensyn til mo, (og til alle Flader i Bundtet), og z, Projek- tionen af samme Polarplans Skjæringslinie med ø,: Der er forelagt 3 Keglesnit f,, 2, og 4», af hvilke de to første have dobbelt Røring; Polen til Rørings- korden kaldes H. Tangententtilf, idet bevægelige Punkt 7 skjærer z, i to bevægelige Punkter, RB og $, der danne Rækker, som begge ere projektive med 109 Punktrækken 7 ogaltsaa kunne adskilles"). Tangenten rtilc, iR skjærer %,ito Punkter, som vi forbinde med H ved rette Linier. Det geometriske Sted for Skjæ- ringspunkterne mellem disse Forbindelseslinier og teren Kurve af fjerde Orden £, med to Dobbeltpunkter, til hvis særegne System saavel f, som det af Tan- genterne fra MH til %, sammensatte Keglesnit hører. Den .selvsamme Kurve vilde frembringes, hvis man i Stedet for Tangenterne i Punkterne B benyttede Tan- genterne i Punkterne $. — Enhver Kurve &, kan — dog ikke altid ad reel Vej — frembringes paa denne Maade. Den frembragte Kurve X, vil gaa igjennem de 4 Skjærings- punkter Z,, 1,, I,, IT, mellem &, og z, og i disse Punkter be- røre deres Forbindelseslinier med HM. Disse Punkter ville blive uforandrede, naar /, ombyttes med et nyt Keglesnit i det sær- egne System. Konstruktionen simplificeres, naar mø, er Fladen ø, gjennem Projektionscentret, f, altsaa Dobbeltlinien gjennem Dobbeltpunk- terne. Z,, som vi i dette Tilfælde kalde 7,, bliver et Keglesnit gjennem Dobbeltpunkterne D og D', og Linierne £ blive Linier gjennem et af disse; H bliver Linien DD”s Pol med Hensyn til 7,. I dette Tilfælde vil man af Konstruktionen kunne udlede, at de 4 Punkter, hvori en Linie gjennem HØ skjærer k,, dele sig'i saadanne to Par, at 1) "Skjæringspunk- terne med %, ere harmonisk forbundne med H med Hensyn hvert til sit Par, og at 2) Skjæringspunkterne med 7, ere harmonisk forbundne med hinanden med Hensyn til begge Par. Disse to Sætninger, som vistnok give den simpleste Konstruktion af Kurven £,>), fremgaa dog lettere 1) Denne bekjendte Projektivitet kunde udledes af, at R og T kunne be- tragtes som Projektioner af Skjæringspunkter mellem to faste Planer og en bevægelig Frembringer i 92. 2) Se Dr. J. Petersens Afhandling om Opgavers Løsning ved Passer og Lineal i Tidsskrift for Mathematik 1874, S. 101. 110 umiddelbart af den stereometriske Betragtning. %, er nemlig Projektion af den benyttede Kegleflades Skjæringslinie med Top- punktets Polarplan med Hensyn til hele Fladebundtet, og denne Skjæringslinies Punkter ere altsaa harmonisk forbundne med Toppunktet med Hensyn til Keglefrembringernes Skjæringspunkter med Rumkurven. Dernæst er en Linie gjennem HM Projektion af en plan Figur bestaaende af to Frembringere i Keglen og et Snit i Fiaden ø, gaaende gjennem Projektionscentret P. Her danne P's Forbindelseslinier med Frembringernes Skjæringspunkter med Keglesnittet to Liniepar i en Involution, hvis Dobbeltlinier gaa gjennem Røringspunkterne for Tangenter fra Keglens Top- punkt til Keglesnittet. Men disse Røringspunkter ligge netop paa det Keglesnit, som projiceres i 7,. 12. Fællestangenter til Kurven X, og Keglesnit i det særegne System. Den første af de to Konstruktioner i Nr. 11 sætter os i Stand til at konstruere Fællestangenterne til et Keglesnit f, i det særegne System og Kurven £,. En Tan- gent ét til /, vil berøre Kurven, naar Tangenten til zZ, i Skjærings- punktet BP med 4 tillige berører %, (ao: naar den Frembringer i p,, Som projiceres i æt, berører Keglefladen mp",). Idet vi da nu foreløbig kun tage Hensyn til den Frembringelse af &,, som faas ved at benytte den ene Række Skjæringspunkter BR mellem æ og 2, faar man en Gruppe af 4 Fællestangenter til f, og k, i de Tangenter til f,, hvis Punkter BR falde i Berørings- punkterne B,, B,, B,, RB, mellem 7, og dette Keglesnits Fælles- tangenter med %,. Fra ethvert af disse Punkter af 2, udgaar der jo imidlertid endnu en Tangent z til f,, paa hvilken det imidlertid er at opfatte som det tilsvarende til Røringspunktet T i den anden Punktrække, som vi kaldte &. Benytte vi denne i Stedet for Punktrækken B ved Konstruktiocen af £,, se vi, at disse 4 andre Tangenter fra Punkterne B,, B,, PB, RB, danne en ny Gruppe af 4 Fællestangenter til f, og £,. — En Under- søgelse af de øvrige Maader, hvorpaa Skjæringspunkter mellem t og k, kunne falde sammen, vil vise (se næste Nr.), at de fundne to Grupper af Fællestangenter til f, og £, ere de eneste foruden Tangenterne i f,'s Røringspunkter. Dette følger ogsaa af, at Kurven er af 8de Klasse. I Keglesnitslæren har man nu den Sætning, at de anhar- moniske Forhold mellem de 4 Skjæringspunkter mellem to Kegle- snit, regnede paa det ene af Keglesnittene, er lige stort med det anharmoniske Forhold mellem de 4 Fællestangenter, regnede påa det andet"). Vi se altsaa, at naar vi tage Punkterne B,, B,, R.,, BR, og Skjæringspunkterne Z,, 1,, I,, I, mellem 4, og 2, i passende Ordener, er År VÆ Ther Ze) FE (BR Rs RBR R,) FR (JT Il T, TA hvor 7,, 7, T,, T, ere Røringspunkterne mellem f, og Tan- genterne é i den ene af de to Grupper; den sidste Ligning følger nemlig af, at Punktrækkerne (BR) og (7) ere projektive. Nu ligge, som angivet i Nr. 11, Punkterne Z,, 4,, 1Z,, I, fast paa Kegle- snittet %,, naar 7, og f, variere. Vi have saaledes bevist: Fællestangenterne til Kurven X, og et Keglesnit fa i det særegne System dele sig — bortset fra Tangen- terne i Røringspunkterne — i to Grupper paa fire; alle saa- danne Grupper af Røringspunkter med de forskjellige Keglesnit i det særegne System have, regnede paa disse Keglesnit, de samme anharmoniske Forhold. Særligt have de to Grupper Røringspunkter paa samme Keglesnit f, samme anharmoniske Forhold. Man finder da, idet man kalder Røringspunkterne for de andre Tangenter fra Punk- terne 2 til f, for U, og benytter sædvanlige Omdannelser af anharmoniske Forhold: 1) Ved anharmoniske Forhold mellem 4 Punkter af eller Tangenter til et Keglesnit forstaas det, mellem Punkternes Forbindelseslinier med et fast Punkt af Keglesnittet, eller mellem Tangenternes Skjæringspunkter med en fast Tangent. 4 Tangenters anharmoniske Forhold er lige stort med deres Røringspunkters. 142 RE FOT gær (U, U, U, U,) = (U, U, U, Us) VU U2USU03)=(U,-UMTAGME Idet nu Skjæringspunkterne mellem Tangenter til et Kegle- snit i to Grupper paa 4 Punkter, der have samme anharmoniske Forhold, ligge paa et nyt Keglesnit, der har dobbelt Røring med det første, faas 4 saadanne Keglesnit. z, er det første af disse. De øvrige maa være dem, der staa i samme Forbindelse med de øvrige Hovedpunkter som z, med H. Gaar Keglesnittet f, over til Dobbeltlinien d gjennem Dob- beltpunkterne, blive de to Grupper Fællestangenter til Tangenterne fra hvert af Dobbeltpunkterne. De anharmoniske Forhold mellem de 4 Tangenter fra et Dobbeltpunkt have saa- ledes ogsaa de til Kurven hørende konstante Værdier. 13. Konstruktion af Berøringspunkterne mellem Kurven &, og 'et Keglesnit i det særegne System. Ved de første Konstruktioner i Nr. 11 fandtes Skjæringspunkterne mellem en Tangent z til Keglesnittet f, og Kurven £&, som to adskilte Punktpar: det ene findes ved at benytte æ's ene Skjæ- ringspunkt PP med z,, det andet kan — hvis man samtidig vil bruge begge de i første Sætning i 11 indeholdte Konstruktioner — findes ved Benyttelse af z's andet Skjæringspunkt $. I 12 have vi undersøgt Betingelsen for, at Punkter i samme Par faldt sammen; her skulle vi undersøge Betingelsen for, at Punkter i de forskjellige Par falde sammen. Dette vil i Almindelighed ikke indtræde, naar PB og S falde sammen i et Røringspunkt mellem f, og 72; é vil nemlig da gaa gjennem H og falde sammen med de 4 Linier fra /, som skulde bestemme Skjærings- punkterne, som da blot blive ubestemte og maa findes som Grænsestillinger., Det vil derimod indtræde, naar Tangenterne til z, i B og S$ uden at falde sammen enten skjære &, i samme Punkt, eller skjære å, i Punkter, som ligge ud i en ret Linie med Hovedpunktet H. I dette sidste Tilfælde staa æ's sammen- faldende Skjæringspunkter slet ikke i nogen særlig Forbindelse hk C: kel med hinanden og maa saaledes falde i et Dobbeltpunkt. Naar derimod Tangenterne i B og S$ skjære %, i samme Punkt Q, maa dette som Pol til Tangenten & til f, med Hensyn til %,, ligge ud i en ret Linie med ?'s Røringspunkt T og Polen H til Røringskorden for z, og f,. De to Skjæringspunkter mellem tog k, falde altsaa sammen i 7, som saaledes bliver et Rørings- punkt mellem /, og k,. Altsaa: Naar £,, f2, 22, hø og H have de samme Betydninger som i Nr. 11, ere Tangenterne til £, i dens Røringspunkter med f.,, Fællestangenter til f, og den reciproke Polar- kurve til £, med Hensyn til 2. Røringspunkterne og disse Tangenters Poler med Hensyn til 7, ligge paa rette Linier gjennem H. Lader man specielt f, være Dob- beltlinien gjennem Dobbeltpunkterne, ses det, at £,'/sTangenter i Dobbeltpunkterne berøre %,'s Polarkurve med Hen- sym til. Hvis man nu efterhaanden fremstiller en Række Keglesnit i det særegne System — hvad man kan ved Benyttelse af, at de høre til et Keglesnitsnet (Nr. 3), og at et fast Punkts Polarer med Hensyn til dem alle berøre et Keglesnit (Nr. 5) — kan man benytte de her givne Bestemmelser til at finde Røringspunkterne og Tangenterne i samme, altsaa Kurven £,'s Punkter og Tan- genter. Det er dog naturligvis ikke Meningen, at vi tænke os denne Frembringelsesmaade af Rækken af Keglesnit, Punkter og Tangenter benyttet til virkelig Konstruktion af Punkter og Tan- genter. 14. Ny Konstruktion af Keglesnittene i det sær- egne System; Tangentfrembringelse. Vi have seti Nr. 11, at Keglesnittene f, i det særegne System have dobbelt Røring med Keglesnittene 2, i det Bundt, som gik gjennem Rørings- punkterne Z for de 4 enkelte Tangenter fra et Hovedpunkt H, og at H er Pol til Røringskorderne. Ved Benyttelse af to Hoved- punkter H og H' og de tilhørende Bundter z, og 7,” faar man en ny Konstruktion af Keglesnittene f,. ! 114 Naar det erindres, at Keglesnittene z, ere Projektioner af Skjæringslinierne mellem Fladerne i Bundtet w, og Polarplanen til den Keglespids, som projiceres i H, og at denne Polarplan gaar gjennem de 3 øvrige Keglespidser, vil man se, at de to Bundter z, og 7,' ere saaledes forbundne, at de have to Vinkel- spidser i de selvkonjugerede Trekanter fælles, nemlig Hovedpunk- terne H" og H'", al H' er den 3die Vinkelspids for Bundtet 7,, H for Bundtet z,', og at desuden de til hinanden svarende Keglesnit £, og Z,', som skulle berøre samme Keglesnit f,, maa skjære Linien H” og H"" i de samme Punkter. At Bund- terne ikke ere underkastede andre Betingelser, følger af, at Rumkurven r,, og derved Bundtet af Flader o,, kan tænkes be- stemt ved to vilkaarligt opgivne Kegleflader”). Vi se saaledes: Naar to Keglesnitsbundter 2, og 7,” have de selv- konjugerede «Trekanter H/H"H" 08. HHH medtte fælles Vinkelspidser H”Y og H'", og man konstruerer et Keglesnit f,, som berører dels et Keglesnit % i dets Røringspunkter med Tangenter fra H, dels det Keglesnit z,", der skjærer Linien H”H”” i de samme Punkter som z,, i dets Røringspunkter med Tangen- terne fra H', vil Rækken af saaledes konstruerede Keglesnit danne det særegne System firdobbelt rø- rende Keglesnit til en Kurve £&, med Punkterne HHH" H" til Hovedpunkter. Naar man bortser fra Rea- litetshensyn, vil det særegne System til enhver Kurve £, kunne konstrueres påa denne Maade. Den samme Figur kan ogsaa anvendes til uden at konstruere Keglesnittene f, at konstruere Kurven £&,'s Tangenter. En saa- 1) Man finder ogsaa herved den til Keglesnitslæren hørende Sætning, at naar to Keglesnitsbundter ere bestemte paa denne Maade, ville de an- harmoniske Forhold mellem det enes Basispunkter Z, regnede paa det Keglesnit 4,, som i Bundtet æ, svarer til Linieparret gjennem H i 1," være lige store med dem mellem det andets Basispunkter I', regnede paa det Keglesnit %,', som i æ,' svarer til Linieparret gjennem H' i 2,. i dan vil nemlig altid tillige i et andet Punkt berøre et Keglesnit fa, og maa altsaa ifølge Nr. 12 forbinde et Røringspunkt R mellem en Fællestangent til et Keglesnit 7, og det Keglesnit %, i Bundtet 7,, som skjærer Linien /” H"" i de samme Punkter som det Keglesnit i Bundtet z,', der er sammensat af rette Linier gjennem H, med et Punkt R', der er bestemt paa samme Maade som BP paa det til 2, svarende Keglesnit z,". Man kan imidlertid ikke forbinde de 4 Punkter PB med de 4 Punkter R' paa en hvilken som helst Maade. Idet Forbindelseslinierne BR" skulle være Projektioner af Frembringere i en Flade 9», maa R og R' høre til projektive Punktrækker paa æ, og Z,”, som be- stemmes ved, at der i hvert af Keglesnittenes fælles Skjærings- punkter med Linien /”H"" falder et Par tilsvarende Punkter sammen, og ved at f. Ex. et Røringspunkt mellem w, og en Tan- gent fra H (hvilket tillige er Røringspunktet med f,) skal svare til det ene eller det andet af denne Tångents Skjæringspunkter med z,'. Et vilkaarligt af Punkterne 2 vil saaledes blive for- bundet med to bestemte af Punkterne R' ved Tangenter til £,. 15. Analytisk Fremstilling. Antalgeometriske Betragt- ninger, som hidtil ikke have spillet nogen Rolle i vore Beviser, give det simpleste Middel til at fremstille Kurven £, analytisk paa en Maade, der knytter sig til de Egenskaber ved det særegne System, som vi hidtil have betragtet. Herved har det været en Hovedsag, at en Tangent z til et Keglesnit f., er Projektion af to Frembringere i en Flade p,, og at altsaa dens Skjærings- punkter med &, dele sig i to Par. Ved nu som ved den anden Konstruktion i Nr. 10 kun at holde sig til den ene Frembringelse af 0, kan man faa alle Kurven £,'s Punkter med ved paa hver Tangent æ kun at bestemme det ene Par Skjæringspunkter. Et Punkt af £, fremstilledes da som Projektion af et Skjæ- ringspunkt mellem en Frembringer i den ene Række i pp, og en anden Flade mp,”. Gjennem dette Skjæringspunkt gaar der nu ogsaa en Frembringer i hver Række i ø2,”. Holde vi os 116 ogsaa her til den ene af Rækkerne, faa vi et vilkaarligt Punkt af £, bestemt som et Skjæringspunkt mellem en Tangent é til Ffz og en Tangent +" til f,". Da kun to af é's Skjæringspunkter ere Projektioner af Skjæringspunkter mellem en Frembringer i den Række, hvortil vi holde os, og Rumkurven r,, vil der til hver Tangent é til f, svare to Tangenter &' til f,%; omvendt svarer der til hver Tangent &' to Tangenter z. Forbindelsen er dog ikke den almindeligste af den her an- givne Beskaffenhed. En Fællestangent til f, og f,' er nemlig Projektion af en Frembringer af hver Frembringelse saa vel i Øv, som i ø,", og disse fire Frembringere skjære alle hinanden. I en saadan Fællestangent falder saaledes en Tangent sammen med en af de to tilsvarende Tangenter z'. At Forbindelsen mellem z og &" ikke er underkastet andre Indskrænkninger, følger af, at den almindeligste Kurve af fjerde Orden med to Doøbbelt- punkter skal kunne underkastes 12 indbyrdes uafhængige Betin- gelser. To opgivne firdobbelt rørende Keglesnit give 8 saadanne, og i den almindeligste Form for en Ligning, som er af anden Grad i hver af to variable Størrelser æ og æ7, nemlig (ax? + bx + c)æ'? + 2 (a'æ? + 20'æ + c')æ' + ax? + 20" 7 + Cc" — 0 (1) indgaa 8 Konstanter. Vare da disse forud underkastede mere end fire Betingelser, kunde ikke enhver Kurve af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter frembringes paa den angivne Maade, hvad vi jo netop have vist, at den kan. Det geometriske Sted for Skjæringspunkterne mellem saadanne Tangenter z og &' til to faste Kegle- snit/, ogf.', hvis bestemmende Parametre æ og æ' ere underkastede en Ligning (1), der er af anden Grad saavel i æ som iæ', og som tilfredsstilles, naar der for æ og æ' indsættes Parametrene til de 4å Fællestan- genter tiff, og f,"; er:en Kurve af fjerde Orden 4 med to Dobbeltpunkter. Omvendt kan enhver saadan Kurve fremstilles paa denne Maade, idet f, og ff" ere 117 to hvilke som helst firdobbelt rørende Keglesnit idet særegne System. Parametrene æ og æ” — om hvilke det maa forudsættes, at de entydigt bestemme og bestemmes ved Tangenterne -— kunne være de anharmoniske Forhold, som dannes af de be- vægelige Tangenter og 3 faste Tangenter til samme Keglesnit, eller af disse Tangenters Røringspuntkter. De 4 Relationer, som Koefficienterne maa tilfredsstille, faas ved samtidig Indsættelse af Parametrene æ og æ' til Fællestan- genterne. De 4 Konstanter, som endnu behøves til den enkelte Kurves fuldstændige Bestemmelse, kunne faåaas ved opgivne Punkter. Da man fra et saadant kan drage 2 Tangenter til hvert af Keglesnittene, og disse Tangenter kunne forbindes paa 4 Maader, og da endvidere enhver bestemt Kurve £, kan frem- bringes ved 4 forskjellige Forbindelser af Tangentrækkerne til to Keglesnit f,, ses det, at den Opgave at bestemme Kur- ven ved to Keglesnit i det særegne System og 4 op- givne Punkter har 4":4 =— 64 Opløsninger. Sætningen i Nr. 12 om de anharmoniske Forhold mellem Fællestangenter til £, og f, viser sig ved Ligning (1) som et specielt Tilfælde af den Sætning, at denne Lignings to Diskrimi- nanter have de samme Invarianter”). Ved særlige Valg af f, og f.' faar man speciellere Frem- bringelsesmaader af £,. Blandt disse skulle vi mærke følgende: 1) f. og f." falde sammen”). &,'s Punkter bestemmes da som Skjæringspunkter mellem Tangenter til samme Keglesnit. Relationen mellem æ og æ' er i dette Tilfælde ikke underkastet nogen Indskrænkning; men de indbyrdes lige store Værdier af æ og æ' ville — naar man bruger samme Parameterbestemmelse 1) Om denne Sætnings forskjellige geometriske Anvendelser haaber jeg at gjøre Meddelelse i Proceedings of the London Mathematical Society. ?) æ og æx' ere i dette Tilfælde tillige de Koordinater, som Chasles be- nytter til Bestemmelse af Kurven r, påa 2,. (Comptes rendus, 2 dé- cembre 1861.) 118 for de bevægelige Tangenter — være Tangenter i Rørings- punkterne mellem f, og £,. Man ser, at dervilbestemmes 27 =— 128 Kurver &, ved et Keglesnit i det særegne System og 8 givne Punkter. 2) fa" kan være Dobbeltlinien mellem de to Dobbeltpunkter D og D'. Linierne +' ville i dette Tilfælde danne et Bundt gjennem D eller D'. 4 opgivne Punkter give i dette Tilfælde 23 = 8 Opløsninger. Falder ff," sammen med det samme Keglesnit, danne æt og z' Liniebundter gjennem D og D'. Ved iMLigning (1) at sætte x =— ml, OGRE == = faar man Ligningen for Kurven henført til en Koorihdtrekat med to Vinkelspidser i Dobbeltpunkterne. 8 opgivne Punkter give i dette Tilfælde kun én Opløsning. 3) Er f, sammensat af Dobbelttangenterne gjennem et Hovedpunkt H, ville Linierne é alle gaa gjennem dette. Para- meteren æ — der i dette Tilfælde nærmest bestemmer Frem- bringere i Keglefladen ø, — er imidlertid da ikke, en saadan, som påa simplest Maade bestemmer æ som Linie i Bundtet HA. En saadan y vil give to Værdier af æ, medens et opgivet æ giver én Værdi af y. Man faar da en Ligning af Formen: (ay + B)x? + 2(ry + djæ + sy + € = 0. (2) Elimination af æ mellem (1) og (2) giver en Ligning af Formen [(dæ'? + ex" + fjy + (gæ'? + Phæ' + 2)|?” = (bx? + 26'æ' + 6")? (ky? + Ply + m). (3) Denne Form — som maaske lettest findes ved, at man først ved passende Valg af Nul-, Uendeligheds- og Enhedselementer giver (2) Formen x? —y, og senere efter Indsættelse af z = Vy i (1) vender tilbage fra de specielt valgte Nul- og Uendeligheds- ytre vyte delbart den af Dannelsesmaaden fremgaaende Opløselighed ved Kvadratrod”). elementer for y ved at ombytte y med viser umid- 1) Smlgn. Dr. Petersens allerede citerede Afhandling i Tidsskrift for Ma- thematik, 1874. RER Ligning (3) er underkastet den Betingelse, at Indsættelse af Parametrene y til enhver af Tangenterne fra H til f,"' skal bringe en Rod i enhver af de to Ligninger, hvori (3) deler sig ved Kva- dratrodsuddragning, til at være Parameter æ" til samme Tangent. Tage vi nu Parametrene til de to Tangenter fra H til f," til Nul- og Uendelighedselementer baade for Linier i Bundtet H og for Tangenter til f,", udtrykkes denne Betingelse ved d =h-3 01 0: Med ændrede Betydninger af Bogstaverne bliver Ligningen da til [(2x" + 6)y + (cx' + d)x]? — ax"? (ey? + PFy + 9). (4) Er nu 7, specielt Dobbeltlinien gjennem Dobbeltpunkterne D og D', kan æ' antages at bestemme en Linie i Bundtet D, saaledes at x' = 0 giver DD' (og, naar dette Tilfælde betragtes som Grænsetilfælde, tillige alle Linier gjennem D'"), medens x'"— co giver DH. Da giver efter de gjorte Forudsætninger ORE men FAD og 1 ==" or bingen VDS Sr = == SS ere saaledes Trekantskoordinater for Koordinattrekanten D DER. Indsættelse gjør Ligning (4) til [bx x, + dx, xx; + aægæ, + CX]? = 73 (gæt + Fx, 7, + ex). (5) Denne Ligning fremgaar forøvrigt af almindelige Fremstillinger af Kurver af fjerde Orden derved, at z2Z = 0 og Dobbelttan- gentparret gæ,? + 2fæ,x, + ex? — 0 ere firdobbelt rørende Keglesnit i samme System. 4) Er foruden f, ogsaa f,' sammensat af Dobbelttangenterne gjennem et andet Hovedpunkt /", og bestemmer y" en ret Linie i Bundtet HH", maa man have en Ligning af Formen (YE B)YDT FREY SY Fe ET 0 SEER Elimination af æ” mellem denne Ligning og (3) giver en Ligning, som er af fjerde Grad i y og af samme Grad i y', og som er opløselig ved Kvadratrod for begges Vedkommende. De fire Linier i det ene Bundt, som svare til HH" i det andet, falde sammen med denne Linie. Tages den i begge Bundter til 120 Uendelighedslinie, vil der paa Grund af Ligningens specielle Form kun blive Led tilbage, hvis samlede Grad i y og y” ikke over- 3 . 7 2 Ce stiger 4. AVed at: sætte fy "== SALE aemen SS faar man Kurven 1 1 henført til en Koordinattrekant med to Vinkelspidser i Hoved- punkter. Herpaa skulle vi dog ikke gaa nøjere ind. I de to sidst betragtede Tilfælde, hvor f, eller baade f, og fa" ere sammensatte af to Dobbelttangenter, bliver Antallet af Kurver, der gaa gjennem 4 givne Punkter, de samme, som naar de givne Keglesnit ere usammensatte; man har nemlig ogsaa i disse Tilfælde Ligning (1), naar man deri tænker æ og æ' be- stemte ved (2) og (6). Anm. Naar i Ligning (1) æ og xz' betegnede Parametrene til Tangenter til to forskjellige Keglesnit f, og f,', krævedes der, at den skulde tilfreds- stilles ved samtidig Indsættelse af Parametrene til enhver af de fire Fælles- tangenter. Det ligger nær at spørge, hvilken Kurve £ der fremstilles ved Ligningen (1) — eller den deri udtrykte Frembringelsesmaade — naar Ind- skrænkningen borttages. Svaret erholdes let ved en Tælling. Kurven vil berøre ethvert af de givne Keglesnit f, i de Punkter, hvor et Røringspunkt for en Tangent æt til samme falder sammen med et Skjæringspunkt med en tilsvarende Tangent 2" til det andet Keglesnit f,". Antallet af disse Punkter, som ere de eneste Punkter, £ har fælles med f,, findes ved Korrespondance- principet at være 4 4 = 8. Kurven har altsaa 8.2 Punkter fælles med et Keglesnit og maa følgelig være af &8de Orden. (Det samme ses ogsaa ved kontinuert Overgang fra det allerede betragtede specielle Tilfælde, hvor de til sig selv svarende Fællestangenter da maatte betragtes som 4 Grene af den fuldstændige frembragte Kurve.) Da Punkterne af den nu frembragte almindelige Kurve £ kunne svare et for et til Punkterne af en Kurve £,, maa den ligesom denne være af Slægten 17). Den har altsaa 20 Dobbelt- punkter. Idet den tillige er underkastet de to 8-dobbelte Betingelser at skulle berøre to givne Keglesnit i 8 Punkter, og Ligning (1) endnu indeholder 8 Konstanter, og da en almindelig Kurve af 8&8de Orden bestemmes ved 44 Be- tingelser, ses det, at der, for at en Kurve af 8de Orden skal kunne frem- bringes påa den angivne Maade, ikke kræves flere opgivne Betingelser end 1) de 20 at have 20 Dobbeltpunkter og 2) de to 3-dobbelte at have to 8-dobbelt rørende Keglesnit>). Hermed er dog ikke godtgjort, at enhver 1) Dette ses ogsaa af min Udvidelse af Slægtsformlen til flertydig Samsvaren (Mathematische Annalen, 3. Bd., S. 152). ?) Hvis — hvad der jo er tænkeligt, men meget lidet rimeligt — nogle af disse Betingelser medføre de øvrige, have vi i ethvert Tilfælde godtgjort, at det samlede Antal Betingelser, som maa tilfredsstilles af alle Kurver ak. Kurve, der tilfredsstiller de 26 Betingelser, kan frembringes paa den angivne Maade. Det var jo nemlig muligt, at Systemet af 26 Betingelsesligninger, som Koefficienterne skulle tilfredsstille, var reduktibelt, saaledes at Betin- gelserne tilfredsstilles af flere Kurvearter med samme Grad af Almindelighed. Der vil ogsaa virkelig kunne indtræde Tilfælde, hvor Frembringelsen er uan- vendelig, naar Kurven f. Ex. er sammensat af to Kurver af fjerde Orden hver med to Dobbeltpunkter. 16. Bicirkulære Kurver af 4åde Orden. De i det foregaaende udviklede Sætninger anvendes let paa det Tilfælde, hvor Dobbeltpunkterne DØD og D' ere Planens uendelig fjerne Cirkelpunkter. Keglesnit gjennem Dobbeltpunkterne blive da Cirkler, Keglesnit, der skjære hinanden i to Punkter af Linien DD', blive ligedannede og ligedan beliggende; de blive tillige koncentriske og faa altsaa samme Åsymptoter, hvis de skulle berøre hinanden i disse Punkter; de blive ligesidede Hyperbler, hvis Punkterne ere barmonisk forbundne med Hensyn til Dob- beltpunkterne o.s.v. Ved Anvendelse heraf giver man adskillige af de i det foregaaende udviklede almindeligere Resultater føl- gende simplere Former i det Tilfælde, hvor £, er en bicir- kulær Kurve af 4de Orden: Berøringspunkterne for Keglesnit i det særegne System bestemmes som Kurvens Skjæringspunkter med en Række koncentriske Cirkler (Nr. 2); det fælles Centrum kalde vi O. Ethvert Keglesnit,i det lineære Net, hvortil. det særegne System hører, har samme Asymptoter som et Keglesnit i det særegne System; det geometriske Sted for Centrene er en ligesidet Hyperbel (det Jaco- bi'ske Keglesnit, Nr. 6); Indhyllingskurven for Asym- ptoterne — der eres binierstruknetsjennem idet Jacobi'ske Keglesnits Punkter C vinkelret paa deres med den angivne Frembringelsesmaade, er 26, idet 18 — to Keglesnit og 8 Punkter — endnu kunne vælges. Vi tælle Betingelser efter Antal af Betingelsesligninger. 122 Forbindelseslinier OC med det faste Punkt O af samme Keglesnit — er en Kurve af tredie Klasse, der berører den uendelig fjerne rette Linie i Skjærings- punkterne'med det Jacobi'ske Keglesnit, og som har O til Brændpunkt (den Hermite'ske Indhyllingskurve, Nr. 7); de Korder, som Keglesnit i det lineære Net afskjære, og to af de Korder, som Kurven å, af- skjærer paa en vilkaarlig Tangent til Indhyllings- kurven, have samme Midtpunkt C. De 8 Punkter, hvori to Tangenter til sammeKegle- snit idet særegne System skjære Kurven, ere belig- gende paa to Cirkler (Nr. 10 Anm.). Ogsaa Konstruktionerne i Nr. 10 ville her antage simplere Former, naar man lader /, være den uendelig fjerne Dobbelt- linie, idet Kurverne z," da blive Cirkler. — I Nr. 11 bliver det keglesnit, vi have kaldt 7,, en Cirkel om H. Brændpunkterne fordele sig paa de til de 4 Hovedpunkter svarende CGirkler 7,, som saaledes ere de i den sædvanlige Theori for de bicirkulære Fjerdegradskurver benyttede Cirkler om Hovedpunkterne, som Kurvens dobbelt rørende Cirkler skulle skjære orthogonalt. De geometriske Steder for Cemtrene i de dobbelt rørende Cirkler ere de reciproke Polarkurver til Keglesnittene %, med Hensyn til de til samme Hovedpunkter hørende Cirkler 7,. Den be- kjendte Bestemmelse af de fælles Brændpunkter for disse geo- metriske Steder vil fremgaa af Nr. 13. Den arabiske Filosof Ibn-Sab'ins Sendebrev til Kejser Frederik I af Hohenstaufen eller de Sicilianske Spørgsmaal som Bidrag til Kundskab om Filosofiens Udvikling i det XIllde Aarhundrede. Ved A. F. Mehren. Forord. Ek Haandskrift i det Bodleyanske Bibliothek indeholder 7 filo- sofiske Afhandlinger, skrevne paa Arabisk, af hvilke 4 have Avicenna til Forfatter, den dte Fachr ed-din ar-Råst, den 6te fører Titelen: « Szci/zanske Spørgsmaal, en Afhandling, skreven af Ibn-Sab'n og indeholdende en Undersøgelse om Sjælen som Svar paa Bpørgsmaal, der vare rettede til ham af en christen Fyrste»; den sidste, forfattet af Ibn-D7a'far b. Abd-l-Ash'ath, er af zoologisk Indhold"). Æren for at have anvist det 6te af disse Skrifter den rette Plads i Litteraturen tilkommer Mc. Amari, den bekjendte Forfatter af «Storia dei musulmani di Sicilia», der i en kort Artikel i Journ. As., Feb.- Marts 1853, efter en rigtig Læsning af den i Fortalen næsten udslettede Titel ulmperator», sluttede, at denne Kejser, Fyrste af Sicilien, ikke kunde være nogen anden end Kejser Frederik Il-af Hohenstaufen, en Mening, der er bragt til fuldkommen Vished ved Sammen- 1) Se den nærmere Beskrivelse i Cat. codd. mnserpt. Bibl. Bodleyan. ed. Al. Nicoll., t. II, p. 582. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 9 124 ligning med de os fra europæiske og orientalske Kilder tilflydende Beretninger. Idet den omtalte Artikels Formaal kun var at gjøre oprærksom paa dette Arbejdes Tilværelse, mén dets filoso- fiske Indhold kun er berørt i største Korthed, lykkedes det mig ifølge den overordentlige Imødekommen, man er vant til at finde hos Overbestyrelsen af det Bodl. Bibliothek, at erholde påa nogle faa Maaneder til Afbenyttelse det kostbare Haandskrift, hvoraf, saavidt jeg ved, kun findes dette ene Exemplar i Eu- ropa. Efter at have taget en Afskrift af Ibn-Sab'ins Afhandling, forelagde jeg Udbyttet af en omhyggeligere Undersøgelse i en sammentrængt Form for den i September 1878 i Florents afholdte Orientalistforsamling, blandt hvis Arbejder den er optagen. Skjøndt Sendebrevets Forfatter næppe kan siges i Sammenligning med sine Forgængere at indtage noget særdeles originalt Standpunkt, yder det os dog en behagelig Overraskelse ved at forøge Antallet af de kun faa i det arabiske Sprog be- varede filosofiske Skrifter, hvis overvejende Del enten er til- intetgjort ved religiøs Intolerance eller kun forhaanden i slette, ofte fra Hebraisk afledede latinske Oversættelser. Skjøndt enkelte Dele af dette Sendebrev, navnligen Afhandlingen om Metafy- sikens Formaal og den om Sjælens Udødelighed, der som den vigtigste synes at være overført som Titel paa det hele Arbejde, vel fortjente at meddeles i den arabiske Originaltext, anser jeg det dog ikke for i sin Helhed at have tilstrækkelig Betydning til, at man burde tænke paa en fuldstændig Udgave, som, kun støltende sig til et eneste Haandskrift, desuden vilde være for- bunden med ikke ganske ringe Vanskelighed. Idet altsaa Med- delelser af mer eller mindre vidtløftigen behandlede Udtog ville være tilstrækkelige til at udvide vore Kundskaber om den arabiske Filosofis Standpunkt i det XIllde Aarhundrede, skal jeg indskrænke mig her til en nøjagtig Undersøgelse af Ibn- Sab'ins Svar paa de 4 til ham rettede Spørgsmaal: 1) angaaende Verdens Evighed, 2y Metafysikens Formaal, 3) Kategorterne, 4) Sjælens Udødelighed, for derefter i Korthed at bestemme det Me bela bed ab ler st … HEE RR RL RE Er. Fw. Ia desumtel 125 filosofiske System, han holder sig til. En Sammenstilling af Frederik Ildens Forhold til den arabiske Litteratur med vor Filosofs Levnetsbeskrivelse vil tjene til en indledende Orien- tering i dette Aarhundredes Udviklingstilstand og til Fjernelse af en muligt fremstaaende, men kun lidet begrundet Tvivl om Sendebrevets Authenti. 2 I. Den arabiske Filosofis Tilstand under Kejser Frederik If af Hohenstaufen og Ibn-Sab”ins Levnet. 1) Denne Afhandlings Fortale kan umuligen henføres til Ibn- Sab'in selv, men skyldes formodentligen en Discipel, der har paataget sig Udgivelsen af sin Lærers efterladte Arbejde og sandsynligen tillige forsynet dette med et Slutningstillæg, såa- ledes som senere skal blive oplyst. Skjøndt skreven i en al- mindelig opskruet orientalsk Stil, giver den os dog et Blik paa den orientalske Filosofis Anseelse, og vi meddele den derfor her i Oversættelse : «Shejken, den berømte Lærer, Islams Imam og Imamernes Fyrste, de to Helligdommes (da: Mekkas og Medinas) Forbillede, vor Mester, Troens Pol Abu Moh. Abd-el-Hagg Ibn-Sab'in (gid Herren hjælpe os ved ham og udbrede paa ny de ham tildelte Naadegaver!) erklærer som Svar paa de til ham rettede Spørgs- maal fra den romerske Konge og Kejser, Herre over Sicilien: Efter at have sendt Afskrifter af disse Spørgsmaal til Ægypten, Syrien, Iråk, Grændsestæderne i Lille-Asien og Jemen, men ikke fundet tilfredsstillende Svar paa dem fra Islams Filo- sofer, henvendte Kejseren sig til Ifrikias Lærde; da han derpaa erfarede, at denne Provins var blottet for disse Studier, fæstede han sin Opmærksomhed paa Magreb (oa: Marokko) og Andalusren, hvor, som han havde hørt, opholdt sig en udmærket Mand ved 9 126 Navn Zbn-Sab'in. Han skrev da til Fyrsten Rasåid af Abd-el- mumins Dynasti"), som ifølge denne Anmodning befalede sin Guvernør i Ceuta 1bn-Khalås at opsøge den omtalte Lærde og forelægge ham disse Spørgsmaal til Besvarelse. Imidlertid havde Kejseren udrustet et Skib, ledsaget af en Udsending og store Gaver. Efter at Guvernøren havde ladet Imamen Ibn-Sab'in hente og meddelt ham paa sin Herres Befaling Spørgsmaalene, paåaatog denne sig med et Smil Besvarelsen, men afslog de Gaver, den romerske Kejser havde sendt, og svarede, at han kun til Ære for Gud og Forherligelse af Islam vilde indlade sig paa Behand- lingen af disse Spørgsmaal, idet han citerede af Koranen: «Jeg fordrer ingen Belønning af Eder undtagen Kjærlighed mod mine Nærmeste»”), Efter at nu hans Svar var sendt til Kejseren, fandt denne Behag heri og afsendte en ny Gave, der dog blev afslaaet som første Gang. Saaledes maaite da den christne Kejser indse sin Kortsynethed, og Herren lod fslam sejre og skaffede denne Religion en Triumf over den christne Tro ved en afgjørende og klår Bevisførelse. » Uagtet man kunde tænke, at den hele Forbindelse med Frederik I kun var en kunstig Indklædning, beregnet paa at forhøje det foreliggende Sendebrevs Interesse, anser jeg det dog næppe muligt åt hævde denne Anskuelse. Hvert af de 4 Spørgs- maal fremstilles i Begyndelsen af Svaret som citeret af en egen- hændig Skrivelse og underkastes strax en ofte meget bidende og skarp Kritik, idet Formen, der formodentlig skyldes Kejserens Sekretær, i høj Grad lader det mangle paa den nødvendige logiske Stringents; Tidsforholdene, ydre Omstændigheder og navnligen den store Interesse, der vistes den arabiske Filosofi af Fre- derik Il, passe, som vi skulle se, ganske paa det i Fortalen 1) Abu Moh. ar-Rashid af Almohadernes Dynasti regerede 630—40 H. = 1232—42 Ch., s. Ihist. des souverains du Maghreb par A. Beaumier p. 364 flg. 2)4S Sura. XENw 22 127 meddelte. Denne Kejser, født paa Sicilien og opdragen i Pa- lermo i den græsk-arabiske Kultur, skyldte især Araberne sine [Kundskaber i Mathematik, Medicin og Filosofi; hans fortsatte Forbindelser med Orientens Fyrster i Kahira, Tunis og Marokko vare bekjendte overalt og paadroge ham gjentagne Bansættelser af Paverne og Forbandelse af kirkelige Forfattere"). Paa sit Kors- tog, som han foretog endnu ikke løst af Gregor I!Xdes Ban, be- søgte han 1228—29, mere som en Ven af Islam end som den christne Religions Forsvarer, den ægyptiske Sultan Melik al-Kåmil, og en omtrent samtidig orientalsk Forfatter, Ibn Sebt-al-Djuzi, udhæver udtrykkelig om Kejseren, at hans religiøse Anskuelser ganske stemte overens med Veziren Fakhr ed-Dins?), og at han under sit Ophold hos Sultanen udvexlede mathematiske Op- gaver med ham. Abulfeda har den samme Dom om Frederik IL, at hans aandelige Disposition førte ham mod Islam, blandt hvis Folk han havde nydt sin Opdragelse paa Sicilien”), og Makritar bemærker, at han var vel bevandret i Grammatik, Filosofi og Mathematik. Efter at have overtalt Sultanen til at holde Freds- traktaten, der blev underskreven 24de Februar 1229, og ifølge denne at overlade de Christne fri Kultus i Jerusalem, skiltes begge Fyrster med en Udvexling af Gaver, af hvilke Kongen skal have hjembragt et astronomisk Uhr og en Giraf, et i Europa hidtil ukjendt Dyr%). Kejserens Forbindelser fortsattes med Melik al-Kåmils Efterfølgere: Melk el-Adil og Salih Nedym 1) S. Huillard-Bréholles, historia diplomat. Fredericri II, t. V, p. 286, 327. 2) Der berettes om Kejseren en Anekdote, hvis Oprindelse dog synes alt- for tydelig: han skal nemlig med Hensyn til den nye Traktat, der sik- krede de Christne Adgang til Helligdommen i Jerusalem, idet han be- tragtede de mod Smaafugle tilgittrede Tempelvinduer, have yttret: &l have sikkret Eder mod Spurve, men i deres Sted vil nu Herren sende Eder Svin», s. Bibl. des croisades, Reinaud, p IV, p 431—32 og Amari, Storia dei musulmani di Sicilia, t. III, p. 641, 645, 692 og Bibl. Arabo- Sicula, p. 515. 3) S. Ab. annal. muslem. ed. Reiske, t. IV, p. 348. 7) S, Bibl. des croisades, Reinaud, p.IV, p. 436 og Amari, Storia, t. Ill, p. 654, 713. 128 eddin Eyåb (1238—49), til hvilken sidste et Skib afsendtes med betydelige Gaver under Ledelse af Buggiero degli Amict (124211), et Forhold, der paadrog Kejseren den højeste Grad af Ban 1245 ved Innocents IV; man har endog paastaaet, at han underrettede Sultanen af Ægypten om det af Ludvig den Hellige ved den Tid forberedte Korstog. Påa samme Maade omtales Kejserens Forbindelser med Hafziderne i Tunis, som havde gjort sig uafhængige af Marokko, og med Hensyn til denne sidste Stat nævnes udtrykkelig den i Fortalen omtalte Fyrste Abd-el- Wahid Bashid (1232—42), under hvis Regerings Slutning en Ambassade ankom til Marokko, anført af Omberto Fallamonaco”j; ved denne Leilighed maa de Sici- lianske Spørgsmaal være bragte til Magrebs Lærde, blandt hvilke da Ibn-Sab'in var udset som den værdigste til at løse Opgaven. Sum bekjendt beskyttede Kejseren det arabiske Sprog ved Anlæg af Skoler, som paa Øen Pantellaria og i den be- rømte Militær-Koloni Lucera%); for at benytte Arabernes Filo- sofi omgav han sig med Indfødte, og blandt europæiske Lærde, der vare Kejseren behjælpelige med Oversættelse fra Arabisk, er at nævne den bekjendte Michel Scot"), der var knyttet til hans Hof siden 1225, og hvem man skylder en Del af de latinske Oversættelser af Averrhoes, som Kommentarerne til Bøgerne «de coelo et mundo», «de anima» >), og Avicennas arabiske Udtog af Værket «de historia animalium», hvilket sidste han dedicerede Frederik med de Ord, vi læse i Fortalen: «Avicennæ abbreviatio 1) S. Amari, ibd. t.Ill, p. 651 og Reinaud, c. v. p. 441—42; Ab. annales, HTY 52.695: : 2) S. Amari, St. t. Ill, p. 622 og Bréholles, c. v. 1'introd., p. 373; smlgn. Muratori, Scriptor. rerum Italic., t. V, p. 604 under Aaret 1241. 3) S. Bréholles, c. v. V'introd., p. 382 fig., 540 og t. V, p. 603, 626; Amari, St. t. III, p. 654; smlgn. Ozanam, Dante p. 112. i) Smilgn. Dante, Pinferno, canto XX, v. 115. «Michele Scotto fu che veramente» «Delle magiche frode seppe il giuoco». 5) S. Renan, Averrhoés et 1'Averrhoisme, p. 163, 165. GA bar" "« 129 super librum animalium; suscipe devote hunc laborem M. Scoti, ut sit gratia capiti tuo et torquis collo tuo»)”). Til samme Tid hører formodentligen Frederiks Rundskrivelse til Doktorer i Fi- losofi, hvori han tilbyder «libros quosdam sermoniales et ma- thematicos, ab Åristotele aliisque philosophis conscriptos, nunc in latinitatem ipso curante translatos»>”). Foruden denne Lærde opholdt sig ved Kejserens Hof stadig en Del Jøder, der an- vendtes som Oversættere af græske Texter paa Hebraisk og Arabisk; blandt disse er fremfor alle bekjendt Jakob 6. Abba Mari b. Simeon Antoli, f. 1194, d. 1256”), som har efterladt en hebråisk Oversættelse til Kommentarer af Averrhoes, til Ari- stoteles's Bøger «de categoriis», «de interpretatione», «de syl- logismo et de demonstratione», til Porphyrii Indledning, samt til Averrhoes's Udtog af Almagest. Denne Lærde meddeler os en Forklaring af Kejseren til et Sted hos Rabbi Eliezer med Hensyn til Ex. XXIV, v. 10, i hvilket den første Materie er sam- menlignel med Sne, der befinder sig under Guds Throne”). En anden Jøde, der opholdt sig ved det kejserlige Hof, omtales ligeledes med Berømmelse for Lærdom, Juda Kohen b. Salomon fra Spanien; et af ham efterladt Værk, affattet ved Aar 1245, indeholder en Samling af mathematiske Spørgsmaal, udgaaede fra Kejseren, med Forfatterens Svar). Som Sekretær og Astrolog benyttede Frederik en vis 7%eo- dorus fra Antiochien, der uden Tvivl besørgede hans Brevvex- ling med Kahira, Tunis og Marokko, og hvem vi sandsynligen 1) S. Bréholles, c. v. t. IV, p. 381 og Amari, St. p. 696. 2) V. ibd. p. 706 og Renan, c.v. p. 164. 3) S. ibd. p- 148; S. Munk, Mélanges de la philos. juive et ar., p. 335, 488; Jost, Gesch. des Judenthums, t. III, p. 26; om Kejserens Mildhed mod Jøderne smilgn. Bréholles, c. v., t. V, p. 221. :) S. S. Munch c. v. p. 145 og smlgn. Guide des égarés, trad. par S. Munk, ER pSGÆ MS IL; chXXVE 5) S. Amari, St., t. III, p. 708; Rossi, codd. hebr., t. Il, p. 37, 163, Bréholles e: v.' Fintrod., 'p527. 130 skylde Kedaktionen af de i nærværende Sendebrev indeholdte Spørgsmaal"). Efter at have betragtet Frederiks forskjellige Forhold til Orienten og dens Litteratur, som de angives nærmest efter occidentalske Kildeskrifter, vende vi os nu til de orientalske, forsaavidt vi i dem finde en nøjagtig Angivelse af Ibn Sab'ins Levnet. 2) I den arabiske Litteratur have vi to væsentlige Kilder til Kundskab om vor Filosofs Liv, den ene i den Fortsættelse af Ibn Khallikåns Levnetsbeskrivelser, der skyldes a/-Kutbi i Værket «Fowåt-al- Wofiåt»”), den anden hos Magqari?). Hos den første læse vi: «4bd-el-Hagg 6. Ibrahim b. Mohammed b. Nasr 6. Muh. Ibn Sab'in, med Tilnavn Quthb ed-Din Abu Moh., født i Murcia 613 H. = 121%/7 Chr., bekjendte sig til en filo- sofisk Sufisme. Han erhvervede sig et stort Navn ved sin Lærdom i Chemi og Magi; hans Skrifter vare meget udbredte, og han dannede en filosofisk Skole, hvis Tilhængere have Navnet Sabinere. For at give en Forestilling om hans filoso- fiske Meninger fortæller Dhahabi os, at Shejken og Kadhien Tagi ed-Din b. Dagig el-'Id al-Koshairi fra Manfalut (f. 625 H., d. 702 H.)") befandt sig en Dag fra Morgen til Aften sammen med Ibn Sab'in og hørte ham da fra Tid til anden udstøde nogle næppe forstaaelige Ord, hvis Mening ban senere havde erfaret at være: «Aminas Søn (oa: Profeten) har været meget haard i sin Erklæring, at der ikke vilde komme nogen Profet efter ham». Har han virkelig, tilføjer Dhahabi, fremført disse Ord, har han opgivet Islam, uagtet de dog have mindre Betyd- ning end hans Forklaring af Gud: «Han er BRealiteten af de 1)"S."Amari,'St… p.'694;- Bréholles, c. v., t. V, p. 727, 745,7750; ”Muratori; Csv- 1: VIIE-p: 228: ?) S. Kahirenser Udgave 1283 H., t.I, p. 315—16. 3) Analectes de Maqqari, éd. de Krehl, t. 1,2, p. 590, Nr. 119. 4) S. Fowåt al-Wofiåt, t. II, p. 305. mn BÆR eæisterende Ting»"). Hans Disciple forsømte derfor Bøn og de øvrige Islams Grundsætninger. Paa Grund af sine religiøse Meninger blev ban nødt til henved 30 Aar gammel at forlade sit Fædreland og Islams vestlige Lande; han bosatte sig da i Mekka, hvor han dræbte sig selv ved at aabne Aarerne d. 28de Shawwal 668 H. = 1271 Chr. i en Alder af då Aar». Med hvor stort Had han omtales i en senere Tid, afgiver det biografiske Værk Manhel es-Saft et Exempel paa; efter at have gjentaget den ovenstaaende Artikel af Kutbi, tilføjer For- fatteren Abu-l-Mehåsin Tagriberdi fra det låde Aarhundrede med disse Ord sin egen Dom: «Han var ugudelig og Tilhænger af Filosofien; dersom Dhahabi's Beretning om hans Selvmord er sand, er han nu i Helvede, fordi, selv forudsat at alt, hvad der siges om hans filosofiske Meninger, er lutter Opdigtelse, han ved sit Selvmord har sat sig op mod Herren. Kort sagt, han var det ugudeligste og mest fordærvede Menneske med Hensyn til Liv og Anskuelser og vil hinsides lide sin retfærdige Straf». En herpaa følgende Forbandelse: «Gid Herren overvælde ham med Skjændsel og lade ham udsone sit foragtelige Livs- værk», synes tilføjet af en senere from Afskriver”). 1) Vi gjenfinde her den neoplatonske Læresætning af Plotin, der i sit System betragtede Verden som en Accidents i Gud, som igjen paa dy- namisk Maade er tilstede i Verden; smlgn. Zeller, die Philos. d. Griechen, t. III, 2, p. 451 og Vacherot, hist. crit. de 1'école d'Alexandrie, t. I, p. 409: »La création divine nD'est ni un acte rapide et subit, ni un effort labo- rieux, aprés lequel Dieu rentre dans son repos. Il crée sans cesse et conserve ce qu'il a créé par un acte simple éternel, immanent, qui ne trouble point son inaltérable quiétude»; p. 497: «Le monde est une æuvre coéternelle å son auteur. L'idée qui a servi de modéle n'est point distincte de Dieu, mais est Dieu lui-méme; en sorte, que la créa- tion du monde n'est que le développement nécessaire de la nature divine». 2?) Værket «Manhel as-Safi» findes blandt Haandskrifterne i Bibl. Nat. (anc. fonds Nr. 750); Meddelelsen af dette Sted skylder jeg Herr Bibliothekar Zotenberg's venskabelige Forekommenhed. I Journ. As. Aout 1836 har Quatremére citeret Begyndelsen af samme Artikel. 132 Efter Makritzi er han død A. H. 669 = 1272 Chr. under Mamluksultanen 44elzk ez-Zåhir Beibars, medens Sha'rånt i sin Levnetsbeskrivelse af berømte Sufikere holder paa Aaret 667 H.”) Om hans sidste Ophold i Mekka anføres af Kutbi en Beretning efter Shejk Safi ed-Din el-Hindi: «Under et Ophold i Mekka talede jeg med Ibn Sab'in om et filosofisk Emne; da jeg udtrykte min Forundring over, at han havde valgt Mekka til sin Bolig, svarede han, at han havde været nødt til at flygte herhen for- medelst Sultanen Melik ez-Zåhir Beibars's Forfølgelser, idet ban desuden stod i Venskabsforhold til Guvernøren i Jemen, hvem han havde helbredet for en Sygdom». Som vi strax skulle se, opstod hans Uenighed med Sultan Beibars fra hans Anerkjendelse af den Hafzidiske Sultan oh. Mostansir billah som Overherre i Mekka, idet han endog havde forfattet et os endnu bevaret Hyldingsdiplom til denne Fyrste. Under sit Ophold i Mekka udmærkede han sig ved stor Gavmildhed mod Fattige. En lille Anekdote, der i alt Fald tyder hen paa det Navn, han havde er- hvervet sig i Vesten, meddeles af den samme Forfatter. Paa sin Vej fra Afrika til Mekka blev han paa en Station, hvor han vilde tage et Båd, overvældet med Skjældsord af en Tjener, der hørte, at Selskabet var fra ZZurcza, og erindrede sig den forhadte Kætters Navn. Ibn-Sab'in lod ham rolig tale, indtil en af hans Disciple bragte ham til Taushed. Vi ville nu sammenligne disse Meddelelser om Ibn-Sab'ins Levnet med dem, der ere os bevarede i Maqqaris store Værk, som behandler Spaniens Historie”). «Iblandt Spaniens berømte Mænd», læse vi hos denne Forfatter, «have vi at nævne Abd- el- Hagg Abu Mohammed b. Ibrahim b. Moh. &. Nasr, bekjendt 1) Denne Forskjel i Aarstallet stammer sandsynligen kun fra en Skrivfejl, idet Tallet 7 og 9, udtrykt med Bogstaver, let forvexles i den arabiske Skrift. — S. de anførte Steder: T'hist. des sultans mamlouks par Quatre- mére, t. I, 2éme partie, p. 92 og Sharåni, at-thabaqåt al-kubrå, udg. i Bulak 1276-H/1 "pr 238: ?) S. Analectes de Maqqari éd. de Krehl, t. I, 2, p. 590 sq., Nr. 119. Sha &l under Navnet Quthb ed-Din Ibn-Sab'in. Efter at være opdragen i Spanien vandrede han til Ceuta for at danne en sufisk Skole og erhvervede sig en stor Anseelse ved sin Lærdom, sit af- holdne og kontemplative Liv. Folks Domme om hans religiøse Meninger ere meget forskjellige; nogle anklage ham for Kætteri, medens andre rose hans Fromhed og betragte ham som Mønster påa sand Religiøsitet. Efter et Citat i Kommentaren til Digtet «Magsurah» af Håzim, spansk Digter fra Cartagena i det 13de Aarh., skal han have kaldt sig selv «Ibn Dåret» i Betydning: Beboer af det tomme Hus, der igjen skulde være ensbetydende med Ibn-Sab'in, idet Sab'in eller Tallet 70 ifølge Kommenta- torens Bemærkning udtrykkes i magribinsk Skrivemaade ved Nul &"). Han døde i Mekka 669 H. =— 1272 Chr. i en Alder af 55 Aar. En af hans Disciple Jahjå b. Ahmed har forherliget hans Liv i en Afhandling, der fører Titel: «den muhammediske Arv», «al weråthet al-muhammediah», hvor han udhæver, at han tilhørte en af Spaniens berømteste Familier «Bné-Sab'in», der udledede sin Herkomst fra Ali, og at Spanien ikke har frem- bragt en større Lærd. Hvorledes hans Navn var naaet til Kom, berettes efter samme Kilde saaledes: «En Fyrste af Dynastiet Hud i Murcia havde sendt som Gesandt til Rom en Broder af vor Filosof ved Navn Abu-Thålib bt. Sab'in for at beklage sig over Krænkelser af en Traktat med de Christne. Da han ved denne Lejlighed blev forestillet den daværende Pave, for- modentlig Innocents IV, skal denne have yttret til sine Om- 1) Vort kngl. Bibliothek besidder dette Arbejde i sin arab. Haandskriftsam- ling, s. cat. codd. Arab bibl. Haun. Nr. CCLXXXVI. Det citerede Vers med Forklaring findes heri fol. 105 v. og desuden hos Meidanri prv. t. Il, p 623, Hamasa p. 193 (ibers. v. Ruckert, t. Il, p: 168) og det arab. Lexikon Sihåh af Djewhåri under Ordet «dåret», Tallet 70, udtrykt i den gamle Skrivemaade ved &, har formodentligen bragt Kommenta- toren til den Mening, at 70 udtrykkes ved 0. Verset re mod im JE hb SE EEN AN SN Ds fedls gå ås JE Lo frsde NY anføres som Exempel paa at benytte et ældre Vers og lægge det ind i et nyere Digt (tadhmin s. min Rhet. d. Ar. p. 138). . 134 givelser: «For Øjeblikket gives der ikke nogen lærdere Theolog i Islam end hans Broder».» Som Ibn-Sab'ins første Arbejde, forfattet i en Alder af 15 Aar, nævnes «Disciplens Noviciat», «bed'u-l-årif», der, som det tilføjes, med hans øvrige Arbejder beviser, at han var ledet af Guds Aand og opfyldt med hans Naade. Den sufiske For- fatter Shrhåb-ed-Din h. Abu-Hadjalah fra Telemsan") nævner ligeledes vor Forfatter og meddeler os, at Grunden, hvorfor han ikke besøgte Profetens Grav i Medina, skulde have været en Nerverystelse, forbunden med Blodbrækning, der overfaldt ham ved at nærme sig Helligdommen; efter andre skulde den være at søge i hans Uenighed med Statholderen i Medina. Foruden disse to forskjellige Bedømmelser af Ibn-Sab'in have vi endnu at citere den berømte 76n-Khaldån, der oftere nævner vor Forfatter i sine «prolegomena» til sit historiske Værk og har bevaret os det af ham konciperede Hyldingsskrift fra Byen Mekka til den Hafzidiske Suitan Moh. al-Mostansir billah?). Idet vi forbigaa dets af intetsigende Smiger sammensatte Fraser, .Skulle vi her kun gjengive, hvad Ibn-Khaldan beretter om vor Forfatter : uPaa den Tid, ad: ved Mostansirs Thronbestigelse, levede i Mekka en Sufi ved Navn Abu - Mohammed Abd- el- Hagg Ibn- Sab'in. Denne Person havde forladt sin Fødeby Murcia og be- givet sig til Tunis; idet han var en udmærket Theolog, bevandret i forskjellige Videnskaber, paastod han at have erhvervet et fuldstændigt Herredømme over sit Legeme og at vandre et rent, kontemplativt Liv. Han udbredte endog flere af denne Skoles extravagante Sætninger, vedkjendte sig den- Overbevisning, at 1) Det kngl. Bibl. besidder det her citerede Værk, bekjendt under Navnet +«Sakkurdån» og skrevet ved A.737 H.; under den ejendommelige Form af en Lovtale over Syvtallet indeholder det Ægyptens Historie, blandet med alle Slags Anekdoter v. Codd. Ar. Bibl. Haun. Nr. CXLIV—V, p. 95. ?) S. Phistoire des Berbéres par Ibn Khaldoun, publiée par M. de Slane, t.l, p. 416 et trad. t. II, p. 344—45. intet har Tilværelse undtagen Gud, og paåaastod endog at have Evne til efter sin Villie at beherske alle øvrige Væsner. Som en Følge heraf saa han sig angreben i sin religiøse Tro og anklaget for at følge en ugudelig Lære, der stred mod gode Sæder, saa at han paadrog sig en Irettesættelse af den theo- logiske Øvrighed i Sevilla og Tunis, Abu Bekr Ibn Khalil as- Sekini. Da denne Person erklærede, at Ibn-Sab'in burde for- følges som en Forbryder, hævede alle Muftier og traditionelle Theologer sig mod ham som en Kætter, hvis extravagante Me- ninger burde udryddes. Af Frygt for sine Modstandere, der anvendte alle Midler paa at faa ham domfældt, flygtede han til Orienten og tog Bolig i Mekka, hvor han, tryg ved Helligdommens Ukrænkelighed, sluttede sig til Sherifen og opmuntrede ham i hans Beslutning, at anerkjende som Herre Mostansir billab, Ifrikias nye Fyrste.» — Vi have her den klareste og mest upartiske Dom, saaledes som vi kunne vente den af Ibn-Khaldan. Hos Magqqari") finde vi endnu i et Citat af den berømte Litteraturhistoriker Lisån ed-Din det foreliggende Sendebrev omtalt som et under Navnet «de Szcilianske Spørgsmaal» be- rømt Arbejde; de bleve sendte til Ceuta af christne Lærde for at sætte Islams Filosofer i Forlegenhed, og blandt disse paatog sig da 7bn-Sab'in uagtet sin Ungdom at besvare dem. Idet vi forbigaa at anføre videre Citater, der alle stemme over- ens i, åt Ibn-Sab'in var født i Murcia, opdragen i Spanien under Vejledning af Abu Ishåq b. Dahhåq og ganske ung havde besøgt Kahwra, Kabes, Bugia og Ceuta, paa hvilket sidste Sted han grundede en filosofisk Skole, især beregnet paa den lavere Folkeklåsse og de Fattige, som i stort Antal endog led- sagede ham paa hans Exil til Mekka, skulle vi blot endnu til- føje, at han omtales paa flere Steder af Hadji Khalfa”) i det bibliografiske Lexikon som Forfatter til forskjellige Afhandlinger, 1) S. Magqari, C. v., p. 595 sq. ?) S. Lexicon encyclopædicum ed. Fiugel, t. Ill, p. 599; ibd. p. 56, 59, t. V, p. 329. : 136 henhørende til den sufiske eller kontemplative Theologi; Sevilla angives rigtignok her som det Sted, hvorfra han udledede sin Herkomst; hans Død sættes til 669 H. Som hans Discipel an- gives hans omtrent Jævnaldrende A4bu-/-Hasan Alt Shusteri (f 668 H. = 1271 Ch.)"), der skjøndt lidt ældre sluttede sig til ham og tillagde sig selv Titelen «Abd Ibn es-Sab'in», «ITbn- Sab'ins Tjener». Af alle disse her meddelte Bevissteder, der deriverede fra forskjellige Kilder i alt væsentligt stemme overens, fremgaar det klart, at 7bn- Sab'in havde som Stifter af en filosofisk- .Sufisk Skole erhvervet sig et stort Navn i Orienten, tildels ogsaa i Europa, og at ved en filosofisk-theologisk Væddekamp, der ganske passede for det 13de Aarhundredes Aand, en Del saa- danne Spørgsmaal vare udgaaede fra Frederik Ildens Hof og naaede til Ceuta, hvor den omtrent 26 til 27aarige Ibn-Sab'in opholdt sig ved Kalifen Abd-ul-Wåhid Kashids Hof og påatog sig at besvare dem. Dette hans Arbejde er da kort efter hans Død besørget udbredt i enkelte Afskrifter af en af hans Disciple, hvem vi foruden Fortalen sandsynligen skylde et intetsigende og forvirret Tillæg til Slutningen af Sendebrevet. Dette sidste hører nemlig til almindelig sufisk Koranfortolkninog, behandlende for- skjellige Antbropomorfismer, der tillægges Gud i Koranen, og staar hverken i nogensomhelst Forbindelse med Brevets øvrige Indhold eller passer paa nogen Maade med den maaske noget ungdommelige, men dog efter Aarhundredets Standpunkt meget stræng videnskabelige Karakter, der gaar gjennem de 4 Hoved- dele af Arbejdet, vi nu gaa over til at fremstille. NSæMaggaritenvs 1 97583 ONE TT. Fremstilling af Ibn-Sab”ins Anskuelser efter Svarene paa de fire til ham af Frederik Il rettede Spørgsmaal. 1) Om Verdens Evighed. (Cod. Bodl. fol. 299 r.—308 v.) De arabiske Filosofers Verdenssystem, efter hvilket de have antaget Himmelen inddelt i forskjellige Kredse, som vare besjælede af intelligente Væsner, underordnede den umiddelbart af Gud skabte højeste Fornuft, er en gjennem den neopla- tonske Skole optagen Udvikling af Aristoteles's Metafysik, lib. XII, c. VII— VIII, «Stjernernes Natur er», siger Aristoteles, «efter sit Væsen evig; det, som bevæger, er evigt og maa gaa forud for det, som er sat i Bevægelse, og det, som gaar forud for et Væsen, maa nødvendigen selv have væsentlig Existents. Det er altsaa indlysende, at ligesaa mange Planeter der gives, lige- saa mange evige Væsner maa der gives, i sig selv ubevægelige og uden Udstrækning; det er en Følgesætning af det fore- gaaende. Sfærerne ere altsaa Væsner ordnede som den Iste, den 2den, den 3die, saaledes som det finder Sted ved Fixstjer- nernes Bevægelse.»!) Uagtet man har søgt påa mange Maader at hævde Aristoteles's Lære om ét evigt og uforanderligt Væsen som Bevæger, er det forbundet med yderste Vanskeilighed at bringe det anførte Sted i Samklang med denne Anskuelse. Efter dette Sted synes Stjernerne, eller rettere de himmelske Sfærer, som evige og uforgængelige Væsner at indtage en Rang lig underordnede Guder; efter det almindelige System, som fremgaar af en Mængde andre Steder, er Aristoteles's Gud et transcendent Væsen, Udtryk for den rene Energi og abstrakte Form, hvis Virksomhed bestaar i Reflexionen af sig selv, adskilt fra Verden, der styres ene ved den aandelige At- 1) S. Zeller, Gesch. der Philos. der Griechen, t. Il, 2, p. 348 flg., 355, 358. 138 traktions Love; selv ubevæget, tænkes han udenfor det hele Verdensalt, der sættes i Bevægelse middelbart ved hans Be- røring med den yderste Himmelsfære. Dette Gudsbegreb blev optaget af de arabiske Filosofer, saaledes at de tillige be- holdt de himmelske Sfærer som Mellemvæsner mellem Gud og Mennesket, men satte dem underordnede og afhængende af Gud. Støttende sig samtidigen paa Aristoteles og Neoplatoni- kerne have de da indført de 7 Prlanetsfærer, Fræstjernesfæren og den daglige Bevægelses- eller Æthersfæren, det hele under- ordnet den højeste Fornuft, eller Ordet og Villien, hvilken sidste og øverste Sfære tildeler de andre en cørkulær og evig Be- vægelse, der er modsat den for Elementarverdenen gældende retlinede, i Retning op- eller nedad). Hele Himmelrummet er opfyldt af Æther, hvis Navn efter en aristotelisk Afledning be- tegner evig Bevægelse (det detv). Medens de jordiske Legemer ere sammensatte af de 4 Elementer, bestaa altsaa de himmelske Sfærer af Æther; denne Verden, hvis fornemste Element er Jord, bliver ubevægelig i Midtpunktet, og her have vi ene den retlinede Bevægelse opad og nedad; medens Jorden som Ele- ment søger nedad, stræber Ilden efter sin lettere Natur opad; Vand og Luft indtage en Mellemplads mellem begge. Den evige cirkulære Bevægelse af Sfærerne, som har til Formaal at naa til den højeste Fornuft, er ikke ensartet for alle, men aftager i Hastighed og Kraft efter sin Afstand fra denne. Idet de forskjellige Arter af «universalia» emanere herfra, bliver Maanesfæren den vor Jord nærmeste, ved hvis Paavirkning den hyliske eller passive Fornuft udvikler sig fra sin hos os virtuelle Tilstand til aktiv Fornuft. Naar denne sidste er op- tagen i os, forenet med de forskjellige Fornuftformer, benævnes den erhvervet Fornuft. Maaden, hvorpaa disse Sfærer levende- gjøres med de evige Fornuftvæsner eller de saakaldte «univer- salia», er forskjellig og sandsynligen afhængig af den forskjellig- tes: -Zeller,sc: vs 12/89 323 1fl25333. tk aen and Todt ms ARR Sa Cate ede Kiki å SA 139 artede Paavirkning af de neoplatonske Systemer; deres Antal angives snart til 3, nemlig den unzverselle Fornuft, den univer- selle Sjæl og Naturen (natura naturans), snart til 5, idet Sjælen omfatter Plante-, Dyre- og den fornuftige Sjæl, snart til 7, idet man tilføjer den universelle Materie og den universelle Form. Paa denne Maade har man undgaaet Kausalitetsforholdets Cirkel og troet at finde en aandelig Attraktionslov, der paa en Maade kan siges at erstatte den senere opdagede Tyngdelov, hvorved alle Oldtidens Forestillinger bleve forandrede. I Overensstem- melse med et Udsagn af Profeten: «den første af Gud skabte Gjenstand er Fornuften», en Forestilling, vi allerede finde i Indledningen til Salomos Ordsprog, have de arabiske Filosofer ordnet denne Fornuft umiddelbart under Gud, og fra denne ud- ledes Lyset indtil Skabningens yderste Grænse. Enhver Skab- ning bærer i sig en vis Stræben efter at hæve sig til en Grad, der er højere end den medfødte og givne, som begrunder dens Form, men kun Mennesket ene, begavet med en dertil modtagelig Sjæl, besidder, under det eviges og absolutes Paa- virkning, Evne til at sønderrive Sanseverdenens Slør og hæve sig ved Askese eller Videnskab til den rene Beskuelse af Gud; Menneskets Sjæl er en Mikrokosme, som indeholder en Reflex af den hele Verdensorden"). — Efter denne Indledning, der vil være nødvendig til Opfattelsen af det følgende, fremstille vi da det Iiste Spørgsmaal, der lyder saaledes: « Aristoteles holder + alle sine Skrifter paa Verdens Evighed, og der er ikke nogen Tvivl om, at dette er hans Mening; saa- fremt han er fremkommen med et sikkert Bevis, hvad er da dette? men 7 modsat Fald, under hvilket Synspunkt maa hans Udvikling bedømmes»? 1) Vi gjenfinde her Plotins Anskuelse, gjengiven af Vacherot, c. V. t. I, p- 381: «Toute åme, toute intelligence est un point dans lequel le monde intelligible se refléte tout entier, et une sorte de microcosme intelligible, Voilå ce qui fait que 'åme n'a qu'å regarder en elle-méme pour y voir toute vérité». Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk, Forhdl. 1879. 10 fad | ry ut. == id 5% 140 Idet vi forbigaa Ibn-Sab'ins som sædvanligt skarpe Kritik over den mindre nøjagtige logiske Form af dette Spørgsmaal, i Forbindelse med hans Advarsler mod at vogte sig for tvetydige Ord og tilfredsstilles ved Svar, hvis Indhold paa Grund af for stor Ubestemthed intet positivt indeholder, begynder han at give forskjellige Forklaringer af Begreberne Verden, Evighed og Ska- belse. Ashariterne eller de filosofiske Theologer") tage Ordet Verden i Betydning af den legemlige Verden med alle dens Attributer, eller Materien med dens Accidentser, idet de ude- lukke den hele aandelige Verden med de abstrakte Former. Verden er efter dem et begrænset Legeme med en særskilt Existents, og som omfatter legemlige Accidentser. Andre der- imod tage dette Begreb som omfattende alt med Undtagelse af Gud og hans Attributer. Blandt Oldtidens Filosofer forstaa nogle derved Universet med alt, hvad det indeholder; andre tage det ensbetydende med Substants og dens Accidentser, idet de dele Materien i uensartet og ensartet; den første omfatter 4 Dele: Fornuft, Sjæl, den første Materie og den abstrakte Form, den sidste to: Ofærernes Verden og den legemlige Verden, af hvilke den første omfatter 9 Sfærer, den anden det usammensatte og det sammensatte. Det usammensatte bestaar af de 4 Ele- menter: J/d, Luft, Vand og Jord; det sammensatte af 3: Dyr, Plante og Mineral. Paa samme Maade ere Accidentserne enten aandelige, som Mildhed, Lærdom, Barmhjertighed, eller Zegemlige, som Lugt, Smag 0. I. — Andre derimod benægte Muligheden af at sammenfatte de aandelige Substantser under Begrebet Verden paa Grund af deres absolute Uensartethed. Forfatteren bestemmer derpaa Begrebet Æveghed, der kan tages i to Betydninger: i den ene siges det metaforisk og relativt 1) Disses System har jeg fremstillet tidligere i en Afhandling, trykt i d. k. d. Vidensk. Selsk. Forh. 1877 under Titel «Islams Reform ved Ååbu-l- Hasan el-Ashari» og udgiven paa Fransk: La réforme de Vislamisme sous Abou-l-Hasan al-Ashari, Leyde 1879. 141 om en Gjenstand, hvis Varighed med Hensyn til den forgangne Tid overgaar enhver andens; i den anden, den absolute, deles Evigheden i den æzmelige og væsentlige. Ved den første forstaas den, der /zgger 7 Tiden og som saadan har existeret og vil be- standig existere; den anden anvendes om det, der ligger udenfor Tiden og hår sin Grund i sig selv. Den timelige Evighed har en Begyndelse, den væsentlige derimod zkke, men tilhører ene Gud"). Det er en Forvexling af disse Begrebers Anvendelse, der altid har fremkaldt Strid om dette Spørgsmaal. Efter en lignende Bestemmelse af Begrebet skabe ifølge de tre synonyme Ords Betydning paa Arabisk, «khalg», tbdå og thdåts, af hvilke det første udtrykker at frembringe Modali- teten i en Existents eller at frembringe Tilværelsen af det, hvis Materie og Form ere givne, det andet at skabe af intet, idet ingen Materie er forhaanden, det tredie at fremkalde en Til- værelse, som ikke før har været, hvad enten denne falder inden- for Tiden eller, som ved universalia, ligger udenfor denne, ud- hæver Forfatteren”), at den nærmeste Grund til den indbyrdes Afvigelse mellem Aristoteles's Fortolkere er enten ond Villie eller svag Spekulation, der især viser sig i Bestemmelsen af tvetydige Udtryk; paa denne Maade have A/exander Aphrodistus og Themistius paa flere Steder, og blandt Araberne Avrcenna og Avenpace (Ibn-Bådjeh) paastaaet, at Metafysikens Forfatter 2) 1) Vi gjenfinde den samme Begrebsbestemmelse af Evighed hos Proklus s. Vacherot c. V. t. II, p. 306: «Il faut distinguer deux éternités, l'éternité en soi et l'éternité du temps, Véternité en substance et 1'éternité dans Taction et le devenir, Tune possédant Vétre å T'état de concentration et tout entier å la fois; 'autre, étendue, complexe, coincidant avec la durée successive du temps et composée de parties, dont chacune soutient avec les autres des rapports de priorité et d'infériorité», S. Cod. Bodl. fol. 301 v. Ibd. fol. 302 r. Alex. Aphrodisius levede under Kejser Sept. Severus ved A. 200 Chr. og erhvervede sig ved sine Skrifter Navnet «Exegeten » og Aristoteles II; han betragtede Sjælen som uadskillelig fra Legemet og nægtede dens Udødelighed; smlgn. Zeller, Gesch. d. gr. Phil, t. HI, 1, p. 705—13 og Renan, Av. et 1'Averrh. p. 99. Themistius, Neoplatoniker 10% UCR] Sa Sø 142 ikke har udtrykt nogen bestemt Dom i dette Arbejde. «Efter vor Mening», fortsætter Forfatteren, «taber den sin Sag, som begynder en Polemik uden tilstrækkelig Skarphed i Dømmekraft, som Galenus 0. a. i Behandlingen af Spørgsmaal om Hjertet, Sanserne og i flere Afsnit af Fysiken; vi have derfor her ikke nødig at indlade os paa nogen Gjendrivelse. Andre derimod anvende af Aristoteles kun det, som passer i deres Anskuelse, og lade Resten .ligge, medens kun den, der er udrustet med den nødvendige Spekulation, er i sin Ret til at fortolke». For- fatteren efterviser os nu Åristoteles's Methode i hans forskjellige Skrifter: I Fysiken kommer Aristoteles tilbage til det i hans Hoved- ” værk Logiken behandlede Afsnit om Kategorierne og begrunder da Forskjellen mellem rent logiske og fysiske Forhold. Disse sidste findes dels spredte i mangfoldige Gjenstande, dels forenede i en eneste og kunne opfattes ved Sanserne, f. Ex. Haardhed og Varme, Blødhed og Kulde. Han naar saaledes til Begrebet Substants med Accidentser og skjelner mellem Substants i ab- strakt Almindelighed eller 7%ngen for sig og legemlige Sub- stantser eller Legemer, der have Udstrækning i Længde, Bredde og Dybde. Alt, som existerer, er Legeme med Accidentser eller legemlige Substantser med deres Accidentser. Fra dette Punkt gaar han videre i sin Undersøgelse og bestemmer Grundlovene for det skabte, hvad det er, og hvorfor det har Tilværelse. En- hver legemlig Gjenstand kan betragtes under to Synspunkter: som Materze eller virtuel, som Form eller reel; paa denne Maade naar han til Fastsættelsen af Materie, Form, virkende Princip og Maal og opstiller det Spørgsmaai, om en legemlig Substants, der er uendelig, kan tænkes mulig eller ikke. Som Svar herpaa fastsæltes Existentsen af en Jegemlig, men begrænset Materie. fra Slutningen af det IV Aarh. Chr., er Forfatter af et Værk om Sjælen, s. Zeller, II, 2, p. 668—72. — Om Avicenna (f. 980 Chr., d. 1037 Chr.) smign. Munk, mélanges de la philos. juive et ar., p. 352—66, og om Ibn-Badjeh (Avenpace) (f 1138 Chr.) s. ibd. p. 383—410. 143 Han undersøger nu videre Bevægelsen, dens Natur og Grund; om Stedet er en Accidents ved Legemet eller slutter sig nød- vendig til dets Begreb, og om man skal antage det tomme Rum. Han nægter Tilværelsen af dette sidste og fastholder Begrebet af et begrænset Legeme, omfattende alt det skabte og begavet med en cirkulær Bevægelse om et Centrum, hvilket igjen bringer ham til Antagelsen af et bevægende og evigt Væsen, der, selv ubevæget, er aldeles forskjelligt fra den legemlige Verden og adskilt fra Legeme og Materie"). Hele denne Undersøgelse behandles i Værket «auscultatto physica» og fortsættes i «de coelo et mundo». Han gaar her ud fra Forudsætningen, at det tomme Rum ikke existerer, og Nødvendigheden af at antage et Legeme, som omfatter alt det skabte, og som har en Kreds- bevægelse. Ligesom i den legemlige Verden en Art Legemer gaar forud i Tilværelsen for andre, slutter han, at af de 5 usammensatte Substantser (den almindelige Fornuft, den vege- tative, animalske og fornuftige Sjæl og natura naturans) den første afviger fra de 4 andre og indeslutter Grunden til disses Existents, ligesom de fire sidste begrunde Naturens tre Riger. I sit Værk «de generatione et corruptionen behandler han de forskjellige Arter Saymmensætning og fortsætter sine Undersøgelser om Elementerne, der ligge til Grund for alt det skabte; han stiller Spørgsmaalet, om disse Elementer ved indre Kræfter og ved gjensidig Paavirkning have fremkaldt det skabte eller ved et udenfor dem liggende Princip, og besvarer dette ved at an- tage Tilværelsen af ydre virkende Kræfter, som styre Elemen- terne; disse ere de %ømmelske Legemer. Derpaa stilles Spørgs- maalet, om den hele Skabning bliver til intet eller ikke, og i sit følgende Værk «de meteoris» fortsætter han sine Undersøgelser om Elementerne, deres forskjellige Natur og indbyrdes Slægt- skab, om de himmelske Legemer og deres Sammensætning, om 1) S. Cod. Bodl. fol. 303 r.—v.; Zeller, c. V., II, 2, p. 271—74, 281, 300. 144 Dannelsen af Mineraler, Planter og Dyr, indtil han naar til Begrebet Sjæl i Almindelighed. Aristoteles's Beviser for Verdens Evighed, af hvilke Ibn- Sab'in anfører 11, støtte sig alle paa de i det foregaaende an- førte Skrifters Indhold; idet vi haabe ved Lejlighed at meddele denne Del fuldstændig, ville vi blot som Exempel her anføre et): «Det er umuligt at forestille sig Verden trædende i Exi- stents efter Ikke-Existents, idet begge Begreber falde indenfor Tiden, og denne nødvendig maa gaa forud. Men Tiden hen- hører til Begrebet Verden, idet den kun er Udtryk for Maalet af Bevægelsen. Idet nu Tiden ikke kan tænkes uden Verden, er Skabelsen i en Tid, der gaar forud for denne, umulig, idet Verden forudsætter baade Tiden, der gaar forud, og Tiden, der følger”), » Han bemærker tilsidst, efter at have sluttet disse aristo- teliske Beviser for Verdens Evighed, at Aristoteles selv forandrede sin Mening i en mere fremrykket Alder, og at dette fremgaar af de tre Afhandlinger «pomum» («at-tuffåhet»), «de bono ab- soluto» («al khair al-mahdh») og «de scientia unitatlis» (»"ilm ul-wahdet»). Vanskeligheden, fortsætter Ibn-Sab'in, ligger i, at Åristoteles i sin Bevisførelse støtter sig til sine foregaaende Skrifter og har da efter disse forenet Læren om Bevægelsen og den evige Bevæger med Antagelsen af en begrænset og legemlig Materie%). Han slutter nu med at eftervise ifølge Ashariterne, Avenpace og Avicenna det falske i denne Art Beviser, som 1) En Del af disse Beviser er optagen andetsteds fra i Værket: hist. des philosophes et des théologiens musulmans par M. G. Dugat, p. 30 , flg. 2) Det samme Bevis for Verdens Evighed er allerede benyttet af Philon, s. Vacherot, hist. crit. de I'école d'Alexandrie, I, p. 160; senere af Proklus omtrent paa lignende Maade, s. ibd. t. II, p. 352, 5?me argum. 3) S. God. Bodl. fol. 306 v. — 308 v. — De 3 apokryfe Skrifter pomum, de bono absoluto og de scientia unitatis omtales ofte af arabiske Forfattere, smign. Wenrich, de auct. gr. versionibus, p. 138—39 og Fabricius, Bibl. gr., t. II, p. 166; Afhandlingen «de bono absoluto» findes blandt Haand- skrifterne i Bibliotheket i Leyden, s. cat. codd. orient. Bibl. Leyd., t. III, p. 312, og antages ofte forfattet af Neoplatonikeren Proklus. aa Aristoteles kun har fremstillet ad dialektisk Methode for at fast- holde engang forudfattede Anskuelser. «Havde Du søgt Sand- heden», slutter han med en Henvendelse til Kejseren, «vilde Du have fundet den; men Du har kun søgt Aristoteles, og vi maa da sige: «Den, som er bidt af Skorprtonen, vil dog maaske blive helbredet» "). Sandheden staar højere end Aristoteles og enhver anden. Det endelige Resultat i Spørgsmaalet om Verdens Evighed bliver da: «Vi finde Verden virtuelt indesluttet i Guds evige Væsen, hvorfra vi have at fjerne enhver Relation til Sted og Tid. Betragte vi derimod den virkelige og synlige Verden, da viser denne tilbage til dette evige Væsen baade som udgaaet fra dette og igjen vendende tilbage hertil». Den samme An- skuelse om Verden finde vi udtrykt påa en anden Maade i Undersøgelsen om den animalske Sjæl, hvorvidt den er. evig eller forgængelig. «Efter vor Overbevisning», siger Forfatteren, ubestaar hele Verden kun som «en første Plan hos Gud», og heri have vi det virksomme Princip; men denne som saadan bestaaende Substants har ingen Varighed, fordi den kun er Sub- stants med en vis Form, og dens Varighed afhænger af denne første Plan. Det mulige har nemlig ingen Virkelighed, und- tagen det gaar over i det nødvendige, og det, som skylder noget andet sin Tilværelse som Grund, bestaar kun ved denne Grund”). » 2) Om de præliminære Videnskåber og Theologiens [Metafysikens] Maal. (Cod. Bodl, f. 309 r. — 320 v.) Den umiddelbare Opfattelse af Koranen som guddommelig Aabenbaring, hvis Sætninger man maatte tilegne sig uden videre 1) Arab. Ordsprog, s. les coiliers d'or de Zamachschari par B. de Meynard, p. 55. 2) Cod. Bodl. fol. 334r. Udtrykket «en første Plan hos Gud» er sandsynligen optaget efter Proklus's td zapddeyua, en videre Udvikling af Plotins Lære om Verdens Samværen i Gud, smlgn. p. 131, n.1 og Vacherot c. V., 181% p5 314 146 Reflexion, tabte sig allerede i det første Aarhundrede efter Pro- feten; den theologiske Sektdannelse, der fremstod ved Afgjørelsen af saadanne Spørgsmaal som Bestemmelsen af Guds Egenskaber, den menneskelige Frihed 0. 1., fremkaldte da først en theologisk Diskussion (Kelåm), der ved Arabernes Erobring af Syrien og nærmere Bekjendtskab med de i dette Sprog oversatte aristo- teliske Skrifter gik over til fw/osofisk Behandling, den saa- kaldte ji/osofiske Kelåm. Aristoteles kommer til at gjælde som en Årt guddommelig Autoritet, hans Lære som Indbegreb af al Sandhed, hans Aand som Typus og Model for Menneske- aandens Udvikling, hans Standpunkt som det, det hidtil ikke var lykkedes nogen at komme udover"). Med en overordentlig Iver gave Araberne sig da til at studere Aristoteles, i Begyndelsen efter det syriske og senere efter de fra dette Sprog påa arabisk gjengivne Oversættelser; efter at den alexandrinske Filosofi havde udbredt sig over Antiochien og Harran indtil Bagdad”), finde vi snart de aristoteliske Skrifter indordnede i et fast System, der danner et Grundlag for samtlige Islams Filosofer, dog saaledes at dette temmelig tidligen blandes med neoplatonske Anskuelser, som til en vis Grad passe sammen med den i Orienten fremstaaede Sufisme. Disse sidste Filosofer have Navnet /shrågiiin, deriveret af Ordet «Ishråq», hvad enten dette 1) S. Steder som Averrhoés, prooemium in libros Physic., fol. 4 G., ed. Ve- netiis 1562; de anima, lib. Ill, fol. 110 v. (ed. 1560); de generat. animal. fol. 195 v. Dante deltog i denne Forgudelse af Aristoteles, s. Ozanam, Dante et la philosophie cath., Paris 1872, p. 4539—60, medens Malebranche, recherches de la vérité (liv. II, p. II, ch. VI), spotter herover. Som den første Oversætter af aristoteliske Skrifter og den, der først bragte disse til Araberne, angives (Cod. Bodl. fol. 335 v.) en vis a/-Kåhin el-Isråtii; om denne kan være identisk med den af al-Faråbi, efter Ibn Abu Oseibia's Citat, nævnte «Biskop Isråil», en Discipel af Harråni, eller man muligen skal tænke paa 1bn-Batrik, vover jeg endnu ikke at afgjøre; smlgn. Al-Faråbi von M. Steinschneider i Mém. de 1'Acad. Impér. des sciences de St. Pétersb., t. XIII, Nr. 4, p. 87 og v. Hammer-Purgstall, Litt. Gesch. d. Ar., t. IV, p. 292; i Listen over arabiske Oversættere efter Værket Kit. al-Fihrist, udg. af Flugel, t. I, p. 248—52, findes ikke dette Navn. w »æ 147 tages i Betydning «Østen» eller muligen er en Gjengivelse af det græske væronde («Østens Filosofer» eller «Mystikere»), medens de, som holde sig strængere til dem aristoteliske Lære, benævnes «Masshadin» 9: «Peripatetikere», dannet af det arabiske Verbum «mashå», sat gaa omkring». De saakaldte «Ishrågrån» holdt imidlertid paa Aristoteles som deres vigtigste videnskabe- lige Grundlag, men foregav at lære en esoterisk Opfattelse af hans Skrifter, en Anskuelse, der er os bekjendt fra den klassiske Oldtid. I sit Svar paa det andet af Kejseren stillede Spørgsmaal: uHvad er Metafysikens Maal, og hvilke ere dens nødven- dige Forudsætninger, om den ellers har Forudsætninger» ? giver Ibn-Sab'in os en Oversigt over det hele System, og vi se den Maade, hvorpaa de aristoteliske Skrifter danne Grundlaget for denne kontemplative Filosofi; vi tillade os derfor her at give et Uddrag af denne Fremstilling: Metafysiken eller Theologien!) angiver den Vej, der fører Mennesket til Granskning over det, som ligger hinsides den sanselige Verden, og over Tilværelsens Endeaarsag; dens For- maal er efter de gamles Opfattelse Menneskets Udvikling til Fuldkommenhed og dets Lyksalighed, medens alle andre Viden- skaber kun tjene til at udvikle den menneskelige Fornuftevne, bevare Sundheden af den legemlige og aandelige Natur og for- berede de Midler, der lede hertil. Idet altsaa efter O/dtidens Filosofer det absolute gode hviler i Gud, og den højeste Lyksalighed bestaar i at naa til Kundskab om ham, afhænger enhver Nydelse af denne Kundskabs Grad og vor Udvikling af det Maal, i hvilket vi finde Gjenstanden for vore Undersøgelser; for at naa hertil have vi Sjæl, Fornuft og Granskning nødig. Efter Sufikernes Anskuelse er Metafysikens Formaal at naa til Kundskab om Guds absolute Enhed, idet enhver anden Videnskab kun tjener til at angive Vejen hertil. Oldtiden har 1) S. Cod. Bodl. fol. 309 r., lin. 10 flg. 148 kun opfattet en første Grad i denne Lyksalighed, idet den lod det højeste gode bestaa i en Efterligning af Gud, ikke i Men- neskets fuldkomne Fortabelse i Gud; Sufismen har derimod sat den fuldstændige Forening med Gud som Metafysikens Ende- maal og anset Erkjendelsen af vore Evners Ufuldkommenhed som dei eneste Middel til at naa hertil. Idet reej Tilværelse kun tilkommer Gud ene, vilde Mennesket som et sanseligt Væsen gaa tilgrunde ved at naa til dette Punkt; hans Lyk- salighed er approximativ og bestaar som saadan i Meditation, Paakaldelse af det hellige, Modtagelighed for dettes Naadegaver, Beherskelse af alle sanselige Indtryk og i Handling, der svarer til den i hans Inderste aabenbarede Sandhed. Sufikeren er der- for nærmere Sandheds Erkjendelse end Oldtidens Filosofer, idet disse støtte sig til de forskjellige Videnskaber, han deri- mod til Menneskets hele fysiske og psykiske Natur. Idet efter Oldtidens Filosofer Metafysikens Formaal var at. udvikle Menneskets Fornuft, have de da først betragtet den synlige Verden og af Verdens Goder valgt 4, om hvis Natur alle vare enige: nemlig Legemets, BSansernes, de intellektuelle Evners Sundhed og Kundskaben om Midlerne til at naa hertil. Disse fire Punkter ere ansete som de absolut nødvendige Betingelser for enhver videre Udvikling. De fandt da videre i Sjælen en inderlig Attraa efter at trænge ind til de sanselige Gjenstandes sande Begreber, efter at tænke over Indtrykkene i deres Sjæl og over deres Forhold til andre Mennesker. Tilfredsstillelsen af denne Trang var dem en Nydelse og dannede Grundlaget for en Videnskab, hvis Formaal var dels at bevare de fire omtalte Betingelser, dels at naa hen til den rene Viden, uafhængig af ethvert ydre Formaal; den første Del fik Navn af praktisk, den anden af spekulativ Videnskab. Efter fremdeles at have iagt- taget, at den praktiske Videnskabs Opfattelser omfatte 3 Arter: de sanselige Opfattelser, Forstands-Opfattelser af Iste Grad, Reflexions- og Spekulations-Opfattelser af Zden Grad, af hvilke den foregaaende altid danner Grundlaget for den følgende, 149 kaldte de de to første Arter «præltmtnære», den sidste, saavidt den naaede et Maal, « Besu/ltat». Idet Dyrene have de to første fælles med Mennesket, har man sat det bestemt adskillende mellem begge i den sidste Art. For Menneskets Udvikling blev det videre nødvendigt at kjende den omgøvende Natur og sin egen Sjæl; idet man da betragtede Mennesket fra to Sider, fra den ene som afhængig af Naturen, fra den anden som afhængig af sin egen Villie, gave de de Studier, der behandle den første, Navn af Naturgranskning, de, som behandle den sidste, Ethik. Da endelig videnskabelig Methode er nødvendig for den sikre Viden, idet man maatte skjelne dennes Form fra til- svarende Former for Fantasi, Forestilling og Mening, gav man alt, som hører ind under denne Videnskab, Navn af Logik (Organon), der deltes i 9 Dele. Efter en Opregning af de 8 Bøger af Aristoteles, der henførtes til Organon, nemlig: xary- F ropiar, map! Eounvetac, dvakvtizd. mpotepa og — dotepa, tToTixd, ep! copiøTxæv élérywv, øntopixg") og meg! mowmrxinc, til hvilke vi efter al Rimelighed som den Øde, der mangler i Haand- skriftet, have at tilføje efter Ibn-Khaldan?) Porfyrius's Indled- ning, bemærker Ibn-Sab'in, at vi gjennem de forskjellige Arter Beviser, som denne formale Videnskab giver, hæve os til Be- grebet Sjæl, der efter sit almindelige Begreb omfatter 5 Arter: den vegetative, den anwmalske, den fornuftige, Visdommens og Profetiens Sjæl. Gjennem Begrebet Sjæl med dennes forskjel- lige Evner naa-vi til et nyt, det almindelige Begreb Fornuft, der viser sig for os som den i Materien &vzlende eller hyliske, den virtuelle og den erhvervede; den kan kun begribes af os som usammensat og ulegemlig Substants; dens Overgang hos os fra virtuel til videnskabelig eller praktisk Fornuft sker ved Hjælp af dens Forbindelse med en ny Art, den aktive eller a/- 1) Aristoteles henfører selv Rhetoriken til Dialektiken som måpedv Te tijs Oralextizns zat 6potøpdo, s. Zeller, die Philosophie der Griechen, II, 2, p. 598, n. 1. 2?) S. les prolégoménes, trad. par de Slane, t. III, p. 153—54. 150 mandelige Fornuft. Det er denne, en umiddelbar Frembringelse af det guddommelige, der udgjør Menneskets sande Væsen og or Maalet for dets hele Udvikling, idet Begrebet Menneske om- fatter Sjælen som Substratum og Foreningen med den alminde- lige, aktive Fornuft som Mulighed"). Denne Fornuft, omfattende alle Videnskaber, er den nødvendige Forudsætning for Men- neskets Udvikling til Fuldkommenhed; dens forskjellige Former udstrømme fra Gud lige fra det første Trin ved Legemets For- bindelse med Sjælen indtil det sidste ved Forbindelsen med den aktive og universelle Fornuft, til hvilken højeste Udviklingsgråds Opnaaelse alle andre Videnskaber kun tjene som Midler, lige- som igjen denne hele Udvikling er underordnet Menneskets Lyk- salighed som sit Maal. Efter det foregaaende deltes Filosofien i zheoretisk og praktisk”). A. Den theoretiske Filosofi omfatter 3" Dele: I. Naturvidenskab eller den laveste Videnskab ; Il. Mathematiken eller den mellemste Videnskab ; III. Metafysiken eller Gudsvidenskab, den højeste Videnskab. Hver af dem er igjen underdelt: I i 1) Læren om Elementerne, 2) om Dyret, 3) om Planten; Il i 1) Læren om Tallet, 2) Geometri, 3) Astronomi, 4) Musik; Il i () Læren om Guds Enhed, 2) om Guds Egenskaber. B. Den praktiske Filosofi omfatter ligesaa 3 Dele: I. Ethiken eller Moralen ; Il. Familie-Husholdning; Ilk. Statshusholdning. I næsten alle disse Videnskaber har Aristoteles efterladt os Skrifter foruden det allerede omtalte i 9 Afsnit inddelte Hoved- værk Organon, nemlig: 1) Smilgn. Zeller, die Philos. d. Gr., II, 2, p. 134 flg. ?) Om denne Inddeling, der stammer fra de senere Peripatetikere og neo- platonske Fortolkere, s. Zeller, Il, 2, p. 123. SS 151 I Naturvidenskab: 1) pvox% dxpdaoc (auscultatio physica); 2) metewpokoyird. (de meteoris); 3) eo! tå oa. tørogta (historia animalium); 4) ep! Øvtæv (de plantis); 5) zeot aicdnoswe x0! atcdntæv (de sensu et sensibili); 6 Il, I Mathematik har han henholdt sig til Forgængeres År- bejder, men selv intet efterladt. lil. 1 Metafysik eller Gudsvidenskab have vi: == of vouot (ar.: kitåb-ul-nawåmis)"). 1) tå uetd, tå pvorxd (metaphysica) ; 2) de summo bono (ar.: «kitåb-ul-khair-ul-mahdh») ; 3) pomum (ar.: «at-tuffåhet»); 4) de unitate Dei (ar.: «kitåb-ul-wahdet»); 5) theologia (ar.: «kitåb-telddjiå», L4>245)7). I den pråktiske Filosofi have vi af ham: 1) 70% 0. Nuxopvdyer. (ethica; ar.: «kitåb-ul-akhlåq ») ; 2) politica (ar.: «kitåb-u-siåset-ad-dsåt»)?); 3) de republica (ar.: «tedbir-ul-medinat») 7). Dette Maal af Videnskab danner altsaa efter O/dtødens Op- fattelse det saakaldte «præ/lzminære», der fører Mennesket til Udviklingen af Sjælen og herigjennem til Lyksalighed. — Havde 1) Herved menes muligen Platos Værk ro vånoe , som ofte findes forenet med Aristoteles's Skrifter, s. Wenrich, de auctorum græcorum versionibus, p. 119 og Munk, mél. p. 315; da det imidlertid ikke ret synes at passe i denne Række, maa vi vel snarere tænke paa et under samme Titel be- kjendt Skrift om naturlig Magi; om dettes Forhold til Plato s. de Goeje i Zeitschr. d. d. m. G., t. XX, p. 490 og Cat. codd. or. bibl. Leydensis, t. III, p. 306. Om disse 4 sidste apokryfe Skrifter s. Wenrich, c. V., p. 138 fig., 162 og Munk, mél. de phil. juive et ar., p. 241—59, hvor vi finde Uddrag af det sidste Skrift, der indeholder en Del Sætninger efter Plotin. Om denne apokryfe Afhandling s. Wenrich p.136 og Renan, de philo- sophia peripath., .p. 57; smilgn. Zeller, c. V., II, 2, p. 76. Formodentligen er hermed ment Platos Republik, der blev oversat langt tidligere paa arabisk end Aristoteles's Politik, s. Wenrich p. 144 og Munk p. 314. US sæ to Sø == km "BT, TE AN re ut. 152 det været Kejserens Mening" at spørge om det «prælzminære» efter Islams Lov, vilde Svaret have været i al Korthed, at dette er af theoretisk og praktisk Natur, "dels indeholdt i Koran og - Sunna, dels, fra Menneskets Side, i Tro og inderlig Overbevis- ning. Den sande Såft derimod fordyber sig i disse forskjellige Videnskabens Forgreninger, men idet han anser dem alle til- sammen som præliminære, er hans eneste Maal at naa hen til Betragtningen af det guddommelige Væsens Enhed og For- nægtelsen af sin egen Personlighed. Islams Symbol: 4 Der er ingen Gud undtagen den sande» bliver da for den indviede: «Der er intet 7 Virkelighed eæisterende undtagen det eneste ab- solute Væsen» "). Det Punkt, hvor han standser, er en ren Følelse af Salighed, som ikke tillader nogen Beskrivelse. «Det er», idet vi gjengive Forfatterens egne Udtryk, «en Tilstand, som ingen menneskelig Sjæl tilfulde har begrebet; det er Nær- værelsen af Guds Højhed, som intet Øje har skuet, intet Øre har hørt, "som gaar udover ethvert Forhold til Verden og til sanselig Opfattelse». Forfatteren kaster endnu en Gang et Blik over Vejen til dette Endemaal: Mennesket, fortsætter han, begynder at attraa det fjernt- liggende Maal og slaar da ind paa de Videnskabens Veje, vi have angivet i det foregaaende. Ved at gaa videre i sin Re- flexion ser han, at alt kun er deriveret af den Gjenstand, han søger; alt er kun Attribut, men ligger det som saadant udenfor det absolute Væsen, eller er det hermed identisk? er det i posi- tivt eller negativt Forhold hertil”)? Vi have her Spørgsmaal, 1) Den arabiske Text lyder i omtrent ordret Oversættelse: «Den sande Op- fattelse af Islams Symbol: «Der er ingen Gud undtagen den sande Gud» er: «Der er ingen Gud undtagen Gud, og forsvind selv af Tilværelsen» [«welå tekun anta hunåka»); forbliver Du i Selvbevidsthed, henfalder Du til Flerguderiet («es-shirk»)», s. Cod. Bodl. fol. 318 r., 1. 12—14. 2) Vacherot udtrykker den samme Tanke hos Philon saaledes: «L'homme sait de Dieu seulement ce qu'il n'est pas», s. histoire crit. de 1'école d'Alexandrie, t.1, p. 144, 146. 153 der ere behandlede i Filosofien og af Ashariternes Theologer i de forskjellige Skoler. Sufikeren vinder den Overbevisning, at Mangfoldigheden er. indesluttet i Enhedens. Væsen, som ene existerer ved sig selv, og hvem alt skylder sin Tilværelse. Idet han da vender tilbage til Verden, hvorfra han tog sit Udgangs- punkt, opgiver han nu båade den synlige Verden og Guds Re- flex i denne Verden. Efter at have erhvervet Ærkjendelsen af Intetheden i alt det, han har opnaaet af de præliminære Viden- skaber, hører han det absolutes Stemme i sit Inderste: «4/6, som er til, forgaar, med Undtagelse af Herrens Aasyn i For- herligelse» (Sur. XXVIII v. 88). Han har da naaet den Tilstand, hvor Gud levendegjør ham og beaander ham med Ordet: « Herren er Begyndelsen og Enden; han er synlig og skjult» (S. LVII v. 3). Han har da endt sit Kredsløb; ved at gaa ud fra Verden var hans Formaal at nærme sig Gud, og ved at vende tilbage med Overbevisningen om dennes Intethed har han fundet ham. Som søgende ved Hjælp af Videnskaben var hans Tale: «Jeg ser intet undtagen Gud bagved alt»; som holdende paa sin egen Bevidsthed, uden at have naaet Foreningen med det absolute, var den: «Jeg ser 7 alt samtidigen Gud»; efter at have opgivet Verden og sin egen Sjæl kan han bruge det Ud- tryk: «Jeg ser -zntet undtagen Gud foran det hele»). Vor Filosof vender imidlertid tilsidst tilbage til sit Standpunkt som Bekjender af Islams Determinisme. Idet han nemlig slutter med at undersøge Menneskets Forhold til det evige og absolute Væsen samt Muligheden for den enkelte at naa gjennem Viden- skaben eller det saakaldte præliminære til Forening med Gud, 1) Vi se her en Gjentagelse af Neoplatonikeren Plotins (f 270 Chr.) System, der, med Udslettelse af Aristoteles's mellem Form og Materie bestaaende Dualisme, henførte alt til det eneste Væsen, Gud. Da den menneskelige Tanke ikke formaar at naa til Begrebet af dette Væsen, hæver han sig gjennem Ekstasen, en guddommelig Naadegave, hertil; denne overgaar enhver Beskrivelse og kan kun fattes øjeblikkeligen, idet den forsvinder ved at objektiveres (Zxøragørc et 4xAwotcs), jvnf. Gjengivelsen af Philon's System hos Vacherot, hist. crit. de I'école d Alexandrie, t. I, p. 142 flg., 156. 154 udvikler han sin Anskuelse herom med følgende Ord"): « Meta- fysiken kan først opfattes i Sjælen og fremkommer som Ud- vikling af en Evne, der kun træder i reel Tilværelse under Be- tingelse af den sunde Disposition og Fornuft; begge disse hvile i Guds evige Plan, idet Mennesket kun har ringe Indflydelse herpaa, ja endog er at belragte som underkastet en ydre Tvang. Den hele Guds-Videnskab og de menneskelige Kundskaber om det saakaldte præliminære nødvendige hvile altsaa i Guds evige Væsensplan, og vi formaa ikke ved egen Bevisførelses Kraft at maa til tilfredsstillende Endeudvikling, men kun ved hans Hjælp, som er den første og den sidste, som inspirerer os og meddeler Formerne, som leder os og viser os sin Naade». Han bekræfter denne sin Anskuelse ved nogle i logisk Form fremstillede Beviser, af hvilke vi her som Exempel meddele det første: «Den hele Gudsvidenskab hviler i Sjælen som sit Sub- stratum, men Sjælen hviler i Guds evige Villie som sit Sub- stratum; altsaa hviler ogsaa den hele Gudsvidenskab eller Meta- fysik i Guds evige Villie». I en Efterskrift?”) griber Ibn-Sab'in Lejligheden til at ud- hæve sine egne Fortjenester som Filosof. «Du har spurgt», slutter han i en Tiltale til Kejseren, «om Metafysikens For- maal, og hvilke dens nødvendige Forudbetingelser ere, forsaavidt den ellers har Forudbetingelser; jeg har nu givet Dig mit Svar efter Pligt, skjønt jeg helst havde ønsket at komme sammen med Dig. Dit Spørgsmaal røber nemlig, at Du er uvidenskabelig, blottet for spekulativt Anlæg og kun en begyndende Discipel. Saafremt det er Dig umuligt at komme til mig, send da en dygtig og paalidelig Mand, hvem en udførligere Udvikling af mine Anskuelser kan betros. Disse Dine Spørgsmaals Gjen- stand er klarere end Lyset hos Folk af vor Skole, hvis Forstand er skarpere end en Sværdeg; send derfor næste Gang mere 1) S. Cod. Bodl. fol. 319 v. — 320 v. Su Godt Bodl>f01s320 vs " indviklede, og giv da Agt paa, at de ville blive besvarede af vore unge Disciple, uden at Du har nødig at henvende Dig til vore Lærde, som i Almindelighed ikke have Interesse for saa- danne Ubetydeligheder og hverken tage Hensyn til Spørgs- maalene eller Spørgeren, men betragte det som Ordgyderi at indlade sig herpaa og Mangel paa Forstand at diskutere herom. Havde de faaet Kundskab om, at jeg havde meddelt Dig mit Svar, vilde de have betragtet mig paa samme Maade som Spørgs- maalene. » 3) Om Kalegorierne og Bestemmelsen af deres Tal. (Cod. Bodl. fol. 320 v. 1. 17 — 329 v. 1. 5.) Efter at have gjengivet Kejserens Spørgsmaal: «Hvad ere Kategorierne, og hvorledes anvendes de + de for- skjellige Videnskaber, idet man har fastsat deres Tal til 10? Hvor mange ere de? Er det muligt, at dette Tal kan være mindre eller større, og hvad er Beviset for alt dette? begynder vor Filosof som sædvanlig at give Kejseren en vidt- løftig og i Skolemestertone holdt Irettesættelse med Hensyn til den ulogiske Form af Spørgsmaalet. «Hvad er Kategorterne» ? er et Spørgsmaal, som om det gjaldt en sanselig Gjenstand, hvorved Kejseren henfører sig selv til den uvidende Hob eller til den Art videbegjærlige, der ikke forstaa nogen Under- søgelsesmethode. Saadanne Folk indse let, hvad det vil sige «at give Prygl», det er Kategorien 1) zoretv (Jægs), «at handle» ; «at faa Prygl», det er Kategorien 2) adøyew (Jjægis), vat lide» 0. S. V., idet de øvrige opregnes i denne Orden: 3) Kvaliteten (zowv = LAS), 4) Kvantiteten (zocdv = 5), 5) Hvile (go eller od) =— xelødar), 6) have (J — E&yew), 7) Relation (Lålæll — mpåc tt), 8) Stedet (. — mod), 9) Tiden (|x — toté), 10) Substantsen, der omfatter alt det foregaaende (9 = 0D06/a). Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 11 ali kds ye MS Pøt: ve ms >v 2 nesele ” SY egn Fole AREA SES kJ - RE SN NJ REN xx s FØRSTE 2793, 156 Med Hensyn til Spørgsmaalet om Tallet fortsætter vor For- fatter i sit Svar paa samme Maade: uldet Du har spurgt om noget, Du selv har udsagt, bærer Du Dig ad som den, der spørger: Hvor mange ere de 9 Himle?» og han slutter da med disse Ord: «Frygtede jeg ikke for, at Du maaske vilde henvende Dig til en anden med disse Spørgs- maal, vilde jeg aldeles ikke indlade mig paa denne Sag; men mit Svar skal nu blive affattet i Overensstemmelse med vor høje Lov, og jeg vil tillige antyde, at dine Spørgsmaal ere meget flygtige». Forfatteren begynder da med at forklare de 10 Kategorier som de højeste Slægtsbegreber, hvorunder alt lader sig indordne ; de opregnes i denne Orden: Substants, Kvantitet, Relation, Kvalitet, Tid, Sted, Hvile, have, Handling og Lidelse; og idet han bemærker, at de have en Anvendelse i Logik, Fysik og Metafysik, sluttes hermed Svaret paa den første Del af Spørgs- maalet om Kategoriernes Væsen og Anvendelse"). Med Hensyn til Spørgsmaalene om Kategorternes Antal, om dette nemlig kan være mindre eller større, og hvorfor det netop er 10, gaar Svaret ud paa, at Kategorierne gaa forud for hele Skabelsen, og at Spørgsmaalet er ligesaa meningsløst som at anstille Betragtninger over, om 10 i Talrækken ikke lige- saa godt kunde være 9. Hvad der engang er fastsat efter sit Væsens inderste Natur, er ikke underkastet nogen Forandring, og hvad der er nødvendigt som saadant, er det umuligt at søge nogen Grund til, da der er intet, som gaar forud for det. De 10 Kategorier ere som saadanne dels at fatte gjennem San- serne, dels gjennem Forstanden; de ligge til Grund for hele Verdens Existents og ere Logikens nødvendige Præmisser. Op- fattede man Spørgsmaalet saaledes, at man derved forstod, om 1) Det var først Neoplatonikeren Plotin, der overførte Anvendelsen af Kate- gorierne paa Metafysiken, idet den intelligible Verden var bleven uden- for Kategorilæren. Vi anføre dette som et muligt Bevis for, at Plotins Skrifter have været vor Forfatter bekjendte. Kategorierne kunde forekomme delvis i en enkelt Gjenstand, z maatte dette naturligvis besvares bekræftende, idet saadanne, — som ikke findes i en Gjenstand, kunne forekomme i en anden i eller i andre. Pythagvræernes Mening, at Kategorierne kunne … reduceres i Tal, idet den ene kan gaa op i den anden, og den i ; enkelte modtage en Dobbeltplads, er efter Forfatteren en sofi- — stisk Undersøgelse, hvis nærmere Behandling vilde føre for langt bort og desuden være Kejseren uforstaaelig. Zin's (9: Zeno's) — Undersøgelse af Kategorierne og Spørgsmaalet, om de kunne å være flere end 10 i Tallet"), betragtes paa samme Maade som —— sofistisk og siges at have samme Værd som lignende angaaende Tilværelsen af det tomme Rum, af det umulige, af intet, af + Verdener udenfor Universet?) 0. Il. Der tilføjes endelig nogle — formale Beviser for Urimeligheden af disse Meninger. É Kategoriernes Inddeling i de szmple og sammensatte er For- Er fatteren bekjendt; de første ere disse fire: 1) Substants, f. E. g… Himmel, Jord; 2) Kvantitet, f. E. en Alen; 3) Kvalitet, f. E. sort, E hvid; 4) Relation, f. E. det dobbelte af Halvdelen. De 6 øvrige …—… ere sammensatte: 5) Stedet af Substants og Sted, f.E. N. eri —… Moskeen; 6) 7øden af Substants og Tid, f. E. N. næste Fredag; — 7) have tilkjendegiver Besiddelse, f. E. hos N. er...; 8) Hvile, SE "Foreningen af en Substants med en anden, f. E. N. hviler paa —… Jorden; 9) Handling, Sammensætning af Substants og Kvalitet, 2 f. E. N. sønderriver; 10) Lidelse udtrykker en lignende Sammen- 5 sætning, f. E. N. er sønderreven 3), gr Bf Efter et andet Synspunkt omfatte Kategorierne- de højeste, —… de mellemste og de laveste Slægtsbegreber; de ere paa engang 1) S. Cod. Bodl. f.325r. Zeno, Discipel af Krates og Grundlægger af Stoi- cismen (c. A. 320 a. Chr.), reducerede, tvertimod Ibn- Sab'ins Mening, É Kategoriernes Tal til 4, idet de øvrige skulde gaa op i disse, s. Va- Ccherot, c. V. t. I, p. 526 og Zeller c. V. t. III, 1, p. 27, 82. 2) Med Hensyn til Spørgsmaalet om flere Verdeners Tilværelse s. Zeller, Er t. II, 2, p. 340—41. ; NS 3) Cod. Bodl fol. 326 r—v. — S. den samme Inddeling hos Masudi, les prai- ries d'or, éd. de M. Barbier de Meynard, t. IV, p. 67. : 11 FR ES SEN eg til a priori i Metafysiken og fremgaa som Resultater i den spekulative Filosofi og Logik. Aristoteles kalder dem derfor Slægtsbegreber for alle eæxisterende Væsner (tå yåvn tob dvrog) eller de første og simple Slægtsbegreber (tå mpæra) eller Væs- nernes Kategorier. Han beskriver dem i «topica» og i første Del af «auscultatio phystca». Idet vi da se, at alt, som exi- ig; sterer, henføres til Kategorierne som Arter til det højeste Slægts- % : begreb, er det umuligt at paavise noget, som ligger udenfor E. dem, og som har virkelig Existents. Idet Kategorierne omfatte Aa? Be: det hele Universum og gaa forud for dette, og det er umuligt "Sl at finde noget, som ligger udenfor Tilværelsen, er det heller ; ikke muligt at tænke sig en Forøgelse af deres Antal. ; Efter at have endt Undersøgelsen om Kategoriernes Væsen pre: og Anvendelse og afvist som urimelige Spørgsmaalene, om de % kunne være flere eller færre end 10, staar endnu tilbage at besvare, hvorfor de da ere netop 10. «Vi anvende», siger For- fatteren, «denne Form af Spørgsmaal angaaende Gjenstande, hvis Væsen det er muligt at erkjende; f. E. naar vi spørge: «hvor- i x for opløses Planterne i Støv»? erholde vi til Svar: «paa Grund | af deres Sammensætnings Svaghed». Anvende vi dette paa Kategorierne, forsaavidt det kommer an paa at finde den vør- kende Aarsag, erholde vi i Overensstemmelse hermed det Svar: «Det er det højeste og nødvendige Væsen eller Gud, som har bestemt dem»; det samme Svar erholde vi, i hvilken anden Be- tydning vi tage Spørgeformen «hvorfor». Hvor vi nemlig som her kun kjende Gjenstanden ved seg selv, er det umuligt at an- vende Spørgsmaalet «hvorfor» uden at faa det samme Svar: «Det er deres væsentlige Natur at være 10 i Antal». Hvad der nemlig efter sit Væsen har nødvendig Existents, hår ikke nogen ke udenfor liggende Grund; søgte man her en saadan i noget andet i nødvendigt, vilde vi kun faa en uendelig Kausalitetsrække, saa- ledes som Aristoteles fremstiller os det i sin Analytica”). 1) Smlgn. den samme Bevisførelse hos S. Munk, mélanges de philosophie ig juive et ar., p. 109—119: Les substances simples n'ont pas de pourquoi i 4) Om Sjælens Udødelighed. (Cod. Bodl. fol. 329 v. — 340 v.) Kejserens Spørgsmaal er affattet saaledes: Hvad er Beviset for Sjælens Udødelighed? vedbliver den at eærstere? hvort afviger Aristoteles fra Alexander Aphrodistus? Efter som sædvanlig at have indledet sit Svar med en skarp og nærgaaende Kritik i Anledning af det opstillede Spørgs- maals Mangel paa logisk Nøjagtighed og heri ikke ladet det mangle paa drøje Ukvemsord mod Spørgsmaalets Affatter, gaar han over til Inddelingen af Begrebet S$7æ/. Han gaar her ud fra den aristoteliske Hovedsætning, at Formen bliver immanent i Materien og frembringer en teleologisk Udvikling"), hvori Overgangen fra det uorganiske og livløse til det organiske og det med Liv begavede ikke kan blive fastsat paa noget enkelt Punkt, men kun findes i en uafbrudt Rækkefølge. Planteriget, der følger efter Mineralerne, er i Sammenligning med disse be- gavet med Liv, men i Forhold til Dyreriget kun med en ringe Grad heraf, og det samme Forhold gjentages, indtil man naar til den højeste Grad af den menneskelige Sjæls Udvikling. Ligesom vi i Metafysiken gaa ud fra den højeste Grad af Væsnernes Fuldkommenhed og stige ned til det laveste Trin i Skabningen, stige vi her op fra det laveste til det højeste, som en dehors de leur essence; mais elles ont un pourquoi qui est identique avec leur essence, car elles sont simples et unes; c'est pourquoi on dit de la matiére premiére, de la forme premiére et en général de toutes les substances simples, que leur étre n'a pas de cause, si ce n'est le t. II, 2, p. 172 fig.; paa det første Sted er henvist paa samme Maade som af Ibn-Sab'in til Anal. poster. : 1) Ibn-Sab'in holder sig her udelukkende til Aristoteles og Peripatetikerne, Er idet han, som vi skulle se i det følgende, opfatter Sjælen som en Ente- £ leki; om Plotins herfra afvigende Udvikling s. Vacherot c. V., t. I, p. 538—41; senere i sin Undersøgelse om «den fornuftige Sjæl» ender han dog med Plotins Anskuelse, at denne er en Substants, der har sit selvstændige Liv uden at afhænge af noget Forhold til Legemet. Trés-Haut qui les a créées; og Zeller, Gesch. d. gr. Philos., t. II, 1, p. 189. . er realiseret i Mennesket, der som 5 MEK HRan indeholder en Reflex af Verden"). Begrebet Sjæl omfatter tre Arter: vegetative, den animalske”) og den fornuftige Sjæl, hvilken sidste igjen kan hæves til WZsdommens og Profetiens Sjæl Idet den lavere Grad tjener til Basis for Udviklingen til den en højere og mere specielle Form, forklares altsaa den vegetative ØR eller sensættive Sjæl som Grundlaget for den animalske. HØ ig 1) Dens Indhold er kun at tilfredsstille de sanselige Drifterz ka Planten tager ved den sin Næring og assimilerer denne med > sin Substants paa samme Maade som Dyret; den har en ringe Grad af sensitiv Natur, idet vi f. E. se Planterne udstrække deres Rødder henimod fugtige Steder og vende Bladene mod za Solen; møde Rødderne en haard Gjenstand, undgaa de den AR ku CØ mg er - ved at slynge sig til Siden. Uagtet denne Sjæl har sine ejen- Be dommelige vegetative Former i Planteverdenen med Organer, RER som ligne Lemmer, og visse Spor af Bevægelsesevne, opløses | den til intet med sin ydre Form, idet den ikke besidder Evne til at modtage nogen guddommelig Paavirkning. Herom ere alle Ek irer Filosofer enige. 2) Den dyriske Sjæl har foruden det samme Grundlag som | den. vegetative desuden Evne til spontan Bevægelse og besidder de fem Sanser, skjønt enkelte vel kunne mangle”). Den er = modtagelig for Smerte og Nydelse, og enkelte Former af denne . Sjæl besidde Forestillings- og Reflexionsevne samt Evne til at : forstaa Tegn foruden en vis Drift til en Art industriel Virk- 2 mer, somhed. Aristoteles sigter til denne og den fornuftige Sjæls " fælles Evne til spontan Bevægelse ved at bestemme dette Fælles begreb Sjæl saaledes: « Sjælen fuldstændiggjør det naturlige Le-= VESmign. Zeller; .c. V.; II; 2, p--328, 392. Jeg 2) S. ibd. p. 388 not., 394. Vi gjenfinde her Aristoteles's måden af SR Sjælen i zvedua, Øvyn og vods; denne sidste, v00s towpttxås, har sin &: Oprindelse udenfor den menneskelige Organisme; begavet med gud- i dommelig Natur (zwptørås), gaar den ikke tilgrunde ved Døden, smig. > Ozanam, c. V. p. 317, 343. "SØ 3) Smlgn. Zeller, c. v., t. II, 2, p. 398—99, 419, 431. sn … geme hos et Væsen, der er begavet med virtuelt Liv»”y, hvilken — Forklaring har bragt Fortolkerne i Vildfarelse, idet man har villet lade den gjælde udelukkende om den fornuftige Sjæl og deraf sluttet, at efter Aristoteles denne sidste gaar tilgrunde med Legemet; den tjener nemlig efter det foregaaende til åt fuldstændiggjøre Legemet, som ved denne faar Evne til spontan "Bevægelse, der mangler hos den vegetatøve Sjæls Former. Det besjælede Legemes Bevægelsesevne udledes af en naturlig Sammensætning af Elementer, og denne Art Sjæl, der er Pro- dukt af denne Sammensætning, gaar tilgrunde samtidigen med Legemets Opløsning efter denne Slutningsformel: «ethvert sam- mensat Legeme opløses i sine Elementer; Sjælen er et sammen- sat Legeme, altsaa gaar den tilgrunde ved Opløsning». Man har imidlertid ikke bemærket, at Aristoteles kun taler om Sjælen . som Fællesbegreb, ikke om den fornuftige Sjæl alene, hvis Udøde- lighed han hævder paa andre Steder. Det er Sjælen ene som Ud- tryk for den spontane Bevægelse, Aristoteles bestemmer med den anførte Definition: «Den fuldstændiggjør det naturlige Legeme hos et Væsen, som er begavet med virtuelt Liv». Dyret og Mennesket ere nemlig istand til at frembringe en vilkaarlig Bevægelse, der er af en ganske anden Art end den lovbundne naturlige, f. E. en Stens Faid ved Tyngden, og som frembringes af den dyriske Sjæl gjennem Sener, Muskler og legemlige Organer ved Hjælp af Varmen. Hvis denne Evne havde sit Udspring ene fra Legemet, vilde den ikke kunne give dette en Bevægelse til en Side frem- for en anden, endnu mindre i alle Retninger. Vi slutte altsaa heraf, at Sjælens Virksomhed er dobbelt”): den er at betragte som en Legemet inhærerende Egenskab, der ikke sætter noget — enkelt Organ, men Legemets Helhed efter de naturlige Love i Bevægelse; den anden er et nyt Tillæg til det naturlige Legeme, 1) Denne Definition synes at være en Oversættelse af Aristoteles's Udtryk: gvyn Eotw éyreléyera H mpørny oæpaTos pvonxod duvåner £wnv Eyxovrtos, gr Zeller;e. v:; 171892, 371. y 2?) S. Cod. Bodl. fol. 332 T., lin. 4 inf, - JO. er som giver Bevægelse ved Hjælp af et Organ. Den første kaldes 85 ogsaa «Natur», den anden «Sjæl», og defineres som «en Fuld- kommengjørelse af det naturlige og organiske Legeme, der er virtuelt begavet med Liv». Det er altsaa kun Sjælen i denne Betydning, Aristoteles sigter til ved Bestemmelsen af det al- mindelige Udtryk. Efter nemlig at have talet om Sjælens Natur fra et almindeligt fysiologisk Standpunkt, fortsætter han Under- søgelsen herom, saavidt den angaar Mennesket, og betragter derpaa zw/sidst den fornuftige Sjæl og den erhvervede og prak- tiske Fornuft, idet han følger sin Methode, at naa gjennem Synthese til sit endelige Maal. Alt dette i de 3 Afsnit af Værket om Sjælen. Om denne dyriske Sjæls Tilintetgjørelse ere ligeledes alle Filosofer enige, idet den gaar tilgrunde, fordi den mangler al Modtagelighed for Naadegave af Gud, hos hvem alle Former bero, medens derimod kun den Del af Sjælen, der har Evne til at bevare Indtryk af det højeste, er evig. — Der har existeret Folk, som kun kjendte Begrebet Sjæl i én Betydning, antog den for evig og sondrende sig efter den forskjelligartede Materies Substrat. Denne Anskuelse tilhører Brahmanerne, hvis Lærde finde den udtrykt i den legemlige Verden ved J/d og holde sig til Læren om Materiens Evighed. Den samme Anskuelse deltes til en Tid af A/exander Aphro- distus. Efter at have anført en Del andre Meninger om denne Sjæls Væsen gaar Ibn-Sab'in over til Undersøgelsen af den fornuftige Sjæl. 3) Den fornuftige Sjæl besidder Eftertanke, Reflexion og Kjærlighed til Videnskaben; den frembringer spontan Bevægelse af de menneskelige Lemmer og naar til de højeste Former, Visdoms og Frilosofis Form; den hengiver sig til Spekulation over Tingenes sande Væsen og deres første Aarsag og er istand til at hæve sig fra de synlige Former til det i alle exi- sterende Væsner skjulte indre og til at erkjende disse Væsners forskjellige Grader, i hvilke de staa i Forhold til Gud som sidste Aarsag; denne Sjæl er istand til at fatte Enhedens og Evighedens Natur; dømmer, hvorvidt Gud opfattes bedst ved positive eller negative Egenskaber”); den fatter Forskjellen imellem det første Ophav til alt og Skabningen, idet den selv indtager en Plads mellem begge. I denne Sjæl aabenbarer sig den guddommelige Kraft som Profeti; den modtager Aaben- barelse og Inspiration ved Forbindelse med den aktive Fornuft. Den har til Opgave at lede de vildfarende Sjæle og bringe Men= nesket til Opfyldelse af sin Pligt ved at lære ham denne at kjende', dens Grund og det rette Øjeblik til at opfylde den. Den styrker Menneskets Svaghed ved at fastsætte de guddomme- lige Love og fremkalde i det indre Modtagelighed for disse. Den vækker hans Iver og Afholdenhed, giver Paamindelser, Løfter og Trusler; selv hvor Visdommens Sjæl er kraftesløs, udleder Profetiens Sjæl alt umiddelbart fra det første Princip, Gud og hans Ord, uden Reflexion, uden Mellemkomst af noget sammensat Væsen. Ved denne Sjæl har Mennesket Navn af fornuftigt Dyr og er i Besiddelse af Guds Kundskab. Betragte vi Mennesket i dets Udvikling, viser det sig først som et rent elementært Væsen, derpaa fremtræder Spor af den medfødte Fornuft, derpaa en værtuel Fornuft, derpaa en i Verden udvræklet og erhvervet Fornuft. Blandt dens Evner have vi den theoretiske og den praktiske, hvorved dens Væsen naar sin Fuldkommen- hed og gaar over til værkelig eærsterende, fornuftig Bubstants; den hæver sig hertil gjennem de forskjellige nyligen anførte Grader: gjennem den hyliske, virtuelle og den i Verden erhver- vede Form. Ved sin Evne til at modtage Fornuftformer (det 1) Om det er muligt at naa til Begrebet af Gud ved at tillægge ham posi- tive Egenskaber, eller derimod kun at nærme sig hertil ved absolut Be- nægtelse af disse, der ere laante fra Menneskenaturen, er et i den jødiske og muhammedanske Theologi længe omstridt Spørgsmaal. Maimonides holdt udelukkende paa den sidste Anskuelse som den eneste Mulighed til at erkjende hans Væsen; at Gud er levende, bør da udtrykkes ved, at han ikke er uden Liv; at han er evig ved, at der ikke gives nogen Grund, som har fremkaldt hans Tilværelse o.s.v., s. Maimonide, Guide des égarés p. S. Munk, t. I, p. 238 flg., smlgn. p. 152, n.2. SNE SEK intelligible) er den en usammensat og event Substants, imidlertid først naar sin Fuldkommenhed i Udvikling ved For ening med den universelle og aktive Fornuft. Det intelligible kan ikke være indeholdt i Sanseverdenen eller i et materielt af Substrat; idet denne med Sjælen forenede Fornuft har en ganske anden Natur, vedbliver den efter Døden, er ikke underkastet Opløsning, men begrunder Menneskets sande Væsen"). Ordet «Nathq» (Dømmekraft, Tale), hvormed dette Væsens Funktion | betegnes, udtrykker ikke alene den medfødte oprindelige Fornuft, men ogsaa den i Verden udviklede, som ogsaa kaldes deriveret Fornuft”). I denne Sjæl finde vi virtuelt indesluttede Begreberne Så for alle i Verden existerende Væsner, og den kaldes Fornuft, SR idet den modtager disse Former og gjennemtrænges af dem; E i denne sidste Tilstand faar den ogsaa Navnet 4Nathqr (o: Dømmekraft). Vi bestemme da Sjælen som en aandelig 8% Substants, usammensat og forskjellig fra Materien, ildagtig, m= 74 telligent og aktiv efter sin Natur. «Nathq» kaldes dens spe- cielle Form, ved hvilken den bestemmes som Evne til at granske SØ over hver Gjenstands skjulte indre, og den indtager da en Plads Eg mellem den medfødte og den erhvervede Fornuft; med denne RE angiver den Væsnernes Grund, danner i sig disses Begreber og E gjør dem tydelige ved Ordet. — «Det er denne Sjæl», slutter - Ibn-Sab'in sin Fortale”), «som her nærmere skal undersøges efter Dit Spørgsmaal, o Fyrste, og for hvis Evighed Du ønsker Bevis. Den er evig, forgaar aldrig og forandrer ikke sin Natur; Døden tverlimod forøger dens Skjønhed og Glans, idet den giver den den sande Fødsel. Efter at Døden har opløst alt, sg som er sammensat, og bragt alt tilbage til Elementerne, vender Aanden tilbage til sin aandelige Tilstand, og Legemet til Ma- Øe terien, men det aandelige forgaar aldrig paa Grund af sin za 1) S. Zeller, c. V., II, 2, p. 440—42, 456, 464 flg. 2) Det arabiske Udtryk «Nathq» (48/5) er sandsynligen en Gjengivelse af det aristoteliske drdvoca eller Zoytonds. 3) S. Cod. Bodl. fol. 335 r—v. MA. ELL Mg K "ejendommelige og særskilte Natur, der er given af Gud). Om 3 Tilintetgjørelsen af den vegetatøve og anrmalske Sjæl efter Le- gemets Opløsning er der derimod ingen Uenighed, som vi der- imod skulle se har fundet Sted med Hensyn til Spørgsmaalet om den fornuftige Sjæls Evighed. Nogle enkelte have antaget den forgængelig med Legemet, de fleste og berømteste Filo- sofer have holdt paa dens Evighed, heri enige med den al- mindelige Folkemening. Den, som først bragte Forvirring i dette Spørgsmaal, var A/exander Aphrodisius, der fremstillede Betænkeligheder om dens Evighed, men derpaa opgav disse An- skuelser og ansaa den for evig. Themistius satte Sjælen inden- for Legemets Grænser og nægtede dens Udødelighed, men har senere paa flere Steder gjenkaldt sine Meninger, saaledes ogsaa Krates og Galenus”). Iblandt de byzantinske Filosofer har den tidligere nævnte Oversætter Isråthe(?) først holdt paa Sjælens Forgængelighed, men senere i sin Kommentar af Aristoteles's . «duscultatio physica» i VII Sektion, hvor der handles om den bevægende Kraft i Legemet, der ligger udenfor Legemets Begreb, … tvertimod givet Bevis for dens Udødelighed”). Al-Faråbt var i 1) Vi finde her næsten en Oversættelse af Senecas Udtryk: «Dies iste, quem tanquam extremum reformidas, aeterni natalis est», smilgn. Zeller, ec. V., III, 1, p. 187 og Plotins Udvikling efter Vacherot, c. V., I, p. 568: «L'åme D'aåbandonne réellement le corps que lorsque tous les liens qui Fy atta- chaient sont rompus. Ålors I'harmonie que Dieu avait établie entre elle et le corps ayant cessé, le corps se détache de l'åme, et celle-ci s'en va, libre et pure, reprendre sa place au séjour des essences intelligibles». ?) Om AZ. Aphrodisius og Themistius s. det foreg. p. 141, Not. 3. Det samme Navn «Krates», betegnende en græsk Filosof, findes oftere hos Wright, cat. of syr. mnserpts, p. 737, 746, 934; men vi vove dog ikke med Sikkerhed at identificere ham med nogen bestemt Person, skjønt man muligen kunde tænke paa Zenos Lærer, smlgn. Zeller, c. V., t. II, 1, p. 27. — Galen (f. 131 og d. henimod 200 Chr.) hører til den peripate- tiske Skoles Eklektikere og udtalte ingen bestemt Mening om Sjælens Udødelighed. 3) Han nævnes i det foregaaende som en af de første Oversættere af Ari- stoteles, hvis Skrifter ved ham først bleve Araberne bekjendte, og an- gives græsk (syrisk) af Fødsel. Maaske man kunde tænke paa «Ibn " Bathrik», smlgn. p. 146 not. 2. ; "lang Tid ubestemt svævende mellem begge Anskuelse j senere Betænkelighed og erklærede sig tilsidst for Sandheden efter Sufikernes Lære"). «I det hele», slutter Forfatteren, | ze . 5: «findes der næppe nogen ældre eller nyere Filosof foruden der FØR HE allerede omtalte, der ikke enten fra Begyndelsen har antaget SS Sjælens Udødelighed eller idetmindste senere er kommen tilbage n hertil». Ibn-Sab”in meddeler os nu 8 Beviser for Sjælens Udøde- lighed, af hvilke her som Exempler blot gjengives et Par, idet k: vi indskrænke os til at betegne de andres Karakter”): ] i iste Bevis, hentet fra den sanselige Opfattelse; Z2det — — Menneskets gradvise Udvikling; dådie — — Forskjellen mellem den dyriske og for- nuftige Sjæl; BD åde — — Menneskets Natur som sammensat af to forskjellige Substantser; bte — — Betragtningen af Livets og Dødens væ- sentlige Natur; 6le — — Drømmeverdenens Åbstraktioner ; Tde — — Sjælen som Reflex af det Guddommelige; &åde — — Sjælen som enkelt og usammensat Sub- va stants, hvis Skabelse ligger udenfor Tiden. . … RR Det 3die Bevis lyder saaledes: Så Den menneskelige eller fornuftige Sjæl er forskjellig fra den dyriske; den første er begavet med Viden, Handling og aande- Å lige Fortrin; den er afholdende i legemlige Nydelser, men be- gjærlig efter aandelige. Den anden derimod har ingen Viden $ eller aandelig Modtagelighed; den afholder sig ikke fra det onde, Be - attraar ikke det gode og er ude af Stand til at opfatte noget. i 1) Om al-Faråbi's Meninger s. Munk, mélanges, p. 347 flg. 2) S. Cod. Bodl. fol. 336 r — 338 v. Disse Beviser for Sjælens Udødelighed synes ligeledes hentede fra Plotin, smlgn. Vacherot, c. V., t. I, p. 540. — Hvis den menneskelige Sjæl gik tilgrunde efter Adskillelsen fra Legemet, hvis den ikke ventede den evige Lyksalighed og ikke høstede Frugterne af, hvad den har plejet med Omhu her i —… Verden, da vilde den dyriske Sjæls Vellyst med den Opløsning, for hvilken vi ræddes, og den brutale Nydelse af sanselige Glæder danne det eneste sande Livsmaal. Fornuft, Granskning, kort alt, hvad der hører til den fornuftige Sjæl, al dens Stræben og erhvervede Kundskaber vilde kun være Vildfarelse og Skuf- felse, en aabenbar afskyelig og falsk Slutning, om hvis For- kerthed den Visdom, der gjennemtrænger den indre og aande- lige Verden, aflægger tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Vi slutte altsaa: Den fornuftige Sjæl er begavet med Viden og aandelige For- trin; ethvert levende Væsen med Fornuft, Viden og aandelige Fortrin er særskilt Substants og ulegemligt Væsen, begavet med Liv, som ikke forgaar; altsaa er Sjælen udødelig; eller påa denne Maade: Sjælens aandelige Fortrin er givet ved den guddommelige Naade, og hvad der er delagtigt i den guddommelige Naade, forgaar ikke; — Bjælen er et aandeligt Væsen og Gjenstand for den guddommelige Naade; — altsaa forgaar Sjælen ikke; eller saaledes: Døden betegner Opløsning af det sammensatte, som ikke er aandeligt; det menneskelige Legeme er sammensat, Bjælen aande- lig; altsaa dør Legemet, men Bjælen er udødelig. Vi tilføje endnu det 6te Bevis, hentet fra Drømmeverdenens Abstraktioner: Sjælen frembringer en ÅAbstraktion af de materielle Gjen- stande og omformer dem til sit eget Væsen, idet den bevarer i sig et Billede af de ydre Former; saaledes forholder det sig med Gjenstande, Sjælen ser i Drømme, og som ere Abstrak- tioner af materielle Gjenstande og Frugter af Indbildningskraften. Vi have altsaa heri et Bevis for, at Gjenstandene have to Til- værelsesformer: en materiel og en ideal, den sidste berøvet EET ESS EET TE ENE GE TEE ES ES EEN ST RUND TEN - z 168 enhver materiel Form. Ved Døden slutter altsaa Sjælen sig til de ideale Former og Legemet til Materien!"). Hermed er da Kejserens Spørgsmaal om Sjælens Udøde- lighed og Beviserne herfor besvaret. Efter endnu at have anført adskillige Bevissteder af Pentateuken, Psalmerne, det nye Te- stamente og apokryfiske Bøger, men i en Form, der næppe gjør det muligt at eftervise, hvilke Steder han har tænkt, endelig ogsaa af Koranen (S. 50 v. 21), at have citeret blandt Oldtidens Filosofer Plato, hvis Dialog «Kriton» synes at være antydet med det fordrejede Navn 4 Krinthrås» (labs 31) ?), Sokrates, og endelig omtalt Aristoteles's tre Bøger «de anima», gaar han over til Behandlingen af den sidste Del af Spørgsmaalet: it hvilke Punkter afviger Aristoteles fra Alexander Aphro- disius»? Med Hensyn til Sjælen bemærker han da”), at denne be- sidder en dobbelt Evne: en aktøv og en passiv. Den første vækker Begreberne, der allerede virtuelt ere tilstede, den anden milk modtager disse Begreber og assimilerer dem med sit Væsen, saa at vi fatte Existentsens Totalitet og erhverve hermed en ny Form, som saaledes udviklet har Navnet «aktiv Fornuft». Efter Ån dl Aristoteles i «de anima» og alle Fortolkere bliver denne aktive Fornuft tilbage efter Døden og er evig. Med Hensyn til den passive Evne hersker derimod Uenighed; Theophrast"), Themi- stius og de gamle Perzwpatetikere paastaa, at den er evig, hvor- imod A/exzander Aphrodistius?), Ambetas el- Ankåli (Jamblichus? &) 1) Smlgn. til dette Bevis Zeller, c.'V., t. II, 2, p. 273. 2) Istedetfor «Krinthiås» kunde man ved en let Forandring. af de diakritiske Punkter ogsaa læse: «Ifrithias», der kunde synes at antyde Platos Dialog «Phædrus». 3) S. Cod. Bodl. fol. 340 r. 4) Om Theophrast, omtrent samtidig med Aristoteles, s. Zeller, c. V., t. II, 2, p. 442 not. 3 og p. 640 flg., 676—80. 6 3) Om Alexander Aphrodisius's Lære om Sjælen, s. Zeller, c. V., t. III, 1, p:711' flg: $) Det her i Haandskriftet forstyrrede Navn antager jeg at betegne Jamblichus i i fra Chalcis, d. A. 330 under Konstantin, s. ibd., t. III, 2, p. 639 flg. Pi W A ' » nåde” ds AC lå» me SS NSSÅ Ses AR Al he ns ARSEN Ak SEES SA nn et ki koen den ev EVE mr old La k HSA nine kile! i.e SSEDL AN ty gl Ses ev fÅ VER FE - jr” "tj her AR" — aktive er evig. De have nemlig bemærket, at den hyliske For- — muft eller Fornuften som Evne, berøvet enhver Form, danner et og al-Faråbi holde paa, at den er forgængelig, og at kun den " Komplement til vor legemlige Natur og derfor forgaar paa " Grund af dettes Forbindelse med Legemet, men desuagtet bliver dog deres Overbevisning om den til Fornuft udviklede Sjæls Udødelighed som Substants urørt. De have blot villet antyde, at Sjælen i én Betydning opløses med Legemet, men at den som Substants, opfattet under Begrebet V7sdom, er evig. Naar man betragter deres Udvikling, synes de at tale om det samme, "men gaa ud fra et dobbelt Princip. Alexander Aphrodisius, bemærker Ibn-Sab'in, har endog opgivet denne Adskillelse i Ud- viklingen af Ste Afsnit af Metafysiken, og Avenpace har ved at gjenoptage den troet at komme frem med en ny Mening, ifølge hvilken Menneskets Sjæl var sammensat, dels forgængelig, dels evig, skjønt efter det foregaaende denne Anskuelse er € gammel og har ingen Begrundelse. Kort sagt, slutter For- fatteren, alle de her omtalte Filosofer ere enige i, at den til Dømmekraft og Virksomhed udviklede Sjæl (al-nafs al-nåthiqat) er evig; Forskjellen i deres Anskuelser bestaar kun i, om man "antager den ene Evne (den passive) som en Form for Sjælen og saaledes tillægger den Evighed, eller derimod ene betragter Sjælen, udviklet til aktiv Fornuft eller Visdoms Substants, for evig, men derimod denne Evne som accidentel og forgængelig —… ved Døden. Det var væsentligt i dette sidste Punkt, at Alexander ” . ES y 2. FA ØRN Be i r Aphrodisius fjærnede sig fra Aristoteles"). 1) Fra fol. 340 v. — 345 v. findes et Afsnit om forskjellige anthropomorf- stiske Udtryk i Koranen, der paa samme Maade som Begrebet Sjæl kunne tilstede en forskjellig Opfattelse; de forklares i Forbindelse med et bekjendt Udtryk af Profeten: «Den iroendes Hjærte befinder sig mellem den barmhjærtiges to Fingre», idet Kejseren skulde have ønsket en Fortolkning heraf. Da Stilen er i høj Grad forsømt, og Indholdet næsten uden al Berøring med det foregaaende, anser jeg dette Afsnit tilføjet af en eller anden Afskriver, saaledes som man finder talrige Ex- empler i Haandskrifter, der gjengive et Værk af nogen Betydning. Med Sea OLES SES LSE ET Sens RSREN dt Eg FE PEN ANE BRS TE ET DELE øv FE sås B re VG x 12 j. ke] rr" Efter endelig at have opregnet de enkelte måde p hvori, foruden dette, Alexander Aphrodisius afveg fra Aristoteles, slutter vor Filosof sin Afhandling med disse Ord: HERR or «Disse ere Divergentspunkterne mellem Aristoteles og Alex- 2er5 ander Aphrodisius, som jeg har opregnet, for at Du selv kan sk efterse dem i de herhen hørende Skrifter. Da jeg har anset Sagen tilstrækkelig klar, har jeg undgaaet enhver vidtløftig ute bg : vikling, saa meget mere som Du kun ønskede at kjende det SØ == almindelige Resultat. Jeg har nu fulgt Dig Skridt for Skridt i ÅR Dine Spørgsmaal, men naar vi engang føres sammen, kunne vi ØR mundtligen forhandle disse Sager, hvilket forekommer mig sikrest.» 2 IL Slutning. Efter at vi have endt denne Undersøgelse af Ibn-Sab'ins Er Sendebrev til Kejser Frederik II af Hohenstaufen, vil det ikke RE. være vanskeligt at bestemme hans Standpunkt i Forhold til den E hele Skole af arabiske Filosofer, der, sluttende sig væsentligen til Aristoteles, søgte at forene en religiøs Orthodoxi med deres må Ses Anskuelser; de benævnes ofte alle, skjønt ikke nøjagtigen, med Fællesnavnet «arabiske Peripatetikere», blandt hvilke vi som de vigtigste have at nævne: al-Kindi i det Yde Aarhundrede, al=7å g>: Faråbi (+ 950, Ibn-Sina (Avicenna, + 1037), Gazzåli (4 111178 Ibn-Bådja (Åvenpace, + 1138), Ibn-Thofeil (; 1185) og Ibn-Roshd (Averrhoés, + 1198), hvilken sidste ved Mængden af sine aristo- E: teliske Kommentarer og ved at slutte den gjennem henimod £: fol. 345 v. gjenoptages sandsynligen den oprindelige Text med den sum- Sr3 mariske Liste over de Steder, hvori Alexander Aphrodisius afviger fra Aristoteles, hvorefter da følge de ovenfor meddelte Slutningsord af Sendebrevet. É 171 400 Aar fortløbende Række erholdt, skjønt ikke udmærket ved nogen særlig Originalitet, det mest udbredte Navn i Vesten og særligen bidrog -til at udbrede den arabisk-aristoteliske Filo- sofi i den kristne Middelalder. Som vi se, afløser vor Fi- losof i det følgende Aarhundrede denne sidste store Repræsen- tant blandt de arabiske Peripatetikere eller rettere Østens Filo- sofer; men havde ikke det foreliggende Sendebrev bevaret " Erindringen om den berømte Kejsers Forhold til Orienten og dens Litteratur, vilde han vel næppe have vundet større Betyd- ning end den store Mængde Sufikere, hvis Navne sættes i For- bindelse med Smaaanekdoter og Mirakelhistorier og vedlige- holdes i from Erindring af Islams Theologer, men som kun have en forsvindende Interesse for Videnskaben. Staaende paa en meget bred Basis af den aristoteliske Filosofis Sætninger og benyttende sig af dennes formale Bevisførelse, idet Plato- nismen forbliver Sandhedens Helligdom, Aristoteles's Lære kun Forhallen, lader han sig det overalt være magtpaaliggende at afslutte sine Svar med en idetmindste tilsyneladende stræng Or- thodoxi. Vi gjenfinde hos ham Verdenssystemet med de 9 Sfærer, der omfatte det højere aandelige eller ntellegrble, skabt udenfor Tiden og paa den Maade evigt; det hele aristo- teliske Grundlag er optaget under Navnet det nødvendige præli- mænære, gjennem hvilket Mennesket skal hæve sig til den sørge- lige Vished om det jordiskes absolute Intethed; vi have endelig aldeles uforandret Læren om de 10 Kategorter og Sjælens Ind- deling i de 3 Hovedarter: den vegetative, den animalske og den fornuftige Sjæl. Et omtrent ensartet Grundlag finde vi hos den hele Skole, men i sin Bestræbelse efter at bevare et orthodox Standpunkt benytter han, sluttende sig til Ny-Platonikerne, et Islam oprindeligen aldeles fremmed Element, nemlig den orzen- talske Mystik. At efterspore dennes Oprindelse og gradvise Udvikling i Islam er endnu ikke bragt til tilfredsstillende Klarhed ; rimeligvis have gjennem alidiske Kalifatprætendenter, der havde Støtte i Persien, indisk-persiske Religionsanskuelser havt Ind- Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 12 172 flydelse paa denne Religion; disse ere da i en noget senere Tid blandede sammen med den neoplatonske Filosofi, der allerede langt tidligere havde optaget et lignende fremmed Ele- ment i sin Udvikling, og hvis Paavirkning begynder at gjøre sig gjældende med Avicenna og naar sit Højdepunkt med Gazzå/e, Ibn-Bådja og Ibn-Thofeil. Til det ældre Navn Peripatetikere (Masshåun) slutte sig da de saakaldte «Ishråqidn» (udledet af Ishråq, «Østen», eller muligen deriveret af det fra græsk over- satte pwrrømdc), der igjen ofte blandes sammen med den i den ældste Tid forekommende Benævnelse «Sufikere». I deres Sy- stem sættes Islams Gud istedetfor det svævende aristoteliske Gudsbegreb, men forøvrigt er i det væsentlige det hele fælles Grundlag bevaret efter Plato og Aristoteles. De himmelske Sfærer bevæges efter den aandelige Attraktions Love mod det højeste og evige Væsen, som har ladet udstrømme til enhver jordisk Skabning en Higen efter at hæve sig til en Grad af Ud- vikling, der ligger højere end dens øjeblikkelige Tilstand; kun Mennesket, der omfatter i sit! Indre en Mikrokosme, besidder ved en Naadegave af Gud Evne til en evig Beskuelse af ham hinsides og til en øjeblikkelig Nydelse af denne Salighed gjen- nem Ekstasen her paa Jorden. At denne Lære ved at gjøre Gud immanent i Verden og i Mennesket staar i næsten dia- metral Modsætning til Islams transcendente Gudsbegreb, der i det højeste er i Stand til at udvikle en theistisk Filosofi, er ind- lysende nok; man har vel anstillet forskjellige Forsøg paa at knytte den til denne Religions Udvikling gjennem Askesen, der da skulde have udviklet sig under Abbasiderne som en Reaktion mod det om sig gribende luxuriøse Verdensliv, men denne hele Betragtningsmaade, der forgjæves søger sin Støtte i foregivne Traditioner fra den ældste Tid, kan kun anses for en mislykket Bestræbelse af denne Læres Tilhængere efter at hævde en reli- giøs Orthodoxi, de ikke vilde opgive, enten bevægede af Frygt for Forfølgelse eller hildede i Vanens Magt. At en theologisk Fortolkning til forskjeliige Tider er i Stand til at frembringe 178 alt, have vi et Exempel paa i en senere udsagt Dom over Sufikeren Hallådj, der ved Aar 922 paa Grund af kætterske An- skuelser dømtes til Martyrdøden og i Almindelighed anses for Sufismens uopnaaelige Ideal; hans sidste Ord, der ogsaa an- føres af Ibn-Sab'in, skulle have været: Gud, Gud, jeg er Sand- heden (paa araåb. Haqq, ensbetydende med Gud), hvortil da en orthodox Theolog et Par Aarhundreder senere ganske roligt bemærker: «Nogle Forfattere hæve ham til Himmelen, for andre er han en vantro og ugudelig», ganske det samme, vi have set gjentaget med Hensyn til Ibn-Sab'in og hans Udtryk: «Gud er Realiteten af alt, som eæisterer». Denne Art Sufisme, vi her omtale, støtter sig, som det fremgaar af det foregaaende, til Videnskaben og har kun det samme ydre Maal fælles med enkelte ved almindelige Rejsebeskrivelser tilstrækkelig bekjendte orien- talske Munkeordener; medens disse ved udvortes, kunstige Midler opnaa en kortere eller længere Ubevidstheds Tilstand, der skal bringe Individet til en apathisk Fortabelse i Kontempla- tionens Sfære, gaar denne Sufismes Vej først gjennem filosofisk Spekulation og en sublimeret Religionsopfattelse, hvori den har en bestemt Læremethode nødig; i denne skjelner man i Al- mindelighed 3 Grader: den første, kaldet «Loven», lader Adepten holde sig nøje til Islams Forskrifter og iagttage samtlige denne Religions Bud; med den Zden, den saakaldte « Vej» eller « Me- thode», forlader han den positive Religions Befalinger for at hengive sig til Askese og gjennem Studier løsrive sig fra Sanse- verdenens Skuffelser, hvorved hån opnaar en momentan Tilstand (det saakaldte « //å/») af Forening med det absolute; først med den 3dje Grad, « Vwsheden», har han hævet sig til Gudsbevidsthed i sit indre, idet Gud og Jeget blive identiske; i denne Tilstand er enhver Religionsforskjel ham betydningsløs, skjønt han dog bestandig anvender Koranens Fraseologi. Det er denne An- skuelse, der, repræsenteret af nogle arabiske og de berømteste persiske Digtere, som Saadi og Håfiz, til en vis Tid har kastet en Glans over Østens Poesi, men som snart ved en forvirret i FPåg & —- -J SS Blanding af Mysticisme og raa Sensualisme og med den alvor- lige Videnskabs Hensygnen taber sig i klingende Ordgyderi og indholdsløs Efterligning"). Den videnskabelige Sufisme havde allerede tidligen slaaet ind paa to forskjellige Retninger, der meget rigtigen ere sondrede af Ibn-Khaldun?). Efter denne Arabernes berømteste Historiker og Filosof holder den ene fast ved Islams Gudsbegreb, men i Forbindelse med en Emanation fra det højeste Væsen, hvis Naade virker fra den nærmeste Ceniralsfære indtil det laveste Trin i Skabningen og frembringer en Bevægelse ved en inderlig Higen efter Udvikling til Fuld- kommenhed; den anden lader hver Gjenstand i Universet existere med denne samme Stræben efter at hæve sig til en Grad af Udvikling, der ligger højere end det den af Naturen givne Grundlag eller Form. Efter den første Anskuelse have vi en Realitetens og Ideernes Verden indesluttet i Gud, fra hvis Naade alle Former udstrømme til den sammensatte og elementære Verden. Gudsbegrebet er vistnok langtfra ikke Islams udeluk- kende transcendente, men vi finde dog et saadant, skilt fra Sanseverdenen, der styres af dette, skjønt mere ved en imma- nent, dynamisk Kraft end med den efter denne Religions op- rindelige Lære fuldstændige Almagt og Frihed. Efter den anden have vi derimod Guds absolute Immanents i Universet eller en uendelig Fornuft udbredt i forskjellige Grader fra det laveste Trin i Tilværelsen indtil Mennesket, de aandelige Væsner, der lede Himmellegemernes Gang, indtil Gud, der som ubestemt Taagebillede svæver paa Toppunktet af den fantastiske Bygning, indesluttende i sig som Mulighed Differentserne i dette uende- lige Fornuftrige; det religiøse Begreb af Gud som den almæg- tige Skaber og Styrer af Verden er her nedsunket til en Pan- theisme, der har megen Lighed med en vis moderne Natur- 1) Denne Gren af den orientalske Mysticisme eller Sufisme er allerede be- handlet af Tholuck, Blithensammlung aus der morgenl. Mystik, 1820. 2) S. Les prolégoménes, trad. par de Slane, t. Ill, p. 100 flg.; jynf. Renan, Averroés et I'Averroisme, p. 111. 175 filosofi. Skulle vi i Forskjellen mellem disse to Systemer mu- ligen øjne en Udvikling af den arabiske Filosofi, enten nærmest efter Plotin eller efter Proklus som Forbillede? Vi vove ikke her at udtale nogen bestemt Mening; det er imidlertid til dette sidste System, at Ibn-Khaldån har villet henføre vor Filosof"), men vistnok med urette og uden at have været nøjere bekjendt med hans Skrifter. Skjønt det undertiden kan være meget vanskeligt at sondre de to Systemers Tilhængere fra hinanden, navnligen hvor vi kun have at gjøre med en begyndende Natur- betragtning, antyder dog hvert Svar af Ibn-Sab'in i dette Sende- brev, at han holder sig til Æmanationstheorten og Opgivelsen af den menneskelige Personligheds Partikularisme i det absolute Enhedsbegreb, i Forbindelse med en ivrig Bestræbelse efter at hævde et orthodox Standpunkt; «ad denne Vej lod Gud», som det hedder i Fortalen, «Islam triumfere og forskaffede denne Religion en let Sejr over den kristne Tro». Idet man ved en nøjagtig Opfattelse af dette Skrifts Enkeltheder nødvendigen kommer til at betragte det som en filosofisk-theologisk Tur- nering mellem et orthodox-spekulativt Standpunkt i Islam og et kristeligt, repræsenteret af Kejseren, men fremstillet overalt som hint langt underordnet og derved hildet i Faren for at fortabes i hedensk Materialisme, løses stadig Knuden, der foregives op- staaet ved en mangelfuld og ensidig Opfattelse af Aristoteles, i Overensstemmelse med Muhammedanismens Trosindhold og Koranen; Verden er kun ved en falsk Bevisførelse anset som evig af Aristoteles; han har selv før sin Død i Skrifter tilbage- kaldt denne Anskuelse, der nærmere er at bestemme saaledes, at Verden fra Evighed er som en oprindelig Plan (mapdderyrpa) indbefattet 7 Guds Væsen; herfra er da Sanseverdenen udgaaet, og hertil vil den vende tilbage. — Den saakaldte prælimi- nære Videnskab, der skal gaa forud for Gudskundskab, har kun 1) S. c. V., t. Ill, p. 103; de Slane har overalt skrevet Navnet urigtigen «lbn-Sebain» for «I1bn-Sab'in». 176 en relativ Gyldighed i Sammenligning med Livets absolute For- maal, Forening med det absolute og evige. Efter at Sufikeren er kommen til Vished om Koransprogets Gyldighed: «A4/t, som er til, forgaar med Undtagelse af Herrens Aasyn i Forherligelsen, indser han, at Opnaaelsen af dette Maal kun i forsvindende Grad afhænger af hans egne Kræfter; det hviler som forudbestemt fra Evighed + Guds Plan. — Kategorierne ere evige Væsensattri- buter, der gaa forud for hele Skabelsen, og kunne aldrig blive Gjenstand for nogen Undersøgelse med Spørgsmaalet «hvorfor de ere»? — Den fornuftige Sjæl endelig — bortset fra den af Alexander Aphrodisius optagne Forskjel mellem en passiv og aktiv Evne — vender som den fra Evighed 7 Gud hvilende Dubstants tilbage til sit Udspring. Idet vor Forfatter imidlertid her efter Aristoteles indfører flere Bestemmelser i Sjælens Ud- vikling: den %ylzske, den virtuelle og den i sin Verdensudvikling med Viden begavede Sjæl, lader han os uden bestemt Svar med Hensyn til sin egen Opfattelse af denne Inddeling. Følger heraf en Gradsforskjel i det hinsides Sjæleliv i Gud, og deler han en af sine Forgængeres, Ibn-Thofeils, Anskuelse"), at Sjælens Til- intetgjørelse med Legemet kan blive en mulig Følge af et Menneskeliv? Idet Mysticismen slutter sig som mer eller mindre sygelig Udvikling til enhver dybere religiøs Anskuelse, er det ganske naturligt, at vi finde ensartede Ytringer af den overalt blandt Jøder, Kristne og Muhammedanere, kun med de Forskjelligheder, hver enkelt Religions Karakter medfører. Trangen til at hæve sig ud over Jordelivets Tryk, selv om kun gjennem Øjeblikkets Ekstase, til Forening med det absolute og evige, at trænge gjennem den stykkevise Opfattelse af Mangfoldigheden til Er- kjendelse af Enheden gaar påa samme Maade gjennem al My- 1) Philosophus autodidactus s. epistola Ebn Tophaili Oxonii, 1671, p. 169. øHan saa Væsner, som fremstod og forsvandt, formedes og opløstes igjen», 177 sticisme"). Vor Filosofs System er, fraregnet enkelte mindre vigtige Differentspunkter, i sin væsentlige Helhed allerede frem- stillet af Middelalderens berømte Skolastiker i det Xlte Aarh. Avicebron, hvis sande Navn er Salomon 6. Gebirol, Forfatter til det filosofiske Arbejde «megår khajim» (Livets Kilde), der nu kun findes i hebraisk Oversættelse, og hvis omhyggelige Undersøgelse ved 5. Munk oftere er benyttet i denne Afhandling. Den store Lighed mellem begge forklares vel lettest ved, at de begge slutte sig til den neoplatonske Retning, idet nogen umiddelbar Forbindelse er umulig at paavise. At finde Analogier hos Ibn- Sab'ins kristne Samtidige, Sæt. Bonaventura og Thomas af Aquino”), eller hos Efterfølgerne i det XIVde og XVde Aarh. vil ikke være vanskeligt. Sammenlignet med de ældre arabiske- Peripa- tetikere, besidder vor Forfatter kun en ringe Originalitet, men som Bidrag til Opfattelsen af et Afsnit i Middelalderens Litte- ratur, hvor under den store Kejser Videnskabens Gjenfødelse udbredte sin første Morgenrøde, antager jeg, at denne kort- fattede Skizze over et Værk af den sidste Repræsentant for den arabiske Eklekticisme kan have sin Berettigelse, og jeg har derfor gjort hans Afhandling om Sjælens Udødelighed til Gjenstand for et større Arbejde. Hans Fortrolighed med Åri- stoteles's Skrifter og en Del af den senere alexandrinske Ud- vikling synes med god Grund at have skaffet ham Prædikatet «Sufiker efter Filosofernes System». 1) Man sammenligne f. E. Philos Anskuelse, at Mennesket naar gjennem Ekstasen til Guddommens Lys; det opgiver da sin Personlighed og træder ud i korybantisk Afsindighed, idet det menneskelige Lys forsvinder i det guddommelige, jvnf. Zeller, c. V., t. Ill, 2, p. 364. ?) Smlgn. Ozanam, Dante et la philosophie catholique au XIlltme sjécle, p. 94—97 og 346. 178 Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter af J. L. Ussing.) 2. En af de interessanteste og mest omtalte Pompejanske Ind- skrifter er denne: M - HOLCONIVS - RVFVS-. D-V.-I-D- TERT C - EGNATIVS - POSTYVMVS-.D.-V-I- D - ITER EX-D.D-IVS- LVMINVM OPSTRVENDORVM - HS æ x mo REDEMERVNT - PARIETEMQVE PRIVATVM - COL - VEN - COR VSQVE + AT - TEGVLAS FACIVNDVM - COERARVNT (se Corp. Inscr. Lat. I, n. 1232). Den blev funden 8 Marts 1817 indenfor det Tempels Om- raade, som man efter den Tid har kaldt Venustemplet. Efter en Beretning var det i selve Tempelcellen, efter en anden ved Siden af Venushermen i det sydvestlige Hjørne af den om- givende Søjlegaard, se Nissen, Pompeianische Studien S. 214, i ethvert Tilfælde ikke paa den Plads, hvor den oprindelig hørte hjemme. Den er indhugget i en raa Tufplade omtrent Aar 10 1) Fortsættelse af Overs. 1878, S. 1—6. 179 f. Chr. F., se Nissen S. 224. Den bevidner, at Stadens Øvrighed, Duumvirerne M. Holconius Rufus og C. Egnatius Postumus, efter Raadets Bestemmelse for en Sum af 3000 Sestertier har er- hvervet Tilladelse til at tillaukke nogle Lysaabninger og saa ladet en Mur opføre. Denne Mur kaldes paries privatus COL- VEN - COR. Dette læste den første Udgiver, Romanelli, i sin Viaggio a Pompei etc. I, p. 162 ff.: parietem privatum collegii Veneris, eller for at faa det sidste COR med: collegii Veneris corporis eller corporatorum, og denne Læsning blev det, der gav Templet Navn af Venustempel. Orelli i sin Indskriftsamling n. 2416 for- staar det paa samme Maade, men tror rigtignok ikke, at de sidste Bogstaver kunne tydes paa den angivne Maade; han mener, der er en Fejlskrift, og at der skulde have staaet COL - VENEREOR eller VENERIOR, en Gisning, der ikke tør fast- holdes lige over for Synet af Stenen selv, som er givet i Fak- simile i Ritschls Priscæ Latinitatis Monum. epigraph. Tab. XCIV F. Derimod fremsatte Mommsen i sine Inscriptiones Regni Neapoli- tani n. 2201 en ny Tydning. Han læser: parietem privatum coloniae Veneriae Corneliae, og denne Læsning er siden almindelig antaget. Jeg tilstaar, jeg har tidligere næret Tvivl, indtil Pro- fessor H. Nissen i Strassburg gjorde mig opmærksom paa, at den stadfæstes ved de i Aaret 1875 i Banquieren L. Cæcilius lucundus' Hus fundne Voxtavler, som ere udgivne af G. de Petra i Atti del? Academia dei Lincei Il, p.150 ff. og af Mommsen i Hermes Xill, S. 88 ff. I disse skrives nemlig Stadens Navn for det meste forkortet C- V- C, men to Gange finde vi det skrevet fuldt ud, nemlig Tab. 119: Privatus colonorum coloniåe Veneriae Corneliae Pompeianorum ser(vus), og Tab. 125: ....ndus (colonoru)m coloniae (Vener)iae Corneliae serv(us). Der er altsaa ingen Tvivl om at den Koloni, som Sulla an- lagde i Pompeji, blev kaldet Colonia Veneria Cornelia Pompeii eller Pompeianorum. Det var i den romerske Republiks Tid ikke ualmindeligt, naar der blev anlagt en Koloni i en ældre By, da at give den et nyt Navn efter en Guddom, uden Tvivl 180 efter den, der særlig betragtedes som Stadens Skytsgud. Saa- ledes blev i Aaret 183 f. Chr., efter at den etruriske Stad Caletra var ødelagt, en lille By, der havde hørt dertil, Aurinia, gjort til romersk Koloni under Navnet Saturnia, s. Liv. XXXIX, 555 92.Plinz H./NS HI, 45548, 52; og då" CzGracchussi Aareliie3 havde faaet vedtaget en Lov om at der skulde anlægges en Del store romerske Kolonier, anlagdes Minervia og Neptunia, som det synes, i de ældre Stæder Scylaceum og Tarent (Vell. I, 15), se Mommsen i Berichte d. Såchs. Ges. 1849, S. 50; den første kaldes endnu i Hadrians Tid paa en der meddelt Indskrift Co- lonia Minervia Nervia Aug. Scolacium. SLigesaa blev Carthago kaldt Iunonia, se Plutarch, C. Gracchus 11, og faa Åar senere (118) fik Narbo i Gallien Tilnavnet Martius. Saaledes blev ogsaa Pompeji ved Koloniseringen Aar 88 kaldet Veneria, og vi have endnu et Exempel i den nedfr. under 3 behandlede Lov, idet den spanske By Orsao, som Cæsar efter Slaget ved Munda gjorde til romersk Koloni, fik Navn af Colonia Iulia Genetiva, uden Tvivl af Venus Genetrix, Cæsars Skylsgudinde. Disse offi- cielle Navne formaaede imidlertid ikke at fortrænge de gamle, som stadig vare de almindelige imellem Mand og Mand, og som have holdt sig indtil denne Dag, for saa vidt som Stæderne selv have holdt sig, medens hine ere forsvundne, — For en historisk Betragtning er der saaledes intet paafaldende i at Pompeji kom til at hedde Veneria; det nye ligger derimod i at den ogsaa hedder Cornelia. Dette er et af de første Tegn påa det be- gyndende Militærherredømme, at en Koloni faar Navn efter den Feltherre, der har erobret Staden, og som nu efter en af ham given Lov befolker den med sine Veteraner og hvem han ellers vil bosætte der. Det er denne Benævnelsesmaade, som fra nu af bliver den almindelige, og snart ganske fortrænger hin; vi faa en Mængde coloniæ luliæ, Augustæ, Claudiæ, Flaviæ 0. s. v. — Naar Pompeji fik Navn efter Venus, kom dette formodentlig af at Venus var en Hovedguddom i Staden. Martial IV, 44, 5 kalder den Veneris sedes, og flere Indskrifter nævne Venus KK … 181 Pompeiana og Venus fisica (d. e. pvuorxy) i Pompeji. Det er derfor ikke uden Grund, naar Nissen, efter at den tidligere Grund til at kalde det V. for Forum liggende Tempel Venustemplet er falden bort, mener, at dette hellere bør kaldes Ceres" Tempel, og søger Venustemplet i den oldgræske Ruin paa den trekantede Tempelplads, der fra Byens fremspringende Højde har skuet ud over Havet, ligesom han ogsaa i den oftere afbildede Gudinde, der staar og støtter sig paa et Ror, med Murkrone paa Hovedet, en Gren i den ene Haand og et Scepter i den anden, finder den Pompejanske Venus, se Pompeianische Studien S. 329. Indskriften synes at vise, at Tempeltjenesten er bleven for- ulempet ved at man fra Nabohusenes Vinduer havde Indkig i den aåabne Tempelgaard, og at Kommunen derfor som Templets Værge har tilkjøbt sig Ret til at lukke disse Vinduer, og har udført dette ved at opføre en Mur. Spørger man, hvor denne Mur har ligget, kunde man tænke paa Stedet Nord for Templet, hvor Præsterne antages at have boet. Her findes det saakaldte Præsteværelse, i hvis Væg man har indsat det bekjendte smukke Billede med Silen og Bacchus, s. Overbeck, Pompei S. 89. Det er ikke blot Maaden, hvorpaa dette Billede er anbragt, idet det er taget andensteds fra og her fastsat med Jernkramper, der vidner om en senere Istandsættelse af dette Værelse, men selve Værelset viser sig oprindelig at have tilhørt Nabohuset og vendt ud til dettes Peristyl, hvis Søjler nu ere indbyggede i Værelsets nordre Mur. Her er altsaa foregaaet en Ombygning; men denne staar i Forbindelse med Erhvervelsen af selve Nabohuset eller en Del deraf, hvilket er noget meget mere end Retten til at lukke nogle Vinduer, og det kan ikke være dette, som Ind- skriften omtaler. De italienske Lærde Brizio og de Petra have derfor ment, at den i Indskriften omtalte Mur er at søge imod Vest. Dette Terrain er nu fuldstændig afdækket, og man ser, at der V. for Venustemplet oprindelig gik en Gade; denne er nedlagt; Gjenboen har bemægtiget sig en Del af den; Resten, det Rum, der adskiller hans Hus fra Venustemplet, er en 0,76 182 bred, med Mursten brolagt Smøge, der er aaben mod Gaden Syd for den, men lukket i den nordre Ende. Man kunde nu tænke sig, at Gjenboerne fra Vinduerne i det øvre Stokværk havde kunnet se ned i Tempelgaarden, og at denne Mur var opført for at forhindre dette. Men saa maatte man indenfor denne se Husets Mur med sine Vinduer, og deraf er intet Spor. Heller ikke her finde vi nogen Mur, som vi virkelig kunne identificere med den i Indskriften omtalte. Men idet vi ind- rømme dette, kunne vi ikke indrømme, at vor Oversættelse af Indskriften skulde være urigtig, eller at den, som Nissen siger S. 223, skulde være en Haan imod Grammatiken. Det maatte, siger han, hedde ius luminibus obstruendi og ikke ius luminum obstru- endorum; obstruere lumina kan ikke betyde at bygge op foran andres Vinduer, men kun at tilmure Lysaabninger. Heri har han ikke Uret. Cicero siger p. Domo 44, 115: «se luminibus obstructurum esse minabatur», Brut. 17,66: «Catonis luminibus obstruxit hæc posteriorum oratio», og Verr. IV, 36, 79: «non obstruxit aliqua ex parte monumentum P. Scipionis, sed id fun- ditus delevit», skal der uden Tvivl læses «monumento», se Madvig, Opusc. I, p. 361; og paa den anden Side siger man obstruere portas, valvas, aures. Men han har ikke tilstrækkelig overvejet, hvilken Frihed Romerne toge sig i Brugen af Passiv, navnlig at de ikke sjælden anvendte Gerundivet, uagtet Verbets Objekt skulde staa i en anden Kasus end Akkusativ. Jeg kunde anføre Ovid, Her. I, 50: «vir mihi dempto fine carendus», thi Ovid vilde ikke som de gamle Komikere sige careo aliquid; jeg kunde citere Gell. X, 18, 6: «ad eas laudes decertandas», IT, 12, då: «in concordia adnitenda»; men jeg vil: hellere holde mig til det fuldstændig analoge Exempel «medendis corporibus» Liv. VIII, 36, 7, Vell. II, 25, 4 0. a. SL., s. Neue, Formenlehre der lateinischen Sprache Il, S. 262. Kunde dette siges, have vi ingen Ret til at nægte, at ius luminum obstruendorum kan være det samme som ius luminibus obstruendi. Og hvad andet skulde det betyde, hvis lumina ere Vinduer? Eller paa hvilken HON 183 anden Maade kan jeg komme til at lukke Naboens Vinduer, end ved at opføre en Mur foran dem? Han giver mig dog næppe Tilladelse til at sende Haandværksfolk ind i Huset for at gjøre det. Men, siger Nissen, lumina ere ikke Vinduer, det er Dør- aabninger, saaledes som i den Puteolanske Indskrift C. J. L. I, 577, 10: «in eo pariete medio ostii lumen aperito latum p. VI, altum p. Vil», og hos Vitruv. IV, 6. Ja visselig er lumen Aab- ningen i Døren eller Lysningen, saaledes som vi ogsaa kunde sige, og Romerne brugte dette Ord, hvor det kom an paa at skjelne denne fra den omgivende Karm og tydelig udtale, at de antydede Maal ikke indbefattede Karmen med, men deraf følger ikke, at man uden videre kunde sige Lysning i Stedet for Dør, eller at man, naar man vilde have en Dør eller Port tilmuret, vilde sige, at man vilde have en Lysning tilmuret. Det vilde der ikke være Lyset, men Adgangen, det drejede sig om, og ingen vilde falde paa at sige andet end aditus, porta eller ianua. Nissens Forklaring af Indskriften kræver en nærmere Under- søgelse, da den fornemmelig stølter sig til Iagttagelser paa Stedet selv. Den tilhører oprindelig ikke ham, men R. Schone, der fremsatte den i det romerske arkæologiske Institut 5 Januar 1866 (s. Bullet. p. 11). De opfatte Forholdet saaledes. Kom- munen vil have sit Forum fuldstændig aflukket; det er ikke ret lukket, saa længe der fra Venustemplet er Udgang dertil; der- for tilkjøber den sig Ret til at tilmure disse Udgange (lumina), og den opførte Mur erklæres for at være Kommunens særlige Ejendom, ikke Templets. Dette siges nu at stadfæstes ved de virkelige Forhold. Den omtalte Mur skal være Tempelgaardens Omslutningsmur ud imod Forum. Denne bestaar, Hjørnerne fra- regnede, af 8 Murpiller (der have forskjellig Dybde for derved at hjælpe paa de sammenstødende Grundes Mangel paa Paral- lelisme) og Fyldingsmuren imellem Murpillerne. Man har be- mærket, at disse ikke ere tilbørlig forbundne med Murpillerne, og at de hvile paa et Fundament af Lava, der danner ligesom en Dørtærskel eller et øvre Trin i Niveau med Venustemplets 184 Omgang, medens der foran dette ligger et lavere Trin af samme Bygningsmateriale i Niveau med Forum; og paa 6 af de om- talte Dørtærskeler vil man endog have fundet de sædvanlige Fordybninger til Træbeklædningen paa Dørstolperne eller Karmen («die gewdhnlichen Rillen, die zur Aufoahme der Holzverscha- lung an die Pfosten dienten», Nissen S. 220). Deraf sluttes, at her oprindelig har været Døre, og Nissen mener S. 218, at Tempelgaarden fra først af havde sin Indgang igjennem disse. Dette er nu alt andet end sandsynligt. Den Abnormitet, som Nissen anker over, at der staar en Søjle lige midt for den nu- værende Indgang, er saare lille, hvorimod det vilde være meget abnormt, hvis Indgangen fandtes paa Siden og ikke foran Templet ; de Undtagelser, der findes fra denne Regel, det gammelgræske Tempel og Isistemplet, blive nødvendige ved Terrainforholdene; men her var ej engang den mindste Anledning til en saa be- synderlig Ordning. Hvis der virkelig har været aabne Mellem- rum imellem Murpillerne, maa det, som Nissen et andet Sted antyder, have været Boder, Tabernæ, der vendte ud imod Forum, og Tempelgaardens østre Omgang maa have været optaget af disse. Men dette Rum maa da have hørt til Forum og ikke til Templet. Hvis det altsaa senere blev overladt Templet, for at den nu staaende smukke Søjlegaard kunde opføres, var det ikke Templet, der mistede nogle Døraabninger eller lumina, men Forum, der opgav nogle meget indbringende Boder, og det var Forum og ikke Templet, der skulde have Erstatning. Jeg kan; derfor ikke tro andet end, at den østre Omslutningsmur har existeret lige saa længe som Templet, og at de Slutninger, man har gjort af Fyldingsmurenes løse Forbindelse og Fundamen- terne under dem, ere overilede. Endelig maa det bemærkes, at, hvis den Mur, som Duumvirerne lode opføre, kun var Ud- fyldningen imellem Pillerne, kunde den ikke betegnes som én Mur; det var da 8 Stykker Mur. Og naar Nissen tænker sig Murpillerne -forbundne ved Buer — hvoraf der rigtignok ikke er mindste Spor — saa at det havde været virkelige Porte eller bende. usa hm Bueaabninger, der blev udfyldte, vilde denne Udmuring jo ikke kunne naa op til Taget, ad tegulas, som der staar i Indskriften. Lad os derfor indrømme, at vi ikke vide, hvad det er for en Mur og hvilke Vinduer det er, der omtales i Indskriften. Stenen er, ligesom den bekjendte Indskrift fra den større Badeanstalt, C. I. L. vol. I, n. 1251, ikke funden paa sin Plads, og angaar efter al Sandsynlighed en allerede før Pompejis Ødelæggelse nedreven Mur og andre Forhold end dem, vi nu se Spor af. Den Stadfæstelse af sin Forklaring, som Nissen S. 223 finder i Indskriftens Ord, er i Virkeligheden ogsaa netop det modsatte. Muren kaldes «paries privatus coloniae». Hans Me- ning er nu, at Koloniens Ejendom kun kan kaldes privat lige over for hele Romerstaten (se Ulpian i Dig. 50, 16,15, og Gaius smstds. 16). Her staar rigtignok Kommunen Pompeji ikke lige over for det romerske Folk, men for sit eget Tempel. Dette skal imidlertid ingen Forskjel gjøre, da Romerstaten optræder som Religionens Beskytter i hele Riget og derfor tilegner sig Ejendomsretten over alle hellige Steder. Der staar saaledes hos Agrimensorerne p. 56 Lachmann: «4 Locorum autem sacro- rum secundum legem populi Romani magna religio et custodia haberi debet; nihil enim magis in mandatis etiam legati provin- ciarum accipere solent, quam ut hæc loca, quæ saca sunt, cru- stodiantur. Hoc facilius in provinciis servatur; in Italia autem densitas possessorum multum improbe facit et lucos sacros oc- cupat, quorum solum indubitate populi Romani est, etiam si in finibus coloniarum aut municipiorum». Og den samme Anskuelse fremtræder hos Tacitus, Ann. Ill, 71, hvor det fortælles, at de romerske Riddere i Anledning af Livias Sygdom havde lovet en Gave til Fortuna Equestris; men da Gaven skulde opstilles, var man i Forlegenhed, fordi der ikke fandtes noget Tempel i Bom for Gudinden med dette Tilnavn; man hjalp sig da med at sende Gaven til Templet i Antium, idet man gik ud fra at Religionen i hele Italien var en Statssag og ikke en Kommunesag (cunctas cærimonias Italicis in oppidis templaque et numinum effigies 186 iuris atque imperii Romani esse). Men højst paafaldende, ja i Virkeligheden utroligt, er det dog, at Kommunen skulde kalde sig selv privat lige over for sit eget Tempel, hvis nærmeste Værge den selv netop er, medens Romerstaten kun træder til, naar den ikke opfylder sin Forpligtelse. — Nej, Sagen er, at Ordet privatus her ikke modsættes publicus, men communis; det er det samme som proprius eller, for at bruge et mere stringent Udtryk, som privus. Da denne Mur sagtens ikke, som Regelen var paa Landet, har staaet 1 Fod fra Grænseskjellet (se Gaius i Dig. X, 1, 13), men som det var Skik i Byerne har stødt umiddelbart op til Naboens Grund eller Nabohusets Mur, har man ikke fundet det overflødigt udtrykkelig at udtale, at det ikke var nogen fælles Mur, men Kommunens udelukkende Ejen- dom, og at Naboen ingen Del havde i den, hverken Forpligtelse til at vedligeholde den eller Lov til at foretage Forandringer ved den, hugge Huller til Bjælker ind i den eller andet lignende. 3. Omtrent 20 Aar efter at de to berømte Broncetavler med de store Stykker af Kjøbstadslovene fra Salpensa og Malaca bleve fundne i Nærheden af Malaga"), dukkede et lignende Fund op ved Osuna, en lille. By i Andalusien omtrent 10 geografiske Mile O.S.0. for Sevilla. Det var 3 Broncetavler, skrevne paa samme Maade som de nys omtalte og indeholdende Kapitlerne 91 —106 og 122—134 af en lignende Kjøbstadslov. Stedet, hvor de vare fundne, og de nærmere Omstændigheder ved Fundet kjendes ikke; Finderen bevarer en haardnakket Tavshed i denne Henseende, og Rygtet vilde vide, at der vare fundne mange flere Tavler af samme Slags — nogle sagde 15, andre 1) Se Oversigt 1862, S. 42 ff. 187 23 — som Ihændehaverne ikke vilde komme frem med; de haabede, mente man, at faa dem bedre betalte ved at bringe dem enkeltvis påa Markedet og faåalbyde dem paa forskjellige Steder. De 3 Tavler bleve i Aaret 1871 kjøbte af en Borger i Sevilla, Caballero-Infante y Zazo, og Manuel Rodriguez de Ber- . langa, den samme, som først udgav Lovene fra Malaca og Sal- pensa, udgav i 1872 disse Tavler, «Los bronces de Osuna» med lithograferede Tavler, der i Skjønhed og Nøjagtighed sam- menlignes med Ritschls Monumenta epigraphica. Derefter bleve de Aar 1874 udgivne af Hiubner og Mommsen i Ephemeris epigrapbica Vol. Il, p. 105—151 under Titlen: «Lex Coloniæ Julie Genetivæ Urbanorum sive Ursonis», og «denuo recognita» i samme Bind p.221—32. Tavlerne vare nemlig i Mellemtiden blevne kjøbte af Marquese Loring i Malaga, Ejeren af Lovene fra- Malaca og Salpensa, og Papirsaftryk, som Berlanga sendte de tyske Udgivere, satte dem i Stand til at berigtige et og andet. Snart viste dei sig ogsaa, at Rygterne om at der skulde være fundne flere Tavler af Loven, om de end vare overdrevne, dog ikke vare usande. I Efteraaret 1875 tilbød en Borger i Osuna, Francesco Martino Ocana, Berliner Museet til Kjøbs to nye Tavler af denne Lov. Han forlangte, som man kan tænke sig, en overordentlig høj Pris for dem, og der underhandledes i nogen Tid, inden han kunde bestemme sig til at afstaa dem for hvad Museet vilde give. Imidlertid rygtedes Sagen; den spanske Regjering forbød, at disse Skatte maatte komme ud af Landet, og kjøbte dem selv for den Pris, som Ejeren var bleven enig med Preussen om. Nu findes de i Museet i Madrid. De ere udgivne af Hubner og Mommsen i Ephemeris epigraphica III, p. 91—112, og indeholde Kapitlerne 61—82. Man ser, vi have kun den mindste Del af denne vidtløftige Lov. Hvor meget vi mangle, kunne vi ikke angive, da vi ikke vide, hvor lang den var; men det, vi have, er særdeles inter- essant og giver, ligesom Lovene fra Malaca og Salpensa, værdi- fulde Oplysninger om Enkeltheder i den romerske Statsforfatning ; Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1879. 13 188 thi der er ingen Tvivl om, at de romerske Koloniers Forfat- ninger vare nøjagtige Efterligninger af Moderstatens. Som saa- danne værdifulde Bidrag måa nævnes Kap. 62 om Duumvirernes og Ædilernes Kontorpersonale, Embedstjenere og andre Medbjæl- pere og disses Løn, Kap. 64—69 Bestemmelserne om Religions- væsenet og Præsterne, Kap. 70—71 om Legene (Duumvirerne skulle holde Lege i 4 Dage, Ædilerne i 3; hver Duumvir skal dertil anvende 2000 Sestertier af sine egne Midler, og faar lige saa meget af Staten; hver Ædil skal ogsaa anvende 2000, men faar kun det halve af Statens Kasse), Kap. 73—79 om Begravelser, om Nedrivning af Bygninger, om Veje og andre vigtige kommu- nale Sager, Kap. 80—81 om Regnskabsaflæggelse, Kap. 91 om at Præsterne skulle have fast Bolig i Byen, Kap. 94—96 om Jurisdiktionen, 97 om Patronat, 93 om Jordarbejder og det der- til skyldige Hoveri, 99—100 om Vandledning, 101 om Rets- tiden 0. a. Loven er indhugget i Broncetavler af 0,539 Metres Højde. Den Tavle, vi ere visse paa at have fuldstændig (Kap. 91—106, fundet i to Stykker, og derfor betegnet som Tab. I og Il, men Bruddet viser, at de have dannet én Tavle), indeholder 5 Spalter ; de andre have kun 3, og det er ikke tilstrækkelig oplyst, om de, som Hibner i Ephem. epigr. Ill, p. 89 antager, oprindelig have havt 5, saa at 2 Spalter i hver af dem ere afbrudte. Alle Tavler synes at have dannet et fortløbende Baand paa Væggen af en stor kommunal Bygning. Det er Grundloven for den romerske Koloni, hvis Plads det nuværende Osuna indtager. Denne By kalder Strabo. II, 2, 2 ODpøwv, Appian Iberic. 16 ”Opcwv, Plinius Hist. nat. Il, 1, 3, 13 «Urso, quæ Genua Urbanorum (sc. cognominaturj» ; i Cæsars Bellum Hispaniense kaldes Beboerne Ursavonenses (Kap. 22) eller Ursaonenses (Kap. 28), og Staden Ursao (Kap. 26 og 41). Den havde hørt til Cæsars ivrigste Modstandere, blev erobret og gjort til en romersk Koloni. Plinius melder dette, men Kolo- niens latinske Navn er forskrevet hos ham; den hed ikke Genua, 189 men colonia Genetiva Julia, som vi se af disse Lovtavler, hvor det i Almindelighed skrives forkortet C - G + I, men Kap. 99 COLON - GEN., Kap. 103 COL - GENET. Navnet Genetiva kom- mer formodentlig af Venus Genetrix, som ogsaa Hirschfeld har ment (Ephem. epigr. III, p. 102), og henhører til samme Klasse som de i det foregaaende Stykke (S. 180) omtalte Koloninavne. Venus Genetrix var den Juliske Slægts Stammemoder og særlige Skyts- gud (se Preller, Rom. Mythologie S. 389 f.), og i denne By se vi Venus dyrket næst efter de Kapitolinske Guddomme, Juppiter, Juno og Minerva (Kap. 71). Navnet Urbanorum hos Plinius, forklarer Mommsen (Eph. ep. Il, p. 133) af at Kolonisterne ude- lukkende skulde være tagne fra Hovedstaden; men de Steder, han anfører (Suet. Cæs. 42, Strab. VIII, 6, 23 og XVII, 3, 15), tale kun om, at Cæsar anbragte en stor Mængde romerske Borgere og navnlig Frigivne i kolonier, men ikke om, at der nogensinde toges særligt Hensyn til, om de boede i Hovedstaden eller ikke, om det end er naturligt, at en forholdsvis stor Del tilhørte Hovedstadspøbelen. Det forekommer mig sandsynligere, at ogsaa dette Ord hos Plinius er forskrevet, og at der har staaet Stadens egentlige gamle Navn, som ikke godt kunde ude- lades, Ursaonensium, eller snarere Ursaonum, hvilket Navn Staden jo endnu har bevaret i en noget omdannet Skikkelse. Kolonien er anlagt kort efter at Cæsar havde endt Krigen i Spanien, som der staar i Lovens Kap. 106: «iussu C. Caesaris dictatoris deducta», ifølge en Lov, som M. Antonius har givet i sit Konsulat Aar 44, se Kap. 104: «qui iussu C. Caesaris dic- tatoris imperatoris et lege Antonia senatusque consultis plebive scitis ager datus adsignatus [est] erit»; og den er givet endnu i Cæsars levende Live, ikke, som Mommsen, Ephem. Il, S. 119 f., med Henvisning til Cicer. Philip. V, 4, 10 mener, strax efter hans Død. Dette følger ikke blot af, at han ikke kaldes Divus Cæsar, men af Ordene i Kap. 66: «Quos pontifices quosve augures G. Caesar, quive iussu eius coloniam deduxerit, fecerit.… Men denne Koloniens Grundlov, som i Henhold til 13" 190 Cæsars Befaling og Antonius” Lov er udstedt (data) af de første Anlæggere, er os ikke opbevaret i en samtidig Opskrift; Skriften viser tydelig, at Tavlerne hidrøre fra Slutningen af Iste Aarh. efter Chr. ligesom Tavlerne fra Malaca og Salpensa. Men Malacas og Salpensas Love ere givne påa denne Tid, da de fra skatskyldige bleve gjorte til latinske Kolonier (se Overs. 1862, S. 44 f.); i Ursos eller Col. Genetivas statsretlige Forhold er der ingen Forandring foregaaet; den var romersk Koloni fra Aar 44 f. Chr., og naar disse Tavler ere over 100 Aar yngre, maa Omskrivningen skyldes en særlig Grund, som f. Ex. at den Bygning, hvorpaa de oprindelige Lovtavler vare opslaaede, er brændt, og Tavlerne maatte fornyes. Denne Omskrivning spores ikke blot i Haandskriften, men ogsaa i selve Gjengivelsen af Texten, hvori der foruden almindelige Skrivfejl ogsaa findes Fejl, der vise, at Skriveren ikke tilbørlig har forstaaet eller i alt Fald ikke har talt korrekt Latin, saasom Kap. 66: «vacatio sacro sanctius esto», Kap. 95, v. 16: «cui ei quae res» for «qui ei cuia res», v. 23 og 34: «feriae dedicales» for «denicales», og, hvad der især er paa- faldende, den almindelige Formel «pecuniae qui volet petitio esto» med Underforstaaelse af Demonstrativet ei, staar kun én Gang rigtig, Kap. 75, ellers altid «cui volel», en Attraktion, som det korrekte Sprog ikke kunde vedkjende sig, se Kap. 61, 81, 92, 93, 97 og 104. Men endnu værre bliver Forholdet, naar man kommer til den sidste Tavle (Kapitlerne 122 —134), som vi hidtil slet ikke have taget Hensyn til. Selv det Ydre er forskjelligt. Haand- skriften er en anden, og medens de andre Tavler ere 0,59 Metre høje, er denne 0,60. Texten er saa fuld af Gjentagelser og Vidtløftigheder og af usammenhængende Konstruktioner, at man næppe i nogen antik Indskrift vil finde Mage dertil. Dette er heller ikke undgaaet Mommsen, se Ephem. ep. II, p. 121 f. Han mener, at denne Tavle- hidrører fra en endnu senere Tid end de andre, og at man, da en Omskrivning af den sidste 191 Del af Loven af en eller anden tilfældig Gruud blev nødvendig, har interpoleret den stærkt. Denne Forklaring forekommer mig aldeles utilstedelig. Jeg kunde forstaa, at man under forandrede Forhold forklarede ældre Udtryk med nyere eller supplerede, hvad der syntes at mangle, skjøndt jeg ikke ret fatter, hvorledes dette kunde gaa an i en authentisk Lovtext; men en Masse Tilsætninger, der slet ikke gjøre andet end at forlænge Sætningen og gjøre den uklar, og som ej engang bringes i tilbørlig grammatisk Forbindelse med det øvrige, fore- kommer mig ikke at vidne om en Omskrivning i en Tid, da Loven endnu var Lov, men om et slet udført moderne Falskoeri. Mommsen har gjort opmærksom paa ét Tilfælde. I Kap. 61, 75, 81, 92, 93, 97 og 104 staar den bekjendte Formel «eiusque pecuniae qui volet petitio persecutioque esto» rigtig med Und- tagelse af, at der, som ovenfor omtalt, i Almindelighed skrives cui for qui; men paa den sidste Tavle hedder det Kap. 125," 126, 128, 129, 130, 131 og 132: «eiusque pecuniae cui eorum volet recuperatorio iudicio aput Hvirum praefectumve actio petitio persecutio ex hac lege ius potestasque esto.» I Kap. 130 tilføjes endnu «interregem» efter «Hvirum». Hvis dette var rigtigt, burde det naturligvis have staaet ogsaa i de andre Ka- pitler; men det kan ikke være rigtigt; en Interrex er i Kejser- tiden uhørt og utænkelig. Om «recuperatorio iudicio» er rigtigt, vover jeg ikke at afgjøre, men i saa Fald har det været noget, der fulgte af sig selv, siden det ikke stod paa de foregaaende Tavler, og den hele Tilsætning er aldeles unyttig. Aldeles utilladeligt er det uden al grammatisk Forbindelse tilføjede «ius potestasque esto». Det er et ubehjælpeligt Laan fra den ægte Del af Loven, hvor der staar rigtigt Kap. 62 «habere ius pote- stasque esto», Kap. 66 «habendi i. p.e.» og uspectare i. p.e.”», Kap. 99 «ducere i.p.e.»; to Steder er det unægtelig overflødigt, Kap. 100: «ita ea aqua utatur, quot sine privati iniuria fiat, ius potestasque esto» og Kap. 103: «itque eis.f.s.f.l. i. p. que e.», d. e. «sine fraude sua facere liceto», hvis ikke L bør udelades 192 som hidrørende fra en Skrivfejl; men intet Sted som paa den sidste Tavle aldeles usammenhængende «actio petitio persecutio ius potestasque esto.» Lignende Urimeligheder finder man næsten ved hvert Skridt. Mommsen har udpeget disse saakaldte Interpolationer ved at understrege dem i Texten, men deres Tal kan med Lethed for- øges. Jeg vil gjøre opmærksom paa de utaalelige, fuldstændig tautologiske Gjentagelser i Kap. 124 og i 126 fra v. 38, paa det meningsløse «de ea re» i Kap. 125 foran «adversus ea», i Kap. 126 foran «de eo loco dando assignando», i 130 og 131 flere Gange, inden der endnu er nævnt nogen Ting, samt paa den me- ningsløse Tilføjelse i Slutningen af Kap. 127: «uti quod recte factum esse volet, sine dolo malo.» Næsten endnu umuligere tilføjes det samme «sine dolo malo» i Kap. 126, v. 35, ikke efter en enkelt Mands Handling, men efter Ordene: «cum non minus L decuriones decreverint statuerint.» I Kap. 128 foreskrives, at Stadens øverste Embedsmænd hvert Aar skulle sørge for, at der vælges Forstandere (magistri) til Templerne; der hedder det ikke blot «suo quoque anno», men der tilføjes .«magistratu imperiogque» og endnu 2 Gange i samme Sætning «suo quoque anno.” I Kap. 130 og 131, v. 44 ff. og 5 ff., hedder det, at ingen maa udnævnes til Koloniens patronus eller hospes «nisi de trium partium (de maioris partis) decurionum sententia per tabellam faåcito, et nisi de eo homine, de quo tum referetur consuletur, decretum decurionum fiet, qui etc.» Vil man sige, at facito begge Gange er en Skrivfejl for facta, hvad Mening er der da i den kopulative Forbindelse af disse to Sætninger med nisi, eller i Relativsætningen «de quo tum etc.», da det foregaaende Demonstrativ har sit nødvendige Relativ i det kort efter følgende qui? Og hvad skal- man sige om denne Sætning i Kap. 132: «praeter dum quod ipse kandidatus petitor in eo anno, [quo] magistratum petat, vocar[it] dum taxat [in] dies singulos hominum VIII convivium habeto»? — En eneste Tilsætning kunde ved første Øjekast synes at gaa ind under Begrebet Inter- Cleve Le 4 193 polation. I Kap. 127 staar «magistratus, qui provinc. Hispaniar. ulteriorem Baelicae praeerit obtinebit.… Andalusien hed paa Cæsars Tid Hispania ulterior, men fra Flaviernes Tid Baetica; det kunde altsaa tænkes, at man ved den senere Omskrivning havde tilføjet det nye Navn; men hvorfor saa tilføje et nyt Verbum «praeerit»? og hvorfor putte dette «Baeticae praeerit» ind imellem den anden Sætnings Objekt og Prædikat, saa at enhver grammatisk Forbindelse bliver umulig? Realitetsfejl ville vi være forsigtige med at tale om, thi man vilde maaske svare, at det kan være paa Grund af mangel- fuld Kundskab til Forholdene, at noget forekommer os fejlagtigt uden at være det. Dog maa man uden Tvivl give Mommsen Ret i at, naar det i Kap. 128 paalægges den øverste Embeds- mand at vælge magistri fanorum, er der ingen Mening i at sætte aedilis ved Siden af Ilvir. Om interrex i Kap. 130 har jeg alle- rede talt. Men det mest mistænkelige ved hele denne Tavle er i Grunden det, at den slet ikke indeholder noget nyt, at alt er en (overordentlig slet udført) Sammensætning af andensteds fra kjendte Stumper. Det maa indrømmes, at der ogsaa i den Del af Loven, om hvis Ægthed vi ingen Tvivl have, ikke er hvad vi vilde kalde god Orden imellem Kapitlerne; men saa galt er det dog ikke, at et Kapitel, der er en ligefrem Fortsættelse af et andet, skulde komme 20 Kapitler bagefter. Dette bliver Tilfældet, hvis den sidste Tavle er ægte. Kap. 105 foreskriver, hvorledes der skal forholdes, naar nogen vil anklage en Decurion for at være uværdig til at beklæde sin Plads. Kap. 124 (paa den sidste Lov- tavle) foreskriver, at hvis Auklageren er en Decurion, og han faar den anklagede dømt, kan hån, om han vil, indtræde i hans Plads. Man ser, de to Kapitler burde staa sammen. Læseren vil med det samme lægge Mærke til en uhyre Forskjel i Stilen. Til Slutning ville vi bede Læseren sammenligne Kap. 97 med Kap. 130, og det ikke blot Stilen, men ogsaa Indholdet. De handle begge om det samme, nemlig om hvem der maa ud- 194 nævnes til Patroner, og hvorledes dette skal ske. Allerede dette er næppe muligt, at to Kapitler i samme Lov have handlet om det samme, men hvad skulle vi nu sige, naar deres Bestem- melser ere aldeles forskjellige? I Kap. 97 kræves der, hvis man vil gaa uden for de naturlige Patroner, Koloniens Anlæggere og deres Efterkommere, en Beslutning af Decurionerne taget med absolut Majoritet ved skriftlig Stemmegivninog i et Møde, hvor mindst 50 (uden Tvivl Halvdelen af det hele Antal) ere til Stede. I Kap. 130 mangler det første Forbehold, men man maa over- hovedet ikke optage nogen, undtagen han «cum ea res agetur, in Italia sine imperio privatus erit». (Hvem kan forstaa Me- ningen med denne Bestemmelse?) Dernæst skal Bestemmelsen tages ved skriftlig Stemmegivning af to Trediedele af Decurio- nerne. Efter Kap. 97 bliver den Duumvir, der handler imod den givne Bestemmelse, at mulktere med 5000 Sestertser, i Kap. 130 bestemmes Mulkten til 100,000. Da der altsaa ikke kan være Tvivl om at den sidste Tavle er uægte, forstaar man, hvorfor de første Opdagere og Ejere af Indskriften omgave Fundet med saa stor Hemmelighedsfuld- hed. De havde i Sinde at mangfoldiggjøre deres Kapital ved at lave flere Tavler af samme Art. Den tekniske Del af Arbejdet synes at være godt gjort, thi hverken Dr. Berlanga eller Marquese Loring har jo anet Uraad — Eftergjørelsen af Antikviteter drives ogsaa nu til Dags med stor Virtuositet — men Forfatterskabet er faldet mindre heldig ud. Saa snart den eftergjorte Tavle er bleven færdig, er den bleven solgt tilligemed den ene af de ægte Tavler (Kap. 91—106); de to andre har Ejeren holdt tilbage, formodentlig for at bruge dem til at lave andre efter; men han har sagtens ikke kunnet komme ud af det — maaske han har mistet en Medhjælper — og saa har han besluttet at sælge dem til Preussen. Ja maaske han endnu gjemmer eller arbejder paa en uægte Tavle, hvormed hån en skjøn Dag kan overraske Verden og berige sig selv. Kirkens Paaskeregning fremstillet af Osvald Mejer, Kaptajn i Fodfolket. Forord. D. hidtil gjorte Forsøg paa at tilvejebringe et Bevis for Rigtig- heden af de af Gauss i Aarene 1800 og 1816 offentliggjorte Formler til Brug ved Beregningen af Maanedsdagen for Paaske- søndagens Indtræffen have — saa vidt de ere mig bekjendte gjennem de af Paludan-Muller, Kinkelin og Kaltenbrunner ud- givne Arbejder — ikke været tilstrækkelig omfattende. Ved at give en ny Fremstilling af den Vej, ad hvilken man kommer til disse Formler, har det tillige været mit Maal at paavise: a) at man, afvigende fra Gauss, kan finde Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen ved at udregne den Alder, Maane- døgnet naar paa en given Maanedsdag i Marts, uden herved at komme til en Maanedsdag, som falder udenfor Paaskegrænsen ; b) at man, ligeledes afvigende fra Gauss, kan finde denne Maanedsdags Ugedag, uden at Aarstallet divideres med 7; c) at baade de Gaussiske og de herfra afvigende Formler kunne anvendes i modsat Retning, nemlig til at finde de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag, og endelig 196 d) at Løsningen af denne Opgave lettes betydelig ved An- vendelsen af de Formler, der ikke kræve Aarstallets Division med 7. Stilles der til Paaskeformlerne den Fordring, at de skulle angive de Tilfælde, i hvilke der indtræffer Maanespring, og, uden at føre til en Maanedsdag, som falder udenfor Paaskegrænsen, være lige let anvendelige til at finde saavel den Maanedsdag, påa hvilken Paaskesøndagen falder i et givet Aar, som de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag, vil det utvivlsomt findes, at de nys nævnte Formler, der ikke kræve Aarstallets Division med 7, ere simplere i Udtrykket og lettere i Anvendelsen end de Gaussiske. løvrigt henledes Opmærksomheden paa, at der intet Steds i Regningen er gjort Brug af den ellers hyppig anvendte Regel, at Resten 0 efter en foretagen Division er lig Divisor. Paaskereglen. Middelalderens Kalenderregnere udfandt, at Frelserens sidste Paaske havde været belyst af Fuldmaanen, og ledtes derved til at ansætte Opstandelsesdagen til Søndagen den 28de Marts i Aaret 34. Det blev derfor, efter hvad man antager, allerede i Aaret 325 paa den almindelige Kirkeforsamling i Nicæa slaaet fast, at Opstandelsens Mindefest skal holdes paa den samme Ugedag og med den samme Stilling af Sol og Maane som paa selve Opstandelsesdagen, og derfor vedtaget som fremtidig Regel, at Paaskesøndag skal helligholdes Søndagen efter den Foraarsfuldmaane, som indtræffer paa eller nærmest efter Jævn- døgn, forudsat, at Fuldmaane ansættes paa Maanedøgnets låde Dag og at Jævndøgn altid falder paa den 21de Marts. Den første Udregning af Paaskens Ansættelse efter denne Regel foretoges af de alexandrinske Patriarker, som hvert Aar 197 meldte den fundne Dag til Bispen i Rom, hvem det paahvilede at sørge for dens videre Kundgjørelse. Alexandrinerne toge sig imidlertid snart for at forudberegne en længere Paaskerække, men der haves dog ikke opbevaret nogen, der er ældre end den, som blev udgiven i det 6te Hundredaar af den romerske Abbed Dionysius den Lille, hvem det skyldes, at Tidsregningen efter Kristi Fødsel, med Paasken som Udgangspunkt for Fast- sættelsen af de øvrige bevægelige Kirkefester, er bleven den almindelige for hele Kristenheden. Paasken kommer tidligst, naar Foraarsnyet indtræffer den 8de Marts og denne Dag er en Søndag, senest naar Nyet ind- træffer den 7de Marts og denne Dag ligeledes er en Søndag. Fjortende Dagen i ethvert Maanedøgn, der begynder med et Ny, som indtræffer før den 8de Marts, vil nemlig falde før Jævndøgn, og da Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste Indtræffen er indskrænket til et Huldøgn paa 29 Dage, vil det altsaa være det følgende Ny, der indtræffer senest den dte April, som bliver Paaskeny. Paaskesøndag kan følgelig ikke falde tidligere end den 22de Marts, eller senere end den ?5de April. Mellem disse Yder- grænser er Tidsforskjellen 5 Uger med den 8de April som Middeldag. Paaskeregningen efter den her angivne Regel, som Kirken har fastholdt ogsaa efter Kalenderreformen, kræver Kundskab om I. Forholdet mellem Solaaret og Maanedøgnene, og omfatter derhos Løsningen af 2 Opgaver, nemlig: II. At finde den Maanedsdag, paa hvilken Paaskesøndagen falder i et givet Aar, og III. At finde de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag. 408 I. Forholdet mellem Solaaret og Maanedøgnene. Den Tid, i hvilken Jorden fuldfører et Omløb om Solen, kaldes et Solaar, og den, i hvilken Maanen fuldender et saadant Omløb om Jorden, at den kommer i samme Stilling til Solen som ved Omløbets Begyndelse, kaldes et Maanedøgn. Som Maal for disse Omløbstiders Varighed benyttes Soldagen, hvis Middel- længde fastsættes under Hensyn baade til Solens Vandring om Jorden og dennes Drejning om sin egen Axe. Middeldagen, der regnes fra Midnat til Midnat, har 24 Timer, Timen 60 Mi- nuter, Minuten 60 Sekunder. Før Kalenderreformen regnedes Solaarets Længde til 365 Dage 6 Timer, og disse 6 Timer opsamledes i 4 samfælde Aar til 1 Dag, som i det 4de Aar blev indskudt mellem den 23de og 24de Februar. Men da Solaarets sande Middellængde er 11 Min, 12 Sek. kortere end 3657/4 Dag, og da denne Forskjel i 4 samfælde Hundredaar opsamles til 3 Dage 2 Tim. 40 Min., var Følgen heraf bleven den, at Foraarsjævndøgn i Reformaaret 1582 kom 10 Dage før den 21de Marts. Fejlen blev derfor rettet paa den Maade, at man den dte Oktober oversprang 10 Maanedsdage og skrev den 15de umiddelbart efter den åde, og derhos vedtog, at fremtidig skulde kun de Hundredaar, som ere et Mangefold af 400, være Skudaar. Forskjellen »' mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævn- døgn er altsaa for alle Aar indtil den 4de Oktober 1582 —= 0. For Resten af det 16de og hvert af de følgende Hundredaar vil den derimod udgjøre det i Reformaaret oversprungne Antal af 10 Dage med Tillæg af 1 Dag for hvert forløbet Hundredaar, som ikke er et Mangefold af 400. Lader man n betegne Antallet af disse Tillægsdage, vil man altsaa for et hvilket som helst Aar efter den 4de Oktober 1582 finde Værdien for n' af Ligningen n! = 10+1n. 199 For nu at finde den til et givet Aar ÅA svarende Værdi for », og derved den tilsvarende Værdi for m', haves Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader: Første Maade (anvendt af Gauss). Naar det i det givne Aar ÅA indeholdte Antal af Hundredaar sættes — % og det der- hos tages i Betragtning, at hver Række af 4 Hundredaar efter det 16de Hundredaar kun omfatter 1 Hundredaar, der er et Mangefold af 400, vil man finde det i (å—16) indeholdte Antal af mn Hundredaar, der ikke ere et Mangefald af 400, af Ligningen (2—16) — Kvotienten efter (A — 16) : 4 =— / — 16 — (Kvotienten efter Z : 4 — Kvotienten efter 16:4) — hh — Kvotienten efter 2: 4—16—+4 — h — Kvotienten efter 2:4— 12. | n Sættes Kvotienten efter Z:4 — k, bliver n—h—k—12, og naar denne Værdi for nm indsættes i den ovenfor angivne Ligning for n', faas: ERE RO — h—k—2. Anden Maade. Naar det i det givne Aar A indeholdte Antal af Hundredaar sættes — % vg det derhos tages i Betragt- ning, åt hver Række af 4 Hundredaar efter det 16de Hundredaar omfatter 3 Hundredaar, der ikke ere et Mangefold af 400, vil man finde hele det i %Z — 16 indeholdte Antal af disse Hundred- aar af Ligningen n— 3. Kvotienten efter (2&é—16):4 + Resten efter (k —16):4 — 3. Kvot.eft.4:4+BRst. eft.2:4 — 3. Kvot. eft. 16:4 — Rst, eft. 16:4 — 3.Kvotienten efter £:4 + Resten efter 4:4—12. Sættes Kvotient og Rest efter 4:4 — k og r, bliver . n—3åk+r—12, og naar denne Værdi for nm indsættes i den ovenfor angivne Ligning for mn”, faas 3 kk + r— 12:10 3kær—2; n' | | 200 Før Kalenderreformen antoges Længden af et Maanedøgn at være 29 Dage 12 Tim. 44 Min. 25?5/47 Sek. saaledes at 235 Maanedøgn, hvoraf 120 vare Fulddøgn paa 30 Dage og 115 vare Huldøgn påa 29 Dage, med Tillæg af 19 Gange Y4 Dag for Skudaarene, nøjagtig svarede til 19 Solaar paa 6939/4 Dage. Senere Beregninger havde imidlertid vist, at Maanedøgnets sande Middellængde var 221?2/535 Sek. kortere end man hidtil havde antaget, og da denne Forskjel i 25 samfælde Hundredaar op- samles til 8 Dage 1 Tim. 25 Min. 15/76 Sek., var Følgen heraf i de 1257 Aar, som vare forløbne siden Nicænerforsamlingen, bleven den, at Nymaanerne i Reformaaret indtraf 4 Dage tid- ligere end Kalenderen angav. For imidlertid at undgaa, at Maanedøgnets 14de Dag kunde komme til at falde efter den Søndag, som ved Forudberegning ansattes til at være Paaske- søndag, fandt man det nødvendigt at lade Nymaanerne ved- blivende indtræffe noget tidligere end angivet i Kalenderen, og man nøjedes derfor med at ansætte den ny Kalenders Nymaaner 3 Dage tidligere end den ældres. Det Forspring af 1 Dag, som de virkelige Nymaaner havde faaet i Aaret 1582, vilde imidlertid i Aaret 1800 paany være vokset til over 1/2 Dag. Man maatte derfor i dette Aar igjen ansætte Nymaanerne i den ny Kalender 1 Dag tidligere end i den ældre, og derhos vedtage som fremtidig Regel, at sætte Nymaanerne i den ny Kalender 1 Dag tidligere i hver af de nærmest følgende 7 Rækker af 3 samfælde Hundredaar og i den paafølgende Række af 4 samfælde Hundredaar, saaledes at de komme til at indtræffe 8 Dage tidligere i hver Række. af 25 samfælde Hundredaar. Det Antal af m" Dage, som Nymaanerne flyttes tilbage efter den ny Kalenderordning, er altsaa for alle Aar indtil den Ade Oktober 1582 =— 0. For Resten af det 16de og hvert af de følgende Hundredaar vil den derimod udgjøre det Antal af 3 Dage, som man i Reformaaret lod Nymaanerne indtræffe tid- ligere end den ældre Kalender angav, med Tillæg af 1 Dag for 201 hvert 3de Hundredaar efter det 1åde Hundredaar, dog saaledes at der kun bliver tillagt 8 Dage i hver Række af 25 Hundredaar efter det 17de Hundredaar. Lader man m betegne Antallet af disse Tillægsdage, vil man altsaa for et hvilket som helst Aar efter den 4de Oktober 1582 finde Værdien for m” af Ligningen m" = 3+m. For nu at finde den til et givet Aar ÅA svarende Værdi for m og derved den tilsvarende Værdi for m”, haves Valget mellem følgende to Fremgangsmaader: Første Maade (anvendt af Delambre). Det i det givne Aar Å indeholdte Antal af Hundredaar sættes = X og det i (å—17) indeholdte Antal Rækker af 25 Hundredaar sættes =— X'. Da nu hver Række af 25 Hundredaar efter det 17de Hundredaar omfatter 1 Række af 4 samfælde Hundredaar med ens Ansættelse af Maanedsdagen for Nymaanernes Indtræffen, vil man finde det i £2—17 indeholdte Antal Rækker af disse Hundredaar af Lig- ningen k' = Kvotienten efter (2—17): 25, og den søgte Værdi for m vil følgelig angives af det i 2 —X' indeholdte Antal Rækker af 3 samfælde Hundredaar med Fradrag af det Antal Rækker, der indeholdes i de første 15 Hundredaar, i hvilke Værdien for m” er = 0. Sættes Kvotienten efter (4—X'):3 =— kk”, vil man altsaa faa Ligningen m — k" — Kvotienten efter 15 : 3 SSR og naar denne Værdi for m indsættes i den ovenfor angivne Ligning for m”, faas m" — k" — 5 + 3 — ku—.2. Anden Maade. Det i det givne Aar Å indeholdte Antal af Hundredaar sættes = 4%. Da nu hver Række af 25 Hundred- 202 aar efter det Ilåde Hundredaar omfatter 8 Hundredaar, i hvert af hvilke Maanedsdagen for Nymaanernes Indtræffen rykkes 1 Dag tilbage, vil man finde det i A indeholdte Antal af disse Hundred- aar ved at multiplicere det i (&—15) indeholdte Antal Rækker af 25 Hundredaar med 8 og hertil lægge det overskydende Antal Rækker af 3 Hundredaar. Sættes Kvotient og Rest efter (2&— 15): 25 = k' og r', og Kvotienten efter 77: 3 = k”, vil man altsaa faa Ligningen m = 8k' + k", og naar denne Værdi for m indsættes i den ovenfor angivne Ligning for m”, faas m" =— 8k' + k"—+3. Da Maanedsdagen for Jævndøgnets Indtræffen saaledes rykkes n' Dage frem, Maanedsdagene for Nymaanernes Indtræffen der- imod m” Dage tilbage, vil Forskjellen m' mellem den ældre og ny Ansættelse af Nymaanernes Indtræffen til enhver Tid findes af de samsvarende Værdier for n' og m” i Ligningen Mm =="! — MM, som for alle Aar indtil den 4de Oktober 1582 giver m' = 0 med mn' = 0 07" mM indtil 3lte Dec. 1699— 7, 1799— 8, 1899— 8, 2099= 9, 2199— 9 == 0 == == == 5 —= 14 2299 —10, 2399-11, 2499-10, 2599 == == =16 =16 == =18 ==5 WES) ør ek SB 2899 —12, 2999—13, 3099 —13, 3299—14, 3399 —14 ==119 =20 ==! = 22 =28 El == ES ie SR 349915, 3999 16,8 3699 =15115799-= 10 ESS 30 E=R =24 SÅN ==) =26 BG == U ==REo 10 =10 == 4099—=17.,, 4199—18,. 4299—139,, 4499 19, 459920 = 28 = 29 = 30 =31 = 32 == =11 =11 —42 == 203 og saaledes fremdeles indtil det bliver nødvendigt at vedtage en ny Udjævningsregel for Ansættelsen af Nymaanernes og Jævn- døgnets Indtræffen. De anførte Formler til Brug ved Beregningen af Værdierne for »' og m" ville ses at forudsætte, at disse Værdier ere gjæl- dende fra de vedkommende Hundredaarsskifter. De kræve altsaa, at alle Værdier for Maanedsdagene i Januar og Februar ansættes i Forhold til Aarets Ote Marts. Foruden af Værdierne for m' afhænger Maanedsdagen for Nymaanernes Indtræffen tillige af et Forhold, som kaldes Maanens Spring. Hermed er Sammenhængen følgende. De Maanedsdage å, paa hvilke Nymaanerne indtræffe i Marts i et givet Aar A, findes af Ligningen 0 — Resten efter (m +19 a): 30 med m — 23—+ m' og a — Resten efter A: 19, altsaa 0 —= Rest. eft. [Rest. eft. (23 + 19a) : 30 + Rest. eft. m' : 30]: 30, som for hver af de 30 mulige Værdier for Resten efter m':30 giver 19 Værdier for &, nemlig 1 for hver af de 19 mulige Værdier for a. I 12 samfælde Maanedøgn, som med Fradrag af de indtræffende Skuddage tælle 354 Dage, kunde der efter den ældre Kalenderordning, da m' og altsaa ogsaa Resten efter m':30 altid var = 0, kun indtræffe 12.19 — 228 Nymaaner. I Følge den ny Kalenderordning, hvorefter m' kan faa en hvilken som helst Værdi > —1, og altsaa Resten efter m':30 alle Vær- dier mellem 0 og 29, blev det derimod nødvendigt, at der i 12 samfælde Maanedøgn ansattes 12.30 — 360 Nymaaner, og da 360 — 354 er = 6, maatte man i 6 af Maanedøgnene lade 2 Nymaaner indtræffe paa de samme Maanedsdage. For nu at bibeholde den ældre Kalenders Ansættelse af Maanedøgnenes Længde og især dens Indskrænkning af Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste Indtræffen, valgte man den te Februar, dte April, 3die Juni, 1ste August og 29de September til denne Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 14 204 Sammenstilling af 2 Nymaaner. Men da man dog ikke vilde tilstede, at 2 Nymaaner kunde indtræffe paa de samme Maaneds- dage i en og samme Række af 19 samfælde Aar, blev det for. Paaskefestens Vedkommende fastsat som Regel, at det Paaskeny, som efter Regningen skulde indtræffe den 6te April, skal an- sættes til den dte, og at det Paaskeny, som efter Regningen skulde indtræffe den dte April, skal ansættes til den 4de, paa hvilken Dag der ikke vil kunne indtræffe noget andet Ny i den paagjældende Række af 19 samfælde Aar. Med denne Regel undgaas det dog ikke ganske, at 2 Ny- maaner kunne indtræffe paa de samme Maanedsdage i en og samme Række af 19 samfælde Aar, thi med a= 0, 1, 2, 3, 4, 5,6, 7, 8,119, 10 eller a = 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 faas 62 = Yde Er med mm" ==. 14,255 6517, 285—9,1 205 1; DRE SERE =abiet April jeeller ms = "53 20/29 HO TER 6te Marts | med m' — 13, 24, 5, 16, 27,8, 19, "0; Se =5fe April eller om == ASS GS 28 FORA ER S || og da nu de Værdier for m', der svare til «> 10, kun ere 1 Enhed > de Værdier for m', der svare til a— 8, vil det ved Overgangen til et Hundredaar, i hvilket den til a < 8 svarende Værdi for m' forringes med 1 Enbed, kunne hændes, at man efter Hundredaarsskiftet, i et Aar svarende til 1a>10, faar for & den samme Værdi, som man før Hundredaarsskiftet har havt i et Aar svarende til a— 8. Dette vil saaledes indtræffe efter Aarsskiftet 3600. Værdien for m' er nemlig før Aarsskiftet 16, efter Aarsskiftet 15, og følgelig faas der for Aaret 35397 a=6, & — 6te Marts — dte April og for Aaret 3608 a = 11, 2—Tde Marts — 6te April, som efter den ny Kalenderordning ansættes til dte April. Den Vej, ad hvilken man kommer til den anførte Formel for & og de tilhørende Værdier for m', vil fremgaa af det føl- gende. 205 Åt finde den Maanedsdag, paa hvilken Paaskesøndagen falder i et givet Aar. I Overensstemmelse med den gjældende Paaskeregel løses denne Opgave saaledes, at man først finder Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen, og derefter denne Maanedsdags Ugedag og Maanedsdagen for den nærmest følgende Søndag. a. At finde Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen. Tolv samfælde Maanedøgn, ansatte skiftevis til 30 og 29 Dage, dog med lagttagelse af, at man i Skudaarene lægger Skuddagen til det Maanedøgn, i hvilken den falder, udgjøre 354 eller 355 Dage, efter som de falde i et almindeligt eller i et Skudaar. Mellem et Solaar og 12 saadanne Maanedøgn er der altsaa en Forskjel af 11 Dage, som i 19 samfælde Aar op- samles til 6 Fulddøgn paa 30 Dage og 1 Huldøgn, det sidste, paa 29 Dage. Mellem et Solaar og de 12 sidste Maanedøgn i en hvilken som helst Række af 19 samfælde Aar er der følgelig altid en Forskjel af 12 Dage. De Maanedøgn, i hvilke Aarsskifterne falde, ere altid Fuld- døgn. I hver 1J9aarige Maanedøgnsrækkes i1lte Aar, altsaa i alle de Aar, hvis Division med 19 giver Resten 10, ere de 2 følgende Maanedøgn et Fulddøgn og et Huldøgn, i de øvrige Aar derimod omvendt et Huldøgn og et Fulddøgn. Det dernæst følgende Maanedøgn er altid et Huldøgn, naar det begynder med et Ny, som indtræffer efter den 6te Marts, eller naar det begynder med et Ny, som indtræffer paa selve den 6te Marts i et Aar, hvis Division med 19 giver en Rest a, der er større end 10, samtidig med at Værdien for m' er — Resten efter (13+ 11a):30, men ellers er det et Fulddøgn. Da der nu mellem en hvilken som helst Maanedsdag i Januar og den samme Maanedsdag i Marts altid forløber et 14+ 206 Antal af 31 + 28 =— 59 Dage, eller et Antal af 31 + 29 — 60 Dage, alt efter som Aaret er et almindeligt eller et Skudaar, ville hvert Aars Nymaaner i Januar og Marts indtræffe paa de samme Maanedsdage, og Forskjellen mellem 13 og 12 samfælde Maanedøgn, der begynde med et Ny, som indtræffer i Januar eller Marts, vil derhos i de Aar, hvori der indtræffer 13 Ny- maaner, altid udgøre 30 Dage. Saafremt der ikke ved Kalenderreformen var opstaaet en Forskjel mellem den ældre og ny Ansættelse af Maanedsdagene for Nymaanernes Indtræffen, vilde denne følgelig hvert 19de Aar finde Sted paa de samme Maanedsdage, og derhos vilde Ny- maanerne i Januar eller Marts i det første Aar af en hvilken som helst Række af 19 samfælde Aar altid indtræffe paa en 12 Dage tidligere, eller paa en 30 — 12 — 18 Dage senere, Maa- nedsdag, men i hvert følgende Aar paa en 11 Dage tidligere, eller paa en 30 — 11 — 19 Dage senere, Maanedsdag end i det nærmest foregaaende Åar. I Aaret 0 indtraf- Nyaarsnyet den 23de Januar, Foraarsnyet altsaa den 23de Marts. Maanedøgnets Alder den 22de Marts var følgelig 0 Dage. Paa Grundlag heraf kan man nu udregne for et hvilket som helst Aars Marts Maaned enten den Alder, Maanedøgnet naar påa en given Maanedsdag, eller den Maanedsdag, paa hvilken Maanedøgnet naar en given Alder, og derved finde Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen. Der haves altsaa Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader. Første Maade. I de Aar, der ere et Mangefold af 19, vil man ifølge det foregaaende finde, at den Alder Maanedøgnet har den Ote Marts er —= — 22 + m' Dage. SMaanedøgnets Alder m påa en given Maanedsdag d i Marts er altsaa i disse Aar =— d — (22 + m') = d — 22 — m' Dage, og hertil maa der i alle øvrige Aar lægges det Mangefold af 11 Dage, som an- gives af Resten efter Aarstallets Division med 19. Den Alder &, som Maanedøgnet fylder paa en given Maa- nedsdag d i Marts, vil følgelig for et hvilket som helst Aar A findes af Ligningen & — Resten efter (m + 11a): 30 med m = d—22—m' og a — Resten efter 4:19, hvorefter Maanedøgnets låde Dag d' findes derved, at d, alt efter som & er > eller < 14, formindskes med et Antal af a& — 14, eller forøges med et Antal af 14 — & Dage. For Maanedøgnets l4de Dag d' faas altsaa Ligningen d' = d — (1—14) = d+ 14 — 4. Under Hensyn til at & kan blive stå 29, hvorimod d' ifølge den gjældende Paaskeregel ikke kan være <—< 21, vil den Værdi, der gives d, være at ansætte saaledes, at den svarer til d' = 21 med & — 29. Der faas altsaa d = d' + & — 14 — 21 + 29 — 14 — 50 — 14 — 36 7 og naar denne Værdi for d indsættes i den ovenfor angivne Ligning for m, faas m — 36 — 22 — m' =— 14—m'. Saafremt m' er > 14 vil Værdien for m blive negativ, og naar derhos m er > I1a, vil ogsaa Værdien for & blive negativ, men den maa da gjøres positiv ved at udfyldes til 30. Før Kalenderreformen kunde man, med m' altid —= 0, aldrig faa & < 1, og Paaskenyet kunde følgelig ingensinde indtræffe senere end den 36 — 31 — &te April. Efter Reformen, da m' kan faa en hvilken som helst Værdi > —1, vil man derimod, med m' — Resten 'efter (14 + 11a): 30, altid faa & — 0, og Paaskeny altsaa den 36 + 1 — 31 = 37 — 31 — 6te April. Kirken fastholdt imidlertid, at Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste Indtræffen vedblivende skulde være indskrænket til et Huldøgn paa 29 Dage, og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der efter Regningen falder paa den 6te, skal ansættes til den dte April. 208 Overensstemmende hermed faas, med m' — Resten efter (13+11a):30, 2— 1, altsaa Paaskeny den 36 — 31 — åte April, men da man ved at sætte en given Værdi for a <— 8 — a', altsaa den tilsvarende Værdi for a > = 11 + a', faar m' — Resten efter [13+ 11(11+ 4]: 30 — Resten efter (13+121—11a") : 30 — Resten efter (14+11a): 30, vil det følgelig kunne hændes, at Paaskenyet, i en og samme Række af 19 samfælde Aar med uforandret Værdi for m', indtræffer paa den samme Maanedsdag baade i det Aar, der svarer til a— 8, og i det, der svarer til a> 10. Men dette vilde Kirken heller ikke tilstede, og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der i dette Tilfælde, altsaa med a > 10, falder paa den dte, skal ansættes til den 4de April, paa hvilken Dag der ikke vil kunne indtræffe noget andet Ny i den Aarrække, for hvilken den omhandlede Værdi for m' er gjæl- dende. Til den 4de April svarer nemlig 4 =— 2 og m' — Resten efter (12+11a) : 30, eller for 4> 10, m' — Resten efter (13+11a): 30, altsaa for m' en Værdi, der svarer til m' — Resten efter (13—+ 11aj med a < 8. Naar nu denne ved Maanespringet foranledigede Forhøjelse ml s af den fundne Værdi for & angives ved Udtrykket s — Kvotienten efter (Kvotienten efter 2:11+29—4):29, som kun med 4 = 0, eller med 4 —1 og a>10, giver s—=1, men ellers s— 0, vil man i Stedet for den fundne Værdi for & faa Værdien & + s, som giver d' =— 36—+ 14 — (& +48) = 50 — (4+5), og naar den saaledes fundne Værdi for d' er > 31, vil det overskydende Antal Dage angive Maanedsdagen for Paaskefuld- maanens Indtræffen, ikke i Marts, men i April. Anm. 1. Den søgte Værdi for & kan ogsaa findes derved, at man fra den fundne Værdi for m trækker det Mangefold af 19, der angives af den fundne Værdi for a, altsaa af Ligningen ac =— Resten efter (m — 19a): 30, men den vil hyppigst blive negativ og maa da gjøres positiv ved at udfyldes til 30. 209 Anm. 2. m = lå — m' med m' = Resten efter (14—+11a): 30 giver a — Resten efter [14 — Resten efter (14+11a): 30+ 114]: 30 — Resten efter (14 +11a): 30 — Resten efter (14+11a): 30 = 0. Anden Maade (anvendt af Gauss). I de Aar, der ere et Mangefold af 19, vil man ifølge det foregaaende finde, at den Maanedsdag i Marts, paa hvilken Maanedøgnet har en Alder af 0 Dage, er =— 22 + m'. Maanedsdagen m i Marts, paa hvilken Maanedøgnets Alder er & Dage, er altsaa i disse Aar —= 4 + 22 + mn", og hertil maa der i alle øvrige Aar lægges det Mangefold af 19 Dage, som angives af Resten efter Aarstallets Division med 19. Den Maanedsdag d i Marts, paa hvilken Maanedøgnet fylder en Alder af & Dage, vil følgelig for et hvilket som helst Aar A findes af Ligningen d —= Resten efter (m + 19a) : 30 med mm — aq —22 — m': og a — Resten efter 4:19, hvorefter Maanedøgnets låde Dag d"' findes derved, at d, alt efter som å& er > eller < 14, formindskes med et Antal af & — 14 eller forøges med et Antal af 14 — & Dage. For Maane- døgnets l4åde Dag d' faas altsaa Ligningen d' = d— (4 — 14) = d+14— 4. Under Hensyn til, at d kan blive = 0, hvorimod d' ifølge den gjældende Paaskeregel ikke kan være < 21, vil den Værdi, der gives &, være at ansætte saaledes, at den svarer til d' — 21 med d—=0. Der faas altsaa 4 == lår d—d' = 14+0—21 = —7, og naar denne Værdi for & indsættes i den ovenfor angivne Ligning for m, faas m — 22—7—+ m' = 15 + m'. Før Kalenderreformen kunde man, med m' altid = 0, aldrig faa.d > 28. Det Foraarsny, som indtraf før den 8de Marts, kunde altsaa.ikke komme senere end den 28 +8— 30 — 36 — 30 — b6te Marts, og Paaskenyet følgelig ingensinde senere end den 210 6 +- 30 — 31 = 36 — 31 — &te April. Efter Reformen, da m' kan faa en hvilken som helst Værdi > —1, vil man derimod, med m' — Resten efter (14—+ 11a): 30, altid faa Foraarsny den 29 + 8 — 30 — 37 — 30 — 7de Marts, og Paaskeny altsaa den 7 +30 — 31 = 37 — 31 — 6te April. Kirken fastholdt imid- lertid, at Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste Indtræffen vedblivende skulde være indskrænket til et Huldøgn paa 29 Dage, og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der efter Regningen falder paa den 6te, skal ansættes til den Ste April. Overensstemmende hermed faas, med m' — Resten efter (13+11a): 30, d = 28, altsaa Foraarsny den 6te og Paaskeny den dte April, men da man ved at sætte en given Værdi for a< 8— a', altsaa den tilsvarende Værdi for a <— 10 — 11 +a', faar m' — Resten efter [13+ 11(11+4a)]: 30 — Resten efter (13+121—+11a'): 30 —=— Resten efter (14+11a'): 30, vil det følgelig kunne hændes, at Paaskenyet, i en og samme Række af 19 samfælde Aar med uforandret Værdi for m', indtræffer paa den samme Maanedsdag baade i det Aar, der svarer til a — 8, og i det, der svarer til a > 10. Men dette vilde Kirken heller ikke tilstede, og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der i dette Tilfælde, altsaa med a>10, falder paa den bte, skal an- sættes til den åde April, paa hvilken Dag der ikke vil kunne indtræffe noget andet Ny i den Aarrække, for hvilken den om- handlede Værdi for m' er gjældende. Til den 4de April svarer nemlig d = 27 og m' — Resten efter (12—+ 11a): 30, eller for a>10, m' —= Resten efter (13 + 114"): 30, Værdi, der svarer til m' — Resten efter (13 + 11a) med a< 8. Naar denne ved Maanespringet foranledigede Forringelse af den fundne Værdi for d angives ved Udtrykket altsaa for m' en s — Kvotienten efter (Kvotienten efter a:ll+d): 29, somskun med.,d == 2994 eller, med;d 281.020 10 river SMS mens ellers s—=0, vil: mani Stedet for denefundneg Værdi for d faa Værdien d — s, altsaa d'! = (d—s) + 14 — (—7) = (d—s) + 14 + 7 = (d—s) + 21, 211 og naar den saaledes fundne Værdi for d' er > 31, vil det overskydende Antal Dage angive Maanedsdagen for Paaskefuld- maanens Indtræffen, ikke i Marts, men i April. Anm. 1. Den søgte Værdi for d kan ogsaa findes derved, at man fra den fundne Værdi for m trækker det Mangefold af 11, der angives af den fundne Værdi for a, altsaa af Ligniugen d — Resten efter (m —11a): 30, men den vil hyppigst blive negativ, og maa da gjøres positiv ved at udfyldes til 30. Anm. 2. m =— 15+ m' med m' — Resten efter (14+11a): 30 giver d = Resten efter [15 + Resten efter (14—+ 11a): 30 + 19a]: 30 — Resten efter (15+19a): 30— Resten efter (14—+11a) : 30 — Resten efter (29—-30a):30 = 29. b. At finde Ugedagen for Paaskefuldmaanens Ind- træffen og derefter Maanedsdagen for den nærmest følgende Søndag. En Uge har 7 Dage, et Solaar altsaa 52 Uger og 1 eller 2 Dage, efter som det er et almindeligt eller et Skudaar. I hver Række af 4 .samfælde Aar vilde Maanedsdagene følgelig falde påa en 5 Dåge senere Ugedag, Ugedagene derimod paa en 5 Dage tidligere Maanedsdag, end i det tilsvarende Aar af den nærmest foregaaende Række, hvis ikke den ved Kalenderreformen opstaaede Forskjel mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævn- døgn havde til Følge, at Maanedsdagene rykkes et tilsvarende Antal Dage frem, Ugedagene derimod et tilsvarende Antal Dage tilbage. Da nu den Ote Marts i Aaret 0 faldt paa en Søndag, altsaa påa en 0 Dage senere Ugedag end Ugens første Dag, Søndag, eller påa en 6 Dage tidligere Ugedag end Ugens sidste Dag, Lørdag, faar man Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader. Første Maade. Naar e' betegner Forholdet mellem Uge- dagen for den Ote Marts i Aaret 0 og Ugedagen for den samme Maanedsdag i et givet Aar Å, som divideret med 4 giver Kvo- tienten & og Resten ec, vil man finde e' — Resten efter (38 + c): 7. 212 Lader man dernæst d” angive Dageantallet mellem den Ote Marts og den samme Maanedsdag i en given Maaned, og e” be- tegne Forholdet mellem Ugedagene for disse Maanedsdage, faas e" = 7 — Resten efter d”:7, for Maanederne Jan. og Febr. og e” — Resten efter d”:7, for Aarets øvrige Maaneder. Lader man endelig e'” angive Forholdet mellem Ugedagene for den Ote og Ugedagen for den d'te i en hvilken som helst Maaned, vil man faa e" — Resten efter d/:7. Tages nu i Betragtning, at Forskjellen »' mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævndøgn foraarsager, at Ugedagene rykkes et tilsvarende Antal Dage tilbage, vil man for en given Maaneds- dag d' finde dens Ugedag e af Ligningen e — Resten efter (e"+e"+e"'—n):7 saaledes, at den fundne Talværdi for e angiver det Antal Dage, den søgte Ugedag indtræffer senere end Ugens første Dag, Søndag. Indsættes i denne Ligning de fundne Værdier for e', e” og e'"", faas e — Resten efter db + ec—d"+d'—n):7, for Maanederne Januar og Februar, og e — Resten efter (bt ct d'+d'—n'): 7, for Aarets øvrige Maaneder, og det er følgelig kun denne sidste Ligning, som vedkommer Paaskeregningen. Lader man nu d"” betegne det Antal Dage, der føre til den nærmest følgende Søndag $, vil man faa (UKE og S=d'+d" = d +7—e6, og naar den saaledes fundne Værdi for &$ er > 31, vil det overskydende Antal Dage angive Maanedsdagen for Paaskesøn- dagens Indtræffen, ikke i Marts, men i April. SAL ÆRE 213 Anden Maade (anvendt af Gauss). Naar e' betegner For- holdet mellem Ugedagen for den Ote Marts i Aaret 0 og Uge- dagen for den samme Maanedsdag i et givet Aar A, som divi- deret med 28, 7 og 4 giver Resterne &', & og c, vil man finde at TOLD SE OGS SF IRTO SEER SDS EG kuren de fi] 0" 0,13 2,.3, 475, 67.04511, VISNER SÆNND TE G og ROR TB ON TEARS DKR EAST SEID TES giver EAU AED En BSA sr ey rent Jer LEE BO, Denne Sammenstilling viser, at de samsvarende Værdier for b, c og e' staa i et saadant indbyrdes Forhold, at man altid faar e' — Resten efter (48 + 20): 7. Lader man dernæst d” angive Dageantallet mellem den Ote Marts og den samme Maanedsdag i en given Maaned, og e” betegne Forholdet mellem Ugedagene for disse Maanedsdage, faas e” — Resten efter d”:7 for Maanederne Januar og Febr. og e” = 7 — Resten efter d":7 for Aarets øvrige Maaneder. Lader man endelig e'”” angive Forholdet mellem Ugedagen for den Ote og Ugedagen for den d'te i en hvilken som helst Maaned, vil det findes, Bd 01, 25, 45,76, 1; 8,910, 11319 13, 14155 ERE SIVERT == 4604 Bi 24-10 6550) Ære 34 23 13 10) 6) 55 so ke sÅv: og der vil følgelig altid faas e" — Resten efter (d7+1)6:7. Tages nu i Betragtning, at Forskjellen »” mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævndøgn foraarsager, at Ugedagene rykke et tilsvarende Antal Dage tilbage, vil man for en given Maaneds- dag d' finde dens Ugedag e af Ligningen e — Resten efter (e- +e"+6e"+n'): 7 saaledes, at den fundne Talværdi for e angiver det Antal Dage, den søgte Ugedag indtræffer tidligere end Ugens sidste Dag, Lørdag. GE Indsættes i denne Ligning de fundne Værdier for ée', e” og e'", faas e — Resten efter (4646+ 2c + d" + 6d' + 6—+n'): 7, for Maa- nederne Januar og Februar, og e — Resten efter (406+ 2c+ d"—6d + 6—+n'):7, for Aarets øvrige Maaneder, og det er følgelig kun denne sidste Ligning, som vedkommer Paaskeregningen. Lader man nu d'” betegne det Antal Dage, som ville føre til den nærmest følgende Søndag Å, vil man faa d'—e+1 ogS=d'+d" — (d—s) +21 +6E + 1 == (d—s) + 2 + 22, og naar den saaledes fundne Værdi for $ er > 31, vil det overskydende Antal Dage angive Maanedsdagen for Paaskesøn- dagens Indtræffen, ikke i Marts, men i April. Anm. I Ligningerne for e er der af Tydelighedshensyn bortset fra, at Gauss sammenfatter Leddene 6 og m' i Udtrykket nm = Resten efter (642): 7. II. Åt finde de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag. Da de skiftende Værdier for m' og n', der angive For- skjellen mellem den ældre og ny Ansættelse af Nymaaner og Jævndøgn, først ere fremkomne i Reformaaret 1582, faldt Paasken i den lange Række af 1257 Aar mellem Nicænerforsamlingen og Kalenderreformen hvert 53?2te Aar paa de samme Maaneds- dage, hvilket maatte ske fordi Tallet 532 er det mindste fælles Mangefold af 4, 7 og:19, og altsaa omfatter det samtidige Ud- løb af den 4aarige Skudaarsrække, den 28aarige Ugedagsrække og den 19aarige Maanedøgnsrække. «sale ER 215 Den store 532aarige Paaskerække er derfor ogsaa efter Kalenderreformen vedbleven at være af Betydning for Paaske- - regningen og særlig for Løsningen af den foreliggende Opgave, idet de søgte Aar ÅA ville findes af Ligningen A = 5329 + 199 + da, naar man har fundet de Værdier for a og g, der svare til den givne Maanedsdag X, og de Værdigrænser for p og g, der svare til de Hundredaar, for hvilke de benyttede Værdier for m' og n' ere gjældende. a. At finde Værdierne for a. For at finde Værdien for a haves Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader, svarende til de 2 Maader, hvorpaa man finder Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen. Første Maade. Ligningen S = d'+d" giver d— S—d” med d” — Tu T og Ligningen d'' = 50— 4 giver (d' + s) = 50 — & med (d'+s) ikke < 21 og s = Kvotienten efter (Kvotienten efter a:11—+ 29 — 2): 29, som kun med 4 — 0, eller & = 1 ost > 10; giver s <= 7 men ellers "s-=0, De mulige Værdier for d' = (d'+s) med s =0 ville følgelig findes derved, at S$ eller S+ 31 (efter som den givne Maanedsdag $ falder i Marts eller April) deles i 2 Dele, d' = 21 INS OS ord 15k 7 Under Hensyn til, at man med 4 = 0 og s — 0 faar (d' + s) = 50, som med d”" —T giver S$ i April = 50+7—31 — 57 — 31 — 26, hvorimod man med 4 = 0 og s = 1 faar (d? +s) = 49, som med d'” == 1 giver Si April = 49+1—31 — 50 — 31 — 19 og under Hensyn til, at man med 4 =—1 og s = 0 faar (d' + s)= 49, som med d'” =7 giver $ i April = 49+7—31 216 — 56 — 31 = 25, hvorimod man med 4 =— 1 og s = 1 faar (d' + s) = 48, som med d"" =1 giver $ i April = 48 +1—31 — 49 — 31 —= 18, bliver det at iagttage: 1) at man, naar Maanedsdagen er den 25de April, altsaa S — 25 + 31 = 56, udelader d' — 49 og d"" —7 saafremt den tilsvarende Værdi for a findes > 10, 2) at man, naar Maanedsdagen er den 19de April, altsaa SEN 3T—50" tilføjertS' —5a7 med d= 500 ANER 3) at man, naar Maanedsdagen er den 18de April, altsaa SES 3] == 149 "tilføjer DO == 56 med d== 49 ord ERE De saaledes fundne Værdier for d' ville nu udfyldte til 50 give de tilsvarende Værdier for & = 50 — (d"+s), hvorefter man finder de hertil svarende Værdier for a i Ligningen & — Resten efter (m—+ 11a): 30, som giver a — (30x+ 4 —m):11 med m = 14 — m'. Anden Maade. Ligningen $ i Marts — (d—s)+e—+ 22 giver (d—s) + e =— S— 22 og Ligningen 8 i April = (d—s) + e — 9 giver (d—s)+ e = S+ 9 begge med e — 0 til 6, (d—s) ikke < 0 og s = Kvotienten efter (Kvotienten efter a:11—d): 29, som kun med d — 29, eller med d = 28 og a> 10, giver s—= 1, men ellers s == 0. De mulige Værdier for d= (d—s) med s—=0 ville følgelig findes derved, at: S— 22. eller $+9 (efter som den givne Maanedsdag $ falder i Marts eller April) deles i 2 Dele, d=0 Ulf? er == 016: Under Hensyn: til, at man med d =— 29 og s = 0 faar (Td—s) =— 29, som med e = 6 giver S$ i April = 29 + 6 —9 — 26, hvorimod man med d — 29 og s — 1 faar (d—s) — 28, som med e = 0 giver S$ i April = 28+0—9 — 19, IKE sf 217 og under Hensyn til, at man med d —28 og s—=0 faar (d—s) = 28, som med e = 6 giver $ i April = 28 + 6 —9 — 25, hvorimod man med d — 28 og s—1 faar (d—s) =— 27, som med e = 0 giver S i April = 27 + 0 — 9 — 18, bliver det at iagttage: 1) at man, naar Maanedsdagen er den 25de April, altsaa S—= 2579 — 34, udelader d =— 28 og e = 6, saafremt den tilsvarende Værdi for a findes > 10, 2) at man, naar Maanedsdagen er den 19de April, altsaa RE (9.1: 9— 98 tilføjer d 229 07 86, 3) at man, naar Maanedsdagen er den 18de April, altsaa S—18—+9 — 27, tilføjer d — 28 og e—6, saafremt den til- svarende Værdi for a findes > 10. For de saaledes fundne Værdier for d findes nu de tilsva- rende Værdier for a i Ligningen d — Resten efter (m + 19a): 30, som giver a— (30c+d—m):19 med m = 15 + m'. DEFA finde værdierne torig: For nu at finde Værdierne for g haves Valget mellem føl- gende 2 Fremgangsmaader, svarende til de 2 Maader, hvorpaa man finder Ugedagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen og der- efter Maanedsdagen for den nærmest følgende Søndag. Første Maade. Naar et hvilket som helst Aar ved at divideres med 19, 7 og 4 giver Kvotienterne g, æx og d& samt Resterne a, e og c, faas Ligningerne 199 +a = 4 + ec og 7æ+e = bb ec 4 d'—n', som med S = d'+d" og d''” — 7 —e give 95g = 28xæ + (4n' + c) — (5a+ 48). Naar man nu for hver af de 4 Værdier 0 til 3 for e finder de tilsvarende Værdier for 218 nY = 4n te ev — Ja—+4S og a' — Resten efter (n”—e"): 28, og allsaa sætter (n”—e"):28 =— æz' + a':28, vil man faa Ligningen 95g7:28 — æx+ 7! ta": 28, som med x + æx' — y giver 95g = 28y + a' og følgelig gg N284 0): 95. Anden Maade. For at finde de Mangefold af 19, hvor- med de fundne Værdier for a skulle forøges for efter Division med 4 at give Resterne c — 0 til 3, haves Ligningen 199' +a = åxæ + ec, som giver 19g' = 4xr + C—a. Naar man nu for hver af Værdierne O til 3 for e finder de tilsvarende Værdier for c' = Resten efter (c—a):4, og altsaa sætter (c—a):4 = æ'+c':4, vil man faa Lig- ningen 199g':4 = x + a' + e':4, som med xx + 7' —= y giver 199' = 4y+e', 9 = (ye): 19. og følgelig Med Værdierne 0 til 3 for c gjælder det nu at finde de Mangefold af 4.19, hvormed Værdierne for 19g'—+ a skulle forøges for efter Division med 7 at give Resterne e = Resten efter (460+2c+6d+6—+n'):7. Hertil haves Ligningerne 199g+a = Ta + d og 199' +a = 727' +56", altsaa (199 + a)—(199' + a) = (Tx +65) —(77' +56"), 219 som med 9—9' = 9", x— æx' —= xx" og b—6' — hb" giver 199” se Aeg Tæ” mør Bie og følgelig Gig 28 7 -DAG Endvidere haves Ligningerne Ty+te=—= 4åb+2c+bd+6+n' og Ty' + e' = 46'+2C+6d+6+n', altsaa (Fy Fe) = (Ty Fer) = 1405406 som med y—y' =y" og b—b' = bb" giver Ty'+te—e = 4b". Følgelig faas T76gq" — 287" =— Ty" +te—e', altsaa T6g" = 7T(4æ" + y") Fee", som med 4x" + y" —= 2 giver 9" = (T2+e —6'): 76, hvorefter de samsvarende Værdier for g' og g” give 9 =9'+ 9"; men da gqQ'—=4 og gY =24, altsaa gq' + g"” —=— 28, giver 19g 419528 — 532, og denne Værdi for g svarer til 7 == og g = 0, maa man sætte g — Resten efter (gq7 + gg”): 28. c. At finde Værdigrænserne for p og g. Værdigrænserne for p findes derved, at Forskjellen mellem enhver af Værdierne for a og det første og sidste Aarstal i den Aarrække, som svarer til de benyttede Værdier for m' og n', divideres med 532, hvorefter Værdigrænserne for g findes der- ved, at Resterne efter denne Division divideres med 19. De udkomne Kvotienter ville angive for enhver af Værdierne for a den mindste og største Værdi, man kan give p og g, for at finde de søgte Aar A af Ligningen AÅA = 532p + 199 + a. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 15 Oversigt over de angivne Fremgangsmaader. I. Åt finde Forskjellen mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævn- døgnets og Nymaanernes Indtræffen. For at finde den til et givet Aar A svarende Forskjel n' og m' mellem den ældre og ny Ansættelse af Maanedsdagen for Jævndøgnets og Nymaanernes Indtræffen haves Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader, dog at det erindres, at Værdierne for n' og m' indtil den 4de Oktober 1582 ere — 0. Første Maade. Med % — Tallet foran de to sidste Chifre i det givne Aar A, og k = Kvotienten efter %: 4, findes RIE RE Med x' — Kvotienten efter (A26—17):25, og kY — Kvotienten efter (0 — kk"): 3, findes nu my — kl —2 2 hvorefter de fundne Værdier for m»' og m” give ad , N su (EK RR 7 0 BR es] HEE Anden Maade. Med % — Tallet foran de 2 sidste Chifre i det givne Aar A, og £ og r = Kvotient og Rest efter &: 4, findes n == 33k Fr—2. Med X" og r' = Kvotient og Rest efter (å —15):25, og k” — Kvotienten efter 7": 3, findes nu m" te, 38k + kk" + 3, hvorefter de fundne Værdier for x' og m” give DU vrd ME. Anm. Det vil let ses, at man for at finde Værdien for m” har frit Valg mellem begge Fremgangsmaader, uden Hensyn til om Værdien for »' er funden påa den første eller anden Maade. å k 20 At finde den Maanedsdag, paa hvilken Paaskesøndagen falder i et givet Aar. For at finde den Maanedsdag S$, paa hvilken Paaskesøn- dagen falder i et givet Aar A, haves Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader. Første Maade. Med m — 14 — m', og a — Resten efter A:19, findes i. — Resten efter (m + 11a): 30, 2 hvorefter den fundne Værdi for &, saafremt den er negativ, gjøres positiv ved at udfyldes til 30. Med s' — Kvotienten efter a: 11 findes dernæst s — Kvotienten efter (s' + 29 — 2): 29, hvorefter de fundne Værdier for & og s give dr 450 == (ag ES): Regningen kan nu efter det tidligere udviklede afkortes derved, at man, uden Hensyn til om den fundne Værdi for d' er > 31, søger den tilsvarende Ugedag i Marts, hvorved d” bliver =—=0 Mede bror er Kvotient og Rest efter A:4 findes altsaa e — Resten efter (3b + c+ d' + n'): 7, hvorefter de fundne Værdier for d' og €&e give Se Marts ==" ENN med hd 2725 eller S i April — d —e—24 med d —6>24. Anm. Man kan ogsaa med 6' —= Resten efter A:7 finde e.= Resten efter (40' + 2c + 6 d' +6 + nm"): 7, hvorefter der faas S = d' + d'” med . dd" — e+ 1, og følgelig S i Marts = d?+e+1 med d'--e< 31 eller S i April = d' + e — 30 med d'+e > 30. Anden Maade. Med m = 15 + m', og a — Resten efter A:: 19, findes d — Resten efter (m + 19a): 30, 155 ugle Fr" CJ er ES Ey Kom Ce 5 >” "; — Sår 223 og med s' = Kvutienten efter a: 11, findes dernæst s =— Kvotienten efter (s' + d):29. Regningen kan nu efter det tidligere udviklede afkortes der- ved, at man i Stedet for at søge Ugedagen for d' = (d— 8) + 21 søger den tilsvarende Ugedag fur d— s — d' — 21, hvorved d” bliver — 0. Med db — Kvotienten efter 4:7, og c — Resten efter A: 4, findes altsaa e — Resten efter [16 + 204 6(d—s)4 6 +11: 7, hvorefter de fundne Værdier for d, s og e give S i Marts = (d—s) + e+ 22 med (d—s) +Ee< 10 eller Si April =—= (d—5s) +6e— 9 med (d—s;+6>9. Anm. Man kan ogsaa med 6' =— kvotienten efter A:4 finde e = Resten efter [56' + c + (d—s)— nn: 7, hvorefter der faas $ = d'+d'" med d' = (d—s)+ 21 og d” — 7 —e€e, og følgelig S i Marts = (d— ss) — e+ 28 med (d—s)— e << 40 eller S i April = (d—s) —e— 3 med (d—s)—e > 3. III. Åt finde de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag. De søgte Aar Å, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag &, findes ved Hjælp af Værdierne for a og q samt Værdigrænserne for p og g i Ligningen AÅA = 532p + 19g + a. am At ande Værdierne for ar0ogig: Første Maade. De mulige Værdier for d' og d'” findes paa følgende Maade: 1) Efter som den givne Maanedsdag Ø falder i Marts eller " April, deles Værdien for S$ eller S + 31 i 2 Dele, de = 21 til 50 og d" — 1 til 7. 92) Naar S + 31 er = 56, udelades d? = 49 med d”—7, saafremt a findes > 10. 2 dal sadler " 223 3) Naar SF 3 ler == 750) tilføjes SS 757 med vd 150 bred ==. 7, å) Naar: S-+ 31 er — 49, tilføjes $ = 56 med ”d' — 49 og d'” — 7, saåafremt-a findes > 10. De saaledes fundne Værdier for d' ville, udfyldte til 50, give de tilsvarende Værdier for &, hvorefter man finder de tii disse svarende Værdier for a af Ligningen a— (30x + 4 — m):11 med m = lå— m', Far da == 10 40733" 4 fe sEe For Tor Ps l HABN 748 n KOR FRED ARR eller Er RE—— 5 2 2 5 6 1 3 + 7 0 4 3 1 6 5 2 og EET LE 401011] 12512748 eller d—m = —29+28—27+26—26+25—21+23—23-+22—21--20—19418—18+417 giver 0 8 3 AG AAN "5 6043 470 or 0 401] 18 ASKER Til hver af de saaledes fundne Værdier for a findes nu de tilsvarende Værdier for n" =— ån' tt c med ce = 0 til 3 ev = ba +48 a' — Resten efter (n” —e"): 28 opg (254 al) 955 sommedy= 78, 61, 44, 27, 10, 88, 71, 54, 37, 20, 3, 81, 64, 47, eler y= 79, 62, 45, 28, 11, 89, 72, 55, 38, 21, 4, 82, 65, 48, og ES LEDE GE OT ES SES eller a' = —27—26 —25 — 24—23—22—21—20—19—18—17—16—15—14 Siverkeg=— 23, 18, 13,3 87 33267421, 16711; 6 Er AMON som med y= 30, 13, 91, 74, 57, 40, 23, 6, 84, 67, 50, 33, 16 ENE ly 135. 14599075) (58,44 24 HON SDN 680 ol SÅ IE RO og a' —+-15-416-417+18—+-19--20+21—-22423 + 2414-25126-H27 eller aq! —=—13—12—11—10—9—8—7—6—5—4—3—2—1, 0 Sven «70, 9/5 4 9799 117, 197, FOT oBI 90:15, 10RH5NEOR Anden Maade. De mulige Værdier for d og e findes paa følgende Maade: 1) Efter som den givne Maanedsdag S$ falder i Marts eller April, deles Værdien for S— 22 eller S+9 i 2 Dele, d=0 1ii29 07 e— Ostil 6: 224 2) Naar S+ 9 er — 34, udelades d = 28 med e—= 6, z saafremt a findes > 10. 3) "NaarmS + 9-er.—=3898), tilføjes 6 == 358 medi E=29 og ;e-—6. i 4) Naar S+ 9 er = 27, tilføjes $S—= 34 med d—28 og e— 6, såafremt a findes > 10, hvorefter man for hver af Vær- dierne for d finder den tilsvarende Værdi for a af Ligningen a — (30x + d—m):19 med m = 1534 m', som med; 707075; 2v 401 9 30. AT 84417 4". 676, 17711" S0R ÆREN eller æ— 6026.) 1644 8 SÆL N3 DV AD RT SSR TT SD LØSES RASER og d—m —= 0— 1+ 2— 3+ 4— 4+ 5— 6+ 7— 7+ 8— 9+10—11—12—12+13—14+15 eler d—m = -+29—28+27—26--26—25—-24—23+23—22—21—20+-19—18—+18—17+16—15 giver g—0 411.78 3 46.147 56 1397. 72:79" 40,745 8 FIS ARE EEEERREERER For hver af de saaledes fundne Værdier for a findes nu de 4 tilsvarende Værdier for c' — Resten efter (c—a):4, med c— 0 til 3, og 97 = (dyt ec): 19, som med .= 19 14 9 i eller y=— 15 10 å og ER — 00 +11 +2 —+3 eller ERE —3 —2 —I giver 9 — å 3 3 t: Med 6' = Resten efter (199'+a):7, og ec = 0 til 8, findes nu å e' — Resten efter (460' + 2c + 6d+4+ 6 + nr): 7, og dernæst de 4 tilsvarende Værdier for qg" = (72 + e—e').: 76, sem med; s2'=5 Oc 247: 5130. 43226057 1735788 eller FRE 05 97843 RE ORDET ERR og e—e — 0 +11 +2 +3'+4 +£5 +6 eler e—e = —6 —5 —4 —3 —2 —1 giver 0 a 2052512 årrsis24sb. 46 8% hvorefter de samsvarende Værdier for g' og g” give q = Resten efter (g' + g"): 28. 225 Anm. Det vil let ses, at man for at finde Værdierne for g har frit Valg mellem begge Fremgangsmaader, uden Hensyn til om Værdierne for a ere fundne paa den første eller anden Maade. Kun maa det da erindres, at man faar d' = d4+21 og dY = e+ 1 eller d—= d' — 91 og gel—= AE ERE: FAFhndeVerdigrænserne=for"p ogeg! ogs d'eretker de søgte Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder påa den givne Maanedsdag. Forskjellen mellem enhver af de fundne Værdier for a og det første og sidste Aarstal i den Aarrække, som svarer til de benyttede Værdier for m' og n', divideres med 532, og Resterne efter denne Division divideres atter med 19. Indenfor de Grænser, der angives af de udkomne Kvotienter p og q'”, vil man da finde de søgte Aar AÅ af Ligningen AÅ = 5329 + 199 + a. Slutningsbemærkning. Den græske Kirke har endnu ikke sluttet sig til den af Romerkirken i Aaret 1582 vedtagne gregorianske Kalenderord- ning, som efterhaanden er bleven antagen af alle øvrige kristne Samfund, men følger vedblivende den ældre julianske. Dens Paaskeregning kan dog ligefuldt udføres med An- vendelse af de Formler, der ere bestemte for den ny Stil, naar det kun iagttages, at Værdierne for m', n' og s altid sættes = 0. 226 Exempler. : 1. Paa hvilke Maanedsdage faldt Paaskesøndag i Aarene 34, 375 og 1582? Spørgsmaalet giver »" = 0, m' =0, s=0. Aar 34 er De SE BEES ERE ASSER BE DE eller / 576,16 I USE BEER BE EET VET å eller Hb"- Se OEs Aar 375 er m=14, a=1M4;.a— 187d"-=32, 0-97 0 == 95 MOSES eller 37=4, e=3f ] eller m=15, a—=16, d=11, d—s=11, c=3, 5=4, e=3(& eller 651-931 =—33 dÅ Aar 1582 er ENES SEERE SSG SMV E ellers 0 tee eller m=15, a=5, d=20, d—s=20, c=2, 5=0, e=4(& eller 651-395 ke PBE 2. Paa hvilke Maanedsdage falder Paaskesøndag i Aarene 1886, 1954 og 2076? Aarilsg6rer hr 187k-=4 (eller 7 - Ar == 2) mt 42) == 0) kl -=(6. (eller £/-= 03 7-8," 1-= 1) Em == EEN EET SERENE LOE eller 45"— 3,0 -=6 eller m= 23, a— 5, -d-—28;.5—0,.d—s=28,0c=2/0æ oe eller 27 —=471, e=<0 Aars 05 ere 9 fe ==ÆM (eller Er =o en -= 3 EDEN Meer" EO EA 1) om An ER PSP PE 0 bo ESP ANED le] EEN eller? PEER) EEN GE MOPS NS NE == 2 D= BEES 0 : eller; 52488036 Aar 2076er == 20 ba leller sr 0) NE) BE OT EG (ellers: Or DERS IDE må SAS AEEEER BESES USE DNEPR E eller "0-0 VE EET EU DESI eller 5-59 S i April = 18. SELEA DTU == 253 Si April=19. 227 sa 3. I hvilke af Aarene fra 1800—2299 falder Paaskesøndag paa den 22de Marts? BESS er == 18) E= 2 (eller FS F= == == (ler == 0 VER PE LES 23 dd —=21, VU =lfn == 7 e=29,4-- mn == 223) 0 —— BB == 48) mede == 0, e =193 ya] == PASSE — 49 — EN —=—7R == — 50 =—=2 SES RE — 1818 =Cll == SAS Ls == == eller S—22 =0,.d= 0, e=07'm= 23, "1=mr "937" 13: BUR SOE EN USE el == 0 = 1 4 SU == = == ==; == 0 —dl ER z" RR =z RÅ FE ME =D 5 = 2 = 16 == == i ES == UL == HS1s = —4 =t:: == = — kh 19 er 193936 — Aleller;E == 4 rer == 3 mn ==413 REE ER EEN] =313 NR =14 ET SE SS ES MESSE, SE SEK HJE REE, SED FÅ =6 (— BUNKE zl) ==: ==9 =IL === == => == =d == S—22, d' —21, d'"—1, m=5, a— 29, 6— m — +24 | følgelig kan Paaske- søndag i disse 3 Hun- dredaar ikke falde paa S—22=0, d=0, e=0, m= 24, d— m = —24 den 22de Marts. eller Indtil 2299-er 1 — 22, -k—5 (eller £=5, 1+=2), n'—15, BEES ERR SOE GES 1-5 SKR BEDE: 2 EL mk == 4 2290 — mr FR 4 5 ==Bl mede == ag HS PAZ bl =1 SÆR "=78. "2288 =zh2 == —=— —923 —.3 =— — == =2 Er TER — 228 eller S—22 =0, d=0, e=0, m=25, d— m = — 25, a=5. Sd ag TS FE ES URNE AN ES == 0 zl =— 4 =4 = 4 SEE) ="2 =$3 =16 == == — 3 =3 ER ØD og Fo EESTI SNS HE = —dÅ =nA4 == 0) =2285 == 140 == 0 219 == — 3 == 24 =326 = — Paasken er altsaa ikke falden saa tidlig siden 1818 og vil først komme saa tidlig igjen i 2285. 4. I hvilke af Aarene fra 1900—2099 falder Paaskesøndag paa den 18de April? i indtil io 99 Fer REE FORBEN eler SA 3 Jern 213) UENS EKSI JER gl ze, Indtils20995er FREUD (er SDR DRÆN 5) EUR SONDE NUET ESS HESS SEINEN js, Endvidere giver Spørgsmaalet S+31—18-+31—49 og m = 14—m'! = 1495, "med mulig Tilføjelse af S—=56 med dd" 4970 EEK FESTE ER EET EET SENERE BE rt OR BE AR Te» EYE ET ERR SEE TE Le 4 (ORE 5 rå FAE HT KB. 155 ON ERR BE AS Fag EON ES 3 fyr" Sk eg] ER FOF SNE az! 76 8 ore 3 ny — 52 52 52 52 52 53 53 5353 53 54 54 B4 — 54 54 55 55 55 55 55 ss. al 236 196 251 211 Nee (0 IE SUE NE Øg og IE BE BARRES JER: zr 2574, Lo bELES]| —d7 EB =jlg FN NNEN za BÆ0 24 SVEREIG 11 93 19 ms E0 6 18 14 HO ER5 i. 13 9 Be] 24. vi eet 2060 Me rr z 2049 1965 RE z£: == — — — 2055 i /7 SINE GENE g a ge 8+ gå Er. 9 År 52 = => is ga SE SÅ Il eg + 10 per Il 5 + 10 = 9=27 og m BL føjelse af S 6, 28 og &e sd meld == 230 5. I hvilke af Aarene fra 1900—2099 falder Paaskesøndag paa É den 19de April? I 4de Exempel er det paavist, at m' er = 13 og m' = 9. Endvidere giver Spørgsmaalet S+ 31 = 19—+ 31 = 50 og m = 5, med Tilføjelse af SE 57 med da 50 Fog kd == 43 følgelig d — 50 49 48 47 46 45 44 43 (NNE i 1 2 3 4 3) 6 7 == 0 i 2 3 4 i) 6 al a—m = —5å5 —4 —3 —2 —1 0 +1 12 a— 5 16 8 0 11 == 52 52 52 52 52 = 53 53 53 53 53 = 54 54 54 B4 B4 = 5 55 55 55 55 JEP SEER PSO 240 2001255 a — —5å5 —4 —20 —8 —7 = —Å4 —3 —19 —7 —6 Es 2 —138 —6 —5 == <=92. —4 —17 —5 —4 oE= DE) 20 16 12 i = 20 d5 11 i 2 = 15 10 6 2 DE) = 10 5 1 25 20 AE 2016 1992 1908 == — == 1981..— — — — == — — — 2082 == — — 2071 1987 eller S+ 9 = 19—+9 — 28 og m — 24, med Tilføjelse af $ = 35 med ds=200 08 0 ==,6, følgelig d—= 29 28 27 265 2 24 23 1523 5 6 —1 —2 R QØ km Do aA i | DWOr Mm = => WNWNHOODOOM | wo dik dk GRÅ 231 HE 1 4 4 4 3 4 3 3 3 2 3 2 2 2 il 2 1 il 1 4 — 3 1 0 6 5 4 3 2 1 0 6 5 4 3 2 1 0 6 Fy 5) er 2 2 0 3) 2 1 5 3 1 5 4 il 6 4 al 0 d 2 2 0 e—e' = 4 —2 2 — 1 3 5. —35 —1 3 0 2) —1 — 4 0 4 6; —4 0 4 (3) qg" = 24 16 12 8 4 16 12 8 4 0 12 8 4 0 24 8 VA 0 24 16 9 = 25 20 16 12 fi 20 15 fl 2 15) 10 6 25 10 5 al 25 20 ÅA — 2076 1992 1908 — — 1981 — — — — — — — — 2082 — — — 2071 1987 6. I hvilke af Aarene fra 1700—2099 falder Paaskesøndag paa den Zåde April? Spørgsmaalet giver S9+31—25+31—56 eller S+9=25+9— 34, med mulig Udeladelse af d,— 49 og d"Y—7 eller d=28 og e=6. dik er == 10, == 4 (er FEMTEN == ESSEN ESSEN TOKE "ES, følgelig m —= 6, d' d" (74 || 50= 49 eller» mr 23; "ad. 2998 6 (Ø e 5 6 0 al dm —= 6 5 232 &—m = —6 —5 eller == 5 == 5 (bl —— 44 pe=> —1 = 45 0 = 46 — 3 = 47 —2 er— 249 G—= —9 SE 1 == — 8 4 == —7 3 = —E 2 GE= is be — 3 = 12 4 == fl 6 = 2 É AE — — Baz 1 = — 0 == 1734 3 == 5 6 e—e! = 5 6 3 0 gER= 16 8 4 0 == ig 2 Yi 2 Å — pe 1734 Indtil 1899 er.z —=18, £=4 (eller 54, 72), n1—12, k!=0, kL—=6 (eller 2-0, 7" 3 LÆ 1), om" ASER -Y 49 eller m = 28, d e d — m =- 234 Indtil 2099 er det i 4de Exempel paavist, at »' er = 13 0 æ = || ss følges mr 5 ta == 50) 49 eller tm PÆNE 29 28 GULE S 6 i er 745 6 SE 0 1 d=m= 085 4 a—-m—= —H -— 4 — 5 16 sæ ek 11 Mie 2 er gl 253 0 == —3 == 485 —2 == R0249 GERI a = —1 4 == 0 3 == 94 vd 96 == 3 væ 0 4 == 0 6 == 23 1 SSG AS ere ARR il == — 4 = 2038 0 =11945 ere ES 4 1 5 EE= & 24 20 16 V= RE? 0 23 18 ÅAÅ=— 2038 1943 Paasken er altsaa ikke falden saa sent siden 1734 og vi) efter 1886 ikke falde saa sent igjen før 1943. Sag- og Navnefortegnelse. American Journal of Otologi, sammes Redaktion indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (42). Angers-Fragmentet af Saxo Grammaticus udgives, S. (35)—(36), (41). Angiosperme Planter, en Prisopgave om Dannelsen og Udviklingen af Kim- sækken hos disse, S. (28)—(29). Arbejde, Docent Christiansen fremsætter Bemærkninger om Begrebet Arbejde, S. (51). Barfoed, C., Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhand- ling om Melbyg og Glasbyg, S. (19), af Komiteen angaaende Cand. mag. Christensens Afhandling, S. (43), (52)—(53). Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen fejrer sit Jubilæum, S. (13). Bendz, H. C. B., Etatsraad, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhandling om Farveblindhed, S. (23). Bergsstyrelsen for Finland i Helsingfors indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (45). Billedkunst i Middelalderen i Danmark, en Prisopgave herom, S. (27). Blæksprutter, Prof. Steenstrup forelægger tvende Afhandlinger om nye Blæk- sprutteslægter, S. (42). Boas, J.E. V., Cand. mag., ønsker en Afhandling «Studier over Dekapodernes Slægtskabsforhold» optaget i Skrifterne, S. (40). Brandt, Fr., Pastor, svarer påa Forespørgsel om Udgivelsen af Chr. Peder- sens Skrifter, S. (13). Bruun, C., Justitsraad, Bibliothekar, udgiver Angers -Fragmentet af Saxo, S. (41). Burnell, A. C., District and Seniors Judge, takker for Optagelsen til Medlem, S. (36). Bøjning, Professor Steen fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning ved Tryk, S. (32). Carlsbergfondet udgiver det Hefte af Meddelelser fra Carlsberg - Laboratoriet, S. (49). Christensen, Odin T., Cand. mag., indsender en Afhandling om Chromam- moniakforbindelsernes Kemi, S. (43), (52)—(53). Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1879. 16 236 Christiansen, C., Docent, fremsætter nogle Bemærkninger om Begrebet Arbejde, S. (51), er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Prytz's Afhandling, So Christiern den Førstes Rejse gjennem Italien 1474, en Meddelelse derom af Prof. C. Paludan-Miiller, S. (44). Chromammoniakforbindelsernes Kemi, en Afhandling herom af Cand. mag. O. T, Christensen indsendes, S. (43), (52)—(53). Ciceros Tale pro Cæcina, Meddelelse om verbalkritiske Problemer i denne af Konferentsraad Madvig, S. (14). Colding, L. A., Stadsingeniør, Prof., meddeler Undersøgelser til Bestemmelse af Vindens Hastighed, S. (39). Cordoba, La Academia de Ciencias i Cordoba i den argentinske Republik indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (49). Dampe og tilsvarende Vædsker, en Afhandling om Lysets Brydning i disse indsendes af Cand. mag. Kr. Prytz, S. (51). Darwin, Charles, Medlem af Royal Society, optages til Medlem, S. (39), (41), (58). Dekapodernes Slægtskabsforhold, Cand. mag. Boas ønsker en Afhandling herom optaget i Skrifterne, S. (40). Des Cloizeaux, 4. 1. O. L., Prof. i Mineralogi ved Musée d'Histoire Naturelle i Paris, optages til Medlem, S. (39), (41), ,(58). Dobbelt - Platonitriter, krystallografiske Undersøgelser over disse af Dr. H. Topsøe, S. 1—28. Donders, F. C., Professor i Utrecht, optages til Medlem, S. (39), (41), (58). Dødsstraffens Indskrænkning i Republikens senere Periode, Meddelelse herom af Konferentsraad Madvig, S. (14). École Polytechnique i Paris indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (41). Elektricitetens Forplantning, en Meddelelse herom af Prof. Lorenz, S. (23). Faarets Lever-Ikter, en Prisopgave om Udviklingen af disse, S.(30)—(31). Farveblindheds Forekomst i Danmark, en Prisopgave herom besvaret, S. (15), (19)—(23). Fauna et Flora Fennica, Selskabet Pro Fauna etc. i Helsingfors indtræder i Bytteforbindelse med Vidensk. Selskab, S. (32). Finlomd, Bergsstyrelsen får Finland i Helsingfors indtræder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (45). Fontenay, O. E. de, Overlæge, besvarer en Prisopgave om Farveblindhed, S: (15); (19)—(23): Frederik II af Hohenstaufen og Ibn Sab'ins Sendebrev til ham, eller de Sicilianske Spørgsmaal, en Afhandling herom -af Prof. Mehren, SE 0) EOS SE Funktioner af et komplex Argument, en Prisopgave udsættes om mathematisk- fysiske Opgaver, som vise sig særlig egnede til at løses ved An- vendelsen af Funktioner af et komplex Argument, S. (28). Geometriske Sætninger udledte ved Slutning fra det specielle til det almin- delige, en Meddelelse herom af Docent Zeuthen, S. (52). Gislason, Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kalkars Andragende, S. (40), (46)—(49). Glasbyg og Melbyg, en Prisopgave herom besvaret, S. (14)—(19). 237 Grundtvig, Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kalkars Andragende, S. (40), (46)—(49). Grønlund, Chr., Adjunkt, besvarer en Prisopgave om Melbyg og Glasbyg, S. (14) —(19), (49). Halle, Die Naturforschende Gesellschaft in Halle lykønskes af Selskabet i Anledning af dets Hundredaarsfest, S. (43). Hannover, A., Prof. Dr., meddeler Undersøgelser af Primordialbrusken i det menneskelige Kranium før Fødselen, S. (33). Hestens Tarmkanal, Dr. med. Krabbe gjør en Meddelelse om Indvoldsormes Forekomst i denne, S. (57). Holten, C., Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhandling om Farveblindhed, S./23), angaaende Kand. Prytz's Afhandling, S%(51): Ibn Sab'ins Sendebrev til Frederik II, et Foredrag herom af Prof. Mehren, S. (40), 123—177. Ikter, en Prisopgave om Udviklingen af Faarets Lever-Ikter, S. (30)—(31). Indskrifter, kritiske Bemærkninger om antike Indskrifter af Prof. Ussing, (ESS 778-194. Indvoldsormes Forekomst i Hestens Tarmkanal, en Meddelelse herom af Dr. med. H. Krabbe S. (57). Jord- eller Steppe-Egern, Meddelelse af Etatsr. Steenstrup om en i Vendsyssel funden Kjæbe af et saadant, S. (36). Jørgensen, S. M., Lektor, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Pris- afhandling om Melbyg og Glasbyg, S.(19), af Komiteen angaaende Kand. Christensens Afhandling S. (43), (52)—(53). Kalkar, O., Seminarielærer, andrager om Understøttelse til en Ordsamling over ældre Dansk, S. (40), (46)—(49). Kassekommissionen forelægger Regnskabsoversigt for 1878, S.(36)—(39); fore- lægger Budget for 1880, S. (54)—(57); afgiver Betænkning om Ord- bogskommissionens og Regestakommissionens Planer, S. (35), om Lærer Kalkars Andragende, S. (49); Prof. Steen gjenvælges til Med- lem, S. (40), og til Formand, S. (42), (59). Kimsækken hos angiosperme Planter, en Prisopgave om Dannelsen og Ud- viklingen af denne, S. (28)—(29). Kokscharow, N. J. v., Generalmajor, Direktør for Bjergværks-Institutet i St. Petersborg, optages til Medlem, S. (39), (41), (58). Komplex ÅArgument, en Prisopgave om saadanne mathematisk-fysiske Opgaver, som vise sig særlig egnede til at løses ved Anvendelsen af Funk- tioner af et komplex Argument, S. (28). Krabbe, H., Dr. med., gjør en Meddelelse om Forekomsten af Indvoldsorme i Hestens Tarmkanal, S. (57). Krystallografiske Undersøgelser over én Række Dobbelt- Platonitriter, af Dr. H. Topsøe, S. 1—28. Kurver, Docent Zeuthen giver Meddelelse om plane Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter, S. (32), 89—122. Kæmpedovendyr, Prof. Beinhardt's Afhandling om Hovedskallen af Grypo- therium Darwinii trykt i Skrifterne, S. (44). 16” 238 Lange. Joh., Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhand- ling om Melbyg og Glasbyg, S. (19). Lange, Jul., Docent, forelægger en Meddelelse af Prof. Paludan- Miller om Kong Christiern I's Rejse gjennem Italien 1474, S. (44). Lorenz, L., Prof. Dr., gjør en Meddelelse om Elektricitetens Forplantning S. (23), 41 —72, er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Prytz's Afhandling, S. (51). Liitken, Dr. phil., meddeler Studier over de Forandringer, som forskjellige, især pelagiske Fiske ere underkastede under deres Væxt og Ud- vikling, S. (41); er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Boas' Andragende, S. (40), om Trykning af nye Tavler til ældre Bind af Skrifterne, S. (44). Madvig, J. N., Gehejmeraad, Prof. Dr., giver en antikvarisk Meddelelse om Dødsstraffens Indskrænkning i Republikens senere Periode, S. (14); om verbalkritiske Problemer i Ciceros Tale pro Cæcina, S. (14); lykønskes af Selskabet ved sit Jubilæum, S. (49)—(51). Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse afgiver Betænkninger om Prisafhand- linger, S. (14)—(23). Mehren, A. M. F., Prof., giver en Fremstilling af den arabiske Filosofis Ud- vikling i det 13de Aarh., bedømt efter Ibn Sab'ins Sendebrev til Frederik II af Hohenstaufen, eller de saakaldte Sicilianske Spørgs- maal, S. (40), 123—177. Mejer, Osvald, Kaptajn, indsender en Afhandling om den kristelige Paaske- regning, S. (43)—(45), 195—234. Melbyg og Glasbyg, en Prisopgave herom besvaret, S. (14)—(19). Microscopical Society (Royal) i London indtræder i Bytteforbindelse med Sel- skabet, S. (41). Mindste Kvadraters Methode, Prof. Thiele meddeler Bemærkninger om An- vendelsen af denne i visse Tilfælde, hvor en Komplikation af visse Slags uensartede Fejl vilde give Fejlene en systematisk Karakter, S. (46). Modena, Selskabet indtræder i Bytteforbindelse med Akademiet i Modena, S. (45). Natriumforbindelser, en Prisopgave om disses Nødvendighed for Planternes normale Udvikling, S. (29)—(30). Niirnberg, Direktoriet for «das germanische Nationalmuseum» i Nurnberg ind- træder i Bytteforbindelse med Selskabet, S. (45). Oppermann, L., Prof., Lektor, gjør nogle Meddelelser om tilnærmet Regning, S. (13). ' Ordbogskommissionen indsender Plan til Ordbogens Fortsættelse, S. (32), (33)—(35), (59) Osuna i Andalusien, Prof. Ussing meddeler Bemærkninger over Koloniloven fra denne By, S. (43). Otologi, Redaktionen af «American Journal of Otologi» indtræder i Byttefor- bindelse med Selskabet, S. (42). Paaskeregning, den kristelige, Kaptajn O. M. G. Mejer indsender en Afhandling derom, S. (43)—(45), 195—234. 239 Paludan- Miller, C., Prof., forelægger en Meddelelse om Kong Christiern I's Rejse gjennem Italien 1474, S. (44). Panum, Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhandling om Farveblindhed, S. (23). Pasteur, A. M. Louis, Professeur honoraire ved Faculté des Sciences i Paris, optages til Medlem af Selskabet, S. (39), (41), (58). Pedersen, Chr., Udgivelsen af hans danske Skrifter foreløbig standset, S. (13). Pelagiske Fisks Forandring under deres Væxt og Udvikling, Dr. phil. Litken meddeler Studier herover, S. (41). Petersen, P. C. Julius, Dr., Lærer ved den polytekniske Læreanstalt, optages som Medlem, S. (39), (58). Platonitriter, krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt - Platoni- triter af Dr. H. Topsøe, S. 1—28. Primordialbrusken i det menneskelige Kranium før Fødselen, Meddelelse herom af Prof. Hannover, S. (33). Prisme, Prof. Steen fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning ved Tryk, S. (32). Prisopgaver udsættes S. (27)—(31), besvares S.(14)—(23). Pro Fauna et Flora Fennica, dette Selskab i Helsingfors indtræder i Bytte- forbindelse med Selskabet, S. (32). Prytz, Kr., Cand. mag., indsender en Afhandling om Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker, S. (51). Præsidenten forelægger et Andragende om Udgivelsen af Angers - Fragmentet af Saxo Grammaticus, S. (35)—(36), lykønskes af Selskabet ved sit Jubilæum, S. (49)—(51). Redaktøren fremlægger Oversigterne, S. (32), (39), Skrifterne, S. (44); er Med- lem af Komiteen om Forsyning af ældre Bind af Skrifterne med nye Tavler, S. (44). Regestakommissionen afgiver Beretning, S.(23)—(26), (35), (59). Remhardt, Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Boas? Andragende, S. (41); om Trykning af nye Tavler til ældre Bind af Skrifterne, S. (44); hans Afhandling om Hovedskallen af et Kæmpedovendyr trykt i Skrifterne, S. (44). Saxo Grammaticus, Angers-Fragmentet af S. G. udgives, S. (35)—(36), (41). Sehjellerup , Prof., er Medlem af Komiteen angaaende en Afhandling af Kapt. Mejer om den kristelige Paaskeregning, S. (43)—(45). Sekretæren overbringer Selskabets Lykønskning ved Gehejmeraad Madvigs Jubilæum, S. (49) — (51); gjør opmærksom paa fremlagte Skrifter, S. (14), (42), (44), (49), (53); gjør forskjellige Meddelelser, S. (42), (43); er Medlem af Komiteen om Forsyning af ældre Bind af Skrifterne med nye Tavler, »S. (44). Sicilianske Spørgsmaal, de saakaldte, et Foredrag herom af Prof. /ehren, S. (40), 123—177. Skulptur i Danmark i Middelalderen, Prisopgave herom, S. (27). Steen, A., Prof., fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning ved Tryk, S. (32); 'gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen, S. (40); til Formand i denne, S. (42); fremlægger Budgettet, S. (53). Steenstrup, Etatsr. Prof., forelægger Meddelelse om en Underkjæbe af et Jord- eller Steppe-Egern, S. (36); om nye Blæksprutteslægter, S. (42); om nye Bidrag fra Tørvemoserne til Landets forhistoriske Fauna, S. (52); er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Boas' Andragende, S. (41), om Trykning af nye Tavler til ældre Bind af Skrifterne, S. (44). Steppe-EÆgern, Meddelelse af Etatsraad Steenstrup om en Underkjæbe af et saadant, S. (36). Svovlmetallernes Dannelse, thermochemiske Undersøgelser over Varmetoningen ved denne, af Prof. J. Thomsen, S. 29—40. Systematiske Fejl, Prof. Thiele meddeler Bemærkninger om Anvendelse af mindste Kvadraters Methode i nogle Tilfælde, hvor en Komplikation af visse Slags uensartede Fejl vilde give Fejlene en «systematisk Karakter», S. (46). Thermochemiske Undersøgelser over Varmetoningen ved Svovlmetallernes Dannelse, af Prof. Jul. Thomsen, S. 29—40. Thiele, Th. N., Professor, optages til Medlem, S. (39), (58); er Medlem af Ko- miteen angaaende Kapt. Mejers Afhandling om den kristelige Paaske- regning, S. (43)—(45); meddeler Bemærkninger om Anvendelsen af mindste Kvadraters Methode i nogle Tilfælde, hvor en Komplikation af visse Slags uensartede Fejl vilde give Fejlene en «systematisk Karakter», S. (46). Thomsen, J., Prof., meddeler thermochemiske Undersøgelser over Varme- toningen ved Svovlmetallernes Dannelse, S$. 29—40; er Medlem af Komiteen angaaende Cand. mag. O. 7. Christensen's Afhandling, S. (43), (52)—(53). Thomsen, V., Docent, er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kalkars Andragende, S. (40), (46)—(49). Thorsen, P. G., Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kalkars Andragende, S. (40), (46)—(49); andrager om Understøttelse til Udgivelse af andet Bind af sit Runeværk, S. (57). Tilnærmet Regning, Prof. Oppermann gjør nogle Meddelelser herom, S. (13). Topsøe, H., Dr., meddeler krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt-Platonitriter, S. 1—28. Tørvemoserne, nye Bidrag fra disse til Landets forhistoriske Fauna meddeles af Prof. J. Steenstrup, S. (52). Ussing, J. L., Prof. Dr., meddeler Bemærkninger over Koloniloven fra Osuna i Andalusien, S. (43); om antike Indskrifter, S. 178—194. Varmetoningen ved Svovlmetallernes Dannelse, thermochemiske Undersøgelser herom af Prof. J. Thomsen, S. 29—40. Warming, Eug., Docent, meddeler Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie, S.73 —88; er Medlem af Komiteén til Bedømmelse af en Prisafhandling om Melbyg og Glasbyg, S. (19). Verbalkritiske Problemer i Ciceros Tale pro Cæcina, en Meddelelse herom af Konferentsraad Madvig, S. (14). ”idenskabernes Selskab udsætter Prisopgaver, S.(27)—(31), (49); de besvares S. (14)—(23). Be > - rz 4 . A » ' , Videnskabernes Selskab optager nye Medlemmer, S. (39), (58). — dets historisk-filosofiske Klasse, S. (49), (57). — dets mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, S. (49). — dets Regnskabsoversigt for 1878, S. (37)—(38). — dets Budget for 1880, S. (54)—(57). — dets Skrifter, S. (59); nogle ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S. (44). -— dets Oversigt over dets Forhandlinger, S. (32), (39). — dets Ordbog, S. (32), (33)—(35). — dets Kassekommission, se Kassekommissionen. — Regesta-Kommission, S. (35). — dets Embedsmænd, se Præsidenten, Sekretæren, Redaktøren, Kassereren. — dets udenlandske Forbindelser, S. (41), (42), (43), (45), (49). — de af det understøttede Skrifter, S. (53). — Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed, S. (58)—(59). Wimmer, L., Docent, er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kal- kars Andragende, S. (40), (46)—(49). Vindens Hastighed, Undersøgelser om Bestemmelse af denne meddeles af Prof. Colding, S. (39). Zeuthen, H. G., Docent, giver Meddelelse om plane Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter, S. (32), 89—122; meddeler Exempler paa Udledelse af geometriske Sætninger ved Slutning fra det specielle til det almindelige, S. (52). (Bogliste til det K. D. Vid, Selsk. Oversigt f. 1879). > ki - " Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes —… Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 2 1879 fremlagte Skrifter. FRR "Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt Dorpat. 1. Meteor. Beobachtungen. Jahrg. XI. B. Ill. H. 1. Dorpat 1878. — The Royal Astronomical Society, London. 2. Monthly Notices. V. XXXIX. Nr. 1. 1878. … The Leeds Philosophical and Literary Society. 3, Fifty-eight Report. Leeds 1878. —… T'Observatoire Royal de Bruæelles. — 4. Annales. Mai—Aodt 1878. B+ La Direction de ia Revue de Philologie, de Littérature et d'Histoire An- …… ciennes, Librairie Klincksieck, 11 Rue de Lille, Paris. HE 5- Revue. T. Ill. 3% 4% Livr. Paris 1878. z La Société Géologique de France. RE 6. Bulletin. 3% S. TOV. Nr. 11. Paris: 1877. kr " La Société Botanique de France. 7, Bulletin. T. XXIV. 1877. Session extraord. de Corse. Paris. — Der Verein fiir Naturkunde, Cassel. . Catalog der Bibliothek. Cassel 1875. . Dr. Kessler. Die Lebensgeschichte der auf Ulmus camp. vorkommenden Aphiden-Arten. Cassel 1878. . Uebersicht der bisher in der Umgegend von Cassel beobachteten Pilze. Cassel 1878. i Så Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. — 11. Listy Chemické. 3die Aarg. H. 1—3. Prag 1878. —… La Societu Geografica Italiana, Roma. — 12. Bollettino. Ser. ll. Vol. III. Fase. 11. Roma 1878. — 13. Memorie. Vol.l. P.Il. Roma 1878. Pz Fe de ADA S Bogliste 1879. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, 14. Annual Report. 1877—78. Cambridge 1878. gl The Post Office & Telegraph Department, Adelaide, South Australia. 15. Observations. February—April 1878. Prof., Dr. Gustavus Hinrichs, Iowa City, Iowa. 16. Iowa Weather Bulletin. August—Oct. 1878. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 17. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 4. Heft 23—24. 1878. Mr. Émile Littré, de VAcadémie Frangaise, Selskabets Medlem, Paris. ; 18. Dante, 1'Enfer, mis en vieux langage Francois et en vers par É. Littré. Paris 1879. e Mr. Félix Plateau, Professeur 4 VUniversité de Gand. Er 19. Communication préliminaire sur les mouvements et lI'innervation de Vorgane central de la circulation chez les animaux articulés; par F. Plateau (Extr. Bull. Acad. Brux.). Bruxelles 1878. Mr. Xavier BRaspail, 14 Rue du Temple, Paris. k> 20. Mémoire sur les premiers états de I'Hépiale Louvette. Par X. Raspail. Paris 1875. 21. Histoire naturelle des Merles. Par X. Raspail. Paris 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 22 Iron. Nos. 310—312. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 23. Astronomische Nachrichten. Nr. 2233, Titel & Register. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 24. Maanedsoversigt. Novemb. 1878. Museet i Tromso. 25. Troms& Museums Aarshefter. I. Tromså 1878. Be. Byrån får Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. FARE 26. Sveriges geologiska Undersåkning. = Kartbladen 63—67 (Brefven, Gottenvik, Landsort, Kållskåren, Herrevadskloster). Stockholm 1878. Rg 27. Malmfyndigheter inom Gellivare och Jukkasjårvi socknar af Norrbottens u lån. Stockholm 1877. Åto. Aa 28. A. G. Nathorst. Om Floran i Skånes kolfårande bildningar. I. Floran vid Bjuf. sta håftet. Stockholm 1878. Åto. ka BEL: 29. E. Svedmark. Halle- och Hunnebergs trapp. Stockholm 1878. SÅ 30. G. Linnarson. De paleozoiska bildningarna vid Humlenås i Småland. åg (Særtryk). . i Fa 31. 0. Torrei. On the causes of the glacial phenomena in the north eastern js EN portion of North America. (Særtryk.) The Geological Society of London. . Quarterly Journal. Vol. XXXIV. P. 4. Nr. 136. London 1878. . List of the Society. November 1878. Scottish Meteorological Society, Edinburgh. . Journal. New Series. Nos LV—LVI. reg Fy LN Bogliste 1879. D'Observatoire Royal de Bruxelles. 85. Annales. Février 1878. — Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. i 36. Vierteljahrsschrift. 13 Jahrg. 3 H. Leipzig 1878. — La Societå Geografica Italiana, Roma. æg 87, Bollettino. Ser. II. Vol. Il. Fase. 12. Roma 1878. Sr, Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 38. Het Genootschap gedurende de eerste eeuw van zijn bestaan 1778—1878, Gedenkboek. Deel I. Batavia 1878. åto. — 89. Notulen. D. XVI. 1878. Nr. 1&2. Batavia 1878, 40. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. D. XXV. Afl. 1. Batavia 1878. : — Mr. Ad. Labitte, Libraire de la Bibliothéque Nationale, 4 rue de Lille, Paris. SÅ 41. Catalogue des livres orientaux et autres composant la bibliothéque de z feu M. Garcin de Tassy, suivi du catalogue des manuscrits. Paris 1879. —…… Phe Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 2 Iron. Nos. 261, 262, 298, 313, 314. —… Die Kånigliche Sternwarte bei Kiel. å E- 43. Astronomische Nachrichten. Nr. 2234—36. …—… Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. …… 44. Bulletin météorologique. Décembre 1878. å. ——… Norges geografiske Opmaaling (Generalstabens topografiske Afdeling), Kristiania. a 45. Historisk Beretning om Norges geografiske Opmaaling (1773—1876). Af C. M. de Seue. Kristiania 1878. væ — 46. Geologisk Oversigtskart over det sydlige Norge. — Generalkart V., Nordre E — Bergenhus Amt N. V., Tromsø Amt N. V. — Topografisk Kart 46 B og SØ . 46 D. — Geologisk Kart 9 D og 14 B. — Specialkart over den norske Kyst B. 33 og ny Række Nr. 1. 47. Aarbog for Handelsmarinen. 1876, II; 1877; 1878, I. Kristiania. ……… The Royal Astronomical Society, London. 48. Monthly Notices. Vol. XXXIX. Nr. 2. Dec. 1878. —…… The Royal Irish Academy, Dublin. —…49. Proceedings. Ser. II. Vol. Ill. Nr. 2. Dublin 1878. 50. Transactions. Vol. XXVI. Science. Nr. XVII. Dublin 1878. 4to. <- Le Ministére de VInstruction Publique, Paris. 51. Revue des Sociétés Savantes des Départements. Série VI. T. Ill & IV. 1876. Paris 1876—77. 52, Bibliographie des Sociétés Savantes. 1e Partie. Départements. (Extr. i ER de la Revue. T. VI). Paris 1878. (2 Expl.). OM Le Ministére de VAgriculture et du Commerce, Paris. HE 53. Catalogue raisonné des collections exposées å l'exposition universelle par k= Tadministration des foréts. Paris 1878. g 54. Catalogue des végétaux ligneux existant sur le domaine forestier des s Barres-Vilmorin (Loiret). Paris 1878. : — 55. A. Raimondi. Minéraux du Pérou. Traduit par M. Martinet. Paris 1878. La Société Linnéenne de Bordeaux. 56. Actes. Vol. XXXI; Livr. 6 & Comptes-rendus. Vol. XXXII; Liyr.1 & 2, Bordeaux 1877—78. . I' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles- Lettres de Crae 57. Mémoires. 1878. æ= Caen 1878. g pe. L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Be. 58. Mémoires de la section de médecine. T. V. Fase. 1. Montpellier 1877. i åto. 2 Die Køn Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. $ 59. Monatsbericht. Sept. & October 1878. Berlin 1879. KR å 2 Der Verein fiir Bremische Geschichte und Alterthiimer, Bremen. ik 60. Bremisches Jahrbuch. B. X. Bremen 1878. Der naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifs- wald. 61. Mittheilungen. Jahrg. X. Berlin 1878. za Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft zu Leipzig. ==. 62. Preisschriften. Nr. XXI. Dr. Påhlmann, die Wirthschaftspolitik der Florentiner Renaissance und das Princip der Verkehrsfreiheit. Leipzig 1878. "VOSS " Die Køn. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. a 63. Sitzungsberichte. Philos.- philol.-hist. Classe. 1878. B. Il. H. 1. -— Mathem.-phys. Classe. 1878. H. 4. Månchen 1878. 2 64. Catalogus codicum latinorum Bibliothecæ Regiæ Monacensis. T. Il; Pars 3. Monachii MDCCCLXX VIII. 5: Die physikalisch-medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. j 65. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XIII. H. 1—2. Wurzburg 1879. Die Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. E 66. Sitzungsberichte. Phil.-Hist. Classe. B. LXXXVIII, H. 1—3; B. LXXXIX, H. 1 & 2; Register zu den Bånden 71—80. — Mathem.-Naturw. Classe… PA B. LXXVI. Abtheil. I, H. 1—5; Abth. II, H. 2—5; Abth. III, H. 1—5. B. LXXVII. Abth. I, H. 1—4; Abth. II, H. 1—3. Wien 1878. É 67. Denkschriften. Phil.-Hist. Classe. B. XXVII. — Math.-Naturw. Classe, B. XXXV & XXXVIII. Wien 1878. åto. es. 68. Almanach 1878. Wien 1878. KS 69. Archiv får åsterreichische Geschichte. B. LVI, H. 2; B. LVII, H. 10 Wien 1878. : 5 Die Kais.-Kån. Geografische Gesellschaft in Wien. 70. Mittheilungen. 1877. B. XX. Wien 1877. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 5" 71. Atti. Ser. 52, T, III. Disp. 8$—10. T.IV. Disp. 1—9. Venezia 1876—78. 72. Temi di Premio. 1878. Ny SÆT EN Hr. Hans H. Beusch, cand. real., Kristiania. 73. Naturen. 1879, Nr. 1. 5 Bogliste 1879. Mr. G. M. Whipple, Superintendent of the Kew Observatory. Tå. G. M. Whipple. On the Comparison of the Standard Barometers of the R. Observatory, Greenwich, and the Kew Observatory (Proc. Royal Society Nr. 185). — On the relative Duration of Suushine at the R. Obs. Green- wich and at the Kew Observatory. (Quart. Journ. Meteor. Soc. 1878). 75. Report of the Kew Committee. 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 76. Iron. Nos. 315— 316. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 77. Astronomische Nachrichten. Nr. 2237—2238. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 78. Maanedsoversigt. December 1878. L'Observatoire Royal de Bruwelles. 79. Annales. Mars & Septembre 1878 La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 80. Compte-Rendu. Série II, Nos. 58—359. La Société Botanique de France, Paris. 81. Bulletin. T. XXIV. 1877. Comptes Rendus. 3. T. XXV. 1878. Revue Bibliographique. B-C. Paris. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 82. Listy Chemické. 3die Aarg. Nr, 4. 1879. Kritickå Priloha. Nr. 1. 1879. Prag. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 83. Atti. Anno CCLXXVI. Serie terza. Transunti. Vol. Ill. Fase. 1 & 2. Roma 1879. åÅåto. La Societ Geografica Italiana, Roma. 84. Bollettino. "Serie I. Vol. IV. Fase. 1. Roma 1879. La Direction Générale des Travauz Géodésiques et Géologiques, Lisboa. 85. Carta Gevlogica de Portugal. 1876. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. 86. Bijdrage tot de kennis der weersgesteldheid ter kuste van Atjeh door P. A. Bergsina en L. Backer Overbeek. Batavia 1877. Ato. M. Léopold Delisle, Membre de VInstitut, Selskabets Medlem, Paris. 87. L. Delisle. Notice sur un manuscrit de Lyon renfermant une ancienne version latine inédite de trois livres du Pentateuque. (Extr. Bibl. École des Chartes T. XXXIX). Paris 1879. Folio. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 88. Eutomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 1—2. 1879. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 89. Iron. Nes 317—18. Die Kønigliche Sternwarte bei Kiel. 90. Astronomische Nachrichten. Nr. 2239—42, Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 91. Ofversigt. 1878. Nr. 6—8. Stockholm 1878. Bogliste 1879. | 6 I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 92. Bulletin. T. XXV. Nr. 3. St.-Pétersbourg 1879. Åto. T'Observatoire Central Nicolas, St.-PÉtersbourg. 93. Observations de Poulkova. Par O. Struve. Vol. IX. St.-Pétersbourg 1878. Ato. 94. Jahresbericht 1878. St. Petersburg 1878. The Royal Astronomical Society, London. 95. Monthly Notices. V. XXXIX. Nr. 3. January 1879. The Meteorological Office, London. 96. Report of the Meteorological Council to the Royal Society for the pe- riod of ten months, ending March 1878. London 1878. La Société Géologique de France, Paris. Buller SES ETS VIE Nr 1 Pårissis7og Die Physikalisch-Medicinische Societiit zu Erlangen. 98. Sitzungsberichte. Heft 10. Erlangen 1878. Die Kon. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 99. Abhandlungen. Vol. XXIII. 1878. Gåttingen 1878. 4to. 100. Nachrichten. 1878. Gåttingen 1878. Die Astronomische Gesellschaft in Leipzig. 101. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XII, S. 315—324. XIII, Heft 4. Leipzig 1878. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 102. Bollettino 1878. Nr.11 & 12. Roma 1878. La Societa Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 103. Archivio. Vol. VIII. Fase. 3, 4. Firenze 1878. Dr. Anton Dohrn, Director der zoologischen Station zu Neapel. 104. Mittheilungen. B. I. H. 2. Leipzig 1879. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 105. Processi verbali. 1879. Pag. XXXXIX—LXIV. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 106. Annual Report. 1878. Cambridge 1879. Mr. Clarence J. Blake, M. D., New York. 107. The American Journal of Otology. Vol. I. Nr. 1. New York 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 108. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 3—4. 1879. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 109. Astronomische Nachrichten. Nr. 2243—44. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 110. Bulletin météorologique. Janvier 1879. Titelblade til 1878 og 1879. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 111. Iron. Nos. 319—320. The Geological Society of London. 112. Quarterly Journal. V. XXXIIN. P, 1. No.129. London 1877. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. 113. Mémoircs. T. III, 1 Caåhicer, Bordeaux 1878. ør Bogliste 1879, Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 114. Monatsbericht. November 1878. Berlin 1879. Die Jenaische Gesellschaft fiir Medicm und Naturwissenschaft, Jena. 115. Sitzungsberichte. 1878. Jena 1879. Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach a. M. 116. 17" und 18r Bericht des Vereins. Offenbach a. M. 1878. Die k. k. geologische Reichsanstalt, Wien. Him SæJa8brbucd "18765" B XXVI Nr. f,7—""1878, "BY XXVI "Nr 47 wWién 1876—78. 118, Verhandlungen. Nr. 14—18. 1878 Die anthropologische Gesellschaft im Wien. 119. Mittheilungen. B. VIII, Nr. 10—12. 1879. La Societ& Geografica Italiana, Boma. 1208 Bollettino: "Ser 11, "Vol, TV 'Fase: "2, Roma 11879. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. ERNA VS XIV. Di sp SE Torino" 1878: M. Charles Hermite, Professeur & v École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paris. 1 a—1 5 12288 Gh Hermite "Sur Fintézrale NØ mm 0 1 78 SOE tr At ERE Accad. Torino. V. XIV). HU LEE Mr. B. G. Jenkins, of the Inner Temple, Dulwich College, London. 123. B.G. Jenkins. Terrestrial Magnetism. 1879. (Autografi). Mr. James Prescott Joule, President of the Literary and Philosophical Society of Manchester, Selsk. udl. Medlem. 124. New determination of the mechanical equivalent of heat. By J.P. Joule. (Sep. Phil. Trans. Royal Soc. IL 1878). A4to. Mr. Émile Littré, de Académie Frangcaise, Selsk. udenl. Medlem, Paris. 125. Conservation, révolution et positivisme. Par EÉ. Littré. Deuxiéme édition. Paris 1879. Hr. H. F. Weber + Zririch. 126. Untersuchungen uber das Elementargesetz der Hydrodiffusion von H. F. Weber. (Separ. Vierteljsch. Zurich, Naturf. Ges.). Zurich 1879. The Editors: of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London EF. C. 127.- Iron. - Nos: 321—322. Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 128. Astronomische Nachrichten. Nr. 2245—48, Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 129. Maanedsoversigt. Januar 1879. Det Kongelige Norske Umiversitet i Kristiania, 130.” Le Royaume de Norvége et le peuple Norvégien. Rapport å I'Exposi- tion Universelle de 1878. Par O.-J. Broch. Christiania 1878. 131. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. XXIV, H.3. Christiania 1878. 132. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. B. Ill. H.3. Kristiania 1878. 133. On Magnets. By 0. A. L. Pihl. Christiania 1878. Bogliste 1879. 8 134. Om Poncelet's Betydning for Geometrien. Af Elling Holst. Christiania 1878. 135. Jahrbuch des Norwegischen Meteorologischen Instituts fir 1876. Chri- stiania 1878. Åto. 136. Tromsø Museums Aarshefter, I. Tromsø 1878. Le Jardin Impérial de Botanique & St.-PÉtershourg. 137. Acta... T. V. Fasc. 2: St.-Pétersbourg 1878. 138. Descriptiones plantarum novarum et minus cognitarum. Fase, VI. Auctore E, Regel. Petropoli 1878. L'Observatoire Physique Central de Russie &% St.-PÉtersbourg. 139. Annalen. Jahrgang 1877. St. Petersburg 1878. Åto. 140. Repertorium fur Meteorologie. B. VI. H. 1. St. Petersburg 1878. 4to. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 141. Bulletin. Année 1878. Noe 3. Moscou 1878. The Royal Astronomical Society, London. 142. Monthly Notices. V. XXXIX. Neo 4. February 1879. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 143. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Deel XVIII. Amsterdam 1879. Ååto. 144. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. ?de Reeks. D. VIL. — Afd. Natuurkunde. ?de Reeks. D. XII—XIII. Amsterdam 1878. 145. Jaarboek voor 1877. Amsterdam. 146. Processen-Verbaal. Afd. Natuurkunde. Mei 1877 — April 1878. 147. Idyllia aliaque poemata. Amstelodami 1878, Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. 148. Flora Batava. Afl. 243—244. Leyden, Ååto. 149. Pinacographia door S.C. Snellen van Vollenhoven. Part VIL Afl. 7. s' Gravenhage 1878. A4to. La Société Botanique de France, Paris. 150. Bulletin. T. XXIV. 1877. Tables alphabétiques. Paris 1877. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. 151. Rapport du Præsident. 1877—78. ÅAto. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 152. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Band I. Berlin 1879, 153. Monatsbericht. December 1878. Berlin 1879. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiiringen in Halle a.d. $. 154. Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften.. 3te Folge. 1878. B. II. Berlin 1878. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 155. Listy Chemické. 3åie Aarg. No 5. Prag 1879. La Societ& Adriatica di Scienze naturali, Trieste. 156. Bollettino. Vol. IV. . Nro 2, Trieste 1879. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 157. Atti. Anno CCLXXVI. Serie terza.. Transunti. Vol. III. Fasc. 3. Roma 1879. åto. 9 Bogliste 1879. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. 158. Vocabolario. Vta Impressione. Vol. Ill. Fasc. 4. Firenze 1878, 4to. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 159. Bullettino. Anno X. Trimestre 4. Firenze 1878. 160. Resoconti. 1878. Pag. 19—34. 161. Catalogo della collezione di insetti Italiani del R. Museo di Firenze. Coleotteri. Serie 2. Firenze 1879. The American Geographical Society, New York. 162. Bulletin. 1878. Nes 3—4. New York 1878. Mr. M. E. Chevreul, Doyen des Étudiants de France, Selsk. udl. Medl., Paris. 163. M. E. Chevreul. Résumé d'une histoire de la matiére depuis les phi- losophes Grecs jusqu'å Lavoisier inclusivement. (Extr. Mém. Acad. Sciences. XXXIX). Paris 1878. åÅto. Professor D. Bierens de Haan, Selskabets udenlandske Medlem, i Leyden. 164. D. Bierens de Haan. Notice sur un pamphlet mathématique hollandais; Bril voor de Amsterdamsche belachelycke geometristen (1663). (Extr. Bull. Bibl. e di Storia d. Scienze Matem. e Fisiche. XI). Roma 1878. 4to. 1656. — lets over Zamenstelling van differentiaalvergelijkingen uit eene aangenomen integraalvergelijking. (Natuurk. Verh. K. Akad. XVIII). Amsterdam 1878. ÅAto. 166. — Over het differentieeren van eenige elliptische integralen naar den modulus of eene functie daarvan. (Nat. V. K. Akad. XVIII). Amsterdam 18783. ÅAto. 167. — Bijdragen tot de theorie der bepaalde integralen. Ne XIV, (Versl. K. Ak., Afd. Natuurk. 2 R. XII). Amsterdam 1878. 168. — lets over Dobbelen. (Versl. K. Ak., Afd. Nat. 2 R. XII). Amster- dam 1878. 169. — Iets over de «Theorie des fonctions de variables imaginaires. Par M. Maximilien Marie». (Nieuw Archief). Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 170. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 5—6. 1879. Hr. Hans H. BReusch, cand. real., Kristiania. 171. Naturen. Febr. 1879. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. p 172. Astronomische Nachrichten. Nr. 2249—50. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 173. Iron. Nos. 323—324. Det Danske Meteorologiske Iustitut, Kjøbenhavn. 174. Bulletin météorologique. Février 1879. 175. Maanedsoversigt. Februar 1879. Generalstabens topografiske Afdeling, ved dens Chef Oberst Lorenzen, Kjø- benharn. 176. Atlasbladene Kollemorten, Nim og Ulborg i 1 : 40,000, Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. 177. Udsigt over Samfundets Virksomhed 1860—74, 1874—76, 1876—78. Bogliste 1879. 10 Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 178. Ofversigt. 1878. Nr. 9—10. Stockholm 1879. The British Association for the Advancement of Science, London. 179. Report of the 47'2 Meeting, held at Plymouth 1877. London 1878. The Meteorological Office, London. 180. Quarterly Weather Report. Part IV; 1875. London 1879. å4to. 181. Report of the first International Meteorological Congress at Vienna. London 1878. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut, Utrecht. 182. Rapport du Comité Permanent du Premier Congrés Météorologique de Vienne. Réunion d'Utrecht, 1878. Utrecht 1879. Folio. 183. Rapport sur la question 19 du programme pour le Congrés Météoro- logique de Rome. Par M. J. Violle. Utrecht 1879. Folio. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 184. Bulletins. 2me Série. T. XLII—XLV. 1876—78. Bruxelles 1876—78. 185. Mémoires. T. XLII. Bruxelles 1878. Å4to. 186. Annuaire 18377—79. Bruxelles 1877—79. 187. Mémoires couronnés. T. XXVII—XXVIII. Bruxelles 1877—78. 188. Mémoires couronnés. T. XXXIX (2e Partie) —XLI. Bruxelles 1876—79. Ååto. 189. Biographie Nationale. T. VI. 1ære Partie. Bruxelles 1877. 190. Ly Myreur des Histors, Chronique de Jean des Preis dit d'Outremeuse, publiée par S. Bormans. T. IV. Bruxelles 1877. 4to. 191. La Bibliothéque Nationale, å Paris. Notices et extraits des manuscrits. Par M. Gachard. T. Ill. Bruxelles 1877. Åto. 192. Correspondance du Cardinal de Granvelle, 1565—1586, publiée par M. Edm. Poullet. Bruxelles 1877. A4to. 193. Table chronologique des chartes et diplémes imprimés concernant Thistoire de la Belgique, par A. Wauters. T. V. (1251—79). Bruxelles 1877. åto. 194. Tables de logarithmes å 12 décimales, jusqu'å 434 milliards, avec preuves, par A. Namur, précédées d'une introduction ihéorique par P. Mansion. Bruxelles 1877. L'Observatoire Royal de Bruxelles. 195. Annales. Avril—Juillet 1878. Janvier 1879. La Société GÉéologique de France. 196. - Bulletin. 3e S. T. VI. Nr. 5. Paris 1879. La Societu Geografica Italiana, Roma. 197. Bollettino. Ser. ll. Vol. IV. Fasc. 3. Roma 1879. 198. Memorie. Vol.I. Parte 3. Roma 1878. IL Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 199. Bollettino 1879. Ne 1 & 2. Roma 1879. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 200. - Atti: .V.. XIV. - Disp: 2. -Torino-.1879. 14 Bogliste 1879, Observatorio del Real Colegio de Belen, Habana. 201. Apuntes relativos å los huracanes de las Antillas en Setiembre y Oc- tubre de 1875 y 76. Por Benito Vines. Habana 1878. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 202. Verslag der viering van het honderdjarig bestaan van het Genootschap. Batavia 1878. Åto. Professor Dr. C. A. Bjerknes, Kristiania. 203. Hydro-électricité et Hydromagnétisme; résultats analytiques et expéri- mentaux. Par M. Bjerknes. (Extr. Compt. Rend. Acad. Sciences). 1879. Ååto. Mr. A. L. Donnadieu, Professeur & VUniversité Catholique de Lyon. 204. Organisation du service de la zoologie å la faculté libre des sciences de Lyon. Par A.L. Donnadieu. (Extr. du Contemporain). Paris 1879. Alexander M. Ross, Kt., Doctor of Medicine, Montreal, Canada. 205. Catalogue of mammals, birds, reptiles, and fishes, of the dominion of Canada. Montreal 1878. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 206. Iron. Nes 325—326. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 207. Astronomische Nachrichten. Nr. 2251—52. The Royal Astronomical Society, London. 208. Monthly Notices. Vol. XXXIX. Nr. 5. March 1879. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 209. Compte-Rendu. Série II. Ne&s 60—62. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 210. Bulletin. 2e S. Vol. XVI. Ne 81. Lausanne 1879. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 211. Mittheilungen. Jahrg. 1878. Graz 1879. Der Verein Båhmischer Chemiker zu Prag. 212. Listy Chemické. 3die Aarg. Nee 6. 1879. Prag. La Beale Accademia dei Lincei, Boma. 213: Atti.. Anno GGLXXVI. Serie terza. "Transunti. Vol.” "Fase, PA: Roma 1879. åto. E La Societ& Malacologica Italiana, Pisa. 214. Bullettino. Vol. Ill, Fogli 10 e 11; IV, F, 7—14; V, F, 1—3. Pisa 1878—79. La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 215. Processi verbali. 1879. Pag. LXV—LXXX VIII. Le Musée Zoologique d'Athénes. 216. (Exposition Universelle de Paris en 1878). La Faune de Gréce. Par Th. de Heldreich. Premiére Partie. Animaux Vertébrés. Athénes 1878. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. 217. Bulletin. Vol. V. Ne 8 & 9. Cambridge 1878. Bogliste 1879. 19 The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. 218. Annual Report. 1878. Minneapolis 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 219. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft. 7—8. 1879. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 220. Bulletin météorologique. Mars 1879. 221. Maanedsoversigt. Marts 1879. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. OC. 222. ulron.42N2321: Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 223. Astronomische Nachrichten. Nr. 2253—54. Direktionen for Bergens Museum. 224. Turbellarier ved Norges Vestkyst. Af Olaf S. Jensen. Bergen 1878. Å4to. The Royal Astronomical Society, London. 225. Monthly Notices. Vol. XXXIX. N? 6. April 1879. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. 226. Proceedings. Vol. XXXII. 1877—78. Liverpool 1878. The Royal Plwysical Society, Edinburgh. 227. Proceedings. Vol. IV. Sessions 1876—78. Edinburgh 1878. The Royal Society of Edinburgh. 228. Proceedings. Vol. IX. N? 100. 1877—78. Edinburgh 1878. 229. Transactions. Vol. XXVIII. Part. 2. 1877—78. 4to. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 230. Journal. Vol. XV. Part I. 1877—78. Edinburgh 1878. Het Genootschap te Amsterdam: «Een onvermoeide Arbeid Komt Alles te Boven». 231. Feest-gave van het Genootschap, ter gelegenheid der viering van zijn honderdjarig bestaan. Haarlem 1879. Folio. I/Observatoire Royal de Bruwelles. 232. Annales. Aout—Décembre 1878. — Février—Mars 1879. La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles. 233. Annales. T. XXl. Bruxelles 1878. La Société Géologique de France, Paris. 9SA Bulletin 385. STAV SEND ET 2 DEVIL EN GE2. "Paris 18 nok Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 235. Monatsbericht. Januar—Februar 1879. Berlin 1879. Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 236. Abhandlungen. Bd. VI. H.1. Bremen 1879. Der Verein fir maturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. 237. Verhandlungen. B. lil. Hamburg 1878. Die Jenaische Gesellschaft fir Medicin und Naturwissenschaft, Jena. 238.: Zeitschrift. »B. XUIL ;:H.-1/ Jena 1879: 2394. Denkschriften. B. ll. H. 3. Jena 1879. A4to. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 240. Vierteljahrsschrift. 14 Jahrg. 1 & 2 H. Leipzig 1879. 13 Bogliste 1879. Die kon. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 241. 242. 243. Abhandlungen der philos.- philologischen Classe. B. XIV, Abth. 3. — Hist. Classe. B. XIV. Abth. 2. Minchen 1878. åto. Sitzungsberichte der phil.- philol. & historischen Classe. 1878. B. Il, H. 2. Minchen 1878. Ad. Baeyer. Ueber die chemische Synthese. Festrede. Mianchen 1878. Å4to. Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 244. Vierteljahrshefte fir Wurtembergische Geschichte und Alterthumskunde. Jabrg. I. 1878. Stuttgart 1878. Å4to. Die physikalisch-medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 245. Verhandlungen. Neue Folge. Bd. XIII. H. 3—4. Wurzburg 1879. Die k.-k. zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 246. Verhandlungen. 1878. B. XXVIli, Wien 1879. Die k. k. geologische Reichsanstalt, Wien. 247. 248. Jahrbuch 1879. B. XXIX. Nr. 1. Wien 1879. 4to. Verhandlungen. Nr. 1—6. 1879. 4to. Die anthropologische Gesellschaft im Wien. 249. Mittheilungen. B. IX. Nr. 1—3. 1879. Die K. K. Sternwarte zu Prag. 250. Astronomische, magnetische und meteorologische Beobachtungen, 1878. Herausgegeben von C. Hornstein. Prag 1879. Å4to. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. Bol: Listy Chemické. 3die Aarg. N? 7-—8. 1879. Prag. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 252. Atti. Anno CCLXXVIJ. Serie terza. Transunti. Vol. IM. Fasc. 5. Roma 1879. 4to. , Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma 253. Bollettino. 1879. N? 3 & 4. Roma 1879. La Societa Geografica Italiana, Boma. 254. Bollettino. Ser. Il. Vol. IV. Fasc. 4. Roma 1879. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 255. Archivio. Vol. 1X. Fasc. 1... Firenze 1879. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 256. 257. The 261. Attis" UV SXIV.…. Disp… 3: Torino Nr 727" Wien 18795 "4to: 363. Verhandlungen. Nr. 7—9. 1879. 4to. 364. Abhandlungen. B. XII. H.1. (Hoernes & Auinger. Die Gasteropoden der Meeres-Ablagerungen der ersten und zweiten miocænen Mediterran- Stufe). Wien 1879. Folio. Die kon. bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. 365. Abhandlungen. Funfte Folge. Band XV. — Sechste Folge. Band IX. Prag 1866—78. A4to. 366. Sitzungsberichte. 1877 & 1878. Prag 1878—79. 367. Jahresbericht. 1877 & 1878. Prag 1877—78. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 368. Listy Chemické. 3åie Aarg.. Nr. 10. Prag 1879. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 369. Atti. Anno CCLXXV. Serie terza. Memorie della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. i. — Memorie della classe di scienze fisiche, matematiche & naturali. Vol. I Disp. 1—2. — Anno CCLXXVI. Transunti. Vol. H.L Fasc, 7, Roma 1878—79. Ååto. Il Beal Comitato Geologico d'Italia, Boma. 370. Bollettino 1879. Ne2 5 e 6. Roma 1879. La Societu Geografica Italiana, Roma. 371. Bollettino. Ser. II. Vol, IV, Fase. 6, 7. Roma "1879. La Societu Entomologica Italiana, Firenze. 372. Bullettino, Anno XI. Trimestre I—II, Firenze 1879. 373. Resoconti. 1879. Pag. 1—20. 374. Catalogo della collezione di insetti. Pag. 2533—264. La BSociet& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 375. Processi verbali. 1879. Pag. LXXXIX—CXII. an6S FAE: VOL "IV: "Fascn 15 Pisa 18/09: La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 377. Atti. Vol. XIV. Disp. 4—5. Torino 1879. 378. Bollettino dell' Osservatorio. Anno XIII. Torino 1879. Fol. obl. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. 379. Memoirs. Vol. VI. Ne 1. ist Part. Cambridge 1879. Å4to. The Director of the Central Park Menagerie, New York. 380. Report. 1878. New York 1879. The Smithsonian Institution, Washington. 381. List of the Publications of the Institution. July 1879. Washington 1879 2'Expl SEEREN 1 TR NS JR NER Bogliste 1879. El Museo Påblico de Buénos ÅAyres og Professor Dr. H. Burmeister, Director for Museet. 382, Description physique de la République Argentine par H. Burmeister. T. V. Buénos-Ayres 1878. 383. Atlas de la description. 1 livraison. Buénos-Ayres 1879. Åto. The Royal Observatory, Cape of Good Hope 384. Results of observations. 1859 & 1875. Cape Town 1874—77. The Post Office & Telegraph Department, Adelaide, South Australia. 385. Observations. August—October 1878. Mr. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres %& Lisbonine. 386. Supplemento å colleccåo dos tratados, convencoes, contratos e actos publicos celebrados entre a corda de Portugal e as mais potencias desde 1640. Continuada por J. F, J. Biker. T. IX—XIII. (T.1—V do supple- mento). Lisboa 1872—78. Dr. Alexandre Colson i Noyon. 387. Hercule Phallophore, statuette antique en Bronze, provenant de la galerie Pourtalés. Par le Dr. Alexandre Colson (Extr. Gazette Archéol. 1877). Paris 1878. Å4to. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 388. Entomologische Nachrichten. Jabrg. 5. Heft 13—14. 1879. Baron B. de Koehne, Selsk. udenl. Medlem, St. Petersborg. 389. B. de Koehne. Le "Rouble de 1'Empereur Constantin de Russie. — Monnaies des Souverains de Suéde, frappées dans les Provinces Baltiques et en Allemagne (Extr. Revue Belge de Numism. 1879). Mr. Xavier BRaspail, 14 Rue du Temple, Paris. 390. Monographie du rossignol. Par Xavier Raspail. Paris 1879, Hr. Hans H. Beusch, cand. real., Kristiania. 391. Naturen. Juni —Juli 1879. Dr. Donato Tommasi, Via dei Panzani 11, Firenze. 392. Sulla non-esistenza dell' idrogeno nascente. Paårte quinta. Riduzione del perclorato potassico. Nota del Dr. D. Tommasi (Estr. Orosi, Anno II). Firenze 1879. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 393. Astronomische Nachrichten. Nr. 2266—71. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 394. Iron. Nes 338—344. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 395. Meteorologisk Aarbog for 1878. I. Kjøbenhavn 1879. Folio. 396. Maanedsoversigt. Juni 1879. 397. Bulletin météorologique. Juin & Juillet 1879. Den geologiske Undersøgning, Christiania. 398. Udsigt over det sydlige Norges Geologi. Af Dr. Theodor Kjerulf. Chri- stiania 1879. åto. Med tilhørende Atlas i Fol. obl. | Bogliste 1879. L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 399. Bulletin. T. XXV. Nr, 4. St. Pétersbourg 1879. Åto. Le Jardin Impérial de Botanique & St.-PÉétersbourg. 400" Acta; ""T.VI 1 Fasc.1. "St. 'Pétersbourg 1879, La Commission Impériale Archéologique & St. PÉtersbourg. 401. Compte-rendu pour I'année 1876. Avec un Atlas in-folio. St. Péters- bourg 1879. Åto. La Société Imp. des Naturalistes de Moscou. 402. Bulletin. Année 1879. Noe 1. Moscou 1879. The Zoological Society of London. 403. Proceedings. 1879. P. 2. London 1879. The Leeds Philosophical and Literary Society. 404. Fifty-ninth report. Leeds 1879. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 405. Journal. New Series. Nes LVII—LIX. The Royal Irish Academy, Dublin. 4063 Proceedings. -Ser. ll. Vols 1. Nr; 13. + Vol. TIE. Nr: 3.… Dublin: 1879. 407. Transactions. Vol. XXVI, Science. Nr. XVIII-XXI. Vol. XXVI. Nr. H-IIE Dublin 1879. Å4to. Het Koninklijk Nederlandsch Mimisterie van Binnenlandsche Zaken, ”s Gravenhage. 408. Nederlandsch Kruidkundig Archief. - Tweede Serie. 3e Deel. 2e Stuk. Nijmegen. 1879. : La Société Géologique de France, Paris. AOR BEalletins 53% SV TYV Tables. T.VI, N% 6. -T. VIL, JN&3: «Paris 1879: Die Køn. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 410. Abhandlungen. Vol. XXIV. 1879. Gottingen 1879. Ååto. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a. S. 411. Festschrift zur Feier des hundertjåhrigen Bestehens der Gesellschaft. Halle 1879. A4to. Die Jenaische Gesellschaft fiir Medicin und Naturwissenschaft, Jena. 40125 eitschrift. BB. XIII HH 22 Jena 1879. == Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 413. Vierteljahrsschrift. 14. Jahrg. 3. H. Leipzig 1879. Die køn. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 414. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe 1879. H, 2. Mathem,- phys. Classe 1879. H. 2. Minchen 1879. 415. Catalogus codicum manuscriptorum Bibliothecæ Regiæ Monacensis. T. VIil; Pars 1 (codices musici). Monachi MDCCCLXXIX. Die hk. k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 416. Jahrbucher. 1876. Neue Folge. B. XIII. Wien 1878. Ååto. La Societ& Adriatica di Scienze natural, Trieste. 217: ÆG Bollettino! VOL VENr0241.s Trieste 1879: Bogliste 1879. 22 IL Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 418. Bollettino 1879. N297 e 8. Roma 1879. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 419. Bollettino. .Ser. Il. Vol. IV. Fasc. 8$—9.. Roma 1879. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. 420. Archivio. Vol. IX, Fasc. 2. Firenze 1879. La Societ& Malacologica Italiana, Pisa. 421. Bullettino. Vol. IV. Fogli 15—20. V. Fogli 4—6. Pisa 1879. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 422. Processi verbali. 1879. Pag CXIII—CXXXII. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 423. Atti. Vol. XIV, Disp: 6—7: Torino 1879: The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, Mass. 424. Bulletin. Vol. V. Nr. 11—14. Cambridge 1879. Bjergbestyrelsen i Kaukasien og Transkaukasien, Tiflis. 425. Materialier til Kaukasus's Geologi. Geologisk Beskrivelse af Dele af Kredsene Gori og Duschet i Gouvernementet Tiflis og Kredsen Scharopan i Gouv. Kutais. Iste Hefte. Tjiflis 1879, Professor Michele Amari, Selsk. udl. Medlem, Firenze. 426. Documenti per servire alla storia di Sicilia. Vol. I. Fase, 1. Palermo 1879. Mr. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres & Lisbonne. 427. Documentos ineditos para subsidio å historia ecclesiastica de Portugal. Lisboa 1875. 428. Supplemente å colleccdo dos tratados, convengdes etc. entre a corda de Portugal e"as mais potencias desde 1640. Continuado por J. F. J. Biker. T. XIV—XVI, Lisboa 1878. 429. Memoria sobre o estabelecimento de Macau, etc. Por J.F, J. Biker, Lisboa 1879. Mr. Clarence J. Blake, M. D., Hotel Berkeley, Boston. 430. The American Journal of Otology. Vol. I. N?3. New York 1879. Mr. Thomas Elder Henry, Dalkey Lodge, Dalkey, Ireland. 431. Aeneidea, or critical, exegetical, and aesthetical remarks on the Aeneis. By James Henry. Vol. II, p. 351 —638. Dublin 1879. Prof. Dr. Gustavus Himrichs, Iowa City, Iowa. 432, Iowa Weather Bulletin. Nov.-Dec. 1878. Weather Bulletin. Jan.-March, May-July 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 433. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 15—18. 1879. Generalmajor Nikolai v. Kokscharow, Direktør for det k. Bjergværksinstitut % St.-Petersborg, Selsk. udl. Medlem. 434. Materialien zur Mineralogie Russlands von Nikolai v. Kokscharow. Voll I—VII. Vol. VII S. 1—32. St. Petersburg 1853—78, — Atlas, 1853. åto. 93 Bogliste 1879. Mrs. Sarah S. Pickering, Boston, Mass. 435. Chronological History of Plants: man's record of his own existence illustrated through their names, uses, and companionshbip. By Charles Pickering. Boston 1879. Ååto. M. A. Preudhomme de Borre, Bruwelles. 436. Preudhomme de Borre. De la meilleure disposition å' donner aux caisses et cartons des collections d'insectes. — Note sur le Breyeria Borinensis. (Extr. Ann. & Compt. Rend. Soc. Entom. Belg. 1879.) Dr. Donato Tommasi, Via det Panzani 11, Firenze. 437. Ricerche sulle formole di costituzione dei compositi ferrici. Parte prima. Idrati ferrici. Nota del Dott. Tommasi. (Estratto Pubbl. Istituto di Studi Superiori). Firenze 1879. 438. Sur la non-existence de I'hydrogéne naissant. 5e Partie. Par D. Tom- masi. (Extr. Les Mondes 11. Sept. 1879). Die Kånigliche Sternwarte bei Kiel. 439. Astronomische Nachrichten. Nr. 2272—80. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 440. Iron. Nos. 345—351. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 441. Maanedsoversigt. Juli—August 1879. 442. Bulletin météorologique. Aout 1879. Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 443. Ofversigt. 1879. Nr. 3—4. Stockholm 1879. The Boyal Society of London. 444. Transactions. 1877. Vol. 167. Part 2. — Vol. 168 (Extra Volume). — 1878: "Vol: 169. Part 1; 2.. London 1878—79.. 4to. 445. Proceedings. Vol. XXVI—XXIX. Nr. 184—196. London 1878—79. 446. List of the Society. 1878. A4to. 447. Catalogue of Scientific Papers. 1864—73. Vol. VII. London 1879. 4to. The Linnean Society, London. 448. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. I. Part 5—8. Botany. Vol. I. Part 5—6. London 1877—79. Åto. 449. Journal. Vol. XIII—XIV. Zoology. Nes 72—79. — Vol. XVI—XVIL Botany. Nes 93—102. London 1877—79. z 450. List of the Linnean Society. 1877. 1878. The Royal Geographical Society, London. 451. Proceedings. Vol. I. Nes 5—9. May—September 1879. London 1879. The Geological Society of London. 4592 Quarterly Journal: "Vol. XXXV.…. P.2,-3." No,138,139.> London 1879: Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. 453. Flora Batava. Afl. 245—246. Leyden. Åto. 454. Pinacographia door S.C. Snellen van Vollenhoven. Part VIIL Afl. 8. s' Gravenhage 1879. Å4to. Bogliste 1879. 94 La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 455. Compte-Rendu. Série II. Nes 66—68. I'Observatoire Royal de Bruwæelles. 456. Annales. Octobre 1878. Juin—Juillet 1879. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. 457. Nouvelles Archives du Muséum. 2e Série. T. Il. Fasc. 1. Paris 1879 åto. La Société Botanique de France, Paris. 458. Bulletin. T,XXV. Comptes-Rendus. 2—4. Revue Bibliographique. E. —- T. XXVI. Rev. Bibl. A-B. Paris. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 459. Monatsbericht. Juni 1879. Berlin 1879. Die kon. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 460. Sitzungsberichte. Phil.-philol.-histor. Classe. 1879. Heft IL. Munchen 1879. Die Kais.-Kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 461. Mittheilungen. 1878. B. XXI. Wien 1878. I? Accademia delle Scienze dell? Istituto di Bologna. 462. Memorie. Serie III. T. IX. Fasc. 3, 4. T. X. Fasc. 1, 2. - Bolognå 1878—79. åto. 463. Rendiconto. Anno 1878—79. Bologna 1879. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 464. Rendiconti. Serie II. Vol. XI. Milano 1878. 465. Memorie. Classe di Scienze Matematiche e Naturali. Vol. XIV. Fasc. 2. — Classe di Lettere e Scienze Morali e Politiche. Vol. XII. Fase. 4. Milano 1878—79. Åto. The American Geographical Society, New Yorks. 466. Bulletin. 1878. Noe 5. 1879. Nee 1. New York 1879. M. Charles Hermite, Professeur & I École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paris. 467. Sur Tindice des fractions rationnelles. Par M. Hermite. (Extr. Bull. Soc. Mathém. T. VII.) 468. Sur une extension donnée å la théorie des fractions continues par M. Tchebychef. Par M. Hermite. (Abdr. Journal f. die reine u. angew. Mathematik. Bd. 88). åto. - The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 469. Iron. Nos. 352—353. Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 470. Astronomische Nachrichten. Nr. 2281. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. 471. Mindeskrift i Anledning af dets femogtyveaarige Virksomhed 1854—79. Kjøbenhavn 1879. Universitetets Observatorium i Upsala. i 472. Bulletin météorologique mensuel. Vol. XI. Année 1879. Nr. 1—6. Upsal 1879. Ååto. > kl 95 Bogliste 1879. The Royal Microscopical Society, London. 473. Journal. Vol. II. Nee 6. London 1879. The Edinburgh Geological Society. 474. Transactions. Vol. III. Part 2. Edinburgh 1879. La Société Vaudoise des Sciences Nalurelles, Lausanne. 475. Bulletin. 2e S. Vol. XVI. N2 82. Lausanne 1879. Die Universitit zu Kiel. 476. Schriften. 1878. Band XXV. Kiel 1879. Åto. Die AÅstronomische Gesellschaft in Leipzig. 477. A. Auwers. Fundamental-Catalog fur die Zonen - Beobachtungen am nårdlichen Himmel. (Publication der Gesellschaft, XIV). Leipzig 1879. åto. 478. E. Hartwig. Untersuchungen uber die Durchmesser der Planeten Venus und Mars. (Publ. d. Ges. XV). Leipzig 1879. A4to. La Biblioteca Civica di Novara. 479. Statuta communitatis Novariæ anno MCCLXXII lata collegit et notis auxit Antonius Geruti. Novariæ 1879. Åto. The Post Office & Telegraph Department, Adelaide, South Australia. 480. Observations. November—December 1878. Mr. Lawrence Sluter Benson, New York. 481. Mathematics in a dilemma. New York 1879. Adjunkt Chr. Grønlund, Kjøbenhavn. 482. Om Melbyg og Glasbyg samt om Midler til at fremavle den første i Steden for den sidste. Kjøbenhavn 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 483. Entomologische Nachrichten. Jahrg.5. Heft 19—20. 1879. Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 484. Astronomische Nachrichten. Nr. 2282. Titel u. Register (Bd. XCV). The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 485. Iron. Nos. 354—355. Det Danske Meteorologiske Iustitut, Kjøbenharn. 486. Maanedsoversigt. September 1879. 487. Bulletin météorologique. Septembre 1879. The Royal Astronomical Society, London. 488. Monthly Notices. Vol. XXXIX. Neo 9. 1879. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. 489. Journal. Vol. XV. Part II. 1878—79. Edinburgh 1879. La Société Géologique de France, Paris. 490: "Bulletin.,-3%S;— TV. 1878. N% 7. - Påris 1879: Die Nuturforschende Gesellschaft in Ziirich. 491. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXIII. Heft 1—4. Zurich 1878. La Societå Malacologica Italiana, Firenze. 492. Bullettino. Vol. V. 1879. Fogli 7—10. Pisa 1879. Bogliste 1879. 26 The American Geographical Society, Nem York. 493. Bulletin. 1878. N2 6. "New"York 1879. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 494. Report. 1874. Washington 1877. Åto. Professor Dr. C. A. Bjerknes, Kristiania. 495. Expériences hydrodynamiques avec des corps vibrants, et imitation, dans un sens inverse, des forces de T'électricité statique et du magnétisme; par M. Bjerknes. (Extr. Compt. Rend. Acad. Sciences). 1879. 4to. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 496. Docuinentos ineditos para subsidio å historia ecclesiastica de Portugal. Lisboa 1875. Mr. Clarence J. Blake, M. D., Hotel Berkeley, Boston. 497. The American Journal of Otology. Vol. I. Ne2 4. New York 1879. Mr. Thomas P. Kirkman, Croft Rectory, near Warrington. 498. The enumeration and construction of the 9-acral 9-edra and on the construction of polyedra. Read before the Literary and Philosophical Society of Liverpool. March 4th, 1878, By Th. P. Kirkman. 499. The solution of the problem of the autopolar P-edra, with full con- structions up to P= 10. (Read Febr. 10th, 1879). By Th. P. Kirkman. Professor Dr. A. F. Mehren, Selskabets Medlem. 500. Correspondance philosophique d'Ibn Sab'in avec 1”empereur Frédéric Il. Par M. Mehren (Extr. Actes IVe Congrés Intern. des Orientalistes). Hr. Sophus Tromholt, Reallærer i: Bergen. 501. Stjernekarter til Brug ved Nordlysiagttagelser. Af S. Tromholt. Bergen 1879. Fol. obl. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 502. Iron. Nes 356—357. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 503. Astronomische Nachrichten. Nr. 2283. Byrån for Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. 504. Sveriges geologiska Undersåkning. Kartbladen 68—69,71—72 (1:50,000): Linderåd, Hjulsj&, Norrkoping, Méja; 4—5 (1: 200,000): Lessebo, Olme- stad. Stockholm 1879. 505. Linnarson. Om Faunan i lagren med Paradoxides dlandicus. Stock- holm 1877. 506. — Iakttagelser åfver de graptolitfårande skiffrarne i Skåne. Stockholm 1879. ; 507. — Om Faunan i kalken med Cvnocoryphe exulans («Coronatuskalken »). Stockholm 1879. 508. Nathorst. Om Floran i Skånes kolfårande Bildningar. I—II. Stock- holm 1878—79. A4to. 509. Blomberg och Lindstrøm. Praktiskt geologiska undersåkningar inom Herjedalen och Jemtland. Stockholm 1879. 510. Lindstråm. Praktiskt geologiska iakttagelser under resor på Gotland 1876—78. Stockholm 1879. (9) —I Bogliste 1879. T'Observatotre Physique Central de Russie % St.-PÉtersbourg. 511. Repertorium fur Meteorologie, B. VI, H. 2. St. Petersburg 1879. Å4to. 512. Tabulæ quantitatum Besselianarum pro annis 1880 ad 1884 computatæ. Edidit 0. Struve. Petropoli 1879. 513. Mesures micrométriques corrigées des étoiles doubles. Par O. Struve. (Suppl. au Vol. IX des Observations de Poulkova). St.-Pétersbourg 1879. Åto. Die Jenaische Gesellschaft fiir Medicin und Naturwissenschaft, Jena. 514. Zeitschrift. B. XIII. H. 3. Jena 1879. Die Gesellschaft fiir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel. 515. Zeitschrift. Neunter Band. Kiel 1879. Die Ftirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft zu Leipzig. 516. Preisschriften. Nr. XXII. A. Bruchner. Die slavischen Ansiedelungen in der Altmark und im Magdeburgischen. Leipzig 1879. Die kon. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 517. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1879. Heft IV. Munchen 1879. 518. Abhandlungen. Histor. Classe. Bd. XIV, 3te Abth. — Philos.-Philol. Classe, Bd. XV. iste Abth. — Math.-Physik. Classe. Bd. XII. ?2te Abth. Munchen 1879. Åto. 519. Wilh. Meyer. Ueber Calderons Sibylle des OØrients. Festrede. Minchen 1879. =4to. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 520. Listy Chemické. 44 Aarg. H. 1. Prag 1879. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 521. Bollettino. Ser. II. Vol. IV. Fasc. 10. Roma 1879. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 522. Verhandelingen. Deel. XL. Batavia 1879. Åto. 523. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. D. XXV. Afl. 2, 3. Batavia 1879. 524. Notulen. D. XVI. N90 3 & 4. D. XVII Noe 1. Batavia 1879. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 525. Supplemento å colleccåo dos tratados, convengcdes etc. Por J.F, J. Biker. T. XVIII. Lisboa 1879. 526. Memoria sobre 0 estabelecimento de Macau, etc. Por J. F. J. Biker. Lisboa 1879. Professor Dr. Er. Edlund, Selskabets Medlem, Stockholm. 527. Sur la déduction d'un phénoméne électrique resté inexpliqué jusqu'ici. Par E. Edlund. (Bihang till S. Vet. Akad. Handl. V. Nr. 14). Stockholm 1879. 528. Ueber die elektromotorische Kraft, die beim Stråmen von Flussigkeiten durch Råhren erzeugt wird. Von E.Edlund. (Handl. V. Nr. 17). Stock- holm 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 529. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft. 21—22. 1879. Bogliste 1879. 28 The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 530. Iron. Nos. 358—359. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 531. Maanedsoversigt. Oktober 1879. 532. Bulletin météorologique. Octobre 1879. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 533. Astronomische Nachrichten. Nr. 2284—87. Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser % Grønland, Kjøbenhavn. 534. Meddelelser om Grønland. Første Hefte. Kjøbenhavn 1879. Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 535. Ofversigt. 1879. Nr. 5—6. Stockholm 1879. Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund. 536. Acta Universitatis Lundensis. Tom. XIV. 1877—78. Lund 1877—78. 4to. 537. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 1878. Lund 1879. 538. Minnesskrift utgifven af Kongl. Fysiografiska Sållskapet i Lund med anledning af dess Hundraårsfest den 3 October 1878. Lund 1878. 4to. I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 539. Bulletin, T. XXV. Nr. 5. St.-Pétersbourg 1879. Å4to. La Direction de la Revue de Philologie, de Littérature et d' Histoire Anciennes, Librairie Klincksieck, 11 Rue de Lille, Paris. 540. Revue des Revues. T. III. Paris 1879. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 541. Monatsbericht. Juli— August 1879. Berlin 1879. Das Direktorium des Germanischen Nationalmuseums in Nwiirnberg. 542. Katalog der im g. Museum befindlichen Bautheile und Baumaterialien aus ålterer Zeit. Nurnberg 1868. 4to. 543. Katalog der Gewebe und Stickereien, Nurnberg 1869. Åto. 544. Katalog der kirchlichen Einrichtungsgegenstånde und Geråthschaften. i Nurnberg 1871. 4to. 545. Anzeiger fir Kunde der deutschen Vorzeit. Neue Folge. Jahrg.1854— 1878. (Følgende Numre mangle: 1861, Nr. 3, 1872, Nr.4, 1873, Nr. 3, 1875, Nr. 3, 1877, Nr.9). Nurnberg. Åto. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 546. Annals. Vol. XI. Part 1. Cambridge 1879. 4to. IL Real Comitato Geologico d'Italia, Boma. 547. Bollettino 1879. No 9 e 10. Roma 1879. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 548. Bullettino. Anno XI, Trimestre III. Firenze 1879. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. 549. Atti. Adunanza pubblica del 7 di Settembre 1879. Firenze 1879. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. 550. Observations made at the Magnetical and Meteorological Observatory at Batavia. Voll. I—III. Batavia 1878. Folio. & - al ” 99 Bogliste 18797 Prof. Dr. Anton Dohrn, Director der zoologischen Station zu Neapel. 551. Mittheilungen. B. I. H. 4. Leipzig 1879. Professor D. Bierens de Haan, Selskabets udenlandske Medlem, Leyden. 552, D. Bierens de Haan. Geluksspelen met dobbelsteenen. (Extr. N. Archief v. Wisk.). 553. — lets over de integreerende vergelijking. (Extr. Verslagen en Mede- deelingen d. K. Akad: v. Wetensch. Natuurk. de Reeks. XIV). 1 1— ' Fer SÅ F(æ) dæ re æ F(x) dæ 554. — Notice sarte irere) Ena Ædz Fona ou F est une fonction goniométrique. (Extr. Archives Néerland. T. XII). 555. — Note sur le nombre de fois, qu'avec un nombre donné de dés, on peut jeter une somme donnée; et sur une application de cette régle. (Extr. Archives Néerland. T. XIV). Professor Hildebrand Hildebrandsson, Upsala. 556. Sur la classification des nuages employée å l'Observatoire météorologique d”Upsala par H. H. Hildebrandsson. Upsala 1879. ÅAto. Hr. Hans H. Beusch, cand. real., Kristiania. 557. Naturen. October—November 1879. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 558. Iron. Nes 360—61. Die Koønigliche Sternwarte bei Keel. 559. Astronomische Nachrichten. Nr. 2288—89. Bogliste 1879. 30 (Fortsættelse af Boglisten for 1879.) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1879 har modtaget Skrifter samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. Danmark. Generalstabens topografiske Afdeling, ved Chefen, Hr. Oberst Lorenzen, Kjøbenhavn. Nr. 176. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 24, 44, 78, 140, 129, 174—75,. 220—21, 291—92, 3314—35, 395—97, 441—42, 486—87, 531—32. Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Kjøbenhavn. Nr. 534. Det philologisk-historiske Samfund, Kjøbenhavn. Nr. 177, 471. "Norge: Det Kgl. Norske Frederiks Universitet i Kristiania. Nr. 130—36. Norges geografiske Opmaaling (Generalstabens topografiske Af- deling), Kristiania. Nr. 45—47. Den geologiske Undersøgning i Kristiania. Nr. 398. Direktionen for Bergens Museum. Nr. 224. Museet i Tromsø. Nr. 25. ØE | 14 hj , 31 : Bogliste 1879. Sverrig. Byrån får Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. Nr. 26—31, 504—3510. Kgl. Svenska Vetenskaps- Akademien i Stockholm. Nr. 91, 178, 336, 443, 535. Karolinska Medico-Kirurgiska Institutet, Stockholm. Nr. 293. Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 337, 472. Kgl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 536—38. Kgl. Vetenskaps- och Vitterhets-Samhbålle, Gåteborg. Nr. 294. Rusland. L'Académie Impériale des Sciences de St.- Pétersbourg. Nr. 92, 295, 399, 539. : La Commission Impériale Archéologique de St.-Pétersbourg. Nr.404. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.- Pétersbourg. — Nr. 139—140, 511—43. Le Jardin Impérial de Botanique å St.- Pétersbourg. Nr. 137— 38, 400. Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. Nr. 93—94. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 1441, 296, 402. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt Dorpat. Næ: 1: Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 297—300. Finlands Geologiska Undersåkning, Helsingfors. Nr. 338. Storbritannien og Irland. The Royal Society of London. Nr. 444—447, The Meteorological Office, London. Nr. 96, 180—81, 301. The Royal Geographical Society, London. Nr. 451. The Geological Society of London. Nr. 32—33, 112, 452. The Zoological Society of London. Nr. 339—40, 403. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 2, 48, 95, 142, 208, 225, 302, 311, 488. The Royal Microscopical Society, London. Nr. 303, 342, 473. The Linnean Society, London. Nr. 448—50. Bogliste 1879. 39 The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 4179. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. Nr. 22, 42, 76, 89, 111, 127, 173, 206, 222,. 289, 332, 394, 440, 469, 485, 502, 530, 558. The Royal Observatory, Greenwich. Nr. 343—44. The Philosophical and Literary Society of Leeds. Nr. 3, 404. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 226. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 228 —29. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 34, 405. The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 227. The Edinburgh Geological Society. Nr. 474. The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 49—50, 406—407. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 230, 489. Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken,s' Gravenhage. Nr. 148—49, 408, 453—54. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 143—47. Het Genootschap te Amsterdam: «Een onvermoeide Arbeid Komt Alles te Boven». Nr. 231. Universitetet i Leyden. Nr. 345. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 182—83. Belgien. L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux - Arts de Belgique, Bruxelles. Nr. 184—94. L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 4, 35, 79, 195, 232, 304—6, 346, 456. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 80, 209, 233, 347, 455. Frankrig. Le Ministére de VAgriculture et du Commerce, Paris. Nr. 53—55. Le Ministére de VInstruction Publique, Paris. Nr. 51—52. 33 Bogliste 1879, VWInstitut de France, Paris. Nr. 348. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 6, 97, 196, 234, 350, 409, 490. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 7, 81, 150, 458. Les Professeurs- Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. Nr. 349, 457. La Redaction de «La Lumiére Électrique», Paris. - Nr. 323. La Direction de la Revue de Philologie, de Littérature et d”Histoire Anciennes, Librairie Klincksieck, 44 Rue de Lille, Paris. Nr. 5, 540. La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux. Nr. 413. La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 56. L'Académie Nationale des Sciences, Aris et Belles-Lettres de Caen. Nr. 57. I'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 58. La Société des Sciences de Nancy. Nr. 351. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 352. Schweiz. La Société de Physique et d”Histoire Naturelle de Genéve. Nr. 451. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 210, 475. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 494. Tydskland. Die Kånigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 59, 114, 1532—53, 235, 307, 353—55, 459, 541. Der Verein fur Bremische Geschichte und Alterthumer, Bremen. Nr. 60. i Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 236. Der Verein fir Naturkunde, Cassel. Nr. 8—10. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 356. Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 98. Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Nr. 99—100, 410. Bogliste 1879. 34 Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Der Die Der Die Die Das Die Die Die Die Die Die Das Der Der Greifswald. Nr. 61. Naturwissenschaftliche Veréin fur Sachsen und Thiringen in Halle a.d. S. Nr. 154, 308—9. Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 414. Verein fir naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nes 230 Jenaische Gesellschaft fir Medicin und Naturwissenschaft. Nr. 115, 238—39, 412, 514. Universitåt zu Kiel, Nr. 476. Schleswig - Holsteinische Museum vaterlåndischer Alterthumer zucKiel:" Nr: 357: Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel: Nr: 2549: Kånigliche Sternwarte bei Kiel. Nr. 23, 43, 77, 90, 109, 128, 172, 207, 223, 290, 333, 393, 439, 470, 484, 503, 533, 559. Kåønigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. Nr. 3538—359. Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 36, 101, 240, 413, 477. Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft zu Leipzig. Nr. 62, 360, 516. Koniglich Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Min- chen, Nr. 63—64, 241—43, 310, 414—15, 460, 517—19. Direktorium des Germanischen National- Museums zu Nirn- berg. Nr. 542—435. Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach a. M. Nr. 116. Verein fir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. Nr. 244. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wuirzburg. Nr. 65,245. Die Die Osterrig og Ungarn. Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 66—69. Kais.-Kån. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 117—48, 247—48, 362—64. 35 Bogliste 1879. Die Kais. Kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 246. Die Kais.- Kån. Central - Anstalt fir Meteorologie und Erdmagne- tismus in Wien. Nr. 416. Die Kais.-Kån. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 70, 461. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 149, 249, 364. Die Kais.-Kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 365—67. Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 250. Der Verein Båhmischer Chemiker zu Prag. Nr. 141, 82,155, 242, 2541, 311, 368, 520. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. 244. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 456, 417. Italien. L'Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. Nr. 462—63. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 4158, 3414, 549. La Societå Malacologica Italiana, Firenze (Pisa). Nr. 214, 4214, 492. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 159—61,372—74, 548. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologica com- parata, Firenze. Nr. 103, 255, 420. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 464— 65. La Biblioteca Civica di Novara. Nr. 479. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 105, 215, 3753—76, 422. La Reale Accademia dei Lincei, Roma, Nr. 83, 157, 213, 252, 312, 369. ll Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 102, 199, 253, — 870, 418, 547. La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 12—13, 37, 84, 120, 197—98, 254, 313, 371, 419, 521. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 121, 200, 256—57, 377—78, 423. II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 71— 72. Bogliste 1879. 36 Spanien. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cådix. Nr. 315. Portugal. La Direction Générale des Travaux Géodésiques et Géologiques, Lisboa. Nr. 85. Grækenland. Le Musée Zoologique d'Athénes. Nr. 216. Amerika. The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 106, 546. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cam- bridge, Mass. Nr. 414. 217, 316, 379, 424. The Ohio State Agricultural Society, Columbus, Ohio. Nr. 258. Der Naturhistorische Verein von Wisconsin, Milwaukee. Nr. 317. The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 260. The American Geographical Society, New York. Nr. 162, 259, 318, 466, 493. The Lyceum of Natural History, New York. Nr. 261. The Director of the Central Park Menagerie, New York. Nr. 380. The American Philosophical Society for promoting useful know- ledge, Philadelphia, Penns. Nr. 263. . The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penns. Nr. 262. The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. Nr. 248. The Superintendent of the United States Coast Survey, Washington. Nr. 267. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 494. The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 264—65, 381, U.S. Geological and Geographical Survey of the Territories, F.V. Hayden, U.S. Geologist, Washington. Nr. 269—71. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 266. The Commissioner. of Agriculture, Washington. Nr. 268. La Sociedad de Geografia y Estadistica de la Republica Mexicana, México. Nr. 274. La Sociedad Mexicana de Historia Natural, México. Nr. 272. 37 Bogliste 1879. La Sociedad «Andres del Rio», México. Nr. 273. El Museo Publico de Buénos Ayres og Professor Dr. H. Bur- meister, Director for Museet. Nr. 382—83. Åsien. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 38—40, 202, 5322—24. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr, 86, 550. Observatorio del Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 201. Bjergbestyrelsen i Kaukasien og Transkaukasien, Tiflis. Nr. 425. Afrika. The Royal Observatory of the Cape of Good Hope, Cape Town. Nr. 384. Australien. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Au- stralia. Nr. 15, 319, 385, 480. Personer: Amari, Michele, Professor, Selskabets Medlem, Firenze. Nr. 426, Benson, Lawrence Sluter, New York. Nr. 481. Bierens de Haan, D., Professor, Selskabets Medlem, i Leyden. Nr. 164—69, 552—55. Bjerknes, C. A., Professor, Dr., Kristiania. Nr. 203, 495. Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne. Nr. 386, 427—29, 496, 5325—26. Blake, Clarence J., M.D., Boston. Nr.107,275—77, 430, 497. Burnell, A. C., District and Seniors Judge, Selsk. Medlem, Tanjore, India. Nr. 278. ; Chevreul, M.E., Doyen des Étudiants de France, Selsk. Medlem, Paris. «Nr. 463. Colson, Al., Dr., Noyon. Nr. 387%. Dana, James D. and E.S., Professors, New Haven, Conn. Nr. 279. Delisle, Léopold, Membre de ViInstitut, Selsk. Medlem, Paris. Nr. 87, 280. Bogliste 1879. 38 Dohrn, Anton, Prof., Director der zoologischen Station zu Neapel. Nr. 104, 320—21, 551. Donnadieu, A. L., Professeur å VUniversité Catholique de Lyon. Nr: 204: | Edlund, Er., Professor, Dr. Selsk. Medl., Stockholm. Nr. 527—28. Foote, A. E., M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Phil- adelphia. Nr. 281. Grønlund, Chr., Adjunkt, Kjøbenhavn. Nr. 482. Henry, Thomas Elder, Dalkey Lodge, Dalkey, Ireland. Nr. 434. Hermite, Charles, Professeur å École Polytechnique, Selskabets Medlem, Paris. Nr. 122, 467— 68. Hinrichs, Gustavus, Prof., Dr., Iowa City, Iowa. Nr. 16, 432. Hildebrandsson, Hildebrand, Professor, Upsala. Nr. 556. Jenkins, B. G., of the Inner Temple, Dulwich College, London. Nr. 123. Joule, James Prescott, President of the Literary and Philosophical Society of Manchester. Nr. 124. Katter, F., Dr., Gymnasiallehrer, Putbus. Nr. 17, 88, 108, 170, 219, 282, 322, 388, 433, 483, 529. Kirkman, Thomas P., Croft Rectory, near Warrington. Nr. 498—99. Koehne, Baron B. de, Selsk. Medlem, St. Petersborg. Nr. 389. Kokscharow, Nikolai v., Generalmajor, Direktør for det kais. Bjergværksinstitut i St.-Petersbørg, Selsk. Medlem. Nr. 434. Labitte, Ad., Libraire de la Bibliothéque Nationale, 4 rue de Lille, Paris. Nr. 44. Littré, Émile, de I'Académie Francaise, Selsk. Medlem, Paris. Nr. 18, 125. Lundgren, Bernh., Adjunkt ved Lunds Universitet. Nr. 324. Mehren, A. F., Professor, Dr., Selsk. Medlem. .Nr. 500. 1 Niesten, L., Astronome å WObservatoire Royal de Bruxelles. Nr. 325. Noth, v., Dr., New York, 3 Essex-Street... Nr. 326. O'Dru de Revel, Joseph, Licencié és lettres, Grenoble. . Nr. 327. Pickering, Sarah S,, Boston, Mass. Nr. 435. Plateau, Félix, Professeur å Université de Gand. Nr. 19. Preudhomme de Borre, A., Bruxelles. Nr. 283, 328, 436. bx TESTE 39 Bogliste 1879. Quaritch, Bernhard, Bookseller, 15 Piccadilly, London. Nr. 284. Raspail, Xavier, 44 Rue du Temple, Paris. Nr. 20—21, 390. Reusch, Hans H., cand. real., Kristiania. Nr. 73, 171, 285, 391, 557. Ross, Alexander M., Kt., Doctor of Medicine, Montreal, Canada. Nr. 205. Saenz, Nicolas, Profesor en Ciencias Naturales en la Universidad Nacional, Bogotlå. Nr. 286. Scheffler, Hermann, Dr., Oberbaurath, Braunschweig. Nr. 3289. Schiddte, J. C., Professor, Selskabets Medlem. Nr. 287. Schulze, Fritz W., Shanghai. Nr. 330. Tommasi, Donato, Dr., Via dei Panzani 41, Firenze. Nr. 331, 392, 437—38. Tromholt, Sophus, Reallærer i Bergen. Nr. 501. Trubner & Co., 57 & 59 Ludgate Hill, London. Nr. 288. Weber, H..F., i-Zuricb. Nr. 126. Whipple, G. M., Superintendent of the Kew Observatory. Nr. 74—75. " Bulletin de YTAcadémie Royale Danoise . des Sciences et des Lettres. pour Pannee1879: Questions mises au concours pour Vannée 1879. Classe des Lettres. Question d'Histoire. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie et 200 Couronnes.) Tandis que les monuments de Varchitecture danoise du moyen- åge ont, pour la plupart, été étudiés avec soin et décrits dans des monographies, la science s'est relativement moins occupée de notre sculpture pendant celte période. Les ouvrages de sculpture (en pierre, en bois, en métal, en ivoire etc.) que nous possédons des pays que le royaume de Danemark comprenait dans le moyen-åge catholique, sont assez nombreux; on en trouve parmi eux qui oc- cupent un rang élevé, et ceux méme qui sont inférieurs sous le rapport de art ont leur valeur comme témoignages de la culture arlistique du peuple, quand on les envisage dans leur ensemble et leur filiation. Tant au point de vue de Vhistoire en général que de celle de Part, on a besoin dun apercu de ce qui existe en fait de monuments de ce genre. La premitre chose å fairey c'est d'en donner une liste ørdonnée d'aprés les principes (histe riques, géographiques, archéologiques) qui seront jugés devoir étre les plus féconds pour la science. AÅ cette liste il faudra joindre, pour chaque monument, une description et une interpré= tation dont T'étendue soit en rapport avec son importance et sa va— leur; puis, autant que possible, un examen critlique de son origine Bk et des faits historiques qui s”y raltachent, et enfin une caractéris- A tique de ses particularités artistiques, ainsi qwune indication de ses rapports avec Part å ”étranger. On s”attachera principalement Så å bien distinguer ce qui a été importé de Vétranger et ce qui peut & p. É; étre regardé comme appartenant en propre au Danemark, et les i) résultats de cette double recherche seront réunis dans un méme RR exposé. Deéux autres points méritent aussi une attention spéciale, le åa savoir la fin du moyen-åge et la possibilité de poursuivre les - traces de son style jusque dans la période de la Renaissance. "Mg En se référant å ce qui précéde, ”Académie propose un prix ts comprenant sa médaille d'or et une somme de 200 Couronnes (comme indemnité pour les voyages et les recherches locales que LA rn NIELS la solution de cette question pourra nécessiter) pour une re- cherche scientifique sur les ouvrages de sculpture qui restent en Danemark de I'art du moyen-åge. Br Classe des Sciences. SØ Question de Mathématiques. SE Aj (Prix: la Médaille d'or de 'Académie.) SEN Aprts que M. Helmholtz, dans une communication du 23 Avril 4868 å Académie de Berlin, a eu montré avec quel avan= tage on pouvait se servir des fonctions å argument complexe, 55 aussi bien pour déterminer certains cas du mouvement des liqui- Es, des que pour calculer la distribution de 1'électricité dans un con- densateur électrique d'une forme donnée, M. Kirchhoff, dans une communication faite en 41877 å la méme Académie, a développé sg TÅ W så ag n cette idée en utilisant une méthode indiquée par M. Schwartz Ek " dans le Journal de Borchardt (Vol. 70), et par laquelle une sur- — face plane limitée par des lignes droites est reproduite d'une ma- … niére conforme sur un autre plan limité par des lignes droites. EN eo —… La facilité avec laquelle on résout les problémes traités par cette | — méthode, et la grande importance que la théorie des fonctions SØ dont il s”agit a eue pour le développement des mathématiques et — leurs applications, donnent lieu d'espérer qu'il reste encore quel- — que chose å faire dans cette voie. Par ce motif, TAcadémie dé- — sire de provoquer un travail sur quelques questions de — mathématiques et de physique qui se prétent particu- ligrement å étre résolues par I emploi des fonctions å argument complexe. Question d'Histoire naturelle. (Prix: la Médaille d'or de I'Académie.) En ce qui concerne la formation du sac embryonnaire chez er les plantes angiospermes et des cellules primordiales qui y sont ra incluses, on s'en esl tenu pendant longues années aux recherches de M. Hofmeister, et on les a prises pour base de ”interprétation …… morphologique de ces parties. Mais, dans le dernier temps, il a HE été démontré que ces recherches sont inexactes en plusieurs points — essentiels, et on a en méme temps constaté dans le développe- ment de Vintérieur de Vovule, chez diverses plantes, des variations qui semblent indiquer des degrés plus hauts ou plus bas dans Pévolution. Toutefois, il ne régne pas encore å cet égard un — accord complet entre les différents observaleurs, et le nombre Eu. des observations est encore trop petit pour qu”on puisse se pro- —… noncer avec certilude sur 1'étendue de ces variations, et sur |”im- —… portance qu'elles peuvent avoir relativement å la place que les grands groupes systématiques, dans les Angiospermes, doivent occu= ET 1 Rg per par rapport les uns aux autres et par rapport aux Gymno- —… spermes et aux Cryptogames vasculaires. L'Académie propose done sa médaille d'or comme prix pour une série de recher- — ches comparatives sur la formation et le développe= ment du sac embryonnaire et des cellules qu'il ren- g ferme avant la. fecondahon shares surgun nombre ig. assez grand et un choix assez varié de plantes angio- spermes pour qu'elles puissent réellement augmen- fer 1létendue.de nossconnaissances,.soit quantialseen ; loi méme du développement, soit relativement å 1'im- portance systémaltlique générale des différences qui se-présenteront, et; pjermettre en,méme. tempsidietas blir sur une base plus solide qu'auparavant la valeur morphologique des parties de I ”ovule dont il s'agit. Pix TnOLL: (Jusqu'å 400 Couronnes.) Des recherches récentes semblant metltre en doute que les sels de soude, qui sont si répandus dans le sol et dans les cen- dres vægétales, soient réellement aussi nécessaires au développe- ”. ment normal des plantes que les sels de potasse, de chaux, de magnésie et de fer, PAcadémie propose un prix, qui pourra s'élever jusqu'å 400 Couronnes, pour un travail qui résoudra cette question, en ce qui concerne quelques plantes sauvages et culli- vées du Danemark. Prix Classen, Ba (600 Couronnes.) : Plusieurs de nos animaux domestiques, et notamment le ke mouton, sont sujets å une maladie cachectique causée par certains vers inteslinaux, les Douves -(Distoma hepaticum et D. lanceolatum), qui se logent dans le foie. Celte maladie, qui a été connue et décrite. tant par des auteurs anciens que modernes, est træs répandue; elle a exercé ses ravages dans la plupart des pays de >: ”Europe, et souvent réduit d'une maniére notable, voire méme complétement détruit, des troupeaux de moutons d'une valeur con- , sidérable. Son histoire démontre clairement que les påturages bas et marécageux, lå surtoul od se trouvent des eaux stagnan- —… tes, en favorisent beaucoup la nmaissance et la propagation, et qu'elle atteint son maximum d'énergie dans les années pluvieuses. Les animaux qui sont altaqués de ces vers intestinaux, péris- sent tåt ou tard lorsque les parasites sont en nombre considé- rable, la science médicale n'étant en possession d”aucun reméde qui puisse les chasser ou les détruire, On en est donc essen- tiellement réduit aux moyens préventifs, lesquels ne peuvent étre qu'imparfaits et incertains, vu |'état incomplet de nos connaissan- ces en ce qui concerne le développement de ces vers intestinaux, les habitats et les migrations de leurs larves. Les efforts n”ont pas manqué de la part des naturalistes pour éclaircir ces divers points, et les recherches entreprises dans ces derniers temps, notamment par MM. Leuckart et Willemoes-Suhm, ont aussi fait faire un pas notable å la question. Mais toutes les phases de la vie de ces vers ne sont pas encore connues, et cette connaissance est indispensable pour découvrir les vrajis moyens de prévenir la maladie. Elle aurail surtout une grande importance relalivement aux moutons, parmi lesquels Vaffection dont il s”agit exerce souvent de grands ravages. En conséquence, I'Académie ÆRE, PO. propose un prix, qui pourra s'élever jusqu'å 600 Couronnes, pour des recherches et des expériences originales qui contribueront å éclaircir la question du développement de ces Distomes du mouton, et celle de leurs migra- fions jusqu'å leur arrivée dans le foie, ainsi que les circonstances qui peuvent favoriser ou empécher Vin- €. (froducltlion de ce parasite dans le mouton. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et adresse de Vau- nest indiqué, est la Médaille d'or de PAcadémie, d'une valeur de 320 couronnes. Les mémoires devront étre adressés avant la fin du mois d'Octobre 1880, au secrétaire de "Académie, M. le docteur H. 6 Se Zeuthen, professeur å Université de Copenhague. sg (Rés, du Bull. de YAcad, Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1879.) Contributions å Vhistoire naturelle des Cycadées. Par M. Eug. Warming. Additions å VFarticle publié en 1877 dans le Bulletin de 1'Académie Royale danoise des Sciences et des Lettres. Formation des sacs polliniques. Sur la face dorsale des étamines apparaissent de petites émergences pulvinées (Pl. V; Fig. 1,2), qui doivent étre regardées comme homologues avec les réceptacles des sores des Fougéres, et sur lesquelles naissent les sacs polliniques (V; 4, 40). Ceux-ci prennent également naissance å la facon des émergences (V; 3). Dans les jeunes sacs polliniques se différencie une paroi (V; 5,4), qui entoure un tissu composé de grandes cellules riches en protoplasme, les cellules-méres des grains du pollen (V; 5, 6,m). La formation du pollen a lieu comme I'indique M. Juranyi, au- tant que j'ai pu suivre les phases de son développement. Une tétrade pollinique de Cycas, dont la cuticule s'éléve en forme de vésicule, est représentée Pl. VI, Fig. 4. Autant que j”en puis juger, la place des petites cellules végétatives du grain pollinique est dans angle intérieur des 4 cellules de la tétrade. Dans la paroi développée du sac pollinique, les couches intérieures sont formées de cellules qui se dissolvent rapidement (V; 44, tt); puis viennent des couches de cellules allongées suivant la direction tangentielle, et enfin un épiderme composé de cellules plus ou moins allongées dans le sens radial (V; 11,14). Les cellules de Vépiderme situées au sommet du sac pollinique et formant une espæce de calotte (V; 45) s'épaississent fortement (V; 12, ap); je les regarde comme homologues avec l'anneau des sporanges des Fougéres, et la structure du sac pollinique, notam- ment, se rapproche beaucoup de celle des sporanges chez les 10 Osmundacées et surtout chez les Marattiacées (spécialement VAn- giopteris). Les cellules épidermiques, dans la fente de déhiscence (V; 15,8), ont des parois plus minces et sont moins allongées dans le sens radial que les cellules latérales les plus voisines de cette fente (V; 12, 14), et au-dessous d'elles, on trouve, par ex. chez le Ceratozamia, des cellules qui sont de couleur foncée parce qu'elles sont remplies de cristaux (V; 14, k). Les grains polliniques du Cycas circinalis sont représentés Pl. V, Fig. 16, 17 et PI.-VI, Fig. 23—28, en partie en germination. L'intine s'épaissit en général un peu en dehors des petites cellules (VI; 27). Le contenu des 3 cellules des grains polliniques se resserre å ce point sous Vaction des réactifs avides d'eau, que je dois supposer qu'il n'y a entre elles aucune paroi solide de cel- lulose (VI; 26, 28 etc.). Pendant la germination, il se forme beau- coup d'amidon dans la grande cellule, mais jamais dans les petites. Ovule. Un tout jeune ovule est représenté vu d”en haut Pl. VI, Fig. 4, et en coupe longitudinale Pl. VI, Fig. 3. Le micro- pyle est circulaire, et le tégument, dont la hauteur est uniforme, n'a pas encore de lobes. La partie libre de la nucelle a la struc- ture représentée Pl. VI, Fig. 2. Dans un ovule aussi jeune que celui de la Fig. 3 (//> millim. de long), on apercoit déjå distinete- ment le groupe des cellules que je regarde comme homologues avec les cellules-méres des spores du macrosporange (VI; 3, 5). Au centre se montre de bonne heure le sac embryonnaire, sous forme d'une plus grande cellule dont les parois se détachent facile- ment des autres cellules, chose que je m'ai pas remarquée chez les Angiospermes. Je m'ai pu observer de division en tétrades, ce qui me fait supposer que le sac embryonnaire est homologue ici avec une cellule-mére de grain pollinique. M. Bertrand (Annales d. Sc. Nat. VI Sér. Vol. 7, 1879) "omenlionne Vapparition de la chambre pollinique, mais semble ignorer que d'autres auteurs en ont parlé avant lui. Elle ne se forme pas seulement comme un espace intercellulaire mais aussi par résorption. Archégones. Dans ma premiére communication, j”ai indiqué Vexistence d'une cellule de canal; M. Strasburger Va également trouvée bien développée chez le Cycas sphærica. Aprés avoir ras- semblé de nouveaux matériaux, j'ai soumis å un nouvel examen la structure de Varchégone, et suis maintenant arrivé -å ce résultat quwå Vextrémité supérieure de la cellule centrale, au-dessous du col, toujours «composé de 2 cellules, il y a å Vorigine un gros ml noyau cellulaire qui descend lentement vers |'extrémité inférieure de la cellule centrale; mais je wai plus retrouvé la cellule de canal. Ma premiére indication, comme sans doute aussi celle de M. Strasburger, repose en partie sur une confusion avec le noyau cellulaire. On trouvera repréæsentées, Pl. VI, Fig. $—13, des parties d'extrémités supérieures d'archégones normales el plus ou moins anormales. nn indique le noyau. Les fleurs que j'ai pu examiner ont toutes avorté, de sorte que les premitres phases du développe- ment de I'embryon sont encore inconnues. La paroi du sac embryonnaire, chez le Dioon, est représentée Pl. VI, Fig. 5—7, dans son premier et dans son complet état de développement; dans ce dernier, .elle est nettement stratifiée et cuticularisée, et la couche externe, aussi bien en coupe transver- sale (VI; 7) que vue de face (VI; 6), se montre comme composée d”une multitude de petits corps prismatiques. — J'ai retrouvé en grande quantité des cristalloides fusiformes (VI; 13). Les coupes transversales, comme |”indiquent les figures, présentent souvent une forme hexagonale bien marquée (VI; 15). Jai de nouveau constaté que |'embryon, chez le Ceratozamia, ne se forme qu'aprés I'ensemencement de la graine. Des graines provenant de 4 fruits différents ont été semées en 1878. Dans celles de 3 de ces fruits je n'ai pas trouvé de proembryon, et, å Pexception de 1 ou 2, elles m”ont pas non plus produit de plan- tule, mais se sont développées comme je Vindiquerai plus bas. Par contre, le proembryon s'est montré tout formé dans la graine du quatriéme fruit lorsque les graines se sont détachées du récep- tacle. Pendant les mois suivants, aprés 1'ensemencement, j'ai de temps å autre retiré une graine pour 1'examiner, et observé ainsi les divérses phases de la formation de l'embryon repréæsentées Pl. VI, Fig. 16—24 (voir VFexplication des planches), et, au bout de six mois, les plantules ont percé la surface du sol. Quelques graines qui n'avaient pas été semées m'ont pas produit d'embryon. L'embryon m'a jamais qu'un seul cotylédon, qui est unilatéral et embrasse le sommet de la tige. La radicelle et la tigelle sont trés courtes relativement au proembryon (VI; 20,22); leur struc- ture semble étre identique avec celle des Coniféres. Sous V'épiderme du sommet de la tige se trouve un iissu assez irrégulier. Tandis que dans la germination de la graine normale la radi- celle sort par V'extrémité micropylaire sans qu'il en résulte une rupture de 1'enveloppe, I'endosperme des graines stériles mention- ” 12 nées plus haut s'est gonflé, a fait éclater l'enveloppe, qui s'est fendue suivant une de ses trois arétes,. et a ainsi été mis å nu; pendant son exposition å la lumiére, il s'est coloré en vert et Pamidon des cellules extérieures colorées a disparu. Cette matiére colorante, qui semble étre de la chlorophylle, est ordinairement attachée å des masses amorphes de protoplasme. I'endosperme montre par ce développement remarquable sa parenté avec le prothalle des Cryptogames vaseulaires. Explication des Planches. BESS Fig. 1—15. Ceratozamia (brevifons et robusta). | gm tv =—12: ELSE — 14. —H5: Réceptacle de sacs polliniques, en coupe longitudinale (75%). Jeune étamine, vue de la face inférieure (??/). Réceptacle avec des sacs polliniques qui commencent å se former; coupe longitudinale (!59/,), Groupe de 4 réceptacles avec les sacs polliniques qui commencent å se former, vu d'en haut. Partie d'un réceptacle avec un sac pollinique en train de se former, coupe longitudinale (75%); les cellules m sont les cellules primor- diales des grains polliniques, les cellules a, celles de la paroi. Partie analogue, mais dans une phase plus avancée. Sore de sacs polliniques, en coupe longitudinale; la partie sombre indique les cellules-méres du pollen; sous le réceptacle on voit un faisceau fibro-vasculaire. 9. Parties inférieures de .deux jeunes étamines; faible grossissement. Groupe de 10 jeunes sores, vu d'en haut et faiblement grossi. Coupe longitudinale menée pår la paroi d'un sac pollinique ("?79/,). e-e, épiderme; z-t, .cellules qui se dissolvent. Groupe de cellules épidermiques silué au sommet. du sac pollinique (voir Fig. 15), vu d'en haut; ap, sommet; 8-s, fente de déhiscence. Epiderme des cåtés du sac pollinique, vu d'en haut (759/,). Coupe verticale de la fente de déhiscence (!?9/,). Sac pollinique, vu de coté, faiblement grossi. — 16—17. Cycas circinalis. Grains polliniques en germination. PLSVE —3. Ceratozamia brevifons et robusta. .… Un tout jeune ovule, vu d'en håut. Faible grossissement. Nucelle de 1'ovule, en coupe longitudinale (759/,), .… Méme ovule que Fig. 1, en coupe longitudinale. Tétrade pollinique du Cycas circinalis (79/1); les cellules ont un plissement å la face extérieure. 5—7. Dioon imbricata. 5. Coupe longitudinale menée par la paroi d'un jeune sac embryonnaire et la couche contigué de protoplasme, dans laquelle on voit deux noyaux cellulaires (759/,), 6—7. Paroi du vieux sac embryonnaire, vue de face et en coupe trans- versale. 8—24. Ceratozamia. 8. Coupe longitudinale menée par I'extrémité supérieure d'un archégone ; le noyau cellulaire est contigu avec les cellules de col et les cdtés de la paroi de 1'archégone. 9. Coupe semblable d'un archégone un peu anormal. 1 1 2. 3 å — 10. Coupe longitudinale d'un archégone ågé. Les cellules de col sont trés proéminentes; le noyau, nm», a le méme diamétre transversal que la partie supérieure de 1'archégone. — 11. Archégone semblable dont le noyau a un diamétre moins grand. — 12. Semblable au précédent, mais le protoplasme, dans la cellule cen- trale, s'est écarté sur les cotés de la paroi de Parchégone. — 13. Phase plus avancée que les précédentes. Le noyau, », est descendu dans la cellule centrale. Des cristalloides fusiformes se sont formés. — 14. Phase encore plus avancée, avec un faible grossissement. Le noyau est enfoncé au-dessous du centre de la cellule centrale." L'avorte- ment de I'ovule commence par la coagulation du protoplasme dans la cellule. — 15. Cristalloides du protoplasme de la cellule centrale, en coupe trans- versale. — 16. Jeune embryon avec 1'extrémité du proembryon. — 17. Le méme vu de lI'extrémité, de maniére å montrer Fétendue du cotylédon et du point végétatif. — 18, 19. Embryon vu de face et de cåté. . — 20. Jeune embryon en coupe longitudinale. — 21. Embryon dont le cotylédon est déjå bien développé, avec une partie du proembryon. — 22. Coupe longitudinale d'un jeune embryon; g, canaux de tannin; pv' point végétatif de la tige. — 23. Embryon å peu prés au méme degré de développement que dans la Fig. 21, vu de face. — 24. Coupe longitudinale d'un embryon ågé; le proembryon est mort; f, premiére feuille aprés le cotylédon; pv, point végétatif de la tige; cot., cotylédon. — 25—28. Cycas circinalis; pollen. Fig. 25. 26. Be wo ro wo om 14 Grains de pollen secs. Grain de pollen en coupe longitudinale optique, avec plissement de la paroi, traité par des réactifs avides d'eau. Grain de pollen en coupe longitudinale optique; épaississement de Tintine en dehors des deux petites cellules dont les noyaux sont visibles. Grain de pollen en germination, traité par des réactifs avides d'eau. Cycas circinalis. Deux cavités endospermiques renfermant respective- ment 3 et 5 archégones (vu d'en haut). (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Science. et d. Lettr. p. 1879.) 15 Sur quelques-unes des propriétés des courbes du quatriéme ordre å deux points doubles. Par M. H, &. Zeuthen. (Voir p. 89—122.) 4. Représentation par projection. Une courbe plane du quatriéme ordre å deux points doubles peut toujours étre regardée comme la projection centrale de la courbe d”intersection de deux surfaces du second ordre. Il est donc possible de dé- duire les propriétés des courbes planes qui nous occupent des propriétés connues d'une courbe gauche du quatriéme ordre et de la premiére espæéce, et de celles du faisceau des surfaces du second ordre qui passent par une telle courbe. Nous désignons par kk, la courbe que nous étudions, par r, la courbe gauche dont elle est la projection, par w, les surfaces du second ordre passant par r,, par P le centre de projection, par D et D' les points doubles de k, et par d la droite passant par Det, D': 2. Systéme singulier de coniques tangentes quatre fois å k,. Les contours apparents f, des surfaces mp, forment un systéme de coniques tangentes å k, en quatre points placés sur des coniques g, qui passent par les points doubles D et D', et qui ont des tangentes fixes en ces points. Nous appelons ce systeme, qui n'est pas le seul systéme de coniques tangentes quatre fois å k,, son systéme singulier. 3. Rapports des coniques du systéme singulier entre elles. On peut faire passer par les 8 points de contact de deux coniques f, et f,” du systéme singulier une conique (,”, 16 tangente å une troisiéme conique f,' du systéme en ses points d'intersection avec la droite d qui joint les points doubles. Les coniques 1,' forment un réseau linéaire dont le systéme singulier fait- partie. 4. Détermination de coniques du systéme singulier par des conditions données; coniques singulitres. Par un point donné du plan passent 2 coniques du systéme singulier ; 3 coniques du méme systéme sont tangentes å une droite donnée. Les 8 tangentes doubles de xx, forment 4 coniques composées du systéme singulier, et ce systéme contient encore une droite double d ayant pour sommets les points doubles D et D' de la courbe. Le point d'intersection de deux tangentes doubles qui forment une conique du systéme s'appelle un point principal. Nous désignons par H, H', H”, H"" les quatre points principaux. 5. La conique polaire d”un point par rapport au systéme singulier. L'enveloppe des polaires d”un point fixe 4 par rapport aux coniques f,, est une conique 0,, qui est tan- gente aux tangentes, en A, aux deux coniques f, qui passent par A, et å la droite d qui joint les points doubles. Cette conique est, en effet, le contour de la surface w, qui est le lieu des droites polaires de PÅ par rapport aux coniques du systéme. Le théoréme subit des modifications si le point Å se trouve sur la conique — dite Jacobienne — qui passe par les 4 points H et qui divise harmoniquement le segment DD', ou sur la droite d. Les polaires d”un point 4" de la droite d forment un faisceau ordinaire de droites passant par un point correspondant C de la conique Jacobienne. Les polaires du point C forment un faisceau double de droites passant par A'. 6. Le lieu des påles d'une droite a par rapport au systæéme singulier. 'Ce lieu — qui est la projection du lieu des påles du plan Pa par rapport aux surfaces pg — est une courbe du troisiéme ordre ayant un point double au poiat C de la conique Jacobienne qui correspond au point d'intersection A' de a et d; cette courbe passe par les 3 points de contact de a avec des coniques f,. Si a coincide avec d le lieu trouvé se réduit å la conique Jacobienne. 17 7. L'enveloppe Hermitienne. Les droites 4'C (voir les n% 5 et 6) ont les propriétés suivantes: elles passent par deux couples de points de contact de k, avec des coniques f,; ces deux couples — ainsi que toutes les couples de points d”inter- section d'une droite 4'C avec les coniques I, du réseau linéaire (1? 3) — sont en involution, ayant 4' et C pour points doubles; les coniques å points doubles du réseau linéaire sont composées de deux droites A'C. L'enveloppe de ces droites est de la troisiéme classe, et elle est tangente å la droite d en ses points d”intersection avec la conique Jacobienne. 8. Détermination des 8 tangentes de kk, qui pas- sent par un point 4. Par les poinis de contact de ces tan- gentes passent les courbes suivantes: 4? une courbe p, du 3re ordre qui passe aussi par les points doubles de k,; 29 une série de courbes du 4”Y ordre n,, ayant pour points doubles les deux points ou les droites passant par un point fixe Q de p; rencontrent encore cette courbe, et tangentes quatre fois et å la conique polaire 0, de ÅA, et å une conique f, qui varie avec la courbe n,. Une des courbes », a les mémes points doubles que k,; Q est donc un point de la droite d. Les courbes n, sont les projections des courbes d”intersec- tion m, de la surface w, (voir le n? 5) avec les surfaces 9,3; p3 est la projection de la courbe d”intersection des surfaces du second ordre qui passent par P et par les courbes m,. 9. Coniques du systéme singulier dont les points de contact coincident. Ces points sont les 8 points d”inter- section de £, avec la conique Jacobienne. ONE GEneratiomside JateourbentarerOnsoblenteles points de k, en projetant les points d”intersection des coniques déterminées par Vintersection du plan variable d'une série de plans avec deux surfaces mp, et mø,' du faisceau. En faisant usage des plans d'un faisceau on verra que: k, est le lieu des points d'intersection d'une conique t, pas- sant par un point fixe E et tangente å une conique f, en ses deux points d'intersection avec une droite BQ d'un faisceau au centre B, et d'une conique t,' passant par un point fixe E" de la droite EB et tangente å une conique f,' en ses points d'intersec- 18 tion avec une droite B'Q d'un faisceau dont le centre B' se trouve aussi sur EB, le point d”intersection Q des droites homologues des deux faisceaux étant un point variable de la droite d. Les coniques ft, et t,” passeront alors d'elles mémes par d'autres points fixes F et F'" de BE. Si Taxe du faisceau de plans est une génératrice de la sur- face p,, la série des coniques t, sera remplacée par une série de tangentes t å f,. Le point B se trouvera alors sur f,, et Pautre point d”intersection de BQ avec f, sera le point de con- tact de ét. 44; Construction de la co'urbe! ;k "au emo ye nad point principal H. Supposons ensuite que les plans de la série soient ceux qui sont tangents å une surface mp, du faisceau et passent par le sommet d'un cåne du méme faisceau. Alors on obtient la génération suivante: Considérons trois coniques f,, ig et h, dont les deux pre- miéres ont deux contacts, et désignons par R et S les points ou la tangente t å f, en son point variable T rencontre i,. Alors les séries de points R et S, étant projectives å celle des points T, sont distinctes. La tangente r å i, en R rencontrera hh, en deux points que nous joindrons par des droites au påle de contact H des coniques f, et i,. Le lieu des points d”'intersection de ces droites avec t sera une courbe £, dont le systéme singulier con- tient, et la conique f,, et la conique composée des tangentes menées de H å h,. — On obtient une autre génération de la méme courbe en substituant la série de points d'intersection &$ å la série R. 12. Tangentes communes å K, et å une conique ff. du systéme singulier. Ces tangentes passeront par les quatre points de contact de i, avec les tangentes communes å cette courbe et å h,. Chacun de ces points étant, sur 'une des tan- gentes å f, qui y passent, un point R, sur Vautre, un point S, la collection des 8 tangentes communes se décompose en deux groupes de 4. Tous les groupes qu'on obtient ainsi ont, sur les coniques respectives f,, des rapports anharmoniques constants. 13. AC'onstruction: desspointside contactudek el d'une conique f,. Les tangentes å f, en ses points de con- tact avec k, sont aussi tangentes å la polaire réciproque de hh, par rapport å i, . 19 414. Construction nouvelle des coniques f,; géné- ration tangentielle. Soit deux faisceaux de coniques i, el 1," dont les triangles conjugués å eux-mémes H'H"H" et HH" H"" ont deux sommels communs, et regardons comme homologues les coniques i, et i,” qui rencontrent la droite H”H"' aux mémes points: alors la conique f, qui est tangente å i, en ses points de contact avec les tangentes menées de H, et å i,' en ses points de contact avec les tangentes menées de H', sera la conique variable du systéme singulier d”une courbe £,, ayant les points H, H', H”, H"' pour points principaux. 45. Représentation analytique. Soit x et z' les rap- ports anharmoniques de trois tangentes fixes et d'une tangente variable de deux coniques f, et f," du systéme singulier d'une courbe £,: alors la courbe £,, regardée comme lieu des points d'intersection des deux tangentes variables, sera représentée par une équation de la forme (1) du texte danois (p. 416), dans laquelle toutefois les coefficients sont assujettis aux quatre condi- tions qu'on obtient en substituant å æ et æ' les paramétres des quatre tangentes communes å f, et f,'. [Sans cette restriction Péquation (1) représenterait une courbe du 8"? ordre å 20 points doubles et ayant 8 contacts avec chacune des coniques f, et f,".] Si les coniques f, et f,' coincident, les eoefficients de Véqua- tion (1) peuvent étre quelconques. On voit que deux coniques données du systéme singulier et 4 points donnés déterminent 64 courbes k,, tandis qu'une seule conique et 8 points en déterminent 428. 16. Courbes bicirculaires du 4% ordre. Les corol- laires qu'on obtient en appliquant les résultats trouvés au cas ou les points doubles sont les deux points cycliques å Vinfini, sont faciles å déduire. On verra par exemple que les points de con- tact des coniques du systéme singulier se trouveront alors sur des cercles concentriques. (Rés. du Bull. de Y'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1879.) 20 Observations épigraphiques par J. E. Ussing. de (Réimprimé et corrigé; voir le bulletin de 1878, p. 9). Parmi les inscriptions du 4% volume du Corpus Inscriptionum Latinarum appelées Tituli Mummiani et rapportées au célébre con- quérant de la Gréæce (n. 541—46), il y en a une qui lui est étrangére, Elle ne porte pas le nom de L. Mummius. Les pre- miers éditeurs, Amantius et Apianus, ont lu Munius. L'édition de Marianus Victorius, évéque de Reate, le seul qui depuis ce temps ait vu lå pierre méme, porte Muinus, ce qui est évidemment une faute d'impression au lieu de Munius.. Mummius a été sub- stitué par Pomponius Lætus, conjecture inutile, puisque le nom de Munius nest nullement inconnu. On le trouve chez Tacite, Hist. IV, 18, huit fois dans le corps de Gruter, et avec deux n dans C. I, L. vol. I, 571, v. 15, et 1176, ou on lit respectivement Munnius et Munnia. En examinant de plus prés Vinscription, on verra que la dite conjecture est non-seulement inutile, mais tout å fait inadmissible. Cette inscription, qui a été trouvée å Reate, est composée en mauvais hexamétres et dans un latin barbare. Car encore que quelques fautes puissent étre attribuées aux copistes — malheu- reusement la pierre n'existe plus et le texte ne peut étre vérifié -— il en reste un si grand nombre qwon lit Pinscription avec un extréme dégout et que le sens méme en parait douteux, Il est impossible qu”un Romain de la haute aristocratie, contemporain de Scipion le jeune et de Lælius, vingt ans apréæs Térence, ait com- posé ou fait composer une telle dédicace, d'autant plus que les 24 autres inscriptions qw'il a laissées sont d'une grande simplicité, méme celle du temple d'Hercule Vainqueur å Rome. Il est tout å fait improbable que Mummius ait offert le dixieme de sa fortune å Hercule de Reate, comme il n'a jamais, que Von sache, eu affaire å cette petite ville de la Sabine. Il n'y a dans cette in- scription rien qui rappelle un imperator ni des exploits de guerre; ce qu'il faut cogere et dissolvere, ce sont plutét des marchandises ou les fruits d'une terre que le butin d'un chef militaire. Il est assez connu que les marchands offraient la dime de leur gain å Hercule, v. C. I. £L. vol. I, 1475, mais les imperators n'ont pas eu cette coulume, que nous sachions. Le commencement de Pinscrip- tion parait mutilé. En la suppléant tant bien que mal, je lis [Herculi Victori] [Quod rebus trepidis] sancte [fuerat iuratus,] De decuma, Victor, tibi Lucius Munius donum Moribus antiquis pro usura hoc dare sese, Visum animo suo perfecit tua pace rogans te, Cogendi dissolvendi tu ut facilia faxis, Perficias, decumam ut faciat veræ rationis, Proque hoc atque aliis donis des digna merenti. Le sens des vers horribles 5—7 parait étre celui-ci: rogans te, ut cogendi et dissolvendi facultatem sibi facias et perficias, ut decumam veræ rationis, i. e. recte subductam, faciat s, offerat. 2. Le nom officiel de la ville de Pompéi, aprés la fondation de la colonie de Sylla, a été fixé pour la premiére fois par M. Mommsen dans les Inscript. regni Neap., selon VFinscription C. I. L: vol. 1 n. 1252: M. Holconius Rufus duumvir iuri dicundo tertium C. Egnatius Postumus duumvir iuri dicundo iterum ex decurionum decreto ius luminum obstruendorum sestertium tribus milibus redemerunt, parietemque privatum coloniæ Veneriæ Corneliæ usque ad tegulas faciundum coerarunt. Si auparavant on a pu avoir quelque doute sur Vinterpréta- tion des mots COL. VEN+-COR. désormais toute incertitude est dissipée par Vintéressante trouvaille, faite en 4875, des tablettes Bier — 22 de quiltance du banquier Cécilius Jucundus, od ce nom se trouve deux fois écrit en toutes lettres. En appelant la ville du nom de sa déesse principale, Sylla a suivi une coutume ancienne de la république. C'est ainsi qu'en 183 a. J. Chr. Aurinia recut le nom de Saturnia, qu'en 123 Scylaceum fut appelée Minervia, Ta- rente Neptunia, et Carthage Junonia, qu'en 4418 Narbo recut V'épi- thette de Martius, et que, encore en 44, Orsao devint Colonia Julia Genetiva en adoptant le nom de la déesse tutélaire de César, Venus Genétrix. Ce qu'il y a de nouveau dans le nom de la colonie de Pompéi, n'est pas le nom de Veneria, mais bien le surnom de Cornelia. C'est la premiére fois qu'une colonie porte le nom de Vempereur qui Va fondée, coutume depuis ce temps suivie sans exception. Les derniéres discussions concernant cette inscription ont eu pour but de retrouver et de montrer le mur, dont la construction est ”'objet principal. Les savants italiens, MM. Brizio et de Petra, le cherchent å Pouest du temple, les Allemands, MM. Schåne et Nissen (Pompeianische Studien p. 247 ss.), å Pest. Ceux-ci, aprés un examen exact des restes existants, affirment que le mur oriental, celui qui sépare le temple de Vénus du forum, n'a pas été construit en une seule fois, les murs de remplissage n'étant pas joints par la construction aux piliers. M. Nissen en conclut quil y a eu anciennement dans ce mur huit ouvertures ou portes, et il croit pouvoir en distinguer les seuils. Par conséquent, ou Von pénétrait autrefois du forum, par ces huit portes, dans la cour qui entourait le temple, ou il ya eu lå des tabernes ou boutiques donnant sur le forum. Quant å la premitre supposition, elle n'est guére vrai- semblable. Une rue principale passant devant le temple, il n'y avait aucune raison de s'écarter de 1'arrangement naturel; en en- trant dans la cour on devait avoir devant soi la facade et non les cåtés du temple. La seconde s”accorde peu avec I'explication donnée par auteur. Selon M. Nissen la commune, désirant que le forum fåt fermé de tous cåtés, doit avoir acheté du temple le droit de murer ces ouvertures, Or, si ces boutiques appartenaient au forum, ce n'était pas å la commune d'acheter ce droit, comme elle-méme offrait au temple un présent considérable; si au contraire les boutiques appartenaient au temple, la suppression en ett été pour celui-ci une perte beaucoup plus grande que la clåture de quelques portes payée 3000 sesterces, c'est-å-dire 750 fr. Mais il se préæsente d'autres objections peut-étre encore plus graves. Par lumina M. Nissen entend des portes et non, comme on faisait auparavant, des fenétres, Il est bien certain que lumen ostii signifie Vouverture de la porte; on appelle lumiére la partie ouverte en la distinguant de la porte entiére, y compris les jam- bages; mais le mot lumen n'est pas identique å celui de porta et lorsqu'il s'agit de fermer le passage d'un endroit å un autre, on ne peut dire fermer la lumitre au lieu de fermer la porte. C'est substituer une détermination tout å fait indifférente å la notion essentielle et nécessaire. Mais, dit M. Nissen, Cest ce que demande la grammaire; en parlant des fenétres il faudrait dire luminibus obstruere et non pas lumina. Le savant philologue m'a pas observé que les Romains se servent quelquefois du gérondif méme des verbes qui n'ont pas de régime direct. On dit ordi- nairement medendis corporibus au lieu de medendo corporibus et d'autres choses semblables, de sorte qu'il n'y a rien d'étonnant å trouver ius luminum obstruendorum au lieu de ius luminibus obstruendi, et on a bien le droit de soutenir que celui qui a dit afermer les lumiéres» a parlé de fenétres et non de portes. Il faut ajouter qu'un paries usque ad tegulas exstructus est tout autre chose que le remplissage de huit ouvertures entre neuf piliers, surtout si, comme M. Nissen incline å le croire, ces ouver- tures ont été cintrées. Ensuite M. Nissen avance que ce mur a été appelé privatus coloniæ parce qu'il appartenait å la com- mune et non au temple, et il allégue certains textes de quel- ques auteurs lalins pour prouver que le droit romain considérait les communes comme des institutions privées vis-å-vis de la ré- publique,. et que, pour surveiller les lieux sacrés de VItalie, VEtat en revendiquait la propriété. Néanmoins les archéologues italiens ont pleinement raison en prétendant que la commune ne pouvait se considérer comme une personne privée vis-å-vis de Padministration du temple, composée de ciloyens de la commune. Le mot privatus ne signifie pas le contraire de publicus, mais de communis. La muraille que les duumvirs de Pompéi ont fait con- struire appartient å la commune et å la commune seule, le voisin nm'ayant aucun droit sur elle. i Quant å la question de savoir quel doit étre le mur dont Pinscription fait mention, il faut observer que Vinscription n'a pas été trouvée en place. Le mur dans lequel elle était encastrée ayant été détruit, on a jeté la pierre dans un coin afin de s?en servir dans une autre occasion, justement comme on a fait dans les PA! thermes avec la pierre portant Vinscription des duumvirs Ulius et Aninius (C. I. L. vol. I, 41251). On est libre de supposer que ce mur a été situé au nord ou å Iouest du temple, les environs de la cour, tant vers le nord que vers Vouest, portant des traces évi- dentes de changements opérés aux dépens des maisons voisines. 3. Parmi les documents les plus intéressants de la législature romaine, il faut nommer les tables de bronze trouvées il y a huit ou neuf ans å Osuna, en Andalousie. Deux tables, contenant les chapitres 91—106 et 122—134, furent publiées tout de suite par M. le docteur Berlanga, et ensuite par MM. Hibner et Mommsen dans I'Ephemeris epigraphica vol. II; une troisieme, qui avait été cachée pendant quatre ans, a été publiée dans la méme Ephemeris vol. III. Les savants allemands les ont publiées et commentées avec leur exactitude et leur érudition bien connues, et M. Mommsen a mon- tré quwelles appartiennent å la loi constitulive d'une colonie fondée å Ursao par Jules César, en 44 a. J. Chr., et appelée Colonia Julia Genetiva. Pline (Hist. nat. III, 4, 3, 13), en parlant de cette ville, Pappelle Urso, quæ et Genua Urbanorum. MM. Mommsen a corrigé å Vaide de cette inscription la premiére partie du nom, Genua; la colonie était appelée Genetiva, sans doute d'aprés la déesse tutélaire de Jules César, Venus Genetrix. Mais il faut corriger aussi la seconde partie, Urbanorum. Malgré les efforts que fait M. Mommsen pour Vexpliquer, il faut lire Ursaonum, car les villes anciennes changées en colonies romaines gardaient ordinairement leur nom originel å cété du nouveau nom romain; et c'est celui-lå qui a survécu aux siécles et formé le nom actuel. Quoique la fondation de la colonie date de Tan 44 a. J. Chr., il parait bien sår que ces tables appartiennent å la méme époque que les tables de Malaca et de Salpensa, c'est-å-dire å la fin du premier siécle de notre ére; un événement inconnu aura obligé les colons å les renouveler, Mais il y a entre elles une différence. La derniére table, celle qui contient les chapitres 122—134, quoique présentant généralement le méme aspect que les autres, n'est pas gravée par la méme main, et elle est aussi un peu plus grande, la hauteur en étant de 0,60 au lieu de 07,59. Une différence beaucoup plus grande se montre dans la rédaction. Tandis que les deux premitres tables sont concues 25 dans le style ordinaire des lois romaines, la troisiéme est d'une prolixité sans exemple, Les sentences et les termes bien connus tant par d'autres inscriptions que par les chapitres précédents de cette méme loi, y sont élargis et amplifiés sans aucune raison. M. Mommsen, dans son édition, a signalé une grande partie de ces additions en les soulignant, mais il m'en a pas épuisé le nombre. Il croit que cette partie de Pinseription a été renouvelée une seconde fois, et qu'å cette occasion on a remanié et interpolé le texte, les changements apportés par le temps ayant rendu néces- saire la substitution ou Vaddition de termes plus modernes. Voilå qui n'est guére croyable. Le texte d'une loi doit étre transcrit exactement; en Valtérant on déroge å son autorité. Mais les addi- tions faites dans cette table ne sont nullement des explications de termes peu connus; elles sont des amplifications tout å fait inu- tiles et trés souvent fausses, qui n'offrent aucun sens possible et qui bravent toutes les rægles de la grammaire. J'en citerai les exemples les plus frappants. Dans les deux premiéres tables on trouve plusieurs fois la formule bien connue eiusque pecuniae qui volet petitio persecutioque esto, seulement Vouvrier espagnol s'est permis une contraclion peu latine en écrivant cui volet au lieu de (ei) qui volet. Dans la troisiéme table la formule est sept fois concue en ces termes: eiusgque pecuniae cui eorum volet recupera- torio iudicio aput IIvirum praefectumve actio petitio persecutio ex hac lege ius potestasque esto. Dans les ch. 425, 126, 4130, 1314 les mots de ea re sont de méme ajoutés sans aucune raison et méme sans qu'on ait parlé de rien. Mentionnons encore le mot facito dans les ch. 130 et 134, la construction magistratus qui provinc. Hispaniar. ulteriorem Baeticae praerit ottinebit (ch. 427), la phrase praeter dum quod (ch. 432) et d”autres semblables. Je pourrais demander comment il est possible que la suite du ch. 105 ne se trouve que dans le ch, 424 et beaucoup d”autres choses encore; mais je me bornerai å demander pourquoi le méme sujet est traité dans deux différents chapitres de la méme loi, et comment il se fait que ces deux chapitres se contredisent. Le ch. 97 de la seconde table et le ch. 130 de la troisitme con- tiennent tous les deux des rægles sur la nomination des patrons de la colonie. SD'aprés le ch. 97, hormis les fondateurs de la colonie et leurs successeurs, personne ne peut étre nommé patron å moins qu'il m'obtienne les suffrages de la majorité des décurions, dans une séance od 50 membres au moins (soit la 26 moitié du nombre total) sont présents. Le magistrat qui agit autrement, doit payer une amende de 5000 sesterces. Le ch. 130, en omettant la réserve prise en faveur des patrons naturels, prescrit que personne ne peut étre nommé patron, nisi, cum ea res agetur, in Italia sine imperio privatus erit. (!Ne sommes-nous done pas å V'époque des Césars?) Pour étre nommé, il faut avoir les deux tiers des votes, et le magistrat qui contrevient å ces ræégles, est passible d'une amende de 4100000 sesterces. II est évident que la troisiéme table est falsifiée. Les savants éditeurs ont été si joyeux de trouver un tel trésor et si préoccupés des difficultés du commentaire, que ni les différences d'écriture et de grandeur déjå mentionnées, ni le mystære qu'on s'est obstiné å garder sur le lieu et les circonstances de la trouvaille, mystére qui ne peut avoir aucune raison avouable, n'ont éveillé leurs soupcons. Leurs successeurs peuvent regarder les choses plus librement, el nous nous passerons sans regret dun document qui, malgré sa longueur, ne nous apprend rien du tout, tandis que les deux tables authentiques sont pleines d”informations précieuses pour la science. (Rés. du Bull. de V'Acad. Roy. Dan. des Science. et d. Lettr. p. 1879.) 27 Sur le comput ecclésiastique par Osvald Mejer, Capitaine d'infanterie. (Voir p. 195—234.) Je me suis proposé de montrer: a) qu'on peut, en s”écartant de Gauss, déterminer la dale de la Lune pascale en calculant 'åge de la Lune pour un jour donné du mois de Mars, sans étre exposé par lå å trouver une date qui tombe en dehors des limites de la Påque; b) qu'on peut, également en s'écartant de Gauss, trouver le jour de la semaine correspondant å cette date, sans avoir besoin de diviser le nombre séculaire de V'année par 7; c) que les formules de Gauss et celles qui s'en écartent peuvent étre employées inversement pour trouver les années dans lesquelles le dimanche de Påques tombe å une date donnée, et enfin d) que la solution de ce probléme est singuliérement facilitée par Pemploi de formules qui n'exigent pas la division par 7 du nombre séculaire de Vannée. Régle pour fiser le jour de Påques. La Résurrection ayant suivi de prés 1'équinoxe et une pleine Lune, le concile de Nicée décida en 325 que la féte instituée en commémoration de cet événement, serait célébrée le méme jour de la semaine et dans les mémes conditions quant aux positions du Soleil et de la Lune que le jour méme de la Résurrection, et établit en conséquence une rægle suivant laquelle le dimanche de Påques est celui qui suit immédiatement la pleine Lune qui arrive le jour de Péquinoxe ou aprés, dans Phypothése que cette pleine 28 Lune a lieu le 44 jour de la lunaison et que V'équinoxe tombe toujours le 241 Mars. D”aprés celte rægle, que VÉEglise a aussi maintenue apréæs la réforme du calendrier, le comput exige I. la connaissance du rapport entre Vannée solaire et les mois lunaires et comprend la solution de 2 problémes, å savoir: II. de trouver la date od tomhe le dimanche de Påques dans une année donnée, et III. de trouver les années od le dimanche de Påques tombe å une date donnée. E Rapport entre I'année solaire et les mois lunaires. Avant la réforme du calendrier, on avait adopté pour la lon- gueur de Vannée solaire 365 jours 6 heures, et ces 6 heures en s'ajoutant donnaient au bout de 4 ans un jour complémentaire, qui élait intercalé dans la quatriéme année entre le 23 et le 24 Février. Mais la vraie longueur moyenne de Vannée solaire étant plus courte que 3635/25, et la différence, 41 min. 412 sec. s'éle- vant, au bout de 4 siécles, å 3 jours 2 heures 40 min., il en était résulté que l'équinoxe du printemps, dans V'année de la ré- forme (1582), anticipait de 10 jours sur le 241 Mars. Pour cor- riger cette erreur, on décida de supprimer dix jours en appelant le lendemain du 4. Octobre, au lieu du 5, le 4å Octobre, et de ne considérer å VPavenir comme bissextiles que les années sécu- laires qui sont divisibles par 400. Avant la réforme on avait adopté pour la durée d”un mois lunaire 29 jours 12 h. 44 min. 255,53, de sorte que 235 mois lunaires, dout 120 pleins de 30 jours et 44å caves de 29 jours, augmentés de 49 fois "/4 de jour pour les années bissextiles, correspondaient exactement å 49 années solaires comptant 6939?/4 jours. Mais des calculs postérieurs ayant montré que la vraie durée moyenne d'un mois lunaire était de 225,52 plus courte qu'on ne Vavait supposé jusqu”alors, et cette différence s'élevant aprés 25 années séculaires å 8 jours 4 h. 25 min. 15,013, il en résultait que pendant les 4257 années qui s'étaient écoulées kk RR Rv 29 depuis le concile de Nicée jusqu'å Pannée de la réforme, les nou- velles Lunes avaient anticipé de 4 jours sur lépoque indiquée par le calendrier. Toutefois, pour éviter que le 44€ jour de la lunaison ne vint å tomber apræs le dimanche qui devait étre le dimanche de Påques, on jugea nécessaire de laisser les nouvelles Lunes arriver un peu plus tåt que ne le marquait le calendrier, et on se contenta de faire avancer les nmouvelles Lunes du nou- veau calendrier de 3 jours sur celles de Vancien. Mais Vavance de 4 jour que les nouvelles Lunes réelles avaient recue en 1582 se serait de nouveau élevée å plus de 4/2 jour en 1800. Il fallut done en outre fixer les nouvelles Lunes de cette année dans le nouveau calendrier 4 jour plus tåt que dans Pancien, et, de plus, prendre å Pavenir pour régle dans le nou- veau calendrier de faire avancer les nouvelles Lunes de 4 jour dans chacune des 7 séries de 3 années séculaires qui suivent immédiatement, ainsi que dans la série suivante de 4 années sé- culaires, de maniére qu'elles anticipent de 8 jours dans, chaque série de 25 années séculaires. La date de Véquinoxe étant ainsi avancée de n' jours, tandis que les dates des nouvelles Lunes søont reculées de m” jours, la différence entre Vancienne et la nouvelle fixation -des nouvelles Lunes se déduira en tout temps des valeurs correspondantes de n' et de m” dans Véquation Fm R' m!" 2 m Les dates des nouvelles Lunes dépendent en outre d”un rap- port qu'on appelle Saut de la Lune. Voici comment: Les jours 2 ou arrivent les nouvelles Lunes de Mars dans une année donnée Å se déduisent de |'équation 6 — reste de (m + 19a): 30 od m — 23 + m' et a — reste de 4:19, on a donc 0 — reste de [reste de (23 + 19a) : 30 + reste de m': 30]: 30, qui, pour chacune des 30 valeurs possibles du reste de m' : 30, donne 419 valeurs de åd, å savoir 1 pour chacune des 19 valeurs possibles de a. Dans 42 lunaisons, qui, défalcation faite des jours intercalaires , comptent 354 jours, il ne pouvait, d'aprés Pancien calendrier, arriver que 12,19 —= 223 nouvelles Lunes, comme m' et, par conséquent aussi, le reste de m':30 étail tou- jours =— 0. Dans le nouveau calendrier, suivant lequel m' peut Ha 30 prendre une valeur quelconque > — 1 et le reste de m': 30, par suite, toutes les valeurs comprises entre 0 et 29, il devint par contre nécessaire qu'il y edt dans 412 lunaisons 12.30 — 360 nouvelles Lunes, et, comme 360 — 354 = 6, il fallut dans 6 lunaisons laisser 2 nouvelles Lunes arriver les mémes jours du mois. Alors, pour conserver la longueur des lunaisons telle qu'elle était fixée par VPancien calendrier, et surtout la réduction qu'il avait fait subir aux limites extrémes de la mouvelle Lune de Påques, on choisit le 5 Février, le 5 Avril, le 3 Juin, le 41% Aodt et le 29 Septembre pour cette coincidence de 2 nouvelles Lunes. Mais comme on ne voulait pas admettre que 2 nouvelles Lunes pussent arriver aux mémes dates dans une seule et méme série de 49 ans, on établit pour rægle, en ce qui concerne la féte de Påques, que les nouvelles Lunes de Påques qui, suivant le calcul, devaient arriver le 6 et le 5 Avril, seraient reculées respective- ment jusqu'au åd et au 4 du méme mois, aucune autre nouvelle Lune ne pouvant avoir lieu å cetlte derniére date dans la série considérée de 419 ans. Cependant, avec cetle rægle, on n”évite pas tout å fail que 2 nouvelles Lunes puissent arriver å la méme date dans une seule et méme série de 419 ans, car ave == 10741233 4, 453 165 11; gr 8 ERORO 00. 10 — 11019, 113,14 15,516; 108 on kobheni d& = 7 Mars ) avec m' = 14, 25, 6,17, 28, 9, 20, 1, 12, 23, 4 = 6 Avril f ou m' — 15, 26, 7, 18, 29, 10, 21, 2 d = 6 Mars ) avec m' — 13, 24, 5, 16, 27, 8, 19, 0, 11, 22, 3 = 5 Avril | ou m/ — 14, 25, 6, 17, 28, 9,20, 1 et, comme les valeurs de m' qui correspondent å a>10 sont seulement > de 4 unité que celles qui correspondent. å a< 8, il pourra arriver, aux environs d'une année séculaire dans laquelle la valeur de m' correspondant å a< 8 est dimi- nuée de Å unité, qu”aprés le changement de siécle on obtienne pour å&, dans une année correspondant å a>> 10, la méme valeur qwon a obtenue avant ce changement dans une année correspon- dant å a— 8. Tel est, par exemple, le cas pour VPannée sécu- laire 3600. En effet la valeur de m' est de 16 avant le renou- vellement du sitcle, de 45 aprés, et par suite on a pour Pannée 3597 a = 6, & = 6 Mars — 5 Avril, et pour Pannée 3608 34 a— 441, då = 7 Mars = 6 Avril, qui, d'aprés le nouveau calen- drier, est reculé au å5 Avril. La marche å suivre pour établir la formule qui donne les valeurs de å et de m' ressortira de ce qui suit. Pour trouver les différences n' et m', correspondant å une année donnée 4, entre les fixalions ancienne et nouvelle des dates de V'équinoxe et des nouvelles Lunes, on a le choix entre 2 méthodes, en se rappelant toutefois que les valeurs de n' et de m' jusqu'au 4. Octobre 4582 sont — 0. Premiére méthode (indiquée par Delambre). Si 'on pose h —= le nombre séculaire de Vannée 4, et k == le quotient de h: 4, il vient n = h—k—2. Si 4' — le quotient de (1A—17):25 et kk" —= le quotient de (A—k'): 3, on trouve m! — k! — 2 et ces valeurs de n' et de m”" donnent m' = n' — m", Seconde méthode. En posant » = le nombre séculaire de Pannée Å, et k et r = le quotient et le reste de h:4, il vient n'! =— 3k + r — 2. Si k' et r' — le quotient et le reste de (64 — 15): 25 et kY — le quotient de r': 3, on trouve m — 8k' + k" + 3 et ces valeurs de n' et de m” donnent Us NUDE ST US Remarque. On voit facilement que, pour trouver la valeur de m”, on peut choisir entre les deux méthodes sans s'inquiéter si la valeur de m' a été déterminée par la premiére ou la seconde. II. Trouver la date ou tombe le dimanche de Påques dans une année donnée. Douze mois lunaires comptant alternativement 30 et 29 jours, avec un jour intercalaire en plus ajoulé, dans les années bissex- tiles, au mois dans lequel il tombe, se composent de 354 ou de 355 jours, suivant que Vannée est commune ou bissextile. Entre 32 une année solaire et 42 mois lunaires il y a donc une différence de 44 jours, qui, au bout de 419 ans, s”éléve å 6 mois pleins de 30 jours et 4 cave de 29 jours. Par conséquent, entre une année solaire et les 12 derniers mois lunaires dans une période quelconque de 19 ans, il y a toujours une différence de 42 jours. Les mois lunaires dans lesquels il y a un renouvellement d'année sont toujours des mois pleins. Dans la 44% année de chaque période de 419 ans, par conséquent dans toutes les années dont la division par 19 donne pour reste 10, les 2 mois lunaires suivants sont un mois plein et un mois cave, tandis que dans les autres années ils sont un mois cave et un mois plein. Le mois lunaire qui vient aprés est toujours un mois cave lorsqu'il com- mence avec une nouvelle Lune qui arrive aprés le 6 Mars, ou qui a lieu le 6 Mars méme dans une année dont la division par 19 donne un reste a qui est plus grand que 410, en méme temps que la valeur de m' est = au reste de (13+4141a): 30; mais autrement c'est un mois plein. Comme, entre un jour quelconque en Janvier et le méme jour en Mars, il s'écoule toujours 34 + 28 — 59 jours ou 31 —+ 29 — 60 jours, suivant que I'année est commune ou bissextile, les nouvelles Lunes de chaque année, en Janvier et en Mars, arriveront aux mémes dates, et la différence entre 43 et 12 mois lunaires commencant avec une nouvelle Lune qui arrive en Janvier ou en Mars, sera en oulre toujours de 30 jours dans les années out il y a 13 nouvelles Lunes. Si la réforme du calendrier n'avait pas mis une différence entre Vancienne et la nouvelle fixation des dates des nouvelles Lunes, celles-ci auraient lieu tous les 49 ans aux mémes dates, et les nouvelles Lunes de Janvier et de Mars, dans la premiére année d'une période quelconque de 49 ans, arriveraient toujours 42 jours plus tåt ou 30 — 12 — 18 jours plus tard, mais dans chacune des années suivantes 41 jours plus tåt ou.30 —11 — 19 jours plus tard que dans Vannée précédente. Une semaine renferme 7 jours et une année solaire 52 semaines plus 4 ou 2 jours, suivant qu'elle est commune ou bis- sextile. Par conséquent, dans chaque période de Å ans, les dates tomberaient un jour de la semaine de 5 jours moins avancé, mais les jours de la semaine å une date de 5 jours plus avancée que dans Wannée correspondante de la période précédente, si la différence entre Pancienne et la nouvelle fixation de l'équinoxe i dda 33 qui provient de la réforme du calendrier, n”avait pas eu pour ré- sultat d'avancer les dates et de reculer les jours de la semaine d'un nombre correspondant de jours. Dans Vannée O la premiétre nouvelle Lune arriva le 23 Jan- vier et celle du printemps, le 23 Mars. VL'åge de la Lune, le 22 Mars, était donc de 0 jour. Le 0 Mars de Vannée O est tombé un dimanche, par conséquent un jour de la semaine de 0 jour plus reculé que le premier jour de la semaine, dimanche, ou de 6 jours plus avancé que le dernier jour de la semaine, samedi. Pour trouver la date S od le dimanche de Påques tombe dans une année donnée Å, on a le choix entre les 2 méthodes suivantes. Premiére méthode. Avec m — f4 — m' et a = le reste de 4:19, on trouve da — reste de (m +141a) : 30 et si cette valeur de & est négalive, on la rend positive en la compiélant jusqu'å 30. . Avec s' — quotient de a: 44, on trouve ensuite s —= quotient de (s' + 29 — 2) : 29 et ces valeurs de & et de s donnent d' = 50 — (2 +s). Avec b et c — le quotient et le reste de 4: 4, on a mainte= nant e == reste de (db c+d'-+ nn): 7 et ces valeurs de d' et de e donnent S en Mrs = dg —6e+7 avec de —6e< 25, ou S en Avril — d' —e —24 avec d' —e>24. Remarque I. On peut également obtenir la valeur de 4 en retran- chant de la valeur trouvée de m le multiple de 19 qui est donné par la valeur trouvée de a, par conséquent par l'équation & — reste de (m — 19a): 30, mais elle est ordinairement négative et il faut la rendre positive en la com- plétant jusqu'å 30. Remarque II. On peut aussi avec 6” = reste de A:7 trouver e = reste de (46'+2c+6d'+6—+n'):7, ce qui donne S = d'+d" avec d!" — e+1, et par suite S en Mars —= di +e+1 avec di +E 30. 34 Seconde méthode (indiquée par Gauss). Avec m —=— 15 + m' et a — reste de 4:19, on trouve d —= reste de (m + 19a): 30, avec s' = quotient de a:11, on trouve ensuite s == quotient de (s'+ d): 29 et avec hb — quotient de A:Y et c — reste de 4:4 e — reste de [4d + 2Cc + 6(d— 5) + 6 + 1]: 7 lesquelles valeurs de d, de s et de e donnent S en Mars =— (d—s) + e + 22 avec (d—s) + 6 < 10, ou S en Avril = (ds) + 2— 9 avec (is) + 6 > 9. Remarque I. On peut également obtenir la valeur de d en retran- chant de la valeur trouvée de m le multiple de 11 qui est donné par la valeur trouvée de a, par conséquent par l'équation d —= reste de (m —11a): 30, mais elle est ordinairement négative, et il faut la rendre positive en la com- plétant jusqu'å 30. Remarque II. On peut aussi avec 6" = quotient de A:4 trouver e = reste de [56" + ec + (d— 8) —n']:7, ce qui donne $ = d' + dd” avec d' — (d—s) + 21 et d" — 7—e et par suite S en Mars = (d—s)— e+ 28 avec (d—s) —e < 40, ou " S en Avril = (d —s)— 6e—3 avec (d—s)—6>3. III. Trouver les années dans lesquelles le dimanche de Påques tombe å une date donnée. Les années 4 dans lesquelles le dimanche de Påques tombe å une date donnée $ se trouvent å Vaide des valeurs deaetdeg et des limites des valeurs de p et q dans 1'équation A =— 532p + 1994 + a. a. Trouver les valeurs de p et de q. Premiétre méthode. Les valeurs possibles de d' et de d'" s'obtiennent comme il suit: 1) Suivant que la date donnée S tombe en Mars ou en Avril, on divise la valeur de S ou de S + 31 en deux parties, d' — 21 AN BEBOET ER 2: 2) Si S—+.34..—.56,:0n. rejette q'.==.49.avec- dYS=S 836 en tant que a > 10. 35 3)'Si's +31 — 50 on 'ajoute" S,—"' 57 "avec "4" = "30 el d" — 7. 4) Si S+ 31 — 49, on ajoute S — 56, avec. d!—49,.et d"' = 7, en tant que a > 10. Les valeurs ainsi trouvées de d', complétées jusqu”å 50, don- neront les valeurs correspondantes de &, aprés quoi les valeurs correspondantes de a seront données par 1'équation a — (307 + 4 —m):41 avec m — 44 — m'. Enfin, pour chacune de ces valeurs de a, on trouvera les valeurs cørrespondantes de n' — ån' + c avec c — 0 å 3 e"” — ba—+ 48S a' — reste de (n" —e"): 28 et q — (28y+a):95. Seconde méthode. Les valeurs possibles de d et de e s'obtiennent comme il suit: 4) Suivant que la date donnée tombe en Mars ou en Avril, on divise la valeur de S— 22 ou de S+9 en deux parties, €—0 329 et e —0 å 6. 2) Si S+9 — 34, on rejette d — 28 avec e = 6, en tant que 2 > 10. 3) Si S+ 9 — 28, on ajoute S =— 3d avec d — 29 et e— 6. 4) Si S+9 =27, on ajoute S—34 avec da — 28 et e=6, en tant que a > 10, et on trouvera ensuite, pour chacune des va- leur de d, la valeur correspondante de a au moyen de |'équation a— (301,+d—m): 419 avec m = 15 + m'. Chacune de ces valeurs de a donnera les 4 valeurs corres- pondantes de c' — reste de (c—a):Å avec c =— 0 å 3, et q' = (4y+ cc): 19. Avec b' — reste de (19g'+a):7 et c= 0 å3, on trouve e' — reste de (45, +2c + 644 6— nn): 7 et ensuite les 4 valeurs correspondantes de q" =— (72 + 6—6€'): 76 apreés quoi les valeurs correspondantes de g' et de q'" donnent q = reste de (gq' + q") : 28. 36 Remarque. Il est facile de voir que, pour trouver les valeurs de g, on a le choix entre les deux méthodes sans s'inquiéter si les valeurs de a ont été obtenues par la premiére ou par la seconde. Il faut seulement se rappeler qu'on obtient d == d+21 et d" == e+ 1, ou d— d— 21. et, 6. =,d"".—1. b. Trouver les limites des valeurs de p et deg et ensuite les années dans lesquelles le dimanche de Pågques tombe å une date donnée. Aprés avoir pris les différences entre chacune des valeurs de a et les chiffres de la premiére et de la derniére année dans la série qui correspond aux valeurs employées de m' et de mn”, on divise ces différences par 532 et les restes de ces divisions par 49. En se maintenant dans les limites indiquées par les quotients p et q””, on trouvera les années cherchées ÅA au moyen de Véquation A — 532p + 194 + a. Remarque finale. L'église grecque n'a pas encore adopté la réforme que le pape Grégoire XIII a opérée en 1582 dans le calendrier, et qui a été introduite successivement dans tous les autres pays chrétiens, mais continue toujours å suivre le calendrier julien. On peut cependant calculer la Påque grecque å Vaide des formules qui ont été établies pour le nouveau style, en observant seulement que les valeurs de m', de n' et de s sont toujours — 0. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1879.) Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1880. Med 7 Tavler og Bilag af Bogliste samt med en Résumé du Bulletin de I'Acadéemie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour l'année 1880. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 1880—1881. Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- stemt Sondring imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Møder og de i disse Hæfter meddelte Udtog af Afhandlinger eller mindre Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- tegn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. E. (3) be- tyder << 3 2. Aargangens enkelte Numere udkom: Nr.1: den 19de Marts 1880. Nr. 2: den 10de Juli 1880. Nr. 3: den 13de Januar 1881. K3% Indholdsfortegnelse tl Aargangen 1880. Side BEEEENEETBETE DT SISU sie sn ea re ERNE E nen el E då (3)-(4). Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom- FRE NS ESSENSEN SEE SEE EN RE ES EAST EDT Å (5)-(12). fætøode den 16de-Januar:" Oversigt eeRS ME SUSE SEERE F SORT (13)-(14). Re 30 Januar ONES ERE SENDES SE SES ane (14). SE — 20de Februar: Operette de I MEE SEE NE SS RØNE (15)-(27). NE — Prisopsavers fore 1 880 RSS (15)-(20). == ES —. Beretning for 1878—79, afgivet af Direktionen for Carlsbergfondet . (22)-(27). AR — 216 Februar Oversigt er A ENS SRI ÆR (27)-(28). REE RI 2te- Maris. Oversigt REESE een SURE, (29). BER RE =R2 den FAD LOVET SIS RESENS ELSE SENE (29)-(34). == == Regnskabsoversigt for 1879 ...... (30)-(32). URE SC ASP A pri Over si SØN LE KR NES HED SETE. (34)-(36). SE — 3010 April Oversigt sa san le ere RENE (36)-(53). — es — Ordbogskommissionens Aarsberetning . (51)-(53). SR — Ade Mars Oversigt SIDEN. FT SERRA (53). KOR — AS 3228 der MannkOversist are MSN RES Fh ERE ER (54). 11. — — 8de Oktober. Oversetter FSR SNS ENA KEE (55). es — 1 22der Oktober: Oversigt Sr RER RES ERE (56). ks — Ste November: Oversigt. dd] SNEEN S KEE ES FRESKER (56)-(57). 14 0 19de November. "Oversigt anelse Nee tee eee (57)-(58). KE EB ie December: Oversigt sir eee (58). bl lde December Oversigt RS ESSENS SENE (59). == — Budget for kiss SE TEE ES (60)-(63). lbåreblik” paa "Aaret 1880 SEER SEERE SE ER SENSE (64)-(65). Betænkninger afgivne til Selskabet: Betænkning (Grundtvig, Vilh. Thomsen, Wimmer) over Folkethingsmand Fr. Bajers Arbejde «Kort Fremstilling af den svenske Udtale til Brug for dansker SATS SS SEEST ENE SEES SUSER REN (20)-(21). Betænkning (Madvig, Thorsen, Grundtvig, Wimmer) over Lærer Viggo Holms «Supplement til afdøde Rektor Espersens Samling af bornholmske Ordo. 25 rs ES SES SUEDE RER RUGE ERR (27)-(28). Betænkning (Worsaae, Gislason, Grundtvig, Vilh. Thomsen) over Etatsraad P. G Thorsens Andragende om Understøttelse til Ud- givelse af «De danske Runemindesmærker, ....1-2242+… (32)-(33). Betænkning (Holten, Lorenz, Christiansen) over cand. mag. K. Prytz's Afhandling «Undersøgelser over Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende: Vædskers 3750800 sne eee eee SE SERENE (34)-(35). SEA SF Betænkning (Steenstrup, Reinhardt, Liitken) over cand. mag. Boas's Arbejde «Studier over Dekapodernes Slægtskabsforhold+. ... Betænkning (Joh. Lange, Warming) over stud. mag. Kolderup Rosen- vinges Afhandling «Anatomisk Undersøgelse af Vegetationsorga- berne; hos ySsalvadoras ae SEERNE Rs le ere KNEE Meddelelser: Odin T. Christensen. Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi H. Krabbe. Undersøgelser angaaende Forekomsten af Indvoldsorme Hestens Tarm kanal Se rer RENE TERE A. Colding. Nogle Undersøgelser vedkommende Bestemmelsen af Vindens” Hastighed: "(Hertil Tavles DAS ES SE SERENE J. Beinhardt. Mesoplodon bidens, en Tilvæxt til den danske Havfauna. (Hertil Tale AN) 30 rate 2 eV ENE Japetus Steenstrup. Orientering i de Ommatostrephagtige Blæk- sprutters indbyrdes. Forhold. (Hertil Tavle 1003 SEE Joh. Lange. Bemærkninger ved det 50de Hæfte af Flora Danica . Japetus Steenstrup. Nogle i Aaret 1879 til Universitetsmuseet ind- komne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna. (Hertil Tavle IV) J. Remhardt. Naturforskeren Peter Wilhelm Lund, hans Liv og hans Virksomhed SS Sa er Sar ESS ER DERE L. Kolderup Bosenvinge. Anatomisk Undersøgelse af Vegetations- organerne hos Salvadora. (Hertil Tavle V og VI).......- H. G. Zeuthen. Konstruktion af det ottende Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem syv givne Punkter. (Heri save VED sone greenen skere Et ae HERE A. Steen. Om Differentialligningers Integration ved bestemte Integraler Saz-40p Navnefortesnelses 5 GE FEER era SUR SEE KEE Bilag: Liste over de i 1880 indkomne Skrifter, samt over de Selskaber og" Private; fra hvilke devere-modtagne ": HS JESSE SNERRE Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danoise des Sciences et des Eellkesses mee sales el MARET STUE SOVE ren VE SEEREN Contenu du Resume. Questions mises au concours pour l'année 1880......-..…+…… Recherches sur lapparition des vers intestinaux dans le canal intestinal.duscheval; par MH: "Krabbe. SERRA FE SERR Remarques sur la 50e livraison de la Flora danica, par M. Joh. Lange Recherche anatomique sur les organes de la végétation chez la Salvadora, par M. ZL. Kolderup Rosenvinge.........+…+- Construction du huitiéme point commun aux surfaces du second ordre qui paåssent par sept points donnés, par M. H. G. Zeuthen (36)-(51). (57)-(58). 1-32. 33-40. 41-62. 63-72. 73-110. 111-131. 132-146. 147-210. 211-226. 227-236. 237-243. 244-249. 9-12. 13-22. 23-27. 28-29. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1880. Præsident: J. N. Madvig. Sekretær: H. G. Zeuthen. Redaktør: Vilh. Thomsen. Kasserer: J.Th. Reinhardt. A. Indenlandske Medlemmer. Den historisk-filosofiske Klasse. Madvig, J. N., Dr. jur. & phil. Gehejmeraad, fh. Professor ved Kjøbenhavns Universitet; Rd. af Eleph., Stk. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Præsident. (?7/12 33.) Martensen, H. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og Ordensbiskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd. (/12 41.) Wegener, C. F, Dr. phil. Konferensråad, Geheimearkivar, Kgl. Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd. (15/12 43.) Paludan-Miller, C. P., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjø- benhavns Universitet; K. af Dbg.”, Dbmd. ("5/12 43.) Engelstoft, C. T., Dr. theol. Biskop over Fyns Stift; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (”/12 47.) Ussing, J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø- benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (5/12 51.) Worsaae, J. J. A., Dr. phil. Kammerherre, Direktør for Museet for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum; Kmd: af "Dbe Dom dd: (P/3152)) Ked Gislason, K., Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjøbenhavns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. (?/42 53.) Miller, C. L., Lic. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det Kgl. Møntkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu- seum; KR. af Dbg., Dbmd. (/12 56.) Schiern, F. E. A., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben- havns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. ("5/4 59.) Thorsen, P. G., Dr. phil. Etatsraad, fh. Bibliothekar ved Uni- versitetsbibliotheket; R. af Dbg. (?5/4 63.) Mehren, A. M. F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øster- landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (rare Holm, P. E., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet; KR. af Dbg. (%/4 67.) Lund, G. Fr. V., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Ka- thedralskole; R. af Dbg. ("7/4 68.) Grundtvig, Sv., Dr. phil. Professor, Docent i nordisk Filologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (”/12 68.) Rørdam, H. F., Dr. phil. Sognepræst til Brændekilde og Bel- linge påa Fyn; R. af Dbg. (S/12 71.) Smith, C. W., Dr. phil. Docent i slaviske Sprog ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (7/4 76.) Fausbøll, M. V., Dr. phil. Professor i indisk-østerlandske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet. (7/4 76.) Thorkelsson, Jon, Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg. (AT ED) Nielsen, Rasmus, Lic. theol., Dr. phil. Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. ($/1276.) Heegaard, P. S.V., Dr. phil. Professor i Filosofi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (12 76.) Thomsen, Vilh. L P., Dr. phil. Docent i sammenlignende Sprog- videnskab ved Kjøbenhavns Universitet; RK. af Dbg. — Selskabets Redaktør. (5/12 76.) Wimmer, L.F. A., Dr. phil. Docent i nordiske Sprog ved Kjø- benhavns Universitet. (5/12 76.) 8 1 Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og det Kgl. Kunstakademi, Sekretær og Bibliothekar ved det Kgl. Kunstakademi i Kjøbenhavn; RØR. af Dbg. (?9/477,) Den mathematisk-naåturvidenskabelige Klasse. Band SW: sDr: phil]: Professor; Hk Md. sat Doe Re HER 230) Bendz, H. C. B., Dr. med. & phil. Etatsraad, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (19/4 40.) Steenstrup, J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd.. (”/11 42.) Schiødte, J. C., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjøben- havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg., Dbmd. ("2/42 44.) Hannover, A., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø- benhavn; R. af Dbg. (4 53.) Andræ, C. C. G., Dr. phil. Gehejme-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen; Stk. af Dbg. (75/4 53.) Reinhardt, J. Th., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Kjø- benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets z00- logiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (2965563) Colding, L. Aug., LL. D. Professor, Stadsingeniør i Kjøben- havn "RR Faf.Dbe:5 (4562) Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (75/4 59.) Holten, C. V., Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet og Direktør for den polytekniske Læreanstalt; Kmd. af Dbg., Dbmd. (7/12 60.) Thomsen, H. P. J. Jul., Dr. med. & phil. "Professor i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 60.) Steen, A., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns ” Universitet; KR. af Dbg., Dbmd.” (?/12:62.) Rink, H. J., Dr. phil. Justitsraad, Direktør for den Kgl. grøn- landske Handel; R. af Dbg. (76/12 64.) RR SÆ Johnstrup, J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/12 64.) Barfoed, C. T., Dr. med. & phil. Professor, Lektor ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (2/12 65.) Lange, Joh. M. C., Dr. phil. Professor, Docent ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; ØR. af Dbg. (?”/12 65.) Lorenz, L., Dr. phil. Professor, Lærer ved Officerskolen; R. af Dbg. (112 66.) Litken, Chr. Fr., Dr. phil. Assistent ved Universitetets z00- logiske Museum. (?%/4 70.) Zeuthen, H. G., Dr. phil. Docent i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet. — Selskabets Sekretær. (f/12 72.) Schjellerup, H. C. F. C., Dr. phil. Professor, Observator ved Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium. Rat Dbe HB ANSI Jørgensen, S. M., Dr. phil. Lektor i Kemi ved Kjøbenhavns Universitet. (78/12 74.) Schmidt, F. Th., Dr. med. Professor i Anatomi ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (7/4 75.) Oppermann, L. H. F., Professor, Lektor i Tysk ved Kjøben- havns Universitet; R. af Dbg. (78/4 75.) Christiansen, C., Docent i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt i Kjøhenhavn. (7/12 75.) Krabbe, H., Dr. med. Assistent i Anatomi ved den Kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (7/4 76.) Topsøe, Haldor, Dr. phil. Lærer ved Officerskolen. (7/12 77.) Warming, Eugen, Dr. phil. Docent i Botanik ved Kjøbenhavns Universitet. (77/12 77.) Petersen, P. C. Julius, Dr. phil. Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. BÆGER Thiele, T. N., Dr. phil. Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns Universitet. (”/4 79.) /4 70.) Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. (?”/4 70.) Koehne, Bernh. v., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St” Petersborg. (?>/4 70.) Stephani, Ludolph, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg. ÆELETO) Lubbock, Sir John, Baronet, i London. (7/4 72.) Ranke, Leop. von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin. (914753) Unger, Carl R., Professor ved Universitetet i Kristiania. (17/1275.) Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for La Bibiiothéque Nationale i Paris. (7/4 76.) 1) Klammerne betegne et oprindeligen indenlandsk Medlem. << 10 4% Littré, Émile, Medlem af PAcadémie Francaise i Paris. (7/4 76.) Miklosich, Franz, Dr. phil. Professor ved Universitetet i Wien. (8/12 76.) Dorn, Bernhard, Gehejmeraad, Akademiker i St. Petersborg. Fra) Burnell, A. C., Dr. phil. District and Seniors- Judge i Tanjore i Indien. (/12 78.) Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil. Professor, Statsraad i Stock- holm. (f/12 78.) Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Chevreul, M.-E., Medlem af det franske Institut; RK. af Dbg. (ETBES 90) Weber, W”., Dr. phil., fh. Professor i Fysik ved Universitetet i Leipzig, nu i Gåttingen. (2/12 39.) Airy, Sir George B., Kgl. Astronom ved Observatoriet i Green- wich, Medlem af Royal Society i London. (?"/11 40.) Dumas, J.-B., Secrétaire perpétuel de Académie des Sciences, Pris km daED DE SE (EAN [Gottsche, C. M., Dr. med. Læge i Altona. (?/12 45.)] Nilsson, Sv., Prof. emerit. i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg. (15/12 50.) Wåhler, Fr., Professor i Kemi i Gåttingen, Sekretær ved det Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. " (7/4 54.) Milne-Edwards, H., Medlem af det franske Institut. (7/4 54.) [Peters, C. A. F., Dr. phil. Professor, Direktør for det astro- nomiske Observatorium i Altona; Kmd. af Dbg. (?/4 58.)|] Bunsen, R. W., Professor i Kemi i Heidelberg; ØR. af Dbg. (ÆDE) Owen, R. D., Superintendent over British Museum i London, Medlem af Royal Society. (72/4 59.) Sabine, Edw., General, fh. Præsident for Royal Society i London. (72/12 63.) Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris, Medlem af det franske Institut. (?5/12 63.) te it 34 ø Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut. (!"/1 67.) Liouville, Jos., Medlem af det franske Institut. (!7/x 67.) Malmsten, C. Joh., Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.? (1141678) Broch, O. J., Dr. phil., fh. Professor i Mathematik i Kristiania. (1/567.) Edlund, Er., Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten= skaps Akademien i Stockholm. (!"/1 67.) Hooker, Sir Joseph D., Direktør for den Kgl. Botaniske Have isKew:» (1/67) Loven, Sven, Dr. med. & phil. Professor i Stockholm; R. af Doe. (25/4. 10.) Kjerulf, Theodor, Dr. phil. Professor i Kristiania. (77/4 70.) De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genéve. (54.10) Agardh, J.G, Dr. med. & phil. Professor i Botanik ved Lunds Universitet.… (78/4. 73.) Huggins, William, Dr. jur. Fysisk Astronom i London. ("5/473.) Joule, J. P., Dr. phil. Fysiker i Manchester. . (75/4 73.) Cayley, Arthur, Dr. phil. Professor i Mathematik "ved Univer- sitetet i Cambridge. (?/12 73.) Haan, David Bierens de, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Universitetet i Leyden. (?/12 73.) Hermite, Charles, Professor i Mathematik, Medlem af det franske Inst eanis ES 6 Salmon, George, D.D., Regius Professor of Divinity ved Uni- versitetet i Dublin. (!//4 76.) Cremona, Luigi, Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (!"/ 76.) Kirchhoff, Gustav, Dr. phil. Professor ved Universitetet i Berlin. (ak 6.) Helmholtz, Hermann, Dr. phil. Professor ved Universitetet i Berlin. (!%/1 76.) Huzaiey, Thomas H., Professor ved den Kgl. Bjergværksskole i London. ("4/1 76.) Siebold, Carl Th. E. von, Dr. med. Professor ved Universitetet i Munchen. (!/4 76.) 8 12 Ej Ludwig, Carl, Dr. med. Professor i Fysiologi ved Universitetet islLeipzie SA (34.769) Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Direktør for Observatoriet i Pulkova. . (7/4 76.) Allman, George James, fh. Professor i Naturhistorie ved Uni- versitetet i Edinburgh, nu i London. (?””/12 76.) Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (2/12 76.) Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (?”/;2 76.) Darwin, Charles, Medlem af Royal Society of London, Down, Beckenham, Kent. (4 79.) Pasteur, A.-M.-Louis, Medlem af det franske Institut, Professor honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. ("/4 79.) Des Cloizeaux, A.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut, Professor i Mineralogi ved Musée d'Histoire Naturelle means 193) Kokscharow, Nicolai I. v., Generalmajor, Direktør for det kej- serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (”/4 79.) Donders, F. C., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht. (74 79.) Ordbogskommissionen: Sv. Grundtvig. V. Thomsen. L. Wimmer. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma- tarium og Danske Regester: P. G. Thorsen. F. E. A. Schiern. H.F. Rørdam. Kassekommissionen: A. Steen. E. Holm. Chr. F. Litken. F. Th. Schmidt. Revisorer: L. 4. Colding. H. P.J. J. Thomsen. 38 185 1880. 1. Mødet den 16% Januar. (Tilstede vare 13 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Colding, Grundtvig, Oppermann, Christiansen, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Petersen, Thiele, Sekretæren.) Docent Dr. phil. Julius Petersen holdt et Foredrag om de første Begreber i Algebraen; det vil blive offentlig- gjort andetsteds. Sekretæren meddelte, at Kleinschmidt's grønlandske Ordbog, til hvis Udgivelse Selskabet havde ydet Bidrag, nu var udkommet paa Boghandler Jacob Lunds Forlag. Fra Skolelærer Viggo Holm, nu i Nykjøbing paa Falster, var indkommet et Manuskript indeholdende et «Supplement til afd. Rektor Espersens Samling af bornholmske Ord», hvilket var ledsaget af en Skrivelse fra Selskabets Medlem Prof. Grundtvig med Anmodning om at lade det prøve, for at Bestemmelse kunde tages om dets mulige An- vendelse. Selskabet valgte hertil en Komité, bestaaende af Geheimeraad Madvig, Etatsraad Thorsen, Prof. Grundtvig og Docent Wimmer. Kl I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten (Nr. 1—37) an- førte Skrifter og et ligeledes paa denne anført kobberstukken Portræt af Galvani (Nr. 26). 2. Mødet den 30'" Januar. (Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Hannover, Panum, Schiern, Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm, Lutken, F. Schmidt, Oppermann, Fausbøll, Krabbe, Heegaard, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Sekretæren.) Professor Dr. A. Hannover meddelte Bidrag til Læren om Hvirveldannelse i det menneskelige Kranium. Disse ville blive optagne i Skrifterne. Folkethingsmand F. Bajer havde indgivet et Andragende om en Understøttelse til Udgivelse af en «Kort Fremstil- ling af den svenske Udtale til Brug for danske». Selskabet nedsatte en Komité, bestaaende af Prof. Grundtvig og Docenterne Thomsen og Wimmer, til at afgive Betænk- ning om dette Arbejde. Redaktøren fremlagde det netop udkomne 3die og sidste Hefte af Oversigterne for 1879. Selskabet vedtog efter Redaktørens Forslag, at den dte Kække af Selskabets Skrifter skulde afsluttes med 12te Bind af den naturvidenskabelige og: mathematiske Afdeling og med dte Bind af den historiske og filosofiske Afdeling, og at der be- gyndtes paa en ny, 6te Række. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 38—55 anførte Skrifter. & 15 3 3. Mødet den 20% Februar. (Tilstede vare 23 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm Grundtvig, Lutken, F. Schmidt, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen, Wimmer, a Thiele, Sekretæren, Fausbøll, Krabbe, Topsøe, Schiern, Warming.) Professor Dr. R. Nielsen holdt et Foredrag om Til- fældigt og Tilsigtet i naturlige Selvdannelser; dette vil blive optaget i Skrifterne. Klasserne forelagde derefter Forslag til nye Prisopgaver, og efter at have besluttet, at der for det Classenske Legat skulde iaar udsættes en Pris paa 400 Kroner og en ånden paa indtil 600 Kroner, vedtog Selskabet følgende Prisopgaver for 1880. Den historisk-filosofiske Klasse. Historisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille,) Det er bekjendt, hvorledes de græske-Stæder paa Lilleasiens Kyst, selv efter at Moderlandets Velmagtsdage vare forbi, ved- bleve at være i en forholdsvis blomstrende Forfatning og ud- foldede et ikke uanseligt Kulturliv. Forfatternes Efterretninger stadfæstes i denne Henseende ved Monumenterne, særlig ved Indskrifterne, hvoraf navnlig den nyeste Tid har bragt en Mængde for Dagen. Dette Materiale kunde trænge til Bearbejdelse. Sel- skabet ønsker derfor at fremkalde en Skildring af den romerske Provins Asia i det første Aar- hundrede før og efter Christi Fødsel med særligt Hensyn paa de kulturhistoriske Fænomener. DASE INDEEE Filosofisk Prisopgave. Gjentagen fra 1878. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Det maa betragtes som et i flere Henseender betydnings- fuldt Resultat af den nyere Tids Forskning, at Naturvidenskaberne og Filosofien nu gjensidigt vurdere hinanden som uundværlige Faktorer og arbejde sammen som trofaste Forbundsfæller. Som bekjendt er denne Enighed først opnaaet gjennem langvarige og dybt indgribende Grænsestridigheder, idet Empirien og den aprioriserende Spekulation hver for sig hævdede Enebesiddelsen af de Midler og den Methode, som føre til paalidelige Resultater i videnskabelig Henseende. Den fremadskridende Kritik har imidlertid gjort det indlysende for begge Parter, at Grænsen mellem Empiri og apriorisk Tænkning ikke definitivt lader sig fastsætte, navnlig ikke i noget Principspørgsmaal af gjennem- gribende Natur; at Empiri og Apriorisme forudsætte og forklare hinanden i det Uendelige; og endelig at de dogmatiske Resultater, der forhen fra begge Sider udtaltes med afgjørende Sikkerhed, i det højeste kunne gjælde enten som ensidige Opfattelser, der trænge til en Fuldstændiggjørelse, eller som Hypotheser, hvis videnskabelige Værd nærmere bliver at prøve og eventuelt at verificere. Et karakteristisk Exempel herpaa haves i Materie- begrebet. Man ønsker da en Undersøgelse af Forholdet mellem det aprioriske i vor 'Tænkning og det i Erfaringen givne, særligt med Hensyn til de om Materiebegrebet i den nyere Tid indførte Hypotheser; og det saaledes, at der herved tillige gjøres Rede dels for den relative Sammenhæng og Mod- sætning mellem Mekanismus og Dynamismus, dels for det viden- skabelige Udhytte, som kan siges at være indvundet gjennem de hypothetiske Forestillinger om Atomer af forskjellige Ordener, Molekuler, «Dynamider» 0. 1., naar Hensyn tages til Forskjellen Fe IT SE mellem det, der lader sig opfatte gjennem direkte lIagttagelse, og det, som først lader sig aflede gjennem Slutninger. » Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Astronomisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Efter at Astronomerne have begyndt at underkaste Uhret som astronomisk Maaleinstrument en Kritik, svarende til den, der bliver de andre Maaleinstrumenter til Del, saaledes at man møder Forsøg paå at fremstille enkelte fortrinlige Uhres Gang som Funktion af Temperatur og Lufttryk, faar det ogsaa Betyd- ning at udvikle Theorien for de tilfældige Fejl ved en Række Tidsbestemmelser med et og samme Uhr. Uhrets Godhed vil, afset fra dets mere eller mindre fuldkomne Kompensåtion, kunne bedømmes ved visse Middelafvigelser ligesom en Observators Dygtighed kan bedømmes ved de Middelfejl, hans Observa- tioner vise, Idet det forudsættes, at Uhrets tilfældige Fejl ere af dobbelt Årt, nemlig dels saadanne, som med hvert Sekund udsætte dets «Gang» for Forandringer, dels saadanne, som, uden blivende Følger for Uhrets Gang, i hvert Sekund kunne forandre dets «Stand», og idet det fremdeles forudsættes, at de nævnte to Slags Fejl ere indbyrdes uafhængige og begge ligesom selve Uhrobser- vationernes Fejl underkastede Fejllove af den almindelige expo- nentielle Form 117 v2 v(7) = sllne! er(a) ; MV 27 hvor z er Fejlen, m Middelfejlen, ønskes en exakt Løsning af følgende Problem: En Række Tidsbestemmelser med samme fuldstændigt kom- penserede Uhr skal udjevnes, saaledes at Kvadratsummen 1) af Overs. over d. K. D. Vidensk Selsk. Forh, 1880. 2 ss 18738 Afvigelserne fra Observationerne og 2) af Uhrstandens og 3) af Uhrgangens Forandringer i hvert enkelt Sekund, hver Afvigelse eller Forandring divideret med sin tilsvarende Middelfejl, " p% 1) Lay Ty ET 53 T3 Y SR INGEN MLy DUE AES bliver Minimum. Af den exakte Løsning søges saavidt muligt afledet Tilnærmelsesmethoder, der kunne faa praktisk Anvendelse, — De Veje, ad hvilke man kan vinde skarpe Bestemmelser af de forskjellige her omtalte Middelfejl, maa i det mindste antydes. Kemisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) For flere Metalatomer synes det afgjort, at deres Valenser ere indbyrdes forskjellige. Det samme finder, i det mindste i Følge Krugers Undersøgelser (Journ. f. prakt. Chemie N. F. 14,193) Sted for det tetravalente Svovlatom og i Følge Lossens (Ann. d. Chem. u. Pharm. 175,271 og 186,1) for det" trivalente Kvælstofatom, om end Spørgsmaalet for dette Grundstofs Vedkommende endnu, saavidt vides, undersøges experimentelt i forskjellige Laboratorier. Derimod foreligger der ingen nyere Undersøgelser om dette Punkt for Kulstofatomets Vedkommende, og de to Angivelser, man har, og som begge hidrøre fra berømte Forskere, ere mod- sigende. Medens Baeyer (Ann. d. Chem. u. Pharm. 103,181) bestemt erklærer, at Methylchlorid af Methylalkohol og Kakodyl- syre er forskjelligt fra Methylchlorid af Methan, paastaar Ber- thelot (Compt. rend. 45,916), at disse to Methylchlorider ere identiske. " Spørgsmaalet er af afgjørende Vigtighed; thi hele den nyere organiske Kemis Theori gaar stiltiende ud fra den Forudsætning, at alle Kulstofatomets 4 Valenser ere identiske. I Erkjendelse af den Betydning, det vil have at faa dette Spørgs- maal afgjort, udsætter det Kongelige Danske Videnskabernes Sel- dit aid K 19 9 skab sin Guldmedaille for en experimentel Undersøgelse, der ved et omhyggeligt sammenlignende Studium af de to nævnte Methyl- chloriders fysiske og kemiske Forhold afgjør Spørgsmaalet om deres Identitet eller Forskjellighed. For det Thottske Legat. (Pris: 400 Kr.) Der ønskes experimentelle Bidrag til Kundskab om den Ind- flydelse, som kvalitative Forskjelligheder i Fodrets eller Fødens kemiske Bestanddele, navnlig Beskaffenheden af det i samme indeholdte Fedt, kan have paa Mælkefedtets (Mælkekuglernes og Smørrets) Egenskaber og Sammensætning. For det Classenske Legat. I. (Pris: 400 Kr.) Der forlanges en paa kalorimetriske Forsøg grundet Under- søgelse af vore vigtigste Brændselsarters Varmeevne i Forbindelse med en Angivelse af de benyttede Brændselsarters elementære Sammensætning. II. (Pris: indtil 600 Kr.) Enkelte af de Lag, der høre til den saakaldte «Brunkul- formation» i Danmark, indeholde vel Dyreforsteninger, der kunne give nogen Oplysning om den Periode, hvori disse Lag ere af- satte, men andre og meget store Partier af den ere aldeles blottede derfor, og deres geognostiske Stilling er som Følge deraf mindre sikker. De herhen hørende Jordarter have en fra alle de andre i Danmark forekommende Dannelser meget forskjellig mineralogisk Beskaffenhed, men denne er hidtil ikke underkastet en nøjere Undersøgelse. Ethvert Bidrag, der kunde kaste Lys over disse Lags Dannelsesmaade og om muligt tillige over deres Dannelsestid, vilde derfor have en ikke ringe geologisk Betyd- bd ; z »< 20 ning. Af denne Grund ønsker Selskabet at fremkalde en mine- ralogisk-kemisk Undersøgelse af de vigtigere i den danske Brunkulformation forekommende Jordlag ved at udsætte en Pris af indtil 600 Kr. for en tilfredsstillende Undersøgelsesrække af saadanne Lag. Afhandlingen maa indeholde de nødvendige Op- lysninger om Lagenes Lejringsforhold, samt være ledsaget af Prøver af det benyttede Materiale. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kroners Værdi. Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok- tober Maaned 1881 til Selskabets Sekretær, Docent, Dr. phil. H. &. Zeuthen. Direktionen for Carlsbergfondet fremlagde den nedenfor paa S. 22—27 trykte Beretning for Aaret 1878—79. Den i forrige Møde til Bedømmelse af Folkethingsmand F. Bajers Andragende nedsatte Komité afgav følgende Betænkning, som Selskabet tiltraadte: Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har krævet vor Betænkning angaaende et Andragende fra Hr. Folkethings- mand Frederik Bajer om Understøttelse til Udgivelse af en til Selskabet indsendt «Kort Fremstilling af den svenske Udtale til Brug for danske». KM % Dette Skrift er, efter hvad Forfatteren selv oplyser, ud- arbejdet for flere Aar siden, hvilket ogsaa forklarer, at der ikke er taget Hensyn til forskjellige i de senere Aar fremkomne År- bejder, der vedrøre det samme Æmne. Paa Grundlag navnlig af Rydqvists Fremstilling af den svenske Lydiære i 4de Bind af "Svenska Språkets Lagar', Stockh. 1868—70, og af ”Bidrag till Svenska Språkets Ljudlåra' af J. A. A., Linkdping 1869, be- handles den svenske Udtale temmelig udførlig under stadig Jævn- førelse med den danske. Vi anerkjende den Flid og Omhu, som Forfatteren har anvendt paa sit Arbejde; men da det forfølger et rent praktisk Øjemed, idet det væsenlig er bestemt til at tjene som Hjælpemiddel ved Undervisning i Svensk, maa vi ansé det for at ligge udenfor Videnskabernes Selskabs Formaal at fremme dets Udgivelse, og vi kunne som Følge heraf ikke an- befale Selskabet at bevilge Forfatteren den ansøgte Understøttelse. Kjøbenhavn den Ilte Februar 1880. Svend Grundtvig. —… Vilh. Thomsen. udv EARWanmm'e rs Afratter. Redaktøren forelagde 12te Binds Ste Hefte af natur- videnskabelig-mathematisk Afdelings Skrifter (dte Række), hvilket indeholder en Afhandling af Prof. T. N. Thiele: Om Anvendelse af mindste Kvadraters Methode i nogle Tilfælde, hvor en Kom- plikation af visse Slags uensartede tilfældige PFejlkilder giver Fejlene en «systematisk» Karakter. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 56—78 anførte Skrifter, deriblandt Gaver fra Selskabets udenlandske Medlem Prof. Ch. Hermite i Paris og fra Hr. Biker i Lissabon. 2 3 Beretning for Åaret 1878—79, afgivet af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 2 X inde- holdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige danske Videnskabernes Selskab Indberetning om Virksomheden i Aaret 1878—79. I. Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler, Inventarium oo. s. v. Da den i Bestyrelsens Indberetning for Aaret 1877—78 omtalte Ordning og Indretning af Assistentværelserne blev til- endebragt i Vinteren 1878—79, have alle Laboratoriets Lokaler staaet til fuld Afbenyttelse i en stor Del af Aaret. Som an- tydet i samme Beretning, ere de nu fordelte saaledes, at Alt, hvad der hører til enhver af Laboratoriets to Afdelinger, ligger samlet til højre og til venstre for det Værelse, som i Grund- planen er betegnet med E, og som nu anvendes som fælles Præparat- og Bogværelse. I sidstnævnte Værelse vil med det første blive opstillet en Marmorbuste af Louis Pasteur, udført af Paul Dubois efter Bestilling af Hr. Kaptajn Jacobsen og af ham skjænket til Labo- ratoriet. Indtil videre indtages dens Plads af en Gipsafstøbning. Til Instrumenter — hvoriblandt et Spektroskop til 430 Kr., et Refraktometer til 90 Kr., en Vægt til 230 Kr. — og større Apparater er anvendt henved 1300 Kr. Bøger ere anskaffede til Beløb af omtrent 340 Kr.; paa Grund af forsinket Indsendelse af en Regning kommer deraf kun omtrent 40 Kr. til Udgift for Aaret 1878—79. << 23 3 2:" Laboratoriets' Personale: Forstanderposten ved den chemiske Afdeling beklædes som hidtil af Hr. J. Kjeldahl. Som Forstander for den physiolo- giske Afdeling er Hr. Dr. phil. Emil Chr. Hansen, der fra Begyndelsen af 1878 med Bestyrelsens Samtykke havde arbejdet privat i Laboratoriet og fra Iste Januar 1879 havde været kon- stitueret som Forstander, fast ansat fra 1ste Oktober 1879. — Som Åssistent ved den chemiske Afdeling har Hr. polyteknisk Kandidat A. Therkelsen været ansat fra i1ste September 1878 til Udgangen af Juni 1879, da han efter eget Ønske fratraadte Posten. — I Regnskabsaarets Slutning er der gjort Skridt til Ansættelse af to Assistenter, én ved den chemiske og én ved den physiologiske Afdeling. 3. Laboratoriets Udgift. Laboratoriets hele Udgift for Aaret i1ste Oktober 1878 — 30te September 1879 har udgjort 9857 Kr. 2 Øre, medens der var bevilget 13 500 Kr. Deraf er medgaaet: Til Lønninger for Personalet (to Forstandere, ef Åssistentsog erskar)g ks 6876. 99 -… Laboratoriets egne Udgifter ....... 2959. 43 -… «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» 20. 60 JES 02E At Udgiften har været saa betydelig mindre, end hvad den ved Budgettets Fastsættelse for et Aar siden antoges at ville blive, er for en væsentlig Del foranlediget ved, at Trykningen 0.s.v. af Zdet Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» ikke kunde tilendebringes inden Regnskabsaarets Udgang. 4. Laboratoriets Virksomhed. I den chemiske Afdeling har Hr. Kjeldahl næsten ude- lukkende været beskjæftiget med Undersøgelser over sukker- Se DÅ 3 dannende Fermenter. Flere af disse Arbejder ville findes op- tagne i det snart udkomne andet Hefte af «Meddelelserne», men de allerede vundne Resultater have fremkaldt andre Under- søgelser af lignende Art, som endnu fortsættes. Hr. Assistent Therkelsen har udført en Række Analyser af den i Ølurt 0. 1. indsugede Ilt og paabegyndt et Arbejde, hvorved der skal tilvejebringes en fuldstændigere Kundskab om Byggets Bestanddele. I den physiologiske Afdeling har Hr. Dr. Hansen fortsat sine i forrige Beretning omtalte Arbejder over de Organismer, som findes i Luften og kunne udvikle sig i Ølurt, og endvidere gjort flere andre lavere Organismer og deres Udvikling til Gjen- stand for Undersøgelse. Baade om de første og om de sidste vil 2det Hefte af «Meddelelserne» indeholde flere Afhandlinger. IT. Til de under Statuterne Ii. B. anførte Formaal havdes til Raadighed den Iste Oktober 1878 7007 Kr. 10 Øre foruden 2061 Kr. 50 Øre, der havdes i Behold til Udgifter, som vare fastsatte tidligere, men ikke komne til Udbetaling i Aaret 1877 —78. Af denne samlede Sum; 9068 Kr. 60 Øre er der i Aarets Løb udbetalt i Henhold dels til ældre Bevillinger, dels til hvad der er bevilget i dette Aar, til 1) Dr. phil. Høffding 1000 Kr. til Bearbejdelse og Udgivelse af «Psychologiske Undersøgelser», 2) Dr. med. Distriktslæge Ditlevsen 1000 Kr. til «Fortsatte histologiske Undersøgelser», 3) Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 965 kr., 4) Cand. mag. P. la Cour til «Fortsatte Studier over - elektriske Tonestrømme» 1200 Kr., 5) Læge D. Storch til et videnskabeligt Arbejde om Æghin- dernes Udviklingshistorie 600 Kr., 6) Professor Dr. phil. V. Schmidt til Fortsættelse af hans ægyptologiske og assyriske Undersøgelser 1000 Kr., 7) Dr. phil. J. L. Heiberg til en Rejse til Florens for at konferere et Haandskrift af Archimedes i Anledning af en paatænkt Udgave af denne Forfatter 600 Kr. TIE. Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuter for Carlsberg Fondet 2 XIX lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er en Gjenpart af den Beretning, denne Museumsbestyrelse aarlig har at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang. Nationalhistorisk Museum paa Frederiksborg. Kjøbenhavn den 26de Januar 1880. [ Henhold til, hvad der statutmæssig er foreskrevet, und- lader jeg ikke herved at tilsende Direktionen for Carlsbergfondet nedenstaaende Gjenpart af den Indberetning, som det paahviler Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg at afgive til Hs. Maj. Kongen. Allerunderdanigst Indberetning. Ved de af Deres Majestæt allernaadigst givne Statuter for det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg er det påa- lagt Bestyrelsen at fremkomme, gjennem Indenrigsministeriet, med aarlige Beretninger om Museets Fremgang. I Henhold hertil have vi den Ære i dybeste Underdanighed at indberette, at vi i det forløbne Aar 1878—79 have maattet indskrænke os til forberedende Arbejder, saameget mere som de nødvendige Lokaler paa Frederiksborg først i Løbet af inde- værende Aar ville kunne blive disponible til en begyndende Opstilling. j Da det er Planen i Museet at give en billedlig Fremstilling af de vigtigste Begivenheder og Personer fra vort Fædrelands Historie, har Bestyrelsen hos nogle af vore mest fremragende Konstnere bestilt større historiske Malerier, som forhaabentlig for en kommende Tid ville blive af særlig Interesse, tillige som & 2 4 Vidnesbyrd om Kunstens nuværende Standpunkt i Danmark. Foruden flere originale Portræter af berømte Mænd har Be- styrelsen desuden baade ved velvillige Gaver og ved Kjøb er- hvervet Copier af en Række, tildels meget mærkelige historiske Fremstillinger og Portræter, hvortil Originalerne findes i Udlandet eller i Privates Eje. Navnlig har den nylig afsluttede Kunst- og Industriudstilling i saa Henseende ydet et ikke ringe Udbytte. Fra denne Udstilling har Bestyrelsen endelig indkjøbt endel fortrinlige og sjeldne originale gamle Meubler, navnlig Skabe, Stole og et ualmindeligt Bord, til en passende Udstyrelse af de i en ældre Tids Stil smykkede Lokaler for det vordende Museum påa Frederiksborg. Allerunderdanigst Bestyrelsen for det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksbora J.J: A.W orsaae,…T. Meldahl. E. Holm. J. G. Jacobsen: Formand. Paa Bestyrelsens Vegne ærbødigst J.J. A:Worsaae: Hertil skal endnu føjes ligeledes i Henhold til Tillæg til Statuter for Carlsbergfondet 2 XIX, at af den Sum, 14739 Kr. 70 Ø., der siden Museets Oprettelse i April 1878 indtil Iste Oktober 1879 har staaet til Museumsbestyrelsens Raadighed, er der blevet brugt til Indkjøb af Kunstsager 4568 Kr. 93 Øre, til Administrationsudgifter og forskjellige andre Udgifter 1872 Kr. 48 Øre, i alt 6441 Kr. 41 Øre, medens Resten er gaaet over til det følgende Aar. Ihvø Der er i Aarets Løb sket en vigtig Udvidelse af de til Carlsbergfondet hørende Indtægter, idet Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsen ved en Skrivelse af 27de Januar 1879 tilmeldte Direktionen, at han fra 25de September 1879 gav Afkald paa < 27 4 det i Fundatsen for Carlsbergfondet tagne Forbehold, at der for hans og hans Hustrus Levetid kun skulde svares 2 pCt. i aarlig Rente af Fondets Kapital. Der vilde altsaa efter 2Zåde September 1879 staa en aarlig Sum af 50000 Kroner til Raadig- hed for de ved de oprindelige Statuter fastsatte Formaal. Kjøbenhavn den 10de Februar 1880. Barfoed. E. Holm. J. N. Madvig, Formand. Panum. Japetus Steenstrup. 4. Mødet den 27% Februar. (Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Reinhardt, Steen, Mehren, Holm, Grundtvig, Luitken, Fausbøll, Heegaard, V. Thomsen, Wimmer, Warming, Sekretæren, Thiele.) Docent Dr. Ludv. Wimmer holdt et Foredrag om Døbe- fonten i Aakirkeby, et gammelt gullandsk Sprog- mindesmærke i Danmark. Dette vil blive optaget i Skrifterne. Angaaende Lærer V. Holms den Ii6de Januar fremlagte Manuskript (S. (13)) var indkommet følgende Komitébetænkning: Det af Hr. Lærer Viggo Holm indsendte og i Mødet d. léde Januar d. A. fremlagte «Supplement til afdøde Rektor Espersens Samling af bornholmske Ord», om hvilket Selskabet har æsket vor Udtalelse, synes os i det hele taget saa værdi- fuldt, at det vel fortjener at udgives sammen med Espersens Arbejde. Forfatteren har, for at være saa fuldstændig som muligt og ikke forbigaa noget, som kunde have Betydning, medtaget ad- skilligt, om hvis Nødvendighed han selv har været i Tvivl, saa- ledes en Del fremmede. Ord og nogle danske, som væsentlig i samme Form og Bemærkelse forekomme i det danske Rigssprog. se 28 4 Adskilligt saadant kunde ogsaa efter vor Formening gjærne ude- lades, og Forfatteren har i såa Henseende givet Udgiveren fuld- kommen frie Hænder til at bortskjære, hvad efter hans Skjøn vilde være ufornødent. Under disse Omstændigheder skulle vi ikke indlade os paa nærmere at udpege, hvad der formentlig kunde undværes af det foreliggende Supplement, men tro at maatte anbefale Selskabet at modtage Hr. Holms Tillæg og lade det være Udgiverens Sag at undgåa ufornøden Vidtløftighed i dets Gjengivelse. Supplementet skjønnes, såaledes som det foreligger, at ville optage 5//2—6 trykte Ark,, og med den Reduktion, som er stillet i Udsigt, vil det da næppe overskride et Omfang af 5 Ark; og vi tro at maatte foreslaa Selskabet at bevilge det hertil fornødne Tilskud til Værket, som (til Trykning, Papir og Honorår, der- under 40 Kroner for Arket til Forfatteren) vil udgjøre c. 500 Kroner for fem Ark. Kjøbenhavn d. 12te Februar 1880. Ærdødigst J. N. Madvig. P. G. Thorsen. Svend Grundtvig, Affatter. Ludv. F. A. Wimmer. Kåssekommissionen havde udtalt, at Udgiften kunde af- holdes af det Hjelmstjerne- Rosenkroneske Bidrag. Selskabet vedtog Udvalgets og Kassekommissionens Indstillinger, idet det undtagelsesvis ved denne Lejlighed ogsaa bevilgede Forfatteren den af Udvalget foreslaaede Godtgjørelse. Fra «The American Academy of Arts and Sciences» i Boston var der indkommet Indbydelse til Selskabet om at lade sig repræsentere ved dette Akademis Hundredaarsfest den 26de Mai d. A. Det overdroges til Præsident og Sekretær i en Skri- velse at takke og lykønske. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisiens Nr. 79—101 an- førte Skrifter. «29 3 5. Mødet den 12" Marts. (Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Reinhardt, Colding, Steen, Holm, Jørgensen, F. Schmidt, Chri- stensen, Krabbe, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen, Thiele, Sekretæren, Worsaae, Mehren, Lutken, Fausbøll, Wimmer.) Professor Dr. S. Heegaard gav en Vurdering af Stuart Mills Aarsagsbegreb. Denne Afhandling vil blive optaget i Oversigterne. Kassekommissionen fremlagde den paa S. (30)—(32;j trykte Oversigt over Regnskabet for 1879. Sekretæren fremlagde en fra en Anonym modtaget Skri- velse, hvori det Ønske udtaltes, at Selskabet vilde forlænge paa kort Tid den Frist, der var sat for Indleveringen af Besvarelser af Prisopgaven om de i Danmark dyrkede Kaalarter. Selskabet besluttede at udsætte Indleveringstiden fra den 3lte Oktober til den 3lte December d. Å. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 102—124 anførte Skrifter, hvoriblandt Gaver fra Hr. Biker i det portugisiske Udenrigsministerium og fra Oberst V. Hoskiær. 6. Mødet den 2%" April. (Tilstede vare 26 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Lorenz, Holm, Lutken, Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, Krabbe, Nielsen, V. Thomsen, Topsøe, Warming, Petersen, Thiele, Sekretæren, Fausbøll, Heegaard, Wimmer.) Professor Dr. Julius Thomsen meddelte nogle Under- søgelser om kemisk Energi og elektromotorisk Kraft. Denne Afhandling er bestemt for Oversigterne. SIVERT E Oversigt over Regnskabet for Aaret 1879. Indtægt. 1. Kassebeholdning fra 1878: am Bede bene ESSEN RE Ao] er eN ENE Tele (a TON ERE b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag..... CU Guldmedalle sele ESSEN Sl ENERET PE 2. Renter og Udbytte: a. 110000 Rdl. indskrevne i Statskassen, Rente. . 6000 — Husejer Kreditforenings Obl..... 3200 — Rigsbank Obligationer........ 2900 — Østifternes Kreditforenings Obligat. 26100 — Kbhvns Laans Obligat........ b. 300 Rdl. Nationalbankaktier, Udbytte ge: 80 £ Sjællandske Jernbaneaktier, Rente . dose do. Udbytte ns 3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: asdlilkPræmier: fra det Classenske Fideikommis ......….… Etatsraad Schåus og Hustrus Legat...... b. Til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelig Hjelmstjerne- Rosenkroneske SNE FS REE RE SEE SP SFA VSSE TDE ASS SEAN SE 4. For Salg af Selskabets Skrifter. ...-2..4+.… 5. Renter af Indlaan og Folio i Banken........… 6. Tilfældige Indtægter: Ifølge en Revisions Antegnelse til Regnskabet for 1878 tilbagebetalt fra B. Lunos Trykkeri .... Samlet indtægt . . . Øø. Kr. Ø. dl 9 —"I 9752! 40 [LA ” || ” | ” | SVE| 11856 | » SE BED rs 95 |] ål! SER | 86 | 99 | ———] 500 " | | 1366 | 84 294 | 14 || "BENE || n| 40 . || 24017 | 84 «31 4 Oversigt over Regnskabet for Aaret 1879. Kr. Ø. | Kr: Ø. Udgift. | 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmændene, Medhjælp ved Se- kretariatet og Arkivet og Budet ....+-…+.- 2510 ” bi Cralinkationer ks nere eee see ele 200 ” we Brændsel ne aser ae oner sedler ke seek ER OMEN SE le 71 ” || delBelysning RE FASER ERE SR Fee lee re hele 49 SE ankKontorudgifter ts FESD SEE: 486 | 93 BREDE DIE E SEE rate red arDar aks) at sp ere af eleskiet ele 51011169 ——|—— | 3827! 71 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Trykning af Oversigterne . 22.222204 1081 fe disses) HENNE AE ere eee eee PASSE EN Kobberstik, Lithografi, Træsnit.......- 303 ” ——|——] 1643| 52, by Papir til Skrifterne.» br) opeheo« re te 926 | 44 irykningfaf 10. FRK: SÅe ett Feel ole FÆ HNSA ns SE EN OSSE 320 528) den franske Résumé, Oversættelse...... 77 ” | Kobberstik, Lithografi, Træsnit........ 1120 " ' 22981! 71 FEE Or Ab oRe DN os RESEN ole kel ele selrt ge 467 | 40 || d. Regesta diplomatica ...202- 00:00 17777381 ——)" 2245) 13 3. Til anden Virksomhed ved Selskabets Med- lemmer: Et Facsimile af "Blade af et Haandskrift af SE DE EEN SEE FEE |ENSSES NES OMRIDS 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- skabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer: a. Af Selskabets Midler: Til Udarbeidelse af en Ordbog i gammel Dansk ved Seminarielærer Kalkar..... SEN ENNA 400 |, b. Af den Hjelmstjerne - Rosenkroneske Stif- telse: Til Udgivelse af en Katalog over den danske Biteratunesrs miele er EE Knee sene Fee Rk: 396 | 75 Til Udgivelse af en grønlandsk Orakos | 760 ” Prof. Stephens' Oldnorthern Runic Mike Ents SES 0 fe go > ons Fogertssge 2000 ” == || 365 63 ER Overføres eee Hs se eee SOON REE KS 32% Oversigt over Regnskabet for Aaret 1879. Udgift. Kr. Ø. Kr. | Ø, Overført 2/5. - | 22.113900 Pengepræmier og Medailler: - | | (SA! a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideicommis ......- | 1000 » ii | 6. Tilfældige Udgifter: | Tab ved Opgjørelse med Boghandler Brockhaus | | no ae Sende FREE ES Et oe ES GE VÆ Te mest give i rigelig Mængde de Figurer, som Læseren behøvede for i det Enkelte at kunne følge og kontrollere hans Analyser og Fremstillinger; disses Tal kunde efter mit Skjøn ikke ind- skrænkes, og selv om en Forøgelse af Figurer ikke vilde have forøget Tallet af Tavlerne (en Mening, som jeg forresten ikke deler), vilde en Tilgift af de omtalte Figurer af hele Larver dog forøget Omkostningerne ved dem. Det er derfor efter min Mening naturligt og rigtigt, at Forfatteren ikke har indsendt Afbildninger, som han (og jeg tilføjer ligeledes Majoriteten) ikke har anset for absolut nødvendige, naar de uundværlige allerede vare saa talrige. Den Grund til Ikke-Optagelse i Skrifterne, som Majoritetens Betænkning finder i, at Afhandlingens «Emne vistnok ikke kan siges at have Krav paa en såa udbredt og blivende Interesse, at en Publikation» i et Antal af 550 Exemplarer kan anses for anbefalelsesværdig, kan jeg under de stedfindende Forhold aldeles ikke tillægge nogen Vægt. Der kan være Tvivl om, og har i Selskabet været udtalt Tvivl, om ikke Oplaget af Selskabets Skrifter var vel stort. Men da det er en given Sag, at Optagelse i Selskabets Skrifter er en større Anerkjendelse fra Selskabets Side end en Offenliggjørelse påa anden Maade, om end ved dets Understøttelse, og da Optagelsen desuden, i mine Tanker, tillige i andre Henseender er fordelagtigere for Forfatteren, kan jeg ikke finde det ganske billigt nu pludselig med Hensyn til denne Afhandling at gjøre det økonomiske Hensyn gjældende. Hvad der nu i dette Tilfælde betones, kan efter min Mening med samme Føje siges om mange andre til Optagelse indsendte og i Skrifterne optagne Afhandlinger fra de sidste 20—30 Aar (for kun at holde os til en Tid, som vel tør antages nogenlunde at være i Medlemmernes Erindring), men det nu betonede Syns- punkt har, saa vidt jeg véd, ikke tidligere været trukket frem, og den økonomiske Fordel forekommer mig ikke stor nok til at burde have megen Vægt ved denne Lejlighed. 1 SKOENE xA"Z. id SND i 3 N- W v . Kc 48 De øvrige Indvendinger mød Optagelse i «Skrifterne» fore- komme mig mindre betydelige, og jeg skal ikke opholde mig ved dem her. Men der er dog fremført en Anke mod Afhand- lingen, som jeg maa tiltræde og derfor skal berøre; jeg finder ligesom Majoriteten, at de af Forfatteren brugte Forkortelser af Navnene paa Munddelenes og de øvrige Lemmers enkelte Partier og Led ikke ere heldige og bør ændres. Men jeg har slet ingen Grund til at tro, at Forfatteren skulde være uvillig til i dette Punkt at rette sig efter Selskabets Forlangende, og jeg tror, at Ændringen kan gjøres i det allerede foreliggende Manuskript. Jeg maa derfor fra mit Synspunkt tilraade Selskabet at op- tage Afhandlingen i Skrifterne. Sluttelig maa jeg endnu tillade mig den Bemærkning, at Forfatteren udtrykkelig har udtalt Ønsket, at der, hvis Afhand- lingen antoges, maatte medgives den en fransk Résumé, og det maa vistnok ogsåa erkjendes, at netop Arbejder som dette, der for en stor Del skal finde sine Læsere udenfor vort Land, i bøj Grad trænger til en slig; det forekommer mig dernæst at ligge i Sagens Natur, at hvis en slig Késumé virkelig skal gjøre Nytte, kan den ikke blive kort. Som jeg har erfaret, ere de neppe smaa Udgifter til en saadan Résumé ikke regnede med i de 900 Kr., som mine Kolleger mene, at der vil medgaa til Afhandlingens Udgivelse med Selskabets Understøttelse. Til Mindretallets foranstaaende Votum skal Flertallet tillade sig følgende Modbemærkninger. Det har meget overrasket os at se vor ærede Kollegas Udtalelse, «at ikke ganske faa blandt Videnskabens fortrinlige Kræfter antage det for sikkert, at Arterne ere under- kastede en stadig Omdannelse», saafremt da disse af os fremhævede Ord i Sætningen ere at forstaa nogenlunde bog- staveligt; vi skulle dog ikke opholde os derved, men strax gaa over til at fjerne enkelte af de Mistydninger af vore Udtryk, der ae 49 9 af Prof. Reinhardt ere satte i Forbindelse med Forfatterens Nedstamningsforsøg. Vi have ikke i Bedømmelsen nævnt det som en Mangel ved Forfatterens Undersøgelser, at de til Udredelsen af Nedstamningen benyttede Forhold ere «ydre eller Skeletforhold», altsaa, som Prof. Reinhardt siger, de samme, som stadigen benyttes til Erkjendelse af Slægtskabet som Affinitet; men vi have kun historisk refereret dette, til bedre Forstaaelse af det, der var Undersøgelsernes objektive Gjenstand. — I Anledning af Prof. Reinhardts Indvending maa vi dog nu udtrykkelig tilføje, at hvis vi havde fremhævet det som en Mangel, saa havde vi vist overfor Forfatteren og Videnskaben været i vor Ret. Thi om ogsaa tidligere systematiske Forsøg have holdt sig udelukkende til det mere Udvortes, kan dette jo paa ingen Maade fritage en videnskabelig Behandling, der sigter til saa højt et Maal som nærværende Afhandling, for at medtage indre anatomiske For- hold, forsaavidt Stoffet dertil tilbyder sig eller kan bringes til- veje; og var det ikke sket, burde dog vel en Bedømmelse ikke lade det aldeles uomtalt. Det var jo vel heller ikke med rene Affinitetsundersøgelser, Forfatterens Behandling burde have været sammenholdt, men med dem, der, som Forfatterens, gaa ud paa Afstamning og Nedstamning; og i disse raabes der jo stedse og aabenlydt derpaa, at det Vejledende fortrinsvis gives af Differentieringen af det Indre og ikke af det Ydre, der maa afpasses efter Omgivelsernes Forhold. ] Modsætning til, hvad Prof. Reinhardt anfører om det Uheldige i, at Videnskabernes Selskab skulde ledes til at tagé Parti i et Stridsspørgsmaal, maa vi fastholde, at det er netop os, der i vor Bedømmelse tilraade Selskabet ikke at tage Parti i Stridsspørgsmaalet ved at yde en Behandlingsmaade af tvivlsomt: Værd sin indirekte Anerkjendelse eller middelbare Til- slutning. Da vi påa den anden Side ikke ønskede paa nogen Maade at indskrænke Forfatterens videnskabelige Frihed eiler overhovedet at lægge hans iøvrigt anerkjendelsesværdige Be- Overs. over det K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1880. Wi ze 50 3 stræbelser nogensomhelst Vanskelighed i Vejen, have vi fore- slaaet den i Selskabets Vedtægter ikke blot hjemlede, men, naar Omstændighederne tåle derfor, paabudte Fremgangsmaade, der jo dog ikke kån tabe i Anvendelighed derved, at der sjældnere er bleven Anledning til at foreslaa den anvendt. Distinktionen mellem de forskjellige Anerkjendelses- og Understøttelsesmaader er i alt Fald — hvad enten enkelte Medlemmer til enkelte Tider finde den heldig eller ikke — ikke tilfældig, men planlagt givet i Selskabets Vedtægter. Og saafremt der her overhovedet kan være Tale om noget for Forfatteren mere eller mindre «Fordel- agtigt», vil den af os foreslaaede Fremgangsmaade vel ikke være den mindst heldige for ham. Det kan vistnok i mange Tilfælde være vanskeligt at for- udse, hvor «varig» en Interesse et videnskabeligt Arbejde vil have, da dette jo tildels vil afhænge af, hvilke Efterfølgere det vil faa; men naar det af selve Arbejdets Tendens lader sig forudse, at det efter al Rimelighed kun vil kunne faa en for- holdsvis forbigaaende Betydning, vil det neppe være stemmende med Bedømmelseskomiteens Pligt, helt at se bort fra Sagens økonomiske Side, selv om denne med Rette maa siges, som vi ogsaa have sagt det, ikke at være et Hovedhensyn. Det er ganske rigtigt, at der i Selskabet har fra en enkelt Side været rejst Tvivl, om ikke Oplaget af Skrifterne maaske var vel stort, ikke med Hensyn til Skrifternes Afgang (og de Videnskabsselskaber, der staa os nærmest, have ogsaa, saa vidt vi vide, et langt større Qplag), men med Hensyn til Selskabets Evne. Det er derfor ogsaa baade i god Overensstemmelse her- med og med Vedtægterne at tage det Hensyn til det Økonomiske, som vi have gjort gjældende. Besparelsen bliver forresten ikke ubetydelig, og dog vil det Samme i Realiteten opnaas, efter vort Skjøn påa en bedre Maade. ' At der ikke i vort Overslag er taget Hensyn til Udgifterne ved en fransk Résumé, er, fordi vi ikke kunne forstaa, hvorledes en Afhandling som den foreliggende. kan have en længere 4 51 N- Résumé nødig, og fordi en meget kort ikke vilde forøge Ud- gifterne i nogen betydelig Grad. Til Slutning skulle vi tilføje med Hensyn til vore Bemærk- ninger om Ønskeligheden af visse Figurer, at det vistnok strax vil indrømmes os, at Udeladelsen af Afbildningen af « Åærus princeps», der hverken harmonerer med de andre eller behøves for »at kunne følge og kontrollere Forfatterens Analyser», og som desuden med Lethed havde kunnet finde Optagelse anden- steds, vilde give Plads til adskillige af de Larvefigurer, som nu savnes. Kjøbenhavn, den 26de April 1880. Japetus Sieenstrup, J. Reinhardt. Chr. Lutken. Affatter. Efter at Betænkningens Indstillinger vare blevne undergivne Selskabets Drøftelse, blev det besluttet at optage Afhandlingen i Skrifterne og lade den ledsage af en fransk Résumé. Selskabet gjenvalgte Professor Holm, som efter Tur ud- traadte af Kassekommissionen, til Medlem af denne. Da ligeledes den treaarige Periode, for hvilken Professorerne Colding og Jul. Thomsen vare valgte til Revisorer, var udløbet, skred Selskabet til et Valg, hvorved de tvende fratrædende Revisorer gjenvalgtes. Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse med-. delte, at Professor Steen var gjenvalgt til Klasseformand for de næste tre Aar. Fra Ordbogskommissionen var der indkommet følgende Beretning om dens Virksomhed i det forløbne Åar: Da Selskabet i Mødet den 7de Marts 1879 bevilgede Midler til Gjenoptagelse af Arbejdet paa den danske Ordbog, føjedes: ” dertil Ønsket om aarlige Indberetninger fra Ordbogskommissionen (se Oversigt for 1879 S. (35)). ge 59 Sr [ Henhold hertil tro vi allerede nu at burde gjøre Selskabet en Meddelelse om Arbejdets Gang, skjønt det er en Selvfølge, at det meste af det forløbne Aar har maattet optages af For- beredelser til dettes Udførelse, eftersom der aldeles ikke forelaa noget brugbart Materiale ud over, hvad der findes i Molbechs danske Ordbog og Glossarium. Væsentlig færdig forelaa kun Begyndelsen af Bogstavet V, der i Aarene 1865—67 var ud- arbejdet af Dr. F. Dyrlund og til Dels revideret af Dhrr. J. L. Ussing og N. L. Westergaard. Denne Begyndelse, omfattende Vaaben—Vaaser, vil udgjøre omtrent to trykte Ark og blive lagt til Grund ved Udgivelsen. Til at udarbejde Fortsættelsen antog Kommissionen nu, efter at have modtaget Selskabets Bevilling og efter en foreløbig Prøve, som fandtes tilfredsstillende, Hr. Cand. phil. Viggo Såby, til hvis Brug dernæst udfærdigedes en Plan for Arbejdet, stemmende med de Regler, som have været fulgte i de senest udgivne Dele af Værket. Den største Del af det forløbne Aar har Hr. Såby maattet anvende til Indsamling af Materiale, dels ved en nøjagtig Gjennemgaaelse af Moths og Rostgaards skrevne Ordbøger, dels ved Gjennemlæsning og Excerpering af et stort Antal fremragende Værker og Forfattere fra ældre og nyere Tid. For den ældre Tids Vedkommende har han haft god Hjælp af Hr. Seminarie- lærer O. Kalkars Arbejde, idet denne var saa god forlods at udarbejde Bogstaverne V—Y af sin gammeldanske Ordsamling til Brug for vort Ordbogsarbejde. . Som en Følge af den Tid, der, selv med den mest an- strængte Flid, udkrævedes til denne nødvendige Indsamling af Materiale, hvilken nu maa anses for væsentlig afsluttet, har Hr. Såby endnu kun kunnet indlevere Udarbejdelsen af et mindre Afsnit, nemlig Udkast til Ordene Vable— Vægtighed, svarende til omtrent tre trykte Ark i Ordbogen. Kommissionens Med- lemmer have hver for sig gjort sig foreløbig bekjendte med. dette Udkast og have fundet det tilfredsstillende, og det vil te 53 sy nu blive underkastet en gjennemgaaende Revision i en Række af dertil afholdte Møder. Kjøbenhavn den iSde April 1880. Svend Grundtvig. Vilb. Thomsen: Ludv FEÆR WEM mer Fra de tvende i forrige Møde valgte udenlandske Medlemmer, Professorerne Blomstrand og Cleve, var der indkommet Taåkke- breve til Selskabet. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 204—243 anførte Skrifter. 9… Mødet den 14% Maj. (Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, Schiern, Steen, Johnstrup, Barfoed, Mehren, Holm, Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen, Wimmer, Petersen, Sekretæren.) Professor Dr. R. Nielsen holdt et Foredrag om Grænsen mellem Livløst og Levende. Denne Meddelelse vil blive optaget i Skrifterne. I Følge indkommet Forslag fra National-Museet og fra National-Bibliotheket i Rio de Janeiro (jfr. Boglistens Nr. 194 og 259) besluttede Selskabet at træde i Bytteforbindelse med disse videnskabelige Institutioner. Kassekommissionen meddelte, at den havde gjenvalgt Prof. Steen til Formand. I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 244—261 anførte Skrifter. 38: 4 dg 10. Mødet den 28% Maj. (Tilstede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, Steen, Johnstrup, Barfoed, Holm, Krabbe, Heegaard, V. Thomsen, Petersen, Thiele, Sekretæren, ; Nielsen.) Stadsingeniør Prof. L. A. Colding gav en Fremstilling af Resultaterne af nogle Undersøgelser over Stormen og Vand- floden i Østersøen og ved de danske Kyster den I3de November 1872. Dette Arbejde vil blive optaget i Skrifterne. Derefter foretoges Valg paa et Medlem af Direktionen for Carlsbergfondet, idet Etatsraad Steenstrups Funktionstid efter den ved Lodtrækning bestemte Orden var udløben. Etats- raad Steenstrup gjenvalgtes til Medlem af Kommissionen. Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske, tidligere indenlandske Medlem, Professor Dr. C. A. F. Peters, Direktor for det astronomiske Observatorium i Kiel, var død den 8de Maj. Redaktøren fremlagde det nu færdige første Hefte af første Bind af 6te Række af Selskabets Skrifter, naturviden- skabelig og mathematisk Afdeling: Undersøgelser over Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker af Cand. mag. K. Prytz. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 2635—288 anførte Skrifter, deriblandt Gaver fra d'Hrr. Delesse i Paris og Tom- masi i Florents. Sekretæren fremlagde endvidere en efter Bog- listens Afslutning indkommen Gave fra Selskabets udenlandske Medlem Littré: EÉtudes et glanures pour faire suite å Vhi- stoire de la langue francaise. 3< 5å 11. Mødet den 8% Oktober. (Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Colding, J. Thomsen, Barfoed, Lorenz, Mehren, Vilh. Thomsen, Topsøe, Thiele, Sekretæren.) Professor Dr. J. Thomsen meddelte Resultaterné af nogle experimentelle og theoretiske Undersøgelser over Kulstofforbindelsernes Theori. Disse ere offentliggjorte andetsteds. Sekretæren meddelte, at der i Løbet af Sommeren var kommet Underretning om, at Selskabets ældste Medlem, Professor Dr. P. W. Lund, optaget den 22de April 1831, var død den 25de Mai d. A. i Lagoa Santa i Brasilien, hvor han har opholdt sig omtrent hele den Tid, han har været Medlem. Fra cand. mag. G. M. R. Levinsen var der indkommet . en Afhandling: Bidrag til Kundskab om Grønlands Trematodfauna med Anmodning om, at den maatte optages i Oversigterne. Til Bedømmelse af dette Arbejde nedsatte Selskabet en Komité, bestaaende af Etatsraad Steenstrup og Dr. Krabbe. Redaktøren meddelte, at andet Hefte af Oversigterne for 1880 var udkommet i Løbet af Sommerferien. Tillige fremlagde han af Skrifternes femte Række (naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling) 6te Hefte af 12te Bind, hvilket indehoider: Chr. Lutken, Spolia Atlantica, Bidrag til Kundskab om Formforandringer hos Fiske under deres Væxt og Udvikling særligt hos nogle af Atlanterhavets Højsøfiske, med 5 stentrykte Tavler og en fransk Résumé. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 427—487 opførte Skrifter, hvoriblandt som Gave fra Hr. Benevides i Lissabon et Skrift: Rainhas de Portugal. 56 34 12. Mødet den 22 Oktober. (Tilstede vare 16 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Steen, Johnstrup, Mehren, Holm, Rørdam, Oppermann, Christensen, Krabbe, Vilh. Thomsen Warming, Thiele, Sekretæren.) Etatsraad, Prof. Dr. J. Steenstrup meddelte Oplysning om "Prof. A. E: Verrils. to' nye Cephalopodslæster: Sthenoteuthis og Lestoteuthis. Denne Afhandling vil blive optaget i Oversigterne. Fra stud. mag. L. Kolderup Rosenvinge var der ind- kommet en Afhandling: Anatomisk Undersøgelse af Vege- tationsorganerne hos Salvadora med Anmodning om, at den maatte blive optaget i Oversigterne eller Skrifterne. Til at udtale sig om dette Arbejde nedsatte Selskabet en Komité be- staaende af Professor Joh. Lange og Docent Warming. De Skrifter, der ere opførte paa Boglisten som Nr. 488— 501, vare fremlagte i Mødet. 13. Mødet den 5'? November. (Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Steenstrup, Mødets Præsident, Reinhardt, Colding, J. Thomsen, Lorenz, Jørgensen, Christiansen, Nielsen, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Sekretæren, Mehren, Fausbøll). Professor Dr. L. Lorenz gav en Meddelelse om Metaller- nes Ledningsevne for Varme og Elektricitet. Den vil blive optaget i Skrifterne. Sekretæren meddelte, at der ikke var indkommet nogen Besvarelse af de Prisopgaver, som Selskabet ifjor havde udsat med Indleveringsfrist til 3lte Oktober d. A.; men han mindede om, at Selskabet for den i 1878 for det Classenske Legat ud- satte Prisopgave om Kaalslægten havde forlænget Fristen til den 3lte December d. Å. (se foran S. 29). Redaktøren fremlagde af Skrifternes 6te Række I1ste Binds 2det Hefte, indeholdende: Boas, StudieroverDecapodernes Kw 57 3 Slægtskabsforhold med 7 stentrykte Tavler og en fransk Résumé. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 502—515 anførte Skrifter, hvoriblandt Gaver fra Selskabets Medlem É. Littré i Paris og fra Hr. Biker i Lissabon og Dr. Ferrari i Modena. 14. Mødet den 19? November. (Tilstede vare 20 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Ussing, Worsaae, Reinhardt, Panum, Steen, Johnstrup, Lorenz, Holm, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Sekretæren J. Thomsen, Jørgensen, Schiern, Topsøe.) Professor J. Reinhardt holdt et Foredrag over Natur- forskeren Peter Wilhelm Lund, hans Liv og Virksomhed. Dette vil blive optaget i Oversigterne. Selskabet havde fra Professor Joh. Lange og Dr. War- ming modtaget følgende Bedømmelse af stud. mag. Kolderup Rosenvinges Afhandling: Hr. L. Kolderup Rosenvinge har, da vore forskjellige viden- skabelige Tidsskrifter ikke havde Plads eller Raad for det første, til Selskabet indsendt en Afhandling med Titel: «Anatomisk UndersøgelseafVegetationsorganernehosSalvadora», med Andragende om dens Optagelse i Oversigterne. Der gjøres i denne Afhandling Rede for en højst usædvanlig Bygning af Stængel, Rod og Blad hos denne Plante, som navnlig bestaar deri, at der dannes, hvad Forfatteren foreslaar at kalde «interxylær» Blødbast. Udviklingshistorien er indgaaende behandlet, og særlig er Opmærksomheden fæstet paa en først i den nyeste Tid paa- agtet Forekomst af nogle snævre, Sirørene ledsagende Celler, for hvilke Benævnelsen «Adjunktivceller» foreslaas.. Af væsentlig Interesse er det end videre, at der for første Gang hos nogen Plante paavises Forekomsten af i koldt Vand opløselige Krystaller ; de bestaa af Kalk sandsynligvis bundet til en organisk Syre, hvis Paavisning endnu ikke er mulig. Sluttelig benyttes den paaviste 2. 58 3 anatomiske Bygning i Systematikens Tjeneste til Opklaring af Salvadoraceernes endnu ganske dunkle Slægtskabsforhold; For- fatteren føres derved til at støtte den tidligere og af andre Grunde fremsatte Antagelse, at Salvadoraceerne nærmest slutte sig til Cyclospermeernes Orden. Denne Afhandling indeholder saa meget nyt og godt, at vi maa anbefale den til Optagelse efter Forfatterens Ønske i Viden- skabernes Selskabs Oversigter, ledsaget af en Résumé og af to Tavler, som ere nødvendige til Forstaaelse af den kortfattede Text. Den 16de November 1880. Eug. Warming. Joh. Lange. Affatter. I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage dette År- bejde i Oversigterne, ledsaget af en fransk Résumé og to Tavler. De paa Boglisten som Nr. 516—532 opførte Skrifter, der- iblandt Gaver fra J.F. J. Biker og Th. E. Henry, vare fremlagte i Mødet. 15. Mødet den 3?" December. (Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident, Steenstrup, Panum, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Oppermann, Krabbe, Petersen, Thiele, Sekretæren, Vilh. Thomsen.) Professor Dr. A. Steen holdt et Foredrag om Differen- tialligningers Integration ved bestemte Integraler. Denne Afhandling vil blive optaget i Oversigterne. Docent Dr. H. G. Zeuthen gav en Meddelelse om Kon- struktion af det 8de Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem 7 givne Punkter. Den vil blive optaget i Oversigterne. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 533—3565 opførte Skrifter. & 59 4 16. Mødet den 17% December. (Tilstede vare 15 Medlemmer, nemlig: Reinhardt, Mødets Præsident, Panum, Schiern, J. Thomsen, Thorsen, Lorenz, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Thiele, Sekretæren.) Dr. H. Topsøe meddelte Resultaterne af en Række krystallografisk-kemiske Undersøgelser over for- skjellige Methylaminforbindelser. Denne Meddelelse er foreløbig ikke bestemt til Offentliggjørelse. Prof. Edv. Holm forelagde paa Kassekommissionens Vegne — da dennes Formand, Prof. Steen, havde Forfald — et Ud- kast til Budget for Aaret 1881, hvilket blev drøftet og vedtaget af Selskabet. Det findes trykt paa omstaaende Sider. Den naturvidenskabelig - mathematiske Klasse havde i det sidst afholdte Møde meddelt, at den vilde foreslaa Selskabet at optage et nyt udenlandsk Medlem, nemlig Professor ved det Karolinske Institut i Stockholm Dr. Axel Key. Selskabet fore- tog Afstemning over det fremsatte Forslag, og ved Valget blev Professor Key optaget til Medlem af Selskabet. Etatsraad Dr. P. G. Thorsen fremlagde paa Regestakom- missionens Vegne det første Hefte af Anden Rækkes Iste Bind af «Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. Chro- nologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brev- skaber til Oplysning af den danske Historie»; det er 36 Ark stort og gaar fra Aar 789 til Aar 1349. Ligesaa fremlagde Etatsraad Thorsen paa egne Vegne den færdigtrykte Text til Anden Afdeling af «De danske Rune- mindesmærker », som udkommer med Selskabets Understøttelse. Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 566—3577 opførte Skrifter, hvoriblandt Gaver fra d'Hrr. Biker i Lissabon og Tommasi i Firenze. z: 60 5% Budget for 1881. Indtægt. 1. Kassebeholdning: a. Rede Penge b. Det Hjelmstjerne-Rosenkroneske Bidrag Cc. 1 Guldmedaille se. 9" ele telke før mia abe SENE såe) > fase me el 2. Renter og Udbytte: a. 110000 Rdl. indskrevne i Statskassen, Rente. . 1600 Kr. amortisable Statsobligationer erhver- vede for Sjællandske Jernbaneaktier 6000 Rdl. Husejer Kreditforenings Obl..... 3200 — Rigsbank Obligationer........ 2900 — Østifternes Kreditforenings Obligat. 27100 .— Kbhvns Laans Obligat........ b. 300 Rdl. Nationalbankaktier, Udbytte 3. Bidrag i Følge testamentarisk Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis Etatsraad Schous og Hustrus Eegat Ree ÆG Je Va at so mr se b. Til videnskabelige Arbejders Fremme: fra den grevelig Hjelmstjerne -Rosenkroneske Stiftelse 85 sei lej ol. rr. ae] Øg Tsksageke Pl] ike BH 4. For Salg af Selskabets Skrifter lse DE Nar Ja rese 5. Renter af Indlaan og Folio i Banken 6. Tilfældige Indtægter: Samlet Indtægt . . . Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24åde April 1874). Kr. Ø. || Kr. ø val | | | te | 4620 | » || 960 | » | | 320 | » || | SE ØRRES || | | | 8800 | » | | 64 | m | 489 » | | 256 | » | | 232 | » | | 2168 | » || | —— | 4420007 im - se 400 | » | | 100| » | BE, FE FED || | | ha | 1400! » Be= | SE | gel | Re) | 130! » || ” | " | (zE £ | aks | 20302 | om | &E 61 84 Budget for 1881. U d g i ft Kr. Ø. Kr. Øø. | Kr. Ø. | 1. Selskabets Bestyrelse: ki a. Løn til Embedsmænd, Med- hjælp ved Sekretariatet og Ar- | klivet ortbudet. 55020 eller BEES ESS SDS (0 ” || hSCratitikationer ss 5 exe 7 se SE: SEN IS 200 ” || BE BEÆNGSE 2 SE 2 maver Er rare ELSE (nå 90 ” HER BENS DINES are UN ENRDE Te STESEN PE TE 60 VÆ es Kantorudgillerss Seer. eN ALLE ” || BB anto SSR SE SERN ER stel sr le a0D ” |! IE FEE == 13830 | ” 2, Til Selskabets Forlagsskrifter: | | a. Trykning af Oversigterne ... | 1060 | » | | |! disses Heftning 3% 2 osse ele 290 | » den franske Résumé (Oversæt- i telserog Trykning) SS SE 160 ” ! Kobberstik, Lithografi, Træsnit 250 ” KER bSTrykninstaf Skrifterne: , ce 1200 ” || | digsesiHeltnins skr Rask ite 330 ” | den franske Résumé (Oversæt- telsesesætrykning) 2385775 100 ” Kobberstik, Lithografi, Træsnit | 1600 ” | 55182630 ” DN RE SS REP SEEDEDE Alen lne fg | OLED) LÆ d. Regesta diplomatica ......- Re eN OD "il —— | 7190 ” 3. Til anden Virksomhed ved Sel- | skabets Medlemmer: | a. Af Selskabets Midler: | a. Til Udgivelse af Skrifter . . | 400 » Ø. Til andre videnskabelige Ar- | bejder NR eN nr Er FRE SEERE E 200 ” VD ” || b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkro- | neske Stiftelse: Til Etatsraad Thorsen til Tryk- ning af Texten til anden Afde- ling af de «Danske Runemindes- mærker», naar hele Texten ligger færdig trykt (bevilget den 2den Føn April 1s850) Fil Rest ASE RS gg g 4. Understøttelse til Skrifters Ud- givelse og videnskabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer : a. Af Selskabets Midler: ad. Til Seminarielærer Kalkar til Udgivelse af en Ordbog | Overføres ss s FE reg ” DSE re Bndget for 1881. Udgift. Kr. Ø. | Kr. ø. | Kr. Øø. Overfør vre SEE Es . || 12120 " i gammelt Dansk sidste Bi- drag (bevilget d. 7de Novbr. | | | KEDE BEARS 400 n || BTilkRaadighed RA PE 55 2 1000 n” | b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkro- | | neske Stiftelse: | | | oa. Til Udgivelse af en Katalog | | | over den danske Literatur | || ved Justitsraad Bruun. Be- || || vilget d. 17de Novbr. 1865 | || Subskription påa 50 Expl. med en Sum af indtil 4000 | || || Kr. Betalt 1799 Kr. 78 Ø., | I af Resten, 2200 Kr. 22 Ø. | | | ventes i 1881 brugt .... 300 " | £. Til Udgivelse af Fred. Rost- | | gaards Breve ved Justitsraad | | Bruun. Bevilget d. 4. Juni | | | 1869 600 Kr. Heraf er be- | || | talt til et Bind 230 Kr. Den || || til andet Bind bevilgede Rest, | 370 K., ventes ikke brugt i | p USSR ERSTAT ERE NS Tea RON 7. Til Udgivelsen af J. C. Esper- | sens Ordbog bevilget den 17. Decbr. 1875 2400 Kr., | hvoraf er brugt 1749 Kr. | BUD KILE BE RSESENESS 650 | 50 | | 0. Til Prof. V. Schmidt til Ud- | givelse af en Fortegnelse | over Hieroglyfindskrifter, be- || vilget d. 17. Decbr. 1875. . 300 | » || || &. Til Udgivelse af Lærer | | V. Holms «Supplement til J. C. Espersens Samling af bornholmske Ord: sammen med Espersens Ordbog, be- vilget d. 27. Febr. .1880 500 Kr. Heraf til Rest... 280 " il tRaadirhed 3 Æsker 30 | 50 £ = er ad Ed be. 5. Pengepræmier og Medailler: | MUS NE a. Præmier af Legåterne: | fra det Classenske Fideikommis f....'.- 600 ” || Etatsraad Schous og Hustrus. f....1-… "” " Overløres:. 2% Mira saae 600 n || 15881 ” & 63 Budget for 1881. Ud gift Kr. ø. Kr. Ø. Kr. | Øø. Overført ...|/....|..)] 600) » | 15381 | » b. Præmier og Medailler af Sel- | | skabets Kasse (derunder ind- ø befattet Renten af det Thottske He UI GEN IRMDØRRIS PEJELFL 33 ” ” Eg 600 | » 6. Tilfældige Udgifter: | a. Til Afslutning af den meteorolo- giske Komités Arbejder. ...)f.-.-| +")! ” " TE 2 PJTINE KUC SKØRE AERR ERE And 0 BØR ERA JES ft 75 4) oo ” ” 7. Indkjøb af Obligationer: ' Til Kjøb af en Oblig. af Kbhvns. | ae SEGS see BØRNE ER baeenbe | "TDRS js 1000 ” | 8. Kassebeholdning: | kede PenPe 2 satme ns øe SELDE SE SID DI] ” | b. Det Hjelmstjerne - Rosenkro- | neske Bidråe såe ege ne ene ss ” mn | Cl Guldmedaile SLEMT SIK SENJA SKEMA < 320 "” | —|——]] 3321 | vr Samlet Udgift..-1f-.--1..)....). - || 20302 | vr | ET El EDEN NNEREE Af disse Udgifter ere 1, a og b faste for 1881, 1, c—f, 2 og 5 kalkulatoriske, 3, 4 og 6 afhængige af særlig Bevilling. Med Hensyn til 7 har Kasse- kommisionen taget Beslutning. Se 6 Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1880. Ved Slutningen af Aaret 1879 talte Selskabet 53 indenlandske og 69 udenlandske Medlemmer. Selskabet har i dette Aar mistet 92 indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, nemlig Professor P. W. Lund, Medlem siden 22de April 1831, og Professor i Anatomi ved Kjøbenhavns Universitet F. Th. Schmidt, Medlem siden 16de April 1875, samt 2 udenlandske Medlemmer af denne Klasse Professor C. A. F. Peters, Direktør for det astronomiske Observatorium i Altona, optaget i Selskabet den Yde April 1858, og Medlem af det franske Institut Michel Chasles, optaget i Selskabet den Iite Januar 1867. Som udenlandske Medlemmer af den natur- videnskabelig-mathematiske Klasse indvalgtes i Mødet den 16de April Professor i Kemi ved Lunds Universitet C. W. Blomstrand og Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala P. Th. Cleve, samt i Mødet den 17de December Professor ved det Karolinske Institut i Stockholm Axel Key. Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa 51 indenlandske og 70 udenlandske Medlemmer, af hvilke 27 indenlandske og 45 udenlandske henhørte til den mathematisk-naturvidenskabelige og 24 indenlandske og 25 uden- landske Medlemmer til den historisk-filosofiske Klasse. Af Kassekommissionen udtraadte efter Tur Professor Edv. Holm, som blev gjenvalgt af Selskabet” til Medlem af Kommissionen. Til Revisorer gjenvalgtes Professorerne Colding og Jul. Thomsen, efter at den treaarige Periode, for hvilken de vare valgte, var udløbet. Ordbogskommissionen har fortsat sin Indsamling af Materiale til Bogstavet V og Bearbejdelsen af dette (se Beret- ning S. (51)). & 65 %$ Regesta-Kommissionen har udgivet det første Hefte af Første Bind af Anden Række af Regesta Diplomatica. Selskabet har i Aarets Løb holdt 16 ordentlige Møder, i hvilke videnskabelige Meddelelser ere blevne givne, 16 af Med- lemmer af den mathematisk -naturvidenskabelige Klasse, 4 af Medlemmer af den historisk-filosofiske Klasse; 6 af disse ere blevne optagne i Selskabets Oversigter og 2 i dets Skrifter; med Undtagelse af nogle, der ere bestemte til Optagelse andetsteds, ville de øvrige blive trykte enten i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigter. I Skrifterne er bleven optaget en af cand. mag. K. Prytz indsendt Afhandling: Undersøgelser over Lysets Bryd- ning i Dampe og tilsvarende Vædsker, og en Afhandling af cand. mag. J. E. V. Boas: Studier over Dekapodernes Slægt- skabsforhold; i Oversigterne optoges en Afhandling af stud. mag. L. Kolderup Rosenvinge: Anatomisk Undersøgelse af Vege- tationsorganerne hos Salvadora. Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet Natur- videnskabelig og mathematisk Afdeling dte Række, Bind XI, Hefte 6 (Hannover, Primordialbrusken og dens Forbening). Bind Xil, Hefte 5 (Thiele, Anvendelse af mindste Kvadraters Methode), Hefte 6 (Lutken, Spolia Atlantica), og hermed ere de nævnte to Bind sluttede. Endvidere er udkommet 6te Række, Bind I, Hefte 1 (Prytz, Lysets Brydning i Dampe), Hefte 2 (Boas, Dekapodernes Slægtskabsforhold). Selskabet har tilstaaet følgende Understøttelser: til Lærer Viggo Holm 500 Kroner til Udgivelse af Supplement til afdøde Rektor Espersens Samling af bornholmske Ord, til Etatsraad P. G. Thorsen 1000 Kroner til Trykning af Texten til «de Danske Runemindesmærker». Af Direktionen for Carlsbergfondet udtraadte efter Tur Etatsraad Steenstrup, som blev gjenvalgt af Selskabet til Medlem af Direktionen. "I id: YU 7 4 Marts LOT ift == un L ny BLA JE Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi. Af Odin T. Christensen. År de interessante Undersøgelser, som Dr. S. M.Jørgensen!?) nylig har offentliggjort over en hidtil ukjendt Række Chrom- ammoniakforbindelser, hvori der indgaar 10 Mol. Ammoniak, fremgaar det, at der i disse Forbindelser findes paafaldende Analogier mellem Kobolt og Chrom, idet begge danne For- bindelser, der baade i Sammensætning og Egenskaber ere fuld- stændigt overensstemmende. Tillige har Dr. Jørgensen godtgjort, at der existerer Roseo- forbindelser af Chrom, idet han har paavist, at Chloropurpureo- chloridet saavel af Kobolt som af Chrom ved Behandling med varmt svagt saltsyreholdigt Vand giver en Opløsning, der inde- holder rigeligt Roseochlorid ved Siden af noget Chloropurpureo- chlorid. De efterfølgende Iagttagelser godtgjøre yderligere Existensen af Roseosalte af Chrom, der i de fleste Tilfælde svare fuld- stændigt til de allerede bekjendte Roseokoboltsalte, ligesom ogsaa Fremstillingsmaaderne i mange Tilfælde ere fuldstændigt ana- loge; dog har jeg ikke kunnet opnaa at fremstille Roseochrom- 1) Om en ny Række Chromammoniakforbindelser. — Festskrift ved Univer- sitetets Jubelfest 1879. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1880. 1 forbindelser med de almindeligere Syrer paa den Maade, der i Reglen anvendes til Fremstillingen af de tilsvarende Kobolt- forbindelser. Aarsagen til, at det ikke lykkes at fremstille Roseochrom- chlorid analogt med Roseokoboltchlorid påa den af Gibbs og Genth!) angivne Maade, er sandsynligvis den, at Roseochrom- chlorid langt lettere ved Berøring med stærk Saltsyre gaar over til Chloropurpureochlorid end den tilsvarende Koboltforbindelse ; heller ikke den af Geuther”) angivne Methode har jeg fundet anvendelig for Chromets Vedkommende, sandsynligvis af samme Grund; selv naar Saltsyren var afkølet ved Is, fik jeg udeluk- kende Chloropurpureochlorid. Den eneste Maade, hvorpaa jeg har kunnet fremstille Roseo- chromsaltene af de almindelige Syrer i såa ren Tilstand, at de have kunnet gjøres til Gjenstand for Undersøgelse, har været ved Neutralisation af Hydratet med den Syre, hvis Salt ønskes frem- stillet. + Jeg begynder derfor med Beskrivelsen af den Methode, jeg har anvendt til Fremstilling af Hydratet. Roseochromhydrat fremstilles ved Behandling af Chloropurpureochromchlorid med Sølvilte og Vand; for at opnaa fuldstændig Sønderdeling af Chloridet er det nødvendigt at anvende et stort Overskud af Sølvilte. Følgende Forhold har jeg fundet mest passende: En Opløsning af 20 Gram Sølvnitrat fældes med Natron, og Fæld- ningen udvaskes fuldstændigt ved Dekanthering; efter den sidste Dekanthering bringes Sølviltet med det tilbageblevne Vand over i en mindre Porcellænsmorter, hvori man i Forvejen har bragt 5 Gram tørt Chloropurpureochromchlorid; derpaa omrøres Blan- dingen stadigt méd Pistillen i c. 4 Minutter og filtreres derpaa 1) Silliman's American Journal, 2% Series, Vol. XXIII, 1857, p. 242. 2?) Geuther: Lehrbuch der Chemie, Jena 1870. 3 gjennem et nogenlunde tæt Filtrum, paa hvis Bund man i For- vejen har anbragt lidt Sølvilte. Den filtrerede Vædske er dybt rød og antager efter Neutralisation med en fortyndet Syre en gulrød Farve; saafremt en Prøve af den først gjennem Filtret gaaende Vædske efter Neutralisation med meget fortyndet Sal- petersyre og Tilsætning af Sølvnitrat giver tydeligt Bundfald af Chlorsølv strax eller efter Opvarmning, bringes Filtratet, efter at Halvdelen er gaaet gjennem Filtret, atter tilbage paa dette. Selv naar denne Forsigtighedsregel er taget, indeholder Filtratet dog endnu i Reglen et Spor af Chlor, hvilket dog ved Frem- stillingen af Saltene er uden Indflydelse. At udsætte Chloridet for længere Tids Berøring med Sølv- ilte og Vand end den ovenfor angivne er, som talrige Forsøg have vist mig, ikke fordelagtigt, da der herved indtræder en videregaaende Dekomposition, hvorved dannes fri Ammoniak, der opløser noget af det dannede Chlorsølv og tillige virker sønderdelende påa Hydratet. Selv naar Berøringen ikke har varet længere end 4 Minutter, indeholder Filtratet alligevel noget Chlorsølv i Opløsning, der udfældes ved Neutralisation af Hy- dratet med en fortyndet Syre; ligeledes mærkes næsten altid en svag Lugt af Ammoniak. Hele Fremstillingen maa foretages uden Adgang af Dagslyset. Opløsningen af Hydratet spaltes ved Henstand under Ud- skillelse af Chromtveilte og Udvikling af Ammoniak; ved Op- varmning foregaar denne Spaltning strax; det er en stærk alka- lisk Vædske. Ved Tilsætning af koncentrerede Syrer i Overskud frem- kommer i flere Tilfælde krystallinske Fældninger af tilsvarende Salte. Roseochromehlorid, Cr 10N5, 1. 2H50, fremstilles ved Neutralisation af Hydratet med svag Saltsyre; for at undgaa det Tab, der lides ved Henstand af Hydratet, indtil ' lø 4 det fuldstændigt er filtreret fra Sølviltet, har jeg filtreret det umiddelbart ned i svag Saltsyre, saaledes at jeg passede, at denne stadigt var tilstede i saa ubetydeligt Overskud som mu- ligt; ved Anvendelse af stærkere Saltsyre eller større Overskud dannes ved den senere Fordampning af Vædsken temmelig be- tydelig Mængder af Chloropurpureochlorid. Den saaledes fremstillede svagt sure Opløsning af Chloridet filtreres fra muligt udskilt Chlorsølv og hensættes til frivillig Fordampning i stærkt Lufttræk, saaledes at Inddampningen til henimod Tørhed medtager højst 24—30 Timer; naar Chloridet har afsat sig som en endnu fugtig Krystalskorpe, frahældes den vedhængende Moderlud omhyggeligt, da Saltet ved Henstand med den sure Moderlud til fuldstændig Tørhed faar et langt betydeligere Indhold af Chloropurpureochlorid, fordi det, i Be- røring med (svag) Saltsyre i længere Tid, har en stærk Til- bøjelighed til at gaa over til denne Forbindelse. Derpaåa presses Krystalmassen mellem Filtrerpapir, vaskes én Gang med en yderst ringe Mængde Vand, hvorved noget opløses, og tørres derpaa i Luften, beskyttet mod Lysets direkte Indvirkning, efter at man i Forvejen har bortskaffet det væsenligste af det ved- hængende Vand ved atter at presse Saltet mellem Filtrerpapir. Udbyttet af 5 Gram Chlorpurpureochlorid har i Reglen været 4 Gram Roseochlorid. Saltet dannes ogsaa ved Fældning af en stærk Opløsning af Hydratet med koncentreret Saltsyre i Overskud, men denne Methode er ikke hensigtsmæssig, da Fældningen ikke er fuld- stændig, og da der ved den stærke Saltsyres Indvirkning i den lange Tid, det tager, inden Bundfaldet sætter sig; dannes kjende- lige Mængder af Chloropurpureochlorid, som ved sin røde Farve er let at skjelne fra Roseosaltet, der, naar det fældes paa denne Maade, har en gul Farve. Det ved frivillig Fordampning af Opløsningen dannede Roseo- chlorid er et orangefarvet, krystallinsk. Salt, der er let opløse- ligt i koldt Vand; dog bliver Opløsningen, naar der kun an- 5 vendes en ringere Mængde Vand, sjeldent ganske klar, da Saltet i Reglen indeholder et Par Procent Purpureochlorid og under- tiden mere endnu, og dette ikke lader sig opløse saa villigt. I Vinaand er Roseochromchlorid uopløseligt og synes ved Be- handling hermed og paafølgende Tørring at gaa over til Chloro- purpureochlorid. Den neutrale Opløsning af Saltet har en gulrød Farve; ved Henstand i Lyset i længere Tid spaltes den, idet der udskilles Chromtveiltehydrat; ved Kogning foregaar denne Spaltning strax; 1—2 Draaber Saltsyre er tilstrækkeligt til at forhindre Spalt- ningen, naar Opløsningen henstaar i Kulden; varmes den (der- med eller) med endnu mere Saltsyre, dannes Chloropurpureo- chlorid; ved Kogning med koncentreret Saltsyre udfældes alt Saltet i denne Form. Tilsætning af Ammoniak bevirker ved Henstand eller Op- varming fuldstændig Sønderdeling; Opløsningen antager strax ved Tilsætningen af Ammon en dyb rød Farve. MedensiChloropurpureochromchlorid de 2 Chlor- atomer ere bundne stærkest og først fældes af Sølv- nitrat efter Opvarmning, fældes i Roseochromchlo- ridet alt Chloret i Kulden af Sølvnitrat. Overfor forskjellige Reagenser viser en frisk tilberedt Op- løsning af Chloridet følgende Forhold: Salpetersyre, højst koncentreret, fælder af en koncen- treret Opløsning af Chloridet gult Nitrat. Brombrintesyre, koncentreret, fælder paa samme Maade Roseobromid som et gult, krystallinsk Pulver. Fluorsiliciumbrinte fælder ikke Saltet; kun naar der indeholdes lidt Purpureosalt fremkommer det karakteristiske Bundfald af Chloropurpureochromsiliciumfluorid; i Filtratet fra dette indeholdes alt Roseosalt; Tilsætning af Vinaand fremkalder heri et gulhvidt Bundfald af fine Krystalnaale. Brint-Platinchlorid frembringer i fortyndet Opløsning af Chloridet intet Bundfald; et ringe Indhold af Chloropurpureo- 6 chlorid viser sig ogsaa her derved, at der efter faa Øjeblikkes Henstand eller Omrystning fremkommer det karakteristiske Platin- dobbeltsalt af Purpureochioridet; naar dette filtreres fra og man til Filtratet sætter Vinaand, viser sig et lyst skyet Bundfald paa Berøringsfladen mellem Vædskerne. Anvendes en stærk Opløs- ning af Roseochlorid, frembringer Platinchlorid efter kort Tids Henstand et krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af uensartede Krystaller, idet der foruden enkelte Krystaller af Chloropurpureochrom-Platinchlorid findes 1) tynde Blade af rhombisk Form, 2) knippe- eller stjerneformigt ordnede gule Krystaller og 3) tydeligt udviklede sexsidede Prismer. Filtratet fra dette Bundfald gav efter Henstand i 24 Timer et ringe Bundfald, der næsten udelukkende bestod af de sidst- nævnte prismatiske Krystaller. Det førstnævnte, uensartede Bundfald syntes ved Henstand under Vædsken efterhaanden at gaa over til den prismatiske Form. Brint-Platinchlorid og umiddelbart derefter en stærk Opløsning af svovlsurt Magnesia, tilsatte til en fortyndet Opløsning af Roseochromchlorid, fremkalde enten strax eller efter Omrystning et smukt gult, silkeglindsende Bundfald af Roseochromsulfatoplatinchlorid, saaledes som Dr. Jørgensen har paavist det i en Opløsning, dannet ved Kogning af Chloro- purpureochlorid med Vand, hvortil var sat faa Draaber svag Saltsyre. Natrium-Platinchlorid og derefter Natriumoxalat frembringer paa samme Maade et Bundfald, der dog først frem- kommer efter Henstand i kortere eller længere Tid; det bestaar af smukke, røde, prismatiske Krystaller, sandsynligvis Roseo- chromoxaloplatinchlorid. Natrium-Platinchlorid og derefter Natriumfosfat frembringer ligeledes et gult Bundfald (glindsende), sandsynligvis Roseochromfosfatoplatinchlorid. 7 Kvægsølvchlorid frembringer et blegrødt Bundfald af fine Krystalnaale. Chromsurt Kali frembringer intet Bundfald, men Vædsken antager en dyb rødbrun Farve; efter Tilsætning af Vinaand fremkommer et mørkebrunt Bundfald, der sandsynligvis bestaar af en til det i det efterfølgende beskrevne Bromochromat sva- rende Forbindelse, men som ikke faas fri for iblandet Alkali. Tvechromsurt Kali frembringer intet Bundfald i en for- tyndet Opløsning af Chloridet; efter Tilsætning af lidt Vinaand fremkommer et mørkt orangefarvet Bundfald, der under Mikro- skopet viser sig som gule Krystalnaale, som i Reglen ere den- dritisk sammenhobede. Pyrofosforsurt Natron frembringer et Bundfåld, der opløses i Overskud af Chloridet, og derfor først bliver varigt, naar der er tilsat tilstrækkeligt af Fældningsmidlet; Bundfaldet opløses imidlertid, inden det har sat sig, og Vædsken har da en rød Farve; ved Tilsætning af en ringe Mængde Vinaand fremkommer en Uklarhed, og der afsætter sig et tjæreagtigt Bundfald. Fosfor-Molybdænsyre frembringer i den neutrale Op- løsning af Chloridet et fyldigt, blegrødt Bundfald. Ferrocyankalium frembringer, naar det tilsættes for- sigtigt, saa at Overskud undgaas, et hvidt, krystallinsk Bundfald, der afsætter sig langsomt og bestaar af ufarvede, silkeglindsende Naale, meget lange og tynde. Ferridcyankalium giver efter faa Øjeblikkes Omrystning eller Henstand et gulbrunt krystallinsk Bundfald, der bestaar af augitiske Krystaller og senere beskrives nærmere; Bundfaldet fremkommer selv i meget fortyndede Opløsninger ved tilbørlig Omrystuning og Henstand. Denne Reaktion er meget karakte- ristisk saavel for Roseochrom- som for Roseokoboltforbindel- serne. Koboltidcyankalium og Chromidcyankalium give i koncentreret Opløsning af Chloridet ligeledes krystallinske Bund- fald, isomorfe med det foregaaende; disse beskrives senere (SETE): Det tørre Roseochromchlorid taaler ikke Opbevaring i læn- gere Tid; efter faa Ugers Henstand antager det i Reglen en mere og mere mørk Farve; man ' bemærker Lugt af Ammoniak, og Saltet opløses vanskeligere og med mørkerød Farve. Ved IKogning med koncentreret Saltsyre giver det saaledes forandrede Salt dog en temmelig stor Mængde Chloropurpureochlorid, saa at man påa denne Maade kan indvinde noget af, hvad der ellers vilde gaa tabt. I det hele taget er Roseochromchlorid mindre stabilt end den tilsvarende Koboltforbindelse, med hvilken den iøvrigt har mange Reaktioner tilfælles. Analysen af Saltet gav følgende Resultat: 0,337 Gram tabte ved Henstand ved 90—100? i 3 Timer 0,022 Gram, hvilket svarer til 6,53/0 H, O. Resten glødet efterlod 0,098 Gr. Cr, O., hvilket giver 19,91 "”/o Chrom. 0,589 Gram, sønderdelt med Natron, og Filtratet fra det ud- skilte Chromtveiltehydrat neutraliseret med Salpetersyre, gav 0,9758 Gr. Ag CI a: 0,2414 Gr. Chlor eller 40,98 9/0. Beregnet. Fundet. BE brede FE 19,94 19,91 EAD ES ne 40,69 40,98 SETE DSR SEE ANE 6,87 6,53 Formlen bliver altsaa Cr,,10NH,, Cl, + 2H, O, svarende til Roseokoboltchlorid; at Chlorbestemmelsen er falden lidt for høj ud, uagtet der ved Analysen blev anvendt alle Forsigtigheds- regler, hidrører rimeligvis fra et ringe Indhold af Chloropur- pureochlorid og mulig lidt mellem Krystallerne indesluttet fri Saltsyre, da denne. maaske næppe er bleven fuldstændigt fjernet ved den enkelte Udvaskning, som Saltet blev underkastet. At Saltet indeholder 10 NZ, , anser jeg for dette som for alle de følgende Saltes Vedkommende bevist derved, at det lykkes at overføre dem alle til Chloropurpureochromchlorid ved Kogning med koncentreret Saltsyre. Roseochrombromid. Cro,10NH.,, Br, +.2H, 0. Dette Salt, der i Sammenligning med det foregaaende ud- mærker sig ved sin langt større Bestandighed, har jeg frem- stillet ved at neutralisere Hydratet med fortyndet Brombrinte- syre (1 Del koncentreret Brombrintesyre til 3 Dele Vand). Op- løsningen hensættes efter yderligere Tilsætning af faa Draaber Brombrintesyre til frivillig Fordampning i stærkt Lufttræk; den Krystalmasse, der bliver tilbage efter fuldstændig Inddampning til Tørhed, opløses i en ringe Mængde Vand; Opløsningen fil- treres fra muligt tilstedeværende tungtopløseligt Purpureosalt, i og til Filtratet sættes et lige Rumfang koncentreret Brombrinte- syre, hvorved strax udfældes den største Del af det i Vædsken indeholdte Roseobromid i fuldstændig ren Tilstand som et gult Bundfald; efter at detie har sat sig, frahældes den ovenstaaende Vædske, af hvilken mån ved Kogning kan vinde lidt Bromo- purpureochrombromid. Bundfaldet bringes paa et Sugefiltrum og udvaskes, efter at den vedhængende Syre tildels er suget fra, med Vinaand paa 80/0, indtil Filtratet er syrefrit. Derpaa tørres Saltet ved almindelig Temperatur. Fremstillet paa denne Maade, danner Roseochrombromidet et gult krystallinsk Pulver, der meget let opløses i Vand med orangegul Farve; under Mikroskopet viser det sig som uregel- mæssigt 6sidede Tavler, rimeligvis, saavidt som det hos enkelte Krystaller kunde iagttages, prismatiske Krystaller, hos hvilke Pinakoidet er meget stærkt udviklet. Som ovenfor antydet, er Saltet langt mere stabilt end Chlo- ridet; det kan henstaa temmelig længe ved almindelig Tempe- ratur under koncentreret Brombrinte, uden at man bemærker nogen synderlig Overgang til Purpureosalt, og den ovenfor om- talte Opløsning af Roseobromidet i koncentreret Brombrinte, 10 der faas ved den ikke ganske fuldstændige Fældning af Saltet, kan ligeledes henstaåaa længe, inden Roseobromidet udfældes som Bromopurpureochrombromid, medens Chloridet med stærk Salt- syre meget hurtigt gaar over til Purpureosalt. Koges Koseobromidet med stærk Brombrinte, omdannes det fuldstændigt til Bromopurpureochrombromid. Den vandige Opløsning af Saltet spaltes ved Henstand eller ved Opvarmning, men en yderst ringe Mængde Brombrinte er i Stand til at forhindre Sønderdelingen (f. Ex. den ringe Mængde Syre, Saltet kan indeslutte, naar Udvaskningen har været util- strækkelig). : Det tørre Salt har jeg kunnet opbevare i Maaneder, be- skyttet mod Lyset, uden at der var foregaaet nogen kjendelig Forandring dermed; det var efter denne Tid endnu fuldstændigt klart og hurtigt opløseligt i Vand. i Ved Opvarmning til 100% mister det sit Krystalvand og Resten, der har en violetrød Farve, indeholder Bromopurpureo- bromid. Ved yderligere Opvarmning over Bunsensk Lampe ud- vikles Brom. Bromidets Opløsning giver følgende Reaktioner: Natrium-Platinbromid giver i en nogenlunde koncen- treret Opløsning af Roseochrombromid efter Omrystning og kort Tids Henstand et brunrødt krystallinsk Bundfald af Roseo- chrom-Platinbromid, der senere skal beskrives nærmere (S. 17). Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter svovl- surt Magnesia frembringer i en fortyndet Opløsning et orange- gult, silkeglindsende Bundfald af Roseochromsulfatoplatinbromid (S. 20). Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter fosfor- surt Natron frembringer et smukt rødt, glindsende, krystal- linsk Bundfald; man maa ikke tilsætte meget fosforsurt Natron, da Bundfaldet derved temmelig hurtigt dekomponeres. Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter en for- tyndet Opløsning af kulsurt Natron giver efter Omrystning 11 et Bundfald af karminrøde, glindsende Krystaller; samtidigt dannes undertiden et gult Salt. Bundfaldet sønderdeles, naar det henstaar nogen Tid under den sodaholdige Vædske, hvori det er fældet. Natrium-Platinbromid og oxalsurt Natron frem- bringer i en fortyndet Opløsning af Roseochrombromid efter Henstand i kortere eller længere Tid smukke røde, prismatiske Krystaller, sandsynligvis et Oxaloplatinbromid. Kalium-Guldchlorid giver i en koncentreret og brom- brintesur Opløsning af Roseochrombromid et smukt i tilbage- kastet Lys næsten metallisk glindsende Bundfald af mørk Farve, der. under Mikroskopet viser sig at bestaa af sexsidede rød- brune Tavler. Bundfaldet fremkommer i Reglen først efter kort Tids Henstand. Kalium-Guldchlorid og umiddelbart derefter svovl- surt Magnesia (koncentreret Opløsning) frembringer efter nogen Omrystning et mørkt, krystallinsk, metalglindsende Bund- fald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af rektangulære, meget stærkt dikroistiske Tavler. Opløsningen af Roseobromidet var her ligeledes brombrintesur. Kalium-Guldchlorid og fosforsurt Natron frem- bringer i en ligeledes svagt brombrintesur Opløsning et meget mørkt, krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig som Ååsidede, i gjennemfaldende Lys gule Prismer, undertiden afstumpede ved et Dome. Disse Krystaller ere, ligesom de foregaaende, stærkt dikroistiske. Ferrocyankalium og Ferridcyankalium forholder sig ligesom overfor Chloridet. Chromsurt Kali frembringer i en fortyndet Opløsning af Bromidet, ligesom hos Chloridet, en dyb mørk Farvning af Vædsken; i en meget koncentreret Opløsning fremkommer der- imod hurtigt et mørkt rødbrunt, krystallinsk Bundfald; træffer man den passende Grændse for Koncentrationen, kan Bund- 2 faldet faas efter nogen Henstand som smukke, rødbrune Naale (S322): Pikrinsyre frembringer et Bundfald, der strax opløses, såa længe Syren endnu ikke er tilsat i nogenlunde rigelig Mængde; derefter fældes et gult, krystallinsk Salt, der under Mikroskopet viser sig som lange Naale. Ligesom i Chloridet fældes i Bromidet alt Brom i Kulden af salpetersurt Sølvilte. Analysen gav følgende Resultat: 0,5337 Gram Bromid tabte ved 100? 0,0241 Gr., hvilket siver 752 ODO! Efter Glødning af Resten tilbageblev 0,1032 Gram Cr, 0,, svarende til 13,25 %o Chrom. 0,547 Gram sønderdeltes med Natronlud; Filtratet, neutrali- seret med Salpetersyre og fældet med Sølvnitrat, gav 0,782 Gr. AgBr, svarende til 60,84/0 Brom. Beregnet. Fundet. ERE ae 13,20 13,25 ODA KS ER Te 60,73 60,84 PL le LON dens ERE 4,55 4,52 Roseochromjodid, ORE MONRAD fremstilles ved at neutralisere Hydratet med frisk tilberedt, for- tyndet Jodbrinte; Opløsningen hensættes, efter Tilsætning af et Par Draaber fortyndet Jodbrinte, til frivillig Fordampning i stærkt Lufttræk; naar den er såa godt som fuldstændig inddampet til Tørhed, tilsættes en ringe Mængde Vand, saa at der dannes en meget koncentreret Opløsning; denne filtreres, og Filtratet fældes ved Tilsætning af ”/2—1 Rumfang farveløs Jodbrintesyre; det herved fremkomne Bundfald bringes, efter at den ovenstaaende Vædske er afhældt, paa Filter og udvaskes én Gang med Vand og derpaa i nogen Tid med Vinaand. Ved Jodbrintens Spalt- ning dannes noget frit Jod, som det næsten er umuligt at faa fuldstændigt bort fra Saltet; jeg har derfor efter nogen Tids Udvaskning med Vinaand lufttørret Saltet og derpaa bragt det paa Sugefiltret og udvasket med Vinaand paa 90/0, indtil denne gik næsten ufarvet igjennem; en lys gul Farve vedbliver den at have. Derpaa lufttørres Saltet og faas da som et gult krystal- linsk Pulver, isomorft med Bromidet. At det under Udvask- ningen med Vinaand synes at antage en noget forandret Farve, har intet at betyde, da den oprindelige Farve vender tilbage efter Tørringen; rimeligvis mister det lidt Krystalvand, som atter optages. KRoseochromjodid er meget letopløseligt i Vand, men den vandige Opløsning dekomponeres, ligesom de i det foregaaende omtalte Salte, ved Kogning eller Henstand; et Par Draaber svag Syre er tilstrækkeligt til at beskytte den derimod. Det modstaar Indvirkningen af stærk Jodbrinte endnu bedre end Bromidet modstaar- stærk Brombrinte, idet det ikke ved Henstand dermed undergaar nogen Forandring og taaler Kog- ning dermed i nogen Tid uden at forandres kjendeligt; op- varmes det i et Reagensglas med stærk Jodbrinte til heftig Kogning, synes det efterhaanden at opløse sig, og der udskilles ved yderligere heftig Kogning et violet Bundfald, der er næsten uopløseligt i Vædsken og uden Tvivl er Jodopurpureochromjodid. Ved Behandling af Roseojodidet i en Skaal med stærk Jodbrinte har jeg holdt Saltet ved jævn Kogning i flere Minutter uden at bemærke den nævnte Omdannelse. Det fremgaar saaledes tydeligt, at Overgangen til Purpureo- salt finder lettest Sted hos Chloridet, langsommere hos Bromidet og med temmelig stor Vanskelighed hos Jodidet. Dette taaler, ligesom Bromidet, Opbevaring i lang Tid uden at undergaa nogen Forandring. Opløsningen af Jodidet giver med Ferridcyankalium, efter Omrystning, det samme karakteristiske Bundfald som de foregaaende Roseosalte. 14 Chromsurt Kali i koncentreret Opløsning giver med en nogenlunde stærk Opløsning af Jodidet hurtigt et krystallinsk Bundfald af lysere Farve end den hos Bromidet frembragte Fældning. Analysen gav følgende Resultat: 0,6298 Gram tabte ved 110? 0,213 Gram, svarende til 3,38 ?/0 Vand. Resten efterldd ved Glødning 0,0905 Gram Cr, O,, svarende til 9,80 %/0 Chrom. 0,7000 Gr. behandlet med Natronlud; Filtratet, fældet med Ag NO, og derpaa tilsat Salpetersyre, gav 0,9215 Gr. AgJ, sva- rende til 71,14 %o0 Jod. Beregnet. Fundet. DNEPR SEES] DA 9175 9,80 De brede or 71,05 71,14 EFTE O DREE REE 3,35 3,38 Roseochromsulfat. Cr (ONE NS OSSE DEO) Dette Salt fremstilles ved Neutralisation af Hydratet med svag Svovlsyre; af denne Opløsning fældes det ved Tilsætning af "/2 Rumfang Vinaand paa 90/0; Bundfaldet er ved Fældningen olieagtigt, men bliver ved Omrystning hurtigt krystallinsk; det bringes paa Filter, udvaskes med Vinaand og tørres i Luften. Under Mikroskopet viser det sig at bestaa af kvadratiske Prismer, afstumpede ved Pyramider. Koseochromsulfat er letopløseligt i Vand; den neutrale Op- løsning bliver ved Opvarmning først rød og dekomponeres der- paa fuldstændigt under Udskillelse af Chromtveiltehydrat. Gult Cyanjernkalium forholder sig som overfor Chlo- ridet. Ferridcyankalium ligeledes. 15 Natrium-Platinchlorid (eller Brint-Platinchlorid) frem- bringer et gult, silkeglindsende Bundfald af Roseochromsulfato- platinchlorid. Natrium-Platinbromid (eller Brint-Platinbromid) frem- bringer ligeledes et silkeglindsende Bundfald af dybere guldgul Farve. Begge de nævnte Reaktioner ere smukkest i temmelig stærkt fortyndede Opløsninger af Sulfatet (2 : 300); i stærke Op- løsninger er Bundfaldet mattere gult. Sulfatet er i den Tilstand, hvori det faas paa den ovenfor angivne Maade, ikke synderligt stabilt; undertiden dekomponeres det under selve Tørringen, men i Keglen indtræder Sønder- delingen først, naar det har henstaaet i nogen Tid; det bliver først sejgt og klumpet, senere tørt og fast; Farven forandres samtidigt og bliver mørk rødviolet, efter 2 å 3 Ugers Henstand i et mod Lysets Indvirkning beskyttet Glas var Forandringen fuldstændig; ved at tage Proppen af Glasset mærkede man tydelig Lugten af Ammoniak, og Saltel var ikke længere klart opløseligt i Vand; først ved Tilsætning af lidt fortyndet Saltsyre opløstes det med dyb rød Farve. Denne Opløsning giver ingen af de for Sulfatet karakteristiske Reaktioner, medens den dog ved Kogning med koncentreret Saltsyre giver noget Chloro- purpureochromchlorid. Det rene Sulfat omdannes ved denne Behandling fuldstændigt til sidstnævnte Salt. Ved Opvarmning af det tørre Salt til 98—100”P har jeg kun kunnet faa det til at afgive saa meget Vand, som svarer til 4H,0. Da Chrombestemmelsen imidlertid svarer til et Indhold af 55,0, anser jeg denne Vandmængde for den rigtige; det 5te Mol. Vand er da stærkere bundet. Saltet taaler ikke længere Tids Henstand ved 100”? uden yderligere Dekomposition. Analysen gav følgende Resultat: 0,495 Gram Sulfat gav ved 98? 0,053 Gram, hvilket svarer til 10,7 %/0 Vand. 16 Resten efterlod ved Glødning, først over almindelig Bun- sensk Lampe, tilsidst for Blæseren, for at uddrive den sidste Rest af Svovlsyren, der haardnakket holdes tilbage, 0,116 Gr. Cr, O,, hvilket giver 16,04 %0 Chrom. 0,553. Gram sønderdeltes med Natron, og i Filtratet blev Svovlsyren bestemt paa sædvanlig Maade; der dannedes 0,603 Gr. BaSO,, svarende til 37,4 ”/o Svovlsyre. Beregnet. Fundet. GR e Et ene LER 16,00 16,04 USIOT) E ER Bee 36,78 37,43 ADS OLES ENES: 11,03 10,70 At Svovlsyrebestemmelsen er falden for høj ud, skyldes sandsynligvis en begyndende Dekomposition eller en Urenhed i Saltet; flere Forsøg have givet samme Resultat. Roseochromnitrat. Cross TONE SNOEDE SO: Hydratet neutraliseres med svag Salpetersyre; der tilsættes et Par Draaber af denne i Overskud, og Opløsningen hensættes derpaa til frivillig Fordampning; efter fuldstændig Inddampning til Tør- hed skrabes Krystalskorpen af Skaalen, rives lidt ud i en Morter, klemmes mellem Filtrerpapir og bringes paa Filter, hvor den udvaskes med Vinaand paa 90 %/o. Derpaa lufttørres Saltet. Ved Tilsætning af koncentreret Salpetersyre til Hydratet faas et gult krystallinsk Salt, der "dog er mindre holdbart og vanskeligere at udvaske end det, der fremstilles påa oven- nævnte Maade. Roseochromnitrat er et gulrødt Salt, der er temmelig let- opløseligt i Vand og ved Opvarmning til 110% taber 2 Mol. Krystalvand; ved Ophedning over en Lampe forpuffer det. En temmelig stærk Opløsning af Saltet giver følgende Reak- tioner: 17 Brint-Platinchlorid giver efter faa Øjeblikkes Forløb et krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af rhombiske Prismer. Ferridcyankalium giver efter Omrystning det for Roseo- saltene karakteristiske Bundfald. Brint-Platinchlorid og umiddelbartdereftersvovl- surt Magnesia giver i en fortyndet Opløsning af Roseo- nitrat det gule, silkeglindsende Bundfald af Roseochromsulfato- platinchlorid. Ved Kogning med koncentreret Saltsyre omdannes Nitratet fuldstændigt til Chloropurpureochromchlorid. Analysen gav følgende Resultat: 0,4992 Gram tabte ved 110? 0,024 Gr., svarende til 4,8 ?/6 Vand. 0,5200 Gram, inddampet i Digel med stærk Saltsyre til Tørhed, hvorved ait omdannedes til Chloropurpureochlorid, og dette glødet, efterlod 0,1152 Gr. Cr, 0,, svarende til 15,17 6 Chrom. Beregnet. Fundet. MORS: KE RIR 15,29 57 BED NOS MS SØDE 4,80 Roseochroin-Platinbromid. Cr; 10NH;, Br, 2Pt Br, AH 0: Ved Tilsætning af Natrium-Platinbromid til en temmelig koncentreret vandig Opløsning af Roseochrombromid fældes ovennævnte Forbindelse som et krystallinsk, mørkt rødbrunt Bundfald. Fældningen er langtfra fuldstændig, men fremskyndes ved Tilsætning af lidt stærk Brombrinte og ved Omrystning; fuld- 'stændigst lykkes Fældningen ved Tilsætning af. lidt Vinaand, hvorved Krystallerne dog selvfølgelig blive noget mindre. Bund- faldet vaskes med Vinaand paa 90/0 og lufttørres. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1880. 2 18 Saltet danner, naar det er fældet uden Tilsætning af Vin- aand, smukke rødbrune Krystaller, som under Mikroskopet vise sig som 6sidede Prismer, der som oftest ere afstumpede ved Pyramider; det er temmelig letopløseligt i Vand. Ved Kogning med stærk Brombrinte i Overskud udskilles efter Afkøling Chloropurpureochromchlorid. Analysen gav følgende Resultat: 0,426 Gram tabte efter 20 Timers Henstand ved 100”? 0,0153 Gram, hvilket svarer til 3,61 "/o Vand. Resten gav efter Glødning 0,1250 Pit + Cr, O, a: 29,34 9/0; dette blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron, Massen ud- trukken med Vand, hvorved tilbageblev 0,0897 Gram Platin, hvilket svarer til 21,05 %/0. Beregnet. Fundet. BNG REE MERNE EN ARR ÆN5160 5,67 EEN NS NG MA 21,26 21,05 AED O ES ESS 3,86 3,61 Roseochromsulfatoplatinchlorid. Cr MONET SOS SEBE (IE Dette Salt, der allerede tidligere er fremstillet af Dr. S. M. Jørgensen ved Indvirkning af Brint-Platinchlorid og svovlsurt Magnesia påa en Opløsning, der indeholdt Roseochromchlorid og var dannet ved Kogning af Chloropurpureochloridet med svagt saltsyreholdigt Vand, har. jeg fremstillet ved Indvirkning af Brint-Platinchlorid paa Roseochromsulfat; dette maa helst, paa Grund af dets ringe Stabilitet, være fremstillet umiddelbart før Anvendelsen, og det er bedst til Fældningen at anvende den Opløsning, man faar ved Neutralisation af Hydratet med Svovl- syre. Anvendes det tørre Sulfat, faar man lettere fremmede Indblandinger i Sulfatoplatinchloridet paa Grund af de Sønder- delingsprødukter, Sulfatet kan indeholde (f. Ex. svovlsur Am- moniak). Frede? Opløsningen af Sulfatet maa fortyndes stærkt, inden man tilsætter Brint-Platinchlorid, da Produktet bliver mindre rent, naar det fældes af koncentreret Opløsning. Bundfaldet har et smukt guldglindsende krystallinsk Ud- seende, er tungtopløseligt i Vand, hvorfor det vaskes hermed, og tørres ved almindelig Temperatur. En ringe Mængde Fug- tighed holdes paa Grund af Saltets store Overflade haardnakket tilbage og afgives først ved nogle Timers Henstand ved 100”, Det til Analyse anvendte Salt var tørret ved denne Temperatur. Ved Kogning med Vand sønderdeles det efterhaanden; der- imod taaler det Opvarmning med svagt saltsyreholdigt Vand, hvori det opløses, og udkrystalliserer da ved Afkøling i prisma- tiske Krystaller; anvendes stærkere Saltsyre, foregaar en Sønder- deling og med højst koncentreret Saltsyre udskilles Chloropur- pureochromchlorid. Krystalformen er fuldstændig den af Dr. Jørgensen angivne. Analysen gav følgende Resultat: 0,411 Gram efterlod ved Glødning over almindelig Lampe og tilsidst for Blæseren 0,163 Gr. Pi+ Cr, O,, hvilket svarer til 39,66 ”/0. Denne Rest blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron og den smeltede Masse udludet med Vand; herved tilbageblev 0,0925 Gr. Platin, hvilket giver 22,50 "/0. 0,9895 Gram blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron og Massen udludet med Vand; Vædsken blev delt i 2 lige Dele; i den ene bestemtes Chlormængden, i den anden Svovlsyre efter Inddampning med Saltsyre; paa denne Maade fik jeg 0,483 Gram AgCl og 0,2665 Gram BaSO,, hvilket giver 24,16 ”/o Cl og HS ES OS: Beregnet. Fundet. Sør Et Fyr er 11,96 11,75 BER: ore ØE 225585 22,50 GOlsdiird… MØG: 24,26 24,16 VOSS 18,22 18,42 20 Roseochromsulfatoplatinbromid, Gr MONET S OL] SEE Bra fremstilles aldeles analogt med det foregaaende, idet man til en fortyndet Opløsning af Roseochromsulfat sætter Natrium-Platin- bromid eller til en fortyndet Opløsning af Roseochrombromid sætter Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter svovlsurt Magnesia. De samme Forholdsregler gjælde her, som ved det foregaaende Salt. Der fremkommer herved, naar Opløsningen er meget for- tyndet, et pragtfuldt, guldgult, glindsende Bundfald af en noget dybere Farve end det foregaaende Salt; under Mikroskopet viser det samme Former som dette. Ved Kogning med Vand spaltes det, og ved Henstand under koldt Vand, hvori det er næsten uopløseligt, foregaar ligeledes Sønderdeling; det opløses uden Sønderdeling, naar det opvarmes med Vand, hvortil er sat et Par Draaber Brombrintesyre, og af en saaledes tilberedt stærk Opløsning kan det atter udkrystalli- sere i noget større, i Reglen prismatiske Krystaller; er Brom- brinten tilsat i noget rigeligere Mængde, udkrystalliserer et i Vand opløseligt, brunrødt Salt, der ligner Roseochromplatin- bromid; med højst koncentreret Brombrinte udskilles ved Kog- ning Bromopurpureochrombromid. Analysen gav følgende Resultat: 0,2975 Gram efterlod ved Glødning 0,0915 Pi —+ Cr, 0, hvilket svarer til 30,75 ”/0. 0,3673 Gram efterlod ved Smeltning med kulsurt Natron og Salpeter og Udludning af den smeltede Masse med Vand 0,0638 Pt, hvilket giver 17,37 %0. 0,9690 Gram blev smeltet med kulsurt Natron og Salpeter og den vandige Opløsning af Massen delt i 2 lige Dele; i den ene bestemtes Chlor, i den anden Svovlsyre; der fandtes 0,479 Gram AgBr og 0,200 Gram BaSO,, hvilket giver 42,06 9/0 Brom og 14,15 %/o SO... 21 Beregnet. Fundet. PER COr JO cb! 0. 30,62 30,75 TE ES EREESET T ER: 17,30 683 rt. sst bladsrie 9,12 9,16 (SOS). sn ss 13,98 14,15 DRE TREN TE 41,95 42,06 Roseochrom-Kvægsølvchlorid. Crs, 10NH.,, Cl,, 6Hg Cl, + 4H, O. Dette Salt fremstilles ved Fældning af en temmelig kon- centreret Opløsning af Roseochromchlorid med "/; normal Kvæg- sølvchlorid; herved fremkommer et rigeligt Bundfald af blegt gulrøde, meget fine Krystalnaale. Bundfaldet udvaskes med Vand, hvori det er lidt opløseligt, og tørres ved almindelig Temperatur. I tør Tilstand er Saltet gulrødt og tungtopløseligt i Vand; fortyndet Saltsyre opløser det ved Omrystning eller svag Op- varmning; herved foregaar imidlertid Dekomposition i Roseo- chlorid og Kvægsølvchlorid; ved Tilsætning af koncentreret Salt- syre til Opløsningen udfældes efterhaanden Chloropurpureochrom- chlorid. Ved længere Tids Henstand synes Saltet at undergaa nogen Forandring; Farven skifter og bliver mere blegrød; dog er denne Forandring ikke meget fremtrædende, men dog iøjnefaldende, naar det friskt tilberedte og tørrede Salt sammenlignes med det i længere Tid opbevarede, ligesom ogsaa en Analyse af det op- bevarede Salt gav en fra det oprindeliges forskjellig Kvægsølv- mængde. Saltet indeholder 4 Mol. Vand; dette kan ikke bestemmes direkte som Vægttab ved 100”, men Kvægsølvmængden og Chrommængden svare til denne Antagelse, ligesom ogsaa Gibbs og Genth!) angive samme Vandmængde for det tilsvarende Koboltsalt. 1) Proceedings of the American Academy of Arts and Sciences 1876, p. 20. 22 Analysen gav følgende Resultat: 0,7665 Gram efterlod ved Glødning 0,0535 Gram Cr, Q,, svarende til 4,77 ”/0 Chrom. 0,6705 Gram, opløst i saltsyreholdigt Vand og fældet med Svovlbrinte, gav 0,4265 HgS, hvilket svarer til 54,83 ”/0 Hg. Beregnet. Fundet. TE fo Ms ANS så Fer ARD 54,90 54,83 GRENE SEE RSERE 4,77 4,77 Roseochrombromochromat. Cr ;10MET,;-Brz (Cr:0).-. Som tidligere omtalt, giver Roseochrombromid, naar det anvendes i meget koncentreret Opløsning med en ligeledes kon- centreret Opløsning af chromsurt Kali, et rødbrunt Bundfald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af rektangulære pris- matiske Krystaller; ved at anvende en ikke fuldt saa koncen- treret Opløsning af Roseobromid kan Saltet faas i meget smukke, lange Naale; i saa Tilfælde fremkommer Bundfaldet først efter nogle Minutters Forløb. Er Opløsningen for svag, antager den kun ved Tilsætningen af chromsurt Kali den mørke Farve og sønderdeles derpaa ved længere Henstand; ved Tilsætning af Vinaand fremkommer dog et krystallinsk Bundfald, men dette bliver alkaliholdigt. Saltet udvaskes først med Vand, senere med Vinaand, hvorpaa det lufttørres. Roseochrombromocbromat er noget opløseligt i Vand, og Opløsningen sønderdeles ved Henstand. Saafremt der existerer et Bromopurpureochromchromat, hvad der rimeligvis gjør, da en tilsvarende Koboltforbindelse er undersøgt af Jørgensen"), ville disse Salte være isomere; at det her omtalte Salt er en Roseoforbindelse, viser sig tydeligt derved, at 1) Journal fir praktische Chemie, [2] 19, p. 66. begge Bromatomerne udskilles i Kulden af salpeter- surt Sølvilte. For at godtgjøre, at der ikke ved Tilsætning af chromsurt Kali var foregaaet nogen yderligere Spaltning af Basen, men at denne ogsaa i dette Salt indeholder 10N/H.,, forsøgte jeg, lige- som ved alle de øvrige i denne Afhandling beskreyne Salte, at udfælde Basen i Form af Chloropurpureochromchlorid ved Til- sætning af stærk Saltsyre, men for at undgaa den Chlorudvik- ling, der herved vilde indtræde, og som maaske kunde hindre Processens normale Forløb, opløste jeg Saltet i Svovlsyrlingvand, hvorved dannes en næsten ufarvet Opløsning, idet Chromsyren reduceres; derpaa tilsatte jeg koncentreret Saltsyre og kogte Blandingen, hvorved Chloropurpureochromchlorid udskiltes i rigelig Mængde, medens den ovenover staaende Vædske blev grøn af Chromchlorid, dannet af den Del af Chromet, der var tilstede som Chromsyre. Saltet undergaar ved 100? fortsat Dekomposition. Analysen gav følgende Resultat: 0,2965 Gram gav efter forsigtig Ophedning og Glødning 0,1345 Gram Cr, O, oa: 31,07?/0 Chrom. Dekompositionen fore- gaar under svagt Ildfænomen. Beregnet 31,31 "/o. 0,397 Gram, sønderdelt med Natron og Filtratet fældet med AgNO,, gav 0,2237 Gram AgBr 19: 23,95 Yo Brom. Beregnet 23,99 90. Dobbeltcyanider af Roseochrom og Roseokobolt med Jern, Koboit og Chrom. Gibbs og Genth?) have tidligere fremstillet Ferridcyanidet og Koboltidcyanidet af Roseokobolt ved Tilsætning af Kalium- ferridcyanid eller Kaliumkoboltidcyanid til en Opløsning af Koseo-= koboltchlorid eller af Chloropurpureokoboltchlorid, af hvilken 1) American Journal [2] XXIII, 1857, p. 254. 24 sidste Saltene dog først fældes efterhaanden. Som Dr. Jør gensen!) har vist, beror den sidstnævnte Fremstillingsmaade derpaa, at Chloropurpureochlorid i Opløsning ved Opvarmning eller Henstand omdannes til Roseosalt. De i det efterfølgende beskrevne Dobbeltcyanider ere alle fremstillede af rent Roseochlorid; jeg har medtaget de ovenfor nævnte, af Gibbs og Genth fremstillede 2 Forbindelser, dels for Sammenligningens Skyld og dels for at tilføje nogle Iagttagelser over deres kemiske Forhold. Samtlige Dobbeltcyanider danne en afsluttet Række, indenfor hvilken der findes skarpt udprægede Analogier. 1. Reseokoboltferridcyanid, (C0,,10NH,) Fe, Cy;2 + 3H, 0, har jeg fremstillet paa den af Gibbs og Genth (s. ovf.) an- givne Maade ved Tilsætning af en frisk tilberedt Opløsning af Ferridcyankalium til en i Kulden tilberedt, middelstærk Opløs- ning af Roseokoboltchlorid; herved fremkommer strax eller ved Omrøring et gulbrunt, krystallinsk Bundfald, der er meget tungtopløseligt i Vand; det udvaskes med Vand og tørres ved almindelig Temperatur; Filtratet kan undertiden ved Henstand afsætte Saltet i noget større og smukkere Krystaller; disse have da en mere udpræget rød Farve. Under Mikroskopet vise Kry- stallerne sig som augitiske Prismer, hyppigst med uudviklede eller. forstyrrede Endeflader; de større Krystaller vise veludvik- lede augitiske Former. i Saltets almindelige Egenskaber har jeg fundet fuldstændigt overensstemmende med Gibbs og Genths Angivelser og skal derfor kun tilføje et Par Iagttagelser, der ikke tidligere have været gjorte. Jeg har undersøgt Saltets Forhold overfor Saltsyre og fundet, at det ved Opvarmning med middelstærk Syre opløses, 1) Om en ny Række Clhiromammoniakforbindelser. 1879. 25 og at der herved foregaar en Farveforandring; efter Afkøling udskilles Chloropurpureokoboltchlorid, blandet med en blaa Sub- stans, der med Lethed kan slemmes fra. Saltet taaler Opvarmning til 100% uden at lide noget Vægt- tab, dog bliver Farven noget dybere; forhøjes 'Temperaturen til 150%, bortgaar efterhaanden ikke alene Krystalvandet, men ogsaa andre af Saltets Bestanddele, og tilsidst bliver Vægten nogen- lunde konstant; det tilbageblevne har en glindsende sort Farve, saaledes som ogsaa Gibbs og Genth have beskrevet det. Da Gibbs og Genth have bestemt Mængden af Jern og Kobolt i Forening, bestemte jeg Jernmængden alene og fandt, at 0,295 Gram gav 0,0616 Gr. Fe, O, a: 14,61/0 Jern. Beregnet 14,62 ?/0. 2. Roseochromferridcyanid. (Cr,,10NH,) Fe, Cy;2 + 3H, O. Dette Salt fremstilles fuldstændigt analogt med det fore- gaaende ved Tilsætning af Ferridcyankalium til en fortyndet Opløs- ning af Roseochromchlorid; der fremkommer efter Omrøring en Fældning af samme Udseende som hos Roseokobolt, men noget lysere i Farven; under Mikroskopet vise Krystallerne sig fuid- stændigt isomorfe med Koboltsaltet; de optræde med de samme augitiske Former og Endefladerne ere paa samme Maade for- .styrrede. Moderluden kan undertiden give Krystaller med veludviklede Endeflader. Ligesom Koboltsaltet sønderdeles ogsaa dette Salt ved Kog- ning med Vand; overfor middelstærk Saltsyre forholder det sig ligeledes analogt med Koboltforbindelsen, dog taaler det næppe saa lang Tids Kogning dermed; naar Opvarmningen standses paa det Punkt, hvor Kogning indtræder, afsætter det efter kort Tids Henstand og undertiden strax et rødt Bundfald af Chloro- purpureochromchlorid; denne Reaktion lykkes bedst, naar Fer- ridcyanidet under svag Opvarmning opløses i fortyndet Saltsyre, derpaa opvarmes til Kogning, og der da tilsættes et lige Rum- fang koncentreret Saltsyre. Bundfaldet udskilles da ved Afkøling. BONE Saltet taaler Opvarmning til 100? uden synderligt Vægttab, men forhøjes Temperaturen, -foregaåar, ligesom hos Koboltsaltet, en mere indgribende Dekomposition, og der efterlades ved 150? et smukt, sort, glindsende Pulver. Vandmængden kan saaledes ikke direkte bestemmes, men Chrom- og Jernmængden svarer til en med Koboltsaltet analog Sammensætning, ligesom ogsaa Isomorfien med de to følgende Salte, i hvilke Vandmængden har kunnet bestemmes, og Ensartetheden i Dannelsesmaade og Egenskaber borge for, at Saltet indeholder 3 Mol. Vand. Analysen gav følgende Resultat: 0,328 Gr. efterlod ved Glødning 0,136 Gr. Cr, O, + Fe, 0, hvilket svarer til 41,47 "/o af de blandede Ilter. 0,4230 Gr. gav, efter Smeltning med Salpeter og kulsurt Natron, Massens Udtrækning med Vand samt det tilbageblevne Jerntveiltes Opløsning i Saltsyre og Fældning med Ammoniak, 0,090 Gr. Fe, O,, hvilket giver 21,270 Fe, O, eller 14,89 %0 Fe. Beregnet 14,88. Beregnet. Fundet. Cry OJ=Fe 3 Osen 4165r 41,47 VORE ER SE ges 13,88 13,84 (Differens) FA EGET ES RER EEN as 14,88 14,89 3. Roseokoboltkobaltidcyanid. (C02, 10 NH.) Co0s Cy2 + 3 JES O. Fremstilles, som af Gibbs og Genth (s. ovf.) angivet, ved Tilsætning af Kobaltidcyankalium til en fortyndet Opløsning af Roseokoboltchlorid; der fremkommer efter Omrøring et rødt, krystallinsk Bundfald; Fældningen synes her at være fuldstæn- digere end hos de 2 foregaaende Salte, idet Moderluden inde- holder meget lidt Salt i Opløsning. Bundfaldet udvaskes med koldt Vand og tørres ved almindelig Temperatur; under Mikro- skopet viser det sig som smukke, skarpt udviklede, augitiske Krystaller, fuldstændigt isomorfe med Ferridcyaniderne, men 27 med bedre udviklede Endeflader. Saltet taaler lige saa lidt som de foregaaende Kogning med Vand (Gibbs og Genth). Ved Kogning med middelstærk Saltsyre afsætter sig et Bundfald af fuldstændig rent Chloropurpureochromchlorid; ved Kogningen iagttager man en tydelig Forandring i Opløsningens Farve, idet den, naar Sønderdelingen foregaar, antager Purpureo- saltenes røde Farve. Med Hensyn til Sønderdelingen ved Opvarmning med Vand, da foregaar denne ikke saa hurtigt som hos Ferridcyaniderne. Det tørre Salt viser ved Opvarmning ligeledes større Sta- bilitet end Ferridcyanidet; det taber intet i Vægt ved 100P; for- højes Temperaturen til 150?, bliver Farven gul, og efter nogen Tids Vægttab bliver Vægten konstant; det viser sig da, at Vægttabet nøjagtigt svarer til Saltets Vandmængde. 0,262 Gram tabte ved 150? 0,0183 Gram, hvilket svarer til 6,98 ”/o Vand. Resten blev glødet og efterlod ved Glødning 0,111 Gram Koboltilte, der, omdannet til svovlsurt Koboltilte, gav 0,212 CoSO,, svarende til 30,79 9/0 Co. Beregnet. Fundet. Gr tsekakeese 30,57 30,79 SE ER ES SNEEN N 6,99 6,98 4. Roseochromkobaltideyanid (Cr,,10 NH) Cos Cy;2 + 3 H, O har jeg fremstillet aldeles analogt med Koboltforbindelsen ved Tilsætning af Kobaltidcyankalium til en temmelig koncentreret Opløsning af Roseochromchlorid; der fremkommer ved Om- røring et chamoisfarvet, krystallinsk Bundfald; Fældningen er næsten fuldstændig. Under Mikroskopet vise Krystallerne sig fuldstændig iso- morfe med de foregaaende Dobbeltcyanider; de ere meget 28 tungtopløselige i Vand, taale ikke lang Tids Henstand der- med og spaltes ved Kogning. Ved Opvarmning med nogenlunde stærk Saltsyre udskilles efter Afkøling Chloropurpureochromchlorid. = Sønder- delingen ved Kogning med Vand foregaar langsommere end hos Roseochromferridcyanid, og Vandmængden kan her, som ved det foregaaende Salt, bestemmes ved Opvarmning af det tørre Salt til 1507, uden at der ved denne Temperatur foregaar nogen yderligere Spaltning. 0,359 Gram tabte ved 130—150? 0,0255 Gram, hvilket svarer til 7,10 ”/0 Vand. Resten efterlod ved Glødning 0,1505 Gr.”), der blev glødet i Brint, hvorved Koboltilterne reduceres, og derpaa atter udsat for Luftens Indvirkning; derved bemærkedes en Glødning gjen- nem Massen, hvorved Kobolt atter iltedes; herved blev dannet 0,1453 Gram Co, O; + Cr, 0,, hvilket giver 40,47 9/0. Beregnet. Fundet. 1/3 Co, 0, + Cr,0, . 40,47 40,57 SETS MDSTE SE Sxn SEEDK 7,10 rele 5. Roseokoboltehromideyaunid.. (C0,,10 NH.,)Cr, Cy;2 + 3 H, O. Ved Tilsætning af rent Chromidcyankalium, fremstillet paa den af Kaiser?) angivne Maade, til en koncentreret Opløsning af Roseokoboltchlorid fremkommer efter Omrøring et smukt rødt, krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser de samme augitiske Former, som de andre Dobbeltcyanider; i mere fortyndede Opløsninger foregaar Fældningen langsommere. 1) Ved den første Glødning synes at dannes en krystallinsk Forbindelse af Kobolt- og Chromilte, formodentlig svarende til Chromjernsten; Vægten af Glødningsresten bliver derved for høj. i ?) Ann. d. Chem. u. Pharm. Suppl. Ill, p. 163. 3) Saafremt det til Fældningen anvendte Chromidcyankalium har nogen alkalisk Reaktion, maa man til Roseokoboltchloridet sætte et Par Draaber fortyndet Saltsyre. Bundfaldet udvaskes med Vand og tørres ved almindelig Temperatur. Saltet ligner i sine Egenskaber de foregaaende Dobbelt- cyanider; det dekomponeres ved Henstand under Vand eller ved Opvarmning dermed, medens det ved Opvarmning med middel- stærk Saltsyre og derpaa følgende Afkøling udskiller Chloro- purpureok ob oltchlorid. Ved Opvarmning til 100% taber Saltet højst ubetydeligt i Vægt; forhøjes Temperaturen til 150?, foregaar en mere ind- gribende Dekomposition, og der efterlades et gult, glindsende Pulver, hvori den oprindelige krystallinske Struktur endnu er kjendelig. Vandmængden kan altsaa her, ligesom hos Ferrid- cyaniderne, ikke direkte bestemmes, men der kan ingen Tvivl være om, at Saltet ogsaa i Henseende til Sammensætning er fuldstændigt analogt med de foregaaende. 0,3632 Gram efterlod ved Glødning 0,1525 Gram Glødnings- rest; denne blev behandlet ligesom Glødningsresten fra det foregaaende Salt og gav 0,1475 Gram Co, O; + Cr, 0,, hvilket svarer til 40,61 ”/0. Beregnet "40,57 "/0. Dette Salt er saaledes isomert og isomorft med det foregaaende. 6. Roseochromchromideyanid. (0r,,10 NH.) Cr, Cy2 + 3 H, O. Dette Salt har jeg fremstillet ved Tilsætning af en kon- centreret Opløsning af Chromidcyankalium til en stærk Opløs- ning af Roseochromchlorid. Der fremkommer ved Omrøring et krystallinsk, chamoisfarvet Bundfald, der under Mikroskopet viser de samme augitiske Former som de foregaaende Salte, kun ere Prismerne hyppigt noget kortere. 30 Bundfaldet udvaskes med Vand og tørres ved almindelig Temperatur. Saltet er uopløseligt eller meget tungtopløseligt i Vand; ved Opvarmning dermed foregaar Sønderdeling, og der udskilles et lyst, grønt, geléagtigt Bundfald, medens man samtidigt be- mærker Lugten af Cyanbrinte. Det tørre Salt taber kun ubetydeligt i Vægt ved 100; ved Forhøjelse af Temperaturen sønderdeles Saltet efterhaanden, saa at Vandmængden ikke direkte kan bestemmes. Fortyndet Saltsyre opløser ved svag Opvarmning Saltet med gul Farve; ved yderligere Opvarmning bliver Opløsningen mør- kere og tilsidst rød; ved derpaa følgende Tilsætning af stærk Saltsyre og Kogning udskilles Chloropurpureochromchlorid. 0,468 Gram efterlod ved Glødning 0,193 Gram Cr, 02, hvilket giver 41,23 ”/0. Beregnet 40,92 9/9. En Sammenligning mellem de i det foregaaende omtalte Dobbeltcyanider vil vise, at de næsten i alle Enkeltheder ere fuldstændigt analoge; Fremstillingsmaade og Egenskaber ere fælles for dem alle; kun i Retning af Bestandighed overfor Varme synes Kobaltidcyaniderne åt overgaa de andre. De to Led, Roseokoboltchromidcyanid og Roseochrom- kobaltidcyanid, afgive et smukt Exempel påa samtidig Isomeri og Isomorfi. Hele Rækken er meget karakteristisk for Roseo- salte saavel af Kobolt som af Chrom. Af den hele Undersøgelse fremgaar det, at der hos Roseo- forbindelserne af Chrom findes paafaldende Analogier med de tilsvarende Koboltforbindelser, der ere undersøgte af Gibbs og Genth; Bromidet og Jodidet af Roseokobolt have endnu ikke været undersøgte, men sandsynligvis vil det ogsaa dér vise sig, åt disse Forbindelser ere mere stabile end Chloridet. Gjennemgaaende ere dog Roseochromforbindelserne mindre stabile end de tilsvarende Koboltforbindelser, undtagen for 31 Dobbeltcyanidernes Vedkommende, hvor jeg ikke har kunnet bemærke nogen Forskjel i Bestandigheden. De stadigt fremtrædende Analogier mellem Kobolt og Chrom i deres Ammoniakforbindelser bragte mig til at undersøge, hvorvidt der var Sandsynlighed for, at der existerede Xantho- chromforbindelser, og jeg anvendte til Forsøget den af Gibbs og Genth angivne Methode til Fremstilling af Xanthokobolt- nitrat, nemlig Tilledning af Salpetersyrling til en Opløsning af Roseosulfatet. Til en middelstærk Opløsning af Roseochromsulfat satte jeg Ammoniak i ringe Mængde og tilledte derpaa Salpetersyrling, udviklet af Arseniksyrling og Salpetersyre, idet jeg hele Tiden passede at holde Vædsken ammoniakalsk og afkølede den med Isvand; efter en halv Times Forløb standsede jeg med at til- sætte Ammoniak og vedblev at lede Salpetersyrling til Vædsken, indtil der begyndte at udskille sig et gult, krystallinsk Bundfald; samtidigt indtraadte en heftig Luftudvikling, der syntes at hid- røre fra Kvælstof; endnu i nogen Tid vedblev der at udskilles noget gult Bundfald. Dette viste sig under Mikroskopet at be- staa af smukke, ganske veludviklede Oktaedre; det er meget tungtopløseligt i koldt Vand, og den vandige Opløsning sønder- deles ved Henstand under Udskillelse af Chromtveiltehydrat; ved Opvarmning med Vand opløses Saltet, men sønderdeles strax; tilsættes under Opvarmningen en Draabe Saltsyre, fore- gaar en Udvikling af lavere Kvælstofilter. Den i Kulden tilberedte Opløsning giver intet Bundfald med Chlorbarium, heller ikke efter Opvarmning, altsaa inde- holder det ingen Svovlsyre. Gult Cyanjernkalium frem- kalder i en Opløsning af Saltet et krystallinsk, orangefarvet Bundfald, der under Mikroskopet viser sig som smukke, sex- sidede Prismer; denne Reaktion er analog med den, Gibbs og 32 Genth angive for Xanthokoboltnitrat, og det er altsaa sand- synligt, at der existerer Xanthochromforbindelser; den nærmere Undersøgelse. heraf beskjæftiger mig for Øjeblikket. Jeg bringer til Slutning Hr. Dr. S. M. Jørgensen en hjerte- lig Tak for den Interesse, hvormed han har fulgt mit Arbejde, og for de nyttige Vink, han med sit særlige Kjendskab til denne Art Forbindelser har kunnet give mig under Udførelsen deraf. September 1879. "33 Undersøgelser angaaende Forekomsten af Indvoldsorme i Hestens Tarmkanal. Af H. Krabbe. (Meddelt i Mødet den 19de December 1879.) Hestens Indvoldsorme have ved Bollingers Undersøgelser over Pallisadeormenes og de ved dem fremkaldte Aneurysmers For- hold til de saa hyppige og ofte farlige Koliktilfælde hos Hesten faaet en ikke blot i videnskabelig, men ogsaa i praktisk Hen- seende forøget Interesse; men ligesom Indvoldsormene i det hele taget kun i ringe Grad ere blevne Gjenstand for faunistisk Behandling, saaledes har man, uagtet Veterinærskolerne frem- byde rig Lejlighed til Undersøgelser af Hesten, heller ikke mange Oplysninger om den geografiske Udbredelse af de Orme, som snylte hos dette Dyr. Da Hesten er udbredt over største Delen af den beboede Jord og lever under saa mangeartede Forhold, tør det antages, at den ikke overalt eller med lige Hyppighed hjemsøges af de samme Indvoldsorme, i Overensstemmelse med, hvad der er bekjendt for Menneskets og Hundens Vedkommende. For at komme til nøjere Kundskab om, hvilke Indvolds- orme her i Landet forekomme hos Hesten og navnlig i dens Tarmkanal, har jeg i Løbet af de sidste 4 Aar i denne Retning undersøgt 100 Heste, som (fra September til April) bleve dræbte paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for at benyttes til anatomiske Øvelser. Materialet har for saa vidt været ensartet, Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1880. 3 34 som det har været gamle og affældige Heste, der om Sommeren have gaaet paa Græs og paa Grund af deres ringe Værdi maa antages at have nydt en daarlig Pleje; men Udbyttet giver der- for ogsaa et noget ensidigt Billede, og det er højst rimeligt, at et lignende Antal unge og kraftige Heste, der havde levet under andre Forhold, i adskillige Retninger vilde have givet et andet Resultat. Hos de 100 undersøgte Heste fandtes i Tarmkanalen: Tania perfolata ts SENSE 28 Gange. ze maomiullandgstrrek 8. — Ascaris megalocephala. .... 16. — Strongylus armatus ...... 86 — — tetracanthus .... 78. — (egentlig kun hos 67 af 86 Heste) Oyri currmldekseReeRseE 2) — I Maven forekom Bremselarver i større eller mindre Antal hos dem alle, og FYlarza papillosa blev af og til truffet hængende ved de udtågne Tarme. Taenia perfoliata Goeze var hyppigst tilstede i et Antal af under 25; undertiden var der flere, saaledes 2 Gange imellem 100 og 200, 1 Gang over 400, og de vare sædvanlig alle om- trent paa samme Udviklingstrin, såa at det bliver sandsynligt, at de for største Delen ere indvandrede samtidig. De største Exemplarer vare 70?" lange og 157" brede. I Reglen fandtes de kun i Blindtarmen, nogle Gange enkelte i Stortarmen, og 4 Gange forekom nogle, mest unge, spredte i Tyndtarmen. Det sidste var saaledes Tilfældet hos den Hest, der havde over 400 Stkr., af hvilke dog Hovedmassen fandtes i Blindtarmen; de vare fra 77m= til 40mm lange, og kun ganske enkelte havde bort- stødt Led. Taenia mamillana Mehlis forekom altid kun i den forreste Del af Tyndtarmen, som oftest i et Antal af under 25 Stkr., 35 enkelte Gange flere, indtil 72, Den naaede en Længde af indtil 50mm "og den største Bredde var 6mm, Disse to Bændelorme ere let kjendelige fra hinanden, uagtet de just ikke ere meget forskjellige i Størrelse: 7. perfoltata er tykkere, har meget korte Led, er for til hvid, men Farven bliver bag til efterhaanden, navnlig hos de større Exemplarer, i Reglen mer eller mindre stærkt gul, hvilket vistnok ikke, som nogle have antaget, hidrører fra Galde- farvestof. 7. mamillana er langt mindre iøjnefaldende, da den er tem- melig gjennemskinnende; Hovedet er meget mindre, uden de for hin karak- teristiske Lapper paa hver Side af Hovedet, og Ledene tage efterhaanden til i Længde, saa at de bageste endog blive mere end halv saa lange som de ere brede. 7. mamillana blev først beskreven og afbildet i Gurlts Lehr- T. perfoliata. T. mamillana. buch der pathologischen Anatomie der (Naturlig) Størrelse): Haus- Såugethiere (1831), Th. 1, S. 380 og Tab. 9, Figg.7 og 11; men dette maa være blevet overset af Dujardin, som i sin Histoire naturelle des Helminthes (1845), hvor han dog oftere citerer det nævnte Værk af Gurlt, under 7. perfoliata giver en Beskrivelse med Afbildninger (S. 580 og Pl.11. G. 1—7) af T. mamillana. Dette har haft til Følge, at disse to Arter efter ham ere blevne forvexlede af flere franske Forfattere (Davaine, Baillet). Taenia plicata Rudolphi forekom ikke hos de undersøgte Heste. Abildgaard har i Zoologta danica (Vol. 3, 1789, S. 50 og Tab. 110, Fig. 1) under Navnet 7aenza magna afbildet og be- : skrevet denne Bændelorm, som bliver meget større end de to ovenfor omtalte Arter, og han angiver oftere at have fundet den 3 36 (indtil 5 i een Hest), men tilføjer, at den ikke forekom hyppig, og sjældnere end 7! gvadrilobata (T'. perfoliata Rud.). Bændel- ormene såd fast ved Mavens Portneraabning og strakte sig der fra hen i Tyndtarmen. Åscaris megalocephala Cloquet. Det største Antal, som fandtes i en Hest, var 11, og de forekom altid i Tyndtarmen. I alt indeholdt de undersøgte Heste 64 Spolorme, og af dem var henved Halvdelen Hanner, medens det ellers angives, at Han- nerne ere langt mindre hyppige; oftere forekom unge Individer, af hvilke de mindste vare 467" Jange. Da Spolorme undertiden træffes i hundredevis hos Hesten, er det vel muligt, at de lige- som hos Hunden forekomme hyppigere i den yngre Alder. Strongylus armatus Rudolphi iagttoges aldrig i Tynd- tarmen, men fortrinsvis i Blindtarmen, i ringere Antal i Be- gyndelsen af Stortarmen, og det var da gjærne paafaldende store, mørkt rødligblaa Exemplarer. Ormenes Antal var 70 Gange under 25 10. — imellem 25 og 50 5 — — 50 og 100 1 — — 100 og 200. Af 1409 indsamlede Orme vare 1029 Hunner, 380 Hanner (omtr. 3:1). Den forreste Krøspulsaare blev undersøgt hos alle Hestene og fandtes aldrig normal, men altid med mere eller mindre vidt fremskreden Aneurysmadannelse, og indeholdt meget hyppig Larver af Pallisadeormen. Strongylus tetracanthus Mehlis. Denne Orm, som man påa Grund af dens ringe Størrelse i Almindelighed vanskelig bliver var ved simpelt hen at betragte Tarmindholdet, blev jeg først opmærksom paa efter at have undersøgt 14 Heste, da jeg ved at afskylle nogle mindre Stykker af Tyktarmens Slimhinde hos en Hest og slemme det vedhængende Tarmindhold traf den i uhyre Mængde. Ved derefter bestandig at anvende denne Frem- gangsmaade fandt jeg den, som ovenfor angivet, hos de fleste Heste i større eller mindre Antal i Blindtarmen og især i Stor- 37 tarmen, og det er sandsynligt, at den endnu oftere har været tilstede uden at være bleven bemærket. Hunnerne, som angives at kunne blive 16”" lange, vare kun meget sjælden længere end 12mm skjønt de indeholdt Æg. Ligesom hos Strongylus armatus skulle ogsåa hos denne Art (efter Schneider) de kjønsmodne Individer være af meget forskjellig Størrelse. Ved en tidligere Lejlighed har jeg overbevist mig om, at indkapslede Unger hyppig forekomme i Tyktarmens Slimhinde. Ozyuris curvula Rudolphi fandtes i den udvidede Del af Stortarmsslyngens øverste Gren, den ene Gang 6, den anden Gang 150 Stkr. Blandt de sidste var der een Han af 77” Længde, og det er vel muligt, at der ved Slemning af den i Tarmen indeholdte Gødning, som jeg beklager ikke blev foretaget, havde kunnet findes flere; Hannen er kun meget sjælden bleven iagt- taget. Ormene fandtes inde i selve Gødningsmaåssen, men jeg formoder dog, at de hos den levende Hest, som det ellers er almindeligt for Indvoldsormene, holde sig i Nærheden af Slim- hinden, og at de ved Tarmens Afkøling have søgt ind i det endnu varme Indre af Tarmindholdet. Paa Island skulle, efter hvad Snorre Jonsson har oplyst i sin Afhandling om Husdyrhold og Husdyrsygdomme i Island (Tidsskr. for Veterinærer 1879), Koliktilfælde forekomme tem- melig hyppig hos Hestene, og det vilde derfor være af Interesse at vide, om de af Strongylus armatus fremkaldte Aneurysmer ogsaa der staa i noget Aarsagsforhold dertil. Herom har jeg dog hidtil intet kunnet erfare. Efter min Anmodning har Di- striktslæge Thorvald Jonsson i Isafjord undersøgt Tarmene af nogle Heste med Hensyn til Indvoldsorme,. og hos 5 Heste, alle i en Alder af omtrent 20 Aar, fandtes kun Orme i den øverste Del af Tyktarmen, men der vrimlede det ogsaa af Orme hos dem alle, dog især hos en af dem. Ormene, af hvilke han har tilsendt mig nogle, vare dels Ozyuris curvula, henved 60 Stkr., deriblandt et Par Hanner, dels en utallig Mængde af Strongylus tetracanthus, indtil 147" lange. Det iagttages tem- 38 melig hyppig påa Island, at der især fra Føl og unge Heste gaar Orme bort, og af de to nævnte Arter kan der af Hensyn til deres Størrelsesforhold kun være Tale om Hunnerne af Ozy- uris curvula, men muligvis kan der ogsaa være andre Indvolds- orme hos de islandske Heste, som ere store nok til, nåar de gaa bort, at vække Opmærksomhed. Ozyuris curvula fore- kommer ogsaa paa de dansk-vestindiske Øer; i Veterinær- og Landbohøjskolens Museum opbevares nogle Exemplarer fra St. Thomas, skjænkede af Apotheker Riise; men om den just er almindelig i Vestindien, er ubekjendt. I Literaturen har jeg fundet følgende Beretninger fra andre Lande om Forekomsten af Indvoldsorme i Hestens Tarmkanal. I Følge Fortegnelsen over de i Wien samlede Indvoldsorme (Westrumb: De helminthibus acanthocephalis. 1821. S. 68) fandtes hos 92 Heste: Kan AP URE RAR ES orne | Gang. Ascaris megalocephala...... NE Strongylus ATAS AT EPE 17 — Ormimistcurvulas eee Eee es 1 — For Strongylus armatus gjælder Angivelsen ikke blot om dens Forekomst i Tyktarmen, men ogsaa i Krøspulsaaren og Bug- spytkjertlen, saa at Antallet bliver paafaldende ringe under For- udsætning af, at Undersøgelsen hår været omhyggelig. J. H. Steel, Demonstrator i Anatomi ved the Royal Vete- rinary College i London (The Veterinarian for 1879. S. 69), undersøgte i Oktober og November 1878 31 Æsler, alle ældre Dyr, og fandt i Tarmkanalen: Taern2as perf oldld: e, 10 Gange. Ascaris megalocephala..... Tu Strongylus armatus ...... 10 — Desuden forekom Strongylus tetracanthus 5 Gange indkapslet i Tyktarmens Slimhinde og Bremselarver i Maven 3 Gange. Da, 39 saa vidt hidtil bekjendt, Hesten og Æslet hjemsøges af de samme Indvoldsorme, kan denne Angivelse tages med her. C. Blumberg (Archiv fir wissenschaftliche und praktische Thierheilkunde. Bd. 3. 1877. S. 33) undersøgte i Woronesch 60 gamle og affældige Heste med Hensyn til Bændelorme, hvilke han fandt 7 Gange: hyppigst og i størst Antal (indtil 100) fore- kom Taenia mamillana, dernæst Ti. perfolata (indtil 30 Stkr.), sjældnest og i ringest Antal 7. plæeata (1—2 Stkr.). (Blandt de af Fedschenko i Turkestan samlede Bændelorme, hvilke jeg har haft Lejlighed til at undersøge, fandtes af Hesten kun 7. mamillana.) P. Sonsino (The Veterinarian for 1877. S. 49 og 121) undersøgte paa 4 Steder i Nedreægypten (Juli—November) 15 Heste, som vare døde under en ødelæggende Epizooti. 11 af dem hørte til det ægyptiske Rytteri og maa saaledes antages at have været unge og kraftige Dyr. Hos dem fandtes: Ascaris megalocephala ...... 1 Gang. Strongylus: armatus: 0. 22. 12 — — tetracanthus. . .... 6 — Ormpuriss curls ER Ser REE 6 — d9 Diplostomum aegyptiacum . ... Bremselarver forekom hos dem alle, og desuden hos 5 af He- stene Filaria megastoma. (Denne Rundorm, som ogsaa er iagt- taget andensteds, bl. a. efter Dujardin hyppig i Paris, har jeg ikke fundet hos nogen af de her undersøgte Heste, skjønt jeg særlig har henvendt Opmærksomheden derpaa.) Hos de Heste, der ikke havde Strongylus armatus i Tarmene, fandtes dog Ormeaneurysmer paa en af Pulsaarerne i Baglivet. Bændelorme forekom ikke hos nogen af Hestene; imidlertid tør man af det ringe Antal Undersøgelser ikke slutte, at de ikke skulde fore- komme i Ægypten; skjønt Bændelorme hos os bleve fundne hos "/3 af Hestene, har jeg dog en Gang undersøgt 10, en anden Gang 12 Heste efter hinanden, uden at træffe paa nogen. 40 Den omtalte, ikke tidligere kjendte Trematode, som af Cobbold er bleven benævnt Diplostomum aegyptiacum, var 137= lang og 8—107m bred. Hos den ene Hest fandtes 6 i den bageste Del af Tyndtarmen, hos den anden mange, maaske over 100, i Tyktarmen. : Hvad der efter disse og andre mere enkeltstaaende lagt- tagelser, som findes optegnede, er blevet bekjendt om de her omhandlede Indvoldsorme, giver, naar undtages Forekomsten af en Diplostomum i Ægypten, kun sparsomme Oplysninger med Hensyn til Forskjelligheder i deres geografiske Udbredelse; i denne Henseende kunde man ønske mere omfattende Under- søgelser foretagne paa forskjellige Steder. Nogle Undersøgelser vedkommende Bestemmelsen af Vindens Hastighed. Af Å. Colding, (Meddelt i Mødet den 4. April 1879.) Dén Maade, paa hvilken man sædvanlig angiver Vindens Hastighed eller Styrke efter almindelig Sømandsbrug ved at henføre den ifølge Skjøn til en af følgende 12 Vindstyrkegrader, der be- tegnes: . 1. Laber Kuling. T. Trerebet Merssejls Kuling. 2. Laber, Bramsejls Kuling. 8. Klodsrebet do. do. 3. Bramsejls do. 9. Undersejls Kuling. 4. Merssejls do. 10. Storm. 3. Rebet Merssejls do. 11. Flyvende Storm. 6. Torebet do. do. | 12. Orkan. har stedse forekommet mig at være i høj Grad mangelfuld og lidet tilfredsstillende for meteorologiske Undersøgelser, baade fordi Bestemmelsen af Vindstyrken sker efter et Skjøn, og fordi Skjønnet henføres til en af de nævnte Styrkegrader, som aaben- bart ikke giver noget bestemt Begreb om den Hastighed, hvormed Luften blæser hen over Jorden. Det har derfor alt i lang Tid staaet for mig som en vigtig Opgave for Meteorologien, at finde Midler til påa en praktisk og sikker Maade at kunne bestemme Vindens Hastighed med en passende Grad af Nøjagtighed, og denne Opgaves Vigtighed er med Aarene bestandig voxet såa- 42 ledes, at det nu for Tiden, hvor Vind- og Vejrforholdene iøvrigt underkastes en temmelig nøjagtig Undersøgelse hele Jorden rundt, synes at være en paatrængende Nødvendighed at finde Midler til at kunne maale Vindens Hastighed med den for den meteorologiske Videnskabs videre Udvikling fornødne Grad af Nøjagtighed, idet det staar klart for mig, at det næsten vil være umuligt at komme synderlig vidt med denne Videnskab, saalænge man ikke har Midler til Bestemmelsen af Vindens Hastighed med større Nøjagtighed end hidindtil. Min første Tanke i den her paapegede Retning var, at be- stemme Vindens Hastighed ved Hjælp af Jernbanerne, og jeg fremsendte alt i Begyndelsen af Aaret 1855 til Videnskabernes Selskab et Forsiag desangaaende, som imidlertid ikke førte til det forønskede Resultat, da det ved den Konference, jeg derom havde med Jernbanebestyrelsen, viste sig umuligt at faa de for- nødne Iagttagelser udførte ved Hjælp af Jernbane-Betjentene, som jeg havde tænkt mig at benytte dertil under Togets Løb henover et bestemt Punkt af Banen. Min Tanke var nemlig denne: Naar et Jernbanetog bevæger sig fra A til B langs: ad Jern- E/ banen AB, hvis Retning er be- BØRN kjendt, og Vindens Retning CE in er observeret af Banevogteren, : B såa vil Røgen fra Lokomotivet, GI som udstrømmer i det Øjeblik, da Toget passerer Punktet C, bevæge sig med Vindens Hastighed v frem fra C imod Æ; men samtidig bevæger Røggiveren sig frem fra C imod DB med Togets bekjendte Hastighed c. Efter Forløbet af et Sekund befinder Lokomotivet sig i Punktet 7' og Røgpartiklen sig i E, og fra Lokomotivet betragtet viser altsaa Røgen sig at strømme bort i Retningen TE. Observeres altsaa den virkelige Vinkel BCE — ø, som Vindretningen danner med Jernbanen og som Banevogteren kan bestemme med stor Nøjagtighed fra det "Sted, hvor han staar, 483 ved blot at lægge Mærke til, i hvad Retning en udkastet Røg- partikel trækker bort, og iagttager Lokomotivføreren eller en anden Mand i Toget den Vinkel BTE — d, hvorunder Røgen synes at trække bort fra Skorstenen, saa vil man deraf have Alt, hvad der behøves, for at bestemme den søgte Vindhastighed v, naar Togets Hastighed c for det omhandlede Sted af Banen er bekjendt; thi da bestemmes Vindhastigheden efter Formlen: snø ig sin (/ — 2)" hg JE Denne Tanke maatte jeg altsaa opgive; men ved atter og atter at tænke over, hvorledes man paa en heldig Maade kunde løse den Opgave at bestemme Vindstyrken eller Vindhastigheden med den for meteorologisk Brug fornødne Grad af Nøjagtighed, kom jeg paa den Tanke at benytte et Pendul dertil, og den Be- tragtning, som førte mig til denne Tanke, var følgende: Naar vi i det frie ophænge en Kugle, t. Ex. en hul Glas- kugle i en passende fin Metaltraad af bestemt Længde, og lade Vinden virke derpaa, saa kommer Kuglen i Svingninger, og af det Antal Svingninger, Pendulet udfører i en given Tid, maa Vindstyrken kunne bestemmes. Tænke vi os nemlig dette Pendul, hvis Længde vi ville betegne med /, ophængt i Punktet C (se Fig. næste Side) alene paavirket af Tyngdekraften g og sat i Svingning i stille- staaende Luft, saa vil det i en given Tid f. Ex. i 5 Minutter eller 300 Sekunder udføre et Antal af Svingninger — », hvoraf vi finde Pendulets Svingningstid 7 — ar der som bekjendt ogsaa kan bestemmes ved Hjælp af Ligningen: æn al RENEE ESSEN: (2) 4 hvori g betegner Tyngdekraften. Ophænge vi dernæst dette Pendul ude i den frie Luft, hvor Vinden blæser henover Jorden med en Hastighed, vi ville betegne med v, saa vil Pendulet foruden at være paavirket af Tyngde- 44 "kraften tillige være paavirket af Vindens Kraft, N der vil drive Pendulet fra den tidligere Lige- | vægtsstilling CM ud til en ny Ligevægtsstil- Ma: ling CM,, som falder i Forlængelsen af LEN Resultanten G af Vindens Kraft £ og Tyng- N dekraften g. Omkring denne Ligevægtsstil- AR use La ling CM, G vil Pendulet altsaa oscillere Free k + under Paavirkning af Kraften | G —- Vge 72 RER (3) der er større end g. Som en Følge heraf vil det omhandlede Pendul ved at ophænges i det frie under Vindens Paavirkning udføre BAD et større Antal Svingninger i en Tid t. Ex. 300 Sekunder, end Tilfældet er, naar det oscillerer i stille Luft. Betegne vi Antallet af Svingninger, som Pendulet udfører i de omtalte 300 Sekunder under Vindens Paavirkning, ved NY, saa kan Pendulets Svingningstid svarende til en Vindhastighed — v fremstilles ved 300 ; == Ni == pe 570 fg Kende Se S' BES EEREEERE (4) Af Formlerne (2), (3) og (4) følger, som man ser, sk ARN PÅ sneg PAN EY” og heraf find F: Z PÅ fg BUV HE og heraf findes k: NEUE sæ Me Er V (I zu sf) Les SANNE (5) Tænke vi os nu Pendulets Masse ensformigt fordelt over dens Overflade, hvis Radius er R, og antage vi, at Kuglens specifiske Vægt, eller Vægt pr. Kubikfod, er 7, saa er Kuglens Vægt — axRår, og da Vindens Kraft i Forhold til Tyngde- kraften er bestemt ved Formlen (5), saa kan Vindens Tryk paa Pendulets Kugleoverflade fremstilles ved: 45 Det saaledes fremstillede Tryk af Vinden paa Pendulet. kan imidlertid, som bekjendt, ogsaa tilnærmelsesvis fremstilles som Funktion af Vindens Hastighed v saaledes: 0;002288 7 ET ET SEES (7) og naar vi sætte begge disse Udtryk for Vindens Tryk ligestore, findes den søgte Vindhastighed at kunne fremstilles ved: he, gyl VR.r . V (7) AD rr RNRR (8) Med et saadant Pendul, for hvilket jeg havde Æ — 0,303 Fod og 7 — 11%, har jeg udført forskjellige Forsøg, som gav Værdier for Vindhastigheden, der, saavidt det kunde skjønnes, maatte anses at være overensstemmende med de virkelige Vindhastigheder; men det viste sig desværre tillige, at denne Maade at bestemme Vindens Hastighed paa kun vil kunne be- nyttes, hvor Terrainet er fritliggende, da der ellers fremkommer Vindkastninger, som virke forstyrrende paa Pendulet, og da det Terrain, som nærmest stod til min Raadighed, langtfra var frit, maatte jeg ogsaa forlade denne Methode, som dog maaske under friere Forhold vil kunne benyttes med Held. Efter at have opgivet at bestemme Vindens Hastighed fra min Bolig paa Kjøbenhavns Vandværk paa den nys angivne Maade, faldt min Tanke atter paa at bestemme Vindens Hastighed ved Hjælp af Røgen; men denne Gang var det Røgen fra en højt- og ” fritstaaende Skorstenspibe, jeg vilde benytte. Denne Skorsten, som tilhører Sukkerraffinaderiet i Larsbjørnstrædet, havde jeg i lang Tid havt Øje paa, fordi den ligger lige ud for mit daglige Arbejdsværelse og tidligere har sendt betydelige Røgmasser ud over Stadens nordvestlige Kvarterer, — samt med ONO Vind mangen Gang endog har spredt sorte Røgskyer ned over Vand- værket, uagtet min Bolig ligger 850 Fod fra bemeldte Skorsten, der har en Højde af noget over 100 Fod over Terrainet, og saaledes rager højt op over alle omliggende Bygninger. I de senere Aar synes Røgmængden betydelig mindre end tidligere, == se paa Grund af.,en omhyggeligere Fyring; men under selve Fyringen kan det dog ikke undgaas, at der endnu udstrømmer sorte Røg- masser, som drives bort af Vinden i dennes Retning og med dens Hastighed. Det var disse Røgmassers synlige Bevægelse hen over Byen, — der kan forfølges i en vid Omkreds omkring bemeldte Sukker- husskorsten — som bragte mig påa den Tanke at mage det saa, at Røgen ved Siden af den Skade, den afstedkommer, brin- ges til at gjøre nogen Gavn og navnlig den, at vise mig baade Vindens Retning og Styrke, hver Gang den udstrømmer i tydelig Mængde; og denne Gavn har Røgen, tvunget af Omstændighederne, villig ydet mig omtrent i Løbet af et Aar paa en særdeles tilfreds- stillende Maade, saa ofte som jeg har havt Leilighed til at observere dens Bevægelse. De Observationer, som udkræves til Bestemmelsen af Vindens Hastighed og Retning, ere, som vi strax skulle se, baade lette at anstille og simple at benytte, og det ejendommelige derved er, at hver enkelt Observation giver i Almindelighed ikke blot den søgte Oplysning om Vindens Retning og Styrke, men tillige en Oversigt over, i hvilken Grad Bestemmelserne ere paalidelige. Idet jeg nu gaar over til nærmere at angive den her om- handlede Methode til Bestemmelse af Vindens Hastighed og Vindens Retning, skal jeg bemærke, at denne Methode kan bringes til Anvendelse paa ethvert Sted, hvor man fra et Ob- servationspunkt har Udsigt til en fritliggende Skorsten, som udsender Røg, der er synlig og kan forfølges i en videre Kreds. . Paa Jorden udenom den rygende Skorsten tænkes nedlagt en stor Kompasskive, retvisende mod Verdenshjørnerne og delt som et sædvanligt. Kompas i 64 Dele. Fra Observationspunktet P (se hosstaaende Figur) ses Skorstenen i Linien PO; men foruden dette højtliggende Punkt ville vi tænke os, at der er flere højt- N . VE W v 27700000 OVS DDD / liggende Punkter synlige i Skorstenens Omegn, t. Ex. højtliggende Kirkespir, Skorstene, Gavlspidser 0. dsl., saasom Punkterne J, II, III,.... beliggende paa Skorstenens Nordside og Punkterne 1, 2, 3,.... beliggende påa dens Sydside, hvilke Mærkepunkter sete fra Observationspunktet P falde i de rette Linier P/, PII, DEL... PI P2SP34.3 der darme"Vinkler-medsSieteluien PØ, som nøjagtig bestemmes. Lad nu Vinden t. Ex. være SSV, saa strømmer altsaa Røgen bort fra Skorstenen i Retningen OQ—NNO, og naar vi da betragte en Røgmasse, som i et givet Øjeblik udstrømmer fra Skorstenen O, saa vil denne Røgmasse efter Forløbet af 48 t; Sekunder ses at passere Sigtelinien PT i Punktet a, tø Sekunder — — Sigtelinien PIT i Punktet 6, it» Sekunder — — Sigtelinien P77T i Punktet ec, etc. Bemærkes nu herved, at Røgen bevæger sig med konstant Hastighed og navnlig med Vindens Hastighed i Retningen O—NNO, saa bliver det klart, at de forskjellige Observationstider 2, ,26,22,-.- maa forholde sig ligesom de af Røgen gjennemløbne Veje: (O—a), (O—5), (O—e), ... idet man, naar Vindens Hastighed er v, maa have: vi (00); ty. — (06); vt == (O—0) 2 EER og enhver af disse Ligninger kan altsaa tjene til at bestemme den søgte Vindhastighed, naar Afstandene (O0—a), (0—6), (O—e) ere bekjendte og Tiderne 2,, w,, æ,... ere observerede; thi daer: É LLR (EAN LHO=0) Ord f i ig Naar man har bestemt Afstanden PO mellem ØObservations- punktet P og Skorstenen O, og man desuden med den fornødne Grad af Nøjagtighed har bestemt alle de Vinkler O PI, O PII, OPIIIT, ... som Sigtelinierne P7, PII, PIIT, ... danne med Linien PO, saa kan man let beregne og endnu lettere udmaale paa en til de givne Forhold svarende grafisk Figur Længderne (O—a), (0—6b), (O—e), ... for hver af de 64 Kompasstreger, og derefter successivt indføre de fundne Talværdier' paa den grafiske Figur langs forskjellige Kredse udenom Skorstenen, saaledes som det er angivet paa den medfølgende Plan, hvor man for Terrainet omkring Sukkerhusskorstenen i Larsbjørnstrædet vil finde alle Længderne: (O—a) noterede hver ved sin Kompasstreg i første Kreds fra Skorst. zar VE SRRRERER (O—6) — — — anden,——3— — (O -—e) — — tredie SEINE; etc ; Men naar man saaledes for hver enkelt Kompasstreg har fundet de sammenhørende Værdier af (O—a), (0—6), (O—6),..-, saa finder man ogsaa let for enhver af de enkelte Kompasstreger 49 øde . > (O—b) (0=—0. (O—d) de tilsvarende Værdier af Forholdene Oral o=o IO ØE som udtrykke den Maade, hvorpaa Afstanden fra Skorstenen langs den enkelte Kompasstreg hen til de forskjellige Sigtelinier stiger for den betragtede Kompasstreg. Mærke vi os paa den grafiske Figur for hver af de 64 (O5E2) (O—d (O—d (OF KO EOF ved Siden af Værdierne for Afstanden (O —6), (O—e), (O—d),... respektive i den anden, tredie, fjerde,... Kreds omkring Skor- stenen, saaledes som det for Sukkerhusskorstenens Vedkommende Kompasstreger disse Forholdstal for findes angivet paa medfølgende Plan, saa viser det sig, hvad. der forøvrigt ligger i Sagens Natur, at jo mere den Kompasstreg, som Vindretningen og dermed ogsaa Røgen fra Skorstenen følger, nærmer sig til at gaa lige hen over Observationspunktet P, desto mere nærmer. ethvert af de tilsvarende Forholdstal, t. Ex. —<——, sig til Værdien 1, og jo mere den Kompasstreg, som Vinden og Røgen følger, fjerner sig fra Retningen (0—P) henimod den diametralt modsatte Retning, desto større bliver det tilsvarende Forholdstal. Paa Grund af dette ejendommelige Kjendemærke paa Vind- retningen ledes vi af Observationen såa at sige paa een Gang til at finde baade Vindens Retning og Vindens Hastighed. Have vi nemlig ved et simpelt Pendul, der svinger i hele eller halve Sekunder efter Omstændighederne, observeret det Antal Sekunder t, to tz lt, ..., som Røgen fra dens Udtrædelse af Skorstenen har brugt for efterhaanden at passere de forskjellige Sigtelinier PI, PII, PIIT, PIIIL ..., saa have vi ifølge Formlen (9) alle Forholdene: fa TD (O—5) tg ÆDE FO) raa (O—d) KR bå) HO deesD se] HØ SFO) bekjendte ifølge Observationen, og vi behøve da kun at be- tragte den grafiske Figur for at finde Vindretningen; og idet der nu, som angivet, ved Siden af disse Forholdstal findes angivet de til den fundne Vindretning svarende Afstande (O —4), Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1880. 4 50 (O—6), (O—e), (O—d), ..., såa bestemmer man umiddelbart derefter Vindens Hastighed ved Hjælp af Formlen (10). Har Vinden nøjagtig bevæget sig frem efter en bestemt Kompasstreg, og altsaa ikke være underkastet de sædvanlige smaa Svingninger, saa vil det findes, naar Observationerne ere skarpt bestemte, at alle Forholdene (11) falde henad den samme Kom- passtreg, og at alle Ligningerne (10) give samme Værdi for Vindhastigheden; men hyppigst findes det, at de ved (11) bestemte Forholdstal vise hen påa, at Vinden under den udførte Obser- vationsrække har svinget mere eller mindre til Siderne paa Grund af Kastevinde. I Reglen ere disse Svingninger dog ikke større, end at man temmelig nær kommer til det samme Resultat, enten man gaar ud fra det ene eller det andet af disse Forhold; men i alle Tilfælde vil man hurtigt kunne overbevise sig om, med hvilken Grad af Nøjagtighed man kan stole paa de fundne Værdier saavel for Vindretningen som for Vindhastigheden, hvad natur- ligvis kan være af Betydning i mange Tilfælde. Paa denne Maade har jeg siden den 22de April 1878 fra mit Arbejdsværelse bestemt saavel Vindretningen som Vindhastig- heden paa forskjellige Tider af Dagen, saa ofte min Tid har tilladt mig det, og Erfaringen har derved overbevist mig om, at man ved Hjælp af denne Methode er i Stand til at bestemme begge disse, for den meteorologiske Videnskabs videre Udvikling yderst vigtige Størrelser med en, som jeg tror, hidtil ukjendt Nøjagtighed. Ved til forskjellig Tid at anstille ganske tilsvarende Obser= vationer over Skyernes Bevægelse, fra det Øjeblik, de passere forbi Sukkerhusskorstenen, til de passere de forskjellige Sigte- linier, har jeg fremdeles fundet, at man paa samme Maade tillige er i Stand til med en forholdsvis stor Grad af Nøjagtighed at bestemme Skyernes Bevægelsesretning, som for de lavere Skyer sædvanlig er ganske den samme som den, hvori Røgen og Vinden bevæger sig i det frie i Højde med Toppen af Skorstenen; men. naar Vindens Retning ved Jordoverfladen findes at være den samme som Vindens Retning i Højde med Skyerne, saa vil man 51 i Almindelighed temmelig sikkert kunne gjøre Regning paa, at Skyerne ogsaa omtrent bevæge sig med samme Hastighed som Røgen, og for saa vidt dette er Tilfælde, vil en Skyobservation i Forbindelse med en Røgobservation ligefrem kunne tjene til Bestemmelsen af Skyernes Afstand fra Observationspunktet, og derved tillige til Bestemmelsen af deres Højde over Jorden. Ved at benytte den angivne Methode til Bestemmelsen af Vindens Retning og Styrke kan man altsaa, naar Skorstenen ryger, bestemme Vindretningen for alle Vinde og Vindhastigheden for næsten alle Vinde; men der er dog to Vindretninger, for hvilke Hastigheden ikke kan bestemmes, og det er, som man let vil se, naar Røgen fra Skorstenen O gaar lige imod Observa- tionspunktet P eller i den diametralt modsatte Retning. I det første af disse Tilfælde har jeg sædvanligt bestemt Vindhastig- "heden ved at observere den Tid, Røgen bruger for at gjennem- løbe Afstanden til min Bolig, nemlig Længden OP — 850 Fod. I det sidste Tilfælde har jeg i Stedet for Sukkerhusskorstenen benyttet Vandværkets Maskinskorsten, hvis Røg ved at passere tvende Sigtelinier a og b& paa lignende Maade tjene lil Be- stemmelse af Vindhastigheden netop i de faa Tilfælde, hvor Vindhastigheden ikke kan bestemmes ved Hjælp af Sukkerhus- skorstenen. Til nærmere Belysning af de erholdte Forsøgsresultater og deres Paalidelighed skal jeg exempelvis her meddele en Udskrift af mine Observationer i Marts Maaned 1879, hvilke Observationer ere knyttede til den medfølgende Plan over Terrainforholdene omkring Sukkerhusskorstenen, saaledes som disse vise sig, naar de betragtes fra min Bolig. Til Planens Forstaaelse kræves for- mentlig ingen nærmere Forklaring end, at Punktet P betegner Sigtepunktet i min Bolig, og at Linierne PO, PI, PII, PIII,.…. PVIIT henholdsvis betegne Sigtelinien til Sukkerhusskorstenen og Sigtelinierne til de andre faste Punkter i Terrainet, samt at de paa Planen omkring Skorstenen angivne Vindretninger angive Vindens Retning, naar Røgen fra Skorstenen strømmer bort i den dermed betegnede Retning. rr 52 Obse paa Kjøbenhavns Vandværk over Vindens | Antal Sekunder, Vinden bruger for at bevæge Observationens an fe Af 2 Sukkerhusskorstenen | . | til Sigtelinien: | Dato. | Tid | qy lir 750 2. VRE (vil | 1 | 12m. | |. ; | Blpm. | | fg 27 å 2 | 9a.m. | I so, rasen NE | 6 | 19 > | 123.) . |. | 10.5); 26 351 hi 1 |21 | ; i 4 | glam. | | | | SR RE ; 9 | | | 3.6. 1-18 26 11 | | (("4/4e bs re i "SÅ | Vorsg 94 Dida) NR ØP 0 77175 | | SEA ag GR al | | = 9 21 | | | 1 EEN rf TES] | (| | ga.m | i 12m. | | vrer : | 8a.m. | | 'RRE aa C || 1vm. | | bilen E | | bureiBoy ler 9 4p.m | | | sag on RÅ, 10 | | 2pm, | | 93 | neg . i 11 | 9a.m. | 3 11 17 10 "HD 7 10 É | | salvie | 101 ECR mr i å É JE: 5 øer. 1 "BY" dd 3 De med ”) mærkede Tal angive halve Sekunder. < vationer Retning og Hastighed i Marts 1879. sig fra Vindens Vandværksskorstenen | z til Sigtelinien: | Hastighed. Retning. m b Fod pr. Sek. 8 SNE ERE AS oe 10,0 g Nav (2 NS V Gt N.N. V. GS) V.N.V.1N. (( S.10 7 V.N.V.LN. 8 N.1V. 9 is V.N.V.1 V, 14 N.V.1V 8,5 z S.1V. 10 Ss.Vv.18S 29 S.V.18. 25 < svirs: 23 5 8 | VESEV: 17 4 5,5 V. 22 N.N. V. 10,6 : N. 11,5 ; . | Nav 11,5 id 13 | Sivet. V. 12,5 6 ir SAVSLAV: 4,6 5 T V.1S. 1736 3 VØSSV. 28,3 . VINSVILN, 23,0 å NEVSHVE 32 ; V.IN ea ; V.IN. rer É Å V. t.N. 66 i VIN: V. 50 Anmærkninger. Skyobservation. Skyobservation. 54 Antal Sekunder, Vinden bruger for at bevæge | Observationens |- Sukkerhusskorstenen til Sigtelinien: re eh ae ea "PS NES — (re | | - ("244 177176 ED Z - | | ya | RE RE : S | 7)4 ik - | 1.58 1 12 ye 113a.m. | | x)9 ES +) 12 - | ry ty ENE = | sydg 1) rr D 123p.m. | x) 9 +) 8 | +) 16 > | |x) 2 Fy GORE 442.m | 73 | +)10 | +)14 = > É ; ; ne 5)-78 =).12 . [DI ER 153 ORDRE SSR ; 2 NM 4 | "14 || =)22 = SB 2 5) 17 SU EYOE = "4 | +)13 | >) 19 z 12:p.m | +) 5 za | +) 95 | 2 43 | 5 15,5 22 | 42 13 81a m. 4 157100 | - | 3 1351000 zF 2 8 12 Sjam 2 6 9 AN = | 2 7 11 z 14 | 93am. 6 18-18 i | 3p.m 3 1921 --8k é 15 | 102am. 7 1-6 21 Ø - | 5 170 > KE - | 5 16 PA å 41p.m s ; g : | : . 16 | 83am. | 7 11 5 | 18 | en Ps "sig fra | Vindens å Vandværksskorstenen til Sigtelinien: i Na BAM Anmærkninger. Retning. Fod pr Sek. || | | | | Hastighed. | | | | | ss EEN | z | N. 38 || 17 É É É £ 28 81am. 5 850 tes 16 É p É £ - 4 7 10 12 | 3ipm. | 27 45 64 77 = 5 8 12 14 4 4 2408, |. 10 rs 6 8 HO Sad 51 29 ir 56 | 69 51 24. 44 RR Hr (S rn | = 16 24 35 42 29 | 103a.m. 4 7 11 ae z 6 SEE | EL 18 | Vandværksskorstenen til Sigtelinien: j BAR Retning. ny 2 - eo (= lm role le Å OG br S 2 Vindens Anmærkninger. ' Skyobservation. | Skyobservation (tynde fine Skyer). do. do. do. do. (en tykkere Sky). g be v == EJ I == S be (=) an (— l= > (= (=) == = - [5 w s= = s nd vw [2] [gm] cd E—] (zl < Observationens | Sukkerhusskorstenen til Sigtelinien: obl 17 13 ski Tid. 1Pp.m. 10 10 Gb 11 10 Dato. EET , Vindens | til Sigtelinien: Hastighed. 5] Retning. Fod pr. Sek. Skyobservation, z 0.S. 0.1 25,6 . . 0,185. 32,0 s O.1N. | 26,0 - E 0.185. 320 | ; BE so | farer] : ren BES ; nl 1 VØ6 s-0' | 28,0 p | 0 (3 EN NE so 330 AM . 0.8.0.40 FE VRED . 0.1N | 30,0 | z : S.0.10. | 26,0 | £ O.t.S 22,6 | É 0.18S 21,3 | Es 5 S.0 | 13,0 | 62 Til Slutning skal jeg endnu i den efterstaaende Tavle give en Qversigt over Vindens Middelhastighed i de forløbne Maane- der, hvori jeg har anstillet mine Forsøg. 1878. | 1879. i — = 23 == == Å ' =z Es FR rr RES zE= Fa = = å OEEES == os 9 SE = Maaned. E < 22" = < 2 SES (I md r == ao ER EBA SK. re = 2 sm HERE SE ZFEr SvE == ==; s= > = = 2 E= = ad = > = O == > = Januari 7 = — 21 16,0 16,0 Februar . — — 19 17,5 (-- 5 Maris ss …= — 31 20,3 | -20,3 RR 8 19,4 æ | 178 "IEEE - Q | R || 7 ES SR 25 19,0 28 15,9 | 17,5 Sane sr. ASS 29 15,5 22. 13,4 | 145 Sali Rear 26 (3 27 18.8 | 18,0 August. 12 17,5 8 20,7 | 19,1 September. . 28 17,5 On FEER beer KE 17,6 Oktober .... 30 17,3 | 21 138 1 155 November . 22 16, 24 20.1 | 18,3 i December ... 24 16,5 28 1:75 ("FEER Middeltalsk 5. HÆS EEN RR are: 175 US Af denne Oversigtstabel, der bl. a. viser, at den maanedlige Middelhastighed af Vinden ikke er store Forandringer under- kastet, fremgaar, at Middelhastigheden, hvormed Luften strøm- mer hen over Kjøbenhavn, omtrent beløber sig til 17.5 Fod pr. Sekund eller 63 Miil i Døgnet; — en Hastighed, der netop er tilstrækkelig til at kunne føre de bevægede Luftmasser tværs over Nordsøen i Løbet af et Døgn. VEST Tr Længdemaalestok . 1: 667 s.S5. ig Z % i VIX / 63 Mesoplodon bidens, en Tilvæxt til den danske Havfauna. Af J. Reinhardt. (Meddelt den 2. April 1880). Hertil Tavle Il. Der har i denne Tid her i Byen været fremvist et ved vore Kyster fanget Hvaldyr, som paa én Gang er en Berigelse for vor Havfauna og en temmelig sjelden, ikke synderlig nøje kjendt Form. Fangsten er derfor i dobbelt Henseende af Interesse, og selv om Omstændighederne ikke have tilladt at gjøre den saa frugtbringende, som man kunde ønsket, er den Oplysning, som derved er vunden, dog formentlig ikke uden al Værd, men fortjener at komme til fleres Kundskab. Dyret blev den 3. Februar fundet inddrevet i Isen ud for Hevringholm-Strand paa Østkysten af Jylland; det blev dræbt og halet paa Land, og en Notits om Fangsten, i hvilken det sagdes at være «rimeligvis en Grindehval», optoges i «Randers Amtsavis», hvorfra den gik over i Bladet «Fædrelandet» for 6. Februar, hvor jeg læste den. De faa Ord, den indeholdt om Dyrets Udseende, forsloge ikke til at vække nogen grundet For- modning om, hvad for et Hvaldyr det kunde være, men gjorde det i alle Fald meget usandsynligt, at det virkelig kunde være nogen Grindehval, og jeg søgte derfor strax den næste Dag ad Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1880. 5 64 telegrafisk Vej at faa nærmere Underretning og eventuelt at kjøbe Hvalen. Jeg bragte derved ogsaa i Erfaring, at Dyret ikke (saaledes som Notitsen i «Randers Amtsavis» lod formode) var blevet «afkogt for åt indvinde Tranen», men derimod solgt til tre Personer, som agtede at forevise det, og omtrent sam- tidigt havde Hr. Adjunkt Hoffmeyer i Aarhus den Godhed uop- fordret at meddele mig, at det var bragt til denne By, og tillige at sende mig en Del Udmaalinger af det samt Omrids af dets Kygfinne og en af Brystfinnerne, for hvilken Opmærksomhed jeg her beder ham modtage min Tåk. Hans Meddelelser viste mig, at der var stor Sandsynlighed for, at Havdyret maatte være den ene eller den anden af tre temmelig sjeldne Arter, men hans Brev underreitede mig tillige om, at det desværre var Ejernes Hensigt at forevise det i forskjellige jydske Byer og derpaa rejse med det enten til Kjøbenhavn eller maaske snarere til Hamborg. Det var altsaa i alle Fald usikkert, om jeg vilde faa Dyret at se, og jeg havde i Grunden allerede opgivet Haabet, da jeg endelig en Maanedstid derefter saa af Aviserne, at det virkelig var bragt hertil og trods sin beskedne Størrelse blev fremvist som en «Kjæmpe-Grindehval». Da jeg kom til Udstillingsstedet, var det let at se, at det var det af J. Sowerby under Navn af Plyseter bidens beskrevne Hvaldyr"), som forelaa, og som nu for første Gang var blevet set og fanget i vore Farvande, medens det nærmeste Sted, hvor dette Dyr hidtil havde været truffet (og endda kun drivende som Aadsel i Søen) var Skagerak ud for den norske Kyst. Det var en omtrent voxen, henved 7 Alen lang Hun; påa enkelte smaa Stumper nær var al Overhud borte, -og Dyret havde derfor Læderhudens gullige Farve. De højst ubetydelige Lev- ninger, som vare tilbage af Overhuden, vare ligesom Mundens indre Overflade nu sortagtige, men vare tilsmurte og gjennem- sivede af Tran, og da Dyret allerede havde været dødt i over 1) British Miscellany, Vol. I. London, 1806. P.1. Pl. Il. 65 en Maaned, lader det sig ikke sige, hvad Farve det havde, medens det levede. Saavel Over- som Underkjæben var brækket nogle Tommer bagved Spidsen og kunde bøjes op og ned, skjøndt den paasiddende Hud havde forhindret, at den ydre Form havde lidt noget ved denne Beskadigelse. Bag og under Øjet fandtes tre Huller, frembragte af de Bøssekugler, som havde truffet Dyret, da det dræbtes, og omtrent ved Rygfinnen var. der paa højre Side et dybt Hul, som syntes frembragt af en Harpun eller et andet spidst Jern. Hele Bugsiden var aabnet med et langt Snit fra Struben til Kjønsaabningen, og Brystkassen derved blevet gjennemskaaret; tillige vare alle Indvoldene ud- tagne og bortkastede; men da der i deres Sted var stoppet Halm ind i Bughulen, var Dyrets Form og Omrids væsenlig uforandret. Man kjender hidtil mindst 12 Tilfælde"), i hvilke dette Hav- dyr paa forskjellige Tider af Aaret enten er strandet levende eller 1) Nemlig å Brodiehouse, Elginshire ..... RES: SE anret AE een een PROP ES2S: å Sallenelles, N, Frankrig . . .. Sommeren 1825. SR Ostender serene SE ved al 21881835) å Brandon-Bayr rand SENE 9. 3..1864. ES EA een FANE NADE EN 15761860! å Dennis Massr US eee 1869. S med "Unge;"Newpork "Rhode IS 1869. Brain ons Bays AD 0 end Se age Maj 1870. PSHeyringeholmstrand ner eee 3 201880: Å?Norges KYST St SE FEE SEE SKR KRTES 2 Kranie Edinburgh SE SES SE RSKER ? Egenlig finder man 13 Tilfælde omtalte, idet der foreligger en kort Notits paa anden Haand om, at der paa Vestkysten af Irland skal være strandet, foruden de velbekjendte Exemplarer fra 1864 og 1870, senere endnu et tredje; men jeg er ikke ganske sikker påa, om ikke denne Angivelse hviler paa en Forvexling eller Misforstaaelse. Under Korrektur-Læsningen af disse Sider erfarer jeg, at de ovenfor allerede anførte Tilfælde maaske endnu skulle forøges med ét. Hr. P.J. Van Beneden har nemlig havt den Godhed at sende mig et Særtryk BE 66 fundet dødt ved Kysterne af Skotland, Irland, Frankrig, Belgien, Norge og de forenede Stater; men kun i fire af disse Tilfælde er det hele Skelet blevet reddet; af de øvrige Individer ere kun Kranierne (af et enkelt tillige nogle andre Knogler) blevne op- bevarede. Et af Exemplarernes Kjøn er ikke bekjendt; af Resten synes syv at have været Hanner og fire Hunner. Man vil allerede heraf skjønne, hvor magtpaaliggende det maatte være at erhverve det foreliggende Exemplar for vort Museum, i hvis iøvrigt ualmindelig rige Hvalsamling denne Form mangler, og den Omstændighed, at det tilmed var fanget ved vore egne Kyster og var det første, som overhovedet havde vist sig der, maatte selvfølgelig gjøre det endnu ønskeligere for Museet at faa det. Men desværre lykkedes det ikke at komme i Besiddelse af det; Ejerne vilde ikke indlade sig paa at sælge Dyret, men foretrak efter at have udstillet det her at rejse videre med det til Tydskland og fremvise det i Berlin. Men uagtet Kjøbet saaledes mislykkedes, og jeg af den Grund ikke kan give nogensomhelst Oplysning om Dyrets indre Bygning, gav dets Forevisning mig i alle Fald Lejlighed saavel til at gjøre mig nøje bekjendt med dets ydre Form og finde et Par hidtil oversete Særegenheder ved denne, som ogsaa til at tage en Række Maal og faa udført et Par Skitser af Dyret, hvad jeg troede at maatte lægge Vægt paa, da de tidligere Af- bildninger langtfra give nogen rigtig Forestilling om dets Ud- seende. Den ældste af dem er den, som J. Sowerby!) har af en lille Afhandling, som han har offenliggjort i det Kgl. belgiske Akademis «Bulletins» (2. sér. t. XLIX, n. 2, février 1880), og hvori han giver nogle Oplysninger om forskjellige Cetaceer, som i Løbet af Aarene 1878 og 1879 ere strandede paa Middelhavets og Vest-Frankrigs Kyster. Af denne Afhandling ser man, at der i Decbr. 1879 paa Kysten af Cotes-du-Nord i Frankrig er strandet en Hun af et Hvaldyr, som enten har været en Ziphius cavirostris eller en Mesoplodon bidens, hvad For- fatteren venter inden føje Tid at kunne afgjøre, da han haaber at komme i Besiddelse af det strandede Dyrs Kranie. Elbe 67 givet af den Han, paa hvilken Arten grundedes; han havde imidlertid ikke selv set Dyret, men tegnet sin Figur efter et Udkast, som han havde faaet af Hr. Brodie, paa hvis Ejendom i Elginshire Dyret nogle Aar tidligere (1800) var kastet op paa Stranden, og det er saaledes forstaaeligt, at Figuren kan have sine Mangler. Det næste Individ, som er blevet tegnet, var den i Sept. 1825 ved Havre strandede Hun; der gives af den endog tre forskjellige Figurer, som skyldes Blainville") og Fr. Cuvier”); men selv den mindst forfejlede af dem maa kaldes meget maadelig. Den sidste Afbildning endelig er den, som Dumortier har givet af den i Aug. 1835 ved Ostende strandede Hun); den staar ganske vist meget over de andre, men den er dog tegnet efter det udstoppede Skind, ikke efter det friske Dyr, og gjengiver Dyrets og navnlig Halens Form urigtigt. Jeg tror derfor, at det har nogen Interesse endelig at faa en paalidelig Afbildning af denne ejendommelige Typ, især da der slet ingen Figurer haves af de ydre Omrids af nogen af de andre /M6so- plodon-Arter, om hvilke det samme gjælder som om saa mange andre Havdyr, at Kundskaben til deres Benbygning er långt forud for Kundskaben til deres ydre Omrids; medens der i den nyere Tid er fremkommet flere, til Dels fortrinlige Arbejder om- hin, er deres ydre Form kun overfladisk og gisningsvis bekjendt. Noget bedre end de ældre Afbildninger ere de foreliggende Beskrivelser; det tør derfor anses for unødvendigt her at give en omstændelig Skildring af Dyrets Udseende og Form; det vil være nok at henvise til Udmaalingerne og Figurerne, som led- sage denne Meddelelse, og kun med fåa Ord at fremhæve, at Kroppen foran Rygfinnen vel var afrundet tværsover, men dog 1) Nouveau Bulletin d. sc. p. I. Soc. philom. de Paris. Année 1825, p. 139 og Année 1826. Aout. Pl. & Debr. p. 193. 2) Geoffr. St. Hilaire & Fr. Cuvier, hist. natur. d. Mammiféres. Tome III. Pl, Dauphin de Dale (1826). Cuvier, Fr. de Vhist. natur. d. Cétacés. Paris 1838. PIl.8, f. t. 3) Mémoires de 1”Acad. Roy. d. Bruxelles. T. XII. Brux. 1839. Pl. t. 68 allerede kort bag Hovedet blev meget kjendeligt sammentrykt opad mod Midtlinjen. Bag Rygfinnen var Halen oventil sammen- trykt til en skarp Kjøl, som først tabte sig et Stykke ud paa Halefinnen; en tilsvarende skarp Kjøl fandtes derimod ikke langs Undersiden af Halen, denne var vel ogsaa der sammentrykt, men selve Kanten var stump. Halefinnens skarpe bageste Rand manglede, ligesom hos Døglingen, hvert Spor til det Indsnit mellem dens Flige, som ellers findes hos Hvaldyrene. De tvende fortil konvergerende Strubefurer, som allerede tidligere ere iagt- tagne hos dette Dyr, og som rimeligvis ville findes hos alle ziphioide Hvaldyr, løbe ogsaa paa dette Individ fortil sammen i en Vinkel ganske saaledes som W. Andrews har fremstillet det paa den Afbildning af et lige bag Blæsehullet afskaaret Hoved af en Han, som han har offenliggjort i det Kgl. irske Akademis Skrifter”), og dette Furernes Sammenløb fortil tør vel altsaa anses som normalt”). Medens Øreaabningen trods al Søgen ikke bemærkedes paa det ved Havre strandede Dyr, og paa Ostende-Exemplaret fandtes saa snæver, at kun en ganske tynd Jerntraad kunde stikkes ind i den, viste den sig hos det her omtalte Exemplar forholdsvis stor og meget iøjnefaldende; men dette maa vistnok tilskrives den Omstændighed, at al Overhuden var gaaet af. Hvad der imidlertid navnlig tildrog sig min Opmærksomhed og maa omtales udførligere, da jeg ikke finder det berørt i de tidligere Beskrivelser, var for det første den meget kjendelige Mangel påa Symmetri, som baade det halvmaaneformige Næse- bor, det saakaldte Blæsehul, og tillige Hovedet i det hele frem- bød. Blæsehullet sad nemlig ikke i Kroppens Midtlinje, men skjævt over mod venstre, saa at kun en Tredjedel af det havde 7) Transact. Roy. Irish Acad. Vol. XXIV. Science. Dublin, 1869. Pl. XXV. ”) Hos Døglingen (Hyperoodon rostratus) løbe disse Furer derimod ikke helt sammen fortil. bør Plads paa højre Side af Midtlinjen, to Tredjedele derimod i Hovedets venstre Halvdel; fremdeles sad det ogsaa i en anden Henseende skjævt; det skar nemlig ikke Dyrets Midtlinje under en ret Vinkel, men var drejet noget skraat saaledes, at Enden af dets højre Horn naaede lidt længere frem fortil end det venstre, og endelig dannede det ikke en ganske symmetrisk halvmaaneformig Spalte, men dels venstre Horn var noget mere krumbøjet end det højre. Hertil kom fremdeles, at Hovedets Kontur ovenfra set frembød en meget betydeligere Opsvulmen eller Konvexitet ud for Blæsehullet paa venstre Side end paa højre og en dermed følgende Skjævhed i Omridset af hele den forreste Del af Hovedet, saaledes som Figur 2 paa den medfølgende Tavle tydelig viser. Det andet Punkt, som fortjener en udførligere Omtale, ved- rører Tandforholdet. Som bekjendt findes der hos alle /eso- plodon-Arter paa hver Side i Underkjæben, hos Hannerne en større, hos Hunnerne en mindre, spids og sammentrykt Tand, som hos de allerfleste Arter har sin Plads ved den bageste Ende af Underkjæbegrenenes Symfyse; men hos flere Arter og navnlig ogsaa hos Mesoplodon bidens har man foruden og bagved denne Tand fundet, skjulte i Huden, flere eller færre løst siddende, aldeles rudimentære og funktionsløse Smaatænder. Overkjæben derimod siges stedse ganske at mangle Tænder saavel hos Mesoplodon bidens som hos alle de øvrige Arter paa en eneste nær, nemlig //esoplodon grayr fra Havet om Nyse- land. Hos denne Art sidder der paa hver Side langt bagtil i Overkjæben en Række af 17 eller 19 Smaatænder, der ligesom de ovenomtalte rudimentære Tænder i Underkjæben kun sidde fast i Huden og derfor gaa sporløst tabt, naar denne borttages, men her dog synes normalt at rage frem af den med Spidsen. Da jeg første Gang saa den her foreviste MMesoplodon, fandt jeg ingen Tænder i nogen af Kjæberne; selv Underkjæbens store enlige Tand var paa hver Side ganske dækket og skjult af Huden. ks FN Men nogle Dage senere, alt som Huden indskrumpedes mere og mere, bemærkedes paa hver Side i Overmunden to smaa stumpe Tænder, omtrent af et Knappenaalshoveds Størrelse, at stikke frem af Huden, i hvilken de vare fæstede bevægeligt, saa at de kunde forskydes lidt til alle Sider. Den forreste havde sin Plads 9” 3"” fra Overkjæbens Spids, den anden sad 5"” bagved den første, og i lignende Afstand bag denne kunde endnu en tredje ganske tydeligt føles skjult i Huden, nåar man med et spidst Instrument stak ind i denne; undertiden trode jeg læn- gere bagtil at føle endnu en fjerde, men jeg tør ikke lægge synderlig Vægt paa denne Formodning, da jeg ikke kunde skaffe mig Vished ved at løsne og undersøge Huden, I Underkjæben bleve ingen Smaatænder synlige, men da de allerede tidligere have været iagttagne der, kan der ikke være nogen Tvivl om, at de have været tilstede ogsaa hos dette Individ og vilde have været fundne skjulte i Huden, hvis denne kunde have været bortskaaren og efterset. Det er saaledes sikkert, at der hos /Zesoplodon bidens findes funktionsløse, i Huden fæstede og skjulte Smaåatænder ligesaa vel i Over- som i Underkjæben; men foruden den Interesse, " som Paavisningen heraf allerede har i og for sig, fortjener lagt- tagelsen formentlig ogsaa lidt Opmærksomhed i en anden Hen- seende. Den forud omtalte Mesoplodon grayr har man paa Grund af dens Række Smaatænder bagtil i Overmunden gjort til Typ for en egen Slægt: Qulodon; denne Slægt har imidlertid ikke vundet almindeligt Bifald, og den nu hos Mesoplodon bidens gjorte lagttagelse maa vistnok siges afgjørende at vise, at den ikke kan opretholdes; det forekommer mig rimeligt, at lignende rudimentære Tænder som de, der nu ere paaviste hos denne Art, med Tiden ville blive fundne ogsaa hos flere eller færre af de øvrige Mesoplodon-Arter, maaske hos dem alle. Bl Udmaaling i danske Fod og Tommer Hele Længden maalt langs Siden af Dyret..... 13” Afstand mellem Blæsehullets Ender ........- ” Underkjæben rager, naar Munden er lukket, ud over DSE 1 URE SERBERE RE BESES SES ene Le ”» Overkjæbens Brede to Tommer bag Spidsen. ... » Underkjæbens — - — - — eN Overkjæbens Brede sex Tommer foran Mundvigen » Underkjæbens — - — - — ”» Overkjæbens Brede over Mundvigen......... ”» Underkjæbens — - ESS PRNE SEESSEGERKED ENNS ”» Havedets Brede. over "Blæsehullet. 21204402 sgu terjene ” = — RR Øjetsabagrande SNERRE l Fra Overkjæbens Spidse til Mundvigen ....... 1 Fra Underkjæbens — - REESE ENES. i Fra Overkjæbens Spidse til Bagranden af Blæsehullet 1 Era Overkjæbens: Spidse. til Øjet. LE ss snes 1 Kroppens Brede (Tværmaal) 28/2” bag Underkjæbens SIE SE or SEERNE ES SERENE BES SE SES AFASSEESRE ES SÅ 1 Fra Spidsen af Underkjæben til Forlufen...... 3 Fra Overkjæbens Spidse til Rygfinnen ....... 8 Højde ved Rygfinnens Forrand. . ....2222080: 2 eee orkanten ak Luffe yt MS KER 1 == FLS KO SES ERETS SS SERENE SER JESSE TØSER TIE SE SREL 1 Sfrubelurernes hænde SKS 2 oss ETSI SET » — divergerer bagtil 133 SKE SEE » Bjetstbængdess 235) 53003 SNS ESSENSEN USE SEES: » === Højde PRESSE SER EEN EET Sa SS TE she al ke ST » Rygfinnens Længde langs Roden .......… 21 1 =— Højde; lodret Maal AER PESERSES ” kultens; Længde. 1 lige Finer SE SE KER SASE SER 1 Brede paa; Midten Skr S SE FEE SKAN KEE ”» (dy BLONDT SJRER 25] Halefiinnens”Bre des ARR ED SÅ SEE ERE 3" Kjønsaabnm gens Fcæn ede SSR SF SANE SERENE NASENE: » Kjønsaabningens bageste Ende sidder lidt foran Rygfinnens Bagrand. Pattevortespaltens bageste Ende begynder lige under Rygfinnens Bagrand. Forklaring over Tavlen. VÆL Fig. 1. Skitse af /Zesoplodon bidens, set fra venstre Side, !/12 af den naturlige Størrelse. Fig. 2. Skitse af Hovedet og den forreste Del af Kroppen, set ovenfra, ”/6 af den naturlige Størrelse. K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt. 1880. Tab. II. ENKEL er rene C. Cordts del & litk. 1. W. Tegner & Kittendorff lith. Inst. Mesoplodon bidens (Sow.) Orientering i de Ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold. Af Japetus Steenstrup. (Fremlagt i Mødet d. 2. April 1880.) Hertil Tavle III. I den Liste over Blæksprutteklassens Hovedformer, som jeg i 1861 stillede i Spidsen for min da begyndte Omtale af vort Museums pelagiske Former af denne mærkelige, men ogsaa meget vanskelige og i senere Tiaar kun lidet dyrkede Klasse af Blød- dyr, opførte jeg som to særlige Familier: Onychu og Ommato- strepluni, og jeg tror ogsaa endnu, at dette er det naturlige, skjøndt jeg nok veed, at Andre foretrække at slaa dem sammen til een. De høre naturligvis ogsaa sammen i den Henseende, at de begge i Forening udgjøre den fælles Hovedlinje indenfor de tiarmede (decapode) Blæksprutters Formudvikling, hvis Sær- præg det er 1) at være aabenøjet (ozgopsid), 2) at have Øje- aabningen udskaaret fortil i en Vinkel eller i en Kanal og 3) altid at være forsynet med en muskuløs Hudklap, en såakaldt «Tunge» i Tragten; men saa gaa de dog igjen i mange Hen- seender ud til to hinanden modsatte Sider, imellem hvilke vi for Øjeblikket ikke kjende bestemte Overgange. Saadanne kunde jo rigtignok komme med Tiden, det tør vi ikke benægte; men selv om de kom, ville de dog neppe blive mere end et Slags Bindeled, optrædende f. Ex. med en fælles Uddannelse i enkelte Dele, men de paa begge Sider staaende Former ville T4 blive for mange og for bestemte, til at de to nu kjendte Linjer i Uddannelsen ville kunne udslettes. For Øjeblikket kunne vi saaledes sige, at vi ingen Blæk- sprutter kjende, der paa nogen Arm eller Fangearm (Tentakel) bære Hornkroge, være sig faa eller mange, istedetfor egentlige Sugekopper med Hornringe, uden at de tillige have den særegne Form for Kappens og Tragtens Forbindelse, der maaske bedst kan betegnes som et «Glide-Apparat» mellem Trag- tens Sider og Kappens Vægge og imellem Hovedets Nakkeparti og Kappens Midtlinje. Dette «Glide-Apparat», der ogsaa gjen- kalder mere eller mindre fuldstændigt det Udstyr, vi have hos enkelte Slægter indenfor andre Familier, f. Ex. hos Spzrula blandt Myopsiderne, tillader alle Krogblæksprutterne ligesom Spirulaen og fl. al trække Hovedet langt tilbage eller dybt ned i Kappens. Hulhed; det bestaar i en lineær, bruskhaard Længdeliste paa Indsiden af Kappen, der løber ligesom i en Fals eller meget langstrakt, bruskhaard Længdefordybning paa Tragtens Sider, og lignende langstrakte Glideflader findes i Dyrets Midtlinje paa Rygsiden. Denne Uddannelse have baade de egentlige Onychier: Slægterne Onychoteuthis Li. og Onychia ze. og de saakaldte Enoploteuther: Slægterne Enoploteuthis D'0rt. (med Abralta, 0. s. v.) og de meget karakteristiske Særslægter: Gonatus Gray og Ve- ranya Krin., og denne Uddannelse stiller sig i en bestemt Mod- sætning til det X-dannede, stærke Ophægtnings-Apparat, der optræder paa den anden Side hos Ommatostrephinerne og hidtil aldrig er fundet i Forbindelse med nogen Omdannelse af Suge- koppens Hornring til Hornkrog. Hos ingen Ommatiostrephform kan derfor Hovedet paa den Maade trækkes dybt tilbage ned i Kapperummet. Saalænge vi af Ommatostrephagtige Former kun kjendte et mindre Antal, kunde man ogsaa for alle disse paapege en bestemt og enestaaende Form af Rygskallen (g/adtus), udmærket saavel ved dens lange, smalle Stiletform i det hele, som ved det ejendommelige «Kræmmerhus» eller den «Tragt», hvor- 75 med den nedad ender og som dannes ved de korte Sidevingers Sammenvoxning imod Bugsiden. Men efter Slægternes For- øgelse indenfor Familien gjælder dette ikke mere; Rygstykket viser sig hos flere ny tilkomne Slægter mere formrigt; dog kan der maaske heri skjule sig noget mere betydningsfuldt, og Frem- tiden kunde maaske vise, at vi i disse i Grunden havde Led af en ikke saa lidt forskjellig Familiegruppe for os. Skulde dette muligvis blive en rigtigere Betragtning, saa maa vi saa meget mere klare os vor Opfattelse af de typiske Ommatostrepher og altsaa først og fremmest af selve Slægten Ommatostrephes. Denne havde Alc. D'Orbigny med sit i saa mange Ret- ninger klare Blik paa Dyreformerne, og ikke mindst påa den særdeles vanskelige Blæksprutteklasse, grundet paa den Gruppe af de langstrakte (tiarmede) Loligines, som Blainville i 1823 havde udsondret og betegnet med Gruppenavnet: « Calmars- Jléches") eller Loligines Sagittati i Modsætning til de flere andre Grupper f. Ex. « Calmars-plumes», de egentlige Loligines. Blainville havde altsaa rigtigen set, at disse sluttede sig sammen og stode overfor de andre og det baade ved Formen af deres gladius og ved de aabne Øjne, men hvor dyb Ad- skillelsen iøvrigt var, hvor store og hvor væsenlige Forskjellig- hederne vare baade i Bygning og Liv, derom havde han neppe nogen Ånelse. — Ogsaa kan man vel nok sige, at D'Orbigny selv fik først det fulde Syn paa alt dette, da han ved sin berømte sydamerikanske Rejse, saavel paa Overrejsen til Sydamerika og Tilbagerejsen derfra, som under en lang Rejse ned med store Strækninger af dets Sydhavskyst, saa hyppigen færdedes imellem disse Dyr. Hans større personlige Bekjendtskab med Formerne just fra disse Egne af Havet tør vi ikke se bort fra, naar vi ville opfatte rigtigen, hvilke Arter indenfor Slægten der for dens Opstiller vare og vedbleve at være de typiske og ligesom danne 1) Dictionnaire des Sciences naturelles T. XXVII. p. 140—42. 1823. 76 . Slægtens Kjærne. Det er umiskjendeligt, naar man følger hans forskjellige Rejseværker og hans senere Skrifter, at han først har dannet sit Slægtsbegreb omkring de Arter, som vi i hans to senere systematiske Hovedværker over Cephalopoderne finde beskrevne som. Ommatostrephes Bartramt (Less, og Omm. Ouala- miensis (Lesson), og under hvilke han da har inddraget enkelte andre, som han havde iagttaget eller beskrevet under andre Navne, men omkring hvilke han da ligeledes samlede sin syd- havske store Art Omm. gigas D'ort. og de andre, under Blain- villes «Calmars-fléches» staaende: « Omm. todarus (Rarin.x», Omm. pelagicus (Bosc) og den for de sydeuropæiske Naturforskere under det urigtige Arts-Navn « Omm. sagittatus (Lam.)» mest be- kjendte Form. Senere er saa af Naturforskere i forskjellige Lande atter andre Former knyttede til disse igjen, saaledes Omm. ægvipoda Ripped. fra Middelhavet, Omm. pteropus sw. fra Middelhavet og Atlanterhavet og flere fra Sydhavet ved A. Gould samt fra Middelhavet ved Vérany. Selv med alle disse Former indenfor sig maatte Omma- tostrephesslægten siges endnu at være den selvsamme, som D'Orbigny havde efterladt os, og endnu at være et aldeles naturligt Begreb, om end min ny Art Omm. pteropus havde ind- ført et og andet Forhold i Armenes og Fangearmenes Bygning, som. D'Orbigny ikke havde bemærket hos sine Arter; men efterhaanden som Antallet af Arterne — holdbare eller mindre gode — tog til, traadte det i alt Fald mere i Øjnene, at Slægten ikke længere var saa helstøbt, og at det mere ensartede stillede sig i flere bestemte Grupper indenfor Slægtsbegrebet. Alligevel stode dog alle Formerne endnu baade med det samme store, med Rette kunde man her tilføje: næsten vildledende Fællespræg, og alle vare de indvendig udstyrede med Ryg- skelettet af den ejendommelige Form, som D”Orbigny med Grund havde lagt såa megen Vægt paa. Den nylig antydede Gruppering af Formerne indenfor Slæg- ten slutter sig om visse Udstyrs- og Bygningsforhold, som dels BT slet ikke have været paaagtede, dels, hvis de af enkelte Natur- forskere, f. Ex. D'Orbigny, have været bemærkede, ikke hidtil ere komne til deres fulde Ret. Dette har for Videnskabens Fremme været saa meget beklageligere, som man ved ikke at paaagte dem, tillige er gaaet glip af gode, det vil sige: paa een Gang sikre og letopfattelige Karakterer til Vejledning imellem Arterne. Disse ligne jo, som nylig nævnt, hinanden i høj Grad i det Ydre, men alligevel søge som oftest Beskrivelserne og Figurerne kun at holde dem ude fra hinanden ved relative Længde- og Stør- relsesforhold i Arme, Tentakler, Finner og Krop o.s. v. — Forhold, som ere meget forskjelligt uddannede efter Individernes Alder og Kjøn og findes endnu i højere Grad afhængige af Dyrets Opbevaringstilstand, om det er slapt eller sammentrukket ; Forhold korteligen, der istedetfor at adskille lade alt flyde sam- men for Opfattelsen. At der -selvfølgelig maa være og er en stor Urede i Opfattelsen af de beskrevne og afbildede Arter, er let at forstaa. Naar det længe har hvilet trykkende paa mig, at flere af de Bidrag til Oplysning om Cephalopodernes Liv og Historie, jeg Tid. efter anden har havt den Ære at meddele Selskabet, ikke endnu — af flere sammenstødende Grunde — ere blevne offentliggjorte, saa har jeg dog særligt følt det ubehagelige heri med Hensyn til de Oplysninger, jeg for mange Aar siden med- delte om Sammenhængen mellem de ommatostrephagtige Blæk- sprutter, der fandtes i Universitets-Museet, og som vare ligefrem en Fortsættelse af den Oversigt .over Museets Blæksprutter, jeg i 1861 havde begyndt. == Ommatostrephes-Slægten har nemlig for andre, ligesom for mig, afgivet et naturligt Sammenligningsled med de kolossale Cephalopoder eller «Sømunke», der egentlig først hos os og senere andre Steder kom op fra Havets Dybder, for ligesom at erindre Nutidens Naturforskere om deres Til- værelse, den jeg i Begyndelsen havde ondt nok med at faa bragt ind i Zoologernes Bevidsthed, og som heller ikke endnu er der i nogen ret klar Tilstand. Meget af det uklare heri har 78 imidlertid sin Grund i mindre klare Forestillinger om selve Ommatostrephes-Slægten, der ikke med Urette brugtes som et nært Sammenligningsled. Allerede fra en Orientering i Omma- tostreph-Arterne vil der af sig selv komme Lys paa «Sømunkene», nemlig paa Slægten Architeuthus str. og dens Nærmeste. Indenfor det Omfang, som Ommatostrephes- Slægten nu har, og selv indenfor det, som den i de D'Orbignyske systematiske Værker havde, er der fornemlig to ydre Bygningsforhold af særlig Betydning, som ikke ere komne til deres Ret ved Be- dømmelsen af Arternes naturlige- Gruppering eller indbyrdes Slægtskab: Tragtens Forbindelse med Forkroppens Underflade og Fangearmenes (Tentaklernes) Udstyr med Biredskaber til deres indbyrdes Sammenhægtning. Det er nu en saåare vel bekjendt Sag, at Tragten er et væsenligt Bevægelsesredskab for alle Blæksprutter, for mange, og det endog de hurtigste Svømmere, det allervæsenligste. Tragtens Længde og Styrke, dens Udstyr med ydre Muskelbaand, der kunne hæve den og dreje den med Sikkerhed til Siderne og give den samlede Vandstraale bestemte Retninger, dens Fasthæftelse umiddelbart under Hovedets Underflade eller dens Optagelse i et mere eller mindre dybt for den udarbejdet Leje, «Tragtlejet», ere derfor af stor Betydning for Dyret. Med Hen- syn til dette «Tragtleje» eller naar det er dybere: «Tragtgrube», vise nu de Grundtyper, der ovenfor nævntes for Slægten: O. Bar- tramir (Les.) S.79 f.2, O. Oualanrtensis (Less), O. pelagicus (Bosc.) med flere andre den Overensstemmelse, at Lejet er dybt og kan med Rette kaldes en Grube, at dets øvre Rand frembyder flere radiært eller efter Længden gaaende Lister eller Folder, som efter- haanden tabe sig indad og nedad i Gruben, og der have spændt tvers over sig et eller flere tynde Hudblade, der danne ligesom Klapper eller Lommer over den nederste Del af Listerne. Den midterste af disse Tverklapper eller Hudblade — naar der er JE flere af dem — er stedse den bredeste (x). Antallet af Folderne eller Listerne er temmelig konstant indenfor Arten, varierer derimod efter Arterne. — En lignende Form og Bygning af Tragt- gruben findes ogsaa hos O. pteropus sø. f. 1., og O. gigas P'ortg.? samt hos den saakaldte « O. todarus (Rarin.)» f. 4. og en af mig fra Sydhavet opstillet ny Art O. pactficus f. 5., medens derimod den under det falske Navn « O. sagittatus (Lmk.) D'Ortg.» f. 6. gaaende Art kun har et simpelt og svagt udhulet 'Pragtleje, uden alt Biudstyr, og saa- ledes er ogsaa Tragtlejet hos O. zllecehrosus (Les.) 1. 0. pteropus; 2. 0. Bartramii; 3. Dosidicus Eschrichtii; 4. ,,0. todarus"; 5. 0. pacificus; 6. ,,0. sagittatus Lmk. D'Orb.' Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1880. 6 Med Hensyn til Fangarmenes Evne til Sammenhægtning og altsaa til en kraftigere Samvirken i visse Tilfælde med binanden, da fremhævede jeg allerede i 1857 (Vid. Selsk. Overs. S. 13) ved den foreløbige Karakteristik af min ommatostrephagtige meget anselige ny Form, Dosidicus Eschrichtu, at hver Tentakel havde imod Køllerodens ene Siderand en kort Række af 4—5 Suge- kopper -afvexlende med 4—5 Hæftepuder, og åt Sugekopperne påa den ene Kølle modsvarede i deres Stilling Hæftepuderne paa den anden, ét vice versa. Køllerne kunde altsaa her hæftes sammen mod hinanden, ligesom hos Krogsprutterne (Onychierne), om end ikke med den Kraft, hvormed dette sker ved disses" mere samlede «Karpalgruppe» af småa Kopper og smaa Hæfte- puder i vexlende Stilling. Denne samme Ejendommelighed blev jeg imidlertid snart var ogsaa hos min store Omm. pteropus, og ved senere Eftersyn fandtes den ogsaa altid hos Individerne af de længst kjendte Arter: Omm. Bartramu, Omm. Oualanienses, Omm. pelagicus og fl., altsaa netop hos dem, der dannede Grund- stokken i Slægten, og at den virkelig tjente til det ovenangivne Øjemed, var det let at overbevise sig om paa velbevarede Stykker, idet man paa saadanne kunde iagttage Indtrykket af Sugekoppernes Hornringe påa Hæftepuderne. Derimod søgte jeg altid forgjæves efter dette Udstyr hos den dog ogsåa med dyb, listet Tragtgrube forsynede « Omm. todarus (Rafn.) D'Orb.» og en anden ny Årt fra det stille Hav, der slutter sig nærmest til til denne, Omm. pacificus sw. Ligesaalidt kunde jeg hos Indi- vider af den saakaldte Omm. sagtttatus (Lmk.) D'Orb. finde Spor heraf, og heller ikke hos den såa nærstaaende Omm. illecebrosus (Les) fra Atlanterhavets vestlige Side. Jeg anbefaler nu enhver at anvende de her anførte For- hold paa Grupperingen eller Artsbestemmelsen af sine større eller mindre Ommatostreph-Individer, der jo altid have sat og endnu. sætte Zoologerne i stor Forlegenhed, naar de efter de forhaandenværende Hjælpemidler skulde aåartsbestemme et af disse Dyr — noget, hvorom ethvert Arbejde eller Skrift, der 81 Fig. 1. Om. gigas Se D'Orbg. 2. Om.pteropus Stp. 3. Om. Bartramii (Les.). 4. Om. oualanien- sis (Less.). 5. Om. pelagicus (Bosc.). 6. Dosidicus Eschrichtii Stp. Gi behandler Ommatostrepher, noksom afgiver Vidnesbyrd. == Van- skelighederne ved at bestemme Arterne efter de hidtil imellem disse angivne Forskjelligheder,.der, vage i sig selv, blive endnu vagere paa Grund af de Udtryk, hvormed de ere fremsatte, ville snart vige ligeoverfor den "lette og naturlige Gruppering, der kan støttes paa de ovennævnte Forhold ved Tragten og Ten- taklerne, og som viser sig uforstyrret af de Forskjelligheder, som Individets Kjøn eller Alder- fører med sig. Men gaar man nu ud fra en Gruppering af Arterne paa dette Grundlag, drives man uvilkaarligen et Skridt videre; man føres ligefrem til den "Erkjendelse, at Grupperne danne "naturlige Sætter: Fjernest fra det typiske Indhold af D'Orbignys Omma- tostreph-Slægt stille de Former sig, der foruden at mangle Hudvinger langs Side-Armene”), hverken have Fangarmene (Ten- taklerne) sammenhægtelige eller Tragten optaget i en dyb, foldet Tragtgrube, men kun i et simpelt Tragtleje. Saadanne Former ere den ved Europas Kyster forekommende Art, der hidtil paa Grund af Miskjendelse baade af Zamarcks Ord og af de af ham citerede Figurer, som oftest har gaaet under Navnet « Omm. sagittatus (Imk.)» eller senere (Zmk.) D'0rb., men hvis berettigede Arts- navn Omm. Coindetiu (Wran.;: vil være; fremdeles den især fra Newfoundlandsbanken kjendte Omm. zllecebrosus (1Zes.x, .der nok ligner overordenlig vor nysnævnte Art fra Middelhavets - og det europæiske Atlanterhavs Kyster, men dog synes bestemt arts- forskjellig. Jeg kalder denne Gruppe, opfattet som Slægt: Ile”). 1) I sin Voyage dans VAmérique Méridionale. T. V. 1847 p. 48 fremhæver D'Orbigny udtrykkelig Ommatostrephernes Hudvinger: «mais ils se distinguent surtout par les membranes latérales de leurs brås, qui prennent un trés-grand développement dans certaines espéces, comme, par exemple dans /”Omm. Oualaniensis, dans ['Omm. Bartramii et dans notre Omm. gigas.» Illex = Lokkemad, Agn; Stamordet til «7//ecebrosus». ” er ore, Den anden (Slægt) Gruppe, der ligesom Illex-Arterne mangler større hindede Vinger paa Sidearmene og Sammenhægtnings- apparatet paa Fangearmene, men som har en dyb, med Tyær- hudblade og Længdelister udstyret Tragtgrube, har jeg efter det AÅrtsnavn «Todarus», hvorunder den europæiske Art i flere De- cennier har været bedst bekjendt, men som rigtignok ikke har været Artens rette Navn, benævnt 70darodes. Jeg vilde have foretrukket at have kunnet kalde Slægten simpelthen 7odarus, men dette er gjort mig umuligt derved, at allerede fra 1814 af Navnet 7odarus blev som Slægtnavn af Naturforskeren Rafi- nesque tillagt en besynderligt karakteriseret, tiarmet Blæksprutte fra Middelhavet. En saadan har man rigtignok ikke hidtil kunnet gjenkjende, men engang senere kunde man maaske nok komme til en klår Erkjendelse af den, og i dette Tilfælde maatte jo Rafinesque's Navn efter vor Videnskabs bestemte Regler for Navngivelse forbeholdes denne Form"). Til Slægten: Todarodes henfører jeg, foruden den oven- nævnte europæiske Art, 7od. sagittatus (Zmk.), thi man maa erkjende, at dette Dyr er Typen for Lamarcks Art af dette Navn”), den ligeledes ovenfor nævnte Art fra det stille Hav, Omm. pacificus stp., der efler de hidtil erholdte Exemplarer ikke synes at naa til samme Størrelse som 7od. sagittatus (Lam.), Efter Fjernelsen af disse to Grupper, staar der nu tilbage de ikke faa Former, der have de af D'Orbigny som betegnende for hans typiske Ommatostrepher fremhævede Hinde-Udbredninger eller Vinger, enten paa begge Sidearmene eller dog paa det ene af dem (det tredie Armpar); der fremdeles altid have en dyb, med Længdelister imod den øvre Rand og dybere ned med en eller flere Tverhinder udstyret Tragtgrube, noget, som ikkun 1) Om «Todarus» og de store Misforstaaelser, hvortil dette Navn har givet Anledning, se Tillægsanmærkningen 1. S. 103 fø. ?) Om de store Forvirringer i Opfattelsen af Lamarcks Loligo Sagittatus, se Tillægsanmærkningen 2. S. 105 f. 84 tildels var undgaaet D'Orbignys Opmærksomhed (man se hos Fér. et D'Orb. Pl. Loligo 2 og Om. I, fig. 12. Om. Bartramiu, og Pl. Loligo 3. fig. 2. Om. Oualanzensis); samt endeligen, hvad P'Or- bigny ikke havde bemærket hos nogen af sine Arter, altid bære en kort Række af Kopper og Puder paa Tentaklerne til disses Sammenhægtning, nemlig de Arter, der ere bekjendte under Navnene Omm. gigas »:0r6.,… Omm. pteropus sSw., Omm. Bartramii (1e.), Omm. Oualaniensis (Less), Omm. pelagicus (Bosc). Da D'Or- bignys mest oprindelige og typiske Arter alle ere i denne Gruppe, forbeholder jeg naturligvis Navnet Ommatostrephes for den som Slægt. Dens Arter danne en naturlig og sluttet En- hed. Rigtignok har Dr. I. E. Gray i 1849- paa den sidst- nævnte af de ovenstaaende Arter villet grunde en egen Gruppe eller Underslægt under Navnet: Ayaloteutlus, og i det mindste som Underslægt er den ogsaa bleven opfattet af andre, men alle dens paaberaabte Karakterer synes grundede paa Mis- tydninger eller Misforstaaelser, og hvis de vare virkelige, ville de dog ikke kunne hævde sig nogen subgenerisk Betydning. Ligeover sine 7 andre optagne Ommatostrepher opstiller Gray nemlig en egen Gruppe for denne ottende Art med føl- gende Karakteristik”): «Body transparent, tubercular beneath... One or two cups on the second Pair of sessile Arms larger. Hyaloteuthis.» Dens Gjennemsigtighed, hvortil Grays Navn Hyaloteuthis sigter, har saaledes sin væsenlige Grund i det eneste ham fore- liggende Exemplars sletbevarede Tilstand («in spirits, not good state» Gr. p. 64); det har vist været stærkt paavirket i en Fiske- mave, thi smaa Exemplarer, som vi i Museet have fra Maven af en Bonite, frembyde et lignende Udseende, medens vort friskere Individ har ganske de andre Ommatostrephers Udseende. Dens i otte Tverlinier optrædende 18 Punkter paa Bugfladen, de af Gray efter D'Orbigny saa uforsigtigen benævnte Knu- 1) Gray. Catalogue of Cepholopoda in the Brit. Mus. p. 63. 1849. Sår der eller Vorter «tubercles», der dog rigtignok med fuldt saa megen Ret maa nævnes Fordybninger eller svage Udhulinger";, modsvare i Bygning og Stilling aldeles de Uddannelser, der op- træde hos flere Ænoploteuth-Arter, hos hvilke Ingen har tænkt påa at kunne tillægge Pletterne en generisk eller subgenerisk Be- tydning, ikke engang Gray selv”). Endeligen kan Angivelsen af de enkelte større Sugekopper påa dette Individs andet Armpar hverken som Årts- eller Slægts- karakter have noget at sige, saalænge der ikke tillige er an- givet noget nærmere om disse store IKoppers Stilling og om Dyrets Kjøn; thi for den Art af Ommatostrepher, hvoraf man kjender begge Kjøn, er det fra flere Sider bestemt angivet, at Sidearmene (altsaa andet og tredje Armpar) i visse Strækninger have Sugekopperne større hos Hannerne end hos Hunnerne og for andre Arter f. Ex. O. pteropus, O. gigas? vide vi, at Hunnerne have igjen visse Kopper påa Sidearmene meget større end de nærmest siddende. Vort Individ, skjøndt en Hun, tillader os derfor heller ikke, ligeoverfor det Forhold, andre Arters Hunner vise OS netop paa andet Armpar, at lægge nogen Vægt paa denne Karakter (se Vid. Selsk. Overs. 1855. S. 200). 1) For det første har D'”Orbignys Text, som Gray væsenlig har fulgt, «tubercules blancs, å peine saillants», og Bosc, der har opstillet Arten paa et af en Dorado-Mave udtaget Individ, upaatvivleligt det samme, der i Parisermuseet har foreligget D'Orbigny, og kortelig diagnosticeret den, har udtrykkelig kaldt Pletterne: «points blancs enfoncés». (Buffon, éd. Deterville p. 46). Hermed stemme baade vore af Fiskemaven ilde tilredte Individer og vort friske Individ, og hermed stemmer selve det af Gray undersøgte Individ i British Museum, hvilket jeg i 1865 undersøgte og da udtrykkelig nedskrev om Pletterne: «daarlig Tilstand, men Pletterne dog ikke fremstaaende». 2) Ved Enoploteuthis (Ancistrocheirus) Lesueurii Fér. D'Orb. træde saaledes Ordene «with regularly disposed tubercules underneath» kun op i Arts- diagnosen, og med Rette. Gray I. c. p:49. — Emnoplot. polyonyx Trosch. har aldeles et lignende Udstyr. Uddannelsen, Bygningen og Ordningen af disse Prydelser frembyde ligesom en «Mimicry» af egen Art imellem de 3 her nævnte Former. 86 Til Ommatostrephes - Slægten opfattet paa den her be- grændsede Maade, slutter sig meget nær den Form, som jeg i 1857 har kaldt Dosidtcus Eschrichti, og hvis før tvivlsomme Hjem jeg nu med Bestemthed kan angive. Den er fra Syd- havet, og der kan neppe være Tvivl om, at mit beskrevne, fra afd. Professor Eschrichts Samling modtagne Individ var hjem- sendt af en af de Læger, der ledsagede Kapt. Sødring paa hans tre Hvalfangst-Expeditioner til Sydhavet; senere fik Museet ved Gala- theaexpeditionen et andet men noget mindre Exemplar fra Cobija, samlet af Prof. Reinhardt!). Dosidiken har vel ikke de for Ommatostrepherne i denne Betydning ejendommelige Armhinder eller Vinger, men den har Tragtgruben med Lister og Lommer og, som allerede foran er nævnt (S. 80), dens Tentakler have et lignende Sammenhægtnings- Apparat; den har endelig ogsaa et Rygskelet eller gladtus aldeles af samme Form som samtlige Ommatostrephiners; thi det maåa her vel betones, åt den særegne Fyldning af det nedre Kræmmer- hus, som mit første meget store Individ frembød såa stærkt, kun i ringere Grad hår været at erkjende hos de noget mindre Individer, jeg senere har kunnet undersøge (men som maaske ogsåa have været tagne til andre Tider af Aaret), og i dette Forhold fjerner den sig derfor neppe såa meget fra de andre Ommatostrephiner, som det først forudsattes. Derimod ere de pidskeformig forlængede Armspidsers talrige og særdeles tætstaaende, langstilkede Sugekopper hos Dosidicus noget meget extraordinært for en Ommatostreph og noget ukjendt hos de andre Former. Jeg har iøvrigt under en længere Orientation i 1859 i Parisermuseets berømte Samling af Blæksprutter, og paa denne er jo væsenligen Férussacs og D'Orbignys store Hovedværk grundet, overbevist mig om, at det netop er denne min Årt og Slægt, som i” dette Museum er opstillet som 1) Lægen Schneiders Sendinger til Prof. Eschricht ere flere Steder om- talte i dennes Afhandlinger om Hvaldyrene i B. XI af K. D. V. S. Skr. 1845. 37 r « Ommatostrephes gigas Dorbiony» og under dette Navn er hjemsendt af D'Orbigny fra Sydhavet. Jeg betvivler, efter alt hvad man velvilligen viste mig af Museets Protokoller, paa ingen Maade, at den er kommen med D'Orbignys Sendinger og under dette Navn, men hvad jeg heller ikke har nogen Tvivl om, det er, at det kan ikke være en saadan Form, som af D'Orbigny, den store Kjender af Enkelthederne hos Blæksprutterne, er bleven beskrevet som Omm. gigas eller af ham aftegnet som denne. Herimod strider alt, baade den almindelige Habitus og Enkelthederne. Det var ogsaa dengang endnu en ved Pariser- museet velkjendt Sag, at saa ihærdig og omhyggelig D'Orbigny mange Aar forud havde gjennemgaaet Museets Materiale, hvorom hans store med Férussac udgivne Værk med dets Tillægs- Tavler give rigeligt Vidnesbyrd, saa lidet havde han ved den sidste Revision og ved Publikationen benyttet dette Materiale. Havde dette fundet Sted, vilde han selv strax have opdaget den stedfundne Fejltagelse, der forøvrigt saare let lader sig forklare, naar man erindrer sig, hvor ofte de levende eller ganske friske Exemplarer af en Blæksprutte unddrage Øjet de Forhold, som let træde frem for dette, naar Dyrets Væv har faaet nogen større Konsistents ved en Opbevaringsvædskes Paavirkning. D'Orbigny har truffet paa et stort og smukt Exemplar af en Ommatostreph, som han rimeligvis uden videre har antaget for den samme store Ommatostreph, han havde undersøgt og be- skrevet som Ømm. gigas, og strax under dette Navn ladet den opbevare. Selve Ommatostreph-Slægtens Historie har jo netop tidligere givet et fuldstændigt Sidestykke til en saadan For- vexling. Thi nøjagtig paa den Maade gik det jo den fortrinlige Tegner og Cephalopodkjender Lesueur, til hvem vi staa i saa stor en Gjæld. Da han under et Ophold i Sandy Bay i 1816 ikke blev færdig med en Tegning af Omm. illecebrosus inden sin Afrejse, medtog han i en Fart et frisk fanget Exemplar af en Cephalopod i den Tanke, at det var samme Art, for derefter senere at supplere sin Beskrivelse og Figur; men da han siden É 88 naaede virkelig til at kunne gjøre dette, viste det sig, at det medtagne Individ var et ganske andet og ligeledes helt nyt Dyr, saa at vi ved denne tilfældige Fejltagelse fik altsaa tillige en god Figur og Beskrivelse af hans mærkværdige Loligo pavo, om end derved Beskrivelsen af Omm. illecebrosus blev mindre fuld- stændig. Havde D'Orbigny selv kommet til at gjense sin hjemsendte Omm. gigas, vilde vi upaatvivlelig ogsaa fra hans Haand have faaet Beskrivelse og Figur af Dosidicus og da strax. været paa det rene med Dyrets «habitat» "). Igjennem alle disse ti paa fire Slægter fordelte Former af den engere Ommatostreph-Familie gaar der altsaa: I. samme Fællesudseende eller Fællespræg i Hovedets og Kroppens Uddannelse, Finnernes Form og Stilling og i den særdeles stærke og kraftige Muskulatur. 2. samme strænge Fællestyp i den stilet- eller pilformede Rygskal ell. Gladius, og dennes Uddannelse til en hul Kop: i den bageste Ende. 3. samme Uddannelse af Tragtens fire Muskeltømmer, medens Tragten selv kan optages i et mere eller mindre dybt Tragt- leje eller Tragtgrube, og denne sidste efter Slægter og Årter have færre eller flere Lister, eller mangle disse. > . samme Uddannelse af det L-formede Ophægtningsapparat, hvormed Dyret saa kraftigt forener Kappevæggene og Trag- tens Sidefløje. b. samme fire Vandkamre omkring Mundæblet, idet der hos ingen af dem er uddannet Kamre ved de to Par Side- armes Rod. 1) Aug. A. Goulds Omm. insignis hører maaske (?) ogsaa til denne Gruppe, men jeg har hidtil hverken i Beskrivelsen eller i Figuren og de givne Analyser kunnet finde noget brugbart Vink til Artens eller Gruppens Identifikation. Unit. St. Explor. Expedition 1838—42. Vol. XII. Mollusca p. 480—81. Atlas pl. 49 fig. 594 a—m. 89 6. samme almindelige Uddannelse af Hornringene i Armenes Sugekopper, idet disse ikke frembyde fortykkede Valke omkring sig, men ere paa deres ydre Flade regelmæssig hvælvede, og hos dem alle frembyder Rauden den samme Slags Tandvæbning. Ved de foranførte Uddannelser ville altsaa de ti Arter stille sig saaledes i en Synoptisk Oversigt: Ommatostrephint (propr. s. d.) £ fovea tubuli locomotorii, seu siphunculi, profunda, ad mar- ginem anteriorem plicata, plicis decurrentibus deorsum evanescentibus, mediis velo transversario semitectis, p. 79, fhærrs?: clavis tentaculorum apparatu connexivo, i. e. serie brevi cupularum et pulvillorum invicem alteraantium instructis. brachiis lateralibus, imprimis inferioribus (åt paris) aliferis, alis latis s. latiusculis, membranaceis, nervigeris, nervis pårallelis. Il. Genus: Ommatostrephes D'Orb. 1835. = Cycria Leach (msc. 1817), 1849. O. gigas D'ors. (?) e mari australi?, p. 81 fig. 1. O. pteropus sw. & mari mediterraneo et atlantico, p. 81 f.2. O. Bartrami (Lesueur) e& mari atlantico, indico, p. 81 f. 3. O. oualantensis (Lesson) &€ mari australi, p 81 f. 4. O. pelagicus (Bosc) e€ mari atlantico, p. 81 f. 5. Observ.: hæ species omnes conveniunt cupulis tentaculorum maximis, annulo corneo dentibus acutis inægqvali- bus qvatuor ceteros superantibus armato. 2. Genus: Dosidicus Stp. 1857. differt a genere Ommatostrephis sens. str. imprimis brachiis, in exteriore parte dimidia attenuatis, numero et densitate cu- pularum lougepedunculatarum, confertissimarum insignibus. 90 DD: Esechrichta sw. 1857: e-mari saustrali, p:51 f. 6; p:79f33: Observ.: species unica adhuc nota qvoad cupulas majores tentaculorum cum præcedentibus convenit. "= fovea siphunculi sat profunda, plicata ad marginem superi- orem s. anteriorem, plicis obvelatis fere ut in genere Ommatostrephis, p. 79 fig. 4 et 5. clavis tentaculorum omni apparatu connexivo destitutis. brachiis lateralibus non aliferis. 3. Genus: Todarodes Sw. T. sagitiatus (Zmx.) 1802. Seba Ill. t. 3. fig. 1; e mari atl. et mari mediterraneo. — KO. Todarus d. Chn., D'Orv., (Véran.). Cet. non — sagtittatus (Blainr.) 1823 (== Omm. Bartramii (Zes.) 1821 et (Blainr.) 18923). mune sagittatus (Lmk.) D'Orb. et autor. plurimor. (== Omm. tllecebrosus (Zes.> 1821, + Omm. Coindeti (Véranv) 1837, secund. D'Orb.), T. pacificus sw. E mari japonico. Observ.: ambæ hæ species inter se conveniunt annulis cor- neis tentaculorum, toto margine armato denti- bus acutis prominentibus cum denticulis, truncatis, latis, invicem alternantibus. .&kfovea siphunculi simplici (sine plicis et velis), p. 79 fig. 6. clavis tentaculorum sine omni aåpparatu connexivo. brachiis lateralibus ala membranacea destitutis. 4. Genus: 1llex sw. I. illecebrosus (1es.) 1821; e mari atlantico. — I. piscatorum (Lapul.) I.:Coindetiz (vér. 1837. Secund. D'Orb. in Fér. & D'Orb. Ceph. Omm. pl. I fig. 1—10 (!); e mari atlantico et mediterraneo. == O. sagittatus (Lmk.) D'OØrb. et aut. plurimor. 91 Observ.: ambæ formæ conveniunt tentaculorum armatura, annulo corneo cupularum maximarum vel edentulo vel denticulis latis, truncatis instructo; cupulis minoribus apicis octo-seriatis (in Todarode, Dosi- dico, Ommatostrephi cupulæ minores apicales semper sunt qvadri-seriatæ). Det er udtrykkelig fremhævet i det foregaaende, at For- merne ere her grupperede efter Forhold, der ere uafhængige af Kjønsforskjellighederne, som saa ofte hos Cephalo- poderne have virket forstyrrende ind paa den rette Erkjendelse og Henførelse af Arterne. Jeg skal derfor tilføje her nogle Bemærkninger om det lidet, der hidtil er os bekjendt om Kjøns- forskjellen hos Ommatostrepherne. Vi vide saaledes bestemt, at, ligesom hos Loliginerne og Sepierne blandt de myopside Decapoder, er det hos disse oigopside Decapoder ogsaa det fjerde Par af Armene, eller Bugparret, der afgiver den i Forplantningens Tjeneste træ- dende Arm, som til dette Øjemed uddannes i Spidsen paa en Maade, der bedst kan sammenlignes med den hos Loligo og Sepioteuthis. Dette gjælder om alle fire Slægter, navnlig har jeg hos & af Ommatostrephes Bartrami (Les) i Museet i Stokholm set en smuk Hektokotylisering; hos & af Dosidicus Eschrichtir sm. en endnu mere udviklet Hektokotylisation påa et Exemplar, til- hørende Smithsonian Institution, Washington; hos 7odarodes sagittatus Imk. (= « Omm. todarus d. Chiaien) å har jeg set Hektoko- tyliseringer i et Par fremmede Museer, og endeligen hos å af den europæiske 1//ex Coindetii (= « O. sagittatus Imk., D'Ort.») er denne iagttaget paa flere Exemplarer her i Museet ligesom ogsaa om- talt af Targioni Tozetti”). Af de her nævnte Arter var det den venstre hos Dosidicus; den højre hos Iller og Omm. Bartramii. 1). Cefalopodi mediterr. p. 54. 92 I Forbindelse med den hektøkotyliserede Arm bør nærmest omtales, hvor og i hvilken Stilling Sædbøsserne, Spermato- phorerne, ved dennes Hjælp anbringes hos Hunnerne. I dette Forhold afvige de nemlig aldeles fra de nysnævnte myopside Dekapoder, med hvilke de havde mere Overensstemmelse i Hektokotyliseringen; thi alle disse plante jo Spermatophorerne paa den indvendige Side af den ydre Læbe, saaledes som jeg alle- rede i min første Afhandling om Hektokotyldannelsen 1856 frem- hævede det og ved de først langt senere (Tavle II til Afhandlingen om Hemisepius) publicerede Figurer har fremstillet det for Ke- præsentanter af alle Slægterne.” Hos Ommatostrephinerne derimod hæftes de paa den indvendige Side af Kappen og dybt nede i denne omtrent ved Gjællernes Rod, saaledes som jeg ogsaa allerede i 1856 havde angivet det for den Form, jeg nu kalder Tllez Coindeti, men før fejlagtigt med alle andre havde næv- net O. sagittatus, Lmk.; den då i Selskabet fremlagte 'Tegning, som her paa Tavle 1ll f. 1 er gjengivet, viser det stjerne- formede Knippe af Spermatophorer under den højre Gjælles Rod, og desuden et lille isoleret Knippe i Vinkelen ved samme Gjælle"). En lignende Stillimg paa Kappens Indvæg har Prof. Targioni Tozetti angivet for 7odarodes sagittatus (Lmk.) hos to Exemplarer i Museet i Florents, hvor han ogsaa selv har vist mig dette i 1871. Det er da vel rimeligt, at de andre Slægter ville vise os det samme Forhold; naar undtages Omm. Bar- tramir (Les.) ere disses Arter rigtignok endnu kun i meget faa Exemplarer i Europas Museer. For at vise, at der er lignende Hæfteplads hos de med Kroge udstyrede Oigopsider, i det mindste for visse af dem, f. Ex. Enoploteuthis Veraniw Rkipp. har jeg paa samme Tavle gjen- 1) Det maa ikke forglemmes, at allerede i 1845 havde Lebert og Robin i Ann. d. Scienc. Natur, 3. Sér. Zoologie T. IV. p. 95—102. Pl. 9. med- delt en saadan lagttagelse, men uheldigvis, som mange af hans Lands- mænd senere, anset Dyret for en Loligo vulgaris, Calmar commun. 3 givet, hvorledes Spermatophorerne i stjerneformet Knippe stedse anbringes i dette Dyrs Midtlinje og ligesom paa en særegen lille Pude nedenunder Nakkebrusken, just der, hvor Kappen løsner sig fra Krophuden, umiddelbart over ganglion stellatum (se nærmere Figurforklaringen til T. IL). Herfra komme vi til de Kjønsforskjelligheder, som nok ere mere sekundære, men træde stærkt i Øjnene hos visse Arter og rimeligvis hos alle. Her er imidlertid et højst beklageligt Hul i vore IKkundskaber; thi et tilstrækkeligt Antal af voxne Individer af de to Kjøn og fra flere Aarstider har i Grunden kun den ene Art, 1llex Coindetu (Vær), frembudt til Undersøgelse. Hos den tør vi derfor nok som gjennemgaaende store Forskjelligheder imellem Kjønnene fremhæve: Hånnens korte og tykke Krop, Hunnuens lange, trinde; Hannens stærke og kraftige lange Arme, Hunnens svagere og kortere; Hannens større Sugekopper paa Sidearmene, Hunnens relativ mindre, saaledes som Vérany's Figurer pl. 31 og 32 af de to Kjøn saa smukt fremstiller det og som jeg ogsaa allerede i 1856 har angivet det efter vore Exemplarer "). 1) Saa meget uforstaaeligére bliver det, at de amerikanske Zoologer Verril og Tryon fremstille nu det modsatte for 1/lex illecebrosus (Les.) Af den har jeg ikke Hannerne, men 5 Hunner stemme med vore europæiske i de ovennævnte Forhold. Det er derfor meget overraskende, at Tryon i sin Manual of Conchology (1879), S. 177, har Forsikringen: The female is shorter and stouter than the male»; men endnu besynderligere, at Prof. A. E. Verril i sin større Afhandling: The Cephalopods of the North-eastern coast of America (Transactions of the Connecticut Academy, Vol. V. 1879), af hvilken jeg ved Forfatterens Velvilje allerede i Februar d. A. havde i Særtryk de første Ark, der vare trykte i Decemb. 1379, ikke blot S. 191 har Ordene: «In the female O. illecebrosu ..... the head is larger and the short arms are stouter and have larger suckers than in the male, of the same length», men endnu udførligere S. 179, Text og Note, har gjengivet det samme efter: «Examinations of very numerous specimens» og med det Tilføjende: «In my former article, by an unfortunate error, the increase in size of these parts was inadvertently said to be in the male.» — Sadle da Kjønsforskjellene om midt i Atlanter- havet?! 94 Hvis den her givne Orientering i de egentlige Ommato- strephiners indbyrdes Forhold imidlertid skal gjøre Fordring paa den Almengyldighed, som jeg antager, at den virkelig har, skjønner jeg let, at en Indvending imod den, som ligger saare nær, maa strax fjernes eller belyses. Det er jo bekjendt nok, at Malakologerne have i flere Decennier ikke just vist synderlig Lyst til alvorligen åt befatte sig med Blæksprutteklassen, hvilket ogsaa kan finde en naturlig Forklaring i flere Forhold, paa den ene Side Studiets egen Vanskelighed, paa den anden Side de store Hindringer, som et tilstrækkeligt Materiales Tilvejebringelse har havt at kæmpe med. Følgen af denne Malakologernes Ulyst til indtrængende systematisk Studium af disse Dyr har imidlertid været, at man i de videnskabelige Bøger, -der behandle disse Dyr, har ladet altfor meget staa og gaa af det, der forlængst burde være forsvundet af dem. Deri er det igjen, at hin saa nær- liggende Indvending just har sin Rod og sin Næring. Hine 10—11 Arter, som ere opførte i min Oversigt ovenfor (S. 89—91) udgjøre jo, vil man sige, kun en Del, maaske ogsaa kun en mindre Del af de i vore forskjellige systematiske Arbejder optagne Arter af Ommatostrepher, og et Overblik over Formernes indbyrdes Forhold, der kun støtter sig til disse, maa saaledes idetmindste være et meget ufuldstændigt; man kunde tilføje, Over- blikket vil endog være urigtigt, saafremt Former, der maaske kunde frembyde helt andre Tillempninger i Bygningen, ikke vare tagne med i Betragtning. Det forholder sig virkelig saa- ledes, at der i de zoologiske Værker baade under egne Navne omtales og afbildes ommatostrephagtige Dyr, der ikke ere ind- befattede i min foregaaende. Orientering, og jeg behøver i den Henseende kun at nævne, at baade af H. Woodward i hans fortræffelige Manual, og af Keferstein i Bronns Klassen des Thierreichs IV. S. 1447 angives at være en halv Gang såa mange Årter i Slægten, idetmindste 15. — En Indvending, støttet paa dette Forhold, vil imidlertid tabe al Betydning, naar man ser Sagens rette Beskaffenhed, og denne træder maaske tydeligst frem ved at følge et historisk Spor. Efterat D”Orbigny i sine bekjendte systematiske Hoved- værker!) havde i begge baade ensartet opfattet sin Slægt Omma- tostrephes og ensartet opfattet i alt 6 levende -Arter, der samt- lige ville findes mellem mine i Overblikket opførte Arter, om end enkelte ikke under de samme Benævnelser, tilføjer han to «espéces incertaines», nemlig « Omm. laticeps D'0rb. v og « Omm. arabicus D'0rt.…… Begge disse formentlige Ommato- strepher gaa med samme Betegnelse og samme Usikkerhed igjennem Grays ovennævnte «Catalogue» (1849) lige ned til Tryons i 1879 udgivne store Kompilationsværk: Manual of Conchology, Structural and Systematic, w. illustrations of the Spe- cies (112 Plader med 670 Figurer). Men i alt Fald som Omma- tostrepher kunne disse to Gjengangere ikke taale Dagens Lys. 1. « Omm. arabicus D'0rt.»… (= Pteroteuthis arabica Enrty Symb. Phys. 1831) er ikke en Ommatostreph, saaledes som D'Orbigny fejlagtigen lod sig forlede til at antage af Ehrenbergs Udtryk om dens langstrakte Skikkelse og smalle gladius («lamina angusta»). Men ifølge Originalexemplaret fra det røde Hav, som jeg for mange Aar siden har set i Museet i Berlin, og ifølge et Individ fra Amboina i vort Museum, tilbyttet fra Museet i Greifswald og som jeg antager for samme eller i alt Fald for en yderst nærbeslægtet Årt, er den ikke blot en Myopsid, men en ægte Loligo, der i sin Langstrakthed overgaar vor nordiske Lol. media Linn. (=< L. subulata Imk.), hvis almindelige Udseende den har. 1) Nemlig hans med Férussac udarbejdede store Kvartværk: «Hist. natur. génér. et particuliére des Mollusques, par Monographies: Les Céphalo- podes» 1834, og hans: «Mollusques vivant et fossiles». 8v0 1355. Begge med talrige Plancher. Overs. over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1380. 7 2. « Omm, laticeps D'orv.» (= Loligo laticeps owen 18367); — Cranclua perlucida Rang. 18372)) fra Atlanterhavet er heller ikke en Ommatostreph, skjøndt nok en Oigopsid, men en Krogblæksprutte, saaledes som talrige med de originale Beskrivelser og Afbildninger overensstemmende Indi- vider fra baade de samme og andre Regioner af Atlanterhavet have vist mig, og som det ogsaa antydes ved bestemte Punkter ” i Owens Beskrivelser og Figurer. Den hører til Slægten Onychia zes. og er just dens typiske Art: On. caribæa Les, altsaa samme Årt, hvortil D'Orbigny saa rigtigen henfører sine talrige «On. cardioptera» fra Atlanterhavet. Det er besynderligt, at D'Orbigny ved Owens Fremstilling ikke har faaet Øjet op for Identiteten af dennes Art med disse sidste, eller i alt Fald for, at Owens Angivelser om Tragtbaandene, om Forbindelsen mellem Tragtsiderne og Kappen samt om gladius, tilstrækkelig vise den bort selv fra «espéces incertaines d'Ommatostréphes». Rangs Figur af gladius til hans «Cranch. perlucida» taler lige saa tydeligt imod Ommatostreph-Naturen (l. c. pl. 94)%). Foruden hine to Gjengangere fra D'Orbigny har Gray i sin Catalogue 1849 endnu opført 4 andre Arter som «Doubtful species», nemlig to som D'Orbigny havde ladet staa i sin Loligoslægt som «espéces incertaines de Loligo», nemlig « Omm.? Eblanæ Gr.» fra Irland og « Omm. Gronovi Gr.» fra «mare indi- cum», 0g to, som vare optagne efter foreløbige Diagnoser af 1) Zool. Soc. Transact. Vol. 2. pl. 21. f. 6—7. ?) Magas. de Zoologie, 1837. pl. 94. 3) For at forebygge, at den samme Art af Krogblæksprutter ikke muligvis nok cn Gang skal forøge Tallet af uægte Ommatostrepher, vil jeg her gjøre opmærksom paa Véranys Figur af hans Loligo Alessandrini (Pl. 35 f. g.h.), da Dyret, som her fremstilles, nok vil vise sig at være oigopsid, og da blive regnet som Ommatostreph; men ifølge Kropformen og Ten- taklernes Udstyr med større Kopper langs med Kølleranden og meget smaa Kopper (?) langs Midtlinjen (hvilke jeg tyder som slet iagttagne Kroge) kan den ikke godt være nogen anden kjendt Blæksprutte, end en On. caribæa, skjøndt denne Art hidtil ikke er angivet for Middelhavet. — 97 Vérany, begge fra Middelhavet: « Omm. Meneglhinz &r.… og « Omm. Bianconir Gr.» (om de to sidstnævnte se senere hen). Af de førstnævnte af disse Arter er 3. « Omm.? Eblanæ Grav» (= Loligo Eblanæ Bau.) ifølge senere Oplysninger om Formen og efter Figuren af Balls. Original-Exemplar i Edw. Forbes” og Hanleys Hist. of Brit. Mollusca Tab. SSS, ganske vist en ægte Ommatostreph. Den minder vel i Kropformen om den mandlige //lex (cfr. Vérany Pl. 31), men tillige i Habitus om Omm. Brogniarti (Br) i Fér. & D'Orb. Pl. 4 (Loligo), og Omm. pteropus Smw.; da baade Text og Figur angiver fire Rækker af Sugekopper i Armspidsen, tager jeg vel ikke meget fejl ved foreløbig at sætte den i Gruppe med sidstnævnte, uagtet der ikke er omtalt at være nogen Vinge påa tredie Arm. — Den anden af disse Arter, 4. « Omm. Gronovir Gray» (= Loligo Gronovi D'orvg.) er kun grundet paa den korte Beskrivelse i no. 1028 i Zoophylacium Gronovianum fasc. Iii, 1781, men flere deri brugte Udtryk f. Ex. acorpore obtuso» lade ikke formode, at Dyret har havt et Ommatostrephagtigt Udseende, hvilket da ogsaa finder god Be- kræftelse deri, at samtlige 7 Figurer af virkelige Ommatostrepher i Sebæ Thesaurus (T. III f. 5—6, og IV f. 1—5) ere citerede til den forudgaaende Art i Zoophylacium no. 1027, og ikke nogen- somhelst Figur citeret til denne. Det er derfor urigtigt, at Gray overførte den til Ommatostrepherne; men vistnok havde D'Or- bigny heller ikke havt nødig at give Artsnavn til en saa util- strækkelig betegnet Art — (der destoværre ogsaa allerede iforvejen havde faaet særligt Artsnavn: Loligo brachualis (2reuscnen. Sepia) cfr. Museum Gronovianum no. 468. 1778). Kun med én ikke tvivlsom Art forøgede Gray Omma- tostrephslægten, nemlig: vb FRØS 5. «Omm. Sloaner Gray» 1. c. p. 61 fra Nyzeeland. Denne er efter den temmelig udførlige Diagnose ogsaa ganske sikkert en Ommaåtostreph. Paa Grund af det tredje Armpars Uddannelse stillede Gr. den i Gruppe med Om. gigas D'orbg., hvilket maaske ogsaa er rigtigt, men om de store Tentakel- koppers Hornringe siges «rings with distant teeth all round» og dette minder om en 7odarodes. Den eneste Ommatostreph jeg har set fra Nyzeeland, nemlig i Museet i Hamborg (for mange Aar siden), hvor den foreløbig var opstillet som en Form af O. Bartramiu, var netop en Todarodes og stod saa nær ved den ovenfor under Navnet 7od. pacificus opførte Art, at en umiddel- bar Sammenligning kunde maaske forene dem til een Årt, hvad jeg ikke hidtil har turdet. Men i begge Tilfælde synes Om. Sloanei uden Vanskelighed at kunne finde sig en naturlig Plads i den givne Gruppering. Kun et Par Aar efter Grays «Catalogue» udkom Véranys påa smukke Afbildninger rige Værk over Middelhavets GCephalo- poder"), og man har unægtelig været i sin Ret, naar man reg- nede alle Værkets aabenøjede (oigopside) Loliginer for Omma- tostrepher, saaledes som næsten alle senere Forfattere have gjort det. Vérany tillægger jo denne sin Afdeling (B) af Loligoslægten baade: «Appareil constricteur composé» og «yeux largement percés dans la peau» (p. 101). Her møde vi da ogsaa de under de mindre rigtige Navne velbekjendte « Omm. Todarus» (= Toda- rodes sagittatus (Lmk.)) og « Omm. sagittatus Imk., D'Orby» (= Illeæ Coindeti (Vær.)), men desuden følgende tre, alle temmelig udførligen men ikke indtrængende beskrevne, og gjengivne i Figurer, der med Hensyn til Dyrenes Habitus ikke lade noget tilbage at ønske, men som næsten alle Véranys Figurer ledsages de ikke af Analyser. Dog er heldigvis gladius aftegnet for dem alle, og vi have deri Vished for deres Ommatostreph-Natur. — ÅAltsaa sammenholdt med Omridsene er 1) Céphalopodes de la Méditerranée. Génes 1851. 4to, 99 6. Omm. Coindetu (Væ.) (pl. 36 fig. a. b. c. p. 110) sikkert et ungt Dyr af hans « Omm. sagittatus», min Illex; og det stemmer jo godt med det faktiske Forhold, som Vérany synes at have glemt, at det netop var efter hans eget til Férussac overladte Original-Exempler af hans L. Coindeti at D'Orbigny paa en Tillægstavle til det store Plancheværk (Ommatostr. T. I. fig. 1—10) har givet de fortræffelige Analyser til « O. sagittatus», hvis ydre Karakterer egentlig først dengang bleve ret bekjendte! ! (KE Omm FE Pillæ (Fry Tb hes ME NO kan neppe heller anses for andet, men i et endnu yngre Stadium. Individer, jeg under dette Navn har modtaget fra Middelhavet, have ogsaa alle tilhørt 7//ez-Slægten, Med . "8. Omm. æquipodus (Ripp. Vær.) T. 35, fig. a. b. p. 105 er maaske Forholdet mere indviklet. De Individer, jeg under dette Navn har set fra Middelhavet, have vel været smaa men meget kjendeligen tilhørende Gruppen Ommatostreplies sens. strict. og maatte navnlig snarest antages for Unger af Bartramu. Men ved en nærmere Betragtning af Véranys Figurer faar man mere end eet Vink om, at man her har Ungen af 7odarodes for sig, idet de bekræfte Textens Udtryk, at Tentaklerne have Sugekopper næsten i hele deres Længde (%/6 af denne). Årmenes ulige Længde synes ikke ret at passe til Betegnelsen æguipodus, og man faar næsten Mistanke om, at de smaa af Ruppelog Krohn fra Messina bragte Former have været Unger af to Arter. — Vi komme nu til de to Véranyske Former, som Gray havde opført blandt tvivlsomme. (Se foran S. 97.) 9. Omm. Meneghaint c&r.) (= Lol. Meneglunt væ. T. 35, figg:r.c.x de. p:98) er vistnok snarest en Unge af en Krogsprutte; dens gladius er ikke aftegnet; men med Uret formoder Gray den at være en 100 Ommatostreph, da Forbindelsen mellem Kappe og Tragt kaldes «simpel» og der udtrykkelig kun tillægges den to Tragtbaand. 10; « Omm. Brancont Gray» (= Lol. Branconu vr. T. 35, fis AKEL Ep 100) kan ifølge gladius (fig. 1.1.) ikke være nogen Ommatostreph, men hører vist til en af Krogsprutterne f. Ex. On. Krolnmu (Vér. T. 29, fig. d. e. f. g. h.). — Endeligen har Tryon i Philadelphia ifjor, 1879, udgivet sin Manual of Conchology Vol. I. GCephalopoda og i dette med Copier af alle hidtil afbildede Arter påa 112 Tavler og med 670 Figurer udstyrede store Kompilationsværk finde vi troligen op- taget Alt paa tidligere Vis og med al den gamle Usikkerhed. Hæren af «doubtfull species» hos D'Orbigny, Gray og andre forøges imidlertid med et Par. 11. « Omm. ÅAyrestt Gadt.» (Tryon p. 182), som kun er en Navneart, der formodes at kunne være lig følgende: 12. Omm. Tryoni Gar. (Tryon p. 180—81), som atter antages at være blot en Varietet af Omm. Oualanzensis. Af Arter, der maaske ikke ovenfor ere optagne, anfører Tryon 13. Omm. insignis Gouia (Unit. States Expedition) pl. 49, som rimeligvis er en Ommatostrephes sens. str., hvis ikke en Dosidicus, se foran S. 88, Anm. Saaledes ser det altsaa i alt væsenligt ud med de øvrige Former af Ommatostreph-Navnet, fra hvis Side man maaske skulde have ventet en Modifikation i Opfattelsen af den givne Over- sigt over Ommatostrephernes indbyrdes Forhold. Halvdelen (6) viser sig bestemt ikke at høre til Slægten, men at være Loligines (1. arabicus Enrby., 1. Gronovir D'0rt.) eller Onychier (L. laticeps or. — Cranclua perlucida r9.; L. Alessandrint vr.; L. Biancont Ver.), eller mere ubestemmelige f. Ex. O. Meneghimi vr. Den anden 101 Halvdel er maaske nok utvivilsomme Ommatostrepher, men da enten yngre eller miskjendte Former af selve de Arter, som ovenfor ere optagne paa Listen, eller ifølge vedkommende For- fatteres egne Bemærkninger staaende disse saa nær, at de dels sluttede sig umiddelbart til dem, dels ikke antoges egentligen for- skjellige fra dem. Lader os nu ogsaa forudsætte, at der kan findes et Par Navne-Arter til, og til disse fristes jeg ogsaa at regne saa slet diagnosticerede og afbildede Arter som f. Ex. Omm. erassus Zar. (Act. Société Linn. de Bordeaux. 1872, p. 275 Pl. XVI.), de ovenanførte 10 Arter ville dog, som vore Kund- skaber nu staa, give et fuldt tro Billede af det indbyrdes For- hold imellem de nukjendte Former af D'Orbignys Slægt: Ommatostreples. Men forholder det sig saaledes, efter vore nuværende Kund- skaber, saa kan, saaledes som det ovenfor strax i det indledende blev bemærket, S. 76—77, denne Orientation i Ommatostrephernes indbyrdes Forhold ikke undlade at kaste noget Lys paa de uklare Forestillinger, man har ytret om Sømunkenes og navnlig om selve Architeuth-Slægtens Forhold til Ommatostrepherne. Som aabenøjede (oigopside) Decapoder har Årchiteuthen vel de D'Or- bignyske Teuthideers Særkarakterer, at have Øjeaabningen vinkel- udskaaret fortil, at have en Klap eller Tunge indvendig i Tragten, og Tragten ophængt ved ydre Tømmer samt flere Vandkamre eller Vandrum omkring Mundæblet. Af Teuthideer kjendtes til D'Orbignys Tid og længe efter den kun en Udvikling til to modsatte Sider, et Udstyr i forskjellig Grad med Hornkroge paa Tentaklerne eller paa Årmene tillige: Krogblæksprutterne, Ony- choteuthider, eller uden alt Udstyr af Hornkroge, altsaa kun med Hornringe i Sugekopperne: Ommatostrephes-Slægtens ikke faa — Former. Først i senere Tider kom andre Slægter. til: Architeu- thus Sim, Tlwysanopus Trosch., og det maa bemærkes, at i vort Mu- 102 seum og andre Museer henstaåaa, om ikke ubenævnte, saa dog ubeskrevne 3—4 Slægter, der synes ligeledes at ville kræve deres Plads imellem 7euthideerne.. Her ville vi imidlertid kun holde os til Archzteuthus, da der i det foregaaende er blevet henpeget paa den. Vi ville da stille den overfor de S. 85 og 86 anførte 6 ydre Organisationsforhold, hvori de 4 Ommatostrephin-Slægter, uagtet deres Forskjelligheder, stemte overens, og gaaende fra Nr. i; +» til Nr. i den anførte Orden ville vi da finde Architeuthen ikke med Ommaåtostrephinernes Fællespræg i den kraftfulde, muskuløse Bygning af Kappe, Arme og Finner, men med mere vanddrukken Bygning i alle Dele og yderst svage Finner. I Bevægelserne i Vandet maa den ståa overordentlig langt tilbage for dem alle. . ikke disses Typ af Gladius, stærk elastisk, smal, stiletformet og med hul Endekop, men svag, bred, landsebladformet, uden egenlig Kop (fuldstændigst Afbildning i Spolia Atlantica pl. IV.), svag og meget bøjelig især i Sidedelene. . ikke disses fire Tragttømmer, men kun to; de ydre mangle; heller ikke disses i Reglen dybere Tragtgrube, men et svagt Tragtleje, uden Folder og Lommer, som alene hos Slægten Iller. . ikke disses kraftige 1-formede Laas eller Sammenhægtnings- apparat mellem Tragt og Kappevæggen; men et langt Glideapparat, bestaaende paa Kappen af en brusket Længde- valk med langsgaaende udkelet Længderille ved Siden, og en tilsvarende Højning og Udkeling paa 'Tragtens Sider. . Nok et Vandrumsystem omkring Mundæblet, der ikke synes at fjerne sig synderligt fra Ommatostrephinernes; derimod . ikke disses Uddannelse af Hornringene, hverken i Ringenes almindelige Form eller i deres Tandvæbning, men en stor Afvigelse fra .dem saavel i den ensformige Udvikling af Ringenes Tænder som i de ejendommelige Indknibninger, der gaa rundt om Ringene (ogsaa her kan henvises til Spolia atlantica og til Harting. Pl. 2 f. 9). Holdende sig alene til disse faa i det foregaaende frem- hævede ydre Forhold, og med Villie seende bort fra de ikke fuldt saa yderlige men iøvrigt velbekjendte Forhold, som Horn- kjæberne, især Underkjæberne, og Raspetungen frembyde, vil man dog have her Arcluteuthus' Stilling ligeoverfor Ommato- strephinerne opklaret såa meget, at man vil let indse, at den hverken som Underslægt af Ommatostrephes, eller som en Side- slægt i samme snevrere Familie kan finde sin Plads, men at Gabet mellem den og det, man hidtil hår kaldt Ommatostrepher, er saa stort, at det bliver i en anden Familie, at den maa stille sig. Tillægs-Anmærkning Nr. 1. Om Rafinesque”s Blæksprutteform Loligo Todarus, senere sammes Slægt: Tedarus. Det skal visselig ikke nægtes, at den Raskhed og Raslløshed, man kan vel ogsaa nu og da sige Hensynsløshed, hvormed Ra- finesque kastede sine nye eller formentlig nye Dyreformer ud i sine forskjellige Skrifter eller i sine korte Arlikler i periodiske, indskrænkel- lokale og derved vanskelig tilgængelige Journaler, uden at ledsage dem med mere udførlige Karakterer, ofte endog uden at medgive dem tarvelige Bemærkninger til Artens eller Slægtens mulige Gjenkjendelse, mangen Gang har kunnet friste den omhyggeligere Naturforsker til at lade den hele Rafinesqueske Navngivelse aldeles ude af Belragining. Men det maa paa den anden Side fastholdes, at Rafinesque, som Naturforsker, havde el skarpt Øje og anvendte dette paa Gjen- standene, der mødle ham, og derfor saa” meget, som var undgaaet Forgængeres, ja Eflerfølgeres Opmærksomhed, samt at delt langt fra allid var Ufuldslændigheden og Manglerne ved hans utrolig korle Diagnostika, der unddrog os Gjenkjendelsen af hans navngivne Dyre- former, men lige saa ofte var vor egen ufuldstændige Kjendskab til de ulailige nye Skabninger, som Naturen salte den klarløjede, rast- løse Rafinesque i Berøring med. Delte sidste har jeg selv maattet bekjende, og jeg lør ikke længere paa Forhaand stille denne Forfatters talrige Arter og Slæg- 104 ter som uudredelige og i mange Tilfælde uden Værd, skjøndt dei allid har været og er en ærgerlig Sag at skulle spilde sin Tid og An- strængelse paa at raade Gaadéer. Men jeg skal give et Par Exempler herpaa, tagne af den Dyreklasse, som her beskjæfltiger os. Uden dengang at ane, eller at kunne ane, at Rafinesque allerede 1814 havde kjendt og som en egen Slægt betegnet den Cephalopod, som i det ene Kjøn er meget vel bekjendt under Navnet Octopus eller Tremoctopus catenulatus, udsondrede jeg (Vid. Meddel. fra Naturh. Foren.) denne samme Frem. catenulatus som egen Slægt, Pa- rasira, stillede den ifølge mange Ejendommeligheder som nærmeste levende Frænde af Argonauta-Slægten, og nogle Aar efter, 1862, er- kjendte jeg endog, at den, ligesom Argonauta, udrugede sine Unger, men i de lange, slangebugtede Oviducter og allsaa var den første og hidtil eneste bekjendte Cephalopod, der var ovo-vivzpar eller bringer levende Unger til Verden. Alter senere gik.det ved fornyet Benyttelse af Rafinesque”s Smaaskrifter"), men i ganske andel Øjemed, aldeles klart op for mig, at denne min Parasira var ikke blot identisk med Rafinesque's Ocythoé tuberculata, men endog særdeles træffende be- tegnet af Rafinesque, nåar man var bekjendt med dens Ejen- dommeligheder. Den hidtil ukjendte, men fornemlig af Leach og andre i mange Decennier miskjendte og påa næsten pudsig Maade misforstaaede Ocythoé, som man med Magt havde villet gjøre synonym med Argonauta, bør allsaa hævdes i sin Ret og indlage Parasira's Plads ved Siden af AÅrgonauta. Et andet Exempel afgiver Rafinesque”s Cephalopod-Slægt Anisoctopus, med sine to Arter: A. punctatus og Å. bicolor; thi uaglet Ingen hidtil, saavidt mig er bekjendl, har gisset noget om, hvad disse kun ottearmede Loligoformede Skabninger kunde være, skjønner jeg dog ikke bedre, end at de ere Arter af Slægten Leachta, og den første af Arterne, med sine i Enden indrullede (coiled) Arme og med de brune Pletter paa den lyse Krop, er Leachia cyclura (Les.) eller Leachia guttata (Grant). Med det foranstaaende for Øje og Sind, og naar man tillige erindrer, hvormange besynderlige Skikkelser af Cephalopoder, Middel- havet siden Rafinesque's Ophold paa Sicilien har frembudt os: 1) Hyoraf vi imidlertid havde faaet en samlet Udgave ved Binney og George W. Tryon jun.: The complete writings of Constantine SchmalzRafinesque on recent and fossil Conchology. New-York 1864. Histioteuthis, Chiroteuthis, Thysanoteuthis m. fl., selv om man ikke tillige af Erfaring ved, at der endnu ere flere andre Slægltformer af pela- giske Cephalopoder i det samme Hav, der ikke endnu ere blevne beskrevne, mener jeg, at man maa være forsigtig med at frakjende Rafinesque's noget besynderlige Form: Fodarus, en mulig Existenis, og en derved hjemlet Ret til Bibeholdelse af sit oprindelige Navn, — naar den engang maatte paatræffes. Saameget mere maa delle her hævdes, som han af denne Slægt, ligesom af de to forannævnte, har i 1840 givet Figurer i et Tids- skrift: «The good book and Amenilies of Nature, or Annals of Historical and Natural Sciences», Philadelphia 1840, i et lille prægtigt Indlæg: On (he 3 Genera of Cephalopodes: Ocythoé, Todarus and Anisoctus. Deri gjengives fig. 50 Ocythoé tuberculata, fig. 51 Todarus argo, fig. 52 og 53 Anisoctus punctatus and bicolor. — Fordi det endnu ikke er lykkedes at finde et Exemplar af disse Figurer, kan delte dog nok imødeses. Jeg behøver ikke her at tilføje, at hans Todarus ikke har noget med Argonauta argo at gjøre, og at det kun var efter de Fiskeres Udsagn, der bragte ham Todarus og en Argonautaskal med Æggene, at han angav den paastaaede Sammenhæng imellem de to Dyr, men paa hvilken han jo ikke selv troede. Compl. Wrilings, p. 95. Tillægs-Anmærkning Nr. 2. Om Forvirringen i Opfattelsen af Begrebet Loligo sagittatus. Den besynderlige og langvarige Forvirring, der har hersket i Anvendelsen af Navnet Loligo sagittatus er bleven saa meget føleligere, som Navnet aldeles urigtigt tilsidst anbragtes paa den ved Middelhavets og det sydlige Europas Kyster almindeligste Form af Ommatostrepher, og ved dels hyppige Anvendelse naglede sig desto fastere ind i denne Belydning, uagtet dette Dyr aldrig havde været medopfatlet i Begrebet L. sagittata Lam. — Loligo sagittata Lamx. 1779 (Mémoires de la Société d'Histoire Na- turelle de Paris, p. 13) havde vel allerede hos Lamarek et dobbelt Indhold, men en Hovedvarietet, «var, a.», beskrevet efter et meget stort Individ i Museet, fundet at slemme med «Loliginis species maxima», afbildet i Seba's Museum, III, tab. 4, fig. 1. 2., af hvilke Figurer især Fig. 1 med sine Sugekopper langs ud ad hele Tentaklen, ligesom ved sin hele Habitus og Størrelse, aldeles sikkert maa henføres til senere 106 Forfatteres Omm. todarus d. Chi, D'Orb.; dette fremgaar ogsaa af flere bestemte Udtryk hos Blainville (Dict. d. Sciences Nat. 1829, XXVII p. 141), der havde undersøgt det samme stlore Individ i Museet og underkastet det «une comparaison exacte», men begik den Ulovlighed ikke at benytte det Lamarckske Navn, og al give del et nyt, L. maxima Bl. Derimod flyltede han Navnet L. sagittata ZImk. over paa Lamarcks var. b., der aldeles utvivlsomt efter Beskrivelse og de citerede Figurer er Atlanterhavels Omm. Bartramiz (Les.) 1821 (Journ. of the Acad. natur, Sociely of Philadelphia), uden at erkjende, at denne havde mere end «beaucoup de rapport avec le «calmar sagittén». Disse Miskjendelser og Urigligheder kulminerede dog senere hos den hele Hær af franske Naturforskere, og mellem dem selv Férussac og D'Orbigny, der ikke rigligen erkjendle Exemplarerne i Museet, hvorpaa Lamarck havde beraabt sig, heller ikke de til hans var. b. cilerede Figurer hos Seba for det, de virkelig vare, men lod dem repræsentere den euro- pæiske Art Om. Coindetii (Vær.) (== min Illex Coindetii), og det uaglet de skrigende Forskjelligheder, udtrykte i Blainvilles Text (f. Ex. «le tube souscéphalique enfoncé dans une excavation bien formée» p. 140) og de ogsaa i denne Henseende meget træffende Figurer i Seba (kopierede; i, Encyclop. méth. pl. 77 f. 1. 2.). Illex Coindetiz er aldeles ikke i Seba's Museum, heller ikke medindbefattet i Lamarcks tveleddede Art L. sagittatus, heller ikke omtalt hos Blainville i Diction. I. c, og af ham heller ikke med- indbefattet i L. illecebrosus Les. (Illex illecebrosus (Les.)), hvilket Navn Dyret nødvendigt maatte bære, hvis begge Formerne maatte findes at være een Årt. — Først i min Afhandling om Hemrisepius (1872) har jeg begyndt konsekvent al bringe Arterne til deres relle Benævnelser. Tillægs-Anmærkning Nr. 3. Om den gecgraphiske Udbredning af Ommatostrephinerne. Ommatostrephinernes Gruppe strækker sig igjennem hele Verdens- havet fra Ækvatorialegnene til de arktiske og antarkliske Egne; de tilhøre det store aabne Hav og dettes dybere Partier, fra hvilke de til visse Aarels Tider nærme sig op imod de store Havbanker eller ind imod Kysterne; men ingen af Arterne holder sig ligefrem til Kysterne, kun til Strømmene udenfor dem. Yngre og mindre Individer træffes nærmere ved Overfladen af Havet, de ældre holde sig meget dybere. 107 Synes endog hver af Arterne fortrinsvis at have sit Bjem i et enkelt Havbasin, saa er det dog ganske vist, at de af dem, vi kjende nøjere, forekomme ikke blot i et saadant Havs hele Udstrækning, men gaa ind i de tilgrændsende Have. Af Omm. Bartramii (Les.) erholde -vi vel jævnligst Exemplarer fra de varmere Egne af Allanterhavet, men dog ogsaa helt ned til Syden og ind i det indisk-stille Hav kunne vi for- følge den, og ligesaa gaar det med dens Udbredning imod Nord ud over de temperede Belter, thi fra Maver af Fisk, fangede paa dybere Vand, har jeg erholdt den baade Norden for Island og ved Spitlz- bergen, samt i Davisstrædet. Naar D'Orbigny indskrænkede en af Arlerne, nemlig 7odarodes sagittatus (Imk.), alene til Middelhavet, laa dette begrundet i utilstrækkelig Kundskab ikke blot til delte Dyrs Ud- bredning, men til Udbredningen af de pelagiske Dyreformer i det hele. Nu vide vi, at denne 7odarodes ikke alene staar udenfor hele Europas vesllige Kyster (Spaniens og Frankrigs), men derfra strækker sig videre imod Nord, er den eneste Ommatostreph, der gaaer udenfor vore Kyster og Skandinaviens vestlige Kyster, og i uhyre Mængde kunne slaa omkring Færøerne og om Islands vestlige og nordvestlige Kyster, hvorfor den ogsaa paa alle disse Steder til enkelte Tider kan ved Vejrels Ugunst eller ved egen Forvirring findes i utrolig Mængde strandede paa Kysterne., Men vi vide tillige langt mere, at samllige den rige pelagiske Fauna af Cephalopoder, som vi fornemmelig ved Véranys igjennem en hel Menneskealder gaaende Bestræbelser, hvortil senere mange fleres have sluttet sig, efterhaanden have lært at kjende fra Middelhavet og navnlig fra den indre Del af delte, aldeles ikke er en for Middelhavet ejendommelig eller til delte begrændsel Fauna, men er væsenligen i alle dens Led lig det atlantiske Havs og tildels det indiske Havs"), 1) Dette gjælder ikke blot de pelagiske Dekapoder f. Ex. Chiroteuthis VÉé- ranyi Fér., D'Orb. og Chir. vermicularis Vér., Onychoteuthis Lichtensteinii Vér. og Ænoploteuthis polyonyx Trosch. (de to sidstnævnte har jeg baade fra Atlanterhavet og det indiske Hav), men ogsaa de pelagiske Octopoder; Tremoctopus violaceus, gaar aabenbart over hele Atlanterhavet, og voxne Individer af den har jeg modtaget, udskaarne af større Fiskes Maver tæt ved Bahamaøerne. Den mærkelige Parasira catenulata (Fér. 1828) (eller Ocythoé tuberculata Raf. 1814, som den nu bør nævnes) har jeg faaet. flere Steder ude fra det atlantiske Hav; det Individ, der i 1862 viste mig, at denne Argonauten saa nærstaaende Form udrugede selv sine Æg i de lange slangebugtede Æggeledere, og saaledes var ovovi- 108 Man tør derfor kun med stor Forsigtighed lade sig lede af el Ommatostreph-Individs Forekomst i delte eller hint Hav til en bestemt Formodning om Arten, til hvilken den maatte høre. Tillægs-Anmærkning Nr. 4. Om Ommatostrephernes Æglægning og Udvikling. Herom har jeg i det foregaaende, hvor Talen naturligst maalle have værel om dette Forhold, f. Ex. S. 93, ikke yttret noget, da jeg ikke troer, at noget sikkert derom er bekjendt. Vel har D'Orbigny") og efter ham andre villet tilskrive Ommatostrephes-Slæglen de to til tre Fod lange og 5—8 Tommer tykke, trinde Slimmasser, der findes nu og da drivende i Overfladen af Havet, og som indeslutte en Mængde i buede Tverlinier stillede Blæksprutteæg eller Blæksprutteyngel. — Vi have Afbildninger af saadanne Masser eller af den deri indeholdte Yngel fra Quoy og Gaimards Rejse i Ann. des Sciences natlurelles Tome XX. 1830 pl. 14 B (smign. Fér. & D'Orb. Octopus. pl. 28 f.34) og senere af aldeles lignende ved Cutbert Collingwood «Proceedings of the Linnean Society» 1873 Vol. XI tab. 1, samt ved Prof. Gren- acker i Zeitschr. fir wissensch. Zoologie 1874 Taf. XXXIX og afdøde Kapt. Wilh. Hygom, Dbmd., R. Dbg., der havde et saa usædvanligt Øje for alle Naturens Sider og saa megen Interesse for vore Sludier, har bragt mig afrevne Partier af en slig Slimmasse med Linier af den deri indeholdte Yngel., — Det vilde visselig være en alt andet end unaturlig Tanke, om man vilde tilskrive andre Cephalopoder end de pelagiske eller oigopside disse Ægmasser og den deri indeholdte Yngel; men det er dog vistnok kun en ren Gisning fra D'Orbignys Side at hidlede dem just fra Ommatostrepher. Skulde jeg dømme efter min neppe 27" store Yngel, der forekommer mig-mest at ligne Colling- woods Tegninger, da vilde jeg idelmindste ikke kunne hidlede disse Ægmasser fra typiske Ommalostrepher, om Ynglen end viser bort fra Krogsprutter (Onychiteuthidæ) og alle andre Former - med uddannede vipar, udskar Kapt. A. Andréa i 1862 af Maven af en Haj, fanget under BTS ABS FE AVE NGTN: «Les oeufs des espéces des hautes mers sont abandonnés å la surface des eaux en longues grappes composées d'oeufs gélatineux agglomerés chez les Ommatostréphes, ou portés dans la coquille des femelles par /”Ar- gonauta.» — D'Orb. Moll. 870 152 øverst (cfr. Fér, D'Orb. Céphal. p. L). - 109 Glidebaner imellem Kappevæggen og Tragisiderne, allsaa ogsaa Archzi- teuthus, og har et meget fastsluttende Ophægtningsapparat, som Omma- tostrephinernes, men af en anden Form end disses, Øjevinklen forlil udelukker Chiroteuthis og Histioteuthis (mine Taonoteuthi). Men efter alt, hvad talrige i Havets Overflade opfiskede Levninger og ligeledes talrige af Dybvandsfiske udskaarne Levninger af Cephalo- poder have lært os, huser Dybet en stor Mængde af oigopside Cepha- lopod-Slægter, og iblandt dem saadanne (f. Ex. min Histioceræus), der snarere kunde have en Yngel som den Collingwood-Hygomske. Oplysning om Træsnittene paa S. 79 og S. 81. Da min ikke fuldtrykte Afhandling +Spolia atlantica»: «Kolossale Blæk- sprutter fra det nordlige Atlanterhav», i senere Aar flere Gange ere blevne citerede efter nogle Korrektur- og Udhængsark, der for mange Aar siden til Sammenligning overlodes til et Par Naturforskere, bør her oplyses: at Figurerne over Tragtlejet S. 79, figg. 1—6 høre, med Undtagelse af no. 5, oprindelig til Stykket V. i Afhandlingen «Spolia atlantica», S. 438 og Anm.; samt at med Figurerne over Tentaklernes Hæftepuder forholder det sig paa samme Maade, smign. «Spolia atlantica» S. 439. Det bemærkes, at fire Hæfte- puder tillægges Omm. Oualaniensis (Less.) ikke alene efter vore (for en Del mindre vel konserverede) Exemplarer, men tillige efter de i 1865 i Paris undersøgte Originaler. 110 Forklaring til Tavle IE, å Tavlen fremstiller den Maade, hvorpaa ved Hannernes Hjælp Sædbøsserne (Spermatophorerne) anbringes indvendig i Kappehulen hos de to oigopside Slægtgrupper Ommatostrephinerne og Enoploteuthiderne. Fig. Fig. 1. Illez Coindetii (Véran.) 9 fra Middelhavet. Kappen er aabnet efter et Længdesnit omtrent i Bugens Midtlinje og den højre Kappehælvte lagt ud til Siden; man ser Æggestokken o med sine talrige Æg, Nidamental- kjertlerne gn og deres Bikjertler gm' i højeste Grad opsvulmede, samt den højre Gjælle br hæftet ved Gjællekrøset til Kappens Sidevæg. Det hele er set fra Bugsiden og lidt fra Dyrets højre Side. fi Ophægtningens L-formige, bruskhaarde Liste; fi" Tragtens Grube til sammes? Optagelse. Sædbøsserne (Spermatophorerne) findes stillede (ligeud for Tegnet”) i et stort, stjerneformigt eller straaleformigt udbredt Knippe lidt nedenfor Gjællen og lidt indad imod Ryglinien. p Et andet mindre Knippe ses hæftet i Vinklen mellem Krop og Gjælle, lidt bag ved denne (ligeud for Y). ig. 2. Enoploteuthis Veranyi Riipp. å fra Middelhavet. Kappen er aabnet i Bugens Midtlinje og lagt ud til begge Sider. Man ser imellem Gjæl- lerne den med fremtrængende Sædbøsser stærkt udspilede Udføringsvej og en uhyre Mængde af ordnede Sædbøsser i Spermatophorsækken. Denne Sæk er bleven aabnet, og et Par af de tætliggende Sædbøsser ere lagte ud over Kapperanden. fi er Ophægtningens lange Glideliste, f' er Tragtens hule Glidebane for hin Liste. g. 3... Enoploteuthis Veranyi 2 Ripp.. Dyrets Nakkeparti og den Del af Kappens Indrevæg, der dækker dette. Dyret er set med Hovedet bøjet fremad og nedad, saa at man ser de øvre Dele af Dyrets Kappehule. nm er Rygsidens Kappebrusk; cerv. Nakkelisten, der svarer dertil; sp. den øvre Ende af et Knippe af Sædbøsser, anbragte paa en svag ligesom pudeformig Forhøjning, neden for Kappebrusken. 4. "Enoploteuthis Veranyi 2. Et andet Individ med Kappen aabnet, lagt om paa den venstre Side, for fuldstændigere at vise den fyldige Dusk af Sædbøsser (sp.), hvoraf et Lag ligger ligesom imod Kappen, et andet imod Dyrets Nakkeparti. ig. 5. Enoploteuthis Veranyi Ripp. Et fasthæftet Parti af Sædbøsser, stær- kere forstørret; Sædfimene pible ud af Bøssernes Ender. . 6. Et Stykke af Kappens Rygrand, set indvendig fra, for at vise den pudeformige Forhøjning p., paa hvilken Sædbøsserne hæftes med en egen Slimmasse. m Kappelisten. Ommatostrephes Z880. …”. Steenstrup SS. Overs D.V: Thornam- dedin- c "S0Bl Bemærkninger ved det 50'" Hæfte af Flora Danica. Af Joh. Lange. Tået jeg herved forelægger det K. D. Vidensk. Selskab det næst- sidste (50%) Hæfte af Flora Danica, skal jeg tillade mig dertil at føje nogle Bemærkninger angaaende dette Hæftes Indhold: I Lighed med den for de sidst udgivne Hæfter fulgte Regel er der forløbet 3 Aar siden det foregaaende Hæfte udkom, og efter Bestemmelsen vil Billedværket blive afsluttet i Foraaret 1883, hvorefter det hele ansélige Værk, som blev begyndt for 120 Aar siden (1761) vil blive sluttet med et Register og en- kritisk Revision af Værkets Indhold. Nærværende Hæfte indeholder paa det sædvanlige Antal af 60 Tavler ialt 74 Arter eller Afarter. Af de paa disse Tavler afbildede Planter tilhøre 21 den grønlandske, 5 den islandske og 4 Færøernes Flora, 16 ere tegnede efter svensk-norske Exemplarer, 2 efter Exemplarer fra Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, til de øvrige ere Exemplarer, samlede i det egenlige Danmark, benyttede. Til de resterende 60 Tavler i Slutnings- hæftet er rigeligt Stof tilstede, men det vil dog være muligt at faa repræsenteret i Værket saa godt som alle de nu fra Grøn- land og Island bekjendte Blomsterplanter; for Skandinaviens og særlig for Danmarks Vedkommende vil der kun mangle forholds- vis faa, og deriblandt ingen særlig karakteristiske Blomster- planter, såa at denne Del af Floraen vil blive nogenlunde fuld- Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 18380. 8 et TERRE SNE. PR Hart NE ØE '— ” 112 stændig repræsenteret. Sporeplanternes forholdsvis store Antal har det forlængst været opgivet at faa endog tilnærmelsesvis fuldstændig optaget i Værket; med Undtagelse af Karsporeplanter vil der mangle et betydeligt Antal, især af de laveste Ordener (Alger og Svampe), som ikke have kunnet finde Plads i dette Værk, medens dog det deri fremstillede Udvalg tør betegnes som en ret fyldig Repræsentation af de mest karakteristiske Former. 23 af de i Hæftet indeholdte Planter vides ikke at have været afbildede tidligere i noget andet Værk. 7 Arter eller Afarter ere nye og ikke tidligere beskrevne. Hæftet indeholder 30 Sporeplanter, nemlig NMuscinceæ: ere 28 Arter Eycopodiaceatt HK. hak + 1 — Filices: 163% adels g mee og 44 Blomsterplanter af følgende Familier: Gramineae 21330. OVArter Caprifoliaceae . . . 1 Art Cyperaceae ngl si8res= Vacciniaceac' sinke Juncaceae JN yt Av Scrophulariaceae . . I — Orchideae 1. me == Violaceae' ak seler 1 — Salicineåde 25k. Is 25207 —= Alsimaceat inn 3 — Polygoneae. ... 4 — Tiliaceae/ Ar indlete 1 — Graareas syede 3 — Callitrichineae . . — 3 — Rubiaceae 485534. ADT TE <= Rosåceaez: 51 HSG 2 — Jeg har ved dette Hæfte som ved alle tidligere havt god Hjælp af flere, saavel indenlandske som udenlandske Botanikere, uden hvis velvillige Understøttelse det ikke vilde været muligt at udføre Arbejdet paa en tilfredsstillende Maade. For de Mangler, der maatte findes, bærer jeg selv alene Ansvaret. 5 af de Originaltegninger, der have været benyttede til Hæftet, skyldes Værkets tidligere Udgivere; 1 er ledet af Hornemann, 2 af Drejer og 2 af Liebmann. De øvrige Figurer ere under min Ledelse tegnede (med Undtagelse af 4 Originaltegninger, udførte af afd. Dessinatør Bayer) af Dessinatør Thornam, som ligeledes har stukket samtlige Tavler. =) 113 En stor Del af Tegningerne ere udførte efter Exemplarer, . samlede af mig selv, de øvrige skyldes følgende afdøde Bota- nikere: Dr. J. Ångstråm, Prof. M. N. Blytt, Prof. Elias Fries, Kapt. Graah, Kapt. Holbøll, Seminarielærer Th. Jensen, Pastor M.T. Lange, Justitsraad A. Mørch, Justitsraad Olrik, Dr. J. Vahl, Lieut. Wormskjold, Lektor Zetterstedt, og af nu levende Botanikere: Dr. H. W. Arnell, Dr. S. Berggren, Pastor Blomberg, Conservator A. Blytt, Hr. Bock,. Lærer L. Borst, Mag. Collinder, Pastor Fausbøll, Prof. Th. M. Fries, Adjunkt C. Grønlund, Lektor R. Hartman, Stud. art. Th. Holm, Prof. K. A. Holmgren, Cand. phil. J.P.Jaåacobsen, Exam. pharm. C. Jensen, Lærer Vogel-Jørgensen, Docent As Kkornerupy;”Dr med. Krabbes ude jur: JN Tassen; "Prog S. 0. Lindberg, Lektor C. J. Lindeberg, Adjunkt Lund- gren, Lærer P.Nielsen, Mag.G. Retzius, Justitsraad Dr. Rink, Frøken C. Rosenberg, Seminarielærer E. Rostrup, Prof. Schimper, Fru M. Krarup-Smith, Etatsraad Steenstrup. Følgende Arter turde fortjene særlig at nævnes og ledsages af nogle Bemærkninger: Tab. 2942. Paa denne Tavle ere to Arter afbildede, nemlig: a) Calamagrostis hyperborea Lge., funden paa flere Steder i Sydgrønland, det fremstillede Exemplar ved Igaliko, hvor den er samlet af afd. Dr. Vahl, som paa Etiketten har betegnet den som «C. stricta». Den er imidlertid ikke lidet forskjellig fra C. stricta Hartm. ved kraftigere Straa, bredere og mere flade Blade, større Smaaax, længere tilspidsede Yderavner, og Inderåvnens Haar kortere end Halvdelen af selve Inderavnen. Den har i Habitus mere Lighed med C. purpurascens R. Br., som ogsaa er funden i Grønland, men denne har haarede (ikke glatte) Blade og Blomsteraxe, en længere Skedehinde og en knæbøjet Stak, som rager udenfor Smaaaxet. C. lapponica Wahlenb. ad- skiller sig ved bredere og kortere Yderavner, en noget bøjet Stak, som er længere end Inderavnen, og Haar af Inderavnernes Længde. Da den altsaa er tilstrækkelig adskilt fra disse og 8" i ren [14 endnu mere forskjellig fra de andre Arter, som ere mig be- kjendte, har jeg fundet dens Adskillelse som egen Årt vel begrundet. b) Calamagrostis stricta var. borealis Læstad. ad- skilles fra Hovedarten ved lavere og spinklere Væxt, en kort og tætblomstret Top, som er stærkt rødt eller violet anløben, mindre Smaaax og spidse eller tilspidsede Yderavner. Den er funden hist og her i Grønland, men forekommer ogsaa i Island, Fin- marken og Lappland. Jeg antager, at den kun som Afart bør skilles fra den typiske C. stricta, og at den svarer til den Form, som Læstadius har givet det ovenstaaende Navn, skjønt denne efter Beskrivelsen (Hartm. Skand. Flora) afviger noget fra vor Form, navnlig ved kraftigere Væxt og bredere Blade. Tab. 2944. Atra caespitosa var. brevifolia Hartm. er en mærkelig Afart af en Art, der i det hele er meget for- anderlig i Udseende, hvorom denne Tavle i Forening med Tab. 2943 og 2945, hvor flere af Mosebunkens Afarter ere fremstillede, vidne. Af disse er den her fremstillede mest afvigende fra den typiske Form; flygtigt betragtet, ligner den mere A. fleruosa var. montana end den Årt, hvorunder den hører, og der kunde muligvis være Anledning til at adskille den som egen Art, i hvilket Tilfælde dog Varietetsnavnet ikke kan bruges, da den ikke er identisk med Å. brevifolia R. Br. fra det arktiske Nord- amerika. De Exemplarer, hvorefter Figuren er tegnet, ere sam- lede påa Færøerne, hvor den er funden temmelig almindelig af Seminarielærer Rostrup, som i Færøernes Flora (Bot. Tidskr. IV, p. 68) har givet en Beskrivelse, hvortil her kan henvises. Den er tidligere kort beskreven af Hartman efter Exemplarer fra Norge og Jemteland. Tab. 2946. Poa laaxtuscula Lge. er tegnet efter Exem- plårer, samlede ved Holstensborg i Grønland af Prof. Th. Fries, men aldeles lignende Exemplarer, som her til Sammenligning ere fremstillede, ere fundne i Norge af afd. Prof. M. N. Blytt, og meddelte under Navn af P. Balfourn Parn., en Art, som dog, 115 efter engelske Expl. fra Babington, synes at være tilstrækkelig adskilt fra den her omhandlede. Afd. Prof. E. Fries har frem- deles i Herb. norm. Ill, 95 uddelt den samme Plante, betegnet som «P. aspera in P. laxam transiens», hvilken af Blytt er bestemt som P. aspera var. laxtuscula Blytt. Det er altsaa en for Grøn- land og Skandinavien fælles Art, som har været Gjenstand for forskjellig Tydning, og altsaa trænger til nøjere Undersøgelse. Fries's Betegnelse er for saa vidt ret passende, som den utvivlsomt i Udseende og Kjendetegn staar midt imellem Poa laåxa Munk. og Poa aspera (P. glauca Vahl); derimod tør det neppe opfattes i den Betydning, at den skulde være en Bastard af disse 2 Arter, hvilket sandsynligvis heller ikke har været den afdøde Forfatters Mening, thi i Grønland, hvor den er funden, og hvor P. glauca er meget almindelig, er P. laxa, i det mindste hidtil, ikke bemærket. Den afviger fra F. glauca ved kortere, finere og mindre stive, aldeles jævne Straa, Blade af en mindre blaagrøn Farve, længere, but og noget laset Skedehinde, en kortgrenet, næsten klaseformet Top og Inderavnen med 3—5 utydelige Ribber. Fra P. laza Hk. adskilles den ved stivere, smallere og oftest sammenfoldede Blade, en but (ikke spids) Skedehinde, opret (ikke slap og ludende) Top med ru (ikke jævne) Grene og en ved Grunden uldhaaret .Inderavne, samt ved rødlig Farvetone paa Smaaax og Straaets Led. Jeg maa derfor paa Grund af disse betydelige Forskjelligheder antage den for at være snarere en selvstændig Årt end en blot Afart af nogen af de nys nævnte Årter, og har foreløbig betegnet den med det af Blytt (som Afart) anvendte Navn «laxiuscula», der synes at være ret vel passende. Tab. 2947... Poa pratensis var. domestica Læstad. (Act. Holm. 1822). Blandt de talrige Afarter, hvori denne Årt med en sjælden Bøjelighed efter Klima, Jordbundsforhold osv. deler sig, er denne, som er almindelig i Grønland, og ligeledes funden i det arktiske Skandinavien, den anseligste. Ved de kraftige Straa, brede og flade Blade, bred og under Blomstringen Sa DE Pøb renee te ESSEN & udd: FE SNSAER y € 116 udspærret Top, store, bredt ægformede Smaaax udmærker den sig fra selv kraftige Exemplarer af de typiske P. pratensis og har en habituel Lighed med P. alpina, som dog tilhører en anden Gruppe af Slægten. Den er synonym med WAahlenbergs P. pratensis v. macrorrliza, men Læstad.'s Navn maa som ældre have Fortrinet, da Wahlenbergs Navn er givet i Fl. Suecica, som er fra 1824. Tab. 2950. Væola mærabili-silvatica P. Nielsen. Denne mærkelige Form, utvivlsomt frembragt ved Krydsbefrugtning mel- lem de to Arter, hvis Navn den bærer, blev funden i disses Selskab i Basnæs Skov ved Skjelskør af Lærer P. Nielsen. Den er beskreven af Finderen i Bot. Tidskr. II, 1, p. 218, og jeg kan her nøjes med at henvise til denne Beskrivelse. Jeg maa tilføje, at den sandsynligvis har et ældre Synonym, nemlig V. silvestri-mirabilis Bogenhard Fl. Jena, hvis Beskrivelse stemmer nogenlunde vel overens med denne; hvilket af disse Navne man vil foretrække, beror altsaa påa, om man vil fastholde Kitaibels Navn V. silvestris eller Fries's V. silvatica"). Tab. 2952. Luzula arctica Blytt. | — 2055. Luzula arcuata Wahlenb. f De her fremstillede Planter ere de yderste Led af en Række højnordiske Frytle-Arter, som nogle Forfattere have forenet til en eneste Art, andre derimod adskilt som flere Arter. Naar disse Yderformer alene sammenlignes, vilde det vel neppe falde 1) Da Navnet V. silvestris fra først af skriver sig fra Lamarck, som brugte det for V. canina L., var det ikke heldigt, at det senere overførtes til den Art, som vi nu almindelig adskille fra V. canina, og som er karak- teristisk for vore Skove, medens V. canina holder sig til de aabne Marker og Bakker. Thi for denne «Skov-Viol« er nu Navnet «silvatica» aldeles betegnende, hvorimod esilvestris», som egenlig betyder vildvoxende i Modsætning til sativa eller hortensis, lige saa godt passer paa enhver vild Violart. Da -altsaa dels Betydningen af V. silvestris er en anden hes Kitaibel, Koch 0. Fl. end hos Lamarck, og en Misforstaaelse derfor let kan opstaa ved Brugen af dette Navn, dels Navnet silvatica er mere < betegnende, bør det utvivlsomt foretrækkes, om end Fries's Navn er yngre. tå RS 117 nogen ind at forene dem, da deres Udseende er i høj Grad forskjelligt, men det kan ikke nægtes, at den almindeligst fore- kommende Form, L. hyperborea R. Br. (Blytt), (L. arcuata var. confusa Lindeb.) i Udseende og Kjendetegn staar midt imellem begge. Denne, af hvilken en ikke meget heldig Figur findes i Flora Danica tab. 1386 under Navn af L. campestris var., ad- skilles nemlig fra L. arcuata ved bredere og mindre sammen- rullede, stundom flade, Blade, længere randhaarede Dækblade, oprette eller udstaaende (sjeldent nikkende) Axstilke og dobbelt saa store Blomsternøgler, og fra denne afviger atter LÅ. arctica ved meget bredere og aldeles flade, fra en bred Basis langt til- spidsede, glatte Blade, stivt opret Stængel, som ender med et enkelt eller faa, til et rundagtigt Hoved tæt sammenhobede, sid- dende Nøgler, uregelmæssig tandede, glatte (ikke randhaarede) Dækblade, Perigonbladene kortere end Kapselen og spidse (ikke tilspidsede), Frøene neppe halvt saa store. Forskjellen mellem denne sidst nævnte (L. arctica) og de tvende andre Arter fore- kommer mig såa betydelig, at jeg i hvert Fald maa betragte den som en vel begrænset Art, hvorimod de 2 andre, mellem hvilke ogsaa ikke sjeldent findes Mellemformer, maaské rettest ere at betragte som forbundne med hinanden som Årt og Afart. I saa Fald vil det være rettest at benytte for Hovedarten det ældre Navn L. arcuata Wahlenb. og at betegne Varieteten som P., confusa Lindeb., thi KR. Browns Navn L. hyperborea er tvivl- somt og meget forskjellig fortolket. De svenske Botanikere an- vende det navnlig paa L. arctica, men jeg er tilbøjelig til, med Blytt snarere at henføre det til L. arcuata 2, paa hvilken Browns Beskrivelse synes åt passe bedre end paa de beslægtede For- mer; i hvert Tilfælde vil Navnet L. hyperborea R. Br. maaské rettest være at henføre til de tvivlsomme Synonymer, som ved at anvendes let kunne foraarsage Forvirring. Tab. 2959... Polygonum minori— Persicaria AA. Braun. Denne Form, som jeg har fundet i Ordrup Mose ved Kjøbenhavn, hvor den voxede mellem P. strictum 2, minus og ' sm ERE vr SMaRReRe ” MaB P. Persicaria, er uden Tvivl frembragt ved Krydsbefrugtning mellem disse 2 Arter, saaledes som det er antaget af andre Botanikere, der tidligere have fundet den i andre Lande. Den adskilles fra P. minus Huds. ved tykkere Ax, med Blomster- stilkene længere end det kræmmerhusformede Dækblad, fra P. Persicaria ved spinklere, fra Grunden af grenede Stængler, smalt lancetformede Blade og en mindre Nød; fra begge Arter er den desuden kjendelig ved kortere randhaarede Kræmmerhuse. Tab. 2961. Sagina nævalis (Lindbl.) Fries, er tegnet efter Exemplarer fra Grønland, hvor den findes flere Steder mellem 63 og 70”. Den er ogsaa funden paa Spidsbergen, i Finmarken og påa Dovrefjeld, og de Exemplarer, jeg har til Sammenligning fra disse Steder, svare aldeles til den grøn- landske, såa at der ikke kan være Tvivl om den rigtige Be- stemmelse af de sidst nævnte. Derimod høre Exemplarer, med- delte under Navn af S. nivalis fra Ripanes i Torneå Lappmark (Bjørnstrøm) utvivlsomt til en anden Årt, som hidtil kun var bekjendt fra Grønland, nemlig Sag?na caespitosa (Årenaria cæspi- tosa J. Vahl i Fl. Dan. tab. 2289). Denne var af afd. Prof. E. Fries (Smmn. veget. Scand. 1, p. 156) antaget for synonym med S$. nivalis, men Forskjellen i Voxemaade og flere Karak- terer ere saa betydelige, at jeg ikke kan tiltræde denne Mening. S. nivalis angives at være perennerende, og jeg tør ikke betvivle Rigtigheden af denne Angivelse, men i Udseende ligner den en enaarig Plante, idet der fra en tynd Rod udgaar en tæt Blad- rosette, fra hvis Grund der til alle Sider udskyde talrige, korte, men oftest flerblomstrede Grene med fine, efter. Udspringningen rette Blomsterstilke, der rage langt udenfor Rodbladene. S. cae- spitosa er derimod afgjort en perennerende Plante, med talrige Bladrosetter udgaaende fra en fælles, ofte tyk og sammentrængt Rodstok, hver enkelt af disse Bladrosetter frembringer en eller meget faa Blomster, hvis Stilke ere oprette og saa korte, at de neppe naa ud over Bladene. En Forgrening af Blomsterstilken har jeg ikke kunnet finde hos de af mig undersøgte Exemplarer, 119 Blomsterne ere derimod større end hos S. nivalis, med Kron- blade længere end Bægeret, og den angives af Vahl at være 10-hannet, hvorimod S. nivalis kun har 5 Støvdragere., En Sammenligning mellem Frøene, som i Ålsineernes Familie ofte afgive gode Kjendetegn, har jeg ikke kunnet anstille af Mangel paa Frugtexpl. af S. caespitosa, Tab. 2963. Cerastitum arcticum Lge. Denne Årt, som er funden flere Steder i Grønland mellem 64 og 70”, oftest højt til Fjelds, findes ogsaa paa Spidsbergen, Island og i Norge. Den har af flere Forfattere (Hartman, Blytt o. fl.) været henført til C. latifolium, men den ægte C. latifoltum L. fra Syd-Evropas Alper, med hvilken denne unægteligt har en stor ydre Lighed, er tilstrækkelig adskilt ved Frøene, som ere løst omgivne af en tynd, nætformig-rynket Frøskal, hvorimod Skallen hos vor Årt slutter tæt omkring Frøet og er (især i dens øvre bredere Del) tæt besat med korte, afrundede Vorter. Det er sandsynligvis den samme Plante, som Durand (plantæ kaneanæ Groenlandicæ p. 189) beskriver under Navn af C. alpinum d. unifiorum, som Forf. er tilbøjelig til at antage for en selvstændig Art. Da jeg ikke har sét Exemplarer af Kane's Plante, som angives fra Sukkertoppen i Grønland og Kysterne af Smiths Sund, tør jeg ikke af Beskrivelsen, som i enkelte Punkter ikke stemmer nøje med vor Plante, ubetinget hævde Identiteten af disse 2 Navne, og som Årtsnavn vilde i hvert Fald Navnet «uniflorum» ikke være heldigt, da det kunde foranledige Forvexling med C. unr- Forum Thom. (C. glaciale Gaud.). Med den i Grønland alminde- lige C. alpinum L., især med Varieteten 7, /anatum er den vist nok beslægtet, men foruden den ejendommelige Habitus ved den tæt sammentrængte Væxt, de ved Grunden rosettestillede og opad Stænglerne taglagte, rundagtig-ovale Blade, oftest en- blomstrede Grene, er den vel adskilt ved Frøene, som hos C. alpinum ere næsten kugleformede (ikke pæreformede) og overalt besatte med stærkt fremtrædende, omtrent cylindriske Vorter og ikke (som ovenfor beskreven hos C. arcticum) med 120 korte og rundagtige Vorter kun paa Frøskallens bredere Del. Jeg har påa Grund af disse Afvigelser fra de nærmest beslægtede Arter ansét dens Adskillelse som en egen Art for fuldt berettiget. Tab. 2964. Potentilla Ranunculus Lge. Denne smukke og karakteristiske Art blev funden ved Kekertak i V. Grønland af Dr. Berggren (1870), som i sin Liste (Bilag til Nordenskjålds Grønl. Exped.) og paa Etiketten betegner den som Potentilla maculata var., men den er tidligere funden af Kapt. Graah ved Ekalemiut i Ø. Grønland, og af Hornemann bestemt som «P. nivea var. foliis haud niveis, forsan n. sp.» Hornemanns Formodning om, at der i denne skjuler sig en ny Årt, er sikkert vel begrundet, og den er navnlig saare forskjellig fra de 2 Arter, med hvilke den har været forenet. Fra P. ma- culata Pourr. adskiller den sig ved alle Delenes blaagrønne Farve og glatte Overflade, ved det stærkt udviklede underjordiske System, idet Rodstokken forgrener sig i flere, næsten træagtige, med Blad- og. Axelbladrester tæt skjælagtigt beklædte Grene, ved højere Væxt, oprette Stængler, dybere og næsten vifte- formigt 5-7-fligede Smaablade og bleggule Kronblade uden Plet- ter. Fra P. nivea L. kjendes den, foruden ved flere af de ån- givne Karakterer, ved 5-7-koblede (ikke trekoblede) Blade med meget lange Stilke og blaaduggede, dybt indskaarne, paa begge Flader glatte Smaablade. Da den altsaa end ikke som Varietet kan forenes med nogen af de nævnte Årter, og da jeg ikke finder nogen anden Art beskreven, hvortil den kan henføres, tager jeg ikke i Betænkning at opstille den som en selvstændig Art, og jeg har valgt Artsnavnet af Hensyn til dens habituelle Lighed med Arter af Ranunkel-Slægten, f. Ex. med R. acer. Tab. 2965. Potentilla Frieseana Lge. En anden Nyhed, som skyldes de svenske Undersøgelsesrejser til Grøn- lands Vestkyst, hvor den er funden ved Kuannersuit paa Disko Øen af Prof, Th. Fries (1871) og foreløbig af Finderen be- tegnet som P. maculata var. — Den er let kjendelig saa vel fra P. maculata som fra P. verna ved lutter trekoblede Blade! ngl AR kortstilkede, klæbrig-haarede Rodblade i Rosette, ved helrandede og ophøjet-nætaarede Axelblade, stivere og udstaaende (ikke op- stigende) Grene, som ende med en flerblomstret Kvast, samt ved ensfarvede mørkgule Kronblade. SP. nivea var. subviridis Lehm. er forskjellig fra vor Art ved oventil næsten glatte, paa Underfladen blaagraa og svagt filtede Blade. P. Frieseana har desuden en fra P. nivea aldeles forskjelligt Habitus. Nærmest turde den være beslægtet med P. frigida Vill., men denne er meget lavere, med alm. 1-blomstrede Blomsterstilke, og Kron- - blade, som neppe ere længere end Bægeret. P. frigida har des- uden hjemme i S. Evropas Alper, og kan neppe ventes at fore- komme i Grønland. Hvilken Art Durand (Pl. Kaneanæ p. 190, cf. pag. 184) har havt for Øje ved Navnet P. frigida Vill. fra Fog Inlet (ved Smiths Sund) 87”, kan vanskeligt afgjøres, da der ikke er tilføjet nogen Beskrivelse; muligen er det den her beskrevne Årt eller en Form af P. nivea. — Tab. 2968. Cirsium oleraceo—lanceolatum J. Vahl (Lge. Haandb. ed. 2, p. 535.). Denne saa vel som de paa Tab. 2967 og 2969 afbildede Tidselarter ere utvivlsomt fremkomne ved Krydsbefrugtning, men medens de 2 andre hybride Former (C. palustri-oleraceum Någ. og C. oleraceo-acaule Hpe.) ere fundne hist og her og begge tidligere afbildede, synes denne at fore- komme meget sjeldent. Den blev funden af afdøde Dr. J. Vahl i Ordrup Mose tilligemed Stamplanterne, men har ikke været iagttaget der senere. Denne sjeldne Forekomst i Forening med dens Overensstemmelse i nogle Kjendetegn med C. oleraceum, i andre med C. lanceolatum, gjør det i høj Grad sandsynligt, at den er ikke en ny Årt, men en Bastard. Da den findes beskreven saavel i min Haandbog som i Texten til Flora Danica, skal jeg ikke her opholde mig ved dens Skildring. Kun skal jeg bemærke med Hensyn til Navnet, at denne Hybridform ikke findes omtalt hverken i Någelis Beskrivelse af de hybride Cirsier i Kochs Synopsis eller i Nyman's Conspectus floråe Euro- paåeae. Derimod findes i Garcke's Flora v. Deutschland, Ilte mit pe = 5 > ns. SORRY FRONTERA RIR INSEE R SAM YN " ft EN wo (9) Udgave pag. 223, beskreven en Hybrid under Navn af C. oleraceo- lanceolatum Wimm., men uden Tilføjelse af, i hvilket af Wim- mers Skrifter den er beskreven. I Flora von Schlesien har jeg søgt den forgjæves, derimod finder jeg den omtalt i en An- meldelse af Prof. Ascherson i Bot. Zeitung 1871 pag. 379 (0. Winsche's Excursionsflora) som en sjelden Bastard, men uden Autornavn. Dersom Navnet er givet af Wimmer, maa det for Prioritetsrettens Skyld søges nærmere oplyst, naar dette Navn er givet (Wimmer døde 1868), for at det kan erfares, om Wim- mer har kjendt og beskrevet Planten tidligere end Vahl, som har fundet denne sjeldne Form i 1848, men uden at nogen Beskrivelse er publiceret før 1856. — For øvrigt synes det, efter Beskrivelsen hos Garcke at dømme, at her er Tale om 2 forskjellige Hybridformer, hidrørende fra en dobbelt Krydsnings- maade ligesom hos flere andre Cirsium-Arter. Den af G. be- skrevne Plante har nemlig «paa begge Flader glatte Blade, de øvre Blade udelte, og Blomsterkurven omgivet af lancetformede, ikke omfattende Dækblade, som næsten rage ud over Kurven», hvilket ikke passer paa den danske Form, som netop har Bladene fitede paa Underfladen og smaa, linie-lancetformede Dækblade, som ere meget kortere end Blomsterkurven. Denne sidste staar altsaa nærmere ved C. lanceolatum, den af Garcke beskrevne har mere Lighed med C. oleraceum, og ifølge den ved slige Dobbeltkrydsninger antagne Regel kan hin betegnes som formå recedens ad C. lanceolatum, denne som f. reced. ad C. oleraceum eller resp. som C. oleraceo-lanceolatum og lanceolato-oleraceum. Tab. 2970. Platanthera hyperborea (L.) var. ma- jor Lge. Voxekredsen for denne Art er, efter -hvad der hidtil er bekjendt, indskrænket til Island, Grønland og det nordlige og nordvestlige N. Amerika. De amerikanske Exemplarer har jeg ikke haft Lejlighed til at undersøge, men det af mig undersøgte Materiale fra Island og Grønland har overbevist mig om, at her kun kan være Tale om lettere, lokale Nuancer af en fælles Typus, og ikke om 2 forskjellige Arter, hvad der traditionelt 123 har været antaget af de fleste Botanikere, fra den Tid af, da Retzius (Obs. bot. IV) opstillede Orchis Koenigii som selv- "stændig Art i Modsætning til O. hyperborea L. Om de Kjende- tegn, der skulde begrunde disse Arters Adskillelse, virkelig vare tilstede, og om de i saa Fald vare konstante eller tilstrækkelige til en Sondring, er neppe af nogen paavist, hvorimod det ikke har manglet paa Tvivl om, hvor vidt Adskillelsen virkelig var vel begrundet. Hornemann (Oec. Pl. 1, p. 889) beskriver begge Arterne i Overensstemmelse med Retzius, og har endog efter et af de vigtigere af R. angivne Kjendetegn dannet et dansk Artsnavn for O. Koenigii: «tredelt Horndrager». Han angiver begge som fundne i Island, O. hyperborea tillige (af Wormskjold) i Grønland. Senere (Oec. Pl. II, p. 258) opfører han ogsaa O. Koenigii fra Grønland, men yttrer dog Tvivl om de tvende Arters Forskjellighed. Babington (a revision of the flora of Iceland p. 51) anfører P. hyperborea fra talrige Voxesteder paa Island og nævner efter Andres Autoritet tillige P. Koenigii som funden der, men formoder dog at denne sidste er «scarcely a variety of P. hyperborea». Grønlund (Bot. Tidskr. I, R. 4, p. 57) hen- fører derimod de ham bekjendte islandske Voxesteder til P. Koenigii, og angiver kun efter ældre Forfatteres Autoritet P. hyperborea, men skjønt han har optaget disse Arter under 2 Numere (98 og 99), synes han dog ogsaa at nære nogen Tvivl om Adskillelsens Berettigelse, idet han bemærker, at disse Arter i tørrede Exem- plarer ikke kunne kjendes fra hinanden. For Grønlands Ved- kommende har jeg selv (Tillæg til Rink's Grønl. p. 120) kun optaget én Art under Navn af P. Koenigii (efter Vahls trykte Etiketter), idet jeg efter Sammenligning af det forhaanden værende Materiale fandt alle de grønlandske Exemplarer at hen- høre til én Art og derfor maatte antage, at Hornemanns Ån- givelse af 2 Arter fra Grønland (s. ovenf.) ikke var begrundet i nogen nøjagtigere Undersøgelse, men i en forskjellig Benævnelse af Wormskjold (O. hyperborea) og Vahl (0. Koenigii). Saa vel Lindley (Gen. et Sp. Orchid.) som W. J. Hooker 124 (Fl. Bor. Americ. II p. 197) have adskilt to Arter under de samme 2 Navne. Ingen af disse svarer nøje til den af Retzius givne Diagnose, begge Arters Beskrivelse vise kun ringe indbyrdes Uoverensstemmelse; ingen af dem stemmer aldeles nøjagtig med den island-grønlandske Plante, men skjønt der neppe kan være Tvivl om, åt i det mindste den ene af de nordamerikanske Planter repræsenterer Orchis hyperborea L., udelukker dette dog ikke Muligheden af, at den anden af de engelske Botanikere nævnte Årt (O. Koenigii angives kun fra Unalaschka) kunde være en anden, for N. Amerika specifik, nær beslægtet Art, hvorfor jeg, da ingen amerikanske Exemplarer staa mig til Raadighed, foreløbig lader hine Angivelser udenfor Betragtning til Afgjørelse af Spørgsmaalet, om der i Island og Grønland findes tvende eller kun én Årt. Undersøgelsen af et ikke lidet Antal islandske og grøn- landske Exemplaårer viste mellem disse en saa paafaldende Overensstemmelse, at de nødvendig maat e antages at høre ind under én Årt. De grønlandske (påa nærv. Figur afbildede) Exemplarer ere gjennemgaaende kraftigere og større i alle Dimen- sioner, men vise for øvrigt ikke noget væsenligere Kjendetegn, der kunde begrunde mere end en let Formforskjel fra de islandske. Den Tvivl, som flere Forfattere have næret i Hen- seende til disse 2 Arters Berettigelse, kunde jeg altsaa fuld- stændig tiltræde, men da jeg intetsteds fandt Spor af en kritisk Begrundelse af denne Tvivl, medens paa den anden Side den af Retzius givne Diagnose tydede hen paa en Forskjel, som, hvis den existerede, vilde være fuldt tilstrækkelig til at lade enhver Tvivl om to Arters Tilstedeværelse forsvinde, var det mig magt- paaliggende at gjennemgaa disse 2 saakaldte Arters Historie for om muligt at finde Nøglen til dette Dilemmas Løsning. Denne Undersøgelse har ført mig til en bestemt Overbevisning om, at Traditionen om 2 Arter af Platanthera fra Island (og Grønland) ene og alene grunder sig påa en unøjagtig Beskrivelse af enkelte Organer, som uden kritisk Undersøgelse er lagt til AD PN Å) åg void 3 Grund for en Sondring mellem to Arter, der ikke existere i Virkeligheden. Den Forfatter, som først indførte Planten i Arternes Kreds uden dog at tillægge den et Artsnavn, var Oeder, som i Flora Danica tab. 333 (1767) gav en Tegning efter en af Kånig i Island (Oxeraa Althing) samlet Plante. Lige saa uheldig som Tegningen, udført efter et tørret Exemplar, var den tilføjede Diagnose, der i al sin Korthed lyder saaledes: «Orchis bulbis fibrosis, calcari germine breviore, labio tripartito, laciniis aequa- libus integerrimis.» Bortset fra Udtrykket «bulbis fibrosis», som anvendt i en Årtsbeskrivelse nutildags vilde give en helt for- skjellig Forestilling om vedkommende Organ (man vilde snarest tænke paa et Løg, omgivet af Trævler, f. Ex. Crocus), men som efter Datidens botaniske Sprogbrug vel kan have betegnet det, der har været Meningen (tubere in fibras soluto) bestaar Dia- gnosen af tvende Led, af hvilke det første rigtigt angiver Sporens Længde i Forhold til Frugtknuden, hvorimod det andet Led, som vedkommer Læben, giver en aldeles urigtig Beskrivelse af denne, som ikke kan skrives paa en forældet Terminologis Reg- ning. Ved nøjagtig Betragtning af Figuren ses det nemlig, at her ikke findes en tredelt Læbe med lige store Flige, men derimod en udelt Læbe, der i Størrelse og Form er omtrent lig de 2 Sideblade af det ydre Blomsterdække. Linné var derimod den første, som gav Planten et Årts- navn, idet han i Mantissa 1, som udkom 1767, altsaa i det samme Åar som Oeders Afbildning, beskrev den under Navn af O. hyperborea. Det maa nemlig antages for utvivlsomt, at Linné har havt den samme Plante for Øje som Oeder, ikke alene fordi begge beskrive en fra Island af Kånig hjembragt Plante, men ogsaa fordi L. udtrykkelig citerer Figuren i Fl. Dan., og dette Citat hævder tillige Oeder som den første Kilde til Arten. I sin mere udførlige og i de fleste Forhold korrekte Beskrivelse be- nytter Linné for Rodens Vedkommende Udtrykket «bulbis fasci- culatis», der selvfølgelig er enstydigt med det Oederske «b. fibro- i et; v FREE BD » 9GX- lille -halv Mil syd for Fazendaens Bygninger. Paa Klippen, hvori den nysnævnte og adskillige andre Huler findes, sés mange farvede Omrids af forskjellige Slags Dyr, tegnede i fordums Tid af Landets oprindelige vilde Befolkning. Besøg i Lapa de Gamba, en Fjerdingvej øst for Mocambo. Udfyld- ningsjøorden salpeterholdig, til Dels udtaget; Spor til fossile Knogler. Besøg i Lapa d'Aldéa, tre Fjerdingvej nordnordvest for Mocambo. Besøg i Lapa de Taquaral, henimod en Mil sydvest for Mocambo, en stor Klippevæg, hvori en Mængde Grotter (Furnas) og to dybere Indgange. Fossile Levninger. Besøg i Lapa do Marinho, en lille halv Mil sydvest for Mocambo. En Klippevæg, hvori mange «Furnas» og snævre krogede Gange og Knogler af Smaapattedyr, især Gnavere. Besøg i Lapa da Roca do Mocambo, tre Fjerdingvej sydvest for Fazendaen. En ubetydelig lille Hule, hvori dog Spor til fossile Knogler. Besøg i den vigtige Hule Lapa da Pedra dos Indios. Atter Besøg i denne Hule. i ' Igjen Besøg i samme Hule, fremdeles i en anden paa en anden Side af samme Kalkklippe værende Hule, endvidere i Lapa vermelhka sammesteds (ikke at forvexle med Hulen af samme Navn en lille Mil syd for Lagoa Santa), samt i Lapa dos Mocambeiros et Stykke derfra paa det vestlige Affald af samme Klippe, hvori Lapa da Cerca Grande. 10. Maj. 17. 18. 19. 20. 204 Nyt Besøg i Lapa dos Mocambeiros og flere mindre Grotter ved Siden af. I dem alle meget gamle Levninger af Navlesvin, Kapi- varer og Paka'er. Besøg påa en Eng, Vargem Formosa kaldet, der mod Nord omgives af stejl Klippevæg, som er en Fortsættelse af Pedra dos Indios, og indeholder mange Grotter og Smaahuler. I dem alle Levninger af fossile Dyr. Besøg i Hulerne Lapa de Periperi og Lapa de Cazimbo; i denne sidste ingen fossile Knogler, i den første talrige Levninger af Navlesvin, Paca og «Dasypus priscus.» Nyt Besøg i Lapa de Periperi. Tilbagerejse fra Mocambo til Lagoa Santa. 2. Rejse, fra 7. Juli til 20, Juli. 7. Juli. Fra Lagoa Santa over Fazendaerne Fidalgo og Engenho til Matozinhos de Bom Jesus. Fra Matozinhos til Byen Sete Lagoas. Besøg hos Ejerne af tre Landejendomme paa den vestlige Side af det lave Vandskjel mellem Tilløbene til Rio Paraopeba og Rio das Velhas. ; Besøg i en Hule paa en Joaquim Peres tilhørende Fazenda paa den venstre Side af Vandskjellet. Ingen fossile Knogler fandtes. Til Fazenda do Saco, henimod tre Mil nordvest for Sete Lagoas. Fra Fazenda do Saco til en anden Avlsgaard, Pontainha, en Mil nordvest for hin. En god Fjerdingvej herfra en Hule: Lapa de Milagre kaldet. Det er en ubetydelig Hule, som har faaet sit Navn af et Sagn, at en Helgen skal have vist sig der. Nyt Besøg fra Pontainha i Lapa de Milagre, hvor ingen fossile Levninger fandtes. Derpaa droges videre til Fazenda Genette. Fra Genette til Hulerne påa denne Fazenda. Først besøgtes en lige over for Vaaningshuset liggende Hule med Spor til fossile Knogler; derpaa Lapa Grande de Genette, en meget stor Hule med adskillige Sidegange, i hvilke der fandtes en Del Levninger af uddøde Dyr. Besøg i Lapa Pequena de Genette, Lapa do Campo og endnu en tredje af Fazendaens Huler. Fra Fazenda Genette til Sete Lagoas (en Mil). Fra Sete Lagoas til Matozinhos. Fra Matozinhos tilbage til Lagoa Santa. 3. Rejse fra 26. Juli til 8. August. 26. Juli. 27-29. » 30. Fra Lagoa Santa til Fazenda Mocambo, og efter Ankomsten der Besøg i to Huler, Lapas de José Antonio. Gjentagne Besøg i Lapa da Cerca Grande. Besøg i fem smaa Huler ved Azude!) do Mocambo og der efter rejst halvanden Mil videre til den store Fazenda Bebida nordnord- vest for Mocambo. 1) En opdæmmet Dam. 31. Juli. is "Aug. 2. . 3. ” Ære" SEbvs 6-7. » SKR /.3 205 Besøg i nogle af de omliggende Huler, nemlig Lapas de Come nåo Bebe, den ene meget stor, den anden meget lille, og tre Huler ved Lagoa dos Pitos, hvoraf en meget stor med mange Gange, og to smaa. Ingen af Hulerne frembød noget mærkeligt. Besøg i Lapa do José og Lapa do José de Souza. Fra Fazenda Bebida til Mocambo; paa Vejen besøgtes Hulerne Lapa da Genoveva og Lapa de Guarå. Besøg i Hulerne ved Vargem Formosa. Besøg i Lapa de Periperi. Besøg i Lapa do Diogo, Lapa das Duas Escadas og endnu en tredje, ubenævnt Hule. Besøg i Hulerne ved Pedra dos Indios. Tilbagerejse til Lagoa Santa. 18537. 1. Rejse fra 18. til 25, Maris. 18. Marts. Fra Lagoa Santa til Fazenda Mocambo. 19. til 24. Marts. Besøg og Udgravninger i Hulerne omkring Pedra dos Indios 25. » og i Lapa do Bahu. Tilbagerejse til Lagoa Santa. 2, Rejse fra 29. August til 10, September. 29. Aug. 30. » ET SNE 1. Sept. PESRE 3-5. » 6-7. » 103", Afrejse fra Lagoa Santa til den et Par Mil nordligere liggende Flække Sumidouro. Besøg i Hulerne i Omegnen, først i dem i Klippen Morro de Ribeira, et Par smaa og en stor Hule, i hvilken Vand strømmer ind; derpaa i en Hule i Klippen Serra do Rocha, som Lund gav Navn af Lapa dos Porcos, påa Grund af en Mængde der fundne fossile Kjæber af Navlesvin. Besøg i tvende andre Huler i Serra do Rocha, den ene meget stor med mange Gange, den anden havde en Tid lang tjent en menneske- fjendsk Eneboer ved Navn Rocha til Bolig. Dernæst besøgtes to Huler i Serra das Cabeceiras, den ene Lapa da Cabeceira de baixo, den anden Lapa da Cabeceira d'arriba. Besøg i en meget stor Hule, Lapa do Fumal; her ligesom i de den foregaaende Dag besøgte Huler fandtes mange levende Flagermus, men ingen Knogler. Besøg i en ikke navngiven Hule i Nærheden. Besøg i Hulerne i Klipperne ved Cerca Grande. Besøg i Lapa do Bahu. Tilbagerejse til Lagoa Santa. 1838. 1. Rejse fra 30. Marts til 15. April. 30. Marts. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro. 31. Marts og 1. April. Besøg og Ophold i Lapa do Bahu 5 næs alle 2 24. 26. ” 206 April. Besøg i to Huler paa Fazenda da Dona Maria Theresa. Intet Udbytte. Besøg i en tredje Hule paa samme Ejendom, som Lund kaldte Lapa dos Ossinhos paa Grund af det store Antal Smaaknogler, som fandtes i den. Fremdeles Besøg i to Huler ved Roca de Alferes Jacintho, i begge fossile Knogler i ringe Tal. Besøg i Lapa da Lagoa Escura samt i en Hule ved Roca do Chico de Fonseca, begge i samme Omegn og begge indeholdende fossile Levninger i ubetydelig Mængde. Besøgte Hulerne paa den nærliggende Fazenda do Tenente Silveira tre i Tallet nemlig: Lapa do Urubu, Lapa Velha og Lapa dos Pocoes; ingen af dem gav Udbytte. Besøg i to Huler ved Lagoa dos Coches; intet fundet. Besøg i fire andre Huler sammesteds, som det synes uden Udbytte. Besøg i en stor og smuk Hule paa en Landejendom tilhørende en Dona Anna Siiveira. Nogle faa fossile Knogler fandtes. Derefter Besøg i em Hule ved Sumidouro-Sø. Undersøgelse af Lapa da Serra das Abelhas, der gav godt Udbytte. Tilbagerejse fra Sumidouro til Lagoa Santa. 1839. fra 17. Juli til 6. August. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro. Besøg i to Huler ved Lagoa do Sumidouro, hvilke dog ikke gav noget Udbytte. Tur til Pedra dos Indios, hvor tre Huler, Lapa da Pedra dos Indios no. 2, 3 og 4 undersøgtes med meget godt Udbytte. , Gjentaget Besøg i Lapa da Pedra dos Indios no. 4 og dernæst undersøgt Lapa da Pedra dos Indios no. 5, hvor ligeledes en Del fossile Knogler fandtes. Å Besøg i Lapa Periperi, hvor der endnu fandtes mogle fossile Knogler. Paa Tilbagevejen til Sumidouro standsedes ved en meget stor Hule i Serra da Vargem Comprida, hvis Undersøgelse be- gyndtes. Nyt Besøg i sidstnævnte Hule, som dog intet Udbytte gav; derpaa undersøgtes en anden ved Siden af den liggende Hule, som leverede nogle fossile Smaaknogler. Fra Sumidouro til Fazenda Bebida; paa Vejen. besøgtes en Hule ved Navn Lapa de Cresciume, som dog ikke gav Udbytte. Besøg i to Huler, den ene indeholdt nogle fossile Smaaknogler. i Jorden og oven paa denne en umaadelig Mængde friske Smaa- knogler formentlig Levninger af Uglegylp og fik derfor af Lund Navnet Lapa dos Gurujes. Den anden Hule, Lapa da Roga dos Negros, afgav nogle fossile Knogler af mindre Dyr. Tre Huler besøgtes, en kaldet Lapa da Pia, og to beliggende ved en stor Eng Vargem da Escrivania paa Fazendaen af samme Navn. 2Tdnl 285% Ban rv 30. » 3l. … 1. Aug HR kli” Age» 5 sgnsil GS2. 53 Rejse 25.…duli: 26, » Ban ØBtilte 29: ss 30. » 3. » 1. Aug 207 Nyt Besøg i” Lapa dos Curujes, og fremdeles i fire andre Huler, nemlig to ved Come nåo Bebe, af hvilke den ene afgav nogle fossile Knogler, og to ved Lagoa dos Pitos, som begge intet inde- holdt. Tur til en af Escrivania-Hulerne, hvor der fandtes en Del fossile Levninger, mest Tapir-Knogler. : Nyt Besøg i samme Hule, hvis Undersøgelse fuldendtes; fremdeles undersøgtes nok en Hule ved Escrivania og en ved den nærliggende Lagoa de Jacaré. Tilbage til Sumidouro. Fuldendt Udgravningen af Lapa da Cerca Grande. Nyt Besøg i Lapa da Pedra dos Indios no. 1. Fund af en ny Hule ved Siden af Lapa da Cerca Grande, som dog ikke gav noget Udbytte. Desuden fuldendtes Udgravningen af Lapa da Pedra dos Indios no. 1. Undersøgelse af en Hule ved Periperi, Lapa de Periperi no. 2, den indeholdt intet. Dernæst søgtes forgjæves efter den allerede paa en tidligere Rejse, 2. Aug. 1837, besøgte Lapa de Guarå i Nær- heden af Mocambo. Endelig fuldendtes Udgravningen af Lapa da Serra das Abelhas. Besøg i en Hule ved Lagoa do Dentro i Nærheden af Mocambo, nogle fossile Smaaknogler fandtes. Tur til Roca da Maria Theresa for at besøge nogle Huler, som skulle findes der; det tykkedes dog kun at finde en lille, som intet indeholdt. Tilbage fra Sumidouro til Lagoa Santa. 1840. fra 25. Juli til 5. August. Fra Lagoa Santa til Sumidouro. Besøg i to Huler ved den østlige Ende af Lagoa do Sumidouro; den ene havde alt været undersøgt i 1839, men var da for en Dei fyldt med Vand; i en forrige Aar utilgængelig Gang fandtes foruden mange Dyrelevninger Knogler af to Menneskeskeletter af over- ordentlig Ælde i en fuldkommen «forstenet» (fossil) Tilstand. Besøg i den første Hule i Serra d'Anta, en Del fossile Knogler fandtes. Besøg i den anden Hule sammesteds, gav ligeledes Udbytte. Besøg i den tredje Hule i Serra d'Anta, Lapa de Caixåo kaldet paa Grund af en stor Afgrund, som findes i den; indeholdt en Del Knogler. Nyt Besøg og Eftergravning i Lapa da Lagoa do Sumidouro. Besøg i eu Hule i Serra do Mocambo dos Caboclos, der er en Fort- sættelse af Serra d'Anta. En Del fossile Smaaknogler fandtes. Besøg i en lille Hule i Serra de Gambå. Intet Udbytte. 208 3. Aug. Besøg i to Huler ved Lapinha, der ere meget store, men kun inde- holdt faa fossile Knogler. AS ÅD Frugtesløs Søgen efter en tidligere besøgt Hule ved Roga de Alferes Jacintho. RER. Tilbage fra Sumidouro til Lagoa Santa. 1841. I September rejst fra Lagoa Santa og taget Ophold i Sumidouro, hvorfra den fortsatte Undersøgelse af og Udgravning i Lapa do Bahu og Lapa da Lagoa do Sumidouro foretoges. 1842. I April rejst til Sumidouro og Fazenda Bebida. Fortsat Undersøgelsen af Lapa do Bahu og besøgt en Hule paa Escrivania-Godset, Lapa d'Escri- vania no. 1. De politiske Uroligheder forhindrede flere Rejser i dette Aar. 1843. 1. Rejse i Marts. Tog Ophold i en Hule ved Cerca Grande og foretog en afsluttende Undersøgelse af den derværende Kalkklippe og dens Huler. 2. Rejse i April og Maj. Tog i April Ophold ved Lapa do Bahu og fortsatte Udgravningerne i denne rige Hule. Rejste i Maj til Periperi og tog Ophold i en af Hulerne der og flyttede derefter til Lapa do Marinho. 3. Rejse fra 28 Juni til 17. Juli. 28. Juni. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro. 29-30 » Besøg i og Undersøgelse af den ene Lapa do Marinho, godt Udbytte. 1-2 Juli. Besøg i begge Lapas do Marinho, stort Udbytte. SJ »… Drog til Taquaral, besøgte to derværende Huler, hvoraf den ene indeholdt en umaadelig Mængde friske Smaaknogler. 4. »… Flyttede fra Sumidouro til Taquaral og tog Ophold i en af de der- værende Huler. 5-8 … Undersøgelse af de forskjellige Huler i Klipperne ved Taquaral, som gave ret godt Udbytte. 9. »… Arbejdet i en lille ny Hule sammesteds; stærkt revnede og sprukne Knogler fandtes, deriblandt af Platyonyx og Auchenia. 10-15 » Fortsatte Undersøgelser i Hulerne ved Taquaral og Fund af nye. Udbyttet tilfredsstillende. 16. »… Tilbage til Sumidouro. i7: »… Hjemrejse til Lagoa Santa. an 209 4. Rejse fra 26. Juli til 18, September. 26. Juli. Fra Lagoa Santa til Sumidouro. 27. » Fra Sumidouro til Lapa da Lagoa dos Pitos. 28. + Besøg i to nærliggende Huler paa Fazenda Escrivania,. hvori der fandtes Levninger af Mastodont og Hest, fremdeles Besøg i den nærliggende Hule i Serra do Capåo Secco, der gav godt Udbytte. 29-30 » Fortsat Undersøgelsen af Hulen i Serra do Capåo Secco. 31. »… Undersøgt en Hule nær ved Fazenda Bebida, den leverede Knogler af Platyonyx og Lama og Hjort. 1. Aug. Fortsat Arbejdet i sidstnævnte Hule og i en anden nærliggende, der indeholdt Knogler af en af de meget store afdøde Kapivarer. 2-3 …» Besøg i Hulerne ved Come nåo Bebe; ringe Udbytte. å. »… Undersøgelse af Klippen ved Lagoa dos Pitos; ringe Udbytte. 5. Besøgtes en Hule ved Vargem d'Escrivania. 6-26 + Fortsat Ophold i Lagoa dos Pitos, fra hvilket Stade Omegnens Huler besøgtes og undersøgtes. 20: »… Flyttedes fra Lapa da Lagoa dos Pitos til det et Par Mil derfra liggende Sumidouro. 28. Aug. Toges Ophold ved Lapa da Lagoa do Sumidouro. 29. Aug.-10. Sept. Arbejdet i ovennævnte Hule fortsattes og tilendebragtes. 11-17. Sept. Arbejdet i Lapa do Bahu. 18. Sept. Tilbagevejen til Lagoa Santa. 5, Rejse fra 21. September til 1. Oktober. 21. Sept. Fra Lagoa Santa til Lapa do Bahu. 22-30. Sept. Fortsat Arbejderne i denne Hule og undersøgt og foretaget Udgravninger i den ikke langt derfra liggende Lapa dos Tatus. 1. Okt. Tilbagevejen til Lagoa Santa. 6. Rejse fra 5. Oktober til henimod Maanedens Slutning. 5. Okt. Lund sendte sine Arbejdsfolk til Lagoa dos Coches for at efterse de derværende Huler og kom selv efter den 10 Oktober. 125. Afrejse til Lapa da Lagoa dos Pitos, herfra besøgtes nogle af Hulerne i Nærheden og navnlig Hulerne ved Vargem d'Escrivania. Hvornaar Hjemrejsen tiltraadtes, er ikke optegnet; men i Begyndelsen af November var Lund atter hjemme i Lagoa Santa. 1844. 1. Juni. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro. 2 Fra Sumidouro til Lagoa dos Pitos, hvor der toges Standkvarter i den ved Søens Bred liggende Hule, der allerede tidligere havde tjent som saadant. Herfra besøgtes daglig de en Fjerdingvej derfra MERE as i: Z FADDER É be Aedrå Mea sa SL ASA ET NT TEE VUE SN U liggende Huler ved Vargem d'Escrivania; en Del nye fan dog ikke lovede tilstrækkeligt Udbytte til at lønne en Udg derimod udgravedes to, der vel kjendtes tidligere, men ' enten ikke havde været Tid til at udgrave det for eller hvis Righoldighed ikke den Gang havde været tilf Den fuldstændige Udgravning af disse to Huler, Lapa no. 5 og Lapa d'Escrivania no. 11 medtog 3 Maaneder. var dog ikke tilstede under hele Udgravningen, men gjorde korte Besøg i Lagoa Santa, medens Arbejderne uafbrudt fortsat Hulerne. Fr ke. 23 Anatomisk Undersøgelse af Vegetationsorganerne hos Salvadora, Af L. Kolderup Rosenvinge. Hertil Tavle V og VI. Beskæftiget med Undersøgelser over Rodens Bygning hos for- skjellige Planter kom jeg tilfældigvis til at undersøge Roden hos Salvadora persica L. Da jeg her fandt en ejendommelig Bygning, underkastede jeg Planten en almindelig anatomisk Undersøgelse. ” Resultaterne, som jeg her vil forelægge, meddelte jeg i et Fore- drag paa det 12te skandinaviske Naturforskermøde i Stockholm, Juli 1880. Jeg har ikke givet en i alle Enkeltheder udtømmende Beskrivelse af den anatomiske Bygning og Udvikling, men jeg har navnlig fremhævet visse ejendommelige Forhold, som jeg mente kunde have almindelig Interesse. Undersøgelserne ere foretagne paa friskt eller i Spiritus opbevaret Materiale fra den botaniske Haves Væxthuse. Undersøger man et Tværsnit af en ung Stængel, inden Kambialvæxten er begyndt eller har virket i synderlig lang Tid, finder man intet abnormt i Bygningen. Stænglens Omrids er mere eller mindre firkantet, hvilket staar i Forbindelse med den modsatte Bladstilling. Under Epidermis findes en tynd kloro- fylholdig Bark og umiddelbart indenfor denne en temmelig tæt Kreds af Sejbastgrupper, som ligge paa den udvendige Side af Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1880. 14 212 Prokambialringen, eller i en noget ældre Stængel den primære Blødbast. Marven er ligesom Prokambialringen firkantet og be- staar af temmelig store krystalførende Celler. Paa to hinanden modstaaende Sider af Tværsnittet findes paa hver Side 2 Kar- strænge, som ere de nærmest ovenfor staaende Blades Spor- strænge. Paa de to andre Sider findes der i yngre Stængler ingen Karstrænge, i lidt ældre to paa hver Side, men ikke saa store som de andre. Bliver Stænglen endnu noget ældre dannes en sammenhængende Ved- og Bastring. Undersøges derimod en ældre, fleraarig Stængel, bemærkes strax en meget ejendommelig Bygning. Fig. 1 viser et Tværsnit af en Stængel, som var omtrent 4 mm. i Diameter. Der findes her spredt i Vedmassen en Mængde Grupper af Blødbast af rundagtig Form, men som oftest dog strakte i tangential Ret- ning. Størrelsen er noget variabel, men der synes ikke at være nogen bestemt Til- eller Aftagen i Størrelse indefra udefter. Deres Længde i tangential Retning varierer i Almindelighed mellem 50 og 150 2"), Tykkelsen, deres radiale Udstrækning mellem 45 og 90 v. Som Fig. 1 viser, ligge de jævnt fordelte i Vedmassen uden nogen bestemt kredsformig eller radial Orden; dog kan man paa enkelte Steder finde en delvis kredsformet Ordning, maaske navnlig i den inderste Del. Paa Længdesnit finder man, at Blødbaststrængene hist og her anastomosere. Tykkelsesvæxten finder Sted ved et Kambium, som findes mellem Vedmassen og den udenfor liggende normale Blødbast. Denne sidste voxer som sædvanlig centripetalt ved Kambiets Virksomhed udadtil, men Tilvæxten er meget svag, saa at man kun finder et tyndt Bælte af normal Blødbast. Indadtil afsætter Kambiet ikke alene som sædvanlig Ved, men ogsaa af og til Blødbast; men da det kun er for kort Tid og paa enkelte Steder, at dette sidste foregaar, fremkomme de nævnte Blødbastgrupper, som jeg vil kalde interxylære. Åt det virkelig foregaar paa 1) u = 0,001 Millimeter. 213 denne Maade kan imidlertid kun vises ved nøjagtige udviklings- historiske Undersøgelser. Der er nemlig ogsaa den Mulighed, at al Blødbasten er dannet centripetalt som ellers, at Kambiet da påa enkelte Steder pludselig har ophørt at afsætte Ved indadtil, og at der da midt i Blødbasten udfor dette Sted har dannet sig et nyt Meristem, som har sluttet sig til det normale Kambium, som imidlertid ved Siderne har virket paa normal Maade. Herved er altsaa noget af Blødbasten paa et enkelt Sted blevet indesluttet i Ved- massen, idet det nye Meristem strax er begyndt påa samme Maade som Kambiet at afsætte Ved indadtil, altsaa udenpaa den Del af Blødbasten, som er afskaaren af det. For at afgjøre dette Spørgsmaal har jeg undersøgt en Række Tværsnit, tagne med kort Afstand fra hinanden af en ung Stængel, i hvilken de første interxylære Blødbastgrupper dannedes. Herved har jeg kunnet forfølge disses Udvikling fra deres første Begyn- delse til deres fuldstændige Optagelse i Vedmassen. Det viste sig da, at de ligesom Veddet dannes paa denindvendige Side af Kambiet, altsaa centrifugalt, og at det altsaa er det samme Kambium, der vedbliver at virke. I yngre Tilstand finder man en enkelt Sigruppe påa den indvendige Side af Kambiet (Tab. VI Fig. 10). Kommer man længere ned i Stænglen, rykker Kambiet længere ud, idet den centrifugalt dannede Blødbast voxer (Tab. VI Fig. 11). Senere ser man enkelte Vedceller op- træde udenfor Blødbasten; Kambiet hår nu ophørt åt danne Blødbast indadtil og danner nu igjen Ved... Dette kan begynde at dannes enten ved Siderne af Blødbastgruppen, som i Tab. VI Fig. 11, eller for Midten af den. Ved disse Undersøgelser har jeg med Fordel anvendt Farv- ning med Fuchsin, hvorved Veddet farves stærkt rødt, medens Kambiets og Blødbastens Vægge ikke farves eller i det mindste kun svagt. I Roden findes en lignende Bygning (Tab. V Fig. 2). Blødbastgrupperne ligge her ordnede i koncentriske Kredse og 14” 214 ere dels længere, dels hist og her forbundne med hinanden ved Parenkym til længere Bælter. Roden har en vel udviklet stivelserig sekundær Bark, mangler ganske Marv, men ligner i øvrigt Stænglen i Bygning, baade med Hensyn til Veddets og Bastens Sammensætning. Veddets Bygning frembyder intet mærkeligt. De primære Kar ligge i "Stænglen i smukke radiale Rækker. Det sekundære Ved bestaar baade i Stænglen og Roden af ringporede Kar, Ved- celler (Libriform) og Marvstraaler. Noget bestemt Grupperings- forhold mellem Karrene og de interxylære Blødbastgrupper findes ikke. I Stænglen findes intet Vedparenkym. Om det Paren- kym, som i Roden forbinder Sigrupperne, hører til Veddet eller Basten, er neppe altid muligt at afgjøre; Væggene bestaa af Cellulose. Marvstraaler forekomme rigeligt baade i Stænglen og i Roden og bestaa af porede Celler, som kunne indeholde Kry- staller, der senere skulle omtales. Større Interesse frembyder Blødbastens Bygning. SDen radiale Ordning af Cellerne er meget tydelig, i det mindste i nogenlunde ung Tilstand. Den er gjennemgaaende tydeligere end i Veddet. Selv efter Sigruppernes fulde Uddannelse. kan man endnu i lang Tid let gjenfinde de oprindelige radiale Celle- rækker, som ere fremkomne ved Delinger af en Kambialcelle, dels fordi Døtrecellerne ikke forskyde sig mellem hverandre, og dels fordi de radiale Vægge ere mere eller mindre opsvulmede (Tab. V Fig. 5—6). Denne regelmæssige Ordning, som findes baade i den normale og den interxylære Blødbast, letter Studiet af dens Udvikling. Naar en Celle fremgaar af Kambiet og bliver Moder til en Sigruppe eller en Del af en saadan, deler den sig vel ikke altid paa en og samme Maade, men der synes dog at være en vis Regelmæssighed tilstede. Som noget af det ejen- dommeligste kan nævnes, at Væggene som oftest ere skraa (paa Tværsnit hverken radiale eller tangentiale). Dernæst pleje de påa hinanden følgende Vægge ofte at hælde afvexlende til den ene og den anden Side. Stor Regelmæssighed har jeg i det mindste fundet i den normale Blødbast i Stænglen og Roden, navnlig den sidste (Tab. V Fig. 5). Her foregaar det meget ofte paa følgende Maade: Af Modercellen afskæres ved en skraa Væg en mindre Celle udadtil, som deles ved en Væg, der er omtrent vinkelret paa den første. Af den tilbageblivende større Celle afskæres igjen en mindre Celle udadtil, men ved en Cellevæg, som helder til den anden Side. Den afskaarne mindre Celle deler sig påa samme Maade som den først afskaarne. Dette kan endogsaa gjentage sig et Par Gange til, som i Fig. 5 Tab. V, hvor der ved a 4 Gange efter hinanden er foregaaet saadanne Delinger, idet Væggene regelmæssigt helde skiftevis til den ene og den anden Side. Ved b er det samme kun foregaaet 2 Gange og ved c en Gang. Saa regelmæssigt gaar det nu som sagt ikke altid til; navnlig i den interxylære Blødbast kan Delings- maaden variere noget mere. Nogle af Cellerne i de oprindelige radiale Rækker deles altsaa paa mere eller mindre regelmæssig Maade i større og mindre Celler. De indeholde alle Protoplasma, navnlig de mindre, hvilket kan gjøres tydeligere ved Farvning med Eosin eller Fuchsin. De større Geller, som ikke have delt -sig, efter at de ere frem- gaaede af Kambiet, eller som i det højeste have delt sig ved tangentiale Vægge, ere derimod fattigere paa Protoplasma. Undersøger man Blødbasten paa Længdesnit, finder man, at disse sidste Celler ere almindelige Kambiformceller. Sigrupperne gjen- kjendes let paa det rigere Indhold; i disse findes Sirør, og løbende langs med dem smalere Celler af samme Længde som dem Tab. V Fig. 7—9. De ere aabenbart opstaaede af samme Moder- celler som Sirørene, da Tværvæggene findes i samme Højde som Sipladerne. Ved Farvning finder man, at disse Celler i Regelen ere noget rigere paa Indhold end Sirørene. Det er altsaa de mindre Celler, som iagttages i Sigrupperne paa Tværsnit, medens Sirørene ere de større, men noget mindre indholdsrige Rum. Disse Celler bør paa Grund af deres Oprindelse og deres Ind- hold adskilles fra de almindelige Kambiformceller. Deres nær- 216 mere Forhold til Sirørene, navnlig med Hensyn til Sipladen, kan jeg imidlertid ikke gjøre Rede for, da Blødbastens Elementer ere temmelig smaa. Saadanne Celler, som ledsage Sirørene og ere opstaaede ved Deling af disses Moderceller, ere ogsaa fundne hos andre Planter. Saaledes har Voechting!) hos Melastomaceerne fundet dem meget smukt udviklede: Paa Tværsnit kunde Sigrupperne se ud omtrent som hos Salvadora, men undertiden var den Væg, som afskar Cellen af Sirørets Modercelle, stærkt krummet, såa at den endog kunde lægge sig op til Modercellevæggen påa den ene Side, hvorved altsaa den ledsagende Celle delvis kom til at omslutte Sirøret. De Bary?”) har set disse Celler mange Steder, men gjør ikke nogen Forskjel paa dem og de almindelige Kambiformceller. Han omtaler”) som almindeligt forekommende: «engere Parenchymzellen, welche die Siebråhren begleiten», og siger, at de i Regelen ere kortere end Sirørene. Han tilføjer dog: «Selten fand ich sie bei Tilia den Siebrohrengliedern an Långe gleich.» Wilhelm?) skjænker disse Celler, som han kalder «Geleitzellen», mere Opmærksomhed. Han fandt dem hos Vitis, Cucurbita og Lagenaria og iagttog, at de opstode som Døtreceller af Sirørenes Moderceller, men de vare altid kortere end Sirørene. Han iagttog, at de vare rige paa kornet Proto- plasma, og skjelnede dem af samme Grunde som jeg fra de almindelige Kambiformceller. Endvidere har Dr. Warming i sin nys udkomne almindelige Botanik?) givet et Billede af disse Geller hos PFedilanthus og i Figurforklaringen fremhævet dem i Modsætning til de egentlige Kambiformceller som opstaaede ved Længdedeling af samme Moderceller som Sirørene. Jeg kan 1) Der Bau und die Entwicklung des Stammes der Melastomeen, Hanstein, Botanische Abhandlungen, III Bd. 1 Heft. 1875. P.16. ?) Vergleichende Anatomie der Vegetationsorgane der Phanerogamen und Farne. 1877. Lee 538 ") Beitråge zur Kenntniss des Siebråhrenapparates dicotyler Pflanzen. 1880. 5) Den almindelige Botanik. Kjøbenhavn 1880. P.30, Fig. 33 A. 217 endelig tilføje, at jeg hos Cerbera har fundet Celler, som ledsagede Sirørene, og af samme Længde som disse, ganske som hos Salvadora. Saadanne Celler forekomme vistnok meget alminde- ligt; det vil være af Interesse at undersøge deres Forekomst og forskjellige Udvikling hos andre Planter, navnlig hvor de have noget større Dimensioner. Det af Wilhelm for disse Celler benyttede Navn, Geleitzellen, kan ikke bruges, da det af Russow!") er benyttet til at betegne nogle ganske andre Celler hos Karkryptogamerne. Jeg foreslaar "derfor at kalde dem Adjunktivceller, hvorved altsaa forstaas Celler, som ledsage Sirørene, ere opstaaede ved Deling af Si- rørenes Moderceller, ere af samme Længde som disse eller kortere, og ere rige paa Indhold. Den normale Blødbast faar kun en meget ringe Tilvæxt af Sigrupper og Kambiformceller. I Stænglen bestaar den sekun- dære Bast i Begyndelsen udelukkende af Blødbast; saaledes fandtes i en 4 mm. tyk Stængel ingen sekundær Sejbast. I en T7—8 mm. tyk Stængel fandtes derimod spredt i Blødbasten enkelte Sejbastceller, som vare langt tykkere end de primære Sejbastceller og i Almindelighed ogsaa noget tykkere end de omgivende Kambiformceller. De vare meget tykvæggede, og Enderne ofte trukne ud i lange Spidser. Den yderste Del af Blødbasten komprimeres efterhaanden, saa at der kun findes et ganske svagt Bælte i en ældre Stængel eller Rod. At den ældre Blødbast komprimeres, skyldes udentvivl de omgivende Vævs Tryk. Cellerummene blive uregelmæssige og mindre og forsvinde tilsidst ganske (Tab. V Fig. 6). En lignende Forandring foregaar efterhaanden med den interxylære Blødbast, saaledes at den først træffer de inderste og ældste Grupper. I den i Fig. 1 Tab. V afbildede Stængel vil saaledes den inderste Kreds af Blødbastgrupper være ganske 1) Vergleich. Unters. der Leitbindel-Kryptogamen. Mém. de T'Acad. de St. Pétersbourg. VII sér. T. XXIX. No. 1, 1872. P.9. us ubrugelig for Planten, og i de nærmest paafølgende Grupper ville Cellerne være i Færd med at kollabere. Forandringen be- staar i, at den radiale Ordning af Cellerne, som f. Ex. i Fig. 12 Tab. VI er meget tydelig,” bliver udvidsket. Med Ordningen bliver ogsaa Cellernes Form uregelmæssig, medens navnlig de midterste - Cellers Rum blive mindre. I Fig. 13 Tab. VI er fremstillet en Gruppe, hvis Celler allerede ere temmelig stærkt sammenfaldne. Tilsidst finder man i Midten af Blødbastgruppen kun en uregelmæssig Masse, hvori nogle bugtede Linier antyde de sammenfaldne Cellers Rum. De periferiske Celler i Gruppen aftage derimod i Almindelighed ikke i Størrelse, Denne For- andring kan neppe forklares som fremkommen ved de omgivende Vedmassers Tryk, thi for det første. synes Blødbastgrupperne ikke at aftage i Størrelse med Alderen, i det mindste ikke i nogen synderlig Grad, og dernæst er det navnlig de midterste Celler i Grupperne, der falde sammen; de periferiske synes endog undertiden at kunne voxe, medens de midterste falde sammen. Det kan maaske nærmest forklares ved, at Planten ikke kan bruge Blødbastgrupperne længere, naar de komme til at ligge for langt inde i Vedmassen. Marven i Stænglen bestaar af Celler med smukke nætformede Fortykkelser. I den yngre Stængel indeholder Marven ligesom Barken Krystaller, som senere skulle omtales. Bladet viser ogsaa ejendommelige anatomiske Forhold. Blad- stilkens Karstrænge ere smeltede sammen til en sammenhængende Masse, som efter Casimir de Candolle!) maa betegnes som usysteme fermé» (Tab. V Fig. 3). Forfølger man Karstrængene op gjennem Midtnerven i Bladpladen, finder man, at Systemet her aabner sig, hvilket allerede kan begynde i den øverste Del af Bladstilken, idet der optræder en temmelig bred Marvstraale i den mod Oversiden vendte Del af Karstrængsystemet. Der vedbliver dog i nogen Tid at løbe 2 Karstrænge paa Oversiden 1) Anatomie comparée des feuilles chez quelques familles de Dicotylédones. 1879. 9 med Bastdelen vendt opad (Tab. V Fig. 4), men de tabe sig snart eller smelte sammen med de andre Karstrænge, som nu og i Resten af Midtnerven danne en Bue, som er aaben mod Over- siden («systéme ouvert» D. C.). I Bladstilken findes der ligesom i Stænglen og Roden Blødbast indesluttet i Vedmassen. Karstrængsystemet, som er betydelig stærkere udviklet paa Undersiden end paa Oversiden, voxer ved et Kambium, der forholder sig ligesom Kambiet i Stænglen og Roden; det kan ogsaa afsætte Bast indadtil. I den fuldtudviklede Bladstilk har jeg altid fundet en enkelt Kreds af interxylære Blødbastgrupper. De danne en mere tydelig og fuld- stændig Kreds end i Stænglen og Roden, idet de ere forholdsvis bredere (i tangential Retning) og kun hist og her adskilte af smalle Vedpartier (Tab. V Fig. 3). Navnlig er det Tilfældet paa Undersiden, hvor i det hele taget den interxylære Blødbast er stærkest udviklet ligesom Vedmassen, hvori den er indlejret. Den interxylære Blødbast fortsætter sig endog et Stykke op i Midtnerven i Bladpladen (Tab. V Fig. 4). Den taber sig lidt efter lidt op efter, idet den rykker længere ud mod Periferien af Vedmassen og efterhaanden smelter sammen med den normale Blødbast, indtil den tilsidst forsvinder. Indenfor Vedmassen i Bladstilken findes en svagt udviklet Marv, som bestaar af meget smaa Celler. Udenfor den normale Blødbast findes Grupper af Sejbast, som dog næsten mangle paa Oversiden. Karstrængene forgrene sig rigt i Bladet, men ere med Und- tagelse af Midtnerven og et Par af de større Sidenerver ikke fremtrædende paa Undersiden af Bladet; de ligge midt inde i Bladkjødet. Enderne af dem bestaa udelukkende af korte, tyk- væggede porede Celler, som nærmest maa betegnes som Sten- celler. I et Tværsnit af Bladet vil man næsten altid finde saa- danne Celler. At de altid staa i Forbindelse med Karstrængene, og at det ikke er isolerede Grupper, har jeg overbevist mig om ved at behandle Blade med kanadisk Balsam, hvorved de bleve 220 saa gjennemsigtige, at jeg let kunde undersøge Karstrængene i alle deres Forgreninger. I Bladenes Overhud findes undertiden tangentiale Delinger (Tab. VI Fig. 15). Jeg har aldrig fundet Overhuden paa større Strækninger bestaaende af mere end et Lag, men kun fundet enkelte Celler hist og her delte ved tangentiale Vægge. Tri- komer findes ikke. Stænglens Overhud forholder sig ligesom Bladenes. Spalteaabninger findes paa begge Sider af Bladet i omtrent lige Mængde. Derfor er der ingen Forskjel paa Bladkjødets Udvikling paa Over- og Undersiden. Paa begge Sider findes pneumatisk Væv, som bestaar af mindre, klorofylholdige Celler med forholdsvis smaa Intercellularrum. I Midten af Bladet ere Cellerne derimod større og mindre klorofylholdige samt uden Intercellularrum (Tab. VI Fig. 16). De minde derved om det Saftvæv, som findes i det indre af tykke og saftige Blade, f. Ex. hos Mesembrianthemum; her ere blot Cellerne endnu større og fuldstændig klorofylløse. i Forbindelse med Bladenes indre Bygning hos Salvadora staar, at de have samme Farve paa begge Sider. Umiddelbart under Overhuden findes paa begge Sider af Bladet hist cg her enkelte Celler, som ere større end de om- givende. De indeholde ikke Klorofyl, men en stor morgen- stjerneformet Krystalgruppe (Tab. VI Fig, 16—18) omtrent af samme Udseende som de almindelig bekjendte Krystalgrupper af oxalsur Kalk. At de imidlertid ikke have denne Sammensæt- ning, viser sig snart, da de ere opløselige i Vand. Leder man destilleret Vand ind under Dækglasset, hvorunder der findes et Tværsnit af et Blad, saaledes, at der stadig strømmer nyt Vand til, hvilket kan opnaas ved at sætte et Stykke Filtrerpapir ved den ene Side af Dækglasset og sætte Vand til ved den anden, ville Krystallerne i Almindelighed være fuldstændig opløste i Løbet af en halv Time eller kortere Tid. De kunne altsaa ikke kaldes letopløselige, hvad man heller ikke godt kan tænke 229 sig, da de findes udskilte i den levende Plantes Celler. I kogende Vand opløse de sig meget let, ligesaa i Saltsyre og Salpetersyre. Tilsættes Svovlsyre, udskilles Naale af svovlsur Kalk, hvilket tyder paa, at Krystallerne indeholde Kalk. Nu udskilles Gibsnaalene rigtignok, naar Præparatet ligger i Vand, ikke alene i Cellerne, som indeholde Krystalgrupperne, men ogsåa udenfor disse i andre Celler af Snittet og udenfor dette. Men det er ogsaa højst sandsynligt, at det samme Stof findes i opløst Tilstand i andre Celler, eller at noget af Krystallerne er blevet opløst i Vandet, hvori Præparatet er lagt, og af det opløste Stof kan Kalken jo strax fældes, medens Krystallerne først maa opløses, inden Kalken kan udfældes af dem. Man ser derfor navnlig efter' nogen Tids Behandling med Svovlsyre, at der i de Celler, som indeholde Krystaller, udskilles en Mængde Gibsnaale. Det kan derfor med saa stor Sikkerhed, som der kan opnaas ved en mikrokemisk Analyse, antages, at Krystallerne indeholde Kalk, og det er vel sandsynligst, at de bestaa af et Kalksalt i For- bindelse med en organisk Syre. At finde denne Syre vilde være af stor Interesse, men dertil udkræves en fuldstændig kemisk Analyse, hvortil der ikke for Tiden findes tilstrækkeligt Materiale i den botaniske Have. Angaaende de kemiske Re- aktioner, som jeg har foretaget, skal jeg blot tilføje, at Kry- stallerne ere uopløselige i Alkohol og Glycerin, og at de ikke synes at paavirkes af Kali eller Ammoniak, i det mindste ikke ved kortere Tids Indvirkning. Naar Krystallerne opløses, efter- lade de en Hinde, som viser et nøjagtigt Aftryk af Krystalgruppen, da den har ligget tæt op til denne. Om denne Hinde bestaar af Protoplasma eller er en Modifikation af Cellulose, kan jeg ikke sikkert afgjøre; den farves gul af Jod. Foruden i Bladet findes disse Krystaller ogsaa i Stænglen og Roden, som alt ovenfor nævnt. I Stænglen findes de baade i Barken, Blødbasten, Marven og Marvstraalerne, i Roden i Barken, Blødbasten og Marvstraalerne. I Barken og Marven findes hyppigst Krystalgrupper, men ogsaa af og til enkelte 999 Krystaller; i Marvstraalerne findes altid enkelte Krystaller, en i hver Celle (Fig. 14 Tab. VI). Krystallerne dannes tidligt i de unge Plantedele. Saaledes finder man dem i de unge Blade i enkelte Celler af det sub- epidermale Lag, som da ikke ere større end Nabocellerne. Efter- haanden voxe Krystallerne og med dem Cellerne, hvori de ligge, saaledes at de omgivende Celler fortrænges. Ogsaa i de unge Stængler forekomme Krystallerne meget rigeligt. Der findes saaledes i Almindelighed en Krystalgruppe i hver Marvcelle og en enkelt Krystal i hver Marvstraale- Celle, medens ogsaa en stor Mængde af Barkens Celler indeholde Krystaller. I de ældre Stængler derimod findes forholdsvis meget færre Krystaller. I Marven findes slet ingen; Cellerne indeholde i Stedet Stivelse. I Marvstraalerne findes de kun i den yderste Del, medens Cellerne i den indre Del kun indeholde Stivelse. — Ogsaa Barken synes at indeholde færre Krystaller end i den yngre Stængel. Om Krystallernes fysiologiske Betydning kan man natur- ligvis ikke vide noget, inden man kjender deres kemiske Sam- mensætning; men det er ialfald af Interesse, åt jeg ikke har fundet oxalsur Kalk hos Salvadora. Om det Stof, som findes i Krystallerne, skulde spille ganske samme Rolle som dette Salt, kan jeg altsaa ikke afgjøre, men det synes mig dog lidet rimeligt, dels fordi det er opløseligt i Vand, og dels fordi det forsvinder i Marven af ældre Stængler og i de ældre Dele af Marvstraalerne. En saadan Opløsning af oxalsur Kalk er, saavidt jeg véd, ikke bekjendt hos nogen Plante"). 1) Efter at Manuskriptet var færdigt, har Dr. Warming gjort mig opmærksom paa, at Hugo de Vries (Beitråge zur speciellen Physiologie landwirth- schaftlicher Culturpflanzen, V. Wachstumsgesch. d. Kartoffelpflanze, Land- wirthschaftliche Jahrbicher 7 Bd. 1878, P. 601) har fundet, at der i de unge Kartoffelknolde aflejres oxalsur Kalk, som atter opløses, naar Knoldene ere udvoxne, en lagttagelse, som alt var gjort af Sorauer (Beitråge zur Keimungsgeschichte der Kartoffelknolle. Ann. d. Landw. Bd. Lil, 1869, S. 156). 223 Lægges Dele af Salvadora, navnlig Blade og yngre Stængler, i Alkohol, udskilles i nogle af Cellerne Sfærokrystaller, som have en svag gullig Farve, og som ere letopløselige i Vand. I Bladene udskilles de rigeligst i Cellerne nærmest omkring Kar- strængene. Størrelsen er meget forskjellig, men undertiden saa betydelig, at de strække sig gjennem flere Celler. Den straalede Struktur er meget tydelig. Ofte er Sfærokrystallernes Form temmelig uregelmæssig og de enkelte Naale saa tydelige, at de ligne de i Vand opløselige Sfærokrystaller, jeg har fundet hos Mesembrianthemum"). Det er muligt, at de have samme Sam- mensætning, men ikke let at afgjøre. Det er derimod ikke sand- synligt, at de have samme Sammensætning som de i de levende Celler hos Salvadora udskilte Krystaller, da de ere lettere op- løselige i Vand. Hos Monetia, der almindelig regnes til Salvadoraceerne, findes mærkelig nok ingen interxylær Bast. Baade Roden og Stænglen have normal Bygning. Derimod forekomme i stor - Mængde de samme i Vand opløselige Krystaller som hos Salvadora baade i Roden, Stænglen og Bladene. De enkelte Krystaller ere her almindeligere end IKrystalgrupperne. É Interxylær Blødbast er tidligere funden i Stænglen hos Strychnos og Dicella og beskreven af de Bary?”). Forholdet er omtrent det samme som hos Salvadora og den interxylære Bast dannes ligesom hos denne paa den indvendige Side af Kambiet. Som Forskjelligheder kan dog anføres, at begge Slægter manglede Sirør i den normale sekundære Floém. Hos Strychnos manglede sej Bast i den normale sekundære Bast, medens det fandtes hos Dicella. Endelig fandtes hos Strychnos Blødbast paa den indvendige Side af Veddet. Det er mærkeligt nok, at ligesom jeg hos Monetia ikke 1) Sphærokrystaller hos Mesembryanthemum. Vidensk. Meddel. fra naturh. Foren. 1877. P. 305. Tab. V, Fig. 8. 2) Vergl. Anat. P. 594. 224 fandt interxylær Bast, saaledes fandt de Bary det heller ikke hos andre med Strychnos beslægtede Loganiaceer. Salvadoraceernes systematiske Plads har hidtil været meget omstridt. De ere saaledes af forskjellige Forfattere") stillede i Nærheden af Chenopodiaceerne og Amarantaceerne, Ardisiaceerne (Myrsineerne), Oleaceerne, Ehretiaceerne og Verbenaceerne og mellem Plumbagineerne og Plantagineerne. Den anatomiske Bygning vil muligvis kunne give Bidrag til Løsningen af Spørgs- maalet om Salvadoras systematiske Plads. Professor F.Areschoug gjorde opmærksom herpaa paa Naturforskermødet i Stockholm, efter at jeg havde meddelt Resultatet af mine Undersøgelser. Han fremhævede navnlig Bygningen af Bladene, som mindede om Bladene hos /esembrianthemum, hvad jeg ovenfor har paavist, og udtalte sig for Salvadora's Slægtskab med Cyclospermeerne. Ogsaa Stænglens Bygning minder ikke saa lidt om visse Cyclospermeer, f. Ex. Nyctagineerne og Mesembrianthemum. Hos disse opstaar udenfor Bladsporstrængene et extrafascikulært Kambium, der som oftest indadtil danner en sammenhængende Masse af Vedceller, i hvilken Karstrængene ligge ordnede i kon- centriske Kredse. I en ældre Stængel finder man altsaa en sammenhængende Vedmasse, som indeslutter en Mængde Blød- bastgrupper. Men Karrene ligge altid lige indenfor disse, og antyde, at det maa opfattes som Karstrænge, der ere forbundne af Vedceller. Marvstraaler mangle som oftest”). Stængelbygningen hos Salvadora kan opfattes som en videre Udvikling af Stængelbygningen hos Nyctagineerne og Mesem- brianthemum. Hos sidstnævnte Slægt optræder det extrafasci- kulære Kambium i Prokambialringen, umiddelbart udenfor Kar- 1) Cfr. Lindley, The vegetable Kingdom., 1853 P. 652. 2?) Til Sarmmenligning henvises til: Regnault, Recherches sur les affinités de structure des tiges des plantes du groupe des Cyclospermées. Ann. d. sc. nat. Åå sér. T. XIV, 1860. P.73, og 0. G. Petersen, Bidrag til Nyctaginé- Stængelens Histiologi og Udviklingshistorie, Bot. Tidsskr. 3 Række, 3 Bd. 1879, P. 149. kk... Så strængene. Hos Salvadora findes intet extrafascikulært, men et normalt Kambium. Dernæst dannes indadtil en sammenhængende Vedmasse, som indeslutter en Mængde Blødbastgrupper. Men Karrene ligge her ikke i Grupper indenfor disse, men ere jævnt fordelte i Vedmassen. Marvstraaler findes rigeligt, men de ere ogsaa fundne hos visse Nyctagineer"). Den normale, centripetalt dannede Blødbast er hos Salvadora svagt udviklet ligesom hos Nyctagineerne og Mesembrianthemum den Blødbast, der dannes udadtil af det extrafascikulære Kambium. Den anatomiske Bygning tyder altsaa paa, at Salvadora bør stilles i Nærheden af Cyclospermeerne, hvorhen den alt tidligere er regnet. Nu er ganske vist den anatomiske Bygning ikke alene afgjørende, men den bør tages med i Betragtning. En sikker Afgjørelse kan kun naas ved tillige at sammenligne andre Forhold, navnlig Blomsternes Bygning, hvad jeg ikke har havt Lejlighed til, og hvad der ogsaa har ligget mig fjernere, da det kun har været min Hensigt at foretage en anatomisk Undersøgelse. Jeg haaber imidlertid, at denne vil kunne bidrage til at opklare Sal- vadoras systematiske Plads. Kjøbenhavn, i Oktober 1880. Forklaring af Tavlerne. Alle Figurerne ere af Salvadora persica og ere udførte ved Hjælp af Tegneprisme med Seibert og Kraffts Mikroskop Obj. I, IN, HE, V, VII, Oc. 0. æ betegner Ved, z interxylær Blødbast, m normal Blødbast og Kambium, s Sejbast, si Sirør, ad Adjunktivceller. Tab: V: Fig. 1. Tværsnit af en ældre Stængel (?%/,). Fig. 2. Tværsnit af en ældre Rod. Barken og den normale Blødbast ere udeladte ("9/,). Fig. 3. Tværsnit af en Bladstilk (57/,). Fig. 4. Tværsnit af den nederste Del af Midtnerven i et Blad (!9/,). Fig. 5. Tværsnit af den normale Blødbast i en Rod (275/,). Fig. 6. Tværsnit af den normale Blødbast i en Stængel (?75/,). 1) 0. G. Petersen 1. c. Fig. 226 7 og 8. Tangentiale Længdesnit af interxylær Blødbast af en Rod. sæi 585 Fig. 8 er sandsynligvis et Sirør (275/,). Tangentialt Længdesnit af interxylær Blødbast af en Stængel (275/). Tab. VI. . Tværsnit af en ung Stængel. En interxylær Blødbastgruppe er be- gyndt at dannes (27%/). . Tværsnit af en ung Stængel. En interxylær Blødbastgruppe er netop færdigdannet; Kambiet begynder igjen at danne Ved indadtil (2754). . Tværsnit af en ældre Stængel. En interxylær Blødbastgruppe ligger indesluttet i Veddet. ce Kambium, m-m en Marvstraale (275/,), . Tværsnit af en ældre interxylær Blødbastgruppe af en Stængel (275/,). . Tværsnit af en Marvstraale med Krystaller (275/,). . Tværsnit af et Blad. Tangentiale Delinger i Overhuden (73/7). . Tværsnit af et Blad. I en subepidermal Celle findes en Krystal- gruppe; paa Undersiden en Spalteaabning (!73/;). Tværsnit af et Blad. I enkelte subepidermale Celler findes Krystal- grupper (73/3). . Krystalgruppe fra en subepidermal Celle af et Blad (275/,). Tab. V. K.D. Vidensk. Selsk.Overs. 1880 ORE rn mo] TERE , v k: Th. BerghS litt. nt. up Rus eminge det. der ” i Ka Z.d Tab. VI K.D. Vidensk. Selsk Th. Bergh: lith dnst. Z senvinge del T.Kølderur Kos 227 Konstruktion af det ottende Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem syv givne Punkter. Af I. G. Zeuthen. (Meddelt den 3. December 1880.) Hertil Tavle VIL. I et Arbejde, som vil blive indrykket i 18de Bind af Mathe- matische Annalen, om projektive Figurer paa enFlaåde af anden Orden, har jeg som en Anvendelse af de deri givne Undersøgelser udledet en Konstruktion af det ottende Skærings- punkt mellem de Flader af anden Orden, som gåa gjennem syv givne Punkter. Da denne Konstruktion, som nedenfor meddele& som første Opløsning, eller i det mindste den Modifikation af samme, som meddeles under anden Opløsning, forekommer " mig simplere end de andre mig bekjendte Løsninger af samme Opgave, turde den nok fortjene en Udledelse og Fremstilling, som er uafhængig af den vidtløftigere Theori, hvortil den er knyttet i den nævnte Afhandling. Den dertil benyttede Hjælpe- sætning har maaske ligeledes nogen Interesse, blandt andet ogsaa af den Grund, at den, som det skal vises, foruden til min Kon- struktion fører til Paul Serrets Løsning af samme Opgave") 1) Géométrie de Direction p. 314. Denne Løsning, hvor sex Brianchonske Sexkanter benyttes, staar i Simpelhed ved Siden af min første Opløs- ning, hvor sex Pascalske Sexkanter benyttes. Til her at citere den frem Oversigt over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1880. 15 228 og saaledes gjør den uafhængig af den smukke, men ejendom- melige Theori for Flåder af anden Orden, hvortil den er knyttet i Géométrie de Direction, og derved mere tilgængelig. Jeg vil ved 1,2,3,4,5,6,7,8 betegne saadanne otte Punkter, hvorigjennem alle de Flader af anden Orden gaa, som gaa gjennem de syv. Siderne i den i Alminde- lighed vindskæve Firkant 12341 betegner jeg ved a,6,c,d, og deres Spor paa Planen 567 ved ÅA (Sporet af 12), B, C, D. Naar delte erindres, vil medfølgende Figur, som fremstiller Planen 567, og hvor den i anden Opløsning givne Konstruktion er gjennemført, kunne benyttes under hele Læsningen. Hvor det modsatte ikke udtrykkelig siges, forudsætter jeg, at ikke fire af de otte Punkter ligge i samme Plan. I det spe- cielle Tilfælde, hvor fire ligge i samme Plan, véd man, at de fire andre ogsaa gjøre det. Ligge fem af Punkterne i samme Plan, bliver det ottende Punkt et vilkaarligt Punkt af Keglesnittet gjennem disse. Ligge tre Punkter i en ret Linie, bliver det et vilkaarligt Punkt af denne Linie. Ligge endelig de syv Punkter paa en Rumkurve af tredie Orden, bliver det et vilkaarligt Punkt af denne. 2 Hjælpesætning. Naar.Punkterne 2,3,5,6,7 ere givne, medens 1 og 4 ere beliggende paa givne Linier a og ce gjennem 2 og 3, vil Planen 148 gaa gjennem et fast Punkt F af Planen 567. I. Antalgeometrisk Bevis. Vi ville søge Klassen af den Flade, der berører alle Planer 148. Dette kan ske derved, at for andre ældre Opløsninger er der såa meget mere Grund som min, som det vil ses, har meget tilfælles med den. Om dette fælles end hos mig er fremgaaet direkte af mine i //athematische Annalen fremsatte, fra Serrets fuldstændig forskjellige Undersøgelser, har Simpelheden af Serrets Løsning været mig en Spore til at simplificere en mere sammensat Løs- ning, hvortil jeg først var kommen. 229 vi søge Antallet af Planer 148, der gaa gjennem en vilkaarlig valgt fast ret Linie. Vi ville hertil vælge en Linie, der skærer a i et Punkt M og c i et Punkt N, af hvilke hverken det ene eller det andet falder paa nogen af de Stillinger af 14, for hvilke Planen 148 bliver ubestemt, saaledes at, idet vi forud- sætte, at a og c ikke skære hinanden, MN ikke kan skære nogen af de omtalte Stillinger af 14. Et saadant Valg af M og N er muligt; thi Ubestemtheden af Planen 148 indtræder kun, naar 1 og 4 ligge ud i en ret Linie med et af Punkterne 5,6,7, eller naar de ligge paa en Rumkurve af tredie Orden gjennem 2, 3, 5,6,7, der vil være fuldkommen bestemt ved at skulle skære a og c endnu én Gang. Åt I eller 4 falder sammen med 2 eller 3, giver ikke Anledning til nogen Ubestemthed, idet a eller e da bliver Tangent til Fladerne i 2 eller 3. Gjennem Linien MW gaar den Plan 148, hvis Punkt 1 falder i M, og hvis Punkt 4 falder i AN, Hvis der tillige skulde gaa en anden Plan 148 derigjennem, hvis Punkt 4 var et andet Punkt af e end Punktet W, maatte Planen indeholde hele Linien ce altsaa ogsaa Punktet 3. Idet altsaa de fire Punkter 1, 3,4, 8 laa i samme Plan, om hvilken vi ifølge vore Forudsætninger om M og N kunne antage, at den er fuldkommen bestemt ved Linien 14, maatte ogsaa de øvrige Punkter af Gruppen 2, 5,6, 7 ligge i samme Plan; men dette strider mod Forudsætningerne. Den søgte Flade er altsaa af første Klasse eller reduceres til et Punkt FF. Alle Planerne gaa saaledes gjennem samme Punkt. Lader man nu Punkterne 1 og 4 være Sporene A og C af Linierne a og c paa Planen 567, vil Punktet 8 være et vil- kaarligt Punkt af Keglesnittet AC567. Planen 148 falder alt- saa sammen med 567, og Punktet F maa ligge i denne Plan. Sætningen er saaledes bevist. Lader man 1 og 4 være de Punkter af a og ec, som ligge ud i en ret Linie med F, skal ifølge den fundne Sætning Planen 148 være ubestemt. Punktet F maa altsaa enten være et af Punkterne 5, 6, 7, eller Sporet af Forbindelseslinien 155 230 mellem de Punkter 1” og 4" af a og c, som ligge paa en Rumkurve af tredie Orden gjennem 2,3, 5,6,7. Det første er ikke Tilfældet; thi naar enhver Plan 148 gik igjennem 5, maatte 2, 3,6,7 ligge i samme Plan. Den sidste Antagelse, som vi have fremhævet, er altsaa den rigtige. IL Geometrisk Bevis for Hjælpesætningen. Vi ville begynde med at lade Punktet 1 ligge fast, medens alene 4 bevæger sig påa Linien ce gjennem 3. Man kan da lægge en Rumkurve af tredie Orden r, gjennem de faste Punkter 1, 2,3,5,6,7. Idet Linien c skærer denne én Gang, nemlig i 3, vil der existere en fuldkommen bestemt Hyperboloide p — (€, 73), som indeholder ec og r,. En Hyperboloide er nemlig fuldkommen bestemt ved at gaa igjennem Rumkurven », og to Dobbeltsekanter, og vælger man to, som skære c (i andre Punkter end 3), vil den helt inde- holde c, da den ellers vilde skære den i tre Punkter. Give vi nu 4 en bestemt Stilling paa Linien ce, kan man lægge uendelig mange Hyperboloider gjennem 4 og Rumkurven rs. Disse ville skære p i Rumkurven rr, og den Dobbeltsekant til samme, m, som gaar gjennem 4. Denne maa ogsåa gaa gjennem 8; thi dette Punkt kan bestemmes ved Skæring mellem disse Hyperboloider og en ny Flade af anden Orden gjennem 1,2, 3, 5, 6, 7, 4, og maa blive dennes andet Skæringspunkt med m. Vi have saaledes bevist følgende to Sætninger, af hvilke den første (Hesses Theorem")) er bekjendt: Lægger man gjennem sex af de otte Skærings- punkter 1,2,3,5,6,7 mellem tre Flader af anden Orden en Rumkurve af tredie Orden r,, ville de to andre 4 og 8 ligge plaa en Dobbeltsekant til denne. 1) Crelles Journal 26de Bd. S. 151. Foruden Hesse benytter Picquet i Borchardts (Crelles) Journal 73de Bd. S. 367 den samme 'Sætning til Løsning af den her behandlede Opgave. ' Ligge Punkterne 1,2,3/516, 7rfast,” medens'$'be= væger sig paa en ret Linie ce gjennem 3, vil den be- vægelige Linie 48 være Frembringer i en fast Hyper- boloide p gjennem Rumkurven r3. Idet nu Frembringeren 4 8 skærer Frembringeren af anden Frembringelse / gjennem Punktet 1, vil Planen 148, idet Punktet I ligger fast, dreje sig om Linien f. Give vi derefter 1 nye Stillinger paa Linien a gjennem 2, faas for hver af disse en ny Linie / gjennem det tilsvarende Punkt 1. Ved i det her beviste at ombytte 2,1, a med 3,4, c, faar man, at naar 1 bevæger sig påa a, medens 4 ligger fast, vil Planen 148 dreje sig om en fast Linie 7" gjennem 4, og til hver ny Stilling af 4 paa e svarer en ny Linie 7". Det er indlysende, at enhver af Linierne f maa skære en- hver af Linierne 7". Dette medfører, at Linierne f og f" maa danne Frembringerrækkerne i en vindskæv Hyperboloide eller i en Grænseform for en saadan. En egentlig Hyperboloide kan man ikke faa, da Linien a skærer alle Linierne f, og Linien c skærer alle Linierne f", og a og c saaledes maatte høre hen- holdsvis til Frembringerrækkerne f' og f; men dette er umuligt, da de ikke skære hinanden. Da man imidlertid vilde faa en egentlig Hyperboloide, hvis der var tre Linier 7, som ikke skar hinanden, maa der være Linier /, som skære hinanden. Da nu Linierne 7", der udgaa fra alle Punkter af c, ikke kunne ligge i samme Plan som to hinanden skærende Linier f, maa de alle gaa gjennem Skæringspunktet. Paa samme Maade ses det, at alle Linier f gaa gjennem det samme Punkt. Det er saaledes godtgjort, at alle Planerne 148, hvoraf hver indeholder en Linie f og en Linie 7", gaa gjennem et fast Punkt F. For at bestemme dette Punkt F kan man søge de Linier f og f", som gaa gjennem Sporene A og C af Linierne a og e paa Planen 567. Hvis Punktet 1 ligger i A, vil Rumkurven r,, som skal gaa igjennem 1,2,3,5,6,7, her, hvor fire af dens 232 Punkter ligge i en Plan, opløse sig i et Keglesnit i denne Plan og en ret Linie, der skærer Keglesnittet. Den rette Linie maa være 23, og idet dennes Spor i Planen 567 er B, maa Kegle- snittet være 567 AB. Linien 48 skal nu være en Dobbeltsekant til denne Rumkurve; den skal altsaa skære Linien 23 og det fundne Keglesnit i Punkter forskjellige fra deres Skæringspunkt B. Idet Punktet 4 skal være et Punkt af Linien e (= 3 C), maa 48 altsaa gaa gjennem det fra B forskjellige Skæringspunkt H mellem Keglesnittet 567AB og Planen 234 eller dennes Spor BC. Dette skal, saalænge 1 falder i ÅA, være Tilfældet med alle de Linier 48, som faas, idet 4 bevæger sig paa c, og da den fra A udgaaende Linie f skal skære dem alle, maa den falde sammen med AH. Paa samme Maade ses, at den fra C udgaaende Linie 7" gaar igjennem det fra PB forskjellige Skæringspunkt K mellem BA og Keglesnittet 567BC. Punktet F skal ligge paa begge de her fundne Linier f og f". Det er altsaa, idet A, B,C ere Sporene paa Planen 567 af Linierne 12, 23, 34, Skæringspunktet mellem en Linie fra ÅA til. Linien BBC's fra B forskjellige Skæringspunkt MH med Keglesnittet 567AB og en Linie fra C til AB's fra B forskjellige Skæringspunkt K med Keglesnittet 567 BC. Denne Bestemmelse er den samme, som vi have faaet ved det antalgeometriske Bevis. Keglesnittene 567 AB og 567 BC ere nemlig Projektionerne fra 2 og 3 af den Kumkurve af tredie Orden, som gaar gjennem 2,/3, 5,6,7 og endnu skærer a og ec i de ubekjendte Punkter 1' og 4". Disse Keglesnits Skærings- punkter H og K med Sporene BC og AB af Planerne 234 og 123 blive da Spor af Linierne 247 og 317, og Linierne AH og CK af Planerne 21'4' og 31/4", deres Skæringspunkt F" altsaa af Linien 1/4", … 233 Løsninger af Opgaven. Punkterne 1,2,3,4,5,6,7 antages givne, Punktet 8 søges. I. Første Opløsning. Man bestemmer Sporene A,,C,D af den vindskæve Firkant 12341's Sider i Planen 567 og kan derefter ved Operationer alene i denne Plan bestemme Spor af Planer og Linier, som gaa igjennem det søgte Punkt 8. Sporet af Planen 148 skal gaa igjennem et ved A,B, C,5,6,7 bestemt Punkt F, som efter det nys beviste kan findes ved to Anvendelser af Pascals Sætning til Konstruktion af et sjette Punkt af et Keglesnit. Paa vor Figur ere Sexkanterne HB567TAH og KB567CK, hvis Pascal'ske Linier ere punk- terede, benyttede til Konstruktion af Linierne") AH og CK, hvis Skæringspunkt er F. Linien DF vil dernæst være Sporet af Planen 148. Paa samme Maade kan man bestemme Sporene af Planer, som forbinde to andre Sider i Firkanten 1234 med det søgte Punkt 8. Bestemmelsen af de tre Punkter, hvorigjennem Sporene skulle gaa foruden igjennem bekjendte Punkter, kræver An- vendelsen af sex Pascal'ske Sexkanter, som dog have Sider fælles. De to, som vi have benyttet, have saaledes Siderne B5, 56, 67 fælles. II. Anden Opløsning. I Stedet for at bestemme Punktet 8 som Skæringspunkt mellem tre Planer kan man, efter først som i den foregaaende Løsning at have bestemt en Plan 148 ved sit Spor DF, konstruere de paa denne Linie beliggende Spor P og Q af de to Linier fra 1 og 4, som skære hinanden i 8. Hertil kan man benytte det under det andet Bevis for Hjælpe- sætningen anførte Theorem af Hesse, ifølge hvilket Forbindel- seslinien 23 mellem to af de otte Punkter er Dobbeltsekant til 1) Da Punkterne HM og K kun spille en Rolle i Beviset, medens det er Linierne AH og CK, der benyttes i Konstruktionen, have vi paa Figuren vel mærket Beliggenheden af MH, men forøvrigt kun draget det Stykke af Linien AH, som virkelig bruges. 234 Rumkurven af tredie Orden gjennem de andre 1, 4, 5, 6, 7, 8. Idet nu de Knipper, der projicere denne Rumkurves Dobbelt- sekanter og Punkter fra 1 og 4, og altsaa ogsaa disse Knippers Spor, ere homografiske (projektiviske), ville de søgte Spor P og Q af 18 og 48 være de til hinanden svarende Punkter af DF i to homografiske Figurer, i hvilke Punkterne 5,6,7 svare til sig selv, medens Linien AB, som er Spor af Planen 123, svarer til Sporet BC af Planen 423. Idet Punktet Q bliver Skæringspunktet mellem FD, og den Linie, som i den anden Figur svarer dertil, naar FDD henregnes til den første, og P er Skæringspunktet mellem FD og den Linie, som i den første Figur svarer dertil, naar ZD henregnes til den anden, kunne disse Punkter findes ved Hjælp af den Sætning, at naar to homografiske Figurer ere beliggende i samme Plan, er det geometriske Sted for Skæringspunkterne mellem de Linier, som gaa gjennem et fast Punkt, henregnede til den ene Figur, og de tilsvarende Linier i den anden et Keglesnit, der gaar igjennem det faste Punkt. Som det faste Punkt kunne vi først betragte Skæringspunktet G mellem FD og AB. Då”ses, "at" GY BB, "Q7 54,6, 7 ligge'paa samme Keglesme Paa samme Maade faas, at Skæringspunktet Z mellem FD: og BC og Punkterne B, P, 567: ligge paa samme Keglesnit. Idet nu de her nævnte Punkter undtagen P og Q ere bekjendte, og disse ligge paa Linien G/ gjennem et be- kjendt Punkt af hvert Keglesnit, findes P og Q hvert ved en Pascalsk Sexkant. Paa Figuren have vi benyttet Sexkanterne QGB567 Q og PIB5617P. Idet de have fire Sider fælles, faa de et paa GI beliggende Pascalsk Punkt fælles, og da hver af dem har fire Sider fælles med en af de ved Konstruktionen af Punktet F" be- nyttede Sexkanter, er for hver endnu et (paa 67 beliggende) Pascalsk Punkt allerede konstrueret. Idet P og Q ere Sporene af Linierne 18 og 48, kan man let faa Sporene af to nye Planer gjennem 8: AP vil være Sporet Fe. af Planen 128, og CQ Sporet af 348. Deres Skæringspunkt R maa være Sporet af den Frembringer i Hyperboloiden gjen- nem de otte Punkter med a og ce til Ledelinier, som gaar gjennem 8. Dette Punkt R maa altsaa ligge paa Keglesnittet gjennem Å, C, 5,6,7, hvilket kunde benyttes som en Kontrol for nøjagtig Udførelse af Konstruktionen. Følgesætning. Ved den her udførte Konstruktion af P og Q og derved af det nys omtalte Punkt R falder det i Øjnene, at Punktet D kun er benyttet én Gang, nemlig til Bestemmelse af Linien DF, og altsaa kan ombyttes med et hvilket som helst Punkt af denne Linie, uden at Punkterne P og Q vg R derved flyttes. Idet D er Sporet af Linien 14, vil denne Linie, naar D bevæger sig paa Linien GI, og alt andet bliver uforandret, frembringe en Hyperboloide med a, c og GI til Ledelinier. Idet nu Sporet Æ af Frembringeren gjennem 8 i Hyperboloiden (a,c; 5,6, 7) ligger fast, naar G/ ligger fast, men gjennemløber Sporet AC567 af denne Hyperboloide, naar G/ drejer sig om F, sevi, at naar Punkterne 2,3,5,6,7ligge fast, medens 1 og 4 bevæge sig paa faste Linier a og c gjennem 2 og 3, og Punktet 8 bevæger sig paa en Frembringer i Hyperboloiden med Ledelinier a og c og gjennem 5,6, 7, vil Linien 14 frembringe en Hyperboloide, der berører Planen 567. "Denne Plan vil'skære den efter Linien AC og en Linie gjennem det faste Punkt F. II. Paul Serrets Konstruktion. SDen af Paul Serret i Géométrie de Direction angivne Konstruktion kan udledes af de samme Sætninger, som vi her have anvendt. Denne Konstruk- tion gaar ligesom vor første Konstruktion ud paa at bestemme tre Punkter, der, forbundne med tre af Punkterne A, B, C, D, give Sporene af tre Planer gjennem 8. De tre konstruerede Punkter ere netop de samme, som vi have benyttet, og det vil derfor være. tilstrækkeligt at udlede den Bestemmelse af F, som benyttes i Serrets Konstruktion. Punktet F er, som alt bemærket, Sporet paa Planen 567 af den Linie, der forbinder de Punkter 1' og 4' af a og ce, hvori disse Linier anden Gang skæres af en Rumkurve af tredie Orden gjennem 2,3,5,6,7. Denne kan bestemmes ved home- grafiske Knipper med Toppunkter i 2 og 3, og hvori Linier til 5, 6,7, samt til de ubekjendte Punkter 1' og 4" af a og c svare til hinanden. Disse Knippers Spor i Planen 567 ville være to homografiske Figurer med 5,6,7 til Fællespunkter, og i hvilke A i den ene Figur svarer til et ubekjendt Punkt K af BÅ i den anden, og Ci den anden Figur til et ubekjendt Punkt H af BC i den første. Det søgte Punkt F er Skæringspunktet mellem AH og CK. AH og CK bestemmes ved Hjælp af den Sætning, at Ind- hyllingskurven for de rette Linier, som forbinde Punkter af en fast ret Linie, betragtede som hørende til den ene af to ho- mografiske Figurer i samme Plan, med de tilsvarende Punkter af den anden, berøre et Keglesnit, som til Tangenter har baade den faste Linie og den tilsvarende i den anden Figur. Idet A og H svare til K og C, svare Linierne AM og CK til hin- anden. Linierne AK og HC og de tre Fælleslinier 56, 67 og 75 forbinde til hinanden svarende Punkter af disse to Linier, og alle de 7 Linier berøre altsaa samme Keglesnit. Da de ere bekjendte undtagen AH og CK, kunne disse to Linier findes ved to Gange at anvende Brianchons Sexkant. Naar man påa denne Maade har bestemt F" og derved Sporet DF, kan man i Stedet for, som Serret gjør, ved fire nye Brianchonske Sexkanter at bestemme Sporene af to andre Planer, benytte vor anden Konstruktion til Bestemmelse af Sporene P og Q af 18 og 48. Ved denne Kombination blive Fordelene dog noget mindre, end naar DF er bestemt ved Pascalske Sexkanter. 237 " Om Differentialligningers Integration ved bestemte Integraler. Af Adolph Steen. (Meddelt den 3. December 1880) Ti Integration af Differentialligninger benytter man sædvanlig to forskjellige Methoder, bortset fra den, Cauchy har anvendt påa den fuldstændige lineære Differentialligning, forudsat, at den homogene lineære Ligning først er integreret, hvorved kun op- naas en ny Fremgangsmaade for at naa et bekjendt Maal. Den ene Methode, som Laplace har angivet og som siden er brugt af mange, navnlig Spitzer og Winckler, opstiller umiddel- bart en Form for det bestemte Integral med ubestemte Grænser og med Funktioner dels af bekjendt, dels af ubekjendt Art; Integralets Indførelse i Ligningen skal da give Midler til passende Bestemmelse af Grænserne og den ubekjendte Funktion, det sidste ved Hjælp af en anden, integrabel Differentialligning. Den anden Methode gaar ud paa Integration ved uendelige Rækker, hvilke derpaa ændres til bestemte Integraler, og deri har navnlig Kummer været heldig. Det vilkaarlige Udgangspunkt i den første Methode kan, som alle lignende famlende Fremgangsmaader, altid kun i ringe Grad tiltale den, som især af Hensyn til Undervisningen interesserer sig for en rationel Fremstilling. Jeg hår derfor i 1868 paa Naturforskermødet i Christiania vist, hvorledes Valget af det 238 bestemte Integrals første Form kan ske i Henhold til tidligere bekjendte Resultater. Jeg kom derved til ikke blot paa en almindelig Maade at finde Integralet af oftere behandlede Ligninger, men ogsaa til at integrere enkelte andre, som ikke forhen vare behandlede, navnlig saadanne, som slutte sig til Differentialligninger med alle deres partikulære Integraler af samme Form. - Et Exempel derpaa faas ved at gaa ud fra gen yn) — ar y 152 0 med de partikulære Integraler mn HU == er hvor (ol) rr 4 =00 SS) Thi naar man skal integrere aen yn) == pig ONGEN ak ge uE= 0, saa bemærkes først, at den førstnævnte Ligning har — mn Er y == ar et — | Br ter du O=O — 0 BG SPN u lg le EN rare du fOr TROS mn og derefter prøves, om man kan have den anden integreret ved É u URE | EDER da hvilket bliver muligt, idet man faar, f. Ex. naar p < 1, Pr d z ær—2 et SEE jog Er Z du, (1) un — ar) r=…mn hvor 27, 22 --- Pm ere de nte Rødder af 1. I Aar har jeg fundet en ny Maade, hvorpaa Overgangen til almindelig Integration af en Differentialligning ved bestemte In- tegraler er mulig, naar først en særlig Form deraf kan integreres ved flerdobbelte Integraler. Det er nemlig bekjendt nok, hvor- !) Jfr. Vidensk. Selsk. Oversigt 1866 S. 77 og Tychsen Tidsskrift for Math. 2 Række 2 Aarg. S. 138 (se ogsaa The Quarterly Journ. Febr. 1867 p. 128). 239 ledes disse lade sig ændre til bestemte Integraler efter en ganske almindelig Formel (se min Diff. og Integr.-Regn. Kbhvn. 1876, P. 153 Formel (125)). Dette skal jeg oplyse ved Hjælp af et meget simpelt Exempel, der tilsteder ved gjentagne Differentia- tioner eller formelle Integrationer at komme til Integration ved flerdobbelte Integraler i et specielt Tilfælde, medens det deraf dannede bestemte Integral er gyldigt i stårre Almindelighed. I et andet Tilfælde kommer jeg til multiple Integraler igjennem en Række Substitutioner, men da Udviklingen deraf vil blive trykt andensteds, skal jeg her kun kort berøre Resultatet. Af Differentialligningen y" — axy' + uay = 0 (1) faas ved Differentiation Ea I) ay 0) altsaa naar z er et helt positivt Tal, ved » Differentiationer yet?) ER axyu+ 1) ==) som giver ye t1) — C, ede", Integreres nu IDA 1 Gange uden Tilfåjelse af arbitrære konstante, faar man et af de partikulære Integraler af (1), medens alle de andre Led, som følge af Tilfojelsen af konstante, danne det andet. Følgelig bliver det fuldstændige Integral p+1 1 2 y=C, Var RE EEN DRE REE Cat + ...+ C+ GE hvor kun en af de konstante C,, Cz... C,44 er arbitrær. Det første partikulære Integral kan ændres til anf got” dy —Fan=! | eat? yda ÅR ? etaa? da, vs saa at Ligningen tilfredsstilles, naar blot 6? — — mm, b5=— 0 V— I. Det er ikke engang længer nødvendigt, at uw er et helt Tal, det er nok at have wv >1, saa at (1) for alle w stårre end 1 har det partikulære Integral y = Å (1—a)" ede” gg, —oV—1 Indsættes det andet partikulære Integral, dannet af alle Led i det fuldstændige paa det første nær, vil man let se, at C, bliver arbitrær, at C,, C,, C; .... alle forsvinde og at enhver af de andre C,, C,, .... bliver lig C, multipliceret «med en Koefficient. Man faar nemlig —2)(u—3 run pa) C,=0, CF Do. 0, — re UK SHA 0. S.V., altsaa (pot kl — 1)». (2 —2p + 1) RE. "2 ÆRE SK EsAl HDI Ogsaa dette Integral tilfredsstiller (1) uafhængig af z's Be- skaffenhed; men kun hele positive z give en endelig Række, for andre 2 kræves derfor, at Rækken bliver konvergent. C3z 241 Er v< 1, kan man gaa frem paa en anden Maade, der i sin Begyndelse er den omvendte af den foregaaende. For hele negative 4 eller for y"— azy' — uay — 0, (3) hvor z er hel positiv, integrerer man, idet man bruger Betegnelsen p | ydær — y—P), Man faar først i y'— avy — (u—1)ay —Y — 0, og efter « Integrationer Et] mm: any EP 1) ——= 0, som giver yet 1). £ Cezan følgelig == dak! Det andet partikulære Integral kommer ikke frem her, men efter det nylig viste, behøves det heller ikke, uden for saavidt det var værd at faa under endelig Form. En fælles Form for det første partikulære Integral, kan faas ved Formler, som ere bekjendte fra Theorien om Differentiation og Integration med hvilkesomhelst Indices. Først har man for positive 2 dr! gåaæ” 241 eg gz9æ” de rt i Æ+1 Ej VE drer — i | es2(ætd) 7£ Jag. (4) v (14 t! T (u+1) 0 Men dette Integral tilfredsstiller ikke (1), vistnok fordi det inde- holder Led af Formen Cz?, der udtrykkelig ere udeladte af det første partikulære Integral. Man kan derfor undersøge, om det ikke er muligt at gjøre FEE É, 3a(z+ 2)? ,£ q y e or da. 5 Derved faar man | e22(7+0)” [a? a(z— a) == alv— 1)| aa da =0 vb at tilfredsstille ved passende Værdier for & og c. Men da 242 c a | eU7+ 2)” 7 (14 a) af F! da b ac 1a(æ+ta)? 441 == He2 (så b — Er 1)a) ed(æta)” 42 da, b reduceres Ligningen til det første Led paa håjre Side af denne Ligning, såa at der kun behøves saadanne Værdier af 6 og c, at eia(z+3)? — 0 og at cut! — 0, men ikke eft po; man faar da kun es bo re 40: Dernæst hår man co de! gam? 1 dte 3070)? dre NS SE ATL SEE ad! da, hvor 4 ikke er negativ, 2 + 2 —1 hel. Disse Betingelser op- fyldes, naar 2tu— 1 = 0, ÅREE—0DE sal altsaa dr—! , gåaæ? 1 co ed(æt da)” 44 da, RENDE GAE LEA hvis Lighed med (4) er umiskjendelig. Søger man nu at be- stemme bb og c saaledes, at (3) faar Integralet ec b saa faas, som ovenfor, først | er(e+a)? (4? 4 (2 + a) + 4(—2+1)) da da =0 b og dernæst, idet 4 < 1 gra(æt db) Lg "ek, hb OY "0 EG Derved er altsaa bevist, at Differentialligningen y" — azy' Fuay = 0 har følgende partikulære Integraler (for nederste Tegn == Så) AES "konens dk co V—1 MER Kl og Er KS æe Be kl FU) 40," ln MFP) (443) 14 le sg gr EDER Methoden kan ogsaa anvendes paa (ax + bb) y" + (ad, 7 + b;)y' — ax 6) y =0, men Resultatet bliver meget mere sammensat. Ved en almindelig Behandling af Ligningen Sen reen 2 kan dens Integration vises at lade sig finde, naar v" — Pv' + av — 0 er integrabel, og omvendt. Naar derfor en af Ligningerne a WH 4 sg ær [I 0 y —( i 5)r+u— , v" + (+43) + cv — 0. kan integreres, saa kan den anden ogsaa. En Række Substitu- tioner vil, naar be er et helt lige positivt Tal, gjåre den første integrabel ved et flerdobbelt Integral. Gjåres dette til et bestemt Integral, faas, naar blot be > 2, følgende partikulære Integraler T? a—bc—i a LEVE Osen Er Tæve —ajbeg 2 25 da — 00 Er ER a—bc—1i 2 å S FREE NE 0) GE RE de —c0 ur Sag- og Navnefortegnelse. Aakirkeby, Foredrag af Docent ZL. Wimmer om Døbefonten i denne By, S. (27). Aarsagsbegreb, Prof. Heegaard giver en Vurdering af Stuart Mills Aarsags- begreb, S. (29). Algebra, Docent J. Petersen holder Foredrag om de første Begreber i Algebra, Sy (13) Asia, Prisopgave om den romerske Provins Asia i det første Aarh. før og efter Christi Fødsel, S. (15). AÅvicennia, Docent E. Warming fremsætter Bemærkninger om denne, S. (34). Bajer, F., Folkethingsmand, andrager om Understøttelse til «Kort Fremstilling af den svenske Udtale til Brug for Danske», S. (14), (20)—(21). Blomstrand, C. V., Professor i Lund, optages til Medlem, S. (34), takker, S. (53). Blæksprutter, de Ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold, Af- handling herom af Prof. Steenstrup, S. (32), 73—110. Boas, J. E. V., cand. mag., hans Afhandling over Dekapodernes Slægtskabs- forhold optages i Skrifterne, S. (36)—(51). Bornholmske Ord, Supplement til Rektor Espersens Samling af saadanne ind- sendes af Skolelærer V. Holm, S. (13), (27)—(28). Boston, Academy of Arts and Sciences indbyder Selskabet til dets Hundred- aarsfest, S. (28). Brunkulformationens Jordlag, Prisopgave herom, S. (19)—(20). Brændselsarters Varmeevne, Prisopgave herom, S. (19). Budget for 1881, S. (59)—(63). Carlsbergfondets Direktion fremlægger Beretning for Aaret 1878—79, S. (20), (22)—(27); Prof. J. Steenstrup gjenvælges til Medlem af Direktionen, S. (54). Cephalopodslægter, Prof. Steenstrup giver Oplysning om Prof. Verrils to nye Cephalopodslægter, S. (56). Christensen, O. T., Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi, S. 1—32. Christiansen, C., Docent, er Medlem af Komiteen ang. Cand. K. Prytz's Af- handling «Lysets Brydning i Dampe», S. (34)—(35). Chromammoniakforbindelsernes-Kemi, en Afhandling herom af O. T. Christensen, S. 1—32. Cleve, P. T., Professor i Kemi i Upsala, optages til Medlem, S. (34), takker, S. (53). Colding, L. ÅA., Prof., meddeler Undersøgelser over Vandfloden i Østersøen den 13de Nov. 1872, S. (54); Undersøgelser vedkommende Bestem- melsen af Vindens Hastighed, S. 41—62; gjenvælges til Revisor, S. (51). 245 Dampe og Vædsker, en Afhandling om Lysets Brydning i disse af Cand. K. Prytz, optages i Selskabets Skrifter, S. (35). Dekapodernes Slægtskabsforhold, Gand. Boas's Afhandling herom optages i Skrifterne, S. (36)—(51). Differentialligningers Integration ved bestemte Integraler, Prof. A. Steen holder Foredrag herom, S. (58), 237—243. Døbefont, Docent L. Wimmer holder Foredrag om Døbefonten i Aakirkeby, ST(27): Elektromotorisk Kraft, Prof. J. Thomsen meddeler Undersøgelser om kemisk Energi og elektromotorisk Kraft, S. (29). Flader af anden Orden, Konstruktion af det 8de Skæringspunkt mellem saa- danne, som gaa gjennem 7 givne Punkter, meddelt af Docent H. G. Zeuthen, S. (58), 227—236. Flora danica, det 50de Hefte heraf fremlægges, og Bemærkninger derover fremsættes af Prof. Dr. Joh. Lange, S. (36), 111—131. Forhistorisk Fauna, Bidrag til Landets forhistoriske Fauna indkomne til Universitetsmuseet i 1879, Foredrag af Professor J. Steenstrup, S. 132—146. Gislason, K., Prof. Dr , er Medlem af Komiteen ang. Understøttelse til Ud- givelse af Etatsraad P. G. Thorsens «danske Runemindesmærker», S7(39)'-5(83) Grundtvig, S, Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Skolelærer V. Holms Andragende, S. (13), (27)—(28); af Komiteen angaaende Folkethings- mand F. Bajers Andragende, S. (14), (20)—(21); af Komiteen ang. Understøttelse til Udgivelse af Etatsraad P, G. Thorsens «danske Runemindesmærker», S. (32)—(33). Grønlandsk Ordbog af Kleinschmidt udkommer, S. (13). Grønlands Trematodfauna, Afhandling herom af cand. mag. Levinsen ind- sendes, S. (55). Gullandsk Sprogmindesmærke, Docent L. Wimmer holder Foredrag om Døbe- fonten i Aakirkeby, S. (27). Hannover, A., Prof. Dr., meddeler Bidrag til Læren om Hvirveldannelse i det menneskelige Kranium, S. (14). Heegaard, S$., Prof. Dr., giver en Vurdering af Stuart Mills Aarsagsbegreb, S. (29). Hestens Tarmkanal, Undersøgelser angaaende Indvoldsorme i denne, af Dr. med. H. Krabbe, S. 33—40. Holm, E., Prof. Dr., gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen, S. (51). Holm, Viggo, Skolelærer, indsender en Samling bornholmske Ord, S. (13), (27)—(28). Holten, C., Prof., er Medlem af Komiteen ang. Cand. K. Prytz's Afhandling om «Lysets Brydning i Dampe+», S. (34) —(35). Hvirveldannelse, Prof. Dr. A. Hannover meddeler Bidrag til Læren om Hvirvel- dannelse i det menneskelige Kranium, S. (14). Indvoldsorme, Undersøgelser ang. Forekomsten af disse i Hestens Tarmkanal af Dr. med. H. Krabbe, S. 33—40. Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt, S. (29)—(31); Budget, S. 246 (59)—(63); Prof. Holm gjenvælges til Medlem, S. (51); Prof. Steen til Formand, S. (53). Kemisk Energi, Prof. J. Thomsen meddeler Undersøgelser om kemisk Energi og elektromotorisk Kraft, S. (29). Key, Axel, Prof. Dr., i Stockholm, optages til Medlem, S. (59), (64). Kleinschmidts grønlandske Ordbog udkommer, S. (13). Kolderup Bosenvinge, L., stud. mag., indsender en Afhandling om anatomisk Undersøgelse af Vegetationsorganerne hos Salvadora, S. (56)—(58)» 211—226. Konstruktion af det 8de Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem 7 givne Punkter, meddelt af Docent H. G. Zeuthen, S. (58). Krabbe, H., Dr. med., meddeler Undersøgelser ang. Forekomsten af Indvolds- orme i Hestens Tarmkanal, S. 33—40; er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af Cand. Levinsens Afhandling om Grønlands Trema- todfauna, S. (55). Kranium, Prof. A. Hannover meddeler Bidrag til Læren om Hvirveldannelsen i det menneskelige Kranium, S. (14). Kulstofforbindelser, nogle Resultater af experimentelle og theoretiske Under- søgelser om disses Theori meddeles af Prof. J. 7homsen, S. (55). Lange, Joh., Prof. Dr., fremlægger det 50de Hefte af Flora Danica med Be- mærkninger om nye og kritiske Arter, S. (36), 111—131; er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af stud, mag. Kolderup Rosenvinges Af- handling om Salvadora, S. (56)—(58). Ledningsevne, Metallernes, for Varme og Elektricitet, Prof. L. Lorenz giver Meddelelse herom, S. (56). Levinsen, G. M. R., cand. mag., indsender en Afhandling om Grønlands Tre- matodfauna, S. (55). Lilleasiens Stæder i det første Aarh. før og efter Christi Fødsel, Prisopgave herom, S. (15). Livløst og Levende, et Foredrag om Grænsen mellem Livløst og Levende af Prof. R. Nielsen, S. (53). Lorenz, L., Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Cand. K. Prytz's Afhand- ling «Lysets Brydning i Dampe», S. (34)—(35); giver Meddelelse om Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet, S. (56). Lund, P. W., Prof. Dr.,… Sekretæren underretter -Selskabet om Prof. Lunds Død, S. (55); Prof. J. Reinhardt holder Foredrag over hans Liv og Virksomhed, S. (57), 147—210. Liitken, Chr., Dr. phil., afslutter sine Meddelelser om forskjellige især pelagiske Fisks Forandringer under deres Væxt og Udvikling, S. (34); er Medlem af Komiteen ang. Gand. Boas's Afhandiing om Dekapoder- nes Slægtskabsforhold, S. (36)—(51). Lysets Brydning, en Afhandling om Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker af Cand. K. Prytz optages i Skrifterne, S. (34)—(35). Madvig, J. N., Geheimeraad, Dr., er "Medlem af Komiteen ang. Skolelærer V. Holms Andragende, S. (13), (27)—(28). Materiebegrebet, en filosofisk Prisopgave herom, S. (16). 247 Mesoplodon bidens, en Tilvæxt til den danske Havfauna, Afhandling af Prof. Reinhardt, S. (32), 63—72. Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet, Prof. L. Lorenz giver Meddelelse herom, S. (56). Methylaminforbindelser, krystallografisk- kemiske Undersøgelser over disse meddeles af Dr. H. Topsøe, S. (59). Methylchloriders fysiske og kemiske Forhold, Prisopgave herom, S. (19). Middelfejl, Uhrets, astronomisk Prisopgave herom, S. (17). Mælkefedtet, Prisopgave om Foderets Indflydelse herpaa, S. (19). Nielsen, R., Prof. Dr., holder Foredrag om Tilfældigt og Tilsigtet i naturlige Selvdannelser, S. (15); om Grænsen mellem Livløst og Levende, S. (53). Ommatostrephagtige Blæksprutter, Orientering i disses indbyrdes Forhold af Prof. J. Steenstrup, S. (32), 73—110. Ordbogskommissionen indgiver Aarsberetning, S. (51)—(53). Pelagiske Fisk, Dr. Liitken giver Meddelelser om disses Forandringer under deres Væxt og Udvikling, S. (34). Petersen, Julius, Dr. phil., holder Foredrag om de første Begreber i Algebra, S:1(13): Prisopgaver udsættes, S. (15)—(20); Indleveringstid forlænges, S. (29). Pryiz, K., cand. mag., indsender til Optagelse i Skrifterne « Undersøgelser over Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker», S. (34)—(35) ; faar Selskabets Sølvmedaille, S. (35). Redaktøren fremlægger Oversigterne, S. (14), (33); foreslaar, at den dte Række af Skrifterne afsluttes og 6te Række begyndes, S. (14); fremlægger Skrifterne, S. (21), (33), (54), (56). Regestakommissionen fremlægger første Hefte af Anden Række af Regesta Diplomatica, S. (59), (65). Regnskabsoversigt for 1879, S. (29)—(31). Reinhardt, J., Prof., holder Foredrag om Dr. P. W. Lunds Liv og Virksom- hed, S. (57), 147—210; meddeler Bemærkninger om Mesoplodon- Slægten og et ved Jylland fanget Exemplar af Mesoplodon bidens, S. (32), 63—72; er Medlem af Komiteen ang. Cand. Boas'ss Af- handling «Dekapodernes Slægtskabsforhold», S. (36)—(51). Revisorer, Valg paa Selskabets Revisorer, S. (12), (51). Rhizophora, Docent E. Warming fremsætter Bemærkninger om Rhizophora og Avicennia, S. (34). Rio de Janeiro, Selskabet indtræder i Bytteforbindelse med National-Museet og National-Bibliotheket i Rio de Janeiro, S. (53). Runemindesmærker, Etatsraad P. G. Thorsens Arbejde herover understøttes af Selskabet, S. (32)—(33), (59). Salvadora, stud. mag. L. Kolderup-Rosenvinge indsender en Afhandling om en anatomisk Undersøgelse af Vegetationsorganerne hos Salvadora, S. (56)—(58), 211—226. Sekretæren gjør opmærksom paa fremlagte Skrifter, S. (34), (54); gjør forskjel- lige Meddelelser, S. (13), (54), (55), (56). Selvdannelser, Prof. B. Nielsen, holder Foredrag om Tilfældigt og Tilsigtet i naturlige Selvdannelser, S. (15). … "RAB Steen, A., Prof. Dr., gjenvælges til Formand i Kassekommissionen, S. (58); til Formand i mathem.- naturvidenskabelig Klasse, S. (51); holder Foredrag om Differentialligningers Integration ved bestemte Inte- graler, S. (58), 237—243. Steenstrup, J. J. S., Etatsraad, Prof. Dr., giver Oplysning om Prof. 4. E. Verrils to nye Cephalopodslægter, S. (56); meddeler Bidrag til Landets forhistoriske Fauna, S. 132—146; fremjægger til Optagelse i Oversigterne »Orientering i de Ommatostrephagtige Blæksprutters indbyrdes Forhold», S. (32), 73—110; gjenvælges til Medlem af Carlsbergfondets Direktion, S. (54); er Medlem af Komiteen ang. Cand. Boas's Afhandling, S. (36)—(51); ang. Cand. Levinsens Af- handling, S. (55). Stormen 1872, Prof. A. Colding meddeler Resultaterne af Undersøgelser over Stormen og Vandfloden i November 1872, S. (54). Stuart Mill, en Vurdering af dennes Aarsagsbegreb gives af Prof. Heegaard, S. (29). Thomsen, J., Prof. Dr., meddeler Undersøgelser om kemisk Energi og elek- tromotorisk Kraft, S. (29); meddeler Resultater af nogle experi- mentelle og theoretiske Undersøgelser over Kulstofforbindelsernes Theori, S. (55); gjenvælges til Revisor, S. (51). Thomsen, Vilh., Docent, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Folkethingsmand F. Bajers Andragende, S. (14), (20)—(21); ang. Understøttelse til Udgivelse af Etatsraad P. G. Yhorsens «danske Runemindesmærker», S. (32)—(33). Thorsen, P. G., Etatsraad, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Skoielærer V. Holms Andragende, S. (13), (27)—(28); fremlægger Texten til Anden Af- deling af «De danske Runemindesmærker», S. (59); faar Under- støttelse til Udgivelse af dette Værk, S. (32;—(33). Tilfældigt og 'Vilsigtet, Prof. BR. Nzelsen holder Foredrag over Tilfældigt og Tilsigtet i naturlige Selvdannelser, S. (15). Topsøe, H., Dr., meddeler Resultaterne af nogle krystallografisk - kemiske Undersøgelser over forskjellige Methylaminforbindelser, S. (59). Trematodfauna, cand. mag. Levinsen indsender en Afhandling om den grøn- landske Trematodfauna, S. (55). Uhrets Middelfejl, astronomisk Prisopgave herom, S. (17). Vandfloden, Prof. A. Colding meddeler Undersøgelser over Stormen og Vand- floden i November 1872, S. (54). Warming, Eug., Docent, Dr., fremsætter Bemærkninger om Rhizophora og Avicennia, S. (34); er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af stud. mag. Kolderup Rosénvinges Afhandling om Salvadora, S. (56)—(58). Videnskabernes Selskab, dets Medlemmer i Beg. af 1880, S. (5)—(12); — dets mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, S. (34), (51), (59); — dets Embedsmænd i Beg. af 1880, S. (12), se Sekretær, Redaktør, Revisorer; — dets Ordbogskommission, S. (12), se Ordbogskommissionen ; — dets Kassekommission, S. (12), se Kassekommissionen; — dets Oversigter, S. (14), (55); —"dets” Skrifter, SØ 33)N (SA) S) GOES Videnskabernes Selskab vedtager at afslutte dte Række af Skrifterne og begynde paa 6te Række, S. (14); Skrifter udgivne med dets Understøttelse, S. (13), (33), (65); udsætter Prisopgaver, S. (15)—(20); indbydes til Hundredaarsfesten i Academy of Arts and Sciences i Boston, S. (28); forlænger Indleveringstiden for Prisbesvarelse, S. (29); optager nye Medlemmer, S. (34), (59); tilkjender cand. mag. X. Prytz Sølvmedaillen, S. (35); Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (64)—(65). Vindens Hastighed, nogle Undersøgelser vedkommende Bestemmelsen af Vin- dens Hastighed af Prof, A. Colding, S. 41—62. Wimmer, L., Docent, Dr., holder Foredrag om Døbefonten i Aakirkeby, et gammelt gullandsk Sprogmindesmærke i Danmark, S. (27); er Medlem af Komiteen angaaende Skolelærer V. Holms bornholmske Ordsamling, S. (13), (27)—(28); angaaende F. Bajers Andragende, S. (14), (20)—(21). Worsaae, J. J. A., Kammerherre, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Under- støttelse til Etatsraad P. G. Thorsens «danske Runemindesmærker», S. (32)— (33). Zeuthen, H. G., Docent, Dr., giver Meddelelse om Konstruktion af det 8de Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem syv givne Punkter, S. (58), 227—236. Trykfejl. S. 64,-L. 11 Havdyret læs: Hvaldyret. - 67, L. 19 Havdyret læs: Hvaldyret. (Bogliste til det K, D. Vid, Selsk. Oversigt f. 1880). Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1880 fremlagte Skrifter. The Royal Astronomical Society, London. 1. Memoirs. Vol. XLIV. 1877—79. London 1879. Å4to. 2. Monthly Notices. Vol.XL. N?1 & 2. November 1879. The Royal Geographical Society, London 3. Journal. Vol. XLVIII. 1878. London. Proceedings. Vol. I. Nes 10 —12. October—December 1879. London. The Royal Microscopical Society, London. 5 Jonrnal:…. Vol: 1. + N227-87—.… December 1879: The Geological Society of London. 6. Quarterly Journal. Vol. XXXV. Part4. Nr.140. London 1879. mi Eist. "November 1879: The Zoological Society of London. 8. Proceedings. 1879. Part Ill. London 1879. 9. List of the vertebrated animals now or lately living in the gardens of the Society. Seventh edition. London 1879. The Cambridge Philosophical Society. 10. Transactions. Vol. XII. Part 3. Gambridge 1879. Ååto. 11. Proceedings. Vol. Ill. Part 3—6. Cambridge 1878—79. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d' Histoire Naturelle, Paris. 12. Nouvelles archives. Deuxiéme Série. T.I. Fasc.1&2. Paris 1878. 4to. gå Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu. Berlin. 13. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd.Ill. Berlin 1879, Die Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 14. Sechsundfunfzigster Jahres-Bericht. 1878. Breslau 1879. 15. General-Sachregister der in den Schriften von 1804 bis 1876 incl. enthaltenen Aufsåtze. Breslau 1878. 16. Statut. Breslau 1879. 4to. (99) Bogliste 1880. Der naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in Greifs- wald. 17. Mittheilungen. Elfter Jahrg. Berlin 1879. Die medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 18. Jenaische Zeitschrift. B. XIII. Neue Folge. Sechster Band. Viertes Heft & istes Supplement-Heft. Jena 1879. Die Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 19. Abhandlungen. Mathem.-Physische Classe. B. XII, Nr. 2—3. Leipzig 1879. Die k. k. geologische Reichsanstalt, Wien. 20. Jahrbuch 1879. B. XXIX. Nr. 3. Wien 1879. Åto. 21. Verhandlungen. Nr. 10—13. 1879. 4to 22. Abhandlungen. B.Vil. H.5. Wien 1879. Å4to. Die anthropologische Gesellschaft in Wien. 23. Mittheilungen. B. IX. Nr. 7—8. 1879. Der Verein Bøhmischer Chemiker zu Prag. 24. Listy Chemické. åde Aarg. H.2. Prag 1879. La Societa Geografica Italiana, Roma. 25. Bollettino. Anno XiIll. Serie 2. Vol. IV. Fasc.11 & 12. Roma 1879. L' Accademia delle Scienze di Bologna. 26. Kobberstukken Portræt af Luigi Galvani (nella inaugurazione del monumento å L. Galvani |'Accademia delle Scienze dell' Istituto di Bo- logna plaudente commemora il suo antico presidente.) La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 27. Atti. Processi verbali. Vol.ll. Pisa 1879. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 28. Memorie. Serie seconda. T. XXXI. Torino 1879. å4to. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 29. Twelfth annual report. June 1879. Baltimore. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 30. Supplemento å colleccdo dos tratados, convengøes etc. entre a corda de Portugal e as mais potencias desde 1640. Continuado por J.F. J. Biker. T. XXX. Parte 1 & 2. Lisboa 1879. M. Delesse, Ingénieur en Chef des Mines, Professeur & v École des Miness Paris. 31. Explosion d'acide carbonique dans une mine de houille. Par M. Delesse. (Comptes Rendus, Acad. des Sciences. T. LXXXIX). 4to. Dr. H. A. Hagen, Professor of Entomology at Harvard University, Cam- bridge, Mass. 32, Destruction of -obnoxious insects by application of the yeast fungus. By Dr. H. A. Hagen. Cambridge 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 33. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. H.23—24. 3 Bogliste 1880. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 34. Iron. Nes 362—365. Det danske meteorologiske Institut. 35. Meteorologisk Aarbog for 1878. Anden Del. Kjøbenhavn 1879. Folio. 36. Maanedsoversigt. November 1879. Die Køn. Sternwarte bei Kiel. 37. Astronomische Nachrichten. Nr. 2290—2292. Generalstabens topografiske Afdeling, ved dens Chef Oberst Lorenzen, Kjø- benhavn. 38. Atlasbladene Bording, Nørre Snede og Rye i 1: 40,000. Tromsø Museum. 39. Aarshefter. 1l. Tromsø 1879. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 40. Bulletin. Année 1879. No 2. Moscou 1879. Finska Vetenskaps-Societeten i Helsingfors. 41. Ofversigt af Societetens Forhandlingar. XXI. 1878—79. Helsingfors 1879. 42, Observations météorologiques. Année 1877. Helsingfors 1879. The Royal Astronomical Society, Londøn. 43. Monthly Notices. Vol. XL. Ne 2. December 1879. The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. 44. Astronomical observations and researches made at Dunsink. Part Il & II Dublin 1873—79. åto. La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles. 45. Compte-Rendu. Série II. Nes 69—72. 1879. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 46. Monatsbericht. September & October 1879. Berlin 1879. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen. 47. Achtzehnter Bericht. Giessen 1879. Die Geographische Gesellschaft zu Hannover, 48. Erster Jahresbericht. 1879. Hannover. La Societu Malacologica Italiana, Pisa. 49. Bullettino. Vol. IV. 1878. Fogli 21—30. Pisa 1879. The U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories, Washington. 50. Bulletin. Vol. V. Number 2 & 3. Washington 1879. ”" Captain H. W. Howgate, U. S. A. 51. The cruise of the Florence; or, extracts from the journal of the preli- minary arctic expedition of 1877—78. Edited by H. W. Howgate. Washington 1879. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 52. Bulletin météorologique. Novembre 1879. 53. Maanedsoversigt. December 1879. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, Londøn E. C. 54. Iron. Né% 366—67. Bogliste 1880. å Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. 55. Astronomische Nachrichten. Nr. 2293—94. Nautisk-Meteorologiska Byrån, Stockholm. 56. Instruktion får meteorologisk loggboks forande. Stockholm 1879. 57. Instruktion får meteorologiska observationers utfårande vid svenska fyrstationer. Stockholm 1879. 58. Instruktion for hydrografiska observationers utfårande vid svenska fyr- och lots-stationer. Stockholm 1879. I'Observatoire Royal de Brucwelles. 59. Annales. Pages 57—72. Feuilles 8$—9. — P. 5—16. F. 2—4. — P. 45—58. F. 12—14. — Introduction. La Société Géologique de France, Paris. 60. Bulletin. 3e Série. T. VI. 1878. Ne 8. Paris 1879. Die Jenaische Gesellschaft fiir Medicin und Naturwissenschaft, Jena. 61. Denkschriften. Bå. I. Abth. 1. (Håckel, das System der Medusen. Mil Atlas). Jena 1879. ÅA4to. Die kon. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 62. Sitzungsberichte. Mathem.-phys. Classe. 1879. H. 3. — Philos.-philol.- hist. Glasse:- 187955 Bd: Hs 1; Munchen 1879. Die Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 63. Sitzungsberichte. Philosoph.- Historische Classe. Bd. XC, Heft 1—3; Bd. XCI, H. 1—2; Bd. XCGII, H. 1—3; Bd. XCIII, H. 1—4, — Mathem.- Naturwissenschaftliche Classe. 1878. Abth. I. H. 5—10. Abth. Il- H. 4—10. Abth. III H. 1—10. 1879. Abth. II. H. 1—3. Abth. III. H. 1—5. Wien 1878—79. 64. Register zu den Bånden 81 bis 90 der Sitzungsberichte der phil. -hist. Classe.. IX. Wien 1879. 65. Denkschriften. Phil.-Hist. Classe. Bd. XXVIII—XXIX. Mathem.-Naturw. Classe. Bd. XXXIX. Wien 1878—79. åto. 66. Archiv fur åsterreichische Geschichte. Bd. LVII, te Hålfte; LVIM, Wien 1879. 67. Fontes rerum austriacarum. Pte Abth. Bd. XLI. Wien 1879. 68. Almanach. 1879. Wien 1879. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 69. Listy Chemické. 4de Aarg. Nr. 3—4. 1879—80. Prag. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. i 70. Atti. Transunti. Serie terza. Vol. IV. Fasc. 1 &. 2. Dicembre 1879. Gennaio 1880. Roma 1880. 4to. Mr. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres & Lisbonne. 71. ColleccZo dos negocios de Roma no reinado de el-Rey Dom José I €e ministerio do marquez de Pombal etc. Parte I—III; additamento å parte III. Lisboa 1874—75. . M. Charles Hermite, Professeur v École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paris. 72. Sur une formule d'Euler, Par M. Hermite. (Extr. Journal de Mathém… TAVD SXto: 5 Bogliste 1880. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer in Putbus. 73. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 1—2. 1880. Mr. G. M. Whipple, Superintendent of the Kew Observatory. 74. Report of the Kew Committee. 1879. London 1879. 75. On the relation exisling between the duration of sunshine, the amount of solar radiation, and the temperature. Indicated by the black-bulb thermometer in vacuo. By G. M. Whipple. (From the Quarterly Journal of the Meteor. Society. April 1879). 76. On the relation between the height of the barometer, the duration of sunshine, and the amount of cloud, as observed at the Kew Observa- tory. By G. M. Whipple.. (ibid. Oct. 1879). Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 77. Astronomische Nachrichten. Nr. 2295—97. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 78. Iron. Nos. 368—371. The Boyal Microscopical Society, London. 79. Journal. Vol. II No. 1. London. The Meteorological Office, London. 80. Report on the meteorology of Kerguelen Island. By Rev. S. J. Perry. London 1879. Ååto. The Royal Gographical Society, London. Bi Proceedings. "Vol: "1879; Index: "Vol. HM No. 1, "London 1879809" T'Observatoire Boyal de Bruwelles. 82. Annales. T. XXIII—XXV. Bruxelles 1874—77. Å4to. 83. Annuaire. 1877. Bruxelles 1876. 84. Notices extraites de Vannuaire 1875 & 1876. 85. Essai sur la vie et les ouvrages de L.-A.-J. Quetelet, par Éd. Mailly. Bruxelles 1875. Die Kon. Preussische Gesellschaft der Wissenschaften zu Berlin. 86. Monatsbericht. November 1879. Berlin 1880. »Die physikalisch-medicinische Societåt zu Erlangen. 87. Sitzungsberichte. 11. Heft. Erlangen 1879. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel. 88. Schriften. Band Ill. Zweites Heft. Kiel 1880. Das Direktorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg. 89. Anzeiger fir Kunde der deutschen Vorzeit. Jabrg. 1879. Nornberg 1879. 4to. Der Verein fir Kunst und Alterthum im Ulm und Oberschwaben, Stuttgart. 90. Wurtembergische Vierteljahrshefte for Landesgeschichte. Jahrgang Il. 1879. Stuttgart 1879. i Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wirzburg. 91. Verhandungen. Neue Folge. XIV. Bd, 1. & 2. Heft.. Wirzburg 1880. Bogliste 1880. 6: Die Kais. Akademie der Wissenschaften m Wien. 92. G.v. Wex. Zweite Abhandlung uber die Wasserabnahme in den Quellen, Fluissen und Stromen bei gleichzeitiger Steigerung der Hochwåsser in den Culturlåndern. (Separat-Abdruck aus der Zeitschrift des 0. Ingenieur- u. Architekten-Vereins. 1879). Wien 1879. Å4to, IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 93. Bollettino.. No. 11 & 12. Roma 1879. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, U.S. N. A. 94. Thirty-fourth Annual Report. Cambridge 1880. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, U. S.N. A. 95. Bulletin. Vol. V. No. 15 & 16. Vol. VI. No.1&2. Cambridge 1879. 96. Annual Report. 1873—79. Cambridge 1879. Mr. Clarence J. Blake, M. D., Hotel Berkeley, Boston. 97. The American Journal of Otology. Vol. Il. No. 1. New York 1880. M. Melsens, Membre de WAcadémie Royale de Belgique, Bruwelles. 98. De I'application du rhé-électrométre aux paratonnerres des télégraphes; par M. Melsens. (Extr. Bulletins de 'Académie T, XLIII). M. Erneste Quetelet, Membre de VAcadémie Royule de Belgique, Bruwelles. 99. Mémoire sur la température de Vair å Bruxelles, 1833—72 (Supplément); par Ern. Quetelet. (Extr. Mémoires de VAcadémie. T. XLI). Bruxelles 1876. 4to. 100. Ern. Quetelet. Observation de Véclipse de soleil du 10 Oct. 1874. — Quelques nombres caractéristiques relatifs å la temperature de Bruxelles. — Rapport présenté au .nom du Dépot de la guerre de Belgique å la Commission permanente de |'Association géodésique internationale. — La tempéte du 12 Mars 1876. (Extr. Bull. de TAcadémie. T. XXXVIII—XLI). Hr. cand. real. Hans H. Beusch, Kristiania. 101. Naturen. 1879, No. 12: 1880, No. 1. Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 102. Ofversigt. 1879. Nr.7 0. 8. Stockholm 1879. Le Musée Public et Roumiantzov & Moscou. 103. Compte-Rendu 1876—78. Moscou 1879, The Royal Astronomical Society, London. 104, Monthly Notices. Vol. XL. Nr. 3. January 1880. The Royal Geographical Society, London. 105. Proceedings. Vol. Il. Nr.2. February 1880. The Meteorological Office, London. 106. Report of the meteorological council, for the year ending 3lst of March 1879. London 1880. The Geological Society of London. 107. Quarterly Journal. Vol. XXXVI. Part 1. Nr. 141, London 1880. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.” 108. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden godsdienst, uitgegeven door Teylers godgeleerd Genootschap. Nieuwe Serie. Achtste Deel. Haarlem 1880. | Bogliste 1880, La Société Géologigque de France, Paris. 109. Bulletin. 3e Série. T. VII, 1879.” No 4. Paris 1880. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. 110. Mémoires. T. XXVI. Seconde Partie. Genéve 1879. Å4to. Die medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 111. Jenaische Zeitschrift. B. XIV. Neue Folge. Siebenter Band. Erstes Heft. Jena 1880. 112. Sitzungsberichte 1879. Jena 1879. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 113. Listy Chemické. åde Aarg. Nr. 5. 1880. Prag. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 114. Bollettino. Anno XIV. Serie II. Gennaio 1880. Vol. V. Fasc. 1. Roma 1880. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 115. Bullettino. Anno XI. Trimestre IV. Firenze 1880. La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 116. Atti. Processi verbali. P, 17—36. The Meteorological Committee Office, Calcutta. 117. Registers of original observations in 1879. January. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres % Lis- bonne. 118. Supplemento å collecgåo dos tratados, convengcdes etc. entre a corda de Portugal e as mais potencias desde 1640. Por J.F. J. Biker. T, XX. Lisboa 1879. Oberst O. V. Hoskjær, Kjøbenhavn. 119. A guide for the electric testing of telegraph cables. By Captain V. Hoskiær. Second edition. London 1879. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 120. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H.3—14. Dr. Donato Tommasi, Via de: Panzani 11, Firenze. ; 121. D.Tommaåsi. Recherches sur la constitution des hydrates ferriques. — Réponse å une note de M. le Dr. Phipson intitulée «on the nascent state of bodies.» (Extr. Les Mondes). — Sull" equilibrio termico nelle azioni chimiche. (Extr. Rivista Scientifico-Industriale). — Nuove prove in conferma alla teoria termica sullo stato nascente dell” idrogeno. (Extr. Orosi, Novembre 1879). — Réduction du chlorure d'argent. (Extr. Journal de Pharmacie et de Chimie). Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 122. Astronomische Nachrichten. Nr. 2298—2300. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 123. Maanedsoversigt. Januar 1880. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 124. Iron. Nes 372—73. i Bogliste 1880. 8 EG L'Observatoire Physique Central &% St.-Pétersbourg. 125. Annalen. 1878. Theil I & II. St. Petersburg 1879. ÅAto. The Royal Astronomical Society, London. 126. Monthly Notices. Vol. XL. Nr.4. February 1880. The Royal Geograplical Society, London. 127. Proceedings. Vol. II. Nr.3. March 1880. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 128. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Deel XIX. — Afd. Letterkunde. Deel XII. Amsterdam 1879. A4to. 129. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Natuurkunde. 2e Reeks. Deel XIV. — Afd. Letterkunde. 2e Reeks. Deel VIII. Amsterdam 1879. 130. Jaarboek. 1878. Amsterdam. 131. Elegiæ duæ. Amstelodami 1879. Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s' Gravenhage. 132. Flora Batava. Afl. 247—248. Leyden. Åto. I? École Polytechnique, Paris. 133. Journal. Cah. 3—8. T. I—II. — Cah.11—14. T. IV—VII. — Cah.16—44. T. IX—XXVII. Paris. An 4 — 1874. åto. 134. Lagrange. Théorie des fonctions analytiques. Paris. An. 5. Åto. Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris. 135. Nouvelles Archives. Deuxiéme Série. T.II. Fase. 2. — Planches IV& V du Vol. X. Paris 1879. ÅA4to. Die Køn. Preussische Academie der Wissenschaften zu Berlin. 136. Monatsbericht. December 1879. Berlin 1880. Die Kais. Akademie der Wissenschaften in Wien. 137. v. Burg. Uber die Wirksamkeit der Sicherheitsventile bei Dampfkesseln. (Aus dem LXXX, Bd. d. Sitzb. d. Akad. der Wissenschaften, 2te Abth.) Die k. k. geologische Reichsanstalt, Wien. 1338. Jahrbuch. 1879. B.XXIX. Nr:4.' "Wien 1879.” 4to. 139. Verhandlungen. Nr. 14—17. 1879. Wien. Åto. Die anthropologische Gesellschaft in Wien. 140. Mittheilungen. B.1X. Nr. 9—10. La Begia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti in Modena. 141. Memorie. T. XVII Modena 1878. ÅAto. La Societu Malacologica Italiana, Firenze. 142. Bullettino. Vol. V. 1879, Fogli 11—15. Pisa 1880. Professor Michele "Amari, Selsk. udl. Medlem, Firenze. 143. Biblioteca Arabo-Sicula raccolta da Michele Amari. Versione Italiana. Vol. I. Torino e Roma 1880. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Éétrangéres u% Lisbonne. 144, Supplemento å colleccåo dos tratados , convengdes etc. entre a coroa de Portugal e as mais potencias desde 1640. Por J.F. J. Biker. T. XXI. Lisboa 1879. 9 Bogliste 1880. M. Charles Hermite, Professeur & V École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paris. 145. Ch. Hermite. Sur Vintégration "de Véquation différentielle de Lamé. (Extr. Journal fir Mathem. T. LXXXIX.) 4to. — Sur les fonctions 6 (z) et H(x) de Jacobi. (Estr. dal. vol. pubblicato in onore di Domenico Chelini da U. Hoepli). — EÉquations diflérentielles linéaires. (Extr. Bibl. de I'École des Hautes Études). Kaptajn N. Hoffmeyer, Bestyrer af det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 146. Étude sur les tempétes de VAtlantique Septentrional et projet d'un service télégraphique international relatif å cet Océan par N. Hoffmeyer. Copenhague 1880. 4to. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 147. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H.5—6. Professor A. I”. Mehren, Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. 148. Correspondance du philosophe soufi Ibn Sab'in Abd oul-Hagq avec V'empereur Frédéric Il de Hohenstaufen. Par M. A.F. Mehren. Extrait du Journal Asiatique. Paris 1880. Mr. Francis E. Nipher, Professor of Physics in Washington University, St. Louis, Missouri. 149. Francis E. Nipher. On the variation in the strength of a muscle. (From the Amer. Journal of Science and Arts. X. Nov. 1875). — On a new form of lantern galvanometer (ibid. Vol. XI. Febr. 1876). — Report on magnetic observations in Missouri, Summer of 1878. — Report on magnetic determinations in Missouri, Summer of 1879. — The Tornado of April 14, 1879. (From Trans. Acad. of Science of St. Louis). Docent, Dr. phil. Vilh. Thomsen, Kjøbenhavn. 150. N.L. Westergaard, ein Vortrag gehalten in der K. Dån. Gesellschaft der Wissenschaften von Dr. V. Thomsen. Aus dem Dånischen ubersetzt von A. Bezzenberger. (Separ. Beitråge z. Kunde d. indogerm. Sprachen. Bd. V.). Gåttingen 1880. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. 151. Iron. Nos. 328, 341, 374—376. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 152. Maanedsoversigt. Februar 1880. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 153. Astronomische Nachrichten. Nr. 2301—2303. Det Kongelige Norske Universitet i Kristiania. 154. Aarsberetning. 1878. Christiania 1879, 155. Sophus Lie. Classification der Flåchen nach der Transformationsgruppe ihrer geodåtischen Curven. Program. Kristiania 1879. Ååto. 156. G. 0. Sars. Carcinologiske Bidrag til Norges Fauna. 1. Monographi over de ved Norges Kyster forekommende Mysider. Tredie Hefte. Program. Christiania 1879. Åto. 157. Enumeratio Insectorum Norvegicorum. Fasc. V, Pars 1. Programma. Christianiæ 1880. i Bogliste 1880. 10 158. 159. 160. 161. F. C. Schubeler. Væxtlivet i Norge, med særligt Hensyn til Plante- geographien. Festskrift. Christiania 1879. Å4to. Ludvig Daae. Kong Christiern den Førstes Norske Historie 1448—1458. Festskrift. Christiania 1879. Dr. Tellef Dahll. Geologisk Kart over det nordlige Norge. 1866—79. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. B. Ili, H. 4 og Tillægshefte. B. IV, H. 1—3. Kristiania 1878—79. Videnskabs-Selskabet : Kristiania. 162: 163. 164. 165. Det 166. Forhandlinger. 1878. Christiania 1879. Register til Selskabets Forhandlinger 1868—1877. Christiania 1879. Fortegnelse over Separat-Aftryk af” Selskabets Forhandlinger. Chri- stiania 1878. C. P. Caspari. Alte und neue. Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel. Christiania 1879. Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Jahrbuch. 1877, 1878. Christiania 1879—80. 4to. Den Physiographiske Forening i Kristiania. 167. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. XXIV, H.4. B. XXV, H.1—3. Christiania 1879—80. Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem 168. Skrifter. 1878. Trondhjem 1879. Kongl. Universitetet 1 Upsala. 164. Upsala Universitets Fyrahundraårs Jubelfest, September 1877. . Stock- holm 1879. La Commission de la Carte Géologigue de la Belyique, Bruæelles. 170. Description de gites fossiliféres devoniens et d'affleurements du terrain crétacé, par C.Malaise. Bruxelles 1879. A4to. Die Kon. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. me 132. Abhandlungen. Bd. XXV. Gottingen 1879. åto. Nachrichten. 1879. Gottingen 1879. Die k. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 173. Sitzungsberichte. Mathem.-physik. Classe. 1879. Heft4.— Philosoph.- philologische und historische Classe. 1879. Bd. ll. H. 2. Munchen 1879. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 174. 175. Viestnik. Godina I. Br. 1—4. Godina II. Br. 1—2. Zagreb 1879—80. lzvjesée. 1879. Zagreb. La RBR. Accademia dei Lincei, Roma. 176. Atti. Transunti. Vol. IV. Fasc. 3. Febbraio 1880. Roma 1880. åÅto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 177. 178. Bollettino. Anno XIV. Seriell. Febbraio—Marzo 1880. Vol. V. Fasc. 2—3: Roma 1880. Memorie. Vol. Il. Parte 1. "Roma 1880. 11 Bogliste 1880. La Societ& Italiana di antropologia, etnologia e psicologia comparatu, Firenze 179. Archivio. Vol. JX, Fasc.3. Firenze 1879, 180, Materiali per 1'etnologia italiana raccolti per cura della Societå, riassunti e commentati dal Dott. E. Raseri. Roma 1879. La Reale Biblioteca Nazionale in Firenze. 181. G. Vitelli, Intorno ad alcuni luoghi della Ifigenia in Aulide di Euripide. (Pubbl. del R. Istituto di Studi Superiori Pratici). Firenze 1877. 182, C. Paoli. Del Papiro, specialmente considerato come materia che ha servito alla scrittura. (Pubbl. del R.1.) Firenze 1878. 183. L. A. Milani. Il Mito di Filottete nella letteratura e nelVarte figurata, (Pubbl. del R. 1.) Firenze 1879. 184. F. Lasinio. Il Commento medio di Averroe alla Retorica di Aristotele. (Pubbl. del. R. I.) Fasc. 2—3. Firenze 1877—78. 185. A, Severini e C. Puini. Repertorio Sinico-Giapponese. Fasc. 3. (Pubbl. del R.1.) Firenze 1877. 186. L. Nocentini. La Ribellione di Masacado e di Sumitono. Testo giappo- nese e traduzione italiana. (Pubbl. del R.I.) Firenze 1878. 187. A.Eccher. Sulla teoria fisica dell'elettrotono nei nervi. (Pubbl. del BR. I.) Firenze 1377. 188. A.Eccher. Sulle forze elettromotrici sviluppate dalle soluzioni saline. (Pubbl. del R. I.) Firenze 1878. 189. D. Tommasi. Ricerche sulle formole di costituzione dei composti ferrici. Parte 1. (Pubbl. del R.I.) Firenze 1879. 190. G.Cavanna. Ancora sulla Polimelia nei Batraci Anuri. — Sopra alcuni visceri del Gallo cedrone. (Pubbl. del. R.I.) Firenze 1879. 191. F. Meucci. Il Globo celeste aårabico del secolo XI. (Pubbl. del R. I.) Firenze 1878. La Societ& Malacologica Italiana, Firenze. 192. Bullettino. Vol. VI. 1830. Fogli 1—4. Pisa 1880. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, U.S. N. A. 193. Bulletin. Vol. VI. No.3. (Cambridge 1880, Museu Nacional do Rio de Janeiro. 194. Archivos. Voll.Il; III, 19e 20 Trimestres. Rio de Janeiro 1377—78. Åto. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 195. Report. 1877—78, 1878—79. Ato. 196. Indian Meteorological Memoirs. Vol.l. Part 3. Calcutta 1879. Ato. 197. Report on the Meteorology of India in 1877. Calcutta 1879. 4to. 198. Report on the Madras Cyclone of May 1877. Calcutta 1879. A4to. M. Å. Daubrée, Président de VAcadémie des Sciences, Selskabets udl. Medlem, Paris. 199. Académie des Sciences. Discours de M. Daubrée lu dans la séance publique annuelle du 1er mars 1880, Paris 1830. A4to. Hr. cand. real. Hans H. Beusch, Kristiania. 20058 Naturen. 18803 "Nr. ZR 433 Dr. Jon Thorkelsson, Rektor for Beykjavik lærde Skole, Selskabets Medlem. 201. Gunnlaugs Saga Ormstungu. Jon porkelsson gaf ut. Reykjavik 1880. Bogliste 1880. 12 The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 202. Iron. Nes 377—378. Die Kon. Sternwarte bet Kiel. 203. Astronomische Nachrichten. Nr. 2304—2305. L' Académie Impériale des Sciences de St. PÉtersbourg. 204. Bulletin. T. XXVI. Nr.1. St. Pétersbourg 1880. åto. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 205. Bulletin. Année 1879. Nr.3. Moscou 1880. The Royal Astronomical Society, London. 206. Monthly Notices. Vol. XL. Nr.5. "March 1880. The Royal Geographical Society, London. 207. Proceedings. Vol. ll, Nr. 4. April 1880. The Boyal Microscopical Society, London. 208. Journal. Vol. Ill. Nr. 2. April 1880. La Société Botanique de France, Paris. 209. Bulletin. T. XXV. (Gomptes-Rendus 5. T. XXVI. Comptes-Rendus 2, Paris. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 210. Listy Chemické. 4de Aarg.. Nr. 6. 1880. Prag. za Reale Accademia dei Lincei, Boma. 211. Atti. Anno CCLXXVI. Serie terza. Memorie. Classe di Scienze. Morali, Storiche e Filologiche. Vol. Ili., Classe di Scienze Fisiche, Matematiche e Naturali. Vol. II—IV. Transunti. Anno CCLXXVII, Vol. IV. Fasc. 4. Roma 1879—80.. Åto. IU R. Comitato Geologico Italia, Boma. 212. Bollettino. 1880. No.1 e 2. "Roma 1880. The Dudley Observatory, Albany, New- York. 213. Declinations of fixed stars. By L. Boss. Åto. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. 214. Proceedings. New Series. Vol. VI. Vol. VII, Part1. Boston 1879—80 The Boston Society of Natural History, Boston. 2155, Memoirsut Voll. 5. Part. IN0S 1, 2: «Boston 1878-7930: 216. Proceedings. Vol. XIX, Parts 3—4. Vol. XX, Part1. Boston 1878—79. 217. Guides for Science-Teaching. Nes 1—5. Boston 1878—79. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge U.S. N. Å. 218. .Annals. . Vol. XI. Part 2. Cambridge 1879. Ååto. The American Geographical Society of New York. 219. Journal. 1877—78. Vol. IX—X. Albany & New York 1879. The New York Academy of Sciences, New York. 220. Annals. Vol. Il. Nr. 5—8. New York 1878. The American Philosophical Society, Philadelphia. 221. Proceedings. Vol. XVIII. Nr..103—104.. 1879. GA. FR SÆR 13 Bogliste 1880. The American Association for the Advancement of Science; Salem.- 222. Proceedings. Twenty-seventh meeting, held at St. Louis, Missouri, August 1878. Salem 1879. The Essex Institute, Salem, Mass. 223. Bulletin. Vol.X. Salem 1879. The Canadian Institute, Toronto. 224. The Canadian Journal: Proceedings of the C. Institute. New Series Vol.I. Part 1. Toronto 1879. The United States Naval Observatory, Washington. 225. Zones of stars observed with the meridian circle, 1846. Washington 1860. 4to. 226. J.M.Gilliss. A catalogue of 1963 stars. Washington 1870. Å4to. 227. Zones of stars observed with the mural circle, 1846—49. Washington 1872. Ååto. 228. Zones of stars observed with the meridian transit instrument, 1846—49. Washington 1872. Åto. 229. W. Harkness. Report on the difference of longitude between Washington and St. Louis. Washington 1872. Å4to. 230. S.Newcomb. On the right ascensions of the equatorial fundamental stars. Washington 1872, Ååto. 231. Zones of stars observed with the meridian circle, 1847—49. Washing- ton 1873. A4to. 232. J.R. Eastman. Tables of instrumental constants and corrections for the reduction of transit observations. Washington 1873. Åto. 233. J. R. Eastman. Report on the difference of longitude between Washing- ton and Detroit etc. Washington 1874. Ato. 234. J. R. Eastman. Report on the difference of longitude between Washing- ton and Ogden, Utah. Washington 1876. ÅAto. 235. Astronomical and meteorological observations made during the year 1875. Washington 1878. Åto. 236. Catalogue of the library. Part I. Washington 1879. Å4to. U. S. Geological and Geographical Society, F. V. Hayden, U. S. Geologist Washington. 237. Bulletin. Vol. V, Number 1. Washington 1879. 238. Catalogue of the Publications. Third edition. Washington 1879. La Sociedad « Andres del Rio», México. 239. Boletin. T.I. Num.2. Diciembre 1878. La Sociedad Mexicana ide Historia Natural, México. 240. La Naturaleza. T.IV. Entregas 12—17. México 1878—79. Å4to. Professors James D. Dana, B Silliman,, and E. S. Dana, New Haven, Conn. 241. The American Journal. Vol. XVII, Nes 101—102; XVII, Nes 103—108; XIX, Nos 109—111. New Haven 1879—80. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 242. Astronomische Nachrichten Nr. 2306—2308. Bogliste 1880. 14 The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 243. Iron. Nes 379—80. The Royal Astronomical Society, London. 244. Memoirs. Vol. XLI. 1879. London 1879. åto. The Royal Society of Edinburgh. 245. Proceedings. Vol. X. 1878—79 .No. 103. 246. Transactions. Vol. XXVIII, Part 3. Vol. XXIX, Part 1. For the sessions 1377—79. Edinburgh. Å4to. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 247. Précis analytique des travaux de J'Académie 1877—78. Rouen 1878. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin 248. Die Furtschritte der Physik im Jahre 1874. Jahrg. XXX. Berlin 1879. Die Medicinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena 249. Denkschriften. Bd. Il. Heft 4. Jena 1880. Åto. Der Naturtwissenschaftliche Verein fiir Sachsen und Thiringen in Halle a. d. $. 250. Zeitschrift fur die Gesammten Naturwissenschaften. 3te Folge. 1879. B. IV. Berlin 1879. Der naturwissenschaftliche Verein føir Steiermark, Graz. 251. Mittheilungen. Jahrg. 1879. Graz 1880. 252. Das chemische Institut der K. K. Universitåt Graz, von Leopold von Pebal. Wien 1880. åto La Reale Accademia della Crusca, Firenze. i 253. Vocabolario. Vta Impressione. Vol. IV. Fasc. I. Firenze 1880. A4to. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 254. Bullettino. Anno XII. Trimestre I. Firenze 1880. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 255. Atti. Processi verbali. P. 37—52. The Museum of Comparative Zoblogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. 256. Bulletin. Vol. VI. No 4. Cambridge 1880 The Surgeon General, U. S. Årmy, Washington. 257. The Medical and Surgical History of the War of the Rebellion. Part Il. Vol 1. Medical History. Washington 1879. 4to The Comptroller of the Currency, Washington. 258. Annual Report. December 1879. Washington 1879. Bibliotheca Nacional do Rio de Janeiro. 259. Annacs. Voll. I—VI. 1876—79. Rio de Janeiro 1876—79. M. Charles Hermite, Professeur & V École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paris. 260. Sur la différentiation des fonctions elliptiques par rapport au module. Par M. Ch. Hermite (Astron. Nachr. Nr. 2301). Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 261. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H. 7—8. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 262. Maanedsoversigt. Marts 1830. SKR Æ, — 09 Bogliste 1880. Die Non. Sternwarte bei Kiel. 263. Astronomische Nachrichten Nr. 2309. Titel og Register til 96de Bind. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London PB. C. 264. Iron. No. 381—382. The Royal Astronomical Society, London. 265. Monthly Notices. Vol. XL. No. 6. April 1880. The Boyal Geographical Society, London. 266. Proceedings. Vol. Il. No. 5. London 1880. L'Observatoire Royul de Bruxelles. 267. Annales. 1879. Pages 75—80. Feuille 10. — P. 17—28. F. 5—7. — P. 5—24. F. 2—6. i La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Druwelles. 268. Feuille XV (Hobuken & Contich). 269. Texte explicatif du levé géologique des planchettes d'Hoboken et de Contich, par M. le Baron O. van Ertborn. Bruxelles 1880. La Société Botanique de France, Paris. 270. Bulletin. T. XXVI. Comptes-Rendus 3. — Revue Bibliographique E. Paris. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 271... Mønatsbericht. Januar 1880. Berlin 1880. Die Ik. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinclen. . 272. Sitzungsberichte, Mathcm.-physik. Classe. 1880. Heft 1. Munchen 1880. Die k. k. zvologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 273. Verhandlungen. 1879. B. XXIX. Wien 1880. Die anthropologische Gesellschaft in Wien. 274. Mittheilungen. B. 1X, Nr. 11—12. Die I. k. geologische Beichsanstalt, Wien. 27'0: "Jahrbuch. 1880. . B..XXX. Nr. 1… ;Wien 1880. ” åto. 276. Verhandlungen. 1880. Nr. 1—5. Wien. åÅtvo. Die k. k. Sternwarte zu Prag. 277. Astronomische, mågnetische und meteorologische Beobachtungen, 4Øter Jahrg. Prag 1880. ÅAto. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. 278. Listy. Chemické. åde Aarg. Nr. 7... 1880. Prag. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 279. Atti. Transunti. Vol, IV. Fasc. 5, Aprile 1880. Roma. 4to. La Societu Geografica Italiana, Roma. 280. Bollettino. Anno XIV. Serie 2. Vol. V. Fasc. 4. Roma 1880. M. Delesse, Ingénieur en Chef des Mines, Paris. 281. Carte agronomique du Département de Seine-et-Marne. Paris 1880. Dr. F. Kaititer, Gymnasiallehrer, Putbus. 282. Entomologische Nachrichten. Jabrg. 6. Heft 9—10. 1880. Bogliste 1880. 16 Hr. cand. real. Hans H. Reusch, Kristiania. 283. Naturen. 1880. No. 4—5. Dr. Jacob Spångberg, Stockholm. 284. Entomologisk Tidskrift. Band I. Håft 1. Stockholm 1880. Dr. Donato Tommasi, Via der Panzani 11, Firenze. 285. D. Tommasi. On the reduction of chloride of gold by hydrogen in the presence of platinum. (Chemical News. Vol. XLI, No. 1059). — Sur Phydrogéne naissant. (Les Mondes. T. LI. Vol. 16). — Sul ferro dializzato. (Orosi, Anno Ill, N. 4). — Ricerche intorno alla formazione dell” idrato ferrico appartenente alla serie a, modificazione b. (Giornale di Farmacia, Marzo 1880). Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 286. Astronomische Nachrichten. Nr. 2310—13. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E C. 287. Iron. No. 383—384. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 288. Bulletin météorologique. Décembre 1879. Janvier—Avril 1880. Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 289. Ofversigt. 1879. Nr.9—10. Stockholm 1880. Universitetets Observatorium i Upsala. 290. Bulletin mensuel. Vol. XI. Année 1879. Nr. 7—12. Upsal 1879—80. 4to. I' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. i 291. Mémoires. T. XXVI. Nr. 12—14. St. Pétersbourg 13879. Ååto. La Commission Impériale Archéologique 4 St.-PÉétersbourg. 292. Compte-rendu pour Vannée 1877. Avec un atlas in-folio. St.-Péterg- bourg 1880. Å4to. The British Association for the Advancement of Science, London. 293.- Report of the 48th Meeting, held at Dublin 1878. London 1879. The Geological Society of London. 294. Quarterly Journal. Vol. XXXVI. Part 2. Nr. 142. London 1880. The Royal Geograplical Society, London. 295. Proceedings. Vol. ll. Nr 6. London 1880. The Zoological Society of London. 296. Proceedings. 1879. Part IV. London 1880. 297. Transactions. Vol. X. Part 13. Vol. XI. Part 1. London 1879—80. Åto. 298. List of the vertebrated animals now or lately living in the gardens of the Society. First Supplement, 1879. London. La Société Géologiqgue de France, Paris. 299. Bulletin. 3e Série. T. VIII. 1880. No.1. Paris 1880. La Société Entomologique de Belgique, Bruwelles. 300. Annales. T. XXII. Bruxelles 1879. Das Kåonigliche Christianeum, Altona. 301. Bericht. 1879—80. Altona 1880. Ååto. 17 Bogliste 1880. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 302. Monatsbericht. Februar 1880. Berlin 1880. Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. 303. Abhandlungen. Bd. VI. H,2—3. — Beilage No. 7 (Tabellen uber den Flåcheninhalt des Bremischen Staats etc.) Bremen 1879—80. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 304. Schriften. Neue Folge. B.IV. H.4. Danzig 1880. Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a.$. 305. Leopoldina. Heft XII—XV. Jahrg. 1876—79., Dresden und Halle 1876—79. åto. 306. Nova Acta. T. XXXIX—XL. Dresdæ et Halis 1877—78. Ato. Die Kon. Sichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 307. Abhandlungen. Mathem.-Physische Classe. B. XII, Nr. 4. Leipzig 1880. 308. Berichte. Philol.-Hist. Classe. 1879. B. XXXI. Mathem.-Phys Classe. 1879. B. XXXI. Leipzig 1880. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 309. Vierteljahrsschrift. 14. Jahrg. 4. Heft. Leipzig 1879. 310. Catalog der Bibliothek. Leipzig 1880. Der Verein bohmischer Chemiker zu Prag. 311. Listy Chemické. 4de Aarg. H.8. Prag 1880. La Societå Adriatica di Scienze naturali, Trieste. 312. Bollettino. Vol. V. Nro.2. Trieste 1880. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Boma. 313. Bollettino. No.3e4. Roma 1880. La Societx Geografica Italiana, Boma. 314. Bollettino. Anno XIV. Serie 2, Vol. V. Fasc. 5. Roma 1880. La Societå Italiana di antropologia, etnologia e psicologia comparata, Firenze. 315. Archivio. Vol. X. Fasc.1. Firenze 1880. The Museum of Comparative Zøodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass., U.S. 316. Bulletin. Vol. VI. No. 5—7. Cambridge 1880. The American Geographical Society, New York. 317. Bulletin. 1879, No.3. 1880, No.1. New York 1879—80. U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories, F. V. Hayden, U.S. Geologist,: Washington. 318. Eleventh annual report. 1877. Washington 1879. The Geological Survey of India, Calcutta. 319. Memoirs. Vol. XIV; XV, Part 1; XVI, Part 1. Calcutta 1878—79. Ååto. 320. Memoirs (Palæontologia Indica). Series II. Vol.I, P. 4. — S.IV. V.I. P. 3/7 SXILV Vi — STEL V. Los Calcutta 18795 Eolio: 321. Records. Vol.XI; XII, Part 1—3. 1878—79. Calcutta. 322. Contents and Index of the first ten Volumes of theRecords. Calcutta 1878. 323. A Manual of the Geology of India. (Parts 1—2 and Map). Calcutta 1879. 2 Bogliste 1880. 18 The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. 324. Transactions. Vol. V, Part 1. New Haven 1880. Mr. Clarence J. Blake, M. D., Hotel Berkeley, Boston. 325. The American Journal of Otology. Vol.lII. Nr.2. New York 1880. Prof. Anton Dohrn, Director der zoologischen Station zu Neapel. 326. Mittheilungen. Zweiter Band. 1. Heft. Leipzig 1880. M. É. Littré, de VInstitut, Selsk. udl. Medlem, Paris. 327. Etudes et glanures pour faire suite å Vhistoire de la langue frangcaise par É. Littré. Paris 1880. Mr. Francis E. Nipher, Professor of Physics im Washington University, St. Louis, Missouri. 328. Choice and chance, by Francis E. Nipher. Kansas City. 1880. Dr. Hermann Scheffler, Braunschweig. 329. Die Naturgesetze und ihr Zusammenhang mit den Prinzipien der abstrakten Wissenschaften, von Dr. Hermann Scheffler. Dritter Theil. Leipzig 1880. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0. 330. Iron. Nos. 385—87. Die Konigliche Sternwarte ber Kiel. 331. Astronomische Nachrichten. Nr. 2314—18. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 332. Meteorologisk Aarbog for 1879. Første Del. Kjøbenhavn 1880. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 333. Bulletin. Année 1879. No.4. Moscou 1880. Finlands Geologiska Undersokning, Helsingfors. 334. Kartbladet No. 2. Folio. — Beskrifning af K. Ad. Moberg. Helsingfors 1880. The EBoyal Astronomical Society, London. 335. Monthly Notices. Vol. XL. Nr.7. May 1880. The Boyal Geographical Society, London. 336. Proceedings. Vol. ll. Nr.7. July 1880. London. The Zoological Society of London. 337. Proceedings. 1880. Part 1. London 1880. 338. Catalogue of the library of the Society. London 1880. The Boyal Microscopical Society, London. 339. Journal. Vol. II, No. 3. June 1880. London. The British Association for the Advancement of Science, London. 340. Report of the 49th Meering, held at Sheffield 1879. -London 1879. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 341. Archives Néerlandaises. T. XIV. T.XV, 1 & 2. Harlem 1879—80. 342. Programma 1879, 1880. Naamlijst. 343. Natuurkundige Verhandelingen. 3de Verz. Deel IV, iste Stuk. Haar- lem 1880. Å4to. 344. Le Télémétéorographe d'Olland, décrit par M. Snellen. (Extr. Arch. Néerl., T. XIV.) 19 Bogliste 1880, Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 345. Archives du Musée Teyler. Vol. V. Deuxiéme Partie. Haarlem 1880. 4to. 346. Verhandelingen rakende den natuurlijken en geopenbaarden godsdienst. Nieuwe Serie. Zevende Deel. Haarlem 1879. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut, Utrecht. 347. Nederlandsch Meteorologisch Jaarboek 1878, Eerste Deel. 1879, Eerste Deel. Utrecht 1879—80. Fol. obl. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 348. Verslag van het Verhandelde in de algemeene Vergaderingen 1877 & 1878. Utrecht 1877—78. 349. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen 1877 & 1878. Utrecht 1877—78. 350. J.B. Dornbusch. Abhandlung uber das sogenannte «Flandrische Steingut» des XVI und XVII Jahrhunderts. Utrecht 1878. 351. J.E. Enklaar. Verhandeling over de verdamping van water van onder- scheidene gronden onder verschillende omstandigheden. Utrecht1878. 4to. 352. S.H. Miller. Prize Essay on Evaporation. Utrecht 1878. ÅA4to. La Commission de la Carte GÉéologique de la Belgique, Bruwelles. aber p SET 6.0.0! 353. Levé géologique des planchettes ——— et —— de la carte topographique de la Belgique par M.G. Velge. (Lennick-St.-Quentin). 354. Notice explicative. Bruxelles 1880. La Société Botanique de France, Paris. 355. Bulletin. T. XXVI. (Gomptes-Rendus 1—2. Revue Bibliographique A. Paris 1880. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. 356. Bulletin. 2e S. Vol. XVI. No.83. Lausanne 1880. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 357. Monatsbericht. Mårz 1880. Berlin 1880. Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen. 358. Bremisches Jahrbuch. Bd. XI. Bremen 1880. Die k. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 359. Sitzungsberichte. Mathem.-physik. Classe. 1880. Heft 2—3. Philos.- philologische u. hist. Classe. 1879. Bd.Il. H.3. 1880. H.1. Minchen 1879—80. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wiirzburg. 360. Verhandlungen. Neue Folge. XIV. Bd. 3. & 4. Heft.. Wurzburg 1880. Die K. K. Central- Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 361. Jahrbucher. Jahrgang 1877. Neue Folge. XIV. Band. Wien 1880. Å4to. Der Verein Boøhmischer Chemiker zu Prag. 362. Listy Chemické. 4de Aarg. Nr. 9. 1880. Prag. 363. E. Albert. Otheorii a praxi studia na fakultåch vysokych skol. 1880. -4to. 364. .J. Krejci. Festrede bei der Eroåffnung des Congresses Bohmiseher Årzte u. Naturforscher. 1880. A4to. DE Bogliste 1880. 90 I. R. Societ& Agraria di Gorizia. 365. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. N.6. 1880. Gorizia. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 366. Atti. Transunti. Vol. IV. Fase. 6. Maggio 1880. "Roma 1880. åÅto. La Societ& Geografica Italiana, Roma. ; 367. Bollettino. Anno XIV, Serie 2. Vol. V. Fasc 6. Roma 1880. La Societu Malacologica Italiana, Firenze. 368. Bullettino. Vol. V. 1879. Fogli 16—18. Pisa 1880. La Societ& Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 369. .Atti. Processi verbali. P. 53—64. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 370. The eleventh annual report. February 1880. New York (2 Expl.). La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cårdøba. 371. Boletin. T.IIl. Entrega 1. Gordoba 1879. The Geological Survey of India, Calcutta. 372. Memoirs (Palæontologia Indica). Series XIV. Vol. I, 1. Calcutta 1880. Folio. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. 373 Indian Meteorological Memoirs. Vol.I. Part 4. Calcutta 1880. 4to. 374. Registers of original observations in 1879. . February—March. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 375. Natuurkundig Tijdschrift. Deel XXXVIII. Batavia 1879. The Post Office & Telegraph Department, Adelaide, South Australia. 376. Meteorological Observations during the year 1878. Adelaide 1879. Folio. Prof. emer ved Lunds Universitet J. G. Agardh, Selskabets udl. Medlem. 377. Florideernes Morphologi af J G. Agardh. (K. Svenska Vetensk.-Akademiens Handlingar. Bd. XV. No. 6.) Stockholm 1879.: 4to. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires étrangéres %& Lisbonne. 378. Supplemento å collecgåo dos tratados, convengées etc. entre a corda de Portugal e as mais potencias desde 1640. Por J.F. J. Biker. T. XVII. Lisboa 1879. M. A. Preudhomme de Borre, Bruwelles. 379. Preudhomme de Borre. Note sur le genre Macroderes Westwood. — Description d'une espéce nouvelle du genre Trichillum Harold. (Comptes- Rendus de la Soc. Entomol. Janv.-Février 1880.) Bruxelles. Signor Ignazio Cameletti, Nicosia. 380. I. Cameletti. Il binomio di Newton. Genova 1880. M. 0. Henry. ek 381. Sur une valeur approchée de V2 et sur deux approximations de V3, par M.C. Henry. (Bull. des Sciences Math. et Astron.) Paris. Dr. F. Kaiter, Gymnasiallehrer, Putbus. 382. Entomologische Nachrichten. Jahrg.6. Heft 11—14. 1880. ØM] Bogliste 1880. Hr. L. R. Landau, Budapest. 383. Religion und Politik nebst Nachtrag zur Sammlung kleiner Schriften von L. R. Landau. Budapest 1880. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. 0. 384. Iron. Nes 388—393. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 385. Astronomische Nachrichten. Nr. 2319—2325. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenharn. 386. Bulletin météorologique. Mai—Juin 1880. 387. Maanedsoversigt. Maj 1880. I Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 388. Memoires. T.XXVII. Nr. 2—4. St. Pétersbourg 1879. Åå4to. The Royal Geographical Society, London. 389. Proceedings. Vol.ll, No. 8. August 1880. The Royal Microscopical Society, London. 390. Journal. Vol.Ill, No.4. London 1880. The Royal Astronomical Society, London. 391. Monthly Notices. Vol. XL. No.8. June 1880. La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Bruwelles. 392. Feuille XXIII (Boom). — Texte explicatif. Bruxelles 1880. La Société Botanique de France, Paris. 393. Bulletin. T. XXV. Table alphabétique. La Société Géologique de France, Paris. 394. Bulletin. 3e Série. T. VIII. (Séance générale annuelle) 1880. Die K. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 395. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. B.IV. Berlin 1880. 396. Monatsbericht. April—Mai 1880. Berlin 1880. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. 397. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1875. Jahrg. XXXI. Berlin 1879—80. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a. S. 398. Bericht uber die Sitzungen im Jahre 1879. Å4to. Die medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 399. Jenaische Zeitschrift. B. XIV. Neue Folge. Siebenter Band. Zweites Heft. Jena 1880. Die Åstronomische Gesellschaft, Leipzig. 400. Vierteljahrsschrift. 15. Jahrg. 1. & 2. Heft. Leipzig 1880. Die k.k. geologische Beichsanstalt, Wien. 401. Jahrbuch. 1880. B. XXX. Nr.2—3. Wien 1880. Åto. 402. Verhandlungen. 1880. Nr.6—11. Wien. Å4to. Die anthropologische Gesellschaft in Wien. 403. Mittheilungen. Bd.X. Nr.1—7. Wien 1880. Der Verein bøhmischer Chemiker zu Prag. 404. Listy Chemické. 4de Aarg. H.10. Prag 1880. Bogliste 1880. 99 Hrvatsko Arkeologicko Druziuo! Zagreb (ÅAgram). 405. Viestnik. Godina II. Br.3. Zagreb 1880. I. R. Societ& Agraria di Gorizia. 406. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. N.7. 1880. Gorizia. La Reale Accademia dei Lincei, Boma. 407. Atti. Transunti. Vol.IV. Fasc7. Giugno 1880. Roma. Åto. La Societå Geografica Italiana, Roma. 408. Bollettino. Anno XIV. Fasc. 7. Roma 1880. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. 409. Bollettino. No.5 e 6. Roma 1880. Diario de Noticias, Lisboa. 410. Os Lusiadas por Luis de Camoes. Lisboa 1880. Fol. obl. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cådiæ. 411. Almanaque nåutico para 1881, 1882. Madrid 1879—80, Å4to. The Museum of Comparative Zoblogy, at Harvard College, Cambridge, Mass., U. 8. 412. Bulletin. Vol. VII. Nr.1. Cambridge 1880. Åto. The American Geographical Society, New York. 413. Bulletin. 1879, No.4. New York 1880. Het Observatorium te Batavia. 414. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. == Eerste Jaargang 1879. Batavia 1880. M. Julio Firmino Biker, au Ministére des affaires Étrangéres %& Lisbonne. 415. Noticia biographica do conselheiro Ildefonso - Leopoldo Bayard. 1856, Pariz. Mr. Clarence J. Blake, M. D, Hotel Berkeley, Boston. 416. The American Journal of Otology. Vol.ll. No.3. New York 1880. M. Ed Hébert, de VInstitut, Paris. 417. Histoire géologique du canal de la Manche; par M. Hébert. (Extr. Comp- tes Rendus, t. XC.) A4to. Dr. F. Katter, Gymnåasiallehrer, Putbus. 418. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H. 15—16. Prof. Dr. Albert B.v. Miller-Hauenfels, Graz. 419. Die Dual-Functionen und die Integration der elliptischen und hyper- elliptischen Differenziale. Von A.R. v. Miller-Hauenfels. Graz 1880. Hr. cand. real. Hans H. Beusch, Kristiania. 420. Naturen. 1880. No. 6—7. Dr. Donato Tommasi, Via dei Panzani 11, Firenze. 421. Ossicloruri alluminici. Osservazioni sull” attuale peso atomico dell" alluminio. (Estr. Orosi 1880 N.7 &8.) Firenze 1880. Hr. Sophus Tromholt, Reallærer i Bergen. 422. Iagttagelser over Nordlys anstillede i Norge, Sverige og Danmark, sam- lede og bearbeidede af S. Tromholt. 1. Sept. 1878—April 1879. Chir- stiania 1880. (Særtryk af Vid. Selsk. Forh. 1880. Nr. 6.) 93 Bogliste 1880. Dr. phil. Claudius Wilkens, Kjøbenhavn. 423. Moralstatistiken og den frie Vilje. (Aftryk af Nationaløkon. Tidsskrift, XVI.) Kjøbenhavn 1880. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 424. Iron. Nos. 394—398. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 425. Astronomische Nachrichten Nr. 2326—31. Det Danske Meieorologiske Institut, Kjøbenharn. 426. Maanedsoversigt. Juni—Juli 1880. Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 427. Ofversigt. 1880. Nr. 1—4. Stockholm 1880. Kongliga Vetenskaps-Societeten i Upsala. 428. Nova Acta. Seriei tertiæ vol. X. Fasc. 2. Upsaliæ 1879. 4to. 429. Bulletin météorologique mensuel de 1'Observatoire de I'Université d'Upsal. Vol. VIII. Année 1876, Vol. IX. Année 1877. Upsal 1877—78. A4to. Le Jardin Impérial de Botanique & St.-PÉtersbourg. 430. Acta. T. Vl. Fasc. 2. St.-Pétersbourg 1880. 431. Descriptiones plantarum novarum et minus cognitarum. Fase. VII. Auctore E. Regel. Petropoli 1879. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 432. Bulletin. Année 1880. No. 1. Moscou 1880. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. 433. Acta Societatis Scientiarum Fennicæ. T. XI. Helsingforsiæ 1880. 4to. 434. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H. XXXIl. Helsing- fors 1879. 435. Observations météorologiques. Année 1878. Helsingfors 1880. Sållskapet Pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. 436. Meddelanden. Femte Håftet. Helsingfors 1880. The Royal Society of London. 437. Transactions. Voll. 170; 171, Part 1. London 1979—80. Å4to. 438. Proceedings. Vol. XXIX. Nos. 196—199. — Vol. XXX. Nos. 200—205. London. 439. List of Fellows. 1 Dec. 1879. The Royal Geographical Society, London. 440. Proceedings. Vol. Il. Nr. 9. London 1880. The Zoological Society of London. 441. Proceedings. 1880. Part II. London 1880. 442. Transactions. Vol. XI. Part 2. London 1880. åto. The Meteorological Office, London. 443. CGontributions to our knowledge of the meteorology of the arctic regions. Part II. London 1880. Å4to. 444. Meteorological observations at stations of the second order. 1878. London 1880. Ååto. 445. Aids to the study and forecast of weather, by W. Clement Ley. London 1880. Bogliste 1880. 94 The Geological Society of London. 446. Quarterly Journal. Vol. XXXVI. Part 3. Nr. 143. London 1880. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. 447, Journal. New Series. Nes LX—LXIII. Edinburgh 1880. La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Bruxelles. SV KITE 448. Feuilles 55> —4— (Beveren, Anvers, Malines). — Texte explicatif. Bruxelles 1880. La Société Géologique de France, Paris. 449. Bulletin. 3e Série. T. VI. 1878. Ne 9.: T..VIIL. 1879. N25. Paris. 1880. La Société Botanique de France, Paris. 450. Bulletin. T, XXVIL 1880. Comptes Rendus 3. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 451. Monatsbericht. Juni 1880. Berlin 1880. Der Verein fiir Naturwissenschaft zu Braunschweig. 452. Jahresbericht. 1879—80. Braunschweig 1880. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. 453. Vierteljabrsschrift. 15. Jabrg. 3. Heft. Leipzig 1880. Die Kais.-Kon. Geographische Gesellschaft in Wien. 454. Mittheilungen. 1879. B. XXII. Wien 1879. 1. BR. Societ& Agraria di Gorizia. 455. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. N. 8. 1880. Gorizia. IL R. Comitato Geologico d'Italia, Boma. 456. Bollettino. 1880. No. 7 e 8. Roma 1880. La Societ& Geografica Italiana, Roma. 457. Bollettino. Anno XIV. Fasc. 8. Roma 1880. La Societ& Italiana di antropologia, etnologia e psicologia comparata, Firenze. 458. Archivio. Vol. X. Fase. 2. Firenze 1880. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 459. Bullettino. Anno XIl. Trimestre II. Firenze 1880. La Societå Malacologica Italiana, Pisa. 460. Bullettino. Vol. VI. 1880. Fogli 5—14. Pisa 1880. 461. Indice quinquennale. Pisa 1880. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. 462. Bulletin. Vol. VIL No. 1. (Geological Series, Vol. I). Cambridge 1880. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 463. Annals. Vol. I. Vol. II; Part 1. Vol. Ill. Vol. XI. Cambridge 1855 —80. Åto. 464. Catalogue of 618 stars observed at the Observatory. (Extracted from Vol. XII). Cambridge 1880. åto. 465. E. C. Pickering. Dimensions of the fixed stars, with especial reference to binaries and variables of the Algol type. (Reprinted from Proc. Amer. Acad. of Arts and Sciences, Vol. XVI). Cambridge 1880. 95 Bogliste 1880. The Trustees of the «James Lick Trust», Chicago. 466. Report to the trustees of observations made on Mt. Hamilton with reference to the location of Lick Observatory. By S. W. Burnham. Chicago 1880, Å4to. The Missouri Historical Society, St. Louis 467. Publications. Nos 1—3. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. 468. Report. 1876. Text & Progress Sketches. Washington 1879. Åto. 469. Deep-sea sounding and dredging. By Charles D. Sigsbee. Washington 1880. ÅA4to. The Philosophical Society of Washington. 470. Bulletin. Vol. I—IIL. Washington 1874—80. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 471. Verhandelingen. Deel XXXIX. 2e Stuk; XLI. 12 Stuk. Batavia 1880. 472. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. D. XXV. Afl 4—6. D. XXVI. Afl. 1. Batavia 1879—80. 473. Notulen. Deel XVII. N, 2—4. — Register 1867—78. Batavia 1879—80. Francisco da Fonseca Benevides, da Academia Beal das Sciencias, Lisboa. 474. Rainhas de Portugal. Estudo historico com muitos documentos por Fr. da Fonseca Benevides. T. I—II. Lisboa 1878—79. M. Julio Fermino Biker, au Ministére des affaires Éétrangéres %& Lisbonne. 475. Memoria historica e politica sobre 0 commercio da escravatura entregue ao Conde Capo d'lstria ministro do imperador da Russia por Antonio de Saldanha da Gama. Lisboa 1880. (2 Expl.) Prof. Dr. Gustavus Hinrichs, Director Iowa Weather Service, Iowa. 476. Press Bulletin. lowa Weather Service. Nos. 73—86. 477. Lantern Signals. — Flag Signals. — Direction for Crop Reporters. — Remonstrance against the report of Prof. Loomis. 478. Report 1878. No. 2. —. Des Moines 1879. 479. First biennial report. Des Moines 1880. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 480. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 17—18. 1880. Hr. Professor Å. Koelliker i Wirzburg. 481. A. Koelliker. Die Entwicklung der Keimblåtter des Kaninchens. (Se- parat-Abdruck Zool. Anzeiger 1880, No. 61 & 62). Dr. Gustav Oppert, Professor of Sanskrit, Curator of Government Oriental Manuseripis Library, Madras. 482. Lists of Sanskrit Manuscripts in private libraries of Southern India. Vol. I. Madras 1880. Dr. Jén Thorkelsson, Bektor ved Reykjavik lærde Skole, Selskabets Medlem. 483. Supplement til islandske Ordbøger. Anden Samling. (Skyrsla um hinn lærda skåla 1 Reykjavik). Reykjavik 1880. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 484. Astronomische Nachrichten. Titel og Register til $7de Bind. Nr. 2332 —2338. Bogliste 1880. . 26 The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 485. Iron. Nos. 399—403. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 486. Maanedsoversigt. August 1880. 487. Bulletin météorologique. Aout 1880. I” Académie Impériale des Sciences de St.-PÉétersbourg. 488. Bulletin. T. XXVI. Nr. 2. St.-Pétersbourg 1880. Åto. The Royal Geographical Society, London. 489. Proceedings. Vol. II. No. 10. October 1880. The Edinburgh Geological Society. 490. Transactions. Vol. Ill. Part 3. Edinburgh 1880. La Société Botanique de France, Paris. 491. Bulletin. T. XXVII. 1880. Revue Bibliographique B. Paris. Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. 492. Munster-Blåtter. Im Auftrag des Minster-Komites herausgegeben von Fr. Pressel. Zweites Heft. Ulm 1880. Ååto. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti in Modena. 493. Memorie. T. XIX. Modena 1879. Ååto. La Societ& Geografica Italiana, Boma. 494. Bollettino. Anno XIV. Serie 2. Vol. V. Fasc. 9. Roma 1880. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 495. Thirteenth annual report. June 1830. Baltimore. M. Delesse, Ingénieur en Chef des Mines, Paris. 496. Extraits de Géologie pour les années 1877 et 1878. Par MM. Delesse et de Lapparent. (Extrait des Annales des Mines, Janvier—Avril 1880). Paris 1880. Dr. J. G. H. Kinberg, Kgl. Veterinår-Institutets Foreståndare, Stockholm. 497. Eddas Naturhistoria. Inbjudningsskrift vid &ppnandet af Institutets nya byggnader, af J. G. H. Kinberg. Stockholm 1880, Hr. cand. real. Hans H. Beusch, Kristiania. 498. Naturen. 18380. No. 8—9. Dr. Jacob Spångberg, Stockholm. 499. Entomologisk Tidskrift. Band I. Håft 2. Stockholm 1880. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 500. Astronomische Nachrichten. Nr. 2339—41. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 501. Iron. No. 404—405. The Royal Microscopical Society, London. 502. Journal. Vol. Ill. No. 5. London 1880. Het Koninklijk Nederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s'Gravenhage. 303. Pinacographia door S. C. Snellen van Vollenhoven. Part 9. Afl. 9. s'Gravenhage 1880. åto. 97 , Bogliste 1880. La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Bruwelles. SRGÅ Å XVI XXIV XXXII 504. Levé géologique des planchettes ——> 7537 et —377- — Texte ex- plicatif (Lierre, Putte, Heyst-op-den-Berg). Bruxelles 1880. Die medicinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 505. Jenaische Zeitschrift. B. XIV. Neue Folge. Siebenter Band. Heft 3 & 4. Jena 1880. Die k. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 506. Sitzungsberichte. Philos.-philologische und historische Classe. 1880. Heft 2. Munchen 1880. Die K. K. Central- Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien. 507. Jahrbucher. Jahrgang 1878—79. Neue Folge. B. XV, T. I; B. XVI, T. I. Wien 1880. 4to. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Étrangéres & Lisbonne. 508. Supplemento å collecgcåo dos tratados, convengc&es etc. entre a corda de Portugal e as mais potencias desde 1640. Por J.F. J. Biker. T. XXIV. Lisboa 1880. Prof. Dott. Gaetano Ferrari, Canonico della Metropolitana, Modena. 509. Monoglottica. Considerazioni storico-critiche e filosofiche intorno alla ricerca di una lingua universale. Libro del canonico Prof. G. Ferrari Modenese. Seconda edizione. Modena 1877. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 510. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H. 19 & 20. M. É. Littré, Sénateur, Membre de VInstitut, Selsk. udl. Medlem. 511. É. Littré. De I'établissement de la troisiéme république. Paris 1880. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 512. Maanedsoversigt. September 1880. 513. Bulletin météorologique. Septembre 1880. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, london E. C. 514. Iron. Nos.406—407. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 515. Astronomische Nachrichten. Nr. 2342—45. The Royal Geographical Society, London. 516. Proceedings. Vol. II. No. 11. London 1880. The. Leeds Philosophical and Literary Society. 517. Sixtieth report. Leeds 1880. The Royal Irish Academy, Dublin. 518. Proceedings. Ser. Il. Vol. If. Nr. 1. Vol. II. Nr. 4. Dublin 1879—80. 519. Transactions. Vol. XXVI. Science. Nr. XXII. Dublin 1879. 4to. 520. Transactions. Irish Manuscript Series. Vol I. Part 1. Dublin 1880. Åto. 521. Cunningham Memoirs. Nr. I. Dublin 1880. å4to. The Royal Dublin Society. 522. Scientific Proceedings. New Series. Vol. I. 1l, Part 1—6. Dublin 1877—80. 523. Journal. Vol. VII. No. XLV. Dublin 1878. Bogliste 1880. + 98 524. Scientific Transactions. New Series. Vol. I, Part 1—12; II, Part 1. Dublin 1877—80. åto. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. 525. Monatsbericht. Juli 1880. Berlin 1880. Der Director des mathematisch-physikalischen Salons, Dresden. 526. Berichte uber die Verwaltung der Kon. Sammlungen fir Kunst u. Wissenschaft zu Dresden. 1876—79. Dresden 1878—80. ÅAto. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). 527. Viestnik. Godina Il. Br. 4. Zagreb (Agram) 1880. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires Éétrangéres & Lisbonne. 528. Supplemento å collecgåo dos tratados, convengées etc. entre a coréa de Portugal e as mais potencias desde 1640, Por J.F. J. Biker. T. XIX. Lisboa 1880. Mr. Thomas Elder Henry, Dalkey Lodge, Dalkey, Ireland. 529. Aeneidea, or critical, exegetical, and aesthetical remarks on the Åeneis. By James Henry. Vol. II, p. 639—861. Dublin 1879. Hr. cand. real. Huns H. BReusch, Kristiania. 530. Naturen. 1880. Nr. 10. The Editors of Iron, 161 Fleet Street, London E. C. 531. Iron. Nos. 408—409. Die Køn. Sternwarte bei Kiel. 532. Astronomische Nachrichten. Nr. 2346—47. L' Académie Impériale des Sciences de St.-PÉtersbourg. 533. Mémoires. T. XXVII. No. 5—12. St.-Pétersbourg 1879—80. åÅto. 534. Bulletin. T. XXVI. No. 3. St.-Pétersbourg 1880. Åto. The Boyal Astronomical Society, London. 535. Monthly Notices. Vol. XL. Nr. 9. Supplementary Number. La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles. 536. Assemblée générale extraordinaire convoquée pour la commémoration de la fondation de la Société. Bruxelles 1880. La Société Botanique de France, Paris. 537. Bulletin. T. XXVII. 1880. Comptes Rendus 4. La Bociété Géologique de France, Paris. É 538. Bulletin. 3e Série. T. VI. 1878. No. 10. T. VII. 1879. No. 6-7. Paris 1880. Die K. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 539. Abhandlungen. Aus dem Jahre 1879. Berlin 1880. Åto. 540. Monatsbericht. August 1880. Berlin 1880. Die Sehlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. 541. Siebenundfuinfzigster Jahres-Bericht. 1879. Breslau 1880. Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen. 542... Neunzehnter Bericht. Giessen 1880. Die k. bayerische Akademie der Wissenschaften zu Miinchen. 543. Sitzungsberichte. Philos.-philologische und historische Classe. 1880. Heft 3. — Mathem.-physik. Classe. 1880. H. 4. Månchen 1880. 29 : Bogliste 1880. 544. Abhandlungen. Historische Classe. B. XV. Abth. 1—2. Minchen 1880. Ååto, 545. A, v. Druffel. Ignatius von Loyola an der Roåmischen CGurie. Fest- rede. Munchen 1879. åto. 546. J. v. Dållinger. Das Haus Wittelsbach und seine Bedeutung in der Deut- schen Geschichte. Festrede. Munchen 1880. å4to. 547. Karl A. Zittel. Ueber den geologischen Bau der libyschen Wuste. Fest- rede. Munchen 1880. Ååto. 548. L. Rockinger. Die Pflege der Geschichte durch die Wittelsbacher. Fest- schrift.. Munchen 1880. Åto. Die Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. 549. Sitzungsberichte. Philos.- Historische Classe. Bd. XCIV, Heft 1—2; Bd. XCV, H. 1—4; Bd. XCVi, H. 1. — Mathem.-Naturwissenschaftliche Classe. Abth. I. 1879. H. 1—10. Abth. II. 1879. H. 4—10. 1880. H. 1—3. Abth. III. 1879. H. 6—10. 1880. H. 1—3. Wien 1879—80. 550. Denkschriften. Phil.-Hist. Classe. Bd. XXX. Mathem.-Naturw. Classe. Bd. XLI. Wien 1879—80. Åto. 551. Archiv fir åsterreichische Geschichte. Bd. LIX; LX, Erste Hålfte. Wien 1879—80. 552. Fontes rerum austriacarum. Pte Abth. Bd. XLII. Wien 1879. I. R. Societu Agraria di Gorizia. 553. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. Nr. 9. 1880. Gorizia. La Societ& Entomologica Italiana, Firenze. 554. Bullettino. Anno XII. Trimestre III. Firenze 1880. La Societu Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 555.- Memorie. Vol. IV. Fasc. 2. Pisa 1880. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 556: "Atti. Serie -5—. T. IV,-Disp: 10; -V;. VI, Disp=:1—9:. Venezia, 1877—80: 557: "Memorie. Vol. XX, P. 2-3. .Vol. XXI, P.1. . Venezia 1879… 4to. Mr. Clarence J. Blake, M. D., Hotel Berkeley, Boston. 558. The American Journal of Otology. Vol. Il. No. 4. New York 1880. Prof. Anton Dohrn, Director der zoologischen Station zu Neapel. 559. Mittheilungen. Zweiter Band. 2 Heft. Leipzig 1880. Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putbus. 560. Entomologische Nachrichten. Jåhrg. 6. Heft 21—22, 1880. Hr. cand. real. Hans H. BReusch, Kristiania. 561. Naturen. 1880. No. 11. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 562. Meteorologisk Aarbog for 1879. Anden Del. Kjøbenhavn 1880. 563. Bulletin météorologique. Octobre 1880. Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 564. Astronomische Nachrichten. Nr. 2348—49. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 565. Iron. Nos. 410—11. Bogliste 1880. 30 Kongl. Vetenskaps Akademien i Stockholm. 566. Angelin & Lindstrom. Fragmenta Silurica e dono Caroli Henrici Wegelin. Holmiæ 1880. Åto. La Commission de la Carte GÉéologique de la Belgique, Bruwelles. XXIV 567. Feuilles 7 (Boisschot, ÅAerschot). — Texte explicatif. Bruxelles 1880. Die Physikalisch-Okonomische Gesellschaft zu Konigsberg. 568. Geologische Karte der Provinz Preussen. Section 14—16 (Heiligenbeil, Friedland, Nordenburg). 569. Schriften. Jahrgang XVIII (1877), te Abth.; XIX (1878); XX (1879); XXI (1880), i1ste Abth. Konigsberg 1878—80. A4to. U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories, F. V. Hayden, U. S. Geologist, Washington. 570. J. A. Allen. History of North American Pinnipeds. Washington 1880. M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministére des affaires-étrangéres & Lisbonne. 571. Supplemento å colleccåo dos tratados, convengées etc. entre a coroa de Portugal-e as mais potencias desde 1640. Por J.F. J. Biker. T. XXII. Lisboa 1880. Hr. cand. real. Hans H. Reusch, Christiania. 572. Naturen. 1880. Nr. 12. Dr. Donato Tommasi, Via dei Panzani 11, Firenze. 573. D. Tommasi. Sopra una nuova modificazione isomera del triidrato alluminico. (Estr. d. Giornale di Farmacia, Agosto 1880). 574. — —. Réponse å une note de M. A. Riche sur la réduction du chlorure d'argent par la lumiére. (Extr. du Journal de pharmacie et de chimie, No. 3, 1880). Die Kon. Sternwarte bei Kiel. 575. Astronomische Nachrichten. Nr. 2350—51. The Editors of Iron, 161, Fleet Street, London E. C. 576. Iron. Nos. 412—13. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. 577. Maanedsoversigt. Oktober 1880. Kr. 31 Bogliste 1880. (Fortsættelse af Boglisten for 1880.) Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K., D. Viden- skabernes Selskab i Aaret 1880 har modtaget Skrifter samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids- rum have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning til foranstaaende Boglistes Numere. Danmark. Generalstabens topografiske Afdeling, ved Chefen, Hr. Oberst Lorenzen, Kjø- benhavn. Nr. 38. Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 35—36, 52—53, 123, 152, 262, 288, 332, 386—387, 426, 486—487, 512—3513, 562—563, 577. Norge. Det Kgl. Norske” Frederiks Universitet i Kristiania. Nr. 154—161. Den Physiografiske Forening i Kristiania. Nr. 167. Det Norske Meteorologiske Institut i Kristiania. Nr. 166. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 162—165. Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 168. Museet i Tromsø. Nr. 39. Sverrig. Kgl. Svenska Vetenskaps -Akademien i Stockholm. Nr. 102, 289, 427, 566. Nautisk-Meteorologiska Byrån, Stockholm. Nr. 56—58. Bogliste 1880. 32 Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 290. Kgl. Universitetet i Upsala. Nr. 169. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. 428—429. Rusland. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 204, 291, 388, 488, 533—534. La Commission Impériale Archéologique de St.-Pétersbourg. Nr. 292. L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 125. Le Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. Nr. 430—431. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 40, 205, 333, 432. Le Musée Public et Roumiantzov å Moscou. Nr. 103. Sållskapet Pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. Nr. 436. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 41—42, 433—435. Finlands Geologiska Undersåkning, Helsingfors. Nr. 334. Storbritannien og Irland. The Royal Society of London. Nr. 437—439. The Meteorological Office, London. Nr. 80, 106, 443—445. The Royal Geographical Society, London. Nr. 3—4, 81, 105, 127, 207, 266, 295, 336, 389, 440, 489, 516. The Geological Society of London. Nr. 6—7, 107, 294, 446. The Zoological Society of London. Nr. 8$—9, 296—298, 337—338, 441—442. The Royal Astronomical Society, London. Nr. 1—2, 43, 104, 126, 206, 244, SEINEN ES SGY The Royal Microscopical Society, London. Nr.5, 79, 208, 339, 390, 502. The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 293, 340. The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C. Nr. 34, Så 78, 124 151, 202%4243; 264; 287," 324, 330, 304, A8oRo 0 IEEE 531, 565, 576. The Cambridge Philosophical Society. Nr. 10—11. The Philosophical and Literary Society of Leeds. Nr. 517. The Royal Society of Edinburgh. Nr. 245—246. The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 447. The Edinburgh Geological Society. Nr. 490. The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 518—521. The Royal Dublin Society. Nr. 522—524. Th (ss) Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. 44. 33 Bogliste 1880, Nederlandene. Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s' Gravenhage. Nr, 132, 503. De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 128—131. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 341—344. Les Directeurs de la Fondation Teyler å Harlem. Nr. 108, 345—346. Het Provinciaal Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. Nr. 348—352. Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 347. Belgien. La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Bruxelles. Nr. 170, 268—269, 353—354, 392, 448, 504, 567. L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 59, 82—85, 267. La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. 45, 300, 536. Frankrig. L'École Polytechnique, Paris. Nr. 133—134. La Société Géologique de France, Paris. Nr. 60, 109, 299, 394, 449, 538. La Société Botanique de France, Paris. Nr. 209, 270, 355, 393, 450, 491.537. Les Professeurs -Administrateurs du Muséum d”Histoire Naturelle, Paris. Nr: 12.135, L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 247. Schweiz. La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genéve. Nr. 110. La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 356. Tydskland. Das Konigliche Christianeum, Altona. Nr. 301. Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 13, 46, 86, 136, 271, 302, 357, 395—396, 451, 525, 539—540. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr. 248, 397. Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. 452. Die Historische Gesellschaft des Kinstlervereins, Bremen. Nr. 358. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 303. Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Kultur, Breslau. Nr, 14—16, 541. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 304. Bogliste 1880. 34 Der Director des mathematisch-physikalischen Salons, Dresden. Nr. 526. Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 87. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. 47, 542, Die Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr. 171—172, Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rugen, Greifs- wald. Nr. 17. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Sachsen und Thuringen in Halle a. d.S. Nr. 250. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle. Nr. 398. Die Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinisch Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a.d. S. Nr. 305—306. Die Geographische Gesellschaft zu Hannover. Nr. 48. Die Jenaische Gesellschaft fir Medicin und Naturwissenschaft. Nr. 18, 61, 111—112, 249, 399, 505. Der Naturwissenschaftliche Verein får Schleswig-Holstein, Kiel. N. 88. Die Konigliche Sternwarte bei Kiel. Nr. 37, 55, 77, 122, 153, 203, 242, 263, 286, 331, 385, 425, 484, 500, 515, 532, 564, 575. Die Physikalisch-6konomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 568—569, Die Konigl. Såchs. Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig. Nr. 19, 307—308. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 309—310, 400, 453. Die Konigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen. Nr. 62, 173, 272, 359, 506, 543-—548. Das Direktorium des Germanischen National-Museums zu Nurnberg. Nr. 89. Der Verein fur Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwaben. Nr. 90, 492. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 91, 360. Osterrig og Ungarn. Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 63—68, 92, 137, 549—552. Die Kais.-Konigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 20—22, 138—139, 275—276, 401—402. Die Kais.-Kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 273. Die Kais.-Kon. Central-Anstalt fur Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. Nr. 361, 507. Die Kais.-Kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 454. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 23, 140, 274, 403. La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 312, I. R. Societå Agraria di Gorizia. Nr. 365, 406, 455, 553. 35 Bogliste 1880. Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 174—175, 405, 527. Die Kais.-Kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 277. Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag. Nr. 24, 69, 113, 210, 278, 311, 362—364, 404. Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. 251—252. Italien. L'Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna. Nr. 26. La Reale Accademia della Crusca, Firenze, Nr. 253. La Societå Malacologica Italiana, Firenze (se nedenfor, Pisa). La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 115, 254, 459, 554. La Reale Biblioteca Nazionale in Firenze. Nr. 181—191. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologica comparata, Firenze. Nr. 179—180, 315, 458. La Regia Accademia di Science, Lettere ed Arti in Modena. Nr. 141, 493. La Societå Malacologica Italiana, Pisa. Nr. 49, 142, 192, 368, 460—461. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 27, 116, 255, 369, 555. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 70, 176, 211, 279, 366, 407. Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 93, 212, 313, 409, 456. La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. 25, 114, 177—178, 280, 314, 367, 408, 457, 494. La Reale Accademia delle Scienze'di Torino. Nr. 28. II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr. 556—557. Spanien. El Observatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando, Cådix. Nr. 411. Portugal. Diario de Noticias, Lisboa. Nr. 410. Amerika The Dudley Observatory, Albany, New York. Nr. 213. The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 29, 495. The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 215—217. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr, 214. The Harvard College Observatory, Cambridge, Mass. Nr. 94, 218, 463-—465. The Museum of Comparative Zodlogy, at Harvard College, Cambridge, Mass. Nr. 95—96, 193, 256, 316, 412, 462. The Trustees of the James Lick Trust, Chicago. Nr. 466. > hg Bogliste 1880. 36 The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 424. The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 220. The American Geographical Society, New York. Nr. 219, 317, 413. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. Nr. 370. The American Philosophical Society for promoting useful knowledge, Phila- delphia, Penns. Nr. 221. The Missouri Historical Society, St. Louis. Nr. 467. The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 222, The Essex Institute, Salem, Mass. Nr. 223. The Canadian Institute, Toronto. Nr. 224, The Surgeon General, U. S. Army, Washington. Nr. 257. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 468—469. U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories, F. V. Hayden, U. S. Geologist, Washington. Nr. 50, 237—238, 318, 570. The Philosophical Society of Washington. Nr. 470. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 225—236. The Comptroller of the Currency, Washington. Nr. 258. La Sociedad Mexicana de Historia Natural, México. Nr. 240. La Sociedad «Andres del Rio», México. Nr. 239. La Academia Nacional de Ciencias de la Republica Argentina, Cordoba. NrÆ37t 7 Museu Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 194. Bibliotheca Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 259. Åsien. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr. 375. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 471—473. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 414. The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 319—323, 372. The Meteorological Department of the Government of India, Calcutta. Nr. 117, 195—198, 373—374. Australien. The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia. Nr. 376. Personer. Agardh, J. G., Professor, Selsk. udl. Medlem, Lund. Nr. 377. Amari, Michele, Professor, Selsk. udl. Medlem, Firenze. Nr. 143. 37 Bogliste 1880. Benevides, Francisco da Fonseca, Lisboa. Nr. 474. Biker, Julio Firmino Judice, au Ministére des affaires étrangéres å Lisbonne. Nr. 30,74, 118, 1447 378; 415, 475, 508 528,'571. Blake, Clarence J., M. D., Boston. Nr. 97, 325, 416, 558. Cameletti, Ignazio, Nicosia. Nr. 380. Dana, James D. and E. S., Professors, New Haven, Conn. Nr. 241. Daubrée, A., Président de 1I'Académie des Sciences, Paris, Selskabets udl. Medlem. Nr. 199. Delesse, Ingénieur en Chef des Mines, Paris. Nr. 31, 281, 496. Dohrn, Anton, Professor, Director der zoologischen Station zu Neapel. Nr:3265 559. Ferrari, Gaetano, Prof, Dott., Canonico della Metropolitana, Modena. Nr. 509. Hagen, H. A., Dr., Professor of Entomology at Harvard University, Cam- bridge, Mass. Nr. 32. Hébert, Éd., de PFInstitut, Paris. NT. 417. Henry, C. Nr. 381. Henry, Thomas Elder, Dalkey Lodge, Dalkey, Ireland. Nr. 529. Hermite, Charles, Professeur å 1'École Polytechnique, Selskabets udl. Med- lem, Paris. Nr. 72, 145, 260. Hinrichs, Gustavus, Prof., Dr., Iowa City, Iowa. Nr. 476—479. Hoffmeyer, N., Kaptain, Bestyrer af det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn. Nr. 146. Hoskjær, O. V., Oberst, Kjøbenhavn. Nr. 119. Howgate, H. W., Captain, U. S. A. Nr. 51. Katter, F., Dr., -Gymnasiallehrer, Putbus. Nr. 33, 73, 120, 147, 261, 282, 382, 418, 480, 510, 560. Kinberg, J. G. H., Dr., Kgl. Veterinår-Institutets Foreståndare, Stockholm. Nr. 497. Koelliker, A., Professor i. Wurzburg. Nr. 481. Landau, L. R., Budapest. Nr. 383. Littré, Émile, de "Académie Frangaise, Selsk. udl. Medlem, Paris. Nr. 327, 511. Mehren, A. F., Professor, Dr., Selsk. Medlem. Nr. 148. Melsens, Membre de 1”Académie Royale de Belgique, Bruxelles. Nr. 98. Miller-Hauenfels, Albert R. v., Prof. Dr., Graz. Nr. 419. Nipher, Francis E., Professor of Physics in Washington University, St. Louis, Missouri. Nr. 149, 328. Oppert, Gustav, Dr., Professor of Sanskrit, Curator of Government Oriental Manuscripts Library, Madras. Nr. 482. Preudhomme de Borre; A., Bruxelles. Nr. 379. Quetelet, Erneste, Membre de 1'Académie Royale de Belgique, Bruxelles. Nr. 99—100. Bogliste 1880. 38 Reusch, Hans H., cand. real., Kristiania. Nr. 101, 200, 283, 420, 498, 530, 561, 572. Scheffler, Hermann, Dr., Oberbaurath, Braunschweig. Nr. 329. Spångberg, Jacob, Dr., Stockholm. Nr. 284, 499. Thomsen, Vilh., Docent, Dr. phil., Selskabets Medlem, Kjøbenhavn. Nr. 150. Thorkelsson, Jon, Dr., Rektor ved Reykjavik lærde Skole, Selskabets Medlem. Nr. 201, 483. Tommasi, Donato, Dr., Via dei Panzani 11, Firenze. Nr. 121, 285, 421, 573. Tromholt, Sophus, Reallærer i Bergen. Nr. 422. Whipple, G. M., Superintendant of the Kew Observatory. Nr. 74—76. Wilkens, Claudius, Dr. phil., Kjøbenhavn. Nr. 423. du Bulletm de TAcadémie Royale Danoise des Sciences et des Lettres pour Vannée 1880. Questions mises au concours pour Pannée 1880. Classe des Lettres. Question d'Histoire. (Prix: la Médaille d'or de 'Académie.) Cai un fait connu que les villes grecques de la cåte de P'Asie-Mineure, méme aprés que les jours prospéres de la mére patrie étaient passés, continuérent å se maintenir dans un étåt relativement florissant et déployérent une riche civilisation. Les récits des auteurs sont å cet égard confirmés par les monu- ments et notamment par les inscriptions, dont un grand nombre ont été mises au jour dans les derniers temps. Ces matériaux auraient besoin d'étre mis en æuvre. L'Académie désire pour ce motif de provoquer une description de la province romaine de T'Asie dans le premier siécle avant et aprés la naissance du Christ, descrip- tion ou Von aura particuliérement égard aux phénoménes con- cernant Jhistoire de la civilisation. Question de Philosophie. (Déjå proposée en 1878.) (Prix: la Médaille d'or de 'Académie.) C'est, sous plusieurs rapports, un résultat important des recherches de notre temps, que les sciences naturelles et la philosophie en soient venues å se considérer mutuellement comme des facteurs indispensables, et travaillent ensemble comme de fidéles alliées. Cet accord, on le sait, n'a été obtenu qu'aprés de longues et vives disputes sur leurs limites réci- proques, l'empirisme et la spéculation s'attribuant chacun la possession exclusive des moyens et de la méthode qui condui- sent å des résultats positifs au point de vue scientifique. Mais les progrés de lå critique leur ont clairement fait voir qu'on ne saurait tracer entre eux une limite définitive, surtout en ce qui concerne les questions de principes; que, de plus, ils se présupposent et s'expliquent mutuellement å Vinfini, et enfin que les résultats dogmatiques qui, auparavant, ont, de part et d'autre, été présentés avec une entiére certitude, peuvent tout au plus étre regardés comme des conceptions particuliéres qui ont besoin d'étre complétées, ou comme des hypothéses dont la valeur scientifique est å examiner de plus prés et, éventuelle- ment, å vérifier. L'idée de matiére fournit å cet égard un exemple caractéri- stique. L'Académie désire donc de provoquer des recherches sur le rapport existant entre les notions a priori et les données de Texpérience, spécialement en ce qui concerne les hypo- théses qui ont éte faites de notre temps pour expliquer Vidée de matiére, et demande que la question soit traitée de maniére å rendre compte, en méme temps, en partie de la connexion et du contraste relatifs entre le systéme mécanique et le sy- stéme dynamique, en partie du profit que la science a réelle- ment retiré des hypothéses sur les atomes de différents ordres, molécules, dynamides etc., en distinguant les résultats de l'ob- servation directe de ceux que Von tire pår induction. Classe des Sciences. Question d'Astronomie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) Aprés que les astronomes ont commencé å soumettre 'horloge, considérée comme instrument astronomique de me- sure, å une critique analogue å celle dont sont Vobjet les autres instruments de mesure, et qui s'est traduite par des essais tendant å représenter la marche de quelques excellentes åd horloges comme une fonction de la température et de la pres- sion barométrique, il y a une autre question qui a aåussi acquis de VFimportance, et c'est le développement de la théorie des erreurs accidentelles dans une série de déterminations du temps faites avec une seule et méme horloge. Abstraction faite de sa compensation plus ou moins parfaite, on pourra juger de la bonté de cette horloge d'aprés certains écarts moyens, comme on juge de Ihabileté d'un observateur d'aprés les erreurs mo- yennes que présentent ses observations. En supposant, d'une part, que les erreurs accidentelles de Vhorloge sont de deux sortes, les unes qui, chaque seconde, exposent såa marche å des variations, «les autres qui, sans exercer une influence durable sur la marche de Vhorloge, peu- vent chaque seconde changer son état, et, d'autre part, que ces deux espéces d'erreurs sont indépendantes les unes des autres et soumises, comme les erreurs des observations du temps, å des lois exponentielles de la forme générale p(7) = ; I ou æ est V'erreur et m 1'erreur moyenne, on demande une solu- tion exacte du probléme suivant: Compenser une série de déterminations du temps faites avec la méme horloge complétement compensée, de maniére que la somme des carrés 1) des écarts d'avec les observations, 2) des variations de I'état de T'horloge et 3) des variations de la marche de V'horloge dans chaque seconde, chaque écart ou variation étant divisée par son erreur moyenne correspondante, 2 i 2 n 2 z æ 5) tv. 2 På (a På ER RED YE my Mo Mm 3 devienne minimum. De la solution exacte on cherchera, autant que possible, å déduire des méthodes d'approximation d'un usage pratique, et les voies par lesquelles on peut obtenir des déterminations bien nettes des différentes erreurs moyennes dont il est question ici devront au moins étre indiquées. Question de Chimie. (Prix: la Médaille d'or de 1'Académie.) Cela semble, pour les atomes de plusieurs métaux, étre un fait acquis que leurs atomicités sont différentes entre elles. La méme chose a lieu, du moins d'aprés les recherches de M. Kruger (Journ. f. prakt. Chemie N. F. 14, 193), pour Vatome tétratomique du soufre, et, suivant celles de M. Lossen (Ann. d. Chem. u. Pharm. 175, 271 et 186, 1) pour VFatome triato- mique de Vazote, bien que la question, en ce qui concerne ce dernier corps, soit encore, autant qu'on såche, soumise dans plusieurs laboratoires å une étude expérimentale. Par contre, on ne connait aucun travail récent qui ait éclairci ce point pour 'atome du carbone, et les deux indications qu'on posséde et qui, Tune et Vautre, émanent de savants renommés, sont con- tradictoires. Tandis que M. Baeyer (Ann. d. Chem. u. Pharm. 103, 181) déclare formellement que le chlorure de méthyle de Valcool méthylique et de Facide cacodylique est différent du chlorure de méthyle du méthane, M. Berthelot (Compt. rend. 45, 916) prétend que ces deux chlorures de méthyle sont iden- tiques. La question est d'une importance capitale. Car toute la théorie de la chimie organique actuelle part tacitement de VYhypothése que les 4 atomicités de V'atome du carbone sont identiques. En raison de Vintérét que présente la solution de cette question, 1'Académie propose sa meédaille d'or comme prix pour une recherche expérimentale qui, par une étude com- parative faite avec soin des propriétés physiques et chimiques de ces deux chlorures de méthyle, tranchera la question de leur identité ou de leur différence. Sri HOLL, (400 Couronnes.) On demande des contributions expérimentales å la con- naissance de Vinfluence que les différences qualitatives des élé- ments chimiques du fourrage ou des aliments en général, et notamment les différences dans la nature de la matiére grasse qui y est contenue, peuvent exercer sur les propriétés et sur la composition de la matiére grasse du lait (des globules de lait et du beurre). Prix Classen. E (400 Couronnes.) On demande une détermination, basée sur des expériences calorimétriques, du pouvoir calorifique de nos principaux com- bustibles, conjointement avec une indication de la composition élémentaire des combustibles examinés. Il. (Jusqu'å 600 Couronnes.) Quelques-unes des couches qui appartiennent å la «forma- tion du lignite», en Danemark, renferment bien des fossiles, qui peuvent fournir des renseignements sur la période pendant laquelle ces couches se sont déposées, mais d'autres parties trés considérables de la méme formation en sont complétement dépourvues, et leur place géognostique est par suite moins cer- taine. Les terrains dont elles se composent différent beaucoup pår leur constitution minéralogique de toutes les åutres forma- tions qwon rencontre en Danemark, mais celle-ci wa jusqu'å présent été Vobjet d'aucune recherche approfondie. Toute con- tribution qui pourrait jeter du jour sur le mode de" formation de ces couches et, si c'est possible, sur ''époque ou elles se sont déposées, aurait donc un grand intérét pour la géologie. Par ce motif, "Académie désire de provoquer une étude miné- ralogique et chimique des principales couches de la formation du lignite danois, en proposant un prix qui pourra s'élever jusqu'å 600 couronnes pour une série de recherches satisfai- santes faites sur ces couches. Les mémoires devront contenir les renseignements nécessaires sur le gisement des couches, et étre accompagnés d'échantillons des matériaux employés. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en latin, en francais, en anglais, en allemand, en suédois et en danois. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur, mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et Vadresse de VF'auteur. Les membres de T'Académie qui demeurent en Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé a une réponse satisfaisante å Pune des questions proposées, lorsqu'aucun autre n'est indiqué, est la Médaille d'or de V'Aca- deémie, d'une valeur de 320 couronnes. Les mémoires devront étre adressés avant la fin du mois d'Octobre 1881, au secrétaire de V'Académie, M. le docteur H. &. Zeuthen, professeur å VUniversité de Copenhague. (Rés. du Bull. de 'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1880.) Recherches sur Papparition des vers intestinaux dans le canal intestinal du cheval. Par H. Krabbe. (Voir p. 33—40.) ie le cheval est répandu sur la plus grande partie de la terre habitée et que ses conditions d'existence sont si variées, il est å supposer que, de méme que I'homme et le chien, il n'est pas affligé partout ni avec la méme fréquence des mémes vers intestinaux. Pour déterminer aussi exactement que pos- sible quels sont, en Danemark, les vers intestinaux qui se ren- contrent chez le cheval et notamment dans son canal intestinal, jai, dans le cours des 4 derniéres années, examiné å cette fin 100 vieux chevaux qui, de septembre å avril, ont été abattus a Técole vétérinaire de Copenhague pour servir å des exercices anatomiques. Chez ces 100 chevaux j'ai trouvé dans le canal intestinal: kæntaper fo hate SE: SELE BYEN ESØR 28 fois mM OMAN 4:53 RER ce ELE LAS GE 8 — Ål scanis: megalogephaldses er tk ge rt lle. Strong YUS ORM ARISKE Eee RER Rf 86 — — tetracanthus (chez 67 chevaux - SIG GO) ERKENDTE rar Snes 78 — ODDEN EDITED ITS EOS RR Tae 2 — L'estomac renfermait chez tous des larves d'æstre en quantité plus ou moins grande, et le FYlaria papillosa a de temps å autre été rencontré suspendu aux intestins qw'on avait enlevés. 10 Tænia perfoliata Goeze. Le nombre de ces ténias était le plus souvent inférieur å 25; quelquefois il y en avait davan- tage, par exemple 2 fois entre 100 et 200 et 1 fois plus de 400. En général ils n'étaient logés que dans le cæcum, mais le colon en renfermait quelquefois des exemplaires isolés et jen ai 4 fois trouvé quelques-uns, la plupart de jeunes indivi- dus, dispersés dans Vintestin gréle. Le Tænia mamillana Mehlis était toujours logé dans la partie antérieure de Tintestin gréle; il y en avait ordinairement moins de 25, mais quelquefois davantage, jusqu'å 72. Ce ténia a pour la premiére fois été décrit et représenté par M. Gurlt dans son Lehrbuch der pathologischen Anatomie der Haus-Såuge- there (1831), Vol. I, p. 380 et Pl. 9, Fig. 7 et 11; mais cela doit avoir échappé å Dujardin, qui, dans son Hstowre naturelle des Helminthes (1845), ou il cite cependant souvent V'ouvrage de M. Gurlt, donne å Varticle 7. perfoliata une description et des dessins (p. 580 et Pl. 11. G. 1—7) du 7. mamillana. Il en est résulté que ces deux espéces ont été confondues par plusieurs auteurs francais (Davaine, Baillet). Le Tænia plicata Rudolphi ne s'est pas trouvé dans les chevaux que j'ai examinés; mais Abildgaard Va décrit et représenté dans la Zoologzia danica (Vol. 3, 1789, p. 50 et Pl. 110, Fig. 1), et dit qwil en aåa rencontré jusqw'å 5 dans un cheval; toutefois il ajoute que ce ténia n'était pas fréquent et qw'il était plus rare que le 7. perfoltata Rud. Åscaris megalocephala Cloquet. Le nombre le plus grand qui en ait été trouvé dans un cheval est 11; il était toujours logé dans Vintestin gréle. Le Strongylus armatus Rudolphi wa jamais été observé dans Vintestin gréle; je Tai surtout rencontré dans le cæcum et, en plus petit nombre, dans la premiére partie du colon, ou il se présentait d'ordinaire sous forme de grands exemplaires dun bleu rougeåtre foncé. Le nombre en était le plus souvent inférieur å 25, mais jen ai compté une fois prés de 200. Sur 1409 exemplaires que j'ai examinés, il y avait 1029 femelles et 380 måles. Strongylus tetracanthus Mehlis. J'avais examiné 14 che- vaux sans y découvrir ce ténia lorsqu'en lavant quelques mor- 11 ceaux de la muqueuse du colon, j'en trouvai une énorme quan- tité dans le contenu de VFintestin qui y était resté attaché. En suivant ensuite toujours le méme" procédé, j'en ai, chez la plu- part des chevaux, constaté la présence en nombre plus ou moins grand dans le cæcum et surtout dans le colon. Les femelles avaient rarement plus de 127” de long, bien qu'elles renfermassent souvent des æufs. L' Ozyuris curvula Rudolphi a été trouvé dans la partie élargie de la branche supérieure de la circonvolution du colon, une fois au nombre de 6 exemplaires et une autre fois, de 150. Parmi ces derniers, il y avait un måle qui mesurait 7?” de long. En Islande, M. le docteur Thorvald Jonsson, å Isa- fjord, a, sur ma demande, eu V'obligeance d'examiner les inte- stins de quelques chevaux au point de vue des vers intestinaux, et chez 5 d'entre eux, tous ågés de 20 ans environ, il m'en a trouvé que dans la partie supérieure du gros intestin, mais en grande quantité chez tous et surtout chez Tun d'eux. Ces vers, dont il m'a envoyé quelques-uns, se composaient en partie d' Ozyuris curvula, 60 exemplaires environ parmi lesquels deux måles, en partie d'une quantité innombrable de Strongylus tetracanthus qui avaient jusqu'å 147” de long. LL? Ozyuris cur- vula se trouve aussi aux Antilles danoises, et le musée de T'é- cole vétérinaire posséde quelques exemplaires de St. Thomas. Jai trouvé dans la littérature les communications suivantes d'autres pays sur Vapparition des vers intestinaux dans le canal intestinal du cheval et de Våne: Westrumb: De helminthibus acanthocephalis. 1821. p. 68, 92 chevaux examinés å Vienne. G.Blumberg: Archiv fir wissenschaftliche und praktische Thaerheilkunde. Vol. 3. 1877. p. 33, 60 chevaux examinés å Woronesch, mais seulement pour les ténias. P. Sonsino: The Veterinarian pour 1877. p. 49 et 121, 15 chevaux examinés dans la Basse-Egypte. J. H. Steel: The Veterinarian pour 1879. p. 69, 31 ånes examinés å Londres. j Si Ton en excepte le Driplostomum ægyptiacum Cobbold, en Egypte, les travaux que nous venons de mentionner et d”autres observations isolées dont nous avons également pris note, ne fournissent sur les vers intestinaux qui nous occupent que de minces renseignements relativement aux différences qwils préæsentent dans leur distribution géographique. Il serait donc å désirer qu'on entreprit sous ce rapport de plus amples recherches- dans différents pays. (Rés. du Bull. de 'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1880.) 13 Remarques sur la 50£ livraison de la Flora danica. Par M. Joh. Lange. (Voir p. 111—131.) rig livraison, 1'avant-derniére du grand ouvrage dont la pu- blication a commencé en 1761 et qu'on peut maintenant s'at- tendre å voir terminé en 1883, renferme comme å Vordinaire 60 planches, ou sont représentés 44 Phanérogames et 30 Cryp- togames, soit en tout 74 espéces ou variétés. De ces 74 espéces, 21 appartiennent au Grønland, 5 å VPIslande et 4 aux iles Færoé, 16 ont été dessinées d'aprés des exemplaires de la Suéde ou de la Norvége, 2 proviennent du Slesvig et du Hol- stein et les autres ont été trouvées dans le Iranemark propre- ment dit. 23 des plantes ci-dessus mentionnées m'ont, que je sache, pas été représentées jusqu'ici, 8 espéces ou variétés sont nou- velles et n'ont pas été décrites auparavant. Toutes les planches ont été gravées par M. Thornam, qui a en outre exécuté la plupart des dessins originaux. Plusieurs botanistes, tant en Danemark qu'en Suéde et en Norvége, ont fourni de précieuses contributions å cette livraison. Nous signalerons principalement les espéces suivantes en les accompagnant de quelques remarques. Pl. 2942. Sur cette planche sont représentées les 2 espéces ci-aprés: a) Calamagrostis hyperborea Lge. Croit dans plu- sieurs localités du sud du Grønland; T'exemplaire dont il s'agit a été recueilli å Igaliko par J. Vahl. II se distingue du C. strieta Hartm. par une tige plus vigoureuse, des feuilles plus larges et 14 plus plates, des épillets plus grands, des glumes plus acuminées et par les poils. des glumelles, qui sont plus courts que la moitié de celles-ci. Il se rapproche davantage par le port du C. purpurascens R. Br., qui croit aussi en Grønland, mais ce dernier a les feuilles et 'axe d'inflorescence poilus (non lisses), une ligule plus longue et une aréte recourbée qui fait saillie en dehors de V'épillet. Le C. lapponica Wahlenb. en différe par des glumes plus larges et plus courtes, une aréte un peu re- courbée qui est plus longue que la glumelle et des poils de la longueur des glumelles. Il peut encore moins étre confondu avec aucune autre espéce å moi connue, et c'est pourquoi j'en ai fait une espéce distincte. by) Calamagrostis stricta var. borealis Læstad. Cette plante, qui a été trouvée en Grønland, en Islande, en Finmark et en Laponie, se distingue de V'espéce principale pår une tige plus petite et plus gréle, une panicule courte et den- siflore fortement panachée de rouge ou de violet, des épillets plus petits et des glumes aigués ou acuminées. Je preésume qu'elle correspond å la variété que Læstadius a désignée sous le nom ci-dessus, bien que, d'aprés så description, elle différe de notre forme pår quelques caractéres. Pl. 2944. Aira caespitosa var. brevifolta Hartm. Parmi les autres variétés de cette espéce polymorphe, dont quelques-unes sont représentées Pl. 2943 et 2945, celle-ci se distingue par un habitus particulier et plusieurs caractéres qui pourraient la faire considérer comme une espéce distincte. Dans ce cas, le nom de la variété ne saurait étre employé comme | nom spécifique, puisqwelle n'est pas identique avec VA. brevi- folia R. Br. de VAmérique arctique. L'exemplaire qu'on a des- siné a été recueilli aux iles Færoé par M. Rostrup, qui a donné une description de la plante dans Bot. Tidskr. iV, p. 68; M. Hartman Vavait décrite auparavant d'une maniére succincte dans Handb. Scand. Fl. Pl. 2946. Poa laxtuscula Lge. Cette plante a été trouvée å Holstensborg, en Grønland, par M. Th. Fries et en Norvéæge par M. Blytt, qui 'a communiquée sous les noms de P. Balfourii Parn. et de P. aspera var. laæziuscula Blytt; les exemplaires norvégiens ont été désignés par M. E. Fries. comme «P. aspera in P. laxam transiens» (Herb. norm. III, 95). ER 15 Elle différe cependant aussi bien du P. Balfouru Parn. que du P. laxa et du P. aspera (P. glauca Vahl), et je Vai aussi classée comme une espéce å part en conservant le nom «laxiuscula», donné par M.Blytt (comme variété), lequel convient trés bien. Quant å la désignation de M. Fries, il m'est pas å supposer que cet auteur ait voulu faire de notre plante un hybride de ces deux espéces, ce qui ne saurait non plus étre le cas pour le Grønland, comme le P. laxza n'y a pas été observé jusquiici. Pl. 2950. Viola mirabili-silvatica P. Nielsen. Cette forme remarquable, qui est certainement un hybride des deux espéces dont elle porte les noms, a été trouvée avec ces der- niéres dans la forét de Basnæs, prés de Skjelskør, par M. P. Nielsen. Elle a sans doute un synonyme plus ancien, å sa- voir la V., silvestri-mirabilis Bogenhard Fl. Jena, dont je mai pas eu VFoccasion de voir des exemplaires. Le choix d'un de ces deux noms dépendra donc de la préférence qu'on donneraåa å la dénomination V. silvestris de Kitaibel ou V. silvatica de Fries. Mais comme le nom de V. silvestris, proposé par La- marck, se rapporte surtout å la V. canina L., n'ayant été ap- pliqué que plus tard par Kitaibel et d'autres auteurs a la V. silvatica, et que, suivant une ancienne convention, il désigne une plante sauvage en opposition å sativa ou hortensis et peut ainsi convenir å toute espéce de violette sauvage, tandis que celui de V. silvatica est plus significatif pour l'espéce de vio- lette des bois å laquelle Fries a donné ce nom, celui-ci doit certainement étre préféré bien qu'il soit plus récent que celui de V. silvestris. Pl. 29532... Luzula arctica Blytt. ! — 2955. Luzula arcuata Wahlenb. f Ces deux plantes sont les termes extrémes d'une série d'espéces de Luzula des régions arctiques qui se groupent au- tour du L. hyperborea R.Br. Mais les opinions sont partagées sur la question de savoir si ce sont des espéces distinctes ou, en partie du moins, des variétés, et quelle est la plante qui doit étre rapportée au nom L. hyperborea. Les botanistes suédois ont appliqué ce nom au LÅ. arctica Blytt, tandis que Blytt et d'autres auteurs présument que RØR. Brown a voulu désigner Pespéce de ce groupe qui est la plus fréquente en Grønland et dans I'Amérique arctique, et que Lindeberg a appelée L. ar- 16 cuata var. confusa. D'aprés la description de R. Brown, j'in- cline pour Topinion de Blytt; mais, comme cette description laisse subsister quelques doutes, le plus correct assurément sera de placer le nom de Brown parmi les synonymes douteux, en conservant celui de L. arcuata Wahlenb. å Vespéce repré- sentée Pl. 2955, et d'appeler le £. hyperborea de Blytt, qui n'est guére qu'une variété du précédent, LÅ. arcuata var. confusa Lindeb., tandis que le nom LÅ. arctica de Blytt servirait å dé- signer la plante de la Pl. 2952, qui est certainement une espéce bien limitée. Pl. 2961. Sagina nivalis (Lindbl.) Fries. Cette espéce, qui croit en Grønland, en Finmark, au Spitzberg et sur le Dovrefjeld, est bien distincte du 5. eaespitosa (J. Vahl), qui est représenté sur la Pl. 2289 de la Flora danica, et a également éte trouvé en Grønland ainsi qu'en Torneå Lappmark, å Ripanes (Bjørnstrøm). Feu le professeur E. Fries (Summ. veget. Scand. Il, p. 156) avait considéré ce dernier comme un synonyme du S. nivalis, mais les caractéres de ces deux espéces sont si diffeé- rents que je ne saurais me ranger å cette opinion. Elles dif- férent surtout par -leur mode de croissance, le S$. nivals pré- sentant une rosette de feuilles qui sort d'une racine mince et de lå base de laquelle partent un grand nombre de rameaux en genéral multiflores, avec de fins pédoncules qui s'élévent bien au-dessus de la rosette, tandis que le 5. caespitosa a de nom- breux fascicules de feuilles qui naissent d'un rhizome commun, souvent épais et compacte, et dont chacun ne produit qu'un nombre de fleurs trés limité avec des pédoncules si courts qwils dépassent å peine les feuilles; les fleurs sont en outre plus grandes et ont, d'aprés Vahl, 10 étamines, tandis que le S. miwvalis n'en a que 5. Pl. 2963. Cerastium arcticum.Lge. Cette espéce, qui a été observée dans plusieurs localités du Grønland de méme qu'au Spitzberg, en Islande et en Norvége, a par plu- sieurs auteurs (Hartman, Blytt etc.) été rapportée au C. lati- folium; mais le vrai C. latzfotum L., qui croit dans les Alpes du sud de T'Europe, et qui incontestablement lui ressemble beaucoup par Vhabitus, s'en distingue suffisamment par les graines, dont le test mince, réticulé et ridé n'est pas adhérent, - tandis que le test du C. arcticum adhére fortement å la graine «" 2 et, dans sa partie supérieure large, est couvert de verrues courtes et arrondies. Le C. alpinum 2 lanatum du Grønland, qui est également voisin de notre plante, a le test de la graine entiérement couvert de verrues trés saillantes et presque cylin- driques. En raison de ces différences dans la structure de la graine, jai pensé qu'il y avait tout lieu de séparer le C. arc- ticum des espéces les plus voisines et d'en faire une espéce distincte. Pl. 2964. Potentilla Ranunculus Lge. M. Berg- gren, qui, en 1870, a recueilli cette espéce å Kekertak, dans le nord du Grønland, Va désignée sur VFétiquette sous le nom de P. maculata var.; mais elle avait auparavant été observée par M. Graah å Ekalemiut, dans V'est du Grønland, et classée par Hornemann comme «P. mivea var. foliis haud mwers, forsan n. sp.… L'opinion de Hornemann, qu'elle pourrait étre une espéce distincte est certainement bien fondée; elle différe suf- fisamment tant du P. maculata que du P. nivea, dont elle ne saåurait étre une variété, et comme je ne connais aucune autre espéce deécrite å laquelle on påt la rapporter, je n'ai pas hésité åd lui donner un nouveau nom qui rappelle sa ressemblance dans Vhabitus avec certaines espéces de Ranunculus, notam- ment-le R.acer. Pl. 2965. Potentilla Friesiana Lge. C'est une autre plante nouvelle de la méme famille, dont la découverte est due aux voyages d'exploration des Suédois sur la cote occidentale du Grønland, ou elle a été trouvée en 1871, dans Vile de Disco, par M. le professeur Th. Fries, qui provisoirement Vavait désignée comme P. maculata var. Mais elle se distingue facilement du P. maculata comme du P. verna par ses feuilles exclusivement ternées, ses tiges plus råides et droites (non ascendantes), ses stipules réticulées-veinées, etc. L'espéce la plus voisine, le P. frigida Vill., a une taille bien moindre, des fleurs plus pe- tites et des pédoncules uniflores; elle habite en outre les Alpes du sud de V'Europe, et on ne peut guére s'attendre å la ren- contrer en Grønland, car il est douteux que la plante du détroit de Smith (78” Lat. N.), å laquelle M. Durand (Pl. Kaneanæ p. 190) a donné le nom de P. frigida, soit la véritable espéce de ce nom. 18 Pl. 2968. Cirstum oleraceo-lanceolatum J. Vahl. Cette forme, qui est certainement un hybride des deux espéces dont elle porte les noms, semble étre partout trés rare; en Danemark, elle n'a été trouvée qu'une fois, en 1848, par J. Vahl, dans Ordrup Mose, prés de Copenhague, mais a seule- ment été décrite en 1856 (Langes Haandbog, 2 édition). Quant a la plante de méme nom citée par Garcke (Flora v. Deutsch- land, 11% édition, p. 223) avec Wimmer comme auteur, je ne sais si elle a été désignée ainsi avant 1'année ci-dessus men- tionnée, comme je m'ai pu la découvrir dans aucun des écrils de Wimmer, qui est mort en 1868; mais la description de Garcke ne convient pas bien å notre plante, ce qui me fait supposer quil est question ici de deux formes d'hybrides-. résul- tant d'un mode de croisement différent entre les mémes espéces, et, d'aprés les régles adoptées en pareil cas, la forme de Vahl, qui est plus voisine du C. lanceolatum, recevrait alors le nom de C. oleraceo-lanceolatum, et celle de Garcke, qui se rapproche davantage du C. oleraceum, celui de C. lanceolato-oleraceum. Pl. 2970. Platanthera hyperborea (L.) var. major Lge. Depuis que Retzius (Obs. bot. IV) a fait de FOrchis Kænigii une espéce différente de IO. hyperborea L., leur sé- paration aåa été admise comme traditionnelle par la plupart des botanistes. Si les caractéres qui motivaient cette séparation existent réellement et, dans ce cas, s'ils sont constants ou suf- fisants, c'est ce que personne n'a bien établi, mais plusieurs auteurs, parmi lesquels Hornemann (Oec. Pl. Il, p. 258), Babington (Revision of the flora of Iceland, p. 51) et Grøn- lund (Bot. Tidskr. II, R. 4, p. 57), ont mis en doute qu'elle fat fondée. MM. Lindley (Gen. et Sp. Orchid.) et W.J. Hooker (Fl. Bor. Americ. II, p. 197) ont désigné sous les mémes noms 2 espéces de 'Amérique du Nord; mais, comme je n'en ai eu aucun exemplaire å ma disposition, je m'en tiendrai pour ces soi-disant deux espéces aux exemplaåires recueillis en Islande et en Grønland. L'étude que j'ai tout d'abord faite d'un grand nombre d'individus provenant de ces deux påys m'ayant permis de constater qu'iils différaient seulement par des caåractéres secondaires, et que rien me justifiait leur séparation en 2 espéces, je n'ai pu que partager le doute émis å cet égard par - quelques auteurs; mais ce doute n'ayant été nulle part Fobjet 2 og 19 … d'un examen critique, j'ai pris le parti de parcourir Thistoire de ces 2 espéces afin de pouvoir plus sårement résoudre cette question. Le premier qui a introduit la plante parmi les espéces, sans pourtant lui donner un nom spécifique, est Oeder, qui en a publié un dessin dans la Flora danica Pl. 333 (1767), d'aprés un exemplaire recueilli par Kønig en Islande. Ce dessin ne laisse pas moins å désirer que la diagnose suivante qui Paccompagne: «Orchis bulbis fibrosis, calcare germine bre- viore, labio tripartio, laciniis æqualibus integerrimis». Abstrac- tion faite de I'expression «bulbis fibrosis», qui ne s'adapte geuére å la langue botanique actuelle, la partie de cette dia- gnose qui concerne la lévre en donne une idée tout å fait fausse. En examinant attentivement la figure, on voit en effet que la plante n'est pås représentée avec une lévre trifide å lobes égaux, mais avec une lévre entiére, qui, en forme et en spandeur; est ånpeu présségaleraux 2-feuilles lat€- rales du périgone externe. Linné est le premier qui ait donné å la plante un nom spécifique en la décrivant sous le nom de Orchis hyperborea . dans son Mantissa 1, qui parut en 1767, par conséquent la méme année que le dessin de Oeder. On ne saurait en effet mettre en doute que Linné w'ait eu en vue la méme plante que Oeder, d'abord parce qw'ils décrivent Fun et Tautre une plante rapportée d'Islande par Kønig, et ensuite parce que Linné cite expressément la figure de la Flora danica. Dans sa dia- gnose plus détaillée et (si Ton en excepte la longueur de 'éperon, qwil indique moins exactement et sur laquelle il est en complet désaccord avec Oeder) plus correcte, Linné décrit trés bien la lévre comme il suit: «labium lineare, integerrimum, truncatum» ; malheureusement il a négligé de faire remarquer Verreur qwWOeder a commise å cet égard en attribuant å sa «lévre tri- fide» les pétales latéraux décrits par lui («petala lateralia 2 in- feriora oblonga»), erreur qui n'a guére pu échapper å son attention. En présence de ces différences assez notables entre la description de Linné et celle d'Oeder, Retzius, au lieu de procéder å un examen critique des 2 espéces, a copié les diagnoses de ces deux botanistes et établi ensuite 2 espéces sous les noms de O. hyperborea L. (Obs. bot. 4, Pl. 3) et O. 90 Koenig Retz. Le dessin de Retzius est tout aussi mauvais que celui de la Flora danica et y ressemble tant qw'il peut bien repræsenter la méme plante. On peut donc regarder comme un fait acquis que la plante décrite par Oeder et par Linné est la méme qui a été recueillie en Islande par Kønig, et il est alors évident que la séparation dont il s'agit m'est pas fondée dans la nature, mais est seulement due å Retzius, qui a négligé de soumettre ces deux prétendues espéces å une discussion critique. L'examen d'un grand nombre d'exemplaires, tant du Grøn- land que de VFIslande, ayant montré que la .seule différence marquée quw'ils présentent consiste en ce que les premiers ont une croissance plus vigoureuse, des feuilles plus nombreuses et plus larges et Taxe d'inflorescence plus long, j'ai proposé, en conservant le nom de Platanthera hyperborea L. comme étant le nom spécifique le plus ancien, de dénommer la forme islandaise (qui est la forme principale comme ayant été observée la premiére) a, minor et la forme grønlandaise 2, major. Il convient de faire observer que, parmi les exemplaires islandais, on en trouve rarement qui soient si petits et si peu garnis de feuilles que celui qui a servi pour la Flora danica; en partie pour ce motif, en partie parce que la figure est mal faite et exécutée d'aprés un exemplaire desséché, de sorte que les fleurs sont vertes au lieu d'étre blanches, on pourrait étre tenté de croire qw'elle représente une autre plante, ce qui évidemment niestøpasslefcas.: Pl. 2971. Platanthera rotundifolta (Pursh) Lindley. Cette espéce, qui auparavant w'avait été observée que dans VAmérique du Nord, a été trouvée en 1876 par M. A. Kornerup a Kiagtut, dans le sud du Grønland. Elle se distingue des espéces européennes (P. bifolia, P. chlorantha), par une seule feuille radicale développée, caractére que présente cepen- dant aussi le P. obtusata de YAmérique du Nord, de la Sibérie et du Finmark, par un rhizome rampant (au lieu de 2 tuber- cules comme chez nos espéces), par la couleur rose des fleurs et une lévre trifide. Plusieurs autres espéces améri- caines appartenant au méme genre ont également une lévre tri- fide, et quelques-unes sont dépourvues de tubercules. Pour - décider si ces grandes variations sont suffisantes et ont un 21 caractére assez constant pour motiver une division du genre, il faudrait procéder å une révision de tout le genre Platan- thera. La plante du Grønland répond træs bien å la figure publiée par Hooker dans Flora boreali-Americana vol. 2, p. 200, mais elle est décrite par ce botaniste comme ayant des fleurs jaune- blanchåtre et des feuilles tachetées. Je n'ai pu sur les exem- plaires desséchés découvrir de taches sur les feuilles, et les fléurs ont une belle couleur rose; mais ces différences se ren- contrent, comme on sait, chez plusieurs Orchidées (par ex. chez VO. incarnata, YO. maculata, etc.), et par conséquent il n'y a aucune raison de supposer que la plante grønlandaise dut ap- partenir å une autre espéce différente de V'espéce américaine. Pl. 2975. Carex Drejeritana Lge. ined. Cette planche a été exécutée d'aprés un dessin sans nom laåissé par feu S. Drejer pour étre publié dans la Flora danica. La plante a été trouvée par J. Vahl å Tasermiut, dans le sud du Grønland, et sur I'étiquette elle est désignée sous le nom de C. hyper- borea var.; mais comme elle différe trop du C. hyperborea Drej. pour pouvoir y étre réunie méme comme variété, je Vai provi- soirement appelée C. Drejeriana en souvenir du botaniste di- stingué qu'une mort prématurée a empéché de la publier, comme il en avait sans doute I'intention. Le nom de C. Drejer Lang. (Carices Scand. et Germ.) a depuis longtemps été un synonyme de C. pacifica Drej. =— C. caespitosa L. (Fr.). Pl. 2983. Sur cette planche sont représentées deux formes remarquables du Blechnum Spicant. Lune d'elles, le B. S. var. fallar Lge. (Fig. 2 et 3), différe de T'espéce principale par Vuniformité des feuilles stériles et fertiles, qui sont beaucoup plus petites mais du reste de la méme forme que les feuilles stériles de Vespéce principale. Elle a été trouvée par M. Grønlund prés de la source chaude de Tun- guhuer, en Islande. La seconde forme, le B. S. var, imbricata ” Rost. (Fig. 1), qui a été recueillie par M. Rostrup å Thors- havn, aux iles Færoéæ, se distingue par des feuilles fertiles trés longues et étroites å courtes découpures triangulaires, tandis que les feuilles stériles sont relativement courtes et étendues sur le sol, et ont des découpures imbriquées et obtuses. vw www Pl. 2984. Lycopodium anmotinum (L.) var. al- pestre Hartm. Å été trouvé dans plusieurs localités du Grøn- land, ou par contre V'espéce principale est rare. Il différe de celle-ci par des feuilles et des rameaux courts; les feuilles sont apprimées et imbriquées (non divariquées), et faiblement ou presque pås du tout denticulées (elles le sont fortement chez Pespéce principale). Comme j'ai rencontré, bien que rarement, des formes de transition, je ne saurais le considérer comme une espéce distincte, quoique, par son aspect, il différe beau- cvup de V'espéce type. (Rés. du Bull. de YAcad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1880.) 23 Recherche anatomique sur les organes de la végétation chez la Salvadora. Par L. Kolderup Rosenvinge. (Voir p. 211—226.) S; Von examine une coupe transversale d'une tige ågée de Salvadora persica L. (Pl. V, Fig. 1), on observe un grand nombre de groupes de liber mou disséminés dans le bois. Ces groupes, qui ont une grandeur variable, sont en général un peu plus longs dans le sens tangentiel que dans le sens radiaire, et sont uniformément répartis sans présenter de disposition distincte en forme de cercle ou suivant un rayon. Dans quelques points cependant, on peut en trouver qui sont disposés en arc de cercle. Les groupes en question, que j'appelle interxylaires, pren- nent naissance sur la face intérieure du cambium, comme on peut le constater en suivant leur développement sur des sections transversales peu distantes les unes des autres. On voit alors que le cambium, en quelques endroits, cesse de former du bois en dedans, mais produit å sa place du liber mou, qui croit dans une direction centrifuge, jusqwå ce que le cambium recommence a produire du bois, et le groupe de liber mou est alors tout formé (Pl. VI, Fig. 10—12). La racine présente une structure analogue, mais les groupes de liber mou y sont disposés en cercles concentriques et réunis cå et lå par du parenchyme (Pl. V, Fig. 2). La disposition radiaire des éléments du liber mou est trés distincte, aussi bien dans le liber mou normal que dans Vin- terxylaire. Quelques cellules ne se divisent pas aprés étre nées du cambium, ou ne le font que par des cloisons tangentielles, 24 et deviennent des cellules cambiformes ordinaires. D'autres deviennent les cellules méres des tubes criblés et se divisent par des cloisons obliques. Dans le liber mou normal, ces divisions se font souvent d'une maniére træs réguliére (Pl. V, Fig. 5). D'une cellule mére se sépare en dehors, suivant une cloison oblique, une cellule plus petite qui se divise par une cloison å peu prés perpendiculaire å la premiére. De la cellule restante se sépare de nouveau en dehors une cellule plus petite suivant une cloison qui est inclinée du cåté opposé, et cette cellule se divise comme la précédente. Cela peut méme se répéter encore deux ou trois fois. Les choses ne se passent pås toujours aussi réguliérement, surtout dans le liber mou in- terxylaire. La cellule mére se divise ainsi en cellules grandes et petites qui toutes sont riches en protoplasma, notamment les derniéres. Sur les sections longitudinales, on constate que les grandes cellules sont devenues des tubes criblés, et les petites, des cellules longues et étroites qui longent les tubes criblés et ont la mém elongueur que ceux-ci (Pl. V, Fig. 7-9). Pour ce qui concerne la præsence, chez d'autres plantes, de cellules semblables accompagnant les tubes criblés et provenant des mémes cellules méres qu'eux, je renvoie aux citations du texte danois. Je pro- pose de les appeler cellules adjonctives. Le nom de «Geleitzellen» employé par Mr. Wilhelm ne peut étre adopté, comme Mr. Russow s'en est servi pour désigner des cellules toutes différentes chez les Cryptogames vasculaires. Les groupes plus anciens (intérieurs) de liber mou inter- xylaire subissent avec ''åge un changement, les cellules centrales devenant irréguliéres et finissant par s'affaisser, tandis que les cellules périphériques ne se modifient pas (Pl. VI, Fig. 13). Ce changement ne peut donc étre då å la pression du bois en- vironnant, d'autant moins que les groupes de liber mou ne diminuent pås sensiblement de grandeur avec Våge. Il faut sans doute plutåt Tattribuer å la circonstance que ces cellules ne servent plus å la plante. Le pétiole renferme aussi du liber mou interxylaire. Dans le pétiole dont le développement est achevé, j'ai toujours trouvé un cercle isolé de groupes de liber mou qui, de méme que la masse ligneuse ou ils étaient logés, étaient trés développés surtout sur la face inférieure (Pl. V, Fig. 3). Le liber mou interxylaire peut méme se continuer dans une partie de la nervure 25 médiane du limbe (Pl. V, Fig. 4), mais disparait bientåt. Les extrémités des faisceaux, dans la feuille, se composent exclusive- ment de courtes cellules å parois épaisses avec des ponctuations simples. L”épiderme des feuilles présente cå et lå des divisions tangentielles (Pl. VI, Fig. 15). Leurs deux faces sont munies de stomates en quantité å peu prés égale, et on y trouve par con- séquent aussi du parenchyme lacuneux. Au milieu de la feuille, les cellules sont un peu plus gråndes et moins riches en chlorophylle. Quelques cellules sous-épidermiques sur les deux faces de la feuille sont plus grandes que les cellules environnantes; elles ne contiennent pas de la chlorophylle, mais renferment chacune un gros groupe de cristaux étoilés (Pl. VI, Fig. 16-18). Ces cristaux ne se composent pas d'oxalate de chaux, car ils sont solubles dans Teau froide, quoique assez difficilement. Ils se dissolvent facilement dans Peau bouillante et les acides, mais sont insolubles dans Valcool et la glycérine. Ils semblent étre indifférents å Paction de la potasse et de Tammoniaque, lorsqu'elle est de courte durée. Si on les traite par Pacide sulfurique, il se sépare sous le microscope des cristaux de sulfate de chaux. Je suis donc porté å croire qwils sont formés par un sel calcaire å acide organique. On trouve des cristaux de la méme composition dans la tige et la racine, tant dans P'écorce que dans la moelle, les rayons médullaires (Pl. VI, Fig. 14) et le liber mou. Ils se forment de bonne heure dans les jeunes organes, mais se dissolvent dans beaucoup d'organes devenus plus ågés. C'est ainsi que, dans les jeunes tiges, on trouve en général un groupe de cristaux dans chaque cellule de la moelle et un cristal isolé dans chaque cellule des rayons médullaires, de méme qu'un grand nombre de cellules de Pécorce renferment aussi des cristaux, tandis que chez les tiges plus ågées on n'en rencontre pas dans la moelle ni dans les rayons médullaires, sauf dans leur partie extérieure. La Salvadore ne contient pas de Voxalate de chaux. Si la substance qui constitue les cristaux joue le méme råle que ce sel, c'est ce que je ne saurais décider. Jusqwici on n'a observé que chez la pomme de terre une dissolution de Poxalate de chaux analogue å celle des cristaux de la Salvadore (voir dans le texte danois les citations de Sorauer et de H. de Vries). 26 Si Von fait digérer dans Valcool des parties de la Salvadore, il se sépare des sphéro-cristaux qui sont facilement solubles dans V'eau. Chez la Monetia, qui en général est rangée parmi les Salvadoracées, on ne trouve pas de liber mou mais les mémes cristaux solubles dans eau que chez la Salvadore. Le classement de la Salvadore a été jusqw'ici trés incertain. On Ta placée, entre autres, å cdté des Cyclospermées. Sa structure anatomique offre en effet une certaine ressemblance avec quelques formes de ce groupe, et peut, par exemple, étre considérée comme présentant un degré plus élevé de développe- ment relativement å celle des Nyctaginées et du Mesembrian- themum. Chez ces plantes, un cambium extrafasciculaire donne naissance å des faisceaux vasculaires qui, en général, sont dis- séminés dans une masse cohérente de cellules ligneuses. Dans une tige ågée on trouve donc disséminés dans le bois un grand nombre de groupes de liber mou, mais les vaisseaux, passent toujours en dedans de ceux-ci. Le cambium extrafasciculaire se forme, chez le Mesembrianthemum, dans V'anneau procambial, immédiatement en dehors des faisceaux primaires. Chez la Sal- vadore, le cambium extrafasciculaire est remplacé par un cambium normal; les vaisseaux sont distribués dans le bois sans égard aux groupes de liber mou; les rayons médullaires, qui font défaut ou sont assez rares chez les Nyctaginées, s'y trouvent en grand nombre. Explication des Planches. Toutes les figures se rapportent å la Salvadora persica. æ désigne le bois; 4, le liber mou interxylaire, m, le liber mou normal et le cambium; s, le liber; sæ, les tubes criblés; ad, les cellules adjonctives. Planche V. Fig. 1: Coupe transversale d'une tige ågée. 2?6/;. — 2. Coupe transversale d'une racine ågée. L'écorce et le liber normal sont enlevés. %7, — 3. Coupe transversale d'un pétiole. 57/1. — 4. Coupe transversale de la partie inférieure de la nervure médiane d'une feuille. "/,. — 5. Coupe transversale du liber mou normal dans une racine. 375/,. — 6. Coupe transversale du liber mou normal dans une tige. 775/,. 10. f2: 13. 14. 15. 16. Pi: 18. 27 . 7—8. Coupe longitudinale tangentielle du liber mou interxylaire d'une racine. 87, dans la Fig. 8, est sans doute un tube criblé. 375/,. Coupe longitudinale tangentielle du liber mou interxylaire d'une tige. 375/4, Planche VI. Coupe transversale d'une jeune tige. Un groupe de liber mou inter- xylaire a commencé å se former. 375/,, Coupe transversale d'une jeune tige. Un groupe de liber mou inter- xylaire s'est formé et le cambium recommence å produire du bois en dedans. 275/,, Coupe transversale d'une tige plus ågée. Un groupe de liber mou interxylaire est enfermé dans le bois. e désigne le cambium; m-m, un rayon médullaire. 375/,, ' Coupe transversale d'un groupe ågé de liber mou interxylaire. 375/,, Coupe transversale d'un rayon médullaire avec des cristaux. 375/,, Coupe transversale d'une feuille. Divisions tangentielles dans 1'épiderme. 73/1, Coupe transversale d'une feuille. - Dans une cellule sous-épidermique ily a un groupe de cristaux, et sur la face inférieure de la feuille, un stomate. 173/,, Coupe transversale d'une feuille. ”Quelques cellules sous-épider- miques renferment des groupes de cristaux. "73/,, Groupe de cristaux d'une des cellules sous -épidermiques d'une feuille…… 275/,. , (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Science. et des Lettr. p. 1880.) 28 Construction du huitiéme point commun aux surfaces du second ordre qui passent par sept points donnés. Par H. &. Zeuthen. (Voir p. 227—236.) Noas désignons par 1,2,3,4,5,6,7 les points donnés, par a,6,€c,d les cåtés du quadrilalére gauche 12341, par 4, B,C,D leurs traces dans le plan 567. La figure représente les points et les droites de ce plan, ou les constructions s'exécutent. Lemme. Si les points 2,3,5,6,7, et les droitesaete joignant 2 et 3 aux points 1 et 4, sont donnés, le plan 148 passera par un point fixe F du plan 567. I. Démonstration par la géométrie énumérative: L'enveloppe des plans 148 sera de la premiére classe parce quun seul de ces plans passe par une droite rencontrant a et c. Si 1 et 4 coincident avec les traces ÅA et C de a et ec, le point 8 sera un point d'une conique de ce plan, et le plan 148 coincidera par conséquent avec le plan 567. Il. Démonstration géométrique. La droite 48 sera une corde de la cubique gauche passant par 1,2,3,5,6,7 (Théoréme de Hesse), et par conséquent une génératrice de V'hy- perboloide passant par cette cubique et par la droite c. Si le point 1 reste fixe pendant que 4 se meut sur c, la droite 48 rencontirera une droite fixe f passant par le point 1. De méme, si 4 reste fixe pendant que 1 se meut sur a, 18 rencontrera une droite fixe f' passant par le point 4. On en déduit notre lemme. En placant le point 1 å la trace Å on aura une droite f joignant Å au point H, ou la conique B567 4 rencontre BC;. K étant de méme le second point d'intersection de BÅ avec 29 la conique B567C, le point f" sera le point d”intersection de AH et BK. Voir la figure, ou les droites de Pascal sont pointillées. Solutions du problåme. I. La droite DF joignant la trace D au point F" que nous venons de déterminer est la trace du plan 148. On détermine de la méme maniére les traces de deux autres plans par 8. II. Aprés avoir trouvé la droite DF on peut déterminer les traces P et Q des droites 18 et 48 au moyen du théoréme de Hesse. 8 sera un point de la cubique gauche passant par 1,4, 5, 6,7 et ayant la droite 23 pour corde. Q sera donc le point d”'intersection de lå droite DF avec la droite qui y correspond dans une figure homographique ou 5,6,7, et BO, correspondent å 5,6,7 et BA. Q sera donc un point de la conique passant par G, B,5,6,7, ou G est le point d'intersec- tion des droites AB et DF, Le point P se détermine de la méme maniére. Toute la construction est exécutée dans la figure. II. Solution de M. Paul Serret. On peut démontrer pår notre lemme lå solution, déduite dans la Géométrie de Direction p. 314 de considérations bien différentes des nåtres. (Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. Dan. des Scienc. et des Lettr. p. 1880.) bo FÆLN så Er 'd "TIA far 11% trist lt 48 ba Å Fa" Ha anke dt r= å Be ger stel) sav rr L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1878. N? 1. (Janvier — Mai.) Januar 11. 25. Februar 8. 22. Marts 8. 22. 29. April 5. 26. Mai 10. 24, Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1878, Med 1 Tavle og Bilag samt med en Resumé du Bulleiin de I'Academie Royale Dancise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. | Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt al foretage en be- slemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandlinger eller Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling- sin egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. = Ved Henvisninger vil et Parenthes- legn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. Ex. (3) betyder Æ 3 24. 1878. — NWé I. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1878 ......--0000:… S. (5)-(12). 1. Mødet. d. 11….Januar.. Oversigt 22.20244 00 BERGE - 2. Mødet d. 25. Januar. Oversigt ......… HED TET < S, (14). 3. Mødet d. 8. Februar. Oversigt ..... ere ele RAT ÆJEREDN Prisopgaver for-1878 205 Fre staae 2 RE SERER S. (15)-(21). 4. .Mødet”d: 22.-Februar. Oversigt 2... STER ESS ORDER 5: Mødet-d..X82 Marts: Overø KN Tele ar ARE RENEE . S. (22). 6. Mødet: d;22; Marts) Oversigt Ge ENES SR ARE S. (23). Overordentlig Møde d. 29. Marts (Carlsbergfondet). . S. (24)-(32), 7. Mødet. d. 5.April:- " "Oversigt 2. 3 eee . . S- (32)-(38). Regnskabsoversigten for 1877.......-0008… S. (33)-(34). 8. Mødet d. 26. April. Oversigt arsen eee IE E S. (38)-(43). 9. Mødet d. 10. Mai. Oversigt —207e sale seere er SELER 10. Mødet d. 24. Mai. Oversigt TE tere SØN ERs . . S. (45)-(46). J.L. Ussing. Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter. I. S. 1-6. S. M. Jørgensen; Bidrag til Koboltammoniakforbindelsernes BT TEE ER ARE ET KER ES RESE SSR DE SIE SE SSR SN SAD NR: S. 7-35. Julius Thomsen. Sinusmanometret, et Apparat til Maaling af smaa" Differenser 1; Lufttrykkel GS NE eee S. 36-42. H. Krabbe. Sælernes og Tandhvalernes Spolorme (hertil TavleI) S. 43-51. R. Nielsen. Om et exact Beviis for Umuligheden af et selv- bestemmende Væsens Indvirkning paa Materien..... S. 52-62. Bilag: Bogliste (Januar— August). - Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Questions mises au concours pour Pannée 1878 . p. 3-8. Analecta epigraphica I. par M.J.L, Ussing . -.- p-. 9-10. Sur les Ascarides des Phoques et des Baleines å dents, par M. H. Krabbe: DE SE EBSA . « p. 11-12. EF L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1878. N? 2. (Septembre — Décem bre). September 13. Oktober 11. 25. IM 2 November 8. 22, December 6. 20. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1878. Med Bilag samt med en Résumé du Bulletin de Il'Académie Royale Danocise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. ø BLEV TE 3 SEN EEG) i: renee ERR ERE re FT RE FOR ene later mar Eder Vrå Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Å Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandlinger eller z Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. må For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud hs: mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- i tegn blive brugt i betyder + 3 3. | | | | | | | SVALE SE då ” z i res å ” my ED EE See arts sn +87 å sf Grane s-% 4, LEE s i Lg rr so -7 FT 33 1878. Overordentligt Møde d. 13. September (Carlsbergfondet) S. (47)-(49). 11. Mødet d. 11. Oktober. Oversigt .......+.+……» » S. (49)-(50). 12. Mødet d.25. Oktober. Oversigt .....- FEE SEERE SST E I 13. Mødet d. 8. Novemb. Oversigt .......……:… + + S. (52)-(61). 14: Mødet d:22Novemb::Oversipt NL FSR S. (62). 15. Mødet d: 6. Decemb. Oversigt ........2-…7 S. (63). 16. Mødet d. 20. Decemb. Oversigt ...:..--...- . S. (63)-(72). Tilbageblik paa Aaret 1878...........…… + . 8. (73)-(75). Th. Thomsen. Chemiske Undersøgelser over Sammensæt- 5 ningen af Træernes Ved..... STREET 5. ses Or bsEds Vilh, Thomsen, Niels Ludvig Westergaard, hans Liv og Var kanel SS See ere ere 5 ae) 3 SEE .… $.87-114. Sag- og Navnefortegnelse . .......-.00 00001 S. 115-121, Titel og Indholdsfortegnelse. Bilag: Bogliste (September—December). Résumé du Bulletin de PAcademie Royale Danoise: Recherches chimiques sur la composition du bois des arbres, par M. Th. Thomsen... .. - SEØRSE i IE tre $Z> Færdigt fra Trykkeriet d. 19. Februar 1879. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1879. N? 1. (Janvier — Février). Januar 10. 24. Februar 7. 21. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder DE kasse TRR0. Med Bilag og 4 Tavler samt med en Résume du Bulletin de I'Académie Royale Dancise des Sciences et des Lettres. Kjebenhavn. Bianco Lunos Bogtrykkeri. Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandlinger eller Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- tegn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. Ex. (3) betyder < 3 3. SO GERE bå ii 1 PS re, 1879. — M 1. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af-Aaret 187932] SEERE RER S. (5)-(12). 1. Mødet d. 10. Januar. Oversigt 2... 0000 … S. (13)-(14). 2. Mødet d.24. Januar: Oversigt 200002 20 Rene RS ÆRE 3. Mødet d. 7. Februar. Oversigt ....... EEN PrISOPFAvEr TLS N OD mo PRS Me SES SES SKEDE ED 4: Mødet d. 21. Februar: Oversigt... 2, Aok > 7 (32) Haldor Topsøe. Krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt-Platounitriter. Med 4 Tavler ........0…… S. 1-28, Julins Thomsen. Thermochemiske Undersøgelser over Varme- toningen ved Svovlmetallernes Dannelse........… S. 29-40. Résumé du Bulletin de Académie Royale Danoise: Questions mises au concours pour 1”'année 1879. ,. p. 3-8. Bilag: Bogliste. | FASE sg Færdigt fra Trykkeriet d. 18. Marts 1879. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1879. N? 2. (Mars — Mai.) Marts 7. 21. ny Ed: I April 4. 18. or Me, 6 2 DER is $ over det Kongelige Danske . å Oversigt | | | Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Årbejder | i Åaret 1879. Med Bilag og 2 Tavler samt med en Resumé du Bulletin de i'Academie Royale Danodise des Sciences et des Lettres. i Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. É SE - Redaktionen har fundet det hensigismæssigt at foretage en be- iv: stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne "Spas fat g & Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandlinger eller i Så Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering. i we ; For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- DS ; "2 mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenth : N legn blive brugt i Stedet for Ornamentet , Saaledes SØE Ebetyder & 3%. OY: Q 1879. — MM 2. 2; 5; Mødet'd: 47. Marts. " Oversigt + 102 30 1. eter Se (55) EDEN I 6;-Mødet-d' 23; Marts: "Oversigt KREERET MERE 8. (36)-(29) Regnskabs-Oversigt for 1878... 0. 1 aen Se (36) 138) 7, Mødet, d.……4' "April. Oversigt Sas 23 ste eger eller SN SØDERE S MØ dend Agner sig tie EEN SELEN ESSEN EDER S. (40)-(41). Møde AN DAME Overs as ASER NENS S. (41)-(42). L. Lorenz, Om Elektricitetens Forplantning. ......... S. 41-72. Eug. Warming, Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie. Med ' AG FRR TRE") RBR ES AE REENERA KASSEREDE AD SE" S. 73-88. H. &. Zeuthen, Nogle Egenskaber ved Kurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter . 202 00 ge de Tee 2 S. 89-122. . Bilag: Bogliste. .… Ey Resumé du Bulletin de PÅcadémie Royale Danoise: 3 Contributions å Phistoire naturelle des Cycadées, El pars MS Bur Warm RS SÆRE SES RTSS tar ROSER ; SER, Sus quelques-unes des propriétés des courbes du - 33 quatriéme ordre å deux points doubles, par iv MES len iben ae R LSE ra er sele felis re TP ERIEISRERE 3 | Fy É kt A W | URAN Den id N Nn N É = $G? Færdigt fra Trykkeriet d. 15. August 1879. | L'Académie Royale de Copenhague. pY Bulletin pour 1879. N? 3. (Octobre — Décembre.) Oktober 10. 24. | 1879. Re Mr AL1RS November 7. 21. ut, AM. 3. December 5. 19. Oversigt | over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs (| fr. Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder | i Aaret 1879. | Med Bilag samt med en Résumé du Bulletin de I'Académie Royale Danoise des Sciences et des Lettres. É Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. - stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Møder og de i disse Hæfter meddelle mindre Afhandlinger & == Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Pag : KA "i For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud mærkede ved et Blad-Ornament. — Ved Henvisninger vil et Paren! he SAT betyder < 3 +. ve Te i £ EET REESE RT SS as - PE Jer rSEESt 2 É £. > as igsohns re age, COD i ' J.L. Ussing. Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter. 2-3, S. 178-194. Osvald Mejer. Kirkens Paaskeregning..... ERA Aya S. 195-234. Sac=" oa Navneforternelso i GS PETERS albellre Fle dd Len SIGE Ø S. 235-241. Titel og Indholdsfortegnelse. Bilag: Bogliste. | | Résumé du Bulletin de ”Académie Royale Danoise: Observations épigraphiques, par M, J. L. Ussing . . p. 20-26. | Sur le comput ecclésiastique, .par M. Osvald Mejer p. 27-36. | 1879. — Né 3. 10. Mødet d. 10. Oktober. Oversigt. .......…20… 0 8. (43)-(44). 11. Mødet d.24. Oktober. Oversigt......2...0 +. S. (44)-(45). 12. Mødet d. 7. November. Oversigt. ........ . + + SN. (46)-(51). 13. Mødet d. 21. November. Oversigt. ..... FRE r FRØ S, (51). 14. Mødet d. 5. December, Oversigt... ... ARN VERSA . S. (52)-(53). 15. Mødet d.19%' December. "Oversigt 5. er ER S. (53)-(57). . Budget for 18800 SEES Ree te HET Ta Pe AE ENN ke es KE ENE EE S. (54)-(57). Tilbageblik paa Aaret 1879003 Ls er NE HER S. (58)-(59). A. F. Mehren, Den arabiske Filosof Ibn-Sab”ins Sendebrev til Kejser Frederik HI af Hohenstaufen eller de Sicili- anske Spørgsmaal som Bidrag til Kundskab om Filosofiens Udvikling i det XIIlde Aarhundrede . .. S. 123-177. $5? Færdigt fra Trykkeriet d. 28. Januar 1880. L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1880. N? 1. Fr (Janvier — Février.) Januar 16. 30. JN 1 | eger Februar 20. 27. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger dets Medlemmers Arbejder i Åaret 1880. Med 1 Tavle og Bilag samt med en Résumé du Bulletin de 1'Acadéemie Royale Danoise des Sciences | et des Lettres. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 0 | Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre ”Amanalinger mærkede ved et Blad- orale. legn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. Ex. betyder < 3 7. harneden ure rr renere NEP SENERE PE døgn FSV rener fire Cr Kr ARNE AE ser HD Kal Ar U 1880. — Me 1. Fortegnelse over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1880 S. (5)-(12). . Mødet d. 16. Januar. Oversigt hs ende seere 0 58 (13) (læ) . Mødet d.30. Januar. Oversigt ise eee SEAN . Mødet d. 20. Februar. Oversigt ser Seer . S. (15)-(21). Prisopsaverfortl880 sas HE ere re eler . . S. (15)-(20). Beretning for Aaret 18378—79, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. ..... SE tee le he ERE ere Rs (AR) (2 Mødet d. 27. Februar. Oversigt ure NS eee ere (TD Odin T, Christensen, Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes KO Ee re oe ES ES ER SS or > BESES ES H. Krabbe. Undersøgelser angaaende Forekomsten af Ind- voldsorme i Hestens Tarmkaual..........… .….… . S. 33-40. Å. Colding. Nogle Undersøgelser vedkommende Bestemmelsen af Vindens Hastighed. Med 1 Tavle....... iranere DAT GØR Bilag: Bogliste. Resumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Questions mises au concours pour 1'année 1880. . p. 3-8. Recherches sur ”apparition des vers intestinaux dans le canal intestinal du cheval, par M. H. Krabbe. p. 9-12. s$5> Færdigt fra Trykkeriet d. 19. Marts 1880. nal i L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1880. N? 2, (Mars — Mai.) Marts 12. NU NSSS April 2. 16. 30. Per sm Loke 1880. BEL 10. Jo. 2. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1880, Med Bilag og 3 Tavler samt med en Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Dancise des Sciences et des Lettres. Kjobenhavn. | Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. | Redaktionen. har fundet det hensigtsmæssigt at foret den stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandli Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen På For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første mærkede ved et Blad-Ornament. — Ved Henvisninger vil et På legn blive brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes at : "betyder 3 3. i 1880. — AM 2. Mødet; d. 12 Marts" "Oversigt ERE se enes 783029). 6: Mødet ds; APRIL SKO Vens RS ENE eN Eee LENE S. (29)-(34). Oversigt over Regnskabet for 1879 ........ . . S. (30)-(32). 1.Mødet; dSAGEA pris" Oversipt (ler de SE Me BASE ER S. (34)-(36). Mødet d:'30; "April, Oyversigt de, SE SNe NE orn Re S. (36)-(53). 9. Mødet d. 14. Mai. Oversigt ....- SOLE TA RRS SES. S. (53). 10. Mødet d. 28. Mai. Overses sr SUSE Ra LENE S. (54). J. Reinhardt, /Zesoplodon bidens, en Tilvæxt til den danske Blæksprutters indbyrdes Forhold. Hertil Tavle III . 8.73-110. Joh. Lange. Bemærkninger ved det 50de Hæfte af Flora Danes Elen ge Mer SUE SAUER MAE se Ta ERE POE DRESS S. 111-131. Japetus Steenstrup. Nogle i Aaret 1879 til Universitets- museet indkomne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna,HetisTavle NG Se ev 735 EET, te S. 132-146. Bilag: Bogliste. Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Remarques sur la 50e livraison de la Flora danica, pa Mob kapre: FASE SEE SEE SE ST EET pr 13522: $5> Færdigt fra Trykkeriet d. 10. Juli 1880, L'Académie Royale de Copenhague. Bulletin pour 1880... N? 3 et dernier. (Octobre — Décembre.) Oktober 8. 22. "AAØEL sø November 5. 19. er AA Bo December 3. 17. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger el og dets Medlemmers Arbejder i Aaret 1880. Med Bilag og 3 Tavler samt med en Résumé du Bulletin de 1'Académie Royale Danocise des Sciences et des Lettres. Kjøbenhavn. | Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt at foretage en be- stemt Adskillelse imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabets Møder og de i disse Hæfter meddelte mindre Afhandlinger eller Udtog af Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin. egen Paginering. For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud- mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes- legn blive brugt i Stedet for Ornamentet , saaledes at f. Ex. (3) betyder 2 3 34. 1880. — Me 3. 11--Mødet.d: "8- Oktober Oversigt ME Nora e nere . S. (55). 12, Mødet d. 22. Oktober. OFETSISE SERENE Ce, 7 ENS EER S, (56). 13 Møder do ENO rem ber Oversigt Es RES NAS SETE S. (56)-(57). 14,"Mødet”d:/197November..” Oversigt 12 "Lidt re ere af ie S. (57)-(58). 15, "Mødet ds 3. December. . Oversigt 24 00. eee Te ele S. (58). 16: Mødet sd December, Overses Es ae hr te se eg S. (59). Budretsfortissts seede anes FØLE ALE Mrs co tS RTE SEE S. (60)-(63). TilbasebhE par Aare SED Ren eee EL SSP ENE E ESKE S. (64)-(65). J. Reinhardt. Naturforskeren Peter Wilhelm Lund, hans Liv | og hans: Virksomheds ERE NS lee Bee EARL S, 147-210. Li. Kolderup Rosenvinge. Anatomisk Undersøgelse af Vegeta- tionsorganerne hos Salvadora. Hertil Tavle V og VI S.211-226. H. G. Zeuthen. Konstruktion af det ottende Skæringspunkt . mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem symtøvnie Punkter," Hertil Tavlet VII 220800 ele eke S. 227-236. Adolph Steen. Om Differentialligningers Integration ved | bestemtes lntesralern steen daer een sr bt) fon ER alle ren SKS S, 237-243. | Sag=309,Navneforteonelse vs te eter BSA ENE SENE S. 244.250. Titel og Indholdsfortegnelse. Bilag: Bogliste. Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale Danoise: Recherche anatomique sur les organes de la vægétation chez la Salvadora, par M. L. Koldernp Hosenyinre SE NESS Se SVED ES ER p: 23-27; Construction du huitiéme point commun aux sur- faces du second ordre qui passent par sept points donnés, par M. H, &. Zeuthen. .....- p. 28-29. $5> Færdigt fra Trykkeriet d. 13. Januar 1881. New York Botanical Garden Libra UR 00299 8423